<CHAPTER ID=2>
Det grske formandskab
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om beretning fra Det Europiske Rd og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rd i Thessaloniki den 20.-21. juni 2003 og en redegrelse fra rdsformanden om status over det grske formandskab .
<P>
Fr jeg indbyder premierministeren , hr .
Simitis , til at tale til Parlamentet , vil jeg gerne p egne og p Europa-Parlamentets vegne give udtryk for vores tak til premierministeren , til udenrigsministeren og hans kolleger - i srdeleshed til hr . Yiannitsis - for at have vret yderst samarbejdsvillige over for Europa-Parlamentet under hele det grske formandskab i bestrbelserne for i fllesskab at forsge at fremme de strre sager .
Vi er ogs taknemmelige for den bistand , de har givet p et antal omrder , der er af interesse for Parlamentet , herunder afslutningen af vores forhandlinger om den interinstitutionelle aftale om bedre regulering og lovgivning , vedtgten for europiske politiske partier og deres betydelige bistand - selv om vi stadig ikke har net mlet - ved at samarbejde med os om sprgsmlet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Jeg er p denne baggrund glad for at give ordet til premierminister Simitis .
<SPEAKER ID=8 NAME="Simitis">
Hr. formand , hr. formand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , kommissrer , mine damer og herrer , det glder mig at kunne prsentere resultaterne af det grske formandskab fra talerstolen i dag .
<P>
Da vi i januar havde vores frste forhandling her om prioriteringer , understregede jeg , at vi skulle strbe efter at fremme et strkt Europa , som deltager og fungerer i et globalt system med flere centre og arbejder for fred , udvikling og samarbejde .
I de forlbne seks mneder er der sket vigtige begivenheder og en afgrende udvikling .
Jeg mener , at Europa er blevet voksent som flge af disse begivenheder , som har gjort det muligt for os at se vores svagheder , f.eks. krisen i Irak , men ogs vores strke sider .
P trods af krisen har der vret en flelse af enhed , af sammenhrighed og flles mission .
Begivenhederne har gjort Europa mere politisk modent og fastere besluttet p at gennemfre nye skridt , og de har understreget behovet for at tage udfordringerne om dets fremtid op .
<P>
Det er meget betegnende , at konventet frdiggjorde sit arbejde p udkastet til forfatning , og at dette forfatningsudkast blev godkendt af konventet med stort flertal .
Det er ligeledes meget betegnende , at Ministerrdet pbegyndte debatten om europisk forsvar og sikkerhed , en debat , som fortsatte p topmdet i Thessaloniki .
Problemerne medfrte forstelse for , hvad der skal gres og gres hurtigt .
<P>
Grkenland var s heldigt at overtage formandskabet i et usdvanligt vigtigt halvr .
Et halvr , der som fr nvnt var prget af uventede begivenheder .
Begivenheder , som medfrte enorme vanskeligheder , men som ogs var en stor udfordring , som vi efter min mening alle levede op til , og hermed mener jeg bde medlemsstaterne , Kommissionen og formandskabet .
I dag er den debat om udenrigspolitik , forsvar , sikkerhed og Europas globale strategiske opfattelse , som er opstet i lbet af disse mneder , og udkastet til en forfatningstraktat vidnesbyrd om , at arbejdet er begyndt - et arbejde , som vil resultere i en anden form for samarbejde .
Og jeg er sikker p , at det vil vre positivt for Europa , og at det vil give os ny styrke .
Vi har indset , at vi m trffe beslutninger hurtigst muligt .
<P>
Mine damer og herrer , i december 2002 prsenterede det grske formandskab sine prioritetsomrder og srlige ml .
Vi sagde dengang , at vi havde fem hovedprioriteter .
For det frste at afslutte udvidelsen af Den Europiske Union .
For det andet at fremskynde gennemfrelsen af Lissabon-strategien .
For det tredje at afslutte arbejdet i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
For det fjerde at behandle fnomenet ulovlig indvandring og indvandring generelt og for det femte at fremme specifikke prioritetsomrder i forbindelse med eksterne relationer .
Jeg kan her ved udgangen af dette halvr sige , at vi har arbejdet hrdt p at n disse ml , og at vi har opnet meget tilfredsstillende resultater , som jeg gerne kort vil gre rede for .
<P>
Hjtideligheden , hvor de 10 kandidatlande underskrev tiltrdelsestraktaten , som beseglede udvidelsen , markerede en af de vigtigste begivenheder i Europas udvikling .
Den bekrftede genskabelsen af Europa , og vi fejrede dette ved foden af Akropolis som et srligt symbol p viderefrelsen af europisk civilisation .
Umiddelbart inden tog det grske formandskab sig af en rkke problemer , der var opstet , f.eks. nye krav fra de nye medlemsstater om , at eksisterende aftaler skulle tilpasses , og om nye bevillinger , samt den debat , vi havde med Dem her i Europa-Parlamentet om udvidelsessprgsml og finansiering eller finansiering af den udvidede Union .
Nu er medlemsstaterne blevet gnidningslst integreret i Ministerrdets arbejde , som de vil deltage i som aktive observatrer , indtil traktaterne ratificeres af de nationale parlamenter .
<P>
Jeg vil gerne kommentere integrationen af Cypern , som tiltrdte sammen med de ni andre lande og berettiger kampen for politisk genoprettelse og genindfrelse af folkeretten .
Vi var meget tt p at f et forenet Cypern med i Unionen og overvinde de politiske problemer , men desvrre nskede den tyrkisk-cypriotiske ledelse ikke af afslutte den proces , der blev startet p grundlag af Annan-planen .
<P>
I april vedtog Rdet reviderede partnerskabstekster sammen med de tre kandidatlande .
Med hensyn til Bulgarien og Rumnien er mlet at afslutte deres tiltrdelsesforhandlinger inden udgangen af 2004 .
Vi afsluttede utallige kapitler i forhandlingerne med disse lande .
<P>
Det nye partnerskab med Tyrkiet omfatter srlige betingelser i forbindelse med talrige problemstillinger , bl.a. politikken vedrrende godt naboskab , ejendom tilhrende mindretal , religionsfrihed og indskrnkning af hrens rolle .
<P>
Hvad angr det andet punkt , mine damer og herrer , det vil sige Lissabon-sprgsmlet , er vi klar over vigtigheden af de problemstillinger , der hrer ind under denne overskrift , og at de , hvis vi lser dem , vil gre det lettere for os at lse problemerne med udvikling , miljafgifter og skabelsen af en videnbaseret konomi .
De vigtigste resultater er i korte trk aftalen om bedre koordinering af finanspolitikken og vedtagelse af nye retningslinjer for den konomiske politik for perioden fra 2003-2005 .
Retningslinjerne for den konomiske politik glder fremover i tre r , og det er efter min mening vigtigt for bedre at kunne planlgge .
<P>
Et andet punkt var den nye beskftigelsesstrategi .
Vi indfrte den sociale trepartskonference , som var uformel , men nu er blevet formaliseret , og som naturligvis gr det muligt at udvide den sociale dialog .
Der var enighed om skattebestemmelser vedrrende skattely i tredjelande og beskatning af energiprodukter .
Aftalen om skattebestemmelser vedrrende skattely havde vret til debat i Rdet i meget lang tid , uden at vi var net til nogen konklusion , og jeg er glad for , at vi overvandt problemerne under det grske formandskab - problemer , som ogs opstod , fordi visse lande mente , og stadig mener , at de burde indfre deres egne bestemmelser om sdanne grundlggende sprgsml .
Vi fik lst det problem .
<P>
En anden problemstilling , som havde vret til debat i meget lang tid , var det europiske patent .
Vi afsluttede den relevante forhandling og nede til enighed , ligesom det var tilfldet med handlingsplanen om get investering i forskning og inddragelse af nye teknologier i de europiske uddannelsessystemer .
<P>
Jeg mener , at vedtagelsen af charteret for sm virksomheder , beslutningerne om at forbedre reglerne for og aftalerne om integration af de europiske aktiebrser var vigtig .
<P>
Beslutningerne om liberalisering af energimarkedet , om jernbanefragt og det nye transeuropiske energinet samt udvidelse af transportnettet var emne for lange forhandlinger , men vi afsluttede dem .
<P>
Vedtagelsen af den nye strategi for bredygtig udvikling , indfrelsen af miljml i sektorer som vedvarende energikilder , beslutninger om udfasning af enkeltskrogede tankskibe samt aftalen om miljansvar afslutter denne korte redegrelse .
Jeg vil her gerne understrege , at beslutningen om at udfase enkeltskrogede tankskibe , som alle interessenter var med til at trffe , var en vigtig beslutning for beskyttelsen af miljet - en beslutning , som det ikke lykkedes at f vedtaget for r tilbage efter Erikas forlis .
<P>
Mine damer og herrer , det bringer mig til det tredje emne , nemlig Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
P Det Europiske Rds mde i Thessaloniki blev konventets endelige forslag , som De ved , fremlagt af hr . Giscard d ' Estaing .
Forhandlingerne havde stet p i 18 mneder , og Deres deltagelse var en afgrende faktor .
Udkastet til forfatningstraktaten nd stor opbakning .
I Thessaloniki drftede vi , om dette udkast er et udkast til indledning af forhandlinger ved regeringskonferencen , og om det er et godt diskussionsoplg .
Og vi var enige om , at det var et godt oplg , som vil bidrage til at f forhandlingerne i gang , fordi vi inds , at terminologien ikke mtte skabe forvirring med hensyn til realiteterne .
<P>
Konventets aftale viser , at de rammer , inden for hvilke vi kan ndre noget , er rammer , som skal bygge p bred opbakning .
Konventet udtrykte bred opbakning , og det er et godt grundlag for at lse problemet .
Vi behver ikke starte helt forfra med drftelserne p regeringskonferencen , ligesom vi heller ikke behver fokusere p det eller det andet emne , s vi ikke nr frem til en lsning med en politisk foruddefineret margen som nvnt i beslutningen fra Halkidiki .
<P>
Vi m afslutte regeringskonferencen inden 1. maj og underskrive den efter 1. maj , s de nye medlemmer kan skrive under , og teksten er klar inden valget den 15. juni , s de europiske borgere ved , hvad det er de stemmer om .
Det er tidsplanen - og det er kun godt , hvis vi kan blive tidligere frdige - men den endelige skringsdato for fremlggelsen af den underskrevne tekst m og skal vre 15. juni .
Vi aftalte ogs , at konventet i et vist tidsrum skal fortstte med at studere teksten for at behandle det tredje kapitel , der , som teksten siger , omhandler politikker vedrrende tekniske sprgsml .
<P>
Vi drftede ogs indvandringspolitik i Thessaloniki .
Hvad var problemet ?
Problemet er , at vi traf en hel del beslutninger i Sevilla og Tampere , og at vi ikke kunne gennemfre dem , frst og fremmest p grund af manglende midler .
Europa-Kommissionen udtalte , at den havde ca . 140 millioner euro til rdighed .
Vi noterede os , at denne sum stod til rdighed , og besluttede s at fremme koordinering og samarbejde om grnsekontrol , da det str klart , at problemet med ulovlig indvandring , som vi f.eks. s det for et par uger siden i Italien , ikke kan lses af et land alene , da de ulovlige indvandrere f.eks. kommer med bd og prver at g i land i det ene eller det andet Middelhavsland , og der er behov for en generel overvgning af omrdet .
<P>
Det andet punkt , vi fokuserede p , var forpligtelsen til at hjemsende ulovlige indvandrere .
Vi opfordrede Kommissionen til at undersge nye muligheder for at sikre , at dette sker .
Da der allerede findes talrige traktater og aftaler om hjemsendelse , som i bund og grund ikke fungerer , sagde vi imidlertid , at Kommissionen var ndt til at evaluere samarbejdet med tredjelande om alle sprgsml vedrrende svel indvandring som samarbejde med EU p grundlag af bestemte kriterier . Den skulle s tage hjde for disse ved indgelse af aftaler eller gennemfrelse af politikker med disse lande , da vi ikke - det str ikke i teksten , men er almindeligt accepteret - kan vedtage en politik om aktiv sttte og samarbejde , samtidig med at de lande vi handler med , er ligeglade med deres forpligtelser til at bekmpe ulovlig indvandring .
Vi besluttede at oprette et flles IT-system til udstedelse af visa til tredjelandsstatsborgere , som gr det muligt at kontrollere ulovlige indvandrere , og vi traf visse beslutninger om indvandrernes integration i samfundet .
<P>
Mine damer og herrer , som De ved , blev der efter Thessaloniki-topmdet indget en aftale om reform af den flles landbrugspolitik .
Her spillede formandskabet igen en vigtig rolle , og vi mener , at denne aftale er srligt nyttig , fordi den sender tre vigtige signaler .
<P>
Hvad betyder aftalen for landmndene ?
Den betyder , at de nu har en flerrig , garanteret , forudsigelig indkomststtteordning i stil med den , de har i dag , samt vide rammer for produktions- og forretningsmuligheder .
For de europiske borgere betyder aftalen bedre livskvalitet , fordi landmndenes indkomststtte vil vre afhngig af , om de overholder EU-lovgivningen vedrrende milj , folkesundhed , fdevaresikkerhed , hygiejne og dyrevelfrd .
For det tredje styrkes EU ' s position ved de kommende WTO-forhandlinger betydeligt ved , at en meget stor del af sttten under den flles landbrugspolitik flyttes fra produkter til indkomststtte til landmndene .
Med denne aftale kan Unionen tale med n klar rst .
<P>
Mine damer og herrer , hvad angr de eksterne relationer , kan jeg berette , at der blev indget en aftale mellem Unionens medlemsstater efterfulgt af en aftale med landene i det vestlige Balkan , som bekrfter tiltrdelsesudsigterne for landene i regionen , og hvori der blev vedtaget en ny procedure for regelmssig politisk dialog og fremme af harmoniseringen af deres lovgivning med EU ' s acquis og en vsentlig forgelse af den finansielle sttte .
<P>
Irak udgjorde , som vi alle ved , det svreste kapitel i vores formandskab .
Mange forventede , at det ville optage al vores tid .
Det gjorde det selvflgelig ikke , og det , formandskabet prvede at opn , var at overvinde uenighederne - ikke ved at diskutere , om visse personer havde ret , nr de stttede den ene eller den anden holdning , men ved at pege p , hvad der skulle gres i fremtiden .
Og efter vedtagelsen af FN ' s sikkerhedsrdsresolution har vi nu et samarbejdsgrundlag , og vi er lbende i kontakt med FN , s vi kan hjlpe med genopbygningen af Irak inden for rammerne af FN-resolutionerne .
<P>
Hvad angr Mellemsten , blev tidsplanen for fred i regionen , kvartettens skaldte kreplan , som bekendt offentliggjort , og EU deltager i denne kvartet .
Formandskabet havde gentagne kontakter med landene i omrdet og med de andre lande , og jeg mener , at den opnede vbenhvile er resultatet af bde kvartettens og EU ' s indsats .
<P>
Med hensyn til de transatlantiske relationer gjorde det grske formandskab alt , hvad der stod i dets magt , for at lette de spndinger , der var opstet , og jeg mener , at besget i Washington demonstrerede , at vi har et godt samarbejde .
Der blev vedtaget et princip , som efter min mening er selvindlysende : Vi skal samarbejde med USA af de ndvendige grunde , det vil sige af konomiske , politiske og sikkerhedsmssige grunde .
Vi kan vre enige eller uenige , og nr vi er uenige , kan vi vre enige om at vre uenige , og fortstte vores samarbejde p dette grundlag .
<P>
Det grske formandskab forbedrede forholdet mellem EU og Rusland betydeligt p topmdet i Skt . Petersborg .
<P>
Endelig vil jeg gerne g fra politiske problemstillinger til forsvars- og sikkerhedspolitik .
Det var vores ml , at EU skulle have fuld operationel kapacitet .
Og det opnede vi i denne periode .
Det skete ved at afklare udestende problemer , f.eks. partnernes styrkebidrag , anvendelsen af manvreprogrammet og udviklingen af krisestyringsprocedurer .
Som flge heraf er der nu en EU-styrke i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , der er en politimission i Bosnien-Hercegovina , og vi drfter ogs den militre mission i Bosnien-Hercegovina , der skal overtage NATO-styrkens nuvrende aktiviteter der .

<P>
P Det Europiske Rds mde i Thessaloniki blev rapporten om en strategi til gradvis formulering af en europisk forsvars- og sikkerhedsdoktrin fremlagt og diskuteret .
Det uformelle udenrigsministerrd havde bestilt denne rapport fra hr . Solana .
Hr . Solana vil fortstte arbejdet med denne rapport , og vi mener , at rapporten og den relevante debat vil udgre et vigtigt skridt til afklaring af vores flles ml i forbindelse med forsvar og sikkerhed og midlerne til at n de flles ml .
Rapporten var med til at overvinde den modstand , der var opstet - men som jeg ikke tror var reel - mellem visse lande , der samarbejdede om at fremme forsvars- og sikkerhedsmssige sprgsml , og andre lande , som ikke nskede et sdant samarbejde .
Vi sidder nu ved samme bord , og diskussionen vil vise , hvordan vi kan lse problemerne .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne to punkter vedrrende fllesskabsinstitutioner .
Det frste er revisionen af vedtgten for EU-ansatte .
Der er tale om den frste gennemgribende reform af ln- og pensionssystemet og karrieresystemet , siden Det Europiske Fllesskab blev grundlagt .
Endelig er to punkter af umiddelbar interesse for Europa-Parlamentet , nemlig den interinstitutionelle aftale om forbedring af de lovgivningsmssige rammer og for det andet reglerne for europiske politiske partiers status .
Med disse to ordninger fik vi sat punktum for nogle diskussioner , der begyndte for lnge siden .
<P>
Mine damer og herrer , det var en kort redegrelse for , hvad der er udrettet under formandskabet , og jeg vil gerne slutte med frst og fremmest at takke formanden for Europa-Parlamentet , Pat Cox , for hans samarbejde , og alle medlemmer af Europa-Parlamentet .
Vi mener , at den gede europiske integration og forsvaret af Unionens interesser str og falder med Parlamentet , og vi tilstrber derfor et tt samarbejde med Dem .
Og De har da ogs ydet direkte sttte til og samarbejdet med os om vores indsats .
Jeg takker Dem hjerteligt for Deres bidrag og nsker Dem held og lykke under det kommende italienske formandskab .
<SPEAKER ID=9 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. premierminister , mine damer og herrer , vi er net halvvejs igennem et r prget af ambitise projekter og intens debat om Europas karakter og skbne .
Jeg vil gerne begynde med p det hjerteligste at lyknske premierminister Simitis og alle dem , der har bistet ham med at n vores politiske og institutionelle ml .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p fire af disse ml : afslutningen af konventets arbejde , reform af Kommissionen , de betydelige fremskridt i forbindelse med gennemfrelsen af Tampere-dagsordenen samt den nye statut for de europiske politiske partier .
Fr jeg gr i detaljer med dem , m jeg dog nvne nogle af de vrige strre begivenheder i det forlbne halve r : Afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne - en vigtig begivenhed , som premierminister Simitis allerede har omtalt - og hndteringen af den vanskelige interne og internationale situation forrsaget af krigen i Irak .
<P>
Reformen af den flles landbrugspolitik fortjener ogs srlig omtale , og aftalen fra sidste uge var en vrdig afslutning p de sidste seks mneder .
Et af de vsentlige elementer i denne succes var udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter under forsde af Joseph Daul . Jeg takker hjerteligt for udvalgets indsats .
Til trods for problemets yderst komplekse og mtlelige karakter lykkedes det udvalget at aflevere sin udtalelse i god tid inden afslutningen af forhandlingerne .
Der er tale om en reel nyskabelse , for adskillelsen af Fllesskabets produktionssttte , hvor ufuldstndig den end mtte vre , kombineret med arealforvaltnings- , milj- og fdevaresikkerhedsforanstaltninger , er virkelig et revolutionerende skridt for vores landbrugspolitik .
Vi har nu et godt udgangspunkt for WTO-forhandlingerne , og jeg forventer , at vores internationale partnere , som jo altid prker for os , lever op til vores forpligtelse og ogs yder deres .
<P>
I de sidste seks mneder har det grske formandskab styret os sikkert gennem meget rrte vande med den klogskab og flsomhed , der har kendetegnet det grske folk siden vores civilisations begyndelse .
<P>
Og nu til det frste punkt , jeg ville tale om . rets frste halvdel var i Unionen domineret af konventets arbejde , som var nsten , men ikke helt afsluttet inden Det Europiske Rds mde i Thessaloniki .
Vi har fundet en metode , der har fungeret , og som vi kan bruge til at ndre forfatningen , hvis den nogensinde behver at blive revideret i lyset af den konstante strm af nye udviklingsomrder , som fremtiden gemmer .
Med hensyn til det faktiske forfatningsudkast mener Kommissionen , som De ved , at der er bde positive og negative punkter .
Det gr helt sikkert Unionen mere gennemsigtig ved at forenkle og reducere antallet af retsakter og ved at foresl en bedre magtfordeling mellem institutionerne .
Det styrker vores demokratiske legitimitet ved at udvide den flles beslutningsprocedure , s den finder anvendelse over nsten hele linjen , og det er noget , der er ekstremt vigtigt for Parlamentet .
Det ger vores mulighed for at blive hrt ude i verden gennem den nyoprettede udenrigsministerpost for hele Unionen , gennem etablering af en enkelt juridisk person og gennem nye bestemmelser om udenrigspolitikken og den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Endelig omfatter forfatningsteksten nu charteret om grundlggende rettigheder , der beskytter alle europiske borgeres rettigheder .
<P>
Det er hjdepunkterne , og de er meget vigtige , men der er ogs en rkke svage punkter , hvor det indgede kompromis ikke gr s langt , som vi kunne nske .
Selv om forfatningsudkastet udvider muligheden for afstemninger med kvalificeret flertal , er det bestemt ikke vidtgende nok .
Lsningsforslaget indebrer en risiko for , at en Union med 25-30 medlemsstater kan blive lammet .
Med hensyn til institutionerne vil det desuden blive svrt at overbevise borgerne om , at det kun er halvdelen af kommissrerne , der har stemmeret i kollegiet , i det mindste i den komplicerede fase , institutionerne befinder sig i nu .
Endvidere vil de potentielt overlappende nyoprettede poster som prsident for Rdet og prsident for Kommissionen vre lige s svre at forst .
Der er tale om visse fremskridt med hensyn til konomisk ledelse , men det er bydende ndvendigt , at vi ogs srger for euroens eksterne reprsentation , da det ellers uden tvivl vil gre euroen mere srbar og vores konomi mere udsat .
<P>
Der er ikke blot tale om formaliteter , men om problemstillinger , som krver , at vi samler mod til at overvinde vores betnkeligheder og frygt for nutiden og vender os mod fremtiden .
Vi m indse , at hvis vi ikke tager skridtet i dag , vil Europa ikke lngere spille nogen rolle p den internationale scene om 30-40 r .
Konventets udkast udgr dog som helhed et solidt grundlag - og en flles prstation , som jeg sttter - for regeringskonferencen , der fr til opgave at godkende en endelig version .
Kommissionen vil gre sit til at sikre , at dette sker , ved i frste omgang at offentliggre en udtalelse i september inden regeringskonferencens start .
<P>
Det andet punkt er reformen af Kommissionen og af personalevedtgten .
Vi nrmer os det sidste r i Kommissionens embedsperiode .
Da jeg kom til , prioriterede jeg bl.a. en reform af Kommissionen , og jeg husker , at vi udsendte en hvidbog helt tilbage i marts 2000 .
En vigtig del af denne reform var en gennemgang af personalevedtgten for EU-ansatte .
Her m jeg igen takke det grske formandskab for at skubbe p disse forhandlinger , der faktisk var yderst vanskelige .
Takket vre dets vrdifulde bestrbelser p at mgle og drive processen fremad nede vi til enighed om det bedst mulige kompromis - et kompromis , der respekterer - og det vil jeg gerne understrege - den generelle indstilling i Kommissionens frste forslag .
<P>
Som opflgning p denne aftale vil Kommissionen til efterret udsende endnu et forslag , der naturligvis tager hjde for Parlamentets beslutning af 19. juni 2003 og forhandlingerne mellem personalereprsentanter , institutioner og medlemsstater i det rdgivende udvalg .
Mlet er , at de nye bestemmelser skal trde i kraft den 1. maj 2004 , det vil sige samme dag , som de nye medlemsstater bliver en del af Unionen .
Ud over dette ml er jeg dog ogs interesseret i velsens endelige ml , nemlig at sikre kontinuitet , uafhngighed og kvalitet i vores afdelinger .
Jeg m sige , at selv om jeg har arbejdet med mange administrationer i mit liv , har jeg sjldent oplevet medarbejdere , der var s hrdtarbejdende og s dygtige som her i EU-institutionerne .
Jeg tror derfor , at den nye personalevedtgt vil indgyde vores medarbejdere fornyet energi og stolthed , isr nr deres kolleger fra de 10 nye medlemsstater ankommer .
Det bliver ikke let at forene de nye kulturer , og da slet ikke , nr der kommer 10 nye lande p en gang og ikke kun t .
<P>
Det tredje punkt , jeg vil fokusere p , er indvandring og asylpolitik og sikring af Unionens ydre grnser .
Kommissionen vil gerne lyknske det grske formandskab med dets fastholdelse af en konsekvent og afbalanceret holdning til disse sprgsml .
Det glder mig endvidere , at Det Europiske Rds konklusioner er inspireret af Kommissionens meddelelser fra 4. juni .
<P>
P baggrund af de sprgsml , der stadig er til forhandling , vil jeg mere specifikt pege p , at EU-finansieringen gradvist br ges , s den svarer til omfanget af vores politiske ml og mlstninger .
Med andre ord kan vi under ingen omstndigheder bilde os selv ind , at vi kan n alle de ml , vi har stillet os , med den finansiering , vi har foreslet .
Vi har naturligvis foretaget en ressourceberegning , som ikke overskrider budgettet - vi har holdt os fuldstndig inden for budgettet - men vi har beregnet , at der er behov for ressourcer i strrelsesordenen 140 millioner euro for rene 2004-2006 og 250 millioner euro til et flerrigt samarbejdsprogram med lande uden for EU i perioden 2004-2008 .
Dette frer os frem til den nye finansiering under det finansielle overslag for perioden efter 2006 , der , som konklusionerne fra Thessaloniki bekrfter , skal afspejle denne politiske prioritering i EU .
For hvis det ikke lykkes os at sikre borgerne , stter vi jo selve Unionens identitet p spil .
<P>
Hvad angr relationerne til tredjelande , vil det nye samarbejdsprogram , som Kommissionen stillede forslag om den 11. juni , udgre en betydelig sttte til den flles tilbagetagelsespolitik , som er endnu en milepl , og det er afgrende , at De og Rdet godkender dette forslag inden udgangen af Parlamentets valgperiode .
Forhandlingen af fllesskabsaftaler med sttte fra Rdet og medlemsstaterne br ogs optrappes .
Som jeg ser det , skal Rusland , Ukraine og Marokko , der alle er vigtige lande for disse aftaler , prioriteres hjest .
<P>
Det Europiske Rd har bedt Kommissionen om at arbejde hen imod integreret kontrol af de ydre grnser , og vi mener , at den bedste lsning er at oprette et agentur . Det vil gre det muligt at fremme gennemfrelsen af Rdets strategiske retningslinjer i forstelse med de relevante nationale myndigheder , s de udgr en koordineringsnetvrk .
Vi skaber ogs grundlaget for det ambitise visumidentifikationssystem , som ogs er et flles redskab til gennemfrelse af en politik , der vil sikre vores borgere og give dem fred i sindet under behrig hensyntagen til individuelle friheder .
Det vigtigste er netop at skabe balance mellem sikkerheden og vores forpligtelse til at vrne om frihederne - en forpligtelse , som vi har indget , som vi bekrfter , og som vi ikke under nogen omstndigheder kan lbe fra .
Bekmpelse af ulovlig indvandring skal derfor ske sidelbende med foranstaltninger til at lette den lovlige indvandring til Unionen .
I denne forbindelse vil jeg gerne minde Dem om , at vi allerede har stillet nogle forslag , bl.a. om indrejsetilladelse og opholdstilladelse med henblik p arbejde , studier , erhvervsuddannelse samt frivilligt arbejde for at ge integrationen .
<P>
Parlamentet har allerede fremsat en udtalelse om disse forslag , som stadig drftes i Rdet .
Kommissionen bifalder Det Europiske Rds opfordring til at udforme en overordnet politik om integration af lovlige indvandrere .
Der er ligeledes behov for bedre koordinering af nationale foranstaltninger p fllesskabsplan .
Efter min mening ville en rlig statusrapport bestemt vre et skridt i den rigtige retning .
Der har vret talt meget om benchmarking , dialog osv .
I s indviklet en sag , hvor s mange forskellige faktorer spiller ind , mener jeg , at en statusrapport p europisk plan ville vre nyttig for bde Dem og os .
<P>
Vi m udvise samme politiske handlekraft p asylomrdet .
I den forbindelse m jeg med beklagelse meddele , at Rdet ikke kunne n til enighed om et direktiv til definition af flygtningebegrebet og harmonisering af subsidire beskyttelsesformer .
Vi skal n til enighed , og igen skal det ske inden for rammerne af debatten om rettigheder , som vi var inde p lige fr .
Dette direktiv udgr jo sammen med proceduredirektivet kernen i det flles system .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at love , at Kommissionen vil samarbejde fuldt ud med det italienske formandskab om at f disse to direktiver vedtaget senest til december , som er den frist , der blev opstillet p Det Europiske Rd i Thessaloniki .
<P>
Jeg er nu net til det sidste punkt , statutten for politiske partier .
Vi bifalder Parlamentets vedtagelse for nylig af statutten for europiske politiske partier .
Det er den fjerde succes under det grske formandskab , som jeg vil nvne i dag .
I forlngelse af de mange andre pne ord vil jeg gerne takke for Deres bidrag til afgrelsen af dette evindelige problem , som det var bydende ndvendigt at f lst .
En rkke faktorer var medvirkende hertil : ikrafttrdelsen af Nice-traktaten , Kommissionens nye forslag , anvendelsen af flertalsafgrelser samt frem for alt et fremragende samarbejde mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Der var tale om et kompliceret sprgsml , som var forblevet ulst i to r .
Denne velkomne lsning var alene resultatet af flertalsafstemning og den flles beslutningsprocedure .
Det kan vi lre noget af i fremtiden .
<P>
Endelig har de europiske politiske partier nu klare og gennemsigtige rammer at arbejde indenfor , og de kan regne med en finansiering , der i det mindste delvis vil blive afholdt af Fllesskabets budget .
Det er en absolut forudstning for demokrati og led i en strre proces , der skal gre europisk integration til en del af forfatningen .
Det vedtagne forslag opstiller nogle klare og enkle betingelser , men undgr at vre for restriktivt eller for formelt bureaukratisk , og jeg mener derfor , at det er en fornuftig foranstaltning , der vil f en positiv politisk effekt .
Som vi alle ved , er de politiske partier jo det vigtigste element i Unionens demokratiske struktur . Uden dem kan der ikke opns integration eller europisk forstelse .
<P>
Mine damer og herrer , det var , hvad jeg ville sige i dag .
Som jeg sagde til at begynde med , er der mange andre emner , der fortjener omtale , men jeg mener , det er bedre at stoppe her , s vi kan fokusere ordentligt p nogle f begivenheder i de forlbne seks mneder , som har haft srlig politisk betydning .
Til sidst vil jeg endnu en gang takke premierminister Simitis og hele det grske formandskab .
Formandskabet har i det sidste halve r opnet enorme fremskridt for Europa , og jeg roser og takker dem ikke bare af hflighed , men fordi de virkelig fortjener det .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , som i dag for PPE-delens vedkommende fejrer sit 50-rs jubilum , har altid fulgt det grske formandskab meget positivt i tt samarbejde med vores grske kolleger under ledelse af Antonios Trakatellis , men ogs med vores venner i Grkenland , Nyt Demokrati og dets leder Konstantinos Karamanlis .
Det lovede vi Dem ogs i Athen , hr. premierminister , og vi har holdt ord , fordi vi ved , at Deres succes er vores flles succes .
<P>
Hjdepunktet for det grske formandskab var helt sikkert underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne i Attalos-stoaen den 16. april , og her kunne De bygge p det gode forarbejde fra det danske formandskab og p Europa-Parlamentets beslutning af 9. april .
Da vi steg ud af bussen - og jeg vil gerne udtrykkeligt takke Dem , fordi De inviterede gruppeformndene , hvilket br danne skole for andre hjtidelige begivenheder i EU i fremtiden - kom jeg tilfldigvis til at flges med Polens frste frit valgte ministerprsident , Tadeusz Mazowiecki , ved siden af Akropolis p trappen op til Attalos-stoaen , og vi talte om de store forandringer i Europa og folkenes vilje til at leve i frihed i Central- og steuropa .
At dette nu blev fuldendt med underskrivelsen af traktaterne i Athen vil aldrig blive glemt , og vi er taknemmelige for , at vi nu har 162 observatrer fra tiltrdelseslandene her hos os .
<P>
Desvrre har Deres formandskab ikke kun bestet af positive ting , som De selv nvnte , Deres formandskab har vret overskygget af Irak-krigen .
Heller ikke jeg vil se tilbage i vrede i dag , jeg vil se fremad , og vi m lre af de fejl , vi har beget .
<P>
Vores konklusion er for det frste , at nr der skal vedtages nationale holdninger i et udenrigspolitisk sprgsml , eller hvis to eller tre lande vil indtage et standpunkt , s er det deres pligt frst at drfte sprgsmlet med alle partnere i EU og i fllesskab finde frem til en lsning p sprgsmlene .
Vi m handle i fllesskab , og Europa , EU , m ikke vre splittet i to , tre eller fire i disse vigtige afgrelser - alts flles handling fra europernes side !
<P>
Det andet punkt handler om konventet .
Ogs nr det glder udenrigs- og sikkerhedspolitikken , er der visse sprgsml , hvor vi m vre modige nok til at trffe afgrelser med flertal - med store , kvalificerede flertal .
Hvis der fortsat skal vre enstemmighed i alle sprgsml , s kan vi ikke n frem til flles holdninger , og det er vi ndt til .
<P>
Og for det tredje er partnerskaber ikke nemme , isr ikke hvis en af partnerne er en supermagt .
Men netop hvis vi nsker , at Europa skal vre ligestillet med vores amerikanske venner , s m den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , udformes , s den ikke opfatter USA som en modstander , men som en partner , som vi vil lse problemerne p denne klode sammen med .
<P>
Hr. formand , De pegede med rette p de vanskelige sprgsml om asyl og indvandring , og kommissionsformand Prodi , som jeg ogs vil takke varmt for hans arbejde , talte om den flles administration af de ydre grnser .
Det er et vigtigt emne . Vi m indg nogle aftaler med de lande , som disse virkelig ulykkelige mennesker kommer fra og begiver sig af sted fra i bdene , om at de skal sikre deres grnser .
Men jeg vil gerne understrege , at det ikke kun er en politiopgave eller en repressiv opgave .
Det er en opgave , som isr skal lses i landene i Middelhavsomrdet og Nordafrika , og derfor er der brug for EU-sttte til disse lande , og disse lande skal gennemfre reformer , s de unge mennesker i disse lande har en fremtid og ikke skal risikere deres liv , nr de begiver sig af sted .
Vi opfatter alts ikke kun dette immigrationsproblem som et politiproblem , men som et fundamentalt menneskeligt problem . Det er afgrende , at vi giver menneskene en chance for en fremtid i deres hjemegn .
<P>
Et andet punkt er konventet .
Jeg vil gerne takke formanden , hr . Giscard d ' Estaing , for hans arbejde , men ogs de to medlemmer af konventets prsidium , fra vores gruppe Iigo Mndez de Vigo og fra Den Socialdemokratiske Gruppe Klaus Hnsch , samt talsmanden for vores gruppe , Elmar Brok .
<P>
Vi m nu krve , at dette forfatningsudkast bliver grundlaget for arbejdet i konventet , og at man nu trffer beslutningen i konventet p grundlag af dette forfatningsudkast .
Vi hber meget , og det vil jeg ogs sige til den kommende rdsformand i morgen , at vi kan n et resultat inden rets udgang , s der hurtigt kan gres fremskridt , og at Europa-Parlamentet fr en passende og effektiv reprsentation .
Nr stats- og regeringscheferne mdes , skal formanden for Parlamentet vre med , og nr udenrigsministrene handler , br vores reprsentanter fra Parlamentet vre med og ikke skubbes ud p forvaltningsniveauet .
Vi har en stor opgave foran os , men jeg tror , vi kan lse den .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem , hr. rdsformand , for Deres bidrag til partivedtgten .
Det skal ganske vist besluttes formelt under det italienske formandskab , men vejen derhen var efter min mening en god vej , og hvad medlemsstatutten angr , s hber jeg , at det ogs her vil lykkes at komme videre i de kommende uger og mneder .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at det har vret et formandskab med hjdepunkter og lavpunkter , jeg misundte Dem ikke , da De mtte varetage formandskabet under Irak-krisen og alt det , der fulgte med .
Jeg gldede mig p Deres vegne den 16. april , De gjorde Deres pligt , som man kan forvente det af et formandskab , og jeg vil gerne takke Dem hjerteligt for det !
Vores gruppe har fulgt Dem p en fair , objektiv og positiv mde - jeg hber , De har opfattet det p samme mde , for dette er vores flles Europa , og nr Europa har succes , har vi alle sammen succes !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer , tillad mig at begynde med p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne at lyknske Gruppen for Det Europiske Folkeparti med dens 50-rs fdselsdag .
Det er en vigtig dag for PPE og for demokratiet i Europa .
<P>
Hr. formand , jeg har et problem .
Det er svrt for mig nu at sige noget mere positivt om det grske formandskab end det , som hr . Poettering og Financial Times allerede har sagt , p grund af de velkendte familie- og solidaritetsforbindelser , der knytter mig til den grske premierminister .
Jeg vil blot sige , at hans formandskab ikke har vret et krydstogt p gerhavet , men langt snarere en " odyss " .
Jeg tror , at man med god ret kan sige , at han har evnet at fre det europiske skib med lederskab og beslutsomhed , og det mener jeg br fremhves her .
<P>
Flger vi formandskabets prioriteringsrkkeflge og tager udvidelsen som det frste , var ceremonien den 16. april i Attalos-stoaen , p markedet ved siden af Akropolis , bestemt en vigtig begivenhed .
Jeg vil gerne takke for behandlingen af Europa-Parlamentets reprsentanter , med vores formand i spidsen , men ikke mindst for den historiske begivenhed , der fandt sted her , hvor demokratiets vugge stod . Med hensyn til et sprgsml , der ligger alle europere p sinde , og som er meget dramatisk isr for grkerne , nemlig Cypern og forholdet til Tyrkiet , vil jeg ogs gerne takke for den intelligente og fleksible mde , hvorp den nuvrende grske regering opbygger og udvikler forbindelserne til en s vigtig allieret .
<P>
For det andet , hvad angr Lissabon-strategien , mener jeg , at man br fremhve udviklingen af de beskftigelsespolitiske retningslinjer , isr med hensyn til lige muligheder - hvor jeg gerne vil takke for den indsats , som kommissr Diamantopoulou udfolder .
Vi er derimod meget bekymrede over , at direktivet om vikaransatte blokeres i en situation som den nuvrende , og at de generelle retningslinjer for den konomiske politik ikke finder praktisk udtryk , men snarere finder sted p det intellektuelle end p det politiske plan , s vi ikke fr skabt den ndvendige dynamik i den europiske konomi og kan forsvare vores flles valuta .
<P>
Jeg mener , som ogs formanden har sagt , at de fremskridt br fremhves , der er gjort med hensyn til sikkerheden til ss , isr nr man betnker Grkenlands rolle som frende europisk skibsfartsnation .
Hvad angr et s vigtigt sprgsml for vores konomiske fremtid som den flles landbrugspolitik , mener jeg , at man ogs br glde sig over , at der er opnet enighed om en reform , der stiller os strkere over for fremtidens udfordringer for isr det europiske landbrug , men ogs i forhandlingerne inden for WTO .
<P>
Med hensyn til Europas fremtid var det vigtigt , at det lykkedes konventet at afslutte sit arbejde dette halvr med en tekst uden optioner , uden rde kort , og som iflge formandens ord kun har behov for tekniske modifikationer , hvilket jeg synes man br notere .
<P>
Vi ville jo gerne have haft en forfatning , som sikrede get brug af kvalificeret flertal p det sociale og det afgiftspolitiske omrde , men ogs inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , og som sikrede bedre balance mellem institutionerne .
Men det bedste er det godes fjende .
Vi mener , at det nu drejer sig om at konsolidere det , vi har vundet , og holde stillingen .
P dette punkt er vi bekymrede med hensyn til Parlamentets medvirken , idet vi mener , at formanden br vre reprsenteret p det hjeste niveau , og at vi br have reprsentanter p regeringskonferencen , ligesom vi , efter at Europas fremtid for frste gang har vret debatteret i en stor offentlig kreds , synes , at Europa-Parlamentet , plenarforsamlingen og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , ogs br vre det offentlige forum , hvor formandskabet skal aflgge rapport .
Det mener jeg ogs svarer til de tider , som vi nu befinder os i .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne tilfje et par ord om vedtgten for de politiske partier .
Vi har arbejdet sammen med alle Parlamentets partier og grupper for at f en vedtgt for partierne .
Nu er vi imidlertid kommet i en dramatisk situation , for vi har en vedtgt for partierne , men ikke nogen vedtgt for Parlamentets medlemmer , hvilket svarer til et reglement for hren , men ingen rettigheder for soldaterne .
Jeg vil derfor virkelig gerne sige til Rdets formandskab , at det ikke gr at blokere en s vigtig sag , der har konstitutionel betydning for Europa .
<P>
Til slut en udenrigspolitisk bemrkning .
Formandskabet har stet over for en dramatisk krise , der satte den gensidige loyalitet p prve , som traktaterne plgger de europiske partnere , og det reagerede med fasthed i det transatlantiske forhold .
Formandskabet har med vrdighed varetaget den europiske reprsentation p topmdet med en meget vigtig allieret , som vi godt kan have forbindelser med uden at vre enige om alt .
Jeg mener , at det grske formandskab fortjener vores anerkendelse og bifald .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , nr vi nu skal gre regnskabet op for det grske formandskab , s opvejer de positive sider af regnskabet s rigeligt de negative .
I betragtning af Europas vanskeligheder i det sidste halve r med Irak-krigen og konomisk stagnation er det en stor anerkendelse af Deres regering .
<P>
Deres frste prioritet har med rette vret at overholde tidsplanen for udvidelsen af EU .
Underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne ved foden af Akropolis og syv succesrige folkeafstemninger har s rigeligt levet op til dette ml .
Vores glde over Europas genforening er ikke desto mindre blandet med srgmodighed over , at Grkenland ikke kunne udnytte sit srlige forhold til at f et forenet Cypern ind .
Bliv endelig ved med at prve .
Vi beklager ogs de spndinger , der er dukket op mellem det " nye " og det " gamle " Europa over Irak til trods for Deres anstrengelser og de to flles holdninger , som tjener Dem til re .
<P>
At f konventets udkast til forfatningstraktat sikkert i havn fortjener ogs at blive nvnt som en betydelig succes for Deres formandskab .
Den Liberale Gruppe her i Parlamentet er enig med Dem .
Det udkast , som konventets medlemmer er blevet enige om , giver et godt grundlag for forfatningen , og vi vil fastholde medlemsstaternes regeringer p de forpligtelser , de har ptaget sig .
<P>
Vi glder os over den ekstra tid , som konventet har fet til at afslutte sit arbejde med del III , selv om det nok er en markant overdrivelse , nr Rdet beskriver de drftelser om flertalsafgrelser og flles beslutningstagning , der str tilbage , som " rent tekniske " . Det svarer nsten til den britiske regerings beskrivelse af hele processen som blot " lidt oprydning " .
<P>
Sejrens tomme stolthed lrer os langt mindre end nederlagets ydmygelse , og Europas fiasko i Irak synes at have haft nogle gavnlige virkninger , i srdeleshed ved at drive det europiske samarbejde inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken fremad .
Etableringen af den hurtige reaktionsstyrke , igangsttelsen af operationerne i Bosnien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Congo er bestemt plusser .
Men svagheden i kvaliteten og koordineringen af de europiske forsvarsudgifter er klart negative ting , som vi hber , der vil blive rdet bod p ved hjlp af det nye vbenagentur .
<P>
Vores fiasko i Irak har ogs hjulpet Dem med at f vedtaget to bemrkelsesvrdige dokumenter i Thessaloniki : hr . Solanas EU-sikkerhedsstrategi og Rdets erklring om massedelggelsesvben .
Sikkerhedsstrategien giver et passende europisk svar p USA ' s doktrin , idet den hviler p de europiske principper om flersidethed og forebyggelse snarere end foregribelse .
Udtalelsen om massedelggelsesvben gr det klart for vores amerikanske venner , at vi tager truslen fra disse vben alvorligt , og skaber en ramme for Europas reaktion over for Iran og Nordkorea .
<P>
De har gjort retlige og indre anliggender til det centrale i programmet for Deres formandskab .
Der er blevet net meget , selv om retfrdighed og frihed stadig spiller anden violin i forhold til sikkerheden , hvilket ikke tjener EU til re .
Forpligtelser til yderligere fremskridt vedrrende legal indvandring og integrering af borgere fra tredjelande er et passende svar til dem , der i Thessaloniki forsgte at gentage den slags overskrifter , der skmmede Sevilla-topmdet .
Men min gruppe beklager , at De ikke srgede for ordentligt parlamentarisk tilsyn , p europisk eller nationalt niveau , ved den nyligt indgede aftale om udlevering mellem EU og USA .
<P>
Hvad angr konomisk reform , har det grske formandskab gjort gode fremskridt i srdeleshed ved at reformere stabilitetspagten , s den tager hjde for underliggende underskud , ved at frdiggre liberaliseringspakken p energiomrdet og ved at vedtage det hrdt pkrvede direktiv om pensioner .
<P>
Alt i alt har dette vret et nyttigt halvt r for EU til trods for de store omkostninger ved krigen og de vanskelige konomiske forhold .
Lad os hbe , at nr De nu giver dirigentstaven videre til Deres efterflgere , s vil disse ogs arbejde hrdt for at opretholde det olympiske forspring , De har net .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil koncentrere mit indlg om et emne , som blev behandlet p Det Europiske Rd i Thessaloniki , og som nppe har vret p tale indtil nu , selv om det har en betydelig rkkevidde .
Jeg vil ogs tale om det dokument , der blev fremlagt af Javier Solana under overskriften " Et sikkert Europa i en bedre verden " .
<P>
Jeg bad af flere omgange forgves om en reaktion fra EU p offentliggrelsen den 20. september 2002 af USA ' s nye strategiske doktrin , hvis " prventive " krig mod Irak blev det frste resultat .
Ni mneder efter Washington-regeringen nedkommer Rdets sledes med sin egen strategiske doktrin .
Det er utvivlsomt et rent tilflde , at teksten s dagens lys umiddelbart fr det transatlantiske topmde .
<P>
Hvad str der s i doktrinen ?
Jeg citerer : " Med de nye trusler vil den frste forsvarslinje ofte vre i udlandet .
De nye trusler er dynamiske . Hvis der ikke gres noget ved dem , bliver de farligere .
Spredningsrisikoen vokser med tiden , og hvis man lader terrornetvrk vre i fred , bliver de stadig farligere ( ...
) . " Citatet kaster lys over denne anden gdefulde stning i dokumentet , nemlig : " En forebyggende indsats kan afvrge alvorligere problemer i fremtiden .
( ...
) Dette indebrer , at vi skal vre klar til at handle , fr en krise opstr .
" Og i tilflde af , at det stadig ikke er klart , kan jeg citere : " I sammenbrudsstater kan der vre behov for militre instrumenter for at genoprette ro og orden ( ...
) . " Og mere generelt , og jeg citerer stadig : " Vi skal udvikle en strategisk kultur , der fremmer en tidlig , hurtig og om ndvendigt hndfast intervention .
" Og endelig , et must : " Sammen kan EU og USA udrette overordentlig meget til gavn for verden . "
<P>
Vi tror ikke vores egne rer , nr vi hrer en sdan efteraben af de ider og endda den sprogbrug , der tilhrer den nuvrende beboer af Det Hvide Hus .
I forlngelse heraf skulle hr . Prodi endda , hvis man skal tro pressebureauerne , have ladet sin begejstring for prsident Bush bryde ud i lys lue ved at erklre , at nr Europa og USA er forenet , er der ingen fjende , der kan holde stand imod os .
Men forenet p hvilket niveau og med hvilket forml , hr .
Prodi , det er netop sprgsmlet !
Det er ikke ved imdekommenhed , at vi bliver respekteret af en amerikansk regering , som foragter europerne , selv de mest forsonligt stemte blandt dem .
Jeg for min del er overbevist .
Europa vil vre en uomgngelig global aktr , nr det fr den forndne politiske vilje til at bruge sin konomiske vgt , sin politiske indflydelse og sin evne til at knytte strke partnerskaber med de sydlige lande til at skabe andre regler end dem , der er gldende , til at skabe en mere solidarisk og mere demokratisk globalisering og til at skabe en fredelig verden .
<P>
Det dokument , der blev prsenteret i Thessaloniki , negligerer et sdant perspektiv og byder p en apokalyptisk beskrivelse af truslerne uden nogensinde at uddybe rsagerne .
Konflikten i Mellemsten bliver ordnet heri p fire en halv linje ud af 15 siders tekst .
Opfattelsen af kampen for sikkerhed , som udvikles heri , sttter den militre dimension , selv om denne tilgang har bevist sin ineffektivitet fra Kabul til Baghdad og helt til USA , hvis srbarhed blev understreget p tragisk vis den 11. september 2001 , p trods af at landet alene sidder p 40 % af verdens militre udgifter .
<P>
I den sammenhng lyder henvisningerne i Rdets dokument til det multilaterale system hult .
For vrigt er der i den forbindelse i dokumentet isr tale om WTO , de internationale finansielle institutioner og NATO .
FN er kun nvnt for at krve , at EU for fremtiden er rede til , og jeg citerer , " at handle , nr deres regler overtrdes .
" Vi kan i denne allusion genkende en slags kalden til orden , som er adresseret til Sikkerhedsrdets medlemmer , der betvivlede George Bushs argument om material breach , som han brugte for at g i krig med FN ' s samtykke .
<P>
Af alle disse grunde , hr. formand , mener min gruppe , at vedtagelsen af dette frste skridt i retning af en ny strategisk doktrin for EU ville vre et vendepunkt , hvis flgevirkninger vi skal belyse , og hvis farer vi skal understrege for vores medborgere .
Ved synet af den magt , som mobiliseringen af den europiske offentlighed imod krigens logik og den amerikanske hegemonisme for kort tid siden havde bde i st og vest , kan vi forsikre Dem om , at De kommer til at forklare Dem .
<P>
Jeg opfordrer kollegerne , som er motiveret af en viden om , at det er civilisationen , som str p spil , til at deltage i en hring i den forbindelse allerede i dag kl . 15.00 med to eminente eksperter , hvoraf den ene er europeren Pascal Boniface og den anden amerikaneren Philip Golub .
Lad os debattere emnet ligeud , for det er hele betydningen af fremtidens Europa , som str p spil .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , det grske formandskab faldt i en vanskelig tid , og det havde succes .
Det nsker jeg Dem tillykke med , hr. rdsformand .
De har i vrigt bevist , at princippet med halvrlig rotation af formandskabet for Det Europiske Rd var et kreativt og berigende element , og det vil det kommende varige rdsformandskab frst skulle bevise , om det ogs er .
<P>
Topmdet i Chalkidiki var ogs en succes .
Det var ikke aftalt p forhnd .
Stats- og regeringscheferne mdtes , og de havde nsten alle sammen en lang liste af nationale ambitioner , som de i sidste jeblik ville vride ud af konventets forfatningstekst .
Men da vores stats- og regeringschefer s p hinanden , blev de meget forskrkkede og lod konventsudkastet vre i fred .
Det var en stor succes , bortset fra det jeblik , hvor man besluttede at betragte mandatet fra Laeken som opfyldt og meddele os - og det vil jeg gerne komme ind p nu , hr. rdsformand - at del III nu kun mangler noget rent teknisk arbejde .
Det var der ikke tale om , for hvorfor fortstter vi overhovedet med at arbejde i konventet i juli ?
Fordi der nemlig ikke var konsensus om prsidiets forslag .
Hundredvis af ndringsforslag - 1.700 - og ikke om tekniske sprgsml .
Det centrale i dette arbejde er et helt klart sprgsml , nemlig om vi virkelig realiserer lfterne , vrdierne og mlene i frste og anden del , realiserer de kompetencer , ansvarstildelinger og demokratiske principper , som vi har forankret i konsensus i frste og anden del , eller om vi kun stter os nye ml uden at befri Europa fra fortidens lnker .
<P>
Jeg vil gerne illustrere det dramatiske i denne situation med nogle f eksempler .
Naturligvis bekender vi os i frste del fuldt ud til demokratiets og retsstatens principper . Men i tredje del er der fortsat tilflde , hvor Rdet lovgiver alene i centrale sprgsml , f.eks. om det europiske sociale system .
Nationale parlamenter mister deres ret til at ratificere internationale traktater , uden at Europa-Parlamentet fr denne ratifikationsret .
I et af de vanskeligste tilflde , nemlig hullerne i EF-Domstolens kontrol af det interne samarbejde mellem politi og retsvsen , som er det allermest flsomme omrde , hvad de grundlggende rettigheder angr , krvede 80 % af konventet , at undtagelserne blev slettet .
Ingen politik uden domstolskontrol , ingen lov uden parlament - det er ikke tekniske sprgsml , det er sprgsml om selvbestemmelse og definitionen af Europa !
Handleevne - i konventets sidste ntter forsvandt hele politiske omrder fra flertalsbeslutning til enstemmighed .
Regeringer lagde pres p os , flertallet i konventet vil gerne have mere , Europas borgere vil have mere .
Vi ved , at Europas benhed forlanger langt mere af Europa , end regeringerne vil give Europa .
Her skal konventet ikke trffe tekniske beslutninger , det skal prstere vigtige reformer .
Offentlige tjenester af almen interesse , hjrnestenene i det europiske sociale system - det store flertal i konventet krver , at de udtrykkeligt bliver beskyttet i forfatningen .
Det har man hidtil ngtet .
<P>
Det siger jeg ikke for at nedgre konventets arbejde eller det hidtidige udkast , men for at gre Parlamentet opmrksom p , at vigtige ting , som vi har forankret i frste og anden del , skal gennemfres , og at vi fortsat mangler at opfylde store lfter over for befolkningen , hvis vi ikke forsger at f gennemfrt en gte reform i tredje del !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , den grske regering ptog sig formandskabet for Unionen p et tidspunkt , hvor der var stor international usikkerhed og politisk ustabilitet .
Ved rets begyndelse var det klart , at forskellige regeringer i Europa havde forskellige synspunkter p det voksende politiske problem med Irak .
Den grske regering forsgte at f en flles europisk holdning til Irak p plads .
Det ville under alle omstndigheder have vret svrt at n , men den grske regering har hele tiden tacklet dette politiske problem med beslutsomhed og med gte flsomhed over for alle de involverede parter .
<P>
De internationale vanskeligheder , som omgav krigen i Irak , var mange , men jeg tror , at den grske regering i sin egenskab af formand for EU hndterede denne vanskelige politiske sag s retfrdigt som muligt .
<P>
I det sidste halve r har der ogs vret stor udvikling i arbejdet i Det Europiske Konvent .
Den grske regering har arbejdet tt sammen med reprsentanter for konventet , og det har bidraget til at sikre et nyt udkast til traktat , som vil bane vej for nye strukturer i Unionen .
Traktaten udgr grundlaget for fremtidige drftelser i regeringskonferencen , der s vil foretage den endelige afpudsning af bestemmelserne i en ny europisk traktat .
<P>
Vi er alle opmrksomme p , at de internationale strukturer , der virker inden for EU , skal moderniseres , og den 1. maj nste r vil vi forhbentlig leve i et fllesskab med 25 medlemsstater og med en samlet befolkning p over 500 millioner mennesker .
Beslutningsprocedurerne m ndres , s vi kan garantere , at der kan trffes beslutninger i de forskellige EU-institutioner p en strmlinet og struktureret mde .
<P>
Vi vil gerne have gennemfrt en ny traktat , der kan vinde tilslutning hos Europas befolkning , og som kan sikre , at EU fungerer gnidningslst de nste 50 r .
Vi m erindre , at EU har haft succes , fordi bde de mindre og de strre medlemsstaters interesser og bekymringer bliver respekteret inden for Europas institutionelle struktur .
Faktisk har de sidste seks mneder vret et vidnesbyrd om , at de mindre lande i Europa kan organisere et effektivt og fokuseret formandskab for EU .
Det er et sprgsml , vi vil vende tilbage til igen i forlngelse af nste regeringskonference .
<P>
Den grske regering har stttet den senere tids fredsbestrbelser i Mellemsten .
Efter krigen i Irak er det mellemstlige omrdet blevet mere ustabilt , og det phviler os alle at sikre , at vi fr fredsprocessen i Mellemsten tilbage p sporet .
Det er noget , som ikke br overlades til USA alene . EU har en meget positiv og central rolle at spille ved at fremme fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Jeg vil gerne rose den grske regering for den mde , hvorp den har frt tilsyn med funktionen af formandskabet for EU i det sidste halve r .
Det store flertal af politiske ml , som blev sat frst p ret , er blevet net , og det er et resultat der fortjener ros .
Det grske formandskab har givet et godt eksempel p , hvordan et formandskab br fungere p vegne af alle medlemsstater , og andre vil gre vel i at flge dette eksempel .
<P>
Til rdsformanden vil jeg gerne sige , at De har vundet respekt og sttte fra denne institution for denne periode .
Personligt vil jeg gerne nske ham en lille afslapningsperiode p en af de mange smukke grske er , som nogle af os havde lejlighed til at besge under formandskabet for ikke s lnge siden .
M jeg foresl premierminister Simitis det sted , jeg synes er allerbedst , nemlig Platy Yialos , og han vil vide , hvad jeg mener , nr jeg siger det .
<SPEAKER ID=16 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , slutpunktet for det grske formandskab var et srligt topmde med de nye nationer i Vestbalkan .
De arbejder nu ogs for at komme med i EU - de skal vre hjerteligt velkomne , og jeg er glad for , at EU-chartret for menneskerettigheder indeholder den anerkendelse af etniske mindretals rettigheder , som alle folk p Balkan fortjener .
<P>
EU kan have 25 medlemsstater den 1. maj nste r - mske 30 i 2007 og 35 i 2010 .
Det kan pludselig g meget hurtigt , fordi landene har svrt ved at se alternativer ; EU lovgiver ogs i praksis for nabolandene .
S meget hurtigere m vi reformere EU for at f mere fleksible og smidige beslutningsstrukturer , som passer til et helt Europa med meget strre forskelle mellem landene .
<P>
En sproglrer i Estland kan tidoble sin ln ved at arbejde i Bruxelles .
Det bliver ikke let at sikre en ordentlig sproguddannelse i Tallin .
Et EU-parlamentsmedlem fra Prag vil kunne tjene 20 gange s meget som kollegerne i det nationale parlament , det bliver ikke sjovt at vende tilbage over Carlsbroen i Prag .
En hektar jord i Holland koster 30 gange s meget som polsk landbrugsjord .
Det bliver nppe polske landmnd , som opkber Holland .
Hovedparten af de polske slagterier og mejerier skal lukkes , nr EU-reglerne trder i kraft .
Hvorfor ikke vre mere fleksibel med at indfre Unionens regler i ansgerlandene og de nye partnerskabslande .
Der er ingen i EU , som str i k for at betale understttelse til ledige slagteriarbejdere i Polen .
<P>
Hjdepunktet under det grske formandskab var den hjtidelige underskrivelse af aftalerne om at udvide EU med 10 nye medlemsstater .
Her stod vi samlede ved demokratiets vugge og bd velkommen til en rkke lande , som kun kan komme med i EU , fordi de har fet demokrati .
Det hrer med til Kbenhavnskriterierne , at lande kun kan optages , nr de har et stabilt parlamentarisk demokrati .
S meget mere absurd er det , at det afsluttende topmde i Haldidiki accepterede konventets udkast til forfatning , som vil fjerne hovedparten af bde de nye landes og de nuvrende medlemsstaters demokrati .
Her hos os skal magten ikke ligge hos dem , der er valgt , men hos nogen , der engang har vret valgt , og nu ikke lngere kan vlges .
Nr statsministrene ikke lngere kan genvlges i deres egne lande , kan de udpeges til at lede os i Europa , og de str ikke til ansvar over for vlgerne .
De nationale parlamenter og vlgerne mister langt mere magt end Europa-Parlamentet erobrer , og det er ikke en garanti for en get valgdeltagelse ved EU-valgene .
<P>
St forfatningen til folkeafstemning i alle lande , sprg vlgerne om de vil vlge lidt mindre .
Tnk , at det kunne godtages i demokratiets fdeland , at Giscard d ' Estaing kan slippe af sted med i sit forfatningsudkast at citere Thykidid , nr det , forfatningsudkastet gr , netop er at tage magten fra flertallet af vlgerne i medlemsstaterne og give hovedparten af den til bureaukraterne i Bruxelles .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle (NI).">
Hr. formand , hr . Giscard d ' Estaings forslag til traktat er kun et forfatningsforslag blandt andre .
Det er ogs for en stor dels vedkommende hr . Giscard d ' Estaings eget forslag , eftersom de andre medlemmer af dette konvent efter rent formelle forhandlinger er efterladt fuldstndigt uvidende om en tekst , som for hovedpartens vedkommende er brygget sammen i hemmelighed af prsidiet .
<P>
Udsagn om , at det ikke passer , er ren og skr propaganda , hvilket ganske vist ville vre hverdagskost i Bruxelles-kredse .
Denne tekst , som er ulselig for uindviede , er intet mindre end et nyt forsg p at skabe en europisk central- og enhedsstat , en slags super-Maastricht .
Den udvider reelt Bruxelles ' befjelser med forskellige juridiske fiksfakserier og organiserer tilsidesttelsen af de folkevalgte nationale ledere isr under dkke af de skaldt delte kompetencer .
<P>
Nej , hr . Badinter , euroskeptikerne har endnu ikke sagt deres sidste ord !
Det er derfor den nste regeringskonferences opgave at modstte sig disse drmmerier og ndsfostre ved f.eks. fra traktatforslaget - forudsat at der stadig eksisterer et sdant - at slette udtrykkene eller ordene " forfatning " , " forfatningsmssig " , " fderal " - mske det vrste af alle ! - " lov " eller " rammelov " , " delte kompetencer " , " subsidiaritet " - synonym for " integration " - , " juridisk personlighed " , " forstrket samarbejde " , " borgerskab " og mere generelt alt det , der henhrer under artikel 308 i de nuvrende traktater .
<P>
Jeg hber , at nogle af de berrte regeringer - og ikke kun Storbritanniens - strkt vil modstte sig forsget p at vlte de demokratier , de er ansvarlige for , og det uden at gre brug af de illusoriske og midlertidige , lette udveje som opt-out eller en eller anden uskadelig juridisk form , som kan bruges til alle senere fortolkninger .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , tiltrdelsestraktaten , der blev underskrevet i Athen den 16. april , var en vsentlig begivenhed i Europas historie .
Siden Berlinmurens fald har mit parti konsekvent og beslutsomt stttet udvidelsen af Unionen , og vi glder os uden forbehold over det positive resultat af de folkeafstemninger , der allerede har fundet sted i mange af tiltrdelseslandene .
<P>
Men vi er mindre positive over for formandskabet i andre henseender .
Hvad angr Irak , underminerede skaden p de transatlantiske relationer p grund af firebandens topmde , hvor Tyskland , Frankrig , Belgien og Luxembourg deltog , ogs i alvorlig grad NATO .
P et tidspunkt , hvor mange af vores borgere i Europa str over for konomisk stagnation og deflation , er der sket srgeligt f fremskridt i retning af at fremme Lissabon-dagsordenen om reformer af den konomiske struktur .
I stedet har vi set , at vi igen foretrkker at bruge det meste af tiden p reform af institutionerne , mens vi overbeviser os selv om , at det er den slags fremskridt , Europas borgere rber p .
Det tvivler jeg p .
Formandskabets konklusioner begynder med at sige , at konventet var en succes ved at bringe Unionen tttere p borgerne , styrke Unionens demokratiske karakter og forbedre dens evne til at handle som en koordineret og forenet kraft i det internationale system .
Jeg frygter , at en sdan varm og optimistisk retorik ikke er meget andet end just det .
<P>
Resultaterne af konventets arbejde har igen vist den europiske politiske elites manglende evne til at give svar p det , der virkelig bekymrer befolkningen i Europa .
Man beder os om at tro , at det , vores borgere nsker , er et EU med egen juridisk status , et juridisk bindende charter om grundlggende rettigheder , fjernelse af sjlestrukturen , en udvidelse af flertalsafgrelser , en EU-prsident og EU-udenrigsminister , flles asyl- og indvandringspolitik og en offentlig anklager for Europa - kort sagt , at folk nsker en fundamental ndring af forholdet mellem Unionen og dens befolkning .
<P>
Den britiske premierministers nu berygtede synspunkt , at konventet simpelthen er et oprydningshold , har fremkaldt hnlatter bde fra euroskeptikere og eurofile .
Jeg gentager i dag , at befolkningen i Det Forenede Kongerige har ret til at afholde en folkeafstemning om denne forfatningstraktat , ligesom andre medlemsstater agter at gre .
Hvis Unionens regeringer virkelig nsker at bringe deres borgere tttere p Unionen , s er det i deres og deres befolkningers interesse at sikre , at der afholdes folkeafstemninger for at legitimere det , der foresls i befolkningernes navn .
<P>
Mit parti tror p et andet Europa , hvor nationalstaten er hjrnestenen for samarbejdet , og hvor samarbejdet mellem regeringerne er at foretrkke frem for en integration , der kun gr n vej , hvilket jeg frygter styrkes af konventet .
Det er en anden slags Europa end det , integrationisterne nsker , men det er ikke desto mindre et Europa .
Jeg ville nske , at konventet havde valgt den vej .
Jeg hber , at Unionens regeringer vil se p resultaterne af konventet endnu en gang , nr regeringskonferencen begynder sit arbejde .
<P>
Endelig har jeg noteret mig , at formandskabet tilfjer , at tiltrdelseslandene vil deltage i regeringskonferencen p lige fod med de nuvrende medlemsstater .
Jeg hber , det betyder , at de vil f samme stemmeret som medlemsstaterne .
Det ville vre skandalst , hvis regeringskonferencen afsluttede arbejdet med en ny forfatningsstruktur for Europa kun nogle f uger fr tiltrdelsen og s forsgte at fremlgge dette som et fait accompli .
Det br ingen demokrat finde sig i .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Bare til Deres orientering , s fremgr det meget klart af konklusionerne fra Thessaloniki , at tiltrdelseslandene vil deltage fuldt ud i regeringskonferencen , hvilket , som De sagde , er ideelt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kommissrer , mine damer og herrer , formanden for Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe talte netop om det grske formandskabs odyss .
Og det har virkelig vret en odyss mellem Irak-krigens Kirke - jeg skal mske lige minde om , at Kirke var en ond troldkvinde , som kunne forvandle mennesker til svin - og konventets gode gudinde Kalypso , som kan fre den europiske Odysseus frelst i havn i hans drmmes Europa .
Som europere og som grkere kan vi vre stolte af denne succes , uanset hvor ulykkelige vi er over de krigsbegivenheder , vi mtte tage os af .
<P>
Det grske formandskab ptog sig at tage sig af svel Irak-sprgsmlet som de divergenser , som krigen skabte mellem EU-medlemsstaterne indbyrdes og mellem EU og USA .
P topmderne i februar og marts opnede EU ved at fremme og udnytte FN ' s rolle en betydelig tilstedevrelse p den internationale scene .
Offentligheden i de europiske lande anerkendte og bifaldt fllesskabsinstitutionernes bidrag .
<P>
EU bygger ikke kun p demokratiske principper , men ogs p en principiel afvisning af krig i internationale relationer .
Medlemsstaterne , som har en meget blodig historie af indbyrdes konflikter , ruster sig ikke lngere imod hinanden .
Disse principper skal nu konsolideres mellem medlemsstaterne , kandidatlandene og Europa og dets nye naboer som helhed .
Det grske formandskab var vedholdende i sine bestrbelser p at udbrede disse principper til de nye og undertiden farlige ansvarsomrder , som udvidelsen af EU har frt med sig .
<P>
Problemer p flsomme omrder , f.eks. Cypern , som udenrigsministrene i omrdet har kaldt en krudttnde under det stlige Middelhavsomrde , blev behandlet metodisk og konsekvent .
Hvis der fra tyrkisk side udvises det forventede samarbejde , hvilket vi desvrre endnu ikke har set , men som vi stadig hber p , kan Cypern stte standarden for forskellige nationers sameksistens i samme stat .
I samme nd fremmede det grske formandskab ikke mindst fredsprocessen i Mellemsten .
De nuvrende diplomatiske procedurer i denne region er ogs resultatet af det grske formandskabs initiativer .
<P>
I et bredere perspektiv er det vrd at understrege retningslinjerne for EU ' s formulering af en ny strategi , som ned til mindste detalje blev udarbejdet af Rdets hjtstende reprsentant .
Fremme af europiske pacifistiske holdninger i det vestlige Balkan og beslutningerne p topmdet i Thessaloniki medfrte en vsentlig kovending i forholdet mellem Europa og det vestlige Balkan .
<P>
Disse bestrbelser gjorde ikke verden til et fuldstndig sikkert sted , men vi m sige , at det grske formandskab takket vre disse bestrbelser har overdraget en meget lettere eller i hvert fald mindre vanskelig opgave til sin efterflger , end det havde vret muligt uden det grske formandskabs metodiske , konsekvente og indimellem inspirerede indsats .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere hr . Katiforis for hans arbejde for det grske formandskab inden for konventet .
Det Europiske Rd gjorde helt ret i at modst fristelsen til at dekonstruere konventets arbejde .
Resultatet ville bestemt have vret langt ringere .
<P>
Hvad angr revisionen af del III , er jeg parat til at gre mig selv til tekniker , ren eller ej , med henblik p den sidste fase af arbejdet .
Jeg er helt enig med hr . Prodi i , at det er af afgrende betydning at udstrkke omfanget af afstemningerne med kvalificeret flertal s langt , vi kan , hvis Rdet i fremtiden skal kunne trffe beslutninger .
<P>
Men hvad med del IV om revisionen og ikrafttrdelsesprocedurerne ?
Det Europiske Rd sagde ikke noget som helst om dette .
Blev det nvnt , og hvis det er tilfldet , hvad blev der s sagt ?
Er hr . Simitis ikke enig med mig i , at medmindre vi kan modificere de fremtidige revisionsprocedurer , vil vi for altid vre fanget i en dobbelt flde af enstemmighed og nationale ratifikationsprocedurer - ofte langvarige og problematiske ?
Det er da nskeligt , at Unionen undgr at anbringe sig selv i en sdan spndetrje .
<P>
Vi m finde en tilstrkkelig fleksibel form for modificeringen af forfatningstraktaten , hvis vi skal kunne bevge os med de stadig skiftende omstndigheder , som vi vil st over for i de kommende r .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , som vi forudsagde ved begyndelsen af det grske formandskab , er der desvrre truffet beslutninger i lbet af det grske formandskabs seks mneder , som forstrker EU ' s antigrsrods- , reaktionre og aggressive karakter .
<P>
Hjere pensionsalder , lavere pensioner , privatisering af sociale ydelser samt get deltids- og vikarbeskftigelse blev fremmet .
I konkurrencens navn blev der godkendt generelle konomiske retningslinjer for EU , hvis vigtigste trk er angrebet p arbejderne for at ge monopolernes profit .
<P>
Borgerne i EU ' s medlemsstater blev udleveret til USA bundet p hnder og fdder af de skammelige aftaler om retligt samarbejde .
Det grske formandskab rettede ind efter USA i dets indgreb p Cuba , i forbindelse med pskuddet om Iraks massedelggelsesvben , som viste sig at vre ikke-eksisterende , og med hensyn til olie for at sikre USA ' s globale suvernitet .
<P>
Under det grske formandskab fandt EU til trods for protester fra EU-borgerne , som er uden fortilflde , undskyldninger for og endte med at legalisere de engelsk-amerikanske troppers brutale angreb p og besttelse af Irak med veldokumenterede katastrofale flger for det irakiske folk .
Heldigvis gr det irakiske folk modstand mod besttelsen .
De hjertelige lyknskninger fra de herrer Bush og Powell , men ogs borgernes ramaskrig viser tydeligt , hvem det grske formandskab tjente .
Under pskud af at knuse terrorismen fremmede man EU ' s gede militarisering ved at gennemfre dannelsen af en europisk hr til imperialistiske indgreb overalt i verden sammen med NATO og USA , ligesom man generelt styrkede de repressive mekanismer til beskyttelse af storkapitalens interesser i og uden for EU mod fjendtligt indstillede borgere .
Iden om at ge de militre udgifter , s vi kan vre plidelige partnere for de amerikanske imperialister , som vi siges at vre forenet med i kraft af flles vrdier , nd ogs fremme .
<P>
Midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik blev godkendt . Den reducerer og adskiller sttten fra produktionen med katastrofale flger for sm og mellemstore landbrug , kvaliteten og miljet .
Styrkelsen af Fort Europa blev fremmet gennem nye udvisninger af indvandrere og strengere asylregler .
<P>
Underskrivelsen af udvidelsen af EU markerer begyndelsen til nye afsavn for borgerne og legaliserer delingen af Cypern som flge af dets invasion og besttelse af kandidatlandet Tyrkiets hr .
<P>
Endelig blev der under det grske formandskab godkendt en forfejlet tekst , oprettelsen af et antidemokratisk konvent , som styrker EU ' s beskaffenhed som en Union , der er for monopoler og imod arbejderklassen , samt de strkes magt og militariseringen af EU med henblik p at opn en mere aktiv rolle inden for rammerne af den internationale imperialisme ved USA ' s side . Hr .
Simitis og hans venner er stolte af alt dette .
Vi er vrede , og vi udvider sammen med folket vores kamp mod denne politik .
Vi skal hver isr tjene vores sag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , som medlem af konventet har jeg noteret mig , at det meget tidligt blev almindeligt - i det mindste var der visse regeringer , som forsgte at gre det almindeligt - at hvde , at seksmneders formandskaber for Rdet p skift frer til ineffektivitet , tab af fremdrift , tab af retning og , med dmpet stemme , at hvis alt for mange sm lande har formandskabet , vil det ikke virke .
<P>
Jeg vil oprigtigt komplimentere det grske formandskab for at have vist , at dette er helt forkert .
Det har i de sidste fem r vret sdan , at de sm landes formandskaber har vist sig at vre modeller for , hvordan systemet kan virke .
Vi burde vre stolte og glade over dette og komplimentere det grske formandskab for det .
<P>
I fredags blev det ved et mde i London bemrket i et dokument fra Europa-Parlamentets London-kontor , at konventet foreslog , at Rdet skulle have et strkt , permanent formandskab .
Enhver der mener det , burde se p teksten i udkastet .
Rdets formandskab fr ikke nogen konstitutionelle befjelser .
Rdet bliver ngtet enhver lovgivningsmssig befjelse .
Rdet kan - og br - have indflydelse , men den id , at formandskabet skal vre " strkt " , er en stor misforstelse .
Eftersom det bliver et formandskab , der prsiderer over et mde af premierministre og statsoverhoveder , vil det ikke s meget vre et sprgsml om den frste blandt ligemnd som om ligemnd blandt de frste , i modstning til formandskabet for Kommissionen i fremtiden , hvilket jeg er glad for .
<P>
Selv om vi med rette har hrt en vis uro over det dobbelte formandskab , bliver det mske ikke s slemt , som det lyder , ligesom Wagners musik .
<P>
I konventet havde jeg den re som suppleant at reprsentere Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og i srdeleshed den underafdeling af Den Europiske Fri Alliance , der reprsenterer Europas statslse nationer - de sm lande .
Jeg glder mig , som jeg sagde forleden , til at se flagene fra de nye lande , som kommer ind .
Men ikke alle de sm lande i Europa er endnu medlemsstater i Europa - og det er heller ikke hensigten , at de skal vre det .
Det er derfor af afgrende betydning , at vi sprger os selv , nr vi overvejer en ny forfatning for Europa , om den fremtidige stilling for Catalonien ( der kan sammenlignes i strrelse med Ungarn ) , Skotland ( der kan sammenlignes i strrelse med Den Slovakiske Republik ) , og for Galicien og Wales ( der kan sammenlignes i strrelse med Letland ) .
Hvordan skal Unionen arbejde ?
<P>
Hr. de Gaulle fornjede sig med at udtrykke foragt for iden om subsidiaritet .
Hvis vi ikke erkender , at dette m blive et Europa med demokrati p mange niveauer , som tager subsidiaritet alvorligt og i en transitiv betydning tager det hele vejen gennem medlemsstaterne til alle Europas lande , s vil det ikke virke .
Jeg hber , at det ikke bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , Det Europiske Rd i Thessaloniki blev domineret af fremlggelsen af det udkast til forfatningstraktat , som konventet har udarbejdet .
I dette perspektiv kan man sige , at den cyklus blev afsluttet , der begyndte p Rdet i Laeken .
I Laeken besluttede stats- og regeringscheferne for mindre end to r siden at sammenkalde et konvent , der skulle drfte de vsentligste problemer , som rejser sig i forbindelse med den fremtidige udvikling af EU .
<P>
Som vi alle ved , fik konventet ogs til opgave at udarbejde et slutdokument , der med Laeken-konklusionernes egne ord , som jeg her citerer , " enten kan omfatte forskellige valgmuligheder med angivelse af , hvilken sttte de har fet , eller anbefalinger , hvis der er opnet konsensus " .
Isr takket vre dets formands indsats valgte konventet en tredje vej , der bestod i at udarbejde et fuldstndigt udkast til en forfatningstraktat , en slags lukket strukturerende ramme for EU .
Det er vrd at notere sig , at konventets tekst hverken blev eller kunne blive udtryk for konsensus .
Uden at g i detaljer m vi erkende , at der var mange kontroverser , uenigheder og udeladelser , men ogs stor succes , hvilket alt sammen er mundet ud i en syntese , der ndvendigvis er ufuldendt , og som vil udfordre regeringernes evne til forlig og beslutning p den kommende regeringskonference .
Rdet har derfor meget rigtigt taget imod konventets udkast som et udgangspunkt og ikke som et endepunkt .
Et godt udgangspunkt ganske vist , men netop kun dt .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , fremfre to bemrkninger til sidst .
Den frste for at konstatere , at hvis konventets lsning for fremtidens formandskab for Der Europiske Rd bliver vedtaget , vil det grske formandskab blive ulseligt forbundet med begyndelsen til enden for den fremragende praksis , at formandskabets arbejde evalueres hvert halve r her i Europa-Parlamentet .
Disse regelmssigt tilbagevendende debatter om de store europiske sprgsml vil fatalt ophre , uden at jeg kan se noget nyttigt eller fordelagtigt i dt , tvrtimod .
Det er nok min fejl , men det skal ikke forhindre mig i at give udtryk for et nske , nemlig det nske , at den opgrelse , som vi i dag foretager af det grske formandskabs arbejde , ikke bliver en afskedsopgrelse , en indledning til afskeden med en mde at udve EU-formandskabet p , som vi finder afgrende for at sikre ligheden mellem medlemsstaterne .
Sammenfattende - og med denne anden bemrkning slutter jeg - vil vi gerne lyknske den grske regering med de fremragende resultater , der er opnet under dens formandskab , men vi ser ndigt , at det skulle vre sidste gang , vi lyknsker Grkenland under den fremgangsmde , som hidtil har vret anvendt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , under det seneste Europiske Rd blev jeg endnu en gang slet af den afgrund , der er mellem statslederne og borgerne .
Hvordan kan man bede sidstnvnte om at vise entusiasme for oprettelsen af en post som superudenrigsminister - som pludselig udnvnes til nstformand for Kommissionen - for udnvnelsen af en formand for Det Europiske Rd eller for alle disse tekster , som helt gr over deres forstand eller lyder hult ?
<P>
Skal der gives flere kompetencer til Europa for flere medlemsstater ?
Godt , men hvilke budgetter skal betale ?
Skal der vre flere afstemninger med kvalificeret flertal ?
Hvad skal de bruges til ? Hr .
Blair ser heri betingelsen for strre liberalisering , p trods af at der p samme side af det politiske skakbrt er andre , der tnker , at det er betingelsen for skabelsen af det sociale Europa .
Det krver ikke noget stort geni at forst , at der er nogle mennesker , der bliver skuffede .
<P>
Dette forslag til forfatning , som sigter mod at kvle staterne , er efter min mening uforeneligt med det demokratiske udtryk .
Jeg nsker ikke , at vores stater fratages deres beslutningskraft og bliver regioner under Europa .
Konventet havde ikke brug for folkets mandat hertil .
Dette forslag til forfatning , som er udarbejdet af et ikke-reprsentativt konvent , har ingen juridisk vrdi og endnu mindre mervrdi for borgeren .
Jeg hber , at den endelige tekst giver de nationale parlamenter mulighed for effektivt at kontrollere subsidiariteten for at undg , at Europa har noget at skulle have sagt alle steder .
<P>
Det er under alle omstndigheder befolkningernes opgave at afgre ved folkeafstemning , om de accepterer at forsvinde i et europisk demokrati , som er skabt ud af ingenting , og derved stadig give broderparten til et almgtigt demokrati .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Thessaloniki har i sine konklusioner erklret , at konventets forslag til europisk forfatning var et godt startgrundlag for den regeringskonference , som begynder i oktober .
Dette udtryk er interessant , for det viser tydeligt , at selv om konventet har arbejdet meget for at rydde vejen , er der stadig lang vej tilbage , fr vi nr til en acceptabel tekst .
Regeringskonferencen , som vil have mere end seks mneder foran sig fr den 1. maj 2004 , skal arbejde i tre retninger , og her henvender jeg mig lige s meget til det kommende italienske formandskab som til det grske formandskab .
<P>
Frst og fremmest respekterer tekstforslaget ikke den ndvendige balance mellem p den ene side samarbejdsmekanismerne og p den anden side respekten for den nationale suvernitet , som er de to sjler i den oprindelige fllesskabsmetode .
I virkeligheden skrider denne uafbalancerede tekst til fordel for et overvejende overnationalt system , en superstat , som vil afskre Europa endnu mere fra sine befolkninger .
<P>
Dernst er det ndvendigt alvorligt at genoverveje det tredje afsnit , som konventet endnu ikke overhovedet har kigget p , og som det kun kan ndre med hensyn til tekniske aspekter fr den 15. juli .
Der er imidlertid nogle meget store principsprgsml , som stadig trnger sig p .
Det er f.eks. umuligt at lade afsnittet om landbrug st undret , eftersom det p ingen mde behandler vores aktuelle mlstninger , nemlig bevarelse af vores model , uafhngighed p fdevareomrdet , fdevaresikkerhed og bevarelse af naturen , som alle er mlstninger , der kun kan ns gennem et multifunktionelt landbrug og regionale prferencer .
<P>
Endelig bliver det ndvendigt at omskrive prambelen , for den begr to centrale forglemmelser .
For det frste siger den , hvilket er utroligt , ikke et ord om nationerne , bortset fra en svag hentydning til nationalhistorien .
Men nationen er ikke kun fortidens historier .
Det er frst og fremmest den vigtigste politiske virkelighed for vores medborgere og den mest effektive ramme for dagens demokrati .
Dernst siger prambelen heller ikke et ord om kristendommen , som nok kunne fortjene at blive nvnt i hvert fald p linje med humanismen , ikke blot i form af en historisk reference , men snarere som et bevis for et flertal af europernes tro p Gud .
Sledes afstr prambelen fra p to centrale punkter , nemlig nationen og kristendommen , at nvne , hvad der er selve essensen af Europa .
Det er utilladeligt , hr. formand , for en tilsyneladende s formel tekst .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , de positive bemrkninger fra salen om det grske formandskab ligesom de positive kommentarer tidligere om andre formandskaber er efter min mening det mest overbevisende argument for at fastholde systemet med skiftende formandskaber i spidsen for EU og naturligvis ikke til fordel for det , der bliver foreslet i den nye forfatningstraktat , som har klare ulemper .
<P>
Hr. rdsformand , vi er her for at give konstruktiv kritik af formandskabets arbejde , rligt og i god tro , p basis af Deres beretning .
Jeg vil primrt kommentere de emner , hvor der ikke er sket fremskridt , ikke for at beklage mig , men fordi det er godt at huske de ting , som ikke blev gjort , s vi kan rette op p dem og komme videre med dem .
<P>
Jeg gr ud fra , at der har vret en forsinkelse i indvandringssektoren , for der str ikke et ord i konklusionerne fra Rdets topmde om sprgsmlet om at etablere et europisk korps af grnsevagter , hvorimod Kommissionen er helt overbevist om det og har offentliggjort det .
Hvorfor denne stilstand ved et s akut problem ?
Ligeledes er sprgsmlet om konomisk solidaritet og en ligelig fordeling af byrden i indvandringssektoren stort set forsvundet , selv om den var prioriteret i Deres program , idet der ikke er vedtaget srlige midler som foreslet af Kommissionen .
Ligeledes m jeg sige , at det flles europiske asylsystem ikke blev gennemfrt og til sidst , at vi ikke har nogen tilbagetagelsesaftaler .
Hvilke tilbagetagelsesaftaler er blevet indget ?
Hvordan kan mellem 2.000 og 3.000 illegale indvandrere fra et land med relationer til EU , jeg taler naturligvis her om Tyrkiet , blive taget til fange , og tilbagesendelse ikke accepteres ?
Der er ansgt om tilbagetagelse - hvis jeg husker rigtig for mere end 1.400 - og kun 14 er blevet accepteret .
Hvor er Europas styrke og vilje vedrrende et s vigtigt emne , som ikke kun har konomiske , men ogs , hvad der er vigtigere , humanitre konsekvenser ?
Jeg vil skynde mig at understrege , at bevogtning af EU ' s ydre grnser ogs kunne vre en hjlp inden for den udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske sektor , hvor det gr ud over EU , fordi dette netop udgr de udenrigspolitiske og forsvarsmssige hjrnesten .
<P>
Vedrrende Lissabon-strategien er jeg stadig af den opfattelse , at der fortsat er politiske og konomiske usikkerheder .
Udsigten til bredygtig udvikling i Europa synes at vre et fjernt hb .
<P>
Med hensyn til reformen af den flles landbrugspolitik tror jeg , De er klar over , at forhandlingen om midtvejsrevisionen ikke er fuldfrt , idet en rkke produkter ikke er medtaget i beslutningerne .
<P>
Endelig , hvad angr Europas fremtid , er jeg helt enig med kommissionsformand Prodi i , at forfatningstraktaten indeholder nogle meget vigtige og positive punkter , men den indeholder ogs visse elementer , som giver megen grund til bekymring .
Jeg vil begynde med Deres ord om , at vi skal dele dette vrdifllesskabs fremtid , og sprge , hvordan vi deler fremtiden .
Opdelt i blokke af store og sm lande , hvor de store lande fr bedre mulighed for at pvirke beslutninger ?
Med dualitet ?
Dobbelte strukturer ?
Med andre ord noget , som enhver , der er ansat i den private eller offentlige sektor , ved vil fre til genvordigheder , forvirring og i sidste instans ineffektivitet ?
Eller ved at skre i hver medlemsstats ret til ligelig reprsentation af en kommissr i Kommissionen ?
Med sdanne forhold , hvordan beskyttes hensynet til landene og frem for alt borgerne ?
Og hvilket vrdifllesskab ?
Fllesskabet , hvor det ikke er EU ' s fllesskabsmodel , men samarbejdet mellem regeringerne , der udbygges ?
Og endelig , hvilke vrdier ?
Dem , vi ikke tr henvise udtrykkeligt til i forfatningstraktatens prambel , og som tilbyder borgerne - hvis sttte vi beder om - den politiske uddannelse og vrdierne i et sidstejeblikskompromis ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , frst og fremmest m jeg sige , at jeg ikke kan svare Dem p noget andet sprog , end det vi talte , da vi gik i skole sammen for 50 r siden .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke Dem og lyknske Dem med det meget vellykkede formandskab , som den grske regering har afsluttet .
Som De har fet at vide gennem de rede parlamentsmedlemmers indlg - og indlg , der ikke kommer fra den samme politiske familie , betyder mere - er der en generel opfattelse af , at det grske formandskab var meget vellykket .
<P>
Uanset dette nsker jeg ikke at omtale de emner , der allerede er omtalt , men et andet emne . Det , De eufemistisk omtaler som den " irakiske krise " , fandt sted under det grske formandskab .
Jeg er af den opfattelse , at det grske formandskab reagerede bedst muligt p den splittelse , der opstod i EU i forbindelse hermed , ved at indkalde til Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Bruxelles den 17. februar 2003 og p resultatet af det pgldende mde .
Det er ikke det grske formandskabs skyld , at nogle af deltagerne , fr ugen var omme , ikke stod ved deres egne underskrifter .
<P>
Jeg fortstter p tysk , som er sproget i det land , jeg reprsenterer her i Parlamentet , og jeg ved ogs , at De derfor ikke har brug for hovedtelefoner .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
De europiske stats- og regeringschefer talte i Thessaloniki nsten uafbrudt om behovet for at tale med n stemme .
Det er , hvad alle nsker , bare stemmen er deres egen .
Hvis de ikke gr op med den holdning , vil der ikke ske store ndringer trods konventet og trods hr . Solanas interessante dokument .
Der er ikke meget at kritisere i forbindelse med hans analyse , men det er samtidig svagheden .
<P>
Beretningen taler om , hvad der forener os , men siger intet om , hvad der adskiller os , og det er i praksis netop problemet med 25 medlemsstater .
I et udvidet EU ligger truslerne ikke kun uden for Europas grnser , men ogs inden for .
Vi er enige med hr . Solana p det abstrakte plan , men gud forbyde , at det skulle blive mere konkret end som s .
Jeg frygter frst og fremmest en intern splittelse i forbindelse med holdningen til USA ' s rolle i verden og dermed , hvordan den store risiko for konflikter skal gribes an .
Hr . Solana har ret , nr han siger , at et effektivt EU kan f en betydelig effekt , som kan medvirke til en fair , sikker og multilateral verden .
Vi skal udvikle vores egen sikkerhedspolitik , men det er desvrre endnu ikke lykkedes for os .
Krisen i Irak handlede ikke kun om Irak , men ogs om en ny magtfordeling i verden og i EU .
<P>
Efter murens fald er udenrigspolitikken i EU igen blevet nationaliseret .
Stats- og regeringschefer , isr i de store medlemsstater , forsger at kompensere for tabet af national suvernitet og identitet p mange omrder ved at profilere sig nationalt p det udenrigspolitiske omrde .
Desvrre bekrfter konventet den eksisterende praksis ved at fastholde reglen om konsensus .
Selv stemmen fra en europisk superminister for udenrigspolitik kan frst hres , nr kakofonien fra hans nationale kolleger er forstummet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , i Thessaloniki gjorde De for det frste fremskridt , hvad angr landene i det vestlige Balkan og deres udsigter til at komme med i EU .
Det er udmrket .
Men det lykkedes Dem ikke at fastlgge en tidsplan .
Jeg nrer stor frygt for , at vi ikke kan foregribe de nye konflikter , der er p vej .
<P>
For det andet er invasionen af Irak blevet efterfulgt af militr besttelse med det , der logisk flger en militr besttelse , mnd i elefanthuer , politiagenter osv .
Besttelsesmagten er , som vi hrte i gr , ved at bygge et nyt Guantanamo .
Politisk set , hvad siger vi s til disse herrer , som vi sommetider kalder allierede , og hvor nogle ogs er medlemmer af EU ?
Jeg forstr det ikke .
Jeg tror ikke , at vi lser problemerne ved politisk at pacificere allierede .
<P>
For det tredje har De underskrevet en aftale med USA .
Parlamentet anklagede Dem med den begrundelse , at det var en krnkelse af demokratiet .
Den artikel , som De valgte , udelukker parlamenterne , men den anfrer , at medlemsstaterne kan udtrykke deres modvilje , hvis deres interne forretningsorden krver det .
Vil Grkenland gre det ?
<P>
For det fjerde og til sidst skete der virkelig fremskridt med forfatningstraktaten , men med uigennemsigtige og efter min mening meget farlige procedurer , som endog kan ndre essensen af alt , hvad konventet har gjort .
Sprgsmlet er , hvordan vi sikrer politiseringen af den europiske enhed og det begrnsede samarbejde , som kan vre et incitament for dem , der virkelig nsker at gre noget som modvgt til de amerikanske bestrbelser p at reducere alt til laveste fllesnvner .
Vil Grkenland afholde en folkeafstemning som led i disse bestrbelser p politisering ?
<P>
Jeg nvner ikke dette for at forklejne alle de positive tilkendegivelser , men for at minde Dem om , at den politiske virksomhed fortstter , og at meget alvorlige sprgsml venter , herunder det fortsatte politiske liv i Europa .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om et af bilagene til erklringen fra Rdet , i srdeleshed det om ikkespredning af massedelggelsesvben .
Det br man glde sig over , og jeg ved , at vi vil vende tilbage til dette mange gange i fremtiden .
Vi glder os i srdeleshed over udtalelsen i punkt 2 : " Spredning af massedelggelsesvben og missiler er til fare for vore staters og vore befolkningers sikkerhed og for vore interesser i hele verden " .
Men jeg beklager , at en imdegelse af denne udfordring kun tages op inden for rammerne af EU ' s aktioner udadtil .
Vi m hbe p , at bestrbelserne med hensyn til ikkespredning vil glde for alle stater , der allerede har atomvben og andre massedelggelsesvben , og for dem , der kan udvikle denne evne , og ikke bare for stater , der opfattes som uvenlige , i modstning til dem , vores udenrigspolitik sttter .
<P>
For at g over til andre sprgsml , glder min gruppe sig bestemt over de bestrbelser , det grske formandskab har gjort sig vedrrende sprgsmlet om arbejde for vikarbureauer , der i jeblikket er blokeret ved flere politiske julelege fra visse medlemsstaters side .
Det er klart , at vi har brug for yderligere fremskridt vedrrende arbejdstageres rettigheder og gennemfrelsen af de eksisterende rettigheder , f.eks. nr det glder massefyringer som hos Schiesser-Palco i Athen og sprgsmlet om omskoling og social beskyttelse , der flger heraf .
<P>
Rdet m virkelig begynde at stte sprgsmlstegn ved , om Lissabon virker s godt , som folk tror , det gr , nr det glder tilvejebringelse af arbejdspladser af hj kvalitet og den sociale samhrighed , man sgte at opn i Lissabon .
P et af disse omrder m vi se p forholdet mellem det og WTO-aftalerne og de forslag , vi i jeblikket flger , og se , om vi kan sikre sociale og miljmssige rettigheder inden for EU og opmuntre og sttte en sdan udvikling i fattigere lande under den nuvrende ordning .
<P>
Endelig vil jeg gerne vende tilbage til sprgsmlet om skatteunddragelse , som premierministeren nvnte , og udtrykke hb om , at kommende formandskaber - jeg tror ikke , der er meget hb for det nste - vil se p sprgsmlet om skatteunddragelse inden for EU og ud over EU ' s grnser , for i jeblikket mister vi formuer fra vores offentlige budgetter p grund af manglende skatteindbetalinger fra virksomheder .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , konklusionerne fra topmdet i Thessaloniki med hensyn til indvandring reprsenterer en opmuntrende milepl , for s vidt som der er truffet vigtige beslutninger , hvad angr forvaltningen af de ydre grnser og politikken vedrrende tilbagesendelsen af illegale indvandrere , ikke mindst nr det glder EU ' s konomiske tilsagn .
Med hensyn til dette yderst alvorlige sprgsml lider de europiske institutioner s at sige fortsat under en endemisk modvilje til uden tven at tage fat p truslen fra kriminelle mafiaorganisationer , der organiserer foragtelig menneskehandel , som ofte er rsag til tragedier , som dem der vises p fjernsynsskrmene hjemme hos alle europiske borgere rundt om i verden , hvor der males et billede , som ganske givet ogs bringer de europiske institutioner i vanry .
<P>
Der er stadig en rkke sprgsml om dette emne , som der ikke klart blev taget stilling til ved topmdet i Thessaloniki .
Europa har ikke taget fat p forbindelsen mellem illegal indvandring og terrorisme , og alligevel identificeres al-Qaeda-medlemmer dagligt i de illegale indvandringsghettoer .
For nylig blev der i mit land afslret et kriminelt netvrk , hvis medlemmer endog har forbindelse til modtagelsescentrene .
Hvad nu hvis disse i stedet for udelukkende at hjlpe med til kriminel handel med illegale indvandrere havde vret medlemmer af islamiske terrororganisationer ?
Hvorfor er der endvidere ikke fastlagt hensigtsmssige sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger , ikke mindst af hensyn til indvandrerne , i betragtning af den yderst ustabile situation , der hersker i de lande og omrder , som de illegale indvandrere kommer fra ?
Tnk p forholdene i Algeriet med hensyn til pest .
<P>
Har Europa endvidere overvejet , eller har man til hensigt at overveje behovet for at beskytte , ikke mindst ud fra det synspunkt at beskytte EU og dets naturrigdomme , f.eks. erne omkring og kystomrderne i det sydlige Italien , hvor illegale indvandrere forlader menneskehandlernes skibe ?
en Lampedusa med dens ekstraordinrt smukke landskaber - en af de sidste striber europisk land inden Afrika - og Costa Domiziana er dele af vores europiske arv , som er unikke p grund af deres smukke landskab .
Hvor meget lngere skal de fortsat vre omdannet til modtagelseslejre for det store antal illegale indvandrere ?
I den henseende br forslaget fra Det Forenede Kongerige om at placere modtagelsescentre uden for Europas grnser hilses velkommen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , jeg tror altid , det grske rdsformandskab vil vre forbundet med billedet for foden af Akropolis , hvor Europa blev genforenet .
Det vil vi ogs altid forbinde med en flelse af taknemmelighed .
<P>
Men vi vil ogs se , at Europa led et stort nederlag under dette formandskab , ikke at det grske formandskab skal bre ansvaret for det , det skal vi alle sammen , nemlig den manglende evne hos os europere til at have en flles opfattelse i et sprgsml om krig og fred .
Det har vi lrt af , og det har ansporet konventet til at n endnu lngere inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , end vi oprindeligt troede var muligt .
Det glder ogs for diskussionerne om et strategisk koncept for EU , som fandt sted i Thessaloniki , og som fortstter , s vi fremover ogs indholdsmssigt kan vre bedre forberedt p at foretage en afvejning af interesser og i fllesskab bruge en sdan afvejning af interesser til at fre en mere operationel politik .
<P>
Vi m konstatere , at det , som blev opnet i konventet , er behftet med nogle fejl .
I sidste jeblik er man veget tilbage , og man vil benbart heller ikke bruge de sidste 14 dage af konventet til at forsge at opn en bning hen imod flere flertalsafgrelser i udenrigspolitiske sprgsml .
Den situation , at et land i fremtiden kan blokere for 25 lande i udenrigspolitikken , og der ikke er nogen udvej ud af det , er en bitter erfaring , og en chance risikerer at g tabt .
Hr. formand , jeg vil endnu en gang bede Dem definere , hvad det er , man i erklringen fra Thessaloniki betegner som teknisk relevant med hensyn til del III for at komme videre med hensyn til flertalsafgrelser - srligt i forbindelse med udenrigspolitikken , men ogs p andre omrder - s det ikke bliver brugt som alibi for , at man til sidst ikke kan diskutere noget som helst .
<P>
Det , som regeringsreprsentanterne foreslr i konventet , ser i det mindste ikke ud til at vre teknisk , nr jeg ser p det forslag , som den tyske udenrigsminister har stillet for den tyske regering i forbindelse med en udenrigstjeneste .
Hvis man via en fodnote i del III , der deklarerer det som teknisk , opretter en srskilt udenrigstjeneste , som tager sit personale fra Kommissionen eller fra Rdet og tilkalder nationale embedsmnd under udenrigsministerens eksklusive kompetence , s er det en dramatisk ndring af ligevgten mellem institutionerne og en dramatisk svkkelse af Kommissionen og dermed i sidste ende ogs af Parlamentet .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at vi nu skaber nye bureaukratier for den vigtige post , som udenrigsministerens er .
Vi har denne dobbelte kasket for at fre ting sammen og ikke for at skabe noget tredje , som vil gre det endnu vanskeligere i fremtiden , og som er mindre kontrollabelt .
Vi har ikke brug for nye kongeriger , vi skal integrere tingene , og jeg hber , at man med Deres hjlp vil forsge at fr styr p det .
Jeg vil derfor indtrngende bede Dem om at bist os i denne sag , ligesom jeg endnu en gang beder om definitionen p " teknisk " , s vi kan n noget i denne og nste uge i konventet , og i denne forbindelse ogs sige , hvorfor del IV ikke kan rres .
Konventet har hidtil endnu ikke drftet del III og IV .
Det br konventet have ret til at gre , og det m ikke hindres heri af regeringerne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om Thessaloniki-dagsordenen for asyl- og indvandringsomrdet .
Sammenlignet med konklusionerne fra Sevilla finder jeg den meget interessant , selv om jeg efter at have hrt hr . Borghezio sprger mig selv , om jeg har forstet det rigtigt .
Jeg mener nemlig , at Rdet igen har fet en mere global og afbalanceret tilgang til indvandringen og har skruet ned for volumenknappen i erklringerne , men med strre klarhed og med get intensitet i de vedtagne foranstaltninger .
Jeg er srlig positiv over for beslutningen om at styrke grnsekontrollen ved at oprette en operativ struktur p fllesskabsplan .
<P>
Grnsekontrollen er ndvendig , hr. formand , men den er kun en del af indvandringspolitikken , og den har sine begrnsninger . Det glder bde med hensyn til sikkerheden , for de kriminelle plejer jo ikke at vise pas eller krydse grnserne de steder , der er beregnet til det , og med hensyn til styringen af migrationsstrmmene , for de fleste af de indvandrere , der i dag ulovligt befinder sig i Europa , har engang lovligt krydset grnserne , som studerende , med en frste arbejdstilladelse eller som turister , men de har engang krydset grnsen lovligt .
<P>
Det er virkelig en dramatisk situation , der udspiller sig langs de maritime grnser , og vi forholder os meget negativt til det p grund af den dobbelte spnding , vi udsttes for : dels frygten for et fnomen , der synes ude af kontrol , dels den ubeskrivelige medflelse , som alle m fle , nr de , der nr vores kyster , undertiden gr det som lig .
Antallet er dog begrnset sammenlignet med indvandringen som helhed .
<P>
Der er brug for Tampere-delen , hvis gennemfrelse ikke fordrer penge , men politisk mod .
Der er ogs brug for en flles lovgivning om lovlig indrejse og harmoniserede asylregler .
Ligeledes er tilbagevendelsesaftalerne ogs kun en del af forholdet til tredjelandene .
Vi har brug for noget fantasi , sledes at denne bevgelighed i en verden som vores , hvor alle kan bevge sig overalt , kan komme ind i en god cirkel , der for tredjelandene , for vores naboer og for os selv kunne skabe noget velstand .
Vi har brug for den fantasi .
<P>
Som afslutning , hr. formand , vil jeg ogs gerne takke Dem for som den frste at have accepteret , at der m vre en europisk indvandringspolitik , og for rigtigt at have formuleret dens ml og ppeget , at den skal gennemfres i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder og de sociale aktrer .
Vi har meget p spil i denne sag .
Vores staters sammenhngskraft str p spil .
Jeg hber blot - og lyknsker Dem med Deres formandskab - at Deres efterflgere vil behandle denne sag med den samme alvor , som De har gjort .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg psknner i hj grad , at det grske formandskab har indtaget en oplyst holdning til at lette legal indvandring og integration , og ikke blot har bekmpet illegal indvandring .
Ved en vigtig konference afholdt af formandskabet om dette tema i Athen og ved at sikre enighed om direktiverne om familiesammenfring og langtidsophold har De gjort en del for igen at bringe EU ' s dagsorden i balance , efter at den indtil nu i alt for hj grad har vret fokuseret p kontrol og afvisning .
<P>
EU ' s rolle vedrrende tilbud om beskyttelse af flygtninge har vret under angreb fra visse regeringer , i srdeleshed i Det Forenede Kongerige .
Jeg er glad for , at man i Thessaloniki afviste den tbelige id , at alle , der sgte asyl i EU , skulle drives tilbage i retning af den tredje verden og EU ' s randstater .
Udsigten til kmpemssige interneringslejre , der fremkaldte mindet om koncentrationslejrene , var med rette et skridt for langt for nogle medlemsstater .
Vi m f orden p vores asylsystemer med et flles EU-system , som ikke flytter ansvaret , men deler det .
Det ville gre en ende p den skadelige rotation , hvorved frst t land og s et andet oplever , at tallene topper .
<P>
Vi kan kun f et reelt partnerskab med tredjelande vedrrende indvandring , hvis vi tilbyder deres borgere tilstrkkelige alternative muligheder , srligt inden for landbruget .
Den flles landbrugspolitik med dens eksportsubsidier og importbeskyttelse er en grov barriere for retfrdig handel .
Der er sket visse fremskridt i retning af reform , men ikke nok .
<P>
Min kollega , hr . Watson , har med rette beklaget formen og indholdet af det juridiske samarbejde mellem EU og USA og udleveringsaftalerne .
Jeg er enig med ham .
Men jeg glder mig over , at der fra topmdet ld en trompetfanfare med strk sttte til Den Internationale Straffedomstol .
EU m st fast over for USA ' s skandalse forsg p at underminere domstolen ved hjlp af intimidering .
<P>
Endelig fandt underskrivelsesceremonien for tiltrdelsen sted ved foden af Akropolis , hvor det nye Parthenon-museum ogs ligger .
Jeg reprsenterer London , hvor British Museum ligger , men jeg ser ikke s strengt p sprgsmlet om Parthenon-frisen som dets direktr , og jeg hber , at man kan n en ordning om overfrsel fr Olympiaden nste r , selv om det kun er i form af et ln .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil her til morgen frst og fremmest endnu en gang takke det grske formandskab for det gode samarbejde og lyknske det med dets arbejde i lbet af et yderst givende og vanskeligt halvr .
Jeg vil ogs efter mdet i Thessaloniki give udtryk for min store forbavselse over den afgrund , som har bnet sig mellem den entusiastiske mediemodtagelse af Valry Giscard d ' Estaings suverne forslag og de utallige kritiske rster , som har lydt i kulisserne eller rundt omkring i hovedstderne , fra mange medlemsstater .
<P>
Endelig vil jeg endnu en gang sige , at Europa uden en klart defineret social dimension , uden egentlige retningslinjer for europisk territorialudvikling , uden betydelige offentlige europiske tjenester , uden fordelene ved et reelt europisk statsborgerskab , som respekterer en ndvendig pluralisme og den reelle mangfoldighed i vores historie , kultur og traditioner , ja , uden alt dette dmmer sig selv til at skabe en desillusion , som p sigt uden tvivl er ddelig for selve dets eksistens .
Regeringskonferencen skal alts forbedre konventets forslag p disse punkter , fr det , der kaldes den nye Rom-traktat , reelt bner dren for et europisk Europa , et socialt Europa og et borgernes Europa .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , rdsformanden har drftet forskellige aspekter i forbindelse med EU ' s udvidelsesproces , og disse aspekter blev ogs drftet i Thessaloniki .
Herfra har man fet indtryk af , at processen i jeblikket gr hnd i hnd med mindre strenge kriterier .
Tidligere har vi bestemt ikke nsket at anfre datoer for begyndelsen af forhandlingerne , afslutningen af forhandlingerne eller tiltrdelsen af EU .
Nu foresls der helt spontant datoer , som i sig selv ogs fortolkes p alle mulige mder .
Hvad angr Rumnien og Bulgarien , gik vores beslutning ud p at anfre indledningsvis , at vi stter pris p , at disse lande selv har fastsat en dato , nemlig 2004 .
Vi har ikke givet vores mening tilkende , men vi hrer oftere og oftere , at vi forventer , at forhandlingerne kan vre afsluttet ved udgangen af 2004 .
Man kan ikke undg at tnke p , om betingelserne ogs er fastsat for gennemfrelsen af , hvad der skal fastlgges efter loven .
<P>
Vil Rumnien f.eks. fungere normalt , nr vi nr frem til 2007 , eller vil det stadig vre tynget af korruption og politiske magtkampe , hvor der ses stort p hensynet til den almindelige befolkning ?
Vi har aldrig forestillet os , at det , vi kaldte de to omgange , ville flge s hurtigt efter hinanden .
Vi er derfor overrasket over datoerne 2004-2007 for Rumnien og Bulgarien .
Det vestlige Balkan og Kosovo omtales i samme ndedrag .
Jeg vil gerne bemrke i den forbindelse , og det skal gres fuldstndigt klart for myndighederne i Kosovo , at ingen her nsker en etnisk baseret medlemsstat .
Kunne det mske vre et tilflde af malplaceret skyldflelse over for de kandidatlande , der ikke kommer med ?
Denne flelse er ikke til stede blandt EU ' s borgere .
Folk er blevet mere kritiske , vigtigheden af et velfungerende Europa er blevet strre .
De nye ansgerlandes konomiske og politiske problemer er ogs vokset , og samtidig ser det ud til , at Rdet og Kommissionen er blevet mildere stemt .
<P>
Som rdsformanden nvnte , er der den strste potentielle udvidelse , nemlig Tyrkiets tiltrdelse .
Desvrre er der ogs blevet fastsat en dato for begyndelsen af forhandlingerne , hvorimod der endnu ikke er fastlagt betingelser herfor .
Iflge Tyrkiets fortolkning er dette en ubetinget dato .
<P>
Det er uheldigt , hvis Rdet og Kommissionen er modtagelige for Tyrkiets kritik af , at de ikke reagerer tilstrkkelig hurtigt , at Tyrkiet bestemt har ventet tilstrkkeligt lnge , mens det er os , der har ventet p , at der sker ndringer i Tyrkiet .
Heldigvis omtalte formanden for Rdet mindretallene , religis frihed og militrets position .
Kommissionen har p sin side lovet en undersgelse af militrets rolle .
Det anser jeg for yderst vigtigt , forudsat at den ikke udelukkende ser p , i hvilket omfang den nuvrende situation bedst muligt kan fastholdes ved begyndelsen af forhandlingerne om andre afsnit .
Det forekommer mig , at der her er foretaget en prioritering , som vi skal behandle med strst mulig forsigtighed .
Vi skal ogs behandle de ndringer i Tyrkiet , som vi har krvet , med behrig forsigtighed .
De kan ganske simpelt ikke udfres i lbet af nogle f r uden at medfre vsentlig skade .
Vi br ikke lade os lede af en frygt for at stde Tyrkiet fra os i dette sprgsml .
Nr alt kommer til alt , er indfrelsen af kvasiiranske forhold sandsynligvis det sidste , militret vil tillade .
Det krver udholdenhed og forsigtighed .
Isr vil lsningen af problemet med Cypern vre et af kriterierne for Tyrkiets tiltrdelse , fordi det er her , militrets rolle fles mest intenst .
Balladur-initiativet vedrrende grnser og gode naboforhold er rent faktisk grundlaget for de politiske betingelser fra Kbenhavn .
Det vil vre naivt at tro , at ingen lande ville gre brug af vetoretten , hvis Cypern ikke genforenes .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere det grske formandskab for Rdet for det , det har udrettet p sine seks mneder i en vanskelig situation : for Irak - som vi har hrt - og ogs for srlige sager , ssom vedtgten for europiske politiske partier , hvor der er gjort meget hrdt arbejde .
Ministrene vil vide , at jeg ikke kun siger dette af hflighed , for jeg har ogs givet udtryk for venlig kritik af visse aspekter af det grske juridiske system .
Det gjorde jeg f.eks. , da en af mine vlgere - hr . David Wilson - som nu er i gang med en appel ved de grske domstole , blev arresteret og , inden der var get 24 timer , idmt 12 rs fngsel , efter at nogle blinde passagerer , der var asylsgere , blev fundet gemt bag i hans lastbil , uden at han kendte til dem .
S De ved , at min ros er gte , fordi jeg undertiden ikke tver med at kritisere .
<P>
Det afgrende problem i den grske formandsperiode er forfatningen .
I det lange lb vil det vre det mest betydningsfulde .
Jeg komplimenterer formandskabet for at have fet ordlyden godkendt i Thessaloniki - at forfatningen bliver basis for forhandlingen om en ny traktat ved regeringskonferencen .
<P>
Konventet har ikke helt afsluttet sit arbejde .
I det mindste m del III underkastes en teknisk revision . Det drejer sig om sdanne tekniske detaljer som , hvordan der skal stemmes i Rdet , om der skal anvendes kvalificeret flertal eller enstemmighed .
Det viser , at tekniske detaljer undertiden ogs kan vre af strste politiske betydning .
Det er vigtigt , at der sker fremskridt her .
Men nr vi har det endelige resultat fra konventet , s kommer slaget til at dreje sig om at f det intakt gennem regeringskonferencen .
Den m ikke trvle dokumentet op , m ikke splitte det ad .
S snart vi begynder at flytte en lille del af forfatningen , vil der vre andre , der nsker at fjerne en anden del af den , og s kunne det hele falde fra hinanden .
Tvrtimod m vi alle st sammen om at sige , at dette skal vre det grundlag , som vi gr videre fra .
Hvis der skal ske ndringer , m det kun vre sm ndringer af detaljer og tekniske ndringer af forfatningen .
<P>
Jeg glder mig over henvisningen i konklusionerne fra Thessaloniki til Parlamentets deltagelse i regeringskonferencen .
Detaljerne skal stadig formuleres , men vi har nu et acquis fra Amsterdam- og Nice-forhandlingerne om , at Parlamentet via sin formand deltager i mder p ministerniveau og via to reprsentanter i de arbejdsgrupper , som frer forhandlingerne .
Det br i det mindste vre det grundlag , ud fra hvilket Parlamentet deltager i denne regeringskonference .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg nsker ogs , at den grske premierminister vil komme tilbage til Parlamentet om nogle f r i forbindelse med det skiftende formandskab , som er en nyttig institution , og jeg vil takke hr . Yiannitsis for det gode samarbejde , vi har haft , og i den korte tid , jeg har til rdighed , nsker jeg , at rdsformanden og den grske premierminister vil lse - ikke i de sidste timer af formandskabet - men i lbet af de nste dage , et vigtigt problem , der ogs er henvist til i det brev , som 90 parlamentsmedlemmer har sendt til ham , med andre ord anvendelsen af direktiv 70 / 1999 om personer med tidsbegrnset ansttelse .
<P>
I betragtning af Kommissionens og Parlamentets synspunkter samt de grske domstoles afgrelser vil jeg gerne , at den grske regering foregr med et godt eksempel inden for denne basissektor , som handler om titusindvis af arbejdstagere , og hvor tidsbegrnsede ansttelseskontrakter misbruges .
Der findes stadig personer , som underskriver ensidige tidsbegrnsede ansttelseskontrakter i 15 r .
Jeg hber , at premierministeren vil se positivt p dette , og jeg vil gerne bede ham , hvis han kan , udtrykke sin holdning til emnet i hans nste tale .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , disse seks mneder med grsk rdsformandskab hrer uden tvivl til de mest dramatiske i EU ' s nyere historie , og jeg tror , man m give det grske formandskab den kompliment , at det har opfyldt sin opgave med stor finflelse , konsekvens og energi .
<P>
Der er tre store emner , som dominerer denne tid og denne debat . Det er udvidelsen , Irak-krigen , og hvad den har betydet for Europa og ogs vil betyde fremover , samt konventet .
Udvidelsen - vores generations store historiske projekt - er sat p et succesrigt spor .
For os har udvidelsen allerede fet ansigt takket vre de kolleger , som allerede arbejder her som observatrer .
Jeg vil i den forbindelse nvne , at vi i Tyskland med stor opmrksomhed har noteret , at f.eks. den tjekkiske regering efter Parlamentets beslutning om udvidelsen har afgivet en erklring om uretmssig fordrivelse - en erklring , som gr i den rigtige retning og som giver hb om , at forsoningsprocessen ogs her kan n en positiv afslutning .
<P>
Irak-krigen gjorde grnserne for Europa tydelige og viste , hvor vi har behov for endnu mere fllesskab , nemlig i frste linje inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Her har Europa indtil videre ikke spillet nogen rolle eller hjst en beskmmende rolle .
Det er da pfaldende , at p de omrder , hvor Europa benytter fllesskabsmetoden , som i det indre marked , agerer vi p hjde med f.eks. USA , men p de omrder , hvor vi handler mellemstatsligt , spiller vi ingen rolle .
Det m ndres i fremtiden , og det skal konventet bidrage til .
Jeg hber , at det vil lykkes inden den 10. juli i r .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. premierminister , Grkenland svigtede ikke sit mde med historien .
Forfatningsudkastet , hvis udarbejdelse det s klgtigt har fulgt op , er sledes et afgrende bidrag til Europas historie .
Efter en periode med nationale forfatningssystemer gr vi nu ind i en periode med et europisk forfatningssystem .
Trods skeptikernes kritik af det europiske forfatningssystem , der jo ikke trder i stedet for de nationale forfatninger , er det en kendsgerning , at det udgr et brud og er en srdeles kreativ nydannelse af den europiske tanke .
<P>
Grkenland har ogs forstet at fastholde den klassiske humanismes arv , som den kom til udtryk i Gorgias ' ord om , at " mennesket er altings ml " .
Det har ligeledes evnet at holde stand over for dem , der vil lave indvandringspolitikken om til en slags undertrykkelse af indvandrerne , der sger til Europa for at finde arbejde , velstand og fred , og det har stet imod ved at foresl en korrekt asyl- og indvandringspolitik .
<P>
Over for stormen over Irak , krigen i Irak , har Grkenland ogs formet at holde hovedet koldt og klart , ligesom det ogs har vist en vej , nemlig en selvstndig europisk sikkerhedspolitik , en europisk forsvarsidentitet , men stadig inden for Den Atlantiske Alliances rammer .
Grkenland , der opfandt den demokratiske bystat i det klassiske Athen - det br vi ikke glemme - har nu bidraget afgrende til at udvikle og styrke en ny form for demokrati , som er karakteristisk for den europiske tanke : et EU , der omfatter hele kontinentet .
Grkenland har bidraget til denne udvidelse ved at fremlgge forslag om en fremtidig , langsigtet integration af det vestlige Balkan i EU .
Endvidere har Grkenland - og srlig premierminister Kostas Simitis - evnet at opblde sit konfliktfyldte forhold til Tyrkiet , at komme ud over den historiske strid og demonstrere , at de to lande ikke konstant behver at vogte p hinanden .
Det har formet at bne sig over for Tyrkiet , dette store land , der altid p godt og ondt har vret til stede p Europas politiske scene .
<P>
Blot et enkelt forbehold : den flles landbrugspolitik , der stadig rummer alvorlige urimeligheder , hvad angr fordelingen af midler mellem landmnd og lande .
Det grske formandskab har formet at forene de platoniske iders verden med den aristoteliske realisme .
Den politiske kunst i Grkenland kan ikke skilles fra filosofien , ligesom den politiske kunst i Europa heller ikke kan skilles fra filosofien , men altid vil vre udsat for de fristelser , som religis fundamentalisme og undertrykkende ideologier rummer .
Den europiske tanke er nu den grske tanke , og den grske tanke er den europiske tanke .
Jeg hber , at det kommende permanente formandskab for EU , som jeg i modstning til s mange andre gr ind for , hele tiden vil vre som det grske formandskab , og at dette bliver et pejlemrke for Det Europiske Rds permanente formandskab i fremtiden .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil gerne tilslutte mig de positive ord om det grske formandskab .
Jeg vil straks tilfje , at det er endnu et eksempel p , hvordan sm lande ofte er bedre formnd end store , og at vi ikke br vre s hurtige til at prioritere de store lande .
<P>
Grkenland er et godt eksempel .
De har behandlet en rkke meget tunge emner , og afslutningen p tiltrdelsesprocedurerne p Akropolis den 16. juni var fantastisk flot , ogs for dem , der kun kunne flge handlingen p tv .
Jeg tror ikke , vi kunne have forestillet os et smukkere sted og et smukkere billede .
Det var naturligvis et sammentrf , at disse tiltrdelsesprocedurer blev afsluttet under det grske formandskab , men et heldigt sammentrf .
<P>
Konventets arbejde er ogs blevet ledet p en meget positiv mde .
Grkenland holdt sig i baggrunden og gav konventet handlefrihed .
Jeg var - og er stadig - selv medlem af konventet , og jeg kan bekrfte , at det resultat , som nu ligger foran os , hovedsagelig kan tilskrives den mde , hvorp medlemmerne af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet har forenet deres krfter .
De har samarbejdet meget mere effektivt end visse regeringsreprsentanter .
<P>
Der er derfor risiko for , at regeringerne vil stikke en kp i hjulet .
En utrolig masse er opnet : Der er defineret vrdier og standarder , chartret er vedtaget , sjlerne er forsvundet , flere beslutninger vil blive truffet med kvalificeret flertal , demokratiseringen er net et godt stykke videre , den parlamentariske kontrol er get , gennemsigtigheden er get , og den institutionelle struktur er forbedret . Den eneste streg i regningen er , at vi nu alligevel fr en prsident , noget , som mange faktisk ikke nskede .
<P>
Enstemmighed i udenrigspolitikken er efter min mening en stor ulempe , og det burde ikke vre blevet vedtaget .
Under Irak-krisen s vi , hvad der sker med Europa , hvis alt skal besluttes med enstemmighed .
Hvis noget skal ndres , er dette sledes et oplagt punkt .
<P>
Jeg er ogs enig med hr . Prodi i , at det er mrkeligt , at halvdelen af kommissrerne har stemmeret , og den anden halvdel ikke har - det er lidt upassende .
Vi br dog ndre s lidt som muligt i dette forslag og forsge at fre det gennem processen , s godt vi kan .
Hvis dette lykkes os i de kommende seks mneder under det italienske formandskab , vil Europa have taget endnu et stort skridt , og vi vil have en strlende fremtid foran os med de 25 lande .
Det har De bidraget til .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos (PSE).">
Hr. formand , da den franske prsident Chirac kaldte det grske formandskab fremragende , gav han ikke en diplomatisk , men en historisk tale .
Jeg vil blot omtale tre af det grske formandskabs mange og nyttige succeser , der retfrdiggr prsident Chiracs ord og tillader - isr i dag - min nationale beskedenhed at vige for min tilfredshed som europer .
<P>
For det frste var det s uheldigt for Grkenland , men heldigt for Europa , at det grske formandskab faldt sammen med den store moralske - uden tvivl moralske - krise , som EU gennemgik i de europiske borgeres bevidsthed p grund af visse medlemmers holdning til den ulovlige krig mod Irak .
En sdan situation kunne have medfrt , at EU gik i oplsning .
Det lykkedes ikke alene det grske formandskab at hindre , at EU gik i oplsning , men ogs p EU ' s vegne at give et samtykke , der kan modst fremtidige historikeres kritik .
Naturligvis forestr der et arbejde med at genskabe den moralske trovrdighed for Europa som helhed .
<P>
Den anden store historiske begivenhed under det grske formandskab var den positive beslutning om forfatningstraktaten , som konventet forelagde Det Europiske Rd i Halkidiki gennem sin formand .
Den forelagte tekst er udtryk for et historisk fremskridt , den knytter de europiske institutioner nrmere hinanden , den beskytter i hjere grad end nogensinde socialstaten med fokus p begrebet fuld beskftigelse , for hvilket Georgos Katiforis fortjener en srlig tak .
Den har dog ogs alvorlige mangler , hvoraf nogle allerede er ppeget af de forrige talere .
Europa-Parlamentet belyser i den rapport , som jeg har ren af at have udarbejdet sammen med formand Gil-Robles , disse svagheder i traktaten .
<P>
Det grske formandskab respekterede konventet som institution og dets resultater , og konventet er dermed - og det er vigtigt - et af det europiske demokratis strste politiske fremskridt .
<P>
Endelig vil jeg nvne den ligeledes historiske kendsgerning , at der efter syv r , hvor det var umuligt at trffe en beslutning , blev opnet enighed med Europa-Parlamentet , s lovgivningen om de politiske partier og deres finansiering endelig kunne trde i kraft .
Det er yderst vigtigt , nr det drejer sig om at underbygge de demokratiske institutioner i EU .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , nr man lader det grske formandskab passere revy , s kan man med fuld ret sige , at det er svrt at se , hvordan en fast rdsformand skulle kunne have gjort det bedre .
Efter dette formandskab m man nok forklare offentligheden , hvori den europiske mervrdi i at opfinde en ny funktion som rdsformand - en formand , som udpeges af Rdets rkker - skulle best .
<P>
Naturligvis er konventet , som er blevet nvnt her flere gange , resultatet af et kompromis , og ogs regeringskonferencen vil i sidste ende vre resultatet af et kompromis .
Konventets svage punkter er imidlertid ikke til at overse , selv om det vrste blev forhindret .
Man holder nu alligevel , som kommissionsformand Prodi pegede p , fast i det dobbelte formandskab for EU .
Selv om rdsformanden ikke har nogen lovgivningsmssig kompetence , kommer han alligevel til at reprsentere EU udadtil , og det vil afhnge af hans personlighed , hvad han gr dette embede til .
Det kan fre til konflikter inden for EU .
<P>
P den mjsommelige vej til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har man nu ogs skabt den flles udenrigsminister , som skal forene to funktioners hidtidige opgaveomrder .
Det er utvivlsomt et fremskridt , men at opfinde en funktion er ikke det samme som at skabe en flles politik .
Den kommende udenrigsminister brer EU ' s skizofreni i sig .
<P>
Men isr er opdelingen af kommissrerne i kommissrer med stemmeret og kommissrer uden stemmeret en gte konstruktionsfejl , isr da Kommissionen fortsat skal vre et kollektivt organ .
Jeg kan godt forst , at der er nogle , som stillet over for et EU med 25 eller flere medlemmer lnges tilbage til de tider , hvor der var tale om et fllesskab af seks .
Men den kunstige formindskelse af EU til et kerne-Europa og resten undergraver sammenholdet i EU og ogs borgernes tillid til EU ' s institutioner .
Derfor br dette svage punkt korrigeres .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige til fru Maij-Weggen , at det som medlem af konventet og af Europa-Parlamentet forekommer mig fuldstndigt kontraproduktivt at opretholde rivaliseringen mellem sm og store medlemsstater .
Det forekommer mig ogs under alle omstndigheder , at Grkenland er et stort europisk land .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg hilser den beslutning om de fem balkanlande velkommen , som blev truffet i Thessaloniki .
Jeg tror p , at det var en absolut historisk dag for skabelsen af dette stor-Europa , som er en kilde til demokrati , fred og stabilitet , og som vi alle arbejder hen imod .
<P>
Hvad angr konventet vil jeg sige Dem to ting , hr. formand .
Den frste er , at det forekommer mig , at der er en uidentificeret mlstning i forslaget til forfatning , og det er det fjerde afsnit .
Hvad det tredje afsnit angr , giver De os mandat til at tilfje nogle tekniske forbedringer . Det vil vi gre , det kan De stole p .
Men hvad det fjerde afsnit angr , hvor er det forsvundet hen ?
Konventet har ikke rigtigt drftet det , og jeg frygter , at der p regeringskonferencen er stor enighed om ikke at sige noget om det .
Nr alt kommer til alt , ser det ud til , at der er en tavs sammensvrgelse om ikke at sige noget om det , der er kernen i en forfatning , nemlig hvordan teksten kan revideres , og om teksten tillader regionale unioner .
Hvornr skal vi tale om det , og hvordan ?
Under alle omstndigheder forekommer det mig , at disse emner i henhold til Laeken-mandatet ogs falder ind under konventets kompetence .
Jeg hber , at regeringskonferencen , i det mindste hvad resten angr , vil vre i stand til at vre kortfattet og beslutsom .
<P>
Hvad angr regeringskonferencens arbejdsmetoder , forekommer det mig , at de i grove trk er udstukket p mdet i Thessaloniki , men der er stadig fire absolut centrale punkter tilbage , som stats- og regeringslederne skal tage i betragtning .
For det frste kan de ikke gennemfre denne regeringskonference som enhver anden , f.eks. Amsterdam- eller Nice-konferencen .
Fr den nye regeringskonference er der sket nogle ting , f.eks. det , at De bliver 25 .
Situationen er alts ikke den samme .
<P>
Den anden vigtige ting er , at De er blevet bedt om at behandle en tekst , som ikke er udarbejdet af en gruppe eksperter eller en gruppe vismnd , men af 105 konventsmedlemmer uden nogen valgmuligheder .
Det er langt fra at vre et godt arbejdsgrundlag .
<P>
Det tredje sprgsml berrer Europa-Parlamentets deltagelse .
Vi vil ikke acceptere at blive behandlet , som vi blev det i Amsterdam og i Nice .
Vi fik en god behandling , men i dag skal vi have mere og bedre end det . Det har regeringskonferencen i vrigt ogs selv interesse i .
Jeg forngter ikke den mellemstatslige karakter af denne konference , men nr det drejer sig om den opgave , De har givet Dem i kast med , som er forberedt , som den er , kan konferencen ikke forestille sig , at historien pludselig stopper , og at vi vender tilbage til den foregende proces , som man gjorde fr i tiden , da der ikke var noget konvent .
Det er grunden til , at arten af Europa-Parlamentets deltagelse er s vigtig .
<P>
Det sidste sprgsml handler om den mde , hvorp regeringskonferencen kommer til at arbejde .
Jeg er sikker p , hr. formand , at jeg har Deres sttte p dette punkt .
Manglende gennemsigtighed , tavshed og flugtstrategi kan ikke vre regeringskonferencens mde at arbejde p .
For at kunne arbejde og bevge Dem i den rigtige retning fr De brug for Europa-Parlamentets sttte og for en debat , fra hvilken der foreligger officielle referater ud over de svvende udtalelser fra journalisterne .
<P>
Derfor sprger jeg Dem , hr. formand , hvornr og hvordan alle disse elementer , som er s centrale for regeringskonferencens arbejdsform , vil blive prciseret ?
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , det er lykkedes det grske rdsformandskab at yde en god indsats under tragiske internationale forhold og p baggrund af et konomisk og politisk ugunstigt klima .
Jeg vil derfor ogs gerne lyknske formandskabet .
Der er opnet meget p mange omrder , men formandskabet vil selvflgelig bedst blive husket for den endelige beslutning om forfatningstraktaten .
Jeg hber , det vil fre til en regeringskonference , som beslutter at undertegne en traktat , der faktisk er baseret p konventets konklusioner .
Ikke alene var konventet som metode et fornuftigt valg , det var det ledende triumvirat ogs , og det er s heldigt , at konventets almindelige medlemmer ogs har bidraget betydeligt .
<P>
Alle , der deltager i europiske forhandlinger nu til dags , bliver overvejende mdt med kritik , og jeg indrmmer , at vi er hurtige til at vre med .
Det , vi er enige om , er noget , som vi allerede anser for stort set etableret , som vi i hj grad anser for en selvflge , og som vi har bedt om i lang tid .
Med hensyn til de ting , som efter vores mening ikke er s vellykkede , hber vi , at de kan n at blive ndret , naturligvis i den retning , vi nsker .
Vi br ikke glemme , at der stadig skal afholdes en regeringskonference , og at vi stadig skal overbevise befolkningen .
Vi m derfor ikke lade os friste til kun at fokusere p mindre eller strre skuffelser , men br derimod se hele billedet og med en fornemmelse for ligevgt pege p de gede muligheder for gennemsigtighed og p Unionens mlrettede politik .
<P>
Alligevel , hr. formand for Rdet , vil ogs jeg meget gerne vide , om konventets mandat med hensyn til del III stadig giver konventet mulighed for at skrlle nogle lag af den resterende vetoret , om konventet nu har befjelser til at foretage ndringer i del IV , og om Det Europiske Rd faktisk selv tror p , at Unionen kan holde ud at arbejde med den nuvrende finansieringsmekanisme efter perioden for de nste finansielle overslag .
<P>
Jeg er virkelig glad for at vre kristelig demokrat i dag , ikke fordi vi fejrer 50-rs jubilum , men frst og fremmest fordi vores ideologi bygger p ndvendigheden af at tro p folk .
Man kan ikke forlade sig p strukturer alene .
De strukturer , som konventet giver os , betyder ikke i sig selv , at vi kan flytte bjerge .
Vi er derfor ndt til at stole p ansvarsbevidste folk , og dem hber jeg , der endnu er mange af i Europa .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissionsformand , som s mange andre nsker jeg at takke Grkenland for et meget velgennemfrt formandskab i en vanskelig tid .
For mig var hjdepunktet under dette formandskab underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne den 16. april .
Det er en historisk begivenhed , der stter punktum for Europas deling . I fremtiden vil vi ikke blot opleve et fredeligere Europa , men ogs et mere demokratisk Europa .
<P>
Jeg vil gerne dvle lidt ved Lissabon-strategien .
Den har der vret en del fokus p under det grske formandskab . Det glder bl.a. samordningen af de konomiske retningslinjer , retningslinjerne for beskftigelsen og den sociale proces , hvilket jeg gr ind for .
Desuden lyttede De i hj grad til Parlamentets synspunkter , nr det glder retningslinjerne for beskftigelsen .
De tog ikke mindst hensyn til , hvad Parlamentet mente om ligestilling mellem mnd og kvinder .
Jeg vil ogs godt rose Dem for den pensionsstrategi , der er blevet fremsat under Deres formandskab . Jeg synes , der er opnet en fin balance mellem konomiske og sociale aspekter .
Det er vigtigt , nu hvor vi skal til at gennemg vores pensionssystemer rundt om i Europa .
<P>
Jeg beklager hndteringen af t sprgsml , nemlig bredygtig udvikling .
Dette er endnu kun fine ord , og vi har ikke gjort specielt meget for at give bredygtig udvikling et mere konkret indhold , f.eks. i form af indikatorer .
Jeg beklager ogs , at det ikke lykkedes at n frem til en aftale om arbejdsanvisninger .
<P>
Hvad konventet angr , vil jeg tilslutte mig det , mange andre allerede har sagt , nemlig at konventet har vret et skridt i den rigtige retning , dels p grund af dets indhold , dels p grund af dets mde at arbejde p .
Som fru Bers sagde , skal der nu ogs flges op p det under regeringskonferencen , og Parlamentet skal involveres i det videre arbejde , s den benhed , vi nu har opnet , kan fastholdes .
<P>
Endelig , nr det glder asyl- og flygtningepolitikken , glder jeg mig over , at forslaget om beskyttelseszoner er taget af bordet .
Samtidig beklager jeg dog , at vi endnu ikke har fet en flles asyl- og flygtningepolitik med flles minimumsregler .
I fremtiden har vi brug for en flles asyl- og flygtningepolitik , som bygger p genersitet og humanitet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , selv om man siger , at intet er perfekt her i livet , m jeg sige , at jeg har svrt ved at forestille mig et bedre formandskab end det , som gr af i dag .
Det er lykkedes det grske formandskab at kombinere de vigtigste , allerede omtalte emner - f.eks. udvidelsen , sttte til konventet og fastlggelse af en meget afbalanceret og fornuftig udenrigspolitik - med dagligdags sprgsml , der er vigtige for Europas borgere .
<P>
I de sidste seks mneder , der jo er en forholdsvis kort periode , har vi afsluttet en rkke yderst vigtige dossierer .
Vi har gjort fremskridt inden for finansielle dossierer , afsluttet energidossieret og gennemfrt og udvidet vigtige programmer ssom Erasmus og eLearning . Jeg bifalder derfor Deres indsats .
Jeg kan kun se n svaghed : holdningen til landbruget .
Jeg er helt klar over den makrokonomiske situation , og jeg er ogs helt klar over ndvendigheden af , at EU vedtager en klar udenrigspolitik , der ogs tager hensyn til udviklingslandene .
Alligevel er jeg bekymret over vedtagelsen af landbrugspakken i sidste uge , for vi har rent faktisk ivrksat en afviklingsproces i kontinentets primre sektor , og vi er i realiteten begyndt at delgge den ene gte politik , der hidtil har berettiget EU til at kalde sig en Union .
Jeg hber , at sagen bliver taget op igen efter Cancn , for ellers vil kommissr Fischlers holdning , der stttes af Rdet ( landbrug ) , pvirke ikke alene en nglesektor for konomien , men vigtigst , en nglesektor for forbrugerne .
Vi beder med andre ord landmndene om at investere og forpligte sig til at sikre kvaliteten af fdevarer , og s afvikler vi de forskellige foranstaltninger , der beskytter sektoren . Det er en politik , jeg virkelig ikke kan forst .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser blev fremmet , tiltrdelsestraktaterne underskrevet som et bidrag til Europas genforening , Balkan-initiativet blev taget , de frste to dele af forslaget til en forfatningstraktat blev overrakt , og alligevel har vi i de seneste uger mttet erkende , at personlig forfngelighed og national egoisme i forbindelse med Irak-krigen var strkere end mlet om en flles udenrigspolitik , og at vi derfor ikke spillede nogen rolle i sprgsmlet om krig eller fred .
<P>
Vi har succes , nr vi handler i fllesskab , vi mislykkes , nr vi reducerer Europa til det mellemstatslige niveau .
At handle i fllesskab betyder ikke nationalt veto gennem enstemmighed , det betyder get deltagelse fra borgernes side gennem kvalificerede , dobbelte flertal .
Det indre marked vil kun blive et hjemmemarked for 25 , hvis alle har euroen som valuta , og hvis skattesprgsml , som er relevante for det indre marked , kommer ind under Parlamentets flles beslutningskompetence .
EU-udenrigsministeren vil kun vre mere end en rigtig og vigtig funktionsbetegnelse , hvis der kommer flles beslutningskompetence inden for udenrigspolitikken .
Europa er mere end summen af de enkelte dele .
Europa er mere end summen af regeringerne .
Europa er os alle sammen !
Enhver har sin del af medansvaret for helhedens fremtid .
Denne selvopfattelse er imidlertid ikke virkelighed endnu , men stadig kun et nske , og derfor gr jeg ind for , at vi ikke blot gr over til nste punkt p dagsordenen , men i stedet intensiverer kommunikationen , informationen , den sociale dialog om det sidste halve rs resultater .
Derfor krver jeg ogs , at konventets kendetegn fastholdes - gennemsigtighed , nrhed til borgerne og demokratisering .
Det er netop , hvad konventet har srget for , og derfor mener jeg , at en folkeafstemning om resultatet af regeringskonferencen ville gre regioner , nationer og borgere til direkte involverede .
En folkeafstemning tilfrer indenrigspolitikken en europisk dimension , den tilfrer de nationale bevgelser forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet en europisk dimension , og den informerer borgerne om , at vi alle er en aktiv og positiv del af Europa .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil koncentrere mig om et enkelt punkt i Deres debat i dag .
De nvnte det kun i en enkelt stning .
Jeg vil gerne sige noget om emnet Balkan / Sydsteuropa .
Jeg var meget glad for Deres initiativ , og det glder mig ogs , at Thessaloniki-papiret , som Kommissionen har vret med til at forberede , blev vedtaget , for mange af Parlamentets krav er med i det .
Nu nsker jeg naturligvis , rede hr. rdsformand , at De som simpelt rdsmedlem realiserer det , som str i det , sammen med det nye rdsformandskab .
Vi venter altid p realiseringen i landene p Balkan .
Det ville vre dejligt , hvis EU og Rdet for en gangs skyld kunne blive enige om virkelig at realisere det , de har besluttet i sdanne papirer .
Hertil hrer bl.a. at bne uddannelses- og ungdomsprogrammerne for disse landes unge . Et virkelig vigtigt signal for disse lande !
Hertil hrer rlig rapportering om fremskridtene i de enkelte stater . Hertil hrer en styrkelse af Twinning-programmet for at modernisere forvaltningsstrukturerne i disse lande og gre dem klar til den tiltrdelse , man har lovet dem .
<P>
Vi forventer et strkere samarbejde i regionen , netop ogs mellem Grkenland og Italien og disse lande , nr det glder menneskehandel , nr det glder grnseoverskridende kriminalitet .
Vi forventer ogs , at De mske tnker p , sammen med Deres kolleger i Rdet og i Kommissionen , at lette visumbestemmelserne p enkelte omrder og for bestemte erhverv , s folk kan komme hurtigere til EU .
<P>
Jeg hber meget , at vi nr en positiv udvikling , nr vi nu begynder at indlede samtaler mellem serberne og kosovoalbanerne .
Jeg hber meget , at De som nabo til Balkan kan hjlpe med til at fremme det .
Jeg hber meget , at de serbiske flygtninge , romanibefolkningen og ashkali-flygtningene endelig kan vende tilbage til Kosovo , s der ogs der kan skabes grundlag for sameksistens .
Her tror jeg , Rdet og Kommissionen m lgge strre pres p albanerne i Kosovo .
Vi har ikke frt krig for i dag at have en situation , som ikke er helt ulig de usknne ting , vi har oplevet i dette omrde i de sidste 10 r .
Jeg tror , vi skal forstrke vores engagement , for vi nsker jo , at disse lande skal vende tilbage til stabilitet og fred .
Det glder ogs for Serbien , og jeg vil indtrngende bede Dem om at gre Deres indflydelse gldende , s den serbiske regering holder op med at kneble journalisterne , som den gr i dag .
Mediefriheden i Serbien er truet .
Giv os Deres ord !
Tillad det ikke !
I vrigt mange tak for Deres engagement !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , udtalelsen fra topmdet i Thessaloniki om EU ' s sikkerhedspolitik var et vigtigt skridt p vejen mod en flles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU .
<P>
USA har prciseret sin sikkerhedspolitik entydigt , og de handler ogs efter den hver dag .
Et konstruktivt svar herp fra EU er hjst tiltrngt og ndvendigt .
Det papir , vi har fet forelagt , er begyndelsen til et sdant flles svar .
Hvis man analyserer det nrmere , konstaterer man , at hver gang det drejer sig om at analysere de nye trusler i verden , kommer der flles udtalelser , som gr vldigt i dybden , og som ogs er vldigt rigtige .
Men nr det drejer sig om at definere svarene p det , at sige , hvad der skal gres nu , s konstaterer man , at det er yderst svrt at n frem til en sammenhngende udtalelse ad enstemmighedens vej .
<P>
Derfor kan dette papir kun vre en begyndelse , en begyndelse med vigtige udsagn .
Vi har imidlertid brug for en bred debat om det i EU , ogs i Europa-Parlamentet , for skridt for skridt at n frem til en flles sikkerhedsstrategi .
Vi har brug for klarere udsagn om vores forhold til NATO , om vores forhold til FN og sprgsmlet om , hvilken rolle Rusland og Tyrkiet skal spille i dette sikkerhedskoncept , og vi har brug for et klarere mandat til det rustningsagentur , der nu planlgges - det sidste ogs sagt med adresse til regeringskonferencen .
<P>
Men vi har isr brug for en trinvis plan .
Vi har konstateret , at EU altid kun har kunnet gennemfre projekter med succes , hvis der frst har ligget en plan med klare indholdsmssige og tidsmssige ml .
Den opgave , der nu ligger foran os , er at formulere en sdan EU-strategi nrmere .
<SPEAKER ID=55 NAME="Simitis">
Mine damer og herrer , mange tak for Deres kommentarer og tanker .
Den megen positive kritik er til stor glde for alle os , der deltog i det grske formandskab .
<P>
Blandt de fremsatte kommentarer vil jeg udvlge 2-3 emner .
Det frste ngleemne , De berrte , var sprgsmlet om den nye forfatningstraktat og konventet .
Mine damer og herrer , som formand for EU besgte jeg de 24 medlemsstater for frste gang for at forberede topmdet i Halkidiki og hjlpe , s konventet kunne frdiggre sit arbejde .
Jeg troede , jeg kendte Europa godt .
Men jeg fandt ud af , at der er betydelige forskelle , naturligvis ikke kun sociale og politiske forskelle , der jo er synlige og kendte , men ogs med hensyn til opfattelsen af europiske sprgsml , Europas udvikling og det europiske samarbejde .
Der var lande , der havde en helt anden opfattelse af formandskabet end Deres og af , hvad der sker eller er sket de seneste r .
Jeg tror ikke , vi kan finde en lsning p de europiske sprgsml , medmindre vi tager hjde for disse forskelle og forsger at finde kompromiser .
<P>
De nye medlemsstater i Centraleuropa lever med en fortid , hvor de blev undertrykt af Sovjetunionen .
De lever med frygten for en lignende udvikling , de nsker stor opmrksomhed om relationerne mellem EU og Rusland , de lgger srlig vgt p sikkerhedssprgsml , samarbejde og deltagelse i NATO .
Vi ved ogs , at de gamle EU-lande nu har et andet perspektiv , fordi de har set , at EU har lst disse problemer .
Der er derfor behov for kompromiser p alle omrder .
Og der skal trffes en rkke foranstaltninger , store og sm .
Desuden kan vi ikke opfylde de nskede mlstninger helt fra begyndelsen , f.eks. om en Union med fderal standard og avancerede centrale politikker - en Union , der har en ensartet udenrigspolitik uden vanskeligheder p alle omrder osv .
<P>
P basis af disse konklusioner vil jeg gerne gentage , at kompromiset i konventets tekst er et godt kompromis .
Et godt kompromis , et godt grundlag for yderligere drftelser , som vil finde sted p regeringskonferencen .
Problemerne i forbindelse med regeringskonferencen vil blive lst af det italienske formandskab , der som aftalt i Halkidiki vil indkalde til konferencen i oktober .
Det er ogs der , sprgsmlene om Europa-Parlamentets deltagelse og arbejdsmetoden vil blive besvaret .
<P>
Det bringer mig til sprgsmlet om de tekniske aspekter i forbindelse med forfatningstraktatens kapitel 3 .
Som vi husker , besluttede Det Europiske Rd , at konventets arbejde skulle vre afsluttet i juni , og det blev understreget bde af Rdet , p topmdet i marts og p det ekstraordinre uformelle topmde herom i Athen .
Vi sagde derfor i Halkidiki , at konventet p baggrund af denne beslutning ikke skulle fortstte sit arbejde og ndre den tekst eller det kompromis , der blev forelagt .
Hr . Giscard d ' Estaing sagde , at kapitel 3 br bringes i overensstemmelse med de to foregende kapitler , at kapitel 3 ' s form og udtryksmde br ndres , og det blev derfor besluttet at forlnge konventet , s arbejdet kunne fortstte inden for rammerne af og p grundlag af det vedtagne , og kapitel 3 kunne bringes i overensstemmelse med de foregende kapitler .
Nr det er sagt , skal konventet naturligvis beslutte , hvad denne harmonisering skal g ud p , men Rdet gav klart udtryk for , at det ikke nskede at ndre teksten eller kompromiset radikalt .
S jeg synes , at der er ydet en god indsats , og tror p , at regeringskonferencen kan overholde tidsplanen .
<P>
Det bringer mig til det andet emne , nemlig sprgsmlet om indvandring .
Her er der tale om fejlinformation .
Jeg blev spurgt , om der var truffet beslutning eller frt drftelser om det europiske korps af grnsevagter .
Selvflgelig er det blevet drftet .
De tre skandinaviske lande og adskillige lande i Centraleuropa fremfrte , at de af forfatningsmssige rsager ikke under nogen omstndigheder ville g med til et vagtkorps af denne type , og at et vagtkorps af denne type ikke er muligt .
Da mlet ikke er et vagtkorps , men flles handling og samordning , understregede vi derfor i beslutningen i Halkidiki isr behovet for flles handling og samordning , og Kommissionens tekst indeholder forskellige forslag , der ogs udgr grundlaget for beslutningen om , hvordan denne samordning skal opns .
<P>
Hvad angr fordeling af byrden mellem medlemsstaterne , finder en sdan fordeling sted .
Det er dog en fejlagtig opfattelse , at der trffes beslutninger , som f.eks. gr ud p , at Tyskland giver Italien penge til foranstaltninger i forbindelse med indvandring .
Det er ikke det , det drejer sig om .
Det blev besluttet , at der skulle vre flles programmer for Unionen som helhed , der p grund af deres anvendelse i f.eks. Middelhavsomrdet eller ved Unionens stlige grnser vil gavne en rkke lande .
Dette er fordelingen af byrder .
De flles programmer er en hjlp for de lande eller omrder , hvor der er et problem , eller lande , som har et srligt behov for lsning af det overordnede problem .
<P>
Hvad angr tilbagetagelsesaftaler , vil jeg ligeledes gerne - fordi det blev sagt , at Tyrkiet har en tilbagetagelsesaftale med Unionen - ppege , at Tyrkiet ikke har nogen tilbagetagelsesaftale med Unionen , og det var derfor , vi sagde , at Unionen er ndt til at indg tilbagetagelsesaftaler .
Vi besluttede sledes , at der skulle opstilles en rkke kriterier for anvendelse af disse aftaler , for et land kan ikke samarbejde med Unionen og samtidig ngte at tage indvandrere tilbage .
Jeg er enig med alle dem , der ppegede , at denne politik ogs skal fortstte under det italienske formandskab , for vi har taget et skridt , et efter min mening vigtigt skridt , men der skal gres mere p bde asyl- og indvandringsomrdet for at fuldende dette skridt .
<P>
Det tredje emne , jeg nsker at omtale , er sprgsmlet vedrrende hr . Solanas forslag .
Hr .
Wurtz bemrkede , at hr . Solanas forslag br forhandles , og det er vi helt enige i .
Hr . Solana har forpligtet sig til at f sit forslag frdigt til december , og derefter behver vi naturligvis en generel forhandling her i Parlamentet og i Unionen , ligesom det er tilfldet med Den konomiske og Monetre Union , med sikkerhedspolitikken uanset dens form og med forsvarspolitikken .
<P>
Jeg mener , at der kan siges meget godt om hr . Solanas forslag .
Det generaliserer ikke , det vedrrer specifikke emner og ppeger korrekt farerne .
Og disse farer hidrrer fra massedelggelsesvben , da den moderne teknologi giver mulighed for fremstilling af massedelggelsesvben uden de tekniske midler , der var pkrvet tidligere .
Sdanne vben kan sledes ogs fremstilles i andre lande , og der er behov for forebyggelse .
Forebyggelse betyder ikke ndvendigvis , at midlerne til militr intervention skal vre til stede .
Der blev ogs nvnt forebyggelse i forbindelse med indvandring og finansiering til andre lande .
Forebyggelse af terrorisme gr ud p at overvge denne udvikling , kontrollere handelen , underskrive aftaler om information .
Vi har brug for forebyggelse .
Vi har brug for en politik p omrdet , s vi kan vre p forkant med disse situationer .
Hr . Solana har udarbejdet et forslag og taget et skridt , som jeg mener , vi br arbejde videre p , for Grkenland er p basis af sine besg overbevist om , at vi har brug for en flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
<P>
Hr . Papayannakis sagde , at der fortsat er store problemer .
Det er der selvflgelig , og det er aldrig blevet hvdet , at det grske formandskab ville lse alle Unionens problemer .
Det ville vre latterligt .
I f.eks. Balkanlandene , som det rede medlem henviste til , er bde det nste formandskab og Grkenland , nu som EU-medlemsstat , ndt til at flge op p lsningerne .
Men , mine damer og herrer , jeg mener , at hvis der skal vre en opflgning , skal den vre kreativ .
Og jeg er af den opfattelse , at det grske formandskab , som De har bekrftet i Deres kommentarer , har udstukket kreative retningslinjer for lsning af problemerne .
<P>
Hvorfor , hvad nskede vi at gre ?
Jeg vil gerne slutte med at gentage vores ambition .
Vi nskede at skabe et strkere Europa , og vi fulgte op p Lissabon-politikkerne , s der f.eks. kunne skabes et strkere Europa i den sociale og konomiske sektor .
Vi nskede et sammenhngende Europa , deraf vores Irak-politik .
Vi nskede muligheder for Europa , og derfor arbejdede vi for forfatningen og sikkerhedspolitikken .
Vi nskede at gre Europa til en verdensmagt , deraf vores politik i forhold til Mellemsten , Rusland , USA , Japan og Canada .
<P>
Jeg mener , at vi har gjort fremskridt , og fremskridtet skyldes samarbejdet med Dem .
Det skyldes Europa-Kommissionen , der har forelagt en rkke forslag , det skyldes hr . Prodis indsats , og det skyldes efter min mening ogs , at noget srlig positivt er sket i lbet af disse seks mneder : Alle de europiske lande har indset , at vi har brug for fremskridt .
Vi har brug for at skabe .
Vi kan ikke st stille .
S lnge vi str stille , er der get risiko for , at vi mister , hvad vi allerede har vundet .
For at beholde det og vinde endnu mere er vi ndt til at gre fremskridt .
<SPEAKER ID=56 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. premierminister , jeg vil udtale mig meget kortfattet , ikke mindst fordi De , hr. formand , er ivrig efter at komme videre til nye aktiviteter , hvilket De med rette har ppeget .
Der er dog to emner , jeg gerne vil stte fokus p , for jeg fler , at de er srlig vigtige og supplerer medlemmernes indlg og premierminister Simitis ' svar .
<P>
Det frste vedrrer indvandring .
Jeg har bemrket , at dette sprgsml har tiltrukket sig en lang rkke parlamentsmedlemmers opmrksomhed , og det er mig derfor magtpliggende at understrege de langsigtede principper , som Kommissionen agter at anvende p dette flsomme ngleomrde .
For det frste krves et tt lbende samarbejde med tredjelandene .
Vi kan ikke lse problemet med ulovlig indvandring blot ved at stramme grebet i denne ende . Det er en fastslet kendsgerning og grundlaget for vores initiativ , men vores partnere skal samarbejde med os om dette initiativ p en ansvarsbevidst mde .
For det andet krves solidaritet mellem medlemsstaterne .
Det er problematisk p grund af de forskellige opfattelser , de forskellige holdninger - som den grske premierminister allerede har fremhvet - men vi m huske , at indvandringsproblemet efter Schengen er blevet et europisk problem , der skal lses og kun kan lses i en europisk sammenhng .
Vi befinder os i et konomisk samarbejdsomrde . Vi er ndt til ogs at blive et omrde med frihed og sikkerhed - der er intet alternativ .
For det tredje er vi ndt til at lette og forenkle den lovlige indvandring .
Europa skal fortsat vre et sted , hvor fremmede er velkomne , men under nje hensyntagen til loven .
Vi kan ikke tolerere moderne slavehandel .
Endelig m vi ikke forveksle strenghed med umenneskelighed .
Vi skal hele tiden bestrbe os p at efterleve vrdierne ligevgt og respekt . Det er et sprgsml om civilisation og europisk identitet .
<P>
Det andet emne vil jeg kommentere lige s kortfattet .
Hr . Wurtz rejste sprgsmlet - tilsyneladende meget relevant , eftersom det blev berrt i andre indlg - om relationerne med USA , udenrigspolitikken og Europas rolle p verdensarenaen .
Jeg vil gerne komme med en enkelt bemrkning i den forbindelse .
Det bilaterale mde med USA , med prsident Bush , var yderst interessant og prget af en meget venlig atmosfre , og begge parter gav klart udtryk for deres holdning .
Jeg bemrkede en ting , nemlig at nr Europa handler samlet - som fru Maij-Weggen sagde i sit indlg - er USA klar til at lytte til os og flge os .
Jeg kan bevidne , at prsident Bush var imponeret over vores redegrelse for Unionens konomiske dimension , antallet af borgere efter udvidelsen , selve udvidelsens art , den mde , hvorp vi har frt forhandlinger under behrig hensyntagen til demokratiet - den mde , hvorp vi har frt drftelser med hvert enkelt land , med alle parlamenterne , kapitel for kapitel , de enkelte komponenter , vores demokratiske lovgrundlag , med henblik p at skabe en gte , flles demokratisk vision .
Det har vret og er fortsat en europisk vision , som ingen kan tage fra os .
Det er fremskridt .
Det er en mde at udvide demokratiet p , som vi kan arbejde for i verden .
I den henseende lytter man til os med stor respekt , for ingen har nogensinde tidligere udfrt et eksperiment af denne type .
<P>
Den anden ting , der har gjort et varigt indtryk p prsident Bush , er euroens rolle .
Mange af de sprgsml , vi behandler i dag , skyldes netop , at vi er begyndt at se euroens virkninger .
Det forventede vi , men mange skeptikere troede ikke , det ville ske . Sandheden springer n i jnene .
Nr jeg som under drftelserne med USA ppeger , at godt halvdelen af transaktionerne med Rusland og andre lande nu udfres i euro - for euroen er en drivkraft , og den vil helt sikkert blive anvendt i sektorer , der i jeblikket ligger uden for dens anvendelsesomrde , f.eks. energisektoren eller andre sektorer , fordi det er den vej , udviklingen gr - s hyldes Europa , s er Europa en gte politisk enhed og ikke kun en konomisk enhed , selv om vi taler om forhold , der er udelukkende konomiske .
<P>
Endelig blev vi hyldet , da vi beskrev den fremtidige strategi for Balkanlandene , der en gang for alle skal lse et problem , hvis lsning USA har bidraget meget til , indtil et vist punkt , hvor USA ikke kunne g lngere .
Her er Europa kommet med den endelige lsning . Europa har givet den politiske lsning , som er lsningen p et af de alvorligste problemer i nyere tid .
<P>
I sdanne situationer har vi et strkt Europa , nr det lykkes at blive hrt i sager , hvor vi str sammen .
Konventet skal derfor tage dette til efterretning og fremme flertalsafgrelser , s Europa altid kan tale med n stemme .
Det er vigtigt , at det str klart og accepteres - omend muntert og med et skvt smil - at hverken det gamle Europas visdom eller USA ' s ungdommelige begejstring alene er tilstrkkeligt til at sikre verdensfreden : Begge dele er ndvendige .
Derfor mener jeg , at garantien for fred netop ligger i et strkt og tt forhold til USA .
Dette forhold kan dog kun opretholdes gennem vrdighed og styrke , og vi har kun vrdighed og styrke p de omrder , hvor der ikke er vetoret , p de omrder , hvor vi kan gre vores vilje gldende , som i alle andre demokratier .
<P>
Der kan De se - det var de kommentarer , jeg havde .
Til slut vil jeg gerne endnu en gang takke hr . Simitis .
Sofokles ' Antigone indeholder stningen : " ?
? ?
? ?
? ?
? ?
? ?
? ?
? ?
? ?
" .
Jeg ved ikke , om jeg husker helt korrekt p mit nu lidt rustne grsk , men det betyder noget meget prcist , nemlig at udvelsen af magt stter en mands natur p prve .
Hr. formand for Rdet - hr. premierminister - Deres natur har bestet prven med udmrkelse .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag vedrrende det grske formandskab i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 12 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=58 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
P det nylige topmde i Thessaloniki blev der truffet meget bekymringsvkkende beslutninger om den europiske integrationsproces , navnlig omkring konventet og den skaldte europiske forfatning .
Det samme glder mdets bekrftelse af beslutningerne fra Sevilla om indvandringspolitikken , som skal skabe et " fort Europa " , og dets fastholdelse af stabilitetspagtens monetaristiske politik og de neoliberale mlstninger om at reformere arbejdsmarkederne og de politiske socialsikrings- og sundhedsordninger og om privatiseringen af de offentlige tjenester .
<P>
Vi gr imod , at den skaldte europiske forfatning skal tjene som grundlag for regeringskonferencen til oktober , som vil betyde et nyt kvalitativt spring i integrationsprocessen , der konsoliderer det grundlag og de afgrende retningslinjer , som blev lagt med Maastricht-traktaten og senere videreudviklet i Amsterdam- og isr i Nice-traktaten , der trdte i kraft for nogle f mneder siden .

<P>
De forslag , der er fremsat til ndring af EU ' s institutionelle struktur , er ganske uacceptable , fordi de skrper organernes fderalistiske karakter og ger de store magters indflydelse .
Det glder ikke mindst forslagene om , at det skiftende formandskab for Det Europiske Rd afskaffes , at der skal vlges en prsident efter regler , der giver de store lande en udslagsgivende rolle , at hvert land ikke mere skal have en kommissr med lige rettigheder , og at flere beslutninger skal trffes med kvalificeret flertal , s vetoretten indskrnkes .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg nsker at informere Dem om , at vores gode ven og tidligere kollega , Pier Ferdinando Casini , der nu er formand for det italienske Camera dei Deputati , sidder i den officielle loge .
<P>
Vi byder ham velkommen og ser frem til et tt samarbejde med det italienske parlament ...
<P>
...
for at sikre , at regeringskonferencen under det italienske formandskab bliver en succes .
Vi takker ogs for hans indsats i forbindelse med samarbejdet mellem Europa og Middelhavslandene .
<P>
Hr . Frans Weisglas , der er formand for det nederlandske andetkammer , sidder ogs i den officielle loge .
Han er p besg i Europa-Parlamentet for at mdes med sine kolleger .
Vi byder ham hjerteligt velkommen og nsker , at han m f et vellykket besg .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en kort udtalelse - som jeg havde tnkt mig at komme med i gr - om begivenheder i gr i Charles de Gaulle-lufthavnen .
Jeg var med en maskine fra London til Paris med 28 andre passagerer , herunder fru Lynne og baronesse Nicholson .
Flyet var en halv time forsinket .
Vi fik s at vide , at selv om der var en halv time til Strasbourg-flyets afgang , ville vi blive overfrt til en maskine fem timer senere .
Nogle af os besluttede ikke at acceptere dette forslag og gik hen til check-in-skranken til den oprindelige maskine , som imidlertid var lukket .
Ved gaten fandt jeg andre kolleger , herunder hr . Hume , der fik Nobels fredspris for at hndtere de hrde mnd i Irland - men de er intet i sammenligning med jordpersonalet i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris .
<P>
( Munterhed og bifald )
<P>
Jeg gik s videre , fordi jeg nskede at tale med piloten via ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=65 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , jeg nsker ikke at tage ordet , fr hr . McMillan-Scott har afsluttet det , han havde at sige .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg skulle lige til at sige , at jeg , i modstning til hvad nogle har ment , ikke blev arresteret p dette tidspunkt .
<P>
Vi har modtaget et antal mindeord om min afdde ven , hr . Dankert .
Han plejede at lede et lille udvalg fra Parlamentet , som jeg var medlem af , og hvis eneste ml var at sikre Parlamentets ret til at beslutte , hvor det skal mdes .
Jeg forstr , at hr. van Hulten og andre frer dette arbejde videre , og jeg vil gerne sttte dem .
Vi kan ikke blive taget alvorligt , fr Rdet tillader os at bestemme , hvor vi skal mdes , og hvor vores personale skal mdes .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg var en af dem , der prvede at komme med maskinen .
<P>
Jeg har altid stttet Strasbourg og har aldrig stemt imod at mdes her .
Men jeg har besluttet , at jeg virkelig ikke kan komme til Strasbourg lngere .
Ingen af os burde komme her .
Hvis Air France ikke kan tage sig sammen og f medlemmerne af Europa-Parlamentet til Strasbourg , s m vi selv beslutte , at vi mdes i Bruxelles .
Det er ikke antifransk , det er anti-Air France .
Jeg anmoder Air France om at tage sig sammen , og igen anmoder jeg Parlamentets formand om at appellere til Air France og til Frankrigs prsident og sige , at medmindre der bliver gjort noget , vil hvert eneste medlem af Europa-Parlamentet vre imod at mdes i Strasbourg .
Det er simpelthen ikke acceptabelt at bruge mindst 12 timer til at rejse hertil og g glip af en hel dags arbejde .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg forstr mine kollegers frustration .
Den skyldes , at vi er juridisk forpligtet til at mdes i Strasbourg 12 gange om ret .
Den eneste mde at ndre det p er ved en ny enstemmig beslutning fra stats- og regeringscheferne .
Vi har mske en mulighed for , at den kommende regeringskonference kan gre dette .
<P>
Der er et antal skriftlige erklringer i registret om dette emne , som kollegerne er velkomne til at underskrive .
De strider ikke mod hinanden .
Jeg foreslr , at de kolleger , der har strke flelser i denne sag , underskriver dem alle .
Jeg vil isr henlede opmrksomheden p min egen , der foreslr kompensation til Strasbourg , for vi vil ikke f Parlamentets mder til Bruxelles uden at give kompensation til Strasbourg .
Jeg synes , at det br vre stats- og regeringscheferne og Det Europiske Rd , der rejser til Strasbourg fire gange om ret og holder deres mder her .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Hume (PSE).">
Hr. formand , ved mdet her i sidste mned rejste jeg netop dette problem med flyvning til Strasbourg .
I gr tog jeg hjemmefra klokken syv om morgenen , og p grund af den opfrsel , Air France udviste i Charles de Gaulle , kom jeg hertil klokken ni i gr aftes .
Jeg kunne have fljet til Amerika og tilbage igen p den tid !
Her er mit boardingpas - men Air France ville ikke lade mig g om bord i maskinen .
Ej heller ville de tillade mine kolleger at komme om bord , og som resultat heraf mtte vi vente i endnu adskillige timer for at komme med den nste maskine .
<P>
I betragtning af at dette er Europa-Parlamentets europiske hovedkvarter , skulle man tro , at alle mulige mekanismer ville vre p plads for at sikre , at medlemmerne kan komme frem .
Det er en helt afgrende faktor , at medlemmerne kommer til stede i Parlamentet .
Hvis de nuvrende arrangementer forhindrer os i at gre dette , s m sagen undersges .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Vlasto (PPE-DE).">
For fjorten dage siden kunne jeg ikke deltage i et udvalgsmde i Bruxelles , for de belgiske jernbaner strejkede , og jeg gr opmrksom p , at de stadig strejker i dag .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. formand , vi her i Parlamentet har selv vedtaget utallige bestemmelser vedrrende liberalisering af luftfarten .
Ethvert europisk flyselskab kan forbinde enhver europisk lufthavn med byen Strasbourg , s jeg kan ikke se nogen grund til kritik .
Kritikken kan vre berettiget i dette tilflde , men hvorfor skal det absolut vre Air France , der forbinder Strasbourg med de andre europiske storbyer . Hvorfor ikke British Airways eller mske Alitalia , Iberia eller endda flyselskaber , som ikke er det , man kalder nationale flyselskaber .
Det er sandt , at der er et problem , men vi kan ikke skyde skylden p et enkelt flyselskab , eftersom vi gr ind for liberalisering af markederne .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Jeg takker naturligvis den foregende taler .
Jeg har indtryk af , at vi i denne improviserede forhandling , som De arrangerer , hr. formand , blander alting sammen .
Frst transportsprgsmlet , som ganske rigtigt henhrer under de bestemmelser , som EU har forsynet sig selv med gennem liberaliseringen af lufttransporten , der forbyder udligninger og flyvning p ruter , som ikke ndvendigvis , jeblikkeligt og permanent er rentable i henhold til markedslovens kriterier .
<P>
Dernst sprgsmlet om sde , og i den henseende mener jeg ikke , at den bedste mde at behandle det p er gennem en forhandling som den , der er indledt her af en , der af og til bytter rundt p kasketterne .
Jeg er imod den mde at gre tingene p , og jeg vil nske , at vi i Europa-Parlamentet bliver i stand til at mobilisere os med samme beslutsomhed og samme vilje til fordel for tematikker , som tydeligt interesserer vores borgere , f.eks. skatteharmoniseringen eller definitionen p sociale minimumsstandarder .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , i min egenskab af fransk parlamentsmedlem , der har forsvaret Strasbourg , m jeg sige , at vores kollega hr .
McMillan-Scott rejser et reelt problem . Det er sikkert , at lsningen ikke efter min mening er at flytte det hele til Bruxelles for at gre Bruxelles til en slags fderalt distrikt under EU .
Den ligger i overholdelsen af traktaterne , og den ligger i det faktum , at den franske regering omsider foretager de ndvendige investeringer i en passende betjening af Strasbourg .
<P>
Jeg mener , at vores britiske kolleger gennem denne hndelse , som lige s vel kunne vre og smnd ogs af og til er opstet p vej til Bruxelles - det kan jeg bekrfte , ligesom andre medlemmer af Europa-Parlamentet har gjort - trods alt rejser et reelt problem , som kunne vre genstand for en klage fra Europa-Parlamentets myndigheder til de franske myndigheder .
Nr det er sagt , taler Strasbourgs afgjort symbolske karakter i den europiske konstruktion , byens centrale beliggenhed og den interesse , der er i ikke at samle alle EU ' s myndigheder i Bruxelles , til fordel for at overholde traktaterne og bibeholde byen Strasbourg som mdested for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville blot gre opmrksom p en luksus , som frister en hrd tilvrelse her , nemlig den luksus iflge hvilken en institution , hvor prestigefyldt den end er , ensidigt kan bestemme , hvor den vil have sde .
I virkeligheden har samtlige europiske institutioner sder , som er fastlagt i henhold til princippet om polycentrisme , som , p trods af at det puster liv i EU , har en omkostning .
Men beslutningen om , hvorvidt det ville vre bedre , at Europa-Parlamentet havde sde i Strasbourg eller Bruxelles , er ikke Europa-Parlamentets beslutning alene .
Ellers kunne man forestille sig , at Det Europiske Rd ville have sde for sig selv et eller andet sted , Domstolen et andet sted og Revisionsretten et tredje .
Det er alle institutionerne i fllesskab , der fr EU til at leve .
Det er derfor op til alle institutionerne enten gennem traktaten eller en flles beslutning at trffe afgrelse om dette flsomme sprgsml og ikke op til den enkelte institution .
Jeg vil gerne have , at vi holder op med at gentage denne tbelighed , at det er op til den enkelte institution at bestemme , hvor den vil arbejde .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener ogs bare , der er tale om alibier .
Transportproblemerne er et letkbt alibi .
Vi har alle transportproblemer , hvad enten det drejer sig om at komme til Strasbourg eller Bruxelles .
Det er der rigeligt bevis for i de erklringer , som blev fremlagt i Parlamentet for nogle mneder siden .
En af vores kolleger s rotter overalt , osv . ...
Jeg tror , vi bliver ndt til at stoppe nu og begynde at vre alvorlige , og som hr . Bourlanges netop har sagt , tage tyren ved hornene og overholde traktaterne .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , et antal medlemmer har nok lagt mrke til , at der i sidste mdeperiode i Strasbourg var et antal afstemninger , hvor stemmerne l meget tt .
Det er heldigt , at hr . McMillan-Scott besluttede at rejse en dag fr afstemningerne i denne mdeperiode , for jeg og mange af mine kolleger er bekymrede for , at de utilstrkkelige transportarrangementer til Strasbourg har direkte indvirkning p , hvem der er til stede til afstemningerne om visse emner , og at det kunne pvirke afstemningen her .
<P>
Nr vores tiltrdelseskolleger kommer , bliver dette problem endnu vrre , fordi de har endnu drligere forbindelser til Strasbourg .
Det er helt klart et problem , der ikke forsvinder af sig selv .
Mine franske kolleger , der nu er p vej til deres fortrffelige frokost , br tnke p , at Parlamentet kun kan f legitimitet , nr det kan vlge , hvor det mdes .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg deler ordfrerens holdning og giver min udtrykkelige sttte til direktivforslagets forml om at fremme vedtagelse og udbredelse af principper for god laboratoriepraksis og kontrol med deres anvendelse ved forsg med kemiske stoffer gennem indbyrdes tilnrmelse af lovgivning .
Som det hedder i Kommissionens oprindelige forslag , er det vigtigt , at medlemsstaterne vedtager flles fremgangsmder p dette omrde og flles inspektions- og verifikationskriterier , der kan lette kommunikationen mellem de forskellige operatrer og forbedre samarbejdet mellem dem og de tekniske og videnskabelige udviklingsperspektiver .
<P>
Jeg er sledes enig i forslaget om at samle og forenkle den relevante lovgivning .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt sammen med ordfreren for vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse , der forlnger de aktioner , der blev besluttet i 2000 , i yderligere en periode p fire r .
Disse aktioner har faktisk bidraget til en bedre forstelse af arealer og afgrder inden for Fllesskabet , dels LUCAS-projektet ( Land Use / Cover Area frame statistical Survey ) , dels MARS-STAT-projektet ( Monitoring Agriculture with Remote Sensing ) .
De har medvirket til at forbedre arealudnyttelsesforanstaltningerne , forstelsen af klimaforholdenes betydning for hstudbyttet og forudsigelsesmulighederne for de vigtigste afgrders ydelser .
Disse aktioner br derfor forlnges p grund af de gode resultater , som Kommissionen meddeler er opnet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Claeys, Philip (NI).">
Hr. formand , reprsentanterne for Den Flamske Blok og Den Nationale Front har godkendt denne betnkning uden ndvendigvis at vre enige med hr . Camre .
Europa-Parlamentet skal g foran med faste skridt , nr det glder hndhvelse af ytringsfriheden .
I et demokrati skal alle have frihed og mulighed for at udtrykke deres holdning til et hvilket som helst emne , ogs selv om andre finder deres holdning stdende .
<P>
Ytringsfriheden glder frem for alt for de folkevalgte .
Det er ikke blot deres ret , men ogs deres pligt at stte vlgernes problemer og klager p den politiske dagsorden .
Desuden br parlamentarisk immunitet fortolkes s bredt som muligt , da parlamentsmedlemmer ikke blot er aktive i en forsamling , men ogs p den politiske arena i bredere forstand , f.eks. ved mder og diskussioner og enhver form for politisk kommunikation og kommunikation med vlgerne .
<P>
Det giver ogs anledning til bekymring , at enhver kritik af islam bliver mdt med retssager og lignende .
Da flertallet af de islamiske lande ikke er demokratier , er det af srlig vigtighed , at der i Europa fortsat er mulighed for at diskutere denne religions potentielt totalitre , intolerante og forstokkede aspekter .
<SPEAKER ID=84 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Vi er kategorisk imod og vi fordmmer og bekmper racistiske og fascistiske opfattelser som dem , der er indeholdt i hr . Camres udtalelser , og som er rsag til anmodningen om ophvelse af hans immunitet .
De forkastelige udtalelser , som det pgldende medlem er kommet med , er intolerante , provokerende og ydmygende for en stor gruppe troende mennesker .
De blev imidlertid fremsat under udfrelse af hans opgaver og er en del af hans politiske aktivitet .
<P>
Ve os , hvis vi ender med at ophve den parlamentariske immunitet , der netop har til forml at beskytte muligheden for frit og uhindret at udtrykke og udveksle ideer , ogs selv om nogen giver udtryk for holdninger , som er i modstrid med vores egen politiske overbevisning .
Hvad er parlamenters og parlamentsmedlemmers eksistensberettigelse , hvis vi i praksis ngter dem ytringsfrihed ?
Indholdet og kvaliteten af de ideer , der kommer til udtryk hos individuelle parlamentsmedlemmer , kan kun bedmmes af de folk , der har valgt dem .
<P>
Det grske kommunistpartis medlemmer af Europa-Parlamentet fordmmer hr . Camres holdninger , men vi forsvarer kraftigt retten til at udtale sig og den enkeltes ret til frit at sige sin mening , ogs selv om vi er dybt uenige .
Lad os huske Voltaires ord : Jeg er uenig i , hvad du siger , men jeg vil indtil dden forsvare din ret til at sige det .
<P>
Derfor er vi imod at ophve hr . Camres immunitet .
<SPEAKER ID=85 NAME="Bonde (EDD)">
Jeg stemmer normalt mod ophvelse af medlemmers immunitet for politiske ytringer , men har ikke mandat til at lade Europa-Parlamentet blokere en lovlig dansk beslutning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Frahm (GUE/NGL)">
Jeg har stemt imod indstillingen fra Europa-Parlamentets Retsudvalg om ikke at ophve Mogens Camres immunitet .
<P>
Man kan have mange meninger for og imod racismeparagraffen og ytringsfriheden .
Men enhver anden borger i Danmark ville blive stillet for en domstol , hvor sagen ville vre blevet prvet .
Selv medlemmer af det danske Folketing vil f ophvet deres immunitet , s deres sager kan prves ved domstolene .
<P>
EU indgr aftaler , der betyder , at almindelige borgere kan udleveres til andre lande end deres hjemland alene p mistanker - ja , vi vil ogs udlevere vores borgere til retsforflgelse i USA , hvor ddsstraf ikke kan udelukkes !
<P>
I den situation finder jeg det fuldstndigt uhrt , at et dansk parlamentsmedlem kan gemme sig bag et flertal i Europa-Parlamentets Retsudvalg i en relativt uskyldig sag .
Mogens Camre risikerer hverken sit liv eller sin frihed i en sag om racistiske udtalelser .
Han risikerer hjest , at domstolene vil bekrfte den opfattelse , almindelige mennesker har , nemlig at hans udtalelser overskrider , hvad der er rimeligt i forhold til at udsprede usandheder og had over for mennesker fra andre religioner end Camres egen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Krarup (GUE/NGL)">
Jeg stemmer for , at Camre skal kunne retsforflges i Danmark .
Det er et solidt demokratisk princip , at ethvert brud p dansk lov afgres af danske domstole .
Der kan rejses vgtige indvendinger imod straffelovens  266 b ( racismeparagraffen ) , men slnge  266 b er en del af dansk ret , m sager om racismeparagraffens betydning afgres af danske retsinstanser .
Det er et ondt varsel om EUs voksende magt over det danske retssystem , at en EU-institution har magt til at hindre danske domstole i at udfre de opgaver , der phviler dem efter grundloven .
<P>
P linje med d ' herrer Chirac og Berlusconi kryber Camre i skjul under en anakronistisk " immunitet " - og yder dermed et solidt bidrag til at undergrave den retsstat , som hans partiformand i disse dage angriber benlyst .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Selv om jeg er enig i Kommissionens forbehold med hensyn til den foreslede lngde p overgangsperioden for alle kretjer , fordi jeg ogs finder den for lang , er jeg tilfreds med , at Rdet enstemmigt har vedtaget en flles holdning i denne sag .
Sikkerheden for trafikanter br have absolut prioritet - og er i mit eget land et decideret hasteanliggende - og forudstter ogs den type forbedringer , som er indeholdt i Kommissionens forslag .
Et strre indirekte synsfelt for frere af biler , busser og lastvogne ved hjlp af nye teknologier , der ger frerspejles resolution , er vitterlig en foranstaltning , som fortjener al sttte og opmuntring .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg var til stede p mdet i gr , men glemte at skrive mig p tilstedevrelseslisten .
Jeg beder Dem venligst rette denne fejl .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Kre kollega , De m ikke bekymre Dem , det vil blive rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A5-0202 / 2003 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer ( 5204 / 3 / 2003 - C5-0133 / 2003 - 2001 / 0173 ( COD ) ) ( Ordfrer : Scheele ) og
<P>
A5-0204 / 2003 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fdevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ndring af direktiv 2001 / 18 / EF ( 15798 / 1 / 2002 - C5-0131 / 2003 - 2001 / 0180 ( COD ) ) ( Ordfrer : Trakatellis ) .
<SPEAKER ID=98 NAME="Scheele (PSE)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det foreliggende forordningsforslag har til forml at sikre et hjt beskyttelsesniveau for menneskers liv og sundhed , dyrs sundhed og velfrd , miljhensyn og forbrugerinteresser i forbindelse med genetisk modificerede fdevarer og fodermidler .
Det hje beskyttelsesniveau for menneskenes sundhed og ogs miljhensynene reguleres gennem en meget krvende godkendelsesprocedure .
Det skal siges lige fra starten , fordi mange kolleger hele tiden forveksler sundhedsmssige betnkeligheder i forbindelse med den grnsevrdi , vi skal diskutere senere , med unsket forurening , som ikke kan forhindres .
<P>
Om godkendelsen vil jeg gerne sige , at der frst gives tilladelse til markedsfring af genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer efter en uafhngig og streng vurdering af den eventuelle risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljet .
Vurderingen vil fremover blive foretaget af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet , godkendelsen af Kommissionen .
Europa-Parlamentet krvede under frstebehandlingen en strkere decentralisering .
Dette nske har vi kun delvist fet gennemfrt .
Et punkt , som er vigtigt for os , og som Rdet ogs har overtaget , er , at miljvurderingen skal gennemfres af medlemsstaternes myndigheder , nr der er tale om fr .
<P>
Om mrkningen kan jeg sige , at jeg er meget tilfreds med , at det forbrugervenlige system for mrkning af genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer er get igennem .
Som De husker , havde vi sidste r ved denne tid en meget modstningsfyldt og ogs meget flelsesladet diskussion her i Parlamentet .
Det lykkedes mig - og det er jeg som ordfrer naturligvis meget stolt af - ogs trods modstand fra den strste gruppe i Parlamentet , PPE-DE-Gruppen , at f en meget forbrugervenlig ordning igennem .
<P>
Sidste r ved denne tid havde vi ogs en diskussion om muligheden for at mrke som GMO-fri .
Det var og er jeg strkt imod .
Sprgsmlet er imidlertid slet ikke aktuelt under andenbehandlingen , fordi det blev besvaret allerede under frstebehandlingen .
Jeg vil blot endnu en gang minde om , at vi ved fra mange undersgelser og opinionsundersgelser , at strsteparten af de europiske forbrugere vil vide , hvis der er genetisk modificerede ingredienser i varerne .
<P>
Et stort fremskridt i denne lovgivning - og det bliver man ved med at glemme p grund af de andre meget omdiskuterede punkter - er ogs den nye mrkningspligt for genetisk modificerede foderstoffer , isr nr man tnker p , at strstedelen af de genetisk modificerede organismer , som EU importerer , anvendes som foderstoffer .
<P>
Et af de hotteste emner i denne diskussion er sprgsmlet om grnsevrdier .
Ogs her vil jeg gerne indlede med en rettelse - jeg ved , at det ikke vil nytte , fordi de kolleger , som altid pstr det , allerede har skrevet deres taler - men jeg vil alligevel gerne sige det en gang til .
Denne grnsevrdi p 0,9 % refererer ikke til bevidst anvendelse af genetisk modificerede organismer , hvor man siger , at frst fra 0,9 % skal der mrkes , det er en ndvendig grnsevrdi for en teknisk uundgelig og tilfldig forurening .
Europa-Parlamentet fastsatte under frstebehandlingen 0,5 % , Rdet har nu fastsat 0,9 % .
<P>
Jeg har under andenbehandlingen isr koncentreret mig om sprgsmlet om sameksistens , som naturligvis handler om , hvordan man fremover fortsat kan bevare de forskellige landbrugsformer i Europa , hvilket imidlertid ogs hnger direkte sammen med forbrugernes valg .
Jeg nskede en europisk lovgivning , som er logisk - hvis man centralt tillader genetisk modificerede organismer , m man ogs faststte reglerne for sameksistens centralt .
Det kunne der ikke findes flertal for .
Jeg er tilfreds med det foreliggende kompromis , som stttes af nsten alle Parlamentets grupper , og som ogs deles af de andre EU-institutioner .
Med dette kompromis giver vi medlemsstaterne mulighed for at trffe passende foranstaltninger for at sikre sameksistensen i fremtiden og dermed ogs forbrugernes valgfrihed .
Som medlem af Europa-Parlamentet havde jeg naturligvis nsket , at der skulle vre en forpligtelse for medlemsstaterne her .
Det kunne desvrre ikke forhandles p plads p den korte tid .
<P>
Jeg tror imidlertid , at vi med vores kompromis plgger medlemsstaterne ikke bare at lne sig tilbage og pege p Bruxelles i denne vigtige opgave , men ogs at leve op til deres eget ansvar og beskytte forbrugernes valgfrihed i dette sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne bruge et par sekunder p at takke for det gode samarbejde med kollegerne fra de andre grupper .
<SPEAKER ID=99 NAME="Trakatellis (PPE-DE)">
Fru formand , de to forordninger , vi drfter i dag , fjer sig til en rkke EU-retsakter vedrrende genetisk modificerede organismer , ikke blot i forbindelse med indesluttet anvendelse , men ogs i forbindelse med bevidst udledning af GMO ' er i miljet , nye fdevarer og nye ingredienser samt obligatorisk oplysning om sojafr og genetisk modificeret majs .
Forordningerne indfrer et strre antal juridiske bestemmelser - regler om markedsfring og salg af fdevarer og foderstoffer , der bestr af , indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer .
Desuden fr forbrugerne de ndvendige oplysninger , s de er informerede , nr de nsker at kbe et produkt .
Nr et produkt bestr af , indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer , skal dette sledes anfres p emballagen .
<P>
Rdets flles holdning underbygger det forslag om en forordning , som jeg fungerer som ordfrer for , vedrrende sporbarhed og mrkning af genetisk modificerede organismer og produkter samt sporbarhed af fdevarer og foderstoffer , Europa-Parlamentets ndringsforslag til direktiv 2001 / 18 og Kommissionens forslag , ikke mindst de bestemmelser , der skal sikre , at forordningen gennemfres mere effektivt .
<P>
Rdet forsger sledes , hovedsageligt p grundlag af sporbarhed , at sikre , at markedet fungerer uden problemer , og at opn en hj grad af forbrugerbeskyttelse i tilflde , hvor det ikke er muligt at anvende analytiske metoder til at skelne mellem konventionelle produkter og produkter , der er fremstillet p grundlag af GMO ' er . Det sker p flgende mder : indfrelse af systemer , der kan genkende GMO ' ers identitet via en entydig identifikator , krav om , at virksomheder skal overfre oplysninger om produktets identitet , samt et krav om , at virksomheder skal opbevare yderligere oplysninger i mindst fem r .
Jeg mener derfor , at vi skal sikre en hurtig vedtagelse af forordningen , uden at der er behov for en forligsprocedure med Rdet .
<P>
Hvis Rdet og Kommissionen blot godkender visse ndringsforslag , som gr kravene til genetisk modificerede organismers sporbarhed og mrkning en lille smule strengere , vil det vre muligt at indfre regler p europisk plan .
<P>
Hvad angr blandede afgrder , vil jeg ogs godt understrege , at der her er tale om fdevarer og foderstoffer , og det er derfor , vi opfordrer Europa-Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for sameksistens mellem genetisk modificerede og konventionelle afgrder .
<P>
Endelig mener jeg , at det nye ndringsforslag vedrrende oprettelse af et register til offentliggrelse af tekniske retningslinjer for udtagning af prver og testning i forbindelse med metoderne er brugbart , fordi det bde sttter gennemsigtigheden og bidrager til en koordineret holdning og effektiv gennemfrelse af forordningen .
<P>
Hvis den pgldende forordning og forordningen om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer godkendes hurtigt , vil det sikre , at forbrugerne er informeret om fdevarer og foderstoffer , der er fremstillet af genetisk modificerede organismer , s de har et grundlag for at trffe et valg .
Det vil medfre en ophvelse af de facto-moratoriet vedrrende godkendelse af nye GMO ' er og forhindre en handelskrig med USA , Canada , Argentina , Egypten og andre lande .
<P>
Jeg er grundlggende af den opfattelse , at Europa halter bagud , nr det glder disse nye teknologier og bioteknologien , som beskrevet i Rdets konklusioner og kreplanen , og denne udvikling - med disse to betnkninger i dag og afstemningen i morgen - vil f vsentlig betydning for Europa , fordi vi halter klart bagefter i forhold til vores konkurrenter med hensyn til denne lovende teknologi i det 21. rhundrede . Det har negative konsekvenser p alle omrder : konomisk socialt og endda miljmssigt .
Jeg foreslr derfor , at vi stemmer for disse ndringsforslag , som ikke ndrer ved substansen i lovteksten , og at vi sledes undgr forligsproceduren , s de to forordninger kan trde i kraft s hurtigt som muligt .
<P>
De forbehold , der har vret , skyldes i hj grad den manglende mulighed for at holde trit med den bioteknologiske udvikling , og jeg tror , det er p tide , at EU udvikler en mere positiv holdning til denne teknologi .
Det er hensigten med de to forskrifter , at forbrugerne skal have mulighed for at vre informerede , og EU skal have mulighed for endelig at gre fremskridt med denne teknologi i forhold til konkurrenterne .
<P>
Jeg synes , vi skal stemme for en tekst , der ligger s tt som muligt p Rdets holdning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Byrne">
Fru formand , jeg er meget glad for , at vi nu har net det endelige stadium af vores overvejelser om forslaget om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer - som jeg frst forelagde for Dem for nsten to r siden .
Drftelserne har vret intensive , komplicerede og har ofte fremkaldt strke emotionelle reaktioner og delte meninger .
Det er nu vigtigt at afslutte diskussionen .
Tillad mig at henlede Deres opmrksomhed p de tre vigtigste elementer i forslaget .
<P>
For det frste vil det sikre et hjt niveau af beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed p basis af en strmlinet , effektiv og mere gennemskuelig godkendelsesprocedure .
Foderstoffer til dyr produceret p basis af GMO ' er vil i fremtiden vre underkastet godkendelse .
Den forenklede procedure baseret p en vsentlig ensartethed vil blive opgivet , og godkendelsen vil blive begrnset til en periode p 10 r .
Offentligheden vil have mulighed for at fremstte kommentarer forud for beslutningerne og vedrrende godkendelsen af produkter .
<P>
For det andet giver forslaget forbrugerne det , som de i s stort tal har krvet - en angivelse af , om ingredienser i mad og foderstoffer er produceret p basis af GMO ' er .
Dette vil give forbrugerne en frihed til at vlge mellem genetisk modificerede og ikke-genetisk modificerede produkter .
Ligeledes vil foderstoffer produceret p basis af GMO ' er skulle mrkes for at gre det lettere for landbrugerne og andre , der handler med foderstoffer , at vlge .
<P>
For det tredje giver forslaget forget juridisk sikkerhed for aktrer og handlende , hvilket de behver for at kunne drive deres daglige virksomhed .
<P>
Den flles holdning , der blev vedtaget af Rdet i marts , er bde afbalanceret og fornuftig .
Den udgr et vsentligt fremskridt i styrkelsen af offentlighedens tillid til anvendelse af bioteknologi p fdevarer .
<P>
Jeg er glad for , at der er blevet stillet en pakke af kompromisndringsforslag for at lette den endelige vedtagelse af forslaget .
Jeg vil gerne takke ordfreren og ogs skyggeordfrerne for deres store arbejde med at n frem til denne kompromispakke , og for deres vilje til at sikre et afbalanceret resultat svel som en betimelig lsning p de resterende sprgsml .
<P>
Kompromispakken indeholder bestemmelser om sameksistens mellem forskellige former for landbrug .
Kommissionen er enig i , at dette er et vigtigt sprgsml , som der m findes passende lsninger p .
<P>
Kommissionen ville have foretrukket at tage fat p sameksistensen for sig selv inden for rammerne af hr . Fischlers igangvrende arbejde .
Men Kommissionen er parat til at sttte kompromispakken og - som det skitseres i pakken - til at udarbejde retningslinjer for passende foranstaltninger , der skal trffes p nationalt niveau .
Sdanne retningslinjer er p vej til at blive vedtaget af Kommissionen senere i denne mned .
<P>
Lad mig afslutningsvis tilkendegive Kommissionens holdning til de stillede ndringsforslag .
Kommissionen kan acceptere kompromispakken , der bestr af ndringsforslag 1 , 7 , 8 , 9 og 44-48 , forudsat at alle andre ndringsforslag bliver afvist .
<SPEAKER ID=101 NAME="Wallstrm">
Fru formand , vi ved alle , at sprgsmlet om GMO ' er er politisk svel som teknisk .
Som politiske beslutningstagere og lovgivere har vi et klart ansvar for at skaffe et hjt niveau af sikkerhed for Europas borgere og stte dem i stand til at udve et valg .
<P>
EU har opbygget et system , der tillader os at basere beslutninger om , hvorvidt vi vil godkende brugen og frigivelsen af genetisk modificerede produkter eller ikke , p de bedste eksisterende videnskabelige og tekniske data .
Nr dette grundlag er sikret , glder det om at sikre , at forbrugerne bliver korrekt informeret , s de kan vlge , om de vil kbe genetisk modificerede produkter eller ej .
<P>
De to forslag , der nu er til andenbehandling , er vigtige dele af den samlede struktur i vores system til en ansvarlig forvaltning af genetisk modificerede produkter .
De er blevet grundigt diskuteret i alle de politiske grupper og forskellige udvalg .
<P>
For nu at g over til de forslag , jeg har ansvaret for , vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Trakatellis , og formandskabet for deres bestrbelser p at frdiggre forslaget om mrkning og sporbarhed .
Jeg hber , Parlamentet og Rdet vil kunne enes om de ndringsforslag , der senere skal vedtages af plenarforsamlingen , s vi kan n til en aftale bde om fdevarer og foderstoffer og sporbarhed ved mrkning i denne mdeperiode .
<P>
Forslaget vil udgre et vigtigt supplement til det eksisterende regelst .
De vil vre opmrksom p de vanskelige forhandlinger , der frte frem til vedtagelsen af den flles holdning .
Klften mellem de forskellige holdninger blev indsnvret , da mange af de ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , blev medtaget i den flles holdning .
<P>
Som man kunne vente , er sprgsmlet om sameksistens dukket op som det afgrende sprgsml ved andenbehandlingen af begge forslag .
Den nye artikel , der skal indfres i direktivet under den politiske aftale om forslaget om fdevarer og foderstoffer , vil skabe et juridisk grundlag , man kan arbejde ud fra .
Dette i forbindelse med det kommende initiativ fra Kommissionen om retningslinjer for sameksistens vil give medlemsstaterne mulighed for at gennemfre passende foranstaltninger til hndtering af sameksistens .
<P>
Hvad angr nglesprgsmlene , kan Kommissionen sttte de ndringsforslag , der prsenterer den flles holdning .
De indbefatter ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 18 , 24 , 26 og 27 svel som anden del af ndringsforslag 17 og de frste dele af ndringsforslag 8 og 13 .
<P>
Omvendt er formlet med ndringsforslag 22 , 23 , 25 og 28 at indfre tekster om sameksistens , der er identiske med dem , der vil blive fastlagt i direktiv 2001 / 18 / EF og forordningen om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Kommissionen anser dette for at vre en overfldig gentagelse , men vi kan acceptere det .
<P>
De vrige forslag , hvoraf flertallet er blevet genfremsat fra frstebehandling , kan ikke stttes .
ndringsforslag 2 , 9 , 10 , 14 og 15 henviser til undtagelser via trskler .
Accept af disse ndringsforslag ville underminere den politiske enighed , man nede om forslaget om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Som jeg tidligere har sagt , m man sikre konsekvens og sammenhng mellem de to forslag .
<P>
Derudover forsger man i frste del af ndringsforslag 15 at genindfre nationale bestemmelser om sporbarhed under direktiv 2001 / 18 / EF .
At acceptere dette ville kun skabe juridisk usikkerhed , i betragtning af at det forslag , der ligger foran os , vil give fllesskabsregler for sporbarhed svel som mrkning .
<P>
ndringsforslag 7 henviser til bestemmelsen om , hvad produkter i fdevarer og foderstoffer " kan indeholde " , i det oprindelige forslag fra Kommissionen .
Det var ogs genstand for en meget vanskelig debat , og at bne den igen nu vil have alvorlige konsekvenser for muligheden for at f vores system til at fungere og for det kommende WTO-panel .
<P>
ndringsforslag 6 , der taler om definitionen af markedsfring , var ogs genstand for betydelig debat i Rdet efter vedtagelsen af samme ndringsforslag ved frstebehandling .
Ordlyden i dette ndringsforslag blev medtaget i den flles holdning via henvisning til den fulde definition af markedsfring fra direktiv 2001 / 18 / EF .
Kommissionen kan ikke sttte yderligere ndringer af denne definition , i srdeleshed fordi det stillede ndringsforslag vil modsige de definitioner , der allerede er givet i Fllesskabets lovgivning .
<P>
ndringsforslag 5 og 29 henviser til forsigtighedsprincippet .
Jeg vil ppege , at Rdet har taget fat p dette ndringsforslag i den flles holdning , som stttes af Kommissionen .
Forsigtighedsprincippet drejer sig om risikovurdering , og det er derfor , det dukker op i direktiv 2001 / 18 / EF og i forslaget om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Sporbarhed er en sttteforanstaltning , men det er ikke baseret p risikovurdering .
At g videre end til den nuvrende ordlyd i betragtningen er ikke passende , og Kommissionen kan ikke sttte disse ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 11 og 12 henviser til sporbarhed og kravene til mrkning af forarbejdede produkter , og igen ville accept heraf pvirke den enighed , man nede under forslaget om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer , der dkker den slags produkter .
<P>
Anden del af ndringsforslag 8 og 13 har til forml at udvide den tidsperiode , hvor man skal opbevare informationer om sporbarhed , fra fem til 10 r .
Selv om det stadig var muligt at spore ting efter 10 r , ville sdanne oplysninger ikke vre af nogen praktisk vrdi .
<P>
ndringsforslag 20 tager fat p Kommissionens forpligtelser til at aflgge rapport , hvilket gentages i ndringsforslag 3 .
Forpligtelserne til at rapportere er allerede afspejlet i artikel 12 i den flles holdning , og yderligere krav er ikke ndvendige .
<P>
Med hensyn til sameksistens er formlet med ndringsforslag 16 p samme mde at ndre forslaget om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer ved at indfre en tekst , der skal tage fat p dette sprgsml i en ny artikel 26a i direktiv 2001 / 18 / EF .
Men teksten i ndringsforslag 16 er ikke p linje med det , der er foreslet i denne nye artikel under den politiske aftale om forslaget om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer , og derfor kan vi ikke acceptere den .
<P>
Endelig henviser ndringsforslag 21 til det tidspunkt , hvor forordningen skal trde i kraft .
Det br noteres , at anvendelsen af forordningen blev nvnt i udtalelsen fra Rdet og Kommissionen , som ledsagede den flles holdning .
I denne forbindelse ppeger Kommissionen , at medlemsstaterne allerede har tilsluttet sig et fllesskabsformat for tildeling af entydige koder til GMO ' er p basis af OECD-formatet .
Naturligvis vil Kommissionen sikre sig , at dette system er taget med i betragtning nr det glder nye godkendelser , som krvet under direktiv 2001 / 18 / EF .
<P>
Afslutningsvis har det vret en meget intensiv debat om hele sprgsmlet om , hvordan EU skal hndtere GMO ' er .
Med nogen vanskelighed har vi fet sammensat et system , der vil give sikkerhed og valgmuligheder for vores borgere .
Jeg hber , at afstemningen i morgen vil give os et kompromis , der vil fungere , og jeg takker Dem alle for de drftelser , vi har haft , og for at have fundet en god lsning .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , det foreliggende forordningsforslag skal trde hurtigt i kraft for at sikre , at det de facto-moratorium for den grnne genteknik , som har eksisteret i nogle r , endelig kan ophves .
Det nuvrende forbud mod at dyrke og indfre GMO ' er er rsagen til , at Europas forskning , forbrugere og landmnd i revis har vres afskret fra den positive udvikling inden for den grnne genteknik .
Desuden er vi truet af sagsanlg hos WTO fra de lande , som nsker at eksportere genetisk modificerede produkter til EU , men ikke har mulighed herfor p grund af dette moratorium .
USA har allerede anlagt sag .
<P>
Alle de , som vil forhindre GMO ' er hos os , ofte af rent ideologiske grunde , glemmer , at genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer for lngst er en realitet i hele verden .
Og netop inden for de proteinholdige foderstoffer er vi afhngige af import fra tredjelande , hvor dyrkning af genetisk modificerede planter hrer til dagens orden .
I 2001 importerede EU over 16 millioner tons soja fra USA og Sydamerika , og i USA ligger GMO-sojaens andel af den samlede sojadyrkning p 68 % , i Argentina p 100 % .
<P>
Over for denne realitet str i Europa usikre forbrugere og landmnd samt en forskning , som ikke har nogen planlgningssikkerhed .
Forbrugere og landmnd mder den grnne genteknik med mistro , for de ved ikke , hvad det egentlig handler om .
Det skyldes manglende informationspolitik , som - i hvert fald i mit hjemland Tyskland - er helt tilsigtet .
<P>
Vi laver ikke politik for srlige grupper her .
Med de foreliggende forordningsforslag skal vi sikre forbrugerne valgfrihed , og netop min gruppe , kre fru Scheele , gr ind for at beskytte den menneskelige sundhed og dermed ogs for en strk forbrugerbeskyttelse .
Men vi skal med denne lovgivning ogs tage hensyn til landbruget , miljet , de mellemstore frproducenter , industrien , fdevaredetailhandelen og mange andre brancher .
Og vi har brug for en mrkningspligt for at kunne vurdere import fra tredjelande prcist .
Forudstningen for det var , at der blev indfrt fornuftige , realistiske grnsevrdier - som under alle omstndigheder er politiske grnsevrdier - som retter sig efter , hvad der er teknisk muligt og gennemfrligt .
Det er en stor succes , netop ogs for vores gruppe , at alle andre grupper nu sttter Rdets flles holdning med hensyn til grnsevrdierne . 0,9 % for godkendte GMO ' er og 0,5 % for godkendelsesmodne GMO ' er , som p grund af moratoriet str i venteposition .
<P>
Det samme glder for undladelsen af at optage en ordning for fr i denne forordning .
Fr skal have sin egen ordning , og der m ikke ske det , at sprgsmlet om sameksistens , alts genetisk modificerede og konventionelle planter ved siden af hinanden i landbruget , bliver brugt som et middel til en generel blokering af den grnne genteknik .
Det er kun under denne prmis , at min gruppe har stemt for kompromiset .
Kommissionen skal nu sikre , at de facto-moratoriet ikke bliver kunstigt forlnget af nogle medlemsstater .
<SPEAKER ID=103 NAME="Lund (PSE).">
Fru formand , jeg synes , at der er grund til at bringe en stor tak til fru Scheele for den enorme indsats , hun har ydet med henblik p at f en pakke og kunne indg et forlig .
Det har , ved jeg , i hj grad vret op ad bakke med et Rd og et stort antal medlemmer i Europa-Parlamentet , som ikke har vret interesseret i , skal vi sige , den ideelle lovgivning .
<P>
Der er fortsat tre problemer , som knytter sig til resultatet , og som gr , at jeg ikke synes , at det kan betegnes som ideelt .
For det frste synes jeg , at grnsen for mrkning ved utilsigtet forurening med GMO stadig er for hj , og for det andet kommer vi i en periode ogs til at acceptere utilsigtet forurening med ikke-godkendte GMO ' er uden mrkning .
Det tredje punkt , jeg vil pege p , og som jeg synes fortsat er en mangel , er , at vi har ikke fet de bedste regler omkring sameksistens imellem GMO ' er og andre afgrder .
Der vil helt sikkert nu opst masser af GMO-forurening med langvarige erstatningssager i klvandet .
Vi risikerer , hvis ikke vi passer godt p , at grundlaget for den kologiske produktion og den almindelige landbrugsproduktion i hele Europa i virkeligheden bliver delagt .
P trods af disse mangler er vi i den situation , at vi ikke har noget valg , og derfor vil jeg ogs sttte det resultat , der foreligger , ogs fru Scheeles betnkning .
Alternativet vil vre langt mere skrmmende , nemlig at vi ingen regler fr overhovedet .
<P>
Jeg tror , vi fr nogle rimelige regler omkring sporbarhed .
I den forbindelse hber jeg , at Parlamentet vil beslutte , at oplysninger om transaktioner med disse produkter skal opbevares i 10 r , og jeg finder det ligeledes vigtigt , at medlemsstaternes tilsyns- og kontrolresultater bliver opbevaret i et centralt register , sledes at de bedst mulige data altid er til rdighed .
Kun tiden og de frste sager , hvor det gr galt , kan afslre , om sporbarhedsreglerne har vret sikre nok .
<P>
Det er helt afgrende for mig , at det faktiske moratorium , frst bliver hvet , nr systemet til udvikling og tildeling af entydige identifikationer til GMO ' er er fuldt ud gennemfrt , det vil sige at reglerne er p plads , og at der bliver fuld sporbarhed fra dag 1 ; i den forbindelse vil jeg gerne takke fru Wallstrm for de forsikringer , hun gav i sit indlg .
<P>
Jeg hber , at bevidste og kritiske europiske forbrugere - og dem ser der ud til at vre et flertal af i Europa - vil afkrve de ndvendige regler om sameksistens fra deres regeringer , nemlig at man nu tager fat nationalt og fr de rigtige sameksistensregler .
S hber jeg i vrigt ogs , at denne store gruppe af kritiske forbrugere vil lgge en naturlig dmper p eftersprgslen af disse manipulerede fdevarer , som jo ikke er nogle , forbrugerne har bedt om , men som er nogle , kemikoncerner og visse europiske regeringer absolut vil have , at vi ogs skal indtage .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Fru formand , dette sprgsml deler vores medlemsstater , som det deler mennesker i hele verden , undertiden med en intensitet , der kan sammenlignes med religis overbevisning .
Jeg indrmmer , at jeg ikke har en sdan absolut vished .
Jeg er skeptiker , snarere end modstander af genetisk modificerede afgrder .
Jeg erkender , at de kan bringe fordele med hensyn til formindsket brug af pesticider og sprjtemidler , at der ikke er bevis for sundhedsrisici - eller i hvert fald ingen endelige beviser - og at genetisk modificerede afgrder i hele verden mske kunne dyrkes under omstndigheder , der ikke ville tillade dyrkning af konventionelle afgrder .
<P>
Men jeg ser ikke nogen sikker gevinst ved at dyrke genetisk modificerede produkter i Europa .
Jeg mener , at ndringer i europisk og amerikansk handelspolitik sandsynligvis vil give strre fordele for udviklingslandene , og jeg nrer frygt for , at vi kan beg fejl , som vil f uforudsete konsekvenser for vores milj .
<P>
En flles ramme af politikker er ndvendig , hvis vi skal undg risikoen for handelskrige med USA , som appellerer til WTO , og hvis vi skal begrnse risikoen for indbyrdes splittelse i EU .
<P>
Jeg afventer med interesse resultatet af de afprvninger i marken , der i jeblikket foretages i mit eget land , for at se om de giver vidnesbyrd om virkningerne p biodiversiteten .
Jeg er glad for at hre , at arbejdet med Kommissionens forslag til retningslinjer om sameksistens forlber efter planen .
Det er af afgrende betydning , at de sikrer , at konventionelle og kologiske landbrugere ikke mister noget som resultat af denne teknologi .
De m beskyttes imod risikoen for finansielle tab , og forslagene her br tillade individuelle medlemsstater at tage vsentlige skridt for at forhindre indbyrdes forurening . Det hber man i hvert fald .
<P>
Der er en strk fornemmelse af , at vi alle bliver drevet for hurtigt frem af snvre kommercielle interesser , hovedsageligt koncentreret i USA .
Derfor nrer jeg ingen tvivl om , at det er en ufuldkommen pakke , og at vi m vende tilbage til emnet .
I mellemtiden m forbrugerne have de informationer , der stter dem i stand til at foretage deres egne valg , og hvis det i sidste instans forsinker udviklingen af denne teknologi , mens der foretages yderligere forskning , s er det mske slet ikke s galt .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Fru formand , som vi alle ved , er denne teknik i hj grad omstridt .
Vi ved ogs alle , at strstedelen af forbrugerne ikke nsker genetisk modificerede fdevarer eller dyrkning af genetisk modificerede afgrder i stor stil .
Vi kan heller ikke komme uden om , at der er en kobling mellem de facto-moratoriet og disse forslag om mrkning og sporbarhed .
Vi mener , at der er god grund til at vre skeptiske .
Der er veldokumenterede risici for den biologiske mangfoldighed ved dyrkning af genetisk modificerede afgrder .
Der findes mulige sundhedsrisici , hvis man ikke foretager tilstrkkelige undersgelser .
Der findes helt benlyse magtstrukturer mellem store og multinationale virksomheder i disse brancher og landmndene i forskellige lande , som pvirkes af teknikken .
Det er ikke tilfldigt , at de fleste GMO-afgrder , der dyrkes globalt , er resistente over for et specifikt bekmpelsesmiddel .
Vi ser sledes f fordele ved dem , vi mener , at der er grund til at udvise stor forsigtighed , og vi sttter de facto-moratoriet .
<P>
Nu drejer det sig imidlertid om mrkning og sporbarhed .
Her gr vi ind for , at reglerne gres s stramme og hrde som muligt , og vi vil stemme i overensstemmelse med denne holdning .
P den mde kan vi give forbrugerne den bedste mulighed for at vlge , hvad de vil kbe - og vlge det fra , som de ikke vil kbe .
<P>
Europa-Parlamentets forslag er helt klart en forbedring af lovforslagene .
Jeg finder ikke mindst , at kompromiset om Scheele-betnkningen er et tydeligt skridt i den rigtige retning .
Jeg vil ogs godt takke ordfreren for den bne mde , hvorp hun har arbejdet med disse sprgsml . Det har givet andre grupper mulighed for at gre deres indflydelse gldende .
Vigtigheden i kompromiset ligger ikke mindst i de mulige tiltag , s medlemsstaterne kan undg unsket smitte med GMO ' er , samt afsnittene om sameksistens .
Vores gruppe nsker imidlertid at g endnu lngere .
Vi vil derfor stemme for de ndringsforslag fra Miljudvalget , som vil stte grnsevrdien ned til 0,5 % , nr det glder godkendte GMO ' er .
Vi finder det desuden uacceptabelt , at man i en overgangsperiode vil tillade genetisk modificerede organismer , som faktisk ikke er tilladte i EU .
<P>
Man kan sprge sig selv , om disse nye regler er tilstrkkelige til at ophve moratoriet .
Vores svar er nej ! Der skal meget mere til , fr det kan komme p tale .
Det vil krve , at reglerne er gennemfrt i medlemsstaterne .
Det vil krve tydelige regler om sameksistens , og det vil ogs krve regler om miljansvar , som dkker genetisk modificerede afgrder .
Frst da mener vi , at den diskussion kan g i gang .
Forholdet til USA er ogs blevet brugt som argument , men vi kan aldrig tilfredsstille USA p dette omrde .
Det er en illusion .
Vores opgave er at vre eksponenter for en mere ansvarlig holdning , bde globalt og inden for EU .
Da nytter det ikke at vige tilbage fra starten .
Vi skal derimod hvde vores ret til at stte forbrugerne og miljet frst og at indfre s strenge regler , som vi nsker .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Fru formand , mrkningen af genmanipulerede fdevarer og foderstoffer er en milesten for forbrugerbeskyttelsen .
Endelig kan man ikke lngere skjult pdutte forbrugerne genmanipulerede fdevarer .
Nr 90 % af alle genmanipulerede sojaprodukter ikke er mrket , sdan som det har vret tilfldet i Tyskland , s er det ensbetydende med en umyndiggrelse af forbrugerne .
Nu fr de endelig valgfrihed .
Fdevarer som olie og sukker , som bestod af 100 % genetisk modificeret rmateriale , skal endelig mrkes .
De genetisk modificerede produkter skal vre gennemsigtige fra marken til tallerkenen .
Vi synes ganske vist , at grnsevrdien er for hj , men det er en kmpesucces , at vi giver medlemsstaterne mulighed for at indfre foranstaltninger for at sikre sameksistensen mellem genteknologisk landbrug , traditionelt landbrug og kologisk landbrug .
Her har vi ogs helt klart forankret princippet om , at forureneren betaler , ellers ville valgfriheden overhovedet ikke vre sikret p lang sigt .
<P>
Desvrre har Europa-Parlamentet ingen indflydelse p ophvelsen af GMO-moratoriet .
Hvis Kommissionen efter pres fra USA ophver moratoriet , s vil forbrugerne takket vre mrkningen reagere med et kbsmoratorium .
Vi vil g fra et politisk moratorium til et praktisk , til et kbsmoratorium fra forbrugernes side .
Lakmusprven for den genteknologiske industri er ikke tilladelsen , men salget .
De genmanipulerede produkter skal klare sig p markedet .
Jeg er sikker p , at der i jeblikket ikke er nogen producenter , der tr satse p genteknik .
Producenterne frygter mrkningen som pesten .
De ved ogs , at over 90 % af forbrugerne afviser genmanipulerede fdevarer .
<P>
Vi beklager , at produkter fra genteknisk fodrede dyr ikke bliver mrkningspligtige , men vi stter vores lid til mrkningspligten for foderstoffer til dyr og til , at landmndene ved , hvad forbrugerne nsker .
<P>
Ogs nr det glder fr , forventer jeg af Kommissionen - og det vil jeg gerne bede Kommissionen udtale sig om - at der ikke er nogen tricks . Det , vi har brug for , er en EU-frordning med grnsevrdi for pviselighed p nul .
Alt andet ville vre at fre forbrugerne bag lyset .
Ellers ville disse to ordninger nemlig meget hurtigt intet vre vrd .
Her forventer vi alts helt klart , at Kommissionen gennemfrer denne pviselighedsgrnse p nul , for vi ved , at det er muligt at producere fr med en grnsevrdi p nul , det er allerede p markedet i strig og andre lande .
Her er der ikke tale om en uundgelig teknisk usikkerhed .
Det beder jeg Dem alts udtale Dem om endnu en gang , kre Kommission .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi ved alle , at Bushs udtalelse om , at EU er ansvarlig for sulten i Afrika , var kynisk .
Det er ikke et teknisk problem , men et fordelingsproblem .
Vi ved ogs , at disse lande overhovedet ikke er i stand til at kbe den dyre ssd fra den amerikanske genteknologiske industri .
Jeg hber alts , at afstemningen i morgen virkelig bliver en milepl for forbrugerne , og at forbrugerne vil besvare ophvelsen af moratoriet med et kbsmoratorium .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Fru formand , jeg vil godt indledningsvis udtrykke min anerkendelse af det slidsomme arbejde , som ordfrerne har udfrt , og jeg mener det helt alvorligt , for det har bestemt ikke vret nogen loppetjans at forene synspunkter , der fra starten l s langt fra hinanden , og at n frem til den aktuelle holdning , der har opbakning fra alle sider .
Jeg m dog nvne , at dagens konsensus er resultatet af et kompromis , som egentlig ikke er specielt tilfredsstillende , og som udelukkende er vedtaget som flge af Kommissionens og isr Rdets hrdnakkede modvilje mod at udarbejde et bedre grundlag .
Det resulterende grundlag kan bestemt ikke siges at vre komplet .
Det skyldes ikke blot , at der er 35 forskellige betnkninger , der omhandler sprgsmlet , uden at der er gjort blot det mindste forsg p at forbinde dem , eller at det indtil videre er besluttet , at der skal vre tre forskellige forordninger p omrdet - hvoraf den ene i vrigt ikke drftes her p mdet - men i endnu hjere grad , at det grundlag , der fremkommer , i sig selv er srdeles hblst , hvilket man bevidst har set bort fra som flge af det akutte behov for at lovgive p omrdet .
Jeg kunne komme med mange eksempler , f.eks. at licenser skal vre gyldige i 10 r og forpligtelsen til kun at opbevare korrespondance og testresultater i 15 r .
Desuden vil der g lang tid , fr vi har identifikationskoder , og teknikkerne til udtagelse af prver er tilfldige , uden standardiserede procedurer . Og s er der i vrigt anbefalingen om at overvge GMO ' er og produkter fremstillet deraf nje i deres levetid , uden at det dog er muligt at krve yderligere risikovurderinger .
Der er isr t eksempel , som jeg finder absurd , nemlig den skaldte sameksistens .
Jeg ved godt , at det ikke tjener noget forml at gentage de argumenter , der tidligere har vret fremsat i denne forbindelse , men faktum er , at den vej , vi har valgt - det vil sige beslutningen om , at medlemsstaterne skal udarbejde bestemmelser p omrdet , inden Kommissionen har haft tid til at fremstte sin holdning - da vist er hjst usdvanlig .
<P>
Jeg hber , jeg tager fejl , nr jeg siger , at det ikke bliver benchmarkingteknikkerne , der standser forureningen , og desuden er der ingen omtale af princippet om , at forureneren betaler , mens godkendelseskriterierne p 0,5-0,9 , der har givet anledning til s megen debat , i vrigt gres fuldstndig ugyldige .
<P>
Kort sagt , vi havde s afgjort brug for at komme videre fra den aktuelle situation , men det kunne vre opnet med mere meningsfyldte og frem for alt mere sammenhngende bestemmelser .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Forordningerne om GMO ' er burde vre et vigtigt skridt med hensyn til biosikkerhed , valgfrihed og forbrugerinformation .
De to tekster , som drftes i dag , indeholder imidlertid ingen tegn p fremskridt .
Det mest kritiske punkt er fortsat de tilladte grnsevrdier for tilstedevrelsen af GMO-materiale , nr den er utilsigtet eller teknisk uundgelig .
Rdet foreslr 0,9 % .
Det er for meget !
Vi br vende tilbage til den holdning , der blev vedtaget af Parlamentet ved frstebehandlingen , nemlig maksimum 0,5 % .
Hvordan kan Rdet legalisere de ikke-tilladte GMO ' er i fdekden ved at foresl en grnsevrdi p 0,5 % , nr der er tale om GMO ' er , som er forbudt i Unionen ?
<P>
Sprgsmlet om forurening af afgrder skal ogs besvares .
Kommissionen lgger ansvaret over p medlemsstaterne , samtidig med at den forbeholder sig retten til p et senere tidspunkt at udarbejde retningslinjer for sameksistensen af konventionelle og genetisk modificerede afgrder .
Medlemsstaterne skal jeblikkeligt suvernt kunne trffe hasteforanstaltninger som f.eks. administrativ inddragelse af tilladelsen ved risiko for folkesundheden eller miljforurening .
Vi skal ogs efter min mening udelukke fr fra forordningen ved at skelne levende GMO ' er , som skal henhre under direktiv 2001 / 18 / EF , hvilket derved gr deres sporbarhed obligatorisk , fra genetisk modificerede fdevarer .
<P>
Endelig skal der defineres en reel ansvarsordning for indfrelse af GMO ' er i landbruget og miljet .
Princippet om , at forureneren betaler , skal efter min mening finde anvendelse her . Den landmand , der anvender GMO-materiale , skal betale erstatning for de skader , som pfres det konventionelle landbrug .
<P>
Til slut vil jeg give al min sttte til at opretholde det europiske moratorium p trods af den klage , som USA har indgivet til WTO .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Fru formand , vi m vre helt klar over omfanget af de problemer , som GMO ' erne rejser , og isr ikke reducere dem til kun at vre et sprgsml om , hvordan den dyre forskning , som foretages af nogle multinationale frfirmaer , kan anvendes til at skabe hurtig profit .
<P>
For det frste rejser GMO-sprgsmlet et strre suvernitetsproblem , nemlig problemet omkring borgernes suvernitet i forhold til kommerciel udnyttelse af videnskabelige opfindelser , landmndenes suvernitet i forhold til det , de sr , forbrugernes suvernitet i forhold til deres mad og staternes suvernitet i forhold til det , de kontrollerer .
<P>
For det andet frembyder GMO ' erne to former for strre risici .
Den frste angr menneskets sundhed , eftersom der er en risiko for , at det transgen , som er indsat i planten , koder for syntese af et giftigt protein .
Kogalskabsprionet har vist os , at visse unskede proteiner kan have meget langvarige giftige virkninger .
Den anden risiko angr miljet . Det drejer sig om risikoen for spredning af unskede gener til den vilde flora og rhizosfren .
Man kan kun i den forbindelse beklage amerikanernes ekstreme uforsigtighed , eftersom de har spredt GMO ' er over millioner af hektar uden at have taget den forholdsregel at vurdere risikoen ordentligt .
<P>
For det tredje m man sprge sig selv , hvem GMO ' erne kommer til gode .
For forbrugeren svel som for miljet er fordelen p nuvrende tidspunkt lig nul , for vi venter stadig p den nedgang i forbruget af pesticider , som GMO ' erne skulle give plads for .
For landmanden er der en svag fordel , nemlig nogle besparelser p frforarbejdning , behandlinger og ukrudtskontrol , men p bekostning af en get afhngighed af fr- og plantesundhedsfirmaerne .
For udviklingslandene er fordelen kun teoretisk , for firmaerne har kun arbejdet for de solvente markeder , hvilket betyder , at vi ikke kan acceptere den amerikanske kritik af de europiske lande p dette omrde .
Det er derfor i virkeligheden frfirmaerne , som har de mest reelle fordele , og dermed de multinationale amerikanske foretagender , der er lngst fremme p omrdet .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Vi skal i hvert fald fortstte forskningen .
Vi skal bde udforske potentialet og risiciene ved transgenese , selv om denne teknologi er ekstremt dyr og synes at vre mest velegnet til afgrder i meget stor mlestok og med meget lidt variation , som ikke er kendetegnende for det europiske landbrug , i hvert fald ikke det landbrug , der fandtes fr Fischler-planen .
<P>
Vi br fortstte forskningen p en mde , der gr det muligt at bevare vores fulde frihed og uden at lade os presse af noget . Vi br handle yderst forsigtigt , ikke give efter for pres og vre mere konsekvente i vores forbrugerinformation .
Det forekommer mig , fru formand , at vre de retningslinjer , vi br flge i dette centrale sprgsml .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Fru formand , kommissr Byrne gjorde for et jeblik siden opmrksom p , at vi i dag er samlet efter to rs arbejde prget af bevgelse og kontroverser vedrrende dette vigtige GMO-sprgsml , som Europa-Parlamentet skal stemme om hurtigst muligt .
<P>
Vi br vise os rationelle , kohrente og koordinerede p et omrde , der trods alt reprsenterer et stort fremskridt .
Vores forhandlinger i dag viser imidlertid tydeligt , at meningerne stadig er meget delte .
Samtidig med at vi sikrer , at det indre marked fungerer tilfredsstillende , skal vi hjlpe vores landmnd i deres valg og isr sikre et hjt beskyttelsesniveau for forbrugeren .
<P>
Men vi skal stadig overbevise denne om , at vores beslutninger er velbegrundede !
Arbejdet byder os at vedtage nogle strenge regler for godkendelses- og kontrolprocedurer , det vil sige en europisk harmonisering af de videnskabelige kriterier for godkendelse og total sporbarhed af produkterne som garanti for dyrs og menneskers fdevaresikkerhed .
Det betyder ogs kommunikation uden ideologi .
Forbrugeren er ofte bekymret , fordi han mangler prcise informationer .
Ndvendigheden af trovrdig information til den brede offentlighed er derfor endnu mere bydende .
Mrkningen skal vre klar og lsbar for at give forbrugeren mulighed for frit at foretage de rigtige valg .
Forbrugeren skal vre sikker p , at alle de GMO ' er , som er til stede i de produkter , han kber , er blevet nje undersgt med henblik p sikkerhed .
Han kan alts frit kbe de produkter , han nsker .
<P>
Nrvrende forslag opfordrer til at hve moratoriet .
S snart vi har alle garantier for sikkerhed og sporbarhed , skal det flges op af en ophvelse af moratoriet .
Hvis vi ikke gr det , risikerer vi endnu en gang at bremse forskningen i Europa og at vre skyld i , at vores bedste forskere rejser til USA eller Asien .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Fru formand , det er p hje tid , at EU bner mere op for bioteknologierne og for genteknologi ogs p fdevareomrdet .
Siden 1980 ' erne er teknikken til transgenese af planter vundet frem overalt , undtagen i Europa .
Sidste r blev omkring 60 millioner hektar uden for Europa dyrket med genetisk forbedrede planter .
EU har vanskeligt ved at blot at beskytte ca . 10.000 hektar til eksperimenterende dyrkning af visse transgene planter .
<P>
Tillad mig at citere det franske Acadmie des sciences , som siger , at de transgene arter afvises af Europa , uden at der har vret det mindste sundhedsproblem for forbrugerne eller angreb p miljet .
Nsten alle afgrder er i dag resultatet af tusinder af rs genetisk udvlgelse fra vilde planter .
Udvekslingen af gener mellem sorter eller arter har meget ofte frt til store ndringer i de oprindelige vilde planters morfologi .
Utallige arter som f.eks. tobak , korn og raps er blevet domesticeret af mennesket ved at tilfje forskellige gener .
<P>
Siden mennesket begynde at dyrke jorden , har det udvet genetik uden at vide det .
Mens krydsninger og udvlgelser foretaget i blinde af menneskehnd accepteres , prsenteres et mere mlrettet indgreb med henblik p fremstilling af gener som djvelens vrk .
I henhold til Acadmie des sciences er transgene fdevarer reelt ikke mere farlige end andre fdevarer , hvilket er anerkendt af Codex Alimentarius .
S hvorfor er der s al denne ballade og hele denne uklare frygt for GMO ' er ?
Dogmet omkring forsigtighedsprincippet frer til forholdsregler uden henvisning til videnskabelige principper .
<P>
Jeg vil stemme for det kompromis , der er forhandlet p plads med Rdet , selv om kompromiset er for tilbageholdende .
Jeg opfordrer Kommissionen til at ophve det ulovlige moratorium for GMO ' er og srge for , at Europa ikke kommer for sent til den bioteknologiske revolution .
Er det ndvendigt at sige , fru formand , at 95 % af alle med en doktorgrad i biologi for indevrende arbejder p det amerikanske kontinent ?
Det er skammeligt for Europa !
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Fru formand , hvad kan man sige p et minut om GMO ' er ud over , at forsigtighedsprincippet ikke er og ikke m vre en undskyldning for ikke at gre noget .
Det er grunden til , at vi br lyknske os selv med den snarlige ikrafttrden af denne europiske forordning om mrkning og sporbarhed af GMO ' er .
De krvende bestemmelser i betnkningerne fra mine kolleger Trakatellis og Scheele gr det muligt at forvisse sig om indholdet af fdevarerne , flge deres distributionsnet og vide , hvorvidt dyrene har konsumeret foder indeholdende GMO ' er eller ej .
Ophvelsen af moratoriet er velkommen p disse strenge betingelser .
<P>
Men vil forbrugerne vre beroliget af den grund ?
Sandhedens time kommer frst p et senere tidspunkt , men den kan opsummeres i f ord , nemlig frit valg for forbrugeren med hensyn til , hvad han lgger p sin tallerken .
Det er allerede blevet understreget s rigeligt af de to ordfrere og kommissren fr mig .
For at overbevise folk og berolige dem , skal vi vre fejlfrie .
Fejl i mrkningen af produkter , som er garanteret fri for GMO ' er , vil ikke vre tilladt , ligesom der ikke er tale om at lade landmndene inden for de traditionelle og kologiske produktioner betale regningen for den uundgelige risiko , der er for forurening af afgrderne .
<P>
Til slut vil jeg derfor sige , at vi skal fortstte forskningen , forblive rationelle og overbevise , kommunikere med og informere borgerne stadig mere , forklare dem , at de transgene afgrder kun omfatter soja , majs eller raps , men at GMO ' erne ogs er genterapi , den der f.eks. har gjort det muligt for brn med en primr immundefekt at leve uden for deres " boble " .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Fru formand , ved at godkende forslag til sporbarhedsgrnser for genetisk modificerede organismer i rvarer bner vi blot sluserne for en gradvis , men konstant frigivelse og overfrsel af genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Vores frygt er ikke ubegrundet i betragtning af det stadig mere ulidelige pres fra USA for at importere genetisk modificerede produkter .
<P>
Ved at stte vre grnser for det tilladte indhold , skaber vi de facto en situation , som vi bestemt ikke nsker , dels fordi den flytter ansvaret over p forbrugeren , der imidlertid ikke er i stand til at vurdere de iboende risici ved fdevarer , der er fremstillet af eller indeholder GMO ' er , dels fordi det baner vejen for , at landmndene i ulideligt omfang bliver afhngige af isr amerikanske multinationale bioteknologiske virksomheder , som har eneret p at fremstille og slge genetisk modificerede fr og de tilhrende landbrugskemikalier .
<P>
Alt andet lige vil brugen af GMO ' er fre til en genetisk erosion af ikke-GMO varianter med uoverskuelige konsekvenser for den biologiske mangfoldighed .
Det , vi skal kmpe for , er et forbud mod import af produkter , der er fremstillet af genetisk modificerede rvarer eller indeholder GMO ' er , ikke grnser for , hvordan disse produkter kan overfres og spores .
<P>
Endelig er vi overordnet set imod brugen af GMO ' er og filosofien " det kunne vre vrre " .
Enhver indrmmelse p dette omrde kan kun ske p bekostning af landbruget , af balancen i kosystemet og af forbrugernes sundhed , og derfor vil vi undlade at stemme .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere ordfrerne , men i srdeleshed fru Scheele , hvis betnkning jeg fulgte , for hendes fortrffelige arbejde og den mde , hvorp hun har tilvejebragt kompromisaftalen om , hvad der er en meget vigtig betnkning for alle vores vlgere og vedrrer menneske- og dyresundhed samt miljet .
<P>
Mrkning af alle genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer vil give forbrugerne i Europa , hvad 93 % af dem anmoder om : mulighed for at vlge , om de vil eller ikke vil kbe genetisk modificerede produkter .
F.eks. vil kdproducenter for frste gang kunne undg at bruge genetisk modificerede foderstoffer via mrkning .
Det er ikke et fuldstndigt valg p grund af trskelvrdierne for godkendte - og midlertidigt for ikke-godkendte - GMO ' er , hvis deres tilstedevrelse er tilfldig eller teknisk uundgelig .
Disse niveauer er for hje , men de kan revideres i lyset af udviklingen inden for teknologien .
<P>
Under den nye forordning skal genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer til dyr g igennem en streng godkendelsesprocedure - ikke bare en underretningsproces - og nr de er p markedet , kan de overvges for deres effekt p miljet .
Men som andre kolleger har nvnt , er de foranstaltninger , som nu trffes af medlemsstaterne for at undg forurening af andre produkter med GMO ' er , af central betydning .
<P>
Sameksistens er blevet et vsentligt sprgsml , siden vi startede drftelserne om disse betnkninger , og konventionelle og kologiske landbrugere og fdevareproducenter svel som forbrugere vil glde sig over de forslag , vi har fet forelagt i dag .
Jeg reprsenterer Wales , et land hvor Nationalforsamlingen forsgte at gennemfre adskillelsesafstande mellem afgrder , der henholdsvis var og ikke var genetisk modificerede , kun for at f at vide af Kommissionen , at denne handling ikke var juridisk holdbar .
Omkring en fjerdedel af landbrugsjorden i Wales er under miljlandbrugsordninger eller registreret som kologisk , s dette er af afgrende betydning for konomien svel som for miljet .
Jeg er sikker p , at mine vlgere vil blive meget glade for , at der nu kan gres noget vedrrende sameksistens .
Jeg glder mig i srdeleshed over , at det er klart her , at producenter og brugere af GMO ' er m trffe alle ndvendige foranstaltninger for at forhindre forurening af andre produkter , s byrden ikke kommer til at hvile p den almindelige landmand .
<P>
Disse forordninger vil forsvare det fundamentale princip om valgmulighed for forbrugeren , og vi vil se folk udve dette valg ved ikke at dyrke genetisk modificerede afgrder og ikke at kbe genetisk modificeret mad .
<SPEAKER ID=115 NAME="Andersen (EDD).">
Fru formand , efter vedtagelsen af de to GMO-betnkninger , vi behandler i dag , str vi desvrre over for en snarlig ophvelse af moratoriet , hvad jeg dybt beklager .
EU burde ikke laves til et stort biologisk eksperimentarium , som det sker nu .
<P>
Men " der er ikke noget , der er s skidt , at det ikke er godt for noget " , hedder et gammelt dansk ordsprog .
Nu er der yderligere et argument for at fremme kologien .
Det er et klart signal til forbrugerne om , at den eneste mde , de kan vre sikre p at fravlge GMO , er ved at kbe kologisk . Ikke mindst nr det drejer sig om alle de animalske produkter , som ikke vil blive mrket , hvis der er anvendt GMO i deres foder .
Det politiske system er lbet fra sit ansvar .
Fra nu af er det helt afgrende , at de GMO-fri omrder i Europa udvides ved kologisk dyrkning og ved , at andre landmnd frivilligt afstr fra brug af GMO .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Fru formand , fru kommissr , med disse to betnkninger fra vores kolleger hr . Trakatellis og fru Scheele betragter vi endnu en gang sprgsmlet om GMO ' er , men denne gang fra den forkerte ende af teleskopet .
Vi taler om sporbarhed , mrkning , nultolerance , maksimale grnsevrdier , valgfrihed for forbrugeren , sundhed , milj og forebyggelse .
<P>
Men hvem er det , der kigger p GMO ' er i Washington , mens alt dette str p ?
Svaret er selveste prsident Bush , som opfordrer EU til at stte en stopper for sit moratorium , og som ligefrem har bragt sagen for et WTO-panel .
Og hvem tager sig af GMO-sprgsmlet i prsident Bushs kreds ?
Jeg kan give Dem en liste .
Der er USA ' s attorney-general , justitsminister John Ashcroft , hvis senatorkampagne i Missouri blev delvist betalt af Monsanto , som er et multinationalt GMO-selskab .
Der er forsvarsminister Donald Rumsfeld , som er formand for et laboratorium , der blev opkbt i 1985 af Monsanto .
Der er landbrugsminister Ann Vaneman , som er bestyrelsesmedlem i Calgene , der er et multinationalt selskab , som har skabt Flower , den frste transgene tomat .
Og s er der Linda Fischer , som er nstverste chef i USA ' s miljstyrelse og tidligere ansvarlig for Monsantos lobbykontor i Washington , samt hjesteretsdommer Clarence Thomas , der er udnvnt af Bush-senior , og som har vret advokat for Monsanto .
Og jeg kunne blive ved , listen er lang .
<P>
Hvad betyder det ?
Det betyder , at Bush-regeringen behandler GMO-sprgsmlet som en suvernitetssag i konomisk , industriel , videnskabelig og landbrugsfdevaremssig henseende .
USA gr GMO ' er til endnu et slag i den transatlantiske landbrugskrig p linje med bananer , hormonkd , olieholdige planter , kornprodukter og kyllinger .
Og hvad gr vi i al den tid ?
Vores paragrafrytteri er oppe imod deres imperialisme .
<P>
Det egentlige sprgsml er alts ikke et videnskabeligt sprgsml om sundhed eller milj , fru formand .
Det er det samme sprgsml , som det har vret de sidste 40 r , nemlig om Europa med sine 450 millioner indbyggere nsker at vre uafhngigt ?
I Den Persiske Golf sagde Europa nej , samtidig med at det accepterede den amerikanske krig .
Hvis Europa siger nej i Den Mexicanske Golf , i Cancn , den 14. september , bliver det et landbrugsfagligt og tropisk Mnchen , men pyt , Europa er hunkn , det elsker at blive domineret .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Fru formand , det var et meget godt eksempel p et fransk udtryk for et mindrevrdskompleks over for USA !
<P>
Jeg ser - sammen med flertallet af de britiske konservative medlemmer af Parlamentet og flertallet af medlemmerne i min gruppe - genmodificering som en interessant og potentielt meget nyttig udvikling for menneskeheden og miljet .
Genmodificering af planter og fr giver mulighed for bedre fdevareproduktion i et barsk klima og for at sikre fremtidige fdevareforsyninger til den hurtigt voksende befolkning i verden .
Den giver ogs mulighed for at reducere kunstige tilfrsler til landbruget , i srdeleshed pesticider og sprjtemidler , hvis brug kan fre til bivirkninger i form af skade p miljet .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har ikke hrt nogen overbevisende beviser for , at genetisk modificerede fdevarer er en trussel mod folkesundheden eller biodiversiteten .
Hvis vi havde , ville vi vre meget modvillige mod at se disse forslag vedtaget overhovedet .
Som det er , har denne debat vret bemrkelsesvrdig p grund af det kor af grnne , liberale demokrater og socialdemokrater , der har lovprist genetisk modificerede fdevarer , hvis der indfres sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Nogle medlemmer af Parlamentet vil mske stadig vre uenige med Rdet i sprgsmlet om trskler , men her m vi huske , at vi taler om meget sm mngder .
Den tekst , vi vedtager , vil specificere , at en tilstedevrelse af genetisk modificeret materiale p mere end 0,9 % af en enkelt bestanddel vil udlse kravet om mrkning .
Det er en meget lille mngde .
Lad os vre rlige .
Toleranceniveauet p 0,9 % er i sig selv p grnsen af , hvad der kan opdages .
Der er noget bizart ved , at europere indfrer sdanne krav , nr forbrugerne i andre dele af verden ikke insisterer p dem , nr der ikke er noget materiale vedrrende sundheden der sttter dem , og nr vi sandsynligvis lovgiver for det teknisk umulige .
<P>
Jeg har et sprgsml til Kommissionen .
Hvis denne lovgivning bliver vedtaget , og hvis nogle lande er modvillige mod at hve deres moratorium for genetisk modificerede fdevarer , hvad vil den s gre ?
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Fru formand , kre kolleger , det , vi taler om i dag , er ikke , om genteknologi har en eksistensberettigelse i denne verden .
Vi taler heller ikke om , om det er rigtigt , at der i USA , Mexico , Canada eller Europa findes genetisk modificerede fdevarer .
Det gr der nemlig .
Hvis vi ikke ville have haft det , skulle vi have grebet ind for ca . 20 r siden og have indget en verdensomspndende aftale .
Det gjorde vi ikke .
Det betyder , at vi i dag m srge for at skabe en juridisk ramme .
<P>
Hvad skal den juridiske ramme indeholde ?
Den skal fastsl , at der findes forskning , og at et produkt efter den nuvrende viden er sikkert og uskadeligt .
Det , som vi forventer af ethvert farvestof til fdevarer og enhver emulgator , det forventer vi ogs af genetisk modificerede fdevarer og fr .
Hverken mere eller mindre . Vi har hele tiden sagt , at det krver en pakke af foranstaltninger at f sat en fornuftig lovgivning sammen i EU .
Den frste del var Bowe-betnkningen om udstningsdirektivet for nogle r siden .
<P>
Vi har imidlertid hele tiden vret klar over , at det ikke var nok , og at der hrer mere til udstning af fdevarer , fr eller planter .
Det hrer nemlig med , at de forarbejdede planter ogs er mrket , s folk i EU har valgfrihed , ligesom de har for alle andre fdevarer , f.eks. for mlk med hensyn til fedtindholdet og andre ting .
De skal have mulighed for at trffe et valg .
<P>
I modstning til , hvad der er blevet sagt her , er der ingen , der siger , at genetisk modificerede fdevarer er djvelens vrk , og der er ingen , der skaber angst .
Vi siger bare , at produkter skal vre sikre ud fra det nuvrende videnskabelige niveau .
Det forsger vi at srge for .
Og vi forsger at srge for , at fdevarerne er udfrligt mrket .
At en grnsevrdi er vilkrlig , det har vi hrt , det ved vi .
Jeg er efterhnden ligeglad med , om det er 0,5 % eller 0,9 % .
Jeg nsker , at vi s hurtigt som muligt fr en komplet lovgivning , og til det forml er Scheele- og Trakatellis-betnkningerne vrdifulde og ndvendige .
S har vi i EU ogs den sikkerhed , at vi kan sige til amerikanerne og alle andre , at ja , I kan producere og eksportere til EU , men p vores betingelser og i henhold til vores lovgivning !
Det skylder vi EU ' s borgere , det er derfor , vi er valgt som deres reprsentanter !
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Fru formand , mrkningen af fdevarer , der indeholder genetisk modificerede organismer , hilses naturligvis velkommen , fordi forbrugerne selv kan trffe et valg .
Uanset om tvivlen vedrrende GMO ' er er berettiget , har kunden i sidste ende altid ret .
<P>
Lovgivning om mrkning rammer dog efter min mening forbi mlet p mindst to grundlggende omrder .
For det frste fr forbrugeren ikke det , han nsker .
En forbruger , som nsker GMO-fri produkter , nsker ikke , at de indeholder under 0,9 % eller 0,5 % GMO ' er .
Nej , han nsker ingen GMO ' er overhovedet .
En " uden GMO " mrkning ville derfor have vret meget bedre .
Det er uheldigt , at det ikke lngere er p dagsordenen , da vi forkastede det ved frstebehandlingen .
Desuden ville en sdan mrkning have overfldiggjort hele den diskussion , vi nu har om sameksistens .
<P>
Det andet problem er , at det her handler om politisk mrkning , der er langt mere vidtrkkende end information om potentiel betydning for folkesundheden .
Efter min opfattelse er det en fejl med sporbarhed p papiret frem for faktuel sporbarhed .
Der lgges op til fusk , s den nste fdevareskandale er allerede i stbeskeen .
<P>
Endelig kan man hbe , at dette forslag medfrer en ophvelse af GMO-moratoriet .
Det er det afgrende . Det betyder , at Europa videnmssigt sakker endnu lngere bagud i forhold til USA .
Jeg stiller derfor samme sprgsml , som fru Jackson stillede for et jeblik siden , nemlig om det her forslag frer til , at moratoriet faktisk ophves , for det hersker der stadig nogen usikkerhed om .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Fru formand , alene frfirmaernes febrilske lobbyaktivitet for at overbevise parlamentsmedlemmerne om , at vi br forkaste de ndringsforslag , som er vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , fr os til i stedet at stemme for p trods af begrnsningerne i de omhandlede forslag .
Vi er for den mest omfattende sporbarhed og mrkning af GMO ' er til konsum og til dyrefoder for at give forbrugeren mulighed for at bedmme og vlge .
<P>
Det er ikke genetisk modificering i sig selv , der er et problem , lige s lidt som det er forskningen p dette omrde .
Det , der er et problem , er , at brugen af disse produkter er fuldstndigt i hnderne p de store landbrugsfdevarekoncerner , som samfundet absolut ikke kan have tillid til , eftersom de ikke forsker i genetiske modifikationer med henblik p menneskets og samfundets interesser , men med henblik p hvilken profit , de kan lave p dem .
<P>
S jeg benytter ogs lejligheden til at protestere mod fngslingen af Jos Bov i Frankrig .
Det er i det mindste Jos Bovs fortjeneste , at der er pustet liv i mistroen over for , hvordan man kan anvende GMO ' er .
Han er blevet dmt for sine holdninger og for militante aktiviteter .
Han skal lslades .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
P et tidspunkt , hvor Jos Bov netop er blevet fngslet under skandalse forhold for at have hevet et par genetisk modificerede planter op , m vi ikke glemme den politiske baggrund for denne andenbehandling , nemlig Kommissionens og medlemsstaternes febrilske nske om isr efter USA ' s klage til WTO i den anledning at hve moratoriet fra 1999 om GMO ' er .
<P>
Det mest positive ved dette kompromis er , at det giver medlemsstaterne mulighed for at trffe alle forholdsregler til at undg forurening af konventionelle og kologiske afgrder med GMO ' er .
Der er dog stadig brug for , at disse stater udviser den ndvendige politiske vilje .
Selv om disse direktiver , som sttes under afstemning i morgen , byder p et vld af argumenter imod " enhver form for GMO " , er der stadig ingen lsning p problemet med genetisk forurening af isr fr .
<P>
Tolerancen over for den utilsigtede tilstedevrelse af GMO varierer i henhold til arterne fra 0,3 % til 0,5 % , p trods af at grnsevrdien burde vre den samme for alle arter , nemlig 0,1 % .
En sdan grnsevrdi er uundvrlig for at garantere sortsrenheden , sporbarheden og mrkningen af alle fr hele vejen igennem produktionskden , samt for at bevare produktioner , som reelt er fri for GMO .
Ansvaret hos dem , der indfrer GMO ' er i miljet , isr hos frindustrierne og herunder ogs de europiske , skal vre klart fordelt i henhold til princippet om , at forureneren betaler , og omkostningerne til skadeserstatning skal bres af GMO-landbruget .
<P>
Eftersom vi ved , at det er umuligt prcist at kende forureningsrkkevidden for pollen fra en genetisk modificeret plante , har producenterne af disse planter interesse i at finde en god forsikring , medmindre det lykkes dem at oplre bierne i at samle pollen p en meget selektiv mde .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Fru formand , det glder mig , at alle partier og grupper her i Parlamentet - inklusive Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance - gr ind for det politiske kompromis , der er opnet .
Dagens lovgivning betyder trods alt , at moratoriet kan ophves .
Dermed vil medlemsstaterne ikke lngere kunne foreskrive deres egne krav og forbyde produkter p eget initiativ , hvis GMO ' er er blevet testet og godkendt p europisk niveau og opfylder alle sikkerhedsstandarder .
<P>
Det glder mig ogs , at Kommissionen snart fremstter et forslag til , hvordan GMO-landbrug , kologisk landbrug og traditionelt landbrug kan eksistere side om side .
Jeg er spndt p at se forslaget , men jeg gr ud fra , at der vil blive givet tilstrkkelige garantier til traditionelt og kologisk landbrug .
<P>
Fru formand , forbrugerne har ret til at vide , hvad de spiser , og skal kunne stole p , at deres fdevarer er sikre .
Forbrugerne skal have et valg , og mrkning er afgrende i den forbindelse .
Jeg er bestemt ikke glad for de regler , der er blevet fastlagt , ikke blot i Rdet ( milj ) og Rdet ( landbrug ) , men ogs i vores egen gruppe .
Sporbarhed er nemlig ikke blevet indfrt som det brende princip . Modificeret DNA kan optrde utilsigtet , og derfor er der indfrt en margin .
Vi vil sledes aldrig mere kunne sige , at noget er helt fri for modificeret DNA , og dermed er det efter min mening latterligt at tale om frihed .
<P>
Lad mig komme med to eksempler : Fdevarer fremstillet af GMO ' er , f.eks. sukker , stivelse og vegetabilske olier , er omfattet af mrkningskravet , selv om sukker , olie og stivelse ikke indeholder protein eller DNA .
Andre fdevarer , som er fremstillet ved hjlp af en GMO , er ikke omfattet af mrkningskravet . Det glder for ost , vin , l , sodavand og sidst , men ikke mindst vores daglige brd , selv om stoffer , der bruges til at forbedre brdets egenskaber , indeholder gr eller svampe med en GMO .
Disse produkter indeholder faktisk verificerbare rester af modificeret DNA .
<P>
Det er derfor hyklerisk at skelne p denne mde , og jeg kan s udmrket forst , at det er svrt for industrien .
Det beklager jeg , og jeg hber , at ndringsbestemmelsen betyder , at vi kommer op med noget bedre om to r .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Fru formand , hr. og fru kommissr , kre kolleger , i henhold til en nylig meningsmling foretaget af Eurobarometer , nsker mere end 70 % af europerne ikke at indtage GMO ' er .
Det var derfor ndvendigt at imdekomme de europiske forbrugere ved at vedtage en lovgivning om mrkning , som skulle give den enkelte mulighed for at vlge sine fdevarer .
<P>
Jeg har imidlertid flere forbehold .
Det frste angr grnsevrdien p 0,9 % .
Hvorfor ngter vi , nr det er teknisk muligt at pvise mindre mngder - der er fastlagt en grnsevrdi p 0,5 % for ikke-tilladte GMO ' er - at vre mindre krvende ?
Medmindre denne grnsevrdi p 0,9 % bliver er en realitet , allerede inden moratoriet hves .
<P>
Det andet forbehold angr forbrugerens valg .
Vil dette valg vre sikret p lang sigt , nr vi ikke forbereder nogen bindende lovgivning om sameksistens , men overlader til medlemsstaterne at trffe passende forholdsregler ?
Mske ved vi allerede , at denne sameksistens er umulig , at man ikke kan regulere hverken biernes ruter eller vindens retning og styrke , og at GMO-afgrderne er uigenkaldelige ?
Hvis det er tilfldet , lber vi en stor risiko for europerne , for vi kan ikke begrnse GMO-sprgsmlet til et sprgsml om forbrugernes valg ved at vende det blinde je til offentlige sundheds- og miljproblemer .
<P>
Endelig har der til dags dato ikke vret nogen , der har vret i stand til at komme med strke , uomgngelige og overbevisende argumenter , som beviser GMO ' ernes fortrin og uskadelige karakter .
Der sker alt for ofte en sammenblanding af GMO-afgrder og bioteknologierne . GMO ' erne er kun en mde at anvende bioteknologierne p .
At afvise udbredelsen af GMO ' er i Europa er ikke at vre imod fremskridtet eller imod genterapien , det er at foretrkke forsigtighedsprincippet frem for troldmandens lrlings famlen rundt i blinde .
<P>
Alle ved udmrket godt , at det p dette omrde stadig er de konomiske og finansielle interesser , som vejer tungest , og at EU ' s fremtid inden for landbrugs- og miljsprgsml vil vre under pres fra USA og prget af forhandlingerne i WTO .
Det er meget beklageligt , for vi m ikke glemme , at USA stadig ikke har ratificeret Cartagena-protokollen .
<P>
Jeg fornemmer , at alle disse forhandlinger samt vores afstemninger i morgen forbereder os p at acceptere ophvelsen af moratoriet uden alt for mange indvendinger .
Vores afstemning bliver sledes meget mere politisk , end den ser ud til , og vi bliver de skyldige i borgernes jne , hvis vi ikke , fr vi trffer nogen som helst beslutning , krver at blive bedre informeret om de reelle risici , som GMO-afgrderne skaber for miljet og befolkningernes sundhed .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Fru formand , forslagene i Scheele-betnkningen betyder sammen med Trakatellis-betnkningen , at forbrugerne kan slippe for GMO ' er .
Hvis ndringsforslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik godkendes , bliver EU ' s lovgivning verdens strengeste .
Alligevel er situationen langtfra ideel , for der er stadig risiko for , at traditionelle eller kologiske planter eller dyr uforvarende smittes med GMO-materialer .
<P>
Vi venter stadig p effektive kriterier for sameksistens p marken og ogs p det miljansvarssystem , som Kommissionen lovede os ved forhandlingerne om direktiv 2001 / 18 / EF for to r siden .
Indtil sdanne kriterier i tilstrkkeligt omfang er trdt i kraft , br forbuddet ikke ophves .
Vi skal gre det klart , at europiske forbrugere har ret til selv at bestemme , om de nsker at kbe GMO ' er .
Vi br ikke vre afhngige af Verdenshandelsorganisationen eller den amerikanske regering , nr det glder om at beskytte denne ret .
Ansvaret ligger udelukkende hos de europiske parlamentsmedlemmer , bde her og i de nationale parlamenter .
<P>
Hvis vi skal gre fremskridt , m vi sttte alle ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Jeg beklager , at Kommissionen har en noget negativ holdning til en rkke af disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg er meget enig i , hvad fru Ferreira lige har sagt .
Eftersprgslen efter genetisk modificerede fdevarer kommer ikke fra forbrugerne .
Tvrtimod kommer den fra - og er kun til gavn for - de multinationale GMO-selskaber .
<P>
USA ' s bekymring over verdens sultende befolkning er lige s gte som George Bushs bekymring for det irakiske folks rettigheder .
I vrigt har Irak i jeblikket forbud mod genetisk modificeret materiale .
USA br ikke have lov til at gennemtvinge , at dette ndres .
Hvis USA og de multinationale GMO-virksomheder er s optaget af sulten i verden , hvorfor anvender de s ikke de ressourcer , der anvendes til forskning og PR for genmanipulation , til at hjlpe landene til at klare sig selv , og ikke til at tvinge dem til at blive endnu mere afhngige af multinationale selskaber for at kunne dyrke deres egne fdevarer ?
De burde ogs holde op med at udnytte dem .
<P>
I forbindelse med sprgsmlet om sameksistens s er dette en myte .
Medmindre afgrderne dyrkes , hstes , behandles og spises og selv affaldet bortskaffes i laboratorier , er det uundgeligt , at der vil ske forurening .
Hvad skal vi gre i Europa ?
Skal vi begynde med at indfre Schengen-aftaler for bier , fugle og vinden og ogs sikre , at vi ikke har nogen form for krydsbestvning ?
Det er helt umuligt !
<P>
Nr vi taler om princippet om , at forureneren betaler , s m de multinationale drages til ansvar for , at de konventionelle landbrugere og i srdeleshed de kologiske landbrugere ikke fr lov til at gre , hvad de tidligere har kunnet .
<P>
Det drejer sig alt sammen om profit og grdighed .
Forbrugerne nsker ikke genetisk modificerede fdevarer , s hvorfor bliver vi tvunget til just dette til gavn for de multinationale selskaber ?
Hvad vi er enedes om i Parlamentet , i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , gr ikke vidt nok .
Trskelen er alt for hj , eftersom en lavere kan ns .
Personligt mener jeg , at en trskel p nul er den eneste acceptable .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , det drejer sig ikke om overskud til virksomheder eller koncerner , i dag drejer det sig om , at vi endelig i hele Europa fr en flles juridisk ramme for godkendelse , mrkning og sporbarhed for genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Det sikrer retssikkerhed for alle markedsdeltagere , ogs forbrugerne , meget sent , men forhbentlig ikke for sent .
Nr den glder den praktiske gennemfrelse af denne teknologi , ligger vi europere over 10 r bagefter udviklingen i andre lande , mens de europiske forskere er fint p omgangshjde med verdensstandarden .
Det betyder med andre ord , at der gennem 10 r har ligget forskningsresultater , som ikke bliver brugt , isr inden for den grnne genteknik , selv om nyttevrdien er uomtvistelig .
Hr . Davies gav et par eksempler , det kan jeg alts spare mig .
<P>
Men den offentlige diskussion i de seneste r har ikke vret prget af for og imod genteknikken , det har vret en ideologisk gennemfrt kampagne for at forhindre en moderne , fremtidsorienteret teknologi . Det er derfor ikke s mrkeligt , at man i opinionsundersgelser fr resultater , hvor flertallet betegner genteknik som djvelens vrk og afviser den .
Under nogle af indlggene her i Parlamentet i dag fik jeg nrmest indtryk af , at pesten var vendt tilbage til Europa .
Her skal vi vre meget forsigtige .
I erkendelse af denne situation er det acceptabelt , at forordningerne indeholder meget strenge regler for godkendelse , mrkning og sporbarhed , selv om de stder p grnserne for det praktisk mulige .
Det siger jeg , fordi jeg tror , at vi kun kan garantere den absolut hjeste sikkerhed , som er praktisk mulig , hvis vi har meget strenge regler , og det br vi ogs sige igen og igen i offentligheden , i informationskampagnen .
<P>
Her er de planlagte informationskrav i forordningerne sikkert et vigtigt middel , men jeg vil ogs gerne rette en opfordring til Kommissionen . Jeg mener ogs , det er ndvendigt med informationskampagner i hele Europa , for fru Breyer har jo allerede annonceret , at hun vil lave en kampagne for kbsmoratoriet .
Hvis mrkning af produkterne kun frer til , at forbrugerne afviser dem , vil vi helt sikkert ikke kunne indhente det , som vi er bagefter i forhold til resten af verden .
Det foreliggende kompromisforslag er bestemt en intelligent lsning , men jeg har alligevel mine betnkeligheder - og ogs andre indlg gik i denne retning - med hensyn til , om dette kompromisforslag vil blive en succes .
Det bliver et stort arbejde at opstille retningslinjer - her er jeg meget spndt , kre Kommission - det bliver ikke let , og det bliver forhbentligt ikke noget bureaukratisk uhyre .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Fru formand , vi m erkende , at dette er endnu et skridt i processen for at sikre , at den nye teknologi , vi beskftiger os med , virker til gavn for mennesker og ikke imod dem .
Vi har allerede set andre former for lovgivning blive forelagt for Parlamentet , hvoraf jeg var ordfrer for et , og som var en del af det puslespil , der udgr planen over kontrollen med genetisk modificerede organismer .
<P>
Med denne lov m vi erkende forskellige ting .
Det vigtigste ml for denne lovgivning og aftalerne omkring den er at give folk ret til at udve et gte valg med hensyn til genetisk modificerede produkter .
Vi har hrt p bekymringerne hos folk overalt i Europa , der efterlyser ret til at trffe valg p et informeret grundlag vedrrende genetisk modificerede fdevarer .
Vi prver at f indfrt en mrknings- og informationsordning , der gr dette valg til en realitet .
Jeg har en vis sympati for de bemrkninger , hr . Maaten har fremsat om manglerne ved denne ordning , men ikke desto mindre m vi arbejde inden for rammerne af , hvad der kan bevises videnskabeligt , og hvad det er praktisk muligt at gennemfre .
<P>
Vi lever i en ufuldkommen verden , og brugen af trskler afspejler virkeligheden .
Forordninger om kologisk drift tillader op til 5 % ikke-kologiske bestanddele .
I praksis betyder det , at en kologisk frdigret indeholder visse ingredienser som urter og krydderier , der ikke er lettilgngelige i kologisk form .
Vi mrker ikke meget lave niveauer af rester af pesticider og kemisk forurening i foderstoffer , selv om vi ved , de er til stede .
<P>
I enhver mrkningsordning m der vre ufuldkommenheder .
Der m vre en trskelvrdi , hvor den praktiske og videnskabelige virkelighed skrer igennem .
Det er det bedste , vi kan gre med det videnskabelige grundlag , vi har .
En af ingredienserne i den pizza , som De mske spiser i aften , kunne vre salami , men ikke alle ingredienser i denne plse vil st p etiketten p pizzasken .
<P>
Det er vores opgave at n det bedste resultat , som videnskaben tillader .
Det , vi m prioritere , er at give forbrugeren et reelt valg .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Fru formand , i Frankrig har indsatsen imod GMO ' er og for forsigtighedsprincippet kostet Jos Bov friheden .
Straffen er absolut uacceptabel , isr hvis vi sammenligner den trussel , han udgr for samfundet , med den trussel , som GMO ' erne udgr for vores fremtidige sundhed .
Det ved vi her bedre end nogen andre steder , for vi har ansvaret for at sikre , at vores medborgere har et reelt valg mellem at indtage eller ngte at indtage GMO ' er .
Vi m ikke lade os skrmme af lgne og pres fra hr . Bush , som stttes af den GMO-venlige agroindustri , der ngter at give sine egne forbrugere et valg .
<P>
Lad os tage fringen , lad os turde ndre vores forordninger , der hvor de halter .
Vi skal klart og tydeligt modstte os , at ikke-tilladte GMO ' er befinder sig p markedet .
Hvad angr mrkningen af tilladte GMO ' er , ved vi , at fdevareindustrien er i stand til at pvise ned til 0,1 % GMO .
Det er den vej , vi br g . Nr det er sagt , er det sdan , at uden garanti for sameksistensen mellem GMO-afgrder og ikke-GMO-afgrder vil de bedste forordninger i verden ikke lngere vre noget vrd , hvis GMO ' erne er til stede overalt i naturen .
Det er absolut presserende at bevare afgrderne uden GMO ' er og garantere , at de forbliver uden GMO ' er , hvis vi skal sikre det frie valg med hensyn til indtagelse af GMO-produkter og beskytte miljet .
Det er vores egentlige udfordring .
Vi m ikke narre os selv . Uden en garanti for sameksistens er der ikke lngere noget valg .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil stemme for begge betnkninger i morgen .
Alligevel vil jeg gerne sige , at mrkningen er vanskelig at gennemfre for industrien , og den er ikke nogen rlig information for forbrugerne .
Rdet siger i sin flles holdning , at mlet med betnkningerne er at undg at vildlede forbrugerne .
Hvor smukt !
Sdan bliver det bare ikke !
For ved tilfldige eller teknisk uundgelige forureninger , som kan forekomme , skal der ikke mrkes , i det mindste ikke under en vis grnsevrdi .
Tak til fru Roth-Behrendt , det sagde hun klart og flot .
<P>
Det er jo det rene blndvrk , om det er 0,9 % eller 0,5 % , eller mske kommer vi p iden med 0,1 % eller sgar 0,01 % .
Hvis det ikke er sundhedsskadeligt , og det er det ikke , hvad skal hele det absurde teater s til for ?
Stakkels forbrugere . De kommer til at spise GMO ' er , men de ved det ikke .
De bliver helt bevidst vildledt af os . Det er lige til en sommerrevy , nr man lser punkt 12 i Scheele-betnkningen , for her str der , at for at mrkning ikke er pkrvet , skal producenten dokumentere over for myndighederne , at han har gjort alt for at undg forekomst af genetisk modificerede organismer .
Den gode mand , han har jo gjort sig sdan umage , n , s vil vi alligevel ikke mrke og informere forbrugerne !
Forbrugerne fr aldrig at vide , hvad det er , de har spist .
De har ingen anelse om , at de har spist genmad .
Jeg forsgte at forhindre det i udvalget og gik ind for " slut med negativmrkning " og " ja til positivmrkning " .
Det ville have vret rligt , og store virksomheder som Nestl , Unilever osv. ville vre get med til det .
Det var nok allerede for sent .
Lad os tage det hele som et lrestykke .
Lad os glde os over , at vi har opnet sameksistensen , lad os hbe p et tilsvarende ansvar , og lad os tage det som et lrestykke i , hvad politisk urlighed kan vre !
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Jeg vil godt starte med at rose fru Scheele , der har hndteret denne vanskelige sag med stor omhu .
Jeg m sige , at jeg har en del forbehold over for betnkningen .
For det frste mener jeg , at etiketter skal sige hele sandheden og ikke afvige fra sandheden med 0,9 % .
Det er efter min mening beklageligt , at vi ikke har vedtaget at indfre en mrkning med " fri for GMO " , for det ville have gjort det meget klarere for forbrugeren .
<P>
Jeg beklager ogs , at vi i den grad har udvist en " det med smt " mentalitet . Det ville vre meget bedre , hvis etiketten klart og tydeligt lige fra starten kunne angive , om et produkt er GMO-frit , indeholder GMO eller kan indeholde GMO .
Det ville i det mindste give forbrugerne den klarhed , som mange forventer .
<P>
Alligevel kan jeg g ind for denne lovgivning , for jeg synes , det er p tide , at forbuddet hves . Jeg vil derfor godt hre , hvilke skridt Kommissionen har tnkt sig at tage for at gre det .
For medlemsstaterne er det p tide at se nrmere p ikke blot sameksistens i landbrug , transport og havne , men ogs hvordan der kan fres opsyn med det .
Ellers bliver det for let at komme uden om direktivet , og medlemsstaterne br virkelig sikre , at det til enhver tid overholdes .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke de to ordfrere for deres arbejde , men jeg m indrmme , at jeg fler stort ubehag ved den beslutning , vi skal til at trffe .
Jeg fler mig som en lus mellem to negle .
<P>
P den ene side nsker jeg at sige nej til GMO-teknik , som langtfra er problemfri .
Det er ingen mirakellsning .
Den udstter os tvrtimod for risici , eftersom det er umuligt at forudsige , hvilke egenskaber et modificeret gen medfrer i sit nye milj .
Sameksistens lyder godt , men vi ved ogs , at GMO ' er smitter .
Vi ved alts ikke , hvad vi str over for .
Desuden er der tale om en magtkoncentration , og de store multinationale virksomheder udver et uhyre stort pres , ikke mindst p de afrikanske lande .
P den anden side , hvis vi ikke kan standse GMO ' erne , er der naturligvis brug for strenge regler .
Vi skal minimere risiciene .
Jeg vil derfor stemme ja til ndringsforslagene fra Miljudvalget i morgen .
<P>
Jeg vil dog sige n gang for alle , at der stadig er s mange ulste sprgsml , bl.a. om miljansvar , at det ikke kan komme p tale at ophve moratoriet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Trakatellis og fru Scheele har fremlagt et fyldestgrende arbejde , som vil bidrage markant til at forbedre information , gennemsigtighed og valgfrihed for de europiske forbrugere .
Forbrugerne skal vide , hvad de kber , og hvad de spiser .
Det er ndvendigt s hurtigt som muligt at skabe effektive , tilregnelige lovmssige rammebetingelser for godkendelse , mrkning og sporbarhed af GMO ' er .
<P>
De to forordninger og ophvelsen af de facto-godkendelsesmoratoriet er afgrende forudstninger for at gennemfre en fremtidsorienteret strategi for den europiske bioteknologi , som det blev krvet i begyndelsen af ret med Parlamentets sttte .
Moratoriet blokerer for den grnne bioteknologi i EU . Det skader de innovative SMV ' er i Europa , og det er i modstrid med mlstningen fra Lissabon .
<P>
Det spillerum , som findes i kompromisforslag 1 til Scheele-betnkningen er positivt .
Det skal imidlertid sikres , at det flles indre marked ikke forstyrres af , at enkelte medlemsstater vlger deres egen vej og dermed modarbejder mlet med denne forordning .
<P>
Vi har brug for en ordning , der virker i praksis , om den tilfldige og teknisk uundgelige forekomst af GMO ' er i ikke-genetisk modificerede produkter . Enhver grnsevrdi vil i sidste ende vre vilkrlig .
Det ved vi alle . Men den grnsevrdi p 0,9 % , som er fastsat i den flles holdning , er fornuftig og en god rettesnor for producenter og forbrugere .
Grnsevrdien er vigtig for sameksistensen mellem forskellige dyrkningsformer , da f.eks. pollenflugt aldrig kan udelukkes teknisk i naturen .
<P>
Det vigtigste kriterium for den nye lovgivning m vre , at rammebetingelserne er til at hndtere i praksis . De skal isr vre i harmoni med WTO-reglerne , og de m ikke hindre udviklingen af bioteknologien i Europa gennem overdreven bureaukratisering .
Og de skal isr bidrage til at oplyse og beskytte forbrugerne .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , under debatten i dag har der mange gange vret talt om grnsevrdier , om politisk vilkrlige grnsevrdier . Alligevel vil jeg gerne understrege , hvor vigtigt det var for Europa-Parlamentet at faststte 0,5 % under frstebehandlingen , selv om der var mange , der ikke var glade for det .
Den strenge flles holdning og ogs det aktuelle grundlag for at forhandle sig frem til et bredygtigt kompromis om sameksistensen skyldes , at vi fik de 0,5 % igennem i Miljudvalget og vedtog dem .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil nvne , er , at jeg ikke synes , det er fair at lade som om , vi nu ved afstemningen stod over for at skulle sige ja eller nej til genetisk modificerede organismer .
<P>
Vi ved , at det er et faktum , det glder ikke kun GMO ' er , ogs med nogle kemikalier og andre produkter har vi ikke mulighed for at sige nej .
Derfor har jeg ogs arbejdet for meget strenge plg i godkendelsesproceduren og for en fyldestgrende mrkning .
Fru Flemming kritiserede , at mrkningen var politisk urlig .
Jeg sprger hende - hun er desvrre ikke lngere i salen - om det ville vre mere politisk rligt ikke at mrke noget , som bestr af 100 % GMO .
Jeg tror , at de europiske borgere er s myndige , at de kan danne sig deres egen mening , og jeg tror ogs , at det kun kan vre gavnligt for bioteknologiens serisitet og trovrdighed , hvis den ikke gemmer sig bag drlige mrkningsregler .
Nr man s understreger , at man gik strkt ind for en " GMO-fri " mrkning , s har jeg hele tiden sagt , at " GMO-fri " kan man mrke med som supplement .
Det kan ikke g an , at man forholder forbrugerne oplysninger om , hvad der indeholder genetisk modificerede organismer .
<P>
Jeg tror , man skal understrege , at denne holdning var rent industrivenlig og ikke forbrugervenlig .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har behov for en ny forordning om mrkning og sporbarhed , og den m vre s streng som muligt .
Men det vigtigste , jeg vil sige , er , at selv om der , som vi hber , bliver vedtaget nye , strenge regler i morgen , s m dette ikke ses som et grnt lys for afskaffelse af de facto-moratoriet .
Disse direktiver tager ikke ordentligt fat p den meget reelle risiko for forurening af ikke-genetisk modificeret materiale og kologisk landbrug med forskellige former for genetisk modificeret materiale .
Ej heller rummer de bestemmelser om ansvarlighed , der dkker de landbrugere , der bliver ofre for en sdan forurening .
<P>
Forskningsresultater fra Kommissionen , fra Det Europiske Miljagentur og fra mit eget lands miljministerium konkluderer alle , at tilladelse til genetisk modificerede afgrder nsten uundgeligt vil fre til vidt udbredt forurening af ikke-genetisk modificerede afgrder .
<P>
Hvis vi skal sikre , at offentligheden har ret til at vlge at afvise genmodifikation , m vi sikre , ikke kun at genetisk modificeret materiale mrkes , men ogs at alle ikke-genetisk modificerede produkter fortsat eksisterer .
Medmindre vi kan tage fat p problemet med forurening , kan dette ikke garanteres .
Jeg tror ikke , at hr . Fischlers retningslinjer vil vre tilstrkkelige .
Moratoriet m derfor forblive i kraft .
<P>
Endelig er der et antal nationale hringsprocesser , der foregr i medlemsstaterne , vedrrende genetisk modificerede afgrder .
Det er af afgrende betydning , at disse processer tages alvorligt .
Man m derfor strkt beklage , at processen fra Det Forenede Kongeriges regering har vret underfinansieret og drligt bekendtgjort .
Dens frister m forlnges , hvis vi ikke skal slutte , at regeringens ministre har besluttet sig til fordel for dyrkning af GMO ' er .
<SPEAKER ID=136 NAME="Byrne">
Hr. formand , vi er nu net til afslutningen af denne debat , der har varet i nsten to r p dette intensitetsniveau .
Vidnesbyrd om det samarbejde , der er foreget mellem vores institutioner , findes i de forslag til forordninger , De har fet forelagt til afstemningen i morgen .
<P>
Naturligvis er der i lbet af denne debat i de sidste to r blevet givet udtryk for forskellige synspunkter fra mange sider , og faktisk ogs her i salen i eftermiddag .
Der er uundgeligt nogle , der ikke vil vre tilfredse med den fremlagte lovgivning .
Nogle siger f.eks. , at vi gr for langt , nr vi sger at n den balance , vi har prvet at opn , og at dette vil afspore og vre et tilbageslag for bioteknologiens udvikling i Europa i fremtiden ; at vi mister vores gode videnskabsfolk til USA .
<P>
Det kan vre sandt , men ikke desto mindre m vi sikre , at vi har en god lovgivning , som giver vrdifulde informationer til forbrugerne , s de kan vlge , om de vil indtage genetisk modificerede fdevarer eller ikke .
<P>
Vi har fet denne lovgivning p plads - den bedste lovgivning i verden om dette sprgsml - og den sikrer et frit marked , overvgning , mrkning , og mrkning stttet af sporbarhed , for at den kan f et passende niveau og fuld trovrdighed .
<P>
Andre afviser GMO ' erne , og jeg nrer mistanke om , at nogle af dem ville gre det under alle omstndigheder .
Jeg m sige til dem , at de aldrig bliver tilfredse , og at der ikke er nogen lovgivning , der vil tilfredsstille dem .
Har de under disse omstndigheder anbragt sig i en situation , hvor man ikke kan tage fuldt ud hensyn til deres synspunkter ?
Mske er det tilfldet .
<P>
De , der har arbejdet hrdt p denne sag - fru Scheele , mit eget personale og , hber jeg , jeg selv - har forsgt at n en balance , s vi i lovgivningen fr den bedste lsning for alle synspunkter efter at have taget hensyn til de synspunkter , der er kommet til udtryk fra hele spektret for at n det resultat , som De har fet forelagt i eftermiddag og skal stemme om i morgen .
<P>
Jeg m sige til dem , der er meget skeptiske over for denne teknologi , at alle foreliggende videnskabelige data peger p , at genetisk modificerede fdevarer er lige s sikre som konventionelle fdevarer .
Der er ingen videnskabelige beviser , der taler imod dette .
Vi har igen og igen sagt , at vores afgrelser her i Parlamentet og Kommissionen m baseres p videnskaben .
Hvis vi gr bort fra det , er vi i fare .
<P>
Jeg er blevet bedt om at beskftige mig med sprgsmlet om moratoriet .
Et antal medlemsstater og et antal andre har bedt om indfrelse af et de facto-moratorium for at gre det muligt at udarbejde lovgivning , der skal udrette det , vi har i dette lovudkast i jeblikket .
Jeg kan ikke tro , at det var hensigten hos dem , der nskede dette arbejde gjort , dernst at sige , at trods hele dette store arbejde , disse anstrengelser , udgifter og debatter , mener de ikke desto mindre , at moratoriet skal forblive i kraft .
<P>
Under disse omstndigheder og i forlngelse af de synspunkter , der har vret fremfrt af dem , der har bedt os om at g ind i denne proces og tilvejebringe denne lovgivning , er vi nu kommet til det stadium , hvor vi m hve det faktiske moratorium .
Der er indfrt lovgivning , der giver tilstrkkelig beskyttelse og oplysninger til forbrugerne .
Det er en avanceret lovgivning - den bedste i verden , som jeg har sagt - der vil stte forbrugerne i stand til selv at vlge , om de vil forbruge genetisk modificerede fdevarer eller ej .
Valget er op til dem .
Under disse omstndigheder er det rimeligt nu at begynde p at ophve de facto-moratoriet for fdevarer og foderstoffer .
<P>
Jeg mener ikke , at vi br gre dette som flge af en trussel om initiativer fra WTO eller noget af den slags .
Det arbejde , jeg har gjort - og jeg er sikker p , det samme glder for Dem - er blevet gjort p basis af et forsg p at n frem til det rette , prve at n et resultat , der giver den slags valgmuligheder for forbrugerne , som vi finder ndvendige , og giver dem valgmuligheder p en meningsfuld og velinformeret mde .
<P>
Vi gr dette arbejde , fordi vi mener , det er rigtigt .
Vi gr det ikke , fordi andre mennesker mener , vi burde fremskynde det og gre , hvad de synes .
Jeg gr ikke dette arbejde under trusler om initiativer fra WTO .
<P>
Til de medlemmer , som har givet udtryk for skepsis og stadig nrer nogle bekymringer , er der en srlig bestemmelse om revurdering inden for en periode p to r , efter at lovgivningen er vedtaget og trdt i kraft .
Derfor er det muligt - og det er ogs hensigten - at vi kan vende tilbage til dette sprgsml inden for denne tidsramme , s vi p baggrund af erfaringen med lovgivningens virkninger kan beslutte , om der er grund til at justere og modificere den .
Efter min mening er det en vigtig del af lovgivningen , der vil berolige dem , der har givet udtryk for bekymring om denne sag .
<P>
Vil jeg indlede overtrdelsesprocedure , eller mener jeg , at Kommissionen br indlede overtrdelsesprocedure , hvis man ikke retter sig efter loven ?
Det er Kommissionens funktion og rolle at se p lovgivningen , at sikre , at EU ' s love bliver anvendt korrekt og gennemfrt , og hvis der er nogen lovgivning - herunder denne - der ikke bliver anvendt , s m vi ptage os vores ansvar og forholde os sdan , som det krves af os i henhold til traktaterne .
<P>
Endelig takker jeg fru Scheele for hendes store arbejde og for den samarbejdsvilje , hun har vist over for mig ved personlige mder og over for mit personale , og komplimenterer hende for resultatet af et vanskeligt arbejde igennem en meget lang periode .
Jeg har ogs nydt at arbejde sammen med hende i den periode .
<SPEAKER ID=137 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Dem alle for en meget nyttig og grundig debat .
Den bekrfter samtidig , hvor vanskeligt det er at n til nogen form for konsensus om denne komplicerede sag .
Det ger de to ordfreres , fru Scheeles og hr . Trakatellis ' , fortjeneste , eftersom det er lykkedes dem at n frem til meget klare holdninger og at udarbejde nogle gennemfrlige kompromislsninger .
<P>
Under denne debat kan jeg spore et nske om at vre med i en anden debat om at sige enten ja eller nej til GMO ' er .
Men sdan er situationen ikke .
Vi drfter ikke , om vi skal sige ja eller nej til GMO ' er .
Mske ville det have vret lettere , men vi har passeret det stadium .
Vi importerer allerede 35 millioner tons soja hvert r til EU .
Det er en kendsgerning .
Det er ikke rimeligt at sige , at vi ikke har forsgt at handle i overensstemmelse med denne situation .
<P>
Vi har revideret direktiv 2001 / 18 / EF om markedsfring af levende GMO ' er .
Vi har foreslet mrkning , der sikrer sporbarhed .
Vi har set p fdevare- og foderstofforslag .
Vi har fjet dette til .
Vi har skrevet en ny tekst ind i forslaget om miljansvar .
Vi drfter allerede mder , hvorp vi kan supplere den eksisterende lovgivning for at tage hjde for bekymringen hos borgerne i EU .
<P>
Hvad vi har foreslet afspejler disse bekymringer og imdekommer samtidig mulighederne i denne nye teknologi .
Det er prcis det , det tager fat p .
Vi ser , at der sandsynligvis er en masse potentiale i at anvende genmodificering , men vi ser ogs , at der er risici .
Det er grunden til , at vi nu har fet en strengere lovgivning indfrt .
Det er grunden til , at vi sporer og mrker disse produkter .
Det er grunden til , at vi har tilfjet en tekst til forslaget om miljansvar .
Det er njagtig , hvad vi har taget hjde for .
Vi forsger at gres vores del og tage vores ansvar .
Det er den eneste mde , hvorp man kan hndtere sdan en kompliceret og vanskelig sag .
<P>
Er det nok at genstarte godkendelserne ?
Denne debat minder mig ogs om en dreng , jeg kender , som , da han var fem eller seks r gammel , fik sm grnrter til middag hos sin bedstemor .
Han forsikrede hende om , at " jo , jeg kan godt lide grnrter , men jeg spiser dem ikke " .
Det samme glder , hvis vi nu fremlgger en helt revideret lovgivning , men ikke er villige til at bruge den .
Hvad slags signal vil vi s sende til resten af verden ?
Et signal om , at vores lovgivning , der sikrer denne balance , hvor man bde ser p de mulige fordele og ulemper , ikke virker - vi er ikke villige til at anvende den .
Det er hovedsagen for mig .
Vi br vre i stand til at begynde gennemfrelsen af den lovgivning , som vi nu har arbejdet s lnge p , og forsge at sikre et velinformeret valg for europiske forbrugere og landbrugere .
<P>
Vi m vise resten af verden , herunder USA , at det virker .
Det er sdan , vi gr det .
Vi har risikovurdering , vi sporer det , vi mrker det , og vi sikrer os , at vi har denne korrekte balance .
<P>
Det er grunden til , at Kommissionen , som min kollega hr . Byrne har sagt , vil ptage sig sit ansvar .
Som De ved , lader processen det ogs i hj grad vre op til medlemsstaterne at vise , at de kan arbejde med dette sprgsml , men hvis de ikke er villige til at gre det , s vil Kommissionen bestemt ptage sig sit ansvar .
Endnu en gang vil jeg gerne takke ordfrerne og alle her i salen for en meget spndende debat .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden.">
Fru Breyer har i henhold til artikel 122 bedt om ordet for en personlig erklring .
Fru kollega , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at De kun m referere til udtalelser , som under forhandlingen har drejet sig om Deres person , alts venligst ikke nogen ny debat .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Schnellhardt sagde , at jeg ville organisere en kampagne for kbsmoratoriet .
Det er noget vrvl !
Forbrugerne viser - og det bekrftes af alle opinionsundersgelser - at de ikke vil have gentekniske produkter .
Hidtil har industrien kunnet pdutte forbrugerne genteknologiske fdevarer hemmeligt og i al stilhed . Nu skal fdevareproducenterne fortlle forbrugerne sandheden om produkterne .
Hvis de facto-moratoriet bliver ophvet , har vi alts en helt ny situation . Vi har mrkningen , forbrugerne kan alts nu tale for eller imod disse fdevarer .
Lakmusprven for den genteknologiske industri er alts ikke EU-godkendelsen - om de fr den eller ej - eller den forhindring , som proceduren udgr , men om forbrugerne vil kbe produkterne .
Lakmusprven er alts markedet . Markedet vil afgre det .
Jeg er ikke bange for ophvelsen af dette moratorium , tvrtimod !
Man kan jo undre sig over , at der hidtil ikke er en eneste producent , der har markedsfrt disse produkter med mrkning .
Producenterne vil opleve et konomisk flop med disse produkter .
De vil , nr disse produkter skal mrkes , blive ndt til at fortlle sandheden om produkterne .
Forbrugerne vil selv skabe et kbsmoratorium .
<P>
Kommissionen har ogs givet dispensation fra ansvaret i forbindelse med ophvelsen af moratoriet .
Fru kommissr Wallstrm , i forbindelse med udstningsdirektivet sagde De , at ansvaret ville blive optaget i miljansvarsdirektivet . Det var ikke tilfldet .
<P>
Sidste punkt . Under debatten fr bad jeg kommissren sige noget om frordningen .
Jeg er bange for , at vi i Parlamentet bliver holdt for nar .
Jeg beder indtrngende Kommissionen om at sige noget om det , fordi Parlamentet ikke bliver hrt om det .
Kommer der en grnsevrdi p nul for fr , sdan som det allerede praktiseres i nogle stater ?
Betyder det , at det ikke er teknisk uundgeligt ?
Det beder jeg Dem svare p .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Fru kollega , jeg m desvrre sige , at det , De prsterede der , ikke har meget med en personlig erklring at gre , det var et indlg i debatten .
Det var ikke uden grund , jeg sagde det fr .
Jeg vil indtrngende bede Dem om at holde Dem til reglerne i fremtiden .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Med de to forordninger skal der skabes en ny flles europisk juridisk ramme for godkendelse , mrkning og sporbarhed af genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer .
Den myndige forbruger vil have information - om ingredienser , sammenstning , tilstningsstoffer , ja , nogle ogs om produktionsformer .
<P>
Dette informationsbehov skal vi imdekomme , netop p de omrder , hvor uvidenhed skaber angst .
Forbrugerne nsker gennem deres valg at kunne udelukke denne uvished .
Menneskeheden er bange for alt , hvad der er nyt .
Man har ikke mangerige erfaringer med GMO ' er . Der er alts akut behov for information for at skabe valgfrihed .
Jeg sttter kompromiset .
Nu glder det om at undg en forligsprocedure , s denne vigtige forordning kan gennemfres .
Kun med en hurtig vedtagelse kan moratoriet ophves , og man kan undg handelsstridigheder med USA , Canada og Argentina .
Jeg hber , at EU snart vil opgive sine forbehold over for GMO ' erne .
Hvis menneskeheden havde blokeret for opdagelsen af hjulet , ville vi stadig g til fods i dag .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen ville nu vre forhandling under t om nogle betnkninger om fdevaresikkerhed . Det ville vi imidlertid kun have tre minutter til , s begynder debatten om Kommissionens meddelelse .
Det er meningslst at indlede forhandlingen p dette tidspunkt .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om styrkelse af den europiske medicinalindustri af hensyn til patienterne - forslag til handlingsplan .
<SPEAKER ID=144 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne fortlle Dem , at Kommissionen tidligere i dag vedtog en meddelelse om G10-lgemiddelinitiativet .
<P>
For de af Dem , der ikke kender til G10 , vil jeg kort forklare baggrunden for dette initiativ .
<P>
I de senere r er der kommet flere og flere vidnesbyrd om , at Europas medicinalindustri mister konkurrenceevne i sammenligning med sine amerikanske kolleger .
Det er ikke kun alvorligt for vores konomi , men af vital betydning for folkesundheden og i srdeleshed for europiske patienter .
Millioner af europere bruger medicin hver eneste dag .
<P>
At n reelle og langsigtede fordele for patienterne er et afgrende ml for medicinalindustrien .
Vi m sttte medlemsstaterne i at stille godkendte lgemidler , srlig de nyere og mere innovative , til rdighed for alle dem , der behver dem , s hurtigt som muligt og til overkommelige priser .
Men en del af statistikken angende denne industri er vanskelig at lse , f.eks. det , der drejer sig om forskning og udvikling , og som er kritisk for vores industri , vores videnskabelige grundlag og vores patienter .
<P>
I 1990 var Europa frende i hele verden inden for medicinsk forskning , udvikling og fornyelse .
Nu har USA overhalet Europa med hensyn til opdagelse af nye kemiske og biologiske stoffer .
Det er ikke sket tilfldigt .
Siden 1990 er forsknings- og udviklingsudgifterne i USA vokset i et dramatisk tempo .
Mellem 1990 og 2000 voksede forsknings- og udviklingsudgifterne dobbelt s meget i USA som i Europa .
I 1997 havde USA overhalet Europa i henseende til samlede forsknings- og udviklingsudgifter .
Det var p denne baggrund , at G10-gruppen vedrrende lgemidler kom til verden .
<P>
I erkendelse af den kritiske rolle , industrien spiller bde i industri- og sundhedssektoren , har hr . Byrne og jeg etableret en gruppe p hjt plan vedrrende innovation og forsyning af lgemidler - G10-gruppen vedrrende lgemidler .
Det er en lille gruppe af hjt placerede reprsentanter fra medlemsstaterne , industrien , sygekasserne og patienterne .
<P>
Gruppen fik den krvende opgave at n til enighed om mder , hvorp man kunne forbedre medicinalindustriens konkurrenceevne i forbindelse med at n visse sociale og sundhedsmssige ml .
Til manges overraskelse var gruppen i stand til at rapportere tilbage i maj sidste r med 14 vidtrkkende anbefalinger .
<P>
I den meddelelse , der er vedtaget i dag , formulerer vi , hvordan vi planlgger at g videre p baggrund af disse anbefalinger .
Der er fem generelle temaer , som vi forflger i meddelelsen , og som vi nsker at prioritere lige hjt .
<P>
Fordele for patienterne er det centrale i G10 .
Vi vil se p mder , hvorp vi kan forbedre informationen til patienterne om medicin , styrke patienternes rolle i beslutningsprocessen vedrrende folkesundheden osv .
Jeg er sikker p , at min kollega , hr . Byrne , vil sige mere herom .
<P>
At udvikle en konkurrencedygtig industri i Europa frer os tilbage til G10 ' s oprindelse .
Vi ser p mder , hvorp man kan forbedre adgang til nye lgemidler , og p ndvendigheden af at fremskynde nationale forhandlinger om dkning af udlg og prisfaststtelse , strre priskonkurrence for lgemidler , der ikke er en del af statssektoren , og foranstaltninger til at udvikle konkurrencedygtige generiske markeder uden for det receptpligtige omrde .
<P>
Med hensyn til styrkelse af det videnskabelige grundlag i EU , s kommer vi til at betale en betydelig konomisk , social og folkesundhedsmssig pris , hvis vi ikke sttter fornyelse .
Vi ser p mder , hvorp vi kan udvikle incitamenter for forskningen , herunder brugen af virtuelle sundhedsinstitutter til at stimulere og organisere forskning og udvikling inden for sundhed og bioteknologi .
Vi er ogs i forbindelse med de mange initiativer under Kommissionens eksisterende sjette rammeprogram .
<P>
Med hensyn til lgemidler i en udvidet Union , str Unionen med den kommende udvidelse over for en af sine strste udfordringer og muligheder .
Vi ser p mder , hvorp man kan mde denne udfordring ved at tilvejebringe lige muligheder for beskyttelse af ophavsret og ved at give sttte til , at nye medlemsstater kan implementere den nye lovgivningsmssige ramme .
<P>
Angende det at medlemsstater lrer af hinanden , s vil benchmarking give en praktisk mekanisme til overvgning af gennemfrelsen af henstillingerne foruden at udgre et forum , hvor medlemsstaterne kan dele bedste praksis .
<P>
S hvad er den drivende kraft for implementeringen af forslagene i meddelelsen ?
Den vsentligste drivkraft vil ligge i revisionen af lgemiddellovgivningen , der stttes af planen for biologiske videnskaber og bioteknologi og det offentlige sundhedsprogram .
De er udmrket klar over eksistensen af disse , og revisionen af lgemiddellovgivningen vil helt klart komme til andenbehandling i efterret .
<P>
Men det enestende ved G10 er den mulighed , det skabte , for at se p omrder inden for den nationale kompetence , der har indvirkning p konkurrenceevne og folkesundhed .
Vi kan nu engang ikke gre alt p europisk plan .
<P>
I meddelelsen nvner vi omrder , hvor vi mener , at det at tnke europisk kunne gavne medlemsstaterne svel som hjlpe dem til at n vores ml under G10 .
I srdeleshed foreslr vi en undersgelse af den nationale prisfaststtelse og tilskudssystemerne .
Selv om det klart ligger inden for medlemsstaternes kompetence , mener vi , at indfrelsen af flere markedsforanstaltninger kan bringe fordele til patienterne og industrien med hensyn til hurtigere adgang til markederne , samtidig med at der tilvejebringes nationale sikkerhedsforanstaltninger til kontrol med de medicinske udgifter .
<P>
Alt i alt mener jeg , at meddelelsen sammen med de andre initiativer , jeg har nvnt , giver en ramme for at vende vores medicinalindustris konkurrenceevne , samtidig med at man styrker folkesundheden i Europa .
<SPEAKER ID=145 NAME="Byrne">
Hr. formand , i den meddelelse om G10 , der er vedtaget i dag af Kommissionen , ser vi patienter og folkesundhed placeret centralt i debatten om den fremtidige retning for Europas medicinalpolitik .
Denne afbalancering af den politiske proces mellem legitim industriel fornyelse og sundhedsmssige behov er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
<P>
De har tidligere hrt mig sige her , at vores sundhed er vores velstand .
Udviklingen af forbedrede standarder for folkesundheden , forgelsen af antallet af lever uden sygdomme og forgelsen af den forventede levealder er afgrende trk i den moderne konomiske udvikling , og fornyelsen inden for medicinalindustrien har spillet en afgrende rolle i alt dette .
<P>
P samme mde har fornyelsen set fra patienternes synsvinkel givet dramatiske forbedringer i vrdighed og livskvalitet for patienter i de seneste rtier .
Nu spiller patienterne en mere aktiv rolle , nr det glder at finde informationer og produkter .
<P>
Men p et tidspunkt , hvor sundhedsudgifterne stiger , befolkningen ldes , og patienternes forventninger vokser , m vi have en strategisk vision for , hvordan vi kan bevge os fremad p dette komplicerede omrde .
<P>
Der er et antal indbyrdes forbundne sprgsml her .
For patienter er der et nske om at f mere effektive , mere humane produkter p markedet hurtigere .
Det er et nske om at f bedre informationer om de forskellige fordele ved produkterne og en hurtig advarsel om bivirkninger .
For patienter er det afgrende at have klar og autoritativ information til rdighed fra indlgssedlen i pakken , eller at have den online i en europisk sundhedsportal .
<P>
For dem , der finansierer sundhedssystemet , er der behov for bredygtige budgetter , konomisk overkommelige lgemidler , en kontrolleret eftersprgsel og ansvarlig adfrd fra patienterne , receptudstederne og producenterne .
<P>
Fra et sundhedsmssigt synspunkt er der behov for at sikre , at de forskellige lgemidler har en hj kvalitet og ditto sikkerhedsnormer , og at bivirkninger hurtigt bliver identificeret og hndteret .
Der er behov for at arbejde hen imod rationel receptudskrivning og forbrugsmnstre , at sikre , at vi kan tackle resistens over for medicinen .
<P>
Hertil kommer , at der er behov for at sikre , at forskningen udvikler produkter , som tager hjde for sundhedsmssige krav snarere end problemer , der vedrrer livsstil .
F.eks. m der gres mere for at udvikle produkter , der kan bekmpe sjldne sygdomme og brnesygdomme .
Og i et samfund , der ldes , vil medicin spille en voksende rolle for at sikre aktiv og sund aldring - med alle de konomiske og menneskelige fordele , der flger heraf .
<P>
For de pgldende industrier rejser der sig en rkke prcise sprgsml , som bliver forelagt for Dem i dag .
Men vi m vre opmrksomme p , at en industri , der bliver mere og mere global , ikke s let kan forventes at prioritere investeringer i forskning i behandlinger , som europerne vil behve om 10-20 r , hvis de har at gre med et fragmenteret og uforudsigeligt marked .
Med andre ord , mens der ikke vil vre nogen mangel p garanterede sikre livsstilsvidunderlgemidler som Viagra , hvordan kan vi s vre sikre p , at den medicin , der skal bruges til at behandle gigt , Alzheimers sygdom og fedme , for blot at nvne et par stykker , vil blive udviklet ?
<P>
Det er kun ved at bevge sig frem imod et mere forudsigeligt marked i hele Europa , at vi vil blive i stand til at overbevise industrien om , at den br tage europernes behov alvorligt i de kommende r .
<P>
En rdgivende gruppe under Kommissionen vedrrende sundhedspolitik har sagt , at de folkesundhedsmssige ml for medicinalpolitikken er at producere lettilgngelige , effektive og sikre lgemidler af en hj kvalitet , herunder nyere og mere innovative lgemidler , til alle , der behver dem , uanset indkomst eller social status .
<P>
Hvert af disse sprgsml er der blevet taget fat p i denne meddelelse .
Vi har effektivt understreget patienternes behov for bedre information og deres behov for en strkere stemme , s de kan pvirke politikken .
Bestrbelser p begge disse omrder vil sttte deres voksende rolle som vigtige beslutningstagere vedrrende sundhedspleje .
Etableringen af en EU-finansieret platform for europiske patienter i februar i r er et vigtigt skridt .
<P>
Vi har ogs set p selve lgemidlerne for at opbygge et system , der sikrer , at de er sikre , af god kvalitet , og effektive .
Her har G10 klart sat behovet for strkere systemer til overvgning af lgemidler og relativ effektivitet p dagsordenen .
P denne mde agter vi at forbedre en fornuftig brug af medicin .
Det er et ml for folkesundhed , som understtter vores vision for medicinalsektoren .
<P>
Relativ effektivitet er et meget vigtigt sprgsml for EU .
I juni 2000 understregede Rdet vigtigheden af den ekstra terapeutiske vrdi bde med hensyn til sundhedsbeskyttelse og fra et industripolitisk perspektiv .
<P>
Effektive lgemidler m komme hurtigere ud til dem , der behver dem .
Det indebrer , at man skal udpege , hvilke lgemidler der virkelig er effektive , ikke bare i det kontrollerede milj under en klinisk test , men ved almindelig anvendelse i den brede befolkning .
Det er det kritiske sprgsml , der str p spil her .
<P>
Relativ effektivitet er t ngleredskab i retning af rationel brug .
Men det er klart , at vi ogs m overveje den rolle , andre aktrer har .
Hvordan kan vi forbedre en rationel brug af lgemidler p receptudstederens og forbrugerens niveau ?
<P>
Et parallelt sprgsml kunne vre , hvordan kan vi vide , om vi har forbedret den rationelle brug af lgemidler ?
Det bringer mig til sprgsmlet om benchmarking .
Anbefalingen om at udvikle indikatorer for folkesundhed har prsenteret os for en stor udfordring .
F.eks. at udforske indikatorer , der kan overvge , hvad der sker p receptudstederniveau .
I sidste instans er det hensigten at f et antal indikatorer , der kan kaste lys over , hvad der sker i medicinalsektoren med hensyn til den udstrkning , hvori folkesundhedens behov opfyldes , og p denne mde at bidrage med oplysninger til den politiske udvikling p nationalt og europisk niveau .
<P>
Endelig er drftelsen om udvidelse srlig betimelig .
Tiltrdelsestraktaterne er blevet underskrevet .
Selv om udvidelsen er t srligt punkt , der anbefales fra G10 , er det klart , at vores reaktion p alle anbefalingerne prcist m afspejle det ndrede milj i EU .
<P>
G10 er et frste vigtigt skridt i retning af at udvikle en strategisk vision for europernes fremtidige sundhedsbehov - en vision , som vi har rd til , som er effektiv , gennemskuelig , inklusiv , og sikker .
Hvis man flger den p rette mde , vil det vre godt for alle berrtes sundhed .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Vi gennemfrer debatten efter den skaldte catch the eye-procedure .
Det er lykkedes fru Roth-Behrendt at f jenkontakt med mig , og hun fr ordet .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , det er mig en fornjelse at have fet jenkontakt med Dem !
Jeg har et sprgsml til kommissrerne .
Synes De ikke , der er en vis modsigelse i henstillingerne ?
Hvis De gr ind for strre forskningsincitamenter for hurtigere at f bedre lgemidler ud til patienterne , og hvis alle G10-landene har sagt det samme , hvorfor ser den politiske aftale om lgemiddelpakken s sdan ud , at databeskyttelsen netop er utilstrkkelig til at skabe en indtjening p innovationer , s forskningen netop ikke fremmes ?
Mener De ikke ogs , at det sikreste og bedste for hurtigt at give patienterne bedre medikamenter ville vre en principiel central procedure - hurtig og enkel - og at det ville vre bedre , at Kommissionen og ogs medlemslandene gav flere penge til forskningsprojekter , og at De langt om lnge fremlagde den nye lovgivning for lgemidler til brn for Parlamentet ?
S ville vi ogs hurtigere kunne gre noget for bedre lgemidler til befolkningen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg m understrege , at de to forslag er adskilte for s vidt angr revisionen af lgemiddellovgivningen .
Revisionen stttes af G10 og har nu sttte fra medlemsstaterne .
G10-processen gr videre , og indtil nu har der ikke vret nogen bred drftelse i medlemsstaterne af dette .
<P>
Der er for det frste et forslag fra gruppen , og i dag er der henstillingerne fra Kommissionen .
I nste uge organiserer det italienske formandskab en konference om G10 p basis af Kommissionens henstillinger .
Vi hber , at disse budskaber vil blive videre udbredt .
<P>
Som sagt er det nu vigtigt at f revisionen igennem .
Det er vigtigt for forskningsbaserede industrier , for det styrker deres position , det fremskynder adgangen til markederne for nye produkter , det virker som en modvgt , og det betyder ogs , at generisk medicin vil vre mere konkurrencedygtig , nr patenterne udlber .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har i over tredive r arbejdet for en af de frende internationale medicinalvirksomheder , og jeg kan sige , at frsteprioriteten for denne industri , i Europa og andre steder , hverken er folks sundhed - og isr ikke sundheden hos dem , der ikke har rd til at betale for deres medicin - eller medarbejdernes velbefindende . Man tver ikke med at afskedige tusindvis af folk efter en fusion eller koncentration af aktiviteterne eller med dag og nat at svinge pisken over de medarbejdere , ogs kvinderne , der fremstiller og pakker lgemidlerne .
Det skandalse heri sttes i relief af , at medicinalindustrien er en af de mest profitable overhovedet .
Det eneste , denne industri interesserer sig for , er aktionrernes konomiske velbefindende .
<P>
Inden nye lgemidler markedsfres , foretager de store virksomheder markedsundersgelser , der afgr om forskningen p omrdet fortstter eller standses . Det betyder , at virksomhederne kun interesserer sig for sygdomme , der giver indtgter .
Det er bare rgerligt , hvis flere og flere mnd og kvinder finder det stadig svrere at passe p sig selv .
Det er bare rgerligt , hvis brn i Afrika og andre steder selv i vore dage dr af sygdomme , der let kunne kureres , f.eks. mslinger . Det er bare rgerligt for folk , der lider af malaria og andre sygdomme , der rammer befolkningerne i de fattige lande .
<P>
Den eneste tilfredsstillende beslutning for medarbejderne i disse virksomheder og for patienterne - i de rige lande og i udviklingslandene - ville vre , hvis industrien ikke lngere var en privat industri , hvor kun et mindretals interesser tller , men blev underlagt folkets kontrol til gavn for alle .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kollega .
Jeg tillader mig at gre opmrksom p , at under en debat som den vi har nu , skal der stilles sprgsml og ikke bare holdes indlg .
Jeg vil bede Dem lse i forretningsordenen , hvordan reglerne er .
S vil vi nste gang kunne gre det rigtigt sammen .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg m indrmme , at det glder mig at hre , at hr . Byrne er p forbrugernes side , ikke p medicinalindustriens .
<P>
Da vi i sin tid drftede medicinalindustriens dokumentation og lovgivningen p medicinalomrdet , fik man det indtryk , at det faktisk var Europa-Parlamentet , der forsvarede forbrugerne gennem vidtrkkende ndringsforslag , isr vedrrende markedsfringstilladelser , en centraliseret procedure og forbrugerbeskyttelse .
Kommissionens svar p disse sprgsml var jo ikke , hvad Europa-Parlamentet havde hbet at hre .
<P>
Heldigvis fr jeg i dag det indtryk , at Rdet har genindfrt en rkke punkter , ssom femrig fornyelse , markedsfringstilladelser , den centraliserede procedure og forbud mod direkte annoncering over for patienter .
<P>
Alt dette frer til sprgsmlet om , hvorvidt De i Deres meddelelse vil acceptere en lang rkke af de ndringsforslag til lgemiddellovgivningen , som Parlamentet har vedtaget med stort flertal , isr med hensyn til direkte reklame , forbrugerdeltagelse i Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , en centraliseret procedure og ndring af dokumentationen for markedsfringstilladelser , som bevis for , at De virkelig er interesseret i at beskytte forbrugere og patienter ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Liikanen">
Hr. formand , den drftelse er allerede blevet frt i en anden kontekst , da jeg kommenterede Parlamentets ndringsforslag , men jeg vil gerne kort sige , at Kommissionen glder sig over Parlamentets sttte til den centraliserede procedure .
Vi foreslr nu , at den bliver anvendt for alle aktive substanser , og det har Parlamentet stttet .
<P>
Nu er Rdet net frem til en politisk aftale , der gr i samme retning , men p en noget snvrere mde .
Den vil begrnse anvendelsen af de centraliserede procedurer til fire sygdomme , men inden for denne lovgivning br der efter Rdets mening vre en srlig artikel , som vil tillade udvidelse af det omrde , hvor den centraliserede procedure glder .
<P>
Med hensyn til informationer til patienterne p dette omrde fortstter drftelserne , men det ser ud til , at flertallet i Rdet og Parlamentet ikke er s langt fra hinanden .
Det er ikke det samme som Kommissionens holdning , men jeg respekterer resultatet af den lovgivningsmssige proces .
<P>
Kommissionen har aldrig foreslet direkte annoncering over for forbrugerne .
Den sttter kun tilvejebringelsen af kontrollerede informationer til patienter , patientgrupper og s videre .
Enhver , der i dag har adgang til internettet , ser en utrolig mngde direkte spam for medicin , der vokser i antal hver dag .
Det ville vre bedre for forbrugerne , hvis de vidste , hvilke hjemmesider der var trovrdige , hvor myndighederne overvger det , og om de kan stole p kvaliteten af oplysningerne .
Vedrrende dette sprgsml forekommer det mig , at Parlamentet og Rdet er p blgelngde ved at vre meget forsigtige med hensyn til sprgsmlet om information til patienter .
Vi vil naturligvis vende tilbage til dette ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Kommissrer , blandt Deres mange forslag taler De om lgemidlers mervrdi .
Jeg mener , at dette er et afgrende punkt .
Et stort antal nye lgemidler , der nu kommer p markedet , er desvrre ikke s nyskabende .
Hvilke praktiske tiltag ptnker De for at opfordre industrien til ikke blot at fremstille nye , men ogs nyskabende lgemidler ?
<P>
De var ogs inde p en europisk computerportal .
New Zealand , som jeg har udnvnt mig selv til talsmand for , arbejder netop nu med et sdant system og spekulerer p , om vores bidrag til systemet bliver lgemiddelcentreret eller sygdomscentreret , og i sidstnvnte tilflde om svarene vil fokusere p medicinsk behandling , eller om andre , alternative behandlinger foresls p disse websteder .
<SPEAKER ID=154 NAME="Liikanen">
Hr. formand , som svar p det frste sprgsml kan beskyttelse af data garanteres , hvis der bliver gjort reelt arbejde p de nye indikationer eller fornyelser .
<P>
Hvad angr effektivitetsfaktorerne , er vores holdning den , at godkendelse br baseres p videnskab , men nr myndighederne i medlemsstaterne beslutter , hvilke lgemidler de vil betale for med offentlige midler , s kan de naturligvis sttte det ved forskellige undersgelser af deres effektivitet , og det stttes ogs af G10 .
P det omrde foreslr G10 , stttet af Kommissionen , at man i fremtiden kan foretage yderlige udvekslinger af oplysninger om bedste praksis og den slags effektivitetsstudier .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml ligger det naturligvis i hj grad i hnderne p medlemsstaterne .
Der er meget forskellig lovgivning i medlemsstaterne , hvorved patienterne bliver ndt til at bruge forskellige lsninger , enten kun det produkt , der traditionelt har haft patent , eller samtidig sammenlignelige produkter , nr de er p markedet .
P europisk niveau ligger eftertrykket mske ikke der . Det br vre mere p nationalt niveau .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det gr ikke s godt med medicinalindustrien .
Der mangler nytnkning .
Det er derfor , mange fristes til at beskytte eksisterende produkter bedre eller fremstille mindre varianter over samme tema , og priserne forbliver urimeligt hje .
Deres meddelelse kommer p det helt rigtige tidspunkt .
<P>
De havde begge ret i , at patienten skal vre i centrum for debatten , men sprgsmlet er naturligvis , hvem der er patienten .
Som det allerede er blevet sagt , mangler patienter i udviklingslandene stadig medicin .
Der forskes faktisk slet ikke , eller nsten ikke , i de sygdomme , der findes i udviklingslandene .
Jeg vil derfor sprge , hvilke initiativer , De har tnkt Dem at tage for at give forskningen i de forsmte sygdomme en saltvandsindsprjtning , som vil vre til gavn for hele medicinalindustrien .
<SPEAKER ID=156 NAME="Liikanen">
Hr. formand , hvad angr udviklingslandene , er der tre hovedmuligheder , nr det glder at foretage sig noget . For det frste at skabe en juridisk ramme , der sttter forskning i lgemidler uden indtgtsgrundlag til at behandle sygdomme , der er sjldne hos os .
Der har vi et direktiv , der blev vedtaget af Parlamentet for nogen tid siden , og denne ramme er p plads .
<P>
For det andet er der sprgsmlet , hvis det ikke er nok til at give tilskyndelse til forskning , s kan sprgsmlet om offentligt finansieret forskning rejses .
Jeg er ked af , at hr . Busquin , forskningskommissren , ikke er til stede .
Jeg er sikker p , at han ville kunne give et mere detaljeret svar herp .
<P>
For det tredje er der sprgsmlene om udviklingslandenes behov , der er baseret p de lave indkomster og borgernes lavere kbekraft .
P det omrde er der sket visse fremskridt i de senere r .
Dette sprgsml drftes stadig inden for rammerne af WTO p den ene side .
P den anden side har der vret ordninger , som har tilladt udviklingslandene at kbe visse lgemidler til en lavere pris end i Europa .
Tingene er i bevgelse , men jeg er sikker p , at situationen i dag langtfra er tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=157 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne kort fje noget til det , hr . Liikanen lige sagde som svar p dette sprgsml .
Der er en gruppe kommissrer , heriblandt jeg selv , udviklingskommissren , handelskommissren og forsvarskommissren .
Denne gruppe beskftiger sig med netop det sprgsml , De taler om , det vil sige at fokusere p sygdomme i udviklingslandene .
<P>
Denne gruppe fokuserer i srdeleshed p sygdommene malaria , hiv og tuberkulose .
Jeg forventer , at der vil vre flere oplysninger til rdighed om dette sprgsml med tiden .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at et af de ml , der er blevet nvnt af det italienske formandskab , af den tiltrdende minister for sundhed , er at gre fremskridt med hensyn til malaria .
Det er et af mlene for det italienske formandskab .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kommissrer , jeg vil gerne tage bemrkningen op fra fru Corbeys tale . Jeg arbejdede sammen med fru Corbey om udkastet til et program i henhold til unionstraktatens artikel 169 om det sjette rammeprogram vedrrende forskning og udvikling i forbindelse med sygdomme , der er fremherskende i landene p den sydlige halvkugle .
Hun spurgte Dem om vanskelighederne ved at tiltrkke forskere p dette omrde .
De svarede , at kommissr Busquin kunne have givet yderligere svar i denne sag .
<P>
Uden at lgge kommissren ord i munden vil jeg blot gerne sige , at den private sektor synes at vre meget lidt entusiastisk med hensyn til at bidrage til bevillingerne , der er remrket til det program i henhold til artikel 169 , jeg lige har henvist til .
Eftersom De arbejder sammen , kan De mske svare p dette : Kan De bekrfte eller afkrfte oplysningerne vedrrende manglen p tilvejebragte private midler til at gennemfre dette program med henblik p at bekmpe aids , malaria og tuberkulose ?
Ved De , om nogle medlemsstater har tilsluttet sig programmet , og dermed om offentlige midler kan begrnses ?
Vi har ikke hrt meget nyt , siden Parlamentet stemte for betnkningen ved frstebehandlingen .
Dette sprgsml er p grnsen af , hvad der er p dagsordenen i dagens forhandling , men det handler om de samme emner , og da det er tilfldet , vil jeg vre taknemmelig for det svar , De kan give mig .
<SPEAKER ID=159 NAME="Byrne">
Hr. formand , det arbejde , der foregr i denne sag ved de involverede kommissrer , er , som jeg tidligere har antydet , allerede i gang .
<P>
Man m hbe , at den private sektor bliver mere involveret i dette sprgsml , for vi har ambitioner om at gre fremskridt her .
<P>
Jeg ved ogs fra det arbejde , der er blevet gjort af hr . Lamy i relation til tilvejebringelse af lgemidler til udviklingslande , at det er et sprgsml , der drftes inden for rammerne af Doha-runden .
Han har forventninger om , at der vil ske fremskridt i denne sag , for det var et af de lfter , der blev givet i Doha ved begyndelsen af drftelserne .
Det forventes , at udviklingslandene vil insistere p visse fremskridt , fr de trffer endelige beslutninger .
<P>
Jeg forventer og hber , at der vil komme et resultat her fr Cancn .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">

Hr. formand , de herrer kommissrer , jeg takker for Deres meddelelser og indskrnker mig til at stille nogle sprgsml til kommissr Liikanen , der i begyndelsen af sit indlg nvnte , at den europiske medicinalindustri har mistet konkurrenceevne , og at den som en af Europas vigtigste industrigrene har mistet frerpositionen til USA .
<P>
Jeg vil s ganske kort sige , at Europas fremtid , Europas skbne , i dag frst og fremmest afgres i dets laboratorier og i dets forskningscentre .
Kommissr Liikanens konstatering gjorde mig derfor urolig , mere urolig , end jeg var fr , og jeg vil gerne sprge ham , om den lovgivning , der er under udarbejdelse i Europa , og den strenge kontrol , der sdvanligvis er med forskning i eksempelvis bioteknologi , ikke udgr en betydelig hindring for den europiske industris mulighed for at opn eller genvinde den ndvendige konkurrenceevne .
Jeg ved godt , at det ikke falder i god jord hos mange af medlemmerne , der af filosofiske eller ideologiske grunde nsten vil forbyde bioteknologiens udvikling . Jeg mtte dog stille Dem dette sprgsml , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=161 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne sige et ord om den forskning , der endnu ikke er afsluttet .
Offentlig forskning er meget vigtig , men det er klart , at selv i EU er mlet om at bruge 3 % af bruttonationalproduktet p forskning i 2010 baseret p den id , at 1 % af bruttonationalproduktet ville komme fra offentlige kilder og 2 % fra den private sektor .
Hvad der s ellers sker med de offentlige udgifter , s vil vi aldrig f tilstrkkeligt mange ressourcer til at n 3 % .
Af den grund m regelsttet bedmmes , sdan at ophavsret beskyttes p en sdan mde , at private penge kan g ind i sektoren .
Hvad enten man kan lide det eller ej , er det ganske enkel og klar konomisk logik .
<P>
Med hensyn til bioteknologi er jeg sikker p , at De i det mindste til dels har ret .
I Kommissionen har vi accepteret den bioteknologiske handlingsplan , som vi flger strengt .
I almindelighed er situationen mske lidt bedre inden for omrdet af skaldt " rd bioteknologi " , der har at gre med medicinalindustrien .
Nr man gr til de andre brancher inden for bioteknologisk forskning , har vi meget at gre .
I dag har mine kolleger hr . Byrne og fru Wallstrm talt om GMO-omrdet .
Der er ogs andre sprgsml her .
<P>
Hvis vi vil vre frende inden for omrdet medicinsk forskning , kan vi ikke adskille forskellige omrder af bioteknologisk forskning .
Vi m have ophavsret , vi m have tilstrkkelig finansiering .
Vi m ogs have en offentlig mening , der sttter fornyelser p markedet .
I sidste instans er det altid kritisk .
Ingen forskning kan finansieres , medmindre der er et marked .
Der er ikke noget marked , medmindre forbrugerne nrer tillid til de produkter , der kommer ud af forskningen og fremstillingen .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Read (PSE).">
Hr. formand , jeg ville gerne stille et kort sprgsml om de europiske patienters platform og sprge de to kommissrer , om de er tilfredse med den grad af uafhngighed , som de , der reprsenterer patienterne , har .
Det gr jeg p baggrund af artikler publiceret i British Medical Journal i Det Forenede Kongerige .
Hvis kommissrerne ikke har set disse artikler , vil jeg gerne lade dem f dem .
<P>
Vi forstr alle , at uden sttte fra medicinalindustrien vil der ikke vre mange valg for patienterne , men at valget har sin pris .
Jeg vil vre interesseret i at hre Deres opfattelse deraf .
<SPEAKER ID=163 NAME="Byrne">
Hr. formand , som fru Read har sagt , er det af absolut kritisk betydning , at platformen ses at vre og er uafhngig og gr sit arbejde p en mde , der giver hele sprgsmlet ekstra vrdi .
Jeg har ikke hrt nogen antyde , at der er nogen mangler p dette omrde .
Jeg noterer mig , hvad De siger i relation til dette sprgsml , og vil personligt sprge om det , nr jeg gr herfra .
Men jeg m forsikre Dem om , at jeg ikke har hrt dette , jeg nrer ingen sdan frygt , og jeg nrer tillid til platformen .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0098 / 2003 ) .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Sprgsml nr . 30 , som skulle stilles nu , vil blive stillet senere , fordi det falder sammen med svarene fra hr .
Lamy .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 31 af Carlos Lage ( H-0393 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Reform af den flles fiskeripolitik og stabilitetsprincippet
<P>
Under debatten og afstemningen i Europa-Parlamentet om reformen af den flles fiskeripolitik var der bred tilslutning til stabilitetsprincippet , hvad angr forvaltningen af fiskeressourcerne . Faktisk indebrer dette stabilitetsprincip en dobbelt fordel , idet det dels bidrager til en bedre forvaltning og bevarelse af ressourcerne - et af reformens hovedml - og dels bidrager til at undg unskede konflikter , der vil hmme udviklingen af et harmonisk forhold mellem befolkninger og fiskersamfund .
Det er f.eks. situationen i samtlige portugisiske kystomrder , hvor der er voksende uro og protester imod EU-myndighederne .
<P>
Hvilke skridt og initiativer agter Kommissionen at trffe med henblik p , at dette princip accepteres , og at der skabes ro omkring fiskernes situation og den offentlige opinion ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Lage var i sit sprgsml inde p adgangen til de portugisiske kontinentalfarvande , som spiller en rolle i Rdet i forbindelse med den nye ordning for de vestlige farvande .
<P>
Kommissionen har i denne forbindelse til opgave at srge for , at to principper overholdes . Det drejer sig for det frste om princippet om relativ stabilitet , som er fastsat i artikel 20 i den nye rammeforordning for den flles fiskeripolitik .
Dette princip for fordelingen af fiskerettighederne blandt medlemsstaterne glder naturligvis ogs for Portugal og de portugisiske farvande .
Ud over dette princip er der et andet princip i den flles fiskeripolitik , som er af fundamental betydning , og det er den frie adgang til farvandene uden for 12-smile-grnsen , som er fastsat i artikel 17 i den nye rammeforordning .
<P>
Det er klart , at Kommissionen skal vlge samme metode for sprgsmlet om adgangen til de portugisiske kontinentalfarvande som for alle andre farvande i Fllesskabet .
Uden for 12-smile-grnsen skal farvandene vre tilgngelige for alle medlemsstater . Det er dog muligt at begrnse adgangen af biologiske grunde , men disse begrnsninger m ikke virke diskriminerende .
Derfor er det ikke juridisk muligt at beskytte fiskebestande ved at forbyde fiskere fra nabolandet adgang til farvandene .
Der findes imidlertid en lsning , og den rigtige lsning er den relative stabilitet sammen med de totale fangstmngder og kvoter for konomisk vigtige bestande samt eventuelt supplerende tekniske foranstaltninger .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. kommissr , mange tak for Deres svar .
Det var et svar af formel karakter og p grundlag af principper , dog principper med en vis iboende modsigelse , nemlig princippet om relativ stabilitet og princippet om fri adgang , men det behver vi ikke diskutere nu .
Denne formelle og abstrakte ramme kommer imidlertid i konflikt med realiteter , som vi ikke kan tillade os at ignorere hverken politisk eller etisk .
Sagen er , at det portugisiske territorialfarvand har den ulykke at ligge side om side med det spanske territorialfarvand , der rummer den strste fiskerflde i Europa , som er i skrigende nd for at finde nye fiskepladser og har en glubende appetit , der ikke altid flger de foreskrevne regler .
<P>
Dt vkker vrede blandt de portugisiske fiskere og stor uro og indignation i den portugisiske offentlighed , s stor , at alle de reaktionre og nationalisterne , der hidtil har holdt sig i ro , fordi det europiske projekt er en succes for Europa og for Portugal , nu udnytter situationen til at hidse folk op imod et Europa , der vil fratage de portugisiske fiskere deres fisk og udlevere de portugisiske farvande til rovfiskeri .
Her har vi et politisk problem , som det er kommissrens og EU ' s opgave at f lst .
<SPEAKER ID=170 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , jeg kender godt denne reaktion i visse dele af det portugisiske samfund , men De vil ogs forst , at vi kun har mulighed for at handle inden for den juridiske ramme , som vi har til rdighed .
Som jeg sagde , findes der i praksis en lsningsmulighed , isr hvis man fra spansk og portugisisk side har tilstrkkelig vilje til at komme hinanden i mde , nr kvoterne skal faststtes .
<P>
Konkret handler det isr om sardinfiskeriet . For sardinfiskeriet er der indtil videre ikke fastsat kvoter for dette havomrde .
Vi er imidlertid villige til at faststte en sdan kvote , og inden for kvotefaststtelsen er det naturligvis muligt at faststte , hvor meget af denne kvote der skal fiskes af portugisiske fiskere og hvor meget af spanske .
S ville vi have en lsning , som jeg tror , alle kunne leve med .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 32 af Proinsias De Rossa ( H-0405 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : EU-sttte til ILO ' s internationale program for afskaffelse af brnearbejde
<P>
Den 13. juni 2002 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om brnearbejde i forbindelse med fremstilling af sportsudstyr , der bl.a. indeholder anmodning om , at der stilles flere midler til rdighed til ILO ' s internationale program for afskaffelse af brnearbejde ( pkt . 9 )
<P>
P baggrund af denne beslutning og Kommissionens svar p min sprgsml ( H-0515 / 02
<SPEAKER ID=172 NAME="Nielson">
Hr. formand , Europa-Kommissionen deler Parlamentets foruroligelse over brnearbejde generelt og brnearbejde i forbindelse med fremstilling af sportsudstyr i srdeleshed .
<P>
Kommissionen er i frd med at etablere et strategisk partnerskab med ILO som en opflgning af meddelelsen om opbygning af et virkeligt partnerskab med De Forenende Nationer inden for udvikling og humanitre anliggender og meddelelsen om fremme af grundlggende arbejdstagerrettigheder og forbedring af de sociale styringssystemer .
Der vil i denne forbindelse blive foretaget en nje gennemgang af mulighederne for at yde tilskud til ILO ' s internationale program om afskaffelse af brnearbejde .
<P>
Der afholdes rlige mder p hjt plan mellem Kommissionen og ILO inden for rammerne af det samarbejde mellem de to organisationer , man nede til enighed om i maj 2001 .
Det nste mde p hjt plan vil blive afholdt den 8. juli 2003 - om en uge .
<P>
Fllesskabet yder stadig strre sttte til almindelig og obligatorisk skoleundervisning i alle udviklingslande .
Det mener , at denne sttte i dag udgr en af de mest effektive tilgngelige metoder til at bryde den onde cirkel , der betyder , at brnene udnyttes .
<P>
Vi lgger stor vgt p samarbejdet med ILO om dette emne , bde fordi brnearbejde i sig selv er et problem , og fordi der er tale om et omrde , hvor de fleste mennesker forstr begrundelsen for at forbedre den styring og styrke de rettigheder , som ILO forsvarer .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Jeg nsker at takke kommissr Nielson for svaret .
Det glder mig , at Kommissionen trffer foranstaltninger til at flge op p de tilsagn , den allerede har givet , og jeg glder mig til at se resultaterne af mdet den 8. juli .
<P>
Statistikkerne p verdensplan for brns deltagelse i arbejde er virkelig overraskende , isr hvis man betragter fordelingen , idet man sknner , at der p verdensplan er omkring to millioner brn involveret i prostitution og pornografi , og at omkring seks millioner brn udfrer slavearbejde eller tvangsarbejde .
Det globale tal for brnearbejde ligger i nrheden af 200 millioner .
<P>
Kan kommissren oplyse , hvordan vi forhbentlig kan mle resultatet af ILO ' s og EU ' s indsats p dette omrde og desuden oplyse , hvordan vi kan afskrkke de store sportsvirksomheder fra at slge sportssko og sportstj til opskruede priser i de europiske butikker ?
Hvordan kan vi undg en situation , hvor de , nr de bliver udsat for pres i Indien , blot flytter til Kina og udfrer njagtig den samme virksomhed dr ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Nielson">
Der br fokuseres p dette i alle dele af verden .
Hovedsiden her er lige s kriminel som produktionssiden .
Der sker meget lidt inden for disse aktiviteter , der ikke fastlgges med udgangspunkt i markederne i vores rige del af verden .
<P>
FIFA og ILO har indledt aktionen " Rdt Kort for Brnearbejde " for i fllesskab at bekmpe brnearbejde . Det er en udmrket kampagne , der direkte behandler netop det problem , vi er i frd med at drfte her .
Dette vil i tilslutning til den bredere indsats til fordel for get overholdelse af de grundlggende principper , ILO str for , forhbentlig f en hvis betydning .
Resultaterne p dette omrde kan mles p mange mder .
En af dem er at konstatere , hvor mange lande , der reelt undertegner retsakterne .
I denne debat krer vi en ret hrd linje i forhold til vores udviklingspartnere .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 33 af Camilo Nogueira Romn ( H-0356 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Partnerskabet mellem Mercosur og Den Europiske Union ansigt til ansigt med den nye politiske situation i Brasilien og i Argentina .
De konomiske relationer med begge stater .
<P>
Hvordan str det til med planerne om partnerskab mellem Den Europiske Union og Mercosur nu seks mneder efter at Lus Incio Lula da Silva er blevet valgt som prsident i Brasilien , og hvor Argentina netop har valgt Nestor Kirchner til ny prsident , i betragtning af at begge ledere har givet udtryk for deres nske om at styrke relationerne mellem de to stater og puste nyt liv i omtalte amerikanske institution ?
Hvordan str det , set under denne synsvinkel , til med de konomiske forbindelser mellem Unionen og disse to broderlande ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Lamy">
Hr. formand , hr . Nogueira Romns sprgsml fremkalder tre kommentarer .
For det frste situationen i forhandlingerne mellem EU og Mercosur , for det andet effekten af valget af hr . Kirchner som argentinsk prsident og endelig forhold vedrrende de konomiske relationer mellem EU og Mercosur , som kan fremme integrationen i regionen .
<P>
Lad os begynde med forhandlingssituationen .
Som De ved , genoptog vi forhandlingerne sidste r , og siden har forhandlerne p begge sider arbejdet ihrdigt for at gre fremskridt p de forskellige omrder .
Det er komplekse forhandlinger , som omhandler tjenesteydelser , bestemmelser og handelen med varer .
Vi vedtog derfor en plan i Rio sidste r , og den holder vi os til .
Forslag vedrrende told , som i vrigt var af hj kvalitet , blev udvekslet .
Siden marts i r er der blevet slkket p tempoet .
Der er desuden gjort fremskridt vedrrende oprindelsesregler , investeringer , licitationer , bilggelse af tvist , lettelse af samhandelen , standardisering og tekniske bestemmelser .
Det tegner godt .
Forhandlingerne i marts gjorde det desuden muligt at forberede en udveksling af ider vedrrende tjenesteydelser , investeringer og indkbsaftaler , som fandt sted i slutningen af maj , selv om vi var skuffede over de forslag , som vores Mercosur-partnere stillede .
<P>
Som De kan forst , deltager vi stadig aktivt i forhandlingerne , og vi har tillid til , at det samme glder vores partnere .
En forhandlingsrunde sluttede sidste uge i Asuncin .
Vi skal blive ved med at gre fremskridt , for der er stadig meget at gre , ikke mindst fordi vores venner i Mercosur er ivrige efter , at EU indtager en positiv holdning .
Det vil vi kun gre , hvis det viser sig at vre ndvendigt , i forbindelse med det samlede resultat , som endnu ikke helt er net .
Optimismen vedrrende forhandlingssituationen er derfor relativ .
<P>
Det er sandsynligvis for tidligt p nuvrende tidspunkt at tage beslutning om at ivrkstte den endelige forhandlingsfase - altid et vigtigt tidspunkt - fordi det drejer sig om mange emner , og det tager tid .
Vi overvejer dette trin , isr fordi disse forhandlinger - specielt inden for landbruget - nr det drejer sig om et forhandlingsobjekt for EU , ikke kan adskilles fra , hvad der sker i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Vi ser positivt p hr . Kirchners valg som argentinsk prsident og p prsident Lulas og prsident Kirchners udtalelser om Mercosurs fremtid .
Begge har utvivlsomt nsket over for Mercosur , med andre ord Paraguay og Uruguay , og over for Latinamerika og mere generelt over for hele verden , at fremfre deres nske om og vilje til at styrke Mercosurs integrationsproces .
Vi hilser disse udtalelser velkommen .
Den latinamerikanske integration er en af EU ' s politiske prioriteter , og det var derfor , vi oprindeligt flte , at vi skulle forhandle med Mercosur som en helhed .
Vi nsker derfor " en-til-en " forhandlinger og ikke " en-til-fire " , som det er sket i andre omrder , f.eks. den nord-sydamerikanske frihandelszone .
Jeg har desuden sagt og har sagt det offentligt til vores partnere i Mercosur , at EU ' s handelsnsker i forhold til Mercosur er i overensstemmelse med Mercosurs eget nske p omrdet for politisk , konomisk og handelsmssig integration .
<P>
Hvilke foranstaltninger stiller vi s til rdighed for Mercosur i forbindelse med konomisk samarbejde ?
Der er for det frste vores sttte p det regionale plan . Vi har en regional Mercosur / EU-strategi om at bidrage til at etablere Mercosurs indre marked , og i perioden 2000-2006 belber det sig til lidt over 1 million euro .
Vi har givet tilsagn om mere end 10 millioner euro i samme periode til Mercosurs institutionalisering , og der er et tredje afsnit om sttte til det civile samfund .
Vores erfaringer i EU giver os mulighed for at bidrage til etableringen af det indre marked , handelsmssig integration , det statistiske system , veterinre standarder og plantesundhedsstandarder samt harmoniseringen af tekniske bestemmelser . Kort sagt , til alt der krver grnseoverskridende foranstaltninger .
Vi er bekendt med disse emner , fordi vi selv har stet over for dem for ikke s lnge siden .
Vi har desuden ogs udviklet samarbejdsstrategier med nogle lande i Mercosur for belb p omkring 200 millioner euro i den periode , jeg lige har nvnt .
Disse strategier kan ogs bidrage til at sttte regional integration , konomisk reform og social udvikling .
Brasilien , Argentina , Uruguay og Paraguay har et reelt behov for at gennemfre en gennemgribende reform .
Vi vil fortsat sttte denne udvikling p det konomiske , sociale og politiske felt .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , med Deres indlg har De taget ordene ud af munden p mig , og jeg vil gerne sige , at De jo altid svarer meget fyldestgrende , hvilket jeg gerne vil takke Dem for , sdan som jeg altid har gjort med Deres svar p mine sprgsml i Europa-Parlamentets sprgetid .
<P>
Jeg vil dog , inden jeg stiller et sidste sprgsml , gerne fortlle , at Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydamerika og Mercosur netop har vret i Braslia .
Vi havde mder med brasilianske ministre , med parlamentariske ledere , med formanden for Kongressen , med prsident Lulas vigtigste rdgivere , og vi kunne endnu en gang konstatere , at det er et land i srklasse , hvor man er ved at sstte et eksemplarisk socialt integrationsprogram af afgrende betydning for landets fremtid .
Som kommissren ved , er det jo ogs et land , der har srlige konomiske bnd til Europa , for ikke at tale om de nre kulturelle bnd fra gammel tid .
<P>
Jeg har ogs selv lige vret i Argentina ( for halvanden mned siden ) i et politisk rinde , og jeg fik mulighed for at se den politiske udvikling i landet p nrt hold .
Mercosur ser p EU som et historisk bnd mellem broderlande , som en ndvendig partner for at undg at blive underordnet USA .
Jeg vil derfor gerne sprge , om Kommissionen er villig til at indg i et srlig prioriteret forhold til Mercosur , eventuelt med hele Sydamerika , der sandsynligvis kommer med i Mercosur .
<SPEAKER ID=179 NAME="Lamy">
Hr. formand , mit svar til det , som det rede parlamentsmedlem lige har foreslet , er i det store og hele et ja , idet vi klart har gjort landene i den sydlige del af Latinamerika til en af vores prioriteter , fordi disse lande selv har besluttet at arbejde for at integreres med hinanden .
Vores tanke er , at disse bestrbelser vil gentage sig andre steder i fremtiden , mske med Andesfllesskabet , mske med fllesskaberne i Centralamerika .
Den regionale integration , som vi nsker at sttte , er derfor positiv , ikke fordi den systematisk omdanner alle til den europiske model , men fordi vi mener , at disse lande , fordi de selv har besluttet , at integration er i deres egen interesse , fortjener vores fulde og utrttelige sttte .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 34 af Bernd Posselt ( H-0380 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Udenrigshandel med det sydlige Afrika
<P>
Hvorledes vurderer Kommissionen udviklingen i udenrigshandelen mellem EU og de afrikanske stater syd for Sahara ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Lamy">
Jeg skal forsge at besvare hr . Posselts sprgsml om handelsrelationerne mellem Afrika og EU , s kort som jeg kan .
Hvad angr handel , er vi klart Afrikas vigtigste partner med bilateral handel til en vrdi af ca . 150 milliarder euro iflge tallene for 2000 , med andre ord lidt under halvdelen af Afrikas samlede eksterne handel .
<P>
Derfor , hvis vi ser p det som et sprgsml om tendenser , og mere specifikt den tendens , som sprgsmlet her henviser til , i handelen mellem EU og landene syd for Sahara , sker ndringerne langsomt .
Hvis vi ser p AVS-landene i Afrika syd for Sahara gr tendensen i retning af en lille gennemsnitlig vkst med visse lavkonjunkturer , og jeg vender tilbage hertil .
Vksten er under alle omstndigheder lavere end vksten i verdenshandelen .
P lang sigt gr tendensen i retning af en lille stigning , med den samlede eksport til Europa i strrelsesordenen 30 milliarder euro .
Som jeg sagde , er der i tendensen til en langsom gennemsnitlig stigning enkelte tilflde af lavkonjunktur .
Det var f.eks. tilfldet fra 2001 til 2002 , trods Alt undtagen vben-initiativet , der i den pgldende periode gav ca . 90 millioner euro i hele 2002 , som var det frste hele r , efter systemet var gennemfrt .
Alt undtagen vben-initiativet opvejede derfor i nogen grad lavkonjunkturen i 2001 og 2002 .
<P>
Nr man ser bort fra tallene , ligger det vigtigste problem i sammenstningen af handel og eksport fra disse lande , som stadig har strukturbetingede svagheder , fordi den stort set domineres af nogle grundlggende produkter , som olie , diamanter og kakao .
Desuden bestr ca. en tredjedel af eksporten fra afrikanske lande til Europa af landbrugsprodukter , som ogs gr vores marked til den vigtigste kanal for afrikansk eksport .
<P>
Hvordan kan vi forbedre situationen ?
Jeg tror , at det indebrer , at vi forsger at forbedre landenes muligheder for at eksportere til os og at diversificere deres konomier .
For at opn dette har vi en politik , der nu er stabiliseret og er en , som Parlamentet kender , for vi drfter den ofte . For det frste ved at optrappe den regionale integration indbyrdes blandt de afrikanske lande , for det andet ved at styrke de konomiske og handelsmssige forbindelser mellem disse lande og EU og endelig ved gradvis at integrere de afrikanske lande i verdenskonomien , for vi kan ikke gre fordring p at have eneret p dem , og det ville heller ikke tjene deres interesser .
<P>
For at hjlpe os med at n dette ml har vi desuden rammer - rammerne i Cotonou-aftalen - samt forhandlinger om konomiske partnerskabsaftaler , hvor der sker fremskridt .
P multilateralt plan har vi rammerne fra Verdenshandelsorganisationen .
Det er derfor , vi nu er i lbende drftelse , hvis jeg kan sige det p den mde , med vores afrikanske kolleger , ikke kun i forbindelse med regionale relationer - og her taler jeg om forhandlingerne om konomiske partnerskabsaftaler - men ogs multilateralt i betragtning af Doha-forhandlingernes aktualitet .
I den forbindelse har Europa klart delvis ansvaret for at sikre , at alle disse forhandlinger opfylder Afrikas behov . Som jeg ser det , har vores afrikanske venner nu midlerne , som de ikke havde tidligere , til selv at identificere , hvordan denne type forhandling bedst opfylder deres behov .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker Dem for dette svar .
Billedet af Afrika er jo , som vi ved , strkt prget af monostrukturer , p den anden side er billedet af Europa i Afrika strkt prget af koncerner .
Mit sprgsml til Dem er , hvad Kommissionen gr for at styrke samarbejdet mellem Afrika syd for Sahara og EU , nr det glder sm og mellemstore virksomheder - jeg ved , at det er vanskeligt i praksis .
De findes jo stort set ikke .
Mit sprgsml er , hvad man foretager sig p omrdet for samarbejde mellem sm og mellemstore virksomheder .
De fleste mellemstore virksomheder vover sig jo fortsat ikke ind i denne region . Men jeg tror , de ville vre meget vigtige som partnere for Afrika , s det ikke kun er ensidige monostrukturer og koncerner .
<SPEAKER ID=183 NAME="Lamy">
Deres sprgsml er meget relevant .
Set fra Afrikas synspunkt m opbygningen af den konomiske struktur ganske klart fre til etableringen af sm virksomheder .
Det er ogs rigtigt , at sdanne virksomheder generelt har mere begrnset adgang til international finansiering end store virksomheder .
<P>
Nr det er sagt , og med det , vi gr inden for udviklingshjlp og teknisk assistance til uddannelse , med det , vi gr for at fremme handelen , og med det , Den Europiske Investeringsbank nu gr - og guderne skal vide , at den gr en stor indsats !
- i denne region , mener jeg , at omfanget og antallet af instrumenter , der er til rdighed for ivrkstterinitiativer , oplever en kraftig vkst .
<P>
Investeringer er ndvendige , selv om de frst betaler sig p mellemlang og lang sigt , og selv om vi skal vente , til der er opnet et forholdsvis avanceret udviklingsniveau for at sikre , at sm virksomheder - som pr. definition er meget mere forbeholdne med hensyn til at ptage sig risiko end store virksomheder - deltager aktivt i den type handel , som vi nsker at fremme .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han er enig med USA ' s prsident i , at EU ' s holdning til handel med genetisk modificerede afgrder mske pvirker vores handel med landbrugsprodukter med landene i det sydlige Afrika og sledes pvirker disse landes mulighed for at brdfde sig selv ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Lamy">
Svaret p hr . Purvis ' sprgsml er nej .
Vi er ikke enige i disse udtalelser , og jeg har desuden drftet sagen med prsidenten , benhjertigt og direkte , s sent som i sidste uge p topmdet mellem EU og USA i Washington .
Hr . Purvis , vi er ikke enige i dette synspunkt , og vi sgte at sikre , at den amerikanske prsident blev informeret om sagen , som man siger , fra hestens egen mund .
<P>
En af grundene til , vi ikke er enige , er , at vi anser dette for at vre et tvivlsomt argument , der er brugt i en helt berettiget sag , og som har til hensigt at fremme USA ' s eksport af GMO-landbrugsfdevarer .
Der er imidlertid andre mder at g frem p , f.eks. snke fdevarehjlpen i naturalier , som vi har gjort , og i stedet give fdevarehjlp i penge .
Specielt i Afrika har vi finansieret fdevarehjlpen p regionalt plan .
Hvert land skal sledes trffe valg , for eller imod GMO ' er , og vi skal ikke plgge dem , hvad de skal vlge .
Vi hber blot , at disse lande beholder deres frihed til at trffe beslutninger og deres suvernitet .
For at sikre dette er vi simpelthen ndt til at reducere fdevarehjlpen i naturalier og ge den finansielle hjlp til fdevarer , hvilket desuden er i overensstemmelse med bestemmelserne i FN ' s forskellige fdevareprogrammer .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. kommissr , det er en fornjelse at hre det , De siger , men nr jeg hrer Dem tale om Afrika , kan jeg ikke undg at erindre , at dette kontinent for tiden er skueplads for talrige forfrdelige tragedier .
Der er lande og stater i fuldstndig oplsning , der er befolkninger p flugt fra krig , der er lande , som lgges de , og der sker ubeskrivelige tragedier i Afrika .
Nr vi s taler om handel med Afrika og gede handelsforbindelser med dette kontinent , vil jeg derfor gerne sprge kommissren , om det ikke er en helt ndvendig forudstning frst at skaffe fred i de afrikanske lande , om der ikke er et politisk sprgsml , som skal lses fr det handelsmssige .
Uden fred i Afrika , uden stabilitet i de afrikanske lande , kan jeg nemlig ikke se , hvordan man kan tale om handel s roligt - og s godt - som De lige har gjort .
<SPEAKER ID=187 NAME="Lamy">
De har ret .
I mange tilflde har jeg ligesom De bemrket , at vores flles bestrbelser p at fremme udvikling , handel og menneskerettigheder p dette kontinent stder p politiske problemer .
Jeg er ogs sikker p , at afrikanske ledere og regeringerne i disse lande nu mere end tidligere er opmrksomme p ndvendigheden af bde enkeltvis og i fllesskab at tage fat p en rkke politiske forhindringer af denne type .
Programmer som NEPAD - som vi sttter , fordi vores arbejde for regional integration i Afrika i hj grad afspejler den strategi , som dette nye partnerskab har vedtaget - bevger sig efter min mening i samme retning .
<P>
Jeg gentager , De har ret .
Da det er tilfldet , har vi her en hnen eller gget-situation , hvor hnen sandsynligvis er politisk og gget sandsynligvis konomisk .
Alligevel kan vi ikke i betragtning af situationen afst fra at bruge de g , vi har til rdighed , til at fremme sagen .
Det er en daglig opgave , som krver tlmodighed .
Hvis det lykkes os at overbevise en rkke konomiske aktrer om , at de br arbejde hen imod forhold , som er mere stabile , mindre konfliktplagede og mindre usammenhngende , kan vi mske her og der presse p for at skabe fred .
Hvis samfundene og dem , der udnvner lederne , ikke er interesserede , vil det p den anden side betyde , at det bliver meget vanskeligere at opfylde vores mlstning .
Politikere har helt bestemt ansvaret for at frigive nogle af disse konomiske ressourcer , men lad os ikke holde op med at arbejde nedefra og op .
Det vil efter min opfattelse vre en fejltagelse .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 35 af Glenys Kinnock ( H-0392 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : WTO - TRIPS ( handelsrelaterede aspekter af den intellektuelle ejendomsret )
<P>
Hvad er Kommissionens reaktion p den bekymring , AVS-landene har givet udtryk for vedrrende den manglende enighed om gennemfrelsen af paragraf 6 i erklringen om TRIPS og folkesundhed ?
Selv om erklringen som helhed er et vigtigt fremskridt i kampagnen for adgang til medicin , vil Kommissionen da vre enig i , at ethvert forsg p at begrnse aftalen til en bestemt fortegnelse over sygdomme vil vre skadeligt ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Lamy">
Fru Kinnock , Kommissionen deler Deres bekymring og ngstelse vedrrende manglen p en aftale , der burde vre indget i henhold til Doha-erklringen om forholdet mellem TRIPs-aftalen om intellektuelle ejendomsrettigheder og folkesundheden .
<P>
Som De formentlig ved , skyldes den nuvrende blokering , at USA ngter at acceptere et kompromisforslag , der har vret p dagsordenen i Genve siden december 2002 , og som er blevet accepteret af alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen undtagen USA , og det er netop problemet .
Vores holdning til sagen er enkel : Doha og intet andet .
Kompromisteksten fra december og intet andet .
Desuden forelagde vi for nylig - helt njagtigt sidste mned - en skriftlig meddelelse for TRIPs-rdet og dermed for WTO , hvori vi mindede om vores forslag og insisterede p , at der blev ydet teknisk bistand .
Det vil give os mulighed for at gennemfre Doha-erklringens bestemmelser , nr problemet engang er lst .
<P>
Vi er ogs enige med AVS-landene i , at det er ndvendigt at fastholde omfanget af Doha-erklringen .
Vi mener , at Doha-mandatet er bredt , og det anerkendes ogs i den tekst , som har vret p dagsordenen siden december .
Vi har altid haft den holdning , og derfor foreslog vi ved rets begyndelse , at Verdenssundhedsorganisationen skulle hjlpe med at genskabe tilliden og finde en vej ud af det aktuelle ddvande .
<P>
Vores strategi er stadig den samme .
Vi nsker , at amerikanerne accepterer den kompromistekst , som har vret p dagsordenen siden december , uden at teksten begrnses , hvad angr sygdomme .
Vi vil fortsat gre alt , hvad vi kan , for at finde en lsning inden ministerkonferencen i Cancn .
En rkke af vores venner i udviklingslandene har antydet , at alt , hvad der er p dagsordenen i Cancn , og dermed til en vis grad udfaldet af de multilaterale forhandlinger i Doha kan vre truet , hvis der ikke opns enighed om dette sprgsml .
Sprgsmlet er derfor meget hjt prioriteret .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock (PSE).">
Hr. formand , der stilles p ingen mde sprgsmlstegn ved kommissrens engagement i denne sag .
<P>
Kommissren er givet bekendt med , at AVS-formandskabet i maj 2003 sendte en skrivelse til TRIPs-rdets formandskab , hvori det henviste til en rkke forhold .
Jeg mener , at det var en meget god skrivelse , der p udmrket vis redegjorde for disse landes sprgsml og bekymringer .
I denne skrivelse henvises der dog til EU-forslagene og til , at EU gr et uacceptabelt forsg p at begrnse AVS-landenes anvendelse af tvangslicens .
I skrivelsen nvnes ogs henvisningen til WHO og s videre , som AVS-landene er utilfredse med .
De er utilfredse med enhver lsning , der synes at afvige fra Doha-erklringen , som ikke opstiller denne form for begrnsninger .
<P>
Aftalens anvendelse i forbindelse med nationale katastrofer finder AVS-landene og andre udviklingslande utilfredsstillende .
<P>
Hr. kommissr , jeg er klar over , at De gr alt , hvad der er muligt for at bringe parterne til enighed , men risikerer De ikke , at det bliver opfattet som om , De fjerner Dem indholdsmssigt og fortolkningsmssigt fra den konsensus , man med s stor velvilje nede frem til i Doha-erklringen ?
<P>
I skrivelsen sprger AVS-landene , om der findes en enkel og let mde at gennemfre en lsning p ?
Er De , hr. kommissr , overbevist om , at det overhovedet er muligt for Dem at besvare AVS-landenes sprgsml og sige : " Ja , det er muligt for os at finde en lsning og gennemfre den forholdsvis let " ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Lamy">
Allerfrst vil jeg gerne forsikre fru Kinnock om , at jeg ikke har noget som helst nske om fravigelser , navnlig ikke med hensyn til decemberkompromiset , som jeg er delvis ansvarlig for .
<P>
Jeg forelagde i januar dette forslag om eventuelt at konsultere Verdenssundhedsorganisationen , fordi jeg ikke mener , at amerikanerne er p vores side i dette sprgsml .
Den amerikanske medicinalindustri mener , at aftalerne i deres nuvrende form stadig indeholder en rkke smuthuller , og den har ikke tillid til , at systemet vil blive brugt til det planlagte forml .
Udviklingslandene har en lignende holdning . De mangler ogs tillid til systemet og tror , at medicinalindustrien generelt vil benytte alle muligheder for mele sin egen kage , som den efter deres mening har gjort de seneste r .
<P>
Diagnosen er derfor klar .
Det , vi har p bordet , er en tekst , som vi kan acceptere .
Amerikanerne kan ikke acceptere den , fordi de ikke har tillid til systemet .
Vi skal derfor ge tilliden til systemet p begge sider , og det er det , vi arbejder p .
Det m dog ikke ske p en mde , der er til skade for det forelagte kompromis med hensyn til de nvnte sygdomme - et kompromis , som er p plads , og som vi ikke nsker at komme ind p her - eller til skade for lande , der kan have gavn af de foranstaltninger , som er beskrevet i aftalen , da de ikke selv har kapacitet til produktion af lgemidler .
Perez Motta-kompromiset , som det hedder iflge den tekniske jargon , er det , som er p dagsordenen , og det er den rigtige lsning .
Vi skal simpelthen ge tilliden til systemet p begge sider .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 36 af Juan Jos Bayona de Perogordo ( H-0399 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Konkurrencefordrejning i forbindelse med import fra Kina
<P>
I lbet af 2001 skete der en voldsom stigning i Kinas eksport af keramiske produkter .
Opretholdelsen af statsvirksomheder og salg af lagrene fra andre allerede lukkede virksomheder medfrer , at prisen p de kinesiske produkter er meget lav .
Selv om Kinas eksportkapacitet stadigvk er begrnset , ges EU ' s handelsunderskud systematisk p grund af unfair handelspraksis . Det mest alvorlige er , at man efterligner Fllesskabets keramiske produkter , som forsynes med etiketter og slges under betegnelsen " made in EU " .
<P>
Har Kommissionen til hensigt at trffe foranstaltninger for at undg denne form for svindel i forbindelse med eksport af keramiske produkter fra Kina ?
Frer den forhandlinger med de kinesiske myndigheder med henblik p at forbedre fllesskabsvirksomhedernes adgangsbetingelser til et marked , der - trods dets tiltrdelse af WTO - fortsat kendetegnes af alvorlige tilflde af forskelsbehandling og investeringsproblemer ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Lamy">
Jeg vil svare meget kort p hr . Bayona de Perogordos sprgsml .
Det er ikke srlig kompliceret rent teknisk , men det vedrrer to forskellige ting . Den frste er stigningen i importen af keramiske produkter fra Folkerepublikken Kina , og den andet er problemet med potentiel svindel med hensyn til disse produkters oprindelse .
<P>
Hvad angr vores import af keramiske produkter fra Folkerepublikken Kina , er det sandt , at der i 1994 var mngdebegrnsninger p denne type import , isr p service og kkkenudstyr .
Siden da er Kina blevet medlem af Verdenshandelsorganisationen , og det blev derfor besluttet gradvis at afvikle disse mngdebegrnsninger , der vil vre helt vk ved udgangen af 2004 .
I 2001 steg importen af disse produkter til det europiske marked med godt 10 % , hvorimod den faldt en smule i 2002 .
Vores markeder oversvmmes sledes ikke konstant med disse produkter .
<P>
Jeg kommer nu til anden del af Deres sprgsml , som vedrrer problemer i forbindelse med svindel .
Vi har tilstrkkelige instrumenter til bekmpelse af svindel , og vi er parat til at benytte dem .
Som jeg allerede har fortalt europiske industrifolk , der har givet udtryk for lignende bekymringer , behver vi mere njagtige oplysninger om , hvad disse industrifolk og De selv anser for svindel .
De oplysninger mangler .
Hr . Bolkesteins tjenestegrene vil studere de nrmere oplysninger , s vi i fllesskab kan finde ud af , om der br ivrksttes en undersgelse .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Bayona de Perogordo (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at kommissren mener , at lsningen p et problem , der bekymrer mange af EU ' s borgere , og i srdeleshed de spanske keramikproducenter , er s enkel og simpel .
<P>
Jeg er bestemt tilfreds med den opgrelse , som De har foretaget , og hvad angr udviklingen i importen , er jeg helt enig .
Det glder mindre med hensyn til svindelen , for nr De siger , at De rder over passende midler til at bekmpe den , forstr jeg ikke , at De venter p , at borgerne skal fortlle Dem , hvori den svindelagtige praksis bestr , da jeg formoder , at De har initiativet i en sdan sag .
<P>
Derudover synes jeg ikke , at De har besvaret den anden del af mit sprgsml om , hvilke foranstaltninger Kommissionen er indstillet p at trffe med henblik p at forbedre adgangen til det kinesiske marked for Fllesskabets industri og dets virksomheder .
<P>
Jeg tror , at jeg deler den opfattelse med mange borgere , og deriblandt producenterne af keramik , at den nuvrende situation er prget af svindel , at den er skadelig og udgr en trussel for fremtiden .
<P>
Mit sprgsml er , om De deler disse borgeres opfattelse og vil trffe foranstaltninger til beskyttelse af handelen , til fremme af forskning og udvikling og med henblik p bedre adgang til det kinesiske marked .
<SPEAKER ID=195 NAME="Lamy">
Vi er ndt til at skelne klart mellem to ting .
For det frste er en mistanke om svindel i forbindelse med produkters oprindelse enten begrundet eller ubegrundet .
Det kan ret let kontrolleres .
Det gr vi p en rkke omrder , og hr . Bolkestein og jeg og vores tjenestegrene samarbejder om mange af den slags tilflde .
Det , vi behver for at kunne tildele ressourcer , som jo er knappe trods Europa-Parlamentets store bestrbelser p at give Kommissionen yderligere midler , er tilstrkkeligt njagtige oplysninger , lidt ligesom en enhed , der fr til opgave at undersge svindel i politistyrken .
S giv os mere njagtige oplysninger .
<P>
For det andet afhnger eksportmulighederne i keramiksektoren , der stadig er en betydelig sektor i en rkke medlemsstater , ikke af specifikke fllesskabspolitikker .
Hvis vores keramikeksportrer , hvis kvalitet er anerkendt i hele verden , var hindret i at opn markedsadgang i et eller andet tredjeland , fordi de pgldende lande ikke overholdt de bne aftaler , der var accepteret bilateralt eller inden for Verdenshandelsorganisationen , ville vi ogs benytte os af de midler , vi har , for at hjlpe dem .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , mit sprgsml supplerer hr .
Bayonas .
Jeg er fuldstndig enig i det , han har sagt , og jeg vil gerne sprge kommissren , om han er indstillet p at gennemfre flgende fem foranstaltninger : For det frste en forstrket indsats over for dumping , der tager hjde for , at de kinesiske virksomheder er underlagt krav og betingelser , der ikke er nr s strenge , hvad angr arbejdsforhold og milj . For det andet , om han er rede til ogs at gennemfre en forstrket indsats over for svindel , fordi man efter de gldende bestemmelser fra en hvilken som helst europisk havn kan importere kinesiske varer uden mrke , der i den givne havn er forsynet med et mrkat .
For det tredje fremme af forskning og udvikling , s de europiske virksomheder kan klare sig over for den kinesiske konkurrence . For det fjerde forbedrede adgangs- og etableringsbetingelser for europiske virksomheder i Kina , fordi det jo , som kommissren ved , er sdan , at importafgifterne i Kina , selv om de er blevet sat ned , afhnger af havn og importr , og endelig , om han vil oprette et observationscenter , s vi kan f et bedre overblik over den praksis , der diskriminerer og skader den europiske industri .
<SPEAKER ID=197 NAME="Lamy">
Ganske kort , om bekmpelsen af dumping og svindel , som jeg sagde , har vi de relevante procedurer .
De er gennemsigtige , fastlagte og prcise , og hvis vi rder over de ndvendige oplysninger , som industrien m srge for , s vi kan gennemfre en undersgelse eller efterforskninger - det kaldes klager - kan vi gribe ind .
Det br foreg efter forskrifterne , for vi skal respektere svel klagernes som det lands rettigheder , som der klages over .
Det er de mulige fremgangsmder , sfremt vi alts har de ndvendige oplysninger .
<P>
Hvad angr vanskeligheder i forbindelse med adgangen til det kinesiske marked , er vi selvflgelig , hvis de findes , indstillet p at diskutere dem med vores kinesiske modpart .
Jeg frer sdanne samtaler p andre felter , og hvis det ogs skal ske i denne bestemte sag , vil jeg naturligvis gre det , sfremt jeg fr de ndvendige oplysninger .
<P>
Hvad angr forskning og udvikling , ligger sprgsmlet lidt uden for mine befjelser , og hvad angr observationscentret , vil jeg bede producenterne selv om at tage sig af det .
De er bedre end vi i stand til at indsamle de ndvendige oplysninger og beslutte , hvornr de skal komme os i hnde .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Jeg er meget interesseret i dette sprgsml , fordi jeg som medlem reprsenterer regionen Stoke-on-Trent i Det Forenede Kongerige og desuden er nstformand i Europa-Parlamentets forum for keramisk industri , som har haft en dialog med bde kommissr Lamy og kommissr Bolkestein .
<P>
Jeg vil gerne bede hr . Lamy kommentere sprgsmlet om oprindelsesmrkning og bekrfte , at de forslag , som kommissr Byrne overvejer at fremstte om , at keramiske produkter , der kommer i kontakt med fdevarer , skal forsynes med sporbarhedsmrkning , der angiver den fabrik , de er fremstillet p - sledes at eventuelle giftige materialer i de pgldende artikler kan spores - ikke p nogen mde er uforenelige med de gldende WTO-forpligtelser .
Som han sikkert ved , er kommissr Byrnes tjenestegrene i frd med at tage stilling til dette forslag og har indledt drftelser med den europiske industri om denne form for mrkning .
<P>
Der har vret foruroligende tilflde , hvor man har konstateret , at artikler fra Kina har haft et indhold af giftige stoffer , der langt overskrider de grnser , der er fastsat i EU for at beskytte menneskers sundhed .
Industrien vil vre meget taknemmelig for at f bekrftet , at forslaget ikke vil vre i modstrid med den gldende handelslovgivning .
<SPEAKER ID=199 NAME="Lamy">
Disse sprgsml om oprindelsesmrkning er komplekse , og vi anskuer dem i vrigt ogs generelt .
De har dels et handelsmssigt aspekt , som ikke er omfattet af sprgsmlet om keramik og af min kollega Byrnes ansvarsomrde , og et eventuelt sundhedsmssigt aspekt .
Dette sidste aspekt gr ud over problemerne med at forvalte handelsstrmmene eller med de komparative fordele , som nogle mtte have .
P dette felt kan vi i EU i henhold til WTO ' s skaldte SPS-aftale ( om anvendelse af sundhedsmssige og plantesundhedsmssige foranstaltninger ) trffe de ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af forbrugernes sundhed .
<P>
Disse foranstaltninger skal trffes efter de bestemmelser om underretning , gennemsigtighed og begrundelse , som SPS-aftalen og lovgivning p omrdet har fastsat .
Hvis betingelserne er gennemsigtige og klare , og hvis der er sundhedsvidenskabelig begrundelse for en given beskyttelsesforanstaltning , tillader SPS-aftalen faktisk , at der indfres handelshindringer , hvilket vi kun kan vre tilfredse med !
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Hr .
Lamy , jeg beklager , at jeg giver Dem endnu mere arbejde , fordi vi som tidligere meddelt gr tilbage til hr . Zacharakis ' sprgsml , som er blevet flyttet til denne sprgetid .
Sprgsml nr . 30 af Christos Zacharakis ( H-0389 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Tyrkiets krnkelse af internationale regler med fare for en alvorlig passagerflyulykke i grsk luftrum
<P>
Den 9. juni 2003 chikanerede to tyrkiske F-16 kampfly et Olympic Airways fly p dets rute Athen-Istanbul med umiddelbar fare for passagerernes liv .
Flyets automatiske forsvarssystem blev sat i drift for at undg en kollision , og grske kampfly var ndsaget til at drive de tyrkiske tilbage .
<P>
Ovennvnte handling udgr en benlys krnkelse af bestemmelserne i international ret og isr en krnkelse af Den Europiske Unions luftrum og flgelig af dens territoriale integritet , hvorved EU-borgeres sikkerhed blev bragt i fare . Det er endvidere en krnkelse af grundlggende principper for international adfrd , som de er fastsat i EU-traktaten og De Forenede Nationers pagt og indgr i Kbenhavns-kriterierne .
Dette er et udslag af en systematisk politik fra Tyrkiets side , som skaber spnding i forbindelserne mellem Grkenland og Tyrkiet og skaber umiddelbar fare for freden og sikkerheden i regionen .
Hvilke hasteforanstaltninger har Kommissionen p grundlag af dette til hensigt at trffe , for at bringe Tyrkiets aggressive handlinger til ophr og undg , at de gentages i fremtiden , og hvilke konsekvenser vil Tyrkiets hidtidige adfrd have for vurderingen af dette lands fremskridt mod tiltrdelse af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Som et indlg til forretningsordenen m jeg ppege , at dette kan forsinke besvarelsen af andre sprgsml , idet hr . Zacharakis ikke var til stede , da hans sprgsml blev taget op , og det iflge Parlamentets forretningsorden derfor bortfalder .
Hr .
Bolkestein og hr .
Byrne vil begge tale i 20 minutter , og vi skal vre frdige inden kl .
19 .
Jeg anmoder Dem derfor om i overensstemmelse med forretningsordenen at fortstte med hr . Bolkesteins del .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Hr . Purvis , vi giver begge kommissrer deres 20 minutter , hvilket vil betyde en forsinkelse p 12-13 minutter p denne sprgetid , der allerede begyndte med en forsinkelse .
Jeg havde imidlertid , da jeg flyttede hr . Zacharakis ' sprgsml , aftalt , at det ville blive besvaret i dag ved slutningen af de sprgsml , der var rettet til hr .
Lamy . Denne aftale br vi overholde .
<P>
Jeg undskylder over for de andre kommissrer , men det vil ikke p nogen mde berre de 20 minutter , som de hver har krav p .
<SPEAKER ID=203 NAME="Lamy">
Dette sprgsml drejer sig , hvis jeg har forstet det rigtigt , om en hndelse i luftrummet mellem Grkenland og Tyrkiet .
Det er en hndelse , som Kommissionen ikke har nogen oplysninger om ud over , hvad der har stet i pressen .
<P>
Med den forsigtighed , som denne type erklring fordrer , mener vi , at det er en hndelse , der br ses i sammenhng med det grsk-tyrkiske mellemvrende over gerhavet .
Vi hber , at sprgsmlet om det nationale luftrum , ligesom ogs dem vedrrende territorialfarvandet og kontinentalsoklen - som de to lande , s vidt jeg ved , har diskuteret i et stykke tid - vil finde en lsning i lbet af de mder , som finder sted mellem de grske og tyrkiske myndigheder .
<P>
Hvad angr Tyrkiet som kandidatland til EU , har det forpligtet sig til at leve op til en rkke kriterier , og Kommissionen minder her , som svar p Deres sprgsml , hr . Zacharakis , om det princip , at grnsestridigheder skal lses med fredelige midler .
Det har vi altid gjort , i overensstemmelse med de kriterier , der blev fastlagt i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsinki 1999 .
Vi har ogs givet dette sprgsml srlig prioritet i revisionen af det tyrkiske tiltrdelsespartnerskab , der blev vedtaget i maj 2003 .
Som det er tilfldet med hensyn til de andre punkter , hvor der skal ske fremskridt fra tyrkisk side , vil vi sledes flge udviklingen i dette sprgsml ganske tt , og vi vil fremlgge en detaljeret evaluering heraf i den periodiske beretning , som vi skal offentliggre i begyndelsen af november mned .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Zacharakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beder bde Dem og kommissren undskylde , fordi jeg ikke var til stede , da mit sprgsml kom for .
Jeg var ndt til at deltage i et andet parlementsmde .
<SPEAKER ID=206 NAME="Lamy">
Jeg vil gerne i al korthed svare hr . Zacharakis , at vi trods de bestrbelser , som vores kollega fru de Palacio har udfoldet i denne sag gennem flere r , endnu ikke har fet etableret et fuldstndigt fllesskabsluftrum .
Der er derfor , s vidt jeg ved , endnu tale om det grske luftrum .
<P>
For det andet indeholder konklusionerne fra Helsinki faktisk en passus om , at Tyrkiet skal lse eventuelle udestende grnsesprgsml med sine naboer med fredelige midler , og vi er klar over , at der er grnser bde p landjorden , i havet og i luften .
<P>
For det tredje er indholdet af de sonderende forhandlinger , der foregr mellem tyrkerne og grkerne om disse emner , ikke kommet til offentlighedens kundskab , hvilket jeg i vrigt finder ganske klogt , isr nr man nrmer sig valg .
Endelig for det fjerde vil vi , som jeg hele tiden har sagt , tage hensyn til Tyrkiets samlede fremskridt p de omrder , der blev nvnt i Helsinki , nr vi udtaler os i denne sag i r og selvflgelig ogs nste r .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af Othmar Karas er trukket tilbage .
Sprgsml nr . 38 af Lennart Sacrdeus ( H-0376 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Medlemsstaternes skattesubvention af aborter for andre EU-borgere
<P>
Den svenske regering udtalte gennem ligestillingsminister Margareta Winberg i rigsdagen i begyndelsen af april 2003 , at man var rede til at revidere en undersgelse af abortsituationen for at undersge , om kvinder , der ikke er bosat i Sverige og derfor ikke er svenske statsborgere , alligevel kan f foretaget abort i landet .
Forslaget er baseret p , at skatteyderne i et medlemsland i EU , Sverige , skulle afholde udgifterne og dermed i praksis tilbyde borgere fra andre EU-lande en ydelse , som juridisk set er ulovlig i medlemslande som , f.eks. , Irland og Portugal samt de nye EU-medlemsstater Polen og Malta .
<P>
Mener Kommissionen , at den svenske regerings forslag er foreneligt med EU-traktaten eller i overensstemmelse med EU-traktatens nd om gensidig solidaritet , hvor man er rede til at skattefinansiere en ydelse i Sverige for andre EU-borgere , som er illegal i andre medlemslande ?
Ville en sdan handling vre relevant at fremme , eller ville den udhule andre medlemsstaters lovgivning ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Bolkestein">
Den svenske minister for ligestilling har over for den svenske Rigsdag tilkendegivet , at den svenske regering er rede til at overveje en ndring af den svenske abortlovgivning , sledes at de svenske myndigheder dkker omkostningerne i forbindelse med en abort , ikke kun for svenske statsborgere og personer bosiddende i Sverige , men ogs for statsborgere fra andre medlemsstater , der fr foretaget en abort i Sverige .
<P>
Kommissionen skal ppege , at medlemsstaterne frit kan beslutte , hvem de nsker omfattet af en udvidelse af den finansielle dkning af udgifter til lgebehandling .
Flgelig er der intet i fllesskabslovgivningen , der forhindrer den svenske regering i at gennemfre den foreslede ndring af landets lovgivning .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg takker kommissr Bolkestein for hans svar , men jeg synes dog , at han glemmer at svare p det grundlggende sprgsml , nemlig sprgsmlet om den gensidige solidaritet og opfrslen over for hinanden i EU .
Bliver den gensidige solidaritet ikke undermineret p denne mde ?
Det kan jo ikke undgs , at de forskellige situationer og vurderinger i medlemsstaterne giver sig udslag i forskellig lovgivning .
Det srlige og alvorlige i dette tilflde er imidlertid , at man for statsborgere i andre medlemsstater subventionerer en virksomhed , der er ulovlig i et antal medlemsstater , som jeg har nvnt ved navn i mit sprgsml . Det indebrer faktisk , at man opfordrer borgere i andre EU-medlemsstater til at gre noget , der er ulovligt i disse medlemsstater .
<P>
Mit tillgssprgsml er , om dette ikke underminerer solidariteten og den gensidige respekt for hinanden i EU .
<SPEAKER ID=210 NAME="Bolkestein">
Jeg skal understrege , at Kommissionen ikke mener , at en sdan ndring af den svenske lovgivning - som endnu ikke har fundet sted , idet der er tale om en ndring foreslet af den svenske regering - vil f direkte indvirkning p lovgivningen i nuvrende eller kommende medlemsstater .
Det er nemlig Kommissionens opfattelse , at holdningsndringer i visse medlemsstater til sprgsml ssom abort tager udgangspunkt i den offentlige mening snarere end i eksterne faktorer .
Dette afspejles i det faktum , at medlemsstaternes abortlovgivninger stadig er meget forskellige , hvilket det rede medlem , der netop har talt , m medgive mig .
Det , der er ulovligt i en medlemsstat , er lovligt i andre - med forskellige begrnsninger , selvflgelig .
<P>
Kort sagt betyder det faktum , at der er forbud mod abort i visse medlemsstater ssom Irland , ikke , at den svenske regering , hvis den vedtager det ndringsforslag , jeg beskrev , ikke har ret til selv at bestemme , hvem ydelserne skal omfatte .
Det er den svenske regering , der har befjelse til at trffe afgrelse i dette sprgsml , og udvidelsen af de ydelser , der er fastsat i den svenske lovgivning , vil som tidligere anfrt ikke have nogen indvirkning p lovgivningen i et land , hvor der er forbud mod abort , f.eks. Irland .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 39 af Antonios Trakatellis ( H-0398 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Tildeling af offentlige kontrakter ved brug af en matematisk formel : Omgelse af konkurrencereglerne
<P>
I nogle nylige avisartikler er det blevet omtalt , at Kommissionen er skredet ind og har anmodet de grske myndigheder om at udstte udbudsproceduren , indtil den srprgede ordning for tildeling af offentlige kontrakter p grundlag af en matematisk model , der iflge de samme artikler skal have kostet staten 800 millioner euro , er blevet ndret .
Iflge Kommissionens svar p min tidligere foresprgsel om anvendelsen af den matematiske model for udbud i Grkenland ( H-0097 / 03
<SPEAKER ID=212 NAME="Bolkestein">
Kommissionen har foretaget en grundig undersgelse af sprgsmlet om anvendelsen af en matematisk model til identificering af anormalt lave bud i forbindelse med offentlige udbud i Grkenland .
Efter anmodning fra Kommissionen redegjorde de grske myndigheder for den relevante nationale lovgivning i januar 2003 .
Under evalueringsarbejdet modtog Kommissionen en ny klage om samme emne , som gav et bedre billede af , hvordan hele systemet med den matematiske model fungerer i praksis , idet sidstnvnte klage ikke vedrrer lovgivningen p et teoretisk plan , men er indgivet under henvisning til et konkret eksempel p anvendelsen heraf .
<P>
P grundlag af disse nye oplysninger sendte Kommissionens tjenestegrene i slutningen af april 2003 en skrivelse til de kompetente grske myndigheder , hvori de anmodede dem om at forholde sig til specifikke sprgsml vedrrende den grske lovgivnings og praksis ' forenelighed med fllesskabslovgivningen om offentlige udbud og Domstolens relevante retspraksis .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har for ganske nylig modtaget en anmodning fra de grske myndigheder om en forlngelse af fristen for at besvare denne nye skrivelse til den 30. juni 2003 , s de kan give et fyldestgrende svar om hele sprgsmlet og tage hjde for visse imdesete ndringer af den relevante lovgivning .
Kommissionens tjenestegrene har efterkommet denne anmodning og afventer nu de grske myndigheders svar .
Nr de har modtaget dette svar og de grske myndigheders forslag til ndring af landets nationale lovgivning vedrrende den matematiske model for identificering af anormalt lave bud , vil de foretage en endelig evaluering af , i hvor vid udstrkning det anvendte system er foreneligt med fllesskabslovgivningen om offentlige udbud .
<P>
Den pgldende model er s kompliceret , at selv grske eksperter har meget vanskeligt ved at forst , hvordan den fungerer .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Mange tak for Deres svar , hr. kommissr .
Jeg vil gerne sprge Dem , om Deres forelbige skn er , at denne matematiske model virkelig er forenelig med fllesskabslovgivningen .
Jeg kan ikke se , hvorfor de grske myndigheder , som De sagde , skulle ndre lovgivningen , eftersom det grske parlament allerede har befjelse hertil .
Jeg vil derfor gerne hre Deres forelbige evaluering .
<P>
Selv om denne model havde til forml at undg meget lave bud , har den haft en skadelig indvirkning p den samlede evaluering af offentlige arbejder som flge af den meget lille procentdel af det oprindelige belb afsat til de pgldende offentlige arbejder .
<SPEAKER ID=214 NAME="Bolkestein">
Jeg skal som svar p disse to sidste sprgsml fra hr . Trakatellis endnu en gang fastsl , at Kommissionen ikke har afsluttet sin evaluering , men at den har sat visse sprgsmlstegn ved det grske system , hvad angr de bydendes mulighed for at begrunde deres lave bud .
Hvis ikke det var tilfldet , ville Kommissionen ikke indlede dette arbejde .
Mere kan jeg ikke sige .
<P>
Jeg kan fortlle hr . Trakatellis , at jeg heldigvis ikke selv har skullet undersge modellen , eftersom den som sagt jensynlig er s kompliceret , at selv de grske eksperter har vanskeligt ved at forst den .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 40 af Elly Plooij-van Gorsel ( H-0402 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Princippet om rimelig kompensation
<P>
Med direktiv 2001 / 29 / EF
<SPEAKER ID=216 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg kan bekrfte , at princippet om " rimelig kompensation " , som beskrevet i direktivet , er et nyt begreb , der skal holdes ude fra retten til rimelig godtgrelse , som angives med termen " copyright " i sammenhng med kopiering til privat brug .
<P>
Som anfrt i direktivet giver begrebet rimelig kompensation medlemsstaterne en hj grad af fleksibilitet eller manvrefrihed , nr form , nrmere bestemmelser og omfang skal faststtes i lovgivningen om rimelig kompensation .
Iflge betragtning 35 og 38 skal ogs medlemsstater , der har licensafgiftsordninger , gennemfre bestemmelserne om rimelig kompensation .
Den lovgivning der gennemfrer direktivet , behver dog ikke ndvendigvis indeholde en specifik omtale af princippet om rimelig kompensation .
<P>
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at srge for , at bestemmelserne om rimelig kompensation gennemfres for tre af de undtagelser , som direktivet opregner .
Der er frst undtagelsen med hensyn til reproduktion til privat brug .
Det er den undtagelse , der har strst betydning for ophavsretten , fordi rettighederne sdvanligvis hvdes , hvad angr reproduktion til privat brug af lyd- , video- og audiovisuelt materiale .
Den anden undtagelse vedrrer reprografi eller fotokopiering , og den tredje angr reproduktioner i sociale institutioner som f.eks. hospitaler eller fngsler .
<P>
De medlemsstater , der allerede har afgiftsordninger , vil sandsynligvis fortsat tillade reproduktion til privat brug i kombination med afgiftsordninger og ligeledes anvende disse p visse digitale produkter .
Det er rigtigt , at de forskellige ordninger fortsat vil betyde forskellig anvendelse i henseende til de medier eller det udstyr , som de omfatter , og / eller de belb , der krves , herunder forskellig anvendelse for digitale medier .
Det hnger sammen med det forhold , at EU-lovgiveren under forhandlingerne om direktivet undlod at tilstrbe en mere vidtgende harmonisering .
<P>
Hvad angr analog kopiering til privat brug , gives der i direktivet udtryk for , at de eksisterende forskelle nppe vil f vsentlige flger for udviklingen af informationssamfundet .
Med hensyn til digital kopiering til privat brug fremhves det i direktivet , at der br tages passende hensyn til forskellene mellem digital og analog privatkopiering , og at der i visse henseender br skelnes mellem dem .
<P>
Samtidig m det understreges , at direktivet ikke indebrer , at medlemsstaterne skal afskaffe licensafgiftsordningen eller tage stilling til , om den skal erstattes med digital rettighedsforvaltning .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissrer , jeg takker for Deres grundige og klare svar , men jeg sidder dog tilbage med et problem .
Til slut i Deres indlg foretager de en tydelig sondring mellem analog og digital kopiering , hvor den frste ikke skulle vre s skadelig for informationssamfundet .
S vidt jeg ved - og jeg har beskftiget mig med lovgivning om informationssamfundet i en del r efterhnden - gr vi i Europa ingen forskel p digital og analog , fordi lovgivningen skal vre teknologineutral .
S jeg er lidt overrasket over det , De siger .
<P>
Jeg er desuden overrasket over , at direktivet ikke tilstrber en hjere grad af harmonisering , bl.a. fordi Deres tjenester oprindelig gav udtryk for , at det ville blive tilfldet .
Med hensyn til rimelig kompensation er det vigtigt at fastsl , om rettighedsindehaveren faktisk lider skade , om der findes nogen teknologiske beskyttelsesforanstaltninger , og om rettighedsindehaveren modtager nogen anden godtgrelse .
Det er derfor , jeg finder det s beklageligt , at medlemsstaterne ikke skal tilpasse deres lovgivning , s den kun omfatter bestemmelser om rimelig kompensation .
<SPEAKER ID=218 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg kan let forestille mig fru Plooij-van Gorsels skuffelse , men som jeg sagde fr , var det lovgiverens opfattelse - og det gjaldt ogs Europa-Parlamentet - at en vidtgende harmonisering ikke var nskelig .
Sdan blev lovgivningsprocessens resultat , og der er ikke noget , vi kan gre ved det nu .
Jeg forstr dog godt , hvorfor fru Plooij-van Gorsel er skuffet .
Det havde nok vret nskeligt med en mere vidtgende harmonisering , men sdan blev det ikke besluttet .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Tillad mig at korrigere kommissren p t punkt : Parlamentet havde nok nsket en hjere grad af harmonisering , nr det glder det aktuelle direktiv .
<P>
Jeg har imidlertid et sprgsml til Dem som ansvarlig for det indre marked .
De sagde , at de eksisterende forskelle i afgiftssystemer ikke har nogen betydning .
Jeg tror , at der er brug for at undersge dette netop med henblik p det indre marked .
Har forskellene i afgiftssystemerne mellem landene i Europa nogen betydning ?
Spnder de ben for det indre marked , og frer de til skvvridninger ?
Jeg tror , at vi skal se nrmere p udviklingen i Europa netop med udgangspunkt i et velfungerende indre marked .
Jeg mener , det er vigtigt at f en redegrelse for udviklingen med hensyn til rimelig kompensation eller velbegrundet erstatning .
Hvad er fakta i denne forbindelse ?
Men frem for alt nsker jeg at sige til Dem som kommissr med ansvar for det indre marked , at jeg mener , at forskellene i afgifterne pvirker forbrugernes adfrd og skaber ulige konkurrencevilkr .
<SPEAKER ID=220 NAME="Bolkestein">
Lad os se , hvordan alt dette fungerer i praksis .
Som fru Thors og fru Plooij-van Gorsel ved , er direktivet endnu ikke gennemfrt i alle medlemsstaters lovgivning .
Kommissionen hber , at det snart vil ske .
<P>
Det kan meget vel vre rigtigt , at en hjere grad af harmonisering ville have vret bedre for det indre marked , men det er , som jeg anfrte tidligere i mit svar til fru Plooij-van Gorsel , desvrre ikke tilfldet , og vi har det direktiv , som Rdet og Parlamentet har vedtaget .
S lad os se , hvordan det fungerer i praksis , og hvor hurtigt hele det digitale rettighedsforvaltningssystem bliver taget i brug i Europa .
<P>
Hvis fru Thors til den tid nsker at anmode Kommissionen om at foretage yderligere undersgelser og analyser , vil Kommissionen vre mere end villig til at efterkomme en sdan anmodning .
Dette sprgsml er vigtigt og involverer afgrende aspekter af det indre marked .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 41 af Patricia McKenna ( H-0362 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Hurtige advarselsnotifikationer
<P>
Vil Kommissionen offentliggre en oversigt over udsendelse af advarselsnotifikationer , oplysninger , supplerende advarsler og supplerende oplysninger fra 1992 til 2003 fordelt p levnedsmidler og oprindelsesland med oplysninger om de relevante varemrker , supermarkeder eller selskaber ?
<P>
Vil Kommissionen oplyse om , hvordan den vil offentliggre disse oplysninger og den relevante tidsramme ?
<P>
Hvis Kommissionen ikke er villig til at offentliggre disse oplysninger , vil den da forklare , hvordan dette kan forsts som vrende i offentlighedens interesse ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Byrne">
Forordningen om de generelle principper og krav i fdevarelovgivningen , som trdte i kraft i februar 2002 , indeholder nye bestemmelser om systemet til hurtig varsling .
For i overensstemmelse med artikel 10 at ge gennemskueligheden offentliggjorde Kommissionen for frste gang en beretning om gennemfrelsen af systemet til hurtig varsling for fdevarer og foder i 2002 .
Og det vil vi gre hvert r fremover .
Men vi kan ikke gennemfre fdevarelovgivningen med tilbagevirkende kraft og g helt tilbage til 1992 .
<P>
Offentliggrelsen af denne rsberetning var dog kun frste skridt .
Derudover har Kommissionen siden udgangen af maj 2003 p ugebasis offentliggjort sammenfattende redegrelser p internettet om alle modtagne indberetninger .
Disse redegrelser indeholder oplysninger om produktets art og det konstaterede problem , produktets oprindelse og den indberettende medlemsstat .
<P>
Systemet til hurtig varsling , der er fastlagt i forordningens artikel 50 , er hovedsagelig udformet som et redskab til hurtig transmission af oplysninger blandt de kompetente myndigheder i tilflde , hvor man har identificeret en risiko og den indberettende medlemsstat allerede har truffet foranstaltninger , herunder tilbageholdelse , tilbagetrkning , beslaglggelse eller afvisning af de pgldende produkter .
<P>
En hurtig transmission af oplysninger giver de vrige medlemsstater mulighed for jeblikkeligt at kontrollere , om de ogs er omfattet af det pgldende problem , eller sikre , at et produkt , der er blevet afvist ved et indfrselssted , ikke indfres et andet sted .
Den sikrer ogs en kohrent og samtidig indsats fra alle medlemsstaters side .
<P>
I tilflde , hvor produktet stadig er p markedet og ikke er egnet til konsum , er medlemsstaternes myndigheder i stand til at trffe alle de ndvendige hasteforanstaltninger , herunder formidling af direkte information til offentligheden .
<P>
De oplysninger , der indsamles via systemet til hurtig varsling , anvendes desuden af Kommissionen .
F.eks. anvender mine tjenestegrene disse oplysninger ved fastlggelsen af prioriteringerne for Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret og til at foresl foranstaltninger ssom ophvelse af markedsfringstilladelse , ophvelse af importtilladelse og andre hasteforanstaltninger i medfr af forordningens artikel 53 .
<P>
Kommissionen anvender ogs disse oplysninger til at yde bistand til tredjelande .
Nr produkter , hvorom der er foretaget indberetning , hidrrer fra et tredjeland , underrettes dette lands kompetente myndigheder systematisk , s de fr mulighed for at lse problemet ved kilden og forhindre , at der opstr nye tilflde .
<P>
Det er korrekt , at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 52 i forordningen om fdevarelovgivning ikke offentliggr navne p varemrker eller enkeltvirksomheder i de lbende redegrelser om systemet til hurtig varsling .
Men nr medlemsstaterne eller Kommissionen efter at have vurderet den risiko , der er forbundet med en varsling , trffer hasteforanstaltninger , offentliggres alle relevante oplysninger om de pgldende produkter .
<P>
Systemet for hurtig varsling om fdevarer og foder anvendes bde til at trffe foranstaltninger , der kan forhindre , at der opstr yderligere fdevarerelaterede risici , og til at reagere jeblikkeligt p sdanne risici og sikre forbrugerne risikofri fdevarer .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Jeg takker kommissren for disse oplysninger .
Hvad angr varemrker og enkeltvirksomheder , er det meget vigtigt , at der findes et vagt varslingssystem , der giver forbrugerne mulighed for at trffe et valg .
Medgiver Kommissionen , at hvis et produkt eller en fdevareproducent er genstand for en varsling , er det bde i forbrugernes og s absolut i det bne markeds interesse , at disse oplysninger offentliggres ?
<P>
Jeg nsker at stille et sprgsml til kommissren vedrrende de hurtige varslinger i 2002 .
Det fremgr , at 26 % af alle hurtige varslinger i 2002 vedrrte fisk .
Hvordan er fordelingen af disse varslinger mellem opdrttet fisk og vilde fisk ?
Forbrugerne har ret til at f at vide , om opdrttede fisk forrsager uforholdsmssigt mange hurtige varslinger .
Har Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse truffet specifikke foranstaltninger i denne henseende ?
Kan kommissren give disse oplysninger p stende fod ?
Det ville vre meget nyttigt at kende fordelingen , hvad angr fisk .
<SPEAKER ID=225 NAME="Byrne">
I fortsttelse af mit svar p fru McKennas sprgsml skal jeg frst og fremmest ppege , at jeg ikke vil beskrive vores varslingssystem som vagt .
Det er meget mlrettet , og formlet med velsen er , hvilket givet vil blive vrdsat , hurtigst muligt at viderebringe de relevante oplysninger til samtlige medlemsstaters kompetente myndigheder , sledes at de kan reagere hurtigt og hurtigt gribe ind over for den risiko , der er konstateret i forbindelse med en bestemt fdevare eller et foderemne .
Det vigtige her er at beskytte folkesundheden og ikke at hnge et bestemt navn ud .
<P>
Jeg skal understrege , at nr frst den hurtige varsling har fundet sted , og der er reageret p den , og det viser sig , at der er tale om et reelt problem , som forbrugerne br beskyttes mod , vil de medlemsstater , der er berrt af risikoen - og det afgr de selv - jeblikkeligt informere forbrugerne i deres egen medlemsstat .
Det er deres ansvar under det hurtige varslingssystem .
I sdanne tilflde vil det vre passende , at de f.eks. angiver navne p varemrker eller virksomheder , der kan hjlpe forbrugerne med at trffe passende forholdsregler .
<P>
Man m dog ikke glemme , at det hurtige varslingssystem er udformet til at give medlemsstaterne mulighed for at reagere hurtigt og fjerne f.eks. fdevarer fra markedet .
<P>
I tilslutning hertil , og hvis det efter yderligere overvejelser og analyser af de oplysninger , der er tilvejebragt i forbindelse med den hurtige varsling - jf. artikel 50 - viser sig , at en hasteprocedure i medfr af artikel 53 er pkrvet , vil det igen vre noget , der kan gres p medlemsstatsplan eller s absolut ogs p kommissionsplan .
I sdanne tilflde vil de relevante oplysninger , der gres tilgngelige , omfatte de oplysninger , De henviste til , om varemrker , selskaber og s videre .
<P>
Jeg nsker at gre det klart , at den hurtige varsling tjener et specifikt forml , som er at overfre oplysninger s hurtigt som muligt , ogs under omstndigheder , hvor alle oplysninger mske ikke foreligger .
Det , det handler om i denne forbindelse , er at fastsl , om der er en risiko for offentligheden , som medlemsstaterne skal reagere p .
Jeg mener , at vi under disse omstndigheder har fundet den rette balance .
<P>
Hvad angr anden del af Deres sprgsml om tallene for 2002 , kan jeg ikke p stende fod redegre for fordelingen mellem opdrttet og vild fisk , men jeg er sikker p , at mine tjenestegrene kan fremskaffe disse tal .
Jeg skal bestrbe mig p at sikre , at de tilvejebringer disse tal og sender dem til Dem p normal vis .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 42 bliver ikke besvaret , fordi emnet allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
Sprgsml nr . 43 af John Purvis ( H-0369 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Cost-benefit-analyse af identifikation og registrering af fr og geder
<P>
Kommissionens forslag til forordning om identifikation og registrering af fr og geder volder stor bekymring i Skotland .
Den manuelle ordning er bde upraktisk og dyr for den skotske freindustri , som allerede har det svrt konomisk .
<P>
Har Kommissionen siden mit sprgsml i april ( H-0149 / 03
<SPEAKER ID=228 NAME="Byrne">
Kommissionens forslag er begrundet i det anerkendte behov for en skrpelse af de nuvrende bestemmelser om identifikation og registrering af fr og geder , isr i lyset af erfaringerne fra mund- og klovsygekrisen i 2001 .
<P>
I sin beslutning om mund- og klovsygen fra december 2002 fastslog Europa-Parlamentet , at Kommissionen hurtigst muligt burde forelgge et forslag til ndring af direktiv 92 / 102 / EF med henblik p at forbedre identifikationen af svin , fr og geder .
<P>
Iflge den nuvrende lovgivning identificeres fr og geder ved hjlp af et remrke eller en tatovering tilknyttet bestningen .
Opdrtterne frer et ajourfrt register over bestningen , og den kompetente myndighed frer et ajourfrt centralregister over bestningerne .
<P>
De vigtigste nye elementer i den foreslede ordning er individuel identifikation , dobbelt remrkning for at sikre , at identiteten kan fastsls , selv om dyret mister det ene mrke , og indfrelse af et ledsagedokument .
<P>
Individuel identifikation er en forudstning for en effektiv sporing af dyr i veterinrmssigt jemed , hvilket er af afgrende betydning for kontrollen med smitsomme sygdomme .
<P>
En styrkelse af ordningen vil vre gavnlig ved udbrud af strre dyresygdomme ssom mund- og klovsyge , fordi det vil vre muligt hurtigt at identificere smittekilden og begrnse en yderligere spredning af sygdommen .
Desuden vil en sdan styrkelse gre det muligt at spore dyrene njagtigt inden for rammerne af de fllesskabsfinansierede programmer til udryddelse af dyresygdomme .
Endelig vil et sdant system bidrage til bekmpelsen af bedrageri .
<P>
Teknologien til elektronisk identifikation af fr og geder er nu s langt , at den kan tages i brug .
I 1998 ivrksatte Kommissionen et omfattende pilotprojekt - IDEA-projektet .
Den endelige rapport om projektet , som omfattede fr og geder svel som kvg , forel i 2002 .
<P>
Dog er de gennemfrelsesforanstaltninger , der er ndvendige for en korrekt indfrelse af ordningen med elektronisk identifikation p fllesskabsplan , endnu ikke fastlagt endeligt .
Forslaget indeholder derfor bestemmelser om , at de nrmere retningslinjer og procedurer skal fastlgges af Den Stende Komit for Fdevarekden og Dyresundhed , idet indfrelsen af obligatorisk elektronisk mrkning er fastsat til den 1. juli 2006 .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at der er stor forskel p de enkelte medlemsstaters frebestande og -produktion .
Forslaget indeholder derfor valgmuligheder , hvorved medlemsstaterne kan udstte identifikationen af lam p op til seks mneder , nr frene holdes under ekstensive driftsforhold , som i f.eks. Skotland - som sprgeren netop henviste til - og medlemsstaterne kan anvende forenklede ordninger for unge lam p op til seks mneder , der er bestemt direkte til slagtning .
De valgte lsninger vil indvirke p de omkostninger , den nye ordnings indfrelse m forventes at f for landmndene .
<P>
En sknsmssig ansttelse af omkostningerne i forbindelse med indfrelsen af den skrpede ordning i hele EU br tage hjde for de forskelle , der kendetegner medlemsstaternes frebestande og -produktion .
Eftersom der ikke foreligger prcise oplysninger om bevgelser og andre parametre , m sknnene baseres p de forskellige produktionssystemers generelle opbygning .
<P>
P dette grundlag sknnes de samlede udgifter ved den skrpede ordning at ligge p mellem 1 euro for traditionelle remrker og 3,7 euro for elektronisk identifikation pr. fr pr. r .
<P>
Jeg erkender , at forslaget vil krve en betydelig indsats fra svel opdrtternes som myndighedernes side .
Men denne indsats er efter min og Kommissionens opfattelse bde umagen vrd og ndvendig .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han er klar over , hvor store praktiske vanskeligheder , der er forbundet med den manuelle mrkning af de enkelte fr og opretholdelsen heraf i yderligere to r ?
Har han nogensinde overvret en auktion ?
Jeg er sikker p , at det i hans hjemegn i Irland foregr p samme mde som i Skotland , hvor flere tusinde fr gr igennem hver dag , og hvert enkelt fr skal undersges og mrkes i den forbindelse .
Det vil betyde en forlngelse af auktionerne med flere dage , blot fordi man nsker at spare to r .
Kunne kommissren ikke overveje , eller har kommissren ikke overvejet at gennemfre dette p et flok-grundlag og ikke for hvert enkelt fr i denne torsperiode ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Byrne">
Jeg kan som svar p hr . Purvis ' sprgsml oplyse , at jeg , Kommissionen og mine rdgivere har overvejet muligheden for at mrke bestande .
Jeg har specifikt drftet dette sprgsml med dem .
Deres svar var - og det forekom sandsynligt - at den ordning med mrkning af bestande , De foreslr , ikke giver samme grad af sikkerhed i tilflde af et udbrud af mund- og klovsyge eller en tilsvarende sygdom .
<P>
En anden grund er det faktum , De henviser til i Deres tillgssprgsml , nemlig at vi p disse markeder i Skotland svel som i mit hjemland , Irland , ser bestande ankomme , blive delt og optaget i andre bestande . De opsplittes , hvilket forringer muligheden for at flge en bestemt bestands nummer og opn de oplysninger , der er ndvendige i tilflde af et sygdomsudbrud .
Det fjerner faktisk muligheden for at flge et bestemt dyr , der kan vre brer af en bestemt sygdom .
<P>
Under disse omstndigheder var vore eneste alternativ at foresl en mrkningsordning med individuel identifikation .
Jeg erkender , at der er tale om en overgangsperiode , indtil den elektroniske mrkning kommer ind i spillet , hvilket forventes at ske den 1. juli 2006 .
<P>
Jeg m sige til hr . Purvis , at der af ovennvnte rsager er mange mennesker , der krver denne mrkningsordning indfrt .
Medlemsstaterne nsker den indfrt , endog de medlemsstater , der har store frebestande og stor handel med fr inden for landets grnser svel som p tvrs af grnserne .
Der er sledes en strk opbakning bag dette forslag i Fllesskabet .
Derfor m det af hensyn til beskyttelsen af dyresundheden og af andre rsager anses for ndvendigt at fremstte netop dette forslag .
<P>
Endelig skal jeg endnu en gang gre opmrksom p det , jeg sagde for et jeblik siden , nemlig at Kommissionen har taget hensyn til , at medlemsstaternes frebestande og produktionssystemer er meget forskellige , og at forslaget opstiller en rkke valgmuligheder , som medlemsstaterne kan beslutte at gennemfre under visse omstndigheder .
For dyr , der holdes under ekstensive opdrtsbetingelser og er fritgende , kan mrkningen udskydes med en til seks mneder , men skal foretages , inden dyret forlader fdselsbedriften .
Ogs for dyr , der er beregnet til slagtning inden for de frste seks levemneder , kan identifikationskoden vre fdselsbedriften og fdselsmneden .
Med denne ordning er det ikke det enkelte dyr , men en gruppe dyr med samme identifikationskode , der opfres i registeret over bestande og i ledsagedokumenterne .
Denne foranstaltning er netop indfrt for at tilgodese den form for landbrug , jeg ved findes i visse fjerntliggende egne af Skotland , og udgr i vid udstrkning en lsning p de problemer , De har ppeget .
<P>
Nr dyrene klart er over seks mneder gamle , skal der s selvsagt foretages en individuel mrkning af de rsager , jeg har redegjort for tidligere .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 44 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0378 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Uansvarlig stigning i udbredelsen af bovin spongiform encephalopati ( BSE ) eller kogalskab i Spanien
<P>
Allerede i juni 2000 pegede EU ' s Videnskabelige Komit p Spanien som hjrisikoland , samtidig med at den spanske landbrugsminister betegnede denne EU-rapport som " uansvarlig " ( en problematik , som blev taget op i forskellige foresprgsler fra min side i 2000 ) .
Kan Kommissionen p baggrund af den voldsomme stigning i tilfldene af BSE , som har kunnet konstateres i Spanien i de seneste mneder , og som stadig fortstter ogs i 2003 , oplyse , om dette ikke er udtryk for , at Spanien ikke har gennemfrt EU-forbuddet fra 1996 mod at anvende benmel til drvtyggere ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Byrne">
Den Videnskabelige Styringskomit har klassificeret Spanien som et GBR III-land , idet den har konstateret tilflde p et lavere niveau .
Den vre grnse for dette niveau er en forekomst p 100 tilflde pr. million voksent kvg i lbet af de seneste 12 mneder .
<P>
BSE-frekvensen har vret stigende i Spanien siden starten af 2002 .
Men denne frekvens ligger dog fortsat betydeligt under denne vre grnse med omkring 45 tilflde pr. million voksent kvg i lbet af de seneste 12 mneder , og den stiger ikke hurtigt .
Den Videnskabelige Styringskomits klassificering af Spanien er derfor fortsat gyldig .
<P>
I frste kvartal i r indberettede Spanien omkring 50 % flere BSE-tilflde end i den tilsvarende periode sidste r .
Samtidig er antallet af tilflde faldet eller forblevet undret i alle andre medlemsstater , undtagen Portugal .
<P>
Spanien har i sammenligning med andre medlemsstater en forholdsvis hj andel af unge dyr , der er fdt i 1997 og 1998 .
<P>
Fodring af drvtyggere med drvtyggerprotein anses for at vre den vsentligste kilde til overfrsel af BSE til kvg .
Derfor indfrte Kommissionen i 1994 et generelt EU-forbud mod anvendelse af protein fra pattedyr i foder til kvg .
Der er dog ingen tvivl om , at forbuddet ikke blev hndhvet fuldt ud p davrende tidspunkt , eftersom de fleste indberetninger af BSE-tilflde i dag vedrrer dyr , der er fdt efter 1994 .
Det var fortsat tilladt at anvende kd- og benmel i foder til andre dyr end drvtyggere , og foder til drvtyggere blev sledes forurenet med smittebrende stoffer i foderfabrikker og under lagring og transport .
<P>
En anden kilde til overfrsel har vret krydsfodring af kvg med foder til ikke-drvtyggere p bedrifter med blandede bestande .
Denne mangelfulde overholdelse af forbuddet blev konstateret overalt i EU .
For at standse overfrslen af BSE blev foderforbuddet i begyndelsen af 2001 udvidet til at omfatte anvendelsen af alle animalske proteiner i foder til alle husdyr .
<P>
Blandt andre foranstaltninger til mindskelse af overfrslen af BSE kan nvnes forbedring af standarderne for udsmeltning og udpresning - som trdte i kraft i begyndelsen af 1997 - og et forbud mod anvendelsen af skaldt BSE-risikomateriale i fdevarer og foder , som trdte i kraft i oktober 2000 .
<P>
Den nuvrende fllesskabslovgivning burde , hvis den gennemfres konsekvent , vre tilstrkkeligt omfattende til at forhindre , at nye dyr bliver smittet med BSE .
Der vil dog fortsat forekomme BSE-tilflde i Spanien og i andre medlemsstater i nogle r , fordi inkubationstiden er p fire eller seks r eller mere .
Det er derfor vigtigt at opretholde de nuvrende sikkerhedsforanstaltninger , isr fjernelsen af specificeret risikomateriale .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. kommissr , mellem linjerne i Deres meget tekniske og meget diplomatiske svar , der er fyldt med forbehold for ikke at vkke alarm , hrer jeg Dem bekrfte , at Spanien faktisk ikke har overholdt EU-forbuddet fra 1996 .
Den stigning i tilfldene af BSE , som har kunnet konstateres i Spanien i de seneste r - hvilket Deres ord jo ogs bekrfter - er en flge af , at den davrende spanske minister , hr . Arias Caete , der bengtede risikoen i Spanien - selv om Den Videnskabelige Komit sagde det modsatte - ikke gennemfrte EU-forbuddet , og det er grunden til denne voldsomme stigning i tilfldene af BSE .
<P>
Hr. kommissr , er det ikke forkasteligt , at Spanien alts ikke har gennemfrt EU-forbuddet fra 1996 mod anvendelse af kd- og benmel ?
Er denne manglende gennemfrelse ikke forkastelig ?
De er ndt til at svare ja .
Der er ingen social alarm , men den manglende gennemfrelse af forbuddet betyder , at Spanien er blevet det land , der har fet de fleste BSE-tilflde i de seneste r .
<SPEAKER ID=234 NAME="Byrne">
Jeg kan som svar p dette tillgssprgsml oplyse , at Kommissionen ikke kender den njagtige rsag til , at antallet af BSE-tilflde fortsat stiger i Spanien og ikke i de vrige medlemsstater med undtagelse af Portugal , som tidligere anfrt .
En mulig forklaring kan ud over mangelfuld gennemfrelse af foderforbuddet vre , at pbuddet om at fjerne specificeret risikomateriale frst blev indfrt i Spanien i slutningen af 2000 , og at der har vret en hjere gennemsnitlig udsttelse for inficeret kd- og benmel i perioden 1996-1998 .
<P>
Det skal dog understreges , at Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinrkontor har aflagt besg i Spanien i 2001 og 2002 for at kontrollere , om fllesskabsbestemmelserne vedrrende kontrol med og udryddelse af BSE var gennemfrt korrekt .
Der konstateres fortsat mangler .
Spanien har desuden informeret Kommissionen om en rkke overtrdelser af foderforbuddet i 2002 .
Antallet af overtrdelser er meget lille og ligger under gennemsnittet i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 45-78 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A5-0191 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 2000 / 13 / EF for s vidt angr angivelse af ingredienser i levnedsmidler ( 15514 / 2 / 2002 - C5-0080 / 2003 - 2001 / 0199 ( COD ) ) ( Ordfrer : Kla ) ;
<P>
betnkning ( A5-0216 / 2003 ) af Ayuso Gonzlez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( KOM ( 2002 ) 662 - C5-0577 / 2002 - 2002 / 0274 ( COD ) ) og
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A5-0201 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 22 / EF vedrrende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug ( 14502 / 1 / 2002 - C5-0079 / 2003 - 2000 / 0132 ( COD ) ) ( Ordfrer : Olsson )
<SPEAKER ID=240 NAME="Kla (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , mine damer og herrer , forbrugerne skal have tilstrkkelig information om indhold og sammenstning af de fdevarer , de kber .
Det glder ikke kun for det emne , vi talte om i eftermiddags , det glder ogs for ingredienserne .
Der skal st , hvad der er i , hverken mere eller mindre .
Med de samfundsmssige ndringer i de seneste 20 r har ogs vores ernringsvaner ndret sig .
Hvem skrller selv sine gulerdder og kartofler i dag ?
Mange mennesker har ikke tid til det , og alt for mange har glemt , hvordan man laver mad eller har aldrig lrt det .
<P>
Det har ogs frt til store omstillinger i fdevareindustrien , og komplicerede forarbejdningsmetoder og nye ingredienser gr det muligt at fremstille frdigvarer og halvfabrikata , som er nemme og hurtige at tilberede , men som ogs medfrer usikkerhed som flge af uvidenhed .
Talrige helbredsadvarsler i den seneste tid har get informationsbehovet yderligere . Hertil kommer , at antallet af fdevareallergier er steget markant .
De mennesker , som lider af allergi , er afhngige af , at det anfres , hvilke ingredienser produktet indeholder .
<P>
Vi er nu ved andenbehandlingen , og den flles holdning omfatter den strste del af Kommissionens forslag . Den begrnser dispensationsordningerne og tager hensyn til de ndringer , som et flertal i Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , srligt regelmssig revision af listen over stoffer , som fremkalder allergi , og fortolkningen af den , optagelse af selleri og sennep p denne liste og mrkningspligt for ingredienser i saucer og sennepsprodukter , som udgr under 5 % af det endelige produkt .
<P>
Jeg mener fortsat , at fortegnelsen over de allergifremkaldende stoffer er det vigtigste element i dette direktiv .
Listen udarbejdes p grundlag af de nyeste forskningsresultater , kontrolleres regelmssigt og ajourfres om ndvendigt .
Under andenbehandlingen blev der i Miljudvalget vedtaget tre ndringsforslag , som alle kun har t ml , nemlig at undtage tekniske hjlpestoffer , som fremstilles af stoffer p listen over allergene stoffer , men som ikke findes i slutproduktet og dermed ikke udlser allergiske reaktioner , fra etiketteringspligten .
Det skal undersges , om et produkt overhovedet stadig er allergifremkaldende , hvis der ved fremstillingen er anvendt et teknisk hjlpestof , som i sin udgangsbasis ganske vist er allergifremkaldende , f.eks. ggehvide , men som flge af fdevarens fremstillingsproces har mistet sin allergifremkaldende virkning eller ikke er til stede lngere eller kun i ndret form .
Det skal lovgiverne dokumentere , fr de foreskriver en etikettering .
<P>
Tekniske hjlpestoffer har man anvendt gennem rtier , f.eks. ogs ved fremstilling af vin og l .
De ndres under gringsprocessen og udskilles eller filtreres fra p naturlig vis .
De findes alts definitivt ikke i slutproduktet vin eller l . Her har man endnu aldrig hrt om allergier .
Jeg er selv vinproducent .
Hvordan skal jeg forklare mine kolleger eller mine kunder , at der fremover skal st p etiketten : " fremstillet med g " .
Vin er et rent og klart naturprodukt , klaret og gyldent i glasset .
Da man endnu aldrig har hrt om allergiske reaktioner p dette omrde , er der heller ikke nogen , der har forsket i det . Hvad skal vi alts med en etiketteringspligt ?
<P>
Men politik er nu engang det muliges kunst . Derfor har jeg nu sammen med Kommissionen og Rdet udarbejdet et kompromis , som gr det muligt at fremlgge beviser inden for en fastsat frist p fire r .
Det skal i den forbindelse bemrkes , at stoffer , som er omfattet af en undersgelse , som er anmeldt til Kommissionen , forelbig er undtaget fra mrkningen .
For det andet vil disse stoffer fortsat vre undtaget fra mrkningen , hvis undersgelserne dokumenterer , at de pgldende stoffer ikke er allergifremkaldende .
<P>
Jeg beder Kommissionen , jeg beder Dem , hr . Byrne , om at bekrfte , at der indtil ni mneder efter direktivets ikrafttrden kan indledes og notificeres nye undersgelser , og at dispensationen fra mrkningspligten glder for fulde fire r .
Det er vigtigt for at f undersgelser i alle former .
<P>
Det nye direktiv giver sikkerhed for forbrugerne .
Undtagelserne fra mrkningspligten for ingredienserne falder fra 25 % til 2 % .
Vi har for frste gang listen over allergifremkaldende stoffer , som altid skal fremg af mrkningen , og vi vil bringe videnskabelige beviser , som sikrer , at der kun str det p etiketten , som der er i .
Dermed undgr vi , at undvendige mrkninger i sidste ende ogs gr listen over tilladte fdevarer for allergikere stadig kortere .
Jeg synes , vi skal vlge dette fornuftige kompromis .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Kla .
<P>
Jeg vil gerne minde medlemmerne om reglerne .
I aften skal vi overholde den taletid , som vi har fet tildelt , da vores mde vil strkke sig nsten til midnat .
Jeg vil bestrbe mig p straks at gre opmrksom p , at Deres taletid er ophrt og derefter anmode Dem om at runde af s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=242 NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE)">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg begynder mit indlg med en kort bemrkning om fru Kla ' betnkning for at sttte kompromisndringsforslaget om den officielle liste , der skal indg i Bilag IIIa om to r .
<P>
Det gr jeg , fordi der er produkter som kasein , albumin og husblas , som i rhundreder har vret benyttet til fremstilling af vin og l , som indgr i nologisk praksis , og som er omfattet af og anerkendt i EF-forordningerne nr . 1493 / 1999 og 1622 / 2000 , og isr fordi der ikke er noget videnskabeligt belg for , at de skulle vre allergifremkaldende i slutproduktet .
Hvorfor skal vi gre dem til genstand for mistanke ved krav om mrkning ?
Rdet og Kommissionen m tilslutte sig Parlamentets opfattelse i denne sag .
<P>
Med disse ord gr jeg nu over til min egen betnkning .
Frst vil jeg gerne rette en varm tak til Kommissionen , til Rdet og til skyggeordfrerne , hr . Lund og fru Paulsen , for deres fremragende samarbejde om at n kompromiser , der kunne muliggre en vedtagelse af dette direktivforslag ved frstebehandlingen .
<P>
Jeg har under udarbejdelsen af denne betnkning isr bestrbt mig for , at de tilstningsstoffer til levnedsmidler , som den omhandler , ikke blot skulle vre et resultat af teknologiske fremskridt , men heller ikke skulle udgre en sundhedsfare eller vildlede forbrugerne .
<P>
De kompromisndringsforslag , som vi fremlgger p plenarmdet sammen med Den Socialdemokratiske Gruppe og Den Liberale Gruppe ( ndringsforslag 19 til 32 ) , er frugten af denne bestrbelse , som vi alle deler .
<P>
Rammedirektivet 89 / 107 / EF om tilstningsstoffer faststter i sit Bilag II : " Der skal lbende fres kontrol med alle tilstningsstoffer til levnedsmidler , og de skal tages op til ny vurdering " .
P baggrund af den bekymring , der findes angende anvendelsen af polysorbater , Domstolens afgrelse af 20. marts 2003 om maksimumsmngden af nitrit og nitrat og udtalelsen af 4. april 2003 fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler om derivater af parahydroxybenzoesyre , foresls i ndringsforslag 21 to nye afsnit til artikel 2 .
Det er for at f Kommissionen til at revidere anvendelsen af tilstningsstofferne E 432 til E 436 ( polysorbaterne ) , E 251 og E 252 samt E 249 til E 250 ( nitrat og nitrit ) , og for at vilkrene for anvendelse af parabener E 214 til E 219 skal blive taget op til revision inden 1. juli 2004 .
<P>
Hvad angr diphenyl , orthophenylphenol og natriumorthophenylphenol , der nu klassificeres som plantebeskyttelsesmidler , agter Kommissionen fremover at inkludere dem i lovgivningen om pesticider og fjerne dem fra direktiv 95 / 2 / EF .
Det er vi enige i , og vi nsker blot , at der ikke opstr et retligt tomrum , som det fremgr af ndringsforslag 21 og ndringsforslag 4 i betnkningen , som Miljudvalget har vedtaget .
<P>
Vi er ogs bekymrede over , at der kan tilfres fdevarer tilstningsstoffer gennem tilstningsstoffer i aromaer uden krav om mrkning .
Vi har derfor stillet ndringsforslag 22 for at begrnse deres anvendelse til det minimum , der er ndvendigt for at sikre aromaers sikkerhed og kvalitet , nr de ikke har nogen teknologisk funktion i levnedsmidlet .
I modsat fald br disse aromatilstningsstoffer mrkes .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne fremhve , at det er meget vigtigt at gre forbrugerne bevidste om , at de takket vre lovgivningen om tilstningsstoffer og Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidlers arbejde kan drage fordel af en god fdevaresikkerhed og har adgang til de fdevarer , som de behver .
I dag bliver byerne strre og strre , og industrien har brug for flere og flere nye tilstningsstoffer , og det gr livet lettere for os , nr vi m ty til fastfood og frdigretter .
<P>
Jeg vil gerne igen sige tak til Rdet , Kommissionen og skyggeordfrerne for at have medvirket til disse vigtige aftaler .
<SPEAKER ID=243 NAME="Olsson (ELDR)">
Hr. formand , hr. kommissr , det virker som om , vi i aften og i morgen vil kunne lse sprgsmlet om holdningen til hormoner og deres anvendelse i forbindelse med husdyravl , hvor der er uenighed mellem EU og USA .
Jeg vil berre emnet fra tre sider .
For det frste vil jeg takke , for det andet vil jeg tale om , hvorfor jeg ikke synes om kompromiset , og for det tredje vil jeg forklare , hvorfor jeg trods alt sttter kompromiset .
<P>
Jeg vil rette en kmpestor tak til alle , der har medvirket : til Kommissionen , til Rdet , til udvalgets sekretariat , til alle mine medarbejdere og til mine kolleger i udvalget - skyggeordfrerne - som har ydet en stor indsats , s vi kunne n frem til denne lsning .
<P>
I virkeligheden nsker vi selvflgelig ikke disse hormoner , frem for alt nsker vi ikke stradiol 17  , der anvendes som vkstfremmer , bl.a. i USA .
Vi vil ikke have dem i vores mad . Derfor skal vi naturligvis heller ikke anvende dem , s de kan havne i vores mad .
Derved bliver vi mere trovrdige i forhandlingerne med USA , f.eks. i WTO .
Hvis de bruges som vkstfremmere , siger det sig selv , at vi ogs fr dem i maden .
Det indebrer en sundhedsrisiko for mennesker . Disse stoffer er krftfremkaldende .
Hvis vi anvender dem terapeutisk ved husdyravl i landbruget , er der ogs en risiko for , at de havner i vores mad .
Det gr vi i EU , og det underminerer vores trovrdighed og vores modstand mod hormoner .
Derfor burde de i princippet helt og holdent forbydes i disse sammenhnge .
Hvis vi havde forbudt dem totalt , hvilket var vores forslag fra udvalget , havde de nsten kunnet udelukkes fra markedet .
Der ville i s fald ikke have vret nogen risiko for , at de blev anvendt forkert .
<P>
Udvalget var enigt , og Parlamentet var ved frstebehandlingen i det store og hele enigt om , at det var det , vi skulle gre .
Men dette er et sprgsml , som vi skal finde en lsning p .
Selv om jeg havde fuld sttte til min holdning om et totalt forbud , har jeg personligt indset , at vi mske skal sge et kompromis .
Derfor har jeg taget kontakt til mine kolleger i de andre politiske grupper og sagt , at det mske er den vej , vi skal g . Sagen er , at Rdet ville beholde disse stoffer i tre forbindelser .
Den ene var fremkaldelse af brunst i kvg , hvilket er hovedanvendelsesomrdet . Den anden var fostermaceration eller -mumifikation , ogs hovedsageligt i kvg , og den tredje var pyometra i kvg .
Af disse anvendelsesomrder er frstnvnte klart det strste , og de to andre er ganske sm . De to sidste er desuden relativt vigtige ud fra et dyrevrnssynspunkt .
Det indebrer lidelse for dyrene , hvis de ikke kan f denne medicin i den aktuelle situation .
Selv om der findes alternativer , blev de ikke anset for at vre tilgngelige i hele EU .
<P>
Mit forslag , som blev vores forslag efter kontakt med de andre politiske grupper , var , at vi skulle foresl Rdet , at man kan beholde stofferne p de to lidt mindre omrder , hvor der er tale om dde fostre og pyometra .
Rdet accepterede dette , og vi vil nu kunne droppe dem ved fremkaldelse af brunst , hvilket jeg synes er et stort fremskridt .
Der vil selvflgelig vre en overgangsperiode , men derefter vil de vre vk .
Desuden siger vi nu i det endelige forslag , at ogs den anden anvendelse skal overvejes , og mske kan vi ogs fjerne den efter et stykke tid .
<P>
Jeg ser dette som et stort fremskridt , og dermed kan vi mske lse problemet .
Jeg er srdeles glad for , at vi i udvalget har kunnet stille os enstemmigt bag forslaget , og hber ogs , det bliver tilfldet ved afstemningen her i salen i morgen .
Vi kan alts afvikle den primre anvendelse og kommer sledes gennem vores handlinger til at st strkere i diskussionen med USA .
Jeg anbefaler derfor kompromiset , som ganske vist er svagere end det , Parlamentet tidligere har fremsat , men dog tilstrkkeligt godt til , at vi nu kan finde frem til en lsning p problemet .
<SPEAKER ID=244 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg hilser denne forhandling under t velkommen . Den dkker tre vigtige lovgivningssager , som vi er tt p at n til enighed om efter en konstruktiv interinstitutionel dialog .
Jeg vil behandle de tre sager enkeltvis .
<P>
Jeg nsker at takke de tre ordfrere , fru Kla , fru Ayuso Gonzlez and hr . Olsson , og medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for det hrde arbejde , de har ptaget sig med disse lovgivningssager .
<P>
Jeg vil begynde med fru Kla ' indstilling ved andenbehandling .
Vedtagelsen af dette forslag om angivelse af ingredienser i levnedsmidler , som vi er meget tt p , vil vre til stor gavn for forbrugerne .
<P>
Den flles holdning udgr et afbalanceret kompromis , idet den omfatter strstedelen af de foranstaltninger , Kommissionen har foreslet , og samtidig begrnser undtagelsernes omfang .
Den afspejler ogs Europa-Parlamentets nske om strre njagtighed i mrkningen af levnedsmidler .
<P>
Parlamentets fire ndringer er - enten ordret eller indholdsmssigt - indarbejdet i den flles holdning i den form , de fremgr af Kommissionens ndrede forslag .
Den tager endvidere hensyn til strstedelen af Parlamentets vrige ndringer p tre vigtige punkter .
<P>
For det frste vil fleksibiliteten i ingrediensfortegnelsen og undtagelsen fra forpligtelsen til at angive sammenstningen af visse sammensatte ingredienser finde anvendelse ved mngder under 2 % i stedet for 5 % som oprindeligt foreslet .
<P>
For det andet vil der ske en revision og ajourfring af fortegnelsen over allergifremkaldende ingredienser , s den afspejler den videnskabelige udvikling .
Desuden kan der i forbindelse med fortegnelsens opdatering fjernes ingredienser , hvis der foreligger videnskabelige beviser for , at de ikke lngere er allergifremkaldende .
<P>
For det tredje tilfjes selleri og sennep og afledte produkter heraf i fortegnelsen over allergifremkaldende stoffer .
<P>
Et sprgsml er dog fortsat ikke fuldstndigt afklaret .
Det er ikke videnskabeligt pvist , om afledte stoffer af visse allergifremkaldende stoffer fortsat er allergifremkaldende , eller de ikke lngere kan forventes at have bivirkninger .
Sprgsmlet er s , om vi skal krve obligatorisk angivelse af disse afledte stoffer .
<P>
Den flles holdning foreskriver obligatorisk mrkning , men imdeser ogs , at disse stoffer i fremtiden kan fritages , hvis dette kan begrundes videnskabeligt .
Jeg er enig med ordfreren og udvalget i , at det nok ikke er den bedste lsning , men jeg kan ikke tilslutte mig ndringsforslag 1 og 2 .
Iflge ndringsforslag 1 skal afledte stoffer kun angives p alkoholholdige drikkevarer , hvis de er til stede i en mngde , hvor det er videnskabeligt pvist , at de kan fremkalde allergiske reaktioner .
Der foreligger ingen videnskabelige data for , hvor stor en restkoncentration af et givet allergifremkaldende stof skal vre for at fremkalde en allergisk reaktion .
Desuden vil ndringen vre umulig at gennemfre og indebre omvendt bevisbyrde .
Det m vre producenterne , der skal forelgge beviser for , at de specifikke allergifremkaldende derivater , de anvender , ikke har bivirkninger , hvis de skal undtages fra mrkningskravet .
<P>
I ndringsforslag 2 er frste del identisk med ndringsforslag 1 , blot vedrrer det alle levnedsmidler undtagen alkoholholdige drikkevarer .
Det indeholder ogs en udtrykkelig undtagelse fra mrkningskravet af alkoholholdige drikkevarer , selv om disse ikke er omfattet af dette afsnit i den flles holdning .
Det kan derfor ikke accepteres .
<P>
ndringsforslag 3 indeholder et krav om , at Kommissionen inden eller senest den 1. januar 2004 , efter udtalelse fra Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet , udarbejder en liste over de produkter , der br betragtes som ikke-allergifremkaldende .
<P>
Dette forslag gr i den rigtige retning , men sammenholdt med den urealistiske frist kan det ikke umiddelbart accepteres , fordi det udelukkende er undersgelser gennemfrt af virksomheder inden for branchen om anvendelse af specifikke allergifremkaldende stoffers derivater under specifikke omstndigheder , der kan komme i betragtning og gres til genstand for en udtalelse fra Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet - f.eks. fiskegelatine anvendt som klaringsmiddel i l .
<P>
Det er grunden til , at kun ndringsforslag 4 , som udgr et anvendeligt og fornuftigt kompromis , kan accepteres .
<P>
Jeg vil nu g over til fru Ayuso Gonzlez ' betnkning ved frstebehandlingen .
I december 2002 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer .
Hovedformlet med dette forslag er at tilpasse direktiv 95 / 2 / EF den seneste tekniske og videnskabelig udvikling , sikre , at det indre marked fungerer , opretholde et hjt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og beskytte forbrugernes interesser .
<P>
Med dette forml for je foreslr Kommissionen at tillade et nyt levnedsmiddeltilstningsstof , trkke tilladelserne til anvendelsen af visse andre tilstningsstoffer tilbage , tage de nuvrende tilladelser op til fornyet behandling og harmonisere anvendelsen af tilstningsstoffer i smagsstoffer p fllesskabsplan .
<P>
Isr bestemmelserne om anvendelse af fdevaretilstningsstoffer i smagsstoffer er af interesse for forbrugerne og industrien , eftersom de vil sikre en harmonisering af denne sektor p fllesskabsplan .
<P>
Der er forelagt en pakke kompromisndringsforslag efter indgende drftelser mellem de forskellige institutioner .
Coreper har godkendt denne kompromispakke , som ogs Kommissionen med glde tilslutter sig .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med den sidste af de lovgivningsmssige sager , nemlig hr . Olssons indstilling ved andenbehandling om hormoner .
Jeg glder mig over de fremskridt , der er sket .
Debatten om hormoner har vist sig at vre lige s mfindtlig som den hormonbalance , der kontrollerer de fysiologiske funktioner hos levende vsener .
<P>
Som bekendt foreslog Kommissionen oprindeligt at indfre forbud mod anvendelsen af stradiol i lyset af angivelser om , at dette endogent producerede stof er krftfremkaldende .
Parlamentet stttede dette forslag .
<P>
Men omstndelige drftelser i Rdet - som varede mere end to r , strakte sig over fire formandskaber og omfattede to ekstra baggrundsrapporter - har vist , at det ikke er s ligetil at indfre et forbud mod stradiol , som frst antaget .
<P>
Medlemsstaterne har gjort opmrksom p de betydelige vanskeligheder , et forbud kan forventes at f , isr de lidelser , det kan forrsage med hensyn til dyrs velfrd og omorganiseringen af kvgavlen .
<P>
Vi var derfor ndsaget til at tage forslaget op til fornyet overvejelse og sprge os selv : Hvad er mlet ?
Det er frst og fremmest at beskytte forbrugernes sundhed og dernst at sikre overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
<P>
Iflge Kommissionens analyse kan begge ml ns gennem det kompromis , der er foreslet i dag af ordfreren , hr . Olsson , og hans kolleger , og som jeg er inderligt taknemmelig for .
<P>
Vedtagelsen af denne tekst med ndringsforslag 17 , 18 og 19 vil betyde en vsentlig reduktion af anvendelsen af stradiol .
Desuden sondres der klart mellem de tre sidste anvendelsesformer og anvendelsen af stradiol som vkstfremmer .
Den vil sledes gre det muligt for Fllesskabet at overholde sine internationale forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Jeg glder mig derfor til forhandlingen om disse interessante og vigtige emner .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det vil nppe undre Dem , hr. kommissr , at jeg nu fortller Dem , at jeg naturligvis ville have foretrukket , hvis de tre smukke forslag , som blev vedtaget i Miljudvalget - ganske vist med et lille flertal , men alligevel - var kommet igennem .
Fordi tingene nu engang er , som de er , og fordi politik er det opneliges kunst , vil jeg alligevel prcisere flgende for Dem . Det kan ikke g an , at Parlamentet er med til at vedtage et europisk direktiv , som forlanger af vin- og lproducenterne , at de skal skrive p flaskens etiket , at disse fdevarer er fremstillet med fisk og g .
Det ville imidlertid vre tilfldet , hvis vi havde stemt for den flles holdning uden vores ordfrer Christa Kla ' ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne takke min kollega varmt for hendes utrttelige indsats for at bringe et fornuftigt direktiv i stand , som naturligvis sikrer , at der er en obligatorisk mrkningspligt , hvis der er ingredienser - og jeg siger ingredienser og ikke tekniske hjlpestoffer - med allergifremkaldende potentiale .
Men sdanne ingredienser , som udlser allergier , findes ikke i vin eller l .
Det er rigtigt , at der ved fremstillingen og forarbejdningen anvendes tekniske hjlpestoffer med allergifremkaldende potentiale i henhold til bilag IIIa , nemlig trret fiskeblre af fiskearten hus ( str ) og ggederivater som klaringsmiddel .
De understtter tekniske processer som filtrering .
Den afgrende forskel i forhold til de sdvanlige tilstningsstoffer er , at tekniske hjlpestoffer fjernes igen efter brug . Og ting , som ikke er i vinen eller llet , skal heller ikke deklareres p listen over ingredienser .
Det mente Parlamentet absolut ogs under frstebehandlingen .
<P>
Jeg er overbevist om , at hvis de ansvarlige ministre havde vidst , hvad det her handler om , havde de fulgt Parlamentet i dets visdom og havde forelagt en fornuftig flles holdning .
<P>
Vi ved godt , at det i dag ikke kan pvises videnskabeligt , om der findes spor af de anvendte hjlpestoffer i slutproduktet , selv om de nppe kan udlse allergi i denne ringe mngde .
Indtil det eventuelt er klarlagt , m der ikke komme mrkning , som jo kun vil vildlede forbrugerne , udlse ubegrundet angst og tilfje store konomiske sektorer uansvarlige tab .
Derfor er vores tilslutning til ordfrerens kompromisforslag den smertegrnse , som vi ikke kan overskride .
<P>
Hr. kommissr , fordi De ikke svarede min kollega , sprger jeg Dem igen , om det er sdan , at der ni mneder efter ikrafttrdelsen stadig kan fremlgges undersgelser .
Det m afklares nu , ellers m ordfreren tale et par minutter mere .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Fru Lulling , De fik tildelt to minutter af mdedirektoratet , og De har nu talt i tre minutter og 26 sekunder .
P grund af Deres kollega hr . Goodwills fravr blev Deres taletid udvidet til tre minutter , men ikke tre minutter og 26 sekunder .
De m forst , at jeg er ndt til at vre meget njeregnende , medmindre vi alle nsker at komme i seng kl . 02.00. Mange tak .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , en rkke fdevareskandaler har undermineret forbrugernes tillid .
Derfor vil fdevaresikkerhed vre et brndende politisk sprgsml fra nu af og en integreret del af borgernes sikkerhed .
<P>
Derfor er det ogs af afgrende betydning at fremlgge detaljerede oplysninger om ingredienserne i fdevarer .
Prcis og relevant mrkning er derfor uundgelig , isr for de fdevarer der indeholder allergifremkaldende stoffer .
<P>
Problemet er relativt enkelt med hensyn til de allergener , der allerede er til stede i slutproduktet .
Men er det ogs rimeligt at krve , at etiketterne indeholder oplysninger om ingredienser som f.eks. de teknologiske hjlpestoffer , der isr anvendes i fremstillingen af alkoholholdige drikke , og som udgr en del af produktionsprocessen , men som ikke er til stede i det frdige produkt ?
I vores positive bestrbelser p at forbedre forholdene og beskytte allergikere er der s ikke fare for , at vi svkker traditionelle produktionsmetoder via sdanne foranstaltninger eller delgger markeder uden at have videnskabelige beviser for disse hjlpestoffers skadelige virkning ?
Man kan nemt forestille sig forbrugernes rdsel , hvis de opdager , at sulfitter og andre uappetitlige ingredienser anvendes til fremstillingen af vin s prestigefyldt som champagne eller vin fra den smukke region Alsace , blot for at nvne et par eksempler .
<P>
Det glder mig derfor , at man er net frem til et afbalanceret kompromis vedrrende dette kontroversielle sprgsml .
I kompromiset er det fastsat , at det vil vre muligt at udelade bestemte ingredienser fra listen over allergener p grundlag af et videnskabeligt udarbejdet dossier i afventning af en omfattende videnskabelig undersgelse .
<P>
Da jeg selv kommer fra en vinproducerende region , ville jeg naturligvis have foretrukket , hvis bevisbyrden - udarbejdelsen af det tekniske dossier med andre ord - ikke ramte de sm producenter .
Men jeg er godt klar over , at vi vil vre ndt til at ratificere Rdets flles holdning , der ikke giver mulighed for en procedure til udeladelse af ingredienser fra listen af allergener , hvis vi ikke accepterer kompromiset .
Selv om jeg har blandede flelser , mener jeg derfor , at det er fornuftigt at vedtage kompromiset .
Samtidig hber jeg , at Kommissionen vil give sm og mellemstore virksomheder den fleksibilitet , som de har brug for for at klare sig .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Hr. formand , jeg m sige , at Kla-betnkningen glder mig meget .
Jeg hrer ikke til dem , som er skrkslagne for alle E-numre og tilstningsstoffer .
Der er imidlertid en gruppe mennesker , der lever et ekstremt besvrligt liv , nemlig dem , der faktisk lider af fdevareallergi .
Jeg synes , det er rimeligt at udvise solidaritet med dem .
<P>
Det glder mig som sagt meget , at der nu bliver meget strengere regler , s alle allergifremkaldende stoffer skal angives .
Det er ogs vldig godt , at vi fr stramme regler om , at alle ingredienser skal angives i faldende rkkeflge .
Min gruppe sttter disse tre betnkninger .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , Gruppen De Grnne kan i det store hele sttte Kla-betnkningen .
Vi gr strkt ind for , at industrien skal bevise , at et stof ikke er allergifremkaldende .
Dette krav er heldigvis opretholdt i kompromiset .
<P>
Med hensyn til Olsson-betnkningen sttter Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance kompromiset .
Vi ville som hr . Olsson have foretrukket et forbud mod alle vkstfremmere , men der er gode argumenter for at gre enkelte undtagelser , isr af hensyn til dyrevelfrd .
Vi glder os over , at der lgges vgt p yderligere forskning i sikkerhed og effektive alternativer , sledes at vi efterhnden helt kan undg anvendelsen af vkstfremmere .
<P>
Vi har derimod flere problemer med Ayuso Gonzlez-betnkningen .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance mener , at den skal vre mere vidtrkkende .
Mange tilstningsstoffer og stoffer er efter vores opfattelse undvendige .
Med fokus p forsigtighedsprincippet br parabener , polysorbater og aluminiumfosfater forbydes med jeblikkelig virkning .
Vi kan dog acceptere kompromiset , fordi det er et skridt i den rigtige retning i forhold til Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil isr gerne lyknske fru Kla , der har udarbejdet en meget kompetent betnkning og vist , at hun er i stand til at veje fordele og ulemper ved regler om systematisk mrkning .
Hun har kmpet for og forsvaret sin sag over for nogle af samarbejdspartnerne , isr Kommissionen , der ikke har vret tilbjelig til at lytte til kravene fra de valgte medlemmer af Parlamentet .
<P>
Kla-betnkningen som vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik var efter min opfattelse den bedste lsning - nr man som jeg kommer fra Champagne-regionen .
Der er dog visse vigtigere og sommetider modstridende interesser , som ikke kan ignoreres , og derfor bestemte vi os for en anden lsning .
Jeg havde i realiteten allerede foreslet denne lsning i de ndringsforslag , som jeg stillede p udvalgsplan , men jeg havde derefter uden begejstring accepteret den lsning , som ordfreren havde udarbejdet .
<P>
I dag er jeg nogenlunde tilfreds med , at vi har fundet en delvis lsning , som er tilpasset , s den kan accepteres af de fleste .
En lsning , der sikrer klare , tydelige og relevante oplysninger samt en acceptabel beskyttelse af forbrugere , som lider af allergier , forekommer mig at vre meget fornuftig .
P den anden side vil overdreven pessimistisk mrkning skrmme forbrugere , der lider af allergier , og mindske deres indtagelse af de pgldende fdevarer .
Det vil f store konsekvenser for ikoniske europiske drikkevarer som f.eks. champagne eller irsk l , hr. kommissr , og delgge hele den europiske vinindustri .
<P>
I morgen skal jeg over for reprsentanter for vinindustrien i min egen region , Champagne-Ardennes , forsvare det faste princip om , at det er producenternes ansvar - uanset om det drejer sig om store eller sm virksomheder - at bevise , at de derivater af tilsyneladende allergene produkter , som de anvender som teknologiske hjlpestoffer i vinfremstilling , ikke er allergener i sig selv , da de er resultatet af en vigtig proces til omdannelse af rvarer og indgr i en helt anden sammenhng , nemlig i forbindelse med vin eller l .
Alt dette ndrer deres grundlggende egenskaber .
Bryggerierne skal pvise , at husblas , der har vret anvendt i rhundreder i fremstillingen af l , ikke er et af de forbudte produkter .
Kort sagt kommer bevisbyrden til at hvile tungt p deres skuldre , men vi har dog kbt noget tid til at udfre den ndvendige forskning .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke ordfreren og give min sttte til lsningen foreslet i ndringsforslag 4 .
Gruppen Union for Nationernes Europa har endvidere medunderskrevet kompromisndringsforslaget og accepterer konsekvenserne af dette valg .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , de tre betnkninger , der nu er til flles debat , er vigtige detaljer i vores bestrbelser p at sikre fdevaresikkerhed og forbrugervelfrd .
Jeg vil gerne takke mine kolleger for et udmrket arbejde .
<P>
Inden for Det indre marked mder forbrugerne nye og mrkelige produkter og fabrikater p hylderne i deres velkendte , lokale forretning hver dag , og de m kunne have fuld tillid til Det indre markeds kvalitetskontrol og fdevaresikkerhed .
Det er beklageligt , at EU ' s indsats for at f opstillet sdanne vsentlige standarder s ofte opfattes som undig bekymring over detaljer .
En af grundene er selvflgelig den mde , hvorp den europiske presse ofte bevidst forsger at skildre ting i et negativt lys og ignorerer den egentlige kerne i problemet .
rsagerne til dette er ikke politiske , det handler om journalistik .
Historier skal vre farverige , og desvrre opns farven ofte ved at udsprede skrmmebilleder i stedet for faktuel information .
<P>
Det friskeste eksempel p det er nyheden om begrnsning af den maksimale mngde PAH-forbindelser i fdevarer for forbrugersundhedens skyld .
Et fuldt ud sagligt forskningsprojekt , gennemfrt af Kommissionen , har , i hvert fald i de finske aviser , allerede udviklet sig til en skrk for , at EU nu vil forbyde private grillaftener og vores foretrukne sommerspise , grillplsen .
Der har vret en sand strm af beklagelser over , at EU blander sig i alt og er overbeskyttende , og man har spurgt , hvornr europolitiet vil begynde at afbrnde bl med farlige kogebger , og om vi snart skal til at spise med hjelm p hovedet , bare for at vre p den sikre side .
<P>
Desvrre bliver de skrmmebilleder , der uden dokumentation spredes p denne mde , slugt rt af nationen , hvilket giver nring til negative flelser og harme .
Derfor ville det ogs vre en vsentlig ting , hvis det gode arbejde , som Parlamentet gr for at beskytte folks helbred , fik kraftigere sttte fra EU-informationscentrene .
Det er benbart ndvendigt at udbrede baggrundsinformationer allerede p et tidligt stade i forberedelsen , sledes at de grundlse legender om EU , der skabes i byerne , ikke fr lejlighed til at rodfste sig .
<SPEAKER ID=252 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , frst skal der lyde en stor tak til fru Ayuso , Kommissionen og Rdet for et godt samarbejde med det foreliggende forslag og kompromis omkring tilstningsstoffer , sledes at vi kan slutte denne sag allerede ved frstebehandlingen .
<P>
Nok tillader vi yderligere brug af tilstningsstoffer med pakken , men det har vret helt afgrende for mig , at vi nu ogs fr sat fokus p Kommissionens overvgning og genvurdering af brugen af tidligere godkendte stoffer .
Jeg hber ikke , vi fortstter med den politik , hvor vi bare bliver ved med at acceptere nye tilstningsstoffer og en udvidet brug af allerede godkendte stoffer , sledes at stofferne frst bliver sljfet af listen , nr industrien selv meddeler , at de ikke lngere anvendes .
Jeg synes , den hidtidige politik har vret for defensiv .
Kommissionen br - efter min mening - lbende overvge og genvurdere brugen af tilstningsstoffer , sledes at de tre kendte betingelser for brugen af dem til enhver tid er fuldt ud overholdt .
Derfor er jeg meget glad for bestemmelserne i pakken om , at Kommissionen inden to r skal fremlgge en samlet rapport om genvurdering af tilstningsstoffer , og at der heri skal sttes speciel og hurtig fokus p anvendelsen af visse typer , bl.a. nitrat og nitrit og polysorbat .
Jeg hber , at vedtagelsen i morgen og processen op til pakkevedtagelsen kan blive et startskud til en bedre politik i forhold til anvendelsen af tilstningsstoffer i fdevarerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at bringe en tak til hr . Olsson for et virkelig godt samarbejde i forbindelse med forbud mod brugen af hormonstoffer i husdyrbrug .
Vi fr ogs her nu et resultat , hvor brugen af det krftfremkaldende hormonstof stradiol 17  i lbet af to r vil ophre , det vil sige at brugen af hormonstoffet stort set vil ophre i husdyrbrug .
Det er et godt og meget positivt resultat , som hr .
Olsson har siddet for bordenden for .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillykke til de tre ordfrere , srligt vil jeg gerne fremhve ordfrer fru Kla , som har gode lsninger i sin betnkning .
Jeg ved af egen erfaring , hvor forskellige forestillinger der skal tages hensyn til , nr det glder mrkning .
<P>
Jeg vil srligt fremhve ordningen om mrkning af produkter , som udlser allergiske reaktioner .
Nr 8 % af brnene og 3 % af de voksne i EU reagerer allergisk p ingredienser i fdevarer , som frer til alvorlige forstyrrelser af deres almene velbefindende , s er det et alarmerende tal .
Det store antal sammensatte fdevarer med hyppigt skiftende recepter gr , at der ikke er andre lsninger end mrkningen for at informere forbrugerne .
I modstning til de forrige talere gr jeg ind for , at visse ingredienser fortsat kan tilsttes , det hjner madens kvalitet , det m man sige rent ud .
Det siger sig selv , at man kun skal mrke for produkter , hvor det er videnskabeligt pvist , at de udlser allergier . Vi br ogs sikre , at listen hurtigt kan ndres , nr der kommer nye forskningsresultater .
Man skal altid tnke p , at informationsstrmmen p etiketten skal formidle det ndvendige .
Derfor er jeg ogs spndt p Kommissionens ider om etikettering af f.eks. ikke-beviste pstande .
Her var der mulighed for at begrnse mngden af information .
<P>
Jeg vil gerne have lov at bemrke , at jeg i 1998 som ordfrer forsgte at regulere mrkningen af alkoholholdige drikke .
Den gang drejede det sig egentlig kun om mrkning af svovl . Dengang var det en revolution , i dag er det en selvflge .
Det er et bevis p , at Parlamentet i de seneste r trods alt er kommet meget tttere p forbrugerne .
<P>
Jeg er ogs glad for den foreslede ingrediensmrkning ved en andel p over 2 % .
Selv om det for r tilbage blev betegnet som umuligt og mske heller ikke ndvendigt , tager man nu hjde for trenden til produktion med mange sm ingrediensmngder , og vi opfylder pligten til forbrugerinformation .
Jeg har talt med virksomheder , som forklarede mig , at man allerede i dag for strstepartens vedkommende angiver de ingredienser , som ligger under 2 % .
<P>
Til slut har jeg en kort bemrkning til Olsson-betnkningen . Hr .
Olsson , jeg synes , det er positivt , at De viser imdekommenhed , men jeg ved ogs , at stradiol 17  i mange lande i EU allerede er erstattet af andre stoffer .
Det br vi sttte og krve .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Jeg bliver ndt til at insistere p , at medlemmerne overholder taletiden .
Jeg kan ikke forlnge alle medlemmernes taletid yderligere , medmindre vi slet ikke skal have nogen svn i nat .
<P>
Har Kommissionen noget at tilfje ?
<SPEAKER ID=255 NAME="Byrne">
Der blev stillet et sprgsml til mig vedrrende ndringsforslag 4 , og mske kan jeg meget kortfattet klarlgge nogle punkter vedrrende Kla-betnkningen .
<P>
Jeg mener , at kompromiset i ndringsforslag 4 er ret klart .
Industrien kan indberette undersgelserne for de eksisterende afledte produkter i en periode p ni mneder efter direktivets ikrafttrden .
Kommissionen skal senest fire r efter ikrafttrdelsen trffe afgrelse om , hvorvidt et afledt stof skal angives eller ej .
<P>
Kommissionen vil trffe afgrelse p grundlag af undersgelserne efter den planlagte hring af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
<SPEAKER ID=256 NAME="Kla (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , det drejer sig om , at der i kompromiset str " igangvrende undersgelser " . Jeg understregede netop i min tale , at man hidtil ikke har forsket i sdanne ting .
Hvis man nu i industrien p baggrund af vores nye direktiv overvejer at sge om en undersgelse , er det s muligt , at jeg frst nu bestiller en undersgelse ?
Det var sprgsmlet ! Ikke , om i jeblikket igangvrende undersgelser kommer i betragtning , men om det ogs er muligt for kommende undersgelser .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden.">
Har De en afsluttende bemrkning , hr. kommissr ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Byrne">
Det kompromis , man nede frem til , vedrrte undersgelser af eksisterende afledte produkter . Det var for en periode p ni mneder efter direktivets ikrafttrden .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0200 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 62 / EF om emballage og emballageaffald ( 14843 / 1 / 2002 - C5-0082 / 2003 - 2001 / 0291 ( COD ) ) ( Ordfrer : Corbey ) .
<SPEAKER ID=262 NAME="Corbey (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil her under den sidste del af andenbehandlingen bringe et par vigtige punkter fra min betnkning op igen .
Jeg nsker dog frst at takke mine kolleger .
Skyggeordfrerne har vret overordentlig hjlpsomme .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke industrien .
Vi har haft intensive drftelser , ikke blot med emballageindustrien , men ogs med pakkerne og miljgrupperne .
Der har vret mange heftige diskussioner , og det har get min forstelse af industriens praksis .
<P>
Disse drftelser har overbevist mig om , at vi skal betragte emballage fra en ny synsvinkel .
Det har lnge vret indlysende , at emballage udgr et miljproblem , et lille og ndvendigt problem , men ikke desto mindre et problem .
Men vi kan ogs vlge at betragte emballage som noget positivt ved at betragte det i sammenhng med produktet .
S kan man betragte emballage som en form for beskyttelse af produktet og forebyggelse af affald .
Emballage er ogs et middel til globalisering , verdenshandel og sociokonomisk udvikling .
<P>
Ud fra denne synsvinkel er bredygtighed ikke lngere mulig uden emballage .
Men det kan kun lade sig gre at betragte emballage som noget positivt , hvis vi alle gr en indsats for at forhindre miljforurening .
Derfor er genanvendelse og forebyggelse ndvendig .
Det vil jeg uddybe nrmere .
<P>
Frst og fremmest er der sprgsmlet om genanvendelse , som er en vigtig del af direktivet .
Nogle vil endda hvde , at emballagedirektivet frst og fremmest handler om genanvendelse .
Under frstebehandlingen understregede jeg , at genanvendelse ikke er et ml i sig selv , og der er ogs grnser for miljfordelene i forbindelse med genanvendelse .
<P>
Under andenbehandlingen beskftigede vi os hovedsagelig med omkostningerne ved genanvendelse .
Isr den britiske regering er bekymret over de ekstra omkostninger i forbindelse med get genanvendelse og har offentliggjort nogle beregninger .
Der er dog usikkerhed om , hvordan disse omkostninger er beregnet .
Genanvendelse koster penge , men man fr ogs noget ud af det .
Inden for visse grnser er get genanvendelse meget omkostningseffektiv .
Hvis man nsker at opsamle den sidste dse i den nordligste del af Finland , vil det naturligvis koste uforholdsmssigt mange penge .
<P>
Vores drftelser om miljfordelene under frstebehandlingen og de konomiske omkostninger under andenbehandlingen frte nsten uundgeligt til den konklusion , at den optimale procentdel kan variere betydeligt fra land til land .
Diskussionen var mere en diskussion mellem landene end mellem de politiske grupper .
I den sidste ende skal vi arbejde p at n frem til , at hvert land finder og opfylder sin egen optimale procentdel .
Men det vil kun vre muligt , hvis der allerede er opbygget tilstrkkelig genanvendelseskapacitet i hvert land .
Derfor m vi have fastsat nogle klare mlstninger .
<P>
Vi skal bestemt ikke stte os for lavt et ml , heller ikke for hjt , for tidligt eller for sent .
Vi skal finde en gylden middelvej .
Jeg vil derfor opfordre Dem til at sttte det kompromis , som grupperne har indget .
I kompromiset er der fastsat et ml p 55 % i 2007 .
Jeg noterer mig , at det er senere end mlet i Kommissionens oprindelige forslag , som var 55 % i 2006 .
<P>
Det er endvidere meget vigtigt at faststte ambitise , men opnelige ml for de nye medlemsstater .
De skal ogs involveres i processen .
<P>
Affald og genanvendelse har udviklet sig til globale markeder .
Der er ingen indvendinger imod eksport af sorteret affald , men vi skal sikre , at det rent faktisk er sorteret , og at det er tilstrkkeligt forarbejdet i udviklingslandene .
Eksportren skal kunne bevise det .
<P>
Forebyggelse .
Der fokuseres stadig for lidt p forebyggelse i emballagedirektivet .
Vi skal fokusere mere p producentansvar .
Vi har behandlet dette sprgsml i direktivet om elektronisk affald og direktivet om udrangerede kretjer .
Producentansvar er ikke kun konomisk .
Udvalget om Milj og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik krver bedre gennemfrelse af de vsentlige krav og anmoder forbrugerne om at vlge det mest miljvenlige alternativ .
Det er en god id at faststte indikatorer .
Materialer som f.eks. papir , metal , glas og plastic skal konkurrere p grundlag af miljkvalitet .
Det vil vre et incitament til vedvarende forbedringer p miljomrdet og til at investere i genanvendelseskapacitet .
Det vil resultere i optimal genanvendelseskapacitet i alle lande , da producenter af alle materialer vil have interesse i genanvendelse .
<P>
Udviklingen af indikatorer vil ogs involvere forbrugerne mere aktivt i emballageforhold og give supermarkeder eller virksomheder mulighed for at vlge f.eks. femstjernet emballage .
P denne mde kommer bredygtig udvikling til at berre os alle .
Denne fremgangsmde er helt i overensstemmelse med det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p yderligere to punkter , og det frste omhandler genbrug .
Drftelsen af dette emne skabte fornyet interesse , da Tyskland fastsatte obligatoriske pantordninger den 1. januar .
Der har vret mange klager over disse ordninger p grund af konkurrenceforvridning p det indre marked .
Pantordninger kan rent faktisk skabe konflikter p det indre marked .
Det er beklageligt , at Kommissionen ikke har benyttet sig af revisionen som mulighed for at for at gre noget ved den lange liste over klager .
Det er ogs beklageligt , at der ikke var flertal under frstebehandlingen for ndringsforslaget om at skabe klarhed .
Vi skal forhindre ukorrekt udnyttelse af genbrug , og vi m derfor ogs her lgge strst vgt p miljet .
<P>
Dernst vil jeg gerne rejse et sprgsml over for Kommissionen om keramik .
Keramikindustrien er bekymret over virkningerne af emballagedirektivet og nsker fritagelse fra at opfylde kravene .
Jeg vil gerne have et klart svar fra Kommissionen vedrrende to forhold .
For det frste er det efter min opfattelse ikke fordelagtigt for keramikindustrien overhovedet ikke at hre ind under emballagedirektivet - som jo danner grundlaget for handel i det indre marked .
Fru kommissr , hvad er Deres holdning ?
For det andet nsker jeg klarhed over , hvorvidt der vil vre indfrt krav om genanvendelse for keramikindustrien i 2007 .
Jeg tror ikke , at der vil vre indfrt krav , men jeg vil ogs gerne hre fra kommissren om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
Inden jeg giver ordet til kommissren , vil jeg minde de medlemmer , der netop er kommet for at deltage i den nye forhandling , om , at vi har en usdvanlig omfattende dagsorden i aften .
For at de sidste medlemmer , der skal tale om de sidste betnkninger , ikke skal se solen st op fra mdesalen , vil jeg anmode talerne om at overholde taletiden .
<SPEAKER ID=264 NAME="Wallstrm">
Jeg takker fru Corbey for det arbejde , hun har udfrt som ordfrer om dette emne .
Jeg ved , at hun har arbejdet serist og grundigt .
<P>
I 1999 blev der produceret i alt 63,5 millioner tons emballageaffald i EU .
Det svarer til omkring 17 % af kommunalt fast affald og 3 vgtprocent af den samlede affaldsproduktion .
<P>
Direktivet om emballage og emballageaffald har gjort indsamling og genanvendelse af emballageaffald til en normal aktivitet i alle EU ' s medlemsstater , og et omsiggribende fnomen i tiltrdelseslandene .
Direktivet har sledes bidraget til at reducere de miljmssige indvirkninger og styrke det interne marked for emballage og emballageaffald .
<P>
ndringen bygger p denne succes .
Jeg er meget glad for , at Europa-Parlamentet allerede ved frstebehandlingen klart har tilkendegivet , at det sttter vores forslag om over en fordobling af minimumssatserne for genanvendelse og en yderligere forhjelse af satserne for nyttiggrelse .
Der er nu jensynligt bred enighed om niveauet for disse ml .
Det sidste nglesprgsml er nu , om gennemfrelsesfristen vil blive fastsat til 2008 , som i den flles holdning , eller om gennemfrelsestidspunktet skal fremskyndes .
Efter min opfattelse br fristerne vre bde realistiske og ambitise .
Det er ogs vigtigt , at Grkenland , Irland og Portugal - som er de medlemsstater , der allerede har opnet senere gennemfrelsesfrister under den nuvrende lovgivning - fr tilstrkkelig tid til at tilpasse sig de nye ml .
Det samme glder tiltrdelsesstaterne .
Jeg har til hensigt at forelgge forslag til frister for disse lande inden rets udgang .
<P>
Jeg er desuden glad for , at Parlamentet er enigt i , at andre aspekter - isr forebyggelse og genbrug - br undersges nrmere , inden der trffes nye afgrelser .
Men behovet for yderligere undersgelser glder ogs den nye forpligtelse , der omhandles i frste del af ndringsforslag 7 .
Denne nye forpligtelse til at minimere emballagens miljmssige indvirkning kan overlappe de eksisterende krav og blive lige s vanskelig at hndhve .
<P>
Jeg har fuld forstelse for Parlamentets bekymringer angende eksport med henblik p genanvendelse .
Jeg er enig i , at vi br sikre , at genanvendelse i lande uden for EU kun tller med i vores ml , hvis den foretages korrekt .
Men kontrol og papirarbejde br isr anvendes der , hvor det virkeligt er ndvendigt .
Jeg kan ikke se nogen grund til , at det skal finde anvendelse p materialer ssom metal , papir og glas .
Disse materialer indgr i et etableret internt , internationalt marked .
Jeg tvivler p , at vi har behov for skriftlige beviser for genanvendelsen af hver enkelt eksportladning .
<P>
Jeg vil ogs finde det ulogisk at hndhve strengere kontrolforanstaltninger ved eksport af emballageaffald end af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr , som vi traf afgrelse om for kun nogle f mneder siden .
<P>
Der er - som vi netop hrte det fra ordfrerens side - stor bekymring i Parlamentet over emballagedirektivets flger for keramisk emballage .
Lad mig sl fast , at intet i dette direktiv forpligter medlemsstaterne til at etablere genanvendelsessystemer for denne form for emballage .
Udelukkes keramik fra direktivets anvendelsesomrde , kan man sprge , hvorfor keramik skal udelukkes og ikke andre tilsvarende emballageformer .
Det giver ogs medlemsstaterne mulighed for at trffe de foranstaltninger , de nsker vedrrende keramisk emballage , s lnge de ligger inden for traktatens grnser .
Jeg mener derfor , det er bedre at bede Den Tekniske Komit lse eventuelle gennemfrelsesproblemer frem for at udelukke keramik fra direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Jeg ved , at urtepotter , selvklbende etiketter og tilsvarende artikler er vigtige for de berrte sektorer .
De fortjener derfor en reel drftelse .
Forligsproceduren er efter min opfattelse ikke det rette forum for en sdan drftelse .
Det er en detaljeret opgave , der br lses af eksperterne i Den Tekniske Komit .
<P>
Ud af de 32 ndringsforslag kan Kommissionen acceptere 20 fuldstndigt , delvist eller principielt .
En fortegnelse over de pgldende ndringsforslag er forelagt separat
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , ndringen af emballagedirektivet vil f enorme konsekvenser for de forskellige aktrer , kommunerne , indsamlingsordningerne , de materialeproducerende virksomheder , fdevareindustrien og forbrugerne .
<P>
Det er klart , at der skal opstilles kvantitative ml , og at de skal vre ambitise , men de skal samtidig ogs vre opnelige .
Vi m ikke overse det faktum , at det i nogle medlemsstater kan vre svrere at n disse ml af historiske rsager ssom manglende infrastruktur , spredt befolkning og forbrugervaner .
<P>
Jeg er ked af , at jeg ikke har kunnet blive helt enig med ordfreren , men jeg forstr , at hendes arbejde ikke har vret spor let .
I den betnkning , som hun fremlagde i Miljudvalget , var det mange punkter , hvor vi var enige , men fru Corbey har nsket at g lngere , og efter at der var blevet opnet et kompromis , har hun i sidste jeblik lavet om p ndringsforslag 26 og 27 , hvorfor jeg ser mig ndsaget til ikke at tilslutte mig dem og til i morgen at stemme imod .
<P>
Jeg kan forst , at affaldsindsamlingen i lande som Tyskland , Belgien og Nederlandene er effektiv og billig .
Det er lande , hvor befolkningen er jvnt fordelt og uden geografiske hindringer .
Det er imidlertid ikke rimeligt , at man nsker at gennemtvinge de samme ml i andre medlemsstater , der ikke har en sdan befolkningsfordeling .
Det drejer sig ikke kun om mit eget land , Spanien , for jeg tnker ogs p Finland , Sverige , Frankrig , Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater , der kan f store vanskeligheder med at opfylde de ml , som er opstillet i den flles holdning .
Og det skyldes ikke manglende offentlige investeringer .
<P>
I Spanien er vi 41 millioner mennesker , hvilket er det halve af , hvad der bor i Tyskland , p et areal p 504.000 km2 .
Landbefolkningen befinder sig i nogle af de mest bjergrige omrder i EU .
Kan nogen forestille sig , at affaldsindsamlingen kan foreg p samme vilkr ?
Vi har brug for et realistisk , fleksibelt og , frem for alt , gennemfrligt direktiv .
Det virker , som om nogen nsker at tilpasse dette direktiv efter deres egne love og ptvinge det de andre medlemsstater , og det er hverken retfrdigt , fornuftigt eller rimeligt .
<P>
Jeg synes , at Rdets flles holdning er ganske afbalanceret .
Jeg sttter fuldt ud de frister og kvantitative ml , som den opstiller .
Jeg beklager kun , at der ikke er samme ml for alle materialer , og at konomiske interesser har fet os til at glemme , at det er problemer for det indre markeds funktion , som er den virkelige grund til dette direktiv .
<P>
Jeg finder det meget vigtigt , at vi sttter de forskellige muligheder for affaldsbehandling : genbrug , genanvendelse og energiudvinding .
Disse tre muligheder er bedre end blot at smide affaldet p lossepladserne .
<P>
Til slut m vi erindre , at emballageaffaldet er en ret lille del af den samlede mngde affald , som medlemsstaterne producerer , 3 % iflge Dem , fru kommissr .
Lad os derfor vre fleksible .
Industrien gr en stor indsats , og det samme glder de involverede aktrer .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , det er vigtigt at f forbedret det nuvrende direktiv om emballageaffald , som det er blevet sagt her i flere indlg .
Mlene for genanvendelse og genbrug i de nste fem r er , i den form , der nu foresls , temmelig hje , men er ingenlunde urimelige .
Mange medlemslande har allerede opnet betydeligt hjere niveauer end dem , der nu foresls .
De foreslede ml er letopnelige , og hvis vi havde mindre ambitise ml , s ville f.eks. en branche af industrien som den , der udnytter genbrugsmaterialer ikke kunne udvikle sig .
<P>
For at opfylde mlene , br vi dog tage hensyn til de udmrkede foranstaltninger , som allerede er blevet indfrt i forskellige medlemslande , for at opn den hjest mulige grad af genanvendelse og genbrug .
F.eks. br de lande , som har gode erfaringer med genbrugsprojekter , ogs opmuntres yderligere inden for dette omrde .
Ganske som ordfreren konstaterede , m de konomiske og kologiske faktorer tages med i betragtning i denne forbindelse .
<P>
Derfor vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at , nr der foresls genanvendelsesml for tr , er der ikke ndvendigvis taget hensyn til netop de kologiske og konomiske faktorer .
Mlet med 15 % for tr er et lavt ml , men f.eks. for et land som Finland , vejer de kologiske ulemper ved transport langt tungere end de fordele , man opnr ved at genanvende tr p denne mde .
kologisk set er det meget klogere , hvis tret brndes som en energikilde i folks huse .
Derfor hber jeg , at den sunde fornuft vil sejre , og at ndringsforslag 26 , som er et forslag stillet af ordfreren og andre , vil f sttte .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg m sige til fru Corbey , at hun har gjort et flot stykke arbejde med et umuligt emne .
Dette er et emballagedirektiv , som egentlig slet ikke handler om emballage , men om brugt emballage .
Faktisk begynder vi i den helt forkerte ende af produktionskden .
Hvis vi vil reducere mngden af affald og mindske transporten , frst og fremmest med lastbil p motorvejene , skal vi begynde med at drfte emballage , emballagens rolle , logistik , og hvordan der er meget at spare , bde miljmssigt og trafikmssigt , ved at have de helt rigtige emballager .
Det giver heller ikke mening , at vi arbejder med genanvendelse - uanset om der er tale om egentlig genanvendelse , herunder energiudvinding , eller genbrug - og hele tiden diskuterer de emballager , der havner i husholdningerne .
Det siger sig selv , at vi burde have et meget mere rationelt system , som indebrer , at de store mngder emballagemateriale havner i butikker , storhusholdninger , hos grossister osv . , og at de emballager , vi brer med hjem , er s enkle , tynde og sm som muligt , nrmest ikkeeksisterende .
Det drejer sig her om design , ikke om styrke .
<P>
Vi sttter i det store og hele fru Corbeys kompromisforslag , selv om vi af forskellige rsager ikke har skrevet under p det .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , i telegramform , for ret meget mere kan man jo ikke n p et minut , vil jeg frst gerne takke ordfreren for hendes kompromisvilje , der har resultatet i 11 underskrevne ndringsforslag , de fleste af dem af flere grupper , til revisionen af dette direktiv .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at dette forslag er virkeliggrelsen af et af det sjette miljhandlingsprograms ml , og ligesom ordfreren sige , at forslagets ml er ambitise , men gennemfrlige , sdan som nogle medlemsstater viser , idet de allerede flger nogle af de anvisninger , som opstilles i direktivet om emballage og emballageaffald .
<P>
Vi m lgge stor vgt p , at direktivet flges , for det er et meget alvorligt problem , at fllesskabets miljbestemmelser ofte ikke overholdes .
Vi m ligeledes lgge stor vgt p at sikre , at eksportrerne gennemfrer energiudvindingen eller genanvendelsen p betingelser , der ikke blot ligner , men er ganske identiske med dem , der foreskrives i Fllesskabets lovgivning .
Endelig m vi , hr. formand , hurtigst muligt f organiseret sorteringsordninger for materialer , der giver mindre affald og er mindre skadelige , og nedbringe mngden af affald mest muligt . Den er i de seneste r steget i de fleste medlemsstater .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , min gruppe vil sttte en rkke af de kompromisndringsforslag , der er stillet .
Det m have vret meget vanskeligt for ordfreren over for de medlemmer af Parlamentet , der nsker at forhale processen og sledes tilgodese emballageindustrien .
<P>
Men hvis man ser p det nuvrende emballagedirektiv og overholdelsen heraf og blot ser p mit hjemland , Irland , og en rkke andre , f.eks. Portugal og Grkenland - s forsger de nu alle at opn udsttelse af tidsfristerne .
Efter min opfattelse belnnes de for at vre langsomme og handle miljmssigt uansvarligt .
Det er et meget farligt signal , der sledes sendes til ansgerlandene .
<P>
Hvis de nuvrende medlemsstater ikke er i stand til at overholde den gldende lovgivning eller n de fastsatte ml , bliver det meget vanskeligt at overtale og presse de nytilkomne lande til at gre det , eftersom de kommer med en svagere konomisk baggrund .
<P>
Nogle af lovgivningsforslagene er alarmerende .
Tanken om en maksimumsgrnse for genanvendelse er absurd .
Hvis medlemsstaterne kan genanvende 100 % , br de da have lov til at gre det , og det er uansvarligt at faststte et loft herfor .
<P>
Sprgsmlet om nyttiggrelse er et vsentligt problem .
Nyttiggrelse strkker definitionen til det yderste .
Nyttiggrelse er grundlggende en positiv betegnelse for forbrnding , det vil sige afbrnding efterfulgt af varmeproduktion .
<P>
Tanken om et mindsteml for nyttiggrelse vil i et vist omfang tvinge de medlemsstater , der ikke har forbrnding , til at indfre det eller til at anvende det som en undskyldning .
Mske er ordlyden ikke s drlig som i den oprindelige tekst .
Det er et stort problem for lande som Irland , der ikke har gjort noget ved deres affaldsproblem .
De vil give tilsagn om at forbedre situationen , hvilket jo lyder udmrket .
<P>
P dette stadium br vi anvende den fremgangsmde , andre talere har foreslet .
Vi br afskaffe , reducere og genanvende , og endelig bortskaffelse br vre den sidste udvej .
At afbrnde affald og betegne det som nyttiggrelse er at strkke fantasien til det yderste .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , min kompliment til ordfreren , fru Corbey , for hendes indsats .
Det princip , der ligger til grund for denne lovgivning , er begrnsning af de skadelige miljmssige virkninger forrsaget af emballage .
Mden , hvorp de formulerede ml ns , kan variere fra medlemsstat til medlemsstat .
Vi m desvrre erkende , at Europa-Kommissionen har en anden holdning , som kom frem , da Kommissionen den 17. december sidste r besluttede at indstvne Nederlandene , selv om mlene til overflod var net i Nederlandene gennem en frivillig aftale mellem ministeriet for boligsektoren , byplanlgning og milj samt industrien .
<P>
Denne indfaldsvinkel skal ogs afspejles i direktivet .
Den afspejles i kompromisndringsforslag 31 , men jeg mener stadig , at kravene er lidt ufleksible .
Jeg anerkender , at mlstningerne i direktivet er ambitise , men sprgsmlet m ikke ende med forlig , isr ikke hvis der er enighed med Rdet om andre punkter .
Jeg kan f.eks. give min ukvalificerede sttte til forslaget om , at emballageaffald kun kan medregnes i opfyldelsen af mlstningen , hvis eksportren kan bevise , at nyttiggrelsen og / eller genanvendelsen har fundet sted p vilkr , der svarer til de vilkr , der fremgr af EF-lovgivningen p dette omrde .
Jeg er mindre begejstret over , at diskussionen om mekanisk nyttiggrelse endnu en gang udsttes , s vi fortsat ikke har nogen klarhed over situationen .
<P>
Endelig , hr. formand , er jeg af den faste overbevisning , at gavepapir br vre dkket af definitionen af emballage .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener , at dette direktivs metode er forldet .
Det bekrftes af den tematiske strategi for genanvendelse , som Kommissionen offentliggjorde for nylig .
Det hedder heri , at de nuvrende direktiver " indeholder bestemmelser om , at samtlige medlemsstater skal n frem til de samme resultatml .
Men det vil vre rimeligt at sprge , om en sdan ensretning er den mest effektive , ud fra svel en miljmssig som en konomisk betragtning .
Det er mske vigtigere at opstille et generelt genanvendelsesml p EU-plan og overlade til markedskrfterne at afgre , hvilke genanvendelsesanlg der kan virkeliggre mlstningen mest omkostningseffektivt .
" Hvor er det fornuftigt !
Vi ved , at visse medlemsstater nsker at g ud over de fastsatte resultatml , mens andre vil finde det umuligt at n dem .
S hvorfor kmper vi videre med en strategi , som allerede er undermineret af de praktiske erfaringer ?
<P>
Det Forenede Kongerige har et problem her .
Vi har i mange r anvendt affaldsdeponering .
De geografiske betingelser begunstigede dette .
Flgelig var der intet incitament til at fremskynde genanvendelse som i visse andre lande .
<P>
Vi gr nu s hurtigt frem , som det er muligt , men det er ikke muligt at fremskynde udviklingen s hurtigt , som ordfrerens ndringsforslag krver det .
Det ville krve , at vi brugte 1,8 milliarder euro alene p genanvendelse af emballageaffald , som kun tegner sig for 6 % af det affald , der deponeres i England .
Det vil betyde , at de britiske lokalmyndigheder skal plgges at trffe foranstaltninger til fjernelse af emballage fra det vrige husholdningsaffald .
Det krver tid og penge , fru Corbey .
<P>
Mske har sdanne foranstaltninger ikke hjeste prioritet for de lokale myndigheder i mit land .
Mske prioriterer de at finansiere boligsttte , udbringning af mltider til ldre eller andre former for ydelser .
Hvis subsidiaritet overhovedet skal have en mening , br sdanne prioriteringer afgres lokalt .
Hvordan kan jeg forsvare en situation , hvor en kombination af kontinentale medlemmer af Europa-Parlamentet krver ndringer , der indebrer , at britiske lokale myndigheder skal indordne sig under forskrifter , som et flertal af de britiske medlemmer af Europa-Parlamentet ikke har stemt for ?
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst gerne takke vores ordfrer Dorette Corbey , fordi hun har udarbejdet denne betnkning og de forslag , der er stillet .
<P>
Vi har netop hrt , at hndteringen af vores emballager ogs er med til at afgre , hvordan vores kologiske fremtid ser ud , og at der naturligvis er et marked p dette omrde , et marked , hvor store emballagefraktioner konkurrerer med hinanden , og vi m gre os tanker om , hvordan vi kan opn optimale virkningsgrader .
P dette marked har vi specialiteter , som reprsenterer de chancer , som mangfoldigheden i Europa byder .
I denne forbindelse har vi lagt vgt p , at der ogs tages hensyn til de sm virksomheder , som findes spredt over hele Europa , og som arbejder inden for den keramiske sektor og fremstiller hjt vrdsatte emballager , f.eks. til Meaux-sennep eller lignende - at kalde det industri er at skyde over mlet , de har 30-50 medarbejdere - at de ogs fremover vil have mulighed for at overleve i det store billede .
Derfor har vi i ndringsforslagene lagt vgt p , at emballagematerialer , som p grund af deres egenskaber ikke er egnet til termisk udnyttelse , som er inerte , og som ikke udgr over 0,1 % af de pviste emballagemngder i Fllesskabet , og hvor stoflig eller rstoflig udnyttelse ikke er relevant af hensyn til miljet eller cost-benefit-forholdet , ikke skulle falde ind under dette direktiv .
<P>
Heldigvis har vi lige hrt meget klart fra kommissren , at keramik ikke falder ind under emballagedirektivets genanvendelseskrav .
Naturligvis skal keramik ogs vre med i emballagedirektivet , men genanvendelse ville betyde , at minimale mngder skulle transporteres tilbage tvrs gennem Europa og genanvendes .
Man ville skulle indfre indsamlingssystemer .
Det ville vre dden for disse sm virksomheder !
Det er ikke det , vi forstr ved Europa , at vi med direktiver , som vi udsteder her , fratager sm virksomheder , som tilbyder specialiteter , der er hjt vrdsat i Europa , deres eksistensgrundlag .
Jeg takker for den klare udtalelse , den er et godt grundlag , og virksomhederne har dermed et vist pusterum og trovrdige perspektiver , nr det glder deres fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er meget ofte enig med Dem , men ikke denne gang , for jeg mener , at De skulle have grebet ind meget tidligere .
Jeg har netop hrt indtrngende taler om , at ens kvoter i Europa ville vre uretfrdigt .
Det er jo til at le ad . Hvorfor laver vi det overhovedet ?
Vi m have sammenlignelige regler i Europa , og spillereglerne skal laves , s medlemsstaterne kan g i gang .
Jeg var med i 1994 , det var Caroline Jackson ogs , da vi vedtog direktivet .
Hvis jeg har fulgt ordentligt med i skolen , er det 12 r siden .
Der findes medlemslande , som siden da har siddet med hnderne i skdet og intet foretaget sig .
<P>
I morges var jeg til et stort mde i Frankfurt med nogle hundrede deltagere .
De skldte mig ud og sagde : " Florenz , hvorfor gr vi pnt , hvad vi skal , hvorfor gennemfrer vi disse regler i Tyskland , i Nederlandene , i Belgien , i nogle nordiske lande , mens andre slet ingenting gr ?
De er en meget drlig reprsentant for Deres land , hvis De tillader det .
" Fru kommissr , her m jeg sige til Dem , De er lovens vogter , og De m gribe meget tidligere ind .
<P>
Fru Corbey , jeg synes , det er flovt , hvis vi her begynder at skndes om , om det skal starte i 2008 eller i 2007 .
Det er ikke det , det handler om !
Det handler om at skrpe bevidstheden hos medborgerne og medlemsstaterne om , at en strategi for genanvendelse er ressourcebesparende , og nr vi taler ressourcebesparelser , taler vi om vores brns kapital .
Det skal organiseres p fllesskabsniveau .
Jeg har stor forstelse for , at nogle er bange , nr det glder eksporten .
Her er min liberale indstilling ikke s udprget . Men det m virkelig ikke komme dertil i eksporten , at virksomheder opbygger genanvendelsesstrategier , og materialerne gr til eksport .
Det ville vre forkert .
Naturligvis har jeg forstelse for medlemsstater , som frst tager sig af ldreforsorgen og derefter emballageforordningen , denne regel accepterer jeg naturligvis .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at vi har brug for denne lovgivning : Vi er ved at drukne i et hav af mlkekartoner , spraydser , coladser , pizzakartoner og vin- og shampooflasker .
Det ses klart i alle landsbyer , byer og gader i hele Unionen , isr i Det Forenede Kongerige .
Lossepladserne er ved at vre fyldt op , forbrndingsanlggene er overbebyrdede , og de bjerge af undig emballage , vi bruger , br forsvinde .
<P>
Hvis denne lovgivning varsler fjernelsen af blot en sindrig ske , smart flaske eller plasticindpakning samt en tilhrende kraftig butiksbrepose , vil den vre arbejdet vrd .
<P>
Dog m jeg bede alle her erkende , at det er vigtigt at give tingene tid til at ndre sig .
Ministrene nsker at faststte en dato i 2008 for Det Forenede Kongerige og visse andre stater .
Jeg beder Dem sttte det .
Mentalitetsndringer tager tid .
Det Forenede Kongerige opfylder landets nuvrende genanvendelsesml , men det er ganske enkelt ikke muligt at overholde og gennemfre denne lovgivning inden 2007 uden drastiske og meget dyre foranstaltninger .
Tallene ser mske ikke ud af s meget , men de reprsenterer adskillige millioner tons materiale , som skal indsamles , genanvendes og finde afstning p nye markeder .
En realistisk tidsplan for gennemfrelsen er fem r .
Ethvert forsg p at nedbringe denne tid vil resultere i stigende udgifter - om end ikke s omfattende som fru Jackson hvder .
Ikke desto mindre har vi brug for tid og vil gre arbejdet .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at give min uforbeholdne sttte til forslaget fra ordfreren , der har udfrt et meget engageret arbejde .
Jeg kan forholde mig til de kompromiser , der er indget .
Ikke alle kan vre lige strke i opfyldelsen af mlstningerne .
Vi m under alle omstndigheder lade de lande , der har bedre mulighed for at opfylde mlstningerne , men som mske gr det p en anden mde , som f.eks. Nederlandene , opretholde deres frivillige aftale , da de opnr langt mere end andre .
Derfor kan jeg som Hans Blokland tilslutte mig ndringsforslaget til punkt 31 .
<P>
Alle nsker at n mlene p deres egen mde .
Det krver dog , at man ikke skaber konkurrenceforvridning p markedet for at n disse ml .
Hr. kommissr , jeg har et sprgsml til Dem herom .
Det str nu klart for os - og det giver store vanskeligheder i det omrde , hvor jeg kommer fra - at det p grund af den mde , hvorp afgiften er plagt for engangsemballage i Tyskland - og snart ogs i Belgien - faktisk er blevet umuligt i jeblikket at importere engangsemballage fra andre europiske lande til Tyskland .
Derfor str vi over for en handelsembargo .
Mener De ikke , fru kommissr , at denne metode til at n et ml , nemlig gennem reduktion af affald , som jeg ellers er tilhnger af , skaber konkurrenceforvridning p markedet ved plggelsen af miljafgifter ?
Og br det ikke vre grund nok til , at De - eventuelt sammen med Deres kollega , hr . Bolkestein - tager sprgsmlet op igen og under alle omstndigheder giver mig et svar nu ?
Hvad er Deres holdning til dette , og hvilke foranstaltninger trffes der for at stoppe denne konkurrenceforvridning , der allerede har frt til tab af arbejdspladser ?
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , baggrunden for 1994-direktivet var at opstille ml for medlemsstaternes nyttiggrelse og genanvendelse af emballage , som oprindeligt skulle glde i fem r og derefter tages op til fornyet behandling med henblik p viderefrelse i endnu fem r - og det er her , vi er i dag .
Jeg tilslutter mig dette direktivs ml om at minimere indvirkningen af emballage og emballageaffald , s lnge omkostningerne str i et rimeligt forhold til de miljmssige gevinster .
Man glemmer ofte , at emballageaffald kun udgr en lille andel af den samlede deponerede mngde .
<P>
Den vsentligste rsag til bekymring , hvad angr ndringerne af direktivet , er den fastsatte frist for implementering af de foreslede forhjelser af nyttiggrelses- og genanvendelsesmlene .
Fristen eller " tidsforlbet " br vre realistisk , st i rimeligt forhold til opgaven og kunne overholdes i overensstemmelse med bedste praksis .
Herved vil man kunne opbygge infrastrukturer og genanvendelseskapacitet i et tempo , der sikrer , at direktivets ml ns , uden at det afstedkommer uforholdsmssigt hje udgifter .
<P>
Jeg nsker at henlede opmrksomheden p den undtagelse , der indebrer , at der er fastsat de samme nyttiggrelses- og genanvendelsesml for Irland , Grkenland og Portugal som for de vrige 12 medlemsstater , men at disse lande fr lngere tid til at n dem .
Jeg henstiller , at man sttter den flles holdning , hvori der er fastsat en accepteret frist til 2012 .
Den grundlggende antagelse er , at alle medlemsstater i sidste instans skal n op p samme nyttiggrelses- og genanvendelsessatser , uanset strrelse , geografi og infrastrukturer .
Der er ikke tale om ikke selv at have gjort en indsats .
Det er korrekt , at der kan gres meget mere , men i Irlands tilflde str vi over for en befolkning p under fire millioner og et marked , der er for lille til at bre en emballageforarbejdningsinfrastruktur .
Vi importerer 75 % af vores emballerede varer .
<P>
Der er kun et anlg til genanvendelse af papir , et lille anlg til genanvendelse af plastic , intet til genanvendelse af metal , og landets eneste anlg til genanvendelse af glas er netop lukket .
Vi er derfor til stadighed geografisk og strukturelt drligt stillet .
Hvis direktivets bestemmelser skal overholdes , vil vi skulle eksportere emballageaffald eller opfre flere forarbejdningsanlg og eksportere de tomme emballager , hvilket er ukonomisk .
Omkostningerne vil ikke st i rimeligt forhold til de miljmssige fordele .
<P>
Jeg henviser til fru Jacksons indlg vedrrende Kommissionens seneste meddelelse om en temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse , som offentliggjordes i maj 2003 .
Fra et miljmssigt synspunkt er det vigtigere at optimere indsamling og genanvendelse i Fllesskabet som helhed i stedet for at lgge vgt p , om dette finder sted i en bestemt medlemsstat .
Dette br give sig udslag i det samlede genanvendelsesml p fllesskabsplan .
Med kommissrens egne ord , bedes hun venligst forklare , hvordan hun kan f det til at g op med det foreliggende forslag .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , man m sige til ordfrerens ros , at den rde trd igennem hendes argumentation har vret en hurtig revidering af mlene , og derved en undgelse af fristelsen til at kaste sig ud i en for omfattende og gennemgribende revision nu .
Det bliver der tid til i en anden forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne her nvne nogle af mine egne ndringsforslag , som blev godkendt af udvalget i dets anbefalinger og ogs i det foreslede kompromis partierne imellem .
<P>
Hvis mlene skal gennemfres , br vi undg at diskriminere mellem materialer p baggrund af vgt .
Det undgr vi dog ikke , hvis f.eks. afgifterne kun baseres p vgt og ikke tager hensyn til hvert enkelt materiales miljpvirkning .
Der er behov for en afklaring , for at give hele programmet den rigtige form .
Selve det faktum , at der er en mlstning om at genanvende 55 % af emballageaffaldet , bestemt ud fra vgten , med en tilknyttet forpligtelse til at tage hensyn til de miljmssige omkostninger og fordele ved indsamling og genanvendelse af emballage , betyder , at der ikke burde blive nogen ensidig stigning i de materialespecifikke forpligtelser , selv om det ville betyde , at mlet om 55 % ville kunne ns hurtigere .
<P>
Kommissionen har lovet af fremlgge en rapport i 2005 , hvor en af sektionerne skal handle om genbrug .
Mit ndringsforslag gr p , at rapporten burde undersge genbrug og specielt sammenligne de kologiske fordele ved genbrug og genanvendelse .
Rapporten burde netop fokusere p reel miljpvirkning og evaluere markedets levedygtighed .
<P>
Vigtige detaljer er eksempler p produkter i bilaget , som indgr i emballage , der ikke hrer ind under dette direktivs omrde .
Det er bl.a. rr , ruller , omviklet med flexmateriale , bagbekldning fra selvklbende etiketter og emballage og gavepapir , solgt som et separat produkt .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren og skyggeordfrerne for deres gode samarbejde .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , fru Corbey har fremlagt en betnkning til andenbehandlingen , som jeg i vidt omfang sttter .
Vi har brug for optimale systemer til de godt 58 millioner tons emballagemateriale , som rligt opstr i EU , og det bliver mere hvert r .
Dermed forbedrer vi miljbeskyttelsen og giver vigtige industrigrene planlgningssikkerhed .
<P>
Der er et ndringsforslag , som er srligt vigtigt for mig ved afstemningen i morgen .
ndringsforslag 4 vedrrer emballagematerialer , som optrder i sm mngder , og som alts har en meget lille markedsgennemtrngning i medlemsstaterne .
Et materiale , som forekommer i s sm mngder , er emballage af keramik . Keramikflasker , -krukker og -skle fremstilles f.eks. i Nederlandene , Frankrig og Spanien og anvendes overvejende som emballage til fdevarer som snaps , konfekture og postejer .
Keramikemballage udgr kun 0,1 % af emballageaffaldet i EU . Det er alts 58.000 tons ud af i alt 50 millioner tons .
<P>
Keramik bestr af brndt lerjord og bliver p grund af den ofte kunstnerisk kreative udformning gemt i mange husholdninger . Den ender alts ikke i dagrenovationen .
Keramik kan hverken udnyttes termisk eller genanvendes .
Den udgr ikke noget miljproblem .
At registrere og indsamle keramik separat og transportere den tusinder af kilometer tvrs gennem medlemsstaterne , det ville hverken vre kologisk eller konomisk fornuftigt .
Derfor beder jeg udtrykkeligt om , at man sttter ndringsforslag 4 .
<P>
De affaldssystemer , som p grundlag af dette direktiv allerede er etableret eller i nogle medlemsstater skal etableres , br vedrre de materialer , som er egnede til genanvendelse . Det skal sigte mod materialer , som det konomisk og kologisk kan betale sig at indsamle og bearbejde .
<SPEAKER ID=279 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg har kun fire korte bemrkninger .
<P>
Jeg skal for det frste gentage , at vi ikke p nogen mde ptnker at indfre en genanvendelsespligt for keramisk emballage .
For det andet kan jeg oplyse fru Oomen-Ruijten om , at vi mener , at pant p engangsemballage principielt er acceptabelt .
Jeg ved fra det land , jeg kender mest til , at det har fungeret i meget lang tid .
<P>
Hr . Bolkestein og jeg har tilkendegivet , at vi ikke er tilfredse med den nuvrende situation i Tyskland , og har opfordret de tyske myndigheder til at indfre et retursystem i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen , idet dette ogs kan vre et nationalt pantsystem for engangsemballage .
Vi har grebet ind og vil fortsat gre det .
<P>
For det tredje har jeg besgt Irland og ved , hvilke problemer der er forbundet med affaldshndtering i Irland .
Samtidig er vi bne om de omkostningseffektivitetsundersgelser , de samfundskonomiske analyser , vi har foretaget inden for dette srlige omrde .
Vi har foretaget en meget grundig sammenligning af disse ml og undersgt situationen i de forskellige lande indgende .
Vi har sknnet , at det ikke er umuligt at n mlene , men at det derimod er rimeligt at acceptere forskellige mldatoer for de forskellige lande , fordi forudstningerne er s forskellige .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere fru Jacksons indlg .
Desvrre er hun get nu , men hun overvejede , hvorvidt forslaget var forldet .
Er vi i frd med at drfte et forslag , der er fuldstndig forldet , eller er tidspunktet forkert ?
Det er selvflgelig vigtigt , at vi afvejer behovet for at sge at gre , hvad vi kan nu og afhjlpe de umiddelbare problemer i forbindelse med affaldshndtering , og nsket om samtidig at forberede en moderne langsigtet strategi , som sandsynligvis ikke vil flge hver enkelt affaldsstrm .
Vi vil derimod forsge at anlgge en anden tilgang og bl.a. flge fru Paulsens forlag .
Forhbentlig vil vi blive i stand til at se p kilden til problemerne , herunder transport af emballage og emballageaffald .
<P>
Jeg er enig i , at det er den rigtige tilgang , men sprgsmlet er yderst kompliceret , fordi vi br anlgge en helt anden synsvinkel p dette omrde .
Vi har allerede offentliggjort en rkke dokumenter , hvor vi har introduceret denne langsigtede tankegang .
IPP-strategien er forbundet hermed , svel som vores ressourceanvendelsesstrategi og en ny strategi for genanvendelse af affald .
Vi vil derfor ndvendigvis komme tilbage til dette .
Der er her tale om en ndring af et eksisterende direktiv , men De kan vre sikre p , at vi vil komme til at drfte den overordnede tilgang igen .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0207 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas-emissioner i Fllesskabet og om ndring af Rdets direktiv 96 / 61 / EF ( 15792 / 1 / 2002 - C5-0135 / 2003 - 2001 / 0245 ( COD ) ) ( Ordfrer : Moreira da Silva ) .
<SPEAKER ID=283 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , jeg mener ikke , at det er en overdrivelse at sige , at vi i morgen , nr vi vedtager den endelige version af emissionshandelsdirektivet , str over for et nyt konomisk og miljmssigt paradigme i EU : den kulstofbaserede konomi .
Der bliver fastsat en markedspris pr. ton kulstof , og den , der kan fremstille det samme produkt med frrest kuldioxidemissioner , gr af med sejren .
Vedtagelsen af dette direktiv fr derfor en enorm politisk betydning , for det vil gre vores internationale frerstilling trovrdig , hvilket er afgrende for , at vi kan overbevise Rusland om at ratificere Kyoto-protokollen . Det vil ogs allerede fra 2005 blive muligt at rette op p den drlige udvikling i de fleste medlemsstater , hvad angr opfyldelsen af Kyoto-mlene , og det vil frem for alt nedbringe de konomiske omkostninger ved at gennemfre Kyoto-aftalen i EU med 35 % .
<P>
Selv om Parlamentet siden starten har bifaldet Kommissionens forslag , som vi finder positivt , har vi dog ment , at det burde vre mere ambitist .
Det synes jeg er blevet opnet med den aftale , der - i et fremragende samarbejde med Kommissionen - ved andenbehandlingen er indget med det grske formandskab , og som der skal stemmes om i morgen .
Denne aftale indebrer to store fordele .
For det frste gr den forligsproceduren undvendig , s vi p den mde undgr , at ordningens pbegyndelse mske skulle udskydes fra 2005 til 2006 . For det andet indeholder det opnede kompromis , selv om det ikke inkluderer alle Parlamentets ndringsforslag , vores vigtigste forslag .
<P>
Tillad mig at fremhve de vigtigste fornyelser i denne aftale .
For det frste indfres der et nationalt emissionsloft i overensstemmelse med Kyoto-forpligtelserne , hvorved der sikres et konkret ml inden for ordningen , ligesom man undgr , at nogle lande tildeles alt for store kvoter .
For det andet kommer muligheden for midlertidig undtagelse , opt out , til at omfatte anlg , men ikke aktiviteter , hvorved ordningens likviditet sikres , og det indre markeds ligevgt ikke bringes i fare .
For det tredje kan ordningen i forbindelse med en revision af direktivet udvides til andre sektorer , navnlig transport og den kemiske industri samt aluminium .
For det fjerde kommer kvotetildelingen til at omfatte tildeling mod betaling allerede fra den frste periode , men desvrre p en ikke-harmoniseret mde .
For det femte sammenkobles emissionstilgodehavender fra projekter under mekanismen for bredygtig udvikling og flles gennemfrelse af Kyoto-protokollen med dette direktiv , men de trder ikke i stedet for den prioritet , som reduktion af emissioner inden for EU br have .
For det sjette indfres der en opt in-bestemmelse , s staterne kan udvide ordningen til at omfatte andre anlg og aktiviteter .
For det syvende inddrages fra direktivets anden periode andre drivhusgasser end kuldioxid i ordningen , dog p et frivilligt grundlag .
For det ottende fastlgges der ml og bder med fast og ikke variabel belbsstrrelse for manglende overholdelse .
Som det sidste vil jeg gerne fremhve , at der skal anvendes benchmarks , nr emissionsrettighederne tildeles medlemsstaterne .
<P>
Jeg mener sledes , at det europiske emissionsmarked med denne aftale er blevet miljmssigt mere ambitist , konomisk mere effektivt , med mindre risiko for konkurrenceforvridning , og mere foreneligt med andre af medlemsstaternes igangvrende politikker .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke for samarbejdet med Rdet , og i srdeleshed med det grske formandskab , og med Kommissionen , der var en uforlignelig mgler mellem Rdet og Parlamentet , og ikke mindst mine skyggeordfrere , fordi jeg mener , at kun deres samarbejde og sttte gjorde , at Parlamentet var enigt .
Og kun et enigt Parlament har kunnet gre denne aftale s god .
<SPEAKER ID=284 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , til sidst har vi en kompromispakke p bordet , og den er af overordentlig stor betydning for klimapolitikken i EU og verden over .
Hvis denne pakke godkendes under afstemningen i morgen , vil en yderst ambitis og innovativ politik kunne trde i kraft .
Desuden vil den hurtige vedtagelse af dette direktiv gre det muligt at overholde tidsrammen , hvilket betyder , at vores indsats ikke vil blive forsinket .
<P>
Jeg vil ogs personligt takke ordfreren , hr . Moreira da Silva , for hans utrttelige indsats for at opn enighed under andenbehandlingen af dette direktiv .
Jeg ved , at det ikke har vret en let opgave , isr fordi handel med emissioner har vret et nyt emne for mange af os - hvis ikke for alle . Jeg lyknsker ham med dette resultat og hber p en vellykket afslutning i morgen .
Ogs tak til de forskellige gruppers skyggeordfrere , fru Corbey , hr . Davies , hr .
Sjstedt , hr. de Roo , fru Lucas , hr .
Blokland and hr . Nobilia , for deres aktive sttte i bestrbelserne p at skabe enighed .
<P>
Klimaforandring er et meget vigtigt sprgsml for EU , og da vi undertegnede Kyoto-protokollen , vidste vi , at dette tilsagn ville krve en omfattende efterflgende indsats .
Ordningen for handel med emissioner er et omdrejningspunkt i denne indsats og en vsentlig tilkendegivelse af vores engagement .
Kernen i det klimaforandringsprogram , som Kommissionen har udarbejdet , er forberedelsen af konkrete forslag til foranstaltninger , hvoraf flere allerede er blevet vedtaget her i Parlamentet .
<P>
Som bekendt flger vi en trestrenget klimastrategi , som gr ud p at indtage en ledende rolle internationalt ved at etablere rammen for en global indsats , indfre handel med emissioner i EU som den mest omkostningseffektive metode til nedbringelse af emissionerne og trffe specifikke sektorbestemte foranstaltninger til reduktion af emissionerne , f.eks. fremme af vedvarende energikilder , get energieffektivitet og nedbringelse af CO2-emissioner fra biler .
<P>
Det er ndvendigt , at vi trffer serise foranstaltninger til nedbringelse af emissionerne inden for EU , hvis vi skal vre trovrdige , nr vi krver en global indsats til bekmpelse af den globale opvarmning .
Derfor vil resten af verden have fokus p Parlamentets afstemning om kompromispakken i morgen .
<P>
Direktivet vil vre et gennembrud bde i forhold til klimandring og handel med emissioner .
Der er ikke blot tale om en multisektorordning , men ogs om en multinational ordning , idet den vil omfatte mindst 25 lande , eller to tredjedele af de lande , der har indget forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen .
<P>
Kommissionen afventer afstemningen , idet den fuldt ud sttter kompromispakken .
Den har sttte fra samtlige medlemsstater .
Rdet har givet Europa-Parlamentet betydelige indrmmelser i denne kompromisaftale , herunder udvidelsen af auktion til den frste handelsperiode og yderligere garantier mod for stor kvotetildeling .
<P>
Jeg anmoder derfor Parlamentet om i morgen at konkludere ved ikke blot at acceptere kompromispakken , men ved at acceptere den med et overbevisende flertal .
Det er sdan , EU kan bekrfte sit engagement i forhold til Kyoto-protokollen og understrege behovet for at levere emissionsreduktioner som led i bekmpelsen af klimandringerne .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har altid vret en lidenskabelig tilhnger af frivillige aftaler . Dem har vi nu klart tabt under frstebehandlingen , det accepterer jeg .
Og derfor er jeg i dag njagtig lige s lykkelig som De for denne vidunderlige pakke , som Jorge Moreira da Silva efter meget hrdt arbejde - ogs i min egen gruppe kan jeg klart bekrfte dette - her har fremlagt for os .
Jeg tror , vi er inde p en god vej .
Kompromiset er s vigtigt , for hvis vi ikke vedtager det i morgen , ved vi langtfra , hvad der kommer ud af forligsproceduren .
For det andet er jeg helt sikker p , at vi s mister endnu et r , og det vil vi netop ikke .
<P>
Her handler det virkelig om de kommende generationers eksistens , og s br vi afst fra forligsproceduren , som jeg egentlig godt kan lide , og give Rdet den store chance at flge os .
Olympisk nd er ikke nok i dette sprgsml .
Det er alts ikke nok at vre med , alle medlemsstater m gre deres yderste , og vi kan allerede i dag se , at nogle lande vil f vanskeligheder med denne trendline .
Her er jeg enig med Dem igen , fru kommissr .
De m srge for , at alle spiller med .
Nogle kan mere end andre , det er klart . Men alle skal vre med , s nr vi frem til et rigtigt resultat .
Men jeg er endnu en gang overrasket over , s ubemrket andre sektorer fra den ene dag til den anden er faldet ud af dette direktiv .
Det var et lreeksempel af frste klasse , at medlemsstaterne var s svage og ikke havde mod til at udvikle en lsningsmodel , s bde transport og privat opvarmning - som vi har i vores egne huse - fremover kommer med i Kyoto-protokollen .
Det ville jeg meget gerne have haft , men det krver meget hrde politikere . Dem ser der ikke ud til at vre s mange af i Rdet .
<P>
Jeg tror , at vi med begyndelsesreferenceret 1990 har gjort en god begyndelse , og jeg hber , at vi med joint implementation og ogs med mekanismen for bredygtig udvikling ( CDM ) er p rette vej .
Selv om vi endnu ikke har defineret dem prcist , tror jeg alligevel , at vi i morgen vil vedtage pakken med stort flertal .
Mange tak , Jorge Moreira da Silva !
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke hr . Moreira da Silva .
Han har tacklet opgaven med energi og udholdenhed .
Nu er det af afgrende betydning at opfylde mlstningerne fra Kyoto .
Usikkerhed om den russiske deltagelse i Kyoto m ikke fre til handlingslammelse .
<P>
Klimandringer har store konomiske og sociale konsekvenser .
Vi skal derfor tage skridt til at vende strmmen .
Der skal betales en pris for forurening , og det er et vigtigt vrktj til opretholdelse af industrien .
PSE-Gruppen deler hr . Moreira da Silvas nske om at n til enighed under andenbehandlingen og bifalder alle de bestrbelser , der er gjort .
<P>
Vi m desvrre sige , at det ogs har vret p bekostning af vores demokratiske procedurer .
Ikke alle ndringsforslag har fet lige stor opmrksomhed under forhandlingerne med Rdet .
Det er isr skuffende for PSE-Gruppen , at ndringsforslaget om lukninger , f.eks. , ikke blev vedtaget .
Der var bred sttte til ndringsforslaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Dette ndringsforslag var efter vores opfattelse en vigtig sikring imod uretmssige lukninger .
Kyoto m ikke vre en begrundelse for at lukke virksomheder eller flytte dem til andre dele af verden og derefter slge emissionskvoterne .
ndringsforslaget var vigtigt for de ansatte i energiflsomme sektorer .
Vi kan ikke ignorere det .
Offentlig sttte til en dynamisk klimapolitik er uhyre vigtig , da det stadig vil krve en stor indsats at opfylde mlstningerne fra Kyoto .
Jeg vil anmode Rdet og Kommissionen om under alle omstndigheder at tage hjde for lukninger i tildelingsplanerne .
I tilflde af lukninger skal emissionskvoterne returneres .
<P>
PSE-Gruppen er yderst tilfreds med andre punkter .
Vi har altid understreget , at ordningen skal vre retfrdig og opleves som retfrdig .
Derfor nsker vi ikke et loft , der rammer medlemsstater , som har get industrien i de senere r .
Vi nsker imidlertid et loft , der langsomt , men sikkert medfrer , at medlemsstaterne reducerer kuldioxidemissionerne .
Vi nsker heller ikke , at medlemsstater , der allerede har indfrt reduktioner , skal vre drligere stillet .
Det er ogs et vigtigt punkt for os .
<P>
Og endelig nsker vi ikke overfldigt bureaukrati .
Tildelingen af emissionskvoter er allerede rigeligt kompliceret .
Vi m ikke gre det mere kompliceret ved at indfre en auktion p 5 % .
Ingen kan vre tjent med en auktion p 5 % , og det vil ogs kunne medfre overtildeling .
<P>
Vi er kort sagt meget tilfredse med resultatet , og det vil vi gerne takke hr . Moreira da Silva for .
Vi henleder opmrksomheden p de sociale konsekvenser af dette direktiv , og PSE-Gruppen anmoder medlemsstaterne om at tage hjde for dem i tildelingsplanerne .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , Parlamentet har opnet en rkke konkrete resultater i forbindelse med den aftale , det har indget med Rdet for at fremskynde denne lovgivning og undg en forligsprocedure .
Vi kan bryste os af at have lukket et par smuthuller .
Medlemsstaterne vil ikke f tilladelse til at udstede kvoter , der overstiger de ml , de tidligere har accepteret , og de m ikke bruge Kyoto-mekanismerne som pskud for at undlade at trffe foranstaltninger til nedbringelse af emissionerne p nationalt plan .
<P>
Vi glder os til , at Kommissionen kommer tilbage med forslag til inddragelse af andre drivhusgasser i ordningen og udvidelse af ordningens anvendelsesomrde til andre sektorer .
Vi afventer spndt Kommissionens forslag om nedbringelse af emissionerne fra transportsektoren .
Vi kunne selvflgelig g mere sikkert frem , men det er afgrende at handle hurtigt .
Vi nsker , at denne ordning skal blive en succes , og hvis medlemsstaterne skal indlede deres arbejde for at n de fastsatte ml , skal de have offentliggjort de nationale tildelingsplaner inden marts 2004 .
<P>
Flere medlemsstater har givet udtryk for alvorlige forbehold over for denne lovgivning , og det har afspejlet sig inden for alle vores politiske grupper .
Alle , der har beskftiget sig aktivt med dette emne , har mdt en vis modstand fra nogle kolleger , men det er ordfrerens fortjeneste , at vi har sikret sttte til denne pakke fra samtlige partier .
Det er desuden udtryk for , at vi alle er bekymrede over situationen .
<P>
Nr kommissren engang tnker tilbage p sin mandatperiode , vil hun med srlig stolthed kunne mindes den rolle , hun selv og hendes medarbejdere har spillet for at sikre opbakning bag Kyoto-protokollen .
Eftersom drivhusgasemissionerne fortsat stiger i de fleste industrialiserede lande , hber vi , at denne ordning kan pvirke situationen mrkbart .
Jeg hber , at den vil stte EU i stand til at bevare sin trovrdighed som verdens drivkraft i kampen mod global opvarmning .
<P>
Jeg hber ogs , at denne ordning vil sende et meget klart signal om vores engagement til bde USA og Rusland - isr Rusland - hvis ratificering af protokollen er s afgrende .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kvoter for emissioner er ikke et naturskabt fnomen , og de er ikke resultatet af menneskeligt arbejde .
De er en administrativt tildelt , abstrakt ret til at forurene atmosfren .
Handel med emissioner er ikke nogen markedsmekanisme .
Den tjener til at omfordele emissionerne blandt forurenerne , men ikke til at formindske dem .
<P>
Den mest foragtelige mde at fordele emissionskvoter p er ved auktioner .
Det kan let g , som det gjorde , da radiospektret blev bortauktioneret : luftrummet blev kbt og solgt , og alle operatrer lb ind i problemer .
Det m vi ikke lade ske for den europiske industri .
<P>
Da systemet kun dkker kuldioxidemissioner , er det gratis at slippe andre forureningsformer ud i atmosfren .
Der er mange sprgsml , direktivet ikke besvarer .
Jeg vil nvne nogle af dem .
<P>
Emissionskvoter skal slges p brsen .
Br en emissionskvote som finansielt instrument sidestilles med en aktie eller en option ?
Hvordan skal salget eller ikke-salget af den beskattes ?
Hvordan skal emissioner indskrives i et firmas balance ?
Hvordan skal de betragtes med hensyn til enkeltpersoners indkomst- og formuebeskatning ?
Kan privatpersoner i det hele taget kbe dem ?
Man m sprge , om EU i det hele taget har befjelser til at beslutte alle disse ting p en mde , der behandler alle p den samme , harmoniserede mde .
<P>
Handel med emissionskvoter vil foreg p brsen , og brshandler involverer altid spekulation .
Der er fare for , at prisen for en emissionskvote vil blive bestemt af spekulanter , som ingen forbindelse har til industrien eller andre kilder til produktion af emissioner .
S kan industrien i medlemslandene blive offer for den mekanisme , USA foreslr , som USA ' s industri ikke er underlagt , og hvor gevinster og tab i afgrende grad afhnger af den frste administrative tildeling af emissionskvoter .
<P>
Direktivet om handel med emissioner er en umoden frugt , som man skulle have ladet modne lngere .
Der er mange medlemmer af vores gruppe , som ikke tror p handel med emissioner p brsen .
Alligevel vil mange medlemmer stemme for kompromisndringsforslagene , fordi de er bedre end Parlamentets betnkning .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Moreira da Silva .
Det er et meget vigtigt direktiv , mske det vigtigste i de sidste fem r , som vi i morgen vil trffe en endelig og tilfredsstillende afgrelse om .
<P>
Den udvej , som Tyskland gerne s indfrt for hele sektorer , er helt ude af billedet .
Et stort nederlag for konomiministeriet og for hr . Schrder .
Endnu mere vigtigt er det , at Kommissionen nste r vil forestage en grundig undersgelse af , hvorledes transportsektorerne - i flertal - kan omfattes af direktivet .
Og det er der stort behov for .
Bde trafikken og luftfarten forurener alt for meget .
Al intern luftfart i Europa vil udgre opnelsen af reduktionen p 8 % .
Kan Kommissionen bekrfte , at den arbejder p et konkret forslag om at indlemme luftfarten i Europa i direktivet ?
<P>
Det er meget vigtigt , at vi nr til enighed i morgen , for det vil , som hr . Davies allerede har sagt , sende det rette signal , bde til Dumaen i Rusland og regeringen og oppositionen i USA , om , at det er en ordning , der er alvorligt ment .
Det er den mest effektive mde at reducere kuldioxidemissioner p , og jeg forstr derfor ikke GUE-Gruppen .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Jeg vil starte med varmt at lyknske hr . Moreira da Silva og kommissren og hendes embedsmnd , som allerede har gjort alt , hvad de kan for at udarbejde et godt forslag .
<P>
Det er et meget kontroversielt forslag .
Der har vret omfattende drftelser af fordele og ulemper p mange europiske bestyrelsesmder , i medlemsstater og ogs inden for de politiske grupper .
Hvilke konsekvenser vil der vre for vores virksomheder ?
Hvilke muligheder vil der vre for nye investeringer i produktionskapacitet ?
Hvad vil en udvidelse koste , hvis vi skal kbe kvoter ?
Og endelig , hvilke konsekvenser vil der vre for konkurrenceevnen hos industrier , der allerede har problemer , f.eks. raffinaderierne , den kemiske industri og jern- og metalindustrien ?
<P>
Hr. formand , det , som vi tilsyneladende har glemt i vores drftelser , er , at vi alle var til stede , da vi indgik aftalerne i Kyoto , og at dette direktiv om handel med emissionskvoter er et godt instrument til at sikre , at reduktionerne gennemfres effektivt .
Det har vret den grundlggende hensigt med forslaget .
Med andre ord hvordan man bruger et konomisk vrktj til at tjene miljet .
Handel med noget , som en virksomhed har for meget af og en anden virksomhed for lidt af .
<P>
Vejen til kompromiset , som jeg ellers sttter , har ikke vret let .
De konomiske interesser for den europiske industri som helhed har hvilet tungt , og derfor har det vret ndvendigt med en europisk indsats for at lse problemet .
Samtidig har vi mttet indse , at en europisk indsats ogs er meget vanskelig , da der er s store forskelle i udgangspositionerne , ikke blot fordi miljet tilgodeses mere i nogle medlemsstater end i andre , men ogs fordi medlemsstaternes mlstninger er s forskellige .
<P>
Der er dog kommet noget godt ud af det .
Det politiske kompromis tager hjde for de eksisterende forskelle .
Der er udarbejdet aftaler om benchmarking , og jeg er meget tilfreds med dem og Kommissionens kontrol heraf .
Det er ogs besluttet , at auktioner er tilladt , men ikke obligatoriske , i hvert fald for den frste , men ogs for den anden periode .
<P>
Hr. formand , jeg er tilfreds med det , vi har opnet , isr sprgsmlet om benchmarking , og det vil jeg gerne takke mine kolleger , isr hr . Blokland og endnu en gang ordfreren , for .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Lange (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , med dette direktiv slr vi ind p en ny vej .
Hidtil har vi frt miljpolitik med direkte styring , det kunne vi ogs have gjort her , nemlig faststte CO2-grnsevrdier for bestemte anlg .
Det gjorde vi ikke , vi besluttede os for en indirekte styring via prisen . Og som man kan konstatere ved indirekte styring , har vi ogs her det problem , at det udlser mange virkninger , som vi i frste omgang slet ikke har nsket at stte i gang .
Derfor , fru kommissr , har Kommissionen et srligt ansvar for at f styr p disse indirekte konsekvenser .
<P>
Jeg vil kun nvne tre .
For det frste kan det naturligvis forekomme , at emissionsrettigheder indgr i virksomheders konomiske status og i sidste ende bliver en faktor for nedlggelse eller flytning af produktioner .
Det har s ikke lngere noget med miljbeskyttelse at gre , det er et rent virksomhedskonomisk regnestykke .
Her m princippet om klimabeskyttelse klart g forud for princippet om nedlggelse og flytning .
<P>
Eller det andet sprgsml , fru kommissr . Er det sikret , at tildeling af emissionsrettigheder virkelig er foreget p grundlag af klimabeskyttelsen og ikke p grundlag af enkelte medlemsstaters industripolitik ?
Det er et centralt element i Deres ansvar at kontrollere , at tildelingen sker efter fair kriterier og med den mlstning at reducere de klimarelevante drivhusgasser .
<P>
Og er det for det tredje ikke ogs muligt , at dette p grund af komparative omkostningsfordele kan virke som en indirekte sttte til atomenergien ?
Ogs her er det Kommissionen , der skal ptage sig ansvaret for at sikre , at der ikke spekuleres i indirekte konsekvenser .
Jeg nsker Dem alts meget personale og meget mod til at varetage dette ansvar , ogs i arbejdernes interesse .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , som vores kollega , Esko Seppnen , har sagt , er vores gruppe ikke srlig begejstret for handelen med emissionsrettigheder , fordi vi mener , at den kan ge uligevgten mellem rige og fattige lande , men som medlemmer af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik sttter vi dog hr . Moreira da Silvas forslag , fordi det har til forml at etablere strengere kontrol med denne handel og har genindfrt nogle af ndringsforslagene fra frstebehandlingen , som vi finder vsentlige .
<P>
Trods denne manglende begejstring hber jeg , at ordfreren har ret , nr han siger , at denne handel vil rette op p medlemsstaternes manglende opfyldelse - og mit eget land er nok et af de vrste - og vre en lreproces , der kan forberede de europiske virksomheder til 2008 , hvor den internationale handel gr i gang , samt vigtigst af alt overbevise USA om at tilslutte sig Kyoto-protokollen .
<P>
Vi er enige med ordfreren om , at de seks drivhusgasser br inkluderes , selv om den flles holdning kun faststter , at staterne fra 2008 kan srge for ensidig inddragelse i ordningen for handel med emissionskvoter .
Vi lgger vgt p , at projekter under mekanismen for bredygtig udvikling og flles gennemfrelse ikke trder i stedet for den prioritet , som reduktion af emissioner inden for EU br have .
<P>
I alle tilflde omfatter den flles holdning nogle forslag fra Europa-Parlamentet , som vi finder meget vigtige , f.eks. kravet om , at kvoteordningen br vre srdeles gennemsigtig med hensyn til indehavere samt overfrsel og annullering af kvoter , pligten til at offentliggre navnene p driftsledere , der ikke opfylder deres forpligtelser , og bderne for manglende overholdelse , der nu har en fast belbsstrrelse .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , det er indlysende , at dette direktiv er af afgrende konomisk og miljmssig betydning .
Det europiske marked for emissionsrettigheder vil give medlemsstaterne et effektivt redskab i deres indsats mod klimandringerne , der med det bedst mulige cost-benefit-forhold kan forkorte afstanden mellem de faktiske forurenende emissioner og opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne .
Direktivets politiske betydning er mske mindre indlysende , men er ikke af mindre betydning .
<P>
Den europiske miljpolitik bevger sig fra ord til handling , fra regler og principper til praksis , ved at forbinde konomi og milj .
Det skaber altid usikkerhed , modstand mod forandring , tilsyneladende vindere og tabere , og man kan utvivlsomt argumentere i de baner , men jeg mener , at der er mange flere argumenter , der kan overbevise og forsikre os om , at vi gr i den rigtige retning , samt bekrfte , at Europa med direktiver som dette forstrkes i sin beslutning om at g forrest i gennemfrelsen af en bredygtig udvikling .
<P>
Her er der grund til at takke ordfreren , hr . Moreira da Silva , for det fremragende arbejde , som han har udfrt .
Han har formet at bygge bro mellem holdninger , der oprindelig stod meget langt fra hinanden , s en aftale med Rdet , der er tilfredsstillende for begge parter , overfldiggr anvendelse af forligsproceduren .
<P>
Personligt - og det ved han godt - har jeg vret meget kritisk , og jeg har vret ham en plage i forbindelse med nogle af de ndringsforslag , der er blevet vedtaget ved frste- og andenbehandlingen , isr dem , som jeg mente ville plgge medlemsstaterne alt for strenge krav ved direktivets gennemfrelse , og som kunne gre det vanskeligt for den enkelte stat at finde frem til og definere den bedste mde til at opfylde dets ml p .
Denne aftale , der er opnet efter lange og svre forhandlinger inden for og uden for Parlamentet og Rdet , har resulteret i en tekst , der er meget mere ben , men alligevel virkningsfuld , og som er acceptabel for alle .
<P>
Vi havde brug for et direktiv , der var tilstrkkelig fleksibelt til , at medlemsstaterne kunne indpasse dets krav og funktion i deres egen specifikke indsats .
Det var en kompliceret opgave , og jeg mener , at den er blevet lst .
<P>
Hr . Moreira , jeg hber , at vi i morgen kan lyknske Dem og os selv med succesfuldt at have taget dette vigtige skridt hen imod en praktisk miljpolitik .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne inderligt komplimentere alle dem , der har vret med til at skabe det kompromis , som vi skal stemme om i morgen .
Det er blevet sagt flere gange , at efter frstebehandlingen var det svrt at tro p , at vi ville n s langt som hertil , hvor vi har et direktiv om handel med emissioner til rdighed , hvis indhold er fornuftigt og rationelt p en mde , der gr , at det kan accepteres set ud fra meget forskellige synspunkter .
<P>
Vi m jo huske p , at dette bare er en af de mange mder , vi m benytte i vores strben efter en reduktion af drivhusgasserne .
Hvis ikke vi kunne gre det p denne mde , mtte vi finde en anden mde , men det er blevet indset og pvist , at det er et omkostningseffektivt system , og i den forstand er det godt , at det bliver taget i brug .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at disse sidste jebliks diskussioner og forhandlinger resulterede i , at de urimelige forslag , som tilsyneladende var indarbejdet , ssom et loft over nationale emissionsrettigheder , er taget ud .
Desuden er det , at auktionerne skal vre frivillige , en udmrket ting .
P den mde vil de firmaer , der har valgt at deltage , ikke vre under pres .
<P>
Alt i alt vil jeg lyknske ordfreren og alle dem , der har deltaget .
Vi har stadig en lang vej foran os i vores bestrbelser p at n mlene fra Kyoto , men de kompromiser , der er opnet i betnkningen og direktivet betyder , at vi er kommet et skridt videre .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne varmt takke Jorge Moreira som ordfrer .
Han har med stor energi , beslutsomhed og sagkundskab kmpet for et godt og praktisabelt system for handelen med drivhusgasser .
Jeg takker ogs Kommissionen , som har arbejdet energisk for et sdant system . Jeg er skuffet over Rdet , det siger jeg helt bent .
Jeg tror , vi kunne have fet et bedre system , hvis Rdet og isr min egen regering havde forholdt sig mere konstruktivt .
Desvrre var der nogle medlemsstater , deriblandt Tyskland , som i lang tid forsgte at torpedere og svkke hele systemet .
Det frte til , at vi nu har et drligere kompromis , end vi kunne have haft , hvis alle havde arbejdet for en konstruktiv lsning fra begyndelsen af .
<P>
Jeg tror , der uundgeligt vil opst nogle problemer , hvis ikke man passer nje p i forbindelse med den nationale gennemfrelse og Kommissionens kontrol .
Mlet med systemet er at reducere udgifterne til at opfylde Kyoto-protokollen og - hvilket efter min mening er meget vigtigere - at give virksomhederne et incitament til at finde nye potentialer for at spare p energien og drivhusgasserne .
For markedskonomien er et strkt system , den kan finde potentialer , vi skal bare stte de rette rammebetingelser .
Derfor br vi ogs gennemfre markedskonomisk miljbeskyttelse , og det skal opns med dette system .
<P>
Jeg har allerede sagt , at Kommissionen og medlemsstaterne har et stort ansvar nu i forbindelse med gennemfrelsen , fordi kompromiset netop ikke er s prcist , som Jorge Moreira og hele Parlamentet gerne havde set , men er blevet noget udvandet af Rdet .
Nu er risikoen for overallokation ikke helt ryddet af vejen , Kommissionen skal passe nje p , og risikoen for at foretage en allokation , som ikke er i overensstemmelse med det teknisk mulige , er heller ikke ryddet helt af vejen .
Vi ved alle , at det er meget let at erstatte kul med gas eller andre energikilder , men at det ikke er s ligetil at reducere CO2-emissionerne ved kalk , cement og stl .
Det skal der tages hensyn til , nr certifikaterne fordeles , ellers er det uretfrdigt .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , det var imponerende , som Kommissionen og Parlamentet under ordfrer Moreira da Silvas dygtige ledelse fandt frem til et ordentligt kompromis .
Det ser jeg ogs som et udtryk for europisk identitet , for klimapolitik har en god klang i Europa .
Sdan skal det blive ved med at vre .
<P>
I forbindelse med handelen med emissioner er der to ting , man ikke m blande sammen .
Med emissionshandelen sparer man ikke et eneste ton CO2 , man sparer kun gennem investeringer .
Men investeringerne begunstiges af emissionshandelen , der udlses en sgeproces for at finde den billigste mde at spare CO2 p .
Det er ogs konomisk fornuftigt , og det burde industrien og mange regeringschefer forst - nogle finder jo stadig emissionshandelen komisk .
<P>
For det andet har hr .
Seppnen og til dels ogs hr . Lange med rette peget p , at der stadig er et par ubesvarede sprgsml .
Er emissionsrettigheder f.eks. vrdipapirer ?
Hvordan bliver de behandlet ?
Det er sprgsml , som vi sandsynligvis kommer til at lse , enten p nationalt eller europisk niveau .
Hvad angr omkostningsfaktorer for virksomhederne , har hr . Lange helt ret i , at virksomhedernes regnskaber sandsynligvis kommer til at se anderledes ud i fremtiden , end de gr i dag , isr hvis CO2 koster mere end i dag .
I dag koster det 5-6 euro pr. ton .
Hvis det en gang kommer til at koste 20-30 euro pr. ton , s ser det straks helt anderledes ud , og det vil naturligvis ogs f konsekvenser for energipolitikken .
Forhbentlig konsekvenser , som vi nsker , nemlig at der spares CO2 .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , Rdets enstemmige afgrelse om dette emissionshandelsdirektiv i december 2002 fik hele Europas erhvervsliv til at vgne op og erkende , at det virkelig var en realistisk mulighed .
Helt rligt tror jeg ikke , at man havde gjort sig det klart inden da .
Jeg takker inderligt ordfreren , min kollega hr . Moreira da Silva , for den kolossale indsats , han har gjort for at n s langt , som vi er i dag .
<P>
Irland har nogle af de vrste resultater , kun overget af Spanien , hvad angr drivhusgasemissioner .
Ved at faststte et loft for de nationale emissionskvoter vil vi kunne n flere kvantificerbare Kyoto-mlstninger og fjerne koblingen mellem vkst og stigende drivhusgasemissioner .
De nationale kvoter skal faststtes linert i forhold til Kyoto-protokollen .
De nationale lofter over kvoterne kan tage udgangspunkt i emissionsniveauet i 2003 i stedet for niveauet i 1990 , forudsat at kvoterne snkes til Kyoto-tallet inden 2012 .
ndring 43 er meget vigtig , fordi den giver medlemsstaterne mulighed for benchmarking af den bedste tilgngelige teknologi med henblik p kvotetildeling .
Dette skulle sikre , at bestemte , konomisk rentable sektorer kan tilgodeses i en medlemsstat .
<P>
Force majeure-bestemmelserne er ogs ndvendige , indtil markedet er kommet i gang .
Det er afgrende at sikre , at markedet for handel med emissionskvoter kan fungere p kort sigt , hvis man nsker , at det skal overleve p lngere sigt .
Isr ville det vre uholdbart med en situation , hvor markedets opbygning indebar , at kvotepriserne l betydeligt over de langsigtede marginalomkostninger ved lempelser inden for EU og nrmede sig bdenivauet .
Det er hensigtsmssigt , at der indfres bestemmelser , der gr det muligt at hndtere uforudsete omstndigheder i pilotperioden fra 2005 til 2007 .
<P>
Eftersom der ikke findes markedsstyringsordninger , og de reelle risici er betydelige , kan den nuvrende force majeure-klausul give medlemsstaterne mulighed for at imdeg uforudsete begivenheder ssom et markedssammenbrud og undg alvorlige konomiske udsving .
Kommissionens definition af de omstndigheder , der tillader anvendelsen af disse bestemmelser , er hensigtsmssig og nskelig for medlemsstaterne , indtil de selv har fet udarbejdet deres nationale kvoteplaner .
<P>
Flgelig vil bestemmelsen om overfrsel af overskydende kvoter fra perioden 2005-2007 til perioden 2008-2012 , reelt betyde en reduktion af antallet af kvoter , der kan tildeles i denne periode og afholde medlemsstaterne fra at anvende force majeure .
Men i betragtning af de store usikkerhedsmomenter og alvorlig risici , der er forbundet med ordningen , br force majeure-bestemmelserne bevares .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , der er svrt at forestille sig nogen anden betnkning , som ville have s stor indvirkning p forholdene i Europa , og som beslutningstagerne ved s lidt om .
<P>
Europa er nu p vej ind p et ukendt territorium .
Selv teoretisk forskning i effekten af handel med emissioner eksisterer kun af navn .
Da vi for to eller tre r siden sad med Kommissionens udkast foran os , begyndte det at blive klart , hvor enorme sprkker , der var i det udkast , hvorp vi opbyggede en europisk strategi for konomi , konkurrence og milj .
Der blev ikke foretaget nogen vurdering af betydningen af en udvidelse , ikke givet nogen retningslinjer for , hvorledes der skulle gre regnskab for emissionskvoter i firmaers regnskabsbger , ingen informationer om moms , ikke engang en strategi i tilflde af alvorlige markedsproblemer eller spekulative angreb , ingen prcise data om emissioner i medlemslandene , for slet ikke at tale om emissioner fra firmaer , og ingen forslag om retten til at appellere en afgrelse .
Det er beklageligt , at vi havde et s mangelfuldt udkast i en s central sag .
Der er blevet gjort meget , for at rette op p tingene , men hvorvidt det er lykkedes , er endnu uvist .
<P>
Det skaldte trendline cap-problem i Trilog blev lst med en formulering , foreslet af Kommissionen , som tillader medlemslandene at nrme sig Kyoto-mlene ad deres egen vej .
Idet medlemslandene blev givet bevgelsesfrihed , blev de ogs opfordret til at sge mod en transportpolitik , der var mere ansvarlig i forhold til Kyoto-aftalen .
Det er naturligvis vores virkelige problem .
<P>
Trilogs lsning for projektbaserede mekanismer br ogs stttes .
Der er ingen mening i at opstille strengere kriterier , end det blev besluttet i Marrakesh .
Vi br snarere opstille EU-regler for konvertering af emissionstilgodehavender , optjent gennem projektbaserede mekanismer , til salgbare emissionskvoter , uden at g p kompromis med klimandringsimperativet .
Emissionstilgodehavender , optjent gennem projektbaserede mekanismer vil ogs f en interessant indflydelse p udviklingssamarbejdet .
Jeg tror p , at medlemslandene vil blive meget mere interesserede i udviklingssamarbejde , fordi de vil se en chance for at optjene emissionstilgodehavender gennem projekter .
<P>
Kombineret kraft-varme-produktion og procesemissioner udgr et srligt problem ved handel med emissioner .
Hvis ikke man tager hensyn til den kausalkde , som er betinget af den kombinerede kraft-varme-produktions natur , bliver der heller ingen emissionsreduktioner .
Nu er Trilog ved at opdage og anerkende den kombinerede kraft-varme-produktions srlige natur .
Medlemslande kan tage hensyn til en reduktion i procesemissionerne , hvilket i praksis vil sige , at de bedste europiske stlfabrikker kan f fulde emissionskvoter og ikke m oppebre yderligere omkostninger p et verdensmarked for stl , som har vret i skarp konkurrence .
Dermed formindskes risikoen for kulstofudslip , og der bliver i realiteten en strre chance for at forhindre klimandringer .
<SPEAKER ID=299 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg er frst og fremmest overbevist om , at sprgsmlet om klimandring vil flge ikke kun os , men ogs de kommende generationer , og at det vil blive vanskeligere og vanskeligere og krve , at vi bliver mere og mere ambitise , hvis vi skal imdeg denne enorme udfordring for menneskets liv p denne planet .
Dette emne vil ikke forsvinde , og vi vil vre tvunget til at tage det alvorligt og finde lsninger .
<P>
Jeg er ogs overbevist om , at vi fr brug for alle de forskellige redskaber , vi kan finde i form af lovgivning svel som frivillige aftaler og markedsbaserede instrumenter som denne ordning .
Det er ogs grunden til at det er vigtigt , at vi tager initiativet og afprver den .
Vi har omhyggeligt undersgt de erfaringer , man allerede har med svovlhandel i USA , og vi har gennemfrt undersgelser .
Vi har ogs forsigtigt forberedt starten til en ordning for handel med emissioner i Europa .
<P>
Jeg skal blot kommentere to ting , der blev nvnt .
For der frste , behandlingen af kvoterne .
Kvoterne vil blive omsttelige varer p linje med mange andre omsttelige varer og adskiller sig ikke herfra , blot fordi de er et resultat af miljpolitiske foranstaltninger .
De vil vre underlagt de gldende beskatningsbestemmelser i Unionen - p samme mde som ethvert andet omrde .
<P>
Angende transport nskede vi at starte med store , faste anlg , hvis emissioner vi har en realistisk mulighed for at mle .
Transportsektoren bestr af mange sm spredte kilder , som vi fandt var vanskelige at overvge , administrere og kontrollere .
Det har vret vigtigt for udarbejdelsen af dette forslag , men vi medgiver , at transport ogs br gres til genstand for tiltag til reduktion af drivhusgasemissionerne .
Vi vil med glde undersge , hvordan dette omrde ogs kan dkkes .
Det er nu omfattet af kompromispakken .
Iflge direktivet er Kommissionen forpligtet til at efterforske , hvordan transportsektoren kan blive omfattet af ordningen .
Vi vil som bekendt ogs vende tilbage til andre emner , som er undervejs , for at kde dem sammen med flles implementering svel som de andre fleksible ordninger .
Ogs det vil vi vende tilbage til .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har spurgt Kommissionen p nederlandsk og p engelsk , om den har til hensigt at lade fly vre omfattet af denne ordning .
Det kan let mles ved hjlp at data fra blot nogle f flyvninger .
Kan De , fru kommissr , svare ja eller nej p sprgsmlet om , hvorvidt De har til hensigt at gre dette ?
Vil De venligst besvare dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=301 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg skal som svar p dette sprgsml oplyse , at vi vil se , hvad vi kan gre , ogs inden for lufttransport , men vi har ingen frdige planer .
Som bekendt forsger vi at arbejde p at lse dette problem i internationale fora .
Det er allerede en del af de drftelser , der finder sted i henhold til Kyoto-protokollen , og vi vil nu flge op p det og se , hvad vi kan gre for at inddrage hele transportsektoren .
Selvflgelig vil vi ogs skulle undersge mulighederne i forbindelse med lufttransport .
<P>
Vi har ingen frdige forslag eller en fastsat dato , vi kan forelgge Dem .
Men vi vil gre vores bedste for ogs at inddrage lufttransport .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden.">
Mange tak for den supplerende oplysning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( O-0045 / 2003 - B5-0099 / 2003 ) af Lannoye m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om tilstning af vand og protein til kyllingekd .
<SPEAKER ID=305 NAME="De Roo (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , trods det sene tidspunkt er der et problem , som vi gerne vil drfte .
Det er et problem , som vi i Nederlandene ofte omtaler som oppustede kyllinger .
Det er i jeblikket lovligt at tilstte vand til kyllinger .
Det er muligt at tilstte 30 , 40 eller 55 % vand til kyllinger .
<P>
Problemet er , at man for at f dem til at blive ved med at ligne kyllinger derefter tilstter proteiner fra slagteaffald fra kyllingekd , der er suppleret med proteiner fra grise og ker .
Dette finder isr sted i hollandske virksomheder , og kyllingekdet , hvis man kan kalde det kyllingekd , slges herefter i Det Forenede Kongerige som halalkd til muslimer og som kosher til jder .
Det er uacceptabelt , og det blev understreget i et dokumentarprogram p BBC .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen vil foresl at mrke kdet " kylling med svinekd " eller " kylling med oksekd " , men problemet er , at det med moderne DNA-teknikker er meget let at udviske DNA ' en fra kylling , oksekd og svinekd , s man i Storbritannien ikke kan bevise , at kyllingen indeholder andet end kylling .
Vi foreslr derfor helt enkelt at indfre et forbud imod at tilstte vand til kyllinger .
Det britiske agentur for fdevarestandarder har foreslet , at man hjst m tilstte 15 % vand .
Hvad er Deres holdning ?
<SPEAKER ID=306 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Lucas , hr . Lannoye og hr. de Roo for at have stillet dette sprgsml om tilstning af vand og protein til kyllingekd .
I maj 2002 offentliggjorde de irske og britiske myndigheder de frste foruroligende resultater af deres undersgelser af kyllingebryst importeret fra Nederlandene med henblik p anvendelse i catering-sektoren .
Den 12. maj 2003 offentliggjorde de samme myndigheder resultater , der viser , at problemet ikke er lst .
<P>
Det er forkasteligt kunstigt at forhje vgten af kd ved at tilstte protein og vand - i visse tilflde op til 40 % eller 50 % vand i det endelige produkt - med det forml at vildlede kberen .
Det fremgr , at kberne og flgelig forbrugerne vildledes i tre forbindelser .
<P>
For det frste kan mrkningen af produktet fre til den antagelse , at der er tale om fersk kyllingekd , hvilket helt klart ikke er tilfldet .
For det andet er visse produkter mrket som halalkd , selv om de indeholder svineproteiner svel som proteiner fra andre dyr .
For det tredje er der angivet et for hjt kdindhold .
<P>
Hndhvelsen og idmmelsen af eventuelle sanktioner som flge af overtrdelser af lovgivningen om mrkningen af fdevarer og illoyal konkurrence henhrer under medlemsstaterne .
Iflge de irske og britiske myndigheders oplysninger fremstilles de pgldende kyllingeprodukter hovedsageligt i Nederlandene .
Det er ikke ensbetydende med , at andre lande ikke er berrt af dette sprgsml .
Jeg har anmodet medlemsstaterne om at skrpe deres kontrol og styrke deres indbyrdes samarbejde .
Bedrageri kommer for dagen , nr man sger efter det .
<P>
Angende de nederlandske myndigheders skrivelse fra juli 2002 har jeg sammen med min kollega , kommissr Fischler , anmodet de nederlandske myndigheder om at uddybe oplysningerne om de foranstaltninger , der er truffet , og om proteinets oprindelse .
I marts i r gav de nederlandske myndigheder tilsagn om at sikre , at disse produkter blev mrket korrekt .
Dog viser de britiske og irske myndigheders inspektionsresultater , at problemet med svigagtig mrkning fortsat eksisterer .
<P>
Jeg har derfor anmodet medlemsstaterne om at forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder og skrpe kontrollen .
Desuden har jeg besluttet , at der ikke er behov for at forbedre mrkningskravene for kyllingekd og andre former for forarbejdet kd .
Kommissionen vil foresl medlemsstaterne i Fdekdekomiten , at der indfjes en udtrykkelig angivelse af f.eks. forarbejdet kyllingekd tilsat vand p fdevaremrkaten .
<P>
Den Stende Komit om Fdekden og Dyresundhed , som er sammensat af reprsentanter for medlemsstaterne , hilste dette forslag velkommen p sit mde den 8. april 2003 .
De tekniske drftelser vil fortstte p de kommende komitmder .
<P>
Jeg har ogs bedt mine tjenestegrene overveje muligheden for at udvikle standarder for forarbejdede kdprodukter , der kan begrnse mngden af vand , der m tilsttes sdanne produkter , og anvendelsen af dyreproteiner til pumpning .
<P>
Deres forslag om at angive , at kyllingekdet indeholder oksekd , eller at kyllingekdet indeholder svinekd , vil blive behandlet sammen med forslaget om at forbyde anvendelsen af sdanne proteiner i forarbejdet kyllingekd .
<P>
Hvad angr muligheden for at pvise tilstning af proteiner fra svine- eller oksekd efter en enzymbehandling til nedbrydning af DNA , vil dette blive undersgt af Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne .
<P>
Derudover er det vigtigt at understrege , at andre kontrolmetoder , herunder dokumentkontrol , br anvendes for at tjekke produkternes oprindelse og sporbarhed .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig alt , hvad hr. de Roo sagde , og hans forargelse over disse tilflde deles af mange mennesker i Det Forenede Kongerige , som var hovedaftageren af disse forfalskede produkter .
<P>
Jeg vil gerne presse Kommissionen lidt lngere .
Eftersom man i jeblikket lovligt kan slge kyllingekd bestende af 55 % vand og tilsat andre proteiner , som de skyldige i denne forseelse hvder er PCR-negative og derfor ikke kan pvises ved hjlp af de fleste test , er der s ikke behov for en mere direkte indgriben fra Kommissionens side ?
Den britiske fdevaresikkerhedsautoritet har nu gennem sir John Krebs , formand for fdevaresikkerhedsautoriteten , foreslet , at vi faststter en grnse p 15 % for vandindholdet i det , der mrkes og slges som kylling .
Han har desuden sagt , at det flgelig bliver undvendigt at faststte en grnsevrdi for tilstning af disse proteiner - der har til forml at sikre optagelsen i kdet af betydeligt strre mngder vand .
Det er dog ogs korrekt , at mange af dem , der i jeblikket eksporterer disse forfalskede produkter , fortsat vil forsge at omg lovgivningen og unddrage sig kontrol .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil give tilsagn om at gribe ind ikke blot i form af henstillinger om bedre mrkning og bedre test - selv om vi selvflgelig har brug for det - men i form af forbud mod disse aktiviteter , som er ren og skr bedrageri af offentligheden og br tages yderst alvorligt som flge af tilstningen af proteiner fra oksekd - idet de skyldige indrmmer , at de stammer fra lande med BSE , og at de ikke har testet produkterne herfor - hvilket ogs kan forrsage stor bekymring i offentligheden .
<P>
Dette er en sag , der har vagt stor skandale i Det Forenede Kongerige og flere andre steder .
Vi har brug for bedre testmetoder , men vi har ogs brug for direkte indgriben fra Kommissionens side , hvilket jeg har tiltro til , at vi fr .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg skal over for kommissren ppege , at dette har stet p alt for lnge .
Jeg glder mig over sprgsmlet , men ville blive endnu mere glad for et tilsagn om et klart lovgivningsmssigt indgreb .
<P>
Kendsgerningerne er nemlig , at handelstilsynet i min hjemby , Hull , har frt en kampagne mod bedrageri med kyllingekd i over seks r .
Det er lnge nok .
Jeg har i lbet af det sidste af disse r sendt breve og rettet henvendelser p deres vegne til vores nationale myndigheder og kommissrens kontor .
Nu har den seneste tids opmrksomhed sat fokus p problemerne i forbindelse med kyllingekd , men denne form for bedrageri er ikke forbeholdt kyllingekd - forfalskning af andre former for kd , isr skinke , er almindelig .
Hele denne praksis med at tilstte vand og flgelig ogs andre dyreproteiner til kd er vildledende , bedragerisk og ganske enkelt amoralsk , hvad angr flgerne for visse religise samfund .
Selv om mrkning kan vre en forbedring , finder jeg som flere andre talere , at det bedste svar ville vre at forbyde tilstning af f.eks. over 15 % vand .
<P>
Jeg nsker at kunne vende tilbage til min hjemby - der har en stor havn , som meget at dette forfalskede kd gr igennem - og meddele vores lokale myndigheder , at de nu kan se frem til en lovgivning , der bakker op om deres langvarige kamp mod denne bedrageriske og skadelige handel .
<SPEAKER ID=309 NAME="Byrne">
Jeg skal som svar p hr . Whiteheads og fru Wallis ' sprgsml gentage det , jeg sagde tidligere : Jeg har anmodet mine tjenestegrene om at overveje muligheden for at opstille standarder for forarbejdet kd , der begrnser den mngde vand , der m tilsttes sdanne produkter , og i srdeleshed anvendelsen af dyreproteiner til pumpning .
Jeg har til hensigt at analysere det arbejde , mine tjenestegrene har udfrt , for derefter at lgge mig fast p det videre forlb .
<P>
Jeg kan til en vid grad medgive , at mrkning mske ikke er tilstrkkeligt .
Jeg har ogs set det pgldende tv-program .
Jeg konstaterede , at visse af de produkter , der blev omhandlet i programmet , iflge mrkningen skulle indeholde 65 % kylling .
<P>
S kan forbrugerne sprge sig selv om , hvad de sidste 35 % bestr af .
Vi har brugt megen tid her i Parlamentet p - som i eftermiddag - at drfte sprgsml vedrrende GMO ' er og mrkning af GMO ' er .
Men det krver en vis kritisk sans fra forbrugernes side , idet de skal lse disse mrkater og drage de rigtige konklusioner .
Nr det er sagt , fritager det os ikke for at overveje passende reaktioner i situationer som denne og sge en mere tilfredsstillende lsning .
Som nvnt i mit oprindelige svar arbejder jeg p det .
Dog m jeg opfordre forbrugerne til at udvise kritisk sans som et modspil til det arbejde , vi udfrer i forbindelse med mrkning .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0240 / 2003 ) af Mulder for Budgetudvalget om 2004-budgettet med henblik p samrdsproceduren forud for Rdets frstebehandling ( 2003 / 2027 ( BUD ) ) .
<P>
Inden jeg giver ordet til ordfreren og de mange kolleger , der har bedt om ordet , minder jeg om , at klokken er 23.40. Mange har bedt om ordet , og det er ikke sidste punkt p dagsordenen .
Jeg beder derfor om , at alle overholder taletiden .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage , hvad jeg har sagt ved en tidligere lejlighed .
Et af hovedformlene med budgettet for 2004 vil vre at opn s ukompliceret en integration af de nye medlemsstater som muligt .
Vi skal derfor bruge hele ret p at arbejde p et budget for omkring 25 medlemsstater , og vi skal p det grundlag trffe en politisk beslutning i december .
<P>
I betnkningen omtales den holdning , som Parlamentet skal indtage under samrdsproceduren , og der er en rkke emner , som traditionelt spiller en rolle under frstebehandlingen forud for samrdsproceduren .
For det frste er der landbruget .
Margenen p 1,4 milliarder , som er beregnet p nuvrende tidspunkt , er positiv , men alle posterne i landbrugsbudgettet er baseret p en euro-dollarkurs p 1,07 . Det ligger lidt lavt , s vi ser frem til ndringsskrivelsen i slutningen af oktober , som ogs vil indeholde konklusionerne fra landbrugsforhandlingerne i Luxembourg .
Hvad er de konomiske konsekvenser af denne kurs ?
<P>
Parlamentet har ud over dette punkt fastsat en rkke prioriteter for landbrugsbudgettet i form af pilotprojekter eller forberedende aktioner .
For det frste mener vi , at der p grund af antallet af udbrud af smitsomme dyresygdomme i de sidste 10 r er en stor byrde p landbrugsbudgettet .
I fremtiden vil landbrugsbudgettet ikke have de margener , som det havde tidligere .
Vi mener derfor , at man serist skal overveje en form for forsikringsordning vedrrende smitsomme dyresygdomme , og til det forml skal der oprettes en europisk fond for dyresygdomme .
Vi vil meget gerne i gang med det .
<P>
For det andet skal fremtidige betalinger til landmnd ikke blot baseres p historiske aktioner , men ogs p milj , metode og krydsoverensstemmelse - lige for lige .
Det er alt sammen meget godt , men disse miljindikatorer er ikke alle lige prcise .
Fru Wallstrm er desvrre forsvundet , men der er meget at sige om nitratdirektivet , og det er noget , vi m tage op .
<P>
Andre punkter , som vi betragter som vsentlige , er udviklingen af bedre vacciner imod dyresygdomme og en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter .
<P>
Hvad angr fiskeriet er det uhyre vigtigt , at Rdet , som desvrre er meget sparsomt reprsenteret i aften , hurtigst muligt fastlgger en holdning til finansieringen af de reformer , som blev aftalt i december sidste r , isr med hensyn til den ophugningsfond , som er nvnt .
Vi mener , at der i princippet br vre betalingsbevillinger i denne forbindelse .
Derudover er de vigtigste punkter bedre kontrol med kvoterne og mere forskning i fiskebestande .
<P>
Med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik lovede Rdet at orientere Parlamentet om denne politik den 15. juni .
Der var endnu ingen oplysninger til rdighed , da beslutningsforslaget blev trykt .
Jeg har forstet , at oplysningerne endelig er stillet til rdighed for blot en time siden .
Vi vil undersge det nrmere .
Vi mener , at vi skal orienteres om alt , ikke blot aktionerne , men ogs om Europa-Parlamentets budget samt medlemsstaternes budgetter .
Begge er kommunikationsredskaber og kan ikke betragtes adskilt .
<P>
Med hensyn til strukturfondene mener vi , at N + 2-reglen skal glde .
Vi mener endvidere , at det vil vre interessant at hre njagtigt , hvilke beregninger der forelgges Kommissionen af medlemsstaterne hvert r , sledes at Kommissionen kan udarbejde et fornuftigt budget .
Det er altid interessant at drage denne sammenligning .
Vi vil meget gerne have forelagt disse oplysninger af Kommissionen .
<P>
Et andet vigtigt punkt vedrrende budgettet : Vi nsker at fremme den konomiske udvikling i de nye medlemsstater .
Vi mener , at det f.eks. kan gres ved at fremme sm og mellemstore virksomheder og investeringer i de nye medlemsstater .
Vi forventer derfor et nrt samarbejde med Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling i London og Den Europiske Investeringsfond i Luxembourg .
Vi vil ogs her rejse dette sprgsml .
<P>
Jeg har en rkke andre punkter , hr. formand , men da De p grund af det sene tidspunkt har insisteret s kraftigt p , at jeg overholder taletiden , vil jeg gre det .
Mske vil Parlamentets holdning fremg senere af beslutningen .
<SPEAKER ID=314 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen vedtog den 30. april det forelbige forslag til budgettet for 2004 , dette historiske budget , som for frste gang vil omfatte EU med 25 medlemsstater , og jeg kunne prsentere dette forelbige forslag for Dem her i salen den 13. maj .
<P>
I morgen bner vi s de egentlige forhandlinger i trilogen .
Denne trilog koncentrerer sig jo traditionelt om udgifterne til landbrugs- og fiskeripolitikken og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , de obligatoriske udgifter .
Jeg takker ordfreren , hr . Mulder , for hans indlg .
Jeg vil ikke komme ind p alle punkter i Deres betnkning , dels af tidsmssige rsager og dels fordi vi jo fortstter drftelserne i dag og i morgen .
<P>
Frst vil jeg gerne konstatere en vigtig enighed , som ligger i , at vi inden december 2003 vil n til enighed om budgettet for 25 medlemsstater .
Formelt kan budgetbeslutningen ganske vist kun tages for EU med 15 medlemmer i frste omgang , men der br allerede i december vre opnet fuld enighed om tillgs- og ndringsbudgettet for de 10 nye lande .
<P>
En anden vigtig ting med henblik p udvidelsen er tilpasningen af de flerrige programmer .
Kommissionen har stillet et forslag om tilpasningen af belbene , som nu diskuteres intensivt i de forskellige udvalg i Parlamentet .
Det vigtige nu er imidlertid , at vi fr afklaret proceduresprgsmlene , s der kan opns enighed om belbene , og den lovgivningsmssige tilpasning kan ske meget hurtigt .
Med hensyn til de verserende lovgivningsprocedurer vil jeg gerne kort omtale retsgrundlagene for at give sttte til diverse institutioner , A30-posterne .
Ogs det er yderst presserende , og jeg hber p en hurtig behandling i Rdet .
<P>
Nu et par korte bemrkninger om de enkelte udgiftsomrder , som vil vre genstand for trilogen , og som De omtalte , hr . Mulder .
Hvad angr landbrugsudgifterne , vil Kommissionen i oktober som sdvanlig fremlgge tilpasningen til udgiftsoverslaget og i den forbindelse naturligvis tage hjde for resultaterne af landbrugskompromiset fra Luxembourg , som indeholder gede udgifter for 2004 i forhold til Kommissionens forslag .
Hvad angr forslaget om en forsikring for landmndene mod diverse risici , har Kommissionen bestilt en undersgelse , som efter mine oplysninger formentlig vil foreligge endnu i sommer .
Kommissionen vil s offentliggre konklusionerne , og jeg hber , at jeg kan fortlle Dem nrmere ved Parlamentets frstebehandling .
<P>
S er der fiskeriudgifterne . Her er der udelukkende foretaget nedskringer p forskningsomrdet , og det er resultatet af forhandlingerne , ogs med Parlamentet , om det sjette forskningsrammeprogram generelt .
Der er nu afsat 55 millioner euro til fiskeriforskningen .
Med hensyn til selve fiskeriaftalerne har Kommissionen informeret Parlamentet om nye forhandlinger samt om de sknnede udgifter , og ogs her vil vi undersge , om de afsatte belb skal modificeres i en ndringsskrivelse i oktober .
<P>
For budgetposten til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har Kommissionen foreslet en forhjelse p 8,4 % , bl.a. for igen at finansiere udgifterne til de srlige udsendinge fra denne budgetpost .
<P>
Jeg vil gerne komme med en kort bemrkning om pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger . Her siger De i Deres betnkning , hr .
Mulder , at margenen p 80 millioner er lille . Jeg er egentlig stolt af , at jeg har reddet margenen p 80 millioner euro i lyset af de forskellige nsker fra mine kolleger p dette udgiftsomrde .
Jeg tror , at hvis vi udnytter dette omrde for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger godt og arbejder lige s intensivt sammen som sidste r , vil der kunne aftales gode projekter .
<P>
En bemrkning om strukturfondene , som De var inde p , og medlemsstaternes forudsigelser af , hvor mange penge de vil trkke til nste r .
Her har vi den sdvanlige situation , at medlemsstaterne stter belbet meget hjere , end vi har forudset i forslaget .
Medlemsstaterne siger , at de har behov for 6,2 milliarder euro mere .
Men jeg gr opmrksom p , at medlemsstaternes skn sidste r , alts i 2002 , l omkring 70 % over det belb , der faktisk blev trukket .
<P>
Lad mig til sidst behandle sprgsmlet om antallet af stillinger i Kommissionen .
Jeg tror , det er forsteligt , at Kommissionen kun kan klare opgaverne for 10 nye medlemsstater med mere personale .
Det er i alles interesse og naturligvis isr i de nye medlemsstaters interesse , at disse opgaver bliver lst , og at de bliver lst godt .
Da alle institutioner prioriterer en vellykket udvidelse meget hjt , stoler jeg ogs p , at der vil blive fundet en god lsning p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=315 NAME="Van Hecke (ELDR)">
Som ordfrer for budgettet i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er jeg helt klar over , at budgetsamrdsproceduren mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet traditionelt fokuserer p tre specifikke omrder , nemlig landbrug , fiskeri og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Med hensyn til sidstnvnte kan jeg fuldt ud sttte de tre holdninger , der er understreget i Mulder-betnkningen .
Da budgettet for ekstern politik ligger p ca . 40 millioner euro , nskede vores udvalg at henlede opmrksomheden p en rkke andre punkter ud over den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
For det frste nsker Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik yderligere klarlggelse fra Europa-Kommissionen om de finansielle rammer for Sydsteuropa i perioden 2004-2006 .
Selv om Kommissionen for nylig afgav et lfte om yderligere 200 millioner euro , er det stadig meget uklart , hvor pengene skal komme fra .
<P>
For det andet nsker Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik ogs srligt fokus p EU ' s politimission i Bosnien-Herzegovina .
Selv om missionen forlber mere end tilfredsstillende , modtager vi forskellige signaler om , at det ndvendige materiel sommetider leveres for sent eller slet ikke nr frem .
<P>
Endelig nsker vores udvalg strre fokus p de yderligere konomiske behov for initiativet vedrrende et bredere europisk naboskab .
Der skal stilles tilstrkkelige ressourcer til rdighed for Cards- , Meda- og Tacis-programmerne og eventuelt ogs til et nyt naboinstrument .
Det glder mig overordentligt , at Budgetudvalget har taget denne og andre henstillinger op , og jeg vil gerne takke hr . Mulder for hans prcise og vigtige betnkning og nske ham held og lykke i trepartsforhandlingerne .
<SPEAKER ID=316 NAME="Maat (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de rosende bemrkninger til hr . Mulders betnkning og input .
I strstedelen af betnkningen kan vi genkende vores holdninger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , men vi noterer os samtidig , at bevillingerne til landbrug og udvikling af landdistrikter falder voldsomt i budgettet for 2004 .
For landbrug alene falder andelen fra 40 % til 36 % , hvorimod der er en lille stigning for udvikling af landdistrikter .
Europa-Kommissionen har i sine politiske planer fastsat , at landbruget skal producere med strre fokus p markederne , men samtidig er ethvert incitament i budgettet taget vk .
Det er bestemt ikke acceptabelt , at belbet til fremme af landbrugsprodukter , f.eks. , er reduceret i det forelbige forslag til budgettet for 2004 .
<P>
Som hr .
Mulder selv har udtalt , er dollarkursen en stor risikofaktor . Der forventes en kurs p 1,07 euro , og det er betydeligt lavere end den nuvrende kurs .
Sprgsmlet er , hvad det kan betyde for budgettet p lang sigt .
Endvidere er der trods en rkke udbrud af alvorlige dyresygdomme kun beregnet ganske f midler til eventuelle fremtidige udbrud .
<P>
Samtidig har vi indfrt en anden politik for udbrud af dyresygdomme , f.eks. den nye politik for mund- og klovsyge .
Det betyder , at Kommissionen i tilflde af fremtidige udbrud muligvis vil bruge frre midler p slagtning .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nsker , at der sttes midler af til at dkke markedskonsekvenser for landmnd , der vaccinerer , uden at dyrene slagtes , men som oplever konsekvenserne deraf , det vil sige lavere markedspriser .
<P>
Det er ogs det frste budget for et udvidet EU med 25 medlemsstater , og det er faktisk meget mrkeligt , at der - konverteret til strukturfondene - er endnu frre midler til rdighed pr. indbygger i de nye medlemsstater end for en rkke eksisterende medlemsstater .
<P>
For at opsummere , hr. formand , mener Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , at de midler , der skal bruges p udvikling af landdistrikter , isr i de nye medlemsstater , skal vre udtrykkeligt beregnet til at styrke de sm og mellemstore virksomheder i landdistrikterne .
Der skal tildeles yderligere midler til fremme af landbrugsprodukter , der opfylder alle krav til fdevaresikkerhed , dyrevelfrd og milj , og der skal gennem oprettelse af fonde sttes penge af til at afbde virkningerne af en ny politik for vaccinering imod dyresygdomme .
<SPEAKER ID=317 NAME="Langenhagen (PPE-DE)">
Hr. formand , fru Schreyer , rede Parlament , sges : 32 millioner euro .
Kan nogen hjlpe ?
Hr . Mulder vil gerne , er der andre ?
Mske ogs Kommissionen eller Rdet ?
Hvert eneste r gennemgr vi budgetproceduren , men desvrre kan ikke alle f opfyldt deres nsker .
<P>
Som ordfrer for Fiskeriudvalget beklager jeg naturligvis , at vores nsker desuden ikke ligefrem er prioriteret hjst .
Budgetproceduren for 2004 er imidlertid noget srligt i to henseender .
For det frste er det den frste plan , som er opstillet efter systemet activity based budgeting , en efter min mening meget positiv forbedring , som giver os mulighed for at f et klart overblik uden at skulle bladre gennem budgetposterne , ikke mindst inden for fiskeriomrdet .
Desuden har vi den usdvanlige situation , at budgettet fra 1. januar 2004 til 30. april 2004 glder for de nuvrende 15 medlemsstater , men fra den 1. maj 2004 , tiltrdelsesdatoen for 10 nye lande , for 25 medlemsstater .
Vi udvider , men vi har endnu ikke gjort vores hjemmearbejde .
Situationen er faretruende !
<P>
P baggrund af den dramatiske situation for fiskebestandene stemte Rdet , ikke mindst efter klare signaler fra Parlamentet , i december for reformen af den flles fiskeripolitik efter langt tovtrkkeri .
Et af de centrale elementer var etableringen af en skaldt ophugningsfond , som skulle starte i 2003 .
Hidtil har Rdet imidlertid ikke givet grnt lys for at anvende fleksibilitetsinstrumentet .
Det hnger ikke sammen .
Jeg krver derfor , at dette punkt tages op i samrdsproceduren fra den 16. juli , og at vi i det hele taget bliver orienteret om Rdets holdning til finansieringen af reformen af den flles fiskeripolitik .
Jeg fritager p ingen mde medlemsstaterne for deres ansvar !
Men det gr ikke an , at Rdet ikke lever op til et centralt element i reformen under henvisning til medlemsstaternes manglende vilje til at komme med de ndvendige oplysninger .
Jeg beder Dem sttte os heri !
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , vi deltager i denne forhandling om budgettet , p dette sene tidspunkt , frst og fremmest for at give vores sttte til hovedordfreren , hr . Mulder , s han kan fle sig stttet og bakket op af Parlamentets politiske grupper med henblik p den samrdsprocedure , der skal finde sted den 16. juli .
<P>
Jeg vil gerne sige , at vores gruppe , PPE-DE , fuldt ud bakker den strategi op , som hovedordfreren har fremlagt med henblik p samrdsproceduren med de andre to institutioner .
Vi mener , at det frste trepartsmde er srdeles vigtigt , fordi det bliver den frste virkelige udveksling af krav og strategier mellem de tre institutioner , og jeg tror sledes , at vi har formuleret en samrdsstrategi , der vil vre overordentlig nyttig og gavnlig for Europa-Parlamentets interesser , men ogs for borgernes interesser generelt , som jo er det , vi er her for .
<P>
Fra den strategi , som vi tager med til trepartsmdet , nemlig hr . Mulders betnkning , vil jeg blot fremhve nogle punkter , der har vret genstand for ndringsforslag fra vores gruppe .
Hvad srlig angr fiskeriet , har vi hrt redegrelsen fra Fiskeriudvalgets budgetordfrer , fru Langenhagen , og vi er helt enige .
Vi mener , at Rdet skal leve op til forpligtelserne om finansiering af ophugningsfonden , ikke kun i 2003 , men ogs i 2004 , og vi stiller derfor ndringsforslag til bde Frm-betnkningen og Mulder-betnkningen , selv om vi ved , at de sandsynligvis ikke vil blive accepteret af alle Parlamentets grupper .
<P>
Vi tillgger denne sag s stor betydning , at formanden for Fiskeriudvalget vil indg i den delegation fra vores gruppe , der skal deltage i budgetsamrdet , fordi vi gerne vil understrege , hvor vigtige fiskeriforpligtelserne er for Fiskeriudvalget , for Parlamentet og for vores gruppe i det hele taget .
<P>
Til slut vil vi gerne fremhve et andet sprgsml , nemlig anvendelsen af N + 2-reglen , som der jo allerede har vret talt om .
Vi mener - og det er ogs det , vi siger i vores ndringsforslag - at der er brug for en evaluering .
Vi befinder os i startfasen af N + 2-reglens anvendelse , og derfor har vi snarere end vrdidomme om , hvilken tilgang Kommissionen skal benytte i anvendelsen af denne regel , strre interesse i , at den giver os en evaluering af , hvordan reglen anvendes , og hvori de frste resultater bestr , s Parlamentet derudfra kan udarbejde en flles strategi for Kommissionens anvendelse af N + 2-reglen i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke vores ordfrer , Jan Mulder , som p fremragende vis har forstet at forene udvalgets interesser og ogs tage de ting op , som er ndvendige for den samrdsprocedure , som vi str over for , og som har modstet fristelsen til at skrive alle de principper igen , som vi skrev allerede i forret .
Det er en meget sammenhngende og koncentreret betnkning , som vi sttter varmt .
<P>
Den procedure , som vi gr ind i i de nste tre uger sammen med Rdet og Kommissionen , kommer i frste omgang kun til at best i kort tid .
Vi hber imidlertid , at det snart vil hre fortiden til .
Hvis differentieringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter forsvandt - og meget i konventet taler jo for det - s ville et gammelt krav fra Parlamentet blive til virkelighed , og vi ville derfor ikke have brug for denne fremskyndede forligsprocedure .
Det ville vre en god udvikling , og jeg hber , at den vil komme .
<P>
Nu til de enkelte punkter .
Hvad landbruget angr , er nogle emner allerede blevet omtalt .
Jeg vil koncentrere mig om forskellige sprgsml .
Frst om den udvikling , at sttten til landdistrikterne styrkes , netop ogs under de betingelser , at der lgges yderligere vgt p dette i de nye medlemsstater , end vi gjorde i EU med 15 medlemslande , det hilser vi helt klart velkommen .
Set i lyset af de aktuelle debatter ikke mindst i Polen , hvor man jo oplever ministre , der gr af , fordi man benbart ikke udnytter chancen til at skabe de strukturer , der skal til , for at pengene kan blive anvendt ordentligt , her mener jeg , at alle stater skal vide , at hvis ikke de ndvendige strukturer er p plads , kan der ikke udbetales sttte .
Det skal vre helt klart , og vi vil vre opmrksomme p , at pengene bliver anvendt i overensstemmelse med reglerne .
Vi kan kun opfordre alle til at etablere det ndvendige grundlag .
<P>
Hvad angr forsikringen mod begivenheder som f.eks. katastrofer inden for landbruget , s er vi villige til at se meget nje p undersgelsen og ogs rapporten .
Indtil nu er der planlagt tilsvarende frivillige forsikringer i forskellige medlemsstater .
Det ville naturligvis vre en straf for dem , hvis de europiske skatteydere s skal trde til andre steder .
Det vil vi undersge uden forudindtagede holdninger , og vi er villige til at handle , men vi vil naturligvis heller ikke kaste os blindt ud i noget , for vi skal vide , hvilke flger det kan have p lang sigt .
<P>
Hvad fiskeriet angr , s hrte jeg , hvad fru Langenhagen sagde , og vi har ogs hele tiden vret parat til at sttte fiskeri og ophugning af skibe , hvor det er ndvendigt .
Vi vil imidlertid ikke udstede nogen blankochecks , og vi vil ikke give et par millioner euro p forhnd til et program , som ikke er endeligt vurderet , og som Rdet endnu ikke har taget stilling til .
Vi vil gre ligesom tidligere i forbindelse med andre programmer , ogs da det drejede sig om ophugning i Portugal og Spanien .
Da ville vi ogs frst have det samlede program , og vi sagde , at vi ville vurdere det , og s ville vi sige , hvor meget vi ville afstte til det .
Vi vil ikke gre det anderledes denne gang , end da det handlede om portugiserne og spanierne , nu hvor det handler om andre regioner i Europa .
<P>
Flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - her sttter vi forhjelserne .
Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang pege p , at samarbejde om at sikre freden ikke kun er peace enforcement , som planlagt inden for Petersberg-opgaverne under den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , det er ogs konfliktforebyggelse , og vi sttter ikke de planlagte nedskringer .
Vi krver , at man fortstter arbejdet .
Forebyggelse er bedre end at skulle klare det med militre midler senere .
<P>
En sidste bemrkning til sprgsmlet om betalingen .
N + 2-ordningen blev indfrt af os alle , og den var fornuftig .
Nu , hvor den for frste gang virkelig slr igennem , er det ikke passende allerede at ville undersge , om alt er godt .
N + 2-ordningen skal anvendes , og de , som ikke anvender deres midler i henhold til ordningen , skal vide , at det har konsekvenser .
Det ville vre ensbetydende med at drbe N + 2-ordningen , hvis man begynder at vise dem udveje allerede nu , og det vil vi ikke vre med til !
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , den betnkning om samrdsproceduren for budgettet for 2004 , som vi har til behandling , giver et godt billede af Parlamentets hovedprioriteringer .
Jeg vil gerne takke Jan Mulder , som medlem af min egen gruppe og som hovedordfrer , for en fortrinlig betnkning .
<P>
Nste rs budget er juridisk set problematisk , da EU de frste fire mneder er et fllesskab af 15 medlemslande , men vil udvides til at omfatte 25 medlemslande fra begyndelsen af maj .
Da hvert medlemsland skal have mulighed for at tage del i den beslutningstagning , der pvirker det selv , kan budgettet for den udvidede Union ikke afsluttes fr efter udvidelsen .
Principperne om budgettets bruttoopgrelse og etrighed , krver imidlertid , at det straks skal opstilles for hele ret .
Derfor er den lsning , man har sgt , hvor budgettet behandles efter reglerne i december , men hvor den del , der vedrrer de nye medlemslande , ikke afsluttes fr i et tillgsbudget i maj 2004 , den rette vej at g .
<P>
Budgettet er nu ogs klart blevet prsenteret som aktivitetsbaseret .
Det vil klart udskille operationelle udgifter , administrative omkostninger og ansvar for gennemfrelsen inden for hver politiks omrde .
Det er en fortrffelig reform .
Det forger budgettets informationsvrdi og letter kontrollen med det .
Dette system br dog forbedres , f.eks. ved at inkludere alle de administrative udgifter for hver politiks omrde i budgettet , som det bemrkes i betnkningen .
<P>
Den store svaghed i det forelbige budgetforslag er knapheden af betalingsbevillinger .
De udgr kun 0,99 % af medlemslandenes bruttonationalprodukt , hvilket er det laveste , det har vret i 17 r .
Samtidig er de uindfriede forpligtelser skudt i vejret og er i jeblikket oppe p 126 milliarder euro .
Det er en stigning p 15,4 milliarder euro fra sidste r .
Hvis vi vil opn balance i EU-budgetpolitikken , m forpligtelser og betalinger balancere .
Det forudstter forbedringer i administrationen og forenklede systemer p alle niveauer .
<P>
Jeg nsker min ven , hr . Mulder , held og lykke med resten af arbejdet .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette samrd inden Rdets frstebehandling fr - med udsigt til udvidelsen og midtvejs i regnskabsret - en srlig betydning .
Jeg er i de store linjer indforstet med det meste af den kvantitative analyse , som ordfreren foretager af de belb , som Kommissionen stiller op i sit forelbige budgetforslag .
Jeg vil dog alligevel gerne benytte denne lejlighed til at give udtryk for en dyb , generel bekymring over det forhold , at det forelbige budgetforslag for 2004 er det relativt laveste siden 1987 , idet det udgr mindre end 1 % af Fllesskabets bruttonationalindkomst .
Jeg vil ogs gerne ppege , at et sdant udgiftsniveau er fuldstndig ude af trit med de politiske ambitioner , som EU gentagne gange har erklret som sine , og med dem , som man burde prioritere p baggrund af den arbejdslshed og konomiske og sociale nedgang , der i jeblikket gr sig gldende .
<P>
Der er tale om opstramninger , isr p grund af stabilitetspagten , som vi ikke er enige i , ligesom vi heller ikke er enige i den systematiske beskring af bevillingerne , der s tydeligt fremgr af ordfrerens krav om en restriktiv anvendelse af N + 2-reglen .
Annullering af forpligtelser og omfordeling og udskydelse af udgifter er en politik , der afspejler disse opstramninger , og som ikke blot er blevet almindelig praksis , men ogs angriber selve budgetprocedurens integritet og gennemsigtighed .
Jeg m derfor igen pege p nye finansielle overslag som en ndvendig vej ud af denne situation , der er fuldstndig uholdbar .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , Europa befinder sig i et konomisk uvejr .
Alle medlemsstaterne skal spnde livremmen ind , og det skal EU derfor ogs .
Ud over det faktum , at budgettet for 2004 domineres af tiltrdelsen af de forventede 10 nye medlemsstater , skal vi benytte os af aktivitetsbaseret budgettering for frste gang .
Jeg vil gerne sikre , at udgifterne til administration holdes nede p et minimum .
<P>
Som allerede nvnt har Kommissionen baseret udgifterne til landbrug p en alt for lav euro-dollarkurs .
Kan Kommissionen give en indikation af udgifterne med den nuvrende kurs ?
Jeg sttter ndringsforslag 2 om at ge ressourcerne til ophugningsfonden til fiskerfartjer .
Dog skal Kommissionen derefter udelukke enhver form for kapacitetsudvidelse eller subsidiering fra strukturfondene , ellers vil det vre som at banke hovedet mod en mur .
Jeg bifalder nedgangen i bevillingerne til strukturfondene for de nuvrende medlemsstater .
Streng hndhvelse af N + 2-reglen er ndvendig for effektiv gennemfrelse af forpligtelserne .
P grund af udvidelsen m dette sikres .
ndringsforslag 4 br derfor ikke stttes .
<SPEAKER ID=323 NAME="Langenhagen (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg har lige en kommentar til en bemrkning fra hr . Walter .
Han sammenligner de krvede 32 millioner med en pengegave , som vi tidligere har betalt til Portugal og Spanien , og som vi nu skal bruge til at redde nogle andre stater .
Det er ikke tilfldet .
Disse penge glder for hele EU .
Det kan man lse i protokollerne , og efter forslag fra Kommissionen bliver det hndteret sledes , at Rdet skal vre indstillet p at stille disse penge til rdighed , fordi det har tilsluttet sig reformen af fiskeripolitikken .
Det ville jeg lige korrigere .
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0233 / 2003 ) af Frm for Budgetudvalget om 2003-budgettet : gennemfrelsesprofil , bevillingsoverfrsler og tillgs- og ndringsbudgetter ( 2003 / 2026 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=327 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , en vellykket budgetpolitik for EU krver ikke bare beslutninger om tal og budgetposter . EU har nemlig svre problemer , nr det glder gennemfrelsen af budgetterne .
En vigtig del af Parlamentets budgetpolitik m derfor vre at flge op p , evaluere og holde styr p gennemfrelsen af budgetterne .
Det er derfor meget vigtigt , at vi lgger krfter i den rlige betnkning om budgettets gennemfrelse , som vi drfter i dag .
<P>
I r er der nogle omrder , som isr bekymrer os . Det glder f.eks. uindfriede forpligtelser .
Efter fire mneder af 2003 var de samlede uindfriede forpligtelser , kaldet RAL , vokset til 126 milliarder euro mod 110 p samme tidspunkt sidste r .
Selv om vi ikke kender de njagtige rsager til dette eller ved , hvad der er unormale uindfriede forpligtelser , er det klart , at tendensen er foruroligende .
Vi er ogs bekymrede over overskuddet i 2002 p 7,4 milliarder euro , selv om det er et skridt fremad , eftersom det ret fr var mere end det dobbelte , det vil sige 15 milliarder .
Vi har dog forsat en underudnyttelse p 9 milliarder euro , hvilket er et uacceptabelt tal .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen i 2003 er niveauet i frste del af ret endda lavere end i samme periode i 2002 . Isr de indgede forpligtelser i udgiftsomrde 3 og 4 var i april lavere end p samme tidspunkt i fjor .
<P>
Der er en del forskellige problemer .
Vores delegationsrejse til Bosnien for nylig giver , ligesom en hel del andre kontakter , anledning til bekymring over , at mangelfuld information om den nye finansforordning har skabt problemer , f.eks. for de eksterne delegationer .
Det kan f negative konsekvenser for effektivitetsgevinsterne ved reformprocessen og decentraliseringen .
Vi s desuden en del problemer i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , f.eks. EU ' s politimission i Bosnien , hvad angr tilbud , kontrakter m.m. Vi mener , at Kommissionen burde undersge , om der ikke er behov for srlige regler vedrrende vores forpligtelser under den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Inden for de forskellige udgiftsomrder er vi fortsat kritiske over for hndteringen af eksportbidrag til transporter af levende dyr .
Vi beklager , at Rdet ikke accepterede vores forslag om en kontoplan , som ville have gjort systemet betydeligt mere bent for indsigt .
Vi m derfor gre et nyt forsg i r .
Nu vil jeg ikke kun vre kritisk , s vi kan da ogs konstatere , at f.eks. politikken for landdistrikterne faktisk overgr vores forventninger med hensyn til gennemfrelse .
<P>
Det , der bekymrer os mest , er dog strukturforanstaltningerne .
Andelen af gennemfrte betalinger p dette omrde er faldet i rets frste mneder , trods den hrde kritik i tidligere r .
Vi er ogs bekymrede for gningen i de uindfriede forpligtelser , der steg til nsten 94 milliarder euro pr . 30. april 2003 - et uhyre belb !
Der skal ske forandringer p dette omrde .
Flere kolleger har nvnt N + 2-bestemmelsen , som vi m se at f anvendt effektivt .
<P>
Hvad angr strukturfondene , glder vi os over den forenklingsproces , som Kommissionen har ivrksat .
Vi tror dog , at den skal vre betydeligt strkere inden for den nuvrende forordning , men frem for alt skal forberedelserne til en strre gennemgang inden den nye forordning sttes i gang hurtigt .
<P>
I udgiftsomrde 3 er vi lidt bekymrede for forskning og udvikling .
Derimod er vi glade for , at der er en positiv udvikling , nr det glder programmer for sm og mellemstore virksomheder , og for pilotprojektet vedrrende sm og mellemstore virksomheder inden udvidelsen .
Vi glder os ogs over , at pilotprojekter og forberedende tiltag nu kommer med i gennemfrelsesplanen for 2003 , som vi blev enige om sidste efterr .
<P>
Nr det glder eksterne forpligtelser , var gennemfrelsen i april i r klart lavere end i samme periode i 2002 , hvilket bekymrer os .
Derimod er vi glade for den hurtige beslutning om at aktivere 79 millioner fra reserven til katastrofebistand til Irak og for de nye forslag vedrrende det sydlige Afrika og Etiopien .
Vi hber bare ikke , at situationen i Irak og Mellemsten skaber en sdan usikkerhed for budgettet for 2003 , at det giver problemer for de andre omrder inden for de eksterne politikker .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Til slut vil jeg sige : Et af de grundlggende problemer , som vi str over for , nr det glder gennemfrelsen af budgettet , er , at vi overordnet set har et stift budgetsystem , som trnger til modernisering og forandring .
Det er imidlertid dybest set en opgave for konventet , som snart skal afslutte sit arbejde , og vedrrer den fremtidige forfatning .
Jeg hber , vi vil opleve en radikal reform p dette omrde .
<SPEAKER ID=328 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er meget glad for , at vi s tidligt p ret og med aktuelle data frer en debat om gennemfrelsen af budgettet .
Parlamentet modtager hver uge tallene om gennemfrelsen af budgettet .
Det er de direkte tal fra bogholderiet .
En sdan information er der ikke noget parlament i medlemsstaterne , der fr .
Det understreger jeg , fordi Kommissionens regnskabsfring jo har vret og fortsat er genstand for offentlige debatter , og der i den forbindelse er fremsat mange udtalelser , som ikke altid er helt korrekte .
Derfor glder jeg mig over den saglige debat , og jeg takker ordfreren for hans detaljerede betnkning .
<P>
De modtager ud over disse ugentlige tal ogs tre gange om ret en rapport , som kommenterer gennemfrelsen af budgettet og isr behandler de skaldte unormale uindfriede forpligtelser ( RAL ) , det vil sige de forpligtelser for Kommissionen , som har eksisteret meget lnge , og de forpligtelser , der i de seneste tre r ikke er foretaget betalinger p .
Strrelsen af de indgede forpligtelser , som medfrer tilsvarende udgifter i de kommende r , udgr nu - i slutningen af juni - i alt 122 milliarder euro . Jeg er enig med hr .
Frm , ordfreren , i , at det er et belb , som snarligt br nedbringes .
Jeg er imidlertid ogs enig i , at vi skal passe p , at ikke hele RAL-belbet vurderes som unormalt , for det er ikke tilfldet i r .
Kommissionen har et budget for forpligtelsesbevillingerne og oplyser dermed deres strrelse , hvilket f.eks. ikke er tilfldet i mange medlemsstater .
<P>
Jeg vil kommentere enkelte punkter eller sprgsml i Deres betnkning , hr .
Frm . For det frste sprgsmlet om , hvilke generaldirektorater eller politikomrder der har fet de 717 stillinger , som budgetmyndigheden i alt har bevilget i rene 2001 og 2002 .
Det fr De en detaljeret oversigt over .
Vi har i de seneste r bl.a. styrket det udenrigspolitiske omrde , men ogs udfrende omrder som f.eks. regionalpolitikken eller det voksende omrde retlige og indre anliggender .
<P>
Et andet punkt er , hvordan personaleplanlgningen for Generaldirektoratet for Udvidelse ser ud for 2004 , alts nr de 10 nye medlemsstater er tiltrdt .
For budgettet for 2004 gr man ud fra en betragtelig nedskring i personalet , antallet af stillinger i dette generaldirektoret , med 105 stillinger .
Det skal tages med i betragtning , at aktiviteten i Generaldirektoratet for Udvidelse til nste r ikke er begrnset alene til kandidatlandene Bulgarien , Rumnien og Tyrkiet , der skal fortsat afvikles frtiltrdelsessttte . Desuden er der for 2004 og de flgende r i tiltrdelsesforhandlingerne aftalt et specifikt program til fortsat at yde administrativ bistand til at opbygge en god forvaltning .
Den videre udvikling for Generaldirektoratet for Udvidelse undersges derefter i forbindelse med budgetproceduren for 2005 .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen af budgettet i r bemrker De desuden , at implementeringen er ringere end p samme tid sidste r .
Det hnger sammen med omstillingen til den nye finansforordning .
Denne nye finansforordning medfrer jo omfattende ndringer for finansstyringen .
Der er tale om en grundlggende reform .
Over 1.000 medarbejdere har i det sidste r vret p kursus hos Generaldirektoratet for Budgettet .
Alligevel er der meget , der er nyt , og det krver indarbejdelse .
Der skal f.eks. ogs krves gede sikkerhedsforanstaltninger hos modtagere .
Ogs det krver p denne side en vis indarbejdelse .
<P>
Jeg har et par specielle bemrkninger til gennemfrelsen af budgettet p de eksterne omrder .
Generelt m det siges , at man ikke ndvendigvis kan slutte fra anvendelsesraten i rets frste mneder til den videre udvikling i rets lb .
Der er hidtil blevet bundet 1,8 milliarder euro i forpligtelser , hvilket slet ikke er s drligt .
I forbindelse med frtiltrdelsessttten vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at implementeringen her fortsat ikke er tilfredsstillende .
Men hvis man sammenligner tallene for budgetgennemfrelsen i r med dem fra sidste r , s ser man , at det alligevel gr hurtigere .
<P>
En srlig situation har vi omkring den humanitre bistand .
De var inde p det .
Her blev midlerne skret ned i forbindelse med budgetproceduren for 2003 , ogs med henvisning til at man har ndreserven .
79 millioner euro har budgetmyndigheden bevilget til at lse humanitre opgaver i Irak .
Vi har bedt om yderligere 25 millioner til det sydlige Afrika , og i morgen skal vi tale om yderligere 15 millioner til Etiopien .
Jeg hber , vi nr til enighed , for her er der virkelig brug for hurtig hjlp .
Det tror jeg er i alle involveredes interesse .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p dette sene eller tidlige tidspunkt skal vi nu tage stilling til gennemfrelsen af budgettet for 2003 .
Frst vil jeg gerne varmt takke ordfreren , Gran Frm , fordi han s opmrksomt har lst de tal , som De er s venlig at stille til vores rdighed .
<P>
Det var naturligvis ikke s fornjelig lsning , og jeg vil blot meget generelt sammenfatte det i , at man som medlem af en del af budgetmyndigheden m undre sig over den kraft og den beslutningsstyrke , vi skal prstere for sammen med Rdet at opstille et budget , som jo er politik udtrykt i tal , nr de , som skal gennemfre det , langtfra er i stand til at gennemfre politikken sdan , som budgetmyndigheden havde nsket .
Det er en grundlggende kritik , som jeg ofte har udtalt her , og det bliver ikke bedre , det bliver snarere drligere .
Det kan selvflgelig ikke vre Kommissionens strategi i lngden .
Vi fremlgger altid sparebudgetter , og s vil man gre sig endnu mere populr hos medlemsstaterne ved ikke at bruge de midler , som der forudgende er blevet kmpet s heftigt om .
<P>
Jeg har efterhnden mange klager liggende p mit bord , hvor enkeltgrupper , som skal have sttte fra Fllesskabets budget , hvilket ogs er fastsat i de relevante regler , srligt i r str over for massive administrative problemer i forhandlingerne med Kommissionen p grund af den nye finansforordning .
Her beder jeg om , at man gr en indsats for , at alt nok bliver overholdt , men s der ogs er mulighed for at udbetale midlerne i sidste ende .
Bureaukratiet - eller ordentlig kontrol med anvendelsen af midlerne - er ikke til for principielt at gre betaling umulig .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , dette rs hovedordfrer for budgettet , Gran Frm , har udarbejdet en fortrinlig betnkning om gennemfrelsen af budgettet , og det vil jeg gerne takke ham inderligt for .
Betnkningen undersger med rette to nglepunkter i detaljer , nemlig de uindfriede forpligtelser og bortfaldet af bevillinger , det vil sige N + 2-reglen .
Som jeg nvnte tidligere , var de uindfriede forpligtelser 126 milliarder euro i april , hvilket var en vkst p over 15 milliarder euro p et r .
Disse uindfriede forpligtelser var srlig synlige inden for strukturfondene , hvor de udgjorde 94 milliarder euro , eller nsten tre rs bevillinger .
<P>
Situationen er alvorlig .
Ved starten p den nuvrende programmeringsperiode godkendte man N + 2-reglen .
Den siger , at forpligtelserne bortfalder , hvis der ikke er blevet foretaget betalinger i to r .
Kommissionen lader til at fortolke reglen sdan , at forudbetalinger , som ikke engang er baserede p regninger , skal betragtes som betalinger .
P denne mde kan et projekt blive holdt i live fra r til r ved hjlp af en lille forudbetaling , selv om projektet selv ikke engang er startet op endnu .
Kommissionen burde forbedre kontrollen med N + 2-reglen og give den dens oprindelige forml tilbage .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=333 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til beslutning ( B5-0320 / 2003 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om handel med brn og brnesoldater .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti (PSE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har allerede udarbejdet to beslutninger om brnesoldater , n i 1999 og n i 2000 .
Hvorfor benytte hasteprocedurer til at optage et nyt beslutningsforslag p dagsordenen , et beslutningsforslag der naturligvis er mere vidtrkkende , da det ikke blot omhandler brnesoldater , men alle former for handel med brn ?
rsagen er , at problemet bliver strre og strre , og EU prioriterer det ikke hjt nok .
300.000 brn - drenge og piger - er hvervet til kampenheder i over 30 lande .
Hvert r bliver 1,2 millioner brn ofre for en handel , der nu er en hastigt voksende industri med en omstning p nsten 3 milliarder euro om ret .
Efter handel med narkotika og hndvben er det den tredje mest lukrative kriminelle virksomhed i verden .
<P>
Bekmpelsen af denne uhyggelige form for kriminalitet - ufatteligt i det enogtyvende rhundrede - br vre hjrnestenen i EU ' s udviklingspolitik .
Det er dybt beklageligt , at det ikke er tilfldet .
Der trffes p verdensplan flere og flere foranstaltninger som pvist ved ikrafttrdelse i 2002 af den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder om salg af brn , brneprostitution og brnepornografi .
<P>
Vi anmoder Rdet om at opfordre medlemsstaterne til at ratificere protokollen med jeblikkelig virkning , for kun f medlemsstater har allerede ratificeret protokollen .
Vi anmoder ogs om , at brns rettigheder fr politisk prioritet i EU og afspejles i budgetbeslutninger , der omfatter tildeling af tilstrkkelige midler til en specifik budgetpost med henblik p at forbedre effektiviteten og ge opmrksomheden .
Denne prioritet skal ogs afspejles i en flles strategi .
Rdet vedtog naturligvis i princippet en flles strategi den 10. december 2002 , men det endelige dokument br straks trde i kraft .
Vores beslutningsforslag indeholder forslag om forskellige mulige foranstaltninger , som omfatter udpegelsen af en hjtstende reprsentant for brns rettigheder , en flles politik , der fokuserer p forebyggende foranstaltninger , sttte og beskyttelse af ofrene , tttere samarbejde mellem oprindelseslandene og internationale arrestordrer over for de personer , der organiserer og udfrer denne uhyrlige form for handel .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske fru Carlotti med hendes tale .
Jeg er overrasket over , at ingen fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , der har stillet tre ndringsforslag til denne betnkning , har taget ordet under denne forhandling .
<SPEAKER ID=336 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen hilser forslaget til en rapport om brns rettigheder velkommen , som er blevet udarbejdet til mdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU .
Den tydeliggr den enorme udfordring , som det internationale samfund str over for , nr det glder beskyttelse af brns rettigheder .
<P>
For det frste , brnesoldater .
EU sttter FN ' s srlige udsending og hilser initiativerne fra FN ' s Sikkerhedsrd velkommen , srligt resolution 1460 af 30. januar 2003 .
EU opfordrer alle stater til at ratificere den fakultative protokol til konventionen om brns rettigheder og fremskynde ratificeringen af statutten for Den Internationale Straffedomstol , hvor indkaldelse og hvervning af brn under 15 r eller indsttelse af dem i fjendtlige sammenstd betegnes som en krigsforbrydelse .
<P>
P politisk niveau arbejder EU for en flles holdning til problemet med brnesoldater .
I december 2002 vedtog Rdet at udarbejde en strategi eller nogle principper for dette emne .
UNICEF og andre aktrer organiserede derefter den 14. marts 2003 et mde for brneretseksperter .
Anbefalingerne fra dette mde understreger bl.a. betydningen af en pr- og postkonfliktstrategi samt ndvendigheden af at gre dette emne til et tvrgende emne i hele EU ' s beslutningsproces .
Rdets arbejdsgruppe for menneskerettigheder vil undersge , hvilke skridt der br vre de nste .
<P>
Om den europiske finansiering af initiativer til fordel for brn i vbnede konflikter er der flgende at sige .
For ECHO er brn et centralt element i den humanitre bistand .
Dette engagement afspejler sig i konkrete projekter , advocacy-initiativer og forskningsaktiviteter .
Brn er et af de tre fokusomrder i ECHO-strategien for indevrende r .
<P>
For det andet , bekmpelse af handel med brn .
EU har taget talrige initiativer p lovgivningsmssigt , politisk og konomisk niveau .
I 2002 vedtog Rdet rammebeslutningen om bekmpelse af menneskehandel og opnede politisk enighed om forslaget til en rammebeslutning om bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi .
Fra 18.-20. september sidste r afholdtes p Kommissionens initiativ " Europisk konference om forebyggelse og bekmpelse af menneskehandel - en global udfordring for det 21. rhundrede " .
Et konkret resultat af konferencen var Bruxelles-erklringen .
Kommissionen besluttede derefter den 25. marts 2003 at nedstte en rdgivende ekspertgruppe om menneskehandel , som skal sttte Kommissionen i at fremstte yderligere konkrete forslag p europisk niveau .
Gruppen skal fremlgge en rapport for Kommissionen , som er baseret p anbefalingerne i Bruxelles-erklringen .
I 2002 blev der under programmet Stop II anvendt over 1,7 millioner euro til at finansiere 16 projekter til bekmpelse af menneskehandel og til bekmpelse af den seksuelle udnyttelse .
Ogs programmerne Tacis og Cards sttter projekter til bekmpelse af menneskehandel i st- og Sydsteuropa , og ogs inden for EU-Afrika-dialogen er der udarbejdet en handlingsplan mod menneskehandel .
<P>
For det tredje , brn og udvikling . Kommissionen flger Millennium Development Goals som sine ml , srligt at opn grundlggende skolegang i hele verden og nedbringe spdbarns- og brneddeligheden .
Brn er ganske vist ikke en specifik mlgruppe for vores udviklingspolitik , men store midler kommer dem alligevel til gode inden for omrder som opdragelse , sundhed , aids og befolkningspolitik .
Endelig indeholder f.eks. Cotonou-aftalen srlige bestemmelser til beskyttelse af unge , srligt om bekmpelse af brnearbejde .
For at fremme disse ml har Kommissionen ogs generelt intensiveret sit samarbejde med ILO .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at betnkningen indeholder mange interessante forslag til at udvide EU ' s engagement for brns rettigheder .
Fllesskabet har ganske vist i jeblikket ikke srlig kompetence p dette omrde .
Vi venter imidlertid med interesse p resultaterne af forhandlingerne om forslaget til forfatningstraktaten , alts Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , som for frste gang vil gre beskyttelse af brns rettigheder til et specifikt ml for EU .
Mange tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=337 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr , for dette detaljerede svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 0.38 )
