<CHAPTER ID=4>
Brystkrft
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0159 / 2003 ) af Jns for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om brystkrft i Den Europiske Union ( 2002 / 2279 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Jns (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , lad mig frst kort nvne , at det glder mig meget at kunne fortlle Dem , at vi i dag har besg af 15 nationale formnd for Europa Donna , den europiske brystkrftsammenslutning , som flger debatten fra tilhrerlogen .
<P>
Brystkrft vedkommer os alle .
I EU stilles diagnosen brystkrft hvert 2,5 minut . 216.000 kvinder rammes hvert r af sygdommen .
79.000 kvinder dr fortsat af denne sygdom , selv om brystkrft i 90 % af alle tilflde kan helbredes - men kun , hvis den bliver opdaget i tide og behandlet rigtigt .
Disse kvinder dr for det meste i en alder , hvor de har et stort socialt ansvar .
Brystkrft er nu som fr ddsrsag nr . 1 for kvinder mellem 35 og 55 r .
25.000 kvinder ville imidlertid kunne reddes hvert r , hvis alle medlemsstater tilbd en fornuftig forebyggelse , det vil sige en mammografiscreening efter EU ' s retningslinjer .
Det giver nemlig kvinderne garanti for , at radiologerne udelukkende gennemfrer rntgenundersgelser af brystet og hvert r vurderer godt 5.000 rntgenbilleder for at have et tilstrkkeligt trnet je .
<P>
Det er helt uacceptabelt , at der i dag , 11 r efter fremlggelsen af EU ' s retningslinjer , kun er otte medlemsstater , der tilbyder nationale programmer for mammografiscreening .
I eksempelvis Sverige , Finland , Nederlandene og Det Forenede Kongerige deltager allerede 90 % af alle kvinder mellem 50 og 69 r i screeningen , men i mit land , i Tyskland , tilbydes denne forebyggende undersgelse kun til knapt 2 % af kvinderne i denne aldersgruppe .
Og det sker til trods for , at mammografiscreeningen iflge WHO beviseligt kan nedstte ddeligheden med siger og skriver op til 35 % .
<P>
Men selv den tidligste opdagelse nytter intet , hvis de efterflgende behandlinger er utilstrkkelige eller sgar forkerte .
Betnkningen opfordrer derfor medlemsstaterne til at opbygge et net af interdisciplinre brystcentre i hele EU , det vil sige at oprette et interdisciplinrt brystcenter for hver 300.000 indbyggere , som certificeres af en uafhngig instans og naturligvis skal have certificeringen fornyet regelmssigt .
P disse sygehusafdelinger skal hele teamet af lger og plejepersonale udelukkende vre specialiseret i godartede og ondartede sygdomme i brystet , og hvert enkelt tilflde skal drftes p en flles , tvrfaglig konference .
Det er isr vigtigt , at kirurgen udelukkende udfrer brystoperationer , og at der p selve centret rligt udfres operation af mindst 150 frstegangstilflde , for kun erfaring gr mester .
<P>
Disse brystcentre er s vigtige , fordi kvinder , som behandles p sdanne centre , bevisligt har bedre chancer for helbredelse .
Sledes er patienternes overlevelsesrate i Sverige , hvor der i hele landet findes screening og brystcentre , 16 % hjere end i strig , hvor ingen af delene findes .
I vrigt findes der kun landsdkkende brystcentre i Sverige , Danmark , Portugal og Det Forenede Kongerige .
Netop fordi ddeligehden og overlevelseschancerne er s forskellige , er det ndvendigt , at vi finder frem til en flles europisk strategi i kampen mod brystkrft .
Vi skal have hurtigere information , bedre erfaringsudveksling , indfre benchmarking og flge den bedste praksis .
Kun p den mde kan vi redde flere kvinders liv og samtidig bidrage til at nedbringe omkostningerne i sundhedsvsenet .
Kun p den mde opstr der - det er jeg overbevist om - et positivt pres p de stater , der stadig tver .
<P>
Det glder ogs med hensyn til nationale cancerregistre , som er den grundlggende forudstning for plidelige data , og som i dag kun findes i halvdelen af medlemsstaterne .
Vores krav til regeringerne om inden 2008 af skabe forudstningerne for at snke ddelighedsraten i hele EU med 25 % er i vrigt ikke urealistisk .
Det kan opfyldes , hvis politikere og lger i fllesskab vil det .
Det har Det Forenede Kongerige vist os .
Jeg stter i denne forbindelse min lid til , at Kommissionen sammen med os vil udarbejde en midtvejsvurdering i 2006 .
Vi ved jo alle , at Kommissionen sttter os , som den p ny har bevist det ikke mindst med sit forslag til en rdsanbefaling om forebyggelse af krft .
Kun hvis kravene i denne betnkning bliver gennemfrt hurtigt , vil alle kvinder i Europa i en ikke fjern fremtid kunne modtage samme optimale tidlige opdagelse og behandling , uanset bopl , social status og uddannelsesniveau .
<SPEAKER ID=18 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det er ikke frste gang , fru Jns har bragt et s alvorligt emne som bekmpelse af brystcancer p banen p en meget konkret og effektiv mde , og det er vigtigt og viser endnu en gang , at en enkelt persons engagement og systematiske indsats kan stte politikker i gang .
Jeg vil derfor personligt komplimentere fru Jns bde for hendes fremragende betnkning og for hendes vedvarende engagement i dette s vigtige emne .
<P>
Kampen mod brystcancer har hj prioritet p folkesundhedsomrdet .
Vi hrte nogle tal , og jeg tror det er vigtigt at gentage dem , s vi kan forst problemets omfang .
Der er 220.000 nye tilflde om ret , og 75.000 kvinder dr af denne sygdom .
Iflge vurderinger og undersgelser kunne 25.000 kvinder om ret imidlertid have vret reddet , hvis korrekt screening havde vret praksis for alle kvinder i EU .
Forebyggelse , korrekt screening , redder alts liv , og dette er ogs betnkningens budskab .
<P>
I sin betnkning gennemgr fru Jns bde bedste praksis med cancerscreening og bedste praksis og erfaringer med effektiv behandling og pleje af cancerpatienter .
Det er vigtigt at gre opmrksom p , at mange af de oplysninger og forslag , som indgr , stammer fra de forskellige aktiviteter , som Kommissionen ivrksatte i perioden 1987-2002 inden for rammerne af tre p hinanden flgende programmer , " Europa mod cancer " .
<P>
Sammen med det nye folkesundhedsprogram illustrerer disse programmer Kommissionens engagement i bekmpelsen af denne alvorlige lidelse .
Et vigtigt element i politikkerne p europisk plan er sledes den registrering , vi har i dag , og den viden , vi har om , hvad der foregr i medlemsstaterne , s vi kan udvlge den bedste og mest effektive praksis , og s medlemsstaterne selv kan se , hvor de har deres svagheder .
<P>
Det andet vigtige element i de forskellige politikker og valg er forslaget til henstilling , som i virkeligheden ogs afspejler Kommissionens engagement .
Forslaget til henstilling om screening for cancer , som blev fremlagt den 5. maj .
Formlet med dette forslag er at formulere henstillinger om gennemfrelse af programmer for massescreening p et korrekt videnskabeligt grundlag .
Henstillingen er allerede forelagt Rdet ( sundhed ) , som mdtes i mandags .
Hvad indeholder henstillingen ?
I bund og grund indeholder den forslag til foranstaltninger , som kan kde screeningpraksis sammen med de resultater , som opns i de forskellige medlemsstater .
Det betyder , at medlemsstaterne nu skal stte kvantitative mlstninger for reduktionen af cancerddeligheden .
<P>
Kommissionens forslag til henstilling er en overordnet ramme , som naturligvis ikke kan have bindende lovgivningskarakter , da vi jo alle ved , at disse sprgsml hrer under medlemsstaternes befjelser .
I henhold til forslaget til henstilling skal der imidlertid fremlgges en rapport om gennemfrelsen af programmerne for cancerscreening p grundlag af de oplysninger , som medlemsstaterne stiller til rdighed ved udgangen af det tredje r efter programmernes vedtagelse , og denne rapport skal danne grundlag for en vurdering af , om der skal gribes yderligere til handling .
<P>
Som sagt er forslaget til henstilling det andet grundlggende element i EU ' s politik , hvor det frste er registreringen af den nuvrende situation , og det tredje vigtige element er handlingsprogrammerne .
Kommissionen har ivrksat en strre aktion , som har med folkesundhedsprogrammet for perioden 2000-2008 at gre .
Disse programmer gr brug af de resultater , der er opnet med de tidligere programmer , heriblandt programmet mod cancer og de relevante netvrk .
Og her vil jeg gerne byde reprsentanterne for netvrkene , formndene for organisationerne til bekmpelse af brystcancer , som sidder i tilhrerlogen , velkommen og sige , at det ogs er vores erfaring , at disse organisationer , frivilliges engagement og civilsamfundets engagement helt klart spiller en meget vigtig rolle , og vi kan se , at der faktisk sker forbedringer og ndringer af situationen p brystcanceromrdet p grund af det arbejde , disse netvrk gr .
Nogle af dem har naturligvis ogs europisk rkkevidde .
<P>
Kommissionen skal i 2004 forelgge Europa-Parlamentet og Rdet en endelig rapport om resultatet af programmet " Europa mod cancer " .
Dette program , folkesundhedsprogrammet , omfatter udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne .
Det drejer sig i bund og grund om at styrke det mellemstatslige samarbejde , s man kan lre af hinanden .
Dette stemmer overens med punkt 13 i fru Jns ' betnkningen og anerkender og sttter naturligvis kravet om flles strategier og aktiviteter inden for omrder som forskning og teknologisk udstyr og teknologisk udvikling , som ogs er i overensstemmelse med punkt 6 i betnkningen .
<P>
Kommissionen er netop nu ved at evaluere de mange forslag til projekter , som er forelagt til finansiering i 2003 .
Tjenestegrenene vil i tilknytning til prioriteterne i arbejdsprogrammet for 2003 i det endelige valg tage hjde for de prioriteter , som er opstillet i betnkningen , og vi vil naturligvis tage alvorligt hjde for alle de henstillinger , der indgr .
<P>
Hvad angr forslaget om en konference om resultaterne af programmet " Europa mod cancer " , mener jeg , at det br drftes med de nste formandskaber .
Jeg vil give udtryk for en smule tven med hensyn til , om man kan n at arrangere den under det italienske formandskab , men vi kan naturligvis gre et forsg og finde det bedst mulige tidspunkt .
<P>
Endelig vil jeg oplyse Dem , at Kommissionen agter at oprette en internetportal med sundhedsinformation .
Denne portal bliver en kilde til information om folkesundhed i EU . Indholdet kommer til at dkke en hel rkke emner , og det bliver en samlet indgang for borgere , patienter , lger , forskere , myndigheder og netvrk .
Vi tror , at portalen bliver et vigtigt redskab for alle til udveksling af erfaringer , men ogs til at fremme politikker .
<P>
Til sidst vil jeg gerne p vegne af hr . Byrnes , som var forhindret i at vre til stede p grund af vigtige opgaver , takke fru Jns for hendes srlige bidrag til at n dette flles ml og rose hende for hendes arbejde .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , hver familie , hver husholdning i EU , er p et eller andet tidspunkt kommet i berring med den frygtelige sygdom krft , som man aldrig mere kommer af med , selv om man kan helbredes for den .
Det m dog vre opmuntrende for de europiske borgere , at EU ikke blot gr en indsats for at forebygge krft og opspore denne frygtelige sygdom , men ogs skaber muligheder for ved hjlp af forskningsprogrammet at helbrede krft . Der er afsat 400 millioner euro til dette forskningsprogram .
Det er ogs grunden til , at fru Jns og undertegnede , p PPE-DE-Gruppens vegne , og med alle kolleger i min gruppe har arbejdet perfekt sammen for at sikre , at denne betnkning af vores ordfrer , fru Jns , virkelig helhjertet kan stttes af vores gruppe .
Vi er sammen get en vej , som efter vores mening er den bedste for alle , som har , fr eller har haft med problemet at gre .
<P>
Der er store forskelle i Europa . Jeg er stolt af mit eget land .
Vi har et perfekt screeningprogram . Det betyder imidlertid ikke , at der ikke ogs kan gres noget i vores land .
Der er forskelle i den forstand , at brystkrftproblemet er strre hos kvinder i de nordeuropiske lande , i hvert fald forekommer sygdommen mere der end i andre lande - og det glder ogs tiltrdelseslandene - men at chancen for helbredelse ogs er meget forskellig i EU .
Det frer til , at det , der i 1990 ' erne begyndte med brystscreeningprogrammer , nu skal fuldendes , og derfor str vi nu sammen .
Jeg vil fremstte endnu en bemrkning om det om lidt .
<P>
Jeg henleder ogs Kommissionens opmrksomhed p andre programmer , andre former for krft , som ogs kan helbredes , og som vi efter min opfattelse faktisk har lagt for lidt vgt p indtil nu .
Jeg nvner krft i livmoderhalsen , som man med HPV-testen meget tidligt kan opdage . Fra EU br vi lgge strre pres p medlemsstaterne , for at de ogs er noget mere aktive p dette omrde , for nr sygdommen er opdaget , kan den i de fleste tilflde helbredes .
Det samme glder for prostatakrft .
Det er det samme problem .
Lad os ogs lgge noget mere vgt p det i de nye programmer .
<P>
Vi har undersgt , om Kommissionens retningslinjer og programmer er effektive nok til at n frem til lsninger , selv om vi egentlig kun kan rdgive medlemsstaterne p dette omrde .
Jeg synes , at en rkke punkter er skrpet .
Og her nvner jeg allerfrst screeningen . Foruden screening er det imidlertid ogs overordentlig vigtigt , at kvinder meget hurtigt modtager sttte , nr det formodes , at de har fet brystkrft .
Jeg m sige , at man i mit land sommetider begr fejl p det punkt .
Alts hurtig opsporing , men ogs hurtig behandling .
Det er overordentlig vigtigt , og det beder jeg Dem ogs om at lgge vgt p , fru kommissr .
<P>
Vi m ogs undg , at der , nr krft er opdaget , kan gribes ind p ethvert lille hospital .
En interdisciplinr , multidisciplinr mde at gribe problemet an p frer til de bedste helbredelseschancer , og det har enhver kvinde i EU efter min mening ret til .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , vi har ventet lnge p denne forhandling , og jeg vil godt takke ordfreren , fru Jns , for hendes store arbejde .
Der skal tit en ildsjl til for at stte skub i en sag og opn et resultat , og hvis det ikke var for fru Jns og hendes indsats , ville vi nppe havde drftet sprgsmlet her i dag .
<P>
Brystkrft er et af de strste sundhedsproblemer i Skotland og i EU som helhed .
Det er den mest udbredte krftform blandt kvinder i Skotland og den nsthyppigste ddsrsag blandt kvinder .
n ud af ni kvinder rammes , og hvert r dr 13.000 briter af sygdommen .
Til trods for fremskridt inden for diagnosticering og behandling er brystkrft den hyppigste ddsrsag blandt kvinder i alderen 35 til 55 .
Statistikkerne er skrmmende , s hvad kan vi gre for at forebygge brystkrft ?
Og hvis kvinderne alligevel fr sygdommen , hvordan kan vi s sikre dem den bedst mulige behandling ?
<P>
For det frste skal mammografi prioriteres hjt , som ordfreren ogs er inde p .
Selv om behandlingen i Skotland og resten af Det Forenede Kongerige takket vre specialuddannede sygeplejersker og srlige brystcentre er bedre end i de fleste medlemsstater , tilbydes mammografi - i modstning til celleprver - frst automatisk , nr kvinden fylder 50 .
Under det nuvrende skotske mammografiprogram indkaldes kvinder i alderen 50-64 hvert tredje r .
Det er en god begyndelse , men der kan altid gres mere .
Jeg s gerne , at man screenede flere kvinder fra en yngre alder i alle EU-medlemsstater og i ansgerlandene . Selv om kvinder , som har brystkrft i familien , er mere opmrksomme p risikoen og undersges fra en tidligere alder , kan vi godt gre mere for at opfordre medlemsstaterne til at arbejde for tidligere og bedre diagnosticering .
<P>
Nye undersgelser viser , at med get screening af yngre og midaldrende kvinder kunne ddeligheden nedbringes med ca. en fjerdedel .
<P>
For det andet skal vi forebygge . Betnkningen nvner , at forekomsten af brystkrft er steget overalt i verden siden slutningen af Anden Verdenskrig .
En del af forklaringen er bedre diagnosticering og bedre forstelse af genetiske faktorer , men vores milj , livsstil , vaner og generelle livskvalitet kan ogs spille ind .
Derfor er det s vigtigt med forskning , ligesom en rkke andre EU-direktiver har stor betydning , f.eks. det nye kemikaliedirektiv , som er ved at arbejde sig gennem systemet , og som kan vre med til at mindske de risici , vi som EU-borgere str over for i det daglige . Det samme glder for vores arbejde med dioxiner og e-sundhed .
<P>
For det tredje skal vi sikre , at organisationer som Europa Donna , der har gjort en stor indsats p omrdet i hele Europa , fr den sttte , de fortjener .
Brystkrftramte kvinder i EU skal vide , hvilke behandlingsmuligheder der er til rdighed .
Det er vigtigt , at patienter har adgang til brugbare oplysninger om brystkrft og stttemuligheder .
<P>
Endelig lber vigtigheden af information og opmrksomhed om emnet som en rd trd gennem betnkningen . Det er de ml , vi skal sigte mod .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil lyknske fru Jns med denne betnkning .
I min gruppe er der talt om den med stor anerkendelse , til trods for at en rkke medlemmer finder , at nogle dele af den i for hj grad gr i retning af subsidiaritet , og at de derfor hverken stemte for eller imod i udvalget .
Alle medlemmer af min gruppe finder , at betnkningen som sdan er af hj kvalitet .
Jeg synes , det er meget vigtigt .
<P>
Jeg anerkender ogs kommissren og hendes holdning til , hvordan det nu skal fortstte med denne betnkning .
Hun har sagt , at det er vigtigt at indsamle og registrere viden .
Denne mening deler jeg fuldstndig .
Medlemsstater vil faktisk selv lre deres egne svage punkter bedre at kende , nr de kigger over grnsen hos andre .
Det er bestemt ingen luksus .
Nr vi betragter betnkningen rigtigt , ser vi , at risikoen for at f brystkrft er 60 % hjere i Vesteuropa end i steuropa .
Det br vi da lre noget af !
Hvor findes rsagerne ?
Nr vi ser p vksten i antallet af kvinder med brystkrft , er der ogs markante forskelle .
I EU f.eks. vokser antallet af kvinder med brystkrft mest af alle lande .
Det m der da kunne findes rsager til .
<P>
Vi lser f.eks. i betnkningen , at kvinder fra byomrder oftere rammes af brystkrft end kvinder fra landdistrikter .
Der er alts brug for megen forskning for at se p , hvilke faktorer der nu virkelig har indflydelse p brystkrft .
Forholder det sig faktisk sdan , at brugen af strogener snarere fr antallet af brystkrfttilflde til at stige end til at falde ?
Mange af disse sprgsml er ikke tilstrkkeligt besvaret , og jeg synes , det er udmrket , at vi der , hvor vi alle kan lre af forskning , ogs gr det sammen p europisk plan .
Det er trods alt den nyttigste mde at anvende pengene p .
<P>
Jeg psknner ogs i hj grad de frivillige og de organisationer i det civile samfund , som har gjort meget for at forbedre kvaliteten af behandlingen .
Personligt er jeg stor tilhnger af behandling i brystcentre .
Ikke kun p grund af den strre overlevelseschance der , men ogs p grund af den samlede holdning til det problem , som kvinder har med at gre .
Det er , nr alt kommer til alt , i nogle tilflde en krnkelse af deres krop .
En krnkelse af den mde , hvorp de mener , at de str som kvinde i verden .
I lang tid er der lagt for lidt vgt p det og set for meget p den tekniske side af sygdommen .
<P>
Jeg synes , det er overordentlig vigtigt , at vi fortstter med det , som kommissren har foreslet .
Jeg psknner ogs , at hun fremlgger en plan om at give information om krft i al almindelighed p internet .
Ogs fru Oomen-Ruijten har nvnt en rkke eksempler , som er vigtige .
Jeg hber derfor , at dette hurtigt fres ud i livet , og at ogs den kongres , som der anmodes om , hurtigt bliver arrangeret .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , ved mit sidste besg hos gynkologen fortalte hun mig , at risikoen i Belgien er steget fra en ud af 10 kvinder til en ud af otte kvinder .
Det er skrmmende tal , og jeg tror , at dramaet omkring opdagelsen af brystkrft hos en kvinde altid forrsager et meget stort trauma hos hende selv og hendes familie , selv om denne krft , hvis den opdages tidligt , ogs ofte kan helbredes .
Men en ud af otte er en for hj risiko , og i Belgien str vi p fjerdepladsen efter Nederlandene , Danmark og Frankrig .
I den forbindelse m vi ogs tage hensyn til , at der er uacceptabelt store forskelle i overlevelseschancerne , alt efter som man bor i det ene eller i det andet land .
<P>
Tidlig opdagelse , diagnose og behandling og efterbehandling hjlper i tusindvis af kvinder til at overleve , men disse overlevelseschancer varierer fra 81 % i Frankrig til 58 % i Polen og Slovakiet .
Det m f os til at tnke over det .
Kvaliteten af denne undersgelse skal alts vre plidelig , og i den forbindelse foruroliger det mig , at kun otte lande overvejer at indfre en generel screening .
Det er der diskussioner om .
I Belgien viger man tilbage for det . Dels p grund af udgifterne , dels er jeg sikker p , at der er et stort pres fra lgekredse til at lade det blive ved individuelle lgeundersgelser hos egen lge .
Det ville vre godt at undersge resultaterne af disse forskellige holdninger kritisk i lyset af det , som De , fru kommissr , kaldte samarbejde i forbindelse med indsamling af viden .
<P>
Der er en flles europisk strategi , men det er ndvendigt at gre mere end blot forebyggelse .
Jeg synes ogs , der skal forskes mere i rsagerne .
Adskillige kolleger , bl.a. fru Boogerd , har peget p , at der stadig er mange omrder , der ikke er undersgt .
Jeg vil i srdeleshed gre Dem opmrksom p fru Jns ' henstilling i punkt 11 og anmode Dem om ogs at drfte denne med Deres kollega Busquin , for patentering af gener kunne resultere i , at dette monopol lgger undige hindringer i vejen for forskning i brystkrft .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne lyknske ordfreren , Karin Jns , med hendes betnkning , som er rig p indhold og lovende resultater , og det er jeg den rette til , eftersom jeg leder et brystcenter i Italien .
<P>
Jeg er helt enig i alle de opfordringer , der blev rettet til medlemsstaterne om at n op p en sats p 70 % , nr det glder kvinders frivillige deltagelse i mammografiscreening . Det er et tal , som ingen af landene er net op p i dag .
Efter min mening er det meget vigtigt , at man i medlemsstaterne fremmer og udbreder tekniske og sundhedsplejerelaterede uddannelsesinitiativer samt initiativer , hvor der ydes psykologisk sttte til brystkrftramte patienter , og at man p EU-plan fremmer uddannelses- og specialiseringskurser , som - hvilket jeg gerne vil tilfje - finder sted i universitetsregi og er masteruddannelser p andet niveau .
Disse kurser kunne ogs finansieres med vores uddannelsesmidler .
<P>
Jeg sttter opfordringen til hurtigst muligt at oprette europiske krftregistre , s vi i EU endelig fr nogle plidelige og sammenlignelige tal for den neoplastiske sygdom i sin helhed .
Det er rigtigt at opfordre medlemsstaterne til at anvende strukturfondsmidler til finansieringen af infrastrukturer p sundhedsomrdet .
Jeg er helt enig i ordfrerens opfordring til bl.a. at srge for stetiske foranstaltninger som indoperering af proteser , levering af parykker og det , som en patient ellers mtte have brug for for at genskabe en kropsidentitet , der er s tt som muligt p den , som patienten havde inden sygdommen .
I mange medlemsstater bliver udgifterne til disse foranstaltninger ikke refunderet .
<P>
Der er dog nogle punkter , som jeg stiller mig tvivlende over for .
Frst vil jeg gerne ppege , at der i den betnkning , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har udarbejdet , mangler et punkt , som er vsentligt , hvis udvalget skal kunne kalde sig et udvalg om lige muligheder .
Ordfreren nvner slet ikke brystkrft hos mnd , som desvrre ogs rammes af denne form for krft .
Generelt bliver en ud af 100.000 mnd mellem 58 og 63 r ramt af brystkrft . Jeg kan tilfje , at prognoserne for mnd er drligere end for kvinder .
Krften bliver nemlig opdaget sent , og det er netop , fordi der ikke foretages en screening af mnd .
<P>
Jeg sprger mig selv , om det ikke ville vre hensigtsmssigt , at udvalget gav mnd de samme informationsrettigheder som kvinder .
Mnds brystkrft udgr 1 % af alle brystkrfttilflde , og jeg kan godt se , at den konomiske betydning heraf ikke er tilstrkkeligt stor til , at man kan foretage en specifik screening .
Til gengld ville det efter min mening vre hensigtsmssigt med en informationskampagne , som er rettet mod den mandlige befolkning , s mnd fr samme mulighed som kvinder for at f stillet en tidlig diagnose og dermed f et bedre og lngere liv .
Unge mnd har den strste risiko for at f brystkrft , hvilket skyldes den omfattende brug af kvindelige knshormoner og metaboliserende stoffer , der forrsager en ofte ubehandlet gynkomasti .
<P>
Det andet aspekt , som jeg vil komme ind p , vedrrer punkt 7 g ) i den pgldende betnkning .
At minde patienterne om deres mulighed for at klage over lgesjusk er efter min mening overfldigt , eftersom der allerede er taget hjde for dette i det europiske charter om patienters rettigheder , og det ville ogs vre skadeligt , fordi det risikerer at g ud over tillidsforholdet mellem lgen og patienten , som - hvilket undersgelser og forskning har vist - i 50 % af tilfldene er afgrende for behandlingens succes .
Derfor er det efter min opfattelse bedre , at denne form for kontrol af , hvorvidt behandlingens kvalitet er tilstrkkelig , foretages af institutioner , der er beregnet p det samme , f.eks. det europiske udvalg , som foretager kontrol med videncentrene , nemlig brystspecialistafdelingerne .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , i 2000 fik mere end 216.000 kvinder i EU konstateret brystkrft , og mere end 79.000 kvinder dde af sygdommen .
<P>
Brystkrft er den mest almindelig ddsrsag hos kvinder i alderen mellem 35 og 55 r .
Antallet af krfttilflde svinger betydeligt mellem de enkelte EU-medlemsstater . Der er flere tilflde i de nordeuropiske lande og frre i Sydeuropa , som f.eks. Grkenland og Spanien .
I Litauen og Letland forekommer der heller ikke s mange tilflde .
I alle lande stiger tilfldene af krft hvert r .
konomiske , miljmssige og endog kulturelle faktorer har stor indflydelse p tallene , og brystkrft rammer hovedsageligt kvinder i de hjere samfundslag .
<P>
EU-retningslinjerne for tidlig diagnosticering af brystkrft , som er den bedste mde at opn gode resultater og bedre overlevelseschancer p , er kun anbefalinger og ikke lovmssigt bindende .
Medlemsstaterne udarbejder deres egne forebyggelses- og behandlingsplaner , og de er meget forskellige i de enkelte medlemsstater .
I nogle lande er programmerne regionale , og i nogle medlemsstater nr programmer til tidlig diagnosticering ikke engang ud til alle kvinder i hjrisikoalderen .
<P>
Betnkningen , som er udarbejdet p et passende tidspunkt og godt udformet , har til forml at gre opmrksom p dette problem i EU , som primrt berrer kvinder .
Det er et klogt trk , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har udarbejdet den .
Alle kvinder br have mulighed for at f foretaget screening af hj kvalitet for brystkrft samt behandling og efterflgende kontrol , hvis de fr konstateret brystkrft .
Flgelig skal vi fjerne de nuvrende store forskelle mellem de enkelte medlemsstater , hvor overlevelseschancerne svinger med op til 16 % .
<P>
Den mest effektive mde at behandle krft p for tiden er stadig tidlig diagnosticering .
Fllesskabsprogrammet " Europisk indsats mod krft " har vret meget effektivt og er et udmrket eksempel . Vi skal derfor flge den samme vej fremover .
Der skal etableres tidlig diagnosticering i alle EU-medlemsstaterne og tiltrdelseslandene med programmer til sikring af regelmssig screening af kvinder p over 50 r .
<P>
Kvindernes samarbejde og gede bevidsthed er af stor betydning . Selvundersgelse er et yderst vrdifuldt redskab , selv om mammografiscreening er den mest effektive teknik til tidlig konstatering af krft .
Bekmpelsen af brystkrft skal prioriteres i sundhedspolitikken , og medlemsstaterne skal udarbejde en effektiv sundhedspolitik og -strategi for at sikre en bedre tidlig konstatering , diagnosticering og behandling .
<P>
Betnkningen er meget omfattende , detaljeret og prcis , og jeg takker fru Jns , fordi hun har vret villig til at godtage forslag og ndringsforslag , som har forbedret teksten .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , fr min tid udlber , vil jeg gerne korrigere flgende . Fru Stihler talte p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik som ordfrer for udtalelsen .
Jeg taler p vegne af De Europiske Socialdemokraters gruppe . P gruppens vegne vil jeg gerne takke Parlamentet for den store sttte til Jns-betnkningen .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder krver i denne betnkning , at bekmpelse af brystkrft gres til en sundhedspolitisk prioritet i EU .
Forebyggelse , tidlig opdagelse , diagnose , behandling og efterbehandling af brystkrft skal udvikles under t og gennemfres i medlemsstaterne i hj kvalitet .
Efter vores forslag kan dette med Kommissionens sttte opns inden 2008 .
<P>
Hvert 20. minut dr en kvinde i Europa af brystkrft .
I Tyskland rammes 46.000 kvinder hvert r af denne sygdom , og 19.000 dr i samme periode .
Brystkrft rammer oftest kvinder i den alder , hvor de har det strste sociale ansvar i familie og arbejdsliv , og brystkrft er fortsat den hyppigste ddsrsag for kvinder mellem 35 og 55 r .
P gruppens vegne vil jeg gerne takke ordfrer Jns varmt for den positive effekt , hendes arbejde har haft .
Ikke kun den effekt , at hun selv har vundet over sygdommen , personligt har sejret over brystkrften , nej , fordi hun kmper for , at alle kvinder i EU skal have den bedst mulige behandling .
EU-dkkende screening , alts kvalitetssikret tidlig opdagelse , og oprettelse af brystcentre , det er vores ml .
Tilsvarende principper har EUSOMA , det europiske selskab for forskning og behandling af krft samt Europa Donna udviklet .
Nu handler det om hurtigt at f det gennemfrt .
De interdisciplinre brystcentre bringer radiologer , onkologer , psykologer , patologer og kirurger sammen , og de drfter sammen med patienten , hvilken behandlingsmetode der er bedst for den enkelte .
I Sverige , Storbritannien og Nederlandene er ddelighedsraten faldet med 30 % som flge af denne landsdkkende screening .
<P>
Nu har vi i det sjette forskningsrammeprogram 400 millioner euro til rdighed .
Der br ogs omgende oprettes nationale cancerregistre for at f solide data for , hvordan risikofaktorerne - tobak , kost , miljpvirkninger eller livsstil - eventuelt pvirker krft .
Det er srligt vigtigt i forbindelse med brystkrft .
<P>
Naturligvis stder man ogs p andre interessegrupper , og jeg kan fortlle , at i mit hjemland , Bayern , vil man nu g en srlig vej og overlade rntgenundersgelserne til de praktiserende lger .
Optimal forebyggelse fr man imidlertid kun ved at flge EU-retningslinjerne .
Kun hvis den behandelende lge vurderer mindst 5.000 mammografier om ret , har han et tilstrkkeligt trnet je og en tilstrkkelig stor erfaring til at opdage brystkrft , allerede nr knuden kun er 5-7 mm stor .
Hvis man ikke vil have det , tager man strre hensyn til specielle erhvervsgruppers interesser end til vores erklrede ml , nemlig at redde tusinder af kvinders liv .
Hver syvende eller hver ottende , vi kan tlle ned gennem rkkerne , en af os , mange af os vil blive ramt !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Hr. formand , ligesom De vil jeg gerne hilse vores mandlige kolleger i salen velkommen , for det er rigtigt , hvad hr . Mussa sagde , at den omtalte sygdom ogs berrer mndene .
Det er sdan , at nr sygdommen rammer os , rammer den ogs vores gtefller , vores familier og vores brn .
Den er desuden omgivet af et psykologisk klima , som ikke er uden konsekvenser for vores omverden i dagligdagen .
<P>
De disponible informationer viser - selv nr de er vanskelige at sammenligne , som vores ordfrer understreger , i manglen p ens kriterier - at antallet af brystkrfttilflde stagnerer eller stiger , alt efter hvilket EU-land , der er tale om .
Sygdommen er sledes , som det er blevet sagt , en af de strste ddsrsager for kvinder mellem 35 og 55 r , hvorfor det er ndvendigt at gre tidlig diagnosticering og en helhedsbehandling af patienterne til en europisk prioritet .
<P>

Det er , hvad der str i Jns-betnkningen , som anbefaler , at der ivrksttes diagnosticeringskampagner , som gennemfres - det er meget , meget vigtigt - inden for rammerne af multidisciplinre enheder , som om ndvendigt giver mulighed for selvflgelig lgebehandling , men ogs psykologisk og social rdgivning ved kvalificeret personale under og efter behandlingen , hvilket til tider ogs er en fordel for at behandle selve sygdommen .
<P>
I Frankrig har et krftinformationsudvalg offentliggjort en rapport i januar 2003 , som for ganske nylig dannede grundlag for udarbejdelsen af en national plan for krftbekmpelse fra Frankrigs prsident , og som udviser forbavsende ligheder med Deres betnkning , bde hvad angr resultater og mlstninger .
<P>
I betragtning af de fysiske og psykologiske krav til behandlinger i forbindelse med brystkrft og for at sikre kvinderne optimal livskvalitet er det absolut ndvendigt at handle forebyggende for ved hjlp af skrddersyede informations- og forebyggelsespolitikker at opfordre kvinderne til at lade sig undersge regelmssigt , uanset alder .
<P>
Derfor kan vi kun vre enige i , at det er ndvendigt at foretage en koordinering af de nationale politikker , fortstte udviklingen af europiske retningslinjer p mammografiomrdet , intensivere forskningen , genoverveje problemet med patenteringen af generne via Det Europiske Patentkontor og oprette andre registre end de nationale registre , som vi har nu .
<P>
Karin Jns ' betnkning forekommer sledes , som den blev vedtaget i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , at modsvare denne mlstning .
Derfor har PPE-DE-Gruppen besluttet at stemme for betnkningen , for den viser et vist mod , m jeg sige , og eftersom vi i dag har muligheden for at f en kvindelig kommissr , og at vi ved , at det femte rammeprogram rder over 400 millioner euro , hvorfor s ikke gre krft til en europisk mrkesag fra 2004 , fru kommissr ?
<P>
Det ville vre et konkret svar p fru Jns ' konferenceforslag .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne rose fru Jns for hendes meget vigtige bidrag til at skabe strre opmrksomhed i EU ' s institutioner om det yderst aktuelle emne , brystcancer , ikke kun med udarbejdelsen af denne fremragende betnkning , men ogs med den relevante udstilling , hun har arrangeret i Europa-Parlamentet , ligesom hun har arrangeret en offentlig debat med deltagelse af ledende videnskabsmnd fra hele Europa , og hvor den ansvarlige kommissr , David Byrne , ogs var til stede .
<P>
Under denne offentlige hring konstaterede vi med sorg , skuffelse og forundring , at der er afsat meget f midler til forskning i de sygdomme , som oftest rammer kvinder , f.eks. osteoporose , flger af overgangsalder og brystcancer , som vi taler om i dag .
Vi konstaterede , at der er afsat flere midler til sygdomme , som fortrinsvis rammer mnd - det siger jeg til re for mine mandlige kolleger - end til sygdomme , som rammer kvinder . Der er alts ogs knsdiskrimination , nr det drejer sig om sygdomsbekmpelse og sundhedsproblemer .
Og det vil jeg gerne bede Europa-Kommissionen om at se p , for , som det fremgr af de tal , som kommissren og nogle af medlemmerne henviste til , rammes hver ottende kvinde af denne frygtelige sygdom , der isr rammer kvinder mellem 35 og 55 r .
<P>
I Udvalget om Kvinders Rettigheder krver vi og anmoder vi om mere forskning i sygdomsrsager , i tidlig diagnose , forebyggende foranstaltninger og behandling , nr sygdommen er konstateret .
Vi anerkender naturligvis de bestrbelser , Europa-Kommissionen gr , og jeg vil gerne takke Dem , fru kommissr , for alle Deres positive meddelelser i dag om fremme af foranstaltninger og programmer ved hjlp af konkrete mlstninger og frst og fremmest for den oplysning , at resultaterne vil blive evalueret , og at De i den henstilling , som De agter at udgive til medlemsstaterne , vil tage hensyn til forslagene i fru Jns ' betnkning , og endelig takker jeg Dem , fordi De vil gre brug af de muligheder , vi har i de nye teknologier , navnlig internettet .
Mange tak for de positive foranstaltninger , De her har oplyst om .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kolleger , jeg vil gerne begynde med at takke kommissren for hendes indlg , der viser Kommissionens indsats for i samarbejde med medlemsstaterne , der har befjelserne p sundhedsomrdet , at imdeg dette alvorlige sundhedsproblem .
<P>
Sagen er jo , at antallet af brystkrfttilflde er steget i et frygtindgydende tempo i EU .
Som eksempel vil jeg gerne anfre Portugal , hvor brystkrft er den vigtigste ddsrsag blandt kvinder over 45 r .
Hvert r dukker der 3.500 nye tilflde op , og hver dag dr fem kvinder af denne sygdom .
Der er dog gte politisk vilje til at gre noget , og der trffes konkrete foranstaltninger for at forbedre situationen .
Jeg takker derfor varmt ordfreren for den fremragende betnkning , der vkker vores opmrksomhed omkring denne srlige krftform bde i Europa og i resten af verden , og som opfordrer os alle til en omgende indsats og til at gre krftbekmpelse til en af EU ' s vigtigste sundhedspolitiske prioriteringer .
<P>
Vi str over for den udfordring at skulle reducere brystkrftddeligheden drastisk i Europa , men ogs at skulle fjerne forskellene mellem medlemsstaterne , hvad angr kvaliteten af brystkrftbehandlingen , og dermed ogs de pgldende kvinders overlevelseschancer .
Vi m derfor stte ind p forskellige niveauer :
<P>
For det frste forebyggelse og tidlig diagnosticering , hvor der m ivrksttes oplysningskampagner om , at en tidlig diagnose ger sandsynligheden for helbredelse .
Medlemsstaterne m derfor tilbyde screening hvert andet r af kvinder mellem 50 og 69 r , som det i vrigt er blevet anbefalet i de europiske retningslinjer for mammografiscreeninger .
<P>
For det andet diagnose , hvor alle medlemsstater m srge for , at kvinderne senest fem hverdage efter en brystundersgelse underrettes om undersgelsesresultatet , og at de kvinder , som har fet konstateret brystkrft , hjst venter fire uger , inden behandlingen pbegyndes .
<P>
For det tredje behandling og opflgning , hvor kvinder ramt af brystkrft skal behandles af tvrfaglige lgehold , der har den ndvendige uddannelse og med jvne mellemrum deltager i videreuddannelsesforanstaltninger .
For at hjlpe patienterne bedst muligt igennem behandlingen br de have adgang til psykologhjlp , fysioterapi og social bistand .
Efter behandlingen er lgelig og psykologisk opflgning meget vigtig .
<P>
Til sidst vil jeg gerne slutte af med et udtryk for hb om , at vi en dag bliver i stand til at bekmpe og udrydde denne sygdom .
Lad os derfor drage bedst mulig nytte af ikke kun den bevilling p 400 millioner euro til forskning i krft , der er tilvejebragt af det femte rammeprogram for forskning , men ogs at det nye sundhedspolitiske handlingsprogram 2003-2008 til at udvikle innovative initiativer og projekter .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Fru kommissr , vi skal i dag forhandle om et vanskeligt og ligefrem smerteligt emne ikke blot for kvinder , men ofte ogs for hele familier .
Faktisk viser de statistikker , som vi netop har citeret - en kvinde ud af 10 er eller bliver offer for denne sygdom - at det er den hyppigste ddsrsag hos kvinder mellem 35 og 55 r , og at vi , hvis vi var sat ind med en meget tidligere forebyggelse , mske kunne have undget tabet af 75.000 kvinder om ret .
Af den grund kan denne svbe kun blive en af vores mrkesager i lbet af de kommende r .
Jeg vil derfor gerne takke fru Jns for betnkningen og isr for den ihrdighed , hun har udvist , samt for kvaliteten af hendes arbejde .
<P>
Vi m sledes fremme og opmuntre de forebyggende metoder til diagnosticering , informere og lave forebyggende kampagner for kvinder .
Imidlertid fr min erfaring p omrdet mig til at tnke p , at der findes andre forhindringer , som kan vre sociokonomiske og ofte kulturelle .
Vi ved , at tidlig diagnosticering stadig p nuvrende tidspunkt er det bedste middel til at forbedre prognosen og behandlingen , og at brystkrft , hvis den opdages tidligt , er nemmere at kurere og mindre traumatisk for patienten .
Det er vigtigt efterflgende at hjlpe de kvindelige ofre for denne sygdom .
Sledes er netvrkene af multidisciplinre behandlingscentre , som tilbyder kvinderne lgebehandling og psykologisk og social opflgning helt fundamentale i hele denne tankegang .
<P>
Jeg vil til slut gre opmrksom p , at dagens forhandling ikke kan afsluttes .
Bekmpelsen af brystkrft skal vre en del af et omfattende program og vre genstand for flere undersgelser .
Derfor mener jeg , at vi faktisk skal knytte programmet til det sjette rammeprogram for forskning og de 400 millioner euro , som er afsat til krftforskning .
Betnkningen om brystimplantater , som blev vedtaget i februar i r , forekommer mig at vre endnu et positivt og kvalitativt bidrag til denne del af kvindernes sundhed .
Endvidere er Kommissionens forslag til henstilling til medlemsstaterne for at opn en bedre krftdiagnosticering en lejlighed til at fortstte forhandlingen p dette for kvinderne , men efter min mening ogs for hele samfundet s utroligt vigtige omrde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , betnkningen om brystkrft , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har udarbejdet p eget initiativ , er velafbalanceret og velgennemtnkt .
Det vil jeg gerne sende en srlig tak for til ordfreren , Karin Jns .
<P>
Betnkningen giver en ngleposition til kvalitetsstandarder og bedste praksis , som Fllesskabets sundhedspolitik kan hjlpe med at evaluere , og som kan udbredes til alle medlemslandene .
I jeblikket er der enorme forskelle p kvaliteten af behandlingen af brystkrftpatienter medlemslandene og regionerne imellem .
Desvrre afspejles dette direkte i chancen for at overleve for kvinder med brystkrft , som pvirkes direkte af forskellen p adgang til screening , diagnose og behandling .
<P>
Iflge friske statistikker fra Verdenssundhedsorganisationen er der hvert r ca . 80.000 kvinder i Unionen , der dr af brystkrft .
Det er den mest hyppige form for krft hos kvinder og den mest almindelige ddsrsag blandt midaldrende kvinder i EU .
Man kan forudse , at stigningen i levestandarden for kvinder i de nye medlemslande og kandidatlandene og livsstilsndringerne vil f tallene til at se endnu vrre ud .
Der er presserende behov for at f skabt et netvrk af nationale krftregistre , der dkker hele det udvidede Europa , for at f overbevisende og sammenlignelige data som grundlag for forskning .
I jeblikket eksisterer der kun sdan et register i syv af Unionens medlemslande , ud over i mit eget land , s ikke engang halvdelen af Unionens indbyggere er dkket .
<P>
Man m hbe , at Kommissionen vil rette fllesskabsressourcer specielt mod mere effektiv forskning i rsagerne til brystkrft og behandlingsformer s vel som metoder til at bedmme effektiviteten af en behandling .
<P>
Ud over de sociokonomiske faktorer og livsstilsfaktorerne er genotypen en vigtig risikofaktor ved brystkrft .
Indtil nu er to genetiske fejl blevet identificeret som rsag til brystkrft .
Det Europiske Patentkontor overvejer i jeblikket en patentansgning vedrrende disse brystkrftgener .
Udstedelsen af en sdan patent ville vre meget skadelig for forskningen og forbedringen af behandlinger .
Det Europiske Patentkontors afgrelse bliver umdelig vigtig .
Det er i alle europiske aktrers interesse , og ogs deres pligt , at sikre , at den menneskelige genetiske kode ikke patenteres , men er frit tilgngelig for forskning og udvikling af medicinsk behandling .
<P>
Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke kommissr Diamontopoulou for den venlig modtagelse af gruppen af finske skolebrn i april , hvor De gjorde Dem den ulejlighed at komme og mde dem personligt i Parlamentet .
Deres venlige og varme attitude overvldede os alle og gav disse unge mennesker inspiration og opmuntring til at se deres problemer i jnene .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , fru Jns har skrevet en fortrffelig betnkning .
Brystkrft er i EU den mest forekommende ddsrsag hos kvinder mellem 35 og 55 , hvilket ofte er sagt her .
Alene af den grund fortjener dette emne fuld opmrksomhed .
Men ogs aldersgruppen over 55 rammes hrdt . Mske er det ogs godt at sige det .
Et af de vsentlige punkter er , at der i jeblikket i medlemsstaterne findes for store forskelle i diagnosticering , kvaliteten af behandlingen og plejen ved brystkrft og sledes ogs i overlevelseschancerne .
Men det skulle da ikke betyde noget , i hvilket land , i hvilken egn eller p hvilket hospital man behandles .
Det glder i vrigt ogs for sygdomme , som rammer mnd , og jeg peger her i srdeleshed p prostatakrft .
<P>
Det er alts p tide , at EU indtager en mere aktiv holdning i bekmpelsen af brystkrft i alle lande , inklusive kandidatlandene for at lfte behandlingen op p et hjere niveau .
Henstillingerne i denne betnkning giver alle de relevante udgangspunkter .
Jeg er ogs meget glad for kommissrens ord , hvoraf hendes positive indsats fremgr .
<P>
I en rkke medlemsstater er der allerede indfrt omfattende screeningprogrammer .
I Nederlandene er der et sdant program for kvinder mellem 50 og 75 .
Jeg har selv for nylig deltaget , og jeg m sige , at jeg synes , det er beroligende at vide , at tidlig opdagelse ger chancen for helbredelse .
Et andet positivt element i bekmpelsen af brystkrft er , at behandling foretaget af tvrfaglige team frer til betydeligt bedre resultater , og det forekommer mig , at det i den forbindelse ikke er en overfldig luksus at lgge strre vgt p den psykosociale side af sagen .
Brystkrft hos kvinder er ikke kun et teknisk og medicinsk anliggende .
<P>
For det tredje er det ndvendigt at registrere sammenlignelige europiske oplysninger om udviklingen af brystkrft .
Sdanne oplysninger kan vre en ekstra tilskyndelse til mere europisk forskning , isr i rsagerne til brystkrft .
For lad os vre rlige , om rsagerne ved vi stadig kun lidt .
Kort sagt , en prima og meget konkret betnkning , som fortjener at blive gennemfrt , og som fortjener at blive drftet yderligere her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , som vi alle ved , er det takket vre fru Jns ' beslutsomhed og lydhrhed , at Europa-Parlamentet i dag tager dette vigtige og vanskelige sprgsml op , som vedrrer millioner af menneskers sundhed og millioner af kvinders sundhed bde p vores kontinent og i resten af verden . Ogs jeg vil gerne rette en dybtflt tak til fru Jns .
<P>
Eftersom brystkrft kan helbredes i 90 % af tilfldene , hvis den bliver opdaget tidligt og behandlet korrekt - hvilket ogs fremgr af fru Jns ' tal og den seneste forskning - og eftersom en god mammografiscreening inden for rammerne af et regionalt eller nationalt program kan nedstte brystkrftddeligheden blandt kvinder mellem 50 og 69 r med hele 35 % , og de nvnte videnskabelige studier viser , at ogs ddeligheden blandt kvinder mellem 40 og 49 r kan nedsttes med 20 % , burde alle kvinder virkelig have adgang til screening , behandling og efterbehandling af hj kvalitet uanset deres bopl , sociale position , job og uddannelsesniveau .
<P>
Hovedpunkterne i fru Jns ' betnkning er netop en glimrende forebyggelsesstrategi , en hurtig behandling og en ordentlig postoperativ behandling .
Derfor er opfordringen til medlemsstaterne og Kommissionen - kommissrens ord her til morgen var betryggende , og dem vil jeg gerne takke hende for - om at gre bekmpelsen af brystkrft til en af de sundhedspolitiske prioriteringer samt udvikle og ivrkstte effektive strategier for at forbedre forebyggelsen med det forml at nedstte den gennemsnitlige brystkrftddelighed med 25 % inden udgangen af 2008 efter min mening et af nglepunkterne i denne betnkning , og det samme glder for brystkrftramte kvinders ret til at blive behandlet af et tvrfagligt lgeteam .
Derfor er det vigtigt , at medlemsstaterne opbygger et netvrk af certificerede tvrfaglige brystcentre , som opfylder bestemte kvalitetsstandarder .
<P>
Det sidste aspekt , som jeg vil understrege , er forskningens vigtighed .
I det sjette rammeprogram er der sat midler af til forskning , og det er en god ting , men vi skal insistere p , at forskningsmidlerne bliver sat op , hvilket ogs skal ske via en get indsats fra medlemsstaternes side .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke alle de andre talere og lyknske fru Jns med hendes forehavende , arbejde og udmrkede betnkning .
<P>
Hr. formand , brystkrft er den mest almindelige krftform i EU .
Fru Jns ' betnkning fremhver nogle meget vigtige oplysninger og en rkke strategier , som det ville vre klogt af medlemsstaterne at overveje .
<P>
Bde det offentlige sundhedsprogram 2000-2008 og det sjette rammeprogram for forskning er hensigtsmssige til at g videre med reducering af virkningerne af brystkrft .
Forskning og genterapi kan ogs bidrage hertil .
<P>
Vi skal ogs lyknske og takke de nationale og internationale krftnetvrk for deres arbejde , uden hvilke det sandsynligvis ville vre umuligt at gre fremskridt .
Vi skal imidlertid vre enige om nogle ting , ssom fra hvilken alder programmer til tidlig diagnosticering skal starte .
Mske er vi kommet lidt sent i gang , og vi skal harmonisere behandlingen .
Det er ogs vigtigt at harmonisere indsamlingen af data og at tilpasse det anvendte grundlag og de anvendte behandlinger .
Der er enorme forskelle i virkningen af brystkrft i de enkelte EU-medlemsstater og mellem EU-medlemsstaterne og kandidatlandene .
Det er af afgrende betydning , at vi samarbejder for at harmonisere forholdene .
<P>
De vigtigste elementer er sundhedsuddannelse , forebyggelse , tidlig konstatering , selvundersgelse og naturligvis mammografiscreening .
Hurtig behandling er vigtigt . Mange kvinder har kun f ressourcer til rdighed til at lre , hvordan de skal undersge sig selv , og i hvilken fase af deres liv de skal sge behandling .
Jeg mener derfor , at det er vigtigt , at fru Jns ' arbejde flger den samme vej , fordi vi alle sammen vil kunne drage fordel af det .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0156 / 2003 ) af Schnellhardt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om srlige bestemmelser for tilrettelggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum ( KOM ( 2002 ) 377 - C5-0340 / 2002 - 2002 / 0141 ( COD ) ) .
<P>
Mine damer og herrer , da der er problemer med flyene i dag , m jeg desvrre vre meget njeregnende med tiden .
For at gre formandskabets arbejde lettere vil jeg derfor anmode Dem om at holde selvdisciplin og nje overholde den tildelte taletid .
<SPEAKER ID=38 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde p hr . Byrnes vegne , som p grund af andre forpligtelser , han har ptaget sig , ikke kan vre til stede under denne vigtige forhandling om fdevarehygiejne .
<P>
Sprgsmlet om fdevarehygiejne har vakt meget stor interesse , hvilket ikke er uden grund , hvis vi tnker p de kriser , der har ramt fdevareindustrien i de seneste r .
<P>
Den sag , vi behandler i dag , drejer sig om kontrol af animalske produkter til konsum .
Forslaget indeholder srlige regler for kontrol af kd , skaldyr , fiskerivarer og mlk og mejeriprodukter , men debatten fokuserer naturligvis p problemet med kdkontrol .
Det foreslede system med officiel kontrol , som foretages i den fase , hvor det friske kd bliver produceret , har flgende karakteristika :
<P>
For det frste er det baseret p videnskabelige data .
Den officielle dyrlge spiller en vigtig rolle i hele tilsyns- og inspektionssystemet .
Det bestr af officiel kontrol af de systemer , der anvendes af selve virksomheden , samt af officielle inspektionsaktiviteter .
Det vedrrer med andre ord bde virksomheden og de offentlige myndigheder .
Det har taget " fra grd til bord " modellen til sig og behandler bde sprgsml , der har med sundhed at gre , og sprgsml vedrrende behandlingen af dyrene , ligesom det beskftiger sig med hyppigheden og intensiteten af den officielle kontrol , som afhnger af risiciene .
Jeg ved fra flere medlemmer af Parlamentet , at man er bekymret over , om udviklingen mske gr i retning af en privatisering af kontrolsystemet .
Her vil jeg gerne vre helt kategorisk og sige , at der ikke er nogen fare for , at det sker .
Det grundlggende ansvar ligger hele tiden hos de offentlige myndigheder , og mlet er en bedre fordeling af de menneskelige ressourcer hos de offentlige myndigheder alt efter de enkelte virksomheders risiko , det vil sige deres tidligere overholdelse af reglerne .
Endvidere er det system , jeg taler om , det vil sige den officielle kontrol , i overensstemmelse med principperne i fdevarelovgivningen generelt , isr hvad angr ansvarssprgsmlet , og det giver mulighed for fleksibilitet for de sm virksomheders vedkommende , hvor dette er pkrvet .
Jeg vil i denne forbindelse henvise til debatten og den bekymring , som medlemmer af Europa-Parlamentet har givet udtryk for . Bekymringerne drejer sig om den fleksibilitet , som de sm virksomheder er ndt til at have i forhold til de store , og hertil vil jeg sige , at der faktisk gives mulighed for fleksibilitet i forbindelse med den traditionelle fdevareproduktion , virksomheder i isolerede omrder og kravene om strukturelle ndringer internt i virksomhederne .
<P>
For at forlade kdomrdet , som mine ovenstende grundlggende bemrkninger glder for , kan vi sige , at reglerne for skaldyr ogs er blevet revideret p grundlag af videnskabelige udtalelser .
De nye regler har fortrinsvis til forml at beskytte forbrugerne mod risici forbundet med konsum af disse produkter .
Jeg vil komme ind p de ndringsforslag , der er stillet , i mit andet indlg efter forhandlingen og bemrkningerne fra medlemmerne .
<SPEAKER ID=39 NAME="Schnellhardt (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne varmt takke medarbejderne i grupperne , i Kommissionen og i Rdet for den overordentlig store hjlp , jeg har fet til udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Jeg har ogs med velvilje hrt kommissrens udtalelser , for de gr faktisk i vores retning .
Det foreliggende forordningsforslag er en ndvendig og vigtig del af det samlede koncept til at forbedre fdevaresikkerheden i EU og produktkvaliteten i tredjelande , som eksporterer til EU , samt til at skabe en europisk fdevarelovgivning .
<P>
Frst og fremmest skal der opns en bedre forbrugerbeskyttelse i forbindelse med fortring af animalske fdevarer . Centralt i den offentlige kontrol - det har kommissren allerede nvnt - str den offentlige dyrlge .
Jeg tror , han har de faglige forudstninger , og denne model kan derfor hilses velkommen .
De detaljerede krav til den offentlige dyrlge vil medfre ndvendige ndringer i uddannelserne i medlemsstaterne , men de er ogs ndvendige for at kunne omstte videnskabelige resultater i praksis .
<P>
Vi br imidlertid vogte os for at underkaste offentlige dyrlger , som i revis samvittighedsfuldt har udfrt deres opgave , nye prver som flge af forordningen .
Dyrlgerne fr hjlp fra offentlige assistenter .
Hvis systemet skal virke , er det vigtigt , at begge disse personkredse er retligt uafhngige .
<P>
Kontrolorganer , som str i en eller anden form for afhngighedsforhold til den virksomhed , der skal kontrolleres , kan selv med den bedste vilje ikke trffe uafhngige afgrelser .
Derfor afviser jeg p det bestemteste muligheden for at involvere eller anvende driftspersonale i stedet for offentlige kontrollanter inden for svine- og kvgslagtning . Mine damer og herrer i Kommissionen , med dette forslag har De underkastet Dem et konomisk krav .
Vi har imidlertid sat os for at hjne fdevaresikkerheden i EU . Med dette initiativ opnr De det modsatte !
Derfor br vi ogs afvise dette forslag . Der er n ting , vi skal huske i denne forbindelse .
Kun njagtige , uafhngige resultater af den offentlige kontrol bidrager til det nye koncept for national og i sidste ende europisk risikoanalyse og har afgrende indflydelse inden for risikomanagement .
P det grundlag afgres effekten af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
<P>
Det forholder sig anderledes med den obligatoriske anvendelse af fdevarevirksomhedernes egenkontrol som en del af indsatsen for at styrke fdevarevirksomhedernes ansvar for , at deres produkter er sundhedsmssigt forsvarlige og af hj kvalitet .
Derfor br det vre muligt at begrnse den offentlige kontrol til kontrol af resultaterne af den interne kontrol , nr der er tale om mindre risiko og njagtige interne kontroller .
Fleksibilitet i gennemfrelsen af den offentlige kontrol , afhngigt af risikoen i virksomheden for produkternes sundhedsmssige forsvarlighed , br altid st over alle beslutninger .
Det er en vsentligt bedre model end en inddeling efter produktionsomfang , og det understtter isr den offentlige myndigheds autoritet .
<P>
Noget anderledes forholder det sig ved anvendelse af traditionelle produktionsmetoder i virksomheder med lille produktion og i geografiske randomrder .
Her er mulighederne for at gennemfre forordningen objektivt set ofte begrnsede .
Afvigelser fra bestemmelserne br imidlertid begrnses til de offentlige kontrollanters tilstedevrelse og informationsformidlingen .
En begrnsning af de hygiejniske standarder kan under ingen omstndigheder accepteres .
Konceptet " fra producent til forbruger " er et vigtigt grundlag for en hj fdevaresikkerhed .
Systemets effektivitet afhnger af kvaliteten af informationen fra landmanden til kledisken , men ogs - og det vil jeg gerne understrege - tilbage til landmanden .
Det er et vigtigt nyt initiativ , som vi br fremhve .
Informationerne br imidlertid kun omfatte kriterier , som er relevante for slagteundersgelsen og fdevaresikkerheden .
<P>
Informationer om medicinsk behandling p smgrisestadiet som f.eks. tilskud af jernprparater har ingen betydning for fdevaresikkerheden , og for at begrnse mngden af informationer br det ikke vre obligatorisk at give sdanne oplysninger .
Jeg tror , at den gede inddragelse af videnskabelig kompetence i fdevareproduktionen garanterer , at der fremlgges ndvendige informationer , som kan falde forskelligt ud fra sag til sag .
<P>
Et stridspunkt i EU har hidtil altid vret omfanget af kontrolpersonale , srligt p slagterier .
Jeg tror , vi br opfordre Kommissionen til at stille et objektivt forslag i stil med regioner og virksomheder . Vi kommer ikke uden om det !
Jeg ved , at det er meget vanskeligt , men vi br ptage os denne opgave !
<P>
Jeg er overbevist om , at den nye model under alle omstndigheder vil fre til en forbedring af fdevaresikkerheden i EU .
Jeg takker for samarbejdet og for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=40 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke den generelle ordfrer og det ledende udvalg for deres arbejde med dette vigtige udkast .
Det er vigtigt af hensyn til bde forbrugerne og producenterne og leverandrerne , at vi har et fornuftigt system til beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Hvad angr fiskeri og akvakulturprodukter , str vi over for nogle srlige udfordringer .
Det er ikke altid hensigtsmssigt blot at overfre kontroller , der er beregnet p husdyr , p fiskeri- og akvakulturprodukter .
Sledes er nogle af problemerne og udfordringerne i forbindelse med fiskesygdomme , dioxinvrdier osv. meget specifikke og krver regelmssigt opdaterede og verificerbare videnskabelige rd , som kontroller og dioxinvrdier kan baseres p .
<P>
Toskallede blddyr udgr en srlig udfordring , og mske skal kontrolsystemerne f.eks.vis kammuslinger ikke vre identisk med dem for blmuslinger og andre arter .
Vi skal overveje artsspecifikke kontroller i forbindelse med toskallede blddyr .
Det nuvrende forslag vedrrende dioxinvrdier er baseret p undersgelser foretaget i Canada og Japan p blmuslinger , og de foreslede kontroltyper kan have en ganske vsentlig indvirkning p kammuslingeindustrien .
Vi skal vre meget omhyggelige med - af hensyn til forbrugerne , men ogs af hensyn til dem , der arbejder inden for disse industrier - at sikre , at der indfres risikobaserede tiltag , der str i rimeligt forhold til problemerne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi har her i dag et forslag til forordning , som er et uundvrligt og meget vigtigt element og samtidig en logisk konsekvens af bestrbelsen p at styrke sikkerheden omkring fdevareprodukter , som blev ivrksat efter de forskellige kriser , som vi desvrre har oplevet i den europiske levnedsmiddelsektor .
<P>
Selv om - og det vil jeg gerne understrege - den europiske fdevarekde er en af de sikreste i verden , har vi fundet det ndvendigt at vedtage foranstaltninger vedrrende sporbarhed og mrkning .
Alle de beslutninger , der trffes , vidner helt sikkert om Europa-Parlamentets politiske vilje , men de er uden interesse , hvis de ikke gennemfres korrekt .
P fdevaresikkerhedsomrdet som p mange andre omrder er det , der slr fejl , ofte en effektiv kontrol med gennemfrelsen af de eksisterende love og forordninger .
<P>
Jeg lyknsker vores ordfrer , hr . Schnellhardt , med kvaliteten af hans arbejde p omrdet med henblik p at oprette et strengt opflgningssystem for produkter af europisk oprindelse svel som for importprodukter .
Det nye koncept , som vi har talt meget om her i forsamlingen , nemlig konceptet fra jord til bord , som er udviklet af Europa-Kommissionen , bliver kun fuldt tilfredstillende , hvis der finder en fortsat og tilstrkkelig opflgning sted p de fdevarer , som markedsfres , fra produktion til forbruger .
<P>
For at genoprette forbrugerens tillid er det ndvendigt , at forbrugeren , nr han kber kd eller et hvilket som helst andet fdevareprodukt , kan sige til sig selv , at han uden frygt kan basere sig p de informationer , der str p produktets etikette .
Forbrugeren skal kunne vre sikker p , at det produkt , han vil spise , er sundt .
Derfor er det absolut ndvendigt , som vores ordfrer forklarede det , bde at udvikle uafhngige officielle kontrolforanstaltninger og ogs at styrke ansvaret hos sektorens producenter selv .
Jeg understreger i den forbindelse dyrlgernes rolle og den ndvendige uafhngighed i kontrolaktiviteterne .
Det er ogs ndvendigt at udvise sund fornuft ved at vedtage en lovgivning , som tager hensyn til virksomhedernes strrelse og ikke straffer de sm bedrifter , for det er det problem , vi har med SMV ' erne .
Jeg glder mig i vrigt over , at der er vedtaget nogle ndringsforslag i den retning , ligesom jeg glder mig over , at kommissren har nvnt behovet for fleksibilitet .
<P>
Det er selvflgelig klart , at disse ndringer ikke skal ske p bekostning af forbrugernes sikkerhed .
En god formidling og regelmssig opdatering af listerne over godkendte etablissementer vil lette kontrollerne og koordineringen mellem medlemsstaterne betydeligt .
Jeg mener , at alt dette er gjort med henblik p at styrke forbrugernes tillid , og at det burde sikre markedsfringen af produkter , som er mere sikre for den gruppe , vi alle tilhrer , nemlig forbrugerne .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , m jeg begynde med at lyknske de tyske dyrlger .
Det er lykkedes dem fortrffeligt at forsvare deres erhvervsinteresser .
M jeg ogs takke hr . Schnellhardt .
P en rkke punkter er jeg ikke enig i hans mde at gribe sagen an p , men han har arbejdet bent og frt drftelser p en meget behagelig mde .
Desvrre glder det ikke for alle tyske dyrlger .
Der er temmelig mange vildledende oplysninger om forslagenes indhold i omlb .
Sprgsmlet er derfor , om resultatet af afstemningen i dag ogs afspejler Parlamentets mening .
For tydeligheds skyld , jeg taler ikke p min gruppes vegne nu . Hr .
Staes har allerede beskrevet det rammende , idet han sagde , at kdet er svagt .
Oven i kbet er en del af kdsektoren srdeles svag , nr det glder om at gre kort proces med misbrug .
Hormoner , fremmede proteiner , indsprjtninger med vand , forureninger og skadelige bakterier , det genkender De alle .
<P>
Kre kolleger , vi har i fllesskab gjort fdevaresikkerhed til et af vores mandats spydspidser .
Det er lykkedes os at fastlgge de almene principper i den europiske politik vedrrende fdevaresikkerhed .
Vi har alle sammen besluttet , at producenten er hovedansvarlig for sine produkter .
Det er et klart og godt princip .
I dag trffer vi en beslutning om den mde , hvorp vi i Europa indretter vores kontrolsystem for produkter af animalsk oprindelse .
Med andre ord , hvor kontrollerer vi , hvad kontrollerer vi , og hvem kontrollerer ?
I lyset af den almene levnedsmiddellovgivning forekommer dette sprgsml at vre let at besvare .
Producenten srger for , at hans engelske bf , skinkeschnitzel og kyllingefilet er i orden , og myndighederne holder je med den endelige kontrol .
<P>
Kommissionen vil ogs p strenge betingelser give kdproducenter , isr svine- og kalveproducenter , mulighed for selv at tage ansvaret .
En del af kdsektoren vil faktisk ogs tage ansvaret og selv gre en ende p de drlige tilstande . Det er rgerligt , at ordfreren vil ophve den mulighed , som Kommissionens forslag giver .
Det er naturligvis mrkeligt , at vi frst beslutter at lgge det almene ansvar hos producenterne , og at vi nu i dag ndrer det igen .
Alene af den grund afviser jeg ndringsforsalg 135 .
<P>
Jeg har forstet , at de tyske dyrlger og de britiske kdinspektorer stadig m vnne sig til tanken om , at kdsektoren ogs selv kan bre et ansvar .
De tror , at personalet i kdvirksomheder ikke er i stand til eller har mulighed for at overvge kvaliteten .
rlig talt tror vi , at vi under alle omstndigheder skal af med autoritre virksomheder , som fra deres arbejdstagere ikke tler nogen kritik af deres produkters kvalitet .
Men bortset fra det beder jeg alle om at tnke godt over det .
Kdsektoren er en sektor , der er underkastet mange regler , og som kontrolleres godt , men der er ingen sektor , som s ofte bliver almindeligt samtaleemne p grund af skandaler .
P BBC blev der for nylig vist en dokumentarfilm om de drlige tilstande inden for den nederlandske fjerkrsektor .
<P>
Mere offentlig kontrol vil desvrre ikke hjlpe med at rense sektoren for misligheder .
Tvrtimod vil det virke modsat , fordi det fratager virksomhederne deres ansvar .
Jeg tror , vi skal lgge ansvaret hos producenterne p en for forbrugerne genkendelig mde .
Derfor gr jeg Dem opmrksom p ndringsforslag 127 .
Vi skal fjerne kd fra anonymiteten . Det er den mest effektive mde at forbedre sikkerheden og kvaliteten p .
Hvis skinkeschnitzler eller kyllingefileter bringes p markedet under et tydeligt varemrke , er det for producenten af strste betydning , at kdet behandles meget omhyggeligt .
Nu kan virksomheder , som laver fusk , uden videre fortstte , for forbrugerne har alligevel ingen id om , hvor deres kyllingefilet kommer fra .
Sledes bliver vi ved med at have klager og episoder .
At blive hngt ud offentligt , naming and shaming , er en yderst effektiv mde til at forbedre fdevaresikkerhed og kvalitet .
For tydeligheds skyld , virksomheders eget ansvar erstatter naturligvis ikke offentligt ansvar og offentlig kontrol .
<P>
Kre kolleger , til sidst nsker jeg , at kdsektoren kritisk ser p sig selv .
Vi skal naturligvis ogs se kritisk p os selv .
Vores arbejdsmetode er ikke srlig gennemsigtig .
Antallet af ndringsforslag er for stort , og for mange ndringsforslag er kun af teknisk art .
Det er absurd , at vi i dag stemmer over , hvor sundhedsstemplet skal anbringes p kaninlr , om testning af kd fra hermafroditiske svin og om yverets egnethed til menneskefde i tilflde af smitte med brucellose .
Hvis vi ikke koncentrerer os om de politiske hovedlinjer , kan vores arbejde kun bedmmes af kdsektoren og dyrlgerne selv .
P den mde bliver det temmelig nemt at sprede vildledende oplysninger . Det er forbrugerne ikke tjent med , og derfor kommer politikerne med i spillet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg er dsel med min ros af hr . Schnellhardt , ordfrer for denne betnkning og de to foregende betnkninger , for hans grundige og gennemtnkte arbejde , som vi i Den Liberale Gruppe sttter nsten 100 % .
Der er visse sm detaljer , som vi ikke er enige om , men de er s ubetydelige , at jeg ikke behver nvne dem .
Jeg synes , at De har udfrt et fantastisk godt arbejde i alle disse tre teknisk svre betnkninger , som er uhyre vigtige for alle borgere i Europa .
Vi spiser jo normalt mindst tre gange om dagen .
<P>
Skandaler dukker op igen og igen .
Netop nu handler det , som fru Corbey sagde , meget om , at man tilfjer kdet noget .
Man sprjter vand og kunstige proteiner ind , som om kd ikke var protein i sig selv .
I lyset af dette er der bare en vej at g , og det er total benhed i vores system .
Vi skal informere offentligheden , det vil sige forbrugerne , nr vi finder snavs , nr vi stder p fusk , nr mrkning og varedeklarationer ikke stemmer overens med indholdet .
Der skal vre et system med naming and shaming de virksomheder , som ikke opfrer sig ordentligt .
I dag risikerer vi i Den Europiske Union at begunstige the bad guys konomisk og at straffe the good guys konomisk , og vi skal vre yderst forsigtige , s dette ikke sker .
Jeg vil endnu en gang opfordre til fuldstndig benhed .
Vi har f.eks. en udprget benhed i almindelige nringsmiddellove .
Lad os ikke blive afledt fra vores kurs .
Det er et godt synspunkt , at den bedste inspektr er den person , som skal kbe og spise produkterne .
<P>
Der er brug for en klar og fokuseret lovgivning , eftersom vi alle ved , at de faktiske inspektioner sker p gulvet , lokalt og regionalt .
Hvilke titler og jobbeskrivelser inspektrerne end har , har de brug for en meget klar og strk lovgivning i ryggen , som ikke lader tvivl om deres autoritet og deres rettigheder .
<P>
Angende mindre virksomheder m jeg bede om , at vi et jeblik retter vores opmrksomhed mod min betnkning , som kommer snart , og som handler om udgifterne til inspektionerne .
Det er ikke rigtigt at fritage de sm traditionelle virksomheder fra hygiejnereglerne .
Men derimod skal de fritages fra de undvendigt hje udgifter .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har her en god betnkning , og det kan vi ikke mindst takke ordfreren for , som har leveret et godt stykke arbejde , og hvor man kan se , at han ogs ved noget om praksis .
<P>
Det blev sagt lige fr , at vi skal skelne efter virksomhedernes strrelse .
Det ville jeg vre tilbageholdende med .
Det afgrende er ikke virksomhedernes strrelse , men deres gennemskuelighed .
Og nr vi siger , at der skal skabes gennemsigtighed fra producent til forbruger , s er netop de sm virksomheder gennemsigtige , fordi forbrugerne her har indsigt og en direkte kontakt , hvis noget ikke er i orden , og ogs kommer og siger det .
<P>
Hr .
Schnellhardt , nr De skriver " tillid er godt , kontrol er bedre " , vil jeg sige , ja , men vi kan ikke klare os uden tillid , som bygger p dmmekraft .
Vi er ndt til at vide , hvem vi kan have tillid til .
Det store problem er , at kdet markedsfres anonymt , og at ingen kan flge dets vej tilbage .
Under denne anonymitet udfres der s handlinger , som rkker helt til det kriminelle , eller metoder , som grnser hrfint til det legale , og som enhver forbruger ville afvise .
<P>
Det er allerede blevet nvnt .
Nr der pumpes ggehvidestof og vand ind i kyllingebryster for at slge en billig vare dyrt , nr ggehvidestof bliver segmenteret , s man ikke lngere kan pvise DNA og ikke lngere kan se , hvilken dyreart ggehvidestoffet stammer fra , er det eksempler p , hvordan man under dkke af anonymiteten p bekostning af forbrugernes sundhed tilsidestter etikken inden for fdevarerne .
Og derfor er det vigtigt , at vi styrker tilliden , den berettigede tillid .
Det hnger imidlertid sammen med , at forbrugernes dmmekraft skal forbedres .
Det er alts ikke kun producenten , der skal bre ansvaret , forbrugerne m ogs ptage sig ansvaret for deres sundhed ved at orientere sig om tingene .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , centralt for fdevaresikkerhed er officiel kontrol med produkter af animalsk oprindelse til konsum , hvilket er emnet i Schnellhardt-betnkningen , som vi taler om i dag .
De fire bilag til forordningen behandler fersk kd , blddyr , fiskerivarer og mlk og mejeriprodukter .
Jeg vil njes med at nvne et par punkter , som i mine jne er de mest betydningsfulde .
<P>
Frst og fremmest er der primrproduktionen , for hvilken forordningen skal have en dispensation .
Jeg mener , at primrproduktionen af fdevarer til privat brug samt den direkte forsyning fra producent til den endelige forbruger eller til lokale forretninger og restauranter i sm mngder skal betragtes som en traditionel fdevareproduktion , der skal have specifikke markedsfringsregler .
Jeg sttter derfor ndringsforslag 11 og 12 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Endvidere er de kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater i mine jne de bedst placerede til at vurdere situationen og udstede forskrifter , som sikrer den bedst mulige forbrugerbeskyttelse .
<P>
Det forekommer mig endvidere altafgrende at indfre begrebet sm hndvrksvirksomheder i forordningen , som skal give tilstrkkelig fleksibilitet uden at skabe tvivl om eller tilbagegang for forbrugernes fdevaresikkerhed .
Dette begreb , sm virksomheder , er en garanti for opretholdelsen af sm slagterier , som er fordelt ligeligt over territoriet .
Vi skal derfor ikke g i retning af for strenge bestemmelser , som er for tunge at udfre , og som frer til lukning af de lokale slagterier .
Bevarelsen af disse slagterier ville lette tingene , eftersom der ikke lngere ville vre brug for at lovgive om afstande og maksimale transporttider for kvg pr. lastbil .
Lad os vre rlige og indrmme , at vi kun kan forbedre situationen ved at forkorte fdevarekden .
<P>
Med henblik herp er det vigtigt at kompensere de producenter og landbrugere , som prsenterer et bedre resultat i deres regnskaber ved at tilbyde dem reducerede omkostninger ved de officielle kontroller .
Dette skal naturligvis ikke ske p bekostning af fdevaresikkerheden .
<P>
Autoriseringen af virksomhederne er et andet vanskeligt sprgsml .
Hvem skal have ansvaret herfor ?
Skal det foreg p fllesskabsniveau eller p nationalt niveau ?
Og hvor befinder nrhedsprincippet sig i den sammenhng ?
Jeg foretrkker lsningen med den dobbelte kompetence , hvor medlemsstaterne skal holde deres liste over autoriserede virksomheder ajour , samtidig med at de fremlgger deres egen nationale lovgivning om kontrollerne .
Til gengld forekommer det mig kontraproduktivt , at Kommissionen krver , at medlemsstaterne skal stille navnene p de autoriserede virksomheder til rdighed i et elektronisk enhedsformat , nr simpel udveksling af listerne mellem medlemsstaterne i virkeligheden er tilstrkkeligt .
Ligesom der heller ikke er nogen begrundelse for ensretningen af de administrative sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af de hygiejniske principper .
Myndighedernes lukninger af slagterier svel som offentliggrelsen af sanktionerne henhrer udelukkende under medlemsstaterne .
<P>
Der er nu taget rigtigt hul p det delikate sprgsml om import af produkter af animalsk oprindelse fra tredjelande .
Medlemsstaterne fr en liste til deres rdighed over autoriserede , kontrollerede og certificerede virksomheder , som tager hensyn til de regler for hygiejne , produktion og oplagring , som finder anvendelse i tredjelandene .
<P>
Jeg er derimod mere bekymret , hvad angr dyrevelfrd , som ikke skal have strre bevgenhed end fdevaresikkerhed , og hvad angr den fremstende rolle , som veterinrkontrollen kommer til at spille .
De officielle medhjlpere skal kunne deltage i kontrollerne fr slagtning p slagteriet , mener jeg .
Det sker allerede i Frankrig , og jeg kan ikke forst , at der sttes sprgsmlstegn ved det .
<P>
Jeg sttter ordfreren med hensyn til ndringsforslag 111-114 om vildtkd , som foreslr en undersgelse af de restkoncentrationer , der ikke skyldes jagtprocessen i sig selv .
<P>
Stadig med hensyn til vildtkd har jeg derimod nogle forbehold vedrrende Kommissionens forslag og isr vedrrende tilstedevrelsen af gamle bne brud .
A priori m det vre sdan , at bruddene , hvis de er gamle , ikke lngere er bne , de har derimod dannet ar .
Der er ikke lngere nogen risici i fdevaremssig henseende .
<P>
Og hvad angr dannelsen af gas i fordjelseskanalen , ved De godt , at jgerne eviscererer vildtet jeblikkeligt af fdevaresikkerhedshensyn , og jeg forstr ikke , hvordan dyrlgen , hvad enten det er en inspektr eller en officiel medhjlper , herefter skulle kunne kontrollere tilstedevrelsen af gas i fordjelseskanalen .
<P>
Vedrrende tilstedevrelsen af de opfrte sundhedsfarlige parasitter , mener jeg , det ville vre klogt at vedlgge listen som bilag for at undg fortolkningsvanskeligheder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg takker min kollega , hr . Schnellhardt , som med sin professionelle baggrund har fremlagt en fagligt velfunderet betnkning .
En passende fdevarekontrol er vigtig for at sikre den bedst mulige beskyttelse af forbrugerne .
Den garanterer nemlig sikkerheden for f.eks. rt kd , vildt , muslinger , mlk og mlkeprodukter .
Derfor skal fdevareproducenter og -forarbejdere fremover dokumentere alle produktions- og forarbejdningsskridt .
Detaljer om de anvendte foderstoffer og om dyrenes sundhedstilstand skal ogs noteres .
P denne mde kan fdevarer og deres bestanddele i overensstemmelse med den gennemsigtige produktionskde flges tilbage til deres oprindelsessted .
Kun p denne mde kan fdevaremyndighederne reagere hurtigere , hvis der opstr problemer , og pvise og afhjlpe kvalitetsmangler s hurtigt som muligt .
Som det understreges i Kommissionens forslag , er det isr de sm og mellemstore virksomheder , der er berrt . For disse virksomheder er de nye hygiejnebestemmelser en meget stor belastning .
En merudgift , som imidlertid kan betale sig af hensyn til forbrugernes sikkerhed , hvis det medfrer en fornuftig hjnelse af fdevaresikkerheden , og hvis virksomhederne kan magte og opfylde kravene .
<P>
Derfor har jeg sammen med ordfreren stillet nogle ndringsforslag , som tager hjde for den ndvendige fleksibilitet for disse hndvrksvirksomheder uden at forringe hygiejnevilkrene . Det drejer sig om flgende punkter .
Anerkendelse af de hndvrksmssige virksomheder i forordningens begrebsdefinition .
Vi har ikke kun store slagterier , vi har tvrtimod et utal af sm slagterier i Europa .
Derfor er det ndvendigt , at den offentlige kontrol fleksibelt tilpasses til virksomhedens strrelse .
Et stort slagteri , hvor der hver dag slagtes og forarbejdes tusinder af dyr , skal kontrolleres p en anden mde og i et andet omfang end en hndvrksvirksomhed , hvor der kun forarbejdes f dyr hver dag .
Ogs hyppigheden af kontrollerne skal gres mere fleksibel for mindre virksomheder .
En sdan bestemmelse skal ogs regulere , hvem der skal inspicere en virksomhed og hvornr .
Det skal reguleres i en kontrolplan fra de kompetente myndigheder , som er baseret p en risikoanalyse .
Sundhedsrelaterede krav skal kun gribe ind , hvis de virkelig er relevante for menneskers sundhed .
<P>
Jeg forventer , at denne forordning vil fre til en get ansvarlighed hos producenter og forarbejdere af fdevarer .
Europas forbrugere vil f direkte fordel af det .
Det er imidlertid vigtigt for mig , at vi som lovgivere er opmrksomme p de traditionelle europiske strukturer med sm virksomheder for dermed varigt at sikre en tilstrkkelig stor og sikker fdevareproduktion og -forsyning ogs i mindre tt befolkede regioner i Europa .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , denne betnkning er blevet betragtet som noget kontroversiel , og de mange ndringsforslag viser , at det stadig er tilfldet .
Fdevaresikkerhed har topprioritet hos forbrugerne , og disse forskrifter vil faststte specifikke regler for tilrettelggelsen af officielle kontroller af animalske produkter til konsum .
<P>
Forbrugerne i EU kender kun alt for godt til fdevarekriser .
Det er kun et par uger siden , fjernsynsprogrammet Panorama p BBC afslrede en fjerkrskandale .
Det viste , at kyllinger til konsum fr indsprjtninger med okse- og svineprotein .
Programmet viste , hvordan kyllingerne blev pumpet med vand i et forsg p at f dem til at se strre ud .
Der er stadig lang vej , nr det glder forbrugerbeskyttelse i hele EU og i udvidelseslandene .
<P>
Hvis vi nsker ordentlige EU-regler for tilrettelggelsen af kontrollen med animalske produkter til konsum , er der brug for et direktiv , som kan fremme forbrugernes tillid og hindre skandaler .
Det er imidlertid almindeligt anerkendt , at sdanne kontroller udfres forskelligt i de forskellige medlemsstater .
I nogle medlemsstater udfres de af en dyrlge , i andre af hjt specialiserede og kvalificerede kdinspektrer .
<P>
Som ordfreren ved , er der stigende bekymring for , at denne betnkning kan rokke ved de britiske kdinspektrers uafhngighed .
Som deres reprsentanter har sagt , giver deres nuvrende uafhngighed dem en position , som de ikke ville have , hvis de var ansat i den virksomhed , hvor de arbejder .
F.eks. var der en kdinspektr , der fortalte mig , at hun standser et transportbnd , hvis hovedet p en kylling ikke er skret ordentligt af - det br vi hilse velkommen i betragtning af , hvor stor vgt vi lgger p dyrevelfrd .
P samme mde kan inspektren , hvis der er problemer med kdkvaliteten , forhindre , at det pgldende stykke kd nr ud i supermarkedet .
Hvis inspektrerne ikke var uafhngige , men var ansat af de pgldende virksomheder , ville fdevaresikkerheden blive ofret til fordel for get indtjening .
<P>
Betnkningen br hilses velkommen , men vi skal anerkende forskellene mellem medlemsstaterne p dette omrde og vigtigheden af , at de britiske kdinspektrer forbliver uafhngige .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil godt indledningsvis takke ordfreren for betnkningen . Der er isr t aspekt af den , som har betydning for min valgkreds i Wales , og da andre medlemmer har vret inde p de fleste andre omrder , vil jeg godt fokusere p dette ene emne .
<P>
Betnkningen omfatter andre animalske produkter end kd , herunder akvakulturprodukter .
Da vi i Wales netop har haft problemer med kontrol af hjertemuslinger , er dette hjaktuelt .
Indsamling af hjertemuslinger er en gammel og hjt skattet industri i de walisiske kystomrder , f.eks. Burry-fjorden og floden Dee . Ca .
3.000 personer arbejder direkte i industrien , hovedsageligt mindre virksomheder og selvstndige .
I to r har de vigtigste hstomrder imidlertid vret lukkede , hvilket har medfrt store konomiske problemer og endda konkurser .
Lukningen skyldes registrering af uidentificerede toksiner , selv om der ikke er rapporteret om et eneste sygdomstilflde .
<P>
Direktiv 2002 / 225 / EF tillader to forskellige kontrolmetoder for toksiner , og i de seneste mneder er der sat kraftigt sprgsmlstegn ved den metode , der anvendes i Det Forenede Kongerige .
Som det allerede er blevet sagt , er det vigtigt at offentligheden og producenterne har tillid til metoden .
<P>
Det centrale sprgsml i forbindelse med betnkningen er , at der endnu ikke findes en standardtest for toksicitet hos toskallede blddyr inden for EU .
Det vil sige , at mens muslingebankerne har vret lukkede i Wales , har hjertemuslinger fra andre EU-lande , som ikke er underlagt de samme kontroller , kunnet importeres til Wales , hvor de s er blevet solgt .
<P>
Formlet med betnkningen er at forbedre kontrollen i henhold til fdevarehygiejnepakken , og folkesundheden har frsteprioritet .
Derfor er der brug for meget klare og detaljerede regler , men vilkrene skal vre ens for alle i hele Europa , og i dette tilflde betyder det en harmoniseret og mere effektiv kontrolmetode .
Betnkningen gr i den rigtige retning , og den hilses velkommen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg forstr , at der nu ikke bliver nogen forhandling om Malliori-betnkningen .
Fru Mallioris betnkning har vret genstand for latterliggrelse og angreb i nogle lande , herunder mit eget , og vi br derfor have en kort forhandling om den .
Jeg er ked af , at det ikke kan lade sig gre , og jeg ved , at fru Malliori gerne ville tale om sagen .
<P>
Jeg takker hr . Schnellhardt for hans betnkning og hans omhu .
Jeg er enig i stort set alt , hvad han siger .
Der er et par mindre omrder - f.eks. dyrlgetilsyn , nedslagne dyr osv. hvor der kan vre for omfattende regulering .
Nr det glder anlg , hvor fdevarer forarbejdes , skal der dog vre en uafhngig inspektion .
Kontroller foretaget af det britiske fdevaretilsyn viser , at der ofte forekommer undladelser og forsmmelser med hensyn til forarbejdning af maden , hndtering af specifikke risikomaterialer og andet .
Tidens lsen er intern sikkerhed , medarbejderne osv .
Hvem tr anfgte medarbejdernes ret til og mulighed for at rapportere om afvigende praksis inden for deres egen virksomhed ?
<P>
Faktum er , som det allerede er blevet nvnt , at forarbejdningen af visse fdevarer - som Panorama-udsendelsen ogs viste - er under al kritik .
Jeg tror ikke , at medarbejderne p de pgldende fabrikker ville have mod og lyst til at rapportere om forholdene til myndighederne .
Derfor er der brug for uafhngige inspektrer . De skal ikke afskaffes i kdbranchen .
Det ville vre klogt af os at holde fast ved princippet om , at i tillg til HACCP-systemet er der i sidste instans altid brug for uafhngig inspektion .
Forbrugerne krver det , og folkesundheden krver det .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil give Kommissionen en kompliment for dens forslag , og jeg hber ikke , at Parlamentet vil afvige for meget fra det .
Kommissionen viser tiltagende indsigt , nemlig at man kan ge kontrollen med levnedsmidler og i hvert fald med kd ved at give de mennesker , som skal udfre kontrollen , et strre ansvar .
P det punkt vil jeg tilslutte mig det , som vores gruppes ordfrer , fru Grossette , sagde .
Ud fra de kristelig-demokratiske principper kunne man sige , at man vil lgge et strre ansvar der , hvor dette ogs br vre .
Det betyder , at virksomheder , som er velorganiserede , og som har et godt mrkesystem , kan gre mere selv , og at der samtidig for sm selvstndige erhvervsdrivende skal vre mulighed for , at de kan fortstte deres arbejde .
Det betyder ogs , at den nuvrende arbejdsmde ved fjerkr skal udvides til ogs at omfatte kalvekd og svinekd .
Det betyder endvidere , at der skal leves op til ansvaret for fra jord til bord-garantien , og samtidig , at der ikke kan tolereres nogen undtagelser i det skaldte INR-system .
Jeg er ikke helt enig med ordfrerens synspunkt , nemlig at dyrlgen i sidste instans skal beslutte , om et dyr er uden risiko for fdekden eller ej i tilflde , hvor der ikke er tale om en effektiv administrativ behandling .
Udenp kan man jo ikke se alt .
Jeg er imod ndringsforslag 135 og gr ind for ndringsforslag 127 , og jeg imdeser afstemningen med tillid .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Schnellhardt-betnkningen er en del af et langt strre projekt . Hr .
Schnellhardt er af uddannelse fagmand , og derfor er hans betnkninger srdeles velfunderede , selv om de mske nogle gange er lidt for tekniske for en ikke-fagmand .
Men det taler jo til hans fordel , ikke ndvendigvis til vores .
Derfor vil jeg gerne allerfrst gratulere ham med de fremlagte bilag .
<P>
Vi har brug for fdevaresikkerhed .
Det er et emne , som vi alle er bevidste om , og som vi alle sttter .
Kd , mlk og fisk er basisfdevarer , og derfor er denne betnkning srligt vigtig .
Det er srdeles vigtigt og afgrende med en professionel kontrol .
Det er naturligvis ikke nok , at vi vedtager en masse normer , hvis vi samtidig ringeagter kontrollen og sanktionerne eller ikke tager behrig hjde for dem .
Hvad kontrollen angr , er man uden tvivl i gode hnder hos dyrlgerne , og jeg hber , at denne professionelle kontrol ogs bliver vrdsat fra forbrugernes side .
<P>
Hr. formand , jeg har naturligvis fuld forstelse for , at de kolleger , der myldrer ind , ikke absolut viser den store opmrksomhed for det , der bliver behandlet her i jeblikket - det sker jo ogs jvnligt for mig .
Men hvis De i det mindste ville sikre , at akustikken blev forbedret lidt , s kunne man i det mindste hre , hvad man selv sagde , og ikke kun denne frygtelige brusen .
Jeg havde hbet , at De , hr. formand , i det mindste ville lytte til mig . Fru Diamantopoulou gr det jo .
<P>
( Formanden afbrd taleren og bad om ro i salen )
<P>
Tak , hr. formand .
<P>
Problemerne med virksomhedernes strrelse og overskuelighed er blevet nvnt flere gange .
Jeg tror helt enkelt , at vi har brug for strre fleksibilitet for mindre virksomheder , fru kommissr .
Vi kan ikke behandle store slagterier og sm hndvrkere ens .
Det beder jeg Dem tage hensyn til og skabe forudstningerne for , at ogs de sm og mellemstore virksomheder har en chance for at overleve , samtidig med at man sikrer den ndvendige , den absolut ndvendige forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=52 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg skal forsge at gre det kort og prcist og undlade at komme ind p ndringsforslag , som vi er enige i , og i stedet koncentrere mig om de ndringsforslag , hvor vi har nogle forbehold .
<P>
Lad os starte med det sprgsml om fleksibilitet for de sm virksomheder , som den sidste taler var inde p , og som ogs blev rejst af mange andre medlemmer .
Vi er helt enige i , at det er ndvendigt at sikre de sm virksomheders fleksibilitet i overensstemmelse med de retningslinjer , som er fastsat i den frste og den anden pakke af sundhedsbestemmelser .
I mit frste indlg nvnte jeg de srlige tilflde , hvor der tages srligt hensyn til fleksibiliteten .
Kommissionen kan sledes acceptere ndringsforslag 3 , 11 , 12 og 138 p betingelse af , at der sker visse ndringer af ordlyden .
<P>
En ny definition af sm hndvrksmssige virksomheder , som det foresls , vurderes imidlertid ikke at vre ndvendig .
Et andet grundlggende element , som mange talere var inde p , drejer sig om den officielle dyrlges rolle p slagterierne .
Kommissionen kan sttte , at der indfres fleksibilitet i risikoanalysen .
Jeg var inde p dette i mit frste indlg , og det kommer til at glde for bde store og sm virksomheder .
Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag 134 , 141 og 142 .
ndringsforslag 85 og 86 kan ikke accepteres , fordi vi tror , de vil betyde en uberettiget begrnsning af fleksibiliteten .
Hvad angr brug af virksomhedens personale til at udfre bestemte kontrolfunktioner , glder det Kommissionen , at der er enighed med Miljudvalget .
Punkt 6 i ndringsforslag 21 om fjerkrkd og kaninkd stemmer ikke overens med den model , som er vedtaget for frisk kd i henhold til forslagets bilag I .
<P>
Vi finder forslaget i ndringsforslag 87 om at adskille produktionsansvar og kontrolansvar i virksomheden meget konstruktivt .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 127 , 135 , 136 , 139 og 140 , fordi de ikke er i overensstemmelse med den linje , der er lagt af Miljudvalget , med Kommissionens linje og med principperne i europisk lovgivning om foderstoffer .
Jeg vil derfor bede Dem gennemg indholdet af disse ndringsforslag igen og undlade at stte dem under afstemning .
<P>
Hvad angr de oplysninger , der skal gives , nr dyrene slagtes , kan Kommissionen ligeledes acceptere , at der er fleksibilitet .
De relevante ordninger m dog ikke underminere systemet som helhed .
ndringsforslag 71 , 72 , 73 , 101 , 102 , 103 og 107 kan derfor ikke accepteres .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om marine biotoksiner i skaldyr har Kommissionen baseret sin tekst p videnskabelige argumenter .
Dette glder for de alvorlige risici for fdevaresikkerheden .
Hvis der indfres for stor fleksibilitet p dette punkt , vil det ikke gavne forbrugerne , og Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 6 , frste del af ndringsforslag 122 og ndringsforslag 123 .
ndringsforslag 4 , 25 og 70 gentager de krav , som allerede indgr i vores forslag om gennemfrelsen af officiel kontrol af foderstoffer og fdevarer , som Kommissionen fremlagde i marts .
<P>
Endelig mener Kommissionen , hvad angr det stadigt tilbagevendende komitologisprgsml , at det er af strste vigtighed , at der er mulighed for at trffe foranstaltninger til at gennemfre eller justere bilagene , s de tager hjde for den udvikling , der hele tiden sker p det videnskabelige omrde .
Jeg vil sige , at Kommissionen har svrt ved at acceptere Miljudvalgets forslag om at afskaffe dette mandat , og vi kan derfor ikke tilslutte os ndringsforslag 38 , men kan godt tilslutte os ndringsforslag 130 .
Kommissionens holdning til alle ndringsforslagene vil foreligge i sekretariatet .
<P>
Hr. formand , henstillingerne om hygiejne er nogle af de vigtigste handlingspunkter i hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Jeg vil gerne takke hr . Schnellhardt og alle udvalgets medlemmer , der har bidraget til denne sag , som er af srlig betydning for producenter og forbrugere .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Jeg giver ordet til fru Malliori , der har et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Hr. formand , jeg er ked af , at dagsordenen ndres p grund af tiden , s min betnkning skal udsttes til kl . 15 .
Jeg vil derfor i henhold til artikel 145 i forretningsordenen og p vegne af min politiske gruppe anmode om , at min betnkning , som ikke er omfattet af kompromispakken , og som drejer sig om mrkning , sttes under afstemning uden forhandling , og vil blot anmode kommissren om at komme med den relevante udtalelse .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Malliori .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har fet henvendelser fra flere kolleger , der er bekymret over omfanget af lobbyaktiviteterne foran indgangen til Parlamentet .
Jeg beder venligst mine kolleger og dem , der lobbyer for underskrivelsen af tilstedevrelseslisten , om at give medlemmerne plads og frihed til at skrive under p beslutningerne uden at skulle lbe spidsrod for at komme ind i salen .
Jeg er ked af , at det er ndvendigt at nvne dette , men det er ved at blive et problem for os , og jeg kan konstatere , at der er mange , der er bekymrede over det .
Tak , fordi jeg fik mulighed for at tage emnet op .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
Tak , fru Banotti , De har som altid fuldstndig ret .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til fru Mallioris forslag .
Jeg udtalte mig jo allerede for en uge siden og p det sidste plenarmde om dette emne . Vi har flgende problem .
Vi vedtager om mandagen en dagsorden , som vi aldrig holder os til om torsdagen , for det bliver efter min opfattelse ikke gengivet korrekt , hvad der str p dagsordenen .
Fru Malliori sagde , at hendes betnkning er udsat til i eftermiddag . Det passer ikke , for i dagsordenen for i dag str der , at tiden fra kl .
10.00 til kl . 16.30 er afsat til alle betnkningerne - fra fru Jns ' til og med fru Fourtous betnkning .
Der har hele tiden vret afsat tid til 16.30. Og jeg vil virkelig gerne sige , at hvis det nu danner prcedens , at enhver , som bliver frdig med sin betnkning om torsdagen kl . 12.00 , forlanger , at betnkningen skal behandles uden forhandling , s br han allerede sige om mandagen , nr vi vedtager dagsordenen , at han giver afkald p forhandlingen .
<P>
Jeg sagde sidste gang , at det er en farlig prcedens , og det er det virkelig !
Man har kunstigt via en reform af forretningsordenen taget to timer fra os til uopsttelighedsdebatten , har skret uopsttelighedsdebatten ned til en time , med den begrundelse , at man skulle bruge denne tid til andet arbejde .
S br man ogs udnytte tiden eller give os denne tid tilbage til uopsttelighedsdebatterne !
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt var imod fru Mallioris forslag .
Vil De have ordet vedrrende det samme sprgsml , fru McKenna ?
Vil De tale for forslaget ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , for mig er det ligegyldigt , om vi gr det ene eller det andet .
Fru Malliori vil gerne have dette gennem Parlamentet i dag , og hun skal rejse i eftermiddag .
Det betyder meget for hende , at det kommer igennem under det grske formandskab .
Jeg nsker ikke at vre p tvrs ved at sige , at vi vil stemme imod det , men som hr . Posselt sagde , skal vi vre forsigtige med at danne prcedens .
<P>
Som fru Malliori har sagt , nsker vi frst og fremmest , at Kommissionen kommer med en klar udtalelse om mrkningen .
Kommissionen har forpligtet sig til mrkning i forbindelse med anden lovgivning .
Vi nsker en udtalelse om dette fra Kommissionen nu , uanset hvad vi her i salen beslutter os for , og uanset om vi tager en forhandling .
<SPEAKER ID=61 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , ordfreren har i dag fremlagt en ndringspakke , som bde Rdet og Kommissionen kan g ind for .
Kommissionen vil gerne takke fru Malliori og opfordrer de rede medlemmer til at sttte hendes bestrbelser .
<P>
Hvad angr mrkning , s kan Kommissionen ikke sttte ndringsforslag 12 af flgende rsag : Kommissionen er af den opfattelse , at hvis fdevarer har en rget smag , skal forbrugerne informeres om , hvorvidt produktet er tilsat rgaroma eller er rget p traditionel vis .
For at sikre konsekvens i vores lovgivning skal vi imidlertid behandle dette inden for rammerne af mrkningsdirektivet og ikke i forbindelse med det aktuelle forslag .
Kommissionen er i frd med at udarbejde et forslag til lovgivning , herunder en ndring af mrkningsdirektivet , s udtrykket " rgaroma " skal medtages i varedeklarationen , hvis varens rgede smag skyldes tilstning af rgaroma .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Da der har vret et indlg imod fru Mallioris forslag og et til fordel for forslaget , gr vi direkte over til afstemning om forslaget , da det er meningen , at der skal stemmes om betnkningen uden forhandling .
<P>
Fru Mallioris forslag er vedtaget , og betnkningen sttes til afstemning uden forhandling .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , blot to punkter , men de er vigtige , for det er et principielt sprgsml .
For det frste br vi fremover allerede om mandagen afgre , om et emne er vigtigt nok til en forhandling eller ej .
Vi fastsatte dette emne i mandags til torsdag eftermiddag . Hvorfor tager vi det s af dagsordenen igen om torsdagen ?
Hvis et emne er vigtigt , s er det vigtigt bde om formiddagen og om eftermiddagen .
<P>
Det andet punkt er helt afgrende . De eller Deres forgnger har lige gemmenfrt en flertalsafstemning her .
Det var jeg inde p sidste gang allerede torsdag eftermiddag i en debat . Denne flertalsafstemning er ikke lovlig , for i henhold til vores forretningsorden kan kun formanden afgre , om han vil aflyse en forhandling eller ej .
Det er formandens beslutning af overordnede vigtige grunde .
Vi gennemfrte nemlig vores flertalsafstemning allerede mandag . Og derfor m jeg prcisere , om det nu er formanden , der har afgjort det eller ej .
<P>
I henhold til forretningsordenen er det hans beslutning alene , men han har ikke ptaget sig ansvaret for den .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Vi drfter ikke sagen yderligere , hr . Posselt .
Efter min opfattelse har De misfortolket forretningsordenen .
Udtrykket " formand " dkker den , der har forsdet p det pgldende tidspunkt , det vil sige formanden eller en nstformand . Hr .
Vidal-Quadras Roca anvendte ganske korrekt artikel 145 .
Med hensyn til at vre fleksible eller stive s er vi ndt til at sikre en vis fleksibilitet i vores dagsorden .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0179 / 2003 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) 2037 / 2000 , for s vidt angr kritiske anvendelser og udfrsel af haloner , udfrsel af produkter og udstyr , der indeholder chlorfluorcarboner , samt begrnsninger vedrrende bromchlormethan ( KOM ( 2002 ) 642 - C5-0554 / 2002 - 2002 / 0268 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0150 / 2003 ) af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om rammerne for fremme af lnmodtagernes andel i kapitalen ( KOM ( 2002 ) 364 - 2002 / 2243 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0156 / 2003 ) af Schnellhardt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om srlige bestemmelser for tilrettelggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum ( KOM ( 2002 ) 377 - C5-0340 / 2002 - 2002 / 0141 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0122 / 2003 ) af Malliori for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om rgaromaer , som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller p fdevarer ( KOM ( 2002 ) 400 - C5-0348 / 2002 - 2002 / 0163 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager , men jeg vil gerne fastholde , at afstemningen var ulovlig , for retten til debat er en garanteret mindretalsrettighed .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg har det fra srdeles plidelig kilde , at Kommissionen netop har udsendt en opdateret tekst til denne yderst vigtige og centrale horisontale forordning .
Den handler om ndringer i braklgning , sikring af overensstemmelse med WTO , ndringer i forbindelse med leje af jord og en lang rkke andre sprgsml .
Vi har endnu ikke set dokumentet .
Jeg vil godt sprge kommissr Fischler , om det fr betydning for resultatet af det , vi skal stemme om i dag . Da vores faste reprsentanter og landbrugsattacher frst har modtaget dokumentet her til morgen , har vi ikke haft lejlighed til at tage stilling til det .
<SPEAKER ID=71 NAME="Fischler">
Det kan jeg hurtigt forklare .
Der er ikke noget nyt forslag fra Kommissionen .
Det , De har fet tilsendt , er egentlig kun en gengivelse af , hvad der hidtil er blevet diskuteret i Rdets arbejdsgruppe , men det har overhovedet ingen indflydelse p afstemningen her og p de tekster , som er til afstemning her .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , i den flgende afstemning - allerede i den frste del - drejer det sig om pramblen , del 3 .
Det handler om beskyttelse udadtil . I den tyske udgave str der " egnet beskyttelse udadtil " .
Dette ord " egnet " er imidlertid ikke egnet - det br hedde - selv om det ikke er et tysk begreb - " kvalificeret beskyttelse udadtil " .
Sdan stod der i originalteksten , og jeg vil bede protokollen vre opmrksom p det .
Kvalificeret beskyttelse udadtil er noget andet end egnet beskyttelse udadtil .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Sekretariatet siger , at De har ret .
Tjenestegrenene er allerede opmrksomme p det og vil sikre , at der er overensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner .
<P>
Fr afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=75 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , vi har forsgt at arbejde tt sammen med hr . Cunha og de andre ordfrere om at sikre , at den endelige afstemning om dette emne er i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 63a .
<P>
De ndringsforslag , Budgetudvalget har fremlagt , viser , at tallene overholder de finansielle overslag frem til 2006 .
Ved denne afstemning er der imidlertid vedtaget flere ndringsforslag , som ikke er vurderet .
Vurderingerne foretages i samarbejde med Kommissionen , for at sikre at tallene ligger inden for de finansielle overslag .
<P>
P baggrund af afstemningerne om disse ndringsforslag kan Kommissionen da oplyse os om , hvorvidt tallene stadig ligger inden for de finansielle overslag ?
Hvis de gr , er det fint . Hvis ikke , skal ordlyden ndres fra " overholder " til " overholder ikke " , om ikke andet s af faktuelle grunde .
Hvis kommissr Fischler ikke kender svaret p nuvrende tidspunkt , foreslr jeg , at vi tilslutter os hr . Cunhas forslag , s vi sikrer , at den korrekte ordlyd anfres i Den Europiske Unions Tidende , nr vurdering har fundet sted .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Det lyder rimeligt .
Medmindre nogen har kraftige indvendinger , br vi sikre , at teksten afspejler det , vi har besluttet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Cunha (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg mener , at formanden for Budgetudvalget har ret .
Selvflgelig er hensigten med de ndringsforslag , som vi har vedtaget , at alt til sidst er foreneligt med budgettet .
Jeg mener dog , at der i denne sag vil vre tilstrkkeligt med manvrerum til , at vi om ndvendigt kan finde en , om jeg s m sige , anden formulering , s det bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , her gr prcis det samme sig gldende .
Der er blevet stemt om fire ndringsforslag , der ligger ud over det , udvalget stemte for .
Vores ndringsforslag siger , at de er kompatible .
Medmindre vi her og nu kan f forsikring for , at det er tilfldet , skal ordlyden ndres til " ikke " .
Kan vi flge samme procedure ?
Hvis vi gr det for alle andre betnkninger under dette punkt , er jeg fri for hele tiden at skulle rejse mig .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Jeg nsker naturligvis ikke , at De skal hoppe op og ned , s Deres bemrkning er taget ad notam , hr . Wynn .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0174 / 2003 ) af Souchet for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for korn ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0042 / 2003 - 2003 / 0008 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0175 / 2003 ) af Souchet for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for trret foder for produktionsrene 2004 / 05 til 2007 / 08 ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0044 / 2003 - 2003 / 0010 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0183 / 2003 ) af Ojeda for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for ris ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0043 / 2003 - 2003 / 0009 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0177 / 2003 ) af Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om en afgift p mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0046 / 2003 - 2003 / 0012 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0181 / 2003 ) af Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1255 / 1999 om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0045 / 2003 - 2003 / 0011 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0189 / 2003 ) af Rodrguez Ramos for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om multifunktionelt landbrug og reformen af den flles landbrugspolitik ( 2003 / 2048 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , i gr under forhandlingen om Oostlander-betnkningen spurgte ordfreren mig , om jeg ikke ville stille ndringsforslag 11 - som efter hensigten skulle erstatte punkt 52 - som tilfjelse til punkt 52 .
Jeg sagde , at jeg var rede til det .
Derefter opstod der uklarhed om , hvordan teksten i punkt 52 s skulle lyde , efter at ndringsforslag 11 var vedtaget , jeg gentager som tilfjelse .
For at undg enhver misforstelse vil jeg derfor gerne lse teksten til punkt 52 p engelsk , sledes som denne skal lyde efter vedtagelse af ndringsforslag 11 som tilfjelse til punkt 52 .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg ville bare prcisere , at hvis det er en tilfjelse , vil min gruppe stemme for denne tilfjelse .
<SPEAKER ID=84 NAME="Oostlander (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg gik i frste instans med til en tilfjelse , men i betragtning af at ordet " betingelser " er tilfjet i de tilfjede tekster , synes jeg ikke , det er det forslag , vi drftede i gr .
Jeg er derfor imod , at dette mundtlige ndringsforslag stilles .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Der synes at herske lidt forvirring med hensyn til , om dette er et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er ikke et mundtligt ndringsforslag !
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden.">
Vi stemmer sledes om ndringsforslag 11 som en tilfjelse .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=88 NAME="Fraisse (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg bad om at f lov til at intervenere i en fart for at sige , at jeg har accepteret de udeladelser til artikel 10 , 17 og 34 og til betragtning C , som PPE-DE-Gruppen har foreslet .
<P>
Jeg gr i vrigt opmrksom p , at jeg om et jeblik vil stille et mundtligt kompromisndringsforslag til ndringsforslag 32 .
<SPEAKER ID=90 NAME="Fraisse (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg foreslr sledes at udelade det obligatoriske aspekt af mit forslag og samtidig prcisere indholdet under flgende form : " anmoder medlemsstaterne om at indfre knsdimensionen i transmitteringen af sportskonkurrencerne " .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager , men jeg m endnu en gang vende tilbage til problemet .
Det er virkelig ikke , fordi jeg er ude p at skabe vanskeligheder .
Men der findes en meget strkt beskyttet ret til debat .
Selv om f.eks. Formandskonferencen beslutter , at en betnkning skal behandles uden debat , kan 32 medlemmer forhindre dette .
Nu er en ny procedure ved at snige sig ind .
Om mandagen vedtager vi en debat torsdag eftermiddag . Medlemmerne gr ud fra , at denne debat vil finde sted .
S siger en kollega torsdag eftermiddag - sdan var det sidste gang , sdan er det i denne uge : " Jamen , jeg skal rejse , jeg nsker ikke denne debat .
" Ogs det findes der en procedure for i dagsordenen , nemlig at s fr kun en taler fra hver gruppe ordet .
Heller ikke denne procedure bliver overholdt . Man henviser derimod til en formulering , iflge hvilken dagsordenen ogs kan ndres efter forslag fra formanden .
Men for det frste var det ikke formandens forslag , for det andet har formanden ikke begrundet det , for det tredje m det vre en undtagelse , og for det fjerde - m jeg sige - forel der overhovedet ikke nogen vigtig grund .
Deres svar p mit sprgsml var kun : " Vi m blive mere fleksible . "
<P>
Det drejer sig om en garanteret mindretalsrettighed , retten til debat .
Jeg vil virkelig gerne bede om , at Prsidiet prciserer , under hvilke betingelser en formand kan foresl at tage et punkt af dagsordenen , som vi i fllesskab har vedtaget om mandagen , om han skal begrunde det , hvad grundene er for det osv .
Ellers bliver en mindretalsrettighed jvnligt sat ud af kraft af et tilfldigt flertal torsdag eftermiddag .
S kan vi afskaffe alle de artikler i forretningsordenen , som beskytter disse mindretalsrettigheder , isr artikel 111 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Vi bliver ikke enige , hr . Posselt , for jeg str fast p min oprindelige fortolkning af artikel 145 .
Jeg skal gerne indbringe sagen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender for at hre dets fortolkning .
Af artikel 145 fremgr det dog meget tydeligt , at talerlisten kan afsluttes nr som helst under en forhandling .
Der kom et forslag fra salen , som formanden s vedtog i eget navn og fremsatte for Parlamentet .
Derefter stemte Parlamentet i overensstemmelse med artikel 145 .
<P>
Jeg vil ikke diskutere det yderligere , hr . Posselt , for jeg vil godt til frokost , og vi bliver ikke enige .
Som sagt indbringer jeg sagen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , til det sprgsml , som hr . Posselt har taget op , vil jeg kun sige , at jeg tror , at formanden har handlet rigtigt .
Jeg vil gerne tage emnet op p en anden mde og p grund af de lange afstemninger frst bagefter .
<P>
Vi har i den nye forretningsorden en bestemmelse om , at Rdet og Kommissionen ogs kan tage stilling til betnkningen efter en ordfrer .
Der er stadig flere tilflde , hvor ordfreren fr fem minutter , Rdet taler 15 minutter , Kommissionen taler 10 eller 15 minutter , og ofte handler det ikke rigtig om betnkningen .
Det skaber det problem , at parlamentsmedlemmerne fr stadig kortere tid til selv at drfte betnkningen .
<P>
Jeg beder derfor om , at man meddeler rdsformandskabets og Kommissionens taleskrivere , at de s vidt muligt br holde sig til de fem eller hjst 10 minutter .
<P>
Ellers vil den i sig selv gode bestemmelse i vores nye forretningsorden blive misbrugt til langtrukne erklringer , som ofte ikke har noget med betnkningen at gre .
Jeg beder formanden - hvis han er indforstet - om at meddele det til Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden.">
Emnet har tidligere vret drftet i formndenes konference , og det kan godt blive taget op igen .
Det eneste , vi kan gre , nr det glder de andre institutioner , er at give dem en vejledende taletid inden forhandlingerne .
Vi kan ikke trkke en taletid ned over hovedet p dem .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg svarede ikke de tre gange , hvor hr . Posselt rejste sig , men den fjerde gang vil jeg da lige gre det , fordi vi alle sammen ved , at det i virkeligheden ikke drejer sig om , hvor lnge forhandlingerne varer her .
Hr . Posselt er bekymret over , om Strasbourg vedbliver at vre Europa-Parlamentets mdested .
Det forekommer mig frst og fremmest vigtigt , at dette mdes demokratisk trufne beslutninger respekteres .
Desuden forekommer det mig vigtigt , at de , som finder det s overordentlig vigtigt , at vi bliver ved med at holde mder i Strasbourg , faktisk ogs overvrer mderne .
Som De ved , er de fleste franske og tyske medlemmer de strste tilhngere af denne mdesal i Strasbourg , men de er ikke til stede i jeblikket .
I modstning til dem , der gerne vil holde mderne i Bruxelles .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Posselt i hans holdning til det procedureargument , som blev brugt i sidste jeblik p trods af , at der var planlagt en forhandling om emnet .
Ligegyldigt hvilket emne og hvilken forhandling der er tale om , i det omfang , at der skal forhandles om en tekst , finder jeg det utilladeligt , at man af en helt opportunistisk grund i sidste jeblik beslutter , at der ikke bliver nogen forhandling .
Der er tale om opportunisme .
Det er ikke vores opgave i Europa-Parlamentet at lgge dagsordener og arrangere mdet efter den enes eller den andens opportunistiske ider .
<P>
Min anden indsigelse er , at jeg tror , at dette endnu en gang viser , at dagsordenen for vores torsdag eftermiddage vidner om en klar vilje til at tmme mdet for indhold , hvilket er helt uacceptabelt .
Alle de betnkninger , som skal behandles torsdag eftermiddag , skal behandles med samme vrdighed .
I det omfang , at der kun er f betnkninger , skaldt mindre vigtige betnkninger , tmmes Parlamentet , og betnkningerne , som isr behandler menneskerettigheder eller lignende , bliver ikke genstand for en forhandling , som er dette navn vrdigt , for at fastlgge holdningerne .
Hr. van Hulten har naturligvis forklaret problemet udmrket . Problemet er det stadige nske om at bryde traktaten og srge for , at Strasbourgs ret som sde for Europa-Parlamentet ikke bliver anerkendt , heller ikke mandag eftermiddag .
Endnu en gang ser man tydeligt , hvilke manvrer , der foregr .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Som De ved , fru Gillig , havde jeg ikke forsdet , da beslutningen blev truffet , men jeg str 100 % bag den beslutning , som den nstformand , der havde forsdet , traf .
Han fulgte forretningsordenen .
Formanden skal ikke tage stilling til , om forretningsordenen er fornuftig , men blot flge den , og han fulgte den gldende forretningsorden .
Hvis der er uenighed om fortolkningen af forretningsordenen , skal jeg gerne indbringe sagen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Man kan diskutere det kloge i at tage sager af dagsordenen , men forretningsordenen tillader det .
Formanden gjorde ikke andet end at flge forretningsordenen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Hr. formand , efter min mening har hr. van Hulten netop valgt den forkerte model .
Det drejer sig i frste omgang ikke om dem , som gr ind for fredagen og ikke er her om fredagen .
Det drejer sig om dem , som var imod fredagen og nu behandler torsdagen p samme mde , som de tidligere behandlede fredagen , og nu ikke er her om torsdagen .
Jeg savner i dag om torsdagen vigtige fortalere , som var imod fredagen , allerede ved middagstid .
Det br man bestemt skrive herskaberne bag rerne .
<SPEAKER ID=102 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Denne betnkning om lnmodtagernes andel i kapitalen er et vigtigt bidrag til at overvinde modstningen kapital-arbejde .
De lnmodtagere , der har andel dels i overskuddet dels i virksomhedernes kapital vil vre mere motiverede og mere produktive , og virksomhedernes konkurrencedygtighed og rentabilitet vil blive styrket .
Derudover bidrager lnmodtagernes andel i kapitalen til at indfri to ml : gennemfrelse af den europiske sociale model og get beskftigelse .
<P>
Der er tale om en god betnkning , og jeg har derfor stemt for .
<P>
Jeg er enig i de fremsatte principper for , hvorledes en model for lnmodtagernes andel i kapitalen kan fungere , nemlig , at modellen skal vre baseret p frivillighed , vre klar , gennemskuelig og enkel , undg at udstte arbejdstagerne for urimelige risici , undg procyklisk indvirkning fra konjunktursvingninger og vre forenelig med arbejdskraftens frie bevgelighed .
<P>
Jeg beklager dog , at Kommissionen kun har foreslet ganske f lsninger for SMV ' erne , hvorfor der m gennemfres undersgelser af de forskellige former for lnmodtagernes andel i kapitalen for SMV ' ernes vedkommende , og overvejes alternativer .
<SPEAKER ID=104 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Efter nylige rapporter , der har sat sprgsmlstegn ved kvaliteten af den gennemfrte kontrol i visse medlemsstater , var det vigtigt at f ajourfrt bestemmelserne for den officielle kontrol af animalske produkter , srlig fersk kd , blddyr og mejeriprodukter .
Jeg glder mig over forslaget til forordning og fremhver blandt de nye bestemmelser dyrlgernes styrkede rolle , kontrollens gede omfang og hyppighed , kontrollens videnskabelige grundlag og en strre smidighed i forhold til de sm virksomheder .
<SPEAKER ID=105 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Direktivforslaget er et led i aktualiseringen af Fllesskabets lovgivning om generelle bestemmelser for fdevarehygiejne , for markedsfring af animalske produkter og for den officielle kontrol af animalske produkter .
Bureaukratisk forenkling , samtidig med at der fastholdes hje standarder p dette omrde , er af srlig betydning , da det er tilstrkkelig pvist , at der ikke altid har vret et ensartet eller trovrdigt hygiejneniveau i de produkter , som har net forbrugerne .
<P>
De foranstaltninger , som forslaget anbefaler , vil sledes gre det muligt i hjere grad at drage alle aktrer langs hele fdekden til ansvar og dermed ge forbrugernes tillid , der er blevet grundigt rystet af den senere tids kriser .
Man skal derfor fremme sammenhng og gennemskuelighed under gennemfrelsen af denne nye retsramme og ikke overse de sm producenters srlige behov , da de ofte vil befinde sig fjernest fra informationskilderne og dermed ikke s let blive bekendt med ndringerne i lovgivningen .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen m overveje det ndringsforslag , som ordfreren har fremsat , der er begrundet med , at staterne skal kunne afpasse de nye bestemmelser .
<P>
Jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=107 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
I jeblikket hersker der i EU en total deregulering , hvad angr godkendelse af rgaromaer til fdevarer - i nogle medlemsstater er der restriktioner , i andre findes der slet ingen lovgivning p omrdet .
Der var derfor behov for lovgivning til harmonisering af godkendelsesproceduren .
Jeg bifalder ogs , at der opstilles en positivliste baseret p den seneste videnskabelige viden og under vejledning af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Det kan derfor forventes , at forsigtighedsprincippet - grundlaget for hele EU ' s fdevarepolitik - ogs altid finder anvendelse , hver gang der indgives en ny ansgning om godkendelse af rgaromaer .
<SPEAKER ID=108 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for , idet jeg fremhver , hvor vigtigt det er , at der sker en tydeliggrelse af bestemmelserne vedrrende den menneskelige sundhed .
Ud over de rent tekniske sprgsml er jeg derfor ogs enig med ordfreren , nr hun mener , at lgemidlerne br omklassificeres , hvor hun s foreslr en lovramme og en sondring primrt mellem de lgemidler med farmakologisk virkning og de vrige .
Jeg er ligeledes enig i , at medlemsstaterne skal trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at engangsmidler ikke genanvendes .
<P>
Til slut er jeg ogs enig , nr det i betnkningen anses for ndvendigt at inkludere eksplicitte bestemmelser om aktindsigt i dokumenter .
Formidling og udbredelse af oplysninger til borgerne m srlig p dette omrde gives prioritet med henblik p at fremme dels borgernes deltagelse , dels det hje forbrugerbeskyttelsesniveau , som vi efterstrber .
<SPEAKER ID=110 NAME="Paulsen og Olle Schmidt, (ELDR)">
Vi er kritiske over for ovenstende betnkninger om reform af den flles landbrugspolitik .
I flge vores opfattelse reprsenterer betnkningerne en forldet landbrugspolitik , som ikke svarer til det moderne , globale samfunds vilkr og behov .
<P>
Som eksempel kan jeg nvne det protektionistiske krav om " en total kompenserende arealsttte til risproducenter samt ...
en fast importafgift " , samt fremhvelsen af systemet med importtold og eksportbidrag som en mde at stabilisere det indre marked p " over for prisudsving p verdensmarkederne " .
Kommissionens forslag fremstr ved sammenligning som et skridt i den rigtige retning .
Vi har derfor valgt at stemme imod disse betnkninger i deres helhed .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , forslagene til reformen af den flles landsbrugspolitik fra hr . Fischler er styret af Verdenshandelsorganisationen , og landmndene skal vre klar over , at det er den , de skal rette opmrksomheden imod .
Det bekymrer mig , at kommissren lgger mere vgt p handelsliberalisering end god landbrugspraksis .
EU ' s love om milj og fdevaresikkerhed kan udgre et sikkerhedsnet mellem landbrug og handelsliberalisering .
Landmndene m se i jnene , at det ikke kan nytte noget at vre imod miljlovgivningen , f.eks. nitratdirektivet , og erkende , at disse love kan beskytte dem imod WTO .
Princippet om krydsoverensstemmelse , der betyder overholdelse af milj- og sikkerhedslove , er en vigtig del af Parlamentets forslag .
<P>
Kommissionen har helt rigtigt foreslet , at de relevante regler for fdevaresikkerhed skal overholdes for at f sttte .
Det er af afgrende betydning , at de samme standarder glder for importerede fdevarer , ellers havner de typer antibiotika , som EU netop har forbudt , alligevel i vores fdevarer .
<P>
Parlamentets kompromis viser vejen og indeholder en retningsndring , hvor der gives flere midler til udvikling af landdistrikter .
I kompromiset accepteres graduering , men der differentieres samtidig mellem begunstigede og mindre begunstigede regioner , og det medfrer bedre kompensation til mindre begunstigede regioner . Det hilser vi velkommen .
<P>
Vi skal endvidere forhindre dumping af varer , der stttes af den flles landbrugspolitik , uden for EU , som driver verdenspriserne helt i bund med store omkostninger for udviklingslandene , og som forhindrer landmndene i at f adgang til europiske markeder .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen og hr . Cunha for deres store arbejde .
Hos de britiske Konservative mtte vi ndtvunget trffe en beslutning om ikke at sttte henstillingerne i Cunha-betnkningen .
Vi kan godt se behovet for reform og landmndenes behov for reform .
Derfor kan vi ikke sttte horisontal eller delvis afkobling , og det var en integreret del af hr . Cunhas betnkning .
Det kan vi ikke sttte .
<P>
Vi sttter dog Kommissionens forslag til lovgivningsmssig beslutning , og jeg ser gerne , at Rdet nr til enighed hurtigst muligt .
Vi mener , at Kommissionens forslag er rigtige .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at hr . Cunha er et anset medlem af Parlamentet .
Han er ogs en personlig ven . Vi mener imidlertid , og jeg mener personligt , at landmndene har brug for tryghed .
Hr . Cunhas betnkning vil formentlig medfre yderligere reformer , og det kan vi ikke acceptere .
<SPEAKER ID=114 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi nsker , at landbruget trinvist skal afreguleres , samt at landbrugsstttens strrelse mindskes , og vi stemmer derfor nej til dette forslag .
<P>
Kommissionens forslag om en midtvejsrevision var et skridt i den rigtige retning mod et afreguleret landbrug til fordel for landbrugsproduktionen .
Der er alvorlige mangler i Kommissionens forslag .
Vi er imod alle former for graduering , eftersom det ikke fremmer det rationelle landbrug .
Vi mener endvidere , at erstatningen skal vre bundet til det brugte areal .
Det kompromisforslag , vi nu har stemt om , giver lsningseffekter , som vil vre skadelige for europisk landbrug , og som er et skridt tilbage i reformprocessen .
<P>
50 % af Europas landmnd er ldre end 55 r .
Kommissionens forslag kan snarere ses som et godt pensionsforslag til landmndene end som en afviklingsplan for statsstttepolitikken .
Derimod gives der ingen tydelige spilleregler for de 8 % af Europas landmnd , som er under 35 r , og som er landbrugets fremtid .
<SPEAKER ID=115 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stemt for en forkastelse af denne betnkning , fordi den , om end afsvkket , accepterer princippet om at afkoble sttten fra produktionen , fordi den ikke fremlgger et egentligt forslag om graduering og et loft for sttten under den flles landbrugspolitik , og fordi den p visse punkter forvrrer det oprindelige forslag .
Den foreslr heller ikke en delvis afkobling , men i praksis en total afkobling af sttten til markafgrder og hankvg .
Den bekrfter den obligatoriske nationale samfinansiering af foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne , og den gr nvnte graduering fakultativ . Dette bringer ikke blot princippet med selve omfordelingen af Fllesskabets opsparede midler i fare , hvilket er til skade for Portugal .
<P>
Gradueringsforslaget sondrer mellem nedskringerne for de ugunstigt stillede omrder og hver loftet for friholdelse med 2.500 euro , men glemmer at sondre mellem producenterne , hvilket vil ramme de mellemstore hrdere end de store .
<P>
Vi beklager , at vores forslag ikke er blevet vedtaget , isr dem om graduering , om fordobling af den srlige sttte til landmnd , der modtager mindre end 5.000 euro , om at friholde de landmnd , der modtager mindre end 10.000 euro , og om at finansiere via loftet p 100.000 euro pr. landmand .
<SPEAKER ID=116 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Bliver Parlamentet hrt ?
Det er det sprgsml , vi m stille os selv i dag oven p landbrugstopmdet i Luxembourg .
Efter en flot enighed om landbrugssprgsmlet , som vi i vrigt skal vre glade for , er det vigtigste sprgsml , hvorvidt Rdet er i stand til at gribe bolden og tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning i sit forslag til en fremtidig ordning for den flles landbrugspolitik .
<P>
De Grnne beklager , at den flles beslutningstagning ikke finder anvendelse p landbrugsomrdet .
Hvis den gjorde , ville de europiske landmnd og forbrugere befinde sig bedre i forhold til , hvor hurtigt den positive udvikling i mentaliteten er get . Det drejer sig om at vende et blad for et landbrug , som er dyrt , dselt og delggende for bnderne , til fordel for et landbrug , som har respekt for mennesker , deres arbejde , samt jorden og miljet .
Kort sagt et kologisk ansvarligt landbrug , det landbrug , som De Grnne hele tiden har forsvaret .
<P>
Denne reform af den flles landbrugspolitik over 10 r er en satsning p et nyt , moderne landbrug , som tager hensyn til hele den sociale , konomiske og miljmssige virkelighed i landbrugserhvervet .
Europa-Parlamentets kompromis gr i retning af et sdant landbrug , og det kan man kun glde sig over , selv om det er overraskende i lyset af , hvor forskellige holdningerne var for kort tid siden .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=117 NAME="Kuntz (EDD)">
Jeg har stemt imod Cunha-betnkningen , som godkender de overordnede linjer i Fischler-forslaget , som under dkke af en midtvejsrevision af Agenda 2000 foreslr en radikal reform af den flles landbrugspolitik baseret p afkobling af sttten , graduering af den og krydsoverensstemmelse .
<P>
Jeg kan ikke sttte reformen , som tydeligvis har til forml at liberalisere landbrugspolitikken yderligere , forflge en snkning af landbrugspriserne og gre landmandens indtgt uafhngig af hans produktion for at foregribe de eventuelle krav fra WTO .
Kort sagt organiserer WTO delggelsen af det europiske landbrug og i frste omgang det franske landbrug p vegne af en vildfaren globalisme .
<P>
P trods af , at vi burde g i retning af en mere stabil flles landbrugspolitik , som ger sine aktrers ansvar , og som er baseret p rentable priser , vil dette forslag f landbruget til at udvikle sig i retning af stadig strre centralisering tilsat en slags bureaukratisering af et landbrug , som er dmt til enten hyperproduktivitet eller lnnet havearbejde .
<SPEAKER ID=118 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg har stor forstelse og endda beundring for det store arbejde , som alle vores ordfrere har prsteret under Joseph Dauls fremragende formandskab .
Jeg ved , hvor svrt det har vret at finde flertal for disse betnkninger .
Jeg beklager derfor , at jeg alligevel ikke kan stemme for Cunha-betnkningen uden forbehold , fordi ogs den foreslede lsning med en delvis afkobling ville belaste fremtiden for det multifunktionelle landbrug i det drligt stillede omrde Luxembourg med de kendte konomiske , sociale og kologiske flger .
<P>
Dette ansvar hverken kan eller vil jeg ptage mig her i dag .
Der bliver problemer med overdragelsen af prmieberettigelser , uanset om man laver en hel eller delvis afkobling .
Jeg er bange for , at forslaget om at videregive prmieberettigelsen sammen med den forpagtede jord vil fre til store problemer af konomisk og juridisk art samt til en uberegnelig spekulation til skade for de aktive bedrifter .
<P>
De grundlggende gradueringsproblemer vil ogs fortsat vre der , selv hvis reduktionssatserne faststtes p et lavt niveau .
Nedskring af sttten gennem graduering frer til en uacceptabel forringelse af indkomsten i landbruget .
For vores landmnd er belbet p 7.500 euro for lille .
Jeg har derfor vret med til at stille ndringsforslag om at forhje dette belb til 10.000 euro .
Ellers ville nsten alle landmnd i Luxembourg opleve indkomsttab p op til 20 % , hvilket ville vre en katastrofe .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=119 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Siden industrialiseringen er priserne p fdevarer altid holdt kunstigt lave , hvorved ogs arbejdslnnen i industrien kunne forblive lav .
Siden da er landmndene tvunget til at producere stadig mere til en stadig lavere pris .
EU ' s subsidiesystem var et middel til yderligere stordrift og forgelse af produktionen pr. ha .
Med skattepenge kompenseres en del af den manglende indkomst til landmndene .
Sm landmnds og landsbyers fortsatte eksistens i Sydeuropa er blevet strkt afhngig af denne subsidiepolitik .
Derfor betragter de den nuvrende flles landbrugspolitik som det bedste , EU har at tilbyde , selv om de nsker mere retfrdige fordelingsngler .
Enhver forandring betragter de som et meget kraftigt nyliberalt angreb .
De er bange for , at et nyt system kun vil tjene som subsidier til ejendomme og spekulation i ejendomme og ikke vil kunne forhindre affolkningen af landdistrikterne .
I Nordeuropa derimod er de sm landmnd allerede for en stor del saneret vk , og offentligheden betragter landbrugsfondene som en form for bureaukrati , pengespild og delggelse af miljet , hvilket hurtigst muligt skal bringes til ophr .
Jeg var og er stadig enig i kravet om omstilling fra produktionsfremme til indkomstgarantier og landskabsbeskyttelse .
Hensigten med det nuvrende forslag synes imidlertid isr at vre , at amerikanerne bliver venligt indstillede i WTO til gavn for eksporten af andre EU-produkter .
<SPEAKER ID=120 NAME="Nicholson (PPE-DE)">
. ( EN ) Jeg kan sttte langt de fleste af de betnkninger , som vi netop har stemt om . Betnkningerne fra fru Jeggle og hr .
Souchet har jeg visse problemer med , men med hr . Cunhas betnkning forholder det sig anderledes .
<P>
Den nuvrende flles landbrugspolitik , der er reformeret mange gange i lbet af rene , er meget bureaukratisk , og jeg har faktisk den opfattelse , at det , som vi foreslr , vil give endnu flere ulemper end dem , der allerede er .
Og hvilke ulemper er der s tale om ?
Afkobling , graduering , degression og krydsoverensstemmelse i stedet for god landbrugspraksis og en rlig ln for et rligt stykke arbejde .
Jeg er helt sikker p , at delvis afkobling vil vise sig at vre en stor fejltagelse og ikke virke ansporende for industrien i fremtiden eller gre noget for at strmline industrien eller opmuntre unge mennesker til at indlede en karriere inden for landbrug .
<P>
Det vil umiddelbart betyde mere kontrol og flere inspektioner og mindre tid for landmanden til at tage sig af bestningerne .
Jeg stemmer imod for at sikre , at den nordirske landbrugsindustri ikke delgges i effektivitetens navn p lang sigt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Parish (PPE-DE)">
De britiske Konservative stemte imod Kommissionens ndrede forslag , men stemte for forslaget til lovgivningsmssig beslutning , ikke fordi vi stttede indholdet af Parlamentets betnkning , men fordi det er af afgrende betydning , at Parlamentet afgiver en udtalelse , s Rdet kan n frem til en beslutning .
Europas landmnd skal have klare retningslinjer for fremtiden .
<P>
Vi sttter kommissr Fischlers forslag om en reform af den flles landbrugspolitik og mener , at det er p hje tid , at der gres noget .
Vi sttter fuldt ud planerne om delvis afkobling af betalinger , der giver mulighed for produktionsfrihed , og strre frihed til landbruget .
<P>
Vi mener endvidere , at hr . Fischlers forslag vil sikre fremtiden for europisk landbrug i et udvidet Europa med 25 stater .
Forslagene i Parlamentets tekst vil blot forvirre begreberne og komplicere et allerede overvldende bureaukratisk system og tvinge landbruget ud i en endnu strre krise .
Kommissionens reform vil styrke vores position , nr vi deltager i WTO-forhandlingerne i Cancun .
Vi hber , at kommissr Fischler str fast og kommer videre med planerne p mdet i Luxembourg i nste uge .
Vi og de europiske landmnd nsker ham held og lykke !
<SPEAKER ID=122 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Det er ingen tvivl om , at EU ' s landbrugssttte skal reformeres for at kunne skabe et sundt verdensmarked .
Desvrre behandler reformforslaget ikke det , som efter vores mening burde vre den vigtigste forandring , og som har den strste forvrngende effekt p verdensmarkederne og de fattige landes mulighed for at udnytte sine forholdsmssige fordele , nemlig eksportsttten .
<P>
Kommissionens forslag erkender dog landbrugets multifunktionalitet og muliggr en get graduering , det vil sige en get fleksibilitet , nr det drejer sig om at sttte opgaver , som ligger uden for selve madproduktionen , ssom bevarelse af biologisk mangfoldighed og det rendyrkede landskab eller andre former for miljmssige foranstaltninger .
Det ville ogs gre det lettere for andre reformer at blive indfrt senere hen .
<P>
Samtidig er der i afkoblingen benlyse risici for frigrelse og en modstand mod forandring , som bl.a. forhindrer et hrdt tiltrngt generationsskifte inden for landmandsstanden .
Europa-Parlamentets forslag er derfor ud fra disse to perspektiver et kompromis , som skaber plads til yderligere ndvendige forandringer i fremtiden .
Samlet set har vi derfor , trods mange indvendinger , valgt at sttte betnkningen i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=123 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=124 NAME="Skinner and Watts (PSE)">
Vi sttter fuldt ud Kommissionens oprindelige forslag til en reform af den flles landbrugspolitik som prsenteret af Parlamentet i undret form med undtagelse af ndringsforslag 38 og 99 , der omhandler sundhed og sikkerhed .
<P>
Den flles landbrugspolitik skal reformeres .
Betalinger skal vre underlagt obligatorisk krydsoverensstemmelse med direktiver om milj , landbrugskonomi og dyrevelfrd .
<P>
Europa-Parlamentets holdning vil sikre , at vi fastholder et system , der er skadeligt for milj , landbrugskonomi og dyrevelfrd , og som vanskeliggr opnelsen af et hjt niveau af sundhed og sikkerhed samt skaber problemer for produktionen i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=125 NAME="Souchet (NI)">
Princippet om afkobling af den direkte sttte , hvad enten den , som Europa-Kommissionen nsker , er hel eller " i frste fase " delvis , som Cunha-betnkningen anbefaler , er drligt .
Det vil gre den flles landbrugspolitik endnu mere kompleks og bureaukratisk .
Det fr os til definitivt at glemme , at den direkte sttte til landmndene er sttte , som " kompenserer " for de faldende priser og indtgter , som de er blevet ptvunget med de tidligere reformer .
Den ndrer denne sttte til en understttelse , som er uafhngig af landbrugsaktiviteten og derfor urimelig i skatteydernes jne .
Den drner de forskellige vrktjer til kontrol og produktionsomlgning som f.eks. FMO ' erne for effektivitet og svkker Europas forhandlingsposition i WTO .
Det er rigtigt , at Kommissionen , nr den forsger at delgge en flles politik , er vant til en strategi , som bestr i at ivrkstte en reform , der er s umulig at gennemfre og sttte , at den i virkeligheden kun er et skridt p vejen mod ren og skr oplsning af den offentlige politik , som den havde til hensigt at tillempe .
<P>
Det eneste tilfredsstillende er vedtagelsen af mit ndringsforslag om energiafgrder og industriafgrder p udtagne arealer , som burde gre det muligt at konsolidere de nye sektorer .
<SPEAKER ID=127 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Udvikling af landdistrikterne synes nsten at fremst som et universalmiddel mod alle de onder og ubalancer , som de forskellige landbrug i EU lider under . Det er dog ogs et led i strategien om at bremse udgifterne til den flles landbrugspolitik og liberalisere markederne for landbrugsvarer i forbindelse med udvidelsen og forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Markedsmekanismernes ml er at udligne priser og dermed indkomster uden at skulle lse de dybe uretfrdigheder , der findes .
Der er kun udvikling af landdistrikterne , hvis der er landmnd og landbrugsproduktion .
Kommissionens forslag ger ikke midlerne til udvikling af landdistrikterne , men overfrer derimod en del af midlerne fra markedssjlen , hvilket betyder , at udgifterne til den flles landbrugspolitik renationaliseres .
<P>
Betnkningens forslag er alt i alt positive , selv om de forbliver tro mod de oprindelige tanker .
Vi har stemt for p grund af de forbedringer , der er indfrt , navnlig sttten til ugunstigt stillede omrder , unge landmnd , kvinder i landdistrikter , salgsfremstd for landbrugsprodukter og gede stttebelb under de forskellige instrumenter , deriblandt vores forslag om at forge belbene for de kompenserende tilskud til de mest ugunstigt stillede omrder med 100 euro .
<SPEAKER ID=128 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Karl Erik Olsson for den fremragende betnkning om forslaget til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1257 / 1999 om sttte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EUGFL ) og om ophvelse af forordning ( EF ) nr .
2826 / 2000 , som jeg sttter , srlig med hensyn til behovet for at skabe gunstige betingelser for landbrugets udvikling i EU ' s svageste og vanskeligst stillede regioner .
Det kan forebygge befolkningsafvandring og styrke landskabsbevarelsen og dermed miljet , ligesom det kan bidrage til bedre levevilkr for befolkningen i disse regioner .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at Europa-Parlamentet altid br fremme udviklingen af en landbrugspolitik , der beskytter miljet , og som kun br yde sttte til de landmnd , der overholder Fllesskabets regler , og til de unge , der nsker at etablere sig som landmnd .
Det br fremhves , at det ogs er en mde at fremme beskftigelsen p i Europa .
<SPEAKER ID=129 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=131 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det foreliggende forslag til forordning om den flles markedsordning for korn viser tydeligt strategien i de seneste reformer af den flles landbrugspolitik : prisfald og get deregulering af markederne .
Kompensation for tabt indkomststtte gives kun delvist , med direkte sttte , der dkker 50 % af prisfaldet .
Denne strategi fremmer en mere koncentreret og intensiv produktion og strre brugsstrrelser og ger rkendannelsen i landdistrikterne .
Derudover har reduktionen p 45 % af kornprisen medfrt gede budgetudgifter p 630 millioner euro .
<P>
Vi har stttet flere af ordfrerens forslag , navnlig medtagelsen af rug p listen over kornsorter , der kan interveneres over for , og henvisningerne til fordel for fllesskabsprferencen , men vi kan ikke acceptere princippet om afkobling af produktionssttten for korn .
<P>
Vi afviser ligeledes sttten til kartoffelstivelse , der kun er til gavn for store agroindustrielle virksomheder i nogle f medlemsstater , nr der i stedet er behov for at regulere og sttte produktionen af spisekartofler .
<P>
Der er brug for en bred reform af den flles landbrugspolitik , som sikrer et tilsvarende sttte- og markedsreguleringsniveau for middelhavsproduktionerne .
Uden en sdan reform vil de dybe uretfrdigheder i fordelingen af sttte ikke kunne lses , og der vil blive sendt forkerte signaler til producenterne i regioner og lande , hvis jordbund og klima egner sig til andre produktioner .
<SPEAKER ID=132 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Kommissionens forslag er en fortsttelse af revisionen i 1992 og flger tankegangen om nedsttelse af interventionspriserne med 5,9 % og delvis kompensation for disse nedsttelser med direkte hektarsttte .
Dette forslag tjener hvedeindustriens og kornhandelsindustriens interesser , fordi de sikres billige rvarer .
Samtidig mindskes kornproducenternes indtgt , fordi der ikke er fuld kompensationen , kun 50 % , priserne og kompensationen ligger fast og justeres ikke ud fra den gennemsnitlige fllesskabsinflation , og endelig reduceres den gennemsnitlige interventionspris med forslaget om afskaffelse af de mnedlige stigninger i interventionsprisen .
<P>
De ndringsforslag , som er stillet af Europa-Parlamentets ordfrer , gr i en mere positiv retning end Kommissionens forslag bortset fra omtalen af durumhvede , som imidlertid er reguleret af en anden forordning .
I bund og grund gr de dog alligevel i den samme retning som Kommissionens forslag og afviger kun herfra i kvantitative elementer uden at stte sprgsmlstegn eller foresl foranstaltninger , som gr imod Kommissionens grundtanke . Dette gr , p trods af de korrekte konstateringer , i sidste ende betnkningen ineffektiv , fordi den blot pynter p en politik , der begunstiger de multinationales interesser og rammer de sm og mellemstore landmnd .
<SPEAKER ID=133 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=135 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det foreliggende forslag til forordning sigter p en udfasning af den flles markedsordning for trret foder fra produktionsret 2008 / 2009 .
Kommissionen henviser til miljmssig begrundelser , navnlig anvendelsen af fossilt brndstof til trring , men ogs af vanding .
De miljmssige sprgsml kan dog lses med andre midler , f.eks. planer for reduceret anvendelse af fossilt brndstof , forudgende soltrring eller brug af vedvarende energi .
<P>
Vi m imidlertid se denne sektor som endnu en kilde til produktion af planteproteiner , som EU har et stigende underskud af .
Underskuddet er allerede p 35 millioner t sojakagekvivalent , hvilket vil sige , at EU kun kan dkke 23 % af sit behov for planteproteiner , en situation , som udvidelsen vil forvrre .
Hvis denne produktion falder bort , vil der vre et behov for at importere , fra isr USA , 2 millioner t sojakagekvivalent med alle de deraf flgende risici for GMO-forurening .
<P>
Selv om vi anerkender de miljmssige forhold , er vi derfor enige med ordfreren i , at denne flles markedsordning br opretholdes , at markedsinstrumenterne br styrkes , og at sttten br ges til 68 euro pr. t fra produktionsret 2004 / 2005 .
<SPEAKER ID=136 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=138 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Rissektoren gennemlever en vanskelig periode p grund af de ubalancer , der skyldes sammenfald af stigende egenproduktion og stigende import p grund af de seneste rs prferencer og toldnedsttelser .
Det er sandsynligt , at denne situation vil forvrres yderligere med de toldnedsttelser , som flger af Alt undtagen vben-initiativet , den nye WTO-runde og mulighederne for " triangelhandel " og misbrug af systemet med aktiv fordling .
<P>
Der er desuden en interessemodstning mellem producentlandene i Sydeuropa og forbrugerlandene i Nordeuropa , hvis forbrugsmnster gr i retning af indisk ris , som EU har svrt ved at levere .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning kan ikke accepteres .
Kommissionen foreslr en nedsttelse af interventionsprisen med 50 % til en basispris p 150 euro pr. t , en kompensation for denne nedgang p 88 % af den godtgrelse , der ydes for korn under de tidligere reformer , og en kvantitativ begrnsning , idet den ignorerer de srlige forhold for denne monokultur , der isr findes i omrder med specifikke karakteristika og uden muligheder for alternativ anvendelse .
Den ignorerer ligeledes , at denne produktion har nogle af landbrugets hjeste omkostninger i form af investeringer i maskiner , udstyr og anlg , der i vid udstrkning er specialfremstillet , hvorfor pbud om aktivitetsophr vil betyde alvorlige konomiske vanskeligheder for risproducenterne .
<P>
Vi har derfor tilsluttet os ordfrerens opfattelse .
<SPEAKER ID=139 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Formlet med Kommissionens forslag er at mindske Fllesskabets produktion og ge importen fra tredjelande .
Ris dyrkes i patogen jord i EU og Grkenland , hvor det er vanskeligt at finde alternative lsninger .
Derfor mener vi , at den kvote p 203.000 ha , som er foreslet for Grkenland , er uacceptabel , da det er mindre end den tidligere kvote , som vi mere end dkkede .
<P>
De foreslede foranstaltninger reducerer risproducenternes indtgt ved at ge handelsindustriens fortjeneste , nr den kber rvarerne til latterlige priser , fordi interventionspriserne vil trkke handelspriserne med sig , uden at denne reduktion dkkes af kompensationerne - p trods af Kommissionens pstande om det modsatte . Pstandene er uden bund i virkeligheden , eftersom kompensationsraten beregnes ud fra forskellen mellem interventionsprisen fr revisionen og den private lagerpris efter revisionen .
<P>
Selv om ordfrerens ndringer er mere positive , er de i sidste ende slet ikke i overensstemmelse med de konstaterede objektive kendsgerninger gldende for situationen inden for sektoren .
Han er imod afskaffelsen af intervention , men accepterer den drastiske reduktion p 50 % af interventionspriserne , som i virkeligheden ophver intervention .
Han bekrfter problemet med hj import , men afviger ikke fra Kommissionens kvoter .
Derfor , og fordi hans forslag ikke giver nogen radikal forbedring , men accepterer forvrringen af situationen , vil vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=142 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Med det foreliggende forslag til forordning nsker Kommissionen at forlnge en reformeret mlkekvoteordning indtil produktionsret 2014 / 15 , idet den intet siger om fremtiden .
Det er afgrende at opretholde en kvoteordning , hvis produktion af mlk skal sikres i hele EU , og producenternes indkomstniveau fastholdes .
<P>
Et ophr af kvoteordningen , som de store overskudsproducerende lande gerne s , vil betyde en liberalisering af sektoren , en strre koncentration af produktionen og et kraftigt prisfald , der isr vil skade de sm og mellemstore producenter i de mindre produktive og ugunstigt stillede omrder .
<P>
Der m derfor overvejes almindelige kvoteforgelser for alle lande , og der m trffes konkrete foranstaltninger til at imdeg , at produktionen koncentreres i visse regioner og hos f producenter .
Der m imidlertid ogs tages hensyn til srlige forhold , som f.eks. i Portugal , navnlig i den ultraperifere region Azorerne , som m sikres en strre kvote for ikke at ramme en sektor negativt , der har vsentlig samfundskonomisk betydning i en region prget af omfattende strukturelle ulemper .
<SPEAKER ID=143 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg er i vidt omfang indforstet med de foreliggende betnkninger om mlkemarkedsordningen , fordi kvoteordningen bevares som produktionsregulerende og prissikrende instrument frem til 2014 , og det dermed sikres , at der fortsat er den plidelighed og planlgningssikkerhed , som er s ndvendig for familiebrugene .
Jeg gr imidlertid ind for de forslag til betnkningerne om mlkesektoren , som med rette peger p , at mlkeproduktionen har en central rolle isr i de drligere stillede omrder , og at man derfor i forbindelse med beregningsgrundlaget for mlkesttten br tage hjde for den srlige situation i medlemsstaterne gennem en differentieret nedsttelse af interventionsprisen for smr og skummetmlkspulver .
I disse omrder skal der betales 5 euro mere pr. t i sttte .
<P>
Generelt vil jeg ogs gerne sige om landbrugsbetnkningerne , at jeg ikke er helt overbevist om , at behovet for handling er s stort , at vi er ndt til at fyre alt vores krudt af i dag fr forhandlingsrunden i Cancun med den risiko , at vi kan blive tvunget til at gre endnu strre indrmmelser , som ville fre til en afvikling af den flles landbrugspolitik og dermed blive enden for landbruget i store dele af Europa .
<P>
Nr alt kommer til alt , er landbrugsbudgettet fastsat frem til 2013 , og derfor er der heller ikke de budgetpolitiske ndvendigheder , som hele tiden fremfres , i det omfang , som det hele tiden hvdes fra Kommissionen og ogs her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=144 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Forslagene for mlkesektoren forlnger den ulige behandling af lande som Grkenland i det uendelige ved at bevare kvoterne p uacceptabelt lave niveauer , forstrke deres afhngighed inden for mejeriprodukter og ruinere producenterne med store medansvarsbder p grund af de uacceptabelt lave kvoter , de fr tildelt .
<P>
EU foretrkker at styrke intervention ved at trkke overskudsmejeriprodukter vk fra mttede markeder i fortrinsvis de nordlige lande i stedet for at dirigere de belb , som vil blive brugt til intervention , hen for at dkke behovene i lande som Grkenland , som ikke engang kan dkke halvdelen af behovet p landets eget marked .
Det er oprrende , at den kvote , der gives som kompensation for reduktionen af de vejledende priser , forhjes med en strre procentdel i de udviklede lande og med en mindre procentdel i de mindre udviklede lande .
Vi kan som eksempel nvne , at kvoten i henhold til forslagene skal hves med 6.000-14.000 t for Grkenland og med 335.000-110.000 t for Holland .
Landets husdyravl dmmes til stagnation , og grkerne tvinges til at bruge pasteuriserede , importerede produkter , fordi frisk mlk ikke kan n at blive transporteret til landet , selv om der er mulighed for at ge produktionen og opfylde behovene .
<P>
Vi nsker en retfrdig omfordeling af kvoterne p grundlag af befolkningskriterier , forbrugsbehov og produktionspotentiale , og derfor vil vi stemme imod betnkningerne , som gr i den diametralt modsatte retning .
<SPEAKER ID=145 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=147 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Mlkeproduktionen har central betydning i de ugunstigt stillede omrder .
Det er derfor helt afgrende , at mindstepriserne dkker arbejds- og produktionsomkostningerne , og at familielandbruget og de jordbaserede bedrifter beskyttes .
Overdragelse af produktionsrettigheder uden jord og prisfald har sammen med manglende konkrete foranstaltninger for omrder med srlige vanskeligheder ( lukning af flles malkestalde , manglende sttte til at nedbringe omkostninger ved transport af mlken fra regioner i det indre af landet eller i bjergegne ) har frt til , at produktionen er blevet koncentreret , og til at tusinder af landmnd har forladt deres erhverv , ikke mindst i Portugal .
<P>
Vi forkaster Kommissionens forslag om at nedstte interventionspriserne med 28 % over de kommende fem produktionsr .
Det er uacceptabelt , at der ikke ivrksttes foranstaltninger for at imdeg , at produktionen koncentreres , at der spekuleres i mlkekvoternes konomiske vrdi , og at der ikke sker en ajourfring af fedtindholdet , s det justeres efter det reelle gennemsnit .
<P>
Vi er enige med ordfrerens forslag om at hve interventionspriserne i forhold til Kommissionens forslag og om , at der br gives fuld kompensation for prisnedgangen gennem de direkte betalinger , og isr bifalder vi forslaget om , at sttten skal forhjes med 5 euro pr. t i ugunstigt stillede omrder .
Vi er derimod ikke enige i , at indikativpriserne br afskaffes .
<SPEAKER ID=148 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=150 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Min holdning er klar i denne forhandling .
<P>
For det frste er den nuvrende flles landbrugspolitik p ingen mde perfekt .
Den er dyr og indimellem uretfrdig .
Ikke desto mindre er det den flles landbrugspolitik , vi ogs i dag skylder eksistensen af et landbrug i Europa .
<P>
For det andet skal den flles landbrugspolitik uden tvivl reformeres for at tilpasse sig forholdene i Europa og verden af i dag .
Den skal mlrettes bedre imod kvalitet , milj og fastholdelse af beskftigelsen i landbruget .
<P>
Imidlertid frer det , man foreslr os , som er behndigt kamufleret under et blndvrk af retfrdighed og kologi ( i den famse " afkoblings " navn ) uundgeligt i lbet af de nste 10 r til , at landbrugspolitikken forsvinder , og i dens klvand forsvinder ogs et gte diversificeret og selvforsynende europisk landbrug .
<P>
Derfor kan jeg ikke acceptere de forslag , vi er blevet stillet .
<SPEAKER ID=151 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Aldrig er der blevet talt s meget om multifunktionelt landbrug som i dag , ikke mindst i forbindelse med den aktuelle reform af den flles landbrugspolitik .
Det lyder nrmest , som om mange frst nu har opdaget landbrugets multifunktionelle karakter , men landbrugsvirksomheden har jo altid haft positive eksterne virkninger for det omgivne landbrugssamfund , hvor den har medvirket til at skabe beskftigelse , til at udvikle andre opadgende konomiske aktiviteter , til den fysiske planlgning og til at bevare milj , biodiversitet og kulturelle traditioner .
<P>
Der m derfor fres en politik , der fremmer et bredt og tt net af sm og mellemstore familiebedrifter og udvikling af lokale og regionale markeder .
Det er tydeligt , at det er den nuvrende flles landbrugspolitik , selv med reformer , der har vret den hovedansvarlige for delggelsen af det multifunktionelle landbrug med den stadig mere omfattende liberalisering af markederne for landbrugsvarer .
<P>
Vi er sledes enige med ordfreren , nr han siger , at der snarere end " hensigtserklringer " er brug for konkrete foranstaltninger inden for den flles landbrugspolitik , hvilket ikke er tilfldet med Kommissionens forslag til reform af den .
Vi sttter ordfrerens forslag , men beklager , at hun ikke er i besiddelse af strre vovemod .
<SPEAKER ID=152 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Mara Rodrguez Ramos for den fremragende betnkning om multifunktionelt landbrug og reformen af den flles landbrugspolitik , som jeg sttter , isr fordi den str for en europisk landbrugspolitik , der ogs tager hensyn til , at landbruget har mangfoldige funktioner , da det ikke mindst medvirker til at fastholde befolkningen i landdistrikterne og til at bevare milj , landskab og kulturarv , hvor ogs begrebet territorial samhrighed er indfrt i denne politik .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne fremhve , at Europa-Parlamentet er stolt af sin indsats til fordel for Europas mangfoldighed , hvilket for landbrugets vedkommende betyder , at det er en pligt ogs at tage de ikke-kommercielle aspekter i betragtning , nr EU ' s harmoniske udvikling skal fremmes .
<SPEAKER ID=153 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Min frste kommentar til den nye landbrugspolitik , som kommissr Fischler bebudede den 10. juli 2002 , var , at det var et berettiget brud med fortiden , men langtfra en lsning for ofrene .
Reformen blev bebudet som en belnning for kvalitet og fdevaresikkerhed med henblik p en bedre beskyttelse af miljet og forbrugerne .
Opretholdelsen og forbedringen af landdistrikterne ville blive mindre afhngig af bestrbelserne efter en stadig mere intensiv produktion .
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , har hele tiden strbt efter en sdan forandring .
Landbrugsorganisationer og reprsentanter for landmndene i Europa-Parlamentet var vrede .
Det er forsteligt , for risikoen for , at der igen er store grupper af landmnd , der m nedlgge bedriften , er desvrre stor .
Ikke blot de sm landmnd i Frankrig , Spanien og Grkenland , men selv strre landmnd i Nederlandene , som i jeblikket er strkt afhngige af penge , de har lnt i banken .
I forhold til deres arbejde og de investerede penge er deres indkomster drligere end ventet , og for nogle kan denne indkomst falde betydeligt .
Landmndene kan kun f eksistenssikkerhed , hvis man tr bryde med det frie markeds logik , og hvis de i stedet belnnes for naturbevaring , miljbeskyttelse og sunde fdevarer .
Ellers fortstter presset for at kunne levere billigere end amerikanerne og andre konkurrenter uden for EU gennem stordrift , yderligere udnyttelse af jorden og eksportsubsidier .
<SPEAKER ID=154 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg mener , at begrebet multifunktionelt landbrug afgjort br spille en rolle i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik , og finder det vsentligt , at Rdet og Kommissionen har genoptaget denne tanke .
<P>
Landbrugsvirksomhedens sociale , miljmssige og territoriale indvirkninger har faktisk ikke fet den ndvendige opmrksomhed fra Fllesskabets institutioner , der frst og fremmest har koncentreret deres landbrugspolitiske indsats omkring landbrugets kvalitative og konomiske forhold .
Det er sledes et sprgsml om elementr retfrdighed at fremhve , at de offentlige goder og positive eksterne virkninger , der fremkommer i tilknytning til landbrugets virksomhed , og som vanskeligt lader sig mle , langt overstiger de direkte konomiske gevinster , som landbruget skaber .
<P>
Det er derfor ganske berettiget , at der ydes landbefolkningen srlig opmrksomhed , at der vedtages konkrete foranstaltninger , der ikke kun angr problematikken omkring udviklingen af landdistrikterne , og at der gres en indsats for at fremme og sttte , at landbrugsvirksomheden kan opretholdes , hvor der lgges vgt p landbrugsbedrifternes betydning p lokalt plan og p at dreje produktionen i retning af bredygtig udvikling og kvalitet .
<P>
Jeg er ligeledes enig med ordfreren , nr han bemrker , at ndvendigheden af at konkurrere p et stadig mere liberaliseret marked br vre forenelig med tilstedevrelsen af et tilstrkkeligt antal landbrugere , som kan sikre en passende forvaltning af landdistrikterne .
<P>
Jeg har derfor stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=155 NAME="Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen er modstander af EU ' s massive landbrugssttte , der diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
<P>
Forbrugeren betaler dobbelt : han / hun betaler sttten over skatten , og han / hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarer .
<P>
Selv om ekstensiv drift og kologi skulle g hen og f lidt bedre vilkr , er det stadig unfair over for tredje lande , de nye EU-lande og EU ' s borgere .
<P>
JuniBevgelsen nsker sttten helt vk og kan ikke g ind for en omlgning af sttten , der vil betyde , at nye omrder skal fres ind under sttteordninger af den ene eller anden slags .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde at afskaffe diskrimineringen p er ved at skabe lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en totalafvikling .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , for PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne erklre flgende om Oostlander-betnkningen .
Vi har stemt for denne betnkning , fordi den skal vre en vej til at bringe Tyrkiet nrmere p europiske standarder .
Vi vil imidlertid gerne understrege , at der ikke skal udlses nogen form for automatik med denne betnkning .
Med hensyn til en mulig tiltrdelse til EU mener mange medlemmer i vores gruppe ikke , at Tyrkiet br optages i EU , selv om vi naturligvis nsker nre samarbejds- og venskabsrelationer med Tyrkiet .
Derfor er det vigtigt for os at konstatere , efter at vi har stemt for Oostlander-betnkningen , at det vil vre individernes frie beslutning - hvis der en gang skal trffes beslutning om Tyrkiets medlemskab i EU - at det vil vre en beslutning , der skal trffes i fremtiden , og at tilslutningen til Oostlander-betnkningen p ingen mde er en forelbig beslutning med henblik p en sdan beslutning , som kunne blive truffet en gang i fremtiden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , flere af os har stemt nej til beslutningen i hr . Oostlanders betnkning .
Det er der utallige grunde til . De gr bde p grundlggende overvejelser , men ogs p den meget splittende og meget negative nd , der har hersket under de fleste af dagens afstemninger .
Vi mener grundlggende , at Tyrkiet har sin plads i EU , som den har haft det i mange r i Europa-Rdet .
Men Tyrkiet skal opfylde nogle njagtige betingelser .
Det str i beslutningen , men det str ikke srligt klart , og den tager fejl af betingelserne .
Sledes begr den et overgreb ved at blande sig i tyrkisk lov , p den ene side - til gengld og p den anden side begr den en alvorlig udeladelse ved ikke klart at nvne det kurdiske folks ret til selvbestemmelse i overensstemmelse for vrigt med FN ' s charter .
Det er , hvad vores nejstemme forsger at understrege .
<SPEAKER ID=159 NAME="Andersson og Karlsson (PSE)">
Vi valgte at stemme for betnkningen , p trods af at vores forslag om at stryge formuleringen om , at " Den Europiske Unions politiske vrdier frst og fremmest er baseret p den jdisk-kristne og humanistiske kultur i Europa " , blev forkastet .
<P>
Vi kan ikke lide formuleringen , men eftersom resten af betnkningen er god , valgte vi at stemme for den .
<SPEAKER ID=160 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Oostlander-betnkningen om Tyrkiets tiltrdelsesansgning , selv om ordfreren har vist en vis vilje til at nuancere de sdvanlige holdninger i Rdet og Kommissionen .
Det ser sledes ud til , at det grundlggende budskab begynder at have en vis indflydelse p visse parlamentsmedlemmer .
<P>
Betnkningen synes isr at vre god til at vurdere det kolossale arbejde , som stadig skal gres for at rodfste nogle vrdier , som ligner EU ' s , ikke blot i Tyrkiets statslige overbygning ( hvilket ville krve , at autoritrstaten blev pillet fra hinanden ) , men ogs dybt i landets befolkning .
<P>
Men i sidste ende vover Oostlander-betnkningen ikke at bryde tabuet og fortstter med at foregive , at den mener , at det ved udgangen af 2004 vil vre muligt at bne reelle tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet , sfremt landet indtil da bestrber sig p at opfylde Kbenhavnskriterierne .
<P>
Vi mener for vores del , at vi m vre mere realistiske og ikke undervurdere de dybe forskelle mellem Tyrkiet og Europa .
Under alle omstndigheder beder vi om , at befolkningerne ikke endnu en gang bliver prsenteret for et fait accompli , og at de bliver hrt , fr der bnes nogen som helst forhandlinger .
<SPEAKER ID=161 NAME="De Keyser (PSE)">
Oostlander-betnkningen er prcis som en russisk dukke . Den gemmer p skjulte dagsordener .
S hvem kan forst , at Parlamentet har stemt for den i dag ?
Nogle har faktisk stemt for for at sttte den ansigtslftning , som UDEN-udvalget har ptvunget den for at mindske den oprindelige brutalitet .
Andre har stemt for for ikke at sende et negativt signal til Tyrkiet og fuldstndigt afvise landets tiltrdelse .
Og andre igen har stemt for for at sttte kravet fra et Europa med jdiskkristne rdder - en debat , som vkker furore i konventet i dag .
Det er dette krav , som socialdemokraterne har forsgt at udviske med ndringsforslag 12 , der blev forkastet med 172 stemmer imod 162 .
<P>
Forvirringen i de indirekte sprgsml , som stilles til folkereprsentanterne , og tabet af ndringsforslag 12 har fet mig til at stemme imod betnkningen . Og her vil jeg gerne henvise til mit indlg p plenarforsamlingen af 4. juni .
" If paragraph 3 , which invokes European values essentially based on the Judaeo-Christian culture is not amended , it will be a slap in the face for a country with a Muslim government but with a fundamentally secular tradition . We would consider it to be unacceptable , the return of old demons and the interference of religion in politics .
" ( Hvis punkt 3 , som pkalder , at europiske vrdier hovedsagelig har rod i den jdisk-kristne kultur , ikke ndres , vil det vre et slag i ansigtet p et grundlggende verdsligt land under muslimsk ledelse . Det vil ogs vre uacceptabelt for os europere , da det vil betyde gamle svbers tilbagevenden og religionens fornyede indflydelse p politiske anliggender .
)
<SPEAKER ID=162 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi sttter ikke indholdet i flere af beslutningens punkter eller formuleringer , deriblandt henvisningen til en skaldt " jdisk-kristen og humanistisk kultur i Europa " eller til Tyrkiets forpligtelser som NATO-medlem .
<P>
Beslutningen opregner en rkke srdeles vigtige sprgsml som f.eks. forbud mod diverse politiske krfters aktivitet , amnesti til politiske fanger , tortur og andre former for vold og undertrykkelse , militrets kontrol med landets politiske liv , den militre besttelse af det nordlige Cypern og den manglende opfyldelse af FN ' s resolutioner herom .
<P>
S sent som i forgrs fremsatte min parlamentariske gruppe et initiativ om situationen i Tyrkiet , som havde deltagelse fra forskellige menneskerettighedsorganisationer .
En af de vigtigste konstateringer dr var , at det - p trods af enkelte ndringer i forfatningen og anden lovgivning , som disse organisationer finder positive , selv om visse ndringer ikke har nogen som helst praktisk betydning - er meget vigtigt ikke at slkke p fordmmelsen af vold og vilkrlighed fra de tyrkiske myndigheders side , men at styrke solidariteten med alle dem , der yder modstand og kmper .
<P>
For vores del vil vi fortsat sttte alle initiativer i den retning .
<SPEAKER ID=163 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har undladt at stemme .
<P>
Jeg er enig i de engagerede sprgsml , som rejses i betnkningen , og jeg lyknsker min kollega hr . Oostlander for kvaliteten i hans arbejde .
<P>
I Tyrkiet er de grundlggende rettigheder og personlige frihedsrettigheder ikke i overensstemmelse med EU ' s krav .
Der krves stadig utallige bestrbelser , fr landet bliver virkelig demokratisk .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Tyrkiet ser sin historie i jnene , isr ved offentligt at anerkende det folkemord , som armenerne har vret ofre for .
<P>
Jeg har undladt at stemme om betnkningen , for den rejser ikke sprgsmlet om Europas grnser og foreslr ikke et alternativ til Tyrkiets tiltrdelse med ukontrollerbare konsekvenser .
<P>
Nr jeg modstter mig tiltrdelsen , drejer det sig ikke om at afvise Tyrkiet .
Jeg foreslr tvrtimod at skabe en slags privilegeret relation , som kunne hjlpe landet i sin konomiske og sociale udvikling og sttte dets tiltag for at skabe et stabilt demokrati .
<SPEAKER ID=164 NAME="Howitt (PSE)">
De britiske Labour-medlemmer sttter beslutningsforslaget , da vi mener , at det er af afgrende betydning at anerkende de reformer , som den tyrkiske regering har opnet , og sende et positivt signal som opfordring til yderligere ndringer i retning af tiltrdelse af Den Europiske Union .
Vi fordmmer dog henvisningen til en bestemt trosretning i beslutningsforslaget , fordi vi mener , at det ikke er i overensstemmelse med de multietniske samfund og multitrossamfund , som er en realitet i alle vores lande .
Vi nsker endvidere at understrege , at vi mener , at der er fejlagtige gengivelser flere steder i teksten .
For det frste i betragtning D og punkt 24 , hvor vi br anerkende , at der er forskellige valgsystemer i de forskellige europiske lande , og at ca. en tredjedel af de nuvrende tyrkiske parlamentsmedlemmer er af kurdisk oprindelse , og for det andet i punkt 3 , hvor vi gentager vores strke nske om fremskridt i forbindelse med Cypern og samtidig understreger , at det aldrig har vret en direkte forudstning for tyrkisk tiltrdelse af EU - og det vil vre forkert at ndre dette forhold i beslutningsforslaget .
Med hensyn til afsnit 19 har vi forstet , at Loizidou-sagen nu er afsluttet - og det bifalder vi .
<P>
( Forkortet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=165 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
KKE ' s medlemmer af Parlamentet stemmer imod betnkningen om Tyrkiets optagelse i EU , fordi vi ikke tror , det vil komme arbejdstagerne og i det hele taget den tyrkiske befolkning til gode , men kun det tyrkiske plutokrati og EU .
<P>
Der er mange , der tror , at Tyrkiets optagelse vil bidrage til landets demokratisering .
Det har frt til toldunionen , til udnvnelsen af landet til kandidatland , men ikke til demokratisering .
Undertrykkelsen af befolkningen er fortsat med fngsler , der er fulde af politiske fanger under umenneskelige vilkr .
Arrestationerne , torturen og drabene fortstter .
<P>
Politisk opposition holdes nede , og man gr s vidt som til at forbyde partier som KKT og HADEP .
DEHAP er ved at blive forbudt .
Hren fortstter med at spille en dominerende rolle , og der er en daglig trussel om statskup .
Hren holder fortsat 37 % af Cypern besat .
<P>
Ordfreren anerkender ganske vist meget af ovenstende , men glder sig ogs over regeringens gode intentioner og foreslr , at man fremskynder finansieringen af Tyrkiet med EU-skatteborgernes penge , som sandsynligvis vil blive brugt til at styrke de repressive mekanismer .
<P>
Vi fordmmer EU ' s hykleriske politik , som frst og fremmest er baseret p at tjene de store interesser , og vi stiller os solidariske med dem , der - under hrde vilkr - kmper for demokrati , fred og social fremgang i Tyrkiet med den faste overbevisning , at der vil komme radikale forandringer , efterhnden som deres kamp udvikler sig .
<SPEAKER ID=166 NAME="Lang (NI)">
Efter udvidelsen mod st fuldbyrder Tyrkiet med sin tiltrdelse den konomiske og sociale delggelse af vores nationer .
<P>
Efter at have lidt under konkurrencen fra det polske landbrug overlever vores landmnd ikke konkurrencen fra Tyrkiet , som bliver det land , der fr mest gavn af den flles landbrugspolitik .
<P>
De sidste af vores industrier , som ikke har flyttet deres aktiviteter mod st , flytter dem til Tyrkiet , hvor prisen p arbejdskraft er endnu lavere end i steuropa .
<P>
Takket vre bestemmelserne i de europiske traktater og isr Schengen og Maastricht fr 70 millioner tyrkere ( 100 millioner om 20 r ) mulighed for at ge indvandrerstyrken i vores lande og sledes fuldende nedbrydningen af vores sociale sikringssystemer , som hovedsageligt er tiltnkt de lavest lnnede af vores landsmnd .
<P>
Vores befolkninger er bevidste om disse indlysende sandheder , men det er deres ledere ikke .
I mangel p en folkeafstemning vil det europiske valg til nste r give vores landsmnd lejlighed til at sige nej til , at et asiatisk land , nemlig Tyrkiet , fr lov at trde ind i Europa .
<SPEAKER ID=167 NAME="Mauro (PPE-DE)">
Der er mindst to gode principielle grunde , om ikke flere , til , at den franske delegation til UEN-Gruppen stemmer imod denne betnkning .
<P>
Den frste angr det perspektiv , hvori den indgr , nemlig Tyrkiets programlagte tiltrdelse til EU . Tyrkiet er arvtager efter en stor civilisation .
Tyrkiet er imidlertid kulturelt forskelligt fra det jdiskkristne og humanistiske Europa , geografisk beliggende ( med 95 % ) i Lilleasien og uden tilhrsforhold til den indoeuropiske familie , og det har derfor efter min mening intet som helst krav p at slutte sig til Unionen .
Jeg siger ja til et samarbejde med EU og nej til tiltrdelsen !
<P>
Den anden grund har rod i EU ' s forpligtelse til at respektere tredjelandenes nationale suvernitet .
Det str fuldstndigt klart , at denne yderligtgende betnkning er et rent overgreb i forhold til en suvernstats indre anliggender .
<P>
Men med hvilken ret og med henvisning til hvilken moral tillader EU sig at dmme og ligefrem fordmme Tyrkiet p den mde ?
Hvem er vi , at vi kan tillade os at stemple " hrens alt for vidtgende rolle ( , som ) bremser Tyrkiets udvikling i retning af et demokratisk , pluralistisk system " ?
<P>
Denne betnkning , som viser sin foragt for det tyrkiske folk , gr Europa en meget ringe tjeneste som helhed .
<SPEAKER ID=168 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I Tyrkiet kom der sidste r overraskende et nyt parti til magten .
Takket vre trsklen p 10 % for at kunne opn reprsentation i parlamentet opnede dette parti med det samme flertal , og kun t andet parti var tilbage , nemlig Atatrks mere eller mindre socialdemokratiske tilhngere .
Den nye premierminister Erdogan blev fr i tiden fremstillet som en ekstremist og frataget sine politiske rettigheder .
I mellemtiden betragtes han som leder af de muslimske demokrater , og det ville svare til de kristelige demokrater i andre lande .
Man kunne af et sdant nyt regeringsparti forvente , at det ser kritisk p den kendsgerning , at Tyrkiet har bemrkelsesvrdigt mange politiske fanger , at partier forbydes , at hren beholder stor magt , og at den meget store kurdiske befolkningsgruppe stadig ikke har normale rettigheder til styre , undervisning , retspleje , beskftigelse og medier p sit eget sprog .
Indtil nu har ogs denne regering fortsat bengtet disse problemer , og der er tilsyneladende kun lidt , der ndres .
Derfor er det godt , at Tyrkiet ikke uden forhndsbetingelser kan indlede forhandlinger om medlemskab af EU , p grundlag af den illusion , at alt derefter bliver bedre af sig selv .
Betnkningen kunne have vret tydeligere og skarpere , men jeg sttter hovedlinjen , nemlig at Tyrkiet engang kan tiltrde , nr det er blevet et demokrati .
<SPEAKER ID=169 NAME="Vlasto (PPE-DE)">
Jeg har undladt at stemme ved den endelige afstemning om betnkningen om Tyrkiets anmodning om EU-medlemskab .
EU ' s strategi over for Tyrkiets anmodning om medlemskab siden Helsinki-beslutningen af 1999 , som gav dem status som kandidatland , synes urealistisk i mine jne .
<P>
Europa-Parlamentet vurderer hvert r Tyrkiets fremskridt p vejen mod tiltrdelse , selv om tiltrdelsen ikke er aktuel .
Tiltrdelsesforhandlingerne er ikke bnet , og vi kender ikke tidsplanen herfor for jeblikket .
<P>
Faktisk er det stats- og regeringslederne , som samles i Det Europiske Rd i december 2004 , der p basis af en evalueringsrapport om forholdene i Tyrkiet beslutter , om der er grundlag for at fastlgge en tidsplan for bningen af tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Jeg forstr sledes ikke , hvorfor Europa-Parlamentet i dag behandler dette sprgsml for 117. gang , og jeg nskede derfor ikke at tilslutte mig .
<SPEAKER ID=171 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Iflge konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon har den bne koordinationsmetode til forml at " udbrede god praksis og opn strre konvergens hen imod EU ' s vigtigste ml " .
<P>
Den mde , hvorp den bne koordinationsmetode er blevet gennemfrt , afslrer dog visse svagheder .
Der er derfor behov for en afklaring srligt med henblik p , at de omrder , som den vedrrer , defineres , at samtlige nationale aktrer mobiliseres , s processen ikke kun har deltagelse fra en lille elite , og at metoden samordnes med de vrige fllesskabsinstrumenter , s den bliver et supplement til lovgivningen og ikke en " skjult regulering " .
Derfor fortjener det sttte , at betnkningen indeholder en anmodning om , at der i forfatningstraktaten indskrives en artikel om den bne koordinationsmetode , som definerer og faststter dens omfang og procedurer .
<P>
Jeg bifalder ogs , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder skal hres om de sprgsml , der angr dets virkeomrde , ligesom jeg finder det gavnligt , at Kommissionen udarbejder en undersgelse om metodens effektivitet .
<P>
De foreslede foranstaltninger vil givetvis bidrage til en forbedring af den bne koordinationsmetode , og derfor har jeg stemt for denne fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=172 NAME="Berthu (NI)">
Jeg vil vove at pst , at der ikke er nogen , der efter endt lsning af Smet-betnkningen kan forst , hvad den " bne koordinationsmetode " egentlig er .
Det er ikke ordfrerens skyld , eftersom konventet , der havde planer om at inkludere en definition af denne arbejdsmetode i sin tekst til den europiske forfatning , selv er endt med at opgive projektet i lyset af vanskelighederne ved det ( artikel I-14 i det nuvrende forslag ) .
<P>
Det var Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 , som lancerede udtrykket , men som gav en for vag definition p det .
Hensigten er imidlertid ret klar , det drejer sig om at skabe en fleksibel koordinering , som giver regeringerne mulighed for at nrme sig hinanden , udveksle erfaringer og om ndvendigt faststte globale retningslinjer , men derefter at forblive fleksible i gennemfrelsen heraf .
<P>
Desvrre gr fortolkningerne i hver sin retning herfra .
Vi mener , at man burde udvikle denne metode for at gre den til et alternativ til de stive harmoniseringsbestemmelser i traktaten .
Integrationstilhngerne vil derimod benytte den til at underminere de nationale kompetencer og endda skrpe proceduren ved at ndre den til en slags centralt styret planlgningsmetode , som er vedhftet nogle restriktive , kalkulerede indikatorer .
Uenigheden er total .
<SPEAKER ID=173 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for , da jeg bifalder initiativet fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Jeg er enig med ordfreren , nr hun ( som opflgning p synspunkter fremsat af konventets fire arbejdsgrupper ) giver udtryk for , at den bne koordinationsmetode br defineres mere prcist og inkluderes i traktaten .
Det skal fremg af de nationale rapporter , p hvilken mde de civile og sociale aktrer er inddraget , samt hvorledes de lokale , regionale og nationale myndigheder , herunder Europa-Parlamentet , er blevet hrt .
<P>
Jeg har altid gjort mig til talsmand for og henvist til den uerstattelige rolle , som deltagelsen af nationale parlamenter og befolkningerne ( konkret de berrte eller tilsigtede ) spiller p lokalt plan med hensyn til at udforme og udtrykke " fllesskabsviljen " , fordi denne ikke modsvarer den fderalistiske vision om en skaldt " europisk vilje " , men snarere er resultatet af en " vilje til gensidig forstelse " , en sammensmeltning af forskelligartede interesser , et samvirke af vrdier og ml .
Udveksling af bedste praksis , som element i den bne koordinationsmetode , er derfor en vej , som det er vigtigt at forbedre , udforske og udstrkke til yderligere omrder , p basis af den nytte , som den har vist p det beskftigelsespolitiske omrde .
Den gr en gte konvergens og en kollektiv berigelse mulig uden den mere eller mindre tvangsagtige natur , der karakteriserer lovgivningens verden .
<P>
Endelig har jeg ogs stttet forslaget om at anmode Kommissionen om at udarbejde en undersgelse om metodens effektivitet .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har netop vedtaget Fraisse-betnkningen om kvinders topsport .
Jeg er imidlertid noget foruroliget over , hvad vi har vedtaget i punkt 10 , hvor vi opfordrer EU til at yde finansiel sttte til driften af EU-netvrket Europa , Kvinder og Sport . Jeg har nemlig indtryk af , at det drejer sig om en privat organisation , som en nev af fru Fraisse er formand for eller spiller en vigtig rolle i .
Jeg synes egentlig , det er forkert , at fru Fraisse ikke bekendtgr disse interesser .
<P>
Inden Kommissionen sttter noget sdant , vil jeg gerne have , at det undersges , om det er sandt , for vi har ikke indtryk af , at det drejer sig om en vigtig organisation .
Selv om det ikke klart fremgr af teksten , om det er en privat organisation eller ej , har vi fet det undersgt , og det siges faktisk at vre tilfldet .
Jeg synes egentlig ikke , det er fair .
Adskillige medlemmer af Parlamentet havde sprgsml herom , men af takt har vi ikke taget det op p plenarmdet .
Alligevel vil jeg gerne have , at alt dette undersges .
<SPEAKER ID=176 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Idrtten er stadig et omrde , hvor der gr sig stor ulighed gldende mellem mnd og kvinder .
Jeg er derfor enig i denne betnkning , og jeg sttter de initiativer , der har til forml at mindske forskelsbehandling af topidrtsudvere med hensyn til indtgter , konomiske ressourcer og genoptagelse af tidligere beskftigelse .
Kvinders tilstedevrelse m fremmes i ledelsesstrukturerne , i beslutningsprocessen , som tekniske ledere og i lgetjenesterne samt som dommere .
Sportens indvirkning p idrtsudvernes sundhed ligesom forebyggelse og bekmpelse af sexchikane og seksuelt misbrug i sportsmiljet er omrder , der br lgges srlig vgt p .
<P>
Det kan konstateres , at skoleidrtten er i tilbagegang .
Legemsvelser og idrt br gives en vigtig plads i skoleundervisningen og inddrages gennem en hensigtsmssig uddannelse af lrerne , ligesom der br trffes foranstaltninger , der gr det muligt for kvinder at dyrke sport i deres fritid , og som fremmer sportsudvelse p arbejdspladsen .
<P>
Endelig er det vigtigt at fremme kvinders deltagelse i sport i EU ' s programmer og aktioner , som m ledsages af tilstrkkelige menneskelige og konomiske ressourcer og af de ndvendige kontrol- og opflgningsmekanismer .
<SPEAKER ID=177 NAME="Maaten (ELDR)">
I denne uge stemmer Europa-Parlamentet om to betnkninger fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Sjldent har jeg set s stor en kvalitetsforskel mellem betnkninger fra t udvalg .
Betnkningen om brystkrft i EU er fortrffelig , og den har VVD-delegationen derfor stemt for .
I betnkningen om kvinder og sport erklres det , at " kvinders idrtsudvelse er udtryk for alle kvinders ret til ligestilling og frihed " .
Kommissionen skulle oprette en enhed " kvinder og sport " , tv-kanaler br forpligtes til at udsende flere former for kvindesport , og sportsudvelse p arbejdspladsen br endda fastlgges i kollektive arbejdsoverenskomster !
Kvindesport er udmrket , men det betyder ikke , at det er en grundlggende rettighed .
Sportsudvelse forekommer mig at vre noget , som folk bare skal deltage i , og ikke noget , som skal plgges af Europa-Parlamentet .
Delegationen fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=178 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Idrt er en aktivitet med utallige gavnlige sider . Den udvikler sledes korpsnd og indbyrdes hjlp i holdidrt , den udfylder fritiden , den har indlysende fordele for sundheden , og den giver mulighed for at fle det ndvendige i at overholde regler og opbygge en etisk bevidsthed , for blot at anfre nogle enkelte eksempler .
Initiativer til idrttens fremme er derfor aldrig overfldige .
I overensstemmelse med det gamle ordsprog om " en sund sjl i et sundt legeme " br idrtten begynde i skolerne , og det er meget vigtigt , at alle , mnd og kvinder , kan dyrke idrt under de samme befordrende vilkr .
<P>
Den beskedne kvindelige tilstedevrelse i idrtsforbundenes og sportsklubbernes beslutningsprocesser er ikke et srligt problem for idrtten , men er ogs her et sprgsml , der m sges en passende lsning p .
EU br fremme kvinders deltagelse , selv om vi synes , at nogle af forslagene indebrer overdreven indblanding bde i medlemsstaternes befjelser og i idrtsforeningernes evne til selvforvaltning - alts en dobbelt krnkelse af subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Stirbois (NI)">
Jeg m indrmme , at betnkningen allerede har et fortrin , nemlig at have moret mig .
Alene overskriften " Kvinder og sport " kan gre en helt perpleks , men indholdet gr over enhver forstand !
Faktisk har jeg forgves lst og genlst denne forrykte betnkning mange gange , jeg har stadig ikke forstet enkelthederne i den .
<P>
Jeg har dog lagt mrke til nogle klassiske afsnit om adgang til sportsudvelse som en grundlggende rettighed , om sportsaktiviteter som strkt knsprgede og stereotype territorier , hvor de herskende modeller for virilitet og femininitet gentager sig , men ogs brydes , eller om mediernes socialt diskriminerende og seksuelt stereotype behandling af omrdet , som har gjort os helt mundlamme .
<P>
Men nej , jeg finder afgjort ikke nogen begrundelse for denne betnkning , hvis det da ikke lige skulle vre at give et EU-parlamentsmedlem lov til at kaste sig ud i en stilvelse , som er de strste humorister vrdig . S efter " Kvinder og sport " glder vi os gevaldigt til en betnkning om " Sport og seksuelle minoriteter " !
<P>
Hvem har sagt , at " i politik er at tale for ikke at sige noget og ikke at sige noget for at tale de to strste principper for dem , der hellere skulle holde munden lukket " ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Brystkrft og krft i almindelighed er en svbe , som efter min mening ikke fr tilstrkkelig opmrksomhed i Europa og i medlemsstaterne p omrder som forskning , forebyggelse og kvalitet i behandlingen , men ogs p omrdet for psykologisk opflgning for de syge , som ofte er overladt til deres ensomhed ved mdet med denne grusomme sygdom .
<P>
Jeg sttter derfor alt , hvad der er gjort for at forbedre situationen , og jeg gr opmrksom p de bevillinger , jeg har fet vedtaget til formlet i Europa-Parlamentet og Rdet under behandlingen af min betnkning om det sjette rammeprogram for forskning og udvikling .
Jeg sttter derfor naturligvis den fremragende og relevante betnkning fra vores kollega , fru Jns , samt hendes konstante bestrbelser p omrdet .
<SPEAKER ID=182 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Forekomsten af brystkrft har vret stadig stigende .
I den nu vedtagne betnkning nskes det , at forebyggelse , tidlig diagnosticering , diagnose , behandling og opflgning af denne sygdom gres bedre .
<P>
Iflge WHO fik mere end 216.000 kvinder i EU i 2000 konstateret brystkrft , og mere end 79.000 kvinder dde som flge heraf samme r .
Denne krftform er den hyppigste ddsrsag hos kvinder i alderen 35-55 r .
Risikoen for at f brystkrft er 60 % hjere i Vesteuropa end i steuropa . Deraf forslaget om senest i 2008 at skabe forudstningerne for i EU at reducere brystkrftddeligheden med 25 % .
Medlemsstaterne opfordres til at tilbyde alle kvinder mellem 50 og mindst 69 r mammografiscreening i overensstemmelse med European Guidelines for Quality Assurance in Mammography Screening , da kun otte af EU ' s 15 medlemsstater har landsdkkende screeningprogrammer .
Alle kvinder , der er ramt af brystkrft , skal have ret til at blive behandlet af tvrfaglige lgehold .
Derfor har vi stemt for .
<SPEAKER ID=183 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg takker ordfreren for denne meget vigtige og relevante betnkning .
Det bekrftes af data fra Det Internationale Krftforskningscenter , iflge hvilke mere end 79.000 kvinder dde som flge af brystkrft i 2000 .
Ogs det store flertal , som blev opnet i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , hvor der kun var to , der undlod at stemme , og n , der stemte imod , bekrfter , at denne betnkning i sit indhold er bde fyldestgrende og formlstjenlig .
<P>
Af ordfrerens forslag fremhver jeg , at bekmpelse af brystkrft skal prioriteres inden for sundhedspolitikken , at alle kvinder mellem 50 og 69 r skal tilbydes mammografiscreening hvert andet r , og at lger og medicinsk personale med jvne mellemrum skal deltage i videreuddannelsesforanstaltninger .
En utvetydig satsning p at finde frem til en helbredelse af denne og andre krfttyper vil ogs vre helt afgrende .
<P>
Jeg er blandt dem , der mener , at krft stadig er den egentlige " rhundredets sygdom " , og at indsatsen mod den fortjener hjeste prioritet .
<SPEAKER ID=184 NAME="Ries (ELDR)">
Brystkrft er den strste ddsrsag hos kvinder .
I 2000 medfrte denne de industrialiserede landes sygdom i Europa mere end 79.000 menneskers dd .
Alene i Belgien tller man hvert r ikke mindre end 10.000 nye tilflde af brystkrft og 3.500 ddsfald .
<P>
Der er stadig meget , der skal gres !
Derfor har jeg stemt for Jns-betnkningen , som er en meget og nogle gange i vrigt lidt for fyldig betnkning , der foreslr nogle interessante mder at reducere ddeligheden med 25 % inden 2008 .
For at n dette resultat lgger betnkningen netop vgt p at identificere risikofaktorerne , p koordinering af de nationale politikker og p diagnosticeringskampagner .
<P>
Det er faktisk altafgrende , at mammografien er gratis i hele Unionen for de 50-69-rige .
Det er lige s essentielt at imdekomme de kvinder , som er mindst oplyste og svrest at f i tale .
De mobile diagnosticeringsprogrammer , som Belgien har haft i mere end 10 r i Lige-provinsen , har gjort det muligt at foretage undersgelser af mere end 70.000 mennesker .
Lige s mange kvinder , der uden mammobilen ikke havde fet foretaget nogen spontan test hos en lge eller p et hospital .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg befinder mig i en vis forstand i en forretningsordensmssig ndsituation !
Det handler her om stemmeerklringer .
Udenfor har vi de skriftlige erklringer .
De skal sikre , at Parlamentet ikke skal beskftige sig med alting .
<P>
Nu ligger erklring 5 / 2003 derude .
Der str der i den engelske tekst crimes , i den tyske tekst str der Verbrechen .
I den tyske tekst er Verbrechen en strafbar handling , som straffes med fngsel i mindst et r .
Det er efter min mening for strkt , derfor har jeg skrevet under og tilfjet : " Jeg skriver under under den forudstning , at den rigtige oversttelse ville vre strafbar handling " .
P dansk har man det samme problem . Forbrydelser betyder ogs Verbrechen .
Jeg vil bede Dem sprge forretningsordensudvalget , hvordan man skal forholde sig i et sdant tilflde .
Tolken var fortvivlet og sagde , at 260 mennesker allerede havde underskrevet , han kunne ikke udskifte den tyske og den danske version p dette tidspunkt .
Jeg vil i hvert fald gerne have det p protokol , at min underskrift ikke er givet for Verbrechen , men for den korrekte oversttelse af det engelske ord crime med strafbar handling , som omfatter forbrydelser og lovovertrdelser !
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Jeg ved ikke , hvad den oprindelige sprogversion var , men den almindelige procedure er at sikre , at alle versioner svarer til originalsproget .
Vi har noteret os Deres bemrkning .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har ret til at komme med svel et personligt indlg som et indlg til forretningsordenen .
Hr. van Hulten opfordrede mig til at respektere demokratiske beslutninger .
Det var en demokratisk beslutning her i Parlamentet , at denne betnkning skulle behandles i eftermiddag .
Det er ikke mig , der har ladet hnt om en demokratisk beslutning .
For det andet henviste De til artikel 145 , og jeg henleder Deres opmrksomhed p artikel 145 , stk . 2 , hvor der helt klart str : " Vedtages et sdant forslag , kan kun t medlem fra hver af de grupper , som endnu ikke har haft ordet under forhandlingen , f ordet .
" Det betyder , at et medlem fra hver gruppe skulle have haft lejlighed til at f ordet , hvis man virkelig havde anvendt artikel 145 .
Jeg vil virkelig gerne bede om , at man fr klarlagt disse ting !
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden.">
Det er meget enkelt .
Alle talerne i forhandlingen havde trukket deres indlg tilbage , s der var ingen forhandling .
<P>
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.51 og genoptaget kl .
15.00. )
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Protokollen er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg blev ikke skrevet p grsdagens protokol som tilstedevrende , p trods af at jeg naturligvis var til stede , og at jeg deltog i alle navneoprb .
Jeg har allerede anmodet om , at det blev rettet .
Tak .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Jeg vil ogs kunne bekrfte Deres tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0157 / 2003 ) af Fourtou for Udvalget for Andragender om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrdelse af fllesskabsretten ( KOM ( 2002 ) 141 - C5-0288 / 2002 - 2002 / 2148 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=197 NAME="Fourtou (PPE-DE)">
Hr. formand , overholdelsen af fllesskabsretten er grundlggende for Europas fremtid .
<P>
Europa-Kommissionen , som er garant for gennemfrelsen af fllesskabsretten , skal opretholde gode forbindelser med de borgere , der som vidner til eller reelle eller formodede ofre for en overtrdelse af fllesskabsretten indgiver en anmeldelse til dennes tjenestegrene .
<P>
Den meddelelse , som ligger til grund for betnkningen , viser Kommissionens vilje til gennemsigtighed og effektivitet .
Den offentliggr faktisk , som den forvrigt havde forpligtet sig til , en konsolideret udgave af alle sine interne procedureregler vedrrende forbindelserne med klageren .
Den srger derudover for at holde kontakt til klageren under hele klagebehandlingen , idet den flger en stram tidsplan .
<P>
Det er isr efter en undersgelse p eget initiativ og kritik af Den Europiske Ombudsmand i forbindelse med uenighed om kategoriseringen af en klage og ogs efter gentagne henvendelser fra Europa-Parlamentet , at Europa-Kommissionen har genovervejet sine administrative metoder i behandlingen vedrrende sine forbindelser med klageren .
<P>
Vi skal huske p , at Kommissionen , hvad angr vurderingen af en klage , har ret til et skn med hensyn til , om den vil ivrkstte en overtrdelsesprocedure og indbringe sagen for Domstolen .
Der er alts ikke her tale om at stte sprgsmlstegn ved behandlingen af klager , men om at kunne informere borgerne om f.eks. forlbet af klagesagen .
Vi konstaterer med glde , at Kommissionens forslag bevger sig i den helt rigtige retning .
Vi vurderer , at de administrative foranstaltninger , som Kommissionen har truffet inden for rammerne af klagebehandlingen , er yderst velkomne , og at de giver klageren mulighed for at holde sig lbende orienteret om procedureforlbet .
Endvidere forekommer den frist p maksimum et r , som Kommissionen forpligter sig til at overholde for at svare p en klage , os ganske fornuftig i betragtning af antallet af indgivne klager og klagernes kompleksitet .
<P>
Der er dog en ting , som jeg synes , mangler i meddelelsen , nemlig samtidig indgivelse af en klage og et andragende .
Som De ved , er Kommissionen ikke ene om at svare p borgerens foresprgsler om institutionernes gode drift og den korrekte gennemfrelse af fllesskabsretten .
Den Europiske Ombudsmand og Europa-Parlamentet med Udvalget for Andragender som mellemled konsulteres ogs mere og mere .
Det sker sledes , at en klage , som er indgivet af en borger , ogs er genstand for et andragende i Parlamentet , indgivet af samme borger .
Det er det , jeg kalder samtidig indgivelse , hvor hver klage fr en individuel behandling , alt efter hvilken institution , den er indgivet til , og i henhold til forskellige tidsplaner , hvilket , som De forstr , er kilde til forvirring bde for borgeren og for institutionerne selv .
<P>
Det forekommer nskeligt og logisk , at de beslutninger , som trffes af Fllesskabets institutioner om klager , regresmuligheder eller andragender bliver genstand for koordinering imellem de involverede institutioner i henhold til et indlysende nske om effektivitet for borgeren .
<P>
Derfor anmoder vi jeblikkeligt Kommissionen om at revidere den interinstitutionelle aftale fra 1989 .
Vi skal ogs tnke p , at ombudsmandsembedet er blevet oprettet efter denne dato , og at retten til at indgive andragender er anerkendt i en lang rkke medlemsstater , hvilket har get antallet af regresser betragteligt .
<P>
P trods af Kommissionens kompetence i behandlingen af klager , kan borgeren ikke komme uden om Udvalget for Andragender , som yder en mere politisk opmrksomhed og giver et mere politisk svar p de stillede sprgsml , men Kommissionen og Parlamentet supplerer naturligvis hinanden for at sikre den efterspurgte effektivitet .
Informationsbehovene vil i vrigt vokse i de kommende r med tiltrdelsen af 10 nye medlemsstater til Fllesskabet .
<P>
Tillad mig til slut at komme ind p et ekstremt lovende resultat fra Kommissionen , nemlig oprettelsen af SOLVIT .
SOLVIT har til forml meget hurtigt - og nr jeg siger meget hurtigt , taler jeg om 10 uger , med fire ekstra uger i tilflde af et supplerende sprgsml - at lse tilbagevendende , grnseoverskridende sprgsml vedrrende det indre marked og sledes at forebygge retssager .
Det originale ved SOLVIT er , at netvrket involverer medlemsstaterne i et partnerskab med Kommissionen om sagsforberedelsen .
Det er et tegn p integration , som i vrigt har voksende succes , og det er Kommissionen , vi skal takke for dette fremskridt , hvis endelige ml er at forenkle borgernes tilvrelse i overensstemmelse med fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=198 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over , at fru Fourtou i sin betnkning bifalder meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om overtrdelse af fllesskabsretten .
<P>
Meddelelsen tjener to forml .
Det frste er at skabe offentlig opmrksomhed om procedurereglerne for klager , der behandles af Kommissionen .
Det andet er at stramme op p den interne disciplin med hensyn til formidling af oplysninger til klagere under sagen , ogs efter at sagen er afsluttet .
<P>
Kommissionen er rede til sammen med Parlamentet at undersge mulighederne for at forbedre koordinationen af de to organers behandling af sager om de foranstaltninger , som medlemsstaterne trffer , der er uforenelige med fllesskabsretten , nr den pgldende institution orienteres om disse foranstaltninger via andragender eller klager .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio (PPE-DE).">
Hr. formand , det er almindeligt kendt , og de af os , der er medlem af Udvalget for Andragender har vidst det i et stykke tid nu , at Parlamentet og Den Europiske Ombudsmand ikke er overvldende tilfreds med den mde , som Kommissionen har behandlet klager fra EU-borgere p .
Det er ofte blevet kritiseret .
<P>
Derfor har Ombudsmanden i forbindelse med en klage over det makedonske joint venture dengang udtalt , at Kommissionen skal tage sine procedurer i forbindelse med klager fra borgerne op til fornyet overvejelse , med andre ord med hensyn til kommunikationen mellem Kommissionen og EU-borgerne .
<P>
Nu str vi s med en meddelelse fra Kommissionen , hvori den erkender , at hndteringen af denne kommunikation krver en bedre ramme , srlig ud fra et administrativt synspunkt , i forbindelse med den lbende personlige kontakt med de borgere , som har indgivet klagen eller andragendet , og med hensyn til klassificeringen af klager , sledes at de kan behandles korrekt og hensigtsmssigt .
<P>
Det er lykkedes med fru Fortous betnkning , og jeg vil gerne lyknske hende med hendes arbejde .
Aftalen skal holdes helt til afslutningen . Vi opfordrer Kommissionen til at tilslutte sig forslagene i betnkningen , som er ret fornuftige .
<P>
Jeg gentager derfor , at vi skal give vores fulde sttte til betnkningen og til Kommissionen . Det er et passende tidspunkt at g videre i denne retning , da det falder sammen med optagelsen af 10 nye medlemsstater .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Keler (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne lyknske fru Fourtou med hendes betnkning og takke hende .
Min gruppe mener , at Kommissionens meddelelse er et skridt i den rigtige retning , da den erkender , hvor vigtig en rolle klageren har ved afdkningen af overtrdelser af fllesskabsretten .
Kommissionen skal tage imod borgerne som en udbyder af tjenesteydelser og varetage borgernes interesser .
Kun p den mde bliver der skabt tillid og formidlet en flelse af , at EU er en Union for borgerne .
Borgerne skal altid vises nye veje at hvde deres rettigheder som europiske borgere p .
Det m ogs glde for Kommissionen , ogs selv om det skulle vise sig , at den for en gangs skyld ikke er det rigtige sted at henvende sig med en klage .
Borgerne skal have en fornemmelse af , at det er Europa , og jeg siger Europa , fordi vi m huske p , at mange borgere ikke skelner mellem institutionerne .
Borgerne skal derfor have et svar , hvorfor jeg hilser det srlig velkommen , at meddelelsen omfatter dette aspekt .
<P>
Jeg kunne dog have nsket mig en klarere formulering , idet Kommissionen under alle omstndigheder skal henvise klageren til en alternativ klageadgang .
Borgerne skal behandles og underrettes individuelt og personligt .
Kommissionen skal underrette klageren med det samme og konsekvent .
Her er det ogs vigtigt , at klageren virkelig har mulighed for at fremlgge sin klage personligt over for Kommissionen og uddybe den nrmere .
<P>
De gode hensigter i meddelelsen skal nu omsttes til praksis , og vi m ikke tillade , at de blot forbliver teori p papiret .
Ligesom ordfreren mener jeg principielt ogs , at fristen p et r til behandlingen af klager er tilstrkkelig .
Det vil dog sige , at etrsfristen skal vre reglen , og at borgerne skal kunne stole p virkelig at f svar inden for et r .
Pskuddet om , at Kommissionen ikke har tilstrkkeligt personale til det , kber jeg ikke .
Ligesom fru Fourtou beklager jeg , at meddelelsen ikke knytter forbindelse til proceduren med andragender .
Udvalget for Andragender har i revis krvet et get interinstitutionelt samarbejde .
Det blev ogs taget op i Perry- og Keler-betnkningen .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske ordfreren med betnkningen og Kommissionen med meddelelsen .
Vi ser det som et vigtigt skridt i retning af anerkendelse af borgernes retmssige roller og rettigheder i tilflde , hvor de mtte nske at indgive en klage til Kommissionen .
Det er ogs frste gang , at Kommissionen har vedtaget offentlige regler for behandlingen af medlemsstaternes overtrdelser af fllesskabsretten .
Disse offentlige regler er i de fleste tilflde en markant forbedring af praksis i en rkke af vores medlemsstater .
<P>
Da den tidligere ombudsmand , Jacob Sderman , anmodede Kommissionen om at vedtage regler for behandling af klagere , husker jeg , at han henstillede til , at man anerkendte , at klageren var part i en administrativ procedure .
Selv om min gruppe mener , at det br vre det endelige ml , mener vi ogs , at den vedtagne norm er en stor forbedring .
Mske vil der vre mulighed for at g endnu videre og vedtage en administrativ lov for EU ' s institutioner og agenturer .
<P>
Dernst vil jeg gerne nvne et omrde , hvortil min kollega , hr . Wyn , og jeg stillede et ndringsforslag , der blev forkastet p udvalgsplan - hvilket er meget usdvanligt , da medlemmerne af vores udvalg som regel er srdeles fornuftige .
I den nuvrende betnkning faststtes det , at Kommissionen har ret til at udve et skn vedrrende en klage .
<P>
Selv om vi anerkender , at Kommissionen skal have mulighed for at udve en eller anden form for skn vedrrende en eventuel overtrdelsesprocedure , skal dette skn udves i overensstemmelse med Kommissionens forpligtelser til at sikre , at fllesskabsretten gennemfres og finder anvendelse .
<P>
Artikel 211 , hvori det er fastsat , at Kommissionen skal drage omsorg for gennemfrelsen af traktaterne , og artikel 226 , hvori det er fastsat , at Kommissionen kan ivrkstte overtrdelsesprocedurer , udgr den vigtigste sikring i traktaterne af overholdelse af EU ' s acquis .
Vi er derfor betnkelige ved , at Kommissionens ret til at udve skn skal vre meget vidtrkkende og vil foretrkke , at der faststtes rammer for udvelsen af skn .
<P>
Endelig vil jeg , hvor konventet nrmer sig sin afslutning , understrege vigtigheden af at opretholde Kommissionens rolle i overvgningen af gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Antallet af klager , som Kommissionen har modtaget , og antallet af andragender , som Parlamentet har modtaget , viser tydeligt , at borgerne har et stort behov for denne mulighed .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med hendes meget korte og koncise betnkning .
Den formulerer tingene kort og klart , og det vil sige , at vi har behov for strre gennemskuelighed og engagement fra Kommissionens side i dens forvaltning og over for EU ' s borgere - noget , der allerede har vret nvnt .
Jeg synes , at en frist p et r ikke blot er rimelig , men endda meget geners .
Vi har medlemsstater , hvor overholdelse af frister hrer til dagens orden .
Vi br i fllesskab forsge at udrydde dobbeltbehandlingen af klager .
Det er ogs allerede blevet nvnt .
Det er et ml for Parlamentet og navnlig for Udvalget for Andragender .
<P>
Kommissionen har stadigvk sine vanskeligheder med en borgernr og gennemskuelig forvaltning .
P et tidspunkt har vi alle vret ude for at skulle forsvare det relativt lave antal embedsmnd - omkring 17.000-18.000 - som Kommissionen har , fordi den det meste af tiden optrder i offentligheden , som om den havde 100.000. Jeg behver ikke at minde om den gemmeleg , som Kommissionen for jeblikket leger i forbindelse med Eurostat-skandalen , hvor man har en fornemmelse af , at Kommissionen endnu ikke har lrt , at moderne forvaltning har noget at gre med gennemskuelighed .
Vi behver bare at se p Ombudsmandens beretning fra sidste r , som viser , at 75 % af klagerne i 2002 , fru kommissr , vedrrte Deres institution .
Heriblandt var der klager , som kunne have vret afgjort relativt let og billigt .
Faktisk vedrrte 27 % af klagerne fra EU-borgere manglende gennemskuelighed og afslag p informationer .
Igen er essensen af det hele gennemskuelighed .
Hr . Prodi lovede offentligt noget helt andet , da han tiltrdte for tre r siden .
Yderligere 15 % vedrrte forvaltningsmssige forsinkelser , som kunne undgs .
De forsinkede betalinger er blevet legendariske i EU .
<P>
Her er der efter min mening et stort og billigt potentiale for forbedringer .
Vi har kun brug for lidt god vilje , og jeg synes , det ville vre en god id , om vi , fru kommissr , med hensyn til overholdelsen af de forpligtelser , som De har indget , hvorefter alt vil blive behandlet inden for et r , kunne blive enige om , at Parlamentet skal have regelmssige beretninger fra Dem .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter debatten om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0293 / 2003 af Nassauer og Posselt for PPE-DE-Gruppen om situationen i Indonesien , navnlig i Aceh ;
<P>
B5-0298 / 2003 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Indonesien , navnlig i Papua og Aceh ;
<P>
B5-0301 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Indonesien , navnlig i Aceh ;
<P>
B5-0302 / 2003 af De Rossa , Schulz , Randzio-Plath og van den Berg for PSE-Gruppen om situationen i Aceh-provinsen i Indonesien ;
<P>
B5-0307 / 2003 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen i Indonesien , navnlig i Papua og Aceh ;
<P>
B5-0311 / 2003 af Wuori , McKenna og Maes for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Aceh- og Papua-provinserne i Indonesien .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , vi beskftiger os i dag med et af de vanskeligste kriseomrder i Asien , et omrde , som truer med at blive endnu farligere , og vi kan ikke forst dette problem , hvis vi blot tyr til de sdvanlige klicher .
<P>
Indonesien er et land med mange nationaliteter og overgr alene rent geografisk langt vores europiske dimensioner .
I den del af verden kan man ikke skre alt over n kam .
Vi har det problem , at Aceh er et gammelt historisk sultanat , som har haft en betydende kulturel indflydelse p regionen .
Aceh var en stor sfarernation og har ogs haft en religis indflydelse p regionen .
Herfra bredte islam sig s strkt til hele Asien , og en har udviklet en strk og sund selvbevidsthed .
I kolonitiden blev Aceh , som s mange andre nationer i denne region , ganske enkelt ensrettet , og efter dekolonialiseringen blev den en del af den kunstige stat Indonesien .
<P>
Men nu vil vi bestemt ikke stte sprgsmlstegn ved staten Indonesiens integritet , som alene af konomiske og strategiske grunde er en af vores vigtigste og mest vrdifulde partnere .
Men p den anden side m vi se realiteten i jnene , og den er nu engang , at man har beget den fejl i Indonesien , at man har prvet at lse problemet med de overbefolkede er Bali , Java og Sumatra ved at indfre noget , som kaldes transmigrasionspolitik . Man har med andre ord forsgt at flytte befolkningen fra disse er til andre er med et andet kulturelt og historisk prg og at nedstemme andre befolkningsgrupper , som har frt til en lang rkke etniske og religise konflikter .
Disse konflikter er ikke kun , som p Molukkerne , konflikter mellem muslimer og kristne , men i Aceh-provinsen er der ogs konflikter mellem muslimer og muslimer eller mellem forskellige etniske grupper .
<P>
Derfor m vi gribe dette problem an med strste forsigtighed .
P den ene side m vi krve meget klart , at magtanvendelsen i Aceh-provinsen og de terrorhandlinger , der finder sted i regionen , m hre op .
P den anden side m vi ogs krve , at den indonesiske regering , som er vores partner , str ved sine forpligtelser , og det vil sige , at den gennemfrer selvstyreordningen for Aceh-provinsen fuldt ud og srger for , at der hersker demokrati og retsstatsprincipper , og at frem for alt humanitre organisationer , internationale observatrer og internationale medier har adgang til regionen .
Indonesien burde ikke have noget at skjule , landet er vores partner .
Men den mde , som Indonesien tackler den selvsikre Aceh-provins og dens frihed p , er ogs et vigtigt kriterium .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , grnserne i den tredje verden er for en stor del et produkt af europisk kolonistyre .
Folkeslag , som nskede at hre sammen , blev splittet , fordi deres boligomrde blev fordelt mellem kolonibesttere .
Derimod er folkeslag , som gerne ville have en selvstndig stat , tildelt store , mgtige naboer , som nskede at erobre de omrder , som de boede i .
Isr hvis der i et sdan omrdes undergrund er fundet metaller eller olie , bliver det vanskeligt at ndre den politiske inddeling p en fredelig mde .
<P>
Indonesien er et produkt af mere end tre rhundreders nederlandsk kolonialisme .
Fem store er og utallige smer blev samlet under n regering for at forsyne en rverstat ved Nordsen - som forfatteren Multatuli fra det 19. rhundrede kaldte det - med billige rstoffer og handelsvarer .
De to omrder , hvor den indonesiske hr nu forsger at tilintetgre lsrivelsesbevgelser , Aceh i det nordlige Sumatra og det vestlige Papua , var de sidste omrder , der blev tilfjet det nederlandske kolonirige .
Frst omkring 1900 blev de besat af den nederlandske kolonihr efter en lang og blodig krig i Aceh .
<P>
Nederlandene interesserede sig nppe for en Ny Guinea , som oprindeligt var fordelt mellem Nederlandene , Tyskland og Storbritannien , og hvor papuanere , som dengang stadig levede i urtiden , boede , indtil Indonesien lsrev sig fra Nederlandene i uafhngighedskrigen .
Dengang var det det sidste kolonistttepunkt i Asien .
Under pres fra Amerika , som sgte gode forbindelser med Indonesien , afstod Nederlandene alligevel dette omrde for 40 r siden .
Den lovede folkeafstemning blandt indbyggerne om , hvorvidt de ville tilslutte sig Indonesien eller ej , har aldrig fundet sted .
<P>
I 1945 forsgte Nederlandene alligevel at opdele Indonesien i et uafhngigt , ttbefolket Java og en rkke satellitstater deromkring med nr tilknytning til Nederlandene .
Mange indonesere og i hvert fald deres regenter og militr betragter det stadig som en stor succes , at de umuliggjorde denne splittelse .
Den mgtige rolle , som den indonesiske hr - der i mange r har passet p mineraler og undertrykt etniske mindretal - spiller , kan forklares af dette ligesom den langvarige besttelse af det tidligere portugisiske Timor og et tidligere forsg p at indlemme det forhenvrende britiske Malaysia .
<P>
I Indonesien drejer det sig nu om problemer , der er forrsaget af Europa og USA .
Derfor er det godt , at ogs Europa-Parlamentet blander sig i disse drlige tilstande .
I modstning til tidligere m det ikke ske gennem militre interventioner udefra , men det skal ske gennem diplomatisk og , om ndvendigt , konomisk pres .
For at muliggre de indonesiske folkeslags demokrati og selvbestemmelse , er vi altid ndt til at tage hensyn til disse rsager og flsomme omrder .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , det indonesiske statsforbunds politiske skrbelighed er tydelig .
Det bermte indonesiske rige risikerer at smuldre i den stligste del , Papua , og i den vestlige del , Aceh .
Jakartas modforanstaltninger , isr militre , har hidtil haft den modsatte virkning .
Bde i Papua og i Aceh underminerer de den centrale myndigheds tilsagn om autonomi .
Det befordrer en farlig radikalisering .
Isr i Aceh , som altid har sat stor pris p sin uafhngighed - det har nederlnderne mttet sande - kan eskalering af den langvarige konflikt mellem Jakarta og GAM-oprrere fre til et nyt arnested for international islamisk terror .
Dette frygtindgydende perspektiv br f Jakarta til at optrde taktfuldt .
Det er absolut ndvendigt , at omverdenen , Kommissionen og Rdet involveres .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , det , vi er i dag kan bevidne , er faktisk et klart tilbageskridt for freden og retsstaten i Indonesien , som det fremgr dels af den brudte vbenhvile og genoptagelsen af fjendtlighederne i Aceh-provinsen , dels af den stigende spnding i Irian Jaya , ogs kendt som Vestpapua .
<P>
Indonesien er et af de mest vidtstrakte lande i verden , og det udmrker sig ved ud over de problemer , som geografien og historien , srlig afkoloniseringsprocessen , har skabt - som hr . Meijer allerede har vret inde p , og hvor problemerne i forbindelse med det tidligere sultanat Aceh har sine rdder - at have tilfjet de problemer , der flger af brutal undertrykkelse , diktatur og Indonesiens ekspansionistiske politik , som har omfattet anneksion af Irian Jaya og militr erobring af sttimor .
<P>
Disse to sidste hndelser kan hjlpe os til at forst , hvor alvorlig og kompleks den situation er , som vi str over for i landet i dag .
Afkoloniseringen af sttimor , der fulgte efter Suharto-diktaturets fald , blev et historisk vendepunkt for den interne ekspansionistiske logik , der har kendetegnet Indonesien , og for holdningen i den vestlige verden , der i gerning eller ved tavshed havde stttet erobringen af denne lille , unge sydstasiatiske nation .
<P>
Som bekendt var der ikke tale om nogen fredelig aktion , og den kunne kun lykkes , fordi der blev anvendt ekstern militr magt , eftersom FN var ude af stand til alene at imdeg Indonesiens vbnede reaktion .
P denne baggrund og i erkendelse af , at det ikke giver mening , at vi altid erklrer os som modstandere af vbnet indsats , synes alting at pege p , at vi befinder os i en situation , hvor der , som vores flles beslutning siger , m gres alt , hvad der er muligt for at standse den vbnede konflikt og for at forsge igen at f gang i dialogen mellem den indonesiske regering og separatistbevgelsen i Aceh og ogs reprsentanterne fra Irian Jaya .
<P>
Ud over at vi m ptage os at trffe alle ndvendige foranstaltninger for at genetablere vbenhvilen i Aceh og dialogen i Irian Jaya , m vi ogs formulere en udenrigspolitik for Indonesien , der hviler p respekt for menneskerettighederne , for mindretallene og for dialog mellem forskellige etniske og religise grupperinger .
Disse principper m veje tungere end geopolitiske kalkuler eller konomiske interesser , der altid er drlige rdgivere under sdanne omstndigheder , og som har givet os s drlige resultater i fortiden , og de m ogs veje tungere end deterministiske overvejelser over territoriel integritet eller ret til selvbestemmelse , der undertiden allerede i deres udgangspunkt er vanskelige at afgre .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Aceh har aldrig villet hre ind under Indonesien .
Det var allerede sdan under det nederlandske kolonistyre , og det har faktisk aldrig ndret sig .
Det er der geografiske , etniske og religise , men isr konomiske grunde til .
Indtgter fra naturgas er en vedvarende kilde til spndinger .
Skal de tilfalde den indonesiske regering , militret , oprrerne eller indbyggerne selv ?
Siden 1976 er befolkningen blevet terroriseret , bde af det indonesiske militr og af GAM-oprrerne .
Af egen erfaring ved jeg , hvor farligt det er at rejse alene i dette omrde .
I renes lb har forhandlingerne mellem GAM og det indonesiske militr aldrig resulteret i noget vsentligt .
Den virkelige grund kunne godt vre , at begge parter har interesse i , at denne anarkistiske situation fortstter , fordi de begge tjener en masse p den .
<P>
Efter de seneste mislykkede forhandlinger er den indonesiske regering get over til en storstilet militr offensiv , som nemt kan udarte til frygtelige overgreb p begge sider .
Regeringen i Jakarta har svoret , at menneskerettighederne vil blive respekteret , men hvem kan observere det i dette bjergrige urskovsomrde ?
Derfor er det af strste betydning , at der sendes internationale observatrer til omrdet , som beskyttes effektivt .
EU skal meget kraftigt opfordre bde den indonesiske regering og GAM til nu at n frem til en fredelig ordning med retfrdige aftaler om fordelingen af mineralerne .
Militre lsninger har aldrig vist sig at vre varige i Aceh .
<P>
Det er overordentlig beklageligt , hr. formand , at Papuas srlige autonomilov er trukket tilbage og erstattet af en ny lov , hvori omrdet opdeles i tre provinser .
Endelig syntes der at vre opnet en lsning , som alle kunne acceptere , og som ville garantere stabilitet .
Men fru Megawati lytter for meget til militret og har ikke politisk mod til at stte sin egen vilje igennem .
P grund af denne politik vil heller ikke papuanerne lngere hre ind under Indonesien , og det kan da ikke vre hensigten .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , de historiske omstndigheder viser , at vi i EU ikke fortsat kan vre ligeglade med hensyn til , hvad der sker i Indonesien , Aceh og Papua Ny Guinea .
Krigen , som fortstter , og som har varet i 27 r i Aceh , viser , at flgerne af kolonitiden stadig har indvirkning den dag i dag .
Vi skal bl.a. overbevise indoneserne om , at kun politiske lsninger er mulige for at bilgge disse politiske konflikter .
En konkret og tydelig vbenembargo mod den indonesiske regering kunne vre et frste skridt , men ligeledes skal vi kunne overbevise den indonesiske regering om , at et land med 150 millioner indbyggere med mange tusinde er ikke skal regeres som en enhed .
<P>
Hvis viljen til selvbestemmelse og autonomi er til stede , bde i Aceh og hos papuanerne , skal man tage hensyn til det .
12.000 ofre i Aceh , daglige grusomheder , krnkelser af borgernes rettigheder , voldtgter , angreb p landsbyer , det skal bringes til ophr , og der skal findes en politisk lsning .
Og man skal ogs i Papua vende tilbage til den lsning , som stiller autonomi i udsigt .
Vi er ikke tilhngere af , at der opstr srskilte stater overalt , men det kan da heller ikke vre sdan , at en katastrofal centralisme , der ptvinges mod befolkningens vilje og med militre midler , i sidste instans ville blive lsningen .
En retfrdig lsning p det politiske problem er ndvendig , for at der kan herske fred , og for at naturrigdommene , som er til stede i stort omfang , kan udvindes til gavn for hele befolkningen og med deltagelse af dem , som har boet der i rhundreder .
<P>
Vesten skal ikke gre sig medskyldig i Indonesiens militre lsninger , men skal konsekvent vedblive at opfordre til en politisk lsning , som stiller autonomi i udsigt , om end det sker inden for rammerne af den indonesiske stat .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Indonesien har ivrksat den strste militre operation siden invasionen af sttimor i 1975 imod medlemmer af separatistbevgelsen GAM i Aceh efter ophret af en fem mneder lang vbenhvile , og der er allerede rapporter om mange lidelser og krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Konflikten er opstet , fordi sultanatet Aceh - selv om det aldrig teknisk blev inkorporeret i det hollandske Ostindien - var et af de territorier , der blev givet til Indonesien af Holland i 1949 efter FN-sponsorerede forhandlinger mellem Indonesien og den tidligere kolonimagt .
Selv om befolkningen i Aceh var muslimer , indledte de straks en kamp for uafhngighed , og provinsen fik en srlig status .
De nuvrende uroligheder forvrres af den indonesiske regerings udnyttelse af provinsens olie- og gasressourcer samt Transmigrasi-politikken , der har medfrt , at mange javanesere har slet sig ned og fet arbejde i provinsens kyst- og industriblter .
<P>
Den tidligere vbenhvile , der fra EU ' s synspunkt delvis havde til forml at sikre indonesisk sttte til den globale bekmpelse af terror og beskyttelse af menneskerettighederne i Aceh , er helt tydeligt brudt sammen .
Prsident Megawati nsker forsteligt nok at forhindre , at Indonesien nedbrydes .
Hren har tilsyneladende - og uklogt - overbevist prsidenten om , at en militr lsning er et fornuftigt alternativ .
Det er hjst usandsynligt , at en militraktion vil lykkes p lngere sigt .
Der skal hurtigst muligt findes en politisk lsning .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , den indonesiske regering skal formelt understrege sin afstandtagen til krnkelserne af menneskerettighederne , f.eks. de ulovlige drab , herunder henrettelser uden retsforflgning , forsvundne personer og tortur .
Det skal gres klart over for sikkerhedsstyrkerne , at overtrdelser ikke vil blive tolereret , og at overtrdere vil blive retsforfulgt .
Begge sider skal overholde de internationale menneskerettigheder og humanitre love , og overholdelsen skal vre synlig .
<P>
Der skal vre en fornuftig kommandovej for sikkerhedspersonalet .
Disse personer skal forst , at de vil blive holdt ansvarlige for udfrelsen af de uhyrlige forbrydelser - ikke blot de personer , der udfrer ordrerne , men ogs dem , der giver ordrerne .
<P>
Forbrydelser imod kvinder og brn br under ingen omstndigheder tolereres .
Desvrre sker disse forbrydelser stadig .
<P>
Den indonesiske regering skal trffe foranstaltninger til at beskytte de personer , der forsvarer menneskerettighederne , og de medlemmer af pressen , der protesterer imod disse uhyrligheder .
<SPEAKER ID=216 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne dele mit indlg op i to dele , den frste handler om Aceh og den anden om Papua .
<P>
Hvad angr Aceh , figurerer Kommissionen sammen med formandskabet blandt de fire medformnd for Tokyo-konferencen ( Japan , USA , EU og Verdensbanken ) .
Denne konference har opfordret til underskrivelsen af en vbenhvileaftale mellem den indonesiske regering og oprrerne fra Aceh baseret p - hvilket jeg gerne vil understrege - Indonesiens territoriale integritet .
<P>
Aftalen om at indstille fjendtlighederne er det hidtil mest gennemfrte forsg p at lse en konflikt , som har varet i 26 r , og som har kostet livet for henved 12.000 mennesker , der for de flestes vedkommende var uskyldige civile .
<P>
Kommissionen har med sit srlige udrykningsvrktj bidraget med et belb p 2,3 millioner euro til udsendelsen af 50 internationale observatrer til Aceh-provinsen .
Desvrre har situationen i marken i mellemtiden taget en alvorlig drejning .
<P>
Den 17. og 18. maj i Tokyo deltog Kommissionen sammen med andre medformnd i en 11 timer lang forhandling mellem den indonesiske regering og GAM ( Bevgelsen for et frit Aceh ) med henblik p at redde vbenhvilen , som vaklede .
Desvrre slog drftelserne fejl , hvilket fik den indonesiske prsident til at erklre krigstilstand og indlede en meget omfattende militroperation .
<P>
Siden har Kommissionen kun kunnet bekrfte , hvad de rede parlamentsmedlemmer har sagt .
Situationen er meget alvorlig , de oplysninger , vi modtager , er mere end foruroligende , og overtrdelserne af menneskerettighederne er alvorlige .
Vi er ogs meget optagede af anmodningen til de internationale og ikke-statslige hjlpeorganisationer om at forlade provinsen samt af den militre censur af de presseorganer , som dkker situationen p stedet eller rapporterer om de faktiske forhold i provinsen .
<P>
Hr. formand , i Kommissionens jne vil en militr operation ikke gre det muligt at bringe varig fred til Aceh , selv om den efter foregivende udfres i de bedste hensigter .
Det er grunden til , at vi er fast overbeviste om , at vejen til fred fortsat gr gennem en god forvaltning , lov og ret , overholdelse af menneskerettighederne , den demokratiske proces og udvikling .
<P>
Vi tager erklringen fra den koordinerende minister for politiske anliggender og sikkerhed , hr . Yudhoyono , til efterretning , i henhold til hvilken hans regering vil overholde Genve-konventionen og den humanitre folkeret i Aceh-provinsen .
Men det internationale samfund br opfordre den indonesiske regering til at sikre ngo ' er og internationale humanitre agenturer adgang til provinsen og til at garantere for deres sikkerhed , fordi der her er tale om en livsndvendig forudstning for hurtig og klar befordring af en hjlp , som borgerne og de mest berrte befolkningsgrupper har s hrdt brug for .
<P>
Vi er overbevist om , at der ikke er nogen anden mulighed end at genskabe dialogen omkring et forhandlingsbord .
Erklringen fra den indonesiske regering , hvori den siger , at den fortsat er ben for forhandlinger , sttter os i vores holdning .
Vi opfordrer sledes regeringen og GAM til hurtigst muligt at foresl en ramme , som gr det muligt at genoptage disse forhandlinger .
Kommissionen er ligesom de andre instanser bag initiativet fortsat indstillet p at lette processen med alle tnkelige midler .
<P>
Hr. formand , jeg nr nu til det andet punkt i Europa-Parlamentets sprgsml , nemlig situationen i Papua .
De er helt sikkert klar over , at det indonesiske parlament har vedtaget en srlov om Papuas selvstndighed i 2001 .
I 2002 mobiliserede Kommissionen efter konklusionerne af en undersgelse , som blev gennemfrt i fllesskab af indonesiske og europiske eksperter , sine midler fra den hurtige udrykningsmekanisme for at sttte de indonesiske myndigheders ivrksttelse af omtalte lov ved at stille en ekspert i decentralisering og Indonesien til deres rdighed .
Og jeg holder kraftigt fast i , at dette initiativ blev truffet i EU i streng respekt for Indonesiens territoriale integritet , og at det modtog de indonesiske myndigheders fulde sttte og samarbejde .
Midt i 2003 foreslog Kommissionen teknisk bistand til Papuas provinsregering og ivrksttelsen af srloven om selvstndighed .
Lanceringen af dette program er endnu ikke godkendt af den indonesiske regering .
Kommissionen hber , at det kun er tekniske rsager , der ligger til grund for forsinkelsen .
<P>
Kommissionen har bemrket det prsidentielle dekret af 27. januar 2003 til oprettelse af tre nye provinser i Papua , og at det indonesiske parlament , som skal bekrfte oprettelsen af disse provinser , endnu ikke har afgivet udtalelse .
Vi er ikke desto mindre meget optagede af de konsekvenser , som gennemfrelsen af dekretet kunne f for ivrksttelsen af srloven om selvstndighed i Papua-provinsen .
Vi er fortsat overbevist om , at den vej , som er bnet af srloven , er og bliver den , de indonesiske myndigheder skal flge .
Kommissionen opfordrer den indonesiske regering til at ivrkstte srloven og opretholder sit tilbud om bistand i den forbindelse .
Samtidig bekrfter Kommissionen sin sttte til at bevare Indonesiens territoriale integritet og er fortsat opmrksom p overholdelsen af menneskerettighederne i denne provins svel som i alle andre provinser i Indonesien .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0297 / 2003 af Eriksson , Bertinotti , Boudjenah og Morgantini for GUE / NGL-Gruppen om anholdelsen af Aung San Suu Kyi i Burma ( Myanmar ) ;
<P>
B5-0303 / 2003 af Veltroni , Glenys Kinnock , van den Berg og Schulz for PSE-Gruppen om anholdelsen af Aung San Suu Kyi ( Burma ) ;
<P>
B5-0305 / 2003 af Van Orden , Deva , Thomas Mann , Maij-Weggen og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen om Burma ( Myanmar ) ;
<P>
B5-0306 / 2003 af van den Bos for ELDR-Gruppen om Burma ;
<P>
B5-0310 / 2003 af McKenna og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om Burma .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , et drama uden ende ser ud til at udspille sig i Burma .
I revis har en brutal junta terroriseret Burmas befolkning , som lever i dyb fattigdom .
Regimet tyranniserer tusindvis af tvangsarbejdere , i landets fngsler vansmgtes tusindvis af politiske fanger , og prsidenten , som engang blev valgt demokratisk med et overvldende flertal , modtager af Nobels fredspris - og ogs af Europa-Parlamentets Sakharov-pris - var fngslet i revis , hvorefter han efter en kort periode , hvor man havde et svagt hb om demokrati , igen blev anholdt den 31. maj i r sammen med ni andre medlemmer af landets parlament .
<P>
Som De sikkert vil have erfaret fra medierne , er det uklart , hvor mange menneskeliv militrets voldelige overgreb virkelig har kostet , eller hvilken skbne nstformanden for det forfulgte parti , Den Nationale Liga for Demokrati , har lidt .
Muligvis blev ogs formanden selv sret under dette seneste angreb .
Det er et virkeligt alvorligt tilbageslag , efter at Aung San Suu Kyis lsladelse for njagtigt et r siden vakte forhbninger om , at regimet var klar til at gennemfre reformer .
I denne forhbningens nd blev den politiske dialog indledt under tilsyn af FN ' s srlige udsending , Razali Ismail , men man m frygte , at han vil blive hindret i at mdes med Aung San Suu Kyi under det besg , som er planlagt til i morgen , og at det vil fre til , at fronterne bliver trukket endnu skarpere op .
<P>
Militrmagt , politisk forflgelse og frihedsbervelse af mennesker , som til trods for alle repressalier fortstter med at kmpe for demokrati - det m ikke tolereres .
Derfor er Rdet blevet opfordret til straks at genindfre de sanktioner over for regimet , som midlertidigt er suspenderet .
Men det skal ogs vre klart , at Rdet , Kommissionen og ikke mindst Parlamentet af hensyn til den burmesiske befolkning ikke nsker at lukke alle dre i Burma .
Vi er med andre ord stadigvk indstillet p at hjlpe med at tilskynde til en national forsoningsproces , men der skal ogs vre tegn p , at en sdan forsoningsproces nskes og stttes fra alle sider .
Men s lnge terror og militrmagt er fremherskende , er der ingen , der kan hbe p Europa-Parlamentets og de andre europiske institutioners tolerance .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , weekendens anholdelse af Aung San Suu Kyi , lederen af Den Nationale Liga for Demokrati , NLD , er dybt beklagelig og viser , at militrstyret i Burma ikke har planer om en demokratisk reform .
Rapporterne om srede er meget alarmerende .
Den nye udvikling i sagen stter ogs sprgsmlstegn ved effektiviteten af EU ' s aktioner imod det militre diktatur .
<P>
Vi krver umiddelbar frigivelse af Aung San Suu Kyi og alle vrige politiske fanger samt ophvelse af begrnsningerne over for NLD , universiteter og andre institutioner .
<P>
Den meget bekymrende forvrring af den politiske situation i de sidste par dage er det seneste eksempel p den kontinuerlige krnkelse af menneskerettighederne .
Enhver , der opponerer imod regimet , bliver chikaneret og anholdt og lever i konstant frygt for sit liv .
Etniske minoriteter , som f.eks. Karen- og Shan-grupperne , lider under voldsom undertrykkelse , og der er over 130.000 flygtninge i lejrene langs grnsen mellem Thailand og Burma .
Desvrre er dette endnu et eksempel p , at EU ' s og det internationale samfunds bestrbelser p at f ndret situationen ikke har vret srligt vellykkede .
Vi har tydeligvis ikke ramt regimet der , hvor det gr ondt .
<P>
EU ' s forlngelse af rejseforbuddet i relation til Burma og fastfrysningen af aktiver blev vedtaget i april , men suspenderet indtil oktober i hb om en forbedring af situationen .
Situationen er helt tydeligt forvrret , og Rdet br trffe hasteforanstaltninger til gennemfrelse af de tiltag , der blev besluttet i den flles holdning .
<P>
Situationen kan bedst afhjlpes , hvis det burmesiske regime overholder resultaterne af valgene i 1990 , som det internationale samfund vedvarende har krvet .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Burmas generaler gr virkelig alt for at blive ved magten .
Munden lukkes p modstandere .
Oppositionsleder Aung San Suu Kyi har af de seneste 14 r tilbragt halvdelen i husarrest .
Nu er hun igen arresteret , angiveligt p grund af hendes egen sikkerhed .
Juntaen er fuldstndig paranoid og kontrollerer regeringen , retsplejen , konomien og befolkningens personlige liv i Burma .
Der er ikke nogen som helst form for demokrati , og befolkningen holdes uvidende .
Enhver , som har modtaget undervisning , nres der mistillid til .
Ved enhver studenterdemonstration lukker regeringen universitetet .
Landet har i 14 r befundet sig i en krise . Der er mangel p alt , undtagen korruption .
Den griber om sig . Regimet diskriminerer Rohingya-befolkningen systematisk .
Der er ikke tale om nogen virkelig forsoning mellem regeringen og oppositionen .
<P>
For at str sand i jnene p Vesten trffes der af og til kosmetiske foranstaltninger , ssom FN-udsendingen Razalis besg .
Burma har et af de mest korrupte regimer i verden .
Det internationale samfund har tolereret dette alt for lnge .
De mere end 1.000 politiske fanger skal jeblikkeligt lslades , og alle repressive foranstaltninger skal ophves .
EU skal placere Burma som et vigtigt punkt p ASEAN-mdets dagsorden p Bali .
S lnge presset fra de omkringliggende lande stadig er minimalt , haster det ikke for generalerne at pakke sammen .
Endvidere br EU skrpe sin sanktionspolitik yderligere .
Forretningskontakter skal bringes fuldstndigt til ophr , alts heller ingen investeringer .
Der er risiko for , at generalernes faste vilje frer til en flelse af , at vi egentlig ikke kan gre noget ved det alligevel . Men , hr. formand , vi er forpligtet over for den tlmodige og meget udholdende Aung San Suu Kyi og Burmas fattige befolkning til at gre alt for at fordrive generalerne fra deres magt .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er enig i og kan sttte langt de flest indlg , men jeg nsker at rejse to sprgsml .
Det frste drejer sig om , hvor Aung San Suu Kyi befinder sig .
Hun er ikke set i mange dage , faktisk ikke siden slutningen af maj , da det blev rapporteret , at op imod 70 mennesker var blevet drbt af juntaen , og at hun var blevet sret , muligvis i hovedet .
At ingen har set hende eller ved , hvor hun befinder sig , rejser sprgsml om , hvorvidt hun er i live , og hvordan hendes tilstand er .
Parlamentet og institutionerne skal sende et meget strkt signal til de burmesiske myndigheder om , at internationale organer straks skal have adgang til at besge hende .
Det er af afgrende betydning .
Vi skal vide njagtig , hvilken situation hun befinder sig i .
<P>
Mit andet sprgsml omhandler selve beslutningsforslaget , der indeholder en anmodning om nye valg .
Jeg har forstet , at alle politiske grupper har accepteret , at dette krav fjernes .
Det glder mig , for det sender et meget farligt signal p nuvrende tidspunkt .
Det vil med andre ord betyde , at man giver efter for generalerne , at man ikke accepterer befolkningens vilje , og at man grundlggende underminerer Den Nationale Liga for Demokrati .
Det glder mig , at de partier , som nskede dette krav , har accepteret at fjerne det . Det ville vre meget farligt og et meget uheldigt signal at sende til det militre regime i Burma p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , 20 frende oppositionsmedlemmer er blevet anholdt i Burma , deriblandt Aung San Suu Kyi , modtager af Nobels fredspris i 1991 , modtager af Parlamentets Sakharov-pris og formand for Den Nationale Liga for Demokrati .
Mere end 100 af ligaens kontorer er blevet lukket , dens tilhngerne er blevet forfulgt og fngslet , og iflge vores oplysninger er 70 sympatisrer for nylig blevet drbt af militrjuntaens vbnede styrker i den nordlige del af landet .
<P>
Efter at EU i de seneste r havde suspenderet handelslettelserne og blokeret for udlandskapital , kom de frste positive virkninger .
I 2002 blev Aung San Suu Kyis husarrest ophvet , og der var begrundet hb om reformer , hvorfor EU besluttede sig for at hve nogle af sanktionerne inden udgangen af ret .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater opfordrer Burmas regering til at lslade nobelpristageren , hendes kampfller og de politiske fanger nu .
Forflgelserne og myrderierne skal hre op omgende . Universiteter , skoler og Den Nationale Liga for Demokratis kontorer skal genbnes .
Vi krver ogs frie valg med uafhngig international overvgning .
Hvis militrjuntaen fortsat ngter at indlede en reformkurs , som er s bydende ndvendig , m visumforbuddet udvides , og kapitalen m forblive indefrosset , uden nogen mulighed for at opn bevilliger .
ASEAN-landene , De Forenede Nationer og det internationale samfund m forpligte sig , s presset fra Europa opnr bred sttte .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig det , som bde min partiflle , hr . Junker , og de andre medlemmer har sagt i deres indlg , og udtrykke min dybe srgmodighed og ngstelse over tilbageholdelsen af Aung San Suu Kyi , som er et levende symbol p frihed og demokrati i Burma og i hele verden , og over den blge af undertrykkelse , der er skyllet hen over landet .
<P>
De sprgsml , der her er blevet rejst , er sprgsml , som vi m blive ved med at stille : Hvor lnge skal vi vre vidne til , at regimet i Burma kan fortstte ustraffet ?
Giver det mening at blive ved med at satse p en forsoningsproces under de herskende betingelser ?
Og - som det sidste - hvorfor stter Rdet ikke straks de sanktioner i vrk , som det vedtog i sin flles holdning den 28. april ?
Det er den appel , som jeg gerne vil afslutte mit indlg med at understrege .
<SPEAKER ID=227 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , lad mig indledningsvis sige , at jeg fuldt ud sttter de opfordringer , som er fremsat i beslutningsforslaget .
Det m vre hvet over enhver tvivl , at der er behov for en stramning af EU-sanktionerne imod Burma .
Militrjuntaen har jo med arrestationen af Nobelprisvinderen Ang San Suu Kyi og 19 andre partifller atter bevist , at de ikke nsker at forbedre de demokratiske forhold i landet .
At militrjuntaen hvder , at det sker for Ang San Sui Kis sikkerheds skyld , er en fornrmelse mod ethvert tnkende menneskes intelligens , og jeg er fuldstndig enig med kollega Patricia McKenna i , at vi jeblikkeligt m forlange at f at vide , hvor hun opholder sig , og f adgang til hende .
<P>
Man kan derfor kun hbe , at en skrpelse af de internationale sanktioner vil f militrjuntaen til at komme p bedre tanker .
Jeg mener , det er vigtigt , at Rdet skrper kravene til menneskerettighederne og fortsat bakker op om FN ' s srlige udsending .
At man betingelseslst lslader alle fanger og genoptager en reel dialog med oppositionen . For det er jo kun igennem en dialog med inddragelse af alle relevante , politiske aktrer , at et solidt og legitimt demokrati kan genetableres .
<SPEAKER ID=228 NAME="Reding">
Hr. formand , Kommissionen er fuldstndigt enig med de rster , som har lydt i Parlamentet .
Vi er meget optagede af de seneste begivenheder og af den chikane og politiske vold , som Aung San Suu Kyi og tilhngerne af Den Nationale Liga for Demokrati har vret ofre for under deres rejser i det nordlige Burma .
Bekrftelsen fra de burmesiske myndigheder p , at Aung San Suu Kyi - for sin egen sikkerheds skyld ! - og medlemmerne af hendes partiledelse er tilbageholdt , er meget bekymrende , og Kommissionen tilslutter sig fuldt ud alle Deres opfordringer om jeblikkelig og betingelsesls lsladelse af Aung San Suu Kyi og lederne af hendes parti .
<P>
Den burmesiske regerings beslutninger om at fngsle Aung San Suu Kyi og hendes medarbejdere , lukke Den Nationale Liga for Demokratis kontorer og lukke universiteterne er alle sammen store tilbageslag for den internationale forsoningsproces , og det er vores opgave at omstde dem hurtigst muligt .
Det er p hje tid , at den burmesiske regering viser , at den engagerer sig i den nationale forsoningsproces ved at samarbejde med Aung San Suu Kyi , NLD og de andre demokratiske krfter i landet om at reetablere demokratiet , overholde menneskerettighederne og genskabe retsstaten .
<P>
I den henseende og i betragtning af det nrt forestende besg i Burma fra den 6. juni af FN ' s generalsekretrs srlige udsending , Razali Ismail , tilskynder Kommissionen de burmesiske myndigheder til et fuldt og konstruktivt samarbejde med hr . Razali og til at give denne tilladelse til frit at mde Aung San Suu Kyi og de andre demokratiske ledere .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af de sanktioner , som er nvnt i Unionens flles holdning om Burma af 28. april 2003 , kan jeg forsikre medlemmerne af Parlamentet om , at Kommissionen flger situationens udvikling nje og forholder sig klar til at sttte ivrksttelsen af disse sanktioner hurtigst muligt , sfremt situationen ikke forbedrer sig .
<P>
Tillad mig p egne vegne at sige , hvor meget jeg respekterer og beundrer denne betydningsfulde politiker , Aung San Suu Kyi , som har modtaget Sakharov-prisen fra Europa-Parlamentet og Nobels fredspris , demokratiets og frihedens flamme .
Jeg hber af hele mit hjerte , at hun har det godt , og at hun med hjlp fra alle de demokratiske krfter vil finde en udvej for sig selv og sit folk .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag efter forhandlingerne .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0287 / 2003 af Van Orden , Corrie , Deva , Foster , Parish , Tannock , Banotti , Gahler , Korhola , Lehne , Maij-Weggen og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0299 / 2003 af Vinci , Miranda og Morgantini for GUE / NGL-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0300 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0304 / 2003 af Glenys Kinnock og Schulz for PSE-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0308 / 2003 af van den Bos og Mulder for ELDR-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0309 / 2003 af Maes , Rod , Lannoye , Schrling og Marie Anne Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om Zimbabwe .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe (PPE-DE).">
Hr. formand , Parlamentet har ved en rkke forskellige lejligheder anmodet om en skrpelse af sanktionerne over for Mugabes regime og strenge hndhvelse .
Men der har endnu ikke vret nogen effektiv reaktion fra Rdet .
I jeblikket , hvor hele sprgsmlet om demokratisk ansvar i EU drftes , er det p tide , at Rdet tager mere hensyn til Europa-Parlamentets beslutninger .
Rdet fornyede sanktionerne over for regimet , men slkkede samtidig p kravene .
Rejseforbuddet for Mugabe og hans mest betroede medarbejdere er ikke hndhvet effektivt .
Blot i sidste mned deltog handels- og industriministeren i et EU-mde i EU ' s hovedstad , Bruxelles , som var arrangeret af AVS , en institution , der er oprettet af EU .
Vi kan ikke engang hndhve et rejseforbud for at vise vores respekt for vores egne institutioner .
<P>
I november sidste r blev det overladt til Europa-Parlamentet at hndhve sanktionerne ved at ngte reprsentanter fra Zimbabwe adgang til Parlamentet .
Det frte naturligvis til forsinkelse af mdet , men vi m st fast .
Hvis de afrikanske lande er villige til at delgge AVS for at forsvare Mugabe , m vi lade dem gre det , men vi m holde op med at gre undtagelser med hensyn til dette rejseforbud .
<P>
Situationen er langt mere alvorlig i jeblikket .
Der er daglige problemer i Zimbabwe , der er ikke nok fdevarer og brndstof , inflationen ges med 50 % om mneden , og forbrugerpriserne vil stige med mindst 300 % i de nste par mneder .
Befolkningen i Zimbabwe sulter . 12,6 millioner har brug for fdevarehjlp , og de mange strejker og demonstrationer er yderligere bevis p det internationale samfunds ineffektive foranstaltninger over for Mugabe .
Dette beslutningsforslag har til forml at styrke vores indsats .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , intimidering , voldtgt , tyveri af jord , mord , bedrag , svindel med stemmeurner , frihedsbervelse og udsultning , det er de midler , som Mugabes rdselsregime benytter for at rive det tidligere velstende Zimbabwe med i en svimlende voldsspiral ned i en endnu dybere afgrund .
Fra denne humanitre katastrofe hrer vi s sent som i dag angstskrig fra individuelle ofre .
Tnk f.eks. p en sekretr fra MDC , oppositionspartiet , som om natten blev overfaldet i sit hjem af et af Mugabes gangsterteam .
Hun blev beskyldt for at vre oppositionsleder Morgan Tsvangirais prostituerede .
Straffen var indfrelse af et gevrlb i hendes vagina under ddstrusler og andre krav , som jeg ikke nsker at nvne her .
<P>
Det er i denne afskyelige kontekst , at Tsvangirai opfordrede den hrdt ramte befolkning til en uges fredelig protest .
Med den i mellemtiden rutinemssige arrestation af oppositionslederen forsgte diktatoren , som ikke skyr nogen midler , ogs at stte en stopper for dette ndrb .
Ligesom dette beslutningsforslag synes ogs jeg , at det er uforsteligt og overordentlig utrovrdigt , at Rdet , idet det ser bort fra det rejseforbud , som det selv har indfrt , alligevel selv i Bruxelles frer drftelser med dette forbryderiske regime .
Ligesom andre afrikanske regimers vilje til at opretholde kontakten med regimet er dette en krnkelse af Zimbabwes befolkning i nd .
<P>
Jeg opfordrer p det kraftigste Kommissionen og Rdet til kompromislst at afvise dette regime .
Og i overensstemmelse med punkt 5 beder jeg Rdet om at foreg det internationale samfund med et godt eksempel og virkelig ivrkstte en almen strategi for at genoprette demokratiet , retsstaten og respekten for menneskerettighederne i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs i Zimbabwe synes situationen at udvikle sig til en historie uden ende .
Jeg oplevede selv voldseskalationen , da jeg besgte landet som valgobservatr i forbindelse med parlamentsvalgene , om end med en forkert kasket p , da jeg ikke blev anerkendt som reprsentant for EU .
Mere end 30 oppositionspolitikere har mistet livet under disse opgr , og vi ser nu en ny voldseskalation .
Vi m nu konstatere , at Mugabe ikke kun benytter skarpe vben mod fredelige demonstranter , men ogs benytter sult som et vben mod sin egen befolkning .
Det er allerede blevet nvnt her i dag , at mere end halvdelen af befolkningen er afhngig af fdevarehjlp .
Vi befinder os derfor ogs i et dilemma . Hvis vi ikke vil lade menneskene sulte ihjel , bliver vi ndt til at hjlpe dem , men hvis vi gr det , bidrager vi utilsigtet til at holde Mugabe ved magten .
<P>
Priserne p livsvigtige varer ryger i vejret i Zimbabwe .
Inflationsraten eksploderer , den er for jeblikket den hjeste i verden .
konomien ligger i ruiner , eksporten og turismen , som engang var blomstrende indtgtskilder , er brudt sammen .
De tidligere s plidelige retsstatsprincipper er sat ud af kraft , og de seneste voldshandlinger har vist , at Rdet gjorde rigtigt i at vedtage sanktionerne mod Mugabe-regimet .
Men disse sanktioner ivrksttes ikke konsekvent .
Det er bydende ndvendigt !
Hvis vi forventer , at disse foranstaltninger skal gre noget som helst indtryk p regimet , m de ogs ivrksttes konsekvent .
Vi havde dette problem med en AVS-forsamling , som blev splittet p det .
Vi vil fortsat have med dette problem at gre , og hvis Kommissionen giver indrejsetilladelse til AVS-forhandlinger eller andre mder , bliver regimet styrket yderligere , og vores holdning , som gr ud p , at vi er for genindfrelse af retsstatsprincipper og demokrati og for respekt af menneskerettighederne , bliver svkket .
<P>
Det svkker ogs vores position inden for AVS-forsamlingen , hvor vi forsger at f vores afrikanske partnerlande over p vores side , og det er i sandhed ikke nogen nem opgave .
Vi har oplevet mange skuffelser .
Vi har endda oplevet en situation , hvor vi ikke opnede sttte til vores holdning til fordel for retsstatsprincipper , respekt af menneskerettighederne og i sidste ende et menneskevrdigt liv i Zimbabwe med alle demokratiske rettigheder .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at godt en fjerdedel af dem , der var til stede ved AVS-forsamlingen , var enige med os under en hemmelig afstemning , og nogle delegerede vovede endda at sige det bent og meget strkt fordmme det , der foregr i Zimbabwe .
Men vi m minde alle , som sidder til bords med Mugabe i Afrika , om , at det ikke kan vre legalitetens vej at sttte et sdant regime .
Vi m gre vores holdning helt klar her , og det m Kommissionen ogs .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg er glad for den tone , som fru Junker anslog , og jeg vil gerne bede de britiske konservative om at lgge en noget strre subtilitet for dagen , nr de gang p gang tager Zimbabwe op .
Vi har allerede gjort det ofte her , og egentlig stadig med meget lidt resultat .
Der er ikke noget andet land , der er vedtaget s mange beslutningsforslag om med s ringe effekt .
Lad os ogs se tingene i perspektiv .
<P>
Zimbabwe er ikke det land i Afrika , der har flest ofre for krig eller vold , men det betyder ikke , at situationen ikke er forvrret yderst dramatisk .
Landets konomiske situation har aldrig vret s drlig , og den forvrres dag for dag .
7,2 millioner ud af 12,4 millioner mennesker sulter , menneskerettighederne krnkes osv .
Tortur hrer til dagens orden , og arrestationer af journalister gr pressefriheden til en parodi .
<P>
Hos befolkningen i Zimbabwe er der imidlertid vilje til at gennemfre en fredelig overgang .
MDC ger presset med strejker og politiske aktioner , og vi skal sttte dette pres .
Vi skal sttte hr . Tsvangirai , som var den moralske vinder af valget .
Hvis dette valg ikke var forfalsket , var han mske nu statsoverhoved .
Oppositionen ger dette pres , men der er ogs stadig flere afrikanske lande - og det har vi kunnet mrke under AVS-mderne - som er rede til at udve pres .
Det har ikke altid haft resultat , men det var dog vigtigt , at hr . Mbeki fra Sydafrika og Nigerias prsident den 5. maj sammen udvede pres , selv om dette ikke synes at fre til jeblikkelige resultater .
<P>
Men hvordan kan vi tro , at alt ndrer sig i en hndevending ?
Hvordan hndterer Europa dette pres ?
Parlamentet krver konstant , at al dialog bringes til ophr . Er det den rette metode ?
Rdet anvender benbart en anden metode og nsker at plgge sanktioner , for s vidt som disse ikke str i vejen for den normale dialog inden for de internationale organisationer .
<P>
Nu skal vi en gang for alle vide , hvad vi vil .
Jeg opfordrer Parlamentet til at udve pres og vedblive at udve pres og ikke hele tiden vre indbyrdes uenige om den mde , hvorp vi gr det .
Jeg sttter enhver forsvarlig foranstaltning , som stiller Mugabes regime med ryggen mod muren , men jeg forstr ogs , at Zimbabwes befolkning , som i forvejen har lidt s meget for demokratiet , ogs vil undg , at det frer til en blodig krig .
Vi m vide , hvad vi vil , Rdet m vide , hvad det vil og ikke , som i G8 , et eller andet sted hemmeligt tilfje en lille stning om Zimbabwe .
Det vil ikke hjlpe os fremad .
Vi deler befolkningens lidelser i Zimbabwe , men vi drmmer ogs om en sejr for demokratiet i sidste ende .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil henvende mig til den , som burde have vret i tilhrerlogen i dag , nemlig Robert Mugabe .
Deres opgave , hr . Mugabe , var at give Zimbabwes befolkning frihed , demokrati og retssikkerhed .
I stedet for har De givet Zimbabwes befolkning undertrykkelse , terror , mishandling , tortur og drab .
<P>
Deres opgave , hr . Mugabe , var at give Zimbabwes befolkning en ny fremtid og en ny ligestilling , herunder ligeberettigelse .
Det var udtrykkeligt ikke at skabe en omvendt racisme , ikke at fornedre og undertrykke mennesker p grund af deres hudfarve , deres politiske overbevisning eller deres partitilhrsforhold .
<P>
Deres opgave , hr . Mugabe , var at give Zimbabwes befolkning mad og en fremtid .
Det var ikke at give Zimbabwes befolkning hungersnd , sult , fortvivlelse og dd .
Deres opgave var derimod at blive en del af Zimbabwes historie , af dets lyse og positive historie .
Det var ikke at g over i historiebgerne som en berygtet , grum , snversynet og ondsindet diktator .
<P>
Hr . Mugabe , jeg har haft fornjelsen at mde mange vrdige menneskerettigheds- og demokratiforkmpere i Deres smukke land , Zimbabwe .
Deres troppers og soldaters vold mod dem vil ikke sejre .
Om et r er De ikke lngere Zimbabwes leder .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg spekulerer over , hvor ofte vi vil fortstte med at udfre Zimbabwe-ritualet her under den aktuelle og uopsttelige debat .
Vi har vedtaget s mange beslutningsforslag , at vi kun henviser til dem en bloc og nsten ikke gr os den ulejlighed at tlle dem lngere .
Jeg kunne lige s godt afspille en optagelse af min sidste tale , for grundlggende er der desvrre ikke sket ndringer her .
Situationen er snarere blevet forvrret for befolkningen i Zimbabwe .
Ogs de , som har skrevet det til den rede kommissr , som hun vil sige om lidt , kunne sandsynligvis for en stor dels vedkommende skifte det ud med det , de skrev sidste gang , fordi situationen ikke har ndret sig .
<P>
EU ' s egentlige politiske problem er ikke s meget det , den gr , men det , den ikke gr .
Til Rdet , der som sdvanlig ikke er til stede , vil jeg gerne sige , at man kan gre uret ved ikke at gre noget .
Skal vi have en situation som den i Congo ?
Det er rigtigt , hvad fru Maes sagde : Der findes vrre situationer i Afrika end den i Zimbabwe .
Skal vi frst have congolesiske tilstande ?
Hvor mange dde skal der til , fr Rdet i det mindste holder op med at byde den zimbabwiske industri- og handelsminister velkommen i EU eller griber effektivt ind over for Mugabe ?
Vi sender interventionstropper til Congo .
Det forndne antal mennesker er benbart blevet drbt der .
Men i Zimbabwes tilflde ngtede vi ikke engang en minister indrejsetilladelse .
Jeg gr meget ind for , at vi i fllesskab og under fransk ledelse forsger at skabe fred i Congo , men jeg vil ogs gerne sige helt klart , at vi ikke kan acceptere , nr Frankrig med hensyn til Zimbabwe i revis har forhindret eller forsinket effektive foranstaltninger eller aktivt blokeret dem .
Her m Rdet leve op til sit ansvar , og om ndvendigt m vi bede de berrte regeringer komme og forklare sig i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=238 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg formoder , at Rdets reprsentanter har bidt nje mrke i bemrkningerne fra de rede parlamentsmedlemmer .
Hvad angr Kommissionen , er den bevidst om , at forholdene i Zimbabwe er meget usikre for at udtrykke det diplomatisk .
Vi flger nje de begivenheder , som udspiller sig denne uge .
Vi ved , at klimaet forvrres , at den politiske vold eskalerer , og at overtrdelserne af menneskerettighederne , den manglende respekt for retsstaten og forvrringen af de menneskelige lidelser ges .
Vi fordmmer kraftigt de repressive foranstaltninger , som for nylig blev truffet over for oppositionen , og isr arrestationen sidste mandag af oppositionslederen Morgan Tsvangirai og andre medlemmer af MDC ( Movement for Democratic Change ) .
Disse foranstaltninger indgr i regeringens bestrbelser p at undertrykke de arbejdsnedlggelser , som MDC har opfordret til i denne uge .
I betragtning af situationens alvor har Kommissionen den 3. juni til fulde stttet en erklring fra Rdets formandskab p EU ' s vegne om Zimbabwe .
<P>
Vi er i vrigt ogs bekymrede over den humanitre krise i Zimbabwe . Derfor deltager vi aktivt i de aktioner , som sigter mod at lse de mest presserende problemer .
I lbet af det forgangne r har vi investeret henved 93 millioner euro i form af fdevare- og ndhjlp for ikke at straffe Zimbabwes befolkninger og strkke dets lidelser .
Vi vil fortstte de projekter , som giver direkte sttte til landet inden for isr den sociale sektor , og hvad angr respekten for menneskerettighederne og retsstaten .
<P>
Som den plejer , fortstter Kommissionen med at udforske alle dialogmuligheder for at bedre situationen .
Vi sttter ethvert muligt pres fra det internationale samfund , de afrikanske statschefer og SADC p Zimbabwes regering for at f den til at overholde menneskerettighederne , retsstatsprincipperne og de demokratiske principper .
Det skal i vrigt endnu en gang og til stadighed understreges , at disse begreber er centrale elementer i Cotonou-aftalen , som knytter EU sammen med Zimbabwe .
I den forbindelse lyknskede Kommissionen sig selv med det nylige initiativ fra tre afrikanske prsidenter , som sigtede mod at opfordre til fornyet dialog mellem parterne .
Den deler fuldt ud den bekymring , der kom til udtryk p G8-mdet i Evian , over de frygtelige forhold i dette land .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted nu .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning om det flles beslutningsforslag om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<P>
Flles beslutningsforslag af PPE-DE-Gruppen , PSE-Gruppen , ELDR-Gruppen , Verts / ALE-Gruppen , GUE / NGL-Gruppen og EDD-Gruppen om situationen i Indonesien , srlig i Aceh-provinsen og Papua-provinsen ( B5-0293 / 2003 , B5-0298 / 2003 , B5-0301 / 2003 , B5-0302 / 2003 , B5-0307 / 2003 , B5-0311 / 2003 )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kunne De godkende det som et mundtligt ndringsforslag , hvis jeg kun beholder de mest kendte navne p menneskerettighedsaktivister ?
Der er utallige , men de frste to , Nazar og Kautsar , skal bibeholdes .
De andre kan udelades , fordi vi ikke vil nvne flere navne .
Den menneskerettighedsorganisation , som vi her nsker at nvne , er Amnesty International .
Vi opfordrer kraftigt til jeblikkelig frikendelse i stedet for lsladelse .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , iflge afstemningslisten skulle der p nuvrende tidspunkt vre et mundtligt ndringsforslag fra et medlem af GUE / NGL-Gruppen , som desvrre ikke er til stede .
Jeg vil gerne overtage det mundtlige ndringsforslag , som det blev ppeget i forhandlingen .
<P>
ndringsforslaget vedrrer punkt 7 , hvor vi nsker , at ordene " og at der uophrligt afholdes valg under international overvgning " trkkes tilbage .
Teksten vil s indeholde et krav om , at SPDC lsner grebet om magten , og at resultaterne af disse valg respekteres fuldt ud .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Er der indsigelser mod , at fru Lambert stiller dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
Fru van den Bos har ordet .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , det forekommer mig ikke nskvrdigt at hvde , at der ikke br afholdes valg .
Det ville naturligvis gre et meget mrkvrdigt indtryk .
Jeg forstr godt De Grnnes argument .
Oppositionspartierne er naturligvis p nuvrende tidspunkt endnu ikke parate til valget , og de kunne blive manipuleret .
Min gruppe ville derfor g ind for , at kun ordene " uden tven " , without delay , slettes .
S vil vi stemme for .
Hvis teksten bibeholdes , sledes som ordfreren formulerer den , vil vi stemme imod .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Fru Lambert , er De enig i hr. van den Bos ' argumenter ?
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , indholdet af vores mundtlige ndringsforslag er en anmodning om , at resultaterne af de tidligere valg respekteres og gennemfres .
" Uophrligt " ndrer betydningen af det , vi forsger at ndre .
Vi kan derfor ikke acceptere det , s jeg formoder , at vi m stemme om det .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om , at afstemningerne for fremtiden afholdes p de tidspunkter , der str i dagsordenen , da parlamentsmedlemmerne s vil have mulighed for at vre til stede .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden.">
Hr . Rbig , det var planen , at vi skulle g over til afstemning efter forhandlingen , og det har vi ogs gjort .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy (PSE).">
Jeg vil gerne takke mine kolleger , isr fru Fourtou , hr . Oreja , hr .
Manders og fru Echerer , for sttten til initiativet til en skriftlig erklring . Jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der har underskrevet den , selv om de mske ind i mellem har vret overvldet af vores begejstring og ivrige forsg p at overbevise medlemmerne .
Det er tydeligt , at omfanget af piratkopiering er eksploderet i Europa og udgr store risici for forbrugernes sundhed og sikkerhed - med kopilegetj , -medicin og -reservedele i EU .
I 2002 alene er der sket en fordobling af beslaglagte varer i EU .
<P>
Jeg mener , at denne erklring sender et strkt signal fra Parlamentet til medlemsstaterne og tiltrdelseslandene om at sl hrdt ned p piratkopiering .
Parlamentet har nu opfordret til handling med sttte fra flertallet .
Det italienske formandskab br tage dette emne op og give det hj prioritet .
Vi hber , at medlemsstaterne ikke vil ignorere eller afvise Parlamentets nske om handling .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden.">
Det var sidste punkt p dagsordenen .
Referatet fra dette mde bliver forelagt for Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af den nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 16.40 )
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , denne forhandling om Strasbourg er ikke p dagsordenen .
Kan vi venligst g over til stemmeforklaringer ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
De portugisiske landmnds meget vgtige grunde til at klage over en dybt uretfrdig flles landbrugspolitik gr langt tilbage .
Det siges altid , at Portugal er det land i EU , der tjener mindst p den flles landbrugspolitik .
<P>
Ved at stemme for de ndringsforslag , der indebar en fuldstndig forkastelse af Kommissionens forslag , har jeg villet markere portugisernes utilfredshed politisk og min skuffelse over Kommissionens oprindelige forslag , der p ingen mde imdekom vores legitime forventninger .
<P>
Jeg anerkender dog alligevel Arlindo Cunhas fremragende arbejde ligesom ndvendigheden af en reform af den flles landbrugspolitik , hvad enten det er af finansielle rsager , betinget af WTO-forhandlingerne , p grund af forbrugerkrav eller for at imdekomme en ny slags krav - mindre produktionsorienterede og mere rettet mod landdistrikternes forhold .
Jeg tror , at Europa-Parlamentets holdning har den fortjeneste at dreje reformen hen imod mere fornuftige , afbalancerede og rimelige holdninger , isr p grund af den forsigtighed og gradvise udvikling , som den str for .
Jeg vil ogs gerne lade tvivlen komme kommissr Fischler til gode , efter at han ved slutningen af forhandlingen garanterede , at Kommissionen nu vil sttte middelhavsprodukterne i samme udstrkning , som den har stttet andre produktioner .
Derfor har jeg stttet de fleste af Parlamentets forslag og undladt at stemme i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=259 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Beslutningsforslaget er en skamls indrmmelse af , hvad EU mener med " samarbejde " med Balkanlandene .
Samtidig afslrer det over for selv de mest mistroiske , hvad rsagen var til bombardementerne i Jugoslavien , og hvad der var formlet med landets oplsning .
<P>
Som et led i en rent neokolonialistisk politik opfordrer Europa-Parlamentet Balkanlandene til at indordne sig efter EU-standarderne og de euroatlantiske standarder , at have optagelse i EU som deres eneste ml for je , ndre deres politiske struktur og interne lovgivning og fordmme deres fortid .
De opfordres ogs til at srge for at skabe et plideligt system for retsforflgelse , politiregistrering og information , til at uddanne deres politi efter Europol-standard , samarbejde fuldt ud med " domstolen " vedrrende Jugoslavien og reformere deres uddannelsessystem i overensstemmelse med EU-standarder .
<P>
Det fundament , som den grske regering og EU bygger deres politik i Balkanlandene p , er undertvingelse , ophvelse af enhver form for national uafhngighed , s det bliver nemmere for monopolerne at trnge ind og plyndre befolkninger og lande .
<P>
Ved at stemme imod denne skndige tekst understreger KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet det mere og mere uomgngelige krav om at intensivere befolkningernes kamp mod EU ' s imperialistiske ekspansionisme , mod monopolinteresserne .
<SPEAKER ID=260 NAME="Gahrton (Verts/ALE)">
Et demokratisk Tyrkiet er velkommen i EU - forudsat at konflikter med naboer og minoriteter er lst .
<P>
Tyrkiet udgr en afprvning af principper for EU .
Skal EU forblive en lukket jdisk-kristen fstning med klerne ude eller vre en bred samarbejdsorganisation for alle europiske folkeslag , nationer , regioner samt sproglige og kulturelle grupper ?
For miljpartiet er svaret klart . Vi hber , at Tyrkiet fortstter p vejen til reformer , s formelle forhandlinger om EU-medlemskab kan indledes nste r .
<P>
Jeg er for et tyrkisk medlemskab under forudstning af , at landet bl.a. reducerer hrens rolle i det politiske liv og om ndvendigt helt afskaffer det nationale rd , at landets minoriteter - kurderne , armenierne og syrerne - fr samme rettigheder som de vrige borgere , og at ytringsfriheden sikres .
<P>
I betnkningen gentages ogs et gammelt nske fra tidligere resolutioner fra Europa-Parlamentet i 1987 og 2002 om , at Tyrkiet skal erkende folkemordet i Armenien i 1915 .
<P>
En forsoning mellem tyrkere og armeniere m ikke glippe p grund af en historisk tolkningsstrid , men det er lidt mrkeligt , at nuvrende tyrkiske politikere har s svrt ved betingelseslst at erkende et historisk faktum - at det fascistiske ungtyrkiske regime i desperation beordrede massemord p armenierne , som de ungtyrkiske ledere blev straffet for af tyrkiske domstole efter krigen .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Den bne koordinationsmetode er en lusket mde at fremme EU ' s politikker p uden for traktaternes rammer .
Metoden bestr i at faststte retningslinjer , overfre dem til national politik og overvge , evaluere og revidere dem .
Den fremstilles som en koordineringsprocedure p frivillig basis og som en mekanisme til udveksling af erfaringer , men den kendsgerning , at den ikke krver lovgivning p fllesskabsplan , gr den srlig uigennemsigtig og derfor ideel til at fremme befolkningsfjendtlige politikker og politikker , der ligger uden for EU ' s befjelser .
<P>
Den har , siden den blev indfrt , vret anvendt mange gange til emner som beskftigelse , socialpolitik , forskningspolitik , vedrrende virksomheder , uddannelse , immigration , asyl osv .
Befolkningerne i EU ' s medlemsstater bliver sledes bombarderet med en strm af arbejderfjendtlige foranstaltninger ( f.eks. arbejdsrelationer , pensioner og den bermte Bologna-proces for universiteter ) , uden at de er klar over , at de kommer fra EU .
<P>
Den betnkning , vi behandler , undlader ikke alene at opponere mod metodens antidemokratiske indhold , den forsger ogs at forsknne det og give det en demokratisk fernis .
Af disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod den , ligesom vi stemte imod beslutningsforslaget fra Kulturudvalget .
Arbejdstagerne vil ikke lade sig narre af EU ' s politik , hvor meget man end forsger p alle mder at tilslre den .
<SPEAKER ID=262 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
I betnkningens punkt 4 anmodes Det Europiske Konvent " om at give sporten et retsgrundlag i den fremtidige unionstraktat , der anerkender sportens kulturelle , uddannelsesmssige og sociale funktioner , og indfre en henvisning til kvinders og mnds lige adgang til sportsudvelse og ansvar " .
P alle punkter er jeg enig med det , som her siges om idrt - men ikke at EU skal gives retten til at lovgive ogs dette omrde .
Derfor har jeg stemt nej til betnkningen .
<P>
Et svensk ordsprog siger , at " den som gapar ver mycket , mister ltt hela stycket " ( den , som gaber over for meget , mister let det hele ) .
EU hverken kan eller skal ptage sig retten til at lovgive inden for idrtten .
Det ville vre at strkke Unionens virkeomrde for langt , og EU vil ikke form at leve op til dette ansvar .
Subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne taler entydigt for , at idrtten ikke tilfres en mervrdi , men tvrtimod pfres betydelige ulemper gennem en centraliseret lovgivning p europisk niveau langt vk fra idrtsforeningerne , klubberne og udverne .
<SPEAKER ID=263 NAME="Fitzsimons (UEN)">
I 2000 blev omkring 216.000 kvinder i EU ramt af brystkrft , og 79.000 af disse kvinder dde af sygdommen .
Brystkrft er den mest almindelige ddsrsag blandt kvinder mellem 35 og 55 r .
Vi skal reducere brystkrftddeligheden i EU .
<P>
Kun otte ud af 15 medlemsstater i EU har programmer til screening for brystkrft .
Alle EU-medlemsstater skal garantere , at kvinder mellem 50 og 70 r modtager tilbud om udfrelse af en mammografi hvert andet r baseret p europiske retningslinjer .
Disse programmer skal opfylde bestemte kvalitetsstandarder .
Mammografibilleder skal beskrives af mindst to radiologer .
Udstyrets billedkvalitet og strledosis skal overvges regelmssigt .
<P>
Jeg bifalder tildelingen af 400 millioner euro til krftforskning i henhold til det sjette rammeprogram for forskning .
Der skal tages hjde for yderligere forskning af forholdet mellem brystkrft og potentielle risikofaktorer som f.eks. rygning .
<P>
Jeg vil indtrngende opfordre Europa-Kommissionen til at udarbejde et forslag til en henstilling om mammografi s hurtigt som muligt .
