<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 19. juni 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Kolleger , det er min triste pligt at informere Dem om , at hr . Piet Dankert , der var formand for Europa-Parlamentet fra 1982-1984 , afgik ved dden lrdag den 21. juni 2003 .
Piet Dankert var et mnstereksempel p et parlamentsmedlem - beslutsom , ligefrem og oprigtig - der tjente sine vlgeres , sit partis og Europa-Parlamentets interesser .
<P>
Hans indsats for at sikre Europa-Parlamentet mere magt gav os en position , som vi fortsat dagligt nyder godt af i vores arbejde .
<P>
Som formand styrede Piet Dankert Europa-Parlamentet gennem en af de vanskeligste faser i EU ' s historie .
Hans egen initiativnd og ikke-konformistiske tilgang , hans konstante interesse for manden p gaden samt hans personlighed og sans for humor var kendetegnende for hans formandskab .
<P>
Som historiker mistede Piet Dankert aldrig det langsigtede perspektiv , der gav ham den vision og klogskab , som Europa behvede dengang s vel som i dag .
<P>
P vegne af Europa-Parlamentet har jeg udtrykt min dybeste respekt og medflelse over for hans familie .
Jeg opfordrer Dem til at iagttage et minuts stilhed for vores kollega Piet Dankert .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Piet Dankert fra Stiens p De frisiske er , hvis begejstring for socialt demokrati stammer fra hans frisiske bedstefar , startede sin karriere som lrer og gjorde en stor indsats for Europa gennem sine mange roller , hvoraf jeg gerne vil nvne et par eksempler .
<P>
benhed .
Valget af Piet Dankert til formand for Europa-Parlamentet var frste gang , at en beslutning af s stor betydning ikke blev truffet internt i grupperne .
Valget blev afholdt i en ben og nsten professional atmosfre og omfattede en pressekampagne .
Denne handling var nsten 20 r forud for sin tid .
Piet Dankert , monsieur le Prsident .
<P>
Udholdenhed .
Som en god europer troede Piet p korrekt anvendelse af europiske midler .
Han viste interesse for enhver rapport om misbrug .
Han var dog ogs meget interesseret i at finde ud af , om rapporterne var sande .
Sommetider var oplysningerne noget fordrejede for at sikre , at sagerne blev taget op af andre organer med flere befjelser .
<P>
Demokrati .
I 1979 lykkedes det Piet Dankert at give Europa-Parlamentet lidt karakter ved at anvende budgetlovgivningen som et politisk instrument med stor opfindsomhed .
Han truede med , at Parlamentet ville stemme imod budgettet , og det var njagtig det , der skete .
Kommissionen og Rdet har lige siden vret ndt til at tage Europa-Parlamentet alvorligt .
<P>
Visioner .
Piet Dankert nskede et mere socialt og demokratisk Europa med en klart defineret rolle , hvor Europa viste sin solidaritet .
Piet Dankert viste sig i denne sammenhng som en fornuftig og realistisk reprsentant for det europiske ideal .
Som Europaminister stillede han forslag om et mere demokratisk Europa under det hollandske formandskab i Maastricht i 1992 .
Regeringerne var ikke helt parate .
Piet Dankert observerede med tilfredshed , at resultaterne af konventet ikke afvigede s meget fra hans egne forslag for alle de r siden .
<P>
Nydelse .
I 1979 traf Piet Dankert en meget bevidst og gennemtnkt beslutning og valgte Europa-Parlamentet frem for den hollandske regering .
Iflge Piet Dankert var det sjovere og mere spndende at vre beskftiget med internationale sprgsml .
Han vidste ogs , hvordan man skulle nyde de behagelige sider af jobbet .
Fra tid til anden var Piet endda i stand til at nyde et mltid , der ikke bestod af meget andet end en ostemad og et glas krnemlk .
<P>
Forholdet til andre .
Han var ikke til stor sthej , kunne vre meget stdig og ind imellem lidt genert .
Han var en venlig og rlig mand og var i stand til at identificere sig med den politiske tankegang hos personer fra andre lande .
I de sidste par dage og under mindehjtideligheden i gr i kirken i Edam var der mange , som bekrftede hans status som Monsieur l ' Europe .
<P>
Vi hber , at alle disse indtryk , kvaliteter og billeder af Piet Dankert vil vre en trst for hans kone , Paulette , og hans brn .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Parlamentsmedlemmerne husker sikkert , at seks britiske soldater i tirsdags blev drbt i det sydlige Irak .
Disse unge soldater deltog ikke i en militraktion , men var militre politifolk , der var med til at uddanne irakisk politi i regionen .
Deres dd er en tragisk pmindelse om de personlige ofre blandt europiske soldater og civilbefolkninger i regioner som Irak og Afghanistan , der fortsat hrges af konflikter og alvorlige lidelser .
<P>
Jeg vil bede parlamentsmedlemmerne om at rejse sig og iagttage et minuts stilhed til deres minde .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden fra Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a p mdet torsdag den 26. juni er blevet omdelt .
Flgende ndringer er foreslet
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , jeg har faktisk en indsigelse .
Det er en god skik , at vi tager lovgivningen alvorligt og betragter den som vigtig her i Parlamentet .
De ved , at vi den dag i morgen , hvilket Formandskonferencen har besluttet i sin visdom , frst har en indstilling ved andenbehandling om genetisk modificerede fdevarer og om sporbarhed . Vi har derefter en forhandling under t om fdevarelovgivning , og den foregr til dels ved andenbehandling , og til sidst er der forhandlinger , som ligeledes foregr ved andenbehandling .
Uden at ville ringeagte den mundtlige foresprgsel fra Gruppen De Grnne er jeg overbevist om , at den orden , som Formandskonferencen har foreslet , er rigtig .
Jeg forstr , at Kommissionen benbart har organisatoriske problemer , men jeg er sikker p og har absolut tillid til , at Kommissionen kan lse disse organisatoriske problemer , og at den ogs senere p dagen vil vre i stand til at besvare dette sprgsml .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , som De ved , anfres det i den relevante artikel , at der skal vre en forhandling og en afstemning .
Jeg gr ud fra , at der ogs vil vre en forhandling , som det anfres i artiklen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Som jeg forstr det , drejede foresprgslen sig om en afstemning om beslutningen , ikke om en forhandling .
Men hvis De ogs nsker en forhandling , kan den tilfjes til sidst p tirsdag , da dagsordenen for onsdag allerede er fuld .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var nogen indsigelser til forslaget )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil rejse sagen om Det Europiske Ungdomsparlament og finansieringsrammen p 180.000 euro , som Europa-Parlamentet godkendte for 2003 .
<P>
Problemet er , at Det Europiske Ungdomsparlament nu risikerer at skulle aflyse det arrangement , det har planlagt i tidsrummet fra den 11.-20. juli , fordi Kommissionen ngter at bekrfte , at frnvnte belb er til rdighed for arrangementet .
<P>
Jeg vil opfordre Dem , hr. formand , til hurtigst muligt at kontakte Kommissionen for at srge for , at pengene er til rdighed , eller at der i det mindste sendes et brev for at bekrfte , at pengene er tilgngelige , s disse unge mennesker , der trods alt er fremtidens politikere , der skal viderefre denne og andre EU-institutioner , kan fortstte deres arbejde .
De skal have denne bekrftelse hurtigst muligt , fordi de har brug for midlertidig finansiering for at lse de problemer , som Kommissionen har skabt .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Vi vil kontakte Kommissionen om sagen i eftermiddag .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , mindre end en mned efter besget i Parlamentet fra formanden for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet , hr . Bouteflika , som skulle have styrket bndene mellem EU og Algeriet , er der sket noget alvorligt .
Den algeriske FN-ambassadr har anmodet om , at reprsentanten for De Forenede Nationers Udviklingsprogram forlader Algeriet .
Verdensbanken har besluttet at suspendere alle programmer i landet indtil prsidentvalgene i 2004 .
Hr. formand , jeg nsker at anmode om , at der sendes et svar fra Parlamentet til Algeriets prsident og den algeriske regering , og at der sendes en sttteskrivelse til FN ' s generalsekretr og den involverede person .
Jeg vil ogs opfordre Kommissionen til at arrangere et mde med FN om situationen i landet med hensyn til retsreformer og isr jordsklvet .
Jeg hber , hr. formand , at De vil flge min opfordring .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , De var meget hurtig til at fastlgge arbejdsplanen .
Jeg vil gerne have , at betnkningen om strigs initiativ til oprettelse af en fortegnelse over skaldt sikre lande p asylbehandlingsomrdet tages op til beslutning uden forhandling i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110a .
Jeg har vret ordfrer for betnkningen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og betnkningen blev vedtaget med 27 jastemmer og 2 nejstemmer .
<P>
Det ville vre uheldigt , hr. formand , hvis en afgrelse p dette omrde skulle vente helt til september .
Jeg ville gerne have haft en forhandling , men det ville vre godt , hvis vi kunne trffe afgrelse i sprgsmlet i lbet af ugen .
Med henvisning til artikel 110a vil jeg gerne have , at betnkningen tages op til afstemning i denne uge .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Hr . Schmidt , jeg nsker ikke at starte en debat om dette emne i jeblikket .
Almindeligvis skal det indberettes til tjenestegrenene p forhnd .
Derefter skal det - som jeg har gjort med de vrige emner , som vi p forhnd er informeret om - fremlgges for Parlamentet til vedtagelse eller forkastelse .
<P>
P nuvrende tidspunkt m jeg beklageligvis sige , at De er kommet for sent til bden med hensyn til faststtelse af dagsordenen .
Vi behandlede ikke emnet p Formandskonferencen i sidste uge , og vi fik ikke kendskab til det via den relevante procedure i tide til at kunne behandle det her i dag .
Vi har allerede vedtaget dagsordenen , og emnet blev ikke nvnt dengang .
<P>
S vidt jeg kan se , har vi fulgt bestemmelserne i forretningsordenen .
I den artikel , De henviser til , str det tydeligt , at vi vedtager sdanne ndringer ved mdeperiodens begyndelse .
De tog desvrre frst punktet op , da vi var frdige med den del af proceduren .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , De har helt ret , men jeg var ikke hurtig nok .
Jeg fik at vide , at bden var der i sidste uge , og sprgsmlet blev stillet .
Vi kan debattere det til september , men det er uheldigt , fordi sagen skulle have vret forelagt Rdet i denne uge .
Jeg skal srge for at vre hurtigere nste gang !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse et sprgsml , som jeg er blevet opmrksom p via mit arbejde med flygtninge .
Det handler om en person af iransk herkomst , der bor i Det Forenede Kongerige , og som under et besg i Syrien blev bortfrt af de syriske myndigheder og overgivet til iranerne .
Hans navn er Jamil Bassam , og han har boet i Det Forenede Kongerige i 25 r .
Han besgte Syrien med al relevant dokumentation , og han og hans kollega Ibrahim Khodabandeh blev bortfrt af de syriske myndigheder og overgivet til iranske tjenestemnd .
<P>
I lyset af den bekymring , der ofte er blevet luftet her i Parlamentet om situationen i Iran og landets behandling af politiske modstandere , er det naturligvis en foruroligende sag .
Jeg beder Dem derfor om at tage sagen op med de iranske myndigheder og gre , hvad De kan for at f frigivet disse to mennesker p sikker vis .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , min bemrkning til forretningsordenen er ikke s alvorlig som nogle af de foregende .
Jeg har hrt , at det britiske flag hnger ud ad et vindue mellem sjette og syvende etage i Louise Weiss-bygningen .
Mske er det udtryk for patriotisk entusiasme , eller mske hnger flaget blot til trre .
Uden for bygningen kan vi ikke se , hvem der er den ansvarlige , sknt jeg har mine anelser .
<P>
Kan vi bede den person , der har hngt det britiske flag op , om at fjerne det , medmindre vi alle skal hnge vores flag ud ad vinduerne .
Som De ved , hr. formand , er det i strid med reglerne .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Fru Banotti , i Deres egenskab af formand for Kvstorkollegiet kan jeg kun sige n ting til Dem : PACE !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , i gr druknede yderligere 10 indvandrere under forsg p at n frem til Italien .
De ville gerne arbejde i Europa .
I de seneste uger har hundredvis af indvandrere lidt den samme tragiske skbne ved Syditaliens , Andalusiens og De Kanariske ers kyster .
Jeg tager ordet om denne sag endnu en gang i et forsg p at f Europa-Parlamentet og EU i det hele taget til at trffe de ndvendige politiske foranstaltninger for at undg disse utilladelige tragedier , s de aldrig sker mere .
Lad os i alle tilflde mindes disse uskyldige mennesker .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem p vegne af alle andalusiske fiskere og p egne vegne for den indsats , De har gjort for at overtale de portugisiske myndigheder til at frigive Agustn Garca , den fisker der , som De ved , har tilbragt over to mneder i fngsel .
<P>
Hr. formand , den fiskeriaftale for Guadiana , som ligger mellem Spanien og Portugal , udlber i dag , og det vil vre et meget positivt trk , hvis forhandlingerne om en forlngelse af aftalen kunne starte i en atmosfre af venskab og goodwill fra Portugals side ved at frigive den fngslede fisker , samt med et lfte fra alle fiskere om at overholde aftalerne .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem endnu en gang , og jeg vil bede Dem om ikke at glemme dette sprgsml og fremlgge forslaget for de relevante myndigheder .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom den forrige taler vil jeg ogs tale om sagen vedrrende hr . Abrahim Khodabandeh og hr .
Jamil Bassam , der begge er bosat i min valgkreds .
Hr . Khodabandeh - der har boet i Det Forenede Kongerige i mange r , og som har fet flygtningestatus - rejste for nylig til Syrien for at deltage i arbejdet med humanitre foranstaltninger efter krigen i Irak .
Han blev med magt frt fra Syrien til Iran , hvor han og hans kollega hr . Bassam fortsat er i forvaring .
Hr . Khodabandehs familie og venner er dybt bekymrede over hans skbne .
<P>
Jeg vil bede Parlamentet om at opfordre de iranske myndigheder til at frigive hr . Khodabandeh , da hans deportation er sket i strid med de grundlggende folkeretlige principper .
Vi er meget bekymrede over omstndighederne for deportationen .
Jeg vil opfordre Parlamentet til at medvirke i kampagnen for at f frigivet disse to personer .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Som De sagde , rejste vores kollega fru Lambert ogs dette sprgsml .
Ja , jeg vil forberede en brevveksling med de relevante myndigheder og sende kopier til Dem begge i ugens lb .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil nvne de gentagne medieomtaler , hvor USA ' s prsident Bush beskylder EU og EU ' s ledere for at finansiere Hamas .
Sdanne beretninger har floreret i den seneste uge .
Jeg vil bede Dem informere prsident Bush om , at der ikke er hold i denne pstand .
Under EU-USA-delegationens mde i Rom sidste weekend tilbageviste jeg og andre parlamentsmedlemmer p det kraftigste denne pstand og redegjorde for den stramme budgetkontrol med finansieringen af Den Palstinensiske Myndighed , der skal sikre , at sdanne midler ikke anvendes uretmssigt .
Jeg vil opfordre Dem til hurtigst muligt at tage sagen op med prsident Bush .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , i eftermiddag faldt dommen i sagen om de tre vesterlndinge i Laos .
En belgier , Thierry Falise , en franskmand , Vincent Reynaud , og deres amerikanske tolk af Hmong-afstamning er dmt til 15 rs fngsel .
Det er meget .
Allerede i december 2001 vedtog vi en resolution imod vilkrlige arrestationer og den politiske situation i Laos .
Vi har en samarbejdsaftale med landet .
Jeg ville nske , at De ville intervenere p vegne af Europa-Parlamentet for snarest muligt at opn lsladelse af disse personer . Dette kan ske i klvandet p alle de diplomatiske manvrer , som nu foregr i forbindelse med denne dom , som overtrder pressefriheden .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Jeg kan oplyse Dem om , at jeg blev gjort opmrksom p denne sag under sidste mdeperiode .
Vi har skrevet til de involverede myndigheder .
Vi vil ogs behandle emnet om Laos p torsdag under forhandlingerne om brud p menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstatsprincipperne .
Parlamentet vil sledes f lejlighed til at stemme om en beslutning .
Derefter vil vi flge op p sagen p baggrund af forhandlingen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0246 / 2003 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Daniel Marc Cohn-Bendits immunitet ( 2000 / 2109 ( IMM ) ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Lehne (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg hber ikke , at jeg fr brug for alle fem minutter .
Denne immunitetsprocedure vedrrer en anmodning fra statsadvokaten i Frankfurt om ophvelse af hr . Cohn-Bendits parlamentariske immunitet p baggrund af en politianmeldelse fra et medlem af Landdagen i Hessen .
I politianmeldelsen beskyldes hr . Cohn-Bendit for at have hindret politiets efterforskningsarbejde ved - som det fremgr af avisartikler - for nu flere rtier siden sammen med andre at have hjulpet Hans-Joachim Klein , en terrorist , som menes at have deltaget i OPEC-attentatet i Wien , med at flygte til Frankrig .
<P>
Under normale omstndigheder ville Parlamentet efterkomme en sdan anmodning , nr den bliver fremsat .
Der har dog vret en rkke srlige omstndigheder , som har foranlediget Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til at behandle denne sag anderledes .
En af grundene var , at den oprindelige anmodning , som blev fremsendt til os , var - for nu at vre helt rlig - relativt tynd , den havde med andre ord ikke ret meget indhold .
Det frte til , at vores davrende udvalgsformand , fru Palacio , i sommeren 2000 - kun f uger efter at anmodningen var blevet fremsendt til os - skrev et brev til de tyske myndigheder og anmodede om yderligere uddybende oplysninger .
De tyske myndigheder fremsendte disse yderligere uddybende oplysninger to r senere - s lnge har denne proces varet - og udvalget kunne da trffe en beslutning i sagen .
<P>
Jeg selv foreslog som ordfrer oprindeligt , at man i dette konkrete tilflde kunne overveje en ophvelse p vilkr , sledes som der bnes mulighed for i vores forretningsorden , men , som jeg nvnte fr , s er denne sag forbundet med en rkke srlige omstndigheder , som har gjort , at et stort flertal i udvalget fandt det rigtigt ikke at ophve immuniteten i dette konkrete tilflde .
Det var den fremherskende mening i udvalget .
<P>
En af grundene til det er , at i hvert fald nogle af hr .
Cohn-Bendits aktiviteter dengang blev gennemfrt p foranledning af den tyske efterretningstjeneste , eller med dens direkte eller indirekte medvirken . Det er under alle omstndigheder lidt ejendommeligt , at efterretningstjenesten involverer sig i den slags , mens samme lands ptalemyndigheder p den anden side forsger at gribe ind over for den .
En andet punkt var , at hr . Cohn-Bendit gav udtryk for , at efterforskningen var rettet mod ham alene og ikke mod alle de andre , som blev nvnt ved navn som mulige medskyldige i denne avisartikel .
Det tredje punkt vedrrer retssagen mod terroristen Hans-Joachim Klein , som for lngst er afsluttet , hvor dommeren i dommens prmisser udtrykte beundring for det , som hr . Cohn-Bendit havde gjort , og fremstillede det som et typisk eksempel p , hvordan konstruktiv hjlp kan medvirke til , at sdanne personer bryder med terrormiljet .
<P>
P den baggrund kom udvalget frem til , at en ophvelse af immuniteten ikke vil vre berettiget grundet de srlige omstndigheder i denne sag .
Jeg vil gerne sl helt fast , at det ikke er ensbetydende med , at vi beskylder statsadvokaten i Frankfurt for fumus persecutionis , alts for at have haft politisk forflgelse af hr . Cohn-Bendit til hensigt .
Det er noget , som jeg ogs vendte mig mod gentagne gange under debatten i udvalget , fordi en tysk statsadvokat iflge Tysklands gldende immunitetslovgivning ganske enkelt ikke kan handle anderledes . Han m ikke engang udarbejde en sagsakt eller indlede efterforskningen , fr der er truffet endelig afgrelse om ophvelse af immuniteten .
Men i betragtning af omstndighederne som helhed i dette enkeltstende tilflde forekommer det os - navnlig med henblik p de relativt nrt forestende valg til Europa-Parlamentet - rimeligt ikke at ophve immuniteten i dette tilflde .
Jeg anmoder plenarforsamlingen om at sttte udvalgets forslag .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray (PSE).">
Hr. formand , jeg er af samme mening som ordfreren .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige et par ord om de rsager , som fr os til at overveje , at vi str over for det , vi kalder fumus persecutionis , nemlig det , der i en straffesag giver indtryk af , at der foregr noget andet end nsket om at lade lov og ret ske fyldest p en vrdig og normal mde .
<P>
Frst og fremmest er hr . Cohn-Bendit , som betnkningen gr opmrksom p , den eneste , som er blevet retsforfulgt blandt flere personer , som kunne vre blevet det af samme grunde , hvilket for mig allerede er et kriterium .
<P>
Det andet kriterium er den sene retsforflgelse . Den starter , som ved et tilflde , lang tid efter hndelsesforlbet .
Naturligvis bestr denne sags problem i , at de hndelser , som hr . Cohn-Bendit retsforflges for , ligger langt forud for hans mandat .
Det er netop p grund af , at retsforflgelsen opstr p et tidspunkt , hvor han er EU-parlamentsmedlem , at vi skal stte sprgsmlstegn ved den .
<P>
Desuden stammer denne klage - og jeg tilfjer , at det er et vigtigt indicium for mig - ikke fra nogen tilfldig person .
Den stammer fra et parlamentsmedlem p den modsatte flj af hr . Cohn-Bendit , som har gjort retsforflgelsen til en del af sin politiske kamp .
For at blive overbevist er det tilstrkkeligt at studere de sejrrige avisartikler og annoncer , som er udget fra klageren lige efter sigtelsen , eller lad os sige anklagemyndighedens videresendelse af hans klage over hr . Cohn-Bendit .
<P>
Jeg tror , at alt dette fr os til at tnke , at hr . Cohn-Bendit ikke ville vre blevet retsforfulgt , hvis han ikke havde vret parlamentsmedlem .
Derfor str vi i virkeligheden over for et fumus persecutionis , som ordfreren understregede , og der er grund til at opretholde hr . Cohn-Bendits immunitet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremhve nogle ting i forbindelse med min sttte til det , som hr . Lehne sagde ved forhandlingens start .
Frst og fremmest er det en sag , der ligger offentligheden meget p sinde , men som har vret fremme i offentligheden i lang tid . Det drejer sig om et hndelsesforlb , som hr .
Cohn-Bendit ikke blot ikke har ngtet , men som han ogs offentligt har indrmmet . Det drejer sig om et hndelsesforlb , hvor hr .
Cohn-Bendit blev rost af den domstolsmyndighed , der behandlede hr . Kleins retssag for nogle r siden , idet domstolen fremhvede modet og samfundsnden hos de personer , der havde medvirket til at f den anklagede til at trde frem fra sit skjul og overgive sig til de offentlige myndigheder .
Der er sledes ikke tale om , at nogen i det skjulte forsger at undg beskyldninger eller offentlig retfrdighed , men om en person , der bent har erkendt sine handlinger .
<P>
Hr . Lehne havde helt ret i , at der ikke kan vre tale om , at anklagemyndigheden i Frankfurt selv har luskede hensigter .
Den har en offentlig pligt til at behandle en klage , der er indgivet p et angiveligt forsvarligt grundlag .
<P>
Dermed er det imidlertid ikke sagt , at de personer , der fremsatte beskyldningen for anklagemyndigheden og udlste denne offentlige pligt , er helt blottet for luskede motiver .
Nr der tages hensyn til to aspekter af offentlighedens interesse her i dag - for det frste skal Europa-Parlamentets medlemmer eller andre ikke nyde godt af en overdreven beskyttelse mod offentlig retsforflgelse , hvor det krves af omstndighederne , og for det andet er det vigtigt , at valgkampe og den relaterede debat kan foreg uden urimelige gener eller chikanerier af fremtrdende personer - synes der at vre en klar afbalancering af den offentlige nytte . Den offentlige anklagemyndighed gr sin pligt , og vi skal gre vores .
I dette tilflde gr denne pligt helt klart i den retning , som Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har indikeret , nemlig i retning af at afvise at ophve immuniteten .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for at tale om denne betnkning , da Parlamentet endelig tager hjde for den specifikke anmodning fra de nationale myndigheder vedrrende sprgsmlet om immunitet . Vi har i forbindelse med hr .
Cohn-Bendit besluttet ikke at ophve immuniteten af en meget specifik grund , selv om det i sidste ende mske ville have vret i hr . Cohn-Bendits interesse at gennemfre retssagen .
Da sagen er indledt mange r efter den pstede hndelse , og da der derfor objektivt kunne vre mistanke om eller mulighed for , at der p grund af de tyske myndigheders noget sene anerkendelse af hr . Cohn-Bendits eventuelle overtrdelse kunne vre tale om fumus persecutionis , er der god begrundelse for Parlamentets og udvalgets holdning , som jeg og mine radikale kolleger sttter .
Jeg nvner det , da jeg formoder , at der kommer andre sager , hr. formand , for selv om det er sandt , at vi i nogle lande har indskrnket rammerne for immunitet og begrnset det udelukkende til parlamentsmedlemmernes politiske aktiviteter , er det ogs sandt , at politiske aktiviteter ikke udelukkende kan begrnses til det , der siges i Parlamentet , i det mindste ikke nr det drejer sig om de politiske og retlige systemer , der giver ret til udvidet immunitet for parlamentsmedlemmerne .
<P>
Indtil vi har en flles statut for Europa-Parlamentets medlemmer , og indtil hr . Rothleys forslag bliver vedtaget som lov i EU , hber jeg i relation til denne sag , at det helt specifikt vil vre gennemgangen af vores tekster , der vil f regeringskonferencen til at acceptere , at medlemmernes statut skal have en fremtrdende plads i den kommende europiske forfatning , og jeg vil specifikt henstille til , at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer indeholder en bestemmelse om srlig immunitet og srlige privilegier .
<P>
Der er ingen tvivl om , at beviset i en sag , der omhandler en politisk handling , kan falde sammen , bde i denne og i andre sager .
F.eks. vil der , som De ved , snart blive indledt en sag imod hr . Dupuis , som uddelte hash for at vise sin fordmmelse af den italienske lovgivning om narkotika .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med at understrege , at jeg sttter hr . MacCormicks holdning , og jeg mener , at Parlamentet ved at indtage den holdning vil skabe prcedens i forbindelse med efterflgende sager .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0243 / 2003 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Mogens N.J. Camres immunitet ( 2003 / 2249 ( IMM ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Hr. formand , dette er en af de sager vedrrende et parlamentsmedlems immunitet , der meget skarpt rejser sprgsmlet om medlemmers immunitet eller ikke-immunitet , nr de udfrer politiske aktiviteter uden for Parlamentet .
Det er helt klart , at meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser her i Europa-Parlamentet aldrig kan gres til genstand for sgsml eller retsforflgning .
Det er en vigtig del af debatfriheden i en demokratisk forsamling .
<P>
I forbindelse med udvelsen af deres erhverv deltager medlemmerne af Europa-Parlamentet imidlertid ofte i politiske mder og aktiviteter andre steder , som oftest i deres egne valgkredse og hjemlande - eksempelvis i forbindelse med partikongresser .
Den aktuelle sag om hr . Camre skyldes en tale p en partikongres i Danmark i 2001 kort tid efter de fortvivlende hndelser den 11. september .
<P>
Under en tale p partikongressen fremsatte hr . Camre nogle meget strke og efter min personlige mening meget stdende bemrkninger om muslimer , der bor i Vesten .
Han sagde , at alle lande i Vesten er infiltreret af muslimer , og at nogle af dem taler pnt til os , mens de venter p at blive mange nok til at slippe af med os p samme mde som i Sudan , Indonesien , Nigeria og p Balkan .
Der var andre lignende eller endnu mere ubehagelig bemrkninger .
<P>
I henhold til den danske straffelovs  266 b er det ulovligt at fremstte udtalelser , hvorved en gruppe af personer forhnes og nedvrdiges .
I dette tilflde ld anklagen p , at udtalelserne forhnede og nedvrdigede folk i Danmark , nemlig folk med muslimsk tro eller muslimsk familiebaggrund .
<P>
I henhold til EU-lovgivningen har et medlem af Europa-Parlamentet , der optrder i sit hjemland , samme immunitet for retsforflgning og lovmssige indgreb som et medlem af det nationale parlament .
I henhold til den danske grundlov har et folketingsmedlem , der anklages for en lovovertrdelse som den aktuelle , immunitet for retsforflgning , medmindre Folketinget ophver denne immunitet .
<P>
Vi har fet oplyst , at Folketinget normalt vil ophve immuniteten i en sag som den aktuelle .
Europa-Parlamentet har imidlertid altid med god grund sagt , at vi skal have flles principper for ophvelse af immunitet , der glder for alle medlemmer af Europa-Parlamentet i alle lande .
Derfor er sprgsmlet ikke , om det danske Folketing ville ophve immuniteten , men om Europa-Parlamentet br ophve immuniteten i et sdant tilflde , hvor den ordlyd , der er klaget over , efter ethvert almindeligt skn var meget anstdeligt - for at sige det mildt - men hvor der ogs ubestrideligt er tale om bemrkninger fremsat i forbindelse med vedkommendes politiske virksomhed .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked plagde mig med rette at undersge alle fortilflde , det vil sige Europa-Parlamentets afgrelser vedrrende immunitet i sdanne tilflde .
Det blev tydeligt for de tjenestemnd , der undersgte sagen , svel som for mig selv , at Parlamentet har en universel praksis med at ngte at ophve immuniteten i forbindelse med retsforflgninger i sager , der er et direkte resultat af et medlems politiske virksomhed .
<P>
Sknt jeg selv er dybt forarget over udtalelserne , ser jeg det sledes som min pligt som ordfrer - og det er under alle omstndigheder Retsudvalgets enstemmige opfattelse - at anbefale Parlamentet at meddele de danske myndigheder , at det afviser at ophve hr . Camres immunitet .
<P>
Da jeg gennemgik domspraksis , var det min personlige opfattelse , at vi i renes lb har ladet den parlamentariske immunitet vre temmelig vidtfavnende .
Det er ikke passende eller retfrdigt at bruge en individuel sag vilkrligt til at ndre praksis , men det var mske umagen vrd , om Udvalget om Konstitutionelle Anliggender gennemgik sprgsmlet om den parlamentariske immunitets rkkevidde .
Jeg finder det passende , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender overvejer dette , hvis det til sin tid bliver opfordret til at gre det .
Men det er et andet sprgsml .
Der er ingen tvivl om , at rettens gang med at opretholde Parlamentets mangerige principper og domspraksis i denne sag vil betyde en afvisning af at ophve immuniteten .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er enig med hr . MacCormick .
Hr . Camres udtalelser , som det drejer sig om her , kan p ingen mde accepteres eller tolereres , og de ville heller aldrig kunne f politisk sttte fra nogen .
Men det er ikke det , sagen drejer sig om .
Her drejer det sig ganske enkelt om , hvorvidt det er et af de eksempler - som fundet i tidligere sager - hvor vi tidligere har truffet den afgrelse , at et parlamentsmedlems ytringsfrihed ikke kan adskilles fra hans pligter som medlem af Europa-Parlamentet , det vil sige fra hans mandat . Hr .
Camre kom med de pgldende udtalelser p hans partis landsmde i Danmark , og det er et helt klassisk eksempel , hvor man m formode , at han handlede i forbindelse med sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne tilfje , at hr . MacCormicks betnkning og ogs den udtalelse , som vores sekretariat har vret s venlig at udarbejde , klart viser , at vi tidligere har truffet en sdan afgrelse .
Jeg mener , at Parlamentet selv har en forpligtelse til fortsat at trffe samme beslutninger , navnlig nr det er benbart , at der er tale om politisk virksomhed .
<P>
I vrigt vil de forskellige mder , hvorp de enkelte medlemsstater behandler disse sager , kun kunne lses p lang sigt , hvis der - som hr . Rothley har nvnt i sin betnkning - snart kommer en flles europisk immunitetslovgivning .
Nglen hertil ligger hos Rdet .
Rdet behver ganske enkelt blot at vedtage vores statut .
Rdet ville ogs yde et stort bidrag til fremskridt , hvis det mske inden for rammerne af den forestende regeringskonference kunne overveje , om det ikke var hensigtsmssigt og muligt at ndre protokollen om privilegier og immuniteter i overensstemmelse med vores beslutninger som en del af de nye traktatbestemmelser .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray (PSE).">
Hr. formand , jeg deler ogs ordfrerens konklusioner og i vrigt i hjere grad konklusionerne end den analyse , som leder til dem , eftersom jeg mener , at vi ikke skal hve hr . Camres immunitet .
<P>
Jeg vil dog gerne komme med to eller tre bemrkninger . Den frste er , at jeg som sagt deler den foragt , som jeg tror , vi alle fler , for indholdet af hr .
Camres udtalelser . Jeg tror imidlertid , at det er vores pligt og et sprgsml om vores re ikke at tage hensyn til dem .
<P>
Det er rigtigt , at der i nogle r har vret en tendens i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og generelt i Europa-Parlamentet til at forsvare de udtalelser eller de parlamentsmedlemmer , som retsforflges p grund af udtalelser eller holdninger , som kunne henfres til en politisk stillingtagen , et begreb , der fortolkes p den bredest mulige mde .
<P>
Jeg tror , at vi skal forsvare denne tendens og bekrfte den . Det er i vrigt ogs betnkningens konklusion .
Det skal vi bekrfte i denne som i andre betnkninger , isr i betragtning af at man , nr parlamentsmedlemmerne har srlige ansvarsomrder , skal vre blind for ikke at se , at de ogs er srligt udsatte .
Vi br tage hensyn til denne udsathed og til den risiko , som hviler p de offentlige aktrer i dag . De lokale folkevalgte stilles nsten systematisk til ansvar , og parlamentsmedlemmerne retsforflges p en ikke mindre systematisk mde p grund af deres udtalelser .
Jeg tror , at vi br tage hjde for denne udvikling og beskytte parlamentsmedlemmerne , ikke for at beskytte individet , men derimod institutionen , dens uafhngighed og frihed .
<P>
P et tidspunkt , hvor vi i hjere og hjere grad befinder os i et meningsdemokrati , br vi absolut trffe foranstaltninger , som giver parlamentsmedlemmerne mulighed for at udtrykke sig frit og pleje deres egen holdning i ly for pression , ogs af lovmssig art .
Det er essensen i den holdning , som Retsudvalget har indtaget , og det er essensen i betnkningen .
Derfor gentager jeg , at jeg tilslutter mig kravet om at opretholde hr . Camres immunitet , uanset hvilke forbehold vi mtte have , og hvilken foragt vi mtte fle for parlamentsmedlemmets udtalelser .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0248 / 2003 ) af Zimeray for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Francesco Musottos immunitet ( 2002 / 2201 ( IMM ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Zimeray (PSE)">
Hr. formand , denne sag har givet anledning til meget lange forhandlinger og til en rkke ndringer i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , fr den mundede ud i en flles holdning .
Disse ndringer er forbundet med denne sags srlige karakter .
Vi str som i den foregende sag over for en situation , hvor ytringsfriheden str p spil .
<P>
Hr . Musotto retsforflges for en rkke udtalelser p italiensk fjernsyn , som faldt lige efter , at han blev valgt ved det almindelige direkte valg , men fr Europa-Parlamentet mdtes til det konstituerende mde .
Problemet er sledes , at han , hvis man flger loven til punkt og prikke , endnu ikke " rigtigt " var parlamentsmedlem p tidspunktet for sine udtalelser .
<P>
Denne strenge og endda restriktive fortolkning burde f os til at hve immuniteten for en , der ikke var parlamentsmedlem p tidspunktet for hndelsen .
Denne lsning er mske juridisk holdbar .
Men den er imidlertid bde moralsk og juridisk dybt chokerende . Det er sdan , at der inden for loven bde findes bogstavet , men ogs nden .
Der er ingen tvivl om , at hr . Musotto p det tidspunkt , hvor han blev interviewet af pressen , allerede blev betragtet som et parlamentsmedlem , eftersom journalisten i sin henvendelse til ham begyndte sit sprgsml med : " Hr. parlamentsmedlem " .
Det er sledes indiskutabelt i sin egenskab af parlamentsmedlem , at han blev interviewet , og at han svarede , og enhver lsning , som skulle sigte mod ikke at tilst ham retten til immunitet eller ikke at forsvare hans immunitet , ville i mine jne vre i modstrid med om ikke bogstavet , s i hvert fald nden i lovgivningen .
Det er den enstemmige udtalelse , som Retsudvalget har affattet efter lange forhandlinger .
<P>
Som ordfreren sagde i en tidligere sag , m vi afvige fra fortolkningen af de nationale lovgivninger i sager , hvor det drejer sig om tanke- eller ytringsfrihed .
Hvad han end har sagt , m vi absolut forsvare hr . Musottos parlamentariske immunitet , for det glder vores institutions uafhngighed !
Jeg mener heller ikke , at det er godt udelukkende at basere sig p de nationale lovgivninger .
I det foreliggende tilflde kunne det se ud , som om italiensk lov giver immunitet til enhver , der netop er blevet valgt ved et almindeligt direkte valg .
Retsudvalget har handlet yderst klogt , modigt og konsekvent ved at fortolke traktaten bredt , for dens holdning er helt p linje med de tidligere beslutninger , som er truffet i lignende tilflde .
<P>
Vi har imidlertid suppleret vores betnkning og vores konklusion med en bemrkning , der sigter mod p det nste konvent og den nste regeringskonference at foresl at rette denne lovmssige uregelmssighed ved en ndring af ordlyden af artikel 3 i akten af 1976 .
En sdan ndring ville gre det muligt at sikre optimal beskyttelse af parlamentsmedlemmerne for at garantere dem reel ytringsfrihed , og den ville udfylde det eksisterende retslige tomrum ved omsider at f udvelsen af mandatet og proklameringen af valgresultaterne i Europa-Parlamentet til at stemme overens .
nden og bogstavet i lovgivningerne ville sledes blive forsonet .
<P>
Det er grunden til at jeg , hr. formand , mine kre kolleger , sttter opretholdelsen af hr . Musottos immunitet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal (PPE-DE).">
Hr. formand , som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked kan jeg naturligvis fuldt ud tilslutte mig ordfrerens bemrkninger .
Jeg vil dog gerne fremhve endnu et hensyn over for Dem , hr. formand , og Parlamentet , som ordfreren , der ikke er italiensk , ikke kunne fremhve . Hr .
Musotto er allerede anklaget for denne handling i Italien .
I dette og mange lignende situationer flger man ikke det pgldende princip , nr man - i hvert fald i nogle tilflde - bruger en fejlagtig fortolkning af loven som grundlag .
I traktaten er det fastsat , at vi alle p nationalt territorium skal overholde lovene og sledes ogs de immuniteter , der glder for nationale parlamenter .
I vores tilflde tager vi imidlertid ikke hjde for - eller nogle har i hr . Musottos tilflde ikke taget hjde for - og det er derfor , jeg pointerer det , hr. formand , at den immunitet , der er udstedt til Europa-Parlamentet - ikke til medlemmerne , men til Parlamentet - altid er fuldstndig uafhngig af nationale ordninger .
Ingen - hverken Domstolen eller anklagemyndigheden , der har indledt sagen vedrrende hr . Musotto - har ansgt Europa-Parlamentet om godkendelse : der har ikke vret nogen anmodning eller meddelelse .
Hr .
Musotto har selv mttet komme med anmodningen og informere os om situationen . Formandskabet og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er kommet med en udtalelse , og denne udtalelse vil nu med morgendagens afstemning , forudsat at den stadig er i trd med forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , resultere i et parlamentsdokument .
<P>
Hr. formand , det er af afgrende betydning , at resultatet af morgendagens afstemning ogs hndhves uden for Parlamentet i forbindelse med den pgldende anklagemyndighed , for det er uhyre vigtigt , at det ikke blot er tydeligt for enhver , men - da s meget afhnger af ordet " immunitet " i mit eget land - at det hndhves som et generelt princip og ikke kun i forbindelse med den pgldende sag .
Parlamenter er uafhngige , og det har vret retspraksis siden oprettelsen af parlamenter , da disse institutioner blev valgt ved direkte valg . Alt for mange glemmer dette .
Hr. formand , jeg anmoder derfor ikke blot om , at Parlamentets beslutning meddeles de personer , der berres direkte , men om at der faststtes et klart , prcist og utvetydigt princip , der indtil videre bestemt ikke er fulgt af visse domstole .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0218 / 2003 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om det prospekt , der skal offentliggres , nr vrdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omstning ( 5390 / 4 / 2003 - C5-0143 / 2003 - 2001 / 0117 ( COD ) ) ( Ordfrer : Huhne ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Huhne (ELDR)">
Hr. formand , dette er ikke helt s trt eller vanskeligt , som titlen antyder .
<P>
Frst vil jeg takke mine kolleger i Udvalget om konomi og Valutasprgsml for deres store arbejdsindsats i forbindelse med ndringsforslagene til prospektdirektivet .
Jeg vil ogs takke Kommissionen for dens vigtige bidrag til det , der forhbentlig bliver et vedtaget st ndringsforslag efter afstemningen p onsdag . Jeg vil ogs takke det grske formandskab - og det tidligere danske formandskab - for forberedelsen af dette srlige dossier .
Jeg hber , at der vil vre et overvldende flertal for kompromisndringsforslagene med opbakning fra Rdet , og at vi derfor vil f et prospektdirektiv senere i juli , nr kofin-Rdet mdes igen .
<P>
Det her er en vigtig del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og af oprettelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser .
I stedet for at skulle anvende 15 srskilte prospekter for at n ud til private investorer i det eksisterende EU vil udstederen af obligationer eller aktier fremover kun skulle anvende t prospekt .
Der vil blive et flles emittentpas for ikke blot 15 , men 25 medlemsstater og et marked med mere end 400 millioner mennesker .
Det indre marked for nyudstedelser af aktier og obligationer bliver snart en realitet .
Det vil betyde strre konkurrence og dermed flere valgmuligheder for investorerne , billigere kapital til erhvervslivet og flere finansieringsmuligheder for mange virksomheder , der mske ikke kunne skaffe kapital , hvis de kun havde adgang til det nationale marked .
<P>
Endvidere er denne afgrende fordel - et flles emittentpas - skabt uden noget af den mindre heldige bagage , der oprindeligt var indeholdt i et noget forhastet forslag fra Kommissionen , og som ville have get regelbyrden for specielt de mindre brsnoterede selskaber .
Med denne aftale bliver der ikke nogen tvungen permanent autorisation eller tvungen rlig opdatering , medmindre udstederen nsker at fortstte udstedelsen af aktier eller obligationer .
Det er et vigtigt resultat for Europa-Parlamentet i dets bidrag til den endelige udformning af denne lov .
<P>
Denne aftale bekrfter ogs p afgrende vis den frihed , som udstedere af obligationer har til at g til forskellige EU-myndigheder for at f godkendt deres prospekt , s lnge plydende pr. enhed er p mindst 1.000 euro eller et tilsvarende belb i andre valutaer , sledes at 1.000 amerikanske dollars ogs kan vre et minimumsbelb .
<P>
I fjor skaffede euromarkederne erhvervslivet hvad der svarer til 1,6 trillioner amerikanske dollars i kapital , og 60 % af disse midler var i ikke-euro-valutaer ssom dollar og yen .
Europa er det internationale kapitalmarkeds stolte hjem , og med denne aftale fr dette internationale marked en mulighed for ogs at lade de hjemlige investorer nyde godt af fordelene .
<P>
Rdet og Kommissionen har accepteret langt strstedelen af de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen i marts 2002 - om valget af regulerende myndighed for obligationer , om en let kontakt for sm og mellemstore virksomheder , om en tilpasning af kravene til forskellige emner og om en lettelse af emissionsbyrden .
Takket vre Parlamentets vedholdenhed har vi ogs fundet frem til et kompromis om de nationale myndigheders muligheder for at uddelegere godkendelsen af prospekter til brser og andre ssom de udpegede rdgivere p mlmarkedet .
Der bliver en fornyet overvejelse efter fem r , og Kommissionen kan genoverveje forpligtelsen om at udfase uddelegeringen efter otte r .
Den politiske erklring fra Kommissionen er vigtig og viser den forventede benhed over for fakta .
<P>
Vi har ogs gjort det klart , at bde de nationale myndigheder og brserne fortsat kan insistere p hjere standarder for oplysning og selskabsstyring som et krav for optagelse p brsen , hvis de nsker det .
Det skulle mane nogen frygt i jorden .
<P>
Hvad angr de sidste jebliksndringer , som Rdet vedtog s sent som i sidste uge , har vi ogs prciseret , at de eksisterende programmer for mellemlange statsgldsbeviser , der er en meget vigtig finansieringsstrukturtype p euromarkederne , kan fortstte undret .
De vil nu blive udvidet til at glde uden for de fire medlemsstater , der i jeblikket anerkender dem , og de vil ogs nyde godt af passet .
Det er et reelt gennembrud for det indre marked , og Parlamentet kan vre stolt over dets medvirken til at sikre , at direktivet bliver et effektivt middel til at ge konkurrencen , valgmulighederne og effektiviteten .
<SPEAKER ID=55 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at dette direktiv er helt grundlggende for de primre markeders funktion i Europa samt for vores mlstning om at skabe et integreret kapitalmarked i 2005 .
For Kommissionen tjener prospektforslaget to forml , idet det skal lette fundraising for europiske udstedere og sikre en passende investorbeskyttelse .
<P>
Denne tekst er udviklet betydeligt gennem de seneste to r .
Der har vret nogle vigtige ndringer , men teksten bevarer den ndvendige balance mellem at gre fundraising lettere for udstederne og beskytte investorerne .
<P>
Kommissionen ndrede sit forslag for at tage hensyn til Parlamentets holdning .
Efter frstebehandlingen medtog Kommissionen 50 af 62 ndringsforslag i sit ndrede forslag .
Rdets flles holdning ligger stort set p linje med dette ndrede forslag .
<P>
I dag vil jeg gerne lyknske Parlamentet med dets samarbejdsnd og vilje til at skabe konvergens .
Vi glder os over de nye ndringsforslag fra ordfreren samt flgende medlemmer af Europa-Parlamentet : fru Kauppi , hr . Ettl , hr .
Goebbels og hr .
Blokland . Jeg regner bestemt ogs med , at Rdet vil acceptere dem .
<P>
Jeg stter stor pris p Parlamentets konstruktive nd , og jeg vil i srdeleshed takke ordfreren hr . Huhne for hans store indsats for at f godkendt dette kompromisforslag .
Jeg vil srligt takke ham for hans betnkning og for de 21 nye ndringsforslag , han har fremsat .
Vi kan fuldt og helt godtage dem , da vi mener , at de forbedrer teksten i den flles holdning og bidrager til at opn de ml , der opstilles i forslaget .
I denne forbindelse forkaster vi de frste 47 ndringsforslag , da de forslag , som Kommissionen kunne godtage - selv delvist eller indholdsmssigt - nu er omfattet af de 21 nye ndringsforslag .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 50 og 67 vedrrende uddelegering af opgaver fra en kompetent myndighed til en brs , kan jeg bekrfte , at Kommissionen i den fornyede behandling , der skal finde sted i henhold til artikel 21 , ogs vil undersge forholdene vedrrende " solnedgangsperioder " i samme artikel .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 69-71 , da de medfrer forskelsbehandling af banker , hvilket er i strid med direktivets filosofi .
En sdan forskelsbehandling vil diskriminere andre institutioner og virke konkurrenceforvridende .
Det er noget , som Kommissionen tager afstand fra .
<P>
Endelig vil jeg takke det grske formandskab for dets vrdifulde indsats for at skabe enighed om sagen nu .
Det er et vigtigt og meget betydningsfuldt resultat .
Nu skal vi bruge vores resterende krfter p at vedtage investeringsservicedirektivet , gennemsigtighedsdirektivet og overtagelsesdirektivet inden tidsfristen i april 2004 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Huhne , mine damer og herrer , jeg vil starte med at undskylde fru Kauppis fravr .
Hun beklager , at hendes fly ikke kunne vre fremme i tide , og hun har derfor bedt mig springe ind i stedet for .
<P>
Vi ved , at dette direktiv er en vigtig del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Hvad er de strategiske ml med denne handlingsplan for det indre finansmarked ?
For det frste at sikre et ensartet engrosmarked for finansielle tjenesteydelser , for det andet at skabe bne og sikre detailmarkeder samt for det tredje at modernisere tilsynsreglerne og kontrollen med disse .
<P>
Hvad handler dagens debat om ?
Vi debatterer i dag det prospekt , der skal offentliggres , nr vrdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel .
Hvad mener vi med et prospekt ?
Dermed mener vi et dokument , som offentliggres ved udstedelse af aktier eller obligationer indeholdende de informationer , som man mener er ndvendige for investorerne .
Hvad tilsigter direktivet ?
Det tager sigte p at indfre et ensartet pas for prospekter , som er godkendt af myndighederne i udstederens hjemland og efterflgende anerkendes i hele EU med henblik p udbydelse til offentligheden og / eller optagelse af vrdipapirer til handel p regulerede markeder .
I stedet for 15 separate godkendelser , som der fortsat krves trods to direktiver herom , vil der iflge det nye direktiv i fremtiden kun krves en godkendelse til det , som vil vre 25 EU-medlemsstater .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , skyggeordfrerne fra alle grupperne og ogs udvalgets formand for den megen tid og det store engagement , de har lagt i denne sag .
Under et telefonmde sidste torsdag var vi faktisk mere splittet , men i fredags havde vi s mulighed for at undg Forligsudvalget , hvilket jeg finder godt og rigtigt , fordi vi slet ikke ved , om Forligsudvalget kunne have bragt os videre eller endog kunne have bragt dette vigtige direktiv i fare .
<P>
P grund af de seks store resultater , som Parlamentet har opnet , kan vi sige ja til kompromiset .
Allerede under frstebehandlingen lykkedes det os at tilfje Lamfalussy-proceduren en " solnedgangsklausul " , at forbedre definitionen af professionelle investorer og tage strre hensyn til sm og mellemstore virksomheder .
Under andenbehandlingen , og i de seneste dage , er det lykkedes os at opn frit valg af tilsynsmyndigheder ved vrdipapirer , der ikke er kapitalandele med en plydende vrdi pr. enhed p mindst 1.000 euro , hvilket de facto svarer til frit valg af tilsynsmyndigheder .
Det lykkedes os at opn en forkortelse af godkendelsesfristerne , tilsynsmyndighederne har fortsat mulighed for uddelegering , hvilket vil blive taget op til fornyet overvejelse efter fem r .
Men hvis Kommissionens rapport er negativ efter disse fem r - hvilket jeg ikke forventer - skal muligheden for uddelegering ophre efter otte r , hvorfor vi ogs her har forbedret den flles holdning i den retning , som Parlamentet nskede det .
<P>
Men det er ikke ensbetydende med , at alt nu er i orden .
Det piner mig lidt , at to ting ikke er blevet net .
Den ene vedrrer reglerne for det basisprospekt for alle aktieudstedende banker , som jeg har arbejdet for .
Det var her ikke muligt at leve op til mlet med direktivet - som det ogs str i betragtningerne - nemlig at fremskynde proceduren .
Her har direktivet snarere forfejlet sit ml .
Den anden ting , som ikke kom igennem - selv om det blev vedtaget med sttte fra alle grupper i Parlamentet - var forhjelsen af maksimumsvrdien for hver udbyder fra 50 euro til 100 euro , hvor undtagelser er mulige .
Det ville have vret en hjlp navnlig for lande som strig og Tyskland , hvor der for jeblikket ikke krves prospekter under denne grnse .
Selv om det er beklageligt , at det ikke lykkedes , s er kompromiset , nr alt kommer til alt , godt , og vi vil derfor ogs sttte det .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Hr. formand , efter denne ouverture fra hr .
Huhne og hr . Bolkestein krver det virkelig stor selvbeherskelse ikke at forstyrre deres duet med lidt dissonans .
Jeg vil dog under alle omstndigheder gerne lyknske ordfreren med hans arbejde , ogs selv om jeg - hvad resultatet angr - ikke er helt enig med ham .
<P>
Direktivet om vrdipapirprospekter er uden tvivl en vigtig del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
For at skaffe sig midler p kapitalmarkedet har virksomhederne brug for disse lettelser , som de havde forventet .
Da vi ogs er under et vist tidspres i denne sag , s skulle jeg vre den sidste til at nske sagen taget op i Forligsudvalget .
Vi - det vil sige Udvalget om konomi - mener , at en forligsprocedure under italiensk ledelse ikke vil medfre vsentlige forbedringer i forhold til status quo .
Det forholder sig stadigvk sledes - og vi skal allerede stemme om det i morgen - at lande som Italien , Spanien og ogs Frankrig har visse forbehold omkring detailsprgsml vedrrende det europiske prospekt , som De vil hre mere om senere .
<P>
I diskussionen om en typisk medbestemmelsessag har Rdet og Kommissionen efter min mening endnu en gang vist sig at have en mindre fleksibel tilgang til dette grundlggende sprgsml om finansielle markeder , end Parlamentet kunne have forventet .
Vores tilgang og vores ider rettede sig i enhver henseende efter praksis p markedet , hvorfor det snarere er ud fra en almindelig afvejning af interesser , at jeg kan anbefale en godkendelse af dette kompromis under andenbehandlingen .
<P>
At kunne levere et enkelt informationsdokument , der er gyldigt i hele EU , er dog bestemt en fordel for de virksomheder , som introducerer aktier eller fremlgger kbstilbud p europiske brser .
Men det er oplagt , at vi i den forbindelse m tage hensyn til gennemskueligheden p vrdipapirmarkederne og i stigende grad til beskyttelsen af private investorer og sm og mellemstore virksomheder .
En s enkel og billig procedure som mulig med hensyn til omfanget af de krvede virksomhedsdata og opdateringen af disse skal lette adgangen til kapitalmarkederne .
Det er det , som vi har brug for .
Det har vi til en vis grad - eller nsten overvejende - taget hjde for , men vores nske om p et ansvarsgrundlag at udvide beskyttelsen af de private investorer ved at definere ansvarsomrderne mere klart - f.eks. hvad analytikere og ledende bogholdere angr - blev desvrre afvist .
Ligeledes blev sprgsmlet om vrneting desvrre ikke lst entydigt .
Udbyderne fik lov til at g rettens vej i deres egne lande , en fordel som investorerne ikke blev indrmmet .
Det sprgsml vil sandsynligvis fortsat blive debatteret .
Desvrre har denne ubevgelighed , som var undvendig i dette tilflde , ikke bragt yderligere fremskridt med hensyn til de forhold inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser , som virkelig interesserer offentligheden .
<P>
Heller ikke hvad angr de konvertible obligationer , fulgte man sdvanen p europiske markeder .
Hvis den var blevet defineret klart , sledes som det blev foreslet , ville det have medfrt kvalitetsforbedringer , da konverteringsretten f.eks. ville vre blevet tillagt indehaveren af vrdipapirerne .
Det er ogs meget vigtigt med henblik p Basel II , da denne finansieringsform formodentlig bliver mere og mere udbredt .
<P>
Det er mig en gde , hr. kommissr , hvordan en minimumsinformationsramme for regionale og lokale myndigheder , som prsenterer prospekter vedrrende ln i alle EU ' s medlemsstater , kan blive betragtet som en hindring frem for noget positivt .
Med henblik p en udvidet Union havde en sdan foranstaltning vret ekstra vrdifuld .
Det er efter min mening beklageligt , men i det mindste blev andre punkter godkendt , bl.a. valget mellem en markedsrelateret plydende vrdi p mindst 1.000 euro eller 1.000 dollar for alle ln .
Overgangslsningen p otte r - hvor den myndighed , der godkender prospektet , tillader uddelegering af visse opgaver til brserne - er ikke uvsentlig for mindre finansmarkeder og en god lsning .
<P>
Sidst , men ikke mindst kan vi sttte det , man har forhandlet sig frem til .
Tillykke til ordfreren og ingen skrende dissonans i forhold til kommissren .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , de foreslede ordninger har dobbelt forml .
For det frste skal den svkkede tillid hos de mindre investorer p brsen reetableres , s disse personers opsparinger fortsat kan plyndres uhindret , og for det andet skal der faststtes et retsgrundlag for de store investorer .
Formlet er med andre ord at konsolidere brsen som en mekanisme til koncentration af kapital og sikring af en hurtig , nem indtjening for monopolerne .
<P>
Forslagene til foranstaltninger er langtfra overbevisende .
Kommissionen har i sin meddelelse talt om former for praksis , der vil forbedre markedets plidelighed og tiltrkke kapital . Kommissionen vil med andre ord forsge at mindske frygten hos de sm investorer , s deres opsparinger ustraffet kan plyndres .
Efter at vre lokket med stort udbytte , s de satser alle deres sparepenge , ved at antyde , at det er let tjente penge , er det ogs lykkedes at omdanne satsning til en kunstart .
Indtil videre er der ikke truffet vsentlige kontrolforanstaltninger , men gentagne skandaler har vist , at selv disse kontrolmekanismer har givet anledning til snyd gennem vedtagelse af kreative regnskabsmetoder , og som flge deraf er de mindre investorers opsparinger og pensionsopsparinger forsvundet i lommerne p monopolerne , der bliver rigere og rigere p denne uanstndige mde .
<P>
Historien bag brsen og kontrolmekanismerne hertil viser , at brsen er stedet , hvor de store fisk der de mindre fisk .
Det er en myte , at statskontrol kan begrnse spekulation i selve knudepunktet for spekulation .
Kun en konomisk og politisk udvej , der varetager de sm investorers interesser og socialiserer de grundlggende produktionsbehov , udgr en lovende mulighed for at sikre indkomsterne hos denne del af befolkningen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr Bolkestein fremsatte med vanlig selvsikkerhed sin korte version af debattens historie .
Han sagde , at teksten er udviklet betydeligt , siden Kommissionen frste gang offentliggjorde den .
Det er en voldsom underdrivelse af de fundamentale ndringer i forslaget , der for en stor del skyldes Parlamentets indsats .
Disse ndringer stttes fuldt ud af min gruppe og den iboende delegation fra det britiske Konservative parti .
<P>
Vi har hele tiden get ind for at fjerne kravet om tvungen rlig permanent autorisation .
Vi er lykkelige over at se , at det er et af de 50 ud af 62 ndringsforslag , der blev accepteret af Kommissionen og Rdet .
Dette krav kunne have plagt sm svel som store virksomheder i EU millioner af pund og euro i omkostninger .
Det oprindelige forslag fra Kommissionen kunne have hrget Europas brser for mindre virksomheder ssom AIM-markederne .
ndringerne som flge af Parlamentets indsats er meget krkomne , og de har i hj grad forbedret forslaget .
<P>
Vi har ogs arbejdet for passende rammer for obligationer .
Helt fra starten bekymrede det os , at en flles ramme for aktierne ogs skulle glde for obligationsmarkederne .
Det glder os meget , at der tages hensyn til obligationsmarkedet og forskellene mellem dette marked og vrdipapirmarkedet .
<P>
Vi kan principielt sttte tanken om valgfrihed for udstederen .
Det er meget fremmende for den gte grnseoverskridende handel og den gte integration af kapitalmarkederne , at man gr det s let og fleksibelt som muligt for udstederne at vlge jurisdiktion .
Vi kan acceptere kompromiset om dette punkt , sknt min delegation og sandsynligvis ogs gruppen nskede mere gennemgribende reformer p dette omrde , s udstederne fik strre valgmuligheder . Vi ville i srdeleshed gerne have givet udstederen valgfrihed og fleksibilitet , hvad angr aktier .
<P>
Vi er bestemt glade for den fleksibilitet , der er indfrt p obligationsmarkedet .
Der er valgfrihed for udstederne p obligationsmarkederne i jeblikket , og det har medvirket til at integrere markederne og opbygge en srlig lovgivningsmssig ekspertise i visse jurisdiktioner .
At krve , at alle obligationsudstedere skal udstede obligationer i deres hjemstater , havde vret et tilbageskridt for udviklingen af et integreret kapitalmarked .
<P>
Det l os ogs meget p sinde at srge for , at sprogbestemmelsen ikke kan bruges til at beskytte markederne .
Det var den vsentligste fejl i det eksisterende prospektdirektiv , og vi er meget tilfredse med tekstens udvikling .
Nu er vi overbevist om , at sprogbestemmelsen atter er acceptabel .
Vi kunne godt have nsket os noget mere vidtgende , men jeg mener , at beskyttelsesforanstaltninger vil forhindre problemerne i forbindelse med det aktuelle prospektdirektiv og gre det langt vanskeligere at bruge sproget til at beskytte de nationale markeder .
<P>
Jeg er ogs glad for , at panikken over truslen mod flles regeringsstandarder er blevet afvist .
Det er nu helt klart , at prospektdirektivet ikke vil forhindre medlemsstaterne i at hndhve de hje flles regeringsstandarder , der findes mange steder , f.eks. i Det Forenede Kongerige .
<P>
Denne debat illustrerer ogs betydningen af , at Kommissionen gennemfrer en omfattende hring , inden den offentliggr sine forslag .
Prospektdirektivet blev offentliggjort uden en omfattende hring , og det har derfor taget lngere tid for os at lse problemerne .
Det glder mig , at Kommissionen i sine efterflgende forslag har gennemfrt en mere omfattende og effektiv hring inden offentliggrelsen .
Jeg hber , at det er en holdning , som Kommissionen fremover vil indtage .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning , vi behandler i dag , er central for harmoniseringen af de finansielle markeder , eftersom den vil gre det muligt at udstede vrdipapirer , som noteres p brslisterne p alle de europiske markeder .
Men den er ogs central , fordi den yder garanti for ensartet information , som er ndvendig for gennemsigtigheden og sikkerheden p markederne og derfor for , at de fungerer , som de skal .
Den sigter ogs mod at sikre en ordentlig information fra alle aktrer om de udstedte vrdipapirer .
<P>
Kompromiset fra det grske formandskab er uden tvivl en prisvrdig balance , som gr det muligt at forsone de forskellige europiske tiltag til regulering af markederne .
Nr jeg hrer min britiske kollega tale til fordel for sprogordningen , bliver jeg imidlertid en smule mistroisk , for mens jeg godt kan forst , at en hollnder , en franskmand eller en italiener kan tale for en sprogordning , som ikke er designet til at beskytte markederne , forestiller jeg mig , at der er en anden opfattelse af markedsbeskyttelse , nr det kommer fra en londoner .
<P>
Noget mere alvorligt er , at jeg p dette stadie af Europa-Parlamentets arbejde gerne vil komme ind p to sprgsml , som i mine jne ikke er detailsprgsml , men fortsat klart er centrale .
Det frste er valget af den kompetente myndighed til konvertible obligationer , kort sagt hovedsageligt eurobonds .
Det forekommer mig , at vi ved at overlade valget af den kompetente myndighed til virksomhederne opmuntrer til at vlge den lavestbydende regulator .
De udstedende virksomheder vil naturligvis sge mod de mindst kontrollerende myndigheder .
Vi lber alts den risiko at destabilisere markederne .
Jeg accepterer den opdeling , der er mellem gld og kapital .
Faktisk er de sm investorer ikke interesseret i obligationer .
Vi kan sledes tolerere en mindre grad af rigorisme .
Til gengld forekommer det mig uacceptabelt at acceptere det frie valg for de konvertible obligationer .
Disse giver adgang til en virksomheds kapital og udgr den ene af to former for kapitalforhjelse .
Desuden er disse vrdipapirer kaldet til at vre ejet af offentligheden og bliver det mere og mere i fremtiden .
P dette punkt forekommer formandskabets kompromis tilfredsstillende .
<P>
En anden vanskelig ting er myndighedens uddelegering af ansvarsomrder .
I de medlemsstater , hvor denne uddelegering findes , er de brser , som disse opgaver er delegeret til , ofte blevet private , kommercielle enheder .
De er sledes reelt dommere i deres egen sag ved behandlingen af prospekter .
Dette skaber ungteligt problemer med hensyn til kvaliteten af behandlingen af prospektet og eventuel konkurrenceforvridning .
Den periode p otte r , som er fastsat i formandskabets pakke for at bringe medlemsstaterne i overensstemmelse med denne industrielle virkelighed , forekommer mig virkelig at vre den lngst mulige tidsfrist , der kan accepteres .
Dette burde gre det muligt at stte en stopper for denne form for uddelegering .
Det er fortsat to centrale sprgsml .
Der er et par andre detaljer , som kunne fortjene ogs at blive nvnt her , nemlig muligheden for at give afkald p denne statut for de SMV ' er eller fysiske personer , som betragtes som kvalificerede investorer , det faktum , at et prospekt , hvis en kompetent myndighed ikke har behandlet det inden for den fastsatte frist , betragtes som vedtaget , og problemet med sprogene , som jeg kort har nvnt .
<P>
Kort sagt nsker jeg , hr. formand , at Parlamentet stemmer for det grske formandskabs kompromis , som er en gensidigt acceptabel lsning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hilser det foreliggende prospektdirektiv meget velkommen .
Dets betydning ligger i reglerne for udstedelsen af europiske pas for prospekterne , som gr det muligt at markedsfre vrdipapirerne p hele EU ' s indre marked .
Hvis et prospekt er godkendt af en kompetent national myndighed , s vil godkendelsen som bekendt glde i alle andre medlemsstater .
Det europiske pas vil sledes spare udstederen for mange udgifter og meget administrativt arbejde .
<P>
Som jeg allerede har sagt , s er dette direktiv en af de vigtigste bestanddele af Kommissionens handlingsplan , som tager sigte p at skabe et indre marked for finansielle tjenesteydelser .
Kommissionen vurderede i december 2002 , at skabelsen af et effektivt indre marked for vrdipapirer ville resultere i en stigning i BNI p 1,1 % .
Jeg hber , at det passer , da vi alle kunne have brug for at f sat gang i vksten for jeblikket .
<P>
Indstillingen ved andenbehandlingen , sledes som den er forelagt plenarforsamlingen , er et glimrende dokument .
Det vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Huhne , med , da teksten forbedrer to vigtige aspekter i den flles holdning , som ligger mig personligt p sinde .
Med hensyn til godkendelsen af prospektet bner denne tekst bl.a. mulighed for udstederen for ved en plydende vrdi pr. enhed p mindst 1.000 euro at vlge mellem for det frste den kompetente myndighed i den medlemsstat , hvor udstederens kontor har hjemsted , for det andet i den medlemsstat , hvor vrdipapirerne er godkendt til at blive optaget til handel p et reguleret marked eller for det tredje i den medlemsstat , hvor vrdipapirerne udbydes til offentligheden .
En plydende vrdi pr. enhed p 1.000 euro er langt mere realistisk end den trskel p 5.000 euro , som Rdet havde fastsat , da private investorer vil have en srlig interessere heri .
Jeg gr alts meget ind for det og hber , at det ikke bliver udvandet yderligere .
Efter hvad jeg har forstet , glder det ogs efter kompromiset med Rdet .
<P>
For det andet bner denne tekst mulighed for , at de kompetente myndigheder kan uddelegere gennemsynet af prospektet til andre myndigheder med den ndvendige ekspertise .
Srligt i sm medlemsstater - bde nuvrende og kommende - bliver prospekter traditionelt gennemset af brserne .
Ansvaret ligger naturligvis fortsat hos den kompetente statslige myndighed , mens brserne rder over det ndvendige hjtkvalificerede personale .
I Luxembourg havde vi store vanskeligheder med at finde eksperter af luxembourgsk nationalitet , da embedsmndene hos kontrolmyndighederne skal vre af luxembourgsk nationalitet , hvorfor jeg er glad for , at denne uddelegering ikke ophrer efter fem r , men at Kommissionen vil undersge den og se , om den stadig fungerer .
Jeg er ikke enig med fru Bers , men overbevist om , at denne undersgelse ikke vil falde negativt ud . Det vil efter otte r ikke komme s vidt , at en sdan uddelegering ikke lngere vil vre mulig .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , hvor vigtigt dette direktiv er , og det glder mig , at hr . Bolkestein vil godkende de 21 kompromisndringsforslag , som ordfreren og Kommissionen er blevet enige om .
Jeg vil gerne takke hr . Huhne endnu en gang for det arbejde , han har udfrt , som har vret af stor vrdi , og for hans forstende indstilling , navnlig i forhold til de aspekter , som jeg tog op , og som forhbentlig bliver hndteret sledes , som jeg har beskrevet .
Hvis det sker , vil vi snart have et ordentligt direktiv , som vil vre af stor betydning for et effektivt indre marked .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner (PSE).">
Hr. formand , hvis kompromiser handler om at kunne leve med synspunkter , der ikke er helt sammenfaldne med ens egne , s har ordfreren gjort et meget flot stykke arbejde med at hndtere debatten i Parlamentet og i udvalget samt debatten med Kommissionen og Rdet .
Han har bestemt lyttet til sine kolleger , og jeg lyknsker ham med hans sensitivitet .
<P>
Som hr . Ettl sagde , er det vigtigt at skaffe kapital , og det er mske specielt vigtigt for de mindre virksomheder , hvor delikate problemer kan gre megen stor skade .
Beskyttelsen af virksomheder mod uforholdsmssigt store omkostninger er meget vigtig , og forsget p at gre teksten mere afbalanceret giver efter min mening en mere langsigtet sikkerhed for dette marked .
Et godt eksempel herp , som fru Villiers nvnte , handler om permanent autorisation , hvilket kunne have forrsaget enorme skader , og som man derfor skal undg .
Jeg har kmpet hrdt imod dette .
Jeg synes , at det er en stor succes .
<P>
I stedet for at g ind i de detaljer , der er blevet gentaget flere gange , vil jeg ogs gerne nvne handlingsplanen for risikovillig kapital , som dette ogs er en del af , og jeg er altid ivrig efter at sikre krydshenvisninger .
Det er en del af Lissabon-mlene om vkst for alle EU ' s konomier .
Det indre marked hjlper med at skabe mulighederne for en sdan vkst .
Som tidligere ordfrer for handlingsplanen for risikovillig kapital er jeg glad for at se , at den er kommet godt gennem Europa-Parlamentet , og at den indtil videre har vret vellykket .
<P>
Som kommissren siger , er der andre betnkninger undervejs , og jeg hber , at de vil afspejle samme debatniveau , som vi har hrt for denne betnkning .
Den var ikke perfekt , da den kom til Europa-Parlamentet - hvilket meget f ting er , og hvilket giver os mulighed for at beholde vores job - og jeg synes , at Parlamentet har hndteret betnkningen ekstremt godt , hvilket viser den modenhed , som Europa-Parlamentet kan bidrage med til sdanne tekniske betnkninger .
<P>
Jeg ser derfor frem til vores debat om gennemsigtighedsdirektivet , der , som De nu ved , er overgivet til Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Som ordfrer ser jeg frem til en meget vigtig debat , da vi forventer , at der ogs vil blive peget p dette direktiv i forbindelse med frdiggrelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig de kolleger , som har lyknsket Christopher Huhne med den indiskutable kvalitet af hans betnkning og hans sans for kompromis , som , hvis betnkningen vedtages , vil gre det muligt at fremme samlingen af de finansielle markeder afgrende p et vigtigt punkt .
<P>
Jeg tror virkelig , at vi alle her er overbevist om fordelen ved at gre nogle hastige fremskridt og n til en hurtig afgrelse uden forlig , som ingen nsker .
Forliget er det , der er tilbage , nr kompromiset har fejlet . Det kompromis , vi er net frem til , forekommer mig relativt tilfredsstillende .
Det er ikke perfekt for nogen , men det forfordeler ikke nogen , og det udgr sledes et interessant grundlag .
<P>
Vi har flere problemer , men vi har opnet tilfredshed - det er en sejr for Parlamentet - med valget af kompetent myndighed .
Det er en ting , tror jeg , som l ordfreren meget p sinde , og han har vundet sagen .
Vores bekymringer gik frst og fremmest p udstedelsesbetingelserne for pas og p ekspeditionsfristen .
Det var ndvendigt at finde en balance mellem kravet om hurtig levering for de organer , som vil investere , og en seris undersgelse af deres ansgning ved den kompetente myndighed .
P dette punkt er kompromiset tilfredsstillende .
Sprgsmlet om sprogordningen generede os ogs .
Det er vigtigt , at alle forstr , hvad det drejer sig om .
Den flles holdning er mske ikke perfekt , men jeg tror , den yder tilstrkkelige garantier .
<P>
Uddelegeringen af visse opgaver fra den kompetente myndighed til et mere teknisk organ vakte hos os meget strk bekymring omkring det , jeg vil kalde " Lamfalussyisme " problemet , nemlig det at have trang til at betro aktiviteter af nrmest lovmssig karakter til tekniske , specialiserede , lidet transparente og minimalt kontrollerede organer .
Det var essentielt at fastlgge en frist , der afgrnsede disse muligheder for uddelegering .
Udvalgets betnkning indeholdt ikke nogen frist , men det gr kompromiset .
Det begrnser denne mulighed til otte r .
Det er lang tid , men vi har i det mindste sikkerhed for , at denne uddelegeringsmulighed i sidste ende har udlevet sig selv , og det tror jeg , er meget godt .
<P>
Endelig var der sprgsmlet om de konvertible obligationer .
Skulle man , eller skulle man ikke behandle de konvertible obligationer som kapitalandele ?
P dette punkt fraviger kompromiset en afstemning i udvalget , som forekom os lidet tilfredsstillende , for de konvertible obligationer skal behandles som kapitalandele , og p dette vigtige punkt er vi fuldt ud beroligede .
Det er grunden til , hr. formand , at jeg mener , at vi alle br stemme for disse ndringsforslag og vedtage det kompromis , som er blevet os forelagt .
Tilbage str ndringsforslagene fra hr .
Turchi , som nok er interessante , men som snarere bner en Pandoras ske end en forhandling .
Disse ndringsforslag er intelligente , men eftersom de skaber tvivl om mange ting i forbindelse med definitionen af vrdipapirerne , er det bedre at lukke Pandoras ske for at trffe en god afgrelse i en fart , som ordfreren nsker , og som vores gruppe opfordrer ham til .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , der hersker ingen tvivl om , at det europiske pas for vrdipapirudstedelser vil gre det lettere at rejse kapital i fremtiden .
Dette forslag er et af vores bidrag til at fjerne bureaukratiet og de andre barrierer , som gr , at det indre finansmarked endnu ikke er muligt .
Jeg m sige , at der har vret et meget konstruktivt samarbejde mellem institutionerne , som ogs er fremmet af , at ordfreren var indstillet p kompromiser . Vi har alle mttet blive enige om formuleringer for at n frem til en skudsikker lovgivning .
<P>
Jeg synes , at det var en genial id at skelne mellem egenkapitalvrdipapirer og ikke-egenkapitalvrdipapirer .
Det var et klogt trk , som jeg er overbevist om bde investorerne og udbyderne vil takke os for en dag .
Nr vi rent faktisk vedtager et direktiv , vil det vre vigtigt altid at forsge at skabe balance mellem udbydernes og investorernes interesser .
Parlamentet har ogs i dette direktiv lagt stor vgt p beskyttelsen af private investorer , som i de seneste r har vret srligt usikre , og vi er tvunget til at genskabe tilliden blandt de private investorer , hvis vi virkelig nsker et effektivt indre finansmarked , som alle kan profitere af .
<P>
De tre ting der er vigtige , er for det frste , at alle investorer i fremtiden kan forlade sig p , at det prospekt , der ligger til grund for en udstedelse , opfylder hje kvalitetsstandarder , uafhngig af udstederens hjemland og ogs uafhngig af , i hvilket land vrdipapiret udbydes .
Det vil blive et salgsargument .
Den anden ting er , at vi under forhandlingerne fik indfrt som et krav , at prospektresumet , som er private investorers hovedinformationskilde , skal opfylde hje standarder og vre en del af prospektet .
Hvis resumet er forkert , misvisende eller inkonsekvent , skal det som en konsekvens heraf vre muligt at drage de ansvarlige til ansvar .
For det tredje er investorerne beskyttet mod vildledende annoncering , da det sikres , at udbydere , nr de beskriver deres produkt i medierne , ikke kan love mere , end vrdipapiret ogs kan holde iflge prospektet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tage et anliggende op , som igen blev meget tydeligt , da dette direktiv blev debatteret , nemlig om Parlamentets rettigheder rent faktisk er blevet beskyttet .
Nr jeg betragter den interinstitutionelle aftale i lyset af bedre regulering , s har jeg mine tvivl , hvorfor De kan vre sikker p , at vi vil holde meget nje je med , om Deres arbejde og ogs arbejdet under Cesar-projektet srligt vedrrende dette direktiv opfylder vores forventninger og ogs de rammer , som vi har fastsat .
Hvis De til fulde indfrier Parlamentets forventninger , ville det skabe tillid til den lovgivning , som afledes herfra i fremtiden , og til den sekundre lovgivning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p onsdag .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A5-0242 / 2003 fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter ( 11029 / 3 / 2002 - C5-0141 / 2003 - 2000 / 0115 ( COD ) ) ( Ordfrer : Zappal ) ;
<P>
A5-0245 / 2003 fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af kontrakter om vand- og energiforsyning , transport samt posttjenester ( 12634 / 3 / 2002 - C5-0142 / 2003 - 2000 / 0117 ( COD ) ) ( Ordfrer : Zappal ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="Zappal (PPE-DE)">
Hr. formand , vi drfter p dette delmde - afstemningen finder sted p onsdag - en reform , der p grund af den interesse , den har vakt , og den debat , den har startet , er et af de vigtigste punkter i denne lovgivning og i forbindelse med bningen af markederne samt gennemfrelsen af det indre marked i Europa .
Vi nrmer os nu andenbehandlingen efter at have overvundet et par forhindringer for nylig med oversttelser og ndringsforslag - selv i aften er der mulighed for at stille ndringsforslag indtil kl . 19.00 , som vi nu nrmer os med hastige skridt .
Sprgsmlet er under alle omstndigheder af s stor betydning , at det krver nogle dybdegende kommentarer .
<P>
Vi har frt en lang forhandling , bde direkte og indirekte , med Kommissionen .
Jeg vil gerne takke kommissr Bolkestein og alle hans medarbejdere for ikke at spilde tiden under behandlingen af dette sprgsml .
Vi har samarbejdet om emnet ved mange lejligheder , uden for Parlamentet , men inden for institutionerne , i et forsg p at opn det bedst mulige resultat .
Jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der er kommet med vrdifulde bidrag gennem deres interesse , input og de ndringsforslag , som de har flt var ndvendige .
Det er en omfattende og betydningsfuld reform , som snart er igennem den parlamentariske proces efter en periode , der har involveret nsten alle lovgivende instanser .
De vigtigste ml for Parlamentet har altid vret og er stadig forenkling , ajourfring med den teknologiske og sociale udvikling og gennemfrelsen af det indre marked .
Forhandling , dialog og mange forskellige politiske holdninger og nationale interesser har stimuleret og formet konklusionerne .
<P>
Offentlige bygge- og anlgskontrakter , offentlige indkbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter belber sig til 1.400 milliarder euro om ret i EU , og det betyder og viser , at denne lovgivning vedrrer selve dynamikken i Fllesskabets konomi .
Vi er i frd med at udarbejde generelle grundlggende regler , p grundlag af hvilke de nationale regler skal faststtes .
Disse generelle regler skal indeholde principper , der glder for alle , ikke blot for f , og som vil vre gavnlige for EU som helhed og ikke blot for fanatiske lobbyister - regler , der vil give sikkerhed , gennemsigtighed , retfrdig konkurrence og et indre marked , der er bent for alle .
Udbudsregler m ikke afvige fra den fastsatte vrdi : Der m afviges fra administrative procedurer over eller under en passende trskelvrdi , men der m ikke afviges fra principperne .
I jeblikket betyder trskelvrdierne , at blot en ottendedel af det belb , som jeg nvnte , relaterer til den europiske konkurrence .
Resten gr tabt p grund af nationale og regionale forskrifter .
Derfor erkender jeg , at trskelvrdierne burde afskaffes .
Men da det ikke er muligt , er der stillet forslag om et krav , der i vrigt allerede eksisterer indirekte , iflge hvilket de grundlggende principper i lovgivningen altid skal flges , herunder igennem territorial lovgivning .
Det er ndvendigt , at alle eventuelle procedurer moderniseres , og at brugen af de udviklingsteknologier , der er i rivende udvikling , tillades og kodificeres .
De ordregivende myndigheder vil sledes drage fordel af de stillede forslag gennem vedtagelse af elektroniske systemer , ikke blot til forvaltning af licitation og modtagelse af licitationstilbud , men ogs i forbindelse med de pgldende auktioner .
Auktionerne skal naturligvis begrnses til indkb af kodificeret og standardiseret materiale .
Vi nsker , at virksomhedernes organisationsfrihed belnnes med alle muligheder for , at underentreprenrer har adgang til den del af arbejdet , der , nr det er identificeret , kan tildeles virksomheder , som hovedentreprenren har ansvaret for .
For ikke at komplicere deltagelse i projektkonkurrencen yderligere , skal parterne identificeres efter det arbejde , som indgr i underentreprisen .
<P>
Det komplicerede sprgsml - og det har vret et meget kontroversielt punkt - om tildeling af flles kontrakter om projektering og udfrelse baseret p vrdien af specifikke kontraktkategorier kan ikke faststtes i en ufleksibel og fast regel .
Det er tydeligvis relevant og naturligt at adskille tjenesteydelser og bygge- og anlgsarbejder , ligesom det kan vre relevant og naturligt at behandle dem sammen , hvis der er dokumenteret begrundelse herfor .
Ved at flge dette princip konsoliderer vi ogs den kvalitative konkurrence , der ellers vil vre i fare for at blive klemt i en rent konomisk eller teknologisk sammenhng , og som ydermere er til fordel for virksomhederne og derfor ikke altid til fordel for ordregiverne .
Dette princip er grundlaget for ordfrerens forslag .
Vi skal huske , at vi behandler et direktiv , der er af stor konomisk betydning , og som ikke som sdan m indeholde regler eller principper , der er styret af specifik lovgivning som f.eks. specifik social- eller miljlovgivning .
De miljmssige og sociale dimensioner har processer , der er defineret og kan defineres specifikt , og som dermed er obligatoriske p grund af andre forhold og andre sammenhnge .
Der er dog nogle principper , som er fastsat og foreslet i bestemmelserne , og som isr omhandler hensynet til ugunstigt stillede grupper samt lovgivningen om sikkerhed p arbejdspladsen .
<P>
Miljet - det store offer i vores tid - behandles ogs grundigt , og dette omrde kan ikke ignoreres .
Med kontrakter , der indgs p grundlag af den konomisk mest fordelagtige pris , skal der vre definerede og vgtede kriterier i de kontrakter , der deltager i projektkonkurrencen , ellers vil der blive udvet skn i forbindelse med efterflgende anvendelse af parametre , og det har tidligere skabt mange juridiske problemer i EU .
Fortrolig behandling af oplysninger , som iflge de forudbestemte procedurer garanteres ordregiveren af de interesserede parter , beskyttes og sikres af specifikke regler .
Med hensyn til " in house-kontrakter " er der modstridende opfattelser . Reprsentanter for producentsammenslutninger nsker ikke , at der indgs kontrakter om entrepriser , som ordregiveren er del af , selv om der er tale om en uafhngig juridisk person , uden forudgende udbudsprocedure , og ordfreren er enig .
Det er stillet forslag om at udvide rammerne for udelukkelse , hvis der er tale om efterflgende overtrdelser i relation til tilbudsgiveren p grund af konkurs , uretfrdig behandling , manglende opfyldelse af arbejdskontrakter eller narkotikahandel .
Endelig er der stillet forslag om at oprette et uafhngigt agentur til at etablere kontrolmekanismer for kontrakter i medlemsstaterne .
Uden prjudice for muligheden for at indlede retssager hber vi , at agenturet kan verificere de fulgte procedurer og annullere tildelte kontrakter , som ikke opfylder kravene i lovgivningen .
<P>
Som konklusion , hr. formand , kan man sige , at indholdet af de regler , som vi drfter , p grund af deres konomiske betydning og beskftigelsesmssige , sociale og miljmssige virkninger uden tvivl kan beskrives som afgrende for organiseringen af det moderne samfund .
Forskellige politiske holdninger og politiske eller bureaukratiske synspunkter betyder , at det ikke vil vre muligt at opn bred sttte til en proces .
P den anden side er forkastelse af forslag og henvisning til udvalg eller forlig som et - ikke uproblematisk - sidste led i faststtelsen af lovgivning bde mulig og nskvrdig .
Det er alt sammen i EU ' s interesse og godt for det indre marked , der skal vre mere konsolideret og gennemsigtigt .
Afstemningen i overmorgen vil bekrfte den demokratiske proces , som vi naturligvis skal flge .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det glder mig , at disse to sprgsml nu er net til andenbehandlingen , da en hurtig og grundig undersgelse er ndvendig for at undg risikoen for ikke at f vedtaget forslagene inden afslutningen p denne folkereprsentation .
<P>
Det er vores flles opgave og ml at modernisere og forenkle bestemmelserne vedrrende offentlige indkbsaftaler , og i den henseende synes jeg , at de tekster , som Rdet er blevet enig om , rammer en rimelig balance mellem de forskellige interesser , der str p spil .
Sknt der er nogle f punkter , som Kommissionen langtfra finder ideelle , reprsenterer de flles holdninger generelt et fremskridt i forhold til den aktuelle lovgivning .
<P>
Nr jeg ser p indholdet af de fleste ndringsforslag , som Parlamentet hidtil har fremsat , fler jeg mig endnu mere overbevist om det , jeg netop har sagt .
Jeg tror derfor fortsat p , at afstemningen senere p ugen vil bevare vores chancer for at afslutte denne sag p en mde , der er tilfredsstillende for alle tre institutioner , og efter min mening er en rkke ndringsforslag allerede p en eller anden mde indarbejdet i de flles holdninger .
Jeg tnker f.eks. p de sociale aspekter - ud over de sociale kriterier for tildeling af kontrakter - hvor jeg kan forst , at Parlamentet finder det meget vigtigt at prcisere , at bde de ordregivende myndigheder og tilbudsgiverne respekterer forpligtelserne i den sociale lovgivning .
Dette anliggende blev ogs diskuteret indgende med Rdet .
Det er derfor efter min mening medtaget p passende vis i betragtningerne i den aktuelle tekst .
<P>
Jeg er villig til at acceptere , at det skal vre obligatorisk for ordregivende myndigheder og sammenslutninger at indikere , hvor der kan indhentes oplysninger om sociale , skattemssige og miljmssige forpligtelser .
Med nogle f redaktionelle ndringer kan Kommissionen ogs acceptere ndringsforslag 29 til direktivet om den offentlige sektor - eller det klassiske direktiv - og ndringsforslag 26 til forsyningsvirksomhedsdirektivet , der understreger visse muligheder , der allerede findes p det sociale omrde .
<P>
Hvad angr de miljmssige aspekter og sprgsmlet om tildelingskriterier i almindelighed , indeholder ndringsforslagene fra Parlamentet klart divergerende standpunkter .
Jeg er som altid klar til at diskutere dette interessante sprgsml yderligere med Parlamentet ved at besvare sprgsml og med behrig hensyntagen til bestemmelserne vedrrende offentlige indkbsaftaler , sdan som de fortolkes og bekrftes af EF-Domstolen .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige om at gre bestemmelserne vedrrende offentlige indkbsaftaler til et enkelt redskab , som offentlige foretagender kan benytte til at bruge skatteydernes penge bedst muligt .
<P>
Disse forskellige synspunkter har ofte betydet , at Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har vedtaget modstridende ndringer , der vil gre lovgivningen usammenhngende , hvis de accepteres .
Vi skal mske alle have vores flles erklrede mlstning om en bedre lovgivning for je .
<P>
Denne inkonsekvens illustreres godt af ndringsforslagene til forsyningsvirksomhedsdirektivet vedrrende tildelingskriterier .
Lad os starte med at se p , hvordan sprgsmlet behandles i de flles holdninger .
I fuld overensstemmelse med den aktuelle retsvidenskab prciserer de flles holdninger allerede , at miljmssige karakteristika kan anvendes som tildelingskriterier , og at det ikke er ndvendigt at vise , at det enkelte tildelingskriterium udgr en konomisk fordel for de ordregivende myndigheder eller sammenslutninger .
<P>
Det er nok , at tildelingskriterierne som helhed opfylder deres reelle forml om at tillade en objektiv evaluering og sammenligning af produktets eller tjenestens indre kvalitet , og at kontrakten gives til det konomisk set mest fordelagtige tilbud .
<P>
Det bekymrer mig derfor noget , at nogle af ndringsforslagene til forsyningsvirksomhedsdirektivet er mere vidtrkkende end som s .
Med sdanne ndringsforslag vil vage og umlelige elementer til fordel for det civile samfund i bredeste forstand kunne anvendes som tildelingskriterier .
Det vil ikke blot betyde , at tildelingskriterierne ikke kommer til at spille den rolle , der tilkommer dem , men det vil samtidig indfre en uacceptabel grad af vilkrlighed eller mske sgar diskrimination p bekostning af potentielle ordretagere .
<P>
Hvad angr de sociale tildelingskriterier , skal vi ogs huske p , at de flles holdninger allerede prciserer , at sdanne kriterier kan bruges , hvor de opfylder de samme betingelser som miljmssige tildelingskriterier .
Disse ndringsforslag til forsyningsvirksomhedsdirektivet vil imidlertid gre det muligt at anvende sociale tildelingskriterier for opfyldelse af de socialpolitiske ml vedrrende tilbudsgiverens opfrsel eller sociale ansvar i stedet for produktets eller tjenesteydelsens indre kvalitet .
Det kunne betyde , at kontrakttildelingen vil finde sted p baggrund af hensyn , der ikke har noget at gre med princippet om at f mest muligt for pengene .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene til fordel for de sm og mellemstore virksomheder vil jeg understrege , at det ikke fremgr af de tilgngelige oplysninger , at de sm og mellemstore virksomheder har srligt store problemer med at f adgang til offentlige licitationer .
Deres europiske forbund fortalte os tilmed , at de ikke vil sttte positiv diskrimination af sm og mellemstore virksomheder i forhold til store virksomheder .
<P>
Generelt set skal vi alle passe p med ikke at indfre ndringer , der de facto kan fre til nationale prferencer , der er uforenelige med fllesskabsbestemmelserne , og som kunne ende med at beskytte konomiske interesser .
<P>
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p det flsomme sprgsml om trskelvrdier , hvor det kan blive meget vanskeligt at afstemme vores forskellige synspunkter .
Jeg nsker at sikre reelle konkurrencevilkr p fllesskabsniveau .
Hvis vi hver trskelvrdierne , vil vi ikke blot svigte vores internationale forpligtelser , men vi vil samtidig reducere effektiviteten .
Hvis vi hver trskelvrdierne , gr vi ikke ndvendigvis livet enklere for de lokale myndigheder , der under alle omstndigheder er forpligtet til at give passende information iflge gldende retspraksis fra EF-Domstolen .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
I overensstemmelse med den nyligt indgede interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har vi alle som flles ml at gre de gldende regler mere enkle , moderne og fleksible .
Det er i denne nd , at jeg er utilbjelig til at acceptere flere ndringsforslag vedrrende forskellige emner ssom netauktioner , rammeaftaler , dynamiske indkbssystemer , den konkurrenceprgede dialog og valget mellem separat eller flles tildeling af kontrakter for arbejdets udfrelse og projektering .
Jeg er faktisk bange for , at disse ndringsforslag vil forge eller komplicere procedurerne undvendigt eller plgge visse valg p fllesskabsniveau , hvor den ndvendige fleksibilitet bedre kunne sikres ved indfrelse af sdanne valgmuligheder p nationalt plan .
<P>
Nu vil jeg gerne sige noget om nogle centrale sprgsml vedrrende forsyningsvirksomhedsdirektivet .
Hvad angr ndringsforslagene til mekanismen til at fritage ordregiverne fra direktivet - artikel 30 i den flles holdning - vil jeg understrege , at den flles holdning er baseret p de to principper om retssikkerhed og en virkelig liberalisering .
Kommissionen mener derfor , at den gte konkurrence skal sikres gennem en velkendt procedure .
Ellers vil hverken ordregiverne eller de interesserede leverandrer vre sikre p deres retsstilling .
<P>
Kommissionen er ogs imod andre initiativer vedrrende specifikke sektorer , der ville muliggre udelukkelse alene p baggrund af fri adgang , uanset om det resulterer i en egentlig og virkelig konkurrence eller ej .
Af stort set samme grunde kan Kommissionen ikke acceptere de foreslede ndringer vedrrende posttjenester .
<P>
Endelig , hvad angr " den interne undtagelse " i artikel 23 , har Kommissionen allerede gjort det klart , at den har meget svrt ved at acceptere en udvidelse af denne udelukkelse til entreprise- og indkbskontrakter .
Den nsker imidlertid ikke at gre direktivet mindre fleksibelt , end det allerede er .
Derfor kan Kommissionen acceptere det faktum , at udvidelsen til entreprise- og indkbskontrakter skal elimineres , men ikke , at ordregiverne skal fratages den eksisterende fleksibilitet vedrrende tjenesteydelser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gentage , at jeg er overbevist om , at vi ved at koncentrere vores primre flles ml om at modernisere , forenkle og effektivisere brugen af offentlige midler kan f en lykkelig slutning p den lange saga om reformeringen af bestemmelserne vedrrende offentlige indkbsaftaler .
Resultatet afventes med spnding af de europiske virksomheder , offentlige myndigheder og ordregivere .
Det vil vre til stor gavn for den europiske konomi i almindelighed .
<P>
Endelig vil jeg ppege , at Kommissionens udtalelse om de enkelte ndringsforslag foreligger p skrift
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil henvise til kommissr Bolkesteins artikel sidste lrdag i Frankfurter Allgemeine Zeitung - en artikel , hr. kommissr , som De offentliggjorde i Deres eget navn - og derfra vil jeg gerne , hvis De tillader , citere et enkelt afsnit : " Det er vigtigt , at myndighederne fr s meget som muligt for skatteydernes penge , og at dette vigtige konomiske omrde bnes helt for konkurrencen p det indre marked , da et bent og konkurrencedygtigt udbudssystem garanterer forbedrede tjenesteydelser af almen interesse , sikrer en effektiv anvendelse af offentlige goder , forhindrer korruption og stimulerer bde den konomiske vkst og skabelsen af arbejdspladser " .
<P>
Hr. kommissr , det er jeg 100 % enig i . Jeg har bare det problem , at jeg hrer til dem , der mener , at det , som vi har fet fra Rdet som en flles holdning , ikke opfylder disse forudstninger og betingelser .
Jeg hrer til dem , der er af den opfattelse , at den eksisterende udbudslovgivning i EU har fungeret indtil nu . Den er nedfldet i fire direktiver , og man m her ogs nvne EF-Domstolens retspraksis , som er fastlagt over mange r , og som har stet sin prve .
Vi tvivler p , at denne flles holdning , dette dokument fra Rdet , virkelig egner sig til at opretholde den samme kvalitet , som vi har haft hidtil .
<P>
Mange af os er bekymret over , at de nye elementer i dette direktiv ikke har nedsat faren for manipulation , men vil ende med at ge den .
Mange er bekymret for , at vi ikke fr get konkurrence , men mindre .
Under henvisning til samme artikel vil jeg gerne gre opmrksom p , at de reprsentanter for industrien , som jeg har talt med , ikke var bekymret for , at dette dokument kunne resultere i get konkurrence , men at det kunne ende med mindre konkurrence .
Jeg tror , at de fleste af min gruppes ndringsforslag havde som et konkret ml at forbedre dette direktiv p en lang rkke afgrende punkter .
<P>
Jeg vil gerne nvne et andet aspekt , nemlig milj- og socialkriterierne , som , jeg ved , er meget omstridte i Parlamentet .
Jeg fastholder dog stadigvk , at europisk lovgivning br vre korrekt rent retssystematisk , og det vil sige , at jeg lser miljsprgsml inden for miljlovgivningen og benytter sociallovgivningen til socialsprgsml .
Udbudsret hrer ikke ind under milj- eller sociallovgivning , men under erhvervsretten , hvilket vil sige , at de eneste sprgsml , der skal behandles inden for udbudsretten , er dem , der vedrrer rentabilitet .
Derfor nrer jeg personligt store betnkeligheder ved , om det overhovedet er rigtigt at behandle sprgsml med relation til milj- og socialkriterierne her .
Det er jo helt klart flertallets opfattelse i Rdet og - at dmme efter resultatet efter frstebehandlingen - i Parlamentet , at hvis disse sprgsml skal behandles , s m vi sikre , at de tages med i betragtning , ikke som en del af tildelingen af kontrakten , men i udbudskriterierne .
Alt det , som i forbindelse med tildelingen - uafhngig af , hvad de forskellige tilbudsgivere vidste , da kontrakten blev udbudt - kan resultere i yderligere beslutninger eller gre det muligt at manipulere dem , anser jeg for uacceptabelt .
<P>
Jeg taler ikke kun p egne , men ogs p min gruppes vegne , nr jeg beklager , at det ikke i den indledende fase var muligt at f et kompromis i stand p tvrs af grupperne omkring de sprgsml , der er blevet rejst med forslaget .
Slutresultatet er , at det vil blive et politisk opgr mellem grupperne i Parlamentet , mens Kommissionen og Ministerrdet fr deres direktiver gennemfrt . Jeg er ganske enkelt bange for , at der er drlige udsigter for kvalificerede flertal omkring gensidige forslag .
Jeg stter sprgsmlstegn ved , om det er godt for Parlamentet eller for Europa .
Det var de bemrkninger , som jeg havde til det foreliggende forslag p min gruppes vegne .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , under frstebehandlingen af de direktiver , som er under afstemning , kmpede Europa-Parlamentet hrdt for inkorporering af sociale og miljmssige kriterier i fremgangsmderne ved indgelse af offentlige kontrakter og bekrftede sin rolle som forkmper for den europiske sociale model og bredygtig udvikling .
<P>
Til vores store beklagelse har vi erfaret , at Rdets flles holdning ikke indeholder ret mange af vores ndringsforslag , og derfor er vi ndt til at fortstte kampen og st fast p vores indledende holdninger .
Hensynet til acquis communautaire i relation til beskftigelsen og miljsprgsml kan ikke ignoreres i fremgangsmderne ved indgelse af offentlige kontrakter .
Det er ikke muligt for EU at ignorere de forpligtelser , som medlemsstaterne har indget i forbindelse med offentlige kontrakter , nr kvaliteten af beskftigelse og mere generelt livskvaliteten nu er et generelt anerkendt ml med EU ' s politikker .
<P>
Det er heller ikke muligt for medlemsstaterne at ignorere sprgsml , der omhandler virksomheders vigtigste forpligtelser ved indgelse af offentlige kontrakter , nr vi er villige til at fremme virksomheders sociale forpligtelser i den private sektor .
Derfor kan og skal den ordregivende myndighed faststte kvalitetskriterier , som skal overholdes .
I samme nd skal overtrdelse af de relevante krav af virksomheder i kandidatlandene vre begrundelse for at diskvalificere dem fra proceduren .
<P>
Vi vil gerne understrege , at det ikke er nok at henvise til sociale og miljmssige kriterier i indledningen , de skal vre inkluderet i direktivets lovtekst .
Omrdet for offentlige kontrakter er ogs ideelt til at tage hjde for personer med handicap .
Vi hilser derfor ndringsforslaget til indfrelse af kravet til ordregivende myndigheder om at tage hjde for adgangskriterier for personer med handicap .
<P>
Man kan konkludere , at producenterne skal forst , at de ikke plgges en konomisk byrde ved at hjlpe med at gennemfre EU ' s socialpolitik , de fr derimod store fordele som f.eks. sttte ved tildeling af offentlige kontrakter .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er tidligere p aftenen blevet sagt i dette forum , at det nu drejer sig om , at vi skal have nogle regler , som udelukker risikoen for magtmisbrug , korruption og venskabspolitik .
Det er derfor vigtigt , at vi foretager den forenkling , som var hensigten med Kommissionens forslag .
Jeg er imidlertid bange for , at vi er ved at forfejle vores opgave med at srge for , at det skal fungere p den mde , eftersom et flertal i udvalget har stemt for mange begrnsninger , som kan komme til at koste Europas skatteydere dyrt .
<P>
ELDR-Gruppen mener ikke , at der er grund til at forhje grnsevrdierne .
Det ville stride mod vores internationale forpligtelser , hvilket er sagt flere gange .
Vi tror heller ikke p argumentet om at forhje grnsevrdierne , eftersom der nu findes s f grnseoverskridende tilbud .
Tvrtimod kan vi f flere grnseoverskridende kontrakter ved at forenkle direktivet , gennem den forenklede procedure , som skal finde anvendelse , og gennem flere elektroniske tilbud .
<P>
ELDR-Gruppen er bange for , at Parlamentets ndringsforslag , f.eks. ndringsforslag 20 , skal mindske offentligheden omkring kontraktindgelsen i de fleste medlemslande .
Det er vigtigt , at konkurrenter , nr kontrakten er indget , kan kontrollere procedurens rigtighed .
ndringsforslag 24 skal derfor forkastes .
Den iver , hvormed de andre politiske grupper er get ind for ndringsforslag 20 for at ge fortroligheden , fr mig indimellem til at overveje , om vi alle er klar over , hvad vi har besluttet , nr det glder aktindsigt i EU .
<P>
Den Liberale Gruppe , som i vrigt er relativt tilfreds med den flles holdning , er dog urolig for , at Rdets holdning skulle give frre muligheder for at tage hensyn til miljsprgsml end den gldende retspraksis .
En ordregivende myndighed br efter vores opfattelse ogs kunne tage hensyn til produktionsmetoden for det , der indgs kontrakt om , og fordelen af miljrigtig produktion , ikke blot for den ordregivende myndighed i snver forstand .
Vi har derfor stillet endnu et forslag til ndring af artikel 53 , som ved frstebehandlingen blev stttet af nsten hele Parlamentet .
Vi vil endvidere afvise de ndringsforslag fra udvalget , som giver direktivet en sdan udformning , at det forhindrer omorganiseringer og moderniseringer i den offentlige forvaltning .
<P>
Vi er ogs kede af de begrnsninger , som flertallet i Parlamentet har nsket for de elektroniske tilbud , til og med strengere forskrifter , end hvad direktivet fastlagde om elektroniske signaturer .
Jeg er forbavset over , hvilken mistro kollegerne har til elektroniske signaturer , men tillid til faxmeddelelser , hvilket ofte frer til , at information lkkes .
<P>
ELDR-Gruppen vil sledes arbejde for en forenkling og modernisering .
Vi hber derfor , at vi vil tnke os om ved afstemningen om disse sager .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er et meget vigtigt emne , vi diskuterer her i aften , sdan som hr . Bolkestein sagde .
I sine afsluttende bemrkninger opfordrede han os til at modernisere og forenkle fllesskabslovgivningen og gre den tilstrkkeligt fleksibel .
Det tror jeg , at vi alle kan tilslutte os .
Sprgsmlet er , hvilken tekst der bedst tjener dette forml .
<P>
Hvis jeg skal opridse den generelle holdning i Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , s fandt vi Kommissionens oprindelige forslag overdrevent forknyt og smtskret hvad angr f.eks. miljmssige og sociale sprgsml .
Vi og andre i Parlamentet opfordrede til en bredere og mere vidtrkkende holdning - den holdning , som Domstolen gav udtryk for i sagen om sporvogne i Helsinki .
Det var et reelt fremskridt .
Det var ikke kun vores holdning , men ogs Parlamentets holdning under frstebehandlingen .
<P>
S er der den flles holdning .
For os er den flles holdning i nogen grad et tilbageskridt fra kulminationen i form af Parlamentets holdning under frstebehandlingen .
Vi ser gerne nogle aspekter af dette tilbagetog ndret igen .
Jeg kan acceptere hr . Bolkesteins synspunkt om , at teksten var selvmodsigende , da vi modtog den fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
Efter min mening er den det , fordi der var et ustabilt og varierende flertal i udvalget , sledes at der ikke var nogen rd trd i udvalgets tekst .
Men teksten kan atter gres sammenhngende og kohrent samt miljmssigt og socialt afbalanceret , hvis man vedtager den rkke ndringsforslag , der vil bringe den i overensstemmelse med Parlamentets holdning under frstebehandlingen og atter tilskynde Rdet og Kommissionen til at tage et dristigt skridt , der fortsat vil tjene den vrdifulde mlstning om modernisering , forenkling og get fleksibilitet .
<P>
Min egen gruppe vil fremstte to ndringsforslag om specielt artikel 53 , hvor vi f.eks. vil protestere imod tanken om , at de ordregivende myndigheder skal vlge det konomisk set mest fordelagtige tilbud .
Man fortller os , at de sociale eller miljmssige kriterier undertiden er vage .
Det er meget flydende - kravet om , at der skal henvises tilbage til den ordregivende myndighed .
Det vil give anledning til en masse stridigheder .
Lad det vre , som vi foreslr : forskellige kriterier , der er kdet sammen med emnet for den pgldende offentlige kontrakt .
Lad vre med at udelade karakteristika , herunder karakteristika vedrrende produktionsmetoder eller tilbuddet som ligebehandlingspolitik .
Hvis de er uacceptabelt vage , s er hele fllesskabslovgivningen uacceptabelt vag , fordi vi i traktaternes horisontale bestemmelser opfordres til at flge disse vrdier !
<P>
Lad os vre tapre !
Lad os g fremad , kolleger !
Lad os genskabe de vrdier , vi forsvarede i holdningen fra frstebehandlingen .
Lad os udrydde uoverensstemmelserne , men lad os gre det i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hvad kan Parlamentet forvente af en ordfrer under andenbehandlingen ?
Hvilken retning skal et udvalg vlge , nr Rdets flles holdning afviger s meget fra Parlamentets holdning under frstebehandlingen ?
<P>
Det er i henhold til Parlamentets politiske visioner af stor betydning , at de vigtigste ndringsforslag stilles igen .
Fremme af bredygtig udvikling har hj prioritet nu .
Vi skal ogs tage hjde for subsidiaritet , og det betyder , at vi ikke skal skabe undvendige forhindringer for kommuner og regioner .
<P>
Da jeg gennemgik forslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , troede jeg ikke mine egne jne .
Jeg er vant til lidt af hvert , men forslagene var s drlige , at der er tale om et rent flop .
Det ville have vret morsomt , hvis det ikke vedrrte s alvorligt et emne .
<P>
Hvad skal vi f.eks. stille op med begrundelsen for ndringsforslag 63 : at vgtningen af hvert enkelt kriterium er langt fra praksis og alt for matematisk .
At dividere og lgge sammen er benbart for matematisk for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
<P>
Som opsummering kan man sige , at Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked ikke har hndteret sagen effektivt , og det er nu op til Parlamentet at udbedre skaden ved at vise sin indflydelse .
<P>
En kommune skal vre berettiget til at tage miljmssige kriterier i betragtning i tildelingen af en offentlig kontrakt .
Der er en god grund til , at Helsingfors vandt sagen om rene busser .
Det ville have vret for mrkeligt , hvis det ikke havde vret muligt at skelne mellem miljvenlig elektricitet og andre former for elektricitet .
<P>
Myndigheder p lavere niveau skal kunne opn bredygtige produkter og tjenesteydelser .
Det glder naturligvis ogs medlemsstaternes regeringer .
Med en markedsandel p 16 % af bruttonationalproduktet er det nemlig regeringen , der skal vre fortaler for en politik , der fremmer bredygtige produkter og tjenesteydelser .
At ignorere det vil sende et helt forkert signal til den private industri , isr p et tidspunkt hvor sidstnvnte er ved at f en forstelse for behovet for bredygtige produkter og tjenesteydelser .
<P>
ndringsforslagene , som jeg ogs undertegnede p vegne af Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa , medfrer , at direktivet kan accepteres ud fra et miljmssigt perspektiv , og at subsidiaritetsprincippet overholdes .
Dermed lgger vi ansvaret for en politik om bredygtighed p skuldrene af de regeringer , der skal trffe de konkrete beslutninger s tt p borgerne som muligt .
<P>
Som parlamentsmedlem ville jeg meget ndigt st ansigt til ansigt med en borger , der gennem sin lokale myndighed erfarer , at " Europa " ikke vil lade ham indg en miljmssigt forsvarlig offentlig kontrakt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg sttter Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Markeds initiativ , som har stillet et stort antal ndringsforslag til Rdets flles holdning om de nye regler for offentlige indkbskontrakter .
Vi har allerede haft mange diskussioner i Parlamentet , som har understreget behovet for at sttte de sm virksomheder og selvstndige og nedbringe bureaukratiet i forbindelse med udbudsprocedurerne , samtidig med at gennemskueligheden og forsteligheden ges .
Yderligere fremgang p det konomiske og sociale omrde i medlemsstaterne vil afhnge af , om begge disse krav bliver opfyldt .
Parlamentets krav om at forhje trskelvrdierne for offentlige indkbskontrakter - naturligvis afhngig af den pgldende ordregivende myndighed - er absolut berettiget , hvis vi nsker a ) at reducere de store udgifter i forbindelse med udlicitering p europisk plan og b ) give de sm og mellemstore virksomheder bedre muligheder i EU .
Hertil hrer naturligvis ogs forslagene om at reservere 10 % af udgifterne til offentlige indkbskontrakter til sm og mellemstore virksomheder samt at forhje trskelvrdierne , hvis myndigheder er kontraktpartnere for det arbejde , der skal udfres .
<P>
Hr. kommissr Bolkestein , jeg kan virkelig ikke forst , hvor De vil hen !
Jeg synes , at min gruppe og ogs de andre gjorde rigtigt i at understrege vigtigheden af , at udbuddene skal indeholde forhold som miljstyring samt garanti for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed .
Det er i princippet i overensstemmelse med den bredygtighed , som Rdet vedtog i Gteborg i 2001 med hensyn til ligebehandling af den konomiske , kologiske og sociale dimension .
Det er mig en gde , hvordan man kan argumentere imod det .
Det skal ikke kun glde i forhold til , hvordan hovedentreprenrerne opfylder de fastsatte kriterier , men skal naturligvis ogs vre bindende for underentreprenrerne .
Tilbud fra firmaer , som ikke gr rede for , hvordan de forholder sig til konomien og deres personale , br afvises .
<P>
Jeg har dog mine tvivl med hensyn til , om bestemmelserne om databeskyttelse overholdes ved elektronisk afgivelse af tilbud .
Vi sttter ligeledes kravet om , at virksomheder eller personer , som er blevet erklret konkurs , eller mod hvem der verserer en retssag , skal udelukkes fra offentlige udbudsprocedurer .
Frem for at lade det vre en mulighed , br der vre bindende regler herom .
Det er naturligvis ogs ndvendigt at udvide udelukkelsen fra offentlige udbudsprocedurer til virksomheder , som har overtrdt udbudsbestemmelserne ved tidligere kontrakter .
<P>
Ved afstemningen om artikel 27 anmoder jeg ligeledes mine kolleger i Parlamentet om at godkende teksten i Rdets flles holdning , for hvis vi ikke gr det , vil 98,5 % af overenskomsterne i Tyskland blive udelukket som udbudskriterium , hvilket vil stille tyske arbejdstagere drligere i konkurrencen i forbindelse med tildelingen af kontrakter .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , som Parlamentets ordfrer for en strategi for det indre marked finder jeg det vigtigt at understrege , at en effektiv , ben og konkurrencedygtig udbudsproces er et helt uundvrligt fundament for et velfungerende indre marked .
<P>
Jeg er meget taknemmelig over for de mange kolleger , der stttede min betnkning .
Her i Parlamentet opfordrede vi til en hurtig gennemfrelse af det indre marked , og vi gjorde i srdeleshed opmrksom p , at et effektivt indre marked er et vigtigt vben for EU ' s konkurrenceevne .
Jeg synes , at vi skal vende tilbage til det , nr vi ser p rammerne for det , vi her undersger .
Vi vil have dette nye forslag - hvis det bliver vedtaget i den form , som vi og Kommissionen er blevet enige om - til at vre det mest effektive instrument , vi kan udtnke for frst og fremmest at f de offentlige myndigheder til at overholde og bruge det .
<P>
Ingen her har ppeget , at problemet med ordningen i jeblikket er , at en stor del af de kontrakter , der burde vre omfattet af denne ordning for offentlige indkb , ikke er det .
Hvorfor er de ikke det ?
Det er fordi , procedurerne er komplicerede , og fordi de omgs .
Modstykket hertil er , at vi nsker at f flest mulige sm og store firmaer til at deltage i processen .
Det er selve definitionen p et bent og konkurrencedygtigt marked .
Derfor m vi anbefale de ml , der er inkluderet i revisionen af disse direktiver - at gre reglerne tydeligere , entydige og enklere at gennemfre og at tillade optagelsen af nye teknologier ssom elektroniske auktioner .
Vi er grundlggende tilfredse med den retning , som forslagene gr i , og jeg tillgger dem afgrende betydning .
<P>
Vi skal ogs g videre p andre omrder .
Her i salen har der i aften vret megen debat om specielt sprgsml vedrrende bredygtighed og kologiske indkb .
Der er imidlertid intet i disse forslag , der p nogen mde ulovliggr bredygtige eller miljvenlige indkb .
Hvis blot de offentlige myndigheder klart angiver de miljkriterier , som produktet eller tjenesteydelsen skal opfylde p en entydig og ikke-diskriminerende mde , er der intet , der forhindrer dem i at gre det .
<P>
Dette er et instrument til fremme af det indre marked og konkurrenceevnen .
Det er ikke et nyt instrument i den sociale politik eller beskftigelsespolitikken , og det er heller ikke et nyt instrument i miljpolitikken .
Vi vil mske gerne sikre os , at disse kriterier anvendes p en ikke-diskriminerende mde , men virksomheder , der overholder alle EU ' s regler om milj og om beskftigelseskriterier , m vre i stand til at indgive tilbud p en ikke-diskriminerende mde .
Det er ikke et instrument til indfrelse af nye bestemmelser .
Derfor skal vi meget klart afvise ndringsforslag med et sdant indhold .
<P>
Jeg kan forst , at kollegerne i denne side af Parlamentet vil udstte os for en hel bunke nye ndringsforslag i aften , s vi kan sikkert se frem til at skulle behandle 100 ndringsforslag i morgen inden afstemningen p onsdag .
For mig at se er det en helt urealistisk opgave .
Det er vi desvrre ndt til at gre p grund af den stramme tidsplan .
<P>
Endelig vil jeg henlede Parlamentets opmrksomhed p vrdien af ndringsforslag 68 om overvgning .
Vi vil have medlemsregeringerne til at fre bedre tilsyn med anvendelsen af bestemmelserne vedrrende offentlige indkbsaftaler og til at tilskynde de lokale myndigheder til at overholde dem , fordi overholdelsen af disse nye regler vil vre den test , p baggrund af hvilken forslaget endeligt vurderes .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , med disse udbudsdirektiver har vi at gre med et meget komplekst problem .
Lad mig nvne to aspekter , nu da jeg ikke har s megen tid .
<P>
For det frste m vi faststte trskelvrdierne p det niveau , som Parlamentet nskede under frstebehandlingen .
Endnu hjere vrdier havde vret nskeligt , da erfaringen har vist , at EU-udbudsprocedurer medfrer megen bureaukrati og store udgifter , som ikke str i relation til de relativt f tilbud , der modtages .
Jeg nsker navnlig , at udgifterne og det administrative arbejde , som er forbundet med internationale udbudsprocedurer , begrnses for de ordregivende myndigheder , frst og fremmest for de lokale myndigheder .
Det var beklageligt , at vi under frstebehandlingen kun opnede en forhjelse fra 5 millioner euro til 7 millioner euro , f.eks. ved bygge- og anlgskontrakter , og det belb vil regeringerne i Rdet nu nedstte under andenbehandlingen .
Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Markeds forslag under andenbehandlingen holdt fast ved mindst disse 7 millioner euro .
Jeg beklager meget , at kravet om en hjere - og faktisk mere hensigtsmssig - trskelvrdi end 7 millioner euro desvrre ikke ser ud til at vre mulig under den afsluttende behandling af udbudsdirektivet .
<P>
Lige s vigtig som spillet om millionerne vedrrende trskelvrdien i det europiske udbudsdirektiv er for mig ogs beskyttelsen af sm og mellemstore virksomheder mod illoyal konkurrence .
De selvstndige , som overholder loven , m ikke blive bragt i vanskeligheder af konkurrenter , som hverken overholder overenskomsterne , gldende arbejdsret , bestemmelserne om sundhedsbeskyttelse og sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af ulykker p arbejdspladsen , eller som er ligeglade med miljbeskyttelse .
<P>
Dermed prioriterer vi det kommunale selvstyre hjt , og det er ogs rigtigt , for det ligger fast , at de lokale myndigheder er det politiske plan , som er tttest p borgerne .
<P>
Hr . Bolkestein , De har ret , nr De siger , at skatteydernes penge skal gives ud p den bedst mulige mde .
Det er jeg enig med Dem i .
Men det er ikke ndvendigvis ensbetydende med det billigste tilbud .
" Bedst mulig " er forbundet med kvalitet og bredygtighed , det vil sige , at der skal tages hensyn til sociale , miljmssige og andre forhold .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , som ordfrer for Miljudvalgets udtalelse til denne betnkning fra Udvalget om Retlige Anliggender ved frstebehandlingen har jeg tnkt mig at koncentrere mig om miljsprgsmlene og om sprgsmlet om bredygtig udvikling .
<P>
Kommissionsmedlem Bolkestein mente , at vi kan se frem til en happy end p den lange rejse mod en god lovgivning inden for offentlig kontraktindgelse .
Ja , at det bliver en " end " , kan vi godt blive enige om , men hvor " happy " den bliver , tror jeg vil blive afgjort ved afstemningen .
Rdet har naturligvis ogs stor indflydelse herp .
<P>
Jeg er bekymret over de ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender har stillet , eftersom de gr stik imod det , vi sagde ved frstebehandlingen .
Vi er alle enige om , at offentlig kontraktindgelse er en stor konomisk faktor i EU , som str for 14-16 % af BNI .
Nr man tager hensyn til konomien , br man dog ikke kun se p det mest konomisk fordelagtige tilbud .
Det glder om at have en bredere definition af konomi , som ogs omfatter bevarelsen af naturressourcer , rent vand , ren luft og den biologiske mangfoldighed .
Dette er prcis , hvad man har sagt fra Kommissionens og fra EU ' s side generelt , og det er bl.a. blevet sagt i Johannesburg , nemlig at offentlig kontraktindgelse skal bidrage til en bredygtig udvikling .
Det er underligt , at det har forbiget visse personers opmrksomhed i Europa-Parlamentet .
Jeg hrte Lehne sige , at miljsprgsmlene skal behandles for sig og de konomiske sprgsml for sig , men da har man misset hele pointen .
Den offentlige kontraktindgelse , hvor man anvender vores flles ressourcer og vores flles skattepenge , skal bidrage til den bredygtige udvikling .
<P>
Det er derfor af allerstrste betydning , at vi ndrer det forslag , som nu foreligger fra Udvalget om Retlige Anliggender , og rder bod p de forvrringer , som er opstet siden frstebehandlingen .
Rdets flles holdning indeholdt bde vin og vand og var i hvert fald uacceptabel , hvad angr artiklerne 53 og 55 .
Sammen med kolleger fra andre grupper har vi stillet et ndringsforslag vedrrende miljkriterierne , produktionsmetoder og hele livscyklusperspektivet for produkter , miljmrkning og certificering .
Jeg synes , at Europa-Parlamentet skulle skamme sig , hvis vi ikke tilpasser vores syn p den offentlige kontraktindgelse til den holdning , som rder i Unionen generelt , nr det glder bredygtig udvikling .
Dette skal vre en naturlig del af den offentlige kontraktindgelse .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg og formodentlig ogs mine andre svenske kolleger har fet en rkke bekymrede kommentarer fra svenske myndigheder om denne betnkning .
I Sverige er disse myndigheder vant til at blive betragtet som kompetente konomiske aktrer med ganske stor handlefrihed .
De mener , at Kommissionens forslag p en rkke punkter ville mindske deres effektivitet uden at ge hverken konkurrencen eller retssikkerheden .
De nvner sdan noget som retten til at indg rammeaftaler for intellektuelle tjenester og byggekontrakter , hvilket de ofte benytter sig af .
De nvner den nye artikel 41a om , at indgede kontrakter kun kan brydes under meget srlige omstndigheder .
De sprger , hvad der sker , nr f.eks. et politisk flertal skifter , og sprger , om man da ikke skal kunne bryde en indget aftale .
De nvner endvidere en rkke andre punkter , hvor svensk praksis er meget mere effektiv end det , der foresls i disse direktiver .
<P>
Det siges , at offentlige myndigheder er bureaukratiske og ineffektive .
Nr de er det , beror det normalt p , at vi politikere udarbejder overdrevet detaljeret lovgivning .
Jeg synes , at Kommissionens forslag til kontraktindgelsesdirektiv er et sdant eksempel - jeg vil nsten sige skrkeksempel - p lovgivning , som skaber ineffektivitet i den offentlige sektor , og som giver anledning til flere problemer , end det lser .
Jeg mener egentlig , at hele forslaget til direktiv burde trkkes tilbage .
Det nrmeste jeg kan komme et sdant resultat er nok at sttte et ndringsforslag fra hr . Manders fra ELDR-Gruppen , i hvilket Kommissionen opfordres til at overveje situationen og se p , om ikke forslaget skaber flere problemer , end det lser .
<P>
Jeg ved , at situationen er forskellig i forskellige lande , men jeg synes , det er ejendommeligt , at hensynet til den lavest mulige pris fr lov at spille en s dominerende rolle i Kommissionens forslag .
Nr private virksomheder indgr kontrakter , foretager de en samlet vurdering af en rkke faktorer , hvor prisen blot er en af dem .
Hvorfor kan man ikke se p offentlige instanser p samme mde og give dem samme frihed til at foretage en kompleks bedmmelse af de indkomne tilbud ?
Hvorfor skal man i lovtekst opregne , hvilke tilfldige overvejelser som skal gres og ikke gres ?
Disse lister er tilfldige .
Hvorfor er Kommissionen s restriktiv , nr det glder visse faktorer som miljhensyn , sociale behov , beskftigelseshensyn og andet , som mere handler om produkternes kvalitet end de rent kvantitative forhold ?
<P>
Jeg synes , at man fra Kommissionens side skulle overveje i stedet at fremlgge et direktiv , som opstiller almindelige principper og retningslinjer , det vil sige , som ikke gr i detaljer p denne mde , men i stedet interesserer sig mere for , hvordan man skal udvikle de offentlige forvaltningers effektivitet og demokrati i medlemslandene .
Da skulle disse problemer kunne lses p en betydeligt mere smidig mde .
<SPEAKER ID=81 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om forslaget om udliciteringer af vandforsyningen .
I Danmark er vandforsyningen decentral og baseret p et solidarisk princip , hvad angr tilgngelighed og priser .
Vandforsyningen er i Danmark forbrugerejet og lokalt styret , og det er en meget vigtig forudstning for at kunne sikre en fortsat kildebeskyttelse og beskyttelse af miljet .
Vand er et offentligt gode .
Vand skal ikke vre et led i en strategi for Det Indre Marked , et middel til at fremme den europiske industri .
I fremtiden er de , der har magten over vandet , dem der har magten over folket og pengene .
Det ved de multinationale firmaer ganske udmrket , og her er der penge at hente .
Det sknnes , at det alene i EU drejer sig om 80 milliarder euro om ret , og det sknnes , at om 15 r vil store monopoler kontrollere 65-75 % af det , der nu er offentlige vandforsyninger .
<P>
En rkke direktiver , bl.a. de to vi forhandler om i dag , har nu indarbejdet vand som en vare og er ved at ensrette landenes vandforsyninger med det forml at liberalisere dem og sikre , at drikkevand bliver omfattet af fri konkurrence i hele Det Indre Marked .
<P>
Erfaringerne fra England og andre steder er skrmmende ; de viser , at nr vandforsyningen bliver gjort til en vare og privatiseres , forsvinder ogs interessen i ressourcebeskyttelsen .
Londons private vandforsyning lobbyede sledes meget ivrigt p lige fod med den europiske kemiindustri for , at vi blot skulle tillade strre mngder sprjtemidler i drikkevandet , da EU forhandlede grnsevrdier .
<P>
Verdens samlede tilgngelige ferskvandsressourcer er knappe .
Der er allerede i dag lande , hvor det er drikkevandet og ikke fdevarerne , der er mangel p .
En liberalisering af vandforsyningen vil betyde , at kampen om vandet vil overhale kampen om olien .
Det er et skrmmende perspektiv .
<P>
I jeblikket er EU ved at vanskeliggre bestrbelserne i Danmark for at sikre vores grundvand mod forurening , idet EU er ved at ophve en rkke af de forbud mod pesticider , som vi har forbudt i Danmark .
EU skal ikke ogs delgge det danske princip om , at vandforsyningen skal vre offentlig og altid brugerejet og ejerstyret - en vigtig og afgrende forudstning for kildebeskyttelse og forsyningssikkerhed .
Det skal vre op til det enkelte land demokratisk at beslutte , hvilken model de nsker for deres vandforsyning .
<P>
En anden lille ting , der selvflgelig glder mig , da jeg bor p en af de meget sm er i Danmark , er , at man nu har indset udliciteringernes spillen fallit over for de sm frger , og at man nu er ved at udarbejde et eget direktiv , hvor man undtager de sm frger for udlicitering .
Det hilser jeg naturligvis meget velkommen , men det illustrerer , at der er noget grundlggende galt med EU ' s krav om udlicitering af alle opgaver .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det foreliggende direktiv om offentlige indkbskontrakter skal afspejle resultatet af intensive og mangerige forhandlinger .
Debatten har vist , at meningsdannelsesprocessen ikke er afsluttet endnu .
Ogs i udvalget diskuterede vi , hvorvidt det er muligt at modificere Rdets flles holdning , eller om vi er ndt til frst at forkaste den for at kunne forbedre den .
<P>
Jeg m i dette tilflde sige , at fordelene ved direktivet opvejer ulemperne for mit lands vedkommende , strig , ikke mindst fordi vi den 1. september 2002 satte en ny udbudslov i kraft , som har stor overensstemmelse med direktivet og direktivudkastet .
Mens de nye bestemmelser p den ene side moderniserer udbudslovgivningen , s omfatter direktivet ogs vigtige prciseringer af den praktiske gennemfrelse , som skal fre til en mere gennemskuelig og fair udbudsprocedure .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p fire punkter .
For det frste forekommer muligheden for at benytte elektroniske medier mig at vre srlig vigtig .
Indfrelsen af eProcurement er et af hovedelementerne i det nye direktiv , og vi kan forvente os vedvarende fremskridt af de nye elektroniske indkbsinstrumenter .
Disse instrumenter br dog udelukkende glde for standardiserede varer og tjenesteydelser .
<P>
Mit andet punkt er , at man i strig egentlig er imod forhjelsen af trskelvrdierne , da det ville g imod bningen af centrale , regionale og lokale indkbsmarkeder , og selv i dag er kun en lille procentdel af tildelingerne omfattet af EU ' s udbudssystem .
Vi er af den opfattelse , at enhver forhjelse , der gr ud over det , der er foreslet i den flles holdning , vil indskrnke direktivets anvendelsesomrde , som jo har til forml at skabe strre gennemskuelighed og fairness i udbudsproceduren .
<P>
For det tredje vil jeg gerne nvne de nye indkbsprocedurer og bestemmelserne vedrrende centrale indkbstjenester , som muliggr et moderne organiseret indkbssystem .
<P>
Lad mig for det fjerde sige noget om uenigheden om de sekundre forml .
En af grundene til , at jeg ikke har noget problem med dem , er , at den strigske udbudslovgivning tager hjde for sekundre forml , selv om loven ikke faststter et ml .
Men man dog stille krav det krav , at samtlige sekundre forml skal vre relevante for kontrakten , det vil sige vre direkte forbundet med kontrakten . Alt andet ville lgge op til den ordregivende myndigheds vilkrlighed og en lukning af markedet .
Hvis der skal vre sekundre forml , s skal de vre klart defineret , og det kan ikke gres anonymt .
<P>
Selv om jeg ikke ved , hvordan afstemningen i morgen falder ud , s tror jeg , at det er vigtigt , at vi fr denne udbudslovgivning , og helst s hurtigt som muligt , da den vil vre til gavn for det indre marked og skabe strre gennemskuelighed og fairness .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson (PSE).">
Hr. formand , det er vigtigt , at der findes gode og klare regler for offentlig kontraktindgelse .
Det er offentlige midler , skatteborgernes penge , som anvendes , og derfor skal kontraktindgelse naturligvis foreg p en sdan mde , at skatteborgerne fr mest mulig valuta for pengene .
Det er ogs vigtigt , at kvaliteten er god .
Dette skulle kunne sammenfattes med ordene " gode varer og tjenester til den rigtige pris " .
<P>
Nu er det ikke s enkelt , eftersom det ikke kun er prisen , der skal vre afgrende .
Det er vigtigt , at den eller de , som producerer varen eller tjenesten , kan gre det p rimelige vilkr .
Det er ogs vigtigt , at det sker p en miljmssigt forsvarlig mde .
Gldende love , forordninger og kollektivaftaler om socialbeskyttelse og sundhed p svel nationalt niveau som p fllesskabsniveau skal finde anvendelse , nr der indgs kontrakter om varer og tjenester .
Arbejdsmiljet skal vre godt og lnvilkrene rimelige , men samtidig m denne beslutning ikke skabe regler , som griber ind i den arbejdsret , der finder anvendelse i de respektive medlemslande .
<P>
Jeg har stillet nogle ndringsforslag , som er enslydende med ndringsforslag fra bl.a. Bill Miller , som ogs tager sprgsmlet op .
Det er ogs vigtigt , at den kontraktindgende myndighed eller forvaltning kan bryde en kontrakt , hvis de ikke lngere har brug for den omhandlede vare eller tjeneste .
En ny kommunalbestyrelse eller regering vil mske fre en politik , som ikke har samme behov for kontrakter som den tidligere politiske ledelse .
<P>
Den beslutning , vi nu skal trffe , m ikke begrnse demokratiet eller menneskers mulighed for at ndre retning i almindelige valg .
Offentlig kontraktindgelse handler om at tilgodese de behov , som mennesker nsker at f opfyldt gennem det samfund , man ved politiske valg har truffet beslutning om .
Og s skal en overdreven ambition om at varetage markedets interesser ikke f lov at g forud for menneskers behov .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
I forhandlingen mellem Rdet og Parlamentet om offentlig kontraktindgelse i EU er det , der springer i jnene , i hvilken grad de mest inddte fjender af statskontrol glemmer deres forbehold , nr det drejer sig om at sls om statslige kontrakter .
Statens penge interesserer dem .
Hvordan kunne de store koncerner inden for bygge- og anlgsbranchen have opbygget finansimperier uden statslige kontrakter ?
Hvordan ville vbenkoncernerne have overlevet , hvis der ikke var noget , der hed offentlige midler ?
<P>
Den skaldte markedskonomi ligger i respirator og holdes i live af staten ved hjlp af saltvandsindsprjtninger .
At harmoniseringen af de offentlige anlgsarbejder gr s langsomt , skyldes ikke noget tilflde .
De store industrikoncerner nsker bde at holde fast ved adgangen til deres nationalstats midler og f adgang til nabolandets offentlige midler .
Hvad angr betingelserne for kontraktindgelse , udviser de bestemmelser , som begynder at forme sig , med deres administrative stivhed en kynisme , som nrmer sig alvor .
I udbudsbetingelserne er det kun den konomiske interesse af tilbuddet , der tller .
Milj- eller sundhedskrav glemmes , som Greenpeace eller Jordens Venner med rette ppeger , ligesom arbejdsvilkr og lnvilkr for arbejderne i de virksomheder , som stikker de offentlige midler til sig .
Glemt er ogs s mange andre aspekter som f.eks. de arkologiske undersgelser !
Og glemt er endelig samfundets generelle interesser !
Det eneste , der tller , er rentabiliteten .
Den interne organisation er reduceret til et regnskabsresultat .
<P>
I vrigt forsger Rdet under pskud af at koordinere markedsprocedurerne for vand , energi , transport og posttjenester at stadfste som en selvflge , at det netop drejer sig om markeder og ikke vitale tjenester for hele samfundet .
Nej !
Disse tjenester , der leverer vand , energi , transportydelser og post skal vre offentlige tjenester , og det skal de blive ved med .
De kan ikke overdrages til private koncerner , som er optaget af deres profit og ikke af brugernes interesser .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , jeg har lyttet opmrksomt til Deres indledning , og jeg har forsgt at forst , hvad vores uenighed kunne best i .
<P>
Vi er naturligvis enige med Dem i mlstningerne om forenkling , modernisering og god anvendelse af de offentlige midler .
Hvem ville ikke vre det ?
De glemmer imidlertid nogle andre mlstninger , som mine miljinteresserede kolleger har gjort Dem opmrksom p , nemlig mlstningerne om bredygtig udvikling .
Det forekommer os , at offentlige kontrakter og betingelserne for deres indgelse er yderst vigtige midler til at konkretisere disse mlstninger .
<P>
Hvorfor afviser De , som De har antydet , det ndringsforslag , som vi stiller til det oprindelige direktivs artikel 53 , stk . 1 , hvor vi hentyder til miljkarakteristika , men ogs til produktionsmetoder ?
Hvorfor afvise , at de udbydende myndigheder f.eks. foretrkker produktionsmetoder , som er baseret p rationel energianvendelse ?
Det virker helt utroligt p mig .
<P>
Og hvorfor afviser De endvidere i direktivets artikel 23 at henvise til en anden fllesskabslovgivning , nemlig de europiske miljmrker , ved at argumentere for , at de er et st ikke-bindende retningslinjer ?
Meget vel .
At gre omtalte retningslinjer til et kriterium for tildeling af offentlige kontrakter og opmuntre virksomhederne til at respektere denne type miljmrker ville vre i perfekt overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Det Europiske Rds mlstninger om at opn en flles bredygtig udvikling .
De offentlige kontrakter som redskab kunne hjlpe os hermed , og i Deres fremstilling giver De beklageligvis endnu en gang udtryk for et yderst konservativt og klassisk syn p handelsret .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg udarbejdede udtalelsen for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ved frstebehandlingen , og jeg vil gerne rejse to konkrete sprgsml , der fortsat stammer fra denne udtalelse .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer afsnit 2 i artikel 27 i det klassiske direktiv og den tilsvarende tekst i forsyningsvirksomhedsdirektivet .
Det er vigtigt , at vi udelader stningen " kollektive aftaler , der er tillagt almindelig retsvirkning " .
Denne stning vil skabe problemer og juridisk usikkerhed i specielt Tyskland og de skandinaviske medlemsstater .
Jeg har arbejdet meget tt sammen med Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation og med fagforeningerne for offentligt ansatte under bde frste- og andenbehandlingen , og jeg har modtaget - ligesom mange af de vrige medlemmer af Europa-Parlamentet - et stort antal redegrelser fra bekymrede enkeltpersoner i disse lande .
Jeg hber , at vi ved hjlp af delt afstemning kan udelade disse ord fra den frdige tekst ved andenbehandlingen .
<P>
Mit andet anliggende vedrrer artikel 53 i det klassiske direktiv . Der vil sikkert vre adskillige ndringsforslag , der skal forsge at bringe denne tekst p linje med teksten i artikel 55 , stk .
1 , i forsyningsvirksomhedsdirektivet , sdan som den tager sig ud nu efter vedtagelsen af et ndringsforslag fra hr . Karlsson i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
<P>
Jeg er uenig i det , som kommissr Bolkestein tidligere sagde om dette punkt .
Hvis vi bringer det klassiske direktiv p linje med teksten i artikel 55 , stk . 1 , i forsyningsvirksomhedsdirektivet , vil vi bringe dem p linje med den nye retspraksis fra EF-Domstolen .
Hvis ikke vi gr det , er det et tilbageskridt .
Kommissren og hans tjenestegrene har konsekvent lavet en alt for negativ fortolkning af retspraksis fra EF-Domstolen p dette punkt , og det er grunden til , at vi har s store problemer i debatten med at anlgge miljmssige og sociale betragtninger .
Jeg hber , at der kan tages hensyn til disse betragtninger i morgen .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil vende tilbage til bemrkningerne fra hr . Harbour .
Vi nsker at skabe innovation .
Vil De give mig ret i , at vi ikke skaber innovation ved at indfre standarder for kologiske eller sociale anliggender ?
Det er kun det nedre niveau .
I en markedskonomi er der nogle faktorer , der skubber p markedet , mens andre trkker i det - stokken og guleroden .
<P>
Det , vi nsker , nr vi taler om at indfre kologiske kriterier eller kriterier for retfrdig handel , er at skabe et marked for innovation inden for kologi , retfrdig handel og sociale anliggender .
Derfor har vi brug for klare kriterier herfor i dette direktiv .
Det er det eneste , vi har brug for .
Derfor skubber vi s hrdt p .
Det har en enorm vgtstangskraft - 15 % af EU ' s interne produkt .
Hvis vi mener det alvorligt med hensyn til bredygtighed , er vi ndt til at bruge det .
Innovationen kommer ikke via en skarp konkurrence i den private sektor .
Den kommer , fordi den offentlige sektor ptager sig et strre ansvar .
<P>
Kommissr Bolkestein , hvorfor er vi uenige p dette punkt ?
Fordi Deres Europa er et Europa fuldt af store multinationale selskaber , hvor der ikke findes kologi eller sociale rettigheder , og hvor de fattige mennesker lever med drlige arbejdsforhold .
Mit Europa er et Europa fuld af borgere .
Det er jeg stolt over .
Hvis vi skal sls om dette sprgsml , er det fordi , De har en meget ny og liberal tilgang til Europa , og det nsker vi ikke .
<SPEAKER ID=89 NAME="Thorning-Schmidt (PSE).">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om den del af betnkningen , som vedrrer offentlige indkb , hvor der desvrre er sket det uheldige , at det , selv om vi afgav en god betnkning ved frstebehandlingen , siden da er get kraftigt ned ad bakke med kvaliteten , ogs hvad angr den flles holdning , vi har fet fra Rdet .
<P>
Jeg mener , det er et kmpeproblem , nr Rdet vedtager en flles holdning , som ikke er i overensstemmelse med gldende ret som fastlagt af Domstolen .
Det er et stort problem , at Domstolen fastslr noget , som Rdet ikke tager hensyn til , og det gr det ikke bedre , at vi s ogs har et udvalg , som vlger ikke at tage hensyn til de domsafsigelser , vi har .
Jeg mener , at vi i EU har en klar forpligtelse til at fremme vore egne mlstninger om en bredygtig udvikling og leve op til vores sociale ansvar , og det betyder , at vi ogs skal kunne indtnke sociale hensyn og miljmssige hensyn i de offentlige udbud .
<P>
Jeg vil gerne sige til nogle af dem p hjrefljen , som her i dag har beskyldt os for at vre rabiate miljforkmpere : det , der er vigtigt her , er , at vi faktisk vil skabe benhed om de offentlige udbud , vi vil skabe en mulighed for , at der kan tnkes sociale og miljmssige bestemmelser ind i de offentlige udbud uden naturligvis at forstyrre Det Indre Marked .
Der er ingen , der taler om at forstyrre Det Indre Marked .
Vi er alle sammen optaget af , at Det Indre Marked skal fungere , men vi vil blot bne mulighed for , at de , der udbyder , kan lgge vgt p andre ting end blot pris , det vil sige ogs kan lgge vgt p et rummeligt arbejdsmarked , sociale forhold og milj .
Det er i virkeligheden meget enkelt , og heldigvis har vi en kendelse i denne sag .
<P>
Det andet , jeg er ndt til at nvne , er , at vi under frstebehandlingen fremsatte nogle ndringsforslag til artikel 27 , som faktisk understregede aspektet med arbejdsmarkedets forhold . Men igen , som mr .
Hughes sagde , er der sneget sig en underlig ndring ind i det ndringsforslag , hvor man har gjort det betinget af , at de nvnte overenskomster gres til lov i medlemsstaterne ; det er derfor vsentligt at f den stning ud , inden vi stemmer om indstillingen ved andenbehandlingen p onsdag .
Der er ingen grund til at genere de kollektive overenskomster , som vi har i visse lande , og det gr man faktisk , hvis man ikke fjerner den pgldende lille stning ; jeg henstiller til salen her i dag , at vi tnker p at vedtage ndringsforslag 40 , men undgr at tage denne stning med .
Jeg hber s , vi kan sttte den opdelte afstemning , mr . Hughes har foreslet .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr .
Zappal , jeg sad for ca . 10 r siden i kommunalbestyrelsen i Eindhoven , i den sydstlige del af Brabant , der er et teknologiomrde .
Philips og Daf var i store vanskeligheder .
Det var et tidspunkt med stor arbejdslshed p grund af den store udvikling i international industri .
Dengang var der en kontraktlig aftale mellem industrien og kommunen om bredygtige bygge- og anlgsarbejder .
Der var kun f arbejdspladser i byggesektoren .
S erfarede vi , at der i Groningen var en model for europiske kontrakter , der kunne opfylde en rkke kriterier , f.eks. med hensyn til ligevrdige arbejdsforhold og social lovgivning , men ogs til det regionale arbejdsmarkeds beskftigelseskriterier og miljmssige kriterier .
Vi fandt , at kriterierne var vrdifulde og har siden benyttet os af dem .
<P>
Det ville i stort omfang kunne lykkes med de nuvrende forslag .
Det problem , der giver anledning til bekymring for mange er , at De Kristelige Demokrater og isr Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har accepteret en rkke ndringsforslag , i henhold til hvilke det ikke lngere vil vre muligt at bruge offentlige midler p denne gennemsigtige , ikke-diskriminerende fremgangsmde , der bedst tjener regionale forhold .
<P>
Det , der er tale om , er socialt ansvarlig selvstndig erhvervsvirksomhed til sikring af , at konomiske , sociale og miljmssige mlstninger integreres i en strategisk politik .
Vi br dog kmpe endnu mere for socialt ansvarlige regeringer end for socialt ansvarlig selvstndig erhvervsvirksomhed .
Hvis vi tager hjde for gennemsigtighed , vil vi ogs kunne undg bedrageri .
<P>
Vi er med andre ord enige om en rkke af de mlstninger , som hr . Bolkestein nvnte , som f.eks. retlig sikkerhed og effektive udgiftsrammer , men integreret politik betyder , at vi ogs skal faststte en rkke andre kriterier , og det er efter min opfattelse disse kriterier , som vi skal stemme for i morgen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Berger (PSE).">
Hr. formand , jeg skal i min egenskab af min gruppes skyggeordfrer undskylde over for Dem , kommissren og alle kollegerne , at jeg ikke var til stede ved debattens begyndelse . Sammen med hr .
Miller var jeg fanget i en af Strasbourgs bybusser , hvis chauffr ikke kunne finde vej , frst til Frankfurt og derefter tilbage til Strasbourg , som via mange tyske motorveje bragte os til Strasbourg med nogen forsinkelse .
<P>
Forsinket , men ikke for sent , vil jeg gerne takke ordfreren for det store arbejde , han har gjort , og navnlig for at have modstet fristelsen til at give efter for forstelig skuffelse over , at Rdet har overtaget s lidt af det , som Parlamentet har foreslet , og derfor ikke har sat alt ind p at forkaste den flles holdning .
Det blev diskuteret i udvalget , hvor et flertal mente - selv om det viste sig at blive en mjsommelig proces - at vi br forsge at forbedre den flles holdning .
<P>
Rent faktisk er debatten om at forkaste den flles holdning naturligvis langtfra afsluttet .
Jeg ved ikke , om der er blevet stillet et andet forslag i den retning i aften . At man kan fle sig fristet til det , hnger sammen med den kendsgerning , at Rdet har overtaget en del af det , som Parlamentet foreslog , men kun harmlse tekniske punkter , mens de store indholdsmssige sprgsml blev fuldstndig ignoreret .
<P>
Efter min mening tller det fortsat , at jeg i begge direktivudkast kan se vsentlige forbedringer i forhold til den nuvrende retssituation , og navnlig med hensyn til modernisering , forenkling , indfrelse af elektroniske udbudsprocedurer eller anvendelse af elektroniske medier i udbudsproceduren og de mder , hvorp tingene bliver gjort lettere for enkelte sektorer .
Jeg er f.eks. meget glad for , at det p Parlamentets initiativ er lykkedes at inddrage posttjenesterne i sektordirektivet .
<P>
Nr vi p den ene side kan tale om fremskridt , s br vi passe p ikke samtidig at ende med at g tilbage .
Der har allerede vret stor debat om tildelingskriterierne , og jeg vil gerne endnu en gang kaste lys over noget , som benbart ikke er helt klart , nemlig at den nye tekst i den flles holdning er udtryk for et skridt tilbage i forhold til den nuvrende retssituation , og at den fjerner retsgrundlaget for meget positive domme fra EF-Domstolen .
Resultatet er , at disse tildelingskriterier vil blive mere restriktive i fremtiden .
At vi bliver mere restriktive p dette omrde , er ikke kun ensbetydende med , at jeg ikke nsker muligheder - kologiske f.eks. som jeg har for jeblikket . Det er snarere det demokratiske sprgsml , der ligger mig p sinde .
De lokale myndigheder hrer til de vigtigste ordregivende myndigheder i Europa . Hr .
Bouwman nvnte et eksempel der , hvor han kommer fra .
Lokale myndigheder er direkte demokratisk legitimerede organer , og hvis de f.eks. ogs selv om det er noget dyrere - nsker trvinduer fra bredygtig skovdrift , s skal de ogs have lov til det i fremtiden .
De er ansvarlige over for deres egne borgere og deres revisorer , og de svmmer ikke ligefrem i penge for tiden .
<P>
Det er ogs min indvending til det , som hr . Karas sagde .
Hvis vi kmper for forbedringer , s er vores hovedanliggende her at genskabe den nuvrende retstilstand frem for at g tilbage til det , der var fr . For det andet drejer det sig ikke om obligatoriske kriterier , hvor alle ordregivende myndigheder skal anvende alle tnkelige kriterier .
Det handler snarere om , at de skal have mulighed for at gre det , hvis de nsker det , og hvis de gr det p en gennemskuelig mde .
Som det er indrettet for jeblikket , kan den obligatoriske del kun have det ene forml at begrnse disse muligheder . Selv om betragtningerne genindfrer muligheden for en rkke ting , s finder jeg det utiltalende ud fra en retspolitisk synsvinkel , og jeg tror heller ikke , at det hjlper ret meget p retssikkerheden .
<P>
Da der under denne debat er blevet henvist til den inkonsistens , der fortsat eksisterer , vil jeg gerne forny et tilbud .
Kunne vi ikke ved at rette vores afstemningslister i morgen genvinde noget af det , som Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er kommet med ?
Jeg kan ogs bebude , at vi ikke lngere vil sttte alle de ndringer , som vi stttede i Udvalget om Retlige Anliggender . Derved ville vi kunne tage lidt frre ndringsforslag med til forligsproceduren , som nu desvrre synes uundgelig .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , det er vigtigt , at vi har gennemsigtige og brugbare direktiver .
Det er vigtigt at vise vejen for vores lokale myndigheder eller for vores - i nogle tilflde private - forsyningsvirksomheder .
Det er frst og fremmest vigtigt , at vi klart viser vejen for de arbejdsstyrker , der arbejder inden for disse ordregivende myndigheder .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked fremlagde desvrre ikke et sdant gennemsigtigt og brugbart direktiv .
Vi har to direktiver , der ikke er i overensstemmelse med hinanden .
Faktisk er de i nogle tilflde direkte indbyrdes modstridende .
Retsudvalget udnyttede ikke muligheden for at fremme de sociale bestemmelser til arbejdstagerne .
Jeg m indrmme , at det har fremmet sagen for handicappede arbejdstagere .
Men vi kunne have gjort det bedre .
<P>
Derfor genfremstter jeg mit ndringsforslag 166 , der blev vedtaget af et meget stort flertal under frstebehandlingen .
Nu synes visse grupper at have mistet interessen for det .
ndringsforslag 166 til artikel 53 , stk . 1 og 2 , genindfrer den fleksibilitet , som de ordregivende myndigheder krver , nr de beslutter sig for at tildele kontrakter , s de ikke kun er bundet af den laveste pris .
<P>
Det skal gres klart for alle de virksomheder , der nsker at indgive tilbud p disse kontrakter , at de skal indfre gode sociale forhold og miljforhold for deres egne arbejdsstyrker , da de ellers ikke vil f kontrakterne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , tak , fordi De giver mig ordet for anden gang i denne vigtige sag .
Jeg vil gerne besvare nogle af de rejste punkter .
Jeg vil gerne prcisere noget af det , jeg sagde tidligere , for at udrydde eventuelle misforstelser om , hvad Parlamentet gerne vil have Kommissionen til at gre , og hvad Kommissionen selv agter at gre .
<P>
Frst vil jeg henvise til det , som hr . MacCormick sagde i starten af denne debat , og som andre talere ogs har gentaget .
Hr . MacCormick henviste til den aktuelle retsvidenskab .
I overensstemmelse med denne retsvidenskab prciserer den flles holdning allerede , at miljmssige karakteristika og sociale bestemmelser kan anvendes som tildelingskriterier , og at det ikke er ndvendigt at vise , at det enkelte tildelingskriterium udgr en konomisk fordel for de ordregivende myndigheder eller sammenslutninger .
Det er tilstrkkeligt , at tildelingskriterierne tilsammen gr det muligt at foretage en objektiv evaluering og sammenligning af produkternes eller de udbudte tjenesteydelsers indre kvalitet , og at kontrakten gives til det konomisk set mest fordelagtige tilbud .
Her vil jeg ogs henvise til hr . Harbours bemrkninger , som Kommissionen er enig i .
<P>
For det andet nvnte fru Thors og hr . Junker produktionsmetoderne .
Jeg vil gerne svare , at hvad angr de ndringsforslag , der skulle indstte udtrykkelige henvisninger til produktionsmetoder , finder Kommissionen det overfldigt , da produktionsmetoder er en del af de miljmssige karakteristika , hvilket der allerede er taget hensyn til , sdan som jeg netop har sagt .
Endvidere nvnes de specifikt som eksempler p legitime tekniske specifikationer .
<P>
S kommer jeg til mit tredje punkt , som ogs blev rejst af hr . MacCormick .
I artikel 53 forklares det , at ordene " for den ordregivende myndighed " i betragtning 44 betyder , at det bedste tilbud vil blive vurderet i henhold til det , som den ordregivende myndighed har defineret som sine krav .
I betragtning 44 prciseres det endvidere , at det omfatter krav , der opfylder den berrte almenheds behov som anfrt i afgrelsen om ndvendigheden af at begrnse luftforureningen for befolkningen i Helsinki .
<P>
Hr . Koukiadis gav os endnu et eksempel p gyldige tildelingskriterier i henhold til artikel 53 - handicappedes behov , som der skal tages hensyn til .
Hvad angr transportydelser vil f.eks. bedre adgang for handicappede til busser helt sikkert vre et gyldigt kriterium .
Det kan der ikke herske tvivl om .
<P>
Mit femte punkt drejer sig om udtrykket " det konomisk mest fordelagtige tilbud " , som hr . Herman Schmid og flere andre talere nvnte .
Som svar p disse kommentarer vil det konomisk mest fordelagtige tilbud vre resultatet af en kombination af konomiske svel som kvalitative kriterier , og sidstnvnte vil ikke ndvendigvis gre det lettere for den ordregivende myndighed at beregne omkostningerne , men det vil bestemt gre det lettere for den ordregivende myndighed at bestemme sig .
<P>
Mit nstsidste punkt handler om mrkning , som hr . Jonckheer var inde p .
Som det klart fremgr af de flles holdninger , gr Kommissionen ind for at afklare miljmrkernes rolle i forbindelse med offentlige indkb og muligheden for at henvise til dem ved angivelsen af de tekniske specifikationer .
Man skal imidlertid huske p , at i modstning til " almindelige " europiske standarder , s erstatter EF-miljmrker ikke andre konkurrerende miljmrker ssom internationale mrker .
I Kommissionens forslag om miljmrker havde man forudset en sdan erstatning , men det blev ikke accepteret under lovgivningsproceduren .
<P>
Den aktuelle situation er derfor sdan , at der sidelbende kan findes forskellige miljmrker , der dkker over de samme aspekter .
Det vil derfor ikke vre hensigtsmssigt - det vil faktisk vre i modstrid med den etablerede politik p miljomrdet - at indfre en prference for EF-miljmrker i forhold til andre miljmrker .
Kommissionen er opmrksom p , at referencer til de prstationer , der ligger til grund for miljmrkerne , frem for selve mrkerne , kan vre mere kompliceret for kberne .
Denne opgave er gjort lettere med en database , som Kommissionen har oprettet , og som viser de forskellige prstationer , der er defineret i de komrker , der kan benyttes i forbindelse med tildelingsprocedurerne .
Jeg kan tilfje , at der senere p ret vil blive udgivet en praktisk vejledning om miljvenlige offentlige indkb .
<P>
Til slut vil jeg behandle sprgsmlene fra fru Thorning-Schmidt og hr . Hughes om grunden til , at Kommissionen vender ryggen til den gldende lovgivning , sdan som den er fortolket af Domstolen i sagen om busser i Helsinki .
Mit svar er ganske enkelt , at det ikke er sandt , at de flles holdninger er mere restriktive end fortolkningen af den gldende lovgivning , sdan som det kommer til udtryk i Domstolens afgrelse i sagen om busser i Helsinki .
<P>
Tvrtimod konsoliderer og prciserer de flles holdninger gennem kombinationen af betragtninger og artikler mulighederne under den nuvrende lovgivning .
De lgger ikke noget til eller trkker noget fra de aktuelle muligheder , men de har den fordel , at de udtrykkeligt forklarer mulighederne , s man ikke er afhngig af fortolkninger af retspraksis med alle de resulterende muligheder for forskellig anvendelse og deraf flgende juridisk usikkerhed i dette vigtige sprgsml .
De flles holdninger prciserer desuden , at brugen af sociale tildelingskriterier ogs er legitim under de samme betingelser , som Domstolen har opstillet .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke et hb om , at Parlamentet under afstemningen vil sttte den flles holdning , s vi hurtigst muligt kan f disse direktiver ind i lovbogen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Mange tak , kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.34 )
