<CHAPTER ID=2>
Samhrighedspolitik
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger om samhrighedspolitikken :
<P>
A5-0267 / 2003 af Mastorakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen - Anden situationsrapport om konomisk og social samhrighed : Tendenserne i regionerne , debat om den fremtidige udvikling ( KOM ( 2003 ) 34 - 2003 / 2095 ( INI ) )
<P>
og
<P>
A5-0188 / 2003 af Poms Ruiz for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om de i strukturel henseende ugunstigt stillede omrder ( er , bjergomrder og regioner med lav befolkningstthed ) i forbindelse med samhrighedspolitikken og de institutionelle perspektiver ( 2002 / 2119 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Mastorakis (PSE)">
Hr. formand , hvis europiske borgere bliver spurgt , hvilken af EU ' s politikker der vedkommer dem mest og fr dem til i hjere grad at fle sig som europiske borgere , vil de pege p regionalpolitikken , samhrighedspolitikken , som spiller en central rolle i den europiske integration og i bestrbelserne p at styrke det indre marked og Den konomiske og Monetre Union .
Det m isr understreges , hvor vigtig denne politik er for arbejdet for at fremme samhrigheden i et udvidet EU , hvor man vil opleve en markant forgelse af forskellene i udviklingsniveau mellem regionerne , og hvor der bliver behov for midler , som svarer til de nye omstndigheder .
Det er af afgrende betydning at sl bro over disse gab ved at fremme en langsigtet , afbalanceret og polycentrisk udvikling i hele EU .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har i anledning af meddelelsen fra Europa-Kommissionen og efter indgende drftelser besluttet at fremhve nogle punkter , som vi i udvalget mener er af grundlggende betydning i forbindelse med regionalpolitikken og samhrighedspolitikken .
Udvalget
<P>
tilslutter sig Kommissionens afvisning af bestrbelserne p at renationalisere regionalpolitikken og samhrighedspolitikken og glder sig over Kommissionens faste vilje til at bevare en gte fllesskabspolitik ,
<P>
sttter Kommissionen i det synspunkt , at den flles regionalpolitik og samhrighedspolitik br gennemfres i alle EU ' s regioner , forudsat at de opfylder de opstillede kriterier ,
<P>
minder om ndvendigheden af at styrke koordinationen mellem regionalpolitikken og samhrighedspolitikken og de politikker , der har vsentlig betydning for jorden , som f.eks. landbrugs- , fiskeri- og transportpolitikken og politikkerne for forskning og teknologi , uddannelse og erhvervsuddannelse og informationssamfundet ,
<P>
understreger ndvendigheden af en sammenhng mellem regionalpolitikken og den europiske konkurrencepolitik ,
<P>
fastholder Parlamentets standpunkt , nemlig at vi ikke kan snke den nuvrende trskel p 0,45 % af EU ' s bruttonationalprodukt til samhrighedspolitikken ,
<P>
understreger , at Kommissionen br vre srlig opmrksom p de omrder , der rammes af udvidelsens statistiske virkninger , og br behandle dem som ml 1-lignende omrder ,
<P>
opfordrer Kommissionen til at vre srlig opmrksom p de omrder , der i kraft af deres egen indsats ikke lngere er omfattet af ml 1 , men som har behov for tilstrkkelig konomisk sttte for at kunne stabilisere deres positive udvikling ,
<P>
mener , at opmrksomheden isr br rettes mod de meget afsidesliggende regioner og regioner med yderst lav befolkningstthed samt de mindst begunstigede er ,
<P>
erkender , at 75 % af det gennemsnitlige BNP for EU-medlemsstaterne fortsat br vre hovedkriteriet for sttteberettigede under ml 1 , understreger Samhrighedsfondens betydning , isr for tiltrdelseslandene , og sttter iden om et nyt ml 2 , der vil fremme den regionale konkurrenceevne i overensstemmelse med retningslinjerne fra Lissabon og Gteborg ,
<P>
mener , at regioner med permanente geografiske handicap , omrder og bjergegne og tyndt befolkede omrder , som ikke er berettigede til at modtage sttte fra andre strukturfonde , skal vre berettigede til at modtage sttte fra et ndret ml 2 eller fra et nyt specifikt fllesskabsinitiativ ,
<P>
sttter Kommissionens regionale udviklingsstrategi , isr hvad angr iden om et flles program og en flles finansieringspakke for hver region ,
<P>
understreger behovet for en konsistent politik for regionalt samarbejde i dets tre dimensioner , nemlig grnseoverskridende ( over land eller hav ) , transnationalt og interregionalt ,
<P>
og sttter Kommissionens overordnede ml om forenkling af reglerne for gennemfrelse af regionalpolitikken , minder Kommissionen om Parlamentets krav om trepartsaftaler mellem Kommissionen , medlemsstater og regioner og gentager sin overbevisning om , at det bde er ndvendigt og muligt at opn reel balance mellem forenkling og kontrol .
<P>
Udvalget opfordrer Europa-Kommissionen , og isr den ansvarlige kommissr , hr . Barnier , til at fortstte bestrbelserne i den retning , som EU har udstukket , og som tiden krver .
Vi vil ogs opfordre Parlamentet til at vedtage dette forslag til beslutning , som vi er net frem til .
Jeg vil gerne takke alle , som har bidraget til udarbejdelsen af min betnkning , kolleger og medarbejdere , og alle , som har deltaget i forhandlingen i dag .
Desuden vil jeg sige , at jeg gr ind for det gamle grske ordsprog om , at det gode kommer i sm portioner .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis De synes , kan jeg reprsentere hr . Poms Ruiz og tale p hans vegne .
<P>
Jeg vil frst takke de to ordfrere , hr . Mastorakis og hr .
Poms Ruiz , og komplimentere dem for deres arbejde og derefter komme med et par bemrkninger til de to betnkninger .
<P>
I forbindelse med hr . Mastorakis ' betnkning er der tre ting , jeg gerne vil nvne .
Den frste bemrkning drejer sig om det , som ogs er nvnt i betnkningen , nemlig at vi for den fremtidige samhrighedspolitiks vedkommende ikke kan snke trskelen p 0,45 % af BNP .
Som kommissr Barnier ogs har ppeget tidligere , mener Parlamentet , at samhrighedspolitikkerne mister deres trovrdighed og virkning , isr i betragtning af udvidelsen , hvis fllesskabsfinansieringen kommer under denne grnse .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om ml 2 , som tydeligvis br forenkles , s aktiviteterne bliver mere gennemsigtige og giver resultater , der kommer borgerne mere til gode . Derfor foretrkker vi et nyt ml 2 med tematiske aktiviteter .
<P>
Endelig drejer min tredje bemrkning til hr . Mastorakis ' betnkning sig om strukturfondenes procedurer .
Her krves forenkling .
Det str klart , og jeg tror ogs , Kommissionen har forstet det , da den gennem tiden har arrangeret seminarer med lokale og regionale myndigheder om dette emne - isr i forbindelse med den nye programmeringsperiode - at vi er ndt til i fllesskab at tnke over , hvordan disse aktiviteter kan blive mere effektive ved hjlp af en forenkling .
<P>
Og nu til hr . Poms Ruiz ' betnkning om de i strukturel henseende vedvarende ugunstigt stillede omrder ssom omrder , bjergomrder og de afsidesliggende omrder i Sydeuropa med lav befolkningstthed .
<P>
Frst og fremmest vil jeg sige , at jeg glder mig over den udvikling , vi s for nylig under forfatningskonventet , hvor begrebet konomisk og social samhrighed blev udvidet med udtrykket " territorial samhrighed " .
Jeg hber , det nye begreb kan udgre et tilstrkkeligt retsgrundlag til , at vi i fremtiden kan give disse omrder noget mere konkret og hndgribeligt .
Parlamentet mener dog stadig , det er ndvendigt med en prcisering af traktatens artikel 158 , som omhandler omrderne .
Som bekendt hersker der uenighed om fortolkningen af denne artikel , hvilket kommer til udtryk p forskellige mder i de forskellige sprog .
Dette br afklares , s bestemmelsen om omrderne er gldende .
Parlamentet mener ogs , at der ud over de strukturelle aktiviteter br foretages en ndring af artiklen vedrrende statssttte , det vil sige artikel 87 , s de omrder , vi taler om i dag , ogs indgr i de omrder , der krver srbehandling .
<P>
Ud over alt dette gr Parlamentet i hr . Poms Ruiz ' betnkning ind for - hvilket jeg finder helt korrekt - at der inden for rammerne af det nye ml 2 , som jeg omtalte i forbindelse med hr .
Mastorakis ' betnkning , er behov for en srlig tematisk indsats , som dkker disse omrder . Endvidere mener Parlamentet , at der for disse omrder , som lider under vedvarende handicap p grund af deres geografiske beliggenhed , i fremtiden kan og br vre en strre medfinansiering fra Fllesskabets side via strukturfondene .
<P>
Vi har i mange r drftet disse omrder i Parlamentet .
Kommissren har for nylig bedt om at f udarbejdet undersgelser af emnet .
Frst af bjergomrder og derefter omrderne .
Jeg hber virkelig , at dagens forhandling og isr hr . Poms Ruiz ' betnkning om omrder med vedvarende strukturelle handicap bliver den anledning , vi har ventet p i revis , til at ndre tingene og sende det budskab til beboerne i disse omrder , at vi virkelig tager fat i deres problemer , for disse omrder har faktisk , som det ogs er fremget af Kommissionens undersgelser , et vedvarende handicap p grund af deres geografiske beliggenhed , og det handicap betyder , at de ikke har de samme konkurrencevilkr som andre regioner og omrder i EU .
Nu er tiden kommet , hvor ord skal omsttes i handling .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
Hr . Hatzidakis , nu lod jeg Dem faktisk tale lngere .
Taletiden gr naturligvis fra hr . Poms Ruiz ' tid , hvis han skulle dukke op .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Duin (PSE).">
Hr. formand , det udtales Duin som i Duisburg .
Jeg ved godt , det kan vre svrt , men jeg tillader mig at gre opmrksom p det her .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig den foregende talers tak til de to ordfrere .
Jeg tror , vi er kommet et godt stykke videre i den fortsatte diskussion , isr med Mastorakis-betnkningen .
Jeg vil gerne behandle de to betnkninger under t .
Det bliver ogs tydeligt for Kommissionen , at Parlamentet bliver ved med at understrege nogle krav - ogs nu i betnkningen - og jeg gr ud fra , at vi her kan n til enighed om , at vi ikke nsker nogen renationalisering , at 75 % af BNP er en god mlestok , og at 0,45 % af volumen er minimum for at kunne gennemfre en gte europisk strukturpolitik .
<P>
Jeg vil gerne kommentere de fortsat uafklarede punkter , som ogs spiller en rolle i betnkningerne .
Mange tror , at et nyt ml 2 , hvordan det s skulle konstrueres , ville lse deres problemer .
Vi m vre mere rlige , og vi kan ikke sige til alle regioner , at de s ogs ville komme med i et revideret ml 2 .
Derfor vil vi stille forskellige forslag , som det ogs kommer til udtryk i betnkningerne .
For det frste for de regioner , som kommer til at lide under den statistiske effekt , de nuvrende ml 1-regioner .
For disse regioner m vi fremlgge et program , vi kunne kalde det 1b-programmet , med rundhndede konomiske midler , men isr ogs - og det er meget vigtigt i regionerne , det skal vi vre opmrksomme p - med en passende juridisk ramme ( som artikel 87 ) , som giver dem mulighed for at anvende sttten p den mde , som er ndvendig i de enkelte regioner .
<P>
For det andet for de ugunstigt stillede regioner , som spiller en central rolle i Poms Ruiz-betnkningen .
Her har vi ikke brug for noget nyt ml 2 , men for et helt specielt instrument for disse regioner , som tager behrig hjde for de specielle problemer , som vi jo nsker at anerkende .
Her m vi ikke skre alt over en kam .
<P>
For det tredje drejer det sig om et virkeligt ml 2 for de omrder , som er inde i en strukturomstilling .
Her opfordrer jeg indtrngende til , at man s srger for , at medlemsstaterne fr s stor frihed som muligt i anvendelsen af disse midler .
Denne treklang er vigtig .
Det kommer til udtryk i Mastorakis-betnkningen i dens nuvrende form . Derfor vil vi naturligvis stemme for den .
I Poms Ruiz-betnkningen krver det nok et par ndringer , som vi forhbentligt vil vedtage i dag .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Duin .
Tyskere , som har franske navne eller navne , som ser franske ud , oplever nogle gange , at deres navne udtales helt forskelligt i Tyskland . Hr .
Duin , jeg beder derfor om forstelse for , at jeg udtalte det p den mde fr .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne starte med at lyknske ordfrerne , hr . Mastorakis og hr .
Poms Ruiz , for deres meget vellykkede betnkninger . De konomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne er blevet mindre , men ulighederne i medlemsstaterne findes stadig og er blevet strre .
Betnkningen gentager Parlamentets holdning om at strbe efter en flles samhrighedspolitik , der omfatter alle parter .
<P>
Efter udvidelsen vil en stor del af den regionale og strukturelle sttte g til de nye medlemsstater .
Det er uundgeligt .
Vi m dog ikke stte omrderne med vanskeligheder i det nuvrende EU op mod de drligt stillede omrder i de nye medlemsstater .
Hvis vi forener vores krfter , kan vi tage os af begge sider .
<P>
Vores gruppe sttter hovedargumenterne i betnkningen .
Jeg vil ikke gennemg betnkningens indhold igen , men jeg vil gerne fremhve nogle vigtige punkter .
I betnkningerne opfordres der til , at regionalpolitikken skal kombineres med andre politikker .
F.eks. br der i den konomiske politik og landbrugs- , transport- og konkurrencepolitikken i hjere grad tages hjde for det regionale aspekt .
<P>
Nr EU udvides , bliver behovet for at reformere regionalpolitikken strre .
Vores gruppe sttter Kommissionens ml om at forenkle og prcisere regionalpolitikken , og opfordrer den til at gennemfre dette .
Samtidig skal vi forbedre resultatorienteringen og programkvaliteten samt styrke regionernes rolle ved siden af medlemsstaterne og Kommissionen .
Det krver en beslutsom indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side .
I den nye programmeringsperiode skal forvaltningen ikke vre s tyngende som i den nuvrende regional- og strukturpolitik , og vi skal undg forsinkelserne og det benlyse roderi i forbindelse med forvaltningen .
<P>
Det er vigtigt , at de srlige karakteristiske trk for regioner , som lider af vedvarende geografiske handicap , anerkendes og identificeres , og at der findes en lsning for dem .
er , bjergomrder og omrder med lav befolkningstthed har alle den samme slags problemer .
Der er mange i min gruppe , som aktivt har forsgt at lse problemerne for erne og bjergomrderne .
Jeg kender selv bedst de tyndt befolkede nordlige omrder .
Udviklingen i EU ' s nordligste omrde overskygges af lange afstande , lav befolkningstthed , et koldt klima og en aldrende befolkning , som flge af at folk flytter vk i stimer .
De samme omrder har ikke desto mindre mange store muligheder .
<P>
Jeg er taknemmelig for hr . Poms Ruiz ' forslag om , at de tyndt befolkede omrder nordp br tages i betragtning i EU ' s forfatningstraktat .
Hr . Poms Ruiz ' betnkning har get samhrigheden .
Vi har bedre forstelse for hinanden nu .
Problemerne i de forskellige ugunstigt stillede omrder kan lses gennem godt samarbejde som en del af EU ' s samhrighedspolitik .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , allerede i 2000 beklagede jeg her i Europa-Parlamentet , at afstanden mellem de mindst udviklede og de mest udviklede regioner i Fllesskabet nsten ikke er blevet mindre , selv om de fattigste regioner og medlemsstater har indhentet noget takket vre EU-sttten til den regionale udvikling .
Disproportionerne i den regionale udvikling er der fortsat .
Det fremgr ogs af betnkningen fra hr . Mastorakis , som jeg gerne vil lyknske .
<P>
Trods alle anstrengelser fra de europiske og nationale ansvarlige for regionalpolitik str vi i dag i 2003 over for udfordringer , som ikke bliver mindre .
De bliver endnu strre , hvis man tager den konomiske stagnation og den store stigning i arbejdslsheden i mange europiske lande med i billedet .
Det konomiske og sociale sammenhold er allerede i dag udsat for en meget stor belastning .
EU ' s udvidelsesrunde med 10 nye st- og centraleuropiske stater vil ikke kun betyde en enorm vkst i de regionale misforhold og dermed en stor belastning for sammenholdet . Det faktum , at den aktuelle sttteperiode 2000-2006 snart udlber , betyder ogs , at debatten om udformningen af den fremtidige regionalpolitik fra 2007 trnger sig p .
<P>
Efter min mening er vurderingen af kriterierne for en regions udviklingsstandard og deraf flgende sttteberettigelse et centralt sprgsml .
Regionale udviklingsfaktorer , f.eks. industrialiseringskvoten , fattigdomsniveauet og niveauet for social udstdelse , arbejdslshedens strrelse , forsknings- og udviklingspotentialet , uddannelseskapaciteten , bredygtigheden i udviklingen og udvikling af miljbeskyttelsen skal inddrages i vurderingen foruden det nuvrende ene kriterium , som er det opnede BNP pr. indbygger .
<P>
Det ligger mig og andre kolleger , som kommer fra ml 1-omrder , srligt p sinde , at disse specielle regioner ikke falder ud af det hjeste stttetrin p grund af den beregningsmssige forandring som flge af optagelsen af de nye medlemslande .
For dem br der glde det princip , at de kan f den samme konomiske sttte som fr udvidelsen . Hr .
Mastorakis har ogs min sttte til udtalelsen i betnkningen om definitionen af det kommende ml 2-omrde , det vil sige den strukturelle ndring , samt ml 3-initiativer til ugunstigt stillede grupper og disse initiativers sttteberettigelse .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , traktaten fra Athen i r bliver betegnet som historisk , men vi ved alle , at integrationsarbejdet frst begynder nu .
Integration betyder at tilvejebringe et socialt og konomisk sammenhold i et EU med 25 medlemmer , og De m undskylde , hr. kommissr , men det har De endnu ikke forelagt os et koncept for , selv om det er p hje tid .
Ikke engang en strategi kan man finde i den anden situationsrapport om samhrigheden .
Jeg har indtryk af , at De tror , at hvis man fordeler penge efter vandkandeprincippet , vil alle nok blive tilfredse p en eller anden mde .
Nej , hr. kommissr , det kan vi ikke lngere tillade os , for hvis det ikke lykkes at etablere det konomiske og sociale sammenhold i dette EU med 25 medlemmer , s vil det ende som en ls struktur !
Vi har brug for en gte reform af strukturfondene , og vi har brug for en klar mlstning for anvendelsen af pengene .
Med hensyn til mlet har vi jo fet lst en hrd og bitter lektie i de to sidste somre . Sidste r oversvmmelserne , i r brandene .
<P>
Hr. kommissr , jeg tror , det er klart , at vi langt om lnge m rette os efter Gteborg-beslutningen , det vil sige , at den bredygtige udvikling skal st i centrum for strukturfondene , at bde konomiske , sociale og beskftigelsespolitiske aspekter og konomiske aspekter skal tilgodeses , og at EU-penge kun m bruges , hvor disse ting er opfyldt .
I alt for mange tilflde har vi brugt EU-pengene forkert , og det gr ikke lngere i et EU med 25 medlemmer .
<P>
Det er rigtigt , at srlige geografiske forhold krver en srlig udvikling , men til forskel fra mange andre her i Parlamentet mener jeg ikke , at geografiske forhold i sig selv er en ulempe , det er fattigdommen i disse omrder , der er en ulempe .
Jeg er kritisk over for forsgene fra mange kollegers side p at bevare deres rettigheder og sikre sig deres del af kagen , nr mlet dog m vre det konomiske og sociale sammenhold .
Jeg protesterer mod , at man her forsger at komme med nye kriterier , som ikke har at gre med den fattigdom og arbejdslshed , som folk virkelig lider under .
Derfor tror jeg , det er rigtigt , nr Kommissionen holder fast i mlstningerne om , at det isr i omrder , hvor der er vanskeligheder , er fattigdomskriterierne , der er afgrende , og ikke srlige geografiske forhold .
Kun p den mde kan det lykkes at tage fat p diverse vanskeligheder med et solidt koncept , f.eks. omstruktureringsvanskelighederne i nogle omrder , ogs i rigere lande , f.eks. omstruktureringsvanskelighederne i landbruget , kvinders fattigdom og visse byomrders forfald .
Ogs disse ting br man tage hjde for , og det findes der en rkke instrumenter til , f.eks. phasing out og sttteordningerne .
Jeg hber , hr. kommissr , at De langt om lnge vil fremlgge et klart koncept for en bredygtig udvikling gennem strukturfondene for os .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , vi skal - og her tnker jeg p de processer , der har frt til udvidelsen - gre os nogle overvejelser om den overordnede vurdering , der har fet svel Kommissionen som Parlamentet til at drfte dette vigtige sprgsml .
For et par r siden tillod jeg mig at forelgge kommissionsformand Prodi en rapport , som jeg havde udarbejdet om forbindelserne mellem udvidelsen og de konsekvenser , den ville f i nogle af Fllesskabets regioner og navnlig i de syditalienske regioner .
Efter krigen har vi set et mrkeligt fnomen , nemlig at den historiske akse , hvor der fr var et modstningsforhold mellem st og Vest , nu har flyttet sig , s vi - som om der var tale om historiens underlige nemesis - nu str over for et Europisk Fllesskab , hvor problemerne drejer sig om forholdet mellem Nord og Syd og altid mellem et rigt og velstende Nord og et fattigt Syd .
<P>
Derfor tog vi udvidelsen med i vores overvejelser , og derfor er vi af den opfattelse , at det ikke m ende med en krig mellem de fattige , ogs i betragtning af denne proces ' konsekvenser .
Jeg er ved at udarbejde en betnkning om EU ' s offentlige finanser i 2003 , og vi str over for et problem med , at bruttonationalproduktet stiger i nogle lande og falder i andre .
Ogs lande , som mere eller mindre havde balance p deres budgetter for et par r siden , har i dag drlige udsigter for den nrmeste fremtid .
<P>
Hvordan skal man s administrere disse strukturfonde ?
Det er fornuftigt af vores ordfrerkolleger , at de giver os nogle principielle retningslinjer i deres betnkninger .
Efter min mening br man srge for , at der ikke er nogen generelle ml 2-omrder , og at medlemsstaterne kan administrere de strukturfonde , de opnede i frste fase , og koordinere dem p en smartere mde i forbindelse med den kommende foranstaltning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , initiativbetnkningen fra hr .
Poms Ruiz , som jeg vil rose for dens anskuelighed , understreger ndvendigheden af ogs at tage hensyn til den territoriale dimension af samhrighedspolitikken ud over dens rent konomiske og sociale aspekter .
Denne politik skal baseres p solidaritetsprincippet , sledes at forskellene mellem regionerne reduceres , og princippet om lighed mellem de europiske borgere etableres , uanset hvor de bor .
<P>
Vi skal derudover give vores medborgere lige adgang til offentlige kvalitetstjenester , som er vores regioners sociale netvrk , samt anerkende den srstatus , livskvalitet , de naturressourcer , den arv og knowhow , som indbyggerne i de strukturelt ugunstigt stillede regioner har .
Jeg sttter ordfreren , der vurderer , at det ville vre en fejl at koncentrere alle finansielle krfter om de nye medlemsstater og glemme de nuvrende sttteberettigede omrder .
Vi m holde os for je , at de regionale uligheder vil blive skrpet p grund af udvidelsen .
<P>
Jeg glder mig over forslaget om at udvide traktatens artikel 158 for bedre at kunne tage hensyn til ernes , bjergenes og de tyndtbefolkede regioners strukturelle handicap i forhold til omfanget af de vanskeligheder , de har oplevet .

Det er livsndvendigt , at disse regioner , som blev vraget under de tidligere programperioder , bliver kortlagt med hensyn til tilgngelighed , kommunikation , infrastruktur , finansiering og adgang til offentlige tjenester , hvis vi skal undg udvandring og aldring i befolkningen .
<P>
Derfor blev der p EDD-Gruppens studierejse til Endelave , som er en  med 183 indbyggere midt i Danmark , underskrevet en Endelave-erklring .
Den sigter mod at tage hensyn til den srlige situation p de europiske smer , som sagtens kan fungere og give deres indbyggere mulighed for at f adgang til kvalitetstjenester som f.eks. frgetransport , lger , dyrlger , skoler , prster , hjemmehjlp , biblioteker etc . , s lnge der ydes konomisk sttte i solidaritetens nd .
<P>
Endelig vil jeg gerne i subsidiaritetsprincippets navn understrege betydningen af at knytte medlemsstaterne og deres decentraliserede myndigheder tttere sammen med samhrighedspolitikken , eftersom de er tttere p og mere bevidste om den territoriale virkelighed i deres region .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Berend (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg betragter den anden situationsrapport om konomisk og social samhrighed som en vrdifuld aktuel analyse af den nuvrende situation og udviklingstendenserne , nr det glder fremtiden for samhrighedspolitikken i det udvidede EU .
<P>
Det er et positivt kompromis , der er fundet efter grundige diskussioner med ordfreren og talrige vedtagne ndringsforslag i Udvalget om Regionalpolitik , og betnkningen br f flertal i Parlamentet i den form , den foreligger i nu .
Her tnker jeg bde p finansieringsomfanget for samhrighedspolitikken med 0,45 % af BNP og p bevarelsen af sttten til ml 1-omrderne .
Jeg finder det positivt , hvis der med hensyn til bestemmelseskriteriet for sdanne sttteomrder principielt holdes fast i grnsen p 75 % af BNP pr. indbygger p NUTS II-niveau , hvis man fremover neutraliserer for den skaldte statistiske effekt i denne forbindelse .
Ved udlbet af den indevrende sttteperiode vil de regioner , som er berrt af den statistiske effekt , som bekendt ikke have overskredet grnsen p 75 % i det nuvrende EU .
Fra den ene dag til den anden , nrmere bestemt fra den 30. april til 1. maj nste r , vil fattige stakler takket vre lidt matematik blive til rige mennesker , selv om de ikke har en cent mere i lommen .
Det er den skaldte statistiske effekt .
Disse regioner har fortsat behov for strukturfondsmidler til at konsolidere og gennemfre den konomiske og sociale tilpasning , som man med succes har indledt i de tidligere sttteperioder .
Derfor understreger betnkningen p grundlag af vores ndringsforslag i udvalget klart og tydeligt , at de regioner , der rammes af disse statistiske konsekvenser , skal have srlig opmrksomhed , idet disse omrder ogs fremover br behandles som ml 1-lignende omrder med tilsvarende stttestrrelse og stttepraksis i henhold til artikel 87 , stk . 3 , litra a ) .
<P>
De hidtidige overgangsordninger - phasing out - tager ikke hjde for de specielle problemer i de omrder , som er berrt af den statistiske effekt .
Betnkningen br f flertal i Parlamentet i den foreliggende form .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er klar over - og det er ordfreren og Kommissionen ogs - at vi ikke kan benytte en ideologisk indfaldsvinkel , nr det glder samhrighedspolitikkerne og strukturfondene , men at det er ndvendigt med en meget pragmatisk indfaldsvinkel , nemlig den , som ordfreren flger , og som kommissren s afgjort ogs flger i sit arbejde .
<P>
EU ' s fremtid hnger tt sammen med samhrighedspolitikkernes fremtid og kvalitet .
Det er kun , hvis vi ikke fr et Europa med to eller tre forskellige hastigheder - som er den risiko , vi lber - at vi virkelig kan tale om en politisk integrationsproces .
Hvis dette skal vre muligt , er der nogle betingelser , som skal opfyldes .
Det er ndvendigt at sl fast , at vi klart og tydeligt afviser enhver renationalisering af regionalpolitikkerne , det er ndvendigt - sdan som mange af parlamentsmedlemmerne var inde p - at minimumstrskelen bliver 0,45 % , eftersom EU ' s indsats p det samhrighedspolitiske omrde ikke m komme under denne procentsats , og det er en fordel , at der her bliver tale om et politisk princip og ikke kun om et aritmetisk princip , nr man tnker p de beslutninger , som EU skal trffe her kort fr udvidelsen .
<P>
Andre parlamentsmedlemmer sagde - og det vil jeg ogs gerne minde om - at vi skal undg , at det statistisk set kommer til at se ud , som om nogle regioner pludselig er blevet rige .
Derfor er det med hensyn til ml 1-regionerne - som ikke lngere skal medtages efter udvidelsen - ndvendigt at srge for en forbedret udfasning og ikke mindst at tage hjde for mange regioners permanente geografiske handicap .
<P>
I den henseende mener jeg , at der i den kommende forfatningstraktat klart br gives udtryk for anerkendelsen af disse permanente geografiske handicap og for ndvendigheden af en fllesskabsstrategi , der kan fjerne dem .
Den erklring om omrdernes strukturelle ulemper , der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten , har aldrig givet sig udslag i konkrete foranstaltninger .
<P>
Vi vil ogs gerne opfordre Kommissionen til at gre en strre indsats for at forenkle regionalpolitikkens gennemfrelsesbestemmelser og til at srge for en klarere fordeling af ansvaret og kompetenceomrderne mellem alle samhrighedspolitikkens aktrer .
Vi opfordrer ligeledes Kommissionen til at fortstte det arbejde , som man har udfrt hidtil , nr det glder angivelsen af samhrighedspolitiske prioriteringer .
Vi skal huske , hvor vigtigt det er , at vi i dag investerer i videnkvalitet , innovationskvalitet , teknologisk forskning og immaterielle infrastrukturer .
Efter vores opfattelse skal Europas fremtid ikke s meget mles ud fra den mngde armeret beton , vi er i stand til at opfre , men snarere ud fra kvaliteten af den viden , vi kan opn .
<P>
I Europa , hr. formand , risikerer de rige regioner bestemt ikke at blive fattige , men der er tvrtimod risiko for , at nogle af de fattige regioner bliver ved med at vre fattige i lang tid , og det vil vi gerne undg .

<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , vi , som kommer fra omrder med vedvarende strukturelle ulemper , har god grund til at vre taknemmelige for hr . Poms Ruiz ' betnkning og de innovative ider heri .
Jeg taler ikke kun p vegne af Skotland , men ogs ud fra kendskab til de mere fjerntliggende grske er og det nordlige Finland og Sverige .
Problemerne med beliggenhed , bjergbeliggenhed og lav befolkningstthed pvirker dog mange omrder i andre medlemsstater og i visse tiltrdelseslande .
<P>
En af betnkningens store fordele er anerkendelsen af virkningerne i de tilflde , hvor problemerne er kombineret eller forvrret .
I denne forbindelse bifalder jeg isr de stillede ndringsforslag til traktatens artikel 158 og ogs incitamentet til mere generelt at ensrette sprgsml om strukturelle ulemper i EU ' s politik .
<P>
Jeg vil dog gerne fremhve kravene om , at bjergomrderne bliver klassificeret som drligt stillede i forbindelse med udvelse af landbrug i forhold til strukturfondens bestemmelser , at der tages bedre hensyn til vedvarende geografiske handicap i forbindelse med statsstttereglerne , og at der tages fat p rsagerne til affolkningsproblemerne .
I forbindelse med sidstnvnte peges der ofte p relevansen af den isolerede beliggenhed og de vanskelige adgangsforhold , isr for ers vedkommende .
Derfor vil jeg gerne forbinde min velkomsthilsen til dagens betnkning med undersgelsen af regionerne , som er sponsoreret af Kommissionen .
I Skotland var der bekymringer over , at visse typer ville lide tab i forbindelse med den kommende planlgning , da disse ikke var inkluderet i undersgelsen .
<P>
I undersgelsen lgges der dog vgt p ulemperne i forbindelse med havenes mindre strrelse og befolkning og p dobbelte handicap , f.eks. er med bjerge , og derfor var disse bekymringer undvendige .
Undersgelsens forslag om mere forskning og udveksling af oplysninger og om innovative projekter i henhold til Interreg vil faktisk give alle boerne reelle praktiske fordele .
Derfor vil jeg gerne rette en tak til kommissren og til ordfreren , ja , til begge ordfrerne .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , for ordfrerne bestr opgaven med at sikre den sociale samhrighed i et udvidet Europa i at nivellere forskellene mellem lande og regioner , men de siger ikke et ord om ulighederne inden for de enkelte lande , selv de rigeste af dem .
<P>
Hvordan tr vi tale om konomisk og social samhrighed i et samfund , hvor indkomstspredningen mellem de rigeste og de fattigste vokser uophrligt ?
Hvordan tr vi tale om dette , nr de store virksomheder for at ge mervrdien af deres aktier p brsen afskediger en del af deres personale , vel vidende , at de p denne mde driver deres ansatte ud i fattigdom ?
Hvad betyder udtrykket social samhrighed , nr regeringernes politik bestr i at angribe arbejderne ved at reducere deres pension , forlnge arbejdstiden , skre i de sociale sikringsydelser , erklre lnstop og udbrede de midlertidige ansttelsesformer under en overskrift , der hedder reformer , alt dette blot for at de store virksomheder kan tjene flere penge , og for at aktionrerne kan ge deres formuer ?
Hvad betyder dette udtryk , nr regeringerne reducerer bevillingerne til de uundvrlige offentlige tjenester for at kunne snke skatten for de rigeste ?
<P>
S hvis EU ikke er i stand til at gre noget ved ved de sociale uligheder , vil det heller ikke vre i stand til at ophve ulighederne mellem regionerne , eftersom de to ting hnger sammen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrndez Lezaun (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de to betnkninger fokuserer p samhrigheden i Europa , isr drejer det sig om , hvad det er for nogle strukturelle forhold , der kan fremme denne samhrighed .
<P>
Vi hrer i betnkningerne om en geografisk dimension , der drejer sig om bjerge og er , og en social dimension , der isr drejer sig om affolkning .
Vi kunne godt tnke os , at man overvejede den nye situation , der ses i hele Europa , nemlig det stigende antal ldre og manglen p arbejdskraft til at udvikle konomien .
Det sker i alle regionerne i det indre af Europa , i srdeleshed i en region som den , jeg bor i , Aragonien i Spanien , hvor to tredjedele af befolkningen bor i en enkelt by .
Regionen er 47.000 km2 stor , og hele den centrale del af regionen er ved at blive affolket .
Problemet er ikke , at der ikke er nogle muligheder for at finde beskftigelse og arbejde , men at der ikke er nogen , der har lyst til at arbejde der .
Hvordan skal vi f fjernet denne barriere ?
Det er et virkeligt strukturelt problem , for det er et sprgsml om holdning .
Folk har ikke lyst til at tage arbejde i det indre af landet .
<P>
I gr informerede kommissr Barnier os om et portugisisk problem , nemlig hvad der skal ske med de mennesker , der er blevet berrt af problemerne med skovbrandene og varmeblgen .
Hvor skal de finde arbejde , i de store byer eller ved kysten ?
Hvad nsker vi , et kystorienteret Europa , et Europa med store byer eller et afbalanceret Europa ?
Vi synes , at tiden er inde til at introducere et nyt element , der desuden ikke lader sig stoppe , nemlig den aldrende befolkning samt manglen p arbejdskraft og vanskeligheden ved at f folk til at tage arbejde i bestemte omrder .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci (UEN).">
Hr. formand , jeg tror , at konomisk og social samhrighed er afgrende for fremtiden i EU , nemlig det EU , der omfatter 25 lande .
Udvidelsen gr det endnu en gang uhyggeligt klart , at der er en fuldstndig mangel p konkrete lsninger , nr det glder en mlstning , som EU og de traktater , der gik forud for EU ' s oprettelse , faktisk bygger p .
Man behver blot at tnke p , at en undersgelse , der blev foretaget for et par r siden , viste , at Lombardiet hrte til de 20 rigeste regioner , mens Sicilien - hvor jeg kommer fra - var nummer 67 p listen .
Det giver en id om , hvor langt vi rent faktisk stadig er fra de mlstninger , der skal ns for at f en ordentlig , sund og konkret konomisk og social samhrighedspolitik .
<P>
Vi har manglet en strategi , vi har manglet engagement , og vi har manglet et polycentrisk Europa .
Syditalien og Middelhavsomrdet har ikke i tilstrkkelig grad vret genstand for en konkret vkst- og udviklingsstrategi .
Vanskelighederne er ikke blot forbundet med den afsides geografiske beliggenhed , der i sig selv ville vre en tilstrkkelig begrundelse for en massiv og effektiv indsats . Der er nemlig ogs en forfrdelig mangel p infrastruktur , og der mangler planlgning i forbindelse med uddannelse , teknologisk innovation , forskning og styrkelse af universiteterne i afsides beliggende regioner .
<P>
Derfor skal vi holde fast ved EU ' s minimumsinterventionstrskel , standse den omfattende udvandring fra bjergomrderne og gre en indsats for de ugunstigt stillede er , der ikke kun er ugunstigt stillet , fordi de ligger langt fra kontinentet , men ogs p grund af de gamle problemer , som Europa straks br finde en lsning p .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Hr. formand , formlet med dette initiativ er at fre EU videre fremad ved at overfre EU ' s metoder til at udarbejde europiske politikker for europiske og ikke for nationale regioner og at skabe et retsgrundlag for ny struktursttte til udvidelseslandene i henhold til den foreslede forfatning .
Selv ordfreren indrmmer dog , at Europas regionale indkomstforskelle ges voldsomt i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Kommissren understreger , at hvis EU bestr af 15 lande , har 48 regioner , som omfatter 18 % af befolkningen , en indkomst pr. indbygger p under 75 % af gennemsnittet , hvorimod i alt 67 regioner i et udvidet EU vil falde under trskelen p 75 % , hvilket omfatter 26 % af den samlede befolkning .
I stedet for at tildele midler fra strukturfondene til omrder med konomiske problemer foreslr ordfreren , at pengene i forbindelse med udvidelsen skal kanaliseres til de ugunstigt stillede bjergrige eller fjerntliggende omrder eller omrder , hvilket er en meget mere snver fordelingsdefinition .
Et system , som iflge sagens natur allerede er drligt , bliver p denne mde endnu vrre .
<P>
De enkelte nationer ved njagtig , hvor der er brug for hjlp inden for deres egne landomrder , og alligevel er EU besluttet p at udve dets befjelser ved at kontrollere struktursttten for det , EU anser for at vre forarmede regioner .
Hvis de nationale regeringer igen blev ansvarlige for at kontrollere sttten , er jeg sikker p , at den britiske regering ville vre opmrksom p det alvorlige behov for sttte i det sydvestlige omrde , som jeg kommer fra , hvor vi virkelig har lidt under konsekvenserne af EU ' s katastrofale flles fiskeripolitik og flles landbrugspolitik .
<P>
Hvis de nationale regeringer forvaltede sttten , ville hele transportinfrastrukturen i form af jernbane- , landevejs- og lufttransporten f den fortjente opmrksomhed til gavn for alle vores mindre forretningsfolk i det sydvestlige omrde og for alle dem , som er involveret i vores uundvrlige turistindustri .
Vi ved bedre end bureaukraterne i Bruxelles , hvilke omrder der mangler sttte .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn (PPE-DE).">
Hr. formand , gennem de sidste fire r har jeg ofte stet p talerstolen her i Parlamentet og opfordret til at ndre den mde , som EU ' s strukturfonde og Samhrighedsfonden forvaltes p .
I dag er ingen undtagelse .
<P>
Det er yderst sjldent , at der opstr en situation , hvor jeg kan sige , at jeg er fuldstndig enig med et medlem af Labour-Partiet i Det Forenede Kongerige .
Det skete for nylig i en skelsttende tale af den engelske finansminister Gordon Brown , der som bekendt opfordrede til , at regionalsttten forvaltes nationalt .
Dette er grundlggende en god id .
Det nuvrende system kan ikke fungere , hvilket vi har set gentagne gange , og bureaukratiet bliver mere og mere kvlende .
<P>
Igen og igen har Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme modtaget betnkninger , hvori det fremhves , at der er uligheder som flge af et system , der svigter det selvsamme folk , som det har til forml at hjlpe .
Jeg ved , at hr . Browns id ikke blev modtaget positivt her - eller af Kommissionen - i hvert fald ikke af hans egne partimedlemmer .
Jeg nrer tvivler om , hvor langt den britiske regering vil g med denne id .
<P>
Jeg stemte imod hr . Mastorakis ' betnkning i forbindelse med udvalgsbehandlingen , ikke fordi det var en drlig betnkning , men fordi den indeholdt henvisninger , som vi ikke kunne ignorere .
Isr er jeg uenig i betragtning 2 om det strke forsvar af Kommissionens holdning om at afvise bestrbelserne p renationalisering , som vi allerede har drftet .
Jeg sttter heller ikke henvisningerne til trepartsaftaler , for hvis Kommissionen fr lov til at ivrkstte sdanne handlinger direkte over for regionerne , tillader vi , at beslutningerne trffes hen over hovedet p vores nationalstater .
<P>
Jeg har altid givet udtryk for mine bekymringer over disse gentagne forsg p at omg den nationale parlamentariske gransken .
Det vil jeg fortstte med , da jeg mener , dette er et farligt fortilflde , som i smug bner dren til et Europa med regioner , hvilket jeg fuldstndig afviser .
<P>
Jeg afslutter med en ngtern kendsgerning . Der ligger stadig milliarder af euro i Kommissionens pengekiste , som ikke har en chance for at blive brugt .
Fremover skal vi have en mere fokuseret og koncentreret fremgangsmde til at samordne de prioriterede omrder til sttte , grnseoverskridende projekter eller strre emner i Fllesskabets interesse - resten br overlades til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , EU ' s regional- og strukturpolitik skal baseres p gte solidaritet mellem de forskellige omrder i EU .
Mlet br vre konomisk integration og forstelse af de forskelle , der opstr som flge af de regionale uligheder .
Vi skal fuldt ud tage hjde for de nye medlemsstaters behov i de kommende forslag , der skal sikre , at sttten anvendes effektivt til at opn strukturreformer , og at sttten fr permanente virkninger for borgernes liv .
<P>
Selv om vi fuldt ud tager hjde for de nye medlemsstater , skal omrderne i de nuvrende medlemsstater , som har brug for srlig sttte , ogs indg i de nye planer .
Jeg vil ogs gerne takke ordfreren , hr . Poms Ruiz , for at stille et serist forslag om , at omrder med vedvarende strukturelle handicap ogs br inddrages i eventuelle specielle sttteprogrammer fremover .
Disse vedvarende handicap er f.eks. fjern beliggenhed og isolerende geografisk beliggenhed .
Disse omrder har desuden en lav befolkningstthed og vanskelige klimabetingelser .
Det er afgrende , at disse vedvarende handicap stilles p lige fod med den faktor , der svkker konkurrenceevnen , som er beskrevet i forbindelse med omrder .
<P>
Derfor er midlerne , hvormed der formidles sttte til de afsidesliggende , tyndt befolkede nordlige omrder , ikke s vigtige , s lnge disse behov vurderes med en tilstrkkelig grad af solidaritet og lighed for je .
Jeg hber ogs , at Kommissionen vil udvise rimelighed , s lnge det nye forslag om struktur- og regionalpolitik efter 2007 udarbejdes i lbet af efterret , og at den i forslaget tager hjde for de nordlige omrder med lav befolkningstthed , og hvor der er store afstande .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
rede formand , cher Monsieur le Commissaire , den betnkning , vi er i frd med at vedtage , indeholder en virkelig grundlggende ndring af regionalpolitikken .
Regioner med vedvarende handicap skal tilgodeses p en helt ny mde i stttepolitikken .
Jeg anser denne grundlggende ndring for vigtig .
Der er handicap , som bliver ved med at best .
Det glder f.eks. i de tyndtbefolkede omrder i Finland , og det blev ogs nvnt i den vigtige tiltrdelsestraktat for Finland , Sverige og strig .
Det kan ogs dreje sig om bjergomrder eller er og skrgrde .
Jeg ser dog gerne , at er og skrgrde behandles separat .
<P>
Da Finland blev medlem af EU var det svrt for os at opretholde vigtige sttteordninger .
F.eks. blev visse former for transportsttte gransket meget , meget kritisk af Kommissionen .
Det er ikke store summer , vi nsker i sttte til de tyndt befolkede omrder , til skrgrdene og til bjergomrderne , men de kan vre afgrende for opretholdelsen af serviceniveauet .
En vigtig del af politikken kan ogs vre at give medlemsstaterne mulighed for visse generelle mindre sttteordninger , og at virksomheder , der opretholder forsyningspligtydelser , plgges at srge for , at ydelserne fungerer .
<P>
Der er desuden brug for regler inden for landbrugspolitikken , der sikrer , at de mindre skrgrdslandbrug kan overleve .
Det er uhyre vigtigt for skrgrden , der er en del af vores verdensarv , som vi forsger at forvalte s godt som muligt .
Det Europiske Konvent foreslr lignende ndringer , hvilket vi glder os meget over .
<P>
Til slut vil jeg sige , at begrebet territorial samhrighed egentlig blev opfundet af CPMR under dets davrende formand Stig stdahl .
Jeg er vldig glad for , at Parlamentet ogs i dag kan bidrage til vigtig nytnkning , der skal gre det muligt at bo og leve i alle dele af EU .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , at EU ' s regionalpolitik har forfejlet sit erklrede ml om konomisk og social samhrighed , varsler endnu drligere udsigter for gennemfrelsen af denne politik i de svageste medlemslande efter udvidelsen .
I mange tilflde er udviklingsskvhederne i virkeligheden ikke blevet reduceret , tvrtimod er gabet mellem de udviklede omrder og omrder med udviklingsefterslb blevet strre .
Dette glder bde for omrder , bjergomrder og byer , som plages af massearbejdslshed og fattigdom .
<P>
Grkenland er f.eks. efter 23 rs medlemskab - stadig EU ' s fattigste land , og det bliver hele tiden fattigere med regioner , hvor indtgten pr. indbygger er faldende .
Utilstrkkelige ressourcer og vedvarende nedskringer har ikke styrket den s bermmede samhrighed og stabiliseret udviklingsniveauet .
Tvrtimod er der skabt en voldsom uro , som har forstrket regionernes konomiske og sociale oplsning .
Og efter udvidelsen vil de fattige omrder blive mangedoblet .
Denne situation betyder , at vi ikke kan acceptere ordfrernes vurdering , der taler om meget positive resultater hen imod konomisk og social samhrighed i EU ' s regioner .
<SPEAKER ID=26 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , i samhrighedspolitikken skal der tages hensyn til de helt sm ers srlige forhold .
I dag behandler EU bde organisatorisk og politisk alle er under et , og det vil sige selv meget sm tyndt befolkede er kommer i samme bs som er med mange tusinde indbyggere .
<P>
Jeg bor selv p en lille  , Endelave , der har 180 indbyggere og ligger en times sejlads ud i Kattegat .
Det er klart , at vi har helt andre forhold end f.eks. Korsika eller andre er med mange tusinde indbyggere .
Der er tale om helt andre udfordringer , og vi kan ikke kategoriseres sammen med de store er .
<P>
Det glder ogs Kommissionens analyser af ernes srlige forhold og potentialer .
De sm er skal udskilles af denne analyse og have egen status og derved andre konklusioner og muligheder for udvikling .
I den forbindelse er det vigtigt ogs at anerkende den sammenslutning af sm er , der allerede findes og hedder " European Small Islands ' Network " .
<P>
I den udstrkning de har strukturudviklingsfonde , skal de helt sm er ogs have deres plads her , og der skal skabes nationalt rderum til sttte for udviklingen p de helt sm er .
Deres srlige handicap ndvendiggr sttte til udviklingsprocesser , som kan ge bostningen og beskftigelsen , det vil sige fremme af helrssamfundet ogs p de sm er .
<P>
Frgeforbindelsen er helt afgrende i denne sammenhng .
Frst og fremmest er det vigtigt , at frgerne til de sm er undtages for EU ' s udbudskrav .
De udbud , som EU har krvet , og som har vret gennemfrt for frgerne til de sm er i Danmark , har medfrt store udgifter for frgeselskaberne , men ingen har budt p dem .
Det er helt grotesk , at vi p den ene side har et regelst , der pfrer de sm er og deres livsnerve undvendige udgifter , medens vi samtidig taler om sttte til udviklingen af disse omrder .
Frgerne skal betragtes som ernes eneste landevej .
Det drejer sig om at skabe lige vilkr .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Segni (UEN).">
Hr. formand , jeg skal endnu en gang tale om et vanskeligt emne her i Parlamentet . Det er et emne , som jeg og andre parlamentsmedlemmer har vret inde p tidligere , og som kommissr Barnier har et indgende kendskab til , eftersom han bl.a. har drftet det med os utallige gange , nemlig beskyttelsen af erne og nogle af EU ' s mest ugunstigt stillede omrder .
Jeg kan med tilfredshed konstatere , at tingene udvikler sig positivt , og at den generelle opfattelse af , at alle EU ' s i geografisk henseende ugunstigt stillede omrder - som naturligvis frst og fremmest omfatter erne - har bred opbakning og stor succes . Dette lader til at vre Kommissionens linje .
Jeg kan konstatere , at det ikke - i det mindste ikke i de hensigter , man har givet udtryk for hidtil - kun er en principerklring , men vil give sig udslag i en konkret sttte og i disse omrders medtagelse i et af mlene , det vil sige en sttte , der ogs er strategisk p vigtige punkter .
<P>
Der er dog nogle ting , som skal prciseres , og det glder frst og fremmest omformuleringen af artikel 158 .
Jeg har stillet et ndringsforslag for at minde om , at vi for dette sprgsmls vedkommende endnu en gang har haft en lang diskussion om de velkendte oversttelser , en diskussion , som nu er afsluttet , idet man i artikel 158 anerkender alle ers status .
Den tekst , som hr . Mastorakis har udarbejdet , kunne misforsts p dette punkt , og derfor har jeg stillet et ndringsforslag i den retning .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil understrege - navnlig i kommissrens tilstedevrelse - er , at vi lnge har bedt om , at der oprettes et srligt kontor for erne .
Det har man gjort for regionerne i den yderste periferi , og efter min mening ville et sdant kontor give nogle vrdifulde informationer og sledes muliggre en strategisk indsats p dette vanskelige omrde .
Derfor hber jeg , at ordfrerne og Kommissionen ser positivt p mine ndringsforslag , og at de bliver godkendt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , der er i dag meget stor enighed i debatten om regionalpolitikkens fremtid om , at man skal bevare fokus p de regioner , som er bagud i deres udvikling .
Koncentrationen af ressourcerne omkring ml 1-omrder skulle sledes for perioden 2007-2013 vre en af samhrighedspolitikkens centrale sjler , som det allerede er tilfldet nu , i henhold til principperne om solidaritet og udligning .
<P>
Indlemmelsen af de nye kandidatlande i EU vil statistisk set snke gennemsnittet af EU-landenes BNP , og Kommissionens midtvejsrapport fastslr , at 18 regioner af den grund burde tages af listen over ml 1-omrder , samtidig med at de alligevel modtager sttte i henhold til udfasningsordningen .

De oversiske franske departementer bliver ikke berrt af denne trussel og fortstter derfor med at modtage sttte som ml 1-omrder i 2007 , sfremt deres BNP pr. indbygger holder sig klart under de 75 % af det nye gennemsnit for EU-landene .
<P>
Det ville endvidere vre hensigtsmssigt at styrke ligheden mellem territorierne ved at tage hensyn til de permanente udfordringer , som - , bjerg- og tyndtbefolkede regioner str over for .
Et sdant fllesskabsindgreb ville blive bestemt af en rkke territoriale kriterier .
Sidstnvnte skulle bruges til at definere prioriteterne og fastlgge strrelsen af de midler , der skulle tildeles .
<P>
Jeg mener ikke desto mindre , at det er vigtigt at huske p , at begrebet regioner i EU ' s yderste periferi p ingen mde skal forveksles med begreberne regioner i EU ' s periferi , regioner eller strukturelt ugunstigt stillede regioner , og det ligegyldigt hvilke solidaritetsbnd , der mtte vre mellem alle disse regioner , nr regionerne i EU ' s yderste periferi frst og fremmest kan takke de store afstande fra det europiske kontinent for deres helt srlige juridiske status .
<P>
Bidraget fra andre EU-politikker er det svageste led i nrvrende midtvejsrapport .
Det glder isr den forvaltning , som skal etableres for at sikre den bedst mulige effekt af samhrighedspolitikken p territorierne .
Jeg tnker p landbrug , egnsudvikling , transport , innovation , undervisning og uddannelse eller p konkurrencepolitik set fra den synsvinkel , der hedder statssttte til regionale forml og skattefritagelsesordninger .
<P>
Jeg vil dog slutte af med to opmuntrende konstateringer .
Frst og fremmest den konsensus , der er om behovet for en egentlig styrkelse af de finansielle systemer og strukturfondenes forvaltningsmetoder .
Dernst og endelig den synlige tilbagegang for de teser , som priser en renationalisering af regionalpolitikken , der helt sikkert ville have sat en brat stopper for den europiske integration .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , rede kommissr , jeg vil takke ordfrerne for et interessant stykke arbejde .
Det m vre muligt for mennesker at leve overalt i Europa .
Det er vigtigt ogs at kunne leve i de omrder , der er mest srbare , nr markedskrfterne fremmer urbanisering i Europa .
Derfor m EU ' s politik ogs fremme samhrighed .
Vi m have en regionalpolitik .
Desuden skal der vre en regional dimension i den nationale politik . Hvert land har nemlig et ansvar for , at der er regional solidaritet inden for medlemslandene .
<P>
Her i forbindelse med udvidelsen m vi have en solidaritetspolitik , og vi m holde sammen p Europa .
Det skal ske gennem regionalpolitik , men ogs gennem transportpolitikken og konkurrencepolitikken , der er mindst lige s vigtige , hvis vi skal kunne leve i hele Europa .
Vi m ogs sikre territorial samhrighed .
Jeg ser frem til , at vi fr en traktat , hvor territorial samhrighed spiller en vigtig rolle .
<P>
Jeg mener , at hovedparten af midlerne til regionalpolitikken fremover skal g til de nye lande , men vi skal ogs se p de srlige forhold rundtomkring i Europa , hvis vi skal kunne bo i hele Europa .
Jeg glder mig derfor over Poms Ruiz-betnkningen , hvor bjergegne , er og tyndtbefolkede egne har fet en fremtrdende plads . Der peges ogs p den srlige rolle , som regionalpolitikken i Europa spiller i forbindelse med sttte til disse omrder .
<P>
Kort sagt , det er vigtigt med sttte til bjergegne , er og tyndtbefolkede omrder .
Vi skal kunne bo i disse omrder .
Den europiske politik m ikke lgge hindringer i vejen for udviklingen af disse regioner .
Samtidig er det ogs vigtigt , at vi har en regionalpolitik , der indebrer decentralisering , og at mennesker fr mulighed for at tage ansvaret for udviklingen i deres egne regioner .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfrerne , hr . Mastorakis og hr .
Poms Ruiz , for deres fremragende betnkninger . Samhrighedspolitikken er en grundlggende forhndsbetingelse for hele EU ' s eksistens og berettigelse .
Der er brug for en mekanisme , der ogs kan ge velstanden i de mest ugunstigt stillede omrder .
Samhrighedspolitikken bygger p traktaten om Den Europiske Union .
I bde den nuvrende traktat og i traktaten , som er under udarbejdelse af Det Europiske Konvent , fremstilles den regionale og sociale samhrighed som et princip , der lber igennem alle politikomrderne .
<P>
Nr de nye medlemsstater trder ind i EU , har de alle behov for strukturudvikling .
Faren er , at finansieringen af regional- og strukturpolitikkerne med hensyn til de gamle medlemsstater , vil falde .
Derved kommer de mindst gunstigt stillede omrder til at betale en hjere konomisk pris for udvidelsen end de omrder , som er strkest konomisk set , som p den anden side vil drage strst fordel af udvidelsen .
Derfor m sttten til de tidligere berettigede omrder ikke reduceres .
<P>
Specielt i Finland og Sverige findes der tyndt befolkede , afsidesliggende omrder , som i jeblikket er ml 1-omrder , som har vanskelige markedsadgangsforhold .
Derfor br disse omrder betragtes som afsidesliggende omrder p lige fod med De Kanariske er , Madeira og Azorerne .
<P>
Et srligt stort problem er den mde , som strukturfondene i jeblikket forvaltes p , som er ineffektiv og bureaukratisk .
Dette viser sig i fondenes katastrofale underudnyttelse .
I 2000 var der bevillinger for 6,7 milliarder euro , som ikke blev brugt , i 2001 steg dette belb til 8,7 milliarder euro , og i 2002 var det p 6,2 milliarder euro .
Der henstr nu uindfriede forpligtelser for mere end 90 milliarder euro , eller nsten det belb , der svarer til budgettet i tre r .
Dette er en trussel mod hele politikomrdets trovrdighed .
Forvaltningen skal reformeres drastisk og forenkles voldsomt .
Den skaldte n + 2-regel , som skal gre forvaltningen mere effektiv , fungerer ikke , da Kommissionen godkender gentagne forskudsbetalinger som betalingsmiddel , selv om selve projektet ikke engang burde vre ivrksat .
Derfor br denne regel ogs revideres .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Hr. formand , rede medlemmer , som led i denne forhandling under t om konomisk og social samhrighed har vi fet forelagt Mastorakis-betnkningen om Kommissionens anden situationsrapport om EU ' s samhrighedspolitik .
Jeg vil gerne give min sttte til de synspunkter , som ordfreren fremlgger , og benytte anledningen til at takke ham for hans arbejdes bemrkelsesvrdige kvalitet .
<P>
For en medlemsstat som Portugal har regional- og samhrighedspolitikken spillet - og spiller stadig - en afgrende rolle for landets udvikling og fulde integration i EU .
Jeg glder mig over , at visse europiske regioner , herunder nogle i Portugal , har lagt samhrighedsfondene bag sig i kraft af egen indsats .
Det er utvivlsomt det bedste eksempel p , hvor succesrig denne EU-politik har vret .
<P>
Man br imidlertid ikke overse , at der fortsat hersker betydelige udviklingsforskelle mellem visse europiske regioner , og at udvidelsen vil ge disse forskelle endnu mere .
Hvis EU skal have fuldt udbytte af sin samhrighedspolitik og derved mindske de regionale udviklingsforskelle , m der vedblivende ydes bredygtig sttte til de nuvrende medlemsstater , og dt , samtidig med at der gennemfres en afbalanceret regional udvikling i de nye medlemsstater .
Over for denne dobbelte udfordring m EU stille de ndvendige midler til rdighed , s disse behov kan imdekommes .
<P>
Derfor m trskelen p 0,45 % af EU ' s BNP aldrig blive genstand for budgetnedskringer .
Derfor - og fordi samhrighedspolitikken har vret en succes i Portugal - afviser jeg en renationalisering af dette udviklingsinstrument .
Jeg glder mig over , at Kommissionen har indfrt en overgangsordning for regioner , der rammes af udvidelsens " statistiske virkninger " og mister deres ret til sttte , fordi ml 1 bnes for de mindst udviklede regioner .
Endelig kan jeg ogs kun bifalde , at der oprettes et nyt ml 2 p grundlag af den regionale konkurrenceevne , sdan som topmdet i Lissabon besluttede .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">

Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke de to ordfrere , som har gjort os opmrksom p , hvor betydningsfuld samhrighedspolitikken og solidaritetspolitikken er for EU og derfor for dets borgere , isr i de strukturelt ugunstigt stillede regioner .
<P>
I dag sttes der sprgsmlstegn ved de grundlggende politikker i EU og pressen spreder demagogiske udsagn om deres " ekstraomkostninger " .
Derfor er det vigtigt at understrege deres centrale karakter for f.eks. alle de regioner , som har nydt godt af dem indtil nu .
Man kan se , hvor langt bagud de ville have vret , hvis Unionen ikke var kommet dem til hjlp .
Det er faktisk disse politikker , som har bragt EU tttere p borgerne ved at tale til dem om solidaritet og udligning og ved at skabe kommunikation mellem de omrder , som ikke havde samme vanskeligheder .
Jeg tver ikke med at sige , at disse politikker har pustet liv i Unionen .
<P>
Det er vores opgave at srge for , at de kan vare ved .
Lad os ikke tage fejl af mlet .
Det drejer sig nemlig ikke om at omstrukturere det europiske budget for at gre det mere dynamisk , men om at forhje det .
Hvis Unionen nsker at gre en ekstra indsats , skal den give sig selv midlerne til det .
Jeg vil tillade mig at insistere p et punkt , som omhandler vores udviklingsindikatorer .
BNP alene er ikke lngere et relevant kriterium .
Efter at have sikret en vis makrokonomisk lighed i Europa , er det p tide at fordle disse kriterier .
Brugen af mikrokonomiske indikatorer - og her tnker jeg isr p de regioner , som er i frd med at blive lagt de , som lider under strukturelle handicap p omrder som beskftigelse , uddannelse , infrastruktur , tilgngelighed og demografisk udvikling - skal vre en permanent ledetrd for vores indsats .
<P>
Jeg hber ogs , at Kommissionen , der efter reformen er styrket med alle de ndvendige personaleressourcer , vil srge for , at alle bevillingerne fra disse fonde ogs bliver brugt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom andre af parlamentsmedlemmerne allerede har gjort , vil ogs jeg gerne give udtryk for min fulde tilfredshed - her efter konventets arbejde med EU ' s nye forfatningstraktat - med bekrftelsen af , at alle samhrighedspolitikkernes konsekvenser , nr det glder identiteten og fllesskabsstrategierne , bliver anerkendt i forfatningen .
<P>
Det betyder , at der er visse vanskeligheder og forsinkelser , som ikke m ignoreres .
Vanskelighederne og forsinkelserne m dog ikke vre et alibi for fristelsen til at opgive og slet ikke til at renationalisere eller blot reducere omfanget af disse politikker . Det ville svare til , at man forsgte at fjerne hovedpine ved at hugge hovedet af , og jeg tror ikke , at det er den rigtige lsning .
Strre effektivitet og ressourcer , der s afgjort ikke skal vre mindre , er sledes de beslutninger , som skal trffes for at f en velfungerende forenkling . Der skal vre en fllesskabsmervrdi for alle interventionernes vedkommende , og disse beslutninger skal ledsages af en samordning med de andre politikker , frst og fremmest transport- og forskningspolitikken samt den flles landbrugspolitik , s man ikke tager det tilbage med hjre hnd , som man har givet med venstre .
Dette skal ogs glde for det reviderede ml 2 , som ikke m blive en vilkrlig kompensationskilde , der fordeles vilkrligt p alle regioner som flge af de fristelser , jeg nvnte lige fr .
<P>
Endelig har jeg et par bemrkninger til de to specifikke tillgssprgsml , vi str over for .
Hvad angr statistikken , som der allerede er blevet sagt meget om , er jeg enig i ordfrernes forslag . Nr det glder interventionerne i regioner , der har strukturelle handicap i territorial henseende - nemlig er og bjergomrder - m vi ikke glemme , at der er tale om strukturelle handicap .
Derfor skal samhrighedspolitikkernes fastlggelse , instrumenter og mlstninger have en permanent og kontinuerlig karakter og ikke vre noget ekstraordinrt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den frste udfordring for den kommende regionalpolitik er selvflgelig udvidelsen .
Forskellen i udvikling mellem de rigeste og de fattigste regioner vil blive dobbelt s stor , og derfor skal vi tage den udfordring op , som ligger i samhrighedspolitikken .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om territorial samhrighed , som er ndvendig for at tage hensyn til Unionens geografiske forskelle , der skal sikre , at alle europiske borgere behandles ens .
Og dernst om konomisk og social samhrighed , der skal sikre , at de regioner , som for tiden er de mest skrbelige i Unionen , ikke bliver ofret p udvidelsens alter .
Det er befolkningernes accept af udvidelsen , som str p spil .
Det er kohrensen i vores flles forslag , som p denne mde sttes p en prve .
Vi skal etablere en regionalpolitik , som er solidarisk , lige og enhedspolitisk , men ikke ens , og som tager hensyn til de forskellige regionale forhold .
<P>
Man kan i den forbindelse glde sig over , at EU-Konventet har valgt at bibeholde indholdet af artikel 299 , stk . 2 , i traktaten om regionerne i EU ' s yderste periferi , i den kommende forfatningstraktat .
Det er en forelbig sejr , som dog skal stadfstes af stats- og regeringslederne .
Der er stadig lang vej igen , og de centrale sprgsml str ubesvaret hen .
Hvilken betydning skal man f.eks. tillgge den rapport , der blev offentliggjort i sommer , som skaber frygt om en mulig renationalisering af regionalpolitikken ?
Hvordan skal man tage mere hensyn til de regionale forskelle i den kommende finansielle programmering ?
Og hvordan skal man endelig konkret overfre det unikke og originale ved regionerne i den yderste periferi til konkrete foranstaltninger i den kommende programperiode ?
<P>
Hr. kommissr , det er ud fra de forslag , som De vil formulere i de kommende mneder , at befolkningerne kommer til at dmme det Europa , som vi er i frd med at opbygge .
Et Europa , som jeg for mit vedkommende nsker bliver socialt retfrdigt , konomisk konkurrencedygtigt og isr territorialt afbalanceret .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som striger , der kommer fra et land med mange grnseregioner , et betydeligt landbrugsareal og bjergomrder , hilser jeg de foreliggende betnkninger velkommen .
For mig handler det om tre omrder .
For det frste er Europa et fredsfllesskab , og dette forudstter , at vi har et gennemsigtigt , effektivt og hndgribeligt demokrati , respekterer frihed og ansvar , praktiserer ikke-diskriminering og viser solidaritet .
Det er ogs solidaritet , vi taler om i dag .
<P>
Solidaritet er for mig ikke et sprgsml om almisser , men om fordeling og helhedstnkning .
Solidaritet er heller ikke begrnset til nationalstaten .
Hvis vi vil gre det indre marked til hjemmemarked , s m vi ikke renationalisere sprgsmlet om samhrighedsfondene .
<P>
Det andet omrde er , at vores vision er gennemfrt , hvis vi ser p forfatningstraktaten , for nu drejer det sig egentlig om , at vi handler , som vi taler .
De omtalte politiske omrder er kun midler til at n mlet .
Jeg vil kort citere fra artikel 3 : " Unionen arbejder for en bredygtig udvikling i Europa baseret p en afbalanceret konomisk vkst , en social markedskonomi med hj konkurrenceevne ...
Den bekmper social udstdelse og forskelsbehandling og fremmer social retfrdighed og beskyttelse ...
Den fremmer konomisk , social og territorial samhrighed og solidaritet ... " To af vores grundvrdier i artikel 2 er solidaritet og ikke-forskelsbehandling .
Og her handler det om at tage beslutsomme initiativer for at n vores flles ml for EU .
<P>
Det sidste og tredje punkt er , at jeg beder Kommissionen om at tage hensyn til de omrder , vi har nvnt i dag , under udarbejdelsen af et rammedirektiv for tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , vi str i dag over for en tilpasning af samhrighedspolitikkerne og strukturfondene til en Union , der bliver udvidet til 25 i 2004 og 27 i 2007 .
Kommissionens egen vurdering af de voksende uligheder i et udvidet EU antyder , at de vil blive to gange strre , end de allerede er i dag .
<P>
I midten af juli , da Parlamentet var ved at afslutte mdeperioden , kunne vi i pressen lse sammendrag af en undersgelse ledet af professor Andr Sapir , som kommissionsformand Prodi gav til de vrige medlemmer af Kommissionen .
I denne undersgelse stter professor Sapir og en gruppe eksperter bent sprgsmlstegn ved fllesskabsbudgettets nuvrende udgiftsstruktur , isr med hensyn til den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
<P>
Jeg betvivler ikke , hr. kommissr , nytten af denne slags undersgelser .

De kan efter min mening vre meget nyttige og fre til forbedringer , men det , jeg stter sprgsmlstegn ved , er den metode , der er anvendt ved denne lejlighed , og ikke mindst det valgte tidspunkt p grund af den usikkerhed , den forrsager , fordi den sr tvivl om fremtiden for samhrighedspolitikken og Fllesskabets sttte til de mest ugunstigt stillede regioner .
<P>

Der er otte mneder til udvidelsen finder sted , og de regioner , der p grund af den statistiske effekt overstiger den profetiske trskel p 75 % af EU ' s BNP , har brug for at vide , hvilke hensigter Kommissionen har med dem , for mlet om konomisk vkst og fuld beskftigelse br netop komme de regioner , der i dag er ml 1-regioner , og som er dem , der vokser mindst og dem , hr. kommissr , som har den strste arbejdslshed , til gode .

<P>
Derfor beder jeg Dem om her at bekrfte , at koncentrationsprincippet , som betyder , at struktursttten frst og fremmest er rettet mod de mest ugunstigt stillede regioner i Europa , ogs vil glde i fremtiden .
For vi mener , at samhrigheden isr er en territorial samhrighed , der skal sikre , at de mest tilbagestende regioner ogs kan nyde godt af virkningerne af det indre marked .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil i mit bidrag til denne debat njes med at fremhve det paradoks , som kendetegner den konomiske og sociale samhrighedspolitik , et paradoks , der i vrigt tydeligt fremgr af begge de betnkninger , som vi har til diskussion , og hvis forfattere jeg takker for at have udfrt et glimrende stykke arbejde .
<P>
Det er jo nemlig sdan , at mens udvidelsen p den ene side er den strste udfordring , som denne fllesskabspolitik nogensinde har stet over for , kan vi p den anden side let konstatere , at der kun er svag politisk vilje - eller mske snarere direkte modvilje - til at imdekomme det uomgngelige behov , der er , for at bringe nyt liv i denne grundlggende bestanddel af den europiske integration .
I stedet for nyt liv tales der om at renationalisere den , og i stedet for flere midler og mere solidaritet stikker den nationale egoisme sit ansigt frem .
Til trods herfor har jeg dog endnu ikke mistet hbet om visionre og solidariske politiske udspil af den art , der blev formuleret over for de store europiske udfordringer , som gennemfrelsen af det indre marked og Den konomiske og Monetre Union stillede .
<P>
Dengang fordoblede man p grund af de to udfordringer midlerne til den konomiske og sociale samhrighedspolitik .
Nu ser man ikke udvidelsen som anledning til nogen tilsvarende ambition om at imdeg de enorme regionale forskelle , som den vil medfre , fordi den fremtidige solidaritetspolitik ogs skal tage hnd om det samhrighedsunderskud , der stadig gr sig gldende inden for det nuvrende EU med 15 lande .
Det underskud kan ydermere godt blive forvrret som flge af den dynamik , der ligger i udvidelsen , og den ulige fordeling af dens fordele .
Det er logisk , at de , der fr mest ud af udvidelsen , ogs bidrager mest til finansieringen af den europiske solidaritet .
Mit hb beror ogs p de holdninger , som er kommet til udtryk fra Kommissionens og srlig fra kommissr Michel Barniers side , der heldigvis selv i modvind har fastholdt troen p , at konomisk og social samhrighedspolitik faktisk lader sig gennemfre inden for EU med et vist minimum af finansielle midler , men med enklere og mere decentraliserede og effektive metoder og med en strre satsning p at indfri samhrighedsmlene i EU ' s vrige politikker . Alts en samhrighedspolitik , der bedre formr at imdekomme de behov , som omrder , bjergegne og tyndtbefolkede omrder samt , selvflgelig , regionerne i EU ' s yderste periferi har .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg gerne nske alle en behagelig begyndelse p arbejdsret , og lad os hbe , at vi kommer godt fra start .
Forhbentlig inds vi alle i lbet af sommeren , at der ogs findes et liv uden for Parlamentet .
<P>
Tiden er nu kommet til , at vi skal vre rlige over for os selv og sprge , om den nuvrende regionalpolitik opfylder virkelige behov .
Jeg mener ikke , at politikken br fortstte som hidtil med blot nogle f ndringer .
Parlamentet har understreget , at 0,45 % af EU ' s BNP br anvendes til at finansiere denne politik .
Hvordan i alverden kom vi frem til njagtig det belb ?
Vi burde starte med at undersge omrdernes behov og finde de mest omkostningseffektive mder at opfylde disse behov p .
Det er ikke klogt at lgge sig fast p et bestemt belb i forvejen .
Det er klart , at man kan poste lige s mange penge ud , som man nsker , p noget som dette , men er det klogt ?
<P>
Vi har naturligvis stadig brug for en ansvarlig EU-regionalpolitik .
Men er det fornuftigt at bruge enorme administrationsomkostninger p at fordele sttten blandt alle omrderne , s alle fr en lille bid af kagen ?
Vi br overveje det britiske forslag om , at der kun br ydes sttte til EU ' s fattigste omrder .
I praksis ville dette betyde , at kun de nye medlemsstater ville modtage sttte .
Anden regional sttte ville blive nationaliseret , s EU-bureaukratiet kunne undgs .
Jeg vil ikke desto mindre gerne fremhve , at de nuvrende medlemsstater ikke ville vre tabere i reformen , da sttten i takt med udvidelsen under alle omstndigheder vil falde drastisk .
Naturligvis ville de nuvrende medlemsstaters bidrag blive reduceret med belbet for den reducerede sttte .
<P>
Desvrre mder strre ndringer som denne stadigvk kraftig modstand hvad angr politik .
Politikernes favoritbeskftigelse har altid vret at uddele andre folks penge i sm portioner .
Fonde med flles penge br dog hndteres endnu mere varsomt end vores egne , da dslen af penge p en mde altid tager penge vk fra de fattigste medlemmer i samfundet .
Hvis vi skal gre EU til et dynamisk omrde , som vi erklrede i Lissabon , m vi indse , at pengene ikke vokser p trerne , selv ikke i disse GMO-tider .
Hr. formand , mine damer og herrer , vi skylder vores vlgere at handle rligt og i overensstemmelse med deres langsigtede interesser .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Ja , hr . Vatanen , det har De desvrre ret i !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Wenzel-Perillo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne debat handler om intet mindre end fremtiden for den europiske samhrighedspolitik efter 2006 .
Min tak gr ogs til kollegerne Mastorakis og Poms Ruiz for deres fremragende arbejde .
<P>
Sttten til konomisk og social samhrighed m netop i et udvidet EU have hjeste prioritet .
Forskellene mellem rigere og fattigere regioner vil vre betydeligt strre , nr EU fr 25 medlemmer .
Fortiden har imidlertid vist , hvordan den europiske regionalpolitik med fornuftige programmer kan yde et vigtigt bidrag til en indbyrdes tilnrmelse af levevilkrene .
Det siger sig selv , at det fremover netop vil vre regionerne i tiltrdelseslandene , der vil nyde godt af EU-sttten , for med regionalpolitikken bliver et stykke praktiseret Europa og et stykke europisk solidaritet synligt .
<P>
Som medlem fra Sachsen ved jeg , hvad der har kunnet opns i sttyskland , i Sachsen , takket vre den europiske solidaritet .
Derfor m det hilses velkommen , at Kommissionen i den anden situationsrapport taler om en retfrdig ordning for de 18 regioner i de nuvrende medlemsstater , som ville blive berrt af den statistiske effekt .
Jeg behver ikke overbevise Dem om , at strukturproblemerne ikke bliver lst ved , at regionerne statistisk bliver beregnet som rige .
For de 18 berrte regioner skal der derfor findes en ikke kun retfrdig , men isr strk lsning .
I form af en differentieret overgangsordning skal de fremover behandles om ikke som ml 1-omrder , s dog i det mindste som ml 1-lignende omrder og med den tilsvarende stttepraksis .
Kun p den mde vil de allerede udbetalte stttemidler blive bredygtige og ikke have vret nytteslse .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener ikke , at man kan give bjergomrderne betegnelsen " ugunstigt stillede omrder " , i det mindste ikke , nr der er tale om bjergomrder generelt .
Bjergomrderne er rige p forskellige ressourcer af bde naturmssig , konomisk og menneskelig karakter , men de har brug for direkte og konkrete interventioner , s disse ressourcer bliver til et trumfkort .
<P>
Iflge statistikkerne udgr Europas bjergomrder 30 % af territoriet , og med udvidelsen kommer dette kendetegn og srprg til at tegne sig for over 40 % .
Men der bor ikke s mange mennesker i bjergomrderne - kun 5 % af EU ' s befolkning - og derfor str lobbyen ret svagt .
Vi er sledes ndt til at give en hjlpende hnd .
Det skal ogs siges , at alle bjergomrder ikke er ens , og at reformen af strukturfondene , hvor ml 5a og 5b er udeladt , har skabt stor forvirring .
<P>
Ml 2 er for bredt og elastisk . Det omfatter for mange ting og placerer omrder , som er helt forskellige fra hinanden , p samme behovsniveau .
Forenkling er ikke altid en dyd , hvis den videnskabelige njagtighed og stringens gr tabt hen ad vejen .
Nogle bjergomrder har prioriteter , som er flles for alle .
Det kan vi netop se et eksempel p i disse dage , hvor man i bjergene forsvarer sig mod oversvmmelse og trke ved at beskytte vandressourcerne og territoriets integritet .
Det er et eksempel p , at bjergomrderne imdekommer alles interesser og behov .
<P>
Hvad kan vi s gre ?
Vi skal vre modige nok , hr. kommissr , til at gribe ind med direkte sttte , idet vi ogs gr statsstttebestemmelserne og konkurrencereglerne mere fleksible . Vi skal vre fast besluttet p at forsvare menneskets tilvrelse og tilstedevrelse i bjergomrderne som garanti for en gte samhrighed , og vi skal ogs vre modige nok til at anerkende dette srprg i praksis og ikke bare i teorien .
Hvordan kan vi gre det ?
Det kan vi mske gre ved ogs at lade artikel 158 omfatte bjergomrderne .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at hr . Poms Ruiz i sin betnkning giver udtryk for , at der er brug for srlig opmrksomhed og stttes til det nordlige Finland og Sverige , hvor befolkningsttheden er yderst lav , og klimaet er barsk , og som ligger langt vk fra de europiske markeder .
<P>
Disse omrder har i jeblikket status som ml 1-omrder .
Ingen andre omrder i Europa er s tyndt befolket med et gennemsnit p 4,4 indbyggere pr. km2 .
EU ' s regionalpolitik har bidraget til udviklingsbestrbelserne i disse omrder ved at forbedre konkurrenceevnen og fremme ivrkstternden .
Disse afsidesliggende omrder skaber ogs hje omkostninger i forbindelse med markedsfring , handel og transport af varer og personer .
<P>
Der br tages hjde for disse faktorer , nr de tilstrkkelige sttteniveauer faststtes .
Som et resultat af EU ' s regionale aktivitetsniveau har det nordlige Finland og Sverige udviklet innovative lsninger p omrdet for f.eks. eLearning og eHealth .
Nordfinland kan ogs fungere som en EU-port til det nordvestlige Rusland med adgang til store nationale ressourcer og flgelig store muligheder .
Det bifaldes , at samhrighedspolitikken fokuserer p konkurrenceevnen ved at fremme den konomiske udvikling .
<P>
Det br dog erindres , at geografiske handicap ofte begrnser udviklingen i konomien , produktionen og dermed beskftigelsen .
Det nordlige Finland og Sverige har afgjort behov for EU ' s regionale sttte , og de strukturmssige ulemper ved yderst tyndt befolkede omrder br anerkendes uafhngigt af BNP .
Foruden de tyndt befolkede omrder lider mange andre omrder af usdvanlig hj arbejdslshed , og disse br ogs tilgodeses af de flles initiativer .
Hvis de ikke er sttteberettiget i henhold til andre strukturfonde , br de nyde gavn af det fornyede ml 2 eller af andre lignende fllesskabsinitiativer .
Jeg kan med tilfredshed bemrke , at hr . Barnier har talt om en a la carte-model for det fornyede ml 2 .
Dette br der lgges mere vgt p fremover .
Det bifalder Parlamentet ogs i hj grad .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfrerne , og jeg bifalder Kommissionens anden situationsrapport .
<P>
Samhrighedsfonden er et uundvrligt vrktj til at hjlpe de mindre velstende medlemsstater med at indhente de andre , isr hvad angr udviklingen af infrastrukturnet og opgradering af vandforsyningen for at bidrage til en langsigtet bredygtig udvikling for de ugunstigt stillede regioner .
Det vil vre en stor hjlp for udvidelseslandene , hvis gennemfrelsesreglerne forenkles .
Der er uden tvivl stadig markedsforskelle i de eksisterende medlemsstater , og derfor sttter jeg forslaget om overgangssttteordninger for Fllesskabets bistand i de gldende ml 1-omrder efter 2006 .
<P>
I det afsidesliggende ml 1-omrde , som jeg kommer fra , har Udvalget for Andragender her fra Parlamentet efter en rrkke med sttte til Irland fra Samhrighedsfonden for nylig anerkendt , at vandforsyningen i samfund som f.eks. Carraroe i min egen valgkreds var lige s usikker som vandforsyningen i tredjeverdenslandene .
Hvordan kan dette ske ?
Mens jeg anerkender argumentet om at mlrette store projekter , nr disse projekter drejer sttten vk fra ml 1-omrder , som det skete i Irland , br der lgges et vist pres p de nationale regeringer for at f dem til at anerkende deres rolle og pligt i forbindelse med anvendelsen af sttten fra Samhrighedsfonden til en afbalanceret regional udvikling .
Jeg er godt klar over , at det er et nationalt anliggende , men det hjlper at ppege en fejl i den gldende samhrighedspolitik .
<P>
Overskuddet p 80 milliarder euro i sttten fra struktur- og samhrighedsfondene ville blive anvendt bedre , hvis det blev givet tilbage til medlemsstaterne til specifikt at mlrette den indre ubalance i de ugunstigt stillede regioner , som kmper med drlig vandforsyning eller drlige vejinfrastrukturer .
Overskuddet kunne ogs bruges p andre grundlggende vrktjer i forbindelse med jobskabelse i omrder , hvor vores landbrug og fiskeri kmper for at overleve .
<SPEAKER ID=45 NAME="Poms Ruiz (PPE-DE)">


Hr. formand , EU har mange flles vrdier , herunder vrdien om solidaritet , der gjorde samhrighedsprincippet , der str i vores traktater , muligt , og som faststter , at der ikke kan trffes nogen beslutning , der betyder , at de strkeste borgere , stater eller regioner bliver endnu strkere p bekostning af de svageste .
Samhrighedsprincippet er igen blevet aktuelt p grund af udvidelsen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi her i Parlamentet alle mener , at ml 1-regionerne br fastholdes , som de er , og at de regioner , der p grund af udvidelsen ikke lngere er ml 1-regioner , ikke skal miste sttten .
Hvis det blev tilfldet , ville det netop vre disse regioner , der ville miste sttte , for at vi kan betale sttte til de nye lande .
Det er der ingen , der nsker .
For at kunne fastholde ml 1-regionerne undret , br der derfor ikke tages hensyn til den statistiske effekt .
Alle skal tage solidarisk del i indsatsen for de nye lande .
<P>
Vi er nu vidne til en meget betydelig ndring , som kommissr Barnier udmrket er klar over .
I udkastet til den nye forfatning taler vi om konomisk , social og territorial samhrighed .
Det betyder , at vi er ndt til at sprge os selv , om der kommer en territorial politik eller ej , eller sagt p en anden mde , om de borgere , der bor i tyndtbefolkede omrder i bjergene eller p erne , og som derfor - uanset regionens indkomst - har vanskeligt ved at konkurrere med resten af europerne , bliver omfattet af en EU-politik for territorial samhrighed .
<P>
Den betnkning , jeg forelgger , gr ind for , at vores solidaritet skal gre det muligt for de borgere , der bor i disse regioner , at modtage fllesskabssttte .

Det er meget vigtigt , for nr vi i forbindelse med den flles landbrugspolitik giver sttte til en landmand , beder vi ham ikke om hans selvangivelse , og nr vi giver sttte til et stort firma til forskning og udvikling , sprger vi ikke , om firmaet har penge eller ej .
Vi har blot en forsknings- og udviklingspolitik og en flles landbrugspolitik , og vi yder dem sttte i henhold til nogle bestemte forordninger .
Det samme br vre tilfldet med regionerne .
Derfor skal regionerne , uanset om de ligger over eller under den fastsatte BNP-trskel , modtage sttte .
Jeg hber , at det bliver sdan .
<P>
Vores betnkning vedrrende konventets forberedende arbejde er klar .
Vi fastslr heri , at der ikke kun skal vre en konomisk politik - der drejer sig om penge - eller en samhrighedspolitik - der drejer sig om at undg udstdelse - men at det br vre en territorial samhrighedspolitik .
Bjergregionerne , de tyndt befolkede regioner og erne br modtage en srlig sttte .
Jeg er sikker p , at Rdet , Kommissionen og kommissren vil tage mere hensyn til Parlamentets betnkning end til Sapirs rapport .
<SPEAKER ID=46 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , parlamentsmedlemmer og ordfrere , jeg vil gerne frst og fremmest takke Deres forsamling for denne nye forhandling om samhrighedspolitikkens fremtid . Min tak gr naturligvis til Deres to ordfrere , hr .
Mastorakis og hr . Poms Ruiz , som jeg har lyttet opmrksomt til i lighed med hver og en her i salen .
<P>
Sledes foregr der en ny forhandling om Europas fremtid - og det er ikke den sidste - her i salen p et tidspunkt , som er yderst vigtigt , eftersom vi kun er nogle mneder fra det skaldt udvidede og genforenede Europa , i hvilket jeg vil understrege , at de konomiske , sociale og territoriale klfter og uligheder bliver langt strre , end de er i dag .
Unionen kommer til at tlle en tredjedel flere borgere , en tredjedel mere territorium og kun 5-6 % strre rigdomme .
Det er virkeligheden for et udvidet Europa , som genforenes den 1. maj nste r .
<P>
Denne virkelighed tvinger os til at stte sprgsmlstegn ved den politik , vi frer i dag , og som jeg har den re at personificere sammen med mine kolleger Anna Diamantopoulou og kommissr Fischler .
Vi br vurdere den objektivt og klart og forestille os , hvordan den bliver i den nye periode 2007-2013 eller 2011 .
Kommissionen vil stille sine forslag for perioden i den tredje samhrighedsrapport , som jeg er i frd med at forberede .
Kommissionen har naturligvis samtidig i flere mneder overvejet de kommende finansielle overslag .
<P>
I forbifarten vil jeg gerne understrege den nd , vi arbejder i , som jeg har arbejdet med Dem i i fire r , og som er styret af viljen til gennemsigtighed .
Vi har ikke nogen skjult dagsorden .
Vi har ikke nogen kort i rmet med hensyn til strukturfondene for den kommende periode .
Siden januar 2001 har Kommissionen vedtaget flere forslag og fremlagt dem offentligt , frst og fremmest for Europa-Parlamentet , heriblandt det forslag , der ligger til grund for hr .
Mastorakis ' betnkning . I denne midtvejsrapport opstiller vi fakta og tal og angiver et par retningslinjer for fremtiden uden at have ambition om at lgge en strategi for fremtiden .
Denne strategi vil vre indeholdt i den tredje samhrighedsrapport , som er planlagt til udgangen af i r .
Siden forummet om samhrighed i maj 2001 har Kommissionen bent og rligt opfordret til bidrag fra Europa-Parlamentet og fra dets udvalg , men ogs fra de lokale myndigheder , politikersammenslutninger og medlemsstater .
Vi har modtaget mange bidrag , som alle er disponible i al benhed og tilgngelige p vores internetside .
<P>
Det er sledes benlyst , at vi ikke afviser noget forslag , nogen kritik eller nogen forhandling .
Fru Migulez Ramos nvnte for lidt siden Sapir-betnkningen , som jeg har haft lejlighed til at udtrykke mig temmelig kritisk om , ikke ved mdet med den diagnose , den stiller om situationen i Europa og om vores krav om at lgge mere vgt p konkurrenceevne , innovation , forskning og uddannelse , men ved mdet med dens konklusioner og f.eks. som De meget rigtigt sagde , fru Migulez Ramos - den tbelige id om at fjerne det vrktj , som regionalpolitikken er .
Nr det er sagt , er jeg ben for enhver konstruktiv kritik .
Fru Scallon nvnte selv for lidt siden nogle ider , som jeg vil skrive mig bag ret .
Samhrighedspolitikken er ikke en hellig ko , som man ikke har lov til at forstyrre .
Jeg har tvrtimod frt en konstant dialog gennem de seneste to r med Europa-Parlamentet og mere specifikt med Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme - som endnu i nogle uger personificeres af hr . Caveri , som jeg hyldede under en anden forhandling i gr - med Budgetudvalget og med Budgetkontroludvalget .
Alt dette har givet anledning til reelle forslag til reformer .
Nogle af disse reformer er i vrigt allerede ved at blive frt ud i livet , endnu inden vi begynder p den nste programperiode .
<P>
Det er ikke desto mindre sdan , at vi , selv om vi er enige i at forny samhrighedspolitikken og endda forholdsvist radikalt , ikke er enige i at afskaffe den eller nationalisere den p ny .
Jeg nsker ikke en halv samhrighedspolitik .
Hr . Karas talte for lidt siden om almisse .
Samhrighedspolitikken , som er en solidaritetspolitik , der gr Europa re , en af de smukkeste og mest konkrete politikker i EU , er ikke en velgrenhedspolitik .
<P>
Det er heller ikke en blankocheck sendt til de fattigste lande og regioner .
Det er ikke en simpel budget- eller skatteudligning fra et land til et andet .
Denne politik udtrykker noget andet .
Den symboliserer en bestemt opfattelse af Europa .
For mig som for mange af Dem , mine damer og herrer , kan denne opfattelse ikke reduceres til Europa som et supermarked .
Samhrighedspolitikken skal vre symbolsk , den er nemlig beviset p et fllesskab - ordet er vigtigt - af regioner og stater , som deler ansvaret , idet de venter p en dag at blive en politisk magt , hber jeg .
<P>
Jeg er enig med hr . Markov i den opfattelse af Europa , som kom til udtryk for lidt siden .
Her talte han om en reel politik , som bde tjener konvergensen , hvor der er behov for det og isr i de mest tilbagestende regioner , og den flles konkurrenceevne , idet den samtidig anerkender den regionale faktor .
<P>
Hr. formand , der er nogle af Dem , der har understreget effektiviteten af denne politik , men der er ogs nogle , der har kritiseret den .
Jeg takker fru Guy-Quint for at have husket os p , hvor betydningsfuld den er .
Jeg er derimod ikke enig med hr . Korakas , som sagde , at politikken var en fiasko .
<P>
De tal , jeg rder over , og som str til Deres disposition , viser ikke , at alt er perfekt , men at denne politik har skabt resultater for de fire samhrighedslande .
Deres BNP pr. indbygger er vokset med 10 point mellem 1988 og 2001 takket vre disse landes bestrbelser , men ogs takket vre den europiske sttte .
I lyset af tallene for ml 1-omrderne , som vi har modtaget fra medlemslandene , kan jeg konstatere , at gennemsnitsformuen pr. indbygger i disse lande er vokset seks point mellem 1989 og 2001 .
Disse f tal viser , at politikken nytter .
Jeg gentager , at vi skal bevare den , samtidig med at vi fornyer den .
<P>
Vi m anerkende betydningen af den regionale virkelighed , som ikke kun er relevant for forvaltningen .
I mange regioner og isr ml 1-omrder kan jeg se fremskridt i form af partnerskaber , gennemsnitsfdselstal , programmering og planlgning .
Det er , hvad samhrighedspolitikken frer med sig , det drejer sig ikke blot om penge , men ogs om en modernisering af den mde , hvorp man arbejder sammen og administrerer .
<P>
Den regionale virkelighed er ogs relevant p et konomisk og socialt plan .
Hvert territorium har sine srlige behov , og jeg er ofte forbavset over , at man kan bengte disse fakta .
Jeg vil gerne prcisere over for fru Schroedter , som udtalte sig for et jeblik siden til fordel for at definere en bredygtig strategi , at alt dette er en grundlggende del af mine og mine kollegers overvejelser , nr vi skal definere vores forslag i den tredje samhrighedsrapport .
<P>
Det er den politiske hovedlre , jeg nsker at drage af behandlingen af hr .
Mastorakis ' og hr . Poms Ruiz ' betnkninger , det vil sige den aftale , som forener vores to institutioner i den grundlggende ambition om at skabe en politik , som er territorial og synlig for alle , og som sttter Fllesskabets prioriteter .
<P>
Vi har ikke tid til at g i detaljer med forslagene fra Deres ordfrere .
Jeg vil blot gerne opremse seks punkter i telegramstil , som p sin vis er rygraden i den reform , som vi sammen kunne forestille os og hbe p .
<P>
Frst og fremmest er der prioriteringen - som vil blive bekrftet og skrpet - af de regioner , som er bagud i deres udvikling .
Disse omrder samler sig i de nye medlemsstater , men ikke kun i disse stater . Jeg vil gerne sige til hr .
Berend og hans nabo , hr .
Cocilovo , til hr . Markov eller fru Wenzel-Perillo , at jeg vil finde en retfrdig lsning p fllesskabsniveau for alle de regioner , som vil blive berrt af de statistiske fakta .
Jeg er for jeblikket ved at finde frem til , hvad der kunne vre en ml 1b-lsning p disse regioners srlige problemer .
<P>
Dernst er der enighed om at sttte regionernes konkurrenceevne overalt , hvor det er ndvendigt , med et begrnset antal tematiske prioriteter , som er i trd med og skaber synergi i forhold til de store europiske ml , der blev sat i Lissabon eller Gteborg .
I den forbindelse vil jeg gerne , eftersom jeg taler om konkurrenceevne i alle regioner , sige til hr . Duin , at det nye ml 2 , som jeg forestiller mig det , vil blive omhyggeligt mlrettet og decentraliseret i retning af hovedmlstningerne fra Gteborg og Lissabon .
Med andre ord er der nogle af Dem , som har kritiseret den spredning , som dette aspekt af regionalpolitikken stadig tillader ud fra de love og politikker , som blev defineret i Berlin .
Jeg tror , at vi skal begrnse eller endda afskaffe denne spredning ved at mlrette mlstningerne og prioriteterne fra Lissabon inden for rammen af det nye ml 2 , hvis vi fastholder det .
<P>
Nr det vre sagt , mine damer og herrer , er der mange blandt Dem som ved , at der i udviklede regioner , som ikke er bagud p nogen omrder , endda ofte kan opst meget alvorlige , indimellem dramatiske og af og til uvrdige situationer isr i ugunstigt stillede kvarterer p grund af den illegale indvandring .
Det glder ogs den industrielle omstrukturering i forbindelse med enhedsmarkedet , som kan ramme industriomrderne brutalt .
Og det glder af og til naturkatastrofer . Hr .
Ferrndez Lezaun omtalte for et jeblik siden , som jeg selv gjorde i gr i samme sal , situationen i Portugal efter brandene .
Det bliver ndvendigt at skabe arbejdspladser i disse omrder , som er helt brndt ned , for for de mennesker , der lever der , glder parolen : ingen skov , intet arbejde !
S man ser , hvor ndvendigt det er , at EU stiller sig aktivt solidarisk med disse regioner , som ikke ndvendigvis hrer ind under ml 1 .
<P>
En tredje ting , vi er enige om , er en mrkbar styrkelse af samarbejdet , som ogs er et symbol p EU , og isr grnseoverskridende arbejde og projekter .
<P>
En fjerde ting , som hr . Poms Ruiz definerede i sin betnkning , omhandler samhrighedspolitikkens territoriale dimension .
Hr . Pohjamo og fru Kauppi beskrev for lidt siden prcist virkeligheden i de nordlige regioner , som jeg for vrigt har besgt , i Sverige eller Finland .
Hr . Santini gjorde det samme for bjergregionerne - det er i vrigt ikke ndvendigt , hr .
Santini , at forklare mig noget om livet i bjergene , for jeg er i 20 r blevet valgt i en bjergregion . Hr .
Segni talte for sit vedkommende om regionerne .
Alt dette er territorial virkelighed i regioner , som udviser strukturelle handicap med det resultat , at det i disse regioner er vanskeligere at f succes med eller ivrkstte fllesskabspolitikker end andre steder .
Vi skal alts tage hensyn til denne virkelighed , mske p den mde , som hr . Hatzidakis foreslog lige fr , eller via et ndringsforslag , ved at skrpe stttesatsen .
Jeg vil endnu en gang tage alle disse ider til efterretning , isr forslagene fra hr . Poms Ruiz .
Jeg ved ogs , at jeg , nr jeg skal udarbejde de nye forslag , vil finde sttte ikke blot i Europa-Parlamentet , men ogs i den nye europiske forfatning .
Jeg har haft den re at deltage i arbejdet i konventets prsidium , og jeg har fulgt indfrelsen af begrebet territorial samhrighed i den europiske forfatning med stor opmrksomhed .
Jeg hber , at stats- og regeringslederne fastholder det .
Dette begreb fjer sig til begrebet og kravet om konomisk og social samhrighed , samtidig med at det styrker dem .
<P>
Endelig er vi enige om en sidste ting , nemlig et system til programplanlgning , forvaltning og enklere og mere effektiv kontrol sledes , at man ikke altid stter sprgsmlstegn ved Bruxelles-bureaukratiet , som hr . Virrankoski gjorde for et jeblik siden .
Jeg ved godt , mine damer og herrer , at der i Bruxelles uden tvivl findes bureaukrater og teknokrati .
Men hvis man kigger godt efter , finder man ogs bureaukrati andre steder end i Bruxelles .
Hvis De konstaterer vanskeligheder ved at ivrkstte strukturfondene i Deres regioner og i Deres lande , er det sandsynligt , at rsagerne til disse vanskeligheder til dels skal findes i Bruxelles og i Bruxelles ' komplekse strukturer .
De kan i vrigt ogs findes i Berlin-bestemmelserne , som jeg har til opgave at gennemfre .
Der er ogs nogle objektive rsager .
Jeg kan ikke forelgge de prcise tal for forvaltningen af strukturfondene og aflgge et regnskab for Parlamentet og Revisionsretten - som stemmer - hvis jeg ikke har midlerne til at foretage kontroller .
<P>
Men De ved ogs godt , at en del af vanskelighederne skyldes de nationale forvaltningssystemers kompleksitet .
Alt dette kan naturligvis forenkles , og ogs p dette omrde er jeg rede til at foresl betydelige ndringer og herunder fremlgge nye ider . Hr .
Bradbourn kritiserede for et jeblik siden tanken om en trepartsaftale .
Det drejer sig ikke om at udrydde staterne . Trepartsaftalen ville vre en mulighed for at knytte Bruxelles , den nationale hovedstad og regionen sammen inden for rammerne af regionalplanlgningen .
Det er de punkter , jeg kan erklre mig enig i , svel som naturligvis budgetplaner , men det er tiden ikke inde til at tale om i detaljer , der skal ligge til grund for denne politik , med en trovrdighedstrskel , som jeg selv personligt har fastlagt , p 0,45 % af Fllesskabets BNP .
<P>
Utallige er de ting , der er taget op af s den ene , s den anden , og selv om jeg ikke citerer Dem alle sammen , har jeg omhyggeligt noteret mig Deres bemrkninger . Jeg vil derfor slutte af med , som fru Sudre , hr .
Fruteau og hr . Marques gjorde , at nvne de srlige forhold , der gr sig gldende for regionerne i den yderste periferi .
Ogs her har jeg srget for , at forfatningen i sin nye artikel 326 gengiver det , der er garanteret i artikel 299 , og samtidig styrker det . Jeg har ogs noteret mig den bekymring , som hr .
Karas og hr . Esclop gav udtryk for , og som jeg deler , for forsyningspligtydelserne og sprgsmlet om , hvorvidt de faktisk eksisterer i isr de regioner , der er i strst vanskelighed .
<P>
Endelig vil jeg sige som det sidste , hr. formand , mine damer og herrer , at jeg har en anden bekymring , idet jeg snart fremlgger den tredje rapport om samhrighed . Jeg hber , at forhandlingen kommer i gang meget hurtigt p trods af de europiske valg til nste r eller udskiftningen af Kommissionen .
Lad os ikke tabe for meget tid p ud fra Kommissionens forslag at n frem til nogle beslutninger .
Der str faktisk meget p spil .
Vi m forsge at fremskynde dagsordenen for at regionerne og staterne hurtigst muligt ved , hvad de har at forholde sig til .
Det er ndvendigt , at de om muligt er bekendte med politikkerne og bestemmelserne inden udgangen af den nuvrende programperiode .
P den mde kan forhandlingen med regionerne begynde inden udgangen af 2006 , og vi kan lancere gennemfrelsen af forslag og programmer i hver af regionerne og isr i de mest ubegunstigede allerede fra begyndelsen af den nste programperiode , i 2007 , og ikke frst to r senere , som jeg oplevede var tilfldet efter Berlin .
S vidt er vi ikke endnu , men det er et perspektiv , som jeg gerne ville dele med Dem .
<P>
For jeblikket skal vi fre nogle forhandlinger , som er vanskelige , fordi samhrighedspolitikken er blevet kritiseret og indimellem forkastet .
Personligt bliver jeg aldrig trt af at forklare og forsvare den bent og konstruktivt og modtage kritik og forslag .
I den forbindelse har jeg vret meget opmrksom p konklusionerne fra Deres to ordfrere og p den generelt meget konstruktive sttte fra Europa-Parlamentet til denne politik , som jeg gentager , er en af de smukkeste og mest konkrete politikker i EU , til denne politik , som ikke er en passiv solidaritetspolitik , men en aktiv solidaritetspolitik , der gr EU re .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 i dag .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0263 / 2003 ) af Ingo Schmitt for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forhandling og gennemfrelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande ( KOM ( 2003 ) 94 - C5-0065 / 2003 - 2003 / 0044 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Barnier">
Hr. formand , p vegne af fru de Palacio , som p grund af srlige omstndigheder ikke kan vre i Strasbourg , og som har bedt mig aflse hende i dette sprgsml om hr . Schmitts betnkning , vil jeg gerne prsentere Dem for Kommissionens holdning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forhandling og gennemfrelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande .
<P>
I november 2002 afsagde EF-Domstolen en historisk dom inden for international lufttransport .
Nrvrende forslag er et centralt element i opflgningen p denne dom .
I otte sager med forskellige medlemsstater , som Kommissionen havde indbragt for Domstolen , erklrede den , at Fllesskabet havde juridisk kompetence i en rkke sprgsml vedrrende luftfart .
Domstolen afgjorde , at medlemsstaterne havde handlet ulovligt ved selvstndigt at forhandle og indg bilaterale aftaler .
Eftersom Fllesskabet og medlemsstaterne p nuvrende tidspunkt har delt kompetence p lufttransportomrdet , er det Fllesskabets opgave at fre an i de internationale forhandlinger , det er almindelig skik .
Nr det er sagt , opstr der et konkret problem .
Faktisk har medlemsstaterne sandsynligvis indget tt ved 2.000 bilaterale aftaler med hinanden .
Kommissionen kan ikke tage ansvaret for at forvalte dem alle .
Vi m derfor finde en mde , hvorp medlemsstaterne kan f lov til at fortstte nogle af deres forhandlinger inden for en acceptabel juridisk ramme .
<P>
Det forslag , der er p bordet , er udarbejdet for at give medlemsstaterne mulighed for at udfre denne opgave .
Tanken er meget enkel .
Medlemsstaterne skal informere Kommissionen og de andre medlemsstater om enhver planlagt forhandling , hvilket giver Kommissionen mulighed for at kontrollere overensstemmelsen af de fastlagte foranstaltninger med fllesskabslovgivningen og definere eventuelle flles interesser .
De andre medlemsstater vil ogs kunne identificere de flles vanskeligheder .
Dernst skal medlemsstaterne , nr forhandlingerne er afsluttet , meddele resultaterne til Kommissionen , som giver tilladelse til , at aftalen indgs , sfremt den er i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen og Fllesskabets transportpolitik .
<P>
Ud over denne foranstaltning plgger forslaget ogs medlemsstaterne ikke at diskriminere for at sikre lige behandling af alle luftfartsselskaber i Fllesskabet og undg , at medlemsstaterne prioriterer deres egne nationale selskaber .
Domstolen fastslog klart , at alle luftfartsselskaber , som er etableret i en medlemsstat , skulle have ligebehandling .
<P>
Der er to aspekter , som skal tages i betragtning under behandlingen af nrvrende forslag .
I overensstemmelse med almindelig skik skal alle internationale forhandlinger om lufttransport fres p fllesskabsniveau .
Forslaget indeholder en srlig og usdvanlig tilladelse , der anerkender de hidtidige bilaterale aftaler p lufttransportomrdet .
Det er en balancegang mellem overholdelsen af fllesskabslovgivningen og etableringen af et pragmatisk system .
Som flge af tilladelsens srlige karakter skal medlemsstaternes aktiviteter ndvendigvis underlgges systematisk kontrol fr og efter forhandlingerne for at undg enhver form for misbrug .
<P>
Derudover har Rdet behandlet forslaget og med forbehold af nogle f forbedringer eller ndringer godkendt princippet i det .
Det har f.eks. godkendt den id , jeg netop talte om , om en forudgende anmeldelse af forhandlingerne og en efterflgende godkendelse af forhandlingsresultaterne .
Medlemsstaterne har bedt om fleksibilitet for at kune fortstte med at forhandle med deres bilaterale partnere .
Kommissionen er for dens vedkommende tilfreds med den positive modtagelse , forslaget har fet i Rdet , mine damer og herrer , og den hber , at de nste etaper vil blive hurtigt overstet , sledes at forslaget kan vedtages endeligt .
<P>
I betragtning af alt det foregende , opfordrer jeg Dem , hr. formand , mine damer og herrer , til at flge udviklingen i det tiltag , vi har foreslet , og som jeg har haft lejlighed til at beskrive for Dem p vegne af fru de Palacio .
<SPEAKER ID=51 NAME="Schmitt (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag drfter vi faktisk en forordning , som handler om forhandling og indgelse af luftfartsaftaler , og vi nrmer os dermed afslutningen p en strid , som har optaget Kommissionen og medlemsstaterne i revis .
En strid , som desvrre ikke blev lst politisk p et tidspunkt , hvor det endnu ville have givet mening , men hvor man i sidste ende s at sige mtte rette ind i kraft af afgrelsen fra EF-Domstolen .
<P>
Tidligere indgik medlemsstaterne fortsat bilaterale luftfartsaftaler , hvilket frte til , at det indre marked , som vi gennemfrte i 1992 , blev sat ud af kraft p luftfartsomrdet , og at medlemsstaternes luftfartsselskabers chancer og muligheder i sidste ende blev begrnset og indskrnket .
Derfor er det rigtigt , og jeg gr helt ind for det , at vi langt om lnge fr en fllesskabsaftale mellem EU og USA , s vi som europisk kontinent kan udnytte de chancer i konkurrencen , som USA allerede har udnyttet i revis i vores medlemsstater .
<P>
Jeg er ikke helt enig i Kommissionens forklaringer , og det har jeg ogs gjort klart i min betnkning . Kommissionen henviser , sikkert af bde rgrelse og frustration over , at den i revis har forsgt at pvirke Rdet for at f et forhandlingsmandat , til retsstridigheden og kaster dermed muligvis barnet ud med badevandet !
Nr kommissr Barnier nvner , at det hele allerede er mere eller mindre accepteret i Rdet , at medlemsstaterne fremover skal forelgge deres bilaterale forhandlingsresultater til godkendelse , s tror jeg , vi er et pnt stykke fra det , som vi tidligere har diskuteret yderst intensivt og ogs har skrevet i forfatningstraktaten , nemlig fra subsidiaritetsprincippet .
Her kan jeg - trods al rgrelse , trods al begejstring - overhovedet ikke flge Kommissionens forsg p at styre medlemsstaterne i dette sprgsml , som er s vigtigt for de nationale luftfartsselskaber .
<P>
Det er rigtigt og rimeligt , at det er hvet over enhver tvivl , at det fremover er Fllesskabet , der skal fre forhandlingerne inden for visse omrder , ogs p grund af den ligevrdighed , der skal etableres .
Men De pegede med rette p , at der findes over 2.000 nationale bilaterale luftfartsaftaler . Og disse luftfartsaftaler vil skulle udvikles yderligere , vil skulle plejes , og der vil komme nye til .
Jeg mener , det er rigtigt og rimeligt at lade disse aftaler forblive under medlemsstaternes suvernitet p de omrder , hvor det ikke er ndvendigt med en fllesskabsaftale .
Det er efter min mening slet ikke til diskussion , at disse nationale aftaler naturligvis skal vre i overensstemmelse med EU-lovgivningen , men det kan ikke vre rigtigt , at medlemsstaternes spontanitet og suvernitet i den grad begrnses , at man for hver enkelt aftale ikke blot skal anmelde , at forhandlingerne indledes , men at resultatet skal forelgges for og godkendes af Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne gentage helt klart , at jeg har forsgt at formulere det lidt anderledes i min betnkning , og jeg har ikke fulgt Kommissionens forslag , som kommissr Barnier prciserede endnu en gang .
Jeg mener , at Kommissionen br begrnse sig til det omrde , hvor det er ndvendigt , at Fllesskabet forhandler , og i vrigt br medlemsstaterne fortsat have ret til at forhandle , naturligvis under overholdelse af fllesskabslovgivningen og eventuelt med interventionsret for Kommissionen .
<P>
Jeg er optimistisk , nr jeg siger , at en strid nrmer sig sin afslutning , at vi senest i forbindelse med andenbehandlingen vil n frem til en lsning mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Indtil for kort tid siden har der ogs vret frt samtaler i denne retning , fordi der fra alle sider er vilje til at bevge sig endnu et stykke .
Medlemsstaterne er villige til at acceptere , at de forpligter sig til at optage visse standardbetingelser i fremtidige luftfartsaftaler , og derfor tror jeg , at det vil lykkes , at vi trods de forskellige udgangspositioner snart kan ordne det sledes , at interesserne i vidt omfang bliver opfyldt .
<P>
Jeg vil nvne et sidste punkt , fordi vi jo skal stemme bagefter , det er ndringsforslag 17 .
ndringsforslaget , som desvrre - det siger jeg helt bevidst - fik flertal i udvalget , gr ud p , at princippet om , at forureneren betaler , skal spille en rolle i fremtidige aftaler .
Jeg vil endnu en gang pege p , at ved forhandlingen af en luftfartsaftale drejer det sig udelukkende om , hvilke trafikrettigheder der bliver givet , og hvilke der kan udnyttes . Og jeg kan ikke f ind i hovedet , hvad princippet om , at forureneren betaler , har at gre i en luftfartsaftale , hvor det drejer sig om disse trafikrettigheder .
Vi kan jo skrive meget i forordninger , men noget , som ikke hrer hjemme der , br vi ogs tage ud igen , fordi det er irrelevant p dette omrde .
Derfor beder jeg Dem indtrngende om ikke at stemme for ndringsforslag 17 .
<P>
( Sparsomt bifald )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , min gruppe sttter naturligvis ordfrerens forslag om at g trinvist frem , fordi det er rigtigt .
Hvis jeg har forstet hr . Barnier rigtigt , nrmer han sig ordfrerens linje , for i starten var det stadig sdan , at Kommissionen ville sige , at medlemsstaterne skulle opsige alle luftfartsaftaler , og de alle skulle indgs p ny .
<P>
Hvis jeg har forstet hr .
Barnier rigtigt , slr han ind p vores linje , for der er to ting , vi m se i jnene . Vi skal gennemfre EF-Domstolens afgrelse , og det betyder ogs , at vi skal gennemfre fair konkurrencebetingelser for vores europiske flyruter i forhold til tredjelande .
Det er en vigtig opgave .
Men vi skal ogs indse , at luftfartsselskaberne har brug for retssikkerhed .
De har brug for retssikkerhed i deres luftfartsaftaler med verdens stater , og derfor kan man ikke opsige alt og sige , at vi bliver ved med at trde vande .
Tvrtimod m man starte med at begrnse sig til de ting , som man ogs har den forndne manpower til i Kommissionen .
Derfor , hr . Barnier , er det rigtigt , at De ogs gr den vej , som ordfreren har foreslet , og gr trinvist frem .
<P>
Den vigtigste aftale er aftalen med USA .
Vi vil have et transatlantisk luftfartsmarked med fornuftige adgangsregler , med fornuftige konkurrenceregler , og jeg hber , at kommissren vil fortlle os og udvalget , om forhandlingerne med USA allerede er forberedt , og hvornr de gr i gang .
Jeg tror , at det konomisk er den vigtigste aftale for alle vores flyselskaber , om det nu er Air France , British Airways eller Lufthansa , en aftale , som vi m regulere fornuftigt , og som ogs er af stor betydning for den indbyrdes konkurrence .
Derfor hber jeg , at vi hurtigt vil gre fremskridt p dette felt .
<P>
Nr vi har skabt en sdan model med USA for et bent , fair luftrum , m vi srge for , at vi , som ordfreren sagde , overfrer den til de stater , som allerede har et lignende liberaliseret marked eller arbejder p at f det .
<P>
Lad mig slutte med at sige , at vi uafhngigt af dette ogs snarest m tale med Rusland , for grundlggende er de betingelser , Rusland plgger vores flyselskaber , uacceptable .
Derfor br vi g forsigtigt frem , begynde med USA , men ikke glemme Rusland .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans arbejde med betnkningen .
<P>
Diskussionsgrundlaget har indtil nu vret vigtigheden af disse bilaterale aftaler inden for luftfartssektoren .
Aftalen med USA er med rette blevet fremhvet som vrende srlig vigtig .
Jeg nsker dog ikke , at vi skal blive besat af en aftale med USA p bekostning af aftaler med de andre tredjelande .
Australien , New Zealand , Singapore og Japan venter alle p aftaler .
S selv om det er vigtigt at understrege vigtigheden af aftalen med USA , br vi huske p , at dette er en betnkning om forbindelser med andre lande og ikke kun USA .
<P>
Jeg er bekymret for , at USA benytter dette som en oplagt mulighed for at hndplukke de bedste ruter til Europa , som de altid har gjort .
Det er , hvad amerikanerne kalder en " tidlig hst " , hvor de fr alle de sde sager , og vi i EU m tage til takke med de smuler , der falder fra den riges bord .
Derfor er det vigtigt , at vi har en betnkning , som forhindrer , at dette sker .
<P>
Vi har dog visse betnkeligheder ved en rkke af de vedtagne ndringsforslag , isr ndringsforslag 16 , som sletter artikel 4 .
Vi har ogs problemer med ndringsforslag 6 , 7 og 14 .
Vi er enige med hr . Schmitt med hensyn til ndringsforslag 17 , men dette er , hvad der sker , nr man giver Gruppen De Grnne lov til at kapre transportbetnkninger , som de har for vane at forsge .
Princippet om , at forureneren betaler , er vigtigt , men det er ikke den rigtige fremgangsmde for en teknisk beslutning , som er resultatet af en afgrelse fra EF-Domstolen .
<P>
Endelig vil jeg gerne personligt sige , at selv om min gruppe vil sttte ndringsforslag 4 , s har bde den britiske delegation og jeg svrt ved at sttte det .
Vi vil med de fremlagte bestemmelser sttte hr . Schmitts betnkning , men vi har forbehold over for de seks ndringsforslag og isr ndringsforslag 16 .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil takke hr . Schmitt for hans indsats , som har frt til den betnkning , der skal stemmes om i dag .
I princippet synes jeg , det er vigtigt , at vi kun trffer bestemmelser p EU-plan , nr der opns en mervrdi . Egentlig er dette emner , hvor vi frst og fremmest skal tilrettelgge tingene ordentligt p EU-plan .
Jeg har derfor en meget kritisk holdning til den drejning og den retning , som hr .
Schmitt har valgt at give denne betnkning . Jeg synes , at den i for hj grad indskrnker de befjelser , som Kommissionen for nylig gennemtvang ved hjlp af Domstolens indgriben .
Jeg ville personligt gerne have , at Kommissionen p dette omrde har vidtgende befjelser , for at den kan fre tilsyn med , at alle bilaterale luftfartsaftaler mellem EU og tredjelande indgs efter samme princip .
Dette ville forhindre , at der sker en unaturlig opsplitning af det europiske luftfartsmarked , og sikre , at de mange bilaterale aftaler , der findes nu , kommer til at hre fortiden til .
<P>
Europas ldste aftale om et bent luftrum , mellem Nederlandene og USA , falder endnu ikke ind under afgrelsen , fordi denne stammer fra 1991 og alts fra tiden inden oprettelsen af det indre marked .
Denne aftale vil imidlertid vise sig ikke at vre holdbar , hvis alle andre lignende bilaterale aftaler ikke lngere anses for at vre tilladelige .
<P>
Jeg indtager imidlertid en meget kritisk holdning til nogle ndringsforslag til denne betnkning , og jeg kunne forestille mig , at den nederlandske regering p ny vil g til Domstolen , hvis de vedtages . S ville de nuvrende aftaler med USA blive forsinket med et par r .
Jeg er meget bekymret over ndringsforslag 13 , som tillader medlemsstater at tilsidestte bilaterale aftaler med tredjelande .
ndringsforslag 2 og 15 tillader , at specifikke luftfartsselskabers monopoler forbliver intakte p visse ruter .
Endvidere fratages Kommissionen i ndringsforslag 3 og 16 fuldstndig verifikationsproceduren , som gr det muligt for den at gre indsigelse mod bilaterale aftaler mellem en EU-medlemsstat og et tredjeland .
I ndringsforslag 5 fr Rdet ogs befjelser til at tilsidestte Kommissionen gennem forskriftsproceduren .
Endvidere fr medlemsstater i ndringsforslag 6 og 7 mulighed for at lade nationale interesser veje tungt ved indgelsen af nye bilaterale luftfartsaftaler .
Ogs luftfartsselskaberne selv bliver ramt , hvis ndringsforslag 4 og 18 vedtages , for s vil de blive drligt informeret om eventuelle nye forhandlinger , og det , der er aftalt , vil ikke vre srlig gennemsigtigt .
Kort sagt havde jeg en fornemmelse af , at vi skulle vre tilfredse med Domstolens afgrelse , men nu viser det sig , at en virkelig , rlig og ben konkurrence p det europiske luftfartsmarked endnu ikke er s vigtig , og at vi benbart vil begrnse befjelserne .
Jeg hber derfor , at vi ikke vedtager ndringsforslagene . Ellers er jeg ndt til at stemme imod .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE)">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke min kollega hr . Schmitt for hans hrde arbejde i forbindelse med dette forslag .
<P>
Det er nsten fire r siden , at vi i Parlamentet frdiggjorde betnkningen om det indre markeds globale udfordring , som favoriserede generel sttte til et transatlantisk flles luftrum .
Jeg sttter , at Kommissionen tildeles et mandat til at forhandle en aftale om bent luftrum med USA , som erstatter de eksisterende bilaterale aftaler og begrnsningerne af ejendomsretten , som forhindrer sektoren i at udvikle sig globalt .
Vi br dog ikke undervurdere de vanskeligheder , som kan opst .
<P>
Derfor imdeser jeg Kommissionens kommentarer til flgende sprgsml .
Selv om fru de Palacio ikke er til stede her i dag , vil jeg vrdstte et skriftligt svar .
<P>
For det frste vil jeg gerne indlede med at bede kommissren om at forsikre , at de eksisterende bilaterale luftfartsaftaler med tredjelandene hverken opgives eller indefryses p ubestemt tid , mens fllesskabsaftalerne udformes .
Det er afgrende , at forretningerne kan kre videre , som de plejer .
<P>
Kan Kommissionen for det andet forsikre os om , at den under forhandlingerne ikke lokkes af de amerikanske forhandlere til at indvillige i , at det frste skridt skal vre en skaldt " tidlig hst " , som tilfredsstiller de nuvrende amerikanske forhandlingskrav , men gr det langt mindre sandsynligt at opn fuldstndig liberalisering ?
<P>
Hvordan vil Kommissionen for det tredje hndtere det store problem med den massive pengeindsprjtning p 11 milliarder dollars til den amerikanske industri efter den 11. september ud over Fly America- og Craf-programmerne med en samlet vrdi p 775 millioner dollars ?
Disse ordninger forvrider konkurrencen og er i strid med bde de eksisterende bilaterale ordninger og en eventuelt kommende liberalisering mellem Europa og USA .
<P>
Kan Kommissionen for det fjerde ogs forsikre os om , at luftfartssektoren fr en direkte rolle i forhandlingerne i overensstemmelse med gldende international praksis ?
Under forudstning af at en vellykket aftale mellem EU og USA skal vre en skabelon for yderligere global liberalisering , vil jeg til slut hre , om Kommissionen kan forsikre os om , at den ikke anmoder om yderligere mandater , fr der er indget en vellykket aftale med USA ?
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , i tilknytning til det , som en rkke kolleger har sagt , synes jeg , det er vigtigt at understrege , at det , vi i dag gr , er begyndelsen til en vigtig proces , hvor EU og Kommissionen vil spille en vigtig rolle , nr det glder luftfartsforhandlinger .
Dette er egentlig et vigtigt gennembrud , som ogs frer til , at Kommissionen nu har mandat til at forhandle med f.eks. USA p hele EU ' s vegne . Det kan naturligvis vre yderst gavnligt , men kun hvis dette mandat er s tydeligt , at EU faktisk kan tale og forhandle med n stemme .
Fra andre omrder ved vi , hvor ofte dette har vist sig at vre meget vanskeligt , isr nr vi har med USA at gre .
<P>
I mellemtiden skal medlemsstaterne kunne fortstte med at forhandle med bilaterale partnere . Det er derfor ndvendigt , at processen tilrettelgges ordentligt internt i EU .
Derfor virker ordfrerens forslag om ikke at gre det hele samtidig , men frst , i en indledende fase , at koncentrere sig om USA , meget tiltalende .
De erfaringer , der dermed gres , vil naturligvis ogs kunne bruges i de flgende faser .
Man undgr dermed den forvirring , som ville opst , hvis Kommissionen pludselig var ndt til at ptage sig ansvaret for alle bilaterale anliggender og forhandlinger eller udve fuldstndig kontrol med dem .
<P>
Jeg sttter det , som Brian Simpson sagde .
Det er naturligvis indviklet - det fremgr af ndringsforslagene - at finde en god lsning p Kommissionens rolle p den ene side og medlemsstaternes rolle p den anden side . Medlemsstaterne skal naturligvis ogs holde je med luftfartens interesser for at finde en god balance der .
Jeg synes imidlertid , det er vigtigt at sikre , at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne , men ogs luftfartsselskaberne kan spille en rolle i denne proces , men ogs kan ve indflydelse ved gennemfrelsen af deres nye regler .
Det drejer sig om en vidtrkkende foranstaltning , som kan skabe flere muligheder for den europiske luftfart , men jeg vil understrege , at der ogs er risiko for et resultat , som medfrer unskede forandringer , og som dermed kan have uheldige virkninger p beskftigelsen i nogle lande .
<P>
Jeg synes , at dette beskftigelsesaspekt og vores egne luftfartsselskabers interesser fortsat skal st p dagsordenen i processen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette er nu anden gang , at jeg tager ordet p en time - det er en sjlden begivenhed !
Nu kan jeg tage den med ro i et stykke tid i efterret .
<P>
Det glder mig , at vi skal have en flles EU-politik om lufttransport , da den aktuelle situation er absolut idiotisk og derfor har brug for et grundigt eftersyn .
EF-Domstolens kendelse sidste r var meget positiv .
Fr den havde USA et virkeligt kvlertag p medlemsstaterne som flge af de bilaterale aftaler .
Aftalerne om bent luftrum havde forhindret vores luftfartsselskaber i at fusionere , fordi det ikke var tilladt at flyve til USA fra andre lande end fra det land , hvor det europiske luftfartsselskab har hjemsted .
Eftersom det var umuligt at fusionere , forblev vores luftfartsmarked splittet , hvilket igen gradvist har svkket vores luftfartsselskabers konkurrenceevne og medfrt hje priser .
Igen er forbrugernes interesser blevet overskygget af de opnede fordele .
<P>
I stedet for at anvende en snver , national fremgangsmde , br vi indse , at de nationale luftfartsselskaber ikke er et ml i sig selv , men det er billige og effektivt organiserede flyvninger , da kunden , europeren , altid har ret .
Det er grunden til , at vi ogs inden for denne sektor br tage imod den civiliserede globalisering med bne arme og udnytte den til fordel for vores borgere .
Kommissionens forslag til luftfartsaftaler er derfor helt p sin plads .
Jeg vil ogs gerne takke ordfreren , hr . Schmitt , for hans grundige og pragmatiske fremgangsmde .
<P>
Nr det bliver efterr , flyver fuglene sydp .
Hvis vi ger konkurrencen p luftfartsomrdet , vil ogs mindre velstende europere kunne flyve derned sammen med dem .
<SPEAKER ID=58 NAME="Barnier">
Tak til Ari Vatanen , fordi det lykkedes ham sidst i sit indlg at give denne forhandling en poetisk dimension .
Jeg har naturligvis lyttet til Dem alle , jeg vil viderebringe alle Deres bemrkninger til fru de Palacio , og vi har fremsendt Kommissionens holdning til hvert eneste ndringsforslag , som er blevet stillet
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 i dag .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0254 / 2003 ) af Watts for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om stransport mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Folkerepublikken Kina p den anden side ( 6049 / 1 / 2003 REV1 - KOM ( 2002 ) 97 - C5-0062 / 2003 - 2002 / 0048 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Watts (PSE)">
Hr. formand , den maritime sektor er en vigtig industri og arbejdsgiver i Europa .
40 % af EU ' s handel transporteres allerede til ss eller ad de indre vandveje .
Strstedelen af vores handel med resten af verden transporteres til ss .
Vi , som nsker at fremme denne mere miljvenlige transportmde , bifalder alle handlinger , som fremmer shandel .
Det er p denne baggrund , at jeg som ordfrer bifalder aftalen om stransport mellem Det Europiske Fllesskab og Folkerepublikken Kina .
<P>
Kina er EU ' s tredjestrste handelspartner uden for Europa , hvilket gr det kinesiske marked srlig vigtigt for europiske rederier .
Den gede handel med Kina er bde en vigtig indsprjtning for beskftigelsen og en mulighed for yderligere at udvikle den maritime sektor for at sikre endnu mere shandel .
I de seneste 10 r har forbindelserne med Kina udviklet sig positivt , isr inden for den maritime sektor , hvor et flertal af medlemsstaterne har indget bilaterale aftaler med Kina .
Forslagets hovedmlstning er at sikre en aftale for hele EU til at forbedre vilkrne for stransporten mellem Kina og EU .
Aftalen finder derfor anvendelse p international stransport og logistiske tjenester mellem havnene i Kina og medlemsstaterne samt isr den internationale stransport mellem havnene i EU .
<P>
Med hensyn til havne og anvendelse af infrastruktur skal hver kontraherende part sikre ikke-diskriminerende behandling af skibe , der sejler under den anden parts flag .
Samme princip glder for dertil knyttede gebyrer og afgifter samt toldformaliteter .
Aftalen indgs for en periode p fem r og forlnges stiltiende hvert r .
Aftalen fungerer kun som en erstatning for de handelsmssige bestemmelser i de eksisterende bilaterale sfartsaftaler .
Jeg bifalder isr to vigtige aspekter af denne aftale .
Hvis denne aftale p visse punkter er mindre fordelagtig end de eksisterende bilaterale aftaler , vil de gunstigere bestemmelser f forrang .
Endvidere er jeg meget glad for , at Kommissionen uformelt har oplyst , at den vil hjlpe diskriminerede virksomheder ved at tage disse sager op direkte over for de kinesiske myndigheder og dermed undg langvarige og dyre retstvister .
<P>
Jeg vil gerne personligt takke Kommissionen for dens bistand i denne forbindelse .
Som ordfrer har jeg dog nogle bekymringer .
Aftalen med Kina finder ogs anvendelse p skibe , som sejler under tredjelandes flag , men som ejes eller drives af rederier fra Kina eller en EU-medlemsstat .
Med andre ord giver vi muligvis privilegeret adgang til skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag .
<P>
I klvandet p Erika- og Prestige-katastroferne m vi sprge Kommissionen , hvorfor aftalen giver europiske eller kinesiske skibsejere , som vlger at registrere deres skibe i tredjelande , fordel i form af ubegrnset adgang og ikke-diskriminerende behandling .
Jeg beklager ogs den manglende formelle hring af arbejdsmarkedets parter , som kunne have rejst nogle af disse bekymringer og gjort aftalen s meget mere effektiv .
<P>
For at tage dette i betragtning har jeg derfor stillet et ndringsforslag om efterflgende revision , nemlig de rlige revisioner , som jeg allerede har omtalt .
ndringsforslaget sger at tilfje en ny paragraf 1a til den lovgivningsmssige beslutning , med flgende ordlyd : " Opfordrer til , at betnkelighederne i forbindelse med anerkendelsen af tredjelandsflag inden for denne aftales anvendelsesomrde vurderes ved efterflgende forlngelser " .
ndringsforslaget sger ikke p nogen mde at hindre nogle af fordelene for dem , som er p begge sider af aftalen , men forsger blot at gre rede for dette mulige smuthul .
<P>
Afslutningsvis bifalder jeg som ordfrer denne historiske aftale om stransport mellem EU og Folkerepublikken Kina .
Den er et positivt skridt i opbygningen af endnu tttere forbindelser mellem EU og Kina , en vigtig saltvandsindsprjtning til flere arbejdspladser og en vigtig saltvandsindsprjtning for os , der nsker at se Europas shandel genopblomstre .
<SPEAKER ID=65 NAME="Barnier">
Hr. formand , hr . Vatanen bekymrede sig om at have talt to gange p en time , s hvad skal jeg sige , synes De ?
Jeg takker Dem ikke desto mindre for Deres forstelse .
Vi skifter emne for tredje gang , og jeg vil gerne p vegne af Kommissionen og fru de Palacio og af samme rsager som fr sige , hr . Watts , at vi fuldt ud godkender den betnkning , som De har fremlagt om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om stransport mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Folkerepublikken Kina p den anden side .
<P>
Vi har imidlertid vores tvivl om berettigelsen af det ndringsforslag , som blev stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe , om ndvendigheden af under de kommende revisioner at tage hensyn til dens bekymringer omkring tredjelandsflag i aftalen .
Selv om vi er villige til at acceptere det som gyldig mlstning , skal det dog ikke skabe tvivl om Unionens sfartspolitik , som blev fastlagt for lnge siden .
<P>
Mine damer og herrer , denne frste aftale mellem de to hovedaktrer p verdensmarkedet for stransport er af srlig betydning , som De nvnte , hr. ordfrer , ikke kun p grund af de nye kommercielle og konomiske muligheder , som tilbydes de to parters virksomheder og de lande , de bestr af , men ogs p grund af de klare tilkendegivelser , som aftalen indeholder med henblik p et get samarbejde p sfartsomrdet , bde bilateralt og inden for de internationale organisationer som f.eks. IMO og ILO .
Disse tilkendegivelser omhandler ikke kun fortsatte bestrbelser p at ge sikkerheden til ss , de byder ogs p nye aktionsmuligheder p det sociale omrde og uddannelsesomrdet , som den europiske delegation , der var i Kina i begyndelsen af april mned for at studere uddannelsen af sfolk og udstedelsen af eksamensbeviser til de kinesiske smnd , kunne konstatere .
<P>
Jeg vil ogs gerne pege p , at vi har intentioner om at benytte samme fremgangsmde med henblik p at indg en sfartsaftale med Indien , som er et andet stort land i den del af verden .
Hr. formand , hr. ordfrer , mine damer og herrer , vi glder os over , at forslaget til resolution anerkender indgelsen af denne aftale , og jeg hber p Kommissionens vegne , at de maritime forbindelser mellem EU og Kina p denne mde vil blive styrkede og frugtbare .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , kre kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater hilser indgelsen af stransportaftalen mellem EU og dets medlemsstater p den ene side og Folkerepublikken Kina p den anden side velkommen .
Denne aftale skal sikre en fair og diskrimineringsfri behandling af de europiske og de kinesiske stransportvirksomheder i den anden aftalepartners havne og dermed f handelen mellem EU og Kina til at glide lettere .
Det er s meget desto vigtigere , som Folkerepublikken Kina allerede i dag er EU ' s tredjestrste handelspartner .
<P>
Denne aftale er vigtig , fordi den ikke bare regulerer stransporten , inklusive den intermodale trafik i denne forbindelse , men ogs sikrer , at der kan stiftes 100 % ejede datterselskaber i den anden aftalestat .
Disse datterselskaber har bl.a. ogs ret til at anstte ledende medarbejdere uanset statsborgerskab .
Det betragter jeg som en klar retssikkerhedsmssig gevinst for vores europiske skibsfartsvirksomheder .
<P>
De ved sikkert ligesom mange andre her , at vi har mange aftaler og samtaler med Kina , men netop de lokale myndigheder - og havnemyndigheder er lokale myndigheder - har nogle gange andre skikke .
Derfor er det helt afgrende , at vi nu indgr en aftale , som skal sikre vores europiske rederier en diskrimineringsfri behandling i alle kinesiske havne .
Det er naturligvis op til Kommissionen - og det kan De mske sige noget om , fru kommissr , men ogs viceformand , de Palacio - at sikre , at denne aftale bliver gennemfrt hurtigt og korrekt i alle dele af Kina .
Det glder isr for diskrimineringsfri benyttelse af havnenes infrastruktur og de maritime tjenesteydelser for de europiske rederier i kinesiske havne , men det betyder ogs , at de europiske rederier skal betale de afgifter og gebyrer , som de skal betale , p samme mde som andre og ikke bliver stillet ringere og diskrimineret , og at heller ikke toldformaliteter m hmme vores handel og vores skibsfartsvirksomheder i kinesiske havne .
Vi opfordrer ogs de europiske skibsfartsvirksomheder til at komme til os og til Kommissionen , hvis der er problemer , s vi kan undersge det .
<P>
Nu til hr .
Watts ' og hr . Simpsons ndringsforslag til beslutningsforslaget .
Mark Watts , vi kender jo hinanden s godt .
Dette forslag er ganske enkelt overfldigt . I forbindelse med udvalgsproceduren fandt der en brevveksling sted med Kommissionen , og Kommissionen sagde , hvad du s selv bekrftede , nemlig at dette er en aftale for Europas og Kinas rederier .
Hvilket flag skibene sejler under , det er deres egen sag .
Det er international skik , og derfor kan du ikke lade som om , europiske rederiers benyttelse af tredjelandes flag var en forbrydelse eller noget meget farligt .
Kommissionen har selv forsikret , at den vil srge for , at denne aftale ikke frer til , at de europiske sfolk stilles drligere .
Vi har tillid til Kommissionen .
ndringsforslaget er overfldigt !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke ordfreren for hans fremragende arbejde .
Min gruppe sttter hans arbejde i alle dets aspekter .
Det er sandt , at det er et vigtigt emne : Halvdelen af al handel foregr s at sige p vandet .
Kina er vores tredjestrste handelspartner uden for Europa , og landets betydning vokser utrolig hurtigt , og der har hidtil ikke vret en aftale som denne med Kina .
Den omfatter omrder som f.eks. international stransport og logistiske tjenester .
<P>
Det er meget vigtigt , at princippet om ikke-diskriminerende behandling , som den foregende taler og ordfreren ogs nvnte , nu stttes gennem en aftale , som ogs indeholder en foranstaltning om , at der skal gribes ind i tilflde af overtrdelse .
Princippet om ikke-diskriminerende behandling er afgrende for os .
Et andet vigtigt punkt er , at rederier i kraft af aftalen kan beskftige sig med konomisk aktivitet og oprette deres egne virksomheder , datterselskaber og reprsentationskontorer .
Dette er ogs et vigtigt gennembrud .
<P>
Hvis et europisk rederi mener , at det er blevet udsat for diskriminerende behandling , kan det ikke alene appellere til dets egne , men ogs til EU ' s myndigheder .
Dette betyder naturligvis i det hele taget en anden form for magt .
Denne aftale styrker vores stilling og vores krav .
<P>
Stransporten har brug for et flles styringssystem , da sektoren er kendetegnet ved billig arbejdskraft samt foragtelig , og endda kriminel , aktivitet .
Det er prcis derfor , at vi behver strenge kontrolforanstaltninger inden for stransportsektoren .
Jeg vil ogs gerne sprge , hvordan kommissren har tnkt sig at hndtere problemet med bekvemmelighedsflag , nr hndelser tilsvarende ulykken med Prestige eller lignende finder sted .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 i dag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0152 / 2003 ) af Poignant for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2001 / 25 / EF om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhverv ( KOM ( 2003 ) 1 - C5-0006 / 2003 - 2003 / 0001 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=71 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , mine damer og herrer , det forslag , vi behandler , anbefaler , at der indfres et europisk kvalitetssystem for sfolk fra tredjelande med erhvervscertifikater , der er udstedt uden for Fllesskabet , som arbejder som bestning p fllesskabsskibe .
Formlet med forslaget er at sikre , at udenlandske bestningsmedlemmer , som er beskftiget p skibe , der sejler under EU-medlemsstaters flag , er uddannet og har erhvervet et certifikat i overensstemmelse med de internationale krav .
<P>
Forslaget har srlig betydning , nr det ses i lyset af skibskatastroferne med skibene Erika og Prestige .
Den menneskelige faktor udgr et meget alvorligt aspekt , nr det glder sikkerheden til ss , som imidlertid samtidig vrner om havmiljet .
Derfor br alle bestningsmedlemmer p fllesskabsskibe vre tilstrkkeligt uddannede .
<P>
Jeg vil ganske kort gennemg de vigtigste punkter i forslaget .
For det frste foresls det , at der indfres et europisk harmoniseret system til anerkendelse p fllesskabsplan af tredjelandes sfartsuddannelses- og bevisudstedelsessystemer , som skal opfylde alle kravene i STCW-konventionen , den internationale konvention om uddannelse af sfarende , om snring og om vagthold .
<P>
Det andet punkt drejer sig om bestemmelsen om en effektiv procedure for direkte handling vedrrende ndringer i tredjelandes uddannelses- og bevisudstedelsessystemer .
Regelmssig overvgning og eventuelt inddragelse af anerkendelsen , hvor dette anbefales , er to vigtige elementer i forslaget .
Isr skal der iflge forslaget regelmssigt foretages en ny vurdering af alle anerkendte lande hvert femte r .
<P>
For det tredje det centrale element i forslaget , nemlig det nyoprettede Europiske Agentur for Sfartssikkerhed , som skal stille sin sagkundskab og professionelle viden til rdighed for at sttte Kommissionen i udfrelsen af disse pligter , der er af afgrende betydning .
Denne nye praksis vil betyde en forbedring af kvaliteten og effektiviteten af systemet til anerkendelse af sfolks beviser inden for et samlet fllesskabssystem .
<P>
I marts nede transportministrene til enstemmig politisk enighed om dette forslag .
Rdets behandling af det gav os mulighed for at foretage nogle ndringer , som forbedrer det oprindelige forslag .
Anerkendelsen af et tredjeland skal f.eks. stadig glde , medmindre der er beviser for , at det pgldende land ikke opfylder kravene . I s fald inddrages anerkendelsen .
<P>
Mine damer og herrer , dette er essensen af vores forslag , som frst og fremmest tager sigte p at sikre , at sfolk fra tredjelande er fagligt kompetente .
<SPEAKER ID=72 NAME="Poignant (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , vi m gre forslaget til en del af den samlede foranstaltning for sikkerhed til ss .
Det er kun et af elementerne , kun en del af foranstaltningen til forebyggelse af sulykker .
Kommissionens forslag sigter mod at gre tingene lettere , som kommissren netop har nvnt , det vil sige forhindre overlapning og begrnse de administrative byrder .
Jeg vil fremhve nogle tal : EU tller 120.000 sfolk , hvoraf antallet af smnd fra tredjelandene er steget fra 29.000 i 1983 til 34.500 i 2001 .
Det er derfor berettiget at srge for , at de fr den bedst mulige uddannelse , og for , at den fuldt ud er i overensstemmelse med den internationale konvention , som er dbt STCW - der sigter mod at redde menneskeliv til ss og forbedre beskyttelsen af havmiljet samt stte ind over for de skibsfartjer , som ikke overholder standarderne og foretager social dumping .
Det er kort sagt et eksempel p de regler , man kan anvende p globalisering .
<P>
Forslaget omfatter to punkter .
Det frste forenkler tingene , nr det drejer sig om anerkendelse af sfartsuddannelser for smnd fra tredjelande .
Betnkningen sttter denne retningslinje , som kan opsummeres som flger : Hvor initiativet fr kom fra medlemsstaterne , er det nu overget til Kommissionen .
Den nuvrende procedure er meget kompliceret og meget langvarig , og den fortjener derfor at blive forenklet .
<P>
Det andet punkt omhandler kontrol med de sproglige krav i STCW-konventionen .
Vores udvalg tilslutter sig ogs Deres forslag om at indfre et flles sprog , hvad enten det er kendt eller tillrt , i tilflde af , at et skib hyrer sfolk fra forskellige lande , for at sikre dialogen med de ansvarshavende p land .
Det ansvarlige udvalg samt det udvalg , der har afgivet udtalelse og vret med til at udarbejde betnkningen , nsker , at tingene gr hurtigt i stil med , hvordan det gik med at udfase enkeltskrogede skibe .
Vi skal ikke forhale tingene , for vi husker alle den dobbelte , og jeg vil endda sige tre- eller firdobbelte ulykke , der fandt sted ud for vores kyster , nemlig Tricolor- , Ievoli Sun- , Erika- og Prestige-ulykkerne .
Eftersom vi aldrig er beskyttet mod en ulykke , skal vi trffe vores beslutninger hurtigt . Derfor den kompromisstemning , som jeg tror , herskede p det uformelle trepartsmde den 17. juni mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet , som jeg vil give Dem et kort resum af .
<P>
Parlamentet havde med sine ndringsforslag 3 , 12 , 15 og 17 foreslet anerkendelse af individuelle uddannelsesinstitutioner .
Kommissionen oplyser , at det er umuligt at fre tilsyn med den enkelte institution , idet den nvner eksemplet med Filippinerne , hvor der mske er 100 institutioner .
Vi m derfor tage stilling til landet som helhed , selv om det kun tller en eller to uddannelsesinstitutioner .
Vi har fulgt denne retningslinje .
Parlamentet nsker at bane vej for indfrelsen af et overensstemmelsescertifikat for at begrnse svindel mest muligt .
P frnvnte mde forpligtede Kommissionen sig til , og det mener jeg , vi skal holde fast i , at stille et forslag til tekst p dette omrde inden rets udgang .
Det ville vre betingelsen for , at vi ville vre rede til at rette os efter dens udtalelse .
<P>
ndringsforslag 10 skaber problemer for medlemsstaterne angende efteruddannelsen , eftersom den skal finansieres af sfolkenes hjemlande og ikke af EU .
Vi tager dette argument til efterretning .
Derimod vil vores udvalg ikke give kb p ndringsforslag 1 og 2 , der handler om opgradering af sfartserhvervet .
Det samme glder garantierne for kvalitet og forebyggelse af svindel .
Hvad angr ndringsforslag 23 , som foreslr en evalueringsrapport , der skal foreligge fem r efter ikrafttrdelsen , tror jeg , at De er enige i forslaget .
<P>
Vores udvalg er ogs blevet bedt om at ndre fristen for gennemfrelse af de lovgivningsmssige bestemmelser i medlemsstaterne .
Vi har sagt 12 mneder , og De foreslr 18 mneder .
Vi kan tage forslaget til efterretning .
<P>
Endelig er ndringsforslag 19 blevet ndret af Rdet , og vi godkender det nye forslag .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ojeda Sanz (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg holder dette indlg p vegne af hr .
Prez lvarez , der endnu ikke har kunnet n frem til mdet .
<P>

Som ordfreren s udmrket har nvnt , har der vret en rkke hndelser p havet , en rkke ulykker , der med udgangspunkt i et synspunkt om sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen og om milj fr os til at reflektere over aspekterne ved en produktionsaktivitet , som ogs bidrager meget betydeligt til at virkeliggre enhver arbejdstagers ret til at udve sit arbejde p nogle betingelser , der respekterer hans sundhed , sikkerhed og vrdighed , som det str i artikel 31 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Uddannelse af det personale , der udver sfartserhverv , er naturligvis et centralt element for sikkerhedsniveauet i forbindelse med stransport og forebyggelse af ulykker .
Vi skal benytte denne forhandling til at minde Kommissionen om behovet for at forbedre sfartserhvervets status , at gre det mere attraktivt for vores unge , hvilket vil resultere i en reduktion af arbejdslsheden og i en forbedret sikkerhed i forbindelse med stransport .
Parlamentet har allerede ved flere lejligheder anmodet Kommissionen og Rdet om sdanne kampagner .
<P>
Det er korrekt , at man kan omg eller se bort fra den uddannelse , der krves i EU , ved at anstte smnd fra tredjelande til at arbejde om bord p skibe fra EU , hvis der mangler professionelle smnd med den krvede uddannelse i EU .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender behandler fire aspekter i sin udtalelse , nemlig bevarelse af muligheden for en selektiv indfaldsvinkel i forbindelse med anerkendelse af beviser for erhvervskompetence , indfrelse af en europisk overensstemmelsesattest for beviser , en frist for forlngelse af anerkendelsen og en flles procedure for inddragelse af anerkendelse .
<P>
Ordfreren for det korresponderende udvalg , hr .
Poignant , har med sin gode indsats vret medvirkende til , at der er gjort fremskridt i forbindelse med nogle af de rejste sprgsml .
De br indg som fremtidige ml i de tanker , der gres i forbindelse med revisionen .
Det er p linje med den tidligere nvnte artikel 31 og artikel 37 i chartret , som begge bliver en bindende del af indholdet i den europiske forfatning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , som opflgning p de sprgsml , mange af vores kolleger allerede har vret inde p i deres indlg - ikke mindst kommissren , ordfreren og hr . Ojeda - vil jeg sige , at der efter min mening er tale om et forslag til direktiv , som har et teknisk indhold , men som ikke kun drejer sig om tekniske aspekter .
rsagerne hertil er som sagt allerede blevet nvnt , nemlig vigtigheden af , at der i forbindelse med anerkendelsen af eksamensbeviser for sfolk fra tredjelande er et flles og sikkert uddannelsesgrundlag , som er beskyttet mod svindel , en forenkling af de hidtil anvendte procedurer , hvor man opprioriterer Kommissionens og Det Europiske Agentur for Sfartssikkerheds indsats og overvinder vanskelighederne og ensidigheden i forbindelse med de nuvrende procedurer for de enkelte duelighedsbeviser .
<P>
Disse problemer og de foreslede lsninger - som vi er enige i , og i den henseende bifalder vi ordfrerens glimrende arbejde samt de konklusioner , man til sidst nede frem til via drftelserne med Rdet og de afholdte trilogmder - har rod i det grundlggende krav om p en eller anden mde at mindske de menneskelige fejls indflydelse p risikoen for de katastrofer og ulykker til havs , der som bekendt har fundet sted tidligere .
Men det er ikke alt , for vi skal ogs til at vedtage et forslag til direktiv om markedernes bning for f.eks. havnetjenester , og i forbindelse med dette direktiv har man ligeledes til hensigt at regulere de konkurrencemuligheder , som denne udvikling giver , idet man dog sikrer en streng overholdelse af sikkerhedskravene , miljkravene og kravene om social beskyttelse og i dette tilflde sledes ogs de absolut ndvendige krav om bestningsmedlemmernes uddannelse og faglige kvalifikationer , krav , som skal vre en forudstning for autorisationsprocedurerne og ligeledes for selvservicering .
<P>
Derfor er det af afgrende vigtighed , at vi kan regne med nogle sikre minimumsuddannelseskrav til bestningsmedlemmerne , uanset hvilket land de kommer fra .
Af samme grund vil jeg kun komme med en enkelt bemrkning mere til de forslag , som ordfreren gjorde rede for .
Her tnker jeg p ndringsforslag 10 , som giver bestningsmedlemmer fra tredjelandene samme adgang til uddannelses- og efteruddannelsesforlbet i de enkelte medlemsstater som EU-borgerne .
Efter min opfattelse br vi ikke give afkald p denne mulighed , og vi br gre en indsats for at finde en efter min mening passende lsning , nemlig den lsning , som Kommissionen foreslr .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vores gruppe vil gerne takke ordfreren for denne betnkning og sttter den .
Det er vigtigt at vre opmrksom p uddannelse .
I stigende omfang har bestningen p skibe under flag fra en af medlemsstaterne statsborgerskab i et tredjeland .
Dette forslag gr det lettere at anstte bestningsmedlemmer fra tredjelande , og derfor skal vi vre meget forsigtige her , da det kan hmme beskftigelsen af uddannet personale fra EU .
<P>
Derfor skal vi nu sikre os , at der ikke ansttes personale , som ikke er uddannet til dette arbejde , og at bestningen har modtaget passende uddannelse .
Derfor sttter jeg ndringsforslag 1 og ndringsforslag 4 . Vi skal isr sikre os , at udstedte beviser ikke kan forfalskes .
Forestil Dem et skib med en bestning , der har falske papirer , og som mske ikke engang kan lse disse falske papirer !
Vi skal ogs overveje ndringsforslag 6 . Beviserne skal udstedes p adskillige sprog , da dette igen gr det lettere at tjekke dem , hvilket letter myndighedernes arbejde .
Hvad angr ndringsforslag 7 , br vi gribe ind , nr lande ikke gr nok for at forhindre , at disse dokumenter og beviser forfalskes .
Det er en overtrdelse af aftalen , hvad angr den omtalte stat .
Det er endda blevet oplyst , at der er lande , som ikke gr nok eller slet ikke gr noget overhovedet ved disse falske beviser .
Derfor er dette s vigtigt .
<P>
Forestil Dem Den Finske Bugt med 20 m pakis og en bestning uden uddannelse , uden sprogfrdigheder og uden hjlp fra en russisk isbryder p et enkeltskroget fartj om vinteren ifrt shorts .
Kan det ende med andet end en ulykke ?
Jeg hber , at Kommissionen vil tage dette emne yderst alvorligt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , denne betnkning er overordentlig vigtig som et supplement til det , der allerede eksisterer .
Jeg vil takke ordfreren for det arbejde , han har gjort .
Denne revidering af en nuvrende ordning om anerkendelse af sfolk fra lande uden for EU er frem for alt en forbedring af den nuvrende situation .
Det er udmrket , at Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed bedmmer , om uddannelser opfylder de uddannelseskrav , som er fastsat i IMO-konventionen , hvorefter det pgldende tredjeland godkendes for fem r . Det vil nemlig forbedre sikkerheden til ss i og omkring de europiske farvande enormt .
<P>
Vi benytter med det samme det agentur , som vi netop har oprettet .
Det er meget vigtigt s vidt muligt at have samme opfattelse , genkendelige regler og et genkendeligt sprog .
Mange af ulykkerne til ss skyldes jo ikke kun tekniske fejl , men netop ofte uforsigtighed og menneskelige fejl , som kunne vre undget , hvis folk havde vret mere agtpgivende .
<P>
ndringsforslag , som gr det muligt at anvende andre sprog end engelsk som arbejdssprog inden for sfart , forekommer mig at vre unskede .
Vi m forsge at flge andre eksempler p international anvendelse af t sprog .
Inden for luftfarten er det f.eks. klart engelsk , der anvendes .
Der var f.eks. tale om et sprogproblem , da Tricolor sank i Kanalen .
En af rsagerne til de ulykker , som fandt sted , efter at Tricolor var sunket , var en kommunikationsforstyrrelse mellem den engelsktalende kaptajn og de franske lodstjenester .
Det er derfor utrolig vigtigt , at vi i hele Unionen , og egentlig i hele verden , anvender samme anerkendelse p samme sprog , og at vi har at gre med de samme regler .
Hr . Poignant , jeg synes , at Deres betnkning i store trk er fortrffelig , og jeg vil ogs i store trk sttte den .
<SPEAKER ID=77 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg hber , at alle kollegerne hrer efter , og at de lytter til , hvad der bliver sagt , for det er faktisk ret vigtigt .
Generelt er det en god id med en forenkling af procedurerne for anerkendelse af uddannelsesbeviser fra tredjelande , som det fremgr af ordfrerens betnkning .
<P>
Dog mener jeg , der er nogle ting , som er vigtige at holde sig for je .
For det frste skal vi sikre os 100 % , at de beviser , som skal godkendes i EU , stammer fra anerkendte uddannelsesinstitutioner .
Papirerne skal vre en garant for , at smanden rent faktisk har gennemget en praktisk uddannelse .
Det skal ikke blot vre et stykke papir , der er trukket i en tilfldig automat i en bananstat .
<P>
Dernst skal vi kigge grundigt p beskftigelsessituationen inden for sfartsbranchen i EU .
Vi skal sikre os , at der bliver opbygget en tilpas kapacitet p uddannelsesomrdet , sledes at vi har mulighed for at tilbyde uddannelse og videreuddannelse til vore sfolk .
<P>
Vi skal ligeledes kunne garantere , at der ikke sker en social dumping udefra , der frer til , at europiske sfolk mister deres arbejde p grund af lnpres .
I den forbindelse er det vigtigt , at kandidatlandene hurtigt bliver lftet op p niveau med deres kolleger i de nuvrende medlemsstater , sledes at de kan f en ordentlig ln for deres arbejde , og vi undgr unfair konkurrence .
<P>
Jeg vil give et eksempel p , hvor vores tema her kunne have haft betydning i mit hjemland .
I det omrde , jeg kommer fra , skete der en meget alvorlig ulykke , hvor et skib lkkede efter et sammenstd med et andet .
Det viste sig , at bestningsmedlemmerne ikke kunne forst hinandens sprog , og at man derfor ikke kunne kommunikere ; altsammen en katastrofe for hele omrdet .
Det kunne vi have undget ved nogle fornuftige regler , s jeg hber , kollegerne hrer efter , men de har mere travlt med at hyggesludre og meget andet , men det kan jo vre , at de kan lse , hvad det str i referatet bagefter .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , p Nordsen , ved den flamske kyst , har man travlt med at rydde vraget af Tricolor op .
I det sidste r er der sket nsten 60 ulykker . Det kan nsten ikke forklares .
I sidste mned blev vi chokeret over at hre om hele tre alvorlige kollisioner p floden Schelde mod Antwerpen .
Det er ikke lngere noget tilflde .
Det er tydeligt , at en af de vigtigste mder at forhindre ulykker med skibe p er at have en veluddannet bestning .
Alle skridt , der sigter p at forbedre bestningers kvalitet , fortjener derfor Parlamentets sttte .
Min gruppe var yderst tilfreds med , at Kommissionen s hurtigt stillede forslaget om at skabe et ensartet system for sfolks kompetence .
Min gruppe har ogs kraftigt opfordret til , at der i Kommissionens forslag optages et aspekt om lige muligheder for at gre karriere om bord .
Kommissionens forslag skal sikre , at ikke-europiske bestningsmedlemmer ikke bliver andenrangsbestningsmedlemmer .
Der tales ogs meget om bestningers kvalitet og sociale arbejdsvilkr og den indflydelse , som disse faktorer har p sikkerheden til ss .
Vi hber , at en evalueringsrapport efter vedtagelsen af ndringerne af dette direktiv vil skabe tydelighed om forbindelsen mellem uddannelse af bestningen og arten og antallet af skibsulykker .
Dette kunne vre det frste skridt p den lange vej mod et virkeligt europisk flag .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Den internationale skibsfart har i mange rtier vret i vanskeligheder .
Globalisering gede presset betydeligt p adskillige dele af sektoren .
Omkostningerne ved bde bygningen og driften af skibene var ndt til at blive reduceret .
Navnlig under indflydelse af billige skibsregistre har flagstater i Fllesskabet revideret deres betingelser .
<P>
Desuden er den vestlige skibsfart konfronteret med et faldende antal indfdte kvalificerede sfolk .
For at kunne opfylde personalebehovene er der anvendt et betydeligt antal sfolk fra lande uden for Fllesskabet .
De enkelte lande traf selv bestemmelser herom , hvilket resulterede i meget dobbeltarbejde og en belastning af embedsmandsapparaterne .
Derfor har vi i princippet en positiv holdning til dette forslag .
<P>
Den centrale koordination af anerkendelse af uddannelser og de dertil knyttede skibsfrercertifikater er et fremskridt .
Der er imidlertid en rkke ting , som vi ikke m tabe af syne .
<P>
For det frste glder det om at benytte den viden om sfart og den arbejdskraft , der er til rdighed i Europa , ordentligt .
En ndring af den nuvrende ordning m ikke fre til , at personale fra lande uden for Fllesskabet presser arbejdskraften i medlemsstaterne ud af markedet med alt , hvad deraf flger , for ansttelse og uddannelse af nye sfolk i EU .
Det br der tages behrigt hensyn til ved anerkendelse af skibsfrercertifikater fra et tredjeland .
<P>
For det andet m bevillinger ikke vre det , som det hele afhnger af .
Uddannelse er menneskearbejde og kan ndres .
Regelmssigt skal det undersges - bde inden anerkendelserne og under deres gyldighedsperiode - om alle kriterier for anerkendelsen er opfyldt .
Ellers skal bevillingen trkkes tilbage uden sknsel .
Det forekommer mig , at Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed kan spille en vigtig rolle i denne proces .
<P>
Kort sagt kan dette forslag fjerne en masse overfldigt arbejde , men forsigtighed er pkrvet ved hndhvelsen og udformningen af det .
Vi kan derfor sttte dette forslag , sfremt der tages tilstrkkeligt hensyn til ovennvnte punkter .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , det forslag , vi behandler i dag , er faktisk direkte forbundet med det grundlggende sprgsml om sikkerhed til ss , og vi m behandle det med tanke p de nylige katastrofer , der har formrket vores kyster , og som er klart forbundet med sprgsml om utilstrkkelig uddannelse af bestningerne .
Mangedoblingen i lbet af de seneste r af forlis , som skyldes menneskelige fejl , men ogs fatale sammenstd og manglende rapportering af ulykker afslrer bde tungtvejende huller i uddannelsen af bestningerne og mangel p denne grundlggende kultur , der er blandt sfolk , nemlig en ophjet solidaritet .
<P>
Vores fiskere arbejder i dag under truslen om kollision med et handelsskib .
Disse kollisioner er desvrre blevet hverdagskost langs vores kyster .
Man kan ogs konstatere , hvor svrt det er , og her tnker jeg isr p sagen med det franske fiskerfartj Cistude , som for lige knap et r siden blev vdret af det norske fragtskib Bow Eagle , for familierne til de smnd , som er ofre for ulykkerne , at opn erstatning for den skade , de lider .
Manglende rapportering af ulykker , som tilsyneladende er rsag til flere sfolks dd , synes kun at blive straffet med en kort fngselsstraf .
<P>
Faktisk skal det ses som en sidste udvej at rekruttere mandskab i tredjelandene og reelt hos de skaldte Manning Agencies , disse rekrutteringsbureauer , som for nogles vedkommende er mere ivrige efter at hve store provisioner af lnningerne til de sfolk , som de leverer til rederne , end at holde je med deres kvalifikationer .
En egentlig forebyggelse af de katastrofer , hvor den menneskelige faktor spiller en afgrende rolle , skal sledes bygges op omkring to dele i stedet for en .
<P>
Den frste er en mlrettet uddannelse af bestninger , som bestr af statsborgere fra EU-landene , fr man opfordrer til og letter ansttelsen af sfolk fra tredjelande , som nrvrende direktiv forsger at gre .
Vi m serist sprge os selv om de egentlige rsager til den aktuelle mangel p kvalificerede sfolk i Unionen og udarbejde en mlrettet politik for at rette op p denne negative udvikling .
Det er grunden til , at jeg mener , at ndringsforslag 1 og 2 fra det parlamentariske udvalg er helt igennem relevante .
<P>
Den anden del af forebyggelsen omhandler den absolutte ndvendighed af at omgive sig med et maksimum af garantier for kvalitet i uddannelsen og reel uddannelse , nr der rekrutteres fremmede sfolk af skibe , der sejler under flag fra et EU-land .
Selv om det er vanskeligt , ville det vre nskeligt med en kontrol , der gennemfres helt op p uddannelsesinstitutionsniveau , som foreslet i ndringsforslag 12 og 15 .
Jeg mener ogs , det er vigtigt med en kontrol , der udvikler sig lbende , for at undg at fastfryse direktivets bestemmelser i en lang periode , som foreslet i ndringsforslag 23 .
Men hvorfor vil man for enhver pris fratage medlemsstaterne deres ansvar p dette omrde , som frst og fremmest er et sprgsml om sikkerhed ?
Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed kunne helt sikkert yde nyttig ekspertise i forbindelse med vurdering af uddannelserne . Men hvorfor vil man forbeholde Kommissionen og agenturet denne vurdering af tredjelandene ?
Og hvorfor vil man endelig , hr. formand , fratage medlemsstaterne deres ret til at tilbagekalde ptegnelser , nr de finder det absolut ndvendigt for deres sikkerhed ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden.">
Forhandlingen om denne betnkning udsttes og genoptages kl .
15 .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Anmodning om hring af Det konomiske og Sociale Udvalg om sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen i tiltrdelseslandene
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen om hring )
<P>
Betnkning ( A5-0255 / 2003 ) af Gargani for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer eller mutagener ( sjette srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( kodificeret udgave ) ( KOM ( 2003 ) 127 - C5-0127 / 2002 - 1999 / 0085 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0250 / 2003 ) fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om tilpasning til Rdets afgrelse 1999 / 468 / EF af bestemmelserne vedrrende de udvalg , der bistr Kommissionen i forbindelse med udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der er fastsat i retsakter omfattet af proceduren i EF-traktatens artikel 251 ( 11253 / 2 / 2002 - C5-0223 / 2003 - 2001 / 0314 ( COD ) ) ( ordfrer : Frassoni )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0252 / 2003 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om gdninger ( 12733 / 2 / 2002 - C5-0224 / 2003 - 2001 / 0212 ( COD ) ) ( ordfrer : Lechner )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0231 / 2003 ) af Torres Marques for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring med hensyn til yderligere foranstaltninger vedrrende prstationer af rejsetjenesteydelser af forordning ( EF ) nr . 218 / 92 om administrativt samarbejde inden for omrdet indirekte skatter ( moms ) ( KOM ( 2003 ) 78 - C5-0145 / 2003 - 2003 / 0057 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=85 NAME="Torres Marques (PSE)">
Hr. formand , det forslag , som vi efter den flles beslutningsprocedure skal stemme om , drejer sig om en dybtgende ndring af momsordningen for rejsebureauer .
Der er ndvendigt at vedtage denne lovgivning , fordi rejsebranchen har gennemget en enorm udvikling , og p grund af de utallige undtagelser og afvigelser der er blevet indfrt i en sektor , hvor fortjenstmargenen er sre beskeden .
De vigtigste ndringer angr virksomhedernes mulighed for at fratrkke momsen ved handel med kongres- eller bonusrejser og ved online reservering , hvor de europiske rejsearrangrer skal beskyttes mod konkurrenter fra lande uden for EU .
Jeg hber blot , at den enstemmighed , der blev opnet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , ogs kan opns i Rdet .
<SPEAKER ID=87 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , da der var afstemning om min frste betnkning for nogle f mneder siden , kan jeg huske , at Kommissionen mindevrdigt fastslog , at den var villig til at give Parlamentet oplysninger , men ikke fuldstndige oplysninger , nr den skulle trffe beslutninger i henhold til komitologiproceduren .
Det var til stor morskab for Parlamentet dengang .
Hvis Parlamentet gjorde indvendinger mod en beslutning , ville Kommissionen ogs " muligvis " tage hjde herfor .
Som De nok kan forestille Dem , skabte dette bestyrtelse i Parlamentet .
Derfor blev betnkningen henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Jeg kan nu oplyse , at vi har set yderligere p sagen .
Vi har haft intense drftelser med Kommissionen , og betnkningen foran Dem i dag er et resultat af vores mder .
Kommissionen har indvilliget i at give Parlamentet alle oplysningerne i de interinstitutionelle aftaler , som vi allerede i princippet har med Kommissionen .
Hvis Parlamentet har indsigelser mod en gennemfrelsesforanstaltning , som er vedtaget i henhold til komitologi , er Kommissionen forpligtet til enten at tage den tilbage , ndre den eller tage hjde for Parlamentets indsigelser p en anden mde , eller at komme til Parlamentet for at afgive redegrelse for at forklare , hvorfor den vlger en anden handlemde .
<P>
Det er et vigtigt skridt fremad .
Det er ikke perfekt , men det hjlper os med at flyde ovenp , indtil den nye forfatning trder i kraft , som indfrer en ny kategori af delegeret lovgivning , der giver os yderligere befjelser i henhold til forfatningen .
Jeg anbefaler den til Parlamentet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden.">
Det er tydeligvis en vigtig og hensigtsmssig udvikling set med Parlamentets jne .
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0253 / 2003 ) af Wallis for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om initiativ fra Kongeriget Nederlandene med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 44 / 2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser p det civile og handelsretlige omrde ( 14363 / 2002 - C5-0590 / 2002 - 2002 / 0824 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=89 NAME="Wallis (ELDR)">
Hr. formand , hvis Rdet skal opretholde teksten , var der i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked enighed om at forkaste dette forslag af bde tekniske og politiske rsager .
Parlamentet kan godt afholde afstemning for endeligt at forkaste teksten , i stedet for at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg tror ikke , at udvalget ndrer mening af tekniske og politiske rsager .
Hvis Rdet ikke er godt nok til at vre her , br vi forkaste den endeligt nu .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Duin (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et lille mundtligt ndringsforslag .
Udvalget har ogs stilet sit krav til konventet .
Det br vi erstatte med regeringskonferencen , s vi viser , at vi er p hjde med tiden .
<SPEAKER ID=94 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for betnkningen om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer eller mutagener , som plgger arbejdsgiverne beskyttelsesforanstaltninger og restriktioner i forbindelse med anvendelsen .
<P>
Men den allerbedste beskyttelse ville vre ikke at bruge de produkter , som frembyder s alvorlige risici for arbejdstagernes sundhed , og erstatte dem med mindre sundhedsskadelige produkter , lige s snart der er udviklet de rette teknikker og opfundet erstatningsprodukter .
<SPEAKER ID=95 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har besluttet at sttte denne betnkning , hvis forml er at erstatte de forskellige direktiver om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer eller mutagener .
Som den rdgivende gruppe fra Juridisk Tjeneste ppeger , bevarer dette forslag essensen af den eksisterende lovgivning , idet det blot samler den i n tekst med de formelle ndringer , som en kodificering indebrer .
<P>
Jeg mener , at denne " kodificering " er en passende foranstaltning med henblik p forbedrede sikkerhedsbestemmelser for arbejdstagerne , hvilket er tiltrngt inden for EU .
<P>
Risici som dem , der omfattes af dette forslag , og som ofte er skjult , m objektivt set undgs .
Det er sledes meget vigtigere at forebygge dem end at udbedre dem .
Forebyggelse er bedre end erstatning .
<P>
Dette forslag bevger sig klart i den retning , da det som opflgning p beslutningerne i Lissabon sigter mod ikke blot mere , men ogs bedre beskftigelse .
<SPEAKER ID=97 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg glder mig over , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender enstemmigt har vedtaget denne indstilling .
Som det er blevet ppeget , m der drages omsorg for , at " komitologien " ikke er til skade for en nje overholdelse af lovgivningsproceduren og Europa-Parlamentets befjelser som lovgiver , og flgelig ogs for , at det undgs , at retsakter vedtages gennem gennemfrelsesforanstaltninger uden for den flles beslutningsprocedure .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om at indfre et system , der sikrer , at Europa-Parlamentet til fulde kan udfre de kontrolbefjelser , som det har fet overdraget , og om ndvendigt bestride de gennemfrelsesforanstaltninger , som det ikke er enigt i , og som udspringer af den flles beslutningsprocedure .
Europa-Parlamentet har sledes altid udtalt sig til fordel for strre gennemsigtighed i de forskellige komiters arbejde og har herunder navnlig fremhvet det betimelige i , at mdedagsordener og -dokumenter samt deltagerlister fremsendes til Europa-Parlamentet for de forslag , der fremlgges for komiterne om gennemfrelsesforanstaltninger , tillige med disses tidsplaner samt afstemningsresultaterne .
Derudover br Europa-Parlamentet og offentligheden have adgang til alle komitdokumenter undtagen de klassificerede .
<SPEAKER ID=99 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Denne betnkning er endnu et forsg p at samle mosaikken af umage nationale lovgivninger om gdningsstoffer .
Hvorfor ikke ?
Men vi vil ikke med en jastemme p forhnd sige god for , hvad lovgivningen kunne blive brugt til , nr den frst er lagt i hnderne p de store kunstgdningskoncerner .
S meget desto mere som de europiske myndigheder , nr det drejer sig om tilstedevrelsen af det i allerhjeste grad giftige cadmium i visse gdningsstoffer , endnu en gang ngter at lgge pres p nogle stater og bag dem deres kemikoncerner , sledes at de holder op med at producere og tillade gdningsstoffer , som er skadelige for miljet eller helbredet .
Sledes har de ikke blot undladt at krve , at stopdatoen den 31. december 2001 , som de selv havde fastsat , blev overholdt , de har netop givet dem en ny , skandals tidsfrist indtil udgangen af 2005 .
<SPEAKER ID=101 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
I de senere r har rejsebranchen gennemget enormt store ndringer p alle omrder .
Volumen har vret stadig stigende , og viften af tjenesteydelser er vokset , ligesom brugerne er blevet mange flere og mere forskelligartede .
<P>
Denne historiske udvikling har ndvendiggjort en hurtig ajourfring af den srlige momsordning for rejsebureauer , som blev indfrt med det sjette momsdirektiv fra 1977 .
<P>
P denne baggrund vil jeg derfor her give min fulde sttte til Europa-Parlamentets betnkning og takke ordfreren , Helena Torres Marques .
Jeg er helt enig i de ndringer af momsordningen for rejsebureauer , der er foreslet i form af beskatning af rejsearrangrer , der er etableret uden for EU , nr de leverer rejsepakker til kunder , der har bopl i EU .
<P>
Denne foranstaltning vil fjerne den illoyale konkurrence , som den europiske rejsebranche er udsat for , og den stter ogs ind over for den skatteunddragelse , som EU-rejsearrangrer gr sig skyldige i ved fiktivt at etablere sig uden for EU og dermed undg at opkrve moms af forbrugerne .
<P>
Med denne ajourfring vil den europiske rejsebranche kunne konkurrere p et sundt og lige grundlag p det strkt konkurrenceprgede rejseverdensmarked , og de forhold , der hermed opstr , vil udelukkende indebre positive ndringer for vores forbrugere .
<P>
Turismen i Algarve kan derfor kun drage fordel af den nye ordning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bastos (PPE-DE)">
De enorme forandringer , der er sket p arbejdsmarkedet i de senere r , gr en ajourfring af dataindsamlingsprocedurerne ndvendig .
Den stikprveundersgelse vedrrende arbejdsstyrken , der foresls i denne betnkning , vil gre det muligt at trffe endnu mere effektive beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Denne undersgelses karakteristika vil i kraft af seks nye variabler og muligheden for at specificere de strukturelle variabler give en bedre forstelse af arbejdsmarkedet og et bedre grundlag for udformningen af de fremtidige politikker for konomi og beskftigelse .
<P>
Med henblik p gennemfrelsen af Lissabon-strategiens mlstninger - navnlig med hensyn til beskftigelsen og et fleksibelt arbejdsmarked - og i sammenhng med gennemfrelsen af den europiske beskftigelsesstrategis mange foranstaltninger har jeg stemt for denne betnkning , der godkender Kommissionens forslag om at styrke dette vigtige evalueringsinstrument .
<SPEAKER ID=104 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Ved at stemme for denne betnkning om en ( kvartalsmssig ) stikprveundersgelse vedrrende arbejdsstyrken i Fllesskabet , vil jeg gerne fremhve de seks nye variabler , der er tilfjet : den pgldende modtager fortsat ln , ledelsesansvar , den offentlige arbejdsformidlings medvirken ved sgen efter det nuvrende arbejde , kontrakt med et vikarbureau , antal overarbejdstimer i referenceugen og manglende pasningsmuligheder som begrundelse for ikke-deltagelse i arbejdsmarkedet og deltidsarbejde .
Disse variabler forbedrer de sammenlignelige statistikker over beskftigelsens og arbejdslshedens omfang og udvikling , ligesom de beskriver enkeltpersoners og husstandes deltagelse i arbejdsmarkedet .
<P>
Denne bedre forstelse vil utvivlsomt bidrage til en effektiv gennemfrelse af den europiske beskftigelsesstrategi og til , at der vedtages mere hensigtsmssige foranstaltninger , sdan som EU-borgerne lngselsfuldt har ventet p efter Lissabon-strategiens beslutninger .
<SPEAKER ID=106 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Mervrdiafgiften er , som alle indirekte skatter , en skandale .
Det er en afgift , som betales til samme sats af svel de fattigste som de rigeste , arbejdslse som milliardrer .
<P>
Det betyder , at det reelle problem ikke er " administrativt samarbejde " mellem stater , som betnkningens forfatter foreslr , men det faktum , at mervrdiafgiften er langt vigtigere for statens indtgter end indkomstskatten , som i det mindste er en smule proportionel med skatteyderens indkomster .
<P>
Vi krver fuldstndig afskaffelse af mervrdiafgiften og omlgning til fordel for en skat p indkomster og formuer , som er s strkt progressiv , at skatteindtgterne fra de rige kompenserer for de manglende indtgter fra afskaffelsen af de indirekte skatter .
Vi har stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som jeg har sagt i min stemmeforklaring om Frassoni-betnkningen , er jeg enig i reformen af den skaldte " komitologi " .
Strre gennemsigtighed i , hvorledes Kommissionen varetager sine udvende befjelser , vil sammen med kompetent parlamentarisk kontrol givetvis betyde , at Fllesskabets indsats bliver mere effektiv og hensigtsmssig .
Strre inddragelse snarere end blot kontrol vil i denne fase give borgerne bedre mulighed for at konstatere , om de mlstninger og principper , som de grundlggende retsakters tilblivelse og udformning forudsatte , faktisk fres ud i livet , ligesom det vil sikre strre overensstemmelse med lovgivernes intentioner .
<SPEAKER ID=110 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen giver i sit indhold om ikke i sin form udtryk for de nederlandske arbejdsgiveres anklager mod de europiske bestemmelser , som kunne resultere i ikke at forhindre , men at gre det en smule vanskeligere for dem at afskedige de af deres medarbejdere , som opholder sig i en anden medlemsstat .
Det kan godt vre , at situationen er opstet p grund af et usdvanligt sammentrf af omstndigheder , men de nederlandske arbejdsgivere og myndigheder finder den utlelig , ligesom ordfreren , der opfordrer Kommissionen til at se nrmere p det bagvedliggende problem . Som om de europiske myndigheder havde brug for en sdan opmuntring for at skre i arbejdstagernes rettigheder , myndigheder , hvis hjerte , tanker og handlinger allerede str arbejdsgiverne alt for nr .
<P>
Vi stemte naturligvis imod betnkningen .
<SPEAKER ID=112 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Med det forml at virkeliggre det politiske nske , der er kommet til udtryk svel i Tampere som i Laeken , om at gennemfre princippet om gensidig anerkendelse af afgrelser i straffesager ( " ...
der ...
br vre hjrnestenen i det retlige samarbejde inden for EU p bde det civilretlige og det strafferetlige omrde " ) har vi i plenarforsamlingen vedtaget adskillige forslag om foranstaltninger med henblik p at gennemfre princippet om den gensidige anerkendelse af afgrelser i straffesager .
<P>
I denne sammenhng er ne bis in idem-princippet uomtvisteligt af hjeste prioritet for gensidig anerkendelse af retsafgrelser og for at styrke retssikkerheden i Unionen .
Der er tale om et alment strafferetligt princip , der medvirker til at styrke borgernes rettigheder og friheder , herunder ikke mindst de proceduremssige garantier - anerkendt svel internationalt som i de enkelte medlemsstaters retsorden - og som skal sikre retten til ikke at blive dmt eller sigtet to gange for det samme strafbare forhold .
<P>
Formlet med denne rammeafgrelse er at give medlemsstaterne flles retsregler med hensyn til dette princip , s der sikres ensartethed med hensyn til bde fortolkningen af disse regler og anvendelsen af dem i praksis .
Dette princip skal derfor anvendes p tvrs af medlemsstaterne , sledes at borgerne ikke risikerer dobbelt strafforflgning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg gldede mig meget til at tage ordet igen her i Parlamentet , ogs i forbindelse med stemmeforklaringerne .
Jeg m sige , at denne forordning , som ordfreren Ingo Schmitt har udarbejdet en betnkning om , er et stort fremskridt i europisk politik , eftersom den erstatter 15 - og om kort tid 25 - forskellige aftaler med en enkelt europisk aftale .
<P>
Men pensionisten Elvira Bassi fra Cremona i Lombardiet , Italien , som vidste , at jeg skulle tale om dette emne , sagde flgende til mig : " Sig , at vi pensionister stadig venter p , at vi fr nogle lave tariffer , s vi kan rejse mere med fly .
Vi kunne godt tnke os at se hele Europa og hele verden , men flybilletten er for dyr .
Fr vi nu langt om lnge en lav europisk luftfartstarif for ldre og pensionister ? "
<SPEAKER ID=115 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Lufttransporten er et af de mange eksempler p , at den skaldte Europiske Union isr er en sammenflikning af rivaliserende interesser mellem medlemsstaterne og deres truster og store koncerner .
De europiske myndigheder kunne godt tnke sig , at Europa udgr en samlet blok i den globale konkurrence .
Det lykkes dem ikke . Og det vil ikke lykkes dem bedre i luftfartssektoren end andre steder , for de store europiske selskaber konkurrerer ogs indbyrdes .
Nr de har interesse i at slutte sig sammen med eller indg aftaler med selskaber uden for Europa , f.eks. amerikanske selskaber , er det ikke de europiske institutioners holdning , der kan forhindre dem i det .
<P>
Betnkningens forfatter , som er tilhnger af fri konkurrence , forsger at forlige nsket om jagt p mervrdi for EU-luftfartsselskaberne med nsket om at tmme rivaliseringens vilde natur .
Lad blot forsvarerne af det kapitalistiske Europa klare sig selv i deres forsg p at lse cirklens kvadratur , vi har tnkt os at stemme imod betnkningen , for vi er imod dette system , der er baseret p reguleret eller ureguleret konkurrence , eftersom det skaber et gevaldigt rod .
<SPEAKER ID=116 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag er et led i EU ' s samlede strategi for regulering af luftfartsrelationerne mellem Fllesskabet og tredjelande og for koncentration p fllesskabsplan af befjelser , som indtil nu har henhrt under medlemsstaternes kompetence , hvorved man forstrker den proces , hvor medlemsstaterne franarres deres mulighed for at fre selvstndige forhandlinger , og deres nationale suvernitet indskrnkes .
<P>

Efter at have indbragt de otte medlemsstater , som havde indget bilaterale open skies-luftfartsaftaler med USA , for EF-Domstolen , og efter at de er blevet dmt , har EU benyttet sig af lejligheden til at presse medlemsstaterne til at tillade intervention og deltagelse i forhandling og indgelse af eller genforhandling af allerede eksisterende luftfartsaftaler , som hidtil udelukkende har hrt under den nationale kompetence .
<P>
P denne mde spnder EU bogstaveligt talt ben for medlemsstaternes forhandlinger med tredjelande , hvilket fremmer den europiske integration og de europiske luftfartsmonopolers interesser og rammer medlemsstaternes mulighed for at fre selvstndige forhandlinger med tredjelande i overensstemmelse med deres nationale interesser for at opn gunstige aftaler ogs inden for luftfartsomrdet .
<P>
Vi vil stemme imod betnkningen , fordi den p trods af sine forsg p at mildne de ugunstige bestemmelser er i trd med Kommissionens tankegang .
<SPEAKER ID=117 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
skriftlig . ( PT ) Sknt jeg bifalder de begrnsninger , som ordfreren har foreslet med hensyn til Kommissionens befjelser og handlefrihed , og som modererer og justerer dens indflydelse p dette omrde , undlader jeg at stemme om denne betnkning , fordi jeg mener , at dens konklusioner forudstter en retslig afgrelse , som jeg ikke kan tilslutte mig .
<P>
Betnkningen er sledes fremkommet efter offentliggrelsen af Domstolens kendelser af den 5. november 2002 i den positive kompetencekonflikt mellem flere medlemsstater og Kommissionen .
<P>
I betragtning af hvor uprcis , ja , ligefrem mangelfuld , gldende lovgivning er p omrdet , har Domstolen - sdan som dens praksis er blevet i disse tilflde - fundet det rigtigt at tillgge Kommissionen de befjelser , som den pberbte sig .
<P>
Selv om det ikke er noget nyt , er det alligevel beklageligt , at Fllesskabets institutioner altovervejende fortolker subsidiaritetsprincippet p en centralistisk og hierarkiserende mde , der begrnser medlemsstaters autonome befjelser til at indg aftaler og derved gr imod selve disse institutioners forml og oprindelse .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Watts ' betnkning drejer sig om en aftale om stransport mellem EU og Kina .
Den stemte jeg naturligvis for , og jeg bifalder denne meget vigtige aftale mellem Europa og Kina , men det er stadig mit nske - og det vil jeg gerne give udtryk for endnu en gang - at EU , nr det fremmer andre landes handel og konomi , srger for at kontrollere , at menneskerettighederne og demokratiet respekteres i disse lande .
<P>
Kina er stadig et kommunistisk land , som har lang vej igen , s lad os hjlpe landet p vej mod europisk demokrati .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt imod betnkningen . Ikke , fordi vi ville forkaste en aftale mellem Europa og Kina om stransport , men fordi den aftale , der her er tale om , brer prg af ulighed og af Europas imperialistiske forhold til resten af verden .
Det vidner aftalens hovedpunkter om , eftersom de frst og fremmest imdekommer de europiske luftfartsselskaber og deres aktionrers interesser svel som interesserne i de virksomheder , der er knyttet til dem .
Alt dette sker , uden at ordfreren overhovedet ser ud til at bekymre sig , s naturligt forekommer det ham , om den mde , hvorp stransportens lastarbejdere , som ofte er asiater , behandles , og p hvis bekostning og lidelser isr de europiske redere og de koncerner , de reprsenterer , der sig store og fede .
<SPEAKER ID=121 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg mener , at EU og dets medlemsstater vil drage fordel af at uddybe og differentiere handelsforbindelserne med Folkerepublikken Kina ogs inden for stransport .
<P>
I denne sammenhng m man bifalde forpligtelsen til at sikre ikke-diskriminerende behandling af skibe , der sejler under den anden parts flag , og tilladelsen til at etablere datterselskaber , afdelinger eller reprsentationskontorer .
Dette vil befordre et snvrere handelssamarbejde samt strre kontakt og kendskab mellem civilisationer , hvilket givetvis vil vre til gensidig fordel .
<P>
Fremhves skal ogs , at aftalen bibeholder tidligere bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Folkerepublikken Kina p alle de omrder , der ikke omfattes af den foreslede aftale , ligesom de eksisterende aftaler opretholdes i de tilflde , hvor deres bestemmelser er gunstigere .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , nr jeg tnker p hr . Radwan , som har udarbejdet denne betnkning om bankerne , ser jeg ham sdan , som jeg s Walt Disneys Joachim von And som barn , nemlig svmmende i guldmnter .
<P>
Jeg ved ikke , om hr . Radwan har taget bad i euromnter eller dollars her i den varme sommer , men der er ingen tvivl om , at denne betnkning giver en glimrende beskyttelse af de penge , som de europiske borgere stter ind p deres bankkonti .
<P>
Jeg m dog endnu en gang gre mig til talsmand for et nske , som mange pensionister har . De siger flgende til mig : " Hvornr fr vi nogle regler , som tvinger bankerne til at give pensionisterne flere penge og til i hjere grad at yde ln til de ldre , der ikke har s mange r at leve i og derfor har svrt ved at lne penge , fordi de har kort tid til at tilbagebetale pengene i ?
"
<SPEAKER ID=124 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Denne vigtige betnkning har fet min sttte .
<P>
Da det er hvet over enhver tvivl , at der m foretages bedre risikovurderinger af bankernes udlnspraksis , er en ny aftale ( Basel II ) sre relevant , og da det ligeledes er nyttigt for handelen med penge og vrdipapirer , at der findes klare internationale regler for egenkapitalkravene ( Basel I ) , m virkningerne af de nye bestemmelser vurderes .

<P>
Som ordfreren advarende bemrker , kan vi vre p vej ind i en procyklisk fase med begrnset udln og mske ligefrem konomisk tilbagegang , der kan betyde en indstilling af bankkreditter til isr SMV ' er , hvilket specielt vil ramme ivrksttere og bringe den europiske konomis udviklingsmuligheder i fare .

<P>
Det er derfor , uanset aftalens positive virkninger ( navnlig de vsentligt bedre muligheder for at stille sikkerhed ) , srdeles vigtigt , at Kommissionen i det direktiv , der skal udmnte Basel II-aftalen , nje tager hjde for den europiske konomis aktuelle tilstand og ordfrerens advarende bemrkninger om behovet for strre demokratisk legitimitet , nr disse bestemmelser udformes , og om risikoen for ulige konkurrencevilkr for de europiske banker i forhold til amerikanske penge- og finansieringsinstitutter , der opererer i Europa , men ikke er omfattet af aftalen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg stemte for hr . Mastorakis ' betnkning , hr. formand , for det er virkelig vigtigt og vrdifuldt for Europa - og sledes ogs for Parlamentet - at vi hjlper de fattigste regioner til at blive rige regioner , s de for deres vedkommende kan hjlpe de regioner , som er rige i dag , og som i mellemtiden er blevet fattige .
<P>
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at det ville vre fornuftigt af EU at finde ud , hvordan man definerer en region .
Vi ved f.eks. , at der i mange centraleuropiske lande - lande , som bliver EU-medlemsstater fra 1. maj - ikke er noget , der hedder regioner .
Man vil s foretage en geografisk opdeling p landkortet , som man selv har fundet p , og som ikke svarer til en reel og konkret geografisk enhed .
Derfor skal vi passe p med , hvordan vi definerer en region i Europa !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , i forlngelse af hr . Fatuzzos kommentarer er det vrd at bemrke , at begrebet " region " er hjst uklart .
Nr det drejer sig om forfatningsmssige anliggender , tller den gamle nation Skotland i jeblikket som en region i Europa .
Men nr det drejer sig om de midler , som vi drfter , har selve Skotland adskillige yderst uensartede regioner .
F.eks. omfatter det skotske hjland og erne nogle af de mest isolerede er i Europa med ekstreme transportproblemer p grund af vejr- og tidevandsforholdene og omkostningerne forbundet hermed .
Det skotske hjland er et af de mest underbefolkede bjergomrder i Europa .
Det str i modstning til den centrale region i Skotland og igen til grnseomrdet , som er tyndt befolket og har dets egne srlige problemer .
<P>
Det glder mig meget , at vi med disse to betnkninger i dag har forkastet forslaget om omfattende renationalisering af strukturfondene .
Regeringen i Det Forenede Kongerige har vret bannerfrer i den henseende .
Det glder mig , at socialdemokraterne i Europa , herunder Labour-Partiet i Det Forende Kongerige , i dag tilsyneladende afslog hr . Browns forslag om renationalisering .
Vi har opnet nogle gode konklusioner vedrrende behovet for at bevare struktursttten p europisk plan og for at tage problemerne med territorial samhrighed og vedvarende geografiske ulemper alvorligt .
<SPEAKER ID=128 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Udvidelsen af EU skaber nye realiteter inden for EU ' s regionalpolitik , og derfor er det bl.a. ndvendigt
<P>
at fortstte med at tildele midler til de omrder , som risikerer at blive udelukket , ikke p grund af en reel fremgang , men p grund af den ndring i de statistiske omstndigheder , som indtrder , nr der optages 10 nye lande i EU ,
<P>
at fortstte overgangssttten til omrder , der er kommet over grnsen p 75 % p reelt og ikke kun statistisk grundlag ,
<P>
at forkaste den nationalisering af regionalpolitikken , som er ved at udvikle sig , fordi budgettet er frosset fast p niveauerne fr udvidelsen ,
<P>
at koncentrere sig om underudviklede og andre i strukturel henseende strkt handicappede omrder ,
<P>
at styrke det interregionale samarbejde ,
<P>
at indfre en regional dimension i alle EU ' s politikker .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Mastorakis-betnkningen indeholder vrdifulde , specielle forslag .
<SPEAKER ID=129 NAME="Bonde (EDD)">
Grundlggende mener JuniBevgelsen , at strukturudviklingsfondene skal afvikles .
Kun i den udstrkning vi rent faktisk har strukturudviklingsfondene , skal ogs de helt sm er have deres plads .
<P>
Deres srlige handicap ndvendiggr sttte til udviklingsprocesser , som kan ge bostningen og beskftigelsen , det vil sige fremme af helrssamfundet ogs p de sm er .
<P>
JuniBevgelsen stemmer for betnkningen men ppeger det groteske forhold , at EU med krav om udbud plgger -samfundene en undig fordyrelse af den helt afgrende transport og samtidig yder sttte til udviklingen .
<SPEAKER ID=130 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
EU ' s centrale ml burde vre at fremme den konomiske og sociale samhrighed , hvor strukturfondene er et af de vigtigste instrumenter til at n dette ml , hvorfor de br opretholdes .
Betnkningen behandler vigtige aspekter , som vi sttter , navnlig :
<P>
Den afviser en renationalisering af strukturpolitikken , der er en grundlggende bestanddel af den europiske solidaritet , og den gr i brechen for de mindst begunstigede omrder , som strukturfondene fortsat m prioritere hjest .
<P>
Den slr fast , at udvidelsens statistiske virkninger ikke br ramme de ml 1-regioner , der kun af statistiske rsager ikke mere tilhrer den kategori .
Der m derfor trffes foranstaltninger til at undg denne uretfrdighed , og der m ikke skres i midlerne til disse omrder .
<P>
Hvad angr nsket om at fastholde strukturfondsmidlerne p 0,45 % af EU ' s BNP i den nste budgetperiode , alts fastholde det nuvrende niveau , er den eneste indvending , at dette belb er helt utilstrkkeligt til at sikre den konomiske og sociale samhrighed , ikke mindst p grund af udvidelsen med lande , hvis indkomst pr. indbygger i gennemsnit kun er ca . 40 % af EU ' s .
<SPEAKER ID=131 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , idet jeg isr bifalder dens mange klgtige forslag til forbedring af EU ' s aktuelle samhrighedspolitik , der - sfremt de flges - vil muliggre en mere sikker og effektiv proces hen imod mere ensartede udviklingsniveauer mellem Europas forskellige regioner .
Alts en virkeliggrelse af samhrighedspolitikkens overordnede ml .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen nje vil overveje de her stillede forslag , lige fra de fjerntliggende regioners srlige situation ( hvis udvikling samhrighedspolitikken har ydet et vrdifuldt bidrag til ) , over behovet for at forenkle regionalpolitikkens gennemfrelsesbestemmelser ( afbureaukratisering af betalingerne f.eks. ) , til mere rationelle mlstninger ved en tttere sammenhng med de faktiske resultater .
<P>
Et srlig flsomt sprgsml er den kunstige stigning i visse regioners BNP som direkte flge af den igangvrende udvidelsesproces .
Mange har ligesom jeg selv opfordret Kommissionen til at sknke dette sprgsml strre opmrksomhed , og jeg stoler p , at de positive svar , som jeg har modtaget fra Kommissionen p skriftlige foresprgsler i denne sag , bliver en del af den officielle politik fremover .
<SPEAKER ID=132 NAME="Vairinhos (PSE)">
Regional- og samhrighedspolitikkerne spiller en vigtig rolle for den europiske integration , hvorfor ml 1-regionerne fortsat og i stigende omfang br prioriteres politisk og konomisk .
De regionale uligheder , der tydeligt fremtrder som samhrighedspolitikkernes praktiske resultater , fordrer , at disse politikkers prioriteringer omdefineres .
Fllesskabets politikker i forbindelse med Samhrighedsfonden br gradvist regionaliseres , men en renationalisering br afvises .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg misunder hr .
MacCormick , at det lykkedes ham at sige s meget p et minut , da han afgav stemmeforklaring , mens jeg kun er i stand til at sige nogle f ord , hvilket jeg ogs gr nu for at forklare , hvorfor jeg stemte for hr . Poms Ruiz ' betnkning om samhrighedspolitikken p erne og i regioner med lav befolkningstthed .
<P>
Hvad disse regioner angr , er det rigtigt af Europa-Parlamentet at lgge vgt p dette sprgsml , og i den forbindelse vil jeg navnlig gerne minde om den samiske befolkning i Finland og Sverige .
Hvad angr erne , som virkelig er tyndtbefolkede og vanskelige at bo p , vil jeg foresl , at medlemsstaterne forhjer pensionene for de pensionister , der bor p erne .
F.eks. ville man i Grkenland - som er vores kommissr Anna Diamantopoulous hjemland - med det samme opleve en genbefolkning af erne , hvis pensionerne p erne var strre .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at min frste stemmeforklaring var en kortfattet forklaring af mine to stemmer .
Jeg er meget glad for , at De fik vedtaget disse to betnkninger om regionalfonde , og jeg har ikke mere at sige .
<SPEAKER ID=136 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Jeg har ligesom min gruppe stemt for beslutningsforslaget om de strukturelt ugunstigt stillede omrder .
<P>
Udvidelsen af EU med 10 nye medlemmer og fllesskabsbudgettet , der er blevet stende p det samme niveau , skaber alvorlig bekymring for EU ' s indsats til fordel for omrderne , bjergomrderne og de tyndtbefolkede omrder .
Det er vigtigt at bevare og styrke " samhrighedspolitikken " og undg at skabe en programmssig og finansiel splittelse og mangel p kontinuitet .
Det politiske " solidaritetsprincip " br respekteres fuldt ud , s disse regioners strukturelle handicap mindskes .
Srlig vigtig er muligheden for , at de ugunstigt stillede omrder kan f hjere sttte i forhold til graden af deres handicap .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p det akutte behov for at standse jorderosionen i omrder , f.eks. i gerhavet , med et omfattende program for at holde p jorden med et netvrk af stenkanter og stengrder .
<SPEAKER ID=137 NAME="Bonde (EDD)">
Grundlggende mener JuniBevgelsen , at strukturudviklingsfondene skal afvikles .
Kun i den udstrkning vi rent faktisk har strukturudviklingsfondene , skal ogs de helt sm er have deres plads .
<P>
Deres srlige handicap ndvendiggr sttte til udviklingsprocesser , som kan ge bostningen og beskftigelsen , det vil sige fremme af helrssamfundet ogs p de sm er .
<P>
JuniBevgelsen stemmer for betnkningen men ppeger det groteske forhold , at EU med krav om udbud plgger -samfundene en undig fordyrelse af den helt afgrende transport og samtidig yder sttte til udviklingen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vores samfund , som grundlggende er uretfrdigt p grund af de sociale klasseforskelle , gemmer p et utal af andre uretfrdigheder .
<P>
Sledes vil regioner , der p grund af deres geografiske beliggenhed ikke tilbyder alle faciliteter ud fra et kaptalistisk profithensyn , uundgeligt tiltrkke frre investeringer .
Forsvarerne af den liberale konomi har selv ikke andre mder at rette en smule op p denne forskel p end at henvende sig til staten eller , hvad der kommer ud p det samme , til de europiske institutioner .
<P>
Vi ville ikke vre imod den slags kompensationer , hvis de for de arbejdende klasser rdede bod p handicap , som har rod i selve tilstedevrelsen af den kapitalistiske konomi .
De destruktive krfter i den kapitalistiske konomi er imidlertid strre end Europa-Parlamentets parodiske beslutninger .
<P>
Selv om der er vedtaget sttte til de ugunstigt stillede regioner , er det ikke bestemt , at det i sidste ende er disse regioner og deres arbejdende klasser , som fr glde af den .
Beviset fr vi netop fra regionerne i den yderste periferi , som betnkningen betegner som en model for de isolerede bjergregioner .
P trods af hjlp og stttekroner fra bde nationale og europisk hold har Runion , Guadeloupe og Martinique for blot at nvne nogle f stadig en ekstra hj arbejdslshedsprocent og ekstra lave lnninger .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=139 NAME="Musumeci (UEN)">
Det skal n gang for alle gres klart , at erne som sdan er ugunstigt stillet , og at det ikke kun glder regionerne i den yderste periferi , eftersom dette begreb - hvilket desvrre er sket med alle de misforstelser , der er i de forskellige oversttelser i forbindelse hermed - allerede er slet fast i erklring nr .
30 , der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten .
<P>
For at fremme udviklingen i de regioner , der ugunstigt stillet i strukturel henseende , kan der gres strre og bedre brug af strukturfondene , hvilket ogs skal ske via en mere omfattende information , en enklere og smidigere procedure og en strengere vurdering af projekternes og interventionernes kvalitet .
<P>
Jeg er sledes tilfreds med hr . Poms Ruiz ' betnkning , som er god , fordi den stter fokus p lys- og skyggesiderne - og der er frst og fremmest tale om skyggesider - i en situation , hvor vi efter at have fundet udgangspunktet nu har brug for finansiel sttte , strre mod og politisk vilje , nr det glder en specifik anerkendelse af de varige , strukturelle ulemper , der hidtil har vret den strste uklarhed omkring .
Derfor er det vigtigt med en betydelig ndring , hvor man flger op p denne anerkendelse ved at tilpasse de andre politikker .
Det skal navnlig understreges , at det er ndvendigt at indfre nogle passende undtagelser fra EF-traktatens artikel 87 om statssttte , da det er uundvrligt for at fjerne det konomiske skel , som har rodfstet sig , og som ikke bare skyldes de geografiske handicap , men ogs en mangerig blindhed fra politikernes side og ogs EU-politikernes side .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.55 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om hr . Poignants betnkning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Fru formand , rede medlemmer , i EU gr det , som det er tilfldet med arbejdskraftproblemer i almindelighed , ikke an at ignorere problemet med at skaffe det forndne personale inden for sfartserhvervene .
Mangel p kvalificeret arbejdskraft p nationalt plan og p europisk plan tvinger rederne til at hyre tredjelandsborgere .
Med henblik p netop at lette anvendelsen af sfolk fra tredjelande har Kommissionen udarbejdet et program for uddannelse af sfolk fra tredjelande og for medlemsstaternes anerkendelse af tredjelandes sfartsuddannelser .
<P>
I denne sammenhng er det vrd at pointere , at mere faglig uddannelse betyder mere sikkerhed til ss og bedre forebyggelse af ulykker .
I betragtning af at mange ulykker til ss skyldes menneskelige fejl , m der sikres et hjt uddannelsesniveau hos bestningerne p europiske fartjer .
Det foreliggende forslag bestemmer f.eks. , at engelsk skal vre arbejdssprog , hvis bestningen og myndighederne p land ikke har et andet sprog til flles .
Jeg mener derfor , at en forudstning for en anmodning om anerkendelse af uddannelser fra tredjelande br vre et bevis p manglende udbud af EU-personale til de pgldende stillinger .
<P>
Uden at det skal forsts som kritik af dette uddannelsesforslag , vil jeg gerne benytte denne anledning til at henlede Kommissionens og Parlamentets opmrksomhed p betydningen af efteruddannelse af egne og andre EU-landes sfolk .
Jeg er derfor enig med hr . Poignant i , at der er behov for at forbedre sfartserhvervenes image som en mde til at bekmpe arbejdslshed og styrke de menneskelige ressourcer i en sektor i krise .
Efter min opfattelse har EU brug for et handlingsprogram for at fremme disse erhverv .
<SPEAKER ID=145 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Poignant og alle de medlemmer , som har deltaget i forhandlingen .
<P>
De ndringsforslag , som er stillet , bekrfter Kommissionens indfaldsvinkel , hvad angr den konkrete procedure for anerkendelse af sfolks certifikater , og falder i vsentligt omfang ogs sammen med Rdets holdning .
Kommissionen kan acceptere nsten halvdelen af de forslag , som Parlamentet har vedtaget , da de betyder en reel forbedring af forslaget .
<P>
Kommissionen er imidlertid ikke enig i de ndringsforslag , som indfrer muligheden for at inddrage anerkendelsen af enkelte sfartsuddannelsesinstitutioner , det vil sige ndringsforslag 3 , 12 , 15 , 17 og 20 .
Dette ville hverken vre praktisk eller hensigtsmssigt .
Kommissionen gr ind for en samlet og bred anerkendelse af tredjelandets systemer og procedurer , hvis det pgldende land selv str inde for de enkelte institutioners uddannelsesmssige vrdi .
Kommissionen stter stor pris p , at Parlamentet vil undersge , om disse ndringsforslag kan trkkes tilbage .
<P>
Inden for det samme emne kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 19 , som Rdet har ndret en smule p , hvor der indfres en mekanisme med underretning af et tredjeland , hvis der er forhold , der tyder p , at en enkelt uddannelsesinstitution ikke lngere opfylder kravene i STCW-konventionen , den grundlggende konvention for uddannelse og certifikater .
<P>
Kommissionen m under alle omstndigheder afvise ndringsforslag 24 , som foreslr , at man afskaffer den obligatoriske anvendelse af engelsk i kommunikationen mellem skibet og landjorden , hvis de pgldende parter ikke taler samme sprog .
Denne bestemmelse , som har fet tilslutning fra Rdet , bringer blot fllesskabslovgivningen i overensstemmelse med de relevante krav i Solas-konventionen , som er blevet anvendt over hele verden siden juli 2002 .
<P>
For at der ikke skal opst misforstelser i kommunikationen mellem skibet og landjorden , tror jeg , at de parter , som er direkte involveret i kommunikationen , er ndt til at tale sammen p det sprog , som de er mest fortrolige med .
Derfor skal parterne kommunikere p engelsk , hvis de ikke taler samme sprog , for ellers vil de ikke kunne forst hinanden .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for dets yderst interessante ndringsforslag vedrrende indfrelsen af en europisk overensstemmelsesattest for erhvervscertifikater og medlemsstaternes verificering og anerkendelse , det vil sige ndringsforslag 4 , 5 og 6 .
Dette er et vrdifuldt forslag , som Kommissionen vil indarbejde i et srligt lovforslag om medlemsstaternes erhvervscertifikater , som skal gre det nemmere at anerkende erhvervscertifikater mellem medlemsstaterne , samtidig med at det sikrer overensstemmelse med de gldende krav .
<P>
Derudover vil jeg isr henlede opmrksomheden p Rdets konklusioner om forbedring af fllesskabssfarten og sfartserhvervene , som transportministrene har vedtaget i r i Luxembourg .
Rdet anmodede Kommissionen om at fremlgge et lovforslag om anerkendelse mellem medlemsstaterne af certifikaterne .
Kommissionen vil i den nrmeste fremtid fremlgge et lovforslag om dette emne , og ndringsforslagene kan derfor trkkes tilbage , da der nste r vil vre en speciel regulering af dette sprgsml .
<P>
Jeg vil ogs henlede Deres opmrksomhed p ndringsforslag 16 , hvor det krves , at medlemsstaterne underretter Kommissionen og de vrige medlemsstater , inden de inddrager en ptegning af beviser , som er udstedt af et tredjeland .
Da dette er en situation , der har akut karakter , mener Kommissionen , at medlemsstaterne br have mulighed for at tilbagekalde deres ptegning , inden de underretter de vrige parter .
Rdet er enig i dette synspunkt , og vi synes , det er vigtigt , at Europa-Parlamentet beslutter at genoverveje dette ndringsforslag .
<P>
Sidst , men ikke mindst , er jeg helt enig i ndringsforslag 7 og 13 efter de ndringer , Rdet har foretaget , hvormed der lgges strre vgt p vurderingen af tredjelande for at sikre , at der er truffet tilstrkkelige foranstaltninger mod svig i tilknytning til beviser .
Det er meget vigtigt , at man forebygger svindel med erhvervscertifikater , og derfor har flere medlemmer af Europa-Parlamentet ogs understreget vigtigheden af dette sprgsml .
Vi er overbevist om , at Europa-Parlamentet vil sttte Kommissionens synspunkter , hvad angr ovennvnte ndringsforslag .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , hvis direktivet vedtages under frstebehandlingen , vil vi snart have et effektivt og plideligt system for ansttelse af kompetente udenlandske sfolk p vores skibe .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Fru Scallon , som var en af talerne p listen , er kommet til under Deres indlg .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Fru formand , jeg lyknsker ordfreren og bifalder Kommissionens forslag om at revidere de eksisterende bestemmelser vedrrende anerkendelse af sfolk fra tredjelande .
De nuvrende bestemmelser er uhndterlige og har medfrt dobbelt arbejde og hje administrationsomkostninger .
Derfor er det logisk og fordelagtigt at anerkende uddannelser fra tredjelande .
<P>
Det er afgrende , at anerkendelsen , ikke alene af tredjelandes systemer og procedurer , men ogs af deres fortsatte overholdelse , i en vis startperiode bliver skarpt overvget p europisk plan , da en sdan anerkendelse bliver global .
<P>
Et srligt problem , som blev fremhvet af forskellige sfolk inden for EU , var sprgsmlet om den manglende sprogforstelse og udtryksevne ved kommunikation med sfolk fra tredjelande .
Jeg bifalder derfor , at sprogkravene er omfattet i forbindelse med udstedelse af certifikater til sfolk fra tredjelande .
Det er afgrende for at garantere sikkerhed , isr i ndsituationer .
<P>
Sikkerhed til ss er en prioritet , og vi skal gre , hvad der str i vores magt for at sikre , at de menneskelige fejl minimeres .
Kommissionen og Det Europiske Agentur for Sfartssikkerhed brer et stort ansvar .
Jeg vil ogs gerne understrege , at vi skal gre , hvad der str i vores magt for at sttte og anbefale sfart som et erhverv inden for selve EU .
<P>
Jeg vil gerne fremhve visse ndringsforslag til sttte . ndringsforslag 11 , som prciserer , at certifikater , der er udstedt fr direktivets ikrafttrden , fortsat er gldende , ndringsforslag 21 , hvoraf det fremgr , at kun lande , der opfylder STCW-konventionen br f anerkendelse , og ndringsforslag 22 , hvoraf det fremgr , at medlemsstaterne skal have gennemfrt forslagene inden for en bestemt periode .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden.">
Tak , fru Scallon .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0226 / 2003 ) af Lambert for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger ( KOM ( 1998 ) 779 - C4-0137 / 1999 - 1998 / 0360 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=151 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , det er meget vigtigt , at denne forordning forenkles og ajourfres , s arbejdstagernes bevgelighed i EU fremmes .
<P>
Jeg kan gre Europa-Parlamentet opmrksom p , at man for halvandet r siden med en konkret handlingsplan indgik en aftale om at fremme bevgeligheden , og at nogle af de vigtige foranstaltninger i den forbindelse drejede sig om behovet for en samordning af og et samarbejde mellem de sociale sikringsordninger , men ikke kun det .
<P>
Bevgelighedssprgsmlet hnger direkte sammen med konkurrenceevne , med oprettelse af arbejdspladser og med social samhrighed og er i virkeligheden en forudstning for et reelt europisk arbejdsmarked .
<P>
I de foregende r , hvor forordningen har vret anvendt , har dens bestemmelser vret meget komplicerede , alt for lange og vanskelige at anvende .
Systemet er sledes ikke fulgt med udviklingen inden for medlemsstaternes sociale sikringsordninger og svarer ikke til den nye situation i EU med hensyn til bevgelighed .
Med andre ord er der et akut behov for at f forenklet og ajourfrt denne forordning , og det er netop , hvad Kommissionens forslag tager sigte p .
Forenklingen vil give en fllesskabslovgivning , som bedre kan forsts af de borgere , som den skal komme til gode .
<P>
Hvad opdateringen angr , vil jeg gerne fremhve tre grundlggende ndringer .
Den frste drejer sig om forordningens personlige aspekt .
Den forordning , der foresls , skal ikke kun glde for vandrende arbejdstagere , men for alle borgere i EU , som er omfattet af den sociale sikringslovgivning i en medlemsstat .
Den frie bevgelighed m ikke kun komme arbejdstagerne til gode , men alle europiske borgere .
<P>
Den foreslede forordning - og dette er den anden ndring - har til forml at udvide samordningsreglernes anvendelsesomrde .
Sledes medtages nye former for ydelser , som f.eks. frtidspensionering , i de sociale sikringskategorier .
<P>
Den tredje , vigtige ndring , som Kommissionen har foreslet , drejer sig om arbejdslshedssttte til grnsearbejdere .
Kommissionen foreslr , at arbejdslse grnsearbejdere skal have understttelse fra den stat , hvor de sidst har vret i arbejde .
Dette er vigtigt for at f afskaffet den vanskelige og utilfredsstillende sondring mellem fuldtids- og deltidsarbejdslshed samt typiske og atypiske grnsearbejdere .
Kommissionen modtager rligt tusindvis af klager fra arbejdstagere , der arbejder i et land og bor i et andet og som regel bliver udsat for forskelsbehandling p grund af ineffektiv samordning af de sociale sikringssystemer .
<P>
Derfor tror vi , at dette forslag ikke kun vil bidrage til den ndvendige opdatering af systemet , men ogs til forenklingen af det , s det bliver nemmere at anvende bde for borgerne og for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=152 NAME="Lambert (Verts/ALE)">
Fru formand , som det fremgr , er forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 en mekanisme til samordning og ikke harmonisering af de sociale sikringsordninger mellem medlemsstaterne .
F.eks. er det forordningen , som berettiger Dem til at f godtgjort sundhedsomkostninger i ndsituationer , hvis De bliver syg i en anden medlemsstat , forudsat at de har medbragt deres E111-blanket , som jeg er sikker p , at alle her til stede gr .
<P>
Forordningens grundlag er at give de personer fra en medlemsstat , som bor eller arbejder i en anden medlemsstat , de samme rettigheder til at f samme sociale sikring som en statsborger , der bor i den medlemsstat .
Det er ligebehandling .
Det betyder ikke , at Deres nationale system flger med Dem , hvilket er noget folk ikke kan forst , men at De skifter til det nye system , hvor De br behandles p lige fod med andre .
<P>
Da vi skulle ndre denne forordning , var vi begrnset af traktaternes strenge retsgrundlag og af talrige domme fra EF-Domstolen om forordningens anvendelsesomrde , f.eks. definitioner af social sikring og ikke sociale ydelser generelt .
Det er sandt , at vi i udvalget fandt dette frustrerende .
<P>
Den manglende evne til at bygge bro mellem de nationale systemer er problematisk og fr mange folk til at fle sig drligt behandlet , nr der opstr klfter mellem systemerne .
De fler , at det er Europas opgave at etablere disse broer .
<P>
Et af de tre hovedproblemer , som vi har fet oplyst , at rdgivningstjenesterne skal lse , er problemer i forbindelse med at folk har opsagt deres stilling for at flytte til et andet land med deres partner eller gteflle og i den forbindelse mister retten til arbejdslshedsunderstttelse , flgelig ndringsforslag 2 og 43 fra udvalget .
Medlemsstaterne kunne hjlpe , hvis de anerkender dette som en gyldig arbejdslshedsgrund .
<P>
Som vi har hrt , har Kommissionens forslag til forml at forenkle og modernisere forordningen .
Rdet har arbejdet sig igennem disse forslag siden 1999 , og Parlamentet har fulgt aktiviteterne med henblik p samarbejde , sfremt der er sket fremskridt for folk , og hvor forordningen bringes p linje med EF-Domstolens kendelser .
<P>
Vi har ogs forsgt at udpege problemomrderne og at finde lsninger , sfremt det var muligt inden for forordningens begrnsede anvendelsesomrde .
Jeg har vret meget taknemmelig for samarbejdet med bde Rdet og Kommissionen og naturligvis for det meget stttende samarbejde med kollegerne i udvalget .
Vi har et flles nske om , at Parlamentet foretager den ndvendige gennemgang af forordningen .
<P>
Vores udvalg sttter , at anvendelsesomrdet i forordning 1408 / 71 udvides .
Vi sttter skridtet til at omfatte efterln , uanset hvor lnge efterlnnen eksisterer set i lyset af aktuelle skridt til at forlnge arbejdslivet , samt faderskabsydelser .
Flertallet i udvalget beklager dybt , at et svagt retsgrundlag har betydet , at den udvidede familiedefinition , som vi gerne ville have haft med i ndringsforslag 20 , er s problematisk .
Vi ser frem til , at Rdet finder en progressiv lsning som svar p Europa-Parlamentets afstemning om hr . Santinis betnkning .
Hvis dette fortstter , er mange af os af den holdning , at der indbringes sager for EF-Domstolen vedrrende manglende gensidig anerkendelse af den gteskabelige stilling for par af samme kn .
<P>
Udvalget er tilfreds med , at der i det europiske handicapr synes at vre sket fremskridt i forbindelse med den grnseoverskridende eksport af visse handicapydelser .
Jeg vrdstter , at fru Oomen-Ruijten har stillet forslag om en ny artikel 55 , som stttes af mange politiske grupper .
Dette betyder , at ndringsforslag 42 , som er udvalgets overgangs- og i nogen grad advarselsndringsforslag , kan erstattes af ndringsforslag 55 .
<P>
Mange handicappede har haft et elendigt liv som flge af den nuvrende situation , hvor handicapydelser ikke kan eksporteres .
Disse mennesker har ikke kunnet dyrke deres bevgelsesfrihed , fordi de ikke har haft rd .
<P>
Et andet omrde , hvor kollegernes arbejde har vret en stor hjlp , har vret emnet om grnsearbejdere , som har srlige problemer med at hndtere to systemer .
Den ndrede tekst i betragtning 4 indeholder en srlig henvisning til skattesprgsmlet .
Her vil jeg gerne sl fast , at dette er en henvisning og ikke et forsg p at harmonisere beskatningen i hele EU .
Den fastslr , at der er vanskeligheder , som krver en lsning , selv om det mske ikke skal ske i denne forordning .
Det er et problem , som kun kan blive strre , da visse medlemsstater slr deres skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen , og hvor folk pludselig opdager , at de betaler dobbelt for en ydelse , som de kun modtager en gang .
<P>
ndringsforslagene vedrrende artikel 57 og 59 ser ogs p behovet for at hndtere de potentielle problemer , fr de berrer individerne , og er i hj grad forbundet med Europa-Parlamentets tidligere beslutninger .
<P>
Som jeg nvnte tidligere , er forordningens anvendelsesomrde begrnset . Den besvarer ikke alle sprgsml vedrrende grnsearbejdere eller adgang til sundhedspleje , isr nr dette i jeblikket behandles i traktaterne som en rkke varer og tjenesteydelser og ikke som universelle sociale ydelser .
Vi kan dog forsge at sikre , at forordningen er s klar og omfattende som muligt , s arbejdsgiverne ikke kan komme uden om deres forpligtelser over for deres ansatte og f.eks. bede dem om at blive selvstndige for at undg at skulle betale sociale sikringsydelser .
Forordningen br vre en sttte for den frie bevgelighed og ikke en hindring , og vi hber , at vores flles arbejde vil g i den retning .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Fru formand , forordningen i dag er en milepl i historien .
Vi vil modernisere , vi vil forenkle , og det har vi nu arbejdet p i mere end 10 r . Det ser ud , som om vi i dag kan frdiggre den allerede under frstebehandlingen .
Tag mig det ikke ilde op , fru Lambert , men normalt takker jeg frst ordfreren .
Nu vil jeg for en gangs skyld rose Kommissionens tjenestegrene . Allerfrst direktr Rob Cornelissen , som ikke blot har overbevist Rdet , men ogs har stet os bi med rd og dd , og mine kolleger , isr Herwig Verschueren , som ligeledes har ydet et stort bidrag .
Vi er endnu ikke frdige . Det kommer jeg tilbage til om lidt .
Der er stillet ndringsforslag fra alle grupper i Europa-Parlamentet .
Vi nsker , at denne forordning i hvert fald er klar inden den kommende udvidelse .
Det er absolut ndvendigt .
Forordningen om sociale sikringsordninger vedtages i vrigt efter proceduren for flles beslutningstagning , mens Rdet krver enstemmighed .
Det ndrer regeringskonferencen med rette .
Jeg vil nu nvne de positive ting .
Forordningens anvendelsesomrde er udvidet .
Alle borgere , der bor legalt p en medlemsstats omrde , bliver nu behandlet lige .
Det vil sige , at de har samme rettigheder og pligter som den pgldende medlemsstats statsborgere .
<P>
For det andet br opnede rettigheder til enhver tid beholdes .
Eksporten af rettigheder inden for rammerne af den sociale sikring er nu for frste gang tydelig , men ogs udformet entydigt , ogs hvis det kun er visse tidsrum , der forsikres i en bestemt medlemsstat .
<P>
For det tredje forenkles pensionsordningerne strkt .
Ordningerne for efterln , som har voldt problemer for mange mennesker , omfattes ogs af koordineringen , for s vidt som disse problemer stadig eksisterer .
<P>
For det fjerde er der strre tydelighed omkring rettighederne ved sygdom i udlandet .
Hvis der er behov for akut hjlp i udlandet , har alle samme rettigheder .
For vrigt lgger vi stor vgt p et ndringsforslag , hvori kravet om tilladelse til medicinsk behandling i udlandet bringes p linje med Domstolens seneste afgrelser .
Det vil sige - der er for vrigt en sprogfejl i den engelske tekst - at der ikke er behov for en srlig tilladelse til ambulant behandling , men derimod til behandling under hospitalsindlggelse .
<P>
Hvad angr grnsearbejdere , beholder pensionerede grnsearbejdere rettigheder i det land , hvor de har arbejdet .
Det nye er , at ogs grnsearbejdernes familie fr rettigheder .
<P>
Hvad angr arbejdslshed , forbedres mulighederne for arbejdslse , som p visse betingelser fr lov at sge arbejde i udlandet uden tab af understttelse .
For vrigt har jeg sammen med mine kolleger stillet et ndringsforslag herom . Jeg vil nemlig have , at Rdet enstemmigt siger ja til et ndringsforslag , som giver Luxembourg en overgangsperiode p fem r , fordi landet rammes ekstra hrdt af denne nye ordning p grund af det store antal grnsearbejdere .
De fr dermed lejlighed til at tilpasse sig det nye system med understttelse i beskftigelsesstaten , og de skal ogs st til rdighed for arbejdsmarkedet der .
Der er endvidere ndringsforslag om ordningerne om understttelse osv .
Den nye tekst til artikel 55 er meget bedre , hvilket fru Lambert ogs sagde , og jeg hber , at denne fr sttte .
<P>
For det ottende mister handicappede ikke lngere deres ydelser , hvis de flytter til en anden medlemsstat .
Det glder mig meget , isr fordi det er handicapr .
<P>
For det niende er der det punkt , som ikke er ijnefaldende , men dog vigtigt , og hvori der str , at medlemsstaterne , hvis der er problemer , ikke lngere kan trkke dem i langdrag , men at de forpligter sig til at finde virkelige lsninger inden for en bestemt frist .
<P>
Jeg har to korte bemrkninger . Allerfrst om gteskab mellem homofile , hvilket er et meget omtalt sprgsml .
Er kommissren af den opfattelse , at forordningen om koordinering er det rette sted at tvinge 13 medlemsstater , som ikke anerkender homofile pars gteskab og ikke har optaget det i deres familieret , til at gre det nu gennem forordningen ?
Kunne ndringsforslag 20 ikke skabe problemer for hele forordningen ?
Jeg har dog sympati for ndringsforslag 49 .
<P>
Der er et andet problem , der heller ikke er lst . Der , hvor princippet om beskftigelsesstat glder inden for social sikring , holder skattelovgivningen ikke trit med dette .
Ogs p det punkt vil jeg gerne have en konsekvent ordning .
Alt i alt er jeg dog meget tilfreds med forslaget .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , at muliggre det europiske arbejdsmarked er egentlig alle medlemsstaters ml , og siden 1971 har vi ogs haft et instrument til det , nemlig forordning 1408 .
Men hvordan ser det ud i praksis ?
Nogle medlemsstater har opbygget mangfoldige forhindringer og beholdt dem .
Derfor er jeg glad for , at vi endelig har fet den lnge tiltrngte reform af forordning 1408 p bordet .
Den ville vre kommet langt tidligere , hvis man ikke havde haft denne fjollede enstemmighedsregel i Rdet .
<P>
Ikke desto mindre har vi bevist , at vi ud over udvidelsen ogs er i stand til at uddybe en socialpolitisk reform her kort fr valgperioden udlber .
<P>
For det frste bliver det hele forenklet - det nsker borgerne , og det nsker Parlamentet - for det andet overtager man afgrelser fra EF-Domstolen , f.eks. om retten til medicinske ydelser .
Desuden er der naturligvis kvalitative reformer , og i Parlamentet og udvalget har vi opfordret og opmuntret Kommissionen til at formulere dem p denne mde .
Hertil hrer f.eks. , at arbejdslse kun m opholde sig i Europa for at sge arbejde i op til seks mneder , og at anvendelsesomrdet ogs udvides til familiemedlemmerne og mennesker , som ikke lngere er erhvervsaktive .
Alt det hrer med , fordi vi naturligvis ikke kun inviterer arbejdstagere til Europa , men ogs deres familier .
<P>
Lige som fru Oomen-Ruijten er jeg ogs glad for , at vi har fundet en srlig ordning for handicappede mennesker , som Rdet ikke ville acceptere i starten .
Jeg hber , at vi nu alligevel nr frem til et kompromis .
Det er vigtigt , at mennesker , som nsker at benytte muligheden for mobilitet , og som vi vil sttte i dette nske , ikke falder ud af det sociale sikringssystem .
Det er ogs vigtigt , at vi endnu en gang forklarer , at det handler om at koordinere og anerkende rettighederne og ikke om at overfre sociale ydelser fra en stat til den anden .
<P>
Naturligvis har der ogs vret konflikter .
Ikke med fru Lambert , som jeg takker for samarbejdet . Heller ikke s meget med PPE-Gruppen , bortset fra det punkt , som omhandler familierne .
Ria var inde p det fr . Begrebet familie defineres meget snvert i nogle medlemsstater - jeg ville sige som i det 20. rhundrede - og i nogle medlemsstater noget mere moderne , nemlig som i det 21. rhundrede .
Men det vigtige for os er , at denne definition , hvis vi vedtager den , ikke vil have nogen juridisk betydning for forordningen , og at vi ikke vil ptvinge nogen medlemsstat en bestemt accept af en mde at leve p .
Derfor skulle vi mske vise lidt mere tolerance .
<P>
Mit sidste punkt er , at for mig og for min gruppe er det vigtigt , at vi holder denne forordning ben trods den vigtige store reform .
Der er sikkert flere sager , hvor vi br gre noget , isr nr vi til nste r har de 10 nye medlemsstater med , nr vi gr nye erfaringer og mske m foretage ndringer .
Derfor sttter vi ogs Kommissionens id om at vre fleksible , nr det glder sprgsml , som endnu str bne , og regulere det endnu ikke regulerede omrde om beskatning og nogle gange ogs dobbeltbeskatning ved lejlighed , mske i nste valgperiode .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Fru formand , ogs jeg kan sige , at jeg er meget glad for Kommissionens forsg p at forenkle tilskyndelsen til mobilitet , for det er faktisk det , det drejer sig om .
Vi nsker alle sammen , at borgerne virkelig kan benytte deres ret til fri bevgelighed for arbejdstagere .
Indtil nu har det stet drligt til p dette omrde .
Med et blik p statistikkerne kan vi se , at kun omkring 2 % af borgerne arbejder i et andet land .
Jeg vil imidlertid ogs fremstte et par kritiske kommentarer her . Disse vedrrer ikke Parlamentet .
Igen var det muligt at samarbejde godt med kollegerne .
Som fru Oomen sagde , lod det sig ogs gre at samarbejde udmrket med Kommissionen .
Jeg har imidlertid flt det som et damoklessvrd , at Det Europiske Rd alligevel truer med at forhale sagen , hvis vi ikke holder igen med vores krav .
Jeg synes , det er uacceptabelt , isr nr det drejer sig om grnsearbejde .
Jeg vil underbygge det med et par eksempler .
I mit omrde , det er grnseomrdet mellem Belgien , hvor jeg bor , og Nederlandene , er der i jeblikket mulighed for at placere 800 arbejdstagere i en stor virksomhed , Volvo , lige p den anden side af grnsen .
Der vil bestemt blive ansat folk fra mit omrde .
Jeg tver imidlertid stadig med at rde folk til virkelig at gre det , s lnge en god og effektiv social sikring ikke kan garanteres fuldstndigt .
Jeg synes , det er umuligt at forklare f.eks. en kvinde p 62 r , som er blevet invalid , at hun mister sin invalidepension i Belgien og frst opfylder betingelserne for folkepension i Nederlandene , nr hun bliver 65 .
Det er alt sammen ting , som man ikke kan forklare , fordi der ikke er tilstrkkelig koordination i jeblikket .
Derfor har vi i fllesskab stillet en rkke ndringsforslag for at undg den slags eksempler .
Med disse ndringsforslag vil vi tvinge institutionerne og medlemsstaterne til at koordinere deres bestrbelser bedre .
De ndringsforslag , som vi , heldigvis sammen med en rkke andre grupper , har stillet , glder for ganske srlige tilflde , som ofte rammer grnsearbejdere .
Jeg synes , det er berettiget .
Jeg mener , det er uacceptabelt , at medlemsstaterne ikke kan eller vil anerkende dette problem .
Det kan da ikke vre sdan , at et forenet Europa modarbejdes , fordi en rkke nationale embedsmnd og politikere affrdiger grnsearbejde som et marginalt emne .
Jeg er derfor glad for , at Kommissionen i sit forslag gr alt for at tvinge medlemsstaterne til at samarbejde .
S snart denne forordning er vedtaget , hber jeg ogs , at den vil blive hndhvet , og det opfordrer jeg Kommissionen til at srge for .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , betnkningen fra vores kollega fru Lambert indeholder en hel rkke meget interessante foranstaltninger .
Hovedformlet med betnkningen er at srge for , at de personer , som bevger sig inden for Unionens grnser , ikke bliver diskrimineret med hensyn til deres sociale sikringsrettigheder .
For os parlamentsmedlemmer , som brndende nsker , at den kulturelle og menneskelige udveksling ges p grund af den frie bevgelighed for personer , peger betnkningen virkelig i den rigtige retning .
Forenkling af lovgivningen , koordinering og harmonisering af procedurerne baseret p gennemfrelsen af princippet om ligebehandling , der giver lnmodtagere og andre fra de andre medlemsstater de samme rettigheder som borgerne i den ansvarlige stat , hrer alt sammen med til opbygningen af Europa .
<P>
Der er nogle foranstaltninger i betnkningen , som isr skal understreges .
Personligt synes jeg , at de er i trit med udviklingen i vores samfund .
Jeg tnker f.eks. p nsket om at behandle moderskab og faderskab ens , forslaget om ogs at inkludere tredjelandsstatsborgere i direktivets anvendelsesomrde , eller definitionen af familiemedlemmer , der finder anvendelse p ugifte partnere , mellem hvilke der er et varigt forhold uanset kn .
<P>
Selv om jeg sammen med min gruppe er for betnkningen , fru kommissr , vil jeg imidlertid understrege paradokset mellem de fremsatte nsker og truslerne om nedgang i de sociale sikringsordninger i en rkke europiske lande .
Frankrig , Italien og Tyskland str f.eks. over for eller er allerede berrt af reformer , som sigter mod at delgge de eksisterende sociale beskyttelsesordninger under pskud af for store budgetunderskud i henhold til Maastricht-kriterierne .
Ved at ge de private organisationers virkefelt bevger vi os imod mindre statslig bistand eller slet ingen bistand , hvilket kunne vise sig yderst farligt for fremtiden .
Men de principper og mlstninger , som ligger til grund for indfrelsen af de sociale sikringsordninger i Europa , er stadig aktuelle , nr det drejer sig om at udvikle en europisk socialmodel , der har vist sit vrd ved at danne grundlag for vkst og strre velfrd i befolkningerne i rtier .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at disse mlstninger er endnu mere ndvendige , nr man ser p den gede usikkerhed p arbejdsmarkedet og fattigdommen i dagens Europa .
Iflge en aktuel undersgelse fra Eurostat , risikerer 15 % af Unionens indbyggere fattigdom og social udstdelse .
Hvis man fratrkker alle p social overfrselsindkomst , stiger tallet til 24 % , og situationen risikerer at forvrres .
Det sprgsml , vi str over for i dag i Europa , gr langt ud over en koordinering af sikringsordningerne , som ganske vist er uundvrlig .
Der er tale om et reelt samfundsvalg .
nsker vi en retfrdig og solidarisk model for konomisk og social udvikling , der giver mulighed for at sttte vksten , eller vlger vi den vej , der gr ud p at afskaffe alle sociale ordninger med risiko for et boom i antallet af midlertidige ansttelser , fattige og udstdte ?
At vlge den frste lsning krver , at vi fr en egentlig europisk socialforvaltning , som er baseret p en harmonisering oppefra .
Dette ville naturligvis ogs krve en genbehandling af Maastricht-kriterierne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Fru formand , allerfrst vil jeg takke Kommissionen .
Der er nvnt to navne , fru Diamantopoulou og fru Lambert , som sidder ved siden af .
Jeg vil ogs gerne takke dem .
Hvis man vil bedmme noget ud fra historiske kriterier , som fru Oomen-Ruijten sagde , kan man gre det p to mder .
Historisk set har vi fet en broget blanding af ordninger , en broget blanding af tilpasninger , i en forordning om koordinering , nr . 1408 / 71 med senere ndringer .
Desuden har vi en rkke problemer .
Derfor er det udmrket , at vi kan gre lidt fremskridt .
Det kunne vre et historisk fremskridt .
Et eventuelt flgende skridt br ogs vre af historisk betydning , men det kommer jeg tilbage til om lidt .
Jeg vil frst lige se p , hvad vi nu faktisk har opnet .
Jeg synes egentlig , det er gunstigt .
<P>
Det er tydeligt , som fru Oomen-Ruijten allerede nvnte , at vi har opnet en rkke ting , som allerede nu er acceptable for Rdet og Kommissionen .
Det drejer sig f.eks. om at optage statslse personer og flygtninge . Eller om ordninger eller forbedringer inden for bureaukratiske hindringer for grnsearbejde , og sdan kan vi fortstte lidt endnu .
Alligevel er der stadig temmelig mange problemer tilbage , som enhver ved .
Kun 2 % af den europiske befolkning udfrer p en eller anden mde grnseoverskridende arbejde .
Nr man taler med grnsearbejdere , siger de , at problemerne ikke kender nogen grnser , hvilket allerede er nvnt i form af personlige eksempler .
<P>
Vi holder ogs en rkke sprgsml bne , og jeg tror , at vi skal tage det nste historiske skridt p dette omrde .
Hvis vi kun ser p definitionen af familier , finder vi ikke en lsning . Vi m forsge at lse problemet gennem Santini-betnkningen .
Eller nr vi ser p en rkke andre sprgsml , som har at gre med familiesammenfringer og ydelser , er der n ting , som er meget tydelig .
Vi taler nu om forbedring af koordineringen af disse ordninger . Vi taler om modernisering af dem , og vi gr det p baggrund af arbejdstageres mobilitet i Europa og et bedre fungerende arbejdsmarked .
I fremtiden , og det ville vre et historisk skridt , m vi dog arbejde hen imod en form for harmonisering , fordi vi ellers ikke lser andre problemer , og fordi de sociale sikringsordninger er under pres i alle medlemsstater og egentlig ogs kommer i konflikt med hinanden , hvilket frer til , at denne brogede blanding bliver endnu strre .
Det vil jeg gerne have bragt til ophr .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kolleger i deres tak til Jean Lambert for hendes arbejde med dette emne .
Jeg vil gerne komplimentere Kommissionen og Kommissionens personale for deres bistand .
<P>
Den frie bevgelighed har vret en af det indre markeds grundstninger .
Hvis den skal vre en realitet og ikke en illusion , m vi benytte os af muligheden for at tage de sociale sikringsydelser og de garanterede sociale sikringsrettigheder med os ved flytning .
Gennem de seneste r har der vret mange forsg p at udarbejde en forordning om det , som synes at vre et meget stort problem .
Jeg mener , at Rdets og Kommissionens tekst samt nogle af Parlamentets forslag er den bedst mulige lsning til at sikre , at folk , som tvinges til eller nsker at flytte til andre lande , kan fle sig sikre med hensyn til retten til deres ydelser .
<P>
En af de vanskeligheder , som vi har stet over for gennem de sidste r i forbindelse med denne forordning , har vret dens kompleksitet , ikke kun for de enkeltpersoner , som nsker at nyde gavn af den , men ogs for de myndigheder , som tvinges til at fortolke den .
Et af vores strste resultater i forbindelse med vores arbejde med fru Lambert og andre har vret at forkorte teksten , gre den lettere og mere lservenlig .
<P>
Vi er langt fra frdige , men vi har taget et stort skridt i den rigtige retning .
<P>
Et af de problemer , som jeg har med nogle af de stillede ndringsforslag , er sprgsmlet om harmonisering .
Som fru Lambert siger i sin egen betnkning , handler det grundlggende princip her om at koordinere medlemsstaternes ordninger og ikke om at erstatte dem .
P andre arbejdsomrder inden for EU har vi set , at koordinering giver hurtigere og bedre resultater for den enkelte i stedet for udelukkende at prve at gennemtvinge harmonisering .
Derfor bliver jeg ndt til at forkaste nogle af ndringsforslagene om skatteharmonisering og ogs den lige ret til arbejdslshedsunderstttelse .
<P>
Til slut vil jeg gerne drfte sprgsmlet om definitionen af familien .
Igen skaber dette vanskeligheder i mange lande , hvor visse former for forbindelser og gteskab ikke anerkendes .
Vi m sikre os , at den nationale lovgivning finder anvendelse p disse omrder .
Vi kan se , at der sker fremskridt i alle lande mod koordinering .
<P>
Problemerne i isr ndringsforslag 38 kan bedst lses i forbindelse med den nyligt gennemfrte forordning , og vi br lade det vre nok med det .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Fru formand , fri bevgelighed er en af de fire grundlggende frihedsrettigheder , som er fastlagt i vores traktater .
At srge for , at de personer , som bevger sig inden for Unionens grnser , ikke diskrimineres i deres ret til social sikring , og derfor at koordinere de nationale lovgivninger p det sociale sikringsomrde er sledes et centralt element , som en rkke af mine kolleger har sagt .
Jeg er derfor overbevist om , at harmoniske og koordinerede sociale sikringsordninger er kostbare for vores europiske samfund .
De opnede rettigheder , politikken om at forenkle frtidspensionsomrdet , klarlggelse af rettigheder ved sygdom og de goder , som er foreslet af vores kolleger p handicapomrdet , er de grundlggende elementer , der skal til for at forbedre denne betnkning , som isr omhandler social sikring af grnsearbejderne og af dem , der bevger sig inden for vores territorium .
Selv om disse mennesker kun udgr en lille procentdel af den samlede befolkning , skal de problemer , de str over for , naturligvis have al vores opmrksomhed .
I den forbindelse har jeg et prcist eksempel i hovedet . Jeg kan nemlig huske , at jeg p et tidspunkt inviterede nogle belgiske lger til Paris , som havde praktiseret i deres land i 20 r .
Da de ankom til bistandskontoret i Paris , fik de at vide , at de havde mistet deres rettigheder .
Vi br derfor glde os over dette forslag .
<P>
Der er imidlertid nogle af ndringsforslagene i betnkningen , som synes at skabe problemer .
Jeg tnker isr p ndringsforslag 3 og p udvidelsen af forordningens anvendelsesomrde , som ikke forekommer hensigtsmssig , nr man tnker p de konomiske konsekvenser , som en sdan foranstaltning kunne f .
Hvad angr ndringsforslag 20 , forekommer det mig at forstyrre balancen i forordningen uden grund .
Derfor tror jeg , at Europa-Parlamentet m vre fornuftige og vedtage ndringsforslag 49 , som vores kollega Oomen-Ruijten foreslog for et jeblik siden i sit indlg .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Fru formand , af det indre markeds fire frihedsrettigheder er den frie bevgelighed for personer , isr for arbejdstagere , den frihedsrettighed , der er frt mindst ud i livet .
Man kan drmme om en strre arbejdsmobilitet og om ophvelse af de indre grnser for arbejdssgende .
I praksis er det imidlertid ofte et mareridt for dem , som faktisk fr arbejde p den anden side af grnsen .
Der er kun f , der har mod til det .
Vi har en alt for lav arbejdsmobilitet i Europa , og de f , som tr tage springet , interesserer vi os alt for lidt for .
For politikerne og for dem , der udformer politikken , udgr de ofte et uvsentligt problem , som afspiller sig i udkanten af deres land og af deres centrum .
Vi europiske politikere og de , som udformer politikken , fr ofte at vide , at vi skal holde os fra den sociale sikring , fordi den er et nationalt anliggende .
Vi skal kun njes med forordning 1408 / 71 .
Denne forordning er mere end 30 r gammel , hvilket fremgr af navnet , og i renes lb er den ikke blevet tydeligere .
Ogs det forslag om forenkling , som Kommissionen stillede i 1998 , har det taget fem r at opn nogenlunde enighed om i Rdet .
Det er en besvrlig proces , som vi langtfra har afsluttet , men hvor der heldigvis nu holdes fast ved klare udgangspunkter .
Da andre allerede har nvnt disse , vil jeg ikke gentage dem .
Jeg vrdstter i hj grad det arbejde , som Kommissionen og Rdets arbejdsgrupper har udfrt , og selvflgelig vrdstter jeg ogs vores ordfrer , Jean Lambert , som ogs har frt meget udfrlige drftelser med disse andre institutioner .
Alligevel er der stadig mange problemer tilbage .
Jeg har indtryk af , at vi har lst mange af disse problemer gennem vores ndringsforslag , som ofte er udformet i overensstemmelse med Kommissionens og Rdets holdninger .
Men i praksis er der to andre vigtige problemer .
<P>
For det frste er det vigtigt at vide , hvad medlemsstaterne virkelig vil lade forordningen omfatte , og hvilke undtagelser og undskyldninger de finder p for p ny at slippe uden om bestemmelserne .
Derfor er gennemfrelsesforordningen og bilagene meget vigtige .
Disse foreligger endnu ikke . Det arbejdes der imidlertid p i Rdet .
Det skal vi efter min mening tage behrigt hensyn til , nr vi fastlgger vores endelige synspunkter .
Medlemsstaterne er sledes advaret , hvad det angr ! Sammen med vores kolleger i de nationale parlamenter vil vi nje holde je med ministrene og reprsentanterne i Rdet i den proces !
<P>
For det andet har problemerne i praksis ofte berringsflader med andre love og bestemmelser , p omrder , som strengt taget ikke hrer ind under forordningens anvendelsesomrde .
F.eks. hvis der anvendes aldersgrnser inden for sociale sikringsordninger eller definitioner af , hvem der har afledte rettigheder , som er baseret p familieretten i medlemsstaterne .
Eller , hvad der ofte forekommer i Nederlandene , kombinationer af almene sociale sikringsordninger , der tjener som grundlag , og supplerende ordninger , som falder uden for forordningen .
Et meget stort problem udgr ogs beskatningsordningerne .
Her mangler der europiske koordinerende regler , og der findes kun bilaterale aftaler mellem medlemsstater . Disse er ofte ikke i overensstemmelse med reglerne i forordningen .
Dette udgr isr et enormt problem for grnsearbejdere , som bor i et EU-land og arbejder i et andet .
Vi har ladet os overbevise af Kommissionen om , at disse problemer ikke alle sammen kan lses inden for forordningen , og vi har derfor flyttet en rkke ndringsforslag fra artiklerne til betragtningerne , men det m ikke betyde , at Kommissionen og Rdet skal tage dem mindre alvorligt .
Det vil jeg understrege .
Ogs p disse punkter forventer jeg , at Kommissionen i den kommende tid , mske bliver det en ny Kommission , virkelig tager strke initiativer , fordi lsningen af disse problemer er mindst lige s vigtig som lsningen af de problemer , der tages op i den nuvrende forordning .
<SPEAKER ID=161 NAME="Jensen (ELDR).">
Fru formand , jeg besger ofte virksomheder og borgere i grnselandet Danmark / Tyskland og hrer her igen og igen om de problemer , man har , hvis man bor p den ene side af grnsen og arbejder p den anden side .
Ja , det betyder , at der er mange , der ikke engang prver p at gre det , faktisk er der kun 1000 personer , der pendler p tvrs af den dansk / tyske grnse til trods for , at arbejdslsheden syd for grnsen er p 12 % og nord for grnsen helt nede p 6 % .
Der er selvflgelig sproglige barrierer mod at tage arbejde p den anden side af grnsen , men skattesystemets og de sociale systemers forskellige indretning er ogs af meget stor betydning .
<P>
I Danmark har vi jo det srlige , at vi finansierer vores sociale system over grnsen over skattesystemet med generelle skatter , mens man i det vrige EU mere bruger remrkede sociale bidrag , og det er med til at skabe en del af det problem , vi ser .
Jeg kunne sdan set godt tnke mig , at vi i Danmark fik reformer i retning af , at betalingerne i fremtiden kom til i hjere grad at afspejle den enkeltes ansvar for det flles og af , at omkostningerne ved sociale ordninger bliver gjort mere tydelige , det vil sige at man ville f mere remrkede bidrag .
Sdanne reformer kunne ogs mindske problemerne med det danske sociale system set i forhold til systemet i andre lande .
<P>
Men det er jo ikke p dagsordenen i dag , her handler det om at forenkle koordineringen medlemsstaterne imellem af de sociale ordninger , og der er i hj grad brug for forenklinger af disse meget komplekse regler , der over rene er vokset lag p lag .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Lambert for det arbejde , hun har gjort .
Jeg bakker op om , at vi i Parlamentet prver at f et samarbejde med Rdet om disse sprgsml , prver at kre et parlb .
Vi skal ikke forsinke reformerne undigt .
Jeg tror , det er nemmere at f reformerne igennem fr udvidelsen end efter udvidelsen , s vi skal ikke lade det bedste vre det godes fjende , men f en lsning nu .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , for at sikre arbejdstagernes frie bevgelighed inden for EU er det afgrende at sikre deres rettigheder , hvad angr de sociale sikringsordninger .
Derfor er den betnkning , som ordfreren , Jean Lambert , har udarbejdet , af allerstrste betydning , og jeg vil gerne takke hende for hendes indsats .
<P>
Ingen br nemlig kunne falde uden for de eksisterende socialsikringsordninger i EU , heller ikke borgere fra tredjelande , selv om det sidste sprgsml er blevet behandlet for sig .
Jeg mener imidlertid ikke , at der br vre en udtmmende liste over arter af social sikring , der omfattes af koordineringen , fordi der skal kunne vre plads til eventuelle senere tilfjelser i tilflde af andre problemer .
<P>
Jeg vil gerne betone , at jeg finder Kommissionens egne forslag og fornyelser udmrkede til at ajourfre denne forordning , der jo gr helt tilbage til 1971 , men det er ndvendigt at g videre , idet vi dog br fastholde dens fire principper , som ordfreren gr ind for .
Jeg vil isr fremhve nogle forslag , der sigter p at forbedre den oprindelige tekst , som Parlamentet fik forelagt , nemlig : bestemmelsen om , at personer , der forlader beskftigelse i n medlemsstat for af familire grunde at flytte til en anden medlemsstat , ikke af den grund br miste retten til arbejdslshedsunderstttelse i deres nye boplsland ; forslaget om , at bestemmelserne skal ogs omfatte flygtninge , statslse og disses familiemedlemmer bosat p en medlemsstats omrde ; bestemmelserne om grnsearbejderes , flygtninges og statslses status og om , at disses rettigheder ogs skal udstrkkes til deres familiemedlemmer ; anerkendelsen af pensionerede grnsearbejderes rettigheder , udvidelsen af familiebegrebet og adgangen til forldreorlov ; forbedrede bestemmelser for handicappede - hvilket allerede er blevet nvnt - s det eksempelvis undgs , at de i en periode mister retten til handicaprelaterede ydelser eller igen skal sge om disse ydelser ; og endelig den mulighed , som der her ogs bnes for , nemlig at to eller flere medlemsstater kan indg overenskomster med hinanden p grundlag af denne forordnings principper og grundtanker .
<P>
Jeg m imidlertid beklage , at der i flere medlemsstater udfoldes bestrbelser for at udhule de sociale sikringsordninger , ikke mindst i Portugal , hvilket kan begrnse den faktiske rkkevidde af de rettigheder , som vi her trffer beslutning om .
Jeg appellerer derfor om , at disse forslag fastholdes , og om , at der foretages en opgrelse over alle de bestrbelser , som de forskellige medlemsstater udfolder for at udhule de sociale sikringsordninger .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil takke ordfreren mange gange for det arbejde , hun har gjort .
Jeg har ofte troet , at behandlingen af denne betnkning ville vare lngere end hendes mandat , for s lnge har den nsten vret behandlet .
Det skyldtes ikke manglende iver fra hendes side , for den var netop temmelig stor , men det skyldtes manglende iver fra Rdets side .
Fru Oomen-Ruijten har med rette sagt , at det ikke skyldtes manglende iver fra Kommissionens side .
Det viser , at vi har at gre med en politisk srdeles vanskelig sag .
Hvorfor ?
For det frste str der temmelig mange penge p spil .
<P>
For det andet tnker medlemsstaterne i den daglige forvaltningspraksis overhovedet ikke p mennesker , der sommetider forlader deres eget system .
De gr faktisk ud fra , at alle bliver i deres eget land fra fdslen til dden .
De synes egentlig , det er hjst irriterende , hvis denne orden forstyrres ved , at folk sommetider rejser til udlandet .
De er ganske vist rede til at trffe visse foranstaltninger , men s f som muligt , og de forsger derefter at f s meget som muligt tilbage .
Nr det s bliver lidt vanskeligt med budgettet , er det isr disse mennesker , der frst gribes ind over for .
Derfor anvendes forordningen ogs til at give dem frre rettigheder i stedet for flere rettigheder .
Enhver , som gerne vil undersge dette njere , m se p , hvad der er sket i Nederlandene og Belgien p dette omrde , idet der bestemt ikke er nogen af landene , der kan kaldes blameless , sledes som englnderne s flot udtrykker det .
<P>
Til sidst har jeg lige et andet punkt , nemlig det punkt , hvor der stadig hersker meningsforskelle . Det drejer sig om beskatning og social sikring .
Jeg synes faktisk , at fru Jensen udtrykte det udmrket .
Hun nvnte ogs et af de bedste eksempler i Danmark , hvor al social sikring betales gennem skatterne .
Det rgerlige er nu , at det sommetider forhindrer , at mennesker betaler skat i et land og er socialt forsikret i et andet land .
S kan man opleve tilflde som i Belgien , hvor prmierne for social sikring er forholdsvis hje , og i Danmark , hvor disse ikke findes , i hvert fald ikke i form af prmier . Hvis man skal betale skat i Danmark og indbetale bidrag til den sociale sikringsordning i Belgien , er man srdeles uheldig .
I det omvendte tilflde er man selvflgelig overordentlig heldig .
S betaler man forholdsvis lidt skat i Belgien og nyder godt af temmelig mange velfrdsforanstaltninger i Danmark .
Det er alts et problem , som vi skal vende tilbage til .
Det vedrrer ikke harmoniseringen , men det er dog vigtigt . De to slags skatter br behandles p samme mde , i hvert fald i samme land , og det er et problem , som vi br bekymre os om .
Hvis vi ikke lser det , skaber vi aldrig et godt arbejdsmarked i Europa .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Fru formand , ligesom min forgnger m vi lyknske ikke blot min kollega , ordfreren fru Lambert , for hendes arbejde , men ogs , fru kommissr , Deres tjenestegrene for det arbejde , de har udfrt , og for den koordination , der har fundet sted mellem det parlamentariske udvalg og Kommissionen for at n frem til et forenklet og nutidigt forslag om et af de grundlggende elementer i EU , nemlig fri bevgelighed - som De sagde - ikke blot for arbejdere , men for alle Europas medborgere .
<P>
Forslaget er forenklet og moderniseret og tager hensyn til Domstolens fortolkninger , men ogs til aktuelle forhold p arbejdsmarkedet og for nogle bestemte typer arbejdere .
Efter min mening skal vi glde os over det og opfordre til , at arbejdet bliver frdigt inden rets udgang , inden udvidelsen , for det ville gre det lettere at komme videre .
<P>
P den korte tid , jeg har , vil jeg gerne koncentrere mig om t sprgsml , nemlig grnsearbejdernes forhold .
Disse mennesker er europere par excellence , og det er i sandhed dem , der lider under de forskellige lovgivninger og har svrest ved at forst Europas fremskridt , selv om de befinder sig i en situation , hvor alt burde sttes ind p at give dem mulighed for at udfre deres job p den anden side af grnsen .
<P>
Man kan se de fremskridt , der er sket , det er blevet sagt .
Jeg vil imidlertid gerne understrege ndvendigheden af at sge nye mder at arbejde sammen p , nye institutionelle former for samarbejde mellem medlemsstaterne , nr problemerne med at gennemfre forordningerne gr i hrdknude , isr hvis der er forskel p , hvordan de gennemfres .
Disse forskelle er utallige , og der er ogs mange forsinkelser i forsgene p at harmonisere dem .
<P>
Med hensyn til dette centrale sprgsml er der prsenteret nogle forskellige forslag i ndringsforslag 51 og 52 , som vil blive stillet i morgen ved afstemningen .
Jeg tror , at sprgsmlet om koordinering krver en permanent indsats og tilpasning .
I dag er koordinering en ndvendighed , eftersom kompetencen p disse omrder tilfalder medlemsstaterne .
Men det forhindrer os ikke i at stille det ndvendige sprgsml om harmonisering til forsvar for den europiske socialmodel .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Fru formand , at det er ndvendigt at harmonisere det sammensurium af love og forordninger , som regulerer den sociale sikring i de forskellige lande i Europa , er indlysende .
Harmoniseringen er imidlertid minimal og aldrig et forsg p at rette sociallovgivningen i de forskellige lande ind efter det land , hvor lovgivningen er mest favorabel for arbejderne .
Nogle af ndringsforslagene fra Europa-Parlamentet forbedrer Rdets forslag til forordning , og dem stemmer vi for . Men hvordan kan man drfte disse f ndringer uden at fordmme de europiske medlemslandes politik , hvis overordnede ml er at svkke arbejdernes sociale sikring , snke pensionen og ge de sociale sikringsbidrag , samtidig med at den reducerer ydelserne , kort sagt det , man ser i de fleste europiske lande ?
Vi nr efterhnden eller pludselig frem til en situation , hvor det er praktisk talt umuligt for drligt lnnede lnmodtagere , for arbejdere i midlertidige ansttelser eller for arbejdslse at srge ordentligt for sig selv .
Adgang til behandling bliver mere og mere de riges privilegium .
Det er en skandale .
<P>
Hvorfor vlger de i vrigt en sdan politisk retning , nr de nationale rigdomme ges , langsomt , mske , men de ges dog ?
I Frankrig f.eks. fortller man os , at social- og sundhedsforvaltningen har underskud p konomien .
Hvorfor har den det ?
Det skyldes dels arbejdslsheden , en situation , som arbejderne ikke er ansvarlige for , og som de tvrtimod er ofre for .
Og dels og endnu mere , at staten stikker snabelen i social- og sundhedsforvaltningens kasse for at sknke indholdet til arbejdsgiverne via reduktioner af de sociale bidrag .
<P>
Det , regeringerne kalder reform af pensionsordningerne eller reform af social- og sundhedsforvaltningen , er i virkeligheden en omfattende udplyndring af lnmodtagerne til fordel for en lille gruppe rige parasitter .
Under alle omstndigheder vil jeg benytte lejligheden til at understrege , at Europas arbejdere har en moralsk ret til at forsvare sig , strejke og demonstrere , for der er for dem ingen andre mder , hvorp de kan stte sig op imod det , der i virkeligheden er organiseret tyveri .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil ogs gerne rose ordfreren , som har lst denne vanskelige og vigtige opgave med stor overbevisning og entusiasme .
Princippet om at forenkle og modernisere de sociale sikringsregler , s de bliver mere effektive og brugervenlige , fortjener i hvert fald sttte .
Men selv om jeg er positivt indstillet over for en rkke af de nvnte problemer , mener jeg , at hendes forslag i visse henseender er for vidtgende .
<P>
Jeg er imod ndringsforslag 1 , 44 og 45 , da de henviser til beskatning .
Jeg har hrt mine kollegers kommentarer til dette emne og bifalder isr ordfrerens egne kommentarer om , at denne forordning mske ikke er det rigtige sted til at hndtere det .
Det er jeg enig i .
Forordning 1408 / 71 handler om at koordinere den sociale sikring , hvis retsgrundlag stammer fra artikel 42 , som overhovedet ikke omhandler beskatning .
<P>
Jeg kan godt forst , hvorfor nogle af mine kolleger nsker at udvide forordningens anvendelsesomrde til at omfatte beskatning , men det sorterer ikke under Fllesskabet og br ikke blive listet ind ad bagdren eller ad fordren .
Hvis disse ndringsforslag godkendes , hber jeg , at Kommissionen mske alligevel forkaster dem .
Jeg opfordrer Kommissionen til at tage dette op til nrmere overvejelse .
<P>
Jeg er ogs imod ndringsforslag 2 og 43 vedrrende betaling af arbejdslshedsunderstttelse , som begge med nd og nppe blev godkendt i udvalgsbehandlingen .
Reglerne i forordning 1408 skal skabe en balance mellem at fremme arbejdskraftens bevgelighed og hindre misbrug .
Begrebet " familire grunde " i ndringsforslaget er efter min opfattelse for vagt .
Borgerne i EU har og br have ret til at sge arbejde i enhver anden medlemsstat .
Det er simpelthen ikke rimeligt , hvis de kan f arbejdslshedsunderstttelse i en medlemsstat uden at have arbejdet der , og hvis EU giver dem ret til understttelse uden hensyntagen til de enkelte medlemsstaters regler .
Jeg har forstelse for problemet , men dette er ikke lsningen .
<P>
Jeg anbefaler , at mange af ordfrerens andre ndringsforslag godkendes , men af ovennvnte rsager kan jeg ikke anbefale , at hele hendes betnkning godkendes .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Fru formand , udvidelse , modernisering og forenkling af forordning 1408 / 71 skulle have vret foretaget for lngst .
I mere end 30 r har vi ventet p , at dette arbejde blev udfrt .
Fremskridtene skyldes fru Lambert , Kommissionen og begge parters personale og bestemt ogs de andre grupper i Parlamentet .
De , som skal gennemfre forordningen , vil isr vrdstte , at den er blevet forenklet , da det er et minefelt for dem , som skal fortolke de forskellige kendelser fra domstolene , som er indarbejdet i selve forordningen .
<P>
Det er blevet sagt gentagne gange , at dette drejer sig om koordinering .
Det er sandt , at det ikke drejer sig om harmonisering .
Jeg vil dog pst , at det med tiden br handle om harmonisering .
Vi stikker hovedet i busken , hvis vi tror , at vi kan skabe et europisk arbejdsmarked , hvor vi ikke i sidste ende bevger os hen imod harmonisering af bde vores sociale velfrdssystem og vores skattesystem .
Det er noget vrvl at tro , at vi kan g lngere end den nuvrende bevgelighed p 2 % til en virkelig bevgelighed af arbejdskraften , hvis vi ikke for alvor gr noget ved problemet .
Formlet er at udvide og modernisere .
Jeg bifalder isr ndringerne i forbindelse med pendlere , som fr en meget mindre stressende hverdag som flge af de opnede ndringer .
<P>
Afslutningsvis bifalder jeg den irske regerings udtalelse om , at den vil prioritere en aftale om dette forslag under dets formandskab .
Forhbentlig bliver dette ikke ndvendigt , da det italienske formandskab allerede har taget sig af det .
Under alle omstndigheder ser jeg frem til , at det er afsluttet inden Parlamentets valgperiode udlber i juni 2004 .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske fru Lambert og rette en dybtflt tak til hende , eftersom det er lykkedes hende at f os til at drfte denne betnkning , som vi nu har ventet fem r p at drfte .
<P>
P grund af en tidligere ndring af forordning nr . 1408 har mange pensionister , der str i en meget vanskelig konomisk situation som flge af sygdom eller invaliditet , efterhnden i lang tid ikke kunnet hve deres pension eller sygdomsydelse , nr de flytter fra en af EU ' s 15 medlemsstater til en anden .
<P>
I fru Lamberts ndringsforslag 42 til artikel 27 a imdegr man dette problem ved at sige , at s lnge den nye boplsstat ikke betaler den kontantydelse , der er taget hjde for i den pgldende stats lovgivning , er det den gamle boplsstat , der skal betale denne ydelse , nemlig indtil den handicappede begynder at modtage ydelsen i den nye stat , som vedkommende flytter til .
<P>
I det ndringsforslag til artikel 55 , som bl.a. fru Oomen-Ruijten , hr .
Pronk , fru Lambert og hr . Hughes har stillet , str der dog tydeligt , at denne ydelse ikke skal betales , hvis der i den nye boplsstat - f.eks. Frankrig - ikke er taget hjde for en sdan ydelse .
Derfor frygter jeg - selv om jeg ikke tror , at det er flertallet i parlamentsudvalgets og Parlamentets hensigt - at hvis begge disse ndringsforslag bliver vedtaget , vil borgere i en hvilken som helst medlemsstat , som flytter til et andet land inden for EU , stadig ikke f nogen pension .
<P>
Jeg hber , at jeg har misforstet det , der fremgr af den italienske oversttelse .
Jeg vil drfte dette punkt med ordfreren , og jeg hber , at denne forordning virkelig bliver et fremskridt for beskyttelsen af de europiske arbejdstagere , som skifter bopl inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=169 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Fru formand , vi har alle sammen sagt i dag , at der er god grund til revision af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 .
Vi kender alle sammen nogen , som er kommet i klemme , fordi de har taget arbejde i to forskellige lande. og det er derfor helt ndvendigt at understrege , at borgerne rent faktisk ikke har fet den ret , som de siden Fllesmarkedets begyndelse er blevet lovet .
Det er derfor helt naturligt , at vi nedbryder de barrierer , der er .
<P>
P den anden side m vi ogs erkende , at der formentlig ikke findes nogen forordning , der er mere dmoniseret end denne .
Unionsmodstanderne i mit eget land bl.a. har igennem rene brugt den til at bilde befolkningen ind , at vi skulle have harmoniseret socialsikring , og at vi er blevet tvunget til at ndre vores systemer vedrrende socialsikring , eller sgar at vores folkepension ville blive afskaffet .
Jeg m selvflgelig beklage , at de ikke har vist sig i salen i dag for at tage denne diskussion .
<P>
Jeg vil gerne i dag understrege , at de danske socialdemokrater generelt ikke er bange for den frie bevgelighed , og jeg mener bestemt ikke , at den frie bevgelighed vil underminere de nationale sikringsordninger , heller ikke hvis personkredsen udvides .
Hverken virkelighedens erfaringer eller beregninger viser , at der vil blive tale om horder af mennesker , der pludselig vil vandre .
<P>
Til gengld finder jeg det ogs vigtigt , at vi forstr , at hvis der opstr utilsigtede virkninger , hvis f.eks. for mange ydelser forlader landet , eller hvis sociale ordninger decideret udnyttes , ja , s skal vi ikke se passivt til , s skal vi handle lige med det samme .
Det understreges af ndringsforslag 10 og 52 , hvor vi siger , at landene kan etablere bilaterale kontakter - det kender vi allerede - og at vi skal tale sammen , hvis en borger kommer i klemme .
Det vil selvflgelig ogs forhindre alle former for snyd .
<P>
Det er vigtigt , at kommissrerne ogs i dag understreger mindst tre ting sammen med det , der er blevet sagt i salen .
For det frste , at der ikke er tale om harmonisering ; for det andet , at vi ikke vil acceptere nogen som helst forringelse , og at vi skrider ind , hvis vi ser forringelser i systemerne ; og for det tredje at vi ikke vil acceptere utilsigtede virkninger og snyd ; og s selvflgelig ogs som det fjerde , at vi ikke kan acceptere , at de ordninger , som vi allerede har , ndres som flge af dette forslag til en ringere situation .
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt .
Jeg tror ikke selv , at dette vil ske , jeg tror slet ikke , vandringen bliver stor nok , men jeg tror , det er vigtigt for befolkningen , at man fr den understregning af den ansvarshavende kommissr , og det ville glde mig meget , fru kommissr , hvis De kunne gre det for os i dag .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil begynde med at sige , at jeg er her p vegne af hr . Prez lvarez , som endnu ikke er net frem .
<P>

Jeg vil gerne lyknske ordfreren og sige , at vi med hensyn til betnkningen mener , at princippet om den frie bevgelighed for personer mellem medlemsstaterne er lige s vigtigt som principperne om den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser , eller om man vil , endnu vigtigere end disse principper .
<P>
Til forskel fra de andre nvnte principper kan den frie bevgelighed for personer blive begrnset , betinget eller forhindret , hvis de personer , der bevger sig rundt inden for EU , ikke fr sikret deres ret til social sikring .
I kapitel IV , der brer titlen " Solidaritet " , artikel 34 , i EU ' s charter om grundlggende rettigheder str der klart , at man har ret til beskyttelse i tilflde af graviditet og barsel , sygdom , arbejdsulykker , plejebehov , alderdom eller arbejdslshed i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis .
Der str ligeledes , at enhver , der har bopl eller bevger sig lovligt inden for Unionens omrde , har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis .
<P>
Som flge af de principper , der efter vores mening br vre ledende for forordningen , det vil sige , ligebehandling af borgere fra andre stater , svel lnmodtagere som selvstndige , og borgere fra ens eget land , summering af bidragsperioderne i de forskellige lande om ndvendigt , forbud mod dobbelt betaling , princippet om overfrsel af sociale sikringsydelser til andre stater , som sikrer og fremmer den frie bevgelighed og familiesammenfringen , hilser vi forslaget til forordning velkommen .


Det fremmer en almen udbredelse af bistanden , forenkler den tidligere lovgivning og forsger ikke at erstatte den nationale lovgivning , men derimod at koordinere de nationale sikringssystemer med det forml at yde de europiske borgere en bedre service og bistand .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , forordning 1408 har mere end tre rtier p bagen , og den blev vedtaget for at koordinere medlemsstaternes lovgivning om social sikring .
Dens hovedforml er at sikre , at de arbejdstagere , der bevger sig inden for EU , ikke mister deres socialsikringsrettigheder .
Forordningen har i lbet af rene underget flere ndringer , der har gjort den meget kompleks , og medlemsstaternes sociale sikringsordninger har udviklet sig i en meget positiv retning , ogs i Portugal , som jeg jo selv er fra .
<P>
Disse forhold gr en reform af forordningen ganske ptrngende .
Kommissionens udmrkede forslag opstiller meget klart det ml , der skal ns , nemlig at koordinere medlemsstaternes socialsikringslovgivning med henblik p udvidelsen .
Der er tale om koordinering og ikke harmonisering .
Forordningen skal moderniseres og forenkles , og i den henseende er der taget et vigtigt skridt fremad p flere omrder , navnlig med hensyn til isr arbejdslses , pensionisters , grnsearbejderes og disses familiemedlemmers rettigheder .
Listen over arter af social sikring , der omfattes af koordineringen , er ogs blevet udvidet , og der skal gennemfres foranstaltninger til lsning af sprgsmlet om dobbeltbeskatning .
<P>
Ordfreren har virkelig engageret sig i arbejdet med at reformere denne forordning , og det vil jeg gerne takke hende for .
Jeg m dog ppege , at nogle af hendes forslag skaber vanskeligheder af en art , som har fet PPE-Gruppens medlemmer til at stemme imod i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender . Jeg skal nvne et enkelt , nemlig definitionen af familiebegrebet .
De forskellige medlemsstater anvender et bestemt familiebegreb i overensstemmelse med deres egen retsorden , og det er derfor ikke rimeligt at ptvinge medlemsstaterne en familiemodel , uanset hvilken det mtte .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg bad om yderligere taletid , da jeg ved , at ordfrere ofte ikke fr mulighed for at svare p srlige sprgsml , som br afklares under forhandlingen .
<P>
Hr . Pronk og andre har forklaret beskatningsproblematikken meget godt for de personer inden for hans egen politiske gruppe og andre steder , som har betnkeligheder i den henseende .
Det tyder p , at der er sprgsml , som vi skal se nrmere p .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 44 og 45 , opfordrer jeg bl.a. hr . Bushill-Matthews til at vurdere , om han i det mindste ikke kan sttte ndringsforslag 51 og 52 .
<P>
Hvad angr en eller to kommentarer til artikel 3 og forordningens anvendelsesomrde , vil jeg sige , at hvis der er henvisninger til flygtninge eller statslse , s er de allerede omfattet i den nuvrende forordning .
Dette er ikke en tilfjelse , men en omformulering , fordi det oprindelige forslag , som var et ret elegant og altomfattende forslag fra Kommissionen , skulle ndres , da sprgsmlet om tredjelandsstatsborgere blev behandlet for noget tid siden i et srskilt forslag under fru Oomen-Ruijtens dygtige ordfrerskab .
<P>
Sprgsmlet om at flytte af familire grunde er ikke mindst taget med , da det som nvnt er et sprgsml , som stilles meget ofte iflge rdgivningstjenesterne .
Det blev ogs behandlet i en bemrkelsesvrdig sag i Udvalget for Andragender .
En britisk kvinde , som flyttede fra Det Forende Kongerige , for at flge hendes mand i hans arbejde som medlem af de vbnede styrker , opdagede , at hun havde sat sig mellem to stole i forbindelse med retten til arbejdslshedsunderstttelse .
Hvis hun havde vidst , hvordan hun kunne udnytte systemet p mere nuanceret vis , ville hun ikke vre blevet fanget ved at sige , op fire dage fr hun flyttede .
Det srlige problem eksisterer , fordi det berrer mange mennesker .
<P>
Jeg vil gerne takke mine kolleger for en meget fokuseret og informeret forhandling .
Jeg hber , at betnkningen godkendes af Parlamentet i morgen .
<SPEAKER ID=173 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren fru Lambert med den fremragende betnkning , isr da det ikke alene krver en flsom politiker , men ogs en meget dedikeret teknokrat , at udarbejde en betnkning om dette srlige emne .
Det er et srdeles indviklet og vanskeligt omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke fru Oomen-Ruijten og alle de andre involverede medlemmer .
De har virkelig mttet arbejde hrdt , ikke kun fordi sagen er s indviklet , men ogs som flge af problemerne i forbindelse med enstemmighed og de store forskelligheder , som eksisterer fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
Det er meget vigtigt at gentage det , som fru Thorning-Schmidt gentagne gange fremhvede : Det drejer sig om at modernisere og forenkle forordningen .
Det er ikke en politisk harmoniseringsvelse , da det er fuldstndig umuligt at harmonisere dette omrde af juridiske og politiske rsager .
<P>
Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag er som flger :
<P>
Kommissionen kan fuldt og helt godkende ndringsforslag 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 19 , 21 , 22 , 23 , 24 , 25 , 26 , 28 , 29 , 30 , 31 , 32 , 33 , 34 , 35 , 36 , 37 , 39 , 41 , 46 , 47 , 48 , 50 , 51 , 52 , 53 og 54 , som tager sigte p enten at afklare og prcisere Kommissionens forslag , eller via betragtningerne at henlede opmrksomheden p visse specifikke problemer , som ikke kan lses af reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger , eller at indarbejde EF-Domstolens seneste retspraksis .
<P>
Kommissionen kan delvis godkende ndringsforslag 11 , som omhandler medlemsstaternes erklringer om deres lovgivning .
Den foreslede tekst er dog for usmidig .
En rlig erklring ville vre tilstrkkelig .
<P>
Selv om jeg har forstelse for og er enig i iderne bag ndringsforslag 38 og 40 , kan Kommissionen ikke godkende dem , da disse bestemmelser br forekomme i gennemfrelsesforordningen i stedet for .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 42 , som overhovedet ikke vil medfre forenkling . Kommissionen har sympati for filosofien bag ndringsforslaget .
Det samme resultat kan dog opns p en anden mde . Dette er netop formlet med ndringsforslag 55 , som Kommissionen godkender fuldstndig .
Dette ndringsforslag er ogs p linje med Kommissionens forslag fra juli , som isr omhandler listen over de skaldte srlige ikke-bidragspligtige ydelser , som ikke kan eksporteres i henhold til den gldende forordning .
Kommissionens forslag har til forml at reducere listen over disse srlige ikke-bidragspligtige ydelser . Strstedelen af ydelserne , som bliver slettet af listen , er handicapydelser .
Det er vigtigt , at mange medlemmer har fremhvet dette . Handicaporganisationerne er ogs tilfredse .
<P>
Kommissionen bliver ndt til at forkaste ndringsforslag 1 , hvis forml er at koordinere skattesystemerne og de sociale sikringssystemer , fordi der ikke er retsgrundlag for en sdan harmonisering .
Kommissionen kunne dog se p en betragtning med en helt anden ordlyd .
Derfor kan Kommissionen godkende ndringsforslag 48 .
<P>
ndringsforslag 2 og 43 bliver ogs forkastet af Kommissionen , da der ikke er retsgrundlag for en sdan bestemmelse .
Koordineringsreglerne kan ikke krve , at en medlemsstat skal sikre en person ret til arbejdslshedsunderstttelse , hvis personen beslutter sig for at opsige sin stilling .
Vi kan dog godt se p en bestemmelse , som afspejler filosofien bag disse ndringsforslag og samtidig respekterer koordineringens grnser .
<P>
Som nvnt tidligere er en af virkningerne af Kommissionens forslag , at den arbejdslse grnsearbejder modtager arbejdslshedsunderstttelse fra den seneste beskftigelsesstat og ikke fra hans boplsstat , som det er tilfldet i jeblikket .
Jeg ved godt , at denne ndring kan f betydelige finansielle konsekvenser for Luxembourg , som har mange grnsearbejdere , der bor i andre medlemsstater .
En overgangsperiode , som skal srge for , at Luxembourg ikke fr et pludseligt chok , synes rimelig .
Derfor kan Kommissionen godt godkende ndringsforslag 56 .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 20 , da det ikke er omfattet af anvendelsesomrdet for koordinering af de sociale sikringsordninger .
Det er kun den gldende nationale lovgivning , som kan afgre , hvem der er " familiemedlem " .
Fru Weiler og fru Bastos fremsatte to srligt interessante kommentarer hertil .
Jeg kan godt vre enig i filosofien bag disse kommentarer og moderniseringen af betydningen og definitionen af " familie " , men vi m tage hjde for , at den nationale lovgivning definerer og afgr , hvad et " familiemedlem " er .
Af samme rsag kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 49 .
<P>
ndringsforslag 27 er for usmidigt og kan skabe fortolkningsproblemer .
Det kan ikke godkendes af Kommissionen .
<P>
ndringsforslag 54 har til forml at garantere en pensioneret grnsearbejder valget mellem at opn sundhedspleje i enten boplsstaten eller i den seneste beskftigelsesstat .
ndringsforslag 41 har njagtig samme forml .
Selv om betingelserne , som sikrer en sdan ret , er forskellige i de to ndringsforslag , kan Kommissionen godkende et af dem .
<P>
P samme mde kan Kommissionen godkende enten ndringsforslag 50 eller 33 , selv om betingelserne , der sikrer en grnsearbejders familiemedlemmer ret til at opn sundhedspleje i arbejdstagerens beskftigelsesstat , er forskellige .
<P>
Endelig kan ndringsforslag 44 og 45 ikke godkendes af Kommissionen , da de ikke er omfattet af anvendelsesomrdet for reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger .
<P>
Som konklusion kan Kommissionen fuldt og helt godkende ndringsforslag 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , 17 , 18 , 19 , 21 , 22 , 23 , 24 , 25 , 26 , 28 , 29 , 30 , 31 , 32 , 34 , 35 , 36 , 37 , 39 , 46 , 47 , 48 , 51 , 52 , 53 , 55 og 56 .
Den kan enten godkende ndringsforslag 50 eller 33 .
Den kan enten godkende ndringsforslag 53 eller 36 .
Den kan delvis godkende ndringsforslag 11 .
Den kan ikke godkende ndringsforslag 2 og 43 som foreslet , men forslr , at der udarbejdes en anden ordlyd til disse .
Den forkaster ndringsforslag 1 , 20 , 27 , 38 , 40 , 42 , 44 , 45 og 49 - jeg tror , at det er frste gang , at jeg er delvis enig med hr .
Bushill-Matthews !
<P>
Jeg vil gerne takke fru Lambert og udvalget endnu en gang for deres samarbejde og arbejde med sagen , som er s vigtig for de europiske arbejdstagere .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0228 / 2003 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om midtvejsrevision af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grnland ( KOM ( 2002 ) 697 - 2003 / 2035 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg ved , at tiden er ved at lbe fra os , og at Kommissionens meddelelse om Cancn fremlgges kl .
17 .
Alle fra Fiskeriudvalget er til stede netop nu . Jeg tnkte p , om det var muligt at behandle fru Migules Ramos ' betnkning og hr .
Ojeda Sanz ' betnkning inden meddelelsen om Cancn . P den mde kan kommissren og alle fra Fiskeriudvalget vre til stede ved behandlingen af alle disse betnkninger .
Der var ingen , der havde regnet med at skulle komme tilbage sent i aften , og det vil mske betyde , at der kun er nogle f personer her fra udvalget til stede ved behandlingen af disse betnkninger , hvis vi forsinker dem .
Er det muligt ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Hr . Stevenson , jeg forstr , hvad De siger .
Som De kan se , er Deres nske blevet opfyldt , hvad angr fru Migulez Ramos ' betnkning , eftersom forhandlingen begynder med det samme .
Hvad angr den anden betnkning om fiskeri , skal vi undersge , om det er muligt at behandle den lige efter fru Ramos ' betnkning .
<P>
Vi begynder sledes med forhandlingen om fru Migulez Ramos ' betnkning .
<SPEAKER ID=179 NAME="Migulez Ramos (PSE)">

Fru formand , Grnland , der er en selvstyrende region i Danmark , var med i Fllesskabet fra 1973 til 1984 , hvor 52 % af grnlnderne ved en folkeafstemning besluttede at udtrde .
Siden da er vores forbindelser blevet styret af Grnlandstraktaten , der giver en samme status af oversisk land og territorium som de vrige 19 territorier .
Det muliggr en fri eksport af grnlandske fiskeprodukter til Fllesskabet til gengld for en fiskeriaftale med tilfredsstillende muligheder , der frst blev indget for en periode p 10 r , og som siden er blevet forlnget flere gange .
<P>
I den fjerde protokol , der blev indget i 2002 , fastlagdes det , at der skulle foretages en midtvejsrevision , som den vi nu er i gang med , og som er berettiget p grund af aftalens lange levetid og hje konomiske belb .
<P>
Kommissionens meddelelse omfatter ikke kun de rene fiskerianliggender , da forbindelserne med Grnland er bredere end som s .
Fiskeriudvalget mener derfor , at Parlamentet br tage initiativ til udarbejdelse af en generel rapport , som behandler de politiske forbindelser , udviklingssttten til Grnland samt fiskeriforbindelserne under hensyntagen til politikken for hele det arktiske omrde .
<P>
( Fru formand , jeg tillader mig at gre formandskabet opmrksom p , at jeg ikke kan se p skrmen , hvor mange minutter mit indlg har varet .
Jeg vil gerne kunne se , hvor lang tid jeg har tilbage .
)
<P>
Ud over en henvisning til nvnte forbindelser mellem Grnland og EU indeholder Kommissionens meddelelse en gennemgang af aftalens aktuelle status , og da enhver ndring skal vedtages af det grnlandske hjemmestyre , foresls der en tilbundsgende revision , men det skal ske efter 2006 , nr protokollen udlber , og p nuvrende tidspunkt skal der blot ske en tilpasning .


<P>
Selv om vi begrnser os til en tilpasning af aftalen under hensyntagen til Parlamentets og Revisionsrettens kritikpunkter , mener vi , at vi burde forsge at tilpasse den mest muligt til principperne om god forvaltningsskik , gennemskuelighed og en optimal anvendelse af Fllesskabets penge uden at vente til 2006 .

<P>
Min kollega , fru Langenhagens konklusioner for to r siden om den fjerde protokol glder stadig med hensyn til den igangvrende midtvejsrevision .
Det er ndvendigt at fjerne de elementer fra aftalen , som ikke har noget med fiskeriet at gre , at informere Europa-Parlamentet om udnyttelsen af fiskerirettighederne og tilskynde til oprettelse af joint ventures .

Ud over at tilskynde til oprettelse af joint ventures krver Fiskeriudvalget nu , at der ogs tilskyndes til oprettelse af midlertidige fllesforetagender , som har en mere fleksibel struktur , og som i dette tilflde er bedre tilpasset de to fiskerisektorers virkelighed , det vil sige den europiske , Fllesskabets , og den grnlandske .
Fiskeriudvalget anmoder desuden om en ligelig fordeling af omkostningerne ved denne aftale mellem rederne og fllesskabsbudgettet , som det er tilfldet med sydaftalerne .
Jeg konstaterer imidlertid , hr. kommissr , at Kommissionen ikke engang har foreslet dette for den tilpasning , den er i gang med for jeblikket , og jeg synes hverken , at den retfrdiggrelse , den kommer med - den lille grnlandske forvaltning - er srlig trovrdig eller berettiget .
<P>
Det finansielle bidrag , som EU hvert r betaler Grnland for denne aftale , er meget hjt .
Det belber sig til 42,82 millioner euro om ret , hvilket gr denne aftale , nst efter den med Mauretanien , til den allerdyreste .
Ikke blot dyr , men srdeles dyr , hvis vi husker p , at der er mindst 14 millioner euro , som intet har at gre med betalingen for fiskerimulighederne eller udvikling af fiskerisektoren .
De fiskerimuligheder , der svarer til de resterende 28 millioner euro , har en srdeles lav udnyttelse .
Det er ikke tilladt for andre flder , som ikke har nogen kvoter - det vil sige andre end de tyske , danske , engelske og franske - at udnytte de fiskerimuligheder , der er betalt for , og som ikke er blevet opfisket , hvilket er muligt i forbindelse med sydaftalerne .
<P>
Vi glder os , hr .
Fischler , over , at der med den aftale , der er opnet mellem Kommissionen og den grnlandske regering i juni , er taget hul p dette tabuemne , og at andre flder nu s smt kan begynde at fiske efter andre arter og udfre fiskeriforsgsaktiviteter .
<P>
Der er heller ingen tilskyndelse til oprettelse af hverken joint ventures eller midlertidige fllesskabsforetagender , som ville vre meget gavnlige for Grnland , hvis konomi str i stampe , og for Fllesskabet selv .
I den tidligere aftale var der afsat seks millioner euro til dette forml .
<P>
For det femte tildeler aftalen kvoter til arter , der praktisk talt ikke findes i de grnlandske farvande , f.eks. torsk og rdfisk , som ikke bliver fanget , men som Fllesskabet alligevel betaler til .
<P>

Vi glder os ligeledes over , at forhandlerne i juni fik aftalt nogle realistiske kvoter , og i dette tilflde gede mulighederne for at fange helleflynder , rejer og arktisk krabbe , og at forhandlerne p denne mde har forsgt at f fjernet de skaldte " papirfisk " .
<P>
For det sjette er Fllesskabets finansielle modydelse blevet forget i hver eneste protokol , mens fiskerimulighederne er blevet formindsket .
I denne forstand er aftalen ikke holdbar , og som fru Langenhagen i sin tid udtrykte det , er protokollen usammenhngende .
<P>



Som konklusion mener vi , at Kommissionen , selv om det er prisvrdigt , at den har taget den aktuelle model med Grnland op til fornyet overvejelse og i juni har taget passende skridt , som dem jeg netop har nvnt , i den aftale , der er opnet med Grnland , burde vre mere ambitis og nu forsge at gennemfre vsentlige ndringer .
<P>
Hvis vi nsker , at fiskeriaftalen ikke lngere skal krnke knsatte principper i Fllesskabets finansielle forordninger som f.eks. gennemsigtigheden og en passende udnyttelse af de finansielle ressourcer , kan vi ikke njes med en ren kosmetisk revision .

<P>


EU ' s sttte til Grnland er fuldt berettiget , men ikke i form af en fiskeriaftale , som jeg i sin tid sagde til den grnlandske fiskeriminister , som jeg mdtes med her i Strasbourg i juli mned .
Grnland er en vigtig brik i udviklingen af EU ' s arktiske omrde , og i denne henseende burde vi overveje at finansiere de ikke-fiskerimssige aspekter af denne forbindelse over udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag eller via Den Europiske Udviklingsfond .
<P>
Parlamentets holdning fremgr under alle omstndigheder af Fiskeriudvalgets betnkning , s Kommissionen og Rdet med det samme kan tage hensyn hertil , hvis det er muligt , og ellers i forbindelse med forhandlingen i 2006 af en ny aftale .


<SPEAKER ID=181 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre fru Migulez Ramos , allerfrst tak for Deres betnkning om vores meddelelse om midtvejsrevisionen , jeg understreger midtvejsrevisionen , af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grnland .
Det glder mig , at De sttter Kommissionens meddelelse .
Kommissionen og Grnland afsluttede midtvejsrevisionen den 30. juni 2003 , som fastsat i protokollens artikel 14 .
Den fjerde protokol blev underskrevet i gr og vil forhbentlig blive ratificeret af alle partnere .
Den indeholder svar og lsninger for emnerne i vores meddelelse og i Deres betnkning .
<P>
Lad mig kommentere et par af de nye elementer .
For det frste er kvoterne blevet korrigeret betydeligt for at tilpasse fangstmulighederne til de videnskabelige resultater .
Der er ingen kvote for torsk og rdfisk i de vestlige farvande og for den bl hvilling for at leve op til EU ' s fangstkapacitet .
Der er alts ingen papirfisk mere .
<P>
For det andet har vi , eftersom visse fangstmuligheder hidtil ikke er blevet udnyttet , nu indfrt en standardoverfrselsklausul , og dermed kan vi overfre ikke-benyttede fangstmuligheder til andre medlemsstater , som ikke har nogen kvote .
Dermed tilnrmes grnlandsaftalen til andre tredjelandsaftaler med konomisk udligning .
I juli i r blev der for frste gang i denne aftales historie overfrt ikke-benyttede kvoter til andre medlemsstater uden kvoter .
<P>
For det tredje krver De , fru Migulez Ramos , i Deres betnkning , at der indfres licensgebyrer .
Det sker pr . 1. januar 2004 som byrdeudligning mellem Fllesskabet og rederne .
Ogs det er en tilpasning til andre tredjelandsaftaler og giver os desuden mulighed for at overvge fiskeriindsatsen .
<P>
For det fjerde er der p grund af den manglende gennemsigtighed indfrt et budgetsttteprogram . Det grnlandske hjemmestyre har i denne forbindelse forpligtet sig til en strukturreform af sin fiskeripolitik .
Mlet er mere privatisering og frre subsidier . Grnland har desuden forpligtet sig til at foretage en markant forhjelse af budgettet for det grnlandske institut for naturressourcer , og dermed skulle det kunne lade sig gre at styrke dette instituts videnskabelige kapacitet .
<P>
Endelig vil ogs forsgsfiskeriet blive fremmet , og det bliver udvidet til cephalopoder og muslinger .
Hvis resultaterne er positive , kan det fre til en strkere diversificering af det grnlandske fiskeri og til , at der kan optages nye arter i den nste grnlandsaftale .
Disse ndringer er blevet indfrt i dialog med de grnlandske myndigheder og i overensstemmelse med principperne for de nye flles fiskeriaftaler .
Jeg tror , at de gr grnlandsaftalen mere afbalanceret og gennemsigtig , isr da den konomiske udligning nu svarer til de faktisk udnyttede fangstmuligheder , og man sttter reformen af den grnlandske fiskeripolitik .
Der er som sagt kun tale om en midtvejsrevision , men denne revision var en forudstning for de udvidede relationer til Grnland efter 2006 .
Med vores meddelelse og sttten fra betnkningen har vi kunnet revidere den fjerde protokol , s der ikke lngere str hindringer i vejen for en uddybning af relationerne .
<SPEAKER ID=182 NAME="Dhrkop Dhrkop (PSE)">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget vedrrende denne betnkning vil jeg indlede med , som det er skik og brug i Parlamentet , at lyknske fru Migulez Ramos med hendes fremragende betnkning .
<P>
Jeg vil ogs udtrykke min tilfredshed med , at Fiskeriudvalget har vedtaget Budgetudvalgets vigtigste ndringsforslag .
I denne forbindelse vil jeg gerne understrege , at fiskeriaftalen med Grnland som ppeget af fru Migulez Ramos er EU ' s nstvigtigste , hvad angr omkostningerne for fllesskabsbudgettet , da den hvert r betyder en finansiel modydelse p 42,8 millioner euro .

<P>
Dette forhold afspejler imidlertid ikke , som det tidligere er blevet ppeget , de reelle fiskerimuligheder for fllesskabsflden , da den af Kommissionen vurderede fiskekvote er p ca .
28 millioner euro i samme aftale , og dette tal er endda for hjt sat sammenlignet med de faktiske fangster .
<P>


Budgetudvalget anerkender Grnlands srlige forhold til EU og er ogs klar over landets srlige konomiske situation , hvor fiskeriet fortsat er krumtappen i den nationale konomi , og selv om det anerkender behovet for at yde finansiel sttte til Grnland , afviser det den aktuelle strategi om at lade denne sttte indg i den finansielle modydelse for fiskeriaftalen .
<P>
Budgetudvalget synes derfor , at Kommissionen fr udlbet af den nuvrende protokol til december 2006 br forelgge et forslag til en ny protokol , hvori den finansielle modydelse er i overensstemmelse med de reelle fiskerimuligheder , og parallelt hermed et forslag om finansiel sttte til Grnland .

<P>
P den anden side glder Budgetudvalget sig over , at Kommissionen har forelagt en midtvejsevaluering af den nuvrende protokol , for hermed imdekommer den Europa-Parlamentets krav om , at der skal forelgges generelle rapporter indeholdende cost-benefit-analyser , fr der indledes forhandlinger om fornyelser eller indgelse af nye protokoller og aftaler .

<P>
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at fremlgge lignende midtvejsrevisioner for de aftaler , hvis rlige udgifter for EU-budgettet overstiger 3 millioner euro .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg syntes vldig godt om de to indlg , fru Ramos ' og hr . Fischlers , om dette emne , som vi har beskftiget os med s lnge .
Jeg tror , vi er meget , meget tt p en meget , meget god lsning ! Og det er jo heller ikke hver dag , at vi kan tale om et historisk jeblik p fiskeriomrdet , som hr .
Fischler netop ppegede . Men for frste gang siden fiskeriaftalen med Grnland blev indget i 1985 , er ikke-udnyttede fangstkvoter blevet overfrt .
Det skete , som vi har hrt , for blot f uger siden , og det vedrrer eksplicit ret 2003 , jeg taler om 2003 ! Dermed har man samtidig opfyldt et centralt punkt i de krav , som vores kollega Migulez Ramos havde formuleret i sin betnkning .
<P>
Men Kommissionen vil sikkert gerne forsvares lidt her , og det vil jeg gre .
Det siges , at den ikke tidligere har foreslet en overfrsel .
Ja , det er rigtigt , men det ligger jo ganske enkelt ikke inden for rammerne af dens muligheder at gennemfre sdan et initiativ .
Autoriteten ligger ene og alene hos kvoteindehaveren , og hvis han ikke vil , bliver der ingen overfrsel .
Denne overfrsel af kvoter p frivillig basis , som nu for frste gang er blevet godkendt , viser ogs tydeligt Tysklands vilje til at lse sprgsmlet om ikke fuldt udnyttede kvoter i fllesskab , men alligevel endeligt .
<P>
Tyskland har ikke blokeret for europapolitikken og opfrt sig egoistisk i denne sag , som jeg ofte har mttet hre , tvrtimod str vi inde for Europas fllesskab .
Men lad mig pege p , at denne ordning ikke krer af sig selv .
Jeg advarer mod at anfgte principperne for den europiske fiskeripolitik .
Princippet om relativ stabilitet m ikke opbldes af denne imdekommenhed .
Det synes jeg , vi br diskutere alvorligt .
Jeg vil derfor gentage , at ordningen i dag vedrrer 2003 , og den er ikke ensbetydende med en rlig garanti for andre medlemsstater for , at de kan f f.eks. oprindeligt tyske kvoter , for Tyskland vil ogs i fremtiden satse p at have en flde , som gr p fiskeri ved Grnland .
Efter dette positive aspekt vil jeg ogs nvne et svagt punkt .
Vi drfter den skaldte midtvejsrevision af protokollen . Det er aftalt i protokollen .
Som ordfrer husker jeg det tydeligt .
Men jeg sprger mig selv , hvilken virkning Parlamentets mening i dag vil have i fremtiden . For som vi ved , blev ndringerne aftalt allerede i slutningen af juni .
Blev vi spurgt ?
Fr vi ogs i fremtiden kun lov til at nikke ja ligesom tidligere eller hidse os tilsvarende op ?
Her krver jeg udtrykkeligt , at Parlamentet involveres i forhandlingsprocessen , ikke mindst med henblik p de budgetpolitiske konsekvenser af fiskeriaftalen , som vi netop har hrt det gentagne gange . Ikke kun her , men ogs i morgen !
Til det forml skal de relevante traktater langt om lnge ndres .
Jeg opfatter principielt alt andet som en drlig undskyldning !
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , jeg finder det rigtigt , at vi indledningsvis erindrer , at hovedrsagen til denne aftale var Grnlands udtrden af EU .
Jeg finder det ogs vigtigt at erindre om de rsager , der var til , at Grnland trdte ud .
Det skete , fordi man ville fratage dette lille og fjerntliggende samfund den umistelige ret til at udnytte sin eksklusive konomiske zone p 200 smil , der i dag anerkendes utvetydigt i den internationale havret .
<P>
Det er nok den strste fejl , som EU har beget til dato , og den har allerede skabt os alvorlige problemer i fortiden , ligesom den stadig udgr en trussel for fremtiden .
At EU ' s institutioner i sm omrder , der er gennemskret af nationale grnser , som f.eks. Nordsen , har organiseret samordnet udnyttelse af strkt vandrende overfladearter , har vret en fornuftig beslutning .
At man fra specifikke tilflde og lsninger nsker at g over til flles ejendomsret til fiskeressourcerne ud fra en angivelig fllesskabsret , er derimod ikke acceptabelt .
<P>
De bestemmelser i den internationale havret , som faststter retten til udnyttelse af havets biologiske ressourcer , faststter ogs retten til udnyttelse af de fossile energiressourcer .
EU , der har godkendt anvendelsen af disse bestemmelser til at fordele retten til udnyttelse af de underjordiske beholdninger af fossilt brndstof i Nordsen mellem flere stater , vil s have , at bestemmelserne ikke skal glde for de biologiske ressourcer .
Vi har med andre ord at gre med rettigheder , der kun skal glde , nr de centrale europiske landes interesser skal varetages , hvad angr gas og olie , men som ikke skal glde , nr de fjernere europiske landes eller de fjerntliggende regioners interesser skal varetages , hvad angr de store havomrder med betragtelige ressourcer , som omgiver dem .
<P>
I den tirsperiode , der efter vores opfattelse nu br indledes , og hvor EU-institutionerne br overvejer de vestlige farvandes status , m der ske en grundig gennemgang af sprgsmlet om adgangen til disse farvande , ligesom EU-lovgivningen m tilpasses den internationale havrets grundlggende principper , og det nje m undersges , hvordan vi bedst sikrer et bredygtigt fiskeri i Atlanterhavet .
<SPEAKER ID=185 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , Grnlandsaftalen adskiller sig fra de andre fiskeriaftaler , EU har indget med tredjelande , fordi Grnlandsaftalen sikrer EU adgang til fiskeriressourcer via finansielle modydelser og tilbud om markedsadgang for grnlandske produkter .
Jeg vil da heller ikke skjule , at for mig som dansk parlamentsmedlem har Grnland og fiskeriprotokollen med Grnland en ganske srlig betydning .
<P>
Dette er den fjerde fiskeriprotokol med Grnland , en fiskeriprotokol som er til stor vrdi for begge parter .
Den finansielle modydelse udgr 900 Euro pr. capita i Grnland og giver adgang til EU for grnlandske fiskeriprodukter , som udgr mere end 90 % af Grnlands samlede eksport .
Fiskeriaftalen med Grnland muliggr endvidere , at der kan udveksles fiskerirettigheder med Island , Norge og Frerne , hvilket opretholder en samlet balance i det nordstlige Atlanterhav .
<P>
Den fjerde protokol indeholder klare forbedringer i forhold til tidligere protokoller i form af get gennemsigtighed , sledes at Fllesskabets kvoter nu svarer til de reelle fangstmuligheder i Grnlands farvand , og EU desuden har fortsat option p de mngder , der var fastsat i den tredje protokol i tilflde af , at bestandene forbedres .
<P>
Der er grund til at anerkende Deres indsats , hr Fischler , i det som De kaldte " den historiske aftale " .
I den fjerde protokol er der lagt op til , at uudnyttede fiskerimuligheder i slutningen af protokollens lbetid kan udnyttes af andre lande end dem , der i henhold til princippet om relativ stabilitet umiddelbart drager nytte af aftalen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at EU ' s fiskeriaftaler med tredjelande i dag er en betydelig del af den flles fiskeripolitik .
Den generelle udvidelse af kyststaternes fiskerizoner til 200 smil i halvfjerdserne betd , at 95 % af fiskebestandene og 35 % af havet blev underlagt kyststatslovgivningen .
Traditionelle fangstpladser gik tabt og skabte et behov for fllesskaber med tredjelande for at sikre den fortsatte overlevelse af Fllesskabets fiskeriflder med henblik p at bevare Fllesskabets andel i verdensfangsterne og sikre de fortsatte fiskeforsyninger p EUs markeder .
<P>
Fiskeriaftalen med Grnland trdte i kraft i 1995 i forbindelse med Grnlands udtrden af EU som flge af selvstyreaftalen med Danmark .
Kommissionen mangler desvrre at informere Europa-Parlamentet om forsgsfiskeri og om oprettelse af joint ventures ; specielt joint ventures er noget , som jeg forventer mig meget af , og jeg vil foresl , at vi i Fiskeriudvalget tager en diskussion om fordele og ulemper .
<P>
Jeg kan til slut sttte fru Migulez Ramos ' betnkning , og jeg vil gerne rose det arbejde , hun har gjort .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst og fremmest bifalder vi , at papirkvoterne om end ikke fjernes fuldstndigt , s dog reduceres , hvilket er en mere realistisk fremgangsmde .
For det andet er aftalen forbedret som flge af , at der er skabt en forbindelse mellem den finansielle godtgrelse for fiskerirettighederne og betaling for udvikling .
<P>
Det fremgik af Kommissionens pressemeddelelse i juni , at de to aspekter er blevet adskilt .
Det medfrer , at det nu br vre muligt klart at identificere , hvad der er blevet betalt for .
Det br ogs ge gennemsigtigheden og oplysningspligten .
<P>
Mens dette hilses velkommen , medfrer det ikke mange detaljer .
Jeg s gerne , at Kommissionen gav os flere detaljer om , hvad der skal stttes af Udviklingsfonden , og hvordan sttten skal forvaltes .
<P>
Selv om dette er en velkommen ndring af Kommissionens syn p fiskeriaftalerne , br den anvende samme fremgangsmde i forbindelse med AVS-aftalerne .
Kommissionen anfrer , at det er for besvrligt af alle mulige rsager , selv om det er et af kardinalpunkterne i Kommissionens seneste diskussionsoplg om partnerskabsaftalen .
Vi s gerne , at denne fremgangsmde ogs anvendes i AVS-aftalerne .
Denne form for fremgangsmde , som adskiller udviklingen fra det , vi faktisk betaler for fiskerirettighederne , er yderst vigtig som nvnt af andre talere .
Hvis det kan lade sig gre for Grnland , br det ogs vre muligt for AVS-landene .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil indlede med at lyknske vores ordfrere , hr . Ojeda og fru Migulez , for deres fremlggelse af de to fiskeriaftaler og vores Budgetudvalg , fordi det til fulde har gjort sin pligt i forbindelse med betnkningerne .
<P>
Jeg vil frst og fremmest tale om Grnland , da jeg synes , det er et vigtigt emne .
Vi oplever her en stor enighed blandt alle medlemmerne , og det er efter min mening meget vigtigt og meget positivt .
Der er en god tone !
Hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske Dem med Deres indlg og med den meddelelse , der er kommet .
Vi er enige i Parlamentet og i Kommissionen , hvilket er meget vigtigt , og med henblik p den nye protokol , der skal undertegnes fra 1. januar nste r , mener jeg , at der allerede er enighed mellem medlemsstaterne .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen , hvis De tillader mig , har trukket i land , eller sagt p en anden mde , at de har indrmmet deres fejl .
Her i Parlamentet har vi , s vidt jeg husker , siden 1994 anmodet om strre lighed , om strre gennemsigtighed og strre retfrdighed i aftalen i forhold til sydaftalerne , og det begynder faktisk at vinde genklang nu .
<P>
Min lyknskning glder ogs den nye generaldirektr for fiskeri , hr . Holmquist , og direktren for udenrigspolitikken , for jeg ved , at de har gjort en ekstraordinr indsats for at komme videre ad den linje , som Parlamentet nu forelgger , og vi er alle enige om , at det er den linje , vi br flge i aftalen med Grnland .
<P>
Den tidligere var , som det er blevet sagt et par gange , en skandale , og det er Revisionsretten og Parlamentet ogs net frem til , for der var tale om " papirfisk " , der blev slset med kvoterne , der ikke blev anvendt af medlemsstater , som kunne have gjort det , som det er tilfldet med sydaftalerne , og der var ogs redere , som ikke betalte deres licenser .
Nu bliver dette harmoniseret med kriterierne for sydaftalerne , og jeg synes , at det er et meget positivt skridt .
<P>
Der er enighed i Kommissionen , der er enighed i Rdet , s vidt jeg har forstet , og det bliver der ogs her i Parlamentet .
Det skal vi alle glde os over , for det er i EU ' s og alle medlemsstaternes interesse , og naturligvis ogs i Grnlands interesse .
Vi bevger os mod en flles interesse , og det er det , der er behov for .
<P>
Forsgsfiskeri efter nye arter har vret tilladt siden juli , og der er mulighed for diversificering af fiskeriet i Grnland , hvilket er positivt - jeg var i Grnland , da jeg var formand for udvalget - og jeg ved , at der er andre videnskabelige muligheder , og at de derfor skal udnyttes .
<P>
Jeg gr opmrksom p joint ventures , som jeg synes er meget vigtige , og p midlertidige fllesforetagender .
De grnlandske fiskere har personligt bedt mig om at hjlpe dem med at f joint ventures , og sprgsmlet interesserer dem derfor , og jeg tror , at vi ved at diversificere fiskerimulighederne i Grnland og ved at tillade , at alle fiskekvoterne bliver udnyttet , har opnet noget meget positivt , s vi alle bliver tilfredse med den nye protokol , der skal underskrives efter januar og igen i 2006 .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde mit indlg med at stille et sprgsml . Findes der en flles fiskeripolitik ud over den , der tjener til at sikre de privilegier , som visse lande og fiskerflder har ?
Iflge det udkast til forfatningstraktat , som vi har under behandling , og som skal forelgges regeringskonferencen , er det ikke tilfldet .
I tredje del af de flles politikker , i afsnittet om landbrug og fiskeri , benvnes fisk landbrugsprodukter , og der siges absolut intet om den flles fiskeripolitik .
Det er lige s overraskende , som det er kafkask , da der jo er tale om EU ' s farvande og fiskeressourcer .
Intet om den flles fiskeripolitik , intet om lige rettigheder mellem lande og flder , men , naturligvis , med bevarelse af fiskeressourcerne for vores brn og brnebrn .
<P>
Ogs af den grund sttter jeg fru Migulez Rasmos ' betnkning om midtvejsrevision af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grnland .
Jeg sttter den , fordi den netop gr i en god retning og krver , at lande , flder og fiskersamfund , der ved fejlagtig anvendelse af princippet om relativ stabilitet og p grund af den aktuelle protokol uretfrdigt har vret udelukket fra at kunne fiske i grnlandske farvande , ogs skal have denne mulighed .
<P>
Ordfreren indleder den ndvendige argumentation for en forbedring af de kommende protokoller , der naturligvis ogs skal varetage Grnlands rettigheder og beslutningsbefjelser .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg lyknsker fru Migulez Ramos med hendes betnkning .
Hun har fremhvet nogle meget vigtige emner , ikke mindst misforholdet mellem det , som vi betaler til Grnland hvert r - 42,8 millioner euro - og hvad vi fr tilbage - fiskerirettigheder til en vrdi af 28 millioner euro .
Jeg er glad for , at kommissr Fischler har understreget , at protokollen , som blev underskrevet i gr , et langt stykke hen ad vejen retter det forhold , som revisorerne har kritiseret tidligere .
<P>
Som hr . Casaca nvnte , er det vrd at huske p , at det var vilkrene i en aftale , som blev udarbejdet , da Grnland forlod EU .
En stor del af denne godtgrelsespakke er at sttte den grnlandske konomi og den fortvivlende fattige inuitbefolkning i Grnland .
Jeg ved , at dette er en kendsgerning , som fru Langenhagen er ekspert p , og som hun tidligere har anmodet Parlamentet om at have en positiv indstilling til .
<P>
Jeg sttter dog ordfreren , nr hun insisterer p , at de ikke-fiskerimssige aspekter ved forbindelserne mellem EU og Grnland skal finansieres over udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag eller af Den Europiske Udviklingsfond .
Fiskeribudgettet m kun anvendes til fiskeriforml .
<P>
P den anden side vil jeg gerne ansl en advarende tone i forbindelse med det aspekt i betnkningen , som opfordrer til en fordeling af de underudnyttede fiskerirettigheder .
Hr . Fischler rettede opmrksomhed mod dette i sin udtalelse , og protokollen , som blev underskrevet i gr , synes nu at kunne fordele disse underudnyttede fiskerirettigheder til andre medlemsstater .
Jeg opfordrer kommissren til i denne forbindelse at tnke p den betrngte flde , der fanger hvidfisk i Nordsen , isr Det Forenede Kongeriges flde , som nu skal ligge i havn i to uger om mneden , p grund af at kvoterne er skret voldsomt ned med 50 % .
Hvis de underudnyttede rettigheder skal fordeles , eller der skal oprettes joint ventures , s beder jeg Dem om at srge for , at flden , der fanger hvidfisk i Nordsen , kommer forrest i ken .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , ganske kort vil jeg gerne begynde med at takke Rosa Migulez for den fremragende betnkning , hun har udarbejdet , som vi alle finder velovervejet og rsonnabel , og som i vrigt flger op p et arbejde af Brigitte Langenhagen , der var ordfrer , da denne protokol blev udformet , og som ogs har foreslet nogle punkter , der gr i den rigtige retning og er i trd med Kommissionens meddelelse .
<P>
Jeg tror , at vi , hvis denne meddelelse fra Kommissionen , denne hensigtserklring , bliver frt ud i livet - og det hber vi alle sker - endelig kan gre op med den noget bizarre situation , som vi har befundet os i indtil nu .
For det frste , som det allerede er nvnt , fordi der har vret ydet en finansiel godtgrelse p nsten det dobbelte af fangsternes reelle vrdi , og vi taler ikke om smpenge , men om en fordobling af belbet , hvilket faktisk har udgjort betydelige summer .
For det andet , fordi der endelig indfres budgetmssig gennemskuelighed , som der jo ikke var fr , sdan som Revisionsretten for nylig har ppeget .
Sluttelig , fordi der har vret forskelsbehandling , hvad angr adgangen til ressourcerne i dette omrde .
<P>
Jeg kan anfre mit eget lands tilflde . Portugal har historisk set altid fisket i de farvande , men efter dets optagelse i EU mistede vi de rettigheder , fordi der ikke var nogen aftale med Danmark .
Vi respekterer princippet om relativ stabilitet , vi respekterer det afgjort , men vi mener , at der m udvises fleksibilitet , s de kvoter , der ikke udnyttes et bestemt r , m kunne udnyttes af dem , der kan udnytte dem , sfremt , selvflgelig , vi fastholder den ligelige fordelingsngle til disse kvoter og dermed sikrer netop den relative stabilitet .
Det er p dette punkt , at Kommissionens tekst gr i den rigtige retning , og jeg hber , at den bliver frt ud i livet i form af passende lovgivningsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er ked af at ansl en disharmonisk tone i denne forhandling , men betnkningen skal ses i to perspektiver .
For det frste skal vi isolere den kendsgerning , at de europiske skatteyderes penge skal bruges gennemsigtigt - og det er ikke tilfldet i jeblikket .
Der er ingen tvivl om , at vi betaler for meget for fiskerirettighederne , og at vi br betale for den mngde fisk , som fanges af de europiske fiskere , men hvis vi nsker at betale for den grnlandske udviklingshjlp , skal vi betale for den srskilt .
Jeg er ikke imod den , men vi kan ikke betale for den med papirfisk gennem en fiskeriaftale .
<P>
Jeg er meget forbavset over Kommissionens holdning til iden om , at vi nu br udvide mngden af arter , som kan fanges i og omkring Grnland .
Man skulle tro , at den flles fiskeripolitik har vret en stor succes , og s viser det sig , at fiskebestandene i de europiske farvande samlet set faktisk svinder mere og mere .
Nu er det foreslet at ge kvoterne for flere arter .
Jeg har ofte sagt her i Parlamentet , at fisk desvrre ikke svmmer alene , og nr en fiskeart er fanget , gr andre arter ogs meget ofte i nettet .
Hvis fiskerne ikke har kvoter , smides fiskene ud .
Vi ved alle , at uhrt mange fisk smides ud i EU hvert r .
<P>
Vi bliver ndt til at revidere hele iden med at have tredjelandeaftaler .
De medfrer ofte , at EU udnytter tredjelandenes farvande , hvilket betyder , at fiskerne i disse tredjelande m opgive deres erhverv , og hele situationen kommer i vanry .
Pengene , som EU bruger , nr ofte ikke ud til fiskerne eller til de lande , som de er beregnet til .
De ender meget ofte det forkerte sted .
Vi br genoverveje hele situationen .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Migulez Ramos for hendes grundige udluftning af dette emne og for hendes betnknings anvendelighed .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for at rydde op i hele sagen og for at vende en hjst uacceptabel situation til en en smule mere acceptabel situation ved disse genforhandlinger .
Jeg vil gerne henvise til min ven hr . Casacas kommentar til EU ' s beslaglggelse af fiskene i Grnland .
Jeg gr ud fra , at det samme glder for Azorerne og for Irland , selv om farvandene omkring Azorerne ikke er s righoldige .
<P>
Sandheden er noget anderledes .
Dengang de gik ind i EU , fandtes der kun en 6-smilezone .
Det var frst senere , at EU udvidede den til 200 smil .
S begyndte det at g op for fiskerne fra Grnland , Irland og mske Azorerne , hvad de gik glip af .
Jeg har ofte tilkendegivet , at jeg er enig i , at det ikke var ndvendigt , at fiskene skulle vre fllesbesiddelse for at f en flles landbrugspolitik .
Vi kunne have haft en anstndig flles fiskeripolitik , uden at fiskene var fllesbesiddelse .
Vi fik alle ulemperne i og med , at EU ejede fiskene , men de nationale regeringer skulle srge for at lave politikker herom .
Det var der , at tingene gik galt .
Derfor er bestandene ved at vre udtmt .
Det , som alle skulle tage sig af , var der ingen , der tog sig af .
Det var ikke selve den flles fiskeripolitik , som delagde bestandene , men den manglende ndvendige overvgning .
Hvis EU havde haft ansvaret for at udarbejde fangtpolitikkerne , var det mske get bedre .
<P>
Grnland forlod EU . Det var ikke helt som hr .
Casaca sagde , men Grnland trak sig ud , efter at 200-smilezonen var udvidet .
Grnland burde have stet fast og vret solidarisk .
Grnland kunne have fet sttte fra bl.a. strukturfondene .
Den maksimale sttte fra strukturfondene har hjst vret p 300 euro pr. indbygger til en stat i EU , hvilket skete i Irlands tilflde .
Portugal , Grkenland og Syditalien fik langt mindre end det .
Iflge hr . Busks beregning modtager Grnland dog 900 euro pr. indbygger om ret .
Det er for meget .
Jeg mener , at vi har blandet vores udenrigspolitik sammen med vores fiskeripolitik .
Vi har givet Grnland en aftale , som landet ikke havde ret til at forvente , eftersom Grnland forlod EU efter eget nske og ikke accepterede i god tro , at landet ville vre blevet behandlet rimeligt inden for EU .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Vi kan ikke efterkomme hr .
Stevensons nske om at g over til forhandling om hr . Ojeda Sanz ' betnkning , eftersom vi allerede er nsten et kvarter forsinket med Kommissionens meddelelse og ikke m blive yderligere forsinket .
Forhandlingen om hr . Ojeda Sanz ' betnkning finder sledes sted i aften kl .
21.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om forberedelsen af WTO ' s femte ministerkonference i Cancn .
<P>
Jeg giver nu ordet til kommissr Lamy .
<SPEAKER ID=196 NAME="Lamy">
Hr. formand , med henblik p den femte ministerkonference i Verdenshandelsorganisationen , som finder sted i nste uge i Cancn , Mexico , og som Franz Fischler og jeg selv deltager i for at forhandle p vegne af Unionen , har Kommissionen i eftermiddag drftet den nuvrende status for forberedelserne til konferencen , hvilket jeg gerne kort vil indvie Dem i , fr jeg svarer p Deres bemrkninger .
<P>
Som De ved , er succes med handelsrunden , som blev indledt for nu mere end 18 mneder siden i Doha , fortsat EU ' s verste prioritet p handelsomrdet .
Vi forventer at konsolidere vksten i Europa ved hjlp af strre benhed i handelen med varer , tjenesteydelser og investeringer p grundlag af spilleregler , som skal styrkes for at regulere denne bning .
Men lige s vigtigt er det , at vi forsger at ge udviklingslandenes integration i den globale handelsordning , for at de kan f glde af frihandelen , f strre udbytte af fordelene ved globaliseringen og samtidig undg de skadelige virkninger af den , og tro mig , de findes .
<P>
Mlene , som vi vil f lejlighed til at bedmme til slut , ved udgangen af dette forhandlingsprogram , er sat temmelig hjt .
Hvilke resultater har vi brug for i Cancn for at sikre , at denne forhandlingsrunde , som vi i Doha dbte " udviklingsprogrammet " , bliver en succes ?
Det er , hvad vi sammen skal finde frem til blandt medlemmerne i Verdenshandelsorganisationen i Cancn i nste uge ved hjlp af en slags midtvejsrevision , hvis egentlige forml er at finde ud af , hvorvidt vi kan n frem til at afslutte forhandlingerne inden udgangen af nste r , som vi besluttede for nu 18 mneder siden , eller ej .
Det er grundlggende det sprgsml , vi i fllesskab skal forsge at svare p i Cancn . Og for at svare ja skal vi frst stadfste , at fristen for forhandlingen faktisk er udgangen af 2004 .
<P>
For at svare ja , skal vi i Cancn kunne pege p , at 50 % af forhandlingerne p alle omrder er overstet .
Det drejer sig ikke om en forhandling , hvor man behandler et emne ad gangen , hvor man bliver enige om t emne , fr man gr videre til det nste , men om en global forhandling om ca . 20 emner , som p sin vis er en balance mellem punkter , som de forskellige sider enten nsker at forsvare eller angribe .
<P>
Sprgsmlet i Cancn er sledes , om vi har tilbagelagt ca. halvdelen af vejen i de samlede forhandlinger , og om vi er tilstrkkeligt overbevist herom til at fastholde , at den endelige afslutning skal ligge ved udgangen af nste r .
Vores nske , det europiske nske ved denne midtvejsrevision , er at se denne balance etablere sig , balancen fra det oprindelige program mellem p den ene side bningen af markederne og p den anden skrpelsen af handelsspillets regler .
Vi er meget opsatte p at opn en sdan balance , som politisk set er helt central for os , eftersom den svarer til vores eget konomiske system , det vil sige et system , som er bent for handel , men reguleret af regler , der er udtryk for tanker af social , sundhedsmssig og miljmssig karakter .
Dette varemrke , som er EU ' s i forhandlingerne , skal bevares .
Derfor er det vigtigt at forhandle i et tempo , som er sammenligneligt for alle de emner , der tages op i lbet af forhandlingerne .
<P>
Hvor langt er vi net i den henseende ?
De sidste uger er der konstateret en klart get aktivitet i Genve .
Det er tydeligt , at perspektivet om mdet i nste uge nu har givet et spark til en forhandling , som fra tid til anden har haft tendens til at g lidt i st .
Formanden for WTO ' s Generelle Rd , den ambassadr , som leder det , man kalder WTO ' s Generelle Rd i Genve , har stillet et forslag til sluterklring , som vil vre arbejdsgrundlaget for de forhandlere p ministerniveau , der mdes i Cancn .
<P>
Kommissr Fischler og jeg har allerede sagt ved flere lejligheder , at vi ikke er begejstrede for dette forslag .
Forslaget til erklring rejser her og der nogle alvorlige problemer for os , men det har den fordel , at det findes , og at det er klart struktureret .
Jeg gentager , at der er ting , som ikke fungerer .
Bde hvad angr landbrug og industritariffer , eller milj , eller geografiske betegnelser , indeholder forslaget i vores jne nogle ubalancer . Det gr det i vrigt ogs i andre WTO-medlemmers jne , men som talsmanden for WTO humoristisk har sagt , s skal ministrene ogs have noget at lave i Cancn .
Som forhandlere for De 15 fortstter vi med at kmpe for et resultat , der skaber balance mellem bningen af markederne og fastlggelsen af nogle regler , som giver mulighed for bedre at integrere den dimension , der hedder udvikling , p alle omrder .
<P>
Vi bliver ofte spurgt , om vi er optimister eller pessimister , hvad angr chancerne for succes i Cancn .
Det er et sprgsml , som De i vrigt ikke har stillet endnu , men svaret er , at kommissr Fischler og jeg hverken er det ene eller det andet .
Vi er forhandlere for Unionen , som har betroet os et mandat .
Dette mandat stter grnserne for , hvad vi kan acceptere , og vi vil som sdvanlig holde Dem orienteret om udviklingen i forhandlingerne , mens de foregr og p stedet .
Vi bliver ledsaget af vores politiske myndigheder , nemlig EU ' s Ministerrd og Europa-Parlamentet , samt reprsentanter for andre involverede parter .
Vi fr sledes lejlighed til p stedet at vurdere prcist , hvor vi str , men lad os f n ting p det rene . Vi har fet et formelt mandat efter forhandlinger i bde Ministerrdet og Europa-Parlamentet inden for de seneste mneder .
Det er sledes p baggrund af dette mandat , at kommissr Fischler og jeg vil handle .
<P>
Jeg vil slutte af med at understrege , at vi tager af sted til Cancn sidst p ugen med en god nyhed i lommen , nemlig aftalen , som blev indget sidste weekend , om adgang til medicin .
Denne aftale afviger p sin vis for frste gang fra den nuvrende patentlovgivning for at give de lande , som har brug for det , mulighed for at importere generiske lgemidler .
Aftalen viser , at WTO kan opfylde udviklingslandenes behov .
Det er ikke lngere blot et forslag , en diskurs eller en vision , men en konkret bekrftelse p , at globaliseringen kan og skal kdes sammen med udvikling .
Og endelig markerer aftalen , som kun er en lille del af det kolossale problem med de fattige landes adgang til lgemidler , trods alt et skridt fremad , som jeg gerne vil byde velkommen p vegne af Unionen med Dem som vidner .
Hvad resten angr , s ved vi , hvor vi str i de forskellige emner , og vi handler , som jeg netop har sagt , p baggrund af det mandat , som De har betroet os .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , hr. kommissr Fischler , mine damer og herrer , Vi har atter en vigtig runde foran os .
Det drejer sig om succeser , som vi br notere for Europa , og kommissr Lamy formulerede det godt . Det drejer sig om at bne markedet for handelen .
Jeg vil gerne understrege , at det handler om en gensidig bning . Vi har imidlertid det problem , at der stadig findes mange tekniske handelshindringer - netop for vores europiske struktur med sm og mellemstore virksomheder .
To tredjedele af de beskftigede i Europa arbejder i de sm og mellemstore virksomheder . Derfor vil det ogs vre vigtigt at beskrive de positive effekter af Cancn-runden , at vise , hvilke vkstchancer vi har i Europa , og hvilke nye jobs der kunne opst her i Europa .
<P>
Jeg har et sprgsml mere .
Hvordan ser listen over regionale kvalitetsprodukter egentlig ud ?
Vi har i jeblikket fokuseret p ca . 40 af disse produkter - srligt for tiltrdelseslandene eksempelvis Budweiser l .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , vi er alle godt klar over , at bde kommissr Lamy og kommissr Fischler skal holde sig inden for deres mandat .
Det mandat omfatter Singapore-emnerne og isr investering .
Kommissr Lamy , De ved fra vores sidste drftelse i Parlamentet , at PSE-Gruppen mener , at det er ganske upassende at forflge Singapore-emnerne , herunder isr investering .
<P>
Mener De , at stemningen blandt udviklingslandene kan medfre , at vi risikerer , at drftelserne bryder sammen , hvis vi imod deres vilje insisterer p at forflge investeringssprgsmlet ?
For at vre helt rlig mener vi ikke , at dette er det rigtige tidspunkt .
Jeg hrer gerne , om De kan acceptere , at vi ikke presser p for at f inddraget investeringssprgsmlet .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hrer til dem , der synes , at det er uhyre vigtigt , at vi fr udviklingslandene med i handelen , og at vi bner vores markeder .
Alle udviklingslande er imidlertid ikke ens .
Der er grund til bekymring , ikke mindst nr det glder landbruget . Blandt udviklingslandene findes der nemlig nogen , som er srdeles konkurrencedygtige p landbrugsomrdet , hvilket kan vre et problem for EU .
Derfor vil jeg gerne sprge kommissren : Hvordan har Kommissionens tnkt sig at lse dette problem , uden at standse projektet med at f udviklingslandene med og p lidt lngere sigt gre dem til store aftagere af netop landbrugsprodukter ?
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tale om Singapore-emnerne , fordi Kommissionens og Rdets holdning er meget skinhellig .
<P>
I henhold til Deres retorik , hr. kommissr , var det meningen , at disse forhandlinger skulle bebude en udviklingsrunde , som prioriterer udviklingslandenes problemer .
De vil gerne fremstille EU som sttte og talsmand for udviklingslandene , og alligevel ser det nu ud , som om EU tvinger disse lande ind i en rkke nye sprgsml om investering og konkurrence , p trods af at strstedelen af dem allerede kategorisk har ngtet at fre forhandlinger herom .
Selv AVS-gruppen - en gruppe , som EU angiveligt skulle have et srligt forhold til - har udsendt en erklring , hvoraf det fremgr , at den ikke nsker sdanne forhandlinger .
De mindst udviklede lande nsker dem heller ikke .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg gerne give Dem en udfordring i dag .
Hvis De for alvor mener , at denne nye runde virkelig skal vre en udviklingsrunde , og hvis De inderligt nsker , at EU skal opfattes som sttte for udviklingslandene , vil De s bede Rdet om at trkke kravene tilbage vedrrende disse sprgsml ?
Hvis ikke , kan De s fortlle os , hvordan De forener Deres skaldte sttte til udviklingslandene med Deres dagsorden , som er fuldstndig i modstrid med deres interesser og nsker ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand . Tak hr. kommissr , for oplgget .
Nu spillede formanden for WTO jo ud med et forslag om at opsige fredsaftalen p landbrugsomrdet .
Jeg ved , at det ikke ligger inden for mandatet , men jeg finder alligevel , at det er en overvejelse vrd , nr nu vi er interesserede i at f en lige handelsbetingelse ogs p det omrde .
Vi bruger jo USA ' s protektionister p landbrugsomrdet til at undskylde vores egen protektionisme .
Hvorfor ikke i stedet for opsige begge former for protektionisme og g ind i en ordentlig handel med U-landene .
<P>
Det andet er arbejdstageres rettigheder .
Hvordan sikrer vi , at lande , der indgr i aftaler p WTO , som minimum overholder egne love og regler om arbejdstageres rettigheder , ln osv . F.eks. Thailand , hvor flygtninge fra Burma arbejder under fangenskabslignende forhold for stort set ingen penge , og hvor handelen gr direkte til Europa .
Det er p vores hylder , man finder produkterne fra disse fangelejre .
Hvordan skal vi f det ind i WTO-forhandlingerne ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil tage sprgsmlene hurtigt et for et . Jeg tror , at hr .
Rbig har ret , nr han siger , at det , der str p spil i disse forhandlinger , er vigtigt for de sm og mellemstore virksomheder .
Det er en elegant mde at sige p , at det ikke kun er de store multinationale selskaber , som har interesse i at den multilaterale handelsordning gr afbalancerede fremskridt .
<P>
De geografiske betegnelser er et komplekst emne . Jeg vil kort gre opmrksom p Unionens forhandlingsmlstninger p dette omrde .
Frst hber vi , at der p vin- og spiritusomrdet oprettes et register i WTO , som har bindende karakter .
Dernst hber vi at f udvidet en rkke foranstaltninger til beskyttelse af de geografiske betegnelser , der findes p vin- og spiritus , til andre landbrugs- og fdevareprodukter .
Endelig hber vi , hvilket forekommer naturligt , p at kunne generhverve en rkke geografiske betegnelser , som vi har opstillet en liste over under kommissr Fischlers auspicier , som har betydning for vores landmnd , og som stadig misbruges andre steder i verden .
<P>
Fru McNally understregede Den Socialdemokratiske Gruppes holdning til investering .
Jeg har ogs en bemrkning hertil i mit svar til fru Lucas .
Hvordan forener vi vores nske om at f en multilateral aftale om en rkke principper for investering i WTO med vores nsker p udviklingsomrdet ?
For det frste betragter vi investering som en betydningsfuld udviklingsfaktor og forstr , at en rkke enkle og grundlggende regler om f.eks. gennemsigtighed og forudsigelighed i investeringsordningerne er et vigtigt bidrag til investering . Dernst er vi rede til at tage hensyn til en rkke af udviklingslandenes interesser i forhandlingen , som dem , de af og til har givet udtryk for , der bestr i at sige , at sdanne regler ville reducere deres politiske suvernitet .
Vi er rede til at svare p dette sprgsml ved at stille et forslag , som indeholder en rkke generelle regler , som de udviklingslande , der nsker det , kunne vedtage , uden at der er pligt til at rette sig efter dem for dem , som ikke nsker det .
Det er en mde , hvorp vi kan imdeg en rkke indsigelser .
<P>
Jeg vil i forbifarten gre opmrksom p over for fru McNally og fru Lucas , at udviklingslandene er delt i dette sprgsml , at nogle er for og nogle imod , som det i vrigt er tilfldet for en rkke andre emner .
Der er ikke i WTO nogen Nordfront i sprgsmlene som helhed eller nogen Sydfront i andre sprgsml .
<P>
P dette punkt vil jeg blot gre fru Lucas opmrksom p , at disse fire emner - investering , handelslettelse , gennemsigtighed ved indgelse af offentlige kontrakter og konkurrence - er en del af forhandlingsprogrammet , som det blev vedtaget i Doha , p betingelse af , at vi bliver enige om forhandlingsmetoderne , hvilket ogs glder for de andre emner som f.eks. sprgsml om landbrug eller industritariffer .
<P>
Hr .
Olsson har ret . Landbruget er heller ikke et emne i WTO-forhandlingerne , hvor p den ene side et protektionistisk og ikke-konkurrencedygtigt Nord og p den anden side et konkurrencedygtigt og liberalt Syd er p kant med hinanden .
Man kan bare sammenligne Brasiliens holdning med Indiens og Afrikas med Indonesiens eller Thailands for jeblikkeligt at forst , at det ikke hnger sammen .
Som svar til fru Frahm vil jeg sige , at vores filosofi er ret tydelig i denne drftelse .
For det frste kan landbrugsproduktionen ikke behandles som en enhed i lighed med dk , strmper , skjorter eller biler .
Landbrugsproduktionens srstatus gr , at vi som europere ikke stemmer for en fuldstndig liberalisering af landbrugsmarkederne af en rkke rsager . Vi nsker sledes at fastholde den statslige intervention p landbrugsomrdet .
Nr det vre sagt , skal reglerne for disse offentlige interventioner tilpasses for at rette op p nogle ulemper , som de skaber for landbrugspolitikkerne i tredjeverdenslandene .
Det var , hvad vi gjorde i 1992 , 1999 og 2003 , og her skal lyde en stor tak til kommissr Fischler , som str ved min side i aften , for den indsats , han gjorde ved disse forskellige lejligheder , da vi tilpassede vores flles landbrugspolitik til den internationale handel og isr til udviklingslandenes fordel .
Vi fortstter i samme retning .
Vi har forpligtet os til at forhandle om en yderligere reducering af vores statssttte , eftersom den er delggende for handelen , om at ge vores markedsadgang og reducere vores eksportsttte .
Det gr vi hovedsageligt til udviklingslandenes fordel .
Det er grundlaget for Unionens forhandlingsposition .
<P>
Til slut har jeg et svar til fru Frahm .
Det er rigtigt , at der er et problem i forholdet mellem respekten for de grundlggende rettigheder og de internationale handelsregler , som der er mellem de internationale handelsregler og de internationale miljaftaler eller mellem handelsreglerne og offentlige sundhedsinteresser .
Hvad angr offentlig sundhed har WTO netop truffet afgrelse om adgang til generiske lgemidler .
Inden for rammerne af forhandlingen , hvis program blev fastlagt i Doha , er der en forhandling om forholdet mellem miljreglerne og handelsreglerne .
Der er derimod ikke nogen forhandling om forholdet mellem arbejdernes grundlggende rettigheder og isr ILO ' s fem basisaftaler og de internationale handelsregler , for det er ikke lykkedes os at f vores synspunkt igennem .
Dette var en del af vores forhandlingsmlstninger i Doha .
Vi har p dette punkt stdt panden mod en mur , som bestr af USA og udviklingslandene .
De nskede ikke en sdan forhandling , og de nsker den ikke , og indtil videre har Unionens holdning , hvor gyldig den s end er , og jeg har altid ivrigt forsvaret den , for jeg mener , at det er den rigtige holdning , ikke fet fodfste i forhold til den flles holdning i udviklingslandene og USA .
Det er en magtbalance , som vi endnu ikke har haft held til at vende til vores fordel .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Tak , kommissr Lamy .
<P>
Jeg kan allerede p nuvrende tidspunkt sige , at jeg ikke kan give ordet til alle dem , der har bedt om det , da vi ikke har tilstrkkelig tid til rdighed .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , meget hurtigt vil ogs jeg gerne takke kommissrerne og rejse et sprgsml , der vil vre af central betydning i hele debatten , isr om landbruget .
EU har fulgt en rigtig politik ved at forsge at sondre mellem de fattigste lande , de skaldt mindst udviklede lande , og udviklingslandene generelt , fordi der er tale om store forskelle mellem udviklingslandene .
Indien , Indonesien eller Malaysia har sledes ingenting til flles med Mocambique eller Burkina Faso , for blot at nvne nogle eksempler .
<P>
Det sprgsml , der her er til drftelse , og som drejer sig om srlig og differentieret behandling , m analyseres meget nje , for vi kan ikke skre alle disse lande over n kam , fordi de faktisk er forskellige lande med meget forskellige udviklingsniveauer .
Derfor vil jeg gerne sprge kommissren om , hvilken slags sttte til de fattigste lande , der ligger i den tilgang , som Kommissionen har fulgt , og som gr ud p at sondre mellem de fattigste lande og dem , der er mindre fattige .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , jeg har to praktiske sprgsml . Det gennembrud , der skete i lrdags vedrrende medicin , betyder , at mange er bekymrede for , om det vil fungere i praksis .
En af de ting , som vi mske kunne gre nu i EU , som rder over kapacitet til selv at producere generiske lgemidler , er at erklre , at vi er rede til at afgive en sdan erklring om obligatorisk licens i tilflde , hvor udviklingslande anmoder om disse lgemidler .
Det ville fra vores side ligesom vre en gestus , som viser , at disse lgemidler faktisk vil blive leveret i praksis .
<P>
Det andet praktiske sprgsml vedrrer den bl boks .
Mange er bange for , at vi inden for landbruget vil bruge denne bl boks til igen indirekte at subsidiere en omfattende eksport .
Brasilien har spurgt , om vi nu kan give tilsagn om , at vi faktisk sttter denne bl boks - alts omstillingen fra produktionssubsidier til bl boks-subsidier - men at vi ikke vil misbruge denne til eksportsubsidier .
Dermed ville vi faktisk medvirke til afskaffelse af disse eksportsubsidier .
Jeg er spndt p , om denne tankegang ogs drftes i jeblikket eller spiller en rolle i vores forhandleres tanker .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , der er bekymringer i forbindelse med den nyligt indgede aftale om reform af den flles landbrugspolitik . Der kunne opst visse landbrugsmssige ndringer som flge af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger .
Jeg henviser isr til problemerne med det meget flsomme emne vedrrende sukkerroer .
Det er velkendt , at lande som Australien , Brasilien og andre nsker fuldstndig liberalisering inden for denne sektor .
Kan Kommissionen tilkendegive , at den vil forsge at f erklret sukker et flsomt produkt ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. kommissr , de franske landmnd er bekymrede efter reformen af den flles landbrugspolitik , og man forstr dem .
Trken har ramt opdrttere og andre - isr hnsefarmere - endnu hrdere .
Erhvervet frygter , at det europiske landbrug mister sine rdder , det vil sige bliver ofret under WTO-forhandlingerne .
Hvilken strategi har De tnkt Dem at anvende for at gre den europiske landbrugsmodel permanent ?
Vores landbrug er underlagt en lang rkke krav , bde konomiske , sociale og miljmssige . Det skal sledes fortsat stttes ligesom USA ' s landbrug bliver det med jvne mellemrum .
Hvilken prispolitik har De forhandlet Dem frem til for at begrnse konkurrenceforvridningerne , det vil sige for at undg , at vores landmnd slger til verdenspriser , mens de producerer til europisk pris ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Hr. kommissr , hvordan tror De , at landbrugsforhandlingerne i WTO vil forlbe ?
EU og USA har udarbejdet flles rammer p dette omrde , a joint approach on agricultural questions .
Tror De , at udviklingslandene , Kina og Japan uden videre accepterer disse rammer ?
Er USA og EU rede til at gre indrmmelser p landbrugsomrdet ?
Er de i stand til at gre det ?
<P>
For det andet , hvad mener De om at give WTO en strre parlamentarisk dimension ?
Anser De et afsnit herom i sluterklringen fra Cancn-konferencen for at vre muligt , eller er dette stadig for tidligt ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mit frste sprgsml har forbindelse med hr. van den Bergs sprgsml om de generiske lgemidler .
Der har vret en del kritik af , at patentlovgivningen ikke er ndret . En stor del af den virkning , som vi forventer af denne nye aftale , vil derfor i virkeligheden stadig vre tomme ord for udviklingslandene .
Kan De berolige os , hvad dette angr ?
For hvis dette er en stor , men ineffektiv gestus , s betyder dette jo meget lidt som et vben i forhandlingerne og som et bevis p god vilje .
<P>
Det andet sprgsml har at gre med mandatet .
Tror De ikke , at det mandat , De har , er utilstrkkeligt til at stte Dem i stand til at skitsere en politik for en fremtidig strategi p landbrugsomrdet , som de facto vil muliggre en bedre integration af udviklingslandene , idet der tages hensyn til , at det for en stor del af landbruget i den tredje verden drejer sig om at overleve ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Lamy">
Jeg har lyttet omhyggeligt til alle disse sprgsml , hr. formand .
Ud fra hvad jeg hrte , frygter jeg , at de europiske parlamentsmedlemmer vil sttte dem , der siger , at landbruget er det eneste emne p bordet i Cancn .
Jeg gr opmrksom p , at det ikke er tilfldet , for der er ca .
19 andre emner . P et mere politisk plan gr jeg opmrksom p , at det ikke ndvendigvis er i Unionens interesse at lade som om , landbruget er det eneste emne p bordet i Cancn .
Det er rigtigt , at vi har en rkke interesser p landbrugsomrdet .
Jeg talte tidligere om de geografiske betegnelser .
Jeg hber derfor , at De af Dem , som bekymrer Dem om Unionens interesser i forhandlingen , ikke vil bidrage til det generelle billede , som gr ud p at sige , at landbruget vil vre det eneste emne p dagsordenen i Cancn .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre svare p de sprgsml , som er stillet .
Hr . Cunha har ret .
Eftersom situationen i udviklingslandene er meget anderledes , skal vi ndre tilgangsvinkel alt efter , hvilket land vi interesserer os for .
Denne proces skal foreg inden for den multilaterale ordning , p trods af at det ikke altid vil vre lige nemt at f Brasilien til at indrmme , at Indien ikke har samme holdning som Brasilien og omvendt .
Selv om Brasilien pstr , at de sttter en fuldstndig liberalisering , ved vi udmrket godt , at det ikke er den indiske holdning .
Ordninger af den slags skal sledes findes inden for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Vi br ogs integrere resten af vores landbrugshandelspolitik , om jeg s m sige , der , som De ved , hviler p asymmetriske bilaterale aftaler , vel vidende , at vi tilbyder strre benhed , end vi krver af udviklingslandene .
Jeg tnker p den generaliserede prferenceordning eller p " alt undtagen vben " ordningen , inden for hvis rammer vi unilateralt har truffet foranstaltninger til fordel for udviklingslandene , p sin vis .
<P>
Hvad angr hr .
 Neachtain , hr . Berni og fru Maes ' sprgsml om forbindelserne mellem den flles landbrugspolitik , dens udvikling , og den internationale forhandling i WTO , s er mit svar klart .
P det punkt er kommissr Fischler , min , Kommissionens og Unionens holdning enkel .
Frst trffer vi beslutning om de reformer af den flles landbrugspolitik , som vi finder ndvendige , og nr disse beslutninger er truffet og afhngigt af , hvad de andre parter foreslr , accepterer vi en endelig indfring af foranstaltninger i WTO , som svarer til dem , vi har vedtaget mellem os .
Kort sagt er hnen den flles landbrugspolitik og gget den internationale handelsforhandling .
<P>
Eftersom vi opbygger vores holdning nedefra , om jeg s m sige , adskiller vi os fra amerikanerne , som forhandler p internationalt niveau , indgr forpligtelser og dernst drager konsekvenserne heraf i deres egen landbrugssttteordning .
Vores landbrugsmandat er derfor p sin vis pr. definition et " opbygnings " mandat , som er begrnset af den aktuelle status for reformerne af den flles landbrugspolitik .
P dette punkt har situationen altid vret fuldstndig klar og tydelig for alle .
Lad os tage eksemplet med sukker .
Sukkermarkedet er endnu ikke reformeret .
Kommissionen arbejder p det , og der forventes et forslag i lbet af de kommende uger .
Det samme glder bomuld , tobak og olivenolie .
Men p dette stadie kan EU ikke indg forpligtelser i forhandlingen , som , hvad sukker angr , ville medfre en ndring af den flles markedsordning , som vi endnu ikke har vedtaget .
Situationen p dette punkt er kort sagt fuldstndig klar .
Erfaringen viser , at vi , nr det er ndvendigt og generelt for vores egen skyld , er i stand til at vedtage nogle reformer , som giver os en vis forhandlingsmargen .
<P>
Hvad angr aftalen mellem USA og EU eller mere prcist den midlertidige rammeaftale , som vi har forhandlet os frem til i sommer , er mit svar til hr .
De Clercq , at vi har handlet p anmodning fra de andre WTO-medlemmer .
De har kraftigt opfordret os til at n til enighed .
Vi opfattes som de to giganter , der ofrer omkring 1 % af vores nationale formue p sttte til landbrugssektoren , og de vurderer , at det , s lnge USA og Europa er af to forskellige holdninger , vil vre vanskeligt at n videre med forhandlingen .
Vi har fulgt deres opfordring .
Det drejer sig faktisk om en midlertidig etape , som ville give os mulighed for at bringe forhandlingen videre til et halvvejsresultat .
I s fald ville vi have den anden halvdel tilbage .
Men vi ved , at der er nogle lande , Japan p den ene side og Brasilien og Australien p den anden , der mener , at den balance , vi er net frem til , ikke er prcis det , de ville nske sig - det er der ikke noget overraskende i .
<P>
Mit sidste svar er til Max van den Berg og fru Maes , som har nvnt aftalen om de fattigste landes adgang til generiske lgemidler .
Hvad angr selve aftalen , er den et resultat af drftelser , og den blev genstand for en enstemmig aftale i WTO inklusive de to tredjedele af WTO , som er udviklingslande .
Jeg er tilstrkkeligt klar over , hvordan internationale forhandlinger foregr , til at vide , at det faktisk er landene rundt om bordet i WTO , der trffer beslutningerne , og ikke andre , som trffer dem i deres sted .
Ved forhandlingsbordet i WTO svel som WHO , FAO og ILO , udtrykkes udviklingslandenes interesser af regeringsreprsentanter fra disse lande , og nr de erklrer sig tilfredse med en beslutning , som de har krvet i revis , og som de har opnet , betyder det for mig , at forhandlingen er afsluttet .
Jeg ved , at nogle ikke-statslige organisationer mener , at udviklingslandene skulle have forhandlet hrdere .
Men De kan vre forvisset om , at der ogs p den anden side er nogle lgemiddelindustrisammenslutninger , som synes , at vi skulle have forhandlet hrdere .
Det er selve princippet i kompromiser , og jeg kan ikke stte mig i udviklingslandenes sted for at sige , hvad der er godt for dem eller ej .
Det er en politisk beslutning , som er truffet , og derfor er det dette kompromis , der kommer til at guide vores handlinger i de kommende r .
<P>
Nr det vre sagt , s er det , som jeg sagde for lidt siden , kun en del af sprgsmlet om de fattige landes adgang til generiske lgemidler , der er lst , nemlig den del , der omfatter international patentret .
Det er 10 % af sprgsmlet .
Tilbage str at lse hele den del , som ikke afhnger af patentsprgsmlet , nemlig sprgsmlene om finansiering , fremstilling og distribution , hvilket betyder , at der stadig er 90 % vej at tilbagelgge .
Denne vej skal vi g sammen , med andre internationale organisationer , f.eks. dem , der er oprettet for at finansiere bekmpelsen af en rkke af de omhandlede sygdomme .
Det handler om at sttte udviklingen , og det handler om national forvaltningsskik .
Jeg overvurderer ikke de 10 % af vejen , som er blevet tilbagelagt .
Jeg har altid ment , og det ved De , for det har vi fortalt Dem rigtig mange gange de sidste tre r , at det var ndvendigt at tage dette frste skridt for at vise retningen .
Vejen fremad er ben .
Vi kan nu tillade os at hbe , noget , vi desvrre ikke har haft lejlighed til at gre i meget lang tid , hvad angr dette emne .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Tak , kommissr Lamy .
<P>
Jeg er meget ked af det p vegne af de parlamentsmedlemmer , som havde bedt om ordet , men vi har for lngst overskredet tiden , og derfor er vi ndt til at slutte her og g over til sprgetid .
Jeg ved , at der var legitime nsker om at tale .
Jeg har ikke fulgt d ' Hondt-systemet , og det var for at give mindst n reprsentant for hver gruppe mulighed for at tale .
Hvis d ' Hondt-systemet var blevet brugt her , ville det g ud over de mindre grupper , hvilket jeg ikke nskede at gre .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0273 / 2003 ) , som vi indleder med en stor forsinkelse p 25 minutter , hvilket gentager sig under hver mdeperiode , og som jeg naturligvis ikke gr formanden hr . Imbeni ansvarlig for , men vi vil forsge at afvikle sprgetiden s rationelt som muligt , s der er s mange medlemmer som muligt , der kan f ordet .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 33 af Piia-Noora Kauppi ( H-0483 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Forbereder Kommissionen sig p at ophve visumtvangen for indrejse fra Rusland ?
<P>
Rusland har igennem lngere tid opfordret Den Europiske Union til at ophve visumtvangen for borgere fra Den Russiske Fderation .
EU har , isr af sikkerhedshensyn , forholdt sig afventende over for det russiske forslag .
<P>
Iflge oplysninger i pressen ( STT-AFP ) i begyndelsen af juli har lederen af Kommissionens reprsentation i Moskva , Richard Wright , udtalt , at " forhandlinger " om sprgsmlet kunne indledes inden det topmde mellem EU og Rusland , som skal afholdes i november .
<P>
Er Kommissionen uden at have informeret medlemsstaterne ved at forberede en ophvelse af visumtvangen for borgere fra Den Russiske Fderation ?
<P>
Kan Kommissionen gre rede for , hvad lederen af Kommissionens reprsentant , Richard Wright , mente med sin udtalelse , og isr hvordan begrebet " forhandlinger " skal forsts ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Patten">
I konklusionerne fra Rdets ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) mde i oktober sidste r , blev det vedtaget , at det russiske forslag om at indlede drftelser af betingelserne for en eventuel oprettelse af en visumfri ordning blev betragtet som et langsigtet sprgsml , og at der skulle fres yderligere drftelser inden for partnerskabs- og samarbejdsaftalens rammer .
<P>
Samme sprgsml blev drftet p topmdet mellem EU og Rusland i Skt . Petersborg i maj 2003 , som jeg deltog i , hvor det blev vedtaget at undersge betingelserne for rejser uden visum mellem EU og Rusland .
Kommissionen overvejer i tt samrd med medlemsstaterne , hvordan disse drftelser bedst ivrksttes med Rusland inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland .
<P>
Visse medier synes at have misforstet kommentarerne fra lederen af Kommissionens reprsentation i Moskva i denne sag .
Jeg kan prcisere , at han rigtignok sagde , at EU er villig til at drfte betingelserne for rejser uden visum som et langsigtet sprgsml med Rusland , og at sprgsmlet hnger sammen med en rkke beslgtede sprgsml , som der ogs skal findes en lsning p , f.eks. behovet for mere effektiv grnseforvaltning , samarbejde i bekmpelsen af organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring .
Indgelse af en tilbagetagelsesaftale med Rusland bliver en vigtig tillidsskabende foranstaltning i denne forbindelse .
Det er et sprgsml , som jeg har stillet mine russiske kolleger og samtalepartnere ved en rkke lejligheder .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , dette svar er virkelig opmuntrende .
Udtalelserne fra Kommissionens reprsentant , Richard Wright , er virkelig blevet fortolket med et srligt forml for je p begge sider .
Nu skal emnet benbart drftes p nste topmde mellem EU og Rusland til november .
Hvordan vil Rdet hndtere problemet inden da , og hvilken slags procedure vil sdanne strategiske beslutninger som disse gennemg i Rdet ?
Med andre ord , hvordan vil Kommissionen g videre over for Rdet i denne sag inden november ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Patten">
EU er helt sikker p holdningen .
Sommetider er der misforstelser p den ene side , eller visse forsg p at kaste debatten tilbage p vores side , men vi har vret helt sikre og absolut konsekvente i vores drftelser med vores russiske kolleger .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til min sidste bemrkning .
Hvis vi indleder alvorlige drftelser med russerne om disse sprgsml - og det er nogle meget vanskelige problemer , som skal lses - er det meget vigtigt , at de forstr vores oprigtige bekymringer for forhandlingen af tilbagetagelsesaftalen .
Det er ikke rimeligt at fre drftelser om disse meget vigtige sprgsml , hvis det kun er envejskommunikation .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at vi i forbindelse med vores overvejelser om og udarbejdelse af dagsordenen til topmder har insisteret p , at vi burde arbejde inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen , og i dette srlige tilflde , at vi arbejder gennem det relevante underudvalg .
<P>
Det er meget vigtigt at bruge de mekanismer , som vi har oprettet til drftelse af disse flsomme sprgsml .
Vi br ikke prve at komme uden om dem eller prve at involvere os i afgrelser , som er vigtige for alle medlemsstaterne og srligt for visse medlemsstater .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 34 af Manuel Medina Ortega ( H-0440 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Ulysses-projektet
<P>
Kan Kommissionen give oplysninger om resultaterne af Ulysses-projektet vedrrende kontrol med den illegale indvandring via det vestlige Middelhav og Atlanterhavet ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Vitorino">
Som bekendt bekrftede Det Europiske Rd i Sevilla sidste r i hj grad behovet for at lgge en strategi for forvaltningen af de ydre grnser .
Rdet godkendte en omfattende plan , der indeholder foranstaltninger som f.eks. flles tiltag , der skal udfres af medlemsstaterne .
I juni 2003 bekrftede Det Europiske Rd i Thessaloniki denne prioritet og foretog den frste vurdering af de hidtidige resultater og fastsatte nye prioriteter .
<P>
Disse flles tiltag er uden fortilflde og er det frste forsg p i samarbejde at lse problemet med ulovlig menneskesmugling .
Det flles tiltag i henhold til Ulysses har f.eks. vret organiseret og anfrt af Spanien , men andre medlemsstater har ogs deltaget .
Det er frste forsg p at forene medlemsstaternes bestrbelser p at tage hnd om den tragiske situation med indvandring ad svejen og p at forsge at stoppe eller i det mindste at mindske risikoen for disse tragiske uheld , som regelmssigt forekommer p havet som flge af menneskesmugling og -handel .
<P>
Kommissionen deltog ikke i planlgningen eller forvaltningen af de forskellige offshoretiltag , men vi medfinansierede tiltagene i forbindelse med forvaltningen af de ydre grnser via Argo-programmet til et belb af 670.000 euro .
<P>
Kommissionen modtager en endelig rapport om resultaterne og konsekvenserne af tiltagene i forbindelse med de relevante procedurer i Argo-programmet inden rets udgang .
I lyset af Argo-programmets ml vil Kommissionen derefter vre i stand til at vurdere konsekvensen af et sdant tiltag for forvaltningen af de flles ydre grnser .
<P>
Det grske formandskab fremlagde en rapport om gennemfrelsen af programmer , ad hoc-centre og flles handlinger i Thessaloniki .
Et kapitel i denne rapport omhandler Ulysses-opgaven .
Jeg foreslr , at hr . Medina Ortega kaster et blik p denne rapport , hvor der er en omfattende beskrivelse af opgaven .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. kommissr , mange tak for Deres svar .
Jeg har faktisk mulighed for at kontrollere det , som det grske formandskab har udtalt om sprgsmlet , men da Kommissionen skal vurdere projektet , vil jeg gerne komme med flgende advarsel :
<P>
For det frste , at den mde , som Ulysses-projektet blev gennemfrt p - frst en fase i Middelhavet og dernst en fase i Atlanterhavet - betd , at indvandringen under Middelhavsfasen blev omdirigeret til indvandring via Atlanterhavet , og at indvandringen under Atlanterhavsfasen blev omdirigeret til Middelhavet , hvormed effekten har vret nsten lig nul .
Der var desuden , i det mindste i frste fase , forstelsesproblemer mellem de forskellige operationer .
<P>
Der tales nu om et nyt projekt , Neptun-projektet , for det centrale og stlige Middelhav - jeg formoder , at kommissren er bekendt hermed - og det sprgsml , jeg stiller mig selv , er , om der ikke som flge af det nye projekt , der er centreret om et enkelt omrde - det centrale og stlige Middelhav - er fare for , at presset ges p det vestlige Middelhav og Atlanterhavet .
Det vil sige , i hvilket omfang det nye projekt kan f dette resultat , for strmmen er tilsyneladende altid den samme . Hvis den afskres et sted , flyttes den et andet sted hen .
<SPEAKER ID=222 NAME="Vitorino">
Jeg er enig med det rede medlem i , at indvandringen foregr meget fleksibelt , og nr presset ges et sted , mindskes presset et andet sted .
Derfor har Kommissionen foreslet , at der skal skabes stabile operationelle rammer for at hndtere kontrollen af de maritime grnser .
Vi anmodede om , at der blev udarbejdet en gennemfrlighedsundersgelse .
Den fremlgger jeg i nste uge p det uformelle mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) i Rom .
Vi forslr , at der oprettes tre uafhngige kontrolcentre for vores sydlige maritime grnse .
<P>
I mellemtiden m vi tage ved lre af bde de vellykkede og mindre vellykkede flles tiltag , s vi kan indarbejde denne viden i det projekt , som vi skal fremlgge for Rdet .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 35 af Paulo Casaca ( H-0456 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Tillgsprotokol om beskyttelse af nukleare materialer
<P>
Siden august 2002 , da den iranske modstandsbevgelse kunne forelgge dokumenterede klager , har det iranske styres ulovlige bestrbelser p at udvikle en nuklear kapacitet vret kendt , ligesom de omtaltes bent , ikke blot af de amerikanske myndigheder , men ogs af pressen og srlige organisationer .
<P>
I juni kunne Den Internationale Atomenergiorganisation fuldt ud bekrfte pstandene , og til sidst s EU-institutionerne sig ndsaget til at anerkende beviserne .
<P>
I sine erklringer og besvarelser i Parlamentet har Kommissionen altid indtaget den holdning , at anklagerne fra den iranske modstandsbevgelse og bekrftelsen heraf fra de iranske myndigheders side ikke var trovrdige , og den har endog udtalt , " at det i almindelighed ser ud til , at Iran har overholdt bestemmelserne og accepteret inspektion af sine nukleare anlg " . Alle observatrer , som bare har haft et minimum af indsigt , vidste allerede dengang , at disse pstande var fuldstndig ukorrekte .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at det haster med at tage trovrdigheden af dens kilder om Iran op til en fornyet vurdering ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Patten">
Kommissionen bifalder juni-rapporten fra Den Internationale Atomenergiorganisation ( IAEA ) , men kunne med bekymring notere sig , at Iran ikke havde opfyldt alle sine forpligtelser i henhold til kontrolaftalen for traktaten om ikkespredning .
<P>
Den 26. august 2003 offentliggjorde IAEA imidlertid en ny rapport med flere resultater som en opflgning p juni-rapporten .
I august-rapporten fremhves det , at sknt Iran har udvist en strre samarbejdsvilje , har dette samarbejde til tider vret meget langsomt , og visse af oplysningerne modsagde tidligere oplysninger .
IAEA ' s bestyrelse skal analysere rapporten p et mde i den uge , der begynder den 8. september 2003 .
Det er ogs sandsynligt , at Europas udenrigsministre vil drfte sprgsmlet p Gymnich-mdet i Italien i weekenden .
<P>
Kommissionen har opfordret Iran til fuldstndig gennemsigtighed i forbindelse med dette sprgsml og har konsekvent udtalt , at sprgsmlet om massedelggelsesvben er et af de strste problemer i forholdet mellem EU og Iran .
Gennem forbindelser p ministerielt plan og embedsmandsplan har Kommissionen anmodet Iran om straks at underskrive og ratificere tillgsprotokollen og at samarbejde fuldstndigt og gennemsigtigt med IAEA .
Hvis ikke der indgs en sdan protokol , bliver det vanskeligt for IAEA at forvisse sig om , at der ikke udfres uanmeldte nukleare aktiviteter i Iran .
<P>
Kommissionen anstrenger sig i hj grad for at anvende de tilgngelige objektive oplysninger , isr IAEA-kilder .
Vi vil flge udviklingen inden for IAEA nje , ikke mindst i lyset af det mde , som jeg afholdt for et par mneder siden med dr . El Baradei .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er meget tilfreds med efter alle disse mneder , hvor disse sprgsml har vret rejst , hvor vi utallige gange har hrt , at der forel oplysninger , som ikke lod sig verificere , at kommissren ikke , som han gjorde det endnu for ganske kort tid siden , har fortalt os , at det i almindelighed ser ud til , at Iran har overholdt bestemmelserne i Den Internationale Atomenergiorganisations tillgsprotokol .
Jeg er ogs meget tilfreds med at kunne konstatere , at kommissren ikke har fortalt os det , som han fortalte mig i et svar for mindre end en mned siden , nemlig , at han anerkender , at Iran har ret til at udvikle kerneenergi til fredelige forml , som om nogen nogensinde havde betvivlet den ret .
Der er tale om , at Kommissionen har ndret holdning , hvilket jeg dog frygter er sket for sent .
Det sprgsml , som jeg har stillet , bestr derfor stadig . Mener kommissren ikke , at det ville vre nyttigt at lytte til dem , som De frhen ikke ans for trovrdige ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Patten">
Hvis det i denne sag kan tilfredsstille det rede medlem at sige , at vi har valgt en anden fremgangsmde , vil jeg sige , at vi har valgt en anden fremgangsmde - men vi har ikke valgt en anden fremgangsmde .
Det rede medlem kan ikke have hrt ordentligt efter , da jeg gentagne gange har sagt , at vi p talrige mder med vores iranske samtalepartnere har pointeret vigtigheden af , at de f.eks. underskriver tillgsprotokollen .
Jeg har vret i Teheran to gange for at fremhve dette .
I lbet af de seneste f uger har jeg talt to gange med udenrigsminister Kharrazi .
Jeg talte med ham medio august , og det er et pudsigt sammentrf , at dette sprgsml stilles her til aften , da jeg talte med ham her til morgen om netop samme sprgsml .
<P>
Min kollega hr . Solana , den hjtstende reprsentant , har vret i Teheran i lbet af ugen for at fremstte det synspunkt , som vi har fremsat mned efter mned : Iran skal underskrive tillgsprotokollen som en ndvendig , men mske ikke ndvendigvis tilstrkkelig , betingelse for at overbevise resten af verden om , at dets civile atomprogram og ambitioner er , hvad de siges at vre .
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om , at vi br presse Iran p dette punkt .
Iran nsker at f et bedre forhold til os og til resten af verden .
Iranerne skal indse , at det ikke kun er USA , som er optaget af dette sprgsml . Vi er ogs voldsomt optaget af det .
Jeg hber , at dette tilfredsstiller det rede medlem , og at vi nu trkker p samme hammel .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Patten .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Franz FischlerSprgsml nr . 36 af Monica Frassoni ( H-0432 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Den spanske vandplan ( PHN ) og balancen i landbruget i Middelhavsomrdet
<P>
Omledningen af vand fra Ebro-floden vil medfre , at landbruget i det spanske Middelhavsomrde direkte tilfres omkring 600 hm3 vand mere om ret .
Desuden vil landbrugets genbrug af det vand , som i frste omgang omledes til brug i byerne , give det yderligere 150 hm3 .
Til disse vandmngder skal lgges 200 hm3 afsaltet vand .
Endelig omfatter PHN ogs planer om investeringer , der skal gre de nuvrende kunstvandingssystemer mere effektive og dermed sikre en nettoforgelse p flere hundrede hm3 .
I alt vil de vandmngder , som landbruget kan disponere over , som flge af PHN blive forget med langt over 1000 hm3 om ret .
Inden for det moderne spanske landbrug i Middelhavsomrdet giver hver kubikmeter vand en landbrugsproduktion til en vrdi af over 3 ?
. I mange drivhuse er forholdet faktisk 6 ? / m3 .
Med tilfrslen af vand fra Ebro-floden vil den nuvrende produktion blive forget med flere milliarder euro .
Helt bortset fra sprgsmlet om , hvordan man kontrollerer de arealer , som officielt kunstvandes , vil de nye ressourcer forge produktionen , fordi de under alle omstndigheder vil blive brugt et eller andet sted .
Har Kommissionen foretaget noget skn over den indvirkning , som en s overvldende forgelse af udbuddet vil f p landbrugspriserne ?
Markedet for visse af produkterne fra landbruget i Middelhavsomrdet er praktisk taget mttet , samtidige med at de nordafrikanske lande er p vej ind p disse markeder .
Den skrbelige balance , som p nuvrende tidspunkt findes i dette landbrug , og som stort set holder det uden for den flles landbrugspolitiks sttteordninger , kan blive delagt med omledningen af vand fra Ebro .
<SPEAKER ID=228 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , som fru Frassoni ganske rigtigt konstaterer , ville udbuddet af vandressourcer i Spanien forges med gennemfrelsen af den spanske vandplan .
Kommissionen rder i jeblikket ikke over detaljerede informationer eller undersgelser , som kunne sige noget om konsekvenserne af et sdant get vandudbud for produktionen i EU og for landbrugspriserne .
Vi kan derfor kun foretage et skn .
<P>
Efter Kommissionens skn vil vksten i vandressourcerne kun have meget lille indflydelse p mngden af landbrugsprodukter , som modtager sttte fra Fllesskabets landbrugsmidler .
For de fleste kunstvandingskulturer findes der nemlig allerede i dag et loft for fllesskabssttten , som enten , som for majs eller ris , flger arealet , eller , som for bomuld , olivenolie eller forarbejdningsprodukter af frugt og grntsager , flger garanterede nationale maksimalmngder .
Hvis dyrkningsarealerne er strre end de referencearealer , der kan modtage sttte , reduceres sttten forholdsmssigt .
En eventuel forgelse af udbyttet eller en udvidelse af de kunstvandede arealer som flge af den spanske vandplan vil derfor ikke f konsekvenser for stttens samlede strrelse . Gennemfrelsen af planen ville heller ikke have konsekvenser for mlkeproduktionen , for her har vi kvoteordningen .
<P>
Den eneste sektor , hvor produktionen kunne stige , er sektoren for frisk frugt og grntsager . Denne sektor er imidlertid allerede i dag strkt markedsorienteret , og produktionen ville kun stige , hvis der var et tilsvarende markedspotentiale til stede .
Hertil kommer , at kunstvandingen kunne betyde en forbedring af kvalitet og konkurrenceevne for frisk frugt og grntsager .
<P>
S hvis den usynlige balance i landbruget i Middelhavsomrdet var berrt af de spanske planer , ville en sdan udvikling ikke blive stttet af Fllesskabet , fordi get produktion ikke automatisk medfrer get fllesskabssttte .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , det problem , som vi forsgte at henlede Deres opmrksomhed p , er , at der - sdan som De selv sagde - endnu ikke foreligger nogen njagtig vurdering af , hvilken indvirkning den nationale vandplan reelt fr p priserne .
Eftersom vi ikke ved , hvad vandet kommer til at koste , ved vi selvflgelig heller ikke , hvilken indvirkning det kan f p priserne .
<P>
Derfor kan jeg ikke gre andet end at bede Dem om at vre srlig opmrksom p dette aspekt , ogs fordi man iflge de seneste oplysninger , vi har fet , foruden det strre udbud af vand som flge af den nationale vandplan planlgger at opfre en rkke afsaltningsanlg , der vil ge vandproduktionskapaciteten i denne del af Spanien yderligere - iflge nogle vurderinger sgar med 400 hm3 om ret .
Vi mener , at Kommissionen ud fra et landbrugsmssigt synspunkt har et srligt ansvar for at vre specielt opmrksom p disse aspekter , og De bekrftede selv , at Kommissionen endnu ikke er i stand til at gre dette .
<SPEAKER ID=230 NAME="Fischler">
Hr. formand , Kommissionen har sikkert ogs et vist ansvar her , men det primre ansvar ligger hos den medlemsstat , som vil foretage denne investering .
Hele projektet krer jo under betegnelsen " sttte fra strukturfondene under ml 1-omrdesttten " , og inden for denne ramme skal der naturligvis gennemfres en cost-benefit-analyse af projektet , og det skal konstateres , om der overhovedet kan gennemfres en sdan sttte , om forudstningerne for sttten er opfyldt .
Denne opgave phviler derfor den medlemsstat , som tager initiativ til projektet .
P den anden side vil det sikkert blive Kommissionens opgave , i dette tilflde alts en opgave under strukturfondene , at kontrollere , om de vurderinger , der foretages , er realistiske og sammenhngende .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , sprgsmlet fra min kollega Monica Frassoni synes yderst relevant , og jeg vil gerne tilfje noget , for jeg er selv grnseboer , eftersom jeg bor i det nordlige Catalonien , i Perpignan .
Man husker uden tvivl de problemer , som den spanske stats import skabte ved grnsen .
Landmndene standsede lastbilerne og hldte deres indhold ud p vejbanen .
<P>
Jeg frygter for mit vedkommende , at vandplanen vil skabe illoyal konkurrence over for isr landmndene fra Roussillon , men ogs fra hele Sydfrankrig , og at vi kommer til at opleve flere bondeoprr som dem , vi allerede har set .
Desuden vil landmndene ikke forst det , hvis vandplanen ledsages af en omledning af vand fra Rhne .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Selv om det ikke er et sprgsml , men derimod en advarsel om fremtiden , kan kommissr Fischler komme med kommentarer , hvis han nsker det .
<SPEAKER ID=233 NAME="Fischler">
Som De s rigtigt sagde , hr. formand , s blev der ikke stillet noget sprgsml . Men der er n ting , jeg gerne vil prcisere .
Alle sprgsml om rettigheder vedrrende vandressourcer , som er involveret her , alts sprgsmlet om , hvem der har hvor store afledningsrettigheder osv .
, er ting , som ikke skal reguleres p EU-niveau . I det omfang , de vedrrer to medlemsstater , skal de lses i bilaterale forhandlinger mellem de involverede medlemsstater .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Medlemmet nskede at vende tilbage til det forrige sprgsml , men s skal han gre det i tide .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrndez Lezaun (Verts/ALE).">
Hr. formand , undskyld , men jeg er netop startet i gr , s jeg beder Dem undskylde og hber at kunne vre hurtigere nste gang .
<P>
Hr. kommissr , jeg er et nyt medlem fra Aragonien , og som De nok kan forst , bliver vi alle berrt af PHN , bl.a. fordi man nsker at udvinde vandet fra vores region .
De har sagt , hvis jeg har forstet Dem korrekt , at der ikke er oplysninger om , hvordan det vil berre priserne , men kun overslag .
Er det muligt at f disse overslag ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Fischler">
Hr . Ferrndez Lezaun , det skn , man kan foretage her ex ante , kan kun vre et meget groft skn , for der er ingen forpligtende bestemmelser i forbindelse med kunstvandingen , f.eks. hvilke frugter eller hvilke kulturer landmndene skal dyrke p de kunstigt vandede arealer .
Det er en ledelsesbeslutning for den enkelte landmand .
Sandsynligvis vil de dyrke de frugter , som giver den enkelte landmand de bedste konomiske chancer , men der er n ting , jeg kan sige p forhnd , og det er , at der ikke vil ske en forgelse af nogen form for mlkekvoter som flge af sdanne ndringer , og Fllesskabet vil heller ikke acceptere f.eks. hjere arealprmier eller ekstra referencearealer for nogen kultur .
Hele projektet skal afvikles under de eksisterende sttteretlige rammebetingelser .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0444 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Den nye reform af den flles landbrugspolitik og de mest ugunstigt stillede omrder i EU - ml 1-omrder
<P>
I formandskabets kompromis vedrrende den nye reform af den flles landbrugspolitik af 26. juni 2003 optrder der kun en forsigtig og retorisk henvisning til de ugunstigt stillede omrder og samhrigheden i EU .
Det fremgr ikke af analysen af de forslag , Kommissionen har fremlagt , og som Rdet derefter har godkendt , hvad det konkrete indhold af nsket om at yde sttte bestr i , eller hvilke tal der helt konkret er tale om .
<P>
Der findes landbrugsomrder i EU , som befinder sig i en meget vanskelig situation , og som ikke ved egen hjlp vil kunne klare konkurrencen som flge af den nye afkobling af sttten og de yderligere kriterier i forbindelse med reformen .
Kun en ny politik , der kan styrke landbruget og tilpasse det til de nye forhold og fremme markedsfringen af landbrugsprodukter vil sammen med srlige programmer for udvikling af landbrug og afstning kunne opveje de barske flger af reformen i disse omrder og dermed forhindre en konomisk krise og opgivelse af afgrder .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen i betragtning af ovenstende trffe for at undg , at reformen af den flles landbrugspolitik fr negative konsekvenser for de drligst stillede landbrugsomrder i EU ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne prcisere , at nr vi taler om ugunstigt stillede eller srligt ugunstigt stillede omrder inden for landbruget , er der to ting , vi skal holde ude fra hinanden .
For det frste de ugunstigt stillede omrder , hvor der udbetales arealprmier i forbindelse med udviklingsprogrammerne for landdistrikterne for at udligne de ugunstige vilkr , og for det andet de omrder , som er klassificeret som ml 1-omrder , fordi de generelt er bagefter i udvikling .
I disse ml 1-omrder kan der , som De ved , f.eks. ydes strre samfinansieringsrater fra Fllesskabets side til investeringsprogrammer .
Derudover findes der s helt specielle betingelser for de skaldte regioner i EU ' s yderste periferi .
<P>
I forbindelse med reformen vil jeg frst gerne understrege , at det fortsat vil vre medlemsstaternes opgave at afgre , hvilken position , hvilken prioritet de vil give initiativerne for de ugunstigt stillede omrder i forbindelse med udviklingsprogrammer for landdistrikterne .
Under alle omstndigheder vil de som flge af modulationen have flere midler til rdighed til det .
I ml 1-omrderne er det ogs medlemsstaterne , der afgr , hvor mange strukturmidler de vil give ud i forbindelse med Udviklingsfonden , hvor meget de vil give til Socialfonden , og hvor meget de vil give til Regionalfonden .
Det ndrer landbrugsreformen overhovedet ikke p .
<P>
Det er imidlertid ogs rigtigt , at reformen kan betyde , at landbrugsproduktionen vil falde i nogle ugunstigt stillede omrder , og at borgerne i EU i denne forbindelse frygter , at mere og mere jord i srligt ugunstigt stillede omrder vil komme til at ligge brak .
Med reformen af indkomststtten bliver der imidlertid skabt en forbindelse mellem direkte sttte og landmandens rolle som virksomhedsleder og ansvarlig for sine arealer og for landomrderne .
Den nye bedriftssttte bliver nemlig reduceret , hvis forpligtelserne omkring dyrkningen ikke overholdes .
Vi betaler ikke vores landmnd for ikke at bestille noget , heller ikke i fremtiden !
Stttemodtagerne skal dyrke deres jord i henhold til de landbrugsmssige og miljpolitiske standarder . Desuden udbetales sttten til ugunstigt stillede omrder kun , hvis jorden bliver dyrket korrekt .
<P>
Jeg er derfor ikke enig i konklusionerne i Deres foresprgsel om de ugunstigt stillede omrder .
Alligevel vil jeg gerne pege p , at Kommissionen vil flge konsekvenserne af den nye flles landbrugspolitik for de ugunstigt stillede omrder med stor opmrksomhed . Det er jo ogs fastsat i reformen , at der kan foretages relevante justeringer , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. kommissr , reformen af den flles landbrugspolitik skal isr ske in situ , p landet , og ikke kun p papiret .
De , der skal ndre og omstille deres afgrder og deres landbrug , er landmndene , ikke bureaukraterne .
<P>
P landet hersker der i denne tid stor usikkerhed og bekymring angende reformens konsekvenser .
I de mest ugunstigt stillede omrder er denne usikkerhed endnu strre .
For De ved , at der bliver brug for nye handelspolitikker , og i de mest ugunstigt stillede omrder , ml 1-omrderne , vil der , ud over den sproglige formulering , vre behov for foranstaltninger til nye handelspolitikker , til trning og uddannelse af landmndene , men der str ikke noget i Deres reform om dette for de mest ugunstigt stillede omrder .
<P>
I Andalusien betyder det mere end en 1 milliard euro .
Man har hele sommeren talt om , at det er et hrdt slag .
Ydermere er Deres forslag meget mere komplekst og bureaukratisk .
Det vil sige , at bureaukratiet vokser i stedet for at blive mindre .
Og hvad angr den sociale samhrighed , betyder det et tilbageskridt , ikke mindst nr hr . Prodi plgger sine rdgivere at udarbejde rapporter , der kan gre en ende p den sociale samhrighed .
<P>
De besvarer ikke mit sprgsml , hr. kommissr .
Hvad tnker De p , nr De siger , at det er rigtigt , at nogle omrder - de mest ugunstigt stillede - kan fle sig ramt ?
Hvad betyder det ?
Lidt mere korrekthed , og endnu mere over for dem , der er vrst ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Fru Izquiero Rojo , De har talt dobbelt s lnge som tilladt , det vil sige et minut .
<P>
Vi giver ordet til hr . Fischler , s han kan besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=241 NAME="Fischler">
Fru Izquiero Rojo , det kan jeg svare kort p .
Hvis De tager det konkrete eksempel med Andalusien og siger , at det er ndvendigt at anvende flere penge i Andalusien for at give landmndene bedre uddannelse , s de kan indstille sig p den nye situation , s er det op til den andalusiske regering .
Den ville skulle fremlgge et forslag til omprogrammering af sit udviklingsprogram for landdistrikterne .
Hvis de generelle forudstninger er opfyldt , vil vi sikkert godkende det .
Det ser jeg ikke noget problem i .
<P>
I vrigt tror jeg , at den tid er forbi , hvor man kunne diskutere mit forslag .
Der ligger en beslutning . Sagen blev afgjort enstemmigt af ministrene , alts ogs med Spaniens tilslutning .
Derfor er det nytteslst at diskutere om ndring af et forslag nu .
Reformen er vedtaget .
Nu kommer det tvrtimod til at dreje sig om , hvordan De gennemfrer denne reform i Spanien , for som De ved , er der med den sidste beslutning skabt mulighed for en vis fleksibilitet .
Nu drejer det sig om , om De i Andalusien f.eks. foretager en fuldstndig afkobling , eller om De f.eks. for husdyravlen bibeholder visse koblede elementer under henvisning til , at det eventuelt kunne fre til nedlggelse af grde .
Det er en mulighed , men nu er det op til Dem .
Det er Dem , der skal afgre det !
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. kommissr , den engelske oversttelse af sprgsmlet henviser ikke til " ugunstigt stillede landbrugsomrder " , men til " kriseramte landbrugsomrder " .
Der er mange kriseramte landbrugsomrder - og landmnd i krise - i det vestlige Midtengland , som er min hjemegn i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren et todelt sprgsml .
Er Kommissionen enig i , at visse medlemsstater , herunder Det Forende Kongerige , ikke har draget fuld fordel af fleksibiliteten i henhold til de gldende regler i den flles landbrugspolitik ?
Opfordrer De alle medlemsstaterne til at drage fuld fordel af de nye regler , som er mere fleksible , og at hre p deres landmnd og landbrugsbefolkningen i processen ?
Et svar p et ord vil vre tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=243 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr .
Bushill-Matthews , frst vil jeg gerne prcisere , at der i parentes str " ml 1-omrder " . Det drejer sig alts ikke kun om omrder , som oplever en generel tilbagegang .
I sprgsmlet er der specifikt henvist til ml 1 !
<P>
S til Deres direkte sprgsml . Den fleksibilitet , som vi skaber i reglerne , er til for at blive brugt .
Jeg kan jeg alts kun opfordre medlemsstaterne til at bruge den fleksibilitet , der findes , og bruge den sledes , at den s vidt muligt tager hjde for den specifikke situation i en konkret region , f.eks. den region , som De taler om .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Kan jeg f lov til at stille kommissren et yderligere sprgsml om Fischler-forslagene til midtvejsrevision ?
I henhold til Deres reform vil De bryde forbindelsen mellem produktion og sttte .
Dette vil give EU en strk position i Cancn .
Mener De , at Ministerrdets beslutning om , at nogle lande skal pbegynde afkoblingen lnge fr andre , ligefrem har svkket EU ' s stilling ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Fischler">
Hr . Parish , jeg vil helt rligt sige til Dem , at jeg tror ikke , vores position i forhandlingerne er blevet opbldt , for selv hvis medlemsstaterne anvender maksimum af det , der kan bevares af koblede elementer , samt det senest mulige tidspunkt , s har vi under alle omstndigheder afkoblet 70 % af sttten .
Men det kan allerede nu konstateres , at en lang rkke medlemsstater har erklret , at de vil gennemfre afkoblingen s hurtigt som muligt og det endda 100 % .
Selv stater , som er s kritiske over for afkoblingen som Irland , har nu erklret , at de har besluttet sig til at gennemfre afkoblingen i fuldt omfang .
Jeg tror , at mange andre vil flge dette eksempel , og jeg er derfor ikke p nogen mde bekymret for , at vores forhandlingsposition skulle vre drligere i dag .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til hr .
Fischlers besvarelser , er udlbet , vil sprgsml nr . 38-41 i henhold til forretningsordenen blive besvaret skriftligt
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 42 af Bart Staes ( H-0436 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Udviklingssttte til congolesisk landbrug
<P>
Den 12 juni 2003 meddelte det flamske ugeblad " Trends " , at anklagemyndigheden i Antwerpen ( Belgien ) havde indledt en undersgelse af to virksomheder ( Soafrimex og Afroliner ) , der eksporterer europisk fdevareoverskud til Afrika , samt disses medvirken i skattesvig , hvidvaskning af penge og lyssky diamanthandel .
Virksomhedernes filialer i Congo markedsfrer ( europiske ) fdevarer til dumpingpriser .
Udviklingsprojektet CDI-Bwamanda ppeger p sin side , at det lokale landbrug kmper med alt for store generelle omkostninger .
Bl.a. opkber Europa-Kommissionen iflge " Trends " majs p stedet " til dobbelt pris , fordi landbruget er s ineffektivt " .
P den anden side mener FAO , at Congo har kapacitet til at ernre 2 milliarder mennesker .
<P>
Kan Kommissionen meddele mig , om den har flere oplysninger om den benbare svindel , der drives fra Antwerpen med europiske fdevareoverskud , og om den i lyset af den ekstremt store nd alligevel er rede til at give ekstra bevillinger til udviklingen af det lokale landbrug og flgelig gradvis afvikling af den europiske fdevareeksport til den pgldende region ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Nielson">
Artiklen , som dette sprgsml er baseret p , indeholder mange unjagtigheder , som kan vildlede lseren .
P den ene side fres der i jeblikket retssag mod de europiske virksomheder , der eksporterer fdevareoverskud i forbindelse med en sag om hvidvaskning af penge og diamanthandel .
Den belgiske domstol har sendt en undersgelseskomit af sted til Den Demokratiske Republik Congo .
Undersgelsen er hemmelig og sorterer under de belgiske domstole .
Kommissionen har derfor ingen oplysninger om sagen .
<P>
P den anden side er Kommissionen i frd med at fordele betydelige ressourcer til udviklingen af det lokale landbrug i Den Demokratiske Republik Congo .
Der er ivrksat projekter under Den Europiske Udviklingsfond , der skal stte skub i landbruget og vedligeholde vejene i landdistrikterne . Der er ogs ivrksat plantesundhedsforanstaltninger til et belb af 13,2 millioner euro .
Et sttteprojekt til landbruget til en vrdi af 12 millioner euro afventer godkendelse .
<P>
Kommissionens fdevarehjlp belber sig til nsten 5 millioner euro og bestr bl.a. af belb til den ikke-statslige organisation , CDI-Bwamanda , til opkb af majs fra lokale producenter til markedsprisen i Kinshasa .
Med denne fremgangsmde kan de congolesiske landmnd fortsat producere i en hjemlig situation , som er karakteriseret ved en benlys mangel p kbekraft , og p denne mde bliver de forberedt p at skulle konkurrere p de nationale og regionale markeder , nr det konomiske opsving begynder efter konflikten .
<P>
Endvidere vil Kommissionens indgriben via denne ngo hjlpe med at forhindre , at fdevarehjlpen , som er produceret uden for landet , svkker en landbrugssektor , som allerede er hrdt ramt af landets politiske situation , som kraftigt indvirker p produktionen .
Alt dette har betydet , at markedsprisen p majs er steget kraftigt i Kinshasa .
<P>
Efter at der blev indget en samlet aftale omfattende alle parter i december 2002 i Pretoria , og det congolesiske omrde blev officielt genforenet i slutningen af juni 2003 , br det dog bemrkes , at den kommercielle sejlads p floden Congo er ved at vende tilbage til normale tilstande .
Dette vil sandsynligvis f markedsprisen til at falde .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er naturligvis glad for kommissrens svar , nr han siger , at artiklen indeholder faktiske unjagtigheder .
Jeg vil blot sprge kommissren , om han kan komme noget nrmere ind p de faktiske unjagtigheder i denne artikel , for det er jo vigtigt .
Jeg tror , vi alle sammen deler kommissrens opfattelse , nemlig at en styrkelse af de lokale landbrugsmarkeder er det allervigtigste i ethvert udviklingsland .
Men tr kommissren her sige helt klart og tydeligt , at der i Congo , i den egn , som nvnes i artiklen , overhovedet ikke finder en omfattende import af europiske landbrugsprodukter sted , som dumpes der ?
Han har ganske vist svaret , at vi sttter lokale ngo ' er , og sagt , at vi kber majs . Men tr han her klart og tydeligt sige , at der overhovedet ikke finder en omfattende import sted bortset fra de kb , som kommissren selv nvnte ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Nielson">
Nej , det kan jeg ikke .
Jeg tager det for givet , at der er en eller anden rsag til , at de belgiske myndigheder foretager deres undersgelser i Den Demokratiske Republik Congo .
Jeg gav ogs medlemmet de oplysninger , som jeg var i besiddelse af , og har endda forklaret , hvorfor en undersgelse som denne ikke er noget , som vi skal kommentere p .
Jeg har gjort , hvad jeg kunne .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 43 af Francisca Sauquillo Prez del Arco ( H-0452 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Mordet p den spanske statsborger Ana Isabel Snchez Torralba i kvatorialguinea
<P>
Den spanske kooperant Ana Isabel Snchez Torralba er drbt i kvatorialguinea af skud affyret af medlemmer af landets vbnede styrker mod den bus , som hun var p vej til Aconibe i for at samarbejde med den religise orden Misioneras Escolapias .
<P>
Det er et tragisk eksempel p regimets brutalitet i kvatorialguinea , og dets foragt for menneskers liv , menneskerettighederne og de mest elementre borgerlige garantier er endnu en gang blevet bekrftet med mordet p Ana Isabel Snchez Torralba .
<P>
Har Kommissionen overvejet muligheden for at anvende sanktioner mod kvatorialguinea og stille enhver form for bistand til Obiangs diktatur i bero ?
<P>
Kan Kommissionen give oplysninger om menneskerettighedssituationen i kvatorialguinea ?
Er der sket nogen forbedringer med hensyn til sikring af menneskerettighederne p grundlag af den aftale , som Kommissionen og kvatorialguineas regering har indget herom ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Nielson">
Kommissionen beklager dybt fru Snchez ' ddsfald i kvatorialguinea .
Den unge soldat , som affyrede skuddet , handlede mod sin overordnedes ordrer og er nu fngslet under anklage for mord .
<P>
I denne sag handlede myndighederne hurtigt og korrekt , og derfor mener Kommissionen ikke , at dette giver anledning til at indfre sanktioner .
Jeg beder Dem huske p , at samarbejdet med kvatorialguinea i henhold til det ottende EUF-program afhnger af , at menneskerettighederne forbedres , og det niende EUF-program er endnu ikke underskrevet .
<P>
Hvad angr udviklingen af menneskerettighedssituationen i kvatorialguinea , kunne Kommissionen efter dens besg i juli 2003 melde om mindre forbedringer som f.eks. prsidentens opfordring til oppositionen om at tilslutte sig regeringen , forbedrede fngselsforhold , frre militre barrikader langs hovedvejene og en lidt mere fri presse .
<P>
P det seneste har vi set nogle positive tegn i form af lsladelsen af 18 politiske fanger den 18. august 2003 .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg vil gerne sige til Dem , at jeg i dag har erfaret , at et krigsrd har idmt den mand , der drbte kooperanten , 30 rs fngsel og en erstatning p 40.000 euro til offerets familie .
<P>
Det er naturligvis et fremskridt , at der er afholdt et hastekrigsrd . Men , hr. kommissr , De ved - og jeg regner med , at de folk , der har vret i Guinea , har fortalt Dem det - at menneskerettighederne fortsat bliver overtrdt , til trods for at et par fanger er sat p fri fod , og at denne situation desvrre er en fast foreteelse i dette lille land , der har et begrnset indbyggerantal .
Grundlggende lever de fortsat i frygt , og til trods for at det er et af de rigeste lande p grund af olien , har befolkningen , som De ved , ingen form for uddannelse eller sundhedsvsen og lever i fattigdom .
<P>
Hr. kommissr , til trods for at De her har givet udtryk for , at der er sket forbedringer , vil jeg dog bede Dem om at blive ved med at krve et system med garantier , der gr det muligt for disse borgere at leve med et minimum af menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=254 NAME="Nielson">
Absolut .
Dette er en sag , der illustrerer den kedelige kendsgerning , at olie ikke er en genvej til rbarhed eller til at opn fremskridt for flertallet i et land .
Vi frer denne vanskelige dialog med dette land , og jeg er bange for , at jeg ikke kan komme frem med noget spektakulrt eller srligt optimistisk i denne sag .
Vi m blive ved med at forsge .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 44 af Eija-Riitta Anneli Korhola ( H-0474 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Bevillingerne i henhold til Kyoto-mekanismen og deres sammenhng med udviklingssamarbejdet
<P>
EU er i frd med at udarbejde et direktiv om , bevillinger , der kan ydes til projekter vedrrende flles gennemfrelse ( JI ) og mekanismen for bredygtig udvikling ( CDM ) , som ved handel med emissioner kan forvandles til emissionsrettigheder gjort op i pengevrdi .
Der er sledes ved at opst en ordning , som gr det muligt at skaffe sig indtgter i forbindelse med nogle af udviklingsprojekterne .
Samtidig indebrer ordningen mske ogs bedre muligheder for at n det ml p 0,7 % af BNP , som FN har fastsat .
Ogs EU nsker at rde over emissionsrettigheder .
<P>
Uanset de betydelige muligheder er det kun muligt at n frem til et positivt slutresultat gennem detaljerede forhandlinger og en velovervejet strategi .
Er Kommissionen generaldirektorat med ansvar for udvikling vidende om CDM-projekternes karakter og om de nye muligheder for yderligere finansiering af udviklingssamarbejde ?
Agter Kommissionen at vejlede medlemsstaterne med henblik p indfrelse af en ensartet praksis ?
Hvordan vil CDM-projekterne blive integreret i EU ' s egen plan for finansiering af udviklingssamarbejdet ?
<SPEAKER ID=256 NAME="Nielson">
Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og jeg selv har kendskab til mekanismen for bredygtig udvikling og mulighederne forbundet hermed .
<P>
CDM burde vre et godt vrktj for udviklingslandene til at overfre rene og moderne teknologier , som bidrager til deres udviklingsbestrbelser .
CDM erstatter dog ikke sttten inden for udviklingssamarbejdets rammer .
<P>
CDM er primrt et instrument for den private sektor eller erhvervssektoren , og der gives kun offentlig sttte til fremmende og kapacitetsforbedrende forml eller lignende katalytiske handlinger .
For det andet , selv om de certificerede emissionsreduktioner , som udvikles af et CDM-projekt , vil have en tillgsvrdi , er den vrdi mske ikke " rapporterbar " som officiel udviklingsbistand i overensstemmelse med rapporteringsreglerne i OECD ' s Komit for Udviklingsbistand .
<P>
Kommissionen sttter mulighederne for teknologioverfrsel , som CDM kan medfre , men er opmrksom p , at ikke alle udviklingslandene er lige interessante for erhvervssektoren , hvad angr investering .
<P>
Kommissionen har foreslet en EU-strategi og handlingsplan vedrrende klimandring i forbindelse med udviklingssamarbejde , hvori der gives sttte til partnerlandene til CDM-projektforberedelse , herunder kapacitetsforbedring .
I meddelelsen om klimandring og udviklingssamarbejde undersges ogs muligheden for at sttte CDM-projekter inden for kategorien for de mindst udviklede lande .
<P>
Hvad angr vejledning af medlemsstaterne med henblik p en ensartet praksis i forbindelse med CDM , hber vi , at drftelserne i Rdet om Kommissionens meddelelse frer til en EU-handlingsplan , herunder foranstaltninger i forbindelse med CDM-aktiviteter .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til ogs at komme med dets holdning til meddelelsen .
<P>
Bistanden til CDM-aktiviteterne i handlingsplanen kan findes i de geografiske budgetkonti p anmodning fra landene og i forskningsbudgettet .
Der kan ogs ydes bistand fra budgetkontoen for miljet i udviklingslande og tropeskove , hvor CDM-aktiviteter bliver en af prioriteterne .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Jeg vil gerne sige , at det ikke desto mindre er sandt , at visse markeder og muligheder bnes op for udviklingssamarbejdsorganisationerne .
Det mener jeg er godt , da de kan bruge deres viden p dette omrde .
Jeg vil derfor gerne sprge , om Kommissionen har tnkt sig at markedsfre denne mulighed og id over for udviklingssamarbejdsorganisationerne , f.eks. ved at uddanne dem til CDM-projektledere .
Jeg vil ogs gerne sprge , hvilke muligheder De ser i at fre virksomheder og organisationer sammen for at gre samarbejdet konstruktivt og fordelagtigt for begge parter .
<SPEAKER ID=258 NAME="Nielson">
Som jeg allerede har indikeret , er dette primrt et vrktj for erhvervslivet .
Vi forsger at involvere erhvervslivet og den private sektor i disse aktiviteter p mange forskellige mder .
Diskussionen af , hvordan dette skal organiseres , skal naturligvis omfatte erhvervslivet .
Den br ogs omfatte regeringerne i vores partnerlande .
Disse to er de vigtigste partnere for at f dette op at st .
Uden dem er der ikke meget i det overhovedet .
De normale udviklingssamarbejdsorganisationer er ikke det primre ml for dette . Den nye front er erhvervslivet .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , De sagde helt rigtigt , at virksomhedslederne selv m afgre det , men vi ved alle , at de har brug for en markedsplads til det , alts en brs , hvor der er mulighed for at handle disse rettigheder , disse CDM-projekter .
Tror De , det er muligt , at Kommissionen tager initiativ til at tilbyde en sdan brs med hjemsted i Europa ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Nielson">
Ud fra et praktisk synspunkt er pilotprojekter og andre lignende handlinger ndvendige for at komme igang og afprve dette i praksis og for at vise , hvordan sdanne aktiviteter kan udfres .
Det er her , vi befinder os i jeblikket .
<P>
Jeg nvnte det strre , uafklarede problem med , hvordan dette kan rapporteres som officiel udviklingsbistand .
Her skal vi vre forsigtige .
Hvis erhvervslivet kan identificere noget , som har dets interesse , og hvis regeringerne i udviklingslandene ogs finder dette interessant , er det her , at vi br opfordre dem til at mdes .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
Sprgsml nr . 45-49 vil blive besvaret skriftligt
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 50 af Alexander de Roo ( H-0431 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Den spanske vandplan og beskyttelse af Jcar-flodens nedre lb
<P>
Den spanske vandplan ( PHN ) har afstedkommet voldsomme kontroverser med hensyn til Ebro-floden .
Derimod har man ikke beskftiget sig med konsekvenserne for Jcar-floden , som er den nstvigtigste i det spanske Middelhavsomrde og iflge PHN skal fungere som centrum for omfordelingen af vandressourcerne i den stlige del af Spanien . Dette skal ske ved at tilkoble tre omledningskanaler over en strkning p mindre end 200 km : Tajo-Segura-kanalen , som har vret i drift siden 1980 , Jcar-Vinalop-kanalen , som er sat i drift , men endnu fungerer p et meget lavt niveau , og endelig den planlagte omledningskanal fra Ebro-floden , som skal levere 63 hm3 vand om ret til omrdet omkring Tous-reservoiret .
Jcar-flodens mellemste og nedre lb er af stor kologisk vrdi .
Strkningen fra Tous til udlbet i havet er af regionalregeringen i Valencia foreslet som " lokalitet af fllesskabsbetydning " ( LIC ES 5232007 ) , ligesom den nederste del af flodlbet sammen med de tilgrnsende kystvande er optaget i fortegnelsen over vdomrder i Valencia-regionen .
Senest er Jcar-oplandet blevet udpeget som PRB ( Pilot River Basin ) som led i gennemfrelsen af vandrammedirektivet .
Er Kommissionen klar over , at hverken den specifikke vandplan for Jcar-floden eller PHN faststter nogen vrdi for den kologisk forsvarlige minimumsvandmngde i Jcar-floden p strkningen fra tilslutningsstedet for afvandingskanalen Acequia Real del Jcar til udmundingen i havet ?
Mener Kommissionen , at det er muligt at sikre en sdan kologisk forsvarlig vandmngde , hvis ikke vandplanen i det mindste garanterer floden en minimumsgennemstrmning med henblik p opretholdelse af miljet og beskytter dens vand mod biologisk forurening som flge af blanding med vand fra andre floder ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Wallstrm">
Kommissionen er bekendt med , at den spanske nationale vandplan og planen for Jcar-floden ikke indeholder bestemmelser til sikring af vandgennemstrmningen i den nederste del af flodlbet .
Kommissionen har forstet , at de spanske myndigheder ptnker at definere den ndvendige gennemstrmning p et senere tidspunkt .
<P>
Den europiske miljlovgivning , isr direktivet om naturtyper og vandrammedirektivet , skal overholdes .
Dette betyder , at Jcar-floden som et minimum skal opn " god " kologisk tilstand senest inden december 2015 , og de tilhrende kosystemer p land og vdomrder skal beskyttes .
<P>
Endelig har de spanske myndigheder defineret Jcar-floden som en pilot-flodbkken i henhold til den flles gennemfrelsesstrategi , der er forbundet med vandrammedirektivet .
Dette arbejde vil identificere flodbkkenets strste trusler , herunder problemet med at beskytte flodens mellemste og nederste lb .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Jeg vil takke kommissren for hendes svar .
Generaldirektoratet for Milj har faktisk ikke givet grnt lys for de subsidier p 80 millioner euro , som den spanske regering har anmodet om til Jcar-Vinalop-projektet . Generaldirektoratet for Regionalpolitik ville gerne give subsidierne .
Derefter anmodede Generaldirektoratet for Regionalpolitik Den Europiske Investeringsbank om at udarbejde en sociokonomisk rapport om dette Jcar-projekts konomiske levedygtighed .
Reprsentanterne for Den Europiske Investeringsbank har imidlertid i Spanien kun talt med den spanske regering og ikke med kritikere af dette Jcar-projekt .
Rapporten fra Den Europiske Investeringsbank om dette Jcar-projekt er ikke offentligt tilgngelig .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om denne rapport kan gres offentligt tilgngelig , isr de tekniske oplysninger , som den spanske regering har givet Den Europiske Investeringsbank .
<SPEAKER ID=265 NAME="Wallstrm">
Hr. de Roo , jeg nskede blot en teknisk afklaring .
Jeg er altid interesseret i at sikre , at vi kan give ngo ' erne eller offentligheden tilstrkkelige miljoplysninger , s lnge vi ikke afslrer forretningshemmeligheder eller fortrolige forhold .
<P>
S vidt jeg ved , har vi endnu ikke modtaget den srlige rapport .
Jeg har forstet , at vi stadig frer drftelser med andre generaldirektorater , sfremt det er ndvendigt , og med de involverede parter , s vi kan f alle de ndvendige oplysninger og trffe beslutninger p baggrund af sagens kendsgerninger .
<P>
Hvad angr sttte , har Kommissionen som bekendt modtaget et forslag til sttte til denne overfrsel gennem strukturfondene , men den har endnu ikke taget endelig stilling til projektet .
Vi mangler stadig en afklaring og yderligere oplysninger fra de spanske myndigheder .
<P>
Et af sprgsmlene , som skal besvares , er forholdet mellem overfrslen fra Ebro-floden og overfrslen fra Jcar-Vinalop-kanalen .
De spanske myndigheder er blevet bedt om at prcisere , om Jcar-Vinalop-overfrslen er afhngig af Ebro-overfrslen , eller om det er et helt uafhngigt projekt .
Det er her , vi str i jeblikket .
Jeg vil undersge nje , om vi kan offentliggre oplysninger , som kan hjlpe i denne debat .
<P>
Jeg ser meget gerne nrmere p sagen , men det afhnger af , om vi har modtaget de relevante oplysninger .
Vi frer stadig drftelser med de involverede parter for at modtage og f adgang til de ndvendige oplysninger .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 51 af Chris Davies ( H-0441 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Den kologiske vandgennemstrmning i Ebro-floden og vandrammedirektivet
<P>
Hvad mener Kommissionen om den videnskabelige og politiske debat i Spanien om beregningerne af den minimale kologiske vandstrmning fra Ebro-floden til dens delta efter vandoverfrslen fra Ebro ?
<P>
Iflge vandrammedirektivet m der ikke ske en yderligere forvrring af den nuvrende situation , og der skal vre en " god " kologisk tilstand ( ogs mht. hydromorfologi ) i hele flodbkkenet og ikke kun p visse strkninger af floden . Hvorledes agter Kommissionen at sikre , at dette opns i hele Ebro-vandomrdet i betragtning af den foreslede overfrsel af vand fra Ebro til den nordlige , stlige og sydstlige del af Spanien ?
<P>
Finder Kommissionen ikke ogs , at det dobbelte ml at forhindre en forvrring af den nuvrende situation og f karakteriseret , hvad der br forsts ved " god " kologisk tilstand i hele Ebro-vandomrdet skal vre opfyldt , fr der kan foretages en yderligere vurdering af , om vandoverfrsel fra Ebro er teknisk mulig , og hvilke regioner der til syvende og sidst kan drage fordel heraf ?
<SPEAKER ID=267 NAME="Wallstrm">
Kommissionen betragter sprgsmlet om en passende vandstrmning fra den nederste del af Ebro-floden og Ebro-deltaet som et kritisk problem i forbindelse med den foreslede overfrsel fra Ebro .
Det er et af de to problemer , som Kommissionen har foreslet at lse p et tekniske mde med de spanske myndigheder og udvalgte organisationer , som skal finde sted medio oktober 2003 .
Behovet for at sikre den nederste del af Ebro-floden og Ebro-deltaet en passende beskyttelse hnger tt sammen med kravene i vandrammedirektivet om at undg forvrring fra dets ikrafttrden i december 2000 og at sikre , at der opns god kologisk og kemisk tilstand senest inden december 2015 .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
I praksis var svaret meget tilfredsstillende .
Jeg takker kommissren .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 52 af Camilo Nogueira Romn ( H-0434 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : De samlede omkostninger ved udbedringen af de miljskader , der er forrsaget af Prestiges forlis
<P>
Er Kommissionen i betragtning af omfanget af denne katastrofe , som flere medlemsstater er berrt af , indstillet p at foretage en undersgelse af omkostningerne ved en genopretning og erstatning for miljskader og andre skader og som flge heraf , de langsigtede konomiske konsekvenser af Prestiges forlis ud for Galiciens kyst ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Wallstrm">
Det rede medlem er sikkert enig i , at Kommissionen hndterede alle konsekvenserne af Prestige-uheldet hurtigt og effektivt .
P den lovgivningsmssige side kan det rede medlem sikkert genkalde sig Kommissionens umiddelbare reaktion med hensyn til at fremme afviklingen af enkeltskrogede fartjer , at indfre straffesanktioner og fremlgge Erika I- og Erika II-lovpakkerne .
Disse blev ogs frdiggjort p rekordtid .
<P>
Hvad angr EU-bistand til at hjlpe Spanien med at afhjlpe skaderne og de hermed forbundne konomiske konsekvenser , tilbd Kommissionen at medfinansiere en miljmssig konsekvensanalyse til en vrdi af 300.000 euro .
Der blev skabt kontakter vedrrende betingelserne for en sdan analyse , som de spanske myndigheder i jeblikket overvejer .
<P>
Kommissionen beder det rede medlem om at huske , at der den 20. december 2002 blev tildelt 30.000 euro til de spanske fiskeri- , skaldyrs- og akvakultursektorer , som blev pvirket af olieudslippet , og at der blev rejst 8,6 millioner euro fra Solidaritetsfonden den 16. juli 2003 .
Der er ogs rejst yderligere midler fra Fllesskabets instrumenter , som f.eks. strukturfondene og Samhrighedsfonden , til det forml , som det rede medlem nvner .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , man kan ikke bengte virkeligheden , man kan ikke tillade sig at vende ryggen til flgerne af katastrofen efter Prestige .
Fuelolien bliver ved med at skylle op p Galiciens og Biscayabugtens kyster , og jeg kunne , fru kommissr , ved selvsyn for en uge siden bevidne , at det forholder sig sdan ved besg i et omrde omkring Rostro , i nrheden af Kap Finisterra .
Prestige ligger stadig p havets bund , og der lkker stadig fuelolie ud , og ingen ved reelt , hvad skibet rummer .
Fiskerne , videnskabsfolkene og hele det galiciske og cantabriske samfund er meget bekymrede over de skader , der nu indtrffer , og ikke mindst over den usikkerhed , der rder om , hvad der vil ske i fremtiden .
<P>
Objektive undersgelser siger , at de endelige skader efter Prestige vil overstige tre milliarder euro .
Denne sum , fru kommissr , kan man s holde op mod de belb , som De just har nvnt , og som er fuldstndig utilstrkkelige .
Jeg sprger derfor igen : Agter Kommissionen at forblive passiv , eller vil den en gang for alle tage tyren ved hornene og ptage sig sit ansvar , s dette reelle problem kan blive lst , og der kan bringes orden i den lovlse trafik , der hrger vores farvande ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Wallstrm">
Jeg accepterer ikke , at Kommissionen har vret passiv .
Jeg var der umiddelbart efter ulykken .
Jeg tilbd de spanske myndigheder finansiering eller medfinansiering til en miljmssig konsekvensanalyse .
Vi har vret i aktiv kontakt med de spanske myndigheder , men vi kan ikke tvinge de spanske myndigheder eller den spanske befolkning til at tage imod hjlp fra os .
Vi skal samarbejde .
Vi fulgte ogs straks op p det politiske plan ved at foresl forskellige foranstaltninger for at kunne afhjlpe denne slags skader , og vi har ogs afsat penge fra bde strukturfondene og Solidaritetsfonden .
<P>
Hvis den spanske regering nsker flere penge eller yderligere bistand , forventer vi , at den kontakter os , s vi njagtigt kan beslutte , hvad der skal gres .
Jeg hber ogs , at den overvejer vores tilbud om at foretage den omtalte miljmssige konsekvensanalyse , da en sdan er langsigtet og kan vre meget nyttig til at forebygge yderligere uheld af denne slags .
<P>
Igen vil jeg understrege , at vi traf de ndvendige foranstaltninger umiddelbart efter uheldet , og vi vil fortsat reagere umiddelbart .
Vores civile beskyttelsesenhed blev ogs straks aktiveret .
Vi har gjort alt , hvad der stod i vores magt for at assistere og hjlpe regeringen , myndighederne og befolkningen i Spanien .
Vi er lydhre over for yderligere foresprgsler , og vi vil behandle dem p en hensigtsmssig mde .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 53 af Alexandros Alavanos ( H-0457 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Risiko for indbyggernes sundhed i Athen p grund af hje koncentrationer af kvlstofdioxid
<P>
I Kommissionens svar p min foresprgsel ( H-0371 / 03
<SPEAKER ID=274 NAME="Wallstrm">
Kommissionen er godt klar over , at luftkvaliteten , isr i hovedstder som Athen , skal forbedes .
Det er et af de strste ml med den nuvrende fllesskabslovgivning om luftkvalitet og emissioner .
<P>
I overensstemmelse med rapporteringsforpligtelserne i rammedirektivet om luftkvalitet har Grkenland for 2001 indberettet koncentrationsniveauerne for de forurenende stoffer , som var reguleret i det frste datterdirektiv .
Iflge disse oplysninger er grnsevrdierne for PM10 og NO2 samt tolerancemargenen overskredet p adskillige stationer i Athen .
<P>
Da Grkenland endnu ikke har fremsat den ndvendige begrundelse for , at dette MP10-overskud skyldes naturlige hndelser , forventer Kommissionen at modtage planer og programmer i overensstemmelse med artikel 8 i rammedirektivet inden udgangen af 2003 .
Disse burde angive , hvordan Grkenland agter at n grnsevrdierne inden 2005 .
Det samme glder for NO2 , hvor undtagelser for naturlige kilder eller hndelser ikke er tilladt .
<P>
Direktiverne faststter ogs en varslingstrskelvrdi for NO2 , som overskrides , nr koncentrationerne overstiger 400  g pr. m3 i over tre timer i trk .
Kommissionen skal oplyses om enhver overskridelse af varslingstrskelvrdien inden for tre mneder .
Vi har ikke modtaget oplysninger om en sdan hndelse fra de grske myndigheder indtil nu .
<P>
Kommissionen har ogs fet resultater fra et forskningsprogram , der antyder , at ddeligheden stiger i byer , hvor hje PM10-koncentrationer ledsages af et hjt NO2-niveau og et varmt klima .
Vi skal undersge disse resultater nje for at konkludere , om der er tilstrkkeligt bevis for en sdan forbindelse .
Der er dog ingen tvivl om , at ugunstige klimabetingelser altid er en yderligere trussel mod menneskers sundhed .
<P>
Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre , at offentligheden rutinemssigt modtager aktuelle oplysninger om luftens koncentration af forurenende stoffer som NO2 eller PM10 .
Iflge det rede medlem er ministeriet ophrt med at udsende oplysninger herom .
<P>
I lyset af ovennvnte vil der blive indledt en sag p Kommissionens initiativ for at undersge , hvorvidt og i hvilket omfang de grske myndigheder ikke har overholdt de relevante EF-forordninger .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Jeg vil takke kommissren for hendes veldokumenterede svar .
Jeg vil dog nvne , at vi taler om tal fra 2001 , og vi er nu i 2003 , og samtidig er der en ekstra faktor i form af de mange arbejder i forbindelse med De Olympiske Lege og det stv , som ligger over Athen , og som der ikke er truffet passende foranstaltninger for at gre noget ved .
<P>
Ud fra denne betragtning vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den ogs vil undersge , hvor meget forureningen forvrres af denne fotokemiske forurening og mikropartiklerne samt arbejderne i forbindelse med De Olympiske Lege , som udfres , uden at der er taget passende sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af borgerne .
<SPEAKER ID=276 NAME="Wallstrm">
Det er vanskeligt for mig umiddelbart at svare p , om problemerne er af en sdan art , at der krves en eller anden form for beskyttelse af hver eneste borger i Athen .
Jeg tvivler p , at det er tilfldet , og jeg hber , at de er i stand til at organisere dette bygningsarbejde sledes , at Athens borgere fortsat kan bo , arbejde og trkke vejret der .
<P>
I vores direktiver og de forskellige fastsatte grnsevrdier og niveauer er der ikke taget hjde for , om der forekommer en srlig hndelse , men der er taget hjde for og lavet mling af de faktorer , som pvirker menneskers sundhed .
Vi vil fortsat sikre , at Grkenland mler , overvger og rapporterer disse ting til os .
Det er grunden til , at jeg meddelte , at vi er indstillet p at undersge , hvilken type overvgning , rapportering og mling der er ndvendig i Grkenland for at opfylde kravene i vores direktiver .
Det vil vi fortsat gre .
<P>
De har givet os anledning til at sprge , om der er specielle problemer forbundet med bygningsarbejde , som ndvendiggr , at athenerne skal trffe srlige foranstaltninger .
Jeg kan ikke besvare Deres sprgsml i dag .
Jeg vil dog gerne vende tilbage med et mere detaljeret svar senere .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 54 af Ari Vatanen ( H-0470 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Udvlgelse af NATURA 2000-lokaliteter
<P>
Artikel 4 i Rdets direktiv 92 / 43 / EF
<SPEAKER ID=278 NAME="Wallstrm">
Kommissionen har ved adskillige lejligheder undersgt , om direktivet om naturtyper og fugledirektivet er gennemfrt korrekt i den finske lovgivning .
Kommissionens nuvrende holdning er , at artiklerne , der henviser til proceduren for etablering af Natura 2000-nettet , er korrekt gennemfrt .
<P>
Da Natura 2000-nettet har skabt en masse polemik i Finland , har Kommissionen undersgt den nationale procedure for udvlgelsen af lokaliteter og har de sidste par r informeret Finland om visse fejl bde i antallet af lokaliteter , som skal beskyttes , og i dataenes kvalitet .
Finland har bestrbt sig p at udbedre disse fejl .
Dataenes nuvrende kvalitet kan godkendes af Kommissionen .
<P>
I Finlands klager er vurderingsprincipperne tilsyneladende ikke fortolket helt rigtigt .
Kommissionen bygger sin vurdering p de senest indgivne data og ikke p de ldste data .
Kommissionen er bekendt med , at visse jordejere i Finland har vret utilfredse med Natura 2000-forslagene .
Kommissionen har fet oplyst , at alle jordejere har haft mulighed for at se forslagene og klage over dem , fr Finland officielt indgav forslagene til Kommissionen .
<P>
De finske domstole har undersgt klagerne enkeltvis og hver gang vurderet dataenes gyldighed .
Strstedelen af klagerne er blevet afvist af domstolene .
Direktivet indeholder ikke krav om hring p nationalt plan , og derfor har de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med nrhedsprincippet vret ansvarlige for at udve deres befjelser under hensyntagen til de nationale love og procedurer .
<P>
Kommissionens indsats begrnser sig derfor til at sikre overholdelse af de videnskabelige udvlgelseskriterier i direktivet .
Selv om Kommissionen godt kan forst , at der fortsat er utilfredshed i disse sager , kan den ikke konkludere , at de finske myndigheder egenrdigt har fortolket reglerne forkert eller anvendt en fremgangsmde i modstrid med de regler .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg vrdstter Deres svar og Deres generelle bestrbelser i forbindelse med miljet i Europa , men Deres udtalelser hnger simpelthen ikke sammen med de faktiske kendsgerninger .
Da dette blev gennemfrt i Finland , var det primrt baseret p gamle beskyttelsesordninger , som ikke opfylder direktivets kriterier for Natura 2000-lokaliteter .
<P>
Derfor m De forst de private jordejeres holdning .
De er p uretmssig vis blevet frataget retten til at bruge deres egen jord , og appelsagerne blev , modsat Deres udtalelse , behandlet samlet af de finske domstole .
I 99 tilflde ud af 100 blev de afvist p stedet .
Derfor er folk frustrerede og fler sig magteslse .
Vi tror p Europa , men hvordan skal vi overbevise almindelige europiske borgere eller de finske landmnd , hvis de fler , at de er blevet krt over af en damptromle af Europa , og i dette tilflde de finske myndigheder ?
De er simpelthen blevet ofre for uretfrdigheden .
<SPEAKER ID=280 NAME="Wallstrm">
Det rede medlem har rejst et meget begrundet sprgsml .
Hvordan formidler vi Natura 2000 og oprettelsen af dette vigtige net , nr de oprindelige motiver er get tabt i debatten i rene efter direktivets indfrelse ?
<P>
Jeg hber , at vi ogs bliver bedre til at hjlpe medlemsstaterne med at vre et godt eksempel p , hvordan direktivet formidles , men jeg tror ikke , at vi nogensinde bliver i stand til at lse den finske regerings og de finske myndigheders problem ved at indfre en hringsproces med f.eks. de finske jordejere .
Vi bliver aldrig i stand til at lse det fra Bruxelles , men forhbentlig kan vi vre et godt eksempel p , hvordan denne hringsproces kan gennemfres og udfres i de forskellige lande .
<P>
Det er vigtigt , at vi ogs gr det klart , hvornr ansvaret ligger hos Kommissionen , og hvor der er tale om nrhed , og derfor bliver vi ndt til at regne med , at en medlemsstat - i dette tilflde den finske regering og de finske myndigheder - ogs arbejder p dette .
Formelt set er det ikke en forseelse , at finnerne f.eks. egenrdigt har udfrt dette arbejde .
Vi mener ikke , at der formelt set er foreget nogen form for forkert praksis overhovedet .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 55-85 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0270 / 2003 ) af Lynne for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : " Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og vrdighed " ( KOM ( 2003 ) 16 - 2003 / 2100 ( INI ) ) .
<P>
Det glder mig meget at indlede mdet denne aften i det europiske handicapr , som vi er ved at arbejde os igennem .
Jeg understreger , sammen med mine kolleger i Parlamentet og Kommission , den betydning , vi tillgger denne mission .
<SPEAKER ID=286 NAME="Lynne (ELDR)">
Hr. formand , Jeg vil gerne sige tak til tegnsprogstolkene .
Jeg ville nske , at der var tegnsprogstolke p hvert eneste plenarmde og for hver eneste betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke alle , som har hjulpet mig med at udarbejde betnkningen , nemlig alle de parlamentsmedlemmer , som jeg har samarbejdet med om et kompromis med hensyn til ndringsforslagene , samt Kommissionen og navnlig handicaporganisationerne .
Jeg har fet mange gode rd i arbejdet med denne betnkning .
Derfor er den blevet god .
Det er ikke min betnkning .
Den er blevet til i samarbejde med handicappede .
<P>
Det glder mig , at FN ' s ad hoc-udvalg den 16.-27. juni 2003 traf afgrelse om en specifik konvention om handicappedes rettigheder .
Jeg mener , at en specifik , juridisk bindende konvention er det eneste rigtige frem for noget andet instrument .
Der skal dog vre en overvgningsmekanisme , som holder je med , hvordan handicappede bliver behandlet i praksis over hele verden .
<P>
Min betnkning indeholder en liste , som br indg i enhver FN-konvention .
Af pladshensyn er listen ikke udtmmende .
Jeg efterlyste imidlertid en primrt rettighedsbaseret model for en gang for alle at komme vk fra den medicinske model og for at dkke alle handicap , uanset om det drejer sig om mennesker , der sidder i krestol eller p anden mde er bevgelseshmmede , hrehmmede , synshmmede eller mennesker med indlringsvanskeligheder , psykiske problemer eller andre skjulte handicap .
Vi skal dkke det hele .
<P>
Der er 37 millioner handicappede i EU .
Der er 600 millioner handicappede i hele verden .
FN har allerede gjort fremskridt i form af bl.a. verdenshandlingsprogrammet fra 1981 og standardreglerne vedrrende lige muligheder for personer med handicap fra 1993 .
EU har ogs gjort fremskridt . I 1997 medfrte Amsterdam-traktatens artikel 13 f.eks. beskftigelsesdirektivet og handlingsprogrammet .
Som jeg nvnte i betnkningen , har vi nu brug for et specifikt handicapdirektiv p EU-plan .
Alle medlemsstaterne br gennemfre beskftigelsesdirektivet , som skal gennemfres i r .
Mange medlemsstater er endnu ikke begyndt at overveje gennemfrelse .
<P>
Selv hvis det hele kom p plads p europisk plan , bor 80 % af de handicappede stadig i udviklingslandene .
Derfor er der brug for en juridisk bindende konvention , som dkker en lang rkke forskellige rettigheder , herunder retten til livskvalitet .
Det indebrer ogs beskyttelse mod nedvrdigende og umenneskelig behandling og omfatter institutionalisering .
<P>
Der er behov for adgang til beskftigelse , for langt de fleste handicappede er ikke i beskftigelse .
Der er behov for adgang til erhvervsuddannelse og uddannelse samt inddragelse , som er s vigtigt .
Det indebrer adgang til bygninger , adgang til at leve et s selvstndigt liv som muligt og adgang til offentlig transport .
Hvis folk ikke har adgang til offentlig transport , kan de ikke komme p arbejde .
<P>
Dernst overvejer vi borgerlige og politiske rettigheder .
<P>
Jeg gr strkt ind for ligevrdigt borgerskab , hvor de handicappede har " lige muligheder " frem for " rettigheder " .
Lige muligheder indebrer ogs adgang til konomisk sttte , sundhedspleje , kultur- og fritidsaktiviteter , herunder sportsaktiviteter , lighed for loven og adgang til domstolene .
<P>
Jeg kan forst , at der er anmodet om en delt afstemning , s kun de handicappedes organisationer bliver hrt frem for organisationer , der reprsenterer handicappede .
Vi m huske p , at vi har at gre med udviklingslande her !
I mange af disse lande har de handicappede ikke deres egne organisationer , men kun organisationer , der reprsenterer handicappede .
Skal de s udelukkes ?
Denne konvention vedrrer jo ikke kun EU , men hele verden .
Selv inden for EU ville mange organisationer blive udelukket , herunder Royal National Institute for the Deaf i Det Forenede Kongerige og isr mennesker med store indlringsvanskeligheder og alvorlige psykiske problemer . Netop disse mennesker har tit brug for nogen til at tale deres sag .
<P>
Jeg opfordrer Dem kraftigt til at stemme for betnkningen som helhed og ikke falde for fristelsen til at stemme i den delte afstemning .
<SPEAKER ID=287 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en srlig tak til fru Lynne og til Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for denne betnkning ,
<P>
Betnkningen bekrfter , at handicapsprgsmlet er et sprgsml af bde politisk , social og konomisk karakter .
Det er et sprgsml , som gr p tvrs i alle EU ' s politikker .
Inden for rammerne af det europiske handicapr sender denne betnkning et klart budskab bde til EU og til medlemsstaterne og gr tydeligt opmrksom p Parlamentets engagement i sagen .
<P>
Det frste punkt , jeg gerne vil komme ind p , er den kommende FN-konvention , som forventes at blive et meget vigtigt dokument af historisk betydning .
Deres betnkning vil kunne bruges og spille en vigtig rolle for Kommissionens tjenestegrene under de drftelser , som finder sted dels med medlemsstaterne dels med FN om den kommende konvention .
Den er i vid udstrkning p linje med Kommissionens forslag og meddelelse .
Vi har de samme principper og de samme ml .
Jeg vil isr beskftige mig med den centrale politiske kerne , som vi er enige om , nemlig en model baseret p menneskerettighederne og de sociale og politiske rettigheder .
Det br bemrkes , at FN-konventionen er endnu en anerkendelse af , at det ikke er det enkelte menneskes handicap , der skal rettes op p , men de hmmende omgivelser , som skal tilpasses , s man sikrer den handicappede fuld deltagelse og lige muligheder .
Vgten flyttes fra den medicinske model til den skaldte sociale model , til opbygningen af en politik , som er baseret bde p de grundlggende menneskerettigheder og de sociale rettigheder og p sikring af lige muligheder .
<P>
Ved at udsende denne meddelelse har Kommissionen tydeliggjort sin vilje til at fremme den rettighedsbaserede lsningsmodel p europisk plan og sttte sig p de europiske erfaringer med bekmpelse af forskelsbehandling , som er hstet indtil nu .
Kommissionen fastholder ogs modellen med social integration af handicappede og stter handicapsprgsmlet som et af de grundlggende elementer i de nationale handlingsplaner , som udarbejdes for social integration og fattigdomsbekmpelse .
<P>
Kommissionen har anmodet om forhandlingsinstrukser , fordi en del af konventionen omhandler " ikke-forskelsbehandling " , som efter Amsterdam-traktaten hrer under EU ' s befjelser .
Der har vret drftelser med Rdet frem til nu , samtidig med at Kommissionen arbejder tt sammen med formandskabet om det forberedende arbejde i forbindelse med konventionen .
<P>
Fru Lynne var inde p det srlige sprgsml vedrrende udviklingslandene og politikken for udviklingssamarbejde , som hidtil har vret begrnset til udarbejdelsen af et memorandum om handicap og udvikling .
Dette memorandum , som er rettet til delegationerne og til EU ' s tjenestegrene , blev udarbejdet i tt samarbejde med ikke-statslige organisationer , som reprsenterer handicappede .
Dette dokument er blevet omdelt til EU ' s delegationer i udviklingslandene og har fet positive reaktioner bde p regeringsplan og fra organisationer i civilsamfundet , og det er vigtigt , at handicapsprgsmlet for frste gang behandles i sammenhng med udviklingspolitik og udviklingshjlp .
Selv om det er vanskeligt allerede i den frste fase at krve handicapsprgsmlet inddraget i den centrale del af udviklingsbistandspolitikkerne , er dette en klar tilkendegivelse af , at handicap br indg i og behandles af alle staters politikker p alle omrder .
<P>
Min sidste bemrkning drejer sig om et eventuelt direktiv om handicap .
Som fru Lynne ogs sagde , har EU siden 2000 haft et alment direktiv om ikke-forskelsbehandling inden for beskftigelse , som ogs vedrrer handicappede .
Direktivet var et stort skridt for Europa og blev vedtaget af alle medlemsstaterne , men der er ikke sket den fremgang , som vi havde forventet .
De fleste lande har ikke engang fremlagt et lovudkast , der omstter direktivet til national lovgivning , selv om den sidste frist er december 2003 .
<P>
Selv om der er gjort gentagne forsg under forhandlingerne i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) , selv om jeg har sendt en skrivelse til alle ministrene , og de europiske og nationale organisationer er blevet involveret , er der tilsyneladende store vanskeligheder af politisk og konomisk art i medlemsstaterne .
Jeg vil her opfordre Parlamentet til at gre sig gldende ved at lgge pres p medlemsstaterne , s de gennemfrer dette direktiv i princippet .
Jeg tror dog , at det under de aktuelle omstndigheder str klart , at det er for tidligt p nuvrende tidspunkt at forsge at f gennemfrt et nyt direktiv , som udvider politikkernes anvendelsesomrde ud over beskftigelsen , s de omfatter alle politiske omrder .
Jeg tror , det ville skabe en vanskelig situation i Rdet og mske gre det endnu svrere at f omsat det frste direktiv til national lovgivning , da det som nvnt er problematisk .
<P>
Samtidig har Kommissionen imidlertid foreslet medlemsstaterne selv at undersge og svare p , om det er ndvendigt at anvende fllesskabsretten til bekmpelse af forskelsbehandling p grund af handicap p omrder , der ligger uden for beskftigelsesomrdet . Det er sket i en rapport om gennemfrelsen af direktivet om ligebehandling .
P denne mde fr vi den frste officielle reaktion fra medlemsstaterne p dette andet , vigtige skridt , som politisk set er et skridt , som EU klart br tage , men det br tages p det rette tidspunkt , hvor forudstningerne for et heldigt udfald er til stede bde med hensyn til beslutningstagningen og den egentlige gennemfrelse .
<P>
For at runde af vil jeg sige , at Kommissionen har forpligtet sig til sammen med medlemsstaterne at tage aktivt del i forhandlingerne om FN-konventionen .
Deltagelsen vil fortstte ogs efter det europiske handicapr som led i opflgningen af dette , da vores ml er ved udgangen af 2003 , hvor handicapret slutter , at fremlgge en europisk handlingsplan , som bliver resultatet af alt , hvad der er foreget i alle medlemsstaterne i lbet af dette r , s vi har nogle bindende lfter fra medlemsstaternes side med hensyn til lovgivning , budget , politikker og programmer .
<SPEAKER ID=288 NAME="Cerdeira Morterero (PSE)">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at jeg er helt enig i betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , der er udarbejdet af fru Lynne , og at jeg samtidig er enig i de ord , som kommissren netop har udtalt , og nsker alle - Parlamentet og Kommissionen - held og lykke med de ml , vi har sat os , for det vil uden tvivl give bedre velfrd for tusindvis af borgere .
<P>
Alle medlemsstaterne er enige om , at det er vigtigt at integrere handicapaspektet i de procedurer , der anvendes i de organer , der frer tilsyn med traktaterne , enten i form af en tillgsprotokol til en af de gldende traktater om menneskerettigheder eller ved hjlp af et instrument indeholdende nogle generelle principper med mulighed for efterflgende fakultative protokoller .
<P>
Efter min mening kan vi imidlertid kun n de forventede ml med en juridisk bindende konvention , som omhandler borgerlige , politiske , konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , der er tilpasset de srlige forhold , der gr sig gldende for handicappede .
En bindende konvention vil henlede opmrksomheden p de store og udbredte problemer , som handicappede som bekendt mder i deres dagligdag , hvad enten det drejer sig om adgangsmuligheder , bureaukratiske vanskeligheder eller folks holdninger .
Den har ikke til forml at skabe et grundlag for nye rettigheder , men for at afklare og tilpasse allerede eksisterende rettigheder .
Kun ved hjlp af en specifik konvention vil vi kunne skabe en effektiv overvgningsmekanisme , som vil kontrollere , hvordan handicappede behandles i hele verden .
En sdan konvention vil ogs give handicappedes rettigheder hjere prioritet p regeringernes dagsordener .
Hvis den bliver vedtaget , br den blive indledningen til en mlrettet og effektiv proces hen imod fuldstndig og ligevrdig integration af handicappede i hele verden .
Det betyder , at der tages hensyn til handicapaspektet i forbindelse med al politisk beslutningstagning p regionalt , nationalt og internationalt plan .
EU br ogs sikre , at handicaporganisationerne bliver reprsenteret i og hres under hele processen og ikke kun til sidst .
<P>
Selv om andre medlemmer allerede har gjort det , vil jeg blot understrege et par vigtige punkter , som vi har vret fortalere for her i Parlamentet og i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , nemlig den hyppige forekomst af multidiskrimination , f.eks. en handicappet kvinde eller en handicappet indvandrer , fjernelse af de juridiske barrierer for at f fjernet de fysiske hindringer og den meget vigtige uddannelse i vrdier i skolerne , som omfatter ikke-diskrimination af handicappede .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne rette en varm tak til ordfreren , Elizabeth Lynne , for hendes glimrende arbejde , som i vrigt blev enstemmigt vedtaget i parlamentsudvalget . Det er et arbejde , der viser den srlige lydhrhed og erfaring , hun ogs lagde for dagen som ordfrer for den indledende betnkning i 2003 , som er europisk handicapr .
<P>
Den enstemmige vedtagelse i udvalget viser ogs , at handicapsprgsmlet ikke er et sprgsml , hvor det er afgrende , om man tilhrer hjre- eller venstrefljen , men hvor det er afgrende , at man lgger vgt p respekten for alle borgeres rettigheder , vrdighed og lige muligheder .
Tallene viser i vrigt tydeligt , hvor omfattende dette problem er : Der er 600 millioner handicappede i hele verden , 38 millioner handicappede i EU og 45 millioner i det udvidede EU til nste r .
Jeg vil gerne minde om , at enhver kan blive handicappet p et hvilket som helst tidspunkt i livet .
Det sker navnlig i forbindelse med samfundets aldring , men det er ikke den eneste rsag . Tnk bare p - og her kan jeg nvne et tal fra Italien - de 24.000 unge om ret , der som flge af tilvrelsens og samfundsaktiviteternes hurtige tempo bliver handicappede efter en ulykke .
<P>
Disse tal giver stof til eftertanke .
Derfor er det vigtigt at fastlgge nogle bindende internationale bestemmelser , som tager sigte p at beskytte de handicappedes rettigheder , og hvor der ogs er et passende kontrolsystem .
Den bindende FN-konvention , der blev vedtaget i juni , og som netop tager hjde for et sdant kontrolsystem og er i trd med de seks menneskerettighedskonventioner , skal kaste lys over de vsentlige og udbredte problemer , som handicappede stder p i dagligdagen , hvad enten der er tale om adgangsproblemer , bureaukratiske problemer eller samfundsopfattelser .
Konventionen vil sledes udgre et grundlag for alle handicappedes rettigheder i hele verden .
<P>
Jeg tror , at ogs EU-formandskabet og Rdet med sin forhandlingsrolle vil gre den strst mulige indsats for , at vi i starten af 2004 fr en specifik og mere veldefineret tekst end den , som Mexico har foreslet , s vi fr nogle konkrete standarder for regeringernes adfrd .
Jeg beklager dog den holdning , som man hidtil har haft i Kommissionen , eftersom den endnu ikke har fremlagt en tidsplan for et kommende horisontalt direktiv om handicappedes rettigheder i Europa og heller ikke har givet srlige eller reelle lfter om at medtage handicappedes rettigheder i sin politik .
Direktiverne om arbejde og adgang til transport er vigtige , men vi skal gre endnu mere , fru kommissr , og vi skal ikke mindst gre noget ved passiviteten i de forskellige landes lovgivninger .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , 2003 er helt klart det europiske handicapr .
Der er ogs get 10 r siden FN ' s handicapr , og i aften br Parlamentet ikke kun fokusere p handicappedes rettigheder i EU , men ogs p de handicappede ofre for krnkelse af menneskerettighederne over hele verden .
<P>
Globalt set er handicappede de mindst anerkendte og mest umyndiggjorte af alle mennesker .
Denne FN-konvention br medfre ndringer p alle offentlige myndighedsniveauer - lokalt , nationalt og internationalt - idet beslutningstagerne bliver tvunget til at anerkende handicappedes rettigheder i sammenhng med menneskerettighederne p en helt ny mde .
<P>
I alt for lang tid har handicappede ikke vret udtrykkeligt anerkendt i internationale instrumenter vedrrende menneskerettigheder , og FN-organer p menneskerettighedsomrdet og inden for udviklingssamarbejdet har ikke anerkendt de srlige faktorer , som udelukker og isolerer handicappede .
Jeg mener , at en FN-konvention medfrer vigtige ressourcer , som kan hjlpe handicappede med at ge deres selvbestemmelse . Desuden kan den udvikle beslutningsprocessen , s de handicappedes stemme bliver hrt .
<P>
Det glder mig her i aften , at parlamentsmedlemmer fra alle flje har stttet princippet om en juridisk bindende konvention .
Eksisterende menneskerettighedstraktater glder ogs handicappede , men de angiver ikke udtrykkeligt , at de beskytter handicappedes rettigheder . Der findes heller ingen international traktat , som specifikt omhandler disse rettigheder .
<P>
Handicappedes menneskerettigheder fortjener samme beskyttelse som andre udsatte eller srbare grupper , f.eks. kvinder , brn og etniske mindretal .
Handicappede er en marginaliseret gruppe , og for dem har de generelle eksisterende menneskerettighedsstandarder ikke virket . De krver derfor udtrykkelige standarder for at afhjlpe den diskrimination , de kommer ud for i samfundet , og de krnkelser , de oplever .
<P>
Det glder for os i EU , og det skal ogs glde i en strre sammenhng - isr inden for vores politik for udviklingsamarbejde - eftersom Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU sidste r vedtog en banebrydende afgrelse .
Vi skal dog stadig sikre fuld deltagelse af og et komplet st rettigheder for handicappede , f.eks. ofre for landminer , mennesker , som er blevet handicappede som flge af forstlige handlinger i krig , eller som er blevet handicappede p grund af kroniske sygdomme , som vi i dag ikke kender i EU .
Det er virkelig et globalt sprgsml .
<P>
Jeg bifalder kommissrens ord i aften .
Hun sagde , at hun sttter arbejdet med et fremtidigt omfattende direktiv mod diskrimination .
Hun vil ikke blive overrasket , hvis jeg siger til hende igen , at hun i november fr mulighed for at gentage sin sttte i den meddelelse , der markerer afslutningen p det europiske handicapr .
<P>
Mens hun har den forndne magt og indflydelse , br hun komme med en sdan erklring .
Det har vi brug for , og i afstemningen i morgen vil vi endda anmode hende om det .
<P>
Ordfreren gjorde det klart , at der er forskel mellem hendes og socialdemokraternes synspunkter vedrrende organisationer for handicappede og handicaporganisationer .
Handicaporganisationer kontrolleres af handicappede og forldre til handicappede , som kan tale deres egen sag .
Det er rigtigt , at de prioriteres , og at de er blevet prioriteret i EU siden Kommissionens meddelelse af 1996 .
Kommissren nvnte de blinde . Den Europiske Blindeorganisation - der er en del af Det Europiske Handicapforum , som reprsenterer handicappede - opfordrer os til at prioritere handicaporganisationer .
Fru Lynne siger , at mennesker med alvorlige indlringsvanskeligheder ikke kan tale deres egen sag .
Hvad s med People First og andre lignende organisationer ?
De viser det modsatte .
<P>
Vi gr stadig ind for den delte afstemning .
Det ndrer imidlertid ikke , at vi helhjertet sttter dette sprgsml og en FN-konvention om handicappede .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , Det er utroligt vigtigt , at vi har en juridisk bindende konvention vedrrende handicappede .
Det er ndvendigt med lovgivning , der ikke alene beskytter handicappedes rettigheder , men ogs sikrer , at handicappede fr sttte og strukturer , som stter dem i stand til at deltage p lige fod i alle livets aspekter .
<P>
De handicappede selv er bedst placeret til at gre dette og fremfre , hvad der er behov for .
Vi skal passe meget p med at fortlle handicappede , hvad de har brug for , og hvad vi kan gre for dem .
Medmindre man er handicappet , ved man ikke , hvad der er behov for , for at man kan deltage p lige fod i samfundet .
<P>
Det glder mig at se , at der er tegnsprogstolke til stede her i aften .
Det burde ikke kun vre i aften , det br vi lbende se nrmere p .
<P>
Vi br ogs se nrmere p uddannelse .
Vi skal sikre , at uddannelse er fuldt integreret , og at handicappede ikke isoleres , men kan f en uddannelse p lige fod med andre .
<P>
Nr vi taler om handicap , har vi tendens til at udbyde bestemte ydelser til handicappede , som derved isoleres .
Vi br se nrmere p tegnsprog , Braille og andre ndvendige ting , som gr de handicappede i stand til at deltage i et uddannelsesforlb i alle medlemsstater .
Det skal ikke vre sdan , at folk skal opsge srlige steder for at f en uddannelse eller deltage .
Det er meget vigtigt .
<P>
Hr . Howitt nvnte Kommissionen og dens erklrede ml om at fremlgge et direktiv ved udgangen af ret .
I handicapret er det ikke nok at sige , at man vil gre en hel masse og s glemme alt om det ved rets slutning og lade , som om intet er hndt .
Vi skal i sidste ende have noget , som vi kan vre stolte over , s folk fr mulighed for at deltage i samfundet .
Vi har brug for det brede perspektiv , ikke kun for at fokusere p adgang til uddannelse .
Det skal ske i forhold til de handicappede selv .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne nvne , at Centre for Independent Living , som har hovedkontor i Irland , kommer med en delegation fra hele Europa til den anden mdeperiode her i september .
Der vil blive en srlig intergruppe , som skal holde mder med de handicappede .
De vil s fortlle os , njagtigt hvad de har brug for , og hvad de gerne vil have .
Det er en enestende mulighed .
Alle , der er interesserede i sprgsmlet , br komme og lytte , nr de handicappede giver udtryk for , hvad de har brug for .
Det er de jo de bedste til at sige .
Vi skal lytte og lade dem trffe beslutningerne . Vi skal ikke trffe beslutningerne for dem .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci (UEN).">
Hr. formand , fru kommissr , i det europiske handicapr kan EU give os en vigtig chance til at indhente al den tid , vi har spildt .
Politik kan selvflgelig ikke f blinde til at se , f stumme til at tale eller f lamme til at g , men den kan og skal under alle omstndigheder gre handicappede i stand til at imdeg dagligdagens vanskeligheder med mindre fysisk og psykisk besvr og sledes f en endnu vrdigere tilvrelse .
<P>
Nogle gange - og det kan vi selv konstatere - skal der ikke s meget til for at give dem denne mulighed . Det er tilstrkkeligt at fjerne arkitektoniske barrierer og bygge efter bestemte kriterier , som tager hjde for behovene hos en befolkningsgruppe , der er i en vanskelig situation .
Derfor er det politikernes opgave at lgge den ndvendige vgt p problemet . Der er ikke tale om almisser eller medlidenhed , men om anerkendelsen af retten til s vidt muligt at f et bedre liv .
Hvis det fysiske handicap er ledsaget af konomiske vanskeligheder eller ligefrem fattigdom - og det er den mest almindelige situation i verden - bliver dagligdagen endnu mere dramatisk .
De tal , der er angivet i betnkningen , er foruroligende . Der er 600 millioner handicappede i verden , og strstedelen af dem bor i den tredje verden .
Vi kan sledes sagtens forestille os , hvilke forhold de lever under .
<P>
UEN-Gruppen , som jeg taler p vegne af , er bevidst om , at der stadig er meget , som kan og skal gres i forbindelse med dette vigtige sprgsml , der berrer millioner af familier i verden . De forventer , at politikken og politikerne finder konkrete lsninger p denne aktuelle og presserende problematik .
UEN-Gruppen anerkender dog Kommissionens gode hensigter og den korrekte analyse , som ordfreren , Elizabeth Lynne , har foretaget i sin betnkning .
Vi stemmer derfor for betnkningen , der har den fordel , at den giver de mange uheldige mennesker , som er hrdt ramt af skbnen , retten til at hbe tilbage .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig de komplimenter , som fru Lynne fik for sin betnkning , men jeg synes ikke , at betnkningen er fuldstndig .
Det er godt , at der lgges vgt p handicappedes rettigheder .
Men alle rettigheder , som nvnes , glder for personer med et handicap . Ingen af dem glder for ufdte brn med et handicap .
Ogs det ufdte liv har ret til vores beskyttelse .
<P>
Alt for ofte bruges prnatal diagnostik kun til at fastsl , om et ufdt barn har et handicap . I s tilflde foretages der en abortus provocatus .
<P>
Det er et slag i ansigtet p mennesker med et medfdt handicap at vide , at vi bekymrer os s meget om deres rettigheder , mens deres handicap hos ufdte ville vre en grund til svangerskabsafbrydelse .
Der har handicappede benbart ingen rettigheder , for slet ikke at tale om vrdighed .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , i EU er der 40 millioner borgere , som lider af en eller anden form for handicap , men alligevel er disse borgeres fulde deltagelse i samfundslivet endnu ikke virkelighed , for de er stadig udsat for fordomme og ngtes grundlggende menneskerettigheder ssom adgang til uddannelse , lnnet beskftigelse , information og kommunikation , hvortil kommer vanskeligheder med at f adgang til bygninger og transportmidler .
<P>
Der er nogle mangler , som skal udbedres .
Dels er der de eksisterende internationale menneskerettighedskonventioner , som ogs glder for handicappede , men hvoraf ingen indeholder eksplicitte og juridisk bindende bestemmelser p dette omrde .
Dels er der EU , som er relativt aktiv i varetagelsen af de handicappedes rettigheder , men som vedtager foranstaltninger , der kun sigter p at skabe en generel ramme for ligebehandling i forbindelse med beskftigelse .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke ordfreren , der nsker vedtaget en FN-konvention .
Denne konvention vil kunne henlede opmrksomheden p de alvorlige problemer , som handicappede mder i deres daglige tilvrelse .
Jeg benytter lejligheden til at minde om , at handicaporganisationerne fuldt og helt br inddrages i udarbejdelsen af denne konvention og i udformningen og evalueringen af alle de foranstaltninger , som vedrrer dem .
Trods kommissrens forsigtighed - som jeg forstr - angende medlemsstaternes indsats vil jeg dog gerne slutte af med at appellere til Kommissionen om ikke at tve med at fremlgge et omfattende direktiv om de handicappedes rettigheder og om disse rettigheders indarbejdelse i samarbejds- og udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , gennemfrelsen af nogle bindende internationale juridiske vrktjer til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder , eller sagt p en anden mde , deres vrdighed , udarbejdet af FN , er , som De har sagt , fru kommissr , helt klart en historisk begivenhed .
EU skal derfor sttte vedtagelsen af disse instrumenter og tage fuld del heri .
<P>
De handicappede nsker frit at kunne vlge , hvordan de vil leve deres liv .
De nsker at vre s uafhngige som muligt ved som enhver anden borger at deltage i alle led i beslutningsprocessen , ikke blot hvad angr dem selv , men ogs gennem anerkendelse af alle deres grundlggende rettigheder .
En fllesskabspolitik , som er sit navn vrdigt , skal efter min mening tage udgangspunkt i de eksisterende bestemmelser , hvilket allerede er tilfldet , men derudover fremme lovgivningsmssige foranstaltninger p alle niveauer , som Lynne-betnkningen understreger .
<P>
P samme mde ved vi , at selv om de lovgivningsmssige foranstaltninger er ndvendige , s er de ikke tilstrkkelige .
Vi m derfor arbejde hrdt p at ge civilbefolkningens bevidsthed p alle niveauer , bde hos virksomhederne , arbejdsmarkedsparterne og underviserne .
Alle skal opmuntres til at tage hensyn til de srlige forhold , der er forbundet med at vre handicappet .
Denne gede bevidsthed er ogs ndvendig for , at det eksisterende direktiv kan blive gennemfrt , hvilket ikke er tilfldet alle steder i dag .
<P>
En anden ting er tilpasningen af vores politiske ambitioner og egentlige finansielle programmeringer til de reelle behov .
Jeg kunne tale om de kolossale behov , der er p f.eks. uddannelses- og skoleomrdet , hvad enten det drejer sig om specialskoler eller almindelige skoler , der er ingen forskel .

<P>
Vi ved , at en del af de handicappede lever som udstdte , fattige og afhngige , og vi br svare igen med handlinger , der skal ge selvstndigheden , solidariteten og integrationen .
I den forbindelse behandler den betnkning , som er fremlagt i dag , en hel rkke tiltag , som vi skal gennemfre p alle omrder i dagligdagen .
Disse omrder er prciseret i betnkningen .
<P>
Jeg mener , at EU og dets medlemsstater virkelig m sttte op om personer med handicap .

Det er ikke et sprgsml om velgrenhed , det er et sprgsml om rettigheder , og det er et sprgsml om faktisk udvelse af borgerskab , som de handicappede stiller klart og tydeligt .
<P>
I dette Europiske Handicapr indgr vores ordfrers henstillinger , tror jeg , i denne mobilisering , som sigter mod , at alle de involverede bliver egentlige borgere som alle vi andre her i salen .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rose min kollega fra West Midlands for den store indsats som ordfrer i Parlamentet vedrrende dette vigtige emne .
<P>
FN vedtog i 2001 at behandle forslag til en international konvention om fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder .
Indtil nu har der vret seks forskellige FN-traktater om menneskerettigheder .
Den nste konvention om handicappede bliver s den syvende .
<P>
I denne betnkning fremfres nogle ngleprincipper , som vi regner med vil indg i processen .
Betnkningen gr vk fra den medicinske model , der betragter handicappede som et problem , og anerkender i stedet , at handicappede har rettigheder , som br hndhves .
Jeg opfordrer kolleger fra alle politiske partier og grupper til at stemme enstemmigt for denne betnkning .
Parlamentet br tale med n klar stemme , hvilket vil understrege , at de handicappedes behov og rettigheder er strre end partipolitik . Det er noget , som vedrrer os alle .
Det er dog kun halvdelen af historien .
Vi skal ikke kun stemme og bevge os videre til andre sprgsml og tro , at vi s er frdige .
Afstemningen i morgen br betragtes som et erklret ml om at arbejde for reelle ndringer i FN , EU og vores medlemsstater .
<P>
I dag taler vi om de handicappede .
I morgen skal vores afstemning betragtes som en forpligtelse til at handle - en forpligtelse til , at vi sammen skal gre en stor indsats , indtil disse rettigheder er sikret .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , ordfreren har med srlig , ja , med overvldende omhu behandlet handicappedes problemer , og hun fortjener ros fra os alle .
<P>
Som regel srger vi alle for at sige noget pnt om handicappede .
Men vi glemmer , at handicapproblemet ikke vedrrer en bestemt gruppe af mennesker med en uheldig skbne , men os alle , fordi vi i virkeligheden alle er potentielle handicappede .
Vi kan bare tnke p de tusindvis af mennesker , der hvert r bliver handicappede som flge af arbejds- eller trafikulykker .
Denne kendsgerning er i sig selv nok til at anspore os tilstrkkeligt og begrnse vores hidtidige forsmmelighed .
<P>
Vi ved alle , at der er sket en vending i behandlingen af handicappede de seneste r , sledes at de ikke blot betragtes som mennesker med problemer , men som mennesker med menneskerettigheder .
Hvad man endnu ikke er helt bevidst om , er imidlertid , at der ikke bare er tale om en yderligere anerkendelse af visse ekstra rettigheder til en gruppe mennesker .
Anerkendelsen af handicappede som indehavere af rettigheder er et led i virkeliggrelsen af iden om demokratiets funktion .
Der er sledes tale om en effektiv udvelse af alle de eksisterende grundlggende rettigheder .
<P>
Retten til at udtale sig er en forudstning for retten til information .
Ingen af disse to rettigheder kan udves af handicappede , hvis de ikke er sikret det tilsvarende sprog .
Universel adgang til offentlige tjenester er uden mening , hvis ikke man fjerner hindringerne for handicappedes adgang til disse tjenester .
De grundlggende rettigheder til at vlge og blive valgt vil aldrig kunne udves af bestemte grupper af handicappede , s lnge man ikke srger for srlige ordninger , som gr det muligt for dem at afgive stemme .
<P>
P baggrund af disse kendsgerninger er der her ikke tale om et nske om , at man gr videre med at sikre handicappede de i forvejen alment sikrede rettigheder , og heller ikke princippet om anerkendelse af srlige rettigheder . Det , det drejer sig om , er , hvordan det kan g til , at et sprgsml af s fundamental betydning for demokratiets funktion har vret ulst i s mange r .
I denne forbindelse vil jeg tillade mig at stille et simpelt sprgsml . 2003 er erklret for handicapr .
Nr et r hjtideligt erklres for handicapr , har det en praktisk virkning , ikke kun nr der blot er tale om bevidstgrelse af folk eller indsamling af materiale , men ogs nr der faststtes konkrete tidsplaner .
Jeg ved , at kommissr Diamantopoulou nrer stor interesse for og er strkt engageret i en videregende politik for handicappede .
Det ser dog ikke ud til , at Kommissionen og medlemsstaterne er p blgelngde .
Dette er forklaringen p , at Kommissionen , som ordfreren ogs ppeger , undgr at forpligte sig p denne mde .
Jeg vil derfor anmode kommissren om at forelgge vores synspunkt for Kommissionen , nemlig at EU ikke p overbevisende mde kan lgge pres p FN ' s medlemmer for at vedtage en srlig konvention , som ogs forpligter udviklingslandene og de fattigste lande , nr det mest udviklede omrde ngter at danne forbillede i dette tiltag .
<P>
Under alle omstndigheder er grundprincippet her ikke anerkendelse af nye rettigheder , men en effektiv anvendelse af de allerede etablerede rettigheder i de internationale konventioner , som er anerkendt af FN .
P denne mde undgr man , at handicappede sikres deres rettigheder p den mde , at man giver dem en rettighed . Det sker i stedet ud fra den holdning , at det er en pligt baseret p de forpligtelser , som er indget p internationalt plan .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , det faktum , at der i jeblikket er 25 ud af 623 parlamentsmedlemmer til stede her i salen , nr formanden regnes med , viser utvivlsomt , hvilken interesse der er for dette emne - og det mener jeg serist i betragtning af , hvad klokken er nu - nemlig de handicappede og deres retsstilling .
<P>
Jeg er af den overbevisning , at det er os - lovgiverne og politikerne - der er ansvarlige for diskriminationen af de handicappede , nr man tnker p alt det , vi ikke har gjort hidtil . Kre hr .
Mantovani , det er ndvendigt med en juridisk bindende FN-beslutning for at beskytte de handicappede i 2004 , og det er det , fordi deres rettigheder ellers ikke ville blive respekteret . Det er ligeledes ndvendigt med et EU-direktiv om handicappede .
Ogs dette gr mig trist til mode .
Hvis kommissr Diamantopoulou havde samme befjelser som en europisk minister - de befjelser , som en minister har i en medlemsstat - ved jeg , at hun allerede ville have lst handicapproblemet , for i de sidste fire r har vi alle set , hvor opmrksom hun er p dette sprgsml .
<P>
Der er noget , som jeg gerne vil tilfje - og som jeg frst og fremmest siger til mig selv - nr det glder lsningen p handicapproblemet . Nr nu politikerne vender det dve re til , er det mske bedre , at vi bruger vores energi p at opdrage de unge - de f af dem , som ikke vender det dve re til - til at respektere de handicappede .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at minde om et sprgsml , der ligger skyggeordfreren , hr .
Mantovani , meget p sinde . Hele livet har han gjort en indsats for dem , der ikke kan klare sig selv , eftersom de , der ikke kan klare sig selv , i alt for mange steder i verden ikke blot er handicappede , men ogs ldre mennesker og ikke er i stand til at leve deres liv som ldre og handicappede p en vrdig mde .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne komplimentere fru Lynne for den betnkning , hun her fremlgger , som er af hj kvalitet , men ogs for , at hun har vret yderst lydhr over for de forskellige forslag , vi har stillet .
<P>
Hvert r er der , p globalt plan og her hos os i Europa , handicappede , som oplever , at deres grundlggende rettigheder i mange henseender krnkes .
Selv i Europa er forulempelse af handicappede ofte tabuiseret , som handicappet i sig selv .
Bag denne problemstilling finder vi imidlertid mennesker af kd og blod , mnd og kvinder , men frst og fremmest ofre .
Handicappede er fysisk og intellektuelt srbare , og det er derfor pkrvet , at der skabes et juridisk bindende instrument og p globalt plan sikres specifik , lovfstet beskyttelse af alle handicappede .
Jeg er selvsagt meget glad for , at dette sprgsml er sat p dagsordenen i FN .
Det er p tide , at alle nationer beskftiger sig med sprgsmlet om beskyttelse af handicappedes grundlggende rettigheder og sikrer overholdelse af disse rettigheder , ganske som det har vret tilfldet med kvinders og brns rettigheder .
<P>
Ved at udarbejde en konvention opnr vi den fordel , at der skabes nogle globale referencepunkter for udarbejdelsen af politikker og lovgivning p nationalt plan , ligesom en konvention bner mulighed for , at der etableres behrige tilsyns- og kontrolmekanismer , nr det glder respekt for handicappedes grundlggende rettigheder og vrdighed .
I EU ' s charter om grundlggende rettigheder understreges det i vrigt , at enhver forskelsbehandling p grund af handicap er forbudt , ligesom integrationen af mennesker med handicap understreges .
Frst og fremmest understreges imidlertid den menneskelige vrdighed i chartrets artikel 1 .
<P>
Den europiske integration beror p vores afvisning af enhver form for differentiering , segregation eller negligering af personer uanset rsag .
Det er i denne forbindelse afgrende , at vi , ud over de rettigheder , der er omtalt i den foreliggende betnkning , ogs sikrer retten til beskyttelse mod enhver form for vold og retten til beskyttelse mod grusom , umenneskelig og nedvrdigende behandling .
Jeg hber sledes , at Europa-Kommissionen snart vil kunne prsentere Europa-Parlamentet for et forslag til et samlet EU-direktiv om handicappede .
Vores indsats til fordel for handicappede br ikke kun vedrre kampen mod vold og forulempelse , men ogs kampen mod negligering og krnkelse af grundlggende rettigheder i hverdagen .
<P>
Vi br med dette ml for je efter min opfattelse fre en proaktiv politik for at sikre , at handicappede integreres i samfundet som helhed p lige fod med enhver anden borger .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , en stor tak til fru Lynne for det arbejde , hun har lagt i at n frem til en juridisk bindende FN-konvention til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og vrdighed .
Det er et vigtigt sprgsml , og her i Europa-Parlamentet fremmer vi det ved at arbejde for , at konventionen fr juridisk gyldighed , og at den flges op af et effektivt overvgningssystem i lighed med de vrige seks FN-konventioner vedrrende menneskerettigheder .
Det er vigtigt , at man ser denne konvention som et tiltag til at styrke FN ' s generelle arbejde for demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden .
<P>
Det er ogs vigtigt at fremhve , at hvis de handicappede tilbydes mulighed for at bo uden for institutioner , skal de ogs tilbydes den ndvendige sttte .
I Sverige er institutionalisering af mentalt og / eller psykisk handicappede i vid udstrkning erstattet med egen bolig , hvilket betyder , at mange af disse mennesker har mistet deres sociale fllesskab og i stedet er blevet isoleret i deres lejligheder eller er blevet hjemlse og bor p gaden .
Det er et srgeligt eksempel , som de vrige lande i Europa kan lre af .
<P>
Det er ogs vigtigt , at der findes en rimelig definition af begrebet handicappet , s begrebet ikke mister sin egentlige betydning .
Som medlem af De Kristelige Demokrater i Sverige havde jeg gerne set , at vi fra Europa-Parlamentets side havde talt for en formulering i den fremtidige konvention om retten til liv , sledes at handicap ikke kan bruges som begrundelse for frasortering efter fosterdiagnostik . Det er nemlig helt grundlggende for vores menneskesyn , at vi ikke ser ned p de handicappede og krnker deres menneskelige vrdighed .
Fosterdiagnostik m ikke bruges til at frasortere mennesker med handicap .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke min glde over , at denne forhandling tegnsprogstolkes .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til hr . Bushill-Matthews .
I aften holdt han sin bedste tale nogensinde i Parlamentet .
S har vi alligevel haft en vis indflydelse p ham .
<P>
Vi anerkender alle sammen , at der er millioner af mennesker i EU og i hele verden , som hver eneste dag oplever krnkelser , fordi det ikke er lykkedes os at vedtage lovgivning , og fordi vi heller ikke har formet at ndre samfundets holdning til disse mennesker .
Vi lgger hele tiden hindringer i vejen for , at de kan f et komplet liv som mennesker .
Der er 600 millioner handicappede i hele verden , hvoraf 80 % bor i udviklingslandene .
Som kommissren sagde , er der klart behov for at gre noget ved dette i vores udviklings- og bistandspolitik .
<P>
Det fremgr tydeligt , at en frivillig garanti af handicappedes rettigheder ikke fungerer .
Vi har brug for lovbaserede rettigheder p internationalt niveau , som denne betnkning ppeger .
Derfor er der behov for en konvention .
<P>
Vi sidder her som reprsentanter for stater , som ikke har gennemfrt et direktiv , som de for kun to r siden frivilligt forpligtede sig til .
Ingen af dem har gennemfrt rammedirektivet .
Det skal vi hver isr ptage os vores del af ansvaret for .
Desvrre m jeg sige , at vi i mit eget land har et lovforslag om handicappede , der skal gennemfre rammedirektivet , men som ikke accepterer en rettighedsbaseret tilgang over for handicappede .
Jeg kan simpelthen ikke forst , at det stadig er sdan med alle de rs erfaring .
<P>
Jeg lyttede omhyggeligt til kommissrens forklaring p , hvorfor hun ikke har stillet et direktivforslag i henhold til artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab .
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om , at hun gr en stor indsats for at sikre lovbaserede rettigheder for handicappede , men hendes argumenter for ikke at stille et nyt direktivforslag er forkerte .
Et nyt direktivforslag ville ge presset p Parlamentet og medlemsstaterne for at gennemfre det , som allerede foreligger .
Det ville vre en stor fejl bare at lne os tilbage og lade medlemsstaterne udskyde gennemfrelsen af det aktuelle direktiv - ved ikke at lgge pres p dem gennem et nyt direktiv .
<P>
Har Rdet givet Kommissionen mandat , og i s fald hvilket , til at forhandle p vegne af EU i forbindelse med FN-konventionen om handicappede ?
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne allerfrst slutte mig til dem , der har takket Elizabeth Lynne for det fremragende og udtmmende arbejde , hvori hun analyserer de udfordringer , som handicappede str over for , ligesom jeg ogs gerne vil takke Carmen Cerdeira Morterero for det vigtige bidrag , som hun har ydet med sin udtalelse .
<P>
Som det er blevet fremhvet i denne debat , antages det , at der i verden er 600 millioner mennesker , som lider af en eller anden form for handicap , alts 10 % af verdens befolkning , og der er en direkte forbindelse mellem handicappet p den ene side og fattigdom og social udstdelse p den anden .
Det problem , som de handicappede derudover mder , er , hvordan princippet om lighed og ikke-forskelsbehandling udmntes , alts , hvordan mennesker , der ogs forskelsbehandles af andre rsager , kan nyde de samlede borgerrettigheder .
Det vigtigste i denne forskelsbehandling er den holdning , som vi alle indtager i de forskellige beslutninger , som vi trffer i vores hverdag .
<P>
Vi i Europa-Parlamentets tvrpolitiske gruppe for handicappede - og jeg vil gerne srligt nvne dens formand , Richard Howitt , som utrtteligt har ledet denne tvrpolitiske gruppe - har i tt samarbejde med Det Europiske Handicapforum dog trods alt formet at afstte nogle fingeraftryk p sm og store sprgsml , der angr alle : handicappedes adgang til bybusser , forbud mod hindringer i bebyggede omrder og med hensyn til telekommunikation .
Der er imidlertid meget , der endnu str tilbage at gre .
<P>
Som ordfreren har sagt det , forekommer det besynderligt , at Kommissionen finder en ny konvention pkrvet for at fremme og beskytte handicappedes rettigheder og vrdighed ved siden af andre konventioner , der omhandler srlige menneskerettighedstemaer , men ikke mener , at dette princip ogs skal anvendes p EU ' s egen lovgivning .
<P>
Vi hber , at Kommissionen vil sknke det Handicapparlament , der i november skal mdes i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles , den forndne opmrksomhed og s ikke blot vil overveje de lovgivningsinitiativer , der br tages p internationalt niveau og i medlemsstaterne , men ogs dem , som Kommissionen selv skal tage .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden.">
Jeg gr ud fra , at Kommissionen besvarer hr . De Rossas sprgsml skriftligt .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=305 NAME="Hermange (PPE-DE)">
Indledningsvis vil jeg gerne takke fru Lynne for den foreliggende betnkning , som understreger , at der er behov for internationale juridisk bindende regler for at ge beskyttelsen af handicappede .
<P>
Det giver mig anledning til at ppege , at medlemsstaterne ikke i tilstrkkelig grad sger at sikre samme rettigheder i Europa for handicappede og ikke-handicappede .
<P>
Det drejer sig i alt vsentligt om " adgangsrettigheder " - det vil sige adgang til beskftigelse , til bygninger , til elektronisk post og til internettet .
Disse rettigheder eksisterer mske nok p papiret , men ikke i virkeligheden .
<P>
Gldende fllesskabsretlige bestemmelser om forskelsbehandling af handicappede omhandler udelukkende beskftigelsesaspektet .
Forskelsbehandlingen kommer imidlertid til udtryk p alle omrder i hverdagen , og vi m derfor anlgge et horisontalt perspektiv og inddrage denne dimension , uanset hvilket politisk omrde det drejer sig om .
<P>
Det europiske handicapr er i fuld gang .
Det skulle indvarsle varige ndringer for vores " usynlige borgere " .
<P>
Om det bliver en succes , vil afhnge af de konkrete resultater , alts af , om handicappede i hjere grad bliver synliggjort , og af , om der udvikles mere fuldstndige foranstaltninger til bekmpelse af forskelsbehandling .
<P>
Det er vores nske , at Kommissionen indgr bindende forpligtelser over for de handicappede .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 120 , stk . 7 ) .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0264 / 2003 ) af Ojeda Sanz for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af aftalen i form af brevveksling om forlngelse af protokollen for 2000-2001 om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Den Revolutionre Folkerepublik Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst , for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003 .
<SPEAKER ID=308 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre medlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , hr . Ojeda Sanz , for Deres betnkning om forlngelse af fiskeriprotokollen med Guinea til 31. december 2003 .
Det glder mig , at De fuldt ud sttter vores forslag .
<P>
I Deres betnkning anmoder De Kommissionen om at genoptage forhandlingerne med Den Revolutionre Folkerepublik Guinea allerede i r for at regulere vores fiskerimssige relationer til dette land p lngere sigt .
Her kan jeg melde , at det allerede er sket .
Den 1. januar 2004 trder en ny fiskeriprotokol med en lbetid p fem r i kraft .
Allerede fr forhandlingerne bestilte vi en undersgelse om ex post-vurderingen af den lbende protokol og om en impaktanalyse af den nye protokol .
Resultaterne af denne undersgelse forel i god tid , fr forhandlingerne blev indledt , og de kunne derfor indg i den nye protokol .
S snart Kommissionen formelt har vedtaget forslaget , vil det omgende blive forelagt for Parlamentet og Rdet .
<P>
Nu til ndringsforslagene .
Jeg er indforstet med det frste ndringsforslag . Jeg vil imidlertid gerne pege p , at Kommissionen allerede har fremsendt de informationer , De beder om , til Parlamentet i forbindelse med den interinstitutionelle aftale .
Derfor er denne ndring i og for sig ikke ndvendig lngere .
Det andet ndringsforslag kan Kommissionen desvrre ikke tilslutte sig , fordi det ville vre i modstrid med proceduren for fiskeriprotokoller .
Protokollerne er bilag til rammeaftalerne , og der krves derfor ikke noget nyt forhandlingsmandat for at forlnge dem .
<SPEAKER ID=309 NAME="Ojeda Sanz (PPE-DE)">
Hr. formand , mange tak til kommissren for hans oplysninger .
Jeg vil gerne til glde for de medlemmer , der venter p at holde deres indlg om denne og andre betnkninger , sige , at jeg ikke vil bruge de fem minutter , som formandskabet har givet mig .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige , at den protokol , der er aftalt mellem Guinea og EU , er gavnlig for begge parter .
Jeg synes , at det er en vigtig konklusion , i srdeleshed med henblik p forhandlingen af den kommende aftale .
<P>
Den tidligere protokol , som nu bliver forlnget , var den ottende i rkken , siden de to parter undertegnede fiskeriaftalen i 1983 .
Denne forlngelse indeholder de samme fiskerimuligheder og de samme betingelser for 2003 .
<P>
Vi beklager , at man ikke har kunnet foretage en evaluering af bestandene p grund af tekniske problemer med det skib , der skulle foretage denne undersgelse .
Men nu , hvor kommissren har bekrftet , at man allerede rder over disse oplysninger , hbede vi , at oplysningerne ville blive stillet til rdighed i lbet af ret . For resultaterne af nvnte undersgelse vil gre det muligt at fastsl , om de ml og betingelser , der ligger bag undertegnelsen af aftalen , er blevet opfyldt eller ej .
Og en af betingelserne er en reduktion af den samlede fiskeriindsats i Guineas territorialfarvand .
<P>
Denne betingelse er baseret p forsigtighedsprincippet , der blev indfrt for frste gang i protokollen for 2001 , og hvis ml er at sikre , at bestemte fiskepladser inden for Guineas territorialfarvand kan blive genoprettet .
Kommissionen vil p baggrund af nvnte vurdering , hvis forsinkelse er rsag til forlngelsen , trffe beslutning om en senere forhandling , men denne gang for en betydelig lngere periode i flge kommissrens oplysninger .
<P>
Mine to ndringsforslag drejede sig simpelthen p den ene side om utilfredsheden over , at man ikke har kunnet foretage den planlagte evaluering af bestandene , som har betydet , at det har vret ndvendigt at forlnge aftalen i et r , og p den anden side kritikken af det faktum , at denne hring er net s sent frem til Parlamentet , for det er ikke lngere muligt at afgive en udtalelse fr betalingen af den finansielle modydelse p ca . 3 millioner euro , der allerede blev betalt ved udgangen af juni .
<P>
P den anden side synes jeg , at det vil vre meget nyttigt , hvis Parlamentet kan f flere oplysninger om ivrksttelsen af de specifikke aktioner , som nsten 50 % af aftalens finansielle modydelse skal anvendes til .
Den finansielle modydelse og aktionerne viser , at EU ikke kun helt legitimt nsker at sttte Fllesskabets fiskeri , men ogs nsker at sikre en bredygtig udvikling af fiskerisektoren i Republikken Guinea og en strre kontrol med gennemfrelsen af de aktioner , der omtales i protokollen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg glder mig over , at kommissren har oplyst , at man vil forhandle om en femrig gyldighedsperiode for den nste aftale , for jeg tror , at det er den bedste mde at sikre rederne , virksomhederne og de vrige aktrer , der dermed vil f en sikker og plidelig ramme , der kan stte dem i stand til at planlgge deres aktiviteter mere rationelt , end hvis det skulle ske p baggrund af torige aftaler .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe er enig i ordfreren , hr . Ojedas , og Fiskeriudvalgets konklusioner og vil derfor stemme for en forlngelse af fiskeriaftalen mellem EU og Republikken Guinea .
Nr det er sagt , br vi ogs vre opmrksomme p vores erfaringer i forbindelse med fornyelsen af andre fiskeriaftaler .
<P>
For det frste er der varigheden .
Det er ikke godt for hverken Fllesskabet , den anden part eller fiskerisektoren , at aftalerne indgs for en s kort periode - to r - som den nuvrende aftale mellem EU og Guinea .
For at kunne lave den ndvendige planlgning er det mere hensigtsmssigt med en femrig aftale , selv om den indeholder en klausul om en midtvejsevaluering .
Jeg glder mig derfor over , at hr . Fischler netop har sagt , at den nste aftale - hvis jeg har forstet det ret - bliver femrig .
<P>
Fllesskabet br ogs bruge aftalerne til at etablere strategiske alliancer i de internationale fora med henblik p at opn effektive fremskridt i bekmpelsen af det illegale fiskeri , som er den strste trussel mod det bredygtige fiskeri og fiskeriets fremtid .
Vi nsker , at Fllesskabet hjlper de ansvarlige myndigheder i Guinea med at kontrollere og overvge fiskeriaktiviteterne , indtil fangsterne af landets fiskeressourcer igen er bredygtige , hvad angr miljet og fiskebestandene .
<P>
Vores gruppe synes derfor , at sttten til den forlngelse , som ordfreren , hr .
Ojeda , beder os om , er berettiget . Han har gjort en fremragende indsats , da aftalen , som de vrige kommercielle fiskeriaftaler , er gavnlig for begge parter , fordi den bidrager til udviklingen af det lokale fiskeri , fordi den ger fdevaresikkerheden i landet , fordi den gr det muligt at forbedre havneinfrastrukturerne , og fordi de penge , som Det Europiske Fllesskab betaler , betyder vigtige indtgter i form af en finansiel modydelse for Republikken Guineas statskasse .
Desuden bidrager aftalen samtidig til konomisk og social samhrighed i EU , da den er til gavn for fiskerflder , der kommer fra regionerne i EU ' s periferi , der er meget afhngige af fiskeriet , og hvis indkomst ligger under gennemsnittet i EU .
<P>
Jeg beder Kommissionen om , at den ved den kommende fornyelse af aftalen tager hensyn til Parlamentets anmodning , som allerede er blevet formuleret ved andre lejligheder , s den sociale klausul bliver indfrt i den nste protokol .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , Kommissionen har hvdet , at den er p vej ind i en ny fase inden for fiskeriaftaler , og at de fra nu af skal kaldes " partnerskabsaftaler " .
Det er da udmrket at ndre betegnelsen , men hvis tilgangen ikke ndres , er der kun tale om gammel vin p nye flasker .
<P>
Forlngelsen med et r viser meget tydeligt , at der ikke er ndret ret meget .
Jeg kan komme med tre eksempler .
Kommissionen har selv sagt , at der ikke blev forhandlet om en ny protokol , fordi der ikke var udfrt en videnskabelig undersgelse .
At basere adgangsrettigheder p videnskabelige oplysninger er alfa og omega for god ledelse , s det er da ikke srlig ansvarligt .
<P>
For det andet skal fartjerne lande fisk til det lokale marked , hvilket kan have stor betydning for fdevaresikkerhed , men rederne kan slippe for dette krav mod et mindre gebyr .
Dette krav er langt strammere i Senegal-aftalen , hvor fartjerne risikerer at miste deres licens , hvis de ikke opfylder kravet .
<P>
For det tredje m EU-flden beholde langt strre bifangster , end Guinea-flden m .
Blkspruttefartjer fra EU m f.eks. beholde over fire gange s store bifangster af fisk , som Guinea-flden m .
Der er helt klart tale om diskrimination .
<P>
Hvad har Kommissionen gjort i sin tilgang til aftalerne - andet end at ndre navnet ?
Denne situation er uacceptabel .
Kan Kommissionen fortlle os , om dette er forbedret i den protokol , der lige er underskrevet ? Det glder isr redernes mulighed for at slippe for kravet mod et mindre gebyr , som de kan tnkes at ville benytte sig af .
<P>
Hvad angr kasserede fangster , er dette ogs fuldstndig uacceptabelt .
Hvad har Kommissionen at sige om det ?
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kollega .
Jeg stjler lige 10 sekunder til mig selv , hr. kommissr .
P et eller andet tidspunkt drmmer jeg stadig om , at en revolutionr Kommission forhandler med en revolutionr folkerepublik , men det kommer til at vare lnge endnu .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0280 / 2003 ) af Grner for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelsen af anden fase af EF-handlingsprogrammet ( 2004-2008 ) til forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder og til beskyttelse af ofre og risikogrupper ( Daphne II-programmet ) ( KOM ( 2003 ) 54 - C5-0060 / 2003 - 2003 / 0025 ( COD ) ) .
<P>
Jeg vil ikke undlade at bemrke , at jeg er urolig over , at der kun er to mnd p talerlisten .
<SPEAKER ID=315 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , Lissy Grner , og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder for denne srdeles positive betnkning , der omhandler Daphne II-programmet , den anden femrige fase af et handlingsprogram til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Dette forslag er et svar p og den direkte flge af den indstilling , som Europa-Parlamentet vedtog i sin midtvejsbetnkning om det frste Daphne-program , hvor der fremsttes nske om , at bekmpelsen af vold skal fortstte ud over 2003 .
Parlamentets betnkning om midtvejsrevisionen af Daphne-programmet fra 2002 gav os allerede dengang anledning til at diskutere nogle af de frste tanker om et program , der kunne flge op p Daphne-programmet .
<P>
Man kan derfor sige , at det aktuelle forslag til Daphne II er i samklang med de overvejelser , som vi dengang gjorde os : gede finansielle ressourcer og bedre udveksling af information om resultater og bedste praksis , for blot at nvne nogle enkelte punkter .
Kommissionen har ikke foretaget nogen grundlggende ndringer i programmets ml , mekanismer eller stttemodtagere , eftersom der er almindelig anerkendelse af , at det nuvrende Daphne-program er et instrument , der har indebret fremragende resultater .
I fodboldens verden plejer man at sige , at man ikke br skifte ud p et hold , der vinder .
<P>
Vi foreslog dog nogle forbedringer for at styrke programmets effekt .
Den vigtigste forbedring bestr utvivlsomt i et get budget : 41 millioner euro over for 20 millioner euro .
At budgettet burde ges , har sledes vret bde Kommissionens og Parlamentets nske .
Siden Parlamentet fik dette forslag forelagt , er der blevet taget hjde for de behov , som udvidelsen vil medfre , hvad angr alle Kommissionens instrumenter , og som man kan bemrke i budgetforslaget for 2004 , er det aktuelle belb afsat til Daphne II-programmet p 49,2 millioner euro for perioden 2004-2008 .
Dette belb vil stille nsten 10 millioner euro til rdighed om ret , alts en gning p 100 % , en fordobling af de nuvrende midler , s vi bedre kan imdekomme den stigende eftersprgsel fra organisationer i Europa ligesom flgerne af udvidelsen .
<P>
En anden forbedring bestr i listen over sttteberettigede aktiviteter , som er nvnt i artikel 4 .
Forslaget til Daphne II er klarere end Daphne I , hvad denne type aktiviteter angr .
En anden ndring vedrrer udveksling af resultater og bedste praksis inden for dette program .
Mlet har her vret at styrke programmets effekt i forhold til de berrte grupper .
Der vil blive udsendt specifikke indkaldelser om forslag til projekter med henblik p at udpege og formulere den politik , der br gennemfres , om muligt altid p grundlag af det arbejde , der er gjort af de allerede finansierede projekter , og med henblik p at udbrede kendskabet p europisk niveau til bedste praksis i disse projekter .
Det vil vi sge at gre ikke blot gennem produktion og distribution af det klassiske skriftlige materiale , men ogs i stadig strre omfang i form af cd-rommer , film , videoer og internethjemmesider samt ved at fremme eller arrangere udveksling af erfarent personale mellem ngo ' erne for at sttte nye lsninger eller fremgangsmder , der i anden sammenhng har vist sig effektive .
Derudover vil vi ogs gerne befordre , at en ngo benytter , tilpasser eller overfrer resultaterne fra Daphne-programmet til andre dele af Unionen eller til en anden mlgruppe .
<P>
Det er de grundlggende linjer , som jeg gerne vil fremlgge , og jeg afventer debatten og de sprgsml , som medlemmerne mtte nske at stille , s vi kan f Parlamentets vedtagelse af dette program , som efter min mening er et fornemt symbol p indsatsen mod volden i EU .
<SPEAKER ID=316 NAME="Grner (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr Vitorino , Daphne-initiativet blev , som vi alle husker , etableret efter resultaterne af aktionsplatformen i Beijing , efter verdenskongressen i Stockholm om seksuel udnyttelse af brn til kommercielle forml og endelig efter den skrkkelige Dutroux-affre , som vkkede offentligheden i Europa .
Initiativet havde til forml at finansiere foranstaltningerne til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder i Europa . Den store succes for dette initiativ frte til Daphne I-programmet , som lber til 2003 .
Det var et firerigt program med et budget p 20 millioner euro .
<P>
Min betnkning omhandler nu Kommissionens forslag om Daphne II-programmet , som skal kre i perioden 2004-2008 .
Inden for programmet kan der nu gives sttte til initiativer til beskyttelse af de tre begunstigede grupper brn , unge og kvinder samt tilsvarende forebyggende arbejde .
De omfatter etablering af europadkkende ngo-netvrk , sttte til samarbejdet mellem ngo ' er og de relevante myndigheder , initiativer til beskyttelse af mlgrupperne og til forebyggelse af vold mod medlemmer af disse grupper , undersgelser , forskningsarbejde for at afdkke rsagerne til vold og for at forebygge samt sttte og resocialisere risikogrupper .
Udveksling omkring gennemprvede metoder og information hrer ogs med , ligesom opmrksomhedskampagner for den brede offentlighed , for ofrene , risikogrupperne og deres omsorgspersoner .
<P>
Allerede i Daphne I-programmet kunne ogs de central- og steuropiske lande samt Cypern , Malta , Tyrkiet og ES-EFTA-landene vre med , og der var mulighed for flerrige programmer .
ndringsforslag 11 sigter nu mod at knytte Daphne sammen med andre fllesskabsprogrammer og inddrage tredjelande i erfaringerne fra disse programmer .
Daphne-programmet og de projekter , det sttter , anses allerede i dag bde i og uden for Europa som et eksemplarisk og vigtigt instrument til at bekmpe volden .
Vi har opnet , at regionale initiativer med internationale koncepter er med til at ndre rammebetingelserne .
F.eks. har den tyske lov til beskyttelse mod vold overtaget tydelige trk fra de europiske erfaringer .
Her skal ogs nvnes den strigske lovgivning om tilhold i forbindelse med vold i hjemmet , som holder voldsmanden vk fra hjemmet .
<P>
Med budgettet i Daphne I var det muligt at finansiere 140 projekter .
I 2001 var det centrale punkt for de 35 udvalgte projekter omskring af kvinder , ogs her i samspil med andre tredjelande , og seksuel udnyttelse af brn i form af pdofili .
Men det skal understreges , at der i de seneste to r er kommet 662 forslag , som ville have krvet en finansiering p 65 millioner euro .
Strmmen af ansgninger viser , at der m stilles betydeligt strre belb til rdighed , for kun 13 % af alle de ansgte projekter kan finansieres .
Der m derfor vre enighed om - og det holder min gruppe p , og De Europiske Socialdemokraters Gruppe har stttet et forslag - at midlerne til Daphne II skal forhjes til 65 millioner euro .
<P>
Hvis ikke rosen til Dapne I - som der ikke er tvivl om - blot skal d hen , m der fokuseres politisk p dette omrde .
Udvalget om Kvinders Rettigheder har reageret noget tamt p det .
Vi har , til forskel fra min gruppes forslag , vedtaget 50 millioner euro . Jeg har derfor stillet det nye forslag , som jeg beder Dem sttte .
<P>
I henhold til ndringsforslag 39 skal der etableres en helpdesk , s der netop i de nye lande kan ydes hjlp til kvindeorganisationerne , som stadig kun har ringe erfaring med EU-programmer .
Vi nsker , at et europisk r mod vold skal sende tydelige signaler p grundlag af erfaringerne med Daphne .
Et sdant europisk r mod vold kunne gennemfres allerede i 2006 .
Jeg ved , at der i Budgetudvalget er modstand mod en markant forhjelse . Men hvis Daphne , som er baseret p sundhedsartiklen , fordi vi ikke havde noget srskilt retsgrundlag for det , ikke skal d hen og affrdiges som spil p linje med fodbold - som kommissren nvnte som eksempel - og hvis vi vil tage problemet med bekmpelse af vold alvorligt , s skal vi ogs politisk vise mod og stille flere penge til rdighed .
<SPEAKER ID=317 NAME="Jensen (ELDR)">
. Hr. formand , Budgetudvalgets udtalelse om Daphne II-programmet vedrrer primrt nogle mere tekniske forhold , og selvflgelig er de meget vigtige ; hvor store midler skal der afsttes til programmet for bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
<P>
Der har , som Lissy Grner nvnte , vret en meget stor interesse for at sge om midlerne i det hidtidige Daphne-program , og der var langt flere projekter , der havde kvalitet , end der var penge til .
Der har vret en god gennemfrelse af programmet og en effektiv brug af midlerne , og med den store interesse er det klart , at der er god grund til at udvide budgettet for Daphne , og ogs udvide det med mere end den generelle stigning i budgettet , som vi normalt giver i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Det er dog ingen hemmelighed , at de flerrige budgetter for denne type politik - den interne politik - har et meget stramt loft .
Der er ikke mange ekstra penge at give af , vi m prioritere , og derfor har Budgetudvalget ikke kunnet give sin sttte til et budget for Daphne p 65 millioner EUR .
Vi har i stedet foreslet , at vi fastholder den budgetramme , som Kommissionen har foreslet p de 49,2 millioner EUR .
Jeg kan se , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder i sin betnkning er kommet frem til et budget p 50 millioner EUR ; det ligner jo temmelig meget Budgetudvalgets forslag , og det vil jeg vurdere som budgetmssigt forsvarligt .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke Budgetudvalgets store tilfredshed med , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har medtaget vores forslag om , at forpligtelsesbevillingerne for Daphne II efter 2006 forudstter en aftale med budgetmyndighederne .
Vi kan jo frst endeligt sige , hvordan budgettet for Daphne II ser ud efter 2006 , nr de nste flerrige aftaler , de finansielle perspektiver for EU ' s budget , er fastlagt , og det er jo et traditionelt forslag , vi har .
<P>
S samlet vil jeg sige , at fra Budgetudvalget kan vi sttte betnkningen , som den foreligger , men vi kan ikke sttte ndringsforslaget om at hve budgettet til 65 millioner EUR .
<SPEAKER ID=318 NAME="Hedkvist Petersen (PSE)">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren , fru Grner , for hendes engagerede arbejde .
<P>
I Europa hersker der stadig misopfattelser og fejlagtige stereotyper vedrrende vold mod kvinder og brn .
Problemet betragtes alt for ofte som en ulykkelig og naturlig del af livet , og i mange tilflde plages ofrene , det vil sige kvinderne og brnene , af skyld .
Det glder ved vold i familien , men ogs ved f.eks. handel med kvinder og strukturel vold mod kvinder .
Det er noget , vi skal bekmpe .
Mange lber en stor risiko for at blive udsat for vold og mishandling , og det vedrrer os alle .
Det er vores ansvar at arbejde for en effektiv bekmpelse af vold i EU .
<P>
Jeg har som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender arbejdet for , at formlet med Daphne skal vre at bekmpe og forebygge alle former for vold , det vre sig i hjemmet eller andetsteds .
Udvalget str bag mig , og jeg er glad for , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ogs bakker os op .
Jeg er ligeledes glad for at gense ndringsforslag vedrrende den udsatte situation , som gadebrn og ofre for menneskehandel befinder sig i .
<P>
Daphne-programmet har vist sig at vre et af de mest vellykkede projekter inden for EU og er blevet tilpasset mange forskellige typer voldsproblematik og vanskeligheder , som man ikke altid har kunnet forudse fra begyndelsen .
Daphne har bl.a. finansieret projekter vedrrende omskring af kvinder - et problem , man ikke talte ret meget om ved programmets start .
<P>
Nu skal Daphne forlnges med yderligere fem r .
Det er godt , og jeg lytter med interesse til kommissrens ord .
Den kommende periode er vigtig .
Unionen vokser med 10 nye medlemsstater , og derfor er det ndvendigt at ge budgettet .
I Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har vi foreslet et belb p 65 millioner euro .
Vi mener , det er ndvendigt , og hber , at vores forslag kan samle et flertal i plenum , s vi nu kan stte handling bag vores ord om at bekmpe vold mod kvinder og brn .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , som allerede nvnt er dette program resultatet af en analyse af Daphne I , der har haft enorm succes .
Det har vret et meget positivt og meget vel gennemfrt program med meget tilfredsstillende resultater , hvor det eneste negative , vi har set , var den utilstrkkelige finansielle bevilling , der kun var p 20 millioner for en firerig periode .
Det er rigtigt , at vi til tider har fet rlige tillgsbevillinger , der har hjulpet med at finansiere et par ekstra projekter .
<P>
Programmet er isr baseret p forebyggelse af vold i hjemmet og p bekmpelse heraf ved hjlp af forebyggelse og uddannelse med henblik p at hindre vold i hjemmet og hjlpe voldsofrene .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at medlemsstaterne gr en flles indsats , for selv om det fortsat er et privat anliggende , et familieanliggende , har det ogs flger for forbindelserne mellem landene p grund af de internationale , organiserede mafiaers udnyttelse af kvinder og brn .
<P>
Som ppeget i midtvejsevalueringen for det forrige program er det samarbejde , som pressen kan yde ved den mde , de bringer nyhederne p , og ved den mde , de viderebringer informationerne om de tilflde af vold i hjemmet , der finder sted i samfundet , p , meget vigtigt .
Den behandling , som sprgsmlet fr i nogle tv-programmer , film og reklamer , er meget vigtig .
Der burde lgges srlig vgt p alle disse emner , for de har betydning for samfundets bevidstgrelse og for den mde , hvorp der bliver informeret om dette forfrdelige fnomen .
<P>
Det er ogs afgrende , at de offentlige institutioner deltager sammen med ngo ' erne , i srdeleshed de lokale institutioner , hvor de kan gre en meget betydelig indsats .
Som bekendt har denne deltagelse hidtil vret meget begrnset .
Den blev indfrt i det forrige program , og vi hber , at den bliver forget i dette program .
<P>
En vigtig nyhed er retten til at fjerne voldsmanden fra familiens bolig , hvilket allerede er blevet indfrt i nogle nationale lovgivninger , som er dem , der har kompetencen til at gre det .
I andre lande er det undervejs , og vi hber , at det snart bliver en realitet i hele EU , for vi skal beskytte ofret .
Ofret skal ikke vre ndt til at flygte eller til at skjule sig . Det skal blive i hjemmet , i sine vante omgivelser med tilstrkkelig beskyttelse og med fjernelse af voldsmanden .
<P>
Daphne II-programmet indeholder svel de vigtige forslag , der er blevet stillet , som erfaringerne fra Daphne I-programmet , og Gruppen for Det Europiske Folkeparti vil sttte det med et par separate stemmer , som vi vil anmode om .
<P>
Til trods for , at vi mener , at finansieringen er det strste problem , er vi enige i det forslag , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti stillede i Udvalget om Kvinders Rettigheder om en samlet bevilling til programmet p 50 millioner euro for en femrig periode .
Og det er vi , fordi vi ved , at de finansielle overslag og udvidelsen ikke giver mulighed for en strre bevilling , og vi nsker ikke , at programmet skal ende med en forligsprocedure .
Derfor vil vi gre , hvad vi kan , for , at Daphne-programmet bliver vedtaget inden rets udgang , s det kan fortstte som hidtil .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , forebyggelse og bekmpelse af vold mod kvinder og brn er et emne , der prioriteres hjt i det udvalg , som jeg har den re at vre formand for , og vi kmper for , at det sttes hjt p EU ' s dagsorden .
<P>
Kort efter Beijing gjorde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder en stor indsats for at bekmpe vold , hvilket resulterede i vedtagelsen af Daphne-programmet , og det er udvidelsen af dette program til 2008 , vi behandler i dag .
<P>
I vores udvalg , hvor fru Grner er ordfrer , hilser vi vedtagelsen af anden fase af Daphne-programmet frem til 2008 velkommen og ligeledes forhjelsen af budgettet .
Som bekendt er vold mod kvinder og brn et meget udbredt fnomen , men jeg vil gerne omtale en hndelse , som fandt sted midt p sommeren .
Sagen ville selvflgelig ikke have fet s megen offentlig omtale i den internationale presse , hvis det ikke havde drejet sig om den bermte franske skuespiller Jean-Louis Trintignants datter .
Vi ved , at Marie Trintignant blev slet , til hun dde , af sin partner , den franske musiker Bertrand Cantat .
Der er naturligvis tusindvis af kvinder , som dagligt udsttes for vold i selve EU , tusindvis af kvinder og brn udsttes dagligt for ydmygende behandling og / eller vold med dden til flge af mnd som den rede hr . Cantat .
FN hvder endog , at hustruvold krver flere ddsofre blandt kvinder end cancer .
Vi ved ogs , at de gede indvandrerstrmme de seneste r har medfrt , at tusindvis af kvinder og brn i Europa bliver ofre for den nye form for slaveri , handel med henblik p konomisk og seksuel udnyttelse .
<P>
Disse mennesker fratages fuldstndig de grundlggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder , det vil sige alt det , som giver menneskelivet vrdighed . Min politiske gruppe mener derfor , at det p grund af problemets strrelse og dets opblussen de seneste r er ndvendigt med en vsentlig forhjelse af budgettet , da programmet er den eneste finansieringskilde for de organer , som beskftiger sig med sprgsmlet .
I den foregende periode har svagheder forbundet med finansieringen betydet , at programmet ikke har kunnet gennemfres fuldt ud , fordi det ikke var i stand til at leve op til de voksende krav , som fru Avils Perea ogs nvnte .
Som bekendt har vores udvalg ogs forsgt at gre medlemmerne af konventet opmrksomme p problemet , s der blev etableret et strkt retsgrundlag for bekmpelse af vold , men desvrre har man ikke vret lydhr over for vores appel .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at ordfreren , fru Grner , har gjort grundigt rede for vores krav , og hendes betnkning er virkelig fremragende .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , kolleger , der er bare en enkelt detalje , som jeg beklager i denne betnkning , nemlig ordet " tvangsprostitution " , der anvendes i begrundelsen til ndringsforslag 1 .
Det er en bizar opdeling mellem frivillig og ptvungen prostitution , vi fremturer med her i Parlamentet .
Det er det eneste , jeg beklager , og jeg hber ikke , det pvirker de organisationer , der arbejder med prostitutionssprgsmlet i almindelighed .
<P>
Jeg synes , det er en god id at sammenligne og vurdere de forskellige nationale lovgivninger .
Jeg kan nvne den svenske sexkbslov og naturligvis den strigske lovgivning .
Sidstnvnte kan sammenlignes med et tilflde , hvor en person kommer ind p en restaurant og begynder at sl til alle sider .
Den person bliver naturligvis afvist og sandsynligvis hentet af politiet og er ikke velkommen p restauranten en anden gang .
P samme mde br en person , som slr kvinder og brn i hjemmet , ikke vre velkommen tilbage .
Ligesom restaurantgsterne skal kvinder og brn kunne blive i hjemmet og genvinde deres tryghed , mens det ikke glder for manden .
<P>
Jeg synes ogs , at det er fint med en informationskampagne rettet mod vores retsinstanser .
I det sidste halve r har det i Sverige vist sig , at ofre for voldtgt behandles uhyre krnkende trods en intensiv debat .
Jeg kan igen tage et eksempel med en mand , en mand med Armani-jakkest og Rolex-ur , som vandrer beruset rundt om natten .
Han blev aldrig mdt med sprgsml om , hvad han lavede p gaderne p det tidspunkt , eller hvorfor han var fuld .
Det bliver heller ikke antydet , at han opfordrer til forbrydelser .
Sdan er det imidlertid for kvinder , der bliver voldtaget .
<P>
Til sidst vil jeg godt komme ind p budgetsprgsmlet igen .
Det er det , alle har talt om .
Jeg tror , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder sommetider anklages for at vre naivt og besvrligt i budgetsprgsml , men det er vores opgave i denne forbindelse .
Vi taler ikke bare om udvidelsen af EU , men ogs om udgifterne til Daphne-programmet .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg takke Lissy Grner for det arbejde , hun har gjort , og for hendes engagement .
Vi kan vre meget glade for denne betnkning .
Det mest bemrkelsesvrdige ved det sidste Daphne-program er sandsynligvis den enorme succes , det har haft .
Eftersprgslen efter projekter var otte gange strre , end budgettet tillod , hvilket giver et tydeligt billede af behovet for sttte til det arbejde , som falder ind under det .
Den foreslede forhjelse af budgettet , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har vedtaget , er sledes absolut ndvendig .
<P>
Her kan vi klart sige , at vi ikke s meget skal spekulere p , hvor meget programmet koster Fllesskabet , men p , hvor meget det resulterer i .
Daphne-programmet er blevet en meget vigtig reklame for den mervrdi , som EU kan tilbyde .
Desuden udgr det ikke blot en sttte , men ogs det vigtigste incitament p omrdet lige muligheder og bekmpelsen af vold mod brn , unge og kvinder .
Derfor er det s vigtigt at bemrke , at det viser sig at vre en enorm barriere , at det er s indviklet at ansge om projekter .
Dette risikerer at forrsage en rkke uligheder , i hvert fald for tredjelande , men ogs for de nye medlemsstater .
For at afhjlpe dette br det vre muligt simpelthen selv at oprette en helpdesk eller et stttepunkt , der kan bist med ansgningsproceduren , sledes som det ogs foresls nu i betnkningen .
Dette vil ogs medvirke til at forbedre kvaliteten af de indsendte projekter .
<P>
At en rkke projekter mske ikke blev udformet s godt , har uden tvivl ogs at gre med den temmelig begrnsede forsyning af oplysninger .
Parlamentets betnkning foreslr derfor desuden , at der oprettes en tnketank , hvilket Lissy Grner ogs nvnte .
Denne tnketank kunne foresl mulige projekter , hvorved det ogs ville blive lettere at opstille prioriteter ved udvlgelsen af projekter .
Det er prcist grunden til , at det er absolut ndvendigt udtrykkeligt at nvne en rkke srlig srbare grupper og situationer i betnkningen .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Hr. formand , ja , der er hvert r tusindvis af kvinder og tusindvis af brn , som er udsat for vold .
I Frankrig har sommeren vret prget af de dramatiske omstndigheder omkring mordet p skuespilleren Trintignant . Men sdanne begivenheder indtrffer dagligt .
For nylig kunne man , ogs i Frankrig , lse en notits om en familiefar , som ved knivstik havde drbt sine to brn p henholdsvis to og tre r .
Det fr det til at lbe koldt ned ad ryggen .
Det siger noget om , hvor vigtigt Daphne II-programmet er .
Jeg m i den forbindelse ppege , hr. formand , at det er beklageligt , at Formandskonferencen har placeret drftelserne om s vigtige emner som handicappede og vold mod brn p et s sent tidspunkt .
Disse emner fortjener strre opmrksomhed fra kollegernes side .
<P>
Alle er enige om , at Daphne II-programmet er vigtigt , og det er i dag anerkendt som et vigtigt instrument i forbindelse med planlgningen af indsatsen til bekmpelse af vold og et eksempel p bedste praksis p europisk plan .
Ikke desto mindre blev programmet i sin tid udviklet med det sigte at tilfre en europisk mervrdi og supplere de initiativer , der ivrksttes p nationalt plan .
Imidlertid har det , da antallet af foreslede projekter til bekmpelse af vold har vret stigende , kun vret muligt at udvlge lidt under 13 % af de sttteberettigede projekter under Daphne I-programmet , der udlber ved rets udgang .
Derfor er der , hr. kommissr , efter min opfattelse behov for fremover at sikre en hjere grad af mlrettethed , hvad angr de kategorier af personer , der kan vre omfattet af bestemmelserne , og i visse tilflde at vise strre benhed og smidighed i s henseende .
Det er sledes klart , at anvendelsesomrdet br omfatte alle former for vold , i srdeleshed nr de rammer de svageste .
I dag taler vi om brnene , men det kunne ogs vre de ldre eller handicappede .
<P>
De stillede ndringsforslag ppeger vigtige aspekter som forebyggelse og bevidstgrelse af befolkningen og ppeger , at der er behov for at udarbejde njagtige statistikker for at kunne vurdere voldens omfang .
Jeg skal ikke gentage , hvad mine kolleger har sagt om behovet for en behrig rammebevilling .
Jeg tilslutter mig ligeledes ndringsforslag 39 , som er stillet af min kollega fru Lulling , og som peger p behovet for at oprette en helpdesk , der kan bist ikke-statslige organisationer fra de nye medlemsstater med at udarbejde projekter , sfremt de ikke tidligere har modtaget denne form for EU-sttte .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE).">
Hr. formand , faststtelsen af anden fase af Daphne-programmet , som sikrer , at de programmer , der blev vedtaget i forbindelse med Daphne I-programmet , bliver viderefrt , er utvivlsomt en fremragende lejlighed til endnu en gang at tale om de instrumenter , vi rder over til bekmpelse af vold mod kvinder og i srdeleshed mod brn .
<P>
Det er uden tvivl et af de alvorligste problemer , som bde de mindre udviklede samfund og samfund som vores , som vi anser for demokratiske retsstater , str over for .
Vi kunne alts sprge os selv , hvad det er for en slags retsstat , som ikke formr at beskytte kvinderne ?
<P>
Vold mod kvinder rammer os alle , ogs de rige lande med en stor lighed i samfundet , hvor kvinderne er fuldt integreret med et aktivt og selvstndigt liv .
Disse ting sker ikke kun uden for vores grnser .
Det ser ud til , at volden mod kvinder har dybe rdder og ogs trives i den del af verden , hvor vi bor .
<P>
EU - nrmere bestemt Europa-Parlamentet - skal sende et utvetydigt signal om dets faste forpligtelse til at bekmpe den vold , der drber hundredvis af brn , og som er skyld i , at tusindvis af kvinder lider uden grund .
<P>
Daphne-programmet har vret et vigtigt instrument i forsget p at bekmpe denne vold , men det er blevet begrnset af budgettet .
<P>
I 2004 bliver EU udvidet til 25 lande , og kvindernes og pigernes rettigheder i disse tiltrdelseslande nyder meget drlig beskyttelse , og et stort antal af disse er desuden ofre for seksuel handel og udnyttelse , ud over den vold , de udsttes for i familiens skd .
<P>
Det indledende budget er helt benlyst utilstrkkeligt - det har vi alle erkendt - og Parlamentets signal til borgerne br vre klart .
Det er derfor nskeligt , at bevillingen bliver forget til de 65 millioner euro , som De Europiske Socialdemokraters Gruppe foreslr .
<P>
Midtvejsevalueringen af Daphne-programmet har understreget behovet for at fortstte programmet .
Daphne-programmet er et af disse sm sandkorn , som EU ' s institutioner kan bidrage med for afbde den smerte , udnyttelse og misbrug , som s mange brn og kvinder lever med inden for vores grnser .
<P>
Jeg takker fru Grner for hendes betnkning , Kommissionen for dens indsats og isr det brede udsnit af kvindeorganisationer , der hver eneste dag gr en indsats for at skabe en anden verden .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi glder os over , at EU og EU-institutionerne , Kommissionen , Parlamentet og Rdet , har vret i stand til at udvikle et program til bekmpelse af vold mod kvinder .
Hvorfor er det at betragte som en succes ?
Fordi vi udmrket ved , at det ikke er nogen nem opgave i vores egne lande .
Jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger om vanskeligheden ved at bekmpe vold mod kvinder .
Det drejer sig om en institutionel vanskelighed , som ppeget af ordfreren , fru Grner , for et jeblik siden .
Der savnes ganske rigtigt et retsgrundlag .
Det aktuelle retsgrundlag , traktatens bestemmelser om folkesundheden , er ikke p hjde med det sociale projekt , det drejer sig som , nr det glder bekmpelsen af vold .
Mere vil jeg ikke sige herom i dag .
Jeg tilslutter mig i vrigt bemrkningerne om budgettet . Og jeg beklager som andre , at s vigtige emner er sat p dagsordenen p et s sent tidspunkt .
<P>
I Frankrig er der netop offentliggjort en undersgelse om vold mod kvinder .
Jeg vil godt nvne den , fordi jeg ved , at vi i de enkelte lande alle har meget vanskeligt ved at f anerkendt denne form for vold og behovet for at bekmpe den , men ogs ved at f anerkendt , at denne form for vold eksisterer .
Den omtalte undersgelse bringer et meget enkelt budskab , nemlig at der er nr sammenhng mellem de forskellige typer vold .
Det understreges ogs i flere rapporter om Daphne-programmet , men det er rent faktisk vanskeligt at tale herom i de enkelte lande .
<P>
Der er nr sammenhng mellem den vold , der begs i hjemmet , og den vold , der begs i det offentlige rum .
I mediedebatten , som jeg oplever den i Frankrig , stilles der sprgsmlstegn ved denne sammenhng .
Det er vigtigt , at den anerkendes .
Den kan i vrigt enten blive styrket eller svkket af sommerens debat om de dramatiske omstndigheder omkring mordet p Marie Trintignant .
<P>
Min frste bemrkning skal derfor vre , at det er vigtigt at f sagt , bekrftet , anerkendt og understreget , at det drejer sig om et og samme fnomen , nr det glder vold mod kvinder og brn , hvad enten der er tale om den " lille " eller den " store " vold .
<P>


Det andet problem , der rejses i mediedebatten - og jeg formoder , problemet ikke kun eksisterer i Frankrig - er , at man , herunder ogs flere kvinder , peger p , at kvinderne i en vis forstand befinder sig i en offerrolle , og at de har en tendens til at overdrive denne rolle , ligesom der peges p , at der er behov for en mere afbalanceret opfattelse af de skadevirkninger og den vold , kvinder eller andre ofre udsttes for .
<P>
Det er i den forbindelse efter min opfattelse vigtigt at vre sig bevidst , at vi kmper mod en slags imaginr sammenblanding , hvor drmmene om eller fremstillingen af krligheds- og seksuallivet i lidenskab overgr virkeligheden .
Vi har derfor efter min mening en vsentlig opgave p dette felt , nemlig at f sagt , at der ikke er tale om nogen offerrolle , og blive klar over , at volden eksisterer , og at den drber , hver eneste uge , i hvert eneste medlemsland .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , det er en stor tilfredsstillelse for bde mig personligt og for alle medlemmerne af udvalget , at vi i dag behandler udvidelsen af Daphne-programmet og planlgger de nste fem r i et udvidet EU .
Selv om politikken for bekmpelse af vold hrer under medlemsstaternes pligter og befjelser , er vi alle med Daphne I blevet mere bevidste om de konsekvenser , som vold har , for individets psyke og legeme , men ogs for hele samfundet .
<P>
Med Daphne II-programmet tager vi sigte p en bredere og mere systematisk bevidstgrelse af offentligheden , s der gennemfres en bedre forskning af rsagerne til problemerne og mderne at bekmpe dem p , og vi kommer tttere p mlgrupper og mlindivider .
Som fru Fraisse , som selv har forskningserfaring , nvnte , er forskningsresultaterne meget vigtige , og de fortller os , at vi er ndt til at beskftige os mere systematisk med forskning , fordi vi ofte finansierer aktiviteter , der er uoriginale og ikke tilfrer nogen mervrdi .
<P>
Jeg er enig i Europa-Kommissionens forslag til programmets budgetstrrelse , som min politiske gruppe har rundet op til 50 millioner euro .
Vi mener ikke , at det er penge , der mangler , men de rigtige aktiviteter rettet mod de rigtige ml og et hensigtsmssigt retsgrundlag .
Hvis pengene anvendes fornuftigt , er der nok .
<P>
I den anden fase af Daphne-programmet br den erfaring , vi har opnet , hjlpe os til at forbedre kvaliteten af de aktiviteter , som finansieres , og til at gre dem mere effektive , s de supplerer de nationale politikker og koordineres med de nationale ml .
I min politiske gruppe mener vi ogs , at programmet br holdes inden for EU-landene , det vil sige uden at udvide det til nabolandene .
<P>
Det er mange og alvorlige problemer , vi allerede str med .
Vold er et globalt fnomen , og vi arbejder meget med den politik , vi br fre for at bekmpe vold i de lande , som vi har associeringsaftaler og andre former for handelssamarbejde med , men det br ske p grundlag af andre , srlige politikker .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , volden drber , sagde min kollega , fru Fraisse .
Ingen kvinde , intet barn i noget land er i ly for denne vold , som er svel fysisk som psykisk , privat svel som offentlig , og som hvert r koster 1,5 million mennesker livet .
<P>
Daphne-programmet er netop en ledestjerne , som skal vise vejen til bekmpelsen af rsagerne til volden mod de mest srbare , nemlig brn og kvinder .
Der er tale om et program , hvor forebyggelse , bekmpelse og sttte er de centrale indsatsomrder .
Det stigende antal projekter og den markante succes , der har kendetegnet programmets frste fase , vidner om , at Daphne er et egnet instrument , og at de omrder , det er rettet mod , netop er dem , som optager befolkningen mest .
Det er vigtigt at tage hjde for det stigende antal projekter , de ikke-statslige organisationers forventninger og EU ' s udvidelse , og disse faktorer begrunder til fulde , at der er behov for gede budgetbevillinger til programmet .
<P>
Med det budget , man har rdet over , har man sledes kun kunnet finansiere 13 % af projekterne .
For at kunne yde en konkret og effektiv indsats , m budgettet forhjes , ellers gr Europa sig efter min opfattelse skyldig i manglende bistand til personer , som er i fare .
Ved at ge budgettet sender EU et strkt signal om engagement i dette problem , hvilket kun vil tjene EU til re .
<P>
For at kunne yde en effektiv indsats br vi i vrigt i vores undersgelser og vores forskning p dette felt foretage en skelnen i henhold til kn og alder .
Bekmpelsen af vold under enhver form begrnser sig ikke til Daphne-programmet .
Den br vre en integreret del af EU ' s politik til sikring af den menneskelige vrdighed . Enhver EU-borger i ethvert medlemsland br vre sikret respekt for den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , vi er velvidende om , at vold mod kvinder og brn stadig er en smertefuld foreteelse i vores samfund .
Der m derfor trffes foranstaltninger til at ndre p den situation , men desvrre tillod Daphne I-programmets mikroskopiske midler kun , at 13 % af de fremsatte projekter kunne imdekommes , hvilket var til stor skuffelse for de organisationer , der er aktive i bekmpelsen af vold , men en kendsgerning i mere eller mindre alle EU-landene .
<P>
Jeg tilslutter mig derfor det forslag om at ge midlerne til 65 millioner euro , som ordfreren stiller til denne anden femrige fase af programmet , og jeg beklager , at Kommissionen ikke sttter og tilslutter sig dette forslag , for det er slet ikke nok at have gode forslag og gode holdninger - der m trffes konkrete foranstaltninger , som ikke kun vedrrer dette program , selv med flere midler til bekmpelse af vold .
Der m gives prioritet til politikker , der fremmer social integration , der m investeres i lighedsorienteret uddannelse og i midler , redskaber og lovgivning , der udvirker og fremmer ofrenes sociale integration , der fjerner voldsudverne fra deres ofre , og som bidrager til at skabe en ny mentalitet , der respekterer kvinders og brns vrdighed .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , ulykkeligvis forekommer der fysisk , seksuel eller psykisk vold mod brn , unge og kvinder i alle EU-landene .
Medlemsstaternes statistikker viser meget hje tal , i visse tilflde forfrdelig hje .
Vi er alle enige om , at vold br fordmmes p det kraftigste , for den betyder ikke bare en krnkelse af de grundlggende rettigheder , men har alvorlige flger for hele samfundet og er en reel hindring for lighed mellem mnd og kvinder .
<P>
Daphne I-programmet , der blev oprettet for at bekmpe denne uhyggelige svbe , dels gennem forebyggelse og dels gennem straf , men ogs i form af sttte til ofrene , har haft enorm succes , hvilket tydeligt viser , at det imdekom et dybtflt behov .
Programmets anden fase skal skabe mulighed for flere projekter til bekmpelse af vold , ligesom det skal tage hjde for , at EU fr 25 medlemsstater .
<P>
Jeg benytter anledningen til at takke ordfreren for det fremragende arbejde og for de forskellige punkter , som hun har trukket frem , og som br udvikles i programmets anden fase .
Jeg fremhver isr indsttelse af filtre , som gr det umuligt at videreformidle brnepornografi p nettet , reintegration af gadebrn og oprettelse af en europisk database for savnede personer .
<P>
Jeg mener ogs , at dette program fortjener en betragtelig forgelse af dets midler , s det kan imdekomme de projekter , som foresls .
Vi m dog vre pragmatiske og realistiske , for det vigtigste er at sikre programmets kontinuitet .
Vi m ikke spille tid p langtrukne forligsforhandlinger .
En bevilling p 50 millioner euro , som Kommissionen har erklret at kunne acceptere , vil vre nok til , at Daphne II-programmet kan g i gang i januar 2004 , ogs i de nye medlemsstater .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , de , der er imod at forhje Parlamentets budget , br overveje dette skrmmende tal : I Irland blev 92 kvinder drbt i de 92 mneder indtil august 2003 .
I gennemsnit dr der alts en kvinde om mneden som flge af skaldte husspetakler .
Det er kun toppen af isbjerget , for hele tiden er der flere tusinde kvinder , brn og unge , som bliver misbrugt .
Derfor m og skal vi tage sagen alvorligt .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at de , der har talt her , betragter det som en alvorlig sag .
Det er vigtigt at huske p , at Daphne er et af de mest vellykkede europiske projekter .
Det har medfrt reelle ndringer i menneskers tilvrelse i alle medlemsstater .
Der er mennesker , som er i live i dag , og som ikke ville vre det , hvis programmet ikke eksisterede .
<P>
Det vil jeg gerne bede parlamentsmedlemmerne om at huske p , nr de i morgen stemmer om budgetforhjelsen .
Jeg ngter at tro , at vi ikke kan finde yderligere 15 millioner euro p det enorme budget , som vi snart skal godkende .
Pengene er der - det er viljen til at finde dem , som mangler .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege , at denne form for vold ikke er det samme som vold mellem fremmede .
Her drejer det sig om vold mellem mennesker , som p et tidspunkt m have elsket hinanden .
Det er et sprgsml om magt og om magtmisbrug .
For at kunne gribe om nldens rod er det ndendigt , at vi tager dette alvorligt .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi kender alle sammen det drama , der for nylig udspillede sig i Vilnius .
Dette Trintignant-drama er ikke nogen undtagelse .
I tusindvis af kvinder lider hver dag samme skbne .
Iflge British Crime Survey drbes halvdelen af alle myrdede kvinder af deres voldelige partner .
Alligevel er vold i hjemmet , seksuel vold og vold mod kvinder og brn stadig et stort tabu .
Dette tabu skal brydes .
Politikerne har her en vigtig opgave .
Heldigvis har temaet i flere r stet p den europiske dagsorden og ogs p medlemsstaternes dagsorden , men der er stadig meget , der skal gres .
Som det er sagt tidligere , er for mange kvinder og brn ofre .
Medlemsstater skal opmuntres endnu mere til at skride ind over for gerningsmndene og til at beskytte mulige ofre .
Vold mod kvinder er en form for krnkelse af menneskerettighederne og kan ikke tolereres .
Bevidstgrelsen p dette omrde skal ges , og lovgivningen br tilpasses .
Derfor er det godt , at Daphne-programmet eksisterer .
Daphne I var en stor succes .
Mange organisationer , der er aktive inden for bekmpelse af vold mod kvinder og brn , har fundet deres vej til Daphne og takket vre finansiel sttte kunnet gre et godt stykke arbejde .
Daphne I havde et budget p 20 millioner euro , men det viste sig at vre for lidt .
Kun 13 % af ansgningerne kunne imdekommes . Ikke fordi ansgningerne ikke opfyldte kravene , og ikke fordi organisationerne ikke kunne finde vejen til Daphne-programmet , men fordi der simpelthen var for f penge .
Derfor opfordrer jeg indtrngende til at forhje budgettet .
Ogs fordi der efter udvidelsen vil vre flere lande , der konkurrerer om budgettet .
I mellemtiden er der opnet enighed om et belb p 50 millioner .
Naturligvis er det ikke nok til at kunne gre alt , hvad der skal gres . Men jeg tror , det i jeblikket er det bedste , der kan opns .
Det nye forslag om at forhje budgettet til 65 millioner er flot , men efter min mening ikke realistisk .
Vi risikerer en forligsprocedure og stter fortsttelsen af de nuvrende aktiviteter p spil .
En sdan ekstra forhjelse af budgettet str i vejen for en gnidningsls overgang fra Daphne I til Daphne II .
<P>
Endelig sttter jeg anmodningen om et europisk r mod vold .
Problemet er s stort , at det fortjener strre opmrksomhed . Desuden hber jeg , at der hurtigst muligt bliver arbejdet p et passende retsgrundlag for bekmpelsen af vold mod kvinder og brn .
Jeg takker Dem , og isr ogs fru Grner , som vi kender som en yderst engageret kollega . Jeg takker hende for alt det arbejde , hun har gjort .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Mange tak , hr. formand . Til Daphne-initiativet var der fra 1997-1999 13 millioner euro .
Til Daphne-programmet 2000-2003 20 millioner . Til Daphne II og rene 2004-2008 burde 50 millioner vre nok efter PPE ' s mening .
Men for mig handler det ikke om penge .
<P>
Jeg finder det positivt , at vi har opdaget en ny mlgruppe , gadebrnene .
Jeg har oplevet deres nd , ikke kun i Nepal og Indien .
Jeg kender til mange af deres skbner i EU ' s tiltrdelseslande , men ogs eksempelvis i tyske storbyer .
Mange kommer fra familier , hvor der forekommer fysisk vold og seksuelt misbrug .
Nogle mener , at de kun kan overleve ved at slutte sig sammen i bander .
De holder den gende med narkotikahandel , tyverier og smkriminalitet .
Mange bliver afstumpede som flge af den daglige fysiske og psykiske vold .
Daphne skal generelt ge opmrksomheden omkring vold mod piger og drenge , unge og kvinder , hvordan den opstr , hvilke konsekvenser den har , og hvordan den kan overvindes .
Det er entydigt medlemsstaternes ansvar , men de offentlige midler er begrnsede .
Desto vigtigere er det , at det europiske niveau bidrager .
<P>
Det handler om viden om projekter .
Hvilke har haft succes ?
Hvordan har de berrte bearbejdet den oplevede vold , og hvad har man lrt af de mange fejl ?
Det er emner for seminarer , konferencer og undersgelser , men altid i samarbejde med de nationale ngo ' er og selvhjlpsgrupperne .
Der er konkret hb om forandring gennem sociale institutioner , hvor der opstr positive gruppedannelser . At mrke venskab , at udvikle solidaritet , at motivere til en god skolegang og blive rustet til integreringen i arbejdslivet .
Det drejer sig ogs om tilstrkkeligt med pladser til voldsofre og juridisk bistand til den enkelte .
Det skal lykkes at mobilisere den offentlige bevidsthed gennem Daphne II .
<P>
Vi har ogs brug for mediernes sttte , som ikke kun skal beskrive eller sgar forherlige vold , men stte sprgsmlstegn ved volden .
Hvis dette s ogs kan lykkes med grnseoverskridende engagerede kampagner , s opstr der gennem dette samarbejde en gte europisk mervrdi .
<SPEAKER ID=333 NAME="Formanden.">
Jeg har forstet .
Kommissionen nsker ordet igen , vrsgo , hr. kommissr . Men jeg vil ogs bede Dem tnke lidt p , hvad klokken er blevet .
I henhold til forretningsordenen m De naturligvis tale s lnge , som De vil , men mske kunne De se lidt p klokken .
<SPEAKER ID=334 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil som det frste endnu en gang takke Lissy Grner for hendes fremragende bidrag til denne debat ligesom de vrige medlemmer , der har taget del i den .
Jeg vil indskrnke mig til tre bemrkninger , hvor den frste angr budgettet .
Vi anerkender , at dette program som en prioritering burde have fet fordoblet sine bevillinger i forhold til Daphne I-programmet , og vi har da ogs selv foreslet det . Vi mener , at 50 millioner euro muliggr en rimelig og forsvarlig forvaltning , men vi forstr de meningsforskelle , der gr sig gldende i Parlamentet p dette punkt .
Hvis der er noget , jeg har lrt som kommissr , er det at vre overordentlig forsigtig , nr jeg deltager i budgetdebatter i Europa-Parlamentet .
<P>
Min anden bemrkning er for at sige , at jeg accepterer flertallet af de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet .
Jeg vil blot gerne omtale tre af disse forslag , hvor jeg har en afvigende opfattelse .
Det frste angr formuleringen af artikel 2 , programmets mlstninger , hvor jeg gerne vil beholde en bred og ben formulering , der omfatter alle former for vold , og som omfatter alle mlgrupper , kvinder , unge og brn .
Hvad angr sprgsmlet om gadebrn , som vi anerkender er meget vigtigt , og som jo var en blandt de prioriterede aktioner i 2003 og stadig vil vre det i de flgende r , tror jeg ikke , at det er en rigtig beslutning at definere srlige mlgrupper .
Det br vi overlade til forvaltningsudvalget .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at i jeblikket er 71 % af Daphne-udvalgets medlemmer kvinder , hvilket betyder , Kommissionen p dette punkt har opfyldt den overordnede beslutning om sammenstningen af udvalg og ekspertgrupper .
Jeg tror derfor ikke , at der er behov for nogen srlig bestemmelse herom , da vi allerede er over det fastsatte minimum i det konkrete tilflde .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 35 er jeg i tvivl om , at der er fordele ved at institutionalisere en " tnketank " sammen med ikke-statslige organisationer .
Medlemmerne ved jo , at vi allerede har et tt samarbejde med de ikke-statslige organisationer , men at institutionalisere det p denne mde kan skabe en kilde til interessekonflikter .
De organisationer , der deltager i tnketanken , vil kunne mde vanskeligheder i deres ansgninger om stttemidler , og det vil ofte vre de bedste kapaciteter til at gre det .
<P>
Endelig en sidste bemrkning om den europiske database .
Den findes skam allerede , rede medlemmer .
Denne europiske database indgr i Schengen-informationssystemet , der indeholder oplysninger , der kan aktiveres gennem det nationale Sirene-netvrk , om alle dem , der er dmt eller sigtet for vold mod kvinder og brn .
Jeg tror ikke , at der er fordele ved at oprette en anden , parallel database . Vi m bruge den , der findes .
Jeg vil gerne bekrfte , at Kommissionen har finansieret et projekt om oprettelse af en srlig database for politiefterforskning af brnepornografi og pdofili under Interpol .
Jeg vil gerne slutte af med at sige , hr. formand , at jeg af hensyn til det fremskredne tidspunkt ikke har net loftet p de tilladte fem minutter .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino .
Parlamentet er bekendt med Deres disciplin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=337 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0268 / 2003 ) af Izquierdo Rojo for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om landbrugsregnskaber i Fllesskabet ( KOM ( 2003 ) 50 - C5-0020 / 2003 - 2003 / 0023 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=338 NAME="Izquierdo Rojo (PSE)">
Hr. formand , Kommissionens forslag er baseret p traktatens artikel 251 , og det skal derfor , hr. formand , behandles i henhold til den flles beslutningsprocedure .
Det drejer sig om landbrugsregnskaber , og Landbrugsudvalget , som jeg er ordfrer for , har vret korresponderende udvalg for betnkningen .
<P>
Hr. formand , Eurostat har udgivet disse regnskaber siden 1964 , og de udarbejdes ud fra en flles metodologi og er omfattet af bestemmelserne om delt kompetence mellem EF og medlemsstaterne .
Efter 39 r , hvor landbrugsregnskaber har vist , at de er et ndvendigt instrument til at kontrollere og overvge den flles landbrugspolitik , mener Kommissionen , at tiden er inde til at formalisere dem og give dem et tilstrkkeligt retsgrundlag .
Kommissionen retfrdiggr dette behov med risikoen for , at de eventuelt bliver forringet p grund af budgetbegrnsninger , og med behovet for at anvende regnskaberne med henblik p den kommende udvidelse .
Jeg er enig i alt dette , hr. kommissr , og jeg har ingen indvendinger , som jeg har gjort opmrksom p i de tidligere forhandlinger .
<P>
Det sprgsml , der p nuvrende tidspunkt rejser visse problemer for mig , og som mine ndringsforslag vedrrer , drejer sig snarere om sprgsmlets landbrugsmssige betydning og i srdeleshed om den aktuelle reform af den flles landbrugspolitik .
Reformen betyder som bekendt en vsentlig ndring , et afgrende retningsskifte , en ndring , der ikke kun er sproglig , men har vidtrkkende flger .
<P>
Landbrugsregnskaberne er faktisk et grundlggende redskab til at analysere landbrugets konomiske situation .
Netop derfor - fordi vi bruger dem til at kontrollere og overvge den flles landbrugspolitik , og fordi de er et grundlggende redskab - skal de give et retvisende billede af det landbrug , de opstter regnskaber for .
For hvis vi anvender et instrument , der ikke er passende , vil regnskaberne ende med at blive fiktive eller mangle den ndvendige gennemsigtighed .
Derfor mener jeg , hr. kommissr , at det , nr reformen af den flles landbrugspolitik bliver ivrksat , er ndvendigt at foretage en fortlbende tilpasning og ajourfring af landbrugsregnskaberne , s de kommer til at indeholde de nye grundlggende vrdier og elementer i den nye flles landbrugspolitik , sledes at EU ' s landbrugsregnskaber ikke i lbet af f mneder skal fremst som forldede og drligt tilpassede .
<P>
Hvis det ikke er muligt at gre det med det samme , foreslr jeg , hr. kommissr , at De overvejer , hvad jeg har sagt , s det kan blive gennemfrt gradvist og s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=339 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Izquierdo , mange tak for Deres indlg .
<P>
Det foreliggende forslag til Kommissionens forordning tilstrber , at landbrugsregnskaberne fortsat bliver udarbejdet inden for nogle passende frister , og at de er af en tilstrkkelig god kvalitet for samtlige 25 medlemsstater i EU .
<P>
Forslaget til forordning konsoliderer , som De har understreget , blot den praksis , der har vret gldende i mange r , da EU har udarbejdet landbrugsregnskaber i revis p grundlag af en gentlemanaftale mellem medlemsstaterne og Eurostat .
<P>
Den foreslede forordning betyder derfor ikke en ekstra byrde for medlemsstaterne , men sger blot at sikre , at arbejdet bliver viderefrt og udbredt til EU ' s nye medlemslande .
<P>
Jeg synes , at vi skal glde os over , at forslaget til forordning er blevet vel modtaget af Parlamentet , bde af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter - der har det overordnede ansvar for dette sprgsml - og af Udvalget om konomi og Valutasprgsml i deres drftelser .
<P>
Rdets srlige Landbrugsudvalg har allerede vedtaget Kommissionens forslag med enkelte sproglige ndringer .
Og hvis forslaget bliver vedtaget af Europa-Parlamentet uden ndringsforslag , er det muligt at f vedtaget forordningen hurtigt , fr udvidelsen finder sted , og i s god tid , at de nye medlemsstater fr et solidt retsgrundlag for de uafhngige landbrugsregnskaber til overvgning af den flles landbrugspolitik .
<P>
Min opfordring til Parlamentet , som jeg hermed viderebringer , fr mig dog ikke til at glemme Deres bekymringer .
Hvis jeg har forstet Dem ret , drejer Deres bekymringer sig om tre specifikke sprgsml .
For det frste en tydeligere prcisering af metodologien , for det andet en klarere definition af regnskabsklassifikationerne og for det tredje en overvejelse om , hvorvidt regnskaberne br angives i euro .
<P>
Hvad angr det frste punkt , er der bekymring for metodologien .
Vi fortolker forordningen sledes , at den allerede udtrykkeligt tillader , at der kan ske en tilpasning af regnskabsmetodologien til de forskellige aspekter af reformen af den flles landbrugspolitik , og det er det , der bekymrer Dem .
Dette vil som nvnt i forordningen ske ved hjlp af en komitologiprocedure .
<P>
Det andet punkt , der bekymrer Dem , er mske det vigtigste , nemlig i hvilket omfang de nuvrende regnskaber giver et retvisende billede af den nye landbrugspolitik , som vi nsker at definere med andre kriterier .
<P>
Det er rigtigt , at De er kommet med en rkke bemrkninger , en rkke specifikke forslag til nye klassifikationer , nye informationer , som det efter min mening er srdeles nyttigt at tage hensyn til i forbindelse med de kommende reformer , som utvivlsomt vil finde sted .
<P>
Kommissionen mener ikke , at det ville vre en god id at tage hul p denne drftelse , fr forordningen er vedtaget , da det ville forsinke hele processen og vanskeliggre beslutningstagningen .
Jeg kan dog godt love Dem , at Deres udvalgs bemrkninger og Deres personlige bemrkninger kommer med i overvejelserne om de kommende ndringer , vi skal lave , og at vi naturligvis vil tage hensyn til dem , s disse ndringer finder sted .
<P>
Med hensyn til det sidste punkt , euroen , gr bekymringen p , at man i nogle tilflde i stedet for at bruge den nationale valuta , som vi foreslr , burde anvende euro for alle landene .
En sdan beslutning ville imidlertid give anledning til et ganske betragteligt teknisk problem .
<P>
Det er sandt , at for de lande , der allerede har vedtaget euroen , er dette ikke noget problem .
Problemet opstr i de lande , der ikke har vedtaget euroen .
Men hvis vi p forhnd lgger os fast p en valutakurs til beregning af de statistikker , der grundlggende bliver lavet i den nationale valuta , vil det betyde , at der skal anvendes en teoretisk valutakurs , der ikke svarer til virkeligheden .
Det er derfor , at vi fra et teknisk synspunkt synes , at det er mere fornuftigt , at informationerne bliver angivet i den nationale valuta , og nr de perioder , som informationerne drejer sig om , er get , og nr man kender den gennemsnitlige eurokurs i forhold til den nationale valuta , kan vi omregne disse regnskaber , der er opgjort i den nationale valuta , til euro .
<P>
Jeg mener , at mine kommentarer besvarer Deres bekymringer , men jeg mener ogs , at det er meget vigtigt , at forordningen bliver vedtaget meget hurtigt , s vi kan ivrkstte de forberedende arbejder , der er ndvendige for tiltrdelseslandene , s vi lige fra deres tiltrden fr nogle landbrugsstatistikker , der er s gode og sammenlignelige som muligt .
<SPEAKER ID=340 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Hr. formand , de medlemmer , som endnu flger denne forhandling , vil utvivlsomt have bemrket , at der i begrundelsen i fru Izquierdos betnkning anfres en rkke betragtninger , som ligger til grund for de ndringsforslag , der blev stillet i Landbrugsudvalget .
Landbrugsudvalget s umiddelbart positivt p de pgldende betragtninger , men vedtog med stort flertal mit ndringsforslag til forslaget til lovgivningsmssig beslutning om at godkende Kommissionens forslag uden ndringer .
Dermed fulgte Landbrugsudvalget udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som jeg er ordfrer for i denne sag .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml besluttede med enstemmighed at foresl , at Kommissionens forslag blev vedtaget uden ndringer , af den simple rsag at det blot drejer sig om at f vedtaget et retsgrundlag for landbrugsregnskaberne , og at det haster med at f skabt dette retsgrundlag , da det i modsat fald vil vre vanskeligt efter udvidelsen at bevare dette helt afgrende redskab til kontrol og evaluering af den flles landbrugspolitik .


<P>
Landbrugsregnskaberne har , som det allerede er blevet anfrt , traditionelt vret udarbejdet af medlemsstaterne , som indberetter dem til Eurostat ud fra en flles metodologi , som er etableret p grundlag af en slags gentlemen ' s agreement .
Det drejer sig sledes umiddelbart blot om at sikre kontinuiteten og konsolidere et eksisterende statistisk vrktj .
Bliver der efterflgende behov for at tilpasse vrktjet efter reformen af den flles landbrugspolitik , vil det ske , som netop anfrt af kommissren .
Vi br derfor ikke forsinke vedtagelsen af forordningen ved at stille ndringsforslag , som , hvor interessante de end mtte vre , ikke hrer hjemme i den aktuelle situation .
I forbindelse med den flles beslutningstagning br vi frst og fremmest srge for at f etableret det omhandlede retsgrundlag .
De metodologiske retningslinjer kan ndres , nr tiden er inde , hvis det viser sig at vre ndvendigt set i lyset af reformen af den flles landbrugspolitik .
Den reform er lykkeligvis endnu ikke en realitet , som netop ppeget af kommissren .
Ordfreren har i begrundelsen kunnet give udtryk for sine bekymringer , og reprsentanter for Kommissionen , for Eurostat og for Landbrugsudvalget har kunnet forsikre , at vi med vores aftale i dag ikke foregriber eventuelle nye krav om detaljer , oplysninger eller indberetningsfrister , som mtte vise sig ndvendige .
<P>
P denne baggrund opfordrer jeg Europa-Parlamentets medlemmer til at stemme imod de ndringsforslag , som ordfreren har stillet , og som efter min opfattelse strider imod sund fornuft .
Vi vil selvsagt stemme imod , af gode grunde .
Jeg vil dog gerne opfordre fru Izquierdo til at vise sin velvilje ved at trkke ndringsforslagene tilbage .
<P>
Foranlediget af den aktuelle situation vedrrende Eurostat , vil jeg gerne , hr. kommissr , benytte lejligheden til at fremhve det glimrende arbejde , Eurostat hidtil har prsteret .

Kvalitetsniveauet har vret hjt , og der er ingen grund til at bringe Eurostat i miskredit ved fordmmelser , som negligerer princippet om , at den anklagede m anses for uskyldig , indtil det modsatte er bevist .
Jeg mener , Kommissionen i denne sag viser for stor nidkrhed , hvilket kan forstyrre Eurostat-personalets arbejde .
Og jeg taler her ikke om de hundredvis af uskyldige , hvis beskftigelse er truet , fordi Kommissionen har truffet afgrelse om brutalt at suspendere kontrakter med og betalinger til selskaber , som i revis har arbejdet for Eurostat , og uden hvis indsats Eurostat ikke havde vret i stand til at lse sit hverv og levere det statistiske materiale , vi krver uden at stille behrige ressourcer til rdighed .
<SPEAKER ID=341 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=350 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
JuniBevgelsen har valgt ikke at stemme for forslaget om at lade artikel 4 udg , p trods af at dette medfrer , at Kommissionen vil blive koordinerende organ i forhold til aftaler indget af den enkelte medlemsstat .
Dette skyldes et nske om at undg situationer , hvor Domstolen erklrer indgede aftaler ugyldige .
