<CHAPTER ID=4>
Den Europiske Centralbank ( 2002 )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0237 / 2003 ) af Blokland for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 2002 ( I5-0012 / 2003 - C5-0238 / 2003 - 2003 / 2102 ( INI ) ) .
<P>
Det er i hj grad p sin plads , at vi denne formiddag kan byde velkommen til formanden for Den Europiske Centralbank , hr . Duisenberg .
Han er den frste formand for Den Europiske Centralbank , og det kan meget vel vise sig at vre hans sidste besg i Parlamentet i den egenskab .
Hr. formand , De er derfor yderst velkommen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Blokland (EDD)">
Mange tak , hr. formand .
Hr. formand for Den Europiske Centralbank , mine damer og herrer .
Hr . Duisenberg , jeg har lst Deres biografi de seneste uger og synes , at den var underholdende og interessant .
Bogen begynder med et smukt skrevet forord , der beskriver de hrde forhandlinger , der gik forud for Deres udnvnelse til den frste formand for Centralbanken .
Det var vanskelige forhandlinger , som skulle danne grundlag for en stram politik til stabilisering af euroen .
En ting stod imidlertid klart , og det var , at De lagde Deres egne retningslinjer for Den Europiske Centralbank , hvor politiske holdninger ikke spillede en rolle .
Det er derfor skbnens ironi , at det samme land , som havde svrt ved at acceptere , at De skulle udnvnes for mere end fire r , for nogle mneder siden spurgte , om De ville blive siddende lidt lngere .
<P>
Hr . Duisenberg , Deres sidste rsberetning er blevet offentliggjort i en periode , hvor vksten i den europiske konomi er stagneret .
I det sidste kvartal var vksten nul .
En rkke medlemsstater har sledes officielt konomisk tilbagegang , og det betyder , at konomien har vret stram for andet kvartal i trk .
Det stiller EU i en bekymrende situation .
De foranstaltninger , som EU og medlemsstaterne har truffet , har vist sig ikke at kunne vende den konomiske tendens p kort sigt , og det er i en sdan periode , at vi drfter den femte rsberetning fra Den Europiske Centralbank .
Det er en rsberetning om et meget begivenhedsrigt r , hvor borgerne for frste gang havde lejlighed til at vise deres tillid til euroen . Det var ogs et r , hvor der havde vret strre forventninger til et konomisk opsving efter angrebene den 11. september .
Mange af disse forventninger gik ikke i opfyldelse .
Opsvinget blev forsinket af nye trusler , og der er endnu langt igen , fr befolkningen har fuld tillid til euroen .
Den omstndighed , at 300 millioner indbyggere i euroomrdet anvender den nye valuta fuldt ud , beviser ikke noget , undtagen at de ikke har noget egentligt alternativ . De er ndt til at bruge den , og der kan ikke drages yderligere politiske konklusioner heraf .
<P>
I et sdant usikkert klima er det ikke overraskende , at ECB skal have sit arbejde nje fastlagt , hvis det skal opfylde mlet om stabilitet .
Det er imidlertid ikke kun ECB ' s , men ogs medlemsstaternes ansvar . Det er trods alt deres budgetpolitik , der danner grundlag for en stabil euro .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p endnu et par punkter i debatten .
<P>
Det er vigtigt , at vi kortfattet giver udtryk for vores holdning i form af et beslutningsforslag .
Det er ikke det rette tidspunkt at give udtryk for alle vores politiske nsker om forandring .
Det vigtigste i denne konomisk mindre fremgangsrige tid er , at Parlamentet slr fast , at det sttter en politik , hvis ml er stabilitet .
Valutastabilitet og forhbentlig tilbagevenden til konomisk vkst p kort sigt er ndvendigt for at genoprette producenternes og forbrugernes tillid og skabe opsving i konomien .
Der er derfor ikke mange nye politiske nsker i beslutningsforslaget .
<P>
Endvidere ville det vre uklogt allerede nu at begynde at pille ved mlene for ECB .
Beslutningsforslaget understreger - for vrigt i forlngelse af tidligere beslutningsforslag - at prisstabilitet er og skal blive ved med at vre ECB ' s hovedmlstning .
Nye mlstninger ssom fremme af konomisk vkst og andre opgaver er underordnet dette .
Et vgtigt argument herfor kan findes i Centralbankens korte historie .
Hidtil har Centralbanken ikke stet over for en konomisk tilbagegang , der omfattede hele Europa .
Den er imidlertid blevet mdt med gentagen kritik af sin politik . Der blev f.eks. i konomiske opgangstider fremfrt en del kritik , da kursen p euroen faldt , og ogs nu , da den stiger - selv om kursen p euroen i forhold til dollaren ikke er et ml i sig selv .
Det vigtigste er monetr stabilitet inden for euroomrdet , og dette er ECB ' s ansvar .
<P>
Kort sagt har vi endnu den afgrende prve til gode .
Centralbanken skal bevise sin evne til at opfylde mlet om prisstabilitet ogs i nedgangstider ved hjlp af de eksisterende instrumenter .
Endvidere har inflationen vret ret hj indtil nu , og reallnnen stiger strkt trods stigningen i arbejdslsheden , hvilket er tegn p fortsat stramme strukturer p arbejdsmarkedet .
Jeg vil gerne understrege , at det er vigtigt for netop prisstabiliteten , som forbrugernes tillid er ulseligt forbundet med , at ECB fr lov til at fortstte med at udfre sit arbejde uafhngigt af politik .
Parlamentet har derfor en del af ansvaret for at skabe de politiske forudstninger herfor gennem et beslutningsforslag .
<P>
Endelig , hr . Duisenberg , er der p bagsiden af omslaget til Deres biografi et foto af Dem , hvor De tydeligvis nyder Deres hobby , som er at fiske .
Jeg nsker Dem god fangst og et godt helbred , og jeg hber , at De fremover vil nyde livets goder .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Jeg er sikker p , at alle kan tilslutte sig Deres bemrkninger , hr . Blokland .
<SPEAKER ID=7 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke hr . Blokland for hans betnkning , der omhandler alle emnerne i Den Europiske Centralbanks rsberetning .
Kommissionen ser med tilfredshed p Parlamentets indsats , som bidrager til vores flles indsats for at forbedre rammerne for den makrokonomiske politik i EU og i srdeleshed i euroomrdet .
Betnkningen er helt p linje med tidligere rs og indeholder talrige aspekter , som Kommissionen er helt enig i .
Der er ingen tvivl om , at euroen har vret en meget stor succes , og at vi alle br takke Den Europiske Centralbank for dens store indsats for at opn dette .
<P>
Kommissionen er ligeledes af den opfattelse , at Centralbanken har ydet en fremragende indsats i de senere r , for s vidt angr dens grundlggende opgave , som er at sikre prisstabiliteten , og vi deler ogs dens bekymring over de utilstrkkelige strukturreformer og den skattekonsolidering , der finder sted i Europa .
P visse punkter er min holdning dog noget mere nuanceret .
For det frste er Centralbankens mandat i henhold til traktaten klart : den skal fastholde prisstabiliteten .
Det er rigtigt , at den ogs skal sttte Fllesskabets generelle politikker , men det m ikke ske p bekostning af mlet om stabilitet .
Her ser det ud til , at hr . Bloklands betnkning fortolker mandatet noget anderledes , hvilket Kommissionen allerede ppegede i sidste mned , da betnkningen blev drftet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
For det andet anmodes Centralbanken i betnkningen om at handle inden for omrder , hvor den efter vores mening ikke har noget mandat .
Den anmodes f.eks. om at sttte , at priserne p energiforsyning og handelsvarer angives i euro .
I dette sprgsml er Kommissionen enig med Centralbanken i , at den skal indtage en neutral holdning i forbindelse med den internationale anvendelse af euroen .
<P>
Endelig evaluerer De , hr . Blokland , Den Europiske Centralbanks budgetforvaltning i Deres betnkning .
Fra et formelt synspunkt og uden at vre i besiddelse af den sidste revisionsrapport for 2001 synes vi , at denne evaluering kan vre noget forhastet .
Jeg vil dog under alle omstndigheder takke Dem for Deres kommentarer og sige , at det er mig en stor glde at vre til stede her i Parlamentet p en s speciel dag som i dag , hvor Wim Duisenberg er til stede .
<SPEAKER ID=8 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , mange tak for Deres venlige introduktion .
Jeg vil endvidere gerne takke hr . Blokland for de venlige ord , hvormed han indledte prsentationen af det beslutningsforslag , som De skal drfte i dag .
<P>
Det er mig en glde - selv om det sandsynligvis er sidste gang , at jeg er her - at introducere ECB ' s rsberetning for 2002 , et r , der trods alle de andre begivenheder , som De eventuelt har fundet overvldende , har vret prget af betydelige fremskridt i retning af et mere integreret Europa .
2002 var ret for euroens vellykkede fysiske indfrelse , hvor eurosedler og -mnter hurtigt blev accepteret af borgerne i euroomrdet .
Det var ogs ret , hvor stats- og regeringslederne p topmdet i december traf den historiske beslutning om at invitere 10 lande til at tiltrde Den Europiske Union fra og med den 1. maj 2004 .
<P>
Samtidig var det milj , hvori pengepolitikken blev gennemfrt i 2002 , prget af stor usikkerhed .
<P>
Efter nedgangen i den konomiske aktivitet i 2001 blev der pvist en realvkst i BNP i euroomrdet i starten af 2002 .
Som ret gik , faldt vksten , som var pvirket af fornyet turbulens p finansielle markeder og geopolitiske spndinger , der pvirkede oliepriserne og tilliden .
Den rlige realvkst i BNP i euroomrdet er overordnet beregnet til kun at have vret p 0,8 % i 2002 sammenlignet med 1,4 % i 2001 .
<P>
Trods den langsomme konomiske realvkst forblev inflationen p 2,3 % i gennemsnit i 2002 ligesom i 2001 og lidt over Den Europiske Centralbanks definition af prisstabilitet .
Det skyldtes dels en rkke midlertidige eller enkeltstende faktorer , herunder hjere oliepriser , indirekte skattestigninger og ugunstige vejrforhold .
Derudover kan det ikke ngtes , at den fysiske overgang til euroen har haft en virkning .
Selv om den overordnede virkning p inflationen af overgangen til euro var lille , var den opfattede virkning langt strre end den reelle virkning , formentlig p grund af relativt store prisstigninger i bestemte sektorer .
Mere bekymrende var virkningen p mellemlang sigt for prisstabiliteten , fordi den nominelle lnstigning forblev relativt strk trods den svkkede konomiske aktivitet og stigende arbejdslshed , hvorimod produktivitetsstigningen forblev lav .
Denne udvikling viser tegn p strk strukturel ufleksibilitet p arbejdsmarkederne i euroomrdet .
<P>
Vksten i pengemngden var strk i 2002 .
Denne udvikling skyldtes dels stor ustabilitet p de finansielle markeder , som gede investorernes prference for kortsigtede likvide og mindre risikable konomiske midler , men afspejlede ogs de relativt lave renter i euroomrdet i 2002 .
Dog medfrte overskudslikviditeten ikke yderligere risici for prisstabiliteten i et milj med svkket konomisk aktivitet og moderat stigning i lngivningen .
<P>
Selv om nogle faktorer tydede p et muligt inflationrt pres i begyndelsen af ret , tydede den drlige udsigt til konomisk aktivitet og den betydelige og langvarige styrkelse af euroen senere p ret p lavere inflationrt pres p mellemlang sigt .
Derfor besluttede Styrelsesrdet at snke ECB ' s vigtigste renter med 50 basispunkter i december 2002 .
<P>
Dette skridt blev i marts 2003 efterfulgt af en snkning p 25 basispunkter og en snkning p yderligere 50 basispunkter i sidste mned , i juni 2003 .
Disse snkninger gav nogen modvgt til de faktorer , der havde en negativ virkning p den konomiske aktivitet , og forbedrede dermed mulighederne for prisstabilitet p mellemlang sigt .
<P>
Med disse beslutninger nede den minimale kberkurs for de primre markedsoperationer op p 2 % i juni 2003 .
Renter i euroomrdet ligger nu p et historisk lavt niveau , bde for den nominelle rente og realrenten .
<P>
Med hensyn til den nuvrende udsigt til prisstabilitet var Eurostats beregning af den rlige inflation i euroomrdet 2 % for juni 2003 .
Styrkelsen af euroen , der har bragt valutakurserne tt p gennemsnittet p lang sigt og mere i trd med grundlggende konomiske principper , burde bidrage til at holde inflationspresset p et lavt niveau .
Derudover forventes reallnsstigningen fortsat at vre forenelig med opretholdelsen af prisstabiliteten inden for rammerne af et moderat konomisk opsving .
Den strke vkst i pengemngden br heller ikke i jeblikket pvirke udsigten til prisstabilitet negativt .
Selv om udsigten til prisstabilitet stort set er undret siden vores seneste beslutning den 5. juni 2003 , vil Styrelsesrdet fortsat nje overvge alle faktorer , der er relevante for vurderingen .
<P>
Selv om udsigten til prisstabilitet er god , efter at renterne er faldet til historisk lave niveauer , kan pengepolitikken ikke i sig selv generere varig og bredygtig vkst og beskftigelse i euroomrdet .
Andre politisk ansvarlige m ogs leve op til deres ansvar .
Noget af svagheden inden for den konomiske vkst i euroomrdet kan kdes sammen med manglen p ambitioner i forbindelse med bde finans- og strukturreformer for yderligere at forbedre forholdene for investering og beskftigelse .
Jeg vil strkt understrege ndvendigheden af at fremskynde strukturreformer p arbejds- og produktmarkederne p grund af deres positive virkning p euroomrdets evne til at kunne modst eksterne chok samt ge vkstpotentialet .
Der br ogs indg en grundigt udarbejdet konsolideringsstrategi i finanspolitikken i de lande , der kmper med stigende finanspolitiske ubalancer .
En stabilitetsorienteret fremgangsmde p mellemlang sigt for konomiske politikker vil mindske den usikkerhed , der i jeblikket overskygger langsigtet planlgning og perspektiver , der ogs vil have positiv virkning p kort sigt .
Faktisk er der i jeblikket p grund af situationen med svkket konomisk vkst og euroens styrkede eksterne vrdi endnu strre behov for strukturreformer .
<P>
Jeg vil nu behandle nogle af de andre sprgsml , som er rejst i forbindelse med beslutningsforslaget om ECB ' s rsberetning .
Jeg har noteret mig - og jeg bifalder - at de synspunkter , der er udtrykt i beslutningsforslaget om visse vsentlige aspekter , er meget lig ECB ' s egne synspunkter , f.eks. med hensyn til ndvendigheden af , at medlemsstaterne overholder stabilitets- og vkstpagten og opfylder deres forpligtelser i henhold til de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , endnu en gang isr med hensyn til strukturreformer .
Jeg bifalder ogs , at man i beslutningsforslaget sttter en klarlggelse af ECB ' s pengepolitiske strategi , som vi offentliggjorde i maj i r .
Denne klarlggelse vil ud over at afspejle den overordnede vellykkede erfaring med ECB ' s pengepolitiske strategi siden ivrksttelsen yderligere bidrage til forstelsen af ECB ' s pengepolitik .
<P>
Selv om Europa-Parlamentet og ECB har samme holdning til mange vsentlige sprgsml , er der uenighed om f.eks. beslutningsforslagets anmodning om , at ECB skal offentliggre protokollerne fra Styrelsesrdet med et sammendrag , som ogs indeholder afstemningsresultater .
Af mange forskellige rsager , som jeg har gjort rede for ved tidligere lejligheder i Parlamentet , mener vi , at de midler , som ECB vlger til at kommunikere og klarlgge sine beslutninger , sikrer gennemsigtighed , er lettere tilgngelige og bedre afspejler det institutionelle milj , hvori ECB opererer .
Det vil heller ikke komme som nogen overraskelse , at jeg ikke kan dele synspunktet om , at ECB ' s beslutningsprocesser kan vre forsinket af , at de fleste beslutninger , som Styrelsesrdet har truffet , er truffet ved konsensus .
Styrelsesrdet har truffet sine beslutninger rettidigt og reageret korrekt p ndrede konomiske forhold , nr det har vret pkrvet .
<P>
Beslutningsforslaget henviser ogs til den amerikanske centralbanks Beige Book som referencedata for den gennemgang af alle lande , der udfres af Eurosystemet .
Jeg vil understrege , at de nationale centralbanker inden for Eurosystemet regelmssigt overvger og analyserer den makrokonomiske udvikling , finans- og strukturudviklingen i de respektive lande og offentliggr deres resultater i rapporter p mneds- , kvartals- eller rsbasis .
Disse analyser ger helt klart vores forstelse af udviklingen i euroomrdet .
P grund af det store fokus p euroomrdet er det imidlertid naturligt for ECB at lgge strre vgt p euroomrdet i klarlggelserne af den flles pengepolitik .
<P>
Som nvnt i starten af mit indlg er vi vidne til en historisk udvikling .
Drmmen om et forenet Europa , der rkker videre end efterkrigsproblemerne , er nsten en realitet .
Selv om der ligger mange store udfordringer forude , da mange af tiltrdelseslandene stadig er under udvikling til fuldt fungerende markedskonomier , mener jeg , at undertegnelsen af tiltrdelsestraktaten p topmdet i Athen i april beseglede vores flles tro p et integreret Europa .
Den tydelige enstemmighed i relation til traktaten i de nationale afstemninger , der allerede har fundet sted i en rkke tiltrdelseslande , er bevis p dette engagement .
<P>
Det siger sig selv , at et udvidet EU krver en rkke justeringer i arbejdsprocesserne og den interne funktion af europiske institutioner og organer , herunder en reform af fremgangsmden ved afstemninger i ECB ' s Styrelsesrd .
Jeg er helt klar over de synspunkter , som Parlamentet har i denne forbindelse , men lad mig endnu en gang pointere , at der i Nice-traktaten er fastsat klare og tydelige betingelser og begrnsninger , inden for hvilke vores reformforslag skal formuleres .
Selv om fremgangsmden ved afstemninger ungtelig er kompliceret , er de afprvede principper om Eurosystemets forfatningsmssige bestemmelser , isr personlig deltagelse af centralbankchefer og princippet om " et medlem , en stemme " for medlemmer , der har stemmeret , fulgt til punkt og prikke .
Det vil , ogs i et betydeligt udvidet euroomrde i fremtiden , sikre , at Styrelsesrdet kan opretholde sin evne til rettidig og effektiv beslutningstagning .
<P>
Efter tiltrdelsen vil de nye medlemsstater tiltrde Den konomiske og Monetre Union med en status som " lande med undtagelsesordninger " , og deres centralbanker vil straks blive en del af Det Europiske System af Centralbanker .
P et senere tidspunkt vil disse centralbanker indg i Eurosystemet , nr deres respektive lande har opfyldt konvergenskriterierne for indfrelsen af euroen .
En ngleprioritet for Den Europiske Centralbank er tilstedevrelsen af den ndvendige tekniske og institutionelle infrastruktur for at sikre en tilfredsstillende udvidelse af Det Europiske System af Centralbanker og senere af Eurosystemet .
Vi fik en interessant forsmag p det nye udvidede europiske system af centralbanker p Det Generelle Rds mde i sidste uge , hvor tiltrdelseslandenes centralbankchefer for frste gang deltog som observatrer p et mde hos Det Generelle Rd for Den Europiske Centralbank .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg med blikket rettet mod fremtiden .
Det vil vre sidste gang , at jeg har lejlighed til at prsentere rsberetningen for Den Europiske Centralbank , som jeg har haft den store re at vre formand for i de sidste fem r .
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet , Udvalget om konomi og Valutasprgsml og udvalgets formand , fru Randzio-Plath , for samarbejdet og den gode omgangstone , som vi har opretholdt .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Hr . Duisenberg , jeg er sikker p , at jeg taler for alle medlemmer i Parlamentet , nr jeg nsker Dem held og lykke i fremtiden .
Vi anerkender alle , at De overdrager en ny , men hjt respekteret institution , og at sidstnvnte hovedsagelig skyldes Deres personlige bidrag til grundlggelsen af Den Europiske Centralbank .
<P>
Vi takker Dem for Deres tilstedevrelse i dag og for det store arbejde , som De har gjort p vores vegne i Europa .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs nske hr . Duisenberg en medgang fremover , der str ml med det , som han har opnet i Den Europiske Centralbank .
Jeg vil ikke nske Dem held og lykke med fiskeriet , hr . Duisenberg , da jeg kommer fra Syditalien , hvor vi tror , at det betyder uheld .
<P>
Jeg vil ogs lyknske hr . Blokland , hvis betnkning omhandler Den Europiske Centralbanks ansvar i Europa og det ansvar , som det skal ptage sig med henblik p den snarlige optagelse af de 10 nye lande i EU .
I henhold til traktaterne er Den Europiske Centralbanks primre ml at faststte en monetr politik i Europa og sikre prisstabilitet gennem en monetr politik .
Personligt er jeg overbevist om , at uanset dette primre ansvar skal Den Europiske Centralbank spille en mere effektiv rolle i konomien ved ikke mindst at appellere til samvittigheden , hvilket har givet overraskende vellykkede resultater inden for banktilsyn .
<P>
Jeg har stillet et ndringsforslag , som ikke blev vedtaget i udvalget , og som havde til forml at faststte en nrmere og mere omfattende definition af stabilitetspagten .
Det ville have lydt som flger : der skal opns enighed om en ensartet fortolkning af stabilitets- og vkstpagten for at undg at underminere euroomrdets trovrdighed og flgelig for , at der kan fres en effektiv monetr politik ; opfordrer Den Europiske Centralbank til at bekrfte over for Kommissionen , at stabilitetspagten gennemfres med tilstrkkelig fleksibilitet til at fremme vksten .
Stabilitetspagten blev rent faktisk oprettet ikke kun for at opn stabilitet , men ogs for at ge vksten til et hensigtsmssigt niveau .
Vkst som et ngleml i stabilitetspagten kan ogs opns ved at investere i strre arbejder og finansielle foretagender inden for forskning uden for det offentlige udgiftsomrde .
Det m selvflgelig ikke blive en undskyldning for at opgive en stram offentlig konomi og skal understttes af en fuldt ud bredygtig finanspolitik , som den man har gennemfrt s vellykket i Det Forenede Kongerige .
<P>
Det udkast til forfatning , som blev godkendt for nylig , omfatter bestemmelser for de europiske monetre institutioner , eller snarere ECB ' s og de nationale centralbankers rolle og deres flsomme forhold .
I denne periode har en rkke nationale centralbanker frygtet en omfattende omstrukturering og deraf flgende centralisering af magten i Frankfurt .
De nskede ikke , at Den Europiske Centralbank skulle blive en fuldt udviklet institution med den begrundelse , at det ville stte den monetre institutions uafhngighed p spil , men jeg er sikker p , at det kun var en undskyldning .
Dette dde punkt mellem Den Europiske Centralbank og de nationale centralbanker har givet anledning til forvirring , og frst i artikel 29 , stk . 3 , har vi fet en nrmere definition , nemlig at Den Europiske Centralbank skal have status som juridisk person .
Nr man ser p de andre beslutninger , der er truffet p dette omrde , kan man konstatere , at i Europa og i Parlamentet ligesom andre steder har kompromisstrategien slet rod . Det giver i mange tilflde anledning til usikkerhed og forvirring vedrrende det pgldende sprgsml i stedet for at nrme de forskellige holdninger til hinanden .
Som flge af disse kompromiser er der blevet indfrt en kompliceret afstemningsmetode for medlemmerne af Styrelsesrdet , trykningen af pengesedler er blevet opsplittet ubeslutsomt mellem de forskellige monetre institutioner , og frem for alt har man bibeholdt et decentraliseret system , som vil blive for kompliceret og ineffektivt med udvidelsen mod st .
<P>
For at opsummere kan man sige , at ud over konventets beslutninger skal vi sprge os selv , om vi ikke for at tage hjde for Den Europiske Centralbanks ledende rolle og de enkelte nationale centralbankers interesser br opdele ansvaret mellem centrum og periferien , sledes at de nationale centralbanker bliver specialiseret og ogs skal fre tilsyn med mindre finansielle institutioner .
Jeg hber , at mange af disse punkter bliver afklaret p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , hr . Duisenberg , den rlige plenardebat i Europa-Parlamentet om Den Europiske Centralbanks rsberetning giver ligesom den kvartalsvise monetre dialog altid anledning til at gre status , men ogs til at kigge p perspektiverne for fremtiden .
P den baggrund er det derfor srlig gldeligt at konstatere , at succeserne ved oprettelsen af ECB , ved indfrelsen af eurosedler og -mnter samt ved inflationsbekmpelsen er hvet over enhver tvivl .
Jeg vil ogs gerne takke Dem hjerteligt for samarbejdet og indsatsen .
75 % af borgerne gr i dag ind for euroen , hvilket Deres arbejde og handlinger helt sikkert har bidraget til .
Vi vil selvflgelig gre alt for ogs at vinde de resterende 25 % og deres accept og hber , at de tre stater , der stadig str uden for eurosamarbejdet , snart bliver medlemmer af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Selv om renterne ligger p et historisk lavt niveau i Europa , sprger jeg mig selv , nr jeg kigger p ECB ' s pengepolitik , om de er rimelige set i forhold til vores manglende evne til at udnytte vores vkstpotentiale og til at prisstabiliteten er garanteret i en overskuelig fremtid .
Derfor stiller jeg mig selv det sprgsml , om den pengepolitiske strategi er optimal .
ECB har selv undersgt , om den kan vre tilfreds med sin egen pengepolitiske strategi , og det mener jeg virkelig er meget nyttigt .
Som politikere skal vi imidlertid ogs hele tiden holde os for je , at den pengepolitiske strategi ikke alene er optimal for pengepolitikken som sdan , men ogs for den del af den makrokonomiske politik , som vedrrer Lissabon-mlene , nemlig vkst , beskftigelse og social samhrighed .
<P>
Jeg er klar over , at arbejdet ikke bliver gjort srlig let for Dem , fordi man ogs vil kunne koordinere politikken p det konomiske , beskftigelsesmssige og finanspolitiske omrde bedre .
Alligevel sprger jeg mig selv , om der ikke kan ydes endnu et bidrag .
Den definition af prisstabiliteten , som man er blevet enig om for at n mlet om en inflationsrate p under - eller i hvert fald tt p - 2 % p mellemlang sigt , bidrager sikkert til dette .
Ikke desto mindre fastholder jeg min dom , der lyder , at ECB har en mere rigid definition af prisstabilitet end andre internationalt vigtige centralbanker .
P den baggrund br man lbende vurdere , om det ville vre passende at ndre kurs .
Jeg synes ligeledes , at det er vigtigt , at vi til stadighed beskftiger os med inflation og deflation og med , hvordan vi definerer disse begreber , isr set i lyset af deflationsfaren .
Selv i tider med strk konomisk vkst ville det mske vre vrd at overveje et symmetrisk ml p 2 % med et udsving p + / - 1 % .
<P>
ECB m ikke undervurdere betydningen af en strategi for lav vkst og strre beskftigelse i euroomrdet .
Det er naturligvis mere det sekundre end det primre ml , men vi mangler stadigvk en klar definition .
Den aktuelle konomiske situation viser tydeligt , at det er bydende ndvendigt at stimulere vksten , og jeg hilser det nye investeringsinitiativ og Den Europiske Investeringsbanks accept heraf udtrykkeligt velkommen .
Jeg ser absolut dette initiativ i sammenhng med struktur- og skattereformer , men disse reformer alene er ikke nok til at n de ml , der blev fastsat i Lissabon .
Derfor synes jeg , at det er meget vigtigt .
<P>
Det undrer Dem sikkert ikke , at jeg igen kommer ind p pengepolitikkens gennemsigtighed , for Parlamentet har i renes lb udtalt sig meget entydigt i dette sprgsml .
Jeg kan stadig ikke se , at det udgr nogen trussel mod ECB ' s arbejde , hvis protokollerne i deres summariske betydning bliver offentliggjort som slutprotokoller .
Jeg ser heller ikke nogen trussel mod ECB og dens uafhngighed , hvis det vgtede afstemningsresultat bliver offentliggjort anonymt .
Derimod vil man efter min mening kunne opn strre klarhed , mere information og undg misinformation .
Jeg tnker i den forbindelse p Deres sidste pressekonference og den britiske presses dkning af konferencen , som gav mange spekulationer og meget irritation p markederne .
Det kunne man ogs ndre .
Mere gennemsigtighed forhindrer vurderingsproblemer og deraf flgende fejlinvesteringer , hvilket vi alle nsker at undg .
Derfor synes jeg , at det er vigtigt , at der gres endnu mere her .
Der kan ogs gres endnu mere for at opn en strre offentlig accept af euroen . Dette kan f.eks. ske ved at afskaffe 500-euro-sedlen eller ved at trykke en 1-euro-seddel .
Nr alt kommer til alt , findes der jo ogs en 1-dollar-seddel .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr .
Duisenberg , jeg vil begynde med at takke vores kollega , hr . Blokland , for en god betnkning og samtidig udtrykke min og Den Liberale Gruppes respekt for den mde , hvorp ECB sidste r klarede sine opgaver .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke hr . Duisenberg personligt .
<P>
Indfrelsen af euroen i sedler og mnter m betragtes som meget vellykket .
De logistiske problemer var store og mulighederne for fejltrin mange , men euroen er p meget kort tid blevet den anden verdensvaluta .
Ved et besg , som jeg aflagde i Japan for nylig , kunne man ane en betydelig bekymring over euroens styrke og de konomiske fordele , som euroen giver eurolandene og hele EU .
<P>
Som bekendt , hr . Duisenberg , har vi en folkeafstemning i Sverige til efterret .
Det er ingen overdrivelse at sige , at ECB er p alles lber .
I mange henseender bermmes banken og det arbejde , som De har udfrt , men p t omrde kritiseres ECB , en kritik , som jeg m medgive er berettiget .
Det handler om benhed og indsigt .
I Deres sidste tid i ECB burde De , hr . Duisenberg , kunne gre Dem yderligere bestrbelser p dette omrde .
De er get Parlamentet i mde tidligere , og det kan De gre igen .
De kender vores nsker og nvnte dem tidligere : ben offentliggrelse af protokollen fra ECB-Rdet , rlig offentliggrelse af konomiske prognoser fra enkelte lande , regioner og grnseomrder ligesom den skaldte Beige Book i USA .
Vi skal desuden have en fornyet drftelse af de nye afstemningsregler .
Princippet skal vre tydeligt : t land - n stemme .
<P>
For mig , som frer en aktiv kamp nu for at f svenskerne til at sige ja til euroen , er netop sprgsmlet om ECB ' s manglende benhed et problem . Hvis De , hr .
Duisenberg , kan komme med en positiv meddelelse i dag , vil det kunne f flere og flere svenskere til at acceptere euroen .
benhed og indsigt er altid godt for demokratiet .
Hvis centralbanken i Stockholm formr at offentliggre protokollen og afstemningerne , er jeg overbevist om , at ECB i Frankfurt ogs gr det .
<P>
Jeg vil afslutningsvis takke Dem og nske Dem held og fiskelykke .
Mr . Duisenberg , in the future you can put up the sign saying " Gone fishing " .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr .
Duisenberg , hr. kommissr , hr. ordfrer , jeg lyknsker Dem med en vellykket betnkning . Jeg vil gerne benytte det nste halvandet minut til at komme med et par korte bemrkninger om hr .
Duisenbergs ledelse af Den Europiske Centralbank . Efter min mening har Centralbanken udmrket sig ikke s meget p grund af den vellykkede indfrelse af euroen som ved den linje , som han har fastsat for den monetre politik .
I de seneste r har han spillet en modig , effektiv rolle i forbindelse med at beskytte den monetre politiks samt Centralbankens uafhngighed mod gentagne forsg fra regeringer og flere offentlige omrder p at tilpasse den monetre politik til de kortsigtede behov i en politik , som ikke har kunnet skabe de ndvendige betingelser for fremgang og konomisk vkst i Europa .
I morges sagde hr . Duisenberg , at han ikke kunne understrege behovet for at fremskynde strukturreformer nok .
Jeg hber , at hans efterflger p trods af , at han overtager stillingen i et klima og en situation , hvor vi ville have foretrukket , at procedurerne var klarere og mere gennemsigtige , vil vre i stand til konsekvent at fokusere p behovet for strukturreformer og for at sikre stabilitetspagten for p denne mde at beskytte de kommende generationer af europere , borgere og skatteydere .
<P>
Hr . Duisenberg , til sidst vil jeg nske Dem tillykke med fdselsdagen om et par dage .
For alle parlamentsmedlemmernes og EU-borgernes skyld hber jeg , at hr . Duisenbergs efterflger kan gre et lige s godt stykke arbejde , som han har gjort .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , kommissr Solbes sagde for nylig med rette , at den konomiske vkst er Europas svaghed .
Jeg vil godt tilfje , at budgetunderskuddene i Europa ogs er en stor svaghed .
Det vrste er , at det lige prcis er de store stater , som i vid udstrkning har krt med disse underskud .
Det er imidlertid vigtigt at understrege , at dette ikke glder for alle EU-stater .
Vi har i alt syv stater i EU , som enten har ligevgt eller overskud p statsbudgettet , hvilket f.eks. er tilfldet i Sverige , Danmark og Finland .
Derfor m vi heller ikke tillade , at alle 15 EU-stater altid bliver skret over n kam .
Nej , problemerne er meget forskellige fra land til land . Jeg mener , at dette skal fremhves tydeligt .
<P>
Dertil kommer , at der er stater , som ikke lever op til 3 % -kriteriet i stabilitetspagten , hvilket naturligvis isr glder for Frankrig , Portugal og Tyskland .
Nr jeg kigger p stabilitetspagten , kan jeg kun sige , at der mske stadig findes en lille gnist af hb om , at den vil best .
Hvis man f.eks. betragter debatten i Tyskland og den kendsgerning , at skattereformen ikke skal modfinansieres af nedskringer i statssttten , ligger det vel egentlig allerede p nuvrende tidspunkt fast , at Tyskland ikke vil kunne overholde pagten i de kommende r .
Det er derfor uacceptabelt , at det netop er Europas store konomier , som undlader at gennemfre de ndvendige strukturreformer og sledes ikke fr styr p deres budgetter .
<P>
Bde Den Europiske Centralbank og den ansvarlige kommissr har gentagne gange gjort opmrksom p , at det netop er ndvendigt med strukturreformer i disse stater , f.eks. i sundhedssektoren eller inden for andre dele af hele socialomrdet , fordi der lurer potentielle budgetrisici her .
Det skal der tages fat p en gang for alle .
<P>
Man kan vel sige , at Den Europiske Centralbank i de frste r har vret prget af hr . Duisenberg p sin vej mod uafhngighed .
Det har vret tydeligt i en rkke af de dialoger , som vi har haft i Udvalget om konomi og Valutasprgsml . Det vil jeg gerne takke Dem personligt for , hr .
Duisenberg . Det afgrende er , at vi ogs i fremtiden forhindrer , at denne bank bliver politiseret , sledes at den dialog , der fres med Parlamentet , tager udgangspunkt i information og ikke retfrdiggrelse .
Det skal ligeledes fremhves .
Jeg mener , at specielt hr . Duisenberg har gjort meget for at sikre denne uafhngighed .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis sige flgende : Der skal skabes meget fleksibilitet i Europa .
Vi har brug for fleksible ordninger .
Hvad vi imidlertid ikke har brug for , er en fleksibilisering af stabilitetspagten i Europa .
Det ligger mig meget p sinde .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , det gode ry , som Den Europiske Centralbank ( ECB ) under hr . Duisenbergs ledelse har opnet , er almindeligt anerkendt , og den overbevisning , hvormed denne institution forsvarer sin pengepolitik , som den anser for den mest hensigtsmssige til at puste nyt liv i den europiske konomi p kort sigt , indgyder respekt .
Bankens nyligt ndrede pengepolitiske strategi omtales ogs generelt som meget positiv og betragtes som et reelt fremskridt .
Det lader sig p den anden side ikke bengte , at Europas konomiske opsving ikke er umiddelbart synligt i horisonten , og at alle de ndringer , der er sket i den frte politik , er blevet forudset af markederne og har vret rettet mod funktioner og balancer , der p kort sigt ikke har den store betydning for dette opsving .
<P>
Det kan sledes forudsiges , at vksten i Europas BNP i 2003 vil blive omkring 0,7 % , og at det i 2004 kun vil vokse med 1,6 % .
ECB fjerner alts med et pennestrg i sine vkstprognoser en bid af EU ' s BNP svarende til 0,9 % i 2003 og 0,8 % i 2004 .
Over for det falske dilemma " vkst eller stabilitet " m ECB ikke lade sig nje med sin primre institutionelle strategi - prisstabilitet - og ignorere , hvor svage og selvmodsigende de politikker er , der skulle befordre konomisk vkst og beskftigelse .
De nationale regeringer , Kommissionen og Rdet m p deres side ikke stille sig tilfreds med det beskedne niveau , som samordningen af deres konomiske politikker har net , eller med den blot vejledende karakter , som de store retningslinjer for den konomiske politik har .
<P>
Hvad angr ECB , er der i vrigt gode grunde til at mene , at udgangspunktet for formuleringen af pengepolitikken - en inflationsrate p 2 % - var forkert stillet op og ikke modsvarer den europiske konomis vkstpotentiale .
Det er sledes pkrvet , at Den Europiske Centralbank medvirker til at finde svar p flgende fundamentale sprgsml : Har de strukturreformer , der er blevet gennemfrt i de fleste europiske konomier , vret tilstrkkelige ?
Hvis ikke , hvilket ekstra bidrag kan penge- og skattepolitikkerne s yde til at komme ud af den aktuelle konomiske stagnation ?
Er de nuvrende pengepolitiske restriktioner og finansielle krav , som stabilitets- og vkstpagten plgger , og som ECB har stttet , forenelige med den ndvendige reform af den europiske sociale model , uden at dens grundlag og den srlige rolle , den spiller i den europiske udviklingspolitik , bringes i fare ?
Modsvarer euroens aktuelle vrdi fuldstndig den europiske konomis grundlag , og har den en proaktiv effekt for et konomisk opsving , eller kan den tvrtimod udlse en alvorlig deflationsproces ?
Hvilket bidrag kan ECB yde med henblik p at imdeg det efterslb , der karakteriserer de strukturreformer , som gennemfrelsen af Lissabon-strategiens ml forudstter ?
Kan disse ml ns inden for de oprindeligt fastsatte frister med den penge- og skattepolitik , der er blevet frt , og med den begrnsede samordning af deres konomiske politik , som medlemsstaterne benbart har ment tilstrkkelig ?
<P>
ECB ' s ansvarlighedsniveau i forhold til den konomiske krise og det aktive samarbejde om at overvinde den afhnger af balancen mellem de forskellige valg og effektiviteten af de svar , der findes p de her opstillede problemer .
Selv om vi anerkender den positive opgrelse over ECB ' s aktiviteter , sdan som ordfreren , hr . Blokland , jo ogs gr , m Europa-Parlamentet inden for sit ansvarsomrde og sine befjelser henlede opmrksomheden p de foreliggende problemer og indtrngende opfordre alle institutionerne til at overvinde dem .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Duisenberg , som koordinator for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil jeg gerne takke Dem , den frste formand for Den Europiske Centralbank , hjerteligt for Deres arbejde .
P vores gruppes vegne vil jeg godt sige , at De var den rette mand p det rette tidspunkt .
<P>
De har ikke alene prget billedet af Den Europiske Centralbank i kraft af Deres ydre fremtoning , men Den Europiske Centralbank er blevet prget af Deres personlighed .
Jeg har selv en sn p tre r og ved derfor , hvor vigtige , oplevelsesrige , krvende , ja , nsten dagligt overraskende de frste lever er .
Den Europiske Centralbanks frste lever har vret succesrige , og De har i allerhjeste grad varetaget Deres specifikke ansvar i disse frste lever til vores fulde tilfredshed .
Euroindfrelsen - indfrelsen af sedler og mnter - forlb gnidningsfrit .
Den Europiske Centralbank har profileret sig som uafhngig europisk verdensbank .
Med rolig hnd har De p grundlag af ECB ' s statut frt valutapolitik med succes og p en tillidsvkkende mde uden at bje Dem for den dagsaktuelle populisme , opportunisme og tilrb .
De har dermed bevist , at overblikket er vigtigere for Dem end den dagsaktuelle profilering .
<P>
Ogs i dag ld der advarende ord fra Deres side ved evalueringen af betnkningen .
Det krver trovrdighed og integritet at fremkomme med sdanne advarsler . De besidder begge dele .
I dag har De endnu en gang mindet os om , at der til trods for ECB ' s succeser er mange ulste opgaver i medlemsstaternes konomiske politik , men ogs hos os i Parlamentet , hvor der ganske vist er truffet beslutninger , men hvor disse endnu ikke er gennemfrt .
Desuden blev vi mindet om , at strukturreformerne skal prioriteres hjt i den europiske konomiske politik , fordi de danner basis for stabilitet og vkst , og at skattepolitikken skal give impulser og fremmes . Endvidere m stabilitets- og vkstpagten ikke vre en pagt , der dagligt sttes sprgsmlstegn ved , den skal derimod vre et ndvendigt grundlag for en succesrig stabilitets- og vkstpolitik som supplement til ECB ' s statut .
De har endnu en gang mindet os om , at valutapolitikken ikke kan erstatte den konomiske politik , konjunkturpolitikken og de ndvendige strukturreformer , og prioriteret i overensstemmelse hermed .
<P>
De har gennem Deres arbejde og sammen med Deres kolleger i ECB forhindret valutakriser . Jeg vil her blot nvne den 11. september samt kriserne i Asien og i Rusland .
De har forberedt Europa og ECB godt p udvidelsen , og De er ogs vokset godt sammen med os , selv om vi tit kunne have tnkt os en smule mere kommunikation og gennemsigtighed , men vores forhold er blevet mere bent .
Med overbevisning i stemmen vil jeg afslutningsvis godt sige , at De roligt kunne vre blevet hele embedsperioden ud !
Tak for Deres arbejde .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr .
Duisenberg , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig takken til hr . Duisenberg , for han har sammen med sine medarbejdere og organer i de senere r formet at udforme euroindfrelsen sledes , at befolkningens accept er vokset betydeligt .
Hjertelig tak for det .
Jeg har altid beundret den bne og loyale mde , hvorp De har diskuteret tingene med os i Parlamentet .
<P>
De argumenter , som vi har hrt i flere indlg i dag , er dukket op igen og igen i de seneste r .
Jeg tnker her p fru Randzio-Plath , som ogs i dag har gentaget , at pengepolitikken kan lse Europas problemer .
Det er en fejltagelse !
Struktur- og skattereformer alene er ikke nok til , at Lissabon-mlene kan ns .
Det passer ganske vist , men med modsat fortegn .
Til trods for en god pengepolitik kan Lissabon-mlene ikke ns uden strukturreformer i EU ' s medlemsstater .
Fru Randzio-Plath , vi har to ansvarlige valutapolitikere siddende her , hr . Duisenberg , som jeg vrdstter meget hjt , og hr .
Solbes Mira , som jeg ligeledes har stor agtelse for . De har begge socialdemokratiske rdder og er ikke parate til at tage Deres forslag op til debat .
Jeg vil ogs gerne sige hjertelig tak for en kontinuerlig og plidelig pengepolitik i de seneste par r .
<P>
Men det er ikke kun det , der er temaet , nr vi taler om rsberetningen , som vel er den sidste , som hr . Duisenberg har ansvaret for .
Den sidste rsberetning - hr . Duisenberg , den kan De vre stolt af - har givet euroen den position i verden , som den har fortjent .
Euroen har i dag sin gamle styrke . Vi har mestret kriserne med euroen .
Der er overhovedet ikke lavet nogen fejl i de senere r .
<P>
Nr vi nu endnu en gang hrer den samme gamle klagesang om , at vi straks skal informeres om de interne afstemningsprocesser i ECB ' s organer , er det en fejltagelse .
Det er netop denne forsigtige vurdering , som har sikret euroens stabilitet indadtil og forbedret den udadtil .
<P>
Derfor mener jeg heller ikke , at hr . Duisenbergs velfortjente pensionering og valget af hans efterflger br vre forbundet med en eller anden vilkrlig ndring af ECB ' s strategi .
De har allerede ndret inflationsspndet .
Det var en rigtig beslutning ikke kun at tilstrbe et s lavt inflationsml som muligt , men at lgge det fast p omkring 2 % .
Vi har hrt venstrefljen i Parlamentet jamre over deflationsfare .
Det er noget vrre vrvl !
Den helt normale tilpasning af priserne og konkurrenceevnen i euroomrdet har betydet , at inflationsraterne har udviklet sig forskelligt , hvilket naturligvis ogs glder for vkstraterne .
Det er medlemsstaternes ansvar , og det skal det ogs vre fremover .
Jeg er derfor glad for , at De stillede skarpt p denne strategi .
<P>
ECB har ikke ansvaret for vksten i Europa , hvor der i forvejen ikke er s mange pengepolitiske muligheder lngere .
Ansvaret kan derimod placeres hos regeringscheferne og hos de politiske flertal i de tre store medlemsstater Tyskland , Frankrig og Italien .
Det er ndvendigt , at forbundskansler Schrder , ministerprsident Raffarin og ministerprsident Berlusconi gennemfrer strukturreformer .
Her skal vi stte ind , og det skal ske uafhngigt af politisk grundholdning .
Kun hvis vkst- og stabilitetspagten overholdes konsekvent , vil det lykkes os at holde euroen stabil indadtil og udadtil p sigt .
<P>
Ud fra den betragtning , hr . Duisenberg , vil jeg gerne sige tak for et godt og tillidsfuldt samarbejde og for en succesrig embedsperiode , og jeg nsker Dem al mulig held og lykke med Deres fremtidige greml .
<SPEAKER ID=18 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke alle medlemmer , der har udtrykt deres gode nsker for og isr opmuntring til ECB om at holde sig strengt til stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Man skal erkende , at stabilitets- og vkstpagten er et meget velkomment yderligere element i udarbejdelsen af vores pengepolitik .
ECB skal ikke vogte over stabilitets- og vkstpagten , det er Europa-Kommissionens opgave .
Jeg kan imidlertid forsikre Dem om , at ECB altid har bistet og altid vil bist Europa-Kommissionen i bestrbelserne p at leve op til kravene i stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Hr . Andria har henvist til ECB ' s og ESCB ' s holdning som nvnt i artikel 29 i udkastet til den forfatningstraktat , som konventet skal udarbejde , og som vil blive drftet p regeringskonferencen i midten af oktober .
Jeg har en enkelt bemrkning .
Generelt bifalder ECB forfatningsudkastet , hvad angr holdningen .
Vi har dog et overordnet nske om en ndring vedrrende Det Europiske System af Centralbanker , der i den nuvrende traktat og i udkastet til forfatningstraktaten fortolkes med nogen dobbelttydighed .
Nogle gange skal det forsts som henvisende til alle de centralbanker , der deltager i Det Europiske System af Centralbanker , og nogle gange skal det forsts som udelukkende omfattende ECB og de deltagende nationale centralbanker .
Vi har anmodet om indfjelse af en henvisning et sted i teksten til kernekonceptet for Det Europiske System af Centralbanker , det vil sige Eurosystemet .
Det er ECB , der er det centrale punkt med de nationale centralbanker rundt om , og sammen udgr de Det Europiske System af Centralbanker .
<P>
Vi vil , nr vi anmodes om en udtalelse , og vi skal anmodes om en udtalelse , indtrngende opfordre regeringskonferencen til at udarbejde en henvisning et sted i teksten til konceptet om Eurosystemet , der er de europiske borgeres centralbank , noget , der ikke har vret nvnt fr , hverken i den nuvrende traktat eller i udkastet til forfatningstraktaten .
<P>
Forskellige talere - fru Randzio-Plath og andre - har udtrykt tvivl om , hvorvidt den nuvrende pengepolitik er optimal . Den sidste taler , hr .
Langen , henviste endda til udtalelser for nylig fra forskellige regeringsledere - hr .
Schrder , hr .
Raffarin og hr . Berlusconi - der opfordrer ECB til at gre mere for at fremme vksten under de nuvrende omstndigheder .
<P>
Jeg vil gerne gre det helt klart .
Den nuvrende pengepolitiske stilling med renter p 2 % betragtes af Styrelsesrdet som vrende tilfredsstillende i lyset af den udvikling , som vi forventer p mellemlang sigt .
<P>
Vi forventer , at inflationen i de resterende mneder af dette r vil ligge p omkring 2 % og i starten af nste r - hovedsagelig p grund af basiseffekter - falde betydeligt til under grnsen p 2 % og derefter senere nste r og i 2005 vende tilbage i nrheden af 2 % .
Det er vores ml .
<P>
P grundlag af denne pengepolitiske stilling , der betragtes som tilfredsstillende i lyset af en analyse af fremtiden for s vidt , at det kan lade sig gre , kan man konkludere , at pengepolitikken har medvirket til at skabe de rette forhold for en genoprettelse af den konomiske og beskftigelsesmssige vkst i euroomrdet .
<P>
Vi har gjort vores , og regeringerne - det lyder mske lidt hrdt - kan ikke lngere gemme sig bag ECB og regne med , at ECB dkker over deres manglende evne til at udfre de strukturreformer , der er s vigtige for Europa .
<P>
Er definitionen af prisstabilitet for ufleksibel ?
Det mener jeg ikke .
Vi gjorde for nylig rede for vores definition og strategi .
Vi arbejder p at opn en inflation p under 2 % , men ogs i nrheden af 2 % .
Det skal vre de europiske borgeres garanti for , at vi er p vagt , ikke blot med hensyn til at bekmpe inflation , men ogs deflation , hvis det skulle blive aktuelt .
<P>
Jeg vil give et klart svar p et andet sprgsml .
Hr . Santos spurgte , om der var fare for , at styrkelsen af euroen kan medfre et deflationsmilj .
Svaret er , at det kan vi ikke forestille os .
Vi forventer ikke deflation , ikke for Europa og heller ikke for de enkelte dele af euroomrdet .
Deflation er ikke aktuelt p nuvrende tidspunkt .
Det er sikkert .
<P>
Er definitionen for ufleksibel ?
Jeg vil forsge at forklare .
Vi definerer vores prisstabilitet som en inflationsrate p hjst 2 % .
Lad mig rekapitulere og give et eksempel .
Bank of England har inflationsml , og finansministeren plgger Bank of England et inflationsml p 2,5 % , 2,5 % som mlt ved forbrugerprisindekset .
Nu har finansministeren bekendtgjort , at han formentlig i september , nr han prsenterer det halvrlige budget , vil ndre definitionen for prisindekset til den europiske definition - inflationen for det harmoniserede forbrugerprisindeks .
Nr han gr det , er det fordi , at de 2,5 % i England vil falde til under 2 % - formentlig mellem 1,75 og 2 % - i relation til det harmoniserede forbrugerprisindeks .
<P>
Med hensyn til offentliggrelsen af protokollerne og mere gennemsigtighed er jeg af den faste overbevisning , at der ikke findes en centralbank i verden , der er lige s gennemsigtig , hvad angr pengepolitiske afgrelser og begrundelser og analyser i forbindelse hermed , som Den Europiske Centralbank .
Ca. en time efter , at en beslutning er truffet , afholder vi en pressekonference med de ndvendige begrundelser for den pgldende beslutning , og derefter besvarer vi alle sprgsml i forbindelse hermed .
<P>
Der er nogle , som mener , at der ville vre mindre forvirring , hvis protokollerne blev offentliggjort .
Jeg vil henvise til den beslutning , der blev truffet i sidste uge af Federal Reserve System , som straks udsendte en pressemeddelelse om de pgldende beslutninger og om , hvordan medlemmerne af Federal Open Market Committee havde stemt .
Alle ved nu , at det skabte mere forvirring end gennemsigtighed p markederne .
<P>
Hr. formand , jeg har svaret p nogle af de mest presserende sprgsml .
Jeg vil gerne takke medlemmerne endnu en gang for deres gode nsker , bde for tiden , der er get , og for fremtiden .
Jeg vil gerne sige til hr . Karas , som har en sn p tre r , at jeg har otte brnebrn p nogenlunde samme alder .
De s mig for nylig i et tv-program for brn , hvor jeg fortalte om euroen generelt og funktionen af euroen .
De ringede til mig efter udsendelsen , og jeg spurgte dem , om de havde forstet , hvad jeg havde sagt .
Svaret var : " Hvorfor ?
Hvad er det , der er s specielt ved euroen ?
Vi kender ikke til andet !
Hvad er der at forklare ?
" Det betragter jeg som en af de strste succeser i forbindelse med indfrelsen af euroen , at det - i det mindste for mine brnebrn - ikke er noget srligt .
Det er simpelthen deres penge .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Kolleger , vi har haft en nsten historisk forhandling om Blokland-betnkningen her til morgen , som har udviklet sig til en hyldest til hr . Duisenberg og alt det , som han har gjort for de europiske borgere .
<P>
Hr . Duisenberg , jeg tror , at De har forstet , at De har Parlamentets dybeste taknemmelighed , og at vi som reprsentanter for de europiske borgere taler p deres vegne .
De har bragt stor stabilitet og hndfast forvaltning ind i Den Europiske Centralbank , og De har sat en god kurs for fremtiden .
Vi er meget taknemmelige .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0169 / 2003 ) af Gasliba i Bhm for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om euroomrdets internationale rolle og en frste evaluering af indfrelsen af eurosedler og -mnter ( KOM ( 2002 ) 747 - 2002 / 2259 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=23 NAME="Gasliba i Bhm (ELDR)">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Den Europiske Centralbank , mine damer og herrer , jeg synes ikke , at Udvalget om konomi og Valutasprgsmls betnkning , som jeg har den re at prsentere , kunne komme p et mere belejligt tidspunkt .
Betnkningen er baseret p Europa-Kommissionens rapport , som gr status over de frste fire r med euroen , og p , som det ligeledes er blevet ppeget , en anden rapport om anvendelse af eurosedler og -mnter .
<P>
Euroen er blevet indfrt p meget kort tid , men den har vist sin soliditet og stabilitet .
Det er p sin plads at lyknske Den Europiske Centralbank og dens formand , hr . Duisenberg , for den vellykkede forvaltning af euroen og her ved hans sidste fremmde i Parlamentet at vise ham vores anerkendelse og nske ham held og lykke fremover sammen med hans brnebrn , der kun har kendt til euroen som den flles mnt .
<P>
Indfrelsen af euroen , den stadig strre accept af den og dens opskrivning i forhold til dollaren fr os automatisk til at overveje euroens internationale rolle , hvilket er hovedindholdet i betnkningen .
<P>
P Det Europiske Rd i Thessaloniki gav formanden for Europa-Kommissionen , Romano Prodi , udtryk for , at det er absolut ndvendigt at styrke euroens reprsentation p internationalt plan .
Vi forsger i betnkningen at komme med et svar p det behov , som kommissionsformand Prodi gav udtryk for , og vi foreslr , at der principielt kun er n reprsentant for euroen i de internationale finansielle institutioner , og at denne reprsentation af euroen p internationalt plan samtidig bliver mere synlig .
<P>
Betnkningen gr ikke videre end som s , for vi synes , at der skal vre bred konsensus , og at der naturligvis er brug for at analysere og aftale passende metoder med udgangspunkt i dette princip i de relevante internationale fora .
Men der er dog et forslag fra fru Peijs , nrmere bestemt , som hun stillede , kort fr hun blev udnvnt til minister i den nye nederlandske regering , og som gr ud p at anvende den type stilling , som allerede er blevet vedtaget og foreslet af Det Europiske Konvent for den europiske udenrigsminister .
Man kunne p samme mde have en europisk minister for konomi og valutasprgsml , der p internationalt plan skulle reprsentere euroen p baggrund af de tanker , der er indeholdt i et forslag fra kofin-Rdet , som Kommissionen naturligvis har accepteret .
Denne " hr. euro " eller " fru euro " skulle ogs vre nstformand for Europa-Kommissionen .
Jeg understreger , at forslaget drejer sig om en stilling , der allerede er vedtaget og foreslet i konventet , og som ser ud til at vre blevet accepteret p politisk niveau , endog af Det Europiske Rd , og jeg synes derfor , at det er en brugbar sammenligning .
<P>
Martin Wolf har for nylig sagt i en artikel i Financial Times , at euroomrdet meget snart vil overhale dollaromrdet , og det baserer han p trovrdigheden og soliditeten hos de konomier , der udgr euroomrdet .
Denne soliditet og trovrdighed bygger naturligvis p en overholdelse af stabilitets- og vkstpagten , som det er helt essentielt at flge og opfylde .
Vi henviser til dette forhold - overholdelsen af og behovet for overholdelse af stabilitets- og vkstpagten - som garanti for euroens soliditet , trovrdighed og stabilitet , og vi analyserer naturligvis anvendelsen af euroen p internationalt plan inden for forskellige omrder og i srdeleshed p de internationale finansielle markeder samt vores naboers anvendelse af euroen , herunder Rusland og de baltiske lande .
Vi nvner ligeledes , at det er hensigtsmssigt at anvende euroen til at sikre en strre forsyningsstabilitet af rvarer , der er meget vigtige for den europiske konomi .
Vi mener , at energiforsyningen br ske i euro .
Vi nvner ogs det voksende antal centralbanker , der globalt ger deres euroreserver .
<P>
Inden jeg afslutter , mine damer og herrer , vil jeg blot minde om , at vi i betnkningen ogs analyserer nogle forslag og foreslr , at Den Europiske Centralbank og de centralbanker , der udgr euroomrdet , laver en undersgelse af anvendelsen af sedler og mnter p nogle omrder , som fru Randzio-Plath allerede har nvnt .
<SPEAKER ID=24 NAME="Solbes Mira">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Gasliba i Bhm for hans forelggelse og for hans interessante betnkning , eftersom jeg deler hans synspunkt om , at indfrelsen af euroen har vret en stor succes .
<P>
Jeg vil koncentrere mine bemrkninger om to grundlggende punkter i hans betnkning .
Det ene drejer sig om de konomiske politikker og det andet om de institutionelle problemer , som han har ofret mere opmrksomhed .
Hvad angr de konomiske politikker , blev der i Thessaloniki vedtaget nye overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som vi hber , vil blive vedtaget p det nste mde i kofin-Rdet .
Retningslinjerne fastholder den tone , som Kommissionen havde lagt op til , og indeholder nogle af Europa-Parlamentets kommentarer , der var indeholdt i den betnkning , som hr . Garca-Margallo y Marfil i sin tid forelagde .
<P>
Forslaget bekrfter generelt ledetrden for vores indsats , det vil sige at have sunde makrokonomiske politikker , som er ndvendige for at ge eftersprgslen , vksten og beskftigelsen , og at ge vkstpotentialet p baggrund af konklusionerne fra Lissabon .
Det betyder , at der er behov for at fortstte moderniserings- og strukturndringspolitikkerne , og vi str nu med en stor udfordring for at f disse politikker ivrksat og gennemfrt .
Jeg mener , at Parlamentet har en vigtig rolle at spille i forbindelse med gennemfrelsen af politikkerne via dets dialog med borgerne og de nationale parlamenter .
<P>
Med hensyn til den konomiske styring vil jeg gerne komme med to bemrkninger . For det frste , at eurogruppen har spillet og fortsat spiller en vigtig rolle .
Det er efter vores mening positivt , at dens rolle bliver anerkendt i forfatningen , idet den fastholder sin uformelle karakter .
Kommissionen beklager dog , at forslaget om at oprette et kofin-Rd for euroomrdet ikke er blevet accepteret .
Vi mener , at der er en rkke formelle beslutninger , der br trffes offentligt af landene i euroomrdet , men at eurogruppens eksistens ikke er tilstrkkelig til at lse disse problemer .
Vi synes , at det er positivt , at man er kommet lidt lngere med de beslutninger , som landene i euroomrdet skal trffe , herunder inden for rammerne af det nuvrende kofin-Rd .
Der er dog nogle af Kommissionens anmodninger , der ikke er blevet accepteret , og efter vores mening vil det ikke bidrage til at f systemet til at fungere bedre .
Beslutninger om f.eks. proceduren i tilflde af for stort underskud , proceduren for multilateral overvgning inden for euroomrdet eller for medlemsstaternes tiltrden til euroomrdet burde efter vores mening ikke trffes af Rdet i plenum , men af det rd , der tager sig af euroomrdet .
Forhandlingerne om dette sprgsml fortstter , og jeg hber , at vi kan komme videre .
<P>
Jeg vil gerne komme med en sidste bemrkning om den internationale reprsentation .
P Det Europiske Rd i Thessaloniki blev det som netop nvnt af hr . Gasliba i Bhm understreget , at det er vigtigt at ge EU ' s mulighed for at optrde som en sammenhngende og forenet magt i det internationale system .
Behovet for mere effektivt at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med globaliseringen og den indbyrdes konomiske afhngighed blev ligeledes understreget .
Det er afgrende , at euroomrdet er reprsenteret effektivt og kohrent .
Vi m dog indrmme , at fremskridtene med hensyn til den internationale reprsentation , ud over at problemet er blevet rejst , er beskedne .
<P>
I de seneste r er der isr sket fremskridt i form af en bedre forudgende koordinering af de strategiske holdninger p de internationale mder , hvilket har gjort det muligt for os i flere tilflde at rejse flles sprgsml , men ikke flles forslag .
Det er ndvendigt , at vi kommer videre i denne retning .
Jeg noterer mig Deres forslag , som ikke ligger langt fra et andet forslag , som Kommissionen har rejst i konventet .
Vi skal dog vre klar over , at sprgsmlet indebrer tekniske , juridiske og institutionelle vanskeligheder , og jeg mener derfor , at det er vigtigt at udvise den yderste politiske fornuft for klart at kunne definere , hvad det er , vi nsker at opn fremover .
I denne henseende vil vi fra Kommissionens side arbejde videre med konventet , s vi ved tilrettelserne af de endelige tekster , af den del , der stadig er til debat , kan f afklaret nogle punkter .
Kommissionen vil under alle omstndigheder p regeringskonferencen forsge at foresl en mere ambitis og endog innovativ vision , som gr det muligt at fremme euroomrdets internationale rolle .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg vil frst takke ordfreren ikke kun for hans arbejde , men ogs for hans parathed til at indg i en ben dialog med de andre gruppers skyggeordfrere .
Denne forhandling er et knastfrit supplement til den forudgende forhandling .
Jeg mener , at vi br se argumenterne som en enhed og ikke som et alternativ til ECB ' s beretning .
<P>
Helt i starten af begrundelsen skrev ordfreren , at " siden euroen blev indfrt for godt fire r siden , er den blevet verdens nstvigtigste valuta " .
Den primre rsag til dette er strrelsen p euroomrdets konomi , der udgr 16 % af verdens bruttonationalprodukt , hvilket skal ses i forhold til USA med 21 % og Japan med 8 % .
Som den anden rsag anfrte han stabilitets- og vkstorienteringen og Den konomiske og Monetre Union .
Det er rigtigt , men det er naturligvis ogs netop de omrder , som vi skal omgs meget varsomt .
<P>
Euroomrdet vokser .
Siden oprettelsen har vi allerede fet et yderligere medlem - Grkenland - og vi skal stte alt ind p , at vi ikke fr en todeling af EU ' s medlemsstater i et euroomrde og et ikke-euroomrde , fordi det indre marked ved hjlp af euroen kan blive til hjemmemarkedet , og fordi vi skal stte alt ind p at styrke det indre marked for at forbedre vores verdenspolitiske indflydelse og dermed ge medlemsstaternes fordele .
Forudstningerne for dette er , at de nye medlemsstater opfylder Maastricht-kriterierne , at euroomrdet styrkes , at stabilitets- og vkstpagten overholdes , og at de nationale konomiske politikker europiseres .
<P>
Det skal vre vores ml , at alle medlemsstater i EU ogs deltager i eurosamarbejdet , fordi vi kun p den mde kan udnytte det indre markeds og den flles valutas samlede potentiale .
Forudstningen for at n dette politiske ml er imidlertid , at medlemsstaterne har den politiske vilje , og at kriterierne opfyldes .
I punkt 11 har vi meget tydeligt vist , hvad det krver , nemlig opfyldelse af Lissabon-strategien , fremme af virksomhedskulturen , styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder , kreative og innovative skattereformer , fjernelse af protektionismen og styrkelse af forskning og udvikling .
Lad os holde os til , hvad vi har besluttet , sledes at vi kan styrke euroomrdet yderligere bde indadtil og udadtil !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Fru formand , mine damer og herrer , som De alle ved , er det almindeligt at begynde et indlg her i Parlamentet med en stning , der er blevet gentaget s tit , at den er blevet til en floskel .
Stningen bestr i at lyknske ordfreren med hans eller hendes betnkning .
Jeg nsker ikke , at man i dette tilflde , nr jeg lyknsker hr . Gasliba i Bhm , skal tro , at jeg blot udviser den normale hflighed i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne lyknske isr hr . Gasliba i Bhm for ikke blot indholdet i hans betnkning , men ogs fordi den omhandler det rigtige emne .
Af og til nyder parlamenterne prestige , ikke kun p grund af det , der bliver sagt i dem , men fordi de forstr at vlge de rigtige emner , som bliver drftet , og som , hvis de er aktuelle og nr ud til borgerne , er en mde at skabe mere nrhed mellem disse og deres politiske reprsentanter .
Jeg vil ogs i lighed med hr . Karas takke ham for den fleksibilitet , han har udvist i forbindelse med de andre gruppers holdninger .
<P>
Indfrelsen af euroen er en af de vigtigste mileple i den europiske integration .
At rde over en flles mnt er et meget betydeligt skridt i opbygningen af den europiske enhed , ikke kun konomisk , men ogs , vil jeg g s vidt som til at sige , politisk .
Euroskeptikerne har ret , nr de nrer mistro til den flles mnt , for der er ingen , der kan betvivle , at deltagelsen i en flles mnt er et srdeles vigtigt element i integrationen .
<P>
Det er derfor forkert at tro , at den betydning , som indfrelsen af euroen har haft , udelukkende vedrrer konomien .
<P>
Det er rigtigt , at euroen har vret en betragtelig succes for udenrigssamhandelen , da mere end en tredjedel af samhandelen med tredjelande sker i denne valuta .
Og i takt med , at europerne bruger den samme valuta , vil vi ogs fle os tttere forbundne .
Det er netop den politiske og menneskelige dimension ved indfrelsen af euroen , vi skal bekymre os om , det vil sige den nye valutas mikrovirkninger .
Bekymringen for disse effekter , som af nogle borgere opfattes som negative , tvinger os til at afhjlpe dem i videst muligt omfang , og hvis der ikke er overensstemmelse mellem denne opfattelse og de objektive rsager , skal vi forsge at overbevise offentligheden om , at dens opfattelse ikke svarer til virkeligheden .
<P>
Succesen kan ikke skjule den kendsgerning , at der har vret problemer med indfrelsen af de nye sedler og mnter , og det br Kommissionen , regeringerne og Den Europiske Centralbank ptage sig skylden for .
Der findes muligvis fortsat nogle sprgsml , der gr , at borgerne stadig mener , at der er problemer som flge af indfrelsen af euroen .
<P>
Succesen i forbindelse med indfrelsen af euroen kan ikke skjule nogle af de effekter , der har vret , og som pvirker borgernes opfattelse negativt .
I denne forbindelse synes borgerne mske ogs , at euroen har haft stor betydning for vksten i inflationen og for prisstigningerne .
I virkeligheden viser de objektive data os , at denne effekt har vret betydelig mindre , end borgerne tror , selv om denne opfattelse mske er begrundet , for den skaldte " oprundingseffekt " har frst og fremmest pvirket indkbskurven eller andre livsforndenheder som f.eks. visse serviceydelser .
Det er derfor vigtigt , at der trffes de ndvendige foranstaltninger for at undg , at folk fr denne opfattelse , der har s mange negative flger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at jeg p ingen mde vil g ind i debatten i de lande , der stadig ikke har besluttet , om de skal tilslutte sig euroomrdet .
Jeg vil ikke blande mig i denne interne debat , men kan dog ikke undlade at give udtryk for mit nske om , at de hurtigst muligt kommer med i vores flles mnt og euroomrdet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Fru formand , en stor tak til min kollega Gasliba i Bhm for en udmrket betnkning , som vil vre en god sttte i den nuvrende folkeafstemningskampagne i Sverige .
Det er klart , at indfrelsen af euroen var meget vellykket .
Vi har endelig fet et konkret flles europisk symbol .
Euroen er allerede verdens nststrste valuta .
Euroen har styrket den europiske identitet og forbundet de 12 lande .
Selv om den konomiske udvikling er svingende , har euroen allerede vist positive konomiske fordele , styrket handelen og get investeringerne for eurolandene .
<P>
Et af de aspekter , som Berenguer Fuster ogs var inde p , og som er blevet diskuteret i forbindelse med euroens introduktion , har vret , om der ville forekomme prisforhjelser og i givet fald urimelige prisforhjelser .
Eurostats statistik viser tydligt , at der var en engangseffekt ved indfrelsen af euroen , som var meget lille , mellem 0,1 og 0,2 % .
Derimod har der inden for nogle dele af erhvervslivet , i visse brancher , vret betydelige prisforhjelser , isr i visse lande .
Den totale effekt for indbyggerne i euroomrdet har dog vret meget lille .
Det er godt , at vi tager dette op nu og beder Kommissionen om at undersge det yderligere .
Man har erfaret , at aktive forbrugere og dobbelt prismrkning har forhindret skjulte prisforhjelser .
Lad os dog ikke gre os illusioner og tro , at prisforhjelserne var strre , end de faktisk var , og lad os heller ikke anvende dette argument i diskussionerne .
<P>
Fru formand , den store fordel er dog , at euroen har givet en konomisk stabilitet i politisk og konomisk meget svre tider .
Trods stor bekymring i verden , bl.a. p grund af Irak-krigen , har Europas valutaer ikke skvulpet rundt i et stormfuldt valutahav , hvilket faktisk skete i 1990 ' erne .
Euroen har givet stabilitet og tryghed .
Det er et faktum , som burde nvnes oftere .
Dette br fremfres i diskussionen om euroens fordele og ulemper , i srdeleshed i de EU-lande , som i dag udnytter euroens stabilitet uden at deltage fuldt ud i samarbejdet og uden dermed at tage ansvaret fuldt ud .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Fru formand , enhver kan vurdere den positive konomiske virkning af indfrelsen af euroen , og jeg har srlig bemrket den generelle lempelse af renten og afskaffelsen af risikoprmier , som alle europiske lande nyder godt af .
Disse velgerninger har imidlertid ogs grnser , ssom det korte konomiske opsving mellem 1997 og 2000 og den nuvrende konomiske stagnation .
<P>
Jacques Delors sagde , at det ikke var tilstrkkeligt med euroen .
Han opfordrede til en omfattende koordination af den konomiske politik .
Det er ikke sket , og vi har nu strkt behov for en europisk konomisk politik .
Jeg kan tilslutte mig hr . Gaslibas betnkning , som gr i denne retning , og som srligt understreger en politik til udvikling af offentlige og private investeringer , af menneskelig kapital og forskning samt arbejdstagernes mobilitet og kompetencer .
Konventet skulle have udviklet vrktjer hertil . Det har det ikke gjort .
Det er et af de manglende resultater .
Vi kunne ikke have oprettet Eurogruppen inden for rammerne af konventets arbejde .
Selv om medlemsstaterne , som det er blevet sagt , kunne trffe yderligere foranstaltninger vedrrende de brede retningslinjer for den konomiske politik , har de hverken skatte- eller budgetmssige midler hertil .
<P>
Jeg kan tilfje , at den monetre politik , der blev nvnt for lidt siden , og som blev godt modtaget , hverken har foregrebet eller medfrt et omsving i verdenskonomien . Man ventede lnge med at reagere , hvilket bekrfter , at vi har svrt ved at forestille os vores stilling i verden som helhed .
<P>
Vi taler sledes om strukturreformer , og de er ndvendige , men som Delors har sagt , er det ikke tilstrkkeligt med konkurrence . Vi skal etablere et samarbejde og indbyrdes solidaritet , hvis vi vil have en konkurrencedygtig konomi og spille en rolle i styringen af verdenskonomien .
<P>
Da denne vilje og disse ider mangler , br vi i det mindste arbejde p institutionelle reformer og forsge at skaffe institutionelle instrumenter .
De har foreslet , at der udvlges n enkelt " hjtstende reprsentant for euroomrdet " og har stillet et forslag om en konomiminister , der skal spille en rolle bde internt og eksternt , og som skulle vre placeret i Kommissionen .
Jeg kan selvflgelig kun sttte disse forslag , som gr i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil ikke her omformulere den teknisk udmrkede betnkning af min kollega Gasliba . Det har jeg ikke tid til .
P det politiske plan burde jeg som europisk fderalist og tilhnger af et selvstndigt Catalonien glde mig over euroens relative succes .
For europerne styrker euroen selvflgelig den integrationsproces , som den er et symbol p .
For de franske og spanske catalanere betyder den , at vi for frste gang siden den skbnesvangre Pyrenertraktat fra 1659 igen har en flles mnt .
<P>
Jeg indrmmer imidlertid , at der er skr i min glde ! For det frste fordi den flles mnt ikke er s flles endda .
Nogle mennesker har slet ingen euro eller for f euro .
Sledes lever godt 5 % af familierne i den selvstyrende region Catalonien i den yderste fattigdom , det vil sige af mindre end 240 euro pr. person om mneden .
Dernst fordi jeg nsker , at EU skal have et strkere og mere menneskeligt symbol p enhed end en valuta .
Minder vi ikke i vores glde over euroen om det udvalgte folk , der uden tanke p deres skbne , gav sig til at tilbede guldkalven ?
<P>
Vores jord , der er blevet s rigeligt vdet med blod og trer fra brodermorderiske krige , s smerteligt dkket med de jordiske levninger fra tragiske folkemord , fortjener efter min mening mindre abstrakte og strkere tegn p menneskelighed og enhed .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli (UEN).">
Fru formand , jeg fler , at det er vigtigt for Parlamentet at pbegynde en indledende vurdering af indfrelsen af euroen i dag halvandet r , efter at den blev introduceret p det europiske marked .
Indfrelsen af euroen har uden tvivl vret en yderst vrdifuld udvikling og ikke kun konomisk og finansielt .
Det er vrd at understrege igen , at euroomrdet er det andet strste konomiske omrde i verden .
Den flles valuta har imidlertid ogs s at sige medfrt en lille revolution med hensyn til kultur og identitet .
Cirkulationen og anvendelsen af den flles valuta har givet forbrugerne noget praktisk til flles og har for frste gang fet dem til at fle sig mere som EU-borgere .
<P>
Ikke desto mindre anmoder de samme borgere , som oversteg alle forventninger og sejlede gennem overgangen fra individuel national valuta til flles europisk valuta , nu EU-institutionerne om at foretage en omhyggelig kontrol for at forhindre uberettigede - og i mange tilflde meget store - stigninger i prisen p bde varer og tjenesteydelser .
Frst og fremmest opfordrer disse borgere , som det er blevet fremhvet i betnkningen , EU til fremover at indfre mindre , effektive og praktiske foranstaltninger , som vil gre deres hverdag lettere .
Borgerne opfordrer til at indfre sedler p 1 euro eller endog i nogle tilflde 50-eurocent sedler , samt at der skal vre flere sedler p sm belb til rdighed , srlig i kontantautomater .
Disse krav er efter min mening fuldt ud berettigede og ogs meget fornuftige .
Jeg mener ogs , at det er vigtigt , at Parlamentet gr en indsats for at overtale de relevante EU-institutioner til at opfylde EU-borgernes anmodninger . Selv om de er sm , er de yderst vigtige .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Fru formand , Gasliba i Bhm-betnkningen giver et positivt billede af , hvordan euroomrdet har fungeret siden 1999 , idet der nvnes mange fordele , men kun f og hypotetiske ulemper . Det kan dog siges mere prcist .
Der findes reelle fordele , og man kendte for vrigt til dem fra begyndelsen , som f.eks. at valutakursudsvingene mellem landene i euroomrdet forsvandt , hvilket uden tvivl har betydet , at vi har undget en del kriser i den seneste tid .
<P>
Men ulemperne eksisterer alligevel .
De viser sig srlig ved en vkstrate , der er blevet halveret , og en arbejdslshedsprocent , der er dobbelt s hj i euroomrdet som uden for euroomrdet .
Der er uden tvivl flere rsager til forskellen , men den ene af dem er helt sikkert den mindre fleksibilitet , som de harmoniserede rentesatser og valutakurser medfrer , og som anvendes i konomier , hvor der er meget forskellige behov .
<P>
En anden ulempe , som man sjldent taler om , er det manglende incitament til strukturreformer , som er forbundet med gensidiggrelsen af ansvaret .
Engang kunne drlig national styring fre til en valutakrise , som det var ndvendigt at rette op p .
I dag er de dydige og syndige landes ansvar blandet sammen p grund af den flles mnt , sledes at visse lande kan udstte reformerne , lige s lnge der er tillid til euroen .
Man foruds ganske vist , at nr reglerne p valutamarkederne forsvandt , ville de blive erstattet af principperne i en stabilitetspagt , men vi kan i dag se , at disse administrative regler ikke er tilstrkkelige til at erstatte markedsreglerne .
<P>
Hvad angr styrkelsen af den samlede konomiske koordination og et europiske budget , der er udarbejdet i henhold til fderale principper , som man gr ind for i betnkningen , skal man ikke regne for meget med dem for jeblikket , som de f resultater af konventet i dette sprgsml viser .
Det ville for vrigt ikke vre i overensstemmelse med Maastricht-traktaten .
Fru formand , sagt med andre ord flyder euroomrdets bd , men den kan ikke styres , og ingen ved , hvor den sejler hen .
Jeg hber ikke , at det er hen imod en superstat .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Berend (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , da den flles europiske valuta , euroen , s dagens lys for fire et halvt r siden til en euro / dollar-vekselkurs p 1,17 , skulle denne kurs afspejle prisniveauet p begge sider af Atlanterhavet .
Siden blev eurokursen som bekendt sendt p en rutschebanetur .
I jeblikket er den tilbage ved sit udgangspunkt .
Men i princippet br vi europere ikke bryde vores hoveder alt for meget med eurokursen , for ingen kan forklare endsige forudse kortsigtede valutakursbevgelser p mellem n dag og seks mneder .
Vi br hellere koncentrere os om de konomiske problemer , som er langt vigtigere , og overlade eurokursens udvikling til valutamarkederne .
<P>
Selv om befolkningens accept af euroen er get , viser de seneste opinionsundersgelser fra meningsmlingsinstitutterne , at f.eks. D-marken i hj grad lever videre i mange tyskeres bevidsthed .
Denne udvikling var dog forudsigelig og m absolut ikke vurderes for negativt .
Den stadig strre accept af euroen i befolkningen har nu engang proceskarakter og forklejner p ingen mde denne afgrende valutapolitiske begivenhed i det europiske kontinents historie .
Hvad angr kontanthvninger i pengeautomater , sttter jeg ordfrerens opfattelse af , at der er brug for flere sm pengesedler , det vil sige 5- og 10-eurosedler .
<P>
Jeg stiller mig imidlertid kritisk over for nedsttelsen af en arbejdsgruppe , som skal undersge ndvendigheden af en 1- euroseddel .
I Tyskland i det mindste stder et sdant forslag p bred modstand , hvilket bekrftes af de seneste opinionsundersgelser .
Her siger eksempelvis 79 % af befolkningen klart nej til den lille pengeseddel , og kun 16 % er for .
Selv om opinionsundersgelser ikke er ultimative , synes dette udsagn ikke desto mindre entydigt at bekrfte , at der i befolkningen , i det mindste i den tyske , ikke eksisterer et reelt behov .
Kort sagt br sprgsmlet " Har vi brug for en 1- euroseddel som supplement til 1-euromnten ?
" besvares med et klart nej .
Euroens nuvrende vrdiinddeling er god .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil lade mit indlg handle om euroomrdet som betalingsomrde .
Indfrelsen af den flles valuta har vret en enorm succes , men ligesom der er almindelig tilfredshed med sedler og mnter , kan det samme ikke siges med hensyn til euroomrdets funktion som betalingsomrde .
<P>
Euroen har jo nu vret vores valuta siden 1999 .
I fire og et halvt r har euroen vret 11 EU-landes valuta , og de nationale valutaer blev blot delmngder heraf , der stadig var i cirkulation .
Det europiske banksystem har imidlertid i denne periode vendt ryggen til den nye virkelighed .
Der blev s 12 lande med den samme valuta , men bankerne fungerede stadig , som om de var udland for hinanden .
Euroomrdet som betalingsomrde fandtes simpelthen ikke i virkeligheden .
Frst for et r siden kunne de elektroniske kort bruges inden for euroomrdet ligesom i udstedelseslandet , og frst i denne uge er det blevet muligt at foretage bankoverfrsler p de samme betingelser som inden for det enkelte land .
Mens denne foranstaltning er fremragende for borgerne og for de SMV ' er , der gr forretninger inden for euroomrdet , er loftet pr. operation p 12.500 euro helt latterligt og ubegrundet .
Nr der findes den ndvendige teknik til at gennemfre overfrslerne i den samme valuta fra land til land , og nr prisen er ubetydelig , fordi det er en virtuel operation pr. computer , hvorfor skal loftet s vre s lavt ?
Prisen for en operation med 12.500 euro svarer til en med 50.000 euro , som det bliver muligt fra 2006 , eller bliver det en med 100.000 euro eller mere ?
Jeg vil g s langt som til at sige , at det at tvinge en virksomhed til at foretage 10 enkeltoperationer p 12.500 euro for at betale 125.000 euro , kun er at ge virksomhedernes og bankernes omkostninger .
<P>
Jeg mener derfor - og her slutter jeg - at det er helt afgrende at f euroomrdet til at fungere effektivt ved at reducere de gebyrer , som bankerne plgger p nationalt plan .
Man m ikke glemme , at hvad valutaen angr , er vores hjemland euroomrdet .
Hvad agter Kommissionen at foretage sig for at forbedre euroomrdets funktion som betalingsomrde ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Fru formand , der er meget i denne diskussion , som jeg kan tilslutte mig .
Euroen er ikke bare et betalingsmiddel , men den er ogs et led i en konomisk politik , den er et vigtigt ngleelement i MU-politikken .
Skal euroen kunne fungere , er det klart , at der krves en hel del .
Gasliba i Bhm pegede p en del af det i sin betnkning , og i debatten har man ogs taget andre faktorer op .
Der er brug for meget mere samordning og koordinering af den konomiske politik .
Gasliba i Bhm gr s langt som til at tale om fderale budgetprincipper .
Der er behov for skattepolitisk samordning , strukturpolitik og mere mobilitet for arbejdskraften i Europa .
Kort sagt skal der trffes en rkke foranstaltninger for at mindske de store forskelle , der er mellem nationale konomier .
Det ville f.eks. vre muligt for Irland og Tyskland at have samme politik - to lande , som i dag helt tydeligt har behov for forskellige politiske tiltag .
<P>
Gasliba i Bhm taler om behovet for institutioner .
Hvis man skulle sammenfatte det , ville man mske ligefrem tale om behovet for en europisk statsmagt p det konomiske omrde .
Han foreslr , at man skulle have en " Mr . Economy " , nr det handler om euroomrdets forhold til omverdenen .
<P>
Fru formand , det er prcis alt dette , der gr , at der er s stor skepsis over for europrojektet i Sverige .
Vi frygter , at det betyder , at de sm konomier bliver integreret i en europisk konomi p en mde , som de ikke har mulighed for at styre selv , og som heller ikke giver nogen demokratiske garantier .
Der er derfor en stor tvivl , og mere end halvdelen af den svenske befolkning vil sandsynligvis stemme nej i den kommende folkeafstemning .
Det er ogs grunden til , at den svenske folkeafstemning vil blive fulgt med s stor interesse fra kandidatlandenes side .
Hidtil er kun 12 ud af snart i alt 25 medlemslande i euroomrdet .
De 13 lande , som endnu str udenfor , vakler benlyst .
Man ved , hvordan det gr op og ned i den tyske debat , man ser , hvilke problemer der findes , og man tnker , at det er bedre at vente .
<P>
Derimod forstr jeg , at der kan opst et behov for sedler i mindre vrdier , isr hvis der opstr konomiske problemer i Europa .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Frm (PSE).">
Fru formand , jeg vil takke Gasliba i Bhm for en usdvanlig interessant betnkning .
Rent praktisk er det nu tydeligt , at indfrelsen af euroen er get rigtigt godt .
Det seneste eurobarometer viser , at 75 % af borgerne i eurolandene er tilfredse .
Gasliba i Bhm peger ganske vist p en del undvendige prisstigninger ved selve overgangen til euroen , men totalt set ved vi i dag , at de var ganske rimelige , og at de er aftaget sidenhen .
Det er helt tydeligt , at vi fremover kan se , at euroomrdet vil skabe forudstninger for mindre prisstigninger , hvilket mske er det allervigtigste .
<P>
Jeg synes ogs , at det mest interessante i denne betnkning er konstateringen af , at der strbes efter , at euroen skal vre en verdensvaluta , samt kravet om en undersgelse af gennemfrligheden for at styrke den rolle yderligere . Vi ser nemlig , hvordan dollaren allerede dominerer i verden .
Ikke mindst den internationale handel , isr med olie og andre rvarer , har jo i lang tid fundet sted i dollars .
Euroens betydning og anvendelse ges dog hele tiden .
I fremtiden tror jeg , at euroen meget vel vil kunne mle sig med dollaren som verdensvaluta .
Det ville vre vigtigt bde ud fra et konomisk og et politisk synspunkt , hvis vi kunne opn det .
Meget taler f.eks. for , at oliepriserne p sigt faststtes i euro . Jeg ved , at min kollega , hr .
Goebbels , bl.a. har taget den tanke op tidligere i forskellige betnkninger .
Det ville vre i de olieproducerende Golfstaters interesse , da flere og flere varer i disse lande importeres fra euroomrdet .
Det er dog ogs i de europiske forbrugeres interesse , da de prissvingninger , som vi har p olie og benzin , og som beror p dollarkursen , ville forsvinde .
<P>
I Sverige er debatten i fuld gang inden efterrets folkeafstemning om at indfre euroen .
Jeg tror , at udsigten til , at euroen og et udvidet EU og MU ' en vil kunne blive en balancerende kraft over for USA ' s og dollarens dominans i verden , er en af de vigtigste faktorer , som vil kunne f svenskerne til at stemme ja ved folkeafstemningen .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Frm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Det frste resultat , der kan uddrages af indfrelsen af euroen , er betydeligt flere markedsanalyser .
Det er , hr . Gasliba , i modstning til hvad De skriver , langtfra en ren psykologisk illusion , som jeg ikke forveksler med inflationen .
<P>
Det betyder imidlertid ligeledes , at euroen , som er overvurderet , kommer til at forstrke problemerne i konomien , da den hmmer vksten , den nationale eftersprgsel og eksporten , truer med deflation og en dogmatisk stabilitetspagt , der ptvinger en procyklisk budgetpolitik .
Hvem tr beregne omkostningerne ved den flles mnt og Centralbankens udflugter for beskftigelsen ?
<P>
USA , som er et forbillede p s mange omrder , burde ogs vre det med hensyn til den konomiske og monetre politik .
Deres Federal Reserve Bank har andre bekymringer end at bekmpe en inflation p godt 2 % .
De har bevaret vksten , der allerede er meget mere dynamisk end vores , ved at udstede dollars .
De bruger dem til at finansiere deres underskud , men ogs deres krige samt stadfste deres politiske herredmme .
<P>
Hvorfor ikke gre det samme med euroen ?
Ordfreren slr fast , at fordelene ved den flles mnt langt overstiger ulemperne .
Det er er en trossag . Det skal omsttes til kendsgerninger .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Mine kre kolleger , jeg vil p mine egne og Deres vegne byde velkommen til en delegation fra Kasakhstans parlament , som har taget plads i den officielle loge . De deltager i arbejdet med det fjerde mde i Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg og Delegationen for Forbindelserne med Kasakhstan .
<P>
Delegationen bestr af otte medlemmer og ledes af nstformanden for Kasakhstans parlament .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0214 / 2003 ) af Ghilardotti for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om gender budgeting - offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv ( 2002 / 2198 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE)">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , denne betnkning passer perfekt til den europiske politik om lige muligheder , der som bekendt omfatter to grundlggende omrder , nemlig srlige foranstaltninger til fordel for kvinder og gender mainstreaming , eller at alle aktrer i beslutningstagningsprocessen skal indarbejde ligestillingsperspektivet p alle trin og niveauer af den offentlige politik .
<P>
Gender budgeting er anvendelse af princippet om gender mainstreaming i budgetprocessen .
Som vi alle ved , er budgetter ikke knsneutrale , men afspejler den mde , som magten er fordelt p i samfundet .
Nr de fastlgger indkomst- og udgiftspolitikken , trffer de offentlige budgetmyndigheder p alle niveauer politiske beslutninger .
Budgetter er ikke kun konomiske vrktjer , men rent faktisk ngleinstrumenter , med hvilke de politiske myndigheder former et samfunds model for den samfundskonomiske udvikling og kriterierne for den interne omfordeling samt prioriterer , hvilke foranstaltninger der skal trffes i forhold til de forskellige politikker og deres egne borgeres behov .
Dette har ikke samme indvirkning p mnd og kvinder .
Den mde , som de offentlige budgetter normalt planlgges p , tager ikke hensyn til de forskellige roller , ansvar og evner , som kendetegner mnd og kvinder , og der indgr ikke knsmssige oplysninger i strstedelen af de indikatorer og data , der anvendes .
Selv om de offentlige budgetter foregiver at vre et neutralt konomisk vrktj , afspejler de og reproducerer i virkeligheden p denne mde de sociokonomiske uligheder , der i forvejen er til stede i et samfund .
<P>
En analyse af budgetpolitikkerne med udgangspunkt i den ligestillingsmssigt forskellige indvirkning og en tilsvarende tilpasning vil derfor sikre , at de offentlige udgifter opfylder kravene om lighed , konomisk rentabilitet og effektivitet .
Et offentligt budget er effektivt og retfrdigt , nr det er i stand til at fremme udviklingen og muligheden for , at alt potentiale i alle elementer i samfundet kan gre sig gldende .
Det er derfor et sprgsml om at vedtage en konomisk og samfundsmssig strategi , der er baseret p princippet om , at selv i en ben og globaliseret markedskonomi , betragtes den konomiske og sociale udvikling som uadskillelig og indbyrdes forbundet .
En konomi kan ikke vre konkurrencedygtig , dynamisk og sund p lang sigt , hvis de produktionsmssige , erhvervsmssige og finansielle processer ikke understttes af et stabilt , ensartet og retfrdigt samfund , i hvilket menneskerettigheder , ressourcer og evnerne udvikles hensigtsmssigt .
Styrkelsen , moderniseringen og omstruktureringen af offentlige indgreb , og flgelig budgetpolitikken , med henblik p samfundsudviklingen er rent faktisk en vsentlig immateriel investering i evner , at stte borgerne i stand til at deltage i samfundet p lige fod og nye ressourcer og muligheder for konomier , der nsker at vre dynamiske og konkurrencedygtige ved at vre videnbaserede i overensstemmelse med mlstningen fra Det Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Selv om det er frste gang , at Parlamentet har diskuteret gender budgeting , er det ikke et nyt begreb .
Den handlingsplatform , der blev udarbejdet p FN ' s fjerde verdenskonference om kvinder , henviser specifikt til det , og der er oprettet en ekspertarbejdsgruppe under Europardets generaldirektorat for menneskerettigheder . Endvidere oprettede Kommissionen selv efter den konference , som det belgiske formandskab afholdt , en ekspertarbejdsgruppe , men frst og fremmest er der blevet udfrt adskillige forsg i lande stp begyndende med Australien , som indfrte dette instrument - for vrigt ligesom mange udviklingslande - allerede i 1984 , og der er ogs gjort interessante forsg inden for EU i en del r bde p nationalt og lokalt niveau .
<P>


Hvad er de egentlige ml med betnkningen ?
Det er for det frste at sensibilisere den offentlige mening og de politiske og konomiske aktrer p alle niveauer , udbrede kendskabet til strategien bag og metoden for gender budgeting internt i EU ' s og medlemsstaternes institutioner , anmode om , at Kommissionen , som allerede har givet udtryk for sin sttte , udarbejder og udbreder s bredt som muligt en informationsbrochure om gender budgeting , inddrage EU-aktrerne p alle niveauer i udarbejdelsen af budgetterne , og som det vigtigste fremlgge en aktionsramme for gennemfrelse af gender budgeting , der fokuserer p grsrodsdeltagelse og inddragelse af de nationale aktrer , ngo ' erne og kvindeorganisationer .
<P>
Fru formand , jeg vil slutte med dette punkt . Overalt og srlig p lokalt niveau , hvor denne form for forsg allerede er ved at blive gennemfrt , har de ogs fjernet den ligegyldighed og uengagerethed , som vi ser i dag p alle niveauer i forbindelserne mellem borgerne og de offentlige myndigheder .
Det er et instrument , som resulterer i stor deltagelse og stor retfrdighed .
<SPEAKER ID=43 NAME="Solbes Mira">
Fru formand , fru Ghilardotti har allerede henvist til sprgsmlets vigtighed og kompleksitet og til de forsg , vi allerede har set gennemfrt i lande som Australien eller Sydafrika , og til de forsg , vi ogs har ivrksat i EU .
<P>
Det er rigtigt , at Kommissionen rejste sprgsmlet for frste gang p et teknisk seminar i oktober 2001 , og at Det Rdgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mnd og Kvinder i 2002 ptog sig at analysere , hvordan medlemsstaterne ser p og forestiller sig at gennemfre gender budgeting og indsamle de eksisterende erfaringer .
Udvalget har afgivet en udtalelse , som er til Parlamentets rdighed , og som er blevet distribueret via Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Udvalget er naturligvis p baggrund af dette dokument rede til at udarbejde den omtalte folder , som kan vre nyttig for at formidle denne information .
<P>
Vi har nu allerede flere former for god praksis inden for forskellige omrder , der gr i denne retning , f.eks. den europiske beskftigelsesstrategi , den sociale beskyttelse , videnskab og forskning eller udviklingssamarbejde , og , det er mske det mest interessante eksempel , strukturfondene .
Det viser alt sammen , at ligestillingen mellem mnd og kvinder bliver behandlet mere effektivt i de aktuelle programmer end i den forrige periode .
<P>
Det er klart , at der er lang vej endnu , men det gr i den rigtige retning .
Det anbefales derfor i Kommissionens meddelelse om gender budgeting i strukturfondenes programdokumenter , at medlemsstaterne klart anfrer , hvilke midler de har afsat til specifikke aktioner vedrrende lige muligheder .
Medlemsstaterne skal give os den pgldende information med prcise indikatorer som led i dette rs revision .
<P>
Medlemsstaterne er ogs blevet anmodet om , at aktioner , der ivrksttes under strukturfondene , skal anvende knsopdelte statistikker , og at effekten heraf evalueres med udgangspunkt i gender budgeting . Kommissionen understreger samtidig , at de srlige midler til fremme af ligestilling mellem mnd og kvinder fastholdes eller endda ges i de fleste programmer .
<P>
Kommissionen vil fortsat udvikle metoder og vrktjer til at gennemfre offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv , men det indebrer , at vi skal tage yderligere skridt i vores bestrbelser p at udveksle erfaringer og samarbejde .
Betnkningen om gender budgeting er derfor efter vores mening et srdeles nyttigt bidrag til at forbedre gennemfrelsen af princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Det frugtbare samarbejde mellem Parlamentet , medlemsstaterne og Kommissionen skal fortstte og ges for at n de ml , vi alle strber efter .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Smet (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske fru Ghilardotti med , at hun har taget initiativ til at udarbejde denne betnkning .
Selv om kommissren siger , at der allerede sker meget p EU-niveau , ser jeg snarere betnkningen som en start og et incitament til at bygge videre p den smule , der allerede foregr .
Man siger , at der findes megen ekspertise eller i det mindste en del ekspertise , men jeg m rlig talt sige , at jeg gerne vil se flere beviser p det .
<P>
Hvorfor er gender budgeting ndvendigt ?
Det er , fordi stort set kun halvdelen af befolkningen nyder godt af en rkke konti p medlemsstaternes og EU ' s budgetter .
Jeg kan give to eksempler herp .
<P>
Det er almindeligt kendt , at nr det drejer sig om tildeling af midler til videnskabelig forskning i sundhedspleje , sker en stor del af forskningen p halvdelen af befolkningen , som er mndene og ikke kvinderne .
<P>
Et andet eksempel er , at nr der tildeles ressourcer til fremme af demokratisering og overholdelse af menneskerettighederne i udviklingslande , sker det ofte , at disse ressourcer primrt anvendes til gavn for den ene halvdel af befolkningen og ikke den anden .
Derfor opfordres der indtrngende til , at vi begynder med en analyse af en rkke budgetkonti , som er meget knsflsomme , og hvor der virkelig kunne gres noget .
Hvis dette kunne ske i samrd med medlemsstaterne , tror jeg , at der kunne komme noget positivt ud af det .
Det er godt at have en brochure , men vi er stadigvk kun ved at udvikle en mekanisme , hvilket krver opbygning af stor ekspertise .
Jeg sttter Kommissionen og fru Ghilardotti , og jeg hber , at denne initiativbetnkning brer frugt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Fru formand , jeg vil ogs begynde med at lyknske ordfreren , fru Ghilardotti , med hendes store bidrag til fremme af det relativt nye begreb gender budgeting .
<P>
Fremme af iden om gender budgeting betyder selvflgelig ikke , at der oprettes srskilte bevillinger , eller at der bevilges flere konomiske midler til kvinder .
Vi nsker , at de specifikke virkninger p begge kns konomiske og sociale liv vurderes , og selvflgelig at budgetterne omstruktureres , sledes at man ved hjlp af dem kan fremme ligestilling mellem mnd og kvinder i stedet for at undergrave den .
<P>
I dag er man i hjere grad blevet klar over , at makrokonomisk politik kan reducere eller udvide klften mellem de to kn i forbindelse med konomiske ressourcer , konomisk uafhngighed , uddannelse og sundhedspleje .
Sundhedsbudgettet br f.eks. tage hjde for de srlige behov i forbindelse med kvinders og mnds forskellige fysik og sundhedsproblemer .
Med andre ord kan manden ikke anvendes som mlestok for alt .
Jeg beklager , at Kommissionen ikke har enten metoder eller plidelige statistikker til rdighed til at foretage en knsopdelt analyse af budgettet .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at Parlamentets udvalg br anvende gender budgeting i deres budgetter .
Endelig er gennemsigtighed og kontrolmekanismer ogs vigtige .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Fru formand , det er med glde , at min partigruppe vil stemme for den initiativbetnkning , som fru Ghilardotti har udarbejdet .
Det er et meget anvendeligt dokument , som virkelig skal hilses velkommen .
Det er en konkretisering af det , mange taler om , det vil sige gender mainstreaming , men som s f forsger at gennemfre i konkret politik .
<P>
Jeg er glad for at hre , at Kommissionen har samme problem som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Vi har talt om knsopdelt statistik siden Beijing-konferencen i 1995 .
Sdan en statistik er endnu ikke blevet brugt i vores medlemslande og naturligvis s heller ikke af Kommissionen .
Vi har ogs taget en vurdering af , hvordan strukturfondene fordeles ud fra kn , op i tidligere forhandlinger .
Jeg plejer ikke at vre srligt forelsket i Kommissionens forskellige propagandaskrifter , men jeg hber virkelig i dette tilflde , at man i det mindste forsger at finde frem til et dokument om dette sprgsml , som kan udbredes i medlemslandene .
<P>
Det skal beklages , at Budgetudvalget ikke selv har taget det initiativ , som fru Ghilardotti s fortjenstfuldt har gjort .
I samtlige institutioner har man p alle omrder forpligtet sig til at tage hjde for gender mainstreaming .
Jeg hber virkelig nu , hvor forhbentlig mange fra Budgetudvalget er til stede , at man tager dette initiativ til sig og fortstter konkretiseringen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Fru formand , i denne betnkning er mlet om at opn ligebehandling af kvinder og mnd s overdrevet , at man fr indtryk af , at EU ville bryde sammen , hvis mlet ikke forflges med alle tilgngelige midler .
Derfor er et par ngterne berigtigelser p sin plads .
<P>
Kvinder og mnd skal vurderes ens . Det er jeg en stor tilhnger af .
Dette beslutningsforslag smager imidlertid af en ideologi , som med magt nsker at bekmpe n forkastelig form for undertrykkelse ved at indfre en anden unsket form for diktatur eller kollektiv tnkemde .
I sidste ende vurderer lighedsideologien ikke kvinder som kvinder .
Den giver dem ikke , hvad der tilkommer dem .
Tvrtimod skal kvinder blive ligesom mnd .
De bliver tvunget til at blive ligesom mnd .
Hvor har jeg hrt det fr ?
Det skal vre klart , at jeg er imod enhver uvrdig behandling af kvinder .
<P>
Hvis vi skal fjerne det nvnte problem fra samfundet , skal vi ikke tage udgangspunkt i en model , der er baseret p konfrontation mellem de to kn , men i stedet arbejde ud fra en model , der er baseret p harmoni .
Det var Gud skaberens hensigt , da han skabte mennesket - mand og kvinde som en enhed af to dele , der supplerer hinanden .
Dette harmoniske forhold er desvrre blevet grundigt forstyrret , fordi menneskeheden har ngtet at anerkende Gud eller hans autoritet og i stedet har insisteret p at vre sin egen herre .
Der er desvrre ikke plads til denne oprindelige sandhed i lighedsideologien .
Flgelig hver den sig ikke over den jalousifremmende konfrontationsmodel , som indebrer deling af magt og penge , og at alle skal vre ens , som om mnd og kvinder bliver lykkeligere af det .
<P>
Beslutningsforslaget krnker subsidiaritetprincippet .
Det opfordrer til , at Kommissionen skal foretage undersgelser og udarbejde rapporter , som krver et stort arbejde , herunder fra medlemsstaterne , for at n et ideologisk og i sidste ende umenneskeligt ml .
Efter vores mening ville det vre mere retfrdigt at henlede opmrksomheden p familiernes stilling , og p hvorvidt regeringspolitikken og budgetpolitikken i EU er familievenlig .
Den individualistiske nd i betnkningen har meget negative flger for vores samfunds fremtid .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Fru formand , i denne betnkning handler det ikke om at skabe konflikter , men om harmonisering . Og det handler ikke om ligemageri , men om ligebehandling .
Det er efter min mening den helt store forskel , som man br indprente sig .
<P>
Gender budgeting drejer sig nemlig ikke om at opstille forskellige budgetter for mnd og kvinder , men om at arbejde for , at midlerne fordeles p en fair og effektiv mde .
De offentlige budgetter er ikke knsneutrale , hvilket man ellers tit hrer , men har , bde hvad angr indtgter og udgifter , forskellig indvirkning p mnd og kvinder .
Disse forskelle vil vi pvise og tage hensyn til .
<P>
Hvordan de budgetpolitiske beslutninger pvirker kvinder - konomisk , socialt og samfundsmssigt - er det kun f , der ved .
Derfor har vi ogs brug for en budgetanalyse .
Analyse vil sige , at man undersger budgetternes indvirkninger p kvinder , p skattesystemerne og dermed p de forskellige beskatningsformer .
Hvordan opfatter kvinder spareforanstaltninger , og hvordan rammes de af disse ?
Svaret er , at de ofte rammes hrdere end mndene .
<P>
For at det skal vre muligt at gennemfre gender budgeting , har vi brug for gennemsigtighed , forhandlingsret og medbestemmelsesret .
En gruppe meget engagerede strigske kvinder har skrevet en bog med titlen Frauen , Macht , Budgets - Staatsfinanzen aus Geschlechterperspektive " Kvinder , magt , budgetter - statsfinanser ud fra et knsperspektiv " .
Den kan jeg anbefale Dem som baggrundslsning , og den kan ogs anvendes som grundlag for den informationsbrochure , som Kommissionen har lovet os .
Denne informationsbrochure br offentliggres og vre tilgngelig overalt samt ledsages af en informationskampagne .
Det vil gre det muligt at se bort fra sdanne udsagn , som vi netop har hrt .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg vil frst takke ordfreren hjerteligt for betnkningen om gender budgeting , fordi vi takket vre dette dokument har taget et stort skridt , som kommissren sagde .
Ordfreren har forklaret , at landene uden for og inden for EU allerede anvender gender budgeting .
Derfor nsker jeg , hr. kommissr , at vi sttter betnkningen fuldt ud .
<P>
Jeg vil gerne sige til min kollega , som mener , at vi gr det til et ideologisk sprgsml , nr vi taler om det , at det er et konomisk sprgsml .
Hvis man tager eksemplet med pension , som berrer de fleste lande i Europa og srlig i de seneste mneder har vret aktuelt i Frankrig , gr gender budgeting det muligt at analysere situationen .
Man opdager f.eks. , at mens forskellen mellem mnds og kvinders ln er 25 % , stiger forskellen til 47 % p pensionstidspunktet .
Det kan vi fastsl ud fra denne undersgelse .
<P>
Nr dette er sagt , er en sdan analyse ikke tilstrkkelig , for de pessimistiske sjle vil sige , at det kommer til at koste penge .
konomisk ligestilling mellem kvinder og mnd koster penge , hvad enten det drejer sig om erhvervsmssig eller pensionsmssig lighed , ligesom p mange andre omrder .
Jeg vil gre disse pessimistiske sjle opmrksom p , at det er muligt at analysere uligheden mellem kvinder og mnd p en anden mde , for hvis de ikke har lige muligheder konomisk koster det penge !
Med en bedre analyse af og bedre praksis for lige muligheder i konomiske sprgsml kan omkostningerne reduceres i stedet for at ges .
Jeg siger det til dem , der mener , at vi gr det til et ideologisk sprgsml .
De tager fejl , for vi tnker ogs i konomiske baner , nr vi overvejer dette sprgsml .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Ghilardotti med , at der ikke kun er 20 parlamentsmedlemmer til stede ved behandlingen af denne betnkning , men at vi nu endelig kan diskutere ligestillingssprgsml for fulde huse .
<P>
Gender budgeting er en relativ ny id , som blev skabt p FN ' s internationale kvindekonference , der fandt sted i Beijing i 1995 .
Gender mainstreaming handler om at analysere de offentlige budgetters forskellige indvirkninger p kvinder og mnd og f de politiske og konomiske aktrer i tale , hvilket vi har rig lejlighed til i dag .
Der dukker nemlig meget hurtigt diskriminering op , nr tallene taler , og nr vi ud fra strukturfondene kan konstatere , at kun 6 % er mntet p sttte til kvinder .
Et andet eksempel fra EU ' s budget er , at der er afsat 52 millioner euro til programmet for beskyttelse af skovene , hvorimod der kun er afsat 41 millioner euro til programmet for beskyttelse af kvinder , brn og unge , hvilket er 20 % mindre .
<P>
Med denne betnkning vil Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder stte gang i en debat for at pvise diverse uligheder og diskriminering via budgettet . Vi har imidlertid brug for nogle instrumenter , og hr .
Solbes Mira , jeg henvender mig i dette sprgsml personligt til Dem . Vil De srge for i kommissrernes kollegium , at vi endelig fr direktivet til artikel 13 , som tager fat i knsdiskrimineringen og endelig giver os et vigtigt instrument i hnden !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Grner .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , den tidligere nstformand bad helt korrekt de medlemmer , der kommer ind for at stemme , om at komme stille og roligt ind i mdesalen under en forhandling .
Det er korrekt .
Afstemningstiden er hver dag i denne uge begyndt med forsinkelser , ikke blot et par minutter , men over 25 minutter .
Jeg vil gerne anmode om , at det fastsatte tidspunkt herfor fremover respekteres , s vi slipper for det postyr , der er under hvert delmde med efterflgende forsinkelser .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Jeg skal videregive anmodningen , men ikke alle er perfekte .
Vi skal se , hvad vi kan gre .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=57 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Hr. formand , jeg har en anden lille rettelse til den vedtagne tekst som flge af ndringsforslag 16 . ndringsforslag 16 betyder , at artikel 18 , stk .
2 , udgr .
Artikel 6 , stk . 9 , i det flles beslutningsforslag henviser til artikel 18 , stk .
2 . Den skal derfor ndres , hvis ndringsforslag 16 bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Hvis det ndringsforslag vedtages , skal jeg srge for , at det bliver rettet .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 31
<SPEAKER ID=59 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Hr. formand , her har jeg ogs en ndring til den vedtagne tekst .
ndringsforslag 31 betyder , at artikel 10 udgr . Artikel 1 , stk .
3 , i det flles beslutningsforslag henviser til artikel 10 . Den skal derfor ndres p grund af ndringsforslag 31 .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Endnu en gang , jeg skal srge for , at den tekniske justering sker .
<P>
( Formanden erklrede de ndrede flles holdninger for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0213 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af et midlertidigt transitsystem , som finder anvendelse i 2004 p lastvogne , der krer gennem strig ( 6235 / 1 / 2003 - C5-0226 / 2003 - 2001 / 0310 ( COD ) ) ( Ordfrer : Caveri )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0221 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om flles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophvelse af forordning ( EF ) nr . 295 / 91 ( 15855 / 1 / 2002 - C5-0136 / 2003 - 2001 / 0305 ( COD ) ) ( Ordfrer : Lisi )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0216 / 2003 ) af Ayuso Gonzlez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( KOM ( 2002 ) 662 - C5-0577 / 2002 - 2002 / 0274 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0223 / 2003 ) af Vermeer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om beskyttelse af fodgngere og andre blde trafikanter ved kollision med et motorkretj og om ndring af direktiv 70 / 156 / EF ( KOM ( 2003 ) 67 - C5-0054 / 2003 - 2003 / 0033 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0240 / 2003 ) af Mulder for Budgetudvalget om 2004-budgettet med henblik p samrdsproceduren forud for Rdets frstebehandling ( 2003 / 2027 ( BUD ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=61 NAME="Mulder (ELDR)">
Hr. formand , jeg har et teknisk ndringsforslag vedrrende formuleringen i ndringsforslag 3 og den oprindelige tekst , som ndringsforslaget omhandler .
Formuleringen lyder som flger : " at de obligatoriske udgifter til den flles landbrugspolitik nu tegner sig for ?
" .
Det br ndres til flgende : " at den obligatoriske del af den flles landbrugspolitiks andel af ?
" .
Det handler om obligatoriske landbrugsudgifter .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Det er et rent teknisk ndringsforslag , og der vil blive taget hensyn til det .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0233 / 2003 ) af Frm for Budgetudvalget om 2003-budgettet : gennemfrelsesprofil , bevillingsoverfrsler og tillgs- og ndringsbudgetter ( 2003 / 2026 ( BUD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0320 / 2003 ) af Udvalget om Udvikling og Samarbejde om handel med brn og brnesoldater
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro (PPE-DE).">
Hr. formand , under henvisning til ndringsforslaget til stk . 21a foreslr jeg , at ordene " og bevbnede oppositionsstyrker , som fortsat rekrutterer brnesoldater " tilfjes efter ordene " fordmmer strkt regeringer " for at fordmme regeringer og bevbnede oppositionsstyrker , der gr brug af brnesoldater .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne bare sige flgende : Jeg foreslr , at forsamlingen accepterer et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 5 , der blot indfjer ordet " gradvis " fr ordet " afskaffelse " .
Den frste del af ndringsforslaget vil s lyde " den gradvise afskaffelse af alle eksportsubsidier " .
<SPEAKER ID=68 NAME="Belder (EDD)">
Min gruppe er af den holdning , at resultatet af konventet ikke er et godt grundlag for den nste regeringskonference .
En vigtig grund hertil er , at forordet fordrejer Europas historie . Det undlades med vilje at nvne kristendommen , selv om den har haft stor indflydelse p og i rhundreder vret afgrende for udformningen af kulturen og politikken i alle de europiske lande .
Et godt " europisk hus " kan ikke klare sig uden et solidt grundlag .
<P>
I Rdets konklusioner om Mellemsten opfordres begge parter til at gre rede for deres forpligtelser .
Det er en skam , at EU ikke altid har vret s beslutsomt i udbredelsen af dette synspunkt .
I udtalelserne om terrororganisationer som Hamas , deres forbindelser med lande i omrdet og finansieringen af deres afskyelige aktioner , lgger man ikke fingrene imellem .
Den form for bestemte udtalelser mangler desvrre i konklusionerne om Iran og Libanon i forbindelse med de aftaler , som EU nsker at indg med disse lande .
Det viser den manglende konsekvens , som EU er prget af , og som gr det til en uforudsigelig partner , hvad angr Israel og andre lande i omrdet .
<P>
bne indre grnser tvinger medlemsstaterne til at samarbejde p asyl- og indvandringsomrdet .
Man kunne have gjort noget ved det i Thessaloniki , men der blev ikke opnet ret meget .
Et flertal i Rdet stttede ikke den britiske plan om registreringscentre og modtagelse i lokalomrdet .
Den ynkelige trsteprmie er , at der kan ivrksttes et pilotprojekt .
Det er p hje tid , at Rdet viser resultater , sledes at EU kan opfylde sine moralske forpligtelser over for politiske flygtninge .
<SPEAKER ID=69 NAME="Berthu (NI)">
Det Europiske Rd i Thessaloniki har udarbejdet et oplg om EU ' s sikkerhedsstrategi p grundlag af en rapport fra den hjtstende reprsentant ( " Et sikkert Europa i en bedre verden " ) , som p en tiltalende mde forsger at tage hjde for den seneste udvikling .
<P>
Dokumentet understreger de nye trusler ssom terrorisme , massedelggelsesvben , forbryderstater eller stater i oplsning og organiseret kriminalitet .
Det viser , at p grund af den gede indbyrdes afhngighed kan en destabilisering , som er geografisk fjerntliggende , vre direkte eller indirekte farlig for os .
Endelig understreges det , at man med en prventiv indsats ( som ikke ndvendigvis er militr ) kan forhindre , at der opstr alvorlige problemer i fremtiden .
<P>
Disse betragtninger kan vre et godt grundlag for efterflgende berettigelse af interventionen i Irak , hvilket har vakt formanden for den kommunistiske gruppes vrede .
Jeg bifalder for mit vedkommende denne bestrbelse p klarhed .
<P>
Til gengld mener jeg , at den hjtstende reprsentants rapport undervurderer den fremtidige trussel i forbindelse med den stigende og ukontrollable indvandring .
Teksten er endvidere ikke srlig realistisk vedrrende mulighederne for at fre en flles europisk udenrigspolitik uden at begrnse demokratiet strkt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE)">
Jeg lyknsker det grske formandskab med de fremskridt , der er sket p omrdet retlige og indre anliggender , og med de resultater , der blev opnet p Det Europiske Rd i Thessaloniki .
<P>
Jeg bifalder beslutningen om at fremskynde gennemfrelsen af det program , der blev vedtaget i Tampere , srlig med hensyn til udarbejdelsen af en flles europisk indvandringspolitik ( ulovlig indvandring , tilbagesendelse til oprindelseslandet og samarbejde med tredjelande ) .
<P>
Jeg fremhver de fremskridt , der er sket med hensyn til forvaltningen af de ydre grnser , udviklingen af SIS II og visainformationssystemet ( VIS ) , ligesom vedtagelsen ( efter tre rs forhandlinger ) af direktivet om familiesammenfring og af direktivet om tredjelandsborgere med fast ophold .
<P>
Lige s vigtigt er det , at der er net frem til en aftale om EU ' s holdning i forhandlingerne med USA om udlevering og strafferetligt samarbejde .
<P>

Jeg bifalder ligeledes Det Europiske Rds beslutning om resultaterne af konventet , og jeg hber , at de kan tjene som arbejdsgrundlag for den kommende regeringskonference , og at man endelig beslutter at afskaffe de tre sjler ( som Europa-Parlamentet har nsket lnge , fordi det vil gre gennemfrelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed lettere og mere gennemskuelig ) , og at Europa-Parlamentet endelig fr medbestemmelsesret med hensyn til asyl- og indvandringsomrdet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har afvist at godkende resultaterne af Det Europiske Rd i Thessaloniki .
For det frste kan vi ikke betragte indvandringssprgsmlet som det strste problem i Europa .
P et tidspunkt , hvor indvandrere , der er ofre for fattigdom , politisk undertrykkelse eller konflikter , hver dag dr foran murene i fort Europa , hvad enten det er i Sfax eller Lampedusa , bekrfter vi princippet om fri bevgelighed og fri etableringsret .
At oprette transitcentre , regionale beskyttelsesomrder eller endog ge de politimssige forholdsregler og forholdsreglerne til tilbagesendelse ved grnsen har vist sig at vre umenneskeligt og ineffektivt .
<P>
Vi anerkender ikke hverken lovligheden af eller legitimiteten i Giscard d ' Estaings forslag til en europisk forfatning .
Da det er en udlber af den udemokratiske proces i konventet , er det udelukkende en tilkendegivelse fra tilhngerne af et Europa med markedskonomi og med demokratisk og social tilbagegang .
Forslaget er efter at have vret i hnderne p eurokraterne nu i stats- og regeringschefernes hnder .
Hvis EU-borgerne nsker en forfatning , er det ndvendigt med en grundlggende proces , der er baseret p demokrati , sociale rettigheder , offentlige tjenester og almen interesse .
Ved at stemme mod beslutningsforslaget , forsvarer vi denne holdning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Pasqua (UEN)">
Med den officielle fremlggelse af konventets arbejde er topmdet i Thessaloniki selvflgelig et markant europisk rd .
Nr det drejer sig om konventet , er resultatet ambitist , men uden overraskelser .
Eftersom konventet blev etableret for at udarbejde en forfatning til EU , har det som forventet forelagt en tekst , der tydeligvis er inspireret af fderalismen .
Sprgsmlet er stadig , hvad der kommer ud af teksten .
<P>
Selv om forslaget juridisk ikke har nogen bindende kraft for deltagerne i den kommende regeringskonference , kan det frygtes , at der bliver lagt et strkt politisk pres p medlemsstaterne for at f vedtaget forfatningen .
Hvis det bliver tilfldet , hber jeg , at de nationale regeringer , der har enekompetence til at revidere traktaterne , kan modst diktaterne fra de strkt fderalistiske kredse , og at de udviser den ndvendige autoritet til at bevare deres forrettigheder .
<P>
Endvidere nsker jeg uanset udfaldet af regeringskonferencen , at den nye traktat i de medlemsstater , hvor man har folkeafstemning , bliver forelagt direkte for folket .
Det er et demokratisk krav .
<SPEAKER ID=73 NAME="Theorin (PSE)">
Jeg kan ikke sttte forslaget i punkt 13 og 14 om en fllesskabsfinansieret EU-grnsestyrke og heller ikke punkt 27 om en europisk arrestordre .
Jeg sttter heller ikke punkt 49 om udviklingen af EU ' s militre kapacitet og punkt 51 om et forsvarskapacitetsorgan .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Philip Charles Bradbourn for hans fremragende betnkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljprstationer ( " Marco Polo-programmet " ) , som jeg giver min sttte , ikke mindst fordi ordfreren mener , at programmet br give mulighed for innovative projekter foreslet af SMV-konsortier .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at programmets mlstninger om styrkelse af intermodal transport og mindskelse af trngslen p vejene br afspejles tydeligt i forordningen , sdan som ordfreren foreslr .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE)">
Denne betnkning , der lgger vgt p , at brug af gender budgeting br benyttes systematisk med henblik p at integrere ligestillingsperspektivet i EU ' s og medlemsstaternes budgetprocesser , har fet min stemme .
<P>
Gender budgeting betyder i forbindelse med budgetpolitikken , at indtgter og udgifter vurderes og omlgges i alle programmaer og aktioner med henblik p at sikre , at der tages hensyn til kvinders behov med det overordnede forml at fremme ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Der m ivrksttes en omfattende oplysning om temaet gender budgeting , som henvender sig til offentligheden , regeringerne og de nationale og regionale parlamenter , isr via udarbejdelse af en brochure om de instrumenter og metoder , der findes til at indfre ligestillingsperspektivet i de offentlige bugdetter .
<P>
Jeg er endelig enig i , at der br oprettes et europisk net af organisationer og eksperter , der beskftiger sig med gender budgeting , som skal st i forbindelse med nettet for de parlamentariske udvalg for lige muligheder , hvilket kan bidrage til at udvikle og udbrede kendskab til metoder og bedste praksis .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har afholdt os fra at stemme om Ghilardotti-betnkningen , som taler for gender budgeting , det vil sige offentlig budgettering ud fra et " ligestillingsperspektiv " , som sledes skulle ge ligestillingen mellem kvinder og mnd .
Hensigten er god , men det er de planlagte midler ikke , og specielt ikke hvis man betragter dem i sammenhng med EU-medlemsstaternes brede konomiske retningslinjer , som i modstning til , hvad forfatteren af betnkningen hvder , ikke mindsker ulighederne i Europa , men tvrtimod bidrager til at ge dem .
<P>
Medlemmerne af Parlamentet kan forestille sig , hvad de vil i deres elfenbenstrn .
Virkeligheden er helt anderledes .
Ved i stadig hjere grad at give de store industrielle og konomiske grupper frit spillerum , ved at delgge de offentlige tjenester eller kaste sig over den sociale sikring reducerer EU-medlemsstaterne ikke ulighederne , de ger dem tvrtimod .
<P>
Ved at ngte at gre en ende p afskedigelserne , ved at sl til lyd for lntilbageholdenhed og ved at nedstte pensionen forvrrer deres handling de drligdomme , som kvinderne lider under , ssom oftere end mndene at vre ofre for arbejdslshed , utryghed og tvungent deltidsarbejde .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Behovet for at udarbejde offentlige budgetter ud fra et ligestillingsperspektiv med det konkrete endeml at skabe ligestilling mellem mnd og kvinder hnger sammen med den antagelse , at et budget ikke er et neutralt instrument , men derimod en afspejling af magtforholdene i samfundet .
Derfor er et budget udtryk for politiske valg og bliver et privilegeret instrument til gennemfrelse af de samfundskonomiske udviklingsmodeller og de omfordelingspolitiske beslutninger i samfundet .
<P>
Enhver ligestillingspolitik m derfor afspejles i den mde , hvorp budgetterne udarbejdes p de forskellige niveauer .
Som ordfreren ppeger , br regeringerne og de offentlige administrationer for at n princippet om lighed tage sprgsml i forbindelse med ligestilling alvorligt og reducere ulighederne mellem mnd og kvinder under hensyn til det forhold , at mnd og kvinder spiller forskellige roller i samfundet og i konomien , hvorfor de konomiske politikker pvirker dem forskelligt .
<P>
Nr vi stemmer for denne betnkning , fremhver vi ogs betydningen af at gennemfre handlingsplanen fra Beijing og af de aktioner , der skal finde en plads i EU ' s eget budget , for at gennemfre de her fremsatte forslag .
<SPEAKER ID=80 NAME="Martinez (NI)">
Hidtil er de offentlige budgetter blevet udarbejdet p et administrativt grundlag , idet bevillingerne har vret fordelt mellem ministrene .
Der findes imidlertid ogs andre metoder , der viser budgettet efter omrde , program eller konomisk funktion .
<P>
Siden 1995 har man i et forsg p at opn ligestilling foreslet at udarbejde de offentlige budgetter p baggrund af kn .
Det er den skaldte gender budgeting , som er offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv , hvilket giver svar p to sprgsml .
For det frste , hvordan fordeler budgetudgifterne sig mellem kvinder og mnd , og med andre ord , hvem fr pengene ? For det andet , hvem betaler , og med andre ord , hvem brer skattebyrden ?
<P>
Denne dristige holdning skal udbredes til andre omrder for at give endnu strre retfrdighed .
Det er ndvendigt med generationsbudgettering .
Hvilke generationer betaler skatterne ?
Er det de unge , pensionisterne , de aktive eller de helt gamle fra 75 r og opefter ?
Hvilke generationer har strst gavn af de offentlige udgifter ?
Vi har imidlertid frst og fremmest brug for class budgeting eller budgettering efter samfundsgruppe .
Hvilke samfundsgrupper brer skattebyrden ?
Lnmodtagerne eller indehaverne af kapitalindkomst ?
<P>
Og endelig det store tabu , som er sprgsmlet om , hvem der har gavn af budgetbevillingerne ?
Er det de rige , de fattige , middelklassen , de gamle , landmndene , den jvne mand eller de velstillede ?
Det er det egentlige sprgsml om retfrdighed , som ikke er hormonalt , men samfundsmssigt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Esclop (EDD)">
Udgangspunktet for oprettelsen af et flles europisk luftrum , der kan gre det muligt at udnytte det europiske luftrum optimalt og i fllesskab i lyset af det overfyldte luftrum og de heraf flgende forsinkelser , er gode hensigter .
<P>
Opsplitningen af det europiske luftrum er imidlertid ikke den eneste rsag til forsinkelserne .
Speditrernes forretningspraksis , der forger mngden af luftfartjer i form af sm fly p de mest rentable linjer , bidrager i hj grad hertil .
<P>
Kravet om organisationsmssig adskillelse mellem lovgiveren og operatren er et angreb p subsidiaritetsprincippet , og det forhindrer medlemsstaterne i at organisere deres nationale flykontrolsystem , som de nsker , eventuelt inden for rammerne af den anden sjle i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med en harmonisering med NATO som logisk flge .
<P>
Sledes m Kommissionens forslag til ndring af fordelingen af det europiske luftrum mellem civil og militr anvendelse ikke give rent kommercielle interesser fortrinsret p bekostning af sikkerheden .
<P>
Hvad bibringer det at give Eurocontrol gede befjelser p fllesskabsniveau ?
Den fungerer effektivt i sin nuvrende form , hvad angr sikkerhed og styring af flystrmmen .
<P>
Risikerer man ikke at skabe et teknokratisk og administrativt " uhyre " , som endnu en gang distancerer borgeren fra beslutningsprocessen ?
<SPEAKER ID=83 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har forkastet Parlamentets ndringsforslag til liberalisering og deregulering af lufttransporten i Europa .
Vi er dog alligevel ikke tilfreds med Rdets holdning , som godkender afskaffelsen af begrebet opgave af almen interesse og forpligtelse til offentlig tjeneste .
Som ofte i sdanne sprgsml har vi efter hring af sektorens fagforeninger slet os til tls med det mindste ondes politik , samtidig med at vi ved , at medlemsstaterne under Det Europiske Rd i Barcelona valgte at give brugerne og lnmodtagerne det " endelige liberale " ddsstd .
Sprgsmlet om det flles europiske luftrum skulle ikke have vret behandlet under vinklen strben efter handelsfordele , men en effektiv harmonisering , der skulle foreg ved at anvende de bedste europiske standarder samt miljstandarder og sociale standarder som model .
Man kunne sledes have gjort det flles luftrum til en landvinding for borgerne og ikke et nyt marked for et mindretal af fabrikanter og aktionrer .
<SPEAKER ID=84 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Stordrift har ulemper , men er af og til ndvendigt .
Det glder srlig i tilfldet med langturstrafik , som krydser nationale grnser , sledes at mere end et land deler ansvaret for sikkerheden og faststtelsen af bestemmelser .
Tidligere ville noget sdant have frt til planer om oprettelse af frst og fremmest et flles europisk jernbaneselskab og derefter et flles europisk flyselskab med et flles europisk sikkerhedsystem for flytrafikken .
Sdanne monopoler skulle s have vret underlagt demokratisk kontrol for at forhindre magtmisbrug , spild og nepotisme .
<P>
Den nyliberale ideologi er siden kommet til .
Ikke blot tjenesteydelse , men ogs vedligeholdelse af infrastrukturerne og forvaltningen af sikkerheden kan overlades til konkurrerende foretagender .
Arbejde , der finansieres med offentlige midler , skal tildeles gennem konkurrence , og de eksisterende arbejdspladser er ikke lngere sikre .
Det medfrer stor utryghed hos dem , der skal udfre arbejdet .
<P>
Det er godt , at nationale grnser og militre omrder bliver mindre vigtige i forbindelse med organiseringen af flysikkerheden , men det betyder ikke , at de midler , der nu foresls , er de bedste .
Det var en behagelig overraskelse , at kommissr de Palacio i gr aftes under debatten informerede os om , at formlet med forslaget under ingen omstndigheder er privatisering eller liberalisering .
Jeg er imidlertid bange for , at det utilsigtet kan anvendes til dette forml i det lange lb .
<SPEAKER ID=86 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har forkastet alle de ndringsforslag , der kan skade personalets statut , kvaliteten i tjenesterne og mere generelt de offentlige tjenesters opgaver .
Vi har ikke tillid til , at markedskrfterne kan medvirke til at harmonisere eller forbedre lufttransporten .
Parlamentets ndringsforslag er et resultat af den totalliberale ideologi .
Under dkke af harmonisering opdeler de det europiske luftrum i adskillige enheder og bner vejen for konkurrence mellem tjenesteyderne .
<P>
Sledes har vi stemt mod forpligtelsen til at udvide det flles luftrum til det lavereliggende luftrum .
Vi har ogs forkastet forslaget om , at Kommissionen skulle mgle i tvister om oprettelse af luftrumsblokke p tvrs af grnserne og indfrelse af sanktioner for tjenesteyderen .
Vi er bekymret for den relativt korte varighed af tjenesteyderens koncession ( 5 til 10 r ) og genindfrelsen af konomiske incitamenter .
Kommissionens og Rdets flles europiske luftrum bliver p disse betingelser en faktor til utryghed og usikkerhed .
P sigt er det flles luftrum et tilbageskridt for brugerne og lnmodtagerne i modstning til en koordineret offentlig tjeneste p EU-plan , som integrerer det langsigtede perspektiv og anvender den nyeste teknik .
<SPEAKER ID=88 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries og Theorin (PSE)">
Rdets flles holdning er i det store og hele et godt kompromis .
Vi sttter derfor denne holdning , isr nr det handler om samarbejde mellem civile og militre organer .
Rdets flles holdning er et frste skridt p vej mod et flles europisk luftrum .
<SPEAKER ID=89 NAME="Watts (PSE)">
De britiske Labour-medlemmer er store tilhngere af et flles europisk luftrum og nsker , at det gennemfres hurtigst muligt for at afhjlpe forsinkelser p grund af styringen af lufttrafikken , reducere emissioner fra ventende fly og ge sikkerheden .
<P>
En rkke ndringsforslag indeholder imidlertid forsg p at genbne sprgsmlet om koordination mellem civilt og militrt luftrum , isr ndringsforslag 2 , 6 , 16 og 18 i Fava-betnkningen og ndringsforslag 3 , 21 , 23 , 29 , 30 og 32 i Sanders-ten Holte-betnkningen .
<P>
Vi kan ikke sttte disse ndringsforslag , da de vil underminere Rdets kompromis om at udvikle et koncept om fleksibel udnyttelse af luftrummet .
<P>
Vi hilser konceptet om fleksibel udnyttelse af luftrummet velkommen som et stort skridt i den rigtige retning - tilladelse til civil brug af militrt luftrum , nr dette ikke anvendes .
<P>
Det ville vre en skam , hvis vi ved at genbne dette sprgsml udskyder opnelsen af det ene punkt , som vi er enige om , nemlig oprettelsen af et flles europisk luftrum .
<SPEAKER ID=91 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Fragttransport ad vej gennem Alperne er et stridens ble , som af og til dukker op i og uden for Parlamentets debat .
Jeg har deltaget i debatten og afgivet stemmeforklaringer den 15. december 1999 , den 14. december 2000 , den 4. september 2001 og den 11. og 12. februar 2003 .
<P>
Tyskland og Italien nsker fri passage gennem strig og Schweiz , men sidstnvnte to lande nsker at beskytte deres dale mod strmmen af tunge godskretjer og vil hurtigt overfre transporten til jernbanerne .
Jeg sttter de to landes bestrbelser i den henseende .
<P>
Schweiz holder trit med EU-lovgivningen og deltager i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , men det yder ikke konomiske bidrag eller deltager i afstemningerne .
Det betyder ogs , at det ikke kan stemmes ned af andre .
strig er imidlertid i modstning til Schweiz s uheldig at have vret medlem af EU i otte r .
Andre mener , at det giver dem ret til at ptvinge denne medlemsstat deres vilje .
De vil tilmed fuldstndig afskaffe distributionen gennem kopunkter p lang sigt .
Det ville vre bedre at bygge Brenner-tunnellen til elektrisk jernbanetransport under strig . S kommer Tyskland og Italien i praksis til at grnse op til hinanden uden at ulejlige et lille mellemliggende land .
<P>
Denne gang vil jeg ligesom ved tidligere lejligheder bruge min stemme til at sttte de strigske medlemmer , fordi de forsvarer deres livskvalitet mod en udbredt kortsynethed .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi ville have stemt for de ndringsforslag , der gr ind for en bedre erstatning til passagerne , men da nsten alle ndringsforslagene er sat til afstemning under t , har vi ikke villet sttte de ndringsforslag , der undtager visse tjenesteydere , ssom turoperatrer , eller som har til forml at begrnse luftfartsselskabernes forpligtelser .
Vi er srlig imod at fritage sidstnvnte for ansvar i tilflde af strejke .
Det ville rent faktisk vre utnkeligt , at arbejdsgiverne p lufttransportomrdet slipper for deres forpligtelser , nr det er deres ln- og beskftigelsespolitik , der er rsag til strejkerne .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Giorgio Lisi for den fremragende betnkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om flles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser , som jeg giver min sttte , isr fordi der vlges et flles afstandskriterium , hvad angr kompensationer , forsinkelser og nedgradering af passagerer til en lavere klasse .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at gennemfrelsen af de foranstaltninger , der faststtes i denne forordning , isr med hensyn til erstatning ved manglende overholdelse , forudstter alvorlige og grundige overvejelser over , hvorledes luftfartsselskaber opererer , hvorfor det vil vre hensigtsmssigt at udskyde denne lovgivnings ikrafttrden med nogle mneder .
<SPEAKER ID=95 NAME="Parish (PPE-DE)">
Selv om forordningen ikke er perfekt , omhandler den et meget vigtigt emne .
<P>
Men jeg er dog bange for , at vi ved at vedtage forordningen kan have skadet en meget ndvendig tjeneste alvorligt uden at vre klar over det .
<P>
Helikopterruten til Scillyerne er en meget vigtig forbindelse og en ndvendighed for min region .
Uden en helikoptertjeneste til at befordre besgende til og fra hovedlandet vil Scillyernes konomi g helt til grunde .
<P>
Forordningens mlstning er forvaltningen af faste flytjenester , og jeg mener ikke , at den ogs skal omfatte sdanne nicheoperationer .
<P>
Scillyernes helikoptertjeneste har kun to helikoptere p denne rute , er ofte udsat for drligt vejr , og der er ingen " standby " helikopter , hvis den ene er ude af drift .
Hvis en helikopter fr tekniske problemer tidligt p dagen , pvirkes alle efterflgende flyvninger .
Hvis sdanne hndelser skal dkkes , kan det betyde , at der skal betales kompensation i et sdant omfang , at tjenesten simpelthen m lukke .
<P>
Vi rejste dette sprgsml over for Kommissionen privat under grsdagens forhandling , men jeg vil endnu en gang anmode Kommissionen om at korrigere denne forglemmelse , der kan delgge en smuk  og et helt samfund .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Der er , med undtagelse af farvestoffer og sdestoffer , vedtaget lovgivning om tilstningsstoffer , som for strstedelen stammer fra naturlige rstoffer .
Disse stoffer - de skaldte " E-numre " , som vi ser p fdevarernes emballage - er ndvendige for fdevareindustriens forskellige processer , hvor de benyttes til s forskellige forml som konservering og stabilisering , smagsforstrkning og forbedring af produktets ydre fremtrden .
<P>
Derfor er denne betnkning s vigtig i forbindelse med den bredere diskussion om fdevaresikkerhed i en tid , hvor forskellige kriser med hensyn til fdevarer og husdyrsundhed ( BSE , mund- og klovsyge , slam , dioxin , nitrofuraner osv . ) har rystet forbrugernes tillid i betydeligt omfang og har gjort det tydeligere , at den europiske produktionsmodel m ndres .
<P>
Tilstningsstoffernes image er blevet drligere blandt forbrugerne , ogs nr man tager risikovurderingen og det dagligt tilladte indtag i betragtning .
I dag findes der videnskabelige og teknologiske midler til at forbedre produktionsmetoderne og beskytte os mod misbrug , s forebyggelsesprincippet iagttages .
Der er behov for strengere krav med hensyn til mrkning og emballage for at sikre den ndvendige information .
Vi er derfor enige med ordfreren .
Kommissionen br foretage en generel evaluering af brugen af tilstningsstoffer og basere fremtidige godkendelser p tre kriterier : et tilstrkkelig stort teknisk begrundet behov , et hjt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og en mrkning , der ikke m ikke vildlede forbrugerne .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Den samrdsprocedure , som vi har til debat , gr det muligt for Europa-Parlamentet at vurdere EU ' s budgetbehov for 2004 og bl.a. n frem til en aftale om udgiftsniveauet for landbruget og fiskeriet .
Med udvidelsen som baggrund tilstrber dette budget strre konomisk , social og territorial samhrighed , men udviser omvendt en meget beskeden generel stigning i bevillingerne .
<P>
Jeg vil her kommentere nogle finansielle overslag for landbruget og fiskeriet .
<P>
Jeg glder mig over , at bevillingerne er get betydeligt for isr udviklingen af landdistrikterne , selv om denne stigning frst og fremmest er rettet mod de kommende medlemsstater .
Positive er ogs de budgetbestrbelser , der angr sundhedsbeskyttelse og fdevaresikkerhed , hvor der ogs tages hjde for de ndvendige miljkriterier for kvalitetslandbrug .
Jeg sttter uden forbehold den srlige budgetpost til forsikringsordninger for landbrugere i forbindelse med katastrofer og ulykker som mund- og klovsyge , svinepest og andre sygdomme .
<P>
Ligesom for den flles landbrugspolitik fremviser dette budget en relativ stigning i bevillingerne til fiskeriet .
Jeg er dog ikke enig i de mrkbare budgetnedskringer , der er sket for forskningen og for de strukturfonde , der har med fiskeriet at gre .
Der m derfor ske en styrkelse af kontrollen og gennemfrelsen af den enkelte medlemsstats kvoter , s de , der efterlever bestemmelserne , ikke straffes , og de , der ikke gr , ikke gr fri .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det vkker bekymring , at udnyttelsesgraden for forpligtelser i de interne politikker indtil april 2003 er faldet til 10 % , nr den i 2002 var p 24 % .
Det hnger selvflgelig sammen med budgetkapitlet om forskning og teknologisk udvikling , der har fet prioritet p grund af EU ' s svage position p dette omrde .
<P>
Der ses ogs en nedadgende tendens i udnyttelsesgraden for forpligtelser p det sociale omrde , isr i de kapitler , der vedrrer den sociale dimension , beskftigelse , uddannelse og ungdom , selv om disse prioriterede omrder allerede er bevilget for f ressourcer .
<P>
rsagerne til denne situation omfatter ud over ringe politisk vilje ogs bureaukrati , uigennemsigtighed og usmidige regler for bevillingernes anvendelse .
Det gr imidlertid ikke an at benytte den lave udnyttelsesgrad til at begrunde nedskringer p flsomme omrder .
Det er uacceptabelt at mene , at bevillinger til det sociale omrde og beskftigelsen ikke skulle vre ndvendige , nr arbejdslsheden vokser i EU .
<P>
Jeg beklager , at ordfreren ikke specifikt har behandlet fiskeriomrdet , navnlig programmet for omlgning af flden , der opererede ud for Marokko , og de poster , der angr den fiskerirelaterede forskning og den sociale dialog med denne sektor .
Det ville have vret relevant p baggrund af den reduktion , der er foreslet i det forelbige budget for 2004 , og Rdets ubeslutsomhed med hensyn til finansieringen af den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
I medfr af sine kontrolbefjelser med hensyn til gennemfrelsen af EU ' s budget har Europa-Parlamentet i sin betnkning analyseret tallene for 2003 .
Formlet er at sikre , at EU ' s finansielle ressourcer anvendes effektivt til at n de fastlagte ml og skabe forbindelse til det efterflgende rs budget .
<P>
Jeg deler derfor med stor bekymring denne betnknings konklusioner , der endnu en gang henleder opmrksomheden p problemet med de budgetterede , men ikke anvendte midler , isr p baggrund af , at en del af disse midler er omfattet af N + 2-reglen , der faststter , at de budgetterede midler skal anvendes af medlemsstater inden to r efter deres oprindelige bevilling , da de ellers kan bortfalde .
Denne situation er s meget mere uacceptabel og oprrende , nr den gr sig gldende ved anvendelsen af strukturfondsmidlerne og i EU ' s interne politikker .
<P>
Jeg sttter derfor en gennemsigtig , tilbagevendende og detaljeret oversigt over forpligtelser , der er blevet annulleret , frigjort eller bortfaldet , ligesom en vurdering af de finansielle konsekvenser af tabene .
Disse vrdifulde data br fremlgges med angivelse af budgetpost og medlemsstat .
<P>
Jeg sttter ogs forenklingen af reglerne for indgivelse af ansgninger om strukturfondssttte gennem isr forbedrede tidsplaner og forbedret anvendelse af midlerne .
Disse foranstaltninger br gennemfres i forbindelse med midtvejsrevisionen .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for denne betnkning , da man ikke kan vre uenig i fordmmelsen af denne uvrdige situation , som omdannelsen af brn til brnesoldater er .
Det hykleriske i en tekst , der er udarbejdet af politiske reprsentanter for velhavende lande , hvor den herskende klasse har et stort ansvar for fattigdommen i disse lande , er imidlertid modbydelig .
Hvad betyder f.eks. erklringerne om en strategi til fattigdomsbekmpelse eller det lfte , som man ved er falsk , om at lette disse brns adgang til lgehjlp , sociale ydelser og skoleundervisning ?
<P>
For vrigt fortstter EU-medlemsstaterne , mens Parlamentet giver udtryk for sin harme , med at opretholde forbindelserne med lederne af disse lande .
<P>
For at tage et aktuelt eksempel har den omstndighed , at den nuvrende prsident i Liberia anvender brnesoldater , ikke forhindret , at de franske statsledere for fire r siden modtog ham med resbevisning .
De vbnede banders styre har aldrig afholdt vbenfabrikanterne fra at slge vben til styret eller juvelhandlere i at udvinde smuglerdiamanter .
Mens der foregr massakrer p civilbefolkningen , og brnesoldaterne ydmyges , fortstter udplyndringen .
<SPEAKER ID=105 NAME="Theorin (PSE)">
Der er en forbindelse mellem fattigdom og handel med brn .
Fattigdomsbekmpelse skal derfor st i centrum , for at handel med brn kan elimineres .
Kommissionen skal udarbejde en strategi for fattigdomsbekmpelse og udforme en flles EU-politik , som er baseret p forebyggende arbejde , sttte og beskyttelse af ofrene samt hrde straffe til gerningsmndene .
Det betyder ogs krav til EU ' s samarbejdslande om at indfre en lovgivning , der regulerer handel med brn hrdt .
<SPEAKER ID=107 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har stemt mod det flles beslutningsforslag .
Hensynet til staten m ikke have forrang for hensynet til befolkningen .
I modstning til hvad der er blevet sagt , er en folkeafstemning ikke et frste skridt hen imod en normalisering .
Den var udemokratisk , da oppositionen ikke fik ret til at fre en valgkampagne .
Med folkeafstemningen blev der indfrt en tjetjensk forfatning , der stadfster indflydelsen fra Moskva , idet den indfrer en pligt til kun at anvende russisk i forvaltningerne og giver prsidenten for Den Russiske Fderation ret til at afstte den tjetjenske prsident .
<P>
Tjetjenernes primre bekymring er ikke kampen mod terrorismen , men mod den militre besttelse og for at forbedre deres levevilkr .
De er katastrofale p grund af de russiske bombninger .
Arbejdslsheden , som allerede er massiv i Den Russiske Fderation p grund af den ultraliberale politik , er endnu strre i Tjetjenien og i Kaukasus p grund af militre overgreb .
Det er for vrigt besynderligt , at ad hoc-delegationen ikke har berettet om dette .
<P>
Freden i Tjetjenien og bestrbelserne p at finde en politisk lsning krver , at der indledes direkte forhandlinger mellem reprsentanter for prsident Maskhadov og de russiske myndigheder .
Der kan kun gres en ende p de militre sammenstd gennem en officiel vbenhvile og tilbagetrkning af de vbnede russiske styrker .
<SPEAKER ID=108 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I gr gav min tyske kollega hr . Markov under debatten om Tjetjenien en optimistisk fremstilling af den fornyede stabilitet , den afholdte folkeafstemning og sttten til genopbygning .
Han var imidlertid tydeligvis kritisk over for den russiske regerings politik og talte for en fredelig og humanitr strategi for fremtiden . Jeg var vist ikke den eneste , der syntes , at ordet " stabilisering " var ret provokerende , selv om jeg ved , at det ikke var hr .
Markovs hensigt . Han er nu selv enig i , at han ikke br bruge det ord igen , da det giver anledning til misforstelser .
<P>
Vendinger som " stabilitet " og " genopbygning " anvendes ofte af besttelsesmagter for at f sttte til en fortsat besttelse .
Ordene giver indtryk af , at konflikten er lst , og at det siger sig selv , at Tjetjenien har en fremtid som en uafhngig del af Den Russiske Fderation .
<P>
Jeg mener , at der stadig er en konflikt , at de fleste tjetjenere ser folkeafstemningen som den militre besttelsesmagts instrument , og at der p grundlag af afdde general Lebeds anbefalinger skal indledes forhandlinger mellem den tjetjenske stat , som den var fr folkeafstemningen , og den russiske stat , der gr krav p regionen .
I denne forbindelse kan jeg kun sttte beslutningsforslaget fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , selv om det desvrre ikke omtaler bortfrelsen af Arjan Erkel .
<SPEAKER ID=109 NAME="Pasqua (UEN)">
Det er forsteligt , at Europa-Parlamentet er bekymret over situationen i Tjetjenien .
<P>
Er det imidlertid en grund til at tilsidestte de mest grundlggende principper i international ret , som Ruslands nationale suvernitet , ikke-indblanding i interne anliggender , de politiske russiske myndigheders ret til at trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre den territoriale integritet og statens udelelighed ?
Det mener jeg ikke , og isr ikke fordi grundene til sttte for de sdvanlige fordmmelser af begivenhederne i Tjetjenien forekommer mig fuldstndig forfejlede .
<P>
Selv om visse personer af og til glemmer det , har vi her at gre med en legitim kamp mod terrorismen .
Men i modstning til hvad en hndfuld personer i den humanitre menneskerettighedslobby gerne vil have os til at tro , findes der ikke gode eller slemme terrorister .
Der findes simpelthen terrorister , det vil sige fanatikere , som med foragt for menneskets vrdighed begr morderiske attentater mod uskyldige .
<P>
En politisk lsning er derfor nskelig i Tjetjenien , og jeg hilser Vladimir Putins bestrbelser i denne forbindelse velkommen , men den vil kun vre trovrdig , hvis de terroristiske fraktioner definitivt giver afkald p vold .
<P>
Dette er mit hb .
<SPEAKER ID=111 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
? U tager til Cancun efter at have udfrt , hvad der for landmndene er en katastrofal midtvejsreform af den flles landbrugspolitik , som EU giver som en " gave " til det konkurrencedygtige globale marked for landbrugsprodukter .
EU er ogs rede til at ophve eksportsttten og afgiften p import fra udviklingslandene , hvilket vil medfre , at de europiske landbrugsprodukter sttes ud af spillet .
<P>
EU tager ogs af sted klar til at indlede drftelser om konkurrence og udenlandske investeringer p betingelser , som vil vre belastende for udviklingslandene , da de i endnu hjere grad vil blive udnyttet af de multinationale selskaber .
De diskuterer ogs , om man skal bne op for de offentlige tjenester og forsyningsselskaber i disse lande , sledes at de multinationale selskaber fr uhindret adgang .
WTO er imidlertid ikke villig til at drfte adgang til billig medicin og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed .
Retten til sundhed , uddannelse , sikre fdevarer , vand , telekommunikation og energi er blevet underlagt kommercielle interesser og hjere fortjeneste .
<P>
Vi stemte imod Parlamentets beslutningsforslag , da det , selv om det indeholder visse forbehold , i det store og hele accepterer Verdenshandelsorganisationens rolle .
Det grske kommunistparti tror ikke p en omorganisering af WTO , sledes at ulighederne i den internationale handel kan udlignes , og udviklingslandene kan udvikle sig .
Det tror imidlertid p disse folks kamp .
<SPEAKER ID=112 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi svenske moderate mener , at GATS-aftalen om at inkludere servicesektoren i WTO ' s frihandelsbestemmelser er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod get international handel , men vi mener ikke , at der p dette omrde er nogen grund til at fritage uddannelse , helsesektoren og vigtige dele af den kulturelle sektor ssom audiovisuel virksomhed fra liberalisering .
Europisk uddannelse og kultur , som pr. tradition er prget af kulturel mangfoldighed , har alle muligheder for at st strkt p et bent verdensmarked og blive en indirekte sttte ikke mindst til minoritetskulturer .
Vi har p dette punkt en opfattelse , der afviger fra beslutningsforslaget , men vi stemmer for beslutningsforslaget som helhed .
<SPEAKER ID=113 NAME="Berthu (NI)">
Den 5. ministerkonference i WTO , som skal afholdes i Cancun i september , synes endnu en gang at skulle styres af frihandelspolitikkens krav i stedet for en holdning , der sger at ndre balancen til fordel for overholdelse af den nationale suvernitet .
<P>
Kommissionen synes med hensyn til proceduren at ville anvende forhandlingsmandatet fra 1999 fra Seattle , som allerede dengang var forpasset , og som i dag er fuldstndig forldet .
Hvad angr Europa-Parlamentet , hres det kun gennem nrvrende beslutningsforslag , som afslutter en kort debat p en time og ikke har bindende retslig vrdi .
Forhandlingen bliver sledes endnu en gang indledt uden gennemsigtighed , hvilket ikke lover godt .
<P>
Den grundlggende udfordring for os er det enkelte folks ret til at organisere det samfund , som det lever i .
Det omfatter srlig retten til at vlge sin egen landbrugsmodel ( Dominique Souchet talte udmrket om det under debatten i gr ) , retten til at vlge , hvordan de offentlige tjenester skal fungere ( og grnserne herfor ) , retten til at bevare sin uafhngighed eller anvende forsigtighedsprincippet ved at indfre importforbud samt retten til at frit at bibeholde en regional prference eller prferencer til fordel for fattige lande for at vlge at give udtryk for solidaritet .
<SPEAKER ID=114 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har selvflgelig stemt mod det flles beslutningsforslag om WTO , fordi vi er imod det kapitalistiske system og de internationale organisationer , der er reprsentanter for det .
<P>
Vi har ligeledes stemt mod eller afholdt os fra at stemme om de fleste ndringsforslag , fordi de , selv om de er udtryk for gode intentioner om at gre den kapitalistiske verden bedre , blot er en del af det almindelige bedrag .
Det krver mere end lappelsninger i form af en rkke ndringsforslag fra Europa-Parlamentet at forbedre kapitalismen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi stemmer mod det flles beslutningsforslag om den kommende konference i Verdenshandelsorganisationen .
Beslutningsforslaget genoptager holdninger , som Kommissionen traditionelt har forsvaret om udvidelse af forhandlingsomrdet inden for rammerne af WTO .
Sledes taler det , hvad angr de skaldte Singapore-sprgsml , for officielt at indlede forhandlingerne om konkurrence , investeringer og fremme af handel og offentlige indkbsaftaler .
Det ville betyde en udvidelse af WTO ' s befjelser .
<P>
Det vurderes ogs i beslutningsforslaget , at det vil vre muligt p en tilfredsstillende mde at gennemfre en reform af styreformen i verden ved at etablere en mere afbalanceret og tttere forbindelse mellem WTO og andre internationale organisationer .
Det er at tage fejl af , hvad WTO er .
Organisationen blev grundlagt med det forml at fremme en handelsliberalisering .
Den er oprettet for at sikre de imperialistiske landes dominans .
Den virker som en udemokratisk magt , og dens beslutninger , der er truffet uden folkelig kontrol , skal gennemfres i national lovgivning eller i fllesskabslovgivningen .
WTO er en krigsmaskine , der tjener pengemagterne .
Det er ikke tilstrkkeligt at afbalancere forbindelserne for at lse et sdant problem !
En demokratisk reform af den internationale handel skal foreg p trods af og ikke sammen med WTO .
<SPEAKER ID=116 NAME="Zrihen (PSE)">
Jeg har stemt mod beslutningsforslaget , da det ikke er afbalanceret .
<P>
For det frste er Parlamentet get ind for at opfre de skaldte Singapore-sprgsml p dagsordenen for ministerkonferencen i Cancun , det vil sige sprgsml vedrrende investeringer , konkurrence og fremme af handel samt offentlige indkbsaftaler , hvilket strider mod de fattige landes interesser .
<P>
For det andet har Parlamentet forpasset lejligheden til at protestere mod den klage over GMO ' er , som USA har indgivet mod EU , samt mod den fornrmelige propaganda , der ledsager den , og som ingen lader sig narre af .
Jeg vil blot minde om USA ' s uacceptable holdning til sprgsmlet om adgang til medicin .
<P>
For det tredje er tanken om , at offentlige goder i verden ssom vand skal betragtes som menneskehedens flles arv , heller ikke antaget .
<P>
Endelig har Parlamentet ikke stttet princippet om rangflgen mellem WTO ' s beslutninger og international social- og miljlovgivning eller princippet om FN ' s forrang .
<P>
Vi nsker ganske vist at fremme en mere multilateral strategi , men rammen for mdet i Cancun er stadig meget bekymrende .
Jeg kan kun hbe , at mine forbehold er ubegrundede , og at vi ulig i Doha nr vores ml uden at skulle afvente endnu en forhandlingsrunde .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har undladt at stemme om Blokland-betnkningen samt min gruppes ndringsforslag , da jeg slet ikke beklager den for nylig vedtagne reform om afstemningsreglerne for ECB .
Jeg mener bestemt ikke , at et system , der er baseret p medlemsstaternes andel i det samlede BNP , vil vre mere retfrdigt og effektivt .
S meget desto mere kan jeg tilslutte mig , at Rdet ikke har taget hjde for Parlamentets beslutning om at forkaste ECB ' s anbefaling .
Anbefalingen var tvrtimod meget velgennemtnkt og afbalanceret , og jeg glder mig over , at Rdet tilsluttede sig forslaget .
Derfor undlod jeg at stemme om Blokland-betnkningen og stemte mod et ndringsforslag fra min gruppe .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Man forstr godt , at der ikke tillgges Europa-Parlamentets betnkninger om pengepolitik nogen srlig betydning .
I stedet for at fremfre en ordentlig kritik af pengepolitikken gentager man de samme argumenter uanset den konomiske situation , hvorfor det ikke kan forbavse , at denne betnkning begynder med at sige , at den " lyknsker endnu en gang ECB med den vellykkede ?
" , for gldesstrlende at konkludere , at den " mener , at ECB reagerede korrekt p den konomiske og finansielle udvikling " .
Alt sammen indhyllet i passende fraser til sttte for stabilitetspagten og et fleksibelt arbejdsmarked .
<P>
Det er velkendt , at en streng pengepolitik forudstter , at de konomiske tilpasninger og kriser rammer lnningerne og beskftigelsen , hvilket pvirker den interne eftersprgsel og ger uligheder , fattigdom og social udstdelse .
Man kan ikke undg at bemrke , at den aktuelle tilbagegang i EU og de forskellige inflationsrater viser , at en flles pengepolitik ikke effektivt kan imdekomme de behov , som medlemsstater med forskellige konomiske udviklingsniveauer har .
<P>
Jeg m derfor endnu en gang indstndigt pege p , at de penge- og budgetpolitiske retningslinjer trnger til en dybtgende revision , fordi deres kompromislse karakter ikke har gjort det muligt at udnytte de seneste rs vkstpotentiale , ligesom det er det , der brer hovedansvaret for den nuvrende tilbagegang , der har medfrt get arbejdslshed .
Derfor stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=120 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Blokland-betnkningen hilser styrkelsen af euroen i forhold til dollaren velkommen , men advarer om , at denne forstrkede tendens ikke m bringe eksporten i fare .
Den afslrer sledes et sort hul i den monetre union . Ingen ved prcis , hvad mlet med kursen p euroen er .
Det er i hvert fald ikke ECB , der skal faststte det , da det kun har ansvaret for at opretholde prisstabiliteten .
Anmodningen om en omfattende undersgelse af udviklingen i euroen bekrfter , at ECB ikke selv synes at interessere sig for dette sprgsml .
<P>
Denne erkendte , ja , endog erklrede manglende interesse bekrfter vores vurdering af euroen . Det er ikke et instrument til sttte for en konomisk politik , der er bedre koordineret og til strre gavn for beskftigelsen .
Der er hovedsageligt tale om et redskab for et konomisk politi , der skal lgge pres p lnningerne og de sociale budgetter .
Det er sledes ikke overraskende , at man kan konstatere , at denne betnkning og Gasliba i Bhm-betnkningen opfordrer til den strengeste ortodoksi , srlig p budgetomrdet .
Vi beklager langtfra bruddet med stabilitetspagten , men vi kan konstatere , at principperne i betnkningerne er bde uanvendelige i virkeligheden og har dybt skadelige virkninger .
Derfor har vi stemt imod de to betnkninger , der blot tvungent gentager planer , som den konomiske situation for lnge siden har vist er uaktuelle .
<SPEAKER ID=121 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Debatten om rsberetningen fra Den Europiske Centralbank sammen med besget af formanden for ECB er det eneste tidspunkt p ret , hvor vi ikke har indtryk af , at den seddeludstedende bank for 12 af de 15 medlemsstater er blevet privatiseret .
Mens denne type bank engang var nationaliseret for at f strre politisk kontrol med politikken , lades politikken nu i stikken .
Rentesatserne , valutakurserne , indvirkningerne p srbare regioner , forbindelserne med USA og udviklingslandenes stilling afgres sledes hovedsageligt uden for det parlamentariske demokrati .
Det glder ogs ECB ' s og stabilitets- og vkstpagtens indflydelse p pensioner , socialforsikring og niveauet for de offentlige tjenesteydelser .
<P>
Ordfreren , hr . Blokland , viser ganske rigtigt , at euroens succes eller fiasko ikke kun br vurderes i forhold til , hvor hurtigt europengesedlerne og -mnterne blev indfrt i begyndelsen af 2002 , men ogs i forhold til prisstigningerne p tjenesteydelser .
Jeg sttter ham gerne i hans bestrbelser p at f offentliggjort inflationsprognoser , medlemsstaternes regeringers indflydelse og srlig referater fra alle mder i Styrelsesrdet , herunder afvigende synspunkter og stemmefordelingen fra afstemningerne , samt at Parlamentet skal have strre indflydelse p sammenstningen af Styrelsesrdet .
Det er den eneste mde at forhindre ECB i at udvikle sig til et instrument , som flertallet af EU-borgerne er imod .
<SPEAKER ID=122 NAME="Pasqua (UEN)">
Denne betnkning afviger ikke fra princippet om gennemgang af rsberetninger , i henhold til hvilket man ndvendigvis skal smigre den pgldende institution .
<P>
Denne gang har den " modige " ordfrer turdet beklage den omstndighed , at indfrelsen af euroen har givet sig udslag i det , som han beskedent kalder virkninger p inflationen .
Endvidere opfordres ECB til at holde je med , hvor hurtigt markederne reagerer , eller om de sidder bankens beslutninger vedrrende den monetre politik overhrig .
<P>
Det er de " negative " elementer i en betnkning , hvor resten er viet til en begejstret analyse af ECB ' s aktiviteter .
<P>
ECB , der roses for at have reageret hensigtsmssigt p den konomiske og finansielle udvikling og lyknskes med styrkelsen af euroen i forhold til dollaren , fr her belnningen for sin vedholdende troskab mod de fderalistiske og monetaristiske dogmer .
<P>
Under disse omstndigheder kan man ikke undre sig over passagerne om ECB ' s uafhngighed og endnu mindre angrebet mod medlemsstaterne , der har brudt stabilitets- og vkstpagten , hvilket risikerer at underminere euroomrdets trovrdighed !
<P>
Som flge heraf kan ingen undre sig over , at jeg forkaster betnkningen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Jeg beklager dybt , at der ikke har vret nogen initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet , som udelukkende er forbeholdt den frste evaluering af indfrelsen af eurosedler og -mnter , sdan som jeg har nsket det i mit beslutningsforslag om flgerne af indfrelsen af euroen , der er bilag til betnkningen ( B5-0640 / 2002 ) .
Denne betnkning er , selv om den fremhver hele operationens succes og insisterer p flere befjelser til euroomrdet , skuffet over inflationspresset ved overgangen til euroen isr i servicesektoren og nsker en undersgelse af uregelmssighederne , njagtig som jeg selv gr i mit beslutningsforslag .
<P>
Kommissionen og ECB mener , at inflationen blev mere end de beregnede 0,2 % , men en del under de virkninger , som forbrugerorganisationerne registrerede , og de inflationsoplysninger , som nogle nationalbanker har udsendt .
<P>
Betnkningen behandler ikke desto mindre udviklingen i priserne p bankernes ydelser og gebyrer i euroomrdet .
Der er behov for en egentlig undersgelse af overdrevne prisforhjelser p isr interne betalinger og ulovlig opkrvning af afgifter p grnseoverskridende betalinger , hvilket rammer forbrugerne og ger transaktionsomkostningerne .
Bankerne kan ikke tillade sig at lade forbrugerne og SMV ' erne betale tabet af valutahandelen .
Jeg glder mig derfor over vedtagelsen af mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=125 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
De skrpende foranstaltninger , som ordfreren foreslr , stemmer ikke overens med tidligere erfaringer .
Det synes nrmest umuligt for bde Tyskland og Frankrig , som er de store medlemsstater , der tog initiativ til euroen , og for de sydlige medlemsstater med en svagere konomi at overholde stabilitetspagtens strenge betingelser .
Lav beskatning kombineret med indfrielse af offentlig gld og forebyggelse af nye budgetunderskud har en katastrofal indvirkning p socialforsikringen , offentlige tjenester og regeringens generelle evne til at lse problemer .
<P>
Der er snart ikke penge nok til rdighed til alt det , som man i et demokrati krver , at regeringen skal spille en aktiv rolle i .
Svage omrder bliver i stigende grad mere afhngige af EU ' s strukturfonde , samhrighedsfonde og den flles landbrugspolitik , og her vil der ogs forholdsvis vre frre og frre midler til rdighed p lang sigt .
<P>
Ordfreren gr ret i at ville undg prisstigninger i forbindelse med indfrelsen af euroen i de nye medlemsstater i euroomrdet .
Prisstigninger er faktisk allerede en realitet , da betalingen af luksusvarer og tjenester uvgerligt allerede finder sted i euro i stedet for i de nationale valutaer , som stadig glder p nuvrende tidspunkt .
Afskaffelsen af mindre valutaer , som man ogs gr ind for i betnkningen , vil i praksis fre til yderligere prisstigninger , da tallene vil blive rundet op med en ret stor margen .
Derfor forkaster jeg betnkningen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Pasqua (UEN)">
Alt vil fje sig til det bedste i den bedste af alle verdener !
Det er dybest set holdningen i betnkningen om euroomrdets internationale rolle .
<P>
Mens alle er bekymrede over styrkelsen af euroen i forhold til dollaren - hvilket straffer eksportrerne hrdt - mens nogle spekulerer p , hvilke kriterier der anvendes til at fortolke stabilitetspagten , og mens Kommissionen ger truslerne mod de medlemsstater , der ikke kan opfylde de mange restriktioner , der er plagt i Maastricht-traktaten , taler ordfreren om euroen som en stor succes for den europiske integration , som vil fre til strre velstand og en europisk identitet , og han kan ikke se ud over Centralbankens uafhngighed og politikken med prisstabilitet .
Efter hans mening har euroen s stor succes , at der skal udnvnes en flles reprsentant for euroomrdet inden for de internationale politiske institutioner !
<P>
Kort sagt har Europa-Parlamentet endnu en gang ladet sig rive med af en ideologisk og demagogisk fortolkning af den nuvrende situation .
Man vgrer sig ved at tro det , og det viser en utrolig kortsynethed med hensyn til den konomiske virkelighed .
<P>
Betnkningen er irrelevant , og jeg stemmer naturligvis imod den .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.05 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
I gr under sprgetiden til Rdet svarede formanden for Rdet ikke p mit sprgsml om antallet af ofre i Irak-krigen .
Han sagde , at han ikke kunne svare , fordi han ikke havde nogen oplysninger , og han forbigik ogs mit tillgssprgsml med en rungende tavshed .
Jeg stillede sprgsmlet den 14. maj , og nu er vi i juli .
Hvis Rdet havde haft vilje til at svare , ville det i gr have medbragt en eller anden form for information om de menneskeliv , der er get tabt .
Jeg udleder derfor heraf , at det ikke er , fordi Rdet ikke kan svare , men fordi det ikke nsker at svare , hvilket kan betragtes som en hn mod Europa-Parlamentets rolle som reprsentant for offentligheden .
Ofrene i en uretfrdig krig skal ikke begraves i glemslen eller i foragten fra en institution som Europa-Parlamentet , og jeg anmoder Dem derfor om , hr. formand , at De bakker op om min anmodning om at forsvare Parlamentets vrdighed og sttter min anmodning om at f at vide , hvornr vi kan regne med at f den nskede information fra Rdet .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden.">
Vi frer dette til protokols , og Rdet informeres herom .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0230 / 2003 ) af Kratsa-Tsagaropoulou for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvinder i EU ' s landdistrikter med henblik p midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik ( 2002 / 2241 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=135 NAME="Kratsa-?sagaropoulou (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg synes , at det er et udmrket politisk sammentrf at diskutere kvinder i landdistrikter , netop som reformen af den flles landbrugspolitik er ved at blive gjort frdig , reformen af den flles fiskeripolitik fortsat drftes , og der ikke i de planlagte reformer er besluttet noget vedrrende kvinder .
Jeg takker Formandskonferencen for at godkende initiativet fra Udvalget om Kvinders Rettigheder til at udarbejde betnkningen og alle politiske grupper , som med deres deltagelse og ndringsforslag har forbedret det oprindelige forslag til min betnkning .
Jeg takker ogs Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for at sttte betnkningen og samarbejde med os ved at udarbejde en udtalelse , hvorfra de fleste punkter er indarbejdet i beslutningsforslaget .
<P>
I dag sger vi i EU efter effektive strategier til at udvikle landdistrikter p grundlag af den nye europiske standard og samtidig bekmpe lokale og regionale uligheder .
Inden for rammerne af denne politik erkender vi alle , at menneskelige ressourcer er en udviklingsfaktor af strste betydning .
Vores politik skal derfor vre baseret p princippet om lige muligheder for kvinder og mnd , hvis vi virkelig nsker at give alle borgere i landdistrikterne , bde kvinder og mnd , udviklingsmuligheder .
<P>
EU ' s politik til styrkelse af kvinders rolle i landdistrikterne har ikke haft de forventede resultater .
I dag er andelen af kvinder , der arbejder i landbruget i EU , 37 % .
Tallet svinger mellem de enkelte medlemsstater , men situationen p landbrugsbedrifterne og i det sociale liv i landdistrikterne har stort set de samme karakteristika .
Kun hver femte landbrugsbedrift drives af kvinder , og de fleste af disse er sm landbrugsbedrifter .
I det sidste tir er denne andel kun steget med 1 % .
Ca. hver anden kvinde , der deltager i landbrugsproduktionen og -livet , har status af medhjlpende hustru . Det er en status med usynligt , ikke-vrdsat arbejde , som ikke er i overensstemmelse med arbejdskvalitetsmlene for EU-borgerne , og som ikke giver forudstninger for personlig udvikling og vksten i lokalsamfundet .
<P>
Kvindernes uddannelsesniveau er meget lavt , bde hvad angr grundlggende uddannelse og fuld eller delvis landbrugsuddannelse .
Socialforsikringen er forskellig i de enkelte medlemsstater .
Nogle steder har kvindelige landbrugere opnet rettigheder , og nogle steder de samme rettigheder . I betnkningen fremhver vi , at sprgsmlet skal behandles serist p EU-niveau .
<P>
Vi har hidtil haft for f instrumenter .
Direktiv 86 / 613 / EF om anvendelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder i selvstndige erhverv , herunder i landbrugserhverv , er ikke bindende nok , og vi fastholder derfor , at det skal revideres og bringes i overensstemmelse med den nye situation .
Medlemsstaterne skal ogs for deres vedkommende anerkende og sikre kvindelige landbrugeres arbejde , hvad angr tryghed og pension , med samme bidrag som ved familiearbejde .
<P>
Vores udvalg foreslr ogs , at man inden for rammerne af strukturfondenes programmer og finansiering af udvikling i landdistrikterne , srlig Leader + -programmet , skal vre srlig opmrksom p styrkelse af kvindelige landbrugeres rolle .
Samtidig skal Leader-observatoriet styrkes , sledes at det dkker hullerne i de europiske statistikker vedrrende situationen for kvinder i landdistrikterne og supplerer dem ved at tilfje yderligere tal og oprette netvrk , sledes at vi kan opfange situationen , som den ser ud i dag , og mle de fremskridt , som forhbentlig sker i fremtiden .
<P>
Ligeledes foresls det i det beslutningsforslag , som jeg anbefaler , at De vedtager , at ndre den nuvrende beregningsmetode for tilskud til landbrugsbedrifter , som kun tager hensyn til bedrifterne og ikke til de aktive personer , hvilket straffer medarbejdende hustruer i et system , som ikke tager hensyn til antallet af personer , der arbejder i bedrifterne , og deres reelle bidrag .
Det foresls at lede midlerne fra omfordeling af direkte sttte til programmer til fordel for kvindelige landbrugere , og vi opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af det fremtidige program for strukturfondene til udvikling i landdistrikterne i den nye programperiode at afstte midler til et srligt program for kvindelige landbrugere , da de horisontale linjer i strukturfondene hidtil ikke har bidraget til at opn de forventede resultater .
<P>
Endvidere opfordrer vi bde Kommissionen og medlemsstaterne til at gre livet lettere i landdistrikterne og mere tiltrkkende for unge kvinder og unge kvindelige landbrugere , da den demografiske udvikling viser , at der bliver frre og frre kvinder i landdistrikterne .
De finder alle forslag og begrundelserne i betnkningen .
<SPEAKER ID=136 NAME="Solbes Mira">
For det frste vil jeg gerne takke fru Kratsa-Tsagaropoulou for hendes initiativ til denne betnkning , og jeg vil ogs gerne takke hr . Graefe zu Baringdorf , ordfrer for udtalelsen fra Landbrugsudvalget om denne betnkning .
<P>
Kommissionen har taget vel imod betnkningen , som den for en stor del er enig i , og som er udarbejdet p eget initiativ .
Den rejser en rkke sprgsml , som vil bidrage til at give kvinderne en mere central placering i EU ' s flles landbrugspolitik og udviklingspolitik .
Betnkningen peger i samme retning , som Rdet ( landbrug ) gjorde i sine konklusioner fra maj 2002 om ligestilling mellem mnd og kvinder i den flles landbrugspolitik og i politikken til udvikling af landdistrikterne .
<P>
Det understreges i dokumentet , at det er ndvendigt at konsolidere den anden sjle i den flles landbrugspolitik , og Kommissionen er helt enig i dette synspunkt .
I vores forslag til reform af den flles landbrugspolitik , der blev vedtaget i Luxembourg i sidste uge , er der faktisk allerede afsat ekstra midler til udviklingen af landdistrikterne efter 2005 .
<P>
Inden jeg kommer nrmere ind p nogle af punkterne , vil jeg gerne erindre om , at medlemsstaterne allerede i henhold til forordning ( EF ) nr . 1257 / 1999 om sttte til udvikling af landdistrikterne kan medtage specifikke foranstaltninger til fordel for kvinderne i deres programmer til udvikling af landdistrikterne , f.eks. investeringer i landbrugsbedrifter , der bestyres af kvinder , sttte til etablering af unge kvindelige landbrugere , uddannelsesaktiviteter , salg og bearbejdning af landbrugsprodukter , sttte til hndvrksaktiviteter , landturisme m.v .
<P>
Nogle medlemsstater har allerede finansieret foranstaltninger , som er specifikt rettet mod kvinder , eller de har integreret ligestillingsprincippet i deres programmer til udvikling af landdistrikterne , f.eks. ved at medtage knsaspektet som udvlgelseskriterium for tildeling af EU-midler .
Nogle af de foranstaltninger , som Kommissionen anmodes om i betnkningen , f.eks. i punkt 6 , burde derfor rettes mod medlemsstaterne , som allerede nu kan ivrkstte dem .
<P>
Kommissionen er helt enig i nogle af de anmodninger , der er indeholdt i betnkningen .
Jeg vil komme ind p dem .
For det frste anmoder Parlamentet Kommissionen om , at der i godkendelsesprocedurerne for de relevante projekter under strukturfondene lgges behrig vgt p at styrke de kvindelige landbrugeres rolle .
Kommissionen har lige siden starten af strukturfondenes programperiode 2000-2006 anbefalet , at man medtager princippet om ligestilling i strukturfondene , og for nylig har Kommissionen offentliggjort en meddelelse , som indeholder anbefalinger til medlemsstaterne om f.eks. tildeling af ekstra point i forbindelse med udvlgelseskriterierne til de projekter , som bidrager til ligestilling eller anvendelsen af ekspertviden p omrdet ved forvaltningen af fondene .
<P>
Midtvejsevalueringen af strukturfondene , som finder sted ved udgangen af ret , skal tage hensyn til disse ndringer .
Kommissionen er ogs enig i Europa-Parlamentets betoning af Leader-initiativets betydning - punkt 12 , 13 og 25 i dets betnkning - for fremme af kvindernes rolle i landdistrikterne .
Medlemsstaterne skal allerede nu i deres rsberetninger oplyse antallet af lokale aktionsgrupper , der har kvinder i beslutningsorganet , antallet af kvinder , der modtager sttte fra Leader-programmerne , og det budget , der er afsat til disse projekter .
Midtvejsevalueringen af Leader , der bliver forelagt ved udgangen af ret , vil give os et bedre kendskab til disse initiativers status .
<P>
Endvidere nsker Kommissionen i overensstemmelse med det forslag , De stiller i punkt 24 , at det europiske Leader-observatorium blandt sine opgaver skal have indsamling og formidling af bedste praksis for inddragelse og deltagelse af landbrugerne i udviklingen af landdistrikterne .
<P>
Kommissionen er enig med Parlamentet i behovet for at skabe incitamenter til fremme af kvindernes deltagelse i landbruget og sikre , at der er en lige reprsentation af kvindelige landmnd i de forskellige beslutningsorganer .
Der er dog nogle punkter i betnkningen , som Kommissionen ikke er helt enig i .
Der udtrykkes i betnkningen et nske om , at Kommissionen prioriterer , at de midler , der er opnet som flge af moduleringen af den direkte sttte , omfordeles til de programmer , som indeholder foranstaltninger til fordel for de sociale grupper , der har strst behov , f.eks. kvinder i landdistrikterne .
Som bekendt afhnger beslutningen om tildelingen af den fremtidige omfordeling af ressourcerne imidlertid af medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen kan heller ikke imdekomme anmodningen om at oprette en enhed , der er ansvarlig for ligestilling i Generaldirektoratet for Landbrug .
Sprgsmlet om ligestilling er allerede genstand for en nje opflgning i Generaldirektoratet , hvorfor vi ikke mener , at det er ndvendigt at foretage sig yderligere .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme nrmere ind p Parlamentets anmodning om at revidere direktiv 86 / 613 / EF om anvendelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder i selvstndige erhverv .
Kommissionen mener ikke , at en sdan revision er ndvendig p grund af direktivets talrige aspekter , i srdeleshed dem om arbejds- og beskftigelsesvilkrene , der er reguleret i det nyere direktiv 2002 / 73 / EF , der ndrer direktiv 76 / 207 / EF , og da de nylige ndringer i henhold til artikel 1 , stk . 3 , ogs glder for selvstndige arbejdstagere , mener vi ikke , at det er ndvendigt at tage yderligere skridt .
<P>
P den anden side medfrer anerkendelsen af gtefllerne som hrende til kategorien af selvstndige arbejdstagere i princippet en passende dkning med hensyn til sociale sikringsordninger , uden at det giver anledning til nogen form for knsdiskrimination , da det i s fald ville falde ind under direktiv 79 / 7 / EF om gradvis gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder med hensyn til social sikring , som ville gre det muligt at tage sdanne situationer op .
<P>
Dette var mine kommentarer til Deres initiativ , som jeg takker Dem meget for at have taget .
<SPEAKER ID=137 NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE)">
. ( DE ) Hr. formand , hr. kommissr , at Landbrugsudvalget har betroet udarbejdelsen af dets udtalelse til en mand , og at kvinderne har godkendt det , viser , hvor vigtigt vi anser problemet med ligestilling og lige muligheder for at vre . Vi mener nemlig , at det ikke kun handler om sprgsml her - ved " ikke kun " skal der ikke forsts noget indskrnkende - som influerer p kvindernes sociale , kologiske og kulturelle prstationer , for det er vel uomtvisteligt , men at det handler om den konomiske udvikling i landdistrikterne .
<P>
Kvinderne er en afgrende faktor for den konomiske udvikling i landdistrikterne .
Som vi netop har hrt , fungerer kvinder - frst og fremmest p sm grde - stadig som usynlig arbejdskraft , hvilket ogs fremgr af landbrugsstatistikkerne . Kvinderne indgr i statistikkerne med en svagt varierende procentsats p 0,2-0,3 % , men ingen kan bestride , at kvinderne p grdene muligvis arbejder mere end mndene , fordi deres opgavespektrum er meget bredt .
Det betyder , at vi her skal fokusere mere p kvindernes arbejdskraft .
<P>
Hr. kommissr , ingen forventer nu , at Generaldirektoratet for Landbrug forvandler sig til et ligestillingskontor for kvinder . Det ville sikkert ogs vre for meget forlangt .
Men programmerne kan naturligvis omfatte prioriteter , som ogs tager hensyn til kvinderne , og det vil jeg godt anerkende , at Kommissionen ogs allerede gr . Hvis vi ser p anvendelsen af midlerne , er det sdan , at kvindernes muligheder specifikt inddrages i de skaldte bottom up-tiltag , det vil sige dr , hvor der bruges lokal arbejdskraft .
Kvinderne er for det meste meget mere aktive end mndene .
Hvis vi er opmrksomme p det , vil vi kunne styrke kvindernes arbejdskraft og konomiske formen , og det vil komme alle landdistrikter til gode .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand , hvis jeg ellers afslutningsvis m sige det som mand : Kvinderne vil og skal naturligvis varetage deres egne interesser , og i landdistrikterne ser man , at de i hj grad er i stand til dette . I mellemtiden medvirker de ogs ved udformningen af landbrugspolitikken .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning om kvinder i landdistrikter kommer p det rette tidspunkt . Efter at landbrugsministrene i Luxembourg i sidste uge mere eller mindre blev enige om et grundlggende systemskifte i den flles landbrugspolitik , fr kvindernes rolle og situation i landbruget og i landdistrikterne en endnu strre betydning .
Nu kommer der endelig forbedrede stttemuligheder p dette omrde , selv om det naturligvis ikke betyder erstatning til og kun er en ringe trst for de landmnd , som er blevet ramt af indkomstnedgang .
Her kan kvindernes s velkendte strre fleksibilitet og fantasi med hensyn til at bringe nye opgaver i hus , som ogs kan give ekstraindtgter , udfolde sig fuldt ud .
<P>
Det afhnger selvflgelig af , om rammebetingelserne er i orden , og det afhnger ogs af princippet om lige muligheder for kvinder og mnd .
Det skal der tages serist hensyn til i denne sammenhng , sledes at der kan bnes for nye indkomstmuligheder p omrderne arbejde og markedsfring samt turisme og kultur , hvor kvinderne er srligt dygtige . Og det er der mange fornuftige ider til i fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning , og jeg vil gerne takke hende hjerteligt for hendes arbejde .
<P>
Jeg er isr taknemmelig for , at der i den udtalelse , som er kommet fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , henvises til min betnkning fra 1997 om situationen for den medarbejdende gteflle til selvstndige erhvervsdrivende i landbruget .
Der er allerede get seks r , siden Parlamentet opfordrede Kommissionen til at foranledige en ndring af direktivet fra 1986 , som vedrrer gennemfrelsen af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder i landbruget .
Jeg beklager , at Kommissionen ikke har truffet nogen konkrete foranstaltninger p grundlag af denne betnkning .
Vi krvede f.eks. , hvilket hr . Graefe zu Baringdorf ogs mindede om , at medarbejdende gtefller skal registreres , sledes at de ikke lngere er usynlig arbejdskraft .
<P>
Lige en sidste bemrkning , hr. formand . Hvis man virkelig vil gre noget for , at kvinderne forbliver i landdistrikterne , skal man srge for , at de hverken diskrimineres med hensyn til den rette aflnning for deres arbejde eller p det omrde , der hedder social sikkerhed .
Vi nsker og behver den obligatoriske selvstndige forsikring af de millioner af medhjlpende koner , og her kan jeg mske anbefale Luxembourg-modellen .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , jeg taler ikke som kvinde , men som reprsentant for min gruppe . Ogs De , hr .
Graefe zu Baringdorf , har talt som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter . Kvinderne udgr ca .
40 % af de 15 millioner mennesker , der er beskftiget i EU ' s landbrug . Hvert femte landbrug ledes af en kvinde , hvilket immervk er omkring 1,3 millioner .
Kvinderne driver overvejende sm og mellemstore landbrug , hvorimod kun 3 % af storbrugene ledes af kvinder . Kratsa-Tsagaropoulou-betnkningen giver mere detaljerede oplysninger om dette .
<P>
Til trods for , at landbrugspolitikken er den mest udviklede fllesskabspolitik , er lige muligheder for kvinder og mnd et omrde , som stadig forsmmes p det groveste .
Konsekvensen er , at der nsten ikke er nogen synlige tegn p kvinders ligestilling og rettigheder i landdistrikterne .
Der blev godt nok udviklet enkelte instrumenter , men der er langtfra tale om noget synligt gennembrud i den flles landbrugspolitik .
Jeg mener , at reformen af landbrugspolitikken var en slagmark for lobbyister . Her blev kvindernes manko helt tydelig , idet det ikke lykkedes kvinderne at vinde tilslutning til at fremme kvinder i landbruget gennem systematisk sttte .
Selv om det selvflgelig er srlig smertefuldt , bliver det endnu mere smertefuldt , nr landdistrikterne i de central- og steuropiske tiltrdelseslande skal omstruktureres .
<P>
Vi tnker p , at der skal udvikles nye beskftigelsesformer .
Vi tnker p foranstaltninger , som forener arbejds- og familielivet bedre , samt p brnepasningsforanstaltninger , pleje af handicappede og ldre mennesker .
Vi tnker p , at turismen p landet skal videreudvikles og p , hvordan der kan ydes sttte til alternative energiformer og regionale markedsfringskredslb .
Det er ganske vist kun punktvise tiltag , men de har udvidet det kulturelle udbud .
<P>
Til syvende og sidst har kvinderne fundet en lille niche her og har grebet chancen , men hvis man kigger p delstaten Bayern , som jeg selv kommer fra - og som De , hr. formand , kender godt - var der i 2002 17 millioner euro fra programmet for udvikling af landdistrikter , som ikke blev udbetalt . Nr man indregner medfinansieringen , var der sledes omkring 34 millioner euro , som ikke kunne tildeles , og disse midler kunne have vret brugt p mlrettede projekter ogs til kvinder .
Der er stadig mange ressourcer , hvor vi skal lgge pres p medlemsstaterne . I forbindelse med kontrollen af de operationelle programmer beder jeg derfor Kommissionen om at vre meget mere opmrksom p , at princippet om lige muligheder for kvinder og mnd ogs anvendes , og at det ikke kun fremhves i skntaler .
<P>
Min gruppe har stttet fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning .
Vi har med ndringsforslag ogs arbejdet for en udvidelse til fiskerisektoren , fordi der ligeledes her er beskftiget mange kvinder .
Ogs p ordfrerens vegne beder jeg Dem sttte denne sag , og jeg appellerer til Kommissionen om at inddrage dette aspekt .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Jeg vil ogs lyknske fru Kratsa-Tsagaropoulou med hendes fornuftige betnkning og frst og fremmest opfordre Kommissionen til igen at lse den omhyggeligt , srlig statistikkerne , som tegner et trist billede af kvinders indflydelse i landdistrikterne . Kvinder har alt for lidt magt .
Alt for f kvinder str i spidsen for virksomheder , og i Nederlandene , hvor der kun er 6 % kvindelige virksomhedsledere , er de vrre stillet end andre steder . Vi burde bje hovedet i skam .
<P>
Endvidere falder hver anden kvinde ind under kategorien medhjlpende hustru , hvilket er srlig skadeligt for deres ret til socialforsikring .
Det br ndres . P dette punkt er jeg fuldstndig enig med det , som fru Lulling sagde om endelig at vedtage anbefalingerne fra 1997 .
<P>
Jeg vil opholde mig et jeblik ved udviklingen af politikken for landdistrikterne .
Landbrugspolitikken er ganske vist blevet ndret for nylig , og jeg ved ikke , om vi skal vre tilfredse med alle aspekter i ndringen .
Nr hele sagen er frdigundersgt , synes udviklingen af politikken for landdistrikterne at vre blevet ggeungen .
Hr . Olsson har ogs allerede i sin betnkning om sttte til udvikling af landdistrikterne gjort opmrksom p , hvor vigtigt det kan vre , f.eks. for at give skiftet til andre indkomstkilder ssom agro-turisme , plejegrde , nye energikilder , kologisk landbrug , lokale tjenester og kulturarrangementer en saltvandsindsprjtning .
Det er her mulighederne ligger , srlig for kvinder .
Andre talere har allerede nvnt det , og jeg nsker at tilfje noget .
<P>
Der er store omrder i Europa med store byer .
Srlig landdistrikterne i nrheden af store byer kan udvikle mange srlige tjenester , og jeg opfordrer derfor til , at udviklingen af landdistrikterne skal omfatte et landbrugspolitisk kriterium i forhold til store byer .
Jeg mener virkelig , at det er vrd at overveje serist i udvalget , og jeg har ogs rejst sprgsml skriftligt om dette .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at advare mod visse former for forarmelse i landdistrikterne .
Selv om srlig bygningerne rent faktisk er en del af kulturarven , er de i drlig stand i mange omrder .
Ved at fre en fornuftig politik for landdistrikterne kunne vi redde mange af dem , og srlig for kvinder er der mange muligheder for at anvende bygningerne til nye tjenester , ssom kulturbegivenheder , modtagelse af turister etc .
<P>
Jeg blev skuffet , da kommissren sagde , at han ikke kunne give garantier for , at ressourcerne kan kanaliseres fra den flles landbrugspolitik til den anden sjle .
Jeg ved , at Kommissionen oprindeligt nskede i frste omgang at stte flere midler til side til dette , og at Rdet skar ned p dem .
Jeg ved derfor ogs , at vi skal sl alarm , srlig i Nederlandene , men jeg hber alligevel , at Kommissionen fortsat vil arbejde for et strre skift mod en regulering af politikken for landdistrikterne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er vigtigt , at der er srlig opmrksomhed p kvinderne i EU ' s landdistrikter , fordi de i visse lande som f.eks. Portugal udgr nsten halvdelen af landbrugets arbejdsstyrke og ca .
29 % af den lnnede arbejdskraft , selv om deres deltagelse ikke altid anerkendes efter fortjeneste , og de heller ikke fr den ndvendige sttte til at forbedre deres livskvalitet .
Derfor er denne betnkning srdeles relevant .
Jeg takker ordfreren , fru Kratsa-Tsagaropoulou , for det udfrte arbejde og for at taget imod forslag , deriblandt nogle af mine , om , at der bl.a. br lgges srlig vgt p familielandbruget , p sttte til sm og mellemstore landbrug og p , at kvinder i disse omrder fr adgang til socialforsikring og herunder ret til en anstndig pension med bidrag , der ligger inden for familielandbrugets formen .
<P>
Jeg kan desvrre ikke sige det samme om konklusionerne fra mdet i Rdet ( landbrug ) den 25. og 26. juni om ndringerne i den flles landbrugspolitik , fordi de efter min opfattelse vil indebre flere alvorlige problemer for familielandbruget og de sm og mellemstore bedrifter , hvor kvinderne i landdistrikterne har hjemme , isr i mindre begunstigede omrder og lande som mit eget .
<P>
Jeg vil gerne som noget srlig vsentligt fremhve den opfattelse , der fremfres i den betnkning , som vi nu har til forhandling , om , at midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik kun vil f en positiv virkning p ligestillingen mellem mnd og kvinder , hvis der sker en grundlggende ndring af dens ml , sledes at der lgges srlig vgt p familiebrug og sttte til sm og mellemstore bedrifter .
Ikke mindre vigtige er forslagene om at faststte et srligt program under kvindeprojektet og de , der fremhver , at der br lgges srlig vgt p at skabe offentlig infrastruktur , flles faciliteter og kvalitetstjenester , s der sikres et passende net for serviceydelser i landdistrikterne i alle omrder , herunder kvalitetstjenester inden for familieplanlgning , undervisning og uddannelse samt kultur .
<P>
Til slut vil jeg ogs gerne pege p , at de alvorlige mangler ved landbrugsstatistikkerne m afhjlpes , s der kan trffes passende foranstaltninger for at forbedre disse kvinders levevilkr og gre det lettere for unge kvinder fra landbruget at etablere sig .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg takker ordfreren for hendes initiativ .
Jeg synes , hr. kommissr , at hele debatten viser , at vi str over for to strre problemer .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at se landbrugspolitikken som en mulighed for at betragte udviklingen i landdistrikterne i et nyt lys .
Til dette forml er vi ndt til at anvende alle krfter i landdistrikterne .
Vi skal forme disse krfter .
<P>
Nogle af disse krfter er mere fleksible end andre .
Jeg ved af erfaring , at kvinder ofte er meget mere bne for fornyelse end mnd .
Jeg hber derfor , at der vil blive ivrksat projekter , som kan fremme ivrkstternd , som kvinder viser i praksis , men som ofte ikke anerkendes konomisk , politisk eller socialt .
<P>
En sdan erkendelse er selvflgelig ndvendig .
Jeg kan nvne eksemplet med bondegrdsferie i Australien , hvor landbruget for lnge siden holdt op med at vre rentabelt .
Familierne lever der af at arrangere bondegrdsferier .
Hvad ville det vre blevet til uden den kvindelige ivrkstter ?
Det krver selvflgelig hensigtsmssige sociale bestemmelser .
<P>
Synes De ikke , at det er pinligt , som fru Lulling tydeligt understregede , at der efter s mange r stadig mig bekendt ikke er et eneste land , som har hensigtsmssige bestemmelser for selvstndige medhjlpere ?
Det sker altsammen i smbidder .
Det er et stort problem , og EU skal tage initiativ til at give medhjlpende hustruer i landdistrikterne mindst en minimal social standard .
<P>
( Bifald fra midten og venstre )
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN)">
Hr. formand , jeg sttter foranstaltninger til sttte og opmuntring af kvinders fortsatte deltagelse i det udfordrende arbejde , som landbrug og udvikling af landdistrikter er .
Derfor vil jeg bede Parlamentet om at reflektere over og anerkende deres allerede enestende bidrag , isr fra de tidligere generationer af kvinder i landdistrikter , der med offervilje og genersitet klarede selv de vanskeligste forhold uden at klage og med en beskeden eller slet ingen anerkendelse ud over tilfredsstillelsen ved at sikre familiens velfrd og viderebringe dem kultur , moral og ndelige vrdier i en enestende profession .
Samfundet skylder dem meget .
<P>
Inden for rammerne af reformen af den flles landbrugspolitik og med strre fokus p udvikling af landdistrikter er kvindernes roller i landdistrikterne af stigende betydning .
Deres lederevner er afgrende i mobiliseringen af menneskelige og fysiske ressourcer til landdistrikterne i et udvidet EU .
Lige muligheder for kvinder i landdistrikter er en ndvendig forudstning , hvis vi skal opn det fulde udbytte af foranstaltninger i relation til udvikling af landdistrikter .
Jeg vil f.eks. gerne se en ndring af fllesskabsordningen med sttte til frtidspensionering i landbruget , s der er strre sikkerhed .
<P>
Det er ikke frste gang , at jeg giver udtryk for min bekymring om kontinuiteten af familielandbrugsstrukturen , hvor kvinder er en vigtig del .
Usikkerhed om landbrugets bredygtighed p lang sigt samt tilgngeligheden af mere konomisk tilfredsstillende beskftigelsesmuligheder for unge har resulteret i en bekymrende stigning i aldersprofilen for europiske landmnd , hvoraf 37 % er kvinder .
Af de 14,65 millioner mennesker , der arbejder p bedrifter i EU , er 5,37 millioner kvinder .
Tallet for Portugal p 49 % er det hjeste , og Irland , mit eget land , ligger p 11 % , som er det laveste .
Irlands unikke familielandbrugsstruktur kan dog bedst demonstreres ved at ppege , at 97 % af irske bedrifter forvaltes i fllesskaber , hvor kvinderne spiller en ligevrdig og vsentlig rolle .
Hvis de nationale regeringer skal opn det nskvrdige ml at genoprette balancen i landdistrikterne , skal kvindernes rolle anerkendes og belnnes .
<P>
Som konklusion vil jeg gre opmrksom p , at der i Irland er mange eksempler p kvinder i lederstillinger .
Leader-programmet er blot et af de omrder , som jeg kan komme i tanker om .
Irish Countrywomen ' s Association - en af de ldste sammenslutninger i Europa - har ligeledes spillet en historisk rolle i at fremme sagen for kvinder i landdistrikter og bygge bro over klften mellem byer og landdistrikter .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , betnkningen kommer p det rette tidspunkt , og jeg vil gerne frst og fremmest takke ordfreren .
Trods en meget kort tidsfrist har ordfreren udarbejdet en meget fornuftig betnkning .
<P>
Sidste r p den tredje verdenskongres for kvinder i landdistrikterne i Madrid blev princippet om lige muligheder for kvinder i landdistrikter opretholdt som en separat forudstning for bredygtig udvikling af landdistrikter i Europa .
Fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning flger denne linje .
Hun opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne i samarbejde med lokale regeringer til at gennemfre politikker til forbedring af de generelle levevilkr for kvinder i landdistrikter .
<P>
Selv om hun helt tydeligt foreslr tilpasning af Leader + -programmet til de nye forhold efter tiltrdelsen af kandidatlandene , vil Kommissionen , som kommissr Solbes sagde , ikke ndvendigvis g videre og umiddelbart udvide denne tilpasningsproces til alle fllesskabsinitiativer , Interreg , Equal , Urban osv . Tiltrdelsen af nye medlemmer til EU vil forrykke de nuvrende kriterier og metoder til opretholdelse af landdistrikternes interne balance p grund af dette rs fordobling af procentdelen af befolkningen i landdistrikterne i EU .
<P>
Selv om vi ikke har plidelige statistikker om procentdelen af kvinder i disse omrder , hverken i EU eller i tiltrdelseslandene , har det spanske konomiske og sociale rd stillet deres statistikker til rdighed for EU ' s medlemsstater .
Jeg vil blot henvise til n statistik : Halvdelen af alle kvinder , der arbejder i landdistrikter , har kun en grundskoleuddannelse .
<P>
Endelig er det helt tydeligt , at Rdet ( landbrug ) skal gre en srlig indsats for aktivt at inkorporere knsaspektet i sprgsml om landdistrikter .
Som ordfreren , fru Kratsa-Tsagaropoulou , helt klart opfordrer til , er det af afgrende betydning at sikre , at det gamle ordsprog om , at mnd producerer og kvinder reproducerer , ikke lngere har betydning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er meget tilfreds med dette dokument .
Jeg synes , at det bner dren til nogle endnu mere dybtgende og strukturelle fnomener , nemlig dem der vedrrer kvinder i landdistrikterne .
<P>
Efter min mening har vi hidtil opnet resultater inden for isolerede omrder som f.eks. Equal-projektet m.fl. , der betyder en tilnrmelse til kvinderne , og som er et forsg p at hjlpe kvinderne i landdistrikterne .
Men ofte accepterer og sttter samfundet ikke denne opfordring fra EU til at hjlpe kvinderne .
Leader-projekterne ledes f.eks. ikke altid af kvinder .
Det er oprigtig talt vanskeligt at finde en kvinde , der sidder med ved bordet , det sociale system afviser det , men det , der isr bekymrer mig , er de strukturelle problemer .
F.eks. er affolkningen af landdistrikterne isr forbundet med kvinderne , for de har ingen plads i landdistrikterne , deres krav er ikke socialt anerkendt , de kan ikke udve deres rettigheder eller udvikle deres personlighed .
F.eks. viser undersgelser , der er foretaget af Kantabriens Universitet , at nsten 99 % af de kvinder , der har en universitetsuddannelse , ikke nsker at vende tilbage til landdistrikterne .
<P>
Det er ndvendigt at fremme tvrgende stttepolitikker for kvinderne .
Med hensyn til adgangen til serviceydelser br der f.eks. ydes sttte til den offentlige transport , for kvinder p landet bor ofte langt fra enhver mulighed , fra lgehjlp , fra deres brn , fra uddannelsesstederne , nr de ikke lngere kan kre med skolebus .
Blandt de tvrgende politikker burde vi fremme adgangen til it-systemer og bringe landbefolkningen mere p niveau med rigdommen i byerne .
<P>
P samme mde synes jeg , at det er vigtigt at undersge den skade , som en forfejlet politik vil forvolde , for kvinderne vil naturligvis ikke kun miste deres arbejde , som det er sket i forbindelse med mlkekrisen og mange andre landbrugskriser , men deres lsre og faste ejendom - isr frstnvnte - vil ogs miste markedsvrdi .
Og det er udmrket at plante ny skov , men vi skal vre klar over , at disse personer tager til byen uden nogen aktiver , som har vret den arv , som de har bygget udviklingen af deres virksomhed p .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , Udvalget om Kvinders Rettigheder har ydet en indsats i forbindelse med betnkningen , som efter min mening er blevet forbedret .
Det har betydet , at jeg har ndret standpunkt og vil stemme for den endelige tekst .
<P>
Resultaterne desangende fra Ministerrdet den 26. juni 2003 har dog vret utilstrkkelige .
Jeg forstr de bestrbelser , som kommissr Solbes i dag har gjort for at prsentere det positivt .
Jeg forstr det , for da hr . Solbes var landbrugsminister i Spanien , viste han forstelse for kvinderne i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne .
Det , der er aftalt om reformen af den flles landbrugspolitik , beskftiger sig imidlertid p ingen mde med kvinderne .
Faktisk bliver de ikke nvnt af kommissr Fischler i hans forslag , og i det , ministrene har vedtaget , nvnes kvinderne overhovedet ikke .
Jeg har set nrmere p alle aftalerne , og der kan kun indirekte via udviklingen af landdistrikterne eller via omtalen af de unge landmnd anes en vis forbedring .
<P>
Nr vi derfor tager den betydning , som disse aftaler om reformen af den flles landbrugspolitik har , i betragtning , er det meget alvorligt , og vi vil flge op p , at de forordninger , der skal udvikle denne reform , kommer til at omfatte kvinderne .
<P>
De mest interessante punkter i fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning i dens nuvrende form er anerkendelsen af og forbedringen for medhjlpende gtefller , kvinder som mnd , effektive aktiveringsforanstaltninger , mikroln og rentelettede ln , samt forslaget , som der er stor brug for , om , at kvinderne deltager i de beslutningstagende organer i de faglige organisationer inden for landbruget og i sektororganisationerne .
For den flles landbrugspolitik er fortsat mandsdomineret .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen omhandler primrt kvindelige landbrugeres uheldige stilling .
Den fremhver imidlertid ikke rsagerne , eller beskriver , hvem der er ansvarlig for situationen .
Der bliver gjort en omhyggelig indsats for at vildlede ved at give kvindelige landbrugere indtryk af , at deres stilling kan forbedres inden for rammerne af de endnu skrappere foranstaltninger , som modarbejder landbruget , i den nylige reform af den flles landbrugspolitik .
<P>
Erklringerne om effektiviteten af programmer som Leader I og II er ogs vildledende .
Det er velkendt , at programmerne omfatter supplerende aktioner , hvad angr landbrug og udvikling i landdistrikterne , og finansieringsniveauet under den skaldte anden sjle er ikke kun ubetydeligt , men er primrt ogs til fordel for de , der udver en erhvervsaktivitet i de sektorer , der fr sttte fra disse programmer .
<P>
Betnkningen omhandler primrt kvindelige landbrugeres supplerende og ulige rolle i landbruget samt bestrbelserne p at fjerne kvinder i landdistrikterne fra landbrugssbeskftigelse , hvorfor de henvises til lignende aktiviteter .
Forslagene tjener EU ' s ml om at indskrnke landbrugsbefolkningen yderligere og lgge de landdistrikter de , som allerede har store affolkningsproblemer , srlig i Grkenland .
<P>
Endelig strkker forslag som f.eks. at oprette vuggestuer , kulturcentre , offentlig transport etc. sig fra det ubetydelige til det kynisk hykleriske .
De kvindelige landbrugeres nuvrende problemer er en flge af den flles landbrugspolitik og en politik , der modarbejder landbruget .
Flgelig kan kun en fuldstndig tilsidesttelse af dem sikre kontinuiteten i landbruget , en stabil indtgt og en vrdig levestandard for kvindelige landbrugere .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs hjerteligt lyknske og takke fru Kratsa for hendes initiativbetnkning .
Hun har ydet et stort bidrag til at lse og understrege de problemer , som en bestemt erhvervsgruppe , nemlig kvindelige landbrugere , str overfor .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som forstr og stter pris p det srlige bidrag , som kvindelige landbrugere kan yde til forbedring af landdistrikterne , arrangerede en offentlig hring om emnet den 18. marts 2003 .
<P>
Hr. kommissr , efter den nylige reform af den flles landbrugspolitik forventer vi , at de supplerende midler , der afsttes til udvikling i landdistrikterne , bliver anvendt til at mlrette og forbedre livet for kvindelige landbrugere , som er nedvurderet og undervurderet i alle EU ' s regioner .
Vi hber , at der vil blive skabt de ndvendige infrastrukturer , som kan gre det muligt for kvindelige landbrugere at kombinere deres arbejds- og familieliv og f livskvalitet .
<P>
Selvflgelig anerkender vi , at den tredje fllesskabssttteramme i hj grad bidrog til at skabe en institutionel og finansieringsmssig aktionsramme for udviklingen i landdistrikterne , som omfattede kvinder .
I Grkenland nyder tusindvis af kvinder godt af fllesskabsinitiativet Leader .
Alligevel er der behov for juridisk bistand og rdgivning til kvinder i landdistrikterne i form af oplysning , aktiviteter i lokalsamfundet , der ger bevidstheden , uddannelsesprogrammer , aktioner , som sttter kvinders srlige behov og lokale udviklingsml , med det ml at sttte og garantere beskftigelsen og sikre , at kvindelige landbrugere bliver i omrdet .
<P>
Til sidst vil jeg nvne et meget vellykket initiativ fra Grkenland , som er kvindekooperativer , srlig i forbindelse med turisme .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=150 NAME="Zrihen (PSE)">
Fremlggelsen af fru Kratsas betnkning , og jeg lyknsker hende med hendes udmrkede arbejde , opvejer den skyldbetingede stilhed om kvinders grundlggende rolle i udviklingen af EU ' s landdistrikter .
<P>
P et tidspunkt , hvor vi er ved at indfre gender budgeting , kan vi kun understrege behovet for at kunne kvantificere og vurdere deres deltagelse prcist .
<P>
Vi skal ogs tage hjde for den sociale beskyttelse , som er tilgngelig for kvinder , og den sttte , som er ndvendig og passende i forhold til deres erhvervsmssige udvikling og deres livskvalitet .
Det er s meget desto vigtigere her lige fr udvidelsen .
<P>
Formlet med denne anerkendelse kan kun ns , hvis Kommissionen forpligter sig til at fremlgge et revideret direktiv , som endelig kunne gre det muligt at gennemfre en gte ligestillingspolitik p dette omrde , som ville resultere i en afbalanceret reprsentation af kvindelige landmnd i de forskellige beslutningsfora , adgang til srskilte sociale rettigheder , princippet om lige ln , srlig fokus p kvinders behov i landdistrikter , nr der udvlges aktioner , og udvidelse af Leader + -programmet til at dkke de nye situationer , der opstr i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Sledes vil vi f arbejdende hustruer ud af usynligheden og f demokratiet til at fungere .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( O-0049 / 2003 - B5-0100 / 2003 ) af Caveri fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om rejsebussers sikkerhed .
<P>
Hr .
Caveri kan desvrre ikke vre til stede , hvorfor vi som frste taler hrer hr . Solbes Mira om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=153 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , hidtil har buspassagerer ikke vret forpligtet til at bruge sikkerhedssele , men der er for nylig blevet vedtaget et nyt direktiv , som gr , at medlemsstaterne kan krve , at alle passagerer over tre r i kretjer af kategori M2 og M3 anvender de sikkerhedsanordninger , der er installeret i kretjer , der er i drift .
Passagererne i disse kretjer vil blive informeret om forpligtelsen til at anvende sikkerhedssele , nr kretjet krer .
<P>
Medlemsstaterne skal vedtage de ndvendige love og administrative bestemmelser for at gennemfre direktivet fr den 9. maj 2006 .
For at gre det obligatorisk at installere sikkerhedsseler i alle kretjer , inklusive busser , har Kommissionen ogs for nylig foreslet en ndring af de tre gldende direktiver om sikkerhedsseler .
<P>
For det andet har Kommissionen , for s vidt angr sprgsmlet om landevejsinfrastrukturen , til hensigt at foresl et direktiv om de retningslinjer , som medlemsstaterne skal trffe for at etablere nationale systemer til faststtelse og forvaltning af de sorte pletter , sikkerhedsrevisioner og minimumsstandarder om information til chauffrerne med henblik p anvendelse heraf p de transeuropiske vejnet .
Punktet om jernbaneoverskringer , som er et af de sprgsml , hr . Caveri rejste , vil blive medtaget i de procedurer for forvaltning af sorte pletter og sikkerhedsrevisioner , der er foreslet i direktivet .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at Kommissionen for nylig har vedtaget et nyt handlingsprogram om trafiksikkerhed , der har et srligt kapitel om sikker transport af gods og passagerer .
Ud over det netop vedtagne direktiv om uddannelse af erhvervschauffrer til godstransport og personbefordring ad landevej er der ogs et lovgivningsforslag undervejs , nrmere bestemt et direktiv , der gr ud p at forbedre gennemfrelsen af de sociale bestemmelser om kretids- og hvileperioder samt om arbejdstiden .
Dette direktiv betyder en vsentlig forgelse af antallet af kontroller for at sikre , at kre- og hviletidsperioderne bliver overholdt .
<P>
Selv om handlingsprogrammet ikke indeholder nogen specifik foranstaltning om konstruktion af rejsebusser , vil Kommissionen omhyggeligt undersge anbefalingerne i undersgelsen fra ECBOS , der er ved at udarbejde en endelig beretning .
Den vil stille forslag med henblik p at forbedre den gldende lovgivning og foresl nye forordninger og regler for en mere sikker konstruktion af rejsebusser og busser , f.eks. for at opn en bedre beskyttelse i tilflde af overrulningsulykker .
Kommissionen har ogs til hensigt i den nrmeste fremtid at foresl en obligatorisk typegodkendelsesordning for kretjer , rejsebusser og lastbiler i lighed med den , der glder for personbiler .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Koch (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , en rkke til dels voldsomme busulykker har i de seneste mneder frt til , at borgere fler sig usikre , og at mange organer nu beskftiger sig intensivt med sprgsmlet , om de eksisterende bestemmelser om bussikkerhed er tilstrkkelige , eller om de skal udvides .
I den forbindelse blev retlige , organisatoriske og tekniske situationer belyst .
Resultatet blev , at der er en strk flles interesse i ikke at skade bussens anseelse som et i grunden meget sikkert transportmiddel . For hver milliard personkilometer er der kun 0,2 dde i busser , hvorimod der er 6,8 i personbiler og 0,6 i tog .
Jeg vil ikke forsmme muligheden for at sige tak til og udtrykke min anerkendelse over for de mange serise busselskaber og buschauffrer .
<P>
Det er vel den almindelige opfattelse , at det , der mangler , for det frste fortrinsvis skyldes den menneskelige faktor og for det andet gennemfrelsen af love .
Ser Kommissionen nogen forbedringsmuligheder , frst og fremmest ved at pvirke den menneskelige adfrd i trafikken og i virksomhederne , men ogs informationsudvekslingen ?
Skal der ikke i strre omfang gres brug af mulighederne for at overvge kretjerne og chauffrerne for at kunne identificere de skaldte sorte fr og stille dem til ansvar ?
Desuden skal det efter min mening kontrolleres , om de gldende tekniske kontrolforskrifter er tilstrkkelige til at sikre et hjt kvalitetsniveau for hovedeftersyn og sikkerhedskontroller af busser .
Jo flere elektroniske komponenter der anvendes til at sikre krestabilitet og -sikkerhed , desto mere ndvendigt er det efter min mening at foretage en regelmssig kontrol af disse elektroniske installationer .
Endelig forventer jeg , at Kommissionen prioriterer bussikkerheden hjt , nr den fremlgger sit forslag til den tredje handlingsplan for trafiksikkerhed .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , kre tilhrere , i de 15 EU-medlemsstater prsterer vi hvert r at have 40.000 dde p vejene .
Det er krig p Europas veje , og det er en tilstand , som ikke kan fortstte p den mde .
I de seneste mneder er der sket en rkke alvorlige busulykker . Mennesker er blevet drbt eller hrdt kvstet .
Jeg mener , at det er et emne , som vi br beskftige os mere med .
Bustransport - som jeg har en srlig forkrlighed for som miljpolitiker - er en af de mest miljvenlige transportformer , men den skal gres mere sikker end tidligere .
Vi skal ogs beskftige os med dette emne p grund af EU ' s udvidelse mod st og syd , hvor vi i de kommende r fr langt flere transporter p vejene .
Bustransporter - hvilket ogs ses af de besgende p vores tilhrerpladser - tager til , da folk i stigende omfang krer med bus , og vi skal derfor ogs i hjere grad gre noget ved sikkerheden .
<P>
Vi ved , at vi med hensyn til menneskelige fejl har et stort problem med social dumping p vejene .
Arbejdstiderne overholdes ikke , og lovgivningen p dette omrde er ikke streng nok .
Der er heller ikke nok kontroller .
Jeg kan kun appellere til det italienske formandskab om endelig at tage Markov-betnkningen om arbejdstider alvorligt og prioritere den hjt og ikke - som det grske formandskab - sylte den i mnedsvis . Kun ved at forbedre arbejdstiderne vil vi kunne f mere udhvilede buschauffrer p vejene og kunne bekmpe overtrtheden .
Dertil hrer naturligvis ogs flere kontroller , og jeg er glad for , at Kommissionen agter at foretage sig noget i den forbindelse .
<P>
Det andet problem , som vi med sikkerhed skal tage fat p , er selepligten . I jeblikket er der kun selepligt i nye busser .
Vi kan ikke vente 10 eller 15 r p , at alle busser er erstattet med nye .
Vi skal handle nu og gre alt , hvad der er teknisk muligt , ogs i de eksisterende busser .
De seneste mneders ulykker har vist , at mange mennesker er omkommet , fordi busserne er vltet , og folk er blevet slynget ud af busserne .
Det kan vi f styr p med sikkerhedsseler , og jeg hber , at bde Kommissionen og Rdet vil lgge pres p regeringerne i den henseende .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , bortset fra ulykkerne i Frankrig og Ungarn har vi ogs haft en forfrdelig ulykke i Grkenland lige efter pske , hvor 21 elever mistede livet i Tembi mellem Thessaloniki og Larissa , mens de i en bus var p skoleudflugt .
Ulykken rystede alle i Grkenland . Den fik stor omtale i Europa , og sammen med de andre tragiske ulykker har den resulteret i debatten i dag .
<P>
Der er selvflgelig Kommissionens tirsprogram , som vi skal se p og udtale os nrmere om inden for rammerne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og der er andre ider , som allerede nvnes i vores forslag .
Det er med rette blevet understreget , at vi omgende skal se p sprgsmlet om sikkerhedsseler .
Det er ogs med rette blevet understreget , at vi skal se p sprgsmlet om specifikationer for busser , og jeg hilser Kommissionens holdning til dette punkt velkommen .
Vi skal imidlertid ogs se p sprgsmlet om kretider , da chauffrerne ofte ikke kan udfre deres job ordentligt , fordi de er trtte .
Parlamentet har stillet et forslag i denne forbindelse , som Rdet forhbentlig vil behandle positivt .
<P>
Jeg vil for mit vedkommende omtale to forskellige emner .
Det frste drejer sig om hastighedsbegrnsere .
Jeg fremhver det , fordi jeg selv var ordfrer i Europa-Parlamentet .
Der findes lovgivning .
Og det er op til regeringerne at gennemfre denne specifikke lovgivning s hurtigt som muligt .
Det har vist sig , at vi ved at nedstte hastighedsgrnsen , srlig i forbindelse med store kretjer , ogs begrnser muligheden for ulykker og flgerne heraf .
<P>
Det andet , som jeg vil sige , vedrrer Europa-Kommissionen og har at gre med projekter , der finansieres under fllesskabssttterammen .
Vi skal vre srligt opmrksomme p vejprojekter for at undg drligt hndvrk .
Jeg har isr drlig erfaring fra Grkenland , hvor nye projekter har vret meget drligt udfrt . Derfor er de farlige og kan ikke altid anvendes sikkert .
Flgelig skal kvaliteten af arbejderne kontrolleres nje af Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om bden plagt FNSEA og andre franske erhvervssammenslutninger for karteldannelse vedrrende oksekd .
<SPEAKER ID=160 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , som bekendt vedtog Kommissionen den 2. april 2003 en beslutning , som bekrfter , at seks erhvervssammenslutninger for oksekd har overtrdt konkurrencereglerne .
De blev plagt de relevante bder for et belb p nsten 17 millioner euro .
<P>
Det drejer sig om en aftale , der blev indget i Frankrig mellem fire landbosammenslutninger og to slagterisammenslutninger i slutningen af 2001 .
Aftalen bestod i en forpligtelse til minimumspriser og en suspension / begrnsning af importen fra andre medlemsstater .
Den havde frst form af en offentlig skriftlig aftale og derefter af en hemmelig mundtlig aftale , da Kommissionen havde sendt advarselsbreve .
Disse aftaler blev indget i en kontekst med lave priser p markedet for oksekd p grund af krisen i erhvervet .
<P>
Med udgangspunkt i oplysninger , der var indsendt til Generaldirektoratet for Landbrug , indledte Genereldirektoratet for Konkurrence en undersgelse og sendte anmodninger om information i midten af november 2001 .
P denne baggrund begrnsede Kommissionen - og det vil jeg gerne understrege - sig til at sende advarselsbreve i slutningen af november 2001 .
Alle aftalens parter forsikrede p davrende tidspunkt Kommissionen skriftligt om , at de ville bringe den ulovlige aftale til ophr .
Men Kommissionen fandt indicier for , at parterne fortsatte aftalen i hemmelighed .
De uanmeldte kontrolbesg i midten af december 2001 bekrftede Kommissionens mistanke .
Parterne fik lejlighed til at forelgge skriftlige og mundtlige kommentarer .
Det konkluderes i den beslutning , der blev vedtaget den 2. april 2003 p baggrund af en gentagen retspraksis ved Domstolen , at der for det frste findes en prisaftale , der er uforenelig med bestemmelserne i traktatens artikel 81 , og at der for det andet findes en aftale om suspension af importen fra de vrige medlemsstater , der ligeledes er uforenelig med EU ' s konkurrenceregler .
<P>
Den dokumentation , som Kommissionen har opdaget i forbindelse med efterforskningen , viser p den anden side , at alle de pgldende sammenslutninger vidste , at den aftale , de indgik , var ulovlig , og at de udsatte sig selv for konkurrencemyndighedernes indgriben .
Kommissionen plagde FNSA , den vigtigste franske landbrugssammenslutning , 12 millioner i bder , og en slagterisammenslutning blev plagt en bde p op til 480.000 euro .
<P>
Lad mig minde Dem om , at Kommissionen i tilflde af meget grove overtrdelser af konkurrencereglerne plgger bder , hvis grundbelb for hver deltager principielt er mindst 20 millioner euro .
<P>
De tre vigtigste kritikpunkter mod Kommissionens beslutning er flgende : for det frste , at det drejer sig om et anslag mod fagforeningsfriheden , for det andet , at bden er for stor krisen taget i betragtning , og for det tredje , at Kommissionen ikke gjorde noget i forbindelse med den anden kogalskabskrise .
Jeg vil forsge at komme med et svar p disse tre argumenter .
<P>
Med hensyn til fagforeningsfriheden gr beslutningen efter Kommissionens opfattelse for vidt .
Fagforeningsfriheden er en grundlggende rettighed , som er anerkendt af alle , hvilket Kommissionen gentager i sin beslutning .
Men denne frihed giver ikke ret til at gre hvad som helst : En fagforening kan ikke blandt sine lovlige aktiviteter have indgelse af prisaftaler og importbegrnsninger , da det er i modstrid med det indre markeds principper .
Det er det eneste , der str i beslutningen .
<P>
Med hensyn til bdens strrelse skal man erindre , at den faststtes i forhold til overtrdelsens alvor og de skrpende omstndigheder .
I den aktuelle sag skortede det hverken p grove overtrdelser eller skrpende omstndigheder , herunder de allergroveste .
I denne henseende er det p sin plads at huske , at landmndene tvang slagteriarbejderne til at underskrive den ulovlige aftale ved hjlp af vold .
Man skal ogs huske p , at parterne , efter at de skriftligt havde forsikret , at aftalen ikke ville blive fornyet , i virkeligheden hemmeligt fortsatte med at udve den .
P den anden side tog Kommissionen faktisk hensyn til landbrugserhvervets vanskelige konomiske situation , den dobbelte krise med kogalskab og mund- og klovsyge , som hr . Berni omtalte i sit indlg her i Parlamentet den 7. april , og det er netop disse srlige omstndigheder , der gjorde , at bden for frste gang blev reduceret med 60 % , en p ingen mde ubetydelig procentdel .
<P>
Det tredje kritikpunkt fastholder , at det var Kommissionen , som ikke traf passende foranstaltninger for at tackle kogalskabskrisen .
I denne henseende vil jeg gerne minde om , at Kommissionen mangedoblede de markedsstabiliserende foranstaltninger .
Interventionsmekanismerne blev anvendt i vidt omfang , og betingelserne for anvendelse af disse blev endda udvidet , der blev skabt srlige krisemekanismer , som gjorde det muligt for medlemsstaterne at trkke yderligere mngder af slagtekroppe ud af markedet .
P den mde blev der p f mneder trukket nsten 10 % af det europiske forbrug ud af markedet .
Der blev anvendt mere end 1 milliard euro af EU-budgettet til denne operation , og desuden gav Kommissionen medlemsstaterne lov til at yde national sttte til de mest berrte landmnd .
Hvad angr Frankrig , godkendte Kommissionen en statssttte p mere end 300 millioner euro .
<P>
Endelig er det p sin plads at huske , at Kommissionen , selv om krisen i oksekdssektoren berrte hele Europa , ikke har kendskab til , at parterne i nogen anden medlemsstat har fundet det ndvendigt at oprette et ulovligt kartel .
Beslutningen , som kommer med en nje fremlggelse af de af Kommissionen fastslede kendsgerninger og dens juridiske konklusioner , bliver offentliggjort om kort tid .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis man ser Deres fremstilling ud fra et formelt synspunkt , har De sikkert ret . Pris- og mngdeaftaler er i strid med princippet om fri og loyal konkurrence i EU .
De kommer ganske vist ind p det , men det er stadig en kendsgerning , at oksekdsproducenterne havnede i en usdvanlig svr situation .
BSE-krisen sendte chokblger af hidtil usete dimensioner gennem markedet . Ogs her skal Kommissionen vre sig sit ansvar bevidst .
Jeg minder Dem om , at der i denne krise har vret gjort gentagne forsg fra Kommissionens side , og til dels ogs fra Rdets og medlemsstaternes side , p at tmme blgerne , som havde negativ indflydelse p markedet , da katastrofen s rent faktisk indtraf .
Jeg minder Dem om , at det var Europa-Parlamentet og dets undersgelsesudvalg , der mtte tvinge Kommissionen og til dels ogs Rdet til at trffe foranstaltninger p sundhedsomrdet og til bekmpelse af sygdommen , men ogs til at ivrkstte foranstaltninger i forbindelse med erstatninger til landmndene .
<P>
I sdan en situation er det forsteligt , at der sges efter forsvarsmekanismer , selv om de ikke er lovlige .
Jeg vil ikke forsvare dette , og det skal ogs straffes , men man m ogs - og her mener jeg Kommissionen - vre sig sit ansvar bevidst .
Desuden skal vi ud over de aktuelle markedsregulerende foranstaltninger , som De har beskrevet , ogs holde os landbrugspolitikken for je .
P davrende tidspunkt havde vi en situation , hvor handyrprmieloftet p 90 dyr var gldende i Frankrig , men ikke i andre lande , heriblandt Tyskland , sledes at der her blev udbetalt prmier for hver produceret tyr , mens der var en begrnsning i Frankrig .
Det betd , at der udviklede sig et mere stabilt marked i Frankrig , og andre lande bestrbte sig derfor meget p at eksportere til Frankrig , hvorved Frankrig og oksekdsprisen kom under pres .
Det vil sige , at der ogs her skal srges for lige vilkr inden for landbrugspolitikken , sledes at der ikke betales den samme prmie for tyr nr . 20.000 som for tyr nr .
20 . Eller ogs skal denne foranstaltning netop glde i alle medlemsstater .
Jeg minder Dem endnu en gang om , at denne ulighed har forrsaget store vanskeligheder i landbruget , da det har forstrket konkurrencen i landbrugssektoren .
Derfor skal Kommissionen , hvis den nsker at gribe til sdanne straffeforanstaltninger , tage hensyn til forholdene og i det mindste afstemme straffens strrelse derefter .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. kommissr , jeg har anmodet Kommissionen om en forklaring , da jeg var dybt chokeret over den bde , som De vil plgge de franske landbrugssammenslutninger .
Det straffer sammenslutningerne dobbelt . For det frste straffer man en sektor for dens evne til at vise initiativ , hvorved den kunne bidrage til at lse en helt usdvanlig krise .
De truer endvidere sammenslutningernes eksistens , da bden er strre end deres budget .
<P>
Den franske oksekdssektor omfatter 200.000 landmnd , hvis gennemsnitsindkomst er p under 8.000 euro .
I efterret 2001 faldt priserne med mere end 45 % , hvorimod prisen p oksekd til menneskefde paradoksalt nok fortsatte med at stige .
Endvidere var der ikke tegn p solidaritet fra resten af Europa , og det franske marked blev mttet af kdpartier til forringspriser fra de andre medlemsstater .
<P>
I forbindelse med denne usdvanlige krise eksisterede der ikke engang lngere et marked .
De franske landbrugssammenslutninger besluttede med den franske landbrugsministers og hans ministeriums indforstelse at faststte en minimumspris , som var s lav , at der ikke var plads til fortjeneste .
Det kan ikke have vret en hemmelig aftale , da de franske sammenslutninger den aften , da aftalen blev underskrevet , holdt en pressekonference .
P trods af hvad pressen skriver , var der derfor ikke tale om karteldannelse . Det var tvrtimod et udtryk for solidaritet for at undg , at en del af landbrugsproduktionen skulle forsvinde , nemlig hjkvalitetsoksekd .
<P>
Hvis EU ikke havde svigtet sin opgave med at sikre markedsstabilitet , havde det ikke vret ndvendigt for de franske landmnd at handle selv .
I en usdvanlig krise er der brug for usdvanlige foranstaltninger .
<P>
Hr. kommissr , til sidst vil jeg stille Dem en rkke sprgsml .
Kan De prcisere , hvilke foranstaltninger Kommissionen traf , og hvorfor de slog fejl ?
Var De fuldt ud klar over , hvor bekymrede landmndene var , og risikoen for , at en hjkvalitetssektor kunne forsvinde ?
Kan De sige mig , p hvilket grundlag De fastsatte bden til 16,7 millioner euro , et tal , som efter min mening er astronomisk ?
Mener De , at Kommissionens holdning er i modstrid med princippet om faststtelse af en minimumspris ?
Og mener De endelig , at Kommissionen br forsge at lgge lg p situationen ved at trkke bden tilbage , nu da landbrugssammenslutningerne har indbragt sagen for EF-Domstolen ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. kommissr , jeg er fuldstndig uenig i Deres analyse .
Vi m ikke glemme den dramatiske situation , der opstod i EU i efterret 2001 i forbindelse med den rystende kogalskabskrise . De europiske forbrugeres overdrevne frygt frte til et kolossalt fald i forbruget af oksekd , og priserne faldt til hidtil ukendte niveauer .
Restaurationsbranchen , supermarkederne og slagterierne ville ikke aftage oksekd .
Desperate landmnd s , at deres kvg hobede sig op , og at deres lagre af foder svandt ind og truede den offentlige orden .
Og hvilke forslag stillede Kommissionen ?
Den foreslog svage og ineffektive foranstaltninger , som langtfra lste krisens omfang og de problemer , som den medfrte .
Den foreslog alternative foranstaltninger for slagtning og destruktion , som visse medlemsstater ikke anvendte . Det drejede sig srlig om Tyskland og Nederlandene , som eksporterede deres problemer til Frankrig , og ngtede at komme deres egne landmnd til undstning .
<P>
I denne forbindelse passede de foranstaltninger , der blev truffet i Frankrig efter flles aftale mellem de offentlige myndigheder og landbrugserhvervet , og som bestod i sammen med slagterierne at faststte et opkbsniveau til priser , der ogs svarede til de priser for opkb til destruktion , som Kommissionen havde fastsat , og i at opfordre importrerne til at standse importen af oksekd , perfekt til situationen og havde en omgende beroligende virkning .
Kommissionens beskyldning om en ulovlig aftale forekommer derfor fuldstndig ude af proportioner og skandals , nr man tager den davrende situations alvor i betragtning , og er rlig talt bde absurd og uansvarlig .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til omgende at annullere bden , som ikke giver mening , og at anvende al sin energi til at afslre de virkelige hemmelige aftaler , som er de egentlige trusler mod den fri konkurrence .
<SPEAKER ID=164 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , EU-reglerne skal naturligvis anvendes . Der findes regler for beregning af bderne , og efter min mening har man i dette tilflde anvendt reglerne i henhold til den fastsatte procedure , og man har - som jeg nvnte tidligere - taget hensyn til de srlige omstndigheder og anvendt en mere gunstig behandling .
<P>
Hvad angr det , Kommissionen gjorde for at lse den krise , De omtaler , nvnte jeg i mit frste indlg de belb , der er blevet anvendt , og behovet for handling for at stabilisere markedet . S vidt argumenterne .
I Kommissionens beslutning vil alle disse elementer naturligvis blive beskrevet indgende .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0337 / 2003 af Belderon for EDD-Gruppen om situationen i Cambodja aftenen fr parlamentsvalget den 27. juli 2003 ;
<P>
B5-0343 / 2003 af van den Berg for PSE-Gruppen om parlamentsvalget i Cambodja ;
<P>
B5-0346 / 2003 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om Cambodja ;
<P>
B5-0349 / 2003 af Nassauer for PPE-DE-Gruppen om Cambodja ;
<P>
B5-0353 / 2003 af Morgantini for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Cambodja aftenen fr parlamentsvalget den 27. juli 2003 ;
<P>
B5-0357 / 2003 af Watson for ELDR-Gruppen om situationen i Cambodja aftenen fr parlamentsvalget den 27. juli 2003 .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , den politiske situation i Cambodja er kompleks .
Jeg ville ikke vide , hvilket parti jeg skulle stemme p ved valget sidst p mneden , fortalte en hollandsk bistandsarbejder derovre mig s sent som her til morgen .
Hans budskab var klart og tydeligt , nemlig , at Europa m behandle alle de cambodjanske partier med den samme dosis kritik , som vi flger deres fremskidt ved valgurnerne .
Her venter jeg ogs p rapporterne fra FN ' s valgobservatrer .
<P>
Imens undergr Cambodja en forandring - fra at have vret et land stort set afhngigt af humanitr bistand til at blive et almindeligt udviklingsland .
Der er stadig brug for EU ' s sttte .
Jeg har hrt meget kritiske kommentarer derudefra om , at den europiske bistand mangler koordinering og effektivitet .
En bedre fremtid for det cambodjanske folk opbygges gennem decentralisering og en hyppig involvering af de samfinansierende organisationer .
ECHO-investeringerne er nyttige , men de har kort sagt behov for en logisk opflgning i form af den aktuelle implementering af EF ' s strategidokument for Cambodja .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , man m virkelig huske p , at de forfrdelige r under Pol Pot-regimet i Cambodja har traumatiseret et helt folk .
Omkring 2 millioner mennesker har mistet livet , utallige blev deporteret og gjort rodlse .
Selv det at bre briller var forbundet med livsfare , og det var frst rigtig farligt at have en hjere uddannelse .
<P>
Nr man i dag krer gennem det sknne tropiske land med de imponerende stentempler fra en ldgammel kultur , konfronteres man stadig overalt med de fysiske og psykiske skader p et mishandlet folk , som frst blev terroriseret af de Rde Khmerer og efterflgende undertrykt af befrierne fra Vietnam for endelig under FN ' s mandat at komme normaliteten et skridt nrmere .
Jeg har kunnet flge med i denne proces , fordi jeg har vret p flere rejser i landet og var med i den dengang stort anlagte valgovervgning i 1998 .
<P>
I vrigt er der intet andet sted i verden , hvor de kvindelige familieoverhoveder er i s numerisk overtal i forhold til mndene .
Deres snner , mnd og brdre blev i hjere grad end kvinderne ofre for et menneskeforagtende system og voldelige konflikter , inklusive amerikanske bomber og vietnamesiske landminer , som den dag i dag slr mennesker ihjel eller lemlster dem .
Det , der er tilbage , er fattigdom , nd og rodlshed samt - man bliver ndt til at sige det - et vist voldsberedskab .
<P>
Det kommer naturligvis ogs til udtryk her forud for valget . Efter min mening skal man gre sig det klart - hvilket der ogs foreligger entydige udsagn om , jeg refererer her til FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder i Cambodja - at situationen dog ser mindre faretruende ud end tidligere .
Ogs organisationen Asiatisk netvrk for frie valg kan konstatere en mrkbar nedgang i antallet af voldshandlinger i forhold til tidligere valg .
Det bliver meget vigtigt i forbindelse med dette valg at have et je p , hvordan situationen forud for valget udvikler sig , for helt uden gnidninger bliver det ikke - det er klart .
Det tror jeg heller ikke , at man kan forvente med den historie , som landet har . Hvis vi imidlertid kan bidrage til at styrke de demokratiske krfter her og forankre betydningen af demokratiske valg i befolkningen , vil vi have taget et vsentligt skridt i retning mod at skabe n  i denne region , som er p vej mod demokrati .
Forholdene i nabolandene er snarere vrre end bedre . Jeg hber sledes , at Cambodja finder vejen til demokrati , vejen til menneskelighed og mod vold , og at Cambodja kan fremst som et godt eksempel for nabolandene .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er meget bekymrende , at mindst 15 mennesker , hovedsagelig sttter af oppositionen , siden januar er drbt under voldsomme sammenstd i forbindelse med det kommende valg i juli .
Da vi som deltagere i ASEAN-delegationen var i Cambodja for ikke s lnge siden , mdtes vi med medlemmer af oppositionspartierne , som var p vej til begravelse hos andre medlemmer , der var blevet drbt .
Situationen er fuldstndig uacceptabel .
<P>
Menneskerettighedssituationen er ikke forbedret i Cambodja i de sidste 10 r , og menneskerettighedsorganisationer har rutinemssigt understreget , at deres strste bekymring stadig er straffrihed for overtrdere af menneskerettigheder , isr ansatte i politiet og militret . Den eneste vellykkede retsforflgelse i Cambodja blev gennemfrt i 1993 under FN-administrationen , da en person blev anklaget og dmt .
Det var en hr . Ten Seng , der stadig arbejder som afdelingsleder i det fngsel , hvor han begik sine forbrydelser .
<P>
Der er ogs stor bekymring om de vietnamesiske Montagnard-flygtninge , der stadig sendes tilbage til Vietnam til drlig behandling og uretfrdige retssager .
Dette emne blev forelagt Parlamentet .
Der er truffet juridiske beskyttelsesforanstaltninger , men de overholdes ikke i Cambodja .
Der er en bestemmelse om forbud imod tortur og om indfrelse af mekanismer og foranstaltninger inden for straffesystemet og fngselsvsenet til bekmpelse af forskellige former for drlig behandling og for at sikre plggelse af sanktioner over for overtrdere .
Problemet er dog stadig ikke lst , da de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger ikke overholdes .
<P>
Jeg hber , at en ny regering eller et nyt parlament vil sikre overholdelsen af disse love og sikre , at situationer som denne ikke opstr igen .
Der skal vre total frihed .
Det er ogs meget vigtigt , at den nye regering eller det nye parlament srger for at retsforflge de tidligere ledere af Khmer Rouge .
Det er utroligt , at disse personer stadig kan slippe af sted med omfattende krnkelser af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 27. juli skal der vlges nyt parlament i Cambodja .
Henved 20 partier agter at deltage i valget , hvilket i sig selv er en indikation af et vist demokratisk fremskridt .
Men selvflgelig kommer det i sidste ende an p , hvordan valget finder sted samt tiden fr og efter valget , og om det er en fair handling , som fortjener at blive kaldt demokratisk .
Netop det punkt er der begrundet tvivl om .
Som det tidligere har vret tilfldet , overskygges valgforberedelserne af voldshandlinger . Der fremsttes trusler mod oppositionspolitikere , og alene i juni er to oppositionspolitikere blevet myrdet .
Alt i alt kommer det eneherskende kommunistiske partis almagt til udtryk , som tydeligvis stadig ikke kan affinde sig med , at der skal eksistere andre partier end det .
<P>
Der sker brud p de lokale valgforskrifter , som oftest af de stedligt ansvarlige , uden at sdanne brud straffes .
Det er afgrende for den demokratiske kvalitet , at der er fri adgang til medierne , frst og fremmest til de elektroniske medier . Den er imidlertid ikke garanteret , hvilket ikke mindst skyldes , at de elektroniske medier fortsat kontrolleres af det cambodjanske folkeparti og af ministerprsident Hun Sen eller af organisationer eller personer , som er nrt knyttet til disse .
<P>
EU sender valgobservatrer til Cambodja .
Det er hensigtsmssigt , hvis der er stillet garanti for , at observatrerne kan arbejde uhindret , og det skal landets regering srge for .
Med alle disse krav er der imidlertid ikke tale om , at vi utidigt blander os i landets indre anliggender , men vi handler derimod p grundlag af en samarbejdsaftale . I aftalens artikel 1 er det klart fastlagt , at begge sider skal udvise respekt for demokratiske grundprincipper og fundamentale menneskerettigheder , der ogs indgr som en del af aftalen .
<P>
EU har engageret sig meget i landet siden 1992 .
Vi har investeret omkring 250 millioner euro , og flgelig er vi legitimeret til at stille nogle krav , som gr i retning af frie og demokratiske valg .
Derfor forlanger vi af den cambodjanske regering , at den stopper voldshandlingerne og forhindrer trusselskampagnerne mod oppositionspolitikere og deres partier .
Desuden forlanger vi af de cambodjanske myndigheder , at de stiller garanti for , at dette valg kan afholdes frit og uden utidig indblanding .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Cambodja har en frygtelig og voldelig fortid .
Det cambodjanske folk fortjener en fredelig fremtid .
Det er derfor af stor betydning , at det kommende valg kommer til at foreg p en retfrdig og fredelig mde .
Massemorderne br heller ikke slippe for deres straf .
Min gruppe lgger vgt p begge ting .
<P>
Vi modtager mange rapporter om grusomheder , der bliver beget i forbindelse med valget .
Det Cambodjanske Folkeparti er allestedsnrvrende , og myndighederne undlader ikke at intimidere folk isr p lokalt plan .
Det virker , som om de kan gre det uhindret og ustraffet .
De elektroniske medier er ogs under ministerprsident Hun Sens kontrol .
Min gruppe er srlig bekymret for , om Sam Rainsys parti dermed fr en fair chance .
I betragtning af hans store mod og hans indsats for et demokratisk Cambodja br Sam Rainsy tildeles Sakharov-prisen .
<P>
Menneskerettighedssituationen er stadig drlig .
Det er ogs meget beklageligt , at den konomiske og sociale udvikling trods omfattende europisk bistand er ved at g i st .
Vi mener , at denne bistand br knyttes til fremskridt med hensyn til flerpartisystem , menneskerettigheder og frie valg .
Demokratisering og velstand kan jo ikke ses isoleret fra hinanden .
Vi m lgge fortiden bag os ved at gre det ndvendige for at sikre en rig fremtid for det cambodjanske folk .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , som bekendt er Cambodja ogs vigtig for sine naboer , og srlig Vietnam og Laos , der , som fru Junker sagde , str over for meget mere alvorlige situationer .
<P>
Jeg vil takke alle mine kolleger , da jeg mener , at det er et godt beslutningsforslag .
Nr dette er sagt , str vi tilbage med sprgsmlet om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt . I dette tilflde ser hr .
Nassauer det som halvt tomt , og fru Junker ser det som halvt fuldt . Uanset hvad der er rigtigt , mener jeg , at det vigtigste lige nu er valgene .
<P>
Den nationale valgkommission har fastsat udmrkede standarder og gr et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde .
Vi er ogs kommet langt .
I januar og februar var situationen yderst bekymrende .
Der forekommer stadig vold i dag .
Hvis vi imidlertid sammenligner den nuvrende situation med det , der skete under de sidste valg , er forholdene bedre .
Det er rigtigt , at adgangen til medierne ikke er perfekt , men den er bedre .
Det er p dette punkt , at beslutningsforslaget er vigtigt . Vi skal vre yderst rvgne , sledes at der fra nu og indtil den 27. juli kan bibeholdes en positiv situation , og der kan afholdes valg , som er s demokratiske som muligt .
<SPEAKER ID=176 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , Kommissionen har lyttet opmrksomt til Deres indlg og til de forskellige bidrag , der er fremkommet under denne forhandling .
Vi mener , at de kommende nationale valg er af afgrende betydning for udviklingen og konsolideringen af det demokratiske system i landet .
EU er fast besluttet p at sttte denne proces , der vil blive bakket op af tilstedevrelsen af internationale observatrer .
<P>
Det er dog korrekt , og i dette sprgsml deler vi Parlamentets bekymring , at de politiske voldshandlinger og et klima , der er prget af indgriben og straffrihed , p nuvrende tidspunkt skaber spndinger i forbindelse med valgprocessen .
Volden forud for valget er et sprgsml , der allerede blev ppeget og fremhvet af EU under valgene i 1998 og 2002 , og de fleste observatrer er enige i , at selv om volden synes at vre for nedadgende , er der fortsat bekymring for dens indvirkning p valgprocessen .
<P>
Kommissionen hber oprigtigt , at de foranstaltninger , myndighederne har truffet for at f overholdt loven uden frygt , trusler eller vold , fr en positiv effekt , og jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen fortsat vil flge processen tt i nrt samarbejde med medlemsstaterne i et forsg p at undg denne slags situationer .
<P>
Kommissionen er ogs optaget af behovet for en fri presse , som kan overvinde de vanskeligheder , der er en flge af nogle offentlige kommunikationsmidler , der er under strk regeringskontrol .
I denne forstand understreger Kommissionen , at de positive foranstaltninger , de cambodjanske myndigheder og i srdeleshed den nationale valgkomit har truffet i forbindelse med medierne i perioden forud for valget , skal fres ud i livet .
<P>
Dette punkt bliver utvivlsomt genstand for srlig interesse og bekymring hos EU ' s valgobservationsmission , der begyndte den 11. juni med ankomsten af basisteamet under ledelse af hr . Evans .
Der er allerede ankommet 36 europiske observatrer til Cambodja , og der ankommer yderligere 70 observatrer den 22. juli . Chefen for valgobservationsmissionen kommer med en forelbig erklring umiddelbart efter valget .
<P>
Med hensyn til vores mulighed for at agere i Cambodja kan jeg nvne , at det vejledende nationale program for perioden 2002-2004 giver os mulighed for at forsge at pvirke landets demokratiseringsprocesser ved hjlp af tildeling af midler .
I denne henseende er hele konceptet omkring god forvaltningsskik blevet betragtet som et grundlggende horisontalt og tvrgende sprgsml inden for alle samarbejdsomrderne .
Indtil videre har vi afsat 10 millioner euro til omrdet , som isr har gjort det muligt at sttte valgprocessen .
<P>
Alle disse elementer afspejler EU ' s og Kommissionens forpligtelse over for menneskerettighederne og demokratiet , sdan som det kommer til udtryk i det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder , som har behandlet Cambodja som et af de vigtigste ml i denne forbindelse .
Ngo ' erne , der er udvalgt ved licitationer , er en af de vigtigste kanaler til gennemfrelse af dette initiativ , der direkte kommer den cambodjanske befolkning til gode .
<P>
Dette var lidt om de elementer , vi har arbejdet med , og om , hvordan vi forestiller os , at vi kan komme videre i konsolideringsprocessen og sikre et s retfrdigt valg som muligt , s vi kan tage et yderligere skridt frem mod det ml , vi alle strber efter .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag efter forhandlingerne .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0336 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om Laos ;
<P>
B5-0345 / 2003 af Bers for PSE-Gruppen om anholdelsen af europiske journalister , en amerikansk tolk og deres lokale ledsagere ;
<P>
B5-0348 / 2003 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om anholdelsen af europiske journalister , en amerikansk tolk og deres lokale ledsagere ;
<P>
B5-0350 / 2003 af Nassauer for PPE-DE-Gruppen om Laos ;
<P>
B5-0354 / 2003 af Frahm for GUE / NGL-Gruppen om anholdelsen af europiske journalister i Laos ;
<P>
B5-0356 / 2003 af Andr-Lonard for ELDR-Gruppen om anholdelsen af hr . Faliste , hr .
Reynaud , hr .
Mua og fire laoter samt om den generelle situation i Laos .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
" I nsten 30 r er disse mennesker blevet jaget som vilde dyr " , mente en journalist , som det var lykkedes at n frem til Hmong-folket .
I de nordlige bjergomrder brer mange af de 300.000 medlemmer af " Laos ' glemte folk " stadig mrke af det kommunistiske regimes hvn .
Deres politiske valg under Vietnam-krigen blev betragtet som " forrderi " og er stadig et brndemrke , der begrunder det nuvrende terrorvlde .
<P>
Skueprocessen og den absurde dom i Phonsavan over en fransk og en belgisk journalist og en amerikansk Hmong-prst er ikke noget isoleret tilflde .
Afskret fra omverdenen prver Vientiane at knkke dette folk .
Interesse i og anerkendelse af konflikten med Hmong-folket er efter alt at dmme unsket .
<P>
Dermed hrer Laos hjemme p den dystre liste over lande , der alvorligt krnker religionsfriheden .
Det kristne mindretal er srlig hrdt forfulgt , og dets religion er sgar forbudt !
Disse krnkelser af individets frihed og menneskelige vrdighed kan ikke retfrdiggres i nogen kulturs eller noget lands navn .
<P>
Med denne beslutning vil jeg derfor opfordre de laotiske myndigheder til jeblikkelig at standse deres undertrykkelse af Hmong-folket og andre mindretal , ikke mindst de kristne .
Undlader de dette , br det umiddelbart f Rdet og Kommissionen til at genoverveje alle forbindelser med Laos .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , retten til oplysninger er en grundlggende rettighed og frihed , som sikrer , at freden og demokratiet i verden kan best og styrkes .
Disse rettigheder er endnu en gang blevet krnket , og i dag er vi ndt til at fordmme situationen i Laos .
Siden den 5. juni har en fransk og en belgisk journalist vret fngslet i Vientiane i Laos sammen med deres lokale ledsagere .
De blev anholdt i provinsen Xieng Khuang , mens de var ved at lave en reportage om Hmong-minoritetens situation .
Efter en nrmest farceagtig retssag blev Thierry Falise og Vincent Reynaud den 30. juni idmt 15 rs fngsel for " at forhindre en embedsmand i at udfre sin pligt " , som det blev beskrevet i sagen mod dem .
Denne uholdbare anklage og den afsagte dom er i modstrid med bestemmelserne i den laotiske strafferet .
<P>
Thierry Falise og Vincent Reynaud blev faktisk dmt for at udfre deres arbejde som journalister og kameramnd , da de filmede en gruppe bjergfolk , som i revis er blevet forfulgt af et autoritrt styre , der lader hnt om alle demokratiske principper .
<P>
Det beslutningsforslag , som vi foreslr , at Parlamentet skal vedtage , og som vi opfordrer formanden for Parlamentet til at fremsende til de laotiske myndigheder og ASEAN-medlemslandene , opfordrer til omgende lsladelse af de to journalister og deres lokale ledsagere og til at anvende internationale konventioner , herunder den konvention , der er vedtaget af fransktalende lande i forbindelse med Bamako-erklringen , som Laos har ratificeret , og som skal beskytte journalisters rettigheder , og srlig journalister , der rapporterer fra konfliktomrder .
Endvidere opfordrer beslutningsforslaget til omgende at standse enhver politik , der resulterer i forflgelse og undertrykkelse af Hmong-folket og andre minoriteter i Laos , og til at tage det konomiske samarbejde mellem EU og Laos op til fornyet overvejelse s snart som muligt samt at holde Europa-Parlamentet underrettet i henhold til de aftaler , der henvises til i beslutningsforslaget .
<P>
Hr. formand , jeg mener og nsker at erklre p vegne af hele min gruppe , at vi ikke fortsat kan sttte og bibeholde forbindelserne med lande , som foran hele verdens jne krnker menneskerettighederne .
Det er en del af Europa-Parlamentets ansvar at fordmme omstndigheder , som er fuldstndig uacceptable , og hele tiden at gre opmrksom p det .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , anholdelsen af de europiske journalister og journalister fra Laos gav anledning til bekymring , frst og fremmest om pressefriheden .
Hvis man ser p den seneste tids begivenheder , har der vret begrnsninger af adgangen til fanger , og lokaliteterne for deres forvaring har vret hemmeligholdt i over en uge .
Det er helt klart , at domstolen ikke respekterede fangernes rettigheder i henhold til international ret .
De fik ikke en retfrdig retssag .
<P>
Situationen i Laos er alarmerende .
Det er ikke blot disse personer , der lider , men hele landet .
Menneskerettighederne respekteres ikke , heller ikke de civile og politiske rettigheder og retten til religionsfrihed .
Der er ingen rettigheder , f.eks. for fngslede personer .
Mange af disse personer er uretfrdigt fngslet .
De har ikke besgsrettigheder .
<P>
Her til morgen mdtes vi med en delegation fra Laos .
Den dokumentation , som de forelagde for os , gav anledning til alvorlig bekymring .
Nogle talere har sagt , at vi skal overveje vores forbindelser med Laos endnu en gang , hvis myndighederne ikke tager hnd om situationen i deres eget land .
Journalisterne skal helt klart frigives straks .
Der skal endvidere vre pressefrihed .
Myndighederne skal stoppe forflgelsen af den etniske gruppe Hmong og andre minoriteter .
Det m hre op .
<P>
Retssagen er ogs kritiseret i Washington , hvor den blev kaldt en farce .
Den amerikanske regering har anmodet om en ny retssag .
Vi skal i denne forbindelse vre meget forsigtige med at pege fingre , for Washington brer jo selv ansvaret for sagen om Guantanamo .
Disse personer har ikke fet retfrdige retssager , der er heller ikke rejst legitime anklager .
Jeg tvivler p , at dette kunne finde sted i EU .
Den amerikanske regering skal derimod se p egne handlinger , inden den peger fingre af andre .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag handler det ikke kun om mindretal og europiske journalister - hvor vigtige de end er - det handler om selve det laotiske folk .
Laos er et ldgammelt kongerige med en meget rig kultur , et land , der var fredeligt og tolerant , og som p kongedmmets tid ikke truede nogen .
Det glder mig , at den laotiske kongefamilie er til stede her i dag .
<P>
Dette land blev i det 20. rhundrede frst offer for kolonialismen , Anden Verdenskrig og sidst , men ikke mindst st-vest-konflikten .
Landet blev p brutal vis delagt af den kommunistiske okkupation .
Vi skal vre klar over , at vi her i begyndelsen af det 21. rhundrede har til opgave at srge for , at Laos ikke bliver til et museum for den realt eksisterende socialisme , men til et blomstrende demokratisk land .
Derfor mener vi , at menneskerettighederne skal styrkes , retsstatslige principper skal styrkes , tros- og samvittighedsfrihed skal respekteres , og politiske fanger skal frigives .
Medierne skal frst og fremmest have fri adgang til Laos , sledes at verdensoffentligheden erfarer , hvad der virkelig sker , og at de fejl , der fortsat er til stede i dette land , ikke skjules for verdensoffentlighedens jne .
<P>
Vi i EU nsker et samarbejde med Laos . Vi gr ind for handels- og samarbejdsaftaler , hvor menneskerettighederne ogs respekteres .
Hvis denne menneskerettighedsklausul ikke overholdes og blot er en farce , m vi stte sprgsmlstegn ved samarbejdet med regimet og ikke med det laotiske folk . Vi skal klart og tydeligt sige , at det er ndvendigt med handel , konomi og samarbejde , men at grundlaget herfor er lov , menneskerettigheder og de vrdier , som vores verdenssamfund er baseret p .
Derfor skal vi srge for , at Laos bliver en fri , demokratisk retsstat igen .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard (ELDR).">
Hr. formand , vi har lige hrt fra Reuters Bureau , at regeringen i Laos er villig til at bende de to journalister og den amerikanske tolk , som blev anholdt den 4. juni , og som den 30. juni blev idmt 15 rs fngsel for ubevislige handlinger , hvilket gav anledning til udbredt harme . Jeg har her kommuniket , som er fra kl .
13.30 , og hvori der str , at den laotiske udenrigsminister afventer en anmodning fra regeringerne i de lande , som de tre mnd kommer fra , nemlig Belgien , Frankrig og USA , om at bende dem . Det bliver de selvflgelig , hvis det ikke allerede er sket .
Vi kan kun glde os over den effektive rolle , som de europiske udenrigsministre og diplomaterne p stedet har spillet . Det har uden tvivl frt til fangernes nrt forestende lsladelse .
<P>
Selv om vi glder os over udfaldet af dette , er vi stadig dybt bekymrede over situationen for de fire laoter , som ledsagede Thierry Falise og Vincent Reynaud . Vi har fet at vide , at de kan f en dom p 20 rs fngsel .
Vi appellerer ogs til den laotiske regerings mildhed .
Alt for mange journalister har betalt med deres liv eller er blevet idmt strenge fngselsstraffe for at have udfrt deres job , som er at informere .
<P>
Vi erindrer om , at ytringsfriheden er en grundlggende rettighed .
Vi forventer , at Kommissionen og Rdet sttter vores diplomater , og vi hber , at EU ' s regionale kontor vil tage affre for at sikre , at de fire laotiske statsborgere ogs bliver lsladt .
Hr. formand , vi vil foran Parlamentet give udtryk for vores solidaritet med journalisterne og deres familier , som har vret igennem s meget , og vil forsikre dem om , at Europa-Parlamentet , som er frihedens vogter , utrtteligt vil forsvare retten til en fri presse , til fri information og mere end nogensinde menneskerettighederne , uanset hvilket styre der har magten .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , der er grund til dyb bekymring for de tilbageholdte journalisters , prstens og de fire laotiske borgeres fysiske og psykiske tilstand .
Deres navne og tilholdssteder er ikke blevet offentliggjort .
Samtidig ved vi , at de mandag den 30. juni i r blev idmt 15 rs fngsel , uden at retten til et forsvar blev respekteret , for efter ordre at have hindret en tjenestemand i at udve sin tjenstlige pligt .
<P>
Nr vi her i Europa-Parlamentet er opmrksomme p de manglende demokratiske rettigheder i Laos , opfordrer vi myndighederne i dette land til at sikre , at landets forfatning , som , hedder det sig , garanterer religionsfrihed og frihed for de religise grupper , efterleves .
Vi tilskynder ogs myndighederne i Laos til umiddelbart at stte en stopper for al politik , som betyder forflgelse og undertrykkelse af Hmong-folket , andre minoriteter i Laos og kristne befolkningsgrupper .
Endvidere opfordrer vi myndighederne i Laos til at give Rde Kors tilladelse til at besge de politiske fanger for at forvisse sig om deres fysiske tilstand .
<P>
Vi mener ogs , at Kommissionen br undersge , om det er muligt at fortstte det lbende samarbejde med myndighederne i Laos , og br rapportere om dette sprgsml til Parlamentet .
Vi anmoder fra Europa-Parlamentets side om , at problemet med de fngslede journalister tages op p dagsordenen p nste mde i Sammenslutningen af Stater i Sydstasien ( ASEAN ) , medmindre disse journalister frigives inden .
<P>
Lad mig ogs ptale , at den laotiske forfatning i praksis har formuleringer , som forsvarer religionsfriheden i landet ved at forbyde alle handlinger , som skaber religis splittelse eller frer til generel splittelse i befolkningen .
I henhold til disse love arresterede man i lbet af 2002 60 kristne , og i 1999-2001 havde man en aktiv kampagne , der gik ud p at lukke kirker .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , p den internationale liste med status over pressefriheden , der er udarbejdet af Journalister uden grnser , indtager Laos lidet misundelsesvrdigt pladsen som nr . 133 ud af 140 .
Italien er eksempelvis nr . 40 efter Benin og Sydkorea .
I Laos er medierne fuldstndig i hnderne p det eneste politiske parti , og parlamentet har endnu ikke vedtaget en lov , som vil tillade private at eje medier , hvilket de lovede i 2001 .
Der er stadig intet nyt om de fem ledere af bevgelsen af oktober 1999 , som er forsvundet , bl.a. Thongpaseuth Kenakoun , der er forfatter til adskillige artikler og brochurer om situationen i Laos og ndvendigheden af demokratiske reformer .
<P>
Sagen med Thierry Falise og Vincent Reynaud er derfor ikke en retslig tilfldighed .
Den er opstet i et klima med stadige krnkelser af menneskerettighederne , og den skandalse dom , hvor de den 1. juli blev idmt 15 rs fngsel , rejser mindst to sprgsml .
Det frste drejer sig om pressefriheden generelt . Som vi har set , lader man ofte hnt om den , selv i Europa .
Den er en af sjlerne i demokratiet , og vi skal forsvare den for enhver pris .
Det andet vedrrer den demokratiske klausul i samarbejdsaftalerne , som ofte kun formelt kan beskrives som en klausul , men er en tom skal .
<P>
Hvordan kan man tage Europa alvorligt , nr det efter at have underskrevet en aftale ikke ved hjlp af passende sanktioner sikrer , at klausulen overholdes ?
Vi ved , som fru Andr-Lonard har bekrftet , at det flles pres fra Belgien , Frankrig , USA og EU sandsynligvis frer til , at Falise , Reynaud og Naw Karl Mua bliver lsladt , hvilket vil vre en lettelse for alle .
Jeg opfordrer imidlertid Parlamentet til ogs at anmode om at f de to lokale ledsagere Thao Moua og Tha Char Yang , deres chauffr Pa Phue Khang og en fjerde ukendt laoter lsladt , da de hverken er journalister eller udlndinge .
De er simpelthen laoter .
De blev idmt mellem 12 og 20 rs fngsel , og vi kan ikke , hr. formand , blot lade som ingenting .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst byde velkommen til Deres Kongelige Hjheder af Laos , der har taget plads i den officielle loge , medlemmerne af den laotiske kongefamilie , formanden for den laotiske menneskerettighedsbevgelse og formanden for Hmong-samfundet i Frankrig .
Jeg nsker ogs at anerkende deres kamp , da det er takket vre deres utrttelige kamp for demokrati , for retsstatsprincippet , frihed og national forsoning i Laos , at vi kan arbejde her i Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at alt er blevet sagt i denne debat , og fru de Keyser gjorde ret i at st fast p dette punkt . Fru Andr-Lonards nyheder om den sandsynlige lsladelse af de belgiske , franske og amerikanske journalister betyder ikke , at de fire laoter , der ledsagede dem , bliver lsladt .
De kommer til at tilbringe 10 , 15 eller 20 r i fngslerne i Vientiane .
<P>
Sagen med journalisterne er et af utallige tilflde og beviser p , at situationen i Laos er yderst alvorlig , at styret er fuldstndig korrupt , at det br undersges af Interpol og alle de internationale finansielle organisationer p grund af omfanget af dets handel , og at EU skal ndre sin politik over for Laos .
Enhver form for eftergivende politik styrker ganske enkelt de yderliggende elementer i styret i Laos .
Vi skal ved at vedtage en fast politik gre , hvad vi kan for at sttte de personer i det laotiske styre , der nsker at arbejde for en politik , der frer til demokratisering og forsoning .
Det er vsentligt .
<P>
Vi har de ndvendige instrumenter . Vi giver Laos 160 millioner euro rligt i forbindelse med handelsaftaler alene i tekstilsektoren .
Vi har en halv snes samarbejdsprojekter i gang .
Vi skal foretage en meget grundig vurdering og sige til det laotiske styre , at hvis de ikke gennemfrer specifikke og konkrete reformer inden for retsvsenet , information , konomi og politik , vil vi indstille alle former for samarbejde .
<SPEAKER ID=188 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne ppege , at Kommissionen generelt sttter det beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet , vi drfter .
<P>
For det andet kan jeg oplyse , at sprgsmlet om de anholdte europiske journalister , hr . Falise og hr .
Reynaud , bliver behandlet p bilateralt niveau af Frankrig og Belgien .
<P>
EU ' s ministertrojka har dog ogs haft mulighed for en bilateral drftelse af sagen med Laos ' vicepremierminister og udenrigsminister p ASEAN ' s regionale forum i Phnom Penh den 19. juni .
Kommissionen er i tt kontakt med den franske ambassade og det belgiske konsulat i Vientiane samt med de vrige medlemsstater , der har lokal eller akkrediteret reprsentation i Bangkok , og Kommissionen har afholdt et uformelt mde med hjtstende funktionrer fra Laos ' udenrigsministerium .
<P>
Kommissionen sttter naturligvis de diplomatiske aktioner , som de berrte medlemsstater har ivrksat for at finde en tilfredsstillende lsning p sagen , og som kun , her er vi enige med fru Andr-Lonard , kan findes via en diplomatisk og politisk lsning .
P den anden side er vi parate til at tage alle de ndvendige skridt for at presse Laos ' regering p EU plan .
<P>
Vi mener dog ikke , at det er hensigtsmssigt at medtage et sprgsml af denne art p en dagsorden af en anden karakter som f.eks. mderne i ASEAN , da vi ikke mener , at det er passende at rejse sprgsmlet p multilaterale mder p hjt plan .
Vi hber , at de nye oplysninger , som fru Andr-Lonard har givet os , vil fre til et godt resultat .
<P>
En sidste bemrkning om den generelle situation for menneskerettighederne i Laos og vores holdning .
Kommissionen overvger nje situationen via vores delegation i Vientiane , og vi vil fortsat studere situationen for menneskerettighederne og deres mulige indvirkning p samarbejdsprogrammet EF-Laos forud for mdet i Den Flles Komit EF-Laos , der er aftalt til efterret .
Kommissionen er sledes altid rede til at drfte sprgsmlet med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0344 / 2003 af van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Uganda ;
<P>
B5-0347 / 2003 af Maes for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Uganda ;
<P>
B5-0351 / 2003 af Mauro for PPE-DE-Gruppen om overtrdelser af menneskerettighederne i det nordlige Uganda ;
<P>
B5-0352 / 2003 af Boudjenah for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Uganda ;
<P>
B5-0355 / 2003 af Van Hecke for ELDR-Gruppen om LRA ' s kidnapning af brn ;
<P>
B5-0358 / 2003 af Muscardini for UEN-Gruppen om overtrdelser af menneskerettighederne i det nordlige Uganda .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , indtil for nylig troede jeg , at Uganda var en af de bedre afrikanske stater med hensyn til menneskerettigheder .
For 14 dage siden arrangerede Amnesty International som en del af flygtningeugen , at medlemmer af Parlamentet skulle tilbringe en dag sammen med flygtninge .
rsagen var ganske enkelt at f politikerne til at forst de erfaringer , som flygtningene har gjort sig , og lytte til deres grunde til at flygte fra hjemlandet .
<P>
Jeg havde det store privilegium at mde en flygtning fra Uganda , der bor i Skotland , og hvis navn er Innocent Jakisa .
Han har fet flygtningestatus og permanent opholdstilladelse i Det Forenede Kongerige .
Hans historie er chokerende .
Jeg har ikke tid til at g i detaljer her .
Han var ikke fra den nordlige del af landet , men var en aktivist , der som forkmper for handicappedes rettigheder kritiserede regeringen .
<P>
Derfor er afsnit 5 i beslutningsforslaget , som indeholder en anmodning til regeringen i Uganda om at indfre god forvaltningsskik og politisk pluralisme , af afgrende betydning .
Uganda er net langt i forhold til Idi Amins brutale diktatur , men der skal stadig gres meget .
Det er betnkeligt , og det skal EU gre sig klart , at der ikke er nogen politiske partier i Uganda , og selv om prsidenten tilsyneladende har ophvet det 17-rige forbud imod demokratisk flerpartisystem efter afstemninger , skal denne proces overvges nje af EU .
<P>
Hvad angr indholdet i beslutningsforslaget er behandlingen af brn i den nordlige del af Uganda dybt bekymrende .
For bare f uger siden blev nogle skolepiger bortfrt af den brutale gruppe Lord ' s Resistance Army ( LRA ) .
Hvis de ikke findes , vil deres skbne vre at blive sexslaver for militrchefer .
Iflge Jo Becker fra Human Rights Watch er stigningen i bortfrelser dramatisk og alarmerende .
Der er bortfrt flere brn i de sidste 10 mneder end i de vrige r under konflikten .
Siden militroffensiven fra regeringen i Uganda regner man med , at der p lidt over et r er bortfrt 5.000 brn .
ret fr var der under 100 bortfrelser .
I lbet af de 17 rs konflikt mellem regeringen i Uganda og LRA regner man med , at der er bortfrt 20.000 brn .
<P>
Der er meget at gre .
Jeg hber , at fremtidens brn i Uganda kan leve i fred , og at mennesker som Innocent vil opleve , at menneskerettighederne respekteres .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , de herrer kommissrer , rede medlemmer , jeg fortstter der , hvor fru Stihler mtte holde inde p grund af mangel p tid .
Hun gr ret i at fordmme den alvorlige situation i det nordlige Uganda , hvor et enormt antal bortfrte brn bruges som brnesoldater , sexslaver og brere , alts , hvor kort sagt brn under ddstrusler og livstruende omstndigheder holdes i slaveri og endog befales at drbe .
<P>
Ansvaret herfor ligger hos flere parter .
Det er allerede blevet nvnt her , at Ugandas regering ikke er blandt Guds bedste brn .
Det ville vre formlstjenligt , om EU s nrmere p al ukontrolleret budgetbistand til Uganda , fra medlemsstaterne og fra EU , for Uganda er ikke nogen modelstat .
Der er mske gjort fremskridt p flere omrder , men rapporterne om systematisk anvendelse af tortur fortjener njere undersgelse .
Det glder f.eks. rsagen til , at en vis hr . Murisidi dde , for han dde i politiets varetgt .
<P>
Ugandas regering overlader befolkningen til den terror , der udves af Lord ' s Resistance Army .
Den er ude af stand til at garantere befolkningens sikkerhed i den nordlige provins , og det er heller ikke lykkedes den at bringe LRA til forhandlingsbordet for at tale om fred trods gede militrudgifter og trods Ugandas militre tilstedevrelse i det stlige Congo , hvor det tilsyneladende er mere lukrativt at befinde sig .
<P>
Regeringen i Sudan er dog heller ikke pletfri .
Sudan bengter ethvert ansvar for LRA-oprrernes forbrydelser .
Det fremgr tydeligt , at de modtager vben fra selve den sudanske hr .
Jeg har vidneudsagn fra religise ledere , der i detaljer beskrev en enorm vbenleverance i midten af marts 2003 bestende af bomber , forskellige typer granater og hundredvis af kasser med alt fra patroner til uniformer .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at s lnge LRA er bevbnet , vil de skyde , drbe og bortfre brn snarere end at forhandle fred .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg erstatter hr . Mauro , forfatter til beslutningen .
Eskalationen af konflikten i det nordlige Uganda antager et omfang uden fortilflde og er ved at ligne en egentlig humanitr katastrofe .
Omkring en million mennesker er blevet fordrevet i Acholiland og i Lango- og Iteso-regionerne .
I begyndelsen af i r syntes de religise Acholi-lederes fredsinitiativ at have opnet overraskende resultater .
Der blev afholdt flere mder mellem de religise ledere og oprrerne . Der blev nedsat en prsidentiel fredskommission med et omfattende mandat .
LRA og regeringen opfordrede til vbenhvile . I maj diskuterede gruppernes rdgivende rd for frste gang krisen i det nordlige Uganda som et nationalt sprgsml , med vsentlige bidrag fra det civile samfund .
Trods disse spinkle tegn p hb er konflikten alvorligt forvrret i de sidste to mneder .
For frste gang siden disse frygtelige begivenheder begyndte , er oprrernes aktivitet tiltaget i styrke og har strakt sig ud over seks mneder , hvormed de har brudt med de traditionelle voldscyklusser , der i begyndelsen havde karakter af kortvarige togter snarere end af permanent konflikt .
<P>
For nylig er den sudanske regerings fornyede deltagelse og sttte til LRA i form af leverancer af tunge vben kommet klart til udtryk gennem LRA ' s ordre om at angribe de katolske missioner .
Joseph Kony , lederen af LRA , talte igen i mandags , hvor han beordrede sine mnd til uden nde at drbe enhver , der kom inden for deres rkkevidde , ogs gamle og brn , og kun skne gravide kvinder , at drbe prster og missionrer med koldt blod og sl nonner ned med koldt blod .
Disse vanvittige ordrer blev udsendt over den frekvens , der benyttes af det radionetvrk , som de katolske missioner i det nordlige Uganda rder over .
Oprrerne , der i de seneste mneder har plyndret adskillige katolske sognekirker , kan nemlig bruge de katolske missioners radionetvrk til deres interne kommunikation .
Desuden har Ugandas regering p trods af den forvrrede humantre situation og gede aktiviteter fra oprrernes side erklret , at situationen stadig er under kontrol .
I denne sammenhng m jeg fremhve Kommissionens imponerende indsats for at hjlpe disse befolkninger ikke mindst gennem overvgning p stedet .
<P>
I denne forvirrende tid , martret af vold , terror og krig , bestr den virkelige fare i at ty til vbenmagt som den eneste mde til at imdeg denne alvorlige situation .
Derudover er der risiko for , at det internationale samfund og omverdenen vil gemme sig bag ligegyldigheden og reducere denne katastrofe til en sag , der kun angr Acholi-folket .
Vi m lytte til de skrig , der lyder fra Acholilands befolkning og dets ledere . Deres historie har allerede p det srgeligste vist , at freden aldrig kan opns ved at tvinge et folk til underkastelse .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Hr. kommissr , hr. formand , jeg m sige , at jeg er ret irriteret .
De emner , der bliver taget op under den uopsttelige forhandling , og i dag har vi endnu et eksempel herp , omhandler yderst vigtige sprgsml .
Jeg kunne derfor godt tnke mig , at vi overvejede muligheden af ikke altid at opfre menneskerettigheder p dagsordenen for torsdag eftermiddag , nr der kun er nogle f medlemmer til stede .
Jeg mener , at s alvorlige sprgsml som menneskerettigheder og ytringsfrihed fortjener af og til at blive flyttet til mere passende punkter p dagsordenen , nr der er flere medlemmer til stede .
<P>
Lad os vende os mod Uganda , som lnge har vret betragtet som et vindue mod udviklingen i stafrika .
I dag er det imidlertid det sted , hvor der finder flest fysiske overfald og krnkelser af menneskerettighederne sted .
<P>
Tidligere tiders slaver blev taget til fange , smidt i skibenes lastrum og byttet for varer eller penge .
Da de vestlige lande havde renset deres samvittighed - srlig i Durban , hvor de fordmte slaveriet som en forbrydelse mod menneskeheden - glemte de til sidst , at der stadig eksisterer andre former for slaveri .
I dag har slaver ikke lnker p eller arbejder i bomuldsmarkerne . I dag har slaveriet ikke brug for sprgsmlet om farve for at f magt over de sorte , hvis sjl er blevet delagt .
Nej !
Slaveri har i dag form af skaldte modstandsbevgelser , som pstr , at de tjener selvudrbte " herrer " , og alt dette har resulteret i den velkendte tragedie , som er brnesoldater .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at brnesoldater er brn , der , som Kourouma forklarer s udmrket i sin bog , tvinges til at drbe et familiemedlem for at blive brnesoldat .
De udnyttes seksuelt , som det allerede er blevet nvnt .
Der er omkring 20.000 brnesoldater i Uganda i dag , og en af grundene til , at denne tragedie kan finde sted , er , at en lang rkke lande yder logistisk , konomisk og militr bistand til lande som Sudan og Uganda .
<P>
Jeg nsker i denne forbindelse at sige , at jeg fler , at vi i vores egen politik anvender to standarder .
For nogle uger siden var jeg i Togo , som vi mske med rette har afvist at yde bistand til p omrderne sundhed og uddannelse .
Landet bliver derfor straffet .
Samtidig sttter USA et land som Uganda , og de aftaler , som vi har underskrevet , ssom " Alt undtagen vben " , bliver ikke anvendt p rette mde i Uganda , hvor der overalt fortsat handles med vben .
<P>
Jeg ville nske , at jeg kunne vre sikker p , at alle de aftaler om handel p stedet , og srlig med vben , blev hensigtsmssigt anvendt i lande som Uganda .
Jeg ville ogs nske , at jeg kunne vre sikker p , at de aftaler , som vi har underskrevet , er andet end blot mrkater , der skal lette vores samvittighed , fordi det at underskrive en aftale til beskyttelse af brns rettigheder eller en hel rkke aftaler , der skal sikre grundlggende rettigheder , ikke betyder , at vi bare kan fortstte med at lade som om , der ikke er noget galt .
Nr alvorlige krnkelser af menneskerettighederne og brns rettigheder samt drab rent faktisk er ugandernes daglige lod , skal vi ptage os vores ansvar .
Det betyder ikke , at vi skal fre en politik med to standarder . Det betyder egentlige sanktioner og forvaltning af vores bistand til Uganda .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Situationen i det nordlige Uganda har vret frygtelig i flere r .
Ugandas regering undlader at udve militr magt . Er det uvilje , magteslshed eller begge dele ?
I alle tilflde m de ugandiske tropper , der nu befinder sig i Congo , begive sig til den region , for de har ganske andre forml i Congo .
<P>
Der hersker totalt anarki i det nordlige Uganda , og " Herrens Hr " gr alt det , som Herren forbyder .
Det er uhyggeligt , at disse hensynslse banditter fortsat kan overfalde skoler og bortfre kvinder og brn og gre dem til sexslaver eller tvinge dem til at blive soldater .
Fanger tvinges til at drbe eller torturere hinanden , hvis de prver at flygte .
Alt for lnge har det internationale samfund set passivt til , mens disse grusomheder uhindret foregr .
Den Afrikanske Union taber ansigt ved ikke at gre noget , og det er p hje tid , at Sikkerhedsrdet tager sig af denne sag .
<P>
Sudan har meddelt , at det ikke lngere sttter " Herrens Hr " , men min gruppe er ikke synderlig overbevist om , at Sudan vil holde sit ord .
Desuden hnger truslen om en krig med Rwanda over regionen .
Hvordan vurderer Kommissionen denne krigstrussel ?
<P>
Dertil kommer sprgsmlet om , hvad EU agter at gre for at beskytte befolkningen dernede og srge for humanitr bistand .
Det er p hje tid , at det frygtelige regimente , som " Herrens Hr " udver , bringes til ophr .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , det er rystende at hre beretningerne om Uganda og de forfrdelige grusomheder , som sker der .
Nr man ser alle de gerninger , som begs af denne afskyelige bevbnede sekt , der kalder sig " Herrens hr " , skulle man tro , at den ugandiske hr egentlig havde rigeligt at gre med at sikre lov og orden i eget land , uden at den behvede at skabe ufred og uro i nabolandene , hvor den intervenerer for at fremme stormagtsinteresser , konomiske interesser , stammeinteresser osv .
<P>
Desvrre er det dog sdan , at selv om Ugandas hr koncentrerede sig om Uganda , ville det ikke lse problemet , for den ugandiske hr og den ugandiske regering er ikke lsningen p problemet , men snarere en del af problemet . Derfor har vi brug for en helt klar politik .
For det frste skal vi srge for , at der sttes en stopper for de sudanesiske angreb ind i Uganda og andre interventioner udefra , og for det andet , at uganderne ogs selv stopper deres interventioner i nabolandene .
For det tredje skal Uganda starte en proces , hvor man skaffer sig af med kriminelle elementer gennem politimssige og militre foranstaltninger inden for retsstatslige rammer . Disse foranstaltninger skal ledsages af en forsonings- og forhandlingsproces , som frer til , at der gradvist kan opbygges et nogenlunde fornuftigt demokrati med retsstatslige principper i Uganda .
<P>
Dette land har lidt utroligt meget under forskellige diktatorer , under forskellige krige og under forskellige kriminelle elementer .
Det er bydende ndvendigt at genskabe den svre balance mellem stammerne og de etniske grupper i landet . Et land , hvis mangfoldighed vi kender fra kongeriget Buganda , men som ogs omfatter utallige andre gamle riger og stammer , og som kun vil have en demokratisk fremtid baseret p retsstatslige principper , hvis den hrfine balance mellem folkeslag og befolkningsgrupper opretholdes .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , jeg er ikke helt tilfreds med beslutningsforslaget .
Frst og fremmest fordi det hvdes , at LRA har en kompliceret politisk dagsorden .
Dagsordenen sttes af en vanvittig mand , der forestiller at modtage beskeder fra Hellignden om , at han skal lede Uganda i overensstemmelse med de 10 bud .
Da denne dagsorden ikke appellerer til offentligheden , bortfrer Kony brn som led i sin krigsfrelse .
Han har ingen intentioner om at forhandle med nogen om en vbenhvile .
<P>
Den eneste mde , hvorp man kan stoppe disse uhyrligheder , er at sikre , at Kony ikke har adgang til vben .
Det er ikke desto mindre et faktum , at en hrleder fra Sudan har leveret et stort antal vben til Kony , som har gjort ham i stand til at udfre de seneste bortfrelser .
Jeg opfordrer derfor strkt Sudan til at sikre , at ingen af Sudans vbnede styrker nogensinde igen leverer vben til LRA og er medvirkende til tusinder af brns unvnelige lidelser .
<SPEAKER ID=199 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , vi er enige i den opfattelse , at selv om krisen i Uganda har varet i lang tid , er det en delvis glemt krise .
Derfor er Kommissionen glad for Parlamentets initiativ til at pvise befolkningens lidelser i regionen .
<P>
Vi deler Parlamentets fordmmelse af den terrorkampagne , som Lord ' s Resistance Army gennemfrer , dens mord og bortfrelser .
Den usikkerhed , som dens aktivitet skaber , er en vigtig hindring for den humanitre bistand , for den begrnser adgangen og bringer svel de humanitre bistandsarbejdere som civilbefolkningen i fare , ud over de vrige problemer , De s udmrket har fremhvet .
<P>
De har spurgt , hvad EU gr .
EU yder i dag en vigtig humanitr bistand og sttte via ECHO , sfremt sikkerhedsforanstaltningerne gr det muligt .
Bistanden sker i form af sundhedspleje og fdevaresttte , og der skabes bedre adgang til drikkevand , ligesom kloaksystemet forbedres . Der leveres desuden fr og redskaber , s fdevaresikkerheden kan sikres , og der uddeles livsforndenheder som f.eks. telte og tpper .
ECHO ' s direktr har i denne uge besgt omrdet og deltaget i opgaverne for at ge vores ressourcer og for at tackle de aktuelle behov , og den bistand , vi yder i r , svarer til fire millioner euro , det dobbelte af sidste r , og den vil blive forget med yderligere to millioner .
<P>
Det er dog klart , at det ikke er nok at yde bistand .
Vi skal ogs se p , i hvilket omfang denne bistand kan tjene som lftestang for at opn andre resultater .
De vigtigste donorlande , herunder EU , er i dialog med Ugandas regering for at fremme en politik i den nordlige del af landet , som kan fremme en fuld integration af de nordlige distrikter i resten af landet .
Kommissionens delegation leder donorgruppen , som analyserer de problemer , som berrer den nordlige region , og den forsger i srdeleshed at lse problemet med brnene .
<P>
Vi anvender naturligvis de finansielle ressourcer som lftestang for at komme videre i den rigtige retning .
Frste rate af budgetsttten , der kommer fra Den 8 . Europiske Udviklingsfond , blev frigivet , da betingelserne om ikke at anvende mere end 2 % af det samlede budget p militre forml var opfyldt , og beslutningen om at frigive de vrige rater afhnger af den aftale , vi kan opn med Ugandas regering om nogle passende betingelser for anvendelsen heraf .
<P>
P den anden side forbereder Kommissionen sammen med regeringen et rehabiliteringsprogram for den nordlige del af landet , som er et srlig vanskeligt omrde .
Vi mener , at forskellen i levestandarden mellem den nordlige del og resten af landet er en af de grundlggende rsager til og samtidig konsekvensen af den vedvarende ustabilitet og usikkerhed .
Vi mener dog , at vores aktiviteter ville vre endnu mere effektive , hvis der ogs kom anden ekstern sttte .
Kommissionen s derfor gerne , at Den Afrikanske Union involverede sig mere i bestrbelserne p at finde en varig lsning p problemet , som gjorde det muligt for os at tackle de problemer , som opstr inden for de andre omrder , De har nvnt i Deres indlg .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted nu .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , beslutningsforslaget indeholder en mindre unjagtighed . Der tales om " fr " og " efter " valgperioden .
Da valgperioden er begyndt , skulle der have stet " under " og " efter " valgperioden .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , jeg vil faktisk gerne stille et mundtligt ndringsforslag eller rettere sagt et supplerende forslag om at tilfje et punkt Qa ( nyt ) .
Som det str i den flles tekst , handler Q om undertrykkelse af kristne grupper og buddhistiske munke , men det er ogs vrd at bemrke , at islamiske lrere ligeledes har vret udsat for undertrykkelse .
Min gruppe mener , at nr man nvner enkelte grupper , br man ogs nvne alle de andre grupper , som lider eller har lidt under undertrykkelse .
Derfor nsker vi at supplere med dette .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har over for mig givet udtryk for , at den er parat til at acceptere dette . Jeg tror ogs , at de andre grupper er villige til det .
<P>
Jeg citerer her det mundtlige ndringsforslag , som De har i den engelske version .
Det lyder som flger :
<P>
Qa .
...
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , jeg beder Dem optage dette supplerende forslag .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , i punkt 12 foresls det at opfre indkaldelse til et mde i den nationale valgkommission p dagsordenen , som Kommissionens reprsentant nvnte .
Jeg mener ikke , at det vil vre hensigtsmssigt .
Da Laos ikke er medlem af Parlamentet , kan vi i stedet anmode om , at ASEAN bliver informeret .
Det hrer ikke ligefrem med til ASEAN ' s rolle , men Laos er i det mindste medlem af sammenslutningen , og vi kan forelgge sagen for ASEAN , hvis Parlamentet kan tilslutte sig det .
<P>
Endvidere er der en fejl i den oprindeligt tekst , hr. formand .
Der tales om " den amerikanske journalist " .
Der skulle i stedet have stet " den amerikanske tolk " , da det er , hvad han var .
<SPEAKER ID=210 NAME="Stirbois (NI)">
EU viser nu igen sin beherskelse af paradoksets kunst .
Mens EU p den ene side delgger landbruget ved at afvikle den flles landbrugspolitik og ordningen med direkte sttte til landmnd , foresls det i denne betnkning , at familielandbrug og sttte til sm og mellemstore landbrug , gede aktioner til fremme af udviklingen i landdistrikterne og endvidere beskyttelse af kvinder p landbrugsbedrifter i EU ' s landdistrikter skal prioriteres .
<P>
Desvrre virker det som om , at nskerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder p et tidspunkt , hvor landbrugets dd er planlagt - og alle landbrugssammenslutninger derfor forkaster reformen af den flles landbrugspolitik , som skal trde i kraft i 2005 - blot er prisvrdige hb .
Betnkningen gr med rette opmrksom p den aldrende kvindelige landbrugsbefolkning og det lave antal kvinder , der har status som medhjlpende hustru eller medhjlper , hvilket stter dem i en yderst vanskelig situation med hensyn til ln , social sikring , pleje i sundhedssystemet , pension og faglig udvikling .
Betnkningen gr ogs opmrksom p den hje arbejdslshed i landdistrikterne .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=212 NAME="Cauquil (GUE/NGL)">
Vi har selvflgelig stemt for dette beslutningsforslag , der har til forml at forbedre rejsebussers sikkerhed , hvad enten det omfatter brug af sikkerhedsseler , uddannelse af chauffrerne eller nedsttelse af kretiden .
<P>
De mange ddsulykker for nylig har endnu en gang understreget udnyttelsen af chauffrerne , som ofte tvinges til at kre , indtil de er ved at falde i svn .
<P>
Vi nsker ogs at fordmme jagten p fortjeneste , der fremmer konstruktionen af busser med endnu strre kapacitet , og srlig dobbeltdkkere .
For arbejdsgiverne i transportsektoren kommer fortjeneste fr sikkerhed .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil godt ganske kort referere til en hndelse i eftermiddags , som gav mig stof til eftertanke .
Jeg refererer specifikt til en betnkning , som min gruppe tabte afstemningen om , men som vi iflge Parlamentets forretningsorden egentlig vandt .
Det drejer sig om ndringsforslag 17 til Lisi-betnkningen .
Vi var 457 til stede i salen ved afstemningen .
I Tyskland findes der en roman med titlen Der Sommer , der ein Winter war . Jeg ved ikke , hvilke sprog den er oversat til , men jeg tror , at vi efterhnden kan skrive en roman her med titlen " Torsdagen , der var en fredag " .
Jeg vil gerne udtrykkeligt bede Parlamentets Prsidium undersge , om et flertal i salen nsker at vide , om de sidste 50 cent af vores mdediter blev brugt til et frimrke , eller om vi rent faktisk stadig kan lovgive her i Parlamentet om torsdagen .
En afstemning med 457 parlamentsmedlemmer , hvoraf 160 stemte imod , betyder , at vi p en mde kastrerer os selv som medbestemmende lovgivningsorgan .
Denne tilstand skal stoppes , og der skal derfor trffes foranstaltninger .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres kommentar , som jeg har noteret mig .
<P>
Parlamentet er net igennem dagsordenen .
Protokollen for dette mde vil blive forelagt til Parlamentets godkendelse ved indledningen af nste mdeperiode
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.35 )
