<CHAPTER ID=4>
Fodertilstningsstoffer
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fodertilstningsstoffer ( 15776 / 2 / 2002 - C5-0132 / 2003 - 2002 / 0073 ( COD ) ) ( Ordfrer : Keppelhoff-Wiechert ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er - synes jeg - et vigtigt emne , som vi har p dagsordenen her til morgen : forbud mod antibiotika i foder .
Fr vi kommer til det , som forhbentlig bliver afslutningen p denne sag , vil jeg gerne rette en varm tak til alle - mine kolleger , personalet i de politiske grupper og ogs sekretariatet , som alle har arbejdet s hrdt p denne sag .
Europa-Parlamentet har i revis krvet et forbud mod antibiotika som vkstfremmere i foder , og vi vil i dag gre det til en realitet i Europa .
<P>
Under debatten her ved andenbehandlingen af dette forslag til en forordning er det blevet tydeligt , at der er vidt forskellige opfattelser af fodertilstningsstoffernes betydning .
Brugen af antibiotika som vkstfremmende tilstningsstoffer ved opfedningen af husdyr bliver nu definitivt forbudt i EU pr . 31. december 2005 .
I betragtning af den stigende resistens over for forskellige antibiotika i den medicinske behandling af patienter er denne politiske beslutning efter min opfattelse mere end ndvendig .
Fodermidler , som importeres til EU fra tredjelande , skal naturligvis opfylde kravene i denne nye forordning p samme mde som produkter produceret i Europa .
<P>
Et vigtigt emne under den forberedende debat var deklarationen af aromastoffer i fodermidler .
Vores parole har altid vret , at emballagen skal indeholde det , der str p den , men jeg mener ogs , at vi ikke m g for vidt .
Deklarationen af aromastoffer i fodermidler er nu blevet lst med et kompromis mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
For jeblikket findes der mere end 300 tilladte aromastoffer , som allerede har vret underlagt strenge kontroller og tilsyn i forbindelse med produktionen .
Derfor behver alle aromakomponenterne i fodermidler ikke lngere at blive deklareret enkeltvist .
Jeg synes - og det er et vigtigt punkt - at vi ud fra et konkurrenceaspekt ogs br vre opmrksom p inden for EU , at der findes noget , som hedder virksomhedsknowhow , og for alle os politikere burde det vre et virkelig vigtigt anliggende at beskytte denne virksomhedsknowhow .
Derfor afspejler de nye regler i forslaget njagtigt de eksisterende regler p fdevareomrdet .
Vi behver ikke at vedtage strengere regler for dyr end for mennesker .
Derfor , hr. kommissr Byrne , finder jeg ogs ndringsforslag 17 og 18 , som vedrrer dette , meget vigtige , og det ville glde mig , om De kort kunne sige , hvad De mener om dem .
<P>
Anvendelsen af histomonostatika og coccidiostatika , som er antibiotiske tilstningsstoffer , som der fortsat vil vre et stort behov for inden for fjerkravl , udgr dog hovedpunktet i kompromiset .
Vi taler her ikke om antibiotika til at fremme vksten med . Disse produkter benyttes for at beskytte dyrene , og brugen af dem med henblik p at forebygge sygdomme hos dyr forekommer mig at vre et meget vigtigt emne , for det er midler , som vi ikke kan undvre for jeblikket .
Jeg taler af erfaring , da jeg for nogle r siden beskftigede mig intensivt med kalkunavl .
Generelt anses det for uundgeligt , at sygdommen blackhead , som forekommer meget ofte inden for fjerkravl - for vrigt ogs inden for kologisk landbrug - vil udrydde op til 60 % af en bestning , hvis vi ikke lngere m anvende disse produkter .
Mens disse midler ikke vil vre tilladt som tilstningsstoffer p ubestemt tid , vil de vre tilladt i en tidsbegrnset periode .
Vores hensigt med denne tidsbegrnsning i ndringsforslag 16 , hr. kommissr , er at lgge et tilstrkkeligt pres p medicinalindustrien , s den producerer egnede alternative produkter eller udvikler nye vacciner i stedet for .
<P>
Med dagens afstemning kommer vi forbrugerbeskyttelsen i EU et stort skridt nrmere , og jeg hber meget , at vi kl . 11.00 kan samle et flertal fra alle sider i Parlamentet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Byrne">
Hr. formand , det glder mig , at andenbehandlingen har bidraget til at mindske afgrunden mellem institutionernes og Kommissionens holdning til fodertilstningsstoffer .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Keppelhoff-Wiechert for hendes store arbejde med betnkningen , der omhandler de store sprgsml , som vi str over for .
Lad mig sammenfatte de hovedpunkter i forslaget , som blev accepteret ved frstebehandlingen af Parlamentet og Rdet .
<P>
Frst og fremmest er det vigtigt at have en klar og gennemsigtig procedure .
Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet er den frste myndighed , der skal konsulteres , og den myndighed , der skal st i spidsen for evalueringen af alle fodertilstningsstoffer .
I fremtiden begrnses godkendelser til 10 r .
Det nye system har en indbygget gennemgangs- og revurderingsproces , s der kan tages hjde for nye videnskabelige oplysninger .
<P>
Virksomheder skal ved ansgning om godkendelse eller forlngelse af godkendelse af et fodertilstningsstof pvise den positive virkning p de pgldende dyr eller i foderet , og at der ikke er risiko for folkesundhed , dyresundhed eller milj .
<P>
I jeblikket er fire typer antibiotika godkendt til anvendelse i dyrefoder som vkstfremmere .
EU har allerede udfaset anvendelsen i foderstoffer af alle typer antibiotika , der ogs anvendes i human- og veterinrmedicin , for at undg krydsresistenser .
De fire typer , der p nuvrende tidspunkt er godkendt , anvendes ikke i antibiotika til mennesker .
<P>
Det glder mig at hre , at Parlamentet og Rdet er enige med Kommissionen om at standse brugen af antibiotika som vkstfremmer fra 2006 og fremover .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om det kontroversielle sprgsml , hvorom der lnge har vret delte meninger .
Jeg tnker p coccidiostatika , der er stoffer , som anvendes til at forebygge coccidiainfektioner .
Jeg vil gerne understrege , at forslaget indeholder strengere regler for godkendelse og markedsfring af disse stoffer , som ligger inden for forordningens rammer .
Grunden er , at hygiejneforholdsregler og bedre avlspraksis ikke er tilstrkkeligt til at undg sdanne sygdomme hos fjerkr .
For at sikre disse stoffers sikkerhed foreslr jeg en revurdering af gldende godkendelser inden for fire r efter ikrafttrdelse af denne forordning .
<P>
Jeg kan ogs acceptere anmodningen om en rapport til Parlamentet og Rdet inden 1. januar 2008 om anvendelsen af disse stoffer som fodertilstningsstoffer sammen med - hvor det er relevant - et lovforslag om yderligere anvendelse inden for tidsbegrnsningerne som fastsat i ndringsforslag 14 .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig den lsning , som Parlamentet omsider enedes om vedrrende indfrelse af tilsyn med anvendelsen af coccidiostatika og histomonostatika .
Jeg kan forsikre om , at Kommissionen vil foresl foranstaltninger til bestemmelse af den fremtidige status for disse stoffer .
<P>
Parlamentet foreslog endvidere , at der skal vre nogen fleksibilitet vedrrende mrkningskrav til tilstningsstoffer .
Jeg kan tilslutte mig denne ndring , da jeg er overbevist om , at denne type drftelse skal foreg inden for rammerne af mrkning af foder .
<P>
Parlamentet vil modtage en fuldstndig oversigt over Kommissionens holdning til alle ndringsforslagene , og jeg er sikker p , at den vil vre medtaget i protokollen for denne forhandling
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som tiden gr , vedtager Parlamentet mange lovgivningsforslag fra Kommissionen som opflgning p sin hvidbog om fdevaresikkerhed .
Vi yder dermed et vigtigt bidrag til forbedringen af EU ' s fdevare- og fodermiddellovgivning og srger ligeledes for , at de europiske forbrugere genvinder tilliden - som de havde mistet - til , at deres fdevarer er sunde og sikre at spise .
Det er ikke anderledes i det foreliggende tilflde .
Bde Parlamentet og Rdet er enige om , at den vsentligste betydning af dette udkast til forordning er , at antibiotika pr . 1. januar 2006 definitivt forbydes som fodertilstningsstof .
Det , som Parlamentet har krvet i revis , bliver nu til virkelighed med denne forordning .
<P>
Lad mig nu vende mig mod de konkrete aspekter , som vi har beskftiget os med under andenbehandlingen .
Vi har to alternativer ved dagens afstemning - for det frste de forslag , der er blevet stemt om i udvalget , og for det andet de kompromisforslag , som ordfreren har forhandlet sig frem til med Rdet og Kommissionen , som skal gre en lang og besvrlig forligsprocedure overfldig .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har besluttet sig for at sttte kompromiset , hvilket bestemt ikke faldt os let , da vi med hensyn til coccidiostatika og histomonostatika - stridens ble mellem Parlamentet og Rdet - jo var blevet enige om i udvalget at tillade dem indtil udgangen af 2008 , en holdning , der - som bekendt - ikke opnede flertal i Rdet .
Disse stoffer er meget vigtige inden for fjerkrproduktion , og jeg m sige , at jeg ingen interesse har i at forbyde brugen af dem .
De skal tvrtimod fjernes fra kategorien for fodertilstningsstoffer i fremtiden og kategoriseres under lovgivningen for veterinrlgemidler .
Kun p den mde kan de tildeles p en kontrolleret mde efter recept fra en dyrlge , som kender situationen p den pgldende bedrift og kan reagere herefter .
Ellers kan den generelle profylaktiske anvendelse af disse midler - hvoraf nogle er antibiotika - dkke over eventuelle hygiejneproblemer p bedrifterne og i handelen .
Det var derfor srlig vigtigt for os at trffe en principbeslutning i dag om , hvad der skal ske med coccidiostatika og histomonostatika , idet rkkeflgen i sidste ende kun er af sekundr betydning .
<P>
I kompromisndringsforslag 16 faststtes tidspunktet for stoppet for brugen af disse midler som fodertilstningsstoffer , nemlig december 2012 , og set i forhold til den flles holdning er det et stort fremskridt .
Vi havde bestemt gerne set en afvikling af brugen af dem p et tidligere tidspunkt , men det er jo ogs stadigvk muligt , efter at kompromiset er indget - hvis vi - som det str i samme forslag - beder Kommissionen om en rapport og et forslag til retsakt i januar 2008 .
Hvis man da har gjort yderligere fremskridt inden for udviklingen af brugbare alternativer , kan vi aftale en tidligere afvikling med Kommissionen og Rdet .
<P>
Parlamentet viser sin vilje til samarbejde ved at godkende kompromiset og se bort fra en forligsprocedure , og lad mig gre det helt klart , at vi forventer den samme vilje til samarbejde fra Kommissionens og Rdets side i forbindelse med de drftelser , der skal finde sted i 2008 .
<P>
Rdet er kommet os i mde p et andet punkt , nemlig med hensyn til mrkning af aromastoffer .
Her er det efter vores mening ndvendigt at have regler , som svarer til de bestemmelser , der finder anvendelse p aromastoffer inden for fdevareproduktion .
Det er ikke til at forst , hvorfor der skal glde strengere regler for fodermidler , end det er tilfldet for fdevarer .
Men hvis der i fremtiden indfres bestemmelser for fdevarer om mrkning af alle indholdsstoffer i aromastoffer , s m vi naturligvis ogs indfre dem for fodermidler .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , kravene til landbruget om at blive mere milj- og dyrevenligt er alment kendte . Gennemfrelsen heraf forudstter , at vi gr over til dyrknings- , avlings- og fodringsmetoder , som ligger s tt p naturen som muligt .
I denne kde er fdevaremarkedet strkt ombejlet og forvredet af internationalt og nationalt opererende virksomheder .
Det pvirker nsten alle proteinfodermidler og tilstningsstoffer .
Der sker det samme for landbrugeren p fodermiddelmarkedet som for forbrugeren ved kledisken .
Begge m kunne stole p , at der er det i pakken med kd eller skken med fodermidler , som der str p produkterne .
Det er desvrre ikke kendt overalt , at det , man fodrer dyrene med , til sidst ender som fdevarer til mennesker .
Derfor er den bebudede udlugning i den ttte europiske lovjungle p dette omrde absolut ndvendig og - mener jeg - mere end pkrvet , ogs selv om det ved fodertilstningsstofferne er vigtigt ikke kun at se virkningen af appetitstimulerende midler eller vkstfremmere p dyrene og dermed p landbrugsbedriftens rentabilitet , men ogs sdanne stoffers komplekse bivirkninger .
Enhver form for skadelige virkninger p menneskers sundhed og miljet m s vidt muligt udelukkes .
Kun p den mde vil det vre muligt at genvinde forbrugernes tillid til , at fdevarer af animalsk oprindelse er sunde og sikre at spise , som led et knk p grund af sagerne i forbindelse med BSE , dioxin og antibiotika .
<P>
Det er det , som forordningen og udtalelsen fra udvalget , som jeg sttter , drejer sig om .
Ogs selv om nogle hvder , at et vidtgende forbud mod antibiotika i fodertruget er at overdrive , da hen ved 90 % af antibiotikaene anvendes inden for human- og veterinrmedicin , er det rigtigt at stte en stopper for vkstfremmere , da disse antibiotika p ingen mde er livsvigtige .
Vi har allerede problemer nok med et stigende antal mennesker , som er blevet resistente over for antibiotika .
<P>
P dette sted vil jeg gerne fremstte lidt kritik .
Den 7. marts 2003 rettede jeg en skriftlig foresprgsel til Rdet vedrrende forbuddet mod tilstningsstoffet Nifursol .
Den dag i dag har jeg endnu ikke modtaget et svar , og det trods for to rykkere fra Parlamentets forvaltning .
Nifursol , en aromatisk kvlstofforbindelse , var det sidste resterende middel som profylakse mod sygdommen blackhead hos kalkuner , og nu er der benbart ingen medikamenter , som er godkendt til behandlingen af denne sygdom .
Der findes ingen alternativer , og en vaccine er ikke i sigte .
Grunden til , at Nifursol blev forbudt , var , at EU klassificerede det som krftfremkaldende .
Iflge et forelbigt resultat fra det strigske sundhedsministerium , der blev offentliggjort den 16. juni , er der ikke fundet skadelige restkoncentrationer i prver fra kalkuner fra supermarkeder .
Hvis det resultat bliver bekrftet , turde forbuddene til beskyttelse af menneskers sundhed ikke lngere st i et rimeligt forhold hertil , end ikke iflge EF-Domstolens dom af 11. september 2002 .
Forbuddet mod Nifursol br tages op til fornyet overvejelse .
Garanteret sikre fodermidler samt en gennemskuelig fdevareproduktion forudstter videnskabeligt begrundede politiske beslutninger p basis af viden . De skal ikke hastes igennem p baggrund af gisninger .
For mig br landbrugerne principielt vre i centrum for disse beslutninger og ikke i periferien !
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru Keppelhoff-Wiechert , vi i Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sttter naturligvis linjen med at afvikle brugen af antibiotika i foder .
Det er et gammelt krav fra Parlamentet , og forbuddet kunne sikkert vre kommet flere r tidligere , men vi vil gerne rose den proces , som vi nu afslutter .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at vise Kommissionen respekt for at have opfyldt dette krav fra Parlamentet .
Vi er halvvejs igennem den flles beslutningsprocedure , og det giver mig anledning til at gre opmrksom p en rkke forbehold .
<P>
Fru Keppelhoff-Wiechert , i Deres frste betnkninger foreslog De en hrdere fremgangsmde , hvad registreringen af de producerede stoffer og ogs hvad tidspunktet angr , og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fulgte naturligvis dette forslag .
Navnlig med hensyn til coccidiostatika havde De jo i frste omgang anbefalet en afvikling i 2008 .
Nu er det udskudt til 2012 , og det ikke engang med henblik p et definitivt forbud , men snare med henblik p muligvis at kategorisere dem som lgemidler .
Det forekommer mig at vre en meget lang periode .
Hvorfor kan de ikke blive overfrt til lgemiddelkategorien hurtigere ?
Det ville ikke absolut begrunde et forbud .
<P>
Jeg har det indtryk , at De ved at bevge Dem i denne retning i vsentligt omfang er blevet pvirket af industrien .
I den flles beslutningsprocedure har en stor gruppe som Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater mulighed for at bruge sine mange stemmer til at forhindre os i at opn de 314 stemmer , som vi har brug for , og den har gennem prferenceforhandlinger magt til at prsentere Parlamentet for resultater , som s ikke kan ndres .
Det siger jeg som henvisning til , at der ikke altid kommer gode resultater ud af den flles beslutningsprocedure .
Den skal i stedet for tages serist og praktiseres ansvarsbevidst , og man m her - frem for alt i den store gruppe - ikke lade sig rive med og give efter for industriens interesser .
<P>
Ikke desto mindre vil vi sttte denne betnkning , og jeg hber , at De overvejer endnu en gang , om det , som blev besluttet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedrrende registreringen af de midler , der bliver produceret , ikke kan opn sttte fra Deres gruppe alligevel .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske ordfreren , fru Keppelhoff-Wiechert , med hendes meget praktiske og ansvarlige hndtering af dette vigtige emne .
Jeg hilser den vigtige rolle , som den nyoprettede Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet skal spille i vurderingen af ansgninger om godkendelse , velkommen .
Det er endnu et led i det vigtige arbejde med genopbygningen af de europiske forbrugeres tillid til europiske fdevarers kvalitet og sikkerhed - som kommissren ofte har sagt - p vejen fra jord til bord .
<P>
Vi har lrt af tidligere oplevelser , og der gres alt for at sikre , at ethvert trin i fdekden undersges .
Kommissr Byrne og hans medarbejdere fortjener stor ros for deres utrttelige indsats p dette omrde .
<P>
Jeg bifalder , at godkendelsen af et tilstningsstof kun vil vre gyldigt i maksimalt 10 r .
Det er ndvendigt regelmssigt at evaluere reguleringen p dette omrde , da der hele tiden udvikles nye videnskabelige data og afprvninger .
P baggrund af rdgivning fra Den Videnskabelige Styringskomit er det relevant at faststte en passende overgangsperiode til udfasning af de resterende typer antibiotika , der anvendes i stoffer til forebyggelse af sygdomme , for at give mulighed for at etablere nye produktionsmetoder og erstatte de pgldende typer antibiotika med alternative produkter .
<P>
Kvgproduktion udgr en meget vigtig del af Fllesskabets landbrug .
Vores landbrugs- og fdevareproduktionssektor er forbundet med stor usikkerhed i jeblikket , og vi skal gre alt for at sikre , at de tiltag , som vi foreslr , vil forbedre disse vigtige industriers position .
Jeg kan blot sige , at jeg hber , at kommissr Byrnes kollega , hr . Fischler , vil vise samme vilje til at forst de vanskeligheder , som de europiske landmnd str over for i jeblikket .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at tilfredsstillende resultater vedrrende dette sprgsml i hj grad afhnger af anvendelsen af sikre foderstoffer af god kvalitet .
Den fri bevgelighed for sikre og ernringsrigtige fdevarer og foder er af afgrende betydning for det indre marked og bidrager betydeligt til borgernes sundhed og velbefindende og deres sociale og konomiske interesser .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , nr jeg ser mig omkring i mdesalen her til morgen , fler jeg ikke , at jeg befinder mig i et andet land , selv om jeg er mange kilometer vk hjemmefra . Jeg fler det , som om jeg befinder mig p en anden planet .
Landmndene fra de sm landbrug ser i hvert fald p mig , som om jeg kommer fra en anden planet , nr jeg forsger at forklare , hvad det er , der sker .
<P>
Nr man gransker forordningen og ndringsforslagene dertil , er det tydeligt , at den grundlggende tanke er at opn kontrol med de store virksomheder , som i sig selv er et rimeligt ml i en sektor , der har haft alt for mange problemer .
<P>
Forfatterne af denne forordning har imidlertid helt tydeligt glemt at anerkende , at der er mange sm og mellemstore kvg- og fjerkropdrttere og mange familievirksomheder , der ogs producerer foder .
Nogle af disse virksomheder har en meget lille produktion , men henter ind p fleksibilitet , innovation og kvalitet , hvad de stter til konomisk .
Ingen af disse virksomheder kan hbe p at hndtere de komplicerede regler i denne forordning - papirarbejdet , optegnelserne og inspektionerne - og de vil blive tvunget ud af foderindustrien .
Virksomhederne og deres kunder vil enten vre ndt til at forlade branchen fuldstndigt eller vre afhngige af store foderproducenter , som de under normale omstndigheder helst ville undg .
<P>
Jeg vil endnu en gang gre opmrksom p , at Parlamentet med sin mani med forordninger og ensartede regler for alle obstruerer netop de punkter , som mange af medlemmerne pstr , at de sttter : variation , mangfoldighed og kvalitet - for ikke at tale om sttten til sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg stemte imod forordningen ved frstebehandlingen , og hvis jeg troede , at det ville gavne , ville jeg have stillet et ndringsforslag om at sljfe den flles holdning .
Som situationen er , m jeg lade det vre op til mine kolleger at drage deres egne konklusioner .
Jeg forudser , at de ikke vil vre positivt indstillet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr . Byrne , mine damer og herrer , generelt kan jeg tilslutte mig anbefalingerne fra ordfreren , fru Keppelhoff-Wiechert , om fodertilstningsstoffer .
Det er klart , at vi skal arbejde p at f afskaffet brugen af disse antibiotika , der populrt kaldes vkstfremmere , som systematisk tilsttes til visse slags foder .
Hvis det bliver almindeligt at anvende sdanne antibiotika , kan der udvikles modstandsdygtighed over for antibiotika , hvilket er uheldigt og farligt for menneskers sundhed .
Derimod ser det ikke ud til , at det er ndvendigt at forbyde coccidiostatika , der i jeblikket i praksis er uundvrlige inden for fjerkravl . P dette punkt sttter jeg de seneste bestemmelser , som ordfreren har forslet .
<P>
Hvad angr mrkning , mener jeg , at problemet ikke kan lses udelukkende ved faststtelse af bestemmelser , og at det vigtigste er , at der er et tillidsforhold mellem foderfabrikanten og den kvgavler , der anvender dem .
<P>
Jeg vil benytte denne debat om fodertilstningsstoffer til at minde Parlamentet om , at det heldigvis ikke er normen , at husdyr fodres med industrielt fremstillede foderblandinger .
Drvtyggere , ssom fr , malkeker og ammeker , fodres for det meste med produkter fra selve grden .
25 % af foderet til lggehns fremstilles p grden .
Det er kun i tilflde af slagtefjerkr og grise , at foderet i nogle regioner nu nsten udelukkende bestr af industriprodukter , der er fremstillet af underleverandrer .
<P>
Jeg tror , at vi skal sprge os selv , om denne udvikling er nskelig .
Den er selvflgelig i en indflydelsesrig industris interesse , men er den i forbrugernes interesse ?
Er den i landmandens interesse ?
Er den i miljets interesse ?
Er den i samfundets interesse som helhed og i dyrevelfrdets interesse ?
Efter min mening er svaret i alle fem tilflde nej , og at fornuften tvrtimod siger os , at det er bedst for husdyr at blive fodret med landbrugsprodukter .
For forbrugerne ville det vre mere betryggende at vide , at de spiser animalske produkter , ssom mlk , kd og g , som kommer fra dyr , der er opfordret med landbrugsprodukter i stedet for industrielle produkter .
Det er et sprgsml om image , smag , sporbarhed og naturligvis ogs fdevaresikkerhed , da landmndene aldrig af egen fri vilje ville have fodret deres ker med kd .
<P>
For landmanden ville det vre en mde at tilfre hans produkt mervrdi og at undg to slags transaktioner , nemlig at slge hans planteprodukter og at kbe foderblandinger .
Det ville ogs stte ham i stand til at forbedre hans image og slge til den mere kbedygtige del af markedet .
Miljet ville nyde godt af den indlysende transportbesparelse i forbindelse med den lastbil , der kommer til grden for at hente den majs eller de foderrter , som landmanden slger , og den lastbil , der kommer for at levere foderblandingen .
<P>
Den store fordel for samfundet som helhed ville vre en formindskelse af det store underskud p vegetabilske proteiner , der truer fdevaresikkerheden , ved at udskifte importeret soja med lokalt fremstillede olie- og proteinafgrder .
Jeg vil ogs tilfje , at hvis landmnd , der producerer sdanne afgrder til foder til deres egne dyr , fik landbrugs- og miljsttte , ville det vre let at f en sdan foranstaltning vedtaget under den skaldte grnne kasse , som ligger hr . Fischler s meget p hjerte .
Endelig ville det set ud fra et dyrevelfrdssynspunkt betyde , at dyrene ville tilbringe mere tid udendrs p grsgange , og en friskere , sundere og mere afvekslende kost .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det ville derfor mske vre en god id , uden selvflgelig at bengte det fornuftige i at vedtage lovgivning om fodertilstningsstoffer , hvis EU og medlemsstaterne brugte mere energi p at fremme fodring af dyrene med foder , der er fremstillet p grden , end p at indfre bestemmelser og kontrollere produktionen af industrielt fremstillet foder .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , den gldende lovgivning om fodertilstningsstoffer er indviklet .
Vi hilser derfor velkommen , at der er stillet et forslag , som omstter det nuvrende kaos til en let forstelig fremstillingsmde .
<P>
Vi gik helhjertet ind for , at bestemmelserne for fodertilstningsstoffer skulle gres strenge og utvetydige .
Det er absolut ndvendigt .
Det drejer sig trods alt om at beskytte menneskers og dyrs liv og helbred .
Det er vigtigt , at der er sunde alternative produkter til rdighed .
Hvis sdanne alternativer ikke er til rdighed , skal vi udvise fleksibilitet .
Derfor sttter vi de ndringsforslag , der tillader coccidiostatika og histomonostatika i lngere tid end andre antibiotika , da der for tiden findes visse sygdomme i fjerkravl , der er svre at bekmpe uden disse tilstningsstoffer .
Jeg taler imidlertid bestemt ikke for ubegrnset brug af coccidiostatika .
Selv om overgangsperioden er ret begrnset , gr vi ud fra , at foderindustrien og fjerkravlerne finder forsvarlige alternativer til disse stoffer inden den tid .
<P>
Vi kmper med ndringsforslag 10 og 13 , hvori det faststtes , at blandinger og forblandinger med aromastoffer og appetitfremmende stoffer ikke skal vre omfattet af mrkningspligten .
Argumentet med konomiske ulemper for industrien har efter vores mening ikke mere vgt end menneskers og dyrs interesser , som er p spil her .
Forbrugerne nyder helt sikkert gavn af en tydelig og omfattende mrkning af produktet , sledes at de ved prcist , hvad det indeholder .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0171 / 2003 ) af Lisi for Fiskeriudvalget om en EF-handlingsplan for bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2002 ) 535 - C5-0623 / 2002 - 2002 / 2281 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi s med stor interesse p Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan til fordel for fiskeriet i Middelhavet .
Med denne meddelelse efterkommer man et helt legitimt nske , der ofte er blevet givet udtryk for , bde nr det glder Middelhavsfiskeriets konomiske betydning i europisk sammenhng , og nr det glder det srprg , som fiskeriet i dette omrde har .
Den gldende forordning om fiskeriet i Middelhavet - forordning nr . 1626 / 94 - har hidtil kun vret i stand til at overleve ved hjlp af undtagelser , som ganske vist har gjort det muligt at redde det , der kunne reddes , hvilket f.eks. var tilfldet med de srlige former for fiskeri , men som ogs og ikke mindst har tydeliggjort , at EU ' s indfaldsvinkel til Middelhavssprgsmlet er utilstrkkelig .
Vi er nemlig alle klar over , at det ville virke stik mod hensigten at lade den flles fiskeripolitiks principper glde for Middelhavet , og at det mske endda ville vre skadeligt i betragtning af de sociokonomiske konsekvenser , som dette ville have .
Derfor er jeg yderst tilfreds med Kommissionens indsats for at gre Middelhavets srprg og fiskeriets bredygtighed til nye kriterier for den kommende handlingsplan .
<P>
Der er en lang rkke positive aspekter i meddelelsen , f.eks. kystfiskeriets uddelegering til medlemsstaterne , inddragelsen af fiskerisammenslutningerne , dialogen med tredjelandene og sportsfiskeriets medtagelse , hvilket sker for frste gang .
Ordfreren og udvalget er dog af den opfattelse , at man efter den korrekte analyse af sektoren og dens srprg , som Kommissionen har foretaget for at finde nogle lsninger , er for hurtig til at gribe til de klassiske instrumenter som den flles fiskeripolitik i stedet for at bruge sin fantasi . Nr det glder Middelhavet , har vi tvrtimod brug for en nyskabende og konsekvent indsats , hvor man gr gradvist frem og ikke er bange for at ndre fokus , hver gang det viser sig at vre ndvendigt .
<P>
Jeg vil nu kort henlede Deres opmrksomhed p nogle af de punkter , der er medtaget i min betnkning .
Det frste punkt er , at EU ' s systematiske og multilaterale indfaldsvinkel skal vre en realitet og ikke bare et nske .
Fiskerisammenslutningernes inddragelse skal ogs vre ensbetydende med , at man tager udgangspunkt i de lokale erfaringer for at opn en ansvarlig forvaltning af fiskeriet . Disse erfaringer viser , at det er effektivt at anvende selektive redskaber og en alternativ forvaltning af fiskeriindsatsen , f.eks. et midlertidigt stop .
Hvis man stift og automatisk overfrer den flles fiskeripolitiks forvaltningsmetoder ssom mindsteml og TAC , risikerer man at gre fiskernes indsats forgves , og det kan vise sig at virke stik mod hensigten .
Desuden risikerer en for tidlig gennemfrelse af tekniske foranstaltninger , der er uhensigtsmssige , at gre den multilaterale dialog resultatls , som Kommissionen nsker at fre med tredjelandene i Middelhavsomrdet om en bredygtig forvaltning af hele Middelhavsbkkenet .
Det , som vi beder om , er , at forhandlingerne med de lande , der ligesom os fisker i Middelhavet , bliver indledt hurtigst muligt , s resultaterne af disse drftelser kan forelgges for den kommende ministerkonference om fiskeri i Middelhavet , som bliver afholdt i Venedig i november .
<P>
Det andet punkt er understregelsen af , at forskning i , hvordan fiskeripolitikken bliver effektiv , spiller en meget vigtig rolle .
Ud fra dette synspunkt har Middelhavets srprg som bekendt altid udgjort et problem , men vi skal insistere p at f en videnskabelig forskning , der er relevant for handlingsplanen .
Derfor foreslr vi en Middelhavsforskningsmodel , som er baseret p lokale dataindsamlingsnetvrk .
<P>
Desuden er der et aspekt , der vedrrer de strukturelle konsekvenser af handlingsplanen , som Kommissionen efter vores mening undervurderer en smule .
Vi mener navnlig , at den del , der omhandler dette aspekt , er utilfredsstillende .
I udvalget foreslr vi , at vi - f.eks. ogs i dette tilflde - overvejer nogle nyskabende sttteforanstaltninger , ikke mindst den foranstaltning , der tager sigte p ogs at lade de minimis-reglen omfatte fiskerisektoren .
Vi m nemlig ikke glemme , at 80 % af fiskeriet i Middelhavet er ikke-industrielt fiskeri , som er meget omrdebetinget , og hvis sociokonomiske balance meget ofte er tt p et eksistensminimum .
<P>
Endelig er der den miljindfaldsvinkel , som Kommissionen foreslr , hr. formand .
Den er efter vores mening en smule ufuldstndig , eftersom man ikke tager hjde for , at fiskerne oftere er ofre for miljskader , end de er skyld i sdanne skader .
I et omrde , hvor fiskeriet udelukkende er kystfiskeri , er nglen til en bredygtig fiskeriindsats under alle omstndigheder en integreret forvaltning af kystomrderne , hvilket Kommissionen ikke lgger tilstrkkelig vgt p .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil slutte af med at takke mine kolleger fra Fiskeriudvalget for deres meget nyttige forslag , som til sidst gjorde det muligt for os at opn enstemmighed om denne betnkning .
<SPEAKER ID=18 NAME="Byrne">
Hr. formand , det glder mig at se , at Parlamentet sttter Kommissionens tiltag .
Det er sandt , som det er fremhvet i betnkningen , at Kommissionen har udarbejdet en ambitis plan , men den er relevant p grund af fiskeriets betydning og kompleksitet i Middelhavet .
<P>
Mange fiskere , offentligheden og endog Europa-Parlamentet har igen og igen anmodet om en mere stringent , trovrdig og strategisk flles fiskeripolitik for Middelhavsomrdet .
Planen lever op til denne udfordring og vil , hvis den gennemfres ordentligt og stttes af medlemsstaterne , give os mulighed for at opfylde den vigtigste mlstning om at forene fiskeri med bevarelse af udpinte ressourcer og milj inden for rammerne af konomisk og social bredygtighed .
<P>
Vi er bekymrede for ressourcerne og bredygtigheden i forbindelse med fiskeriet i omrdet .
Bde Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet og Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri , der er nedsat af Kommissionen , har understreget den alvorlige situation for nogle af arterne i omrdet .
Der er tydelige tegn p , at fiskeriet ikke udnytter ressourcernes produktionsmuligheder godt nok .
Endvidere betyder den drlige konomiske ydelse for flere vigtige flder i Middelhavet , at den nuvrende udnyttelsesmodel skal revideres .
<P>
Kommissionen vil benytte sig af de forvaltningsvrktjer , som er til rdighed p grundlag af videnskabelige data .
Forvaltningsforanstaltninger og get kontrol med fiskeriindsatsen vil formentlig vre det mest relevante vrktj i forbindelse med Middelhavsfiskeriet , men der skal ogs trffes bedre tekniske foranstaltninger .
<P>
Kommissionen er allerede i frd med at udarbejde et forslag til forbedring af de tekniske foranstaltninger til get beskyttelse af yngel , levesteder og helt generelt biodiversiteten .
Vi har allerede afholdt to mder den 19. maj og den 16.-17. juni 2003 for at drfte disse foranstaltninger med fiskeindustrien .
Bedre dialog med industrien vil give Kommissionen mulighed for snart at vedtage et forslag om tekniske foranstaltninger , der tager hjde for sektorens ekspertise .
Efter vedtagelsen af de tekniske foranstaltninger vil Kommissionen tage fat p sprgsmlet om fiskeriindsatsen , og jeg hber , at der kan fremlgges et formelt forslag i starten af 2004 .
<P>
Vi er dog helt klar over , at vores arbejde vil vre spildt , hvis vi ikke samarbejder om forvaltningen med de andre Middelhavslande .
Der er mange internationale farvande med ben adgang .
Derudover rkker fiskeri med bundtrawl langt ud over territoriale farvande , og det betyder , at EU skal samarbejde med Middelhavstredjelande om at trffe harmoniserede foranstaltninger og fastfryse eller reducere fangstkapaciteten i visse flles omrder .
<P>
Vi er godt i gang med forberedelserne til en ministerkonference i Venedig den 25.-26. november 2003 .
Den vil forhbentlig resultere i et endnu bedre multilateralt samarbejde p fiskeriomrdet .
Som den strste part p fiskeriomrdet er det imidlertid vores ansvar at lede processen og fremme ansvarligt fiskeri - frst og fremmest i relation til os selv .
Faststtelse af fiskeribeskyttelseszoner er efter Kommissionens opfattelse et ndvendigt skridt til forbedring af kontrol med og retfrdig forvaltning af internationale farvande . Yderligere skridt er faststtelse af internationale rammer for ansvarligt fiskeri og sikring af bevarelse af strkt vandrende og flles bestande .
Det vil ge det multilaterale samarbejde uden prjudice for de historiske rettigheder for vores fiskere og de legitime nsker fra andre tilstdende lande .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg lyknske ordfreren , hr . Lisi , med den betnkning , som han har udarbejdet , og srlig med hans vilje til og mde at arbejde p , der , som han selv sagde , har gjort det muligt for de andre medlemmer af Fiskeriudvalget at indg i en frugtbar og positiv dialog i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen .
<P>
Middelhavet , som er den europiske civilisations vugge , er et modtageligt og levende , men yderst skrbeligt sted , der har status som indesluttet hav med dets egne farer .
Der er derfor ingen lette lsninger p problemer ssom industriel forurening - som ordfreren selv understregede - eller forurening p grund af hj befolkningstthed .
Den handlingsplan , som Europa-Kommissionen har fremlagt , er ndvendig .
Vi har brug for en altomfattende handlingsplan , som ikke er begrnset til fiskemetoder , da ingen kan tro p , at den nuvrende ringe forekomst af fisk udelukkende skyldes overfiskeri .
Den skyldes snarere en kombination af faktorer , men hovedsageligt havforurening , p grund af at pesticider fra landbruget strmmer ud i havet , olieple og daglige udslip fra olietankere og for f renseanlg til behandling af spildevand .
<P>
Det haster derfor med at vedtage foranstaltninger til bekmpelse af industriel og bymssig forurening i Middelhavet .
Vi skal ogs gre en ende p de nuvrende overtrdelser af den flles fiskeripolitik , ssom ulovligt fiskeri , anvendelse af ulovlige metoder , parallelhandel og manglende overholdelse af standarder for mindsteml .
<P>
Fiskerisektoren i Middelhavet er skrbelig .
Fiskerflden omfatter , som vi allerede har hrt , hovedsageligt fiskerfartjer til ikke-industrialiseret fiskeri .
Sektoren har derfor brug for de offentlige myndigheders fortsatte sttte , hvis den skal udvikle sig p en kontrolleret mde uden vkst for nogle , der frer til , at andre gr konkurs .
Det glder ligeledes for den ikke-industrialiserede del af fiskerflden , akvakultur , som er en branche i fremgang , eller markedsfring .
<P>
Som kommissren har gjort opmrksom p , er Middelhavets sregenskaber meget specifikke .
Omkring 20 lande , hvoraf de fleste ikke er medlem af EU , samt fiskerflder fra resten af verden , som f.eks. de japanske og russiske flder , fisker i Middelhavet .
EU skal sammen med Det Almindelige Rd for Fiskeri i Middelhavet sikre , at alle parter overholder principperne i den flles fiskeripolitik med hensyn til Middelhavet .
Uden en bredygtig forvaltning af ressourcerne er fiskeriets dage i Middelhavet talte , da dette omrde er et levebrd for nsten halvdelen af arbejdstagerne i EU ' s fiskerisektor og halvdelen af den europiske fiskerflde .
<P>
Som hr . Lisi har fremhvet , beskftiger fiskerisektoren i Middelhavet en stor arbejdsstyrke og har en positiv virkning p andre sektorer ssom turismen .
En forkert anvendelse af subsidiaritetsprincippet - og det er mske min strkeste indvending mod hr . Lisis betnkning - der medfrer en fornyet nationalisering af den flles fiskeripolitik , ville vre en ddsdom over fiskeriet i Middelhavet .
Jeg mener derfor , at det haster med at gennemfre den flles fiskeripolitik som helhed i Middelhavet og tilpasse den til de virkelige forhold i Middelhavet og p forhnd , hvor vi mener , at det er ndvendigt , overveje prcist , hvad de fremherskende betingelser i omrdet er .
<P>
Vi skal tilpasse fiskerflden til de eksisterende ressourcer , men vi kan ikke - og her er jeg enig med hr . Lisi - dmme den til undergang .
Det er , hvad der ville ske , hvis sttten til modernisering af flden blev afskaffet . Hvis fiskerflden forldes , ville det betyde en ende p fiskeriet i Middelhavet , lige s sikkert som hvis der ikke var flere fisk .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter Kommissionens handlingsplan , som skal gennemfres med det strst mulige hensyn til Middelhavets specificitet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er enige i , at bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og foranstaltninger til deres bevarelse er af afgrende betydning for fiskeriet .
En flles fiskeripolitik m dog ikke gennemfres i blinde , men br tage hensyn til de srlige lokale og regionale forhold , som kendetegner fiskeriet , fiskerflden og de af fiskeriet afhngige samfund i de forskellige medlemsstater og den berrte befolkning .
Derfor er det afgrende , at fiskerne og fiskerisammenslutningerne inddrages , eftersom deres erfaringer jo er ganske vitale .
De srlige forhold betyder ogs , at det for en korrekt gennemfrelse af den flles fiskeripolitik er helt afgrende at sikre , at medlemsstaterne p en fleksibel mde kan gennemfre foranstaltningerne i forbindelse med forvaltning af fiskeriindsatsen og inddrage lokale forvaltningsprojekter , som fiskerisammenslutningerne str for , sledes som ordfreren ogs fremhver for Middelhavets vedkommende .
Det betyder endvidere , at staterne selv skal gennemfre bevarelsesforanstaltningerne , da det jo er dem , der har det bedste kendskab til fiskeressourcernes tilstand .
<P>
Et andet punkt er styrkelse af forskningen , da bevarelsesforanstaltninger og vurdering af fiskeressourcernes tilstand m foreg p grundlag af solide videnskabelige udtalelser og med inddragelse af fiskerne og deres sammenslutninger .
Til det forml er det ndvendigt at styrke forskningen , som ordfreren ogs foreslr i sin betnkning om Middelhavet .
Vi sttter ligeledes uddelegering af ansvaret for forvaltningen af kystfiskeriet - men ikke kun det - til medlemsstaterne samt fremme af de lokale foranstaltninger til reduktion af fiskeriindsatsen , idet vi her henviser til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Jeg synes , at dette er en god vej at flge ogs andre steder , f.eks. Atlanterhavet .
I Portugal er sledes det ikke-industrialiserede kystnre fiskeri ligesom i Middelhavet af stor betydning .
Idet vi er enige med ordfreren , nr han mener , at der br trffes srlige foranstaltninger til at sttte det - ligesom jeg ogs slog til lyd for i min udtalelse om fiskeribudgettet for 2003 - fremhver vi samtidig det fornuftige i , at FIUF fremmer sektoren for ikke-industrialiseret fiskeri .
Jeg vil ogs gerne ppege betydningen af at trffe foranstaltninger for bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne magen til dem , som vi nsker i Middelhavet , ogs for flere omrder i Atlanterhavet , srlig i 200-smilszonen langs den portugisiske kyst og omkring de ultraperifere regioner .
<P>
Endelig vil jeg gerne ligesom ordfreren pointere , at det forringede fiskeri ogs har andre rsager , ikke mindst forurening og skibstransport , og at fiskeriet ofte rammes af disse forhold .
Til slut vil jeg gerne takke ordfreren for det udfrte arbejde .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi nsker at fremhve vigtigheden af denne srlige betnkning om den flles fiskeripolitik , da den understreger den specielle situation for fiskeriet i Middelhavet .
Jeg vil ogs lyknske ordfreren med den udmrkede kvalitet af hans arbejde .
<P>
Middelhavet er et delvis indesluttet hav .
Det udgr et kosystem , en selvstndig enhed , med et rigt milj og kultur .
Problemerne i forbindelse med Middelhavet skal lses inden for rammerne af multilaterale forbindelser og Meda-programmerne , som jeg er ordfrer for . De er gte EU-instrumenter , der er etableret ved Barcelona-aftalen fra 1995 , der gjorde det muligt at trffe foranstaltninger til bredygtig udvikling .
Meda-programmerne skal ogs tage hjde for de konomiske , tekniske og miljmssige problemer i forbindelse med fiskeri .
Jeg vil gerne fremhve en rkke punkter fra hr . Lisis betnkning , som efter min mening er af stor vigtighed .
<P>
For det frste er det for at f kendskab til regionen vigtigt at foretage en undersgelse af miljet , behandlingen af spildevand , udviklingen af kystblter og af fiskeressourcerne .
Derfor skal der hurtigt opns enighed om en betydelig investering til gennemfrelse af videnskabelige forskningsprogrammer om fiskebestandenes tilstand og udviklingsperspektiverne i forhold til presset fra fiskeriet .
<P>
For det andet skal fisketeknikkerne undersges for at finde de bedst egnede teknikker , der srlig tager hjde for fiskenes strrelse . Fiskene er ofte mindre i Middelhavet end andre steder , og mindre fisk betyder ikke ndvendigvis unge fisk .
<P>
For det tredje skal vi fremme ikke-industrialiseret fiskeri , som ofte er kystnrt fiskeri , som skaber mest beskftigelse , og som behandler fiskeressourcerne mere sknsomt end industrialiseret fiskeri .
<P>
For det fjerde er fiskeri et erhverv med mange engagerede og kompetente mennesker i ansvarsfulde stillinger . De har stor erfaring og bestrber sig p at bevare etikken i fiskeriet og deler gerne deres meget interessante lokale erfaringer , sledes at andre kan f gavn af dem .
Man skal fremme regionale fiskeriudvalg , der fungerer som rdgivningscentre og tager hjde for erhvervets behov .
<P>
Endelig skal vi , hvad angr selve Middelhavet og kystlagunerne samt vdomrderne rundt omkring dem , bestrbe os p at sikre strre respekt for miljet , sledes at fiskeriet fortsat kan udvikles , srlig i lagunerne , som f.eks. Etang de Thau , hvis kategori A-status er vsentlig at bevare .
Kun p denne mde kan vi tillade et fortsat udbredt fiskeri , der lbende tager hjde for sundhedskriterier , der svarer til et milj af hj kvalitet , og derved undg en forvrring , som helt sikkert ville opst , hvis vi kun fremmede aktiviteter uden for havet , som f.eks. rensning af skaldyr .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci (UEN).">
Hr. formand , den EF-handlingsplan for fiskeriet i Middelhavet , som Kommissionen har forelagt os , er det frste vigtige skridt i retning af en bredygtig forvaltning af sektoren .
Der er tale om en rkke gode hensigter , som br gennemfres med en vis hurtighed , selv om vi mske ikke er helt enige i alle hensigterne .
<P>
Nogle af de punkter , der med rette understreges i hr . Lisis betnkning - og jeg vil gerne lyknske hr .
Lisi - er srligt vigtige . Kommissionen mener ganske rigtigt , at et af de vigtige aspekter , som vi skal holde os for je med henblik p en bredygtig indfaldsvinkel for fiskeriet i Middelhavsbkkenet , er selve Middelhavets srprg .
Det er fuldstndig korrekt !
Jeg minder om , at i Middelhavet er de vigtigste omrder for mange - men ikke alle - fiskearters reproduktion og fornyelse af bestanden koncentreret i kystomrderne .
Derfor kan jeg p UEN-Gruppens vegne kun tilslutte mig Kommissionens forslag om at uddelegere forvaltningen af kystfiskeriet til medlemsstaterne .
<P>
Jeg minder ligeledes om , at en anden ting , der kendetegner Middelhavet - som er et relativt lille og varmt hav i forhold til de nordlige have - er , at det er sjldent , at der opstr fiskebanker af en bestemt art .
Netop derfor er jeg af den opfattelse - og her er jeg uenig i Kommissionens forslag - at fiskesystemet i Middelhavet ikke er velegnet til en effektiv anvendelse af TAC og kvoter .
<P>
Vi er enige i Kommissionens analyse , nr det glder styrkelsen og forbedringen af den videnskabelige forskning i Middelhavet og inddragelsen af fiskerisammenslutningerne i de strategiske valg inden for fiskerisektoren . Det er meget vigtige sprgsml , som det desvrre ikke er muligt at g i dybden med her .
Jeg vil dog gerne fremhve det glimrende forslag om at lade fiskernes erhvervsorganisationer deltage i det rdgivende rd for Middelhavet , som det ville vre nskeligt at oprette .
<P>
Jeg vil slutte af med at understrege noget , der ogs har med Middelhavets srprg at gre , nemlig et aspekt , som er af afgrende betydning for sektorens konomi , og som under alle omstndigheder glder for Italiens vedkommende , nemlig at vi p alle mder skal sttte det ikke-industrielle fiskeri og fiskeriet af mindre omfang , som ikke blot er en vital kilde til beskftigelse for et meget stort antal familier , men ogs hrer med til en tradition , der har eksisteret i flere hundrede r , og som Europa skal bevare og beskytte .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg er lidt hs , selv om nogle nok vil mene , at det er en velsignelse , men jeg har holdt s mange taler i lbet af den sidste uge , at jeg er ved at miste stemmen .
<P>
Jeg vil frst og fremmest lyknske Giorgio Lisi med hans fremragende betnkning .
Faststtelse af en forvaltningsplan for Middelhavet inden for rammerne af den flles fiskeripolitik er meget ambitist og noget , som forhbentlig vil kunne sikre opfyldelsen af de vigtigste mlstninger for bevarelse og bredygtighed .
<P>
Men vi skal lre af tidligere tiders fiaskoer i forbindelse med den flles fiskeripolitik .
Vi behver ikke at lede lnge efter disse fiaskoer . I det seneste r har vi stet over for krise efter krise .
Kommissionen selv anerkender i de frste linjer i udkastet til reform af den flles fiskeripolitik , at denne politik har vret meget mangelfuld .
De vigtigste ml med den flles fiskeripolitik har vret at opretholde beskftigelsen i sektoren og fiskebestandene , og begge dele er totalt mislykkedes .
Vi str nu over for et forventet fald i beskftigelsen p 40.000 arbejdspladser i Nordsen alene - med mange hundrede fiskere , der m forlade branchen og sende deres fartjer til ophugning , og hvidfiskbestande , der viser tegn p snarlig kollaps .
<P>
Der er naturligvis mange rsager til disse problemer . Overfiskning er en af rsagerne , men ogs miljforurening , global opvarmning , strmmen fra det nordlige Atlanterhav og mange andre faktorer spiller en rolle .
De strenge TAC- og kvoteordninger har i sig selv get problemerne med genudsttelse - over 25 % sunde fisk smides dde tilbage i havet hvert r .
En af Kommissionens embedsmnd fortalte i sidste uge vores udvalg , at man regner med , at 150.000 t friske torsk blev smidt dde tilbage i Nordsen sidste r .
Det er en decideret tragedie og fuldstndig uholdbart .
<P>
Problemerne med ulovligt fiskeri - sort fiskeri - har ogs forvrret situationen .
Vi m ikke overfre disse problemer til Middelhavet gennem den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi har naturligvis et indledende problem - og det er et stort problem - da hovedparten af lande , der fisker i Middelhavet , ikke er EU-lande . Vi skal derfor indlede et aktivt samarbejde med disse lande for at opfylde vores mlstninger til bevarelse og bredygtighed .
Det vil vre omsonst at plgge strenge regler og kontrol for vores egne flder , samtidig med at fartjer fra andre nationer uhindret kan plyndre farvandene .
Selve fiskerisektoren i Middelhavet er unik . Kun f mennesker er f.eks. klar over , at den italienske flde er den andenstrste i EU med over 17.000 fartjer .
98 % af disse fartjer er imidlertid under 12 m lange , og det betyder , at hovedparten af fiskeriet foregr i kystfarvande og hovedsagelig fra mindre fartjer .
Mange af disse fartjer er gamle og i stigende grad sikkerhedsmssigt uforsvarlige , s vi skal undersge mulighederne for modernisering af disse fartjer af sundheds- og sikkerhedsgrunde alene .
<P>
Jeg hilser ogs henstillingerne fra hr . Lisi om , at vi skal overvge fritidsfiskeri nje , velkommen .
Det er et tiltagende vigtigt omrde , som skaber arbejdspladser for mange i turistbranchen , en faktor , der ikke skal undervurderes .
Men det ville vre tbeligt at ignorere den virkning , som disse aktiviteter har p fiskerisektoren og fiskebestandene .
<P>
Endelig sttter jeg fuldt ud foranstaltninger , der fremmer multilateralt samarbejde om fiskeriforvaltning i Middelhavet fremover .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan inddrage alle aktrer og involverede i formuleringen af fornuftige forslag om forvaltning med henblik p at opn bredygtigt fiskeri i Middelhavet .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Jeg nsker Dem god bedring med Deres stemmebnd , hr .
Stevenson . I betragtning af det emne , vi taler om , vil jeg give Dem et rd .
Jeg er ikke lge , men De burde vre stum som en fisk i et par dage .
S bliver De uden tvivl rask !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er heldigvis ikke hs , men min stemme sklver dog lidt , nr jeg taler om Middelhavet , for det betyder jo sol , strand og ferie for os .
<P>
Middelhavets klimatiske , fysiske , kulturelle og politiske historie er meget rig og kompliceret .
Jeg lste for nylig , at Middelhavet trrede fuldstndig ud for 5 millioner r siden , sledes som man kan se af de saltaflejringer , der findes p havbunden .
I dag trues Middelhavet ganske vist ikke p samme mde af turismen , den voldsomme befolkningstilvkst i Nordafrika og forureningen som dengang , den klimatiske katastrofe trrede dette smukke hav helt ud .
Middelhavets fiskeressourcer er dog mange steder overudnyttede .
Det fremgr af grundige videnskabelige undersgelser , selv om der endnu ikke er en videnskabeligt pvist risiko for sammenbrud .
Skulle der ikke ligefrem vre risiko for sammenbrud , er der dog frygt for , at Middelhavets fiskeressourcer ogs skal blive ramt af den nedslidning , som er forekommet i andre havomrder .
Derfor skal der alts trffes foranstaltninger .
<P>

Der er ingen tvivl om , at uddelegering af ansvaret for forvaltningen af kystfiskeriet til medlemsstaterne og fremme af de lokale foranstaltninger til reduktion af fiskeriindsatsen br bifaldes og er et godt princip , der ogs eventuelt kunne finde anvendelse visse steder langs Atlanterhavet , f.eks. ved den portugisiske kyst , mens jeg er mere skeptisk , hvad angr de mange ophvelser , som ordfreren har over for gennemfrelsen af bevarelsespolitikkens vigtigste instrumenter , navnlig TAC-ordningen og -kvoterne .
<P>
Jeg er heller ikke enig i ordfrerens modvilje over for , at der indfres mindsteml .
Det er rimeligt nok at henvise til de srlige forhold for fiskeriet i Middelhavet , men det synes for nogen at blive en slags alibi for at opretholde den nuvrende status quo .
Forskning er et magisk ord , og den tjener ofte ogs til at udskyde lsninger , som der er brug for nu .
Forskning skal helt sikkert prioriteres hjt af EU og de dertil bestemte organer , s der ikke i fremtiden er uklarhed om fiskeressourcernes tilstand og havets biodiversitet .
<P>
Det er ubestrideligt , at Middelhavets fiskerressourcer skal udnyttes p en mere afbalanceret og rationel mde .
P baggrund af de indlg , som medlemmerne har holdt , er jeg dog blevet i tvivl om , hvor vidt vi br anvende den aktuelle model for den flles fiskeripolitik , som den finder anvendelse i Atlanterhavet , i Middelhavet , eller om vi i stedet br anvende Middelhavsmodellen i Atlanterhavet ...
Det er virkelig et omstridt punkt , og dette afgrende punkt skulle vi mske behandle med strre grundlighed og ikke helt s overfladisk , for det er jo fremget af adskillige indlg i dag , at den nuvrende flles fiskeripolitik faktisk er forkert udformet , og at den model , der anvendes i Middelhavet , faktisk er den , der burde flges .
Er det mon rigtigt ?
Eller er det forkert ? Det er det store sprgsml .
Der er imidlertid ikke tvivl om , at Middelhavet , som Kommissionen siger , har behov for en regulering med henblik p at opn det samme udviklingsniveau og den samme prioritering som andre af Fllesskabets regioner .
Der er heller ingen tvivl om , at der er behov for srlige foranstaltninger .
Hvem har ret ?
Det er et meget vigtigt sprgsml , s vi kan f afkrftet vores indtryk af , at visse indlg om Middelhavet snarere har haft det enkle forml simpelthen at opretholde status quo .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst i slutningen af 2002 vedtog Kommissionen en handlingsplan til sikring af et bredygtigt fiskeri i Middelhavet .
Man kan sige , at det var p tide , og hr . Lisis udmrkede initiativbetnkning understreger de forskellige positive aspekter i denne plan og samtidig de punkter , der efter hans mening er utilstrkkelige eller af strst betydning .
<P>
Han gr med rette opmrksom p , at fr der vedtages begrnsende foranstaltninger , br der foretages grundigere undersgelser , p grundlag af hvilke man kan vurdere den nuvrende situation i Middelhavets fiskeomrder .
Vurderingen skal omfatte alle aspekter af fiskeriet , herunder de biologiske , konomiske , sociale , teknologiske , kulturelle og endog antropologiske aspekter .
Vurderingen skal ligeledes foreg lbende . Hr .
Lisi , som ogs flger Kommissionens plan , understreger igen med rette , at kosystemet i Middelhavet har et vist helhedsprg , hvilket betyder , at sprgsmlet skal behandles multilateralt .
Der er for tiden seks medlemsstater , der ligger ved Middelhavet , hvis vi regner Maltas og Cyperns optagelse med . Det betyder , at EU fr en betydelig vgt i fremtidige forhandlinger .
Det kan pvises i forbindelse med Barcelona-processen .
Tillad mig at minde om , det var i Barcelona , at den frste kongres om maritime teknologiske nyskabelser og forskning blev afholdt i 1999 .
<P>
Betnkningen understreger behovet for at rdfre sig med de mennesker , som berres af fiskeriet , og som har organiseret sig og er kommet godt fra det .
De har moderniseret fiskerflden og tilpasset sig udviklingen .
Der skal tages hjde for disse bestrbelser .
De har ofte - nsten hele tiden - gjort det med sttte fra regionale eller selvstyrende myndigheder .
Det er tilfldet i Catalonien og i stort set alle de catalanske regioner .
Det er derfor vigtigt , at faststtelse af bestemmelser sker i tt samrd med fiskerne selv , de institutioner , som de har oprettet , og de lokale , regionale og selvstyrende myndigheder .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
Mdet er udsat , indtil afstemningen finder sted .
<P>
( Mdet udsat kl.10.10 og genoptaget kl . 11.00 )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi er chokeret over at hre , at modstandere af det iranske styre i forskellige lande stter ild til sig selv p samme tidspunkt , som en officiel iransk delegation besger Parlamentet .
For at undg misforstelser anmoder jeg om at f prciseret , at Parlamentets holdning er at sttte dem , der forsvarer menneskerettighederne og demokratiet i Iran , sledes at sdanne fortvivlende handlinger ikke lngere finder sted .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Deres budskab er klart og tydeligt , fru Maes , og vi vil srge for , at alle forstr budskabet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , jeg vil gre opmrksom p en uregelmssighed . Vi skal nu til at stemme om Terrn i Cus-betnkningen .
Kl . 10.50 i formiddags fandt vi ud af , at en rkke oversttelser af betnkningen endnu ikke var klar .
Det er de nu kl . 11 , men det er alt for sent til at kunne stemme om betnkningen nu .
Vi skal derfor overholde forretningsordenen og udstte afstemningen indtil nste mdeperiode i Strasbourg .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Hr . Blokland , jeg er orienteret om , at de politiske grupper har godkendt anvendelsen af den forenklede procedure for den pgldende betnkning .
<P>
Betnkning ( A5-0222 / 2003 ) af Caveri for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning , som ndrer det ndrede forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 95 / 93 af 18. januar 1993 om flles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fllesskabets lufthavne ( KOM ( 2003 ) 207 - C5-0186 / 2003 - 2001 / 0140 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0194 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om overvgning af zoonoser og zoonotiske agenser , om ndring af Rdets beslutning 90 / 424 / EF og om ophvelse af Rdets direktiv 92 / 117 / EF ( 14856 / 1 / 2002 - C5-0084 / 2003 - 2001 / 0176 ( COD ) ) ( Ordfrer : Paulsen )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0185 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 86 / 609 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr , der anvendes til forsg og andre videnskabelige forml ( 5240 / 1 / 2003 - C5-0134 / 2003 - 2001 / 0277 ( COD ) ) ( Ordfrer : Jackson )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( C5-0130 / 2003 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om produktion og udvikling af fllesskabsstatistikker om videnskab og teknologi ( 14089 / 1 / 2002 - C5-0130 / 2003 - 2001 / 0197 ( COD ) ) ( Ordfrer : Nistic )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0211 / 2003 ) af Matikainen-Kallstrm for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens forslag til Rdets forordning om foranstaltninger med henblik p at lette procedurerne for ansgning om og udstedelse af visum til medlemmer af den olympiske familie , der deltager i De Olympiske og / eller De Paralympiske Lege i Athen i 2004 ( KOM ( 2003 ) 172 - C5-0181 / 2003 - 2003 / 0061 ( CNS ) ) ( KOM ( 2003 ) 172 - C5-0181 / 2003 - 2003 / 0061 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0171 / 2003 ) af Lisi for Fiskeriudvalget om en EF-handlingsplan for bevarelse og bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den flles fiskeripolitik - ( KOM ( 2002 ) 535 - 2002 / 2281 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0186 / 2003 ) af Markov for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens 13. rsberetning om strukturfondene ( 2001 ) ( KOM ( 2002 ) 591 - 2003 / 2019 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0184 / 2003 ) af Scallon for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens rsrapport for Samhrighedsfonden ( 2001 ) ( KOM ( 2002 ) 557 - C5-0024 / 2003 - 2003 / 2020 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0195 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om bekmpelse af salmonella og andre bestemte fdevarebrne zoonotiske agenser ( 14857 / 1 / 2002 - C5-0083 / 2003 - 2001 / 0177 ( COD ) ) ( Ordfrer : Paulsen )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke mine kolleger i Miljudvalget , Rdet og Kommissionen for et fantastisk kreativt og konstruktivt samarbejde .
Det indebrer ganske store forandringer i Europa , og det betyder meget for folkesundheden .
Der er dog en lille , yderst vigtig detalje , nemlig bekmpelsen af resistens over for antibiotika .
Derfor vil jeg bede kommissr Byrne om at give os en mundtlig bekrftelse p , at Kommissionen tager dette alvorligt og vil fremlgge nye forslag .
<SPEAKER ID=36 NAME="Byrne">
Hr. formand , Kommissionen nsker at takke fru Paulsen for hendes sttte til dette forslag , og vi hber , at den kompromispakke , der blev drftet blandt institutionerne , kan accepteres af Parlamentet .
Kommissionen noterer sig ogs Parlamentets generelle sttte til forslagspakken om zoonoser .
<P>
Som De sikkert ved , har der vret vanskelige drftelser med medlemsstaterne om forordningen , herunder anvendelsesomrde , tidsfrist for gennemfrelse og den konomiske dimension .
Jeg har ogs forstet , at nogle medlemmer har udtrykt bekymring om anvendelsen af antibiotika i forbindelse med dyreopdrt og den dermed forbundne risiko for at udvikle antimikrobiel modstandsdygtighed .
<P>
Den 26. juni 2001 vedtog Kommissionen en fllesskabsstrategi til bekmpelse af antimikrobiel modstandsdygtighed .
Strategien omfatter aktioner i alle relevante sektorer , herunder folkesundhed og de veterinre og fytosanitre sektorer .
<P>
I marts 2002 foreslog Kommissionen et totalt forbud fra 2006 mod antibiotika som vkstfremmere .
Det forventes , at Europa-Parlamentet i dag trffer beslutning om dette forbud .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte tidspunktet 2006 , da det er dette tidspunkt , som er forudset i den flles holdning og endvidere inkluderet i Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
I lbet af de nste par mneder vil Kommissionen ogs anmode om en europisk videnskabelig undersgelse af brugen af antibiotika som medicin inden for rammerne af programmerne for bekmpelse af salmonella , isr hos fjerkr .
Kommissionen vil tage den videnskabelige undersgelse til efterretning i forbindelse med de foranstaltninger , der skal trffes .
Forordningen vil vre et afbalanceret kompromis , der vil bidrage til styrkelsen af Fllesskabets arbejde i relation til bekmpelse af salmonella , og som helt bestemt vil resultere i langt frre tilflde af salmonella hos mennesker .
<SPEAKER ID=38 NAME="Leinen (PSE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , i mandags nede Rdet efter lange forhandlinger til enighed om vedtgten for europiske politiske partier .
Vi har derfor i dag en stor mulighed for at vedtage denne lov under frstebehandlingen , som er s vigtig for demokratiet og gennemskueligheden i Europa .
For at muliggre det skal vi gre Rdets og Parlamentets tekster forenelige i den flles beslutningsprocedure .
Det ml opfylder alle de kompromisndringsforslag , som De har fet forelagt .
De , der vil , at vi tager det vigtige skridt i dag og vedtager denne partivedtgt , skal stemme for kompromisndringsforslagene og forkaste alle de andre .
<P>
Oversttelserne skulle laves meget hurtigt fra mandag til onsdag .
Jeg anmoder derfor Parlamentets Sprogtjeneste om at gennemse teksten med henblik p foreneligheden med Rdets tekst , navnlig hvad nummereringen angr , og tilfje stykke 3 i Rdets tekst , som vi selv glemte , til ndringsforslag 55 .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden.">
Parlamentets tjenestegrene og Rdet er helt klar over problemet med nummerering , som De har nvnt .
Teksten vil blive korrigeret som anmodet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne som en bemrkning til forretningsordenen igen gre opmrksom p , at vi , som hr . Leinens indlg ogs bekrfter , og som jeg sagde i gr , i dag skaber en ny prcedens i og med , at vi stemmer om ndringsforslag , der ikke er ndringer som flge af et kompromis mellem forslag indgivet af medlemmerne , men en ny version af kompromisforslag , der er ndringer som flge af et kompromis med Rdet .
Det er en ny fortolkning af forretningsordenen , der er et nyt originalt bidrag fra Parlamentets side .
Jeg mener derfor , at vi burde have fulgt den procedure , der er fastsat i forretningsordenens artikel 130a .
Jeg vil dog ikke insistere .
Beslutningen er Prsidiets , og jeg kan naturligvis ikke gre andet end at tage den til efterretning .
<SPEAKER ID=42 NAME="Leinen (PSE)">
Hr. formand , tillykke til Parlamentet og til alle , som har medvirket .
Det er virkelig en god dag for det europiske demokrati .
Vi kan ikke have et europisk demokrati uden europiske politiske partier .
Denne vedtgt er et vigtigt skridt fremad med henblik p at give politik en fuld europisk dimension , som vi ogs sagde under debatten i gr i forbindelse med forfatningen og resultatet af konventet . Lad mig takke alle , som har medvirket .
Hr . Tsatsos og ogs fru Schleicher , som banede vejen for flere r siden med Parlamentets betnkninger , og dernst naturligvis Kommissionen , som fremlagde lovforslaget meget hurtigt efter , at Nice-traktaten var trdt i kraft .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til det grske formandskab , som viste et meget stort engagement og det med stor succes .
Hjertelig tak til de grske medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Vi har mange europiske vedtgter , som endnu ikke fungerer .
I dag har vi endelig fet en , som kan trde i kraft og fungerer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=44 NAME="Harbour (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne give vores kolleger en statusrapport om dette vigtige forslag .
<P>
Frst vil jeg sige , at afstemningen i dag vil vre endnu et stort skridt i retning af en reform af Europa-Kommissionen .
Som alle vil kunne huske fra tidligere forhandlinger , medfrer denne reform en strre revidering og omstrukturering af ansttelsesvilkr og karriereudvikling for ansatte i alle EU-institutionerne .
<P>
Kre kolleger , da vi havde en forhandling her i Bruxelles den 27. marts 2003 , modtog vi Parlamentets velvillige sttte til de ndringsforslag , som vi stillede .
Vi anmodede dog om at vente med at stemme om den lovgivningsmssige beslutning for at give ordfrerne mulighed for at forhandle med Rdet og Kommissionen og fastholde Parlamentets holdning .
Det drejer sig ikke om en procedure med flles beslutningstagning , men om et punkt , som vi har en holdning til .
Det er lykkedes , og nu nsker vi , at De skal stemme . Vi nsker at g videre til nste trin i drftelserne - nemlig oprettelsen af et hringsudvalg med Rdet , Kommissionen og reprsentanter fra de ansatte og fagforeningerne i alle institutionerne .
<P>
Vi beder venligst om sttte i dag .
De ndringsforslag , som vi har stillet , afspejler den nuvrende forhandlingsposition og har til forml at f Rdet og Kommissionen til at udarbejde yderligere ndringer ud over det oprindelige forslag .
Vi vil vende tilbage med to yderligere rapporter om et par mneder til bekrftelse af hele processen .
<SPEAKER ID=45 NAME="Medina Ortega (PSE)">
. ( ES ) Hr. formand , for at gentage det , som hr . Harbour lige har sagt , anmoder vi nu om den endelige afstemning om dette forslag .
Som hr . Harbour sagde , er de ansatte og institutionerne nu ved at drfte betnkningen i fllesskab .
Derefter vil der blive stillet et nyt forslag for Parlamentet med aspekter , der ikke indgik i det oprindelige forslag - jeg tnker her p pensionsordningen , som Rdet benbart nsker at indlede en reform af , og som Parlamentet igen skal hres om .
<P>
Med vedtagelsen af betnkningen kan vi nu give udtryk for vores indledende holdning .
For at kunne tilkendegive vores holdning til den endelige tekst har vi brug for et andet forslag fra Rdet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg har her - af relevante grunde - et mundtligt ndringsforslag som nyt punkt 15 a .
Der er det problem i den forbindelse , at titlen p den aftale , som vi nsker at sttte i Parlamentet , er lidt lang .
Selve ndringsforslaget er kort , og jeg har kun den engelske tekst .
Jeg anmoder alligevel Parlamentet om , hvis det er muligt , at bne mulighed for at stemme om det .
ndringsforslaget lyder som flger :
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Jeg har forstet , hr . Swoboda , at De har talt med andre politiske grupper om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , vi sttter det mundtlige forslag .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , vi nsker at ndre de sidste ord i stk . 20 ved at stille et mundtligt ndringsforslag , hvor ordlyden ndres til " krver en bredygtig dialog mellem de transatlantiske partnere " .
Det er det mundtlige ndringsforslag p ordfrerens vegne .
<SPEAKER ID=56 NAME="Terrn i Cus (PSE)">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil ikke tage ret meget af Parlamentets tid .
Jeg vil blot takke de ansatte , fordi de har arbejdet s hurtigt .
Jeg vil ogs takke de poliske grupper , fordi de har vret i stand til at fre en dialog om sprgsmlet om indvandring , som normalt er kontroversielt , men som krver , at vi alle er enige for at kunne anvende den sunde fornuft og fre en hensigtsmssig politik .
<P>
Jeg vil ogs sige mange tak til ordfrerne for grupperne , fordi de har stet til rdighed . Det gjorde os i stand til at stemme om betnkningen fr topmdet i Thessaloniki .
<SPEAKER ID=58 NAME="Wijkman (PPE-DE)">
Hr. formand , i ndringsforslag 6 til denne betnkning foreslr fru Boudjenah at tilfje en stning til stk .
1. Hun understreger vigtigheden af adgangen til energi som element i udviklingen og foreslr , at vi karakteriserer adgangen til energi som en grundlggende menneskerettighed .
Jeg deler hendes synspunkt , men jeg mener dog ikke , at vi kan formulere et sdant krav .
Adgangen til energi er ikke omfattet af menneskerettighedskonventionerne .
<P>
Jeg vil dog vre villig til at erstatte " grundlggende menneskerettigheder " med " konomiske og sociale rettigheder " .
Hvis Parlamentet kan tilslutte sig et sdant mundtligt ndringsforslag , vil jeg anbefale , at Parlamentet sttter ndringsforslaget med de pgldende ndringer .
Hvis ikke , vil jeg anbefale Parlamentet at stemme imod den del af ndringsforslaget , der henviser til grundlggende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=60 NAME="Coelho (PPE-DE)">
. For frste gang afholdes De Olympiske Lege p en medlemsstats geografiske omrde , efter at Schengen-omrdet uden indre grnser blev oprettet .
<P>
Vi har her en specifik foranstaltning inden for EU , der fastlgger en dispensationsordning for udstedelse af visum til medlemmer af den olympiske familie , der deltager i De Olympiske Lege i Athen i 2004 .
Formlet med denne forordning er at lette det planlgningsarbejde , som den medlemsstat - Grkenland - der er vrt for de kommende Olympiske Lege , skal udfre , sledes at det kan opfylde de forpligtelser , der er fastsat i det olympiske charter .
<P>
Der er fastsat en rkke dispensationer fra visse bestemmelser i fllesskabsretten om visum af begrnset omfang , idet de hovedsageligt er af teknisk karakter og til fulde kan begrundes med , at der er tale om en enestende sportsbegivenhed .
<P>
De medlemmer af den olympiske familie , der p grund af deres nationalitet er omfattet af visumkrav , er fortsat omfattet af dette krav .
Den foreslede ordning begrnser sig til at gre det lettere at indgive en ansgning om visum og vlge den type visum , der skal udstedes ( organisationskomiten for De Olympiske Lege skal blot aflevere en liste over de deltagende personer til de relevante grske visumudstedende tjenester ) , og pvirker p ingen mde Schengen-reglerne , hvad angr kontrol og procedurer i forbindelse med den offentlige orden og sikkerhed ( de grske myndigheder er forpligtet til at kontrollere , at alle ndvendige krav opfyldes fr udstedelse af visum ) .
<SPEAKER ID=61 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
De britiske Konservative sttter fuldt ud vrdierne i den olympiske bevgelse og De Olympiske Lege i Athen i 2004 , men selv under disse meget vigtige omstndigheder kan vi ikke sttte princippet om en flles visumpolitik .
<SPEAKER ID=62 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Jeg er i vid udstrkning enig med ordfreren om behovet for at forenkle visumansgningsproceduren for deltagerne i De Olympiske og / eller De Paralympiske Lege i Athen i 2004 .
Jeg er ligeledes enig i hendes holdninger , hvad angr hurtigere procedurer for indrejse og bevgelighed i anledning af disse arrangementer , men uden at den for sdanne situationer ndvendige sikkerhed sttes over styr .
<P>
Som historien allerede dramatisk har vist , er De Olympiske Lege p grund af den mediedkning , som de er genstand for , et yndet objekt for udtryk for radikalisme og vold , hvorfor der absolut m fastholdes et hjt sikkerhedsniveau .
<P>
Indfrelsen af et standardvisum til kortvarigt ophold og flere indrejser kan indebre en forbedret databehandling , der givetvis vil gre det lettere for den stat , hvor legene afholdes , at kontrollere og overvge ind- og udrejse fra dens territorium og fra hele Schengen-omrdet .
<P>
Jeg finder det fornuftigt , at Kommissionen , som ordfreren foreslr , skal udarbejde en evalueringsrapport af , hvorledes den foreslede ordning har virket , tids nok til , at ordningen kan ivrksttes ved kommende begivenheder af samme karakter .
<P>
Derfor har jeg stemt for .
<SPEAKER ID=64 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Middelhavet spiller en vigtig rolle for EF-fiskeriet .
Det fremgr klart af EF-fiskerflden i Middelhavet , der tegner sig for ca . 22 % af den samlede EF-flde udtrykt i tonnage .
P denne baggrund har jeg stemt for , fordi jeg nskede at sttte ordfrerens holdning og udtrykke min enighed i Kommissionens synspunkt i dette handlingsprogram , ikke mindst nr den anfrer Middelhavets specificitet som uomgngelig standard for den igangvrende reform .
Det fornuftige i dette perspektiv understreges af den aktuelle konflikt mellem denne specificitets reelle betydning og det hensyn , der tages dertil inden for den flles fiskeripolitik .
<P>
Ordfreren fremstter en rkke relevante forslag , der i betragteligt omfang imdekommer de srlige forhold i Middelhavet , og som munder ud i en specifik model for dette omrde .
Af disse forslag er jeg isr enig i , at det br vurderes , hvilken virkning reformen af den flles fiskeripolitik vil f for handlingsplanen for dette omrde , og at den decentraliserede fremgangsmde samt lokale foranstaltninger og arbejderselvstyre br fremmes , da det er afgrende for et bredygtigt fiskeri og den fulde respekt for subsidiaritetsprincippet . Det samme glder forslagene om , at den videnskabelige forskningsindsats skal forbedres , at handlingsplanen skal afpasses efter de vundne resultater , samt at der snarest muligt m igangsttes forhandlinger med Middelhavstredjelande , der ogs br omfatte lande , der , selv om de ikke er beliggende ved Middelhavet , indtager vigtige strategiske positioner i omrdet , herunder isr sdanne , der er medlem af EU .
<SPEAKER ID=66 NAME="Attwooll (ELDR)">
Selv om jeg stemte for Markov-betnkningen , nsker jeg at gre opmrksom p , at punkt 11 , hvori det foresls , at hele ansvaret for strukturfondene br overdrages til et enkelt generaldirektorat og et enkelt ministerium i hver medlemsstat , muligvis ikke er i overensstemmelse med de ordninger i medlemsstaterne , som har forbundsstatslige eller decentrale administrationer .
Jeg hber , at punktet vil blive fortolket korrekt med hensyn til disse forhold .
<SPEAKER ID=67 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Endnu en gang kan man - ogs ud fra betnkningen - konstatere , at EU ' s regionalpolitik er slet fejl , og at udsigterne for dens gennemfrelse fremover er drlige , isr i de svageste lande efter udvidelsen .
<P>
Ikke alene er mlene om konomisk og social samhrighed ikke blevet gennemfrt og de udviklingsmssige skvheder ikke blevet mindre . Tvrtimod vokser skvhederne , ogs internt i medlemsstaterne , arbejdslsheden vokser med rivende hast , og den sociokonomiske struktur i landbrugs- og bjergegne og isolerede omrder er ved at g i oplsning .
<P>
Et typisk eksempel er Grkenland , som er og bliver det fattigste af de 15 lande , med store regionale skvheder internt i landet og med det srgelige privilegium , at ni af landets regioner hrer blandt de fattigste omrder i EU .
Ydermere har Grkenland fra den bermte " guldmine af pakker " betalt 46,4 % af de tilskud , landet havde fet , tilbage til de rigeste medlemsstaters kasser via import af knowhow , kapitaludstyr , varer og tjenesteydelser .
Der gives med den ene hnd og tages med den anden !
Grkenland har alts ikke blot ikke haft gavn af regionalpolitikken , men har tvrtimod bundet sin fremtidige udvikling og nationale uafhngighed til gengld for nogle f midler til projekter og studier med tvivlsomme virkninger p dets reelle vkst .
<SPEAKER ID=68 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
. Europa-Parlamentets initiativ om at foretage en opgrelse over strukturfondenes anvendelse er prisvrdigt .
Denne meget negative opgrelse ppeger en rkke uacceptable problemer i dette helt afgrende instrument til udligning af de regionale skvheder .
<P>
Af diverse rsager , alle sammen mere uacceptable end de andre , bliver en alt for stor del af de til rdighed stende midler slet ikke brugt - mellem 30 og 60 % afhngig af fondene !
Heldigvis opviser Portugal en relativt god udnyttelsesgrad .
Opgrelsen udpeger ogs rsagerne til den drlige udnyttelse og placerer ansvaret svel hos Kommissionen som hos de medlemsstater , der modtager sttte fra disse fonde , nemlig manglende overgangsordninger mellem programmerne , forsinkelser i ivrksttelsen og indkaldelsen af projekter , utilstrkkelig koordinering og forkerte planlgningsoptioner .
<P>
Der fremlgges ogs lsninger , der efter min opfattelse br inddrages ved midtvejsevalueringen af strukturfondene , nemlig forenkling af procedurerne , overvgning af fondenes anvendelse , prcisering af de involverede parters ansvar og sanktioner i tilflde af overskredne tidsfrister og svig .
<P>
Endelig foreslr betnkningen , ligesom jeg selv har gjort p dette plenarmde , overgangsforanstaltninger for de regioner , der p indevrende tidspunkt har status som ml 1-regioner , men som risikerer at miste den som flge af den statistiske virkning , som fattigere landes indtrden vil f .
Jeg glder mig over , at Kommissionen er lydhr over for denne urimelighed .
<SPEAKER ID=69 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Jeg har stemt for den denne betnkning .
<P>
Det kan endnu en gang konstateres , at budgetforudsigelserne afviger meget fra den faktiske gennemfrelse , hvad angr strukturfondene .
Kun 69 % af betalingsbevillingerne blev udnyttet .
<P>
Jeg er enig med Kommissionens forslag om , at der skal tillgges forvaltningen i medlemsstaterne strre ansvar , og at procedurerne br forenkles ved , at medlemsstaterne anvender bedste praksis , og de administrative personale , der har med disse opgaver at gre , tilbydes den ndvendige videreuddannelse .
Alt dette var allerede nvnt i tidligere beretninger .
<P>
Jeg mener fortsat , at der br skabes vsentlig mere synlighed omkring svel programmerne som mulighederne for regional udvikling og jobskabelse .
Jeg mener ogs , at Kommissionen over for faglige , regionale og lokale sammenslutninger , srlig i den private sektor , br gennemfre bevidstgrelsestiltag ( konferencer , seminarer osv . ) , der kan tjene som praktisk incitament og medvirke til en bedre forstelse hos de konomiske aktrer for de muligheder , sammenhnge og ansvar , som deres projekter indebrer .
En tttere forbindelse mellem Kommissionen og de konomiske aktrer , der ud over at forbedre projekternes faktiske gennemfrelse ogs mere effektivt bidrager til den s tilstrbte " harmoniske udvikling af Fllesskabet som helhed " , vil ligeledes kunne forebygge misbrug med dramatiske konsekvenser af den art , som udflytninger af strukturfondsstttede virksomheder har haft til flge .
<SPEAKER ID=71 NAME="Coelho (PPE-DE)">
. De regionale forskelle udgr den strste trussel mod EU ' s politiske og konomiske integrationsprojekt .
At fremme den konomiske og sociale samhrighed er et af EU ' s prioriterede politiske ml ( ved Maastricht-traktaten konsolideret i en af den europiske integrations tre sjler ) .
<P>
Samhrighedsfonden bidrager afgrende til at mindske disse asymmetrier ved at sttte de medlemsstater , der har de strste strukturproblemer .
Dens betydning vil ges med udvidelsen ( fra 2004 vil alle kandidatlandene straks kunne komme i betragtning til at modtage sttte fra fonden ) .
<P>
Jeg mener , at den tilgang , som ordfreren har valgt i sin betnkning , burde have vret mere positiv og mindre bureaukratisk .
Jeg deler hendes bekymringer med hensyn til Portugals underskud p 4,1 % i 2001 ( der sledes ikke overholder de makrokonomiske kriterier ) , som den nuvrende portugisiske regering har arvet fra dens socialdemokratiske forgnger .
Det havde vret mere retfrdigt over for Portugal , hvis ordfreren havde anerkendt den indsats og de foranstaltninger , som den portugisiske regering allerede har truffet , og som Kommissionen og Rdet har rost .
<P>
Alle disse instrumenter er afgrende for at leve op til princippet om konomisk og social samhrighed .
Samhrighedsfonden br ligesom de andre strukturfonde og Fllesskabets vrige politikker fortstte ad den vej .
Uden samhrighed vil det europiske ideal forsvinde og sl fejl .
<SPEAKER ID=72 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
. Gennem Samhrighedsfonden , der er udtryk for det prioriterede politiske ml at fremme den konomiske og sociale samhrighed , har EU medvirket til indsatsen mod de regionale forskelle i medlemsstaterne .
<P>
Da Portugals BNP er under 90 % af fllesskabsgennemsnittet , har landets infrastruktur efter dets tiltrden oplevet et kvalitativt spring , som aldrig fr er set , isr inden for milj ( forvaltning af vandressourcerne ) og transport ( jernbanenettet ) .
<P>
Med den umiddelbart forestende udvidelse bliver det endnu mere ndvendigt at udnytte de til rdighed stende midler effektivt og rationelt , at indgive projekter af hj kvalitet og at overholde realistiske tidsrammer .
Ligesom betnkningen sttter jeg en skrappere kontrol med fondens aktiviteter i marken , en mere detaljeret vurdering af stttens virkninger , sanktioner i tilflde af uregelmssigheder og tilbagebetaling af uberettiget udbetalte midler .
Disse foranstaltninger kan give get gennemsigtighed .
<P>
Det br erindres , at de makrokonomiske kriterier , srlig et stigende offentligt underskud , har betydning for , om der tildeles fllesskabsmidler .
I 2001 rejste Portugals underskud p 4,1 % sprgsmlet om eventuel indstilling af finansieringen .
Denne betnkning nvner Portugal som den eneste medlemsstat i en sdan situation !
<P>
Jeg vil derfor i denne sammenhng gerne give min klare sttte til den stramme budgetpolitik , der nu fres i mit hjemland , trods den hrde kritik , som disse foranstaltninger har udlst .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Jeg ser mig ndsaget til at undlade at stemme .
<P>
Jeg mener , at forslaget til beslutning , selv om det vedrrer en rsrapport om 2001 , ikke loyalt beskriver Samhrighedsfondens faktiske gennemfrelse .
Den gengiver uprcise forhold , der selv i lyset af den tid , som de angr , ikke p nogen mde er i samklang med de konklusioner og lsninger , som en betnkning af denne art burde rumme .
<P>
At jeg undlader at stemme , skyldes ogs , at jeg ikke kan tilslutte mig en fortolkning , der p baggrund af konkrete data fra Kommissionen uddrager konklusioner , der lnge og tydeligt for enhver har vret forkerte .
Jeg m isr bemrke de pstande , der fremfres i punkt 8 og 9 , som kan vre Portugal til skade .
Det er desvrre en kendsgerning , at Det Socialistiske Partis misregimente i Portugal frte til en finansiel katastrofe , der kom til udtryk i et offentligt underskud p 4,1 % i 2001 , hvilket det portugisiske folk ogs har straffet i de fremskyndede valg i marts 2002 .
Dels har dette forhold ikke haft de automatiske flger , som man kan tro ud fra punkt 8 , og dels overses det beklageligvis i punkt 9 , at den nye portugisiske regering allerede - og med stor beslutsomhed !
- har truffet alle ndvendige foranstaltninger til at rette op p situationen , hvilket , trods betydelige ofre , straks er blevet en absolut succes i 2002 .
<SPEAKER ID=74 NAME="Scallon (PPE-DE)">
Jeg vil gerne fremhve nogle vigtige punkter vedrrende min betnkning om Kommissionens rsrapport for Samhrighedsfonden for 2001 .
<P>
Kommissionen fastholdt i sin meddelelse om Agenda 2000 det prioriterede politiske ml at fremme konomisk og social samhrighed .
<P>
Hovedformlet med Samhrighedsfonden var at hjlpe lande med de strste strukturelle mangler , og fondens modtagere skulle have et bruttonationalprodukt pr. indbygger p under 90 % af Fllesskabets gennemsnit og forpligte sig til at vedtage et konvergensprogram .
<P>
rsrapporten er et vigtigt vrktj til vurdering af aktiviteterne i Samhrighedsfonden .
<P>
Gennemfrelsen af finansieringerne fra fonden i 2001 var generelt acceptabel .
Sprgsmlet om uindfriede forpligtelser er stadig en alvorlig svaghed , og der er stadig et presserende behov for streng kontrol for at sikre , at reglerne om gennemsigtighed overholdes i relation til offentlige kontrakter .
Kontrollen af fondens aktiviteter og virkninger heraf skal intensiveres .
<P>
Jeg hilser Kommissionens bestrbelser p at hndtere problemet velkommen , isr oprettelsen af en taskforce i Generaldirektoratet for Regionalpolitik i april 2002 , og jeg vil gerne gentage vores opfordring til Kommissionen om at give mere detaljerede oplysninger om finansierede projekter .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk .
1 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
Vi husker stadig de frygtelige katastrofer , der ramte en rkke fabrikker , og srlig fabrikken i Toulouse .
Det ville p baggrund af disse ulykker vre overilet at stte sprgsmlstegn ved den lovgivning , der har vret gldende i tre r .
Det ville derimod vre hensigtsmssigt at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne .
<P>
Det er vores ml at kunne kombinere den industrielle udvikling med get sikkerhed .
Et Europa uden fabrikker ville vre helt utnkeligt , ikke sandt ?
Muligheden for en nulrisiko eksisterer ikke , og at insistere p , at den gr , ville vre at lyve .
<P>
Mlet er derfor at vre forberedt p det uventede .
Derfor er det yderst vigtigt at oplyse og srlig at informere om den handleplan , der skal flges i tilflde af en eksplosion .
Det er af afgrende betydning , hvis vi skal undg endnu strre skader i fremtiden .
<P>
Vi skal ikke skrmme .
At vre forberedt p det uventede indebrer ogs , at vi skal gre alt , hvad vi kan for at undg det .
Derfor skal de nye krav , der er ved at blive udarbejdet , vre baseret p en passende vurdering af risiciene i overensstemmelse med kriterier , der faststtes p fllesskabsniveau , fastlggelse af bde de ansattes og ledelsens ansvar , herunder forpligtelse til at srge for tilstrkkelig uddannelse , indfrelse af sikkerhedsledelsessystemer med afprvning p stedet og strengere kontroller .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
. Selv om den flles holdning medtager nogle af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet fremlagde under frstebehandlingen , hvor jeg srlig bemrker det , der afspejler ulykken i Toulouse , og det om direktivets gennemfrelsesfrister , er det stadig ndvendigt at fastholde nogle ndringsforslag , som Rdet ikke har taget hensyn til .
Jeg mener sledes , at det p baggrund af de seneste ulykker inden for minedrift er meget vigtigt , at ogs dette omfattes af Seveso II-direktivet .
Derudover skal de steder med strst ulykkesrisiko kortlgges og registreres statistisk .
<SPEAKER ID=79 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
. Vi beklager , at Rdet endnu ikke har tilkendegivet , hvordan det vil finansiere den flles fiskeripolitik og ikke er net til en aftale om supplerende bevillinger til ophugning af fiskerfartjer , nr Kommissionen foreslog yderligere 32 millioner euro for 2003 finansieret via fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Selv om vi afviser de ophugningsfremmende foranstaltninger ( ogs p grund af de urimelige kriterier ) , afviser vi ogs forslaget , som Kommissionen i vrigt allerede har fremsat , om at finansiere reformen gennem en omprogrammering af FIUF eller ligefrem af de andre strukturfonde .
Vi beklager , at betnkningen ikke giver et signal til Rdet p dette omrde , ikke mindst p baggrund af Europa-Parlamentets og Fiskeriudvalgets udtalelser i forhandlingen om budgetproceduren for 2003 .
Vi beklager ogs , at vores ndringsforslag 5 ikke er blevet vedtaget , for nye prioriteringer skal modsvares af nye finansielle midler .
<P>
Det er uacceptabelt , at fiskeriet stadig skal ofres , ogs i det forelbige forslag til budgettet for 2004 , nr man tager den krise i betragtning , som det gennemgr , og behovet for at sttte fiskere og regioner , der er afhngige heraf .
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=80 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
. I sit forslag til ndringsbudget har Kommissionen anmodet om supplerende bevillinger til ophugning af fiskerfartjer via fleksibilitetsinstrumentet p et belb af 32 millioner euro .
I sin version af forslaget har Rdet afvist denne anmodning , fordi det ikke kunne n frem til en aftale om , hvordan denne foranstaltning skulle finansieres .
<P>
Jeg vil her gerne give udtryk for min fulde sttte til ordfrerens opfordring til Rdet om at fremlgge et holdbart forslag til finansiering af den flles fiskeripolitik .
Denne anmodning om supplerende bevillinger gr kun ud p at anvende overskydende midler fra 2002 .
Det drejer sig ikke om nogen nyhed , men blot om at give finansielle midler til bestemte allerede vedtagne foranstaltninger , deriblandt :
<P>
programmet for omstilling af den spanske og portugisiske fiskerflde , der har lidt tab efter den manglende fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko , og
<P>
hasteforanstaltningerne efter Prestige-katastrofen ud for den galiciske kyst .
<P>
Det br erindres , at disse foranstaltninger indgr i fleksibilitetsinstrumentet for 2003-2006 , hvor andelen for 2003 er p 32 millioner euro .
<P>
Rdet synes at have " glemt " flgerne af torskestoppet , af den manglende fornyelse af aftalen med Marokko og af dets afvisning af at bevilge midler til modernisering af fartjerne .
<SPEAKER ID=82 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
De Moderate vlger i dag at afst fra at stemme i den afsluttende afstemning om finansiering af europiske politiske partier .
Politiske partier br funderes p deres medlemmer og br klare sig uden offentlig finansiering .
Offentlige midler skal principielt ikke anvendes til at finansiere politiske partier .
<P>
Af ovenstende rsager stemmer vi for ndringsforslag 41 om at forkaste Kommissionens forslag i sin helhed .
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Leinen-betnkningen om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier , da vi mener , at det er uanstndigt at tage penge fra skatteyderne for at bibeholde disse kunstige organer , hvis hovedforml er at f folk til at tro , at der er en egentlig europisk politisk scene , hvor man deltager i det europiske demokrati .
<P>
I virkeligheden er det i hj grad en illusion .
Hvis de skaldte europiske politiske partier virkelig havde det solide grundlag , som de hvder , at de har , s lad dette grundlag , som er de nationale borgere og politiske partier , finansiere dem .
<P>
Endvidere kan den foreslede " statut " ordning fre til politisk kontrol med partierne , hvis lovgrundlag er yderst svagt . Det ville vre uvrdigt for et frit samfund .
<P>
Det er s sandt , at selv ophavsmndene og de , der nyder godt af den foreslede ordning , tver med at stte deres navn p den .
Kommissionen nsker , at Parlamentet skal forvalte ordningen , da den helt klart er af politisk art .
Parlamentet , som ikke nsker at f sit image plettet , nsker , at Kommissionen skal st for den .
Kunne vi ikke for at gre tingene lettere simpelthen forkaste dette drligt udtnkte forslag ?
<SPEAKER ID=84 NAME="Claeys (NI)">
Finansiering af europiske politiske partier er endnu et skridt mod en fderal europisk superstat .
Der er p hjeste niveau et nske om at standardisere de eksisterende partier , slibe kanterne af dem og rive dem ls fra de nationale traditioner .
Desuden bliver politiske partier i en rkke medlemsstater allerede finansieret af regeringen . I Belgien bliver de f.eks. finansieret af provinserne , regionerne og den fderale regering .
Det er bekymrende , nr finansiering bliver gjort afhngig af visse betingelser .
Begreber som " overholdelse af de demokratiske principper " er ikke fastsat prcist nogen steder .
Det bner sluserne for vilkrlighed .
Bortset fra kommunistpartierne er kun et enkelt parti her i Parlamentet imod demokrati , men artikler i pressen har i mellemtiden vist , at nationale hjrefljspartier udtrykkeligt overvges .
I visse kredse er det blevet almindeligt at tage parti imod " politisk korrekte " dogmer - f.eks. vedrrende indvandringsproblemet - og erklre , at de ikke er forenelige med de demokratiske principper .
Vildfarelser af denne slags skal forbeholdes strengt polemisk brug og m ikke omsttes til EU-lovgivning .
<P>
Reprsentanterne for Den Flamske Blok og Den Nationale Front stemmer derfor mod betnkningen og vil undersge alle lovlige midler mod denne krnkelse af princippet om lighed .
<SPEAKER ID=85 NAME="Ferreira (PSE)">
Jeg har undladt at stemme om denne betnkning af to grunde .
<P>
Hovedrsagen er , at forordningen om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier tillader gaver fra juridiske personer til europiske politiske partier .
Jeg kan ikke acceptere sdan et forslag , da det gr det umuligt for partierne at vre uafhngige af erhvervslivet .
Lobbyvirksomhederne har allerede stor indflydelse p partier og politiske holdninger , og direkte finansiering ville selv med et loft p ge deres indflydelse p politiske partier yderligere .
Der er for vrigt ingen garanti for , at de europiske politiske partiers finansiering af de nationale politiske partier kan holdes adskilt , da grnseoverskridende foranstaltninger bliver tilladt .
<P>
Endelig er det ikke lngere et sprgsml om europiske politiske partier , men snarere om politiske partier p europisk niveau .
<P>
Jeg besluttede at undlade at stemme i stedet for at stemme imod betnkningen , da jeg mener , at en sdan statut er et strkt og positivt signal om et skridt hen imod et tttere EU og en egentlig flles skbne .
Europiske politiske partier , der finansieres af offentlige tilskud og bidrag fra aktivister , er et af de midler , som EU-borgerne kan anvende til at skabe et EU , der i stigende grad er tttere p borgerne .
<SPEAKER ID=86 NAME="Frahm, Krarup, Herman Schmid, Seppnen and Sjstedt (GUE/NGL)">
Vi kan ikke sttte dette forsg p at opbygge en politisk og parlamentarisk orden i EU oppefra og ned .
EU-eliten mener , at de europiske politiske partier kan lse problemerne med legitimitet og sttte den europiske integration , men det vil sandsynligvis ende med det modsatte .
Der vil vre konflikter mellem rettighederne for de nationale politiske partier og de europiske politiske partier , da de skal vre aktive inden for samme " politiske orden " ( der er ingen europisk politisk orden i ingenmandslandet over de nationale territorier ) .
<P>
Borgerne i de medlemsstater , der skal bidrage med skattepenge til de foreslede europiske partier , vil betragte disse som kunstige organer , der vil mindske de nationale partiers indflydelse og plgge politisk integration oppefra og ned .
Et demokrati skal bygges op fra grunden , ikke omvendt .
<P>
Vi opfordrer strkt til , at forslaget forkastes .
<SPEAKER ID=87 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Den betnkning , vi behandler , har ikke administrativ , men rent politisk karakter .
Indfrelsen af europiske politiske partier , som der er stillet forslag om , er ikke resultatet af et frivilligt valg og enighed om at handle ud fra flles ideologiske indfaldsvinkler , men har tvrtimod til forml at skabe accept for EU ' s reaktionre og befolkningsfjendtlige struktur .
<P>
For EU er respekt for " retsstaten " respekt for monopolernes diktatur med Schengen-aftalen , de frre og frre rettigheder og individuelle friheder , MU , deltidsbeskftigelse og midlertidig beskftigelse og de befolkningsfjendtlige spareprogrammer , som skal sikre kapitalens profit .
<P>
EU ' s ml er , med afpresning og finansiel sttte som lftestang , at gennemtvinge dets egne begreber for opbygningen af partier , som ogs indgr i dets reaktionre politikker .
Det vlger en konstant og institutionaliseret intervention i medlemsstaterne for at lgge bnd p stemme og handling hos de politiske krfter , som er af antiimperialistisk og antikapitalistisk karakter og bekmper EU .
Det strategiske ml er at skabe ringeagt i befolkningernes bevidsthed for klassekampen p internationalt og nationalt plan .
Et parti har vgt p europisk og internationalt plan , nr det er strkt i sit eget land .
<P>
Man styrker opportunistiske politiske formationer , som bremser op for radikaliseringen af befolkningernes bevidsthed , i en sgen efter poler , der kmper i udtryk og handling , og befolkningerne fanges i reaktioner , som er harmlse for systemet .
<P>
Af disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen og har anmodet om , at den trkkes tilbage .
<SPEAKER ID=88 NAME="Pasqua (UEN)">
Bortset fra udestende sprgsml , ssom Kommissionens rolle i forbindelse med ydelse og forvaltning af bevillinger , er der en rkke punkter , der giver anledning til alvorlige problemer .
<P>
Det ene er den forpligtelse , der plgges de europiske politiske partier , til at overholde de demokratiske principper og retsstatsprincipperne samt de grundlggende rettigheder og principper i EU ' s charter om grundlggende rettigheder samt i traktaterne .
<P>
De uregelmssigheder , som en sdan bestemmelse kunne fre til , bekymrer mig meget , da det indeholder spiren til et forbud mod politiske partier , fordi det er , hvad udelukkelsen af en del af den offentlige finansiering kan sammenfattes til .
Foranstaltningen , som er skbnesvanger for friheden , er s meget desto mere chokerende , da den giver frit spillerum for vilkrlighed .
Hvordan kan vi tro p , at Parlamentets kontrol af et politisk partis statut , program og aktiviteter vil blive udfrt objektivt ?
<P>
Endvidere skal vi understrege , at et partiernes Europa , som er hensigten med forslaget , p ingen mde bliver det samme som et europisk demokrati .
Intet kunne vre vrre end at vre vidne til udviklingen i EU af et system , hvor magtbegrlige partier dominerer , et system , som i Frankrig fik den tredje og fjerde republik til at bryde sammen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Jeg beklager den mde , hvorp denne betnkning blev forelagt plenarforsamlingen .
Nr styrkelse af " demokrati og gennemsigtighed " i EU ' s virksomhed str p dagsordenen , burde Europa-Parlamentet g foran og vise et eksempel .
Det var ikke tilfldet med den sene fremlggelse af en lang rkke tilsyneladende " kompromisndringsforslag " , der ndrede ret grundlggende p de holdninger , som ordfreren hele tiden havde stet for , fordi de var et resultat af direkte forhandlinger med Rdet , som der burde vre givet mere uddybende oplysninger om .
Som jeg sagde under forhandlingen , ville det rimeligste have vret at anvende forretningsordenens artikel 130a , at lade sagen g tilbage til fornyet behandling i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og p ny stte punktet p dagsordenen for plenarmdet i juli .
Selv om jeg anerkender , at de endelige holdninger er udtryk for meget positive fremskridt i forhold til svel de holdninger , som Kommissionens oprindelige forslag indeholdt , som ordfrerens stdige fastholden ved sine - en udvikling , som jeg bifalder - er jeg dog fortsat uenig i vsentlige punkter . Det glder sledes , at det ikke er en ordning , der omfatter alle legitimt konstituerede politiske partier , eftersom traktaten ikke tillader sondring mellem politiske partier " p europisk plan " , men anerkender , at alle har " en lige vigtig rolle " , at der stilles krav om et selvfinansieringsniveau , som jeg finder for hjt , og som jeg frygter , kan blive en kilde til problemer p overstatsligt plan , og endelig den ikke-retlige ordning for afvisning af finansiering , hvor jeg ikke finder , at den indlysende ret til appel er sikret i tilstrkkeligt omfang .
Jeg har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=90 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt nej til betnkningen , som dog blev vedtaget ( 345 stemmer for , 102 stemmer imod , og 34 undlod at stemme ) .
<P>
Den frste rsag til dette er , at det ville vre at foretrkke , hvis Kommissionen fastsatte belbet til partisttte , og ikke Parlamentet , som dermed ville bevilge partisttte til sine egne " politiske europiske familier " .
Det er der en betydelig fristelse ved .
<P>
Den anden rsag er , at betingelserne for at danne et europisk politisk parti er sat for hjt med kravet om tilstedevrelse i hvert fjerde medlemsland .
<P>
Den tredje rsag er , at der er en indbygget risiko for vilkrlighed , al den stund at specielle vurderingskrav stilles til de skaldte europiske partier , fr de modtager finansiel sttte .
Hvem skal afgre , hvordan disse kriterier skal anvendes ?
I praksis bliver det et farligt system , hvor politiske partier skal afgre , hvilke politiske grupper der skal have status som et parti og dermed modtage finansiel sttte - et system , som Sveriges Riksdag ikke kender til .
<SPEAKER ID=91 NAME="Van Brempt og Van Lancker (PSE)">
Som flamske socialister har vi stemt mod Rdets kompromis vedrrende statutten for europiske politiske partier , som det blev forelagt for Parlamentet , da det ikke giver tilstrkkelig garanti for europiske politiske partiers uafhngighed .
<P>
Kompromiset omfatter en konomisk ordning , der indebrer , at fuldt udviklede europiske partier fra 2004 kan medfinansieres ved donationer .
Vi kan ikke tilslutte os det indgede kompromis , der betyder , at en bidragyder , som kan vre en fysisk eller juridisk person , kan donere op til 12.000 euro rligt til et europisk parti med et sporbarhedsloft p 500 euro .
<P>
Vi vil fortsat arbejde for et forbud mod donationer fra virksomheder og et loft p private donationer p 2.000 euro pr. r , hvilket betyder , at bidragydere skal give sig til kende , hvis de bidrager med 125 euro eller mere .
<SPEAKER ID=93 NAME="Andersen og Sandbk (EDD)">
Samlet set undlader vi at stemme for beslutningsforslaget i Terrn i Cuss betnkning om en ben koordinationsmetode til koordinering af Fllesskabets indvandringspolitik .
Vi er for forslaget , men undlader at stemme , da vi mener , at det br vre op til medlemsstaterne selv at bestemme .
<SPEAKER ID=94 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Terrn i Cus-betnkningen om Fllesskabets indvandringspolitik , da den bde i form og indhold er et eksempel p et af de mest katastrofale frembringelser fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr formen , blev den opfrt p dagsordenen i sidste jeblik , og den blev sat til afstemning uden forhandling , ligesom de fleste betnkninger i denne mdeperiode .
<P>
Hvad angr indholdet , foregiver betnkningen , der er forelagt af en ordfrer fra venstrefljen , at behandle indvandringspolitikken som helhed , og dog nvnes ulovlig indvandring stort set ikke .
Tvrtimod mener man i betnkningen , at en afgrende faktor til vurdering af , hvor vellykket en europisk indvandringspolitik er , er migranternes fulde integration i vrtslandene .
Med henblik herp foresls det bl.a. at indfre en civil borgerret , der gr det muligt for indvandrere , der opholder sig lovligt i EU , at opn en status med visse rettigheder , som f.eks. stemmeret til kommune- og Europa-valg ( stk . 29 ) .
<P>
Ikke overraskende erklres det i betnkningen ( i stk . 53 ) , at Den Europiske Flygtningefond ikke er et egnet instrument til at finansiere indvandreres og flygtninges tvangsmssige tilbagesendelse , og dog hilser den Kommissionens forslag vedrrende finansiering af pilotprojekter p integrationsomrdet velkommen ( stk .
39 ) .
<SPEAKER ID=95 NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL)">
Jeg stemmer imod betnkningen , fordi et politisk dokument , som tier om forholdene i europiske udvisningsfngsler , om ddsfald ved grnserne , som er forrsaget af de europiske grnsekontroller , og om den strukturelle racisme i den europiske indvandringspolitik , ikke fortjener at blive stttet .
Desuden forflger den europiske indvandringspolitik to ml . Den ger Europafstningens isolation ved at flytte grnsekontrollerne til transit- og oprindelseslandene , og den optimerer den konomiske udbytning af det , der ud fra en kapitalistisk synsvinkel er " brugbar " arbejdskraft .
Men den foreliggende betnkning angriber hverken snkningen af beskyttelsesniveauet for flygtninge til den lavest fllesnvner eller hykleriet og dobbeltmoralen i den skaldte " kamp mod illegal indvandring " , som tager sigte p at militarisere grnserne og samtidig udplyndre billig arbejdskraft .
Indfrelsen af flles grnsekontroller hilses endda fortsat velkommen .
Udvisningsaftalerne , som tredjelandene bliver pduttet af EU , str ikke til debat .
<P>
Denne repressive og fremmedfjendske holdning bliver overhovedet ikke kritiseret i betnkningen .
I stedet for fejrer et stort flertal i Parlamentet en tandls betnkning , som reprsenterer en ynkelig politisk mainstream .
Jeg tilslutter mig ikke dette flertal .
<SPEAKER ID=97 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
. Vi sttter FN-initiativer til bekmpelse af ulovlig handel med vben , herunder ogs de lette , der giver nring til vbensmuglere og de store vbenindustriers profitter .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke undlade at pege p det bemrkelsesvrdige og selvmodsigende i , at denne forhandling er afviklet under t med forhandlingen om " Den Europiske Unions Sikkerhedsstrategi " , med Javier Solana til stede , den hjtstende reprsentant for FUSP , der havde udarbejdet en rapport til Det Europiske Rds mde i Thessaloniki .
<P>
Hvorfor ?
Fordi Solana i sit indlg gr sig til talsmand for en sikkerhedsopfattelse baseret p militarisme og interventionisme , hvor der skal udvikles en strategi , der muliggr tidlig , hurtig og " robust " intervention , nr dette sknnes pkrvet , og forudstter flere militre ressourcer , kombineret med diplomatiske og civile instrumenter .
<P>
Disse tanker om " Den Europiske Unions Sikkerhedsstrategi " synes at afpasse mlstningerne i FUSP og FESFP til konklusionerne efter NATO-topmderne i Washington og Prag , fordi hovedvgten er lagt p muligheden for anvendelse af militr aggression .
Det drejer sig med andre ord om en konsolidering af politikker og instrumenter , som gr stik imod nedrustning og afspnding i de internationale relationer , og hvis ml er at sikre den militre beherskelse af verden gennem et " partnerskab " , som EU gr sig forhbninger om at etablere med USA .
<SPEAKER ID=99 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
. Det vigtigste problem for udviklingslandene p energiomrdet er ikke - til forskel fra de mere udviklede lande - at erstatte de nuvrende energikilder med andre , der forurener mindre .
Det vigtigste problem er at f adgang til energikilderne overhovedet .
Man skal sledes bemrke , at 2 milliarder mennesker ikke har adgang til elektricitet .
For at n det dobbelte ml at demokratisere adgangen til elektricitet uden samtidig at forvrre drivhuseffekten er det afgrende , at vi satser p teknologioverfrsel og finansiering af projekter med hj miljvrdi .
Det kan ikke accepteres , at EU sender udviklingslandene sin mest forldede teknologi .
Jeg glder mig over EU ' s indsats i Johannesburg til fordel for forpligtende mlstninger for vedvarende energi og over de initiativer , der blev taget p dette topmde , for at inddrage virksomhederne .
Jeg synes , at ordfreren har ydet et fremragende bidrag til dette samarbejde om at dele de bedste teknologier .
<SPEAKER ID=100 NAME="Pasqua (UEN)">
Wijkman-betnkningens store fortjeneste er at pvise den nglerolle , som energi spiller for udvikling , og at give os en rkke ngterne tal , som afslrer problemets omfang .
Fra de 2 milliarder mennesker , som ikke for tiden har adgang til en energitjeneste , der kan opfylde deres grundlggende behov , til prognosen over vksten i verdens energibehov indtil 2020 ( en stigning p 65 % sammenlignet med 1995 ) fremhves underudviklingens onde cirkel , som det nu er af afgrende vigtighed at trffe foranstaltninger imod i hele planetens interesse .
<P>
Selv om vi ligesom ordfreren kan tilslutte os Kommissionens initiativer , skynder vi os at tilfje , at , nr man nvner deres mangel p mlstning , kunne og burde vgten have vret lagt p den manglende forskning i nuklear energi , da serise prognoser tydeligt viser - og ordfreren bidrager ogs mod sin vilje til denne konklusion - at vi ikke kan opfylde verdens fremtidige energibehov , hvis vi vender ryggen til den eneste teknologi , der er en effektiv erstatning for fossile energikilder , som ofte er en kilde til begrlighed og yderst alvorlige konflikter , ligesom betnkningen fremhver .
<P>
Min gruppe stemmer for betnkningen i hbet om , at den kan bidrage til denne gavnlige ivrksttelse .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Jeg takker hr . Wijkman for den fremragende betnkning , som han har udarbejdet , bde fordi han fremhver den nglerolle , som energiforsyningen m spille inden for udviklingspolitikken , og p grund af de veje , som han anviser , og hvor den centrale bestrbelse altid er at forbedre de fattigste menneskers levevilkr .
Disse tanker og de praktiske , realistiske og effektive foranstaltninger , som de m ledsages af , er en udfordring for EU-landenes kreativitet og et moralsk imperativ for hele menneskeheden .
Vi m bryde den negative sammenhng mellem energi og fattigdom - der motiverer Kommissionens to forslag - da det jo forholder sdan , at " i omrder uden energi udvikler fattigdommen sig , og der opstr en ond cirkel mellem energi og fattigdom . "
<P>
Jeg er enig i ordfrerens kritik af , at Kommissionen ikke tydeligt angiver , hvilke finansielle midler der skal flge diagnosen op .
Jeg tror dog , at vi er p rette vej , fordi det ogs ud fra et rent konomisk synspunkt er indlysende , at enhver sttte p energiomrdet er en fremtidsrettet satsning .
For alle .
Det er et af de felter , hvor udviklingspolitikken kan f de mest varige og mest synlige virkninger .
<SPEAKER ID=103 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi moderate mener , at havmiljet er vigtigt og br beskyttes .
Forudstningerne for et rent havmilj i stersen i fremtiden blev forbedret betydeligt ved kommunismens fald og bliver forbedret yderligere ved udvidelsen af Den Europiske Union .
Via EU-samarbejdet intensificeres det flles arbejde for en renere sters .
<P>
Vi har stemt for denne initiativbetnkning , trods det at den ikke tager hensyn til det , som allerede er blevet gjort , og trods det at ordfreren vil styre udviklingen med uretmssig vidtrkkende centralstyring og overnationalisme .
<P>
Vi moderate mener , at problemet i stersen ikke kan eller br lses p samme mde som f.eks. problemet i Middelhavet .
Berrte lande og regioner i de respektive geografiske omrder m kunne finde lokalt tilpassede lsninger .
<SPEAKER ID=104 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
. Det hedder i implementeringsplanen fra verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg , at verdenshavene , havene , erne og kystomrderne er en integreret og vsentlig del af klodens kosystem og er af afgrende betydning for verdens fdevaresikkerhed .
Beskyttelsen af havmiljet , srlig bevarelse af dets biodiversitet , m derfor prioriteres hjt , og der er behov for flere EU-aktiviteter inden for beskyttelse af havmiljet , en egentlig kystpolitik og til fremme af bredygtig udnyttelse af havene .
<P>
Vi er derfor enige med ordfreren i , at en strategi p dette omrde m omfatte forsigtighedsprincippet , beskyttelses- og bevarelsesforanstaltninger , en integreret strategi med henblik p at bekmpe de trusler , som menneskelige aktiviteter udgr for havmiljet , en integreret strategi for forvaltningen af hav- og kystomrderne samt en regional strategi , hvori der tages hjde for regionale forskelle med hensyn til " kologiske sregenheder " og " samfundskonomiske aspekter " , uden at det m overses , at der findes andre rsager til forurening af havene .
<P>
Vi mener derfor , at Kommissionens seneste forslag om forvaltning af fiskeriindsatsen i Atlanterhavet bringer de ml og den mulighed i fare , som den portugisiske stat har , for at gennemfre bevarelsesforanstaltninger i sin eksklusive konomiske zone .
<SPEAKER ID=105 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
At vedtage en strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljet er at anvise en reel europisk politik til gavn for sikkerheden til ss .
<P>
Bestemmelserne og direktiverne er p plads .
Det er op til medlemsstaterne at anvende dem og op til Europa-Kommissionen at forvalte gennemfrelsen af dem .
Vi skal st fast p dette punkt , fordi det er for let , nr katastrofen rammer , at gre EU til den ideelle syndebuk .
<P>
Der foresls ogs nye bestemmelser for sikkerheden til ss for at beskytte kysterne , ssom anvendelse af dobbeltskrogede fartjer og eventuelle straffesanktioner for overtrdelser . Jeg opfordrer til , at disse foranstaltninger ledsages af oprettelsen af en EU-kystvagttjeneste .
<P>
Denne politik har til forml at beskytte og bevare i stedet for at forsge at udbedre den allerede forvoldte skade .
Miljkatastrofer kan rent faktisk ikke klares med tilskud .
De berrte regioner lider og vil fortsat lide i lang tid med hensyn til den biologiske mangfoldighed og den kologiske balance , der er af s stor betydning for bevarelsen af fiskebestandene og arterne .
<SPEAKER ID=106 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
. Jeg takker Kommissionen for dens meddelelse .
Jeg mener dog , at den i sin analyse burde have taget udgangspunkt i en bevarelse af fiskebestandene og ikke i et vagt begreb om bredygtighed .
Den er heller ikke get langt nok i analysen af fiskeriets betydning for beskyttelsen af havmiljet eller med hensyn til opstilling af obligatoriske kvantitative ml og tidsplaner .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen s hurtigt som muligt fremlgger et forslag til strategi for beskyttelse af havmiljet , hvor der formuleres et samlet svar p den udfordring , der ligger i at fremme havmiljets bredygtighed ved dels at koordinere og konsolidere de forskellige allerede eksisterende lovgivningstekster og dels at befordre oprettelse af overvgnings- og kontrolinstanser svel i EU som p internationalt plan .
En sdan strategi skal indeholde en handlingsplan for beskyttelse af havmiljet med ml , midler og tidsfrister .
Til slut appellerer jeg til EU ' s ledende rolle i de internationale forhandlinger om bevarelse af havmiljet , da det er meget vigtigt , at bifangstteknikkerne ( anvendelse af store net , som koster ikke-mlarter som hajer , havpattedyr , fugle og skildpadder livet ) bliver kraftigt begrnset p internationalt plan .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Den enighed , der blev opnet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , bekrfter denne initiativbetnknings nsten ukontroversielle karakter .
Jeg har samme opfattelse og har derfor stemt for .
<P>
Jeg finder det fornuftigt og velbegrundet , at der formuleres en harmoniseret EU-strategi for havmiljet .
Desuden er det et prisvrdigt princip , sfremt det ikke anvendes i blinde , at manglen p fuldstndige oplysninger ikke m bruges til at forhindre passende forebyggende foranstaltninger ( isr ikke nr der er tydelige tegn p en vsentlig forringelse af biodiversiteten ) .
<P>
Lige s hensigtsmssig er ordfrerens opfordring til EU om at trffe afgrelse om at tilslutte sig Det Arktiske Rd ( hvis nuvrende medlemmer er USA , Canada , Island , Norge og Rusland samt Danmark , Sverige og Finland ) .
Et sdant medlemskab vil utvivlsomt fremme en flles euro-atlantisk forstelse af miljproblemerne og give EU et vigtigt forum for kologisk beskyttelse af naturen i havene p den nordlige halvkugle .
<P>
Udvalget krver faststtelse af maksimale , bredygtige ydelsesniveauer for bredygtige fiskebestande frem for konomisk bredygtighed , men jeg mener i stedet , at man br tilstrbe en afbalanceret tilgang , der kombinerer en strategi for beskyttelse og bevarelse af havmiljet med mekanismer , der fremmer konomisk bredygtighed .
Hovedpointen i en denne tilgang vil ganske givet vre at finde deri , at den politik , der gennemfres , vil kunne f den ndvendige succes .
<SPEAKER ID=109 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Som jeg anfrte i min skriftlige stemmeforklaring til hr . Markovs betnkning , er ogs her et af de centrale problemer i udviklingsprogrammet ISPA - som retter sig mod otte af de lande , der skal optages i EU - nemlig de vedholdende vanskeligheder i forbindelse med fremgangsmderne for midlernes anvendelse .
<P>
ISPA-programmerne er en slags samhrighedsfond for de lande , der snart skal tiltrde EU , og har til forml at forbedre grundlggende infrastruktur p milj- og transportomrdet .
I denne sammenhng er det , som ordfreren s rigtigt ppeger , vsentligt at stte ind med god uddannelse af det administrative personale i de lande , der fra nste r skal forvalte strukturfondssttten , for at undg bureaukratiske blokeringer , der kan medfre konstante flaskehalse og forsinkelser .
<P>
P ordfrerens forslag har Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme nsket at sende Kommissionen det budskab , at der ogs m ske en vsentlig forenkling af procedurerne , samtidig med at gldende regnskabstekniske regler nje overholdes .
I modsat fald risikeres alvorlige lammelser i de kommende r , som m klares med overilet genersitet i sidste jeblik , hvilket ikke lever op til principperne om en rationel og struktureret udvikling .
<SPEAKER ID=111 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
. Fiskeriets overlevelse afhnger af fiskeressourcernes bredygtighed , og disse ressourcer br derfor behandles som et alment gode .
Vi er derfor enige i FAO ' s adfrdskodeks for ansvarligt fiskeri , iflge hvilken forvaltningsml br omfatte indfrelse af foranstaltninger mod forurening , affald , genudstning , fangst taget med redskaber , som er tabt eller opgivet , og fangst af ikke-mlarter .
Der m udvikles og anvendes selektive og miljvenlige fiskeredskaber og -teknikker , og der m srges for beskyttelse af unge marine organismer .
<P>
FAO har estimeret mngden af genudsatte fisk inden for kommercielt fiskeri til mellem 17,9 og 39,5 millioner t , alts mellem to og fem gange mere end EU ' s fiskeriproduktion , hvilket ikke er acceptabelt .
<P>
Vi deler i vid udstrkning betnkningens mlstninger .
Vi mener dog , at der kun kan findes en lsning , nr den flles fiskeripolitik bliver effektivt decentraliseret , s fiskerne , videnskabsfolkene og de offentlige myndigheder aktivt inddrages , hvilket i en frste fase , som ordfreren siger , kan opns ved at inddrage de i forordning nr .
2371 / 2002 nvnte regionale rdgivende rd i udformningen af en strategi til afskaffelse af genudstning .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<SPEAKER ID=117 NAME="De Keyser (PSE)">
Jeg undlod at stemme om beslutningsforslaget om det transatlantiske partnerskab , selv om det som helhed er udmrket og indeholder trk , som europiske socialister og europere generelt betragter som vsentlige , nemlig bekrftelsen af nsket om multilateralisme i den transatlantiske politik , vigtigheden af international lov og bevarelsen af den europiske sociale lovgivning med vedtagelsen af Raimon Obiols ndringsforslag 16 .
<P>
Vi vedtog imidlertid ndringsforslag 26 , der blev stillet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , der understreger , at den europiske sikkerhedsstrategi skal tage hjde for USA ' s sikkerhedsstrategi , og at EU skal vre srlig forsigtig i sine holdninger til situationer , som USA synes at fortolke p en anden mde .
<P>
Partnerskabet risikerer kun at blive en monolog .
Europerne fr aldrig amerikanerne til at erklre sig klar til at underskrive de internationale konventioner mod tortur og personnelminer , at overholde Kyoto-aftalen eller at anvende Den Internationale Straffedomstol eller Genve-konventionen i Guantanamo .
<P>
P den anden side kan man forestille sig , at hvis EU tager USA ' s strategi i betragtning , bliver ikke kun NATO-hovedkvarteret i Bruxelles truet , men mske ogs EU-institutionerne !
<SPEAKER ID=118 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
. Beslutningen er udtryk for ambitionen om et skaldt " afbalanceret partnerskab " mellem EU og USA , " baseret p lighed " og med henblik p " forflgelsen af flles globale interesser " , med andre ord disse to kapitalistiske bastioners beherskelse og opdeling af verden .
<P>
For at bygge bro over " forskellene " nskes det at styrke forbindelserne mellem EU og USA , og det fremhves , at forudstningen herfor , er , at EU udvikler sig til en politisk-militr blok .
Derfor nskes der ogs indfrt en reel forsvars- og sikkerhedspolitik , flere afstemninger med kvalificeret flertal ( isr i forbindelse med udenrigshandel og p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde ) , oprettelse af en europisk flles diplomatisk tjeneste , get samarbejde p det forsvarspolitiske omrde og " strkere og mere effektiv anvendelse " af den militre kapacitet inden for NATO efter retningslinjerne p organisationens nylige topmde i Prag .
Der foresls endvidere oprettet et " transatlantisk marked " , der skal fremme gennemfrelsen af WTO-reglerne .
<P>
Karakteristisk nok nvner beslutningen ogs ganske kritiklst de nylige erklringer fra tidligere amerikanske regeringsembedsmnd , der i et bent brev opstiller en model for forbindelserne mellem USA og EU - hvor USA naturligvis bestemmer , og EU flger trop - og fremstter uacceptable forslag , der klart griber ind i EU-landenes interne forhandlingsprocedurer .
<P>
Derfor har jeg stemt imod .
<SPEAKER ID=119 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
. Det er helt afgrende , at der fortsat lgges pres p den amerikanske regering , s USA tilslutter sig Kyoto-protokollen .
Det er rigtigt , at EU ' s foranstaltninger for at nedbringe omkostningerne ved opfyldelse af forpligtelserne fra Kyoto , emissionshandelsdirektivet , nok vil betyde en mindre amerikansk modstand mod protokollen , men jeg mener , at en strategi , der kun satser p denne charmeoffensiv , let medfrer passivitet .
Det er sledes meget vigtigt at f Kyoto-problematikken p dagsordenen for den nste runde i Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) .
At USA ikke har tilsluttet sig Kyoto-protokollen , giver p kort sigt de amerikanske varer illegitime konkurrencefordele , isr p energiomrdet , i forhold til de europiske varer .
Sagen er derfor , om EF er villig til inden for WTO at foresl foranstaltninger , der skal fjerne disse illegitime konkurrencefordele , isr gennem afgifter p amerikanske varer , der eksporteres til EU .
<SPEAKER ID=120 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
. Selv om jeg er helt enig i , at der er behov for at genetablere det transatlantiske partnerskab mellem USA og EU ( se ndringsforslag 27 fra UEN , der blev vedtaget ) , har jeg set mig ndsaget til at stemme imod dette beslutningsforslag .
Jeg bryder mig ikke om , at man har medtaget det fuldstndig malplacerede og undvendige punkt 5 , der forfgter holdninger vedrrende EU ' s eksterne relationer , der ikke modsvarer det i traktaterne fastsatte , og som vi ikke kan sttte .
Nr det netop drejer sig om at hele alle de sr , som de transatlantiske forbindelser har lidt p grund af de seneste spndinger , som venstreorienterede og andre antiamerikanske kredse har fremprovokeret , byder det mig imod , at beslutningen ikke har kunnet holde sig fri af en sprogbrug og en tankegang , der er grundlggende fjendtlig over for vores amerikanske allierede , som det kommer til udtryk i punkt 8 og 14 .
Jeg kan ikke acceptere , at man fordmmer den stat , som man gerne vil have som allieret og partner , og implicit ogs de af EU ' s medlemsstater , der ikke fulgte det mislykkede fransk-tyske diktat . At fremture med den slags sprogbrug og holdninger kan kun f negative konsekvenser for EU ' s og medlemsstaternes interesser .
Nr man ser , hvor uheldig den endelig kompromistekst er blevet , beklager jeg , at fru Muscardini , hr .
Collins og hr . Queir tog deres forslag til beslutning tilbage , for det havde jeg med glde givet hele min sttte .
<SPEAKER ID=121 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Beslutningsforslaget fremhver et antal vigtige omrder for et fortsat forstrket samarbejde mellem EU og USA , men ogs omrder , som der er forskellige opfattelser om .
Efter min mening er det vigtigt , at EU ikke giver efter , ikke mindst , nr det glder USA ' s ansvar for klimapolitikken .
Specielt vrdstter jeg , at Parlamentet i punkt 22 sttter Kommissionen i dennes opfattelse af , at USA ' s klager til WTO vedrrende EU ' s godkendelsesprocedure for genetisk modificerede organismer , GMO ' er , er " juridisk ubefjet , konomisk ubegrundet og politisk lidet formlstjenlig " .
<P>
Til trods for dette har jeg ikke kunnet sttte beslutningsforslaget , da der i punkt 5 krves en afstemning med kvalificeret flertal i Ministerrdet ogs p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Jeg hverken deler den opfattelse eller mener , at den er realistisk .
Det europiske samarbejde vil vre ineffektivt , hvis et lands befolkning , regering og parlament tvinges til at fre en unsket udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Af den grund har jeg valgt at stemme imod betnkningen , som dog blev vedtaget med 303 stemmer for og 109 imod , og 47 undlod at stemme .
<SPEAKER ID=122 NAME="Tannock (PPE-DE)">
Desvrre er de britiske Konservative imidlertid tvunget til at stemme imod beslutningsforslaget p grund af en rkke henvisninger , som vi ikke mener , er gavnlige - hverken for forstelsen eller for det transatlantiske partnerskab .
Der er f.eks. en henvisning til unilaterale lsninger p problemer , der er offensive , og som ignorerer den frende rolle , som USA som verdens strste og mest magtfulde land skal have , hvis vi skal opretholde de vrdier , som vi har fastsat .
Det understreges ogs , at USA deler Europas holdning til Den Internationale Straffedomstol - trods de problemer , som en undret statut vil give USA p nuvrende tidspunkt .
Der er i vrigt ingen grund til , at Europa altid skal vre uenig med USA om ddsstraffen , der er lovlig i henhold til international ret .
Vi br respektere USA ' s holdning og ikke forsge at bruge dette punkt som symbol p Europas moralske overlegenhed i forhold til USA .
Der har vret mange eksempler p antiamerikanske holdninger i Europa p det sidste , og vi skal huske , hvad Europa skylder USA .
Det afspejles ikke tydeligt nok i beslutningsforslaget .
Endelig kan vi ikke sttte afstemningen med kvalificeret flertal i relation til FUSP .
