<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 5. juni 2003
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne ppege , at det i gr , den 17. juni , var 20-rsdagen for arrestationen af Enzo Tortora .
Jeg regner ikke med , at hans navn betyder det store for mange af medlemmerne , men det har bestemt stor betydning for italienerne .
Han var en meget bermt tv-mand , valgt som medlem af Europa-Parlamentet for hr . Pannellas Radikale .
Han blev fuldstndig frifundet efter mange rs retsforflgning : Han var offer for en juridisk fejl og forflgelse i medierne , for misbrug af mediernes magt .
Jeg m beklageligvis sige , at det stadig sker i dag i mange lande .
Jeg vil her blot hylde hans civile kampagner og hr . Tortora selv , s hans minde ikke ogs gr tabt her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe at henlede opmrksomheden p Vincent Reynaud , som er fransk statsborger og fra Strasbourg , og Thierry Falise , som er belgisk statsborger .
De to journalister og deres tolk har siddet i isolationsfngsel siden den 5. juni i Vientiane i Laos .
Det laotiske politi har anklaget dem for i forbindelse med udvelsen af deres erhverv at have haft kontakt til ugerningsmnd vedrrende drabet p en laotisk militssoldat . I virkeligheden arbejdede de p en reportage om en minoritetsgruppe , som lever i bjergene .
De risikerer nu ddsstraf .
<P>
P min gruppes vegne anmoder jeg Dem om , hr. formand , at tage kontakt til de laotiske myndigheder for at f frigivet de to journalister , Vincent Reynaud og Thierry Falise , og for at sikre , at retfrdigheden sker fyldest , og sandheden kommer frem . Vi finder situationen strkt bekymrende , og den fremkalder strke flelser .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Det skal jeg med glde gre .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Dem om p Parlamentets vegne at tage kontakt til den marokkanske regering og ikke mindst den marokkanske konge for at anmode om frigivelse af en marokkansk journalist , hr . Lmrabet , som i gr blev idmt tre rs fngsel .
Hans forseelse bestr blot i , at han har skrevet kritiske artikler om situationen i Marokko . Hr .
Lmrabet er get i sultestrejke og risikerer sledes livet , hvis der ikke gribes ind udefra . Jeg anmoder derfor om , at formanden - og vi skal gerne sende ham sagens akter - tager kontakt til den marokkanske regering for at sge at redde journalistens liv .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Hvis De sender mig det relevante materiale , skal jeg g videre med sagen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg tager ordet for at protestere mod de fornrmelser , som den cubanske diktator , Fidel Castro , for nylig under en tre timer lang tale p et massemde har rettet mod EU - og ikke kun mod Kommissionen , som har truffet beslutning om nogle beskedne diplomatiske sanktioner , men jo ogs mod Parlamentet , der har vedtaget en protest .
Fidel Castros fornrmelser og absurde anklager viser , at det cubanske diktatur er ved at g i oplsning , og at den cubanske diktator er blevet en diktator ganske magen til s mange andre latinamerikanske diktatorer .
<P>
Vi m ikke komme med indrmmelser over for Fidel Castro .
Den blge af undertrykkelse , der er skyllet hen over Cuba , og som har frt til fngsling af forfattere , intellektuelle og frie mennesker , m Parlamentet energisk tage afstand fra .
Menneskerettighederne i Cuba er vigtige , og vi br ikke lade os forlede af den myte og aura , der har vret omkring Fidel Castro . Han er i dag en diktator , og forholdene i Cuba er uacceptable for verdens demokratiske samvittighed .
Vi m st fast i denne kamp og ikke lade os pvirke af de fornrmelser , som er blevet hans speciale .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne protestere over det grske formandskabs uacceptable angreb p Cuba .
Der er tale om benlys indblanding i landets indre anliggender og opfordring til undergravende handling , og man baner vejen for en militr intervention .
<P>
Formandskabet fortier den provokerende virksomhed , som udves af USA ' s reprsentant i Cuba , hvor han , som han selv indrmmer , hyrer agenter og betaler dem millioner af dollars for at g imod deres socialistiske fdreland .
Selv om formandskabet udviser stor flsomhed med hensyn til ddsstraf og menneskerettigheder i Cuba , vil det den 25. juni i Washington undertegne to aftaler om retsligt samarbejde med USA .
Hermed udleverer det medlemsstaternes borgere i lnker til et land , hvor der hver dag sker henrettelser af ddsdmte , hvor tusindvis holdes fngslet uden retssag og forsvar , hvor cubanske terrorister og flykaprere fr lov at g frit , mens cubanske patrioter fngsles uden forsvar , fordi de afslrede planer om en amerikansk terroraktion mod cubanske ledere - for ikke at glemme de flere hundrede fanger i Guantanamo .
Hykleri ?
Medskyldighed ?
Der er uden tvivl tale om begge dele !
<P>
De millioner cubanere , som for nylig demonstrerede i Havana til sttte for den socialistiske revolution , og de solidaritetserklringer over for Cuba , som kommer fra hele verden , udgr det rungende svar til de forventningsfulde angribere og deres europiske medskyldige .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , det er min triste pligt i dag at udtale mindeord over de fire tyske soldater fra ISAF ( International Security Assistance Force ) , der blev drbt i Kabul den 7. juni 2003 .
<P>
Soldaterne dde under et terrorangreb p Kabuls militre lufthavn , hvor de ventede p at blive fljet hjem efter flere mneders tjeneste i Afghanistan .
29 af deres kammerater blev alvorligt sret .
Disse tyske soldater er de frste ofre for en fjendtlig aktion , siden Tyskland besluttede at tage aktiv del i militre missioner uden for omrdet .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af Europa-Parlamentet udtrykke vores medflelse over for ofrene og deres familier , den tyske regering samt de tyske vbnede styrker .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er den ekstraordinre debat om Det Europiske Konvent .
<P>
Iigo Mndez de Vigo og Klaus Hnsch , jeg vil lyknske Dem og de 30 kolleger fra Europa-Parlamentet samt formanden , Valry Giscard d ' Estaing , hans nstformnd og de vrige medlemmer af konventet med et ganske bemrkelsesvrdigt resultat .
De har udarbejdet et udkast til en forfatningstraktat , der er klart og afbalanceret , baseret p t lsningsforslag , og som kan fungere .
Den ultimative vindikation , om ndvendigt , af Parlamentets fuldkomne tiltro til konventets metode som en ben , altomfattende , participatorisk og demokratisk forberedelse til regeringskonferencen .
<P>
Resultaterne af konventet er ogs innovative .
Det var en operation , der oprindeligt skulle lse nogle af de udestende problemer efter Nice , og som derefter blev udvidet til at besvare et katalog af sprgsml fra Laeken .
Konventet har nu udarbejdet en forfatningsmssig plan med en bred institutionel balance .
<P>
Forslaget reprsenterer en radikal forbedring af de eksisterende traktater - langt ud over det , mange kunne have forventet .
De frste reaktioner , jeg har bemrket her i salen , har vret en bred tilslutning til resultatet af konventet .
Jeg er klar over , at ingen kan vre 100 % tilfreds i en sdan velse .
Men i politik kan man ikke gre alle tilfredse hele tiden .
Jeg er sikker p , at alle kan forestille sig forskellige forbedringer af forskellige artikler , men at udarbejde et afbalanceret projekt for morgendagens Europa med bidrag fra 28 nationale parlamenter , 28 regeringer , Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet og f et sammenhngende resultat ud af det i sidste ende , det er en prstation , der ikke skal bagatelliseres .
Det er et resultat , der ikke bare skal kasseres eller pilles fra hinanden .
Hvis nogen forsger at bryde den brede enighed , der er skabt , vil de ptage sig et politisk ansvar og risikere at f et resultat baseret p den laveste fllesnvner , hvilket konventet netop nskede at undg , og som det s flot har formet at undg .
<P>
Der er fortsat et stykke vej endnu , og konventet har udtrykt et nske om at frdiggre sit arbejde med forfatningstraktatens del III og IV i de frste to uger af juli .
Jeg hber , at konventet vil f bemyndigelse til at fortstte p denne mde , i srdeleshed hvad angr traktatens del III om EU ' s politikker .
Vi hber , at det vil lykkes konventet at undg en hrknude i EU ' s beslutningsproces gennem en al for stor afhngighed af vetomekanismen .
P denne mde vil konventet skabe sammenhng med resten af teksten , hvilket tilgodeser den dobbelte udfordring , der bestr i at styrke demokratiet og forbedre effektiviteten .
<P>
Det Europiske Rd forventes at indkalde til en regeringskonference senere p ret .
Jeg sttter strategien om , at konferencen skal vre s kortvarig som muligt , og at arbejdet skal vre frdigt i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Jeg vil ogs kraftigt anbefale , at tiltrdelseslandene kommer til at deltage som ligevrdige parter i regeringskonferencen .
<P>
Jeg vil bede Det Europiske Rd i Thessaloniki om at overveje , hvordan det bedst kan engagere Europa-Parlamentet i regeringskonferencens arbejdsgang .
Det er almindelig anerkendt , at Europa-Parlamentet spillede en vigtig og konstruktiv rolle under de tidligere regeringskonferencer .
Det er en logisk flge af udviklingen , deltagelsen og den delte ejendomsret , der er skabt af dette konvent , at Parlamentets rolle skal styrkes i dispositionerne vedrrende den nste regeringskonference .
<P>
Det er afgrende , at traktaten er p plads inden det nste valg til Europa-Parlamentet .
Vores vlgere , borgerne , har ret til at vide , hvad de stemmer om , og hvilken rolle der er tiltnkt Parlamentet i det fremtidige Europa .
Jeg hber ogs , at den nye traktat sammen med den historiske udvidelse vil bidrage til at gre det nste valg - sknt det er det sjette direkte valg - til det frste rigtige europiske valg .
<P>
Jeg vil slutte , som jeg startede , med at lyknske vores kolleger , der har ydet et meget effektivt bidrag til konventets drftelser , samt med p Europa-Parlamentets vegne at udtrykke vores taknemmelighed over for alle konventsmedlemmerne samt over for formanden Giscard d ' Estaings lederskab .
Regeringerne rder nu over et solidt grundlag .
Konventet har lavet sit udspil , og nu er det regeringernes tur .
<SPEAKER ID=17 NAME="Mndez de Vigo (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres ord og for at have sammenkaldt denne plenarforsamling f dage efter det afsluttende mde i konventet og f dage fr Det Europiske Rd i Thessaloniki .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet bliver de frste til at diskutere forfatningsudkastet .
<P>
Tillad mig ogs , at jeg med stolthed erindrer , hvordan det i 1997 var Europa-Parlamentet , der i en betnkning , hvor Dimitris Tsasos og jeg var ordfrere , vedtog at erstatte den mellemstatslige metode med den metode , som vi dengang benvnte fllesskabsmetoden til reform af traktaterne .
Denne fllesskabsmetode , vedtaget med beslutningen den 19. november 1997 , er konventet .
Europa-Parlamentets satsning har vist sig at vre den rigtige , for jeg kan i fuldt alvor sige , at vi i lbet af konventets 16 arbejdsmneder nede langt mere end p 10 rs regeringskonferencer .
<P>
For det frste , hr. formand , har vi en forfatning .
Jeg minder om , at Europa-Parlamentet ogs var de frste - nemlig i den betnkning , hvor Olivier Duhamel var ordfrer - til at foresl , at EU skulle have en forfatning .
En forfatning , der vil betyde strre effektivitet , der vil skabe en union med resultater .
Mange af vores nsker er kommet med i teksten , idet sjlerne forsvinder , Unionen fr status som juridisk person , fllesskabsmetoden bliver styrket , vi har sikret Kommissionens initiativret , og den lovgivningsprocedure , hvor Rdet og Parlamentet str p lige fod , bliver den normale procedure .
<P>
Det er ogs lykkedes at g fra enstemmighed til kvalificeret flertal p mange omrder , og Europa-Parlamentet fr indflydelse p 70 af dem , hvor vi nu det p 34 .
Vi har ogs , hr. formand , fet forenklet metoderne betragteligt , idet der nu kun bliver fem beslutningsprocedurer , og vi har formet at formulere os i et sprog , der ligger milevidt fra EU-jargonen .
<P>
Vi har ogs demokratiseret EU og gjort det fra forfatningens frste artikel , hvor der tales om Unionens dobbelte legitimitet , hvilket Europa-Parlamentet altid har forstet som en union af stater og af borgere .
Da jeg blev medlem af Parlamentet i 1992 , var det en rdgivende forsamling .
Efter forfatningen bliver Europa-Parlamentet et parlament , der brer sit navn med rette .
Denne demokratisering har ogs betydning for de nationale parlamenter .
Jeg vil gerne takke hr . Napoletano for hans betnkning for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , fordi vi har skabt en mde til at inddrage de nationale parlamenter p i fllesskabsproceduren gennem et system til hurtig varsling .
Jeg vil ogs gerne sige til alle dem , der altid har set en rivalisering mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , at vores vigtigste allierede p konventet var de nationale parlamenter , som jeg benytter anledningen til at takke .
<P>
Jeg tror ogs , hr. formand , at noget srdeles vigtigt er lykkedes for os , noget , som vi har kmpet for i Europa-Parlamentet , nemlig at f chartret om grundlggende rettigheder integreret i forfatningen .
Det nskede vi allerede fr Nice , og det lykkedes ikke , men nu bliver chartret om de grundlggende rettigheder europernes identitetsdokument .
<P>
Vi har dog ikke kun styrket de reprsentative institutioner , men ogs de deltagelsesdemokratiske organisationer .
Forfatningen anerkender nemlig ngo ' ers og andre sammenslutningers rolle , og vi har inddraget det folkelige initiativ som et redskab til semidirekte demokrati .
<P>
Hr. formand , da man i sidste uge spurgte Giscard d ' Estaing , hvem der havde vundet , sagde han , at i denne forfatning var det Europa-Parlamentet , der havde vundet .
Jeg mener , at det er borgerne , der har vundet .
Jeg mener , at det er en triumf for borgerne , der fr en union , der kan skaffe bedre resultater , en mere gennemsigtig union og - frem for alt - en mere effektiv union .
Og jeg vil gerne sige , at jeg som formand for denne delegation har vret meget stolt af at lse denne opgave .
Meget stolt , fordi delegationens 32 medlemmer - vi skelnede ikke mellem egentlige medlemmer og suppleanter - har udfrt et enestende arbejde til gavn for Parlamentets holdninger og i form af aldrig svigtende teknisk og politisk sttte til mig , til Klaus Hnsch og til Andrew Duff .
<P>
Lad mig sige en ting til , hr. formand . De skal til Thessaloniki .
Jeg tror , at Europa-Parlamentets politiske budskab er meget klart .
De har sagt , at denne forfatning udgr et radikalt fremskridt .
Jeg tror , at det er det vigtigste fremskridt , som EU har gjort siden Rom-traktaterne , og jeg er derfor overbevist om , at regeringskonferencen ikke vil forbedre den .
Jeg mener derfor , at en tekst , som vi har fremlagt uden optioner , sdan som Europa-Parlamentet nskede det , m vi forsvare til det sidste . Og som sidste led i processen , hr. formand , mener jeg , at vi br lgge den ud til folkeafstemning .
Visse regeringer , som f.eks. den spanske , har anmodet om , at der bliver afholdt folkeafstemning samme dag som valget til Europa-Parlamentet . Jeg mener , at det ville udgre en kulmination p den demokratiseringsproces , som den europiske forfatning har indebret .
<P>
Jeg takker alle for deres sttte .
Uden denne sttte , uden den sttte , som alle har givet , havde det ikke kunnet lade sig gre .
<SPEAKER ID=18 NAME="Hnsch (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , at vi blev enige om et udkast til en europisk forfatning i konventet i fredags , er blevet kaldt et historisk jeblik , og hvad skete der rent faktisk ?
Vi har lavet et udkast til en forfatning for mere end 25 suverne stater og befolkninger , som i rhundreder har overfaldet hinanden med plyndring , krig og delggelse til flge .
Det er uden sidestykke i historien .
Vi har lavet et udkast til en forfatning for s mange befolkninger og stater , som alle har en lang egen historie , som taler forskellige sprog , og som vrner om deres egen identitet , og alligevel er de nu parate til at dele flles skbne .
Det er aldrig sket fr i Europas historie og i verdenshistorien !
Hvori bestr det nye ?
Jeg vil kun nvne seks punkter , som jeg synes , er specielt vigtige .
<P>
For det frste fastlgger forfatningen borgernes rettigheder og pligter .
Vi har gjort chartret om grundlggende rettigheder til en integreret og retlig bindende del af den europiske forfatning .
<P>
For det andet var Rom-traktatens fire bermte friheder samtidig ogs lfter for fremtiden .
I dag er disse lfter blevet indfriet .
Den nye forfatning indeholder et nyt lfte i artikel 2 og 3 , nemlig bredygtig udvikling , retfrdighed , sikkerhed og solidaritet for de europiske borgere .
<P>
For det tredje er klarhed det vigtigste bidrag til demokrati og til accept af europisk politik .
Borgerne skal kunne gennemskue , hvad EU m og ikke m regulere .
Borgerne skal kunne gennemskue , hvem der har og ikke har ansvaret for politiske beslutninger .
P dette punkt er forfatningen et stort fremskridt .
Vi har skabt en kompetencefordeling , som for frste gang fastlgger kompetencerne mellem medlemsstaterne og EU p en mere forstelig mde , end det tidligere har vret tilfldet , og jeg minder de ldre kolleger i Parlamentet om , at Parlamentet tidligere er mislykkedes to gange i forsget p at f noget sdant i stand .
Vi har forenklet og reduceret beslutningsprocesserne drastisk .
<P>
For det fjerde bliver det fremover reglen , at Europa-Parlamentet har medbestemmelse i lovgivningssprgsml .
I dag er det undtagelsen , men i fremtiden skal det vre reglen , og det er et kvantespring i forhold til situationen i dag .
Endelig vlges Kommissionens formand af Parlamentet .
Dette ger Parlamentets politiske legitimitet og vil forstrke de europiske valgs betydning .
<P>
For det femte har vi givet os i kast med sprgsmlet om ligevgt mellem institutionerne .
Vi har styrket alle tre , Europa-Parlamentet naturligvis , men ogs Kommissionen og isr Kommissionens formand , hvis rolle er blevet vsentlig styrket . Vi har desuden styrket Rdet i skikkelse af formanden for Europardet .
<P>
For det sjette er EU ikke en stormagt , men den har en stormagts ansvar .
I dag kan EU ikke leve op til det ansvar , men vi har forsgt at sikre , at EU i fremtiden vil kunne lfte dette ansvar .
Vi har oprettet en EU-udenrigsministerpost .
Vi er imidlertid godt klar over , at oprettelsen af en sdan funktion absolut ikke er nok til at skabe fllesskab i udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitiske sprgsml .
Det kan ikke reguleres af en beslutning . Det er derimod en proces , og denne EU-udenrigsministerpost skal srge for , at der bliver sat og holdt gang i denne proces hen imod et fllesskab .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at vi ikke har haft noget forbillede for vores udkast .
Denne forfatning kan sledes ikke vre nogen kopi af en eller anden nationalstats forfatning .
Det 19. rhundredes nationalstat udgr dermed ikke udkastet til Europas konstruktion i det 21. rhundrede .
I konventet har vi mttet opfinde os selv , og i vrigt ikke kun selve sagen , men vi mtte ogs opfinde vores arbejdsmetoder .
Vi er ikke lykkedes med alt , og vi har ikke opnet alt . Men ikke siden Rom-traktaten er der p en regeringskonference blevet vedtaget s markante ndringer med s vidtrkkende konsekvenser som dem , forfatningen lgger op til .
Med denne forfatning kan vi stbe et nyt fundament til Den Europiske Union , den 50 r gamle sammenslutning af europiske stater .
<P>
Traktater er baseret p mistro , der vokser ud af fortiden .
Forfatninger er baseret p tro p fremtiden , og med denne forfatning knytter Europas borgere deres skbner sammen for en bedre fremtid .
Lad os her i Europa-Parlamentet give grnt lys for denne proces , og lad os srge for , at regeringerne lever op til deres europiske ansvar !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , ogs tak til hr . Mndez de Vigo og hr .
Hnsch . Jeg vil ogs gerne med det samme sige , at vores gruppe sttter forfatningsudkastet .
<P>
Ikke alle drmme er blevet realiseret .
Hvis vi holder os de udfordringer for je , som vi str over for i forbindelse med udvidelsen til 25 medlemsstater , Europas rolle i krig og fred samt verdensudviklingen , havde jeg forestillet mig noget mere modigt .
Jeg havde forestillet mig flertalsbeslutninger p det udenrigspolitiske omrde , men det er forhbentlig noget , som vi stadig kan forhandle om i tredje del .
Hvordan kommer vi videre med 25 medlemsstater uden flertalsbeslutninger p visse omrder af skattepolitikken , hvis det ikke lykkes os at forbedre dette yderligere i tredje del ?
Det vil sige , at vi mlt p udfordringerne ikke kan vre tilfredse , men det , der blev opnet , er bedre end det , vi havde , og det er afgrende i denne sammenhng .
<P>
Det er bedre end det , vi har i jeblikket , for Europa er aldrig blevet udviklet i t enkelt skridt .
Selv med 25 lande er det sidste ord ikke sagt i den sag , fordi man ikke kan blive enige om det .
Som altid havde Walter Hallstein ret , da han sagde , at den europiske enhed er en creatio continua , det vil sige en vedvarende skabelsesproces .
Det fremskridt , som er muligt i t bestemt historisk jeblik , nedskrives i en traktat - og nu ogs i form af en forfatning - og udgr grundlaget for fortsat udvikling og fremskridt inden for EU .
I det perspektiv br vi se dette resultat .
<P>
Jeg er enig med hr . Mndez de Vigo og hr .
Hnsch i , at det virkelig er en flot prstation . Hvis vi kigger p , hvor ofte man i vores nationale stater har mttet strides i revis for at ndre en skattelov eller for mske at ndre en artikel i forfatningen , og hvor slidsomt og svrt det er at n frem til en flles holdning eller beslutning , mener jeg , at det nrmest er et mirakel , at s mange stater , der er reprsenteret af deres regeringer og parlamentsmedlemmer , har kunnet blive enige om en flles forfatning .
Det er nsten uden fortilflde i forfatningshistorien .
Vores nationale forfatninger blev skabt som en konsekvens af nye begyndelser , kriser , katastrofer og krige , hvor den samfundsmssige og politiske enighed var til stede , men ikke i normale tider .
At det alligevel er lykkedes at f gjort dette arbejde frdigt , hnger meget strkt sammen med , at flertallet af dette konvent bestod af politikere , der er lsningsorienterede og ikke kompetenceorienterede som diplomaterne ved regeringskonferencerne .
<P>
Derfor vil jeg gerne p min gruppes vegne sende t budskab til Thessaloniki .
Det , som politikerne har udarbejdet , m ikke lngere bnes af diplomater ! Det er de ikke berettiget til !
<P>
( Bifald )
<P>
Derfor skal vi forsvare det , der primrt er opnet gennem politikernes arbejde .
Ogs selv om vi hver isr har t punkt , som vi ikke er tilfreds med , skal vi lade det ligge og undlade at stille nye krav i det nste halve r .
I stedet skal vi nu forsvare det , der er opnet , og udskyde det nskelige til den efterflgende periode .
Til den tid vil vi have en chance for at f de nskede ting gennemfrt .
Jeg er ogs relativ optimistisk , for hver og en af de regeringer , som brokker sig , vil have ndret noget forskelligt .
Dette ophver imidlertid hinanden , og det er sandsynligvis den strste garanti for , at traktatteksten bliver mere eller mindre den samme ved dagens slutning , som den foreligger nu .
<P>
Jeg mener , at vi ogs har skabt et borgernes Europa .
Der er alts blevet grundlagt et staternes og borgernes Europa , som er sikret af de grundlggende rettigheder .
Ved valgene vil borgerne skulle stemme om , hvem der skal vre formand for Kommissionen , fordi der er skabt en sammenhng mellem valget til Europa-Parlamentet og valget af kommissionsformand .
<P>
Vi kan konstatere , at dette er sket p grundlag af en vrdibaseret forfatning . Min gruppe har kmpet hrdt for at f det kristelige aspekt med i forfatningen , hvilket vi ikke er lykkedes med .
Men resultatet er blevet en vrdibaseret forfatning , hvor ogs det religise medtages som et element , der har betydning for fremtiden . Under alle omstndigheder er vrdierne fastlagt i chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Vi har strre handlefrihed .
Vi har klare linjer mellem institutionerne .
Vi har fundet en ligevgt - til trods for formanden for Europardet - som efter min overbevisning synes at vre rimelig afbalanceret .
Derfor br vi stemme for forfatningsudkastet og supplere op med nste uges forhandlinger om tredje del , hvis det overhovedet er muligt .
Vi br navnlig indse , at vi m blive bedre p det udenrigspolitiske omrde i skbnesprgsmlet , men ogs fastholde , at vi via det styrkede samarbejde p det forsvarspolitiske omrde er net utroligt meget lngere end det , som har vret diskuteret offentligt , inklusive muligheden for , at der heri ligger en forpligtelse til at yde bistand .
Jeg mener derfor , at det er et godt stykke arbejde , og at Parlamentet br sttte det !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , nsten 20 r efter , at Europa-Parlamentet , sammensat ved almindelige valg , udarbejdede et forfatningsforslag , " Spinelli-udkastet " , har vi fet en tekst til en forfatning for et EU med 25 stater og 480 millioner borgere .
Jeg mener , at vi br glde os over den historiske succes , som konventet har prsteret i form af et demokratisk udkast , hvis indhold i vid udstrkning modsvarer de forhbninger , som vi havde lagt i dette projekt .
<P>
Jeg vil frem for alt takke for det arbejde , der er blevet udfrt af Europa-Parlamentets delegation , yderst kompetent ledet af de to medlemmer , som har reprsenteret det i konventets prsidium , hr . Mndez de Vigo og hr .
Hnsch , hvis effektive holdindsats har gjort det muligt at kmpe offensivt , men samtidig ogs at dkke bagtroppen .
<P>
Jeg er overbevist om , at den har gjort vores reprsentation endnu mere sammenhngende og seris , og at den har medvirket til , at vores politiske familier over hele den udvidede union har kunnet arbejde og blive modnet i denne forsamling - der er demokratiets hjem i Europa - og at de har kunnet udforme en flles opfattelse , der konkret er blevet afspejlet i teksten .
<P>
Uden at foretage en egentlig detaljeret analyse og vurdering - der jo er et arbejde , som vi skal udfre i lbet af sommeren , og som skal foreg i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - og apropos , hr. formand , vil jeg gerne p min gruppes vegne ptale , at hr . Napoletano ikke har fet bevilget taletid som formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Han fr taletid fra Den Socialdemokratiske Gruppe , men jeg synes ikke , at der en korrekt fremgangsmde .
<P>
Jeg vil gerne p min gruppes vegne sige , at vi br glde os , fordi vi har en enhedstekst uden optioner , uden rde kort , en tekst , der bner dre i stedet for at lukke dem , og som desuden s at sige er i lommeformat .
Jeg mener , at vi her har et vsentligt grundlag , hvorudfra vi kan arbejde og gre videre fremskridt .
<P>
Vi m forsvare det , vi har opnet , med nb og klr , og vi m fortstte arbejdet .
Vores to reprsentanter har givet et kort resum af det opnede , og jeg vil gerne , hvad angr udviklingsklausulerne og den nye dato , 2009 , pointere , at vi m fortstte arbejdet , drage konklusioner , formulere vores opfattelser og styrke EU ' s institutioner .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle punkter , som Den Socialdemokratiske Gruppe tillgger absolut prioritet , nemlig at vi m styrke det sociale Europa , virkeliggre og fastholde samfundsforvaltning af konomien i Europa , gre fremskridt p skatteomrdet i forbindelse med det indre marked og f indfrt flertalsbeslutning inden for udenrigs- , sikkerheds og forsvarspolitikken . Vi tror , at det vil medvirke til en bedre balance mellem institutionerne .
<P>
Vi m derfor nu srge for at konsolidere denne forfatning som grundlag for det videre arbejde , men vi m tage udgangspunkt i det , som vi er blevet enige om , i det , som vi har opnet , for det viser , at vi er handlekraftige , og det er uhyre vigtigt i en situation , hvor man har givet et billede af et EU p gravens rand , ude af stand til at foretage sig noget som helst .
<P>
Derudover mener jeg , at der ogs er noget andet meget positivt , som vi skal glde os over nu , hvor vi har observatrer fra de kommende medlemsstater , og det er , at de har deltaget fuldt ud i konventets arbejde .
Allerede inden deres indtrden i EU arbejder de side om side med os andre og spiller en vigtig rolle , hvilket bliver bemrket i folkeafstemningerne .
<P>
Vi har inden for den sidste uge fet to vigtige positive resultater i Polen og i Tjekkiet , og det viser , at EU ikke bare er et marked , men et flles projekt for en flles tilvrelse , og jeg synes , at vi skal glde os over det , nr det s mange gange er blevet mdt med mistillid .
<P>
Til slut , hr. formand , lad mig fremhve et vsentligt punkt , fordi vi altid taler om struktur , nemlig at vi ogs m tale om personer , at vi ogs m sttte - og det beder jeg Dem gre i Thessaloniki - den aftale , som Rdet i denne uge er net frem til om vedtgten for europiske politiske partier .
Jeg synes , at Parlamentet har udfrt et godt arbejde , og at ordfreren , Jo Leinen , skal have tak for hans store indsats , for det er af indlysende vrdi for det europiske projekt , at vi rder over personer , der utvetydigt kan vise , at vi er i stand til at organisere os selv .
<P>
Til allersidst , hr. formand , vil jeg gerne p min gruppes vegne bede Dem om at tage til topmdet i Thessaloniki og give udtryk for Europa-Parlamentets klare nske om , at man respekterer en tekst , der er udarbejdet bent og demokratisk , og om ogs p vores vegne at meddele , at vi gerne vil vre ordentlig reprsenteret p regeringskonferencen , og ikke blot som ved tidligere lejligheder , men i overensstemmelse med vores medvirken og vores vrdighed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke alle Parlamentets reprsentanter ved konventet .
Man siger , at succes har mange fdre , men at fiasko er forldrels .
Der er mange stolte fdre til det forfatningsudkast , som konventet prsenterede i fredags .
En af disse , Europa-Parlamentet , kan krve mere end sin rimelige del af faderskabet , da vi frte an i opfordringerne om at bruge konventets metode til at undg en gentagelse af fiaskoen i Nice .
Vi har meget at takke det belgiske EU-formandskab for , idet det gav os den visionre Laeken-erklring .
<P>
Sknt fdslen var svr , og babyen ikke er s smuk , som vi havde hbet , fortjener den EU-forfatning , der blev fdt fredag d . 13. juni 2003 , et langt og frugtbart liv .
Alle liberale vil glde sig over , at de grundlggende rettigheder nu har en helt central plads i EU ' s basislov .
Vi glder os over , at EU bliver n juridisk person , over foreningen af sjlerne og over udvidelsen af Europa-Parlamentets demokratiske kontrol .
Denne kortere og mere enkle traktat skulle ogs blive mere tilgngelig for EU ' s borgere , da den yderligere prciserer , hvem der gr hvad .
<P>
Selvflgelig ville vi gerne have get endnu videre p nogle omrder .
Vi hber , at stillingen som formand for Det Europiske Rd med tiden vil blive slet sammen med stillingen som kommissionsformand til et integreret formandskab .
Vi nsker at styrke Kommissionens legitimitet ved at lade Europa-Parlamentet vlge dens formand .
Vi nsker , at regionerne skal spille en strre rolle med en grundlovsfstet myndighed .
Og vi ser gerne et get brug af kvalificerede flertalsafgrelser , selv p et flsomt omrde som udenrigspolitikken , s EU kan handle mere beslutsomt i udlandet .
<P>
Der er stadig arbejde tilbage at gre .
Det gede brug af kvalificerede flertalsafgrelser skal have et konkret udtryk i politikkerne i forfatningens del III .
Vi opfordrer ogs konventet til at vre ambitist og lette proceduren for en ndring af del III gennem superkvalificerede flertalsafgrelser uden national ratificering .
<P>
I Thessaloniki vil stats- og regeringscheferne f forldremyndigheden over den nyfdte forfatning , og de vil fre den frem til modenhedsalderen p regeringskonferencen .
Efter at have spillet en meget vigtig rolle ved undfangelsen vil vores regeringer f svrt ved ikke at vedkende sig forfatningen .
<P>
Det Europiske Rd skal bestemme sammenstningen og varigheden af regeringskonferencen .
Konventets parlamentariske komponent skal sikres en bred reprsentation under forhandlingerne , sdan som De har ppeget , hr. formand .
Da medlemmerne af den liberale partibestyrelse under ledelse af min kollega , Andrew Duff , har ydet et stort bidrag til konventets arbejde , insisterer vi p , at det bliver afspejlet i Parlamentets reprsentation .
<P>
S er der sprgsmlet om regeringskonferencens varighed . Hvis nogle medlemsstater forsger at pille ved en del af aftalen , vil andre ogs begynde at pille ved den , og s risikerer man , at det hele til sidst bliver trvlet op .
Vi vil derfor opfordre til , at regeringskonferencen gres kort , og at man koncentrerer sig om de vsentlige elementer i den tekst , som konventet har udarbejdet .
<P>
Det frer mig frem til mit sidste punkt .
Den mest bne og demokratiske institutionelle reform i EU ' s historie fortjener at f en passende afslutning .
Det nytter ikke at gre EU mere enkelt og ansvarligt , hvis politikerne s ikke forklarer det og argumenterer for et aktivt engagement i Europa .
<P>
Personligt hber jeg , at min egen regering i det mindste vil droppe sine forbehold og lgge Storbritanniens medlemskab af dette genfundne EU ud til en folkeafstemning .
Uanset om de ratificerer aftalen gennem en folkeafstemning eller en parlamentarisk debat , hber jeg , at de andre lande ogs vil benytte lejligheden til at f en god debat med deres vlgere .
P denne mde kan befolkningen atter fle sig som medejer af det europiske projekt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , " ikke perfekt , men uventet " , disse ord fra konventsformand Valry Giscard d ' Estaing rammer plet .
Til trods for nogen kritik , som vel egentlig kunne vre fremsat ud fra ethvert konventsmedlems personlige synspunkt , kan man vre stolt af konventets resultat .
Det er imidlertid vsentligt , at konventet har fremlagt resultatet af dets arbejde i en flles erklring , som vil blive forelagt p topmdet uden nogen alternativer . De forrige talere , hr .
Mndez de Vigo og hr . Hnsch , fremhvede de betydelige fremskridt i konventets resultat , og jeg tilslutter mig dette .
For mig at se er der virkelig tale om en milepl i den europiske integrationshistorie , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem begge for deres arbejde i delegationen og for deres arbejde i konventets prsidium .
<P>
For mig er det specielt vigtigt , at demokratiet i Europa er blevet mrkbart styrket , og ikke kun Europa-Parlamentets eller de nationale parlamenters rettigheder , men frem for alt det direkte demokrati og borgernes deltagelse i EU ' s udvikling .
Den kendsgerning , at vi fremover vil have et europisk borgerinitiativ , og at folk sledes kan involvere sig direkte i europisk politik , er efter min mening overordentlig vigtigt , isr med henblik p at skabe en europisk offentlighed i EU .
Det bifalder jeg fuldt ud .
Jeg gr desuden ind for , at der afholdes en folkeafstemning i hver enkelt medlemsstat om forfatningen .
Jeg vil gerne henlede alles opmrksomhed p , at der foreligger et tilsvarende initiativ fra over 100 konventsmedlemmer , som jeg ogs selv er medunderskriver af .
<P>
Jeg hber , at det vil lykkes at n endnu lngere i den europiske integrationsproces i tredje del , isr p det sociale omrde , og hvad angr tjenesteydelser af almindelig interesse , hvor vi kan gre brug af det arbejde , der blev gjort i frste del .
<P>
Tillad mig at gribe fat i et ord , som hr .
Hnsch sagde . Han talte om , at EU ikke er en stormagt , men at den har en stormagts ansvar .
I mine rer lyder det meget foruroligende , hvad EU ' s udenrigsministre netop er blevet enige om i Luxembourg . For frste gang truer EU med at anvende militr magt over for stater , som lader hnt om nedrustningsforpligtelser og spreder massedelggelsesvben .
Naturligvis er dette ikke rettet mod USA , som ganske enkelt opsagde ABM-traktaten i 2001 !
Det er ikke s lnge siden , at udenrigsminister Powell i FN ' s Sikkerhedsrd malede fanden p vggen med hensyn til de irakiske massedelggelsesvben .
Herefter kom krigen , og som De alle ved , er der stadig ikke fundet nogen massedelggelsesvben .
Jeg har imidlertid bange anelser , nr EU ' s udenrigsministre nu fremfrer de samme argumenter som Powell og benbart har planer om at tilslutte sig Bush-doktrinen .
Deres erklring indeholder ganske vist den begrnsning , at FN ' s Sikkerhedsrd br spille en - som det hedder - central rolle i de foranstaltninger , som EU truer med , men det gr mig ikke mindre bange .
Denne erklring er ikke alene i strid med international ret , men den strider ogs mod konventets forfatningsudkast !
<P>
I artikel 3 , stk . 4 , forpligter EU sig til at overholde international ret samt principperne i FN ' s charter .
Vi er alle klar over , at det iflge international ret er forbudt at true med militr magtanvendelse for at lse konflikter .
Vi kan derfor ikke tillade , at forfatningen allerede udhules , inden den overhovedet er trdt i kraft !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , konventet sluttede i fredags med et glas champagne til alle , men arbejdet er endnu ikke afsluttet .
Konventet skal stadig mdes og debattere .
Jeg havde i dag hbet at hre , hvad reprsentanterne agter at gre i dette konvent , og jeg vil kraftigt opfordre dem til ikke at lne sig tilbage og tro , at alt er overstet , at intet kan ndres , og hvad mere er , at vi har vundet .
Vi skal stadig gre s meget som muligt fr indledningen af regeringskonferencen .
Vi ved - som hr . Brok sagde - at vi kommer til at kmpe for at undg , at regeringerne , befriet for de hjrstede parlamentsmedlemmer og Valry Giscard d ' Estaing , slippes ls i en uinspirerende forfatning , ikke mindst fordi den ikke lever op til forventningerne hos flertallet af borgerne eller , tror jeg , flertallet af konventets medlemmer .
<P>
Jeg er ikke enig med dem , der mener , at den pseudoforfatning , som vi har i dag , er det bedste , vi kunne opn , og jeg mener , det var en stor strategisk fejl hos hr . Giscard d ' Estaing og Prsidiet fra starten at lade konventet blive tilsmudset af den mellemstatslige metode , som det forsgte at lade bag sig .
Frst i konventets sidste par dage forstod man omsider , at indordning under de mest skeptiske regeringers betingelser kunne have fet hele foretagendet til at kuldsejle , og der blev bedt om opbakning fra de nationale og europiske parlamentsmedlemmer samt om sttte fra den meget udskldte Kommission , der arbejder sammen med formndene og formanden og nstformanden i konventet .
Ikke desto mindre var denne foranstaltning forsinket og ineffektiv , for den var ikke frugten af mneders arbejde , men improviseret i sidste jeblik .
Der skabes ikke historie med " hvis ' er " og " men ' er " , men da det endnu ikke er helt overstet , mener vi , at de sidste par uger skal bruges til at forbedre det opnede kompromis yderligere , og at vi skal tage ved lre af vores fejl og bestrbe os p ikke at gentage dem .
<P>
Vi for vores part vil strbe efter at udve strst muligt pres i forbindelse med de fire sprgsml , som vi finder ekstremt vigtige .
For det frste er det meget vigtigt at afskaffe forpligtelsen om enstemmighed ved revisionen af forfatningen og give Europa-Parlamentet ratificeringsbefjelser .
Hr . Mndez de Vigo , min ven og kollega , vi hverken er eller bliver et grundlovgivende Parlament , da vi , som tingene ser ud , ikke alene ikke har befjelser til at ratificere forfatningen , men heller ikke hres om sammenkaldelsen af regeringskonferencer , som det er tilfldet for jeblikket .
Der er derfor risiko for , at vi mister i stedet for at opn befjelser p dette omrde .
For det andet skal vi arbejde hrdt for at ge Europa-Parlamentets rolle p ngleomrder som handelspolitik , samarbejde om juridiske og strafferetlige sprgsml samt udarbejdelse af det finansielle overslag . Terningerne er endnu ikke kastet uigenkaldeligt p dette omrde .
Det er utnkeligt , at EU fortstter med at deltage i vigtige forhandlinger , f.eks. WTO-forhandlinger , uden Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters tilsyn .
For det tredje er det uforsteligt , at der i det 21. rhundrede , efter Tjernobyl , efter at flertallet af medlemmerne af EU har besluttet at stoppe brugen af atomkraft , skulle vre en udtrykkelig henvisning i den europiske forfatning til fremme af atomkraft .
Det er en fejl , der kan koste os dyrt i den offentlige mening , en fejl , vi stadig kan rette op p .
Endelig mener jeg ikke , at medtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder i del II i forfatningen har srlig stor betydning for borgerne og de lovlige residenter i Europa uden en tilsvarende , nje afgrnset udvidelse af muligheden for appel til Domstolen , frst og fremmest i sager om retsligt og strafferetligt samarbejde .
<P>
Det er vores program for perioden fra nu og til konventets sidste mde den 10. juli .
Vi sger bde sttte i og uden for konventet i hb om , at formanden , hr . Giscard d ' Estaing , og Prsidiet kan lede det til et resultat , der stadig er inden for deres rkkevidde i dag .
Nr regeringskonferencen starter , kan det meget vel vre for sent .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , hvis det forfatningsudkast , som konventet har frdiggjort , var det fremragende dokument , som vores kolleger udrber det til at vre , og hvis det virkelig imdekom et behov hos vores befolkninger , ville den champagne , som blev indtaget i denne sal for en uge siden , vre blevet indtaget i vores hjemlande , og den hymne , der blev afsunget her , ville vre blevet afsunget i vores hjemlande .
Det var imidlertid ikke tilfldet .
Festen nede ikke uden for disse vgge .
Der er stadig ikke nogen forbindelse til verden omkring , og det er et alvorligt problem , som konventet jensynligt ikke har vret i stand til at lse .
<P>
Vi nsker , at EU skal fungere bedre , men vi mener ikke , at det sker p denne her mde .
Man har fulgt en forkert metode , og vi frygter , at denne tekst vil gentage de spndinger og frustrationer , som vi s i Amsterdam og i Nice .
Vi er uenige i , at man har villet gre " rent bord " over for historien , over for de vrdier , som er forankret i vores rdder , ikke mindst i forhold til kristendommen , der jo er til stede overalt i vores tilvrelse .
<P>
Vi mener , at konventets mission har vret at gre de forskellige valg og deres flger mere tydelige .
Det har ikke haft som mission at forudskikke afgrelser , tvrtimod !
Man behver blot se p dagsordenen for Nice og p dagsordenen for Laeken .
Bliver traktaterne s enklere ?
Nr vi fr en traktat med over 400 artikler og i hvert fald fem protokoller , har der s vret gjort en alvorlig indsats for at forenkle , eller er der tale om en fiasko ?
Og hvad skal man mene om de nationale parlamenters medvirken , hvor der ikke efter min opfattelse er sket nogen egentlige fremskridt , hvad angr deres deltagelse i det europiske projekt ?
<P>
Laeken nskede mere demokrati og gennemsigtighed , men alene den mde , som konventet blev afviklet p , med en majesttisk facon fra dets formands side og et " konsensokrati " , et demokrati uden stemmeret , hvor der ikke var en eneste afstemning , er et drligt eksempel og et drligt varsel for fremtiden .
Laeken nskede ogs , EU kommer tttere p borgerne .
Jeg er ikke s sikker p , at det er sket .
Jeg frygter tvrtom , at EU , hvis iden om at aflive de skiftende formandskaber bliver til virkelighed , kommer lngere vk fra borgerne .
<P>
Hvad er det s , jeg forventer af regeringerne ?
Jeg forventer , at de tager dette arbejdsgrundlag alvorligt , og at de har respekt for demokratiet .
Lyt , lyt til befolkningerne .
De har legitimitet til at trffe afgrelser , for det er den legitimitet , som de er demokratisk tillagt gennem valgene og juridisk gennem traktaterne .
<SPEAKER ID=25 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , forfatninger tilhrer borgerne .
De begrnser politikernes magt imellem valg , folkeafstemninger og grundlovsndringer .
En grundlov er borgernes vrn mod politikerne .
EU-grundlovsudkastet er i stedet blevet politikernes vrn mod borgerne .
<P>
Magtens kerne ligger hos 13 af 25 statsministre , valgt p et helt andet grundlag .
Af de 13 vil der vre en seks-syv personer , som ikke lngere kan vlges i deres egne lande . De kan s dele magten imellem sig efter hvert valg til Europa-Parlamentet .
De skal skele til valgresultatet , men de bestemmer selv , om de har skelet nok .
Blair kan s blive prsident , Fischer udenrigsminister og Aznar formand eller nstformand i Kommissionen .
Der er fem rs balsamering for alle , der er frdige i deres eget land .
Unionens ledere vlger hinanden , de str ikke til ansvar over for vlgerne .
Den ene af dem skal have et flertal i Europa-Parlamentet , men Parlamentet kan ikke vlge en anden .
Hvis Kommissionen er valgt , kan den vltes med et flertal p 2 / 3 , men Parlamentet kan stadig ikke vlge en anden .
<P>
Det er et historisk paradoks , at man skal vre demokrati for at komme med i EU , men EU er ikke selv et demokrati .
Hvis Det Europiske Konvent sgte om EU-medlemskab med det nuvrende forfatningsudkast , mtte vi sige , at det er meget smukke ml og vrdier , der findes i artikel 2 og 3 , men hvorfor har I glemt demokratiet ?
Hvorfor har vlgerne ikke det sidste ord ?
Hvorfor skal forfatningen ikke godkendes ved folkeafstemning i alle lande ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , konventets konklusioner , som vil blive overrakt Det Europiske Rd i Thessaloniki , burde besvare et overordnet sprgsml , nemlig hvordan man bringer EU nrmere borgerne .
Men det er p nuvrende tidspunkt ikke til at se , at den foreslede tekst p nogen mde besvarer dette sprgsml .
Hvad vrre er , man m regne med , at det snart vil vre ndvendigt at udarbejde en anden traktat for at lse de magtkonflikter eller afklare de proceduremssige uklarheder , der flger af den nye tekst , eksempelvis nr det glder den flles udenrigspolitik .
Vrst af alt er det dog , at teksten bevger sig i den helt forkerte retning .
Der er behov for at styrke det reelle demokrati , hvis vi skal bringe EU nrmere borgerne .
Konventet trkker imidlertid i retning af en styrkelse af det overnationale aspekt , alts et kunstigt demokrati , idet man vil gre kvalificeret flertal og flles beslutningstagning til hovedreglen , uden sikkerhedsnet for de nationale demokratier , idet der indfres en europisk forfatning , som vil vre overordnet de nationale forfatninger , og idet kompetencer vedrrende grundlggende rettigheder overfres til EU , nr chartret indarbejdes i traktaten .
<P>
Jeg ser ikke i konventets konklusioner noget , der bringer EU nrmere folkene , men jeg ser meget , der vil ge afstanden .
Med den nye traktat , hvis den flger konventets forslag , vil vi st i njagtigt samme situation som fr , og der vil ikke vre sket nogen form for fremskridt , hvad angr demokratiet og folkenes forstelse for og velvilje over for Unionen .
Jeg m gentage endnu en gang , at vi , hvis vi nsker at genskabe kontakten mellem EU og folkene , m bekmpe den flelse af afstand og afmagt , Bruxelles fremkalder hos borgerne .
Der er kun et middel hertil , nemlig at sikre , at de nationale demokratier p ny kommer til at spille en aktiv rolle i forbindelse med den europiske beslutningstagning , eksempelvis ved at give dem ret til at kontrollere subsidiaritetsprincippet eller ved at skabe en modvgt til fllesskabsmekanismerne , idet hvert enkelt parlament sikres vetoret eller ret til at undlade at deltage .
<P>
Alle spde ansatser til en udvikling i den retning er systematisk blevet tilintetgjort af konventet .
Vi br finde dem frem igen p et tidspunkt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , de taler , vi har hrt fra vores reprsentanter p konventet , str i skrende kontrast til det , som de nationale ledere fortller vores egne borgere om indholdet af forfatningsteksten .
<P>
I Det Forenede Kongerige har den britiske regeringsreprsentant , Peter Hain , afvist dokumentet som en simpel oprydningsvelse , og sknt den britiske regering har for vane ind imellem at korrigere hr . Hain , har vores premierminister ved denne lejlighed forfremmet ham til leder af Underhuset , s man kunne forestille sig , at han billiger den udtalelse .
<P>
Men vi skal ikke stte vores lid til hr .
Hains f uger gamle erklring . Inden for de seneste 24 timer har den britiske udenrigsminister givet sin bedmmelse af forfatningsteksten .
Han har fortalt briterne , at der ikke er betydelige forfatningsmssige ndringer , at der ikke er betydelige ndringer i forholdet mellem EU og medlemsstaterne , at regeringskonferencen ikke vil blive afsluttet fr til nste r , og at Det Forenede Kongerige vil have vetoret ved alle beslutninger .
Han siger , at dokumentet er et udkast , og at det derfor kan forbedres og ndres .
Men nu er vi i gang med de hrde forhandlinger og sidstejebliksaftalerne mellem de demokratisk valgte statsoverhoveder , og traktaten skal i sidste instans have enstemmig tilslutning fra alle medlemsstater .
<P>
Jeg vil blot kommentere nogle f omrder . Om udenrigs- og forsvarspolitikken siger han , at vi har fet en garanti , og at hvis der fremsttes sdanne forslag vedrrende den flles forsvarspolitik , vil vi opponere imod dem og have vores vetoret .
Om chartret om grundlggende rettigheder sagde udenrigsministeren inden for de sidste 24 timer , at nettoeffekten af vores forslag vil sikre , at chartret om grundlggende rettigheder ikke p nogen mde vil udvide EU ' s kompetence eller befjelser .
Endelig siger han om konomiske anliggender , at " vi sttter ikke den eksisterende tekst i artikel 13 , vi sttter ikke en skatteharmonisering , og vi har en enstemmighedsls til disse forslag gennem brugen af vetoretten . "
<P>
Det er budskabet til befolkningen i Det Forenede Kongerige .
Med denne skrende kontrast er det ikke overraskende , at 88 % af befolkningen i Det Forenede Kongerige iflge en nylig omfattende opinionsundersgelse ville have lov til at tilkendegive deres mening i en folkeafstemning om disse forslag .
Det glder mig at se , at hr . Watson lidt sent p dagen er begyndt at lse i Daily Mail , og at han nu har konkluderet , at det er en opfordring , som han ogs skal flge .
Jeg ser frem til at lse hans pressemeddelelse , sknt jeg er ndt til at sige , at jeg ikke tror , at hans bemrkninger i dag om brugen af kvalificerede flertalsafgrelser i udenrigspolitiske anliggender samt om , at de nationale parlamenter ikke har noget at skulle have sagt i forbindelse med ratificeringer , vil blive en del af det , der kommer frem i Det Forenede Kongerige .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano (PSE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , men fler , at jeg ogs er ndt til at give udtryk for visse holdninger og bekymringer som formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Det udvalg , som jeg er formand for , og Parlamentet generelt , gik strkt ind for konventet og talte for udarbejdelsen af en europisk forfatning .
Arbejdet med forfatningen er begyndt .
Det er lykkedes konventet at fuldfre sin opgave , hvilket glder os .
Nr vi om kort tid opfordres til at give vores mening til kende om sammenkaldelsen af regeringskonferencen som fastlagt i den nuvrende traktat , vil vi ogs vurdere det udkast , der er vedtaget af konventet .
Det vil vi bedre kunne gre , nr vi har set teksten - der skal forbedres yderligere , som hr . Brok og andre medlemmer har sagt - i del III og IV i udkastet .
<P>
Ud over denne store glde vil vi gerne give udtryk for vores anerkendelse af og taknemmelighed over for vores reprsentanter for deres indsats i konventet , og isr i prsidet , for at holde fast i Europa-Parlamentets holdninger .
Naturligvis udgr det enstemmigt vedtagne udkast enighed mellem forskellige holdninger . Nogle af vores reprsentanters forslag mdte stor modstand , som netop har genlydt her i Parlamentet .
<P>
Vores holdning m derfor hverken vre triumferende eller dogmatisk , og den m ikke undlade at give udtryk for vores bekymring p isr to punkter .
For det frste risikoen for en ndring i den institutionelle magtbalance som flge af en ny stilling verst i Unionen , stillingen som formand for Det Europiske Rd p fuld tid .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender erklrede , at de var fuldstndig imod dette og foreslog alternative lsninger eller kompromislsninger , men de blev ikke accepteret .
For det andet muligheden for , at forpligtelsen om enstemmighed ville hindre beslutningsprocessen p centrale omrder i en union bestende af 25 medlemsstater .
<P>
Vi hber , at regeringskonferencen kan n videre . Vi er med hensyn til dette og andre sprgsml fast besluttet p at undg tilbageslag vedrrende konventets konklusioner .
Vi skal imidlertid se nje p de ubekendte , der kommer til at berre fremtiden for Unionen .
At fastholde en kritisk holdning og konstant rvgenhed er ikke ensbetydende med at vre destruktiv eller pessimistisk , men tjener til at stte fart i integrationsprocessen og den europiske helhed .
Det lrte Altiero Spinello os . Uden hans kritik af fllesakten ville udviklingen i Maastricht og Amsterdam ikke vre sket .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , De sagde i Deres indledende bemrkninger , at denne pakke reprsenterer en radikal forbedring af de eksisterende traktater .
Det er sandt , men forslaget gr videre end som s . Hr .
Straw og hr . Hain tager inderligt fejl .
Det er en lsning , der forankrer det helt essentielle , frasorterer det uvsentlige og styrker EU ' s evne til at yde en effektiv indsats i og uden for medlemsstaterne .
Det vil sikre borgerne imod misbrug fra den strre magt , der skal udves p statsniveau .
<P>
Det Europiske Rd skal acceptere forslagene ubetinget som grundlag for en aftale p regeringskonferencen .
I Thessaloniki skal vi ikke se denne piruettering rundt omkring en indviklet formular , der er skabt til at bedrage .
Hvis man p regeringskonferencen forsger at bne pakken , vil resultaterne helt sikkert blive drlige .
Hvad De 15 ikke kunne blive enige om i Nice , vil helt sikkert blive umuligt for De 25 at blive enige om p de kommende regeringskonferencer .
Lederne i Thessaloniki skal lytte til enighedens stemme fra konventet og Europa-Parlamentet og udvise mod i opbygningen af Europas fremtid .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , det foresls , at EU fr en forfatning . Konventet har udarbejdet en sdan .
Det godkendte udkastet p baggrund af fderalistisk konsensus p en mde , der minder om et politbureauagtigt diktatur .
Det er endnu en gang et statskup fra de store landes side .
<P>
Afgrelser ved kvalificeret flertal fratager de sm lande deres vetoret , hvilket de tre store lande imidlertid stadig har , nr de str sammen .
Medlemsstaterne str til at miste deres kommissr med permanent stemmeret , selv om Kommissionen fortsat har monopol p initiativretten vedrrende EU-lovgivning .
Den kendsgerning , at der skal vre en formand , og at udenrigspolitikken ikke skal henhre under Kommissionen , gr EU til en mere decentraliseret fderation , end det fderalistiske Europa-Parlaments delegation ville have brudt sig om .
<P>
EU bliver med forfatningen militariseret , og NATO er skrevet ind i den .
Da de andre sjler blev vltet , blev der rejst en ny NATO-sjle .
De alliancefrie lande m ikke underskrive erklringen om , at kollektive sikkerhedsgarantier vedhftes forfatningen .
Det kollektive forsvar af EU i forfatningen kunne ogs vre ensbetydende med kollektiv ulovlig invasion .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , ligesom mine kolleger vil jeg ogs gratulere ikke blot vores egne reprsentanter ved konventet , men ogs konventet som helhed med det flotte arbejde .
Det skal imidlertid ses som et skridt i den rigtige retning og ikke som afslutningen p processen , for vi skal g videre til en regeringskonference , vi skal have de 25 regeringers godkendelse , og der vil ske ndringer i lbet af denne proces .
<P>
Et af de vigtigste sprgsml under konventets diskussioner har vret gentagelsen af doktrinen om tillggelse .
Det er faktisk frste gang , der er specifik omtale af den doktrin , iflge hvilken EU kun kan handle inden for rammerne af de befjelser , som medlemsstaterne har tillagt det .
Disse befjelser er klart fordelt mellem institutionerne og Parlamentet som helhed betragtet .
<P>
For det andet har nogle medlemmer omtalt dette som Europas " forfatning " .
En forfatning skal iflge sin natur have befolkningens sttte .
Derfor vil jeg ligesom andre kolleger opfordre alle medlemsstaterne til ikke kun at overholde deres egne forfatningsmssige forpligtelser , men til faktisk at afholde folkeafstemninger i medlemsstaterne , s dokumentet kan f den krvede tilslutning og godkendelse .
<P>
For det tredje er sprgsmlet vedrrende institutionel balance rimeligt , og det bevarer retfrdigheden og ligheden mellem medlemsstaterne .
Vi skal ikke glemme , at EU og dets institutioner var unikke med opbygningen af fundamentet til en unik situation , og vi kan fortstte denne udvikling af unikke institutioner for Europas fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , konventet har vret en berigende oplevelse for deltagerne .
Men det har ogs vist , at det var fuldt berettiget , nr en fransk filosof talte om et Europa , der er besat af tanken om egen magt , men ligeglad med , hvilke resultater der opns .
<P>
Det udkast til en skaldt forfatningstraktat , som konventet er net frem til , er tydeligvis p ingen mde i overensstemmelse med Laeken-mandatet .
Der savnes overensstemmelse med mandatet , nr det glder demokratiet , eftersom konventet lgger op til et hermetisk lukket Europa , hvor man aner , at forskellige elementer har skiftet plads .
Europa-Parlamentet har ganske vist ikke grund til at klage over de fremskridt , vi har opnet , men der er langtfra tale om demokrati , alts om direkte inddragelse af borgerne i forbindelse med de afgrelser , der vedrrer dem .
<P>
Jeg vil ikke tale om udenrigspolitikken , hvor der rent faktisk klart er tale om bedrageri med hensyn til den leverede vare , nr man ved , at 18 ud af 25 europiske lande under ingen omstndigheder nsker nogen skaldt europisk politik p dette felt .
<P>
Jeg vil gentage , hvad hr .
Crowley sagde . Hvis der er tale om en forfatning , br den lgges ud til folkeafstemning , og hvis det ikke sker , bliver der ikke tale om en forfatning , for borgerne vil hverken fle sig forpligtet eller beskyttet af en sdan forfatning .
<P>
Hr. formand , De rejser mig bekendt til Thessaloniki i morgen eller i overmorgen .
Mske burde Europa-Parlamentet vedtage en beslutning , som indeholdt en kraftig henstilling til Rdet og landene om til sin tid at sende denne tekst til folkeafstemning . Jeg tror , en sdan beslutning ville vinde bred tilslutning hos alle politiske retninger , der er reprsenteret her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , mine damer og herrer , konventet har kun lige afsluttet sit arbejde , og allerede nu er de forskellige medlemsstater og kandidatlande begyndt at tage afstand , at give udtryk for diverse forbehold eller vetoer .
Jeg er bange for , at det er prisen for intens aktivitet , der bestemt var vanskelig , til tider endda ineffektiv , desuden udviklede sig i retning af den laveste fllesnvner og derfor ndvendigvis er forbundet med stadige forhandlinger .
Hver lille ndring af systemet udsttes til 2007 eller 2009 , og jeg spekulerer over , hvad borgerne vil tnke , nr de anmodes om at ratificere indholdet .
Det , vi fler , manglede , hr. formand , og sandsynligvis fortsat vil mangle , er en vision ud fra et globalt perspektiv om den bydende ndvendighed af mlbevidste ndringer til funktionen af og kompetencerne i et gte Europas Forenede Stater .
Jeg har i stedet det indtryk , da der langtfra er et grundlggende dokument , at det , der vil vre tilbage af konventets arbejde , efter at det er passeret gennem regeringskonferencens filter , vil vre i stil med Amsterdam , hvis ikke lige Nice .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle fler en vis tilfredsstillelse , nr vi er en del af et historisk jeblik , uanset sammenhngen , og dette er afgjort et historisk jeblik , for uanset forskellige holdninger og uenighed , som der er givet udtryk for igen i dag , er jeg fuldstndig enig med det , hr .
Mndez de Vigo sagde . Det er for frste gang i historien lykkedes os at forlige suvernitet og beskyttelsen af rettigheder og lade konceptet med demoer bag os for at styre Europa mod fremtidige horisonter , hvis grnser vi alene bestemmer .
Der kan naturligvis vre et par mindre svagheder , men da pramblen indeholdt en omfattende afhandling med henvisning til ikke mindst Thukydid , vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p de gamle grske filosoffers princip om , at historien aldrig er fuldstndig fejlfri , da den ellers ikke ville blive bevaret .
<P>
Jeg vil ikke kommentere teksten i traktaten , men begrnse mig til en advarsel og en beklagelse .
Et punkt , som vi som Parlament skal vre forsigtige med , er kravet om enstemmighed ved beslutningstagning .
Vi har opnet en tekst , der uden tvivl styrer fllesskabsmetoden og -nden mod nye horisonter , og da forfatningstraktaten med dens mange facetter er et nglekort , som vi kan spille , hvis vi skal opn strre europisk konkurrenceevne , har kravet om enstemmig beslutningstagning i et Europa med 15 medlemsstater - som vi har set - allerede p mange flsomme tidspunkter og ved mange flsomme lejligheder skabt vanskelige , hvis ikke umulige situationer .
Hvis det alts vlges at holde fast i enstemmigheden i en Union med 25 medlemsstater , kan det f meget alvorlige konsekvenser , isr hvis beslutningerne afhnger af konomiske eller skattemssige forslag .
Hvis vi vlger at indarbejde en vetoret , hvilket stadig er sandsynligt , frygter jeg , at vi i sidste ende skyder os selv i foden , for det ville til sidst blot reducere det europiske omrde - der faktisk er det strste eller et af de strste fllesmarkeder i verden - til en samling af nationale interesser .
Det skal vi passe p med at undg .
<P>
Min beklagelse er , at jeg med nogen overraskelse lyttede til drftelserne om pramblen for at afgre , om vores religise , eller snarere kristne , arv skulle indg blandt de faktorer , der udgr vores flles identitet .
Jeg vil gerne ppege , at Europas identitet er blevet formet p basis af en oplevelse med smertefuld frigrelse , der ikke , i vores historie , har vret fri for tragiske begivenheder , om end de under alle omstndigheder altid har frt til befrielse og vkst .
Jeg fler , at dette ud fra et ndeligt synspunkt er et af de elementer , der bidrager til kristendommens storhed og gr den til et almindeligt udbredt referencepunkt .
Jeg ser gerne , at dette drftes yderligere .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , konventsmetoden som en metode til at indfre traktatndringer p er noget helt nyt .
Man har haft succes med hovedformlet med at udvide EU-debatten og f forhandlingerne ud fra bag lukkede dre til stvede mderum .
Vi , som imidlertid hbede p , at EU helt skal forlade stadiet som teknokratunion og blive et virkeligt demokrati bygget p en flles europisk debat , har grund til at vre noget skuffede .
Der er for mange spilleregler og for mange undtagelser fra normerne .
Jeg hber dog , at dette resultat frer til en forstrkning af Unionens konkurrenceevne , som er afgrende .
Nste konvent m tage fat p de resterende lse ender .
Enhver , som vil se , hvad dette konvent egentlig betyder , skal lse mellem linjerne i analysen af resultatet .
Blandt de emner , som bliver diskuteret ved det nste konvent , er udenrigspolitikken - et tydeligt eksempel p en ls ende - og ogs en sammenlgning af de to udvende formnds stillinger samt at fortstte Rdets udvikling til en andet kammer .
<P>
Denne konstitutionelle traktat er sandelig ikke EU ' s sidste traktatndring .
Chartret om grundlggende rettigheder , som blev skabt ved den seneste traktatndring , blev ikke indfrt den gang , men er blevet inkorporeret nu .
Sdan fungerer EU-processen .
Undtagelser fra den normale beslutningsmodel i dette konvent skal ordnes ved det nste konvent .
Udviklingen gr dog i den rigtige retning , s kompromiset skal derfor forblive der .
Borgerindflydelse er trods af alt blevet forstrket betydeligt .
Den m godt ges , men aldrig nogensinde formindskes !
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis, Korakas, Patakis (GUE/NGL).">
KKE er imod indfrelsen af en europisk forfatning , fordi det vil styrke det imperialistiske EU til ulempe for befolkningerne og til gavn for udbytterne .
Endvidere udkrystalliseres befolkningernes demokratiske landvindinger ikke i teksten til forfatningen , som blev forfattet og ivrksat p en hjst antidemokratisk mde , hvor man lukkede munden p alle stemmer fra venstre .
Tvrtimod begrnses de .
<P>
Erklringen om troen p en strkt konkurrencedygtig social ( !
) markedskonomi er en grundlovsfstning af kapitalismen .
Afskaffelsen af formandskabet p skift , Kommissionens sammenstning , begrnsningen af beslutningstagning med enstemmighed og definitionen af kvalificeret flertal afslrer , at der er tale om en omfordeling af magten til fordel for de strke og om afgivelse af national suvernitet til det imperialistiske EU-magtcentrum .
<P>
Militariseringen uddybes p farlig vis inden for rammerne af den flles forsvarspolitik , som naturligvis respekterer forpligtelserne som flge af Den Nordatlantiske Traktat .
Terrorismen anvendes som pskud til at skabe forudstninger for nye militrinterventioner mod hele verdens befolkninger ( uden at glemme den " indre fjende " ) , og medlemsstater med stor militr kapacitet fr tildelt en srlig rolle .
Det er ikke tilfldigt , at den eneste minister er udenrigsministeren .
<P>
Vi ved med sikkerhed , at befolkningerne ikke lader sig narre .
Modstanden mod kapitalismen vokser bde i og uden for EU .
Befolkningens kamp vil blive styrket , efterhnden som den befolkningsfjendtlige politik intensiveres , og vil rive den bygning ned , som s omhyggeligt er blevet bygget op .
<SPEAKER ID=38 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Trods de mange forsg p at fremstille konventet som noget meget demokratisk , der er i frd med at udarbejde en forfatning , som skal trde i stedet for traktaten , er det ikke ligefrem sdan hverken med hensyn til processen eller dens indhold .
<P>
Ikke alle politiske partier var reprsenteret p konventet , kun de strste .
Fra det portugisiske parlament deltog kun Det Socialistiske Parti ( PS ) og Det Socialdemokratiske Parti ( PSD ) , som begge har de samme fderalistiske og neoliberale holdninger , der i jeblikket styrer EU ' s politikker .
De andre politiske krfter , der i strre eller mindre udstrkning er kritiske over for denne model og denne vej , blev holdt udenfor , hvilket viser , hvad det er for en type demokrati , de gr ind for .
<P>
Det er rigtigt , at konventet ikke har forfatningsgivende befjelser eller kan ndre traktaterne , selv om de allermest fderalistisk indstillede gerne s , at det var tilfldet , fordi de mener , at nogle hndfulde personer , langt fra deres lande og fra deres befolkninger og disses rettigheder , lettere kan imdekomme de strke landes konomisk-finansielle grupper , der drmmer om at beherske Europa .
Kun regeringskonferencen og de nationale parlamenter har de ndvendige befjelser .
<P>
Det er rigtigt , at konventets resultater ikke er lige prcis dem , der blev frt i marken for at berede vejen for en endnu mere dybtgende integration .
Planen er - selv om den er farlig - at bevge sig fremad med de sm skridts metode .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Jeg vil byde velkommen til en delegation fra udvalget om national sikkerhed og udenrigspolitik i Irans parlament , som har taget plads i den officielle loge . Delegationen ledes af udvalgets formand , dr .
Mohsen Mirdamadi . Vi byder Dem velkommen som gster til vores forhandling om Mellemsten og EU ' s sikkerhedsstrategi .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt fra Kommissionen om Mellemsten .
<SPEAKER ID=43 NAME="Solana">
Hr. formand , det er en stor glde atter at kunne deltage i Europa-Parlamentets plenarmde for at diskutere emner af fundamental betydning for EU og for verden som helhed .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig de ord , som formanden netop har rettet til reprsentanterne fra Irans parlament med formanden for dets udenrigspolitiske udvalg i spidsen , hr . Mirdamadi , som jeg i gr havde lejlighed til at trffe og have en fremragende samtale med om aktuelle sprgsml , som vi vil f anledning til at komme ind p her til eftermiddag .
<P>
Jeg vil gerne lgge ud med nogle f ord om situationen i Mellemsten , hr. formand , der , selv om vi har set nogle enkelte lyspunkter i de seneste dage , stadig er srdeles vanskelig .
Vi m derfor gre os klart , at alle anstrengelser m sttes ind for at f gang i en fredsproces , der ulykkeligvis ikke kommer videre , selv om der har vret nogle jeblikke af hb i de seneste timer , i de seneste dage .
<P>
Kreplanen for fred , som kvartetten str bag , er endelig blevet accepteret af begge parter , af palstinenserne og af Israels regering .
Som bekendt har der i de seneste dage vret nogle meget vigtige mder , et i Sharm el Sheikh i Egypten og et andet vigtigt mde i Aqaba , hvor tre indlg , et af den amerikanske prsident , et af premierminister Sharon og et af premierminister Abu Mazen , fik den modtagelse , som meget vigtige erklringer br f .
<P>
Desvrre har vi set det jeblik , der syntes at vise vej til positive resultater , om ikke d , s i hvert fald f meget vanskeligt ved at bringe os videre p grund af den genopblussen af voldelige aktioner , der er sket i de besatte omrder og i Palstina .
<P>
Som De ved , fandt der umiddelbart efter mdet i Aqaba voldshandlinger sted - terrorhandlinger og reaktionen p dem i den uendelige voldsspiral , som vi har vret vidne til i al for lang tid .
<P>
Jeg vil gerne som et positivt punkt fremhve kvartettens mde i fredags for de udsendte til omrdet under ledelse af hr . Moratinos , EU ' s reprsentant , som var positivt , og som lgger op til et nyt mde i kvartetten i Amman p sndag med deltagelse af de vigtigste politiske ledere .
<P>
Formlet med det mde er at se , hvordan den proces , der blev sat i gang efter mderne i Sharm el Sheikh og Aqaba , og som gjorde , at begge parter accepterede kreplanen , kan bringes videre .
<P>
Kreplanen for fred m gennemfres .
Hvis det internationale samfund ikke formr at gre alt , hvad det kan , for at kreplanen bliver gennemfrt , vil vi st over for samme fiasko , som vi gjorde , da man fremlagde Mitchell-planen , eller da man fremlagde Tenet-planen .
Indtil nu har vi vret i stand til at fremlgge fornuftige forslag , der ogs rummede hbefulde perspektiver , men som parterne desvrre ikke , selv med det internationale samfunds bistand , har kunnet fre ud i livet .
At f gennemfrt kreplanen for fred m vre vores ml , og det internationale samfund m mobilisere alle ndvendige krfter , for at det kan ske .
<P>
I jeblikket foregr der som bekendt to slags forhandlinger , dels nogle forhandlinger , som vi kunne benvne " intrapalstinensiske " , dels forhandlingerne mellem Palstina og Israel .
Lige nu synes der igen at vre lys forude .
<P>
De intrapalstinensiske forhandlinger er velkendte .
De foregr jo mellem premierminister Abu Mazen og de kredse , der har forkastet kreplanen , og som ikke har stttet de erklringer , der blev offentliggjort i Aqaba .
Der pgr forhandlinger med de politiske ledere for Hamas og Islamisk Jihad i hb om snarest at opn en vbenhvile , der ikke blot bliver kortvarig , men som vil gre det muligt at komme videre med kreplanens mere politiske dele .
<P>
For det andet er der forhandlingerne mellem de nuvrende palstinensiske myndigheder , ledet af indenrigsminister Mohamed Dahlan , og myndighederne i Israel , med det forml , at Israel skal trkke sig tilbage fra Gazastriben eller i hvert fald dele deraf , og at Den Palstinensiske Myndighed skal ptage sig det fulde ansvar for sikkerheden .
Hvis dette skulle lykkes , fr det konsekvenser for os alle . Vi vil ogs skulle yde bistand , rent konomisk , til Den Palstinensiske Myndighed , s den hurtigt kan genoprette og opbygge i det mindste en del af sin sikkerhedsinfrastruktur .
<P>
Endelig , hr. formand , mener jeg , at det for gennemfrelsen af kreplanen for fred er afgrende , at processen overvges .
Hvis der ikke er nogen i omrdet til at fortlle , til at analysere og observere , hvordan processen udvikler sig , tror jeg , at det bliver meget vanskeligt at komme videre og n frem til et godt resultat .
Vi har muligheden for , at denne proces kan n til et godt resultat , hvilket jo betyder , at der kommer to stater - to stater , der kan lave side om side i fred og inden for en regional sammenhng , hvor de vrige stater i regionen kan etablere diplomatiske og andre typer forbindelser med dem .
<P>
I mandags i Luxembourg mdtes Rdet ( almindelige anliggender ) om formiddagen med Den Palstinensiske Myndigheds nye udenrigsminister , en god ven af flere af os , Nabil Shaat , og om aftenen modtog vi Egyptens udenrigsminister .
Som de rede medlemmer kan forestille sig , arbejder vi tt sammen med alle regionens lande med henblik p , at de perspektiver , der har bnet sig med kreplanen for fred , skal n til et godt resultat .
<P>
For at forberede Rdet i Luxembourg havde jeg for f dage siden anledning til at besge alle landene i regionen , og jeg kan fortlle , at der hersker et stort nske om , at kreplanen skal komme i gang . Samtidig er der stor frygt for , at vi , hvis denne mulighed gr tabt , har forpasset den sidste chance til at finde en fredelig og holdbar lsning , der kan gre en ende p s mange menneskers skuffelser og lidelser gennem s lang tid .
Vi m alle srge for at f standset volden , at f standset de selektive likvideringer , hvis kreplanen for fred skal komme i gang .
<P>
Tillad mig ogs at sige to ord i anledning af , at formanden for Republikken Irans udenrigspolitiske udvalg er til stede .
Som sagt fik jeg i gr lejlighed til en god samtale med ham , men jeg vil ogs gerne fortlle , at Rdet ( udenrigsministrene ) i mandags vedtog en erklring , som hbentlig kommer til alle de rede medlemmers kendskab om forholdet mellem Iran og EU .
<P>
Jeg vil gerne sige til vores iranske venner , der er iblandt os her til eftermiddag , at EU anser Iran for et stort land .
Et stort land , som vi gerne vil have solide forbindelser med , som vi frer serise forhandlinger med p to hovedomrder , det ene konomisk , det andet politisk .
<P>
De politiske forhandlinger , som er dem , jeg har mest direkte med at gre , angr respekt for menneskerettighederne , afkald p at anvende enhver form for terrorhandlinger og Republikken Irans nuklearisering .
De rede medlemmer ved , at Den Internationale Atomenergiorganisation ved dets generaldirektr , hr . El Baradei , som mange af os kender , har fremsat nogle klare offentlige erklringer om Irans adfrd og om , hvordan det burde forholde sig , s det bedre var i overensstemmelse med Den Internationale Atomenergiorganisations henstillinger og forslag .
<P>
For EU - og jeg sagde det i gr med al respekt og venlighed til formanden for det udenrigspolitiske udvalg - er det helt afgrende , at vores iranske venner underskriver tillgsprotokollen .
Der er ingen som helst grund til ikke at gre det .
Vores iranske venner br heller ikke forlange noget til gengld , for en underskrivelse af tillgsprotokollen imdekommer det , som lande som Iran og landene i EU gerne vil have , nemlig en verden , hvor der ikke sker spredning af massedelggelsesvben , og hvor atomenergien udnyttes til fredelige forml under overvgning af FN . Vi finder det derfor helt afgrende , at man underskriver , og at man lever op til alle FN ' s krav .
<P>
Vi hber og forventer , at de iranske myndigheders og det iranske folks gode vilje vil indebre , at dette oprigtige nske , som vi europere fremstter i god tro , hurtigst muligt imdekommes , s tillgsprotokollen underskrives uden forventning om nogen anden modydelse end fortsatte konstruktive og positive forbindelser med deres venner i EU .
<P>
I dette frste indlg har man bedt mig om ogs kort at orientere om operation Artemis , som EU i jeblikket gennemfrer i Den Demokratiske Republik Congo , i Ituri-regionen og mere prcist i byen Bunia .
<P>
Jeg vil gerne betone , at det er den frste militre operation , som EU gennemfrer uden medvirken fra nogen anden organisation .
EU alene er ansvarlig for denne enkeltstende operation , som ivrksttes p begring af FN ' s generalsekretr , Kofi Anan , der kontaktede mig for nogle dage siden for at hre , om EU ville ptage sige en operation af denne type .
<P>
Operationen er ikke let .
Den er faktisk temmelig kompliceret , og der er derfor gjort mest muligt for , at den skal n sit ml , og EU lse denne forpligtelse med rank ryg og i god overensstemmelse med resolutionen fra FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at Sikkerhedsrdet , efter at jeg svarede generalsekretren , at EU var parat til at lse denne opgave , vedtog resolution 1484 , der afgrnser denne mission i tid og rum .
Jeg vil ogs gerne ppege , at EU p noget , der ligner rekordtid , nemlig p mindre end 14 dage efter den frste kontakt med FN ' s generalsekretr , har vret i stand til at opstille hele det operative apparat , der er ndvendigt for den frste militre fredsbevarende operation , som EU gennemfrer p egen hnd i Afrika .
<P>
Det er jeg glad for at konstatere , for mange mennesker i Rdet , i Kommissionen og i EU ' s generalstab har arbejdet i dgndrift med at udarbejde skrivelser af hj kvalitet , s styrkerne har kunnet bringes i stilling p absolut rekordtid .
Tillad mig i forlngelse heraf at bemrke , at vi jo befinder os midtvejs i 2003 , og at det var i begyndelsen af 2000 , at man p Det Europiske Rd i Helsinki bad os om at vre klar i 2003 , eller ved udgangen af 2003 , til at gennemfre militre eller civile fredsbevarende operationer .
<P>
Jeg mener , at vi alle , Parlamentet , Rdet , Kommissionen , EU ' s borgere , har grund til stolthed over , at EU nu midtvejs i 2003 opfylder forpligtelser med hensyn til tre fredsbevarende operationer : en i Bosnien , der som bekendt er en opflgning p en FN-pbegyndt operation , en anden i Skopje , hvor vi har overtaget operationen fra NATO , og den , som nu foregr i Ituri , som er en operation , som EU har pbegyndt , og som EU hbentlig ogs kan afslutte .
<P>
Vi har derfor grund til at fle os bde tilfredse og stolte , alle vi , der har medvirket , Parlamentet , Kommissionen , Rdet , vores samarbejdspartnere i generalstaben , over p s kort tid at have formet at ivrkstte tre operationer , som vi kan vre stolte af . Jeg tror ogs , at Parlamentet m have denne flelse , og at vi ligeledes br udbrede den til EU ' s borgere .
EU vil fortsat arbejde for med de midler , vi har , med de ressourcer , vi rder over , at den verden , som vi lever i , bliver en bedre og mere retfrdig verden , og hvor EU spiller en vigtig rolle .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at operation Artemis bliver en vanskelig operation .
De rede medlemmer ved , at vi begyndte at opstille styrken for f dage siden , og der er nu 400 soldater p plads i omrdet .
Operationen foregr under ledelse af en fransk verstkommanderende , og Frankrig optrder som operationens koordinator .
Der indgr styrker fra mange EU-stater , en vigtig del , men ogs styrker fra tredjelande , bde afrikanske og fra andre dele af verden som f.eks. Latinamerika , deltager i denne EU-ledede operation .
<P>
Vi hber , at der i overensstemmelse med det mandat , som FN ' s generalsekretr har givet os , kan ske en aflsning , nr denne styrke forlader Ituri-regionen , i form af en glidende overgang til en egentlig afrikansk ledelse , og med det forml er vi i kontakt med regeringen i Sydafrika .
<P>
Denne operation i Congo er ikke kun en fredsbevarende operation .
Vi vil gerne medvirke til at bevare freden , s vi kan supplere denne operation med en intens diplomatisk indsats .
Jeg har fra fr operationens start og hver dag , siden den gik i gang den 12 . , vret i kontakt med prsidenten for Den Demokratiske Republik Congo og med prsidenterne i nabolandene , isr Rwanda og Uganda , som er de lande , der har vret mest involveret i Ituri-regionen i den nordlige del af Congo .
Jeg vil om f dage foretage en rejse i regionen for at forsge at stte gang i en diplomatisk lsning p en situation , der nu har varet ganske lnge .
Mske kan dette EU-samarbejde munde ud i dannelsen af en provisorisk regering i Den Demokratiske Republik Congo , s der kan findes en slags fred i denne region , hvor der ulykkeligvis hersker s megen fattigdom , s megen lidelse og s megen elendighed , og hvor der er s megen rigdom i undergrunden .
<P>
Jeg vil derfor gerne p alles vegne takke det land , der str i spidsen for denne operation , nemlig Frankrig , og alle de stater , der deltager i den , herunder som sagt ogs lande uden for Europa , og jeg vil gerne rette en srlig tak til vores venner i Canada , der ikke har vist nogen tven over for at stille styrker til rdighed for en EU-ledet operation .
Canada har endnu en gang vist det venskab og den respekt , som det nrer for EU og - hvad der ikke er mindre vsentligt - en opfattelse af verdens problemer , der er ganske den samme , som EU selv har .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg slutter her mit frste indlg .
Jeg tror , at jeg har fet det hele med , og skulle det ikke vre tilfldet , er jeg sikker p , at alt vil fremst klart , nr jeg besvarer de sprgsml , som de rede medlemmer mtte nske at stille .
<SPEAKER ID=44 NAME="Patten">
Hr. formand , den hjtstende reprsentant har netop med stor veltalenhed forklaret , hvor lille afstanden er mellem hb og fortvivlelse i Mellemsten .
Efter prsentationen af kreplanen og topmderne i Sharm el Sheikh og Aqaba syntes der at vre langt strre chancer for fred , men desvrre bringer de vedvarende uroligheder freden i alvorlig fare .
Vi , EU - og i langt hjere grad befolkningerne i Mellemsten - har ikke rd til at miste den mulighed for fred , der er skabt med kreplanerne , uanset hvor lille den mtte forekomme .
<P>
Det er mere afgrende end nogensinde tidligere , at kreplanen gennemfres , uden at den tages som gidsel af ekstremister , der ikke nsker fred .
Trods sidste uges uroligheder hber jeg , at palstinenserne og israelerne med sttte fra det internationale samfund vil skabe tilstrkkelig tillid til , at de kan komme videre .
<P>
Vi er ogs ndt til at overveje , hvad EU kan gre for at hjlpe .
Jeg kan se flere omrder , hvor EU og specielt Kommissionen kan yde et nyttigt bidrag .
<P>
For det frste br vi fortsat sttte den palstinensiske institutionsopbygning og reform , sdan som vi allerede tidligere har gjort med succes .
For det andet skal vi bidrage til kreplanens overvgningsproces og lgge pres p de arabiske stater for at f standset finansieringen af ekstremistiske grupper og lukke disse gruppers kontorer .
Vi skal ogs presse Israel til at moderere sine reaktioner p de ubeskriveligt grusomme selvmordsbomber , som ogs mange arabiske ledere har fordmt .
<P>
Vi vil fortstte vores konkrete sttte til reformprocessen , og vi vil ogs hjlpe det nye palstinensiske kabinet med at opfylde dets ambitise ml .
I 2003 vil EU stille en stttepakke p 130 millioner euro til rdighed for den palstinensiske institutionelle reform og reagere p forringelsen af den konomiske og humanitre situation .
Men reformen skal selvflgelig ogs g videre p andre omrder . S sent som i denne uge har jeg kraftigt opfordret de palstinensiske tjenestemnd til at gre noget ved den dmmende magt .
Men vi vil ogs gerne have valg ved afslutningen p kreplanens frste fase .
<P>
Kommissionen har arbejdet meget sammen med Den Palstinensiske Myndighed og i srdeleshed med finansministeren Salam Fayyad , og det har heldigvis frt til en vellykket reformproces .
Arbejdet er p ingen mde frdiggjort , og vi arbejder derfor fortsat tt sammen med Den Palstinensiske Myndighed om reformbetingelserne for vores sttte i indevrende r .
Finansminister Fayyad har bekrftet , at det med vores seneste hjlp er lykkedes ham at konsolidere indtgterne fra den offentlige sektor , og der er langt strre budgetgennemsigtighed med mnedlige budgetgennemfrelsesrapporter , der tilmed kan ses p internettet .
<P>
Reformerne har sammen med ekstern finansiel bistand givet ham mulighed for at ge udgifterne i Gaza og p Vestbredden siden rets begyndelse og dermed betale restancer og lnninger .
Efter hans mening var det vigtigste , han p davrende tidspunkt kunne gre for at lsne de snrende bnd p den palstinensiske konomi , at ge den samlede eftersprgsel .
Et muligt nste skridt med en slkkelse af begrnsningerne i den frie bevgelighed til bl.a. Jordan og Egypten vil i hj grad kunne vre medvirkende til at stte skub i den konomiske aktivitet .
<P>
Der er behov for yderligere fremskridt .
I nste uge vil Den Blandede Kommission EU-Palstina diskutere alle disse sprgsml .
Vi vil ogs undersge , hvordan vi bedre kan udnytte interimsassocieringsaftalen .
<P>
Som medlem af kvartetten skal EU se p overvgningsmekanismen .
Alle kvartettens deltagere skal kunne bidrage .
Kommissionen er bestemt villig til at sttte dette vigtige arbejde med vores ekspertise og aktiviteter inden for institutionsopbygning , men ogs hvad angr konomiske og humanitre sprgsml .
<P>
EU skal ogs intensivere indsatsen for at f de arabiske stater til at flge opfordringen i kreplanen om at standse offentlig og privat sttte til de grupper , der beskftiger sig med vold og terror .
Vi diskuterede dette punkt p Euro-Middelhavs-mdet p Kreta .
Vi opfordrede de arabiske stater til at kanalisere bistandsmidler via den flles konto , som Den Palstinensiske Myndigheds finansministerium har .
Men vi skal bruge vores partnerskab med de arabiske lande til at gre noget ved dette meget vigtige punkt .
<P>
Det er imidlertid et sprgsml , der skal hastebehandles inden for rammerne af kreplanen og i samarbejde med USA . Det glder f.eks. de hurtigt voksende bosttelsesaktiviteter og den skaldte sikkerhedsmur , der skrer sig ind i Vestbredden .
Begge disse punkter underminerer den foreslede tostatslsning .
<P>
Det er ogs bekymrende , at der sker en forvrring af den humanitre situation , der yderligere vanskeliggres af restriktioner vedrrende det humanitre virke .
Disse nye foranstaltninger har en negativ indvirkning p de internationale donorers indsats , og det vil gre det vanskeligere , om ikke umuligt , at udfre humanitre og udviklingsmssige opgaver .
<P>
Vi glder os imidlertid over tillidsskabende foranstaltninger fra israelsk side ssom fjernelse af de skaldt ulovlige bosttelsesforposter , ophvelse af udgangsforbud , frigivelse af fanger og udstedelse af flere arbejdstilladelser til palstinensere .
Yderligere proaktive foranstaltninger vil medvirke til at vinde befolkningens hjerter og sind og mindske opbakningen til de krfter , der kmper bittert imod en fredslsning .
<P>
Som jeg sagde tidligere , er vi villige til at hjlpe , men det er op til israelerne og palstinenserne at tage det frste skridt .
Uden deres politiske vilje og engagement sker der ingen ndringer , og drabene vil fortstte .
<P>
Jeg har nogle enkelte kommentarer til den hjtstende reprsentants bemrkninger om Iran og vores forhold til Iran .
Ligesom Dem , hr. formand , vil jeg ogs byde delegationen fra Irans parlament velkommen i den officielle loge .
Jeg har ogs haft fornjelsen af at tale med Dem i lbet af ugen samt tidligere i Teheran .
<P>
I over et r har vi gjort det klart for vores samtalepartnere i Iran , at vi nsker at udvikle et sofistikeret og omfattende forhold til dem , hvor vi anerkender , at Iran er en stor prislamisk civilisation , hvor vi anerkender Irans enorme geostrategiske betydning for regionen svel som for resten af verden , og hvor vi anerkender , at resultatet af debatten om demokrati i Iran er vigtig ikke blot for regionen , men for os alle .
Det er en gte debat , og vi flger den og lytter med stor interesse til den .
<P>
Som medlemmerne af Europa-Parlamentet ved , har vi indledt en rkke samtaler med Iran .
Vi flger tre spor under disse samtaler - et om menneskerettigheder , et om politiske sprgsml ssom brug , fremstilling og spredning af massedelggelsesvben samt et om handel og samarbejde .
<P>
Vi har haft to samtalerunder om de frste to emner , tre samtalerunder om de frste to og fire samtalerunder om handel og samarbejde .
Rdet har hele tiden gjort det helt klart , at fremskridt inden for hvert af disse spor er indbyrdes afhngige , og at vi ikke kan gre fremskridt p det ene omrde uden at kunne pvise , at vi ogs gr fremskridt p de andre omrder .
<P>
Vi kan ppege nogen udvikling .
Vi kan imidlertid ikke pege p de store resultater som flge af menneskerettighedsdialogen , som vi gerne ville have haft , sknt vi f.eks. glder os over aftalen om at lade de tematiske FN-rapportrer vende tilbage til Iran .
Der er gjort betydelige fremskridt vedrrende dagsordenen for handel og samarbejde , hvor der har vret gode og grundige diskussioner p begge sider .
<P>
Jeg er ndt til at sige , at hvad angr politiske sprgsml og i srdeleshed det sprgsml , som den hjtstende reprsentant kom ind p - nukleare sprgsml og gennemsigtigheden af Irans kerneenergiprogram - er der ikke sket de nskede fremskridt .
Det er ikke et nyt punkt for os .
Under alle de mder , jeg har haft med en iransk embedsmand - hvert eneste mde - er Iran blevet opfordret til at underskrive tillgsprotokollen til Den Internationale Atomenergiorganisation .
Det var et punkt , som den hjtstende reprsentant og jeg kom ind p , da vi besgte Teheran umiddelbart efter den 11. september .
Jeg kom atter ind p dette emne under et meget vrdifuldt besg i Teheran for nylig .
<P>
S det er ikke et sprgsml , som EU frst for nylig har taget op .
Der er ikke tale om , at vi blot taler andre efter munden .
Der er tale om gte interesse fra vores side , og vi nsker at gre noget ved det .
Iran er en suvern nation , der trffer sine egne beslutninger , men jeg hber , at man vil trffe beslutninger , der sikrer landet et bedre forhold til Europa og resten af verden .
Det er vores nske , men der skal vre tale om et dobbeltrettet engagement .
Iran skal anerkende , at vi er ddsensalvorlige , nr vi taler om massedelggelsesvben , mske ikke lige s ddelige som vbnene , men bestemt dybt alvorlige med hensyn til , hvad vi nsker at se som resultat .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , parternes accept af kreplanen for fred er blevet fulgt op af en frygtelig blge af vold i regionen , hvilket jo beklageligvis er en temmelig almindelig og velkendt dynamik .
Nr hbet viser sig , er der altid ekstremistiske og radikale grupper , der med deres handlinger prver at kvle forsget p fred .
Nu er det internationale samfund , FN , EU - og det er ingen grund til at forklejne EU ' s indsats - USA og Rusland imidlertid strkt involveret i processen .
<P>
Der er en efter min opfattelse helt uafviselig kendsgerning , og det er , at der siden begyndelsen af den anden intifada har vret mere end 2.700 ofre p den palstinensiske side og nsten 800 p den israelske , hvilket jo betyder , at alle taber ved det her .
Israelerne mister deres sikkerhed , og palstinenserne muligheden for konomisk og politisk udvikling , alts muligheden for , at befolkningen kan f bedre forhold .
<P>
EU lgger srlig vgt p at styrke sin diplomatiske indsats , s freden - som hr . Solana just har sagt - kan hvile p nsket om , at to stater , Israel og den palstinensiske , skal kunne leve side om side i fred og sikkerhed .
<P>
Jeg finder det i denne sammenhng relevant at fremhve , at det , hvor vi senere skal stemme om en vigtig beslutning om de transatlantiske forbindelser , m vre en tilfredsstillelse at se , hvordan USA er parat til sammen med os at engagere sig i , at kreplanen for fred skal blive til noget . Jeg synes ogs , at den amerikanske prsidents reaktioner efter de seneste volds- og terrorhandlinger i regionen bestyrker dette .
<P>
Nu er s jeblikket kommet til at g videre og befste det opnede , til at fortstte arbejdet med at gennemfre kreplanen for fred .
Overvgningsmekanismen m hurtigst muligt oprettes og sttes i vrk .
Jeg mener , at bde USA , EU og FN har tilstrkkelig med ressourcer i omrdet til at pbegynde denne afgrende indsats , og som jeg ser det , br vi europere g frem s pragmatisk og realistisk som muligt i denne sag .
<P>
Vi kan sledes glde os over , at fredsprocessen i dag indebrer det internationale samfunds meget aktive deltagelse , og at alle nu accepterer dette som noget helt ndvendigt .
Efter min opfattelse str vi europere nu over for to uomgngelige opgaver . Dels m vi give premierminister Abu Mazen vores fulde sttte og bist ham med at skabe den ndvendige tillid i forhold til hans egen befolkning , til Israel og til det internationale samfund .
Derfor , hr. formand , finder jeg det meget vigtigt , at Parlamentets Prsidium inviterer ham hertil , s han over for os kan give udtryk for sine synspunkter og delagtiggre Europa-Parlamentet i sine overvejelser .
Resultaterne af det mde , som han i forgrs havde med 13 organisationer , viser tydeligt , hvor ptrngende det er .
<P>
Vi m hjlpe ham til at overbevise den palstinensiske befolkning om , at den regering , som han leder , under - og det m vi ikke glemme - prsident Arafat befinder sig i en historisk position .
Jeg vil her gerne give udtryk for min misbilligelse over for den isolering , som prsident Arafat er udsat for , en isolering , der efter min mening ikke er til gavn for nogen .
<P>
Den anden opgave , som vi efter min mening str over for , og som Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Israel konstaterede , er at skulle genoprette tilliden fra et israelsk samfund , der lever i konstant frygt for terrorangreb .
Hvad terrorismen angr , synes jeg , at Parlamentet har udtrykt en klar og fast holdning , og at vi br blive ved med det .
Ingen terrorhandling kan retfrdiggres , og vi br ikke lave sondringer hverken mellem terrorister eller mellem deres ofre .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , slutte af med at hilse p og byde kollegerne fra det iranske parlament velkommen samt give udtryk for min tilslutning til det , som den hje reprsentant har sagt til Iran , og srlig hans anmodning til de iranske myndigheder .
Iran er ganske rigtigt et stort land , som vi alle hber og nsker , Europa-Parlamentet kan styrke og befste sine venskabelige relationer til .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , offentliggrelsen den 30. april af kreplanen for fred giver en ny mulighed for at finde en lsning p en konflikt , der allerede har medfrt syv krige p 50 r .
<P>
Hvis De tillader , vil jeg gerne skelne mellem kreplanen for fred , der er en vejviser , og vejen selv .
Jeg kan her citere fra et digt , som den hje reprsentant sikkert kender udmrket , af en stor digter , Antonio Machado , som sagde at , " der bliver en vej , nr man gr " .
Kreplanen for fred kan st p et papir , men det , der skal til , er at begive sig af sted ud ad vejen med et ml , som for hele kvartetten , og ikke blot nogle lande , anerkender frste gang .
Det internationale samfund mener , at der m vre en fast og definitiv fredsaftale baseret p eksistensen af to demokratiske og suverne stater , der lever sammen i fred inden for sikre og anerkendte grnser , og som ogs accepterer , at en skilsmisse i hvert fald indtil videre er bedre end et liv sammen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at dette kun lader sig gre ved at begive sig fremad sammen og ikke ved , at hver enkelt holder fast ved sit . Ligesom jeg i den foregende debat kritiserede , at den israelske premierminister , hr .
Sharon , ikke havde modtaget den hje reprsentant under dennes besg i Mellemsten , tror jeg ogs , at man m bede den kommende formand for Rdet , den italienske premierminister , om , nr han besger Mellemsten , ikke kun at besge Israel , men ogs Den Palstinensiske Myndighed .
Vores styrke ligger netop i at kunne tale med alle .
<P>
Jeg tror ogs , at vi br lgge strre vgt p elementer , der kan fremme kreplanen for fred , s der sker en bevgelse fremad ad den flles vej .
Den Palstinensiske Myndighed har sledes bevget sig fremad , som vi har set det i reformen af finansministeriet , oprettelsen af posten som premierminister og sttten fra det rdgivende rd .
Ikke kun kvartetten skal nvnes , ogs de regeringer , der som den egyptiske yder et meget vigtigt bidrag til , at processen gr fremad , og ikke mindst med at f de palstinensiske militsorganisationer til at indstille fjendtlighederne . Jeg tror ogs , at mdet i Amman med kvartetten den 22. er et vigtigt skridt , som vi br sttte .
<P>
Det er klart , at Hamas skal holde op med vilkrlig vold , og vi skal appellere hertil og overveje at inkludere denne organisation p listen over terrororganisationer , hvis tingene ikke ndres .
Vi skal ligeledes opfordre den israelske regering , der har den strste politiske , moralske og militre styrke , om at opfylde sin del af kreplanen og trkke sig tilbage fra de ulovlige bosttelser i de besatte omrder og afskaffe politikken med selektive likvideringer .
<P>
Hvad angr de skridt , der skal tages , tror jeg , at vi skal opmuntre til vedholdenhed , ligesom - og her minder jeg om , at kommissr Gnter Verheugen lige har vret i Israel - vi skal sige til vores israelske venner , at vi er rede til at intensivere vores forbindelser p alle niveauer , for s vidt de ogs nsker det og behandler os , som vi fortjener , isr p baggrund af den politiske vilje , som vi har vist .
<P>
Med hensyn til denne proces er det eneste , man kan fordre , netop vedholdenhed med at finde muligheder for at hjlpe disse to folk til at bevge sig fremad sammen , plus en umdelig portion tlmodighed .
I denne sammenhng , hvor ambassadr Morantinos netop er ved at afslutte sin mission , synes jeg , at det br fremg af mdeprotokollen , at vores gruppe og - hber jeg - hele Parlamentet takker ham for det utrttelige arbejde , som han har udfoldet gennem alle disse r .
<P>
Til slut , hr. formand , to korte bemrkninger om to emner , som den hje reprsentant og kommissren ogs har vret inde p .
<P>
For det frste har jeg en bemrkning om vores forbindelser med Iran .
Jeg skal blot sige , at Den Socialdemokratiske Gruppe sttter , at vi intensiverer disse forbindelser , og at vi bner en ny etape af vigtige forbindelser p det konomiske , men ogs p det politiske omrde , med dette p n gang unge og meget gamle land , et dynamisk og energisk land , der ogs sger at bne sit samfund , som vi kan se det for tiden i studenternes aktioner .
Vi har alle haft erfaringer med , hvilken betydning studenteroprr og demonstrationer kan have , for de er altid et forvarsel om , hvad der kan ske i et samfund , og jeg tror , at det er vigtigt at bist Iran med at finde sin vej som land .
Ud over underskrivelsen af Den Internationale Atomenergiorganisations tillgsprotokol tror jeg ogs , at vi kan bidrage til at ge stabiliteten i regionen , for hvis der er noget , denne region har brug for , er det stabilitet .
Den har derimod ikke brug for nye konfliktpunkter , for lige fra Afghanistan til Middelhavets bredder finder vi en mangfoldighed af konfliktpunkter .
Dr handler det netop om at slukke brande , ikke om at antnde nye , og Irans rolle kan i den forbindelse vre af stor betydning .
<P>
Til slut har jeg en ultrakort bemrkning om operation Artemis .
Vi europere har et historisk ansvar over for Afrika , og det skridt , som EU har taget i Congo , er et positivt skridt .
Vi m ikke glemme , at der er et vld af konflikter .
Der er tilfldet Liberia , som i jeblikket er ude i borgerkrig .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet m gre alt , hvad vi kan , for at EU tager et skridt , som det har gjort for frste gang alene , og viser , at vi formr at genoprette situationen p et kontinent , over for hvilket vi har en enorm historisk gld .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , hvis Hamas kan fortstte med at lgge voldelige hindringer i vejen for kreplanen , bliver der aldrig fred .
Terrororganisationen afviser begrebet med to stater og nsker at gre Israel til en islamisk stat .
Spiralen af vold stopper aldrig , hvis Israel bliver ved med at lade sig provokere af angrebene .
De ulovlige drab p lederne er naturligvis en formlsls opgave , hvis de blot erstattes med andre .
Der skal snarest muligt etableres en international militrstyrke , helst efter enighed om dokumenterne , men hvis sidstnvnte ikke bliver til noget , m vi klare os uden .
Hamas br derefter fjernes af en international militrstyrke , om muligt sammen med NATO , s bde europerne og amerikanerne involveres .
Samtidig skal alle Hamas ' konomiske forbindelser afskres .
Israel og palstinenserne er godt trtte af volden og lidelserne .
Endelig manifesterer en lsning sig gradvist under internationalt pres .
Derfor skal vejen blokeres for alle , der vil have mere blodblad og ingen fred .
Deres kreplan str for fald .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at kreplanen er et hb , som vi skal klynge os til uden at lade vores politiske skn blive tilslret eller miste vores klare syn p det , der foregr dagligt i Palstina og Israel .
Der er ingen tvivl om , at EU som helhed og det resolutte og engagerede arbejdede hos den srlige udsending , hr . Moratinos , har spillet en stor rolle i udarbejdelsen af kreplanen og hjulpet Den Palstinensiske Myndighed med at udarbejde den rkke af reformer , der er fastlagt i kreplanen , som - ved vi - ikke lser alle problemerne , men s afgjort er vigtig .
Egypten har ogs spillet en aktiv rolle .
Det er imidlertid vigtigt , at hele kvartetten inddrages og sttter forhandlingerne .
Det ville vre for stor en risiko og under alle omstndigheder en fejl at overlade administrationen til USA alene .
Det er samtidig vigtigt , at vi sttter forhandlingerne p alle stadier uden at gentage fejlene i Oslo-aftalen , hvor de to parter efter vigtige hndtryk blev overladt til sig selv med meget forskellige magtforhold med det resultat , at vold og undertrykkelse sejrede i stedet for fred .
<P>
Vi er desvrre alle bekendt med visse europiske lederes medvirken til og underordning under den amerikanske regerings dominans og med den israelske regerings tendens til ikke at vrdstte Europa , Rusland og FN som dialogpartnere , da de - ukorrekt - betragtes som forudindtaget over for palstinenserne . Ukorrekt , idet det ikke er et sprgsml om at vre forudindtaget , men om ikke at vedkende sig lov og ret .
Virkeligheden er med andre ord , at international ret ikke er bindende for nogle lande .
Hvis den var , hvis den blev respekteret , ville sprgsmlet om Palstina og Israel under alle omstndigheder have vret lst for lnge siden , i det mindste da PLO i 1988 i Algier valgte at eksistere fredeligt side om side med Staten Israel og have sin egen stat i de omrder , der blev besat i 1977 .
Ubalancen , symmetrien og situationen mellem palstinenserne og israelerne , mellem besat og bestter , er ikke ligegyldige overvejelser . Faktisk lige det modsatte .
Det er meget vigtigt at understrege , at det er den israelske hr , der bestter . Det er ikke Den Palstinensiske Myndighed , der etablerer bosttelser og holder palstinenserne som fanger .
De helt og aldeles foragtelige terrorhandlinger mod civile begs af palstinensiske ekstremister , ikke af en hr udstyret med vben , om end jeg med disse ord ikke frikender Den Palstinensiske Myndighed for fejl og svagheder , der har skadet fredens sag .
<P>
Kreplanen tilbyder begge befolkninger en mulighed for fred , endnu en gang , en udfordring og en kilde til hb , men hvis vi virkelig nsker , at palstinenserne og israelerne lever i fred og sikkerhed , er vi naturligvis ndt til at opfordre Den Palstinensiske Myndighed til virkelig at bestrbe sig p at stte en stopper for terrorhandlingerne - og Abu Mazen , med prsident Arafats sttte , flger dialogens vej strkt opsat p at stoppe volden og undg en borgerkrig - men vi skal ogs kraftigt opfordre Ariel Sharon til at efterkomme de frste trin i kreplanen og stte en stopper for de mlrettede attentater , der netop synes at skulle fremprovokere terrorhandlinger .
Hr . Sharon har sagt , at 3,5 millioner palstinensere ikke kan styres med militr besttelse .
S lad ham handle i overensstemmelse med sine ord , som Gedeon Levi , en journalist p Ha ' aretz , siger .
Lad ham fjerne kontrolposterne og stoppe sulten og nedrivningen af huse , lad de syge og ammende kvinder f adgang til hospitalerne , og lad ikke lngere brn se deres forldre tvet eller ydmyget i nattens mulm og mrke .
Det vil stte fart i fredsprocessen .
<P>
S er der det uhyre , som kommissr Patten ogs nvnte : Muren , muren af adskillelse , af apartheid , af indlemmelse af territorium .
Den er 8 m hj og 364 km lang , beskyttet af pigtrd og med elektronisk kontrol .
Muren reprsenterer indlemmelse af territorium : 30 beslaglagte vandbrnde , 16 palstinensiske landsbyer adskilt fra dyrkbar jord .
Ariel Sharon har givet ordrer om , at bygningsarbejdet p muren ogs skal foreg om natten , og 374 km er ikke nok til ham - Jordans bredder skal ogs afskres af muren .
<P>
Vi skal udve pres med de redskaber , vi har , for at bevirke oprettelsen af to folk og to stater .
Vi sttter Kofi Annans opfordring , der stttes af den franske udenrigsminister , om at sende en international fredsbevarende styrke for at stoppe de palstinensiske og israelske ddsfald .
Det skulle vre sket for lngst .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr .
Solana , hr . Patten , mine damer og herrer , jeg var for et par uger siden i Israel for frste gang med Parlamentets officielle delegation for at drfte forbindelserne mellem Europa og Israel .
Det var tre r siden , der havde vret en delegation .
Vores besg i f.eks. Knesset var meget informativt , og der blev udtrykt hb om bedre forbindelser i fremtiden .
Selvflgelig blev kreplanen drftet .
Der var under vores besg ogs terrorangreb i Jerusalem , som vi enstemmigt fordmte , men kreplanen l fast , og premierminister Sharon gav i sidste ende udtryk for sttte til planen .
Til trods herfor fortstter han med at forvrre tingene med hrens massakrer i de besatte omrder .
Der mangler noget helt grundlggende i denne trinvise plan .
Det er en proces , der krver ekstern ledelse , da den gensidige mistillid er alt for forankret .
Forslaget om at oprette en international fredsbevarende styrke er derfor et tiltrngt bidrag til den trinvise plan .
Farven p hjelmene har mindre betydning .
Unionen skal spille en rolle her , for vi har et historisk ansvar i dette omrde , der ligger s tt p Unionen .
Unionen skal gre krav p en mere fremtrdende rolle i kvartetten , og jeg hber , at det sker under det italienske formandskab .
Samarbejdet med USA er vigtigt for den fremtidige udvikling af de transatlantiske forbindelser .
Hvis Unionen str sammen , kan vi spille en central rolle .
Vi skylder os selv af historiske og humanitre rsager at skabe fred i det omrde .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , det er meget vanskeligt at fatte , at der efter de historiske mder i Aqaba den 4. juni 2003 nu er blevet drbt 65 mennesker i det , der er en rdselsvkkende optrapning af volden i regionen .
Volden omfatter bl.a. et palstinensisk selvmordsbombeangreb mod en bus i Jerusalem samt en rkke israelske angreb p medlemmer af Hamas i tt befolkede civile omrder .
<P>
Alle rettnkende mennesker sttter kreplanen for fred , fordi den vil sikre oprettelsen af en fremtidig palstinensisk stat med et grnsefllesskab .
Iflge kreplanen skal man ogs straks pbegynde afviklingen af de bosttelsesforposter , der er etableret siden marts 2001 .
<P>
De israelske myndigheder skal forsge at udvise tilbageholdenhed i deres svar p de frygtelige angreb , og de palstinensiske ledere skal ogs gre en ekstra indsats for at standse disse grusomheder .
Vi skal opfordre Hamas til at vende tilbage til vbenhvileforhandlingerne med den palstinensiske premierminister Mahmood Abbas .
Det er helt afgrende , at parterne fortstter gennemfrelsen af den kreplan , der er udarbejdet af det internationale samfund , og at begge parter fuldt ud lever op til deres forpligtelser i henhold til denne plan .
En jeblikkelig gennemfrelse af kreplanen er helt afgrende , hvis man skal fremme en fredelig lsning i omrdet .
De brutale voldshandlinger i de seneste 14 dage samt under hele den 33 mneder lange intifada har forstrket fjendskabet og det flelsesmssige had .
Men vi skal for enhver pris forsge at skabe fornyet engagement hos bde palstinensere og israelere , og EU skal spille en central og afgrende rolle i denne proces .
<P>
Jeg er klar over , at der fortsat er problemer i sprgsmlet om flygtninge og bosttelser , men jeg opfordrer lederne fra begge sider til at st ved deres sttte til kreplanen .
Hvis denne proces skal lykkes , skal vi for enhver pris flge de politiske , konomiske og sikkerhedsmssige spor .
<P>
Endelig vil jeg til bemrkningerne fra kommissr Patten og den hjtstende reprsentant , hr . Solana , om den iranske delegation i den officielle loge sige , at jeg ogs er meget glad for , at delegationen besger os i denne uge , og at jeg stter stor pris p bde hr .
Solanas og kommissr Pattens bemrkninger . Som kommissr Patten sagde , er dagsordenen for de aktuelle samtaler en meget alvorlig europisk dagsorden , som nje skal flges , hvis der skal gres fremskridt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , hr . Barn Crespo fik lov til at overskride den oprindeligt tildelte taletid med et minut og fyrre sekunder .
Jeg hber , De vil behandle alle vrige talere p samme mde , herunder dem , der som jeg - og jeg er ikke den eneste - fandt hr . Solanas bidrag for et jeblik siden beskmmende .
<P>
Hvad angr den skaldte kreplan for fred i Mellemsten , er den p det seneste revet i stumper og stykker , hvilket ikke undrer os , men vi nsker dog at ppege , at rsagen hertil er enkel . For os , der hylder suvernitetsprincippet , er det utnkeligt , at der skulle kunne skabes fred uden suvernitet og frihed for nationer i balance .
Er der ikke balance nationerne imellem , bliver der ingen fred .
USA frer netop en politik , som forstrker ubalancerne . Det glder selvsagt ubalancerne p det globale plan , eftersom denne supermagt efterhnden ikke vedkender sig nogen som helst grnser , men ogs regionale ubalancer , hvilket i forbindelse med det emne , der er p dagsordenen , afgjort er det alvorligste forhold .
<P>
USA ' s politik tager nemlig sigte p at tilintetgre enhver arabisk magt , der mtte dukke op p scenen . Det er uden tvivl den afgrende rsag til USA ' s hrde fremfrd over for Irak .
USA nsker ikke nogen moderne og udviklet arabisk magt . USA frer ogs en politik , som sttter ekstremisterne i begge lejre , svel israelske som palstinensiske ekstremister , undertiden under anvendelse af machiavellistiske metoder , som er ganske uhyggelige , nr man tager dem nrmere i jesyn .
<P>
Sidelbende hermed er der den europiske politik - eller i alt fald burde der vre en europisk politik , hvis Europa var en realitet - som i vrigt er Frankrigs politik , og som bestr i at gre det stik modsatte , alts sttte de moderate krfter i begge lejre , bde p israelsk side og p palstinensisk side .
Det er som nvnt Frankrigs politik , og det er mit hb , at Europa vil indse , at det er den klogeste vej at g , hvis Europa en dag skulle forsge at f nogen som helst indflydelse p denne ynkelige verdens gang .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er en ideologi - ret mig , hvis jeg tager fejl - der forener os , eller Dem , alle . I betragtning af Camp David , Oslo og kreplanen , hvad er da vores ml ?
At skabe to stater i et omrde , der er mindre end Normandiet eller Belgien , hvilket siger det hele - jeg taler naturligvis om kvadratkilometer , for jeg vil ikke vre s uhflig at komme med andre hentydninger . To uafhngige stater , at I ved det , ikke n amerikansk stat og n russisk stat .
Hr. hjtstende reprsentant , den udenrigs- og strukturpolitik , som vi flger der , er helt modsat af den politik , vi har fulgt i 50 r med henblik p den dag - for Guds skyld , det gr ikke en gang op for Dem , fordi De er ved Deres forstands fulde brug , mens jeg er lidt skr , idet jeg ser frem til den dag - hvor vi kan vre borgere i EU uden at betale prisen for at vre borgere i Italien , Frankrig eller Det Forenede Kongerige .
Bestemt ikke , De interesserer Dem kun for staterne .
Vi skal lse sprgsml gennem staterne ved at oprette endnu en palstinensisk stat .
Blse vre med , at der kunne vre en anden stat , Staten Jordan , som allerede er en strre , strkere og mere demokratisk palstinensisk stat , end vi p nogen mde kunne forestille os Deres palstinensiske stat .
Deres stat , for Guds skyld !
Dernst er der problemet med Libanon , men De interesserer Dem ikke for andet , end at det er en stat , blse vre med , at det er et dkke for Syrien og alt det , der er mest rdselsfuldt i det omrde , i Middelhavets Schweiz .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , hr . Patten , jeg ved , at det onde ogs er her , frst og fremmest , i Parlamentet .
Vi skal kmpe side om side med antifascisterne og antikommunisterne - med Altiero Spinelli , Ernesto Rossi og Robert Schuman , med dem , der undfangede Europa ikke som geografisk enhed , men som lovens , Toraens , litteraturens og demokratiets hjemsted - mod nationale bureaukratier , utilstrkkelige redskaber for frihed , befrielse og velstand .
Nu forsger De at plgge os denne bermte kreplan .
Jeg var i Jerusalem med vores kolleger , og jeg sagde : " Kreplanen ?
En dag , en uge , en mned ?
To palstinensiske stater ?
Alle disse udenrigsministre , alle disse tyvagtige , korrupte ministre ?
" Ja , de er tyvagtige og korrupte , som det er tilfldet for mange franske , italienske , tyske , britiske og amerikanske ministre , men her er korruption noget andet - det er kdets , frihedens og rettens korruption .
Det foreslr vi dem ikke , og det strber vi ikke efter .
<P>
Kunne den rede kommissr venligst kort fortlle os om vores europiske hr , der omsider er sendt til Congo ?
Omsider !
Og under hvis kontrol er den ?
Focards efterkommere !
Jeg gentager : Focards efterkommere !
Vi overdrager ansvaret for fredsbevarelsen i det omrde til dem , hvis forsg p afkolonisering har resulteret i rdselsfulde massakrer , der er vrre end dem under kolonitiden .
<P>
Jeg nsker Dem held og lykke , hr. formand .
Jeg nsker Dem held og lykke , kre kolleger .
Hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , held og lykke .
Vi har brug for det .
Jeg ser frem til , nr jeg , israelerne og palstinenserne har ret til borgerskab , der ikke er Deres eller vores fngsler .
Vi nsker at vre frie under loven og i frihed .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , som rhinlnder mangler jeg den italienske kollegas kraft i udtrykket , men jeg vil dog gerne med lige s meget engagement knytte et par kommentarer til talerne fra den hjtstende reprsentant og kommissr Patten .
Kreplanen - den skaldte road map - er i princippet en metode , som EU anvender overalt i verden . P den mde har vi skabt fundamentet for udvidelsen .
At stte sig et ml og derefter yde bde konomisk og politisk sttte til de enkelte skridt p vejen mod udvidelsen . Jeg beklager , at dette gamle europiske princip tidligere har forekommet at vre en smule glemt eller suspekt .
Dengang fik man det indtryk , at uanset omfanget af terroren , intifadaen eller volden lader vi europere , som om intet var hndt . Vi fortstter nemlig med at betale og pleje kontakter til prsident Arafat .
<P>
Det er godt , at vi har ndret denne fremgangsmde .
Det er godt , at hr. kommissr Patten har omdannet budgethjlp til igen at vre projekthjlp , at han nu medvirker i reformeringen af Den Palstinensiske Myndighed , at vi har meget tt kontakt til den palstinensiske finansminister , at vi siger ja til premierminister Abbas , at vi sttter ham , og at vi mske ikke mdes helt s hyppigt og s hjrstet med hr . Arafat som tidligere .
Man skal ikke isolere ham , men gre ham det klart , hvor de europiske sympatier ligger .
Det har vi mske gjort en anelse for sent .
<P>
For det andet br vi ogs stille de samme hje krav til nabostaterne , som vi nu stiller til os selv .
Efter at Irak ikke lngere har Saddam Hussein som diktator og forhbentlig er p vej mod mere demokratiske strukturer , skal vi melde klart ud over for Syrien og Iran .
Hvis I nsker at have relationer til EU , skal I ligeledes sige ja til kreplanen og deltage i processen .
Det har vi understreget kraftigt over for vores iranske kolleger i lbet af de seneste par dage .
Man kan ikke opretholde gode forbindelser med EU og samtidig sttte Hizbollah .
Man kan ikke have et nrt venskab med EU og samtidig finansiere terrororganisationers kontorer og pleje kontakter med dem .
For s vidt er jeg hr. kommissr Patten og hr. hjtstende reprsentant taknemmelig for , at de har udtrykt dette i s entydige vendinger i Europa-Parlamentets plenarmde i dag .
Hvis Iran er villig til - selv i denne vanskelige situation , ogs i forholdet til USA - at forbedre relationerne til EU , ville man sige ja til kreplanen og ja til en palstinensisk stat i 2005 , men samtidig sige ja til Staten Israels eksistensberettigelse . Indtil nu mangler strstedelen af de arabiske stater , som nsker et partnerskab med EU , at komme med en sdan tilkendegivelse .
Det ville ogs styrke fredsprocessen i Mellemsten , hvis vi fik sdanne klare signaler .
<P>
Derfor er budskabet til os i Parlamentet : P trods af alle tilbagefaldene og al volden bliver vi mere krvende over for os selv , men ogs mere krvende i forhold til Israels og Palstinas nabostater , og det omfatter begge sider .
Det inkluderer ogs premierminister Sharon .
Han skal klart og tydeligt have at vide , at kreplanen ikke str til forhandling .
Det er grundlaget for det koncept , som efter vores mening skal glde for Mellemsten .
Bosttelserne skal rmmes .
Ogs her stilles der klare krav til alle de parter , der er involveret i denne proces .
<P>
Efter min mening har denne klarhed manglet i europisk politik i de sidste to til tre r .
Vi har nu chancen for at komme tilbage p scenen sammen med USA , Rusland og FN .
Jeg tror , at det vil kunne puste nyt liv i fredsprocessen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Hume (PSE).">
Hr. formand , timingen af denne diskussion er meget vigtig , i betragtning af at vores generation lever i en tid med historiens strste revolution - telekommunikation , teknologi og transport - der gr verden langt mindre .
Indflydelsesrige lande som f.eks. USA og EU er sledes bedre i stand til at forme denne verden , fordi den er blevet mindre .
Derfor br det primre ml for det nye rhundrede vre , at vi skal bruge denne indflydelse til at afskaffe alle krige og konflikter .
Det betyder i praksis , at vi skal sende vores filosofi om fred og forsoning ud til konfliktomrderne .
Selvflgelig er verdenshistoriens bedste eksempel p konfliktlsning Den Europiske Union . Det nvnes meget sjldent , og det glemmer man tit .
<P>
Frste halvdel af det forrige rhundrede var den vrste periode i verdenshistorien - to verdenskrige og 50 millioner ofre .
Hvem kunne have forudset , at de samme befolkninger ved rhundredets udgang havde fundet sammen i EU ? Derfor skal EU ' s centrale principper sendes ud til alle konfliktomrder .
Jeg ved det , for EU ' s tre principper skabte fred i mit eget hjemland , Nordirland . Det handler om respekt for forskelle , ingen sejr og oprettelsen af passende institutioner .
Derefter kan vi via disse institutioner samarbejde i flles interesse og fjerne fortidens hindringer .
<P>
Det er mit nske , at EU ' s filosofi sendes ud til alle verdens konfliktomrder , og derfor skal EU have en kommissr for fred og forsoning med opbakning fra et solidt direktorat , der i stedet for at sende soldater til et konfliktomrde kunne sende et hold , der skal fremme dialogen .
Det frste budskab til Mellemsten skal selvflgelig vre , at de p forhnd skal blive enige om , at det er mennesker og ikke landomrder , der er delt , for uden landomrder er selv Mellemsten kun en jungle , og nr folk er delt , skal de blive enige om , at de aldrig kan lse deres problemer med vold .
Problemerne kan kun lses gennem enighed , og ved at man stter sig sammen for at n til enighed .
Jeg mener , at EU i jeblikket har en stor mulighed for at g i spidsen som et godt eksempel og give verden lederskab og skabe varig fred .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , den 4. juni mdtes Ariel Sharon og Mahmoud Abbas i Aqaba og talte om fred , afgav lfter og besluttede at sl ind p den vej , kvartetten havde udstukket , en vanskelig vej , afgjort , men der findes ikke noget alternativ .
Det var forbavsende ord , der ld .
Den palstinensiske leder talte om palstinensisk terrorisme , ikke om militant eller aktivistisk virksomhed , men om terrorisme og om det jdiske folks lidelser .
Den israelske leder trodsede dele af sin egen regering og udtrykte p sin side nske om , at to fredelige stater mtte leve side om side og dermed bringe det palstinensiske folks lidelser til ophr .
<P>
Europa og USA br nu af al styrke arbejde for , at den dr , der sledes blev bnet for to uger siden , ikke lukkes igen og brutalt slukker det hb , der blev tndt .
Siden topmdet er 50 mennesker allerede dde p svel israelsk som palstinensisk side . Det seneste offer var en lille pige p syv r , der blev drbt i gr aftes .
Voldshandlinger kostede hende livet . Noam var israeler , men det er ikke det afgrende i denne forbindelse .
For hvert barn , der dr , dr en smule i os .
Hvad kan man sige p denne korte tid , andet end at Europa af al magt br sttte de to mnds indsats og ikke give ekstremister fra begge sider lov til fortsat at lgge hindringer i vejen for freden . Aqaba m ikke blive et nyt Taba .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi vil ikke se s meget som ansatsen til en fredsproces for det palstinensiske og det israelske folk , s lnge de politiske forudstninger for en retfrdig fredslsning ikke er til stede .
Den frste forudstning er nu engang , at den israelske hr omgende trkkes tilbage fra de besatte omrder .
Men det er hverken Sharons eller Bushs vilje .
Vi m indrmme , at de frste forsg p at gennemfre kreplanen har vret parodiske .
Hvilken betydning har det , at nogle ulovligt placerede bosttelser fjernes , sammenlignet med et folks hb om og legitime ret til en stat ?
Der bygges fortsat p " sikkerhedsmuren " , udbytningen fortstter , og de mlrettede mord fortstter , hvilket klart viser , at Sharon fastholder sin skbnesvangre kurs .
Det skaber get fortvivlelse i hele det palstinensiske folk , men dets nske om at leve frit i dets egen stat er intakt , og vi br sttte det heri .
<P>
EU kan ikke fortsat negligere det , der sker i dag i Mellemsten .
EU har de forndne politiske midler til at gribe ind .
Det er nu , Rdet m afgre , om det omsider vil flge Europa-Parlamentets holdning og g ind for en indefrysning af associeringsaftalen med Israel , indtil tilbagetrkningen fra de besatte omrder er gennemfrt .
Det er nu , FN m krve , at den israelske regering omsider gennemfrer de resolutioner , den har vedtaget .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne komme ind p tre punkter p halvandet minut , hvorfor det bliver et meget kort indlg .
<P>
Jeg vil i forbindelse med Israel og palstinenserne gerne bede Dem om at kontrollere , om begge sider anmodes om at gre en indsats .
Jeg har bemrket , at palstinenserne har vret under ekstremt pres .
Jeg spekulerer p , om der ogs har vret lagt pres p Israel om at forlade bosttelserne , for det kunne tage gassen af situationen og vre et klart signal , der kunne tage brdet ud af munden p terroristerne .
<P>
Unionen skal ogs udve pres via associeringsaftalen . Hr .
Patten sagde , at der kunne gres bedre brug af associeringsaftalen .
Mener han , at bde menneskerettighedsbestemmelserne og reglerne om oprindelse i den aftale vil blive undersgt ?
Disse regler stopper trods alt for indrmmelsen af privilegier for produkter , der eksporteres fra de af Israel besatte omrder i Gazastriben og p Vestbredden .
<P>
Fredsprocessen er stadig srbar .
Den rives i stykker endnu fr , den er startet .
Jeg mener derfor , at der br gres mere , end det er tilfldet nu , for at der virkelig sker fremskridt .
<P>
Efter s mange drftelser i denne uge vil jeg , hvad angr Iran , gerne bede om , at det sikres , at de handelsmssige og politiske interesser ikke prioriteres hjere end menneskerettighederne .
De nvnte protokollen .
Jeg vil gerne tilfje menneskerettighedsaspektet , for jeg nsker ikke , at kvinder og mnd fra Iran , der kmper for frihed , undertrykkes med vold , mens vi taler for dve rer .
<P>
Afslutningsvis , hr. hjtstende reprsentant , lidt om Ituri .
Det er lidt , men , frygter jeg , for lidt .
Det er ogs for sent , men jeg sttter ikke desto mindre Deres indsats .
Jeg vil gerne p vegne af de 50.000 mennesker , der allerede er drbt , anmode Dem om at forsge at gre mere .
Deres nuvrende indsats er ikke nok til at beskytte Ituri som helhed mod volden , og kun den kan redde fredsprocessen i Congo .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Jeg vil gerne starte med at takke kommissren og den hjtstende reprsentant for deres tilstedevrelse her i Parlamentet og for deres redegrelser .
Jeg vil gerne indledningsvis kort kommentere det , jeg har hrt , for jeg har ikke meget taletid .
<P>
For det frste mener jeg ikke , hvad angr vores europiske politik , at den vsentlige , frste prioritet for dem med et politisk budskab er genopbygningen af Den Palstinensiske Myndighed .
Det er vigtigt , men det m ikke betragtes som et grundlggende udgangspunkt , for s ville vi vise partiskhed .
Vi er ndt til at kombinere det med andre punkter .
Kommissren m ikke angive det som hovedprioritet .
For det andet mener jeg ikke - og det siger jeg henvendt til hr . Barn Crespo - at det er os , der skal opsge israelerne , men eftersom vi nsker at vre dialogpartnere , s er det faktisk os , der skal opsge dem .
For det tredje mener jeg ikke - og det siger jeg henvendt til fru Morgantini - at det er os , som skal fastlgge rettighederne , nr vi kan se , at rettighederne krnkes af dem , der affyrer bomberne og p den anden side slr syvrige brn ihjel .
<P>
Det , jeg mener , vi som Europisk Union kan gre - og det er vigtigt p dette tidspunkt , isr nu , hvor Abu Mazen og Ariel Sharon fortstter forhandlingerne , selv om begge sider handler og reagerer - er at legitimisere Abu Mazens rolle . Jo mere legitimitet vi giver ham , jo mere held har vi med at skabe betingelserne for relativ fred i denne vanskelige situation .
<P>
Desuden vil jeg gerne benytte lejligheden til i kraft af den iranske delegations tilstedevrelse at opfordre Iran til , netop p grund af landets lange historie og dets rolle i Mellemsten , at anerkende Staten Israel . Lad det om ndvendigt ske gennem EU , men lad landet anerkende Staten Israel .
Det er vigtigt og afgrende , ikke mindst med hensyn til anerkendelsen af menneskerettigheder og den konomiske og derfor ogs politiske udvikling i Iran .
Jeg er sikker p , at det ville bidrage til at bane vejen for en gte varig fredsproces i Mellemsten .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , en voldelig destruktion af Staten Israel .
Det er det , som den palstinensiske islamiske terrorbevgelse , Hamas , har i sinde at gre .
Fredsbestrbelserne i Mellemsten skal fokusere p at neutralisere fjenderne af fred , f.eks. Hamas .
Rdets beslutninger forleden i Luxembourg er et skridt i den rigtige retning , om end det kommer meget sent .
EU nsker nu at handle mod hele Hamas-bevgelsen og ikke lngere begrnse sig til den skaldte militre del af Hamas .
<P>
Jeg hber virkelig , at medlemsstaterne forenes og vedtager en konsekvent politik over for endnu en fjende af fred i omrdet , nemlig det libanesiske Hizbollah , for det " Guds parti " nsker heller ikke at underkaste sig eksistensen af en jdisk stat .
<P>
Rdet gjorde p mdet i Luxembourg rigtigt i at understrege behovet for et konstruktivt standpunkt i bekmpelsen af terror blandt staterne i Mellemsten .
Den Islamiske Republik Iran , af alle stater , som EU er i intense forhandlinger med om en udvidelse af det konomiske og politiske forhold , ngter at samarbejde .
<P>
Hr. formand , hvordan tolker jeg ellers erklringen fra den tidligere iranske prsident , Rafsanjani , i fredags ?
Med klar henvisning til selvmordsbomberne erklrede denne autoritative persiske politiker , at for hver palstinenser , der kommer i himlen , kommer 300 israelere i helvede .
<P>
EU skal fortsat indtage et strkt og konsekvent standpunkt over for denne religise lovliggrelse og tilskyndelse til terror af hensyn til EU ' s egen politiske trovrdighed , bde i og uden for Unionen og fremfor alt af hensyn til freden i Mellemsten .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , nppe havde USA taget et vigtigt skridt i den rigtige retning , idet prsident Bush anerkendte , at det er absolut ndvendigt at sikre palstinenserne en levedygtig stat og ndvendigt , at USA involverer sig strkt i det israelsk-palstinensiske sprgsml og af al magt arbejder for , at kreplanen gennemfres , fr voldsspiralen i form af attentater og gengldelsesaktioner fortsatte og delagde den genbning af forhandlingsprocessen , der tegnede sig i Aqaba .
<P>
Der er i denne forbindelse grund til at beklage , at de mest yderligtgende palstinensiske bevgelser , isr Hamas , spiller en stadig strre rolle .
Deres afvisning af staten Israels legitimitet er helt uacceptabel .
Men burde man ikke efterhnden sprge sig selv , om de gentagne forsg p at splitte palstinenserne og den klare afvisning af , at sidstnvnte har ret til en virkelig uafhngig stat , er de to vsentligste faktorer , der giver nring til Hamas , samtidig med at de svkker Den Palstinensiske Myndighed som sdan ?
Den finansielle forflgelse og de mlrettede mord er afgjort ikke de mest effektive midler til at svkke Hamas ' popularitet .
De mest effektive midler er de politiske .
Nr palstinenserne jner en trovrdig mulighed for at opn en virkelig stat , som , om end af ringe udstrkning , besidder den suvernitet og territoriale kontinuitet , der er pkrvet for at kunne tale om en fuldgyldig stat , og ikke en pseudostat eller noget , der blot tager sig ud som en stat , vil Hamas ' stjerne endegyldigt blegne .
<P>
Der er et andet middel , vi ikke m afvise eller ngte at tage under overvejelse , og som kunne spille en vsentlig rolle med henblik p at fremme de to parters frigrelse og genoptagelsen af dialogen , nemlig en fredsstyrke .
Vi ved , at det p et eller andet tidspunkt , naturligvis nr tiden er moden hertil , vil vre ndvendigt at indstte en tredjepart af denne art i omrdet .
nsker man fra europisk side at optrde som andet og mere end blot tilskuer til og kommentator af denne sag , kan vi p nuvrende tidspunkt med fordel koncentrere os om denne form for bidrag til bestrbelserne for at skabe fred .
<P>
Det er mit indtryk , at den hjtstende reprsentant ikke bifalder denne tanke , som Frankrig har bragt p bane , men som ogs har vret fremfrt af FN ' s generalsekretr og andre .
Hvis det er korrekt , m jeg beklage det , for det er efter min opfattelse en nyskabende og relevant tanke , som vi hellere burde sge at vinde gehr for hos vores partnere , hvis vi virkelig nsker at bidrage med andet end hjstemt tale til genoptagelsen af fredsprocessen .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , for nogle f uger siden blev den lnge ventede amerikanske kreplan for fred i Mellemsten offentliggjort . Dokumentet har fuld opbakning fra resten af det internationale samfund inklusive kvartetten bestende af USA , EU , Rusland og FN .
Ingen skal undervurdere betydningen af dette initiativ p et tidspunkt , hvor der trods frygtelige voldshandlinger fra begge parter nu endelig er en sjlden mulighed for fremskridt .
<P>
Der er en stigende accept blandt araberne af det nskvrdige i en forhandlingslsning , mens premierminister Sharon selv har talt om skaderne p Israels konomi og samfund som flge af den fortsatte vold og det umulige i at bevare en permanent besttelse af samt israelsk herredmme over 4 millioner palstinensere .
Det kunne se ud til , at det kun er ekstremisterne , der frygter freden .
Uanset rsagerne til konflikten i Mellemsten er der en stigende anerkendelse blandt araberne af , at Israel er kommet for at blive , mens jder i hele verden kan se , at Israels sikkerhed p lngere sigt er bedst tjent med , at man anerkender det palstinensiske folks legitime nske om at f deres egen stat i 2005 .
<P>
Tidligere i sin prsidenttid var prsident Bush forsteligt nok uvillig til at engagere sig i detaljerne vedrrende forhandlinger , som ikke frte til noget , og han holdt sig klogeligt i baggrunden .
Nu har han taget det rette skridt p det rette tidspunkt for at vise sit personlige engagement i en varig fredslsning .
For frste gang i mange r synes en lsning at vre inden for rkkevidde .
Vi m ikke forspilde denne mulighed .
<P>
Kreplanen er specifik p en rkke punkter , ikke mindst hvad angr en jeblikkelig indstilling af voldshandlingerne fra begge sider , en jeblikkelig fastfrysning og en efterflgende fjernelse af bosttelserne samt Den Palstinensiske Myndigheds indstilling p at leve op til sine historiske forpligtelser og styre de folk , der begr voldshandlinger .
For Israels vedkommende skal man efter accepten af kreplanen give premierminister Abbas en chance for at vise sit engagement i fredsprocessen .
Hvis de palstinensiske myndigheder arresterer de personer , der fortsat angriber israelske civilister , er der ingen grund til at lade kamphelikoptere angribe civile palstinensiske omrder .
Intet vil vre vrre for denne proces end en forsinkelse p grund af den israelske regerings gengldelsesdrab , hvis Den Palstinensiske Myndighed er oprigtigt engageret i at skabe fred nu .
Det er gldeligt , at Israel i dag har indvilliget i at standse opsporingerne og henrettelserne af ledende politiske personligheder fra de islamiske grupper .
<P>
Det glder mig ogs , at EU ' s udenrigsministre i mandags udsendte et betimeligt ultimatum til Hamas om enten at gennemfre kreplanen eller ogs at blive udsat for alvorlige konomiske sanktioner .
Deres militre flj er allerede en klassificeret terrororganisation , og deres foragtelige og tragiske politik med at rekruttere selvmordsbombefolk br vedholdende fordmmes fra alle sider .
Ikke desto mindre er jeg glad for , at Hamas nu indleder nye vbenhvileforhandlinger med premierminister Abbas .
Jeg giver kommissr Patten ret i , at en kommende palstinensisk stat skal have et grnsefllesskab og vre levedygtigt , og at det ikke skal overstrs med israelske bosttelser , men samtidig skal retten til at vende tilbage hndteres meget varsomt .
Mske er det endelige svar en geners konomisk kompensationspakke til de mennesker , der har mistet deres ejendom .
Der er ogs brug for opfindsomhed , hvad angr stjerusalems endelige status .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissr Patten personligt for hans uforbeholdne og gennemsigtige samarbejde med arbejdsgruppen for kontrol med EU-midler til Den Palstinensiske Myndighed , der nu er i gang med sit arbejde , som ventes afsluttet i lbet af nste r .
Det er vrd at bemrke , at kvartetten i modstning til Irak er et eksempel p , hvordan en flles europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret p enstemmighed faktisk fungerer .
Til sammenligning har Irak vist os , hvordan en politik med flertalsafgrelser , der slet ikke kan fres over i EU-regi , er helt urealistisk og vil skabe splittelse og fjendskab blandt alle parter .
I mellemtiden skal EU gre en stor indsats for at overbevise begge parter i den arabisk-israelske konflikt om , at freden er den eneste reelle valgmulighed p lang sigt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , som ordfrer for betnkningen om Mellemsten besluttede jeg for et par mneder siden at fokusere p det , der kaldes kreplanen .
Jeg mente , at alt andet ville vre absurd , da kreplanen er Unionens ledende princip , og da Den Palstinensiske Myndighed - selv om jeg ikke ved hvor mange palstinensere - sttter dette dokument og processen i det .
<P>
Jeg er p nuvrende tidspunkt rligt talt ikke sikker p , at Ariel Sharon er s entusiastisk med hverken processen eller dokumentet .
Det siger jeg af flgende rsag . Da premierministeren forelagde kreplanen for regeringen , beskrev han den som " et ndvendigt onde " og sikrede sig kabinettets stemme ved at sige , at de 14 forbehold eller ndringsforslag , der var forelagt for Washington - ikke for kvartetten - ikke kan forhandles .
Premierministeren nvnte ikke behovet for at fjerne bosttelser , der er afgrende for opnelsen af en levedygtig palstinensisk stat .
Desuden erklrede premierminister Sharon den 27. maj i Knesset , at bosttelserne ikke ville blive drftet i forbindelse med kreplanen , men bilateralt mellem Jerusalem og Washington .
Israelsk tv angav yderligere den 10. juni , at Washington havde accepteret Israels anmodning om denne fremgangsmde .
<P>
I lyset af disse oplysninger vil jeg gerne sprge den hjtstende reprsentant , om han mener , at disse oplysninger og specifikt denne bilaterale aftale om bosttelser mellem Jerusalem og Washington , hvis det bekrftes , kan udgre et brud p kreplanen .
Jeg vil ogs gerne sprge den hjtstende reprsentant , om han mener , at Israels 14 forbehold eller ndringsforslag , hvis de accepteres , kan delgge alle muligheder for processen og freden .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati (ELDR).">
Hr. formand , kreplanen reprsenterer efter vores mening i alle tilflde en chance for fred , der skal strbes efter uden hensyn til flelser af sympati eller antisympati .
Den opfordrer frst og fremmest til en afslutning p konflikten , p terror , p selvmordsangreb , p mlrettede attentater . Den opfordrer Israel til at trkke sig tilbage fra de besatte omrder , s to befolkninger kan leve side om side i fred med sikre grnser , med garanti om demokratiske institutioner .
Vi mener i den henseende , at det internationale samfunds rolle har afgrende betydning for kreplanen , men vi mener ogs , at EU skal skabe sig en strkere , mere klar rolle i Mellemstpolitikken , ikke for at stte sig op imod USA , men netop for at stoppe med konstant at stikke hovedet i busken og fastlgge en udenrigspolitik .
Det er grundlggende set den udfordring , som konventet str over for , selv om det endnu ikke er klart , hvordan den bedst tackles . Udfordringen med at opbygge et politisk Europa , der globalt , p verdensplan , kan tage fat p de vigtige sprgsml i dag - demokrati , fred , frihed og udvikling for alle befolkninger uanset race , farve eller tro .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , for Irans vedkommende blev begrebet Europa - i modstning til Asien - formuleret frste gang i Herodots historiske vrk om persernes angreb p Europa , som p det tidspunkt var de grske bystater .
Jeg synes , det er lidt for sent at tage hvn nu , og nr det kommer til stykket , fik vi ogs hvn med Alexander den Store .
<P>
Jeg er meget bekymret over EU ' s politik over for Iran .
Jeg er meget bekymret over kombinationen af de to beslutninger , Rdet traf i mandags , som p den ene side stter store sprgsmlstegn ved gennemfrelsen af ikkespredning af massedelggelsesvben i Iran p grundlag af landets nukleare program og p den anden side bekendtgr en overordnet strategi , som giver mulighed for at anvende vold ved krnkelse af principperne om ikkespredning af massedelggelsesvben .
Jeg synes , vi leger med ilden .
Jeg mener , vi placerer en stor bombe under de iranske studerendes bestrbelser , som jeg tror de fleste medlemmers hjerte banker for , med de pskud , vi giver det konservative styre til at knuse deres opstand .
Jeg tror , at bde Rdet , hr . Solana og Kommissionen br trde varsomt her .
<P>
Til sidst har jeg to sprgsml .
Det frste er : P samme mde som vi opfordrer Iran til at svare timely , fully og adquately , opfordrer vi s USA ' s og Storbritanniens regeringer til at svare p , om de har fundet massedelggelsesvben i Irak , s vi ikke frer krig forgves ?
Og det andet sprgsml er : Vil De , hr. hjtstende reprsentant , lse Aischylos ' tragedie " Perserne " , i spansk oversttelse , i de tre dage , De er i Grkenland ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , med kun t minuts taletid vil jeg koncentrere mig om kreplanen , og hvordan man overholder den .
Svaret kan koges ned til en enkelt stning - overholdelse af den humanitre folkerets principper .
Enhver kamp for at f palstinenserne inklusive de kriminelle selvmordsbombefolk til at overholde den humanitre folkeret vil vre nyttesls , hvis den gentagne gange krnkes af Staten Israel , der har det primre ansvar for overholdelsen af disse principper .
Det er ulovligt at etablere bosttelser i de besatte omrder og rive huse ned , og det er i strid med den humanitre folkeret at udfre mlrettede henrettelser ledsaget af drab p uskyldige civile , blot for at nvne nogle f af disse krnkelser .
<P>
Jeg opfordrer derfor kvartetten til at gre det krystalklart , at alle parter skal overholde den humanitre folkeret .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , kre kolleger , hvor mange fredsplaner for Mellemsten har der ikke allerede vret , og hvor mange er forsvundet ned i makulatoren ?
Det er nytteslst at besvare dette sprgsml .
Det er frst nu , at der foreligger en konstellation , som trods alt har en chance for at blive en succes .
Det skyldes utvivlsomt EU ' s bestrbelser og den road map , som er udarbejdet inden for rammerne af Mellemsten-kvartetten , det vil sige af EU i fllesskab med USA , Rusland og FN .
Planer har der selvflgelig vret adskillige af , heriblandt Mitchell-planen .
En road map og en god kreplan er absolut ingen garanti for , at man ogs nr derhen , hvor man gerne vil .
Det krver , at de relevante aktrer er til stede p begge sider , og det krver naturligvis ogs , at USA lgger pres p Israel .
Selv om EU er vigtig , fordi den ogs har palstinensernes tillid - i israelernes begrebsverden nogen gange for meget - hber jeg efter mdet mellem Abu Mazen , hr . Sharon og prsident Bush trods alt p , at det nye fredsinitiativ kan holdes uden for den ddelige cirkel af vold og modvold .
Det har noget at gre med det samlede politiske klima i Mellemsten .
Efter at Saddam Husseins regime er faldet - hvad man s end mtte mene om den amerikanske intervention - er der i hvert fald ryddet n forhindring af vejen . Systemet er vk , og dermed er grundlaget fjernet for de radikale palstinensiske krfter og andre , som sttter ekstremisme .
<P>
Ogs Iran , som indtil nu har bakket op om Hizbollah , br spille en konstruktiv rolle her og overveje , om man vil fortstte med at sttte denne organisation som hidtil .
Der er ogs en mulighed for , at man isolerer de radikale krfter og giver de moderate en chance .
Dette er en strategi , som kun kan fungere , hvis EU og USA arbejder sammen og ikke anlgger forskellige strategier .
<P>
Hvor tragisk og utilfredsstillende situationen i Irak end er , er der nu for frste gang desuden en chance for , at Syrien og derfor mske ogs Libanon skifter kurs og vil indg i en fredsproces med Israel .
Men Israel m ligeledes bringe ofre .
Premierminister Sharon m ikke bje sig for presset fra radikale bosttere og krfter , sledes at Israel kun kan udfolde sig inden for de bibelske grnser .
EU skal opmuntre ham og sttte ham i dette .
Flertallet af den israelske befolkning er parat til at give indrmmelser for at kunne leve i fred og sikkerhed , men naturligvis skal den palstinensiske side ogs opgive det hjlydte krav om , at flygtningene skal kunne vende tilbage efter et en til en-princip , for dette ville betyde et farvel til Staten Israel .
<P>
Det br overvejes grundigt , om EU skal stille med sin egen fredsbevarende styrke .
Personligt har jeg svrt ved at forestille mig den sikkerhedsmssige gevinst ved en sdan styrke .
For det frste , fordi Israel aldrig har overladt sin sikkerhed til andre militre styrker end sine egne , og for det andet , fordi en sdan styrke selv kunne tnkes at blive et ml for selvmordsattentater , uden at kunne forhindre disse .
<P>
I sidste ende str og falder alt med prsident Bushs beslutsomhed om at lade palstinenserne f deres egen stat .
Han skal tilmed vise denne beslutsomhed i et valgr .
Den eneste mde at undg , at kreplanen lber ud i Mellemstens rkensand , p er , hvis EU og USA supplerer hinanden og optrder samlet .
Hvis de agerer som konkurrenter i Mellemsten , vil dette give spillerum for ny ekstremisme .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , i det israelske dagblad Yedioth Aharonot ppeger lederskribenten , at intet dokument , som er blevet offentliggjort fr forhandlingerne , nogensinde er blevet gennemfrt , nr det glder den israelsk-arabiske konflikt .
Offentliggrelsen umuliggr i sig selv gennemfrelsen .
Det flger af denne dystre tanke , at kvartettens kreplan allerede er umuliggjort af to rsager .
For det frste med offentliggrelsen af Sharon-regeringens 14 forbehold , som er accepteret af USA .
Hermed mister de forskellige etaper i kreplanen deres substans .
Det er topmlet , nr Sharon nsker at fjerne alle henvisninger til Sikkerhedsrdets resolution 242 og 338 , som udgr retsgrundlaget for enhver fredelig lsning i Mellemsten .
Hvis en bestemmelse er i vejen , s lad os straks f den ophvet .
Med krigen i Irak viste hegemoniet vejen .
<P>
Det andet anslag , der rettes mod den nye fredsplan , er den skndige tilbagevenden til bibelens jus talionis : attentater , som straks efterflges af lidet mlrettede mord .
Voldsspiralen skrpes mere og mere .
Der er sledes ingen udsigt til den tilbagevenden til absolut ro , som er forudstningen for , at processen kan ivrksttes .
<P>
Det eneste forstandige forslag til imdegelse af denne triste udvikling er stillet af FN ' s generalsekretr .
Han anbefaler , at der indsttes en fredsstyrke mellem de to parter .
Forslaget er straks blevet afvist af Sharon-regeringen . Israel har ingen grnser , og s lnge Israel ikke accepterer sine egne grnser , vil ingen fredsplan kunne sttes i gang eller bre frugt .
<P>
Dette dilemma krver en enkel og klar lsning , som omgende ville bringe terrorismen til ophr , nemlig at Israel gennemfrer resolution 242 og 338 , trkker sig tilbage fra de besatte omrder og trkker sine tropper tilbage til de internationalt anerkendte grnser .
Ved at bringe folkeretten i anvendelse sikres det umiddelbart , at kreplanen kan gennemfres med godt resultat .
FN , USA og EU har midlerne hertil , men man mangler den politiske vilje , og man mangler modet hertil .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , jeg har tre bemrkninger .
Den 11. september fyldte os med gru .
De selvmordsattentater , palstinensiske terrorister udstter israelerne for , er en daglig gentagelse af den 11. september . Intet ndres beklageligvis herved , selv om man begynder at rmme bosttelserne !
<P>
Den anden bemrkning vedrrer kreplanen .
Lad os ikke tage fejl .
Det er en ramme , ikke en spndetrje .
Den kan tjene til at stte gang i forhandlingerne , ikke til at bringe dem til afslutning .
Der er tale om et program , ikke et diktat .
<P>
Endelig vil jeg som min tredje bemrkning ppege , at Europas holdning er svag , for den er uafbalanceret og forekommer forudindtaget .
Italienske diplomater har indledt bestrbelser for at skabe get balance .
Lad os nske dem alt held hermed , sledes at det italienske formandskab omsider kan give Europa mulighed for at yde en behrig indsats til fremme af freden .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , i de seneste uger har vi dagligt , ja , endda hver time , skiftet mellem hb og fortvivlelse .
Alligevel skal vi - og med vi mener jeg Europa og USA - holde fast i gennemfrelsen af kreplanen . Det er lige s meget amerikanernes plan , som det er europernes plan .
Vi har oven i kbet med srligt eftertryk - og det vil gerne takke hr .
Solana og hr . Patten for - presset p for at f denne kreplan offentliggjort og gennemfrt .
Som nogle talere allerede har vret inde p , er der kun chance for at opn fred , hvis vi indtager en flles holdning .
Jeg er ikke enig i det synspunkt , at Europa gr ensidigt til vrks , hvis man lgger et passende pres p begge sider - p Israel og p palstinenserne .
Bde for Israel og for Palstina har vi brug for en levedygtig og sikker stat .
Det br man anerkende .
<P>
Vi nsker ingen vold fra den anden side - og hr . Nordmann - hvis ellers jeg husker forhandlingerne i udvalget ret .
Hvad andet end vold er den folkeretligt illegale bosttelsesaktivitet ? Opfrelsen af muren er en forfrdelig voldshandling , der pvirker folks levevilkr og sgar deres liv .
Dette glder naturligvis ligeledes for den frygtelige terrorisme , som jeg ikke har nogen sympati for .
Ogs over for iranerne , som vi talte med i gr , har vi klart givet udtryk for , at enhver form for sympati med eller accept af terrorisme ikke kan toleres af Europa .
I vrigt er terrorisme frst og fremmest selvdestruktivt .
Ethvert samfund , der er baseret p terrorisme , er allerede inficeret af voldens virus .
<P>
Hvad vi ungtelig har brug for , er sttte til Palstinas sikkerhed .
Den Palstinensiske Myndighed lser ikke sikkerhedsproblemet alene .
Hvad vi ogs har brug for , ogs selv om israelerne er imod det - her skal man altid udve konstant pres - er internationale tropper som observatrer , men som ogs har mulighed for at gribe ind .
Vi har desuden brug for , at Abu Mazen fr succes .
Hr. kommissr Patten mener , at vi har brug for valg , og jeg giver ham ret , men det er mest hensigtsmssigt , at valg frst kan finde sted , nr Abu Mazen har haft mulighed for at bevise , at hans linje er bedre og mere succesrig for palstinenserne end den terrorisme , som Hamas og andre bevgelser str bag .
<P>
I de sidste par dage havde jeg en ung , kvindelig israelsk lge p besg .
Hun havde vret to r i militret og yder nu medicinsk hjlp i en mobil klinik i de palstinensiske omrder .
Dag efter dag gr hun ind i de palstinensiske omrder og hjlper til med at srge for , at ogs palstinenserne har et minimum af basal sundhedspleje .
S lnge der findes sdanne mennesker i Israel og p den palstinensiske side , m vi med hb og tillid gre alt for , at der bliver fred i Mellemsten !
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fava (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. hjtstende reprsentant , det ser ud til , at der til de mange fjender af fred , som vi kender , skal tilfjes improvisation og formodninger , der , nr de bruges af folk i ledende institutionelle stillinger , kan have delggende flger . Jeg henviser til Italiens ministerprsident Silvio Berlusconis nylige besg i Israel og til den kendsgerning , at hr .
Berlusconi om ca .
10 dage bliver formand for Rdet her i Bruxelles . Jeg vil gerne ppege , at hr .
Berlusconi , efter at Ariel Sharon stolt og kunstfrdigt have modtaget ham i den udelte hovedstad i Staten Israel og angivet en ret undergravende fortolkning af kreplanen , til gengld ngtede at mde Yassir Arafat og Abu Mazen . Jeg er i dette tilflde enig med den franske udenrigsminister , hr .
De Villepin , da han sagde , at hr . Berlusconi ikke havde levet op til den europiske holdning , der handler om viden , om dialog med alle .
Jeg opfordrer Dem derfor til , hr. formand , at minde hr . Berlusconi om , ikke som verste chef for den italienske regering , men som fremtidig formand for Rdet og reprsentant for en europisk institution , at de europiske institutioners pligt og forml ikke er at udvise eller demonstrere venskab med befolkninger , men at strbe efter t ml , nemlig fred .
<SPEAKER ID=73 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg har lyttet indgende til de rede parlamentsmedlemmers indlg .
Jeg mener at have taget alle til efterretning , og vi vil forsge at trkke p dem i samme nd som hos de fleste medlemmer , der har talt denne eftermiddag .
<P>
Vi har alle det samme ml - et ml , som jeg mener , vi har delt i lang tid og ikke blot i dag - der gr ud p at finde en formel , der gr det muligt for os at gennemfre FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner med eksistensen af to stater , der kan leve side om side i fred og stabilitet , i et stabilt omrde , og hvor de to stater anerkendes af samtlige nabolande .
Det er vores strste nske , vores drm , og vi nsker , den bliver til virkelighed hurtigst muligt .
<P>
Jeg vil gerne svare meget kort p de to sprgsml fra hr . Menndez del Valle .
Jeg er som svar p det frste ikke bekendt med en bilateral aftale om sprgsmlet om bosttelser .
Jeg er kun bekendt med kreplanen som helhed .
Desuden kan der vre forbehold hos alle de involverede , forudsat at alle medlemmer af kvartetten er indstillet p at gennemfre kreplanen i sin helhed .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Solana .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fra Kommissionen om EU ' s sikkerhedsstrategi , herunder gennemfrelse af FN ' s program til bekmpelse af ulovlig handel med hndvben .
<SPEAKER ID=77 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg vil gerne orientere Dem alle , s kortfattet jeg kan , om indsatsen i forbindelse med det , der kan kaldes " europisk sikkerhed " .
<P>
Som De husker , mine damer og herrer , fik jeg p mdet p Rhodos til opgave at udarbejde et dokument om sprgsmlene i forbindelse med europisk sikkerhed inden Det Europiske Rds mde i Thessaloniki , selv om det formentlig ikke vil vre det sidste dokument om dette emne .
<P>
Jeg skal understrege , at det vsentlige er , at EU for frste gang nsker et dokument af denne type . Ikke alene er der et nske om , at medlemsstaterne har deres egne dokumenter , men ogs om , at EU har et kollektivt dokument om sin sikkerhedsstrategi .
Jeg tror , at det er frste gang , og jeg vil gerne fremhve , at det er et vigtigt skridt mod skabelsen af et Europa , der udvikler sig ved hjlp af politiske virkemidler .
<P>
Jeg baserer frst og fremmest min tilgang p et grundlggende princip , som hele dokumentet bygger p .
Et Europa af disse dimensioner med 25 demokratiske lande , der snart har en befolkning , som er dobbelt s stor som USA ' s og fire gange s stor som Japans ( jeg nvner som eksempler store lande , der ligesom vores har en strk valuta ) , et Europa , der tegner sig for ca. en fjerdedel af verdens bruttonationalprodukt , kan ikke undsl sig for at vre en international aktr , vil jeg atter en gang gerne understrege .
Uanset om vi nsker det eller ej , bliver vi ndt til at vre en international aktr .
Dette princip , som jeg er strk tilhnger af - og som jeg hber , De ogs er tilhngere af , mine damer og herrer - skal lbe som en rd trd gennem hele vores tilgang til skabelsen af sikkerhed i Europa .
<P>
Dokumentet er nsten frdigt og vil blive forelagt stats- og regeringscheferne nste torsdag og fredag i Thessaloniki .
Jeg vil nu gerne give Dem et indblik i dets struktur .
<P>
Det begynder med en analyse af de sikkerhedsforhold , som vi lever under , og som naturligvis omfatter regionale konflikter og de rsager til konflikterne , som berrer os , nemlig fattigdom , social udstdelse og mangel p naturressourcer .
Derefter behandles nyere trusler ssom international terrorisme , spredning af massedelggelsesvben samt sammenbrudte stater .
<P>
Andet kapitel er baseret p denne analyse og beskriver , hvad der efter vores mening br vre de vigtigste strategiske ml for Europas sikkerhed .
Det frste strategiske ml m rent logisk vre at udvide og stabilisere sikkerhedszonen rundt om EU , med andre ord rundt om vores kontinent , navnlig mod st og syd .
<P>
Jeg mener , at det dokument , som Kommissionen forelagde for nylig , om det nye Europa og Europas grnser overvejende omhandler , hvor og hvordan EU br begynde at udvikle sine sikkerhedsforhold .
<P>
Det andet vigtige punkt i forbindelse med strategiske sikkerhedsml er efter vores mening styrkelsen af den internationale orden .
Vi kan nok beskrive Europas plads i den internationale orden sledes . Vi er effektive multilateralister , og vores teori om verdensordenen br baseres p effektiv multilateralisme .
Vi arbejder derfor p at beskytte Europas sikkerhed gennem alle organisationer og isr gennem FN , og det nsker vi ogs at gre fremover .
Der er selvflgelig aktrer , der har mere individuelle roller , f.eks. USA , Den Russiske Fderation og andre store lande eller vigtige internationale aktrer .
<P>
Men det , jeg gerne vil sige - og vi har forsgt at lade dokumentet afspejle denne meget velovervejede opfattelse - er , at for at sikre et effektivt multilateralt system og nrmere bestemt FN ' s trovrdighed m vi i teorien vre indstillet p at sikre , at alle de principper , som FN hviler p , overholdes , og at organisationen har den trovrdighed , den fortjener .
<P>
Nr nogle af de principper , som chartret og visse af Sikkerhedsrdets resolutioner bygger p , ikke overholdes , kan EU ikke forholde sig passivt , men m handle , og det m handle med alle de betydelige midler , det har til rdighed .
Heldigvis har EU en lang rkke muligheder , lige fra diplomatisk aktivitet til bevbnede fredsbevarende operationer .
<P>
Hr . Hughes , som ikke er til stede i jeblikket , gjorde tilfldigt en nyttig iagttagelse om , hvordan EU ogs kan spille en vigtig rolle i den effektive dialog i tilflde af konflikt .
Vi skal dog have mod til at sige til os selv , at nr der kastes vrag p de regler , de principper , som vi alle har besluttet at forsvare inden for rammerne af effektiv multilateralisme , skal EU ogs vre villigt til at imdeg en sdan overtrdelse af politiske eller andre internationale aftaler eller kontrakter .
<P>
Det tredje punkt , som jeg gerne vil nvne , er behandlingen af nye trusler , nemlig terrorisme , spredning af vben samt sammenbrudte stater .
Om disse sprgsml , der er nye eller omfatter nye aspekter , selv om nogle af dem har vret aktuelle i mange r , m vi sige , at der er tale om en anden type risici og trusler end dem , vi tidligere har oplevet .
En forskel er , at disse handlinger kan begs p afstand .
I koldkrigstiden var vi vant til trusler ved vores grnser .
I dag str vi mske over for den frste trussel , der befinder sig langt fra vores grnser , og vi er sledes ndt til at udnytte vores kapacitet p den anden side af grnserne .
Jeg mener ogs , at denne mulighed blev overvejet , da vi i slutningen af 1999 i Helsinki fik til opgave at se p , hvordan EU kunne udfre civile og militre handlinger .
<P>
Disse nye trusler er ogs dynamiske , og vi m derfor forebygge dem og s hurtigt som muligt prve at sikre , at de ikke fr lov at blive en realitet , uanset om de skyldes sult , klimandringer eller andre konflikter , f.eks. etniske eller religise .
Jeg mener , at hurtig forebyggelse er en forpligtelse , der phviler os og skal indg i den filosofi , som ligger bag EU ' s handlinger .
<P>
Disse nye trusler er mere komplekse , mere komplicerede end noget , vi har oplevet fr , og vores reaktion kan sledes ikke vre enkel .
Vi kan ikke reagere enkelt p noget , der er komplekst . Vores reaktion er ogs ndt til at vre kompleks , og det vil efter min mening vre en fejl at tro , at der er en militr lsning p disse problemer .
Det tror jeg ikke , der er , og vi er derfor ndt til at benytte os af hele det udbud af midler , EU som helhed rder over .
De omfatter som nvnt alt fra diplomati , humanitr bistand , krisestyring , handel , sanktioner osv. til krisestyring med militre midler .
Jeg mener dog , at det vil vre en meget alvorlig fejl , hvis man tror , at denne type problemer kun kan lses militrt .
Jeg mener ogs , det er forkert at tro , at disse nye trusler udelukkende br bekmpes militrt .
<P>
Jeg vil gerne have , at dokumentet slutter med en opfordring til at skabe et Europa med klart definerede egenskaber , et Europa , der er mere aktivt p verdensplan , og som derfor skal have den politiske vilje til at handle .
<P>
Jeg hber , at debatten i konventet de seneste mneder fr ikke kun Parlamentet , men ogs borgerne p vores kontinent til at konkludere , at vi , hvis vi virkelig nsker at indtage vores retmssige position i verden med den rigdom og velfrd , som vi har , ogs har forpligtelser , og disse forpligtelser skal opfyldes .
Det er derfor ndvendigt med strre aktivitet og strre politisk vilje til at handle , og det er efter min mening afgrende .
<P>
Hvis vi nsker at handle , skal vi have kapacitet til at handle , og vi er sledes ogs ndt til at gre den ndvendige indsats , som omfatter udvikling af militr og civil kapacitet , og jeg vil ikke lgge skjul p , at strre kapacitet til at handle og udve indflydelse i verden ogs krver flere ressourcer .
<P>
Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , de nationale regeringer , er ndt til at se realiteten i jnene , ellers er vores ord udtryk for hykleri .
Vi kan ikke grde , nr vi ser andres lidelser i fjernsynet , og samtidig ikke vre villige til at gre , hvad der krves .
For at gre , hvad der krves , skal vi have de ndvendige ressourcer , og disse ressourcer er ndt til at komme fra borgerne p vores kontinent , i vores eget EU , der ogs skal vre gavmilde nok til at betale for de ndvendige ressourcer til at gre den indsats , som vi hver dag bliver bedt om at gre .
<P>
I mit frste indlg talte jeg om operationen i Congo .
Det er et eksempel p , hvad vi mske er ndt til at gre i fremtiden , men i strre omfang .
Vi er i jeblikket i stand til at udfre en sdan operation p grund af vores samlede midler , men ogs p grund af midler , som isr er til rdighed for nogle nationer , der kan ptage sig en rolle , som andre ikke kan .
Vi skal derfor alle gre en indsats for at bevare et kapacitetsniveau , der stter os i stand til at spille den rolle , vi nsker at spille .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at det Europa , vi nsker , er et Europa med strre synlighed , vilje til at handle og midler til at fre denne vilje ud i livet . Vi nsker et Europa , der ogs har den ndvendige sammenhng til at handle , og dermed mener jeg , at der skal vre sammenhng inden for EU og i alle EU ' s institutioner og mellem EU og dets medlemsstater , s hele indsatsen , f.eks. den diplomatiske indsats , brer frugt .
Tnk et jeblik p , at EU ' s diplomatiske net med alle medlemsstaterne er betydeligt strre end nettet i det land med det strste diplomatiske net .
Hvis vi udnytter det i en bestemt sags tjeneste , vil vi formentlig vre tusind gange s effektive som nu .
<P>
Jeg mener , at det dokument , som vi forelgger stats- og regeringscheferne torsdag og fredag i Thessaloniki , afspejler denne tilgang , som efter min opfattelse er i overensstemmelse med de fleste parlamentsmedlemmers holdning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Patten">
Hr. formand , gennem de seneste tre til fire r har den hjtstende reprsentant og jeg holdt timevis lange taler om dette emne , og hvis De granskede dem nje , ville De opdage , at de er bemrkelsesvrdigt ens og afspejler de samme argumenter , som den hjtstende reprsentant i dag endnu en gang har leveret p overbevisende og eftertrykkelig vis .
<P>
Det er p mange mder bemrkelsesvrdigt , at EU p kort tid er net s langt hen imod en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt en flles sikkerheds- og forsvarspolitik uden fordelen - indtil videre - ved en formel sikkerhedsstrategi .
Kommissionen glder sig meget over beslutningen om at rette udeladelsen , og den ser frem til de nrt forestende forhandlinger om strategidokumentet .
<P>
Hvad angr forsvaret og militret , er der gjort imponerende fremskridt i etableringen af den europiske kapacitet , som EU allerede er begyndt at udnytte .
Som den hjtstende reprsentant har sagt , skal vi prcisere vores strategiske forml og de omstndigheder , under hvilke EU kan anvende magt .
Som bde han og jeg har sagt , er vi ogs ndt til at udfordre vores regeringskolleger og vores valgkredse med hensyn til den afstand , der findes mellem ambitionerne og det , som folk er villige til at betale , og det , som folk er villige til at samarbejde om .
<P>
Som jeg tidligere har sagt , er Kommissionen ikke en tavs og uinteresseret tilskuer til denne debat .
Vi spiller ingen direkte rolle i forsvarsanliggender og militre anliggender , og selv i min rede vens , hr . Van Ordens , fravr vil jeg gentage , at vi ikke higer efter at f en direkte rolle i forsvarsanliggender og militre anliggender .
Men uanset hvad EU gr p den militre front - det vre sig konfliktforebyggelse , krisestyring eller postkonfliktgenopbygning - er det uundgeligt en del af en mere vidtgende europisk strategi med mange elementer , som Kommissionen bestemt har det overordnede ansvar for .
EU har brug for et smlst system , og det er grunden til , at den hjtstende reprsentant og jeg samt vores respektive tjenestegrene har arbejdet s tt sammen , og derfor er jeg tilfreds med , at EU-Konventet har foreslet et endnu tttere partnerskab fremover .
<P>
Min virkelige pointe er imidlertid , at forsvarsanliggender og militre anliggender kun er n dimension - og for EU fortsat en relativt lille dimension - af enhver sikkerhedsstrategi , der er sit navn vrdigt .
<P>
I en vis forstand kan EU selv - dets skabelse , udvikling og udvidelse - ses som en europisk sikkerhedsstrategi , og det har vret en srdeles effektiv en af slagsen .
EU har leveret det centrale konomiske og politiske organisationsprincip for vores kontinent gennem mere end et halvt rhundrede og medvirket til at sikre demokrati og stabilitet for lande , der bryder frem af diktatur og undertrykkelse .
Gennem dagsordenen for et bredere Europa sger vi ogs at udvide stabiliteten til vores naboer og kredsen af venner omkring os .
Mske skal man som det centrale element i enhver sikkerhedsstrategi for Europa sikre sig , at EU selv fortstter sin fremgang og udvikling .
<P>
Derudover yder EU et vsentligt bidrag til den internationale sikkerhed i en lang rkke forskellige sammenhnge - f.eks. via vores bidrag til den globale handel .
EU har spillet en central rolle for oprettelsen og udviklingen af Verdenshandelsorganisationen , og nu deltager vi i Doha-udviklingsrunden .
Det bliver svrt at overdrive dette arbejdes betydning for den globale sikkerhed , fordi sikkerhed og velstand er s tt forbundet .
<P>
Vi bidrager ogs til den globale sikkerhed gennem udviklingsbistanden .
Jeg har tidligere ppeget over for Parlamentet , at vi - EU , Kommissionen og medlemsstaterne - tegner os for omkring 55 % af den globale udviklingsbistand samt for ca. to tredjedele af al gavebistand .
Det er et vigtigt bidrag til sikkerheden , for fattigdom og ulighed er ikke kun moralske sprgsml , men ogs sikkerhedssprgsml .
<P>
Gennem vores bistand arbejder vi ogs for menneskerettigheder og for bedre regeringsfrelse .
Det er atter sikkerhedssprgsml , der f.eks. str i forbindelse med bekmpelsen af terrorismen , fordi ulighed og undertrykkelse udklgger had , intolerance og vold .
<P>
Frem for alt kan EU imidlertid bidrage til international sikkerhed gennem sit arbejde inden for samt sin sttte til multinationale strukturer og discipliner , der i stigende grad er ndvendige og vigtige for at forvalte sager i en indbyrdes afhngig verden .
Her tnker jeg p FN ' s konventioner om nedrustning og ikkespredning , p miljtraktater ssom Kyoto-protokollen om klimandringer og selvflgelig p Den Internationale Straffedomstol .
Jeg kunne fortstte , men jeg har fremsat min pointe .
Vi kan ikke bare skelne mellem vores sikkerhedsmssige interesser p den ene side og vores udviklings- og handelsmssige interesser p den anden side .
For at forhindre voldelige konflikter fremover er vi ndt til at have politikker vedrrende miljdelggelse , fattigdom og global samfundsforvaltning , aids , retlige og indre anliggender , nuklear sikkerhed og s videre .
Mon ikke alle har forstet , hvad jeg mener .
<P>
Den bagvedliggende konklusion er den , at effektiv multilateralisme skal vre mottoet p EU ' s banner .
Det er essensen af vores sikkerhedsstrategi .
<P>
Jeg vil sige nogle f ord om hndvben og lette vben , fordi det ogs understreger vigtigheden af en praktisk og effektiv multilateralisme .
Vi har forpligtet os til at bekmpe udbredelsen af hndvben i verden .
En adfrdskodeks for vbeneksport blev vedtaget for fem r siden , og i henhold til denne holder medlemsstaterne en hj flles standard for forvaltning af overfrslen af konventionelle vben .
Denne kodeks har siden hen etableret sig som en omfattende international vbeneksportordning .
I en flles aktion vedrrende hndvben senere i 1998 forpligtede EU sig til at fremme en rkke principper , herunder at alle lande forpligtede sig til kun at levere hndvben til regeringer samt til kun at importere og ligge inde med vben til egne legitime sikkerhedsbehov .
EU har afsat midler til finansiel og faglig bistand til hndvbenprogrammer og -projekter rundt omkring i verden .
<P>
Jeg ser frem til offentliggrelsen af dokumentet om sikkerhed .
Som den hjtstende reprsentant sagde , bliver det starten p en meget vigtig debat , og selvflgelig vil en stor del af denne debat finde sted i dette hellige kammer .
Vi ser frem til at hre bidragene fra de rede medlemmer , der allerede har ydet et vigtigt bidrag til den bredere opfattelse af sikkerhed , der nu er udbredt i hele EU .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. hjtstende reprsentant , kre kolleger , jeg mener , at sidste rs og dette rs begivenheder har gjort det benlyst , at vi har behov for et klart koncept i dette sprgsml . Hr. kommissr Patten har beskrevet de mange omrder , hvor EU er aktivt involveret .
Det ville mske vre formlstjenligt for os at se dette i et samlet perspektiv . Hermed tydeliggres det , hvor meget disse - p mange omrder helt igennem prsentable - instrumenter gavner hinanden .
Her er det selvflgelig isr de sprgsml , der vedrrer udlands- eller udviklingsbistand , som vil have tilsvarende stor betydning .
Det vil sige , at potentielle spndinger skal mindskes , nr det drejer sig om fattigdomsforebyggelse , og bde de aktivt involverede parter og den europiske offentlighed skal i hjere grad gres bevidste om , at disse instrumenter alts ogs anvendes i udenrigspolitikken , og at de bruges i medlemsstaternes interesse .
<P>
Nr vi i denne sammenhng taler om forebyggelsesomrdet , hvor der gres s meget , er det virkelig rigtigt , hvad hr . Solana har givet udtryk for her , nemlig at det er ndvendigt at finde den rigtige blanding mellem forebyggelse og militre kapaciteter samt de genopbygningsforanstaltninger , der vil vre pkrvet efter militre indgreb .
Jeg mener , at vi her enten mangler noget i form af bevidsthed eller praksis .
Hvis vi med rette gennemfrer disse forebyggende foranstaltninger , vil vi kunne konstatere , at disse imidlertid ikke i sig selv vil ge EU ' s indflydelse , da den militre mulighed hrer med til at vise , at man ogs ville kunne handle anderledes .
Dette er en erfaring , som vi allerede har gjort p Balkan i begyndelsen af 1990 ' erne , da det lykkedes europiske forhandlere at indg omkring 34 vbenhvileaftaler - jeg er ikke helt sikker p det prcise antal - men hvor ingen af dem blev til noget , fordi Milosevic udmrket vidste , at vi ikke havde den militre kapacitet til at stte magt bag overholdelsen af disse vbenhvileaftaler .
Helt frem til topmdet i Kln og lngere end det , i Saint-Malo og ved mange andre lejligheder har man gradvist draget konsekvenserne af dette . Det betyder , at vi nu kan komme videre i udviklingen .
<P>
Men ogs her ser vi , at dette frst skal inkorporeres i en virkelig strategi , at det endnu ikke fungerer fuldt ud , og at vi endnu ikke er bevidste om , hvordan dette skal forlbe , for her skal vi naturligvis vurdere bestemte delelementer .
Hvordan indplacerer vi i virkeligheden kampen mod terrorismen , og hvor langt rkker instrumenterne ?
Den amerikanske argumentation i forbindelse med Irak-krigen har i nogen grad ogs vret en argumentation om terrorisme .
Er vi selv klar over , om klassiske militre midler ogs kan anvendes til bekmpelse af terrorisme ?
Det samme glder for ikkespredningsomrdet .
Er tilflde , hvor man mske med et enkelt prventivt angreb kunne delgge et atomkraftvrk , sledes at muligheden for at udvikle atomvben ikke opstr , som israelerne eksempelvis gjorde det i Irak i begyndelsen af 1980 ' erne , en del af en sdan strategi ? Og ville vi med frre tab eller nsten ingen tab af menneskeliv til flge kunne udvikle frdigheder , hvormed vi kunne forebygge store farer og senere krige ?
Jeg mener , at vi skal besvare disse sprgsml . Jeg formulerer dem her kun som sprgsml , men de br indg som en del af et specifikt og samlet koncept .
Dette br ske , for at vi kan fremlgge noget p samme mde , som Bush-regeringen har gjort det , hvor vi kan identificere bde ligheder og forskelle . Det vil skabe et stabilt grundlag for at fre de samtaler med USA , som er ndvendige for at n frem til flles handling eller mske tilnrmelse , hvilket vil give amerikanerne mulighed for at opgive enegangen .
<P>
Jeg er enig i dette . EU er selv en sikkerhedspolitisk foranstaltning , hvilket er en af de primre rsager til dens eksistens .
Vores relationer til det vrige Europa , som klogeligt br vre organiseret multilateralt og ikke kun bilateralt , det vil sige det europiske konomiske omrde plus flere , til Rusland og til den tredje verden samt til Middelhavsomrdet er af afgrende betydning . Men vi skal i den forbindelse virkelig gre os overvejelser om , hvordan det skal g videre med USA , og jeg mener ikke , at det p sigt vil vre bredygtigt kun at have forbindelsen via NATO .
NATO og de transatlantiske relationer har brug for to betingelser , som ogs skal opfyldes fra vores side . Kun , hvis vi er strke , er vi en partner , som ogs bliver taget alvorligt .
Der er kun tale om et partnerskab , hvis begge parter er medbestemmende , og det ikke udelukkende er den ene , der trffer beslutningerne , mens den anden blot flger trop . Det skal vi ligeledes skabe forudstningerne for .
<P>
Det andet punkt i relation til alt dette er , at vi skal skabe et bredere fundament for vores relationer , som ikke udelukkende er sikkerhedspolitisk og militrisk . Det er derfor ndvendigt , at vi tager initiativ til nye forhandlinger som dem , vi havde i begyndelsen af 1990 ' erne , som jeg mske nok vil sammenfatte under betegnelsen transatlantisk markedsplads .
P den mde kan der fastlgges nogle retningslinjer p mange af de omrder , hvor EU har kompetencerne . USA og vi har traktater med enhver stat i verden , men USA og EU har ingen traktat med hinanden .
Hvis sdan en strategi skal gres komplet , br dette efter min mening give stof til eftertanke .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , udviklingen af en europisk sikkerhedsstrategi er et stort skridt i den rigtige retning .
Nr der fastlgges principper og ml for strategien , bliver den trods alt mere sammenhngende , og der skabes et st rammer for det , som er opnet i de seneste r .
Den garanterer ikke , at EU ogs taler med n stemme , men den gr det lettere og mere logisk at tale med n stemme .
<P>
Forvirringen i forbindelse med Irak , men ogs den nye amerikanske sikkerhedsstrategi ligger bag dagens forhandling .
Behovet for en sdan forhandling stammer dog fra EU ' s ambition om at spille en strre sikkerhedsmssig rolle .
Heldigvis er denne ambition usvkket , selv efter dette rs begivenheder .
Det nrmere indhold af det dokument , der vil blive forelagt i Thessaloniki , er stadig ukendt , men vi antager , som hr . Solana allerede har antydet , at strategien er baseret p en bred fortolkning af sikkerhed .
<P>
Mangel p sikkerhed har mange rsager , og en lsning af problemet krver brug af en lang rkke forskellige instrumenter .
Nye trusler , f.eks. international terrorisme , krver strre opmrksomhed .
Vi sttter ogs gennemfrelsen af en EU-handlingsplan mod spredning af massedelggelsesvben .
Der skal gribes ind mod lande , der overtrder aftaler eller udgr en stor risiko - Irak er et godt eksempel .
Truslen om vold br dog ikke vre den frste lsning , men EU br ogs overveje , hvordan traktaten kan styrkes yderligere med henblik p at bekmpe spredning af atomvben .
<P>
I de seneste mneder er der blevet sagt meget om EU ' s mangelfulde militre kapacitet .
Det siges , at vi danner for lille en modvgt mod USA ' s overherredmme .
Det er efter min mening den forkerte tilgang .
Det drejer sig ikke om at overg USA militrt , men om at kunne handle lige s effektivt p en anden mde og med en anden kombination af ressourcer , nr vi sknner det ndvendigt .
Det br ikke gres unilateralt - det er ikke vores stil - men inden for multilaterale rammer og isr med deltagelse af FN .
Vi har aldrig udelukket anvendelsen af militr magt , men den br anses for sidste udvej , nr alle andre muligheder er udtmt .
Den br anvendes effektivt og i rimelig mlestok .
Vi er derfor , selv efterflgende , stadig i tvivl om , hvorvidt krigen mod Irak var berettiget .
Vi hber , at EU ' s strategi klart definerer det militre instruments rolle .
<P>
I lyset af denne filosofi m vi ikke desto mindre konkludere , at udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks militre dimension halter bag efter vores ambitioner .
Vi sttter derfor viljen til at ge tempoet og udvikle flere aktiviteter p dette omrde , og vi er parat til at holde en ben debat om de konomiske konsekvenser . Hr .
Solana kom med en indtrngende bn om en sdan ben debat for et jeblik siden .
<P>
Samtidig er vi overbevist om , at en anden prioritet , nemlig konflikt- og krisestyring , skal integreres fuldt ud i den nye strategi .
Det er stadig den aktuelle FUSP ' s strkeste kort .
Nrmere hjemmet , ogs i Europa , opererer vi mere effektivt end uden for .
Vi antager , at den hjtstende reprsentant tager hensyn til disse erfaringer , og vi glder os ogs til at se , hvordan strategien fungerer i de forskellige omrder , hvor EU nsker at vre aktivt .
<P>
Nr han og Rdet arbejder mod en tilgang , der afspejler , hvad jeg har beskrevet ovenfor , kan han regne med min gruppes uforbeholdne sttte .
En ny og vrdifuld diskussion er begyndt , og vi nsker at deltage aktivt i den .
<SPEAKER ID=81 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , som den hje reprsentant sagde : " En europisk union med 25 lande , 450 millioner mennesker og en fjerdedel af verdens samlede nationalprodukt m tage et strre ansvar for egen sikkerhed og eget forsvar " , og jeg tilfjer : " og vre mindre afhngig af vore venner i USA " .
Det er bde i EU ' s og USA ' s interesse .
Det skylder vi os selv , og det skylder vi amerikanerne , som i mange r har vret garant for freden i Vesteuropa .
Derfor er det ndvendigt med tttere institutionelle bnd mellem NATO og EU , for at vi kan reagere mere konsekvent p de nye globale udfordringer , bekmpelse af den internationale terrorisme , udbredelse af massedelggelsesvben og organiseret kriminalitet .
<P>
Mlet er derfor en fortsat udvikling af EU ' s forsvarsdimension - der ogs stttes af USA - som den europiske sjle inden for NATO .
EU skal opbygge et medspil og ikke et modspil til amerikanerne .
Den transatlantiske alliance kan p lang sigt kun opretholdes , hvis der indfres en egentlig europisk forsvarsidentitet .
Det var derfor opmuntrende nyt vi fik fra udenrigsministrenes mde i Luxembourg om en mere aktivistisk og strkere udenrigs- og forsvarspolitik , og med megen spnding afventer vi nu den hje reprsentants oplg til en flles europisk sikkerhedsstrategi - den frste flles .
<P>
Vi kan vre tilfredse med , at Rdet generelt nsker at styrke det europiske forsvar og samarbejdet omkring forskning og udvikling p dette omrde , men oplgget br ogs give sin fulde sttte til genopretningen af det transatlantiske partnerskab .
Det har i den forbindelse vret gldeligt at lse den skaldte Allbright-erklring om det samme .
Denne erklring fastslr ogs , at partnerskabet er den brende sjle i NATO-samarbejdet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er forunderligt at hre al den snak om europisk forsvar , nr vi ikke engang har en flles europisk udenrigspolitik .
Jeg synes , at det er den opgave , det ligger frst at tage fat p , og jeg kunne godt tnke mig , at vi begyndte at tale om , hvilke prioriteringer vi skal have .
Jeg synes , at hovedprioriteringen br vre , at EU skal vre vgten bag en international retsorden . At EU skal vre vgten bag internationale aftaler , at det bl.a. skal vre EU , der str bag international vbenkontrol .
Nogle af de prioriteringer har haft al for lidt vgt igennem de sidste mange r , og det er en indlysende opgave for netop et samarbejde som EU , som bygger p aftaler mellem gamle fjender .
Vi skal viderefre den tradition og fre den op p globalt plan og sikre , at vi bliver vgten bag FN , s international ret igen bliver det dominerende .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at hre , hvilke planer der er fra Rdets og Kommissionens side med hensyn til mdet i juli mned i FN om kontrol med lettere vben . For det er et af de omrder , hvor EU kunne spille en rolle .
Vi er jo en af de store producenter af disse vben , og vi forsger ogs at kontrollere dem .
Vi har en " code of conduct " fra 1998 - jeg tror , at Patten nvnte den - men det viser sig jo alligevel , at vbnene ender i de forkerte hnder og p de forkerte markeder .
Vi har brug for at flge denne aftale op med en mulighed for at flge vben fra vugge til grav .
Vi kan gre det med malkeker i EU .
Ville det ikke vre dejligt , hvis vi ogs kunne gre det med vben ?
Hvilke planer er der for det ?
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , nr vi drfter sikkerhedsanliggender , tales der efter min opfattelse med to tunger .
Der er dem , som siger , at mgling , samarbejde og forebyggelse er vores ngle til virkelig sikkerhed .
Og s er der dem , som siger , at vores sikkerhed beror p vores forsvars- og interventionskapacitet , og som i hjere grad forbinder den med det militre aspekt .
<P>
Personligt tror jeg , vores sikkerhed beror p , at vi frer en trovrdig politik .
Er det trovrdigt , nr vi eksempelvis i vores associeringsaftaler med Maghreblandene , eller med andre lande , indfjer en artikel 2 , som omhandler menneskerettighederne og demokratiet , mens vi i vores konkrete forbindelser med disse lande hurtigt glemmer alt om denne artikel ?
Nej , ingen tager os alvorligt !
Vi undertegner associeringsaftaler , og nr s der opstr komplikationer , glemmer vi , at vores sikkerhed bl.a. bestr i at vre omgivet af demokratier .
Jo flere demokratier , der findes , jo mindre er risikoen for krig .
Er det trovrdigt ?
Elmar Brok har ret , nr han rejser sprgsmlet , om vi var trovrdige i Balkanlandene , og svarer bengtende .
Fred , fred , fred , ld rbet !
Mennesker blev myrdet , og vi fandt ikke styrke til at gribe ind .
Vi var alts ikke trovrdige .
<P>
Nr man siger , at vores holdning skal ligge p linje med USA ' s , at vi ikke m vre imod USA , lyder min kommentar , at man ikke br vre hverken for eller imod USA .
Men er det trovrdigt , nr vi siger , at vi gr i krig , fordi der findes massedelggelsesvben , og der s ingen findes , nr det ikke er sandt ?
Det er ikke trovrdigt .
Har europerne ret til at sige , at en usandhed er en usandhed ?
Finder alle proamerikanske krfter det fortsat foruroligende , nr vi siger , at amerikanerne har talt usandt , at Colin Powell har talt usandt i Sikkerhedsrdet ?
Lad os tage et andet eksempel .
Er det trovrdigt , nr vi i vores argumentation henviser til folkeretten ?
Er folkeretten , som den er udformet i dag , vores bibel ?
Nej ! Er Sikkerhedsrdet uden Brasilien , uden Indien , uden Sydafrika en institution for verden af i dag ?
Nej ! Kampen for folkeretten er sledes kampen for at reformere og ndre denne .
Lad os hre op med at sige det samme igen og igen . Folkeretten i den nuvrende form er et resultat af den kolde krig , og den kolde krig er ikke lngere vores problem .
<P>
Min afsluttende bemrkning vedrrer terrorismen .
Ogs p dette felt m man sprge , om det er trovrdigt , nr vi , og andre , p den ene side med rette siger , at det var ndvendigt at gribe ind i Afghanistan for at bekmpe terrorismen , og p den anden side i jeblikket tier om det , der sker i Guantnamo ?
Indsatsen til bekmpelse af terrorisme er en indsats til kamp for retsstaten , uanset hvor , i krigstid , under de forskellige former for krig .
Det er ikke trovrdigt , hvis vi ikke formr p ny at undersge disse problemer i sammenhng .
Efter min opfattelse er grundlaget for sikkerheden sledes trovrdighed .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , forhandlingen om en flles europisk sikkerhedsstrategi , der blev sat i gang p Rhodos , og som skulle ende med en strategi i Thessaloniki , er meget ambitis , men jeg kan ogs spore en vis skepsis hos hr . Solana og hos Dem , hr .
Patten . Det vil ikke vre den frste strategi eller det frste udkast til en sdan strategi , som man fremlgger , og sikkert heller ikke den sidste .
Jeg mener - i modstning til hr . Cohn-Bendit - at denne strategis svaghed egentlig bestr i det tidspunkt , som den fremlgges p .
Man fr det indtryk , at det er en modstrategi , som er rettet mod USA .
Jeg synes , at EU og dens sikkerhedsstrategi ville have vret vigtige nok i sig selv , uden at der skulle tages den slags midler i brug .
<P>
Det er rigtigt , at vi alle lever i et nyt usikkerhedsscenario , som er frembragt af situationen i regionale kriseomrder , der gr sig bemrket ved internationale terrornetvrk og terrorhandlinger , og som ogs selv udsttes for disse .
Det er imidlertid ogs rigtigt , at USA og EU opfatter denne trussel forskelligt og ogs reagerer forskelligt p den .
USA opfatter sig selv som vrende i krig mod den internationale terror og forbeholder sig ret til ogs at kunne sl til prventivt .
De har gjort dette i Afghanistan og i Irak . De stoler i den sammenhng p deres militre styrke , som intet i EU kan matche .
<P>
Under sdanne omstndigheder er Europas tilstedevrelse og opgavedefinition en helt anden .
Indtil nu har europerne hverken vret i stand til eller villige til at bne militre fronter for at klare internationale trusler .
Deres engagement i kriseomrder - det vre sig i Afghanistan , hvorfra jeg frst lige er kommet tilbage i dag , eller som det nu er planlagt i Den Demokratiske Republik Congo - er efter min mening refuld , men for symbolsk og for usammenhngende .
Det er for lidt kun at vise flaget .
Hvor vigtige de end mtte vre , medfrer den slags tilstedevrelser dog sikkerhedsrisici , der er meget svre at kalkulere , og som ofte vkker forventninger , vi ikke kan opfylde .
<P>
S lnge EU ' s medlemsstater ikke er villige til ogs at ge deres forsvarsbudgetter tilsvarende og srge for , at der er tilstrkkelige midler og styrker til rdighed , lyder alle disse doktriner eller strategier som tomme ord .
I betragtning af de modstningsforhold , som ogs eksisterer inden for EU , er forsget p at udarbejde en flles strategi snarere et forsg p at dkke over meningsforskelle end p at udligne disse , og det skal vi beskytte os imod .
Udarbejdelsen af strategier og oprettelsen af flles funktioner som f.eks. en EU-udenrigsministerpost - som jeg personligt hilser velkommen - erstatter langtfra den manglende politiske vilje til ogs at betale prisen for en flles europisk politik og sikkerhedsstrategi med menneskeliv .
Problemet med en dualisme og fremmedgrelse mellem USA og EU kan kun have en negativ indvirkning p forsget p at finde en flles europisk sikkerhedsstrategi .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , det at EU ' s to udenrigspolitiske reprsentanter , som jeg nrer dyb respekt for , er til stede her i dag , er udslag af EU ' s nuvrende funktionelle behov og ikke en srlig form for frelsersyndrom .
Det bekrfter , at det er et korrekt valg at indfre en EU-udenrigsminister , men jeg hber ikke , han senere kommer til at fungere som Janus , der iflge mytologien skiftede ansigt efter omstndighederne .
<P>
Vi har i de sidste 10 r i stigende grad konstateret en forskel mellem EU og USA i vigtige sprgsml .
Den Internationale Domstol for forbrydelser mod menneskeheden , krisen i Mellemsten , krisen i Irak , den generelle opfattelse med hensyn til forebyggende krigsfrelse osv .
I praksis skaber dette et behov for , at EU fastlgger sin egen selvstndige strategi og p grundlag af denne selvstndighed genetablerer sine forbindelse med Amerika og retter op p sine fejl .
En sdan genetablering er ndvendig og uundvrlig , fordi hovedhjrnestenen i EU ' s strategi igen br vre forholdet til USA .
Rene linjer giver gode venner .
<P>
Men hvad skal denne strategi baseres p ?
P bestemte principielle holdninger og et ligevrdigt forhold .
I dette tilflde er ligevrdighed det samme som jvnbyrdighed .
Hvad betyder jvnbyrdighed ?
Det betyder , at man har sin egen mening , men ogs sine egne muligheder , s man om ndvendigt kan formulere sin mening som en politik , forhandle og opn resultater .
<P>
Vi befinder os i en ny tid .
De skaldte ensidede trusler erstatter ldre procedurer og kriseomstndigheder , og EU m derfor , tvunget af omstndighederne , spille en ny international rolle .
Og den nye internationale rolle krver netop personlighed i strategiske sprgsml .
Denne personlighed kan ikke opst af sm bevgelser .
Den er ndt til at opst ud fra en international analyse , en international definition af EU ' s personlighed og principper .
Jeg tror , det lykkes for os , og at hr . Solanas forslag er det frste skridt mod EU ' s erhvervelse af selvstndighed i dets forbindelser med magter i hele verden .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke (ELDR).">
Hr. formand , mine damer og herrer , statistikken er tilstrkkelig kendt .
Omkring en halv milliard hndvben og lette vben er i omlb p verdensplan , og over halvdelen af dem er ulovlige .
I 46 af de 49 strre konflikter siden 1990 er der anvendt vben af denne type .
Disse vben er ogs overvejende ansvarlige for fnomenet brnesoldater .
Hndvben og lette vben er lette at skaffe , nogle steder for kun 15 dollars . De er lette at anvende , lette at skjule og transportere og frst og fremmest ekstremt ddbringende .
<P>
Iflge en uvildig undersgelse i 2001 drber hndvben dagligt over 1.000 mennesker , overvejende uskyldige mennesker .
Internationalt er der nsten ingen regler for produktion og spredning af hndvben og lette vben .
Ottawa-traktaten om brugen af personelminer er en undtagelse .
Desvrre m vi konstatere , at de strste producenter af hndvben og lette vben , nemlig USA , Rusland og Kina , ogs er de kraftigste modstandere af international lovgivning i stil med Ottawa-traktaten .
For at komme spredningen af hndvben til livs krves der frst og fremmest gennemsigtighed .
FN ' s register over overfrsler af konventionelle vben br bnes for denne vbenkategori .
Reglerne om vbeneksport br skrpes .
Pstning af identifikationsmrker ved produktion af nye vben br vre obligatorisk , s det bliver lettere at spore vbnenes oprindelse .
Jeg er enig med kommissr Patten i , at den europiske adfrdskodeks fra 1998 burde benyttes som model for en global bindende aftale om eksport og overfrsler af vben .
<P>
P FN-konferencen i juli br EU g foran i kampen mod ulovlig handel med hndvben og lette vben .
Der er risiko for , at alle bestrbelser i forbindelse med konfliktforebyggelse vil vre forgves , hvis de underliggende rsager ikke behandles .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi er ndt til at se p , hvor de lette vben kommer fra .
Under den seneste tids hndelser i Congo er omkring 50.000 mennesker blevet ofre for brugen af lette vben .
Vi sender ogs soldater for at stoppe kampene , trods det faktum at de fleste kamphandlinger foregr med vben leveret af lande i EU .
Folkene i Congo har ikke fremstillet disse vben . De kommer fra landene i EU - herunder Frankrig , Belgien , Det Forenede Kongerige - og andre steder .
<P>
Det er helt selvmodsigende . Vi sender folk ud for at standse kampene p steder , hvor der kmpes med vben fra de skaldte kampforebyggeres hjemlande .
I forhold til FN ' s undersgelse af handlingsprogrammet , der offentliggres i juli 2003 , skal vi ogs se p de resterende opgaver .
Vi skal lukke smuthuller vedrrende slutbrugen af vben , deres destinationer samt mden , de bruges p .
Der er et alvorligt smuthul i forhold til , hvor vbnene ender , hvem der bruger dem , og hvad konsekvenserne er .
<P>
Vi er ogs ndt til at stte meget hrdt ind imod vbenhandlernes mellemmnd .
Der er folk , der tjener enorme summer p at handle med vben ved at sikre sig , at lande og folk fr adgang til vben fra vbenleverandrerne .
<P>
Som fru Frahm sagde om registrering , er det helt utroligt , at man faktisk kan spore et stykke kd eller et landbrugsprodukt , men at det ikke er muligt at spore et ddbringende vben .
Det er p tide , at EU lever op til sit ansvar og umuliggr handelen med lette vben , der forrsager dd og delggelse for mange uskyldige mennesker .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , truslen fra de store , ukontrollable strmme af hndvben og risikoen for den hurtige spredning af kriminelle organisationer og terrorgrupper er blevet strre efter 11. september .
Mere end en halv milliard hndvben er i omlb p verdensplan .
Brugen af disse vben er skyld i omkring 500.000 personers dd hvert r .
Hndvben drber 300.000 i krige og omkring andre 200.000 i situationer , hvor der ikke er krig .
<P>
I Bowling for Columbine viste dokumentarfilminstruktren Michael Moore for nylig , hvilke konsekvenser hndvben har , selv i et land som USA . Drab p skoler , i ungdomsbander og i den kriminelle verden .
Vbnene er uvgerligt anskaffet p illegal vis .
Men mange personer er ofre for hndvben og lette vben , ogs i konflikter som den nuvrende konflikt i Congo .
<P>
For at bekmpe den ulovlige handel med hndvben krves der hensigtsmssig lovgivning samt forordninger med hensyn til handel med - og produktion , transport og besiddelse af - hndvben , og vbendistributionen skal ogs overvges .
Vben skal vre lette at spore og skal derfor mrkes tydeligt .
Der skal endvidere foretages registrering , og det skal vre muligt at udveksle disse oplysninger .
For at forhindre at hndvben kommer i ulovligt omlb , er det ndvendigt med hensigtsmssig lagerstyring , sikker transport og oplagring samt destruktion af overskudsvben .
<P>
I lyset af FN ' s konference i New York om tre uger er det vigtigt for EU atter en gang at g foran .
Det kan ske ved at krve egnede overvgningsprocedurer i forbindelse med disse vben , ved at forbedre nuvrende lovgivning om overvgning af distributionsleddet , ved at insistere p effektiv sporbarhed og tydelig mrkning af vbnene , samt ved at forflge alle disse krav ved i Europa at vre frst med denne lovgivning .
<P>
Jeg taler ofte om , hvor vigtigt det er , at Europa taler med n stemme .
Dette skridt mod enhed er taget , idet seks grupper i Parlamentet str sammen om denne opfordring .
Rdet og medlemsstaterne skal stadig flge efter .
Jeg hber , at de flger dette eksempel .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , som mine kolleger vil jeg gerne tale om ulovlig handel og bekmpelse af ulovlig handel med lette vben .
<P>
Som i 2001 , da FN ' s konference om ulovlig handel med lette vben blev afholdt , og vi bifaldt handlingsplanen , bifalder vi nu det revisionsmde , der afholdes nste mned .
Netop med hensyn til dette mde vil vi gerne erindre om , som det allerede er sagt , at 500 millioner hndvben og lette vben er i omlb i verden og forrsager tusindvis af ddsfald hver dag iflge den uvildige vbenundersgelse i 2001 .
De fleste ofre er i vrigt kvinder og brn .
<P>
Ulovlig handel med hndvben og lette vben til udviklingslande , hvor der ofte er konflikter i gang , stammer isr fra EU ' s medlemsstater samt - som det allerede er understreget - fra USA og Rusland .
<P>
Konferencen og den handlingsplan , der nu foreligger , har ikke kunnet skabe et internationalt retligt bindende instrument , som forbyder ulovlig handel .
EU skal fokusere p at udarbejde en adfrdskodeks , som forhindrer , at vbnene nr frem til disse krigsfrende lande , regimer , der systematisk krnker menneskerettighederne , og bevbnede grupper , der , som det allerede er nvnt , rekrutterer brnesoldater .
Vi br derfor omstte disse mlstninger til flles handling , frst fra medlemsstaternes side , hvis nationale lovgivninger i relation hertil - desvrre - er fuldstndigt uforenelige , og derefter indfre dem i det internationale samfund som helhed .
Revisionsmdet er en god anledning til at opn dette .
<P>
Lette vben skal omfattes af et internationalt kontrolsystem , som det er sket med personelminer samt kemiske og biologiske vben .
EU br derfor fremlgge flgende forslag i New York . Det frste forslag er oprettelse af et internationalt register over vbensalg , det andet andet er et specifikt forbud mod salg af lette vben til regimer , som krnker menneskerettighederne , og det tredje er oprettelse af et system til sporing af vben .
<P>
Sammen med disse anmodninger til Rdet og til medlemsstaternes regeringer , anmodninger , som vi har fremsat i den beslutning , vi gerne vil have vedtaget , vil vi ogs gerne benytte lejligheden til at bede Kommissionen om at intensivere samarbejdet med henblik p at demobilisere bevbnede grupper i udviklingslandene .
Det glder i jeblikket isr i Afrika .
De aktuelle konflikter i bl.a. Den Demokratiske Republik Congo og Liberia demonstrerer den ineffektive politik , vi har gennemfrt ind til nu , og behovet for at overvge vbensalg .
<SPEAKER ID=90 NAME="Solana">
Hr. formand , af hflighed over for de parlamentsmedlemmer , som stadig er i salen , vil jeg gerne sige , at EU vil g i gang med en ny opgave , at vi vil forsge at ptage os opgaven s serist som muligt , og at vi vil fremlgge et dokument om sikkerhedsstrategi , det frste nogensinde , om nogle f dage i Thessaloniki . Det vil ganske givet blive fulgt op af et mandat fra stats- og regeringscheferne om at fortstte arbejdet med det .
Jeg mener ogs - som mange talere har sagt - at det tegner godt , at EU nu kan begynde serist og i fllesskab at overveje en flles sikkerhedsstrategi .
<P>
For at det kan ske - og jeg gentager , hvad adskillige talere har sagt - er det imidlertid af afgrende betydning ikke kun at have dokumentationen og strukturen p plads , der skal ogs vre politisk vilje til at handle i de verdensomspndende organisationer p en mde , der afspejler EU ' s betydning , udtrykt i befolkningens strrelse , rigdom osv . Hvis den politiske vilje er til stede , kan det gres .
Ellers er det lige meget , hvor glimrende de dokumenter , vi udarbejder om emnet , er , s er det bare dokumenter og intet andet .
<P>
Hr. formand , fru nstformand , tak , fordi vi har haft lejlighed til at afholde denne forhandling . Jeg er sikker p , at fremmdet her i salen nste gang vil vre noget strre .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er en redegrelse fra Kommissionen om tekstilaftalens fremtid inden for rammerne af WTO-forhandlingerne .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lamy">
Fru formand , som vi alle ved , indtager tekstil- og bekldningsindustrien en fremtrdende plads i den internationale samhandel .
I 2002 tegnede denne sektor sig sledes for 350 milliarder euro , det vil sige mere end 5 % af verdens samlede eksport .
Sektoren er afgrende for udviklingslandene .
Det drejer sig om 50 % af verdens samlede tekstileksport og 70 % af verdens samlede eksport af bekldningsartikler .
For mange af disse lande udgr den pgldende sektor det primre grundlag for eksporten og industribeskftigelsen .
<P>
For os i Europa er det ligeledes en grundlggende sektor , nr vi ser p fremtiden , takket vre de investeringer , der er gjort , takket vre den stadig hjere kvalitet og takket vre den frende stilling , vi har skabt os p verdensmarkedet , hvad angr modesektoren .
Europa er i dag verdens frende eksportr , nr det glder tekstilsektoren , og den nststrste , nr det glder bekldningssektoren .
2 millioner mennesker er i dag beskftiget inden for tekstil- og bekldningsindustrien i Europa , og i det udvidede Europa vil det vre 2,5 millioner mennesker . Sektoren tegner sig for en omstning p 200 milliarder euro .
<P>
I erkendelse af at tekstil- og bekldningsindustrien er en flsom sektor i en rkke lande , arrangerede Europa-Kommissionen en international konference den 5. og 6. maj i r med deltagere fra mere end 80 lande .
Vi diskuterede ved den lejlighed de udfordringer , sektoren kommer til at st over for i de kommende r , isr set i lyset af at kvoterne endeligt forsvinder pr . 1. januar 2005 , hvilket forventes at vre sammenfaldende med afslutningen af de igangvrende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
Konferencen mundede ud i fire hovedkonklusioner .
<P>
For det frste fastsls det , at udviklingslandene - isr dem , der er mest afhngige af eksporten af tekstil- og bekldningsartikler - er meget srbare .
Det glder isr de mindst udviklede lande , de mest skrbelige eller mindst diversificerede konomier .
Det samme glder i vrigt de lande , der har indget prferenceaftaler med os , ssom landene i det sydlige og stlige Middelhavsomrde , nogle af AVS-staterne og andre mindre eksportrer .
Eksportindtgterne beror i strsteparten af disse lande i vid udstrkning p tekstil- og bekldningssektoren , og i visse tilflde tegner denne sektor sig for nsten al eksport og sikrer en stor del af beskftigelsen .
<P>
For det andet fastsls det , at vilkrene for adgang til markedet for tekstil- og bekldningsartikler varierer meget p verdensplan .
Mens toldafgifterne i Europa gennemsnitligt udgr 9 % , ligger de i mange lande p 30 % eller mere , samtidig med at de pgldende lande fastholder betydelige handelshindringer af anden art .
Begrnses liberaliseringen til fjernelse af kvoterne i 2005 , risikerer vi sledes at opleve et verdensmarked , som er kendetegnet ved ubalancer , hvor konkurrencen i en vis forstand er koncentreret om de industrialiserede landes markeder , om vores markeder , hvor vksten er svag .
<P>
For det tredje fastsls det , at Euro-Middelhavs-omrdet spiller en vigtig rolle .
Det er i konkurrencemssig henseende det naturlige omrde for europisk industri .
Jeg vender tilbage hertil .
Vi har nogle planer desangende .
<P>
For det fjerde fastsls det , at get konkurrence kan ge presset p de naturgivne og menneskelige ressourcer og give anledning til alvorlige problemer , nr det glder bredygtig udvikling , men ogs nr det glder vilkrene for fair konkurrence , eksempelvis i forbindelse med grundlggende sociale rettigheder .
<P>
Konklusionerne peger p disse kendsgerninger , og der rejses sledes nogle sprgsml . Hvordan besvares disse sprgsml , ikke af os , ikke af USA eller Indien , ikke af Kina , men takket vre forhandlinger mellem alle berrte parter og i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler ?
<P>
Det frste svar hedder udvikling .
For at bde p de konsekvenser , det fr for de fattigste og svageste lande , at kvoterne fjernes , m vi overveje , hvordan vi sikrer , at den prferencestilling med hensyn til markedsadgang , udviklingslandene opnr isr takket vre generelle toldprferencer , koncentreres om de formodentlig mest srbare lande .
Jeg tnker p de mindst udviklede lande .
Jeg tnker p AVS-staterne .
Jeg tnker p de sm konomier .
Det br i vrigt ogs overvejes , hvordan det kan gres nemmere for de berrte lande at anvende sdanne prferencer - jeg tnker eksempelvis p oprindelsesbestemmelserne - samtidig med at det selvsagt sikres , at det ogs reelt er disse lande , der nyder gavn af de prferencer , vi indrmmer .
<P>
Det andet svar hedder Doha-runden , hvor vi br arbejde for retfrdige og sammenlignelige vilkr for adgang til markederne p verdensplan .
Vi kan ikke njes med at begrnse bningen af markederne til fjernelse af kvoterne i 2005 .
Det vil som nvnt give anledning til ubalancer , hvad angr markedsadgangen . Det forslag , vi aktuelt har stillet i forbindelse med de multilaterale forhandlinger , er begrundet i rimelighedshensyn .
Vi anmoder alle vrige medlemmer af WTO om at udvikle toldafgifterne i retning af et flles niveau , som br vre s lavt som muligt , og om selvsagt at fjerne handelshindringer af anden art .
Alle lande , efter vores opfattelse med undtagelse af de mindst udviklede lande , br bidrage hertil , herunder afgjort de lande , hvis eksport af tekstil- og bekldningsartikler er srdeles konkurrencedygtig .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at berolige svel europisk industri som de lande , der nyder godt af en prferenceordning vedrrende adgangen til Unionens markeder .
Vi agter ikke at reducere de i forvejen ret lave toldafgifter yderligere uden til gengld at f get adgang til eksportmarkederne .
Vi mener i vrigt , der br vre tale om progressivitet og om overgangsperioder , nr det glder gennemfrelsen af flles toldafgifter , sledes at de , der har problemer , har mulighed for at foretage de ndvendige tilpasninger .
<P>
Det tredje svar hedder Euro-Middelhavs-omrdet .
Integrationen er her i fuld gang , og omrdet burde snart kunne nyde gavn af indfrelsen af de flles oprindelsesregler for hele Euro-Middelhavs-omrdet , som vi meget snart skulle have klar .
Den nye protokol om oprindelsesregler ventes forelagt handelsministrene under Euro-Middelhavs-konferencen i Palermo den 7. juli .
En sdan ordning , hvor der er tale om diagonal kumulation for oprindelsesregler , skulle sikre de konomiske aktrer i Euro-Middelhavs-omrdet som helhed gede forsyningsmuligheder , idet producenter med forretningssted inden for dette omrde , som i denne henseende i en vis forstand er samlet til en enhed , fr mulighed for uden hindringer at anvende mellemprodukter fra hele omrdet .
Vi forventer , at dette fr positiv indvirkning p handelen og ikke mindst vil bidrage til at udvikle den tvrregionale samhandel .
Det er mlet , at en sdan kumulation skal kunne anvendes effektivt i samtlige lande i omrdet inden udgangen af 2004 .
<P>
Endelig som fjerde og sidste svar skal der peges p fremme af bredygtig udvikling . Vi br prioritere incitamenter og overholdelse af multilaterale standarder hjt .
Vi br fortsat undersge , hvordan det med offentlige initiativer kan sikres , at liberaliseringen ikke gennemfres p bekostning af arbejdsvilkr eller p bekostning af miljet , og hvordan det kan undgs , at manglende overholdelse af sociale eller miljmssige standarder udnyttes som konkurrencefordel .
Man kan eksempelvis forestille sig , at toldprferencemarginerne udvides inden for rammerne af den generelle toldprferenceordning for lande , der overholder sdanne internationale standarder , eller at private programmer til fremme af bredygtig udvikling begunstiges , eller man kunne forestille sig , at man undersgte mulighederne for at sikre forbrugerne get oplysning om produkterne for dermed at give de forbrugere , der mtte nske det , mulighed for at vlge til fordel for fair samhandel .
<P>
De vil forst , og det skal vre min afsluttende bemrkning , at Europa-Kommissionen i hj grad er sig bevidst , hvilke udfordringer tekstil- og bekldningssektoren str over for , nr det glder bredygtig udvikling , bekmpelse af fattigdom , industri- og socialpolitik og regionale balanceforhold inden for Unionen .
Det er en af de sektorer , hvor sprgsmlet om rimelig fordeling af de fordele , der knytter sig til handel og globalisering , i srlig grad trnger sig p , og hvor vi har mulighed for i svel handelspolitisk som industripolitisk henseende at udvikle en politik , som tager hjde for alle disse legitime hensyn .
I Europa-Kommissionen har vi ivrksat en undersgelse med det sigte at f identificeret de mest udsatte produkter og f kortlagt , hvilke konsekvenser liberaliseringen har for produktionen , for beskftigelsen i et udvidet EU og for de regioner , som er mest afhngige af tekstilproduktionen .
Der er nedsat et socialt sektorudvalg , og inden for rammerne af dette udvalg flger arbejdsmarkedets parter sammen med os nje udviklingen p disse omrder .
Endvidere frer vi drftelser med arbejdsmarkedets parter og de konomiske interesseorganisationer for at finde frem til supplerende foranstaltninger , som kan gre sektoren mere konkurrencedygtig .
<P>
Endelig vil min kollega Erkki Liikanen og jeg udarbejde en meddelelse om handels- og industripolitikken vedrrende tekstil- og bekldningssektoren efter 2005 for - som det er vores opgave - at sikre alle berrte parter klare , overskuelige og kohrente rammer og dermed mulighed for at tilrettelgge deres strategier , investeringer og aktiviteter . Meddelelsen vil blive forelagt vores kolleger i Kommissionen i efterret 2003 , og efterflgende vil den blive forelagt Europa-Parlamentet og Rdet .
Vi skylder tekstil- og bekldningssektoren at st sammen om p denne mde at vise en vej frem .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil frst og fremmest takke Dem for at vre til stede her i dag og for den redegrelse , som De netop har givet , og som afspejler den forstelse , De i renes lb har udvist over for den europiske tekstil- og bekldningssektor .
<P>
I sin seneste meddelelse om industripolitik erkender Kommissionen , at en vital og dynamisk industrisektor er en forudstning for , at Europa kan opretholde og ge velstanden og samtidig opfylde sine sociale ml .
<P>
Vi kan af denne udtalelse udlede , at der er behov for en europisk industripolitik , som , hvis den skal vre effektiv , ikke blot skal dkke de rent industrielle aspekter , men ogs skal vre en horisontal politik , der bl.a. inddrager de sociale og miljmssige aspekter og frem for alt handelspolitikken .
Dette glder for industrien generelt og medvirker til at bevare arbejdspladser , men i endnu hjere grad for den europiske tekstil- og bekldningsindustri , som har en rlig omstning p 196 milliarder euro , omfatter over 113.000 virksomheder , beskftiger 2 millioner mennesker - eller 7,6 % af den samlede arbejdsstyrke inden for fremstillingsindustrien - og er kendetegnet ved en betydelig regional koncentration .
Selv om alle er bekendt med disse tal , mener jeg , at det er umagen vrd at gentage dem , fordi de vidner om , hvor vigtig denne sektor er .
<P>
Der er desuden tale om en dynamisk og konkurrencedygtig sektor , der takket vre den indsats , der er gjort inden for forskning og teknologisk udvikling og takket vre produkternes design og kvalitet og den specialisering , der er gennemfrt , har vret i stand til at konsolidere og ge sin indflydelse og betydning for konomien i Europa og verden som helhed .
<P>
Det er flgelig vrd at erindre , at Europas bekldnings- og tekstilsektor er verdens strste eksportr af tekstiler , foran Kina , og verdens tredjestrste inden for bekldning , efter Kina og Hong Kong , og flgelig har et kolossalt potentiale , som br udvikles .
Derfor er netop handelspolitikken s vigtig .
<P>
Denne sektor str dog ogs over for mange udfordringer , isr - og det er noget , De ogs henviste til - udfordringen i forbindelse med kvotarestriktionerne pr . 1. januar 2005 , som vil betyde en gennemgribende ndring af verdens handelsforbindelser .
Det er denne sektor meget opmrksom p , eftersom den er en af de sektorer , der er mest udsat for globaliseringens flger i form af hrd konkurrence fra mange udviklingslande med lave lnomkostninger og stor eksportkapacitet .
<P>
En anden udfordring for sektoren er Kinas tiltrdelse af WTO , og jeg kan eksempelvis henvise til , at flere undersgelser peger p , at ophvelsen af de kvantitative restriktioner kan betyde , at Kinas samlede eksport af tekstiler og bekldning vil stige med 150 % , og at landet flgelig sknnes at overtage 50 % af verdensmarkedet .
<P>
Det er derfor altafgrende for Europa , at der sker en reel og universel bning af markederne , isr i de lande , der er srligt dominerende og konkurrencedygtige inden for tekstil- og bekldningssektoren , men som fortsat er lukkede for europisk eksport som flge af hje toldafgifter i tilslutning til andre skatter og afgifter eller som flge af ikke-toldmssige hindringer , der gr handel med de pgldende lande umulig .
<P>
Det , der er ndvendigt , hr. kommissr , for at sikre denne sektors overlevelse p europisk plan og opretholdelsen af de millioner af job , der str p spil , er frem for alt en defensiv handelspolitik .
Jeg kan derfor kun glde mig over indholdet i den udtalelse , De netop har givet , og ganske enkelt hbe p , at Deres forslag vil vinde genklang under WTO-forhandlingerne .
<P>
Vi ved , at det ikke bliver let at forlige hensynet til den europiske industris legitime interesser og behovet for at omstte udviklingsmlstningerne i praksis , men De har Parlamentets fulde sttte i Deres bestrbelser herp , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg takker Dem for at vre til stede her i dag og for Deres udtalelse .
Der m ikke herske tvivl om , at alle de parlamentariske grupper , herunder min egen selvflgelig , sttter alle de foranstaltninger og forslag , De har forelagt med henblik p de kommende drftelser i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
For mindre end to mneder siden afholdt Parlamentets Udvalg om Industri , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi en hring , hvor en af talerne var formanden for Euratex , tekstilsektorens arbejdsgiversammenslutning , som konkluderede sit indlg med at sprge , hvad vi kunne gre for at lse de problemer , tekstilsektoren str over for .
<P>
Jeg nsker nu , her fra Parlamentet og i trd med Kommissionens holdning , at sige , at disse mder udgr en del af de lsninger , sektoren har bedt os forelgge for at vende den yderst alvorlige udvikling , som jeg ikke vil komme ind p igen , eftersom kommissren er fuldt ud bekendt med den .
<P>
Hvad angr sprgsmlene om markedsadgang , har kommissren sagt , at vi ikke vil snke tarifferne og toldafgifterne , fr andre medlemslande udviser strre benhed .
Eftersom der er en s betragtelig skvhed mellem de belb , vi opkrver , og dem , andre lande opkrver , vil jeg sprge Dem , om vi , hvis der ikke bliver indget vsentlige aftaler p dette omrde , igen kan forelgge tanken om at forhje toldafgifterne for tekstilprodukter importeret fra de tredjelande , der ikke indvilliger i at snke deres egne satser , til et hvilket som helst niveau , vi finder nskeligt .
<P>
Til sidst vil jeg , hr. kommissr , stille Dem et meget specifikt sprgsml vedrrende anerkendelse af industriel ejendomsret .
Reprsentanter for tekstilsektoren ppeger ofte , hvad angr visse aspekter af denne ejendomsret , herunder design , som ikke er s synligt som f.eks. varemrker , at der er en tendens til , at flere lande ikke respekterer den , selv om de har undertegnet TRIPs-aftalen inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
Jeg vil derfor sprge Dem , om De har til hensigt at tage nogen form for forholdsregler p dette omrde .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg lyknsker ogs kommissr Pascal Lamy , der har sagt ja til at deltage i denne debat , som vi har foreslet , selv om jeg beklager , at den ikke munder ud i en beslutning , fordi flertalspartierne , PSE og PPE , ikke nskede det .
<P>
Det er allerede blevet nvnt , hvilken enorm betydning tekstil- og bekldningsindustrien har i EU , men man skal lige huske , at den srlig er koncentreret i de sydlige lande , i mindre begunstigede regioner .
I Portugal er det isr i to vigtige omrder omkring byen Covilh og i Ave-dalen .
Det skal ogs erindres , at der med udvidelsen skal fjes yderligere ca . 600.000 arbejdspladser til de 2 millioner og dertil flere hundredetusinder af andre i den industri , der i Tyskland og Italien fremstiller maskiner til denne sektor .
<P>
Det er velkendt , at omstruktureringer inden for denne sektor har medfrt mange udflytninger til steuropa eller til afrikanske og asiatiske lande , og at det har betydet get arbejdslshed i EU .
Der m derfor foretages en fuldstndig vurdering af de sociale , konomiske og regionale virkninger bde af de allerede gennemfrte bilaterale aftaler og af en eventuelt strre liberalisering efter udlbet af den nuvrende tekstil- og bekldningsaftale ved udgangen af nste r .
<P>
Derfor mener vi , at der m vedtages en handlingsplan med konkrete foranstaltninger til at sikre , at der opretholdes en sammenhngende og effektiv produktionslinje , og som ogs styrker sttten til SMV ' erne , til forskning og til faglig uddannelse .
Under de igangvrende WTO-forhandlinger efter Doha-dagsordenen m man sledes vre opmrksom p de srlige forhold i tekstil- og bekldningssektoren og ikke mindst sikre gensidighed i kommende aftaler og i handelsforbindelserne mellem EU og tredjelande inden for denne sektor .
<P>
Den europiske tekstilindustri m ikke fortsat bruges som forhandlingsobjekt i andre forhandlinger om tjenesteydelser eller hjteknologi .
Bevarelse af beskftigelse og udvikling af store omrder i EU forudstter , at de nuvrende toldsatser , der allerede er blandt de laveste i verden , fastholdes , og at der ikke accepteres nye snkninger , eller at handelshindringer , som ikke er toldskranker , fjernes for denne sektors vedkommende , medmindre det sker gensidigt og altid med udgangspunkt i de reelle tariffer og ikke i dem , der er blevet meddelt WTO .
<P>
Jeg finder det yderst vigtigt , at der oprettes en slags overvgningsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter inden for denne sektor og fra Kommissionen , der skal flge op p udviklingen og fungere som et system til hurtig varsling , s der hurtigt kan sttes ind over for de problemer , der mtte komme .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Fru formand , ligesom mange andre medlemmer er jeg meget bekymret over den manglende planlgning p s sent et tidspunkt , nr vi i nogen tid har vidst , at tarifferne ndres i 2005 .
Jeg er ikke overbevist om , at vi fr nogen svar vedrrende mange af tekstilindustriernes komplette udnyttelse i mange lande overalt i verden , uanset om det sker gennem brnearbejde , underbetaling eller lignende .
<P>
Som det tidligere er blevet sagt , ser vi allerede en produktionsforskydning fra EU til andre lande .
Jeg var i Athen i sidste uge for at se nrmere p sagen om undertjsproducenten Schiesser-Palco . De lovede mig en vareprve til kommissren , men den er ikke net frem med posten !
Den pgldende virksomhed flytter 500 job til Bulgarien .
Arbejdstagerne i dette land kan ikke lide at blive set som en billig lsning , nr de i forvejen er underbetalte , men i en situation med hj arbejdslshed er det meget svrt at sige nej til et job .
Vi ser den samme udflytning af arbejdspladser til Indien , Sri Lanka , Latinamerika og Kina - hvor tekstilproduktionens fremtid angiveligt ligger .
<P>
Jeg er ikke overbevist om , at vi endnu har fet et svar p , hvad der er muligt under de gldende WTO-regler , hvilket betyder , at det kan blive meget vanskeligt at modstte sig import under de nuvrende forarbejdnings- og produktionsregler samt vanskeligt at skelne mellem arbejdstagerrettigheder med videre .
Der er et pres fra visse sider om , at virksomhedernes sociale ansvar og forbrugernes magt skal vre de primre redskaber til at sikre standarder i hele forbrugerkden .
Det skal s vre op til kampagner som Clean Clothes og No Sweat at sikre overholdelse af arbejdstagerrettigheder og miljstandarder .
<P>
Jeg vil gerne vide prcist , hvad der sknnes muligt i henhold til de gldende WTO-regler , samt om Kommissionen er enig med vicedirektren for Levi-Strauss , der argumenterede for , at ILO-standarder skal vre en del af alle bilaterale og multilateral handelsaftaler .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg begynder med at takke kommissren for hans beroligende ord og tilgang til dette flsomme sprgsml .
Sagen er jo , at tekstilindustrien fra den 1. januar 2005 str over for en stor udfordring , thi efter den dato fr alle medlemmerne af WTO adgang uden kvantitative begrnsninger , alts nsten fri adgang , til EU ' s , USA ' s og Canadas markeder .
<P>
I overensstemmelse med udviklingsdagsordenen fra Doha skal liberaliseringen af verdenshandelen komme de mindre udviklede lande til gode .
I disse lande er tekstilsektoren meget vigtig .
Jeg fremhver srlig Indien , Pakistan og Kina .
Kina er et paradigmatisk tilflde , hvor Verdensbanken forudsiger en fordobling af dets tekstileksport over de kommende fem r .
Som kommissren har nvnt , har denne sektor ogs en enorm relevans i EU , hvor den giver beskftigelse til 2 millioner mennesker og eksportindtgter p 200 milliarder euro .
<P>
Efter udvidelsen vil antallet af beskftigede n op p 2,5 millioner .
Det er en af de industrier , der har lngst tradition i mit eget land , og Portugal er en af EU ' s strste eksportrer af tekstil- og bekldningsgenstande .
Eksporten heraf udgr mere end 1 / 5 af Portugals samlede eksport .
De portugisiske tekstilvarer findes p de vigtigste markeder i verden og srligt i EU og USA .
<P>
Den portugisiske tekstil- og bekldningsindustri bestr isr af sm og mellemstore virksomheder , der langt overvejende er koncentreret i den nordlige del af landet .
I denne sammenhng er det derfor srdeles ptrngende grundigt at overveje , hvorledes markedsliberaliseringens negative flger for EU ' s virksomheder kan minimeres , og hvorledes de muligheder , som den mtte bringe , kan maksimeres .
Det er ndvendigt at styrke de sider , der kan gre de europiske tekstilvirksomheder konkurrencedygtige p det bne marked .
Forskning og teknologisk udvikling , informationsteknologi , uddannelse og faglig opkvalificering er de eneste udveje , hvis tekstil- og konfektionsindustrien skal bevare sin tyngde og betydning i den europiske og internationale konomi .
<P>
De involverede institutioner m srge for , at der opstilles betingelser , der sikrer konkurrence og respekt for den internationale handels regler , ved isr at bekmpe sultelnninger og brnearbejde , fremme bedre social- og sundhedsforhold , sikre lnmodtagernes rettigheder og vedtage foranstaltninger mod svindel , for blot at nvne det vigtigste .
<P>
Hvad srlig Portugal angr , m det nste skridt vre en runde multilaterale forhandlinger inden for rammerne af Dohas udviklingsdagsorden , der resulterer i en tarifharmonisering og en fjernelse af de handelshindringer , som ikke er toldskranker , s der i praksis bliver adgang til markedet .
Da vi er klar over den store udfordring , som vi str over for , nsker vi , at de kommende forhandlinger skal fres med grundighed og omtanke , s der opns en balance mellem udviklingsforpligtelserne fra Doha og EU ' s tekstil- og bekldningsindustris interesser .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , rede medlemmer , 2005 bliver , som det allerede er sagt , et helt afgrende r for tekstil- og bekldningssektoren i EU .
Kommissrens meddelelse lindrer og dulmer vores bekymringer , men de fjerner dem ikke helt .
De forslag og den strategi , som han i dag har fremlagt , synes at g i den rigtige retning .
Den europiske tekstil- og bekldningssektor har vret udsat for mange trusler og megen modgang .
Det var jo i vrigt ogs den frste erhvervsgren , der mrkede flgerne af den industrielle revolution i Europa , det skal vi ikke glemme .
Det er en sektor , der skal hges om , og som ikke m anses for kassabel , sdan som det undertiden kan lyde , nr nogle eurokrater eller nogle forhandlere ytrer sig .
For det er en sektor , der er udsat for konkurrence fra varer , der , som vi alle ved , afspejler latterligt lave lnomkostninger , og som er fremstillet under de elendigste sociale forhold .
<P>
Det giver sig selv , at Portugal er bekymret og afventende , hr. kommissr , som andre europiske regioner og lande .
Dette sprgsml er vitalt for Portugal , som det allerede er sagt , men som det konstant br erindres , isr for den nordlige del af landet .
Er f.eks. Frankrig ikke bekymret over liberaliseringen af landbrugsmarkederne ?
Kmper Frankrig ikke for den bermte kulturelle undtagelse ?
S kan det heller overraske , at ogs andre EU-lande , der har ekstremt vigtige industrier og sektorer ud fra et konomisk og socialt synspunkt , nsker en retfrdig behandling og et loyalt forsvar for deres rettigheder , uden at de af den grund forlanger srbehandling .
<P>
At fremme de fattigste landes udvikling er et ideal , som vi alle deler , isr os til venstre i det politiske spektrum , hvor jeg ogs selv befinder mig .
Men ikke p bekostning af de mest srbare konomier og de ringest stillede borgere i EU .
Det er en falsk retfrdighed .
Omkostningerne ved den totale liberalisering bliver ikke fordelt rimeligt , hvis forhandlingerne gennemfres drligt af alle lande og virksomheder .
Nogle vil tabe mere end andre , og den europiske solidaritet vil blive svkket .
Jeg nsker Dem , hr. kommissr , held og lykke i forhandlingerne .
Nr vi kan vurdere udkommet af dem , hber vi s at kunne rose Dem og hylde Dem , sdan som vi gr det i dag ud fra vores forventninger .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Fru formand , ogs jeg satte pris p kommissr Lamys udtalelse , selv om jeg er fuldt ud klar over , at tekstil- og bekldningsvirksomhedernes fremtid , som allerede er vanskelig p grund af dollarkursen , vil afhnge af , hvilke beslutninger der trffes i WTO .
Ophvelse af de kvantitative restriktioner m forventes at give vkstmuligheder ogs for de sm og mellemstore virksomheder i Europas tekstilregioner .
Disse virksomheder br vre i stand til at udvide deres interesser til nye markeder og skabe nye former for samarbejde med de lande , der bevger sig ind p det internationale marked .
Multifiberaftalens ophvelse vil dog skabe en situation med en mere intens og koncentreret konkurrence p de modne markeder .
Vi anmoder ikke om protektionistiske foranstaltninger , tvrt imod , vi anmoder om mere bne og gennemskuelige markeder , som fru Ferrer sagde det .
Det er uundgeligt , at globaliseringen af markederne frer til en decentralisering af mange traditionelle aktiviteter til udviklingslandene , hvor produktionsomkostningerne er lavere .
Kampen for at udrydde fattigdom og sprede velstand br understttes gennem ophvelsen af toldhindringerne , men man kan ikke se bort fra det faktum , at mange europiske industriaktiviteter i hjere grad trues af social dumping end af konomisk konkurrence .
<P>
Vi nsker derfor at fokusere p en rkke punkter , kommissren nvnte .
Fllesskabsprodukterne , som sdvanligvis er af hjere kvalitet , br sikres bedre adgang til tredjelandes markeder , som i mange tilflde er beskyttet af hje afgifter og ikke-toldmssige handelshindringer .
Liberaliseringen br , som kommissren med rette ppegede det , g hnd i hnd med en garanti for gensidighed .
Tekstil- og bekldningssektoren br beskyttes mod uretfrdig konkurrence , hvilket indebrer , at man br opstille minimumsnormer for arbejdsmiljbeskyttelse .
Til sidst og - viser vores erfaringer fra andre omrder - ikke mindst br vi undersge mulighederne for at indlede en proces i retning af kvalitetsmrkning af tekstiler og bekldningsgenstande , fordi det kan give forbrugerne en garanti , men ogs mindske den ulovlige import , der underminerer den konomiske vkst og hindrer , at den internationale handel fungerer optimalt .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr Lamy , jeg hilser absolut Deres standpunkt velkommen , isr , at alt i forhandlingerne skal baseres p et gensidighedsprincip . Men De nvnte ogs et andet punkt , som efter min mening er utrolig vigtigt , nemlig at der skal trffes yderligere ledsageforanstaltninger for at fremme tekstilindustriens konkurrenceevne fra 2005 , og at dette faktisk allerede sker p nuvrende tidspunkt .
Hvad enten det betyder etableringen af erhvervsklynger eller noget andet , er det en meget vigtig foranstaltning , men det er sandsynligvis noget , som krver penge .
<P>
Hr. kommissr , mske er der n ting , som jeg br ppege .
Lad os antage , at de europiske toldtariffer p tekstilomrdet vil vre de laveste i 2005 , og at bde toldmssige og ikke-toldmssige handelshindringer fjernes .
Endnu en gang - og det hnger sammen med tekstilindustriens historie i EU - vil jeg imidlertid gerne gre opmrksom p , at vi som hidtil antagelig skal beskftige os med protektionistiske foranstaltninger eller med USA ' s eller Japans opretholdelse af protektionistiske foranstaltninger .
Det er min strste bekymring i denne forbindelse , og der er allerede tegn p dette igen .
Det har vi set tit i de sidste 20 r .
Hvor mange gange og hvor lnge endnu skal Europas tekstilindustri lade sig trkke rundt ved nsen af disse to tekstilmagtblokke ?
I mine jne er det t af kernesprgsmlene .
<P>
Hvad vi behver for at fjerne ikke-toldmssige og toldmssige handelshindringer , er en retfrdig behandling , og det er det , som skal promoveres i denne sammenhng . Det glder ogs tiltrdelseslandene , og jeg tror ogs , at tekstilindustriens udvikling fortrinsvis vil ske i disse lande .
Jeg kan se t andet stort problem , som vi er ndsaget til at behandle , nemlig Kina og Indien .
Hvis ikke vi fr specielt Kina til at acceptere selvbegrnsningens mekanisme , kan vi ogs afskrive selv den bedste og mest kapitalintensive tekstilindustri i Europa .
Det br vi holde os for je , nr vi stter os til forhandlingsbordet .
Sidst , men ikke mindst vil jeg gerne ppege , da jeg netop kommer fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at det stadig er os magtpliggende , at centrale arbejdsstandarder og menneskeretlige grundprincipper ikke betragtes som et afsluttet kapitel , og at de har srlig stor betydning for Kinas vedkommende .
<P>
Som fagforeningsfolk i tekstilindustrien har vi netop lavet en rkke dokumentarfilm i lande som Bangladesh , der viste , hvor problemerne med brnearbejde og diskriminering i virkeligheden ligger .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Fru formand , for os i Grkenland er tekstilsektoren srlig vigtig bde for landets industri og for konomien i det hele taget .
Desvrre lukkede fabrikken Palko , der fremstillede tj , for nylig og flere hundrede arbejdstagere blev sendt p gaden .
<P>
Foruden dette foruroligende billede er der endnu to elementer , som jeg mener giver anledning til bekymring .
For det frste er der den ganske vist uundgelige nedsttelse af tolden fra udgangen af 2004 , det vil sige fra begyndelsen af 2005 , p importerede varer fra tredjelande , og for det andet den permanente situation i tredjelande som Pakistan og de fjernstlige lande , som giver deres tekstilindustri synlige eller usynlige tilskud .
Det er klart , at vi er ndt til at gre noget ved den situation .
<P>
Jeg kan som eksempel nvne fire indsatsomrder .
For det frste br vi oprette et overvgningsorgan , s vi kan overvge eventuelle tilskud i tredjelande og indberette dem bde til Verdenshandelsorganisationen , og hvor det ellers er ndvendigt .
For det andet skal der gres en systematisk indsats for at f vores egne kvalitetsprodukter ind i tredjelandenes markeder ved at finde forskellige metoder til at imdeg landenes forsg p at afvrge dette .
For det tredje br vi vre opmrksomme p efterligningsvarer .
Der er allerede stillet et forslag om et mrke , som vi br tilslutte os .
Vi kan ogs vedtage andre forslag , men det vigtigste er , at vi er enige om mlet . For det fjerde mener jeg , at EU br stte ind med programmer fra Europa-Kommissionen for at sttte denne sektor , som er vigtig for beskftigelsen .
Det kan ske bde via fllesskabssttterammen og uden for denne , isr inden for omrder som forskning og teknologi og innovation , s vi kan styrke sektorens konkurrenceevne , som er ngleordet .
Jeg synes , kommissren gr i den rigtige retning , men vi er alle ndt til at opfordre ham til at intensivere sin indsats , s vi kan imdeg det enorme problem , vi tilsyneladende str med .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Read (PSE).">
Fru formand , jeg hilser ogs Kommissionens erklring velkommen , og jeg ser meget frem til post-2005-rapporten om tekstilindustriens fremtid .
Ligesom flere andre talere reprsenterer jeg ogs en af de regioner i EU , der er meget afhngig af tekstilindustrien , nemlig East Midlands .
2.000 tekstilvirksomheder og 60.000 mennesker beskftiger sig direkte med denne industri , der hvert r bidrager med fire milliarder engelske pund til regionens konomi .
<P>
En bning af handelen og tilgngeligheden skaber udfordringer .
Nogle af vores virksomheder har svaret igen ved at udvikle nye typer af tekniske tekstiler . F.eks. udviklede en virksomhed i Hinckley srlige flyvestrmper , og en virksomhed i Derby udviklede en srlig varmebestandig bekldning til brandmnd .
Men vi m erkende , at ikke alle virksomheder i EU er i stand til at udvikle sig p denne mde .
Kommissren nvnte tekstilsektorens betydning for udviklingslandene .
Det er sandt , at udviklingslandenes konomi kan f et enormt skub fremad via en mere ben handelsordning , men det sker ikke automatisk og problemfrit .
Hvis ikke vi passer p , kan det ende med , at udnyttelsen bliver mere mobil , hvilket hverken vil opfylde EU ' s ml eller de legitime ml hos verdens fattigste lande .
<P>
Vi skal naturligvis forsge at udnytte handelsaftalerne til at sprede centrale arbejdstagervrdier og udfre den vanskelige opgave med at forbedre forholdene for arbejdstagerne i udviklingslandene , hvor sdanne tiltag ofte betragtes som skjult protektionisme .
Vi ser stadig tilflde af brnearbejde , alvorlig fagforeningsundertrykkelse og hovedsageligt lavtlnnede kvinder .
<P>
Hr. kommissr , De str over for en kmpeopgave med at forene alt dette , og vi hber meget , at det lykkes for Dem .
Det er ndvendigt for tekstilarbejderne i EU og de mange mennesker i andre dele af verden , der forsger at tjene til livets ophold og forbedre deres konomi og deres egne liv ved hjlp af tekstilindustrien .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lamy">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke de politiske grupper , som har givet udtryk for , at de sttter den strategi , jeg her kort har forsgt at prsentere som svar p Deres sprgsml .
Jeg vil nu kommentere nogle af de supplerende sprgsml , der er rejst i Deres indlg .
<P>
Fru Ferrer , jeg deler Deres syn p tekstil- og bekldningssektorens fremtid i Europa .
Ngleordet er dynamik .
Det er en offensiv vision .
Tekstil- og bekldningsindustrien er ikke en industri , der hrer fortiden til , og opgaven er ikke at sikre , at de tiltagende indskrnkninger i sektoren sker s smertefrit som muligt .
Det er ikke min opfattelse . Og det er ikke Deres opfattelse .
Det er heller ikke den opfattelse , der ligger til grund for vores handelspolitik og vores industripolitik .
Det var ogs det budskab , jeg udledte af hr . Lages indlg .
<P>
Hr . Berenguer Fuster , vi fortstter rent faktisk ikke med at snke toldbarriererne , medmindre andre gr det samme .
Uanset om man vil anvende betegnelsen gensidighed herom eller ej , s er det grundlaget for den politik , vi frer .
Og det er helt korrekt , at der , som i vrigt ppeget af hr . Hatzidakis , bag dette ligger udfordringer i forbindelse med intellektuel ejendomsret , og at det er vigtigt , at vi fortsat kmper for - som det eksempelvis er tilfldet med beskyttelsen af geografiske betegnelser - at alle aspekter , som vedrrer kvalitet , smag og design , og som ofte er den komparative fordel , vi kan gre gldende , ikke ulovligt plagieres og sledes p sin vis frarves os .
<P>
Fru Figueiredo , ja , vi arbejder med den indvirkning , yderligere liberalisering vil have p beskftigelsen , de regionale strukturer eller kvalifikationerne .
Det indgr i vrigt i den strategi for tiden efter 2005 , vi sammen med Erkki Liikanen arbejder p , og som vi hber at kunne fremlgge til efterret .
<P>
Fru Lambert og fru Read fremhvede forbindelsen mellem handel og grundlggende sociale standarder .
P sprgsmlet om , hvorvidt det er muligt at sikre en sdan forbindelse , vil jeg svare klart og rligt .
Ja , det er muligt i forbindelse med vores unilaterale handelspolitik .
Nr vi indrmmer fordele , kan vi indrmme yderligere fordele , nr denne forbindelse sikres , og det er , hvad vi rent faktisk gr .
Ja , det er muligt p bilateralt plan .
Nr vi indgr associeringsaftaler eller handelsaftaler med forskellige tredjelande , indgr overholdelse af grundlggende sociale standarder som en del af de bilaterale aftaler .
Ja , det er muligt i forbindelse med det arbejde , vi har pbegyndt - og som hr . Bodrato ogs bragte i forslag - vedrrende behrig mrkning , som giver forbrugerne og borgerne mulighed for at vlge mellem produkter , som er fremstillet under mere eller mindre bredygtige vilkr , hvad angr det sociale og miljmssige aspekt .
Men nej , det er ikke muligt p nuvrende tidspunkt p multilateralt plan .
Europa har forsgt .
Det er praktisk talt den eneste fiasko , nr det glder Doha-runden . Vi stdte i denne henseende p multilateralt plan p modstand fra en koalition bestende af p den ene side USA og p den anden side udviklingslandene .
Den omtalte forbindelse indgr sledes ikke i det program , vi flger frem til udgangen af 2004 .
Vi m gre et nyt forsg senere .
<P>
Fru Bastos , jeg er enig i Deres opfattelse af begrebet fair forhandlinger .
Men lad os skelne , nr det glder det sociale aspekt , mellem p den ene side grundlggende sociale standarder - det vil sige brnearbejde , lige aflnning af mnd og kvinder , fagforeningsrettigheder , forbud mod tvangsarbejde - som indgr i de multilaterale forpligtelser , de fleste af verdens lande har tilsluttet sig , og p den anden side lnstandarder .
Vi ved , lnniveauet er lavere i udviklingslandene end hos os .
Sdan m det i en vis forstand vre per definition , ellers var der ikke tale om udviklingslande , hvilket imidlertid ikke forhindrer , at vi alle nsker , niveauet stiger .
<P>
Hr . Ettl har ret i , at toldbarrierer ofte erstattes af handelsbarrierer af anden art .
Det er et spil , mange regeringer spiller .
Vi er i en vis forstand blevet eksperter , nr det drejer sig om at afslre , angribe og hndtere den slags konstruktioner , og vi forbedrer uophrligt vores informationssystem sammen med industrien , sammen med arbejdsmarkedets parter , for bedre , tidligere og hurtigere at kunne afslre en sdan praksis , som rent faktisk i mange tilflde er uforenelig med internationale handelsbestemmelser .
<P>
Det var de svar , jeg gerne ville give .
Jeg vil afslutningsvis sige , at denne sektor til dels er et skoleeksempel p , hvordan vi som europere opfatter globaliseringen , og hvordan Europa-Kommissionen opfatter globaliseringen .
Ja , globaliseringen har konsekvenser .
Ja , globaliseringen giver anledning til udflytninger .
Ja , den udgr en udfordring for vores konkurrenceevne , vores kreativitet , vores kvalifikationer .
Derfor har vi ogs brug for offentlige politikker , som skaber rammer , der gr det muligt for denne sektor fortsat at vinde terrn , skabe mervrdi og forbedre kvaliteten .
Det forudstter , at der faststtes spilleregler , og at disse flges .
Sdan er det p nationalt plan .
Sdan er det blevet p europisk plan .
Sdan er det ved at blive p verdensplan .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden.">
Tak , kommissr Lamy , ikke mindst for Deres direkte reaktioner p medlemmernes synpunkter .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.00 og genoptaget kl .
21.05 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0170 / 2003 ) af Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om vedtgt for og finansiering af europiske politiske partier ( KOM ( 2003 ) 77 - C5-0059 / 2003 - 2003 / 0039 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Ribeiro e Castro , der har et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , ja , det er et punkt til forretningsordenen , mere prcist en pberbelse af den .
I gr blev vi meget overraskende prsenteret for en lang rkke nye ndringer , fremlagt som kompromisforslag , hvilket dog ikke er tilfldet , for der er ikke forsgt noget kompromis mellem de ndringsforslag , der er indgivet p plenarmdet .
De er derimod alle udtryk for en helt ny tilgang , som vi ved , er resultatet af det seneste mde i Rdet .
<P>
Forretningsordenens artikel 130a faststter , at formanden , nr der er mere end 50 ndringsforslag , kan anmode udvalget om at mdes med henblik p at behandle dem .
Vi mener , at det ville vre den korrekte - og mest demokratiske og gennemsigtige - fremgangsmde , at vi p baggrund af de fremsatte ndringsforslag atter fik mulighed for at diskutere sagen i udvalget .
Vi kan jo stemme om det p plenarmdet i juli .
Vi forstr ikke og har svrt ved at acceptere , at vi skal arbejde under de vilkr , som vi skal her til aften og i morgen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Hr . Ribeiro e Castro , principielt gr vi , hvad vi kan i aften for at sikre , at der ikke opstr vanskelige situationer , og jeg vil tage sprgsmlet op med Parlamentets formand .
Vi vil flge forretningsordenen , men i dag vil vi fortolke den sledes , at forhandlingen kan fortstte svel som i givet fald behandlingen af eventuelle relevante beslutningsforslag . Hr .
Ribeiro e Castros indlg vil blive taget til efterretning .
<P>
Jeg giver ordet til fru de Palacio p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=112 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , dette forslag har til forml en gang for alle at implementere de ml , der blev opstillet i Amsterdam i EU-traktatens artikel 191 .
Denne artikel blev suppleret af Nice-traktaten , idet man i sidstnvnte tilfjede et retsgrundlag for vedtagelsen af de ndvendige lovgivningsmssige foranstaltninger gennem den flles beslutningsprocedure og afstemning med kvalificeret flertal .
<P>
Det er en vigtig del af Unionens opbygning , at der findes politiske partier p europisk plan .
De er en integrationsfremmende faktor .
De bidrager til at skabe en europisk bevidsthed , lader unionsborgernes politiske vilje komme til udtryk og fremmer den politiske debat p europisk plan .
Det forudstter , at de har de forndne ressourcer .
Det er derfor passende og ndvendigt at hjlpe dem med at udfre de opgaver , de har fet plagt i medfr af traktaten , og de br flgelig i det mindste modtage en delvis finansiering over EU-budgettet .
<P>
Forordningen har til forml at opstille en solid og gennemskuelig lovgivningsmssig ramme for anerkendelsen og finansieringen af europiske politiske partier .
Vi starter ikke p bar bund , mine damer og herrer , dette nye forslag er baseret p det konstruktive arbejde , Parlamentet og Rdet indledte i 2001 , isr under det belgiske formandskab .
Jeg nsker i denne forbindelse at lyknske fru Schleicher , der var ordfrer p davrende tidspunkt .
<P>
Vi har draget fordel af de nye muligheder , flertalsafstemningen giver i forhold til 2001-kompromiset , og foreslet hjere trskler for tildeling af finansiering .
<P>
Vi har i vores grundforslag hovedsagelig af to rsager bestrbt os p at undg politiske krav , der er for restriktive for europiske politiske partier : For det frste nsker vi et bent og pluralistisk system , som giver alle afskygninger af opinionen mulighed for at blive reprsenteret i den europiske debat , og for det andet ville en anden lsning have forhalet forhandlingerne i Rdet og Parlamentet undigt og mske endda til efter valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Alle tre institutioner er enige i , at et europisk politisk parti , der nsker at bliver anerkendt som sdant og opn finansiering fra EU-budgettet , br opfylde visse minimumsbetingelser .
<P>
Vi har bestrbt os p at opstille betingelser , der ikke er for restriktive , men som er kohrente og grundlggende . Partierne skal vre reprsentative og have en vedtgt og en mlstning .
De skal godtgre , at de har til hensigt at stille op til valget til Europa-Parlamentet . De skal have klare regler for deres finansielle forvaltning og frem for alt respektere de demokratiske principper , der er opstillet i artikel 6 , stk .
1 og 2 , i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
Samtidig br der indfres et trovrdigt kontrolsystem . Parlamentet br kunne verificere , om alle disse betingelser er opfyldt , inden det registrerer et parti .
Desuden er der udformet en srlig verifikationsprocedure for tilflde , hvor et mindretal i Parlamentet forkaster den oprindelige afgrelse .
<P>
For at modtage finansiering foreslr vi , at partierne skal have valgte reprsentanter p europisk , nationalt og regionalt plan i en tredjedel af Unionens stater , fordi de forudsttes at vre europiske partier , og dette er et europisk forum og flgelig det forum , vi ndvendigvis br lgge strst vgt p .
<P>
I overensstemmelse med erklring nr . 11 vedfjet Nice-traktaten indeholder Kommissionens forslag et forbud mod krydsfinansiering af nationale politiske partier .
Det indeholder desuden et forbud mod , at politiske partier rejser midler ved at levere tjenesteydelser , medmindre der betales herfor , og dette kan kontrolleres og dokumenteres p behrig vis , det vil sige gennem regninger .
<P>
I artikel 8 opstilles strenge kontrol- og revisionsbestemmelser for at styrke systemets gennemskuelighed og legitimitet . Vi mener ikke , at partierne br vre fuldstndig afhngige af offentlig finansiering , og foreslr derfor , at de selv skal tilvejebringe mindst 25 % af deres budget .
<P>
Vi har udarbejdet et afbalanceret forslag om det omstride sprgsml om gaver , der er i overensstemmelse med 2001-kompromiset og flgelig indebrer , at det er tilladt at modtage gaver , for s vidt disse opfylder en rkke strenge gennemskuelighedskrav .
<P>
Afslutningsvis nsker jeg , hr. formand , at lyknske det grske formandskab med de resultater , det har opnet , med det kompromis , der er indget mellem Rdet og Parlamentet , som Kommissionen har spillet en rolle i , og som vi hber , vil gre det muligt at afslutte behandlingen af denne sag ved frstebehandlingen .
<P>
Jeg lyknsker hr . Leinen og formandskabet p vegne af Kommissionen og nsker at tilkendegive vores fulde accept af og sttte til dette kompromis , som vi mener , er passende og tilgodeser de forskellige parter , der er involveret i dette komplicerede sprgsml .
<SPEAKER ID=113 NAME="Leinen (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er enig med fru de Palacio i , at der ikke kan vre noget europisk demokrati uden europiske partier .
Derfor er det meget vigtigt , at Parlamentet i morgen stemmer for denne lov om en vedtgt for og finansiering af de europiske partier . Det betyder , at en hjrnesten i bestrbelserne for at skabe strre gennemsigtighed i europapolitikken kan trde i kraft allerede i sommer , og partierne har tilstrkkelig tid inden valget i juni 2004 til at indstille sig p de ndringer , som bliver ndvendige som flge af loven .
<P>
Parlamentet opfylder med sit ja til loven i morgen ogs et lfte til Revisionsretten om at fremlgge et nyt grundlag for finansieringen af det europiske politiske arbejde og stte en stopper for krydssubsidieringen af partiarbejdet via Parlamentet i indevrende valgperiode .
Partiarbejde og parlamentsarbejde er nemlig adskilt i alle vores lande , og med denne lov fr vi en chance for ogs p EU-niveau at respektere de forskellige funktioner og roller mellem partier p den ene side og grupper i Parlamentet p den anden side , men ogs at realisere det gennem det nye finansieringsgrundlag .
Man m takke grupperne for , at de har vret fdselshjlpere for de europiske partier .
Der var ingen andre , der kunne have finansieret dette arbejde .
<P>
Det foreliggende forslag er et kompromis , som vi kan acceptere .
Det opfylder de betingelser , som flertallet i udvalget har vedtaget , og indeholder nogle sm ndringer .
Det er kompromisforslag , vi stiller , og som vi absolut kan og skal stemme om i morgen .
<P>
Nedsttelsen af grnsen for et europisk partis reprsentativitet fra en tredjedel til en fjerdedel af medlemsstaterne giver ogs mindre partier mulighed for at deltage i dette finansieringssystem .
En fjerdedel er imidlertid ogs en ndvendig grnse , hvis vi skal forhindre , at partilandskabet bliver for opsplittet , taget i betragtning , at vi ogs optager de regionale parlamenter og sgar de regionale forsamlinger i systemet .
Jeg tror , at en fjerdedel er et fornuftigt kompromis .
<P>
Et flsomt og meget kontroversielt tema er gaver til politiske partier . Det er jo meget forskelligt i de forskellige lande .
Jeg synes , at lovforslaget har truffet en klar beslutning .
Der skal vre optimal gennemsigtighed for gaver til de europiske partier .
Begrnsningen p 12.000 euro pr. r og pr. giver er et kompromis , som vi nu indgr . For nogle er det for meget , for andre for lidt .
Men for 12.000 euro kan man ikke kbe noget politisk parti . Jeg tror ogs , man skal sttte det , hvis politisk arbejde bliver stttet fra samfundets side og ikke kun fra statens - hvis det er gennemsigtigt og kontrolleret , s er det i orden .
<P>
Vi har nu ogs klarhed for , at de europiske partier kan udfolde deres aktiviteter til valget til Europa-Parlamentet .
Det var noget tvivlsomt i starten , og hvis man stter sprgsmlstegn ved det , stter man ogs sprgsmlstegn ved formlet med europiske partier .
Det bliver der nu efter min mening skabt gode regler for . Det vil ogs f betydning efter forfatningsforslaget , eftersom det kommende Europa-Parlament skal vlge formanden for Kommissionen .
Her har partierne naturligvis stor betydning .
<P>
Jeg vil gerne nvne , at der er dryppet en drbe malurt i bgeret .
Med denne vedtgt fr vi endnu ikke status som retssubjekt p europisk niveau , men vi gr det frste skridt med finansieringen , og det nste skridt med en egentlig europisk vedtgt kommer mske senere .
Jeg har altid sagt , at det , som det europiske aktieselskab er for konomien , det skal den europiske partilovgivning vre for politikken .
Om to r skriver Parlamentet en rapport , og s vender vi tilbage til emnet .
<P>
Jeg vil ogs takke Kommissionen , fordi den har stillet forslaget - fru de Palacio og hr . Fitzmaurice har under hele forlbet vret meget aktive , mange tak for det !
Tillykke til det grske formandskab og alle regeringer , som var indstillet p kompromiset - hr . Nikos Matthioudakis har hele tiden vret min partner , partner i ordets egentlige forstand , det lykkedes os at tmre dette kompromis sammen !
Tak til mine kolleger , hr . Dimitri Tsatsos , som for r tilbage med sin betnkning skabte grundlaget for dette emne , fru Schleicher med betnkningen for to r siden , men ogs til grupperne og skyggeordfrerne og til sekretariatet , som har ydet et fremragende arbejde .
Vi kan stemme for i morgen .
Jeg hber , vi stemmer for !
S er der taget et vigtigt skridt for det politiske arbejde p EU-niveau og dermed for det europiske demokrati .
Jeg takker alle , som har hjulpet med !
<SPEAKER ID=114 NAME="Kuhne (PSE)">
Hr. formand , denne vedtgt er vigtig , og man m ikke lade den falde til jorden .
Derfor er jeg ogs sikker p , at det store flertal i vores udvalg kan leve med , at nogle af vores vigtige punkter ikke er kommet med i kompromiset , men dette er jo et parlament og ikke noget diplomatisk udvalg , og derfor er der alligevel et par ting , der skal siges .
<P>
I udvalget gik vi ind for , at finansieringen af de europiske politiske partier skulle placeres i Kommissionens budget og ikke i Parlamentets .
Klaus Hnsch sagde i eftermiddag under debatten om konventsresultatet her i salen , at det europiske demokrati ikke bliver bygget efter samme skema som det 19. rhundredes nationalstat .
Denne stning skal man have in mente , nr man diskuterer , hvordan det str til med princippet om uafhngighed af staten .
Hvis man lgger det til grund , s kan svaret p europisk niveau se anderledes ud end p nationalt niveau .
Muligvis bliver den tanke , som ligger bag princippet om de politiske partiers og deres finansierings uafhngighed af staten p nationalt niveau , realiseret bedst p europisk niveau , hvis man ikke knytter an til Parlamentet , men til Kommissionen .
<P>
I udvalget gik vi ind for at indbygge strengere sanktioner , i tilflde af at politiske partier overtrder principperne om finansiel gennemsigtighed .
Vi nskede ikke , at pengene blot skulle betales tilbage , men at man skulle betale det dobbelte tilbage .
Det skal gre rigtig ondt , s fristelsen ikke bliver for stor .
Derfor er det beklageligt , at det ikke kunne lade sig gre at forhandle det p plads med Rdet .
<P>
Om de sprgsml , man sdan i vrigt er stdt p , vil jeg gerne komme med to bemrkninger .
Nr Kommissionen siger , at det med fordoblingen ikke gr , for det er ikke forudset i finansforordningen , s minder det mig om mottoer som " sdan har vi altid gjort " , " sdan har vi aldrig gjort " , og " hvem ved , hvad det bliver til " .
Det er sdan nogle uroplevelser , man har med bureaukratier .
Eller nr det drejer sig om , at der i det oprindelige forslag stod , at politiske partier gre alt , bare ikke finansiere valgkampe , og nr det faktisk i lang tid blev forfgtet af nationalstaternes regeringer og af Kommissionen , s er det endnu en grund til , at bureaukratierne i Rdet og Kommissionen er kendt og frygtet i hele Europa for deres innovationsevne , og jeg tror , at vi alle br skrive os bag rerne , at vi alle sammen ville have godt af en lille smule mere realitetssans , nr der skal trffes beslutninger !
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis det kompromis , som grupperne har fremsat i fllesskab , bliver vedtaget i morgen , vil vi st ved afslutningen af en uendelig historie , som vi forhbentligt kan afslutte positivt .
Parlamentet er faktisk partiernes hjerte for Europa , for det er i Parlamentet , behovet for at udvikle fllesskab i Europa er opstet , og nr man tnker p , at vi i dag har 133 partier i Europa-Parlamentet , som er sluttet sammen i syv grupper , s kan man alene deraf se , hvilket uendeligt stort arbejde grupperne gr for Europa her i Parlamentet , for de integrerer her i Europa-Parlamentet de stater , som med deres partier er blevet valgt ind i Europa-Parlamentet .
Det er i sig selv et utroligt slidsomt arbejde , som nok nogle gange bliver undervurderet .
<P>
Hvorfor kalder jeg det en uendelig historie ?
Vores kollega Tsatsos - og jeg tror nok , det er hans livsvrk - tog fat p sprgsmlet med den frste betnkning her i Parlamentet for overhovedet at skabe stemning for , hvor ndvendige europiske partier er .
S kom Amsterdam , og dermed blev det muligt at starte et initiativ , men den gang kunne Rdet ikke n til enighed , og Europa-Parlamentets betnkning sad fast i Rdet .
<P>
Nu vil jeg gerne takke Kommissionen varmt .
Efter Nice-traktaten , som trdte i kraft den 1. februar 2003 , stillede Kommissionen p meget kort tid et forslag , som blev diskuteret i Parlamentet , og jeg vil gerne sige , at Kommissionen har arbejdet meget hurtigt .
I sidste ende njedes vi s ikke med at diskutere , i morgen nr vi forhbentlig ogs frem til en afslutning .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Leinen , som har gjort sig store anstrengelser , og jeg kan sige om os alle sammen , at vi ikke har fet opfyldt alle vores nsker , men vi fr alligevel en lsning - og jeg mener , vi har brug for en lsning , for Revisionsretten har stillet os det alternativ , at den nuvrende praksis , som sikrer partiernes stabilitet , m ophre med rets udgang , og at vi ville st i det tomme intet , hvis vi ikke fandt en lsning .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang bede alle dem , som endnu tvivler , om at hjlpe med til , at vi kan fuldende et vrk og endelig f en lsning , som er logisk , og som derfor ogs m fungere .
<P>
Derfor vil jeg ikke kun takke hr . Leinen , men ogs det grske rdsformandskab , som p trods af den store arbejdsbyrde - der har vret mange andre emner - virkelig har anstrengt sig og gjort alt for at opn en flles beslutning i Rdet .
Det br vi som Parlament ikke kun stte pris p , vi br sige , at nu nr vi endelig til en afslutning , fordi alle har bidraget !
<P>
I alle demokratiske stater i hele verden er partier grundlaget og garanten for denne politiske orden , som sikrer menneskene frihed og medbestemmelse .
Det er derfor ingen overraskelse , at udviklingen og videreudviklingen af Det Europiske konomiske Fllesskab til Den Europiske Union har vret ledsaget af udviklingen af europiske politiske partier .
Det m man indse , og derfor vil jeg gerne appellere til alle , som mske endnu tvivler , om at bidrage til , at vi i morgen kan n til den afslutning , som skaber grundlaget , s vi fr et grundlag for partifinansieringen , som gr det muligt ogs at fortstte dette arbejde i fremtiden .
Derfor endnu en gang tak til alle involverede og til alle , som i morgen bidrager til , at vi kan n denne afslutning !
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg p vegne af min gruppe sige , at vi accepterer den kompromistekst , der p dygtig vis er forhandlet p plads af ordfreren , det grske formandskab og Kommissionen .
Jeg vil gerne lyknske de involverede med deres store indsats for at gre det muligt at n til enighed med Europa-Parlamentet under frstebehandlingen , s denne lov kan vedtages i god tid inden de nste valg til Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne rose ordfreren , Jo Leinen , for hans arbejdsindsats samt selvflgelig alle dem , som har hjulpet ham undervejs - i srdeleshed professor Tsatsos med hans betnkning for r tilbage .
<P>
Det er en velse i gennemsigtighed , hverken mere eller mindre .
Det er en klar og gennemsigtig konsolidering af den metode , hvormed EU vil finansiere tvrnationale europiske politiske partier .
Hidtil er det gjort indirekte via de politiske grupper i Europa-Parlamentet , men fremover vil det blive gjort direkte i henhold til de klare kriterier og procedurer , der er stadfstet i denne lovgivning .
Derfor hilser vi den velkommen .
<P>
Min gruppe accepterer ogs de forskellige kompromiser , der er indget om detaljerne .
Helt rligt havde vi foretrukket en hjere grnse i artikel 3 , hvad angr de europiske politiske partiers reprsentativitet , men i den nd af kompromisvilje , der er ndvendig i EU , er vi glade for at acceptere denne noget lavere grnse .
Vi er srligt tilfredse med , at problemet med donationerne er blevet lst , og at teksten definerer et klart , gennemsigtigt og begrnset system , hvor donationerne til et politisk parti begrnses og skal indfres i et register .
<P>
Der er nogle f mrkvrdigheder i teksten , hvor jeg mener , at de juridiske sprogeksperter skal kigge p nogle af de oversatte versioner .
Det er ikke et sprgsml om at ndre teksten formelt p plenarmdet , men nr toilettage gennemfres , vil jeg bede Dem om i srdeleshed at kigge p artikel 5 , stk . 2 , hvor Europa-Parlamentet iflge den engelske version skal kontrollere , at et parti opfylder de ndvendige betingelser med et flertal af dets medlemmer .
Betyder det , at et flertal af medlemmerne skal godkende , at et parti opfylder betingelserne , eller at et flertal af medlemmerne skal anfgte , at et parti ikke lngere opfylder de ndvendige betingelser ?
Den engelske tekst er ikke klar , og det ville vre godt , hvis misforstelserne blev fjernet , nr oversttelserne verificeres .
<P>
P samme mde henvises der i artiklen ikke - det er mske blot en slfejl - til kontrol af artikel 3d .
3a , 3b og 3c nvnes , men ikke 3d .
Det kan selvflgelig let rettes .
<P>
Endelig , hvad angr artikel 6 , punkt ( c ) , er det , som om fjerde og sidste indrykning i den engelske tekst nsten modsiger den foregende indrykning .
Jeg tror , at der var en klar hensigt med at koncipere det p denne mde , men det er ikke blevet gengivet specielt godt p engelsk , og det br rettes .
Hermed slutter mine bemrkninger p vegne af PSE-Gruppen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , jeg anede ikke , at jeg havde den effekt p mikrofoner !
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans arbejde .
Jeg vil ogs lyknske Rdet , fordi det endelig er kommet til fornuft , godt hjulpet p vej af indfrelsen af kvalificerede flertalsafgrelser .
Der er meget for os at lre af konventet og regeringskonferencen .
<P>
Rdet er endelig net frem til en flles holdning , som et stort flertal af De Liberale fuldt ud kan acceptere .
I det frste forslag sgte man helt urimeligt at ulovliggre politiske partikampagner finansieret af offentlige midler .
Hvad i alverden skal man bruge politiske partier til , hvis ikke til at fre kampagner ?
Det er imidlertid blevet rettet i det nye forslag , og nu levnes de politiske partier tilstrkkelig god mulighed for at modtage beskedne private donationer .
Der er fundet en fornuftig lsning p sprgsmlet om grnsen til fordel for mindre politiske bevgelser med reelle og serise europiske ml .
Visse andre officise bureaukratiske bestemmelser er blevet fjernet .
Det er gode nyheder for det parlamentariske demokrati i Europa .
<P>
Tvrnationale politiske partier er en af demokratiets brende krfter , idet de giver udtryk for borgernes bekymringer og forventninger p europisk plan .
Den konstitutionaliseringsproces , som EU i jeblikket er involveret i , krver engagement fra fuldt udviklede europiske politiske partier .
Denne betnkning er et gennembrud og fortjener sttte fra alle dem , som nsker Parlamentet det godt , og som sttter principperne om gennemsigtighed og oplysningspligt .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , som De sikkert ved , er der forskellige meninger i min gruppe , forskellige opfattelser af formlet med europiske politiske partier .
Jeg selv gr ind for europiske politiske partier .
Jeg er overbevist om , at de i forbindelse med den fortsatte integration kan yde et bidrag til , at vores kontinent vokser yderligere sammen , og at der ogs efterhnden kan udvikles en europisk bevidsthed p tvrs af grnserne .
Derfor er jeg ogs glad for , at denne grundtanke blev optaget i konventets forslag til forfatning i artikel 45 , stk . 4 , i afsnittet " Unionens demokratiske liv " og er juridisk forankret dr .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig den tak , som kolleger her har udtalt , til ordfreren , hr . Leinen , til det grske rdsformandskab og ogs til Kommissionen , fordi der i gr blev udarbejdet et acceptabelt kompromis .
Det tror jeg , er meget vigtigt for Parlamentets politiske trovrdighed .
Dette problem , som har forfulgt os lnge - de forrige talere har nvnt det - skal lses en gang for alle , og det er isr i offentlighedens interesse , at Revisionsretten fremover ikke vil have anledning til kritik .
Derfor sttter jeg forordningen .
Jeg sttter isr bestemmelserne i artikel 3 om , at partierne skal vre reprsenteret i mindst en fjerdedel af staterne , og 3 % -grnsen er virkelig vigtig , srligt for de mindre politiske partier .
Naturligvis er det afgrende , at forordningen tager hjde for den politiske pluralisme , det har kommissren ret i .
<P>
Jeg synes , at de foreslede regler om gaver er klare og entydige .
De sikrer isr den uundvrlige gennemsigtighed i partiernes finansiering , for det er , som De ved , et meget mt punkt , mske det mest mme .
Jeg synes , Parlamentet skal g ind for , at vitterlig alle informationer om gaver altid skal vre tilgngelige for offentligheden .
Det bedste ville vre , hvis partierne selv med forordningens ikrafttrdelse ville forpligte sig til at offentliggre alle oplysninger om gaveindtgter , ogs p internettet .
Derfor vil jeg stemme for dette forordningsforslag .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , som De siger , reprsenterer jeg en sammensat gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , og jeg vil gerne rette en personlig tak til Jo Leinen for hans kollegiale hflighed og velvilje i udfrelsen af denne opgave .
I modstning til hr . Ribeiro e Castro synes jeg , at der uden tvivl er gjort et rligt og oprigtigt forsg p at finde et kompromis , som jeg tror , at flertallet i min gruppe med glde vil acceptere , sknt andre talere i deres indlg vil gre opmrksom p visse problemer .
<P>
Fra Den Europiske Fri Alliances synspunkt , som jeg srligt reprsenterer her , er der imidlertid gte bekymring over udvlgelsen af kriterierne - den mde , hvorp man definerer , hvad der tller .
I jeblikket reprsenterer Den Europiske Fri Alliance her i Parlamentet en lang rkke af det , vi ville kalde srskilte lande i EU - Andalusien , Baskerlandet , Catalonien , Flandern , Galicien , Skotland og Wales , for at nvne dem i alfabetisk rkkeflge - men selvflgelig vil man ud fra et statsbaseret kriterium kun tale om tre stater .
<P>
Nr jeg betragter de nye flag , der smukt pryder podiet der , ser jeg , at der er flag fra mange nuvrende eller kommende medlemsstater , som , hvad angr strrelse og / eller befolkningstal , er langt mindre end de lande , jeg har nvnt .
Sledes diskrimineres den form for tankebevgelse - og det er en europisk tankebevgelse - som Den Europiske Fri Alliance reprsenterer , af et kriterium , der udelukkende bygger p et forhold til det samlede antal medlemsstater .
Det er virkelig noget , man skal tnke over .
<P>
Et parlament af denne type og en union af denne type skal udvise et ganske srligt hensyn over for minoriteternes interesser samt over for mindre gruppers rettigheder og en retfrdig behandling af minoriteter .
Jeg ved , at man med dette kompromis har forsgt at bevge sig i vores retning , og det stter jeg stor pris p , men faktum er , at der fortsat er et alvorligt problem set fra dette gte europiske meningstidevands synsvinkel .
<P>
Den Europiske Fri Alliance har i lang tid vret anerkendt som en af de originale europiske politiske familier , og alligevel er vi p kanten af at blive ekskluderet og miste vores anerkendelse i henhold til disse forslag .
Jeg er bange for , at vi ikke kan sttte dem i deres nuvrende udformning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , de overnationale politiske partier er kunstprodukter , som ikke er i stand til at indsamle frivillige bidrag fra almindelige mennesker .
De skal s i stedet have bidrag fra storindustri og fagforeninger og have et sugerr i EU-kassen .
De , der skal bruge pengene , kan selv beslutte , hvor mange de vil have .
Med den nye forfatning kan 13 lande nedstemme 12 .
De store partier kan bruge deres flertal til at forbyde tilskud til de mindre partier .
De kan tilmed erklre partier , som vlgerne har stttet , for ueuropiske og tage deres tilskud .
<P>
Rdsmdet fjernede ogs et forbud mod at blande sig i nationale valg .
Dermed kan de overnationale partier gre de nationale partier til deres lydige filialer .
Der er totalitre trk over forslaget .
<P>
Lad os skabe en koalition , som vil indbringe sagen for Domstolen .
Det foreliggende forslag strider mod lighedsgrundstningen , lovgivningen er efter min mening ulovlig og br derfor prves ved Domstolen .
Det er f.eks. umuligt for de nationale mindretal at f tilskud , selv om de udfrer en tilsvarende grnseoverskridende aktivitet .
Det er umuligt for nye bevgelser og partier , og det er svrt for andre .
Der er ikke lighed for Per og Poul , og det skal der vre , bde efter min grundlov , efter de bestende traktater og efter det grundlovsudkast , der nu er p vej .
De indeholder alle en lighedsgrundstning , som ogs glder for dette forslag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , som anfrt i min mindretalsudtalelse , der indgr som bilag til Leinen-betnkningen , br politiske partiers indsats p europisk plan hente nring fra partiernes basis , med andre ord fra nationale politiske partier og fra borgerne , ikke ovenfra , det vil sige fra de europiske institutioner .
Det er den frste forudstning , der skal vre opfyldt , hvis vi nsker at fremme et levende demokrati og ikke opbygge et helt igennem kunstigt demokrati .
Den anden forudstning er , at vi afviser tanken om en vedtgt for politiske partier , som er indfrt med Nice-traktaten , og som i hjere grad synes at vidne om et bureaukratisk univers end et frit samfund .
Ud over den principielle indvending , m vi ogs kraftigt protestere mod de konkrete bestemmelser . Kommissionens forslag er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med traktaterne .
Kommissionen nsker sledes finansiering af europiske politiske partier , mens traktaten anvender den bredere formulering " politiske partier p europisk plan " , hvilket omfatter nationale politiske partiers indsats p europisk plan .
Der er efter vores opfattelse tale om regulr diskrimination .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , sttter jeg hr .
Ribeiro e Castros forslag om at henvise denne tekst til fornyet udvalgsbehandling med henvisning til forretningsordenens artikel 130a , da der er stillet 75 ndringsforslag . Den fastsatte grnse p 50 er sledes langt overskredet .
Jeg hrte hr . Leinen svare , at nogle af disse ndringsforslag er kompromisndringsforslag , men dette begreb kendes ikke i forretningsordenen .
Hvad enten der er tale om almindelige ndringsforslag eller kompromisndringsforslag , br teksten henvises til fornyet udvalgsbehandling , nr der er stillet mere end 50 ndringsforslag .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer Leinen , mine damer og herrer , sidste uge , sidste fredag , vedtog konventet i konsensus mellem reprsentanterne for regeringerne og de nationale parlamenter fra 28 lande , for Europa-Parlamentet og for Kommissionen forslaget til en EU-forfatning .
Mange af os mener , at det var en historisk dag .
Med dette forslag og afslutningen p arbejdet skal Europa blive mere gennemsigtigt , komme tttere p borgerne og blive mere effektivt og mere demokratisk .
Vor tids parlamentariske demokrati er prget af politiske partier , som sger at blive valgt , og af medlemmer , der nomineres af disse partier og vlges direkte af borgerne , og som i parlamenterne slutter sig sammen i grupper .
Konventet styrker Europa-Parlamentet ved at udvide den flles beslutningsprocedure , fuld budgetret og valg af kommissionsformanden under hensyntagen til resultatet af valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Trods denne virkelighed , som vi netop har klappet ad i de seneste dage , og hvor vi glder os over endelig at vre kommet s langt , har vi den dag i dag ingen gyldig medlemsstatut , fordi Rdet blokerer den .
Vi har endnu ingen forordning om europiske politiske partiers retsstilling og finansiering .
Vi har endnu ingen flles valgret .
Vi har ingen mulighed for at fordele mandater p europiske lister .
Med Europa-Parlamentets beslutning om en medlemsstatut i sidste plenarmde i Strasbourg blev der lukket et hul .
Med beslutningen om europiske partiers retsstilling , som forhbentlig bliver vedtaget i morgen , lukker vi et andet demokratisk hul , isr efter Rdets beslutning i mandags , som vi finder meget positiv .
<P>
Min gruppe sttter fremsttelsen og kompromisforslagene , fordi vi aktivt har bidraget til , at dette demokratisk-politiske hul kan blive lukket .
Vi opfylder dermed opgaverne fra Amsterdam og Nice .
Vi opfylder dermed lftet til Revisionsretten og stter en stopper for den eksisterende krydssubsidierering mellem grupper og partier .
Vi skaber dermed strre gennemsigtighed , benhed og klarhed i det politiske arbejde og ved finansieringen af de politiske partiers aktiviteter .
Vi bidrager dermed til europiseringen af de nationale partier og til demokratiseringen af arbejdet p europisk niveau .
Vi skaber dermed forudstningerne for europiske lister og for en flles europisk valgret .
<P>
PPE-DE-Gruppen er glad for , at der sker en adskillelse mellem gruppernes og partiernes arbejde og mellem de nationale partiers og det europiske partiarbejdes opgaver .
Vi er glade for den klare afgrnsning mellem europisk valgkamp og nationale valgkampe .
Vi hilser de klare regler for givernes aktiviteter velkommen .
Vi hilser de klare kriterier velkommen - de kvalitative og de kvantitative - og den ndvendige demokratiske legitimation , som skal vre opfyldt og til stede for at kunne bevare status som europisk parti .
Det er ikke diskriminering af sm grupper , for et europisk parti er man alts kun , hvis man ikke kun er aktiv p nationalt niveau , men er demokratisk legitimeret i et vist antal medlemsstater og har forbundsfller dr .
Derfor beder jeg alle om i morgen at lukke det demokratisk-politiske hul , som stadig findes , og dermed srge for strre gennemsigtighed og klarhed .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos (PSE).">
Hr. formand , jeg anbefaler varmt , at man stemmer for den fremragende Leinen-betnkning .
Hr . Leinen undersger med sin betnkning det politiske partis historie som institution .
Vi skylder ham tak .
Med dette forslag om at stemme for i morgen fr de europiske politiske partier et juridisk grundlag , hvorved EU ' s demokratiske karakter styrkes . Endnu en varm tak til hr .
Leinen , men ogs til fru Schleicher og hr . Corbett for deres venlige omtale af mine noget ldre bidrag .
Jeg vil ikke lgge skjul p min personlige tilfredshed .
Jeg m ogs fremhve det arbejde , fru Schleicher har gjort i den foregende fase .
Europa-Parlamentet br vre tilfreds med Ministerrdets formuleringer , hvad angr begge de kontroversielle sprgsml , det vil sige minimumsantallet af medlemsstater , hvor partiet er aktivt , og det flsomme finansieringssprgsml .
I vrigt lser de kompromisndringsforslag , der er stillet , alle de problemer , der mtte vre .
<P>
De demokratiske fordele af at give de europiske politiske partier juridisk status er talrige .
Jeg kan nvne flgende : Der vil ske en uddybning af de europiske institutioners legitimitet .
At de europiske politiske partier fr juridisk status , er et vrdifuldt supplement til konstitutionaliseringen af traktaterne .
Med de europiske politiske partier vil princippet om solidaritet mellem befolkningerne p samfundsniveau blive frt ud i livet , fordi der sker en hj grad af politisk samling af medlemsstaternes nationale partier .
Den europiske borger vil ikke lngere have spillet sin rolle frdig , nr han har afgivet sin stemme ved valget til Europa-Parlamentet , han vil nu blive mobiliseret inden for rammerne af de europiske politiske partier .
Fra blot at vre borger bliver den europiske borger nu en aktiv borger .
Hvad finansieringen angr , kommer der gennemsigtighed og beskyttelse af partiinstitutionen mod ukendte eller tvivlsomme konomiske kilder .
Kun med institutionen de europiske politiske partier kan Europas foreningsproces endelig blive vores anliggende , det vil sige de europiske borgeres anliggende .
<P>
Til sidst vil jeg lyknske det grske formandskab , de fremragende diplomater Mathioudakis og Venizelos , samt oplyse Parlamentet om formanden Kostas Simitis ' personlige interesse i dette sprgsml , idet han bde som politiker og som ekspert har beskftiget sig meget med de politiske partier som institution .
Det var hans srlige nske at kunne regne denne lov blandt det grske formandskabs vellykkede resultater og arbejde .
<SPEAKER ID=124 NAME="Srensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg sttter enkle , klare , gennemsigtige spilleregler for de politiske grupper i Europa-Parlamentet .
Principielt er jeg dog imod brugen af skatteydernes penge til politiske partier .
Det er ganske enkelt et sprgsml , om partier skal stttes af offentlige midler , eller om de skal stttes af medlemmerne i de enkelte partier .
Jeg mener , at det er det sidste .
I denne sag er det ikke borgerne , ikke vlgerne , der har skabt et behov for et offentligt finansieret parti .
Det behov , der er skabt her , er skabt af professionelle politikere , og det er for mig et kunstigt behov .
For hvad er et europisk parti ?
Det er noget , der findes p et papir , det er luft , et fatamorgana for den enkelte skatteyder .
konomisk drejer det sig ikke om de store belb - endnu .
Men det vil vre en skrue , der nemt kan skrues p .
Jeg forudser , at sttten vil stige hele tiden , og den vil vokse i en takt , der er strre end den almindelige inflationsrate .
<P>
Jeg mener ogs , at der kan stilles sprgsmlstegn ved det demokratiske element i dette forslag .
Princippet m vre , at hvis vi absolut skal give skatteyderpenge til europiske partier , m det vre alle , der skal have , og det er ikke tilfldet i forslaget .
Jeg siger ja til klare , gennemsigtige regler , men jeg siger nej til europiske partier p sttten , og derfor siger jeg ogs nej til dette forslag .
<SPEAKER ID=125 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , de store grupper i dette hus m sidde og godte sig . Nu vil millionerne nemlig strmme i deres partikasser , og der vil blive rd til fest og ballade p tvrs af de europiske grnser .
Resultatet af vores forhandlinger er alts , at skatteyderne skal betale og finansiere europiske politiske partiers festmiddage rundt omkring .
Det er rgerligt , men det bliver nok ikke anderledes .
Derfor er det vores vigtigste opgave at sikre , at sttten bliver gennemsigtig .
Enhver borger skal p internettet kunne kontrollere alle donationer til partierne , ligesom regnskaberne for de europiske partier skal vre tilgngelige for nysgerrige .
<P>
Det str ikke godt til i dag , f.eks. er de tre store politiske partiers regnskaber en lukket og uigennemsigtig affre .
Det skal vi selvflgelig have gjort op med , og jeg vil derfor gerne opfordre til en grundig kontrol med og klare regler for , hvad pengene bruges til .
Lad mig derfor opfordre alle til at sl op i partiernes regnskaber for at se , om de faktisk kan lse noget ud af dem .
Jeg kan sige , at det kan man ikke .
Det eneste , man kan , er at hbe , at de har haft nogle rigtig gode skovture og badeferier rundt om i Europa p skatteydernes regning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at vise Dem dette . Det er tomme kuverter .
Jeg skal ved afslutningen af mit indlg forklare Dem hvorfor .
Jeg vil ogs gerne lyknske min ven Jo Leinen med et vellykket stykke arbejde .
Det er s godt som fejlfrit .
Han ppeger sledes med rette , at europiske partier er vigtige og spiller en afgrende rolle som middel til at strukturere debatten i Europa .
Reprsentativitetstrskelen er efter min opfattelse korrekt , herunder referencen til de regionale parlamenter og faststtelse af en trskel p 3 % ved valgene til Europa-Parlamentet .
Bestemmelsen om , at der kan begres kontrol af , at partierne opfylder EU ' s charter om grundlggende rettigheder , finder jeg ligeledes hensigtsmssig .
<P>
Til gengld venter jeg stadig p , at en af kollegerne forklarer mig , hvorfor en virksomhed helt uopfordret skulle give penge til et politisk parti .
Nr der skal aflgges regnskab over for aktionrerne , er der efter min opfattelse en forventning om , at penge , der gives ud , modsvarer en ydelse .
Og i henhold til mine begreber som demokrat er betegnelsen for den situation , at en folkevalgt modtager penge mod at yde en tjeneste , korruption .
Ja , fr jeg s at vide , men det sker i fuld benhed .
Jeg er ikke sikker p , at der er noget vundet ved , at korruption foregr i fuld benhed .
Jeg fr ogs at vide , at det vil dreje sig om meget sm summer , om ubetydelige belb .
Jamen , hvis belbene er s ubetydelige , hvorfor s ikke helt undlade denne praksis ?
Hvis det virkelig drejer sig om s sm summer , s lad os undvre de sm summer og undlade at give nring til usunde pengestrmme .
Ikke mindst fordi sdanne pengestrmme primrt vil vre rettet mod de partier , der sidder p magten , og som kan gre gengld .
De fr sledes endnu nemmere ved at bevare magten , fordi de har penge .
De kan dermed yde flere tjenester , og ringen er sluttet .
<P>
Jeg kommer nu tilbage til mine kuverter .
Antallet af kuverter som dem , jeg har i hnden , vil ges , de vil blive fyldt med penge og indg i et kredslb , det er nemlig ikke vanskeligt at opdele belb og sledes overskride lofter og omg krav om benhed .
Jeg vil derfor i aften advare om flgende : Kre kolleger , der kommer en dag , hvor sager om lyssky finansiering af europiske politiske partier vil fylde svel avisernes forsider som retssalene .
Jeg ved , demokratiet , som tjener det offentlige , har sin pris , men den pris br udelukkende betales af det offentlige .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Hr. formand , prv et jeblik at acceptere ordfrerens centrale prmis om , at politiske partier spiller en central rolle i det moderne demokrati , at deres rolle udspiller sig p den nationale scene , at selv medlemmerne af Europa-Parlamentet tilhrer nationale partier , og at de reprsenterer deres nationale valgkredse .
<P>
P den anden side findes europiske politiske partier ganske enkelt ikke i nogen sammenhngende form bortset fra i entusiastiske integrationisters sind .
Iflge den foreslede EU-forfatning er enhver forskelsbehandling p grund af kn , race , farve , politiske eller andre anskuelser forbudt .
Iflge samme forfatning medvirker politiske partier p EU-plan ogs til at udtrykke EU-borgernes politiske vilje .
<P>
Iflge to nylige meningsmlinger i Det Forenede Kongerige nskede henholdsvis 92 % og 96 % at forlade EU , og alligevel vil dette forslag forbyde finansiering af ethvert parti , der vover at reprsentere synspunkterne hos denne meget store andel af borgerne .
Det er derfor i strid med ikke bare forfatningens nd , men ogs dens bogstav .
Det fremmer ikke demokratiet , men mindsker det .
Med dette forslag begiver De Dem ud p en meget glat skrnt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , med al respekt for min kollega , hr . Leinen , m jeg sige , at jeg sjldent har set et s elendigt forslag som dette om de europiske politiske partier .
Det er i vrigt ikke nogen tilfldighed , at forhandlingen afvikles her kl . 22 , i al hemmelighed .
Vi er i gang med at dele 8 millioner euro imellem os , og det sker selvsagt under iagttagelse af den strste diskretion .
Ja , dele imellem os er s meget sagt .
Vi er en snes medlemmer til stede i aften , og mindst seks eller syv af de 20 vil ikke f del i disse penge .
Det str ikke klart hvorfor .
Vi er trods alt alle medlemmer af Europa-Parlamentet , vi er valgt som alle andre , og alligevel finder man os ikke berettiget til at f del i denne finansiering af partierne . Hr .
Karas leverede en demokratisk forsvarstale for dette store europiske projekt . Det er synd , det parti , han tilhrer i strig ikke fr del i disse penge .
Det er De mske godt klar over , hr . Karas .
Et det virkelig demokrati ?
De er trods alt folkevalgte , og man ngter dem et eksistensgrundlag .
Ikke desto mindre eksisterer de , det er endog Deres allierede i strig , hr . Karas , men p europisk plan eksisterer de ikke , der har de ikke ret til finansiering .
Leinen-betnkningen er dog en besynderlig betnkning , for slet ikke at tale om de konsekvenser , der flger heraf !
Og s drftes den i al hemmelighed .
<P>
Det er situationen .
Og jeg m s sprge , kre hr . Onesta , hvor vi finder disse europiske politiske partier .
Kender De dem ?
Kan man melde sig ind i et af de omtalte europiske politiske partier ?
Personligt har jeg mulighed for i Italien at melde mig ind i de forskellige nationale partier , og De , hr .
Onesta , kan melde Dem ind i franske nationale partier , f.eks. partiet De Grnne-Europa-kologi . Man kan melde sig ind i det tvrnationale radikale parti , og det har nogle af medlemmerne i vrigt valgt at gre .
Men man kan ikke melde sig ind i disse skaldte europiske politiske partier , som vil modtage store summer netop til forening af et sammensurium af europiske politiske partier .
Under Golf-krisen oplevede vi eksempelvis , hvordan de europiske partier optrdte .
Jeg tager hatten af for de europiske socialdemokraters parti !
Det var flot , at man indtog et flles standpunkt vedrrende Golfen ! Det samme glder det europiske folkeparti .
Er der et eneste aktivt medlem i disse partier ?
<P>
Kre kolleger , det er trods alt meget usikkert det hele .
Jeg ser gerne , man gr lidt for at styrke partisammenslutningernes konomi , men nr det glder det europiske ideal , er det ikke nogen srlig retfrdig lsning , ikke nogen srlig vrdig lsning .
Vi agter i vrigt sammen med andre kolleger fra partier , som - uvist af hvilken grund - ikke vil modtage nogen penge , uanset at de er reprsenteret her i Europa-Parlamentet , forsvarer holdninger og har millioner af vlgere bag sig , at indbringe sagen for EF-Domstolen . S m vi se , hvem der vinder !
<P>
Lad mig rette en afsluttende bemrkning til hr .
Leinen . De gik voldsomt i brechen for , at det skulle vre Kommissionen , som forvaltede midlerne , at det skulle vre et generaldirektorat , der tog sig af vedtgten for partierne .
Rdet har sagt niet , og jeg forstr , De har stillet et ndringsforslag . Resultatet er , at ingen mere ved , hvem der kommer til at udbetale pengene til de europiske politiske partier , De er s glad for .
Det er hverken Europa-Parlamentet eller Kommissionen .
Deres kompromisndringsforslag er trods alt noget besynderligt .
Jeg sprger mig selv , hvem der kommer til at udbetale pengene .
Mske bliver det EF-Domstolen , nr vi nu indbringer sagen for den , og , ja , mske krver vi i vrigt skadeserstatning .
N , det er min spg , men jeg siger det ogs for at gre Dem opmrksom p , at kampen ikke er slut .
Denne betnkning har s alvorlige mangler , at det er rimeligt at indbringe sagen for EF-Domstolen . S m vi se , om vi har ret i , at det , uafhngigt af indholdet , er urimeligt at ville finansiere to tredjedele eller tre fjerdedele af Parlamentets medlemmer , mens en tredjedel eller en fjerdedel negligeres .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden.">
Mange tak hr . Dell ' Alba .
Jeg vil blot gre Dem opmrksom p , at selv om det er sent , er der intet hemmelighedskrmmeri forbundet hermed .
Arbejdet p dette sene tidspunkt er lige s tilgngeligt for offentligheden , som Parlamentets vrige arbejde via alle de kanaler , Parlamentet har adgang til .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne fortlle Dem , at det britiske Konservative parti stemmer imod dette forslag i morgen .
<P>
Vi finder det principielt forkert at tage folks penge gennem beskatning for at syntetisere en kunstig fornemmelse af europiske identitet .
Mange af mine vlgere og sikkert ogs nogle af vlgerne af de rede medlemmer , der stemmer for resolutionen i morgen , vil blive forfrdede over at hre , at deres skattepenge gr til subventionering af europiske politiske partier , hvis programmer de mske tager grundlggende afstand fra .
<P>
Endvidere mener vi , at lovforslaget indfrer et farligt princip om politisk diskrimination .
Loven diskriminerer benlyst nogle partier p basis af deres overbevisning samt i det skjulte alle de partier , der primrt definerer sig nationalt , og som derfor er utilbjelige til at indg i transeuropiske blokke .
Det vil sikkert ikke overraske Dem .
<P>
Jeg erkender , at det britiske Konservative parti er i mindretal her i Parlamentet , nr det handler om at forsvare det nationale demokratis forrang .
Jeg ved , at de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet finder et aktivt demokrati p EU-plan bde muligt og nskeligt . Al respekt for den holdning , men jeg vil opfordre disse medlemmer til at sprge sig selv , om disse forslag er helt demokratiske .
I et rent demokrati skal der vre s f restriktioner som muligt for folks valg af deres reprsentanter .
<P>
Nr de er blevet valgt , skal politikerne have lov til at knytte kontakter i de kombinationer , de mtte nske .
De skal have mulighed for at udtrykke deres meninger bent , og de skal have lov til at skaffe midler p enhver mde , der tolereres af deres vlgere .
Ved at opstille juridiske kriterier for anerkendelse udvander man demokratiet og nedgr vlgerne .
Hvis en politiker har usympatiske synspunkter , skal det vre op til vlgerne at fjerne ham , ikke domstolene eller hans politiske modstandere .
Hvis en politiker mistnkes for at vre konomisk afhngig af kapitalmagten , er det ogs en sag for vlgerne , ikke myndighederne .
Det aktuelle lovforslag lader hnt om disse principper .
Det gr s vidt som til at indfre en mekanisme , hvormed man kan diskvalificere partier , der ikke flger flertallets politiske konventioner . Et sdant lovforslag er mere i trd med den gamle Warszawapagt end med det demokratiske Europa .
<P>
P et frit politisk marked vil de gode ider sejre , ikke fordi de drlige ider undertrykkes , men fordi folk er i stand til at skelne mellem sandhed og lgn .
Hvis ikke vores vlgere selv kan trffe dette valg , reduceres deres moralske habilitet , og de mister en del af deres frihed .
<P>
Demokrati er ikke blot et slogan , et trivielt ord , der skal knyttes til enhver tanke , vi synes om .
Det har en ganske specifik betydning , og det er uforeneligt med det aktuelle lovforslag .
Sande europere , rlige demokrater og oprigtige frihedselskere br stemme imod dette forslag .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho (PSE).">
Hr. formand , efter at Rdet ikke kunne n til enighed i 2001 , har Nice bnet nye perspektiver med indfrelsen af et nyt retsgrundlag og overgangen til kvalificeret flertal .
Det er i denne sammenhng , vi nu diskuterer det nye forslag til en forordning .
<P>
Der er sket visse fremskridt for EU med den foreliggende tekst , men jeg m alligevel give udtryk for min misbilligelse , for ikke at sige bestyrtelse , over at mtte konstatere , at de europiske politiske partiers status som juridisk person endnu ikke er blevet anerkendt , og at vi ene og alene er i gang med at debattere deres finansiering ...
Derfor fortjener betnkningen og den vedholdenhed og stdighed , som dens ordfrer viser , al min sttte p grund af den klarhed og ligevgt , som er tilfjet det oprindelige forslag .
Det glder ikke mindst sprgsml som anerkendelsen af de europiske politiske partiers status som juridisk person , prciseringen af disse partiers midler og gennemsigtigheden i deres finansiering over EU ' s budget , der underkastes den normale revisionskontrol , og hvor det bliver Kommissionens ansvar at administrere de finansielle midler , s den byrde fjernes fra Europa-Parlamentet for ikke at vkke undige mistanker .
Jeg sttter ogs , at det til forskel fra det oprindelige forslag tillades de europiske politiske partier at anvende de bevilgede midler til de nationale partiers aktiviteter og til aktioner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Vedtagelsen af denne forordning bliver det frste store resultat af den institutionelle struktur , som det europiske demokrati hviler p .
Den bereder vejen til den ptrngende frdiggrelse af vedtgten for medlemmer og assistenter og til den ndvendige flles valglov for Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at lovgiverne nu vil vedkende sig deres ansvar .
Det er p hje tid og srdeles vigtigt , hr. formand , at vi fr en vedtgt for de europiske politiske partier , hvor en gennemsigtig finansiering er det vsentlige kendemrke .
<SPEAKER ID=132 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er lidt underligt , for det lyder nogle gange , som om det handler om , hvorvidt man er for eller imod europiske partier .
Jeg synes , at det er det rene vrvl , fordi i dag str vi i en situation , hvor vi ikke har nogen konomisk sttte til europiske partier , og vi har jo rent faktisk europiske partier .
Det er ikke op til Kommissionen eller Rdet eller Europa-Parlamentet , om vi skal have europiske partier eller ej .
Det er op til de politisk aktive mennesker i Europa .
Og det er op til borgene i Europa , om vi skal have europiske partier .
Nu taler vi om , hvorvidt de oven i kbet skal have penge med .
<P>
Jeg synes , at det sker ud fra en helt forkert demokratisk opfattelse , nemlig troen p , at man kan skabe europisk demokrati eller europisk offentlighed gennem europiske partier .
Efter min opfattelse er det omvendt .
Hvis man har europisk demokrati og en europisk offentlighed , fr man ogs europiske demokratier .
Det er " bottom up " tankegangen , vi skal have igennem her . Det er ikke " top-down " .
Dette forslag er desvrre udtryk for " top-down " , og jeg vil ikke sttte det .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , nogle af de forrige talere har vret inde p det : uden partier , intet demokrati . Jeg vil gerne tilfje : uden ligestilling mellem knnene , intet demokrati .
Vi ved , at kvinderne i Europa udgr halvdelen af befolkningen , men alligevel er de stadig strkt underreprsenteret .
Hvis kvinder ikke er ordentligt reprsenteret i politik , viser det ogs , at det ikke str for godt til med ligestilling af knnene i partierne .
Det er nu partiernes opgave ogs at gennemfre ligestillingsprincippet i politikken , og partier , som finansieres med EU-midler , har ogs til opgave at reprsentere befolkningen passende .
Derfor vil vi i partivedtgten knytte tildelingen af penge til et afbalanceret forhold mellem mnd og kvinder .
<P>
Vores forslag om paritet burde egentlig vre en selvflge og er det da ogs allerede i nogle medlemsstater , f.eks. i Frankrig .
Der har parlamentet enstemmigt vedtaget paritetsloven .
Vi br ikke njes med tomme floskler , nr vi understreger vigtigheden af ligestillingen .
Det har vi netop i dag understreget endnu en gang i konventet . Ogs i konventet er ligestillingen langt om lnge forankret som vrdi .
Vi kan heller ikke bare appellere til erhvervslivet og krve ikke-diskriminering der , hvis vi ikke selv er villige til det .
S ville vi vre utrovrdige .
Jeg beder Dem alts indtrngende om at vedtage vores forslag !
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Leinen for hans indsats .
Sknt jeg vil stemme for betnkningen i lyset af det ubestridelige behov for en europisk dimension hos de politiske partier , s snart konventet sstter forfatningsforslaget for EU , kan det aktuelle forslag nppe skjule den indre tendens til at overfre den amerikanske mde at fre politik p til det europiske landskab .
Det er helt tydeligt , at selv de skarpeste analytikere ikke kan nvne de vsentligste forskelle mellem Demokrater og Republikanere , hvilket fremhves af emner ssom den nylige besttelse af Irak .
<P>
Det aktuelle forslag viser en klar vilje hos EU ' s lobbyer til at forlade den historiske politiske arena og i stedet tage politiske konfrontationer efter den amerikanske model .
Finansieringsordningen fjerner enhver tvivl herom .
<P>
Vi skal heller ikke ignorere det faktum , at de foreslede regler diskriminerer politiske partier fra statslse nationer som f.eks. Baskerlandet , sdan som hr . MacCormick sagde for et jeblik siden .
Hvis vi vedtager ndringsforslag som det fra Gil-Robles , m man sprge , om han har bedt om respekt for lovene i den medlemsstat , som de pgldende partier opererer i .
<P>
De spanske nationalister kender i sandhed ikke til grnser .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , hr . Churchill , som vist nok var konservativ , tilkendegav ved mere end n lejlighed , at han ikke var begejstret for det demokratiske system , men at det var det bedste , vi havde , og at vi skulle forsvare og beskytte det , og vi er bestemt ndt til at regulere det .
De historiske fakta viser , at vi er ndt til at regulere finansieringen af de politiske partier .
Kun derved kan vi sikre os , at partierne ikke korrumperes .
Vi har alt for mange eksempler fra hele Europa p , at private penge korrumperer politikere og myndigheder .
<P>
Mange mennesker - bestemt ogs i mit eget land - er chokerede over , at nogle af de penge , de har betalt for en hushandel , er blevet brugt til at korrumpere planlgningslovgivningen .
De ser gerne , at deres skattepenge bruges til at holde det politiske system ufordrvet eller gre det bestikkelsesfrit .
Der er fremsat mange forlorne argumenter her i aften , i srdeleshed om grnser for finansiering .
Jeg kender ikke til n eneste medlemsstat i EU , der ikke har en lov om regulering af politiske partiers finansiering .
Der findes grnser for at blive valgt til Parlamentet . Pyt med pengene til de politiske partier .
<P>
Denne statut viser sammen med statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og det meget positive resultat af konventet , at EU har net myndighedsalderen .
Jeg hber , at deltagerne p denne uges topmde vil skyde hjertet op i livet og godkende resultatet af konventet .
Vi kan virkelig sige , at vi er p vej til at skabe et europisk folk , et virkeligt offentligt rum for borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , ordfreren drmmer om en ensartet valgordning med transnationale lister , og til den ende krver han europiske partier .
De europiske skatteyderes penge anvendes til at fremskynde og lette oprettelsen af sdanne partier .
Det gr disse partier srligt kunstige .
Deres eksistensberettigelse er ikke flles ml og aktiviteter for sammensluttede medlemmer , men behovet for en statsadministration p europisk plan .
<P>
Mit parti , det hollandske Socialistparti , er ganske tilfredst med at arbejde med ligesindede venstresocialister i andre lande , forudsat at vi kan gre det nedefra og op i stedet for oppefra og ned .
Efter vores opfattelse er disse arrangementer ikke den rigtige vej frem .
I virkeligheden ville vores modstand vre meget strre , hvis man efter tysk forbillede havde opstillet detaljerede bestemmelser om partiopbygning og udarbejdelse af kandidatlister , eller hvis man havde skelnet mellem partier , der gr ind for et centralistisk og ensartet styre i Europa , og partier , der er modstandere heraf , mellem centralt organiserede partier bestende af enkeltpersoner og lse sammenslutninger af nationale partier , der samarbejder , eller mellem store og sm politiske bevgelser .
Jeg er glad for at konstatere , at dette forslag nu er begrnset til en finansieringsordning og tilsyn med uhensigtsmssig anvendelse heraf .
<SPEAKER ID=137 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , jeg nsker blot at tage ordet ganske kort for endnu en gang at takke ordfreren , hr . Leinen , for det arbejde , han har udfrt , og det grske formandskab for at have beredt vejen for denne aftale .
<P>
Jeg finder hr . Corbetts indlg om behovet for at rette nogle afvigelser i visse oversttelser relevant , men jeg mener , at det fremgr af de forskellige indlg , vi har hrt , at - selv om nogle medlemmer har visse forbehold over for teksten eller endog indvendinger imod den - er de fleste her , mine damer og herrer , enige i , at det er en afbalanceret tekst , der vil stte os i stand til at regulere en specifik situation , og som angiver , hvilken sttte der skal ydes til netop de politiske partier , der former og fremmer den europiske id , p en gennemskuelig og ansvarlig mde .
<P>
Jeg hber , at det vil lykkes at vedtage teksten under frstebehandlingen og undg en fortsttelse af den debat , der som bekendt har fundet sted mellem flere af de rede medlemmer og reprsentanter for Rdet over en lngere periode .
Jeg hber desuden , at vi takket vre denne forhandling og de foranstaltninger , der er truffet for nylig , nu endelig kan n frem til en lsning og komme videre med opbygningen af det Europa , vi nsker , nemlig et Europa , der er gennemskueligt og ansvarligt og tjener borgerne .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0196 / 2003 ) af Wijkman for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse om energisamarbejdet med udviklingslandene ( KOM ( 2002 ) 408 - 2002 / 2244 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=141 NAME="Wijkman (PPE-DE)">
Hr. formand , intet land har formet af mindske fattigdommen uden en betydelig stigning af energiforbruget .
Adgangen til moderne energi varierer dog kraftigt .
Mere end 2 milliarder mennesker i verden har ikke adgang til elektricitet eller brndsel og er henvist til at bruge brnde og dyreekskrementer for at dkke deres energibehov .
<P>
Her flger nogle eksempler .
Madlavning med drligt ventilerede komfurer har betydelige indflydelse p sundheden . Hundredvis af millioner kvinder og brn tilbringer flere timer hver dag med at samle brnde til husholdningsbehov .
Manglen p elektricitet betyder utilstrkkelig belysning , begrnset kommunikation og ingen adgang til kleopbevaring og til en rkke arbejdsbesparende anordninger og indkomstskabende muligheder . Derfor er moderne energitjenesteydelser til disse fattige lande en absolut ndvendig forudstning , for at fattigdommen i disse lande kan udryddes , og for at de kan opn de skaldte Millennium Development Goals .
<P>
De fleste af nutidens energiformer skaber miljproblemer p lokalt , regionalt og internationalt niveau , som truer bde de nuvrende og kommende generationers sundhed og velstand .
At finde nye mder at ge energitjenesteydelserne for de fattige p , samtidig med at der tages et get hensyn til de miljmssige pvirkninger af energiforbruget , er en af vores vigtigste udfordringer .
<P>
Trods energiforsyningens primre betydning for udvikling og tilvkst har energisprgsmlene stort set manglet p den internationale dagsorden for udvikling og inden for bekmpelsen af fattigdommen .
Som et eksempel kan jeg nvne , at energiprojekter har udgjort mindre end 5 % af EU ' s bistand siden 1990 .
<P>
Sidste r i Johannesburg skete der noget af et gennembrud , og begge energiinitiativer lanceret af Kommissionen er mere end velkommen .
Bde den udtalelse , som vi diskuterer i dag , og EU ' s specielle energiinitiativ i Johannesburg understreger energiens afgrende betydning for bekmpelsen af fattigdommen .
<P>
En rigtig model findes i form af den generelle trend i de foreslede foranstaltninger , det vil sige sttte til kapacitetsbyggelse , reformering af energisektoren , forvaltning af eftersprgslen , diversificering af udbuddet samt udvikling af lempelige regelvrk , finansielle mekanismer og offentlige-private partnerskaber .
<P>
Begge initiativer lider imidlertid af en del begrnsninger og mangler .
Med tanke p de enorme udfordringer forude er forslagene ikke tilstrkkeligt ambitise .
Der foresls ingen nye finansielle ressourcer .
Strstedelen af investeringerne p energisiden skal uden tvivl ske i form af privat kapital , men der er ogs et stort behov for bistandsmidler .
Ellers er der et lille hb om at n de fattige i landdistrikterne .
Endvidere kan den ndvendige overgang til vedvarende energi og en mere effektiv energianvendelse kun blive til virkelighed med hjlp fra specifik finansiel sttte til at hjlpe med at dkke de hjere indledende investeringer .
Vi foreslr derfor i denne betnkning , at en srlig fond for vedvarende energi oprettes , omtrent p samme mde , som Kommissionen nu har oprettet en fond til en vrdi af 1 milliard euro til indsatser p vandomrdet .
<P>
Et andet problem er , at der ikke klart skelnes mellem kravene om policyudvikling og investeringer dels p byniveau og dels i den moderne sektor .
Der er brug for en tydelig specificering og prioritering af byniveau .
<P>
Det meste af den olie , som importeres af udviklingslandene , bruges til transport .
Alligevel nvnes transportsektoren nsten ikke i Kommissionens udtalelse .
Der er eksempler , ikke mindst fra Latinamerika med f.eks. etanolprogrammet i Brasilien , p , hvordan man faktisk med praktiske indsatser kan afstedkomme en miljvenlig udvikling p transportomrdet .
<P>
Jeg har ikke tid til at diskutere flere specifikke forslag og kommentarer .
Jeg vil bare sammenfatte det ved at sige , at Kommissionens forslag i det store hele er positive .
Hvis disse forslag skal vre mere end tomme ord , skal betydelige ressourcer imidlertid tilfres for at stimulere investeringer i ny og miljvenlig teknik - investeringer , som ofte til at begynde med er dyrere , men som er billigere i lbet af projektets totale livscyklus .
Endvidere skal der klart prioriteres mellem indsatser p byniveau , hvor hovedparten af de fattige lever .
Behovet for bistandsmidler er allerstrst der .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet sttter min betnkning , og at Kommissionen vil erindre vores ndringsforslag , fremfor alt dem , som berrer kravet om vsentligt gede finansielle ressourcer .
Vi skal srge for , at disse gode forslag bliver mere end tom retorik .
<SPEAKER ID=142 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , mine damer og herrer , det fremgr klart , at energisamarbejdet med udviklingslandene ikke er ukompliceret , selv om det er af afgrende betydning for alle .
<P>
Vi vil ikke n ret langt , hvis vi ikke behandler energidimensionen svel som udviklings- og miljdimensionen hensigtsmssigt og sidelbende .
Endvidere skal jeg dog ppege , at hvis vi ikke beskftiger os med energien i udviklingslandene , vil disse lande ikke gennemg en hensigtsmssig udvikling , og vi vil vre ude af stand til at lse problemer , ssom bekmpelse af klimandringer , p en ansvarlig og effektiv mde .
<P>
Jeg vil derfor takke hr . Wijkman , som er ordfrer for den betnkning , vi drfter i dag .
Hr . Wijkman har med stor indsigt og vedholdenhed udarbejdet et dokument , der udgr et nyttigt bidrag til og fremmer det arbejde , der endnu ligger foran os , for at implementere navnlig Johannesburg-konklusionerne , hvilket vi arbejder p i Kommissionen , isr i Generaldirektoratet for Energi .
<P>
Jeg har valgt at fortolke betnkningen som en sttte til det forslag , der fremsttes i Kommissionens meddelelse , og jeg har ingen indvendinger til de ndringsforslag , hr . Wijkman stillede i sidste uge .
<P>
Da Generaldirektorater for Energi og Transport indledte udarbejdelsen af dette dokument , stod energi ikke p Johannesburg-dagsordenen .
Vi pbegyndte arbejdet med energi og udvikling , inden energi kom p Johannesburg-dagsordenen .
Energi blev det varme emne eller et af de varme emner p Johannesburg-dagsordenen , men i Generaldirektoratet for Energi og Transport havde vi allerede arbejdet med emnet , og jeg m sige , at jeg personligt tilskyndede hertil .
<P>
Vi m gre det fuldstndig klart . Energi og vand er selve livet .
Uden vand og energi er udvikling ikke mulig og endog overlevelse umulig .
<P>
Nr det er sagt , har jeg nogle f bemrkninger til betnkningens indhold , som jeg mener , kan vre konstruktive og fremme et fremtidigt samarbejde .
<P>
Nogle af de specifikke forslag , der er stillet , vil krve en mere indgende undersgelse for at sikre , at de er i overensstemmelse med udviklingssamarbejdets overordnede mlstning , som er at udrydde fattigdom og samtidig fremme en ligevgtig og bredygtig energiudvikling .
<P>
Det er korrekt , at Kommissionen , som det ppeges i beslutningen , har vret meget tilbageholdende med at foresl srlig eller forbeholdt finansiering af energiinvesteringer i udviklingslandene .
Vi overser ikke betydningen af finansiering , men vi er overbeviste om , at finansiering br tage udgangspunkt i eftersprgsel .
Det er et ngleelement i EU ' s energipolitik til udryddelse af fattigdom og sikring af en bredygtig udvikling .
<P>
Kun nr og hvis vores samarbejdspartnere fastlgger udviklingen af deres energisektor og prioriterer denne udvikling , vil vi begynde at skyde penge ind .
Det , vi kan gre , og det , vi har til hensigt at gre , er at henvende os til de udviklingslande , som vi allerede samarbejder med , for at sikre , at dette sker .
Hvad angr dette samarbejde , kan jeg love , at vi - sammen med min kollega , kommissr Nielson - vil gre alt , hvad der er muligt , for at sikre , at de forhbninger , vi alle har , ikke gres til skamme .
<P>
Hr . Wijkman foreslr med rette , at vi i det mindste sikrer , at uudnyttede midler overfres til nyttige energiprojekter i stedet for at forblive uudnyttede .
Jeg er fuldstndig enig .
Jeg nsker desuden at sige , at energiomrdet s absolut stadig er et af de mindst tilstedevrende elementer i samarbejdet om og bistanden til fattigdomsbekmpelse og udvikling af de fattigste lande .
Ikke desto mindre er jeg overbevist om , at det er af afgrende betydning - og jeg siger det endnu en gang - at vi fremmer dette omrde .
<P>
Energi spiller en rolle inden for uddannelse .
Energi er involveret i adgangen til nogle af de nye teknologier , som vi br bidrage til at udbrede i disse lande med det forml netop at forhindre en forvrring af den aktuelle fattigdom , der ganske enkelt kan defineres som forskellen i rigdom mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene .
Der er opstet et nyt skel i forhold til de nye teknologier , som vi i de industrialiserede lande er i besiddelse af og nyder godt af , og som udviklingslandene desvrre endnu ikke har adgang til .
<P>
Ogs her spiller energi en rolle , og derfor er det vigtigt , at vi har forlagt denne frste meddelelse .
Det er den frste , men ikke den sidste .
Jeg kan oplyse , at der er en ny under forberedelse .
Den eneste forskel er , at vi til den tid vil kunne forelgge den med udgangspunkt i konklusionerne fra Johannesburg og den opmrksomhed , der siden da er skabt herom .
<P>
Mange tak , hr. formand , og mange tak for Deres arbejde , hr . Wijkman .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske hr . Wijkman og medlemmerne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde med deres nyttige bidrag .
Det er en vigtig betnkning , der er udarbejdet og forbedret , idet udviklingssamarbejdet er blevet ajourfrt og udvidet til at omfatte et omrde , der indtil for nylig isr var underlagt de frie markedskrfters spil .
<P>
Ud fra et globalt perspektiv , som er det , De Europiske Socialdemokraters Gruppe anlgger over for begreberne udvikling og samarbejde , br energi betragtes som et tvrgende element inden for samarbejdsforanstaltninger .
rsagen er , at der er tale om et ngleelement inden for bredygtig udvikling .
<P>
Den energi , der i dag anvendes i bde udviklingslandene og de industrialiserede lande , forurener og skader miljet .
Det vil dog krve betydelige ressourcer at rette op p denne situation .
De vedvarende og alternative energikilder , vi nsker indfrt , er dyre .
Kommissionen br tilvejebringe de finansielle ressourcer , der er ndvendige for at sikre udviklingslandene adgang til vedvarende energikilder .
Det vil sledes vre muligt at inddrage miljaspektet i udviklingsprocessen og n ud over de velmenende hensigtserklringer .
<P>
Som hr . Wijkman ppegede det tidligere , tegner energi sig for mindre end 5 % af Fllesskabets udviklingsbistand .
Det henstilles , at den offentlige sektor engagerer sig i energisektoren .
Jeg skal understrege , at der ogs er behov for offentlige investeringer uden p nogen mde at foregribe en eventuel inddragelse af private virksomheder i produktionen og distributionen af energi .
Adgangen hertil br sikres af den offentlige sektor som en grundlggende ydelse .
<P>
I denne forbindelse kan vi ikke sttte Kommissionens beslutning om at prioritere sektorens privatisering .
Den br supplere den offentlige indsats .
Privat udnyttelse af energikilder bidrager ikke til at mindske fattigdommen .
Der findes forfrdende fattigdomsindikatorer for afrikanske lande , der eksporterer energikilder ssom fossilt brndsel via private virksomheder .
Disse virksomheder er meget ofte europiske .
Det skal anfres , at disse befolkninger ikke har adgang til elektricitet , lys eller vand .
De rder heller ikke over andre , mere udviklede energiformer .
konomisk sttte er derfor ndvendig .
<P>
Kommissionen erkender faktisk selv , at der er en forbindelse mellem fattigdom , miljforringelse og energi .
Kommissren henviste hertil i dag .
Men Kommissionen viger dog tilbage fra at fremstte regulre miljmssigt bredygtige forslag .
Vi glder os derfor over dette initiativ til at indlede et samarbejde med udviklingslandene vedrrende energi .
Ikke desto mindre m vi beklage , at der ikke findes et mlrettet program med supplerende finansiering , og et forslag , der kunne tjene som retsgrundlag for de foranstaltninger , der er pkrvet p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Wijkman og takke ham , fordi han har vret ben for dialog og lydhr over for de ndringsforslag , der blev stillet i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Adgang for fattige til energi er , som det med rette blev understreget under Johannesburg-topmdet , blevet et prioriteret omrde , eftersom befolkningernes grundlggende behov p dette felt langtfra er dkket . Og der er fortsat en tendens til ulighed isr p grund af industrilandenes og ikke mindst USA ' s forbrug af fossile brndstoffer , som er for stort og str i et meget kraftigt misforhold til forbruget i udviklingslandene .
Middellevetid og udvikling hnger nje sammen med adgangen til energi , som af mange betragtes som en grundlggende rettighed .
Denne ret br anerkendes , sikres og beskyttes .
Hvordan bidrager vi til at sikre og udvikle en effektiv energisektor i udviklingslandene , hvis der ikke fres en politik , der fremmer et nrt samarbejde om udveksling af knowhow med det primre ml at opfylde befolkningernes grundlggende behov ?
Finansieringsbehovet er udtalt .
Oprettelsen af en fond for vedvarende energi og et langt mere konsekvent engagement fra EU ' s side ville vre skridt i den rigtige retning .
Isr er en strk offentlig sektor inden for energiomrdet , som det med rette ppeges i betnkningen , af srlig betydning i den frste fase af et lands udvikling .
<P>
Herudover , som ogs flertallet af medlemmerne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde har udtalt , er jeg overbevist om , at Kommissionens satsning p privatisering af energisektoren er mere end farlig .
Det er ikke Kommissionens opgave at fremme privatiseringer i udviklingslandene .
Udvinding og distribution af primr energi er afgrende for udviklingen og br varetages af offentlige eller private selskaber , men under alle omstndigheder selskaber , som forpligter sig til at opfylde mlstningerne for offentlige tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen interesse .
En sdan offentlig kontrol er afgrende , ikke mindst i betragtning af at internationale selskaber , som opererer i udviklingslandene , alt for ofte forflger kortsigtede rentabilitetsml p bekostning af lokalbefolkningen og med risiko for , at de naturlige energiressourcer udplyndres .
Der br ivrksttes en effektiv overvgning af isr europiske virksomheders adfrd .
<P>
Jeg sttter ogs opfordringen til Kommissionen om at revurdere regelsaneringen inden for energisektoren og i den sammenhng at fokusere p den menneskelige udvikling og at gre en indsats for internationale normer for handelsforbindelser , der respekterer menneskerettighederne og befolkningernes rettigheder .
<P>
Endelig br vi , her umiddelbart fr det nste WTO-topmde , der afholdes i Cancn i september , ikke acceptere , at energisektoren indlemmes i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser og dermed gres til en helt almindelig vare .
Mlet om adgang til energi for alle med henblik p udvikling ns ikke ved at gennemtvinge en model , som beror p den liberale tankegang , der kendetegner multilaterale institutioner , ssom WTO , men ved at udbygge og sikre offentlige tjenesteydelser og derigennem opfylde befolkningernes behov .
<SPEAKER ID=145 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil endnu en gang takke hr . Wijkman og svare meget kortfattet .
Jeg m sige , at vi jensynlig ikke har lst det samme dokument .
Det forekommer mig , at de to talere har lst et andet kommissionsdokument end det , jeg kender til .
Jeg finder det overraskende , fordi Kommissionen ikke noget sted i dokumentet tilkendegiver , at den gr ind for en privatisering af energitjenesteydelserne i udviklingslandene .
Det er en helt anden problematik , hvilket jeg beder Dem huske p , mine damer og herrer .
<P>
Det er korrekt , at vi har fremsat forslag om privatisering .
Eller rettere sagt liberalisering , og det er en helt anden sag .
Desuden er forslaget fremsat i relation til energisystemerne p det integrerede europiske marked .
Intet af dette vedrrer det , De tilskrev teksten , og det str heller ikke i teksten .
Mine damer og herrer , jeg udfordrer Dem til at fortlle mig , p hvilken side vi skriver , at vi gr ind for en privatisering af energisystemerne i udviklingslandene .
Kan De venligst give mig sidehenvisningen ?
Nr De kan oplyse , p hvilken side i dokumentet vi angiveligt har skrevet dette , vil jeg mske fle mig foranlediget til at erkende , at det ikke giver nogen mening .
Jeg kan dog her og nu forsikre Dem om , at det p ingen mde giver mening .
<P>
Mine damer og herrer , vi beskftiger os i dag med de millioner og atter millioner af mennesker verden over , som ikke har elektricitet og derfor berves en hel rkke muligheder for personlig udvikling , uddannelse og adgang til teknologi .
Disse mennesker kan ikke drage fordel af alle de muligheder , det moderne samfund kan tilbyde .
Og jeg m gre opmrksom p , at vi ikke br spilde tiden med at drfte ting , der ikke str i det dokument , Parlamentet har fet forelagt .
Vi br i stedet fokusere p det virkelige indhold .
Jeg beder Dem venligst om ikke at forveksle drftelserne om regulering af energimarkederne inden for EU med udviklingssttte og energiens betydning for fremme af udviklingen i udviklingslandene .
Det er to vidt forskellige emner .
<P>
Pengene kan vre private eller offentlige .
Det , vi dog virkelig har brug for , er penge og ressourcer .
Jeg skal ppege , at det strste problem i de fleste af disse lande er den udbredte korruption inden for den herskende elite , det vil sige i den offentlige sektor .
Det er sdan , den offentlige sektor fungerer i disse lande .
S det ville vre tilrdeligt , om vi kunne behandle det aktuelle emne fornuftigt .
Jeg henstiller , at De undlader at kommentere ting , der ikke str i teksten , og at forveksle dokumenter .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Jeg kan forst kommissrens irritation .
Den kan skyldes , at det er sent p dagen , eller det faktum , at hun ved , at det er ndvendigt at investere flere midler for at gennemfre det mlrettede program , jeg henviste til .
<P>
Jeg er absolut villig til at indlede en mere rolig diskussion med kommissren .
Det , jeg i virkeligheden sagde , var , at jeg mener , at det er udmrket og godt at ty til private midler , men at der ogs br investeres offentlige midler , og at Kommissionen prioriterer de private midler .
<P>
Jeg har selvflgelig ikke til hensigt at gennemg teksten artikel for artikel og linje for linje , men det glder mig overordentligt at erfare , at kommissren er indstillet p at investere offentlige midler og EU-midler for at hjlpe disse udviklingslande .
Jeg er selvsagt bekendt med , at der findes mange korrupte regeringer i Afrika og mange andre steder .
Det , disse landes befolkninger dog ikke har brug for , er europiske selskaber , der udnytter deres energiressourcer .
Europa br i stedet sttte den offentlige sektor for at sikre , at disse befolkninger fr adgang til elektricitet og vand .
Begge dele er afgrende for livskvaliteten , og det glder mig at hre , at kommissren erkender dette .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil blot tilfje en bemrkning , som gr i samme retning .
Frst vil jeg takke kommissren , for det er efter min opfattelse netop debatter , hvor meninger brydes , der bringer os videre .
Det var det , der skete i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Alle var ikke enige om alle dele af betnkningen , men jeg nsker ikke desto mindre , at debatten fortstter , for den er ndvendig .
Jeg talte eksempelvis for et jeblik siden om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser .
Emnet er genstand for offentlig debat , og en sdan fres .
Jeg ser gerne , den fortstter .
<P>
I lighed med fru Sauquillo takker jeg endvidere kommissren for bemrkningerne om , at Kommissionen er indstillet p at styrke finansieringen .
Jeg tror , vi kan vre ganske enige , hvad dette punkt angr . Behovet for en sdan indsats er udtalt .
<SPEAKER ID=148 NAME="Wijkman (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil ikke forlnge forhandlingen .
Jeg er taknemmelig for de indlg , der er kommet .
Lad mig bare komme med en lille bemrkning angende diskussionen om private eller offentlige investeringer .
<P>
Jeg tror ligesom fru de Palacio , at vi har brug for alle tilgngelige midler .
Det vigtige er , at der er et regelvrk i hvert land , som srger for , at mennesker med lave indkomster fr adgang til energi . Det vil sige , at vi har et godt regelvrk p dette omrde .
Jeg tror , at konkurrence mellem forskellige virksomheder dog er at foretrkke fremfor monopoler , uanset om de er af offentlig eller privat karakter .
<P>
Jeg takker for forhandlingen og hber , at vi let enes i morgen ved afstemningen .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0198 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 82 / EF om kontrol med risikoen for strre uheld med farlige stoffer ( 14054 / 1 / 2002 - C5-0085 / 2003 - 2001 / 0257 ( COD ) ) ( Ordfrer : Lisi ) .
<SPEAKER ID=152 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne indstilling ved andenbehandling af Rdets flles holdning om forslaget til ndring af Seveso-direktivet krver en kort redegrelse for direktivets historie .
I det flsomme klima , der fulgte de tragiske uheld , der ramte den kemiske industri og i srdeleshed de befolkningsgrupper , der boede i omrderne omkring disse anlg , svel som miljet , forelagde Kommissionen Parlamentet og Rdet forslaget til ndring af direktiv 96 / 82 / EF af 9. december 1996 , som selvsagt fastlgger bestemmelser om kontrol med risikoen for strre uheld med farlige stoffer .
Forslaget havde den fordel , at det tog udgangspunkt i et meget grundigt videnskabeligt arbejde og opstillede en konstruktiv analyse af dette flsomme sprgsml .
Under frstebehandlingen forklarede jeg og andre medlemmer , hvorfor det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet hjt og klart tilkendegiver sit standpunkt .
Mit ml - som jeg bekrfter i dag - er s vidt muligt at sikre , at sdanne uheld ikke gentager sig , sledes at bde borgerne og arbejderne p disse anlg kan fle sig sikre , og vi selvflgelig kan beskytte miljet .
<P>
Rdet har udarbejdet en flles holdning , som i det vsentligste tager hensyn til mange af de bekymringer , Parlamentet har givet udtryk for . Men der er forsat en rkke grzoner .
For det frste er der indfjelsen af minedrift og lodsepladser , idet der er tale om et emne , hvor Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget at genfremstte ndringsforslagene fra frstebehandlingen om indfjelse i direktivets anvendelsesomrde af alle former for forberedelse og forarbejdning af farlige stoffer p disse anlg - ikke udelukkende kemisk eller termisk fordling som foreslet af Kommissionen .
Jeg skal desuden ppege , at der kun er tale om aktive anlg .
Vi er bekendt med , at Kommissionen for nylig har pbegyndt udarbejdelsen af et specifikt forslag til direktiv om forvaltningen af visse former for minedrift , hvis indhold til den tid i vrigt vil skulle fastlgges sammen med Europa-Parlamentet , men indtil da er der og vil der fortsat vre et hul i lovgivningen , som i betragtning af de seneste uheld , som alarmerede offentligheden , ikke kan tolereres .
Dog udelukker jeg ikke muligheden for , at fremskridtene i forbindelse med det nye direktiv om mineaktiviteter gennem forlig kan gre det lettere at n til enighed om dette punkt .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer uddannelse af personale .
Ogs her har vi , idet vi denne gang ligger p linje med Kommissionen , foreslet specifikke uddannelsesforanstaltninger i forvaltning af krisesituationer for alt personale , herunder underleverandrers personale .
Det er yderst hensigtsmssigt at opstille passende foranstaltninger ikke blot for hndtering af farlige stoffer , men ogs for forvaltning af krisesituatuioner for at begrnse den potentielle fare mest muligt og sikre arbejdstagernes sikkerhed fuldt ud .
Som ordfrer finder jeg det dog undvendigt at indfje en fortegnelse over uddannelsesforanstaltniger i den meddelelse , der omhandles i direktivets artikel 6 , hvorfor jeg opfordrer Dem til som ved frstebehandlingen at stemme imod ndringsforslag 3 .
<P>
Det tredje sprgsml vedrrer byudviklingsplanlgning .
P dette omrde har Rdet allerede taget hensyn til Parlamentets nske om at skabe grundlaget for p europisk plan at opstille en definition af de metodologiske kriterier for evaluering af foreneligheden af de berrte omrder og risikoomrderne , ikke mindst ved hjlp af EU-finansiering .
Men jeg mener , at vi p grund af de mange forskellige bestemmelser , regionale situationer , kompetencer og ansvarsfordelinger , der kendetegner dette sikkerhedsaspekt - placering af anlg som led i byudviklingsplanlgning - m ty til subsidiaritetsprincippet og overlade det til medlemsstaterne at fastlgge minimumsafstandene .
Jeg har derfor anmodet om en delt afstemning om ndringsforslag 6 og vil kun stemme for frste del af dette ndringsforslag .
<P>
Hvad angr kortet over risikoomrderne , er det udvalgets opfattelse , at en grafisk gengivelse af omrderne omkring virksomheder , der er berrt af risici for uheld , vil udgre en effektiv og let forstelig foranstaltning for alle berrte borgere , som har krav p strre klarhed p dette omrde .
Ordfreren har sledes overtaget den formulering , der anvendes i Europa-Kommissionens ndrede forslag til direktiv .
<P>
Endelig har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik endnu en gang foreslet , at man sondrer mellem forkellige former for kaliumnitrat og faststter nye grnsevrdier , s man undgr , at landmnd , som anvender en form for kaliumnitrat , der ikke kan klassificeres som et brndstof , bliver underlagt direktivets bestemmelser .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , dette er hovedpunkterne .
Vi er uden tvivl p vej mod en forligsprocedure .
Rdet var nemlig ikke i stand til at n til enighed om en kompromispakke , og syntes rlig talt ikke at vre synderligt interesseret i at n frem til en sdan aftale med Parlamentet .
Jeg er dog fortsat overbevist om , at vi gennem en konstrutiv debat vil kunne n frem til en lsning , som vil give maksimal sikkerhed p disse anlg .
Jeg nsker at takke alle Miljudvalgets medlemmer og de ansatte i Europa-Kommissionen for deres hjlpsomhed og samarbejdsvilje
<SPEAKER ID=153 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , frst vil jeg rette en srlig tak til ordfreren , hr . Lisi , for hans vrdifulde arbejde med dette forslag .
<P>
Som De ved , sger Kommissionen med det aktuelle forslag at udvide anvendelsesomrdet for Seveso II-direktivet i lyset af Baia Mare- og Enschede-ulykkerne .
Den forsger ogs at indarbejde henstillingerne fra to undersgelser , hvor det ene handlede om krftfremkaldende stoffer , mens det andet handlede om stoffer , der er farlige for vandmiljet .
<P>
Mens Kommissionens forslag ikke oprindeligt indeholdt foranstaltninger vedrrende Toulouse-ulykken , er en rkke ndringsforslag fra Parlamentet blevet indarbejdet i Kommissionens ndrede forslag og efterflgende i Rdets flles holdning .
Jeg vil atter understrege , at Kommissionen ikke havde til hensigt at gennemfre en hovedrevision af Seveso II-direktivet .
Jeg vil nu kommentere nogle af ndringsforslagene .
<P>
Kommissionen accepterede allerede ndringsforslag 9-11 om risikokortlgning og kaliumnitrat under frstebehandlingen , og derfor er de medtaget i Kommissionens ndrede forslag .
Det var de eneste tre ndringsforslag , som Rdet blankt afviste , da den vedtog sin flles holdning .
Kommissionen sttter fortsat disse ndringsforslag , og den kan ogs acceptere ndringsforslag 8 om beredskabsuddannelse .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at Kommissionen den 2. juni 2003 vedtog et direktivforslag om hndtering af mineaffald .
Foranstaltningerne i forslaget supplerer foranstaltningerne i Seveso II-direktivet og omfatter oprettelsen af en plan for forebyggelse af alvorlige uheld samt et sikkerhedsledelsessystem .
Disse foranstaltninger vil glde for de affaldshndteringsanlg , der udgr en sikkerhedsrisiko , men som ikke vil blive inddraget i det reviderede Seveso II-direktiv .
<P>
Efter vores mening skal Seveso II-direktivet kun glde for de farligste mineaktiviteter , der involverer kemiske processer , og hvor kemiske stoffer opbevares p udvindingsstedet .
Seveso II-direktivet skal hverken omdannes til mine- eller affaldslovgivning .
Derfor kan Kommissionen ikke g med til at slette ordene " kemisk og termisk " som foreslet i ndringsforslag 1 og 2 .
<P>
Vi forkaster ogs ndringsforslag 12 , der indeholder en henvisning til Rdets direktiv 91 / 689 / EF om farligt affald , samt ndringsforslag 13 , hvor det antydes , at det er huller i dkningen af miner i de to forslag .
Efter vores mening er det ikke tilfldet .
<P>
ndringsforslag 3 og 4 vil medfre et krav om , at driftsledere p Seveso kolonne 2-virksomheder skal medtage oplysninger om uddannelsesforanstaltninger i deres indberetninger og informere de kompetente myndigheder i tilflde af en ndring af et anlg , en virksomhed eller et lageromrde .
Vi mener , at det vil indfre bureaukratiske byrder uden at forbedre sikkerheden .
En indberetning br kun indeholde visse minimumsoplysninger .
Sprgsmlet om uddannelse er allerede behandlet p passende vis i direktivet . I tilflde af ndringer er det gennemgangen af planen for forebyggelse af alvorlige uheld og gennemgangen af sikkerhedsledelsessystemet , der er vigtig , ikke indberetningen .
<P>
Jeg anerkender Parlamentets strke nske om at styrke artikel 12 i Seveso II-direktivet .
Kommissionen og Rdet har imidlertid allerede accepteret beslgtede ndringsforslag , der blev prsenteret under frstebehandlingen .
<P>
ndringsforsalg 6 reprsenterer ikke en mervrdi . Tvrtimod er der ikke brug for srskilte retningslinjer for en metode til fastlggelse af passende minimumssikkerhedsafstande , da det skulle vre muligt at udlede disse afstande af den tekniske database , der vil blive oprettet som et redskab , der skal hjlpe med at vurdere kompatibiliteten mellem Seveso-virksomheder og flsomme virksomheder .
<P>
Endvidere mener Kommissionen fortsat , at udviklingen af tilskyndelses- og / eller finansieringsordninger med henblik p flytning af virksomheder er en opgave for medlemsstaterne - det er subsidiaritet .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 7 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg bekrfte Kommissionens holdning til alle ndringsforslagene .
Kommissionen accepterer ndringsforslag 8-11 .
ndringsforslag 1-7 samt 12 og 13 er uacceptable .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det er i vores flles interesse at f dette forslag vedtaget og gennemfrt hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg rette en oprigtig tak til vores kollega , hr . Lisi , for det arbejde , han har udfrt .
Europa-Parlamentet skal , som anfrt , i morgen tage stilling til denne indstilling ved andenbehandlingen af den foreliggende betnkning , og som det er tilfldet med andre betnkninger , nsker vi p den ene side afgjort at fre forhandlingerne med Rdet og Kommissionen s langt som muligt , samtidig med at vi p den anden side nsker sagen fremmet mest muligt , s teksten kan blive vedtaget og gennemfrt s hurtigt som muligt .
<P>
Efter frstebehandlingen indfjede Rdet en rkke af de ndringsforslag , Europa-Parlamentet havde vedtaget , men forkastede ogs flere forslag .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vedtog for nogle uger siden med stort flertal en tekst , som stadfster de krav , vi m efterleve , hvis der skal gres fremskridt med hensyn til den forebyggende indsats .
Hvad disse sprgsml angr , br EU vise sammenhold og vilje til at forbedre den gldende lovgivning for at fjerne de europiske borgeres helt legitime bekymringer .
Vi ser det ogs som en anledning til at give den europiske integration indhold . Ofte anklages EU for at bruge mere tid p at udarbejde produktstandarder end p at sikre europernes velfrd for slet ikke at tale om deres sundhed .
<P>
Det glder mig sledes , at Miljudvalget har vedtaget ndringsforslagene om krav om anmeldelse til de kompetente myndigheder . Vi br p dette felt stille store krav uden af den grund at vre bureaukratiske , fru kommissr .
Vi kunne udmrket forestille os en forenkling af dokumenterne . ndringsforslagene om uddannelse af alle medarbejdere , herunder medarbejdere i underleverandrvirksomheder , er efter min opfattelse afgrende , da flere ulykker klart har vist , at det ogs var et sprgsml om manglende uddannelse og oplysning .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om sikkerhedsafstande mellem virksomhederne og flsomme omrder , viste den frygtelige ulykke i Toulouse med al nskelig tydelighed lovgivningens svagheder i s henseende , og vi br indfje disse aspekter i betnkningen , ligesom vi br lgge get vgt p kortlgningen af de flsomme omrder .
<P>
Der er et aspekt , som volder problemer , og som synes at mde hrd modstand i Rdet og i Kommissionen , hvilket De ogs bekrftede i Deres indlg , fru kommissr . Det drejer sig om udvidelse af anvendelsesomrdet til at omfatte alle former for minedrift og affaldsbehandling , som involverer farlige stoffer .
Rdet og Kommissionen nsker at begrnse Seveso II-direktivets anvendelsesomrde til termisk og kemisk behandling af affald , hvilket begrundes med , at Kommissionen i sit forslag om affald fra udvindingsvirksomhed i artikel 6 om forebyggelse af alvorlige ulykker henviser til det ndrede Seveso II-direktiv .
Hvis vi vil undg , at der opstr et juridisk tomrum , indtil det nye forslag til retsakt er vedtaget , for visse former for udvindingsvirksomhed og visse former for behandling af affald fra udvindingsvirksomhed , br Europa-Parlamentet stemme for ndringsforslag 1 , 2 og 13 , uden at der af den grund er tale om at foregribe den fremtidige betnknings rkkevidde , og uden at man af den grund kan tale om redundans .
<P>
Jeg hber sledes , at Europa-Parlamentet vedtager Miljudvalgets ndringsforslag og dermed styrker den forebyggende indsats de omhandlede steder og ger de europiske borgeres sikkerhed .
Vi nsker som Rdet at n frem til en aftale i denne fase af lovgivningsproceduren , men , som De vil have forstet , ikke for enhver pris .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissr Wallstrm , kre kolleger , jeg vil begynde med at takke Kommissionen for ndringsforslaget til Seveso II-direktivet .
Jeg vil ogs takke hr . Lisi for hans fremragende arbejde .
Jeg er dog helt enig med ordfreren i , at Seveso II-direktivet burde indeholde de punkter , som ikke er godkendt af Rdet og Kommissionen , dels for at grzoner kan undgs , og dels for at forbedre mulighederne for at rette op p manglerne i den eksisterende lovgivning .
Bl.a. burde alle former for minedrift inkorporeres , og der skal vre mere uddannelse af personale og mere information om de eksisterende risikoomrder .
Desuden burde ogs kaliumnitrat inkorporeres .
Dette er ikke i strid med direktivets ml .
Det er heller ikke et sprgsml om en total ndring af dette direktivforslag , men snarere en hndtering af de problemer , vi har set i forbindelse med de seneste rs alvorlige ulykker .
<P>
Jeg vil fremfor alt pldere for ndringsforslag 13 angende et nyt punkt 3a , hvor det fremgr , hvorfor det efter vores mening er specielt vigtigt , at ndringsforslag 1 og 2 inkorporeres .
Kommissionens forslag om direktivet om affald fra minedrift , som blev offentliggjort den 2. juni , hvis jeg husker korrekt , koncentrerer sig jo mere om affaldshndtering .
Derimod omfatter det efter min mening f.eks. ikke farlige stoffer frembragt ved minedrift .
Hvis flgerne af alvorlige ulykker skal begrnses , er det derfor efter min mening ndvendigt , at disse farlige stoffer faktisk inkluderes .
Derfor hrer de til i Seveso-direktivet og ikke i der , hvor affaldshndtering almindeligvis behandles .
Af den grund sttter jeg fremfor alt ndringsforslag 1 , 2 og 13 , men ogs de vrige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , det er nu over tre r siden , brandkatastrofen i Enschede fandt sted .
Det er stadig ikke lykkedes os at udarbejde et ndret direktiv .
Denne ndring er ndvendig for i videst muligt omfang at forhindre , at de samme ulykker sker igen .
Vi br derfor ikke vente lngere .
<P>
Rdet og Europa-Kommissionen er jensynlig af den opfattelse , at Parlamentet stillede for mange ndringsforslag under frstebehandlingen .
Parlamentets ndringer er ikke blevet optaget , fordi de angiveligt ligger uden for direktivets anvendelsesomrde .
Iflge Rdet var det for tidskrvende at gennemg disse ndringer i detaljer , og det afviste dem af bekvemmelighed .
Det gr f.eks. ud over min forstand , at Rdet afviser tilfjelsen af kaliumnitrat .
<P>
Den vedtagne lovgivning vil utvivlsomt reducere risikoen for uheld , men der vil altid vre en risiko .
Hvis der mod al forventning sker en ulykke , er det ptvingende ndvendigt at begrnse flgerne til et absolut minimum .
Det er derfor fortsat vigtigt , at minimumsafstanden mellem farlige installationer og boligomrder gres til genstand for grundige undersgelser .
Jeg er klar over , at gennemfrelsen heraf ikke er lige enkel for alle medlemsstater .
I sidste instans er det et sprgsml om at afveje de konomiske interesser og den offentlige sikkerhed mod hinanden .
Sikkerheden br indtage en vigtig plads .
<P>
Jeg er enig i , at det er vigtigt , at personalet er veluddannet , s der kan trffes s effektive forebyggende ndforanstaltninger som muligt .
Derudover nsker jeg at understrege , at det er afgrende , at denne lovgivning hndhves af de centrale og lokale myndigheder .
Det er ogs ensbetydende med fornuftig information af offentligheden .
Klare kort over farezoner , som angiver srlige risici for de bosiddende , udgr et fornuftigt supplement til lovgivningen .
<P>
Disse tiltag br Rdet ogs kunne tilslutte sig .
Jeg vil derfor benytte lejligheden til at opfordre Rdet og flgelig Europa-Kommissionen og kommissren i srdeleshed til at acceptere Parlamentets ndringer og sledes gre det muligt at fastlgge en ndret lovgivning jeblikkeligt uden en udvidet forligsprocedure .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , ligesom alle andre hilser jeg denne betnkning velkommen og lyknsker ordfreren med hans arbejde .
Vi har gjort et stort fremskridt , siden Europa-Parlamentet sidst behandlede ndringsforslag til dette direktiv i Strasbourg i 1994 . Jeg ved det , fordi jeg var til stede .
<P>
Hndelserne i Toulouse og Enschede har vist behovet for at gre en indsats for at ndre og styrke det eksisterende direktiv , s man kan undg ulykker og minimere skaderne , hvis der sker en ulykke .
<P>
Et kommende direktiv om pipelinesikkerhed og et forslag vedrrende tunnelsikkerhed vil ogs vre krkomne , fordi de tilgodeser lfter , der blev givet under den seneste behandling i 1994 , samt begivenheder , hvoraf nogle er meget tragiske , der er sket som flge deraf i andre dele af EU .
<P>
Den flles holdning er faktisk et ganske betydningsfuldt fremskridt , men den lser ikke alle problemerne .
Der er fortsat ubehandlede sprgsml - sprgsml , der er helt tydelige og klare for os , p grund af den seneste tids begivenheder .
Alle andre steder har vi reageret .
Vi reagerede p Enschede og Toulouse med dette direktiv .
Vi har reageret med direktiver p begivenheder , der har fet os til at bekymre os om tunnelsikkerhed og pipelinesikkerhed .
Vi kommer til at g glip af chancen for at reagere ordentligt og fuldstndigt , hvis ikke vi ndrer denne flles holdning , s den dkker andre begivenheder , der har fundet sted p det seneste i og uden for EU .
<P>
Begivenhederne i Baia Mare i Rumnien og Doana i Spanien viser behovet for at trffe foranstaltninger angende minesikkerhed og mineaffaldssikkerhed .
Indtil vi ser direktivet om mineaffald , kan vi ikke vre eftergivende med hensyn til ndringsforslag , som vi tidligere har vedtaget i dette udvalg og Europa-Parlamentet for at sikre , at der gres en indsats med hensyn til disse farlige stoffer og aktiviteter , hvortil der ikke ndvendigvis bruges farlige stoffer , som helt klart skal reguleres .
Tag dem med i direktivet om mineaffald , kre kommissrer , og s vil vi vre eftergivende med hensyn til ndringsforslagene .
Det er en rimelig bemrkning .
<P>
Andre sprgsml mangler fortsat at blive behandlet .
I 1994 argumenterede vi meget indgende for , at der skulle afholdes diskussioner om afstand .
Vi har stadig ikke en lsning p det , og derfor bibeholder vi ndringsforslagene og insisterer p at f dem med i den flles holdning .
<P>
Endelig , hvad angr sikkerhedsrapporter og nogle af de tekniske sprgsml , vil jeg bede Kommissionen om at genoverveje sin holdning .
De er udarbejdet og rettet til Dem i lyset af vores egne erfaringer .
Vi vil opfordre Dem til at handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , vi str over for at skulle vedtage en ndring af det skaldte Seveso-direktiv .
For knapt et r siden ppegede jeg her i Parlamentet , at vi str og ser p stalddren , efter at hesten er stukket af .
Det var en appel til Rdet om at benytte ndringen af direktivet som en anledning til at stoppe de eksisterende huller , s uheld som dem , der fandt sted i Baia Mare , Toulouse og Enschede , kan undgs fremover .
<P>
I Enschede fremgik det , at den nuvrende Seveso-lovgivning er utilstrkkelig .
En fyrvrkerifabrik , der ikke var omfattet af direktivet , delagde et helt boligkvarter .
De menneskelige lidelser var enorme , og der srges stadig over ofrene .
Beboerne i dette boligomrde vidste ikke , at der l en fyrvrkerifabrik .
Myndighederne var kun til en vis grad bekendt hermed .
Det er derfor logisk at stramme reglerne .
<P>
Det er efter min opfattelse isr vigtigt at foresl en metode til fastlggelse af minimumsafstande .
Europa-Kommissionen br opstille retningslinjer herfor , fordi det er p tide , at vi fr klarhed over , hvad der prcis er en sikker afstand .
En sikker afstand er 25 m i Nederlandene , 500 m i Frankrig og hele 1.000 m i Tyskland .
En objektiv metode til fastlggelse af sikkerhedsafstanden er vigtig for de mennesker , der bor i nrheden , men frem for alt for de lokale politikere .
Farlige fabrikker hrer ikke hjemme i boligomrder .
Der br vedtages en aktiv politik til fjernelse af disse fabrikker fra sdanne omrder , om muligt ved hjlp at europisk finansiering .
Derudover er det vigtigt , at der udarbejdes kort over de omrder i nrheden af et anlg , der kan blive berrt efter et strre uheld .
Alle borgere har krav p disse oplysninger .
<P>
En ting er at stramme disse bestemmelser , noget andet er at overholde dem og kunne drages til ansvar herfor .
Vi kan fastlgge bestemmelser i en uendelighed , men hvis de ikke omsttes i praksis p lokalt plan , vil de i sidste instans ikke hjlpe meget . Hvis ingen fler sig ansvarlig , hvis organisationerne hver isr arbejder i et tomrum , vil lovgivningen forblive en teoretisk velse .
<P>
Sikkerhed er ikke kun et sprgsml om regler , men ogs om kultur .
Det er en offentlig opgave aktivt at fremme denne kultur .
Hvad angr sikkerhed , br vi p intet tidspunkt spring over , hvor grdet er lavest .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0158 / 2003 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse - Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljet ( KOM ( 2002 ) 539 - 2003 / 2065 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg ved ikke , om jeg skal lgge noget i det faktum , at miljsagerne ofte drftes som sidste punkt om aftenen .
Det er helt sikkert ikke det mest gunstige tidspunkt .
<P>
Jeg vil indledningsvis sige , at Kommissionens meddelelse indeholder en beskrivelse af havmiljets nuvrende tilstand .
Den indeholder desuden henvisninger til det pres og de trusler , havmiljet udsttes for .
Der lgges isr vgt p truslerne fra industrien , fiskeriet , landbruget , udvinding af gas og olie og uforstlig indfrelse af arter .
Alle disse aktiviteter kan f meget alvorlige konsekvenser .
Jeg skal blot erindre om Prestige-katastrofen for nylig og Erika-ulykken for tre r siden .
<P>
Endvidere erkendes det i meddelelsen , at der ikke findes en integreret havmiljbeskyttelsespolitik p unionsplan .
Kommissionen opstiller 14 ml og 23 foranstaltninger .
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vi bestrbt os p at definere disse ml klarere og udvide visse foranstaltningers anvendelsesomrde .
Generelt har vi forsgt at arbejde hen imod en strategi for havmiljbeskyttelse , der er forenelig med den europiske lovgivning og de gldende forhold i de europiske farvande .
<P>
I meddelelsen gentages det , at de to hovedreferencer er det sjette EU-miljhandlingsprogram og Johannesburg-topmdet .
I Johannesburg-implementeringsplanens afsnit 10 understreges betydningen af en bredygtig udvikling .
Der henvises til , at have , ser , er og kyster er ngleelementerne i vores planets kosystemer og afgrende for fdevaresikkerheden .
Tab af biodiversitet som flge af uheld og dette tabs sociale og konomiske konsekvenser er endnu ikke fastlagt .
<P>
Det sjette program indeholder et vigtigt kapitel om skrpelse af havmiljbeskyttelsen .
Det indeholder desuden krav om , at miljsprgsml integreres i alle andre politikker , og om , at man forpligter sig i forhold til en klar handlingsplan for at vende den negative indvirkning p biodiversiteten .
I programmet opfordrer man ogs til en mere bredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne .
Endvide indeholder det en henvisning til Montreal-protokollen om havmiljet .
<P>
Det er vigtigt at beskrive forbindelsen mellem havmiljbeskyttelsesstrategien og de vrige politikker .
Herunder hrer politikkerne vedrrende fiskeri , landbrug , transport og kemiske stoffer .
Til dette forml br man anvende miljkonsekvensevaluering og strategisk miljevaluering i forbindelse med udviklingen af aktiviteter , planer og programmer , eftersom disse instrumenter er betydeligt mere velegnede .
<P>
Ml 9 vedrrende transport og sikkerhed til ss er srdeles vigtigt i dag .
Miljudvalget fandt , at det burde styrkes , selv om der i klvandet p Erika-ulykken og isr efter den mere aktuelle Prestige-katastrofe blev vedtaget to betnkninger om dette emne p sidste plenarmde .
Yderligere to betnkninger blev vedtaget i Miljudvalget i denne uge .
Ikke desto mindre drfter man stadig flere direktiver og meddelelser .
Der findes en meget vigtig betnkning om Prestige fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og dette afsnit br styrkes .
<P>
Situationen i de europiske farvande er ikke god . Ikke desto mindre fremgr det af overvgnings- og evalueringsprogrammerne , at informationen om havmiljet er utilstrkkelig .
<P>
Vi erindrer faktisk om , at et af principperne bag denne nye havstrategi br vre forsigtighedsprincippet , princippert om , at forureneren betaler , en klar definition af begrebet bredygtighed , en integreret tilgang til forvaltningen af hav- og kystomrderne , strategisk miljevaluering og en regional strategi , hvori der tages hjde for regionale forskelle .
Derudover br der tages hensyn til alle eksisterende internationale initiativer ssom OSPAR , HELCOM og ICES .
Dog m de ikke betragtes som en erstatning .
Vi mener ogs , at elementer som bredygtigt fiskeri , interaktionen mellem fiskeri og havfugle , balancen mellem fiskebestandene , fiskeriaktiviteten og miljet har afgrende betydning .
<P>
Hr. formand , vi er klar over , at der kun er tale om det frste skridt .
Vi afventer et kommissionsforslag om en effektiv strategi for beskyttelse af havmiljet .
Ikke desto mindre takker jeg personligt alle Miljudvalgets medlemmer for deres bidrag .
Det er deres fortjeneste , at kvaliteten af dette dokument er blevet s god , som det p nogen mde er muligt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil takke Europa-Parlamentet og selvflgelig i srdeleshed ordfreren , fru Gonzlez lvarez , for indsatsen med denne betnkning og beslutningsforslaget .
Jeg glder mig over den generelt positive tone og det faktum , at betnkningen i det store og hele sttter den strategi og de ml , som Kommissionen opstillede i denne meddelelse .
Det glder mig specielt , at Parlamentet klart anerkender behovet for en ben samordning , en solid miljmssig vurdering og anvendelsen af en regional tilgang , hvilket understreges med gennemfrelsen af strategien for havmiljet .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi uden en regional tilgang med fuldt aktrbidrag ikke vil kunne leve op til de forpligtelser , vi indgik i Johannesburg i denne henseende .
Kommissionen vil derfor fortstte det ttte arbejde med medlemsstaterne , konventionerne om havmiljet og Det Arktiske Rd .
<P>
Sknt vi kan have flles principper og ml , m vi erkende , at forholdene er forskellige i de europiske have fra stersen til Middelhavet og Sortehavet .
Jeg vil ogs understrege , at Kommissionen agter at udvikle den skaldte kosystemtilgang til menneskelige aktiviteter , og det vil bestemt blive en af de vsentligste sjler i strategien .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at jeg mener , at Parlamentets beslutning generelt er et positivt signal , og at Kommissionen nje vil overveje Deres forslag .
Det vil hjlpe os med at rykke fremad p et solidt grundlag til nste fase i udviklingen af en strategi for havmiljet .
<SPEAKER ID=164 NAME="McKenna (Verts/ALE)">
Hr. formand , nr man ser p listen over truslerne mod den biologiske mangfoldighed i havet , er overfiskning det strste problem .
Den strste trussel mod miljet som flge af overfiskning er nedgangen i vigtige kommercielle fiskebestande for ikke at nvne den skadelige indvirkning p ikke-mlarter , herunder fisk , samt p marinehabitater som f.eks. koralrev .
<P>
Nr man ser p Kommissionens tilgang til hele fiskerisprgsmlet i de seneste r , opdager man , at Kommissionen faktisk tidligere var den mest progressive EU-institution , der pressede meget p for bevarelsesforanstaltninger og fornuftig forvaltning af fiskebestanden - selvflgelig med en klar undtagelse , hvad angr aftaler med tredjelande .
Men i lbet af det seneste r har en rkke begivenheder fet mig og mange andre til at tvivle p Kommissionens engagement .
Tag f.eks. reformen af den flles fiskeripolitik . Trods de mange fine ord og gode forslag fra Kommissionen er det klart , nr man ser p de faktiske resultater , at de i virkeligheden er en skygge af det , der blev foreslet .
Mens der er nogle gode muligheder , afhnger det meste i bund og grund af medlemsstaternes politiske velvilje .
Som et eksempel kan man bare se p forhandlingerne om torsk og andre fangstkvoter under mdet i december , hvor der ikke var nogen velvilje .
<P>
Det er interessant , at den svenske kommissr er her .
Tag Sveriges nylige beslutning om at indfre flere bevarelsesforanstaltninger for torsk , som de blev forhindret i at gennemfre .
Det udsender et meget drligt signal .
Hvis en medlemsstat er villig og progressiv nok til at indfre strengere foranstaltninger , skal den s sandelig ogs have lov til at gre det .
Det er en beklagelig og uberettiget beslutning .
Overvej ogs en medlemsstats engagement i forhold til den grundforordning , der blev revideret i december 2002 . Her fjernede man den mulighed , som Spanien tidligere udnyttede til at forbyde drivnet .
Denne mulighed blev fjernet , og jeg forstr ikke hvorfor .
<P>
Vi skal ogs se p sprgsmlet om f.eks. blhvilling .
I de seneste par r har EU gjort det rette ved at forsge at overbevise andre lande om at vre fornuftige med hensyn til de kvoter , de opstiller for sig selv .
Men hvis man ser p det , som Kommissionen faktisk gr i jeblikket , ser det ud til , at den er ved at ndre sin strategi .
Det kunne se ud til , at den i bund og grund har besluttet at deltage i overfiskningen .
Den har indikeret , at den vil opgive tanken om at holde andre fiskerinationer tilbage , og at den vil ge EU ' s egne fiskeriaktiviteter drastisk .
Det bidrager til udtmning af bestandene .
<P>
Der er en stor modsigelse i det , som Kommissionen gr , og jeg hber , at Kommissionen vil vende tilbage til sin tidligere meget progressive strategi , hvad angr bevarelse af fiskeriet .
Den skal forsge at inddrage medlemsstaterne , fordi medlemsstaterne dikteres af industrien .
Vi ender med at f alvorlige problemer med havmiljet .
Problemerne findes allerede , og vi skal vre langt mere progressive .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , med Prestige-katastrofen blev der p dramatisk vis sat fokus p havforureningen .
Det var en mediebegivenhed og en dramatisk begivenhed , som afslrede uhensigtsmssigheder af institutionel og politisk art .
I virkeligheden var det kun toppen af isbjerget .
Havkosystemerne er truet af mange andre forureningskilder end enkeltskrogede skibe , og biodiversiteten , hvad enten det drejer sig om fauna eller flora , er i fare .
Overgrebene er talrige .
Det drejer sig ikke mindst om overfiskning og ulovligt fiskeri , som tmmer fiskebestandene , men det drejer sig ogs om udledninger fra landbaserede kilder , restkoncentrationer af gdning og pesticider , som anvendes i landbruget , ulovlig afgasning af skibe og produkter fra boreplatforme . Der er i alle tilflde tale om menneskelige aktiviteter , som er ivrksat uden tanke p andet end umiddelbar fortjeneste , som ikke tager hensyn til bredygtig udvikling , og som ikke tager hensyn til miljet .
<P>
Det er Kommissionens fortjeneste , at der er udarbejdet en oversigt over disse risici , at der er gjort status over den aktuelle viden om disse forhold , at man har undersgt , hvilke konventioner eller forskellige love der kunne komme p tale som middel til at regulere disse risici p internationalt , europisk , nationalt eller regionalt plan .
Kommissionen har p grundlag af denne opgrelse lagt en strategi for beskyttelsen af havmiljet , en meget goal orientered strategi , som det hedder , hvor der opstilles klare mlstninger og en handlingsplan .
<P>
Fru Gonzlez lvarez har udarbejdet en fremragende betnkning , og hilser heri denne indsats velkommen , men foreslr ogs for det frste , at Kommissionen gr videre end analysefasen og er mere konsekvent og prcis , nr det glder handlingsplanen , ikke mindst hvad angr tidsplanen herfor . Er vores viden om et givet omrde fortsat mangelfuld , er det sledes vigtigt , at forsigtighedsprincippet bringes i anvendelse , og der hurtigt gribes ind .
Hertil skal fjes princippet om , at forureneren betaler , og princippet om bredygtig udvikling . Der er i denne forbindelse behov for en grundlggende ndring af lovgivningen om international sejlads og behov for at revidere de ldre konventioner , som ikke omfatter disse principper .
Ordfreren foreslr for det andet , at Kommissionen udbygger sin meddelelse og lgger vgt p forskellige aspekter , som mske ikke er behandlet udfrligt nok . Det drejer sig om srligt srbare omrder - man har nvnt stersen , Middelhavet og Sortehavet .
Det drejer sig om farlige stoffer , som endnu ikke er omtalt - det glder forskellige kvlstofholdige stoffer , olieudledninger og udledninger fra landbaserede kilder .
Det drejer sig om aktiviteter , som har vret trngt i baggrunden , ssom anvendelsen af bekvemmelighedsflag . Eller det drejer sig om srligt truede arter , ssom havgrsarten Posidonia Oceanicas .
<P>
Miljudvalget tog srdeles vel imod Kommissionens meddelelse og fru lvarez ' betnkning .
Og der vil nppe vre grundlggende modstand herimod i Parlamentet i morgen .
Der er hb om , at Kommissionen vil vise sig beslutsom og rvgen p dette felt , men man kan i hjere grad have sine tvivl , nr det glder Rdet , hvor der krves reel politisk vilje til at gennemfre en sdan integreret strategi til at beskytte havmiljet .
Fortiden viser , at intern modstand , undertiden knyttet til nationale interesser , kan lgge hindringer i vejen for selv nok s gennemtnkte europiske politiske strategier .
I Gonzlez lvarez-betnkningen lgges der sledes med rette vgt p , at der allerede nu br tages konkrete initiativer inden for rammerne af en integreret strategi , som omfatter alle niveauer , bde i befjelsesmssig henseende og i geografisk henseende , herunder de lokale forvaltningsenheder .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , Det Europiske Konvent foreslr , at bevarelsen af havets biologiske ressourcer skal hre ind under Unionens eksklusive befjelse , mens fiskning skal vre et omrde , hvor EU og medlemsstaterne har delt befjelse .
Denne sag er havnet i baggrunden i den store fremtidsdiskussion .
For alle , som er bekendt med fiskerianliggender , er det meget svrt at forst konventets forslag om at adskille disse omrder .
Reglerne om , hvordan fiskning skal foreg , er de regler , p basis af hvilke vi tager stilling til bevarelsen af de biologiske ressourcer .
Via bestemmelser om maskernes strrelse , om fisketider og om tilladt udstyr kan fiskningen reguleres , og havmiljet bevares .
Desuden er det uhyre vigtigt for havmiljet , at sttten til de flydende fiskefabrikker ophrer .
<P>
For mig og for mange andre er det uklart , hvordan konventets forslag skal fungere i praksis .
Hvad indebrer det f.eks. for slerne og fiskeindustrien ?
Hvad dette angr , hber jeg , at bl.a. kommissren vil fortlle dem , som fisker i Kvarken , Den Finske Bugt og skrgrdsomrderne , hvad resultatet af denne beslutning bliver .
Jeg anmoder Kommissionen om ogs at klargre sit standpunkt i disse anliggender .
<P>
Hvis EU ' s foranstaltninger angende havmiljet skal give et resultat , skal overholdelsen af reglerne blive bedre , undtagelserne frre , og det internationale samarbejde mere effektivt .
Vi har succes internationalt , nr vi samarbejder om sager ssom f.eks. oliefonden .
Det betyder imidlertid ogs , at medlemslandene skal vre parate til at tage et standpunkt i forbindelse med vigtige forslag , f.eks. det seneste om at gre forstlige olieudslip strafbare .
Men desvrre ser vi , at juridiske spidsfindigheder stiller hindringer i vejen for direktivet i Rdet .
P trods at et direktiv om olieopsamlingsanordninger er blevet vedtaget , er de forstlige olieudslip ikke mindsket i antal .
<P>
Fru kommissr , slutteligt anmoder jeg Dem om at tage et fast greb om HELCOM - konventionen om beskyttelse af havmiljet i stersen .
Den m ikke vre et levn fra den kolde krig , som bare udsteder anbefalinger , som ikke frer til foranstaltninger .
Efter EU ' s udvidelse kan HELCOM vre et organ , som varetager sine opgaver i flge vandrammedirektivet .
Hvis HELCOM skal ndres , er der brug for Kommissionens sttte , specielt nr den nye chef , som tiltrder den 1. august , for frste gang i historien er en kvinde .
Denne organisation kan implementere en regional mde at tackle tingene p , som bde Parlamentet og Kommissionen nsker at se .
<P>
Jeg beder ogs kommissr Wallstrm om at overbevise sin kollega , de Palacio , om , at Kommissionen skal vre mere aktiv i sttten til Finland og Sverige angende isklassificeringen .
Desvrre var det kun Italien og Kommissionen , som modsatte sig de nordiske forslag om klarere sfartsregler ogs i denne del af EU .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , vi kender endnu meget lidt til det undersiske havmilj .
Det er grunden til , at det er vanskeligt at opstille et realistisk beskyttelsesprogram .
Mange steder falder bestandene af visse overvgede , kendte arter , det vil sige isr arter af stor konomisk betydning .
Hvordan kan vi flgelig beskytte arter , som vi end ikke ved noget om ?
Ikke desto mindre tager EU ' s havstrategi udgangspunkt i beskyttelse .
Flgelig har ogs jeg foreslet , at vi tildeler tilstrkkelige bevillinger til , at vi kan gennemfre en undersgelse og udarbejde en fortegnelse over undersiske arter .
<P>
Konventionen om beskyttelse af havmiljet i stersen , HELCOM , har fremsat over 200 henstillinger til forbedring af situationen i stersen .
De er ikke bindende for medlemsstaterne , men Kommissionen kunne undersge dem og foresl bestemmelser baseret p de eksisterende .
Tilsvarende er der behov for investeringer med henblik p beskyttelse af naturen i de nordlige farvande .
Den mest effektive lsning ville nsten vre , at EU blev medlem af Det Arktiske Rd som de nordiske lande , USA , Canada og Rusland .
Det ville fremme en flles europisk-atlantisk forstelse for miljproblemerne .
<P>
Der er steder i EU , herunder mange omrder i stersen og Middelhavet , hvor det naturlige milj ikke ndvendigvis vil kunne reetableres efter en omfattende oliekatastrofe .
Derfor br vi have flere forhandlinger med lande ssom Rusland for at udvikle strengere flles standarder for handelsfartjer .
Det er ekstremt vigtigt , at olietankskibe , der sejler under vanskelige isforhold som sidste vinter , er garderet mod risici .
<P>
Kommissionen br fremstte et ndringsforslag inden for rammerne af UNCLOS , De Forenede Nationers havretskonvention , som gr det muligt at gribe ind over for handelsfartjer fra tredjelande , der sejler igennem eller tt p EU-farvande , hvis de anses for en potentiel alvorlig trussel .
Ud over oliekatastrofer burde vi f.eks. ogs anse den hje stj fra udstyr til kortlgning af naturressourcer som forurening .
<P>
Jeg nsker desuden at henlede Kommissionens og Rdets opmrksomhed p , at medlemsstaterne ikke har tilfredsstillende kapacitet til at klare olieudslip .
Jeg har selv beskftiget mig med situationen for nylig , hvor jeg udsendte sprgeskemaer til de ansvarlige myndigheder i sterslandene .
Svarene var skuffende lsning .
Situationen var bedst i Finland og Sverige , hvor det udstyr , de rder over , i praksis vil vre tilstrkkeligt til at fjerne olien fra en delagt olietank p et stort passagerskib .
I tilflde af en stor katastrofe ville disse to landes udstyr vre utilstrkkeligt ogs ved en kombineret anvendelse .
Der transporteres allerede omkring 40 millioner t olie om ret gennem eksempelvis Den Finske Golf , og det antages , at mngden vil vre fordoblet om ca . 10 r .
Kommissionen br ivrkstte en undersgelse af kapaciteten til at bekmpe olieudslip og vedtage regler om tilstrkkelig minimumskapacitet med udgangspunkt i de regionale betingelser og trafikkens omfang .
<SPEAKER ID=168 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mange tak for dette meget vrdifulde bidrag til udviklingen af en strategi for havmiljet og en srlig tak til fru Thors , fordi hun gav mig en handlingsplan , der supplerer Kommissionens handlingsplan , og som jeg finder meget interessant .
<P>
Hvad angr konventets overvejelser , kan jeg ikke vide , hvorfor dette blev slutresultatet af forsget p at oprette en liste over kompetencer , for som De med rette sagde , ser det meget mrkeligt ud for de fleste .
Mske er der en dybere juridisk mening , og mske vil det vise sig nyttigt .
Jeg kan imidlertid ikke give Dem et klart svar .
<P>
De har fremsat en rkke vigtige bemrkninger , som vi skal flge op p , og De har ogs vist bredden af hele dette sprgsml .
Det omfatter selvflgelig mange forskellige aspekter af havmiljet , og det skal vi nu arbejde meget praktisk med .
Jeg har noteret mig alt , hvad De sagde .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Mange tak , kommissr Wallstrm , for Deres udbytterige bidrag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
