<CHAPTER ID=3>
Det italienske formandskabs arbejdsprogram
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra rdsformanden om det italienske formandskabs arbejdsprogram .
<SPEAKER ID=5 NAME="Berlusconi">
Hr. formand , som en af Fllesskabets stiftere har Italien lang erfaring med at flge ordene og nden i de traktater , som p nogle f rtier har frt til , at vi i fredens tegn har kunnet gennemfre et af de mest fantastiske politiske og institutionelle eksperimenter i menneskehedens historie .
Derfor fler vi en strk moralsk og intellektuel bevidsthed om det ansvar og den re , det er at have EU-formandskabet i en stiftende fase , hvor vi i hj grad skal tage ved lre af fortiden for at kunne skabe fremtiden og imdeg nyskabelser og muligheder , som var utnkelige indtil for kort tiden siden , s vi kan overvinde og lse uoverensstemmelserne og dermed skabe en ny rigdom , der kan investeres i det flles projekt .
<P>
Optagelsen af nye , fuldgyldige medlemsstater og den heraf flgende omdefinering af vores identitet gr det i dag ndvendigt at genoptage mglingens kunst .
Det moderne Europa , som de europiske ledere har skabt , er opstet som flge af en strk vilje og en stor intuitiv dygtighed , der har givet de flles vrdier og flelser en sjl og en udtryksform , idet man har integreret og fremmet de forskellige retninger , som nationalstaternes historie , tradition og kultur er opdelt i .
<P>
I dag er Europa stort .
Det er stort p grund af den strkning , det har tilbagelagt , p grund af dets muligheder og p grund af dets imponerende bidrag til freden og den internationale ret . Men det er endnu strre , nr man tnker p , at det p en konkret og teknisk dygtig mde er lykkedes Europa at overvinde enhver form for krise , enhver interesseforskel og enhver holdningsuoverensstemmelse ved hjlp af en flles metode , flles regler og en flles stil , nr det glder tilpasningen af denne metode og disse regler til realiteterne i en verden i forandring .
<P>
Nogle gange har mglingens kunst som bekendt sin pris , og denne pris kan undertiden vre hj .
Uden den vigtige inspiration og den drivkraft , som de flles mlstninger udgr , risikerer mglingen at blive til noget , der minder meget om en bureaukratisk lammelse og en lang og udmattende undvigelse af problemerne og udskydelse af lsningerne .
Det italienske parlament , som aldrig har vret bange for at sige sandheden , har i hj grad vret klar over - og har med en rlig EU-flelse ofte klaget over - de faser med trthed og spekulation i baissen , der har kendetegnet visse perioder af vores liv i europernes flles hus .
Derfor vil Italien med den sikkerhed , som fortidens erfaringer har givet landet , og med den ndvendige ydmyghed i behandlingen af de store og afgrende sprgsml , gre alt , hvad der str i dets magt - og hvad det betragter som sin pligt - for at sikre Europa-Parlamentet , Kommissionen og Det Europiske Rd det bedst mulige grundlag for en bevidst , klar og ansvarlig politisk beslutning om vores fremtid .
Mglingen skal nemlig give os mulighed for at trffe beslutning om de essentielle sprgsml , og lsningen af vores uoverensstemmelser bliver kun en succes , hvis vi dermed kan tage et stort skridt fremad og give vores konomier , som gradvist bliver integreret , vores kulturer , vores udenrigspolitik og vores forsvarspolitik en ny og effektiv institutionel tilrettelggelse .
<P>
Et stort Europa har brug for store institutioner .
Og nr verden nsker et Europa , der er kompetent til at tage de store udfordringer op , som bekmpelsen af international terrorisme , mindskelsen af uligheder og skvheder samt et genopsving i den globale konomi udgr , er det vores pligt at give dem et EU , som har indflydelse , fordi det trffer beslutninger , og som er i stand til at trffe strke og klare beslutninger ud fra en tydelig forstelse for de flles interesser og holdninger , der gr forud for enhver form for srinteresser .
Det EU , som vi har besluttet at opbygge i fllesskab , og hvis rammer vi ogs har drftet i forbindelse med det glimrende arbejde i konventet , som Valry Giscard d ' Estaing er formand for , og hvor det grske formandskab samt reprsentanterne for Kommissionen , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter har ydet et aktivt bidrag , kan kun bygge p det grundlag af vrdier og historiske erfaringer , som i mere end et halvt rhundrede har knyttet os til den anden store enhed med et liberalt og moderne demokrati , nemlig USA , som sammen med os har stiftet Den Atlantiske Alliance .
Og hvis dette netvrk af forskellige partnerskaber med et andet politisk integrationsniveau igen skal begynde at leve op til sine ambitioner og sine civilisationsresultater for at fremme freden og sikkerheden p verdensplan , er det ndvendigt , at vi hindrer enhver form for monolog og fremmer en mere ben , rlig og korrekt dialog i forbindelserne mellem landene .
<P>
Europa kan blive helbredt for Hamlet-syndromet og beslutte uforbeholdent at spille en aktiv hovedrolle p den internationale scene . Europa kan skaffe sig de diplomatiske , konomiske og militre instrumenter , der er ndvendige for at kunne gre dette p en overbevisende mde , uden at der sttes sprgsmlstegn ved hverken dets selvstndighed , dets rdder eller det omfattende frihedssystem , som det i mange rtier har forsvaret inden for rammerne af de vestlige alliancer .
Sdan som vi konstaterede p topmdet i Thessaloniki for nylig , er der desuden en strk flles bevidsthed , som er nedfldet i et meget interessant dokument , der er koordineret af den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , Javier Solana , og som med en ny , strategisk indfaldsvinkel allerede nu er p vej til at overvinde de uoverensstemmelser , der har vret i de forlbne mneder med hensyn til den dramatiske Irak-krise og udviklingen i det yderst vigtige Mellemsten-sprgsml .
<P>
Italien ved , at det ikke str alene , nr det endnu en gang nsker at forsge at foretage en succesrig og positiv mgling , der bringer os videre .
Vi fler , at Parlamentet , dets formand Pat Cox og dets politiske grupper , som vi havde stor fornjelse og gavn af at mdes med i Rom , er en opmrksom og tlmodig dialogpartner , der dog ikke vil se igennem fingre med vores fejltagelser .
Vi anser Kommissionen , som Romano Prodi er formand for , for at vre et uundvrligt element af kontinuitet i forvaltningen og den daglige koordination af EU ' s institutionssystem .
Og Det Europiske Rd bliver - bde nr det glder om at puste nyt liv i vkstplanen , som er baseret p betydelige investeringer i civile infrastrukturer , og nr det glder den vigtige forfatningsbegivenhed p den nrt forestende regeringskonference - det forum , hvor det italienske EU-formandskab i det nste halve r vil forsge at skabe en modig , men ikke dumdristig enighed om de vigtige sprgsml om institutionernes tilrettelggelse , den mere omfattende brug af flertalsafgrelser , grnserne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det europiske retssamarbejde .
<P>
Vi m ikke lukke jnene for , at medlemsstaterne stadig har forskellige holdninger til nogle af disse sprgsml .
Det italienske formandskab vil gre sit yderste for at f disse holdninger til at konvergere , men er helt klar over , at det ikke bliver muligt at foretage en fuldstndig genforhandling af konventets udkast til forfatningstraktat .
Derfor skal regeringskonferencen koncentrere sin indsats om de punkter , som der reelt stadig er uenighed om .
Denne indfaldsvinkel er ogs afgrende for formandskabets mlstning om at overholde den tidsplan , der blev foreslet af Det Europiske Rd i Thessaloniki .
Derfor vil vi indlede regeringskonferencen i lbet af oktober mned og gennemfre den i et hurtigt tempo i hbet om , at vi senest nr frem til en aftale i december .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Europa-Parlamentet vil blive tilknyttet konferencens arbejde p den mest hensigtsmssige mde .
Jeg vil anmode Det Europiske Rd om permanent at tilknytte Europa-Parlamentets formand til stats- og regeringschefernes arbejde .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Jeg vil anmode udenrigsministrenes Rd om permanent at tilknytte Europa-Parlamentets reprsentanter til deres arbejde .
Arbejdet vil finde sted p et hjt politisk niveau , s vi undgr , at konventets indsats strander p en teknisk og diplomatisk forhandling , sdan som det har vret tilfldet p tidligere regeringskonferencer .
Ud fra dette perspektiv lover jeg Dem , at jeg vender tilbage for at tale her i Parlamentet efter regeringskonferencens indledning og dagen efter Det Europiske Rd i december , s vi sammen kan vurdere de opnede resultater .
<P>
Mlet er at gre det muligt at underskrive den kommende forfatningstraktat i perioden mellem 1. maj 2004 , som er de 10 nye medlemsstaters formelle tiltrdelsesdato , og valget til det nye Europa-Parlament i juni 2004 .
Hvis forhandlingerne fortstter efter disse datoer , vil det dels medfre , at konventets vrdifulde forfatningsbidrag gr tabt , og dels krve af de europiske borgere , at de stemmer ved valget til deres Parlament uden at vide noget om det kommende EU ' s institutionelle tilrettelggelse .
<P>
Endelig kan jeg kun glde mig over , at man p grund af det prisvrdige nske om at skabe en historisk og symbolsk sammenhng med de oprindelige traktater fra 1957 har besluttet , at den endelige underskrivelse af forfatningstraktaten skal finde sted i Rom .
Det er vi berede over , og vi vil gre alt for at give medlemsstaternes reprsentanter en modtagelse , som er denne begivenhed vrdig , og som naturligvis lever op til vores traditioner .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , der er ingen tvivl om , at forfatningsreformen er af afgrende betydning for den europiske integration , men EU skal ogs vre i stand til at opfylde de europiske borgeres legitime forvetninger i det daglige .
Europa skal i stadig strre grad vre en faktor , der skaber konomisk vkst og fremgang .
P dette omrde bevger vi os p solid grund . Euroen er nemlig en stabilitetsfaktor for konomierne i de lande , der har valgt at dele den monetre suvernitet , og med Lissabon-strategien har vi fundet en flles mde at styrke den europiske konkurrenceevne p .
Vi kan dog ikke se bort fra , at der er nogle vedvarende svagheder i vores konomiske strukturer , og dette bekrftes af , at vkstraterne er lavere end forventet .
<P>
Det italienske formandskab har foreslet nogle konkrete initiativer p baggrund af det rlige arbejdsprogram , som vi prsenterede sammen med Grkenland ved rets begyndelse .
Modernisering af landbruget , miljbeskyttelse , forbrugerbeskyttelse og fdevaresikkerhed er ligeledes ufravigelige krav for de europiske borgere , og her vil Italien arbejde i retning af de mlstninger , som de tidligere formandskaber har opstillet .
<P>
Derfor vil jeg p nuvrende tidspunkt njes med at nvne tre punkter , som efter vores mening er yderst vigtige for Europas konkurrenceevne .
Det frste punkt er behovet for en mere effektiv sttte til konomien via en forgelse af de offentlige og private investeringer , hvilket skal ske i samarbejde med de europiske finansielle institutioner og ikke mindst EIB .
Denne strategi skal efter vores opfattelse navnlig vre baseret p en udvikling af politikken for de store , transeuropiske infrastrukturnetvrk .
Hvis det indre marked skal fungere effektivt i det udvidede EU , er det ndvendigt med en strre bevgelighed for varer og tjenesteydelser og sledes med et mere effektivt transportnet .
Det glder om at forene de legitime krav om monetr stabilitet og konomisk stringens - som der under ingen omstndigheder m sttes sprgsmlstegn ved - med behovet for at fremme den konomiske vkst via strre investeringer , ikke bare i infrastruktur , men ogs i forskning og teknologisk innovation , eftersom vi er af den faste overbevisning , at den menneskelige kapital er den europiske konomis strste ressource .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Det andet punkt er de overvejelser , som vi skal gre os omkring de europiske pensions- og velfrdssystemer .
Solidariteten mellem generationerne og de eksisterende systemers tilpasning til den gradvise aldring af vores samfund er en udfordring , som vi ikke kan undlade at tage op .
Vi skal tage hjde for de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater og finde ud af , hvilke politikker der kan ge beskftigelsesprocenten blandt de ldste arbejdstagere og gre dem mindre tilbjelige til at g p frtidspension .
<P>
Vores tredje og sidste punkt er at modernisere arbejdsmarkedet og fremme ivrkstternden , navnlig nr det glder de sm og mellemstore virksomheder .
Ogs p dette omrde er det kun ved hjlp af en indfaldsvinkel , der er koordineret mellem EU ' s forskellige medlemsstater , at vi kan udnytte de muligheder , som vi fr fra det store fllesmarked , der nu kommer til at omfatte 10 nye medlemmer .
<P>
Disse strategier kan gennemfres ved hjlp af en dialog mellem arbejdsmarkedets parter .
Den europiske model bygger nemlig p en markedskonomi , der tager sigte p at skabe balance mellem den frie virksomhedsnd og kravene om samhrighed og solidaritet .
I den forbindelse m vi ikke negligere den mere srbare og tavse del af Europas befolkning , som alt for ofte kommer i anden rkke , fordi der ikke gres en aktiv indsats i lovgivningen , men som ikke har en ringere samfundsvrdi og moralsk betydning af den grund .
Her tnker jeg p de 38 millioner europiske borgere , der er handicappede .
EU har udrbt 2003 til europisk handicapr .
Foruden de allerede tilrettelagte informationskampagner og kampagner , der skal gre befolkningen lydhr over for problemet , vil det italienske formandskab arbejde p at skabe grundlaget for en lovgivningsindsats mod forskelsbehandling , nemlig et instrument , som beskytter handicappede i alle aspekter af deres dagligdag og sikrer dem en lys fremtid .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , EU er ogs en faktor , der skaber international stabilitet . EU ' s ansvar i den forbindelse starter ved dets umiddelbare grnser og afhnger af dets evne til at engagere sig i nogle stadig mere avancerede former for samarbejde med nabolandene .
Ogs i dette tilflde agter det italienske formandskab at fortstte de aktiviteter , som de , der har haft formandskabet fr os , har pbegyndt .
<P>
I den nuvrende fase mellem underskrivelsen og ikrafttrdelsen af tiltrdelsestraktaterne vil vi forsge at sikre de 10 nye medlemsstaters fulde deltagelse i Rdets arbejde og dermed gre det lettere for dem at blive fuldstndigt integreret i EU ' s institutionsmekanismer .
Vi vil samtidig tilstrbe , at der senest i december bliver fastlagt en kreplan for Bulgarien og Rumnien , som baner vejen for disse to landes tiltrdelse i 2007 .
Vi vil fortstte frtiltrdelsesstrategien over for Tyrkiet ud fra de betingelser , der blev fastlagt p Det Europiske Rd i Kbenhavn i december sidste r .
Vi er klar over , at beslutningen om datoen for forhandlingernes indledning frst bliver truffet ved udgangen af nste r , men ud fra dette synspunkt forekommer det os yderst hensigtsmssigt , at EU aktivt sttter den reformproces , som den tyrkiske regering allerede har indledt .
Vi vil blive ved med at understrege de vestlige Balkanlandes europiske perspektiv , hvilket er i trd med Zagreb-processen .
Den dagsorden , som vi vedtog i Thessaloniki p dette omrde , er endnu et skridt i den rigtige retning .
Hvis vi ser tilbage p EU ' s rolle i Balkanlandene , har vi grund til at vre stolte .
Nr vi sammenligner den nuvrende situation med situationen for 10 r siden , kan vi konstatere , at Europas og USA ' s indgreb gjorde det muligt at gre en ende p de blodige konflikter i det tidligere Jugoslavien , som var den sidste store borgerkrig i Europa , og som forhbentlig ogs var sidste gang , at der blev udgydt europisk blod p europisk jord .
<P>
Efter vores mening br vi nu g fra den aktuelle fase med associerings- og stabiliseringsaftaler til en mere integreret strategi med det forml at styrke vores forbindelser til regionens lande .
Vi er bevidste om , at der er tale om en kompleks indfaldsvinkel , men vi ved ogs , at det europiske perspektiv er det eneste , der kan give regeringerne i disse lande et effektivt incitament til uden tven at fortstte ad den vej , der hedder reformer , modernisering , det frie marked og retsstaten .
<P>
Det italienske formandskab ser med yderst positive jne p Kommissionens opfordring - som medlemsstaterne sttter - til at fremme nogle stadig tttere forbindelser med de omrder , der er tttest p os , nemlig det skaldte Wider Europe , det bredere europiske naboskab .
Derfor skal vi forsge at styrke vores forbindelser med Ukraine , Hviderusland og Moldova .
Vi skal ligeledes forsge i srlig grad at styrke forholdet til Den Russiske Fderation ved hjlp af en stadig tttere dialog og konkrete foranstaltninger , som sender et strkt signal om Ruslands nske om at hre med til Europas og Vestens konomiske , politiske , sociale og kulturelle struktur .
<P>
Vi mener , at den opmrksomhed , som man rettede mod steuropa efter kommunismens fald , nu br afbalanceres af en tilsvarende interesse for Euro-Middelhavs-dialogen . En sdan dialog er afgrende for Vestens forbindelser med den islamiske verden , og det er et sprgsml , der i dag er lige s vigtigt , som steuropa-sprgsmlet var tidligere .
Vores perspektiv er indfrelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsomrde , hvilket Barcelona-konferencen var startskuddet til .
Den konomiske og sociale udvikling i det sydlige Middelhavsomrde er vsentlig for verdensordenen i betragtning af dets kulturelle , politiske og demografiske betydning .
Integrationen af den europiske konomi og de arabiske landes konomi er en af vor tids store udfordringer og er nglen til fred og sikkerhed i dette omrde og i hele Europa .
<P>
Derfor skal vi dyrke Euro-Middelhavs-dialogen , som vi vil tilegne en lang rkke initiativer p det konomiske , kulturelle og sociale omrde , bl.a. en fond til fremme af dialogen mellem kulturer og samfund , og gennemfre det projekt , der bestr i at gre den finansielle facilitet , der i jeblikket eksisterer inden for rammerne af EIB , til et selvstndigt organ , nemlig til en egentlig Middelhavsbank .
<P>
Ud fra de beslutninger , der blev truffet p Euro-Middelhavs-ministerkonferencerne i Valencia og p Kreta og godkendt af Det Europiske Rd i Thessaloniki tilslutter det italienske formandskab sig det nske , som Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter har givet udtryk for , nemlig at der under det italienske formandskab skal oprettes et Euro-Middelhavs-parlament , som er et tegn p et permanent nske om dialog mellem Europa og de lande , der ligger ud til Middelhavets bredder .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , at skabe betingelserne for international sikkerhed er i dag en vigtig opgave for de lande , som er flles om et system af universelle vrdier , der er baseret p frihed , demokrati og fred .
Det er p dette hovedomrde , at vi i dag skal fremme de grundlggende transatlantiske forbindelser og partnerskabet mellem Europa og USA .
Vi bekrfter vores opfattelse af , at der ikke er noget modstningsforhold mellem en strk europisk indsats og en lige s strk transatlantisk solidaritet .
Ud fra denne tankegang har vi til hensigt at forsge at genskabe dybden og dynamikken i forholdet mellem EU og USA , hvilket ogs er en ndvendig betingelse for , at Europa kan f strre indflydelse p den internationale scene .
Fastlggelsen af et solidt og harmonisk transatlantisk forhold er ogs afhngig af en betydelig europisk forsvarsindsats , som er i trd med NATO-rammerne .
<P>
Bekmpelsen af terrorisme og af spredning af massedelggelsesvben samt sttten til demokratiets fremme og respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder er konkrete omrder , hvor vi skal teste vores evne til at skabe solide samarbejdsforbindelser mellem Atlanterhavets to bredder .
Her tnker vi p genopbygningen af en demokratisk og civil struktur i Irak og p sttten til fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Hvad Mellemsten angr , er vi dog udmrket klar over , at der er tale om en yderst kompleks situation .
Sammen med USA , Den Russiske Fderation og FN vil det italienske formandskab sttte kreplanen , s der opstilles tidsfrister og betingelser for gennemfrelsen af en international fredskonference . Italien har tilbudt , at Sicilien kan danne ramme for denne konference .
Der er mindst to punkter , hvor vi agter gre en indsats .
Det frste punkt er , at vi skal skabe et strre tillidsforhold til Israel med henblik p et bredere og mere struktureret samarbejde , og det andet punkt er , at vi skal ivrkstte den plan , som Italien allerede har foreslet p De Europiske Rd og i forbindelse med G8-topmderne , og som tager sigte p genopbygningen af den palstinensiske konomi . Det er en plan , der kunne vre et konkret og effektivt incitament i forhandlingerne mellem parterne .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , af tidsmssige grunde kan jeg ikke nvne alle de opgaver , som EU skal udfre p internationalt plan . Men jeg kan ikke lade vre med at komme ind p de konomiske , kulturelle , samfundsmssige og endda sjlelige bnd , som knytter Europa til Latinamerika , der i jeblikket oplever en forandring , som Europa hber vil skabe frihed og retfrdighed .
De latinamerikanske lande har bedt os om at lukke vores handelsgrnser op .
Latinamerikas succes er det andet Amerikas succes , nemlig det Amerika , som er knyttet til Europa p en anden , men ikke mindre betydningsfuld mde end Nordamerika .
<P>
Jeg kan ogs forsikre Dem for , at vi vil arbejde p at styrke de allerede eksisterende forbindelser med Afrika , som vi er knyttet til via dets smertelige historie , med Asien , med de regionale organisationer og med FN-systemet , s vi i fllesskab kan tage de store udfordringer op , som bekmpelsen af fattigdom og sygdomme , miljbeskyttelsen og konfliktforebyggelsen er .
Vi vil ligeledes vre opmrksomme p , at en harmonisk udvikling i den internationale handel er en kilde til strre velfrd og mindre ulighed , og dette emne vil blive taget op p Verdenshandelsorganisationens ministerkonference i Cancn til september .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , de europiske borgere nsker demokratiske og gennemsigtige institutioner , en blomstrende konomi og et frit samfund , men ogs et omrde med frihed og sikkerhed .
I Tampere , i Sevilla og i Thessaloniki for nylig anerkendte Det Europiske Rd behovet for at forbedre Europas evne til at bekmpe grnseoverskridende organiseret kriminalitet , illegal indvandring og ulovlige aktiviteter i den forbindelse ved at gennemfre en mere effektiv kontrol ved EU ' s ydre grnser .
I vores arbejde med disse sprgsml vil vi satse p en mobilisering af tilstrkkelige finansielle ressourcer , en gradvis ivrksttelse af en flles hjemsendelsespolitik og en integreret forvaltning af de ydre grnser .
Vi vil dog navnlig gerne sl fast , at det er ndvendigt at medtage sprgsmlene om den illegale indvandring i forbindelserne mellem EU og de lande , som indvandringsstrmmene kommer fra eller rejser igennem .
Vi skal indfre effektive former for samarbejde med nogle af vores nabolande - ikke mindst Middelhavslandene og Balkanlandene - nr det glder kontrollen og administrationen af indvandringsstrmmene .
Det legitime krav , som vi stiller til disse lande om et mere effektivt samarbejde om at hindre illegal indvandring , ledsages af et nske om at integrere de tredjelandsborgere , der lovligt har taget ophold p EU ' s omrde .
Foruden fortsttelsen af lovgivningsaktiviteterne p asyl- og visumomrdet er det efter vores mening vigtigt at forbedre den mde , som alle EU ' s kriminalitetsbekmpelsesmekanismer fungerer p , og her skal vi frst og fremmest styrke Europol .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , de betragtninger , som jeg har fremsat , viser tydeligt , hvor vanskelige og komplekse de udfordringer er , som EU skal tage op , og hvis lsning det italienske formandskab vil forsge at bidrage til p den begrnsede tid , vi har til rdighed . Det vil vi gre med ydmyghed , men nsket om at st til tjeneste og med den faste og fulde overbevisning , at vores fremtids sikkerhed og fremgang i stadig strre grad vil afhnge af den europiske integrationsproces , som i det sidste halve rhundrede har givet os fred , frihed , sikkerhed og velfrd .
I dag er Europa ikke lngere den lette drage , som flj med historiens vind , sdan som det var tilfldet p Rom-traktatens tid .
EU er blevet meget mere robust , og det tynges af ansvar og pligter over for sine partnere og over for resten af verden .
Det er mit nske , at det under det italienske formandskab og med udsigt til det irske formandskab lykkes os - med alle de involverede parters medvirken og med srlig sttte fra de nye medlemsstater - at give vores institutionelle kmpe noget af sin lethed og oprindelige energi tilbage .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=6 NAME="Prodi">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , det italienske formandskab starter i en periode af afgrende betydning for EU ' s fremtid .
Det fr frst og fremmest den krvende , men spndende opgave at afslutte processen med at revidere de traktater , der ligger til grund for EU , og udarbejde den frste europiske forfatning .
I det halvr , hvor Italien har formandskabet , indledes regeringskonferencen , som skal arbejde p grundlag af konventets udkast til forfatningstraktat - det " gode grundlag " , som det hedder i konklusionerne fra Thessaloniki .
Takket vre konventet har Europa faktisk for frste gang gennemget en forfatningsproces .
Vi m sledes ikke undervurdere betydningen af , at udtrykket " forfatning " har gjort sin entr i EU ' s dagligdag .
Denne entr har gjort det muligt at n resultater , som forekom os helt urealistiske for kort tid siden , nemlig at chartret om grundlggende rettigheder bliver medtaget i forfatningstraktaten , og at EU bliver en enkelt juridisk person , hvilket styrker Unionens internationale position .
Fastlggelsen af magtfordelingen i EU vil give borgerne mulighed for bedre at skelne mellem EU ' s og medlemsstaternes kompetenceomrder .
<P>
Jeg har dog aldrig lagt skjul p min utilfredshed med , at nogle ndvendige reformer , som mange peger p , enten ikke er pbegyndt eller er blevet ivrksat med alt for stor tilbageholdenhed .
Derfor vil Kommissionen i sin udtalelse i forbindelse med bningen af regeringskonferencen i september lgge de endnu uafklarede nglesprgsml p forhandlingsbordet igen .
Afstemninger med kvalificeret flertal er kommet til at omfatte mange omrder , men ikke i tilstrkkelig grad til at dkke behovene i et udvidet EU . Der er andre omrder , hvor man ogs br g bort fra enstemmighed .
Det er nemlig vanskeligt at forestille sig et effektivt EU , hvis alle beslutninger skal trffes med enstemmigt samtykke fra 25 stater . Det er faktisk en umulighed .
<P>
Den lsning , som man har fundet frem til med hensyn til Kommissionens sammenstning , opfylder ikke kravene om reprsentativitet og effektivitet .
Et fast formandskab for Det Europiske Rd risikerer nemlig at fre til overlapninger og konflikter med Kommissionen .
<P>
Euroen , som er et af EU ' s vigtigste politiske resultater - om ikke det vigtigste - er stadig ikke reprsenteret effektivt og sammenhngende p den internationale scene .
Desuden er det ndvendigt at tilfje klausuler om en revision af forfatningen , hvor der stilles krav om et udvidet kvalificeret flertal .
Jeg kan nemlig ikke forestille mig , hvordan forfatningen kan tilpasses til EU ' s nye behov uden en revisionsprocedure , som er baseret p flertalsreglerne .
Der kan ikke foretages nogen reformer med enstemmighed .
<P>
Endelig er de mere demokratiske og effektive institutionelle rammer , som regeringskonferencen skal skabe , ogs af fundamental betydning for at kunne fre en mere overbevisende konomisk politik , socialpolitik og udenrigspolitik .
Kommissionen har den politiske vilje , argumenterne og - tillad mig at sige det - den ndvendige entusiasme til at st urokkeligt fast p disse punkter .
<P>
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , den anden store udfordring i de kommende seks mneder er at fortstte opbygningen af " det store Europa " og ivrkstte en ny strategi over for vores nabolande .
Vi er i frd med at foretage udvidelsen og skal nu til fulde fre frtiltrdelsesstrategien over for kandidatlandene ud i livet .
Kommissionen er aktivt engageret i dette arbejde .
Mlstningen er , at denne proces skal fungere godt til glde for borgerne og for medlemsstaterne , bde de gamle og de nye .
P topmdet i Thessaloniki fik vi desuden grnt lys til at fortstte med at udvikle et stadig tttere partnerskab med Balkanlandene . Uden dem vil denne fase af udvidelsesprocessen aldrig kunne kaldes fuldendt .
<P>
I Thessaloniki vedtog vi en dagsorden , som br fre til , at Balkanlandene bliver fuldgyldige medlemmer af EU .
Jeg er overbevist om , at det italienske formandskab vil gre sit yderste for at bevare denne region som en af EU ' s prioriteter .
Jeg er glad for , at den strategi , som jeg har foreslet , nemlig at skabe en ring af venligtsindede lande , begynder at vise de ventede resultater , og at stats- og regeringscheferne enstemmigt har bakket op om denne langfristede politik for EU .
I den forbindelse er det afgrende , at vi straks gr videre til den operative fase af den nye nabostrategi ved hjlp af specifikke handlingsplaner og nye sttteinstrumenter .
Vi er derfor i frd med at udarbejde forslag , som Parlamentet og Rdet under Deres formandskab vil f lejlighed til at undersge nje .
Med hensyn til Middelhavsomrdet hber jeg navnlig , at vi inden rets udgang vil kunne oprette Euro-Middelhavs-banken og fonden for dialog mellem kulturerne .
Det bliver desuden vigtigt , at vi - sdan som De sagde , hr. formand - spiller en afgrende rolle ved gennemfrelsen af den kreplan , som EU har ydet et vsentligt bidrag til sammen med USA , Rusland og FN .
<P>
De transatlantiske forbindelser er et emne , som vi fortsat vil lgge meget stor vgt p .
Det netop afholdte topmde mellem EU og USA i Washington var et positivt vendepunkt for vores forhold til USA .
Bortset fra selve dagsordenen for topmdet - som blev et af de mest intense i de senere r - var det mest betydningsfulde element den strke vilje , som begge parter udtrykkeligt viste til at genskabe et klima , der er prget af samarbejde og solidaritet .
Dermed vil jeg ikke pst , at der ikke lngere er forskelle mellem vores opfattelser af og tilgange til specifikke sprgsml . Men selv nr det er tilfldet , stter vi ikke sprgsmlstegn ved solidariteten i vores relationer .
Som jeg understregede p topmdet , har vi de samme mlstninger , selv om vi undertiden nsker at n disse mlstninger p en meget forskellig mde .
Det mske mest tydelige eksempel herp er forholdet mellem USA og EU , nr det glder den internationale samhandel .
Vi nsker begge frre hindringer og bedre adgang til markederne , en mere afbalanceret samhandel og nogle klarere regler , som dog samtidig bner mulighed for at favorisere de fattigste lande .
<P>
Med hensyn til nogle af disse sprgsml har vi dog stadig forskellige forslag til , hvordan der skal gribes ind . Men dette forhindrer os ikke i at have et nrt og bestandigt forhold , som betyder , at vi kan hndtere vores forskelligheder , og det forhindrer os heller ikke i at samarbejde om at sikre et positivt udfald af de multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
Det er noget , som jeg gerne vil understrege kraftigt . Alt dette er nemlig muligt , fordi EU p handelsomrdet taler og forhandler med n stemme .
EU er sledes en respekteret og indflydelsesrig partner , mens det bestemt ikke er tilfldet p de omrder , hvor kompetencerne er delte og splittede .
<P>
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , den strste udfordring , som vi str over for , er at genskabe de rette betingelser for en kraftig , harmonisk og varig konomisk vkst i EU .
Situationen er vanskelig . Den konomiske vkst er meget afdmpet , selv om jeg mener , at det er forkert at tale om deflation .
Desuden skal vi samtidig ivrkstte en reform af Europas sociale sikringssystem .
Konkurrencen fra vores handelspartnere og den aldrende befolkning gr det tvingende ndvendigt at gennemfre en sdan reform .
P samme tid rder vi dog over nogle meget store og enestende muligheder i kraft af et integreret indre marked med nsten en halv milliard mennesker .
Jeg tror ikke , at vi er klar over dette store instruments betydning for vores fremtid .
<P>
Derfor er vi ndt til at udtnke praktiske instrumenter til en strammere koordinering af EU ' s konomi- og finanspolitik for sammen at tage problemerne op og sammen nyde godt af de enorme fordele , EU giver os .
Kommissionen er klar over , hvor alvorlige disse udfordringer er , og har i de seneste mneder ivrksat to initiativer , som har fet Det Europiske Rds fulde sttte .
For det frste har vi foreslet og opnet , at man udnytter hele fleksibiliteten i stabilitets- og vkstpagten til at afpasse de enkelte landes finanspolitik efter de specifikke konjunkturer uden at miste mlstningerne om stabilitet af syne og uden at overskride grnsen p 3 % .
Som jeg allerede har nvnt flere gange , var alt dette ndvendigt , men ikke tilstrkkeligt .
Vi er sledes ndt til at g ind i en fase med strammere koordinering , og medlemsstaternes finanspolitikker skal gres mere bredygtige p lngere sigt . Det glder isr de medlemsstater , som har den strste statsgld .
For det andet rejste Det Europiske Rd i Bruxelles i marts p Kommissionens vegne sprgsmlet om ndvendigheden af hurtigt at stte gang i etableringen af den ndvendige infrastruktur for at sikre den europiske udvikling og styrke forskningen med henblik p at n op p 3 % af Europas BNP i overensstemmelse med de ml , som vi selv satte os i Lissabon .
P samme Europiske Rd mtte jeg ogs med bekymring konstatere , at forskningsinvesteringerne i medlemsstaterne tvrtimod er faldet i forhold til sidste r , mens de store europiske virksomheder flytter en stadig strre del af deres forskning til lande uden for Europa .
Hundredtusindvis af vore strste talenter rejser til USA for at arbejde , og ofte bliver de der hele livet i modstning til asiaterne , som rejser hjem igen .
<P>
Kommissionen har derfor besluttet at handle .
I samarbejde med Den Europiske Investeringsbank er vi ved at lgge sidste hnd p et initiativ , der skal bidrage til at ge de samlede investeringer og inddragelsen af den private sektor p de to omrder , som er afgrende betydning for at opfylde mlstningerne fra Lissabon , nemlig de transeuropiske net og forsknings- og udviklingsprojekterne .
Vi vil mobilisere og samle alle eksisterende finansieringskilder i EU og udnytte andre mulige alternativer uden at stte medlemsstaternes budgetstabilitet over styr .
Kommissionen har med glde konstateret , at den italienske regering for nylig har givet udtryk for sin fulde sttte til denne strategi .
<P>
Endelig er der behov for at fremskynde vedtagelsen af de forslag , som det grske formandskab har stillet , men som endnu ikke er blevet vedtaget .
Vedtagelsen af disse foranstaltninger under det italienske formandskab vil vre med til at forbedre EU ' s konomiske og sociale fremtidsudsigter .
Der er isr tale om lovgivningsmssige forslag inden for flgende omrder : vikararbejde , overtagelsestilbud , foranstaltninger som flge af Prestige-katastrofen , gas- og elforsyningssikkerhed , den anden pakke om liberalisering af jernbanerne , bestemmelserne om miljansvar , ivrksttelsen af en 10-rig handlingsplan for handicappede , som Kommissionen vil fremlgge under det italienske formandskab , bestemmelserne om offentlige indkb , oprettelsen af et flles europisk luftrum , det vigtige og lnge ventede direktiv om sporing af GMO ' er , afslutning af direktivet om det europiske patent , harmonisering af asylprocedurerne , flygtningestatus og aftalen med ESA om udvikling af en europisk rumfartspolitik .
Hr. formand , jeg har fuld tillid til , at vi med det italienske formandskabs og Deres personlige hjlp hurtigt kan trffe de operative beslutninger , som er ndvendige for at n disse ml .
Et konomisk opsving afhnger ikke kun af reformer , men ogs af tillid til , at forslagene hurtigt kan gennemfres .
<P>
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , dette er de strste udfordringer , som vi skal tage op i de kommende mneder .
Vi str foran en sand europisk forandringsproces , der ikke blot er af forfatningsmssig karakter , men ogs af politisk og konomisk karakter .
Kommissionen arbejder for at bevare og konsolidere et strkt og fremgangsrigt Europa , som er retfrdigt og solidarisk .
Det europiske projekts vigtighed ligger netop i dets evne til at styrke og udbrede fred , demokrati , retfrdighed , fremgang og solidaritet .
<P>
I Kommissionen foregr der i vrigt - hvilket er Kommissionens pligt - omfattende interne overvejelser om de finansielle overslag for perioden efter 2006 .
Til efterret fremlgger vi vores politiske udkast til et udvidet og reformeret EU , som skal drftes under det italienske formandskab p Det Europiske Rds mde i december .
De kommende finansielle overslag markerer en afgrende ndring for det europiske projekt .
Inden 2007 fr EU nemlig en ny forfatning , antagelig 27 medlemmer og nsten 500 millioner borgere .
<P>
Mine damer og herrer , der er tale om et historisk jeblik , som er af afgrende betydning for EU .
Et jeblik , der krver stor enighed og samarbejdsvilje i alle EU-institutionerne og mellem institutionerne og medlemsstaternes regeringer .
Jeg er overbevist om , at vi er i stand til at give de rette svar p de store sprgsml , der rejses i Europa i dag .
Derfor har vi brug for visioner og en fast tro p Europa .
Visioner , fordi vi i sandhed er ved at lgge grunden til en ny orden i Europa for de kommende rtier , og vi kan ikke tillade os at vlge kortsynede midlertidige lsninger , som blot er konjunkturbestemte .
En fast tro , fordi Europa ikke blot er en valgmulighed . Europa er ikke n af de veje , vi kan sl ind p , men den eneste vej fremad .
Uden Europa bliver vores lande og vores samfund uigenkaldeligt marginaliseret .
<P>
Italien har vret med lige fra Fllesskabets start og har spillet en meget vigtig rolle .
Tnk blot p Rom-traktaten , udarbejdelsen af den europiske fllesakt eller mere generelt den entusiasme og overbevisning , som Italien har lagt for dagen for at yde sit bidrag til opfyldelsen af de store europiske mlstninger , hvilket ogs netop skete her i Europa-Parlamentet via store parlamentarikere som Altiero Spinelli eller Emilio Colombo .
Vi har alle tillid til , at Italien uden tven vil fortstte ad denne vej .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , De modtog et stort bifald for Deres tale her i Europa-Parlamentet , hr . Berlusconi .
Lad os se dette som et eksempel p det italienske formandskabs succes , som vi alle forventer og hber p .
Jeg beder alle , uanset hvilken flj man tilhrer , om ikke at lade visse diskussioner , som foregr i alle lande i EU , optage plads p europisk plan og p den mde vre skyld i , at vi ikke nr vores ml p dette plan .
Vi m og skal n de forestende store og ambitise ml .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Vores gruppe - det vil jeg gerne kraftigt understrege - vil flge dette italienske formandskab p samme mde som alle andre formandskaber , nemlig objektivt , fair og positivt , men kritisk .
Det er jo ikke altid , man har flair for symbolik .
Men jeg kan jo se , hvilke kompetente italienere der er reprsenteret ikke alene her i Parlamentet , men ogs i Rdet og i Kommissionen , nemlig Dem , hr. rdsformand , hr . Fini , som har spillet en afgrende rolle som Deres reprsentant i Det Europiske Konvent , udenrigsminister Frattini , europaminister Buttiglione , formanden for Europa-Kommissionen Romano Prodi , og sidst , men ikke mindst den italienske kommissr Mario Monti .
<P>
Det glder mig meget , at Deres og kommissionsformandens udtalelser stemmer overens .
Netop i disse dage gr vores tanker tilbage til den 25. marts 1957 , hvor man underskrev Rom-traktaten p Capitol i Rom .
Det er nu Deres store opgave - man kunne betegne det som en byrde , men det er i virkeligheden en kmpe chance - at yde Deres bidrag ved at gre en helt konkret indsats , sdan at vi i slutningen af dette r kan sige , at vi nu har en forfatning for Europa , der bliver underskrevet i Rom , mske endda p Capitol , nr de 10 nye lande fra Central- og steuropa , nemlig Estland , Letland , Litauen , Polen , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet , Ungarn , Slovenien , Malta og Cypern og deres borgere bliver en del af EU .
Det er et stort historisk perspektiv .
Jeg ved ikke , om man skal fle medlidenhed eller lyknske udenrigsminister Frattini med , at han i de nste uger og mneder under Deres ansvar , hr. rdsformand , skal forest det store praktiske arbejde med at n dette ml .
Jeg vil gerne over for Deres formandskab og over for alle venner i Italien forsikre om , at vores gruppe vil gre alt for , at dette bliver en stor succes , og at vi opnr at f en forfatning for Europa .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for , at De i dag - mske endda uden for Deres manuskript - gentagne gange har forsikret os om det , De sagde i sidste uge fr Det Europiske Rds mde i Rom , nemlig at Parlamentets formand naturligvis vil vre til stede , nr der afholdes mder med stats- og regeringscheferne , og at Parlamentets reprsentanter naturligvis vil vre til stede , nr udenrigsministrene afholder mder .
Det takker jeg Dem for , men vi vil naturligvis ogs nje flge , om dette bliver omsat til praksis .
<P>
Jeg vil gerne ligesom i gr varmt takke vores reprsentanter i Det Europiske Konvents prsidium , Iigio Mndez de Vigo og Klaus Hnsch , for den flotte indsats .
Jeg takker dem p vegne af alle parlamentsmedlemmer i Det Europiske Konvent , ogs p vegne af vores gruppeformand i Det Europiske Konvent , Elmar Brok .
Vi har tillid til , at det nu med Parlamentets sttte vil vre muligt at n frem til et resultat inden udgangen af ret .
<P>
Hr. rdsformand , De talte om de strke europiske institutioner .
Vi fejrede i gr under tilstedevrelse af formanden for det italienske parlament Pier Ferdinando Casini , under tilstedevrelse af resborgeren i EU Helmut Kohl og den franske ministerprsident Jean-Pierre Raffarin samt mange andre vores gruppes 50-rs jubilum , og i den forbindelse blev det understreget , at vi i De Kristelige Demokrater reprsenterer det samlede Europa , fordi vi ved , at en tilbagevenden til et rent samarbejde mellem regeringerne ville vre et tilbageskridt .
Derfor skal de europiske institutioner vre strke , og det skal i sidste ende vre det , debatten om en forfatning munder ud i .
<P>
Samtidig ved vi ogs , at vi europere har vores rdder i hjemlandene , i vores regioner , og at vores status som europiske borgere bliver formidlet ved hjlp af vores nationaliteter og de lande , vi kommer fra .
Derfor er et strkt EU ikke en modstning til vores fdrelande , men derimod et supplement .
<P>
Desvrre har jeg ikke s meget tid som rdsformanden og kommissionsformanden .
<P>
( Latter og tilrb )
<P>
Derfor vil jeg begrnse mig til at kommentere et enkelt punkt mere .
De , hr. rdsformand , talte om infrastrukturforanstaltninger .
Det vil vi nje overveje .
Men vi vil ogs stte sprgsmlstegn ved , om euroens stabilitet , hvilket br stttes udenrigspolitisk - hr . Prodi , det er jeg helt enig i - bliver undergravet i denne forbindelse .
Det nsker vi ikke .
Vi nsker en strk euro , og vi vil forsvare vores nye europiske valutas stabilitet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nske bde Dem personligt , hr. rdsformand , og Deres sknne land Italien held og lykke .
Isr hber vi for EU ' s skyld , at De m f succes .
Det glder mig , at vores socialdemokratiske kolleger er enige med os , og hvis det fortstter p denne mde , vil vi ogs kunne tale om en flles succes .
S vil der for altid i vores historiebger st , at 10 lande fra Central- og Sydeuropa som andre fr dem satte deres underskrift p tiltrdelsesakten den 16. april 2003 , og s vil vi efter den 1. maj 2004 st med en forfatning for Europa , der er underskrevet i Rom .
Jeg nsker Dem held og lykke med dette , og vores gruppe vil sttte Dem positivt , men kritisk hele vejen .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
I betragtning af at Deres taletid var begrnset , gjorde De det godt !
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , rdsformanden indledte med at tale om Italiens historiske rolle i opbygningen af Europa .
<P>
Jeg vil tale til ham helt rligt p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe : Vi nsker , at Italien og dets formandskab gr en bella figura , at de fr succes og ikke ender med at gre en brutta figura og fr fiasko . Det , der bekymrer os , er , at nr vi hrer hr .
Ciampi tale om Europa , er vi mere rolige , hvorimod nr vi hrer hr . Berlusconi tale om Europa , er vi mere bekymrede .
I dag har De fulgt hr . Ciampis linje .
Problemet opstr , nr De siger , at Kommissionen skal afskaffes , og at Rusland og Israel i morgen tidlig skal indtrde i EU .
<P>
Vi er enige i , at konventet har frembragt et historisk resultat .
Jeg vil tillade mig , hr. formand , at minde Dem om den frste stning i pramblet til den forfatning , der er udarbejdet af konventet . Denne stning blev skrevet for 2.500 r siden og er stadig relevant - det er vores grundlggende trosbekendelse - nemlig et citat fra Thukydid : " Den statsform , vi har , ...
kaldes demokrati , fordi styret ikke er samlet hos nogle f , men hos flertallet . "
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Det betyder , at vi er forpligtet til at lave love for det almene vel og ikke til at lse specifikke sager , der vedrrer et mindretal .
Dette er grundstenen i opbygningen af Europa .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
I forbindelse med konventet og forfatningen har jeg bemrket , at De har udtrykt vilje til forhandling .
Jeg vil gerne sige , at vi , som nsker at forbedre konventets tekst , mener , at der kun br vre formuleringer af teknisk karakter , alts forhandling om udestende problemer , og at forfatningen ikke br omskrives og isr ikke gres ringere .
<P>
De stillede forslag om Parlamentets deltagelse .
Det er jeg Dem taknemmelig for , men jeg m sige Dem n ting : Det er det , der har vret gldende siden Amsterdam-traktaten og endda siden Maastricht-traktaten , nemlig at formanden kan overvre De Europiske Rd og forsamlinger , at vi har reprsentanter i regeringskonferencen - vi kalder dem observatrer , men vi nsker reprsentanter .
Men der er dog en ting mere .
Konventet har allerede fundet sted .
Drene kan ikke lukkes .
Det , vi ogs beder Dem om - og jeg hber , at Parlamentet vil vedtage det i sin beslutning - er , at formandskabet br have pligt til at informere regelmssigt , her og i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som ledes af Giorgio Napolitano , og at vi , som vi gr , br kunne invitere reprsentanter fra de nationale parlamenter .
I gr talte vi om dette med hr . Casini , og vi er enige , for det , vi ikke m , er at vende tilbage til et diplomati bag lukkede dre .
<P>
De talte ogs om den europiske konomi .
Jeg er overrasket over , at De ikke nvnte Lissabon-strategien , for det , De talte om , var i hj grad en gennemfrelse af Lissabon-strategien .
Men i forbindelse med det skaldte " Tremonti-forslag " , som er en genopstandelse af Delors-planen og van Miert-forslaget , er det en fornjelse fra konservative politikere og fra konservative regeringer at hre , at en vis grad af keynesiansk tnkning er acceptabel , for vi har i 10 r bedt om denne plan .
Fint , vi fr se , hvordan vi gr det , hvordan De gennemfrer den gyldne regel ...
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
... hvordan De faststter garantier ...
De , som selv er en succesfuld erhvervsmand , kunne begynde med at give det frste bidrag til Messina-broen , som ville sammenfje klften mellem Skylla og Karybdis , der har vret grundlggende i europisk historie i de sidste 3.000 r .
<P>
Hvad angr solidariteten mellem generationerne og velfrdsstatens fremtid , er det sandt , at vi m tale om pensionerne .
Jeg tror ikke , at De mener , at den sociale sikkerhed og pensionerne skal vre europisk kompetenceomrde - s ville De g videre end det , vi siger - men det er vigtigt , at dette sammenkdes med vores befolkningssituation og med vores fremtid , isr i forbindelse med indvandringen .
Der var for nylig en drftelse om dette i Deres regering mellem dem , der gr ind for en hrd linje , og dem , der taler for en mere intelligent og human politik .
Vi mener , at Thessaloniki var et meget vigtigt skridt .
<P>
I forbindelse med et andet forfatningsmssigt sprgsml , som bekymrer os , fordi det var en beslutning , der blev vedtaget af hele Parlamentet , inklusive stemmerne fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , gjorde vi i slutningen af sidste r opmrksom p ndvendigheden af at gennemfre chartret om grundlggende rettigheder med hensyn til ytringsfrihed og rent konkret med hensyn til medierne p europisk plan for at modvirke den voksende forskel mellem de nationale antifusionsregler og for at sikre borgernes rettigheder .
Dette er en grnbog , som Kommissionen udarbejdede for 10 r siden , og som endnu ikke har bret frugt .
Vi mener , at det er vigtigt - med tanke p det udvidede Europa og med henblik p sikring af disse grundlggende rettigheder - at vi arbejder p dette .
Jeg vil ogs gerne gre Dem opmrksom p , hr. rdsformand , at dette ikke har forbindelse med et sprgsml , som De stillede os over for , da De var parlamentsmedlem , nemlig ophvelsen af immuniteten i forbindelse med en sag i mit land .
Det , vi taler om , er udviklingen af en forfatningsmssig rettighed for alle europere .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg tale om udenrigspolitikken .
Hvis De fortstter arbejdet med de transatlantiske forbindelser p samme mde som det grske formandskab , vil vi finde det positivt , og vi mener ogs , at der kan spilles en vigtig rolle via kvartetten i Mellemsten .
Jeg beder Dem optrde som fru Rice , alts at De , nr De tager til Mellemsten , ikke kun taler med israelerne .
Hun har ikke haft problemer med at tale med alle .
Hvorfor skulle en betydningsfuld europer s have det ?
Jeg vrdstter meget det , De sagde om Latinamerika , som ogs er et transatlantisk emne , og isr om Mercosur .
<P>
Jeg vil slutte med at takke Dem for Deres genersitet , og nr talen er om italienere : Nr den anden Rom-traktat bliver underskrevet i Campidoglio , er jeg sikker p , at min gruppekollega , Roms borgmester hr . Veltroni , med stor fornjelse vil tage imod den italienske rdsformand .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , hr . Berlusconi , at vi fordomsfrit vil dmme Deres formandskab ud fra kendsgerningerne , ud fra det , De gr , og ikke kun ud fra lfterne .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand for Rdet , indtil i aftes var Deres arbejdsprogram kun tilgngeligt p Deres websted og kun p italiensk , og det er stadig kun tilgngeligt p italiensk og engelsk .
Jeg er selv s heldig , at jeg kan bruge en computer og lse begge sprog , men det er ikke alle kolleger , der kan det .
Jeg hber ikke , at dette er et varsel .
<P>
Deres primre opgave bliver at indkalde til regeringskonferencen som skal drfte udkastet til forfatning .
Min gruppe deler Deres nske om at afslutte dette arbejde hurtigst muligt og i god tid inden nste rs valg .
Vi har tiltro til , at De vil sikre en rimelig reprsentation af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , hvis engagement i konventet bidrog til , at det blev sdan en succes .
Men Europas fremtid afhnger af medlemsstaterne .
Hvis de fortstter med at skndes om den , bliver det ikke en Rom-traktat - ikke engang en Dublin-traktat - men mske en Utrecht-traktat , som reprsenterer fred p grund af udmattelse .
<P>
De Liberale er enige i Deres prioriteter for den europiske konomi .
Vores konomi har det drligt , den tyske drivkraft bag den europiske vkst er get i st .
Derfor er initiativer til at genoprette vksten velkomne .
Men fuldfrelsen af de transeuropiske transportnet skal ses som et middel til at opn et konomisk ml - at f det indre marked til at fungere mere gnidningslst - og ikke som et ml i sig selv .
<P>
Som britisk medlem af De Liberale glder det mig at se , at De i Deres arbejdsprogram er s loyal over for John Maynard Keynes , og min glde modsvares kun af min overraskelse .
Jeg hber , at De er enig i , at de udgifter , som De foreslr til transeuropiske transportnet og forsvar , skal vre forenelige med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til stabilitetspagten , som altid er under stort pres .
<P>
For liberale ligger Keynes ' fortsatte vrdi i hans fastholdelse af solidaritet .
I Deres arbejdsprogram tales der meget om forbrugere , men vi er frst og fremmest borgere .
Markedsideologi fr folk til at sidestille kbekraft med stemmekraft , og den berver os den borgerlige frihed , hvormed vi kontrollerer de samfundsmssige flger af vores private valg .
Der er brug for regulering , nr fordelene ved at afhjlpe markedets negative indvirkning p borgerne eller miljet opvejer omkostningerne ved statslig indblanding .
I den italienske politiske debat er dette forskellen mellem liberalismo , som vi tror p , og liberismo , som vi afviser p det skarpeste .
<P>
Min gruppe sttter det tttere samarbejde , som De foreslr , med landene omkring EU ' s nye grnser , men vi m ikke give vores naboer et falsk hb om medlemskab .
Tttere forbindelser med Unionen skal vre knyttet sammen med demokrati , respekt for menneskerettighederne og udvikling af en markedskonomi .
Vi bifalder isr Deres vgt p Euro-Middelhavs-partnerskabet , som lnge har vret en liberal prioritet , og Deres planer med Albanien , hvor Italien givetvis kan fre an .
<P>
Forslagene i Deres arbejdsprogram til de transatlantiske forbindelser , som er i bedring efter sammenbruddet forrsaget af Irak-krisen , og Deres ml om at genetablere forbindelserne med USA er velkomne .
Men samtidig med at vi forsger at finde et flles ststed med USA , m vi ikke vre bange for at forsvare Europas interesser , nr vi er uenige , og vi bifalder Deres strke erklring om Den Internationale Straffedomstol .
<P>
I sprgsmlet om Mellemsten skal Unionen ogs give sin mening klart og tydeligt til kende i kvartetten .
Bistand til genopbygning af den palstinensiske konomi skal vre betinget af en indsats mod terrorisme , ligesom forbedret samarbejde med Israel skal vre betinget af , at der bliver gjort fremskridt med gennemfrelsen af kreplanen , navnlig hvad angr afvikling af bosttelserne .
<P>
De Liberale er langt mindre enige i Deres prioriteter for landbrug og indvandring .
<P>
Disse to politikomrder hnger sammen .
I Deres arbejdsprogram str der meget lidt om reformen af den flles landbrugspolitik , selv om enhver ko i EU for jeblikket fr et tilskud p 2 euro om dagen , mens en milliard af vores medborgere p verdensplan m overleve p mindre end 1 euro om dagen .
Hvis ikke vi bner vores markeder for landbrugsprodukter fra udviklingslandene , vil deres befolkninger stemme med fdderne .
De politikker , som De foreslr for retlige og indre anliggender , har hovedsageligt til forml at forhindre indvandring .
De vil ikke kunne fungere , for man kan ikke overvinde loven om udbud og eftersprgsel , der glder p arbejdsmarkeder p lige fod med andre steder .
Nr De siger til os , at De er bekymret over Europas omdmme " Cercheremo di fare bella figura per l ' Europa ' , lei ha detto " , s vr opmrksom p , at hvide kaukasiere er i mindretal p jorden .
Vi hber , at De , hvad angr retlige og indre anliggender , i hjere grad vil lade Dem inspirere af det grske formandskabs afbalancerede tilgang end af nden fra Sevilla .
<P>
Hr. rdsformand , Deres land overtager formandskabet efter et yderst succesfuldt grsk formandskab , der var prget af strben efter kompromis og enighed .
De Liberale i Parlamentet hber , at De i Deres formandsperiode i ord og handling vil respektere embedets vrdighed og re Italiens traditionelle europiske kald .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , mange af os fler en srlig krlighed for Italien , for den srlige livskraft , der kendetegner det italienske samfund , den kreativitet , der kendetegner det italienske folk , landets enestende kulturarv og den rigdom , der ligger i det lokale og borgernre demokrati . Vi elsker Italien , hvor store folkeskarer kan mobiliseres i indsatsen for beskftigelsen , for social retfrdighed og lighed .
Italien er ogs den strke bevgelse imod krigen ; det er borgernes demonstrationer i Genova mod social vold , mod politivold ; det er det europiske sociale forum i Firenze ; det er det unge , krvende , entusiastiske Italien , som er kamplystent , fordi det er overbevist om , som parolen lyder , at det er muligt at skabe et andet Europa , og det er besluttet p at lade det blive til virkelighed .
<P>
Det andet Europa er et Europa , som finder styrke til at lsne den liberale globaliserings jerngreb for at sikre beskftigelse , uddannelse , pension og social beskyttelse af borgerne , sikre egentlige offentlige tjenester og forbedre livsvilkrene , kort sagt stte menneskers liv hjere end markedets krav .
<P>
Det andet Europa er et Europa , som beror p etik og lighed for loven , som afviser elitisme og udstdelse , som bandlyser privilegier og undertvingelse , som fjerner intolerancens , racismens og fremmedhadets gift bde i vores samfund og i relationerne til resten af verden .
Det andet Europa er et Europa , som er gjort fri af USA ' s formynderskab , som vover at lade en anden rst hre i de store internationale institutioner for sammen med dets allierede i Syd at stte ind over for de bldende sr , som gr verden mere og mere uudholdelig at leve i og mere og mere farlig , nemlig fattigdom , underudvikling , kologiske katastrofer og krig .
<P>
Dette rrende og oprrske Italien kan som vi ikke finde sig til rette med de nuvrende strmninger i EU , Og det er ikke mindst oprrt over den politik , den siddende regering i Rom frer .
De europiske strmninger bliver her en ren karikatur . Liberalismen er uhmmet , sttten til USA ubetinget , men begejstringen for demokratiet m betegnes som moderat .
Formandskabet har som et af sine prioriterede omrder valgt et gigantisk infrastrukturprojekt .
Det ville nok vre hensigtsmssigt at undersge projektet sag for sag , for der er afgjort udtalte behov , eksempelvis nr det glder et kombineret bane-vejtransportprogram p Unionsplan .
Men satser man p privat kapital til at gennemfre sdanne arbejder , som frt vil vre rentable p meget lang sigt , kan man vre sikker p fiasko , nr det glder beskftigelse , vkst og kvalitetsydelser .
<P>
Et andet prioriteret omrde for det italienske formandskab er at fremskynde afviklingen af erhvervede rettigheder , nr det glder pension og social sikring .
Det er de mest konservative krfters varemrke .
Hvad angr asyl- og indvandringspolitikken , skal disse anliggender frdigbehandles inden rets udgang , og man bliver uvgerligt utilpas ved tanken om , at denne yderst flsomme debat skulle blive skmmet af de skingre toner , der sdvanligvis lyder fra et af medlemmerne af den siddende koalition .
<P>
Endelig fik vi i gr at vide , at den nye strategiske doktrin for Unionen , som allerede forel i skitseform , fr det italienske formandskab tiltrdte , og allerede da gav anledning til betydelig bekymring , skal udmntes i formelle afgrelser inden december 2003 .
Der er sledes i enhver henseende grund til den strste rvgenhed i det kommende halvr .
Hvis vi mener det alvorligt med den igangvrende forfatningsproces , s lad os sikre , at artikel 2 i konventets forslag efterleves . Det drejer sig om Unionens vrdier , og artiklen er affattet som flger : " Unionen bygger p vrdierne respekt for den menneskelige vrdighed , frihed , demokrati , ligestilling , retsstaten og respekt for menneskerettighederne .
Dette er medlemsstaternes flles vrdigrundlag i et samfund prget af pluralisme , tolerance , retfrdighed , solidaritet og ikke-forskelsbehandling . "
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , Europa er som bekendt et kontinent , der bestr af meget forskellige kulturer og folkeslag , men n ting er sikker : Der er ikke noget overraskende i bekymringen over Deres overtagelse af EU-formandskabet .
Den unormale italienske situation risikerer at brede sig i det nye EU , nemlig en utrolig magtkoncentration , frst og fremmest konomisk magt og mediemagt , men ogs politisk magt , og denne magtkoncentration gr det bl.a. muligt for Dem at vre hvet over loven i dag .
Vi er dog klar over , at det ikke er nok at vre forarget hele tiden , og derfor foretrkker vi at handle .
Ogs i lbet af dette halvr vil vi fortsat opfordre Kommissionen til at holde sit lfte om at udarbejde en meddelelse om pluralisme i EU ' s medier og spille sin rolle som traktaternes vogter .
Det forekommer os nemlig , at Kommissionen er lidt tvende , nr det glder om at f Italien til at overholde direktivet om fjernsyn uden grnser .
Vi har kmpet for at gre pluralismen til en af de grundlggende vrdier i den nye EU-forfatning , s vi undgr , at man i Europa under pskud af , at der ikke er noget retsgrundlag , bliver ved med at forholde sig passivt til koncentration og pluralisme i medierne .
<P>
I en tid med konomisk krise er det klart , at man forsger at finde nogle mder at stte gang i konomien p .
Italien har som bekendt nogle meget kreative ministre , der er utlmodige efter at fre deres ambitise planer om broer , tunneller og motorveje op p europisk niveau .
Vi er villige til at indlede en konstruktiv dialog om TEN og om IEB ' s rolle , men vi m ikke narre os selv .
Det er ikke rigtigt , at der kun er blevet gennemfrt tre ud af de 14 projekter , der blev vedtaget i Essen , fordi der mangler penge . Nr der er mangel p investorer , er det ogs , fordi der ikke var nogen garanti for mange af disse projekters nytte , sociokonomiske gennemfrlighed og - hvilket vi gerne vil tilfje - miljmssige bredygtighed .
Vi skal g tilbage til tankegangen i Delors-planen og til de to gode forslag i Kommissionens hvidbog om transport , som vi undertiden desvrre alle lader til at glemme , nemlig at investeringerne ikke kun skal have til forml at fylde omrdet med infrastruktur , men ogs at fremme den konomiske og sociale samhrighed .
Vi skal g bort fra iden om , at konomisk vkst ndvendigvis skal vre ledsaget af en vkst i transporten , for ellers str vi i lbet af kort tid med en permanent trafikprop .
Hvad nytter det at bruge 6 milliarder euro p Messina-broen for at spare en halv times rejsetid , nr tusindvis af sicilianere ikke har noget drikkevand , og nr det tager dem tre timer at tilbagelgge 100 km med toget ?
Hvad nytter det at bruge 15 rs arbejde p at forbinde Torino og Lyon med en tunnel p 54 km ved at sprnge hul i et bjerg fuldt af asbest , nr en modernisering og forbedring af den nuvrende linje ville gre det muligt at fordoble godstransporten p fem r ?
Det , som vi nsker , er ikke at drfte storslede og mske uigennemfrlige projekter , men investeringer , der fremmer innovation , alternativ energi og omrdefornyelse , hvor inddragelsen og accepten fra de borgere , der bor i dette omrde , bliver betragtet som noget vrdifuldt og ikke som en besvrlig hindring .
<P>
Hr. formand , i Deres arbejdsprogram str der sort p hvidt , at vi skal indlede et nyt kapitel og bekmpe miljbureaukratiet .
Det er en interessant omskrivning , der efter vores mening henviser til ndvendigheden af at udbrede en id p europisk plan , som er hjeste mode i Italien , nemlig en fuldstndig deregulering .
Vi vil modstte os dette eksportforsg , der er srlig farligt i udvidelsestider , eftersom det udelukkende fremmer en ren infrastrukturpolitik og har rod i en forldet opfattelse af miljet som en vare , man kan bruge og slge ud af .
<P>
Nr det glder om at overtrde miljlovgivningen , er det kun Spanien , der overgr Italien .
Deres regering , hr. formand , har ndret lovene om affald p en sdan mde , at kontrollen er blevet vanskeligere , selv om der i Italien hvert r er 11 millioner tons affald , som forsvinder sporlst , og affaldsmafiaernes omstning ansls til at vre omkring 2,5 milliarder euro .
Deres regering har forenklet bestemmelserne om vurderingen af miljindvirkningen s meget , at det er blevet til en procedure , der udelukkende har formel vrdi ; den har givet sit samtykke til regionernes vilkrlige jagtkultur i parkerne ; den har bevilget 56 millioner euro til de beskyttede omrder i r , hvilket er mindre , end det koster at opfre 1 km motorvejstunnel ; og den er ved at forberede en vilkrlig straffrihed for miljforbrydelser .
Alt dette sker uden hensyntagen til EU-lovgivningen .
Ogs p dette omrde mener vi , at man kan tale om " tilfldet Italien " ligesom for mediernes vedkommende .
Hr. kommissionsformand Prodi , vi er bange for , at den omstndelige overtrdelsesprocedure ikke lngere er tilstrkkelig p et omrde , hvor EU har reelle befjelser og et internationalt ansvar , og vi er bange for , at vi ved at vre alt for tolerante og mere opmrksomme p formaliteterne end p indholdet lber en alvorlig risiko for , at vi er med til at tmme EU ' s miljlovgivning for indhold .
<P>
Hr. rdsformand Berlusconi , hvad udenrigspolitikken angr , ville vi gerne have , at De lod os alle sammen f gavn af Deres glimrende forhold til prsident Bush , men det skal s afgjort ikke vre for at indlede en umulig konkurrence p militrudgifter og mske reducere tilskuddene til organisationerne for udviklingssamarbejde for at kunne finansiere Italiens tilstedevrelse i Irak .
Der er opstet en grundlggende konflikt med Bush-regeringen , nr det glder Den Internationale Straffedomstol .
Hr. formand , vi kunne godt tnke os at vide , om De agter at arbejde videre med og ajourfre den handlingsplan for domstolen , der blev vedtaget i maj 2002 .
De har ligeledes et glimrende forhold til prsident Putin .
Vi ville virkelig gerne have , at De ogs lod dette venskab komme os alle til gode .
De har lavet en liste over alle verdens lande - hvordan kunne De glemme Tjetjenien ?
Der skal gres en kraftig indsats , hvis denne konflikt skal lses .
Vi skal tage et initiativ , og vi vil sttte Dem , hvis De tager initiativ til at afholde en regional konference om Kaukasus , hvor alle de eksisterende konflikter bliver taget op .
Desuden mener vi , hr. formand , at bde De og vi kunne vre stolte , hvis De gjorde en indsats for at f prsident Putin til at ratificere Kyoto-protokollen .
<P>
Til sidst vil jeg sige et par ord om EU-forfatningen .
Vi er enige med italienske formandskab i , at regeringskonferencen br vre kort , s det ikke gr ud over de - i vrigt ikke srlig mange - positive resultater fra konventet , men hold atomkraft uden for forfatningen , hr. formand , og hjlp os med at holde atomkraft uden for forfatningen , hr. nstformand Fini .
Prcis ligesom det var tilfldet med GMO ' erne , ville det nemlig ikke vre fornuftigt at undervurdere den negative reaktion hos befolkningen i mange lande , herunder Italien , p den kendsgerning , at man i forfatningen i dag udtrykkeligt gr sig til fortaler for en s dyr og farlig energikilde .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , et samfund i konstant forandring krver nye politiske overvejelser , en evne til at trffe hurtige beslutninger og ikke mindst en vilje til at gre sig nogle indgende og fuldt bevidste tanker om den geopolitiske situation og de forskellige konomiske og kulturelle forhold , som p visse punkter skaber en stadig strre klft mellem borgerne og mellem Nord og Syd .
<P>
Som medlem af konventet vil jeg ogs p vegne af den gruppe , som jeg havde den re at reprsentere i dette forum , nemlig Gruppen Union for Nationernes Europa , give udtryk for min tilfredshed med en tekst , der anerkender nationalstaternes betydning i det nye EU . Det bliver et EU , som efter regeringskonferencen forhbentlig fr nogle strkere og mere gennemsigtige institutioner , s den europiske samfunds- og udviklingsmodel bliver stadfstet p verdensplan .
Det er modellen for et samfund , som nsker , at dets vrdier anerkendes , og som ikke nsker at dominere de andre kulturers vrdier , og for en udvikling , der skal vre forenelig med menneskets tilpasningstid .
Hvad prambelen angr , hber vi , at man p regeringskonferencen nr til enighed om anerkendelsen af EU ' s rdder .
Den grsk-romerske historie , den jdisk-kristne tradition og de verdslige og liberale vrdier , som efterhnden er opstet , m ikke ignoreres , eftersom det er dem , der giver Europas fremtid sin kulturelle og ndelige styrke .
Vi vil ligeledes ppege , at det for at skabe strre samhrighed mellem alle institutionerne ville vre hensigtsmssigt igen at drfte ndvendigheden af en kommissr for hver medlemsstat .
<P>
Forfatningstraktaten vil langt om lnge skabe et politisk samhrigt , frit og uafhngigt Europa , der respekterer de enkelte nationers sprog og traditioner .
Det italienske formandskab har nogle meget krvende opgaver foran sig , og vi er sikre p , at formandskabet med det samarbejde , som det forstr at skabe med de andre EU-institutioner og med Europa-Parlamentets folkevalgte medlemmer , vil puste nyt liv i Europas foreningsproces og Europas rolle i verden .
<P>
Det presserende indvandringssprgsml krver en global indfaldsvinkel .
Sdan som jeg skrev dagen fr topmdet i Thessaloniki , er det kun Europa , der - ogs via en ny Middelhavspolitik og endelig med et nyt koncept for samarbejdet med de fattigste lande - kan forhindre , at den illegale indvandring gr fra at vre en bibelsk udvandring til en kollektiv tragedie .
De europiske grnsepolitikorps og de nye aftaler med tredjelandene er en god ting , og det samme glder det forstrkede samarbejde om bekmpelsen af organiseret kriminalitet , terrorisme og fundamentalisme , men vi skal ogs tage sprgsmlet op om en europisk mde at globalisere markederne p , s vi undgr , at kulturer og traditioner bukker under og gr tabt .
<P>
En sund social markedskonomi kan ikke blive ved med at give plads til uhmmet finansiel spekulation ligesom den , vi har set i de senere r , og som er brudt ud hist og her , uden at rdderne og rsagerne til den dog er blevet fjernet .
En sund konomi afhnger ogs af de regler , som den skal bevge sig inden for , og det er en god regel , at finanskonomien skal bevge sig i samme takt som realkonomien .
Europa skal vre klar over , at den mobilitet , som er ndvendig for at skabe en strre udvikling i konomien , ogs tager udgangspunkt i to pstande , nemlig en kulturel uddannelse , som giver de unge i alle nationer mulighed for at f et grundlggende kendskab til hinanden - og derfor skal medlemsstaternes regeringer tage sprgsmlet op om en strre og bedre information om EU-institutionernes aktiviteter - samt boligsprgsmlet , som ikke kun kan vre enkeltpersoners og privatpersoners ansvar , men som institutionerne ligeledes skal vre med til at lse . P samme mde har infrastruktur- og transportsprgsmlene brug for svel nationale som europiske lsninger , og derfor minder vi ogs her om , at det er ndvendigt med en hurtig gennemfrelse af korridor 5 og korridor 8 .
<P>
I kampen mod de nye former for fattigdom , der i stadig strre grad dukker op i EU , er det efter vores mening af afgrende betydning , at Europa fr en mere effektiv energipolitik , som er baseret p forskningen i nye energikilder og den bedst mulige udnyttelse af de kendte energikilder , og som gr hnd i hnd med beskyttelsen af de miljvrdier , uden hvilke selve livet p kloden ville vre i fare .
Samtidig skal vi se p sprgsmlet om forskningens finansiering . Uden en vsentlig stigning kan Europa ikke udmrke sig med sit niveau p dette felt , hvilket naturligvis har nogle konsekvenser .
I den forbindelse er det srlig vigtigt med en mere effektiv europisk fdevaresikkerhedspolitik for at beskytte produkternes kvalitet og oprindelse og dermed forbrugernes sundhed , der er et EU ' s vigtigste goder .
<P>
I dag skal Europa ikke alene forsvare de europiske borgeres og ethvert menneskes ret til livet , men ogs sende et budskab om , at alle har ret til et vrdigt liv .
Her i det tredje rtusinde skal de befolkninger , der er lngst fremme , under alle omstndigheder bde i og uden for deres lande gre den politiske , kulturelle og konomiske indsats , der er ndvendig for at bringe de tragedier til ophr , vi oplever i jeblikket .
Som det er nu , har brn i Afghanistan verdens laveste forventede levetid , og millioner af brn i Afrika , Sydamerika og sten m undvre retten til livet og til et vrdigt liv .
En sknselsls bekmpelse af terrorisme og en styrkelse af freden afhnger ogs af Europas evne til at gennemfre det , som man har bebudet i disse r , nemlig retten til et vrdigt liv , hr. formand , og det skal ogs ske for at bringe den fysiske lemlstelse til ophr , som mange kvinder udsttes for i deres hjemlande , og som de ligeledes udsttes for p europisk jord .
<P>
Gruppen Union for Nationernes Europa anmoder desuden det italienske formandskab om politikker , der tager sigte p at bekmpe forskelsbehandling , f ram p vben- og menneskehandlerne og delgge de skjulte , men strke pdofiliringe .
Disse kriminelle aktiviteter har frit spil p internettet , hvor der ikke er nogen regler , og herved udbredes deres skadelige kultur i hele verden .
Derfor beder vi om , at der fastlgges regler , som forhindrer , at et instrument , der er til gavn for kommunikationen mellem borgerne , bliver til et instrument , som er til gavn for dem , der overtrder lovene i EU ' s nationalstater .
For at forhindre dette i at ske skal Europa for hver teknologisk opdagelse have en videnskabelig og forskningsmssig kontrol , som garanterer en risikofri anvendelse heraf .
<P>
Hr. formand , hvis der skal vre tale om reel frihed , er det ndvendigt med nogle f , klare og gennemfrte regler .
Vi appellerer til , at der indfres sdanne regler , s det italienske formandskab i dag kan regne med , at Europa-Parlamentet , Gruppen Union for Nationernes Europa og sledes alle de 25 lande , som det store Europa bestr af , vil lyknske formandskabet og samarbejde med det .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=14 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , Italien insisterer p , at regeringskonferencen skal vre frdig til december , sledes at Berlusconi kan invitere til topmde i Rom og hjtideligt begrave Rom-traktaten og give fdsel til Rom-forfatningen .
S hurtigt kan man ikke skrive en seris forfatning .
Nr EU fr flles statsborgerskab og grundrettigheder og et helt charter med rettigheder , som kan pberbes direkte for domstolene , ndres hele samarbejdets karakter , og hver enkelt bestemmelse i afsnit III skal lses i et nyt lys og kan f ny betydning .
<P>
Et eksempel : da Maastricht-traktaten indfrte det flles statsborgerskab , blev det udtrykkeligt skrevet , at statsborgerskabet ikke havde direkte virkning .
Alligevel gav Domstolens domme statsborgerskabet direkte virkning , og borgerne kan nu sl sig frit ned overalt i Unionen og f deres rettigheder yderligere udbygget gennem de mange fundamentale principper i forfatningens afsnit I og chartrets afsnit II .
Alle forfatningens virkninger br vre kendte af de folkevalgte og borgerne fr vedtagelsen .
Det krver et stort antal arbejdsgrupper , mulighed for ndringsforslag , et gennemskueligt demokrati .
<P>
Hvad betyder forfatningen f.eks. for den danske sommerhusprotokol .
Danmark forbyder tyskere at kbe sommerhuse - som danskere .
Det er helt benlyst i strid med artikel 4-forbuddet mod national diskrimination og lighedsprincippet i artikel 44 .
Kan to s fundamentale forfatningsprincipper tilsidesttes af en protokolundtagelse for reglerne om kapitalens fri bevgelighed ?
Er der et hierarki mellem de fundamentale principper og de vrige bestemmelser i forfatning og protokoller ?
Eller tag artikel 51 , som beskytter kirkernes struktur .
Danmark kan alts bevare en protestantisk folkekirke , men kan artikel 51 ogs ophve forbuddet mod religis diskrimination i artikel 2 , stk . 21 i afsnit II ?
Er den danske grundlov lovlig eller ulovlig ?
Det er da rart at vide inden underskrivelsen . Artikel 12 , stk .
2 , gr hovedparten af alle internationale aftaler ulovlige , for EU fr ikke bare delt kompetence men enekompetence til at indg alle aftaler , hvis bare en intern retsakt berres .
Skulle man ikke i det mindste skrive , at alle bestende aftaler fortstter , indtil de ndres ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , vi kan se , hvad der konkret er ved at ske allerede nu .
P denne mde kan vi med intellektuel rlighed og - tror jeg - med denne form for samarbejde vurdere den afstand , der er mellem ord og handling . Den 7. juni , hr .
Berlusconi , sagde De ordret i Jerusalem : " Jeg har altid betragtet Israel som et kommende medlem af EU p grund af dets store religise , kulturelle og politiske slgtskab med Europa , og fordi det er det eneste , sande demokrati i hele Mellemsten .
" Jeg gentager : " Jeg har altid betragtet Israel som et kommende medlem af EU .
" Det er den officielle udtalelse i det skrevne dokument , vi er i besiddelse af .
" I forbindelse med Euro-Middelhavs-partnerskabet " - og jeg citerer - " vil vi udnytte muligheden for at styrke forbindelserne til Israel med henblik p et bredere og mere struktureret samarbejde .
" Denne linje str i modstning til den linje , hvor man gr ind for Israels optagelse i EU , for modstanderne siger selvflgelig ikke , at de ikke vil have de beskidte jder med , men at samarbejdet skal stoppe .
Og vi sttter hr . Berlusconi , som p davrende tidspunkt ikke var blevet rdsformand endnu .
<P>
Desuden er der Tyrkiet . Vi har altid hrt tale om Rusland , Tyrkiet og Israel .
Ogs her ngter man i Deres tekst udtrykkeligt mlstningen om Tyrkiets optagelse .
De skriver flgende : " Det italienske formandskab anser det desuden for vsentligt at give forbindelserne med Den Russiske Fderation [ ...
] mere konkret indhold " osv .
Og det er prcist .
Hvad Tyrkiet angr , str der , at vi har " forpligtet os til sammen at overvge landets vej i retning af integrationen , idet vi tilskynder regeringen i Ankara til at fortstte bestrbelserne som led i den afgrende interne reformproces .
" Hvis man kan kalde det et budskab om integration ... !
Det er rigtigt , at ministeren , hr . Buttiglione , for et par dage siden udtalte , at det er et militrstyre , som aldrig kan komme med i EU , men hvis man afskaffer militret , bliver det teokratisk .
Men det er en anden snak .
Dette er det kristne Europa !
Her er der blot en enkelt ting , som jeg vil skynde mig at sige , og som vi ikke m fortie , nemlig at det ikke er rigtigt , at Europa kun har n historie .
Europa har mange historier . Der er reformens og modreformens historie , der er historien om et Europa , hvor kommunisme , fascisme og nazisme har haft succes , og som har skabt og skaber antidemokrati .
Desuden er der den anden historie , som den polske pave desvrre kritiserer , nr han kritiserer liberalismen - liberalisme , hr .
Watson , ikke konomisk liberalisme , for vi har ogs haft liberalisme i 100 r - og der er zuavernes Europa - de europiske og franske zuaver , som kmpede mod den italienske enhedsbevgelse .
Der er et Europa , som gr imod vores , Altiero Spinellis og Ernesto Rossis Europa ; et Europa , hr . Berlusconi , som De p G8-mdet bebudede p en mde , som jeg og De Radikale bifaldt .
Det er vores nske , at Europa deltager i en verdensomspndende tilrettelggelse af demokratiet og beskftiger sig med Community of Democracies p en positiv mde .
Det bifaldt vi p G8-mdet !
I dag skynder hr . Watson sig naturligvis at understrege sin tales keynesianske indfaldsvinkel , men jeg har altid sagt , at der kulturelt set er en dyb , grundlggende harmoni mellem kommissionsformand Prodi og Dem i de politiske valg , De trffer .
Hr . Tremonti kalder det " colbertisme " i stedet for keynesianisme , men det kan vre det samme ...
<P>
Derfor nsker vi ganske enkelt at bede Dem om to ting .
For det frste skal EU p FN ' s Generalforsamling - sdan som nstformanden , hr .
Fini , har bebudet - tage sprgsmlet op om et moratorium for ddsstraf , og for det andet skal det italienske formandskab p baggrund af FN-forpligtelserne indkalde til demokratiske konferencer p hjt plan .
Det er to ting , som ville vre tilstrkkelige for os i dag .
Hvad resten angr , vil jeg nske bde Dem og os held og lykke !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , da konventets arbejde blev indledt for halvandet r siden , var det de frreste , som troede , at vi kunne gre drmmen til virkelighed , og at Europa - sdan som det er tilfldet nu - kunne indfre et institutionssystem , som gav det et stadig strre ansvar p den internationale scene .
De frreste er nu blevet til det altovervejende flertal .
Med dette positive resultat - som Deres regering ogs i hj grad nskede , hr. formand - begynder det mest krvende halvr og det halvr , der er mest fyldt med forhbninger i de senere r .
Italien , som er et af Fllesskabets stiftere , fik i Thessaloniki EU-landenes mandat til at afslutte konventets arbejde .
Det er ikke alt .
EU har valgt Rom som det sted , hvor den frste forfatning skal underskrives . Det er et meget vigtigt politisk resultat , og det er en historisk anerkendelse for Italien og for landets regering , som vlgerne frit har valgt .
Det er en anerkendelse , der vil virke som opmuntring og sttte for Deres arbejde i de kommende mneder , hr. formand . Jeg er sikker p , at Deres arbejde vil gre det muligt for os at n de mlstninger , som De beskrev her i Parlamentet .
<P>
Den tekst , vi vedtog som afslutning p konventets arbejde , kan s afgjort forbedres , men sdan som De sagde , udgr den et vigtigt arbejdsgrundlag , der ikke m vendes op og ned p .
Deres program - som PPE-DE-Gruppen bifalder - beskriver en fremtid med et genforenet Europa , som er USA ' s allierede , men som er i stand til at ptage sig det ansvar , som det hidtil ikke har kunnet ptage sig .
Med indfrelsen af en harmonisk balance mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet - vi noterer os med tilfredshed , hr. formand , at De understregede vigtigheden af den rolle , som Europa-Parlamentet spiller og ogs skal spille i forbindelse med regeringskonferencen - og med indfrelsen af en rdsformand og en udenrigsminister giver den nye traktat et svar p det sprgsml , som de , der nsker klare dialogpartnere p vores kontinent , stiller , nemlig " hvor er Mr .
Europe " ?
<P>
Enstemmighedsprincippets afskaffelse er en anden beslutning , som vil gre det muligt for os at overvinde de forhindringer , der alt for ofte har blokeret det europiske initiativ .
Regeringskonferencen br srge for , at der bliver flere omrder , hvor der kan trffes flertalsafgrelser .
Men forfatningen er kun et instrument , for bestemmelserne har ikke nogen effekt , hvis der mangler politisk vilje .
<P>
Hr. formand , Italiens beslutning om at lgge stor vgt p EU ' s indsats udadtil fremgik klart af Deres tale .
Hvis vi nsker det , kan Europa - med blikket rettet mod st , men ogs mod syd - spille en hovedrolle for fred , fremgang , sikkerhed , udvikling og social retfrdighed , ogs nr det glder de svageste grupper , nemlig de handicappede , sdan som De var inde p .
<P>
Forfatningen og den politiske vilje er dog ikke i sig selv nok til , at vi kan gennemfre Adenauers , Schumans , De Gasperis , Monnets , Martinos og Spinellis projekt .
Europa bliver ikke til noget , hvis ikke det kan tale til borgernes hjerte .
Europa skal vre vrdiernes Europa , nemlig de vrdier , som vores oprindelse bygger p .
Jeg hber , at regeringskonferencen medtager en udtrykkelig henvisning til vores jdisk-kristne rdder i prambelen til EU ' s verdslige forfatning . Hvis vi mister kendskabet til vores rdder , er vi nemlig ikke i stand til at g nye veje og se i retning af de nye horisonter , som fremtidens Europa skal n .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , de sprgsml , der skal tages op i denne tid , er vigtige for EU ' s fremtid , og dem har vi til hensigt at give absolut frsteprioritet .
Det er disse sprgsml , som vi vil vurdere det italienske formandskabs arbejde ud fra .
De bekymringer , der er forbundet med Deres overtagelse af formandskabet , er dog ikke alle baseret p fordomme .
Den ulste interessekonflikt er en legitim kilde til bekymring , og det glder ikke kun i vores eget land . P den anden side havde udenrigsministerens , hr .
Ruggieros , afsked en betydelig indflydelse p opfattelsen af Italiens rolle i Europa , nemlig det Europa , som hr . Bossi kaldte for " Galgenland " , det vil sige et straffende Europa , og som han i dag stadig stempler som et nyjacobinsk projekt , der i sig selv er autoritrt og globaliserende .
Det forklarer mske Deres klige indstilling til , at der skal gres en alvorlig indsats for at skabe et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som starter med den europiske arrestordre , der senest burde blive gennemfrt i december 2003 .
<P>
Der er som sagt tale om nogle vigtige sprgsml , og det glder frst og fremmest forfatningen .
Vi beder om , at man p den nste regeringskonference ikke stter sprgsmlstegn ved de resultater , som konventet er net frem til , og at Italien gr en indsats for at forbedre teksten p nogle vsentlige punkter , f.eks. den mere omfattende brug af flertalsafgrelser .
Hvad de konomiske sprgsml angr , kan vi se , at det italienske formandskab har til hensigt at genoptage iden med offentlige investeringer i infrastruktur .
Vi vil tilfje , at det ogs br glde for uddannelse , forskning og milj .
Dette forslag kan kun blive til noget , hvis det virkelig fr en europisk betydning , hvis det bliver fast forankret til fllesskabsmetoden , og hvis der bevilges tilstrkkelige finansielle midler .
<P>
Nr det glder pensionerne , hr. formand , er De godt klar over , at sikringsordningerne ikke hrer under EU ' s kompetenceomrde . Disse ordninger er yderst forskellige fra hinanden og hnger sammen med velfrdspolitikkerne .
nsker formandskabet reelt at fremme et europisk initiativ p det konomiske og sociale omrde ?
S skal det ogs gre en indsats for , at skatte- og socialpolitikkerne kommer til at hre under EU ' s kompetenceomrde i den nye traktat , og s skal det ogs srge for , at disse politikker underbygges af retningslinjer for en egentlig europisk forvaltning af konomien , sdan som Europa-Parlamentet har bedt om lnge .
Der er i vrigt tale om sprgsml , som krver et samrd mellem arbejdsmarkedets parter , sdan som der er taget hjde for i Lissabon-strategien .
<P>
Hvad indvandringen angr , kan man ikke njes med at pberbe sig et enkelt aspekt af EU-politikken , nemlig den grnsekontrol , der tager sigte p at bekmpe den illegale indvandring , og ignorere alle de andre aspekter ssom forvaltningen af indvandringsstrmmene , indvandrernes modtagelse og de rettigheder , som de mennesker har , der rejser hertil for at sge arbejde , og som derved bidrager til vores landes konomiske vkst , nemlig de mennesker , som Deres reformminister bruger den samlede betegnelse " bingo bongo ' erne " om .
<P>
Endelig kan vi p det udenrigspolitiske omrde godt vre bde europere og venner med USA .
Den venskabelige forbindelse m dog ikke blive til underdanighed .
Derfor er det efter den vanskelige Irak-krise blevet endnu mere tvingende ndvendigt at fastlgge en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvor man ogs afskaffer vetoretten .
I Thessaloniki blev der opstillet klare rammer for EU ' s forbindelser udadtil , hvor man skelner mellem yderligere udvidelsesudsigter og tttere forbindelser med vores nabolande . For Tyrkiets vedkommende hber vi i den henseende - efter de modstridende udtalelser , som De og Deres minister for Europa-politik kom med - at det , som De sagde her til morgen , er gldende .
Vi hber sledes , at det italienske formandskab sttter fredsprocessen i Mellemsten . For at n denne mlstning er det dog ndvendigt at tale med og tage hensyn til alle sagens parter .
God arbejdslyst , hr. formand !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli (ELDR).">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , i dag taler vi som europere og nsker ikke at lade vores holdninger til medlemsstaternes interne politikker komme til udtryk her i salen .
I de kommende seks mneder skal Europa stte tempoet op . Forfatningstraktaten for et EU med 25 medlemmer vil vise verden , om vores kontinent fortsat bliver en drivkraft for konomisk og social fremgang , og om EU efter den alvorlige Irak-krise vil indfre nogle effektive instrumenter for at kunne spille en hovedrolle p sikkerheds- og frihedsomrdet i sit partnerskab med USA og inden for rammerne af et nyt , multilateralt samarbejde .
Derfor er det som europer , at jeg hber p det italienske formandskabs succes i nrt samarbejde med Kommissionen , som Romano Prodi er formand for , og med Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand , De har i dag udvist forsigtighed og gjort en indsats for at prsentere et program , hvor man samarbejder med de andre lande , og som ikke gr ud over kontinuiteten i de historiske retningslinjer for Italiens EU-politik .
Det krver trods alt et strre mod , hvis ikke vi nsker kompromiser , hvor man hele tiden gr efter den laveste fllesnvner , ikke mindst nr det glder konomiens forvaltning , udenrigspolitikken og den ndvendige nye forsvarspolitik , og s vi reducerer den risiko for lammelse , der er forbundet med enstemmige afgrelser .
I disse seks mneder forventer vi en radikal ndring , der kan fjerne rsagerne til den kritik , den skepsis og de bekymringer , som ledsager de frste dage i det halvr , hvor De har formandskabet .
Det er nemlig ikke et lands interne politik , men Europa , som gr det ndvendigt at udelukke interessekonflikter og mediekoncentrationer .
Det er det liberale grundlag for magtdelingen og balancen mellem befjelserne , der afspejler sig i de fllesskabstraktater , som vi frit har underskrevet , og som vi er bundet af .
Tankegangen i Rom-traktaten fra 1957 var baseret p modige visioner , som var forud for deres tid , og har givet os 50 r med demokrati , fremgang og fred .
Hvis vi lader disse visioner lede os , vil ogs alternative politiske holdninger give os et flles resultat , der er til gavn for Europa og dets fremtid .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , vores modvilje mod Deres politik og Deres regering er som bekendt radikal , og det ville ikke give mening , hvis vores holdning skulle ndre fortegn , fordi denne politik glder for Europa og ikke kun for Italien .
Nr det glder et lands formandskab , er der efter min mening tale om retorik , hvor de politiske realiteter ikke kan skjules , nemlig at hvert formandskab er en regerings og ikke et lands formandskab . Det betyder , at man ikke ndvendigvis er antiamerikansk , selv om man er modstander af Bush-regeringen , og at man ikke ndvendigvis er mod Italien , selv om man i Italien og Europa er modstander af Deres regering .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Europa er et vigtigt skridt og en udfordring , som med rette blev kaldt historisk .
Vi frygter , at Deres regering gr det vanskeligere og ikke lettere at trffe de ndvendige beslutninger .
De har allerede et handicap fra starten , nemlig at De i Italien har slet skr i landets konsensus , at en stor del af den europiske befolkning er imod Dem - og jeg tror , at det netop skyldes Deres politik - at forudstningerne for landets konomiske krise er forkerte , og at der er strke spndinger p grund af interessekonflikten og magtdelingskonflikten .
Personligt fler jeg mig endnu mere krnket over at hre en af ministrene fra Deres regering sige , at det er ndvendigt at beskyde skibene med indvandrere p havet .
<P>
Alligevel vil vi ikke kalde Deres regerings formandskab en skandale . Vi vil i stedet njes med at kritisere Deres politik , der hovedsagelig bygger p USA ' s og markedets dominans .
I begge tilflde er der tale om kriseskabende faktorer for det Europa , som vi skal opbygge . Den ene faktor er USA , der i dag er styret af doktrinen om forebyggende krig , og den anden faktor er markedet , hvor vi str over for en tydelig krise i den sociale samhrighed .
Hr. rdsformand , De stillede forslag om et transatlantisk , nyliberalistiske og postdemokratisk Europa .
Dette forslag er efter vores opfattelse i modstrid med det kald og den historiske opgave , som Europa har i dag . Europa har nemlig brug for andre perspektiver .
De talte om en keynesiansk politik , hvilket jeg tillader mig at tvivle p . De store infrastrukturer er ikke et udtryk for en keynesiansk politik , men kan til gengld vre en trussel for miljet p grund af dereguleringen og risikerer i vrigt ikke at kunne gennemfres fuldstndigt p grund af finansieringsvanskeligheder .
<P>
Der er en anden side af Deres politik , som til gengld er systematisk nyberalistisk , nemlig det , som vi kalder usikkerhedsskabelse i arbejdet , og som De kalder fleksibilitet , og det , der viser sig som et angreb p den sociale sikring , hvilket i vrigt ogs er tilfldet i andre europiske lande .
Sdan er Europa ikke , hr. formand .
Europa krver uafhngighed af USA ' s politik , fordi det har en anden politisk kultur , og Europa krver en anden socialmodel .
Deres styrke i dag er Europas politiske svaghed , eftersom det er rigtigt , at det politiske Europa er baseret p et demokratisk underskud , og eftersom ogs konventet efter min mening er tvetydigt , svagt og langt fra de store , fremskridtsvenlige forfatninger .
<P>
Derfor vil vi ikke vre i opposition til Dem p det nuvrende Europas vegne , hr. rdsformand , men p vegne af et andet Europa , nemlig et socialt og demokratisk Europa .
Og derfor er det vores nske - hvilket ikke skal forsts som en fjendtlig indstilling - at vi under det italienske formandskab ser en strre deltagelse fra folkebevgelserne i Europa , og at disse bevgelser spiller en hovedrolle .
Der er kun n ting , som vi er enige med Dem i , nemlig at vi skal understrege kravet om et moratorium for ddsstraf .
Det ville i det mindste vre et positivt tegn p civiliseret optrden .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , det italienske formandskab modtages med blandede flelser .
De talte om Italiens stolte bidrag til fred og den internationale ret , og vi vil sprge Dem , om Deres formandskab vil optrde som en milepl i denne henseende .
Hvordan vil De f.eks. hndtere det faktum , at USA i jeblikket forsger at presse Serbien til ikke at underskrive traktaten om Den Internationale Straffedomstol , samtidig med at Europa nsker at give Balkanlandene udsigt til medlemskab af EU ?
De flygtninge , der skyller op p Middelhavets kyster , er en anklage mod umenneskeligheden i vores system .
Det kommer aldrig til at fungere uden lovfstede immigrationsvalg .
<P>
De talte primrt om kontrolprocedurer og om at sende folk tilbage , men bredygtig udvikling og fred i de lande , som folk kommer fra , skal vre en prioritet i den nrmeste fremtid .
Denne udvikling krver ikke blot handelsforanstaltninger , men ogs respekt for miljet og udviklingsmuligheder for disse lande .
I jeblikket berves de alt , og befolkningen fr vben i stedet .
<P>
Det er ogs vigtigt med fred i Europas regioner .
Der er regioner i alle tiltrdelseslande , som venter p muligheder og bredygtig udvikling , fordi de rammes af forarmelse og affolkning .
Det er ogs tilfldet i nogle af vores egne regioner .
Vi s gerne , at regionerne bliver mere synlige i forfatningen .
I srdeleshed de vigtigste regioner nsker respekt i stedet for en hoven behandling fra medlemsstaterne , der har det sidste ord i alle tilflde .
Det ger kun frustrationen i de vsentligste regioner .
Jeg hber , at Deres formandskab vil vise sig forstende herfor .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. rdsformand Berlusconi , det italienske formandskabs vigtigste opgave er efter min mening den , som er forbundet med den nye forfatningstraktat , og som - hvilket vi ikke m glemme - ikke kun drejer sig om forslag og koncepter , men ogs er rettet mod et omrde og mod de mennesker , der bor i dette omrde .
Konventet har udfrt et fint stykke arbejde , vi har et godt udgangspunkt , og der er kun brug for nogle f ndringer . Her tnker jeg p en bedre definition af lovgivningsbefjelsernes fordeling i Europa , det vil sige fordelingen mellem EU og de enkelte medlemsstater .
Nr det glder sprgsmlet om flertalsafgrelser eller enstemmig vedtagelse , skal vi forene to krav , nemlig kravet om effektivitet og kravet om respekt for EU-landenes suvernitet og interesser .
I Deres tale gentog De ordet " mgling " .
Efter min opfattelse er det ogs p dette omrde ndvendigt at tilpasse de forskellige krav til hinanden .
<P>
Til sidst vil jeg nvne en ting , som jeg ikke tror , at det bliver muligt at opn , men som jeg gerne vil understrege , nemlig at Kommissionens monopol p lovgivningsinitiativet br gres mindre omfattende , hvilket ogs skal ske til gavn for Europa-Parlamentet .
Parlamentet har ikke ret til at stille forslag til retsakter , og det er noget , som jeg ikke tror , at man ser andre steder i verden .
Selv en simpel kommunalrdgiver kan stille forslag , men et medlem af Europa-Parlamentet har ikke denne ret .
Jeg mener , at dette sprgsml i hj grad fortjener Deres opmrksomhed .
Ogs jeg vil gerne nske Dem held og lykke med det halvr , hvor De har formandskabet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , visse personer burde huske p , at vi i dag drfter det italienske formandskabs program , som - og det vil jeg gerne understrege - jeg grundlggende er enig i .
<P>
Jeg hber , at vi i hele dette halvr - ja faktisk altid - vil forst at skelne mellem de nationale ideologiske forskelle og det institutionelle ansvar som det , der nu overtages af det store land Italien .
Det er i denne forbindelse vrd at bemrke Den Socialdemokratiske Gruppes engagement .
<P>
Den italienske regerings hovedopgave er at lede regeringskonferencen med godt resultat og udnytte alle sine evner for dialog med henblik p at tilnrme medlemsstaternes holdninger til hinanden .
Vi er glade for formandskabets engagement p dette omrde .
Formlet er , at regeringskonferencen under alle omstndigheder begynder og slutter i Rom .
<P>
Her er tidsfristerne meget vigtige , hr. formand , idet de lande , som beslutter at afholde folkeafstemning om ratificeringen af Rom-forfatningen , br kunne gre det , sledes at det falder sammen med valget til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004 - gid det bliver sdan i alle lande .
Tillad mig i denne forbindelse , hr. formand , at benytte denne lejlighed til at opfordre den politiske opposition i mit land til at g ind for en reform ved konsensus af reglerne for folkeafstemninger , sledes at det bliver muligt at afholde en folkeafstemning , som vi alle nsker det .
<P>
Vi s ogs gerne , at der i dette halvr kommer skub i forhandlingerne om Rumniens og Bulgariens tiltrdelse , og vi opfordrer formandskabet til at gre alt , hvad der er muligt , for at disse forhandlinger kan afsluttes inden for den nuvrende valgperiode i Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr den interne politik i EU , sttter vi fuldt ud en uddybning af Lissabon-strategien og den videre fremgang mod et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , isr med hensyn til bekmpelsen af den illegale indvandring , og hvad angr udenrigspolitikken , hber vi , at det italienske formandskab vil genoplive Euro-Middelhavs-dialogen i Napoli . Vi glder os i denne forbindelse over lftet om at skabe en Euro-Middelhavs-parlamentarisk forsamling og isr over genoplivningen af iden om Euro-Middelhavs-banken .
<P>
Vi opfordrer ogs formandskabet til at fortstte med forhandlingerne med Mercosur , som vil blive stttet af WTO og uden tvivl modtaget med taknemmelighed af formandens italiensk-argentinske landsmnd .
<P>
Hr. rdsformand , vi nsker Dem rigtigt held og lykke , for Deres succes i dette halvr vil ogs vre Europas succes .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , aldrig tidligere har man i offentligheden vret s skeptisk og kritisk over for et formandskab som over for det italienske .
Den voldsomme kritik er ikke alene kommet fra venstrepressen , men derimod ogs fra hele den konservative presse .
Det er dog ikke for os socialdemokrater nogen glde , for vi kan og vil ikke erstatte den interne italienske opposition .
I Europas interesse nsker vi , at den italienske regering m f succes med sit formandskab , for der er alt for meget p spil til andet .
<P>
Problemet er blot , hr . Berlusconi , de selvmodsigelser , vi har hrt fra italiensk side de sidste par mneder .
Lad mig nvne udenrigspolitikken som et eksempel .
Hr. ministerprsident , De sagde i dag , at Europa skal indtage rollen som en aktiv protagonist p verdensscenen , og at vi har brug for diplomatiske og militre instrumenter .
De nvnte endvidere , at vi skal have et strkt partnerskab med USA .
De har fuldstndig ret i alle tre synspunkter .
<P>
Men problemet er , at vi , hr . Berlusconi , i de seneste mneder har oplevet en ministerprsident , som ikke har plejet forbindelserne til USA , men som derimod har indtaget rollen som den underdanige og blinde nikkedukke .
Vi har , hr . Berlusconi , oplevet en ministerprsident , som var meget forbeholden , da det drejede sig om at skabe en militr del .
Jeg hber sledes , hr. ministerprsident , at De i sprgsmlet om Mellemsten er net frem til en mere afbalanceret holdning og sledes eftertrykkeligt kan opfordre begge sider til at afst fra at anvende vold .
Vi skal bekmpe terrorismen i Mellemsten p akkurat samme mde , som vi skal krve , at det israelske militr trkker sig tilbage , og at den umenneskelige mur tvrs gennem Palstina bliver fjernet .
<P>
Ogs med hensyn til de vigtige politiske opgaver p det konomiske og finansielle omrde har det italienske formandskabs udtalelser hidtil vret selvmodsigende .
Det af Dem og hr . Tremonti foreslede investeringsprogram for infrastrukturen , forskningen og udviklingen er som sdant et godt forslag .
Men det str endnu ikke klart , om dette blot er et trk , der skal svkke budgetdisciplinen , eller om Italien vil bruge Europa til at finansiere projekter , landet selv har svrt ved at finansiere .
Ogs i denne forbindelse vil jeg bede Dem om at lgge en mere klar og ben holdning for dagen , hvis vi i fllesskab skal gennemfre forslagene i Delors ' hvidbog og Kommissionens forslag .
Jeg tnker isr p de forslag , Kommissionen senest har stillet under Karel van Mierts forsde .
Hvis De kan klare , hr. ministerprsident , at komme med et kohrent og prcist forslag , vil de ogs opn sttte fra Socialdemokraterne .
<P>
Hr. rdsformand , under ethvert formandskab er der risiko for en sammenblanding af nationale og europiske interesser .
Desvrre har offentligheden i de seneste par mneder fet det indtryk , at det i Deres tilflde ogs drejer sig om personlige og politiske interesser .
Det er farligt for formandskabet i EU at sammenblande personlige , nationale og europiske interesser , ...
<P>
...
og jeg hber , at De under Deres formandskab vil gre alt for at gre det klart , at De ikke taler som en partisk italiensk ministerprsident , men derimod som formand for Rdet i EU .
Hvis De gr det , vil vi godt nok stadig betragte Dem med kritiske jne , men vi vil ogs sttte Dem i forbindelse med Deres opgaver .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro (ELDR).">
Hr. formand , som italiener og medlem af Europa-Parlamentet er jeg bde forlegen og bekymret , men ogs stolt over , at mit land , Italien , i dag har overtaget EU-formandskabet .
Jeg er forlegen over den omfattende bebrejdelse , kritik , sarkasme og latterliggrelse af mit land p grund af det , der desvrre med rette er blevet kaldt den italienske uregelmssighed , nemlig den alvorlige interessekonflikt , som Italiens rdsformand er involveret i .
Jeg fler mig ogs ydmyget , for jeg m indrmme , at hver gang den italienske rdsformand giver udtryk for en id , beskriver et forslag eller gennemfrer en foranstaltning p det konomiske , finansielle og informationsmssige omrde og ikke mindst p retsomrdet , ved vi faktisk aldrig , om han gr det for at tage hensyn til vores interesser eller til sine venners interesser .
Eller rettere sagt ved vi det desvrre godt i Italien , nr vi tnker p det , han har gjort hidtil .
<P>
Jeg er bekymret , for jeg hber ikke , at den interessekonfliktvirus , som ydmyger Italiens demokrati , ogs breder sig til Europa . Den sande krftknude for demokratiet er nemlig dette , hr. rdsformand Berlusconi , og ikke dommernes arbejde , som De s tbeligt sagde den anden dag .
Jeg er dog ogs stolt - ja , stolt - for de italienske institutioner bestr gudskelov ikke kun af rdsformanden og de venner , som han har medbragt , navnlig i det italienske parlament .
Derfor er jeg sikker p , at Italiens ledelse af EU i sin helhed - med alle institutionernes bidrag , ogs bidraget fra oppositionen - vil give et godt resultat p trods af den italienske uregelmssighed , som heldigvis er forbigende .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta (GUE/NGL).">
Hr. formand , Italien , som for lnge siden var en af Det Europiske Fllesskabs stiftere , har i dag den vigtige opgave at gennemfre EU ' s historiske udvidelse p kontinentet og vedtage dets frste forfatningscharter .
Dette er vores nske , og det er ogs vores pligt , men det er rligt talt en ulempe for Italien og Europa , at den person , der skal reprsentere os i dette halvr , er Silvio Berlusconi .
Hele Europa ved , at hans person er et udtryk for en uregelmssighed , som ikke eksisterer magen til i hele verden .
Han og hans arbejde er i hj grad tynget af den permanente konflikt mellem hans personlige interesser og det italienske og europiske samfunds interesser .
Han er Italiens rigeste mand , og hans enorme konomiske magt og private anliggender , der gr sig gldende p alle omrder , er i konflikt med lovene , reglerne og selve statens grundprincipper . Sandheden er , at de er i konflikt med retsvsenet .
Det er meget trist for Italien og Europa at skulle lse de hrde domme over ham i de enkelte landes mest kendte dagblade .
Dem har De alle lst , kre kolleger , s jeg vil ikke gentage dem . Det er strenge , men retfrdige domme .
<P>
Det bekymrer os alle sammen meget strkt , at Rdets formand er en person , som under Irak-krigen ikke arbejdede for at samle Europa , men for at splitte Europa , hvorved han gik imod nsket hos den altovervejende del af den europiske befolkning , og idet han - sdan som han har gjort fr - indtog en underdanig holdning over for USA ; en person , som i internationale sprgsml handler uden hensyntagen til den dominerende linje i Europa , f.eks. nr det glder forbindelserne med Israel og Palstina eller den dramatiske indvandringssituation ; og en person , som i konomiske og sociale sprgsml - frst og fremmest indgrebet i pensionerne - har valgt en yderst liberalistisk og dybt upopulr linje .
<P>
Berlusconi reprsenterer hjrefljen , og det er Europas vrste og farligste hjreflj .
Derfor gr jeg mig ingen illusioner .
Jeg forudser rligt talt , at Berlusconis ledelse bliver en total fiasko .
Jeg hber , at det i det mindste lykkes at begrnse skaderne mest muligt - bde i Europas og i mit italienske fdrelands interesse - og jeg vil gerne gre det klart , at det er noget , som vi s afgjort vil arbejde for med en klar national ansvarsflelse og en europisk overbevisning , hvilket netop er det modsatte af det , som Berlusconi og hans politik str for .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , her i Parlamentet og i det europiske samfund hersker der dyb mistillid til det italienske formandskab .
Naturligvis ikke p grund af Italien , som er vores kulturs , mange af vores sprogs og selve den europiske ids vugge , men p grund af hr . Berlusconis politiske personlighed .
<P>
De , hr . Berlusconi , er en af hovedreprsentanterne for vores tids autoritre hjreflj , hovedperson i den hjemlige og internationale klassekamp , de riges kamp mod de fattige og arbejderne .
De gr endda s vidt som til at kalde personer som kommissionsformand Prodi , kritiske journalister og dommere , der dmmer Dem , for " kommunister " .
De anvender gammeldags sprogbrug , en huleboers sprog , og glemmer , hvilket rhundrede De befinder Dem i .
De er ven med Sharon og imod Arafat .
<P>
Denne mistillid er blevet slet fast af hovedelementerne i Deres tale i dag .
De stter EU ' s forfatning lavere end forholdet til USA .
De ignorerer den kaotiske og tragiske situation i Irak , som er frembragt af regeringer , der er venligtsindede over for Dem .
De glemmer katastrofen med Prestige , som hovedsagelig gik ud over min region , Galicien .
De nedvurderer betydningen af de konstante ddsfald blandt indvandrere , bde ud for vores kyster og p den italienske  Sicilien .
De nvnte ikke et ord om det sociale Europa , den sociale og territoriale samhrighed , ikke engang i lyset af udvidelsen .
De forsvarede ikke udtrykkeligt forfatningsudkastet .
<P>
I Italien , hr. formand , fik De immunitet .
Her som rdsformand fr De den ikke .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand for Rdet , jeg vil , som sig hr og br , gerne byde formandskabet velkommen , men jeg m ogs straks ppege , at jeg er grundlggende uenig med Dem , nr De lgger vgt p at bruge formandskabet til at placere EU i klvandet p USA .
Det nsker de europiske folk ikke , hvilket de viste under Irak-krigen .
Det er heller ikke i overensstemmelse med EU-institutionernes nsker .
Sledes har Kommissionen reprsenteret ved kommissr Patten - som ikke kan beskyldes for at vre voldsomt venstreorienteret - og kommissionsformand Prodi - som man mske i lidt hjere grad kunne mistnke for noget sdant - og endog Rdet , i alt fald tilsyneladende , i lighed med Parlamentet givet udtryk for , at de nsker en multilateral verden under FN ' s og ikke USA ' s beskyttelse .
<P>
Europerne forventer , at en sdan selvstndig europisk identitet manifesterer sig .
Der eksisterer en offentlig mening , hr . Berlusconi .
Gr den ikke til skamme .
Hvad nytter vel den skaldte forfatning , som - uanset om man glder sig over den eller finder den foruroligende - betegner et vsentligt skridt i retning af europisk suvernitet , hvis vores kontinent blot ender som appendiks til det amerikanske imperium ?
Hr. formand , traktaten skal undertegnes i Rom i begyndelsen af maj 2004 , og det er sledes mit hb , at De af Deres fulde hjerte vil opfordre kollegerne i regeringskonferencen til at sende denne forfatning til folkeafstemning . De europiske folk besidder alene suvernitet og er dermed alene befjet til at afst denne .
<P>
Endelig , hr. formand , afholdes under Deres formandskab Verdenshandelsorganisationens ministerkonference i Cancn - ja , det forekommer mig egentlig mere korrekt at anvendelse betegnelsen den globale handelsorganisation .
Jeg hber i forlngelse af det anfrte , at det gamle Europa , som vi trods alt er knyttet til , ikke ved den lejlighed ofrer sine kulturer , sine livsformer og Fllesskabet p den hmningslse frihandels alter .
Landbruget er allerede mere eller mindre blevet omstruktureret i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens forskrifter .
Jeg frygter , at vores kulturer , vores identitet og egenart , som trods alt har dannet udgangspunkt for civilisationer verden over , lider samme skbne .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Dillen (NI).">
Hr. formand , hr. ministerprsident , frst vil jeg gerne undskylde for de mange fornrmelser , som de belgiske ministre og partiformnd har rettet imod den italienske regering og dens ministerprsident .
Jeg tnker i srdeleshed p udenrigsministeren , hr . Louis Michel , og formanden for det vallonske socialistparti , hr .
Elio di Rupo . Italienerne skal vide , at langt de fleste flamlndere er forlegne over disse herrer , der nskede at optrde som enerdende moralske riddere , mens de i virkeligheden var bedre tjent med at skabe orden i eget hus .
<P>
Trods dette er vi ikke enige i den italienske regerings politik p alle punkter .
Der er f.eks. Deres holdning til Tyrkiets tiltrdelse af EU .
Mit parti , Den Flamske Blok , hber ikke desto mindre , at det italienske formandskab vil arbejde for en stram indvandringspolitik og en kraftig indsats imod den stadigt voksende ulovlige indvandring og alle de problemer med kriminalitet og social korruption , som den frer med sig .
<P>
Europa fortjener proaktive politikere , der ngter at give efter over for den politiske korrektheds terror .
Hvis det lykkes det italienske formandskab at udarbejde en konkret europisk politik p alle disse omrder , vil det kunne regne med vores sttte .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil indlede med at give udtryk for vores uforbeholdne nske om , at De m f et succesfuldt formandskab .
P det seneste har debatten om EU ' s struktur , befjelser og institutioner domineret nsten enhver europisk diskussion .
Derfor er det et frisk pust , at De har gjort forflgelsen af Lissabon-strategien til Deres vigtigste politiske ml .
<P>
Vi m vre parate til udfordringerne ved konomiske ndringer og reformer .
P et tidspunkt , hvor Europa har deflation og stagnation , er det opmuntrende at se , at De erkender ndvendigheden af at puste nyt liv i processen med strre liberalisering af de europiske konomier .
I forbindelse med Lissabon-strategien har vi brug for reel handling i stedet for tom retorik .
<P>
De millioner af arbejdslse i hele Europa nsker varige job snarere end vores tilsyneladende besttelse af institutionel design og arkitektur .
Job og velstand vil f mere direkte og reel indflydelse p hverdagen for de borgere , som vi er her for at reprsentere , end vores roden rundt med EU ' s institutioner .
<P>
Med hensyn til regeringskonferencen og den fremtidige nye forfatningstraktat vil jeg opfordre Dem og de vrige statschefer indtrngende til at vende tilbage til de ml , der blev fastsat i Laeken .
De var blandt de europiske ledere , der mente , at konventet skulle bringe EU nrmere p borgerne .
Nogle af os tvivler alvorligt p , at det bliver resultatet .
De europiske regeringer br vre meget bevidste om den erklring fra Laeken , nr de indleder forhandlingerne under regeringskonferencen .
<P>
Vores politiske eliter har altid antaget , at Europa kun kan blive en succes i kraft af regelmssige institutionelle forandringer .
Men vores udvidede Europa med 25 stater br vre et sted , hvor behrig respekt for nationalstaternes mangfoldighed stttes og forsvares .
At ptvinge en spndetrje af ensartethed kan kun skade enhedens sande interesser i EU .
<P>
Jeg bifalder ogs Deres erklring i forbindelse med Deres vigtigste ml , hvor De siger , at det er vigtigt , at afslutte regeringskonferencens arbejde af hensyn til respekten for demokrati og gennemsigtighed .
Vi har tiltro til , at De vil overholde det under de kommende regeringsforhandlinger .
<P>
Jeg vil ogs gerne have afklaret et sprgsml , som jeg rejste over for vores formand , hr . Cox , i gr i Parlamentet .
Tiltrdelseslandene vil blive berrt af resultatet af regeringskonferencen p samme mde som de nuvrende 15 medlemsstater .
Jeg mrker mig , at de vil deltage i regeringskonferencen p lige fod med de nuvrende medlemsstater .
Hr . Cox gentog den erklring over for mig i gr efter min tale .
Men hvad betyder det i praksis ?
Det m betyde , at tiltrdelseslandene har fuld og lige ret til at stemme i Rdet om resultatet af regeringskonferencen .
Mske kan De bekrfte , at det ogs er Deres opfattelse .
<P>
Jeg bifalder ogs Deres klare nske om at puste nyt liv og ny styrke i de transatlantiske forbindelser .
De seneste begivenheder har svkket de strke forbindelser mellem Europa og USA .
De sagde i gr til en avis , at Vesten skal vre forenet .
Der kan ikke vre konkurrence mellem os og USA .
P grund af den seneste tids stigende spndinger mellem USA og nogle lande forventer vi , at De vil give dette en hj prioritet .
Vi m sikre os , at EU p forsvarsomrdet ikke forflger ml , som frer til et modstningsforhold til NATO ' s institutioner .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne komme med en kommentar til hr . Poettering , som havde positive ord at sige om Rdets reprsentanter , der er rejst hertil fra Italien : Hr .
Berlusconi , hr .
Fini , hr .
Frattini , hr . Buttiglione , og jeg var faktisk bange for , at han ogs ville nvne hr .
Maldini og hr .
Del Piero og hr .
Garibaldi og hr .
Cavour .
Men han glemte en person , nemlig hr .
Bossi . Han er ogs medlem af den italienske regering , og den mindste ytring fra denne mand er vrre end alt det , der fik Parlamentet til at lgge strig p is og til at opponere mod strigs Frihedspartis deltagelse i den strigske regering .
Ham m vi ikke glemme .
<P>
De er , hr. rdsformand , ikke ansvarlig for Deres ministres intelligenskvotient , men de er dog ansvarlig for det , de siger . De ytringer , hr .
Bossi - Deres minister for indvandringspolitikken kom med , og som De nvnte i Deres tale , er p ingen mulig mde forenelige med EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
De har som rdsformand til opgave at forsvare disse rettigheder , s jeg opfordrer Dem til at forsvare disse rettigheder over for Deres egen minister .
<P>
Jeg vil gerne kommentere den ordlyd , hr . Di Pietro anvendte .
Interessekonflikten , sagde han , m ikke forpurre tingene p europisk plan .
Det har han ret i , og nu har man i Parlamentet i mange dage vret i den svre situation , at man , nr man taler om det italienske formandskab , hele tiden bliver mindet om , at man skal vre forsigtig med at kritisere hr . Berlusconi for det , han gr i Italien , for den kritik hrer ikke hjemme her i Europa-Parlamentet .
Hvorfor ikke ?
Er Italien ikke medlem af EU ?
<P>
( Bifald )
<P>
Naturligvis hrer den hjemme her , og jeg fortller Dem gerne hvorfor .
Det , De gr som ministerprsident i Italien , er Deres demokratisk valgte kolleger i det italienske parlament ansvarlige for at diskutere med Dem , men det , De gr her som rdsformand , det er vi ansvarlige for .
De talte om friheden , sikkerheden og retfrdigheden , om Tampere-processen .
I den forbindelse anvendte De et begreb : Europol .
Men der var tre begreber , De ikke anvendte , og nu vil jeg gerne minde Dem om og bede Dem om at sige noget om disse tre ting .
Hvad har De tnkt Dem at gre for at fremskynde oprettelsen af en europisk anklagemyndighed ?
<P>
( Bifald )
<P>
Hvad har De tnkt Dem at gre for at fremskynde den europiske arrestordre ?
Hvad har De tnkt Dem at gre for at opn en gensidig anerkendelse af dokumenter i forbindelse med grnseoverskridende straffesager ?
Der er desuden brug for en reform i Deres eget land , hvad angr dokumenters gthed .
Hvis De gennemfrer en reform i Deres eget land , vil den europiske arrestordre nemlig kunne trde i kraft meget hurtigere .
<P>
Det glder mig alligevel , at De er til stede i dag , og at jeg kan diskutere med Dem . Det har vi ikke mindst Nicole Fontaine at takke for , for hvis Nicole Fontaine ikke havde haft s stort held med at forsinke immunitetssagen for hr .
Berlusconi og hr . Dell ' Utri , Deres assistent , som i dag for en gangs skyld er til stede , s havde De ikke lngere nydt den immunitet , som De har brug for .
Ogs dette er endnu en sandhed , som m siges i dag .
<P>
( Tilrb )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand for Rdet , som italiener og medlem af Europa-Parlamentet for Europas republikanske bevgelse i ELDR-Gruppen og for hr . Martellis Demokratiske Socialister kan jeg kun nske , at dette halvr bliver en sikker succes for Europa og Italien .
Hvis De skal lse de vanskelige opgaver , der venter Dem - lige fra de store infrastrukturer til pensionssprgsmlet og den illegale indvandring - er der dog ikke brug for smarte tv-slogans , men for et dygtigt og kreativt politisk mglingsarbejde , s De holder de lfter , De har givet Parlamentet .
Derfor skal De gre en meget stor indsats , hvor De fokuserer p de vigtige internationale beslutninger , frst og fremmest den nye forfatning for et EU med 25 medlemmer . I forfatningens tekst er alle fremskridt velkomne , men det er absolut ikke tilladt at gre nogen tilbageskridt .
<P>
Genskabelsen af et reelt partnerskab med USA skal starte med et direkte forhold til EU , hvor Europa gradvist ptager sig ansvaret og ledelsen i NATO , og hvor forholdet er moderat og hverken fjendtligt eller underdanigt .
Derfor , hr. formand , br vi efter vores mening absolut opmuntre Storbritannien til at deltage i Den Monetre Union med det forml at give Europa en strkere stilling p internationalt plan .
<P>
Den anden vanskelige styrkeprve , der venter Dem , er lsningen p Mellemsten-sprgsmlet , og her skal De vre opmrksom p , at kreplanen krver en meget upartisk holdning . Europas indsats m sledes ikke kun vre rettet mod den ene af parterne .
Det er vigtige opgaver , hr. formand , som jeg endnu en gang vil nske Dem held og lykke med , ogs p Italiens vegne .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis der er noget , som bekymrer mig i Europas situation - og som vi ogs s et par eksempler p her til morgen - er det en politik , der alt for ofte henviser til sig selv .
Derfor er jeg sikker p - og det vil kendsgerningerne bekrfte - at Deres lfte om opfylde de europiske borgeres forventninger i det daglige vil prge det halvr , hvor De har formandskabet .
Formlet med vores taler er at forsge at give et bidrag til redegrelserne .
Det er meget vanskeligt i dette tilflde , hr. formand , eftersom de sprgsml , der blev behandlet , dkker alle vores forventninger .
Der er kun et enkelt punkt , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p . I halvret med italiensk formandskab skal vi fastlgge nye regler for samhrighedspolitikkerne .
Jeg mener dog , at det italienske formandskab br minde EU om en rkke prcise ansvarsomrder , nemlig styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed , mindskelsen af de forskelle , som stadig eksisterer mellem mange EU-regioners udviklingsniveauer , og som udvidelsen gr endnu tydeligere , samt indfrelsen af en geografisk solidaritet . Her tnker vi p de regioner , der ligger lngst vk .
Dette skal i vrigt ske ud fra tre principper , nemlig at det er vanskeligt at fre en samhrighedspolitik uden midler , at de sektorpolitikker , som EU er ved at udarbejde - tnk blot p konsekvenserne af reformen af landbrugspolitikken - skal bidrage til et stort ideal om europisk samhrighed , og at der i det nye europiske samhrighedsbegreb ogs skal tages hjde for fleksibilitetskriteriet .
<P>
Til sidst vil jeg komme ind p et punkt , som hr . Tajani allerede har vret inde p , nemlig at alle disse politikker bliver konkretiseret med regeringskonferencens arbejde og bliver bekrftet af konventet .
Efter min mening er en henvisning til de vrdier , som Europa bygger p , nemlig en udtrykkelig henvisning til de kristne vrdier , et bidrag til vores historie .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg har vret medlem af Parlamentet i 14 r .
I den tid har jeg hver sjette mned modtaget bunker af dokumenter fra det tiltrdende formandskab , der fortller mig om dets prioriteter - men ikke denne gang .
Jeg har ikke modtaget noget .
I gr gik jeg ind p formandskabets websted - det var formandskabets frste dag - for at se dets prioriteter , og der var en besked om , at intet ville vre tilgngeligt fr kl .
16.30. S jeg tnkte , at hemmelighedskrmmeriet mtte betyde , at der ville komme en vigtig meddelelse .
Jeg ventede med tilbageholdt ndedrt .
Men vi fik bare de sdvanlige flammende ord .
<P>
Det fr mig til at tnke , at den egentlige grund til denne forsinkelse og de manglende informationer ganske enkelt er , at dette formandskab ikke er klar .
Det bekymrer mig .
Samtidig med at Europa str over for nogle af dets strste udfordringer , ssom hvordan nste rs udvidelse skal forberedes , har vi et formandskab , der synes at have vret s optaget af interne anliggender , at det ikke har forberedt sig ordentligt p formandskabet .
Jeg spekulerer p , om dette er det drligst forberedte formandskab i min tid i Parlamentet .
<P>
Jeg er ogs bekymret over manglen p sammenhng .
Jeg vil ikke gentage det , som hr . Swoboda sagde , men jeg er enig i det .
I dag har vi imidlertid hrt om formandskabets iver efter at udvikle et europisk forsvar .
Jeg m konstatere , at det var netop den regering , der forkastede A 400 M , som til syvende og sidst er ngleelementet i den europiske forsvarskapacitet .
Det fr mig til at spekulere p , hvor mange af disse flammende ord , der bliver gjort til virkelighed .
<P>
Jeg er ogs bekymret over regeringens indbyrdes modstridende udtalelser om migration .
Vi har haft nogle meget flelsesladede taler om dette sprgsml .
Vi kan rligt talt ikke basere det vigtige sprgsml om asyl og indvandring p rygmarvsretorik , der kun hidser vores befolkninger op og giver nring til deres ngstelse .
Vi m vise politisk lederskab og have en afbalanceret strategi , bde nr vi ser p integration af indvandrere - noget , som Europa-Parlamentet vil kigge p for frste gang under dette formandskab - og nr vi ser p forvaltning af indvandring baseret p vores konomiske behov og indvandrernes egne behov .
Jeg hber , at formandskabet vil udvise netop det politiske lederskab i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , i Italien hvder De ofte , at De udsttes for politisk forflgelse af Deres kritikere .
Det vil ikke ske her .
Men Deres arbejde vil blive overvget nje . Her er der ingen immunitet mod politiske dumheder og bommerter .
Til efterret skal EU blive enig om en asyl- og indvandringspolitik , som bygger p humanisme og medmenneskelighed .
Det sagde De ikke s meget om i Deres tale , hr . Berlusconi .
For at det skal lykkes , krves et tydeligt lederskab , som kan handle med legitimitet og autoritet .
Jeg m desvrre stille mig sprgende , om den italienske regering virkelig er i stand til at ptage sig det ansvar i dag .
En af Deres egne ministre , som det tidligere blev nvnt , krver , at politiet skal skyde med skarpt mod flygtninge , der sger friheden i Deres land , hr . Berlusconi .
Det er De ndt til at tage tydeligt afstand fra i dag .
<P>
Deres egen rolle som ejer af italienske medier har frt til , at regeringen styrer indholdet i bde den private presse og offentligt fjernsyn .
Det er en meget foruroligende udvikling , som berrer hele EU , og som ikke ville vre blevet accepteret , hvis det var sket i nogen af EU ' s nye medlemslande .
Det dystre sprgsml , man m stille sig i dag , er , om Italien er et land , der opfylder de politiske Kbenhavnskriterier .
Jeg hber , at De beviser , at vi kritikere og skeptikere tager fejl , hr . Berlusconi .
Jeg vil til slut alligevel nske Dem held og lykke i de kommende seks mneder .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig sige , hr. rdsformand , at vi har tillid til det italienske formandskab .
Vi ved , De forstr at forene politisk mlrettethed og forsonlighed for at fremme den europiske integration .
<P>
Nr det glder det internationale plan , er de transatlantiske forbindelser selvsagt afgrende .
EU br regelmssigt fre samtaler med USA , som det var tilfldet for nylig i Washington .
Hvad angr de sprgsml , som giver anledning til konflikter p tvrs af Atlanten , ssom beskyttelse af miljet , br der anlgges en mere pragmatisk indfaldsvinkel .
<P>
Vi deler det italienske formandskabs synspunkt , hvad angr regeringskonferencen . Den br vre kortvarig og om ndvendigt overtage EU-Konventets udkast til en forfatning undret og frem for alt ikke genbne Pandoras ske og debatten om de nationale krav .
Vi er i frd med at vedtage en flles forfatning , som er udarbejdet i fuld benhed .
Lad os gribe denne enestende chance og g i brechen for undertegnelsen af den nye forfatningstraktat i Rom .
<P>
Parallelt med EU ' s udvidelse br borgerne fle sig i sikkerhed inden for Unionens grnser i forvisning om , at Unionen er opmrksom p trusler udefra i form af illegal indvandring , organiseret kriminalitet og terrorisme .
Vi br nu med beslutsomhed gennemfre konklusionerne fra Det Europiske Rd i Thessaloniki .
<P>
Hvad angr det konomiske aspekt , er det italienske formandskabs planer om at stte fornyet gang i udviklingen af det transeuropiske transportnet , nr det glder landevejs- , jernbane- og stransport , samt planerne for forskning og udvikling helt ndvendige .
Som den franske premierminister , Jean-Pierre Raffarin , ppegede , er europerne forbundet ved stabilitets- og vkstpagten .
Vi ser derfor gerne , at EU tager initiativer , der fremmer vksten .
<P>
Som reprsentant for de oversiske omrder vil jeg understrege , at det er vigtigt af hensyn til den sociale samhrighed , at EU gr alt for at imdeg den isolation , der kendetegner regioner , som er beliggende fjernt fra Europas centrum .
En sdan indsats er en ndvendig dimension af den europiske solidaritet .
<P>
Vi opfordrer det nye formandskab til i forbindelse med Euro-Middelhavs-konferencen , der afholdes i Napoli den 2.-3. december 2003 , at udvikle forbindelserne , isr nr det glder handel , landbrug , infrastrukturer og indvandring , sledes at Barcelona-processen ikke gr i st .
<P>
Endelig sttter vi varmt ethvert politisk initiativ p europisk og nationalt plan , som tager sigte p at fremme den sproglige mangfoldighed .
Et Europa med 20 sprog og lige s mange forskellige kulturer er en rigdom og m ikke reduceres til et Europa med et enkelt sprog .
Det forudstter imidlertid , at vi alle gr en indsats , og vi forventer , at det italienske formandskab vil tage konkrete initiativer p dette felt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil betro Dem , at jeg foretrkker Deres forsonlige prsentation frem for den franske premierministers indlg i gr her i Strasbourg , som kun tjente til at s splittelse .
Det skal dog tilfjes - og De vil givetvis have bemrket det under den igangvrende debat - at vi , uagtet de mange ord , vurderer Dem p Deres handlinger .
Og De ved , at Europa-Parlamentet stiller store forventninger til Deres indsats for at sikre en vellykket regeringskonference .
Det er Europa-Parlamentets forventning , og det er min gruppes forventning af hensyn til demokratiet , som udves p alle niveauer , det vre sig p europisk plan eller i de enkelte medlemsstater , under iagttagelse af chartret om grundlggende rettigheder , som vi netop har indfjet i udkastet til forfatning for Europa .
<P>
Jeg har netop , meget sent , opdaget , at Deres arbejdsprogram er tilgngeligt p engelsk - jeg forstr beklageligvis ikke italiensk - og jeg ser , man taler om Jacques Delors ' hvidbog .
Det glder mig , for jeg er af den opfattelse , at Jacques Delors havde ret .
Blot er vi , lige siden Jacques Delors prsenterede sit storstilede projekt vedrrende transeuropiske net og infrastrukturer i EU , blevet bremset af et og samme problem , nemlig finansieringen .
De foreslr finansiering via Den Europiske Investeringsbank , men EIB er og bliver en bank .
De finder ikke nogen lsning ud over europisk lntagning .
Hr. rdsformand , er De parat til at kmpe for et europisk ln til finansiering af disse anlgsarbejder ?
Ellers bliver det blot ord , ord og atter ord .
Er denne vkstplan virkelig en vkstplan , som har til forml at stte gang i vksten p europisk plan , eller skal den blot sttte den italienske konomi , som har svrt ved at opfylde stabilitetspagtens krav ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Hr. formand , blandt de sprgsml , der er p det italienske formandskabs dagsorden , har Europa-Parlamentet naturligvis lagt srlig vgt p regeringskonferencen , som skal vedtage konventets forslag .
Forfatningen bliver et historisk vendepunkt , som leder tankerne hen p Rom-traktaten af 1957 .
Europa-Parlamentet forventer dog , at der gres fremskridt med hensyn til flertalsafgrelser og en flles udenrigspolitik , som efter Parlamentets opfattelse er det eneste alternativ til den amerikanske unilateralisme og det mest serise grundlag for forstelsen mellem Europa og USA .
Jeg hber ogs , at man gr sig nogle overvejelser omkring den kendsgerning , at de menneskelige vrdier , som tydeligt kommer til udtryk i forfatningens bestemmelser og har til forml at beskytte EU-borgerskabet , har kristne rdder .
Kristendommen begrnser ikke politikkens verdslighed .
<P>
Det italienske formandskab har mulighed for at gre de transeuropiske net , der i Kommissionens prioriterede projekter er angivet som mlstninger , som skal styrke Europas territoriale samhrighed , til en del af et mere omfattende projekt .
Som De sagde , hr. rdsformand Berlusconi , og som kommissionsformand Prodi gentog , er det dog ndvendigt at stte flere midler af til forsknings- og innovationspolitikken , eftersom den europiske konomis konkurrenceevne navnlig afhnger af disse investeringer .
<P>
Endelig skal det italienske formandskab gennemfre det initiativ , som blev ridset op i Thessaloniki , og som tager sigte p at skabe en indvandringspolitik , hvor der er en konkret ligevgt mellem legalitet og modtagelse , og som sledes respekterer de vrdier , der er nedfldet i EU-chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at nr vi fremmer EU ' s Middelhavspolitik , skal vi vre klar over , at ingen af de initiativer , som er rettet mod de sydlige Middelhavslande , kan f succes , hvis ikke de baseres p en strk fredspolitik , som garanterer Israels sikkerhed , men som ogs giver palstinenserne et fdreland .
God arbejdslyst !
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , det italienske formandskabs forslag , nr det glder den konomiske politik , er p samme tid interessante og foruroligende .
Den italienske regering synes i virkeligheden at ville det umulige .
Udsagnene er indbyrdes modstridende .
Stabilitetspagten skulle sledes blive bde strkere og mere fleksibel .
Man taler om en " Maastricht-pensionslsning " , hvilket umiddelbart betragtet ikke giver mening .
<P>
Hr . Berlusconi beder os overveje , hvorledes der sikres en bredygtig social dkning i Europa .
Den Socialdemokratiske Gruppe er p ingen mde blind for , at kontrakten mellem generationerne i den aktuelle situation volder problemer .
Gennemsnitslevealderen er gldeligvis steget , hvilket imidlertid sammenholdt med kortere arbejdsperioder medfrer , at antallet af erhvervsaktive falder i forhold til antallet af pensionister .
Det giver selvsagt anledning til problemer , nr det glder finansieringen af de offentlige systemer , som er baseret p et solidaritetsprincip .
De private pensionsfonde , som er opsparingsbaserede , har imidlertid lignende problemer .
I USA og i Storbritannien og ogs i andre lande melder pensionsfondene om underskud og alvorlige likviditetsproblemer .
Overalt ndres pensionsfonde med fast ydelse til fonde med fast bidrag .
Arbejdstagerne ved med andre ord , hvad de skal betale , men de ved ikke lngere , hvilke ydelser , de er berettiget til p det tidspunkt , hvor de nr pensionsalderen .
Vidner " Maastricht-pensionslsningen " i virkeligheden ikke om , at man nsker at reducere det offentliges forpligtelser , nr det glder pensionerne ?
Formandskabet br snarest prcisere , hvilke ml der forflges i denne henseende .
Socialdemokraterne accepterer under ingen omstndigheder , at der bliver tale om pensionernes Waterloo .
<P>
Hr . Tremontis forslag vedrrende transeuropiske transportnet ligger p linje med den politik , min gruppe har prioriteret hjt og argumenteret for i flere r .
Men da konceptet ikke er klart , og finansieringen p ingen mde er sikret , er det vanskeligt at vurdere , hvilken indvirkning opbygningen af de fremtidige transeuropiske net fr p de europiske konjunkturer .
<P>
Som anfrt af formanden , hr . Ciampi , og det skal vre min afsluttende bemrkning , hr. formand , er der ikke stabilitet uden vkst , og der er ikke vkst uden stabilitet .
Vkst og stabilitet er de to krfter , som kan drive den europiske konomi fremad .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil nske det italienske formandskab held og lykke , og jeg vil nske , det bliver et bde harmonisk og effektivt formandskab .
Formandskabet overtages p et tidspunkt , som er srdeles afgrende for Europas fremtid .
Jeg tilslutter mig nsket om , at en ny forfatningstraktat m se dagens lys under dette formandskab , sdan som flere allerede har anfrt .
Italien er et af de store europiske lande og har avlet store europere .
Jeg er sikker p , at rdsformanden , kommissionsformanden og nstformanden for konventet i bevidstheden om denne arv vil lgge vgt p at finde sammen om det vsentlige for at sikre , at Europa sledes fr et nyt ansigt .
<P>
Den nye forfatning , som vi forhbentlig vedtager ved folkeafstemning , udmrker sig set med mine jne ved sin blotte eksistens .
Denne lnge ventede og grundlggende tekst br imidlertid ikke vre et ml i sig selv , men danne udgangspunkt for et nyt Europa .
De kommende valg til Europa-Parlamentet vil i vrigt efter min opfattelse vre en anledning for borgerne til at bekrfte , at de nsker at fortstte udviklingen af de flles europiske politikker , hvad enten det drejer sig om koordinering af de konomiske politikker , finanspolitikkerne , skattepolitikkerne eller socialpolitikkerne , eller det drejer sig om en europisk forsvarsdimension , en forskningsdimension eller fastlggelse af en flles udenrigspolitik for omsider at sikre Europa en vgtig rolle p den internationale scene .
Det vil vre nste udfordring for alle , der sttter tanken om et Europa , som rkker videre , og som forener os .
<P>
Der phviler det italienske formandskab et stort ansvar for at sikre , at der gres fremskridt , nr det glder uddannelsesomrdet og det kulturelle omrde .
De m sikre , at der gres fremskridt , hvad angr det videnbaserede Europa , og jeg hber , vi hurtigst muligt kan vedtage Erasmus Mundus-programmet , sledes at det kan ivrksttes allerede fra 2004 .
<P>
Endelig tillader jeg mig at henlede Deres opmrksomhed p UNESCO ' s generalforsamling i oktober 2003 , som vil behandle udkastet til en international konvention om kulturel mangfoldighed .
Det er srdeles nskeligt , at EU indtager og tilkendegiver en klar holdning til dette udkast .
<P>
Afslutningsvis vil jeg udtrykke nske om , at den nd , der kendetegnede Rom-traktatens underskrivere , ogs m rde under det italienske formandskab .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand for Rdet , det er p grund af vores tidsplan , at De har formandskabet i dette halvr , der er altafgrende for gennemfrelsen af den europiske arrestordre , en anmodning fra Europa-Parlamentet , en anmodning fra mit land , Spanien .
Jeg beder Dem indtrngende om at gre det ndvendige for at gennemfre den .
EU br selv bidrage til bekmpelsen af terrorismen , isr fordi vi i den seneste tid har set , at den militre vej har sine begrnsninger .
<P>
Den har ogs sine begrnsninger i sprgsmlet om indvandring .
Med militre midler lser vi intet , og jeg taler ikke om rettigheder , men om effektivitet .
Hr. rdsformand , intet er nemmere end at kritisere den nuvrende regerings indvandringspolitik .
De , Italien , er et tydeligt eksempel .
De kritiserede den forrige regering i indvandringssprgsmlet , og nu str De over for de samme eller vrre problemer , og det er ikke engang ndvendigt , at oppositionen siger det , for det bliver sagt af Deres egen regering .
<P>
De beder os om ikke at medbringe italienske diskussioner her .
Lad os indg en pagt : Jeg beder Dem om njagtigt det samme .
Hv ikke tonen ved at medbringe de problemer , som De ikke kan lse p nationalt plan , her i Europa-Parlamentet .
Kom ikke her med den italienske indvandringsdebat .
Vi har ikke brug for den .
Vi har ikke brug for en eskalering af overskrifter i pressen .
<P>
Det , vi har brug for , er at fortstte med konklusionerne fra Thessaloniki med det indhold og den tone , som de blev nedskrevet i .
Vi har brug for at faststte en politik om adgang , grnsekontrol , integration - et ord , der er forsvundet fra Deres program - og dialog med tredjelandene , ikke om illegal indvandring , men om indvandring og alt , hvad der vedrrer indvandring .
I en seris og rationel tone , uden at blande ulovlighed , sikkerhed og lovlighed sammen , uden insinuationer , som altid florerer , ikke fordi det ikke er politisk korrekt , hr. rdsformand , men fordi det i dette tilflde ikke vil lykkes os at styre indvandringen og bekmpe kriminaliteten , og det kan vi ikke tillade os .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , De talte om et stort Europa , og med de nye landes optagelse befinder vi os faktisk i en tid , hvor Europa forsoner sig med sin egen historie og kultur .
Men Europa bliver kun stort , hvis det ogs kan bevare sin evne til at konkurrere p det konomiske omrde .
Sdan som De sagde , kan Europa f indflydelse , hvis det forstr at trffe beslutninger .
Hvis der er et spgelse , som hjemsger Europa i dag , er det risikoen for at miste konkurrenceevne p verdensplan .
Derfor bifalder jeg Deres henvisning til Lissabon-strategien og det , som De skriver i Deres program , nemlig at konkurrenceevnens forml er en flles fremgang .
Efter Lissabon , hr. formand , har vi spildt - og jeg siger spildt - tre r .
Derfor er det rigtigt at gre det , som De har gjort , nemlig at finde nye udviklingslinjer og nye instrumenter , der gavner konomien .
Vi skal bruge vores fantasi og vores evne til at se bort fra det selvflgelige , og derfor er forslaget om konkrete og abstrakte infrastrukturer - det vil sige menneskelig kapital og forskning - som ikke kun oprettes med offentlige midler , men ogs med private midler , den rigtige lsning .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at tage sprgsmlet om et bredygtigt pensionssystem op p EU-plan .
Vi er mange - bde i og uden for Europa-Parlamentet - som er overbeviste om , at Deres formandskab bliver nglen til succes for denne s kritiske fase i det forenede Europas opbygning .
Til dem , der ogs i dag reprsenterede en vis middelmdig italiensk politik med deres giftigheder , vil jeg gerne sige , at i et demokrati er det eneste , som giver legitimitet , borgernes stemme .
Mske er demokratibegrebet alt for nyt for dem til , at de har forstet det fuldstndigt .
Som italienere og europere er vi stolte af , at det er Dem , der str i spidsen for Europa i de nste seks mneder .
God arbejdslyst , hr. formand !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , det italienske formandskabs program er jo i virkeligheden ikke til rdighed .
Jeg mtte her til morgen hente det ned fra internettet og lse det p engelsk .
Heldigvis forstr jeg engelsk , men desvrre ikke italiensk .
Jeg behvede dog ikke at kunne meget engelsk for at lse det , der str i programmet om miljpolitik , for det eksisterer nemlig slet ikke .
De brugte nogle f venlige ord , som De egentlig lige s godt kunne have skrevet af efter en avis .
Eftersom De henviste til Lissabon-processen , vil jeg nu gerne vide , hr. rdsformand , om De er klar over , at det i Lissabon-processen krves , at bredygtigheden og de miljpolitiske foranstaltninger skal integreres i alle andre politiske omrder .
Hvis De er bekendt med dette , vil jeg gerne vide , hvordan De har tnkt Dem at gre det .
Og jeg vil ogs gerne vide , om det er rigtigt , at Deres regering er kommet med et papir , der hedder " Environment as an Opportunity " ( miljpolitik som en mulighed ) , og som gr ud p , at det italienske formandskab skal udnytte det halve r til at begrnse og degradere EU ' s miljlovgivning .
Hvis det er tilfldet , hr . Berlusconi , gr jeg ud fra , at De straks lader dette papir makulere , og at De gr opmrksom p , at det er ulovligt .
<P>
Det kunne ogs vre interessant at vide , om De vil udnytte Deres tid som rdsformand til at sikre , at EU ' s eksisterende lovgivning bliver gennemfrt i Italien , f.eks. kontrollen af adfrden p miljomrdet .
Jeg vil gerne hre fra Dem , hr . Berlusconi , om mennesker , hvis de ikke overholder denne lov , kan strafforflges , for det drejer sig om en lovovertrdelse , og jeg opfordrer ogs Kommissionen til at skride ind , hvis den har kendskab til manglende overholdelse af loven .
<P>
Endelig , hr . Berlusconi , nsker jeg ogs at f at vide , om De under Deres formandskab vil praktisere den miljlovgivning , som De er ansvarlig for , og isr , om De under Deres formandskab vil have miljansvaret p Deres dagsorden .
Det ville vre rart , hvis De kunne fortlle , hvilke planer De har i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Jeg vil indlede med at takke Parlamentet for , at det gav rdsformanden mulighed for at afgive sin vigtige redegrelse uden afbrydelser .
Jeg nrer stor krlighed til Italien og er ven med Alleanza nazionale og Forza Italia i Parlamentet .
<P>
Hr . Berlusconi taler klogeligt positivt om debatten om et bredere Europa .
Jeg er enig , og jeg bifalder styrkede forbindelser med isr Ukraine og Moldova .
Jeg vil anmode om en formel bekrftelse for frste gang af , at de i henhold til traktatens artikel 49 har ret til at ansge om medlemskab af EU .
Ikke desto mindre er det beklageligt , at der ikke er en delegation for Europa-Kommissionen i Chisinau , og at Italien , i modstning til Storbritannien , Frankrig og Tyskland , ikke har en ambassade i Moldova - til trods for dets forbindelser med de rumnsktalende befolkninger .
Der m presses p for langt om lnge at f lst det transnistriske problem , som afstumper og korrumperer den moldoviske stat .
Styret afskar for nylig en delegation fra Europa-Parlamentet fra at rejse ind i det besatte omrde .
At lgge pres p Rusland og Ukraine ville bidrage til at lse dette problem .
<P>
Det er ogs vigtigt , at EU engagerer sig konstruktivt i Belarus , hvor vi , uanset vores uenigheder , m engagere os positivt i omrder af flles interesse , f.eks. grnsekontrol , ogs for at anspore til reformer og demokrati og afholde regeringen fra selvbestaltet isolation .
<P>
Jeg opfordrer Rdet til at give EIB politisk mandat til for frste gang at udstrkke sine operationer til Ukraine og Moldova i forventning om deres eventuelle EU-kandidatur .
EIB er trods alt allerede aktiv i Rusland , hvor jeg naturligvis bifalder hr . Berlusconis interesse og engagement .
Jeg er tilfreds med styrkelsen af det transeuropiske net , og det ville vre en god begyndelse at f et hjhastighedstog mellem Bruxelles og Strasbourg , der kunne gre vores liv som medlemmer af Europa-Parlamentet mere tleligt .
<P>
Jeg bifalder ogs den fornyede styrkelse af Lissabon-dagsordenen , for uden den ville vores kontinent tabe til de frembrydende markeder i sten og de foreslede frihandelsomrder i Nord- , Syd- og Mellemamerika .
<P>
Endelig bifalder jeg Italiens bestrbelser p hndfast at sikre Europas sydlige grnser mod ulovlig indvandring .
Men hvordan kan det hnge sammen med Kommissionens meddelelse om et bredere Europa , som indeholder et kontroversielt lfte om , at personer fra lande inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet p et tidspunkt vil f fri bevgelighed ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand for Rdet , jeg vil som alle andre i Parlamentet nske det italienske formandskab succes i de kommende seks mneder .
Der venter vigtigt arbejde , og jeg hber , at den europiske dagsorden , til trods for de bekymringer , som mange af os har , over Deres magtudvelse i Italien , vil blive fremmet .
<P>
Parlamentets vurdering af Deres arbejde som rdsformand vil tage udgangspunkt i , hvor godt De fremmer den europiske dagsorden .
Andre sprgsml vil de italienske vlgere og formentlig ogs de italienske domstole tage sig af til sin tid .
Men lige nu er regeringskonferencen det vigtigste sprgsml , som De skal tage Dem af .
<P>
Det er afgrende , at regeringskonferencen ikke fr lov til at trkke sig tilbage i mrket .
Konventet om Den Europiske Unions Fremtid har holdt offentlige mder , har diskuteret offentligt , alle disse sprgsml er blevet vendt og drejet offentligt .
Diplomater , der ikke er valgt , br ikke have lov til at trkke sig tilbage bag lukkede dre for at nedbryde konventets gode arbejde .
<P>
Derfor ligger der et meget vigtigt ansvar for Deres formandskab i at sikre , at der er aktindsigt i regeringskonferencens dokumenter og alle svarene p de dokumenter .
Det er ikke nok blot engang imellem at forelgge omhyggeligt redigerede rapporter for Parlamentet i de kommende seks mneder .
Vi m vide njagtigt , hvad der sker .
Offentligheden , de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet m have kendskab til den debat , der finder sted under regeringskonferencen .
Vi kan ikke garantere Europas vlgeres sttte til resultatet af regeringskonferencen , medmindre folk er helt inde i den debat , som foregr dr .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Brienza (PPE-DE).">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , der var to gyldne regler , som fremgik af hr . Berlusconis indlg , nemlig kontinuitet i udenrigs- og sikkerhedspolitikken og en opfordring til at dmme ud fra kendsgerningerne .
Den mglingslinje , som hr . Berlusconi bebudede , bygger p fornuft og hrdt arbejde , og det er den linje , som Europa br lgge i alles interesse .
Kendsgerningerne taler for sig selv : Europa str ved et historisk vendepunkt . Europa skal nemlig vedtage en forfatning , og der var almindelig enighed om det udkast , som man fremlagde , hvilket lagde en dmper p de forskellige regeringers indsigelser , der dog vil dukke op igen p regeringskonferencen .
Mgling er den eneste mde at skabe en positiv afslutning p .
<P>
Der er fire mlstninger for udenrigspolitikkens vedkommende , nemlig fredsprocessen i Mellemsten , en genskabelse af de transatlantiske forbindelser , som Irak-krisen har slet skr i , ivrksttelsen af nye operationer , som udfres af europiske styrker under europisk flag i Balkanlandene og endelig dialogen med de sydlige Middelhavslande , der er et af de strke punkter i den linje , man har lagt i Europa-Kommissionen , som Romano Prodi p s glimrende vis str i spidsen for .
Ogs i disse tilflde vil den mgling , som De omtalte , hr. rdsformand , vre af afgrende betydning .
Lige fra Deres debut her i Parlamentet har det vret Deres opgave at skabe klarhed , ikke bare omkring det italienske formandskabs prioriteringer , men ogs omkring den metode , som formandskabet agter at flge , og det gjorde De p en klar og sammenhngende mde med et sandt begreb om demokrati , ikke mindst da De bebudede , at Parlamentet i hjere grad vil blive inddraget .
<P>
Endelig satte vi pris p lftet om at stte gang i EU ' s konomi , definere den flles landbrugspolitiks fremtid og understrege Deres samarbejdsvilje , nr det glder vanskelige sprgsml som indvandrings- og sikkerhedssprgsmlet .
<P>
Til sidst vil jeg som italiensk parlamentsmedlem give udtryk for min stolthed - som et hvilket som helst andet europisk parlamentsmedlem ville fle under sdanne omstndigheder - over at vre med til at opbygge det EU , som i dag ledes af to italienske reprsentanter , nemlig Berlusconi og Prodi .
Vi er sikre p , at de ikke skuffer os , men tvrtimod viser sig Italiens historie og EU ' s opbygning vrdig . Hr .
Berlusconi , Deres formandskab fr succes p trods af de italienske og europiske sortseere , som er negative i dag , og De har PPE-DE-Gruppens fulde sttte her i Parlamentet . Jeg nsker Dem held og lykke .
Deres succes bliver Europas succes !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , EU ' s italienske formandskab begynder i en periode , hvor der skal trffes vanskelige og komplicerede valg i den konomiske politik .
Hvis det skal f succes , er det bydende ndvendigt , at den euroskeptiske fase , der for kun kort tid siden fik den italienske regering til at fremstte forbehold over for den flles mnt , er et fuldstndig overstet kapitel .
<P>
Der skal imidlertid lyde anerkendende ord om det italienske formandskabs prioriterede ml om at puste nyt liv i den europiske konomi , der i jeblikket synes stagneret og alt for afhngig af et opsving i den amerikanske konomi .
Det er derfor vigtigt at f et grundigt indtryk af det nye formandskabs konkrete forslag , bde hvad angr lanceringen af et omfattende infrastrukturprogram med sttte fra EIB , og hvad angr genbningen af debatten om en fleksibel gennemfrelse af stabilitets- og vkstpagten , der ellers lgger budgetindskrnkningernes stramme tvangskorset ned over de europiske konomier , ogs nr deres vkstrater , som det nu er tilfldet , er negative eller meget tt p nul .
<P>
Dette formandskab , uafhngigt af hvem der tilfldigvis str i spidsen for det , kan kun f fuld succes , hvis alles indsats er rettet mod den europiske integrations succes .
Jeg hber , at formanden fr succes .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , fru nstformand i Kommissionen , det italienske formandskabs program for trafikomrdet har desvrre to meget store huller , nemlig for det frste gennemfrelsen og afslutningen af forligsproceduren i forbindelse med den anden jernbanepakke og for det andet forligsproceduren i forbindelse med shavnedirektivet .
<P>
Som ordfrer i Europa-Parlamentet appellerer jeg til det italienske formandskab om at prioritere disse lovgivningsomrder hjt , da sttten til jernbanetrafikken og shavnene ogs m vre i Italiens nationale interesse .
Netop denne italienske regering br have stor interesse i den fortsatte trinvise bning af jernbanenettene , da det vil medfre en fornyet opprioritering af jernbanesektoren , og da der vil blive flyttet mere gods og flere personer vk fra vejene og over p skinnerne .
Jeg tilbyder formandskabet at gennemfre en fremskyndet forligsprocedure inden for rammerne af den anden hring i Parlamentet , sledes at vi allerede inden udgangen af det italienske formandskab kan afslutte forhandlingerne om den anden jernbanepakke .
<P>
En stigning i effektiviteten for shavnene med strre konkurrence og gennemsigtighed m dog ogs vre bde i hele EU ' s interesse og i Italiens interesse med landets lange kyster og en central rolle i Middelhavet .
Derfor hber jeg , at det italienske formandskab vil acceptere denne forligsprocedure og prioritere den hjt .
<P>
Hr. rdsformand , jeg vil gerne appellere til Dem som tidligere kollega i vores gruppe og som vores ven om at hjlpe med at f gennemfrt disse to vigtige trafikprojekter , nemlig bningen af jernbanen og bningen af havnene med henblik p get konkurrence og effektivitet , hvilket kan ske hurtigt og effektivt sammen med os .
Mange tak .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano (PSE).">
Hr. formand , eftersom jeg er s heldig at tage ordet ved denne forhandlings afslutning , vil jeg frst og fremmest gerne give udtryk for den tilfredshed , jeg som italiener fler med , at man fra mange sider anerkendte Italiens historiske rolle i den europiske integrationsproces . Jeg vil tilfje , at det er en rolle , hvor der altid er blevet lagt srlig vgt p de originale overstatslige institutioner , som Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet er .
Jeg er sikker p , at De som italiener deler denne tilfredshed , hr . Berlusconi , og at De forstr , at de forbehold , bekymringer og opfordringer , der rettes til Dem , afspejler alles forventninger til det halvr , hvor et af de lande , der har stiftet og samlet Fllesskabet , har formandskabet .
<P>
Jeg vil nu give udtryk for mine bekymringer og forventninger som formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Konventet om Den Europiske Unions fremtid var en meget vigtig nyskabelse .
I henhold til traktaten vil det udkast til forfatning , som konventet har vedtaget , naturligvis blive underlagt stats- og regeringschefernes endelige afgrelse , men det ville vre tbeligt at stte sprgsmlstegn ved de vigtigste nyskabelser efter 16 mneders intenst arbejde , som bde regeringsreprsentanterne og reprsentanterne for de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet har deltaget i .
De talte om forskellige meninger og sledes om en ndvendig mgling , hr . Berlusconi , men man har allerede gjort en betydelig mglingsindsats i konventet og navnlig i dets prsidium .
Nu skal det italienske formandskabs mgling i forbindelse med regeringskonferencens forberedelse og afvikling tage sigte p , at man nr videre med udkastet til forfatning , og at man trffer nogle klare beslutninger for at lse de ulste sprgsml , som kommissionsformanden nvnte i dag og i gr morges her i Parlamentet .
Parlamentet er helt enigt i Kommissionens anbefalinger .
<P>
I Parlamentet skal vi om ikke s lnge stemme om en beslutning , som bde PPE-DE-Gruppen , PSE-Gruppen og ELDR-Gruppen sttter , og hvor der opfordres til en modig formulering af del III og IV i forfatningen og navnlig til en endnu mere omfattende brug af afgrelser truffet med kvalificeret flertal .
Som Parlament giver vi vores bidrag til regeringskonferencen p de mder , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har angivet , og som De har lovet at foresl Rdet .
Naturligvis var ogs jeg tilfreds med Deres indfaldsvinkel , og jeg hber , at den ligeledes kommer til at omfatte de andre aspekter , hr . Barn Crespo har foreslet .
Jeg hber , hr . Berlusconi , at De vil se p dialogen med Europa-Parlamentet p en afklaret og ben mde .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg bifalder det italienske formandskabs program varmt , og med den ndvendige forsigtighed , med den ydmyghed , der er kendetegnende for det italienske folk , og med den nsten enestende evne til at lade inspiration og dygtighed komme flertallet til gode tror jeg , at vi kan bringe det nye Europa sikkert i havn .
Politikkens egentlige forml br vre en fornuftig administration af folks behov i et samfund i konstant og stadig hurtigere udvikling .
Til dette forml er det ndvendigt med stor politisk lydhrhed for at hndtere teknostrukturen og bekmpe teknokratiet .
Sagt med enkle ord bestr et samfund , der ledes p denne mde , for langt strstedelens vedkommende af gode , simple og almindelige mennesker , nemlig kvinder , mnd , unge , gamle og brn , der har forskellige frdigheder , og som lever anonymt , men drives af en god og simpel solidaritets- og krlighedsflelse .
Dette er det vigtige Europa , som vi skal henvende os til , idet vi tilpasser den konomiske struktur til vksten hos disse almindelige mennesker , der ikke m leve med den usikkerhed og midlertidighed , som den globaliserede konomi risikerer at holde dem fast i .
<P>
Det Euro-Atlantiske partnerskab med bde Nord- og Sydamerika er ikke kun et krav og et konomisk og politisk valg , men ogs en kulturel kendsgerning , der er begrundet med vores flles rdder og flles vrdier .
Dette partnerskab skal styrkes og vokse , hvilket ogs skal ske ved at ndre NATO til et internationalt politiinstrument i det nye FN ' s tjeneste , s man gr bort fra Jalta-tankegangen .
<P>
Til sidst vil jeg sige et par ord om fattigdommen i verden .
Der er for meget fattigdom , og den krver bistand .
Derfor skal vi i forhandlingen om EU ' s finansielle overslag stte os det resolutte og modige ml at ge vores bidrag til 2 % af BNP . Markedernes bning og institutionsreformen er nemlig ikke tilstrkkeligt for de internationale agenturer .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at det italienske formandskab er meget lydhrt , for kun p denne mde kan det fejre det nye Europas forfatning , hvilket ogs glder Europa-Kommissionen og dens formand , Romano Prodi , der er en overbevist tilhnger af fllesskabsmetoden og af det EU , som vi nsker .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mange af parlamentsmedlemmerne understregede de ekstraordinre EU-politiske begivenheder og vendepunkter , der finder sted under Deres formandskab , lige fra forfatningstraktaten til kreplanen for Mellemsten , udvidelsesforberedelserne og den saltvandsindsprjtning , som vi skal give Lissabon-strategien .
Jeg er naturligvis enig i , at disse begivenheder er historiske og betydningsfulde , hr. formand , men jeg vil ogs gerne henlede Deres opmrksomhed p EU-institutionernes almindelige arbejde .
Der er mange vigtige sager , som vi skal g videre med skridt for skridt , og her tnker jeg navnlig p trafik- og transportomrdet , som hr . Jarzembowski allerede har nvnt .
Situationen ser gunstig ud p dette omrde .
Van Miert-forslaget giver os nemlig endelig nye udsigter til nye projekter , der er p hjde med vores udfordringer som kontinent . Desuden har Deres regering stillet forslag til en smart finansiering af disse projekter , og Kommissionen har foreslet at stte EU-finansieringen op til 20 % .
Der er ingen tvivl om , at dette er et scenario med betydelige muligheder , men vi er ndt til at slutte ringen , hr. formand .
<P>
Rdet har vret lidt langsomt , nr det glder liberaliseringen af havnetjenester , jernbanepakken og det gamle og vanskelige sprgsml om Alpepassene .
I morgen skal Europa-Parlamentet for 117. gang stemme om en opfordring til at arkivere kopointsprgsmlet , og jeg hber , at Rdet flger vores angivelser denne gang .
Desuden er der luftfartssektoren og sikkerheden til ss .
Det er sledes blot et eksempel , hr. formand , for at minde Dem om den indsats , som jeg er sikker p , at formandskabet vil gre p disse omrder , og det er netop , fordi vi , hver gang det lykkes os at n videre med disse sager , giver vores europiske medborgere et konkret bevis p , at EU giver strre muligheder , velfrd og fremgang for alle .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , de grove og partiske angreb fra visse dele af den udenlandske presse - og ogs den italienske presse , m jeg sige - som kom til udtryk i nogle af parlamentsmedlemmernes taler og i den ynkelige demonstration her i salen , har givet det italienske formandskabs begyndelse en undvendigt omstridt karakter . Paradoksalt nok tror jeg , at alt dette er et godt tegn , hr .
Berlusconi . Husk , at vi allerede i hj grad oplevede den slags ondskabsfuldheder i 2001 , hvilket kun var med til at give Dem en knusende valgsejr .
Efter disse indledende skrmydsler hber jeg , at det italienske formandskab ikke bliver bedmt efter borgeren Berlusconis private anliggender eller hans interessekonflikt - som han er i frd med at lse , og som han forhbentlig lser hurtigst muligt - men efter hans evne til at give EU ' s opbygning det lederskab og den saltvandsindsprjtning , som den har hrdt brug for . Programtalen i dag var et glimrende skridt i den retning .
<P>
Som medlem af Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er jeg sikker p , at nogle af problemerne p dette omrde - som er det omrde , der vedrrer mig - kan lses , f.eks. genskabelsen af de delagte forbindelser til USA .
For andre sprgsmls vedkommende bliver der gjort fremskridt , f.eks. nr det glder Mellemsten-sprgsmlet , hvor Italien allerede har vist stor diplomatisk dygtighed , eller optagelsen af de nye tiltrdende lande , der med rette ser Berlusconi som en person , der forsvarer deres interesser og principper , og en politisk leder , der til forskel fra mange andre har forstet , at der ikke er noget modstningsforhold mellem en europisk indsats og atlantisk solidaritet .
<P>
Nr det er sagt , hr .
Berlusconi , er Deres opgave stadig vanskelig , eftersom der i Deres tilflde ikke bliver givet ved drene . Alle Deres beslutninger og handlinger bliver vurderet nje , og man vil ikke tilgive Dem noget fejltrin .
Men det er ikke frste gang , at De er oppe til sdan en form for eksamen . Held og lykke , hr .
Berlusconi !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , forfatningsreformen og de konomiske reformer i Europa i dag er i virkeligheden to sider af samme sag .
Konkurrenceevne , social samhrighed , solidaritet mellem generationerne , udnyttelse af den menneskelige kapital og solidaritet med landene i de mange sydlige dele af verden er ikke blot en lang rkke mlstninger , som er inden for vores rkkevidde , men ogs de grundlggende vrdier i de bedste perioder af vores folks historie .
I dag har vi en stor mulighed foran os , nemlig at forene forfatningsprocessen med de reformer , som vi nsker , og som er ndvendige . Reformerne skal vre en daglig og gradvis gennemfrelse af det igangvrende arbejde , som vores formelle forfatning er .
Alle betingelserne er til stede - bde de positive og de negative - og de kan gres til muligheder , nemlig et integreret indre marked , der er verdens strste og rigeste , sdan som kommissionsformand Prodi mindede om , lave rentesatser , men ogs - hvilket er et negativt punkt , der kan rettes op p , s det bliver positivt - den stadig hje arbejdslshed , de stadig alt for ufleksible arbejdsmarkeder og de utilstrkkelige infrastrukturer .
Hr. formand , den handlingsplan , som De foreslog for at udvikle de store transeuropiske infrastrukturnet ved hjlp af offentlige og private investeringer , gr i denne retning .
Investeringer i infrastruktur skaber som bekendt en strre indkomst via Keynes ' multiplikator , og de forbedrer konkurrenceevnen og skaber strre konomisk og social samhrighed i Nord , Syd , st og Vest .
<P>
Det samme glder for mlstningen om at gre vores velfrdssystemer bredygtige ved hjlp af reformer , og det er ikke for at skre ned , men for at give mere p en retfrdig mde - ogs til vores brn - og for at give garantier og sikkerhed .
Investeringer i infrastruktur og reformer af velfrdssystemerne krver dog et effektivt , fleksibelt , velstruktureret og mere retfrdigt arbejdsmarked med fornuftige regler .
<P>
Hr. formand , De vandt valget i Italien med et moderniseringsprogram , og det program , De har prsenteret i dag , er ogs et moderniseringsprogram .
Jeg er ikke i tvivl om , at De vil gennemfre begge programmer .
Held og lykke og god arbejdslyst !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , min tale er den sidste , og derfor er den p en mde ogs den mest forvirrede .
Min forvirring skyldes ligeledes skarpheden i nogle af talerne fr min .
Jeg ved ikke lngere , om rdsformanden vil lede regeringskonferencen i Rom med sine fulde befjelser , eller om han - sdan som Enrique Barn Crespo hvder - bliver en lejlighedsvis gst hos byens borgmester .
Men jeg ved slet ikke lngere , om tilnavnet " den menneskelige atombombe " skal glde for den uforglemmelige Rita Hayworth , som oprindeligt fik denne betegnelse , eller om det skal gives til nstformanden , hr . Fini , hvilket fru Frassoni gerne ville have .
<P>
For at skabe orden i mine vrdier har jeg sledes besluttet at holde en kedelig , men klar tale , som er noget i retning af " Gud , familie og fdreland " , og hvor jeg vender tilbage til sprgsmlet om Europas kristne rdder , der ikke er et ideologisk sprgsml , men derimod et sprgsml om demokratiske procedurer .
Denne henvisning er nemlig ikke et bidrag til visse sociale gruppers kirkelige bekymringer , men et historisk minde om den egentlige mening med vores institutioner .
De demokratiske institutioner er nemlig et resultat af en frihedspagt mellem borgerne , som afgiver noget af deres suvernitet til institutionerne til gengld for garantier og tjenesteydelser .
Ud fra dette synspunkt er staterne og ikke mindst de overstatslige institutioner garanter for de forsg , som vi borgere gr p at opfylde vores behov - garanter for og ikke herrer over - og det er de , fordi de er klar over , at de ikke kan opfylde alle de nsker , som ligger mennesket p sinde .
Henvisningen til Europas kristne rdder er ikke andet end det moderne Europas bevidsthed om , at uden bndet til kristendommens forenende og personalistiske egenskaber er det gamle Europa svagere og mere udsat for de politiske smutveje , der hedder totalitarisme , hvor man for at forngte mennesket til det yderste altid er begyndt med at forngte Gud , selv om dette sker p en mindre udtalt mde end det , der er politisk korrekt i dag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Berlusconi">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Poettering for hans sttte , hans opmuntrende ord og hans lyknskninger samt alle parlamentsmedlemmerne fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , som stillede forskellige krav til os i deres taler , men som gav udtryk for , at de ville sttte os i vores arbejde i de kommende mneder .
Jeg vil ogs gerne takke formanden for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , og jeg vil ligeledes lade min tak omfatte formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , hr . Barn Crespo , som fremsatte sin kritik p en meget hflig mde og med en fin sans for humor .
Jeg vil gerne sige til ham , at jeg stadig er overbevist om , at hvis fremtidens store Europa virkelig nsker at spille en hovedrolle i international politik og at vre med ved bordet med samme indflydelse som USA , skal det vre et stort Europa , der ogs omfatter Ukraine , Hviderusland , Moldova og Israel samt Den Russiske Fderation og dens militrstyrke .
Der er ingen tvivl om , at den italienske ministerprsident har denne opfattelse , som han naturligvis frit kan give udtryk for , nr han taler p egne vegne og p sin regerings vegne , men nr ministerprsidenten er formand for Det Europiske Rd , skal han holde sig til den dominerende holdning i Det Europiske Rd , og derfor er det klart , at det , han siger , og de aktiviteter , han skal beskftige sig med , kun kan afspejle det mandat , som hans kolleger i Rdet har givet ham .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Jeg vil ogs svare p den anden vittige bemrkning , nemlig at der nu endelig er en gte liberal , som overtager en doktrin , der hrer med til den socialistiske filosofi , nemlig keynesianismen .
Jeg er enig med Dem i , at der mske er et keynesiansk eller colbertiansk islt over nsket om et europisk indgreb via EIB og fremskaffelsen af privat kapital for at skabe de store transeuropiske infrastrukturnet , som hr . Delors allerede planlagde for 10 r siden , men ser De , vi str over for en kendsgerning , som ingen kan bestride .
Hvad skete der i verden efter den 11. september ?
Der skete det , at der blev krig i Afghanistan og i Irak , og der skete ikke mindst det , at brserne i hele verden krakkede .
Det medfrte et fald i alle de finansielle aktiver , som var investeret i aktier , og det gav sig udslag i en drastisk nedgang i enhver form for udbytte .
De , der havde aktiver med en vrdi p 100 , str nu med aktiver , der har en vrdi p 35 , og de , der havde et udbytte p 8 % eller 10 % af deres aktiver , har nu et udbytte p 1 % .
Dette har frt til et fald i den private eftersprgsel p markedet for forbrugsgoder og dyre forbrugsgoder , og nr den private eftersprgsel og forbruget falder , er der sledes ingen anden udvej end at benytte sig af den offentlige eftersprgsel for at sttte konomien .
Den offentlige eftersprgsel kan ikke komme fra de enkelte stater , for p grund af euroen har de enkelte stater ikke lngere mulighed for at fre monetr politik , de kan ikke gribe ind i valutakurserne , og de kan ikke fre udviklingspolitik af den simple grund , at de skal overholde Maastricht-kriterierne .
Derfor er det kun EU , som langt om lnge skal gre sig selv i stand til at fre en konomisk politik .
Italiens forslag er , at EU via en af sine institutioner - nemlig EIB - skaffer den private kapital , der er p markedet , og som kan opns med lave rentesatser , for at forsge at stte gang i eftersprgslen ved hjlp af grnseoverskridende infrastrukturarbejde , ogs via de ndvendige investeringer i ny militrteknologi og investeringer i forskning og uddannelse .
Det er kun derfor - fordi vi str over for en konomisk situation , der har ndret sig - at vi skal benytte os af staternes investeringer og i dette tilflde af EU ' s investeringer .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Jeg vil ligeledes gerne svare p Deres bemrkning om , at De hber , at hr . Berlusconis italienske flair for at kun at lave love i konkrete tilflde , som mske har noget at gre med ham selv , ikke bliver udbredt p europisk plan .
Jeg vil nvne nogle tal for at minde Dem om , at min regering , som er Italiens 57. regering p 50 r , og som har ansvaret - men ogs muligheden , eftersom den har et bredt flertal i parlamentets to kamre - for at arbejde i fem r , er ved at foretage 24 forskellige reformer .
Den har nemlig arvet en stat , hvor ingen af de tidligere regeringer naturligvis har vret i stand til at gre dette , eftersom de i gennemsnit har haft mulighed for at arbejde i mindre end fem r .
Jeg minder om , at min regering har net en rekord p 350 lovforslag og lovdekreter , hvoraf 200 allerede er blevet vedtaget af vores flertal i parlamentet .
Derfor vil jeg ikke give Dem ret , men sige , at de pgldende tre lovforslag var en reaktion - med demokratiske midler , nemlig en parlamentsafstemning - p dem , der til gengld benytter sig af deres hverv som retsembedsmnd til at angribe de politiske modstandere med loven i hnden . Hvis dette er sket , er det kun sket i tre ud af 350 tilflde , hvilket svarer til 1 % , hr .
Barn Crespo .
<P>
Jeg kan til gengld beskrfte - m Gud tilgive dem , der ikke vidste det - at vi vil holde parlamentsmedlemmerne og Parlamentet underrettet om udviklingen i vores mglingsarbejde , som det ikke bliver s let at afslutte p den begrnsede tid , vi har til rdighed .
Jeg kan fortlle Dem , at vi fra nu af og indtil omkring den 15. oktober vil bruge denne tid p at kontakte premierministrene og udenrigsministrene i alle de 24 andre medlemsstater , s vi allerede ved konferencens indledning kan stille forslag , som alle er enige om .
<P>
Jeg vil naturligvis ogs gerne takke de andre talere - Graham Watson , Monica Frassoni og Francis Wurtz - for at have nsket mig god arbejdslyst .
Men jeg kan ikke svare ham og alle dem , der gav et fuldstndig forvrnget og virkelighedsfjernt billede af Italien .
Jeg vil opfordre dem til at komme og nyde noget , som det tydeligvis ikke er lykkedes Berlusconi-regeringen at afskaffe , nemlig Italiens sol , sknhed , 100.000 monumenter og kirker , 3.500 museer , 2.500 arkologiske udgravninger og 40.000 historiske huse , som det ikke er lykkedes os at delgge i de sidste to r . Hr .
Schulz , jeg ved , at der er en filmproducent i Italien , som er ved at lave en film om de nazistiske koncentrationslejre .
Jeg vil foresl Dem til rollen som vagtmand .
De ville vre perfekt !
<P>
( Munterhed , protest fra venstre )
<P>
Jeg vil afslutte denne polemik med at sige , at vores socialdemokratiske venner og kolleger nok burde udvide deres omgangskreds , s den omfatter andre end de italienske kolleger , de finder her i Parlamentet , og at de mske burde lse andet end de aviser fra den yderste venstreflj , som de tydeligvis har dannet deres meninger efter .
<P>
Jeg vil ogs gerne svare hr . Pannella , der gjorde mig opmrksom p den personlige linje , jeg altid har fulgt , og som jeg stadig gr ind for , nr det glder Israel - som jeg nvnte for lidt siden - og Tyrkiet .
Ogs til ham m jeg sige , at jeg i lbet af de kommende seks mneder skal reprsentere Det Europiske Rds linje . Senere fr jeg inden for rammerne af Det Europiske Rd mulighed for at give udtryk for disse visioner , som selvflgelig ikke er visioner for de nste seks mneder eller kan fres ud i livet i lbet af et halvt r , men som krver meget lngere tid .
Jeg kan til gengld berolige ham , hvad moratoriet for ddsstraf angr .
Jeg har altid ment , at et sdant indgreb var ndvendigt , og derfor vil jeg srge for , at denne anmodning bliver indbragt for FN ' s Generalforsamling i september som en anmodning , der ogs kommer fra Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Jeg blev ligeledes beskyldt for at vre underdanig over for USA .
Jeg har flere gange sagt , at jeg ser Europa som den anden hovedaktr , nr det glder om at bevare sikkerheden og freden og fremme velfrden i hele verden , men for at kunne gre dette skal Europa ikke blot vre en konomisk gigant , men ogs en politisk gigant , der taler med n stemme p det udenrigspolitiske omrde , og som ligeledes kan investere mere i sine militre styrker .
Intet diplomati og ingen politik i historien har nogensinde haft succes uden sttte fra en passende militrstyrke .
Hvad USA angr , mener jeg sledes , at vi br vre USA ' s venner , men efter min opfattelse er der ikke noget i den italienske regerings adfrd , som tyder p en underdanig holdning .
Jeg har adskillige gange forsgt at frarde ham , som man her kaldte min ven - nemlig prsident Bush - det militre indgreb i Irak .
Det lykkedes mig ikke , og derfor var det vigtigt for mig - hvilket jeg ogs insisterede p ved at underskrive det velkendte brev sammen med syv andre europiske lande , som 10 andre lande tilsluttede sig , ikke mindst nogle af EU ' s nye medlemsstater - at et onde som krigen i Irak ikke blev ledsaget af andre onder , nemlig at FN - som viste sig at vre magteslst - ikke blev bragt i miskredit , hvilket desvrre var tilfldet , at der ikke opstod krise i de transatlantiske forbindelser , hvilket desvrre ogs var tilfldet , og at der ikke skete en yderlig skade , nemlig den splittelse mellem de europiske lande , som ligeledes fandt sted , og som vi alle forsger at fjerne og overvinde i fllesskab .
<P>
Om den interessekonflikt , som mange af Dem nvnte , vil jeg sige , at De mske ikke er klar over , at de aviser og ikke mindst de tv-kanaler , som stadig tilhrer min koncern og min familie , er nogle af vores vrste kritikere .
Hvorfor det ?
Det er tydeligt , at De ikke har oplevet Italiens solskin . De har aldrig vret i Italien , og De har aldrig tndt for et italiensk fjernsyn .
De burde vide - der er trods alt mange af Dem , som har en journalistisk baggrund - at det vigtigste for alle journalister er at fremst som uafhngige over for deres kolleger .
Og denne uafhngighed gr , at de konstant er kritiske over for den , de betragter som deres chef .
Hvis det er den form for demokrati , De nsker at udve for at lukke munden p formanden for Det Europiske Rd , m jeg sige , at De burde rejse til Italien som turister , for De ligner demokratiturister her i salen .
<P>
( Tumult fra venstre )
<P>
Jeg har ledet oppositionen i Italien i seks r , s den slags taler skrmmer mig ikke . Jeg er vant til , at man siger mig imod .
Hvad indvandringen angr , vil jeg minde Dem om , at hvis der er et land , som har kristne rdder , og som er gavmildt og bent over for dem , der ikke har s meget , og dem , der lider , er det mit land Italien , og det er jeg stolt af at sige .
Derfor m vi ikke blande vores alle sammens bekmpelse af slavehandlere og den nye slavehandel sammen med den modtagelse , vi skal give dem , der kommer for at f et bedre liv p det europiske kontinent .
Vi giver dem denne modtagelse , og det gr vi p en gavmild mde .
Vi nsker at bekmpe denne nye form for slaveri , som kommer til udtryk gennem en lang rkke internationale organisationer . Det er alt , og det er ikke noget , som sr tvivl om Italiens gavmildhed .
<P>
Nr det glder miljet , ved De Grnne mske ikke , at rdsformand Berlusconis yndlingshobby er blomster , grnne omrder , haver og parker .
Det er nsten ogs min eneste hobby , eftersom fodbolden har forladt mig .
Hvis De lser side 49 i vores program , fru Frassoni , kan De se , at vi nsker at indfre et hjt miljbeskyttelsesniveau . I modstning til det , som man fejlagtigt siger , gr vores politik netop i retning af en strre miljbeskyttelse , og vi er de frste til at beklage , at produktionens og industriens udvikling er get ud over miljet .
Hvad Kyoto-protokollens gennemfrelse angr , vil vi ogs her gre en indsats for at f dem , der ikke har underskrevet den , til at gre dette .
<P>
Endelig vil jeg med et smil p lben sige til mine modstandere , at de ikke skal gre det italienske formandskab til en tragedie . Seks mneder gr jo ret hurtigt .
Til mine venner , nemlig dem , der har opmuntret os og fortsat vil opmuntre os , vil jeg til gengld gerne sige , at nr det glder en mands fortid og manden selv , er det vigtige ikke bare , hvad han siger - i politik ndrer man jo meget ofte holdning , eller ogs gr andre ens holdning til en anden - men hans historie og det , som han har gjort .
Jeg mener kun , at min historie indeholder succeser , og at der ligger gode hensigter bag mine handlinger .
Derfor vil vi ogs f disse seks mneder til at give resultat , og vi vil forsge at n frem til en konklusion , som gr Europa til en positiv faktor for freden , sikkerheden og velfrden i verden .
Vi vil udfre vores arbejde p en ydmyg , seris og engageret mde , hr. formand , og vi vil mgle mellem de forskellige og stadig afvigende holdninger i de enkelte medlemsstater , s vi nr frem til et resultat , der giver os et strkere Europa , som er i stand til at trffe beslutninger p internationalt plan , og s vi ved hjlp af den nye forfatning fr skabt et EU , der er tttere p borgerne .
Dette er vores hb , vores opgave og vores mlstning .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke Dem for , at De nskede os god arbejdslyst , og nske Dem alle held og lykke med Deres arbejde .
Jeg hber , at det lykkes Dem at gre Deres dybtflte nsker til virkelighed .
Endnu en gang held og lykke til alle og god arbejdslyst !
<P>
( Bifald fra hjre , tumult fra venstre )
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Under hr .
Berlusconis strke og farverige svar p forhandlingen var der en kommentar om en af vores kolleger , hr . Schulz , som i henhold til forretningsordenen har lov til at fremstte en bemrkning over for Parlamentet , hvis han nsker det .
Det vil jeg gre helt klart , fr jeg giver kommissionsformand Prodi ordet .
Jeg vil alts flge forretningsordenen og frst give kommissionsformand Prodi ordet , og dernst vil jeg i henhold til forretningsordenens artikel 122 give hr . Schulz mulighed for at fremstte en personlig bemrkning ved forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg har rejst mig for at bede Dem som formand om at beskytte parlamentsmedlemmernes rettigheder og isr hr . Schulz ' re .
<P>
De stillede et forslag . Jeg anmoder Dem om ud over at give hr .
Schulz ordet ogs at bede hr . Berlusconi om at trkke disse ord tilbage af respekt for de vrdier , som vi som europere er flles om .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Det er mske bedre , at vi fr afklaret denne sag med det samme .
Jeg nsker ikke at indlede en omfattende debat .
Der er strk sindsbevgelse i Parlamentet p grund af dette .
Det er helt klart , at et medlem har ret til at komme med et indlg i en forhandling og at f et forholdsvis roligt svar .
I dette tilflde tillod hr . Berlusconi sig mske , grebet af situationen , at overtrde de almindelige spilleregler .
<P>
( Blandede reaktioner )
<P>
Jeg vil frst give ordet til hr . Schulz , som har lov til at tale , og dernst vil jeg give ordet til rdsformanden , hvis han nsker at svare .
Vi vil afslutte forhandlingen , nr hr . Prodi har talt .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , jeg takker Dem mange gange , fordi jeg fik lov at f ordet .
Jeg har ikke brug for tre minutter og vil fatte mig i korthed .
Hr .
Berlusconi sagde flgende , hvis det blev tolket korrekt : I Italien er man i jeblikket i gang med at lave en film om koncentrationslejrene , og han tilbyder mig rollen som kapo , ?
<P>

( Tilrb )
<P>
? alts som SS-bddel .
Jeg har kun n ting at sige til dette , nemlig at min respekt for fascismens ofre ikke tillader mig at kommentere dette med et eneste ord . Men det er uden tvivl svrt for mig at acceptere , at en siddende rdsformand mister fatningen p denne mde , nr han bliver modsagt blot en anelse i debatten .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald fra venstre og fra det moderate venstre )
<P>
( Stende bifald )
<SPEAKER ID=59 NAME="Berlusconi">
Hr. formand , hvem hrte ikke hr . Schulz ' tale ?
Han fornrmede mig dybt p et personligt plan , og han gestikulerede og brugte et tonefald , som i hvert fald ikke er acceptabelt i et parlament som dette .
Det , som jeg sagde , var ironisk ment .
Jeg beklager , hvis De ikke forstr ironi .
Men jeg vil ikke trkke det tilbage , som jeg sagde ironisk , hvis ikke hr . Schulz trkker sine personlige fornrmelser af mig tilbage .
Min bemrkning var ironisk , hans var ondskabsfuld !
<P>
( Bifald fra hjre , tumult fra venstre )
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer !
M jeg bede om ro ?
<P>
Der er mange kolleger , som har bemrkninger til forretningsordenen og nsker at tale .
Vi er meget sent p den .
Jeg vil ikke give dem ordet .
<P>
Som formand for Parlamentet vil jeg sige , at jeg personligt beklager den tone , hvori den sidste del af formiddagens forhandling har fundet sted .
Det er uheldigt .
Den europiske sag , som vi beskftiger os med , er blevet afsporet .
Det er beklageligt .
<P>
Jeg vil nu bede formanden for Europa-Kommissionen om at afslutte denne forhandling nogenlunde roligt , og s gr vi over til afstemning .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=61 NAME="Prodi">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , forhandlingen her til morgen gjorde det i hjere grad klart , hvor store opgaverne og vanskelighederne er i det halvr , vi netop har indledt . Dette halvr er af afgrende vigtighed for de store initiativer , der skal afsluttes , og for de nye veje , vi skal g .
En af de vigtigste mlstninger er regeringskonferencen , som skal give os en forfatning , der ikke alene beskriver institutionernes opbygning , men ogs skaber en helhed af visioner , vrdier og samfundsmodeller .
Vi forventer os meget af det italienske formandskab , eftersom dette er den store store udfordring , vi str over , og eftersom forfatningen vil diktere EU ' s regler i lang tid fremover .
<P>
Den linje , der flges , skal ligge i forlngelse af det grske formandskabs linje , idet der dog er nogle srligt betydningsfulde jeblikke .
I disse jeblikke skal Kommissionen udfre sin opgave - som ikke bare vedrrer det udvende aspekt , men ogs drejer sig om at vre drivkraft og stille forslag - og det skal som sagt ske med den politiske kontinuitet og det samarbejde , som vi har skabt sammen med Europa-Parlamentet og de forskellige formandskaber i disse r .
Kommissionen skal sikre denne kontinuitet samt opmuntre og sttte det italienske formandskab , s det gr i samme retning som os .
<P>
Forhandlingen fandt netop sted omkring disse vigtige sprgsml , og Kommissionen vil fre disse mlstninger ud i livet ved hjlp af sine institutionelle metoder til at reprsentere og fremme EU ' s interesser .
P hvilke omrder vil vi gre dette ?
Det vil vi som sagt gre , nr det glder institutionsreformerne , og nr det glder indsatsen for at stte gang i konomien og for at normalisere de venskabelige forbindelser med USA , s vi p en vrdig mde bliver ligestillet med USA . Og det vil vi ligeledes gre ved at fortstte og fremskynde den vanskelige og komplicerede proces for Balkanlandenes tiltrdelse af EU og med en gradvis gennemfrelse af forslaget om en kreds af lande , der er vores venner , s vores visioner bliver frt ud i livet .
Her vil jeg gerne minde Dem om den debat , mine damer og herrer , som i hele rets lb har fundet sted om EU ' s grnser . Det er en vanskelig og kompliceret debat , der - som De husker - var umulig at indlede ved valgperiodens begyndelse , og hvor det drejer sig om EU ' s udvidelse med kandidatlandene og tilfjelse af Balkanlandene , idet man omkring disse skaber nogle strke , nre og venskabelige forbindelser med de lande , der ligger omkring os - lige fra Rusland til Marokko - og som vi skal dele alt med undtagen vores institutioner , eftersom EU skal have sine egne grnser , sin egen styrke og sin egen dybde .
Det vil vi gre ved at arbejde videre med borgernes sikkerhed og de regler og rettigheder , der glder for emigranterne .
<P>
Jeg vil gerne komme lidt nrmere ind p et af de punkter , jeg nvnte , da der efter min mening er tale om nglepunkter i vores fremtidige arbejde .
For det frste kan jeg forsikre parlamentsmedlemmerne om , at vi altid vil vre sande og strenge vogtere af traktaternes og de nye forfatningers overholdelse .
For det andet vil vi kraftigt sttte en harmonisk udvikling af vores samfund .
Lissabon-processen , der i dag blev fremhvet som et af vores strke punkter , er vores faste holdepunkt , eftersom Europa skal vre i stand til at klare den internationale udfordring . Det skal Europa dog gre med en harmonisk og socialt bredygtig udvikling .
De stadig strre forskelle p borgerne i de forskellige europiske lande i lbet af de sidste 10 r bekymrer mig mindst lige s meget som den manglende vkst .
P dette historiske tidspunkt m vi ikke g bort fra den sociale dialog og hringen , som er grundsjlerne i den europiske socialmodel , vi har arbejdet s meget med i de senere r .
<P>
Hvad infrastrukturerne angr , har vi allerede understreget den nye indsats , som vi vil gre . Det bliver vores opgave og pligt at vre strenge og selektive i cost-benefit-vurderingen , og vi skal vre lige s strenge , nr det glder om finde de finansieringskilder , der er forenelige med vores bestemmelser og med en langsigtet bredygtighed .
Vi vil i den forbindelse samarbejde med Den Europiske Investeringsbank , og vi vil gre samme indsats p forskningsomrdet , for uden dette bliver Europa et fortabt kontinent .
<P>
Hvad indvandringen angr , vil Kommissionen sttte den europiske indsats mod de nye slavehandlere , men vi vil ikke acceptere - sdan som det var tilfldet i Thessaloniki - at man forveksler fasthed med umenneskelighed og regulering af indvandringsstrmmene med vold og diskrimination .
<P>
Endelig vil Kommissionen med hensyn til de internationale forbindelser fortsat gre en indsats for freden og for et multilateralt syn p konflikternes lsning .
Med EU ' s humanitre bistand giver vi i vrigt fortsat langt den strste sttte til alle verdens lande .
<P>
Dette var retningslinjerne for halvret .
Jeg tror , at det bliver et halvr , som er prget af samarbejde , og hvor vi takket vre regeringskonferencens afslutning virkelig kan indlede et nyt kapitel i Europas historie .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Jeg ved , at mange kolleger nsker ordet , men vi har overskredet tiden voldsomt .
<P>
Fr jeg afslutter denne forhandling og lader en af nstformndene tage over for at lede afstemningen , vil jeg sige , at jeg personligt beklager , at vores respekterede medlem og kollega , hr . Schulz , er blevet krnket .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=63 NAME="Berthu (NI)">
Det italienske formandskab omtalte indvandringspolitikken og bekmpelsen af illegal indvandring som prioriterede omrder . Vi sttter formandskabets tilkendegivelse .
<P>
Vi hber isr , formandskabet vil udtrykke sig mere klart og mere beslutsomt desangende end Det Europiske Rd under mdet i Thessaloniki for to uger siden .
Ganske vist fylder indvandringspolitikken meget i konklusionerne fra mdet - syv en halv side , mens der til sammenligning anvendes halvanden side p opflgning af konventet ! Ikke desto mindre er Det Europiske Rds konklusioner srdeles uklare , for ikke at sige uforstelige , idet mlstningen bl.a. defineres som " en proces , der gr i begge retninger " med det forml bde at bekmpe ulovlig migration og " finde frem til lovlige migrationskanaler " .
<P>
Europa har i dag behov for en klar og fast politik , nr det glder grnsekontrollen , hjemsendelse af illegale indvandrere og reform af asylretten for at bringe enhver form for misbrug til ophr .
Vi beklager i denne forbindelse , at Det Europiske Rd i Thessaloniki ikke tog stilling til Storbritanniens forslag om at oprette transitcentre , som skulle varetage behandlingen af asylansgninger ved Unionens ydre grnser , og " regionale beskyttelseszoner " i nrheden af ansgernes hjemlande .
Vi forventer , at det italienske formandskab vil fremme denne sag .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis jeg har forstet Dem ret , har afstemningen om ndringsforslag 75 fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater endnu ikke fundet sted .
Dette forslag skal der stemmes om fr alle andre , fordi det har til forml at afvise Rdets flles holdning .
<SPEAKER ID=69 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , jeg vil stille et mundtligt ndringsforslag .
Det indebrer , at ordet " europiske " udgr , sledes at man kan anvende mrker , der bde er nationale og internationale . Det svarer til det , vi har besluttet under ndringsforslag nr .
32 , hvor vi stadigvk kan bruge alle mrker , og det glder bde ndringsforslag 88 og 89 , det vil sige , at jeg stiller et mundtlig ndringsforslag gende ud p at lade ordet " europiske " udg .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , m jeg bede om Deres opmrksomhed .
Sammen med de kolleger , som stadig er til stede , hrer jeg til dem , der bliver , indtil en sdan afstemning er afsluttet .
Andre har for lnge siden forladt denne bygning .
Jeg vil gerne kraftigt understrege , at man ikke br straffe dem , der virkelig arbejder , fordi andre allerede pakker sammen torsdag morgen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Som ordfreren siger , er prospektdirektivet et centralt punkt i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , en integreret del af Lissabon-strategien , hvis forml er at integrere de finansielle markeder inden 2005 .
Det er derfor forsteligt , at ordfreren finder det " af afgrende betydning at n til enighed og sikre en hurtig vedtagelse af direktivet " , eftersom det er forudstningen for " udarbejdelsen af en retlig ramme , der vil skabe bedre betingelser for at rejse kapital til Europas finansielle markeder " .
Ud over at sikre de ( store ) virksomheder den ndvendige refinansiering er formlet sledes ogs at fremme get liberalisering af investeringer og kapital .
<P>
I denne sammenhng er formlet med de ndringsforslag , som ordfreren har genfremsat til Rdets flles holdning , at gre reglerne mere fleksible , fremskynde prospektets godkendelsesprocedure og reducere muligheden for medlemsstaternes og de nationale lovgivningers selvstndige beslutningstagning , navnlig medlemsstaternes mulighed for at definere , hvem der blive klassificeret som en kvalificeret investor , samt forkorte prospektgodkendelsesfristerne ved at genindfre begrebet stiltiende godkendelse .
Ordfreren mener ogs , at de kompetente myndigheders mulighed for at foretage kontrolundersgelser p stedet for at konstatere , om direktivet opfyldes , er en uforholdsmssig vidtrkkende befjelse .
Han nsker endog at hve det nedre loft for antal investorer for at vre fritaget for forpligtelsen til at offentliggre et prospekt .
Alts liberaliseringer .
Derfor vores afvisning .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg deler i vid udstrkning ordfrerens bestrbelser p at skabe bedre betingelser for at rejse kapital til Europas finansielle markeder .
<P>
Jeg mener , at den gennemsigtighed og benhed , som den nskede procedureforenkling vil afstedkomme p disse markeder , er grund nok til at retfrdiggre EU-minimumsstandarder p dette omrde .
Disse foranstaltninger vil bidrage til udarbejdelsen af en retlig ramme , der vil styrke og lette rejsningen af kapital til Europas finansielle markeder og forbedre oplysningskravene i forbindelse med investorer til gavn for vrdipapirudstedere , investorer og operatrer samt markederne selv .
<P>
Jeg bemrker ogs ordfrerens bestrbelser p at slkke p nogle af forpligtelserne , s lovgivningen afpasses efter markedets krav og svingninger , og mindske de byrder , der lgges p de sm og mellemstore virksomheder , navnlig ved at fjerne forpligtelsen til at fre et " register " over instanser , der betragtes som kvalificerede investorer , og tillade de sm regionale banker at udstede obligationer uden at skulle afholde udgifterne til udarbejdelse af et prospekt .
<P>
Jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , mange af mine kolleger er veget uden om tanken om at indarbejde miljmlstninger i kriterierne for offentlige anskaffelser .
Det er imidlertid fuldt ud i harmoni med filosofien i Unionstraktaten , at miljpolitikken skulle integreres i alle EU-politikker .
Parlamentet har gjort et godt stykke arbejde for at forge antallet af regler , der sttter en bredygtig udvikling i lovgivningen om produktion .
Denne effekt , som ogs kommer fra leverandrerne , har dog ogs brug for sttte fra indkberne , og det er netop her offentlig anskaffelse kan have indflydelse , nr man kan vise , at der er grundlag for at inddrage miljkriterier i licitationer .
<P>
Den skaldte Helsinki-sag , hvor EF-Domstolen har truffet sin afgrelse , stter fokus p en vsentlig ting .
Nr ordregiveren er et offentligt organ , reprsenterer det offentligheden .
I den egenskab skal det ikke kun beskytte det offentliges konomiske interesser , men ogs tnke p f.eks. sundhedsbeskyttelse af offentligheden .
Helsinki-sagen handlede netop om dette .
Det siger sig selv , at offentlighedens sundhed samtidig er en konomisk fordel p lang sigt , som vil spare det offentlige for mindst lige s meget , som det kunne have sparet ved at vlge en billigere leverandr .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
I nje overensstemmelse med Lissabon-strategien er formlet med dette direktivforslag at opstille samordningsreglerne for fremgangsmderne ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter .
<P>
Med det argument , at man vil sikre , at der ikke diskrimineres , isr p grundlag af nationalitet , og at konkurrencen skal fremmes gennem yderligere harmonisering af de eksisterende nationale fremgangsmder , s der kan vlges det konomisk mest fordelagtige tilbud , bliver det sat som en forudstning for de nationale bestemmelser , navnlig de tekniske , at de ikke er diskriminerende eller / og i modstrid med mlet om at bne markederne for offentlige indkb .
<P>
Man har imidlertid overset , at de offentlige kontrakter , der selvflgelig skal vre gennemsigtige , kan fungere som et vigtigt redskab i den konomiske politik , selv om der diskrimineres positivt til fordel for de sm og mellemstore virksomheder ved tildelingen af offentlige opgaver .
Der kan tages hensyn til den regionale udvikling , og sociale og miljmssige ml kan fremmes , bl.a. med hensyn til arbejdsforhold , jobsikring og produktionsmetoder , gennem brug af klausuler i kontrakterne .
De konomisk mest fordelagtige faktorer er sledes ikke ndvendigvis den laveste pris , men de arbejdspladser , der bliver skabt .
Derfor afviser vi forslaget .
<SPEAKER ID=81 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Offentlige udbud har lnge vret betragtet som et universalmiddel .
P den ene side er de et alternativ til nepotismen , hvor offentlige kontrakter gr til virksomhedsledere , der er p god fod med politikere eller hjtstende tjenestemnd .
P den anden side er det meningen , at de skal gre en ende p produktionen og tjenesteydelserne fra regeringsejede virksomheder , s de private virksomheder fr adgang til nye markeder .
<P>
Allerede under frstebehandlingen den 17. januar 2002 gav jeg udtryk for , at jeg er enig i den frste hensigt , men ikke i den anden , der ger regeringernes afhngighed af virksomhederne .
Skaden kan kun begrnses ved hjlp af alle mulige bureaukratiske regler , som de frreste vil kende til , hvorfor de ofte vil blive overtrdt .
Faktisk har den hollandske arbejdsgiverorganisation VNO-NCW bedt om , at udbudsdirektiverne ikke gres mere vidtgende ved tilfjelsen af en masse sociale og miljmssige kriterier .
Iflge denne organisation er en udbudsprocedure en rent konomisk proces , der ikke skal kontamineres med henblik p at opfylde andre ml .
Ordfreren selv har allerede slettet en rkke punkter om social beskyttelse og milj .
Jeg kan ikke bifalde denne fremgangsmde .
<P>
Jeg deler imidlertid ordfrerens synspunkt om , at skolebogsmarkedet ikke fungerer p tvrs af grnserne , at det ikke er bent for fri konkurrence , og at der derfor ikke skal indfres regler , der bygger p den antagelse , at det er tilfldet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Kontrakter om offentlige bygge- og anlgsopgaver , tjenesteydelser og indkb udgr mere end 14 % af EU ' s bruttonationalindkomst .
Alligevel har de offentlige kontrakter og udbud kun haft beskeden fordel af det indre markeds oprettelse .
Disse direktiver er rigtig nok af stor betydning for det indre markeds ligevgt og for kontraktindgelse over grnserne , men direktivernes strste fordel ligger ikke dr , men snarere i muligheden for at fremme en bredygtig udvikling . Det er afgrende , at miljmssige og sociale ml bliver en del af de offentlige udbud og kontrakter .
Desvrre giver hverken direktivforslaget eller hr .
Zappals betnkning de offentlige myndigheder ret ( for ikke at tale om pligt ! ) til at vlge tjenesteydelser eller produkter ved offentligt udbud med henvisning til deres bredygtighed .
Jeg sttter derfor de ndringsforslag , hvis forml er at give de offentlige myndigheder denne ret .
Det er vanskeligt at forsvare , at EU p den ene side i den europiske strategi for bredygtig udvikling og i Johannesburg-forpligtelserne gr ind for , at miljomkostningerne skal gres til en bestanddel af konomien , og p den anden side forbyder sine medlemsstater at basere deres indkbspolitik p netop dette princip .
<SPEAKER ID=83 NAME="Thyssen (PPE-DE)">
Hr. formand , Zappal-betnkningen er blevet et kontroversielt dokument her i Europa-Parlamentet som flge af en rkke ndringsforslag vedrrende de offentlige udbuds tildelingsfase .
Der skal vre plads til sociale og miljmssige hensyn i offentlige kontrakter , forudsat at det sker i henhold til overensstemmelseskravene for de pgldende produkter eller tjenester og i henhold til de udvlgelseskriterier , der beskriver de potentielle deltagende leverandrer .
<P>
Det kan imidlertid ikke vre de eneste overvejelser i forbindelse med tildelingen , der skal kunne baseres p en objektiv sammenligning .
Det er grunden til , at jeg ikke kunne stemme for mange af de ndringsforslag vedrrende tildelingskriterierne , der havde et socialt og miljmssigt aspekt .
<P>
Det samme glder for bekymringerne for diskrimination .
Den skal ogs bekmpes .
Der kan trffes lovgivningsmssige foranstaltninger med dette for je , men sdanne foranstaltninger hrer ikke hjemme p listen over tildelingskriterier for offentlige kontrakter .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det foreliggende direktiv , der er i nje overensstemmelse med Lissabon-strategien , skal supplere det generelle direktiv om regler for samordning af fremgangsmderne ved offentlige kontrakter i form af srlige regler for indgelse af kontrakter om vand- og energiforsyning , transport samt posttjenester .
<P>
Disse betnkninger afspejler i vid udstrkning de mere overordnede nsker om at liberalisere og privatisere de offentlige markeder og tjenesteydelser , der p ny blev fremfrt p det sidste forrstopmde for isr disse grundlggende sektorer .
Der er ogs en forbindelse til de kommende forhandlinger i WTO , ikke blot til den generelle aftale om liberalisering af tjenesteydelserne , GATT , men ogs til sprgsmlet om bningen af de offentlige markeder og tjenesteydelser p dagsordenen i Doha , som EU tillgger stor betydning .
<P>
Eftersom det er helt basale samfundskonomiske sektorer , vil vi ikke overlade dem til markedets forgodtbefindende efter principperne om markedsbning og ikke-diskrimination , der begrnser medlemsstaternes og de nationale myndigheders befjelser .
<P>
Ogs af den grund afviser vi dette forslag .
<SPEAKER ID=86 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
De samme indvendinger glder i endnu hjere grad for dette direktiv end for hr . Zappals betnkning om offentlige vareindkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter .
Denne gang handler det om store og langsigtede kontrakter og opgaver , der i et rhundrede eller mere udgr en del af selve regeringens hovedopgaver .
<P>
Det handler om produkter og tjenesteydelser , der har afgrende betydning for husholdningerne , erhvervslivet og samfundet som helhed , og som p et tidspunkt bevidst blev fjernet fra de private virksomheder , der ikke havde formet at tilbyde kontinuitet , hj kvalitet , acceptable priser og en rimelig behandling af forbrugeren .
Et statsmonopol under demokratisk kontrol blev set som den eneste acceptable lsning , der kunne sikre den forndne produkt- og forbrugerbeskyttelse .
Dengang gav valget ikke anledning til de store indvendinger selv blandt kapitalismens fortalere .
For leveringer og tjenester p disse omrder foretrak de private virksomheder et plideligt statsmonopol frem for de usikkerheder og den manglende kontinuitet , der er kendetegnende for et frit marked .
<P>
Regeringer , der nsker at snke skatterne , og som lider under manglende midler , har imidlertid solgt sdanne virksomheder til internationale koncerner , der nsker at hste et udbytte af dem .
Hvis det er det , de vlger at gre , s er det sandt , at der er et akut behov for regler .
S er det imidlertid forkert at tage det store hensyn til virksomhedshemmeligheder og andre virksomhedsinteresser .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi stemte for kompromiset mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen , fordi dette er en god dag for forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Nu har vi endelig opnet en omfattende mrkning , sledes at forbrugerne ikke lngere bliver frt bag lyset , men derimod fr sandheden at vide om produkterne og om indholdet af genmanipulerede stoffer .
Jeg mener , at det vil medfre , at industrien for fremtiden vil overveje anvendelsen af genteknologi , for flertallet af forbrugerne nsker ikke at aftage disse produkter .
Men det betyder ogs , at vi fortsat skal srge for , at der bliver fundet en god ordning p fromrdet .
Det bekymrer mig meget , at Kommissionen i gr ikke svarede p mit sprgsml om , hvordan dette skal reguleres i fremtiden .
<P>
Vi har brug for denne mrkning .
Det er et godt forslag , og det vil medfre , at forbrugerne ikke lngere bliver umyndiggjort , men at de derimod fr mulighed for at til- eller fravlge disse produkter .
S m vi se , hvordan det gr fremover , for s er det markedet , der bestemmer , om disse produkter bliver accepteret .
Godkendelsesproceduren i EU er alts ikke det store problem , som industrien forsger at give indtryk af .
Nej , problemet for industrien vil vre markedet , for markedet vil trffe sin afgrelse , og markedet er lig med forbrugerne .
<SPEAKER ID=89 NAME="Berthu (NI)">
Under andenbehandlingen af udkastet til forordning om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer ( Scheele-betnkningen ) har jeg stemt for flgende ndringsforslag , som betegner en vsentlig skrpelse af Rdets vedtagelser :
<P>
ndringsforslag , som tager sigte p at reducere trskelvrdien for mrkning vedrrende tilladte GMO ' er fra 0,9 % til 0,5 % , isr ndringsforslag 19 ;
<P>
ndringsforslag , som tager sigte p at fjerne tolerancen for ikke-tilladte GMO ' er i fdekden , nr vrdien herfor er under 0,5 % , isr ndringsforslag 43 ( i parentes bemrket m man sprge sig selv , hvordan Rdet kan foresl en trskelvrdi p 0,5 % , mens det ikke finder det teknisk muligt , nr det drejer sig om en trskelvrdi for mrkning vedrrende tilladte GMO ' er ) ;
<P>
ndringsforslag , som tager sigte p at anmode medlemsstaterne om at trffe foranstaltninger , som sikrer , at konventionelle afgrder ikke forurenes af genetisk modificerede afgrder ( kompromisndringsforslag 44 og 45 ) ;
<P>
ndringsforslag , som tager sigte p at sikre medlemsstaterne mulighed for at trffe ndforanstaltninger til begrnsning af eller forbud mod anvendelsen af en tilladt genetisk modificeret organisme , sfremt det efterflgende viser sig , at denne udgr en risiko ( eksempelvis ndringsforslag 40 ) .
<P>
Ud over de her anfrte tekniske sprgsml vil jeg fremlgge min principielle holdning i stemmeforklaringen vedrrende betnkningen om sporbarhed af genetisk modificerede organismer .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hvad angr de ndringsforslag , der er stillet under andenbehandlingen , har vi stemt for alle forslag , der peger i retning af get gennemskuelighed og en s fuldstndig mrkning som muligt .
Til gengld har vi stemt imod kompromisndringsforslagene , som i virkeligheden ville vre ensbetydende med en godkendelse af , at moratoriet ophves .
<SPEAKER ID=91 NAME="De Keyser (PSE)">
Et kompromis er aldrig helt tilfredsstillende .
Det kompromis , Europa-Parlamentet netop har vedtaget om genetisk modificerede organismer , er blot udtryk for , at det ikke har vret muligt at n lngere i forhandlingerne .
GMO-moratoriet ophves sledes , som medlemsstaterne har nsket .
Trskelvrdien for mrkning , som tilhngerne af forsigtighedsprincippet havde nsket fastsat til 0,5 % , idet der ved hjere vrdier skulle mrkes for forekomsten af genetisk modificerede organismer , kunne ikke samle kvalificeret flertal hverken i Parlamentet eller i Rdet .
Der blev sledes vedtaget en trskelvrdi p 0,9 % , hvilket jeg beklager .
<P>
Kompromiset har ikke desto mindre sikret ganske vsentlige landvindinger . Der er sledes ogs vedtaget mere vidtrkkende bestemmelser om sporbarhed , hvilket vil sikre get agtpgivenhed fra forbrugernes side , give mulighed for at faststte strenge bestemmelser om pvisning af genetisk modificerede organismer , for at prcisere mrkningsreglerne og sikre , at der klart kan skelnes mellem GMO-produktion og GMO-fri produktion .
Der er hermed sikret get gennemskuelighed , selv om forsigtighedsprincippet er svkket en smule .
Der er ikke tale om en sejr , men med de ndringsforslag , der er vedtaget , er der udstukket en kurs , som br skrpes fremover .
Jeg har derfor stemt for Scheele-betnkningen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Rdets flles holdning gr ikke s langt som nogle af Europa-Parlamentets forslag , men forbedrer dog den nuvrende lovramme for genetisk modificerede organismer , selv om vi godt ved , at det samtidig er endnu et skridt hen imod at begrunde , at moratoriet ophves , nr det i stedet burde opretholdes .
<P>
Det kompromis , der er opnet , er langtfra perfekt , men det sikrer , at alle fdevarer og foderstoffer , der indeholder , bestr af eller er fremstillet af GMO ' er , i fremtiden er underlagt en mere sammenhngende og ensartet tilladelsesprocedure med en tilladelsesgyldighed p hjst 10 r .
<P>
Derudover skal den obligatoriske mrkning omfatte alle genmodificerede produkter , uanset om der kan pvises GMO eller ej .
Det skal ogs fremhves , at medlemsstaterne vil kunne trffe passende foranstaltninger for at forhindre utilsigtet forurening af traditionelt eller kologisk dyrkede afgrder med GMO , selv om det p grund af de bne grnser og varernes frie bevgelighed er vanskeligt at forestille sig effektive kontrolforanstaltninger efter frigivelse af GMO ' er i miljet .
<P>
Jeg beklager dog , at trskelvrdien for utilsigtet eller teknisk uundgelig forurening med ikke-tilladte GMO ' er er sat til 0,5 % , selv om det kun er for en overgangsperiode .
Det er et omrde , hvor der burde glde " nultolerance " .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Problematikken omkring de genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) omfatter tilsyneladende modsatrettede sprgsml .
P den ene side er der det videnskabelige og teknologiske forskningsperspektiv , isr i relation til forskningens anvendelse i dagliglivet , som altid br finde sttte og incitament .
P den anden side har vi den risiko , som de personer udstter sig for , der arbejder med videnskabelig forskning i fdevarer , og fdevarernes kvalitet , som borgerne skal have sikkerhed for er til stede , alt sammen aspekter , der fortjener den allerstrste opmrksomhed og omtanke .
Min holdning til denne betnkning grunder sig p fravret af endegyldige beviser for , at disse genetiske mutationer er fuldstndig ufarlige for menneskers og dyrs sundhed , hvilket maner til tvivl og forsigtighed hos den , der som jeg har almenvellet p sinde .
Omvendt nsker jeg ikke , at min holdning skal tolkes som modstand mod videnskabens fremskridt , der altid er nskvrdige , og som ikke br omgrdes af for store lovgivningsmssige hindringer .
Jeg vil dog gerne fremhve , at der m vises respekt for de forskellige former for liv og de strenge etiske krav , der glder for behandling og anvendelse af s flsomme og komplekse emner som disse .
<SPEAKER ID=94 NAME="Souchet (NI)">
Nr det drejer sig om genetisk modificerede organismer , nsker vi ikke , at Europa , som det har vret tilfldet i USA , hovedkuls ivrkstter en uoverlagt og ukontrolleret spredning af genetisk modificerede organismer , som udelukkende er styret af producenternes interesser .
Men vi nsker heller ikke , at Europa af principielle rsager afholder sig fra at anvende en teknik , som kan vre lfterig , nr det glder problemerne med at brdfde verdens befolkning .
<P>
Nr vi str over for en teknik , som giver mennesker mulighed for at foretage manipulering af genomet , alts at pvirke selve hjertet i alt levende , er det absolut ndvendigt , at der stilles sprgsml , at man ikke kniber uden om de ndvendige etiske sprgsml .
Det phviler statsmagten at faststte love og administrative forskrifter .
Suverne stater m ogs suvernt kunne sikre , at kun produkter , de nsker og har valgt , og som opfylder et reelt behov , indfres i landet .
Cartagena-protokollen om biodiversitet anerkender denne ret .
Lad os udnytte den fuldt ud og i Europa holde fast ved retten til selv at bestemme , nr det glder dyrkning af GMO ' er .
Forbrugerens og producentens frie valg indebrer ogs , at der m trffes de forndne foranstaltninger for at sikre , at GMO-produktion og GMO-fri produktion kan eksistere side om side .
<SPEAKER ID=95 NAME="Van Brempt og Van Lancker (PSE)">
Sammen med Rdet og Kommissionen har delegationen fra SP-A tilsluttet sig ordfrerens kompromisforslag .
<P>
Takket vre disse kompromiser er det muligt at gre hastige fremskridt hen imod en ordentlig lovgivning om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer , sporbarhed og mrkning .
Samtidig har de betydet , at der er indfrt en rkke garantier vedrrende eksistensen af konventionelle fdevarer side om side med GMO ' er , fordi en ndring af direktiv 2001 / 18 / EF udtrykkeligt stter medlemsstaterne i stand til at undg unskede forekomster af GMO ' er .
Samtidig str det nu helt klart , at Parlamentet er den begrende part , der skal udarbejde en EU-lov om sameksistens .
<P>
Da sporbarhed og mrkning ikke er tilstrkkelige til at sikre forbrugernes frie valg p lang sigt , er foranstaltninger vedrrende sameksistens trods alt ogs vigtige .
Til gengld for disse kompromiser opgiver Parlamentet sine krav om strengere grnsevrdier for GMO-kontaminering ( 0,5 % ) - grnsevrdier , der faktisk ikke ville f sttte fra alle i Parlamentet eller Rdet .
Flgelig synes det at vre langt vigtigere for os at have sikkerhed for en aftale om sameksistens , fordi det uden sdanne foranstaltninger ikke vil vre muligt for en eneste medlemsstat at hndhve grnsevrdierne .
<P>
Med denne lovgivning er Europa selv med kompromiset frst med at indfre en strengere lovgivning om tilladelse , sporbarhed og mrkning , hvad angr GMO ' er .
Ansvaret br imidlertid ogs reguleres hurtigst muligt , og det bad Parlamentet Kommissionen om under frstebehandlingen af direktivet om miljansvar .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu (NI)">
Trakatellis-betnkningen om sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede organismer giver os , som ogs Scheele-betnkningen , anledning til at rette en alvorlig advarsel til Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Vi kan godt mrke , at de i virkeligheden kun afventer den endelige vedtagelse af forordningerne om sporbarhed , hvorp EU ' s eksisterende GMO-moratorium vil blive ophvet .
Vedtagelsen af forordningerne kommer dermed til at tjene som sikkerhed , uagtet at der er to andre afgrende betingelser , som endnu ikke er opfyldt . Det drejer sig om klare ansvarsbestemmelser ( med hertil hrende finansiel sikkerhedsstillelse ) vedrrende den skade , GMO ' erne mtte forvolde , og det drejer sig om vedtagelse af - i dag ikkeeksisterende - bestemmelser , som p plidelig vis sikrer , at konventionelle afgrder ikke forurenes af GMO-afgrder .
<P>
Sidstnvnte forhold er af afgrende betydning .
Som De vil vide , er fagforeningslederen Jos Bov i Frankrig blevet dmt for at have fjernet transgene majsplanter , hvilket betragtes som en krnkelse af den private ejendomsret .
Men var der ikke forud for denne krnkelse tale om en anden og langt alvorligere , nemlig den risiko for forurening med genetisk modificerede organismer , private naboejendomme og miljet i al almindelighed , som er et flles gode , udsttes for ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Med henvisning til forsigtighedsprincippet og fordi udviklingen af genetisk modificerede organismer leder tanken hen p troldmandens lrling , som er de lettjente penges og en forldet produktivismes vassal , m jeg tage afstand fra anvendelse og udvikling af genetisk modificerede organismer .
<P>
I vrigt kan man - og kan jeg - ikke vre imod en forbedring af bestemmelserne om sporbarhed og mrkning , eftersom GMO ' erne er en realitet , uanset om man er for dem eller imod dem .
En sdan forbedring er et mindre onde , som imidlertid ikke m f os til at glemme det grundlggende sprgsml .
<SPEAKER ID=99 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne forordning supplerer Fllesskabets lovgivning om godkendelse og kontrol af GMO ' er med en obligatorisk mrkningsordning for alle fdevarer og foderstoffer fremstillet af genetisk modificerede organismer .
<P>
Vi er dog klar over , at vedtagelsen af denne forordning udgr endnu en etape i ophvelsen af moratoriet , der i stedet burde opretholdes p grund af de farer , som vil ligge i en frigivelse af GMO ' er i miljet og deres sameksistens med traditionelt eller kologisk dyrkede afgrder .
<P>
Den amerikanske bioteknologiske industri udver et stort pres for at f bnet det europiske marked for import af GMO ' er .
Den hber herigennem , at denne teknologi vil blive accepteret , isr i udviklingslandene , som det for nylig fremgik af Bushs tale ved biotekindustriens seneste mde i Washington , hvor han anklagede EU for at vre medansvarlig for sulten i Afrika ved at blokere for import af GMO ' er og krvede , at EU skulle fjerne sine restriktioner , samtidig med at han selv afviser at ratificere Cartagena-protokollen om biosikkerhed .

<P>

Det er USA og de multinationale virksomheder , der vil have ikke blot landmndene , men ogs staternes landbrugs- og fdevarepolitik i deres magt , som presser p for at f hvet moratoriet og sporbarheds- og mrkningsordningen , der er den frste forsvarslinje i kampen og i mobiliseringen af forbrugere og landmnd mod frigivelse af GMO ' er i miljet og de genetisk modificerede fdevarer .
<SPEAKER ID=100 NAME="Martinez (NI)">
Alle og enhver gr ind for mrkning af fdevarer , som indeholder genetisk modificerede organismer , for at sikre , at forbrugeren er informeret , og for at sikre , at de pgldende produkter er sporbare i hele produktions- og distributionskden .
Der er imidlertid mest af alt tale om med foranstaltningerne at stikke os blr i jnene , eftersom det er vanskeligt ved mrkning , kontrol og andet tilsyn at forhindre , at pollen spredes , at de to fdevarekredslb - det , som indeholder GMO , og det , som er GMO-frit - sammenblandes , og endelig at de multinationale bioteknologivirksomheder , Monsanto og andre store amerikanske frproducenter , sejrer .
<P>
De europiske ledere indtager sledes en farisisk holdning og foregiver at ville regulere GMO-problematikken af hensyn til sundhedsrisiciene , som imidlertid er lige s uvisse som de fordele for landbruget , disse genetisk manipulerede produkter mtte have p globalt plan .
Samtidig udtaler Europa-Parlamentet sig ved skbnens ironi om dette emne , netop som den franske bondeleder Jos Bov , der verden over er blevet et symbol p bekymringen over de reelle eller overvurderede risici ved genetisk modificerede organismer , sidder fngslet som et udslag af overdrevne og uforholdsmssige retsmidler .
<P>
Mrkning for GMO ' er , fngsling for anti-GMO ' er , det er kort fortalt den tvetydighed , der kendetegner bioteknologisektoren og den europiske holdning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Fordi der mangler solid og sammenhngende lovgivning om genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) , som kan give forbrugerne og industrien den forndne sikkerhed , har EU nu i tre r suspenderet udstedelsen af markedsfringsgodkendelser .
Jeg glder mig over den lovgivning , som vi i dag vedtager ( om sporbarhed og mrkning af GMO ' er ) , da den muliggr registrering og overvgning af GMO ' ernes bevgelse p markedet og af de fdevarer og foderstoffer , som er fremstillet heraf .
Det stter forbrugerne i stand til at trffe et valg , og det gr det let at trkke produkter tilbage , hvis det sknnes ndvendigt .
Direktivforslaget indeholdt imidlertid bestemmelser , der kunne medfre forfalskninger , vildledning af forbrugerne og konkurrenceforvridning .
Reglerne skal vre klare og enkle .
Derfor har jeg stttet de ndringsforslag , hvis forml er at styrke detektabiliteten , at sikre sameksistensen mellem GMO-afgrder og GMO-frie afgrder og at gennemfre sporbarhed og dertilhrende mrkning udelukkende p GMO ' er og produkter , hvor der detekteres genetisk modificeret DNA eller genetisk modificerede proteiner , og ikke p alle produkter .
<SPEAKER ID=102 NAME="Souchet (NI)">
Sporbarhed er grundprincippet , nr det glder beskyttelsen af forbrugerne og respekten for disses frie valg , hvad angr genetisk modificerede organismer .
<P>
Forudstningen for den omtalte sporbarhed er , at der indfres systemer , der gr det muligt at fastsl GMO-produkters identitet , det vil sige procedurer , der sikrer , at det i alle faser af handelen kan fastsls , hvem der bragte produkterne p markedet , og hvor produkterne hidrrer fra .
<P>
Virksomhederne har ligeledes en forpligtelse til at oplyse , om et produkt er fremstillet med GMO-produkter , til at opbevare sdanne oplysninger om produktets identitet og sporbarhed og til at stille disse til rdighed for de kompetente myndigheder .
<P>
Hvad angr forekomsten af tilladte GMO ' er , nsker vi s ambitise trskelvrdier som muligt , dog under forudstning af at den fastsatte vrdi er realistisk , det vil sige , at den beror p tekniske og mlbare kriterier .
Trskelvrdierne br faststtes med mulighed for udvikling , i takt med at detekterings- og analysemetoderne forfines .
<P>
Endelig br det sikres , at aktrer , som vlger ikke at anvende genetisk modificerede organismer , kan drage fordel heraf i kommerciel henseende .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bowe (PSE)">
Med vores stemme i dag forsger vi at give folk ret til at trffe et reelt valg om genetisk modificerede produkter .
Vi har lyttet til mennesker , der vil have ret til at trffe et informeret valg om genetisk modificerede fdevarer , og vi forsger at lave et mrknings- og informationssystem , som gr det valg muligt .
Men vi m arbejde inden for grnserne af , hvad der er videnskabeligt beviseligt og muligt at gennemfre i praksis .
<P>
Vi lever i en ufuldkommen verden , og brugen af trskelvrdier er et bevis p det .
I alle mrkningssystemer er der et skillepunkt affdt af resultatet af den praktiske og videnskabelige virkelighed , som siger , at det er det bedste , vi kan gre , med den viden , vi har .
kologiske bestemmelser tillader op til 5 % ikke-kologiske ingredienser .
Selv om vi ikke mrker meget sm forekomster af pesticidrester eller kemiske forurenere i fdevarer , ved vi , at de er der .
Vi gr ind for regler om sameksistens , der ved at tillade , at genetisk modificerede afgrder dyrkes side om side med traditionelle afgrder , er endnu et skridt hen imod at give forbrugerne et reelt valg .
<SPEAKER ID=105 NAME="Ferreira (PSE)">
Jeg har stemt for de ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , da de betegner en klar forbedring af Rdets flles holdning og yder effektive garantier for sporbarhed og mrkning med det sigte at opretholde forbrugerens frie valg mellem GMO-produkter og GMO-frie produkter .
<P>
Jeg har i modstning til min politiske gruppe og flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer stemt imod kompromisndringsforslag 44 og 45 , som der er opnet enighed om med Rdet .
I henhold til de pgldende ndringsforslag overlades det til medlemsstaterne at faststte foranstaltninger , som sikrer , at GMO-produktion og GMO-fri produktion kan eksistere side om side .
<P>
Da ndringsforslag 40 til Scheele-betnkningen er forkastet , har medlemsstaterne ikke , uagtet at der mtte vre tungtvejende grunde hertil , lov til at begrnse eller forbyde brugen af genetisk modificerede fdevarer eller import af sdanne , som udgr en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljet .
<P>
Hvad s med forbrugerens frie valg ?
<P>
Det viser sig , at den her omhandlede lovgivning udelukkende tager sigte p hurtigst muligt at f fjernet EU ' s GMO-moratorium .
<P>
Et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer har sammen med Rdet vedtaget en virkningsls lovgivning og har ptvunget europerne genetisk modificerede organismer , som de ikke nsker .
<SPEAKER ID=106 NAME="Thyssen (PPE-DE)">
Hr. formand , ordfrerne for GMO-dokumenterne har forsgt at udarbejde betnkninger , der er p linje med hinanden , og som muliggr en aftale med Rdet .
Jeg respekterer deres arbejde .
Jeg antager ogs , at det er ndvendigt med en udvikling af disse dokumenter , s det nuvrende moratorium for tilladelse af nye GMO-ansgninger kan ophves .
Jeg har stemt sammen med min gruppe af disse to grunde .
<P>
Ikke desto mindre er jeg langtfra overbevist om kvaliteten af nogle af afsnittene i disse retsakter .
Jeg frygter , at vi til sin tid bliver ndt til at revidere dem .
Jeg vil selvflgelig ogs gerne styrke forbrugernes tillid til genetisk modificerede fdevarer .
Til dette forml mener jeg , at der frst og fremmest er behov for at informere meget om fordelen ved at anvende de nye teknikker samt om sikkerheden for de pgldende fdevarer .
<P>
Jeg hber p tilslutning fra forbrugerorganisationer og universiteter , for iflge eurobarometret har de den strste overtalelsesevne over for forbrugerne .
Jeg vil ogs gerne give forbrugerne strst mulig valgfrihed , selv om sporbarhed , mrkning og adskillelse af sorter skubber fdevarepriserne i vejret .
Forbrugerne br imidlertid have adgang til krystalklare og fejlfrie informationer .
Derefter br detektabilitet ogs erstatte papirkriteriet .
<P>
Desvrre tabte vi i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater denne kamp under frstebehandlingen , og jeg konkluderer derfor , at vi nu betrder en bekostelig sti - bekostelig for landmanden og industrien og dermed ogs for forbrugeren - uden at vi nr det egentlige ml .
<P>
Sprgsmlet er , om ikke det havde vret bedre , hvis vi havde srget for tillidsskabende foranstaltninger i form af objektive informationer i stor mlestok .
Heldigvis har vi et sikkerhedsnet - forhbentlig vil den evaluering , der finder sted om nogle f r , genindfre den sunde fornuft .
<SPEAKER ID=108 NAME="Martinez (NI)">
Frst var salmonellose , listeriose og andre levnedsmiddelbetingede infektioner i fokus , og nu kaster de nordeuropiske sundhedsfundamentalister sig over de allergier , der kan fremkaldes af ingredienser i levnedsmidler .
Der er sledes behov for et direktiv om mrkning af allergifremkaldende tilstningsstoffer .
<P>
Eftersom vin behandles som et levnedsmiddel , vil mrkningskravet imidlertid ogs finde anvendelse p vinflasker af hensyn til retten til information om intoleransrisici , bl.a. vedrrende g og fisk , jf. bilag IIIa , hvor der anfres 20 ingredienser , som frembyder risici .
Under fremstillingen af vin anvendes rent faktisk limprodukter , som er fremstillet p basis af g eller fisk , for at f fjernet suspensioner i vinen .
Disse forsvinder selvsagt sammen med de udfldninger , de giver anledning til , ved flokkulering .
Der er sledes ingen grund til at anfre sdanne produktionshjlpestoffer i forbindelse med mrkningen , da der ikke forekommer allergifremkaldende stoffer i slutfasen .
<P>
Vi har sammen med kolleger , der sttter vinavlerne og den sunde fornuft , stillet de pkrvede ndringsforslag for at sikre , at vin fritages for dette fobiske og neurotiske mrkningskrav .
<SPEAKER ID=110 NAME="Staes (Verts/ALE)">
I de seneste 15 r har kdinspektrer i Belgien - folk , der ikke er teknikere , men uddannede dyrlger - sat al deres energi , alle deres krfter og alle deres ressourcer ind i kampen mod ulovlig brug af hormoner i kvgbrug .
<P>
Det gres under vanskelige forhold .
De skal modst forsg p bestikkelse .
De udsttes for fysiske trusler , og nogle af dem rammes ogs privat , fordi de , deres ejendom eller deres slgtninge angribes .
Faktisk blev en inspektr , dyrlgen Karel Van Noppen , drbt den 20. februar 1995 .
Heldigvis blev der sidste r afsagt dom over drabsmndene og deres klienter , og de er nu bag tremmer .
<P>
Det er under sdanne vanskelige omstndigheder , at disse modige tjenestemnd hndhver EU ' s totale forbud mod brugen af hormoner .
Lejlighedsvis er inspektrerne ogs blevet modarbejdet af respektlse udtalelser fra visse videnskabsfolk , der hjlydt har proklameret , at brugen af knshormoner var ganske harmls for folkesundheden .
Alle , der lser Olsson-betnkningen , ved , at det er det rene pladder .
I dette lys ser jeg godkendelsen af Olsson-betnkningen som en HDERSBEVISNING til alle kdinspektrer i EU , der udfrer et solidt stykke arbejde , og som et INCITAMENT til fortsat at vre p konstant vagt .
<SPEAKER ID=112 NAME="Bowe (PSE)">
Storbritannien har gjort enorme fremskridt med genanvendelse i lbet af de sidste 10 r , men mest inden for erhvervslivet , s nu m vi g videre med husholdningsaffaldet .
Private vil begynde at adskille glas , papir og plastic fra almindeligt affald , og erhvervslivet m samarbejde med lokale rd om finansiering af nyt udstyr og opstille nye installationer , som kan hndtere materialestrmmen .
Fem r er en realistisk tidsplan for gennemfrelsen . Ethvert forsg p at nedbringe den tid vil accelerere omkostningerne .
En mldato i 2007 vil koste 143 millioner engelske pund ekstra , hvorved omkostningerne ved at n de nye ml vil stige fra 397 millioner engelske pund til 540 millioner engelske pund over en femrsperiode .
Det betyder glascontainere , lastvogne til husstandsindsamling og bygning af nye stationer til overfring , oplagring og behandling af affald , hvilket alt sammen koster tid og penge .
Disse EU-emballageregler krver nye genanvendelsesforanstaltninger af britisk erhvervsliv , forbrugere og lokale rd .
Det krver lidt mere tid at indfre de ndvendige ndringer p en virkningsfuld og omkostningseffektiv mde .
Derfor har vi undladt at stemme p de ndringsforslag , der har til forml at rykke gennemfrelsesdatoen frem fra 2008 .
<SPEAKER ID=113 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi mener , at det er meget vigtigt at udvikle foranstaltninger , der kan medvirke til at nedbringe mngden af affald fra husholdninger og industri og dettes genbrug og genanvendelse gennem rationelle og integrerede lsninger , herunder ogs for emballage , og at genanvendelse af biologisk nedbrydelige materialer fremmes .
<P>
Udformningen og gennemfrelsen af disse foranstaltninger m tage hensyn til det enkelte lands forhold og interesser , og det giver derfor ikke mening at gennemfre EU-reglerne uden videre til national ret , nr de ikke tager hensyn til de forskelle , der er .
Selv om jeg er enig i de bestrbelser , der kommer til udtryk i betnkningen om isr forebyggelse , m jeg sprge mig selv om vrdien af de foreslede frister for produkternes genanvendelse .
<P>
Jeg vil gerne igen ppege , at en effektiv miljpolitik afhnger af de nationale institutioners vilje og engagement , da det er dem , der skal udforme dem og tilvejebringe de ndvendige ressourcer , og som har det direkte ansvar for at f industrien til at nedbringe emballageaffaldet .
Den afhnger imidlertid ogs af den rolle , som befolkningens deltagelse i miljbeskyttelsen spiller , hvorfor der hele tiden m sttes ind med uddannelse , bevidstgrelse og mobilisering omkring de foreliggende problemer og de mder , som de kan lses p .
<SPEAKER ID=114 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Det er en vanskelig opgave for Europa-Parlamentet at behandle Kommissionens forslag om revision af mlstningerne for genanvendelse og genbrug af emballage og emballageaffald .
<P>
Der er store indbyrdes forskelle , nr man ser p situationen i de forskellige nationale og lokale sammenhnge .
Medlemsstaternes resultater med hensyn til opfyldelse af de mlstninger , der blev fastsat ved direktivet fra 1994 , er meget forskellige .
Den indsats , der nu krves af dem for at opfylde de ml , der opstilles i Kommissionens forslag , varierer sledes ogs meget medlemsstaterne imellem for slet ikke at tale om kandidatlandenes srlige situation .
<P>
Det er derfor hidtil kun lykkedes for Rdet at n frem til en flles holdning , som ordfreren vurderer som vrende klart utilstrkkelig .
<P>
Personligt deler jeg ikke dette synspunkt .
Vi kan ikke bengte fakta , selv om sidstnvnte mske ikke lever op til vores idealer .
I en virtuel og ideel verden , ville jeg sttte fru Corbey , og jeg ville mske endda vove at g endnu videre end fru Corbey .
Men i realiteternes verden har hver eneste afgrelse konsekvenser , og den indebrer omkostninger , som belaster os alle som skatteborgere og forbrugere .
<P>
Det ville ikke virke befordrende , hvis vi vedtog disse bestemmelser . De omkostningsmssige konsekvenser heraf er aldrig blevet opgjort , og bestemmelserne ville plgge alle medlemsstaterne urealistiske forpligtelser .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Genbrugs- og genanvendelsespolitikkens frste vigtige bestanddel er forebyggelse .
Emballageaffaldsforebyggelse gr ud p at sikre , at producenten baserer sin beslutning om , hvilken type og mngde materiale der skal anvendes , p en analyse af produktets livscyklus og beregner dets miljvirkninger ( fra projekt til fjernelse ) og p den mde gr miljomkostningerne til en del af produktets slutpris .
Desvrre er Kommissionens direktivforslag ikke vidtrkkende nok , hvad angr affaldsforebyggelse .
Den anden vigtige bestanddel er opstillingen af forpligtende ml .
Her er direktivet mere ambitist , eftersom der opstilles ml for genbrug og genanvendelse af emballageaffald , og srlig for flgende materialer : glas , papir , metal og tr .
Disse ml medfrer imidlertid kun en adfrdsndring , hvis de er trovrdige , det vil sige gennemfrlige .
Jeg sttter derfor de ml , der opstilles i den flles holdning , og betvivler dem , som ordfreren foreslr .
Jeg betvivler isr forslaget om at flytte de genbrugs- og genanvendelsesfrister fra 2012 til 2009 , der er sat for Portugal , Grkenland , og Irland .
Det er vigtigt at huske p , at disse tre medlemsstater udviser srlige forhold , der gr det vanskeligere at n mlene for genbrug og genanvendelse af emballageaffald , srlig spredt territorium ( ultraperifere regioner ) og befolkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg tilslutter mig altovervejende ordfrerens holdning .
Den er lykkeligvis udtryk for en generel opfattelse hos borgerne , der ogs er kommet til udtryk i den nsten enstemmige vedtagelse ved frstebehandlingen .
Det er meget vigtigt at fremme genbrug af emballageaffald , genanvendelse af det , nr det er muligt , og forebyggende foranstaltninger mod produktionen af det .
Unionens strategiske ml , som de blev opstillet i Lissabon , og srlig miljdimensionen , som blev tilfjet i Gteborg - under overskriften " bredygtig udvikling " - indebrer foranstaltninger og politikker i forbindelse med spild og overgreb mod miljet .
Det er et velkendt faktum , at beskyttelse af miljet p sigt er den eneste garanti for , at ogs borgerne og forbrugerne beskyttes .
Ligesom flere af fagudvalgets medlemmer m jeg imidlertid give udtryk for bekymring over den forkortelse af de frister , der er foreslet for medlemsstaternes gennemfrelse af det foreslede direktiv .
Jeg foretrkker en mere realistisk tilgang , som foreslet i den flles holdning , p baggrund af de affaldsbehandlings- , genbrugs- og genanvendelsesanlg , der faktisk findes i landene .
At n de opstillede ml , hvilket er i alles interesse , forudstter en trovrdig strategi , der ogs selv skal vre holdbar .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi stemte ogs for kompromiset om emissionshandelen , fordi den er et helt nyt instrument inden for miljbeskyttelsen , som medfrer - og dette er enestende og meget positivt - at CO2-emissionen for fremtiden vil blive reduceret med 50 % .
Vi er ogs meget glade for , at ministeriet for konomi og beskftigelse i Tyskland ikke fik held med at fritage hele sektorer fra dette direktiv , men at vi i stedet for opnede , at alle industrier er omfattet , og at det kun er helt srlige og dermed i virkeligheden nsten ingen anlg , som under meget skrpede betingelser er omfattet af undtagelserne .
<P>
Vi hber , at dette instrument nu vil medfre , at alle medlemsstater allerede nste forr fremlgger deres nationale tildelingsplaner , s vi fr et konomisk instrument til gavn for klimabeskyttelsen .
S vil vi ogs f at se , at klimabeskyttelse er en sag for alle virksomheder , for alle mennesker .
Alligevel har vi i fremtiden ogs brug for nye regler og for en handlingsplan for CO2-emission p vej- og lufttrafikomrdet , hvor der jo finder en dramatisk stigning sted .
<P>
Vi i De Grnne har stemt for dette kompromis .
Vi synes , det er et godt instrument .
Det vil medfre , at klimabeskyttelsen bliver taget alvorligt , og at vi kan overholde Kyoto-forpligtelserne .
Kun p denne mde vil vi fremst trovrdige i forhold til andre stater .
Jeg hber ogs , at denne beslutning vil medfre , at lande , som endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen , f.eks. Rusland , vil gre det nu , sledes at vi reelt kan begynde at handle til gavn for klimabeskyttelsen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Drivhuseffekten udgr en trussel mod verdens fortsatte besten , og forslag , som tager sigte p at forbedre de foranstaltninger , der trffes , for at mindske denne fare , m derfor ogs tages alvorligt .
<P>
Jeg er imidlertid af den opfattelse , at man ikke kan spekulere i forurening og tillade de rige at kbe en forureningsret af dem , der ikke har ressourcer til den forndne udvikling .
<P>
Det er begrundelsen for , at jeg har stemt imod forslaget , og jeg vil supplere med indtrngende at anmode om , at forskningsprogrammer vedrrende ikke-forurenende energikilder fremmes .
Fusionsenergi er en af mulighederne , hvorfor det er afgrende , at man snarest gr i gang med at bygge forsgsreaktoren ITER .
<SPEAKER ID=120 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi mener , at det m vre blandt de allervigtigste prioriteter at styrke indsatsen mod delggelsen af ozonlaget og mod drivhuseffekten med den deraf flgende opvarmning af jorden .
Det kan ske gennem get anvendelse af alternativ og vedvarende energi , der nedbringer forbruget af fossile brndstoffer , og gennem foranstaltninger , der reducerer de forurenende industriers emissioner og disses flger , hvilket forudstter investering i forskning og anvendelse af ny teknologi , der kan medvirke til opfyldelse af Kyoto-protokollens ml .
<P>
Vi vil imidlertid gerne gentage vores modstand mod " handel med forureningsrettigheder " , der gr dem til en vare , og som gr det muligt for de mere udviklede lande at kbe " forureningskvoter " hos de mindre udviklede lande , s de frste kan beholde deres status som " privilegerede forurenere " , og de sidstes udvikling forhales .
Nylige data fra FN viser i vrigt ogs en tendens til , at de industrialiserede landes emissioner ges .
<P>
Den foreliggende betnkning indgr i dette perspektiv , eftersom den accepterer handelen med kvoter for drivhusgas-emissioner , som nogle mener kan vre et redskab til at opfylde Kyoto-protokollens ml .
Vi mener ikke , at det er den rette vej .
<SPEAKER ID=121 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for den foreliggende tekst .
<P>
Jeg ser ikke srlig positivt p en verdensomspndende ordning for salg af " forureningsrettigheder " .
De konkrete erfaringer , jeg har gjort sammen med erhvervsdrivende inden for min sektor , viser , at disse konomiske aktrer kan trffe mlrettede foranstaltninger til nedbringelse af udledningen af drivhusgasser .
<P>
Jeg nskede derfor visse ndringer af Europa-Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Det var sledes meget vigtigt at udvide direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte den kemiske industri og aluminiumsektoren .
Parlamentet tilsluttede sig mit standpunkt og vedtog mine ndringsforslag .
Jeg beklager derfor meget , at Ministerrdet ikke har accepteret den holdning , mine kolleger vedtog , og dermed forsinker den omhandlede udvidelse af anvendelsesomrdet til ogs at omfatte den kemiske industri og aluminiumsektoren .
<SPEAKER ID=122 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg har stemt for kompromiset med Rdet , om end uden den store entusiasme , for ikke yderligere at forhale vedtagelsen af dette omstridte direktiv .
<P>
Min primre bekymring vedrrer potentialet med hensyn til at reducere emissionerne .
I den foreliggende tekst savnes en henvisning til de tekniske forbindelser mellem forskellige operatrers aktiviteter .
<P>
Nr det glder jern- og stlindustrien , ville man med en sdan henvisning have undget , at rettigheder , som svarer til gasser fra hjovnene , som leveres til elektricitetsselskaberne og omdannes til energi til brug i jern- og stlindustrielle anlg , i forbindelse med nationale tildelingsplaner kan tildeles elektricitetsselskaberne , som kunne erstatte disse energikilder med andre , ssom naturgas .
Det er paradoksalt , at jern- og stlindustrien kommer til at afbrnde gasser fra hjovnene og dermed forge udledningen af CO2 for slet ikke at tale om de emissionsrettigheder , de mtte erhverve fra elektricitetsselskaberne .
Den ekstra omkostning kan give alvorlige problemer i den europiske jern- og stlindustri , som oplever stigende konkurrence p verdensmarkedet .
<P>
En udtrykkelig reference til retten til inden for samme selskab at udveksle rettigheder svarende til det pgldende selskabs anlg i forskellige lande ville have fremmet oprettelsen og udviklingen af paneuropiske selskaber .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg bifalder dette forslag til direktiv , der udgr det frste skridt hen imod et internationalt marked for handel med kvoter for drivhusgasemissioner , hvor EU er get i spidsen - inden ivrksttelsen af den internationale emissionshandel i 2008 som fastsat i Kyoto-protokollen - hvilket ordfrerens fremragende arbejde i hjeste grad har medvirket til .

<P>
Med direktivet oprettes et marked for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU ved at indfre emissionsrettigheder for industrianlg , der skal tildeles af medlemsstaternes myndigheder .
<P>
Jeg vil isr rose , at udvalget har genfremsat det forslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen om en blandet metode , iflge hvilken 15 % af kvotetildelingen skal betales , og den resterende del tildeles gratis ( " grandfathering " metoden , som Kommissionen ogs foretrkker ) for hele perioden fra 2005 til 2012 .
<P>
Vedtagelsen af dette direktiv vil indlede en ny ra prget af ansvarlighed fra bde virksomhedernes og staternes side , hvor operatrer og politisk ansvarlige enes om at bevge sig ad en vej , som borgerne p det ivrigste nsker , at de skal flge .
<SPEAKER ID=124 NAME="Ries (ELDR)">
EU br trffe konkrete foranstaltninger for at begrnse udledningen af de mest forurenende gasser .
<P>
EU br tage sdanne initiativer for at beskytte borgernes helbred , for at opfylde Kyoto-mlstningerne , for at foreg med et godt eksempel p globalt plan og for at undg det katastrofescenario , der tegner sig . Det Internationale Energiagenturs klimatologer taler i den seneste rapport om en fordobling af energiforbruget og udledningen af drivhusgasser i 2030 !
<P>
Det er baggrunden for , at jeg har stemt for indfrelsen af det omhandlede " bevis for mindre forurening " , som vil vre gldende for de vsentligste industrielle sektorer fra 1. januar 2005 .
Virksomheder , som overskrider kvoterne vil blive straffet med bde : 40 euro pr. ton , som ligger ud over den tildelte kvote , og efter 2008 forhjes bdebelbet til 100 euro pr. ton .
<P>
Ordningen for handel med kvoter synes sledes at vre en regulr saltvandsindsprjtning , som vil reducere de omhandlede emissioner med 20 % fra 2010 og i vrigt indebre en energibesparelse p 2 milliarder euro .
<P>
Jeg m dog ogs anfre et forbehold . Jeg finder det urimeligt , at Belgien plgges at bre en ottendedel af de samlede europiske omkostninger i forbindelse med Kyoto-mlene , til trods for at kun 2,5 % af Europas indbyggere bor i Belgien , og til trods for at Belgiens BNI kun udgr 3 % af EU ' s BNI .
Det er en opgave for alle , for alle de rige lande , for alle grene af industrien , herunder ogs transportsektoren , og for privatpersoner , at beskytte denne klode .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.20 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Tjetjenien .
<P>
Jeg vil gerne byde rdsformanden , hr . Frattini , velkommen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Frattini">
Hr. formand , jeg vil gerne byde velkommen til Kommissionens reprsentant og til alle de medlemmer af Europa-Parlamentet , som er til stede i salen .
Med Deres tilladelse , hr. formand , vil jeg gerne starte min redegrelse om Tjetjenien med at give udtryk for mit strke personlige engagement og min beslutsomhed , nr det glder min fortsatte tilstedevrelse og ivrige deltagelse i Europa-Parlamentets arbejde samt mit nske om at lytte til de bemrkninger , der fremsttes , og som jeg i dette og andre tilflde vil tage hensyn til , og konstant holde Parlamentet underrettet om Rdets sager og aktiviteter , s vidt som mine befjelser rkker .
<P>
Hvad Tjetjenien-sprgsmlet angr , ved De alle , at EU lnge har vret opmrksomt p situationen i Republikken Tjetjenien , der er en af republikkerne i Den Russiske Fderation , p grund af de alvorlige episoder med militr vold og terrorisme , som kendetegner Tjetjenien , og p grund af de mulige konsekvenser , det fr for Europa .
Virkningerne af det , der sker i Tjetjenien , kan mrkes langt ud over denne lille republiks grnser .
Konsekvenserne heraf - hvad enten de er negative eller positive - kommer til at gre sig gldende i hele Kaukasus-omrdet .
<P>
Efter min mening er den - ganske vist begrnsede - viden om de tidligere begivenheder vigtig for vurderingen af den nuvrende situation og fremtidsudsigterne .
Derfor vil jeg begynde med et kort resum af historien .
Lige siden Sovjetunionens oplsning og den efterflgende oprettelse af Den Russiske Fderation har Republikken Tjetjenien vret skueplads for voldelige sammenstd mellem tjetjenere og russere og for blodige uafhngighedsinitiativer .
Fredstraktaten fra 1997 skabte grundlaget for et meget omfattende reelt selvstyre under prsident Maskhadovs ledelse , men der var stadig aktive guerillagrupper i hele landet .
I 1999 intervenerede Moskva i Ingusjetien og Nord-Ossetien , mens de russiske tropper besatte hovedstaden Groznyj i Tjetjenien .
Herefter fulgte flere r med attentater og undertrykkelse , hvor volden bde kom fra separatisternes og de russiske styrkers side .
<P>
Allerede dengang anerkendte EU , Europardet og OSCE Ruslands ret til at forsvare sin territoriale integritet og bekmpe terrorismen , men de fordmte en uforholdsmssig brug af magt og opfordrede den russiske regering til at finde en politisk lsning p krisen og give de humanitre hjlpeorganisationer adgang til Tjetjenien .
Efter den 11. september 2001 gede Rusland sin antiterrorindsats , selv om forbindelsen mellem Tjetjenien og den islamiske fundamentalisme - der ganske rigtigt eksisterer - lader til at vre indirekte .
Krigens rsag er hovedsagelig af nationalistisk karakter p trods af den islamiske ekstremismes voksende og farlige indflydelse , navnlig nr det glder metoderne og instrumenterne .
Selv om der i september 2001 blev indledt en dialog mellem de russiske myndigheder og en af de mest fremtrdende reprsentanter for den tjetjenske modstandsbevgelse , var udsigterne til en politisk lsning p konflikten usikre og uklare .
Det var p den baggrund , at det alvorlige terrorangreb i Na Dubrovke-teateret fandt sted , og det er blevet efterfulgt af en lang rkke lige s voldelige attentater i de sidste par mneder .
<P>
Situationen i omrdet er meget vanskelig . Den lokale konomi er ved at g i oplsning , der er intern splid i den russiskvenlige regering , og vi ser terrortrusler fra separatisterne samt vold og voldelige militre operationer fra de russiske styrkers side .
Tidligere havde Tjetjenien en blomstrende konomi , der naturligvis frst og fremmest skyldtes olien og en hjtudviklet metal- og maskinindustri , men i dag krer konomien p lavt blus , arbejdslsheden ligger p 42 % , der er 64.000 tjetjenske flygtninge i den nrliggende republik Ingusjetien , 8.000 fordrevne personer i modtagelseslejre og 290.000 hjemlse .
Samfundslivet er for en stor dels vedkommende get i st og i en meget srgelig tilstand p grund af arkivernes og kontorernes delggelse .
<P>
Mine damer og herrer , dette er udgangspunktet for det vigtige initiativ til en institutionsreform , som prsident Putin har ivrksat med indfrelsen af en ny forfatning , der skal vedtages ved en lokal folkeafstemning .
Iflge prsident Putins plan skal denne proces stttes af det internationale samfund og navnlig af EU , Europardet og OSCE .
Den politiske plan bestr i , at der gives et omfattende selvstyre og store befjelser til de lokale organer inden for rammerne af Den Russiske Fderation , hvis territoriale integritet skal bevares .
For at fremme omrdets gradvise normalisering og folkeafstemningens afvikling har man pbegyndt en tilbagetrkning af de undvendige militrkontingenter og en reduktion af kontrolposternes antal .
Resultatet af folkeafstemningen den 23. marts - med en valgdeltagelse p 89 % - var som bekendt , at der var bred tilslutning til forfatningsudkastet .
Det viser , at det tjetjenske folk , som er trtte af krigen , har valgt en politisk lsning inden for rammerne af Den Russiske Fderation .
Samtidig stod det klart , at separatisternes oprrsleder Maskhadov og hans tilhngere i hj grad har mistet det civile samfunds sttte .
I henhold til den nyligt vedtagne forfatning er det planen , at prsidentvalget skal finde sted inden udgangen af oktober , mens parlamentsvalget tidligst bliver afholdt tre mneder efter valget af den kommende prsident .
<P>
Trods det gode resultat er folkeafstemningen kun det frste skridt i denne politiske overgangsproces .
Der er en lang rkke ulste sprgsml , f.eks. magtfordelingen mellem Republikken Tjetjenien og Den Russiske Fderation , erstatning til dem , der har mistet deres ejendom , og foranstaltninger for at bekmpe kriminalitet , herunder de forbrydelser , som Den Russiske Fderations styrker har beget .
Som De alle ved , fres der i jeblikket 200 straffesager mod ordensmagtens medlemmer for alvorlige forbrydelser .
Den 6. juni i r vedtog den russiske Duma en amnestilov for Tjetjenien , som bde glder for oprrerne og for ordensmagtens medlemmer , der naturligvis ikke har beget voldsforbrydelser .
Man har desuden tilbudt mildere straffe til dem , der opgiver den vbnede kamp og separatismen inden 1. september i r .
P trods af amnestiet fortstter attentaterne dog i omrdet , og dette resulterer i en skarp reaktion fra ordensmagten .
<P>
Det internationale samfund har fulgt aktivt med i begivenhederne og initiativerne fra Moskva .
Mens Europardets parlamentariske forsamling har vedtaget en beslutning , hvor man overvejer muligheden for en international domstol med henblik p retsforflgelsen af dem , der har beget alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien , er det politiske og institutionelle forlb for nylig blevet undersgt i forbindelse med menneskerettighedskommissrens samtaler med Moskva .
Hvad OSCE angr , er formandskabet efter aftale med Rusland ved at forberede genoptagelsen af organisationens aktiviteter i republikken , der bliver baseret p specifikke programmer , som man er enig om , nr det glder valgsystemet , god regeringsfrelse , retssystemet , medierne , politiet og den humanitre bistand .
P menneskerettighedskonferencen i Genve i april fremlagde EU ' s 15 medlemsstater et forslag til resolution , hvor man kritiserede og fordmte de alvorlige krnkelser , der er beget i Tjetjenien . Denne resolution blev som bekendt ikke vedtaget , eftersom der ikke var et flertal af jastemmer .
Som De ved , betegnede man i Moskva resolutionens manglende vedtagelse som " fornuftens sejr . "
<P>
Mine damer og herrer , Rdet har noteret sig de synspunkter , som Europa-Parlamentet har givet udtryk for med hensyn til situationen i Republikken Tjetjenien , og det vil gre en indsats for , at den politiske proces , der er blevet ivrksat for nylig , frer til en genskabelse af retsstaten og en genopbygning af den konomiske og sociale struktur i omrdet .
EU er enigt i den overordnede positive bedmmelse af starten p den institutionelle proces , som prsident Putin har ivrksat for Tjetjeniens vedkommende .
Nu forventer vi ogs , at der sker en kursndring p menneskerettighedsomrdet , og vi anmoder om , at de , de har beget forbrydelserne , bliver straffet .
EU ' s fortsatte opmrksomhed p dette sprgsml kom klart til udtryk bde under det nylige besg , som trojkaen af chefer for missionen i Moskva netop aflagde i Tjetjenien i april , og via sttten til OSCE ' s genoptagelse af aktiviteterne i omrdet , som jeg nvnte for lidt siden .
<P>
Samarbejdsrdet for Rusland og EU den 15. april i r var den frste lejlighed , som EU fik til at sende et politisk budskab p hjt plan om vores opmrksomhed , interesse og generelle velvilje .
P topmdet i Skt . Petersborg mellem Rusland og EU gav man udtryk for hbet om , at den politiske proces , der blev indledt for kort tid siden , samt den konomiske og sociale genopbygning frer til en genskabelse af retsstaten , menneskerettighedernes fremme og en sand genforening .
P topmdet i Skt . Petersborg fordmte man enhver form for vold , navnlig terroristernes vold , der kan bringe de aktuelle udsigter til en politisk lsning i fare , og man anerkendte det betydelige bidrag , som de internationale organisationer kan yde i samarbejde med de russiske myndigheder .
<P>
Endelig skal EU , nr den konomiske genopbygning er blevet pbegyndt , ogs gre en konomisk indsats , der naturligvis skal vre strenge betingelser for .
Kommissionens reprsentant , som skal tale om et jeblik , kan fortlle Dem om den stttepakke , der er ved at blive sammensat .
Samarbejdet med de russiske myndigheder er vsentligt for at sikre , at denne sttte reelt nr frem til dem , der er i alvorlig nd .
Muligheden for at ivrkstte et EU-initiativ i Tjetjenien fortjener at blive undersgt nrmere .
Ved at sttte den proces , som prsident Putin har indledt , kan dette initiativ gre EU ' s indsats mere omfattende , s der ikke bare er tale om den humanitre bistand , vi hidtil alle har fokuseret p , men ogs om et omrde , der - om jeg s m sige - er lige s vigtigt , nemlig institutionsopbygning og fremme af den sociokonomiske udvikling ved at lade nogle konkrete initiativer finde sted inden for rammerne af det eksisterende samarbejde mellem EU og OSCE .
OSCE og dets russiske modstykke er i jeblikket ved at overveje muligheden for sttteinterventioner p bestemte omrder . Jeg har allerede nvnt valgsystemet - som er et meget vigtigt omrde - retssystemet , politireformen og genintegrationen af flygtninge og fordrevne personer .
Ogs EU har tradition for at prioritere disse institutionsopbygningsaspekter hjt .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at med hensyn til den institutionsproces , som Moskva har indledt , vil det italienske formandskab gre en indsats for at fremme opnelsen af en endelig politisk lsning , der om muligt inddrager alle de grupper af og reprsentanter for den tjetjenske befolkning , som ikke er indblandet i terrorisme .
Efter vores opfattelse br en forbedring af de nuvrende standarder for overholdelsen af den tjetjenske befolknings menneskerettigheder vre konkret og vre en kraftig - og jeg vil nsten sige automatisk - konsekvens af den pbegyndte institutionsreform .
<SPEAKER ID=130 NAME="De Palacio">
Hr. formand , efter at have hrt Rdets holdning , som blev klart fremlagt af rdsformanden , hr . Frattini , m jeg sige , at Kommissionen kun kan gentage , at EU er fast besluttet p at bekmpe terrorismen , og at Kommissionen i denne forbindelse sttter Rusland i landets legitime kamp mod terrorismen i Tjetjenien og alle andre steder .
Der br ikke herske nogen som helst tvivl om dette .
Det betyder , at beskyttelsen af menneskerettighederne er et absolut ml , og hvis terrorismen i sig selv udgr det strste angreb p menneskerettighederne , fordi terrorismen ikke respekterer den grundlggende ret til livet , betyder dette ikke , at vi ikke altid i enhver handling og enhver kamp mod terrorismen skal vre klar over , at menneskerettighederne er noget grundlggende og fundamentalt , som skal respekteres til enhver tid .
<P>
Nr dette er sagt , og hvis vi gr over til de omrder , der er mere direkte forbundet med Kommissionens aktiviteter - som jeg vil koncentrere mig om for ikke at gentage det , der allerede er blevet sagt - vil jeg gerne ppege , at det er ndvendigt , at der sker fremskridt i muligheden for at yde humanitr hjlp til Tjetjenien .
Som De ved , mine damer og herrer , er EU via Kontoret for Humanitr Bistand ( ECHO ) den strste donor af humanitr hjlp i det nordlige Kaukasus .
Siden oktober 1999 har vi givet mere end 110 millioner euro i hjlp til ofrene for konflikten i Tjetjenien .
De sikkerhedsmssige forhold i det nordlige Kaukasus er stadig meget drlige , hvilket medfrer ikke s f logistiske problemer .
Kommissionen har dog alligevel tiltro til , at de russiske myndigheder vil indtage en mere ben holdning , f.eks. i forbindelse med forsgene p at frigive Arjan Erkel , den europiske humanitre hjlpearbejder , som stadig bliver holdt som gidsel .
<P>
De russiske myndigheders modvilje mod i nogle tilflde at lade ngo ' er bruge den ndvendige radiokommunikation og systemet for tildeling af opholds- og arbejdstilladelse i Tjetjenien er fortsat de vsentligste forhindringer for den humanitre hjlp .
I denne forbindelse vil vi fortsat opfordre til en forbedring af mulighederne for humanitre operationer i overensstemmelse med de grundlggende regler for sikkerhed , effektivitet og overvgning samt naturligvis uafhngig evaluering .
<P>
Selv om de russiske myndigheder har givet os sikkerhed for , at de ikke vil tvinge de tusindvis af fordrevne personer i grnseomrderne tilbage til Tjetjenien , som rdsformanden nvnte lige fr , har vi imidlertid fet oplyst af ECHO , at der gives afslag p mulighederne for at udskifte delagte telte og bygge mere solide bosttelser i naboregionen Ingusjetien .
<P>
Tilbagevenden til Tjetjenien br ikke vre den eneste mulighed for de fordrevne .
Idet vi flger den generelle udvikling tt p , vil vi fortsat isr insistere p , at repatrieringen af de fordrevne tjetjenere sker frivilligt og betingelseslst .
Kommissionen vil i fremtiden fortsat flge situationens udvikling , herunder de igangvrende arbejdsopgaver , med henblik p indgelse af en traktat , der afklarer Tjetjeniens status i Den Russiske Fderation , samt forberedelserne til prsident- og parlamentsvalget i Rusland , der er planlagt til oktober og december .
I denne forbindelse vil vi fortsat analysere situationens udvikling .
<P>
Kommissionen understreger nu , at alle disse handlinger , alle disse fremskridt , br ske med den strste gennemsigtighed og i overensstemmelse med de internationale regler , og isr at de br gennemfres p en sdan mde , at de bidrager til en gang for alle at lse denne konflikt .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , for et jeblik siden tilkendegav rdsformanden p en positiv og konstruktiv mde , at han er villig til at gre flles sag med os .
Vi byder Dem hjertelig velkommen her i Europa-Parlamentet , hr . Frattini .
<P>
Fru kommissr , De nvnte med rette navnet p hollnderen Arjan Erkel for et jeblik siden .
Jeg er Dem meget taknemmelig herfor , fordi Arjan Erkel - lederen af Lger Uden Grnsers mission i Dagestan - har vret savnet siden august mned i fjor .
Han blev kidnappet , og det er meget vigtigt , at denne bortfrelse fr Kommissionens og Rdets opmrksomhed .
Vi ved , at Arjan Erkels far har holdt alle informeret om sagen i mnedsvis , og jeg hber , at den fr et positivt udfald .
<P>
Vi skulle vende hjem via Tjetjenien efter den tur , som vi for nylig gennemfrte med fire medlemmer af Europa-Parlamentet .
Jeg m sige , at det var en meget deprimerende oplevelse . Sammenlignet med Bosnien og Sarajevo - jeg kan sammenligne med krigssituationen dengang - str det faktisk vrre til i Groznyj og Tjetjenien .
<P>
Vi og i srdeleshed ogs amerikanerne har en farlig tendens til at definere denne russiske krig p en mde , som passer os bedst , det vil sige noget i retning af , at " hvis ikke I kritiserer vores krig , s kritiserer vi heller ikke jeres " .
Det skal vi vre forsigtige med at gre her i EU . Det er ikke kun oprrere og terrorister , der kmper mod de russiske vbnede styrker , der er ogs andre , der helt klart kan kategoriseres som frihedskmpere .
Tjetjenerne har ikke pr. definition uret , og det har russerne heller ikke .
Faktum er imidlertid , at mange borgere i Tjetjenien p grund af de russiske troppers indsats i deres fortvivlelse forsger at tilslutte sig den antirussiske lejr .
P baggrund af samtaler p gaderne kunne vi selv vurdere , at der er berettigede klager fra folk , der havde set deres venner blive gennemtvet , og som derfor ved , at andre ogs er for skrmte til at g p arbejde i Groznyj , fordi der er en enorm risiko for at blive udsat for en tilfldig og ekstremt hrdhndet behandling af det russiske militr .
Vi kan i nogen grad identificere os med denne situation , hvis De ved , at mange af os i vores egne lande har en kolonihistorie , hvor der skete mange ting , der frst langt senere kom for en dag .
I tilfldet med Ruslands aktion i Tjetjenien kom tingene langt tidligere for en dag , hvilket er godt .
Derfor vil jeg opfordre bde Kommissionen og Rdet til at bruge alle tilgngelige politiske og diplomatiske midler til at dmpe volden i Tjetjenien .
Der er et akut behov for en sdan indsats , og vi kan endda ikke vre specielt krvende .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , mine damer og herrer , den delegation , jeg leder , er glad for , at den fik lejlighed til at stifte bekendskab med situationen p frste hnd .
Det var , hvad der skete frste gang .
Vi mdte de russiske , ingusjetiske og tjetjenske ledere og medlemmer af deres regeringer .
Vi mdte folk i lejre og i Groznyj svel som den tjetjenske diaspora i Moskva og naturligvis medlemmer af humanitre organisationer , bde nationale og internationale .
Ud over menneskerettighederne ville vi gerne vide noget om de sociale , konomiske og uddannelsesmssige aspekter og medicinske faciliteter , flygtningesituationen og mulighederne for at leve et normalt liv i det hele taget .
<P>
For det frste vil jeg gerne nvne Ruslands ndring af strategi .
Det satser ikke lngere p en militr lsning , men en politisk .
Det er en positiv indstilling , som Europa-Parlamentet lnge har krvet .
For det andet er det tydeligt , at alle parter er trtte af krig og nsker fred .
Jeg mener ikke de kriminelle elementer , som har gjort krigen til en pengemaskine .
For det tredje lader det til , at der er dukket et mulighedernes vindue op for et rs tid , indtil valget i Den Russiske Fderation og i Tjetjenien er ovre .
Man kan frygte , at situationen efter valget vil vende tilbage til , hvad den var fr .
Derfor br der nu vre massiv sttte til den politiske proces , der er blevet indledt .
<P>
Der er ogs risiko for en " tjetjenisering " af konflikten , hvor vold bevger sig mere og mere i retning af borgerkrig .
P vejen mod fred er det af vital betydning , at Rusland dmmer krigsforbryderne , og at hren trkkes tilbage .
Menneskerettighederne m beskyttes .
Tjetjenerne m ogs indstille deres vbnede kamp og terrorangrebene .
Det er blevet observeret af flere kilder , at kamphandlingerne fra den russiske hrs side allerede er mindsket i regionen i lbet af de sidste seks mneder .
Samtidig er volden fra de vbnede grupper imidlertid steget , hvilket er meget bekymrende .
<P>
Vi m med beslutsomhed presse p med den sociale , kulturelle og konomiske genopbygning , som kun lige er blevet indledt .
Som en mulig kandidat til posten som prsident for Tjetjenien sagde til mig , skaber penge fred .
Den russiske regering har sammensat en slags politisk-konomisk pakke for at normalisere situationen .
Den kunne nok bruge nogle rettelser og tilfjelser , men valget af retning er vigtigt her .
<P>
I forbindelse med dette burde EU ligeledes styrke sine foranstaltninger i regionen .
EU er allerede den strste eksterne bistandsyder .
Kommissionen tildelte for nylig ogs 16 millioner euro i humanitrhjlp , hvilket var det rigtige at gre .
<P>
Vores delegation krver , at hjlpeorganisationerne kommer frem til regionen hurtigt , sikkert og uhindret .
Uden hjlp udefra vil det tage endnu lngere tid at rette op p tingene .
Det er ogs strengt ndvendigt , at OSCE-kontoret i Znamenskoje kan komme helt op at kre uden forsinkelse .
<P>
Om nogle mneder begynder man at planlgge valget og indlede valgkampagner dernede .
Det er meget vigtig at srge for , at kampagnerne er gennemsigtige , og at de demokratiske krav overholdes .
Det vil krve en langvarig tilstedevrelse .
Hvis ikke kampagnerne er demokratiske , kan valget nppe heller blive det .
<P>
Endelig har man ogs foreslet iden om en fredskonference .
Alle parter skulle deltage ligesom EU , Europardet og OSCE .
Jeg har ikke nvnt i min tale , hvem der er de skyldige , for nu er det tid til at slutte fred .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Hr. formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter de politiske gruppers flles udtalelse om Tjetjenien .
Vi sttter sledes den russiske regerings forsg p at stabilisere forholdene i regionen p baggrund af den nyligt gennemfrte folkeafstemning .
Samtidig vil vi gerne understrege , at menneskerettighederne skal respekteres i Tjetjenien .
<P>
Hvis ikke Ruslands nuvrende politik frer til det nskede resultat snart , vil det efter min mening vre klogt af Rusland at overveje , om der er et alternativ til det .
Det er utroligt svrt at skabe fred i Tjetjenien , nr der er magtfulde grupper , der bestrber sig p at lsrive det fra Rusland .
P den anden side holder Rusland hrdt fast i den regionale enhed , hvilket det internationale samfund ogs har givet sin klare sttte til .
<P>
Rusland har utvivlsomt ressourcer nok til tage militr kontrol over Tjetjenien , men det vil komme til at betale dyrt for det i tab af menneskeliv og konomiske tab - og ogs politisk .
Medmindre den vbnede modstand begynder at aftage , m russerne sprge sig selv , om det er vrd at betale s hj en pris for militr kontrol over et krigshrget Tjetjenien .
De m overveje , om der kan findes et alternativ til deres nuvrende politik for Tjetjenien .
<P>
Den lsning , man nede frem til i Kosovo , kunne mske tjene som principiel model .
P den mde ville Tjetjenien stadig uden diskussion tilhre Den Russiske Fderation , men internationale fredsbevarende styrker og lokale politistyrker ville vre ansvarlige for sikkerheden .
Det ville uden tvivl vre svrt for Rusland at acceptere sdan en lsning , men det vil heller ikke vre let , hvis den nuvrende situation fortstter .
<P>
Lsningen ligger i hnderne p russerne selv .
Folk udefra kan ikke rdgive eller vejlede dem .
Rusland m selv beslutte , hvilken politik det vil gennemfre i Tjetjenien .
I hvert fald forelbig fortstter Rusland med sin nuvrende politik , og som jeg sagde til at begynde med , sttter ELDR-Gruppen den flles udtalelse fra de politiske grupper , der er baseret p den .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , rede kolleger , jeg betragter folkeafstemningen den 23. marts som et frste skridt p vejen mod stabilisering af situationen i Tjetjenien .
Jeg er ogs tilfreds med , at administrationen har bestrbt sig p at gre livet lettere for folk , p efterhnden at genoptage driften af skolerne og p delvist at installere energiforsyningen , den offentlige transport og den medicinske forsyning i Groznyj , hvilket dog langtfra er nok .
Genopbygningen prioriteres hjere fra russisk side .
P denne baggrund hber jeg , at valgene i henholdsvis december 2003 og marts 2004 vil gre den politiske situation i Tjetjenien mere stabil .
<P>
EU skal vre parat til at yde den ndvendige sttte i forbindelse med gennemfrelsen af frie og retfrdige valg .
Jeg finder det dog meget problematisk , at internationale organisationer endnu ikke har fet fri adgang til at yde den kraftigt tiltrngte humanitre og medicinske hjlp i Tjetjenien .
Det er allerede blevet sagt , at flygtningenes situation stadig er meget prekr .
Den humanitre hjlp m ikke skres ned , ligesom flygtninge ikke m sendes tilbage mod deres vilje , s lnge forudstningerne for dette ikke er til stede .
<P>
Jeg finder det problematisk , at Rdet og Kommissionen efter den 11. september reelt har indstillet diskussionerne om den russiske hrs adfrd i Tjetjenien , hvilket civilbefolkningen frst og fremmest har lidt voldsomt under .
Vi fordmmer de tjetjenske terroristers menneskeforagtende voldshandlinger , men vi fordmmer ogs den russiske hrs anvendelse af militrmagt og dens vilkrlige handlemde , som er ude af proportioner .
Menneskerettighederne kan man ikke fortolke , som man vil , og konflikten bliver ikke lst ved at krnke dem .
Hvis Unionen vil bidrage med hjlp til konfliktlsningen , skal den samarbejde med Rusland og forlange yderligere ndringer af Tjetjenien-politikken .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Frattini , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil anbefale vores rejserapport , fordi den efter min mening er afbalanceret og mere nuanceret end udtalelserne fra nogle af de talere , jeg hidtil har hrt .
<P>
Fru kommissr , kampen i Tjetjenien er ikke kun en kamp imod terrorisme .
Situationen er langt mere kompleks .
Hvis De lser om emnet , vil De kunne tale om Tjetjenien p en endnu mere afbalanceret mde .
<P>
Mine damer og herrer , vi har besgt Tjetjenien , og jeg fik ikke det indtryk , at russerne havde situationen under kontrol .
Folk bliver dagligt bortfrt .
Soldater bliver dagligt drbt - i gennemsnit 10 om dagen .
Menneskerettighederne krnkes , og russerne har s sandelig ndret strategi - fra en militr strategi til en politisk strategi - hvilket indebrer , at der snart afholdes folkeafstemning og valg .
Hr . Frattini , fru kommissr , det er imidlertid en strategi , der gennemtvinges fra oven .
Det er ikke en proces , der inddrager alle . Det er ikke en proces , der inddrager alle lag i den tjetjenske befolkning .
Det er heller ikke en proces , der inddrager oprrerne , modstandskmperne eller sgar hr . Maskhadov , den senest valgte prsident .
Jeg tror , at vi skal gre en stor indsats for at gre denne situation god igen .
<P>
Hvad angr den humanitre situation , kan jeg fuldt ud sttte det , som kommissren sagde .
Efter min mening har hun givet et korrekt sammendrag .
Der skal gres noget ved det , som de humanitre organisationer udsttes for derovre .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte med sagen om Arjan Erkel .
Arjan Erkels far sidder i den offentlige loge sammen med reprsentanter for Lger Uden Grnser .
Jeg vil gerne mere officielt fortlle ham , at et afsnit i den beslutning , vi stemmer om i morgen , handler om bortfrelsen af hans sn .
Jeg kan ogs forsikre Dem om , at denne tekst vil blive oversat til russisk i overmorgen .
Vi har et delegationsmde i den russiske delegation i Moskva mandag og tirsdag i nste uge , og som formand for denne delegation kan jeg forsikre de prrende om , at vi vil tage sagen op under delegationsmdet i Dumaen p tirsdag .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror virkelig , at den vrste form for blindhed bestr i ikke at ville se .
Hvilken slags politisk proces taler vi om ?
Vi s en folkeafstemning , hvor mindre end 15 % af befolkningen stemte , og hvor vestlige journalister , som befandt sig i Groznyj , havde mulighed for at stemme . Har vi brug for andre beviser p , hvor meget snyd der var med denne afstemning ?
Det glder mig at hre , at hr . Oostlander , som har vret i Tjetjenien , har opdaget , at den normaliseringsproces , som hans ven Putin taler om , ikke har haft nogen effekt i mnedsvis .
Det , der i jeblikket finder sted i Tjetjenien , er en terrorpolitik , der fres af en stat , som det er lykkedes - og det nvner vi ikke i beslutningen - at sl 200.000 mennesker ihjel i lbet af 10 r , som har gjort 300.000 mennesker til flygtninge ud af en befolkning p 1 million indbyggere , og som hver dag - ved hjlp af de vbnede russiske styrker , der er til stede i Tjetjenien - slr snesevis af civile tjetjenere ihjel , og her taler jeg om civile tjetjenere og ikke militrfolk .
Og det kalder man en normaliseringsproces !
Hvis vi p grund af det store potentielle russiske marked nsker at lade , som om Den Russiske Fderations terrorpolitik i Tjetjenien ikke eksisterer , kan vi godt blive ved med at gre dette , men s er vi - og det skal vi vre klar over - medskyldige i et folkedrab , for nr man udrydder 20-25 % af en befolkning p under 10 r , kaldes det folkedrab , og det er vrre end Bosnien og Kosovo .
Sdan som Bart Staes sagde , tror jeg , hr. rdsformand , at problemet er en forhandling mellem begge parter , det vil sige mellem prsident Putin og prsident Maskhadov .
Resten er bare lgnehistorier , vi opfinder p grund af interesser , som vi ikke vil indrmme , at vi har .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , der blev tidligere talt om , at krigen i Tjetjenien str i relation til bekmpelsen af terrorismen .
Jeg vil gerne understrege , at det , Rusland gr i Tjetjenien , ikke har noget med bekmpelse af terrorisme at gre , men at det i stedet er med til at skabe terrorisme .
<P>
Vi m vre klar over , at Jelena Bonner - Andrej Sakharovs enke - har ret , nr hun siger , at det , der sker i Tjetjenien , er et folkemord .
Efter min mening er der helt klart tale om en kolonikrig , hvor der bliver taget hensyn til Gazproms og andres energiinteresser .
Det er det , det i virkeligheden drejer sig om .
Derfor er det yderst ndvendigt , at vi ikke bilder os selv noget andet ind .
Den skaldte folkeafstemning var - og det har mange anerkendte internationale menneskerettighedsorganisationer fastslet - helt igennem forfalsket .
I den forbindelse fandt man bekvemme samtalepartnere , som man kunne fre pseudofredsforhandlinger med .
<P>
OSCE har allerede vret valgobservatr i Tjetjenien .
Der har tidligere vret skabt fred i Tjetjenien .
Hr . Maskhadov blev valgt demokratisk under OSCE ' s opsyn , s hvorfor forhandler man ikke med ham ?
Hvorfor har man tvunget ham til at g under jorden ?
Det har man gjort , netop fordi han reprsenterede sit folk og ikke var nogen marionet .
Dette kan ikke skabe fred , hr. rdsformand , og derfor er de grundlggende forudstninger i denne debat helt forkerte .
At vlge marionetter som samtalepartnere har aldrig lst nogen problemer og har endnu aldrig skabt fred .
<P>
Derfor vil jeg gerne kraftigt understrege , at det for mig er ordet " normalisering " , som er det mest forrderiske i hele denne debat og i mange af de taler , vi har hrt - ogs hr . Putins taler .
Han har frt den mest blodige valgkamp i menneskehedens historie i Tjetjenien , nemlig den valgkamp , som bragte ham selv til magten .
Hvornr har vi sidst hrt tale om en normalisering ? Det var i 1968 i Prag , da man slog folkeoprret ned i det davrende Tjekkoslovakiet .
Denne form for normalisering nsker vi ikke .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , n ting er jeg sikker p efter at have deltaget i denne delegation , og det er , at ordet " fred " i Tjetjenien i dag er helt forkert ord .
3000 mennesker blev slet ihjel i begyndelsen af ret , og man har opdaget 49 massegrave , hvoraf en meget lille del kan tilskrives terrorismen , mens en meget stor del skyldes de daglige voldshandlinger fra en hr , der har etableret sig som besttelsesstyrke .
Folkeafstemningen gav en illusion af normale tilstande .
Det er svrt for et land at diktere normale tilstande ved at vifte med en kalashnikov .
<P>
I lyset af alt dette mener vi , at den politiske lsning br vre en gte politisk lsning , og hvis den skal vre det , hr . Frattini , vil jeg gerne sige til Dem , at det er ndvendigt , at alle parterne deltager .
Den tidligere prsident Maskhadov skal ogs deltage , og vi m ikke vre s hurtige til at kalde ham separatist og oprrer , hr . Frattini .
Den tidligere prsident Maskhadov blev valgt p demokratisk vis af det tjetjenske folk efter den frste krigs afslutning .
I dag er den tidligere prsident Maskhadov et fundamentalt udgangspunkt , hvis vi nsker at opn en reel og egentlig fred .
Der er risiko for , at ogs Tjetjenien bliver en permanent krigsskueplads , hvor nyt had fjes til det gamle .
<P>
Min sidste henstilling til hr .
Frattini og Kommissionen er , at vi srger for , at Rusland bliver inddraget i denne fredsproces og stillet til ansvar .
Det , at vi i dag bliver ved med at tale om Ruslands eventuelle optagelse i EU uden at betragte den igangvrende konflikt som et element , der under alle omstndigheder vanskeliggr vores forbindelser til landet , er bestemt ikke noget , der fremmer fredsprocessen .
At tale om Ruslands optagelse i dag er ikke alene alt for tidligt , men risikerer ogs at vre yderst skadeligt for Tjetjeniens fremtid .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , jeg synes , at der er meget sandt i det , som mine kolleger , hr . Fava og hr .
Staes sagde om den fortsatte vold i Tjetjenien . De rapporter , der er blevet afleveret om den manglende genopbygning og om hindringerne for de humanitre organisationers virke , er uhyrligt .
De oplysninger , som vi har fet , om at 30.000 russiske soldater har deltaget i folkeafstemningen , er groteske .
<P>
Tjetjenien er et internationalt sprgsml .
Jeg synes , at det er en forldet tankegang , der ikke stemmer overens med EU ' s generelle politik , at sige , at det er et internt russisk anliggende at afgre dette .
Vi er ndt til at krve en strre indsats og sttte , og at OSCE igen kan bne sit kontor .
Vi har brug for en effektiv overvgning af valget .
Samtidig skal vi ogs fra EU ' s side bidrage til genopbygningen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om forberedelse af mdet i WTO ( Cancn , 10.-14. september 2003 ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg har bestrbt mig p at handle s hurtigt som muligt .
Det glder mig meget , at Parlamentet undertiden tager teten .
Vi bryder dermed det traditionelle mnster , hvilket jeg er srdeles tilfreds med .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem , fordi De har inviteret mig til at komme og redegre for forberedelsen af WTO ' s femte ministerkonference , som afholdes i Cancn i september . Det er en srdeles vigtig begivenhed .
Vores grundlggende holdning er velkendt . Vi nsker , at Doha-udviklingsrunden bliver gennemfrt med godt resultat , og forflger i den forbindelse tre grundlggende mlstninger for EU .
<P>
Den frste mlstning vedrrer sttten til konomisk vkst , som vi i hj grad har behov for i Europa og i resten af verden .
Den anden vedrrer regulering af mere bne markeder ved multilaterale regler , s der opns en bedre sammenhng mellem vores kommercielle interesser og vores samfundsvrdier .
Den tredje mlstning vedrrer indlemmelsen af udviklingslandene i det internationale handelssystem , hvilket gr som den rde trd gennem denne forhandlingsrunde .
Vi oplever ikke denne mlstning som retorik , men som en meget konkret mlstning .
Alle dele af forhandlingsrunden skal indebre en mervrdi med hensyn til udvikling .
<P>
Om f uger afvikles konferencen i Cancn . Vi har sledes kun kort tid til rdighed for at sikre , at konferencen afsluttes med et godt resultat , og forberedelserne br intensiveres .
Der er behov for p flere fronter at styrke den politiske impulsgivning . Det glder p landbrugsomrdet , det glder adgangen til de industrielle markeder , investeringer , konkurrence , handelslettelser og offentlige indkb .
P alle de her nvnte omrder br der faststtes nrmere vilkr som led i forberedelsen af den afsluttende forhandling .
Nr det glder andre omrder , ssom geografiske betegnelser , forbindelsen mellem handel og udvikling og sprgsmlene om tvistbilggelse , er det vores hb , at der under konferencen i Cancn ns de frste , sandsynligvis beskedne resultater , som efterflgende br styrkes i forbindelse med den afsluttende aftale .
<P>
Der er sledes fortsat meget at gre .
Det er vores indtryk , at de anfrte mlstninger er realistiske , og at det ikke drejer sig om sprgsmlenes kompleksitet , men om den politiske vilje .
Det glder ogs et sprgsml , jeg ikke nvnte , og som vil spille en vigtig rolle i forbindelse med konferencen i Cancn , nemlig sprgsmlet om de fattige landes adgang til lgemidler .
Som De ved , har USA p dette felt blokeret for , at der blev truffet en afgrelse i december 2002 , til trods for den afbalancerede lsning , vi var net frem til under forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen .
Der kan spores en vis bevgelse p dette omrde , men intet er bekrftet , og det er klart , at USA m ndre holdning , hvis der skal ns en global aftale i Cancn .
<P>
Lad os se nrmere p de enkelte emner uden at fortabe os i detaljerne .
<P>
Det frste emne er landbruget .
Vi har behov for et samlet st betingelser og en dato for afgivelse af bud .
Set i dette perspektiv str vi som forhandlere styrket , efter at Rdet ( landbrug ) i sidste uge nede til enighed om en aftale .
Aftalen betegner klart starten p en ny ra .
For landmndene svel som for forbrugerne og skatteyderne er der tale om et skridt fremad , som sikrer bedre udnyttelse af ressourcerne , get benhed , styrkelse af kvaliteten og beskyttelsen af miljet samt dyrevelfrden , som er de forhold , der har givet anledning til bekymring .
Reformen sender ogs et klart signal til resten af verden . Vi vender i vid udstrkning det gamle system , som har haft en vis konkurrenceforvridende effekt , ryggen .
Den nye landbrugspolitik er mere gunstig for samhandelen , hvilket udviklingslandene i vrigt har nsket .
<P>
Efter at Europa-Parlamentet havde afgivet sin udtalelse , fastlagde landbrugsministrene sledes det mandat , hvad angr bevillingsrammen , som Deres forhandlere , Franz Fischler og jeg , udstyres med . Jeg skal naturligvis nok vare mig for at offentliggre indholdet af dette mandat , men der er tale om en bevillingsramme , vi kun vil udnytte , hvis det findes ndvendigt og berettiget .
Vi vil i vrigt kun gre brug af den pgldende mulighed , hvis vi er sikre p at opn modydelser .
Jeg tnker i den forbindelse p den disciplin , der m etableres , nr det glder andre sttteordninger , isr det amerikanske system , hvis negative indvirkning p samhandelen vi kun alt for godt kender .
Jeg tnker ogs p de geografiske betegnelser .
P disse omrder m der vre en modydelse , det skal der ikke herske tvivl om .
Der er ikke tale om ensidig afvbning , som min kollega Franz Fischler s udmrket har udtrykt det .
Nr det glder landbrugsomrdet har vi gjort , hvad vi skulle .
Nu er det vores partneres opgave at tage initiativer p omrdet . Det glder isr USA , som de seneste r har genindfrt et system , som har en forvridende effekt .
<P>
Det andet emne er adgang til markedet for industriprodukter .
Der er tale om en af de primre mlstninger for Doha-runden .
Der br sikres en s global bning af samhandelen som muligt , s fordelene herved kommer s mange som muligt til gavn .
Det er vores ml at sikre , at udviklingslandene opnr bedre adgang til vores markeder , det vil sige til de udviklede landes markeder , men det er ogs mlet mrkbart at reducere de handelshindringer , der kan forekomme mellem udviklingslandene .
Vi m sledes ikke glemme Syd-Syd-dimensionen , nr det glder markedsadgang .
<P>
Det tredje punkt er de skaldte Singapore-emner , nemlig konkurrence , investeringer , handelslettelser og transparens i offentlige indkb .
Vi m fastlgge betingelserne for forhandlingerne , sledes at de formelt kan indledes .
Denne mlstning prioriteres fortsat hjt af EU .
Sprgsmlene er ulseligt forbundet med single undertaking-princippet .
Vi vil ikke falde for fristen til at fjerne et af de omhandlede elementer , da det vil bringe den samlede balance i forhandlingsrunden i fare .
Vi m derfor n til enighed om betingelserne .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer nogle sprgsml , som er af strste vigtighed for udviklingslandene , nemlig srlig og differentieret behandling og implementering .
Vi sger at opn get fleksibilitet i forhold til udviklingslandene ved at bevge os i retning af deres nsker , uden af den grund at skabe en slags WTO i to hastigheder .
Vi er i denne henseende klar til at g videre , til at udarbejde en rammeaftale eller et st retningslinjer , som kan vedtages p mdet i Cancn , sledes at opmrksomheden i hjere grad rettes mod disse sprgsml . Det er som nvnt af strste vigtighed for udviklingslandene .
<P>
Nr det glder handel og milj , som er flsomme emner for Europa-Parlamentet , skal vi under konferencen i Cancn tage stilling til sprgsmlet om WTO ' s observatrstatus i forbindelse de multilaterale miljaftaler og til sprgsmlet om intensivering af drftelserne om andre miljsprgsml .
De kender vores program p dette felt , nemlig kohrens mellem de multilaterale miljaftaler og de internationale handelsaftaler .
Vi har derf.eks.vis anmodet om , at sekretariaterne for de multilaterale aftaler og FN ' s miljprogram , UNEP , som varetager sekretariatsfunktionen for visse typer multilaterale aftaler , opnr observatrstatus i forbindelse med de srlige samlinger i Komiten for Handel og Milj , der afvikles i Genve og netop behandler dette sprgsml .
<P>
Efter vores opfattelse br der ogs under ministerkonferencen i Cancn trffes afgrelse om at intensivere drftelserne om frivillig mrkning med miljmssigt sigte .
Der er mulighed for en konstruktiv dialog p dette felt , hvilket vil styrke handelen med produkter , som er miljvenlige , isr nr de hidrrer fra udviklingslandene .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige et par ord om vores arbejdsmetoder , det vil sige forbindelsen mellem Parlamentet og Kommissionen , nr det glder disse sprgsml .
Vi har som altid et nrt samarbejde med Parlamentet om forberedelsen af konferencen i Cancn .
Vi har i en vis forstand foruddiskonteret nogle af de positive resultater af konventet p dette felt , da den foreliggende tekst giver Parlamentet nsten samme rettigheder som Rdet , nr det glder handelspolitiske sprgsml , alts flles beslutningstagning i forbindelse med vedtagelsen af den lovgivning , handelspolitikken udmntes i , ret til lbende at blive holdt orienteret om forhandlingerne om internationale aftaler og ret til at afgive samstemmende udtalelse om forhandlingsresultatet , hvilket svarer til den balance , de af Europa-Parlamentets medlemmer , der har beskftiget sig med dette sprgsml , havde nsket .
Jeg er sledes af den opfattelse , at vores flles indsats har givet resultater .
<P>
Man kan utvivlsomt mene , at teksten i visse henseender stadig er noget subtil og kunne forbedres .
Der er fortsat nogle omrder , som er omfattet af kravet om enstemmighed , og som nogle af medlemmerne fortsat og med rette stiller sprgsmlstegn ved .
Der er dog tale om reelle fremskridt , som klart er en gevinst for demokratiet i Europa , forudsat at konventets tekst ikke svkkes p dette punkt af regeringskonferencen .
Det er med andre ord i denne nd , vi vil samarbejde om forberedelsen af konferencen i Cancn .
<P>
Som De ved , vil vi i Cancn have en delegation af medlemmer af Europa-Parlamentet ved vores side , sdan som det ogs var tilfldet i Seattle og i Doha .
Personligt finder jeg det fremragende .
Vi ser ogs positivt p tanken om en parlamentarisk forsamling i WTO . Det parlamentariske bidrag kan kun styrke forhandlerens legitimitet .
For at n de resultater , jeg har omtalt - og de er , som jeg sagde , bde ambitise og gennemfrlige - m vi arbejde ihrdigt frem til konferencen i Cancn .
Det vil vi gre sammen med Dem .
Dialogen og debatterne er ndvendige , og en forudstning for at vi kan regne med Deres sttte .
Vi imdeser derfor Deres beslutning , som , hvis jeg har forstet det ret , vedtages i morgen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sttter alle kommissr Lamys bestrbelser p at skabe et godt resultat i Cancn , og vi er selvflgelig helt enige med ham i , at vi skal have vedtaget den tekst , der nu er konciperet i konventet p det handelspolitiske omrde og ogs p regeringskonferencen , s De kan stole p det .
Et vellykket resultat af Doha-udviklingsrunden er fortsat en vigtig faktor med hensyn til at fremme den verdensomspndende konomiske vkst og styrke multilateralisme og global samfundsforvaltning .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sttter den generelle strategi med hensyn til forhandlingerne som fastsat i Rdets mandat vedrrende den tredje WTO-ministerkonference i Seattle .
Vi vil gerne opfordre alle WTO-medlemmer til at trffe de ndvendige forbedrende beslutninger i Cancn for at f en vellykket afslutning p princippet om samlet tilsagn og temaerne for den pgldende runde inden for de vedtagne tidsfrister .
Den politiske vilje , som medlemsstaterne udviste under OECD-ministermdet sidst i april og p G8-topmdet i Evian , har angiveligt afgrende betydning for et vellykket udfald af konferencen i Cancn og handelsrunden .
Lige nu er det vigtigt , at vi nsker handling frem for ord , og at der skal skabes det rette forhandlingsklima .
<P>
I lbet af de seneste tre mneder er der ikke gjort de store fremskridt i WTO-forhandlingerne .
Mange af tidsfristerne for behandling af specifikke emner er ikke blevet overholdt , og derfor er de desvrre p dagsordenen i Cancn , der sledes allerede er i fare for at blive overlsset .
Det er overfldigt at sige , at vi i den forbindelse glder os over den aftale , som EU nede frem til p rdsmdet i sidste uge om reformerne af landbrugspolitikken . Vi vil specielt lyknske kommissr Fischler med dette resultat .
Vi har god grund til at sttte kommissrens bemrkninger .
Nu hber vi , at specielt USA vil flge EU og tage lignende skridt .
Vi skal imidlertid bemrke , at det her er et grundlggende gennembrud .
<P>
Blandt de vrige vigtige punkter p dagsordenen i Cancn finder vi efter vores mening de skaldte Singapore-temaer - investeringer , handelsprocedurer , gennemsigtighed i offentlige kontrakter - og vi vil opfordre kommissren til at engagere sig dybt i disse temaer .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater anmoder ogs om en formel indledning af forhandlinger p det konkurrencepolitiske omrde .
Vi vil understrege de potentielle fordele ved bindende grundlggende principper p det konkurrencepolitiske omrde ssom gennemsigtighed , ikke-diskrimination , proceduremssig redelighed og internationalt samarbejde mellem konkurrerende myndigheder .
<P>
Hvad angr offentlige kontrakter , gr Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater ind for en multilateral og retligt bindende aftale om offentlige kontrakter , herunder kontrakter om varer og tjenesteydelser .
<P>
Det er undvendigt at sige , at vi er helt enige i , at uddannelse , folkesundhed og den audiovisuelle sektor skal behandles separat , og at vi gerne vil bevare det p den mde .
EU har altid vret en af fortalerne for denne WTO-runde , og som verdens strste handelsblok skylder det sig selv at fortstte det hrde arbejde og gre Cancn til en bragende succes .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , lnge inden topmdet i Doha , hvor de aktuelle handelsforhandlinger startede , fremhvede min gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , disse forhandlingers srlige beskaffenhed og det srlige ansvar , de frer med sig .
P den ene side er der selvflgelig de almindelige dagsordenspunkter om bning af markeder , hvilket fr min gruppes uforbeholdne sttte .
Vi er trods alt opmrksomme p handelens evne til at bringe velstand til alle vores borgere og samhandelspartnere .
P den anden side - hvilket faktisk understreges i beslutningen - er disse forhandlinger frst og fremmest en prve p WTO ' s evne til at rette op p en stor ubalance i handelssystemet , til at skabe en mere ligelig fordeling af fordelene ved handel og til at sttte en bredygtig udvikling .
De er en prve p vores evne til at udnytte globaliseringen i alle folks interesse .
<P>
Det er grunden til , at vi stiller Dem flgende vigtige sprgsml : Vil forhandlingerne medfre en vsentlig mere retfrdig fordeling af handelsoverskud , i srdeleshed mellem nord og syd ?
Vil forhandlingerne bevise , at handelssystemet tjener borgernes nske om kologiske og sociale fremskridt frem for at gre det til genstand herfor ?
Vil forhandlingerne styrke WTO ' s gennemsigtighed og ansvar mod en integration i den overordnede globale samfundsforvaltning ?
Vi vil gerne give kommissr Lamy og kommissr Fischler mandat til i Cancn at sikre bekrftende svar p disse sprgsml .
Min gruppe har opstillet flgende fire test i denne forbindelse :
<P>
For det frste skal alle EU ' s forhandlere g mere i retning af udviklingslandenes krav , hvad angr industriel markedsadgang , gennemfrelse , srbehandling og forskelsbehandling samt frst og fremmest handelen med landbrugsprodukter , men man m ogs krve det samme engagement fra USA og andre udviklede lande .
For nylig opfordrede De Forenede Nationer industrilandene til at skre betydeligt i den handelsforvridende landbrugssttte og gradvist helt at afvikle den uden en quid pro quo fra udviklingslandene .
Vi sttter denne opfordring og beder EU ' s forhandlere om at gre det samme .
<P>
For det andet - og senest i Cancn - skal WTO langt om lnge leve op til lftet fra Doha for at udvide fordelene ved TRIPs i den offentlige sundhedspleje til lande med en beskeden eller slet ingen lgemiddelindustri , som USA har vret ene om at blokere siden december 2002 .
<P>
For det tredje skal Cancn udsende det rigtige budskab om forholdet mellem handelsanliggender og ikke-handelsanliggender .
P landbrugsomrdet handler det sledes om at sikre WTO-medlemmernes ret til at fastlgge fdevarestandarder og fremme offentlige goder ssom udvikling af landdistrikter , miljbeskyttelse og dyrevelfrd .
Det betyder ogs , at der skal gres mrkbare fremskridt , hvad angr Doha-dagsordenen for handel og milj .
Cancn skal stte ny fart i den aktuelle TRIPs-gennemgang , skabe get fokus p udviklingslandenes interesser og bryde ddvandet med hensyn til de grundlggende arbejdstagerrettigheder .
<P>
For det fjerde skal en styrkelse af WTO ' s gennemsigtighed og demokratiske ansvar - hvor Doha kun blev til et tvende skridt - have en solid placering p forhandlingsdagsordenen .
Vi nsker et strkt EU-initiativ i overensstemmelse med de forslag , som Parlamentet vedtog med et stort flertal i oktober 2001 .
<P>
I jeblikket har folk rundt omkring i verden to indvendinger imod WTO : manglende hderlighed og manglende demokrati .
Vi skal lytte til borgerne og gre dem til vores prioriteter .
Hr. kommissr , vi ved , at bomuld i Vestafrika i jeblikket er et konkret eksempel p forslag og forhandlinger , hvor Europa kunne gre en betydelig forskel .
Hvis De kunne bidrage til dette i de kommende mneder , ville det vre en brugbar hndsrkning .
Vi vil gerne have en konkret reaktion fra Dem i den henseende .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil stille tre grupper sprgsml p de meget generse 120 sekunder , som jeg har fet stillet til rdighed i eftermiddag .
<P>
Den frste vedrrer landbrug .
Ligesom alle andre er ELDR-Gruppen begejstret over hovedtrkkene i aftalen om reform af den flles landbrugspolitik .
Vi accepterer fuldt ud , at den taktiske prioritet nu m vre at vende situationen , isr over for amerikanerne , og se , om de vil stte handling bag ordene med hensyn til en landbrugsreform .
<P>
Min gruppe har en rkke ubesvarede sprgsml .
Mens der sker synlige fremskridt med denne reform , hvad angr afskaffelse eller nedbringelse af handelsforvridende intern sttte , hvad sker s med markedsadgang ?
Der er ikke noget i den pakke , som p forhnd omfatter forbedret markedsadgang . Ud over en gentagelse af at EU importerer flere produkter end nogen andre , vil jeg gerne vide , p hvilket punkt vi vil tilbyde strre markedsadgang .
Jeg vil ogs gerne vide , p hvilket punkt vi virkelig vil tage fat p nogle af de utilgivelige sider af visse sektorspecifikke ordninger , som stadig fungerer , navnlig for sukker .
<P>
Den anden gruppe sprgsml vedrrer Singapore-sprgsmlene .
Min gruppe accepterer det grundlggende synspunkt , at Singapore-dagsordenen er vrd at flge op p , men vi er endnu ikke helt overbeviste om , at udviklingslandenes berettigede bekymringer over disse forhandlingers omfang og indviklede beskaffenhed er blevet taget op .
Hvilke garantier kan kommissren give os for , at de bekymringer vil blive taget op af eller p Cancn-topmdet .
<P>
Sidste gruppe sprgsml .
Kommissren antydede i sine indledende bemrkninger , at han ville optrde , som om han tog forskud p resultatet af den kommende regeringskonference , hvad angr forgede befjelser til Europa-Parlamentet .
Kan han i dag forsikre mig om , at han stadig , selv om den traktat , som bliver resultatet af regeringskonferencen og omfatter Europa-Parlamentets befjelse til samstemmende udtalelse , endnu ikke er ratificeret , vil forelgge resultatet af nste rs afslutning p denne runde for os , s vi kan vedtage en samstemmende udtalelse ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , de vanskeligheder , der gr sig gldende i denne afgrende fase af forhandlingerne op til Cancn , tyder ikke p noget let ministermde til september .
Disse vanskeligheder skyldes i vid udstrkning det nuvrende internationale handelssystem , dets liberaliserende tendens og de ofte negative flger heraf for de mindre udviklede landes skrbelige konomier .
Nord og Syd har ikke i samme omfang nydt godt af dette system .
Det er derfor srdeles vigtigt at tage de sprgsml alvorligt , som disse lande rejser , ligesom det er afgrende at standse liberaliseringstendensen , i det mindste indtil der er foretaget en ordentlig evaluering af dens resultater .
<P>
Udviklingsdagsordenen m ikke vre en tom betegnelse , men m st for utvetydig vilje og retning .
Frst og fremmest skal bestemmelsen om srlig og differentieret behandling tillgges et reelt og meningsfuldt indhold til gavn for udviklingslandene , som EU i vrigt br indg en strategisk alliance med .
<P>
Vi kender alle de afgrende sprgsml .
Jeg vil begrnse mig til nogle korte bemrkninger om tre af dem . Lgemidler kan blive eller er allerede et ngleomrde .
USA har blokeret for en aftale og har lagt pres p nogle lande , for at de skulle give afkald p retten til at importere kopiprparater .
Der m virkelig holdes meget fast ved , at retten til sundhed br g forud for enhver konomisk interesse .
Hvad angr handelen med landbrugsvarer , der er et andet relevant sprgsml , vil markedsadgang sandsynligvis st i centrum for forhandlingerne .
Den spektakulre forgelse af den amerikanske landbrugssttte bringer p ingen mde en aftale nrmere , men EU kan dog tage et vigtigt skridt , isr hvis vi bidrager til , at alle eksportsttteordninger p sigt fjernes .
Endelig br der , hvad angr adgangen til industrilandenes marked , lgges srlig vgt p tekstil- og bekldningsomrdet , fordi det er meget srbart , og fordi der allerede er givet indrmmelser p isr bilateralt plan .
Vi kan p dette omrde acceptere nogle specifikke foranstaltninger udelukkende rettet mod de mindst udviklede lande , men vi m samtidig vrne om denne vigtige sektor og dens store betydning for beskftigelsen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , der hersker stor uvished om konferencen i Cancn , og de forberedende forhandlinger er langtfra afsluttet . Det glder ikke mindst de omrder , der menes at vre fordelagtige for udviklingslandene .
Reduktionen af landbrugssttten er sledes fortsat meget begrnset , hvilket er et vidnesbyrd om , hvor lidt tilbjelige de rige lande og isr USA er til at opgive deres privilegier , uagtet deres deltagelse i udviklingsrunden .
EU , som har blikket stift rettet mod egne interesser , har ogs slkket p ambitionerne , nr det glder reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Et af de prioriterede omrder i forbindelse med konferencen i Cancn burde vre en revision af TRIPs-aftalen med henblik p at forbyde patentering af liv .
Intellektuelle rettigheder , som finder anvendelse p alle former for liv , betegner en krnkelse af staternes og befolkningernes suverne ret til at beskytte deres ressourcer og deres knowhow og anerkender ikke eksistensen af offentlige goder .
Kre forhandlere , lyt til den afrikanske gruppes appel , hvis De nsker , at Cancn skal blive en succes , og opgiv Singapore-emnerne .
<P>
Der savnes en lsning p de problemer , der rejses , i den meget omtalte paragraf 6 i Doha-erklringen om adgang til lgemidler , hvilket vidner om , at vores regeringer , presset af medicinalindustrien , er bange for at indtage en modig og virkelig human holdning .
Endnu en gang er der stor risiko for , at man in fine roser en kompromislsning , som man a priori ville have anset for uacceptabel .
<P>
I sidste uge syntes USA i Egypten at tage et skridt i den rigtige retning , idet man opgav kravet om en restriktiv liste over sygdomme .
Tilbage str s sprgsmlet om , hvilke lande man finder sttteberettigede .
Hvad forstr man ved tilstrkkelig produktionskapacitet ?
Burde man ikke hellere , i stedet for at acceptere et middelmdigt kompromis , starte p en frisk og indlede forhandlinger , som munder ud i en konomisk og praktisk lsning for udviklingslandene ?
Lad os ikke glemme Doha-nden .
Intet br forhindre landene i at beskytte befolkningens sundhed .
Og isr br intet forhindre et medlemsland i at deltage i WTO-forhandlingerne p behrig vis og i benhed .
Vi vil i forbindelse med vores tilstedevrelse i Cancn vre srligt opmrksomme p dette forhold .
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem om ikke at forngte vores forpligtelser .
Doha-runden br vre udviklingslandenes runde .
Naturen og skabningen er ikke varer .
Milj og sundhed er vigtigere end WTO ' s regler .
Lad os ikke svkke EU ' s trovrdighed og den gode tro .
Lad os i Cancn arbejde for bredygtige og retfrdige lsninger .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , WTO-mderne er i de senere r blevet ml for antiglobaliseringsdemonstranter .
En frygt , som ofte kommer til udtryk , er , at der bliver etableret mekanismer til verdensomspndende styring , som er hvet over demokratisk kontrol og deltagelse , og at der bliver skabt en verdensorden , som tjener kapitalismens og ikke menneskenes forml .
P den baggrund er det naturligvis afgrende , at vi parlamentsmedlemmer som direkte valgte reprsentanter for de europiske befolkninger er fuldt ud involveret i at forme processen og resultatet .
<P>
Den igangvrende runde , som blev indledt i Doha , hyldes som udviklingsrunden .
Vi er alle enige om , at udviklingslandenes behov skal prioriteres .
Disse lande har ikke haft gavn af tidligere handelsrunder , og EU m insistere p deres fulde og aktive deltagelse i Cancn-forhandlingerne .
<P>
Markedsadgang er et meget vigtigt element til ansporing af udviklingslandenes integration i verdenskonomien .
EU har tilbudt udviklingslandene ambitise bninger af markederne inden for bde varer og tjenesteydelser , samtidig med at det har undget risikoen for at strbe efter total liberalisering , som de fleste udviklingslande ikke ville kunne magte i denne fase .
<P>
Alt undtagen vben-initiativet er et bevis p EU ' s strategi p det omrde .
Jeg anmoder indtrngende Kommissionen om at presse andre udviklede lande , navnlig USA , til at flge EU ' s eksempel .
Det er utleligt for EU at blive kritiseret af USA ' s prsident for dets forbindelser med udviklingslandene , nr vi , hvad angr bde bistand og markedsadgang , er lysr foran .
EU ' s import fra udviklingslande stiger med gennemsnitligt 12 % og udgr nu 4 % af EU ' s samlede import , hvilket svarede til 420 millioner euro i 2001 .
<P>
Efter sidste uges aftale om reform af den flles landbrugspolitik er det helt afgrende , at vi sikrer den europiske landbrugsmodel i forhandlingerne .
Vi har en forpligtelse over for vores egne forbrugere og over for vores landbrugere til at opretholde de nationale landbrugsmarkeders stabilitet og beskytte dem imod internationale prisudsving og til at opretholde de modeller for produktion og arealanvendelse , som er typiske for europisk landbrug .
<P>
Jeg vil understrege , at nedsttelser aftalt i WTO af importafgifter , eksportrestitutioner eller national handelsforvridende landbrugssttte kun kan aftales med udgangspunkt i retfrdig fordeling af omkostningerne blandt alle udviklede lande , i srdeleshed USA .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at EU i Cancn i september vil deltage i nogle forhandlinger , som er af afgrende betydning for mange sektorer i vores nationale konomier , fra landbrug til kultur .
I denne forbindelse er det overfldigt at sige , at Kommissionen er forpligtet til energisk at forsvare vitale interesser p disse omrder , navnlig ved at insistere p fuld inddragelse af de skaldte ikke-handelsmssige aspekter ssom miljmssig bredygtighed , forbrugerbeskyttelse , social og regional ligevgt .
Hvis det ikke sker , ville resultatet blive en aftale , som hverken ville vre acceptabel for de europiske borgere eller for deres parlamentariske reprsentanter .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. kommissr , De har vedtaget en reform af den flles landbrugspolitik angiveligt for at skaffe Europa et vist rderum i forbindelse med forhandlingerne i WTO .
Det kompromis , der blev indget i Luxembourg i sidste uge , ligger i vid udstrkning p linje med Kommissionens henstillinger .
Tillad mig at stille Dem nogle sprgsml desangende .
Kan De forklare , hvilke nye perspektiver denne reform bner i forbindelse med forhandlingerne ?
Kan De forklare mig , hvilke fordele landbruget skulle kunne drage heraf , til trods for at der er tale om en reform , som vil have meget negative konsekvenser for vores landmnd ?
<P>
De europiske forbrugere stiller stadig strre krav , nr det glder fdevaresikkerheden , produkternes kvalitet og produktionsvilkrene .
Disse krav giver sig udslag i stadig strengere krav til landmndene , hvad angr hensynet til miljet og dyrevelfrden .
Forventer De at kunne indfri deres forventninger om , at kun produkter , som opfylder samme krav , vil f adgang til det europiske marked ?
I modsat fald vil vi p vores egne markeder opleve en konkurrenceforvridning til skade for vores egne produkter .
Nr det glder folkesundheden , har EU valgt at forbyde hormonbehandlet kd .
Vil De st fast p denne holdning ? Vi nsker under ingen omstndigheder , at der sttes sprgsmlstegn herved .
<P>
Vores landbrug producerer ogs fdevarer af hj og anerkendt kvalitet , udtrykt i form af oprindelsesbetegnelser , som ofte har afgrende betydning for de regionale konomier .
Hvordan vil De forfgte disse rettigheder over for vores partnere i WTO ?
<P>
Endelig sttter vi EU ' s GMO-moratorium , som anfgtes af USA .
Hr. kommissr , vi forventer , De indtager en offensiv og konsekvent holdning og forsvarer det europiske landbrug , at De forsvarer forbrugernes krav og afviser enhver form for indrmmelse med hensyn til markedsbningen .
At give alt i liberalismens vold vil vre ensbetydende med at afsige en ddsdom over europisk landbrug .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hber ogs , at mdet i Cancn bliver en lejlighed til at drfte udviklingen , men der skal frst og fremmest vre fokus p udviklingen i den internationale samhandel og en yderligere liberalisering af handelen .
Vi europere skal passe p , at vi ikke fylder dagsordenen med sprgsml , der er irrelevante for liberaliseringen af handelen , for s ender vi med at bremse forhandlingerne .
Hr. kommissr , De sagde , at vi har gjort det , der var ndvendigt , nr det glder den flles landbrugspolitik .
Efter min mening har vi kun gjort det absolut ndvendige for at undg , at forhandlingerne gik definitivt i st , men det er alt .
Vi har gjort en alt for lille og alt for sen indsats , for EU ' s landbrugspolitik er stadig et strkt og ubjeligt protektionistisk system .
Det har Nicholas Clegg allerede talt om .
Lad mig tage eksemplet med sukker . Hvordan kan vi sige , at EU ' s landbrugspolitik ikke er protektionistisk , nr det f.eks. glder sukker ?
Hvad har sukker med udviklingen af landdistrikter at gre ?
Hvad har sukker med miljklausuler og sociale klausuler at gre ?
For sukkerets vedkommende bliver vi ved med at have en ren og skr protektionisme , der f.eks. gr ud over landbrugssamfundet i Mozambique .
Og sukkeret - som ikke er andet end ren protektionisme - er kun et eksempel .
P den baggrund , hr. kommissr , fr Europa ogs meget store problemer i Cancn .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr Lamy , WTO-forhandlingsrunden i Doha blev kaldt for udviklingsrunden allerede p det topmde . Slutresultatet af den skulle vre , at specielt udviklingslandene kunne drage strre fordel af globaliseringen .
Det m ogs vre mlet i Cancn i september .
<P>
I denne forbindelse er det vigtigt at sikre udviklingslandene den tekniske og konomiske assistance , de har behov for , for at hjlpe dem med at udvikle deres kapacitet inden for administration , industri , handel og eksport .
Samtidig m man dog ogs fremhve vigtigheden af god administration , godt naboskab , indre harmoni og kamp mod korruption under disse landes bestrbelser p at opn de samme standarder som de udviklede lande .
<P>
Den alarmerende spredning af aids , og ikke kun den , men ogs mange andre epidemier , betyder , at vi inden Cancn-topmdet burde nedbryde de barrierer , der har forhindret adgang til medicin til rimelige priser overalt .
Problemet er vanskeligt politisk og industripolitisk , men det kan lses .
<P>
En vis supermagt , som er det i kraft af dets ressourcer og potentielle handelsmagt , nemlig Rusland , str stadig uden for WTO .
Dagsordenen i Cancn rummer ikke , og kan ikke rumme , en diskussion om Ruslands interne lovgivning eller dets rigtigt organiserede administration , eller hvordan man kunne stte skub i forhandlingerne om dets medlemskab af WTO .
Det er ikke desto mindre meget klart i isr EU ' s interesse , at Rusland optages i WTO s hurtigt som muligt .
Det er langtfra kun Rusland , der lider under situationen , som den er nu . Den nuvrende tilstand svkker gensidige konomiske relationer mellem EU og Rusland , hvad angr investeringer og handel landene imellem .
Som med de mindre udviklede lande - eller skulle jeg sige som med de andre mindre udviklede lande ?
- burde Rusland ogs have sttte til at udvikle dets administration , toldvsen , beskatnings- og betalingssystem og andre systemer , sledes at landet kan opn det plidelige niveau , som et WTO-medlemskab krver .
<P>
Kommissionen str over for et hrdt arbejde med det i fremtiden .
Kommissr Lamy er vant til hrdt og produktivt arbejde , men dette srlige arbejdsomrde vil ogs fre til konomiske fordele for EU .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , vi bifalder hr . Lamys samarbejdsvilje over for Parlamentet , men tager den ikke for givet .
<P>
Der er ting , som Den Socialdemokratiske Gruppe i lighed med andre finder vanskelige : Singapore-sprgsmlene , navnlig om investering og konkurrence .
Vi forstr naturligvis betydningen af begge dele .
<P>
Hvad angr investering , er der i jeblikket over 2000 bilaterale investeringsaftaler .
Det frer til store forviklinger for udviklingslandene og en uligevgt i magtfordelingen , som ikke vil forsvinde med en multilateral traktat .
<P>
Hvad angr konkurrence , vil nogle f selskabers dominans naturligvis fre til store omkostninger , og udviklingslandene er de primre ofre .
Vi er imidlertid stadig bekymrede over vores tilgang til Doha-dagsordenen , og vi er endnu ikke overbeviste om , at WTO er det rigtige forum , eller at dette er det rigtigt tidspunkt at diskutere investering og konkurrence p .
<P>
Vi har ligesom kommissren lyttet meget opmrksomt til udviklingslandene .
Vi ved , at de er meget foruroligede over Singapore-sprgsmlene .
Erklringen fra de mindst udviklede landes handelsministre den 2. juni gjorde det helt klart .
Nogle af de strre udviklingslande er ligefrem imod forhandlinger om disse sprgsml .
Derfor er der meget langt til den enighed , der er ndvendig .
Hvad br EU gre under sdanne omstndigheder ?
Skal vi presse p og ptvinge uvillige udviklingslande en dagsorden ?
Hvis vi gr det , kommer vi til at betale for det ved nogle andre forhandlinger !
Der er mange vigtige sprgsml , og de er angivet i vores beslutning og i Kommissionens mandat .
Lad os koncentrere os om dem i Cancn .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Vi er alle overbevist om , at det er vigtigt at kmpe for multilaterale lsninger .
Multilateralismen er imidlertid truet , og vi m derfor gre alt for at opn et godt resultat i Cancn .
Men det er lidt som at lse cirklens kvadratur .
P den ene side forsvarer USA med alle midler amerikanske interesser , samtidig med at man hylder myten om fuldstndig frihandel . Og p den anden side er det for mange af landene i Syd ikke muligt at blive integreret i verdenskonomien , de stiller sprgsmlstegn ved de nuvrende handelsregler og krver positiv srbehandling .
<P>
Hvordan kan EU optrde som bindeled og fre USA i den rigtige retning ?
Jeg noterer mig , at der er ydet en positiv indsats , men jeg m stte sprgsmlstegn ved flere elementer , hvad angr den kurs , der er udstukket for Cancn . Vi kan ikke sige os fri for et modstningsforhold mellem interesser og intentioner .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om , hvordan vi mere effektivt kan forsvare srlig og differentieret behandling ?
Det er ikke kun udviklingslandene , der fejler . Vi indtager heller ikke en klar holdning p dette felt .
Begrebet differentiering mister relevans , fordi anvendelsesomrdet for srlig og differentieret behandling er alt for omfattende .
Og reglerne herfor er en regulr grzone .
Kan vi tage dem op til ny vurdering i forbindelse med TRIPs-aftalen , for lokalomrderne og i vrigt ikke vige uden om sprgsmlet om teknologioverfrsel ?
<P>
For det andet sttter jeg nsket om ikke at opgive mlstningen om at forberede de skaldte " Singapore-emner " - jeg er i denne henseende ikke helt p linje med fru McNally - for det drejer sig om afgrende dimensioner af forbindelsen mellem handel og udvikling .
Sprgsmlet er imidlertid , om EU skal holde fast ved sin oprindelige kurs ?
Jeg gr ind for en bottom up-lsning , men br vi ikke mere effektivt sttte de begrnsninger , der flger af kravet om et politisk omrde , isr kravet om forudgende etablering ?
Det er endvidere ptrngende ndvendigt at sttte forhandlingerne i Cancn ved sidelbende hermed at tage initiativer , som har til forml effektivt at omfordele de direkte investeringer og sikre disses bredygtighed .
<P>
For det tredje sttter vi , hvad angr landbruget , en fast holdning , nr det glder de interne sttteordninger og beregningen af nedsttelser af toldsatserne .
Men er der ogs plads til de mest srbare lande i Syd , hvis produktion beror p monokultur , og som er nettoimportrer ?
Br vi ikke styrke markedsadgangen og fjerne eksportsttteordningerne , nr det glder produkter , som er strategisk vigtige for disse lande , og vedtage et rammeinitiativ for redelig handelspraksis ?
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem for , at De mindede om , at den rde trd , nr det glder Cancn , br vre integrationen af udviklingslandene .
Jeg m s ogs bede Dem om at omstte ordene i praksis , hvis WTO skulle behandle et emne , uanset hvilket , p anden vis .
nsker vi at vre solidariske med landene i Syd og med de mest srbare i vores egen del af verden , m sundhed og uddannelse , men ogs vand og energi og behov for forbedring af de sanitre forhold ikke behandles som rene handelsvarer .
Alle br - til overkommelige priser - have adgang til disse tjenesteydelser , som i sandhed kan betegnes som tjenesteydelser i menneskehedens interesse .
<P>
Kursen br lgges om , nr det glder forhandlingerne om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser ( GATS ) .
Retten til at kunne spise sig mt og til at kunne spise sig mt i sunde fdevarer er ligeledes at betragte som et flles gode for menneskeheden .
Landmnd i Nord og i Syd br kunne tilslutte sig et reelt multifunktionelt perspektiv .
Udvikling af landdistrikterne , som er kendetegnende for den ikke-markedsmssige sektor , og som er en grundlggende udfordring bde nu og fremover , indgr rent faktisk i den omlgning af den flles landbrugspolitik , Rdet netop har vedtaget .
Den fremmer modulation , hvilket sender et positivt signal til de sm landbrug og til landmndene i Syd .
De kan sledes pberbe Dem en begyndende afkobling , som omfatter korn- og kdprodukter , men eksportsttten br vre mindre fremtrdende og br i stigende grad trde i baggrunden .
Dog er det ndvendigt at beskytte de europiske landmnds srprg .
Men for at der ikke skal herske tvivl om solidariteten med landmndene i Syd br de vre omfattet af sttteordninger , som svarer til den flles landbrugspolitik , som stadig beskytter de europiske landmnd .
For dem alle bestr den primre opgave i at brdfde deres medborgere ved fri produktion af de forndne levnedsmidler .
Vi m hjlpe dem med at lse opgaven i konkurrence med de to eller tre monopolvirksomheder , der dominerer nrings- og nydelsesmiddelindustrien .
<SPEAKER ID=157 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , siden WTO blev oprettet i 1995 er afstanden mellem rige og fattige lande blevet strre .
Doha-udviklingsrunden var ikke sit navn vrdigt .
Nu skal tidsfristerne fra Doha overholdes .
Fru McNally har fuldstndig ret i , at tiden ikke er inde til at optage nye emner p dagsordenen , der hverken tager hensyn til ulandene eller miljet .
Det vil afspore debatten om de emner , som vil fremme mlet om en bredygtig udvikling .
Et ml , der sammen med fri og fair handel og udryddelse af fattigdom er skrevet ind i udkastet til EU ' s nye forfatning , som EU nu har en enestende chance for at vise , ikke kun er en papirtiger .
Det , EU br fokusere p , er , at alle lande kommer til orde i forhandlingerne og ikke kun , som sdvanlig , de rige , priviligerede lande , der vil pleje deres egne interesser .
Cancn skal resultere i konkrete fremskridt for ulandene samt vise , at der fra de rige landes side er reel vilje til at prioritere fattigdomsbekmpelse .
Endelig br man omsider sikre , at regeringer ikke har monopol p at forhandle og implementere WTO-aftaler , men at der oprettes en folkevalgt forsamling .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , i en forhandling er der , hvis den er vel gennemfrt , tale om at give og modtage .
Hvis Europa modtager i samme omfang , som det allerede har givet , br det modtage ganske meget i Cancn .
Var det ikke det erklrede ml med reformen af den flles landbrugspolitik at forbedre EU ' s forhandlingsposition i Doha-runden , mere end det var et sprgsml om at fastlgge den landbrugspolitik , europerne har behov for ?
<P>
Mit frste sprgsml lyder derfor som flger : Hvilke vsentlige indrmmelser krver EU af sine partnere som modydelse for den kaskade af ensidige indrmmelser , EU har prsteret siden afslutningen af Uruguay-runden ?
Lad mig blot nvne enkelte af dem : Alt undtagen vben-initiativet , ensidig opgivelse af importafgifter p korn fra Sortehavet , indrmmelse af toldkontingenter , afkobling af godtgrelsen og tilsvarende afvikling af vores markedsordninger for landbrugsprodukter .
<P>
Det er mit hb , at EU i det mindste vil stte den uheldige Blair House-aftale p dagsordenen . Den forhindrer os i at fre en sammenhngende politik , nr det glder udviklingen af produktionen af oliefr , hvor vores produktion fastholdes p et urimeligt lavt niveau , 1 million t , mens verdensproduktionen vokser med 5 % om ret og i dag udgr mere end 300 millioner t .
Det er ligeledes mit hb , at Kommissionen vil stadfste det princip , at et folk har ret til at brdfde sig selv , hvilket er et grundlggende princip af hensyn til fdevaresikkerheden i svel kvantitativ som kvalitativ henseende .
Hr. formand , vi m ikke af strukturelt betingede eksportlande lade os diktere en pstet ret til adgang til det europiske marked for produkter , som EU har en overskudsproduktion af , eller produkter , som vi agter at faststte strenge regler for , ssom genetisk modificerede organismer .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Lamy , vi er i forhandlingen i dag alle enige om , at udviklingslandene fremover i hjere grad skal nyde godt af fordelene ved en fri og fair verdenshandel .
De skal derfor ogs have bedre adgang til vores marked med deres industri- og landbrugsprodukter .
Dette omfatter ogs en forbedring af deres kundskaber , s de bedre kan f fodfste p de forskellige markeder , og af deres evner til at reprsentere egne interesser ved mdet i WTO p en aktiv og professionel mde .
<P>
Vi sttter derfor i hj grad Kommissionens indsats - i form af teknisk sttte - for at gre det nemmere for disse lande at blive optaget som selvstndige aktrer p verdensmarkedet .
Vi m ikke glemme , at konomisk vkst for alle handelspartnere er det egentlige forml med WTO-forhandlingerne , og det betyder naturligvis ogs , at vi under disse forhandlinger , hvor vi tilbyder adgang til markedet , netop skal udvikle en passende strategi i forhold til udviklingslandene , sledes at de fr praktisk erfaring med fordelene ved at forhandle om klassiske emner som f.eks. adgangen til markedet , konkurrencen .
<P>
Selv om vi i forbindelse med GATS-forhandlingerne er interesserede i at opn en forsigtig udvidelse af tjenesteydelsernes gyldighedsomrde , gr vi ind for Europas kulturelle og organisatoriske diversitet , hvilket f.eks. afspejles i sundheds- og undervisningssektoren og den audiovisuelle sektor samt p det lokale serviceomrde .
Der er efter vores mening ingen grund til at lade flere omrder vre omfattet af undtagelsen og sledes undtage dem fra markedsordningen for tjenesteydelser .
Europa er den frende udbyder af tjenesteydelser p globalt plan .
De , der har en defensiv og protektionistisk holdning , er ikke opmrksomme p EU ' s styrker og konkurrencefordele .
<P>
Om WTO ' s regelvrk m det siges , at vi isr br videreudvikle reglerne for procedurer , gennemsigtighed og konfliktlsning , og at WTO ogs br udbygges til at have en uafhngig , international judiciel kompetence i handelssager .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at informere Dem om , at Europa-Parlamentet sammen med Den Interparlamentariske Union vil afholde et arrangement i Cancn . Det har vi ogs gjort tidligere .
Meningen med dette arrangement er , at parlamentsmedlemmer fra WTO ' s medlemslande skal have mulighed for at mdes og udveksle informationer .
Desuden forholder det sig sledes , at mange handelsemner efter vores mening i stadig strre grad bevger sig vk fra de klassiske handelsomrder , som vi kender dem fra tidligere , og nu berrer meget sensible omrder , der er af stor interesse for mange borgere .
Dette omfatter sektoren for tjenesteydelser , men ogs mange andre omrder .
Arrangementet kommer til at finde sted den 9. og 12. september i Cancn , og Europa-Parlamentet vil deltage som en af de ansvarlige arrangrer .
Der vil vre mange kolleger til stede , og det ville naturligvis glde os , hvis alle kolleger kunne sprede budskabet om dette arrangement .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p et sprgsml , som hr . Clegg introducerede , nemlig hvorvidt De under alle omstndigheder vil give Deres samtykke til - uanset hvad Det Europiske Konvent beslutter - at Parlamentet skal godkende aftalen , som man forhandler om i Cancn , uanset hvordan og hvornr den bliver indget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne vide , om De i dag kunne forestille Dem at erklre , at Parlamentet skal godkende aftalen , at Parlamentet inden for rammerne af 133-udvalget skal have informationsret p lige fod med Rdet , og endvidere at Parlamentet ogs skal have indflydelse p fordelingen af sderne .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. kommissr , nogle dage fr det seneste topmde mellem EU og USA gav De udtryk for tilfredshed med , at der eksisterer strke handelsrelationer mellem EU og USA , som gr det muligt at trkke p lige hammel i Doha-udviklingsrunden .
Her umiddelbart fr konferencen i Cancn er det imidlertid afgrende , at EU tager initiativer , som p flere omrder lgger afstand til USA ' s kurs .
Det er efter min opfattelse den forventning , der kommer til udtryk , nr man , som senest handelsministrene for de mindst udviklede lande , ppeger , at WTO er ude af stand til at overholde Doha-tidsplanen , til at gennemfre forhandlingerne om aftaler , som fremmer udviklingen , om adgang til lgemidler , om srlig og differentieret behandling eller om handelen med landbrugsprodukter .
For jeblikket gres der ingen fremskridt .
<P>
Jeg m gentage , at jeg frygter , at udviklingsdimensionen forsvinder til fordel for en politik , som kun fremmer vareudvekslingen og det dogmatiske valg i form af liberalisering af samhandelen .
I betragtning af at klften mellem rige og fattige lande bliver stadig dybere , er det svrt at acceptere nsket om , at nye emner inddrages i forhandlingerne , ssom investeringer , konkurrenceret og offentlige indkb .
<P>
Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser ( GATS ) udgr en trussel mod offentlige tjenester og statslige opgaver , nr der for jeblikket ikke er gjort status med hensyn til konsekvenserne af liberaliseringerne .
Under disse omstndigheder er der behov for et moratorium .
Retten til sundhed , uddannelse , fdevaresikkerhed og energi m veje tungere end de kommercielle interesser .
EU br tvrtimod arbejde for en demokratisering af det internationale handelssystem og indg i et nrt samarbejde med udviklingslandene for at sikre , at udviklingsmlene kommer i frste rkke .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , dagsordenen for den forestende ministerkonference er fyldt godt op , og den indeholder en rkke vigtige temaer , herunder livsvigtig medicin og landbrug .
Endvidere har vi til opgave at stte de fattige lande i stand til at leve op til standarderne for arbejdsvilkr , dyrevelfrd og milj , s de kan eksportere deres produkter til Europa .
Til dette forml har producenterne i udviklingslandene brug for hjlp til at producere og handle med produkter i overensstemmelse med europiske standarder .
<P>
I denne forbindelse vil jeg argumentere for en begrnset dagsorden med de vigtige temaer , jeg nvnte .
Jeg vil derfor bede kommissren om at koncentrere sit bidrag om disse temaer , s der kan skabes et konkret resultat .
Det kan godt vre kommercielt mere tiltalende for EU at forhandle om nye temaer , men udviklingslandene har ganske enkelt ikke kapacitet hertil .
<P>
Cancns succes vil derfor blive mlt i forhold til udviklingslandenes interesser .
Der er trods alt tale om en udviklingsrunde .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , at opn vsentlige fremskridt i Cancn om gennemfrelsen af dagsordenen for udvikling bliver ikke let , i betragtning af at det er ndvendigt at afspejle alle WTO-medlemmernes interesser , at tage hensyn til de fattigste landes bekymringer og antallet af sager , der skal forhandles om .
<P>
Det er alle sager , som er grundlggende for at sikre , at de multilaterale handelsforbindelser frer til konomisk vkst , hvis vi nsker , at denne vkst skal vre retfrdig , og at dens fordele ogs kommer de fattigste lande til gode .
Derfor er det ndvendigt at skabe fremskridt p alle omrder af dagsordenen for udvikling og helst inden for de faststte tidsfrister i trd med den indsats , som De udfrer p EU ' s vegne .
<P>
P grund af den begrnsede taletid vil jeg begrnse mig til adgangen til markederne for industriprodukter og naturligvis isr tekstil- og konfektionsmarkedet samt respekten for de regler , der styrer den internationale handel .
<P>
I denne forbindelse anmoder jeg Dem , hr. kommissr , om at srge for , at der ikke sker en reduktion af EU ' s toldsatser , s lnge andre lande ikke har net de toldsatser , der er gldende i EU .
<P>
Dernst beder jeg Dem om inden for rammerne af TRIPs-aftalen at vre srlig opmrksom p sprgsmlet om design og udlbet af den internationale mrkeregistrering samt handlingerne til bekmpelse af forfalskning og pirateri .
<P>
Til sidst beder jeg Dem om at fremskynde forenklingen af handelsbeskyttelsesmekanismerne , s de bliver mere fleksible og effektive , for den fortsatte eksistens af toldbarrierer , maksimaltold og ikke-toldmssige barrierer er ikke forenelig med en liberalisering af markederne .
Eftersom WTO ' s regler er bindende for alle medlemmer , br overholdelsen af dem sikres .
Men ogs fordi fremtiden for den europiske tekstil- og konfektionsindustri afhnger heraf , hvilket De udmrket er klar over , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Garot (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , efter reformen af den flles landbrugspolitik er det nu konferencen i Cancn , vi str over for .
I den forbindelse m vi selvsagt bekrfte EU ' s handelspolitiske mlstninger og vise vilje til at reducere den udviklingsmssige klft mellem Nord og Syd , mellem de industrialiserede lande og resten af verden .
<P>
Hvad angr landbrugsomrdet , br vi sledes afgjort acceptere , at der sker en styrkelse af den srlige og differentierede behandling til fordel for de udviklingslande , som allerede er omfattet af Marrakesh-aftalen .
Vi br ogs bekrfte resultaterne fra Doha , hvad angr en vsentlig reduktion af eksportrestitutionerne , og sidelbende hermed arbejde for , at denne foranstaltning kommer til at omfatte alle former for eksportsttte . EU er som bekendt ikke den eneste aktr , der er berrt heraf .
<P>
Samtidig er det klart , at EU m anfgte USA ' s seneste farm bill , som beskytter de amerikanske producenter mod markedsrisiciene , og som dermed kan give anledning til overflod p udbudssiden og faldende priser p de internationale markeder .
Hr. kommissr , EU br endvidere forsvare den enkelte WTO-medlemsstats ret til selv at faststte sine produktions- og fdevaresikkerhedsstandarder og anvende disse over for de produkter , der finder vej til den pgldende stats marked .
De europiske producenter har ret til denne garanti , hvad angr importen , og de har ret til international anerkendelse af geografiske betegnelser , sledes at de kan udnytte deres jord og traditionelle knowhow .
<P>
Hr. kommissr , konferencen i Cancn br alt i alt vre til fordel for udviklingslandene uden af den grund at vre en ulempe for flertallet af de sm og mellemstore europiske landbrug .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , vi m passe p med at skabe for store forventninger og for mange ambitioner p for mange fronter ved at overfylde dagsordenen for Cancn .
Men vi kan ikke understrege nok , at handel er til gavn for begge parter .
Der er masser af forskning og erfaringer , som sttter det synspunkt .
Vi m koncentrere os om at fjerne hindringerne og forbedre adgangen , for det er til gavn for alle handelspartnere .
<P>
Jeg hber , at reformpakken for den flles landbrugspolitik vil overbevise vores handelspartnere om vores gode vilje i dette sprgsml .
Men jeg kan ikke lade vre med at spekulere p , om de ligesom os bliver ndt til at vente p den endelige tekst , nr vi f mulighed for at se det , der er skrevet med smt .
Jeg har bemrket det antal tvister , vi har med vores transatlantiske partnere , srligt vedrrende genetisk modificerede organismer og adgang til EU-markedet , som nu er blevet henvist til tvistbilggelsesproceduren .
Jeg hber , at Cancn eller tvistbilggelsesproceduren giver os mulighed for at afgre denne type tvister , for EU m ikke blive opfattet som et fort bestende af privilegerede lande .
<P>
Cancn er i den nye verden .
Jeg hber , at det vil skabe mulighed for at bringe de to sider , p hver sin side af Atlanten - den gamle og den nye verden - sammen for at lse handelsuoverensstemmelser til gensidig fordel for vores borgere og vores konomier .
Jeg nsker kommissr Lamy og de af mine kolleger , der vil tage derover som medlemmer af Europa-Parlamentets delegation , et succesfuldt mde .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , konferencen i Cancn lover ikke godt .
Man fr imidlertid det indtryk , at EU vil gre den endnu mere kompliceret ved sin forhandlingsstrategi .
Konferencen i Cancn lover ikke godt p grund af de gentagne skuffelser , udviklingslandene har oplevet siden afslutningen af Uruguay-runden , og som ogs medfrte , at konferencen i Seattle blev en fiasko .
Endnu en gang sttes tilliden p prve , da mange af de forpligtelser , man ptog sig i Doha , ikke er blevet opfyldt , og tidsfristerne er ikke blevet overholdt .
Det glder sprgsmlet om adgang til lgemidler , men det glder ogs srlig og differentieret behandling , implementering , tvistbilggelse og andre emner .
Sprgsmlet er , hvordan EU vil udnytte sin ikke ubetydelige indflydelse under disse forhandlinger .
Vil EU arbejde for , at udviklingslandene fr de svar , som kan genskabe tilliden , eller vil EU lade det blive ved en snver fokuseren p sine kommercielle interesser .
<P>
Lad os tage Singapore-emnerne .
Hvorfor insisterer man p for enhver pris at ville ptvinge udviklingslandene en multilateral investeringsaftale ? De nske den ikke .
De forstr ikke , hvorfor regler og betingelser for udenlandske investorers engagement i deres lande skal gres til et WTO-anliggende .
Men De fastholder , at det br vre en forudstning for , at EU kan g med til en aftale i Cancn .
Fler De ikke , at De gr lsset undigt tungt ?
De lgger op til en styrkeprve mellem EU og udviklingslandene .
Vi s i stedet gerne en alliance mellem EU og landene i Syd .
<P>
De har hrt adskillige talere i Europa-Parlamentet fra forskellige politiske grupper opfordre Dem til at koncentrere Dem om det centrale .
Lg Deres krfter , lg EU ' s ganske betragtelige krfter i at forbedre den srlige og differentierede behandling , i at fremme adgangen til markederne , i en reform af tvistbilggelsessystemet , i miljsprgsmlene og sprgsmlet om adgang til lgemidler , ikke i en aftale om investeringer , om offentlige indkb eller konkurrenceret . Det er anliggender , som ikke br henhre under WTO ' s kompetence .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Lamy , mine damer og herrer , nr vi taler om WTO-forhandlingerne i Cancn , har vi et klart ml for je .
Vi har brug for rammebetingelser for verdenskonomien . Hvis det ikke lykkes os at skabe rammebetingelserne i rette tid , vil vi komme til at st i en konfliktsituation , der vil kunne give yderligere store problemer ikke kun hos os i Europa , men derimod i hele verden .
<P>
20 % af vores arbejdspladser er afhngige af verdenshandelen , det vil sige , at det s absolut er i vores egen interesse at have et overblik over , hvilke markeder der for fremtiden vil vre til rdighed .
Vi str nu med 10 nye tiltrdelsesklare lande , hvilket betyder , at befolkningstallet i Europa vil blive get med 20 % , og at vi har et interessant marked , der rder over en interessant produktionsteknologi .
P verdensplan venter milliarder af forbrugere p produkter og tjenesteydelser , som vi producerer .
<P>
Vi skal dog hele tiden holde os for je , at Europas succes faktisk er baseret p sm og mellemstore virksomheders aktive arbejde . 80 % af skatten betales af disse virksomheder .
Derfor er det vores primre opgave at skabe de ndvendige forudstninger for , at sm og mellemstore virksomheder kan deltage i den internationale handel .
Vi krver sledes , at WTO tager ansvaret for at registrere alle importbestemmelser , sledes at det bliver gennemskueligt og tydeligt , hvilke betingelser - hvilke etiketter , hvilken emballage , hvilke toldsatser - man skal opfylde , hvis man nsker at levere til bestemte lande .
<P>
Der er i dag rigtig mange sprgsml , som er nemme for en koncernvirksomhed og alle dens specialister at besvare , men som er umulige at besvare for en mindre virksomhed med to eller fem ansatte .
Derfor krver vi et register , der skal oprettes hos WTO , hvor alle landes importbestemmelser er registreret . Bestemmelserne skal kunne hentes via internettet som en standardformular p et almindeligt sprog .
<P>
Vi nsker , at netop de sm og mellemstore virksomheder i udviklingslandene ogs fr mulighed for at eksportere , men p den anden side krver vi , at de 18 millioner sm og mellemstore virksomheder , der findes i EU i dag , isr de virksomheder , der er interesserede i at eksportere til verdensmarkedet , sikres deres rettigheder , og at de fr en fair chance hos WTO .
Disse virksomheder beskftiger nemlig to tredjedele af arbejdsstyrken i EU , og jeg mener , det er vigtigt at sttte dem .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne her fremstte to bemrkninger om den strategi , der br flges i Cancn til september .
Den frste er , at Doha-erklringen er meget tydelig , hvad angr behovet for en bedre balance mellem handelens kommercielle og ikke-kommercielle aspekter .
Sprgsml som forebyggelsesprincippet , fdevaresikkerhed , basale regler om GMO ' er og f.eks. respekt for oprindelsesbetegnelser og geografiske angivelser er sledes vsentlige aspekter .
Vi m gre det klart , at det er fuldstndig uacceptabelt , at flere tredjelande benytter vores geografiske angivelser og oprindelsesbetegnelser , der er knyttet til en kultur , til et landomrde og en historie , som almene eller nsten almene betegnelser .
Fremstilling og salg af produkter med navne som " portvin " , " madeira " , " champagne " , " parmaskinke " , " lamanchaost " eller lignende i USA , Australien , Canada og New Zealand er ganske uacceptabelt , fordi det er ensbetydende med en tilegnelse af en handelsfordel , der ikke tilhrer dem .
<P>
Min anden bemrkning er for at minde om , at den nylige reform af den flles landbrugsordning giver os alle muligheder for en mere offensiv position under forhandlingerne , ikke blot med hensyn til hele sagen om beskyttelse af de geografiske angivelser og de ikke-kommercielle aspekter , men ogs i bestrbelserne p at f gennemfrt en lang rkke regler , der bl.a. skal skrpe lovgivningen om eksportkreditter , statsejede virksomheder og misbrug af fdevarehjlp og de minimis-reglen .
Vi m ogs satse p at f alle de rige lande til at give verdens 49 fattigste lande de samme betingelser , som EU har givet dem med Alt undtagen vben-initiativet , og at der indfres en klar sondring mellem udviklingslande og verdens fattigste lande , da det jo ikke er realistisk at sidestille lande som Indien , Malaysia , Indonesien eller lande i Sydamerika med s dramatisk fattige lande som Mozambique , Tchad eller Burkina-Faso eller de fleste AVS-lande .
Ud over landbruget er dette ogs tilfldet med f.eks. tekstiler og konfektion , hvor den fuldstndige bning over for produkter fra den frste gruppe lande vil udradere hundredtusindvis af arbejdspladser i EU , navnlig i de fattigste og mindst udviklede lande som Portugal , Grkenland og Spanien , eller i de nye steuropiske medlemsstater .
<P>
Man m derfor hbe , at Cancn munder ud i en ligevgt mellem alle disse dimensioner , hvis ikke vores samfund skal vende sig bort fra globaliseringen .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med den nye landbrugsaftale , der giver gode muligheder for en ny WTO-overenskomst .
Ikke et eneste produkt modtager fortsat direkte sttte nu , og sfremt der fortsat findes importtariffer i EU , er produktionen begrnset , og en vigtig del af verdensmarkedet er overgivet .
I overensstemmelse hermed har faststtelsen af kvoter i EU ' s mejerisektor betydet , at vi har givet afkald p 5 % af vores andel af verdenshandelen .
Jeg m desvrre sige , at disse 5 % ikke p nogen mde er blevet udnyttet af udviklingslandene .
<P>
Endvidere har EU indget en handelsaftale med verdens 48 fattigste lande , og vi giver fri markedsadgang til mange tidligere kolonier samt til Balkanlandene .
Hvis vi nu tnker p , at vi str foran en enorm udvidelse af EU , m vi sl fast , at EU har givet frihandelen en ordentlig saltvandsindsprjtning .
Vi importerer allerede flere landbrugsprodukter fra udviklingslandene end USA , Canada , Japan , Australien og New Zealand tilsammen .
Det betyder , at EU har indtaget en ben holdning , og at det i denne henseende bestemt har bidraget til en ny verdenshandelsoverenskomst .
<P>
Det ville derfor ikke overraske mig , hvis visse grupperinger inklusive Europa-Parlamentet pstr , at denne overenskomst ikke er tilstrkkeligt vidtgende .
Vi er get lngere end nogen anden handelsblok . Vi tilbyder mere markedsadgang end nogen anden handelsblok .
Det betyder , at det netop er denne strke position , der vil svkke os , hvis ikke vi indtager en flles holdning .
Hvis den flleseuropiske holdning undermineres , vil der vre mindre hensyntagen i verden til ikke-handelsmssige anliggender ssom dyrevelfrd , fdevaresikkerhed og milj , men ogs til sociale aspekter .
Det er netop denne kvalitet , som EU kan bidrage med i en ny verdenshandelsoverenskomst .
<P>
Jeg vil endnu en gang lyknske Europa-Kommissionen og i srdeleshed kommissr Lamy og hans kollega hr . Fischler .
Jeg hber , at Parlamentet vil st sammen om at sttte Kommissionen .
P baggrund af de aktuelle aftaler om en reform af landbrugspolitikken str vi godt i forhold til nye forhandlinger , og vi har meget at tilbyde verden i form af social retfrdighed , men ogs i forhold til ikke-handelsmssige anliggender .
<SPEAKER ID=170 NAME="Lamy">
Hr. formand , som indlggene har vist , har multilaterale handelsforhandlinger i det 21. rhundrede mange facetter , og i alt fald for os europere er interesser og vrdier i denne forbindelse nrmest ulseligt forbundet .
Nr man lytter til debatten her i Parlamentet , forstr man ogs , at det er et sprgsml om de overordnede balanceforhold p den internationale scene , mellem Nord og Syd , mellem Nord og Nord og mellem Syd og Syd .
Jeg vil kort besvare nogle af indlggene , og jeg har samlet dem under tre emner . Dels sprgsmlet om markedsadgang , dels sprgsmlet om internationale handelsregler , og endelig forskellige andre sprgsml , som ikke ndvendigvis har direkte sammenhng med de to frnvnte , men som giver anledning til prciserende bemrkninger .
<P>
Hvad angr det frste emne , markedsadgang , nr det glder den industrielle sektor , er jeg enig i det , der er ppeget under debatten .
Vi br arbejde i retning af det , et antal udviklingslande nsker .
Det er i deres interesse , og det er i vores interesse .
Der er imidlertid grund til at erindre om , at liberalisering af handelen med frdigvarer ogs er af interesse i et Syd-Syd-perspektiv .
Handelen med frdigvarer udgr stadig 80 % af verdenshandelen .
Emnet rummer alts alle de dimensioner , jeg her har nvnt , og jeg giver fru Ferrer ret i , at vi i denne sammenhng ikke m lade det blive ved sprgsmlet om toldafgifter , men ogs m se p andre former for handelsbarrierer .
<P>
Alle har - helt forsteligt - talt meget om landbruget . Emnet er hjaktuelt .
Det er korrekt , at reformen af den flles landbrugspolitik , som blev vedtaget i sidste uge , i hjere grad indebrer bemrkelsesvrdige resultater , nr det glder disciplinen - sprgsmlet om direkte sttte til vores landmnd - end nr det glder lfter om get adgang til markederne fremover .
Vi har imidlertid endnu ikke accepteret p nogen mde at bekrfte denne disciplin , som vi internt har truffet afgrelse om , i WTO-regi .
Vi kan frit vlge , om vi vil bekrfte denne disciplin eller ej p internationalt plan , og vi gr det kun , hvis andre gr det samme .
Der skal sledes sges modydelser p dette felt , og det er det , vi nu gr i gang med , for sttten har rent faktisk til forml at kompensere for forskellige handicap eller tage hensyn til forbrugernes eller borgernes bekymringer p visse omrder .
Som ogs ppeget af fru Auroi og hr . Berni yder vi ved vores sttte til landmndene kompensation for handicap eller supplerende krav af denne art .
<P>
Hr . Clegg sprger , om der fortsat er en forhandlingsmargin , hvad angr markedsadgang .
Hr .
Clegg vil givetvis have forstelse for , at vi , hr . Fischler og jeg , udviser diskretion med hensyn til vores forhandlingsposition .
Det er , som hr .
Clegg vil vide , vanskeligt at forhandle , hvis man allerede har lagt kortene p bordet . Vi lgger sledes ikke kortene p bordet i forbindelse med et offentligt mde som dette .
Men De har ret i , som ogs ppeget af hr .
Della Vedova , at den kommende reform af sukkermarkedet , som hr . Fischler og Kommissionen har stillet i udsigt til efterret , set i dette perspektiv utvivlsomt tegner mere lovende for et produkt , som er af stor interesse for udviklingslandene .
<P>
Jeg erindrer om - og dette er mit svar til hr . Souchet - at reformen af den flles landbrugspolitik er begrundet i europiske hensyn og gennemfrt af og for europerne .
Det er kun rart , hvis den ogs forbedrer vores position i de internationale forhandlinger , men det var ikke den oprindelige bevggrund .
Bevggrunden var , som det ogs blev fastslet af Det Europiske Rd i Berlin , at vi nskede at foretage en midtvejsrevision af visse markedsordninger og af vores landbrugssttte .
<P>
Hvad angr reglerne , har flere af medlemmerne nvnt adgangen til lgemidler .
Jeg skal ikke gentage , hvad jeg sagde i mit indledende indlg .
EU ' s holdning hertil er klar . Vi sttte det kompromis , der blev indget i december , og vi forventer , at USA tilslutter sig det , ellers fr vi et strre problem i Cancn .
<P>
Nr det glder de ikke-kommercielle anliggender , som isr blev omtalt af hr. van den Berg , s er de p dagsordenen , ogs i forbindelse med landbruget . Det glder dyrevelfrd , milj og fdevaresikkerhed .
Det glder ogs emner , som har til forml at regulere den internationale handel , ssom geografiske betegnelser , der blev omtalt af hr . Garot og hr .
Cunha . De har ret .
Vi kan ikke sige til vores landmnd , at det nu er p tide at tnke mindre p kvantitet og mere p kvalitet , hvis vi ikke samtidig holder os til den dagsorden , vi har , og som tager sigte p at styrke de allerede eksisterende WTO-bestemmelser og gre disse mere operationelle og enklere , hvad angr beskyttelsen . Det drejer sig med andre ord om bestemmelserne om geografiske betegnelser .
<P>
Det sidste flsomme emne er de skaldte Singapore-emner , isr investeringer .
Det har altid vret vores udgangspunkt , at en god multilateral international basis er at foretrkke frem for en uvejsom jungle af bilaterale aftaler .
De ppeger med rette , at nogle af udviklingslandene ikke er begejstrede . Det glder i vrigt ikke alle !
Nogle ser absolut positivt p , at der indledes forhandlinger om disse emner , bl.a. investeringer .
Nr udviklingslandene udtaler sig herom , lyder det i virkeligheden lidt som de indlg , jeg har hrt her i Europa-Parlamentet i dag . Nogle er klart for , nogle er klart imod , nogle er " mske " for , nogle er imod " medmindre " .
Det er den situation , vi befinder os i , og jeg vil svare hr . Dsir , at nr det glder valget mellem den bilaterale jungle og den multilaterale orden , har jeg ofte hrt ham anlgge mere multilateralistiske synspunkter , end det har vret tilfldet i dag .
<P>
Hvilken vej br vi s g ?
Vi br st fast p , at det er ndvendigt at tage fat p disse sprgsml , samtidig med at vi m imdekomme den berettigede bekymring , nogle udviklingslande jvnligt giver udtryk for , og deres frygt for , at de ved at indg multilaterale aftaler om disse emner reducerer deres eget rderum for at fre en suvern konomisk politik .
Vi br finde mder , hvorp vi kan imdekomme denne bekymring .
Under alle omstndigheder er det min opfattelse , at den multilaterale indfaldsvinkel overordnet set er at foretrkke frem for den bilaterale p disse omrder .
<P>
Hvad angr srlig og differentieret behandling og sprgsmlene om implementering , anfrte jeg vist i mit indledende indlg , at EU indtager en ben holdning . Det er i hjere grad et sprgsml om at overbevise andre partnere i Nord , USA , Japan , Canada , om , at de br vise lidt strre fleksibilitet .
Vi arbejder i den retning .
<P>
Jeg vil komme ind p endnu et par sprgsml .
Hvad angr bomuld , hr. van den Berg , er det for en gangs skyld ikke EU , der er p anklagebnken .
Nr det drejer sig om bomuld , er vi ikke eksportr .
Vi importerer store mngder bomuld , og den produktion , vi har , giver ikke anledning til nogen eksportsttte .
Vi skal producere mellem 2 % og 3 % af verdens samlede bomuldsproduktion .
I dag er det sledes p dette felt USA , det drejer sig om .
<P>
Fru McNally og hr. van den Berg talte om grundlggende arbejdsstandarder .
Dette emne er imidlertid ikke p dagsordenen for konferencen i Cancn . Kun nogle af de emner , der indgr i Doha-udviklingsrunden er sat p dagsordenen for konferencen i Cancn , ikke alle .
Nr dette er sagt , m jeg ogs understrege , at vi ikke kan tilfje nye punkter til Doha-programmet .
De kender vores holdning .
Vi beklager , at det ikke lykkedes at n frem til en bedre sammenhng mellem de grundlggende arbejdsstandarder og WTO ' s regler .
I en vis forstand faldt vi tilbage til de bilaterale politikker p dette omrde .
Vi kan sledes ikke vente godt nyt fra Cancn desangende .
Vi m afvente en ny forhandlingsrunde , inden emnet kan tages op igen .
<P>
Hvad angr Kommissionens holdning til , at Parlamentet inddrages i afslutningen af forhandlingerne , har jeg , og jeg udtaler mig i denne forbindelse p Kommissionens vegne , ingen indvendinger mod , at resultatet af forhandlingsrunden afslutningsvis kommer til afstemning i Europa-Parlamentet , medmindre naturligvis Ministerrdet modstter sig dette .
Under alle omstndigheder indtager Kommissionen den her anfrte holdning , hvilket er mit svar til fru Mann og hr . Clegg .
<P>
Hr . Suominen , vi arbejder p at sikre Rusland optagelse i WTO .
Jeg er i vrigt i dag her i Europa-Parlamentet sammen med min kollega German Gref , den russiske konomi- og finansminister , som af hr . Putin er udpeget til forhandler .
Det er vist vores sjette forhandlingsmde . Takket vre eftermiddagens debat har han fet mulighed for at se lidt af den smukke by Strasbourg , og det er han Dem givetvis meget taknemmelig for .
<P>
Hvad angr den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser ( GATS ) , fru Auroi og fru Boudjenah , s har vi drftet den for knap to uger siden .
Europa-Parlamentet har taget stilling . Jeg skal ikke tage sprgsmlet op igen .
<P>
Endelig vil jeg nvne den gode nyhed , fru Mann annoncerede vedrrende en flles demonstration i Cancn med deltagelse af svel Europa-Parlamentet som den internationale parlamentariske union , og jeg vil nvne det arbejde , hun , hr . Schwaiger , fru Plooij-van Gorsel og mange andre har gjort for i hjere grad at inddrage de nationale parlamenter i WTO ' s arbejde .
Det er rent faktisk en god nyhed for Kommissionen . De ved , vi sttter Deres bestrbelser p dette omrde .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=174 NAME="Frattini">
Hr. formand , kommissr Lamy , mine damer og herrer , det er en stor re for det italienske formandskab - men ogs et stort ansvar - at tale om Den Internationale Straffedomstol her i Europa-Parlamentet .
Det er s afgjort en re , eftersom Italien lige fra starten har stttet straffedomstolen i hjere grad end mange andre lande , og eftersom Italien er det land , der har lagt navn til Rom-statutten .
Samtidig er det dog et stort ansvar , at vi med samme beslutsomhed som vores forgngere fortsat skal sttte det internationale samfunds bestrbelser p at indfre en international domstol , der ikke lngere gr det muligt for dem , der har beget de mest forfrdelige forbrydelser , at forblive ustraffede .
<P>
Domstolen viser sig at blive en stor succes . Hidtil har 90 lande tilsluttet sig Rom-statutten .
Domstolen holdt i r sit bningsmde med valget af retsprsident , dommere , anklager og justitssekretr , og i dag er den blevet et fuldt fungerende element i de internationale forbindelser .
EU kan vre stolt af at have givet et afgrende bidrag til denne udvikling .
Det italienske formandskab har en vigtig arv , som skal forsvares , og som det agter at forsvare .
For f dage siden , nemlig den 16. juni , bekrftede Rdet sin indsats for domstolen med en flles holdning , der har den politiske betydning , at den slr EU ' s fulde sttte til denne institution fast .
Handlingsplanen fra maj 2002 vil blive ajourfrt p baggrund af den flles holdning .
Sttten til domstolen vil stadig vre et af de vsentlige aspekter i EU ' s udenrigspolitiske foranstaltninger .
Som De alle ved , kommer EU til at st over for nogle vanskelige og komplekse sprgsml i den forbindelse , men det vil bestemt ikke gre vores indsats mindre .
<P>
Vores initiativ vil g i forskellige retninger .
For det frste skal Italien reprsentere EU p det andet mde i Forsamlingen af Deltagerstater i september .
Vi forbereder os grundigt p dette mde , og vi vil gre den strst mulige indsats for at lse alle de sprgsml , der stadig er uafklarede , nr det glder institutionen og dens mde at fungere p .
For det andet vil EU for at sikre domstolens uafhngighed og srge for , at den reelt kan fungere , fortsat opfordre landene til at foretage en hurtig og fuldstndig overfrsel af de bidrag , som forsamlingen har fastsat , og undertegne aftalen om domstolens immunitet og privilegier .
For det tredje vil EU fortsat anmode de lande , der endnu ikke har gjort dette , om at tilslutte sig statutten , for efter vores mening er det nskeligt og ndvendigt , at der bliver den bredest mulige tilslutning .
I overensstemmelse med det , der er taget hjde for i den flles holdning , har vi allerede ivrksat en omfattende informationskampagne i den retning , navnlig i forbindelse med den politiske dialog med tredjelandene .
For det fjerde vil EU fortsat forsvare Rom-statuttens integritet , og det glder ogs for vores forbindelser med vores amerikanske venner .
Som De kan forestille Dem , er det et sprgsml , der hyppigt optrder p dagsordenen for den transatlantiske dialog , og dette sprgsml blev taget op s sent som i sidste uge p topmdet mellem EU og USA i Washington .
Mine damer og herrer , det er vores mlstning at fortstte en bred dialog med USA om alle sprgsmlets aspekter .
Vi og USA har samme grundlggende vrdier , og vi lgger samme - og store - vgt p mlstningen om at forhindre straffrihed for de alvorligste forbrydelser og om at finde de personer , der har beget disse forbrydelser .
Vi m dog indrmme , at vi objektivt set har forskellige holdninger til domstolens rolle .
USA er med sin massive tilstedevrelse p verdensplan bekymret for risikoen for politisk motiverede beskyldninger mod de amerikanske borgere .
EU er af den opfattelse , at domstolens statut giver tilstrkkelige garantier for upartiskhed og kompetence , f.eks. nr det glder dommernes hje kvalitet og princippet om domstolens arbejdes komplementaritet , hvilket sker for at mindske eller endda fjerne frygten for en eventuel politisk udnyttelse af denne institutions aktiviteter .
Mine forgngere har holdt Europa-Parlamentet lbende underrettet om udviklingen i de igangvrende drftelser mellem EU og USA og om de initiativer , som begge parter er kommet med .
Jeg vil ikke gentage noget , som alle ved , men fortlle Dem , hvordan Italien agter at g til vrks under sit formandskab .
<P>
USA frygter bl.a. , at domstolen kommer til at udgre en - ganske vist indirekte - trussel mod afviklingen og gennemfrelsen af FN ' s fredsoperationer .
EU mener , at domstolen er en vigtig beskyttelse for ogs fredsstyrkerne , og i den sammenhng har FN ' s Sikkerhedsrd undersgt USA ' s forslag i to p hinanden flgende r for at udelukke fredsstyrkerne fra domstolens jurisdiktion .
I lbet af begge disse r havde EU lejlighed til at give udtryk for sin kraftige sttte til domstolen p de mder i Sikkerhedsrdet , som var bne for ikke-medlemslande .
I r har EU ogs udtalt offentligt , at det bifaldt indkaldelsen til det mde i Sikkerhedsrdet , der fandt sted den 12. juni .
Ved den lejlighed blev alle medlemmer af Sikkerhedsrdet anmodet om at gre en indsats for at finde en lsning , der bevarer Rom-statuttens integritet og sikrer en gnidningsfri udfrelse af fredsoperationerne . Det er to faktorer , der selvflgelig ikke er uforenelige .
<P>
USA forsger som bekendt at indg en rkke bilaterale aftaler for at fritage de amerikanske borgere fra domstolens jurisdiktion .
I gr fik vi at vide , at USA ' s militrtjeneste er blevet trukket tilbage fra visse lande , heriblandt fem lande , som nu bliver optaget i EU , og som har sagt , at de ikke vil indg sdanne aftaler .
EU beklager dette initiativ .
Vi forbeholder os naturligvis retten til at uddybe det nrmere i forbindelse med vores yderligere drftelser med Washington .
<P>
Jeg minder om , at de konklusioner , som Rdet vedtog i september sidste r , indeholdt visse retningslinjer for indgelsen af fritagelsesaftaler med det forml at bevare Rom-statuttens integritet .
Konklusionerne og retningslinjerne var frst og fremmest mntet p medlemsstaterne og kandidatlandene , men de er naturligvis relevante for alle Rom-statuttens deltagerlande .
Disse dokumenter er blevet udsendt i en lang rkke ikke-medlemslande med det forml at informere dem om den principielle holdning , som EU har fastlagt til dette sprgsml .
EU er af den faste overbevisning , at Den Internationale Straffedomstol vil gre verden mere sikker eller rettere vre med til at gre verden mere sikker , retfrdig og fredelig .
Alene domstolens konkrete indfrelse vil efter vores opfattelse afskrkke folk fra at beg de alvorligste forbrydelser .
Ved at bringe straffriheden til ophr vil domstolen styrke lovens forrang og give et afgrende bidrag til freden .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at domstolen meget snart vil vise sig at vre en institution , der reelt er uafhngig og effektiv .
Det vil den gre med sit konkrete arbejde , og de , der er skeptiske over for den , vil som sagt kunne konstatere i domstolens konkrete arbejde , at Rom-statutten sikrer de bedste retfrdighedskriterier og ikke - det skal vi i hvert fald arbejde p , at den ikke gr - bliver brugt til politisk manipulation .
Dette bliver naturligvis en af vores opgaver i den rlige og venskabelige dialog , som formandskabet skal fre med USA .
<SPEAKER ID=175 NAME="Lamy">
Hr . Moreno Campo , som for nylig blev udnvnt til anklager ved Den Internationale Straffedomstol , sagde i forbindelse med edsaflggelsen , at en international straffedomstol , som i enhver henseende er uafhngig og uvildig , tnder et hb , men den skaber ogs frygt og misforstelser .
<P>
Den Internationale Straffedomstol skaber afgjort hb om en ny ra , hvad angr den internationale retsorden . Den betegner et effektivt redskab til at bekmpe straffrihed , og den har derfor en afskrkkende virkning , som ppeget af rdsformanden , for dem , der mtte fle sig fristet til at beg de alvorlige forbrydelser , der falder ind under denne domstols saglige kompetence .
Men ser vi p USA ' s holdning er det tydeligt , at Straffedomstolen ogs skaber frygt og misforstelser .
Det er netop frygten for , at amerikanske statsborgere skal blive retsforfulgt af politiske rsager , der fr USA til at udfolde bestrbelser verden over for at indg bilaterale aftaler om immunitet for amerikanske statsborgere , og som har medfrt , at Sikkerhedsrdets resolution 1422 er forlnget .
<P>
For at sikre sig disse aftaler er USA sledes ikke veget tilbage for at true med at ngte at yde militr sttte til de lande , som ikke skriver under .
Hvad betyder det ?
USA har ikke tiltrdt Rom-statutten og mener derfor , det frit kan indg aftaler om immunitet , ikke mindst i betragtning af det betydelige antal amerikanske soldater , der er indsat overalt i verden .
Uanset hvad man mtte mene om det argument , kan man ikke se bort fra , at USA yder et vsentligt bidrag til de fredsbevarende aktioner .
Det er ogs indlysende , at de lande , der har tiltrdt Rom-statutten ikke kan benytte en slags skjult bagvej og unddrage sig de forpligtelser , der phviler dem i forhold til Den Internationale Straffedomstol .
<P>
De vejledende principper , som blev vedtaget i EU i september 2002 , og som rdsformanden henviste til , efterlader ingen tvivl p dette omrde . Vi mener ikke , der er behov for sdanne aftaler , men vi accepterer dem , under forudstning af at de opfylder visse prcist definerede kriterier .
De aftaler , USA er i frd med at indg , opfylder ikke vores betingelser og har klart til forml at undergrave Rom-statutten , idet de ikke indeholder nogen klar bestemmelse , som tager sigte p at undg straffrihed , ligesom de udvider straffriheden til at omfatte andre end amerikanske statsborgere , som befinder sig i et land af militre eller rent administrative rsager .
Hvordan skal vi s gre vores holdning gldende ?
<P>
Vi har bl.a. gjort det ved vores flles holdning af 16. juni 2002 , som gr det klart , at de vejledende principper ikke er en slags tagselvbord , men br finde anvendelse for at retfrdiggre beskyttelsen af Rom-statuttens integritet i vores forbindelser med tredjelande .
Denne holdning er kommet i stand ved samrd og dialog . Mine kolleger hr .
Patten og hr . Verheugen har sammen med det grske formandskab sendt flles skrivelser til udenrigsministrene i de tiltrdende lande , til udenrigsministrene i kandidatlandene og til udenrigsministrene i Balkanlandene .
I skrivelsen understreges det , at det er vigtigt at tage hensyn til Unionens holdning .
<P>
Vi har instrueret vores ledere af delegationer til tredjelande om at understrege vigtigheden af dette sprgsml .
I de lande , som allerede har indget en immunitetsaftale , har vi opfordret vores ledere af delegationerne til nrmere at undersge sandsynligheden for ratificering af de pgldende aftaler .
<P>
De diplomatiske bestrbelser henter styrke i den betydelige sttte , vi har ydet til ngo ' er , som via det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder kmper for , at Den Internationale Straffedomstol komme til at fungere effektivt .
Senest bekrftede Det Europiske Rd i Thessaloniki i vrigt , at Unionen uden forbehold sttter Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Hvilke resultater har vi net ?
Vi har erindret om vores principper og vores indsats , lad os nu vre rlige , nr det glder resultaterne .
De er beherskede .
Selv om jeg lader den aftale , som i al hast blev undertegnet af Rumnien i august 2002 , ude af betragtning , og selv om de tiltrdende lande og kandidatlandene har modstet det amerikanske pres og har tilsluttet sig Unionens holdning af 16. juni , s er situationen i Balkanlandene fortsat usikker . Albanien , Bosnien-Hercegovina og senest Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har undertegnet sdanne aftaler , og ingen af disse opfylder de betingelser , der er fastlagt ved Unionens vejledende principper .
Vi har ikke lagt skjul p vores skuffelse og har underrettet de pgldende lande herom .
Hvad angr forlngelsen af Sikkerhedsrdets resolution 1422 , m lovligheden af denne foranstaltning efter vores opfattelse betegnes som i bedste fald tvivlsom .
<P>
Der var mulighed for en ben debat i Sikkerhedsrdet , hvor bekymringerne vedrrende lovligheden af det omhandlede forslag kom til udtryk .
I et bemrkelsesvrdigt indlg , udtrykte FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , ikke blot tvivl om , hvorvidt det var rigtigt at lade Sikkerhedsrdets resolution bero p Rom-statuttens artikel 16 , han satte ogs sprgsmlstegn ved , om resolutionen var ndvendig .
Soldater , der indgr i FN ' s fredsbevarende styrker , har sledes fortsat vrneting i den stat , hvor de har statsborgerskab , og de vil straks blive hjemsendt , hvis de skulle have beget en alvorlig forbrydelse .
Sfremt hjemlandet behandler sagen p behrig vis , vil Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion slet ikke komme ind i billedet .
<P>
Endvidere har det grske formandskab p Unionens vegne i utvetydige vendinger erklret , at der ikke kunne vre tale om at acceptere en automatisk forlngelse af resolutionen i de kommende r for dermed at undg , at denne metode - for det er en metode , det drejer sig om - viderefres , uden at der gres indsigelse mod den .
<P>
Endelig vil jeg nvne den ganske betragtelige sttte - ikke mindre end 13 millioner euro - EU siden 1995 har ydet til Den Internationale Straffedomstol via det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder og bevidstgrende aktioner rettet mod eksempelvis parlamentsmedlemmer , embedsmnd , civilsamfundet , ansatte inden for retsvsenet og endog militrpersoner i de nye uafhngige stater .
Hertil kommer vores indsats for at uddanne forsvarsadvokater , sledes at Den Internationale Straffedomstol snarest kan blive en realitet .
Vi overvejer i vrigt , hvorledes vi tilrettelgger vores indsats i de kommende r , og vil i den forbindelse lytte til ngo ' erne og de medlemmer af Europa-Parlamentet , der vil levere indlg i forbindelse med et seminar , Kommissionen afholder den 14. juli med henblik p at hre forskellige synspunkter vedrrende dette sprgsml .
<P>
Jeg fler , jeg har forsvaret og prsenteret en holdning , som ligger helt p linje med den , rdsformanden netop har fremlagt .
Det kan ikke undre nogen .
Den Internationale Straffedomstol udgr afgjort en udfordring for de transatlantiske forbindelser .
Nr dette udmrkede hold af 18 dommere og anklagere pbegynder arbejdet , er vi europere overbevist om , at Den Internationale Straffedomstol vil vise sig vores sttte og tillid vrdig .
Den vil dermed ogs bidrage til at fjerne den frygt , som fortsat nager her og i amerikanernes sind .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er enig med kommissren , der for et jeblik siden sagde , at han fuldt ud kunne tilslutte sig Rdets holdninger .
Parlamentets fulde sttte til begge Deres holdninger er tydelig ud fra den beslutning , vi har vedtaget .
I modstning til , hvad vi tidligere troede , er konomisk orden og det indre marked ikke de vigtigste komponenter i EU .
Det springende punkt - hvilket vi meget tydeligt opdagede under udvidelsesprocessen - er det faktum , at vi er en juridisk enhed , der er engageret i retsstatslige principper og en international retsorden .
Det er disse elementer , der udgr EU ' s sjl og bestemmer dets karakter .
Derfor siger det sig selv , at EU ' s tre vigtigste institutioner skal st sammen om en flles holdning .
<P>
Man hrer undertiden , at det er et tegn p svaghed at g rettens vej .
Europa er svag i militr forstand , og derfor siger man , at vi er srligt opmrksomme p f.eks. den internationale retsorden .
Amerikanerne har et strkt militr , og derfor kan de klare sig uden at bekymre sig om den internationale retsorden og stte deres lid til magtpolitik .
Det er et ekstremt kynisk synspunkt , selv om der naturligvis i fortiden har vret grund til at tnke sdan .
<P>
Efter min mening blev Den Internationale Straffedomstols forgnger - FN ' s Krigsforbrydertribunal - i sin tid oprettet , fordi de personer , der dengang flte sig ansvarlige for , eller som opfrte sig , som om de var ansvarlige for krigen i Jugoslavien og dens afslutning , sgte en mulighed for at forsinke en militr intervention .
S fik vi FN ' s Krigsforbrydertribunal .
Heldigvis har Den Internationale Straffedomstol , der er den nuvrende institution , ikke kun vret et palliativ i lang tid .
<P>
EU skal selvflgelig p andre omrder overbevises om , at det ikke halter agterud i den ostentative fremvisning af magt .
Lovens gennemfrelse skal trods alt stttes af truslen om magtanvendelse , og det glder ogs for amerikanerne .
Der udves magt for at forvalte loven .
Faktisk kan vi i denne henseende ogs henvise til den amerikanske forfatning , iflge hvilken den internationale retsorden , retsstatsprincipper og demokrati betragtes som en del af de nationale interesser .
Det er en meget smuk definition p nationale interesser .
<P>
De aktuelle trusler mod tredjelande for at f dem til at underskrive bilaterale ukrnkelighedsaftaler er naturligvis en alvorlig sag .
De kommende EU-lande er samtidig nye NATO-medlemmer . Det vil vise sig , hvor alvorligt amerikanerne fortsat tager NATO ' s eksistens , hvis den militre bistand ganske enkelt fjernes .
Endvidere tilbyder Den Internationale Straffedomstol kun supplerende bestemmelser , hvormed det antages , at de lande , der har underskrevet aftalen , selv er retsstater , der drager de folk til ansvar , som har optrdt upassende under deres militrtjeneste .
<P>
I nogle medlemsstater foretager vi fra tid til anden krumspring , der skaber mistillid hos amerikanerne .
Det illustreres af det mrkelige faktum , at general Franks blev stemplet som krigsforbryder af Belgien .
Hvis lovgivningen bruges p denne mde , gres den politisk , sdan som ministeren sagde for et jeblik siden , og det skaber mistillid til loven .
Det er derfor efter min opfattelse helt afgrende , at EU ' s medlemsstater skal vre meget opmrksomme p , hvordan de skal opfre sig i denne forbindelse for ikke at skabe mistillid hos amerikanerne .
<P>
Det er selvflgelig et faktum - det m vi lade amerikanerne - at USA lber en strre risiko , end vi gr , specielt p grund af de omfattende aktiviteter p det militre omrde .
Alligevel synes jeg - i srdeleshed p dette grundlag - at man skal prioritere en dialog med USA .
Der kan vre plads til nogen humor her .
Loven om en mulig invasion af Haag er f.eks. helt klart noget , vi ikke kan tage alvorligt .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , jeg skal ikke gentage , hvad kommissr Lamy allerede har sagt . Den Internationale Straffedomstol er ganske vist ikke et politisk instrument , men den ser dagens lys i en srlig vanskelig politisk kontekst , eftersom USA helt siden 2002 har forsgt eftertrykkeligt og under anvendelse af magt , i FN og ved undertegnelse af bilaterale aftaler med et betydeligt antal lande , at omg denne domstol .
Jeg m sige , jeg som parlamentsmedlem er chokeret bde over de midler , der tages i anvendelse for at lgge pres p nogle lande - jeg tnker bl.a. p det pres , Colombia udsttes for , idet USA truer med at suspendere sin sttte til bekmpelsen af narkotikahandel , eller p det pres , de baltiske lande eller andre lande , der nsker medlemskab af NATO , udsttes for - og over , i hvilken grad hele Europa stter sin lid til EU . Det har en srlig symbolsk betydning , at EU-institutionerne , Rdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen , optrder enigt .
<P>
Det er helt afgrende , at det italienske formandskab bliver sig bevidst , at Den Internationale Straffedomstol er langt mere end et redskab i kampen mod USA og USA ' s unilateralisme . Den er garant for , at vi genfinder en europisk samhrighed , bde nr det glder international politik og international ret .
Vi vil nje overvge , hvad der sker med denne domstol .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , det positive er , at Den Internationale Straffedomstol med succes er blevet oprettet med 139 landes undertegnelse , og at prsidenten , anklageren og dommerne er udpeget .
Domstolen vil retsforflge de vrste forbrydelser ssom folkedrab , massakrer , omfattende voldtgt og etnisk udrensning .
Den vil bidrage til at gre verden til et sikrere sted at vre .
EU skal leve op til sit lederskab under oprettelsen af domstolen ved at sikre , at alle medlemsstater opfylder deres finansielle og lovfstede forpligtelser .
<P>
USA ' s modstand mod domstolen er helt irrationel .
Der er omfattende kontroller og sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre politisk begrundet retsforflgelse .
Det er absurd at erklre , at amerikanske fredsbevarende styrker ville blive udsat for antiamerikanske fordomme .
<P>
USA ' s indenrigspolitiske ideologi er i modstrid med de amerikanske sikkerhedsinteresser .
En international domstol , der signalerer , at det internationale samfund ikke vil tillade , at grove lovovertrdelser passerer ustraffet , er helt i overensstemmelse med mlene i USA ' s globale sikkerhedsdoktrin .
<P>
Vi kan mske ikke f USA til at holde op med at skyde sig selv i foden , men vi burde kunne f det til at holde op med at skyde os andre i foden .
Det anvender de mest skandalse og brutale taktikker for at f mindre lande til at indg bilaterale immunitetsaftaler .
Seks ud af de syv EU-tiltrdelsesstater , som er kandidater til NATO , har ikke fet dispensation og er blevet afskret fra militr sttte .
<P>
Det er foruroligende at se , at Bush-regeringen strkker sin kampagne mod Den Internationale Straffedomstol s langt , at den standser den militre sttte til sine allierede i krigen mod terrorisme .
De fleste stater , som har tilsluttet sig Den Internationale Straffedomstol , er demokratier med et forholdsvis strkt pligttroskab over for retsstatsprincippet , s stttens ophr er en sanktion mod stater , der holder fast ved demokratiske vrdier .
Det er ekstremt urimeligt .
<P>
Balkanlandene er i en meget srbar situation .
Kroatien og Bulgarien har ngtet at skrive under .
Rumnien , Albanien og Bosnien har givet immunitet , og , s vidt jeg ved , ogs Makedonien .
Det er ikke nok bare at sige , at vi beklager , at de ikke lever op til EU-kriterierne .
Vi skal bde sanktionere og beskytte disse tiltrdelses- og aspirantstater .
Det er denne type aktioner , der , hvis EU ikke kan finde flles fodslag med dets kandidat- og aspirantlande , fr folk til at opgive hbet om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi br kunne gre mere , og jeg hber , at vi vil kunne gre mere .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori (Verts/ALE).">
Hr. formand , Den Internationale Straffedomstol , som fejrede sin frste fdselsdag i gr , modtog en ny forgiftet gave fra den onde fe , da USA begyndte af gre alvor af sin trussel om at indfre sanktioner mod de lande , som endnu ikke er bukket under for USA ' s pres for at f dem til at underskrive bilaterale aftaler om immunitet .
I kampen mellem suvernitet og lov og ret i den nye verdensorden har USA p denne mde valgt stadig mere benlyst at udvide sin egen suvernitet p bekostning af det internationale retssystem .
<P>
Da vores oprindelige ml er at sikre princippet om lov og orden og at skride ind over for , at krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser forbliver ustraffede , er det vigtigere end nogensinde , at vi styrker vores indbyrdes samarbejde for at f oprettet en universal retspraksis , sledes at de , der har gjort sig skyldige i disse alvorlige forbrydelser , stilles til ansvar for deres handlinger sagligt og uden undtagelse .
Det betyder , at Den Internationale Straffedomstol skal styrkes p enhver tnkelig mde , og at de gigantiske smuthuller , der stadig er i den juridiske praksis , skal elimineres , f.eks. ved at forge EU-medlemslandenes lovgivningsmssige kapacitet til at hndtere internationale forbrydelser .
<P>
Enhver m vre lige for loven .
Enhver form for tilbageskridt ville vre en tilbagevenden til barbariet .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil lyknske rdsformanden p hans frste dag , og jeg hber , at hans svar til os i dag om Den Internationale Straffedomstol afspejler hans fremtidige samarbejde med Parlamentet .
<P>
En tidligere Nrnberg-anklager , Benjamin B . Ferencz , sagde : " Der kan ikke vre fred uden retfrdighed , ikke vre retfrdighed uden ret , ikke vre meningsfuld ret uden en domstol til at afgre , hvad der er retfrdigt og lovmedholdeligt under alle forhold .
" Den Internationale Straffedomstol giver os mulighed for at sikre , at ikke kun tilfangetagne fanger eller de lavest rangerende soldater involveret i konflikter , men ogs generaler og statschefer kan retsforflges for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden .
Det er trist , at selv om der skete s mange positive ting i sidste halvdel af det 20. rhundrede , er ord som etnisk udrensning og folkedrab kommet ind i vores dagligsprog .
Vi m have en ordentlig mekanisme , som kan sikre , at der , hvis en national domstol ikke kan eller vil fre sag mod en , der er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden , er et internationalt forum til at gre det .
Det er derfor , vi tilskriver os og tilslutter os Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Jeg ville imidlertid ikke bryde mig om , hvis folk - isr de mennesker , der sidder i logen og lytter til os i dag - forlod Parlamentet og tnkte , at dette blot giver EU mulighed for at ramme USA .
USA ' s holdning til Den Internationale Straffedomstol er forkert .
Men USA har ret til at indtage den holdning , det har ret til at give udtryk for sine egne synspunkter og sine egne ider , og det har ret til at indg nye aftaler med tredjelande , hvis det nsker det .
Men de lande m tage konsekvenserne af de forhandlinger .
<P>
Endelig kan vi tilbyde lederskab , som vi allerede har gjort det , og den bedste mde at gre det p er ved at foreg med et eksempel , ikke ved bare at kritisere folk , der ikke er enige med os .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Hr. formand , Den Internationale Straffedomstol har nu pbegyndt sit arbejde .
Domstolen fortjener sttte fra alle verdens stater .
De personer , der begr alvorlige krigsforbrydelser , herunder voldtgt , skal ikke kunne undg at stilles for retten .
EU gr helhjertet ind for domstolen og giver den sin fulde sttte .
<P>
Det er ubegribeligt , at et demokratisk land som USA kan krve , at dets borgere , som er medvirkende til denne type forbrydelse , ikke skal kunne stilles til ansvar for alvorlige krigsforbrydelser .
Hvis USA selv sagsger disse forbrydere , er dette i overensstemmelse med Den Internationale Straffedomstols bestemmelser , og domstolen har s ingen grund til at sagsge amerikanske borgere .
<P>
USA ' s handlemde kan imidlertid ikke give andet indtryk , end at landet ikke har til hensigt at sagsge sine borgere , hvis de gr sig skyldige i alvorlige krigsforbrydelser .
Det vil vre delggende , ikke mindst for USA som retssamfund .
Det er selvflgelig lige s uacceptabelt , at USA lgger pres p andre lande i den hensigt at underminere Den Internationale Straffedomstol .
USA ' s trussel om at inddrage militr eller konomisk sttte , hvis en bilateral aftale om straffefrihed ikke underskrives , er et magtsprog , som ikke kan accepteres .
<P>
Jeg regner med , at Kommissionen og Rdet vil tage kraftigt afstand fra denne handlemde og arbejde for , at USA skal acceptere Den Internationale Straffedomstol som et vigtigt juridisk instrument mod alvorlige krigsforbrydelser .
<SPEAKER ID=182 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil blot knytte en enkelt kommentar til et emne , mange talere har vret inde p , nemlig at USA har bebudet at ville suspendere den militre bistand til de lande , der ngter at indg aftaler , som giver amerikanerne dispensation fra bestemmelserne i aftalen om Den Internationale Straffedomstol .
Det er ikke overraskende , men vi finder det beklageligt , ja , - som rdsformanden sagde for et jeblik siden - det er beskmmende .
Til gengld kan vi med tilfredshed konstatere , at mange lande har formet at modst det pres , de har vret udsat for .
Jeg synes , der er grund til at respektere og beundre det mod , de pgldende lande har lagt for dagen i indsatsen for at sikre , at aftalen om Den Internationale Straffedomstol bliver en succes .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gentage , at det pres , de pgldende lande udsttes for , er urimeligt og uforsteligt , ja , det er urimeligt fordi det er uforsteligt , eftersom statutten for Den Internationale Straffedomstol bner mulighed for at imdekomme USA ' s bekymring , som vi , og mange af Europa-Parlamentets medlemmer , i mange henseender har forstelse for .
Hvorfor , nr der findes lsningsmuligheder , forsger man hrdnakket at g endnu videre ?
Det er en holdning , som uundgeligt m skabe tvivl i alles sind .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne takke rdsformanden og kommissr Lamy .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil sttte alle bestrbelserne p , at Kommissionen og rdsformandskabet nr et positivt resultat i deres forbindelser med USA ' s regering .
Ogs p baggrund af min personlige erfaring m jeg sige , at det ville vre hensigtsmssigt at finde nogle mennesker , der er mere lydhre end dem , vi mdte som delegation fra Europa-Parlamentet , da vi drftede dette sprgsml med formanden for USA ' s Kongres ' udvalg om udenrigsanliggender , der - om jeg s m sige - svarede os p en ikke srlig diplomatisk mde .
" Vi har vores domstole og vores forfatning , og vi vil aldrig tillade , at en amerikansk statsborger bliver retsforfulgt og dmt uden for dem .
" Jeg er sikker p , at der i USA ' s regering og i det amerikanske parlament er folk , som er mere lydhre .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0098 / 2003 ) .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<P>
Jeg vil gerne byde hr . Frattini velkommen til denne sprgetid .
De kan regne med Parlamentets fulde samarbejde i denne dialog mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Carnero , der har et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , tak , fordi De giver mig mulighed for over for Parlamentet at udtrykke vores sorg over nyheden om , at en ung 22-rig spansk humanitr hjlpearbejder fra Toledo , Ana Isabel Snchez Torralba , blev myrdet i gr aftes i kvatorialguinea .
<P>
Iflge nyhederne er hun helt klart blevet offer i en skudveksling mellem regeringssoldater , som uberettiget og p kriminel vis bnede ild mod et civilt kretj , som netop havde passeret en militrkontrol .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi str over for en handling , der viser , hvordan en ordensmagt , der er vant til at mishandle og ve overgreb p borgerne , handler .
Vi vil uden tvivl stille de relevante sprgsml , men jeg vil ogs gerne udtrykke vores indignation , vores fordmmelse og vores kondolence og sige , at jeg mener , at Det Europiske Rd br trffe de ndvendige forholdsregler for at krve ansvarlighed , klarhed og retfrdighed fra dette diktatur , som har sdanne elementer , der er i stand til at myrde denne virkelig exceptionelle unge kvinde .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Hr . Carnero , som formand for Parlamentet i denne mdeperiode kan jeg ikke andet end at vre enig i Deres ord og hensigter .
Rdet har sikkert taget det til efterretning , og dette emne , som alle parlamentsmedlemmer uden tvivl er enige i , vil vre genstand for Parlamentets handling og opflgning .
Sprgsml nr . 1 af Alexandros Alavanos ( H-0351 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Forbud for europiske statsborgere mod at rejse til Europa fra Palstina
<P>
Europiske statsborgere med europisk pas , der lever i de palstinensiske omrder , har betydelige problemer med at rejse til Europa p grund af de hindringer , som de israelske myndigheder lgger i vejen .
Disse borgere har ligesom palstinenserne fet plagt forbud mod at rejse til Europa via en lufthavn , og den eneste mulighed , de har , er at rejse over Jordan , hvor der imidlertid glder visse restriktioner for gennemrejsende ( kvantitative begrnsninger , krav om invitation fra jordanere m.m. ) .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at overtale Israel til at tillade europiske statsborgere frit at rejse til Europa ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Frattini">
Rdet er helt klar over de vanskeligheder , som er forbundet med de rejserestriktioner , de israelske myndigheder plgger de europiske borgere med bopl i de palstinensiske omrder , og som hr . Alavanos henviser til .
Disse restriktioner kan under ingen omstndigheder retfrdiggres .
Sdan som det har vret tilfldet fr , vil EU - og sledes rdsformandskabet - benytte sin hyppige kontakt til de israelske myndigheder til at understrege vigtigheden af , at der er fri bevgelighed for borgere fra europiske lande , som har europisk pas , og som nsker at rejse til og fra de besatte omrder .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Jeg takker rdsformanden .
Hans svar er meget positivt .
Jeg vil sige , at det berrer ganske mange mennesker med europiske pas , herunder kvinder og brn , italienere , grkere og andre EU-borgere , der har giftet sig med palstinensere .
Jeg ser gerne hans ord frt ud i praksis . Med andre ord ser jeg gerne , at denne sag ved frst givne lejlighed og under hensyntagen til den italienske regerings venlige holdning til Israel , der tilmed kom til udtryk i nsket om , at Israel en dag bliver medlem af EU , bliver hastebehandlet , s der hurtigt findes en lsning p den meget alvorlige situation , de str over for .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr . 2 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0352 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Selvmordsattentater mod europiske bygninger og virksomheder i Casablanca
<P>
Den 17. maj blev der i Casablanca gennemfrt fem selvmordsattentater , bl.a. ved Det Spanske Hus og det spanske handelskammer samt uden for en italiensk restaurant , hvorved 41 mennesker blev drbt og omkring 100 kvstet , deriblandt flere spaniere .
<P>
Selv om den spanske regering afviste en forbindelse mellem disse attentater og dens sttte til krigen i Irak , gav flere fremtrdende skribenter i den spanske presse udtryk for det modsatte , heriblandt Antonio Gala , der fandt , at " terrorisme kan ikke bekmpes med terrorisme , hvad enten den er national eller international " , og F .
Lpez Agudn , der ppegede , at " det var p forhnd givet , at en ulovlig krig , en benlys form for statsterrorisme , ville styrke den islamiske terrorisme " .
Lignende synspunkter er kommet til udtryk i andre europiske medier .
<P>
Lederen af det spanske socialistparti , Rodrguez Zapatero , har udtalt flgende : " Jeg er bange for , at vi desvrre vil f ret i vores erklring om , at det mest foruroligende massedelggelsesvben var det had og den fanatisme , som kunne skabe denne krig " ( Irak ) .
<P>
Ud over at udtrykke min fordmmelse af disse attentater og min solidaritet med ofrene beder jeg Rdet besvare flgende sprgsml : har det foretaget en vurdering af disse attentater mod europiske bygninger og virksomheder ?
Er det enig i de udtalelser , som vi alle har hrt visse regeringsledere fremkomme med , om at verden i dag er mere sikker , og at der er mindre risiko for at blive udsat for terrorattentater ?
<P>
og sprgsml nr .
3 af Camilo Nogueira Romn overtaget af Josu Ortuondo Larrea ( H-0355 / 03 ) :
<P>

<P>
Om : Unionens stater og attentatet i Marokko med 41 dde

<P>
Hvordan vurderer Rdet de terroristiske attentater i Casablanca , som betd dden for 41 mennesker , heriblandt adskillige statsborgere fra Unionen , foruden et stort antal srede ?
Eftersom disse attentater fandt sted efter USA  s og deres allieredes krig med Irak , tillgger Rdet det nogen som helst betydning , at en stor del af disse tilflde af dde og srede fandt sted i et etablissement med forbindelse til en medlemsstat ?
Hvilke politiske skridt agter Rdet at tage for at undg eller begrnse den fare , som disse terrorhandlinger udgr ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Frattini">
Jeg vil besvare de to sprgsml under t , og her vil jeg frst sige , at EU naturligvis endnu en gang skarpt fordmmer de barbariske terrorattentater , der er beget i Casablanca og i alle andre dele af verden .
Attentaterne i Casablanca er en brutal bekrftelse af , at terrorismen er en voksende trussel for demokratiet , freden og den internationale sikkerhed , som intet land kan sige sig fri for eller fle sig sikker mod .
Bekmpelsen af terrorisme krver , at det internationale samfund udviser den strst mulige beslutsomhed og den strst mulige vilje til at samarbejde og gre en flles indsats .
EU vil fortstte med - og det er efter min opfattelse en absolut prioritet for det italienske formandskab - at give sit bidrag til forebyggelsen og fjernelsen af denne trussel .
<P>
EU har vedtaget en samlet indfaldsvinkel for bekmpelse af terrorisme .
Den omfatter alle EU ' s politikker og er baseret p en handlingsplan , hvis gennemfrelse forlber programmssigt , og en kreplan , som ajourfres med jvne mellemrum .
Som De ved , forelagde formandskabet en ajourfrt rapport om aktiviteterne i forbindelse med bekmpelse af terrorisme for Rdet p mdet i juni 2003 .
Internt arbejder EU med politiske , konomiske og juridiske instrumenter , og sidelbende hermed srger EU for at medtage bekmpelsen af terrorisme i alle aspekter af sin udenrigspolitik .
P de politiske dialogmder med alle tredjelandene - og naturligvis ogs med Marokko , som vi taler om her - bliver dette sprgsml regelmssigt medtaget p dagsordenen .
Endelig fortstter EU samtidig med at fremme dialogen og udvekslingen mellem kulturer , religioner og samfund .
Vi har navnlig udfrt et betydeligt stykke arbejde inden for rammerne af Barcelona-processen for at oprette en Euro-Middelhavs-fond til fremme af dialogen mellem kulturer og samfund . Det er en foranstaltning , der kan vre med til at fjerne rsagerne til enhver form for fundamentalistisk vold , som kan fre til terrorisme .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. minister , disse selvmordsattentater fr mig til at tnke p en ny bog af den franske sociolog og tnker , Emmanuel Todd , med titlen Aprs l ' empire ( Efter imperiet ) .
Heri diskuterer han , hvordan samfundene , efterhnden som deres uddannelse forbedres , udvikler sig til demokratier og bliver politiske systemer , der sikrer frihedsrettighederne og retfrdighed , og i denne sammenhng optrder Vesten som den store drivkraft for folkenes demokrati , fremskridt og udvikling , samtidig med at den optrder som leder og konfliktlser .
<P>
Nr Vesten imidlertid stter sine egne interesser hjere og ikke optrder retfrdigt i internationale forbindelser , skaber den en ny form for antidemokratisk selvforsyning , som vil ende med at bringe den i konflikt med resten af verden og fre til dens uholdbare nedgang .
<P>
I lyset af hr . Todds overvejelser vil jeg gerne sprge Dem , om ikke De tror , at de ledende invasionsmagter med uretfrdige pbud og udnyttelse , med forebyggende krige p baggrund af falske beviser p massedelggelsesvben og risiko for hele verdens sikkerhed - som det er tilfldet i Irak - i stedet for fred og frihed har skabt ny fortvivlelse og nyt had , som ikke ser andre udveje end terrorattentater og selvdestruktion med det forml at opn en mere retfrdig verden for dem , der er genstand for udnyttelse og overgreb .
<SPEAKER ID=194 NAME="Frattini">
Terrorisme kan efter min mening aldrig - og jeg gentager aldrig - retfrdiggres , nr kvinder , brn og uskyldige mennesker sls ihjel , og nr civilbefolkningen rammes .
Nr det er sagt , er det klart , at vi skal se p de strukturelle rsager til terrorismen , og at disse rsager ogs kan have rod i desperation , fattigdom og den vanskelige dialog mellem kulturer .
Derfor mener jeg , at den overordnede europiske strategi dels br vre en ndesls bekmpelse af enhver form for terrorisme og dels en indgende dialog mellem samfund og kulturer .
Vi skal gre noget ved de strukturelle rsager , som kan fre til terrorhandlinger , men aldrig retfrdiggre dem , hvilket jeg gerne vil gentage .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. minister , tro mig , jeg fordmmer ogs p det kraftigste disse terrorhandlinger og forbrydelser , men jeg vil gerne ppege , at den amerikanske professor og ekspert i islam , John Esposito , som er leder af et center for forstelse mellem muslimer og kristne , har bekrftet , at Washington altid har baseret sine forbindelser med landene i Den Persiske Golf p olieinteresser og ikke p en forstelse for disse landes kultur og folkeslag .
Han har sagt , at vi br skelne mellem ekstremister og flertallet af borgerne , og at der for at bekmpe terrorismen uden at stde muslimerne vk og fremprovokere et virkeligt sammenstd mellem civilisationerne er behov for offentligt diplomati , for at bygge broer og g til roden af problemerne , og at det ikke er tilstrkkeligt kun at bruge militre og konomiske midler .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge : Mener Rdet , at beslutningen om at invadere Irak , som blev truffet med deltagelse af europiske ledere som hr . Aznar , hr .
Blair og endda hr . Berlusconi , og som har medfrt et stort antal ddsfald , delggelse , udvandring og elendighed , er en bedre mde at lse problemet om sikkerhed i verden p end initiativer som Langfredag-aftalen i Nordirland eller kreplanen for konflikten mellem palstinenserne og israelerne ?
Mener Rdet ikke , som professor Esposito ppeger , at hvis vi nsker demokrati i Mellemsten eller ethvert andet sted i verden , opnr vi det ikke ved at fortlle folk i andre lande , hvad dette demokrati skal best af , hvordan det skal organiseres , og hvem der skal lede det ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Sarah Ludford ( H-0354 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Oprettelse af profiler af mistnkte gerningsmnd til terrorhandlinger
<P>
Det forlyder , at det som svar p Rdets henstilling , der blev vedtaget p Rdets ( RIA ) samling i Bruxelles i november 2002 om udarbejdelse af terroristprofiler , er hensigten at kre et pilotprojekt .
<P>
I den frste rapport ( marts 2003 ) fra EU Network of Independant Experts in Fundamental Rights ( EU-netvket af uafhngige eksperter i grundlggende rettigheder ) hedder det , at der med sdanne profiler er stor fare for diskrimination , og at disse kun kan accepteres , hvis der foreligger et retfrdigt , statistisk markant bevis p forholdet mellem karakteristikkerne og risikoen for terrorisme - et bevis , der endnu ikke er udarbejdet .
<P>
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger har Rdet / medlemsstaterne truffet for at sikre , at pilotprojektet ikke risikerer at diskriminere eller underminere de demokratiske friheder ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Frattini">
Rdet har ikke kendskab til og er ikke blevet informeret om ivrksttelsen af et pilotprojekt p det omrde , som fru Ludford nvner i sit sprgsml .
I betragtningerne og hovedteksten i den rapport om udarbejdelsen af terroristprofiler , som fru Ludford henviser til i sit sprgsml , understreger man dog pligten til at overholde de grundlggende friheder og rettigheder .
Jeg vil gerne gentage , at jeg ikke har kendskab til ivrksttelsen af et sdant pilotprojekt , men henvisningen til , at man har pligt til en fuldstndig overholdelse af de grundlggende friheder og rettigheder , kan under alle omstndigheder hverken slettes eller nedtones .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Jeg er taknemmelig for ministerens forsikring om , at der ikke er noget pilotprojekt endnu .
Jeg havde forstet , at det var hensigten at kre et .
Jeg kan virkelig ikke se nogen mening i at vedtage henstillingen , hvis det ikke var hensigten at gennemfre den .
<P>
Min uro skyldes , at risikoen for diskrimination ikke engang blev anerkendt i den henstilling , der blev vedtaget i november sidste r .
Den br anerkendes , for netvrket af uafhngige eksperter i grundlggende rettigheder ppegede , at der med sdanne profiler er stor fare for diskrimination .
Hvis man skal oprette profiler af folk ud fra deres karakteristikker ssom nationalitet og psyko-sociologiske trk og ud fra dem skal beslutte , hvem der kunne vre terrorist , m man iflge eksperterne vre meget sikker p , at der er et gyldigt statistisk forhold mellem karakteristikkerne og risiciene .
<P>
Jeg vil gerne have , at ministeren bekrfter , at han , hvis han ikke har lavet et pilotprojekt endnu , hvis der bliver et , eller hvis en medlemsstat laver et reelt projekt , vil udfre den statistiske beregning , fr han tillader , at projekterne gennemfres .
<SPEAKER ID=199 NAME="Frattini">
Jeg kan vist godt bekrfte over for fru Ludford , at det er og bliver Rdets pligt at tage hensyn til resultatet af forhandlingen i dag .
Jeg vil naturligvis informere Rdets sekretariat herom , s det kan tage hjde for dette , sfremt der skulle vre planer i den retning , og sfremt det pgldende pilotprojekt skulle blive udarbejdet i fremtiden , hvilket - og det vil jeg gerne gentage - ikke lader til at vre tilfldet i jeblikket .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Patricia McKenna ( H-0361 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Ulovlig besttelse af Irak
<P>
Et medlem af Rdet , Det Forenede Kongerige , har ulovligt besat Irak .
<P>
Hvad mener Rdet om , at et af dets medlemmer ulovligt bestter et andet land , og hvad agter det at gre for at rette op p situationen ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Frattini">
Rdet har ikke drftet den juridiske karakter af krigen i Irak , og som fru McKenna ved , havde svel det internationale samfund som EU ' s medlemsstater forskellige holdninger til dette sprgsml .
Rdet gldede sig meget over afslutningen p det militre indgreb og den enstemmige vedtagelse af Sikkerhedsrdets resolution 1483 om situationen i Irak efter krigen .
Det viser , at der er en ny samarbejdsvilje til stede i det internationale samfund , som vi skal bygge fremtiden p .
Resolutionen og udnvnelsen af en srlig reprsentant i Irak giver FN en vigtig rolle i landets genopbygning , hvilket EU netop havde anbefalet .
EU har lovet at spille en vigtig rolle i netop den politiske og konomiske genopbygning af Irak .
Den humanitre bistand er allerede undervejs , idet Kommissionen og EU ' s medlemsstater har bevilget over 700 millioner euro til humanitr bistand .
I 2003 vil Kommissionen og generalsekretren / den hjtstende reprsentant Javier Solana holde tt kontakt til FN ' s srlige reprsentant med det forml at undersge muligheden for en yderligere indsats fra EU ' s side , nr det glder situationen i Irak efter krigen , s vi i denne fase under alle omstndigheder og p en ubetinget mde er med til at dkke det irakiske folks umiddelbare behov for bistand .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Det er helt klart , at der ikke er nogen international legalitet forbundet med invasionen og den aktuelle besttelse af Irak .
Det er nu blevet afslret , at den britiske regering , Blair og kompagni , lj for at retfrdiggre sttten til den amerikanske og britiske invasion og besttelse .
Der er to ting , som jeg gerne vil sprge Rdet om .
<P>
For det frste angende resolutionen .
Det er helt tydeligt , at resolutionen bare kommer USA og Det Forenede Kongerige til undstning efter de ulovlige aktioner , de ivrksatte .
Landet er i krise : Mange mennesker er afhngige af fdevarehjlp , der er ingen lov og orden , folk i Irak siger , at nu , hvor de kommer ud p gaderne , er folk dde , hele strukturen er brudt sammen .
Det er det frste , jeg gerne vil have at vide af Rdet i forbindelse med den aktuelle situation i Irak , der bestemt ikke kan overlades til briterne og amerikanerne .
<P>
For det andet vil jeg gerne vide , hvad Rdet vil gre med hensyn til et antal EU-borgere , der er fngslet i Guantanamo , for det er tydeligt , at briterne ikke tr trodse amerikanerne og forsvare deres egne borgere .
<P>
De er ogs borgere i EU , og det er op til EU at gre noget ved det og ogs ved den ulovlige besttelse af Irak .
Det er fuldstndig uacceptabelt , at USA og Storbritannien fr lov til at drage fordel af ulovlige aktiviteter .
<SPEAKER ID=203 NAME="Frattini">
Jeg kan kun sige til fru McKenna , at EU allerede har taget dette sprgsml op ved flere lejligheder , ogs i forbindelse med udenrigsministrenes mder - hvilket det fortsat vil gre , og hvilket er hensigtsmssigt - for at finde ud af , hvilken yderligere indsats Europa kan gre i Irak , ikke mindst til gavn for den irakiske befolkning , og hvilke yderligere bidrag og initiativer Europa kan srge for p irakisk omrde .
Den igangvrende undersgelse br efter min mening uddybes , og det skal naturligvis ske i tt samrd med de engelske og amerikanske styrker i omrdet .
Nogle lande har som bekendt udfrt humanitre opgaver i Irak p egne vegne .
Et af disse lande er Italien , men jeg tror , at det er vigtigt at srge for en europisk indsats som sdan , der er rettet mod det irakiske folk , dets behov og dets forndenheder .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. minister , De svarede ikke p mit sprgsml i forbindelse med hr . Aznars , hr .
Blairs og hr .
Berlusconis medvirken i Irak-krigen . De talte om Rdet i Barcelona og om Euro-Middelhavs-dialogen - det er alt sammen meget godt - og De sagde ogs som svar p fru McKennas sprgsml , at Rdet ikke havde behandlet sprgsmlet om krigen i Irak .
Jeg vil gerne sprge Dem : Er det ikke korrekt , at det grske formandskab forsgte at samle Det Europiske Rd for at behandle sprgsmlet om krig , og at netop hr . Blair , hr .
Aznar og hr .
Berlusconi var imod , at dette sprgsml skulle behandles p Det Europiske Rd ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
For at vre helt rlig er jeg ikke sikker p , om dette er et tillgssprgsml til sprgsml nr . 5 , men det er noget , som rdsformanden m afgre og besvare , hvis han finder det belejligt .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , De sagde , at Rdet ikke har diskuteret den juridiske karakter af interventionen i Irak . I en erklring af 16. april legaliserede det grske formandskab imidlertid i alt vsentligt den angloamerikanske intervention - eller hvad jeg vil kalde indfald - og Det Europiske Rd i Thessaloniki indtog en lignende holdning .
Det er selvflgelig i klar strid med holdningen hos befolkningerne i EU ' s medlemsstater , idet der i alle medlemslandene har vret demonstrationer mod dette morderiske indfald .
Er Rdet ikke bekymret over klften mellem dets handlinger og befolkningernes holdninger ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Frattini">
Mit svar bliver yderst kort , for jeg tror , at vi - EU ' s medlemsstater og befolkninger - som alle gldede os meget over FN ' s indgreb via resolution 1483 og gik strkt ind for dette , i dag skal tnke p fremtiden .
At tnke p fremtiden betyder at hjlpe de ndlidende mennesker i Irak og at skabe betingelserne for , at det irakiske folk i en forhbentlig ikke alt for fjern fremtid kan styre deres egen fremtid og sledes deres eget land .
At tnke p fremtiden betyder at finde ud af , hvilken bistand vi kan yde , og hvordan vi kan hjlpe det irakiske folk med at f staten , institutionerne og den offentlige forvaltning til at fungere igen efter det brutale diktaturs fald .
Dette er efter min mening at tnke p fremtiden , og det er , hvad man nskede p Rdet i Thessaloniki og i det grske formandskab , som hndterede Irak-krisen p en glimrende mde .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af John Joseph McCartin ( H-0363 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Menneskerettigheder i Rusland
<P>
Er Rdet bevidst om det omfang , vold mod kvinder antager i Rusland , navnlig vold i hjemmet , som sknnes at vre rsagen til , at der rligt er 14.000 kvinder , der mister livet ?
Er Rdet bevidst om , at den russiske regering ikke har ratificeret den fakultative protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder ( CEDAW ) , som giver CEDAW bemyndigelse til at undersge klager fra individer og grupper ?
Vil Rdet undersge dette problem og orientere Parlamentet herom ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Frattini">
Rdet har ikke modtaget detaljerede oplysninger om de tilflde af vold mod kvinder , der er genstand for hr . McCartins sprgsml , og heller ikke om rsagerne til , at den russiske Duma ikke har ratificeret protokollen til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder , en konvention , som Rusland undertegnede den 8. maj 2001 .
Rdet flger nje med i den udvikling , der sker med menneskerettighederne i Den Russiske Fderation , og tager regelmssigt sprgsml om menneskerettigheder og retsstaten op p mderne med de russiske myndigheder .
Jeg kan forsikre Dem for , at Rdet vil tage sprgsmlet om vold mod kvinder og den manglende ratificering af protokollen op ved en passende lejlighed .
Vi skal huske , at der ogs er nogle af EU ' s medlemsstater , som endnu ikke har ratificeret protokollen .
Ogs i de internationale organisationer og ikke mindst i FN vil EU desuden fortsat give udtryk for sin generelle bekymring p dette omrde for at fremme beskyttelsen af den menneskelige vrdighed uden skelnen mellem mnd og kvinder , med srlig henvisning til kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Jeg vil takke rdsformanden for det positive svar p mit sprgsml .
Dette er et sprgsml , som vi br vre opmrksomme p i EU , med dets andel i verdenshandelen , med dets konomiske betydning i verden og med den politiske indflydelse , som det uden tvivl har .
Dette sprgsml br behandles , og jeg er glad for , at rdsformanden er enig med mig i , at det er en sag , som EU br tage op .
<P>
Vi m huske , at selv om der er stater i Unionen , som ikke har ratificeret denne traktat , garanterer EU i sine egne traktater alligevel lighed for kvinder p arbejdspladsen og i mange andre situationer , s problemet er ikke s alvorligt i EU , som det er i Rusland .
<P>
Rusland har i dag konomisk vkst .
Det gr fremskridt p ny .
Det glder os , men fremskridtet vil ikke fortstte , medmindre der er lighed for alle dets borgere og isr de svagere .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Malcolm Harbour ( H-0372 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kontrolstempling af dle metaller
<P>
Kan formandskabet bekrfte , at det agter at genfremstte forslagene til direktiv om harmonisering af stemplings- og kontrolkravene for dle metaller , og vil det i bekrftende fald oplyse , p hvilket grundlag det agter at g videre med et sdant forslag ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Frattini">
Det italienske formandskab vil foresl en genoptagelse af forhandlingerne , der blev afbrudt i 1998 , nr det glder det forslag til direktiv om harmonisering af stemplings- og kontrolkravene for dle metaller , som Europa-Kommissionen stillede den 22. april 1996 .
I lyset af den seneste udvikling i nogle medlemsstaters lovgivning betragter formandskabet det som hensigtsmssigt at genoptage debatten for at n frem til mulige kompromislsninger .
I den forbindelse har det italienske formandskab til hensigt at finde en lsning p de sprgsml , der endnu ikke er blevet lst , ssom et strre forbrugerbeskyttelsesniveau via pligten til at overholde harmoniserede tekniske krav for alle markedsfrte produkters vedkommende , placeringen af mrker med en bedre identifikationsinformation , fabrikanternes og kontrolorganernes ansvar og endelig gennemfrelsen af varernes frie bevgelighed i det indre marked p dette omrde .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Jeg vil takke rdsformanden for det indgende svar .
Det bekymrer mig imidlertid , at Kommissionens aktuelle forslag set ud fra mit lands , Det Forenede Kongeriges , synspunkt ville underminere et gennemprvet system til forbrugerbeskyttelse , som har eksisteret i flere hundrede r .
<P>
Jeg vil gre formandskabet opmrksomt p , at vi allerede har en international konvention om kontrolstempling af dle metaller , som EU kunne tiltrde , og som ville sikre gennemprvede systemer til forbrugerbeskyttelse , uden at det er ndvendigt at g i en retning , som mange lande , som rdsformanden ved , vender sig imod .
<P>
For det andet vil jeg sige til ham , at der er stor interesse for sprgsmlet i tiltrdelseslandene .
Jeg kan sende ham en erklring fra prvekontorerne i Polen , Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Slovakiet , som er alvorligt bekymrede over dette forslag og er utrygge ved , at det italienske formandskab presser p for at f dette direktiv vedtaget , fr de har en chance for at tilslutte sig det .
Det er yderst utilfredsstillende , at det italienske formandskab bner en tekst , nr det ved , at det vil blive vanskeligt at finde en lsning , og at teksten vil f alvorlig indflydelse p forbrugerbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=214 NAME="Frattini">
Jeg vil gerne takke hr . Harbour for , at han gjorde opmrksom p disse vanskeligheder .
Inden sagens konkrete genoptagelse vil formandskabet naturligvis tage behrigt hjde for de vanskeligheder , som hr . Harbour nvnte .
Formlet med den konstante dialog mellem Rdet og Parlamentet er netop ogs at blive klar over tvivlssprgsml og problemer .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 8 af Lennart Sacrdeus ( H-0377 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Rapport om tros- og religionsfrihed i verden
<P>
Den parlamentariske kommission for international religionsfrihed , USCIRF , har en rdgivende funktion for USA ' s regering i sprgsml om religionsfrihed .
I sin rlige rapport udtrykker USCIRF bekymring over , at den saudiarabiske regering investerer penge i udlandet for at sprede sin ekstreme tolkning af wahhabitisk islam - og dermed ge den religise intolerance i andre lande .
Eksempler herp er uddannelse af shariatjenestemnd i Nigerias nordlige delstater , saudisk finansiering af wahhabitiske moskebyggerier og missionsvirksomhed samt det faktum , at ekstreme wahhabitmuslimer valgte at rejse til Afghanistan , Bosnien , Tjetjenien og Kashmir for at kmpe i " hellig krig " .
P baggrund af dette anbefaler USCIRF den amerikanske udenrigsminister at opfre Saudi-Arabien p den liste over " srligt problematiske lande " , som udenrigsministeren udarbejder hvert r .
<P>
Hvorledes vurderer Rdet oplysningerne i USCIRF-rapporten om Saudi-Arabien og wahhabit-islamisk motiveret vold og terrorisme ?
Er Rdet rede til at styrke EU ' s indsats for forsvaret af religions- og trosfrihed i hele verden ved at oprette tilsvarende rlige rapporter om religionsfrihed og -analyser samt landelister p lige fod med den liste , som den amerikanske regering udarbejder ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Frattini">
Den rapport , som hr . Sacrdeus nvner , er ikke blevet drftet i nogen af Rdets relevante grupper .
EU ' s rlige rapport om menneskerettighederne viser bl.a. den klare holdning , som vi har til religionsfrihed og de handlinger , der foretages p dette grundlag .
Jeg tror , at EU benytter enhver lejlighed til at opfordre landene til at srge for love og praksis , der fremmer tolerance og gensidig respekt .
Vi giver regelmssigt udtryk for vores bekymringer over religionsfriheden til de alle de pgldende regeringer , bde i de bilaterale forbindelser og i de multilaterale fora ssom de rlige mder i FN ' s Menneskerettighedskommission og det tredje udvalg under FN ' s Generalforsamling .
P det seneste mde i Menneskerettighedskommissionen gav EU bl.a. udtryk for sin dybe bekymring over gennemfrelsen af de grundlggende internationale menneskerettighedsbestemmelser i Saudi-Arabien , heriblandt de vedvarende restriktioner for religions- og ytringsfriheden og den systematiske diskrimination af kvinder .
P det 59. mde i Menneskerettighedskommissionen stttede EU ligesom de foregende r den resolution , som netop den irske regering havde foreslet om afskaffelsen af enhver form for religis intolerance , og hvor man opfordrer landene til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at bekmpe had , intolerance , vold og tvang af religise eller trosmssige rsager .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg byder frst Italien velkommen som formandsland og takker for svaret .
Jeg ved , at den italienske regering , ikke mindst hr . Buttiglione , er strkt engageret i sprgsml om religionsfrihed og trosfrihed rundt om i verden .
Jeg vil imidlertid gentage mit sprgsml om , hvordan Rdet ser p den rapport , som USCIRF har udarbejdet om Saudi-Arabien og den wahhabitisk-islamistisk motiverede vold og terrorisme .
Hvad kan EU gre under Italiens formandskab for at forstrke EU ' s position i dette sprgsml ?
<P>
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml .
Er De parat til at styrke EU ' s indsats p dette omrde ?
Vil EU udarbejde rapporter , der svarer til de rlige amerikanske rapporter om religionsfrihed ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Frattini">
Jeg bekrfter gerne det , som jeg sagde i starten , nemlig at Rdet i dag ikke giver udtryk for sit syn p denne rapport , eftersom den endnu ikke er blevet drftet i Rdets ansvarlige grupper . Jeg noterer mig hr .
Sacrdeus ' opfordring , og jeg kan fortlle ham , at jeg vil give Rdets sekretariat lejlighed til at lade den undersge , s vi selvflgelig fr mulighed for eventuelt at give udtryk for vores holdning .
Jeg kan allerede p nuvrende tidspunkt sige , hr . Sacrdeus , at det efter min mening er vigtigt at styrke det beskyttelsesprincip , som De nvnte i Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Bernd Posselt ( H-0379 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kloningsforbud
<P>
Hvorledes vurderer Rdet den aktuelle situation med hensyn til bestrbelserne p at forbyde alle former for kloning af mennesker i hele verden og inden for EU ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Frattini">
Rdsformandskabet vil gerne takke hr . Posselt for at have henledt vores opmrksomhed p et s vigtigt sprgsml .
Sprgsmlet om menneskekloning og om forbudet mod dette henhrer som bekendt ikke under EU ' s kompetenceomrde . Formandskabet vil dog i den forbindelse gerne minde om de principper , der er stadfstet i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
I artikel 1 str der , at den menneskelige vrdighed er ukrnkelig , og at den skal respekteres og beskyttes . I artikel 3 str der desuden , at i forbindelse med lgevidenskab og biologi skal man isr respektere forbudet mod racehygiejnisk praksis , navnlig praksis , der har til forml at udvlge mennesker , forbudet mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf samt forbudet mod reproduktiv kloning af mennesker .
Bortset fra de strke vrdier , som jeg personligt fler tilknytning til , tror jeg , at svaret m vre , at forbudet mod reproduktiv kloning af mennesker fremgr klart af artikel 3 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , mange tak for det rigtig gode og prcise svar fra Dem , hr. rdsformand .
Jeg vil blot lige stille to korte sprgsml til .
For det frste er der i chartret om grundlggende rettigheder jo kun tale om reproduktiv og ikke om terapeutisk kloning , selv om det er en og samme sag .
Tyskland , Frankrig og andre stater har jo forsgt at f FN til at forbyde alle former for kloning p verdensplan .
Derfor vil jeg sprge Dem , om formandskabet ogs har tnkt sig at arbejde aktivt i denne retning .
<P>
Mit andet sprgsml gr p Deres berettigede henvisning til subsidiaritetssprgsmlet i denne sammenhng . Men er der ikke risiko for , at de mere restriktive embryonbeskyttelsesbestemmelser , der findes i andre medlemsstater , bliver modificeret eller undermineret af EU , f.eks. inden for embryonforskningen ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Frattini">
Den anmodning , som De har fremsat i dag , vil blive genstand for en nje undersgelse , som rdsformandskabet netop vil foretage for at evaluere Tysklands og Frankrigs initiativer , som De mindede om , hr . Posselt , og for at undg de farer , der p den ene eller den anden mde risikerer at berre et s vigtigt princip for den menneskelige samvittighed , som den er vigtigere for end retsreglerne .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , mange tak for Deres indlg , hr. rdsformand .
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml .
Jeg tror , formandskabet er bekendt med - da ogs sundhedsminister Girolama Sirchia har vret meget engageret i dette sprgsml - at Europa-Parlamentet helt klart mener , at der findes et retsgrundlag for et omfattende kloningsforbud , alts et forbud mod skaldt reproduktiv kloning og et forbud mod kloning til forskningsforml .
Parlamentet har besluttet denne holdning i proceduren med flles beslutningstagning i forbindelse med betnkningen om kvalitet og sikkerhed for celler og vv .
P mdet i Rdet den 2. juni ans hr. professor Sirchia Parlamentets holdning for at vre velbegrundet .
Jeg sprger nu formandskabet , hvorvidt det er bevidst om dette sprgsmls betydning i Parlamentet , og om det er klar over , at Parlamentet vil stille dette forslag igen i forbindelse med andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=224 NAME="Frattini">
Det er jeg selvflgelig klar over , men med de begrnsninger , som jeg gav udtryk for i starten , nemlig at EU ikke har kompetence til at vedtage en lovgivning , der har direkte indflydelse p dette .
Men som jeg sagde fr , hr . Liese , vil jeg efter en indgende undersgelse naturligvis foresl Rdet en kraftig politisk indsats .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg takker for svaret .
Det italienske formandskab har via Italiens ministerprsident i dag fremhvet vrdien af et nrt samarbejde med USA , en nordatlantisk alliance i en rkke globale sprgsml .
<P>
Hvordan kan EU gre brug af det gode forhold mellem Italiens ministerprsident , det vil sige den nye formand i EU , og USA ' s prsident til en flles indsats fra USA og EU for at f indfrt et kloningsforbud inden for FN-systemet ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden.">
Rdet har taget det til efterretning , men vil ikke svare p dette sprgsml .
Sprgsml nr . 10 af Linda McAvan ( H-0381 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Menneskerettighedsarbejdere i Indonesien
<P>
De nylige bortfrelser af og mord p menneskerettighedsarbejdere i Aceh giver anledning til stor bekymring .
Iflge FN-Kontoret for Samordning af Humanitre Anliggender har den indonesiske regering tilrdet fem af de seks internationale ngo ' er og fire FN-organer , som arbejder i Aceh , at indstille deres virksomhed for deres egen sikkerheds skyld .
Har den indonesiske regering ansvaret for at sikre sine borgeres og menneskerettighedsarbejderes sikkerhed p dens territorium ?
<P>
Hvad er Rdet indstillet p at foretage sig p baggrund af denne situation , som er i hurtig forvrring ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Frattini">
Rdet flger menneskerettighedssituationen i Indonesien og navnlig i Aceh meget nje .
Lige siden fredsforhandlingernes sammenbrud og den efterflgende erklring af undtagelsestilstand i denne provins i maj 2003 har Indonesiens sikkerhedsstyrker ivrksat en omfattende flles indsats mod Bevgelsen for et Frit Aceh .
I denne provins finder der i stort omfang militre politioperationer sted , der reelt risikerer at bringe sikkerheden i fare for personalet i de ikke-statslige organisationer og FN ' s organer .
<P>
EU har ved flere lejligheder - bde under offentlige og private former - opfordret den indonesiske regering til at beskytte civilbefolkningen under de igangvrende kampe , beskytte menneskerettighederne hos provinsens befolkning og finde en fredelig forhandlingslsning .
EU minder om den resolution om menneskerettighedsforkmpere , der for nylig blev vedtaget ved konsensus p Menneskerettighedskommissionens 59. mde i Genve .
Med denne resolution anmodes alle landene om at trffe de ndvendige foranstaltninger for at beskytte menneskerettighedsforkmperne , og i den forbindelse kan jeg forsikre Dem for , at EU vil opfordre den indonesiske regering til at lade Hina Hilani , som er FN ' s Generalsekretariats srlige reprsentant for menneskerettighedsforkmpere , aflgge besg i denne provins .
EU vil desuden fortsat flge udviklingen i omrdet p tt hold og p en passende mde give udtryk for sin alvorlige bekymring over for den indonesiske regering .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan (PSE).">
Er Rdet bekendt med , at der i de sidste par dage har vret yderligere anslag mod menneskerettighedsorganisationernes aktiviteter i Aceh ?
F.eks. m de nu ikke lngere tale med pressen og afgive erklringer .
Hvis Rdet er bekendt med det , hvad vil det gre ved det ?
Vil Rdet stte sig i forbindelse med de indonesiske myndigheder ?
<P>
Det bliver faktisk svrere og svrere at finde ud af , hvad der foregr , og om menneskerettighederne bliver krnket , mens vi sidder her i Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=229 NAME="Frattini">
Jeg kan bekrfte over for fru McAvan , at vores forbindelser og vores holdning ogs i lyset af de seneste dages begivenheder vil vre faste , og det er ikke mindst for at f kendskab til og reprsentere det , som Europa-Parlamentet og Det Europiske Rd er enige om med hensyn til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0308 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Ofrene for krigen i Irak
<P>
I forbindelse med krigen i Irak bedes Rdet besvare flgende sprgsml ud fra de til rdighed stende oplysninger :
<P>
Hvor mange civile ofre har der vret ? Hvor mange militre ?
Hvor mange kvinder ?
Hvor mange brn ? Hvor mange informanter ?
Hvor mange srede civile ?
Hvor mange srede militre ? Hvor mange srede informanter ?
Hvor mange srede brn ? Hvor mange srede kvinder ?
Hvilke andre former for oplysninger kan der gives i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Frattini">
Jeg beklager , at jeg ikke kan svare p fru Izquierdo Rojos sprgsml , eftersom Rdet naturligvis ikke er i besiddelse af de oplysninger , hun beder om .
I forbindelse med det , som jeg sagde for lidt siden - det var vist om sprgsml nr . 5 , der ogs vedrrte Irak - har Europa for nylig taget initiativ til at deltage i det humanitre sttteprogram for landet , men vi har ikke disse oplysninger , som man dog uden tvivl kan f fat i p andre mder , f.eks. ved at henvende sig til de organisationer og lande , der er til stede i Irak , og som sandsynligvis har kendskab til disse oplysninger .
Det eneste , jeg kan sige , er , at Rdet desvrre ikke er i besiddelse af disse oplysninger .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , det er uacceptabelt , at rdsformanden giver sdan nogle svulstige , forbeholdne , undvigende , lumpne og smaglse svar som dette .
<P>
Hr. rdsformand , nogle gange er stilheden himmelrbende og pkalder sig opmrksomhed p grund af sin larm , fordi medskylden er gruopvkkende .
Hvilken skam for en institution som Ministerrdet !
<P>
EU holder minutist regnskab med antallet af muslinger , fisk , kyllinger , hns , ker og geder , EU identificerer p bureaukratisk vis dyr og grntsager af enhver art , som den analyserer , EU analyserer motorstel , industrikomponenter og -vrktj og omformer bildk ...
Det er uacceptabelt , at EU ikke kan tlle antallet af ofre i en krig efter ikke engang tre uger .
I betragtning af at det drejer sig om en krig , der er i modstrid med international ret , og som ikke blev stttet multilateralt af FN , sprger jeg Dem - svar mig venligst , hr. rdsformand - fordmmer De det overgreb p retten til livet , der er beget mod ofrene for denne ulovlige krig ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne bede fru Izquierdo Rojo om at holde sig til Parlamentets kodeks .
Man m have forstelse for , at rdsformanden naturligvis kun kan vre ansvarlig for Rdets opgaver og ikke for de enkelte medlemsstater .
Derfor vil jeg ogs gerne sprge om flgende : Ved man egentlig , om det er muligt at befri politiske fanger fra fngslerne i Irak , som ellers ville st til ddsstraf ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Frattini">
Jeg vil naturligvis finde ud af det , som hr . Rbig spurgte mig om , og hvis det er acceptabelt , vil jeg sende ham et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg giver fru Izquierdo ret i , at rdsformandens svar ikke var det rette svar .
Han fik sprgsmlene i god tid og kunne have forsgt at indhente oplysninger , s han ogs kunne informere os .
Ikke desto mindre vil jeg vende tilbage til et mere grundlggende problem .
<P>
I dag hrte jeg Deres ministerprsident , rdsformand Berlusconi , sige rent ud , at han var imod angrebet p Irak , at han er imod den ringeagt , der udvises over for FN , og at han i alle tilflde gjorde , hvad han kunne for at forhindre dette onde .
I dag er der imidlertid tale om en besttelse .
Og det er en ulovlig besttelse , der fortstter trods den kraftige daglige modstand fra det irakiske folk .
<P>
Jeg vil gerne sprge , hvad formandskabet agter at gre , da det angiveligt er imod denne udvikling , selv om jeg har en anden mening om Deres regerings standpunkt , for at standse dette onde .
I srdeleshed nu , hvor pskuddet om tilstedevrelsen af massedelggelsesvben har vist sig at vre en lgn .
De amerikanske ledere siger selv , at der ikke findes sdanne vben .
Der var alts andre grunde .
Hvad vil det italienske formandskab gre ?
Vil det handle for at standse denne kriminelle besttelse ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Frattini">
Jeg kan besvare det sidste sprgsml ved at bekrfte det , som jeg sagde tidligere med hensyn til det grske formandskabs indsats , som det italienske formandskab vil viderefre p akkurat samme mde .
Efter vores opfattelse br man tnke p fremtiden og inden for rammerne af FN og resolution 1483 srge for de humanitre behov , genopbygningen og stabiliseringen i Irak .
Jeg tror , at vi i fremtiden skal overveje en indsats fra EU ' s side , der ikke kun omfatter humanitr bistand , sdan som det er tilfldet i jeblikket .
At tnke p fremtiden betyder naturligvis at se p , hvilke betingelser der gr det muligt for det irakiske folk at styre deres eget land igen efter diktaturets fald .
Denne proces begyndte vi at arbejde p under det tidligere formandskab , og det italienske formandskab vil fortstte i den retning .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Sen  Neachtain ( H-0384 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Ml 1-regioner og struktur- og samhrighedsfonde
<P>
Vil Rdet under det italienske formandskab redegre for sin nuvrende holdning til fremtiden for struktur- og samhrighedsfondene i ml 1-regionerne ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Frattini">
Rdet har ikke planer om at gre rede for sin holdning til fremtiden for struktur- og samhrighedsfondene i ml 1-regionerne under det italienske formandskab .
Rdet er nemlig ikke i stand til at pbegynde sit arbejde med samhrighedspolitikkens fremtid , fr Kommissionen har stillet sine forslag .
Med henblik p udarbejdelsen af den tredje rapport om den konomiske og sociale samhrighed har det italienske rdsformandskab dog til hensigt at fastholde debatten om reformen af EU ' s samhrighedspolitik p dagsordenen for det kommende halvr .
Der vil i den forbindelse blive tilrettelagt en rkke begivenheder p bde politisk og teknisk plan , navnlig et uformelt mde mellem ministrene for regionsudvikling , hvor der netop fokuseres p sammenhngen mellem samhrighed og regional konkurrenceevne og mellem samhrighed og samarbejde .
Den ansvarlige minister vil give nrmere oplysninger om dette i sin tale i Europa-Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og denne tale vil naturligvis blive holdt i lbet af de nste par dage .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Jeg vil takke rdsformanden for hans svar , selv om jeg ikke blev meget klogere af det .
Jeg mener stadig , at struktur- og samhrighedsfondene i ml 1-regionerne hrer ind under EU ' s kompetenceomrde og derfor krver et mere uddybende svar .
Da jeg kommer fra en ml 1-region i det vestlige Irland , mener jeg , at vi burde have fornjelsen af at hre , hvilke fremtidige planer rdsformanden har for dette meget vigtige omrde , navnlig fordi der krves en overgangsperiode for ml 1-regionerne , som ville udnytte alle fordelene fra de midler , der er blevet modtaget .
<SPEAKER ID=240 NAME="Frattini">
Der er ingen tvivl om , at Kommissionen kunne give yderligere oplysninger i den forbindelse . Kommissionen har - sdan som jeg forsgte at forklare - endnu ikke udarbejdet sin rapport om dette emne .
Frst efter denne rapport kan rdsformandskabet pbegynde sit arbejde .
Jeg sagde ogs , at det italienske formandskab ligeledes vil tage dette sprgsml op p grund af dets vigtighed , og at den ansvarlige italienske minister vil give den relevante information til Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg .
Det er de konklusioner , som vi kan drage i dag , eftersom Kommissionens rapport ikke foreligger .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har endnu et sprgsml til hr . Frattini .
Der har vret voldsom debat om de midler fra struktur- og samhrighedsfondene , som ikke udnyttes , og som finansministrene hvert r fr overfrt igen .
Nu er der opstet en meget stor diskussion om , hvorvidt det ville vre bedre at anvende disse midler til at udbygge de transeuropiske net .
Bliver dette diskuteret i Rdet p nuvrende tidspunkt , og har De en id til en tidsplan for s hurtigt som muligt at f disse midler brugt til gavn for den mest konkurrencedygtige region i verden ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Frattini">
Ogs hvad dette sprgsml angr , vil jeg gerne have lov til at give hr . Rbig et skriftligt svar , hvad enten det bliver positivt eller negativt .
Eftersom der er tale om et meget delikat sprgsml , vil jeg gerne undg at sige nogle ting , som ikke er helt klare og prcise .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 13-29 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende indstillinger ved andenbehandling :
<P>
? 5-0219 / 2003 fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om rammerne for oprettelse af et flles europisk luftrum ( " rammeforordningen " ) ( 15851 / 3 / 2002 - C5-0138 / 2003 - 2001 / 0060 ( COD ) ) ( Ordfrer : Fava ) og
<P>
? 5-0225 / 2003 fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af
<P>
1 . Europa-Parlamentets og Rdets forordning om udvelse af luftfartstjeneste i det flles europiske luftrum ( " luftfartstjenesteforordningen " ) ( 15853 / 2 / 2002 - C5-0137 / 2003 - 2001 / 0235 ( COD ) ) ,
<P>
2 . Europa-Parlamentets og Rdets forordning om organisation og udnyttelse af det flles europiske luftrum ( " luftrumsforordningen " ) ( 15852 / 3 / 2002 -C5-0139 / 2003 - 2001 / 9236 / COD ) og
<P>
3 . Europa-Parlamentets og Rdets forordning om interoperabilitet i det europiske lufttrafikstyringsnet ( " interoperabilitetsforordningen " ) ( 15854 / 3 ( 2002 - C5-0140 / 03 - 2001 / 0237 ( COD ) ) ( Ordfrer : Sanders-ten Holte ) .
<SPEAKER ID=248 NAME="Fava (PSE)">
Hr. formand , vi er nu ved at n til vejs ende med en betnkning og et initiativ fra Kommissionen , som Europa-Parlamentet har givet en meget positiv modtagelse , og som efter vores mening er et af de vigtigste aspekter i det arbejde , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har udfrt i de senere r , nemlig et flles europisk luftrum , hvor mlstningen er effektivitet , sikkerhed og en reduktion af omkostningerne .
Det flles luftrum er naturligvis en konkret kombination af adfrd og regler og bestemt ikke en litterr metafor . Der er tale om regler og samarbejdsforhold , som skal fastlgges , gennemfres og overholdes .
<P>
Hr. formand , Kommissionens forslag havde den fordel - hvilket vi gerne vil takke kommissren , fru de Palacio for - at man her var modig nok til at tage dette sprgsml op p en stringent og hurtig mde , ogs nr det glder angivelsen af frister .
For et r siden tog Parlamentet med rette Kommissionens udfordring op p et vanskeligt tidspunkt , nemlig efter den 11. september , hvor det at drfte luftfartssikkerheden krvede strre lydhrhed , eftertanke og opmrksomhed .
Parlamentet har taget denne udfordring op og har med et bredt og sikkert flertal stttet dette forslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen og var genstand for nogle enkle regler , som vi hber bliver bekrftet og gennemfrt .
<P>
Den mest elementre regel er den ndvendige harmoni og det ndvendige samarbejde mellem alle de institutioner , organer og myndigheder , der skal n mlstningerne for det flles luftrum , nemlig effektivitet , sikkerhed og en reduktion af omkostningerne , og det er sledes frst og fremmest opmrksomhed , prcision og fastlggelsen af et klart forhold mellem Eurocontrol - det agentur , der har beskftiget sig med den tekniske knowhow i forbindelse med luftrummets forvaltning - og Kommissionen , det vil sige EU .
I den henseende er det lykkedes os f skabt en nje balance , hvor Kommissionen fr den opgave og det ansvar at st for den politiske administration af det flles europiske luftrum og bede Eurocontrol om at stille sin kompetence , erfaring og tekniske knowhow til rdighed .
<P>
Et andet vigtigt punkt er sanktionerne . Der skal nemlig vre et sanktionssystem - som naturligvis udskydes , indtil medlemsstaterne har defineret sanktionerne fuldstndigt - med det forml at straffe luftfartsselskaberne og andre berrte parter , sfremt disse regler overtrdes .
Ordet " sanktion " er altid et ubehageligt ord og et ord , som man skal vre meget forsigtig og omhyggelig med at bruge , men det er et ord , der er ndvendigt i dette tilflde .
Det har det vret lige siden Cesare Beccarias tid , for hvis vi ikke har et sanktionssystem , er det svrt at vre sikker p , at reglerne bliver overholdt .
Der er tale om et regelsystem , hvor der kun er plads til undtagelser i meget specielle tilflde , og som er baseret p , at reglerne skal overholdes , for ellers ville iden om et flles luftrum ikke kunne gennemfres fuldstndigt .
<P>
Det tredje punkt er samarbejdet mellem civile og militre brugere . Samarbejdet mellem de civile og militre myndigheder er et afgrende punkt .
Derfor oprettes der et Udvalg for det Flles Luftrum , som militret ogs skal deltage i , og derfor tages der hjde for en beskyttelsesklausul , som giver medlemsstaterne mulighed for at suspendere visse af det flles luftrums bestemmelser , sfremt der opstr srlige situationer og ndstilflde . Dette ligger selvflgelig frst og fremmest inden for den rolle og den funktion , som de vbnede styrker og militret har .
<P>
Hvad alle disse punkter angr , er den flles holdning sandsynligvis blevet prget af det klima , der opstod efter den 11. september , nemlig at man er meget mere opmrksom p den nationale suvernitet og det nationale forsvar .
Det er dog en holdning , som efter vores mening er ret konservativ .
Samarbejdet mellem civile og militre brugere bliver stort set tilsidesat , og det flles luftrum mister et af sine vigtigste aspekter .
Vi mener , at der i den forbindelse mske er tale om en kortsigtet naivitet .
Samarbejdet mellem civile og militre myndigheder br ikke opfattes som en begrnsning af medlemsstaternes suvernitet , men som en vigtig mulighed , der desuden sikres af en udvidet beskyttelsesklausul , og som vi blot har forhindret i at glde for simple velser , da det ellers ville underminere selve iden om et flles europisk luftrum .
<P>
Jeg har ikke mere at tilfje , hr. formand .
Jeg har givet et kort resum af den grundlggende udvikling i denne betnknings politiske og institutionelle sprgsml .
Jeg hber , at Parlamentet i de kommende uger og mneder p sine harmoniske trilogmder med de andre institutioner kan give et bidrag til , at vi hurtigt fr fastlagt et regelst , som vil gre Kommissionens , Rdets og naturligvis Parlamentets arbejde re , og s vi endelig fr et sikkert , flles luftrum , som vi kan stille til rdighed for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=249 NAME="Sanders-ten Holte (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg tror , at jeg taler for et flertal af mine kolleger , nr jeg siger , at vores primre reaktion p Rdets flles holdning om det flles europiske luftrum var en flelse af skuffelse .
Hvad angr sikkerhed , havde Rdet heldigvis en prcis fornemmelse for Europa-Parlamentets flelser .
Det skabte ogs strre klarhed i forhold til Kommissionens oprindelige forslag .
Mange af Europa-Parlamentets grundlggende nsker er imidlertid i hj grad blevet ignoreret , hvilket er beklageligt .
Jeg vil nu g mere i detaljer med de betingelser , vi finder ndvendige for at skabe et succesrigt flles europisk luftrum .
<P>
For det frste vil vi gerne se en klar forpligtelse - fastlagt ved lov - s Kommissionen kan finde en lsning vedrrende certificering og uddannelse af flyveledere .
Vi vil ogs gerne have medlemsstaterne til at forbedre rekrutteringen af dette personale .
Jeg synes ogs , at alle udbydere af flynavigationstjenester skal vre fri for interessekonflikter , skal have tilstrkkeligt personale og skal tilbyde ikke-diskriminerende adgang til tjenester for alle luftrumsbrugere .
For det andet nsker vi gennemsigtige afgifter for disse tjenesteydelser , og der skal gives incitamenter til at forbedre sikkerheden og effektiviteten .
Fru kommissr , vi nsker ikke et mere integreret luftrum , vi nsker et flles europisk luftrum , og jeg hber , at De ogs vil give den besked videre til Rdet .
Det betyder , at vi krver en klar og utvetydig forpligtelse til en flles europisk flyveinformationsregion , frst i det vre og derefter i det nedre luftrum .
<P>
Vi kmper ogs for en vellykket gennemfrelse af alle elementer i pakken , og derfor ogs - mske allervigtigst - af elementerne vedrrende interoperabilitet .
Jeg ved , at De ogs lgger stor vgt p dette .
<P>
For det tredje finder vi det ekstremt vigtigt , at medlemsstaterne udsender et klart og utvetydigt signal om , at de alvorligt talt nsker at omdanne det europiske luftrum til grnseoverskridende luftrumsblokke .
Uden et tilsagn om at gre dette vil et flles luftrum vre en hul skal uden hb om succes .
Derfor er ndringsforslag 26 i min betnkning s vigtig .
Ud over den hje prioritering af sikkerhed er luftrumsstyring ogs en konomisk sektor .
Uden et incitament fra EU vil de enkelte medlemsstater vre tilbjelige til at forflge deres egne interesser i denne sektor .
Hvis ikke det var tilfldet , var de grnseoverskridende luftrumsblokke blevet indfrt for lnge siden .
<P>
For det fjerde svarer medlemsstaternes interesser ikke altid til de interesser , der tjener borgerne bedst .
Passagererne har ret til frre forsinkelser og til strre flyvesikkerhed .
Endvidere overser man nogle gange folk p landjorden , men de har lignende rettigheder .
De skal kunne tage for givet , at flyvning er s sikker som muligt , og at de negative virkninger p miljet er minimale , idet bestningen fr lov at flyve til deres destination via den mest direkte rute .
Det er prcist , hvad omdannelsen af det europiske luftrum skal udvirke .
Vi vil bede medlemsstaterne om at slippe tjlerne til suverniteten over deres luftrum for at n dette ml .
<P>
For det femte forstr jeg selvflgelig medlemsstaternes flsomhed i forbindelse med et samarbejde mellem det civile og det militre luftrum .
Jeg respekterer ogs de retlige krav , som EF-traktaten plgger os p dette omrde .
Fru kommissr , jeg mener imidlertid ikke , at Rdet har opnet det bedst mulige resultat p dette omrde .
Oven i det , der kendes som fleksibel udnyttelse af luftrummet , er der bestemt ogs andre muligheder for at forbedre samarbejdet mellem civile og militre luftrumsforvaltere uden at handle i modstrid med EF-traktaten eller bringe medlemsstaternes forsvarskompetencer i fare .
Ingen nsker at underminere de europiske militre luftstyrkers effektivitet . Vi nsker kun at sikre os , at brugen af luftrummet optimeres mest muligt gennem bedre kommunikation og koordinering .
<P>
Til slut vil jeg takke mine kolleger for deres udmrkede samarbejde under hele processen .
Den vellykkede koordinering med min kollega hr . Fava forbedrede og styrkede begge vores forslag .
De er stadig forskellige p et lille punkt , og min gruppe har derfor anmodet om srskilt afstemning om ndringsforslag 14 .
Vi er bange for , at Kommissionen har for stor indflydelse .
Bortset fra det tror jeg imidlertid , at vi virkelig kan se frem til en hurtig og effektiv trilog , der vil stte os i stand til at overholde den oprindelige tidsfrist for gennemfrelsen af det flles europiske luftrum , hvilket er i alles interesse .
<SPEAKER ID=250 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke for det arbejde , der er udfrt af ordfrerne , hr .
Fava og fru Sanders-ten Holte , i lbet af al denne tid . Jeg vil isr takke for deres engagement i en teknisk og institutionelt meget kompleks sag .
Jeg forstr - og jeg siger det som indledning til de sprgsml , som jeg senere vil forklare - at De , mine damer og herrer , p nogle omrder muligvis gerne havde nsket flere og isr meget klarere definitioner , men den betragtning , som jeg gerne vil delagtiggre Dem i , er , at vi i denne konkrete sag trder p helt ny grund .
<P>
Med hensyn til luftfartssektoren trder vi ind p et helt nyt omrde , som indtil nu har vret holdt fuldstndigt ude fra enhver form for regulering eller aftale p EU-plan .
Derfor vil jeg gerne takke de to ordfrere og alle de parlamentsmedlemmer , som jeg ved i lbet af drftelserne i udvalget har deltaget meget aktivt , og minde dem om noget , som vi alle ved : Indtil 2000 udviklede denne sektor sig systematisk inden for mellemstatslige rammer via Eurocontrol eller Den Internationale Organisation for Civil Luftfart .
Som fru Sanders-ten Holte sagde for et jeblik siden , ved vi dog alle , at borgerne krver mere end dette , at de beder os lse presserende problemer , og at det er muligt at ge kapaciteten og sikkerheden i vores luftrum vsentligt samt effektiviteten , hvormed det styres , hvis vi ogs p dette omrde kan gennemfre en integration p europisk plan .
Formlet er derfor at srge for , at organiseringen og styringen af luftrummet tilpasses til mobiliteten i luften og dermed at skabe et flles luftrum inden udgangen af 2004 .
Og mine damer og herrer , De ved , at dette er en af Prodi-Kommissionens mrkesager .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at der i mellemtiden har vret hndelser , som nogle parlamentsmedlemmer nvnte , som luftfartskrisen i forbindelse med visse faktorer , 11. september , krigen i Irak , ulykken i berlingen , som uden tvivl har pvirket vores arbejde , men som p ingen mde har undermineret hverken initiativets betydning eller hastende karakter .
Jeg vil gerne ppege , at det desvrre ikke ser ud til , at Deres reaktioner p Rdets flles holdning vil gre det muligt at n til en aftale ved andenbehandlingen .
Jeg finder Deres sprgsml rimelige , og de fortjener at blive drftet i Rdet , men ved behandlingen af dette initiativ m vi vre opmrksomme p , at vi - og jeg insisterer - begiver os ind p et nyt omrde med visse flsomme aspekter , hvor vi m g forsigtigt frem , og hvor vores arbejde er meget skrbeligt . Rdet skal acceptere dette skridt , og at vi m vre pragmatiske og realistiske og n frem til nogle virksomme tekster , der gr det muligt hurtigt at n konkrete resultater .
<P>
Jeg ved , at De mener , at det endelige forslag i Rdets flles holdning ikke er tilstrkkeligt , og at De krver strre handling p EU-plan .
Mine damer og herrer , jeg vil gerne sige Dem , at jeg naturligvis deler Deres bekymring , men der er institutionelle juridiske hindringer , der forhindrer os i at acceptere visse af Deres ndringsforslag , f.eks. ndringsforslag 1 , 8 , 9 , 10 , 11 , 13 og 14 i Fava-betnkningen og ndringsforslag 13 , 16 , 25 , 29 og 33 i Sanders-ten Holte-betnkningen .
Andre ndringsforslag kan vi enten i princippet , delvist eller med en formuleringsndring medtage helt eller delvist , nr tiden er inde .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at vi stadig er imod visse ndringsforslag , som kan pvirke eller skade den institutionelle funktionsdygtighed .
Blandt de ndringsforslag , som jeg nvnte som uacceptable , er der rent konkret ndringsforslag 14 om hring af interessenter i Eurocontrol og ndringsforslag 13 , 16 , 25 og 29 i Sanders-ten Holte-betnkningen , anden del af ndringsforslag 15 samt ndringsforslag 33 , som er blevet overhalet af det teknologiske fremskridt .
<P>
Jeg vil fremlgge to sprgsml , som vil spille en central rolle i de kommende drftelser blandt institutionerne inden for forligsrammerne , og som De ogs har nvnt , mine damer og herrer , nemlig det civile og militre samarbejde og oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke . Frstnvnte er medtaget i begge betnkninger , mens sidstnvnte er medtaget i ndringsforslag 26 i Sanders-ten Holte-betnkningen .
<P>
Det civile og militre samarbejde er et ngleelement for gennemfrelsen af det flles luftrum , det har De ret i , mine damer og herrer , men De m ogs huske p EU ' s kompetenceomrder , og det er en begrnsning , som glder i hele dette sprgsml .
Drftelserne i Rdet har vist , at en afbalancering mellem transportpolitikkens behov og forsvarspolitikkens krav krver koordineringsmekanismer , som overgr mulighederne i frste sjle .
For at sttte oprettelsen af et flles luftrum p trods af denne hindring har EU ' s medlemsstater i en erklring forpligtet sig til at udvikle det militre samarbejde som et supplement til initiativet inden for rammerne af frste sjle .
Jeg mener , vi m benytte denne lejlighed og fortstte pragmatisk ad denne vej .
I ndringsforslag 29 i Sanders-ten Holte-betnkningen faststtes det , at transportpolitikken har fortrin ved anvendelsen af det flles luftrum , og dette afspejler ikke tilstrkkeligt de retmssige behov og bekymringer , som medlemsstaterne har set fra et forsvarsmssigt synspunkt .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , de funktionelle luftrumsblokke i ndringsforslag 26 i Sanders-ten Holte-betnkningen , deler Kommissionen Parlamentets synspunkt , men mener , at en acceptabel lsning ville vre at styrke Kommissionens rolle i kombination med Udvalget for det Flles Luftrum og med teknisk sttte fra Eurocontrol med henblik p sammenhngende at vurdere alle disse blokke , sledes at medlemsstaterne bevarer initiativ- og beslutningsretten .
Oprettelsen af disse blokke pvirker de militre aspekter , som jeg nvnte i begyndelsen af mit indlg .
Derfor accepterer vi i princippet ndringsforslag 26 i Sanders-ten Holte-betnkningen , men det er ndvendigt at ndre formuleringen .
<P>
Som konklusion , hr. formand , mine damer og herrer , minder jeg Dem om , at de forslag , som vi drfter i dag , er frugten af et rs arbejde i en gruppe p hjt plan , som har bestet af civile og militre reprsentanter fra medlemsstaterne , og en gruppe , som har bestet af de forskellige aktrer inden for den civile luftfartssektor med deltagelse af alle niveauer inden for dette omrde .
I september 2002 udstedte De Deres udtalelse ved frstebehandling , og allerede dengang takkede jeg for Deres sttte og indsats i forbindelse med dette initiativ .
Vi er enige p mange punkter , men jeg insisterer p , at vi m indtage en realistisk holdning for at kunne g videre .
<P>
Tak for Deres sttte og isr for ordfrernes arbejde . Jeg hber , at vi i forligsfasen hurtigt kan opn et positivt resultat , der giver os mulighed for inden udgangen af 2004 at oprette det bermte flles europiske luftrum .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Schmitt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil begynde med at takke ordfreren , som i princippet har mttet begynde helt forfra , ikke blot ved frstebehandlingen , men ogs ved andenbehandlingen , idet Rdet p ejendommelig vis har omformuleret den flles holdning , s man overhovedet ikke kunne se , hvilke forslag fra Parlamentet der var blevet accepteret , og hvilke der ikke var .
<P>
S kan man sprge sig selv , om der er tale om en skolemesteragtig opfrsel , eller om det er systemet .
Jeg tror , det er systemet , idet man fra medlemsstaternes side ganske enkelt ikke nsker disse utvivlsomt fremadrettede bestemmelser . Men jeg vil godt sl fast med syvtommersm , at Parlamentet gr ind for , at vi fr et flles luftrum , der p den ene side giver strre sikkerhed og p den anden side strre effektivitet .
<P>
Jeg vil godt nvne fire punkter , som jeg betragter som afgrende .
For det frste kan det ikke vre rigtigt , at militret stadig dominerer det europiske luftrum .
Det glder om at n frem til en fornuftig ordning , hvor civil og militr luftfart optrder som ligevrdige partnere , der er i stand til at samarbejde .
<P>
For det andet skal det vre slut med , at luften over Europa er et kmpestort kludetppe .
Det giver ingen mening , at vi for lngst har ophvet grnserne p landjorden , samtidig med at himlen over de 15 medlemsstater bestr af nsten 40 luftrumsblokke .
Sprgsmlet om , hvem der skal trffe beslutningen , er afgrende , for medlemsstaterne har i de sidste rtier haft god tid til at vedtage grnseoverskridende luftrumsblokke .
Det har de imidlertid ikke gjort , og derfor mener jeg , at afgrelsen m trffes p EU-niveau , af Kommissionen .
<P>
For det tredje skal vi have en forsigtig bning af markedet for luftsikkerhedstjenester .
<P>
For det fjerde er det tvingende ndvendigt at harmonisere teknikken , men ogs uddannelsen af flyvelederne , s vi opnr kompatibilitet bde med hensyn til teknik og menneskelige ressourcer .
<P>
I dag for et r siden fandt den alvorlige ulykke ved Bodensen sted .
Det har ikke umiddelbart noget at gre med denne forordning , men indikerer , at mange luftrumsblokke udgr en potentiel fare , fordi flyselskaberne hele tiden skal til- og afmelde sig med alle de misforstelser , det kan medfre .
Det er vores ansvar at skabe sikkerhed og effektivitet .
<P>
Ud fra min vurdering af sagen kan jeg blot sige , at min gruppe ikke tager ansvaret for forordninger , der ikke sikrer kompentence p europisk niveau og heller ikke sikrer , at denne kompetence kan omsttes i handling . Jeg m rette en indtrngende appel til Kommissionen : Jeg er forblffet , fru kommissr .
De har i nogen grad indsnvret rkkevidden , og Deres medarbejdere har vret endnu mere forsigtige .
De har ellers stillet meget strre krav p en rkke omrder . Jeg tnker f.eks. p drftelsen af Open Skies - dengang ville De alle gerne have et mandat her og nu , men nr det glder dette vigtige emne , er De pludselig blevet meget tvende .
<P>
Jeg beder Dem overveje , hvilken side De kmper p .
Kmp sammen med Parlamentet , s vi fr en flles europisk himmel af hensyn til befolkningerne i vores lande !
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ja , hr . Schmitt har ret : Det er rsdagen for katastrofen i berlingen , hvor to fly stdte sammen , og en masse mennesker desvrre omkom .
I offentligheden betragtes Single Sky-projektet som det europiske svar p den mere end utilfredsstillende situation i det europiske luftrum .
<P>
Hvordan ser situationen ud ?
Vi har tre gange s mange kontrolcentre , som USA har p et omrde af en tilsvarende strrelse - et kludetppe , der opstod i luftrummet i 1960 ' erne .
P en flyvning fra Bruxelles til Rom kommer man gennem ni forskellige kontrolrum , og p en flyvning fra Bruxelles til Genve skal radiofrekvensen ndres fem gange .
Hvis flytrafikken ges yderligere i de kommende r , vil dette udgre en stigende sikkerhedsrisiko . Og i vrigt er det hele srdeles ineffektivt .
Hvert fjerde fly er forsinket , 350.000 flyvetimer gr rligt til spilde . Det koster flyselskaberne knap 2 milliarder euro om ret .
<P>
Svaret fra Kommissionen i dens lovpakke og fra Parlamentet ved frstebehandlingen tager hjde for disse udfordringer . Medlemsstaternes flles holdning ligger imidlertid langt under det , der forventes og krves .
Hvorfor ?
<P>
For det frste er kernen i det flles luftrum de funktionelle luftrumsblokke .
Hvordan realiseres de ?
Hvad nytter en forordning , hvis gennemfrelsen ogs i fremtidien overlades til medlemsstaternes forgodtbefindende ?
Medlemsstaterne kan allerede nu etablere bilaterale luftrumsblokke .
Efter vores mening er der brug for et normativt forslag fra Eurocontrol og Kommissionen , ellers vil der ikke ske nogen forandringer .
<P>
For det andet medfrer den flles holdning nppe nogen egentlige fremskridt i forhold til status quo , nr det glder samarbejdet mellem den civile og militre luftfart .
Jeg ved godt , at dette er et meget flsomt emne , men vi kan ikke vente i endnu flere rtier p , at man kan flyve direkte fra A til B i Europa .
<P>
For det tredje er det et mt punkt , at der ikke har vret nogen europisk reaktion p den drastiske mangel p flyveledere .
Dette emne hrer med til denne lovpakke , og det er noget , der hurtigst muligt skal tages fat p , ikke mindst af sikkerhedsmssige grunde .
<P>
Min gruppe sttter genindfrelsen af de ndringsforslag , Parlamentet stillede ved frstebehandlingen .
Der bliver uden tvivl brug for benhjertige drftelser med Rdet i Forligsudvalget .
<P>
Tak , ikke mindst til ordfrerne , for et godt samarbejde .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , den lovpakke om oprettelsen af et flles europisk luftrum , der er til behandling , er meget udfordrende .
Jeg vil gerne i denne forbindelse takke ordfrerne for deres fortrffelige samarbejde og for at f sagen til at skride fremad .
<P>
Problemet med det europiske luftrum er trngsel .
Der er en enorm mngde lufttrafik i Centraleuropa .
At sikre en fornuftig afvikling af den krver samarbejde mellem medlemslandene , og det har man allerede opnet .
I tyndtbefolkede medlemslande som i Finland er der dog ikke mange problemer af den art .
Srligt landets indenrigslufttrafik kan klares meget fleksibelt alene .
<P>
Mlene med betnkningen er ambitise .
Den indeholder en del vidtrkkende forslag .
Et af dem handler om opdeling af luftrummet .
En opdeling af luftrummet i blokke kunne om ndvendigt gennemfres ved en afgrelse med kvalificeret flertal .
Man kan spekulere p , om det er ndvendigt for at n mlene , eller om samarbejde mellem medlemslandene ville vre tilstrkkeligt .
Det kan vel vre , at en tttere integration i hjertet af EU er ndvendig , men der er sikkert ikke brug for den i de perifere regioner med deres srlige omstndigheder .
Et problem er ogs afgifterne .
Hvis lufttrafikkens kontroltjenester blev afregnet efter gennemsnitsafgifter , kunne det let betyde , at afgifterne ville stige markant i nogle omrder .
<P>
Et mere mtleligt problem er integrationen af militr lufttrafik og luftforsvar i det europiske system .
Traditionelt falder militre anliggender og forsvarssprgsml ikke inden for den sfre , hvor man anvender den flles beslutningsprocedure , som involverer Rdet og Parlamentet i EU , og der er heller intet lovgrundlag for det nu .
Derfor br vi ogs i denne henseende trde varsomt og respektere de vedtagne principper .
<P>
Selv om man tager disse vanskeligheder med i betragtning , er betnkningerne dog alligevel yderst vrdifulde , og de mlstninger , de sigter mod , er udmrkede .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , efter frstebehandlingen i Parlamentet har Rdet vedtaget en flles holdning , som efter min opfattelse betegner et vigtigt skridt hen imod en flles politik for luftfarten .
Rdets tilgang har p en rkke omrder primrt vret prget af realisme , dog m jeg beklage , at den ikke har vret mere offensiv , nr det glder visse bestemmelser .
Det kommer jeg tilbage til .
<P>
Kravet om funktionel adskillelse mellem tjenesteudbydere og nationale tilsynsmyndigheder er , som ogs kravet om certificering af tjenesteudbyderne , en strukturerende foranstaltning .
Det drejer sig om at fastsl , at der nskes en skelnen mellem opgaven som operatr og opgaven som regelgiver , at der nskes benhed , men man br ved faststtelsen af dette krav tage hensyn til den virkelighed , som viser , at ogs andre modeller kan fungere .
Det er efter min opfattelse under alle omstndigheder fornuftigt , at den enkelte medlemsstat bevarer retten til at vlge den model , der skal vre gldende i det pgldende land .
Jeg beklager , at man ikke klart har anerkendt , at forvaltningen af luftfartssikkerheden beror p en rkke indbyrdes forbundne aktiviteter og tjenester , hvorfor der er behov for en samlet tilgang ikke en opsplitning .
Jeg er endnu mere overbevist om , at en samlet tilgang er lsningen , efter at jeg i sidste uge i to dage deltog i det rsmde , der blev afholdt i luftfartsdivisionen under den europiske faglige sammenslutning for transportsektoren , European Transport Workers Federation .
<P>
Man taler om opsplitning , javist , men man br efter min opfattelse ogs tale om den menneskelige faktor .
Man kan altid reducere bemandingen af flyvekontrolcentrene , men det er ikke acceptabelt , at en del af rummet administreres af blot en eller to flyveledere . Der er ogs grnser for menneskers formen .
<P>
Samtidig er der , nr det glder luftrummet , med oprettelsen af en flles europisk flyveinformationsregion i det vre luftrum og Kommissionens udgivelse af en flles publikation med luftfartsnyheder om dette rum gjort reelle fremskridt .
Der er ogs skabt sikkerhed for en harmonisering af priserne for de omhandlede tjenesteydelser .
<P>
Nr det glder organisation af luftrum og tjenesteydelser , er alle enige om , at der af hensyn til sikkerheden er behov for fremsynethed , forskning og tilslutning fra staternes og de berrte tjenesteudbyderes side .
De ndringer , der er foretaget i den oprindelige tekst , vedrrer isr anerkendelse af staternes suvernitet , hvad angr luftrummet over den enkelte stat , og ppegning af staternes ansvar over for ICAO .
Rdet er net til den konklusion , at de funktionelle luftrumsblokke , som har vret genstand for megen debat , br tilvejebringes af de heraf berrte stater .
Er det godt eller drligt ?
Efter min opfattelse er det en proces .
<P>
Det er ogs et sprgsml om at anerkende , at flyvekontrollen beror p udvelsen af statslige privilegier og ikke antager en konomisk karakter , der berettiger , at den underlgges traktatens konkurrenceregler .
<P>
Staterne trffer sledes afgrelse om , hvorvidt de nsker at anvende konomiske incitamenter over for tjenesteudbyderne eller over for brugerne i form af afgiftssatser . Personligt ser jeg generelt positivt p denne indfaldsvinkel .
<P>
Det er dernst et sprgsml om at anerkende , at Eurocontrol spiller en central rolle , hvad angr forberedelsen af de foranstaltninger , som er overladt til Kommissionen , og som henhrer under dette organs kompetenceomrde . Det er set med mine jne et fremskridt .
<P>
Endelig tager man fat p sprgsmlet om anerkendelse af staternes eksklusive ret til at fastlgge deres forsvarsoperationer , herunder vilkrene herfor , og jeg er enig med kommissren i , at dette ikke er tilfredsstillende .
Jeg ville snarere lade det civile aspekt have forrang i fredstid i forhold til det militre aspekt . Det er ogs i overensstemmelse med gldende praksis .
<P>
Nr dette er sagt , skal det understreges , at den flles holdning indeholder en vsentlig del af de ndringsforslag , Parlamentet stillede under frstebehandlingen .
Jeg beklager imidlertid , at Rdet , i vrigt i lighed med Parlamentet i forbindelse med frstebehandlingen , veg tilbage for visse krav , som jeg vil betegne som fornuftige .
Det forslag , min gruppe stillede , om at dublere kontrolapparaturet for at sikre , at virksomheden kan fortsttes p betryggende vis i tilflde af svigt , og vores forslag om evaluering af gennemfrelsen af direktivet blev sledes ikke vedtaget , hvilket jeg beklager .
<P>
Jeg har mdt operatrerne , og jeg har samarbejdet meget med fagforeningerne om dette emne .
Jeg mener , man br lytte til arbejdstagerne inden for denne sektor . De arbejder allerede i dag i et europisk og globalt luftrum , og de er besluttet p at fremme det europiske aspekt .
At lytte til arbejdstagerne betyder , at vi reelt inddrager dem . Det er ikke blot et sprgsml om hring .
Den europiske integration beror p aktrerne i de forskellige sektorer og forudstter , at disse inddrages . Uden dem er der ingen fremtid efter min mening .
<P>
Afslutningsvis m jeg dog beklage , at indsatsen generelt beror p det ideologisk funderede postulat , at liberalisering sikrer effektivitet , ogs nr det glder sikkerheden . Der er endnu ikke frt bevis herfor .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , de tekniske sprgsml i forbindelse med dette konkrete sprgsml er tydeligvis analyseret tilstrkkeligt . Jeg vil derfor koncentrere mig om sagens politiske aspekt og sige , at sprgsmlet om det flles europiske luftrum er inspireret af to forskellige og noget kontradiktoriske filosofier .
Iflge den frste filosofi er forsinkede flyvninger , der er et meget udbredt fnomen i Europa , et alvorligt problem for luftfartsselskaberne , passagererne , miljet og konomien i almindelighed .
En af de vsentligste rsager til denne situation er den konstante stigning i lufttrafikken samt endnu vigtigere manglen p et flles system til forvaltning af luftrummet i de europiske lande .
<P>
Den anden filosofi afspejler bekymringen i visse medlemsstater , der gerne vil sikre deres rettigheder til luftrummet , primrt hvad angr deres forsvarsmssige forpligtelser og behov og den tilsvarende adgang til at gennemfre militre velser i dette luftrum .
Disse bekymringer er mere akutte , hvor der er problemer forbundet med disse sprgsml - f.eks. i mit eget land .
<P>
Europa-Parlamentet hlder til den frste filosofi .
Ligesom inden for en rkke andre omrder af den europiske politik har man sknnet , at valget af en reel EF-politik og en ensartet lovgivning er mere effektivt .
Det var filosofien under frstebehandlingen .
Rdet satte desvrre udelukkende sin lid til den anden filosofi .
Bekymringen og tvivlen sejrede .
Rdet lagde srlig vgt p sprgsml om offentlig orden , sikkerhed og forsvar .
P denne mde svkkede det Kommissionens forslag , og selvflgelig har dets holdning ingen forbindelse med Europa-Parlamentets holdning under frstebehandlingen .
Hvis Rdet var enig i mlstningen for det flles europiske luftrum , skulle det have valgt en anden strategi .
Ellers skulle det rligt have sagt , at det var uenig i bestrbelserne .
<P>
Det er tydeligt , at vi bliver trukket ind i en forligsprocedure .
Under denne procedure skal Rdet udvise fleksibilitet .
Jeg tror fuldt og fast p , at vi kan gre store fremskridt , hvad angr det flles europiske luftrum uden at berre nationale mrkesager og vitale interesser .
Hvor der er en vilje , er der altid en vej .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , nr vi i dag str med en flles holdning fra Rdet , som adskiller sig en del fra Kommissionens oprindelige forslag og fra Parlamentets arbejde , skyldes det efter min opfattelse , at sagen , som alle ved , har beroet p en misforstelse , nr det glder p den ene side nsket om at stte Kommissionen i stedet for Eurocontrol og p den anden side nsket om at give flyvelederne en mske for stor del af skylden for de forsinkelser , som indtraf isr i 1999 , og som var kendetegnet ved nogle usdvanligt strenge krav .
<P>
Vi har efter min mening arbejdet meget med sagen siden da , og vi er ikke langt fra at n et balancepunkt .
Vi har anerkendt , at luftfartstjenesterne har almen og sikkerhedsmssig interesse .
Vi har overladt det til staten at udpege disse tjenester .
Og vi har bragt Eurocontrol p banen igen , hvilket efter min opfattelse var helt ndvendigt .
<P>
Der er fortsat nogle forhold , som skal afklares .
Jeg opfordrer Kommissionen til at fortstte bestrbelserne for at sikre , at de militre myndigheder i det mindste gr med til at indlede drftelser , og jeg sttter Kommissionen i disse bestrbelser , selv om jeg er klar over , at der er snvre juridiske grnser p dette felt .
Vi ved , at en srdeles vsentlig forhindring er kompetencesprgsmlet , som utvivlsomt vejer vsentligt tungere end andre , som man for ofte peger p .
<P>
Et andet sprgsml , som endnu ikke er afklaret , er konfliktlsning , nr det glder internationale luftrumsblokke .
Efter min opfattelse ville det vre tilstrkkeligt , at alle berrte parter accepterede , at man igen tog hensyn til Eurocontrols sagkyndige erklringer . Som det er gngs praksis , skal det vre Kommissionen , der i sidste ende trffer afgrelse om en sdan sagkyndig erklring .
<P>
Endelig mener jeg , betragtning 16 og artikel 7 i fru Sanders-ten Holtes betnkning br gennemfres . Det drejer sig om i videst mulige omfang at inddrage medarbejderne , da de er en integreret del af sikkerhedskden .
Hvervet som flyveleder er ikke kun afhngigt af markedet - og mon ikke Kommissionen er stolt over omsider at have erkendt det - det drejer sig frst og fremmest om en " politifunktion " i forhold til luftrummet , som bliver stadig mere overfyldt , og hvor det er afgrende , at vi bevarer knowhow og ekspertise og undgr i for hj grad at lade konkurrencens love rde , nr det glder luftrummets " politimyndighed " .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne straks sige , at jeg gr helt ind for alle de forslag , der indebrer en egentlig forbedring af samarbejdet og en mere rationel udnyttelse af luftrummet , og som sikrer et hjere sikkerhedsniveau .
Som srlig kommissr Loyola de Palacio allerede har fremhvet , er det et flsomt omrde - bde teknisk , institutionelt og politisk - der i hj grad fordrer realisme og sund fornuft .
I mit indlg her sidste r i september havde jeg under debatten ved frstebehandlingen om et flles europisk luftrum lejlighed til at nvne de aspekter , der bekymrede mig mest i Kommissionens udkast og i Transportudvalgets forslag .
<P>
Jeg m sige , at disse bekymringer stort set er udryddet med den meget afbalancerede flles holdning , som Rdet er net frem til , ikke mindst med hensyn til luftrumsblokkene .
Jeg m derfor igen tage afstand fra nogle af de ndringsforslag , som Transportudvalget genfremstter , da de ikke blot er i fuldstndig uoverensstemmelse med den konsensus , der er opnet i Rdet , men ogs med Kommissionens nu mere velovervejede holdning , som jeg selvflgelig glder mig over .
<P>
Jeg finder det sledes ganske uholdbart at insistere p et forslag om luftrumsblokke , der oprettes imod medlemsstaternes nsker , eftersom Fllesskabet ikke har befjelser til at forvalte luftrummet eller nogen anden del af EU ' s territorium og slet ikke , nr militre forhold berres , som det her er tilfldet .
Desuden er der jo hidtil ikke konstateret nogen tvister mellem medlemsstaterne vedrrende fastlggelse af luftrumsblokke p tvrs af grnserne , ligesom heller intet tyder p , at det vil ske .
Det glder endnu mindre nu , hvor medlemsstaterne har vedtaget en erklring , der sikrer det ndvendige samarbejde mellem den civile og militre luftfart om den mest fleksible udnyttelse af luftrummet .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , hvis jeg ser bort fra enkeltpersoner , f.eks. visse af mine franske kolleger , er Parlamentet enigt , hvad de to betnkninger angr .
Vi str fast ved vores holdning fra frstebehandlingen . Derfor vil jeg slet ikke komme ind p det yderligtgende lille mindretal , som netop har udtalt sig , men derimod gre en stor tysk digters ord til mine og sige : Mere mod , fru kommissr , mere mod !
<P>
Jeg synes , vi skal huske p , at vi i sommeren 1999 i forbindelse med prsentationen af Deres fremtidige arbejde konstaterede , at et eksempel p en effektiv europisk politik , der giver bonus , er sprgsmlet om flles kontrol med luftrummet . Det gik De ind for i 1999 , og Deres forslag var i overensstemmelse dermed .
Derfor er vi , ligesom vores kollega hr . Schmitt , lidt skuffede over , at Deres sidste kommentar til den flles holdning var : N ja , hvis det er alt , hvad Rdet vil indrmme os , s er jeg tilfreds med det .
Alts mere mod , fru kommissr , ved andenbehandlingen skal vi tilstrbe det , Deres forslag lgger op til , vi skal have funktionelle luftrumsblokke !
<P>
Til den forrige taler og andre , som har haft ordet fr mig , m jeg sige : Medlemsstaterne og Eurocontrol har haft 40 r til at udforme luftrumsblokkene , s de giver mening ud fra en erhvervsmssig synsvinkel , men de har ikke gjort det .
Derfor m vi , Parlamentet og Kommissionen i samarbejde , gre det gennem en fornuftig lovgivning .
<P>
Derfor siger jeg , fru kommissr , i forbindelse med andenbehandlingen : Lad os , der er i flertal i Parlamentet , og Kommissionen vise mere mod , s vi opnr mervrdi i det europiske luftrum !
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Hr. formand , jeg vil takke de to ordfrere for deres kvalitetsbetnkninger .
Jeg kan sttte de fleste af deres ndringsforslag , men jeg er meget forbeholden over for ca . 10 af de 51 ndringsforslag .
Det Forenede Kongerige gr strkt ind for konceptet det flles europiske luftrum .
Personligt ser jeg gerne , at det bliver virkeliggjort s hurtigt som muligt for at stte en stopper for forsinkelserne , nedbringe emissionerne og forbedre sikkerheden .
Mine strste forbehold vedrrer sprgsmlet om , hvordan man bedst sikrer militrets inddragelse i det flles europiske luftrum .
Det er derfor , jeg sttter Rdets flles holdning - dens kompromis om fleksibel udnyttelse af luftrummet , hvor civil adgang til et nrmere defineret militrt luftrum er tilladt , nr det ikke er i brug .
<P>
Denne kompromislsning blev opnet efter grundige forhandlinger over mange mneder .
Jeg mener , at den giver gte og betydelige fordele ved at sikre , at den strre effektivitet ved konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet forplanter sig til hele EU .
ndringsforslag , der bringer militret ind i anvendelsesomrdet for forordningerne om det flles europiske luftrum , vil givetvis blive afvist af nogle medlemmer og , er jeg bange for , mange i Rdet .
At genoptage debatten om dette sprgsml vil uden tvivl vre til skade for hele processen for det flles europiske luftrum .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at der er en reel fare for , at vi , hvis vi forsger at ndre den flles holdning p dette punkt , stter hele projektet for det flles europiske luftrum over styr , og det er jeg sikker p , at vi alle sammen helst vil undg .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , Parlamentets ordfrere vil gerne give det udseende af , at oprettelsen af det flles europiske luftrum er er del sag og betegner et vsentligt fremskridt , som europerne br glde sig over .
Rdet har til gengld ikke behov for at pynte p virkeligheden , derfor udtrykker man sig p forskellig vis .
<P>
Men de udtryksmssige forskelle bidrager i hjere grad til at dkke over virkeligheden end til at belyse denne .
EU er en sammenslutning , som er domineret af rivaliserende stater , som klynger sig til grnserne , ogs nr det glder luftrummet .
Det , de betegner som deres suvernitet , er i virkeligheden kun civilt og militrt forsvar for egne egoistiske interesser og forsvar for den besiddende klasses interesser .
Der er ganske vist tale om et efter sin art flles luftrum , men for mennesker og samfund er det fortsat ikke tilfldet , og de europiske institutioner formr tydeligvis ikke at rydde denne vildfarelse af vejen .
<P>
Til gengld anvendes udtrykket flles luftrum som dkke for en aktion , som tager sigte p at skyde nye brecher i flyvekontrollen som offentlig tjeneste til fordel for private operatrer , leverandrer og tjenesteudbydere .
Det er jo det , det reelt drejer sig om .
De europiske myndigheder har allerede givet tilladelse til privatisering af det organ , der er ansvarligt for den britiske flyvekontroltjeneste .
Nogle af Eurocontrols forskrifter er ogs ndret for at give private selskaber adgang til at skaffe sig indtgter inden for flyvekontrolsektoren .
De faglige sammenslutninger af arbejdstagere , som er beskftiget i flyvekontroltjenesterne i Europa , anfgter med rette denne snigende privatisering og konsekvenserne heraf bde for flyvesikkerheden og for personalets arbejdsvilkr .
<P>
For et r siden forulykkede et fly ved Bodensen , og man oplevede ved den lejlighed , hvilke dramatiske konsekvenser det kan have , nr markedskrfterne vinder indpas p dette felt , selv nr det som her kun er sket i begrnset omfang .
Ikke desto mindre holder de europiske myndigheder fast ved og forsvarer hyklerisk deres holdning og skriver under .
De bevger sig stadig lngere i retning af en nedbrydning af denne offentlige tjeneste og mod opbygning af profitjagt og opsplitning af luftrummet i sektorer , som kan tildeles private operatrer .
Det vil utvivlsomt vre til fordel for luftfartsselskaberne , men ikke for flyvekontroltjenesternes personale og heller ikke for passagerernes sikkerhed .
<P>
Vi gentager derfor , at vi er imod privatiseringen af luftrummet . Den skader bde brugerne og arbejdstagerne inden for luftfartssektoren i bred forstand samt indbyggerne i de omrder , der overflyves .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfrerne og deres skyggeordfrere for deres hrde arbejde med udarbejdelsen af denne meget tekniske betnkning .
<P>
Selv om min delegation vil sttte en rkke af ndringsforslagene , nr vi stemmer i morgen , vil vi ikke sttte dem , der genbner debatten om militre operationer .
Til forskel fra mange kolleger mener vi , at det er vigtigt at fastholde den flles holdning p det punkt , der nu udelukker den militre dimension , og som jeg forstr stttes af Kommissionen .
Vi vil derfor stemme imod ndringsforslag 6 og 10 og desuden ndringsforslag 18 i Fava-betnkningen , som gr ud p at fjerne militr trningsflyvning fra teksten .
<P>
Militr trningsflyvning er ikke omfattet af begrebet militre operationer .
Det er afgrende , at dette bliver udelukket fra denne forordning .
<P>
Desuden vil vi stemme imod ndringsforslag 25 i fru Sanders-ten Holtes betnkning p grund af dets krav om , at udbyderne af lufttrafiktjenester skal have kendskab til den samlede lufttrafik i EUIR af militre rsager .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 29 og 30 , gav Rdets holdning om fleksibel udnyttelse af luftrummet , som er blevet praktiseret i Det Forenede Kongerige i mange r , efter min mening store fordele og strre effektivitet over hele Europa .
<P>
Endvidere er ndringsforslag 3 - om oprettelse af en reserve - problematisk med hensyn til afgifter , da det kunne skabe en bestemmelse om sttte fra medlemsstaterne , og det ville derfor ikke vre en lovlig foranstaltning i henhold til fllesskabslovgivningen .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 24 og 31 , der vedrrer automatisk oprettelse af en europisk flyveinformationsregion i det nedre luftrum , vil jeg sige , at et automatisk krav til staterne om at oprette en sdan region inden for fem r ganske enkelt er forhastet og urealistisk .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 21 om funktionelle luftrumsblokke , hvor der foresls en centralt planlagt " ovenfra og ned " tilgang , mener jeg , at lokale krav bliver ignoreret .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi vurderer i dag ved andenbehandlingen en rkke forslag om oprettelse af et flles europisk luftrum .
Selv om jeg er fuldstndig enig i de ml , som forslagene opstiller , er jeg dog bekymret over dele af deres indhold , hvilket jeg mener det ndvendigt at give udtryk for i denne forsamling .
Mine bekymringer angr dels det manglende retsgrundlag i den flles transportpolitik til at lovgive p bestemte omrder , srlig dem , der berrer militre forhold , dels den overdrevne og uforholdsmssige begrnsning af medlemsstaternes suvernitet over deres luftrum .
<P>
Tillad mig i denne sammenhng at nvne tre punkter , som jeg finder srlig vsentlige .
Det frste drejer sig om det , som jeg ser som et forsg fra Kommissionens side p at gre medlemsstaters luftrum til et fllesskabsanliggende ved frst at oprette en europisk flyveinformationsregion , ud fra hvilken de skaldte " funktionelle luftrumsblokke " s skal dannes .
P dette punkt giver jeg min fulde sttte til Rdets flles holdning , iflge hvilken afgrelsen om luftrumsblokkene udelukkende henhrer under medlemsstaternes befjelser og ikke kan ndres af EU .
<P>
Det andet punkt vedrrer det militre omrde , hvor Kommissionens forslag vil gre det muligt at underlgge de militre aktiviteter bestemmelser for organisation og udnyttelse af luftrummet .
Endnu en gang er jeg enig i Rdets flles holdning , der synes mig betydeligt mere hensigtsmssig og afbalanceret , da den erkender , at en mere effektiv udnyttelse af luftrummet netop afhnger af et tttere samarbejde mellem civile og militre instanser , alts af en ensartet anvendelse inden for det flles europiske luftrum af begrebet fleksibel udnyttelse af luftrummet .
Dette ml br hele tiden forflges i respekt for medlemsstaternes befjelser .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne sprgsmlet om luftrumsstyringen og give udtryk for min totale uenighed i en tilgang , der stter denne styring p samme formel som enhver anden konomisk tjenesteydelse , sammenlignelig med de liberaliserede telekommunikations- eller transportmarkeder under overvgning af en regulerende fllesskabsinstans .
Jeg mener derfor , at den enkelte medlemsstat inden for sit eget luftrum br kunne vlge tjenesteudver helt frit , under indseende fra de nationale kontrolmyndigheder og uden at vre underlagt nogen andre instanser .
<SPEAKER ID=263 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne takke inderligt for alle Deres kommentarer og indlg , som viser , hvor stor betydning De tillgger dette initiativ , som er et af Prodi-Kommissionens mest ambitise .
<P>
Jeg vil minde Dem om , at vi p luftfartsomrdet i de senere r har taget syvmileskridt i arbejdet med at skabe flles omrder for Unionens medlemsstater , som indtil nu udelukkende har vret nationalstaternes kompetenceomrder .
F.eks. luftfartssikkerheden via Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur , som for frste gang vil give os mulighed for en flles certificering af luftfartjer i Europa , og som bl.a. vil give os mulighed for at certificere Airbus 380 .
F.eks. nr vi foreslr nye sikkerhedsstandarder i bekmpelsen af terrorismen og andre former for angreb , der deles af og er flles for alle Unionens medlemsstater , med nogle eftersyn og kontroller , der sikrer , at disse flles standarder anvendes af alle .
Og f.eks. nr vi endelig opnr et mandat til forhandling med USA om en flles luftrumszone mellem USA og EU .
<P>
Det seneste store initiativ er netop det flles europiske luftrum , som giver mulighed for alle de handlinger , som jeg nvnte fr , isr forhandlingen med USA , og ogs p sikkerhedsomrdet og Det Europiske Luftfartssikkerhedsagentur , men som endvidere vil gre det muligt for os i femtiden at sikre , at Europa ikke bliver overhalet p dette omrde . Jeg taler her om de nye definitioner og nye koncepter for styring af luftfarten i 2020 , hvor muligheden for at rde over et flles luftrum , hvor vi alle har integrerede , harmoniserede og flles systemer , helt klart vil betyde , at Europa vil have en kritisk masse til at forhandle med USA , der via et tilsvarende initiativ arbejder i denne sektor .
<P>
STAR 21-initiativet er ngleinitiativet for fremtiden .
Det er nglen til den europiske luftfartssikkerhed og -teknologi , den teknologiske udvikling og den europiske industri .
<P>
Mine damer og herrer , der blev henvist til Eurocontrol .
Eurocontrol er med i betragtningerne og vil deltage - det har vi sagt fra begyndelsen .
Eurocontrol har deltaget i alle de mder , vi har haft om det flles europiske luftrum i grupperne p hjt plan i al denne tid p grund af dets viden og eksperter .
Kommissionen nsker ikke at oprette et alternativt system til Eurocontrol .
Det er ikke vores opgave .
Men vi kan ikke tillade , at Kommissionen lovgiver p baggrund af beslutninger truffet af et organ som Eurocontrol , der ligger helt uden for fllesskabsomrdet , og som endvidere er et mellemstatsligt organ , der omfatter en rkke lande , som ikke er medlemmer af EU .
De m forst , mine damer og herrer , at der er et grundlggende institutionelt problem , som vi ikke kan se bort fra , nr vi skal acceptere visse former for ndringsforslag .
En ting er at anvende , forhandle med og endda indg aftaler med Eurocontrol , sledes at det kan fungere som det ekspertpanel , vi henviser til , og som giver os visse former for oplysninger , dokumenter og endda forslag , og noget ganske andet er at forpligte os til at lovgive eller handle p baggrund af udtalelser fra et mellemstatsligt organ , der tller tredjelande blandt sine medlemmer .
Det kan vi ganske enkelt ikke , mine damer og herrer .
<P>
Det nste sprgsml er ndringsforslag 4 i Sanders-ten Holte-betnkningen om licens til flyveledere .
Det har jeg naturligvis medtaget igen .
Vi accepterer det - det har jeg allerede sagt tidligere - af den enkle grund , at det var indeholdt i vores oprindelige forslag .
Det var Rdet , som forkastede det i sin flles holdning , og det er med stor tilfredshed , at Kommissionen genindfrer det , for vi mener , at alle flyveledere p europisk plan br have flles uddannelse og kvalifikationer , selv om der efterflgende sker en vis specialisering p det konkrete omrde , hvor de skal fungere og arbejde .
<P>
Med hensyn til liberaliseringen ved jeg snart ikke , hvordan jeg skal udtrykke det , mine damer og herrer , for jeg har gentaget det s mange gange ...
Her liberaliserer vi intet .
Hvor siger vi , at dette omrde vil blive behandlet som telekommunikationen ?
Hvis De viser mig , hvor vi siger det , er jeg villig til at korrigere det af den enkle grund , at vi ikke har sagt det noget sted .
Hvis vi havde , ville jeg vre bekymret , sledes som De er det , mine damer og herrer .
Som en af talerne s udmrket sagde for et jeblik siden , tilfalder disse kompetenceomrder den offentlige sektor , politiet , og det er indlysende , at der ikke kan vre mere end to aktrer , for s ville der opst en unsket situation .
Der bliver derfor ingen liberalisering eller konkurrence .
Noget andet er anvendelsen af visse tjenester , f.eks. vejrudsigterne , nr det er muligt at henvise til et nationalt meteorologisk organ i det pgldende land eller et andet lands meteorologiske organ , eller hvem der nu kan levere de bedste data .
Det er en helt anden sag .
Men med hensyn til luftfarten og luftfartskontrollen foreslr vi ingen af disse ting , hverken liberalisering , som ikke giver nogen mening , eller privatisering .
I vrigt er det sandt , at en enkelt stat ensidigt har gennemfrt privatisering p en ret underlig mde .
<P>
Jeg vil slutte med at henvise til to problemer , som efter min mening vil udgre kernen i forligsproceduren .
Hr . Jarzembowski bad mig udvise mod , og nogle har sagt , at vi i Kommissionen i sidste ende har vret frygtsomme .
Nuvel , mine damer og herrer , De ved udmrket , at denne sag fra frste jeblik er blevet promoveret med det ndvendige mod , kraft og styrke fra Kommissionens side .
Men det er et sprgsml om muligheder , realiteter og hastesager p et kompliceret omrde , hvor vi alle ved , at frste sjle er n ting og de forsvarsmssige aspekter noget ganske andet , eftersom vi ikke har myndighed til at blande os i dem .
Jeg mener , at Rdets kompromis - som nogle af Dem sagde , mine damer og herrer - med hensyn til fleksibilitet i den civile og militre anvendelse er meget acceptabelt .
Det er meget muligt , at dette kompromis og denne formulering vil videreudvikles i fremtiden .
Det er jeg sikker p , mine damer og herrer , men dette er det frste skridt .
Lad os hfte os ved , at vi gr fremad , at det er det frste skridt , og at der nu er ved at ske en ndring , som jeg drister mig til at kalde nsten revolutionr .
Derfor beder jeg Dem , mine damer og herrer , om ikke at vedtage de ndringsforslag , der medfrer en ndring af Rdets kompromis vedrrende den civile og militre anvendelse af luftrummet .
Det er et meget skrbeligt kompromis , og hvis det brydes , vil det skabe alvorlige problemer , sledes som hr . Watts sagde for et jeblik siden .
<P>
Med hensyn til de funktionelle luftrumsblokke forstr jeg , hvad De siger , mine damer og herrer .
Jeg tror , at de to problemer her kan kombineres : garantien til medlemsstaterne om , at de bibeholder deres kompetence- og kapacitetsomrder , og bekymringen om sammenhng i hele det globale koncept .
Jeg tror , at hvis Rdet er fleksibelt , er der en margen , inden for hvilken vi kan arbejde .
Det er naturligvis staterne , som skal blive enige , men via den gruppe , der samarbejder med Kommissionen , vil der blive sammenhng i hele sprgsmlet og i alle de foreslede blokke .
I denne forbindelse vil nogle af Deres ndringsforslag mske gre denne vej lettere , og jeg hber , at vi p denne mde kan gre fremskridt .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg endnu en gang takke ordfrerne , hr .
Fava og fru Sanders-ten Holte , for Deres arbejde og alle Dem , mine damer og herrer , for Deres indlg og bede Dem om , at De med hensyn til fleksibiliteten ikke overskrider Rdets kompromis , for jeg ved , at der ikke er nogen margen for manvrering p dette omrde .
Dette ville stte hele aftalen i fare , og den er som bekendt i forvejen ret skrbelig i et ndvendigt initiativ , der absolut haster .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( ?
5-0213 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af et midlertidigt transitsystem , som finder anvendelse i 2004 p lastvogne , der krer gennem strig ( 6235 / 1 / 2003 - C5-0226 / 2003 - 2001 / 0310 ( COD ) ) ( Ordfrer : Caveri ) .
<SPEAKER ID=267 NAME="Van Dam (EDD)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ordfreren , hr . Caveri , der er formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , kan ikke vre til stede for at redegre for sin indstilling .
Han vil formentlig snart forlade Europa-Parlamentet for at tiltrde en ledende stilling i forvaltningen af sin region Valle d ' Aosta .
Som nstformand for Transportudvalget overtager jeg derfor prsentationen af hans indstilling .
<P>
I henhold til sin tiltrdelsestraktat har strig et system af tilladelser for lastvogne .
Dette system ophrer om seks mneder . De skaldte kopoint er en kompliceret sag med mange modstridende interesser .
Vi er alle enige om mlet om at reducere emissionerne fra lastvogne i Alpeomrdet .
Det er et af mlene med Alpekonventionen , som alle berrte lande er signatarstater til .
Rdet og Parlamentet er imidlertid ikke enige om den vej , der skal benyttes hen mod mlet .
<P>
Her i Europa-Parlamentet er vi ikke overbevist af den flles holdning , der ikke stttes af de to mest berrte medlemsstater , Italien og strig .
Det er sandt , at de to lande har forskellige grunde hertil , men det viser blot , at en yderligere hring er nskelig .
Det var endvidere ndvendigt med fritagelser for at f nogle af de andre medlemsstater overbevist .
Transportudvalget nsker at finde en balance mellem hensynet til luftkvaliteten p den ene side og frie varebevgelser p den anden .
Derfor har vi sgt et kompromis for de omrder i strig , hvor problemerne er strst , nemlig Alperne og i srdeleshed de tre vigtigste pas .
Det er en klar overgangsfase p vejen mod en bredygtig tilgang til hele Alperegionen .
<P>
Vores forslag om at holde de reneste lastvogne i kategori Euro 4 uden for pointsystemet er foreneligt med den flles holdning .
P den anden side skal alle de mest forurenende kretjer i kategori Euro 0 forbydes over n kam , og der skal sledes ikke vre undtagelser for grske og portugisiske kretjer .
Endelig skal man efter vores mening fremskynde lovgivningsproceduren vedrrende betaling for brug af infrastrukturer .
<P>
Af disse rsager har et flertal i Transportudvalget besluttet at genfremstte alle ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Med dette udgangspunkt nsker vi at indlede en dialog med Rdet for at finde en strukturel lsning , da vi styrer direkte mod en forligsprocedure .
Jeg vil gerne understrege , at der ikke er nogen tid at spilde .
Efter sommerferien er der kun nogle f mneder tilbage , fr den aktuelle ordning udlber . Det er i alles interesse , at et overgangssystem trder i kraft inden jul .
<P>
Det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet indtager en fast holdning i denne flsomme sag .
Jeg anbefaler derfor p det varmeste ordfrerens ndringsforslag til Dem alle .
<SPEAKER ID=268 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , i denne komplekse drftelse er vi net til det vigtige jeblik , hvor Europa-Parlamentet skal udtale sig om Rdets flles holdning .
<P>
De vil sandsynligvis sttte indstillingen om at vedtage andenbehandlingen af de ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , med henblik p hurtigt at f gang i forligsproceduren , sledes som hr. van Dam sagde som stedfortrder for hr . Caveri .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Caveri , hr. van Dam og hele udvalget for det arbejde , de har udfrt i denne vanskelige sag .
<P>
Som bekendt har mlet om at n hurtigt frem til forligsfasen Kommissionens fulde sttte , eftersom det nuvrende system udlber den 31. december 2003 .
Imidlertid er det ndvendigt , at parterne gr en indsats for at n en kompromislsning , og endvidere at de strigske myndigheder udviser en vis fleksibilitet .
Ellers bliver det umuligt at finde en lsning inden rets udgang med de flger , som dette kan have .
Vi minder f.eks. om de forbud , som regionen Tyrol har indfrt for jeblikket , og om de procedurer , som Kommissionen har indledt i denne forbindelse .
<P>
I denne situation br Kommissionen handle i overensstemmelse med den forpligtelse , der blev indget den 31. december 2002 og bekrftet den 28. marts 2003 , og derfor forkaste strstedelen af Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne forsikre Dem om , mine damer og herrer , at Kommissionen er villig til at udvise en ben holdning i forbindelse med visse ndringsforslag , f.eks. ndringsforslaget om systemets geografiske rkkevidde , dets anvendelse over for ansgerlandene og andre , og under alle omstndigheder vil vi udvise den ndvendige fleksibilitet for at opn den aftale , som vi alle nsker inden for forligsrammerne , og vi vil arbejde for dette , selv om vi ved , det bliver vanskeligt , eftersom forskellene mellem Parlamentet og Rdet er betydelige .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , under frstebehandlingen vedtog Europa-Parlamentet et forslag om sagen p en efter min mening tilfredsstillende mde uden at ignorere strigske mrkesager .
Paradoksalt nok gik Rdet videre til den flles holdning , som om Parlamentet ikke eksisterede .
Med en attitude , der hrer fortiden til , har det vedtaget en flles holdning trods henstillingerne fra kommissren , fru de Palacio , til Rdet om at tage hensyn til Parlamentets frstebehandling , og det har ignoreret Europa-Parlamentet , der her under andenbehandlingen selvflgelig er ndt til at bekrfte sin holdning fra frstebehandlingen efter denne uacceptable holdning fra Rdet .
Vi bevger os sledes uundgeligt hen imod en forligsprocedure .
Jeg hber , at Rdet har fet Parlamentets budskab , og at det er klar til at deltage i en substantiel diskussion under forligsproceduren .
<P>
Hvad nsker vi os af forligsproceduren ?
Vi nsker selvflgelig ikke at isolere strig , fordi vi har et glimrende samarbejde med vores strigske kolleger , og fordi det ikke er godt at isolere lande .
Som jeg sagde i udvalget , og som jeg ogs gentager her , m vi ikke glemme , at hvis klokkerne ringer for nogen i dag , ringer de mske for os i morgen .
Vi skal derfor indtage en moderat holdning .
<P>
Vi skal ikke desto mindre ikke ignorere de andre landes interesser .
Nogle lande har en srlig interesse i dette sprgsml , nemlig Tyskland , Italien , mit land , Grkenland .
Vi skal frst og fremmest ikke ignorere det faktum , at EU bygger p en vis specifik filosofi og en specifik traktat .
Og i traktaten nvnes fri bevgelighed for personer , kapital og varer .
Vi har et indre marked , hvis principper skal respekteres .
Og de skal ogs respekteres i dette tilflde .
Vi er selvflgelig villige til at diskutere en overgangsordning .
Enhver overgangsordning skal imidlertid inspireres af nden og g i retning af mlet om at tjene principperne for det indre marked .
Det er holdningen hos Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , vi vil blot understrege nogle f punkter .
Frst vil jeg p vores gruppes vegne gerne sige , at vi sttter det forslag , som hr . Caveri allerede har forelagt for Kommissionen og nu forelgger for plenarforsamlingen , og som medtager det , Parlamentet allerede fastlagde under frstebehandlingen .
<P>
Kun f punkter skal understreges . Med det frste punkt vil jeg minde om , hvilket problem og modstningsforhold vi str over for i dag .
Vi str over for en undtagelsesordning - der sledes er exceptionel og midlertidig - som man for anden gang beder os om at forlnge .
Denne anden forlngelse viser fleksibiliteten , velviljen og den politiske fornuft i Parlamentet - i hele Parlamentet .
Som mit andet punkt , hr. formand , vil jeg gre opmrksom p , at man i denne debat p en ofte forkert mde har forsgt at trkke en linje mellem dem , der forsvarer naturen , og dem , der forurener .
Det er forkert at trkke en sdan linje .
Der er et bredt flertal , som er opmrksomt p de enkelte medlemsstaters interesser og behov , men det er et bredt flertal , som anerkender ndvendigheden af en gradvis afvikling af denne undtagelsesordning og kopointsystemet i de kommende r , og som forsger at n denne mlstning ved at fremme brugen af kretjer , der forurener mindre og mindre , men som ogs ved , at man ikke kan forlange , at alle europiske lastbilchauffrer skal foretage en radikal udskiftning af deres kretjer i lbet af nogle f mneder .
Et andet vigtigt punkt er , at vi efter vores mening br undg , at man - denne gang efter forslag fra Rdet - giver endnu en undtagelse til visse lande , nemlig Grkenland og Portugal , der fr en srligt tolerant behandling .
<P>
Jeg har ikke andet at tilfje , hr. formand , end at denne lange debat og disse lange drftelser , hvor vi tit har vret ndt til at gentage og vende tilbage til koncepter , rsonnementer og sgar ufleksible holdninger , der altid var de samme , har vret en vigtig test for Parlamentet , men i endnu hjere grad for os alle sammen . Det har det , fordi det drejede sig om noget , der ikke er sjldent , men som mske var mere udprget her , nemlig at vi skulle tage den kasket af , vi har som civile borgere i en medlemsstat - og som ofte er forpligtende her i Europa-Parlamentet - og tage den agtvrdige og fine kasket p , vi har som parlamentsmedlemmer , der skal handle , svare og gribe ind p hele Europa-Parlamentets vegne .
I den henseende tror jeg , at hr . Caveri i sin betnkning har fet helt rigtigt fat p den anmodning om vrdighed , som Parlamentet rettede til ordfreren , eftersom det er en betnkning , der frst og fremmest tjener europernes interesser .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at gre indsigelse mod noget , som den tidligere taler sagde . Han mente , at der her er tale om spilfgteri .
Det mener jeg ikke , der er tale om en forhandling .
Hvordan lser vi p grundlag af Alpekonventionen et problem , som ikke kun angr strig ?
Der har gennem et stykke tid vret en debat i gang mellem lille strig og EU . Jeg skal ikke her lgge skylden p nogen , det spil har vi spillet lnge nok .
De strigske regeringer har beget fejl , og EU har beget fejl .
Jeg vil hverken kunne overtale eller overbevise Dem - toget ser ud til at vre krt . Jeg vil imidlertid alligevel lgge et par fakta p bordet inden morgendagens afgrelse , for jeg er af den opfattelse , at vi parlamentsmedlemmer skal trffe vores beslutninger p grundlag af beviselige kendsgerninger .
<P>
I 1996 konstaterede vi , at vrdierne for skadelige stoffer i luften i form af kvlstofoxid ikke var get nedad p mlestederne , selv om grnsevrdibestemmelserne for kretjer var blevet strengere , og emissionsmodellerne havde forudsagt en nedgang p ca .
45 % . P grund af de srligt hje emissioner fra tunge lastbiler var det nrliggende at tro , at de forhjede emissionsvrdier kunne stamme fra denne sektor .
Derfor blev der ivrksat en undersgelse , der blev gennemfrt af det tekniske universitet i Graz , som i vrigt ogs arbejder for Kommissionen i forbindelse med Artemis-programmet .
Njagtigheden af resultaterne steg klart , og resultaterne blev ogs offentliggjort inden for rammerne af en international undersgelse med deltagelse af de bedste mleorganisationer i Europa .
<P>
Jeg citerer fra denne slutrapport : " Det fastholdes , at emissionerne fra tunge lastbiler , isr med hensyn til skadelige stoffer i NOx-gruppen , hidtil er blevet klart undervurderet .
Der er tale om kretjer , der er udstyret med Euro 2- og 3-motorer .
Kretjerne udsender i reel drift klart hjere emissioner , end grnsevrdibestemmelserne angiver .
Grunden skal sges i den mlrettede programmering af kretjernes motorer .
Kretjerne er konstrueret sledes , at de ved de mlepunkter , som indgr i den lovmssigt foreskrevne typeprvecyklus , har lavere emissionsvrdier .
P de driftspunkter , som ikke testes i typeprvecyklussen , men som i praksis i hj grad kan vre af betydning , udsender kretjerne lige s hje eller endda hjere emissioner end ldre motorer . "
<P>
En reduktion af NOx-emissionerne er naturligvis mlet for bestemmelserne om kopunktsystemet - og jeg har aldrig pstet , at disse bestemmelser er optimale .
Iflge denne undersgelse kan det nu fastsls , at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for at reducere de registrerede kopunkttal pr. transitkrsel for Euro 2 og Euro 3 i sammenligning med Euro 1 .
<P>
Da jeg bad hr .
Caveri inddrage disse kendsgerninger , henviste han til sit ndringsforslag 17 , hvor der kort og godt str : " srge for , at det bliver udfrt korrekt " . Samtidig forklarede han , at han ikke kunne gre for det , hvis der blev pyntet lidt p lastbilsmotorerne - en beskyldning , som han mske nok burde forklare over for de italienske speditrer .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med forlngelsen af kopunktsystemet drejer det sig ikke om at give strig srbehandling , det drejer sig ikke om at blive ved med at chikanere Europas speditrer , og det drejer sig ikke om udhulning af varernes frie bevgelighed .
strig nsker ikke at fastholde dette regime til tid og evighed .
<P>
Det , Europa har brug for , er en holdbar trafiklsning .
Den har manglet i revis . Transitsprgsmlet er en historie om gensidige forsmmelser gennem 10 r .
Direktivet om infrastrukturomkostninger p transportomrdet er endnu ikke officielt fremsat . Og det ml om en varig og holdbar reduktion af de skadelige stoffer , der er udtrykt i transitaftalen , er hidtil ikke opfyldt .
Derfor har strig brug for , at der aftales nogle overgangsbestemmelser .
<P>
Med forslagene fra trafikudvalget - og den frie frdsel for Euro 3-lastbiler , som udvalget sigter mod - tromler man i bogstaveligste forstand strig ned .
Belastningen fra transitkretjer har i dele af strig net et urimeligt omfang for mennesker og milj .
Hvis forslagene fra udvalget realiseres , vil de strigske borgere i sandhed blive drevet ud p gaderne .
Jeg beder Dem derfor sttte ndringsforslag 19 fra en rkke medlemmer p tvrs af de politiske grupper , idet dette forslag afbder de vrste skader og er et brugbart kompromis i forhandlingerne med Rdet .
<P>
Jeg appellerer her og nu til Rdet om ikke at forsinke forligsproceduren .
Europa har brug for et direktiv om infrastrukturomkostninger p transportomrdet , den europiske politik har brug for instrumenter , der kan sikre en holdbar trafikpolitik . strig har i mellemtiden brug for overgangsbestemmelser .
Flertallet her i salen kan se bort fra dette anliggende , men dermed varetager flertallet ikke ligefrem den strigske befolknings interesser .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg synes , at Parlamentet har gjort sit hjemmearbejde srdeles grundigt , idet der er gjort alt for , at andenbehandlingen kan g s hurtigt som muligt .
Det er ogs vigtigt , fordi Rdet har vist sig at st s stejlt . Det har i det store og hele koncentreret sig om sine kompromiser fra nytret uden at se p forslagene fra Parlamentet .
Problemet kun sledes kun lses gennem forligsproceduren . Derfor har vi i udvalget forberedt andenbehandlingen i rekordfart og nu fremlagt sagen i plenarforsamlingen , s vi har tid nok til at fre forhandlinger p et mere serist grundlag , inden ret er omme .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse ikke undlade udtrykkeligt at takke Kommissionen for , at den nu har indledt en overtrdelsesprocedure mod strig p grund af delstaten Tyrols ensidige tiltag , og jeg hber , at et resultat foreligger inden den 1. august , hvor disse bestemmelser trder i kraft .
<P>
Jeg vil ogs eksplicit takke Kommissionen for , at den ved sit mde i denne uge besluttede , ikke at tage 108 % -reglen i anvendelse .
Det er ogs et tydeligt signal om , at vi er et retssamfund , hvor enhver ikke bare kan gre og lade , som han eller hun vil , men hvor de regler , vi i fllesskab har udarbejdet og vedtaget , skal overholdes af alle .
<P>
Derfor kommer jeg med denne anmodning til mine kolleger - og til Rdet : Lad os nu benytte sommerpausen til at overveje , hvordan vi kan nrme os hinanden .
Der er bestemt plads til forhandlinger .
Lad os fre serise forhandlinger til efterret , og lad os inden rets udgang f afsluttet tredjebehandlingen .
S er vi godt p vej til at forene miljinteresserne , transportsektorens interesser og EU ' s overordnede konomiske interesser .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , kre kolleger , det bliver hele tiden fremstillet , som om det er strig mod resten af EU . Hr .
Jarzembowski , sdan forholder det sig gudskelov ikke . Hvis De ser nrmere p sagen , m De indrmme - for De er inde i sagen , De kan ikke pberbe Dem uvidenhed - at bestemmelserne i de forlbne r i hj grad har bidraget til , at miljet i Europa er blevet bedre .
Det var transitaftalen med strig , der frte til , at lastbilsflden blev moderniseret og blev mere miljrigtig , og det var et vsentligt bidrag dertil .
<P>
Derfor glder det , som det allerede er blevet sagt , ikke om at varetage snvre lokale interesser . Naturligvis nsker tyrolerne at varetage deres interesser .
Og at De , hr . Ferber , stter Dem imod tyrolerne - imod naboernes interesser - tja , det m De finde ud af indbyrdes .
Men disse bestemmelser har tidligere virkelig sikret , at miljet er blevet forbedret i vores flsomme regioner - for det drejer sig jo ikke kun om Tyrol , der er ogs masser af andre flsomme regioner i Europa .
Og nu glder det s om at finde en midlertidig lsning , indtil der kommer et direktiv om infrastrukturomkostninger p transportomrdet , s vi kan tage endnu et skridt i retning af at gre lastbilsflden i Europa mere miljvenlig .
<P>
Derfor har Brian Simpson og jeg p vegne af PSE-Gruppen stillet et forslag , der er identisk med det allerede nvnte ndringsforslag 19 .
I henhold til vores forslag skal kategorien Euro 3 ogs integreres . Ellers opstr der det paradoks , at man ved overgangen fra Euro 2 - det vil sige fra de virkelig slemme lastbiler - til Euro 3 - og her henviser jeg til den allerede omtalte undersgelse - i praksis ikke er bedre stillet , ja , i nogle tilflde endda vrre .
Derfor ville det vre positivt , hvis vi trods alle de andre kritikpunkter ogs kunne integrere Euro 3 .
<P>
Lad mig gentage : Det er helt og holdent et sprgsml om , hvad vi stter hjest - miljet , sundheden og livskvaliteten eller varernes uindskrnkede frie bevgelighed .
Begge sider skal tilgodeses .
Jeg siger ikke , at varernes frie bevgelighed er uden betydning .
Jeg mener bare , at vores vlgere - og det glder formodentlig ogs for dem i Bayern - uden tvivl stter sundheden og miljet hjest .
<P>
Og s en sidste bemrkning : Ja , der bliver en forligsprocedure .
Jeg takker alle , der har medvirket til , at vi hurtigt kan indlede en forligsprocedure .
Nu glder det s om at komme i gang og finde et kompromis hurtigt .
Jeg vil ikke g i detaljer med forhandlingen her til formiddag , men alt , hvad vi ser og oplever , og de nsten daglige udtalelser fra den italienske trafikminister tyder p , at Italien endnu ikke for alvor er parat til at sge et forlig .
Jeg tror , det italienske formandskab bliver ndt til at erkende , at der i disse seks mneder skal arbejdes for Europa og ikke kun for Italien . Derfor hber jeg , at ogs Italien erkender , at miljet - ogs i Italien - har s stor betydning , at vi har brug for et fornuftigt forlig , der kan glde midlertidigt , indtil direktivet om infrastrukturomkostninger p transportomrdet kan trde i kraft .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Mine damer og herrer , tillad mig at fremstte nogle korte bemrkninger vedrrende de aktuelle forslag .
Jeg tror , at der er mere end t forml . Emissioner er ikke den eneste faktor .
Der er netop fremlagt nogle fakta , der viser , at sprgsmlet om emissioner p den ene side samt fakta og forslag om at begrnse de europiske standarder for lastbiler p den anden side er noget problematisk .
Stj udgr ogs en gene .
Derfor tror jeg f.eks. ikke , at det er en god id at erstatte klausulen for det strigske omrde som helhed med de strigske pas , sdan som Rdet foreslr .
Der skal indfres en ordning , der glder for hele Alpeomrdet og ikke blot for nogle f pas .
Efter min mening - og jeg stammer fra Nederlandene , der er et af de lande , transittrafikken kommer fra - vil det uvgerligt resultere i , at folk begynder at sge efter hemmelige ruter gennem Alpeomrdet , der s kan fritages .
Det vil overhovedet ikke hjlpe p tingene .
<P>
Nogle folk siger , at der ikke er plads til kopointfritagelsessystemet inden for rammerne af den frie bevgelighed .
Jeg vil understrege , at vi godt kunne tnke os et anderledes system , der glder over hele linjen , det vil sige betaling .
Det blev vedtaget i hvidbogen , men efter at have deltaget i snesevis af parlamentsforhandlinger i mine fire r som medlem af Europa-Parlamentet forventer jeg ikke en afgrende strategi p helt kort eller sgar lngere sigt , og i den forbindelse er nogen forsigtighed p sin plads .
Alt i alt tror jeg , at Parlamentet nr et godt stykke vej i den rigtige retning .
Det er helt tydeligt , at vi er opsatte p at finde en lsning .
Lad os s g videre til forligsproceduren . Som alle ved , har Rdet og de berrte lande fortsat forskellige holdninger , og det betyder , at vi skal finde en tilfredsstillende lsning gennem en forligsprocedure inden rets udgang .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg beundrer vores strigske kolleger fra alle politiske grupper mere og mere , nr jeg lytter til dem .
Jeg beundrer deres ihrdighed og deres retoriske evne til at prsentere det , som det desvrre er umuligt at prsentere , nemlig en kamp - hvis rsager jeg godt kan forst - der er en rent national kamp , og som ikke har noget europisk islt , sdan som det til gengld er tilfldet med kampen for at forsvare miljet og for at forsvare Europa .
De sprger , hvad vi skal prioritere , hr . Swoboda .
Jeg tror , at vi skal prioritere EU ' s trovrdighed og den kendsgerning , at vi , nr vi rejser til de europiske lande , taler med de europiske borgere og mske beder dem om at bringe nogle ofre p forskellige omrder , kan sige til dem , at vi beder om disse ofre , fordi der er et hjere flles gode , som hedder Europa , retsfllesskab , fri bevgelighed , fri handel og hele den rkke af flles vrdier , som vi er ved at indfre .
Hvis vi ikke har denne sikkerhed , og vores medborgere s siger til os , at der er A-hold og B-hold i Europa , bliver det hele vanskeligt , og s forsvinder EU ' s trovrdighed .
<P>
Problemet med at leve i et sundt og kompatibelt milj glder alle Europas borgere og ikke kun de strigske borgere .
Jeg er selv ked af , at emissionsniveauet er uacceptabelt , men jeg forstr ikke , hvorfor der skal vre et glimrende niveau for de strigske borgere , mens problemet er helt irrelevant for de andre borgere .
Derfor , kre venner , fru kommissr , er der et punkt , hvor der ikke m vre nogen misforstelser , nemlig at vi ikke bare var hurtige under andenbehandlingen , fordi vi gerne ville hurtigt i Forligsudvalget - selv om det naturligvis var en af rsagerne - men ogs fordi Parlamentet og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme var tilfredse med frstebehandlingen . Der er ikke noget , som vi nsker at ndre .
Dette er vores forslag - som allerede er et kompromisforslag - og jo fr Rdet forstr dette , jo fr kan vi mske n et konkret resultat .
Ingen skal tro , at vi kan bevge os langt vk fra dette forslag , for vi kan p ingen mde bevge os vk fra det . Det skal st klart , at ordningen ophrer , at undtagelserne ophrer , og at retsstaten skal genskabes , hvorefter vi for hele Alpeomrdets vedkommende - nemlig p begge sider af Alperne - vil forsge at trffe nogle forholdsregler , der gr , at vi kan reducere emissionerne frem til 2006 .
Det er , hvad vi alle nsker , men ingen skal tro , at der kan foretages andet end nogle meget f ndringer . Grunden til , at jeg nsker at understrege dette , er ikke , at Kommissionen ikke er klar over det , men at det forekommer mig , at Rdet undertiden ikke har vret det .
Derfor hber jeg , at forliget gr det muligt for os at f en hurtig afslutning p denne sag , som alle - og det vil jeg gerne gentage - nsker at afslutte , men det skal ske med respekt for fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , holdninger a la Berlusconis lurer mange steder , ogs nr det glder den s vigtige lastbilstransport , som udviklingen viser .
Desuden intrigerer ledende parlamentsmedlemmer nu med falske pstande og prver at forhindre , at meninger og personer , som de ikke bryder sig om , kommer til udtryk eller til orde her i salen .
Sledes er den rigelige taletid , jeg var blevet lovet , kun blevet til ca. et minut .
<P>
Det rkker blot til en appel : Borgere i Europa - og her tnker jeg isr p de Alpeomrder , der lider under transittrafikken - EU behandler jer rigtig drligt !
I stedet for at snke udstdningen af skadelige stoffer afgrende , som det tidligere er blevet lovet gang p gang , bliver dette emne nu skubbet i baggrunden , bde prioriteringsmssigt og tidsmssigt .
Der er ikke nogen af de strre partier , der for alvor sttter sagen , og den lnge savnede sandhed om transportomkostningerne kommer nppe frem , selv ikke i mindre formelle sammenhnge .
Jeg tror heller ikke , vi skal forvente os noget srligt af den kommende forligsprocedure .
<P>
Derfor er det tid til ikkevoldelige demonstrationer ! Vejene tilhrer nemlig borgerne og ikke de miljdelggende speditrer og deres lobbyister !
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , EF-Domstolen anses med rette for vogter af fllesskabsretten og frem for alt vogter af og fortaler for de fire grundlggende frihedsrettigheder , der alle har betydning i denne sammenhng : varer , personer , tjenesteydelser og kapital .
<P>
For ikke s lang tid siden skulle EF-Domstolen trffe afgrelse vedrrende de grundlggende frihedsrettigheder p den ene side og protestaktionerne fra befolkningen i de berrte transitomrder i strig p den anden side . Det er nemlig blevet for meget for folk i omrderne .
De har sat sig p gaderne og sagt : " Nu er det nok " .
Fortalerne for de europiske frihedsrettigheder talte om deres absolutte forrang , som s mange ogs har gjort her i dag .
<P>
EF-Domstolen s imidlertid anderledes p sagen . Dens argumentation er vrd at bide mrke i .
Frihedsrettigheder er vigtige , men de er ikke det eneste , der tller . Borgernes grundlggende rettigheder - i dette tilflde menings- og demonstrationsfriheden - er lige s vigtige , hvilket man ogs finder i chartret om grundlggende rettigheder , der forhbentligt snart ogs vil blive tillagt yderligere vgt som del to i den europiske forfatning - og det samme glder for kravet om beskyttelse af miljet i almindelighed og de skaldte flsomme omrder i srdeleshed .
Dette krav er beskyttelsesvrdigt p linje med de europiske frihedsrettigheder .
<P>
Ved frstebehandlingen i Europa-Parlamentet blev balancen mellem retten til fri transport og menneskers rettigheder og miljet p transitruten desvrre ikke anset for srlig vigtig .
Nsten alle parlamentsmedlemmer fra de 14 ikke-berrte medlemsstater har holdt p deres ret . " Vk med transitbestemmelserne " var deres ml , og jungleloven herskede .
Jeg hber - og anmoder om - at der ved afstemningen i morgen i det mindste er nogen , der ogs vil hre sagen fra den anden side .
Vi fra strig har med ndringsforslag 18 og 19 , som allerede er blevet omtalt , fremsat et tilbud , og vi kan blot hbe , at der er nogen , der vil tage imod det .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , hr . Rack , jeg tror ikke , at De eller andre strigske kolleger vil kunne pst , at De handler ud fra hjere moralske principper .
Det er ganske enkelt forkert .
Hvis De argumenterer p den mde , vil vi en sknne dag organisere demonstrationer og omslutte strig , s De ikke lngere kan komme ud og krnke vores rettigheder .
Der m vre lige ret for alle i Fllesskabet , og det kan ikke vre rigtigt , at strigerne krver srrettigheder .
<P>
Lad mig komme med et eksempel : Hvis man krer gennem strig - over Linz og Wien til Ungarn - er de topografiske forhold njagtig de samme , som hvis svenskere og danskere krer gennem Hamburg til Rotterdam .
Har man i de lavereliggende omrder i strig en strre ret til srbestemmelser for borgerne end i andre transitlande ?
Det vil De aldrig kunne retfrdiggre !
<P>
Vi gr naturligvis ind for , at de flsomme Alper bliver beskyttet . Men har De krav p , at de flsomme Alper i strig i hjere grad bliver beskyttet end dem i Frankrig eller Italien ?
Hvis vi skal indfre srregler for flsomme omrder , skal det vre for dem alle .
strig har ikke en srstatus , fordi dets borgere er mere vrdifulde end de italienske eller franske borgere .
Moralsk set har strig ikke et hjere krav end andre .
<P>
Hr . Swoboda , De har ganske rigtigt henvist til , at vi forsger at skabe bedre miljbetingelser for alle .
Derfor har vi i Parlamentet i forbindelse med ndringen af vejbenyttelsesafgifterne krvet en strre spredning af omkostningerne alt efter emissionsgrad . Rdet var ikke enigt med os i dette .
Der er tale om det sdvanlige spil fra Rdets side : Det besluttede sig i december for et uheldigt kompromis - ja , jeg vil endda ikke kalde det et kompromis , for det er kun en skinlsning - det har ikke engang taget vores argumenter ved frstebehandlingen til efterretning , og det har endnu en gang valgt den tbelige lsning fra december .
Rdet str i vejen for enhver fornuftig lsning !
<P>
Fru nstformand , jeg hber , at De snart prsenterer os for en revision af aftalen om vejbenyttelsesafgifter , og at vi ogs differentierer miljmssigt .
Men reglen er , at vi m have ensartede standarder for alle dele af EU og ikke indfre srbestemmelser for strig .
<P>
Derfor opfordrer jeg vores strigske kolleger til lidt mere eftertanke .
Man kan ikke som strig bryste sig af sin moral , nr man efter beslutningen fra 1996 om de transeuropiske net endnu ikke er begyndt at bygge den nye tunnel gennem Brenner-passet .
Det kan man ikke tillade sig !
Den nederlandske trafikminister Karla Peijs har i de seneste uger forsgt at n til enighed med Rdet . Og hvad hrer vi ?
strigerne afviser ethvert forsg herp .
Hver gang man havde haft en drftelse , kom den strigske trafikminister to dage senere igen med det samme sludder .
<P>
Jeg siger som de fleste af mine kolleger : Lad os sge et fornuftigt kompromis , det er p tide !
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Nu har vi skndtes om dette sprgsml i 10 r , hr. formand . Jeg ville ikke g glip af en runde , om jeg s skulle betale for at komme ind i salen , og det ville jeg om ikke andet for at konstatere , at vi stadig ikke er net nogen vegne .
Holdningerne er de samme som for 10 r siden .
Derfor var det uundgeligt , at vi endte i Forligsudvalget . I mellemtiden str vi dog her og siger endnu en gang nej til Rdets forslag , der er det samme som sidste gang , og det gr vi ikke mindst , fordi man i dette forslag ikke tager det mindste hensyn til det , der skete i Europa-Parlamentet , nemlig den brede konsensus under frstebehandlingen , hvor vi forkastede ethvert forslag om at forlnge kopointordningen ud over dens naturlige udlbsdato , nemlig den 31. december i r .
Ved den lejlighed fordmte Europa-Parlamentet endnu en gang krnkelsen af den grundlggende ret til varernes frie bevgelighed , men angav ogs nogle fornuftige metoder til at sikre transitten og srge for en passende beskyttelse af miljet .
<P>
Vi kender alle de tekniske forslag .
Men hvad gr Nordtyrols guvernr , mens vi str her og forsger at indg en vanskelig aftale om kopoint ?
Han finder p en regel om , at der er transitforbud for lastbiler over 7,5 t , som krer med en meget lang rkke varer - praktisk taget alle byggesektorens varer - og at dette forbud glder fra den 1. august p strkningen mellem kommunerne Kundl og Ampass . Det er nsten en hn mod den debat , vi har i jeblikket .
Denne gang greb Kommissionen heldigvis hurtigt ind , og det skal De have tak for , fru kommissr !
Den indledte med det samme en overtrdelsesprocedure den 24. juni , og nu venter vi p at se , om Domstolen afsiger dom , eller om Tyrol skifter mening og trkker denne bestemmelse tilbage - en bestemmelse , der er i direkte modstrid med traktatens artikel 38 om varernes frie bevgelighed .
<P>
Det er dog vigtigt , at vi handler hurtigt , s vi undgr en anden slags skade foruden miljskaderne , nemlig den konomiske skade , der gr ud over alle lastbilchauffrernes interesser . Mange af dem er ligefrem get fallit i mellemtiden .
Jeg bor i den region , der ligger lige p den anden side af Brenner-passet , og vi sprger altid os selv , hvordan det kan vre , at strigerne forventer denne enorme respekt .
Eftersom vi lider lige s stor skade , hvordan kan det s vre , at der aldrig er nogen af os , der har fet den id at opfinde kopoint og andre mrkelige ting ?
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre Georg Jarzembowski fra Hamburg , vi har ikke en hjere moral , men vi har hjere bjerge .
Vi strigere beder ikke om en lsning , der skal glde i de nste rtier , ...
<P>
...
vi beder blot om en ganske , ganske kort overgangsordning , indtil vi fr en samlet europisk lsning , hvor Alperne som helhed endelig bliver tilgodeset .
Det drejer sig om Alperne og ikke om strig .
Jeg er striger , og vi er meget stolte af det , vi har opnet p miljomrdet .
Vi er meget bevidste om miljbeskyttelse , og intet andet land i Europa - mske lige bortset fra Schweiz - lever s meget i bjergene , med bjergene .
Vi er et land af bjerge , et land af dale , som der str i vores nationalsang .
Vi lever med bjergene , de er en del af vores sjl , vi kan ikke leve uden dem .
Jeg beder Dem om ikke at gre livet til et helvede for de mennesker , der gennem rhundreder har levet p deres grde i dalene mellem bjergene .
Fratag ikke disse mennesker deres hjemland . Alperne tilhrer os alle !
Hold dog op med kun at tnke p Deres eget land ! Tnk europisk !
Tnk dog p , at Alperne er vores flles arv ! Vi nsker at beskytte dem af hensyn til alle .
<P>
Jeg takker kommissren for , at hun har tnkt p hele Europa , og jeg beder af hele mit hjerte mine kolleger om at gre som Rdet . Det drejer sig kun om ganske kort tid .
Og , Georg Jarzembowski , p vores bjergtinder str der kors overalt . Jeg er 70 r gammel , men jeg tager stadig derop , og nste gang vil jeg bede et fadervor for dig , s Hellignden kan oplyse dig .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=283 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste vil jeg gerne sige til de strigske parlamentsmedlemmer , at vi alle forstr deres problem .
Det er et politisk problem , et reelt problem , og beviset er , at vi drfter dette initiativ , som er et initiativ , der er udarbejdet specifikt for strig .
Det udgr en strigsk undtagelse .
<P>
For det andet beklager jeg , at fru Echerer er get , eftersom hun talte om objektive tal ...
Jeg vil gerne oplyse et tal , s der ingen misforstelser bliver : Emissionerne fra de lastvogne , som er underlagt restriktionerne i kopointsystemet , er blevet reduceret med 60 % .
Det er irrelevant , at mlinger af emissioner , som ikke kun vedrrer disse lastvogne , men ogs lastvogne fra tredjelande uden for EU og personbiler samt strigske biler og lastvogne , der krer i strig , giver et andet resultat .
Under alle omstndigheder er emissionerne fra de lastvogne , som er underlagt restriktionerne i kopointsystemet , blevet reduceret med 60 % .
Dette er en realitet , og vi kan ikke tillade en situation , hvor lastvogne fra EU ikke kan kre , fordi lastvogne fra tredjelande med et ekstremt hjt emissionsniveau alligevel krer igennem strig .
Forpligtelsen med hensyn til de europiske lastvogne er opfyldt .
<P>
For det tredje har vi endnu en gang set , hvor vanskeligt det er at opn enighed .
Efter min mening skal der opns enighed uanset omkostningerne .
Kommissionen er villig til at udvise den ndvendige fleksibilitet og vil fortsat forsge at opn enighed om de forskellige sager , der er p bordet , nemlig diskussionen mellem tjenesterne og ndringen af eurovignette-direktivet , som mske kan bidrage til at lse dette problem .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg vil blot gre det klart for hr .
Jarzembowski , at de forslag , fru Peijs havde udarbejdet , ikke blev afvist af den strigske regering . Det kan jeg sige , selv om ministeren ikke str mig nr .
Det var bare det , jeg ville sl fast .
Det var det hele .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0221 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om flles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophvelse af forordning ( EF ) nr . 295 / 91 ( 15855 / 1 / 2002 - C5-0136 / 2003 - 2001 / 0305 ( COD ) ) ( Ordfrer : Lisi ) .
<SPEAKER ID=288 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det glder mig at kunne forelgge indstillingen ved andenbehandling om forordningen om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser for Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at det er en god id at give et kort resum af den udvikling , som dette forslag gennemgik sidste r .
Frstebehandlingen blev vedtaget i Parlamentet sidste r og viste allerede svaghederne i Kommissionens oprindelige forslag .
De 39 ndringsforslag , som Parlamentet vedtog , havde det hovedforml at gre bestemmelserne mere konsekvente p baggrund af passagerernes reelle krav og at gre dem mere gennemfrlige for luftfartsselskaberne .
Herefter tog man i Rdets flles holdning - selv om forordningens form blev ndret betydeligt - under alle omstndigheder hjde for en lang rkke af de bekymringer , som Parlamentet havde givet udtryk for . Rdet har gjort et stort stykke arbejde , men der er stadig nogle punkter , som er uklare , navnlig i betragtning af det ml , vi har sat os , nemlig at udarbejde nogle klare og gennemskuelige bestemmelser for passagererne , som samtidig er bredygtige for luftfartsselskaberne , der som bekendt er inde i en meget vanskelig fase .
<P>
Eftersom det mske svreste sprgsml - kompensationernes samlede belb - om jeg s m sige nu er blevet lst til nsten alle parlamentsmedlemmernes tilfredshed , vil jeg udelukkende nvne de sprgsml , som stadig er ulste , og som er genstand for denne indstilling ved andenbehandling .
Det frste sprgsml drejer sig om rejsearrangrerne og deres ret til at sge erstatning .
Resultatet af afstemningen i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme var efter min mening ikke helt tilfredsstillende , og nu str vi med en indstilling ved andenbehandling , der er en smule selvmodsigende , hvad sprgsmlet om rejsearrangrerne angr .
Efter min opfattelse er det nemlig ndvendigt med minimale ndringer , nr det glder definitionen af rejsearrangrer og den gensidige ret til at sge erstatning - ndringsforslag 5 og 16 - men alt i alt har man ud fra dette synspunkt sat problemet i rette perspektiv i Rdets flles holdning , eftersom det samlede og generelle ansvar lgges p det luftfartsselskab , der leverer tjenesteydelsen .
Derfor kan jeg ikke godkende ndringsforslag 1 og 9 eller anden del af ndringsforslag 17 , som man har anmodet om en opdelt afstemning for .
<P>
Det andet sprgsml er afstandskategorierne .
Ved frstebehandlingen gik Parlamentet ind for et flles afstandskriterium , nemlig opdelingen i tre afstandskategorier for forsinkelser , kompensation og flytning af passagerer til en ringere eller bedre klasse .
I sin flles holdning vedtog Rdet til gengld tre forskellige kriterier , og det indfrte endda et nyt kriterium , nemlig inden for eller uden for EU . Der var dog ikke nogen klar begrundelse for denne tilfjelse .
Alt dette giver en uligevgt , som ikke er med til at skabe strre klarhed i lovgivningsteksten , og som bestemt ikke gr det lettere for passagererne at f en klar forstelse af deres rettigheder .
Derfor foreslr vi ogs i dette tilflde , at man samler Rdets tre forskellige forslag i et flles kriterium , nemlig tre afstandskategorier for alle tilflde .
<P>
Desuden er der sprgsmlet om aflysninger .
Heller ikke her skaber Rdets forslag - der er resultatet af et vanskeligt kompromis - efter min mening den ndvendige klarhed , og det risikerer at gre kommunikationen med passagererne meget mere kompliceret .
P dette omrde har jeg tilladt mig at stille et enkelt kompromismndringsforslag for nje at fastlgge , hvornr passagererne har ret til at assistance , ikke mindst nr det glder aflysninger , og for at faststte en flles frist for , hvornr passagererne kan modtage en konomisk kompensation , nemlig fem dage fr den planlagte afrejse .
Jeg anmoder Parlamentet om at sttte denne holdning , der netop tager sigte p at gre det mere forsteligt og lettere at fortlle passagererne og luftfartsselskaberne , hvad det er , vi taler om .
Hvad forsinkelserne angr , er det ndvendigt at sikre en en umiddelbar assistance i tilflde af lngere forsinkelser , det vil sige information , bistand , forfriskninger og eventuelt hotelophold , mens rutendringer og tilbagebetaling af billetten - hvilket er fuldt berettiget i tilflde af aflysning og boardingafvisning - efter vores opfattelse ville medfre store vanskeligheder i tilflde af forsinkelser og starte en kdereaktion med forsinkelser , der ville lamme lufttrafikken .
<P>
Endelig er der stillet et ndringsforslag om ikrafttrdelsen , og det br efter min mening godkendes , fordi det er fornuftigt . Vi giver luftfartsselskaberne tid til at tilpasse sig , og vi foreslr en frist p 12 mneder .
Til sidst vil jeg sige , at nr man ser bort fra andre sm bemrkninger til ndringsforslagene , som ikke er s vsentlige , tror jeg , at Rdet - hvis det lykkes os at vedtage dette forslag nu - vil udvise en lidt mere konstruktiv holdning , og det fr mig til at hbe p , at vi snart kan afslutte denne sag , hvilket er i passagerernes interesse , men ogs i hele luftfartssektorens interesse .
<SPEAKER ID=289 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Lisi , med det fremragende arbejde og isr med de meget konstruktive kompromisndringsforslag , som han har stillet til de mest kontroversielle sprgsml , som forhbentlig vil gre det muligt for os at opn et positivt resultat i forligsfasen .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet i store trk har accepteret Rdets flles holdning , eftersom der er tale om en velafbalanceret tekst , der har til forml at beskytte passagererne , men som alligevel ikke glemmer industriens interesser , en industri , der som bekendt ikke er inde i sin bedste periode .
Derfor sttter Kommissionen den flles holdning , selv om vi havde foretrukket strre kompensationer , hvilket De udmrket er klar over .
<P>
Heldigvis foreslr Parlamentet ikke at nedskre disse kompensationer , da det er vores mening , at de er det mindstebelb , der er ndvendigt for at f luftfartsselskaberne til at sge frivillige i stedet for direkte at forhindre passagererne i at g om bord imod deres vilje .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 8 , 10 og 11 om aflysninger og forsinkelser , der forenkler teksten og fjerner eventuelle anvendelsesproblemer , og som samtidig giver passagererne et overordnet beskyttelsesniveau , der svarer til det , der er medtaget i den flles holdning .
<P>
Vi accepterer ogs ndringsforslag 12 og 14 , der bidrager til at ge tekstens klarhed og sammenhng , idet de harmoniserer afstandskategorierne , delvist ndringsforslag 13 samt ndringsforslag 16 , 19 og 20 .
<P>
Derimod kan vi ikke acceptere ndringsforslag 1-7 , 9 , 15 , 17 , 18 og 21 .
Isr vil jeg sige , at ndringsforslag 1 og 9 ville medfre , at pakkerejsepassagerer ikke ville vre omfattet af forordningens anvendelsesomrde .
Direktivet om pakkerejser giver ikke dette beskyttelsesniveau , og en ekskludering af pakkerejser ville medfre to beskyttelsesniveauer for passagerer , der str over for de samme vanskeligheder , og som meget vel sidder ved siden af hinanden .
Det ville vre vanskeligt at forklare over for borgerne og forbrugerne .
<P>
Alt i alt , hr. formand , mine damer og herrer , glder jeg mig over , at Parlamentet og Rdet bortset fra sprgsmlet om pakkerejser i det store hele er enige .
<P>
Jeg vil isr takke hr . Lisi for det udfrte arbejde og for hans kompromisndringsforslag , som efter min mening vil medfre en hurtig forligsfase .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Lisi med hans flotte arbejde .
<P>
For det andet vil jeg sige , at passagerer , der er lamslet over at hre , at de ikke kan rejse , sknt de har en billet , eller hvis flyafgang aflyses i sidste jeblik , selvflgelig skal have en passende retlig beskyttelse af EU og vores lovgivningsmssige rammer .
Vi tager adskillige skridt i denne retning .
<P>
Under frstebehandlingen indtog Europa-Parlamentet en generel holdning , hvor det s p dette behov , samtidig med at det tog hensyn til de individuelle interesser hos luftfartsselskaber og rejsearrangrer p dette kritiske tidspunkt for bde lufttransport og turisme .
Derefter vedtog Rdet en flles holdning , hvori der i nogen grad tages hensyn til Europa-Parlamentets holdning , og som ordfreren ganske rigtigt sagde , er det grunden til , at vi under andenbehandlingen koncentrerer os om tre vsentlige sprgsml : for det frste retten til at krve kompensation , ikke blot for det transporterende luftfartsselskab over for rejsearrangrerne eller andre personer , men ogs for andre , der har pdraget sig udgifter eller lidt tab over for det transporterende luftfartsselskab , for det andet tidsfristen for underretning af passagererne og for det tredje sprgsmlet om bonusprogrammer .
<P>
Som ordfreren sagde , er der imidlertid ogs sprgsmlet om ndringsforslag 1 og specielt ndringsforslag 9 vedrrende rejsearrangrer - med andre ord , om de er omfattet af direktivets rammer , eller om de behandles srskilt .
Min holdning er den , at det p nuvrende tidspunkt er bedst for os ikke at acceptere disse ndringsforslag , som Kommissionen har vedtaget , da vi ogs skal tage hensyn til forbrugernes / de rejsendes interesser .
Vi kan ikke ignorere dem , og jeg tror ikke , at det bliver let for os at forklare dem , hvorfor folk , der rejser p denne mde , skal behandles anderledes - det vil sige vrre - end alle andre passagerer .
Jeg er derfor helt enig med ordfreren .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som vi alle ved , optrder overbookning , aflysninger og forsinkelser srlig hyppigt i de sommermneder , der er umiddelbart forestende . Derfor vil enhver ogs kunne forst vores budskab .
Det lyder : Passagerer fr fremover strre retssikkerhed .
De fr i givet fald en vsentligt bedre service og dobbelt s hj erstatning , og det glder ikke kun p rutefly , men ogs p charterfly og i forbindelse med diverse tilbud fra rejsearrangrer .
<P>
Desvrre glder denne glade nyhed frst fra nste sommer for passagererne .
Det skyldes delvis den for tiden meget vanskelige situation for luftfartsselskaberne . Samtidig giver det os imidlertid mulighed for i god tid at give alle passagerer den ndvendige information , ligesom da chartret om flypassagerers rettigheder blev slet op i alle lufthavne .
Mske finder luftfartsselskaberne ogs sammen om i fllesskab at indrette en letgenkendelig skranke i hver lufthavn , hvor passagererne kan gre deres krav gldende .
Det nytter jo ikke meget , at folk har alverdens rettigheder , hvis de ikke kender dem , og hvis rettighederne ikke er omsat i praksis p en forbrugervenlig mde .
<P>
Vi takker ordfreren for hans arbejde .
Han har hele tiden sgt et kompromis og arbejdet godt sammen med alle grupper .
Der er dog to punkter , hvor vi afviger fra hans opfattelse .
Det ene er charterrejser . Det er ikke helt klart , hvad han egentlig nsker .
Vi holder fast ved , at de ikke hrer ind under forordningen , da der findes et srligt direktiv om charterrejser .
For det andet vil vi , nr det glder sprgsmlet om erstatning i tilflde af aflysning , tilslutte os Rdets holdning , der er mere forbrugervenlig end ordfrerens forslag .
<P>
Udligningsbetalingerne skal vre afhngige af informationstidspunktet og af det tilbudte alternativs afvigelse fra den oprindeligt aftalte rejse .
Hvad kan forordningen i vrigt medfre ?
Naturligvis ville det optimale vre , at der fremover skete en kraftig reduktion i antallet af sager .
Hvis der ikke er tale om uforudsete omstndigheder , kunne yderligere konkurrence mellem luftfartsselskaberne vre med til at sikre get brugervenlighed .
Ud over de nvnte omrder kunne der ogs vre tale om plidelighed ved bagagebefordring og den subjektivt oplevede kvalitet af flyselskabernes servicetilbud .
Der er i Europa brug for rangordning efter brugervenlighed ligesom i USA .
<P>
Det er , som det allerede er blevet sagt , rigtigt , at vi har brug for sammenlignelige regler for alle trafikmidler . Vi skal imidlertid ikke afvise bestemmelser for lufttrafikken , blot fordi vi endnu ikke har fet indfrt regler for andre trafikmidler .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , beskyttelse af passagererne er et sprgsml , der ligger mig meget p sinde .
Jeg har ikke desto mindre i ganske lang tid haft betydelige forbehold over for dette forslag .
Jeg har forsgt at omstte disse forbehold i ndringsforslag bde nu og under frstebehandlingen .
Forslaget er bestemt et stort fremskridt for de europiske flyrejsende , men det er ikke hele historien .
Jeg tror ikke , at forslaget vinder nogen priser som model for en klar lovgivning .
Det , der bekymrer mig meget , er , at hele luftfartssektoren skres over n kam .
Der tages ikke hensyn til forskelle og forretningspraksisser i de forskellige luftfartsnicher p det europiske marked .
Ruteselskaber , regionale luftfartsselskaber , rejsearrangrer og lavprisselskaber samles alle under n hat .
<P>
Jeg finder det srligt beklageligt , at Europa-Kommissionen ikke har gennemfrt en seris forhndsvurdering af flgerne af de ptnkte foranstaltninger .
Det er meget underligt , da den administrative byrde bliver enorm .
Som liberal gr jeg meget ind for en liberalisering af det indre marked .
De fleste af deltagerne p dette marked er lavprisselskaber , og det er netop dem , der bliver hrdest ramt af denne ordning .
Det fortjener passagererne ikke - da det er dem , der i sidste ende kommer til at betale regningen .
Kompensationsbelbet br st i forhold til den endelige pris , der betales for billetten .
<P>
Der skal udbetales kompensation ved aflysninger af flyafgange .
Omfanget forekommer mig at vre srlig begrnset . Faktisk er det kun 10 % af de annullerede flyafgange , der berettiger til kompensation .
Jeg hber , at vi vil kunne give forbrugerne krystalklare oplysninger , s de ved , hvem der er ansvarlig for hvilken kompensation .
Ved aflysninger af flyafgange har passagererne ret til at vide , hvornr de er berettiget til kompensation , og hvornr de ikke er .
Det er min vsentligste indvending i jeblikket .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Alle , der har vret opmrksomme i Parlamentet i denne uge , vil vide , at medlemmerne af Europa-Parlamentet efterhnden tilslutter sig rkken af eksperter i annullerede flyafgange , lange forsinkelser , overbookning osv. p basis af personlige erfaringer .
<P>
Mange passagerer fler , at de er oppe imod systemet , og derfor har de fet nok .
Hvert r er 250.000 personer ofre for overbookning alene i Europa .
Det er imidlertid ikke lngere acceptabelt .
Fremover skal der ikke blot udbetales kompensation for tab ved boardingafvisning , men ogs ved aflysning eller lange forsinkelser , og det finder vi meget positivt .
<P>
Det er imidlertid endnu vigtigere , at passagererne kan vre sikre p deres afgange , og bidragene skal derfor vre s store , at virksomhederne har et incitament til at vlge god service frem for kompensation .
Vi nsker , at alt dette ikke blot skal glde for ruteflyvning , men ogs for charterflyvning .
<P>
Der udbetales ikke kompensation i forbindelse med force majeure .
Efter vores mening er det desvrre et meget vagt udtryk .
Vi ville gerne have det kdet sammen med en definition - f.eks. fra EF-Domstolen - s det fr mere konkret substans .
En pkaldelse af force majeure m dybest set ikke vre en bekvem mde at overlade passagererne til deres egen skbne p uden kompensation .
<P>
Selvflgelig vil det ofte vre vigtigere for passagererne at finde en lsning end at f udbetalt kompensation .
Faktisk burde der indfres lignende regler for alle virksomheder , der udfrer tjenesteydelser p transportomrdet , og s ville vi se langt frre utilfredse passagerer i den offentlige transport .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse et sprgsml , som berrer mine vlgere direkte .
Helikoptertjenesten til Scillyerne er en vigtig offentlig tjenesteydelse og afgrende for ens konomi .
Der er intet fornuftigt alternativ , og af og til er det den eneste forbindelse til fastlandet , hvad angr vsentlige ndvendigheder som hospitalsindkaldelser , uddannelse og forretning .
Jeg er sikker p , at der m vre lignende operatrer i Europa , der kunne kaldes sociale luftfartsselskaber .
Jeg er ogs sikker p , at det ikke er meningen , at disse forordninger skal glde lige s strengt for dem som for fuldt udviklede luftfartsselskaber .
<P>
Problemet er de mekaniske driftsuheld .
Nr man flyver i pendulfart - hvor det ikke er konomisk levedygtigt at have et reservefly - vil et driftsuheld tidligt p dagen pvirke alle de senere flyvninger .
Omkostningerne ved kompensation og bistand forventes at blive s hje , at det ville ramme tjenestens konomiske levedygtighed , hvorved den mtte ophre .
Hvis det skete , ville det naturligvis f katastrofale flger for alle Scillyernes indbyggere , uanset om de bruger tjenesten eller ej .
<P>
I tilflde af mekanisk driftsuheld synes der at vre visse lempelser i artikel 5 i form af fritagelsen ved usdvanlige omstndigheder .
Det er imidlertid ikke klart , om et fly , der bliver uanvendeligt af tekniske rsager , kan betegnes som en usdvanlig omstndighed .
Jeg vil derfor anmode kommissren om at gre det klart , at tekniske rsager - det vil sige mekaniske driftsuheld - som berrer den operationelle sikkerhed , udgr en usdvanlig omstndighed , nr de rammer det , jeg har kaldt sociale luftfartsselskaber : Pendulflyvninger til er og randomrder .
<P>
Betingelsen er naturligvis , at den lovfstede rutinemssige vedligeholdelse er blevet forskriftsmssigt udfrt .
I den forbindelse anmoder jeg om , at der bliver indfrt eller vedlagt en passende definition i forordningerne for at sikre , at denne livline , sammen med mange andre , ikke bliver tvunget til at ophre .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil godt udtrykkeligt takke ordfreren , hr . Lisi , for den betnkning , han har fremlagt .
Dernst skal jeg ikke undlade at berre to problemomrder .
<P>
For det frste - og det er gudskelov ikke noget , flypassagererne vil mrke s meget til - ser jeg , sdan som bestemmelserne ser ud i dag , stor uenighed i fremtiden , nr det glder om at definere , om en forsinkelse skyldes flyselskabet eller er uforskyldt .
Vi har tidligere p aftenen drftet et flles europisk luftrum .
Hvis der er infrastrukturproblemer , vil vi sledes opleve stridigheder mellem flyselskaberne , flyvelederne og de lufthavnsansvarlige .
Jeg hber , vi finder frem til brugbare lsninger .
Det er heldigvis ikke flypassagerernes problem , men jeg forudser , at der kan blive tale om et stort problem .
<P>
For det andet vil jeg godt tale om charterrejser , om rejsearrangrer .
Vi har siden 1990 haft et direktiv p omrdet , som giver forbrugerne en hj grad af beskyttelse , og s melder sprgsmlet sig , om en person , der ikke blot har bestilt en flyrejse , men samtidig har bestilt en ferierejse , en overnatning eller et hotel , har brug for ekstra beskyttelse .
Jeg er af den opfattelse , at det ikke er tilfldet , og det glder mig , at der her i Parlamentet er opbakning til dette synspunkt .
Vi har for 13 r siden indfrt udmrkede regler p omrdet , og der er ikke behov for at indfre yderligere bestemmelser nu .
<P>
Fru kommissr , jeg beder Dem indtrngende om p grundlag af erfaringerne med denne lovgivningsproces at gribe den internationale aftale om jernbaneforsinkelser , der i sin praktiske udformning er katastrofal og ogs er katastrofalt gennemfrt i medlemsstaterne , an p samme mde og foresl europiske bestemmelser for ydelse af kompensation i forbindelse med togforsinkelser .
Der er et akut behov for handling !
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Watts (PSE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke hr . Lisi p vegne af de millioner af luftfartspassagerer , der vil drage nytte af hans , Parlamentets og Kommissionens arbejde .
Dagene med hjlpels venten , mens luftfartsselskaber aflyser , forsinker og overbooker flyvninger vil snart vre forbi .
Efter i revis at have ladet luftfartsselskaberne stte dagsordenen vil passagererne endelig f en lovmssig ret til den kundeservice , de fortjener .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , opfordrer jeg mine kolleger til at stemme imod ndringsforslag 21 fra De Liberale .
De forsger at skre kompensationen ned , men kompensationen afspejler besvret , ikke billetprisen .
<P>
Jeg hber , at mine kolleger vil sttte ndringsforslag 2 .
Det udvider bestemmelsen til at omfatte andre transportformer .
Jeg takker kommissren for hendes skrivelse til mig for nylig , hvor hun bekrfter , at hun vil trffe lignende foranstaltninger for internationale rejser med hjhastighedstog .
Men hvad med internationale frgerejser og internationale busrejser ?
Vil De , fru kommissr , sttte ndringsforslag 2 ?
<P>
Hvad angr ndringsforslag 18 - sammenlignende prstationstabeller - br luftfartsselskaber kritiseres med navns nvnelse for drlige serviceydelser .
Vil De sttte det ndringsforslag , fru kommissr ?
<P>
Endelig vil jeg sttte min sydlige kollega hr . Booth og tale for Scillyernes helikoptertjeneste .
Den er et eksempel p en livsvigtig forbindelse til en gruppe , som der naturligvis er mange andre af i hele EU .
Kan De forsikre os om , fru kommissr , at de ikke bliver straffet for de uundgelige tekniske problemer , som de lber ind i fra tid til anden ?
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , den nye forordning er , som det er blevet sagt , srdeles vigtig for passagererne .
Den er ogs lnge ventet , for tjenesternes kvalitet giver , ikke mindst p grund af den hmningslse konkurrence selskaberne imellem , fortsat anledning til megen kritik , det er vist ikke nogen hemmelighed .
Jeg har forstelse for , at vi ikke skal overregulere p dette felt , men vi skal sikre prcise rammer , nr det glder behandling af reklamationer og kompensation , eftersom passagererne normalt ikke er srlig velinformerede om deres rettigheder i forhold til de strke og indflydelsesrige selskaber . Det er et synspunkt , flere talere har fremfrt .
Jeg har ogs forstelse for , at luftfartsselskaberne oplever en vanskelig periode , isr efter den 11. september 2001 .
Men jeg vil gerne rejse et par sprgsml om boardingafvisning .
Overbooking ville i vrigt vre en mere korrekt term , idet den - ganske vist meget ufransk - peger p den egentlige rsag , ja , den strategi , selskaberne i nogle situationer anlgger , og ikke blot p virkningen .
Men det er en semantisk parentes .
<P>
Under debatten i plenarforsamlingen i forbindelse med frstebehandlingen erklrede Kommissionen , at overbooking var et marginalt fnomen set i forhold til den generelle strm af luftfartspassagerer .
Jeg ville godt vide , om man er sikker p , det er tilfldet .
Kommissionen hvder , at den har tal , som viser , at omkring 250.000 passagerer blev afvist i 1999 , alts 1,1 ?
. Jeg sprger blot mig selv , om statistikkerne er trovrdige . Jeg formoder , tallene er oplyst af luftfartsselskaberne selv .
<P>
Nr jeg rejser disse sprgsml , skyldes det , at jeg for knap en mned siden selv blev ramt af uheldet p en flyvning fra Nice til Bruxelles med SN Brussels Airlines . Det er ikke her stedet til at g i detaljer .
Vi var seks personer p dette fly , et almindeligt rutefly , som var overbooket . Jeg var en af dem , mens min mand og min syv r gamle sn , som havde samme type billet , bestilt samtidig gennem samme rejsebureau , fik lov til at g om bord .
Et tilflde ud af 250.000 formoder jeg .
At der er tale om en strategi , som det omtalte flyselskab selvsagt ikke er alene om , fik jeg bekrftet af jordpersonalet i lufthavnen og adskillige sammenslutninger , som varetager forbrugernes interesser .
Jeg er derfor ikke helt s sikker p , at der er tale om et marginalt fnomen , og jeg glder mig , som andre talere fr mig , over , at den nye forordning indebrer en styrkelse af beskyttelsen af passagerernes rettigheder .
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Denne forordning har som sit eksplicitte forml at beskytte luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser .
Det forslag , som vi har til debat , indfrier imidlertid ikke ganske dette forml , og de foreslede ndringer svkker Rdets flles holdning , der p nogle punkter allerede udgr et tilbageskridt i forhold til Kommissionens forslag .
<P>
Vi er bevidste om de vanskeligheder , som flyselskaberne i jeblikket er ude for , og netop derfor mener vi , at der skal findes en afbalanceret lsning .
Vi kan imidlertid ikke acceptere , at det kan vre et argument for at udelukke passagerer , der har kbt pakkerejser , fra denne forordning og give dem mindre beskyttelse ved aflysning eller for at fjerne passagerernes ret til i stedet at vlge kompensation eller omlgning af rejsen ved lange forsinkelser .
<P>
Vi anerkender , at der kan forekomme " usdvanlige omstndigheder " , der kan begrunde , at flyselskaberne ikke altid er ansvarlige for forsinkelser eller aflysninger .
Disse " omstndigheder " br dog indskrnkes til meteorologiske eller sikkerhedsmssige forhold , s det undgs , at passagerernes rettigheder lider skade af rent konomiske eller kommercielle rsager .
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0220 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljprstationer ( " Marco Polo-programmet " ) ( 5327 / 1 / 2003 - C5-0225 / 2003 - 2002 / 0038 ( COD ) ) ( Ordfrer : Bradbourn ) .
<SPEAKER ID=302 NAME="Dover (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil indlede med at beklage , at hr . Bradbourn ikke er til stede under forhandlingen .
Af helbredsmssige rsager kan han ikke vre her , og derfor vil jeg lse den tale , som han har forberedt , op p hans vegne .
Jeg ved , at han er overmde stolt af at vre ordfrer for Marco Polo-programmet og ser frem til , at det bliver vedtaget af Parlamentet senere p ugen .
<P>
Som han sagde i udvalget tidligere p mneden , flte han , at de tre institutioner ikke var langt fra at n til enighed , og en grundig gennemgang af den flles holdning beviser det .
Set ud fra Parlamentets synspunkt blev de to udestende punkter , som han mente burde drftes , afgjort under den uformelle trilog .
P grund af den uformelle trilogs succes mente han ikke , at det var ndvendigt med en ny , langvarig forhandling om programmet , som blev vedtaget enstemmigt p det seneste mde i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Som hr . Bradbourn har sagt ved mange lejligheder under udarbejdelsen af dette program , m det ramme en ligevgt , og det mener han fuldt og fast , at denne flles holdning netop vil gre .
<P>
At begrave erhvervslivet i endnu mere bureaukrati ville efter hans mening vre en helt forkert strategi , uanset at det er ndvendigt at undersge indgende , hvordan pengene bruges , og hvor virkningsfuldt programmet viser sig at vre .
<P>
Den flles holdning vil betyde , at programmet fortsat vil vre markedsstyret , hvorved det bliver en glimrende lejlighed til at vise , at EU er forberedt p at hjlpe og ikke lgge hindringer i vejen for erhvervslivet , som det ofte er tilfldet .
<P>
Jeg er sikker p , at De alle sammen er klar over , at sprgsmlet om belbsgrnser er noget , som hr . Bradbourn har kmpet lidenskabeligt for , ikke bare af hensyn til de utallige sm og mellemstore virksomheder i hans egen region West Midland i England , men af hensyn til alle sm og mellemstore virksomheder , der , hvis det ikke var for disse lave belbsgrnser , ville g fuldstndig glip af en finansiering , som har til forml at hjlpe dem med at n programmets ml .
<P>
Som ordfrer mente han , at en nedsttelse af belbsgrnserne ville kunne foranledige , at virksomhederne kunne samarbejde om at fremme innovative projekter til gavn for transport og naturligvis erhvervslivet som helhed .
Hvis de oprindelige belbsgrnser blev fastholdt , ville de sm virksomheder endnu en gang vre blevet ignoreret af Europa , som tilsyneladende er mere interesseret i prestigeordninger , der , selv om de ser godt ud , ikke gavner de mennesker , der betalte for dem , nemlig os skatteydere .
<P>
De direkte ml med Marco Polo-programmet er at forbedre godstransportsystemets miljprstationer og mindske overbelastningen af vejene , om end beskedent .
Deres ordfrer mener med rette , at nedsttelsen af belbsgrnserne er meget vigtig for at n disse ml .
<P>
Hans sidste punkt styrker bare hovedmlene med hele dette forslag : at begrnse flaskehalsene .
Han var fra begyndelsen enig med Kommissionen i , at overbelastning af vejene truer bde miljet og hele godstransportsektorens drift .
Han mener stadig , at det er afgrende , at vi fokuserer p praktiske mder at begrnse disse flaskehalse p , navnlig i havne .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af dette program , er det sidste , hr . Bradbourn nsker , at forsinke lovgivningsprocessen undigt .
Som De nok alle er enige i , er dette program ikke bare endnu et stykke lovgivning . Det er et vigtigt budskab til Europas godstransportvirksomheder om , at vi kan og vil hjlpe dem og ikke lgge hindringer i vejen for dem .
<P>
Jo hurtigere Marco Polo-programmet bliver ivrksat , jo bedre for Europas transportsektor .
P baggrund af resultatet af denne flles holdning og Transportudvalgets enstemmige vedtagelse af den mener hr . Bradbourn derfor , at vi kan g til andenbehandlingen af Marco Polo-programmet uden de store ndringer .
<P>
Slutteligt ville han imidlertid gentage , at det er ndvendigt med en ben tilgang : hellere guleroden end stokken for at opmuntre erhvervslivet til at deltage og fre an .
Jeg undskylder igen hr . Bradbourns uundgelige fravr .
<SPEAKER ID=303 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke for det arbejde , der er udfrt af ordfreren , hr . Bradbourn , og for indlgget fra hr .
Dover som stedfortrder for ordfreren ved denne fremlggelse for Europa-Parlamentet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne generelt takke for Parlamentets konstruktive holdning , som takket vre en uformel trilog i november sidste r har gjort det muligt at n frem til en aftale , som vil betyde , at vi hurtigt kan ivrkstte Marco Polo-programmet med en bevilling p 75 millioner euro p 4 r .
Dette projekt br lette udviklingen af den intermodale transport inden for EU .
<P>
Den intermodale transport er absolut altafgrende , hvis vi nsker , at vores transportsystemer bliver mere effektive .
Den intermodale transport er ensbetydende med at g bort fra en unimodal indfaldsvinkel til transporten og betragte alle de forskellige systemer og modeller med henblik p at optimere de ressourcer og muligheder , som vi rder over i EU , for at skabe en mere effektiv transport .
<P>
Takket vre dette program vil vi bl.a. kunne finansiere de frste vandmotorveje , som allerede er p vej p den vestlige Middelhavskyst via aftaler mellem Italien , Frankrig og Spanien , og andre projekter af denne art p Atlanterhavskysten sammen med andre projekter , der kombinerer flod- og jernbanetransport og i sidste ende naturligvis ogs s- og landevejstransport .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke for det udfrte arbejde .
Jeg mener , at det er en god tekst , og at vi har opnet et fornuftigt og velafblanceret resultat . Det , der mangler nu , er med dette og alle andre midler at stte skub i et konkurrencedygtigt og effektivt transportsystem , der kan tjene den konomiske effektivitet og vkstudviklingen .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er p tide , at sttteprogrammet Marco Polo stilles til rdighed for de europiske godstransportrer . Det forventes i hj grad , det viser de mange ansgninger , der er kommet i forbindelse med det , der var et mindre udbud .
Sttteprogrammet sigter mod prcist afpasset sttte til overflytning fra vejene til de mere miljvenlige trafikmidler .
Sledes kunne der f.eks. inden for rammerne heraf ydes sttte til en trafikoverflytning til indlandsskibsfart fra Magdeburg eller mske fra Hamburg til Tjekkiet .
Katalysatorprojekterne krver srdeles kreative tiltag mod strukturelle forhindringer .
Det vil efter min mening udlse en meget stor eftersprgsel , frem for alt i skinnetrafikken , hvor der er mange velkendte forhindringer .
<P>
Marco Polo er dermed ogs et godt supplement til de jernbanepakker , vi har fremsat .
P det tredje sttteomrde - flles lringsprojekter - kunne jeg ogs godt tnke mig at f de korridorkonferencer , som Parlamentet lnge har krvet , for det er tvingende ndvendigt med grnseoverskridende forstelse for en flles prioritering ved fjernelse af hindringer .
Den store eftersprgsel viser ganske vist ogs , at pengene ikke vil sl til , og vi nr nppe vores ml om at stabilisere the modal split fra 1998 .
Heldigvis er vores nske om allerede nu at inddrage projekter i de kommende medlemsstater blevet imdekommet .
Man skal alts ikke vre synsk for at kunne se , at miljvenlighed og et holdbart transportsystem er emner , der ogs vil dukke op p den trafikpolitiske dagsorden i den kommende valgperiode .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne , p vegne af min gruppe , takke ordfrer , hr . Bradbourn , for , at han har forberedt denne betnkning s udmrket og med en sdan beslutsomhed .
Der er presserende brug for at nedbringe trngslen og forbedre fragttransportsystemet , srlig set ud fra et miljsynspunkt , da mngden af trafik vokser .
Udvidelsen af EU vil ogs bringe nye udfordringer , da transportruterne bliver lngere .
<P>
Vores gruppe sttter Marco Polo-programmet og er tilfreds med Rdets flles holdning .
EU kan skabe mervrdi ved at sttte innovative projekter og projekter med ny teknologi .
Mlet m vre at skifte fra de transportformer , der forrsager mest forurening , til andre , mere miljvenlige former .
Ingen transportform br dog udelukkes fra programmet .
En alsidig vifte af transportformer burde vre involveret , og det kunne ogs omfatte landtransport .
<P>
Efter min mening er det vigtigt , at vi , samtidig med de nye aktiviteter , ogs kan sttte forbedringer af det eksisterende arbejde .
Her kan ofte opns forbedringer under mere effektive rentabilitetsforhold end ved ivrksttelse af et helt nyt projekt .
Ved kun at koncentrere sig om nye projekter er faren for konkurrenceforvridning i forhold til de gamle aktiviteter benlys .
<P>
Det er blevet besluttet i den flles holdning , at minimumsgrnserne skal halveres inden for alle kategorier af aktiviteter .
Det muliggr ogs gennemfrelsen af innovative projekter , som varetages af mindre virksomheder ssom SMV ' er i fllesskab .
<P>
Programmets budget er ganske beskedent og mlstningen meget ambitis .
Jeg tror dog , det er vigtigt , at forordningen nu bliver vedtaget , og at de frste projekter er p vej i efterret .
P lngere sigt kan man hbe , at Marco Polo vil vise sit vrd og opn yderligere finansiering .
Desuden m vi have undersgt mulighederne for at forge finansieringen af vigtige projekter , som supplerer det transeuropiske transportnetvrk .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , i dag taler vi om Marco Polo-programmet , der har til forml at reducere overbelastningen p landevejene og bidrage til et effektivt og bredygtigt transportsystem .
Vi vil stemme for den tekst , der er foreslet af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , uden at vi dog kan sige , at vi er fuldt ud tilfredse med den .
<P>
Det skyldes frst og fremmest , at den konomiske bevilling , som vi anmodede om , af Ministerrdet er blevet skret ned fra 115 til 75 millioner euro . Denne nedskring vil efter vores mening forhindre os i at n mlet om at overfre den forventede rlige stigning i den internationale landevejstransport af varer til alternative transportmidler , og denne stigning forventes at vre p 50 % frem til 2010 .
Derfor og i henhold til hvidbogen om transport burde jernbanerne og skibene absorbere varer for 39 % t / km mere , end de gr for jeblikket , hvilket , nr det lgges til deres egen stigning , som nu er p 29 % , ville udgre en stigning p i alt 68 % i den samlede trafikkapacitet , hvilket efter min mening ikke kan finansieres med et nedskret budget .
<P>
Hvis der med 1 euro givet i sttte , som Kommissionen angiver , kan overfres 500 t , kan der med de 75 millioner euro , som Rdet accepterer , overfres 37.500 millioner t / km i stedet for de 52.250 millioner t rligt , som landevejstransporten forventes at stige med .
Det betyder med andre ord , at mlene i Marco Polo-programmet ikke kan opfyldes .
<P>
Vi er heller ikke tilfredse med , at muligheden for at finansiere handlinger til reduktion og forebyggelse af landevejstransport af varer , uden at det ndvendigvis betyder en overfrsel til andre transportmidler , ikke er medtaget .
Vi mener , at det er muligt at handle i stadierne , fr lastvognene lastes , f.eks. ved at fremme en mere kompakt emballering af varerne , sledes at de fylder mindre og krver frre lastvogne .
<P>
Endelig - selv om dette kan blive genstand for et helt andet forslag - mener vi , at det ogs er ndvendigt at overveje den aktuelle model for produktion og distribution af varerne .
Selv om vi uden nogen undtagelser virkelig inkorporerer de eksterne transportomkostninger , nr vi mske til den konklusion , at vi burde revidere vores teori om stordriftsfordele og fordelene ved koncentrationen heraf .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0223 / 2003 ) af Vermeer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om beskyttelse af fodgngere og andre blde trafikanter ved kollision med et motorkretj og om ndring af direktiv 70 / 156 / EF ( KOM ( 2003 ) 67 - C5-0054 / 2003 - 2003 / 0033 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=310 NAME="De Palacio">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Vermeer for arbejdet og ordfrerne fra de involverede udvalg , hr .
Staes og hr .
Harbour , for deres indsats for at gennemfre dette forslag hurtigt .
<P>
For et r siden fremlagde Europa-Parlamentet for kommissr Liikanen sin holdning til Kommissionens meddelelse fra juli 2001 .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke ordfreren fra dengang , fru Hedkvist Petersen , og alle Europa-Parlamentets medlemmer for den indsats , de har gjort p dette omrde .
<P>
I sin beslutning fremfrte Europa-Parlamentet isr to anmodninger : For det frste anmodede Parlamentet om , at der med hensyn til formen blev foreslet en rammelovgivning p dette omrde , som skulle indeholde en klar og realistisk tidsplan for gennemfrelsen af nogle midlertidige og endelig ml samt metoder til overvgning af gennemfrelsen heraf , og for det andet anmodede Europa-Parlamentet med henblik p indholdet som langsigtet ml om , at de fire test , der blev anbefalet af Det Europiske Udvalg for Eksperimentalkretjer , eller andre test , der giver samme beskyttelsesniveau for fodgngere , skulle anvendes fra 2010 .
<P>
Kommissionens forslag til direktiv af 19. februar 2003 er et forsg p at opfylde Parlamentets nsker .
Vermeer-betnkningen stter ikke sprgsmlstegn ved de centrale elementer i dette forslag fra Kommissionen .
De foreslede ndringsforslag afklarer eller forbedrer teksten .
<P>
ndringsforslag 1 , 2 , 5 og 7 understreger , at forslaget er en del af en bredere vifte af foranstaltninger , der har til forml at ge fodgngernes beskyttelsesniveau , og som indeholder aktive sikkerhedsforanstaltninger og ndringer af infrastrukturen .
Kommissionen er enig i og accepterer disse forslag .
<P>
ndringsforslag 3 , 6 , 8 og 16 har til forml at klargre , at problemet om beskyttelse af fodgngerne kan lses ved hjlp af passive sikkerhedsforanstaltninger eller ved en kombination af aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger , og vi accepterer ligeledes disse ndringsforslag , fordi vi er enige i ordfrerens kriterium .
<P>
Det samme kan jeg sige om ndringsforslag 9 , 10 og 11 , som vedrrer anvendelsen af direktivet og forpligter Kommissionen til at informere lovgiveren om overvgningen af direktivet inden for en fastsat tidsfrist og med specifikation af den komitologiprocedure , der skal flges for at ndre direktivet , hvis en sdan ndring begrnses til at indfre passive sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Endelig accepterer vi ndringsforslag 4 , hvori der anmodes om , at Kommissionen i fremtiden undersger muligheden for at udvide direktivets anvendelsesomrde til kretjer med en maksimalvgt p 3,5 t .
<P>
Alt i alt accepterer Kommissionen alle de ndringsforslag , der er stillet af Transportudvalget , og ndringsforslag 16 .
Derimod kan vi ikke acceptere ndringsforslag 12 , 13 , 14 , 15 , 17 og 18 .
<P>
P baggrund af betydningen af dette forslag om trafiksikkerhed og tidsplanen for anvendelse af testene samt foresprgslen om eventuelle initiativer til beskyttelse af fodgngere , som er get forud for dette forslag , hber Kommissionen , at det kan blive vedtaget ved frstebehandlingen .
<P>
Hr. formand , jeg vil endnu en gang takke for det arbejde , der er udfrt af hr . Vermeer og af Dem alle , mine damer og herrer .
<SPEAKER ID=311 NAME="Vermeer (ELDR)">
, ordfrer .
( NL ) Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , personligt er jeg glad for , at betnkningen allerede var klar til forelggelse i dag , og derfor vil jeg rette en srlig tak til alle dem , der har engageret sig i denne opgave .
Jeg skal forsge at vre s koncis som muligt under proceduren .
Resultatet bygger p fru Hedkvist Petersens betnkning fra sidste r i Parlamentet og den iboende opfordring til vedtagelse af en forordning om frivillige aftaler mellem Europa-Kommissionen og motorkretjsindustrien som rammelovgivning .
<P>
I betnkningen understreges det , at den testmetode , der anvendes af Det Europiske Udvalg for Eksperimentalkretjer ( EEVC ) , frst og fremmest skal vre en dynamisk testmetode .
Det er en vigtig holdning . I srdeleshed hvis vi taler om at vedtage en lovgivning , der har en komplet overholdelse af denne testmetode som et ml , skal metoden ogs holdes fleksibel .
Jeg mener , at det ved flles hjlp er lykkedes os .
Aktive foranstaltninger og en kombination af aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger skal imidlertid fortsat vre en mulighed i dette forslag , s det indeholder endnu flere sikkerhedsmssige garantier end den aktuelt fastsatte metode .
<P>
Resultatet af nste rs uafhngige tekniske gennemfrlighedsundersgelse , som Europa-Kommissionen for nylig udsendte et offentligt udbud for , bliver vigtigt .
I juli nste r skal det vre klart , i hvilket omfang bilproducenterne er forpligtet til at gennemfre EEVC-testmetoden .
Jeg nsker derfor ikke at medtage de ekstra ndringsforslag , der nu er blevet fremlagt , da de lgger pres p det kompromis , der blev vedtaget med et overvldende flertal af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Efter min mening er tempoet i processen srlig vigtigt .
Det lykkedes os at skabe dagens resultat p lidt over to mneder .
Jeg vil ogs gerne gre , hvad jeg kan for at forsge at gre denne frstebehandling til den sidste .
Den kontakt , vi har haft med Europa-Kommissionen , samt den uformelle kontakt med Rdet indikerer , at vi muligvis vil vre i stand til ikke blot hurtigt at gennemlbe proceduren , men ogs til at afslutte den her og nu , s vi meget hurtigt kan gennemfre virkelige forbedringer i trafiksikkerheden .
<P>
Vores ansvar glder for bilmodellerne .
Derudover har vi heldigvis skaffet opmrksomhed om vejinfrastrukturen samt trafikanternes egen opfrsel .
Det er ikke vores ansvar , men det fortjener en ordentlig omtale .
<P>
Jeg glder mig over kommissrens erklring , ogs p vegne af hendes kollega fra Kommissionen , om , at hun er enig i vores flles begring om indfrelsen af supplerende lovgivning for kategorien af motorkretjer op til 3,5 t .
Jeg finder det srligt vigtigt , at vi ikke gr i st , men at vi ogs lgger vgt p og forbedrer dette sikkerhedsmssige aspekt .
Det glder ikke her , fordi den foreslede testmetode er afprvet p kretjer i kategorien op til 2.500 kg i 20 r .
<P>
Derfor har vi i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme bestrbt os p at skabe et kompromis som foreslet af en rkke kolleger om netop denne type punkter , s vi ikke forsinker processen , samtidig med at vi ogs ser fremad mod sikkerheden fremover .
Kort sagt har vi haft en meget vellykket proces , specielt fordi alle var villige til at vre generse med deres samarbejde .
Det vil jeg gerne takke for .
<SPEAKER ID=312 NAME="Harbour (PPE-DE)">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked vil jeg ogs takke ordfreren for et grundigt stykke arbejde , en ny analyse af et forslag , som fru Hedkvist Petersen behandlede dygtigt for nogle mneder siden , og som jeg ogs var involveret i .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har med fru Hedkvist Petersens og hr . Vermeers betnkninger stttet Kommissionens strategi meget .
Vi flte ikke , at det var ndvendigt at stille nogen vsentlige ndringsforslag til rammedirektivet , fordi vi mente , at det omfattede den strategi , som Parlamentet havde fastlagt .
Hr . Vermeer har lavet nogle vrdifulde forbedringer , men uden p nogen mde at ndre kernen i det .
Det er vigtigt , og jeg er enig med ham i , at vi ikke br sttte de vrige ndringsforslag .
Det glder mig , at Kommissionen accepterer dem , s vi kan komme videre s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg har et par kommentarer til vores to ndringsforslag , hvoraf Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme var s venlig at acceptere det ene , og ogs nogle mere generelle synspunkter om hele forslaget .
For det frste fokuserer den betragtning , som vi foreslog , meget p betydningen af aktive sikkerhedsforanstaltninger , som sammen med passive sikkerhedsforanstaltninger skulle srge for alle de forbedringer af sikkerheden , som vi nsker .
<P>
Der er sket enorme teknologiske forbedringer i lbet af de sidste par mneder , siden vi kiggede p dette her frste gang .
Jeg erklrer en interesse i dette , for jeg er maskiningenir , og jeg har krt nogle af de biler , som har den teknologi .
Det er vigtigt at understrege den praktiske natur af dette .
Hvis vi har teknologier , der kan nedstte kollisionshastigheden ved at fle en forestende kollision eller endog ndre anslagsretningen , vil det vre en vsentlig forbedring .
<P>
Der er nogle medlemmer af Parlamentet , som synes at mene , at kravene er lette at overholde .
Jeg vil slutte med at fortlle om en oplevelse , jeg havde for nylig , da jeg tog til en udstilling for unge designere p Coventry universitet for at se , hvordan unge designere forestillede sig fremtidens bildesign .
Det vil interessere kollegerne i dette udvalg at vide , at mange af de unge designere designede fodgngervenlige biler , men de kunne kun overholde EEVC fase II-testenes krav ved at anbringe motoren bag i bilen , s der var stdplads nok foran .
<P>
Alle , der tror , at disse fase II-test er en smal sag eller er lette at best med den nuvrende teknologi , br undersge , hvad der sker i den industri , og ikke sidde her i Parlamentet og stille urealistiske ndringsforslag .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Koch (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionen udnytter ikke altid sin mulighed for at opfylde kravene fra det overvldende flertal i Europa-Parlamentet i en sdan grad , som det er sket i forbindelse med dette rammedirektiv .
Jeg takker derfor Kommissionen , men ogs ordfreren , hr . Vermeer , for betnkningen , der bidrager til indholdsmssig afklaring .
<P>
Hvis vi i Europa-Parlamentet vil vre trovrdige og plidelige , skal vi holde os til de krav , vi har stillet inden for rammerne af de frivillige aftaler med den europiske , japanske og koreanske automobilindustri , og ikke indfre nye , yderligere krav .
Nu , hvor vi har det rammedirektiv , vi krvede dengang , har vi den nskede juridiske sikkerhed , og vi vil fortsat have indflydelse p enhver vsentlig fremtidig udvikling . Samtidig giver vi automobilindustrien den tid og de tekniske muligheder , den har brug for .
Yderligere fr den et vist spillerum til at forske i nye aktive og passive sikkerhedstiltag , der kan vre endnu mere effektive og virkningsfulde .
I sidste ende drejer det sig jo om at beskytte mennesker , dels ved at forhindre uheld , dels ved at mindske flgerne af de uheld , der sker , og ikke blot om at anvende bestemte teknikker og procedurer -- uanset om de mtte vre dyre og udviklet i den bedste hensigt .
Dermed bliver vi i hj grad lydhre over for borgerne .
<P>
Lige til det sidste har der vret uenighed om , hvorvidt de fire EEVC-testprocedurer skulle vre den eneste tilladte lsning .
Sdan som sagerne str i dag , er det uden tvivl den billigste og mest effektive lsning , men ogs den eneste . Men derfor m vi godt vre kritiske .
Udviklingen har vret mangelfuld , idet der i hjere grad tnkes p at beskytte dem , der sidder i kretjerne , end at beskytte andre trafikanter , som kretjerne udstter for fare .
Selv forbrugerne har et ensidigt syn p sagen .
De er i stigende grad parate til at punge ud til get sikkerhed i bilen , men pviseligt mindre villige til at bruge flere penge p beskyttelse af fodgngere , cyklister , krestolsbrugere eller skateboardere .
Der skal en holdningsndring til , og den kunne f.eks. sparkes i gang eller hjlpes p vej af en europisk kampagne .
<P>
Vi i Parlamentet m hverken st i vejen for , at EEVC-testene videreudvikles p et praktisk grundlag , eller for udviklingen af alternative procedurer , der som minimum kan give den samme beskyttelse .
P andre meget flsomme omrder ssom luft- og rumfart har virtuel simulation for lngst holdt sit indtog .
Hvorfor skulle sdanne og andre testmetoder ikke kunne bidrage yderligere til sikkerheden i fremtiden - der er jo tale om perioden efter 2010 .
Lad os med et overvldende flertal srge for en hurtig gennemfrelse af direktivet og dermed bidrage til at redde menneskeliv !
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , tak , hr . Vermeer , for et godt samarbejde i forbindelse med denne betnkning .
Jeg er meget glad for , at jeg p PSE-Gruppens vegne har deltaget i kompromiserne om de stillede ndringsforslag , og som jeg nu kan hre , at Kommissionen er klar til at acceptere , og det er jeg meget glad for .
<P>
Trafiksikkerheden er vigtig for Parlamentet , hvilket fremgr af betnkningen .
Det er vores opgave at varetage trafikanternes interesser , men ogs at srge for , at vi fr lovgivning , som gr det muligt for industrien at fremstille sikkerhedsprodukter , og det viser sig i forbindelse med dette direktiv .
Jeg er meget glad for , at det tredje trafiksikkerhedsprogram er kommet .
Jag kan se mange interessante dele i det , og jeg ser frem til fortsat at behandle det her i Parlamentet .
Programmet afspejler i hj grad den trafiksikkerhedsdebat , vi har haft i Parlamentet i de seneste r .
<P>
Diskussionen om fodgngerbeskyttelse er omfattende .
I Parlamentet har vi i halvandet r drftet dette bde i udvalg og p plenarmder .
Det har nu resulteret i et direktiv , det direktiv , som vi krvede sidste sommer .
Vi forsgte virkelig at gre det muligt for alle parter at bidrage til , at vi fr biler , som er s sikre som muligt for blde trafikanter .
Vi opstillede rammer for mlstningerne og gennemfrelsen , og vi lagde vgt p Parlamentets rolle i opflgningen af dette sprgsml om trafiksikkerhed .
Nu har vi fet direktivet , og vi kan se , at der er mulighed for at anvende passive , men ogs aktive foranstaltninger for at fremme beskyttelsen af fodgngere .
Der skal udfres uvildige undersgelser af fremskridtene , og Parlamentet skal vre medbestemmende , hvis der foretages vsentlige ndringer i direktivet .
Der kommer desuden ndringsforslag om sportsvogne fra udvalget , de store biler , som vi ved er meget farlige , og som Kommissionen ogs har gjort opmrksom p i sit trafiksikkerhedsprogram .
<P>
Jeg er meget tilfreds med de kompromiser , der er blevet fremlagt .
Jeg synes , at det er godt , at vi bner for aktive foranstaltninger , men vi m ikke glemme de passive foranstaltninger .
Vi kan ikke smide barnet ud med badevandet .
Jeg har deltaget i kompromiserne og sttter betnkningen .
Jeg mener , at vi skal holde fast ved kompromiserne , s det er nok med en frstebehandling , og s vi hurtigt kan f et direktiv igennem .
Jeg er meget glad for det .
Jeg ser frem til den fortsatte trafiksikkerhedsdebat i Parlamentet . Den er nemlig yderst vigtig .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , tidligere var udendrs offentlige arealer frst og fremmest fodgngernes og de legende brns domne .
Siden da har bilen gjort krav p en stor del af disse arealer til krsel og parkering .
Det reprsenterer en strre fare i specielt de ttbefolkede byomrder , men ogs p smalle landeveje med bndbebyggelse .
Faren vokser yderligere , hvis bilerne ogs har pyntebeslag foran eller bagtil .
<P>
Brugen af skarpe pyntebeslag blev forbudt p nationalt plan s langt tilbage som for 40 r siden , men der er fortsat mange producenter og chauffrer , der finder bilens ydre vigtigere end andre folks sikkerhed .
Det problem kan ikke lses p frivillig basis . Det glder specielt for montering af de skaldte safarigitre p energifrdsende jeeps , der vejer op til 3,5 t .
<P>
Jeg har presset p for at indfre en lovgivning imod denne tendens - der fortsat var udbredt p den tid - i lang tid i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
I plenarmdets konklusioner for et r siden krvede Parlamentet et rammedirektiv ud over de frivillige aftaler med europiske og asiatiske bilproducenter .
I dag argumenterer jeg for ndringsforslag hertil , der giver maksimal beskyttelse til folk , der ikke frer motorkretjer , i stedet for fortsat at fste lid til , at motorkrerne f.eks. tnder deres forlygter i dagtimerne .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , det glder mig , at jeg i aften kommer til at tale inden midnat - i gr var klokken kvart over 12 .
Dette direktiv handler om beskyttelse af fodgngere og andre blde trafikanter ved kollision med et motorkretj .
Det reprsenterer afslutningen p mange rs debat om ndvendigheden og gavnligheden af retsforskrifter om passiv beskyttelse .
Selv om resultatet har ringe betydning for balancen mellem fordelene for samfundet og industrien , er det sandsynligvis det bedste , man kan hbe p i jeblikket .
Ud fra dette synspunkt sttter vi dette forslag .
Nu er det vigtigt at srge for , at aftalerne trder i kraft hurtigst muligt .
<P>
Det er ikke mit sidste ord i den sag .
Udviklingen af systemer , der fremmer sikkerheden , str ikke stille .
Vi skal ogs angive en retning for fremtiden .
I den forbindelse nsker jeg at fremstte tre bemrkninger .
<P>
For det frste glder forslaget for en begrnset del af motorkretjskategorierne M1 og N1 .
Hvis effekten skal maksimeres , skal anvendelsesomrdet udvides .
Kommissionen skal undersge de betingelser , under hvilke anvendelsesomrdet kan udvides til alle kretjer i kategorierne M1 og N1 .
<P>
For det andet skiftede opmrksomheden under diskussionerne om dette forslag fra rent passive sikkerhedsforanstaltninger til bde passive og aktive sikkerhedsforanstaltninger .
Vi sttter denne tilgang , men vi finder det ndvendigt ogs at indfre kvalitetskrav for aktive systemer .
Det br ikke vre tilfldet , at passive systemer , der opfylder strengere krav , fortrnges af aktive systemer , der ikke er underkastet et flleseuropisk kvalitetskrav .
<P>
For det tredje m opmrksomheden p aktive sikkerhedsforanstaltninger ikke forsinke ikrafttrdelsen af kravene for passive sikkerhedsforanstaltninger .
Som det allerede er blevet sagt , blev der kmpet hrdt for resultaterne vedrrende den passive sikkerhed .
Det vil derfor vre godt for samfundet , at disse resultater gennemfres hurtigst muligt .
En debat om aktive sikkerhedssystemer vil ikke bidrage hertil .
<P>
Til slut vil vi takke hr . Vermeer for den energi og det engagement , han har lagt i dette dokument .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden.">
De kan fortlle Deres vlgere , at De startede med at tale om onsdagen og var s ivrig , at De frst sluttede om torsdagen !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.00 )
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Vi har forsgt at n til et kompromis .
Jeg mener , der er to mder at fre politik p .
Den ufleksible , som vanskeliggr dialogen , og den fleksible , hvor man giver efter og forsger at n frem til en konstruktiv og positiv politik .
<P>
Vi foreslr at acceptere en kombination af passive og aktive foranstaltninger ( som under alle omstndigheder kunne have vret medtaget i et andet direktiv !
) , hvis vi udskifter EEVC ' s test , forudsat at disse passive foranstaltninger ikke udgr mere end 25 % af alle mlinger .
De alternative foranstaltninger til EEVC ' s effektive test ( som har vist sig effektive i over 20 r ) ville sledes ikke afvige fra sidstnvnte med mere end 25 % .
<P>
Vi accepterer , at EEVC-testene kan underkastes en ny anvendelighedsundersgelse ( ligesom de alternative foranstaltninger , som industrien mtte fremfre ) .
Betingelsen er , at denne undersgelse skal vre fuldstndigt uafhngig .
<P>
Til sidst har vi nsket at sl fast , at de alternative foranstaltninger under alle omstndigheder skal give samme beskyttelsesniveau som EEVC-testene , sledes at de beskytter alle de dele af kroppen , der er medtaget i testene .
<P>
Jeg mener , at min gruppe har gjort en meget stor indsats for at komme med disse indrmmelser , og jeg hber , De vil acceptere dem , og at de vil forbedre beskyttelsen af fodgngerne .
<SPEAKER ID=319 NAME="Berni, Butel og Esclop (EDD)">
Den flles holdning vedrrende angivelse af ingredienser i levnedsmidler er tilfredsstillende med en enkelt undtagelse .
<P>
Hvad angr produktionshjlpestoffer , br den flles holdning ndres .
Det er sledes fuldstndig overdrevet , nr der stilles krav om , at mrkningen skal omfatte angivelse af alle stoffer , der er anvendt i fremstillingsprocessen .
Isr nr de pgldende stoffer ikke efterlader sig spor i slutproduktet .
<P>
Det er tilfldet , nr det glder visse anerkendte drikkevarer , som udgr eksistensgrundlaget for hele regioner , ssom l og vin , som sledes risikerer at skulle mrkes for indhold af g- og fiskederivater .
Det vil kunne delgge det gode navn , der knytter sig til disse kvalitetsprodukter , som i rhundreder har vret indtaget uden risiko .
<P>
Der er stillet ndringsforslag , som ligger p linje med de ndringsforslag , vi stillede i forbindelse med afstemningen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og disse indeholder krav om , at sdanne produktionshjlpestoffer skal gres til genstand for specifikke videnskabelige undersgelser for at pvise , at stofferne kan fremkalde allergiske reaktioner .
<P>
I jeblikket findes ingen beviser , kun formodninger .
Lad os derfor afvente de frste resultater , inden vi faststter krav om mrkning for disse produktionshjlpestoffer .
Vi gr ind for benhed og for , at forbrugerne skal informeres om produkternes sammenstning , samtidig med at vi modstter os overdreven mrkning , som kun vil skade brancher inden for nrings- og nydelsesmiddelsektoren , som er livsvigtige for Frankrig og for en rkke andre lande .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Staes .
Jeg vil gerne give udtryk for vores fulde sympati med hr . Erkels far .
