<CHAPTER ID=1>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , efter en srdeles voldelig sommer , herunder de stadige angreb p det militre personel i Irak , de forfrdelige angreb p uskyldige civile i Mumbay , i Jerusalem og endnu en gang i weekenden i Najaf , er det min srgelige pligt at mindes isr attentatet mod FN ' s hovedkvarter i Baghdad .
Den 19. august 2003 dde FN ' s reprsentant i Irak , Sergio de Mello , tillige med FN-personale , irakiske civile og ansatte ved andre humanitre hjlpeorganisationer og bilaterale organisationer , der deltog i et koordinerende mde i FN-bygningen p det pgldende tidspunkt den pgldende dag .
<P>
Jeg sendte straks p Parlamentets vegne en skrivelse til FN ' s generalsekretr , hvori jeg gav udtryk for vores sympati og solidaritet med ofrenes familier , venner og kolleger .
<P>
Denne gang har FN lidt et frygteligt tab .
Vi ved , at FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , med hr. de Mellos tragiske dd ikke blot har mistet en enestende kompetent reprsentant og rdgiver , men ogs en nr og vrdsat ven .
Hr . Annan ved , at han har Europa-Parlamentets fulde sttte i denne dystre og krvende tid .
<P>
De tragiske tab af menneskeliv har ogs berrt os i Parlamentet personligt og direkte .
Blandt ofrene var en tidligere assistent for et parlamentsmedlem og en bror til en kollega .
<P>
Den mest passende hyldest til Sergio de Mellos urokkelige mod og de andre , der mistede livet i Baghdad , er , at FN nr sine ml om en hurtig genetablering i Irak af overholdelsen af international lov og orden og anstndige leveforhold for den irakiske befolkning .
<P>
Jeg beder Dem re deres minde med et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet den 28. august 2003 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
Der er foreslet flgende ndringer :
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , lad mig i forbindelse med dette forslag minde Parlamentet om , at jeg som formand for Europa-Parlamentet i 1991 havde den re , i fru Aung San Suu Kyis fravr , at overrkke Sakharov-prisen til hendes mand , der var britisk statsborger .
Hun har kmpet for den samme sag siden 1991 .
I stedet for en uopsttelig forhandling synes jeg hellere , at vi skal appellere til og hylde fru Aung San Suu Kyis vedholdenhed og sttte hendes retfrdige sag .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Parlamentet er tydeligvis helt enig i det synspunkt .
<P>
( Parlamentet gav sin tilslutning )
<P>
Parlamentet fastsatte sledes dagsordenen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved , at der er en kedelig tilbjelighed til at gentage dette , men kunne De fortlle os , nu hvor stakkels gamle Ryanair er blevet forhindret i at flyve til Strasbourg , om Air France - som Parlamentet har meget delte meninger om - er indstillet p at genetablere ruten fra London , som selskabet indstillede ved frste tegn p konkurrence p ruten ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Jeg tog sagen op med den franske europaminister i sidste uge .
Det er min opfattelse , at hun snarest vil se p sagen .
Modtager jeg nye oplysninger om yderligere forbindelser , som jeg agter at foresl i denne uge , skal jeg med glde srge for , at Parlamentet informeres .
Jeg formoder , at vi ogs skal tage ved lre af erfaringerne , hvilket er en anden form for oplysninger i denne henseende .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg har en tilfjelse . Talsmanden for Brit Air , Air Frances datterselskab , der drev denne rute , udtalte i The Times i sidste uge , at selv om dommen mod sttten til Ryanair blev stadfstet , ville de sikkert ikke genoptage flyvningen til Strasbourg , da de muligvis kunne finde mere rentable ruter .
Det fik mig til at skrive et brev , som blev bragt i The Times , hvor jeg skrev , at de europiske skatteydere ville finde det mere rentabelt slet ikke at sttte dette omrejsende cirkus til Strasbourg med 169 millioner euro hvert r .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos (PSE).">
Hr. formand , jeg m med beklagelse informere om en uacceptabel og skammelig handling fra de tyrkiske styrkers side , som illegalt har besat den nordlige del af Cypern .
<P>
Sidste lrdag blev to grsk-cypriotiske lrere fra den grske grundskole i Rizokarpaso , Alexia og Grigoris Koukotsikas , sammen med deres elever bortvist fra Rizokarpaso , hvor de var get hen for at overdrage skolebygningen og udstyret til deres efterflgere .
Karpasia Coordinating Committee udtrykker frygt for , at de grsk-cyprioter , der stadig bor i Karpasia , vil blive udvist , idet man begynder med familier med brn i den alder , hvor de gr i den videregende skole .
Komiten har understreget , at efter at der er stillet forslag om at drive en privat videregende skole i Rizokarpaso , truer den tyrkiske besttelsesmagt ogs med at lukke grundskolen i landsbyen , som er den eneste bne grske skole i det besatte omrde .
Jeg tror ikke , jeg behver at understrege over for Parlamentet , hr. formand , hvor mange og hvilke grundlggende rettigheder og internationale aftaler der bliver overtrdt .
<P>
Jeg opfordrer Dem , hr. formand , til at tage sagen op med de tyrkiske myndigheder i Ankara , hvis medhjlpere igen skamlst bryder loven i den besatte del af Cypern .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne nvne samme punkt .
I nsten 30 r er de grsk-cypriotiske enklaver p Nordcypern blevet ngtet undervisning til deres brn fra elleversalderen og opefter .
Resultatet er , at brnene , nr de nr skolealderen , skal g i skole et andet sted p Cypern .
Det frer til splittede familier og har alene det forml at fordrive de sidste f grsk-cyprioter fra deres hjem p Nordcypern , der p nuvrende tidspunkt kontrolleres af de tyrkiske myndigheder .
<P>
Det er en sag , som Den Europiske Menneskerettighedsdomstol har nedlagt protest mod og noteret , at det er en overtrdelse af artikel 2 .
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om at bede hr . Denktash om at ndre sin afgrelse om ikke at lade skolerne til brn i elleversalderen og opefter genbne .
Familierne i disse samfund er i alt for lang tid blevet bervet menneskerettigheder og retten til uddannelse .
Nu , hvor der er gede tegn p forsoning mellem de to samfund p Cypern , og umiddelbart fr Cyperns medlemskab af EU , er dette en rigtig god lejlighed til at bevise den forsoning ved at lade skolerne genbne i de grsk-cypriotiske enklaver .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Vi rejser som svar til de to medlemmer sagen over for myndighederne i bde Ankara og p Nordcypern .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Parlamentet bede Dem om at overbringe vores sympati og medflelse til familien til Jean McConville , hvis jordiske rester ved et tilflde blev fundet i sidste uge eller deromkring .
Hun var en af de ni " forsvundne " , som IRA i Irland tager ansvaret for .
Denne kvinde - mor til 10 brn , en 37-rig enke - blev bortfrt , myrdet og begravet et hemmeligt sted for nsten 30 r siden .
Der er endnu ikke gjort rede for fem af de ni mennesker , hvis forsvinden IRA tager ansvaret for .
<P>
Jeg beder Dem anmode den irske og britiske regering om at bruge eventuelle midler over for IRA for at indhente mere prcise oplysninger om , hvor de fem stakkels ofre for IRA ' s terror befinder sig .
Den sjlefred , som familierne til de " forsvundne " har brug for , er vigtigere end sikkerheden for gerningsmndene til disse mord .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg besgte for en uge siden den lille by Jogeva i Estland , hvor jeg var vidne til det omrejsende cirkus i forbindelse med EU-folkeafstemningen .
Der var professionelle reklamepiger i uniform , der uddelte masser af tendentist propagandamateriale .
P en af folderen , med PPE-DE-Gruppens symbol , var der et billede af en mandlig model med den sre overskrift " Stem ja til flere sexede mnd " .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
En diplomat fra den tyske ambassade i Estland , Carsten Wilms , holdt en tale til fordel for tiltrdelsen .
Det er en klar overtrdelse af artikel 41 i Wienerkonventionen fra 1961 , hvorved diplomater forbydes at interferere i vrtslandenes interne anliggender .
<P>
Hr. formand , kan De tilslutte Dem min fordmmelse af dette brud p Wienerkonventionen , og vil De skrive til udenrigsministrene i medlemsstaterne og minde dem om deres forpligtelser i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Hvis jeg forstod Dem korrekt , hr . Helmer , sagde De , at henvisningen til " mere sexede mnd " var angivet p materiale fra PPE-DE-Gruppen .
De m have vidst , at De er medlem af den gruppe .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at konstatere , at de militre styrker i Irak , som De henviste til i starten , faktisk er besttelsesstyrker .
<P>
Men nu til sagen .
I henhold til vores oplysninger har de rumnske domstole slettet det socialistiske arbejderparti , som har 110.000 medlemmer , og som indtil for nylig var reprsenteret i parlamentet , fra listen over anerkendte politiske partier i landet .
Beslutningen om at fjerne partiet fra listen er direkte ulovlig , idet den er i strid med lov 14 fra 2003 om de politiske partiers virksomhed .
Den blev taget , efter at den rumnske regering havde lagt voldsomt pres p domstolene , og efter at det regerende socialdemokratiske parti havde grebet ind i det socialistiske partis indre anliggender .
<P>
Grkenlands Kommunistiske Parti fordmmer den ulovlige og uacceptable handling fra de rumnske myndigheders side , som tydeligvis har til forml af kvle enhver opinion , som forsvarer grundlggende rettigheder og socialistiske ider .
Vi ser en helt klar sammenhng mellem denne ulovlige handling og etableringen af amerikanske militrbaser i Rumnien og landets forestende optagelse i EU .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er med beklagelse , at jeg rejser sprgsmlet om angiveri .
Jeg henviser til en af mine vlgere , Robert Dougal Watt , der tidligere arbejdede for Revisionsretten , og som for mere end et r siden gjorde mange parlamentsmedlemmer opmrksomme p stor bekymring over visse aspekter af Revisionsrettens handlemde . Han gik efterflgende p sygeorlov og blev derefter underlagt disciplinr forflgning .
I min egenskab af hans reprsentant kontaktede jeg generalsekretren for Revisionsretten , ikke for at give udtryk for en holdning til det korrekte eller ukorrekte i de punkter , som hr .
Watt havde rejst , men blot for at henlede Rettens opmrksomhed p , at hr . Watt , korrekt eller ukorrekt , er en samfundssindet person , der handlede ud fra det , som efter hans mening var i offentlighedens interesse .
Han br behandles med den respekt , der tilkommer dem , der gr det .
<P>
Jeg kan forst , at disciplinrrdet efterflgende henstillede til , at han blev degraderet , men den 13. juli 2003 erfarede jeg , at han blot var blevet afskediget .
Dette er frste lejlighed , jeg har til at nvne min store bekymring over sagen for mine kolleger .
Jeg mener , at Parlamentet br se p sprgsmlet om , hvorvidt der er tilstrkkelig beskyttelse af angivere i EU .
<P>
Reglerne er blevet ndret og strammet , men jeg fler mig ikke overbevist om , at tingene fungerer tilfredsstillende , og det siger jeg med stor beklagelse .
De af os , der virkelig tror p fordelene ved den europiske integration , har stor interesse i at sikre , at den gennemfres med ubestridt hderlighed under hensyntagen til beskyttelsen af personer .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Den sag , De henviser til , fortjener bestemt at blive taget op til overvejelse .
Budgetkontroludvalget er muligvis den mest hensigtsmssige instans til at frstebehandle sagen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , jeg deltog i slutningen af juli og starten af august i sammenfatningen af retssagen i Bogota mod tre irere , der er anklaget for at trne FARC i Colombia .
Efter anklagerens retsbelring var general Moro , stabschef for den colombianske hr , i fjernsynet for at opfordre til , at mndene blev dmt . Dette skete fr forsvarets retsbelring .
Observatrerne fra USA og Australien konkluderede alle , at der ikke var beviser imod mndene .
Delegationen omfattede advokater , politikere og fagforeningsfolk .
<P>
Denne retssag har fet stor international opmrksomhed , og afsiges der en negativ dom , vil det uden tvivl vre justitsmord .
Myndighederne i Colombia er kommet med adskillige alvorlige skadelige kommentarer , der sr tvivl om muligheden for en retfrdig retssag .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at besvare den e-mail , som jeg sendte til Dem i slutningen af juli , vedrrende denne sag .
Under vores besg i fngslet sagde fngselsinspektren i vrigt , at disse tre mnd ikke ville vre sikre i noget fngsel i Colombia .
Nu , hvor retssagen har net sin afslutning , er det derfor meget vigtigt , hr. formand , at De p vegne af parlamentsmedlemmerne griber ind - som den britiske regering gr i mange sager , hvor britiske borgere er i vanskeligheder .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Jeg skal se p sagen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg var i Letland for et par uger siden , inviteret af Letlands Socialistiske Parti .
Jeg havde lejlighed til at indsamle informationer om nogle meget alvorlige overtrdelser af grundlggende menneskerettigheder , p trods af de forskellige fremskridtsberetninger om Letland .
<P>
Letlands Kommunistiske Parti er sledes stadig forbudt .
Over 70.000 indbyggere er frataget alle politiske rettigheder og retten til at opn lettisk statsborgerskab , fordi de ikke havde forladt kommunistpartiet otte mneder fr Sovjetunionens sammenbrud .
Af samme rsag er der lettiske borgere , som ikke har ret til at stille op til valg .
Det er tilfldet for Alfred Rubiks , formanden for det socialistiske parti , som er reprsenteret i parlamentet , og andre vigtige offentlige personer .
<P>
Ligeledes er der flere hundredtusinde ud af en samlet befolkning p 2.500.000 , som ikke har nogen national identitet , selv om mange af dem har boet i Letland i flere generationer .
30 % af befolkningen har ikke stemmeret og vil derfor ikke deltage i den kommende folkeafstemning om EU , og afstemningen er derfor p forhnd intet vrd .
Selv om 45 % af indbyggerne i Letland er russisktalende , blev de russisksprogede universiteter lukket i 1998 , og selv om det fuldstndige forbud mod russiske skoler blev trukket tilbage efter protester , er det ikke desto mindre begrnset til kun 40 % af lektionerne .
<P>
Stillet over for denne situation reagerer EU stadig med stiltiende tolerance , for ikke at sige samtykke .
Vi har igen den velkendte politik , hvor der glder nogle regler for nogle og andre regler for andre .
Og denne situation findes ikke kun i Letland . Den findes ogs i Estland og andre steder .
<P>
Hvordan vil De reagere , hr. formand , isr eftersom der som sagt er en lignende situation i Estland , hvor man bl.a. er ved at opfre monumenter for SS ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Jeg skal se p de sprgsml , De rejser .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , De har allerede nvnt den tragiske , voldsomme rkke af terrorbombeangreb mod uskyldige civile i Jerusalem og Baghdad den 19. august 2003 og det uhyggelige angreb i Mumbay den 25. august 2003 .
Nu er der Najaf .
<P>
Jeg vil gerne fremhve det alvorlige i , at angrebet i Jerusalem , der drbte 20 buspassagerer , inklusive spdbrn , blev udfrt af den islamiske gruppe Hamas , til trods for at der p det pgldende tidspunkt var vbenhvile med Israel .
<P>
Hvordan kan det vre , at EU fortsat tillader , at Hamas opererer og indsamler midler til sine aktiviteter og skaldt velgrenhed i EU ?
USA har allerede sat organisationen p listen over forbudte terrororganisationer og selv Den Palstinensiske Myndighed har slet ned p den ved at indefryse dens finansielle aktiver og lukke dens aviser .
Det er da p tide , at Kommissionen og ministerrdet gr det samme i vores flles sag om bekmpelsen af international terror .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Vi skal drfte Mellemsten i den anden mdeperiode i september .
Dette er et blandt flere sprgsml vedrrende Mellemsten , der p det tidspunkt kan rejses over for de behrige institutioner .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , EU forholder sig fortsat tavst til de alvorlige forbrydelser , som Sharons mafiaregime udver i Palstina .
<P>
Som supplement til den skammens mur , som nu er 150 km lang - og forventes af vokse til 350 km - og 8,5 m hj , er Israels politik stadig koldblodigt at myrde politiske modstandere - Hamas-ledere - og bombe palstinenserne med dde og srede til flge .
<P>
Mit sprgsml er , hvorfor EU fortsat giver sttte til Israel , og hvorfor EU ' s hjtstende reprsentant , hr . Solana , som er i Israel , ikke har fordmt disse mord .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard (ELDR).">
Hr. formand , jeg ville gerne sprge , hvad vi ved om de laoter , der ledsagede Thierry Falise og Vincent Reynaud . Sidstnvnte er lykkeligvis blevet lsladt efter at have vret arresteret og dmt til mere end 20 rs fngsel .
Til gengld ved vi intet om , hvilken skbne der har ramt de laoter , der ledsagede dem .
Jeg vil gerne vide , om det er muligt at f oplysninger herom . Det ville vre logisk , at ledsagerne ogs blev lsladt .
Men de har mske ikke haft det held at nyde gavn af den indsats , der blev ydet fra udenrigsministres og ambassadrers side for at f frigivet journalisterne .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Det er vi ndt til at undersge , fru Andr-Lonard , og efterflgende vende tilbage til Dem og Parlamentet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , frst i august var jeg i Rumnien for bl.a. at lse en opgave , jeg havde fet af Robert Schuman-fonden , som jeg er generalsekretr for . Ved den lejlighed mdtes jeg med forskellige grupper erhvervsdrivende og ikke mindst landmnd .
Jeg hrte p deres beklagelser , som jeg vil tillade mig at viderebringe til kommissren og alle medlemmerne af Delegationen for Forbindelserne med Rumnien .
Navnlig landmndene klagede over uacceptable forsinkelser i gennemfrelsen af Ispa- og Sapard-programmerne .
De sagde udtrykkeligt , at rsagen til disse forsinkelser er , at det statslige agentur , der skal fungere som filter , ikke fungerer ordentligt . Der mangler nemlig grundlggende information , der er ingen hjlp til udarbejdelsen af projekterne , det er vilkrligt , hvilke projekter der gr videre fra Bucarest til Bruxelles , omkostningerne ved den ringe konsulentbistand , der er til rdighed , er urimeligt hje , og administrationsapparatet skaber undige forsinkelser , hvilket isr gr ud over Rumniens randomrder , som s afgjort er de fattigste .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem om at gre dem , der er med i Delegationen for Forbindelserne med Rumnien , opmrksomme p dette problem p Formandskonferencen , og jeg beder kommissren om at gribe ind inden for rammerne af sit kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil blot fortlle , at vi er net til Strasbourg i god behold .
Fem medlemmer af vores gruppe har tilbagelagt hele strkningen , 530 kilometer . Kathalijne Buitenweg , Claude Turmes , Theo Bouwman , Miquel Mayol og jeg takker Dem for Deres sttte .
Det var en regulr sttteaktion til fordel for cyklismen i Europa , bde p korte og lange strkninger .
Det var ogs en sttteaktion til fordel for den europiske tanke .
Vi passerede fire landegrnser .
Vi mdte p denne mde mange mennesker , og de lokale myndigheder tog godt imod os .
Vi opfordrer alle til at gentage succesen nste r sammen med os .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne se bort fra den nye spanske caudillos ' valg vedrrende hr . Rajoy - som i vrigt minder os om general Franco for 34 r siden - og i stedet koncentrere mig om betydningen af den uhyrlige udelukkelse af mit politiske parti for mere end et r siden .
<P>
Politisk pluralisme og kulturel mangfoldighed er vrdier , der prdikes af alle her i Parlamentet .
Forbuddet mod Batasuna er dermed en europisk og ikke blot en spansk fejl .
Det forholder sig sledes , fordi det for tiltrdelseslandene er afgrende , at der er overordnet enighed om princippet om , at strk , dogmatisk , fornyet kulturel og politisk mangfoldighed i starten af det nye rtusinde er en universel kendsgerning i den europiske levevis .
Europisk integration kan aldrig reduceres til fuldstndig assimilation af sm nationer . Vores kulturelle mangfoldighed og indre samhrighed kunne delgges .
Parlamentet kan ikke unddrage sig sit ansvar i forbindelse med dette vigtige sprgsml .
<P>
De , der er blevet erklret fredlse , vil alligevel holde sig p den politiske vej , skndes om hurtig og effektiv diplomatisk handling , uden forhndsbetingelser , mod en endelig lsning p den fortsatte konflikt i Baskerlandet .
Hr. formand , De kan vre sikker p mit personlige engagement .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , i slutningen af 2002 blev Parlamentets delegation til forligsudvalget enig om det endelige indhold i anden sjle af rhus-konventionen , direktivet om offentlig deltagelse i miljbeslutninger .
Et vigtigt element for at acceptere resultatet af forligsproceduren var Kommissionens lfte om at stille forslag om tredje sjle i rhus-konventionen i frste kvartal 2003 , alts inden udgangen af marts i r .
I overensstemmelse med en beslutning i forligsudvalget tilfjede Kommissionen en deklaration til direktivet , som blev offentliggjort i EF-Tidende , og hvor den bekrfter dette lfte .
<P>
Kommissionen har endnu ikke opfyldt dette lfte .
Kommissionen har endnu ikke vedtaget forslaget til direktiv om retsadgang i miljsager , selv om vi nu allerede befinder os i rets tredje kvartal , og forslaget alts er seks mneder forsinket .
Kommissionens manglende opfyldelse af det lfte , den gav , undergraver Parlamentets tillid , og det er uforsvarligt og uacceptabelt .
<P>
Derfor vil jeg gerne bede Dem , hr. formand , om snarest at skrive et brev til Kommissionens formand , hvori Parlamentet minder om det lfte , der blev givet , og hvor De irettestter Kommissionen for ikke at have holdt dette lfte eller p nogen mde vist sig indstillet p at forklare forsinkelsen for Parlamentet , og hvori De opfordrer Kommissionen til at vedtage de manglende forslag til rhus-konventionen og forelgge dem for Parlamentet i lbet af september mned .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Send mig et notat eller en e-mail med kendsgerningerne , som jeg derefter kan meddele Kommissionen , som De foreslr .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , den 14. august skete der en alvorlig ulykke p det olieraffinaderi , som firmaet Repsol YPF har i Puertollano . Det er et af de strste i Spanien og ligger i min region , Castilla-la Mancha .
<P>
Den efterflgende eksplosion og brand kostede syv medarbejdere livet .
Der var ulykkeligvis ogs mange srede , hvilket berrte byen i min provins , Ciudad Real , og hele Spanien dybt .
<P>
Det blev desvrre klart , at beskyttelsesforanstaltningerne inden for denne farlige industri er utilstrkkelige , men det er isr blevet tydeligt , hvordan ulykkerne og de ddelige konsekvenser heraf vokser p grund af de mange underleverandrkontrakter og den generelt store arbejdsusikkerhed i Spanien , der er tre gange strre end gennemsnittet i EU .
<P>
Jeg vil gerne anmode formanden om , at han p vegne af Europa-Parlamentet sender et budskab om kondolence og solidaritet til de dde og srede medarbejderes familier og til de kommunale , provinsielle og regionale myndigheder , som har spillet en vigtig og vrdig rolle i hndteringen af ulykken og dens flger .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Det skal jeg med glde gre .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , mange af Dem kender Ingrid Bettancourt , som tilhrer partiet De Grnne i Colombia , og hvis forldre flere gange har besgt Europa-Parlamentet .
Ingrid Bettancourt blev for nu halvandet r siden bortfrt af den colombianske revolutionre guerillahr , FARC .
Familien og partiet De Grnne i Colombia har som ogs Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet opfordret til en humanitr udveksling , idet vi har rettet kritik mod FARC og erklret , at det ikke kan komme p tale at foresl en politisk udveksling . I gr modtog colombiansk presse en kassette , som indeholder et budskab fra Ingrid Bettancourt .
Budskabet omfatter tre punkter . For det frste anfrer Ingrid Bettancourt , at man blot kan g i gang , hvis man nsker at gennemfre en militr befrielsesaktion , men der br udvises forsigtighed .
For det andet peger hun p , at der kun kan vre tale om humanitr udveksling , hvis det drejer sig om militrpersoner . Og endelig for det tredje , at der , nr det glder bortfrte politikere , kun kan vre tale om ubetinget frigivelse fra FARC ' s side .
<P>
Budskabet , som er ganske overraskende , er efter min opfattelse for det frste udtryk for Ingrid Bettancourts usdvanlige mod .
Hun viger ikke tilbage for at tage en risiko , nr det tjener de politiske principper , hun tror p . Og for det andet tror jeg , budskabet er udtryk for , at FARC vil vise , at man er parat til at lade fangen henvende sig til offentligheden , selv om der nrmest bliver sagt " angrib os !
" .
<P>
Kre kolleger , hr. formand , jeg anmoder om , at man beslutsomt sttter Ingrid Bettancourts tredje forslag og alts klart krver , at FARC ensidigt frigiver alle politiske fanger . Det er uacceptabelt , at man tager forhandlere eller befolkningens reprsentanter som gidsler .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons (UEN).">
Hr. formand , nyhederne fra England om , at anlgget for genoparbejdning af nukleart brndstof , Thorp , gr en dyster fremtid i mde , hilses i hj grad velkommen ud fra et irsk synspunkt .
Den irske befolkning har vret meget direkte i dens modstand mod forekomsten og udbredelsen af nukleare operationer i Sellafield .
Jeg har nvnt dette mange gange her i Parlamentet i de sidste 20 r .
Jeg har haft den re at besge anlgget p vegne af mit parti i Irland ved to lejligheder , hvor den ene var i forbindelse med NIREX-undersgelsen .
<P>
Vi var imidlertid meget forbitrede over gennemfrelsen af anlgget for genoparbejdning af nukleart brndstof , Thorp , i 1993 .
Thorp-anlgget har lnge vret et dyrt nukleart , men unyttigt , foretagende for den britiske befolkning , men befolkningen i Irland har vret fuldstndig imod det i mange r og vil fortstte med at vre imod det .
<P>
Det blev i sidste uge rapporteret , at driften af anlgget for genoparbejdning af nukleart brndstof , Thorp , muligvis snart stopper .
Jeg hber , at den britiske regering kommer med den ndvendige afklaring i denne sag .
Jeg opfordrer Dem til , hr. formand , at anmode Kommissionen om at holde meget nje je med situationen i henhold til dens befjelser i medfr af Euratom-traktaten .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , mit indlg omhandler samme emne .
Jeg vil gerne her i Europa-Parlamentet tilkendegive , at en bekendtgrelse , som er udstedt af den franske regering , vkker min harme .
I henhold til bekendtgrelsen klassificeres transporter af radioaktivt affald som hemmelige af hensyn til landets forsvar , hvilket betyder , at det herefter ikke vil vre tilladt i Frankrig at give befolkningen og de folkevalgte oplysninger om transporter af radioaktivt materiale .
Alle tilstedevrende ved imidlertid , hvor farligt hjradioaktivt affald er , og vi ved ogs , i hvor hj grad sprgsml om radioaktivt affald , isr affald fra atomkraftvrker , bekymrer befolkningen .
<P>
Kre kolleger , den franske regerings bekendtgrelse er efter min opfattelse en krnkelse af ytringsfriheden . Den er i modstrid med Europa-Parlamentets beslutning om transport af radioaktivt materiale , som vi vedtog i februar 2001 .
I henhold til nvnte beslutning stilles krav om , at de folkevalgte og de lokale myndigheder underrettes om togtransporter af radioaktivt affald .
Vi lagde i beslutningen ligeledes vgt p ytringsfriheden og retten til at gennemfre fredelige demonstrationer i forbindelse med sdanne transporter .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem derfor om at rette henvendelse til den franske regering og tilstille den Europa-Parlamentets beslutning med anmodning om , at den ndrer denne helt meningslse bestemmelse .
Jeg vil personligt fortsat give kolleger og borgere , der retter foresprgsel herom , oplysninger om sdanne togtransporter af radioaktivt affald .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p den britiske regerings forblffende manglende overholdelse af EU ' s antidiskrimineringslov - en Labour-regering , om end jeg ikke kan beskrive den som socialdemokratisk .
Den har i de sidste par mneder givet sig ud for at gennemfre bde racedirektivet og rammedirektivet om beskftigelse , men i begge tilflde str anvendelsesomrdet i de nye britiske forskrifter ikke ml med centrale aspekter vedrrende beskyttelsen i EU-direktiverne .
Det Forenede Kongerige overtrder derfor klart EU-lovgivningen .
<P>
Hvad angr racedirektivet , har regeringen ngtet at yde beskyttelse mod diskrimination baseret p farve , idet den hvder , at et forbud mod diskrimination baseret p race eller etnisk oprindelse ikke omfatter farve .
Det er absurd , snversynet principrytteri , nr det er vrst , og gr den fring i Europa , som britisk lovgivning om racerelationer tidligere har skabt , ingen re .
<P>
Hvad angr rammedirektivet , tillader reglerne , der indebrer virkningen af EU-direktivets forbud mod diskrimination p grund af seksuel orientering , faktisk en arbejdsgiver at indfre et krav vedrrende seksuel orientering , hvis lrestningen i religionen eller tilhngernes religise overbevisninger krver dette .
Det er et direkte resultat af Church of Englands hjreflj , der er fjendtligt indstillet over for homoseksuelle .
Det kunne betyde , at en homoseksuel kunne ngtes et lrerjob i en sndagsskole , uanset hvor gudfrygtig den pgldende mtte vre .
<P>
Det er skammeligt , at en regering , der for seks r siden blev valgt p en programerklring , der lovede en afslutning p al uretfrdig diskrimination , er rede til at overtrde EU-lovgivningen for at tilfredsstille reaktionre holdninger .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om konsekvenserne af den ekstremt varme sommer .
<SPEAKER ID=45 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , sommeren 2003 , som endnu ikke er forbi , har i mange henseender vret tragisk .
De bad os for et jeblik siden iagttage et minuts stilhed for at mindes det hold FN-udsendinge , som er blevet drbt i Baghdad , og der er andre vidnesbyrd om , at det har vret en vanskelig og undertiden tragisk sommer .
<P>
I torsdags besgte jeg Portugal og flj i flere timer hen over de omrder , der er lagt de , Santarem , Portalegre , Castelo Branco . Det var et bedrveligt syn .
Mine kolleger , fru Diamantopoulou og hr .
Vitorino , havde nogle dage tidligere haft lejlighed til at vurdere omfanget af delggelserne . Det var et bedrveligt syn , som mindede mig om det ligeledes bedrvelige syn , der mdte mig for nsten prcis et r siden i Tyskland , om end af andre rsager .
Sommeren 2002 var rent faktisk ogs tragisk for en stor del af det centrale Europa , delstaterne i det stlige Tyskland , Den Tjekkiske Republik , strig og Frankrig .
<P>
Nr vi oplever kologiske katastrofer af denne art , der , som bekendt , ikke alle er naturskabte , nr vi ser de menneskelige konsekvenser heraf - i Portugal har 18 mennesker mistet livet under disse brande - nr vi ser de konomiske konsekvenser heraf - hundredtusindvis af hektar er lagt de , og tusindvis af landmnd str dermed uden arbejde i Portugal , i det centrale Portugal , som er den fattigste region i landet - nr vi ser tusindvis af mennesker , som ikke lngere har noget at arbejde med , hvis de ikke straks tilbydes anden beskftigelse , og som vil fle sig fristet til at flytte til byerne eller kystomrderne , nr vi ser alt dette , m vi stte ind p alle fronter og alle niveauer .
I denne sammenhng er det niveau , vi reprsenterer , Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet , selvsagt vigtigt , nr der skal handles .
Jeg takker Dem derfor endnu en gang , hr. formand , jeg takker Europa-Parlamentet og alle de politiske grupper for , at De giver Kommissionen mulighed for at redegre for , hvad den gr , hvad den agter at gre , og hvad den mener br gres p europisk plan .
<P>
Det frste vrktj , jeg vil nvne , nr det glder denne indsats , er Den Europiske Unions solidaritetsfond .
Jeg husker , mine damer og herrer , et af mine allerfrste indlg her i Europa-Parlamentet .
Jeg har , som det vil vre mange af medlemmerne bekendt , lnge interesseret mig for miljsprgsml og kologi , og i oktober 1999 , kort tid efter at jeg var blevet udnvnt til kommissr , besgte jeg Grkenland for at vurdere de skader , der var forvoldt af et jordsklv .
Hr. formand , jeg sagde dengang til Europa-Parlamentet , at vi ikke havde noget ekstraordinrt instrument , som kunne sttes ind i ekstraordinre situationer , i tilflde af ekstraordinre tragedier og naturkatastrofer .
Vi havde kun banale og traditionelle instrumenter .
Det var frst i forbindelse med sidste rs katastrofe , oversvmmelserne i Centraleuropa , det lykkedes at f etableret solidaritetsfonden .
Kommissionen tog initiativ til oprettelse af fonden , og forslaget vandt straks genklang her i Europa-Parlamentet . Jeg glemmer ikke det arbejde , der blev gjort af Deres ordfrere , Rolf Berend og Ralf Walter , som effektivt stttede vores initiativ .
<P>
Solidaritetsfonden blev etableret p tre mneder .
Der stilles rligt 1 milliard euro til rdighed for fonden som bevillingsreserve , og den er i dag vores vigtigste instrument , nr det drejer sig om at udbedre de skader , der er forvoldt af brande som dem , man har oplevet i Portugal , eller dem , som man i jeblikket oplever i Frankrig - jeg skal om et jeblik sige lidt om forebyggelse .
Fonden som sdan blev etableret meget hurtigt , og vi er i stand til at stte ind meget hurtigt .
Kommissionen modtog Portugals ansgning om sttte den 14. august , og i sidste uge , alts to uger senere , kunne vi tilbyde 31,6 millioner euro i form af katastrofebistand til ndhjlp , midlertidig indkvartering , energiforsyning , udbedring af grundlggende infrastrukturer og foder til dyrene , for alt er lagt de .
<P>
Solidaritetsfonden har i indevrende r behandlet fem ansgninger , og mine tjenestegrene har godkendt fire ansgninger ( Etnas udbrud , jordsklv i regionen Molise , Prestiges forlis og , naturligvis , Portugal ) til et samlet belb p 88 millioner euro .
I 2002 blev der , kun 3-4 mneder efter solidaritetsfondens oprettelse , bevilget i alt 728 millioner euro fra fonden til Tyskland , Den Tjekkiske Republik og strig .
Hvad angr Tyskland , kan jeg oplyse , at jeg p torsdag skal besge Dresden , i delstaten Saxen , som jeg ogs besgte for et r siden .
Jeg fr under besget mulighed for at kontrollere , konstatere og vurdere , hvorledes EU ' s midler er blevet anvendt i forbindelse med udbedringen af de skader , oversvmmelserne forvoldte .
<P>
Mine damer og herrer , ud over solidaritetsfonden , som tager sigte p ndhjlpsindsats , hvortil der ikke ydes anden EU-sttte , har vi ogs andre muligheder for at sttte genopbygningen af en delagt konomi . Strukturfondene og Samhrighedsfonden tager sigte herp , og midlerne herfra kan p begring af regeringerne overfres og anvendes til andre forml .
Portugal har sledes meddelt , at man agter at sge om tilladelse til at overfre 182 millioner euro fra EU ' s strukturfonde for at anvende disse midler til genopbygning af skovbrug og landbrug .
<P>
Hr. formand , tillad mig at indskyde en bemrkning i tilknytning til strukturfondene .
Formanden , hr .
Cox , nvnte for et jeblik siden , at et af Europa-Parlamentets medlemmer var fratrdt , nemlig hr . Luciano Caveri , som har vret en meget vigtig person for bde Dem og mig , idet han var formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at yde ham tak og hyldest for den hje kvalitet og den benhed , der har kendetegnet vores forbindelser til dette udvalg i adskillige r .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil som nste punkt ppege et forhold , som nogle af Dem mske vil tage op , nemlig det forhold , at de kriterier , der hndteres i forbindelse med solidaritetsfonden , og som vi har vedtaget i fllesskab p forslag af Kommissionen , og som er justeret eller ndret af Rdet , mske burde gres til genstand for en evaluering .
Jeg kan ikke hvde , at de kriterier , vi sledes i halvandet r har hndteret p konsistent , objektiv og upartisk vis i alle katastrofesituationer , i enhver henseende kan betragtes som fuldendte .
Jeg forbeholder mig sledes ret til at foretage en evaluering af , hvordan solidaritetsfonden fungerer - det skal vre gjort inden den 31. december 2006 - og i pkommende tilflde stille forslag om ndring af kriterierne for anvendelse af fondens midler .
<P>
P grund af den ekstreme varme , som medvirker til brandenes opsten eller ger hastigheden , hvormed de udvikler sig , har mange regioner , isr i Sydeuropa , oplevet andre former for konomiske og menneskelige tragedier .
Jeg tnker isr p trken , som flere af Dem givetvis vil nvne .
Ogs p det felt er skaderne betydelige .
Eksempelvis er der alene i Norditalien anrettet skader , som for mlkeproduktionen ansls til 70 millioner euro og for afgrder og foder til 380 millioner euro .
Nr det glder trkesituationen , kan EU naturligvis ikke ty til solidaritetsfonden . Den er ikke oprettet med dette sigte .
Jeg erindrer om , at solidaritetsfonden tager sigte p katastrofesituationer , hvortil der ikke ydes anden sttte .
Hvad angr trkesituationen , og isr i forbindelse med den flles landbrugspolitik , rder vi nu som fr over midler , der kan tages i brug .
Jeg erindrer om , at Kommissionen p initiativ af min kollega Franz Fischler i begyndelsen af juli vedtog forskellige foranstaltninger til sttte for producenterne i alle de berrte regioner .
Der er tale om foranstaltninger , som isr vedrrer vegetationsdkke af brakliggende arealer og anvendelse af interventionslagre af korn og ris til kvgfoder . Endvidere bnes der mulighed for at forge forudbetalingerne op til 80 % , nr det glder kvgsektoren , og fremskynde visse betalinger , nr det glder svel kvgsektoren som freavlen og strre agerbrug .
<P>
Kommissionen er selvsagt klar til hurtigst muligt at behandle alle ansgninger , regeringerne i de trkeramte medlemsstater mtte fremsende vedrrende statssttte eller vedrrende ndringer af programmet til udvikling af landdistrikter .
<P>
Det tredje punkt , jeg vil fremhve , er civilbeskyttelsen .
Jeg havde forleden lejlighed til i Castelo Branco at hilse p medlemmer af det frivillige brandkorps , som har ydet en formidabel indsats . Overalt hvor der indtrffer sdanne katastrofer , oplever man en vilje til solidaritet , samhrighed og storsind .
I mange af de ndsituationer , vi har oplevet og ogs i jeblikket oplever , har der imidlertid p europisk plan vret behov for koordinering af midlerne til beskyttelse af civilbefolkningen .
Der findes , nr det glder civilbeskyttelse , p fllesskabsplan et center , som er etableret ved en rdsbeslutning i oktober 2001 , og som har til opgave at etablere et samarbejde p europisk plan i ndsituationer .
Centret tager sig frst og fremmest af koordinering og yder sagkyndig bistand , og det har spillet en aktiv rolle i forbindelse med brandene . Det samme gjorde sig i vrigt gldende i forbindelse med Erikas og Prestiges forlis .
Centret har ivrksat alle foranstaltninger , der ligger inden for dets befjelser . Men erfaringen , og ikke mindst sommerens begivenheder i Portugal , vidner om , at de befjelser , der i jeblikket er tillagt centret , beklageligvis ikke giver det mulighed for at yde den forndne bistand , nr det drejer sig om strre katastrofer .
Kommissionen vil derfor , p initiativ af min kollega Margot Wallstrm inden udgangen af denne mned fremlgge resultatet af de overvejelser , vi har gjort os om denne situation , og vil stille forslag til ndringer .
Det er efter min opfattelse et omrde , hvor vi br vre mere ambitise , nr vi overvejer , hvilke finansielle og operationelle midler , der br tages i brug for at gre indsatsen mere effektiv , isr hvad angr frnvnte center .
<P>
Uanset hvilke forslag vi mtte stille , eller hvilke overvejelser vi mtte fremlgge for Dem , vil jeg erindre om , at civilbeskyttelse generelt er et nationalt anliggende , undertiden ligger ansvaret herfor endog hos regionerne , og intet kan derfor gennemfres , medmindre Ministerrdet anmoder Kommissionen om at udarbejde et forslag desangende .
Og jeg m tilfje , at det ogs er ndvendigt , at Europa-Parlamentet , som flere af dets medlemmer allerede har gjort , tilkendegiver over for os , hvad De nsker , og hvor langt De nsker at g p dette felt .
<P>
Jeg har nvnt solidaritetsfonden , trken og de kommende forslag og overvejelser vedrrende civilbeskyttelse .
Jeg vil som afslutning p mit indlg omtale et omrde , som lnge har haft min srlige bevgenhed .
Det har altid vret min opfattelse , nr det glder naturkatastrofer - vel vidende , som tidligere ppeget , at det ikke altid drejer sig om naturskabte katastrofer , Prestiges og Erikas forlis var sledes p ingen mde naturskabte - men under alle omstndigheder har det altid vret min opfattelse , at forebyggelse er billigere end helbredelse i sdanne tilflde .
Jeg vil derfor gerne understrege , at jeg finder det vigtigt at styrke forebyggelsen p alle niveauer . Det glder det globale niveau - jeg vil , inden jeg slutter , vende tilbage hertil i forbindelse med Kyoto-protokollen - og det glder det lokale niveau , p regionalt eller nationalt plan .
Nr vi om nogle mneder skal foretage en midtvejsevaluering af de regionalpolitiske programmer , vil jeg derfor vre srdeles opmrksom p det forebyggende aspekt , nr det glder staters eller regioners ansgninger om strukturfondsinterventioner i programmeringsperioden 2000-2006 .
Jeg vil imidlertid g et skridt videre . Jeg vil g videre , end vi har gjort hidtil og gr aktuelt , og , nr Kommissionen efter moden overvejelse fremlgger sine forslag til den fremtidige regionalpolitik og den fremtidige samhrighedspolitik , i alle regionalpolitiske programmer indfje krav om mere eller mindre obligatoriske foranstaltninger til forebyggelse af katastrofer .
Jeg nsker ogs , at vi sammen finder midler , hvormed vi i forbindelse med regionale eller nationale programmer kan styrke budgetbevillingerne til vedvarende energi og ikke-forurenende transport .
<P>
Hvad angr den forebyggende indsats , er det i vrigt en kendt sag , at forebyggelse forudstter forstelse og viden , at man er velinformeret .
Geografiske oplysninger spiller i den forbindelse en afgrende rolle , nr det glder forebyggelse og forvaltning af risici .
Kommissionen har etableret et europisk informationssystem vedrrende skovbrande .
Takket vre dette system er det muligt dagligt at kortlgge brandrisiciene i hele Europa .
Systemet er allerede nu en integreret del af fllesskabsordningen til sttte for skovtjenesterne til beskyttelse af civilbefolkningen i medlemsstaterne .
Endelig vil jeg understrege , at det pgldende system ogs gr det muligt hurtigt at etablere et trovrdigt skn over den skade , skovbrandene har forvoldt .
Takket vre dette system kunne vi sledes i sidste uge ansl , at brandene i Portugal havde delagt et areal p 400.000 ha .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil afslutningsvis nvne den vigtigste , den vanskeligste og den mest ndvendige globale forebyggelse , nemlig medlemsstaternes og Unionens indsats til bekmpelse af klimandringer .
Hvis den aktuelle opvarmning af kloden , som klimatologerne , med stigende sandsynlighed , vurderer , medfrer vsentlige ndringer af fordelingen af nedbr og trke , vil det vre afgrende for Fllesskabet og for de enkelte medlemsstater at bevare frerpositionen og opfre sig eksemplarisk , nr det glder bekmpelsen af klimandringer .
Det er ikke et problem , som kan lses af et land , og heller ikke engang af en gruppe hjtudviklede lande , som eksempelvis EU .
Det lses ikke hos os selv eller for os selv . Derfor nsker EU , at Kyoto-protokollen , som allerede er ratificeret af 113 lande , som reprsenterer mere end to tredjedele af verdens befolkning , snarest kan trde i kraft .
Unionen har allerede truffet en rkke foranstaltninger med henblik p at opfylde de mlstninger , der er fastsat i protokollen .
Vi har ligeledes integreret miljprincipperne i Unionens strategi og beslutningsproces .
<P>
Nr dette er sagt , skal det tilfjes , mine damer og herrer , at medlemsstaternes engagement og interesse , som De ved , varierer meget , samtidig med at der er et ptrngende behov herfor .
De seneste emissionsdata viser , at 10 af de 15 nuvrende medlemsstater endnu langtfra har opfyldt deres del af mlstningen om nedbringelse af emissionerne af drivhusgasser .
Kommissionen tog den 22. juli i r skridt til retsforflgning for at sikre , at fllesskabsrettens bestemmelser til forbedring af luftkvaliteten i Europa efterleves .
Som De ved , har vi endvidere vedtaget et forslag til forordning , som tager sigte p at reducere emissionen af fluorholdige drivhusgasser .
Forslaget betegner en ny fase i EU ' s indsats for at opfylde de krav , der er plagt os iflge Kyoto-protokollen .
Endelig vil de nye krav med hensyn til milj og kologi fremover vre indarbejdet i retningslinjerne for den flles landbrugspolitik , hvilket Franz Fischler vil kunne gre rede for bedre end jeg .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , nr vi taler om naturkatastrofer og om alt det , der er sket denne sommer , taler vi naturligvis om konomi , vi taler om hundredtusindvis af hektar skov , som er lagt de , om en landbrugssektor , som er strkt handicappet og vil vre det i lang tid fremover , men vi taler ogs , og mske frst og fremmest , om mnd og kvinder , hvis gods og hvis liv er berrt .
Jeg kan ikke slutte dette indlg uden at nvne , at de seneste ugers ekstreme varme har kostet flere tusinde af vores landsmnd livet .
Mske br vi i den forbindelse ogs sge at forst situationen i de enkelte medlemsstater og overveje , hvilke midler vi kan anvende for at sikre get koordinering af vores indsats og vores vurderingsvrktjer og for at sikre , at der gres mere markante fremskridt , nr det glder folkesundheden i Europa .
<P>
Jeg har , som De ved , sammen med Europa-Parlamentets reprsentanter , Klaus Hnsch og igo Mndez de Vigo , gennem lngere tid deltaget i konventets arbejde og deltaget i konventets prsidium .
Jeg har som mange andre , herunder Europa-Parlamentets reprsentanter , sgt at forbedre teksterne , hvad angr den europiske indsats for folkesundheden .
Teksten til EU ' s forfatning indeholder afgjort forbedringer , men jeg er ikke sikker p , at den er vidtrkkende nok , nr man ser p visse katastrofer , som har en regulr europisk dimension .
Om end emnet kan forekomme at ligge noget fjernt fra sprgsmlet om skovbrande i Portugal , vil jeg gerne ppege , at der , nr det glder den ekstreme varme og andre katastrofer , som pvirker folkesundheden i Europa , er behov for en endnu mere vidtrkkende flles , ja , fllesskabsretlig indsats for folkesundheden .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem for Deres tale og for Deres besg i Portugal , for den solidaritet , De har vist p Kommissionens vegne , efter at to af Deres kolleger havde besgt mit land , og for Deres udtalelser i Portugal .
Jeg nsker , at De skal vide , at menneskene i Portugal isr var berrt af kommissr Barniers udtalelse om , at han aldrig havde set en sdan tragedie i hele sin politiske karriere , og af hans indrmmelse af , at de 31 millioner euro i hjlp fra solidaritetsfonden ikke var nok , eller , for at bruge hans egne ord , at det ikke levede op til forventningerne .
<P>
Det var i sandhed en meget stor tragedie , der ramte Portugal , som De sagde .
En tragedie , hvor skaderne sknnes at udgre over 1 milliard euro , og hvor over 400.000 ha er lagt de iflge Kommissionens egne tal .
Sidstnvnte tal svarer til 5 % af hele Portugals areal og nsten 11 % af landets skovareal .
Det var , som De sagde i Deres tale , en tragedie med flger i form af tabte menneskeliv og med enorme langsigtede konomiske og miljmssige flger .
<P>
Den meget tiltrngte ndhjlp , som er afgrende for de mennesker , som intet har , og som har mistet alt , bliver nu fordelt , takket vre beslutsom handling fra den portugisiske regerings side , fra de lokale myndigheder og de ngo ' er , som har vist deres solidaritet .
Som De ved , hr. kommissr , og som De tidligere har argumenteret for , er der brug for europisk solidaritet .
Den solidaritet skal afspejle sig i hjlpens strrelse og i den hastighed , den ankommer med .
Jeg vil gerne understrege disse to elementer . Hjlpen skal ikke kun vre passende i konomisk henseende , den skal ogs ankomme hurtigt , s Europa kan gre en indsats med det samme .
<P>
For igen at bruge Deres egne ord , hr. kommissr , lever hjlpen ikke op til forventningerne . De 31 millioner euro er naturligvis kun til ndhjlp , men de udgifter , der kan hvdes at vre ndhjlp , er allerede steget til 90 millioner euro , tre gange s meget som hjlpepakken fra EU .
Som jeg allerede har nvnt , forventes det desuden , at tragediens omkostninger vil n op over 1 milliard euro .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater gjorde derfor ret i at understrege behovet for en beslutning i Parlamentet .
Efter denne debat m Parlamentet vedtage en beslutning , som viser dets holdning til denne sag .
<P>
De var inde p mange emner , hr. kommissr , isr behovet for forebyggelse .
Vi sttter Dem p dette punkt . Der er virkelig behov for forebyggelse , for dette er ogs et omrde , hvor forebyggelse er bedre end helbredelse .
Med det i baghovedet er det mske ogs vrd at revurdere forholdsregler som f.eks. dem , der er fastlagt som en del af Forest Focus , for at sikre , at vi har de ndvendige konomiske midler til at forebygge skovbrande .
Det er absolut ndvendigt , fordi skovomrderne i Middelhavsomrdet er af stor vigtighed for den regionale og lokale konomi , for beskftigelsen , for biodiversiteten og livskvaliteten .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke alle medlemsstaterne , som har vist s stor solidaritet ved at srge for omgende hjlp til Portugal .
Jeg vil ogs gerne takke de lande , som ikke er medlem af EU , og som har ydet hjlp .
Den schweiziske prsident er i Portugal netop i dag , medbringende nsten 1 million euro i hjlp til en af de vrst ramte kommuner , Mao .
Jeg vil gerne slutte af med at understrege et punkt , som kommissr Barnier allerede har nvnt , nemlig engagementet hos brandfolkene og civilbefolkningen , hvis modige optrden , gavmildhed og heltemod er strke beviser p det velkendte faktum , at under tragedier som denne , nr de vrste sider af menneskeheden trder frem , er der ogs mange mennesker , som viser os det bedste , menneskeheden kan yde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr Barnier , De har beskrevet situationen i meget klare vendinger , og det gldede mig , at De som tidligere miljminister ogs fremhvede , at katastrofer ikke sker af sig selv .
Jeg respekterer , at parlamentsmedlemmer fra de lande , der er srligt hrdt ramt , opfordrer til solidaritet .
Det gr de med rette .
Parlamentsmedlemmer fra lande som Frankrig , Portugal og andre sydeuropiske lande opfordrer med rette til solidaritet , men - og lad mig gre det helt klart - jeg nsker ikke , at vi begrnser diskussionen til , hvorvidt vi har brug for 31 millioner , 90 millioner eller 120 millioner for at reparere skaden , for det er lige s klart - og De , hr . Barnier , har ogs understreget - at vi laver lappelsninger .
Hvis vi ikke nsker at komme med lappelsninger r efter r , s m vi reflektere over rsagerne .
En anden grund til , at vi bliver ndt til at tnke over rsagerne , er , at vi p et eller andet tidspunkt vil have opbrugt vores kapacitet til at rde bod p skaden .
<P>
Fra og med nste r vil vi have 25 medlemsstater .
Det vil ikke fordoble budgettet , og der vil fortsat ske katastrofer - oversvmmelser , storme , hedeblger og brande , i skiftende rkkeflger , og som De har bemrket , hr . Barnier , s har det noget at gre med klimaforandringerne .
Det er vi vist alle klar over nu .
Men er vi ogs forberedt p at handle i overensstemmelse med vores viden ?
Lad mig sige rent ud , at det er vi ikke .
Ingen af os er forberedt , og vi nsker faktisk heller ikke at lytte til noget , der er s ubehageligt .
<P>
Her i EU er vi langt fra at skabe forudstningerne for at opfylde Kyoto-kriterierne .
For jeblikket er kun tre medlemsstater - Tyskland , Storbritannien og Sverige - bare nogenlunde i nrheden af det .
For jeblikket opfylder vi hjst halvdelen af Kyoto-kriterierne ved at nedbringe de gasser , som har en skadelig virkning p klimaet , der f.eks. forrsager global opvarmning som flge af drivhusgasser , som findes inden for landbrug og affaldshndtering , men navnlig p energi- og transportomrdet .
Vi er ikke forberedt p at skride til handling og vre konsekvente , nr det drejer sig om at ndre de rsager , der ligger til grund herfor .
Trafikken tager mere og mere til , og vi ved , at den er en af hovedkilderne til drivhusgasser , og det er den sledes i stigende grad .
For jeblikket stammer hen ved 20 % af de samlede emissioner fra trafikken , og i 2010 , ret hvor Kyoto-protokollen skal vre opfyldt , vil tallet vre 28 % .
Som De ser , taler vi ganske vist om katastrofer , men vi er ikke villige til at gre noget for at forhindre dem .
<P>
Det er ngne kendsgerninger , som jeg kommer med her .
Det vil ikke overraske Dem , nr jeg siger , at vi naturligvis aldrig stiler ret hjt inden for miljpolitik .
Jeg har nu siddet i Europa-Parlamentet i 14 r , hvor jeg har beskftiget mig med miljpolitik , men jeg ved ogs helt sikkert , hvor vi alle str , nr det handler om at vedtage rigtig lovgivning .
Hvad sker der , hvis vi taler om at beskatte flybrndstof - kerosin ?
Hvad vil der ske , hvis vi beder hr . Barnier om at begrnse strukturfondene massivt til f.eks. jernbanetransport eller miljvenlige foranstaltninger ?
Jeg kunne godt tnke mig at hre , hvad kollegerne fra de berrte lande har at sige til det !
<P>
Vi m n gang for alle skabe incitamenter til at omlgge trafikken fra landevejen til jernbanen gennem prferencebehandling , belnninger , men ogs sanktioner , selv om Parlamentet jo aldrig nsker sanktioner .
Det betyder f.eks. ogs , at vi nedbringer emissionerne fra industrien , at vi trffer foranstaltninger til at forbedre kontrollerne , at vi beskatter aktiviteter , som er skadelige .
Hvad gjorde vi i begyndelsen af ret , da det var p tale at beskatte energiproduktion ?
Vi luskede uden om .
Rdet luskede uden om , vi bakkede igen alle ud .
Selv om Kommissionen til en vis grad fortsatte , bliver vi alle gang p gang pvirket af de skaldte ndvendigheder i vores valgkredse , hvor der findes industrier , som ikke vil pvirkes , som fremstiller kemikalier - som jo er vigtige !
- som fremstiller pesticider , og dem skal vi benytte .
S er der ingen af os , der virkelig nsker at gre noget , men hvert r , nr sommeren eller efterret er forbi , s str vi her i Parlamentet og taler om katastrofer .
<P>
Lad mig i den forbindelse nvne en artikel , jeg har lst i medierne , hvor formanden for det franske forbund for plejehjem siger , at der er fire gange s meget personale p tyske plejehjem .
Det ryster mig , det er nrmest chokerende , for tilstandene p de tyske plejehjem er generelt katastrofale .
Derfor m vi ogs langt om lnge praktisere solidaritet inden for socialvsenet i EU .
Vi m n gang for alle fastlgge , hvilke standarder der skal vre gldende for folk , der bor i EU .
Hvordan skal de leve i vrdighed p plejehjem , og hvad med sygeforsikringen ?
Som De ved , ville jeg have klare kompetencer for EU inden for sundhedspolitik indfjet i forfatningen .
Det formede vi ikke .
Det formede de ikke .
Det ser ud til , at vi ikke nsker det . Det beklager jeg .
Men nr vi taler om katastrofer , er det p den ene side ensbetydende med at udfre reparationer og hjlpe kollegerne i de pgldende lande , men det er frem for alt ogs ensbetydende med at forhindre , at disse ting sker igen , og det beder jeg Dem ligeledes om at gre i fremtiden .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Barnier , fordi han s klart og bent har redegjort for situationen .
Sommeren 2003 har vret gldende hed med ekstrem varme overalt i Europa , fra Rovaniemi i Finland til Algarve i Portugal . Og konsekvenserne af hedeblgen har antaget et hidtil uset dramatisk omfang .
Sommerens hndelser i Europa har ramt p dybt uretfrdig vis . Vi har oplevet , hvorledes de frst og fremmest har ramt de svageste iblandt os .
Nsten 20.000 ldre og enlige , heriblandt personer med luftvejssygdomme , er bukket under for de ekstreme varmegrader .
Jeg vil p vegne af Den Liberale Gruppe frst og fremmest give udtryk for min oprigtige medflelse med ofrenes familier .
<P>
Samtidig med dette menneskelige drama og samtidig med at Frankrig fortsat er rystet over de sundhedspolitiske aspekter i denne forbindelse , har nsten uoprettelige skader ramt skovene i Middelhavslandene .
Usdvanligt voldsomme brande har denne sommer lagt mere end 400.000 ha skov de .
De menneskelige , konomiske og kologiske omkostninger ville have vret endnu hjere , hvis ikke brandkorps , i mange tilflde frivillige , og Rde Kors med mod og effektivitet havde ydet bistand til den katastroferamte befolkning , hvis ikke de europiske stater havde optrdt solidarisk , og , ikke at forglemme , hvis tredjelande ikke havde engageret sig i praktisk samarbejde .
Europa viste handlekraft . Kommissren har omtalt de 31 millioner euro , der er ydet i sttte som udtryk for vores solidaritet med Portugal - en solidaritet , som er selve kernen i traktaterne - og med midler fra strukturfondene .
Det er ligeledes vigtigt at sl fast , at de godt 23 millioner euro , som til dato er de omkostninger , der har knyttet sig til EF-programmet for forskning og central forvaltning af skovbrande , har vret godt givet ud .
Pilotprojekter om forebyggelse , identifikation af risikoomrder og retablering af katastroferamte omrder har vist sig nyttige , ikke mindst i Portugal , men har ogs vist sig at have begrnsninger .
Europa br sledes styrke indsatsen yderligere .
De omfattende brande i Portugal og i det sydlige Frankrig har tydeligt vist , at luftflden til brandbekmpelse er forldet i de fleste medlemsstater .
Var nabolandene , som jeg netop omtalte , ikke trdt til , og det glder ikke mindst de store russiske fly med deres 12 tons-tanke , ville langt mere end 400.000 ha vre get op i rg .
De Liberale ser derfor positivt p - og jeg besvarer hermed et af de sprgsml , der er rejst - at der etableres en europisk styrke til beskyttelse af civilbefolkningen , hvis kompetenceomrde skal omfatte skovbrande og oversvmmelser , men ogs og ikke mindst risici i forbindelse med industrikatastrofer .
En sdan styrkelse af de menneskelige ressourcer br g hnd i hnd med en styrkelse af de materielle ressourcer .
Europa kan ikke tillade sig at vre bagud i forhold til Canada , Australien , USA og Rusland . Vi m isr overveje at anskaffe europiske slukningsfly , som har en betydelig kapacitet , og som br vre tilpasset topografien .
Jeg afventer sledes kommissr Wallstrms forslag , som omtalt af hr . Barnier .
<P>
Europa kan heller ikke ignorere et forhold , som endnu ikke har vret nvnt , nemlig at 95 % af disse brande er menneskeskabte .
Det er ptrngende ndvendigt , ja , vitalt , at styrke informationskampagnerne over for borgerne .
En enkelt cigaret , der smides ud af en bils vindue , kan betyde , at en hel skov fortres af flammerne .
Nr det glder forebyggelsen , lgger vi sledes ogs vgt p at ansvarliggre de uagtsomme .
<P>
Endelig , og jeg kunne ogs have indledt mit indlg med dette punkt , kan man ikke negligere sammenhngen mellem de omhandlede naturkatastrofer og klodens opvarmning .
Den Liberale Gruppe sttter fuldt ud Kommissionens indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser .
Ozonforureningen af troposfren har slet alle rekorder denne sommer i alle medlemsstater .
Kyoto-protokollen br , uagtet de anslag , der jvnligt rettes mod den , og uagtet dens begrnsninger , vre det redskab , vi anvender , vre den mlstning , vi forflger .
Nogle betragter den som minimalistisk , men den er ogs mlrettet . EU br mere end nogensinde tidligere bruge den som lftestang i de internationale forhandlinger .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , de alvorlige skovbrande i Portugal i r pvirkede ogs landomrder og byer , idet huse , fabrikker , skoler , elnet , telefonnet og andre installationer blev delagt .
De medfrte 18 menneskers dd , fratog familier deres hjem og ejendele , drbte vildt og husdyr og fratog omkring 45.000 mennesker deres ln og indkomst .
Det var en enorm katastrofe , som har forvrret Portugals i forvejen vanskelige sociokonomiske situation .
Det er grunden til , at vi fra starten bad EU om hjlp og sttte .
Iflge nye tal blev over 400.000 ha opslugt af flammerne , hvilket svarer til 5 % af vores samlede areal og 11 % af vores skovareal . I nogle kommuner er over 80 % af skovarealet lagt de , og skaderne sknnes til over 1 milliard euro .
<P>
Denne situation krver specielle hjlpeforanstaltninger , eftersom det belb , som Kommissionen har foreslet , helt klart er utilstrkkeligt , som kommissr Barnier rigtigt ppegede under sit besg i Portugal .
Ud over at udtrykke medflelse og solidaritet med ofrenes familier og alle andre , som er berrt af katastrofen , ud over at beundre modet hos brandfolkene og civilbefolkningen for deres beslutsomme indsats for at bekmpe ilden p trods af de begrnsede ressourcer , de havde til rdighed , er det ndvendigt , at det belb , som EU ' s solidaritetsfond stiller til rdighed , i det mindste br svare til , hvad den portugisiske regering har bedt om , nemlig over 52 millioner euro .
<P>
Situationens alvor krver imidlertid yderligere ekstraordinre foranstaltninger , bde gennem omprogrammering af strukturfonde og gennem de forskellige allerede eksisterende fllesskabsprogrammer , som skal gre de stive tildelingsprocedurer mere fleksible og enkle .
Det er ndvendigt , ikke bare for at kompensere for de sociale udgifter , der er opstet , men ogs for at bidrage til at genetablere produktiviteten i de berrte omrder og fremme plantningen af ny skov .
Selv om det er rigtigt , at skovbrande hvert r der tusindvis af hektar i EU , srligt i Sydeuropa , m det erindres , at den atmosfriske situation i Europa i r bidrog til at forvrre situationen , idet den skabte de rette forhold for storbrande , som var vanskelige at bekmpe .
Det betyder ogs , at man p EU-niveau og p nationalt og lokalt niveau m arbejde for mere effektive forebyggende foranstaltninger , og at folkesundheden i Europa skal have strre opmrksomhed .
Den flles landbrugspolitik har i sig selv betydet , at tusinder af grde og landmnd er forsvundet i de senere r , srligt i Portugal , og den har dermed bidraget til at oplse det traditionelle gensidige forhold mellem skovareal og landbrugsarealer i regioner , hvor smlandbrug er dominerende , hvilket har fremskyndet rkendannelsen i landbruget .
Den flles landbrugspolitik har dermed vret med til at skabe de rette forhold for , at storbrande kan opst .
<P>
ndringerne i den flles landbrugspolitik vil medvirke til at forvrre denne situation , og det betyder , at vi bliver ndt til at revurdere de tiltnkte foranstaltninger .
Vi opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med de nationale myndigheder , bde for at minimere de miljmssige konsekvenser og for at sttte de berrte samfund , men ogs for at hjlpe med at genrejse skoven ved at sttte alle regeringens hjlpeinitiativer og revidere Forest Focus-programmet for at gre dets sigte bredere .
Vi opfordrer ogs indtrngende Kommissionen til at fremlgge en integreret brandbekmpelsesstrategi i EU , og vi vil gerne understrege , at denne katastrofe beviser , hvor urimelige kravene i stabilitetspagten er , nr man tager Portugals sociokonomiske forhold i betragtning , for selv om situationen krver store offentlige investeringer , lgger stabilitetspagten restriktioner p sdanne investeringer .
Vi opfordrer derfor Kommissionen og Rdet til at tage stabilitetspagten op til fornyet overvejelse og srligt at undtage alle de offentlige udgifter og investeringer , der hidrrer fra denne katastrofe , nr budgetunderskuddet skal beregnes .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , kre kolleger , denne sommer burde for os politikere opleves som en sidste advarsel , og burde f os til omsider at reagere p klimandringerne .
Vi taler meget - og det er godt - om de tusindvis af ofre i Frankrig og Portugal , men vi glemmer , at der er 4 millioner katastroferamte i Kina efter sommerens oversvmmelser . Den tredje verden er langt hrdere ramt , end vi er .
Stillet over for denne udfordring br vi fre en mere beslutsom politik . Vi kan ikke blot fortstte som hidtil .
Derfor har De Grnne taget initiativ til et bent brev til hr .
Prodi . Jeg skal i hovedtrk gre rede for indholdet af dette brev .
Hvad er det , vi beder om ?
<P>
For det frste br vi etablere en stabilitetspagt , som vedrrer klimandringer .
Vi kan ikke acceptere , at regeringer i Spanien , Portugal og Irland lader hnt om klimandringerne , og at EU latterliggres p internationalt plan , fordi de pgldende regeringer ikke ptager sig deres del af ansvaret .
Det Europiske Miljagenturs statistikker viser klart , i hvor hj grad de pgldende regeringer sakker bagud .
<P>
For det andet , hvad ser vi , hvis vi analyserer det italienske formandskabs initiativ vedrrende de europiske infrastrukturer ? At det drejer sig om motorveje og atter motorveje !
At det drejer sig om regionale lufthavne og atter regionale lufthavne !
Det er det rene vanvid !
Vi kan ikke bruge flere milliarder af Den Europiske Investeringsbanks midler eller afstte milliarder af EU ' s budgetmidler til at fre en totalt afsporet transportpolitik .
De Grnne ser positivt p en ekspansiv konomisk politik , men investeringerne skal rettes mod transport pr. bane .
Vi har ikke i dag de forndne jernbanekorridorer og kan derfor ikke fre en anderledes politik , hvad angr varetransporten i Europa .
Vi br foretage massive investeringer i disse politikker .
<P>
For det tredje har hedeblgen afslret , at den strkt centraliserede elproduktion var i fare , hvis floderne ikke lngere indeholdt tilstrkkelige mngder vand , eller hvis vandet blev for varmt .
Et kulfyret kraftvrk og en atomreaktor har en virkningsgrad p mindre end 35 % .
Det betyder , at de giver anledning til yderligere opvarmning af atmosfren med risiko for , at fiskene koges . Det betyder , at der ikke er tale om miljvenlig elektricitetsproduktion .
Vi br investere langt mere i decentral energiproduktion , og De Grnne glder sig over , at De , hr . Barnier , erklrer Dem parat til at tage kriterierne i forbindelse med strukturfondene og regionalfondene op til ny vurdering .
<P>
Skovbrandene i Middelhavsomrdet har berrt mig dybt .
Et af problemerne er rydning af maki .
I strig frer man en politik , som tager sigte p at sikre nyttiggrelse af tr .
Vi er frende p verdensplan , nr det drejer sig om opvarmning med tr .
Man vil nu anvende tr i forbindelse med kombineret kraftvarmeproduktion . EU br , hvis vi finansierer projekter , sikre , at der er sammenhng mellem behovet for rydning af krat og nyttiggrelse af tr .
<P>
Endelig er Europa sakket langt bagud , nr det glder energistyring .
Vi har i et r ventet p to direktiver om energistyring .
Fru de Palacio burde i stedet for at spilde sin tid p at forhindre nedgang inden for kernekraftsektoren hellere omsider fremlgge de direktiver , der er pkrvet , for at Europa kan indhente det forsmte p dette omrde .
Vi har skrevet til hr . Prodi for at bede ham stte farten op og styrke koordineringen i Kommissionen i denne kamp mod uret for at forebygge klimandringer .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke formanden , hr . Cox , fordi han reagerede s hurtigt p de breve , som fru Figueiredo og jeg skrev p min gruppes vegne , mens krisen i Portugal stadig stod p , og for s hurtigt at meddele , at denne debat ville finde sted , selv om han holdt sommerferie fra den 11. august .
Jeg er ogs taknemmelig , fordi denne debat i grupperne og i Formandskonferencen er blevet markeret med en udtalelse fra Kommissionen og en afsluttende afstemning om en beslutning , som vi havde bedt om .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Barnier , fordi han har stillet sig til rdighed for denne debat , for hans udtalelser ved starten af debatten , for hans venlige og betnksomme besg i Portugal , for hans udtalelser dr og naturligvis ogs for det engagement , Kommissionen udviste allerede fr det , gennem kommissr Diamantopoulou og kommissr Vitorino .
<P>
Efter sledes at have givet udtryk for min taknemmelighed vil jeg nu fortlle Dem om kendsgerningerne og bede om hjlp .
Lad mig fortlle Dem lidt om den tragedie , Portugal har vret ude for . Tre uger i dyb smerte , den brutale delggelse , som Portugal blev udsat for , og som isr skyldtes virkelig forfrdelige vejrforhold , selv om der naturligvis altid er adskillige faktorer involveret i sdanne fnomener .
De var ikke kun forfrdelige , fordi de var unormale med hensyn til temperatur , fugtighed og fastlandsvinde , unormale af natur - de var ogs unormale i deres varighed .
Det mest pinefulde var faktisk , og det var en frygtelig tragedie for dem , som var direkte berrt og mest involveret i at bekmpe brandene , at vi befandt os midt i begivenheden og var helt klar over vores magteslshed , mens vejret forblev uforandret .
Faktisk var det frst , da vejret endelig formildedes , den 14. august , ca. tre uger efter at krisen blev sluppet ls med s stor intensitet , at vi kunne se en bedring .
<P>
Vi har sledes at gre med en naturkatastrofe , hvis delggende menneskelige , sociale og konomiske konsekvenser allerede er blevet nvnt her .
Der er blevet nvnt forskellige tal . 5 % af landets samlede areal , 11 % af skovarealet .
Disse statistikker er imidlertid vildledende , for som vi allerede har hrt , er procentdelen i de vrst ramte kommuner steget til 80 % af skovarealet og over 50 % af landarealet , 70 % i nogle tilflde .
Desuden er disse tal netop ikke andet end tal .
Man skal se det med sine egne jne , som kommissr Barnier har set det og har berettet om .
<P>
I de seneste dage har jeg selv besgt flere omrder , f.eks. Vila do Rei , Mao og Gavio .
For at give Dem et indtryk af situationen kan jeg fortlle , at hvis man i Gavio , en by i den nordlige del af Portalegra-distriktet , p en bakke , fra et trn bag kirken , ser ind i landet ud mod horisonten - vi taler om en strkning p mange kilometer - er alt afsvedet , hen over bjergene , til venstre , til hjre , lige frem .
Det er den sande udstrkning af det , der har ramt Portugal , og det er grunden til , at Portugal beder om hjlp og sttte fra EU .
<P>
Kommissren nvnte med rette den hurtighed , hvormed regeringen har handlet , isr med at stte hjulene i Fllesskabets maskineri i gang , og ogs den hurtighed , hvormed Kommissionen har handlet .
Jeg tilslutter mig imidlertid de medlemmer , som beder Parlamentet om strre midler til at imdekomme den portugisiske regerings anmodning p en mere engageret og gavmild mde .
Portugal har bedt om ca . 50 millioner euro fra solidaritetsfonden , og jeg mener , det er rigtigt at bevilge dette belb .
Jeg forstr Kommissionens regler , men jeg synes , den portugisiske ansgning er rimelig .
50 millioner euro er det belb , som Ministerrdet gav som forskud , da den portugisiske krise var p sit hjeste , og dette belb svarer til vrdien af de nationale bidrag til at restrukturere diverse fllesskabsprogrammer , som allerede nvnt af kommissren .
Jeg tror imidlertid , at den portugisiske regering har udfrt sine beregninger godt og ansgt Parlamentet om hjlp p det grundlag .
<P>
Desuden er dette , som mine kolleger har sagt , ikke blot et sprgsml om at spnde solidaritetsfonden for .
Der er ogs andre programmer , som skal omstruktureres , isr eftersom den fastsatte dato for andenbehandlingen af Forest Focus for 2003-2008 nrmer sig med hastige skridt .
<P>
Jeg tror , at denne krise , som ramte Portugal srligt hrdt , beviser , at Parlamentet gjorde ret i at vedtage de holdninger , vi stemte for her under frstebehandlingen , og at reprsentanterne for den italienske , den spanske og den portugisiske regering gjorde ret i at afholde sig fra at stemme for den flles holdning , da den blev diskuteret for flere mneder siden , idet de henviste til behovet for at ge midlerne til forebyggelse af skovbrande under dette program .
Jeg har derfor tillid til , at vi alle , nr forslaget kommer til andenbehandling om f uger , enstemmigt vil bekrfte de holdninger , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , og at bde Rdet og Kommissionen derefter vil ende med at dele Parlamentets holdninger p dette punkt .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , vi har denne sommer oplevet , hvilke katastrofale flger den ekstreme varme har haft - trke , brande , forurening af vand og luft - men frst og fremmest har det vakt opmrksomhed , at varmen har kostet et meget betragteligt antal ldre livet i et land som Frankrig .
<P>
Normalt ville vi dog ikke anmode EU om bistand .
Vores europiske naboer er ogs ramt , og et stort land med en effektiv administration burde selv kunne hndtere en sdan situation .
Frankrig befinder sig imidlertid i en yderst srbar situation i jeblikket , eftersom statsbudgettet ikke frembyder det rderum , man burde have retableret , da det var muligt , nemlig mens skatteindtgterne var rigelige .
<P>
Der er endvidere to srdeles negative trk , der kendetegner Frankrig .
Dels er driften af sundhedssystemet vanskeliggjort isr i sommerperioden p grund af lgemangel og nedsttelsen af den ugentlige arbejdstid til 35 timer . Dels er familiemnsteret tilsyneladende mere spredt end i vores nabolande , og det har derfor vret vanskeligere at drage fordel af den naturlige omsorg .
<P>
Jeg gr i denne forbindelse , en passant , opmrksom p , at kravet om arbejdstagernes geografiske bevgelighed , som ofte forfgtes af EU , br nuanceres betragteligt for at bevare de familiemssige og sociale bnd , overalt hvor det er muligt .
Ikke mindst phviler der EU en betydelig opgave , nr det drejer sig om fremover bde internt og eksternt at styrke indsatsen til bekmpelse af drivhuseffekten og dermed klodens opvarmning .
Opretholdes det nuvrende niveau , hvad angr udledning af CO2 , vil det bl.a. have uoprettelige konsekvenser for klimaet . Vi anmoder derfor om , at EU med omhu fortstter arbejdet med at implementere Kyoto-protokollen og sikre bedre integration af energi- og miljpolitikkerne .
Hvad dette aspekt angr , br man afgjort fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og ikke mindst kernekraft , som kun giver anledning til sparsomme udledninger af CO2 .
Anvendelsen af kernekraft vil dog ikke vinde bredere tilslutning , medmindre man finder en lsning p problemerne med forvaltning og bortskaffelse af radioaktivt affald .
Vi nsker med dette ml for je , at der ivrksttes en storstilet flles forskningsindsats . Den br prioriteres srdeles hjt , da alt andet afhnger af den .
<P>
Endelig et tredje forhold , som br indg i overvejelserne , hr. formand . For at nedbringe udledningen af drivhusgasser m styringen af landevejstransporten ogs styrkes .
Vi mener , at forslaget til direktiv om tarifering af landevejsinfrastrukturerne ogs br bne mulighed for , at der i vejafgiften indgr ikke blot udgifter til vedligeholdelse af vejnettet , men ogs de i dag ikke opgjorte omkostninger , der flger af den skade , transporten tilfjer miljet og dermed samfundet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , beklageligvis er vi , foranlediget af sommerens tragedier , endnu en gang forsamlet for at drfte emner , som har vret genstand for talrige debatter her i Europa-Parlamentet .
<P>
Nr det glder skovene og skovbrandene , m vi frst og fremmest give udtryk for vores dybe medflelse med ofrene for disse brande , som har hrget isr Portugal , men ogs andre lande , hvor man har oplevet lignende katastrofer . Det er en regulr kologisk katastrofe , der har ramt Sydeuropa .
De nedbrndte skove br retableres under hensyntagen til de klimatiske og kologiske srprg .
Vi taler her om skove , som er brndt . Men andre vil lide under flgerne af trken .
Vi behver blot at se p bjergomrderne , hvor trerne allerede nu str ngne , endnu inden efterret er sat ind .
Disse skove m retableres , og vi m sprge os selv , om vi har formet i forbindelse med vores landbrugspolitik at skabe en egentlig politik , nr det glder fysisk planlgning og udvikling af landdistrikterne .
<P>
Vi har mistet nogle landmnd som flge af den landbrugspolitik , der er frt .
I dag m vi beklageligvis konstatere , at havde vi haft lidt flere landmnd p vores jorder , ville omrderne have vret bedre vedligeholdt , og skovene ville have vret bedre tilplantet , ikke blot som eneste alternativ til rkendannelse , men som produktionsskov .
For et jeblik siden talte en af kollegerne om tr som energikilde , hvilket jeg afgjort ser positivt p .
Jeg vil uddybe emnet i en retning , jeg selv har ansvar for .
Vi br utvivlsomt tage vores landbrugspolitik op til fornyet vurdering og frst og fremmest sttte de landmnd , som rammes s hrdt af flgerne af trken . Alle siger , flgerne af trken vil koste et rs indtgter .
Kvgavlerne ved ikke lngere , hvordan de skal skaffe foder til dyrene , og de venter hurtig bistand .
Den er ogs stillet dem i udsigt , men som oftest varer det for lnge , inden den nr ud til de berrte .
Vi br fra europisk side vise , at vi er i stand til at etablere en nrhedspolitik .
<P>
Der er ligeledes behov for at retablere grsjorderne , og i hjlandet - som er et omrde , De kender godt , hr. kommissr , og som str Deres hjerte nr - skal de retableres , sknt der ikke er mulighed for kunstig vanding , og sknt landmndene ikke rder over mekaniske midler til brug ved det srdeles vanskelige arbejde med at dyrke disse jorder .
<P>
Endelig vil jeg omtale vandproblemerne , for vi har mske ikke formet at skabe en politik , som gr det muligt at imdeg de vanskeligheder , der opstr .
<P>
Vi har ogs talt om befolkningens aldring .
I forbindelse med konventets arbejde med udarbejdelsen af EU ' s fremtidige forfatning anmodede jeg om , at folkesundheden kom til at indg som et centralt element i forfatningen .
Desvrre har man p nuvrende tidspunkt ikke taget hensyn hertil , hvilket jeg beklager .
<P>
Endelig , hvis det m vre mig tilladt at anfre endnu et punkt , s jeg gerne , at vi set i lyset af den sammenhng , der eksisterer mellem katastroferne og klimandringerne , omsider respekterer og gennemfrer Kyoto-protokollen .
Lsningen er efter min opfattelse ikke at plgge afgifter .
Europa br g nye veje og overbevise regeringerne og befolkningen om , at det er bedre at sttte en anderledes landbrugspolitik , at der ved retableringen af skovene br etableres produktionsskove .
Der br fres en decentral politik , en nrhedspolitik , og ikke mindst br energipolitikken og transportpolitikken omlgges .
Der br kort og godt etableres en regulr europisk politik til fremme af bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg fler mig forpligtet til at indlede med at udtrykke min anerkendelse og taknemmelighed over for kommissr Barnier for hans ageren under de tragiske begivenheder i Portugal .
Han var et sindbillede p bekymring og forstelse , han sagde de ord , det portugisiske folk nskede at hre og satte pris p , og som andre myndighedspersoner ikke altid forstod at udtrykke s godt , som han gjorde det .
<P>
Som kommissren sagde , har afslutningen p vores sommerferie efterladt en bitter smag efter en tragisk sommer med dens tragiske regnskab over dde og delggende skovbrande .
Tusindvis af ldre mennesker er dde som flge af heden i forskellige europiske lande , og hje ozontal kan have krvet mange flere ofre .
Var der tale om et uundgeligt klimatisk fnomen , eller er det muligt , at vi djer med konsekvenserne af klimandringer som flge af menneskets adfrd ?
Var dette resultatet af menneskehedens egen tankelshed ?
Svaret m vre begge disse faktorer .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , det delagte skovareal i Portugal udgr , som vi allerede har hrt her i dag , 400.000 ha , hvilket er mere end det samlede skovareal , som brandene har delagt i resten af Sydeuropa i alt .
Det giver stof til eftertanke .
Hvordan kan Portugal , et forholdsvis lille land , have skovbrande i denne strrelsesorden ?
Tilbeder portugiserne mske ilden ?
Nogle har skrevet , at vi gr det , p grund af vores forkrlighed for bl p Skt . Hans aften og for blfester .
Jeg tvivler nu .
Forklaringen p de utrolige begivenheder , der har udfoldet sig i Portugal i sommer , kan i vidt omfang findes i myndighedernes alvorlige fejltagelser og undladelsessynder .
<P>
Brandene afslrede svaghederne i et disorganiseret og irrationelt skovbrugssystem , som vi har det i Portugal .
I de seneste rtier har forvaltningen af Portugals skovareal vret kaotisk , som kommissren allerede har sagt .
En tredjedel af Portugals areal p 90.000 km2 er skovareal .
Strstedelen af det skovareal - to tredjedele - bestr af fyrretrer , som kun benyttes til byggeriet .
Resten er eucalyptus til papirfremstilling , og s det usdvanlige tr korkegen .
Hvert tr , hver planteart i Middelhavsomrdet har gennem mange rtusinder udviklet strategier til at beskytte sig selv og komme sig efter brand .
Problemet er , at skovarealet bliver mere og mere udpint og enten bliver til krat eller bliver domineret af nletrer , som er mere antndelige end langsomtvoksende lvtrsskove bestende af trer som eg og korkeg .
Jorderosion fuldender billedet , og rkendannelsen fortstter .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , solidaritetsfonden blev fdt af vand , men anvendt mod ild .
Det minder om de to gamle grske elementer hos Thales og Heraklit .
Fdt af vand , anvendt mod ild , men anvendt sparsomt , som vi har hrt .
De midler , vi har til rdighed , er meget sparsomme , hr. kommissr .
Jeg fler , at belbet br tages op til fornyet overvejelse , for eftersom der er tale om et lindrende middel , m det forhjes set i lyset af de enorme budgetvanskeligheder , som den portugisiske stat str over for .
<P>
Jeg mener , at den reallokering af strukturfondene , som kommissren har foreslet , er en god lsning p problemet med at finansiere genrejsningen af skovene og reorganiseringen af Portugals vegetationsdkke .
Vi er derfor enige i , at der br ske en reallokering af midlerne .
Der er behov for hurtig handling i Portugal , fr dette chok er glemt , og det glder ogs for resten af Europa .
Forebyggelse er ngleordet og den gyldne regel , nr det glder beskyttelse af skovarealer , som flere allerede har sagt her i dag .
Det glder imidlertid ogs for overvgning og styring af vores skovarealer samt hrde straffe for de kriminelle , som med fuldt overlg satte ild til dem .
Staten m ptage sig en ny rolle i reorganiseringen af Portugals skovarealer og i hndteringen af nutidens klimarelaterede problemer i hele Europa .
Klimaforandringer er en meget alvorlig trussel , og der m gres noget straks .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke for , at der bliver afholdt denne forhandling for at analysere problematikken med den ekstreme varme , vi har haft i sommer .
Den ekstremt varme sommer har desuden forrsaget en rkke katastrofer , hvoraf nogle er tilbagevendende , som f.eks. skovbrandene .
<P>
Jeg foreslr , at vi holder tingene adskilt , det vil sige p den ene side virkningerne af den ekstremt varme sommer i r og p den anden side det endemiske problem i Sydeuropa , i Middelhavslandene , nemlig skovbrandene .
<P>
Skovbrandene opstr mske oftere som flge af klimandringen , men ogs som flge af de ndrede forhold i skovene og p landet .
Det er en kendsgerning , at der finder en affolkning af landomrderne sted .
Det er en kendsgerning , at man ikke anvender det tr , der produceres i skovene i Middelhavsomrdet , da det ikke lngere er konomisk rentabelt .
S ophrer skoven med at have en konomisk funktion og fr i stedet en miljmssig funktion , der ligeledes er vigtig .
<P>
Men omstndighederne er forskellige . Affolkningen fjerner landmndene , der som bekendt er de vigtigste beskyttere af skoven og naturen .
Det er landmndene , der som de frste gr front mod skovbrandene .
<P>
Da det drejer sig om et endemisk onde , er det vigtigt at vedtage hasteforanstaltninger , der kan tjene som antibiotika .
Men det , der virkelig er brug for ved denne slags onder , er " vaccinationer " .
I dette tilflde er vaccinationer forebyggende foranstaltninger og enhver foranstaltning , der kan sttes hurtigt ind i tilflde af skovbrande .
<P>
I r har vi , hr. kommissr , registreret skovbrandenes delggende virkninger .
De har talt om at tilpasse strukturfondene og til dels samhrighedsfondene for at afbde disse virkninger .
Jeg beder Dem om ogs at tnke p EF-initiativet Leader , da dette initiativ , der isr anvendes i visse regioner , ogs kunne anvendes i de omrder , der er blevet hrget af skovbrande .
<P>
Jeg synes ogs , at de foranstaltninger , der er blevet vedtaget i denne forbindelse inden for rammerne af den flles landbrugspolitik for de omrder , der har lidt mest under trken , er positive .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min anerkendelse af den indsats , som brandmndene , skovlberne og de frivillige har ydet , og som har bidraget til at tackle problemet med skovbrandene .
<P>
Ligesom vi i forbindelse med ethvert projekt krver , at der foretages en miljbelastningsundersgelse , br denne undersgelse udbredes til at omfatte miljbelastningen af skovbrandene , der som nvnt er et tilbagevendende endemisk onde i de sydeuropiske lande , i Middelhavslandene .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , adskillige europiske lande har denne sommer lidt under ekstraordinrt hje temperaturer .
Det er emnet for aftenens debat , og det er da ogs tid at gre status .
Den ekstreme varme har haft katastrofale konsekvenser for vores lande og for befolkningen .
I Portugal har brandene sledes , som kolleger har anfrt , lagt 5 % af landet de .
Det er en national katastrofe .
<P>
Hvad angr Frankrig , vil jeg frst og fremmest sige , at jeg er dybt berrt af , men ogs oprrt over omfanget af den menneskelige tragedie , vi har oplevet .
Den franske regering meddelte i fredags , at der i perioden fra den 1. til den 15. august var registreret mere end 11.000 ekstra ddsfald i forbindelse med hedeblgen .
Det er gruopvkkende tal .
De br afgjort f os til at se nrmere p den enkeltes forpligtelse til solidaritet med de svageste .
Men de nationale regeringer , ikke mindst den franske regering , og EU br ogs se nrmere p folkesundhedspolitikkerne , kravet om akuttjenester p hospitalerne , som er af hj kvalitet og tilgngelige for alle , og som forefindes i tilstrkkeligt antal , ligesom man br se nrmere p , om der findes ldrecentre , som har uddannet personale og ressourcer til at levere ydelser p hjt niveau .
Kort sagt br man sprge sig selv , om der fres en ambitis politik , nr det glder de ldre , og nr det glder de svageste grupper i befolkningen .
Alt dette krver budgetter og krver alts , at der trffes politiske valg , som sikrer , at de offentlige udgifter rettes mod at opfylde alles behov .
<P>
Nr det glder brandene , som har ramt den franske region Var srligt hrdt , og som i endnu hjere grad har ramt andre europiske lande , rejses der en rkke sprgsml .
Hvilken bistand kan der ydes nu og her til de katastroferamte omrder ?
Hvilken krisestyring br der etableres for fremover at kunne agere p mere effektiv vis ?
Og , ikke mindst , kunne kriserne undgs , og hvilken forebyggende politik ville det i givet fald krve ?
De samme sprgsml rejser sig , nr det glder trken og dens frygtelige konsekvenser for landbruget .
Hr. kommissr , De giver nogle svar p disse sprgsml , og De fremlgger nogle tanker til overvejelse . I begge tilflde , hvad enten det drejer sig om brandene eller om trken , er der imidlertid behov for katastrofebistand - bistand af den type , der kan ydes via Den Europiske Unions solidaritetsfond - ud over den bistand , landene selv yder til de omrder , der er hrget af brandene .
<P>
Mange landmnd str i en katastrofal situation , og EU br i den forbindelse som et minimum give de nationale regeringer tilladelse til at yde landmndene ekstraordinr bistand p kort og mellemlang sigt .
Opgrelser viser , at situationen i Frankrig er yderst vanskelig i de katastroferamte omrder . Sledes ansls tabet i departementet Lot-et-Garonne at udgre 50-100 % af produktionen , nr det glder korn , som dyrkes uden brug af kunstvanding .
Der mangler foder , hvilket udgr en direkte trussel for kvgbestanden .
Overalt m landmndene imdese en ganske betragtelig indtgtsnedgang .
Sidelbende med den omtalte bistand br man overveje , hvilke instrumenter , der br tages i brug , og hvordan man sikrer en effektiv forvaltning af kriser , som opstr i forbindelse med ekstraordinre naturfnomener .
Der er i den forbindelse ogs behov for offentlige midler , som ikke er underlagt de frie markedskrfter .
<P>
Endelig vil jeg omtale forebyggelse og rsagerne .
Jeg vil som andre af Europa-Parlamentets medlemmer understrege , at der er behov for nytnkning , nr det glder de aktuelle modeller for fysisk planlgning , for udvikling af landbruget og transporten .
Det er skbnesvangert , nr tendensen gr i retning af at gre udnyttelsen af jorden stadig mere rentabel , ikke at investere i brandforebyggelse med henvisning til besparelser , at prioritere store landbrugsbedrifter og hensynet til udbyttet hjest , at begunstige landevejstransporten p bekostning af jernbanen - ja , jeg kunne fortstte .
Der er behov for nytnkning og for en model , som beror p reel hensyntagen til miljet , almenvellets interesser og solidariteten .
Vi br vre langt mere beslutsomme , nr det glder gennemfrelse af Kyoto-protokollen .
Afslutningsvis er det mit hb , at det drama , vores medborgere har oplevet de seneste uger , i det mindste fr os til at indse ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , den ene sommer flger p den anden , og den ene katastrofe flger p den anden .
Sidste r var det oversvmmelserne , der spredte sorg i Europa .
I r er det den ekstremt varme sommer , den sundhedspolitiske katastrofe i Frankrig og den kologiske katastrofe i Portugal og i kystomrderne omkring Middelhavet .
De alvorlige meteorologiske forstyrrelser skyldes mske klodens opvarmning , og det er velkendt , at sidstnvnte forstrkes af drivhuseffekten , som skyldes udledningen af CO2 .
<P>
Under alle omstndigheder er alle i dag klar over , at vi br udvise get forsigtighed i vores omgang med naturen .
Og vi br udvise get menneskelighed i vores omgang med hinanden .
Det forlyder , at der i Paris er mere end 800 dde - tallet er skrmmende - som ingen har savnet , og hvis afsjlede legeme ingen har gjort krav p .
<P>
Det beslutningsforslag , der er stillet af Verts / ALE-Gruppen , indeholder en rkke positive henstillinger . Jeg vil gerne omtale enkelte af dem her .
Frst og fremmest br Kommissionen , nr det glder det sundhedspolitiske aspekt , bist medlemsstaterne , s alle sikres de rettigheder , der er fastlagt i chartrets artikel 35 , nemlig retten til adgang til forebyggende sundhedsydelser , selv under ekstraordinre klimatiske vilkr .
Hvad angr Portugal , anmoder vi om , hr. kommissr , at solidaritetsfonden anvendes ogs ud over den umiddelbare ndhjlp , sledes at landets mange sr kan lges .
Vi opfordrer Kommissionen til at sikre , at Kyoto-forpligtelserne overholdes , sledes at drivhuseffekten reduceres .
Transportpolitikken spiller i den forbindelse en vsentlig rolle .
Vi br i hjere grad fremme anvendelsen af mere energikonomiske transportmidler .
<P>
Som vores kollega , Jan Dhaene , forklarede for et jeblik siden , har nogle af os taget turen fra Bruxelles til Strasbourg p cykel , og vi ankom i Strasbourg sidst p formiddagen .
Det var selvsagt mlet at fremme anvendelsen af cyklen som befordringsmiddel .
Den br vre omfattet af de transeuropiske transportnet .
Det vil gre det muligt at bist de berrte samfund med at anlgge cykelstier eller forbedre de eksisterende , som forbinder medlemsstaterne p kontinentet .
<P>
P den sidste del af turen krte vi langs kanalen Marne au Rhin .
Det er en storslet rute , men vi kunne konstatere , at kanalen var underudnyttet med hensyn til varetransport .
Vi br tilskynde til get anvendelse af sdanne transporttyper , som er mindre forurenende end landevejstransport .
<P>
Endelig vil jeg som sidste element fremhve , at vi i vores beslutningsforslag foreslr , at der etableres et europisk korps til beskyttelse af civilbefolkningen - et korps af miljsoldater .
De skal sttes ind i tilflde af kologiske katastrofer , hvilket vil tilskynde medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser .
<P>
Det er kort sagt mlet med vores beslutningsforslag at bidrage til , at bredygtig udvikling bliver andet og mere end et begreb , der findes frem ved hjtidelige lejligheder .
At det fuldt ud omsttes til handling .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Hr. formand , 12.000 dde p 10 dage - det er tre gange s mange som ofrene for anslaget mod Tvillingetrnene .
1.000 ddsfald om dagen .
Personer , som dde ensomme og overladt til sig selv .
Ligene blev opbevaret i klevogne , i hrens ammunitionskasser , i Rungis , det internationale engrosmarked lidt uden for Paris , hvor der normalt handles med bl.a. frugt og grnt .
Vi skal tilbage til neandertalerne , lnge fr Antigone , for at finde en sdan krnkelse af retten til jordfstelse .
<P>
Og hvor finder vi s dette Timisoara ?
Hos Milosevic ?
I Saddams Baghdad ?
I Heiders strig ?
I kz-lejre , som bevogtes af de af hr . Berlusconi omtalte kapoer ?
I Somalia , eller i Rwanda , de tusind bakkers land ?
Nej , det foregr i Frankrig !
I Frankrig , som man forbinder med verdensmesterskaberne i atletik , med menneskerettighederne , med guldmedaljer , med Valry Giscard d ' Estaing , ophavsmanden til den nye forfatning , som i artikel 1 anerkender retten til menneskelig vrdighed , ogs for de ldre .
<P>
Hvor kommer de dde fra ?
66 % befandt sig i ldrecentre , p hospitaler eller i specialklinikker .
Man gav dem ikke noget at drikke .
De dde p grund af dehydrering .
Hvorfor ?
Fordi der manglede sygeplejersker , der manglede personale , der manglede lger .
Hvorfor ?
Fordi stabilitetspagten krver besparelser p statens budget , fordi der krves nedskringer .
Man gennemfrer derfor nedskringer , som rammer de svageste , som ikke kan demonstrere , man rammer de ldre .
<P>
Flertallet af de dde var kvinder .
De dde ikke af vold i hjemmet , som Kvindeudvalget synes at mene .
De dde ikke p grund af forskelsbehandling eller manglende ligestilling . De dde p grund af dehydrering .
Det bringer os frem til rsagerne , nemlig summen af de fejl , samfundet har beget de seneste 20 r .
De fejl , der er beget i et samfund , hvor ultraliberal tankegang og konomiske hensyn har vret i hjsdet - i det 19. rhundrede fostrede den ultraliberale tankegang Zola , Victor Hugo og proletariatet og kostede millioner af mennesker livet . Nu koster den ultraliberale tankegang igen menneskeliv .
De fejl , der er beget i et samfund , som har besunget menneskerettighederne , men glemte Lenin mellem de formelle og de reelle rettigheder . For ikke at tale om den farisiske holdning , der kommer til udtryk , nr proklamering af rettigheder stiger proportionalt med krnkelserne af samme .
<P>
Hvad skal vi s gre ?
Man kan naturligvis , hr . Barnier , bebude bevillinger , planer , ny konomi , og et nyt hierarki .
Sandheden er , at der blandt de dde ikke findes en eneste reprsentant for den hjere middelstand , herom vidner statistikkerne .
Det er de sm og fattige , der er dde .
Vi kan glde os over , at man har forbudt kd- og benmel , ellers var de vel endt som foderpiller p de store svinefarme . Og dog , svinene er , i modstning til de ldre franskmnd , ikke overladt til sig selv .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke kommissr Barnier , der tog det dramatiske sprgsml om denne sommers konsekvenser op , og som altid gjorde klart og dygtigt rede for Kommissionens aktiviteter .
<P>
Der er kun et enkelt punkt , som jeg stiller mig lidt uforstende over for . Jeg har svrt ved at se , hvordan man kan skelne mellem trke og brand , navnlig nr det glder de miljmssige og konomiske konsekvenser .
Hvis der er en forskel , er det oprindelsen , for ofte er det menneskelig galskab - pyromaners galskab - der er rsag til brand , hvorimod trke nppe kan vre psat .
<P>
Hr. kommissr , tillad mig at gre status over den forfrdelige sommer for Europa ud fra et landbrugsmssigt synspunkt , for efter min opfattelse er der virkelig tale om et meget omfattende problem .
De seneste mneders trke er endnu et bevis p , at klodens ubestridelige klimandringer har ungtelige konsekvenser for miljet og navnlig for europisk landbrug .
Ekstreme vejrforhold er desvrre blevet en normalitet . Trke , regn , cykloner og oversvmmelser er nemlig konsekvenserne af en rkendannelsesproces , som uheldigvis rammer Europa og navnlig Syd- og steuropa , og som i den sidste ende gr hrdt ud over landbruget , eftersom den medfrer en konomisk krise , fr produktionsomkostningerne til at stige og reducerer landbrugsprodukternes fortjenstmargen s kraftigt , at det efter en sommer som denne sgar risikerer at skabe tvivl om landbrugsaktiviteternes fortsttelse i store dele af Europa .
<P>
Jeg nsker ikke at tegne et dystert billede af situationen , men at gre rede for den , som den er , og at finde nogle instrumenter , hvormed vi kan sttte og hjlpe landbruget .
I dette tilflde er det vigtigt , at Kommissionen generelt foretager en omhyggelig vurdering og indfrer konkrete instrumenter , der gr det muligt at analysere og arbejde med de europiske vandressourcers kvantitet og kvalitet i de kommende rtier og ikke mindst at finde ud af , hvordan vi kan spare p dem .
<P>
Desuden er der de umiddelbare behov .
Selv om trkeskadernes omfang , som vil vise sig efter afgrdernes dyrkning og hst , kunne medfre - eller helt sikkert vil medfre - at man gr brug af Den Europiske Solidaritetsfond , er det samtidig ndvendigt , at man ligesom i andre tydelige ndsituationer har mulighed for at forudbetale EF-prmierne til landmndene .
I den henseende kunne indfrelsen af et europisk topmde , hvor man koordinerer alle de katastroferamte omrder , vre et nyttigt instrument , som er med til at afhjlpe situationen , navnlig nr det glder landbrugets konomi .
<P>
En vurdering af skaderne skal ikke foretages med det samme , men om kort tid . Den er ganske vist vanskelig , men utvivlsomt tt p grnsen for , hvornr de solidaritetsinstrumenter , som jeg nvnte lige fr , kan benyttes , og den krver muligvis nogle nje overvejelser og et forslag fra Kommissionens side , s man nr frem til en allrisk-beskyttelse , der er tilpasset til de nye klimaforhold p vores kontinent .
Der er ingen tvivl om , at det ville vre et meget nyttigt instrument , som ville vre en fuldstndig nyskabelse og sttte europisk landbrug .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval (PSE).">
Hr. formand , lad mig indlede med at udtrykke min kondolence og sorg over de dde og omkomne .
Jeg synes , at vi skylder familierne det .
Men selv om det er berettiget og ndvendigt , kan vi ikke njes med at give udtryk for vores umiddelbare menneskelige solidaritet .
<P>
Der er mennesker , der er dde - for jeblikket ved vi ikke , hvor mange det drejer sig om i Spanien - og det er utvivlsomt det vigtigste . Men vi har ogs mistet huse , landskaber , dyr og planter .
Ilden gr jordbunden skrbelig , og fr vi ved af det , fr vi disse traditionelle kraftige regnskyl , som vi altid har haft i september og oktober langs Middelhavskysten , som vil benytte sig af den skrbelige jordbund og erodere disse omrder endnu mere .
Lad os have dette for je .
<P>
Den ekstreme varme og trken har uden tvivl bidraget til katastrofen , men varmen er ikke noget nyt fnomen i Middelhavsomrdet .
Som allerede nvnt har det vret varmt i flere rhundreder .
Det usdvanlige er , at temperaturerne er meget hjere , end vi er vant til , og det br de , der forholder sig skeptisk til klimandringerne , mske tnke over , ligesom regeringerne , virksomhederne og privatpersoner burde trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Folk sprger sig selv , hvad EU gr i denne forbindelse .
Kommissren foreslr , at vi udnytter solidaritetsfonden , og jeg er enig - jeg er ordfrer for Budgetudvalget , og der er derfor ingen tvivl om , at jeg vil vre sympatisk indstillet over for forslaget - men solidaritetsfonden er , hr. kommissr , beregnet til naturkatastrofer , og i dette tilflde drejer det sig ikke kun om naturkatastrofer .
Der er tale om pyromaner og utallige kriminelle handlinger , og vi skal ogs sprge os selv , hvad vi gr med direktivet og den vrige lovgivning om miljansvar , hvordan vi anvender disse , hvordan de bliver gennemfrt , hvordan de udmntes , og hvordan vi hndhver dette ansvar .
<P>
Jeg begyndte i Parlamentet i 1986 .
Jeg tror , at min frste handling var et beslutningsforslag om programmer til forebyggelse af skovbrande i Middelhavsomrdet .
Vi fik fremmet det fem r senere , i 1992 , og vi har haft et tirsprogram fra 1992 til 2002 .
Hvorfor er der altid uudnyttede bevillinger , hr. kommissr ?
De har givet os nogle positive eksempler , men jeg kan som budgetordfrer fortlle Dem , at der hvert r p opsamlingsoverfrslen er bevillinger , der stammer fra denne fond .
Hvorfor ?
Fordi regeringerne ikke har udnyttet dem ?
Jeg synes , at det er meget alvorligt , for hvis de ikke bliver brugt , str vi til nste r i samme situation .
<P>
Vi skal ivrkstte en fllesskabsaktion .
Medlemsstaterne har et ansvar , men jeg synes , at EU har en pligt til at g forrest og plgge foranstaltninger . I modsat fald er vi ndt til at stole p , at sommerens brande , som det sker hvert r , bliver slukket , nr det bliver vinter .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som hr . Barnier ppegede , er det vigtigt , at EU viser solidaritet med de lande , hvis ressourcer i form af skove og landbrugsproduktion er ramt .
Nr dette er sagt , skal det tilfjes , at det ville vre en meget alvorlig fejl at begrnse sommerens kologiske katastrofe til de konomiske tab , den har medfrt .
Det er frst og fremmest en omfattende humanitr katastrofe , som , nr vi ser p hele Europa , er 10 gange s omfattende som terroranslagene den 11. september .
Det er den frste omfattende katastrofe af bde konomisk og humanitr art , som er forrsaget af klimandringerne i den tempererede zone .
Klimandringerne falder sammen med en anden ligeledes katastrofal udvikling , nemlig at borgerne lever stadig mere isoleret , om end de , da de er ldre , er stadig mere afhngige af andre .
<P>
Jeg overlader det til mine kolleger i Gruppen De Grnne at gre rede for , set i lyset af de gruopvkkende erfaringer , vi har gjort , og som i hj grad stter sprgsmlstegn ved vores udviklingsmodel , hvor ptrngende ndvendigt det er at stte mere fart p gennemfrelsen af Kyoto-protokollen , at afvise konomisk vkst , som beror p et program baseret p landevejstransport , at afvise kernekraft som alternativ til fossile brndstoffer , at tilpasse flora og habitater til de ndringer , der allerede er sket .
Lige s vigtigt er det imidlertid , at der sker en tilpasning af vores sundhedssystem og vores sociale omsorgsnetvrk , s de ldre beskyttes mod klimatiske ekstremer .
De familiemssige bnd svkkes , herunder den geografiske nrhed , som flge af den individualisering og den stigende mobilitet , der kendetegner vores samfund . Det er fnomener , som betegner en uafvendelig , og ikke ndvendigvis altid negativ , udvikling .
De ldre , og p et tidspunkt vi selv , kan klare denne udvikling , under forudstning af at der kompenseres ved udvikling af forsyningspligtydelser , bde inden for den offentlige sektor og inden for den del af den tertire sektor , som beror p foreninger og kooperativer .
Nr Frankrig blev ramt srligt hrdt , skyldes det s ikke frst og fremmest , at man de seneste to r har halveret tilskuddene til foreninger , som driver ldrecentre , ligesom man har reduceret de ydelser , der udbetales til personer , som ikke kan klare sig selv ?
<P>
Det er begrundelsen for , at vi anmoder Kommissionen om at udarbejde en grnbog om beskyttelse af ldre mod risici i forbindelse med klimatiske ekstremer og mod sundhedsrisici generelt , idet der tages udgangspunkt i bedste praksis i Europa .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , skovbrandene har desvrre endnu en gang hrget skovene i Middelhavsomrdet , og i denne sommer med en srlig voldsomhed p grund af de klimatiske betingelser , vi har haft .
<P>
Ud over tabet af menneskeliv , som vi beklager , ud over de gruopvkkende billeder , som brandene har efterladt , og de konomiske tab , de har forvoldt , understreger omfanget af den katastrofe , der r efter r rammer skovene i Sydeuropa , og de flger , som det medfrer for EU som helhed , behovet for en fllesskabspolitik til beskyttelse af skovene mod skovbrande . Denne fllesskabspolitik br bevilges sine egne finansielle ressourcer , og den skal tage srlig hensyn til Middelhavsskovenes srlige karakter og overveje forebyggende foranstaltninger som en integreret del af forvaltningen af skovene , som Europa-Parlamentet i sin tid bad om .
<P>
Vi m ikke glemme , at skovene i Middelhavsomrdet og skovene i Nordeuropa har en vidt forskellig udvikling og derfor styres af vidt forskellige love .
Som det er tilfldet med jorden , er de vkstbegrnsende faktorer vandet i skovene i Middelhavsomrdet og lyset i skovene i Nordeuropa .
I Middelhavsskovene , hvor der ikke mangler lys , kmper de hje trer , buskene og planterne i skovbunden om vandet , og da det er en begrnsende faktor , kommer der et tidspunkt , hvor hver en drbe vand , der falder , skal fordeles i jordhjde .
S falder vandniveauet , rdderne nr ikke frem til dette niveau og dr , og efterflgende sker der en forttning af de plantedele , der er over jorden , og til sidst vender skovbrandene s desvrre tilbage og tvinger os til at begynde forfra .
<P>
Denne forskellige udvikling ndvendiggr ogs forskellige skovforvaltninger , og i Middelhavsskovene er forvaltning og forebyggelse en uadskillelig helhed , der er den eneste mde at undg sommerens blger af skovbrande , der udvikler sig mere eller mindre alvorligt afhngigt af vejrforholdene .
<P>
Skovene i Middelhavsomrdet er en del af europernes fllesarv , og derfor er kampen mod skovbrandene ikke kun medlemsstaternes eller de regionale , kompetente regeringers ansvar , selv om der ikke er nogen tvivl om , at en korrekt anvendelse af subsidiaritetsprincippet er afgrende for at forbedre virkningen af de foranstaltninger , der skal ivrksttes .
Fllesskabskompetencerne p miljomrdet og EU ' s forpligtelse fra Kyoto gr det pkrvet med strre budgetbevillinger og en strre involvering fra EU ' s side i kampen mod skovbrandene .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er bevgende og ganske skrmmende for os alle at opleve de mange ddsfald i forbindelse med den sundhedspolitiske katastrofe , der har ramt de ldre s hrdt , ikke mindst i Frankrig , men ogs i andre lande .
Vores tanker m frst og fremmest g til dem .
<P>
Jeg vil imidlertid i mit indlg primrt beskftige mig med skovbrandene .
Det er beklageligvis blevet sdvane , at vi hvert r giver udtryk for vores medflelse . Sidste r var anledningen oversvmmelserne i Centraleuropa , i r er det brandene .
Vi finder normalt passende udtryk , og der er ingen tvivl om , at de er oprigtigt ment , men vi fler os ogs ofte ude af stand til at reagere effektivt p europisk plan .
<P>
Lnge havde vi kun ord til rdighed , indtil vi efter bred debat i alle politiske grupper og p Deres initiativ , hr. kommissr , oprettede solidaritetsfonden . Der er grund til at takke Dem for initiativet .
Solidaritetsfonden gr det muligt for os at leve op til en forpligtelse , som vinder bred tilslutning , nemlig Unionens forpligtelse til at vre s nr borgerne som muligt , isr nr de er i stor nd .
De har redegjort for de forpligtelser , der opfyldes med dette nye instrument .
Det er efter min opfattelse et srdeles godt instrument . Det tjener til at lindre alvorlige krisesituationer , men historien synes p besynderlig vis at gentage sig , og vi oplever en ny krisesituation i forbindelse med skovbrandene .
<P>
Tidligere havde vi en politik , et instrument og et srskilt budget . Fru Ferrer ppegede dette .
Det ligger ikke langt tilbage . Det gr tilbage til 1992 .
Der var tale om en forordning , som direkte bnede mulighed for , at alle skovbrugere eller offentlige myndigheder , hvor disse var ejere af skovene , kunne investere prventivt i konkret udstyr til bekmpelse af brand , anlggelse af brandblter , vandforsyningssteder og serviceveje . De ppegede selv , hr. kommissr , at det er bedre at forebygge end at helbrede .
Imidlertid valgte vi at ophve forordningen i begyndelsen af ret .
Der knyttede sig til forordningen et budget p 52 millioner euro i perioden 1992-1997 og 77 millioner euro i perioden 1997-2002 .
Der er nu stillet forslag om en anden forordning , som har et andet forml , og som ikke omhandler eller omfatter budgetter til beskyttelse mod skovbrande . Det drejer sig om Forest Focus med et budget p 41 millioner euro .
Fortstter vi ad den vej , vil 2003 blive husket som et r med katastrofale skovbrande og som ret , hvor EU besluttede at frigre sig for sin politik til bekmpelse af skovbrande .
<P>
Spar os for bengtelser , som kun vil virke latterlige i borgernes jne .
Hr. kommissr , vi er en del her i Europa-Parlamentet , som mener , at 60 millioner euro er en hj pris at betale , og det skader Europas omdmme , nr vi , netop som en katastrofe af dette omfang rammer os , frigr os for vores forpligtelser i form af et forebyggende instrument , som fungerer , som fungerer tilfredsstillende , og som alle skovbrugere i Europa nsker .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at man gentager den utraditionelle velse , vi , trods kraftig modstand , havde succes med i forbindelse med solidaritetsfonden . Oversvmmelserne i Tyskland skabte forstelse for , at der var behov for en solidaritetsfond .
Mske kan de dramatiske skovbrande i Portugal skabe forstelse for , at vi vender tilbage til forordningen om beskyttelse mod skovbrande .
Det er mit hb . Forordningen gjorde os re , og det er efter min opfattelse et srdeles drligt signal , vi sender , nr vi ophver den .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , i dette jeblik hrger brande stadig en del af bjergmassivet Massif des Maures i Frankrig .
Nr man besger de brandhrgede omrder , mder man overalt fortvivlelse og kaos .
Kommissionen har ganske vist foreslet , at solidaritetsfonden anvendes , men hvad nytter denne fond , nr man ser skadernes omfang og de heraf affdte omkostninger ?
Det er vsentlige dele af samfundet , der hermed er tilintetgjort .
<P>
Naturen , som allerede er svkket , betaler fortsat prisen for den manglende sammenhng i vores politikker .
Hvem skal betale for at retablere naturen , for at rehabilitere de Natura 2000-omrder , vi med s stort besvr har fet udpeget , da de er meget eftertragtede i forbindelse med den voldsomme udvikling af turistsektoren ?
Og er vi ikke ogs veget uden om andre katastrofer , nr det glder vandet i vores floder , som ikke lngere kunne afkle kernekraftvrkerne ? Den franske regering har eksempelvis givet tilladelse til , at der m udledes endnu varmere vand i disse floder .
<P>
Det er afgjort p tide at f sat en stopper for denne udvikling , hr. formand , hr. kommissr .
De ppegede selv vores forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalerne , nr det glder klodens opvarmning .
Men hvad gr EU for at f gennemfrt en anden transportpolitik og en anden energipolitik ?
Den ekstremt varme sommer er kun en forsmag p de problemer , vi kommer til at st over for , det ved vi alle , og det har vi gentagne gange ppeget .
Meteorologerne siger enstemmigt , at vi m regne med at komme til at opleve lignende ekstremer .
<P>
Vi br set i lyset af disse katastrofer straks skride til handling , hr. kommissr .
Og det er der , skoen trykker , det er vi udmrket klar over .
Selv her i Europa-Parlamentet definerer vi ikke de anvendte termer p samme vis .
Bredygtig udvikling , bredygtig transport , bredygtig konomi , alle europiske politikker er i dag bredygtige .
Der er imidlertid behov for at ndre politik for at imdeg den kologiske krise . Vores politikker skal vre kologisk bredygtige .
Vi br indfre en miljpolitik , som ikke altid er femte hjul til vognen , sdan som det er tilfldet i dag .
<P>
Miljet br vre hjt prioriteret , nr vi trffer vores politiske valg .
Vi ved imidlertid , at det fortsat ikke er tilfldet .
Vi ved i vrigt ogs , at man i Kommissionen rder over de tekniske midler - der er ingen grund til at g i detaljer , De kender dem udmrket - til at imdeg udfordringerne . Det er s afgjort de politiske valg , der savnes , uanset hvad regeringerne mtte sige .
Hr. kommissr , vi stter vores lid til , at De kan overbevise politikerne om , at der m trffes andre valg .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke Kommissionen for dens hurtige og gavmilde svar p den portugisiske regerings appel om hjlp til at minimere udgifterne til de skader , som brandene har forrsaget .
Selv om formanden , hr . Cox , ikke er til stede , hber jeg , at formanden vil viderebringe min tak til ham for hans hurtige svar p de breve , som mine portugisiske kolleger fra alle partier , inklusive mit eget , har skrevet til ham .
Vores brev var forfattet af min kollega , hr . Coelho , og underskrevet af adskillige af os .
Jeg takker hr . Cox for hans hurtige svar p vores appeller og ogs gruppeformndene for deres hurtige beslutning om at afholde denne uopsttelige forhandling om hedeblgen , isr om dens mest synlige virkning , men ogs om dens andre skadelige flger .
<P>
Jeg vil gerne komme med en kort opfordring til kommissren og ogs til Parlamentets velvilje med hensyn til , hvad der er p spil i Portugal .
Alle ved , at der er skader p kort sigt her - synlige , umiddelbare skader - og ogs skader p lang sigt , som ikke desto mindre er lige s vigtige .
Vi har et objektivt skn over skaderne p kort sigt , som lber op i ca . 1 milliard euro .
P basis af det skn , som er blevet udarbejdet og forelagt for Kommissionen , er Portugal berettiget til at bede om nsten 100 millioner euro ( ca . 95 millioner euro ) fra EU ' s solidaritetsfond .
<P>
Den portugisiske regering har indsendt en ansgning om ca. halvdelen af det belb , den var berettiget til , og Kommissionen har foreslet en hjlpepakke p 32 millioner euro .
Vi bengter ikke , at denne hjlp er nyttig og meget vigtig , men det er meget mindre , end der er behov for .
Den frste og vigtigste grund til det er katastrofens omfang . Nsten 1 % af vores bruttonationalprodukt er p spil , og brandene i r var lige s alvorlige som de sidste 10 rs brande tilsammen .
Det overstiger vores kapacitet at hndtere denne situation , isr nr man husker p , at vi oven i alt det andet ogs skal leve op til en streng konomisk mekanisme , nemlig stabilitetspagten .
<P>
Det andet aspekt , der skal tages med i betragtning , er de langsigtede flger , som vil vre centrale fremover , eftersom de ramte omrder er fattige regioner i landets indre , hvor skovbrug var den vigtigste beskftigelsesgren .
Vi m nu overveje at stte konomiske stttemekanismer i gang , bde som en del af den indevrende EF-sttteramme om omstrukturering og revidering af rammen , og i fremtiden inden for den kommende EF-sttteramme , den flles landbrugspolitik , politikken for regional udvikling og politikken for udvikling af landdistrikter .
<P>
Et centralt punkt , som jeg vil afslutte med , hr. formand , er , at det er klart her , at der er behov for noget mere end en skovbrugspolitik for EU .
Det er ogs klart , at Middelhavsomrdets skovarealer er udsat for langt strre risiko end nordeuropiske skovarealer .
Vi m g meget lngere , og Kommissionen bliver ndt til at genoverveje sit forslag om Forest Focus , som er helt utilstrkkeligt til at forebygge skader p skovarealerne .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil naturligvis ogs gerne give udtryk for min solidaritet med de sydeuropiske lande , men jeg hber ikke , at De har noget imod , at jeg koncentrerer mig om trken i Tyskland frem for at gentage alt det , som mine kolleger allerede har sagt .
De af os , som tnker lidt lngere tilbage , hr. kommissr , ved , at vi ofte har haft meget trre somre , hvorfor jeg ikke hrer til dem , som anser denne rhundredsommer for at vre et helt enestende fnomen , men med landbrugsbedrifter , der er s hrdt trngt konomisk , som de er , kan vi dog vanskeligt affrdige denne sommer som en erhvervsrisiko .
<P>
Ligesom den hstrapport , der er blevet prsenteret , bekrfter ogs ministeriets officielle tal , at trken har medfrt ekstreme hsttab i Tyskland , men ogs i de europiske nabolande , og De har jo allerede gjort opmrksom p , at Europa-Kommissionen har taget de frste skridt til at udbetale den direkte sttte , som landbrugerne under alle omstndigheder har krav p , hurtigere og p et tidligere tidspunkt .
Selv om jeg ser det som en opmuntring , s er der ikke tale om ekstra penge .
Det styrker bedrifternes likviditet til indkb af foder og til at s nye afgrder .
Men lad mig sprge Dem om noget , som blev diskuteret kort i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , nemlig , om der virkelig ikke er midler til rdighed p EU ' s landbrugsbudget .
Jeg havde troet , at der var midler til rdighed .
Kan man ikke forestille sig , at det kunne vre et omrde , hvor hjlpen kunne ydes hurtigere - med medfinansiering p nationalt plan , som det overvejes i nogle tyske delstater ?
<P>
Lad mig afslutningsvis sige noget , som har vret nvnt ofte allerede , nemlig at konsekvensen for skovbrug , ogs i Tyskland , vil vre , at mange landbrugere ikke vil kunne genplante skoven med egne konomiske midler .
Og med hensyn til udviklingen af landdistrikterne , er det her , at vi virkelig br gre os alvorlige tanker om , hvordan vi griber dette problem an .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , efter min mening er det en skam , at vi ikke lovgiver om klimaforandringer i dag , for med den bemrkelsesvrdige trosbekendelse , jeg har vret vidne til her , tror jeg ikke , vi ville have s svrt ved at f en lovgivning igennem , som vi har haft i de seneste mneder .
Det siger jeg p baggrund af min erfaring som ordfrer p dette omrde , hvor jeg ofte oplevede en vis skepsis over for klimaforandringerne .
<P>
S lad os da tage ved lre af det .
For det frste ved at arbejde for et bredygtigt skovbrug , hvor der lgges strre vgt p hjemmehrende arter og mindre p fremmede , og ved at lgge vgt p varieret brug af skovarealerne , for tilstedevrelsen af mennesker gennem aktiviteter som jagt , turisme , biavl , skovbrug , grsning og landbrug er det bedste middel til afskrkkelse og overvgning .
Men lad os ogs tage ved lre , nr det glder klimaforandringer , for brande , som udgr et mrkbart bidrag til klimaforandringen ved at producere store mngder kuldioxid og reducere kapaciteten til at optage kulstof , er i stadigt stigende omfang en konsekvens af klimaforandringen .
Vi er lst fast p en kollisionskurs med klimaforandringen .
1990 ' erne var det varmeste tir i 200 r .
Sidste sommer nede man rekordhje temperaturer flere steder i Sydeuropa .
Videnskabsmnd forudser , at temperaturerne vil stige med 5,8 grader i lbet af de nste 100 r .
P vores hjemlige dagsorden m vi derfor frst og fremmest flge op p de positive bestrbelser , vi allerede har indledt p transportomrdet , med handelen med emissioner og med initiativer til at nedbringe udslippet inden for industri- og energisektoren .
Men p verdensscenen m vi ogs lgge pres p USA for at underskrive Kyoto-aftalen .
Kyoto er nok ikke noget kmpe skridt fremad . En reduktion p blot 5 % , nr videnskabsmndene fortller os , at vi skal reducere udledningerne med 70 % p verdensplan .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg give udtryk for min medflelse med de regioner i Sydeuropa , som hrges af voldsomme brande .
Der er tale om en menneskelig , miljmssig og konomisk katastrofe .
Som De anfrte , hr. kommissr , er det dyrere at helbrede end at forebygge . Vi br derfor sikre , at forebyggelsen fr den opmrksomhed og de bevillinger , der er pkrvet .
<P>
Jeg kan i denne forbindelse fortlle , at det netvrk , der eksisterer omkring skovene i Aquitaine-omrdet , hvor der er anlagt serviceveje , etableret brandblter og grfter , hvor antallet af vandforsyningssteder er mangedoblet , og hvor overvgningsmandskabet er forget , har begrnset spredningen af begyndende brande ganske markant .
De forebyggende foranstaltninger blev bl.a. finansieret via en europisk forordning til beskyttelse mod skovbrand , den omtalte forordning 2158 / 92 / EF . Den udlb desvrre med udgangen af 2002 .
Trods forordningens uomtvisteligt positive effekt har Kommissionen imidlertid - som mange af os har ppeget - i sit forslag til Forest Focus-forordningen kun indfjet brandovervgning .
Det forebyggende aspekt er integreret i bestemmelserne om udvikling af landdistrikterne , hvor finansieringen er langt mere usikker .
<P>
Dette vidner om , at Kommissionen agter helt at opgive at fre en europisk politik til beskyttelse mod skovbrand og vil renationalisere denne politik .
Det er efter min opfattelse et politisk , konomisk og miljmssigt fejltrin .
Lnge fr sommerens gruopvkkende brande , nrmere betegnet den 29. april i r , skrev jeg til Europa-Kommissionens formand , Romano Prodi , og gav udtryk for min forundring over Kommissionens forslag .
Kommissionen gav under frstebehandlingen udtryk for , at den afviste Europa-Parlamentets ndringsforslag , som tog sigte p at f indfjet forebyggelse af skovbrand i Forest Focus-forordningen .
<P>
Det svar , jeg har modtaget , bekrfter blot denne mildt sagt overraskende linje .
Europa-Parlamentet skal snart andenbehandle Forest Focus-forslaget , og vi br gre en aktiv indsats for at f bestemmelser om forebyggelse af skovbrand indfjet i Forest-Focus-forordningen .
Set i lyset af EU ' s samlede budget er finansieringen heraf en drbe i havet , men , hr. kommissr , en drbe , som kan slukke mangen en brand .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Hr. kommissr , De har sagt til os , at det koster mere at helbrede end at forebygge , og det er det samme som at sige til dem , der allerede er i kirken , at de skal g i kirke .
Her taler vi netop om at forebygge .
<P>
Kommissionen har ved forelggelsen af Forest Focus formindsket sin konomiske bevilling fra 18 til 13 millioner euro , og den har sagt , at de 5 millioner , der mangler , er overfrt til forordningen om udvikling af landdistrikterne . Men til sidst har den mttet indrmme , at denne overfrsel ikke har fundet sted , hvilket fr en til at tnke , at de er blevet vk undervejs .
<P>
Som nvnt af hr . Martin og flere af mine kolleger , og det vil jeg ikke gentage , er det fra et politisk synspunkt ikke acceptabelt , at det aftalte budget for den eneste forordning , der udelukkende drejer sig om beskyttelse af skovene , forurening og brande , bliver reduceret med 5 millioner euro , samtidig med at vi siger , at vi vil bekmpe skovbrandene , og udelader forebyggelsen , samt at vi vil undersge forureningen , ge biodiversiteten og undersge kulstoffet .
Vi kan ikke gre mange flere ting med frre penge , for 5 millioner euro ud af 18 millioner er en meget stor procentdel .
<P>
Jeg ville nske , at jeg ikke var ndt til at tale om eller beklage eller vise min solidaritet med familierne til dem , der er omkommet i disse brande , for ikke at nvne landskabet , husene og alt det , der er forsvundet , men jeg synes , at miljkommissren er nrig , nr han forsger at reducere de eneste midler , vi har , og siger , at de er overfrt til udviklingen af landdistrikterne , nr landene for det frste ikke har haft mulighed for at medtage dem i deres programmer , og at de for det andet heller ikke er at finde blandt midlerne til udvikling af landdistrikterne .
<P>
Tak , hr. kommissr , jeg beder Dem om at viderebringe dette til kommissr Wallstrm , s vi ved andenbehandlingen kan vedtage de ndringsforslag , Parlamentet allerede har vedtaget .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , efter alt det , der allerede er blevet sagt , er det umuligt for mig at komme med noget originalt .
Sydeuropa - Frankrig , Spanien og Italien - blev desvrre hjemsgt af brande denne sommer , men mit land , Portugal , blev srligt hrdt ramt .
Brandene , som ramte 15 af vores 18 distrikter , udslettede 5 % af landets skovarealer .
Flgerne af denne tragedie er konomiske og miljmssige , men de er ogs menneskelige .
Jeg kan derfor kun udtrykke min respekt for de 18 mennesker , som mistede livet , og udtrykke min medflelse med deres familier .
Jeg vil imidlertid ogs gerne udtrykke min sympati for alle dem af mine landsmnd , hvis liv er blevet pvirket af brandene , og som nu oplever ngstelse for fremtiden .
Jeg tnker isr p de familier , for hvem skovbruget udgr hovedindtgtskilden eller i nogle tilflde den eneste indtgtskilde .
<P>
Omfanget af denne tragedie krver EU-sttte , som br vre omgende og tilstrkkelig .
Derfor vil jeg gerne understrege , hvad mine kolleger allerede har sagt om den portugisiske regerings effektive og omgende initiativ , som traf foranstaltninger til at minimere de sociale og menneskelige flger .
Jeg vil ogs gerne fremhve kommissr Barniers stttende ord og hans lfte om en konomisk pakke fra EU ' s socialfond , som han afgav under sit besg i Portugal i sidste uge .
<P>
De fandt de rette ord til lejligheden , hr. kommissr , og det takker jeg Dem for .
Desuden var de ord med til at lette vores byrde .
Men som kommissren sagde , fler vi ikke , at den tilbudte hjlp lever op til vores forventninger .
Dette er en tragisk situation , isr tragisk i sit omfang .
Jeg vil gerne holde fast i , at dette er en katastrofe , som aldrig er set fr , og i sdanne tilflde m hjlpen ligge p et tilsvarende niveau .
Vi hber , hr. kommissr , at de meget overbevisende indtryk af det afsvedne landskab , som De s med Deres egne jne i Portugal efter brandene , vil give den motivation , der mangler for at give et positivt svar p de portugisiske myndigheders rimelige og passende anmodning .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg give udtryk for solidaritet med mine sydeuropiske kolleger .
Jeg glder mig over , at Kommissionen har gjort det samme . Det str imidlertid klart , at den katastrofe , der har ramt dem , krver solidaritet p europisk plan .
Europa m vise , hvad det formr p det sociale omrde .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs gerne pege p et andet forhold i denne debat .
Det kan ikke vre rigtigt , at den trke , der rammer europisk landbrug s hrdt , skal indebre en finansiel fordel for Europa-Kommissionen .
Det kan blive tilfldet , ikke mindst nr det glder dyrkning af kartofler til industrien for blot at nvne et enkelt eksempel .
I Nederlandene , Tyskland , Danmark og strig ventes udbyttet at ligge mere end en snes procent lavere end gennemsnittet p rsbasis .
I modstning til andre produkter , eksempelvis kartofler til konsum , vil det begrnsede udbud ikke give sig udslag i hjere priser .
CDA ' s medlemmer i Europa-Parlamentet nsker p kort sigt , at Kommissionen registrerer , hvor meget produktionen ligger lavere end den fastsatte kvote , og hvilken finansiel fordel det medfrer .
Eksempelvis indebrer et produktionstab p 25 % en besparelse p 30 millioner euro for Europa-Kommissionen , fordi prmien , nr det glder denne og en rkke andre afgrder , er direkte koblet til udbyttet .
Alene af disse rsager er der grund til at pege p dette forhold .
Ydermere vil der i 2004 ske en afkobling af sttten , for 40 % ' s vedkommende , hvilket indebrer , at prmierne ikke lngere vil vre afhngige af udbyttet .
Det system kunne mske delvis bringes i anvendelse i 2003 .
<P>
CDA-delegationen mener endvidere , at Europa-Parlamentet og Kommissionen br indlede en strategidebat om kvantitativ forvaltning af vandressourcerne .
Kvalitativt har den europiske politik til beskyttelse af vandmiljet vret en succes , men nu hvor vi i flere r har oplevet skiftevis oversvmmelser og vandmangel , er der behov for , at vi gr det forndne , ogs nr det glder effektiv forvaltning af vandressourcerne , og fr fastlagt en fremtidig strategi p omrdet .
<SPEAKER ID=74 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg synes , det har vret en spndende debat , og jeg vil kommentere nogle ganske f af punkterne .
Vi har diskuteret klimaets afhngighed af energisituationen , udledningen af CO2 og har talt om , at vi skal have noget mere vedvarende energi .
<P>
I de varme dage i Danmark , hvor jeg bor , kiggede jeg p vores mange vindmller og s , at de stod stille .
Der var ikke vind , og derfor m vi konkludere , at vind alene ikke lser problemet .
Hvad der derimod var nok af , det var sol , og vi m derfor f udviklet nogle solceller , noget fotovoltage , sledes at vi virkelig kan udnytte den sol , som sender s megen energi ned til jorden .
At vi s oplevede , at der var problemer med nogle kraftvrker , der ikke kunne fungere , nr det blev meget varmt , m vi kompensere for ved at f skabt et ordentligt , strkt hjspndingsnet , sledes at vi reelt kan udveksle energi mellem de forskellige regioner i Europa .
<P>
De skovbrande , vi har haft , fr ikke nogen langsigtet miljpvirkning , for trerne ville vel ende med til sidst ogs at danne CO2 p samme mde , som de gjorde her , men ulykkens omfang er ganske enorm , som vi allesammen har hrt og er enige om .
Jeg synes , at det er utroligt , at s store omrder kan g i brand , uden at man kan stoppe det .
Det leder mig til , som hr . Martin ogs sagde , at vi m f udvirket , at der laves nogle meget store brandblter , brede veje , eller langt mere end det , meget brede blter ned gennem arealerne , sledes at de ikke kan brede sig i det omfang , vi har set , og sledes at vi p denne mde kan beskytte vores land og vores omrder .
<SPEAKER ID=75 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne rette en tak til Dem alle for Deres opmrksomhed og tilstedevrelse , og jeg vil takke alle , som har udtalt sig , for de sprgsml og bemrkninger , De har bragt frem .
Henvendt til hr . Lage og hans portugisiske kolleger , vil jeg gerne sige , at jeg i hj grad psknner deres tak .
Jeg fler dog blot , jeg har gjort mit arbejde , ganske som fru Diamantopoulou og hr . Vitorino , som ligeledes har besgt Portugal for at udtrykke medflelse , for i ord , men ogs , og ikke mindst , i konkret handling at give udtryk for EU ' s solidaritet , om end jeg har forstelse for , at bde ord og handlinger undertiden kan forekomme utilstrkkelige .
Under alle omstndigheder vil jeg takke Dem for de anerkendende ord .
<P>
Hr . Coelho talte om hurtig udbetaling .
I onsdags , samtidig med at jeg stillede forslag om de frnvnte bevillinger p 31,6 millioner , stillede fru Schreyer forslag om anvendelse af den procedure , der er pkrvet , for at budgetmyndighedens to grene , Europa-Parlamentet og Rdet , hurtigt kan trffe en afgrelse . En sdan skulle foreligge inden udgangen af denne mned , sledes at midlerne alle kommer til udbetaling til Portugal i oktober .
Midlerne vil sledes vre tilgngelige allerede i oktober mned .
<P>
Jeg talte i torsdags med den portugisiske finansminister , som forbereder fordelingen af disse belb , sledes at udgifter til ndhjlpsindsatsen enten stttes eller godtgres .
Lad mig understrege igen , at det har gjort stort indtryk p mig at se den solidaritet , den genersitet , den brede mobilisering , der har kendetegnet bde den portugisiske befolkning og dem , som bor i andre regioner , i andre lande , herunder , som ppeget af hr . Coelho , ogs lande uden for EU .
Schweiz har vret nvnt .
Marokko har ligeledes bidraget til ndhjlpsindsatsen .
Det er enestende og fortjener at blive nvnt .
<P>
Hr . Figueiredo og fru Ferrer nvnte som adskillige andre retableringen af skovene , som vil tage tid .
Det vil tage lngere tid , nr det drejer sig om korkeg - 40 r - end nr det drejer sig om gran og fyr .
Flyver man hen over de afbrndte omrder , kan man ikke undg at bemrke de mange skovveje .
Det er tydeligt , at der var tale om erhvervsmssig udnyttelse af skovene . Folk levede af skovbrug .
Det m sikres , at folk har noget at leve af , mens retableringen af skovene pgr , s de ikke tvinges til at forlade omrderne .
Der m sledes skabes beskftigelsesmuligheder , utvivlsomt inden for andre sektorer , sledes at indbyggerne ikke fristes til at forlade omrderne .
Jeg kan under alle omstndigheder bekrfte , at strukturfondsmidler vil kunne anvendes og omplaceres med dette sigte .
<P>
Flere af Dem , fru Redondo Jimnez , hr .
Martin , fru Ferrer , hr .
Savary , hr . Vallv , har med engagement talt om forebyggende og beskyttende foranstaltninger og har beklaget de ndringer , Kommissionen har foreslet i forbindelse med Forest Focus-forordningen .
Jeg vil gerne undg enhver form for polemik og ikke mindst enhver form for misforstelse og erindre om , eller rettere kraftigt understrege , at de omhandlede , helt ndvendige beskyttende og forebyggende foranstaltninger fortsat kan og ogs fremover vil kunne gennemfres under programmerne til udvikling af landdistrikterne .
Den nye Forest Focus-forordning skal sledes ses som et supplement og et tillg hertil .
Det har vret Kommissionens hensigt , selv om der tydeligvis har vret misforstelser , at undg sammenfald eller redundans de to forordninger imellem .
Fru Wallstrm mdes i vrigt inden for den nrmeste fremtid med Miljudvalget og vil da redegre for dette forhold .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige - hr . Rovsing og Hugues Martin rejste dette sprgsml - at der , nr man taler om genplantning af skov , kan vre tale om omrder , der har vret hrget enten af brande eller af storme .
Jeg erindrer , hvorledes vi i dele af vores region , Aquitaine , oplevede , at tusindvis af hektar skov blev fldet af uvejret .
Genplantningen br ivrksttes under anvendelse af forskellige metoder og under hensyntagen til de begivenheder , der har foranlediget denne .
Jeg tnker ikke mindst p anlggelse af brandblter , som De omtalte , hr .
Rovsing . Jeg kan oplyse flgende : 10 % af udbetalingerne under programmerne til udvikling af landdistrikterne i perioden 2000-2006 vil g til foranstaltninger , som vedrrer skovene , og en stor del af disse midler vil blive anvendt til genplantning af skov .
Der er sledes midler til rdighed . Der mangler ikke penge .
Der er kapacitet til at indarbejde disse mange initiativer .
Og jeg gentager , at vi , nr det glder strukturfondene , som jeg har det direkte ansvar for , eller nr det glder uddannelse , som er fru Diamantopoulous omrde , eller udvikling af landdistrikterne , som henhrer under hr . Fischlers ansvarsomrde , med stor smidighed kan godkende forslag om omplacering af midler eller ndring af programmeringen , sdan som Portugal i vrigt allerede har anmodet om for et belb p 182 millioner euro .
<P>
Hr .
Ribeiro e Castro , fru Bastos , for et jeblik siden , og hr . Cunha beklagede , at vi ikke er get lngere end de 31,6 millioner .
Jeg udtalte selv forleden , at belbet givetvis ikke stod ml med behovet .
Jeg gentager , at belbet udelukkende er bevilget til ndhjlpsforanstaltninger , hvortil der slet ikke var ydet bistand , hvis ikke vi havde haft solidaritetsfonden .
Var katastrofen i Portugal indtruffet for to r siden , ville rammebevillingen ikke have lydt p 31,6 millioner , men nul . Som hr .
Savary ppegede for et jeblik siden , genetablerede vi som flge af de voldsomme oversvmmelser solidaritetsfonden , som ellers var nedlagt , og som kun havde rdet over f millioner euro .
Vi genetablerede fonden , og bevillingsrammen lyder nu p 1 milliard euro , hvilket trods alt betegner et reelt fremskridt .
Nr dette er sagt , skal det tilfjes , at jeg kun kan anvende de kriterier , der er godkendt af Europa-Parlamentet og Rdet , og jeg bemrker , at de kriterier , jeg oprindeligt havde foreslet , var vsentligt anderledes .
Vi anvender de gldende kriterier s upartisk og objektivt som muligt , og det er de samme kriterier , der har vret anvendt i forbindelse med oversvmmelserne i Tyskland , strig og Den Tjekkiske Republik og nu i Portugal .
Fru Bastos , jeg betragter ikke disse kriterier som definitivt gode eller ideelle .
Til gengld ser jeg det som Kommissionens rolle , nr solidaritetsfonden har fungeret i to r , at foretage en evaluering og sandsynligvis foresl justeringer eller ndringer .
<P>
Tak til fru Ries for bemrkningerne om civilbeskyttelse . Jeg vil lade fru Wallstrm vide , at Deres gruppe sttter tanken om en europisk styrke til beskyttelse af civilbefolkningen .
<P>
Til hr . Mayol i Raynal , som ikke lngere er til stede , vil jeg sige , at jeg fandt hans tanker om , hvis jeg forstod ham ret , etablering af en europisk hovedfrdselsre for cyklister interessante .
Jeg er selv meget engageret i sprgsmlet om cykelstier , og har vret det lnge , og jeg skal orientere fru de Palacio om Europa-Parlamentets holdning til dette sprgsml .
<P>
Hvad angr forebyggelse , har mange af Dem vret inde p , at den bedste forebyggelse bestr i at sikre , at de pgldende omrder fortsat er beboet , at mennesker arbejder der og lever der . Fru Grossette talte om affolkning .
Det samme gjorde hr.Vallv , hr .
Fiori , hr .
Maat og hr .
Figueiredo . Det er ikke det rette tidspunkt at komme ind p de forskellige aspekter af den flles landbrugspolitik .
Men uanset dens mangler og utilstrkkelighed og uden at komme nrmere ind p de nye retningslinjer for den flles landbrugspolitik , som - det er i alt fald , hvad hr . Fischler foreslr - i hjere grad vil tage hensyn til miljaspektet , hvilket jeg selv har ppeget , s m vi rligt sige , at uden den flles landbrugspolitik ville mange regioner , hvor der stadig findes landmnd , ikke have overlevet .
Jeg vil tilfje , at der , hvis man vil bevare erhvervsaktiviteten , ikke kun landbrug og skovbrug , men erhvervsaktivitet i landbrugsomrder , som er truet af affolkning , er behov for en regional bistandspolitik .
Det taler for en ny regionalpolitik , om end den br udvikles , som omfatter alle dele af Europa .
<P>
Fru Roth-Behrendt og hr . Moreira Da Silva nvnte , som mange andre , det store , overordnede sprgsml , som er genstand for Kyoto-protokollen , nemlig drivhuseffekten og klodens opvarmning .
Jeg gav ogs selv udtryk for min holdning hertil i mit indledende indlg .
Det er ikke et sprgsml om tilfldigheder .
Nr vi oplever stadig voldsommere storme , nr varmegraderne nr nye ekstremer , nr opvarmningen af kloden forrsager disse ekstremer , og nr der pludselig opstr brande , oversvmmelser og - hvilket vi sandsynligvis vil opleve i den nrmeste fremtid - nye katastrofer p grund af regn , uvejr og erosion , ja , s skyldes det ikke tilfldigheder .
Jeg mener derfor , at vi i EU , i Fllesskabet , har et flles ansvar for , som jeg sagde tidligere , at gennemfre Kyoto-protokollen til punkt og prikke og bevge s mange lande som muligt , herunder Rusland , til at tilslutte sig protokollen , som netop tager sigte p at tilrettelgge forebyggelsen p det globale plan .
Ud over den indsats , vi br gre for at reducere udledningen af drivhusgasser , er der naturligvis alle de vrige politikker , og de br efter min opfattelse - og det siger jeg henvendt til hr . Turmes , da jeg tilslutter mig , hvad han sagde - fres under hensyntagen til dette tvrgende perspektiv .
Det glder sledes de politikker , vi sttter via strukturfondene eller transportfondene .
Personligt er jeg meget opmrksom p , at der sker en yderligere afbalancering af den europiske transportpolitik til fordel for jernbanerne .
Jeg erindrer i vrigt om , at halvdelen af bevillingerne under Samhrighedsfonden , som jeg har ansvaret for , gr til miljet , den anden halvdel til transportomrdet .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse vre opmrksom p de nye lande , der tiltrder Unionen , hr .
Turmes . Disse lande , som befinder sig midt i en omstruktureringsproces , m ikke beg de fejl , vi begik p transportomrdet efter krigen , ssom at tillade hjspndingslinjer hvor som helst , at anlgge veje midt i byerne , at prioritere anlggelse af veje , og ikke mindst motorveje , at prioritere beton i stedet for videre udvikling af jernbanetransporten .
Jeg kan love , at vi i forbindelse med den fremtidige Samhrighedsfond vil sikre en bedre balance p dette felt .
De glemte et enkelt emne , hr . Turmes , som jeg ogs er meget opmrksom p , nemlig den kollektive transport i byerne .
Vi vil via Samhrighedsfonden bist byerne , eksempelvis Warszava , med at etablere kollektiv transport .
Jeg s gerne , man i byerne gav mere og bedre plads til den kollektive transport .
Jeg gentager , at jeg i forbindelse med den fremtidige regionalpolitik , som jeg arbejder med , agter at gre denne form for forebyggelse af risici obligatorisk i alle europiske regioner , som modtager sttte .
<P>
Fru Ainardi og fru Keppelhoff-Wiechert nvnte den flles landbrugspolitik i forbindelse med trken , og jeg gentager , at vi vil udvise betydelig smidighed og fleksibilitet , hr . Fischler har allerede demonstreret dette , nr det drejer sig om under den flles landbrugspolitik , som supplement til og i samarbejde med de nationale regeringer , at sttte de landmnd , som i jeblikket er srdeles hrdt ramt af trken .
<P>
Fru Ries nvnte uddannelsesomrdet .
Det er et emne , vi heller ikke kan komme nrmere ind p i denne debat , men det er min opfattelse , at en del af den forebyggende indsats , nr det glder miljet , netop bestr i at skabe forstelse for de udfordringer , vi str over for , og uddanne , s vi i videst mulige omfang begrnser ikke blot forstlige eller kriminelle handlinger , men ogs uagtsomme handlinger .
<P>
Jeg vil gerne sttte hr . Berthu , som omtalte behovet for udvikling af forskningsprogrammet .
Min kollega , hr . Busquin , har ogs til hensigt at styrke forskningsindsatsen p dette felt , da den europiske forskningsindsats her er utilstrkkelig .
Som ppeget af hr . Colom i Naval er det ikke mindst ndvendigt at styrke forskningsindsatsen , nr det glder de ekstreme varmegrader og klodens opvarmning , i betragtning af at vi det seneste tir , rene 1990-2000 , har oplevet de varmeste r i 1000 r .
Der er behov for at skabe get forstelse for disse fnomener for at kunne bekmpe dem s effektivt som muligt .
<P>
Jeg har besvaret hr . Fioris sprgsml om trken .
Hr . Fiori opfordrede Kommissionen til at tage sprgsmlet om koordinering af vandressourcerne op .
Jeg er parat til at g s langt , man er indstillet p .
Problemet er , at der , nr det glder fysisk planlgning og vandressourcer , er mange sprgsml , som ikke henhrer under Fllesskabets kompetence , men er sprgsml , som hrer hjemme p nationalt eller regionalt plan .
<P>
Endelig foreslog hr . Lipietz , at der blev udarbejdet en grnbog om beskyttelse af ldre mod klimarelaterede risici .
Forslaget er interessant . Det ville efter min opfattelse vre interessant at se , hvad der er sket i de forskellige lande , og mske f en slags billede af krisen og af , hvordan man har reageret herp i de enkelte lande , sledes at der kan ske en udveksling af bedste praksis .
Jeg vil lade forslaget g videre til min kollega David Byrne . Jeg vil sige til hr .
Turmes , at det brev , han omtalte , som er sendt til hr . Prodi , vil blive lst grundigt , ikke blot af kommissionsformanden , men af alle kommissrer , som beskftiger sig med dette emne , ikke mindst taleren , som hermed slutter sit indlg .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0258 / 2003 ) af Radwan for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om bankers egenkapital ( Basel II ) ( 2001 / 2257 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=79 NAME="Radwan (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , det forventes , at Basel-komiten til efterret vil trffe afgrelse om bankers egenkapital i fremtiden .
Vi vil helt sikkert flge med kritiske jne , hvordan USA har tnkt sig at omstte den til lovgivning i fremtiden , og vi vil naturligvis drage vores egne konklusioner p europisk plan .
Men hvis afgrelsen bliver truffet til efterret , er det planen , at vi vil indlede lovgivningsprocessen nste r .
Denne betnkning koncentrerer sig om sm og mellemstore virksomheder , da Basel II har som ml at gre de internationale finansmarkeder mere stabile , et ml , som vi alle er enige om .
<P>
Men efterflgende m Basel II ikke ramme dem , som ikke har haft nogen andel i at gre finansmarkederne ustabile - navnlig sm og mellemstore virksomheder i EU , der , som det understreges gang p gang , udgr fundamentet i vores konomi og er den eneste faktor , som kan bringe os ud af den konomiske krise .
<P>
Desto vigtigere er det , at den undersgelse , som er blevet krvet gennem lngere tid , foreligger fr forslaget til direktiv , s der kan drages de relevante konklusioner med henblik p lovgivningen .
Jeg vil nu gerne forklare nogle af hovedpunkterne i min betnkning , som efter min mening er meget vigtige .
<P>
Det frste punkt vedrrer lovgivningen .
Jeg finder det meget kritisk , at vi fr stadig mere soft law , hvormed jeg mener lovgivning i internationale organer , som ikke er demokratisk legitimeret .
Det er ikke en kritik af det arbejde , de udfrer , men af mden , de gr det p .
Hvis Basel II var det eneste , kunne man muligvis se bort fra det , men vi fr flere og flere organer som Basel II , f.eks. International Accounting Standards , hvor eksperter mdes og formulerer standarder , som s bliver prsenteret for Parlamentet og Kommissionen i forventning om , at vi omdanner dem til lovgivning uden at foretage de store ndringer .
Som ansvarlige politikere kan vi kun sige fra over for denne proces .
Vi m overveje en mere gennemskuelig proces , som ver indflydelse p mden , hvorp disse organer sammensttes .
Selv om jeg dog ikke mener , at det er ndvendigt , at vi diskuterer alle detaljer i plenarforsamlingen eller i udvalget , s m vi dog som ansvarlige politikere have strre indflydelse .
Immervk er der valg til Europa-Parlamentet nste r , og da vil vi alle blive spurgt derhjemme , hvorfor vi traf den beslutning .
<P>
Det bringer mig videre til mit andet punkt om komitologiproceduren .
Det er for mig ogs helt klart , at Basel II ikke er en typisk Lamfalussy-proces , fordi vi er med til at trffe afgrelse om bilagene i lovgivningsprocessen .
Men Lamfalussy-processen kommer alts alligevel til anvendelse , da vi p det stadium vil fastlgge , hvilke bilag der bliver ndret efter hvilken procedure .
Det samme gr sig gldende her . Det er ingen generel kritik af Lamfalussy-processen , men der er to punkter , der frst skal afklares .
Det ene - stramningen af lovgivningen , tilbagekaldelsesretten - er en sag for Forfatningskonventet - og det andet er naturligvis en kritisk bedmmelse .
Fungerer Lamfalussy-processen sdan , som de , der skabte den , havde tnkt sig , eller er der plads til forbedringer ?
Det var , til at starte med , alt , hvad jeg havde at sige omkring de grundlggende principper !
<P>
Indtil nu er der opnet meget .
Vi har loftet p 1 million euro , som vi krver skal justeres i forhold til inflationen . Vi har fet intern og ekstern rating - hvor vi bestemt m srge for , at de mindre banker ikke bliver stillet over for overdrevne bureaukratiske hindringer .
Granularitetskriteriet p 0,2 % skal fjernes , og vi m tage hensyn til de procykliske effekter . Vi krver en undersgelse , som behandler dette punkt igen og mere indgende , fr lovgivningen trder i kraft .
Hvordan vil nyetablerede virksomheder blive behandlet p dette omrde i fremtiden ?
P europisk plan vil der bestemt vre behov for den delvise anvendelse , som Basel II hidtil har afvist .
Det er disse ting , som vi krver af Basel , og hvis Basel-komiten gr , som vi nsker , vil vi kunne vedtage reglerne uden at foretage de store ndringer .
Men hvis den ikke gr det , vil vi indfre den ndvendige fleksibilitet p europisk plan .
<P>
Men Basel indebrer ogs muligheder , som f.eks. rating for sm og mellemstore virksomheder , som kan give dem en klar indikator p status af driften , selv om det vil vre ndvendigt for bankerne at tage sig tid til at forklare ratingmetoden , at arbejde med de sm og mellemstore virksomheder og sttte deres videre udvikling .
Vi m naturligvis ogs gre vores hjemmearbejde p nationalt plan .
I Tyskland hrer man gang p gang , at sm og mellemstore virksomheder traditionelt har en svag egenkapital .
Husk p , at sm og mellemstore virksomheders svage egenkapital ikke hrer til de traditioner , som jeg som bayrer betragter som noget positivt . Det er tvrtimod resultatet af en forfejlet skattepolitik i de seneste rtier .
Tiden er nu inde til at foretage de ndvendige ndringer derhjemme .
<P>
Basel II skal gennemfres i 2006 eller 2007 .
Det er et realistisk ml , hvis vi arbejder p det , men vi holder ikke dogmatisk fast p det . Vi forbeholder os med andre ord ret til at foretage den vurdering , som en afgrelse vil afhnge af .
<P>
( Spredt bifald )
<SPEAKER ID=81 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , dette er et vigtigt emne .
Jeg vil gerne starte med at sige , at Kommissionen bifalder denne initiativbetnkning , der er udarbejdet af hr . Radwan og Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Parlamentets interesse i dette sprgsml hilses i hj grad velkommen .
Sammen med den intensive hringsproces i forbindelse med Kommissionens forslag vil denne drftelse i hj grad bidrage til overholdelsen af den udfordrende tidsplan for vedtagelsen af nye bestemmelser i EU samtidig med en global gennemfrelse af den nye Basel-aftale .
<P>
Jeg deler fuldt ud synspunkterne i betnkningen om , at de nuvrende regler om egenkapital skal revideres .
De er umoderne og afspejler ikke lngere virkeligheden i sektoren for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Det glder mig ogs , at betnkningen sttter synspunktet om , at de nye bestemmelser skal omfatte et bredt spektrum af banker og investeringsselskaber .
Det sikrer en flles tilsynsstandard og fair konkurrence .
Det er et vigtigt ml i Kommissionen at sikre , at de nye bestemmelser ikke kun passer til store banker , men ogs mindre komplekse banker og investeringsselskaber .
Vi er nu meget tt p at f opfyldt det ml .
<P>
Hvad angr bankers ln til SMV ' er - der har vakt en del bekymring i ordfrerens hjemland - angives det korrekt i betnkningen , at der er opnet adskillige forbedringer .
Resultaterne af den nylige konsekvensvurdering angiver , at kapitalkravene i forbindelse med ln til SMV ' er er meget rimelige , og at de sandsynligvis reduceres i forhold til de nuvrende regler .
Det er en anden vigtig rsag til ikke at fortstte med de nuvrende regler .
Der opfordres i betnkningen til yderligere reduktioner for SMV ' erne og til en reduktion i bankernes kapitalkrav i forbindelse med risikovillig kapital og egenkapitalinvesteringer i nystartede virksomheder .
<P>
Jeg er forpligtet til at fortlle Parlamentet , at Kommissionen er strkt bekymret over dette .
Risikovillig kapital er risikokapital .
Hvis vi bruger forsigtighedsreglerne til kunstigt at reducere kapitalkravene til risikoinvesteringer , bringer vi netop de interesser i fare , som vi forsger at vrne om - det vil sige sikkerheden for forbrugernes opsparinger og det finansielle systems stabilitet .
<P>
Betnkningen peger ogs p det meget vigtige sprgsml om de nye reglers potentielle procykliske virkninger . Hvad nu , hvis de nye reglers risikoflsomhed ved en konjunkturnedgang resulterer i frre lnemuligheder ?
Nglen er at ramme den rigtige balance mellem risikoflsomhed - og fordelene ved dette - og potentielle negative cykliske virkninger .
Kommissionen mener , at de foreslede nye regler rammer en god balance .
Dette er imidlertid et aspekt , der fortsat krver nje overvgning .
Vi skal vre indstillet p at handle hurtigt og ndre reglerne , hvis udviklingen tyder p , at der ikke findes en god balance .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at gentage det , jeg sagde , da Kommissionen offenliggjorde det tredje hringsoplg i juli .
Jeg mener , at de nye kapitalkravsbestemmelser vil gavne den finansielle stabilitet , de finansielle institutioner og forbrugerne .
Jeg bifalder derfor betnkningen - som jeg endnu en gang takker hr . Radwan for - som et yderligere skridt i den retning , der skal sikre , at de nye europiske bestemmelser bliver s gode som muligt , og at de indfres til tiden for ikke at stille de europiske institutioner ringere .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ud over at takke ordfreren , hr . Radwan , vil jeg gerne tage fem aspekter op .
<P>
For det frste diskuterer vi en initiativbetnkning , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har vedtaget enstemmigt - hr . Rbig har lidt at sige om , hvad der foregik i Budgetudvalget .
Vi viser dermed klart , at vi er p linje med befolkningen , og at vi handler , nr det er ndvendigt , det vil sige , nr tiden er inde til at hve stemmen og tage politiske initiativer frem for at vente , til direktivforslag foreligger .
<P>
For det andet kommer dette parlamentariske initiativ , fr Basel-komiten trffer nogen form for afgrelse og fr fremlggelsen af forslaget til et egenkapitaldirektiv til stabilisering af finansmarkederne , og det br pvirke begge disse forhold lige s vedvarende som det , vi har gjort hidtil efter fru Villiers betnkning .
<P>
For det tredje har vi da bestemt allerede opnet meget for sm og mellemstore virksomheder som banker , og meget med henblik p strre gennemskuelighed i den politiske debat om dette emne og meget for at styrke den europiske selvtillid i Basel-komiten .
<P>
Men da vi for det fjerde ikke har opnet hovedmlene endnu , har vi en rkke krav at stille .
For det frste skal der foretages en rlig justering af retailloftet p 1 million i forhold til inflationsraten .
For det andet skal granularitetskriteriet p 0,2 % fjernes .
For det tredje skal der tages hensyn til tingslig sikkerhed .
For det fjerde skal der tages hensyn til den specifikke finansielle situation i forbindelse med etablering af nye virksomheder og virksomhedsovertagelser . For det femte skal man undg en uberettiget administrativ byrde forbundet med yderligere udgifter for bankerne .
Vores sjette krav er , at der skal sikres gennemskuelige ratingkriterier . Vores syvende krav er , at forskningsaktiviteter og investeringsudgifter skal vurderes positivt i forbindelse med ratingen , og endelig krver vi , at SMV-konsekvensundersgelsen skal udarbejdes og indarbejdes i Kommissionens forslag .
<P>
Det femte aspekt stiller krav til os .
For politikerne , bankerne og virksomhederne er der stadigvk meget , der skal gres , nu hvor vi forbereder os p Basel II og direktivet .
Der skal op- eller udbygges et gennemskueligt partnerskab .
Alle tre har brug for bedre rammebetingelser , og jeg er derfor glad for , at den strigske skattereform reducerer beskatningen , nr overskud ikke bliver trukket ud af virksomhederne , da det styrker egenkapitalen .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker hr . Radwan med hans betnkning , som virkelig tager fat omkring alle de sprgsml , der er blevet rejst siden de frste udkast fra Basel , der krver , at der bliver taget hensyn til de srlige konomiske og samfundsmssige omstndigheder i EU .
De internationale banktilsynsmyndigheder og centralbanker i Basel og Kommissionen i Bruxelles har allerede opfyldt mange af Parlamentets krav , men der er dog stadigvk et par hrde ndder , der skal knkkes .
Kommissionen skal i srdeleshed tage hensyn til vores anliggender under sine drftelser , selv om vi formelt set ikke deltager i processen , men frst har med direktivet at gre nste r , nr denne aftale skal gres til en del af acquis communautaire .
<P>
Som flge heraf er hele behandlingsprocessen derfor ret kompliceret for medlemmerne af Europa-Parlamentet . Det forudstter samarbejdsvilje , maksimal samarbejdsvilje fra Kommissionens side .
Som Parlament mener vi , at der er to principper , der skal overholdes .
For det frste skal enhver form for lov om banktilsyn efter vores mening i sidste ende beskytte kreditorerne , det vil sige sparerne , og sikre , at finansmarkedet fungerer , og for det andet skal gennemfrelsen ske gennem et direktiv , som kun giver mulighed for srordninger p nationalt plan , hvis der objektivt set virkelig foreligger srlige omstndigheder , da vi i EU tilstrber at skabe et indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Det frste princip krver en objektiv definition og vurdering af de risici , som bankerne ptager sig .
Bankerne kalkulerer egenkapitalen p grundlag af risikoen for , at lnet misligholdes , hvilket s igen naturligvis pvirker den rente , som lntageren skal betale .
Basel II-systemet - for det er det , jeg taler om - skal vre et afbalanceret system .
Det m ikke medfre merbelastninger , som banker og lntagere opfatter som urimelige og uforholdsmssige , eller vre en hmsko for beskftigelse og innovation .
Jeg ved , at det er meget forlangt , men det er basisforudstningen for , at det hele er acceptabelt .
<P>
Ved forberedelsen af direktivet for et stort , likvidt indre marked skal der tages hjde for , at behovet for srordninger p nationalt plan ikke m tage overhnd .
Ogs forbrugerbeskyttelsen trnger til en grnseoverskridende harmonisering , s konkurrencen ikke stopper ved de nationale grnser .
Et kendetegn ved vores samfundsstruktur er , at virksomheder , der fres som private virksomheder , og virksomheder , der leverer tjenesteydelser af almen interesse , drives side om side .
Private / public-partnerskaber er et eksempel herp , og det er kun i sdanne tilflde , at det er p sin plads at tillade ordninger p nationalt plan vedrrende lovgivning om banktilsyn .
<P>
Skrer man alle disse lntagere over n kam , vil vurderingssystemet blive dyrere , eller bankerne vil blive hindret i at yde ln .
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p , at den kommende udlnspolitik ikke m indskrnke arbejdsmarkedet , og Basel II m heller ikke tjene som pskud for opsigelser eller begrnsninger af ln .
Vi har allerede en usikker vkst , og tingene m ikke gres vrre af , at bankerne skyder skylden p Basel II .
Det , der krves rent virksomhedskonomisk , og som er nskeligt rent samfundskonomisk , er ganske enkelt en objektiv tilgang , nr risikoen forbundet med den enkelte lntager skal vurderes , nr rentesatsen for lnet skal kalkuleres , og nr man indvilger i lnet .
Dette princip styrker min positive indstilling til Basel II .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er indlysende , at en eksakt risikovurdering ved tildeling af ln er af afgrende betydning for banksystemets stabilitet , og selv om vi sttter mlstningerne i Basel II-aftalen med at styrke bankernes risikovurdering , har vi dog ikke desto mindre en rkke kritiske bemrkninger .
<P>
For det frste br Basel-aftalen frst og fremmest vre rettet mod internationalt agerende banker , som kunne udgre en risiko for finanssystemets globale stabilitet .
I mange medlemsstater spiller sm lokale banker en vigtig rolle .
Det skal sikres , at de omkostninger , som pfres disse pengeinstitutter som flge af nye tilsynsregler , fortsat vil vre overkommelige og ikke frer til dyrere ln .
Her har Kommissionen valgt et mere fleksibelt grundlag end Basel-komiten , men det er fortsat utilfredsstillende .
<P>
For det andet er der ikke blevet gjort noget for at bringe frygten for , at dette kompromis vil forvrre situationen med hensyn til sm og mellemstore virksomheders finansiering , ud af verden .
Loftet p 1 million euro skal hves for at forhindre , at udgifterne til ln , som ydes af mindre banker , bliver for dyre for SMV ' er .
Det er helt uforsteligt , at der p europisk plan ikke er blevet fremlagt en detaljeret analyse af , hvordan de nye egenkapitalregler vil pvirke de finansieringsvilkr , p hvilke SMV ' er rejser kapital .
Derfor skal vi sttte ordfrerens krav om , at en sdan SMV-undersgelse fremlgges , fr det foreslede nye direktiv trder i kraft , og at der tages hjde for dens resultater , da den udviklingsmotor , som SMV ' er udgr i deres regioner , ellers kan blive kvalt .
<P>
For det tredje forekommer den nye egenkapitalordnings effekt p den makrokonomiske stabilitet at vre yderst problematisk , da den hjst sandsynligt vil resultere i procykliske effekter .
Nr konomien er inde i en nedgangsperiode , stiger kreditrisikoen normalt , hvorved bankerne kan begrnse deres udln , hindre investeringsaktiviteten og sledes forstrke nedgangsperioden .
Her skal reglerne efter min mening ndres , eller det skal undersges nrmere .
<P>
Det fjerde punkt har ordfreren allerede vret inde p .
Den valgte komitologiprocedure afspejler kun p utilstrkkelig vis Parlamentets interesser , da det ikke er klart , hvad der er principielle sprgsml af politisk karakter , og hvad der er tekniske sprgsml , hvorfor Parlamentet i givet fald kunne blive hindret i at foretage ndringer p et senere stadium .
Vi br derfor understrege og sttte kravet om en formel tilbagekaldelsesret .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , hvis Basel II skal gennemfres , sledes som Basel-komiten foreslr , s ville det vre lettere for virksomheder , som ikke har behov for penge - det vil sige ln - at f adgang til ln .
Omvendt ville det vre vsentligt vanskeligere for virksomheder , som har behov for ln - det vil sige penge - at f adgang til dem .
I strig finansieres f.eks. hen ved 65 % af virksomhederne ved hjlp af bankln .
Gennemsnittet i EU ligger p kun 46 % .
<P>
Disse virksomheder har for det meste en lille egenkapital .
Srlig berrt er bygge- , turist- og hotel- og restaurationsbranchen .
Egenkapitalen i f.eks. hotel- og restaurationsbranchen i strig ligger p kun 1,75 % .
Men da egenkapitalen i fremtiden vil vre afgrende for bevilling af ln , ville disse virksomheder og industrier iflge Basel II ikke modtage ln eller kun meget f .
Flgerne ville vre katastrofale .
Virksomhederne ville ikke lngere vre i stand til at investere og modernisere og mtte lukke .
Vi ville miste i tusindvis af virksomheder og arbejdspladser .
Jeg kan kun give ordfreren ret , nr han krver en analyse af disse efterdnninger , s de negative flger af Basel II kommer frem , og der samtidig kan indledes modforanstaltninger for at forhindre dem .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker ogs at lyknske ordfreren , der har arbejdet meget hrdt og udarbejdet en fremragende betnkning , der har min fulde sttte .
<P>
Jeg er enig i behovet for at g over til mere risikoflsomme bestemmelser , der belnner forsigtige ln og straffer uforsigtige ln .
Jeg er ogs enig i hbet om at gennemfre aftalen i strst mulig overensstemmelse med USA for at undg , at banksektoren i EU konkurrencemssigt stilles ugunstigt .
<P>
Det glder mig , at hr . Radwans betnkning anerkender betydningen af en ordentlig cost-benefit-analyse og af at skrddersy bestemmelserne til behovene i de forskellige sektorer , der er berrt af direktivet om egenkapital .
Det omfatter bde sm og store banker , investeringsvirksomheder og virksomheder med en blanding af investeringer og udln .
Vi er muligvis ndt til senere at ndre direktivet for at tage hensyn til behovene i handelsvirksomheder , hvis de bliver omfattet af bestemmelserne .
<P>
Jeg lyknsker Kommissionen med udviklingen i behandlingen af sprgsmlet om ln til sm virksomheder .
Det er fuldstndig korrekt , at bestemmelserne ikke m straffe ln til sm virksomheder undigt .
Mange sm virksomheder har intet at frygte fra risikoflsomme bestemmelser , da mange sm virksomheder udgr en sund risiko og derfor kan forvente billigere finansiering som flge af Basel II-aftalen .
Der er imidlertid en rkke sm nystartede virksomheder , der udgr en stor risiko , og jeg er enig med kommissren om , at det fortsat skal vre dyrt for dem at optage ln .
Overordnet set arbejder vi med hensyn til SMV ' er - isr i lyset af reformer af definitionen p retail , der omfatter en stor del af lnene til SMV ' er - mod bestemmelser , der udgr en fair og afbalanceret lsning vedrrende sprgsmlet om ln til SMV ' er .
<P>
Jeg s gerne , at bestemmelserne gr let henover operationelle risici .
Det er endnu ikke nemt at justere den operationelle risiko , og vi skal vre meget forsigtige , fr vi plgger stor omkostninger .
Vi skal vre fleksible , nr vi afspejler udviklingen inden for mlingen af de omkostninger .
Det er ogs vigtigt , at bestemmelserne erkender den vigtige risikoreducerende rolle , som sikkerhed spiller , det vre sig konomisk som fysisk .
Det er endnu en meget vigtig del i Radwan-betnkningen , vi som parlamentsmedlemmer br anerkende .
Vi br ogs anerkende betydningen af forsikring og ansvarsforsikring som en mde af mindske risikoen p .
Det er isr vigtigt i forbindelse med investeringsvirksomheder .
<P>
Endelig br bestemmelserne omfatte professionel praksis .
De skal tilskynde til god praksis og arbejde med bedste praksis i sektoren snarere end indfre helt nye bestemmelser p sektorens gode praksis .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , ordfreren har i sin betnkning med rette sagt , at ndringerne i de forgangne r alle er get i den rigtige retning .
Vores udvalg har klart sagt , hvilket jeg ogs gerne vil , at Basel II med rette tilstrber at gre bankerne mere stabile , og det ml for Basel II er et meget prisvrdigt ml i betragtning af de omkostninger , vi ved er forbundet med bankkriser .
Det er en kendsgerning , at den centrale forudstning for et stabilt finanssystem er , at prisen p et ln faststtes under hensyntagen til risikoen .
<P>
Der er stadigvk behov for at diskutere Basel II .
Debatten har allerede varet i mere end fire r , og jeg m sige , at det er positivt , at srligt risikovgtningsfunktionen i sjle 1 er blevet svkket og gjort vsentligt fladere .
Derved undgs mulige problemer med at f adgang til ln , navnlig for SMV ' er .
Derudover er det ogs positivt , at kortere lbetider p lnene er blevet mindre tiltrkkende .
Ud fra et europisk perspektiv er det bestemt ogs vigtigt , at der ikke m vre forskelsbehandling af tingslig sikkerhed , som skal behandles p lige fod med finansielle sikkerheder .
<P>
Men vi br endelig indse , at Basel II ikke kun vil have en indvirkning p sm og mellemstore banker , men ogs p sm og mellemstore virksomheder .
Den ekstremt differentierede stttestruktur i EU , som ikke desto mindre er uundvrlig for virksomhederne , skal bevares .
Vi m udelukke en stigning i kapitalbehovet for ln sikret af sttteinstitutter og selvhjlpsorganer i erhvervslivet , som ikke er dkket af risikovurderinger .
<P>
Jeg har endnu et par punkter . Det br efter min mening begrundes , hvorfor kun 10 banker i USA skal anvende Basel II , og yderligere 10 institutter anvender Basel II p frivillig basis , mens alle pengeinstitutter i Europa skal benytte modellerne .
Det er ganske vist rigtigt , at sm europiske banker ikke konkurrerer umiddelbart med de amerikanske pengeinstitutter , som er undtaget fra forpligtelserne i medfr af Basel II , men i stedet for med disse pengeinstitutters erhvervskunder .
Det kunne medfre , at europiske virksomheder stilles drligere i konkurrencen p verdensmarkedet .
Det krver efter min mening en afklaring , og jeg regner ogs med , at den udtalelse , som Kommissionen har sat i vrk , behandler dette punkt , og det tidsnok til , at den kan afstedkomme nogle ndringer .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det er meget vigtigt , at de kritiske punkter , som Charles Goodharts forskergruppe fra London School of Economics har taget op , ogs bliver afklaret , navnlig dem med relation til de procykliske effekter af Basel II , som allerede er blevet nvnt .
Jeg sttter formelt hr . Radwan i hans rsonnement om , at Parlamentet br tage fat i de sm og mellemstore virksomheders og deres ansattes problemer i tide , at vi br holde fast ved det , og at vi frem for alt ogs sikrer , at Parlamentets stemme fortsat har vgt og ogs bliver hrt i sidste ende .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig at kunne udtrykke tilfredshed med hr . Radwans betnkning om den kommende Basel II-aftale .
Udarbejdelsen af nye kapitalkravsbestemmelser maksimerer kapitalreglernes effektivitet ved at sikre generel konomisk stabilitet , fastholde tilliden til de finansielle institutioner og beskytte forbrugernes og indskydernes interesser .
Det gavner ikke blot banksektoren , men konomien i hele EU .
<P>
En struktureret dialog mellem tilsynsmyndigheder , myndigheder og reprsentanter for banker og investeringsvirksomheder er imidlertid afgrende for udarbejdelsen af bredygtige kapitalbestemmelser .
Et centralt element - demokratisk kontrol - har manglet .
Derfor hilses hr . Radwans mlstning om at inddrage Europa-Parlamentet i drftelserne om egenkapital og tilfje demokratiserende elementer i beslutningsprocessen srdeles velkommen .
<P>
Princippet om at tage virksomhedernes risici i betragtning i forbindelse med prisfaststtelsen p udln er godt .
Risici br behandles ens uanset den pgldende institutions juridiske struktur og medvirken .
Ikke desto mindre er bekymringer vedrrende ln til SMV ' er , der er fremhvet i betnkningen og af mange kolleger , velbegrundede .
I Finland er det f.eks. kun de strre banker og en halv snes virksomheder , der har eksterne vurderinger .
Derfor er den srlige genbrug af eksterne vurderinger ikke en bredygtig lsning for os p kort sigt .
Der br i stedet udarbejdes interne vurderinger baseret p aftalte ngletalskriterier for at undg urimelige udgifter for SMV ' erne .
<P>
Jeg er bekymret over et stort antal nationale muligheder .
Jeg frygter , at de nationale tilsynsmyndigheder kan fortolke og anvende bestemmelserne forskelligt .
Sdanne nationale uoverensstemmelser kunne give anledning til konkurrencemssige uligheder i det indre marked .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne gensidig anerkendelse med USA .
EU-banker og -investeringsvirksomheder , der opererer i lande uden for EU , br ikke straffes af den potentielle byrde fra divergerende krav hos tilsynsmyndighederne i hjemlandet og vrtslandet .
Det er et sprgsml , der er meget vigtigt for os , isr i Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater , hvor vi har drftet reglerne om konomisk sikkerhed .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Radwan , mine damer og herrer , hvad handler Basel II om ?
Den handler om kreditvrdighed og de sikkerheder , der krves hertil .
Derfor interesserer det os srligt , hvordan det pvirker SMV ' er .
De beskftiger immervk to tredjedele af de ansatte i Europa og betaler 80 % af skatterne .
Derfor krver vi ogs en stabilitetspagt for SMV ' er i forbindelse med forberedelsen af indfrelsen af Basel II .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi anmodede STOA om at foretage en undersgelse .
Et af de vigtigste resultater var , at bankerne alt efter ratingmetode forlangte op til 400 % mere i depositum til venturefinansiering og nyetablering af virksomheder .
<P>
Jeg tror , at det skal vise os , at vi i Budgetudvalget ogs br gribe til handling .
Som medlem af Budgetudvalget har jeg sammen med ordfreren , hr . Mulder , stillet forslag om at starte et pilotprojekt p dette omrde , som via de europiske institutioner og de europiske banker skal sttte garantier til SMV ' er .
Navnlig br der bevilges garantier p op til 25.000 euro til SMV ' er .
Vi nsker en pakke i strrelsesordenen 10 eller flere hundrede millioner , s vi kan hjlpe de sm virksomheder .
Vi nsker ogs en uddannelsespakke , navnlig til finansministerierne .
Her som ved Lissabon-processen er vi ndt til at se p , hvilke indvirkninger skattelovgivningen vil have p forskellige egenkapitalstrukturer , f.eks. hensttelser , reserver , afskrivninger , selskabsskat , forskrifter for almennyttige aktiviteter .
Der er meget , der skal kontrolleres , og jeg opfordrer Kommissionen til at undersge disse ting i sin redegrelse , som burde have vret her for lngst , s medlemsstaterne og deres ministre kan tiltrde Basel II og forberede sig s godt som muligt .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , hr .
Radwan henviste til komitologi . Jeg vil gerne understrege , at en af de hovedkommentarer , som Kommissionen har modtaget , er , at de nye bestemmelser hurtigt skal kunne ajourfres .
Kommissionen er enig i , at det er meget vigtigt , og det anerkendes ogs i den betnkning , som vi drfter her i dag .
Kommissionen anerkender Parlamentets bekymringer omkring brugen af komitologi . Det er et gammelt emne , der ofte er blevet drftet her i Parlamentet .
Denne bekymring afspejles ogs i hr . Radwans initiativbetnkning .
<P>
Alle de foreslede bestemmelser , bde artikler og bilag , medtages i Kommissionens forslag og skal alle vedtages i overensstemmelse med proceduren med flles beslutningstagning .
Parlamentet vil derfor vre i sin fulde ret til at fremstte alle de kommentarer , som det nsker .
Som jeg har sagt flere gange i Parlamentet , sttter Kommissionen Parlamentets nske om at ndre traktatens artikel 202 , som fru Randzio-Plath meget vel ved .
<P>
Mit andet punkt vedrrer SMV ' er .
Det blev nvnt af flere medlemmer - hr . Karas , hr .
Markov , fru Villiers , hr . Ilgenfritz m.fl. Jeg vil gerne ppege , at der er foretaget flere forbedringer for at sikre fair og afpassede kapitalkrav til bankernes ln til SMV ' er .
Eksempler p dette er de mindskede krav til mere risikobetonede lntagere , en rabat p gennemsnitlig 10 % til mindre lntagere og mulighed for at medtage SMV ' er i retailportefljen ved ln p under 1 million euro . Hr .
Karas spurgte , om det kunne pristalsreguleres i henhold til inflationen .
Det har jeg bestemt ingen indvendinger imod , men det er et af de sprgsml , der skal udformes i overensstemmelse med komitologiproceduren .
<P>
Der er udarbejdet konsekvensanalyser , og resultaterne angiver , at de nye regler medfrer fair og afpassede kapitalkrav til SMV ' ernes eksponering , hvorfor SMV ' erne str til at f gavn af dem . Jeg er derfor ikke enig med hr .
Ilgenfritz . Jeg henviser ham til fru Villiers ' meget rammende kommentarer , der str i direkte modstning til hans synspunkter .
Jeg foreslr , at de to parlamentsmedlemmer kort drfter sagen , men Kommissionen er bestemt enig med fru Villiers .
<P>
Dernst er der sprgsmlet om risikokapital , som isr hr . Ettl henviste til .
Kommissionen deler synspunktet om , at risikokapital og egenkapitalinvesteringer i nystartede virksomheder er vigtige .
<P>
Formlet med forsigtig lovgivning , der er det , vi drfter , er imidlertid at beskytte finanssystemet og indskydernes og opsparernes interesser . Faktisk henledte hr .
Ettl selv opmrksomheden p behovet for forbrugerbeskyttelse .
Vi skal derfor vre sikre p , at vi ikke behandler mere risikobetonede investeringer , f.eks. i risikokapitalvirksomheder , p et for slapt grundlag og derved risikerer at skade forbrugerbeskyttelsen .
Som jeg nvnte tidligere , glder det mig imidlertid at prcisere , at rabatten til sm virksomheder - det vil sige reduktionen p op til 20 % ved ln til mindre virksomheder - ogs finder anvendelse p risikokapitalvirksomheders egenkapitaleksponering .
<P>
En rkke medlemmer har anmodet om yderligere undersgelser .
Der blev p Det Europiske Rds mde i Barcelona anmodet om yderligere undersgelser af Basel II-aftalens indvirkning p den europiske konomi .
PricewaterhouseCoopers er i lyset af denne anmodning ved at foretage en undersgelse .
Der ventes et udkast til rapporten sidst p ret , og den endelige rapport skal foreligge i slutningen af marts nste r .
Resultaterne af undersgelsen skal forelgges Kommissionen i starten af 2004 .
Som jeg sagde tidligere , har vi nu udarbejdet konsekvensanalyser , og PricewaterhouseCoopers foretager nste r yderligere undersgelser som flge af kravene til Kommissionen fra Det Europiske Rd i Barcelona .
<P>
Fru Randzio-Plath henledte opmrksomheden p den kendsgerning , at kun et begrnset antal banker skal overholde Basel II-bestemmelserne i USA .
Iflge Roger Ferguson , " nstkommanderende " i den amerikanske centralbank , betyder den kendsgerning , at Basel II-bestemmelserne finder anvendelse p " 10 + 10 " amerikanske banker - de 10 strste og de 10 nststrste - at over 99 % af USA ' s udenlandske bankaktiver er omfattet .
Vi kan derfor acceptere , at der vil vre fair konkurrence mellem de europiske og amerikanske banker p den internationale scene .
<P>
Fru Randzio-Plath m.fl. nvnte sprgsmlet om procykliske effekter .
Som jeg nvnte i min indledning er get risikoflsomhed vigtig .
Jeg mener - og jeg hber , det samme glder Parlamentet - at betnkningen rammer en fin balance i denne henseende .
Der er indfrt ndringer for at mindske de procykliske effekter af de foreslede regler , hvilket er godt .
Vi hber ogs , at bedre risikostyring som flge af hele Basel II-proceduren stter bankerne i stand til at vre bedre forberedt p hndteringen af virkningerne af konjunkturnedgange .
<P>
I sin indledning nvnte hr . Radwan et vigtigt punkt om " bld " lovgivning .
Jeg forstr meget vel Parlamentets bekymringer i denne henseende .
" Bld " lovgivning betyder , at Parlamentet kan omgs .
Jeg accepterer synspunktet hos dem , der siger , at " bld " lovgivning skal holdes inden for et tilladt omrde , s det demokratiske indhold i loven ikke kan forfalskes .
Jeg accepterer det synspunkt , men finder det vanskeligt at acceptere , at begrebet " bld " lovgivning skulle finde anvendelse p regnskabsstandarderne eller Basel II-aftalen .
<P>
Hr . Radwan henledte ogs opmrksomheden p regnskabsstandarder .
Begge omrder - regnskabsstandarderne og Basel II-aftalen - er frygtelig komplicerede .
Det tror jeg , at hr . Radwan er enig i .
Det er derfor rimeligt , at eksperter p begge omrder opfordres til at udarbejde regler , som det er tilfldet med IASB ( International Accounting Standards Board ) og Baselkomiten , hvor Kommissionen er med som observatr .
<P>
Nr alt det er gjort , opstilles resultaterne i form af direktiver .
Der bliver et direktiv om Basel II og om internationale regnskabsstandarder .
Parlamentet vil derfor vre i sin gode ret til at klage og rejse sprgsml . Endnu en gang , selv om jeg accepterer hr .
Radwans synspunkt om " bld " lovgivning generelt , er det ikke det rette at lade det finde anvendelse p Basel II eller regnskabsstandarderne .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Mange tak , kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0180 / 2003 ) af Koukiadis for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om retsgrundlag og overholdelse af fllesskabsretten ( 2001 / 2151 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Koukiadis (PSE)">
- ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har bedt mig om at udarbejde en initiativbetnkning om retsgrundlag og overholdelse af fllesskabsretten .
<P>
Betnkningens titel er ikke prcis .
Jeg vil sige , at den er lettere vildledende .
Den handler faktisk om det enorme emne , som bebyrder Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet med modsatrettede holdninger , og som handler om at undersge potentielle retsgrundlag for EU ' s kompetence til at vedtage bestemmelser om strafferetlige sanktioner for visse alvorlige overtrdelser af fllesskabsretten .
<P>
Der er meget delte meninger om , hvorvidt og i hvilket omfang der kan lovgives om denne type aktiviteter .
For at vi kunne f en velunderbygget betnkning , foreslog jeg derfor - Kommissionen indvilgede i det - at afholde en offentlig hring , hvor talsmnd beskrev de forskellige tendenser .
Jeg vil gerne takke for deres bidrag og informere Parlamentet om , at betnkningen er baseret p de punkter , hvor vi er nogenlunde enige .
Det flles ml for os alle m vre , at fllesskabsbestemmelser anvendes effektivt , men med lsninger , som vil vre plidelige , for vores vigtigste ml er at skabe retssikkerhed .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde Dem om , at sprgsmlet om strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrdelser af fllesskabsretten ogs tidligere er blevet rejst i forbindelse med lovforslag om miljbeskyttelse , beskyttelse af Fllesskabets konomiske interesser , beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder , forurening p havet og miljovertrdelser generelt .
<P>
Det er et ganske kompliceret emne set fra et juridisk synspunkt .
Opdelingen i de tre sjler gr det endnu mere kompliceret .
Betnkningen koncentrerer sig om lovgivning om strafferetlige sanktioner under den frste sjle .
For at gre problemet forsteligt har jeg begrnset mig til at rejse det grundlggende sprgsml , som betnkningen giver et positivt svar p , med andre ord i hvilket omfang Fllesskabet kan plgge medlemsstaterne at skabe bestemmelser om strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrdelser af fllesskabsretten .
Det er den skaldte blandede metode , hvor Fllesskabet plgger medlemsstaterne at indfre bestemmelser om strafferetlige sanktioner for dette specifikke emne .
<P>
Vi har begrnset os til denne metode , fordi der ser ud til at kunne opns ganske stor enighed om den .
I modstning hertil mder den rene fllesskabsmetode , hvor der skabes direkte bestemmelser om strafferetlige sanktioner under fllesskabslovgivningen , hvorved strafferetten p en mde lgges ind under EU-retten , alvorlige retlige indvendinger baseret p den kendsgerning , at der ikke findes noget klart retsgrundlag for dette emne i traktaten , at strafferetlige sanktioner er en del af medlemsstaternes nationale suvernitet , og at strafferetten er en ulselig del af den nationale kultur .
Der fremfres ogs den indvending , at strafferetlige sanktioner er knyttet til begrnsninger af individuelle rettigheder , som forudstter en fuldt koordineret konstitutionsmssig situation , ikke en ufuldstndig retstilstand med de klare konomiske elementer og det demokratiske underskud , som kendetegner EU .
<P>
Men selv om man accepterede den rene fllesskabsmetode , ville den vre begrnset til at skabe bestemmelser om en strafferetlig sanktion .
Den ser ikke ud til at have kompetence til at idmme sanktioneringen i dette srlige tilflde .
Hvad angr den skaldte nationale metode , det vil sige staternes ret til at skabe bestemmelser om strafferetlige sanktioner for tilflde af overtrdelse af fllesskabsretten , skaber dette ikke problemer .
Staterne har frihed til at flge denne metode .
Sanktionen skal imidlertid vre effektiv , rimelig og afskrkkende .
Det ville ogs blive klart , at det sledes ikke drejede sig om harmonisering af strafferetten og sanktionerne , hvilket kun den tredje sjle kan bruges til og kun i srlige tilflde .
Med udarbejdelsen af forfatningen vil disse emner f et nyt grundlag .
Betnkningens holdning til det grundlggende sprgsml , jeg henviste til ovenfor , alts om Fllesskabet kan plgge medlemsstaterne af skabe bestemmelser om strafferetlige sanktioner , er , at fllesskabslovgiveren har det juridiske grundlag til at krve dette af medlemsstaterne .
Mere specifikt accepterer den princippet om sikring af loven , som er formuleret i EF-traktatens artikel 10 , alts medlemsstaternes pligt til at sikre , at overtrdelser af fllesskabslovgivningen medfrer effektive strafferetlige sanktioner .
Derfor br vi , nr vi anerkender en sdan forpligtelse for staterne , ogs anerkende fllesskabslovgiverens evne til at lave bestemmelser om lignende forpligtelser , i det mindste for alvorlige overtrdelser af fllesskabsretten .
<P>
Betnkningen prciserer sledes , at for at et sdant EU-initiativ skal vre i overensstemmelse med den nuvrende lovgivning , m det kun bruges i de tilflde , hvor det er den eneste mde til at sikre effektiv overholdelse af fllesskabsbestemmelser .
<P>
Endelig foreslr betnkningen , at Kommissionen i sin egenskab af vogter af Fllesskabets interesser br kunne indgive klager eller anlgge sager , i det mindste i sager , hvor medlemsstaterne har en lignende rettighed .
Det er opmuntrende , at Det Europiske Konvent er p samme blgelngde med endelige forslag fra beslutningsforslaget , som det ses af artikel I-13 , III-65 og III-172 .



Nr den nye traktat er indfrt , bliver vi ndt til at tage dette emne op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen vil indledningsvis takke hr . Koukiadis for den foreliggende betnkning , som er af hj kvalitet og et vrdifuldt arbejdsdokument , nr det glder de mtlelige relationer mellem strafferetlige sanktioner og fllesskabsret .
Betnkningen udmrker sig endvidere ved at vre det frste dokument fra en EU-institution , som tegner et fuldstndigt billede af denne problemstilling , som afgjort ikke er ny . Kommissionens tjenestegrene har i vrigt sgt at indkredse problemstillingen ved forskellige arbejdsdokumenter i forbindelse med stort set alle de forslag , der er omtalt i hr .
Koukiadis ' betnkning , isr nr det glder beskyttelse af finansielle interesser , strafferetlige bestemmelser til beskyttelse af miljet , racisme og fremmedhad . Det er emner , som hidtil aldrig har vret behandlet s systematisk uden for akademiske kredse .
<P>
Jeg finder endvidere grund til p Kommissionens vegne at glde mig over betnkningen , fordi jeg konstaterer , at de heri anfrte synspunkter i vid udstrkning er sammenfaldende med Kommissionens holdning .
Kommissionen mener , i lighed med hr . Koukiadis , ikke , at Fllesskabet i henhold til de gldende traktater har nogen generel kompetence i strafferetlig henseende .
<P>
Kommissionen mener til gengld , at Fllesskabet i forbindelse med de ml , der anfres i artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , tillgges saglig kompetence til at plgge medlemsstaterne at faststte sanktioner , i pkommende tilflde strafferetlige sanktioner , hvor det findes ndvendigt for at opfylde et af Fllesskabets ml .
Denne opfattelse beror , som ppeget af hr . Koukiadis , p EF-Domstolens retspraksis , som understreger , at traktatens artikel 10 plgger medlemsstaterne at trffe alle foranstaltninger , der er ndvendige for at sikre fllesskabsrettens anvendelse og effektivitet .
<P>
I henhold til de gldende traktater kan harmonisering af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser til gengld kun ske med hjemmel i bestemmelserne i afsnit 6 i traktaten om Den Europiske Union .
Kommissionen forsvarer i vrigt denne holdning over for EF-Domstolen , med Europa-Parlamentets sttte , i forbindelse med sagen om anfgtelse af lovligheden af rammeafgrelsen om strafferetlig beskyttelse af miljet .
<P>
Endelig udmrker hr . Koukiadis ' betnkning , og i srdeleshed den afsluttende bemrkning , sig ved klart at pvise , i hvor hj grad emnerne under fllesskabssjlen og de foranstaltninger , der findes at henhre under tredje sjle , griber ind i hinanden og til stadighed volder problemer .
Endvidere indebrer situationen en risiko for blokering af beslutningsprocessen .
For at lse disse problemer skabes der en kunstig opdeling mellem forskellige retsakter , som har samme sigte , hvilket ofte gr det endnu vanskeligere for borgerne at forst EU ' s dispositioner .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at Europa-Parlamentet og EF-Domstolen tillgges samme rolle , som de to institutioner er tillagt under frste sjle , og at nsket om effektivitet sledes gr hnd i hnd med forbedring af den demokratiske og retslige kontrol .
Kommissionen glder sig derfor over konventets forslag om at gre afsnit 6 i traktaten om Den Europiske Union til et fllesskabsanliggende .
Kommissionen vil gre sit yderste for at sikre , at dette vsentlige fremskridt overlever regeringskonferencen , som indledes i oktober .
Jeg ved , Europa-Parlamentet fuldt ud tilslutter sig Kommissionens holdning i s henseende .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske hr . Koukiadis for hans fremragende betnkning .
Den kommer med en nje specificering af nuancerne i dette flsomme sprgsml .
<P>
Betnkningen adskiller helt korrekt de specifikke grundlag fra det , der er det essentielle grundlag for Fllesskabets aktion , nr den beder medlemsstaterne om om ndvendigt at faststte strafferetlige sanktioner .
Dette retsgrundlag er den loyalitetsforpligtelser , der er fastsat i EF-traktatens artikel 10 .
<P>
Som kommissren netop sagde , understreges det omhyggeligt i betnkningen , at det er en besynderlig situation ( jeg anvender dette adjektiv for ikke at vre for hrd ) , at der er to anvendelsesmuligheder , nemlig afsnit VI p den ene side og den frste sjle p den anden side .
Det understreges desuden - sdan som Parlamentet altid har gjort og som det sig hr og br - at man altid skal anvende den frste sjle , sfremt det er muligt .
Det skal , som kommissren ogs netop har ppeget , ske med respekt af det store fremskridt , det vil vre , at der i den europiske forfatning faststtes en i det mindste formel afskaffelse af sjlerne og en tilnrmelse af den tredje sjle til den frste sjles karakteristika .
Det er et sprgsml - og her er jeg helt enig med kommissr Bolkestein - vi skal forsge at fastholde under regeringskonferencen .
<P>
Min gruppe sttter hr .
Koukiadis ' tekst .
Han har ydermere vret meget fleksibel ved prciseringen af to af de punkter , hvor vi kort sagt anmodede om , at proportionalitetsprincippet bliver anvendt , det vil sige , at det ikke er pkrvet at anvende strafferetlige sanktioner , hvis man kan opn samme ml ved hjlp af andre juridiske instrumenter .
I visse tilflde kan det vre ndvendigt at anvende strafferetlige sanktioner , men det skal altid tilstrbes , at fllesskabsretten ikke anvender den strengeste sanktion , hvis mlet kan ns med en mildere sanktion .
Det har hr . Koukiadis behandlet udmrket i sin betnkning , og det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
Jeg mener derfor , at det er en afbalanceret betnkning , som afspejler Kommissionen og Europa-Parlamentets stadige bevgenhed for , at fllesskabsretten ikke bliver en flatus vocis , men en effektiv ret , og der findes ingen effektiv ret uden sanktioner , uden mulighed for at krve , at den overholdes ved hjlp af relevante aktioner , sfremt den bliver overtrdt .
<P>
Jeg lyknsker endnu en gang ordfreren og stter min lid til , at et meget stort flertal af Parlamentet vil stemme for hans betnkning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke og lyknske ordfreren .
Det er en god betnkning , der kommer i rette tid , om et , som det allerede er sagt , meget komplekst og flsomt emne .
<P>
Selv om det er et komplekst emne , skal vi gribe det praktisk an .
Der har vret tidspunkter i udvalget , hvor vi er blevet forelagt initiativer fra medlemsstaterne , hvor de nsker , at vi faststter strafferetlige sanktioner , men hvor vi befinder os i en situation , hvor vi ikke kan reagere , som de nsker .
I betragtning heraf , nr det drejer sig om regeringskonferencen , anerkender Rdet og medlemsstaterne det fornuftige i det , der foresls her .
<P>
Det faldt mig ogs ind - ved den oplysende hring med eksperter , da hr . Koukiadis var ved at udarbejde denne betnkning - at Fllesskabet br og skal have de ndvendige midler til at beskytte sin ejendom i videste forstand .
Det er det , vi taler om : ejendom i videste forstand .
<P>
Men der er et punkt , som jeg gerne vil ppege og understrege .
Hvis vi skal give Fllesskabet befjelser p dette kompetenceomrde - og det br vi - skal befjelserne underbygges af den balance , som Fllesskabet har opnet ved at underskrive den europiske menneskerettighedskonvention .
Hvis vi skal have befjelser , om end begrnsede , p det strafferetlige omrde , skal de afbalanceres ved at mle den lovgivning over for noget fundamentalt og grundlggende , der garanterer borgernes menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , der er ikke meget at sige p dette sene tidspunkt af aftenen , isr da vi alle er enige om indholdet i betnkningen og den pointe , der ligger bag .
Jeg vil blot kort nvne tre principper .
<P>
For det frste er det tydeligt , at strafferetten og strafferetlige sanktioner berrer borgernes frihed mere end andre grene af lovgivningen . Den er derfor , i fuldstndig forvisning om at der er gyldigt forfatningsmssigt grundlag for at bruge strafferetten , afgrende for friheden som fundamentalt sprgsml for retsstaten .
En af de ting , som betnkningen og begrundelsen i denne gr , er at vise njagtigt , i hvilket omfang der er et grundlag .
<P>
I et demokratisk samfund er det for det andet vigtigt , at reprsentanterne for borgerne stemmer om , hvorvidt strafferetten br udvides .
Alene det ville f os til at betragte den tredje sjle som et meget mistnkeligt grundlag for enhver indgriben i strafferetten .
Det udelukker effektivt borgernes demokratisk valgte reprsentanter her i Parlamentet p forhnd og i de nationale parlamenter efterflgende .
Det er derfor udmrket at opdage , som hr . Koukaidis viser , at det er et sprgsml for fllesskabssjlen .
<P>
Jeg vil gerne understrege pointen i punkt 7 om nrhedsprincippet og proportionalitetsprincippet .
Igen sender det en besked til medlemsstaterne om at forbedre strafferetten hensigtsmssigt for at give plads til sensitivitet i de lokale retlige traditioner .
Det er meget vigtigt .
Det var tre principper i en fremragende betnkning .
<P>
Jeg vil gerne byde hr . Bolkestein velkommen tilbage fra hans korte ophold i Skotland , hvor han var meget velkommen .
<SPEAKER ID=99 NAME="Bolkestein">
Jeg skal gre det kort .
Som hr . MacCormick sagde - og jeg byder ham velkommen tilbage til Strasbourg efter vores to mder i Edinburgh - er vi alle enige .
<P>
Fru Wallis rejste sprgsmlet om underskrivelse af den europiske menneskerettighedskonvention .
Det er et rigtigt godt punkt .
Nogle har foreslet , at vi i stedet for det nuvrende charter om grundlggende rettigheder , som sandsynligvis bliver en del af den nye forfatning - selv om visse ikke er enige i det - blot skulle have underskrevet den europiske menneskerettighedskonvention .
Der er , som situationen ser ud nu , risiko for en form for konkurrence mellem de to instrumenter .
Den drftelse har fundet sted , men der blev i sidste ende truffet afgrelse - som fru Wallis ved - om et charter om grundlggende rettigheder .
Sprgsmlet er nu , om det ville vre nyttigt at underskrive den europiske menneskerettighedskonvention foruden det charter .
Jeg er forsigtig med dobbeltinstrumenter , s jeg spekulerer p , om fru Wallis ' forslag er godt .
Det er dog bestemt vrd at overveje .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
Mange tak , kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.10 )
