<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
I vores officielle loge har vi i dag besg af formanden for den finske Rigsdag , Paavo Lipponen .
Jeg byder Dem velkommen til Parlamentet , hr . Lipponen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Thessaloniki den 20.-21. juni 2003 og mdet mellem trojkaen og de lande , der deltager i stabilitetspagten i Sydsteuropa .
<SPEAKER ID=9 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Det Europiske Rd i Thessaloniki vil afslutte en srlig vanskelig seksmnedersperiode og bane vejen for , at den europiske integrationsproces kan fortstte .
<P>
Rdet planlgger at fokusere p fem vigtige omrder .
For det frste , hvordan man skal fremme sprgsmlet om de institutionelle forandringer , som EU har brug for , og som Konventet om Den Europiske Unions Fremtid har behandlet siden marts 2002 .
For det andet udenrigs- og forsvarspolitiske sprgsml med srlig vgt p det , der vedrrer de transatlantiske relationer , formuleringen af en strategisk opfattelse af sikkerhedssprgsml for Unionen og sprgsmlet om massedelggelsesvben .
For det tredje indvandring , asyl og sprgsml vedrrende de ydre grnser , som De ved , at det grske formandskab har interesse i , og deres voksende betydning for Unionen i de sidste fem r .
For det fjerde sprgsml , der vedrrer beskftigelsesstrategien og Lissabon-strategien i almindelighed , som Rdet m tage fat p , og s er der et femte punkt at behandle dagen efter rdsmdet , med andre ord lrdag den 21. juni , der drejer sig om Unionens politik p det vestlige Balkan .
<P>
Naturligvis vil Rdet ud over disse fem omrder ikke undlade at drfte og trffe passende beslutninger om en rkke andre sprgsml .
Men jeg vil i hovedsagen begrnse mig til de temaer , jeg har nvnt .
<P>
Mine damer og herrer , det frste tema drejer sig om de institutionelle forandringer , som konventet er i gang med at behandle , og de skridt , der ndvendigvis m flge efter .
Som resultat af udvidelsen , som der blev underskrevet en traktat om i Athen den 16. april , er der det ptrngende problem med de ndringer , som m fremmes , s EU ikke falder i den grimme flde at have ufleksible institutioner , der ikke kan fungere effektivt og kreativt .
Det er grunden til , at sprgsmlene om Konventet om Den Europiske Unions Fremtid er vsentlige problemer , som Rdet og Unionen i almindelighed m behandle .
<P>
Som aftalt ved det uformelle rdsmde i april forventes konventet gennem sin formand at forelgge resultatet af sit arbejde , der har varet i ca .
15 mneder . Det grske formandskab har efter srlige flersidede aftaler sikret , at den tidsplan , som Rdet i Kbenhavn gav til konventet , bliver overholdt .
Der er blevet forelagt ider og forslag .
Dialogen kan fortstte , men p et tidspunkt m vi konkludere .
Konklusionen vil naturligvis ikke finde sted under det grske formandskab , men vi forventer , at lederne udveksler synspunkter og trffer afgrelse om dagsordenen for regeringskonferencen og for processen frem til det endelige stadium , der skal afsluttes under det grske formandskab .
<P>
Slutproduktet af konventet vil derfor blive forelagt rdsmdet i Thessaloniki .
Det er ikke Rdets rolle at trffe reelle afgrelser . Dets rolle er at afgre , hvordan man kan give regeringskonferencen besked p at starte arbejdet , s vi kan f et resultat , der kan accepteres af alle samt vre en fllesnvner og udgre de institutionelle rammer , som vil afstikke Unionens kurs i adskillige r .
Vi m sikre os , nr tiden er inde , at denne fllesnvner ikke bliver den laveste fllesnvner , ikke bliver en ndring af begrnset betydning , men en fllesnvner , der vil garantere en dynamisk kurs for et udvidet Europa .
<P>
Det grske formandskab planlgger at afholde drftelser om de indholdsmssige aspekter af dette punkt , s der kan komme en meningsudveksling , sledes at billedet af de nationale holdninger bliver tegnet fr regeringskonferencen , og naturligvis sledes at der trffes beslutninger om proceduresprgsml vedrrende de flgende stadier i proceduren .
Arbejdsplanen for regeringskonferencen er et vigtigt sprgsml .
For at fastlgge denne m der ogs tages hensyn til visse medlemsstaters pligt til at have en indre dialog om resultatet af konventet .
Vi forventer , at denne procedure vil vre afsluttet omkring efterret , at regeringskonferencen gr videre , og at dens arbejde bliver afsluttet i tide , s perioden mellem udvidelsen , i maj 2004 , og ikrafttrdelsen af de nye institutionelle rammer bliver s kort som muligt .
<P>
Under alle omstndigheder gr fremskridt med konventets arbejde det muligt for mig at give udtryk for visse synspunkter angende flere forskellige ting .
Under debatten om den institutionelle struktur for et udvidet Europa begyndte man med at fastsl behovet for strre effektivitet .
Alle er overbeviste om , at det er ndvendigt , at vi tilpasser den institutionelle struktur og funktionsmde til en strre Unions behov , samtidig med at vi fastholder alle de principper , som den europiske enhedsbestrbelse er baseret p .
Udformningen af en forfatningstraktat er et kvalitativt kvantespring , der i vid udstrkning skyldes de bestrbelser , konventet gr sig .
Men vi m sige , at det ogs er et udtryk for Europas borgeres vilje .
Dets styrke afhnger af to afgrende elementer : dets mere demokratiske funktion og dets mere effektive beslutningstagning .
<P>
Jeg vil srlig hilse den kendsgerning velkommen , at man under konventets arbejde har kunnet notere en vsentlig enighed om en rkke grundlggende sprgsml som f.eks. styrkelsen af Europa-Parlamentets rolle , indfrelsen af en flles international juridisk status for Unionen , inkorporeringen af chartret om grundlggende rettigheder i forfatningstraktaten og den yderligere fllesskabsliggrelse af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Den opfattelse , at vi kan f bedre demokratisk legitimitet for Unionen uden at skabe nye institutioner eller organer , blev ogs bredt accepteret .
<P>
Et udvidet Europa br fre til en styrket international tilstedevrelse .
Dette indebrer , at der skal findes lsninger ssom en bedre koordineret mde at bruge udenrigspolitiske ressourcer p og skabelsen af en post , der vil forene den hjtstende reprsentants ansvar med det , der phviler den kommissr , der er ansvarlig for udenrigspolitikken .
Som De ved , mine damer og herrer , er debatten p vej .
Ud over de forskellige tilgange , der er blevet givet udtryk for i konventets plenum , mener jeg , at det er vigtigt for os at opretholde en balance mellem Unionens institutioner med henblik p at sikre ligebehandlingen af medlemsstaterne for at gre yderligere brug af de fordele , som fllesskabsmetoden indebrer , og for at styrke den demokratiske karakter af en union af stater og nationer .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at konventet har vret en succes og har truffet beslutninger om en rkke vanskelige sprgsml , der stod tilbage fra tidligere regeringskonferencer .
Det siger sig selv , at den kommende regeringskonference m tage hensyn til de beslutninger , som der var enighed om , og det er vigtigt , at der i det sidste stadium af arbejdet findes en vilje til kompromis , til at bevare konventets autoritet og til at n det strke resultat , som Unionen s hrdt har brug for at f garanteret .
<P>
Som jeg nvnte tidligere , har et andet vigtigt arbejdsomrde for Rdet i juni at gre med udviklingen igennem hele denne periode , hvad angr det srligt afgrende sprgsml om udenrigspolitik , der indbefatter sprgsmlet om forholdet mellem staterne .
Topmdet mellem EU og USA vil finde sted i Washington nogle f dage efter rdsmdet .
Det bliver en mulighed for at drfte sprgsml , der er vigtige for begge parter , at samarbejde og tage fat p alvorlige sprgsml , der drejer sig om den internationale og / eller bilaterale udvikling , og at ndre det klima , der ofte har hersket igennem de seneste mneder .
<P>
Forholdet mellem EU og USA afhnger af traditionelle bnd , den vigtige rolle , som begge parter har p den internationale scene , og deres dynamik , til trods for at de i de seneste mneder er blevet sat p prve ved en meningsuoverensstemmelse i en rkke sprgsml .
Alle vi medlemsstater mener imidlertid , at det , der forener os , er strre end det , der skiller os , og at det er i alles interesse , at vi samarbejder .
<P>
Ved det sidste mde i Gymnich havde vi en meget nyttig drftelse .
Vi mener , at indtrykket af vores forbindelser med USA br forbedres og bedre br afspejle den virkelige natur af dette forhold .
Det er grunden til , at vi arbejder hrdt p at sikre , at nste topmde , hvis dagsorden vil blive drftet ved topmdet i Thessaloniki , bliver et vigtigt skridt i den yderligere udvikling af vores strategiske forhold , s vi kan mde nutidens udfordringer sammen .
<P>
Sprgsmlet om Irak og de transatlantiske forhold og den internationale udvikling i almindelighed har i den seneste tid skabt nye udfordringer for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
I denne sektor m vi kunne udvikle en flles opfattelse af det nye sikkerhedsmilj og kunne hndtere de nye udfordringer og trusler effektivt .
Udenrigsministrene instruerede ved deres uformelle mde i begyndelsen af maj Unionens hjtstende reprsentant om at udarbejde en generel rapport om det nye sikkerhedsmilj , de udfordringer og trusler , der opstod p baggrund af det , og de mder , hvorp Unionen kan hndtere disse , en rapport , der skulle forelgges til en frste drftelse ved Det Europiske Rd i Thessaloniki .
Ligeledes forventer Det Europiske Rd at vedtage formandskabets fremskridtsrapport om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik sammen med rsrapporten om gennemfrelsen af Unionens program til forebyggelse af voldelige konflikter , der udgr hjrnestenen i Unionens sikkerhedsmekanisme .
Sprgsmlet om massedelggelsesvben , der hnger sammen med det foregende , er ogs et af de vigtige punkter p dagsordenen , og naturligvis mener jeg , at det vil forblive dr , i betragtning af at spredningen af disse vben udgr en vsentlig udfordring for det internationale samfund .
<P>
I forlngelse af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla agter formandskabet ogs ved mdet i juni at henlede statsoverhovedernes opmrksomhed p en rkke sprgsml vedrrende indvandring , asyl og de ydre grnser , der , som De ved , var et grundlggende hjt prioriteret omrde for vores formandskab .
Der er sket betydelige fremskridt .
Det lykkedes Rdet at n frem til en politisk aftale om direktivet om familiesammenfring , og vi mener , at vi kan n politisk enighed om direktivet om personer med langtidsophold og det dermed forbundne direktiv , der definerer flygtninge .
<P>
Som De ved , har vi efterlyst en samlet genovervejelse af sprgsmlet om indvandring bde i betydningen legal og illegal indvandring .
I bestrbelserne p at formulere en flles europisk politik vedrrende sprgsmlene om legal indvandring og asyl har formandskabet ogs tillagt sprgsmlet om integration af personer fra tredjelande srlig betydning .
Vi agter sammen med Kommissionen at formulere konklusioner for Thessaloniki p basis af Kommissionens meddelelse om udviklingen af en flles politik om illegal indvandring , menneskehandel , sprgsmlet om de ydre grnser og tilbagesendelse af illegale indvandrere sammen med sprgsmlet om at dele byrderne .
Formandskabet agter ogs at sge politisk enighed om at medtage indvandring som et ndvendigt parameter i vurderingen af tredjelandes samarbejde med Unionen .
<P>
I forlngelse af Det Europiske Rd i forret , der blev afholdt under vanskelige konomiske og politiske forhold , er det ogs ndvendigt at trffe foranstaltninger til at gennemfre de beslutninger , der blev net inden for rammerne af Lissabon-strategien i marts 2000 , srlig nu , hvor vi er en tredjedel inde i processen , og der stadig er meget at gre .
Ved rdsmdet i marts besluttede vi at fremme anvendelsen af en rkke politikker vedrrende beskftigelse , udvikling , ivrksttervirksomhed og andre politikker .
Det er grunden til , at et af de centrale sprgsml i Thessaloniki bliver vedtagelsen af visse retningslinjer ssom den reviderede europiske beskftigelsesstrategi , at registrere de fremskridt , der er sket vedrrende en rkke ml som udlicitering , energisprgsml og miljansvar , og vedtagelsen af pakken om reformer af den flles landbrugspolitik , til trods for at det er vanskeligt i dag at forudse det endelige udfald af denne sag .
<P>
Det frer mig til det vestlige Balkan .
Hvad angr det vestlige Balkan og dets forhold til Unionen , faststter vores program en rkke prioriterede omrder , srlig styrkelsen af Balkans fremskridt hen imod en europisk struktur og europiske betingelser .
Det , at det vestlige Balkan er forblevet hjt placeret p Unionens liste over prioriterede omrder til trods for det forvrrede klima i de seneste mneder , er et resultat for Unionen og illustrerer ogs den vsentlige politiske betydning , vi tillgger regionen .
Denne interesse er blevet manifesteret reelt gennem stabiliserings- og associeringsprocessen bde p det politiske omrde og p sikkerhedsomrdet , med de to operationer i Bosnien-Hercegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Omstrukturering af det vestlige Balkan har vret baseret p regionalt samarbejde , og i denne forbindelse er stabilitetspagtens rolle vigtig .
Jeg vil i srdeleshed henvise til formandskabets initiativ inden for rammerne af samarbejdsprocessen i Sydsteuropa og stabilitetspagten for at forebygge kriser og konflikter og tilvejebringe en advarselsmekanisme , der i srlig grad vil lgge vgt p vigtigheden af konomisk og social udvikling som afskrkkende middel .
Stabiliserings- og associeringsprocessen er fortsat det grundlggende element i Unionens politik i Balkanlandene , og i vores bestrbelser p at sttte denne politik gjorde man for nylig i Kroatien status over , hvad der er net under stabilitetspagten , idet det vigtigste ml var at koordinere aktioner under pagten for at supplere stabiliserings- og associeringsprocessen .
Demokratisering , forsoning og regionalt samarbejde p den ene side og en tilnrmelse af alle disse lande til Unionen p den anden udgr en enhed .
<P>
Kommissionen , medlemsstaterne og regionens fem lande er blevet enige om vores ml p det vestlige Balkan .
Rdet og Kommissionen arbejder p at gennemfre disse ml med srlige operationelle konklusioner .
De relevante afgrelser skal vedtages ved mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 16. juni .
Parlamentet vil vedtage disse beslutninger , og p denne mde ser vi frem til at markere et afgrende punkt i vores forbindelser med det vestlige Balkan med en afsluttende tekst , der ikke blot giver udtryk for den politiske vilje til at sttte de udsigter , regionens lande har vedrrende Unionen , men ogs indeholder en skitse til , hvordan mlet skal ns .
<P>
Samtidig vil Det Europiske Rd bekrfte , at disse landes europiske fremtid i vsentlig grad ligger i deres egne hnder og i deres vilje til at gennemfre de ndvendige reformer .
Stabiliserings- og associeringsprocessen , hvoraf princippet om plgning af forhndstilpasningskrav er en integrerende del , giver os fortsat de ndvendige institutionelle rammer .
At berige denne proces med elementer fra den seneste erfaring fra udvidelsen vil styrke vurderingen , reformen og kontrolmekanismerne p basis af 1997-betingelserne og Kbenhavnskriterierne .
I overensstemmelse med en yderligere udvikling har Kommissionen foreslet et srligt middel , de europiske integrationspartnerskaber .
Inspireret af proceduren forud for tiltrdelse og tilpasset hvert lands behov vil de angive de prioriteringer og forpligtelser , der regelmssigt skal opfyldes , og virke som en rettesnor for finansiel sttte via Cards .
Beslutningen om at vedtage denne mekanisme forventes ligeledes at blive truffet af Rdet ( almindelige anliggender ) og Det Europiske Rd .
<P>
Blandt de tiltag , som vil blive drftet p topmdet , skal man ogs tillgge sprgsmlet om retlige og indre anliggender srlig vgt , srlig bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
Vi efterlyser en evaluering af de resultater , landene i regionen har opnet i andre horisontale sprgsml ssom sprgsmlet om flygtninge , kampen mod arbejdslshed , liberalisering af handelen og beskyttelse af religise og kulturelle mindesmrker .
<P>
En vigtig forudstning for at n en effektiv stabilisering i regionen bestr i at styrke europisk finansiering og lgge strre vgt p udviklingsforanstaltninger .
De beslutninger , der bliver truffet p mdet i Thessaloniki , vil ogs afspejle sig i Thessaloniki-erklringen , der forventes underskrevet af de berrte parter den 21. juni .
I dette politiske forum , der er en forlngelse af Zagreb-topmdet i 2000 , agter vi at genoptage en politisk dialog , der vil fuldende den nugldende ramme og ligeledes understrege det ansvar , landene p det vestlige Balkan har for den generelle proces .
<P>
Ud over disse grundlggende parametre , som Det Europiske Rd vil tage fat p , kunne jeg meget kort nvne visse andre sprgsml af srlig betydning .
I forlngelse af den historiske ceremoni med underskrivelse af udvidelsestraktaten den 16. april blev der sat nyt skub i denne proces , og et grundlggende stadium i den generelle udvikling af den blev afsluttet .
Ratificeringsproceduren for de 10 lande gr glat fremad , og det gr den forstrkede overvgning af anvendelsen af acquis communautaire ogs .
Samtidig sker der tilfredsstillende fremskridt i forhandlingerne med Bulgarien og Rumnien .
Med Tyrkiet er vi i gang med at afslutte tiltrdelsesstrategien i overensstemmelse med beslutningerne i Kbenhavn .
Det forventes derfor , at Det Europiske Rd vil notere sig de fremskridt , der er sket , og vil vedtage de ndvendige retningslinjer .
<P>
Jeg vil ikke nvne andre sager , der naturligvis lbende vil optage Rdet .
Men jeg vil blot pege p , at det grske formandskab i sine bestrbelser p at bringe de europiske borgere nrmere p den europiske udvikling giver hj prioritet til et forslag om europiske politiske partier og gr alt , hvad det kan , for at forhandlingerne i Rdet kan blive afsluttet fr Det Europiske Rd i Thessaloniki .
Jeg er srligt glad for , at man i gr nede frem til en generel enighed om organiseringen af en aftale om bedre lovgivning , og at vi flgelig ogs vil f denne aftale forelagt ved topmdet i Thessaloniki .
Jeg vil gerne afslutningsvis notere mig , at formandskabet har forsgt og vil gre en sidste bestrbelse p at undersge , om der mske ogs kan findes en lsning p sprgsmlet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
Vi vil se , hvordan det udvikler sig .
Jeg kan ikke forudsige noget .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne have , at det i dag bliver frt til protokols , hvor taknemmelige Parlamentet og jeg er for det grske formandskabs store bestrbelser p at samarbejde med os p en meget konstruktiv mde om bedre lovgivning .
Jeg hber , at vi kan indg en interinstitutionel aftale om det .
Jeg vil igen takke Dem for Deres vedvarende indsats for at forsge at finde en lsning p sprgsmlet om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=11 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , som hr . Yiannitsis sagde , kommer det udkast til en forfatningstraktat , som Det Europiske Konvent har udarbejdet , til at st i centrum for arbejdet p det kommende Europiske Rd i Thessaloniki .
Da denne begivenhed er srlig vigtig , vil min tale i dag udelukkende handle om netop dette emne , og jeg er sikker p , at der efterflgende vil udspille sig en livlig debat med mange forslag til de afsluttende og yderst vanskelige faser af konventets arbejde .
<P>
Med nogle f dage tilbage af konventets arbejdsperiode vil jeg gerne takke alle dem , der har reprsenteret Parlamentet i konventet .
Deres engagement har vret og er afgrende for , at den vanskelige proces kan fortstte . Jeg vil ogs gerne sige tak til prsident Simitis , hr .
Yiannitsis og deres team for det tlmodige formidlingsarbejde , der nr sit hjdepunkt i Thessaloniki . Jeg hber , at resultatet bliver positivt .
<P>
Det er ikke s lnge siden , at Kommissionen og Parlamentet gjorde sig til strke talsmnd for forslaget om at oprette et konvent om Europas fremtid .
I dag har vi mulighed for at stifte vores frste gte grundlov ved hjlp af en demokratisk debat , der udspiller sig i fuld benhed .
Mine damer og herrer , sammen har vi nsket dette konvent , og sammen br vi gre en indsats for , at det bliver en succes .
<P>
Konventet skal fremlgge en velafbalanceret tekst uden alternativer , en tekst , som er et grundlag for Europa i mange r fremover , og som sikrer vores tilstedevrelse og uafhngighed p den internationale scene .
Hvis dette ikke skulle ske , vil det medfre alvorlige risici for os .
Hvis vi udskyder beslutninger om centrale sprgsml til regeringskonferencen , lber vi en risiko for at gentage de ulykkelige erfaringer fra Nice .
Og det ville vre skbnens ironi , for vi nskede netop konventet , fordi vi ikke var tilfredse med Nice-resultatet .
<P>
Jeg vil gerne minde om de oprindelige hensigter med denne store reform af vores politikker og institutioner .
I december 2001 blev konventet oprettet med Laeken-erklringen , og det fik til opgave at bane vejen for regeringskonferencen p den mest omfattende og bne mde . I Laeken-erklringen blev tre punkter fremhvet .
Det var for det frste en forbedret fordeling og afgrnsning af kompetencerne i EU , for det andet en forenkling af lovgivningsinstrumenterne og handlingsmulighederne , og for det tredje en indfrelse af mere demokrati , gennemsigtighed og effektivitet i EU .
Hovedmlstningen er at fastsl EU ' s vrdier , definere borgernes grundlggende pligter og rettigheder og skabe klarhed om samspillet mellem medlemsstaterne inden for EU .
<P>
Konventet har sledes fra starten fet en svr arbejdsopgave , som er et herkulesarbejde .
Men vi m ogs indrmme , vi p nsten et halvt rhundrede har skabt et fantastisk instutionelt system og lovgivningssystem , og at vi har udviklet en mde at fre politik p , som er enestende p verdensplan , og som vi kan vre stolte af .
<P>
Konventets mandat str sledes klart , nemlig at skabe en bedre definition af , hvem der gr hvad i EU .
Dette giver sig udslag i en ny institutionel balance , som gr det muligt for Europa at spille sin rolle i en globaliseret verden , men som er udtrykt p en mde , der er let at forst for borgerne .
Parlamentet og Rdet skal sammen st for den lovgivende magt , hvilket betyder , at den flles beslutningsprocedure skal vre den almindeligt brugte procedure . Den dmmende magt ligger hos Domstolen , og p dette punkt gr jeg ind for , at dens jurisdiktion ogs kommer til at omfatte udenrigspolitikken og retlige og indre anliggender .
Endelig har EU - foruden en bedre definition af den lovgivende magt - brug for t enkelt udvende organ , nemlig Kommissionen . Under Europa-Parlamentets og Rdets kontrol gennemfrer Kommissionen lovgivningen , frer politikken ud i livet og sikrer EU ' s reprsentation udadtil undtagen p det forsvars- og sikkerhedspolitiske omrde .
En opdeling af den udvende magt ville ikke give Europas borgere den forndne gennemsigtighed og det forndne ansvar , og den ville mindske Deres kontrolmuligheder som Europa-Parlament .
<P>
Der er dog et punkt , som er yderst vigtigt , hvilket jeg gerne vil understrege , og det er , at en generel udbredelse af flertalsafgrelserne er afgrende for den politiske vilje til at trffe demokratiske og effektive beslutninger .
Hvis dette ikke sker , bliver der mangel p demokrati og effektivitet .
<P>
Den sidste version af det udkast til en forfatningstraktat , som konventet har offentliggjort , indeholder nogle - og mske ogs mange - gode forslag . Chartret om grundlggende rettigheder bliver en fast del af teksten og kommer til at udgre anden del af vores forfatning , den flles beslutningsprocedure er blevet mere omfattende , selv om det stadig ikke er tilstrkkeligt , og endelig str det nu klart , at vi skal have en udenrigsminister , der reprsenterer EU p internationalt plan .
<P>
Der er dog andre punkter , som vi skal arbejde videre med . For det frste er enstemmigheden endnu ikke blevet afskaffet .
Jeg vil endnu en gang understrege , at det er et grundlggende problem , som har indvirkning p institutionernes fremtidige effektivitet , eftersom vetoretten kun kan fre til lammelse i EU .
<P>
Den bedste lsning - og der er sikkert flere nstbedste lsninger - er utvivlsomt et dobbelt simpelt flertal , det vil sige 50 % af medlemsstaterne og 50 % af befolkningen . Det er enkelt , klart og let at forst .
Det er vores foretrukne system , fordi det afspejler EU ' s dobbelte legitimitet , som netop bygger p enighed mellem medlemsstaterne og befolkningernes flles vilje .
Men jeg gentager , at det vsentligste punkt er at ophve vetoretten , som vi betaler en uacceptabelt hj politisk pris for , bde nr det glder den interne politik og den internationale politik .
<P>
For det andet er sprgsmlet om en fast formand for Det Europiske Rd endnu ikke blevet lst . Den lsning , der foresls i det sidste udkast , giver efter min mening tre problemer .
For det frste er der det grundlggende legitimitets- og ansvarsproblem , nemlig at det er uklart , hvem denne person skal st til ansvar over for , hvilket er af afgrende betydning for demokratiet . For det andet svkker man Deres rolle som Europa-Parlament , eftersom Parlamentet med rette har kontrol med Kommissionen , men ikke med Rdet eller dets formand .
Derfor er det et uligevgtigt forslag . Det er en ringe form for demokrati , som vi forestiller os , og som man forestiller sig i dette udkast !
Det mener jeg ikke , at vi br tillade .
Endelig - og det er bestemt ikke sekundrt - skaber man i Rdet endnu et udvende organ , som blot vil ende med at skabe forvirring om Fllesskabets kompetencer .
Dermed skaber man ikke klarhed omkring instrumenterne og slet ikke omkring ansvarsfordelingen i EU .
<P>
Med denne situation og disse tre grundlggende indvendinger in mente er vi bne over for forskellige lsninger , lige fra at bevare systemet med skiftende formandskab til en formand - som ikke skal vre andet end formand - der gr Rdet mere effektivt set ud fra et teknisk synspunkt .
Mere generelt sagt er det vigtigste , at man fr lagt et godt grundlag til en effektiv sameksistens mellem det , som i dag ikke gr lngere end til et mellemstatsligt samarbejde , og de mere konsoliderede fllesskabsmekanismer , hvilket dog ikke fremgr af udkastet .
Dette opns ikke ved en adskillelse og en opsplitning , men ved at sl bro mellem de to dimensioner og tage hjde for en eventuel fremtidig udvikling i retning af en flles lsning , sdan som en EU-prsident f.eks. kunne vre i fremtiden .
<P>
Vi skal vre kreative og bruge vores fantasi , og vi skal forst , hvad tiden og fremtiden betyder .
I dag har vi allerede et konkret grundlag at bygge p , nemlig EU-udenrigsministerens omrde .
Denne person kommer til at reprsentere EU i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sprgsml , mens reprsentationen af de vrige omrder efter vores opfattelse fortsat br varetages af Kommissionen , sdan som jeg sagde lige fr .
Dette forklarer forslaget om udenrigsministerens dobbeltfunktion . For at kunne varetage sine opgaver er udenrigsministeren nemlig ndt til at vre en kommissr , som dog skal have en srlig status , hvad den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik angr .
Derfor skal EU-udenrigsministeren arbejde tt sammen med de vrige kommissionsmedlemmer , ikke mindst med Kommissionens formand , og kunne benytte sig af en gte europisk tjeneste .
<P>
Dette organ skal vre administrativt tilknyttet Kommissionen , s det kan samarbejde med Kommissionens vrige tjenestegrene med henblik p den bedst mulige udnyttelse af ekspertisen , ressourcerne og indsatsen p alle de omrder , der har at gre med udenrigspolitik i egentlig forstand .
P denne mde fr EU virkelig en flles reprsentation udadtil , idet man p en effektiv mde bde kan trkke p Fllesskabets egne instrumenter og de mellemstatslige instrumenter , hvilket giver EU den indflydelse og den rolle , som det skal have p verdensplan .
<P>
Dette er , mine damer og herrer , et konkret eksempel p hvordan man skal tilrettelgge samspillet mellem det mellemstatslige aspekt og fllesskabsaspektet .
De sidste mneders begivenheder har lrt os n ting : Hvis Unionen fortsat str splittet , vil den for altid vre en konomisk kmpe og en politisk dvrg p den internationale scene . Jeg vil endda tilfje , at hvis man er en politisk dvrg alt for lnge , holder man ogs op med at vre en konomisk kmpe .
<P>
Til slut vil jeg gerne henlede opmrksomheden p et sidste punkt , nemlig at det er ndvendigt at styrke den konomiske politik ved hjlp af passende institutionelle instrumenter , og det er netop for at undg , at vi ogs bliver tilsidesat p det konomiske omrde .
I den forbindelse er det legitimt at sprge sig selv , om det for at skabe harmoni i den blanding af det mellemstatslige aspekt og fllesskabsaspektet , som vi ser i dag , ikke det kunne vre en mulighed at overdrage formandskabet for Eurogruppen til kommissren for konomiske og monetre anliggender , s han kunne varetage euroomrdets reprsentation udadtil i de internationale institutioner .
Her har vi brug for en strk mand , som reprsenterer EU p en kontinuerlig mde .
<P>
Mine damer og herrer , dette var kort sagt , hvad jeg ville tale om i dag .
Der er naturligvis meget andet at tilfje , men jeg har forsgt at begrnse mig til de vsentligste punkter for at give mere tid til debatten .
Til sidst vil jeg blot sige et par ord for at takke det grske formandskab , som har vre beslutsomt , effektivt , dygtigt og lydhrt over for de forskellige synspunkter .
Det har vret et eksemplarisk samarbejde . Det fr mig til at komme med en slutbemrkning - som mske kan virke ondskabsfuld , men som faktisk er helt rligt ment - nemlig at de forskellige institutionelle lsningsmodeller mske er en rationel forklaring p , at rotationsordningen ikke kan fungere .
Jeg vil gerne understrege , at de mske er en forklaring p det , men at der ikke er nogen lsningsmodel , som kan erstatte entusiastiske , intelligente og ansvarlige politikere , der bruger deres egen nationale kulturarv i den europiske almenheds tjeneste .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg glder mig meget over det bifald , som kommissionsformanden fik , fordi han virkelig har fortjent det .
Han har fortjent et stort bifald for disse udtalelser , som var orienteret mod fllesskabsmetoden , og jeg vil ogs gerne fokusere p konventet i mit bidrag .
Jeg vil frst takke alle medlemmerne af konventet og ogs formanden , Valry Giscard d ' Estaing , hjerteligt for det hidtidige arbejde , men vi er stadig ikke ved mlet .
Hvis der ikke havde vret disse tydelige fremskridt i den forlbne uge , mtte vi mske frygte endnu et mislykket forsg i dag .
Det frygter jeg ikke lngere .
Men vi skal gre yderligere fremskridt .
<P>
Vores gruppe er helt bestemt af den opfattelse , at der br vre et flles , lukket udkast til denne forfatning og ingen muligheder .
Vi nsker alts ikke noget forslag fra konventet , som s kan genbnes via regeringskonferencen , men vi nsker et lukket koncept , et lukket program , som s forhbentlig ogs fr regeringernes godkendelse .
Vi nsker frst og fremmest n ting : I prambelen henvises der til vores grske arv , til vores romerske arv samt til oplysningstiden , og vi skal holde fast ved , at ogs den kristne arv som bestanddel af vores strre identitet optages i prambelen til den europiske forfatning .
<P>
Vi forlanger i Europa-Parlamentet , at vi er ligeberettigede i alle sprgsml om den europiske lovgivning og deler budgetretten sammen med Rdet inklusive den finansielle planlgning p mellemlang sigt .
<P>
Hvad Kommissionen angr , nsker vi en strk Kommission , og det er et godt forslag , at kommissionsformanden foresls af stats- og regeringscheferne p grundlag af valgresultatet , og at Europa-Parlamentet vlger kommissionsformanden .
Vi nsker en strk Kommission , for Kommissionen udgr sammen med Parlamentet og naturligvis ogs EF-Domstolen kernen i det flles Europa .
Vi krver ogs , at der findes en lsning i konventet med henblik p Kommissionens strrelse , som sikrer , at Kommissionen er handledygtig , men ogs at alle lande i EU kan finde sig selv i Kommissionen , fordi det er alle landes nske - ogs de sm - at sidde med ved Kommissionens bord .
Man kan sagtens forestille sig procedurer , bde ved rotation og ved juniorkommissrer , hvor man kan sikre , at det ikke kun er de store lande , der har plads ved Kommissionens bord , men ogs de sm .
Det er af strste betydning for det psykologiske i vores flles europiske projekt .
<P>
Vi krver ogs , at den europiske udenrigsminister , som samtidig skal vre nstformand for Kommissionen , er underlagt Europa-Parlamentets godkendelsesvotum sammen med hele Kommissionen .
Det skal ikke vre sdan , at udenrigsministeren overhovedet ikke har nogen tilknytning til Europa-Parlamentet .
Han har ogs brug for Europa-Parlamentets godkendelse og tillid , og derfor nsker vi , at han optages i den samlede Kommission , som s ogs krver vores godkendelse .
<P>
Hvad angr Rdet , kan jeg i hjeste grad godkende det , som kommissionsformanden sagde , og naturligvis ogs det , som rdsformanden sagde , ikke i denne udfrlige form , men i tendensen .
Dr , hvor Rdet er lovgivende , har vi brug for virkelig gennemskuelighed , og Rdet skal som lovgivende magt principielt og grundlggende trffe afgrelse efter flertal .
<P>
Dernst til sprgsmlet om formanden for Det Europiske Rd : Der er en formulering i forslaget fra konventets prsidium om , at rdsformanden ikke br tilhre en anden institution .
Det ville efter min mening vre godt - jeg siger det imidlertid kun personligt nu - hvis denne stning blev annulleret .
Man m bevare den mulighed , at kommissionsformanden en dag , nr vi er s vidt , ogs ville kunne blive rdsformand .
Derfor hber jeg , at denne stning , som stadig str i forslaget , til sidst annulleres .
<P>
( Bifald )
<P>
Det , der blev sagt om EF-Domstolen , kan jeg kun sttte eftertrykkeligt . Hr. kommissionsformand , jeg vil takke Dem udtrykkeligt herfor .
Alt eller nsten al handelen fra EU ' s side skal underligge europisk lovgivning , for kun hvis den europiske handelen kan underkastes domstolskontrol , er den baseret p lovgivning og ikke p politisk opportunitet .
Derfor er det s vigtigt , at de fleste omrder - kun f er undtaget herfra - for flles europisk handelen er baseret p lovgivning og ogs er underlagt EF-Domstolens kontrol .
For frst da er vi et virkeligt retsfllesskab .
Det skal ogs glde for indenrigspolitikken .
<P>
Jeg vil gerne takke rdsformanden , fordi han sagde , at hvad angr statutten for Europa-Parlamentets medlemmer , vil det grske formandskab bestrbe sig p at n frem til et resultat .
Hr. rdsformand , hvis vi ikke kommer frem til et resultat i Rdet , frygter jeg , at der aldrig vil komme en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Efter at vi har beskftiget os med sprgsmlet om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer i , tror jeg , 15 r nu , har truffet en beslutning i gr , trffer en beslutning i dag , har vi som Parlament opfyldt vores forpligtelse .
Jeg hber , at det lykkes Dem at gre det samme .
Skulle det mislykkes for Dem , tager Rdet et stort ansvar p sine skuldre .
Derfor alle mulige gode nsker om , at det lykkes Dem at vedtage statutten for Europa-Parlamentets medlemmer !
Jeg hber ogs , at det lykkes Dem at vedtage en partistatut , for for de store , og ikke kun for de store , for alle europiske partifamilier er det meget , meget vigtigt , at vi fr en partistatut , som sikrer gennemsigtighed og handleevne , og jeg vil gerne opmuntre Dem meget til ogs at gre det til Deres eget anliggende .
<P>
Afslutningsvis endnu nogle overvejelser om udenrigspolitikken , som jo spiller en stor rolle .
Vi havde besg af Algeriets prsident , Bouteflika , i gr .
Vi vender i disse dage naturligt blikket mod det stlige Europa .
Vi opmuntrer vores polske partnere til , at de i weekenden , lrdag og sndag , siger ja til Europa , til medlemskab af EU ved folkeafstemningen .
For mig var det en skn begivenhed sidste sndag i Warszawa at vre med ved en demonstration for tiltrdelse , da vi rbte : Tak dla Polski !
Ja til Polen i EU .
<P>
Men det handler ikke kun om at se mod st nu , men ogs mod syd , mod Middelhavsomrdet .
Vi skal virkelig fylde Middelhavsdialogen med substans igen , for hidtil har det i hjeste grad kun vret retorik .
Vi m ikke tabe Middelhavsomrdet af syne , for nr vi ogs taler om sikkerhed ved grnserne - hvilket er ndvendigt , bde i forhold til landene i st og ogs i forhold til landene i Syd - m der ikke opst en ny mur .
Vi skal snarere hjlpe landene i Middelhavsomrdet , i Nordafrika , sledes at folk dr , netop unge mennesker , har fremtidsmuligheder .
Derfor skal vi styrke vores bestrbelser .
<P>
Jeg nsker Dem held og lykke p topmdet i Thessaloniki .
Hvis De trffer denne afgrelse , har De vores gruppes sttte .
Held og lykke til Dem , til det grske formandskab og til os alle i EU !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , m jeg frst komplimentere det grske formandskab for dets mod og beslutsomhed .
Som Odysseus har De styret gennem urolige vande , og der var mske tidspunkter , hvor De burde have bundet visse medlemmer af bestningen til masten , da de transatlantiske sirener begyndte at synge , men vi har tid til at forbedre situationen .
<P>
Det generelle sprgsml i denne forhandling er Europas fremtid , og det er inden for rammerne heraf , at konventet arbejder .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min tilfredshed med den tale , kommissionsformanden holdt , og p min gruppes vegne igen bekrfte , at vi , der arbejder for konventet , og som deltager aktivt , mener , at det br udarbejde et udkast til forfatning og ikke bare en liste over muligheder .
Det er et helt afgrende punkt .
Vi mener ogs , at det er et positivt element at bekrfte , at det Europa , vi bygger , er verdsligt , for det bekrfter vores respekt for alle religioner og for vores komplicerede historie .
Tnk f.eks. p , at der indtil Anden Verdenskrig i Thessaloniki boede den strste gruppe af sefardiske jder uddrevet fra mit land , der har bde en grsk , romersk , kristen , muslimsk og jdisk historie .
Det er godt , at vi bekrfter Europas verdslige rolle p denne mde .
<P>
Med hensyn til den juridiske status udadtil er det , som kommissionsformanden ogs sagde , vigtigt , at vi oprigtigt bekrfter de grundlggende principper og flertalskriteriet som arbejdssystem .
Det grske formandskab har angivet , at stabiliseringen og integreringen af Balkan er et helt afgrende sprgsml .
Og vi m huske , at da vi lancerede FUSP , kom vores frste fiasko , da vi ikke kunne n til enighed indbyrdes .
Og det var det , der forvrrede tragedien i Jugoslavien .
Da vi begyndte at arbejde sammen i Kosovo og Makedonien , kunne vi opn forbedringer .
<P>
Med hensyn til konventets sidste arbejde vil jeg gerne frst pege p , at det vigtigste er , at man ikke udelukker nogen muligheder , med andre ord , at forfatningsteksten gr det muligt for os at udvikle os , for teksten selv vil ikke kunne ndre virkeligheden , men vi m derimod kunne g videre med fllesskabsmetoden .
Og det involverer visse grundlggende sprgsml .
For det frste sprgsmlet om Kommissionen .
Hvis vi siger , at Kommissionens formand skal vlges , indebrer det , hr. rdsformand , at De m gre statutten om europiske politiske partier til et centralt sprgsml p dagsordenen i Thessaloniki , for uden ledere vil vi ikke kunne skabe et gte demokrati , hvor kommissionsformanden har demokratisk legitimitet , og jeg m sige , at det ikke ser ud til , at Rdet tillgger dette punkt srlig vgt i jeblikket .
<P>
For det andet vil jeg med hensyn til Kommissionens sammenstning sige , at det er en ben debat inden for alle politiske familier , men at det , som vi under alle omstndigheder m gre , er at styrke Kommissionens formen som kollektiv og dens formands autoritet .
<P>
Med hensyn til etableringen af et dobbelt formandskab for Rdet er hr . Prodi godt klar over , som vi alle er det , at sdanne dobbeltsystemer ikke er stabile .
Der m vre t organ med udvende magt .
Vi m sttte forbedringer af Rdets indre organisation , men en organisation , der er baseret p to institutioner , som til dels overlapper , vil ikke vre stabil .
<P>
Det meget vigtige sprgsml for Parlamentet er ndvendigheden af at vrne om den lovgivende magt , de delte befjelser til at udstede love , hvilket indebrer , at Rdet ogs skal kunne arbejde p en demokratisk og ben mde , og samtidig m vi opretholde balancen mellem institutionerne .
<P>
Med hensyn til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer vil jeg gerne insistere p n ting , hr. rdsformand , og jeg vil ogs anmode kommissionsformanden om at tilkendegive sin opfattelse af det under denne debat .
Hr. rdsformand , sprgsmlet drejer sig ikke om Parlamentets indre system .
Det er et rent konstitutionelt anliggende , og derfor er det , De m gre lige nu , ikke at lse problemet , men simpelthen ikke at modstte Dem den lsning , vi har foreslet , der yderligere retfrdiggr og sttter behovet for flertalsbaseret beslutningstagning .
Husk en ting : I forbindelse med beskatning besluttede man sig i Nice for enstemmighed , og det har givet helt negative resultater .
Alle m leve op til deres ansvar , og De har ansvar i forhold til et rent konstitutionelt sprgsml .
<P>
Hr. formand , tillad mig ganske kort at nvne to vigtige sprgsml .
Det ene er konomien .
Der har vret et topmde i G8 , hvori kommissionsformanden har deltaget .
Jeg vil gerne bede Dem om at vre lidt klarere med hensyn til udviklingen af Lissabon-strategien og ligeledes euroen , som er et sprgsml , der optager os , i srdeleshed fordi den europiske konomi ikke virker som motor .
<P>
Endelig er det med hensyn til det transatlantiske topmde sidst p mneden meget vigtigt fra begge sider at demonstrere vilje til endnu en gang at leve op til vores ansvar i den multilaterale kontekst , i srdeleshed p et tidspunkt , hvor der er tegn p hb i fredsprocessen i Mellemsten og en mulighed for at arbejde for De Forenede Nationers fremtid .
<P>
Hr. formand , vi m sige til vores amerikanske allierede - og jeg tnker p udleveringstraktaten - at de m behandle os p basis af ligeret og respektere vores egen mulighed for at lovgive , og i srdeleshed at de m give os forklaringer - dette er et vigtigt punkt - med hensyn til den helt uacceptable situation for visse europiske borgere i den lovlse zone , der kendes som Guantanamo-basen .
Det er ogs vigtigt , nr det glder de fremtidige forbindelser .
<P>
Under alle omstndigheder er det meget vigtigt , at De tager et afgrende skridt ved at respektere og sttte resultaterne af konventet , der frer os frem til en europisk forfatning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , De Liberale i Parlamentet hber , at konventets formand , Valry Giscard d ' Estaing , vil forelgge et udkast til forfatningstraktat for stats- og regeringscheferne , som der er bred konsensus om .
Det skal dmpe gemytterne i de stadig mere hidsige diskussioner , som vi har vret vidne til i de seneste uger .
Det er imidlertid op til konventet og ikke dets formand at tilkendegive , om der er konsensus eller ej , og hvis konventet har brug for lidt mere tid til at fuldfre sit arbejde , s m det vre sdan .
Hr . Giscard d ' Estaing ynder at sige , at hans forfatning vil forblive undret i 50 r , men hvis ikke den endelige tekst afspejler en varig konsensus , og medlemsstaterne fr tid til at diskutere den , er det sandsynligt , at vi m tage sprgsmlet op igen inden for meget kort tid .
<P>
De seneste forslag skaber forhbninger om , at Prsidiet nu er klar til at lytte , men der er tydeligvis stadig meget at lytte til .
Selv med restriktionerne med hensyn til hans indflydelse p udenrigspolitikken er De Liberale stadig ikke overbeviste om , at det er en god id med en permanent formand for Det Europiske Rd .
Vi har mistanke om , at de strre medlemsstater forsger at sprtte smmene p det stof , som Fllesskabet er gjort af , op .
<P>
En ny europisk udenrigsminister med to kasketter stttes bredt , s hvorfor ikke ogs samle formanden for Europa-Kommissionen og formanden for Det Europiske Rd i n person ?
Skal vi risikere flere rs konflikter , stillingskrige , forgelse af indsatsen , fr vi erkender , at det synspunkt er fornuftigt ?
Vi m i det mindste lade muligheden st ben for et integreret formandskab om nogle f r .
<P>
Kommissionsformand Prodi talte - og jeg har sympati for meget af det , han sagde - om det nationale veto .
I den nationale suvernitets navn fremmer vetoretten alt for ofte internationalt anarki .
Hvis vi ikke er i stand til at opfatte suvernitetsbegrebet p en ny mde , vil vi forstte med at svigte vores borgere med hensyn til de store udfordringer , vi str over for .
<P>
Mens jeg bifalder den foreslede udvidelse af Parlamentets befjelser til demokratisk kontrol af budgettet og europisk lovgivning , frygter jeg , at der stadig er skvheder mellem Parlamentets og Rdets befjelser p andre omrder , f.eks. hvad angr indgelse af aftaler med tredjelande om vigtige sikkerhedssprgsml .
<P>
Hr. rdsformand , et andet punkt p Deres dagsorden i Thessaloniki er debatten om den hjtstende reprsentant Solanas anbefalinger til en overordnet strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Det er afgrende for EU at udvikle en doktrin , som vrner om den centrale rolle , som folkeretten og institutioner som FN , WTO og NATO har .
<P>
Europa har hrdt brug for en ramme for at beslutte , under hvilke betingelser vi br stte tropper ind i militraktioner , herunder konfliktforebyggelse , fredsbevarende aktioner og humanitre kriser .
Congo er et velkomment fremskridt , men vores aktuelle forlegenhed over Bosnien-Hercegovina er et nederlag .
Og for at forhindre , at EU bliver splittet igen , som det gjorde over Irak , m vi nu begynde at diskutere og planlgge vores tilgang til spredning af massedelggelsesvben .
Jeg hber , at man p topmdet vil diskutere Europas holdning til Nordkorea og Iran og ikke lader det ligge , til der opstr en krise .
<P>
Hvad angr retlige og indre anliggender vil jeg rose rdsformanden for det fremskridt , der indtil videre er sket under Grkenlands formandskab .
Jeg hber , at De fortsat vil forsge at afbalancere tvangsforanstaltningerne mod ulovlig indvandring med et generst syn p flygtninge og vgt p menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Jeg vil ogs appellere til rdsformanden om at gre alt for at f vedtaget tre vigtige forslag om tredjelandsstatsborgere med varigt ophold , betingelser for at opn flygtningestatus og minimumsstandarder for tildeling af en sdan status .
<P>
Hr. rdsformand , De berrte sprgsmlet om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg er bange for , at det forslag , som vi vedtog i gr , ikke vil gre Deres arbejde lettere , men jeg hber , at De i dette sprgsml og i andre sprgsml p Deres dagsorden vil lade Dem rde af Deres filosof Socrates : Husk , at der ikke er noget bestandigt i menneskelige anliggender . Undg derfor overdreven glde ved medgang eller overdreven nedtrykthed ved modgang .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det grske formandskab er blevet karakteriseret ved srlig afgrende frister vedrrende Unionens fremtid ssom underskrivelsen af tiltrdelsestraktaten af de 10 lande og den sandsynlige afslutning af konventets arbejde .
<P>
Men jeg vil gerne fokusere p en tredje vsentlig begivenhed , der er vigtigere end nogen anden : det , at Unionen pludselig har fet en identitetskrise .
Hvad nsker vi at gre sammen ?
Dette afgrende sprgsml forbliver mere end nogensinde ubesvaret , og helt bestemt nr det glder vores indre ambitioner for Unionen .
nsker vi virkelig at stte os det ml , som konventets prsidium foreslr medtaget i den kommende forfatning for Unionen , nemlig en afbalanceret konomisk vkst og social retfrdighed , fuld beskftigelse , hj levestandard , social beskyttelse og lige muligheder for alle ?
<P>
Hvis det er tilfldet , hvorfor ngter vi s at bne debatten om Den Europiske Centralbanks prioriteringer ?
Dens frste prioritet br s ikke lngere vre prisstabilitet p et tidspunkt , hvor der er fare for konomisk tilbagegang , men i stedet beskyttelse af arbejdspladser , oplring og pensioner til alle , finansiering af nyttig infrastruktur ssom piggybacking i stort format og generelt en gte , fair og bredygtig udvikling .
Hvorfor skal vi begrnse public service til den tvivlsomme status at vre en undtagelse fra reglen om fri konkurrence i stedet for at gre fremme af tjenesteydelser af hj kvalitet og af generel interesse til et prioriteret ml for Unionen , et ml , som derfor br medtages i forfatningen ?
<P>
Hvorfor fortstte med at blokere for alle muligheder for at beskatte bevgelsen af kapital og finansielle indkomster ?
Den slags benlys modsigelse mellem de erklrede ml , der svarer til forventningen , og afvisningen af midler , der vil stte os i stand til at n dem , ligger til grund for den mangel p tillid , som vores medborgere fler , nr det glder de europiske institutioner .
Hvad nsker vi i virkeligheden ?
Vi m svare bent og tage ansvaret for vores valg , s europerne kan deltage i debatten p et oplyst grundlag .
Som Albert Camus skrev : " Mal nommer les choses , c ' est ajouter au malheur du monde " ( At benvne ting forkert indebrer en forgelse af ulykkerne i verden ) .
<P>
Identitetskrisen er lige s indlysende , nr det glder Unionens rolle i verden .
Det er kun blevet alt for klart siden krigen i Irak .
Fr den konflikt satte stemmer , der modsagde hinanden , men talte bent , i det mindste den offentlige mening i stand til at blive klar over sagen og involvere sig i kampen mellem forskellige valgmuligheder .
Det gjorde de p en s ijnefaldende og ensartet mde fra Vest- til steuropa , at denne pludselige krise efter vores mening er udtryk for en virkelig afbrydelse i Unionens historie og det eneste hb for fremtidige ndringer .
<P>
P den anden side , efter at verdens supermagt har vist sin magt mod det internationale samfunds lov og vilje , ser det ud til , at EU er ved at genopbygge sin enighed p basis af en resigneret eller begejstret underordning under den strkeste .
Paul Wolfowitz indrmmer , at korstoget for at eliminere massedelggelsesvben i Irak simpelthen var et bureaukratisk pskud for at f accept af krigen .
Dette enorme bedrag har ikke fremkaldt nogen indignation blandt De 15 og slet ikke blandt De 25 .
Det blev bekrftet her til morgen , og det beklager jeg .
<P>
George Bush beslutter at monopolisere forvaltningen af kreplanen for fred i Mellemsten med alle de risici , der flger af hans sammensvrgelse med Sharon og sidstnvntes forbehold over for selve substansen i de forpligtelser , der skal indgs , og til trods for at EU har vret med til at stte dette skrbelige hb om fred i gang , lader vi os fordrive fra skuepladsen uden at gre modstand .
<P>
USA afviser Den Internationale Straffedomstol , opretholder srlige militre domstole , tilbageholder - som hr .
Barn Crespo har ppeget - europiske borgere i en lovls zone i Guantanamo Bay . Rdet forbereder ikke desto mindre en aftale om udlevering og gensidigt juridisk samarbejde med Washington og vender det blinde je til alle disse brudte regler .
<P>
Vores partnere fra USA genbner deres angreb , der skal hve forbuddet mod genmodificeret materiale for at beskytte USA ' s landbrug . Europa begynder straks at vakle og viger tilbage fra at anvende de handelsmssige gengldelsesforanstaltninger , som WTO selv giver baggrund for mod de tankelse skattefordele , som eksportrer i USA fr .
<P>
Af alle disse grunde , hr. formand , mener min gruppe , at det grske formandskab ville gre Europa en tjeneste ved at rejse hele dette problemkompleks klart p topmdet i Thessaloniki : Hvad nsker vi at gre sammen , og hvilke midler vil vi udruste os med for at n vores ml ?
<P>
Under alle omstndigheder er sprgsmlet nu blevet rejst i vores samfund , og det er godt .
Tidligere citerede jeg en fransk forfatter .
For en ordens skyld vil jeg afslutte mit indlg med at citere en stor tysker , Hlderlin , som sagde , at hvor der er fare , er der ogs frelse .
Det er klart , hvor faren ligger for Europa .
Lad os vre blandt dem , der forsger at frelse det .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse af det grske formandskabs arbejde i de sidste par mneder og for min tilfredshed med det arbejde , vi udfrte i gr for at indg en aftale om bedre regulering .
Jeg er ikke mindst kommissionsformanden taknemmelig for , at han mindede os om , hvordan konventet opstod , og hvilke mlstninger vi havde . Det glemmer vi nemlig nogle gange , nr vi ser , at nogle af Prsidiets medlemmer og ikke mindst dets formand snarere opfrer sig som medlemmer af regeringskonferencen end som Europas stiftere .
<P>
Efter min opfattelse , hr. formand , br EU ' s reformproces fortsat hre under konventet .
Hvis konventet ikke er blevet frdig med sit arbejde den 20. juni , br vi give det mulighed for at arbejde videre for at n frem til en aftale , der s afgjort er mulig , hvis blot konventet til fulde spiller sin rolle som stiftende forsamling eller noget , der ligner , ikke lader sig afpresse af nogle f EU-modstandere , der ikke har nogen interesse i konventets succes - hvilket skal understreges - og forsvarer vrdien af en ben og parlamentarisk arbejdsmetode , som er meget forskellige fra den mellemstatslige metode , der udelukkende er baseret p styrkeforhold .
<P>
Det er rigtigt , at formanden og Prsidiet tydeligvis tog fejl i deres beregninger , da de med vilje forlngede debattens afsluttende del uden p noget tidspunkt at nedflde de punkter sort p hvidt , som der var bred enighed om .
Herved troede de , at de kunne kontrollere konventet efter forgodtbefindende , og de gav det fejlagtige indtryk , at konventet er uenigt om alting . I dag kan de regeringer , som gerne vil have , at denne forfatningsreform bliver en succes - jeg er sikker p , at sdanne regeringer eksisterer , og jeg er ogs sikker p , at Deres regering er en af dem , hr. formand - dog ikke bare lade tppet g ned for konventet , hvis det ikke afslutter sit arbejde p en mde , som er tilfredsstillende for strstedelen af dets medlemmer .
Hvis konventet fremlgger flere valgmuligheder i Thessaloniki , er det efter vores mening et bevis p , at arbejdet ikke er frdigt .
<P>
Efter min opfattelse er der mindst tre sprgsml , hvor det er ndvendigt at sende et signal om fremskridt , demokrati og klarhed , som er helt tydeligt for alle borgerne , nemlig borgernes direkte adgang til domstolene , sfremt chartret om grundlggende rettigheder krnkes , og en samtidig udvidelse af den flles beslutningsprocedure og flertalsafgrelserne i Rdet , navnlig nr det glder skattesprgsml og eksterne forbindelser .
Vi kan ikke opfre os som en global aktr , der gr ind for multilateralisme og demokrati , hvis vi hele tiden bliver standset af vetoer og modvetoer , og hvis hele dette omrde - sdan som det er tilfldet i dag - bliver ved med at vre fuldstndig udelukket fra enhver form for parlamentarisk kontrol .
Det tredje og sidste punkt er , at reformprocessen efter vores mening ikke fortsat br vre genstand for enstemmighed , og at man ikke endnu en gang - hvilket er helt utroligt her i 2003 - m udelukke Europa-Parlamentet fra ratificeringsprocessen .
<P>
Jeg vil nu komme ind p Sevilla-programmet , som De henviste til , hr. formand . Vi har flere gange kritiseret den kraftige skvhed i den strategi , der blev vedtaget i Tampere , nemlig skvheden mellem straffeaspekterne i bekmpelsen af illegal indvandring og politikken for tvungen hjemsendelse og de positive aspekter ssom oprettelsen af lovlige og kontrollerede indvandringskanaler , en lempelse af visumpolitikken og integrationsforanstaltninger for tredjelandene , der bygger p princippet om ikke-forskelsbehandling .
Vi hber , hr. formand , at Rdet lytter til det strke og klare budskab , som Parlamentet sendte i gr , nemlig at udleveringsaftalen mellem EU og USA ikke bliver underskrevet , fr vi har fet klarhed omkring situationen for EU-borgerne p Guantanamo-basen .
Nr vi taler om EU-borgere , er det ikke , fordi de andre borgere ikke interesserer os eller vedkommer os , men fordi vi med denne indfaldsvinkel p en legitim mde kan f indflydelse p hele sprgsmlet om , hvorvidt der eksisterer et omrde i verden , hvor ingen love glder .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , det er nu klart , at der vil blive forelagt et udkast til en ny EU-traktat for vores EU-ledere i Thessaloniki .
Konventet har gjort et stort arbejde , siden det blev oprettet for 18 mneder siden , og nu afventer vi resultaterne .
I hovedtrk er vi enige om de grundlggende rsager til , at konventet blev oprettet .
Unionen befinder sig ved en historisk korsvej , og fra 1. maj 2004 vil vi vre et fllesskab med 25 forskellige medlemsstater .
<P>
Der er en rkke udfordringer , som Unionen m tage op , og som skal omfatte flgende : Hvordan kan et EU under udvidelse organisere sig for at sikre fortsat effektivitet ?
Hvad br Europas rolle vre i en mere og mere globaliseret verden , og hvordan kan EU komme nrmere p borgerne ?
<P>
Traktatudkastet vil vre grundlaget for den endelige EU-traktat , som vil blive vedtaget p den kommende regeringskonference .
Det er meget vigtigt , at EU ' s regeringer og borgere fr tid til at overveje bestemmelserne i traktatudkastet .
Vi forsger alle at sikre , at vi vedtager en traktat , som kan styre Unionens funktion i de nste 50 r .
<P>
Vi ved , at de seneste traktater , herunder Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten , har mangler .
Men disse EU-traktater garanterer , at Unionen kan fungere effektivt for jeblikket .
Fr vi bliver enige om bestemmelserne i en endelig EU-traktat , m vi srge for , er der finder forsigtige , omhyggelige og omfattende diskussioner sted med alle interesserede parter fra bde de store og de sm lande .
EU er en union af stater og befolkninger , og forudstningerne for , at Unionen kan blive en konomisk og politisk enhed , er , at bde de mindre og de strre medlemsstater p mange omrder behandles som lige partnere i Unionen .
<P>
Jeg mener , at hver medlemsstat fortsat skal have ret til at udnvne t medlem af Kommissionen , eller det skal i det mindste sikres , at sm og store stater er ligeligt reprsenteret i Kommissionen .
Jeg er enig i den udbredte opfattelse af , at det nuvrende system med skiftende formandskaber nok ikke vil vre en god model i et fllesskab med 25 medlemsstater , men jeg er af den klare opfattelse , at det skal diskuteres mere , hvordan Det Europiske Rd skal udfre sine opgaver i en udvidet Union .
<P>
Jeg er tilfreds med , at visse flsomme anliggender af national karakter fortsat vil vre forbeholdt de enkelte medlemsstater .
Det er tydeligt , at sprgsmlet om skatteharmonisering ikke str hjt p konventets dagsorden .
Dette er den rigtige strategi , for skattesprgsml kan bedst afgres af de enkelte medlemsstaters regeringer .
<SPEAKER ID=18 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , topmdet i Laaken bad konventet om at bringe EU nrmere til borgerne .
Giscard vil med Prsidiets udkast til forfatning i stedet lgge strre afstand til borgerne .
En fransk solkonge leder konventet i strid med alle demokratiske spilleregler .
Vi kan ikke f forslag oversat og behandlet .
EU-reglerne om benhed glder ikke for Giscard - han njes ikke med at lede mderne , han fortller os ogs , hvad vi mener , og konkluderer gerne klart imod flertallet .
Han tillader ingen afstemninger , som kunne forstyrre hans skaldte konsensusmetode , den samme konsensusmetode han nu vil indfre som beslutningsform i Det Europiske Rd i stedet for enstemmighed .
<P>
Forfatningsudkastet er ikke et fremskridt , men et stort skridt tilbage i historien , til tiden fr demokratiets indfrelse , til dengang kongen bad om rd , men selv traf beslutningerne .
<P>
Giscards forfatningsudkast kan ses som et stort flyttefirma .
Der flyttes magt fra vlgere og folkevalgte i alle lande til embedsmnd , ministre og lobbyister . Der flyttes magt fra den lovgivende til den udvende og dmmende magt , og Unionsdomstolen bliver verste grundlovsfortolker .
Der flyttes ogs magt fra mindre lande til strre lande , og fra mellemstore til de strste ; der flyttes magt fra menige partimedlemmer til transnationale partibureaukratier , fra levende demokratier til en strkere Kommission , et strkere Europa-Parlament og den allerstrkeste magtsammenslutning : de strste EU-landes statsministre .
De bliver magtens kerne , et direktorat omkring en fransk-tysk akse .
De fr magten for deres strrelse , ikke fordi vi vlger dem .
Ingen af dem blev valgt for at sige , hvad de vil med EU . Statsministrene mdes s efter hvert valg til Europa-Parlamentet og deler posterne mellem sig .
<P>
Nr Blair ikke lngere kan vlges i Storbritannien , kan han blive prsident for EU . Fischer kan blive EU-udenrigsminister , nr de tyske udsigter svinder ind .
Aznar kan blive formand for Kommissionen , eller nstformand med ansvar for justits og indre anliggender , en anden kan blive unionskonomi- og finansminister , en tredje kan blive verstbefalende for de vbnede styrker .
Forfatningen skaber gode job til afgende statsministre , nr de ikke lngere kan vlges .
Det er ikke vlgerne , der fr magten over institutionerne og deres topfolk , som i forbundsstater som USA og Tyskland .
Hos os kan 13 statsministre nedstemme 12 i Det Europiske Rd , og de tre strste landes statsministre kan nedstemme de 22 andre p n gang p grund af deres skaldte dobbelte flertal , hvor lande med 40 % af indbyggerne fr vetoret .
<P>
Vlgerne i store og sm lande mister al magt over lovene .
Vores demokrati indskrnkes til noget meget lokalt .
Vi kan ikke lngere belnne eller straffe vores folkevalgte p nste valgdag , for hovedparten af alle love vedtages bag lukkede dre i en arbejdsgruppe under Ministerrdet eller i Kommissionen , som fr get selvstndig lovgivningsmagt .
<P>
Vore lokalregeringer og lokalparlamenter bliver magteslse storkommuner i stor-EU .
Vlgerne kan s g til valg til Europa-Parlamentet , men heller ikke herigennem udskiftes Unionens love eller Unionens topfolk .
Europa-Parlamentet fr medbestemmelse p flere omrder , men Europa-Parlamentet vinder ikke al den magt , som de nationale parlamenter taber .
Kommissionen vinder eneret til at stille mange flere forslag og hindre andre i at blive stillet .
Den magt gr fra vlgere og folkevalgte i alle lande .
Embedsmnd og ministre i Rdet tager hovedparten af magten , for uden deres tilslutning kan der ikke komme nogen lov .
Den magt , som i alle demokratiske lande er hos vlgerne , fordeles i EU i et uigennemskueligt magtspil mellem statsministre , rdsmder , kommissionsmder og et Europa-Parlament , der kan blive domineret af magtfulde overnationale partibureaukratier .
<P>
Vlgerne - de er meget , meget langt vk i det forfatningsudkast , som skal behandles p topmdet i Thessaloniki .
Demokratiets vugge stod i Grkenland , hr. rdsformand , topmdet i Thessaloniki br ikke blive gravkammer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , hr . Bondes smukke tale - en af mine venner spurgte mig , om det var et dommedagsvarsel - er efter min mening et sorglst billede , der er skabt med en syg fantasi ligesom den , der skabte Goyas uhyrer .
Hvis vi flger konventets eksperter , blandingen af EU og det mellemstatslige samt fordelingen mellem den lovgivende magt , den udvende magt osv . , kan vi se , at vi befinder os i en periode med en altoverskyggende dekadence , hvor vi ikke gr andet end at delgge alle de klassiske ting , der stadig eksisterer , og som har bragt os derhen , hvor vi er i dag .
<P>
Det , som jeg gr mig til talsmand for her , er Altiero Spinellis og Ernesto Rossis Europa .
Hvorfor ?
Fordi disse europere fik iden til den europiske fderation i de fascistiske fngsler .
Det er bare et navn - fngslerne var bde fascistiske , kommunistiske , nazistiske , klerikale , modreformistiske og alt muligt andet .
Det var deres drm at fjerne uhyrerne fra det nationalistiske forfald og de etniske grupper , som med loven i ryggen nskede at etablere sig p andres bekostning .
<P>
Hr. formand , jeg vil blot komme med en enkelt , meget kort bemrkning , nemlig at denne forhandling er en hn mod Parlamentet , som har valgt at afholde den .
Vi skulle have drftet dette sprgsml p minimdet den 18. juni .
S kunne rdsformanden have givet os nogle hrde facts , og s havde vi vidst , hvad man konkret skulle drfte i Thessaloniki .
I dag fr vi kun det at vide , som vi kan lse i avisen .
Parlamentet ydmyger sig selv .
Vi burde have ngtet at holde en forhandling p et tidspunkt , hvor man endnu ikke ved , hvilke beslutninger der vil blive foreslet , og jeg beklager dybt , at ingen af de andre parlamentsmedlemmer har understreget dette .
Vi kunne have mdtes den 18. og 19. juni , og Rdet ville s have fundet sted den 20. og 21. juni i Thessaloniki .
Ofte er det bedre at flge tilfldighedernes spil end EU ' s politiske logik .
<P>
Jeg satte stor pris p hr . Wurtz ' indlg denne gang , og jeg tror , at det er frste gang i 20 r .
Han har ret i , at vi str over for en identitetskrise .
Men med hvilket parameter skal vi definere denne identitetskrise ?
Hvordan skal vi definere vores identitet ?
Enten skal vi placere os selv i det kontinentale Europas historie , som i de sidste 100 r ikke har gjort andet end at skabe uhyrer af alskens art , herunder vores egne institutionelle uhyrligheder , der ikke har noget som helst at gre med gennemsigtigheden i en retsstat og dens mde at fungere p , eller ogs er De allerede ved at skabe et nyt antiliberalt , antidemokratisk , antihumanistisk uhyre her i modreformens EU med dets tusindvis af voldelige og morderiske ider .
Det var ikke tilfldigt , at vi - eller rettere De - i virkeligheden var p Saddams side i Irak .
Vi kan lige s godt indrmme , at Solana stadig besger Arafat , selv om der er en anden mulighed , nemlig Abu Mazen , og det er en mulighed , som Sharon og Bush har srget for .
Ligesom i 1940 ' erne er De arvtagerne til det Europa , som USA og det davrende England befriede .
Vi er ndt til at befri os fra Dem , og det agter vi ogs at gre !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg lyknsker Dem , hr. rdsformand , med de fremskridt , der er sket med udvidelsen under det grske formandskab .
Det srlige Rd i Athen i april var en milepl i Europas historie efter Berlinmurens fald , og vi glder os til , at de 10 ansgerlande indtager deres retmssige plads i det nye Europa .
Men hvis vi ser p det grske formandskabs prioriteter , har i hvert fald to af dem vist sig at vre noget af en skuffelse .
<P>
For det frste Lissabon-processen .
Efter tre r er denne dagsorden get i st , den krer faktisk baglns .
Det er skuffende , at formandskabet har vret ude af stand til at overtale regeringerne til at organisere sig i sprgsml , der er s vigtige for Europas befolkningers velstand , som dette .
Det vil betyde , at mange EU-lande vil f konomisk stagnation og deflation i fremtiden .
<P>
For det andet nskede formandskabet at se det nye Europa som en international faktor for fred og samarbejde .
Det er rigtigt , at Irak-krisen var vanskelig , men efter min mening forstrkede den mde , hvorp " firebanden " under det grske formandskab mdtes i april i Bruxelles for at drfte alternative forsvarsstrukturer til NATO , bare den antiamerikanske stemning i Europa .
<P>
Thessaloniki vil markere afslutningen p Det Europiske Konvent , nr tidligere prsident Giscard d ' Estaing forelgger sine konklusioner , som vi har hrt det under denne forhandling .
<P>
I Laeken sagde stats- og regeringscheferne , at indadtil er der behov for , at EU ' s institutioner kommer nrmere p borgerne , men hvis vi kigger p artikeludkastene i konventets dokument , vil vi kunne se , at denne mlstning ikke er blevet fulgt .
P mange mder gr det faktisk i den stik modsatte retning .
Konventet foreslr et EU , som efter min opfattelse er mere centraliseret , mere bureaukratisk , p mange mder mindre demokratisk og uden tvivl mere fderalistisk end det , der er tilfldet i jeblikket .
<P>
I mit land er jeg kendt som en mangerig tilhnger af Storbritanniens engagerede medlemskab af EU , men det dokument , som regeringscheferne sandsynligvis fr at se i Thessaloniki , ndrer karakteren af forholdet mellem medlemsstaterne og EU .
Kort sagt : en forfatning , indarbejdelse af chartret om grundlggende rettigheder , status som juridisk person for Unionen , en formand , en udenrigsminister , nedbrydning af anden og tredje sjle , en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , eventuelt udformning af en forsvarspolitik for EU , krav om , at bde de konomiske politikker og beskatning harmoniseres , og oprettelse af en europisk offentlig anklagemyndighed .
<P>
Den britiske regering har i Det Forenede Kongerige kaldt alt dette for en oprydningsmanvre , som det derfor ikke er vrd at sende ud til folkeafstemning .
Omvendt har den danske statsminister gjort det klart , at han vil sende forfatningen ud til folkeafstemning , fordi EU-forfatningen er s nyt og stort et dokument , at det ville vre det rigtigste at afholde en folkeafstemning om den .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at 80 % af den britiske befolkning er enige .
<P>
Dette er ikke bare et sprgsml om , at den britiske regering afviser sit eget folks ret til at f indflydelse p dets fremtid , det drejer sig ogs om , at konventets forslag vil fre til en afgrende ndring af forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne og den mde , hvorp vi alle bliver regeret .
<P>
For dem , der holder fast ved begrebet Europas Forenede Stater , er den plan , der er fremsat i dette konvent , baseret p denne grundlggende kendsgerning , og det har kommissionsformand Prodi og mange talere sagt rligt og redeligt under forhandlingen i dag .
Nr regeringskonferencen indleder arbejdet senere p ret , er mit parti fast besluttet p at sikre , at tiltrdelseslandene ikke blot har ret til at bidrage til diskussionen , men ogs har en stemme i Rdet , nr det skal trffe de afgrende beslutninger .
Resultatet af regeringskonferencen vil f lige s stor indflydelse p indbyggerne i Warszawa , Prag og Budapest som p indbyggerne i London , Paris og Berlin , og det er skandalst , at de p nogen mde skulle forhindres i at have en reel og demokratisk indflydelse p resultatet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi lnge har vret de mest gldende tilhngere af udvidelsen og tiltrdelseslandenes ret til at tage plads ved det europiske hovedbord , men vi har et Europa , hvor mangfoldigheden besynges , og ikke et , hvor landene tvinges ind i en institutionel spndetrje .
Vi nsker et demokratisk og velstende Europa , der samarbejder med USA for at forsvare vores frihedsrettigheder og bekmpe flles trusler .
Konventet frer os en anden vej , nemlig til et Europa , hvor nationalstaten ikke lngere er det fundament , hvorp Unionen hviler .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs njes med at koncentrere mig om det bidrag , som Rdet i Thessaloniki kan give til et positivt udfald af konventet og dermed en god forberedelse af regeringskonferencen .
<P>
P nuvrende tidspunkt er det ikke let at forudse , hvor langt konventet vil vre net med sit arbejde umiddelbart fr mdet i Thessaloniki , hvilken tekst konventets formand , Giscard d ' Estaing , vil forelgge for Rdet , og hvilken grad af enighed , man vil vre net til i konventet .
Jeg tror ikke , at alle sprgsml vil vre lst og belyst fr mdet i Thessaloniki , og det bliver under alle omstndigheder Rdets opgave at stte yderligere skub i tingene , s vi til fulde nr de mlstninger , vi satte os med Laeken-erklringen i december 2001 , hvis hovedpunkter kommissionsformand Prodi allerede har nvnt .
<P>
Selv vil jeg gerne minde om denne erklrings indhold og indfaldsvinkel , navnlig nr det glder de forpligtelser , som EU skal opfylde , og de udfordringer , som EU skal tage op .
Det ville vre uheldigt , hvis konklusionerne - frst fra konventet og siden fra regeringskonferencen - ikke levede op til disse ambitioner .
Jeg fler , at jeg er ndt til at komme med en advarsel i den forbindelse . Var de sprgsml , som Laeken-erklringen rejste om EU ' s rolle i verden og om en strre samordning af de konomiske politikker osv .
, sledes kun retoriske sprgsml ?
Her skal vi passe p ! Hvis ikke vi opfylder de forventninger , som de har vakt hos de europiske borgere og hos verdens befolkning , ptager vi os et alvorligt ansvar .
Det er der risiko for i dag , og det fremgr af den tekst , som konventets prsidium har vedtaget hidtil , hvor man giver efter for det voksende pres fra nogle af de strste landes regeringschefer , ikke mindst hvad angr kapitlet om institutionerne , Rdets beslutningsprocedurer og de kommende procedurer for revisionen af traktaterne .
I flere henseender ville vi mske kunne lre noget ved at lse den traktat igen , som Altiero Spinelli udarbejdede , og som Parlamentet vedtog i februar 1984 .
<P>
Kommissionsformand Prodi har allerede udtrykt sig meget grundigt og klart om alle de alvorlige modstningsforhold og mangler i den tekst , som Prsidiet hidtil har vedtaget p institutionsomrdet .
Jeg vil blot sl de synspunkter fast , som Parlamentet har givet udtryk for . Parlamentet har ikke lagt skjul p sin holdning som institution og har ikke overladt sagen til sine 16 reprsentanter i konventet - desvrre kun 16 ud af 105 - men har via Udvalget om Konstitutionelle Anliggender givet en lang rkke bidrag og sat gang i nogle vigtige drftelser , hvor - og det vil jeg gerne understrege - man tog skarp afstand fra forslaget om en fast formand for Det Europiske Rd .
For at styrke Det Europiske Rds autoritet som kollegium har vi stillet andre forslag , som vi har undget at stte et alt for personligt prg p , og hvor vi ikke blot satser p en formand , der har formandskabet i to et halvt eller fem r .
Hr . Poettering understregede , at man br slette forslaget om , at mandatet som formand for Det Europiske Rd ikke er foreneligt med andre EU-mandater .
Efter min mening br det heller ikke vre uforeneligt med et nationalt mandat , for hvis vi indfrer en fast formand for Det Europiske Rd - ogs selv om det kun bliver en formandspost , og selv om vi forsger at gre jobbeskrivelsen begrnsende - vil alle de elementer af dobbelthed og dualisme i EU ' s ledelse , der er blevet kritiseret for at skabe alvorlig forvirring i de udvende funktioner , uundgeligt komme til syne .
<P>
Endelig br det efter min mening understreges - sdan som fru Frassoni og hr . Bonde allerede har sagt - at selv om vi udpegede en formand og en nstformand i Laeken , var det konventet som helhed , der fik et kollektivt mandat .
Det br Rdet i Thessaloniki efter min opfattelse minde om , s vi ikke fortstter i en retning , hvor konventsformandens personlige synspunkter eller Prsidiets kompromisholdninger gr forud for de flertalsopfattelser , som stttes af et bredere flertal i konventets plenarforsamling .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere det grske formandskab for det arbejde , det har gjort under meget komplicerede og vanskelige forhold .
<P>
Jeg er glad for , at Parlamentets konference om stabilitets- og associeringspagten vedrrende landene i Sydsteuropa har kunnet finde sted under dette formandskab , eftersom det har gjort det muligt for os at forbedre vores naboskab til Balkanlandene .
Winston Churchill sagde , at Balkan havde en stor og fyldig historie , der nppe kunne passes ind p dets territorium .
<P>
Jeg mener , at EU m forvalte og forbedre dette forhold og fremme samarbejdet over grnserne mellem Balkanlandene som et middel til at forberede dem til deres fremtidige integration i EU .
<P>
Dette grnseoverskridende samarbejde baseres p viden , forstelse og tillid til ens naboer og i sidste instans til samarbejde med dem .
For at kunne arbejde p skabelsen af et frihandelsomrde mellem staterne ved hjlp af ensidige aftaler , som udvikler sig i retning af bortfald af visum mellem staterne og til sidst ogs bortfald af visum over for EU .
<P>
Disse lande m integreres i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og de m kunne deltage i programmer ssom Socrates eller Leonardo for at bringe deres integration i EU nrmere .
<P>
Balkan er en kompliceret region .
Ved topmdet i Thessaloniki vil Det Europiske Konvent ogs blive prsenteret .
Jeg mener ikke , at konventet har forholdt sig til de komplicerede forhold for visse medlemmer af EU , der ikke er nationale stater , men snarere multinationale stater .
Vi m etablere mekanismer , der gr det muligt for disse nationer uden stat som Catalonien eller Baskerlandet at blive reprsenteret i EU ' s organer .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , at hr . Napolitanos betnkning har vret meget positiv , men visse punkter ssom retten til at indbringe sager for Domstolen , er ikke med i forslaget til forfatningstraktat .
Jeg mener , det er ndvendigt , s de pgldende borgere kan fle sig direkte reprsenteret i EU , der m vre et borgernes Europa , men ogs et Europa for de folkeslag , det rummer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvis jeg skulle fremstte et nske under denne forhandling , skulle det vre , at hr . Simitis kunne bevare formandskabet i endnu seks mneder , s han ogs blev der i anden halvdel af 2003 .
Jeg kunne fremstte samme nske , hvis hr . Karamanlis , oppositionslederen , var rdsformand , over for den bekymring , som jeg fler ikke over et italiensk formandskab i almindelighed - jeg har stor respekt for det italienske folk - men over hr .
Berlusconi . Jeg tror ikke , at dette er tiden til at overfre amerikansk kitsch til EU , s vi bliver endnu mere farceagtige , end vi var i Irak-sprgsmlet .
<P>
Jeg vil gerne sige , at det grske formandskab efter min mening har vret metodisk og har forberedt sig grundigt . Jeg vil gerne komplimentere hr .
Yiannitsis for den mde , formandskabet har opfrt sig p i samarbejdet med Europa-Parlamentet . Jeg mener dog til trods herfor , at der er alvorlige politiske problemer , srlig vedrrende det vsentlige sprgsml , der har rejst sig , sprgsmlet om forholdet til USA og krigen i Irak .
<P>
Det grske formandskab fulgte politikken med " en fod i hver lejr " , og jeg mener , at formandskabet afsluttes med et forvirret Europa . Hvilken holdning er det egentlig , vi indtager ?
Den , der udtrykkes af hr . Blair , den , der udtrykkes af hr .
Schrder , den , der udtrykkes af hr . Aznar , eller den , der udtrykkes af hr .
Chirac ? Det er et kmpe problem , og jeg mener , at det er en ny forudstning , der ikke vil gre det muligt for os at begynde at bygge p sand , for jeg hrer alt muligt om , at vi vil bygge med hensyn til udenrigspolitikken , udenrigsministrene og s videre , og jeg spekulerer p , hvad grundlaget kan vre , hvilken politik det s er , vi skal bygge p .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg blot sige , at jeg mener , at det grske formandskab , fordi der var denne Irak-sag , den strste og vigtigste sag , der er blevet behandlet , burde forlange forklaringer , sdan som der forlanges forklaringer i USA og Det Forenede Kongerige om massedelggelsesvben , der var grundlaget for invasionen af Irak og blev stttet af fremtrdende medlemmer af Det Europiske Rd ssom hr . Blair , hr .
Aznar og andre .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. formand for Kommissionen og hr. formand for Rdet , jeg vil gerne frst lyknske det grske formandskab med dets intelligente og nyttige indsats .
Endnu en gang er det blevet demonstreret , at de sm og mellemstore staters EU-formandskaber er bedre og mere europisk orienterede end de stores .
Jeg vil srlig lyknske det med dets indsats under den krise , der blev udlst af USA ' s og Storbritanniens krig i Irak , stttet af regeringen for den spanske stat .
Formandskabet kmpede p rigtig vis for fred og imod den opfattelse , at de transatlantiske relationer skal indebre Europas underordning under eller ligefrem ydmygelser fra USA , en opfattelse , der er endnu mere ulyksalig , nr USA i dag regeres af det militaristiske yderste hjre .
<P>
Vi hber derfor , at konventet forelgger Det Europiske Rd et forslag til forfatning , der viderefrer opbygningen af et EU , der i verden vil st for fred og solidaritet , imod den fremherskende militarisme .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet med forfatningen vil f overdraget de fulde demokratiske befjelser , som det behver , herunder flles beslutning og valg af formand for Europa-Kommissionen .
Vi deler sledes Romano Prodis tanker om Rdets formandskab .
I alle tilflde br vi vre fortrstningsfulde , hvad angr EU ' s fremtid .
Indtil for nylig var der , efter fiaskoen i Nice , kun en lille gruppe i Europa-Parlamentet , der krvede en unionsforfatning .
Som europer og som politisk reprsentant for en nation og stat som Galicien krver jeg , at forfatningen respekterer den nationale og kulturelle forskellighed , som Europa bestr af .
Det krver vi p grund af de jakobinske tendenser , der stadig gr sig kraftigt gldende p vores kontinent .
Vi undrer os over , hvorfor f.eks. Slovakiet , Luxembourg , Estland eller Malta , men ikke Galicien , Skotland eller Catalonien kan anerkendes som europiske nationer .
<P>
Som en sidste bemrkning vil jeg hbe , at EU ' s institutioner langt om lnge har tilstrkkeligt med mod til at gre en ende p det forbryderiske kaos , der hersker inden for den internationale skibsfart , og som forrsager katastrofer som den med Prestige .
Vi m ogs undg de frygtelige ddsfald som dem , der i forgrs skete ud for de spanske kyster , blandt ulykkelige indvandrere , der sger arbejde i Europa .
Vi m srge for , at den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik ligesom samhrighedspolitikken bliver prget af retfrdighed og ikke af forskelsbehandling .
Vi hber , at det bliver sdan til gavn for alle .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Hr. formand for Rdet , De skal have tak for Deres tilstedevrelse i dag og for de oplysninger , som De har givet os .
<P>
Det nrt forestende topmde i Thessaloniki er af afgrende betydning for EU ' s fremtid bde p lang og mellemlang sigt .
Efter min mening er det vigtigt at skabe grundlaget for , at Europa - eller rettere EU - som er tt p at fuldfre en udvidelsesproces , der aldrig er set fr i Europas eller hele verdens historie , i stadig strre grad kan forene konomisk styrke med politisk vrdighed .
For at yde den politiske vrdighed retfrdighed vil jeg tale om de politikker , som EU negligerer , hvilket bliver endnu alvorligere , nr EU bliver strre .
En af disse politikker er f.eks. sundhedspolitikken .
Med henvisning til Amsterdam-traktatens artikel 152 anerkender jeg medlemsstaternes selvbestemmelsesret p sundhedsomrdet , men et EU , der snart bliver udvidet til 25 lande , m ikke undervurdere de konsekvenser , som disse landes sociale og sundhedsmssige problemer fr for det kommende EU ' s politiske og sociale konomi .
<P>
Derfor mdtes UEN-Gruppen for nylig i Torino og drftede netop de sociale og sundhedsmssige problematikker i forbindelse med udvidelsen . Det kom der et dokument ud af , som allerede er blevet forelagt for kommissionsformand Prodi .
Resultaterne af dette arbejde var ikke opmuntrende , og derfor hber vi ogs , at man under det italienske formandskab hurtigt muligt gr den offentlige sundhed til en af EU ' s prioriteringer .
Med globaliseringsprocessen er der risiko for , at sygdomme og syge mennesker banker kraftigt p EU ' s dr , og at vi ikke er i stand til at hndtere dette , sdan som det var tilfldet med sars-infektionen . Ved den lejlighed blev vores evne til koordiation og samarbejde p sundhedsomrdet sat p prve , og det er et sprgsml , som det kommende italienske formandskab skal tage op , hvis det virkelig nsker at forhindre ndsituationer og gre noget ved det sundhedsproblem , som eksisterer i de enkelte lande , og som vil fre til , at masser af mennesker rejser til lande med sundhedsfaciliteter og ekspertcentre , som s risikerer at blive lammet .
Jeg hber , at EU lgger vgt p dette sprgsml , og at EU ' s nste formandskab stiller nogle forslag p dette omrde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , EU-Konventets formand skal fremlgge sine konklusioner p Det Europiske Rds mde i Thessaloniki den 20. og 21. juni , men han vil utvivlsomt bede om lov til at fortstte sit arbejde et stykke tid endnu .
Jeg mener , at dette forslag skal overvejes nje .
Det er helt afgrende , at regeringerne ikke lader sig fange mellem en forsinket tidsfrist for konventet og en fast tidsfrist for en afslutning af regeringskonferencen .
Konventet er bestemt et interessant debatforum , men kun demokratisk ansvarlige regeringer skal kunne trffe den endelige afgrelse p regeringskonferencen , og de skal ikke p forhnd lade sig begrnse .
<P>
I den henseende er vi helt uenige i Kommissionens tidligere fremsatte anmodning om , at konventet skal prsentere Rdet for en enkelt tekst uden noget alternativ .
Det er ensbetydende med , at Rdet ikke har nogen valgfrihed , og at den demokratiske magt overfres fra regeringerne til et konvent uden demokratisk legitimitet .
Det nsker vi ikke i Europa .
Vi nsker prcist det modsatte - at genetablere Europas rdder i dets nationer .
<P>
Selvflgelig er det en kmpe opgave for EU-Konventet at udarbejde en komplet europisk forfatning , men det var konventet , der nskede det p denne mde .
Mandatet fra Det Europiske Rd i Nice omfattede ikke udarbejdelsen af en forfatning , og Det Europiske Rds mde i Laeken gjorde det kun til et langsigtet ml og alts ikke et umiddelbart ml .
Vi er enige i konklusionerne fra disse rdsmder .
Europa egner sig ikke til at f indfrt en forfatning for en superstat , og det er grunden til , at konventet i jeblikket stder p s mange problemer .
<P>
Resultatet er , at vi ender med et omfattende og uhndterligt minefelt af et dokument , hvor der er behov for at stte fornyet fokus p Europas aktuelle prioriteter , der har vret tilsidesat siden konventets start , og som handler om at forbedre de nationale demokratiers kontrol med konventet .
<P>
For at gre det skal vi muligvis vende tilbage til den oprindelige fllesskabsmetode , der nu for lngst er glemt , og som bygger p to sjler - at fremme samarbejdet , i srdeleshed med Kommissionen , samt at respektere den nationale suvernitet , i srdeleshed med Rdet .
Den vsentligste svaghed ved den europiske integration i dag er den manglende vgt p denne anden sjle .
Det punkt skal vi nu styrke , hvis vi vil genskabe forbindelsen til befolkningen og de nationale demokratier .
<P>
I denne henseende sakker konventet konstant agterud .
De nationale parlamenters subsidiaritetskontrol har mistet al betydning .
Folkenes Kongres findes ikke lngere .
Rdets stabile formandskab udfordres kraftigt at Kommissionen .
Vi skal standse denne konstante katastrofale omgelse af de nationale demokratier ved at give magten tilbage til Rdet og give vetoret til de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , De nvnte selv indvandring , og vi vil gerne vide , hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til ulovlig indvandring , tilbagetagelse og asyl .
Og hvad er der sket med forslaget om indfrelse af en europisk grnsebevogtning ?
Dette sprgsml er get i st , og indtil videre er der ikke skabt enighed mellem medlemsstaterne .
Jeg vil g s vidt som til at sige , at en ydre grnsekontrol vil vre et vigtigt fremskridt for den flles udenrigspolitik samt sikkerheds- og forsvarspolitikken , fordi vi ikke kan vedtage en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik uden frst at indfre flles ydre grnser . Vi har mulighed for at begynde at bekmpe den ulovlige indvandring ved at vogte disse grnser .
<P>
Jeg vil ogs sige , at hvad angr konomisk solidaritet og en lige byrdefordeling i indvandringssektoren , hvilket ogs var en vigtig prioritet i Deres program , s tyder intet p , at det gr den rigtige vej .
Jeg m sige , at traktaten udtrykkeligt indeholder bestemmelser om fremme af en rimelig byrdefordeling mellem medlemsstaterne , hvad angr modtagelse af flygtninge og fordrevne mennesker samt konsekvenserne heraf .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at folkesundheden fik en chance med sars-epidemien .
Her i Europa-Parlamentet er der enighed om , at Kommissionen skal fremme centret for sygdomskontrol og forebyggelse , s EU kan komme med en samordnet reaktion p sundhedsmssige trusler og terrortrusler .
Jeg s ingen fremskridt under Ministerrdets mde den 2. juni , men det vender vi tilbage til , nr der kommer en ny sygdom eller en ny krise i lighed med kogalskab , og jeg kan ikke se , hvorfor man ikke skulle benytte lejligheden til at fremme dette center .
<P>
Det bringer mig videre til et mske endnu vigtigere emne for topmdet i Thessaloniki , nemlig den tekst , der skal blive et resultat af forfatningskonventet .
Som De og mange andre med rette har ppeget , indeholder denne tekst mange udmrkede punkter ssom indarbejdelse af chartret , strre magt til Europa-Parlamentet og flles beslutningstagning .
Den indeholder ogs bestemmelser om en udenrigsminister .
<P>
Jeg vil imidlertid fremhve tre punkter . Det frste er , at indledningen selvflgelig er tilfredsstillende , fordi den nvner vores arv fra den grske og den romerske civilisation , men jeg finder det uforsteligt , at den ikke nvner vores kristne arv .
Tusindvis af malerier p museer i hele verden er produkter af inspiration og kulturelle produkter fra Europa .
Der er musikalske oratorier , der er en overflod af kunstvrker , en kulturel skat , der helt klart afspejler den kristne arv .
Vi taler om vores historie , ikke om fremtiden .
Ingen ved , hvad der sker i fremtiden .
Men vores arv stammer fra den grske , romerske og kristne civilisation .
Det andet punkt , som vi er helt uenige om , er det faktum , at ikke alle medlemsstater ndvendigvis reprsenteres ved en kommissr .
Vi mener , at alle medlemsstater skal have en kommissr .
Det er ikke rimeligt , at en medlemsstat ikke er reprsenteret i kommissrkollegiet eller ved det bord , hvor fllesskabets udvikling foregr .
Det er utroligt !
Det vil forstyrre balancen mellem de sm og store stater - en balance , som jeg finder meget vigtig .
Det tredje punkt , der ogs er utroligt , er sagaen om formandskabet i Rdet .
Det er en dis , det er ubegribeligt .
Det nuvrende system er tusinde gange bedre .
Man br forbedre det nuvrende system .
Jeg foretrkker det nuvrende system , hvor hvert land har en ambition om at yde sit eget bidrag til EU ' s udvikling .
Vi kan se , at Deres formandskab , det belgiske formandskab og det danske formandskab bidrog til en sdan udvikling .
Hvad er det s , der fr os til at rbe p en person , der skal udnvnes p Gud ved hvilken mde , og som efter min mening vil skabe gnidninger i institutionernes aktiviteter , fordi det er vigtigt at bevare balancen mellem institutionerne - mellem Rdet , Parlamentet og Europa-Kommissionen ?
Jeg er alvorligt bange for , at et formandskab i Rdet vil delgge en sdan balance .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , om kort tid afholdes der topmde i Thessaloniki , en by - da alle taler om historie og civilisation - der var romerrigets nststrste by , og som altid har vret et referencepunkt for Balkan .
Af historiske og kulturelle grunde skal vi huske , at byen ikke blot var vrt for det store jdiske samfund af sefardier , men at disse ogs var blevet fordrevet af den spanske inkvisition .
P samme mde var Balkanlandene vrt for hundredtusindvis af sigjnere , der ogs var blevet fordrevet af den spanske inkvisition .
S meget for dem , der fortsat taler om Europas kulturelle byrde .
<P>
Ethvert formandskab karakteriseres af visse vigtige elementer .
Formandskabet i Thessaloniki har to karakteristiske trk : For det frste lukker det cyklussen af formandskaber med 15 medlemsstater og bner cyklussen af formandskaber med 25 medlemsstater .
For det andet er det netop af denne grund prget af resultaterne af det igangvrende Konvent om Den Europiske Unions Fremtid .
I den forstand skal formandskabet derfor fremme to meget vigtige elementer for at bne udsigterne for fremtiden .
Krigen i Irak fik os alle , mske til vores overraskelse , til at opdage en masse lakuner i forbindelse med Europas udvikling .
Det kan ogs have haft positive resultater , fordi det i sidste instans viste alle , selv om de mske ikke siger det nu , at Europa ikke kan forblive en konomisk kmpe , men en politisk dvrg .
Kommissionsformanden har helt ret .
<P>
Det frer os frem til topmdet i Thessaloniki .
Jeg vil imidlertid tilfje to ting , trods det faktum at min tale synes at fare af sted langs en tangent , vedrrende det andet ben i Thessaloniki , stabilitetspagten .
Stabilitetspagten vedrrer krisen p Vestbalkan , det tidligere Jugoslavien .
Det er et emne , som effektiviteten og essensen af EU ' s politik vurderes p .
I den forstand er det et karakteristisk emne , for uanset om vi kan lide det eller ej , ser vi Europas og konventets fremtid som et hovedsprgsml .
<P>
For at vende tilbage til sprgsmlet om Europas fremtid er det indlysende , at befolkningerne forlanger demokrati , effektivitet og gennemsigtighed .
Demokrati betyder parlamentarisk kontrol .
Effektivitet betyder evnen til at kontrollere , hvad man anvender , og gennemsigtighed betyder , at den enkelte borger kan se , hvor hans penge ender , og om der arbejdes hen imod de politiske ml .
I den forstand skal fllesskabsmetoden og dens variationer styrkes .
Jeg mener , at det grske formandskab ved at kombinere dialektikken fra Socrates og Plato , som flere talere har henvist til , med den meget effektive Aristoteles vil skabe positive fremtidsudsigter , og at et seksmnedersformandskab med eksemplarisk og exceptionel effektivitet leveret af et mellemstort land med meget dygtige politikere vil hste anerkendelse .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil tale om to punkter p topmdedagsordenen .
Det frste er indvandring og asyl , og det andet er Balkanlandene .
<P>
Det glder mig at kunne sige , at Kommissionen i gr reagerede kligt p det britiske forslag om at oprette flygtningelejre i omrder som Balkanlandene , for der ville vre betydelige vanskeligheder forbundet med det .
Jeg er enig i , at det er ndvendigt at bekmpe menneskesmugling og menneskehandel gennem reguleret og styret adgang for flygtninge .
Iderne om at tillade asylansgere at blive indkvarteret i hjemregionen og s have procedurer for beskyttet adgang og genbosttelse er brugbare , men de skal vre et supplement til den individuelle ret til at sge asyl , ikke trde i stedet for den .
Vi m ikke ngte asylansgere adgang til EU ' s omrde .
<P>
Kommissionen foreslog fornuftigt , at der skulle sges efter muligheder for lovlige indvandringsruter .
Jeg lyknsker det grske formandskab varmt med dets konference om styret indvandring i Athen i sidste mned , for statistikkerne er alarmerende : Europa forventes at have mistet 15 % af befolkningen inden 2050 .
Den amerikanske befolkning vil ges med 40 % .
Vores konomier vil have indvandrere .
Problemet er , at vores samfund ikke vil have dem , og politikerne m fre en rlig og tapper debat om alle indvandringens flger .
Vi m i det mindste blive enige om - og det nsker jeg , at topmdet gr - en integrationsstrategi , der omfatter strre rettigheder for lovlige indvandrere med varigt ophold .
<P>
Vi skal ogs vriste asyl og indvandring ud af indenrigsministrenes og ministrene for offentlig ordens kler , for de er optaget af indre sikkerhed og kontrol .
De har ikke det rette sindelag til at diskutere lovlig indvandring .
<P>
Vi har bragt os selv i en knibe , og enhver tvangsforanstaltning risikerer at gre tingene vrre .
Faktisk har de meget lukkede grnser muligvis forget antallet af ulovlige indvandrere og gjort dem varige p grund af vanskelighederne med at rejse ind og ud .
For at f orden og kontrol over vores asyl- og indvandringssystemer igen har vi brug for tre sunde politikker , ikke hurtige lsninger og fiduser : For det frste gte deling af ansvaret , ikke overgivelse af ansvaret , men deling bde inden for EU og gennem partnerskab med oprindelseslande og lokale modtagelseslande med betydelige finansielle investeringer der . For det andet " frontloading " i form af investering i bedre og dermed hurtigere asylbeslutninger , som Kommissionen foreslr , og endelig adgang til lovlige indvandringskanaler .
<P>
Jeg kender ikke den modydelse , som den britiske regering har forestillet sig at tilbyde for at lokke Balkanlandene til at have disse flygtningelejre , men jeg vil gerne foresl en ting , der krver aktiv og tidlig overvejelse i forbindelse med Balkanlandene , og det er revision af visumpolitikkerne .
Som prsidenterne for de sydsteuropiske lande sagde p deres topmde i mandags , kunne integrationsprocessen hjlpes frem ved at give deres borgere et reelt hb om , at de snart vil kunne rejse frit i hele Europa .
Jeg hber , at vi tager det op snart .
<P>
Til sidst vil jeg tale om Den Internationale Straffedomstol .
Rumnien , og nu ogs Albanien , har underskrevet immunitetsaftaler med USA , og Bosnien er under pres .
Hvis vi skal have en frugtbar stabiliserings- og associeringsproces , hvordan kan det s vre , at EU og de associerede lande ikke i fllesskab kan forhindre USA i at opn disse aftaler ?
Kan De garantere os , at der ikke er nogen hensigter om , at EU-staterne skal underskrive bilaterale immunitetsaftaler , og at De ikke vil lade denne proces underminere bestrbelserne p at overtale Balkanlandene til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol i Haag ?
Jeg er ked af at sige , at de andre EU-lande har ladet Det Forenede Kongerige og Nederlandene om at holde fast ved ikke at ratificere associeringsaftalerne , fr Kroatien samarbejder .
Der har ikke vret solidaritet mellem EU-landene , og det er for drligt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det grske formandskab har i sandhed behandlet nogle alvorlige sprgsml .
<P>
Den 17. februar erklrede man , at problemet med Irak var nedrustning , og det udlste hr . Bushs lyknskninger .
Uenigheden med USA handlede ikke om , hvorvidt der skulle anvendes vold , men om tidspunktet .
Desuden ld der ikke t kritisk ord fra Grkenland og de andre medlemsstater om den anglo-amerikanske invasion - tvrtimod ydede de al mulig hjlp .
Formandskabets erklring den 16. april legitimerer angrebet efter hndelsen , anerkender angribernes suvernitet i Irak og giver FN rollen som mgler ved fordelingen af byttet .
Hvad nu hvis der ikke findes massedelggelsesvben ?
Hvad nu hvis de amerikanske tjenestemnd siger , at der ikke var nogen ?
Hvis fakta viser , at De har taget fejl , s er det bare rgerligt for fakta .
<P>
Et andet af Deres store resultater var , at EU slugte ni et halvt nye lande .
Jeg siger ni et halvt , fordi Cypern tiltrder som et delt land , men det er en ubetydelig detalje , som ikke skal have lov til at overskygge EU ' s storhed .
Helt rligt , hvad gr EU for at fortrnge de tyrkiske besttelsesstyrker fra Cypern ?
<P>
Hvad angr Deres politik i Balkanlandene , hvad har De s at sige til tilskuddene til flytning af virksomheder ssom SISER-PALCO , der skaber tusindvis af arbejdslse i Grkenland og andre steder ?
<P>
Det er heller ikke get ubemrket hen , at Deres politik har tvunget hundredtusindvis af vrede arbejdstagere ud p gaderne , i dag i Frankrig , forleden i strig , tidligere i Grkenland , i nsten alle EU ' s lande .
Det er Deres svar p angrebet p alle de rettigheder , som arbejderklassen har erhvervet sig gennem de seneste 100 r .
<P>
Det ville vre en forglemmelse fra min side ikke at nvne farcen om konventet med den nje udvlgelse af medlemmer for at kvle enhver kritik af EU fra oppositionens side . Konventets formand frer benlyst an i denne udvlgelse .
Voldfrelsen af demokratiet her skabt et monster , der giver magten til de magtfulde og stber fundamentet for en militarisering af EU .
<P>
De medlemmer af Europa-Parlamentet , der ogs er medlemmer af Grkenlands Kommunistiske Parti , fordmmer sammen med de tusindvis af protesterende , der vil hjemsge Thessaloniki om to uger , EU ' s politikker , der bliver stadig farligere for befolkningernes sikkerhed og levestandard , og som det grske formandskab har fremmet p bedst mulig vis .
Uanset festlighedernes omfang , uanset antallet af repressive foranstaltninger for at beskytte lederne mod folkemngdens krlighed , uanset hvor langt fra byen topmdet afholdes , vil det ikke lykkes at stoppe protestens tordenstemme eller undertrykke modstanden fra de forsamlede antiimperialistiske og antimonopolistiske styrker .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr .
Yiannitsis , De har allerede fet mange komplimenter i formiddag , og dem vil jeg tilslutte mig p et specifikt punkt . Jeg vil give en kompliment , fordi det er lykkedes det grske formandskab at forhindre , at den vestlige del af Balkan gr i glemmebogen midt i al den vgt , der med rette lgges p f.eks. konventet og de transatlantiske forbindelser .
Det ville nemlig vre fuldstndig forkert og overordentlig uklogt .
Jeg tror , at Deres udgangspunkt er rigtigt .
Sprgsmlet er ikke , om landene p det vestlige Balkan nogensinde bliver medlemmer at EU , men hvornr de bliver medlemmer .
Inden de kan blive medlemmer , er der imidlertid en masse ting , der skal ordnes .
Denne konklusion er egentlig ikke ny .
<P>
I 1999 indledte EU efter Kosovo-krigen den skaldte stabiliserings- og associeringsproces , der var baseret p en analyse af problemerne i 1990 ' erne . Etnisk vold , ekstrem nationalisme og ndvendigheden af at opbygge demokratiske strukturer .
Denne holdning har vret en succes , hvilket vi ofte har sagt her .
Tnk p EU ' s optrden i Makedonien .
Men vi er net til et punkt , hvor EU ' s politik ikke blot kan vre baseret p en analyse fra 1990 ' erne , men ogs m baseres p en analyse af de nuvrende og de fremtidige problemer i landene p det vestlige Balkan .
Disse problemer begynder stadig mere at ligne et problem , som ogs de nuvrende medlemsstater kmper med , og det er den sociokonomiske stagnation .
Det betyder efter min opfattelse , at vi skal beholde de gode punkter i vores nuvrende politik over for Balkan .
<P>
Flygtningenes tilbagevenden , som stadig er overordentlig vigtig , tacklingen af den organiserede kriminalitet - tnk p mordet p Djindjic , som desvrre stadig er meget aktuelt - og aktivt samarbejde med Den Internationale Domstol i Haag er alt sammen elementer fra frtiltrdelsesstrategien , som Unionen indtil nu har kendt , ssom forstrkelsen af de unilaterale handelsfordele for landene p det vestlige Balkan , ivrksttelsen af en rkke europiske programmer - det er allerede nvnt flere gange - f.eks. undervisningsprogrammerne Leonardo og Socrates , indfrelsen af logikken , men ogs metodikken i de samhrighedsfonde , som vi kender nu .
Ogs det kan lade sig gre p den vestlige del af Balkan , ligesom den gradvise indfrelse af forandringen af visumpolitikken , hvilket fru Ludford ogs nvnte .
Det grske formandskab er med rette begyndt med en udveksling af studerende .
Det er en god begyndelse , men det er ikke nok .
<P>
Der er ikke brug for en kopi af den mde , hvorp vi hidtil har hentet landene i Central- og steuropa til EU .
Nu har vi brug for en skrddersyet strategi med elementer fra vores gamle politik og elementer fra den nye politik , som skal tilfjes .
Der hrer penge med , og det siger jeg direkte henvendt til Rdet .
Jeg opfordrer derfor det grske formandskab til at srge for , at den nye politik , som jeg helhjertet sttter , ogs bliver finansielt mulig .
Kunsten bliver ikke at vkke nye illusioner , men at bringe Balkan nrmere EU .
Hvis vi ikke gr det , fortryder vi det senere .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg hilser det grske rdsformandskabs indlg om Balkan velkommen , og i modstning til hr . Alavanos er jeg ogs glad for , at italienerne fr mulighed for at fortstte denne gode politik i andet halvr .
Der er nemlig to nabolande , som har en vital interesse i , at der er stabilitet p det vestlige Balkan / i Sydsteuropa .
Faktum er , at der i disse lande - Kroatien , Makedonien , Bosnien-Hercegovina , Serbien , Montenegro og Albanien - finder meget forskellige udviklingsfaser sted .
I sidste ende vil de - som det allerede blev lovet i Zagreb , og som det vil blive bekrftet igen i Thessaloniki - f mulighed for at blive medlem af EU mlt efter deres individuelle fremskridt .
<P>
Vejen dertil er vanskelig , det har de 10 tiltrdelseslande ogs mttet erfare .
Det krver utroligt meget af borgerne dr .
Vi erkender forskellige fremskridt , som isr ogs er betinget af , at alle disse lande har haft forskellige muligheder for at videreudvikle sig .
Indtil for to r siden var Milosevic stadig i Serbien og Montenegro .
Hvad tror jeg , at vi skal tage hensyn til de muligheder , de ikke kunne udnytte .
<P>
Mange problemer er dog flles for disse lande , f.eks. kampen mod korruption , mod organiseret kriminalitet , isr ogs mod menneskehandel .
I mange af disse lande eksisterer der stadig en meget styg , mangelfuld justits .
Vi m ogs beklage , at det regionale samarbejde endnu ikke er s godt , som det altid bliver skildret .
Hvis man appellerer til os om at give disse lande visumfrihed , s - det mener jeg - br disse lande frst og fremmest indbyrdes srge for at lade deres borgere rejse frit .
Det er ikke s enkelt at komme fra Serbien til Kroatien .
<P>
Derfor mener jeg , at man skal lave sine lektier , fr man forlanger store yderligere skridt af os .
Jeg er ogs af den opfattelse , at de bilaterale frihandelszoner er gode .
Men de kan frst f virkelig effekt , nr de udvides til en multilateral frihandelszone .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p tre punkter , som er indeholdt i vores beslutning .
Det er fornuftigt , at stabilitetspagten forbindes tt med stabiliserings- og associeringsprocessen .
Det er vigtigt , at Cards-programmet , som der er frre og frre midler til rdighed til , fr flere penge .
Der er penge der , vi behver ikke at finde nye .
Frtiltrdelsessttten er ikke opbrugt , og jeg beklager , at kommissren har nvnt 200 millioner .
De vil vel ikke g ud over dette belb nu , men jeg mener , at vi har brug for mere , for den konomiske udvikling er forudstningen for sameksistens , udviklingen af Fllesskabet og for den endelige lsning af flygtningesprgsmlet .
<P>
Jeg vil gerne tale om det sidste punkt , nemlig om de unge i disse lande .
Uden de unge vil disse lande ikke have nogen chance for at udvikle sig godt .
Hvis de ikke fr et signal nu om , at Europa ikke frst bliver til virkelighed p et eller andet tidspunkt i den nste generation igen , men nu , s vil det blive vanskeligt .
Alle forsger at forlade disse lande og at rejse til andre lande , til New Zealand , USA og Canada .
Vi skal bne vores programmer Socrates og Leonardo for dem .
Som ordfrer for Socrates ved jeg , hvilket vanskeligt forehavende det er .
Jeg appellerer til det grske rdsformandskab om , at det bliver motor her , at vi virkelig kan sende de unge i disse lande et signal om , at de kan deltage i vores uddannelsesprogrammer .
Hvis jeg har lst kommuniket fra prsidenterne for disse lande fra i mandags rigtigt , str der meget godt her , mange lfter , meget indsigt .
Jeg hber blot , at der vil blive skabt noget i Thessaloniki , som virkelig kan give disse lande et incitament til at gennemfre disse lfter i praksis .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er den tredje eller fjerde i trk , som gerne vil tale om Balkan .
Det er rigtigt , at Balkan for jeblikket ikke er i offentlighedens sgelys , ikke i de store overskrifter .
Heldigvis , m man sige , for for det meste er Balkun kun i de store overskrifter ved negative hndelser .
Alligevel er der fundamentale problemer .
Vksten p Balkan er for svag til , at omrdet kan n op p et acceptabelt niveau .
Der er en hj arbejdslshed og f udlandsinvesteringer , og der er stadig bne sr fra krigen , som markerede afslutningen p det tidligere Jugoslavien .
Processen med flygtninges tilbagevenden er ikke gennemfrt , og statsdannelsen er stadig ufuldstndig og usikker , nr vi tnker p Serbien , Montenegro , Kosovo , Makedonien eller Bosnien-Hercegovina .
Og der er grnseoverskridende kriminalitet , som ogs nr Vesteuropa .
<P>
Derfor er det en opgave for formandskabet og ogs vigtigt i samtalerne p topmdet i Thessaloniki , det skaldte Zagreb II-topmde , at give et klart tilbud til disse lande , men ogs at fastlgge betingelserne klart .
Der er Kbenhavnskriterierne , og der er ikke noget nedslag , ingen rabat p disse kriterier .
Men desuden skal vi hjlpe landene med at gennemfre deres konomiske reformer .
Det er allerede blevet nvnt , at Cards-programmet ikke er tilstrkkeligt alene .
<P>
Vi skal g i retning af frtiltrdelsesinstrumenter og frtiltrdelsessttte , hvilket vi ogs har gjort ved de andre udvidelseskandidater . Og desuden skal vi - det har mine kolleger ogs allerede nvnt - opbygge retsstaten .
Der er ingen vej udenom .
Det betyder , at problemet med flygtninge skal lses , respekten for mindretallene skal vinde klart indpas i hjerter og hoveder og ikke bare i lovene .
Der skal vre en konsekvent forflgelse af alle forbrydelser , isr naturligvis af forbrydelser mod menneskeheden .
Og der skal vre et samarbejde med Haag .
Jeg beklager ligesom mine kolleger , at USA sender dobbelte signaler : p den ene side et stort pres p samarbejdet med Haag og p den anden side et lige s stort pres for at f underskrevet aftalen om ikke-udlevering i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol .
Det er ikke holdbart for os , og jeg tror og hber , at EU - Rdet og Kommissionen - klart siger til disse lande , at sdanne aftaler ikke kun er i strid med nden , men ogs med aquis communautaire , som vi har udarbejdet i udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
<P>
Derfor venter jeg mig tre ting af Thessaloniki : For det frste et klart tiltrdelsesperspektiv , som disse lande skal have , for det andet udbygningen af sttteinstrumenterne , ikke kun kvantitativt , men ogs kvalitativt , som virkelig forberedelse af en tiltrdelsesstrategi , for det tredje en streng overvgning .
Jeg er enig med mine kolleger i , at det ikke handler om at vre srligt ndig .
Vi skal sige helt prcist til landene , hvor der stadig er fejl , men vi skal ogs kunne sige til dem , hvor der allerede er gjort fremskridt .
Jeg hber - og det er ogs Kommissionens opgave , hr. kommissionsformand - at Europa reagerer hurtigt p Kroatiens ansgning , der som det frste af disse lande har indgivet en ansgning om tiltrdelse .
I princippet skal det vre et positivt svar , jeg hber i hvert fald , at det gr i denne retning .
Men naturligvis skal Kroatien ogs frst klare nogle ting .
<P>
Jeg mener derfor ikke , at mdet i Thessaloniki kun br betegnes som Zagreb II , men ogs som et slags fr-Kbenhavn , nemlig Kbenhavn I , idet det sender klare signaler .
Man kan ogs gre noget i forbindelse med visumpolitikken , man kan ganske enkelt hndtere den mere fleksibelt uden at ophve visumpligten af den grund .
Tag til efterretning , hr. rdsformand , at vi her i Parlamentet betragter disse lande meget , meget strengt og kritisk , men ogs er sammen om at give disse lande et fornuftigt europisk perspektiv .
Hvis De gr det i Thessaloniki , vil De kunne notere en stor succes .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , under denne forhandling har jeg p vegne af min delegation et minut til at udrette tre ting .
For det frste skal jeg lyknske det grske formandskab , der i en urolig og vanskelig tid for Europa har opnet ganske meget , hvilket igen viser , at der ikke er nogen sammenhng mellem et lands strrelse og kvaliteten af dets EU-formandskab .
For det andet skal jeg bemrke , at hndteringen af de alvorlige begivenheder i Europa og resten af verden i de seneste seks mneder har vist grnserne for et konomisk Europa , der er for liberalt i sit grundlag , og som ikke er tilstrkkeligt demokratisk i sin funktion .
Endelig skal jeg igen opfordre til politisk debat om et andet Europa , et socialt folkets Europa , der nres af sin mangfoldighed , frem for et Europa , der forsger at fjerne denne mangfoldighed .
<P>
Vi har brug for et Europa , der koncentrerer sin indsats om borgernes reelle problemer , herunder i srdeleshed beskftigelse og arbejdslshed , offentlige tjenester og et socialt Europa , midlerne til at sikre indre svel som ydre sikkerhed samt en lettere hverdag for EU-borgerne i alle sammenhnge . Alt i alt , som hr .
Wurtz har vist , men som ogs hr . Barn Crespo og mange reprsentanter for mindre grupper har krvet , har vi brug for et borgernes Europa .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige " efcharisto poli " til det grske formandskab .
<P>
Rdsformanden og kommissionsformand Prodi har beskrevet konventets arbejde - det er ikke konventet , jeg har vret til stede i .
Ministeren talte om " konsensus " , men ikke om " flertal " .
Vi har opnet " konsensus " om en sag , hvor der var fem taler for et projekt og 49 imod , men konventets formand , hr . Giscard d ' Estaing , mente , at der var konsensus for !
Hans sagde ogs , at regeringskonferencen vil " tage hensyn " .
Hvad betyder det ?
For mig bekrfter det , at Prsidiet i virkeligheden har arbejdet som en slags for-regeringskonference . Kommissionsformand Prodi sagde , at drftelserne fandt sted i fuld benhed - men ikke Prsidiets mder , heller ikke de private mder mellem hr .
Giscard d ' Estaing og nogle regeringsledere og heller ikke lkkerne til Le Monde , der gengav meget ekstreme holdninger , og ud fra dem kunne man s se hr . Giscard d ' Estaing forhandle sig frem til bare vanskelige eller lettere umulige holdninger .
<P>
Jeg er bange for , at vi har forspildt en chance .
Vi fik at vide , at alle sprgsml var bne til at begynde med , men sprgsmlet om reform af EU ' s regelvrk er blevet lukket .
Der er ingen mekanisme til at revidere gldende lovgivning og retsordningen - det er blevet afslet .
Der vil ikke blive nogen omredigering af Nice - det er blevet afslet .
Det kan ikke siges at vre bent .
<P>
Vi har gjort fremskridt , men i hvilken retning ?
Jeg er bange for , at vi har gjort fremskridt i retning af Ministerrdet og i retning af de nationale regeringer , ikke i retning af Parlamentet og de borgere , vi reprsenterer .
Det er ikke heldigt , for jeg er bange for , at vi har svigtet ikke bare de europiske institutioner , men ogs de nye medlemsstater , og , vrst af alt , vores europiske medborgere .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , hr . Prodi , formand for Kommissionen , rede grske formandskab , et meget vigtigt punkt for Det Europiske Rd i Thessaloniki er , at Europa skal af med regeringernes hemmelige politik og gives tilbage til borgerne .
Hr . Giscard d ' Estaing forelgger om lidt Det Europiske Konvents forslag til en europisk forfatning .
Konventet har ydet en stor prstation i de seneste 15 mneder . Der er opnet overensstemmelse om en flles europisk forfatning , og der stilles ambitise forslag om forenkling og sikring af de grundlggende rettigheder .
<P>
Nu hvor der er udsigt til vedtagelse , er der imidlertid udbrudt voldsomme diskussioner om udformningen af de institutionelle rammer .
Om der skal vre en fast formand for Rdet eller ej , om hver medlemsstat skal have en kommissr eller ej , og om der skal vre en folkekongres eller ej .
<P>
Disse institutionelle sprgsml er alle sammen meget vigtige , men de skal efter min mening egentlig frst tages op , nr vi har opnet overensstemmelse om indholdet af de europiske politiske omrder .
Europa skal komme til at betyde noget for borgerne .
Og disse borgere beder om en effektiv politik p det udenrigspolitiske omrde , en politik vedrrende sociale sprgsml - jeg nvner pensioner og beskftigelse - en konomisk politik , en sikkerhedspolitik , en politik p det vigtige asyl- og indvandringspolitiske omrde og ikke at forglemme en miljvenlig og fair landbrugspolitik .
P alle disse omrder m vi vk fra lammende vetoer og strbe efter en virkelig effektiv beslutningsproces .
<P>
Europa betyder udformning af en politik for de europiske borgere , sledes at vi kan skabe et omrde med sikkerhed , solidaritet og velfrd for alle .
Europa drejer sig om indholdet og ikke om personerne .
Institutionelle sprgsml er meget vigtige , men frst skal vi give Europa tilbage til borgerne .
Frst nr vi har sikkerhed for , at europisk politik , hvor den er ndvendig , ogs kan udformes effektivt , kan vi begynde p forhandlingen om arkitekturen .
Den skal vre enklere , mere forstelig , mere effektiv og tttere p borgerne , alts mere demokratisk .
Det betyder en af Europa-Parlamentet valgt kommissionsformand og et trojkaformandskab for Det Europiske Rd , som garanterer kontinuitet og inddragelse af de enkelte lande .
<P>
Jeg opfordrer bde Det Europiske Konvent og regeringscheferne , som snart vil deltage i regeringskonferencen , til nu at holde ud og vlge et handlekraftigt og demokratisk Europa , alts med befjelser p EU-plan .
Netop ved emner som asyl- og indvandringspolitik har vi set , at der mangler resultater , nr man frer mellemstatslig hemmelig politik .
<P>
Politikken br derfor i hjere grad fres p EU-plan , hvor kun Kommissionen har initiativret , og hvor bde Rdet , med kvalificeret flertal , og Europa-Parlamentet trffer beslutninger .
Frst og fremmest skal man sikre , at indholdet er i orden , og derefter at der skabes en passende demokratisk struktur gennem en forhandling om institutionerne .
Kun da kan der skabes et trovrdigt Europa for borgerne .
<P>
Giv Europa tilbage til borgerne ved at lade dem bedmme den europiske forfatning gennem en folkeafstemning .
Det vil tvinge de politiske partier og borgerne til en aktiv og politisk debat om Europa .
Jeg opfordrer mine nederlandske kolleger fra CDA og VVD til at sttte denne id og tage afstand fra den nederlandske hemmelige politik .
De europiske borgere fortjener bedre .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , Det Europiske Rd i Thessaloniki har en krvende dagsorden .
Det handler om intet mindre og intet mere end EU ' s fremtid .
Konventet br derfor under et enormt tidspres lgge et udkast til EU ' s forfatningstraktat p bordet , som ikke tillader , at EU bliver til en impotent kmpe efter optagelsen af 10 nye medlemsstater .
<P>
EU str foran en stor historisk mulighed , som er forbundet med udvidelsen . Denne mulighed glder det om at udnytte .
Men man kan kun udnytte den optimalt , hvis man forsger at tage hensyn til principperne om ligeberettigelse af alle medlemsstater , balancen mellem institutionerne samt Europa-Parlamentets evne til at vre fuldgyldig part i lovgivningsproceduren .
Der m ikke vre noget forsg p at reducere EU kunstigt , at skabe et kerne-EU af de seks gamle og at lade resten kredse om denne kreds .
Et Europa i forskellige hastigheder og med forskellig vgtning af medlemsstaterne ville svkke sammenholdet i EU .
Hverken lille eller stor , hverken gammel eller ny br vre kriterierne for en fremtidig forfatning for EU .
Dette glder isr ogs for sindstilstanden i de tiltrdende medlemsstater , hvor der stadig skal afholdes nogle folkeafstemninger , og hvor der i hj grad er en skepsis over for en europisk superstruktur .
<P>
strig har derfor med succes arbejdet for de sm medlemsstaters interesser . Ikke at disse lande har brug for os som advokat .
Interessekonformiteten er dog ogs i politik et vrdifuldt middel til gennemfrelse af legitime krav .
For en forfatningstraktat for EU br der derfor glde , at den ikke ensidigt styrker tiltaget mellem regeringerne p bekostning af fllesskabsinstitutioner som Kommissionen og Parlamentet , at den ikke ved oprettelse af kunstige funktioner , som ikke ubetinget bringer EU tttere p borgerne og blot koster skattepenge , forrsager en lammelse af EU , og at den styrker EU ' s handleevne , alts handleevnen udadtil og indadtil .
Det skal derfor hilses velkommen , at man de facto er blevet enig om den europiske udenrigsminister .
Dobbeltformandskabet er ganske vist ikke taget af bordet , men der br findes modeller her , som forhindrer , at EU bliver lammet og samtidig lader hvert land f en kommissr i Kommissionen og styrker kommissionsformanden og lader ham vlge af Europa-Parlamentet .
<P>
Mindst lige s vigtig som forfatningsudkastet er bekmpelsen af den illegale indvandring , som er meget tt forbundet med oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Ved 500.000 illegale indvandrere i EU pr. r glder det om at finde lsninger , som tilgodeser den virkelige situation , det vil sige at skabe mulighed for at yde hjlp til flygtninge p stedet og at srge for hurtige afgrelser i asylproceduren , hvor asylpolitikken skal vre baseret p Genve-konventionen og p flles minimumsstandarder .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , hvis jeg har forstet kommissionsformand Prodi korrekt , vil Europa ved at forblive en politisk dvrg i sidste ende miste sin status som en konomisk kmpe .
Personligt drmmer jeg ikke om Europa som en stormagt p verdensscenen , der skal agere politibetjent og lrer for resten af verden .
Jeg drmmer om en verden , der styres af international ret baseret p samarbejde mellem alle stater - store svel som sm .
<P>
I jeblikket har Europa nogle problemer .
Ikke desto mindre er vores Europa takket vre EU-samarbejdet det mest retfrdige og egalitre samfund i verden .
Det br vre vores ambition at eliminere de sidste uligheder i Europa og give det enkelte individ mulighed for at arbejde og leve anstndigt .
For at gre det skal vi dele - dele i EU , dele med de nye medlemsstater , dele med udviklingslandene .
<P>
Politisk skal EU kunne tale med n stemme .
Det betyder , at EU ' s mest originale institution , Kommissionen , skal reprsentere alle medlemsstaterne .
Kommissionen skal fortsat vre drivkraften , som alle borgerne skal kunne identificere sig med .
Et sdant politisk set mere forenet Europa er imidlertid ikke et ml i sig selv .
Mlet med de politiske handlinger er at tilfredsstille borgernes konomiske , sociale , miljmssige og kulturelle behov .
<P>
Konventet har rettet al for stor opmrksomhed mod den institutionelle arkitektur , hvilket ikke tjener noget forml , hvis vi ikke giver os selv de konomiske midler til at skabe en bredygtig udvikling og konomisk vkst , s der kan sikres fuld beskftigelse .
I jeblikket er Den Europiske Centralbanks fortolkning af traktatens artikel 105 , stk . 1 , for restriktiv , idet man kun koncentrerer sig om inflationsbekmpelse .
Sknt stabilitet er en ndvendighed , er kampen mod deflation og for vkst ogs vigtig .
Det er derfor ndvendigt at definere ECB ' s mission p flgende mde : " Hovedformlet med Det Europiske Centralbanksystem er at fastholde prisstabilitet .
Samtidig med at det bekmper inflation og deflation , skal ESCB ogs sttte EU ' s vrige konomiske og sociale politikker " .
En sdan afklaring af den monetre politiks mission er vigtig , hvis Europa ikke skal kvles i formel stabilitet , hvilket i sidste ende er uproduktivt .
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg takke Grkenland for et enestende formandskab .
Det viser endnu en gang , at de mindre lande generelt set har et mere vellykket formandskab end de strre og mere indbildske lande , der af personlig forfngelighed nsker at afskaffe det roterende formandskab .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig min kollega Robert Goebbels ' tak til det grske rdsformandskab og isr takke hr . Yiannitsis for det fremragende og meget tillidsfulde samarbejde under dette formandskab .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p nogle sprgsml , som vedrrer udenrigspolitikken i konventet .
I det nye dokument , som vi har fet forelagt her , er mlene for EU ' s udenrigspolitik defineret .
Det er en selvflge , at vi med vores udenrigspolitik nsker at sttte menneskerettighederne , demokratiet og ogs miljbeskyttelsen .
Men n ting er blevet overset i disse formuleringer .
Jeg mener , at det er en selvflge , at det frste og vigtigste ml for EU m vre udenrigs- og sikkerhedspolitikken , alts at reprsentere EU-borgernes interesser og EU ' s interesser ude i verden , og isr borgernes interesse i at leve i fred og sikkerhed .
<P>
Her er der nogle forhold , som ikke m forekomme igen .
Vi i EU m ikke blive ved med at vre mllse , som det var tilfldet med Irak .
Derfor er det vores krav , at vi indfrer flertalsafstemning p dette omrde , for kun sdan kan EU handle effektivt i forbindelse med udenrigspolitikken .
<P>
Det , vi ogs har brug for , er en sikkerhedsstrategi i EU som svar p den sikkerhedsstrategi , den amerikanske regering offentliggjorde i september sidste r .
Vi som europere skal tage klart stilling til nogle sprgsml her , for det frste til USA ' s tydelige ledelseskrav og for det andet til udtalelserne om den forebyggende krig , som vi har hrt her .
Vi ved , at hr . Solana har fet til opgave at udarbejde et forslag i forbindelse med Thessaloniki sammen med stats- og regeringscheferne .
Men det skal kun vre et frste skridt i denne diskussion .
Diskussionen skal fres offentligt , den skal fres i Europa-Parlamentet , for vi europere skal efter en omfattende debat faktisk komme frem til en flles holdning i dette vigtige sprgsml .
<P>
Vi skal sprge os selv , hvordan det gr med arbejdsdelingen med USA .
nsker vi at gre det sdan , at vi overlader den militre indsats til USA , og at Europa s overtager det konomiske oprydningsarbejde , som man af og til har indtryk af ?
Eller nsker vi at n til enighed om , at Europa overtager en regional opgave her , f.eks. at garantere fred og sikkerhed i dets geografiske omrde ?
Det er vigtige , vsentlige afgrelser , som ogs Europa-Parlamentet skal tage del i .
Frem for alt skal vi som europere understrege tydeligt , at de 160 milliarder euro , som de 15 europiske lande giver til forsvar , i fremtiden skal uddeles mere effektivt , og hvis vi nsker at tale med sammen med USA , vil vi - hvor svrt det end er - ogs skulle give flere penge ud !
<P>
Hvilken rolle spiller Europa-Parlamentet s her ?
Militrkomiten rdgiver i Bruxelles f.eks. om en indsats i Congo .
Det kan ikke ske uden Europa-Parlamentets medvirken !
Vi skal informeres herom , vi skal have mulighed for at afgive en udtalelse herom .
Nr det handler om krig og fred , kan det ikke afgres uden medvirken fra et direkte valgt parlament , og i dette tilflde er det jo Europa-Parlamentet .
Som flge heraf har vi i det mindste i nste uge og derudover brug for en udtalelse fra Europa-Parlamentet til dette vigtige emne , for det skal faktisk ogs prves med omtanke og nje , om EU med den nuvrende organisation allerede er i stand til at overtage denne opgave .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg tilslutte mig de varme lyknskninger af det grske formandskab .
Hr. rdsformand , i Thessaloniki fr De mulighed for at styrke EU ' s indvandringspolitik og forbedre de foranstaltninger , der skal give sikkerhed til EU ' s borgere .
Det er to vsentlige , men forskellige ml .
<P>
De skal gre front mod de nye trusler fra organiseret kriminalitet , hvis tentakler strkker sig ud over hele EU og ud over dets grnser , og De rder over instrumenterne hertil i form af den europiske arrestordre og Europol .
Styrk disse instrumenter , og brug dem til bekmpelse af den omfattende internationale kriminalitet svel som smkriminaliteten , den kriminalitet , der fylder gaderne med tiggere , brn og prostituerede , ofre for menneskesmugling , men gr det ved hjlp af de instrumenter , der er ndvendige for de enkelte forml .
<P>
Et medlem af Al-Qaeda er ikke en ulovlig indvandrer , der kaster sig over terrorisme , men en international kriminel .
Og De skal styre indvandringen , hvilket er noget andet , et komplekst socialt fnomen , der skal hndteres fra forskellige vinkler .
<P>
Vr venlig at gre det .
Vend tilbage til den globale og integrerede vision , der blev udarbejdet i Tampere .
Vend tilbage til Kommissionens kreplan , vedtag de foreslede lovgivningsrammer , anvend de foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet med hensyn til tredjelande , integration , beskftigelse og alle beslgtede sprgsml .
<P>
Hr. rdsformand , de fleste ulovlige indvandrere kommer lovligt ind i EU .
Strstedelen af de ulovlige indvandrere er husassistenter , der arbejder i vores hjem .
En fare for EU ?
For hvem ?
Og frem for alt vil jeg bede Dem om at kalde tingene ved deres rette navn .
Hvis EU ' s ledere bliver ved med at blande international organiseret kriminalitet sammen med indvandring , fr vi et problem .
<P>
Hvis vi fortller borgerne , at indvandring , selv nr adjektivet ulovlig tilfjes , er en af de nye farer for EU , s skal vi ikke blive overraskede , hvis det affder voldsomme reaktioner og skaber problemer med EU ' s borgere og deres opfattelse af indvandring .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck (PPE-DE).">
Hr. formand , der er et grundlggende krav , som altid br stilles til en grundlov , uanset om det drejer sig om en national forfatning eller en grundlov for Den Europiske Union .
Dette krav er klarhed , klarhed i sprgsmlet om svel magtdeling som om velafgrnsede kompetencer .
<P>
Som svensker har jeg drlige erfaringer med udfrdigelse af forfatninger .
Da Sveriges forfatning , vores grundlov , blev vedtaget , forblev alt for mange sprgsml ubesvarede .
Sveriges folketing , Riksdagen , blev givet nrmest uindskrnket magt til med simpelt flertal at trffe beslutninger om stort set alt .
Ytrings- og pressefrihed bevarede takket vre en unik svensk tradition fortsat en strk stilling , men de politiske myndigheder blev givet grnt lys til at blande sig i alt .
<P>
I en forfatning for Den Europiske Union m denne svenske fejltagelse ikke gentage sig .
Det vsentligste skal vre at skabe en tydelig liste over kompetencer , som klargr , hvilke opgaver der skal lses af EU , og hvilke opgaver der skal lses p nationalt niveau eller p et andet niveau .
Det er blevet foreslet at gre sociale anliggender med delt kompetence til EU ' s anliggende .
Efter min mening ville dette vre en historisk fejltagelse .
Sdanne anliggender hndteres bedst af hvert enkelt medlemsland .
Jeg ser desuden ingen anden fremgangsmde i et udvidet EU med en meget stor konomisk spndvidde fra et land til et andet .
<P>
Den konomiske politik skal ogs p alle vsentlige punkter forblive medlemslandenes ansvar .
Euroen er medlemsstaternes flles ansvar , og den forudstter budgetdisciplin .
Skatter og beslutninger om udgifter skal dog forblive de enkelte nationers ansvar .
Forskellene mellem de forskellige lande er store , og fleksibilitet er pkrvet .
Lave skatter er de nye medlemmers eneste mulighed for med tiden at indhente de nuvrende medlemmer konomisk .
<P>
I sprgsmlet om magtfordeling er det vigtigt , at vi ikke forsyner EU med adskillige prsidenter eller institutionsformnd .
Det bidrager nppe til et mere effektivt EU .
Det skiftende formandskab i Rdet er desuden vigtigt for , at medlemslandene kan fle en samhrighed .
Det er ogs en unik mulighed for selv sm medlemslande at pvirke Unionens arbejde .
Jeg vil derfor opfordre konventet og den kommende regeringskonference til at vre meget forsigtig , nr det besluttes , hvordan det fremtidige EU skal se ud , og hvordan det skal fungere .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , konventet har gjort fremskridt ved mange sprgsml med politisk indhold .
Srlig vigtigt er det , at EU-borgernes grundlggende rettigheder defineres som en forpligtende del af Unionens arbejde .
Der er imidlertid stadig mangler i forbindelse med organiseringen af fordelingen af arbejde og ansvar mellem institutionerne .
<P>
Konventets opgave var at stille forslag , som kunne gre beslutningstagningen mere effektiv , klarere , mere demokratisk og gennemskuelig end fr .
Dette mandat kan ikke inkludere oprettelsen af nye institutioner .
Rdets arbejde trnger godt nok til at blive reformeret , beslutningerne br trffes bent , og der br vre kontinuitet i dets arbejde .
Det er imidlertid ikke muligt med en permanent formand , som str uden for demokratisk kontrol , eller ved at mindske Kommissionens bemyndigelse til at trffe og gennemfre initiativer .
Borgernes sttte er absolut ndvendig for EU ' s fremtid .
En institution , der er meget synlig i alle medlemslandene , er Kommissionen .
I ligeberettigelsens navn br der derfor ogs i fremtiden vre en kommissr fra alle medlemslande .
<P>
Konventets arbejde er get i den rigtige retning , hvad angr udviklingen af EU-lovgivningen .
Jeg sttter den appel , kommissionsformand Romani Prodi fremsatte i dag om at afskaffe vetoretten ved EU-beslutninger .
Man opnr ikke noget godt ved at benytte vetoretten , den hmmer og forlnger blot beslutningsprocessen .
<P>
En prioritet for EU i denne periode har vret fdevaresikkerheden .
Det er dog ikke lykkedes os at f besluttet , hvor fdevareagenturet skal placeres , fordi vetoretten er blevet anvendt .
I Thessaloniki er det ndvendigt at f lst op for problemet og beslutte , at det permanente sde for fdevareagenturet skal vre Helsinki .
Helsinki er allerede fuldstndig udstyret til , at agenturet kan indlede sit arbejde umiddelbart efter , at beslutningen er blevet truffet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rette en speciel tak til formandslandet , Grkenland , for dets hjlp til at fremme sikkerheden til ss .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , til de dityrambiske kommentarer fra mine rede venner om det grske formandskabs evner , fornuft og effektivitet vil jeg blot tilfje tilfredsheden hos dem af os , der har frstehndskendskab til det , som kommissionsformand Prodi omtalte som passion og genialitet .
<P>
P dagsordenen for Thessaloniki er der ogs en rkke brndende sprgsml , der bde deler medlemsstaterne og den offentlige mening .
Udkastet til en forfatningstraktat har stor betydning , og forhbentlig vil konventet n frem til et samlet forslag , der kan f EU ud af dets aktuelle identitetskrise , i stedet for blot en rkke alternative lsninger .
Jeg hber ogs sammen med tusindvis af europiske kvindeorganisationer , at forfatningstraktaten vil fremme ligestilling mellem knnene i alle sektorer , afskaffe knsbetinget udstdelse og sikre ligelig deltagelse af mnd og kvinder i europiske demokratiske institutioner .
Kvinder vil aldrig acceptere en forfatning , der ikke har ligebehandling af knnene med blandt EU ' s vrdier og ml .
Kvinder vil aldrig acceptere , at den stigende vold imod dem samt udbruddet af handel med og seksuel udnyttelse af kvinder ikke kan bekmpes p grund af et manglende klart retsgrundlag i traktaten .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om asyl og indvandring , br man forkaste tankerne bag det britiske udkast til en asylreform , der bogstavelig talt efterlader Genve-konventionen fra 1951 i laser .
I alle politiske beslutninger i Thessaloniki skal der tages alvorligt hensyn til forslagene fra FN ' s flygtningehjkommissr .
Som fru Terrn i Cus ogs sagde , kommer de fleste indvandrere ind i EU via lovlige kanaler .
Vi skal derfor styre flygtningestrmmene bedre i stedet for at styrke vores grnser , anvende repressive foranstaltninger og / eller kde indvandring sammen med de kriminelle netvrks aktiviteter .
<P>
Endelig mener jeg , at dagsordenen for topmdet mellem EU og USA skal omfatte for det frste en afskaffelse af ddsstraffen i USA , for det andet behandlingen af fangerne i Guantanamo og for det tredje det , vi her i Parlamentet kaldte rhundredets lgn , hvormed jeg mener eksistensen af massedelggelsesvben i Irak .
<P>
Hr. rdsformand , Thessaloniki skal give landene p Vestbalkan en klar udsigt til medlemskab af EU , og vi skal starte forberedelserne forud for tiltrdelsen , hvilket er sine qua non for fred og stabilitet i regionen .
<SPEAKER ID=45 NAME="Yiannitsis">
Hr. nstformand for Europa-Parlamentet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil frst takke formanden for Europa-parlamentet , kommissionsformand Prodi samt mange af talerne for deres venlige omtale af formandskabets indsats i de seneste seks mneder for at behandle en rkke meget vigtige emner . Og jeg vil ogs takke for Deres personlige kommentarer .
<P>
Dette er den sidste dag , hvor det grske formandskab og jeg personligt er til stede i Europa-Parlamentet .
Vi har stadig ca. tre uger tilbage , hvilket dkker vores program , og jeg har ogs noteret de punkter , hvor der er srlig interesse for vores sidste indsats , s vi kan prve p at lse sager , der har vret udestende i nogen tid .
Hvad angr sprgsml om formandskabets revision samt udviklingen i en rkke sager , der ikke er tt forbundet med Thessaloniki , er det en opgave for premierministeren hr . Simitis , og det er planlagt til den 1. juli .
Mine damer og herrer , jeg vil kort kommentere de tre sprgsml - og mske yderligere et par stykker - som jeg nvnte i forbindelse med Thessaloniki .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om Vestbalkan .
Det er utroligt vigtigt for Balkanlandene at modtage et politisk budskab fra EU om , at der er gode udsigter til et medlemskab af EU , at de vil f hjlp til at n dertil , og at de ogs skal yde en indsats og gennemfre en rkke reformer , hvis det skal lykkes , samt at vi str ved deres side og har deres kurs mod en integration for je .
Formandskabet er af den opfattelse , at Balkanlandene ikke er et eller andet fjerntliggende sted .
De er en del af Europa , og derfor er det meget vigtigt , at EU behandler denne skrbelige region med omhu .
Vi nsker derfor , at resultatet af mdet skal stte fart i integrationsprocessen og udsende politiske signaler , ligesom der selvflgelig skal vre en hensigtsmssig finansiering for at sttte landenes bestrbelser p at gre fremskridt .
Vi har alle hrt om den tragiske hndelse , der involverede Serbiens premierminister hr . Djindjic for nogle f mneder siden .
I det mindste kan man sige , at en positiv flge af denne triste udvikling var , at folk vgnede op .
Der er en strre forstelse og en strre indsats fra flere sider .
<P>
Indvandringssprgsmlene udgr et stort problem for Europa , og hvis ikke de overskygges af de seneste seks mneders politiske udvikling vedrrende Irak , vil de fortsat vre at finde blandt de tunge sprgsml , sdan som det ogs var tilfldet ved afslutningen p det forrige formandskab .
Vi mener ikke desto mindre , at det er et vigtigt sprgsml uanset den politiske udvikling .
Der skal gres en indsats .
Vi forventer ogs initiativer fra Kommissionen og Rdet i denne mned , s vi kan se , hvad der ellers kan gres .
Vi skal finde en balance mellem indvandrere , der bor lovligt i det europiske omrde , og vores samfund .
Vi skal forsge at lse problemet med ulovlig indvandring og frygten i samfundet .
Vi skal imidlertid ogs finde metoder til at finansiere lsninger p disse problemer .
<P>
Selvflgelig var der mange kommentarer til sprgsmlet om konventet , der bliver et af de vigtigste emner p topmdet .
Det Europiske Rds mde i Thessaloniki fr stor betydning for dette sprgsml , og vi - det grske formandskab - nsker , at det bliver en succes .
I Laeken opstillede man perspektiverne og betingelserne for konventet .
Hvis vi optrder hensigtsmssigt i Thessaloniki , vil vi opn et tilfredsstillende resultat , hvilket er vigtigt for Europas fremtid og den europiske integration , og vi hber , at alle aktrerne vil bruge den resterende tid inden topmdet til at forberede sig p at skabe et godt resultat .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Europa nogle f mneder efter starten p det grske formandskab befandt sig p et meget vigtigt og anderledes trin .
Vi er i et omrde med 25 medlemsstater .
Vi er i et omrde , der i de seneste to eller tre r har haft en flles valuta .
Vi er en Union , der har gjort fremskridt og indset behovet for institutionelle ndringer og en strre tilstedevrelse p det udenrigs- og forsvarspolitiske omrde .
Det , der er sket i de mellemliggende mneder , har virket som en katalysator for disse sprgsml .
Nu diskuterer vi nye politikker ssom det skaldte bredere naboskab , sprgsmlene om Balkanlandene , Middelhavsomrdet og Mellemsten , sprgsmlene om konomisk mellemstatsligt samarbejde og indvandring .
Alt dette markerer - eller rettere giver - en anderledes orientering for Europas kurs .
Vi er i et omrde , der skal skabe betingelser for , at borgerne fremover kan f strre tillid til dette omrde , betingelser for tillid til demokrati og menneskerettigheder , betingelser for tillid til sociale resultater , beskftigelse , vkst og overordnet set betingelser for tillid til vores evne til at reagere p de alvorlige problemer i vores samfund .
<P>
Inden for rammerne af denne filosofi kan jeg se de svar , vi skal give ved udgangen af denne mned , og som skal gives af de efterflgende formandskaber fra nste mned og fremad .
<SPEAKER ID=46 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , det har vret en meget heftig og meget interessant forhandling . Jeg har noteret mig alle de sprgsml , som blev berrt , og som er af afgrende betydning for vores fremtid .
Det glder bde Balkan-sprgsmlet , ligheden mellem EU-borgerne og institutionernes beskyttelse . I dette korte svar vil jeg njes med at komme med en appel , som efter min mening er absolut ndvendig og uundvrlig i dag , eftersom vi i Thessaloniki skal trffe beslutninger , der er fundamentale for hele vores fremtid .
<P>
Jeg vil appellere til konventet om , at det giver os det svar , som mange af Dem - ikke mindst hr . Wurtz - sagde , at konventet endnu ikke har givet .
Det er der en meget simpel grund til .
Vi besluttede at oprette konventet p et tidspunkt , hvor EU-institutionerne var i dyb krise , og vi nskede alle et konvent efter den natlige debat , hvor det var tydeligt , at den mellemstatslige metode med forhandling mellem staterne - som netop fandt sted i disse ntter med mellemstatslige drftelser - ikke gav et tilstrkkeligt resultat . Vi nskede et konvent for at give vores befolkning og vores parlamenter den suvernitet tilbage , der tilkommer dem .
<P>
Nu er konventet get i gang med arbejdet . Det skulle vre en proces , som blev afsluttet med , at konventet gav regeringskonferencen et frdigt produkt .
I stedet opstod der en parallel proces . Der opstod nemlig en slags regeringskonference parallelt med konventet , som blev splittet i flere dele , og som i jeblikket risikerer at blive endnu mere splittet .
Jeg vil gerne gentage det , som fru Frassoni sagde , nemlig at man for tiden giver det forkerte indtryk og sender det forkerte budskab , at konventet er uenigt om alting .
Derfor er min appel meget enkel . Vi nsker , at konventet selvstndigt frdiggr sit arbejde , og at konventet - sdan som De alle bad om - stiller et prcist og systematisk forslag , for konventet reprsenterer alle EU ' s borgere , lande og institutioner .
Det er ndvendigt for os , at det giver sin mening til kende , og det er ndvendigt for os , at det spiller sin rolle fuldt ud .
<P>
I de sidste par mneder har vi vret uenige om vores politiks hovedspunkter , og vi er ogs blevet ydmyget i vores udenrigspolitik .
Vil vi ngte os selv de instrumenter , som vi har brug for , hvis vi skal genfinde vores vrdighed ?
Vil vi ngte at vre modige nok til at stille forslag , som bliver de instrumenter , der er ndvendige for vores overlevelse ?
Det er mig en stor glde at give et resum af bidraget fra alle formndene for de store politiske grupper , som jeg har den fornjelse at have foran mig , og som samstemmende stillede nogle sammenhngende og modige forslag om koalitionsreglen , Parlamentets rolle og det fremtidige institutionssystem .
De har stillet nogle modige forslag , som bde omfatter nutiden og fremtiden , f.eks. forslaget om en kombination af kommissionsformanden og rdsformanden .
De har i fllesskab givet os et samlet billede af , hvilket EU de nsker i fremtiden .
Derfor vil jeg ikke bare bede konventet om at afgive en strk og samlet udtalelse til regeringskonferencen ,
<P>
men ogs bede formndene for Europa-Parlamentets strste grupper om at sige til vores venner og kolleger i plenarforsamlingen , at de skal give deres mening hjlydt til kende , og at de skal fortlle , p hvilke betingelser de vil acceptere at underskrive den nye aftale , som EU skal bygge p .
Det er den appel , som jeg retter til Dem , for som det er nu , har vi alle brug for konventets udtalelse om det nye Europa .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissionsformand .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , hele formiddagen har vi vret foruroliget over nyhederne om en frygtelig jernbaneulykke i byen Chinchilla i Castilla-La Mancha-regionen , hvor jeg kommer fra .
Der er mange ofre for ulykken , men hvad vrre er , s er der benbart forsvundet 21 mennesker , der er brndt ihjel inde i togvognene .
<P>
I lyset af de kvaler , vi lider i mit land og i srdeleshed i min region , vil jeg gerne informere de vrige parlamentsmedlemmer om denne tragedie og anmode formanden om at udtrykke sin medflelse over for de berrte familier samt den regionale regering i Castilla-La Mancha , der er meget alvorligt ramt af denne tragedie .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Hr . Martnez , jeg skal naturligvis overbringe Parlamentets medflelse og sympati ad de releante kanaler .
Det er meget trist at hre om denne forfrdelige ulykke efter s mange drlige nyheder i Spanien p det seneste .
<P>
Jeg har fra hr . Turco modtaget en skrivelse dateret 29. april 2003 med anmodning om , at Parlamentet griber ind med henblik p beskyttelse af Marco Pannellas parlamentariske immunitet , efter at han er blevet idmt en fngselsstraf , der er blevet nedsat til frihed under kontrol , for forhold , der har fundet sted i Italien .
Hr . Pannella kan deltage i plenarmderne , men ikke i udvalg eller Parlamentets vrige arbejde .
<P>
Denne anmodning bliver hermed i henhold til forretningsordenens artikel 6 , stk . 3 , henvist til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , som vil behandle den .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , under de givne omstndigheder sttter jeg fuldt ud Deres beslutning om at henvise anmodningen til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
Jeg mener ikke , at den parlamentariske immunitet hver medlemmerne over loven , men jeg ser den som en garanti imod uberettigede retssager , som de udvende myndigheder kunne indlede med anklagere som mellemmnd .
<P>
Problemet er flgende , hr. formand : Hvad sker der , nr en stat misbruger begrebet " in flagrante delicto " og klart overtrder et europaparlamentsmedlems parlamentariske immunitet og senere berver vedkommende hans embede gennem en rkke straffesager ? Det er sket med hr .
Le Pen .
Uanset hvad man ellers mtte synes om hr . Le Pens holdninger , er det et faktum , at den franske regering ikke bad om at f hvet hans immunitet , inden den indledte en straffesag mod ham , hvilket i starten var i strid med loven , hvorefter det blev kunstigt ndret , s man kunne berve ham hans embede .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet i sdanne sager skal ngte at acceptere disse kriminelle sanktioner og deres indirekte flger , der opns p ulovlig vis under sdanne omstndigheder .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Jeg skal informere Parlamentet om , at skriftlig erklring 4 / 2003 indgivet af hr .
Tannock , fru Villiers , hr . Helmer , fru McKenna og hr. de Roo om transport af levende dyr fra medlemsstater og EU-kandidatlande den 3. juni 2003 havde underskrifter fra et flertal af Parlamentets medlemmer .
Den vil derfor blive sendt til modtagerne og offentliggjort med angivelse af underskrivernes navne .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot takke alle de medlemmer af Parlamentet , p tvrs af nationaliteter , delegationer og grupper , som underskrev min skriftlige erklring .
Et civiliseret samfund er kendetegnet ved , hvordan det behandler sine dyr .
Dette er en opfordring til Kommissionen og navnlig til kommissr Byrne , som jeg nu i Parlamentets nrvr opfordrer til at mde op i Parlamentet og afgive en redegrelse om dette sprgsml .
<P>
Det har stor betydning for os , at vi opretholder hje velfrdsstandarder ved transport af dyr , navnlig i de tiltrdende lande , hvor der ikke er nogen tradition for hje velfrdsstandarder for dyr .
<P>
Jeg vil ogs sige , at det glder mig , at mit ndringsforslag til Corbett-betnkningen om at tage skriftlige erklringer uden for plenarmderne nu er modent .
I dag har jeg set stor interesse for bde piratkopiering og Rugby-ligaen .
Lad os hbe , at Parlamentets medlemmer vil underskrive erklringer i fremtiden .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0162 / 2003 ) af Fava for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om handlingsplan til afhjlpning af de sociale , konomiske og regionale konsekvenser af omstruktureringen af fiskeriet i EU ( KOM ( 2002 ) 600 - 2003 / 2039 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Forslag fra Formandskonferencen som supplement til afgrelse truffet af Europa-Parlamentet den 9. april 2003 om kalender for Europa-Parlamentets mdeperioder - 2004
<P>
( Efter forkastelse af ndringsforslag 1 erklrede formanden Formandskonferencens forslag for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0193 / 2003 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer
<P>
Fr afstemningen :
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har alle lst Kommissionens forslag .
<P>
I jeblikket er der to valgmuligheder , og jeg ved ikke , om fornuften for en gangs skyld vil sejre her i Parlamentet .
<P>
Tag det roligt !
Det er meget morsomt .
Hver gang Parlamentet indtager en holdning , beder vi Kommissionen om alvorligt at overveje den . Nr Kommissionen indtager en holdning , vil jeg foresl , at vi alvorligt overvejer , hvad Kommissionen har skrevet , fordi det er noget , vi altid beder Rdet og Kommissionen om .
Det er grunden .
Det er enkelt .
<P>


( Bifald )


<P>
Kommissionen har skrevet sort p hvidt , at vi stemte om en anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Formanden bad taleren om at komme frem til den bemrkning til forretningsordenen , der var hans begrundelse for at f ordet )
<P>
Dette er ikke nogen bemrkning til forretningsordenen , hr. formand , det er en anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling i henhold til artikel 144 .
<P>
Som jeg var ved at sige , skal man ikke efterflgende kunne hvde , at vi ikke rdede over alle fakta .
Rdet , der finder det vanskeligt at n til enighed , vil vlge Kommissionens argument for at sige nej til en flles statut , fordi nogle lande ikke nsker en flles statut for medlemmerne .
Derfor anmoder jeg om henvisning til fornyet udvalgsbehandling for at f artiklen om immunitet ndret , s vi har en chance for at f indfrt en flles statut .
Alle de , der nsker at prsentere denne tekst for Rdet , der kun kan sige ja eller nej i overensstemmelse med proceduren for en samstemmende udtalelse for Rdet , skal over for den europiske offentlighed ptage sig ansvaret for ikke at nske en europisk statut !
<P>
( Uro og bifald )
<P>
Jeg vil derfor anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , s sagen kan blive genbehandlet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden.">
I henhold til forretningsordenen er hr . Cohn-Bendit i sin gode ret til at fremkomme med den anmodning .
Han har argumenteret for den .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om , at dette afvises , og det af den simple grund , at Kommissionen har sagt entydigt i sin udtalelse , at det helt igennem er et serist forslag !
<P>
Vi har nu diskuteret dette emne i fem r , og der er ikke den mindste fornuft i at fre alle disse diskussioner endnu en gang .
Denne sag er mere end moden til afgrelse , og jeg kan kun anmode Parlamentet om at afgre den nu og ikke at fortstte denne endelse diskussion .
Min anmodning er derfor at afvise denne anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at genoptage forhandlingen .
Vi har haft en taler for og en taler imod .
I henhold til forretningsordenen er det nu tid til at stemme om forslaget .
Forslaget er , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Parlamentet forkastede henvisning til fornyet udvalgsbehandling )
<P>
Jeg hber , at De inden for de sidste 24 timer har modtaget en kopi af Kommissionens udtalelse .
Fr afstemningen vil jeg bede Kommissionen om at afgive en kort redegrelse om dette sprgsml og ordfreren om at give et kort svar , og s vil vi g over til afstemning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Patten">
Hr. formand , efter den nstsidste taler er jeg ikke sikker p , om jeg gr ind i en rationel dialog eller kaster mig ud i en spydregn , men der str her ...
<P>
...
Jeg har den fornjelse ...
<P>
( Latter og bifald )
<P>
...
at meddele Parlamentet , at efter at det stemte for udkastet til statut for Europa-Parlamentets medlemmer , vedtog Kommissionen den udtalelse , der krves i henhold til traktatens artikel 190 , stk . 5 , p sit mde i gr , og det er blevet meddelt Parlamentet .
<P>
Det er vores hb , at vores udtalelse kan bidrage positivt til at afslutte proceduren mellem de tre institutioner og dermed endelig tillade , at en statut for Europa-Parlamentets medlemmer kan trde i kraft for den nste valgperiode .
Det ville vre et vigtigt fremskridt for Parlamentet , som Kommissionen ville se meget positivt p .
<P>
Vi har forsgt at vre s konstruktive som muligt for at bidrage til at f denne vanskelige sag afsluttet .
Vi hber , at der ikke vil vre flere hindringer i vejen for vedtagelsen af statutten .
Sdan !
<P>
( Latter og bifald )
<SPEAKER ID=61 NAME="Rothley (PSE)">
Hr. formand , Kommissionen har virkelig ydet et konstruktivt bidrag . Mange tak for det !
Vi ser en sttte til Parlamentets holdning heri .
Der er i vrigt en misforstelse i artikel 33 , som ikke ville vre opstet p grundlag af den tyske tekst .
Nu , hvor vi er ved misforstelserne , vil jeg gerne gre opmrksom p , at min gruppes ndringsforslag om annullering af artikel 5 i afgrelsen udelukkende betyder , at en opfordring til Prsidiet - efter Prsidets vedtagelse af reformen - om at vedtage denne reform naturligvis ikke lngere giver nogen mening .
Det er klaret . Der ligger ikke mere skjult bagved .
<P>
Mske tillader De , hr. formand , at jeg gr opmrksom p flgende : Vi stemmer i dag om statutten , den bliver vedtaget i dag .
Det er en beslutning i henhold til artikel 190 , stk .
5. Vi stemmer ikke om , hvorvidt vi nsker reformen eller ej , som nogle aviser skriver .
Det er ikke tilfldet !
Vi nsker alle reformen .
Men jeg ville vre dem , der fokuserer srligt p dette aspekt , taknemmelig , hvis de ville stoppe med at tale nedsttende om flertallet her i Parlamentet ved at foresl , at vi blokerer for reformen , idet vi ogs forbinder andre legitime politiske ml med denne statut .
<P>
Det er alts en beslutning i henhold til artikel 190 , stk .
5. Alligevel er vi , hvad angr afgifterne , bne over for et forslag fra Rdet , der giver mulighed for at indfre en ekstra national afgift for et begrnset antal medlemsstater .
Vi er bne over for dette forslag .
<P>
Hr. formand , Deres indlg i gr efter afstemningen rer Dem .
Det var flot og et bevis p Deres politiske klogskab .
De var ogs modig , og jeg nsker , at Parlamentet har mod til at tage politisk ansvar .
Der str utroligt meget p spil i dag .
Vis , kre kolleger , p vegne af Europas befolkninger , som vi tjener , dette politiske mod !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=63 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne bede om ordet til forretningsordenen af en ganske bestemt grund .
Jeg skal ikke bevge mig op i de hje luftlag som hr . Rothley , men forklare hr .
Rothley , at grunden til , at PSE-Gruppen nsker at udelade punkt 5 i beslutningen , blot er , at Prsidiet allerede har truffet afgrelse , men samtidig ligger der nogle vigtige principper i dette krav om , at ndringer af rejsegodtgrelsen trder i kraft samtidig med den nye statut - om den nogensinde bliver til noget .
<P>
Men der er et enkelt punkt , der br prciseres , og derfor vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag til punkt 5 her.I stedet for at opfordre Prsidiet til at trffe afgrelse , kan man redigere det p den mde , at man skriver , at man tager Prsidiets afgrelse til efterretning , og samtidig br der gres en vigtig tilfjelse , nemlig der hvor der str " enter into force together with the statute " nsker jeg at foresl tilfjelsen : " ...
og med samme gyldighed som denne " .
<P>
Det kan mske vre lidt vanskeligt at kapere i oversttelsen , men princippet bygger p , at de beslutninger om rejseafregning , der trffes , skal have samme juridiske gyldighed som statutten .
Det vil jeg gerne foresl .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Hvis ndringsforslag 7 bliver vedtaget , vil punktet udg , og i s fald ville det mundtlige ndringsforslag bortfalde , fordi det punkt , som det henviser til , ville vre slettet .
Hvis ndringsforslag 7 forkastes , vil jeg sprge Parlamentet , om det nsker at godkende hr . Krarups mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=65 NAME="Mombaur (PPE-DE)">
Hr. formand , med de nste tre betnkninger stemmer Parlamentet om den samlede beslutning om oprettelse af det indre marked for energi , som er blevet forhandlet med Rdet .
Som fungerende formand for det korresponderende udvalg , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , er jeg forpligtet til frst at afgive en erklring her .
Parlamentet stemmer om 50 ndringsforslag i de tre betnkninger .
Til dette kompromisforlg hrer to erklringer : en erklring fra Kommissionen , som nstformanden i Kommissionen fremlagde for Parlamentet under forhandlingen i mandags .
Det er noteret i protokollen . Desuden en interinstitutionel erklring fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen , og det er aftalt , at denne erklring noteres i Parlamentets protokol , at de to erklringer offentliggres i EUT sammen med lovteksten , og at selve dette forhold nu ogs noteres i Parlamentets protokol .
<P>
Jeg er alts ogs forpligtet til at lse den interinstitutionelle erklring op her .
Jeg kan berolige Dem , den er ikke lang .
Den har flgende ordlyd : " Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen understreger ndvendigheden af , at medlemsstaterne pser , at de ndvendige finansielle midler til nedklassificering og forvaltning af affald , der kontrolleres i medlemsstaterne , rent faktisk bruges til de forml , de er afsat til og forvaltes i benhed for at undg , at der skabes hindringer for en loyal konkurrence p energimarkedet .
" Jeg beder Dem om at underskrive denne erklring p Parlamentets vegne og at offentliggre den i Tidendet .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Hr . Mombaur , jeg skal med glde underskrive den og srge for , at den bliver offentliggjort som et protokoldokument .
Gennem Dem lyknsker jeg Deres udvalg og ordfrerne med noget , der er et usdvanligt stykke arbejde og et eksempel p politik , nr den er bedst .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0136 / 2003 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles regler for det indre marked for elektricitet og om ophvelse af direktiv 96 / 92 / EF ( 15528 / 2 / 2002 - C5-0034 / 2003 - 2001 / 0077 ( COD ) ) ( Ordfrer : Turmes )
<P>
Fr afstemningen :
<SPEAKER ID=67 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , i forbindelse med afstemningen om dette direktiv under frstebehandlingen lovede Kommissionen Parlamentet , at den ville forelgge to beslgtede direktiver - et om kombineret kraftvarmeenergiproduktion , hvor Kommissionen har holdt sit lfte , og et andet om tjenesteydelser inden for energieffektivitet , hvilket er meget vigtigt for at skabe rammer for markedet i den henseende .
<P>
Man lovede os i frste omgang dette direktiv efter sommeren 2002 og derefter ved udgangen af 2002 .
Vi har endnu ikke set noget til det , og i dag er der en lille mulighed for , at dette vigtige direktiv muligvis ikke bliver vedtaget i den aktuelle valgperiode .
Kan Kommissionen garantere , at dette direktiv vil blive forelagt hurtigst muligt og helst inden sommerferien ?
<SPEAKER ID=68 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg er bekendt med medlemmets bekymringer over dette , og jeg ved , hvad der er blevet sagt tidligere .
Jeg er blevet informeret om , at Kommissionen vil forelgge direktivet senere p ret , og jeg har fuld forstelse for medlemmets synspunkt om , at Parlamentet br have mulighed for at stemme om det , mens det eksisterer , det vil sige inden nste sommer .
Jeg skal srge for , at mine kolleger i Kommissionen bliver underrettet om det , medlemmet har sagt .
<SPEAKER ID=70 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
Hr. formand , da Kommissionen har ndret sin erklring om nedlukningsfonde , s der nu ikke lngere er tvivl om , at unionstraktatens konkurrencepolitik under ledelse af Generaldirektoratet for Konkurrence glder fuldt ud for nedlukningsfondene og den nukleare sektor , lyknsker jeg som ordfrer Kommissionen med at have vedtaget denne holdning , og jeg tror , at et stort flertal af parlamentsmedlemmerne vil sttte mig - et indre marked krver en flles konkurrencepolitik .
Jeg kan sledes nu trkke ndringsforslaget tilbage .
<SPEAKER ID=72 NAME="Sjstedt (GUE/NGL)">
Hr. formand , jeg vil blot gre mine kolleger opmrksomme p forudstningerne for denne afstemning .
Det er en politisk overenskomst mellem os i Parlamentet , Ministerrdet og Kommissionen , som indebrer , at hvis vi godkender den , kan vi undg et forlig .
Det krver i s fald , at vi stemmer ja til den frste blok og nej til blok 2 og 3 .
Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at gre det .
Vi opnr p denne mde strstedelen af det , som Parlamentet nskede , samtidig med at vi kan undg et forlig .
<SPEAKER ID=74 NAME="Piecyk (PSE)">
Hr. formand , i denne betnkning handler det om , at vi s hurtigt som muligt skal trkke gamle tankskibe , som bl.a. har forrsaget katastrofen med Prestige , ud af drift .
<P>
Vi er blevet enige med Rdet og Kommissionen om , at det , som udvalget har vedtaget , ogs er en flles beslutning , og at vi vil kunne blive frdige med frstebehandlingen i dag .
Derfor anmoder jeg alle kolleger om kun at stemme positivt om det , udvalget har vedtaget . Ellers ville tidsplanen komme i fare .
Vi kan vre s vidt med frstebehandlingen , at denne forordning kan trde i kraft til sommer , og at vi nr et godt stykke vej , hvad angr skibssikkerhed og sikkerhed til ss i de europiske farvande .
<P>
ndringsforslag 33 og 34 fra De Liberale er trukket tilbage , og for s vidt hber jeg , at de andre kolleger blot vil stemme om forslagene fra udvalget !
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Hr . Vermeer , kan De bekrfte , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe tager de ndringsforslag tilbage ?
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , det er overordentlig vigtigt , at vi ikke kun udfaser tankskibe med enkeltskrog , men at vi ogs er klar over , at der ligger 200-300 skibe et eller andet sted .
Parlamentet skal ikke kun ptage sig ansvaret for at fremme udfasningen af disse tankskibe , men ogs tage ansvaret for hndtering af affald , for den korrekte afvikling og skrotning af skibe .
Jeg havde forsgt at indfje det i beslutningsforslaget , men jeg tror , vi har rig lejlighed til at f optaget i Sterckx-betnkningen , at vi ogs tager ansvaret for udfasningen af disse skibe .
Jeg synes , vi skal flge den hurtige procedure , som hr . Piecyk anviser , og jeg vil derfor tage mine ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=78 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil blot ppege , at der er en lille fejl i den portugisiske udgave af ndringsforslag 20 : Der mangler et semikolon !
<P>
Et manglende semikolon er en meget alvorlig sag i Portugal , og det vil jeg gre tjenestegrenene opmrksomme p .
<P>
( Latter )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Tak for det , hr. ordfrer .
Jeg vil sige til Parlamentet , at den portugisiske udgave allerede er blevet rettet .
Semikolonet , og rkkeflgen , er kommet p plads !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nskede ordet for en bemrkning til forretningsordenen i overensstemmelse med artikel 142 , overholdelse af forretningsordenen , med hensyn til artikel 140 b ) og c ) om formelle betingelser for behandling af ndringsforslag .
<P>
I henhold til artikel 140 b ) og c ) kan et ndringsforslag ikke behandles , hvis det har til forml at forkaste eller erstatte hele den tekst , det vedrrer , eller hvis det har til forml at ndre mere end en / et af de enkelte artikler / stykker i den tekst , det vedrrer .
<P>
Iflge tjenestegrenene vil en vedtagelse af ndringsforslag 20 betyde et bortfald af alle de ndringsforslag , der er forelagt Parlamentet og udvalget , ligesom en vedtagelse vil betyde , at den lovgivende tekst i Kommissionens forslag i sin helhed ogs bortfalder .
<P>
I gr fortalte Kommissionen os via kommissr Fischler under aftenens forhandling , at den var imod ndringsforslag 20 , at den var imod de vrige ndringsforslag fra Gruppen Union for Nationernes Europa , fra 21 til 29 , og at de var i strid med traktaten om Spaniens og Portugals tiltrdelse .
<P>
Hr. formand , formlet med ndringsforslag 20 er at udvide traktaten om Spaniens og Portugals tiltrdelse , hvilket jeg finder juridisk uacceptabelt , da det er i strid med den gldende fllesskabsret .
Hr. formand , jeg vil bede tjenestegrenene om at fortlle mig , hvad der er de formelle betingelser for behandlingen af dette ndringsforslag .
Jeg vil bede dem om at henvende sig direkte til mig eller eventuelt skrive til mig , for jeg mener , at vi bryder fllesskabsretten og trder et skridt baglns , hvad angr den europiske integration .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at indlede en generel forhandling p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil hre ordfreren , jeg vil trffe en beslutning , og s vil vi fortstte .
<SPEAKER ID=82 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg forstr hr . Varelas og vores andre spanske kollegers skuffelse over dette ndringsforslag , men formlet med ndringsforslaget er , og jeg nsker ikke et genoptage forhandlingen , at beskytte et meget vigtigt bevaringsomrde , et af de vigtigste bevaringsomrder i europisk farvand .
<P>
Hvis vi skal tages alvorligt som Parlament , hvis vores flles fiskeripolitik skal tages alvorligt , m vi insistere p , at denne politik drejer sig om at bevare fiskebestande , at give fiskebestande mulighed for at blive genopbygget .
Det er , hvad sttte til ndringsforslag 20 vil betyde .
At forsge at bruge forretningsordenen til at forhindre Parlamentet i at f demokratisk indflydelse p dette ndringsforslag ville vre en alvorlig fejl .
Hvis De er tilbjelig til at beslutte , at ndringsforslaget ikke er antageligt , hr. formand , vil jeg foresl Dem , at hele betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Men jeg hber , at De beslutter , at det er antageligt , og at vi kan fortstte med afstemningen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , som portugisisk medlem vil jeg blot sige flgende : Man kan mene , hvad man vil om ndringsforslag 20 , men det er fuldstndig forkert , det er fuldstndig usandt , at dets virkning har noget som helst at gre med tiltrdelsestraktaten , hvis virkninger er ophrt .
Det fremgik med al nskelig tydelighed af grsdagens forhandling om de indlg , som mine portugisiske kolleger Arlindo Cunha og Ilda Figueiredo kom med , og ikke mindst af de meget kraftfulde indlg , som hr . Paulo Casaca stod for .
Den pstand , som hr . Varela fremfrer p dette punkt , er derfor fuldstndig forkert .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Den beslutning , jeg vil trffe om dette sprgsml , er , at jeg mener , at ndringsforslag 20 er antageligt .
Det gr ud p at indstte tekst .
Det er rigtigt , at indsttelsen vil betyde , at andre dele af teksten slettes , men det er ikke et ndringsforslag , der gr ud p at slette .
Vi har set lignende tilflde tidligere .
Jeg trffer ikke et vilkrligt valg .
Jeg flger forretningsordenen og beslutter derfor , at ndringsforslaget er antageligt .
Nu er det op til Parlamentet at afgre sagen .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Formanden .
Hermed er afstemningen afsluttet .
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Kommissionens handlingsplan tager ikke hjde for de beslutninger , der blev truffet p mdet i Rdet ( fiskeri ) den 16.-20. december 2002 , ligesom den heller ikke afhjlper fiskeriets vanskeligheder eller flgerne af omstruktureringsforanstaltningerne ( ophugning ) og genopretningsplanerne , der iflge Kommissionen vil betyde tab af 3.000 job pr. r frem til udgangen af 2006 ud over den reduktion p 8.000 job pr. r , som kan forudses p grund af fiskeriets krise og moderniseringen af fiskerfartjer .
<P>
Det er ikke rimeligt , at Kommissionen foreslr at finansiere handlingsplanen gennem en omprogrammering af FIUF-midlerne og bner mulighed for at anvende midtvejsevalueringen af strukturfondene til at opn yderligere midler fra andre strukturfonde .
Vi er enige med ordfreren i , at der er behov for yderligere finansiering for at afbde reformens og genopretningsplanernes samfundskonomiske virkninger , s Kommissionen m benytte fleksibilitetsinstrumentet eller revidere de finansielle overslag .
<P>
Vi er ogs enige med ordfreren i , at der m rettes srlig opmrksomhed mod ikke-industrielt fiskeri .
Kommissionen erkender , at " sttteforanstaltninger for ikke-industrielt fiskeri ikke har haft den nskede beskyttelseseffekt i denne sektor " .
Vi fastholder derfor , at der under budgetproceduren for 2003 m oprettes et srligt sttteprogram .
<SPEAKER ID=88 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
I betnkningen nvnes med rette farerne for nrfiskeriet ( der tegner sig for 75 % af EU ' s fiskerfartjer ) med gennemfrelsen af den nye flles fiskeripolitik , der vil resultere i tabet af 28.000 job , konomisk stagnation og opgivelse af kystomrderne .
<P>
Betnkningen anfgter imidlertid ikke den politik , der skaber trngslerne , og som den njes med at beskrive .
De tages tvrtimod for givet , og man er kun interesseret i at mildne flgerne og bremse hyppigheden af dem samt i at " bekmpe " tabene .
Ordfreren skjuler vrangforestillinger om hensigterne hos Kommissionen , som han opfordrer til at overveje sine valgmuligheder .
<P>
Vi skjuler ikke sdanne vrangforestillinger .
Den anvendte fiskeripolitik og den foreslede politik i dens nuvrende udformning eller med nogle f ndringsforslag beviser , at EU styrer direkte hen imod at overdrage udnyttelsen af fiskeressourcerne til storkapitalen .
Det er den kurs , der lgges med finansieringsforanstaltninger til ophugning af sm og mellemstore fiskerfartjer for at udrydde de sm og mellemstore fiskere og yderligere styrke de store fartjers fiskemuligheder .
Situationen kan ikke ndres med nskesedler og appeller til Kommissionens gode hjerte .
Kun fiskerne selv og deres kamp kan ndre disse politikker og forhindre deres egen udryddelse .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE)">
I jeblikket kunne det se ud til , at fiskerisektoren sejler i rolige farvande .
Efterhnden som forhandlingerne om en fiskerireform nrmer sig en afslutning , opstiller eksperterne en balance for de nste 18 mneder .
<P>
Hvad angr offentlig sttte , skal det nvnes , at mens Kommissionen pressede p for at f afskaffet den offentlige sttte fra december 2002 , har forhandlingerne betydet , at den aktuelle ordning forlnges indtil december 2004 .
Sknt fiskerne er blevet advaret , er problemerne ikke blevet mindre .
<P>
I Bretagne trnger nsten 75 % af fiskerflden til at blive udskiftet .
Brugen af sikre nye bde , der er udstyret med den seneste teknologi til at lette smndenes arbejde , burde vre mere udbredt .
<P>
Sknt fjendtlighederne i slaget om den offentlige sttte p fllesskabsplan i jeblikket er lagt p hylden , vil de snart blive genoptaget p verdensscenen .
Kommissionen har fremlagt et forslag for Verdenshandelsorganisationen om at forbyde al sttte for at forhindre overfiskning under pskud af at bevare fiskerisektorens bredygtighed .
<P>
Med hensyn til planer for omstrukturering har vi eksemplet med den skotske torskeomstruktureringsplan , hvis konsekvenser vi kender : sammenbruddet af de virksomheder , der ikke lngere kan fiske , get pres p andre fiskepladser og fiskearter samt strre pres p markederne .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Den s ofte ppegede fiasko for den tidligere flles fiskeripolitik burde f hele EU til at indse det ndvendige i grundigt at overveje , hvad der kan skabe en ny mentalitet , og srge for , at denne s vidt muligt afspejles i den nye flles fiskeripolitik .
Til det forml vil det vre ndvendigt at foretage en rimelig afvejning af interessen i at bevare fiskebestandene og de virkninger , som den flles fiskeripolitiks forskellige beslutninger har for tusindvis af mennesker , for deres beskftigelse og for deres familier .
<P>
Denne betnkning omhandler netop disse sprgsml , og handlingsplanen til afhjlpning af de negative konsekvenser af omstruktureringen af fiskeriet er den rette sammenhng til at lade disse overvejelser komme til deres fulde udtryk .
<P>
Ud fra denne tankegang sttter jeg ordfreren , nr han mener :
<P>
at Kommissionens evaluering af de sociokonomiske konsekvenser af reformen af den flles fiskeripolitik i hj grad er teoretisk , og at der ikke tilbydes tilstrkkeligt konkrete svar p de problemer , som fiskerisektoren str over for i disse dage ,
<P>
at de konomisk svageste virksomheder , der kan blive hrdest ramt af reformen , br vre genstand for EU ' s solidaritet og sttte ,
<P>
at der er behov for en alvorlig og detaljeret drftelse af modellen for fremtidens fiskeri i EU , og fremhver betydningen af en positiv tilgang .
<P>
Af alle disse grunde har jeg stemt for .
<SPEAKER ID=92 NAME="Pasqua (UEN)">
Afstemningen den 9. april var intet mindre end et kupforsg mod fllesskabsretten .
Ved ulovligt at reducere antallet af mdeperioder for 2004 fra 12 til 10 har en koalition af de rede medlemmer , hvis antipati mod Strasbourg som sde for Europa-Parlamentet lnge har vret kendt , i alvorlig grad undermineret traktaterne .
Disse rede medlemmer har ogs - hvilket ikke er mindre vigtigt - undermineret denne bys status som et symbol p fransk-tysk forsoning .
<P>
Nu er tiden inde til at rde bod p skaden fra det , der kun kan kaldes et anti-Strasbourg-komplot .
Til dette forml har min gruppe stttet forslaget til Formandskonferencen om at tilfje en ekstra uge i forslaget til en mdekalender for 2004 .
<P>
Det er den eneste reaktionsmulighed , der er i trd med traktaternes bogstav og nd .
Men efterhnden som vi nrmer os det afgrende jeblik med udvidelsen , br Europa-Parlamentet med sin stemmeafgivelse foretage en politisk manifestation af sit nske om at blive i Strasbourg .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har stemt imod Rothley-betnkningen af flgende grunde : Egentlig ville jeg have vret for en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , men jeg syntes , at det var uforsvarligt , at det ikke var lykkedes os at udarbejde en faktisk rejseomkostningsbestemmelse eller at tilpasse pensionsalderen til det , som er almindeligt i medlemsstaterne .
Jeg synes , at vi har gjort os selv utrovrdige her i Parlamentet .
Jeg selv har aldrig haft problemer med , at de italienske kolleger f.eks. havde flere penge end os .
Vi skal ogs se p , at der er utroligt meget arbejde i de europiske medlemsstater , som betales forskelligt .
<P>
En statut er efter min mening kun fornuftig , hvis man regulerer det , der hidtil har dkket over rejsebestemmelsen , nemlig statutten , anderledes .
Ellers ville jeg ogs gerne beskattes som mine vlgere .
Vi reprsenterer vlgerne i vores medlemsstater , og jeg mener , at vi br regulere vores pensionsalder og vores beskatning i overensstemmelse med de bestemmelser , der glder for vores vlgere .
Ellers skaber vi srlige rettigheder for parlamentsmedlemmerne her , som ikke er p sin plads sdan , netop i en situation , hvor den kulturelle krise i alle ender og kanter medfrer besparelser for den almindelige borger .
Derfor har jeg stemt imod denne betnkning , selv om jeg egentlig ville have vret for en statut .
Men jeg synes ikke , at den er forsvarlig sdan , fordi den giver for mange privilegier , som ikke kan retfrdiggres , og fordi det desvrre ikke er lykkedes os at ndre denne rejsebestemmelse .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg stemte ligesom fru Breyer imod denne betnkning .
Jeg mener ogs , at der er en masse hykleri og tvetungethed i Parlamentet .
Rejseudgifterne har , lige siden jeg kom her frste gang , vret et sprgsml , som er blevet rejst af mange mennesker , navnlig af medlemmer af min gruppe .
Systemet br ndres .
Vi skal have et system , hvor vi fr refunderet vores reelle udgifter , men det skal ikke knyttes sammen med en masse andre ting .
<P>
Der var nogle kontroversielle forslag i Rothley-betnkningen , navnlig hvad angr fllesskabsskat .
Som irsk borger finder jeg det meget vanskeligt at retfrdiggre over for mine vlgere derhjemme , hvorfor jeg skulle betale en anden skatteprocent end dem , eller hvorfor jeg skulle have lov til at betale en lavere skat .
Ved at forbinde de to ting - ln og udgifter - undgr vi at forholde os til , at systemet br ndres .
<P>
Denne sag vil fortstte i det uendelige .
Vlgerne og medierne i de forskellige medlemsstater vil stte fokus p det .
Det er tvivlsomt , om det er acceptabelt , at et medlem af Parlamentet tjener mere end f.eks. prsidenten i hans eget land , hvilket kunne ske i visse tilflde .
<P>
Systemet br reformeres og p en sdan mde , at vi kan indtage en trovrdig holdning og vise , at vi ikke fr ekstra privilegier , som vores egne vlgere ikke har ret til .
<SPEAKER ID=96 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Jeg stemte for Rothley-betnkningen trods det faktum , at forslagene fra GUE / NGL-Gruppen , De Grnne og De Liberale blev forkastet i gr af de grunde , som formanden Pat Cox nvnte .
Det er et naturligvis utilstrkkeligt skridt i retning af gennemsigtighed og lsning af et emne , der fornrmer Europa-Parlamentet .
ndringsforslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe om at slette punkt 5 , der henviser til Prsidiets beslutning om rejsegodtgrelse osv . , sr tvivl om Europa-Parlamentets virkelige hensigter , og det skaber i hvert fald forvirring .
<SPEAKER ID=97 NAME="Van den Berg (PSE)">
PvdA-delegationen har stemt imod , bl.a. p grund af det manglende skattekompromis .
PvdA-delegationen hber , at Rdet er rede til at forhandle hurtigt og undersge Europa-Parlamentets vilje til at optage en mulighed for supplerende nationale skatter og afgifter og trffe bestemmelser om det fra 2004 .
PvdA-delegationen hber , at der p den mde alligevel tilvejebringes en statut for medlemmerne , som de kan stemme for .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI)">
Som man kunne forvente , har Kommissionen netop stillet sig positiv over for det udkast til en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , der blev godkendt i gr .
Den foreslog tilmed , at man skulle g et skridt videre og krve , at alle de rede medlemmer skulle underlgges en flles skattesats i henhold til et princip om lige ln for lige arbejde , hvilket er irrelevant i denne situation .
Tvrtimod er de rede medlemmer reprsentanter for deres respektive lande .
Vi mener , at de skal vre underlagt de samme skatter som deres landsmnd .
<P>
Jeg har sledes stemt imod , at dette forslag skal sendes videre til Rdet .
Jeg vil hvde , at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer skal tage hjde for forskelle mellem landene .
Denne regel skal ogs glde , hvis det betyder , at de enkelte lande overdrager beslutninger til Europa-Parlamentet om visse veldefinerede sager , der kan opst i forhold til Parlamentets interne arbejde .
<P>
Indtil videre har den franske regering ikke svaret os .
Vi hber , at den fortsat kan n at reagere , s vi undgr et nyt Nice-scenario .
Trods vores advarsler accepterede den forrige regering i Nice en voldsom reduktion i antallet af franske medlemmer af Europa-Parlamentet , en beslutning , som alle fordmmer i dag .
Det var bedre , om man havde forudset dette problem .
<SPEAKER ID=99 NAME="Bonde (EDD)">
Jeg anser Parlamentets vedtagelse af forslagene i Rothley-betnkningen for at vre ulovlig , idet de vil ndre primr ret .
<P>
Vedtagelsen er srdeles uklog , fordi den afviser national beskatning af ln fra Europa-Parlamentet og undlader at rydde op i rejseordningen .
<P>
Jeg har ikke kunnet deltage i afstemningen i dag , da jeg skal deltage i Det Europiske Konvents mde i Bruxelles .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE)">
I modstning til resten af min gruppe har jeg besluttet at undlade at stemme om denne betnkning .
<P>
Den primre rsag hertil er beslutningen om at hve de rede medlemmers lnninger ganske betydeligt .
Med det aktuelle sociale og politiske klima ikke blot i Frankrig , men i hele Europa er denne beslutning uacceptabel og utilbrlig .
Vi er frst og fremmest folkets reprsentanter .
Som sdan skal vi fremme borgernes interesser og konkretisere deres forventninger til Europa , i srdeleshed , hvad angr get demokrati .
<P>
Jeg har valgt at undlade at stemme i stedet for at stemme imod betnkningen , fordi jeg mener , at vedtagelsen af en flles statut for medlemmerne er et positivt skridt i retning af et mere forenet Europa , en sand flles skbne og ligestilling for alle .
<P>
Jeg havde imidlertid foretrukket at se mlet om lige ln for lige arbejde , som man med denne betnkning forsger at plgge fra toppen , blive en prioritet for EU ' s lovgivere gennem vedtagelsen af en europisk minimumsln .
Den ville sledes frst og fremmest berre vores medborgere .
<SPEAKER ID=101 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Idet Europa-Parlamentet benytter sig af , at Rdet har besluttet at lade statutten for Europa-Parlamentets medlemmer g fra enstemmighed til kvalificeret flertal ( Nice-traktaten ) , er der igen blevet stillet et forslag , som vi er uenige i .
Vi er bl.a. ikke enige i , at der skal indfres et mnedligt vederlag for Europa-Parlamentets medlemmer , der er ens for alle , uanset hvilket land de reprsenterer .
<P>
Europa-Parlamentets medlemmer vlges i nationale valgkredse , og de er , og br vedblive med at vre , tilknyttet disse kredse .
Indfrelsen af et ensartet vederlag for alle Europa-Parlamentets medlemmer afspejler en fderalistisk opfattelse af det mandat , som Europa-Parlamentets medlemmer har , og sigter p et omforme det nuvrende nationale medlem af Europa-Parlamentet til en kommende " unionsdeputeret " , en vision , som vi ikke deler .
<P>
Desuden er , som vi gentagne gange har fremhvet , de sociale forhold i EU ' s medlemsstater meget forskellige , sledes at der med gennemfrelsen af denne foranstaltning uundgeligt vil opst en afgrundsdyb ulighed og forskel til lnmodtagernes og de folkevalgtes lnniveau i flere lande , f.eks. Portugal , hvilket vil vre ganske uforsteligt .
Europa-Parlamentets medlemmers vederlag br st i forhold til parlamentsmedlemmernes vederlag i det land , hvor de er valgt .
<P>
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=102 NAME="Iivari, Myller og Paasilinna (PSE)">
Ulpu Iivari , Reino Paasilinna og Riitta Myller , medlemmer af den finske Socialdemokratiske delegation , stemte for statutten for Europa-Parlamentets medlemmer , da vi mener , at det er af afgrende betydning at have en , og da en stemme imod ville betyde en fortsttelse af det nuvrende system .
Det har hele tiden vret vores ml at f et system , hvor rejseudgifter godtgres efter de faktiske udgifter .
<P>
Forudstningen for en endelig accept er imidlertid , at kompromiset , der tillader Finland at beskatte lnnen til dets medlemmer af Europa-Parlamentet , og som blev til under det belgiske formandskab , bliver fjet til statutten .
Vi hber ogs , at Parlamentet er parat til , under forhandlinger med Rdet , at fravige eventuelle planer om parlamentarisk immunitet , som Rdet ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=103 NAME="Inglewood (PPE-DE)">
De britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet forventer , at den vedtagne statut , som vi ikke kan godkende , heller ikke vil blive godkendt af Rdet .
I s fald m Rdet og Parlamentet forhandle om en statut , som lever op til begges krav .
Intet br holdes uden for disse lovlige forhandlinger .
<SPEAKER ID=104 NAME="Maaten (ELDR)">
Medlemmernes rejsegodtgrelser skal baseres p de virkelig afholdte udgifter , og alle medlemmer skal have samme ln .
Mange af de ting , som Parlamentet vedtager med Rothley-betnkningen om statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet , som f.eks. den sene ikrafttrdelse i 2009 og den kendsgerning , at fremtidige kolleger fra tiltrdelseslandene stilles drligere , bryder jeg mig ikke om .
Jeg havde ogs gerne set en strre vilje hos Parlamentets flertal til at indg kompromis .
Nu bliver det meget vanskeligt at f regeringerne og Parlamentets medlemmer til at blive enige .
<P>
Den nederlandske VVD-delegation er imidlertid rede til at indg kompromiser , for disse ting m nu omsider fastlgges juridisk .
Desuden er det den sidste chance inden udvidelsen for at trffe bestemmelser om statutten for Parlamentets medlemmer og dermed ogs om en bedre ordning for rejseudgifter .
Efter at have vurderet det hele har jeg derfor stemt for Rothley-betnkningen , fordi det ikke er acceptabelt at bibeholde den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=105 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
Formanden for Parlamentet , Pat Cox , sagde ved mdets bning i dag , at de medlemmer af Parlamentet , der var ndt til at tage til mde i konventet i Bruxelles , kunne fremsende en erklring om deres holdning til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer til trods for deres ndvendige fravr fra afstemningen .
Her er min :
<P>
Jeg kan desvrre ikke sttte udkastet til medlemmernes statut i den form , som Parlamentet vedtog den 3. juni .
Jeg ville derfor have stemt imod forslaget til lovgivningsmssig beslutning i dag , og som skyggeordfrer gav jeg min gruppe besked om det .
Jeg er ikke enig i forkastelsen af det belgiske kompromisndringsforslag , som ville have tilladt national indkomstskat p et medlem af Europa-Parlamentets ln , og forkastelsen af en strk erklring om et revideret og gennemsigtigt udgiftssystem .
Jeg er ogs meget forbeholden over for de omfattende bestemmelser , der er foreslet om medlemmernes immunitet .
<SPEAKER ID=106 NAME="Miller (PSE)">
De britiske medlemmer af PSE-Gruppen kan ikke stemme for Rothley-betnkningen om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Efter vedtagelsen i gr af beskatning p fllesskabsplan , en ln p 50 % af den , en dommer ved EF-Domstolen fr , en gennemfrelsesdato efter 2004 og immuniteter , der ville omfatte primr lovgivning , mener vi , at det er get for vidt .
<P>
Vedtagelsen af disse foranstaltninger vil kun bringe medlemmerne af Europa-Parlamentet lngere bort fra vlgerne p et tidspunkt , hvor vi forsger at komme nrmere den europiske offentlighed gennem forenkling og afklaring af vores regler .
Denne statut vil ikke blive set som et skridt i den retning .
<P>
De britiske medlemmer af PSE-Gruppen bifalder reformen af udgiftsordningen vedrrende rejseudgifter og vil nu arbejde p at f den gennemfrt uafhngigt af statutten .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som angivet i min stemmeforklaring i gr kunne jeg ikke stemme p nogen anden mde i den endelige afstemning , eftersom mine forbehold angr essensen og er af principiel karakter , nrt forbundet med de europiske institutioners overordnede karakter .
Jeg har derfor stemt imod .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne give udtryk for min forbavselse over - og uenighed i - at man under pskud af at ville indfre en ordning , der er ens for alle medlemmer , og en enhedsstatut alligevel opretholder muligheden for srskilte ordninger og srlige privilegier for nogle medlemmer .
Man behver blot se p den mulighed , som tilbydes medlemmer , der genvlges , for i hvert fald i endnu en valgperiode stadig at kunne vlge en anden vederlagsordning .
Ud over at dette arrangement er fuldstndig uholdbart inden for den nye statuts politiske rammer , kan det indebre en meget negativ og ganske ukontrollerbar situation , da det er ensbetydende med en dobbelt forskelsbehandling , nemlig dels en anden ordning i forhold til medlemmerne fra de andre medlemsstater , dels en anden ordning i forhold til de andre medlemmer fra samme medlemsstat .
Jeg ved ikke , hvad der overrasker mig mest , om det er det , at denne absurditet er blevet vedtaget , eller om det er det , at Kommissionen oven i kbet har erklret , at den bifalder arrangementet ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=108 NAME="Ries (ELDR)">
Nej , denne statut er ikke perfekt .
Ja , teksten er kun et kompromis .
Nej , dette projekt er ikke et endegyldigt svar p den langtrukne kamp , som Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe har kmpet i nsten fem r . Men ja , jeg stemte for - for reform , for fremtiden og for at hugge Parlamentets sande europiske aspekter ind i sten .
<P>
For det er det , der str p spil . Vi skal afslutte den odyss , vi begav os ud p i 1979 for at sge efter en flles statut , der fjerner ulighed og uretfrdighed .
Hvordan i alverden kan vi fortsat retfrdiggre det faktum , at tyske og italienske medlemmer tjener fire gange s meget som deres portugisiske og spanske kolleger ?
<P>
Derfor lyknsker jeg mig selv med aftalen om artikel 16 og 18 .
Frstnvnte artikel faststter princippet om lige ln for alle , og den anden bekrfter fllesskabsskat som referencepunktet .
<P>
Ikke desto mindre beklager jeg , at Parlamentet i gr ikke klart og tydeligt fremfrte de rede medlemmers rettigheder og ansvar .
Det vedtog heller ikke et helt igennem gennemsigtigt system for udgiftsgodtgrelse , i srdeleshed ikke hvad angr rejseudgifter .
Ophvelsen af det effektive kompromis , der blev skabt under det belgiske formandskab i oktober 2001 , er ogs et drligt tegn .
Det kompromis gav medlemsstaterne ret til at opkrve en ekstra national skat , hvis de nskede det .
<P>
Det er meget kontroversielle sprgsml , der truer med at forsinke vedtagelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer i al evighed .
<SPEAKER ID=109 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
I dag har jeg stemt imod Europa-Parlamentets betnkning om en ny medlemsstatut , efter at Kommissionen nu er kommet med sin udtalelse efter grsdagens afstemning i Parlamentet .
Forslaget blev dog vedtaget med stemmecifrene 323 jastemmer og 167 nejstemmer , og 39 undlod at stemme .
<P>
Den nye statut frer ikke til get benhed , medmindre der , i stedet for det nuvrende system med faste belb , er et rejsegodtgrelsessystem , hvor de faktiske udgifter refunderes .
Ganske vist besluttede Parlamentets Prsidium den 29. maj 2003 at undersge , hvordan et nyt rejsegodtgrelsessystem kunne udformes , men det lser alligevel ikke problemet .
Beslutningen om refusion for faktiske udgifter burde trde i kraft automatisk i samme jeblik , som en ny medlemsstatut tages i brug .
<P>
En ny medlemsstatuts forml er retfrdighed , benhed og effektivitet .
<P>
Ogs fremover ser jeg helst , at lnniveauet for medlemmer af Europa-Parlamentet sttes i forhold til de nationale parlamenter .
Beskatningen br ogs fortsat vre national for at tage hensyn til de forskellige landes leveomkostninger og socialsikringssystemer , eftersom medlemmerne lever i og reprsenterer deres medlemsstater .
<SPEAKER ID=110 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
Jeg har ikke deltaget i afstemningen , da jeg synes , at det er absurd , at vi selv skal tage stilling til vores ln og andre konomiske vilkr .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har stemt for Turmes-betnkningen .
Jeg mener , at det var en glimrende betnkning , og jeg vil endnu en gang rose hr . Turmes meget .
Uden hans engagement ville denne betnkning ikke vre blevet s fin .
<P>
Frst og fremmest er det lykkedes i denne betnkning at indfre en mrkning for elektricitet , sledes at forbrugerne fremover ved , hvor deres elektricitet kommer fra , og hvordan den er blevet produceret , og sledes at de endelig har mulighed for at afgre , om de nsker at kbe elektricitet fra atomkraft eller elektricitet fra vedvarende energi .
Forbrugerne har sledes ogs mulighed for at vre med til at trffe en afgrelse om miljbeskyttelsespolitikken , og det er en kmpesucces !
For vi ved , at det kun er valgfrihed , der skaber myndige borgere , og myndige borgere nsker omvendt at have denne valgfrihed til at vre med til at trffe en afgrelse .
Jeg hber ogs , at dette gennemfres i praksis i medlemsstaterne , sledes at forbrugerne ogs virkelig fr denne mulighed .
<P>
Ellers er jeg naturligvis meget glad for , at vi endelig har fundet en passus , som ogs lader konkurrenceretten glde for atomkraft .
Vi skal holde op med at have privilegier i forbindelse med atomkraft .
I et liberaliseret indre marked for energi kan det ikke vre muligt , at atomkraft har en srlig status og ikke er underlagt konkurrenceretten .
<SPEAKER ID=113 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I et rhundrede er produktionen af elektricitet for en stor del holdt uden for handelen .
Det drejer sig ikke om et produkt , som man kber frivilligt eller ej .
Hver husholdning har brug for elektricitet , og ingen m lbe risikoen for ikke at kunne rde over den .
Distributionen finder sted gennem ledninger under de offentlige veje .
Ogs de offentlige tjenesteydelser ssom hospitaler , skoler og sporvogne bruger meget elektricitet .
Alt dette kan man ikke overlade til en virksomhed , som frst og fremmest er interesseret i at tjene penge . Det er bedre at overlade det til lokale eller regionale offentlige monopoler , under forudstning af , at de er underkastet demokratisk kontrol foretaget af en valgt parlamentarisk instans , som overvger miljet og forbrugernes interesser .
I Nederlandene har vi i mellemtiden stor erfaring med overdragelse af elektricitetsforsyningen til den private sektor .
Miljvenlige investeringer til mindre producenter af elektricitet er forsmt eller sat ud af spillet til fordel for importen af strm fra atomkraftvrker .
Nu tller det kun , hvilken elektricitet der kan produceres eller kbes billigst .
Betaling for grn strm , som forbrugerne kan kbe hos en anden producent end deres traditionelle regionale leverandr , frer som regel til kaos .
Jeg sttter ordfreren , hr . Turmes , i hans forsg p at bekmpe forkert information om grn strm eller misbrug af penge til at bringe atomenergi til ophr , men det er utilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Endnu en gang gr flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer i brechen for en fuldstndig liberalisering af naturgassektoren , idet de gr UNICE ' s holdninger til deres , ogs hvad angr dette ml i den skaldte " Lissabon-strategi " .
<P>
Blandt flere eksempler herp er Europa-Parlamentets forslag om de nationale reguleringsmyndigheder og en " europisk " reguleringsmyndighed - der har til opgave at fremme udviklingen af det indre marked og sikre konkurrencen - hvis rolle er at srge for , at en lang rkke befjelser , der burde ligge hos de demokratisk valgte nationale institutioner , overfres til skaldte " uafhngige " organer .
Europa-Parlamentet mener sledes , at ikke engang nationalstaten skal have en regulerende rolle , men at den skal ligge hos disse reguleringsmyndigheder og hos Kommissionen .
Hensigten er i den grad utilslret , at den har mdt modstand i Rdet .
<P>
Mere overordnet drejer det sig om et forsg p at indfre konkurrenceregler inden for alle dele af de offentlige tjenesteydelser og fremskynde privatiseringer , s forsyningssikkerhed , investeringskapacitet , lige adgang til gode priser og kvalitetsservice bringes i fare , og de ansattes rettigheder i de berrte virksomheder skrues tilbage .
<P>
Derfor har vores gruppe foreslet at forkaste den flles holdning , et forslag , der karakteristisk nok er blevet forkastet af flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer , herunder dem fra PS , PSD og CDS-PP .
<SPEAKER ID=117 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Liberaliseringen af elsektoren er endnu et af mlene i " Lissabon-strategien " .
Ligesom ved naturgassektoren er Europa-Parlamentet blevet talsmand for de europiske arbejdsgiveres organisation , UNICE .
<P>
Energisektoren er af fundamental strategisk betydning for enhver stats suvernitet .
Denne sikkerhed bringes i fare med den ptnkte liberalisering .
Inden for f r vil elsektoren i EU - iflge ordfreren - vre domineret af 5-8 selskaber , selvflgelig fra de konomisk mest udviklede lande .
<P>
Man forsger at indfre konkurrenceregler og fremskynde privatiseringer , s forsyningssikkerhed , investeringskapacitet , lige adgang til gode priser og kvalitetsservice bringes i fare , og de ansattes rettigheder i de berrte virksomheder skrues tilbage .
<P>
Derfor har vores gruppe foreslet at forkaste den flles holdning og forskellige ndringsforslag , hvis forml var at mindske henstillingens negative sider , navnlig hvad angr overholdelse af forsyningspligten , miljhensyn , de ultraperifere regioners srlige forhold og beskyttelse af private forbrugere og smforbrugerne .
<P>
Karakteristisk nok har flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer , herunder dem fra PS , PSD og CDS-PP , forkastet forslaget om at forkaste den flles holdning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Nogle af de stillede ndringsforslag giver udtryk for , at en forgelse af atomkraftens kapacitet i Europa er ndvendig , hvis Kyoto-protokollen skal kunne opfyldes .
<P>
Denne argumentation er irrationel og lidet objektiv .
Alle data peger p det modsatte .
EU har allerede nedbragt sine drivhusgasemissioner med 4 % mellem 1990 og 1999 og vil kunne klare den resterende nedbringelse indtil 2012 ( 4 % ) gennem lavomkostningsforanstaltninger .
Iflge Kommissionens data kan Kyoto-protokollen opfyldes gennem foranstaltninger til under 20 euro pr. ton CO2 .
Blandt de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr ( det europiske klimandringsprogram og rammedirektivet om emissionshandel ) , indgr ikke fremme af atomkraft .
<SPEAKER ID=120 NAME="Ferreira (PSE)">
I modstning til min politiske gruppe har jeg stemt for ndringsforslagene vedrrende blok 3 .
<P>
Jeg fandt det afgrende at sttte ndringsforslag 1 , da det indfrer en reference til forsigtighedsprincippet .
<P>
Selv om jeg forstr ordfrerens nske om at afslutte denne lovgivningsprocedure efter andenbehandlingen ( og jeg vil gerne gre opmrksom p hans hrde arbejde og store mentale modtagelighed ) , kan jeg ikke stemme imod referencen til forsigtighedsprincippet .
Jeg finder dette princip afgrende og ndvendigt for en forhandling , der er s flsom og s langt fra en lsning , som forhandlingen om genetisk modificerede organismer .
<P>
Rdet har ngtet fuldt ud at indarbejde denne reference til forsigtighedsprincippet i sin flles holdning , men nvner den i pramblen .
Det er Rdets afgrelse , og den respekterer jeg .
Jeg fler imidlertid ikke , at Europa-Parlamentet skal ptage sig Rdets gamle holdning imod en reference til forsigtighedsprincippet .
Princippet er under alle omstndigheder omfattet af fllesskabslovgivningen .
At forkaste det giver GMO en srstatus .
Det skaber prcedens , som andre erhvervssektorer kan udnytte til at udfordre kommende politiske forslag og retningslinjer .
Det er et tilbagetog via bengtelsen af et princip , men det giver sig ikke desto mindre ud for at vre et fremskridt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi er bevidste om , at denne forordning sammen med andre , f.eks. forordningen om sporbarhed og mrkning , er et skridt hen imod ophvelsen af GMO-moratoriet .
Der mrkes et stadig tydeligere pres fra USA , nu i form af en klage over EU til WTO , og fra de store multinationale bioteknologiske virksomheder for at f fjernet moratoriet og indfrt fri handel med GMO ' er .
<P>
Denne betnknings forslag indeholder , ligesom under frstebehandlingen , betydelige forbedringer af teksten .
En aftale p dette omrde kan vre vigtig for en hurtigere ratificering af Cartagena-protokollen om biosikkerhed og biodiversitet .
<P>
Derudover ligger det i forslagene , at import af GMO ' er ikke m foreg uden forudgende skriftligt samtykke fra importlandet , og at undertegnelse af aftaler og overenskomster ikke m fre til et lavere beskyttelsesniveau end det , som protokollen og denne forordning foreskriver .
Forslagene krver ogs , at eksportren skal opfylde medlemsstaternes love og bestemmelser og sikre offentlighedens ret til at blive underrettet , hvorfor vi sttter dem .
<P>
Som det fremhves i betnkningen , br forsigtighedsprincippet rde , og nsker om at lade dette princip vige for kommercielle hensyn br forkastes p grund af GMO ' ernes mulige indvirkninger p miljet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Da der mangler solid og integreret lovgivning om genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) , der kan give forbrugerne og industrien den ndvendige sikkerhed , har det nu i tre r vret suspenderet at bevilge tilladelser til markedsfring heraf inden for EU .
<P>
Jeg glder mig over lovgivningen om sporbarhed og mrkning af GMO ' er , da den muliggr registrering og opflgning af GMO ' ernes bevgelser p markedet .
P denne mde kan forbrugeren trffe sine valg , og det bliver lettere at trkke et produkt tilbage fra markedet , sfremt det anses for ndvendigt .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som bekendt bestr det overordnede forml med Cartagena-protokollen om biosikkerhed af 29. januar 2000 i at garantere et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med sikker overfrsel , hndtering og anvendelse af genetisk modificerede organismer ( GMO ' er ) hidrrende fra moderne bioteknologi , som kan have negative virkninger for bevaring og bredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed , idet der ogs tages hensyn til sundhedsrisikoen for mennesker , med srligt henblik p grnseoverskridende overfrsler .
<P>
I samklang med den portugisiske regerings holdning finder jeg det vigtigt , at der p europisk plan trffes de ndvendige foranstaltninger for at sikre det , der er helt essentielt p dette felt : et hjt niveau af forbrugerbeskyttelse .
Jeg har derfor hilst Rdets flles holdning velkommen - og den tilnrmelse af holdninger , der har betydet , at vi ikke behver at ty til forligsproceduren - og dermed den kommende ikrafttrden af en klar og teknisk sikker lovgivning , der kan bringe EU i en anden situation end den , der p grund af spredt lovgivning medfrte anti-GMO-moratoriet , som har fet USA til at indgive klage til Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Jeg stemte ja , fordi det efter Prestiges forlis ud for den spanske kyst og den enorme miljkatastrofe er ndvendigt med jeblikkelig beskyttelse mod enkeltskrogede tankskibe gennem indfrelse af en jeblikkelig tidsplan for deres tilbagetrkning .
Regeringerne i de 15 medlemsstater br sttte disse tiltag og ignorere presset fra skibsejere , der af personlig interesse er imod en ndvendig regulering for at beskytte have og kyster .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI)">
Vi stemte helt og holdent for Piecyk-betnkningen .
Vi stttede ogs Kommissionens nye forslag om at fremskynde indfrelsen af dobbeltskrogede tankskibe og tilbagetrkningen af enkeltskrogede tankskibe samt om at stramme sikkerhedsrestriktionerne .
<P>
Denne betnkning skulle have vret vedtaget for lang tid siden , som Philippe de Villiers bad om .
Efter Erikas forlis i 1999 fik Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) imidlertid Kommissionen til at komme nemt om ved det .
Rdet og Parlamentet var svage nok til at flge trop .
Der skulle endnu et forlis til , Prestiges , fr alle vgnede op .
<P>
Dagens tekst er mere fornuftig .
Dens anvendelsesomrde br imidlertid udvides .
Den skal ikke kun glde for skibe , der sejler under et medlemsstats flag , eller som lgger til ved vores havne , men ogs for enhver olietanker , der sejler i vores konomiske omrde .
Det bliver ogs ndvendigt nje at overvge de dobbeltskrogede tankskibes prstationer over tid .
<P>
Som jeg sagde under den seneste mdeperiode i forbindelse med forhandlingen om erstatningsansvar for miljsager , skal vi rde bod p det faktum , at den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening ikke har kunnet yde tilstrkkelig kompensation .
Det er vigtigt , at vi indfrer en tvungen forsikringsordning efter forureneren betaler-princippet .
<SPEAKER ID=127 NAME="Hatzidakis (PPE-DE)">
Vi havde besluttet os for at undlade at stemme ved den endelige afstemning om Piecyk-betnkningen .
Vi er naturligvis klar over , at formlet med at ophugge enkeltskrogede tankskibe er at beskytte miljet ved at forhindre flere tragiske ulykker p havet .
Vi kan fuldt ud sttte dette ml , hvilket vi har vist ved at stemme for alle de foregende betnkninger om dette emne .
<P>
De seneste foranstaltninger synes imidlertid at vre en politisk reaktion i et jebliks ophidselse over Prestiges forlis .
Det forklarer ogs EU ' s iver efter at fortstte uafhngigt af IMO denne gang , mens det er et kendt faktum , at internationale lsninger er at foretrkke for skibsfart , der gr ud over Europas grnser .
Srligt i lyset af , at den forrige tidsplan for tilbagetrkning endnu ikke er trdt i kraft .
Vi mener derfor ikke , at der er taget tilstrkkeligt hensyn til foranstaltningernes konsekvenser for konomiens konkurrenceevne .
Helt konkret rammes den grske skibsfart hrdt , hvilket skader arbejdstagerne i sfartssektoren .
<P>
Ved at undlade at stemme giver vi udtryk for vores strke skepsis over for Ministerrdets holdning og vigtigere endnu over for det grske formandskab , der burde handle mere koldblodigt i dette sprgsml , i srdeleshed fordi vi grkere har stor erfaring med disse sprgsml , og fordi vores konomi pvirkes meget af disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=128 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Jeg bifalder Parlamentets initiativ , som har til forml at fremskynde indfrelsen af tankskibe med dobbeltskrog .
Foranstaltningerne i betnkningen er vigtige for bde at forbedre sikkerheden til ss og forebygge den type miljkatastrofe , som den galiciske kyst var offer for for nylig .
<P>
I min valgkreds , Skotland , er vi omgivet af nogle af de farligste farvande i Europa , og vi har desvrre oplevet de miljmssige virkninger af olietankere , der udgyder deres last p havet .
Beboerne p de skotske Shetlandser udtrykte deres medflelse med de mennesker , hvis levebrd blev truet som flge af Prestige-katastrofen , for de led en lignende skbne i 1993 , da Braer sank ud for Shetlandsernes kyst .
Efter sidste rs katastrofe spurgte vi , hvorfor vi tilsyneladende ikke havde lrt noget af Skotlands erfaringer for 10 r siden .
<P>
Det er af denne grund , at jeg isr bifalder Parlamentets mlstning om at opn en hurtig aftale med Rdet for at forhindre andre kystsamfund i at lide Galiciens eller Shetlandsernes skbne , og jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg hber , at medlemsstaterne vil prioritere denne lovgivning som fortjent .
<SPEAKER ID=129 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Sikkerheden for skibe , bestninger og miljet kan ikke sikres godt nok med fragmentariske foranstaltninger , hvor vigtige de end mtte vre , som f.eks. kravet om , at tankskibe , der anlber medlemsstaternes havne , skal have dobbelt skrog .
<P>
En reel sikkerhedspolitik skal bekmpe skibsejernes uansvarlighed , ivrkstte betydelige foranstaltninger over for lovbrud , tilpasse arbejdsstederne efter tidens gede krav og forbedre bestningernes leve- og arbejdsforhold ved at sikre deres rettigheder og give deres fagforeninger magt til at intervenere p afgrende vis .
<P>
Alle arrangementer skal indfres inden for rammerne af IMO og ILO , der br spille en afgrende rolle for den internationale skibsfart , uden at man accepterer at g p kompromis med rederiernes interesser .
Et typisk eksempel p , at sdanne interesser tilgodeses p bekostning af miljet , er de lange overgangsperioder uden nogen egentlig begrundelse hvad angr forsyningssikkerhed , samt fritagelsen for kravet om dobbeltskrog for skibe over 500-600 t .
<P>
EU tjener skibsejernes uansvarlighed p bedst mulig mde .
F.eks. er skibsreparationsindustrien i Grkenland , der har en af verdens strste flder , nsten tilintetgjort .
<P>
Der kan kun skabes positive resultater over for denne politik gennem en afgrende indsats fra arbejdstagerne , sfolkene og de interesserede regioner , i srdeleshed kystomrderne .
<SPEAKER ID=130 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Det skorter ikke p tungtvejende rsager , der kan begrunde , eller snarere ndvendiggre , at der vedtages stadig skrappere foranstaltninger for sikker skibsfart .
<P>
To store ulykker inden for et ganske kort tidsrum - Erika og Prestige - og de omfattende og alvorlige flger , som var forbundet dermed , har demonstreret for os alle , at det haster med at trffe beslutninger p dette felt .
Vi er alle blevet bevidste om de uacceptable omstndigheder , under hvilke mange skibes sejlads med farlig og strkt forurenende last foregr .
Dette nye forslag er derfor srdeles befordrende for gennemfrelsen af det krav om dobbelt skrog , som nu har lydt fra mange sider .
<P>
Det forholder sig desuden sdan , som Kommissionens undersgelse har pvist , at den foreslede fremskyndelse af udfasningen af enkeltskrogede skibe ikke i vsentlig grad vil forringe kapaciteten af olietankskibe , og at de europiske vrfters kapacitet og internationale position , som ordfreren nvner , ogs kan blive styrket med bygning af nye skibe .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren , nr han giver udtryk for , at de lsninger , som Kommissionen her foreslr , br sges gennemfrt inden for rammerne af Den Internationale Sfartsorganisation , og at de ndvendige forhandlinger herom br fremmes med strste fasthed .
<P>
Jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI)">
Det var p tide !
<P>
Siden december 1999 , siden Erika-katastrofen og dens tragiske konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser , har vi vidst , at det er en uundgelig og uopsttelig prioritet at forbyde enkeltskrogede tankskibe .
<P>
Kort inden Erika-katastrofen bad jeg om at f indfrt en tidsplan for ophugning af alle enkeltskrogede tankskibe inden 2010 .
Dengang fik jeg at vide , at det var umuligt .
Nu er det lige pludselig blevet muligt efter Prestige-katastrofen ...
<P>
Hvis denne foranstaltning skal vre effektiv , skal den imidlertid ikke kun glde i EU .
Den Internationale Sfartsorganisation br gribe ind for at gre det til en international lov .
De medlemsstater , der er mest truet af olieudslip , i srdeleshed Frankrig , br fremover gre deres yderste for at f det gennemfrt .
De skal heller ikke tve med at udve ensidig pression , sdan som Frankrig og Spanien s klogt gjorde ved Malaga .
<SPEAKER ID=132 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Jeg deler ordfrerens nske om at forbedre flden af skibe , der sejler med farlig last .
Iflge Kommissionens egne tal er mere end 4.000 skibe klassificeret som farlige .
Vi skal tvinge skibsejerne til hurtigst muligt at trkke disse flydende skraldespande ud af drift samt til at overholde strengere tekniske og sociale adfrdskodekser .
<P>
I lyset af de nylige katastrofer med Erika og Prestige mener jeg ikke desto mindre , at EU fortsat viger for meget tilbage for den uundgelige kamp om sfartssikkerhed .
De foreslede ventetider er fortsat utilfredsstillende . Aldersgrnsen for sdygtighed for olietankere af Prestige-typen ( kategori 1 ) er fastsat til 23 r fra 2005 , for skibe i kategori 2 og 3 ( der typisk er bygget mellem 1982 og 1986 ) er aldersgrnsen p 28 r fra 2010 .
Selv med disse bestemmelser findes risikoen for en katastrofe fortsat .
Det havde vret bedre , hvis man havde forhindret alle farlige skibe i at stikke til ss og gennem forvaltningspolitikken havde skubbet skibsvrfternes produktion i retning af mere sikre og moderne skibe .
EU skulle have haft nye instrumenter i kampen mod systemets slaphed .
Frst og fremmest skal medlemsstaterne oprigtigt forpligte sig til at gennemfre den eksisterende lovgivning .
Det skal man som minimum gre , hvis alle restriktionerne ikke blot skal lyde som en nskeseddel .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om bde Hudghton- og Stevenson-betnkningen .
<P>
Hvad angr Hudghton-betnkningen , skyldes den holdning , som de britiske medlemmer af PSE-Gruppen har indtaget , vores politiske sttte til regionale rdgivende rd , subsidiaritet og spillerum for nogle decentraliserede forvaltningsforanstaltninger .
<P>
Hvad angr Stevenson-betnkningen - tidligere  Neachtain-betnkningen - om vestlige farvande og den irske kasse , skyldes holdningen bevaringshensyn i forbindelse med et srbart gydeomrde og i overensstemmelse med mange rs regional sttte til den irske kasse .
ndringsforslag 20 , som reelt giver den irske kasse en dispensation p 10 r , er en livsndvendig bevaringsforanstaltning , og vi sttter den .
Det er derfor , at jeg er s glad for , at ndringsforslag 20 blev vedtaget med sdan et stort flertal i dag .
Alle andre ndringsforslag falder bort , da ndringsforslag 20 blev vedtaget , hvorved vi har mulighed for at sttte den ndrede betnkning .
<SPEAKER ID=136 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Beskyttelse af unge marine organismer br prioriteres for at sikre bevarelsen af fiskeressourcerne og deres bredygtighed p sigt .
Derfor m forbedrede tekniske fangstforanstaltninger ses som en vsentlig bestanddel af den flles fiskeripolitik og sammenkobles med de vrige instrumenter for fiskerisektoren .
<P>
Vi er derfor enige med ordfreren , isr nr han siger , at fiskerne som de berrte parter i disse foranstaltninger og som dem , der ved mest om disse sprgsml , m inddrages fuldt ud i udformingen af dem .
<P>
Vi har sledes altid talt for en styrkelse af den sociale dialog med fiskeriet , hvilket ogs fremgr af de forslag , som vi fremlagde i vores udtalelse i forbindelse med budgetproceduren for 2003 .
Vi hylder dog fortsat den opfattelse , at de regionale rdgivende rd mske ikke er det bedste redskab til at sikre denne inddragelse .
Det , der behves , er en effektiv decentralisering af den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi er enige med ordfreren , nr han siger , at tekniske fejl i udformningen af Kommissionens forslag , netop en konsolideringsforordning om sprgsml af srdeles teknisk og flsom karakter , drager Kommissionens tekniske kompetence i tvivl p dette omrde og ger fiskernes mistillid til Kommissionen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Formlet med Kommissionens vigtige forslag er dels at konsolidere eksisterende forordninger vedrrende tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer , dels at indfre nye foranstaltninger , isr med henblik p torsk og kulmule .
<P>
Jeg mener , at man gjorde det rigtige , da man i den eksisterende tekniske forordning gav medlemsstaterne mulighed for at handle i visse ndsituationer og i forhold til deres egne fartjer med det forbehold , at de ikke m slkke p kravene i EU-lovgivningen .
Jeg beklager , ligesom ordfreren , at det foreliggende forslag ikke har fastholdt disse bestemmelser , og igen ligesom ordfreren hber jeg , at denne udeladelse hurtigt rettes af Kommissionen , hvilket ogs glder udeladelsen af de regionale rdgivende rd .
Kommissionen m forst , at en bredygtig og levedygtig fiskerisektor forudstter tillid og samarbejde fra fiskernes side , og at der tages hensyn til de berrtes synspunkter .
Denne udeladelse er i vrigt i modstrid med , hvad kommissr Fischler sagde i en tale , han holdt i London , hvor han indtrngende anmodede fiskerne om at involvere sig og srge for at blive fuldgyldige aktrer i fiskeriforvaltningsprocessen .
<P>
Jeg tror , at vi var blevet stillet endnu bedre , hvis flere af de p plenarmdet foreslede ndringer var blevet vedtaget . Som den summariske fremstilling ovenfor angiver , har jeg ogs stemt for i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er meget skuffet over resultatet af den oprindelige  Neachtain / Stevenson-betnkning p grund af vedtagelsen af ndringsforslag 20 .
Det var et uansvarligt forslag , som vil opretholde forordning ( EF ) nr . 2847 / 93 og 685 / 95 i en periode p 10 r .
Alle erkender , at der er et problem i den irske kasse , og at der er et problem med bestandene .
Det er fuldstndig uberettiget , at Parlamentet stemmer for , at situationen skal forblive undret i 10 r .
Hvad bliver der tilbage til de irske fiskere ?
Irerne siger her i dag , at dette er en stor sejr , fordi spanierne er blevet holdt udenfor !
Det er ingen stor sejr for de irske fiskere , for der vil ikke vre nogen fisk at fange !
<P>
Denne nationalistiske tilgang til fiskeri i Parlamentet er meget vanskelig at acceptere set ud fra et kologisk synspunkt .
Vi er ndt til at se p bestandenes tilstand , og hvad der er til fiskerne .
Vi er ndt til at indhente videnskabelige rd , ikke kun rd fra fiskere , som tnker meget kortsigtet .
De kan ikke se ud over deres egen nse .
Vi skal srge for , at bestandene bevares , og hvis der opstr en krise , skal vi srge for , at der bliver truffet foranstaltninger til , at fiskeriindsatsen begrnses .
<P>
Det , vi har gjort i dag , er beklageligt . Hr .
 Neachtains betnkning i udvalget var meget god , men desvrre blev den stemt ned med nogle f stemmer , fordi de spanske medlemmer stemte for deres egne interesser - ligesom irerne .
Der var imidlertid et vldig godt kompromis , og jeg forstr ikke , hvorfor hr .  Neachtain ikke bare stillede sine udvalgsforslag p ny og lod dem g igennem .
Langt strstedelen af Parlamentet ville have stttet den holdning , for den var et meget rimeligt og fornuftigt kompromis .
<P>
Vi er i en situation , hvor vi udsender et meget drligt signal , hvad angr kologi og bredygtigt fiskeri .
Situationen i den irske kasse vil forblive undret i 10 r til trods for erkendelsen af , at der er en krise .
Parlamentet burde tage sit ansvar for at beskytte fiskebestandene alvorligt og ikke bare beskytte basale egoistiske nationale interesser .
Det er p tide , at vi erkender , at vi skal opretholde fiskebestandene .
Kommissionen og Rdet br ogs have det rd , at det er p tide , at vi forsger at sikre , at fiskebestandene bestr , og ikke bare industrien , som ikke vil have noget at fiske i fremtiden , hvis den ikke erkender , at der er et problem .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , i fiskerisprgsmlet er der en vedvarende tendens her i Parlamentet til at forveksle privilegier med bevarelse .
Jeg er enig i , at der skal vre omrder med srlige bevarelsesforanstaltninger , og hvor der tilmed ikke m fiskes i mange r .
Men denne bevarelse har intet at gre med det faktum , at der i visse omrder er stater , der har ret til at fiske , mens det er forbudt for andre .
<P>
I denne henseende er sagen med f.eks. den irske kasse eller andre omrder i EF-farvande , det vil sige de indre farvande , ikke den samme som sagen med Azorerne .
<P>
P Azorerne er problemet , at de ikke har en kontinentalsokkel , og erne dr skal have en srret , s de kan overleve ved hjlp af fiskeri .
<P>
I den irske kasse eller andre omrder taler vi om et privilegium , der gives til adskillige stater i strid med fllesskabsretten .
P dette punkt har man udnyttet forvirringen til at f en afstemning , hvis resultat jeg finder helt igennem forkert .
<SPEAKER ID=141 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det var ndvendigt at sende et utvetydigt signal til rdsformanden , eftersom det kompromisforslag , som Kommissionen har stttet og Spanien befordret , og der havde til forml at oprette en atlantisk enhedszone for forvaltning af fiskeriindsatsen , uden den nuvrende opdeling i bevaringszoner ikke blot modarbejder udviklingen af en bredygtig fiskeripolitik , men ogs ville f delggende flger for Portugal , hvad angr bde de igangvrende bevaringsforanstaltninger og de samfundskonomiske flger for svel fiskerflden som de regioner , der er afhngige af fiskeriet .
<P>
Derfor har vi vret med til at vedtage ndringsforslag 20 til denne betnkning , og vi str bag det , i betragtning af at det fastholder de nuvrende forordninger for en periode p 10 r , hvorefter ordningen skal evalueres igen .
<P>
Vi vil gerne ppege , at Fiskeriudvalget , selv om alle de vrige forslag til forordningen blev forkastet , har vedtaget vores forslag om at udvide zonen med begrnset adgang til Azorernes og Madeiras eksklusive konomiske zoner til 200 smil .
Rdet m i kompromisforhandlingerne ogs tage hensyn til dette forslag .
<SPEAKER ID=142 NAME="Nicholson (PPE-DE)">
De forslag , vi beskftiger os med , vkker strke flelser i mere end n forstand .
Jeg tror ikke p , at Kommissionen p den ene side kan sige , at vi skal give adgang til den irske kasse , og p den anden side kan prdike bevarelse og beskyttelse af fisk i andre omrder .
Jeg mener , at Kommissionen har mistet kontrollen med den flles fiskeripolitik og simpelthen er blevet den spanske regerings og industris kledgge .
<P>
Man kan ikke se begge veje p en gang , uanset hvor meget man prver .
Mange af os , der har arbejdet loyalt i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg i mange r , er blevet krt ud p et sidespor i hastvrkets navn .
Jeg advarer Dem : Det her vil ikke komme til at fungere , vil ikke overleve og vil ende i noget rod .
<SPEAKER ID=143 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vedtagelsen med et overvldende flertal af ndringsforslag 20 var ganske afgrende , da det sender et klart signal fra Europa-Parlamentet om , at man br respektere grundlggende principper og allerede indgede gyldige aftaler , og energisk afviser skumle politiske manvrer forkldt som snedige juridiske kneb - men klart hvilende p et fejlagtigt grundlag - til ensidig fordel for kun n medlemsstat ( Spanien ) og til klar skade for bevarelsen af fiskeressourcerne i srligt srbare omrder ud for Europas kyster .
Det ville i vrigt vre fuldstndig uacceptabelt , at en revision af forordningen skulle betyde , at man kastede vrag p den omhyggelige indsats for at bevare ressourcerne , som visse medlemsstater , specifikt Portugal og Irland , har ivrksat i netop disse flsomme zoner .
Det ville ogs gre de begrnsninger , som de to landes fiskere lnge har vret underlagt , ganske uforstelige og paradoksalt nok bne drene for en ny delggelse af fiskeressourcerne .
<P>
Jeg stttede ogs varmt ndringsforslag 8 og 13 , der indebar passende beskyttelse af de srlige forhold for havet omkring Azorerne , som er af bde flles europisk og srskilt azorisk interesse .
Det blev dog ikke ndvendigt at stemme om dem .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil forst - og vil respektere dets substans - det krystalklare signal , som Parlamentet har sendt , og respektere den stemme , der har lydt fra dem , som EU ' s borgere har valgt .
<SPEAKER ID=144 NAME="Van Dam (EDD)">
Efter Spaniens og Portugals tiltrdelse af EU blev der i 1995 fastlagt en periode p syv r , hvori disse landes fiskerflde blev ngtet adgang til bl.a. Nordsen og den irske kasse .
I december sidste r bortfaldt denne begrnsende foranstaltning .
Denne betnkning vedrrer Kommissionens nye forordning om regulering af bl.a. spanske fiskerfartjers adgang til den irske kasse .
<P>
Kommissionens bestrbelser p at ophve diskrimineringen af medlemsstater , hvad angr fldeadgang , er rosvrdig , men det gr ud over fiskebestandene .
<P>
Ved Spaniens og Portugals tiltrdelse kunne det ikke forudses , hvor katastrofalt fiskebestanden ville udvikle sig .
Siden 1996 er fangstmulighederne i det pgldende omrde faldet betydeligt .
Kommissionen er notabene selv af den opfattelse , at de maksimale fiskeribestrbelser i disse omrder skal revideres eller reduceres hurtigst muligt .
<P>
Disse ting kan ikke forenes med hinanden .
Lige muligheder for alle medlemsstater er et flot udgangspunkt , men et fyldt hav , hvor der kan fiskes tilstrkkeligt , er endnu bedre .
Det m vre vores frste prioritet .
En revision af fordelingsnglen kan derfor kun overvejes , hvis fiskebestandene genoprettes i tilstrkkelig grad .
<SPEAKER ID=145 NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE)">
Det er ikke acceptabelt , hverken juridisk , moralsk eller politisk , at et ndringsforslag i Europa-Parlamentet eller en betnkning under en hringsprocedure kan udvide bestemmelserne i en traktat om tiltrdelse af EU som f.eks. tiltrdelsestraktaten for Spanien og Portugal , sdan som det er tilfldet med ndringsforslag 20 fra UEN-Gruppen eller ndringsforslag 21-30 .
Jeg mener endvidere , at ndringsforslag 20 er uantageligt i betydningen i artikel 140 , stk . 1 , litra a ) og b ) , i Europa-Parlamentets forretningsorden .
<P>
Det er uretfrdigt , diskriminerende og efter min mening ulovligt .
Jeg har derfor vret ndt til at stemme imod betnkningen , der brer navnet p formanden for Fiskeriudvalget , hr . Stevenson , selv om den i virkeligheden er udarbejdet af hr .
 Neachtain . Hvis ikke Rdet retter fejlen , vil det vre EF-Domstolen , der skal erklre den betnkning , der er vedtaget i dag , i strid med fllesskabsretten , og den vil dermed trffe den endelige afgrelse , hvis man flger dagens udtalelse fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0160 / 2003 ) af Oostlander for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=150 NAME="Oostlander (PPE-DE)">
Hr. formand , for Tyrkiet som kandidatland glder , at dren str ben , men at vejen er vanskelig .
Det er budskabet i min betnkning .
For de andre kandidatlande var det egentlig en selvflge .
Det var ogs for dem og deres borgere meget besvrligt at n mlstregen , og selv i de sidste udvalgsmder blev der klart og tydeligt fremsat bemrkninger om dem , idet de kraftigt blev opfordret til at gre arbejdet frdigt .
Tyrkiet er ikke nogen undtagelse .
Der er alts ingen grund til at give dette land srbehandling p grund af dets strrelse eller dets strategiske beliggenhed .
<P>
Tyrkiet har dog helt andre problemer end de andre kandidatlande .
Disse problemer vedrrer isr de politiske Kbenhavnskriterier .
Mske mere end nogensinde lgges der i denne betnkning vgt p baggrunden for eller de dybere rsager til de politiske svagheder , som ofte kommer til udtryk i krnkelser af traditionelle frihedsrettigheder og fundamentale menneskerettigheder .
Det har ogs at gre med den kendsgerning , at den tyrkiske stat er baseret p en filosofi , som er udviklet i 1920 ' erne , en periode , hvori Europa ikke gav ret mange gode eksempler til at f ider af .
<P>
Ved kritikken af Tyrkiet drejer det sig om landets strukturer , hrens dominerende politiske stilling , det nationale sikkerhedsrd , som domineres af militret , nationalismen , som frer til undertrykkelse af etniske , religise og kulturelle mindretal , og den prioritet , som kollektiv sikkerhed og kollektive interesser har i forhold til individuelle menneskerettigheder , og som gang p gang giver anledning til klager .
Hren har ligeledes en meget strk indflydelse p undervisningen , radio- og tv-selskaberne og erhvervslivet , og det er meget vigtigt , at dette ogs til dels erkendes i Tyrkiets nyeste reformpakker .
<P>
I kontakten med Tyrkiet drejer det sig hele tiden om sprgsmlet , hvem vi taler med .
Taler vi med regeringen og flertallet i Parlamentet , eller taler vi i virkeligheden med reprsentanter for , hvad man kalder deep state , det vil sige de hjtstende generaler og det hjt etablerede bureaukrati .
<P>
Foruden disse problemer nvner vi ogs grnseproblemerne , bde med Cypern og med Armenien og eventuelt med Irak .
Desuden er det pfaldende , at der mangler fungerende samfundsmssige interesseorganisationer .
Fagbevgelsen har ikke ret mange muligheder .
Trossamfund , ogs de islamiske , er underkastet streng statskontrol , eller ogs har de det svrt .
Ogs andre kandidatlande skulle her indhente efterslb .
<P>
Hensigten med at vre kandidatland er , at det pgldende land udvikler sig til en medlemsstat ligesom de andre .
Det m f.eks. , hvad angr retsstilling , ikke betyde noget , om man bor i Diyarbakir eller i Rotterdam .
Hvis det alligevel er tilfldet , kan vi ikke f vores borgere til at tro p medlemskab .
Et direkte valgt parlament ser mske dette tidligere og mere bevidst end et ministerrd .
Derfor opfordrer vi Rdet til i sin politik over for Tyrkiet at vre lige s tydelig som Parlamentet og ikke holde fast ved symboler og symbolske datoer .
<P>
Jeg har udtrykkeligt bestrbt mig p at gre denne betnkning tydelig .
Det er ikke rligt at fortie en rkke indvendinger , fordi man har behov for anerkendelse , for derefter at fremmane dem senere .
Nu skal Tyrkiet have at vide , hvad det har at rette sig efter .
Det betyder gennemgribende ndringer , sledes som andre kandidater ogs har erfaret .
Derfor glder vi os meget over planen om at udarbejde en ny forfatning , idet vi nsker , at de politiske vrdier , som ogs stttes i andre medlemsstater , tages som udgangspunkt .
Ligeledes skal hren opgive sin nuvrende dominerende stilling og igen have en form og en funktion , som er sdvanlig i andre medlemsstater .
Det har konsekvenser for det nationale sikkerhedsrd og for statssikkerhedsdomstolene .
<P>
Lovndringer , som sigter mod at omdanne en militr nation , som folk skriver til mig , til en civil nation , skal i praksis bevise , at deres mlstninger ns .
Her drejer det sig om mentalitet og kultur .
Unionen skal sledes frst og fremmest rette sin sttte mod en virkelig opfyldelse af de politiske kriterier , alts omskoling og udvekslingsprogrammer for offentligt ansatte , isr inden for politiet , og af jurister , som er involveret i domstole osv .
Tortur skal f.eks. virkelig ophre nu , og fordrevne og flygtninge m ikke forhindres i at vende tilbage til deres landsbyer af skaldte landsbyvagter .
Religionsfrihed m ikke vre tomme ord .
<P>
Utallige frustrerende offentlige foranstaltninger kan faktisk afskaffes p kort tid , og det er stadig forbavsende , at dette ikke sker .
Kulturelle rettigheder skal ikke anerkendes i smportioner , men overbevisende og generst .
Det s i kort tid ud til , at regeringen virkelig kunne befste sin autoritet , og vi havde ogs hbet , at den f.eks. kunne gre alvor af sin hensigt , nemlig at lse Cypern-sprgsmlet p grundlag af FN-planen .
Det lykkedes desvrre ikke .
Et nyt vellykket forsg skal vise , at hren virkelig finder sin normale rolle .
<P>
Hr. formand , jeg er glad for den brede opbakning , som findes her i Parlamentet til denne betnkning .
Jeg har ogs set p ndringsforslagene med et generst blik , og hvor det var muligt , har jeg vurderet dem positivt .
Med hr . Swoboda har vi aftalt , at vi kan acceptere et ndringsforslag fra det radikale og grnne hjrne om Tyrkiets vilje til at udfre sine opgaver i forbindelse med reformerne , som en tilfjelse , ikke i stedet for noget .
Hvis man ikke vil have det som en tilfjelse , vil vi stemme imod .
Men hvis det fremlgges som en tilfjelse , kan vi ogs sige ja til det .
For vrigt hber jeg , at den bne omtale af debatten om religion , kultur og politik ikke overskygges af det , der slettes i punkt 3 . Det er nemlig simpelthen et punkt , som p en glimrende mde kunne bringe denne diskussion til ophr .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EL" NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne benytte lejligheden i forbindelse med vedtagelsen af Oostlander-betnkningen her i dag til at tale om forholdet mellem EU og Tyrkiet og udviklingen i tiltrdelsesstrategien for Tyrkiet .
<P>
Som De ved , er Tyrkiet en vigtig partner for Unionen , som vi har haft et gensidigt forhold til meget lnge .
Man kan g helt tilbage til 1963 .
Men et vendepunkt i denne 30-rige periode var Det Europiske Rds mde i Helsinki , da Tyrkiet blev godkendt som kandidat til medlemskab af Unionen p grundlag af de samme kriterier som de vrige kandidatlande .
I Helsinki var mlet med tiltrdelsesstrategien at hjlpe Tyrkiet p vej imod integration , og det omfattede en styrket politisk dialog , frtiltrdelsessttte og en procedure for en analytisk gennemgang af anvendelsen af Fllesskabets regelvrk .
Hjrnestenen i denne frtiltrdelsesstrategi var partnerskabet fra marts 2001 med principper , prioriteringer og forelbige mlstninger , der skulle give Tyrkiet mulighed for at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Inden for disse rammer er det ndvendigt at understrege , at de vigtige elementer ikke kun er at vedtage lovgivning i henhold til Kbenhavnskriterierne , men ogs at anvende den i praksis .
Og Kommissionen har klart fremhvet dette punkt , navnlig i sine rlige beretninger .
<P>
Vi har for nylig overvget visse betydningsfulde tendenser internt i Tyrkiet .
En ny regering er kommet til med kraftig sttte fra befolkningen .
Den nye premierminister , hr . Erdogan , har klart givet udtryk for , at han har til hensigt at fortstte og styrke reformprocessen , sledes at Tyrkiet kan opfylde Kbenhavnskriterierne .
Undersgelser for nylig har vist , at denne mlstning deles af et stort flertal i den tyrkiske befolkning .
Og jeg mener , at denne politiske vilje rent faktisk afspejles i handling og ikke kun er ord .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Kbenhavn erkendte Unionen selv , at den nye tyrkiske regering er fast besluttet p at fortstte reformerne , og man opfordrede den navnlig til hurtigt at finde en lsning p alle de svagheder , der fortsat findes vedrrende de politiske kriterier bde med hensyn til lovgivning og anvendelsen af lovgivningen .
Inden for disse rammer opfordrede Unionen Tyrkiet til aktivt at fortstte reformprocessen .
Hvis Det Europiske Rd i december 2004 p grundlag af Kommissionens rapport og anbefalinger beslutter , at Tyrkiet opfylder de politiske Kbenhavnskriterier , vil Unionen straks genoptage tiltrdelsesforhandlingerne med Tyrkiet .
Det var , som De alle ved , en meget vigtig beslutning for de fremtidige forbindelser mellem EU og Tyrkiet .
Vi hber , at disse udsigter vil fungere som katalysator og tilskynde Tyrkiet til at vedtage og gennemfre de ndvendige reformer .
Men jeg vil gerne her forklare , hvordan vi ser situationen seks mneder efter Kbenhavn .
<P>
Mine damer og herrer , under det grske formandskab har vi arbejdet systematisk med at gennemfre elementerne i tiltrdelsesstrategien i overensstemmelse med beslutningerne fra Kbenhavn .
Det reviderede partnerskab , som Rdet ( almindelige anliggender og udenrigsministrene ) vedtog i april 2003 er af srlig betydning med hensyn til at hjlpe Tyrkiet med at lse de strste problemer i landets forsg p at opfylde de politiske kriterier .
Et revideret nationalt program for indfrelse af Fllesskabets regelvrk med klart definerede ml ventes at udgre Tyrkiets planlagte svar p det nye partnerskab .
Tilsvarende har vi afholdt tre mder med politisk dialog , heraf et p ministerniveau , hvor vi havde lejlighed til at se , prcis hvad der ventes af Tyrkiet frem til udgangen af 2004 .
Formandskabet og Kommissionen har planlagt endnu to mder med det mere specifikke ml at undersge fremskridtene i retning af opfyldelse af de politiske kriterier .
Associeringsrdet blev indkaldt i april p ministerniveau , og her evaluerede man udviklingen bde inden for frtiltrdelsesstrategien og status for partnerskabet .
<P>
Her vil jeg gerne med udgangspunkt i det nyligt vedtagne reviderede partnerskab komme nrmere ind p de vigtigste sprgsml , som vi forventer , at Tyrkiet vil behandle frem til evalueringen i 2004 .
Det er naturligvis hverken hensigten at se bort fra Kommissionens evaluering inden for rammerne af dette rs og nok s vigtigt nste rs rapport , og det drejer sig heller ikke om andre kriterier ud over Kbenhavnskriterierne .
Partnerskabet var resultatet af vrdifulde erfaringer med to rs hjlp til Tyrkiet med henblik p indfrelse af politiske reformer .
Dette betyder , at man tog skyldigt hensyn til de senere rs erfaringer efter behandling i bde Kommissionen og Rdet , som vedtog det med enkelte ndringer .
<P>
Jeg vil gerne sige , at , som vi ser det , findes der to centrale sprgsml med hensyn til at fremme Tyrkiets status som kandidatland .
For det frste skal demokratiet fungere i landet uden tidligere tiders forhindringer , og for det andet skal de institutionelle ndringer , som parlamentet har vedtaget , omsttes i administrativ og juridisk praksis .
En politisk kontrol forestet af parlamentet og via en regering underlagt demokratisk kontrol , der glder for alle statslige institutioner og organer , er derfor et grundlggende sprgsml , som Tyrkiet er ndt til at lse p effektiv vis .
Dette omfatter ogs selve den juridiske vedtagelse af disse regler , og det giver anledning til sigende og meget konkrete sprgsml vedrrende forholdet mellem den folkevalgte regering og hren .
Unionen har ogs offentligt henvist til dette sprgsml og understreget , at der ikke m forefindes praksis , der resulterer i afvigelser fra Kbenhavnskriterierne , og vi har bemrket , at der for nylig har vret tilsvarende eksempler i forbindelse med indenrigs- og / eller udenrigspolitik .
<P>
I sprgsmlet om menneskerettigheder og retsstaten er der utvivlsomt sket fremskridt , ogs inden for sektorer , som for kort tid siden blev betragtet som forbudt omrde .
Vi m ikke glemme , at afskaffelsen af ddsstraffen og indfrelsen af retten til at tale og undervise p mindretalssprog er et stort skridt fremad .
Og Tyrkiet nsker tilsyneladende selv at g hurtigt frem og n frem til starten af tiltrdelsesforhandlingerne inden for de fastsatte frister .
Det er vigtigt , at vi er klar over denne ambition , for der mangler stadig en del , fr den kan gennemfres .
<P>
P Associeringsrdets mde i april mned prciserede Unionen , at de grundlggende resterende sprgsml vedrrende de politiske kriterier krver jeblikkelig opmrksomhed fra Tyrkiets side .
Disse sprgsml omfatter eksempelvis talrige anklager om torturkamre i landet , henvisninger til vilkrlige anholdelser og tilbageholdelse af mennesker uden retssag i det sydstlige Tyrkiet , modstridende idmmelse af straffe til mennesker , der er skyldige i tortur , retssager , der viser , at der stadig ikke er tale om en ensartet fortolkning og anvendelse af bestemmelserne vedrrende ytringsfrihed , samt ordningen vedrrende religise stiftelser og samfund , som fortsat er temmelig restriktiv .
Vi har allerede udtrykt bekymring for behandlingen af religise stiftelser , og vi hber fortsat , at Tyrkiet vil holde sine lfter , sledes at man med de ndvendige yderligere reformer kan lse de problemer , der er opstet , i overensstemmelse med internationale standarder .
<P>
Man har heller ikke sikret , at alle tyrkiske borgere , uanset etnisk oprindelse , sikres deres fulde kulturelle rettigheder .
Den restriktive karakter af de seneste lovbestemmelser vedrrende radio- og tv-transmission samt undervisning p andre sprog end tyrkisk hmmer tilsyneladende gennemfrelsen af reformerne fra august 2002 .
<P>
Der er ogs yderligere problemer i forbindelse med menneskerettighedssituationen .
Der er sikkerhedsstyrkernes angreb for nylig p den tyrkiske menneskerettighedsorganisation , fortsatte ddsfald efter sultestrejker i srligt sikrede fngsler og usikkerheden om resultatet af den verserende sag mod Leyla Zana , som ogs har vret drftet her i Parlamentet .
Alle disse sprgsml er elementer i en ufuldstndig reformproces , hvor de formelt vedtagne reformer ikke altid i praksis har medfrt de hbede forbedringer af situationen .
Jeg kan ogs henvise til Amnesty Internationals rapport om Tyrkiet , hvor man tegner et billede af en menneskerettighedssituation , der er kendetegnet ved adskillige problemer , men der er ingen grund til at komme nrmere ind p dette nu .
<P>
Desuden vil jeg nvne , at teksten for det reviderede partnerskab afspejler vigtige prioriteringer , og vi forventer , at Tyrkiet tager skyldigt hensyn til disse .
De dkker vigtige sektorer inden for de konomiske kriterier , og jeg mener ogs , at de er i overensstemmelse med den tyrkiske regerings erklrede hensigt om at forbedre landets konomiske situation .
De dkker ogs det vigtige kapitel om retlige og indre anliggender , hvor vi ser frem til et bedre samarbejde fra tyrkisk side , og hvor vi fremmer indgelsen af en tilbagetagelsesaftale med Fllesskabet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne understrege , at yderligere to grundlggende prioriteringer spiller en vigtig rolle for partnerskabet .
Det drejer sig om Cypern og forholdet mellem Grkenland og Tyrkiet .
Selv om FN ' s generalsekretrs bestrbelser p at lse det cypriotiske problem endte i en blindgyde i Haag , ligger hans plan stadig p bordet .
Generalsekretren har ppeget , at hvis der skal findes en lsning , skal der vre et gte politisk engagement i hans forslag og en entydig tidsplan for afslutningen af forhandlingerne .
P Rdets mde i forret udtrykte man beklagelse over , at generalsekretrens forsg var slet fejl .
Unionen sttter energisk en fortsttelse af generalsekretrens vrdifulde indsats sammen med forhandlinger p grundlag af hans forslag .
Vi har opfordret alle de interesserede parter til at gre alt for at finde en retfrdig , operationel og levedygtig lsning , og mere specifikt har vi opfordret den tyrkisk-cypriotiske ledelse til at tage sin holdning op til fornyet overvejelse .
<P>
Inden for disse rammer er det fortsat af afgrende betydning , at det tyrkiske partnerskab prioriterer sttten til bestrbelserne p at finde en samlet lsning p det cypriotiske sprgsml gennem generalsekretrens indsats og forhandlinger baseret p hans forslag .
Rdsformanden henviste ogs til dette sprgsml i sine offentlige udtalelser for nylig .
Regeringen i Republikken Cypern har i praksis vist sin vilje til at fremme en sdan lsning .
Protokollen om Cypern , der findes som tillg til associeringsaftalen , giver ogs plads til denne udvikling .
Men det er vores flles vilje at gennemfre noget i henhold til disse retningslinjer inden den 1. maj 2004 .
bningen af den grnne linje for nylig er et konkret bevis p , at de to samfund p en kan og vil leve sammen og gre fremskridt sammen .
Men praktiske ndringer , der indfres ovenfra , af samfundet , er ingen erstatning for institutionelle lsninger .
Disse skal gennemfres , og kun derigennem kan Cypern sikre de nye udsigter , som en har ret til efter s mange r .
Unionen og Grkenland , bde som formandsland og som medlemsstat , sttter behovet for at finde en lsning p grundlag af Annan-planen .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om en fredelig lsning p problemerne har man allerede kunnet konstatere en ndring i atmosfren i det grsk-tyrkiske forhold inden for en rkke sektorer .
Der blev indledt sonderende kontakter mellem de to udenrigsministerier i marts 2002 .
Diskussionerne fortstter mellem hjtstende embedsmnd .
Det forbedrede klima har resulteret i stadig flere bilaterale udvekslinger og en rkke aftaler .
Men p den anden side , p tyrkisk side , kan vi konstatere forskellige former for praksis , f.eks. hos det tyrkiske luftvben , som ikke gavner mlstningen om en uddybning af forholdet mellem Tyrkiet og Unionen .
Vi ser frem til yderligere fremskridt inden for denne sektor p grundlag af princippet om en fredelig lsning p uoverensstemmelserne i henhold til Helsinki-konklusionerne og den relative prioritering af partnerskabet .
Som det blev besluttet i Helsinki , vil Rdet undersge situationen i forhold til de udestende meningsforskelle og nok s vigtigt deres flger for integrationsprocessen med henblik p at fremme en lsning gennem Den Internationale Domstol i Haag senest ved udgangen af 2004 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang udtrykke min glde over Parlamentets umiddelbare interesse for integrationsstrategien for Tyrkiet .
Vi vil fortstte samarbejdet med henblik p at gentage den entydige succes , der ledsagede det politiske budskab om udvidelsen : udvidelsen af omrdet med fred , stabilitet og fremgang og afskaffelsen af fortidens skillelinjer .
Vi glder os navnlig over , at politikken for Unionens udvidelse gr videre og udgr et grundlggende incitament for lande , navnlig kandidatlande som Tyrkiet , og tilskynder dem til at gennemfre yderligere reformer for at sikre de vrdier og principper , jeg henviste til tidligere .
Vi glder os ogs over , at dette ml ogs er det tyrkiske folks udtrykte nske og den folkevalgte regerings politik .
Vi ser frem til , at de ndvendige fremskridt gennemfres inden for de fastsatte frister , sledes at vi kan sikre en positiv og lovende fremtid for forholdet mellem Unionen og Tyrkiet .
<SPEAKER ID=152 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , forhandlingen i dag om hr . Oostlanders betnkning falder sammen med et vigtigt afsnit i vores Tyrkiet-politik .
I de forlbne uger og mneder har Tyrkiet ofte vret i rampelyset , og den nyeste internationale udvikling har endnu en gang vist Tyrkiets strategiske betydning for stabiliteten og freden i en region , som grnser direkte op til EU og samtidig er en af de mest kriseflsomme regioner i verden .
Samtidig bliver det tydeligere og tydeligere , hvor fordelagtig det kan vre for EU at have et muslimsk prget land fast ved sin side , som tilvejebringer et levende bevis p , at et sdant land meget vel kan vre forpligtet i forbindelse med de samme vrdier som vi .
Det vil vre et af de store sprgsml i det 21. rhundrede , hvordan vi udformer forholdet mellem Vesten og den islamiske verden .
Tyrkiet kan f en nglerolle i den forbindelse .
<P>
Det Europiske Rd i Kbenhavn har givet Tyrkiet en klar politisk kreplan .
Der ligger nu mindre end 18 mneders intensive reformbestrbelser foran Tyrkiet , inden Kommissionen afgiver en udtalelse om , hvorvidt Tyrkiet opfylder de politiske kriterier fra Kbenhavn .
For at sttte Tyrkiet p vejen mod EU-medlemskab er Kommissionen begyndt at gennemfre en styrket frtiltrdelsesstrategi .
<P>
For det frste bliver samarbejdet p en rkke omrder som politisk og konomisk dialog , retsvsen og interne anliggender samt sikkerhed til ss forstrket , screeningen af retsforskrifter intensiveres , toldunionens gyldighedsomrde udvides , og handelsrelationerne uddybes .
<P>
For det andet har Kommissionen foreslet at ge den finansielle sttte betydeligt .
Kommissionen foreslr en tildeling af midler p 1,05 milliarder euro for perioden 2004-2006 .
Med en del af denne hjlp skal de initiativer stttes , som sigter mod konsolidering og videreudvikling af demokratiske principper , retsstatslighed , menneskerettigheder , ligestilling mellem kvinder og mnd og beskyttelse af mindretal .
<P>
For det tredje blev der den 14. april vedtaget et revideret tiltrdelsespartnerskab for Tyrkiet .
Formlet hermed er at sttte Tyrkiet i forbindelse med opfyldelsen af tiltrdelseskriterierne .
Selvflgelig glder den strste opmrksomhed i den forbindelse de politiske kriterier .
Tiltrdelsespartnerskabet byder p en struktur for vurderingen af , om Tyrkiet opfylder de politiske kriterier , og dermed for de nste skridt ved behandlingen af tiltrdelsesansgningen .
<P>
Vi forventer , at den tyrkiske regering reagerer p tiltrdelsespartnerskabet , idet den hurtigt vedtager en ny udformning af den nationale plan for overtagelsen af fllesskabsretten inklusive et klart lovgivningsprogram med tidsplan .
De reformer , som er blevet vedtaget i Tyrkiet i de sidste 18 mneder , er i hj grad imponerende .
Tyrkiet har taget fat p en rkke af de ulste problemer , som nvnes i de regelmssige beretninger .
Det er tydeligt , at beslutningen fra Helsinki om at indrmme Tyrkiet status af tiltrdelseskandidat var en virkningsfuld motivation for landet til at stte en serie af reformer i gang .
Vi sttter Tyrkiets faste hensigt om at foretage alle ndvendige lovndringer i lbet af i r .
Sledes kan Tyrkiet det nste r koncentrere sig fuldt ud om gennemfrelsen .
Vi har opmrksomt noteret meddelelsen fra regeringen under ministerprsident Erdogan om at ville udarbejde en ny forfatning .
Desuden er vi bekendt med hensigten om meget snart at vedtage en ny politisk reformpakke .
Det glder mig at kunne fastsl , at ledende reprsentanter for de tyrkiske stridskrfter i de senere dage har erklret deres fulde sttte til Tyrkiets europiske orientering og de dermed forbundne reformer .
I tiltrdelsespartnerskabet har vi identificeret de resterende svage punkter i forbindelse med disse sprgsml klart .
Det handler om afskaffelse af tortur i praksis , ophvelse af begrnsningerne i forbindelse med de grundlggende friheder som ytringsfrihed , forsamlingsfrihed og religionsfrihed , det handler om problemer i forbindelse med militrets politiske rolle , og det handler om respekten for kulturelle rettigheder og overholdelsen af domme fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
<P>
Som nvnt i den regelmssige beretning 2002 skal disse reformer , for at vre effektive , ogs gennemfres af den udvende og lovgivende magt i Tyrkiet .
Jeg vil gerne indtrngende gre opmrksom p , at vores vurdering ikke kun vil vedrre de retsforskrifter , der er trdt i kraft , men ogs overholdelsen af de politiske kriterier fra Kbenhavn i praksis .
<P>
Ved overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlggende friheder viser der sig et meget uens billede .
Trods politiske reformer synes holdningen i det mindste hos en del af dommerne , sikkerhedskrfterne og fngselspersonalet at vre undret i praksis .
Der er stadig talrige eksempler p repressive fremgangsmder .
benbart spiller bekymringen over sikkerheden og den formodede trussel i forbindelse med statens sekularisering og udelelighed fortsat en vsentlig rolle i holdningen hos de udvende organer og retsvsenet .
Det seneste forbud mod HADEP og indledningen af en retlig procedure mod DEHAP er eksempler p denne holdning .
Derfor er det stadig ikke muligt i dag trods de vedtagede reformer at komme frem til en bindende dom .
Jeg vil heller ikke undlade at sige , at jeg er bekymret som flge af nogle hndelser i den seneste tid , som er i modstrid med nden i de indledte reformer .
Det spillede allerede en rolle i vores forhandling p det sidste plenarmde .
<P>
P grundlag af de seneste lovndringer blev der indledt en ny procedure mod fru Leyla Zana .
Det er nu af allerstrste betydning , at den nye dom afspejler nden i de demokratiske og retsstatslige reformer , som Tyrkiet har indledt i de forlbne mneder .
Hvis Tyrkiet nsker at styrke trovrdigheden i sin reformproces , skal landet overvinde den klft , som der er mellem nden i de politiske reformer og gennemfrelsen p stedet .
Jeg ved godt , at det ikke er let i betragtning af modstanden i nogle lejre , men jeg er sikker p , at Tyrkiet har krfterne og evnen til at n dette ml .
<P>
Hvad Cypern-sprgsmlet angr , er det fortsat vores vigtigste ml at finde en omfattende lsning p grundlag af FN-planen , sledes at et forenet Cypern kan tiltrde EU den 1. maj 2004 .
Det handler alts nu om at opn det politiske momentum i Cypern-processen .
Af to grunde er sttten til Tyrkiet mere ndvendig end nogensinde fr : for det frste for at gre det muligt for de tyrkiske cyprioter at blive fuldstndigt integreret i EU ligesom deres grsk-cypriotiske medborgere og for det andet for at regulere det sprgsml , som ellers ville kunne vre en hindring for gennemfrelsen af Tyrkiets egne bestrbelser efter de pbegyndte tiltrdelsesforhandlinger .
<P>
Kommissionen vedtog i gr som tegn p god vilje og for at opretholde den politiske dynamik en pakke af foranstaltninger for det tyrkisk-cypriotiske samfund , som indeholder omfattende finansiel sttte til den konomiske udvikling og en yderligere tilnrmelse til EU samt foranstaltninger til fremme af handelen .
P sidstnvnte omrde foreslr vi muligheden for at lade varer fra den nordlige del af Cypern komme ind i EU .
Jeg hber meget , at vi kan finde den ndvendige fleksibilitet p alle sider , sledes at man faktisk kan sl ind p denne vej .
<P>
Tyrkiet har kun begrnset tid tilbage til at opfylde de politiske kriterier fra Kbenhavn .
Den tyrkiske regering ved det , og jeg ved , at den tyrkiske regering er besluttet p at gennemfre mlet , og jeg er overbevist om , at den har evnen til det !
Kommissionen vil fortsat opmuntre Tyrkiet i den retning og yde den ndvendige sttte .
Reformfolkene i Tyrkiet har brug for klare og plidelige signaler , ogs fra os . Modsigende budskaber forhindrer det tyrkiske samfund i at acceptere reformerne .
<P>
Derfor vil jeg endnu en gang fastholde , at stats- og regeringscheferne i de 15 medlemsstater i de forlbne r igen og igen helt entydigt har lagt sig fast p det principielle sprgsml , om Tyrkiet skal vre medlem af EU , og det alle 15 .
Der er ikke noget principielt nej til Tyrkiets eventuelle medlemskab af strategiske , geografiske , kulturelle eller religise grunde .
Tyrkiet er kandidat til tiltrdelse , landet har krav p en rlig , retfrdig og objektiv omgang med sit tiltrdelsesnske .
I samarbejdet med Tyrkiet og ved den afsluttende vurdering af Tyrkiets modenhed med henblik p tiltrdelse vil Kommissionen lade sig lede af denne grundtanke .
Et demokratisk , retsstatsligt , tolerant og internt fredfyldt Tyrkiet ville vre en gevinst for os alle .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , vi erkender alle sammen , at der skal gennemfres mange reformer i Tyrkiet , for at dets kandidatur til EU kan fremmes hurtigst muligt .
Tyrkiet forventer ikke at blive behandlet bedre eller drligere end nogen andre kandidatlande , men det forventer at blive behandlet retfrdigt .
<P>
Jeg har lnge argumenteret for , at det er ndvendigt at sende et strkt , positivt signal til Tyrkiet , der vil sttte den interesse for modernisering og den europisering , som har vret et af landets kendetegn i over 80 r .
Med den trussel om international terrorisme , som vi alle str over for , og den fortsatte uro i Mellemsten er det helt afgrende , at Tyrkiet forbliver fast forankret i demokratiernes alliance .
<P>
Parlamentets betnkning burde derfor vre optimistisk og opmuntrende og anerkende de enorme fremskridt , der er sket , og de tyrkiske myndigheders vilje til at gennemfre radikale ndringer , samtidig med at den burde fremhve de skridt , der endnu skal tages for at overvinde vanskeligheder og forhindringer .
I stedet for er Oostlander-betnkningen usympatisk , selv om den er blevet forbedret med ndringsforslag .
Det negative fremhves , der lgges undig vgt p ekstremisters og mindretals ofte ubekrftede pstande og synspunkter , og der er ingen varme eller venskab .
Det antydes nrmest i den , at Tyrkiet ikke er srligt velkomment .
<P>
Jeg er en brndende fortaler for respekt for menneskerettighederne , men ikke nr det er et dkke for omvltning , eller nr ekstremister dkker sig ind under menneskerettighederne .
Vi fordmmer naturligvis tortur - den er der ingen undskyldning for , uanset hvor den finder sted - men vi br ogs anerkende den politiske udnyttelse af pstet tortur fra modstanderne af det tyrkiske styres side .
Jeg tror ikke p , at det er til fordel for noget land at institutionalisere mindretal .
Der br gres alt for at inddrage mindretal i nationens dagligliv uden at ngte dem retten til at anvende deres eget sprog eller udtrykke deres kultur .
<P>
I demokratiets og menneskerettighedernes navn opfordres der i betnkningen til foranstaltninger , der , hvis man ikke er forsigtig , udelukkende ville tjene til at styrke udemokratiske elementer og give strre indflydelse og plads til fundamentale islamister og ekstremister , som nsker at frigre sig fra enhver tilknytning til vestlige vrdier .
<P>
Med hensyn til Cypern er der en ensidig fortolkning af begivenhederne uden anerkendelse af de positive skridt , som de tyrkisk-cypriotiske myndigheder har taget , intet krav om genersitet fra begge sider .
Jeg bifalder de foranstaltninger , som Kommissionen har truffet i de seneste dage for at bidrage til at f hvet embargoen .
Det er srdeles vigtigt , at EU i december 2004 giver en tidlig dato for indledning af forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab .
Jeg frygter , at vi med denne betnkning helt bevidst sender det modsatte signal .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne gratulere hr . Oostlander hjerteligt med hans meget velovervejede betnkning .
Jeg vil gerne trste ham med flgende ord : Selv om den officielle talsmand for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ikke sttter hans betnkning , sttter den officielle talsmand for Socialdemokratiet den virkelig 99 % .
Det er nogle gange en trst her i Parlamentet .
<P>
Betnkningen viser , hvilket hr . Oostlander med rette siger , at dren str ben , men at det er en vanskelig vej .
Nu er der nogle , som understreger den bne dr , og andre , som snarere betoner den vanskelige vej .
Jeg personligt og strstedelen af min gruppe mener , at de to sider br stttes p samme mde .
Udgangspunktet var statsfilosofien om kemalisme , som hr . Oostlander har kritiseret , og vi har ikke brugt dette begreb efterflgende i betnkningen .
Jeg mener ogs , at kemalisme har to sider , en positiv side , fremme af republikken , laicismen og afvisningen af religionens dominans , i tilfldet islam over den civile autoritet .
Men i kemalismens skygge - det er ikke begrundet i selve kemalismen - har der i lbet af rene udviklet sig en dominans fra militrets side .
Den nye regering , kommissren har allerede nvnt det , har en noget anden filosofi .
Den bliver derfor ogs betragtet med argusjne af militret , selv om der - ogs her sttter jeg kommissr Verheugen - heldigvis er nogle militrfolk , som anerkender vejen til demokrati , fordi de ved , at vejen til Europa ogs frer via denne rute .
Og jeg anser ogs den tyrkiske regerings initiativer til i hjere grad at tage militret vk fra omrder , der ikke umiddelbart har at gre med sikkerhed - medier , uddannelse - for den rigtige vej .
Det er stadig en lang og vanskelig vej , der vil stadig vre modstand , men jeg tror , at den rigtige vej er blevet valgt .
<P>
Hertil hrer ogs mindretalssprgsmlet .
Mindretal , hr . Van Orden , det er jo ikke bare et mindretal p 2-3 % , som det handler om her .
Der er til dels et meget stort mindretal , nr jeg tnker p den kurdiske befolkning .
Men der er naturligvis ogs andre , grske , armenske , syriske mindretal , som ogs skal betragtes p tilsvarende mde .
Jeg vil minde om , at Tyrkiet indtil for kort tid siden bestred , at der overhovedet var mindretal .
Landet talte overhovedet ikke om mindretal bortset fra religise mindretal .
Og netop p grund af Parlamentets vedholdenhed , sammen med Kommissionen , men sandsynligvis endnu mere Parlamentets , har vi ndret disse forhold .
Hvis vi altid var s blde i vores krav , som hr . Van Orden forlanger , ville vi ikke vre kommet s vidt .
Og jeg ved , at hr . Verheugen ofte er blevet kritiseret i Tyrkiet p grund af sine hrde , men klare ord .
Kun p denne mde hjlper vi ogs Tyrkiet med at g den rigtige vej for ndring og reformfremskridt .
<P>
Og s har jeg en sidste bemrkning til Cypern-sprgsmlet : Jeg var p Cypern for kort tid siden , i den grske del , det siger jeg med det samme .
Jeg s , hvor begejstrede folk var over , at de kunne besigtige deres gamle landsbyer og huse .
Jeg hrte ogs fra mange grske cyprioter , at de er blevet hjerteligt modtaget af de tyrkiske cyprioter , hvilket ikke er helt let , nr man pludselig inviterer folk ind i sit hus og ved , at de egentlig har vret ejere af dette hus .
Og alligevel har der vret disse venskabelige forbindelser .
Jeg ved ikke , hvor lnge det varer .
Sandsynligvis har hr . Denktasch , senior og junior , endda tnkt p , ved en bning af grnsen , at tvinge det internationale samfund til at anerkende Republikken Nordcypern .
<P>
Jeg vil blot minde om , hvordan det var i DDR-tiden , hvor man ikke kan sammenligne forholdene helt .
Det ene er den ene parts nske , og det andet er virkeligheden .
Og virkeligheden vil vre , at Cypern fr eller senere bliver et flles Cypern , fordi denne unaturlige grnse , denne sidste grnse med murer og pigtrd ikke skal holdes lngere .
Og hvis vi ogs kan bidrage hertil , og med Cyperns tiltrdelse og med vores positivt kritiske holdning til Tyrkiet bidrager vi hertil , ville det ogs vre en fin succes for Europa at se den sidste pigtrdsgrnse forsvinde fra Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , Tyrkiet har vundet melodi grandprixet , men det har ikke scoret point nok til integrationsfestivalen .
Det er uomtvisteligt , at vores tyrkiske venner i de seneste r i mange henseender har gjort fremskridt .
Nr landet opfylder Kbenhavnskriterierne , skal ogs EU indfri de lfter , der er afgivet .
Jeg er glad for , at vores kristelige demokratiske kollega Oostlander i sin gennemarbejdede og i mellemtiden sympatiske betnkning erkender , at demokratiets , retsstatens og menneskerettighedernes universelle vrdier udmrket kan accepteres og forsvares i et land med et tydeligt islamisk flertal .
<P>
Det er af afgrende betydning for os , at Tyrkiet hurtigt udvikler sig til et fuldgyldigt demokrati , hvori militret er underkastet de valgte politikere .
Derfor skal det tyrkiske nationale sikkerhedsrd med de nuvrende befjelser og i den nuvrende sammenstning oplses .
Fra mange sider peges der p militrets vigtige rolle ved overvgningen af den sekulre stat .
Det skulle fungere som bolvrk mod den tiltagende islamiske fundamentalisme .
Jeg vil imidlertid gre opmrksom p , at det ikke kun er militrets , men alle ansvarlige myndigheders opgave at bremse islamisk radikalisme .
For s vidt det er muligt , skal statsstrukturen tilpasses for at forankre alle demokratiske krav .
Vi sttter derfor de af Erdogan-regeringen planlagte reformer af det politiske og juridiske system .
Selvflgelig er vi meget spndt p den nye forfatnings prcise indhold .
Det drejer sig i den forbindelse ikke om mere eller mindre kemalisme , men udelukkende om , hvorvidt den er forenelig med universelle normer og EU-medlemskabets krav .
<P>
Det glder os , at Erdogan-regeringen i mellemtiden har stillet forslag til lovgivning for at forstrke ytringsfriheden og tillade anvendelsen af kurdisk i audiovisuelle midler og valgkampagner .
Ikke desto mindre gr jeg ligesom hr . Oostlander opmrksom p , at en vellykket lovgivningsproces i sig selv er utilstrkkelig .
Det glder frst og fremmest om gennemfrelsen i praksis .
S lnge politiet stadig uforstyrret kan torturere fanger , og s lnge menneskerettighederne stadig krnkes , kan forhandlingerne efter min mening ikke indledes .
Tyrkiet skal ogs drastisk lempe sin holdning til Cypern-problemet .
At konferencen i Haag mislykkedes , skyldtes for en ikke ubetydelig del den stejle tyrkiske holdning .
Ankara br i hjere grad lade sig lede af den positive holdning , som tyrkerne p Cypern har , end af de negative udtalelser fremsat af deres leder der .
<P>
Endelig skal Tyrkiet udvikle et godt naboskab med Armenien , hvilket p lngere sigt kan fre til en politisk gestus , som armenerne har et s utroligt stort behov for .
I december 2004 vil vi gre status , men der kan ikke vre tale om tiltrdelse p kort sigt .
Der er meget lang vej endnu , frend hele Europa , ogs uden for melodi grandprixet , stemmer p Tyrkiet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Uca (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg bifalder bestrbelserne i Oostlander-betnkningen p at tilgodese udviklingen i Tyrkiet .
Efter det store antal ndringsforslag har betnkningen vundet betydeligt .
Problemomrderne benvnes nu mere konkret , og kritikken er for det meste formuleret i et mere sagligt sprog end tidligere .
<P>
Alligevel er der stadig en skv situation , som ikke er til at overse .
Det er sledes besynderligt , at der tales vidt og bredt om religise mindretal , men at den kurdiske befolknings interesser derimod behandles - der er immervk 20 millioner mennesker - forholdsvis kort .
I betragtning af den omfattende chikane og trussel er det en uudholdelig bagatellisering , nr den tyrkiske regering opfordres til at skabe et mere afslappet og et mere konstruktivt forhold til sine egne borgere af kurdisk oprindelse .
Her kunne jeg godt have tnkt mig nogle klare kritiske ord .
<P>
Endelig er der mange forskellige problemer .
Den prekre situation for menneskerettighedsorganisationen EHD nvnes sledes slet ikke .
For kort tid siden blev organisationens lokaler gennemsgt .
Trusler er p dagsordenen , en henvisning til den vanskelige situation for menneskeretsforkmpere i Tyrkiet ville have vret p sin plads .
Ogs kritikken i forbindelse med Leyla Zana og andre parlamentsmedlemmer af DEP kunne have vret tydeligere .
Efter tre mdedage sidder de stadig i fngsel .
Retsmdet ligner en farce , og det er langtfra til at forudse , om retten ophver sin menneskeretsstridige dom og frigiver dem .
<P>
Sagen om calan nvnes overhovedet ikke i betnkningen .
I den forbindelse har Den Europiske Menneskerettighedsdomstol ogs grupperet denne procedure som uretfrdig .
En genoptagelse ville ogs vre pkrvet her .
Men det er helt tydeligt for prekrt bare at nvne navnet calan i en betnkning fra Europa-Parlamentet .
<P>
I betnkningen fordmmes forbuddet mod HADEP og den overhngende retlige procedure mod DEHAP med rette .
Der nvnes dog intet om det forbud , der er udstedt for ledende HADEP-medlemmer , mod at udve politisk virksomhed .
Hvorfor ikke ?
Her skulle man have taget klar stilling .
<P>
Derimod havde det vret godt , hvis man andre steder i betnkningen havde vret mindre arrogant .
Efter min mening er det usigeligt , at den humanistiske og kristne-jdiske kultur i Europa stadig nvnes i denne betnkning , og at den prsenteres , som om Europa var en hjborg for demokrati , retsstatslighed , menneske- og mindretalsrettigheder , religions- og tankefrihed .
Nedladende tilfjes det , at et islamisk land ogs er i stand til at acceptere og forsvare disse vrdier .
Helt bortset fra at islam ogs altid har spillet en rolle i Europa , vil jeg netop som tysker minde om , at de angiveligt s typisk europiske vrdier i Europa ikke er s rodfstet endda .
Den europiske histories palette strkker sig fra de kristne korstog til forbrydelserne i kolonialtiden . For ikke at tale om fascismens gru !
<P>
Desuden er refleksionen vedrrende religion fuldstndig overfldig .
EU er en politisk og konomisk Union .
Der er klare kriterier for en tiltrdelse , som skal opfyldes .
Om det sker p en kristen , islamisk , jdisk eller ateistisk baggrund , er ubetydelig .
Hovedsagen er , at det sker !
Det er desvrre ikke tilfldet i Tyrkiet for jeblikket .
Betnkningen viser dette tydeligt trods alle utilstrkkeligheder , og det understreges , at en optagelse af tiltrdelsesforhandlinger ikke kommer p tale for jeblikket .
Det er dog betnkningens fortjeneste , at det udtrykkes klart , at der er en generel tiltrdelsesmulighed for Tyrkiet .
<P>
Man m hbe , at betnkningen bidrager til at ndre den tyrkiske regerings politik sledes , at Tyrkiets tiltrdelse af EU kan finde sted .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , det vigtigste arbejde med hr . Oostlanders betnkning er allerede gjort .
Det skete nemlig i udvalget .
Hvad der var en - det er jeg ndt til at sige - uligevgtig betnkning , hvis tone ikke altid var lige heldig , blev gennem drastiske ndringer forvandlet til en kritisk , men afbalanceret betnkning , hvori der absolut skelnes mellem dels det , der er opnet , dels den faktisk lange , men konkrete liste over ting , som stadig skal gres .
<P>
Om teksten har jeg kun tre korte bemrkninger .
Fru Uca , jeg er bange for , at De - hvis De lytter - stadig ikke forstr de prcise konsekvenser af punkt 3 .
Deri skelner ordfreren efter min mening med rette mellem de jdisk-kristne og humanistiske rdder p den ene side og de universelle vrdier , som disse har frt til , p den anden side , og den kendsgerning , at dette ikke udgr nogen grund til , at et land med islamisk flertal tiltrder . Det er en formulering , som jeg helhjertet kan sttte .
<P>
For det andet vil jeg opfordre mine kolleger fra GUE / NGL-Gruppen til at holde op med at lade sig udnytte af Armenien-lobbyen .
Der str et i mine jne afbalanceret kompromis om dette sprgsml i teksten , og rlig talt irriterer det mig i stigende grad , at der gang p gang gres forsg p at spnde tommeskruerne p dette punkt .
<P>
For det tredje har jeg endelig en bemrkning som svar p ordfrerens forslag .
Jeg kan p min gruppes vegne tilslutte mig tilfjelsen af ndringsforslag 11 til teksten i stedet for en forbedring af teksten .
<P>
Kre kolleger , det er afgrende under forhandlingen at vre opmrksom p , hvad der er baggrunden for det , vi nu gr , og for , at denne forhandling om forholdet mellem EU og Tyrkiet finder sted .
Det er nemlig en konstant kamp mellem p den ene side dem , der nsker reformer - strkt reprsenteret i regeringen og i parlamentet - og p den anden side de konservative - strkt reprsenteret inden for hren , politiet og retsvsenet .
I denne kamp er det EU ' s , men naturligvis ogs Europa-Parlamentets opgave at kritisere de konservative .
Det er vi meget gode til , og det m vi frem for alt fortstte med .
F.eks. nr det glder om at forbyde HADEP-partiet , hvilket er utilladeligt !
F.eks. nr det glder om at foretage ransagning af menneskerettighedsorganisationer , hvilket ikke kan forsvares !
F.eks. nr det glder om at ngte Leyla Zana og hendes kolleger en virkelig retfrdig , ny proces .
<P>
Sttten til de reformvenlige er imidlertid efter min opfattelse ogs ulseligt forbundet med denne kritik , og det glemmer vi sommetider .
F.eks. nr det drejer sig om den nye pakke med reformforslag , som nu ligger i det tyrkiske parlament , og hvori f.eks. artikel 8 efter Europa-Parlamentets mange kraftige opfordringer fjernes fra antiterrorloven , og hvor kurdiske private medier faktisk fr adgang til tv- og radioudsendelser .
<P>
Denne balance m vi forsge at bevare . Jeg vil for enhver pris undg at give det indtryk af , at det aldrig er get godt i Tyrkiet , at det ikke gr godt nu , og at det heller aldrig vil g godt i fremtiden .
Jeg tror p , at Tyrkiet kan gennemfre reformerne . Jeg synes , de fortjener vores sttte .
I sidste instans skal vi alle sammen besvare sprgsmlet , om vi nsker , at det lykkes .
nsker vi , at det lykkes de reformvenlige ?
Mit svar er uden tven ja , for det er godt for Tyrkiet og for Europa .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , hr . Oostlander har skrevet en rlig , afbalanceret , kritisk og fair betnkning om den tyrkiske ansgning om medlemskab af EU .
Alle involverede parter er , nr alt kommer til alt , tjent med politisk tydelighed .
Jeg er enig med ordfreren i - se punkt 52 - at Tyrkiet i jeblikket ikke opfylder betingelserne for at indlede forhandlinger om tiltrdelse .
<P>
Betnkningen underbygger overbevisende denne tydelige konklusion .
Tre fundamentale aspekter , der strider mod de politiske Kbenhavnskriterier , som jo er vsentlige betingelser for tiltrdelse , er af afgrende betydning . For det frste hrens dominerende stilling i den tyrkiske stat og i det tyrkiske samfund , se punkt 7 , 8 og 9 , for det andet den vedvarende diskriminering af religise mindretal , isr fra de kristne trosretninger , punkt 39 , og for det tredje det fortvivlende kurdiske problem , nvnt i punkt 34 , 35 og 43 .
<P>
De tyrkiske militre styrkers dominerende rolle fremgik i de seneste uger krystalklart af den nationale mediekampagne om mulige spndinger inden for hrledelsen mellem reformvenlige og kritikere af dette ndvendige EU-forlb .
Rygterne siger en hel del om det virkelige forhold mellem civile og militre myndigheder .
I EU ' s medlemsstater er dette forhold mellem myndighederne helt anderledes .
Kort sagt , Bruxelles ligger stadig uden for Ankaras militrpolitiske synsfelt .
<P>
I mellemtiden krver det regerende AKP religionsfrihed for muslimer i deres eget land , men iflge vestlige Tyrkiet-eksperter nvner det intet om den samme grundlggende rettighed for ikke-muslimer .
Den presserende anmodning af Kommissionen i punkt 40 om at ivrkstte en sammenlignende undersgelse af religionsfriheden i Tyrkiet og i EU ' s medlemsstater er derfor hensigtsmssig .
<P>
Ligesom ordfreren opfordrer jeg de tyrkiske myndigheder til virkelig at bekymre sig om den kurdiske sydstlige del af landet .
Rdet og Kommissionen br kraftigt sttte en almen udviklingsplan for denne meget ugunstigt stillede region . En sdan tyrkisk hndsrkning til kurdiske medborgere ville virke velgrende bde internt og eksternt .
For n gang til at sige som hr . Oostlander , nemlig endda uafhngigt af forbindelserne med EU .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , det er en mrkelig situation , der er i et land , som fr status som kandidat til tiltrdelsen af EU , og som sender synkefrdige skibe med illegale indvandrere af sted fra sine havne , hvilket igen var tilfldet for en uge siden .
Hvordan kan det vre , at en stat som Tyrkiet , der nsten er en politistat , og som er s dygtig til at undertrykke politiske modstandere og mindretal , er s magtesls og ineffektiv , nr det glder den magtfulde tyrkiske mafias ulovligheder ?
Det er et sprgsml , som vi skal vre meget opmrksomme p nu , hvor vi er ved at fastlgge tiltrdelsesbetingelserne .
<P>
Betnkningen er efter min mening er yderst velafbalanceret , og jeg er enig i den resolutte konstatering i punkt 52 , men i betnkningen nvner man ikke drabet p det armenske folk . Det skyldes mske de strke lobbyaktiviteter og det kraftige pres , som den tyrkiske regering har lagt p parlamentsmedlemmerne .
Vi m ikke glemme diasporaens rettigheder , det vil sige rettighederne hos holocaustofrenes efterkommere , der er spredt over hele Europa , og som er europiske borgere prcis ligesom os .
Den situation , som menneskerettighedsorganisationen beskriver for os , er bestemt ikke opmuntrende : et politisk politi , der afhrer , torturerer og voldtager kvinderne , navnlig de kurdiske kvinder , og en konstant forflgelse af de etniske og religise mindretal .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , hr . Oostlanders betnkning om Tyrkiet er en af de mange , som fra tid til anden er blevet udarbejdet i Europa-Parlamentet i forbindelse med de forskellige aspekter af forholdet mellem dette problematiske land og det internationale samfund , navnlig EU .
<P>
Ud over sine mere overordnede og afbalancerede formuleringer er Oostlander-betnkningen imidlertid isr kendetegnet ved den klarhed og benhed , hvormed man nvner og betegner Tyrkiets permanente svagheder , mangler og fejl med hensyn til retsstaten , demokratiske styreformer , menneskerettigheder og mindretalsrettigheder og landets lovlige internationale adfrd .
Med andre ord noget , som skulle have vret gjort for lnge siden i stedet for den hidtidige praksis med at undg enhver ligefrem beskrivelse af virkeligheden af forskellige grunde , der tjener politiske og andre interesser , ved at udvise en misforstet tolerance , ved at benytte to forskellige vgte og ml og ved at citere misvisende argumenter ssom Tyrkiets strategiske betydning , det elskede pskud for landets transatlantiske beskyttere , eller det pstede behov for at sende positive signaler til Ankara - som vi hrte for 117. gang lige fr - osv .
<P>
De uproduktive resultater af denne forsknnelse af noget , der i bund og grund er en forkastelig og kritisabel situation , er nu benlyse , og med al respekt for rdsformanden m selv de mest drmmeriske apologeter for den sknsomme behandling af og forsg p tilnrmelser over for Tyrkiet nu vre skuffede , for selv ikke de positive budskaber , der er blevet udsendt i revis , har frt til et tilsvarende positivt svar fra Tyrkiet , og den europiske tolerance er heller ikke blevet vrdsat efter fortjeneste af det tyrkiske establishment , som tvrtimod har opfattet den - mske med rette - som en tilskyndelse til og accept af landets politik . Men hvis den europiske holdning tidligere var blevet fremfrt med samme modige rlighed som i Oostlander-betnkningen , ville udsigterne for Tyrkiets skaldte orientering mod Europa mske vre mere lovende , og der ville vre frre rimelige forbehold og tvivl med hensyn til , hvorvidt landet rent juridisk er berettiget til bare at ansge om indlemmelse i den europiske familie .
<P>
Men bedre sent end aldrig , og med det forfngelige hb , at Ankara endelig vil forst Europa-Parlamentets virkelige budskab og vil vlge i overensstemmelse hermed , erklrer jeg min uforbeholdne sttte til Oostlander-betnkningen .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden i forbindelse med hr . Oostlanders forbilledlige betnkning om Tyrkiets tiltrdelse af EU til endnu en gang at erklre mig som varm tilhnger af landets tiltrdelse .
Min holdning er baseret p flgende :
<P>
For det frste vil jeg som grker gerne have , at Grkenlands naboland kan vokse og udvikle sin befolknings kreative evner inden for de demokratiske rammer , som EU sikrer for alle sine medlemmer .
Jeg mener , at det grske folk og det tyrkiske folk fr en enestende mulighed for at samarbejde i flles bestrbelser for et fredeligt og fremgangsrigt Europa og for at skabe gensidigt stttende og dybere bilaterale forbindelser mellem de to lande .
<P>
For det andet vil jeg som socialdemokrat gerne se et demokratisk Tyrkiet sikre institutionelle garantier for alle sine borgeres friheder , sledes at de kan deltage kreativt og uhindret i udviklingen af samfundet i henhold til deres egne nsker , forventninger , inspirationen for og resultaterne af deres arbejde .
Jeg mener , at Tyrkiets konomiske og kulturelle udvikling som flge af borgernes handlefrihed inden for retsstaten vil medfre eksponentielle fordele for Tyrkiet selv i frste omgang , helt sikkert for EU og uden tvivl ogs for tilnrmelse , forstelse og samarbejde hos de lande og folk , der grnser op til Tyrkiet .
<P>
For det tredje har jeg en personlig grund til at nske Tyrkiet som medlem af EU .
Jeg er overbevist om , at militrets indgriben i et lands politiske liv , enten direkte eller indirekte , ikke lser nogen problemer .
Tvrtimod skaber det flere problemer og blindgyder i landet .
Jeg nrer ingen srlig anseelse for eller tillid til de soldater verden over , der vil redde nationen , og som opfatter ytrings- eller handlefrihed som et militrt ml , der skal neutraliseres med alle midler , herunder naturligvis forbud , fngsling , tortur og udryddelse ad naturlig vej .
Tyrkiets europiske muligheder afhnger derfor af , at soldaterne vender tilbage til deres kaserne , og at de overvges af den politiske ledelse , som folket ad demokratisk vej har valgt til at lede sig .
For 30 r siden , da en militrjunta ptog sig opgaven med at bringe den grske befolkning til fornuft efter de demokratiske udskejelser , fastfrs EEC , som det hed dengang , associeringsaftalen med Grkenland og hjalp os i hj grad med at genoprette den demokratiske normalitet i mit land .
Den personlige grund , jeg nvnte fr , vedrrer kampene og erfaringerne fra dengang .
<P>
Dette er en lejlighed til , at det tyrkiske folk kan nyde en problemfri overgang , uden ofre og tragiske konsekvenser , til et fuldt funktionsdygtigt parlamentarisk demokrati , et demokrati med alle de tilhrende parametre .
Den europiske udfordring tjener sledes ogs Tyrkiets udsigter til demokrati .
Tyrkiet skal tolke denne udfordring som en enestende lejlighed p kursen mod Europa .
Det er op til Tyrkiet , landets politiske ledelse nsker det , og i Oostlander-betnkningen skabes forudstningerne for at undg misforstelser .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , hr . Oostlanders betnkning er blevet ndret betydeligt ved udvalgsbehandlingen , hvilket andre af de rede medlemmer allerede har bemrket .
Den er nu mere afbalanceret , og det er utvivlsomt en forbedring .
Det m forventes , at man i betnkninger som denne nvner en rkke fejl og mangler , navnlig vedrrende menneskerettigheder og offentlige friheder .
P alle disse punkter kan man kun vre enig med ordfreren .
<P>
P den anden side kan jeg ikke vre lige s enig i en af ordfrerens personlige prferencer , som selv om den for det meste skjules af ndringsforslagene , ikke desto mindre er latent og undertiden eksplicit .
Jeg henviser til det , jeg vil betegne som hr . Oostlanders patologiske aversion mod verdslighed og det verdslige ideal .
Denne aversion kom ogs til udtryk ved den korte mundtlige fremlggelse , hvor han nvnte det , han betegnede som Tyrkiets politiske filosofi .
Gennem en betragtning af den historiske sammenhng sidestillede han denne filosofi med totalitre ideologier , en af de mest uhyggelige former for politisk undertrykkelse , som Europa nogensinde har fostret .
Rent faktisk , hr . Oostlander , var kemalismen p ingen mde et totalitrt system og fulgte ikke totalitre modeller .
Formlet med kemalismen , som uden tvivl var en form for oplyst despotisme , var at modernisere Tyrkiet hurtigt med en ikke ubetydelig inspiration fra vesteuropiske demokratiske modeller , navnlig modeller med adskillelse af kirke og stat og verdslig republikanisme .
<P>
Forstr De , hr . Oostlander , nr Tyrkiet ansger om medlemskab af EU ( og det er naturligt , at den ansgning giver anledning til diskussion og sgar polemik ) , skyldes landets nuvrende stolthed over dets positive historiske arv netop dette forsg p at indfre vores europiske verdslighed i et muslimsk samfund .
For dette , som nogle af de rede medlemmer har vret inde p , er udfordringen , eller en af udfordringerne , i det 21. rhundrede .
Jeg mener ikke , at der findes nogen begrundelse for at anlgge den misfornjede holdning , som De har udvist over for det verdslige ideal i betragtning G i Deres betnkning .
Det moderne Europa er rodfstet i dette ideal , som efter min mening fremstr meget klart i chartret om grundlggende rettigheder , som vi har vedtaget .
De burde anlgge det modsatte synspunkt , give det verdslige ideal en varmere velkomst og vrdstte det mere .
<P>
Hr. formand , Tyrkiet har ret til at sge om medlemskab .
Jeg mener , at landet vil have ret til at forblive i ansgningsfasen i et stykke tid , for fremskridtene sker langsomt og skal overvges nje fra vores side .
Det giver os ikke ret til blot at gentage stningen " visse fremskridt , men kunne gres bedre , hvis han prvede " , som skolelrere stter s stor pris p .
Vi m ikke glemme , at Tyrkiets ansgning om medlemskab af EU kan sidestilles med USA ' s erfaringer med begrebet " grnse " ved slutningen af det 19. rhundrede .
En sdan bevgelig pionerfront skaber den ndvendige dynamik til at g videre .
Set i det perspektiv br vi fremme Tyrkiets ansgning .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , arven fra Atatrk er en dobbelt arv , og den er noget tvetydig .
Der er dels den sekulre stat , dels den tyrkiske hrs strke stilling , der afspejles i det nationale sikkerhedsrds magt , som indebrer militrets kontrol over borgerne .
I et virkeligt demokrati skulle det egentlig vre omvendt .
<P>
Hvordan kan den sekulre stat bevares i Tyrkiet og demokratiet fres ud i livet ?
Hren kan ikke vre den ultimative garanti for demokratiet . Der er alts behov for gennemgribende reformer .
Landet er stadig ikke et demokrati , hvilket klart vises i Oostlander-betnkningen , s lnge menneskerettighederne krnkes , og s lnge mindretallenes rettigheder absolut ikke er garanteret .
Tortur hrer til dagens orden .
Det kurdiske sprogs stilling , udelukkelsen af kurderne som politisk faktor , eller i hvert fald forsget p at udelukke dem , viser , at man ikke nsker en politisk lsning p denne vigtige nationalitetskonflikt .
Truslen fra fundamentalismen eksisterer fortsat , selv om AKP frer en reformpolitik .
Vi erkender , at der er gjort vigtige fremskridt i lovgivningen ssom afskaffelsen af ddsstraffen , men gennemgribende reformer udebliver .
<P>
I punkt 11 i Oostlander-betnkningen foresls det , at der serist skal tages fat p forfatningen .
Det kan naturligvis ikke vre en betingelse , men det er stadig et vrdifuldt forslag at udarbejde en ny forfatning , hvori der er plads til menneskerettighederne , men ogs til det autonome kurdiske samfund , og hvori mindretallenes stilling garanteres .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere hr . Oostlander !
Det er en fremragende betnkning , som nvner alle kritiske punkter , uden at Tyrkiet bliver stdt .
Den er retfrdig og ben , og jeg mener , at den , der indgiver en tiltrdelsesansgning , har ret til at blive behandlet retfrdigt og bent .
<P>
Desuden vil jeg modsige de to tidligere talere udtrykkeligt .
Det handler ikke om - som det blev skrevet i mindretalsudtalelsen - nsten halvreligise begreber , men i punkt 3 str det udtrykkeligt , at de grundlggende vrdier i Europa , som frst og fremmest er baseret p den jdisk-kristne kultur , men ogs p vrdier fra oplysningstiden , generelt ikke str i modstning til en muslimsk stats tiltrdelse .
I betragtning af det , De , hr . Nordmann og fru Maes , netop sagde om laicismen i Tyrkiet , kan jeg kun anmode Dem om flgende : Sg informationer !
Der er ikke religionsfrihed , der er ikke laicisme efter fransk forbillede .
Laicisme i Tyrkiet betyder , at 130.000 offentligt ansatte kontrollerer det ikke-muslimske mindretal , piner og plager det .
Der er ingen rettigheder for kristne religioner i Tyrkiet .
Adskillelsen mellem stat og religion er den ene side , sikringen af religionsfrihed den anden .
Det hrer uomgngeligt til det europiske vrdisystem , at enhver m leve og virke efter sin religion .
Det er ikke sikret i Tyrkiet .
Indtil 1954 blev religionsundervisning endog straffet .
Jeg anmoder Dem alts virkelig om at sge informationer herom .
<P>
De andre punkter , som nvnes , er flgende : militrets rolle , mindretalsrettigheder for kurderne , valgret , alts den kendsgerning , at man stadig har 10 % ' s grnsen , arrestation af " politiske lovovertrdere " som Leyla Zana , der om kort tid har siddet 10 r i fngsel , fordi hun har benyttet sig af det frie ord , eller sprgsmlet om armeniernes og syrernes arv , som for jeblikket ikke sikres i Tyrkiet .
En lang liste , som Tyrkiet skal arbejde p at afskaffe .
Det er landets forpligtelse !
<P>
Jeg bifalder udtrykkeligt , at der i punkt 52 i betnkningen str , at der ikke er en pbegyndelse af forhandlingerne i henhold til aftalerne i Kbenhavn .
Frst skal betingelserne opfyldes .
Det vil blive prvet i slutningen af 2004 .
Jeg er ogs fortaler for , at det ikke sker nu , men i slutningen af 2004 .
Denne betnkning kan som midlertidig betnkning heller ikke p nogen mde betyde Parlamentets fastlggelse med henblik p en senere afgrelse om , hvorvidt vi godkender Tyrkiets ansgning om tiltrdelse eller ej .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg hber virkelig - det kommer fra hjertet - jeg hber virkelig , at Tyrkiet en dag bliver et demokratisk land . S vil det vre svrt for nogle her i Parlamentet at formulere indlg .
<P>
Min kre kollega , hr . Langen , jeg vrdstter Dem meget , men dette indlg har jeg hrt ofte , uanset hvad der sker i Tyrkiet .
Mange indlg vil ikke lngere kunne holdes , fordi de altid bringer det samme til udtryk uafhngigt af , hvad der sker i Tyrkiet .
I virkeligheden - hr . Verheugen har vret inde p det - kan man fastsl , at der sker utroligt meget , men at det ikke er tilstrkkeligt - fuldstndigt rigtigt !
At vi nsker mere , at vi kritiserer Tyrkiet - fuldstndigt rigtigt !
Men , kre kolleger , vr rlige , for mange af Dem - De har kun hrt fire indlg - er menneskerettighederne og borgernes rettigheder dog kun alibiindhold .
<P>
Mange af Dem nsker simpelthen ikke Tyrkiet , sig det dog rligt , for s har vi ogs klare forhold .
Lad os sige det til Tyrkiet , s behver vi slet ikke at spille teater her !
Alt andet er virkelig kun teater .
Jeg er som parlamentsmedlem glad for , at Rdet og Kommissionen har strre kompetence , hvad angr udformningen af udenrigspolitikken , fordi Parlamentet , som jeg tilhrer , ikke er egnet til det .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , for nylig krte jeg p en af de to broer mellem Istanbul og skdar .
Det slog mig , hvor let det er at krydse Bosperus - det er til og med lettere end at krydse resund mellem Sverige og Danmark .
Broen over Bosperus tog mig fra det mere gammeldags Istanbul til det moderne skdar .
Man oplever ikke , at man gr fra en verdensdel til en anden .
Helsinki i Finland ligger lngere st p end skdar p Anatoliens kyst .
<P>
Pstanden om , at Bosperus adskiller to verdensdele , og at EU skal stoppe dr , er bde idforladt og ndsfattigt .
Vi br i stedet med glde tage imod den interesse , som Tyrkiet viser for medlemskab af EU .
Vi br give landet den hjlp , det behver , for at omdanne sig selv til og blive et fuldkomment tilfredsstillende fremtidigt kandidatland .
<P>
Tyrkiet er en vrdig europisk samarbejdspartner .
Med sit mangerige NATO-medlemskab og stdende op til mere urolige og konfliktfyldte omrder forbliver Tyrkiet et centralt land som en fremtidig samarbejdspartner .
At forsge at stte religise forhindringer for et tyrkisk medlemskab af EU vil ikke bare vre dybt ulykkeligt , men ogs direkte ukristeligt .
<P>
I den foreliggende betnkning stilles der krav til Tyrkiet , krav , som skal opfyldes for at muliggre et EU-medlemskab .
Den meget gode betnkning holder dog tydeligt dren ben for at muliggre Tyrkiets fremtidige tiltrdelse .
Man kan sige , at hr . Oostlander virkelig har haft succes med denne betnkning om sten .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig hr .
Ceyhuns kommentarer og hr . Nordmanns glimrende og formidable bidrag .
<P>
Der er et anstrg af hykleri , nr Parlamentet vender blikket mod Tyrkiet : Jeg ser ikke samme tilgang og samme holdning til de andre tiltrdelses- og kandidatlande .
Jeg vil sige til de rede medlemmer i dag , at hvis de samme kriterier var blevet anvendt , ville nogle af de nuvrende medlemsstaters historie have udelukket dem fra medlemskab af EU .
Det , vi skal gre i dag , er at sende et budskab om , at vi anvender vores princip konsekvent .
Vi skal sttte de reformvenlige , vi skal opmuntre til ndringer . Hvis vi gr det modsatte , tager vi modet fra de reformvenlige , forrsager fundamentalismens fremgang og lukker dren for Tyrkiet for evigt .
<P>
Kommissrens bemrkninger glder mig .
Mange ting er opnet , reformerne er imponerende , og det br vi anerkende .
Rdsformanden sagde , at der er to prioriteringsomrder .
Mine prioriteringsomrder er flgende : at opmuntre til reform og at fremskynde reformprocessen .
Opfattelsen i Tyrkiet ( jeg var der for 10 dage siden ) blandt politikere og almindelige mennesker er , at EU ikke nsker , at Tyrkiet skal optages .
Desvrre er den fordom under denne forhandling efter min mening blevet styrket .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Nordmann udtrykte sig med den allerstrste veltalenhed .
Jeg vil flge hr .
Cashmans eksempel fra lige fr og ligeledes erklre min sttte til hr . Nordmann og med udgangspunkt i hans argumenter tilslutte mig hans overbevisning om , at der findes mange uudtalte fordomme i denne betnkning .
Sdanne fordomme burde ikke optrde i en objektiv redegrelse for en nations tilstand .
Naturligvis skal alle interesserede parters politiske overbevisninger respekteres .
Jeg tilslutter mig imidlertid det rede medlems udtalelser om verdslighed og betragtningerne om selve essensen i den kemalistiske stat .
En sdan betragtning manglede fuldstndig i betnkningen , og det samme glder tilsyneladende enhver omtale af de bestrbelser , som Tyrkiets nuvrende premierminister udfolder for at knytte sit land sikkert til Europa .
<P>
Hvis Parlamentet i denne forbindelse , hr . Oostlander , havde fet mulighed for at udarbejde en s detaljeret betnkning som denne , ikke kun om ansgerlandene , men ogs om Unionens nuvrende medlemsstater ( her tnker jeg p mit eget land ) , skulle man ikke blot have brugt 56 punkter , men mske dobbelt s mange , for at behandle forholdene i de italienske fngsler , situationen inden for det italienske retssystem og mange andre omrder , hvor tingene gr skvt .
I vores egne lande , mine damer og herrer , eller i det mindste i nogle af vores lande , kom mennesker for ikke s lnge siden i fngsel , fordi de var Jehovas Vidner og ikke nskede at aftjene deres vrnepligt .
De blev enten tvunget til det , ellers blev de smidt i fngsel .
Alt det har vores lande oplevet .
<P>
Tyrkiet skal naturligvis gre betydelige fremskridt .
Vi kan imidlertid ikke f begge dele : Enten tilbyder vi Tyrkiet at gre land p Europas kyst , eller ogs afviser vi det .
Hvis vi vlger det sidste , begr vi ikke blot en katastrofal politisk og strategisk fejl . Vi styrer ogs Tyrkiet , skubber det faktisk , mod andre kyster , andre strande , som vil vre langt farligere , ikke kun for stabiliteten , men efter min mening ogs for tyrkernes velfrd og deres fremskridt i retning af demokrati , retsstaten og menneskerettigheder .
<P>
Derfor har mine radikale kolleger i Parlamentet og jeg selv sammen med medlemmer af Gruppen Europisk Radikal Alliance , som jeg gerne vil benytte lejligheden til at takke , stillet et ndringsforslag , der netop sigter mod at undg at lukke dren for Tyrkiet , som det sker i Oostlander-betnkningen .
Det frste udkast til denne betnkning , hvis tone fik mig til at tnke p Slaget ved Lepanto mere end noget andet , er naturligvis blevet forbedret i mellemtiden .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag , hvor vi erklrer os overbeviste om , at betingelserne for , at Tyrkiet fr mulighed for at indlede tiltrdelsesforhandlinger , vil blive opfyldt , hvis den tyrkiske regering fortstter sit igangvrende program for vsentlige reformer med fasthed og beslutsomhed .
<P>
Ordfreren har foreslet , at ndringsforslaget medtages som en tilfjelse , hvilket er tegn p kompromisvilje , og det bifalder jeg .
I en tilsvarende kompromisets nd vil jeg acceptere ordfrerens tilbud , idet jeg flger Verts / ALE-Gruppens eksempel .
Ved at gre dette hber jeg , at vi ogs kan n til enighed om et budskab til Tyrkiet , hvor det dominerende tema ikke er , at dren er lukket , men at vi venter p reelle fremskridt .
Nr tiden er inde , vil alle naturligvis kunne trffe deres egne beslutninger .
Lad os dog i det mindste holde dren ben .
Med dette i tankerne hber jeg , at Parlamentet vil godkende dette ndringsforslag enstemmigt .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , Arie Oostlander har udfrt et meget stort og vanskeligt stykke arbejde , idet han har forsgt at forene Parlamentets vidt forskellige holdninger til et kontroversielt og omdiskuteret sprgsml som Tyrkiets tiltrdelse .
Resultatet er et forslag til beslutning , der er acceptabelt som kompromis , men som vi mske gerne ville have haft var prget og inspireret af en strre optimisme , s vi kunne sende et mere positivt signal til Tyrkiet - hvilket kommissr Verheugen ogs var inde p - selv om Tyrkiet stadig skal gre en stor indsats og srge for en lang rkke ndringer og nyskabelser , fr landet kan gre sig hb om at blive optaget i EU , sdan som der med rette str i forslaget til beslutning .
<P>
Det er ndvendigt at fastlgge , om geografi og religion er kriterier , der begrnser tiltrdelsesmulighederne , eller om tanken bag EU er en samling vrdier og principper , hvilket indebrer , at de lande , der tilslutter sig vrdierne og principperne om demokrati og frihed , har ret til at ansge om medlemskab .
Det er p den baggrund , at vi i stedet for punkt 52 i betnkningen , hvor der str , at betingelserne for at indlede forhandlinger endnu ikke er opfyldt - hvilket uden tvivl er rigtigt p nuvrende tidspunkt - hellere ville have haft den version , der var medtaget i ndringsforslag 11 , som hr . Dell ' Alba nvnte lige fr , og som p en positiv mde giver udtryk for tiltroen til , at betingelserne kan opfyldes , hvis Tyrkiet foretager de ndvendige reformer .
Ogs jeg vil gerne rette en tak til ordfreren , hr . Oostlander , der lader til at vre villig til at godkende dette ndringsforslag , som mske ikke kommer til at erstatte punkt 52 , men i det mindste bliver en tilfjelse til det .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , Oostlander-betnkningen har fet en strre ansigtslftning med de 283 ndringsforslag .
<P>
Visse ekstreme formuleringer , som kunne have skadet de politiske relationer mellem Parlamentet og Tyrkiet , er fjernet .
Selv om man i betnkningen med rette peger i retning af respekt for menneskerettigheder , en vej , som landet stadig m g , er det imidlertid stadig en partisk og ideologisk ladet betnkning efter mine begreber .
Man forsger at stemple Tyrkiet med sit eget syn p europiske vrdier .
<P>
I punkt 3 omtales en rkke europiske vrdier , der hovedsagelig har rod i den jdisk-kristne kultur .
Hvis dette punkt ikke ndres , vil det vre et slag i ansigtet p et grundlggende verdsligt land under muslimsk ledelse .
Det vil ogs vre uacceptabelt for os europere , da det vil betyde gamle svbers tilbagevenden og religionens fornyede indflydelse p politiske anliggender .
<P>
Hvis vi skal nvne jdisk-kristne vrdier , hvorfor nvner vi s ikke ogs jdisk-kristne forbrydelser ?
Vi m genlse Jesusevangeliet af den portugisiske nobelpristager Jos Saramago for at minde os selv om de mange forbrydelser , der er beget i vores guders navne .
Godt , lad os tage guderne ud af spillet .
Lad os en gang for alle anerkende , at Europa er verdsligt og indeholder mange forskellige religioner .
Lad os behandle Tyrkiets ansgning om medlemskab af EU fast , men retfrdigt .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Hr. formand , det er vigtigt , at vi mder vores tyrkiske venner med rlighed og benhed .
En sdan omgang inkluderer naturligvis retten til at kritisere og gre opmrksom p misforhold .
Vi nsker at hjlpe Tyrkiet p vej frem til virkelig demokrati og retsstatslighed .
Tyrkiet har fortjent en retfrdig behandling , og Oostlander-betnkningen er retfrdig .
Her beskrives bemrkelsesvrdige fremskridt , men det siges ogs meget rligt , hvor der stadig er et enormt behov for reformer .
<P>
Flgende er vigtigt for mine begreber : Tyrkiet skal ogs selv nske at gre fremskridt i forbindelse med opfyldelsen af kriterierne fra Kbenhavn .
Landet m ikke bare ivrkstte disse reformer overfladisk for at pacificere EU-kritikerne , for nrmest at gre os en tjeneste .
Tyrkiet skal forankre de ndvendige reformer dybt i samfundet , reformerne skal fungere i hverdagen .
Forfatningsndringer p papir , nye love p papir er ikke tilstrkkelige alene .
Papir er taknemmeligt !
Det afgrende er gennemfrelsen af reformer i folks hverdag .
Prcis det har indtil nu ikke vret til at f je p .
I Oostlander-betnkningen beskrives de mange mangler p alle omrder .
Det konkluderes , at betingelserne for optagelse af tiltrdelsesforhandlinger for jeblikket ikke er til stede , og Rdet opfordres til klart og tydeligt at tage stilling .
Kbenhavnskriterierne - man kan kun understrege det igen og igen - kan der ikke forhandles om .
Der glder det samme for hvert kandidatland , det glder alts ogs for Tyrkiet .
Her skal Tyrkiet ogs vre retfrdig over for EU og anerkende denne kendsgerning .
Tyrkiet skal stoppe med at give sorteper videre til EU og udve pres .
Det er ikke os , der har lovet den tyrkiske befolkning hurtig tiltrdelse om f r , det var ene og alene de tyrkiske politikere selv .
Hvis de tyrkiske politikere nu fr forklaringsproblemer , og befolkningen bliver utlmodig , er det et hjemmelavet problem , som skal lses hjemme i Tyrkiet og ikke af EU ved en opbldning af frtiltrdelseskriterierne .
<P>
Hvad Tyrkiet kan forvente af os - og det kan landet virkelig - er rlighed , benhed , serisitet og retfrdighed .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr .
Oostlander for hans betnkning , og jeg vil ligeledes gerne takke rdsformanden , hr . Yiannitsis , og kommissr Verheugen .
<P>
Hr . Oostlanders betnkning er efter min mening meget velafbalanceret og rlig .
EU er en Union af flles vrdier , og det betyder , at alle de lande , som blev optaget i EU fr i tiden , og som bliver optaget i EU i dag , tilslutter sig disse vrdier , og at de for at komme med i EU har tilpasset deres institutionssystemer , politiske systemer og konomiske systemer .
Det er sdan , det forholder sig .
Det er ikke EU , der bliver optaget i Tyrkiet , men Tyrkiet , som nsker at tilslutte sig disse flles vrdier .
Vi skal respektere de forskelle , som giver EU ' s dets mangfoldighed , men grnserne gr ved overholdelsen af Kbenhavnskriterierne og principperne om demokrati og retsstat . Det er kriterier og principper , som ikke bare skal proklameres , men som ogs skal gennemfres og efterleves .
Jeg vil vove den pstand , at de lande , der agter at tage del i den europiske kultur , kan blive medlemmer af EU .
<P>
Tyrkiet ansger om medlemskab .
Det er vi principielt ikke modstandere af .
Vi venter p , at landet skal gennemg et forlb , hvor det overtager vores kulturelle vrdier .
Vi skal opmuntre Erdogans regering i dens bestrbelser p at nrme sig EU ' s vrdier .
De ideologiske NATO-tilhngere er af den opfattelse , at Tyrkiets rolle i NATO er et godt kort p hnden , nr det glder optagelsen i EU .
Sdan var det mske tidligere , men i dag mener vi , at NATO - med Ruslands deltagelse og med en lidt mere effektiv sttte fra EU ' s side - gradvist skal ptage sig rollen som internationalt politi i FN ' s tjeneste , og at der skal foretages en reform af FN , s det kan forsvare menneskerettighederne og demokratiet i verdens lande .
<P>
Jeg hber , at Tyrkiet vil flge disse forslag , finde en lsning p Cypern-sprgsmlet og skabe et godt naboskabsforhold til alle de tilgrnsende lande ved at lse gamle konflikter .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er to mundtlige foresprgsler ( B5-0094 / 2003 og B5-0095 / 2003 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet og Kommissionen om et fornyet transatlantisk partnerskab i det tredje rtusinde .
<SPEAKER ID=177 NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR)">
Fru formand , jeg taler p vegne af formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , hr . Brok .
Det er ptrngende ndvendigt , at vi tnker alvorligt over , hvordan vi kan fremme og styrke de transatlantiske forbindelser i dag .
Dette er incitamentet for vores foresprgsler til Rdet og Kommissionen : udviklingen af det transatlantiske partnerskab .
<P>
Det er vores opfattelse , at manglerne ved vores flles sikkerheds- og forsvarspolitik er blevet udstillet sknselslst i forbindelse med Irak-konflikten , og at det transatlantiske partnerskab er blevet strkt svkket som flge heraf .
<P>
Vi mener , at den mellemstatslige metode stadig har overtaget p bekostning af fllesskabsmetoden i de transatlantiske forbindelser .
Flles strukturer , som vi kunne udvikle med institutioner i Bruxelles , mske under Det Europiske Konvent , vil bidrage til strre koordinering .
Men medmindre medlemsstaterne viser en politisk vilje til at arbejde for flles aktioner , vil udviklingen af den flles forsvars- og sikkerhedspolitik som led i den transatlantiske alliance ikke f den styrke , som den bde krver og fortjener .
<P>
Som prsident Bush sagde tidligere p ugen i Polen , er de flles vrdier , der underbygger de transatlantiske forbindelser , det flles udenrigspolitiske element , som kan bringe EU og USA sammen .
Vi har imidlertid ikke rd til at optrde p en tilfldig , inkonsekvent og splittet mde .
USA er s strk en partner , at hvis EU ikke kan tale med n stemme - hvis ikke en flles stemme , s mske en enkelt stemme , men i hvert fald en koordineret stemme - vil vi blive ved med at sakke agterud i det transatlantiske partnerskab .
EU str i denne forbindelse over for sin alvorligste krise i de sidste 10 r .
<P>
Det sprgsml , som vi forventer , at kommissren og Ministerrdet vil besvare i dag , er , hvorvidt vi igen kan f et reelt partnerskab med USA .
Kan vi tilfre det partnerskab den nye dynamik , som Udvalget om Udenrigsanliggender mener , at det krver og fortjener , og kan vi blive USA ' s ligevrdige partner , eller m vi altid fle , at vi sakker agterud ?
Vi kan se , at der er mulighed for en dramatisk fornyelse af den transatlantiske alliance , og her spiller partnerskabet mellem EU og USA den mest betydningsfulde rolle .
<P>
Vi ser naturligvis et strkere Europa som en betingelse for , at NATO overhovedet kan overleve .
Det er ikke kun EU , der er blevet svkket af konflikten i Irak og af udfaldet af den konflikt . NATO og FN er ogs blevet alvorligt svkket .
De fleste medlemsstater i EU er medlemmer af NATO , og selv de , der ikke er det , mener , at NATO er den grundlggende garanti for europisk atlantisk stabilitet .
Vi nsker derfor her i eftermiddag at f bekrftet , at Ministerrdet og Kommissionen deler vores syn p dette , og at de ogs mener , at et strkere Europa vil betyde et strkere NATO .
Kan EU - bde medlemmer og ikke-medlemmer - styrke den NATO-euro-atlantiske alliance , da den stadig er en grundlggende garanti for europisk stabilitet ?
Vi forsger derfor at diskutere , hvilket forml Den Atlantiske Alliance nu tjener , hvordan Den Atlantiske Alliance br struktureres , og hvilke midler der skulle stilles til dens rdighed .
NATO br uden tvivl ogs reformeres , isr med hensyn til militr omstrukturering .
<P>
P det seneste har vi haft mange diskussioner i forbindelse med den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , ogs med kommissren selv i gr aftes i Den Vesteuropiske Unions og Europa-Parlamentets flles dialog om militr omstrukturering med srlig vgt p fuldt samarbejde mellem EU ' s medlemsstater og vores store investeringer i moderne teknologier .
Men hvordan kan vi opn det mest effektivt i NATO-regi , og mske p en billigere mde ?
En institutionel reform af NATO finder vi ogs ptrngende ndvendig .
<P>
Vi nsker alts , at EU bde indadtil og udadtil skal have en konsekvent optrden , der er baseret p sammenhngende strategisk tanke og handling .
Vi ser frem til en rigtig debat i eftermiddag , som kan blive startskuddet til gte transatlantiske forbindelser efter Irak , med den reelle dimension , som de fortjener .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EL" NAME="Yiannitsis">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Rdet deler det rede medlems dybe bekymring over forholdet mellem Unionen og USA .
Selv om forholdet grundlggende fortsat er strkt , er det klart , at begge sider m undersge de praktiske aspekter endnu en gang .
Unionen har gjort det absolut klart , at den betragter forholdet til USA som hovedprioriteten for sin udenrigspolitik .
Ved at samarbejde kan vi skabe en bedre verden for alle .
Sprgsmlet for Unionen er , hvordan dette ml kan gennemfres p grundlag af det allerede meget brede samarbejde , der finder sted p Vestbalkan , i Afghanistan , Mellemsten og i forbindelse med Nordkorea .
<P>
Nr man fokuserer p sprgsml , som Unionen og USA ser forskelligt p , skjuler man ofte dette samarbejde , som vrdsttes af begge parter .
Som det rede medlem ved , vil den hjtstende reprsentant fremlgge et dokument p Det Europiske Rds mde i Thessaloniki med anbefalinger til en global strategi for Unionen inden for udenrigspolitik og sikkerhed .
En forelbig diskussion af emnet kan finde sted p Rdets ( almindelige anliggender og udenrigsministrene ) mde i juni .
Det er klart , at , selv om der bliver tale om en overordnet strategi , vil den ogs bidrage til udviklingen af forholdet mellem EU og USA .
Man gr ogs ud fra , at den vil blive baseret p Unionens nuvrende politik vedrrende bl.a. FN ' s rolle .
Tidspunktet er det rette , eftersom dette vil finde sted lige fr EU- / USA-topmdet i Washington den 25. juni .
<P>
Ligesom udviklingen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken giver Unionen mulighed for at hndtere de seneste begivenheder , herunder samarbejdet med USA i Mellemsten , Afghanistan og p Vestbalkan , inden for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , har en forbedring af Europas militre kapacitet fortsat hj prioritet for Unionen , sledes at Unionen kan blive en mere effektiv partner for USA .
<P>
Rdet har fortsat den holdning , at en multilateral fremgangsmde altid udgr den bedste lsning p de forskellige problemer , vi i dag str over for forskellige steder i verden .
Rdet har ikke udtrykt sin holdning til sprgsmlet om at medtage princippet om forstrket samarbejde inden for rammerne af ESFP i den nye traktat .
Da vi frdiggjorde den nye transatlantiske dagsorden , erklrede vi , at vi lgger vgt p mlstningen om at opbygge en ny europisk arkitektur p sikkerhedsomrdet , hvor NATO , Unionen , OSCE og Europardet kan supplere og gensidigt styrke hinanden .
<P>
Det var vores holdning i 1995 , og det er fortsat vores holdning i dag .
Den nye transatlantiske dagsorden er den mest omfattende ramme for samarbejdet med USA .
Handlingsplanen er mske forldet nu , men det glder ikke den nye transatlantiske dagsorden .
Vores dialog med USA er allerede intens med talrige , lbende kontakter p alle niveauer .
Vi har ikke brug for flere mder , men mske for i hjere grad at koncentrere vores opmrksomhed .
Vi hber , at udviklingen af en overordnet strategi for Unionen vil fre til en fornyet dialog med USA og ge dens nyttevrdi i forbindelse med situationer , der er under udvikling verden over .
<P>
Samarbejde er fortsat en absolut ndvendighed , nr man skal bekmpe terrorens svbe .
Efter den 11. september 2001 har vores samarbejde udviklet sig over al forventning p begge sider .
Ud over alt , hvad der er sagt om forskelle , hersker der meget ofte uvidenhed p begge sider af Atlanten om det vsentlige og specifikke arbejde , der udfres i fllesskab med henblik p at bekmpe terrorismen .
USA har brug for Europa , ligesom vi har brug for USA , hvis vi nsker at kunne bekmpe dette rhundredes udfordringer med held .
<P>
Rdet er fuldt ud klar over , at hvis det skal lykkes , skal vi ikke blot behandle symptomerne , men ogs rsagerne .
Og dette forudstter , at man mobiliserer ressourcer inden for mange og forskelligartede sektorer , bde konomi , den sociale sektor , p udviklingsomrdet og inden for den politiske sektor .
<P>
Endelig er den transatlantiske dialog p det lovgivningsmssige omrde et usdvanligt vigtigt element i de transatlantiske forbindelser .
Mens Rdets kontrakter i hj grad er med den amerikanske regering , kan Parlamentet spille en central rolle ved at styrke dialogen med medlemmerne af Kongressen med henblik p at fremme forstelsen for bekymringer og prioriteringer hos EU ' s befolkninger .
Rdet har ikke tilladelse til at diktere , hvilken rolle civilsamfundet kan spille i denne dialog .
Men det har tilskyndet til udviklingen af de fire specialiserede dialoger og fastholder det synspunkt , at de sammen med de talrige netvrk af universiteter , institutter , laboratorier , tanker osv. kan yde et vigtigt bidrag .
<P>
Der er ikke behov for flere rammer for samarbejdet .
Det , der er behov for i dialogen med USA , er , at begge sider holdes grundigt underrettet om modpartens synspunkter og gensidige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=179 NAME="Patten">
Fru formand , hr . Brok har stillet en rkke interessante sprgsml , der vedrrer forhold , som vi skulle forsge at behandle for at styrke vores igangvrende dialog med USA .
De , der p begge sider af Atlanten allerede er i gang med de omfattende forberedelser til nste mneds topmde mellem EU og USA , som formandskabet henviste til , og med at frdiggre en imponerende liste med emner , kan , tror jeg , berolige det rede medlem .
<P>
At vi er p vej ud af en periode med spndinger i de transatlantiske forbindelser , er der ingen tvivl om .
P en vis mde ville det have vret mere foruroligende , hvis traumet fra en krig ikke havde fremkaldt sdan en voldsom debat .
Jeg er heller ikke i tvivl om , at nogle af de problemer , der blev sat i relief af krigen i Irak , har dybere rdder .
Jeg har talt her og andre steder om mere langvarige tendenser i visse cirkler i USA , som er en reel rsag til bekymring for europerne .
<P>
Vi m frst og fremmest anspore de politiske ledere og den offentlige mening i USA til at modst dem , der argumenterer for at tilsidestte 50 rs amerikansk internationalisme og multilateralisme i forflgelsen af en illusorisk flelse af sikkerhed .
Hvad deres motiv end er , m de mennesker i USA , der forkaster multilateralisme , vide , at sdan en tilgang rummer et deprimerende element af selvopfyldende profeti .
Multilateralisme uden USA kan meget vel sl fejl .
Men de af os , der slr til lyd for multilateralismen , har ogs et ansvar : at sikre , at den skaber praktiske , effektive og betimelige resultater .
<P>
Dette er en vigtig debat .
Men den m ikke overskygge sandheden om , at de transatlantiske forbindelser p mange vigtige omrder bliver bredere og dybere .
At vi har en dialog indebrer ikke ndvendigvis , at vi altid er enige , eller at vi er enige om alting .
Men vi er enige om at kontrollere vores uenighed og at fortstte dialogen .
Vi er uenige om Kyoto-protokollen , men vi vil stadig samarbejde om kulstofbinding og inden lnge om brintforskning .
Vi truer USA med FSC-gengldelsesforanstaltninger , og de klager over os i WTO , fordi de mener , at vi er for langsomme til at godkende nye genetisk modificerede produkter .
Men Europa og USA er stadig de strste handelspartnere i verden , og konflikterne berrer kun en brkdel af vores samlede handel .
Tre fjerdedele af alle direkte udenlandske investeringer i USA er europiske , halvdelen af USA ' s direkte udenlandske investeringer sker i Europa .
Europa investerer mere i Texas , end USA investerer i Japan . De amerikanske investeringer i Nederlandene er ca. dobbelt s store som de amerikanske investeringer i Mexico .
<P>
Vores dialog med USA rkker naturligvis langt ud over Kommissionens traditionelle domne med handel og konomiske forbindelser .
Efter 11. september 2001 har vi gjort store fremskridt inden for politisamarbejde og hndtering af finansieringskilder for terrorister .
Inden lnge indgr vi aftalerne om gensidig retshjlp og udlevering .
Vi samarbejder tt med USA om en rkke sprgsml vedrrende transportsikkerhed .
Og p baggrund af erfaringerne fra samarbejdet mellem EU og USA i Balkanlandene arbejder vi allerede sammen om genopbygningen af Afghanistan .
Nu , da FN har skabt en politisk ramme for Irak i perioden efter Saddam , hber vi , at vi snart kan vurdere , hvordan vi kan bidrage der .
<P>
Hvad angr det transatlantiske konomiske partnerskab , blev der aftalt en ramme for ttte konomiske forbindelser p topmdet i London i 1998 .
Vi har en handlingsplan , der omfatter en rkke initiativer , herunder tekniske hindringer for handel , indkb , gensidig anerkendelse , intellektuel ejendomsret og konkurrence .
I multilaterale fora har vi samarbejdet snvert i bestrbelserne p at fremme Doha-dagsordenen for udvikling .
Bilateralt har vi gjort fremskridt inden for gensidig anerkendelse og den nye positive konomiske dagsorden , som blev aftalt sidste r .
Til sttte for regeringsdialogen har bde Europa og USA for nylig bekrftet deres tilslutning til den transatlantiske erhvervsdialog i en mere mlrettet udgave .
<P>
Hvad angr forskellige konomiske modeller , kan vi ikke se forskel p NAFTA og FTAA p den ene side og EU p den anden som hindringer for tttere transatlantiske konomiske forbindelser .
Vi ser dem snarere som forskellige veje til et flles ml : strre global konomisk integration .
Den regionale konvergens af kollektive prferencer kan hndteres i den multilaterale kontekst p en retfrdig og konstruktiv mde , men ogs bilateralt , navnlig ved at fokusere p identificering af sektorspecifikke og gensidigt fordelagtige initiativer , der har en direkte positiv indflydelse p erhvervsliv og markedsvilkr .
<P>
Hvis vi ser p sprgsmlet om globale udfordringer , f.eks. milj , retfrdighed , migration , sociale og etniske konflikter , er vidnesbyrdet om vores samarbejde blandet .
Vi har gjort store fremskridt inden for retfrdighed , vi er mindre enige om miljmlene .
<P>
Hvad angr strategier for udviklingsbistand , er bde Europa og USA engageret i det nye globale partnerskab for udvikling .
Vi vil samarbejde om at forsge at integrere udviklingslandene i verdenskonomien .
I alle disse forhold gr vi ind for komplementaritetsprincippet , og vi er fast besluttet p at sikre den bedste og mest effektive anvendelse af donormidlerne i udviklingsprogrammerne .
<P>
P det humanitre omrde er vi ogs fast besluttet p at arbejde hen imod strre effektivitet og komplementaritet i indsatsen , og vores egne og de amerikanske organisationer arbejder godt sammen om at forsge at gennemfre dette .
<P>
Hvad til sidst angr forslaget om en rapport om de fremtidige transatlantiske forbindelser , husker De muligvis , at jeg mske en anelse stridslystent berrte dette sprgsml i en tale til Parlamentet for et r siden .
Som jeg sagde p det tidspunkt , mener jeg ikke , at de problemer , vi str over for , skyldes manglende strategi .
Mlene og visionerne for vores forbindelser , der fremgr af den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 , glder stadig .
P grund af det oprrte hav , vi har krydset siden da , forstr jeg godt , at nogle nsker at revidere vores kurs .
Men det er netop , fordi vi stadig er ved at komme os over den hrde srejse , at vi br give os lidt tid til at komme til os selv og sikre , at en ny langsigtet strategi ikke bringes ud af kurs af kortsigtede flelser og pres .
Dette glder i endnu hjere grad p et tidspunkt , hvor EU er i gang med en grundlggende vurdering af dets eget forml og strukturer - herunder en ny europisk sikkerhedsstrategi - og USA er p vej mod de tidlige faser af en prsidentvalgkamp .
<P>
Under disse omstndigheder er der stor risiko for , at en sdan vurdering , i hvert fald af de udenforstende , ville blive betragtet som endnu et bevis p den pstede krise i forbindelserne mellem EU og USA .
I stedet for skal vi fokusere p lsningen af praktiske problemer , mens vi gr ind i en mere afdmpet dialog med vores amerikanske partnere , hellere ansigt til ansigt end gennem vores respektive mediers hjttalere .
Europa-Parlamentets rolle vil vre afgrende i den sammenhng .
Vi vil naturligvis arbejde sammen med Dem for at f nye ider til de transatlantiske forbindelser , og jeg hber , at Parlamentet selv vil bruge sin uafhngighed og visdom til at udfordre os med nogle af de emner , der br inddrages i en fremtidig strategi .
Vi vil ogs se p de erfaringer , som De og Deres vlgere gr Dem med de politikker , der er udarbejdet i Bruxelles .
Frst og fremmest har vi brug for , at De str i forbindelse med Deres kolleger i Kongressen for at sikre , at der lgges stor vgt p den europiske sag i de intellektuelle og lovgivningsmssige debatter i Washington .
<P>
Der er kun to ting til , som jeg vil pointere som en lille fodnote .
For det frste har De sikkert hrt mig sige fr , at der er meget f ting , vi nsker at opn i Europa , som vi ikke har strre chance for at opn , hvis vi kan samarbejde med USA .
Omvendt er det nsten det samme : Mange , hvis ikke de fleste , af de ting , som USA nsker at opn , kan bedre opns , hvis USA kan samarbejde med Europa .
Det var en pointe , der kom bde eksplicit og implicit til udtryk i den nye amerikanske sikkerhedsstrategi .
<P>
Partnerskab er ikke rivalisering .
Desuden har partnere lov til at have deres egne holdninger .
Vi behver ikke at fle os forpligtede til at finde ud af fra Washington , hvad vores holdninger som europere burde vre , fr vi udtrykker dem .
S jeg hber strkt , at vi fra tid til anden vil lade tvivlen komme hinanden til gode og vil erkende , at verden og vi selv er bedre stillet , hvis USA og Europa kan arbejde i partnerskab .
<P>
En sidste ting : Jeg gr ud fra , at det er muligt at danne sig et billede af fremtidens forbindelser ud fra den solidaritet , vi nd godt af i rene efter Anden Verdenskrig , da hovedsageligt Europa pressede p for at f de sikkerhedsstrukturer , der frte til oprettelsen af NATO , og da USA pressede p for konomisk og politisk integration , hvilket frte til oprettelsen af Fllesmarkedet og siden hen EU .
<P>
Det er tbeligt ikke at erkende , hvor meget der ndrede sig geostrategisk med afslutningen p den kolde krig og Berlinmurens fald .
Jeg hber , at vi , nr vi udvikler de fremtidige forbindelser , vil basere dem p realiteterne i dag og i fremtiden og ikke p den varme eftergld af et bemrkelsesvrdigt succesfuldt partnerskab i anden halvdel af det forrige rhundrede .
Vi skal vre utroligt heldige for at gre det s godt igen .
Men hvis vi skal gre det s godt , skal vi se p fremtidens problemer ud fra dagens udfordringer og ikke ud fra grsdagens succeser .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Fru formand , dette er en glimrende lejlighed til at f en debat om det transatlantiske partnerskab , nu hvor Irak-konflikten er overstet , og stvet lgger sig i rkenen , og fr Rdet og Kommissionen tager til Washington i slutningen af denne mned .
<P>
Min gruppe finder , at mens sikkerhedspartnerskabet i 1980 ' erne understttede de transatlantiske forbindelser , og vi havde konomiske uoverensstemmelser , er det nu det konomiske marked og integrationen af handel og investeringer , der understtter de transatlantiske forbindelser , mens sikkerhedssiden ser lidt skrbelig ud .
<P>
Men af grunde , som bde Rdet og Kommissionen har givet tydeligt udtryk for , ser de i dag forholdsvis kortsigtet p alting snarere end at give et mere langsigtet syn p vores forbindelser med USA .
En amerikansk diplomat udtrykte det fint for et par dage siden . Han sagde , at europerne ser p problemerne ud fra et 2003-perspektiv : problemerne med at opbygge EU , vores udenrigspolitik og indledningen p en strategi over for tredjelande .
USA ser derimod meget mere p problemerne i 2020 med massedelggelsesvben og en lang rkke andre ting , p et globalt grundlag , hvilket vi er tilbjelige til ikke at gre .
Det budskab , der skal sendes til topmdet , er derfor , at politik , konomi og sikkerhedspolitik i verden efter den kolde krig begynder at blive tt forbundet .
<P>
For det frste politik .
Ja , vi skal forst hinanden , som rdsformanden sagde , men vi har ganske givet brug for mere samarbejde , ikke bare p bestemte omrder som bekmpelse af terrorisme : Vi har brug for en langsigtet ramme for at klare det problem og g fra at vre et vrdifllesskab til at vre et handlefllesskab , der tager sig af problemerne med aids i den tredje verden , nuklear spredning og en rkke andre ting , som Europa og USA sammen str over for som globale udfordringer .
<P>
For det andet konomi .
Vi ved , som kommissren sagde , at de globale konomiske udfordringer bringer os tttere sammen , men det er uden tvivl ved at udvikle tttere bnd , ved at udvikle et transatlantisk marked - meget af det er allerede p plads , men vi skal tilfje finansielle tjenester , digital konomi , konkurrencepolitik og andre ting - at vi kan skabe et transatlantisk marked i lbet af de kommende 10 r .
<P>
For det tredje m vi p det sikkerhedspolitiske omrde , hvor vi har de strste vanskeligheder , stille flgende sprgsml : Vil Europa have tilstrkkelig militr kapacitet ?
Har det den politiske vilje til nogensinde at blive USA ' s partner ?
<P>
Endelig synes det for mig , som om vi har brug for en langsigtet europisk strategi for at vide , hvad vi nsker , fr vi kan udforme en transatlantisk strategi og tnke p samme betingelser som amerikanerne .
Desuden m vi have et transatlantisk topmde , der indtager en strategisk holdning snarere end at se p bestemte sager og bestemte problemer .
<P>
I sidste ende er det hensigten at f et transatlantisk marked , hvor vi skal mobilisere vores erhvervsliv og politiske samfund og lytte til dem , vi reprsenterer , s vi kan skabe en verden af i morgen til gavn for alle .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Fru formand , vores bekymring over den aktuelle situation i forbindelse med det transatlantiske forhold skyldes ikke udelukkende den omskiftelige situation i forbindelse med Irak-krisen eller dens mulige konsekvenser , men har dybereliggende rsager , navnlig en erkendelse af , at vi oplever en virkelig radikal ndring , en virkelig usdvanlig ndring i den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik under det nykonservative banner .
<P>
Lederskab gennem multinationalt samarbejde er erstattet af en ensidig fremgangsmde p globalt plan , strategier for indeslutning og afskrkkelse gennem doktrinen om forebyggende angreb og restriktionerne ved deltagelse i alliancer og multilaterale institutioner gennem oprettelsen af skrddersyede koalitioner , hvor en form for underkastelse baseret p princippet om " du er enten med mig eller mod mig " synes at vre fremherskende .
Mange her i Europa mener , at denne tnkemde ikke vil fre til Pax Americana , men snarere medfre et betydeligt amerikansk kaos i verden .
<P>
Hvis Europa i denne sammenhng nsker at leve op til sit ansvar , m det gre sig til en organisation , der er i stand til at spille en betydelig rolle p den internationale scene , og for at opn dette skal den europiske politik til stadighed forflge mlstningen om at gre USA multilateralt - et ml , som ikke er helt uden for rkkevidde , nr vi tager i betragtning , at opinionsundersgelser viser , at nsten to tredjedele af den amerikanske befolkning foretrkker multilaterale metoder frem for unilaterale .
<P>
Inden for et omdefineret forhold m vi acceptere , at der findes betydelige forskelle , at der findes mange forskellige opfattelser og metoder , men at der ogs findes mange flles synspunkter og punkter , hvor der er mulighed for enighed .
Hvis vi accepterer denne kontrastfyldte situation , kan vi ogs gre fremskridt .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg tror , at den holdning , som udtrykkes af den hjtstende reprsentant og kommissr Patten samt de specifikke forslag , der blev fremsat af formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , gr i den rigtige retning , og at vi vil sttte dem .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Lad dog ikke det forenede Europa blive uenigt om den atlantiske enhed .
Kommissr Patten har ret .
De strste verdensproblemer kan og skal ikke kun lses af USA .
Hvad enten det nu drejer sig om massedelggelsesvben , menneskerettigheder , fattigdom , kampen mellem religioner eller manglende demokrati , er det af vital betydning , at USA og Europa optrder i fllesskab .
Europerne skal ligesom Bush vise verden Vestens nye progressive ansigt .
<P>
EU kan kun vre Washingtons fuldgyldige partner , hvis det ogs optrder som en sdan .
Hvis den fransk-tyske akse vender sig bort fra Washington , mens den britisk-polske akse nrmer sig Bush , kommer vi overhovedet ingen vegne .
Vi m skubbe Irak-traumaet til side , og EU m sammen med USA udarbejde en flles global strategi .
To strategier er for meget , og der er heller ikke plads til national selvovervurdering eller til konservative , ideologiske dagsordener .
Lad Europa og USA nu forenes om en pragmatisk strategi , kort sagt en D 66-holdning .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke Rdets og Kommissionens reprsentanter for deres taler og ppege , at da vores delegation af parlamentsmedlemmer besgte Washington , bad medlemmer af den amerikanske Kongres os om hjlp til at neutralisere og lamme de nykonservative og p nogle punkter nsten fascistiske tendenser i Bush-regeringen .
De udtrykte med andre ord Deres nske om et forhold mellem det amerikanske og de europiske folk , som bidrager til fred i verden .
<P>
Hvis det viser sig , at det amerikanske udenrigsministerium leverede misinformation , da man sagde , at der fandtes massedelggelsesvben i Irak - og vi kan se , at der blot var tale om manipulation - og hvis vi husker p , at man i dokumentet fra udenrigsministeriet af 20. september 2002 s bort fra FN , EU og folkeretten og blot erklrede , at USA fremover vil diktere lovene - str vi efter min mening over for en stor trussel for verden og ligeledes for Europa .
<P>
Heldigvis er Europa baseret p fred , folkeretten og fredelig lsning af konflikter , og vi skal spille en vigtig rolle for at gre fremskridt i den retning og forhindre nye trusler fra den konservative Bush-regering og derigennem genoprette venskabet mellem det amerikanske folk og os .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg var ikke klar over , at idealisme var den fremherskende filosofi i Europa-Parlamentet .
Vi kan ikke opbygge transatlantiske forbindelser blot ved at gentage igen og igen , at det er det , vi nsker .
<P>
Tidligere blev de transatlantiske relationer bestemt af opgret mellem de totalitre regimer i de kommunistiske lande p den ene side og Vesten p den anden .
Det var det , hr . Patten var inde p mod slutningen af sin tale .
Denne situation ndrede sig efter kommunismens fald .
S hvis vi nsker at have transatlantiske forbindelser , er vi ndt til at omdefinere forholdet .
Vi m sprge os selv , hvorvidt USA og Europa ndvendigvis skal have de samme interesser i dag .
Fr kommunismens fald var det ndvendigvis sdan , men glder det stadig i dag ?
Nr sprgsmlet er formuleret , bliver svaret indlysende .
USA og Europa deler ikke lngere den samme vision eller de samme interesser .
Dette glder bde med hensyn til geostrategi og konomi .
Et nyt transatlantisk forhold kan derfor ikke opbygges ved , at vi gentager vores nske om det .
Vi er ndt til at fremkomme med en helt ny definition af vores forhold til USA .
<P>
Lad os tage et meget enkelt eksempel .
Nu har vi euroen .
Hvis vi skal vre rlige , skiller euroen EU fra USA , idet euroen er dollarens strste rival .
Derfor er vores strategiske og konomiske interesser forskellige .
Hvis vi nsker at puste nyt liv i vores konomier og f gang i Europa igen , er vi ndt til at stille et sprgsml af fundamental betydning for Europa .
P globalt plan m vi sprge , om vi for evigt er tvunget til at betale for energi og olie i dollars .
Hvor dekreteres det , at vi skal betale i dollars for den olie og gas , vi kber i Rusland , Saudi-Arabien eller Iran ?
Vi m have viljen til med hensyn til strategi og konomisk politik at gre euroen til en sikker valuta for at sikre , at vi har midlerne til at skabe konomisk genopretning .
Det er netop det , USA er i gang med i dag .
Et tal p 8 milliarder dollars pr. dag er blevet nvnt .
USA har brug for investeringer for at betale af p sin gld .
Derfor er vi ndt til at styrke euroens rolle som en sikker valuta , der udfordrer dollaren .
<P>
Mine damer og herrer , hvis man nsker at drfte sprgsmlet om transatlantiske relationer , m man finde modet til at fremlgge dette problem over for USA .
Det er de virkelige udfordringer .
Det vil ikke lykkes os at opbygge et nyt transatlantisk forhold , hvis vi i EU ikke har vores egen doktrin om alle strategiske problemer , om alle militre problemer , om vores vision for verden og om , hvad vi nsker i verden .
Vi m sikre , at vi definerer vores egne interesser .
Frst da kan vi g i diskussion med USA .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Fru formand , krigen i Irak for nylig afslrede tydelig politisk uenighed mellem mange EU-ledere og den amerikanske regering , men vi burde tnke os om et jeblik og sprge os selv om flgende : nsker vi at forny det transatlantiske partnerskab , eller mener vi , at det er bedst for EU at distancere sig fra den amerikanske regering p nuvrende tidspunkt ?
<P>
Hvis et fornyet transatlantisk partnerskab er nskeligt , bliver det sandelig ikke let at opn det p grund af den eksisterende uenighed mellem mange EU-regeringer og den nuvrende amerikanske regering .
Jeg mener imidlertid , at vores flles interesser og problemer er bedst tjent med , at EU og USA ' s regering arbejder tttere sammen p en lang rkke omrder .
Vi m ikke glemme , at vi i lbet af de sidste 50 r har arbejdet sammen om at skabe en international retsorden , der ikke blot omfatter handels- og sikkerhedssprgsml , men ogs sprgsml vedrrende menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
Det er ligeledes vigtigt , at de strke flelser , der eksisterer i jeblikket , ikke fr os til at overdrive vores uenighed om en rkke politiske sprgsml .
<P>
Vi skal forsge at hndtere forbindelserne mellem EU og USA ved at indtage en forsigtig og afmlt holdning i stedet for at behandle disse meget vigtige forbindelser uden at tnke os om .
<P>
Konklusionen er enkel : Jeg mener , at Unionen og USA burde arbejde sammen for at opretholde vores flles interesser , minimere vores indbyrdes uenighed og maksimere vores egen indflydelse til hele verdens bedste .
F.eks. har vores samlede konomier kun moderat succes for jeblikket .
En af mderne , hvorp vi kan genoplive vores konomier , er at srge for at lse den nuvrende hrdknude i handelsforhandlingerne .
Vi m srge for , at de kommende forhandlinger i WTO , som finder sted i september , virkelig bliver en succes .
Vi skal opstille en positiv dagsorden for handelsmssige aspekter og afgre uenigheder , fr de underkastes WTO-processen .
<P>
Vi m ogs huske p , at vi har arbejdet meget tt sammen i kampen mod international terrorisme .
De sprgsml , som vi har behandlet sammen , strkker sig fra forbedring af sikkerheden i flyselskaber til gensidige udleveringsaftaler .
Vi arbejder tt sammen i Balkanlandene og Afghanistan .
I Afghanistan har EU en strre militr tilstedevrelse end USA .
EU er den strste donor af humanitr bistand til det afghanske folk .
<P>
Der er strre chancer for , at Mellemsten-processen lykkes , hvis EU og USA arbejder sammen med alle de vigtigste kontraherende parter i regionen for at sikre , at den nuvrende kreplan for fred garanterer bde israelsk og palstinensisk statsanerkendelse og sikkerhed i regionen .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Fru formand , ved partnerskab tnker jeg p en strk indbyrdes samhrighed . Uundvrlige aspekter af en sdan forbindelse er gensidig tillid og nrt samarbejde p grundlag af flles vrdier og mlstninger .
Desvrre var det netop , hvad der manglede inden for det transatlantiske partnerskab i de seneste mneder .
Den pinligste demonstration af transatlantisk og samtidig europisk splittelse var den offentlige uenighed om Irak .
En dobbelt grund til at gribe i vores egen barm frst p denne side af Atlanterhavet .
Kort sagt , hvordan skal det transatlantiske partnerskab nu fortstte ?
<P>
Her er primrt den globale sikkerhedssituation ijnefaldende .
Terrorisme - ligegyldig i hvilken ideologisk eller religis form - krver en flles transatlantisk strategi .
Konkret m destabiliserende krfter i Mellemsten hverken spille EU ' s medlemsstater ud mod hinanden eller ud mod USA .
Associeringskonventioner og handelsaftaler med lande i denne region br bedmmes ud fra det transatlantiske synspunkt , nemlig koordineret terrorbekmpelse .
Deler Rdet og Kommissionen denne holdning ?
Syrien og Iran str jo p dagsordenen , ikke sandt kommissr Patten ?
<P>
Der er meget , der str p spil , f.eks. EU ' s politiske trovrdighed , ogs hos mine vlgere , og det transatlantiske partnerskabs soliditet og styrke .
I mellemtiden er EU i militr henseende klart den svageste partner i den transatlantiske alliance .
Hvad er mere indlysende end et strre bidrag fra medlemsstaterne i NATO-sammenhng ?
Det stimulerer det transatlantiske partnerskab .
Europiske militre alternativer eroderer derimod den afgrende sikkerhedsforbindelse med USA .
Desuden ser jeg ikke nogen som helst anledning til at have tillid til sdanne initiativer .
Lad os i Europa vre amerikanernes realistiske og frem for alt plidelige venner og virkelige forbundsfller .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Fru formand , nsten hundrede rs historie viser os europere , at nr vores kontinent har vret i vanskeligheder , er USA altid kommet os til undstning .
I Frste Verdenskrig blev det den afgrende faktor til at forhindre det kejserlige Tysklands ekspansion .
I Anden Verdenskrig var USA ' s indsats afgrende for udfrielsen af Tyskland og Frankrig fra Hitlers g og resten af Europa fra hans magtbestrbelser .
Da den kolde krig sluttede med Sovjetunionens sammenbrud og liberaliseringen af lande , som havde vret underlagt den centraleuropiske kommunismes og Sovjetunionens g , var det utvivlsomt resultatet af prsident Ronald Reagans vbenkaplb , som den sovjetiske konomi og dets sociale system ikke kunne holde til .
<P>
Nr vi i dag taler om , at forholdet mellem USA og Europa er havnet i en krise , er der nrmere tale om en krise inden for Europas interne relationer og en krise i relationerne mellem visse enkeltlande og USA .
Den mde , hvorp visse lande gr ind for unilateralisme i EU ' s interne affrer , viser , at vi endnu er lysr fra at have en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i krisesituationer .
<P>
Strsteparten af de 25 europiske lande stttede FN ' s Sikkerhedsrds godkendelse af , at man gik i krig mod Irak .
Strstedelen accepterer ikke USA ' s krav om at kunne st uden for den internationale organisation inden for krigsforbrydelser .
Vi er uenige om betydningen af Kyoto-aftalen , og hver dag forhandles der for at lse meningsforskelle i konomiske anliggender .
P trods af alt det , er de flles vrdier , vi deler , og de flles sikkerhedssynspunkter , hvor Europa i hjere og hjere grad bliver modtager end yder , et solidt grundlag for at anskue fremtiden og sttte det transatlantiske partnerskab og for alvor opbygge det handlingsprogram , som min partiflle , James Elles , netop nvnte .
<P>
Vi i Europa kan ikke lngere indhente USA ' s forsvarsteknologiske forspring - og mske behver vi det heller ikke .
Vi kan og skal imidlertid lse vores uenighed og forsge at n frem til en flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Kun p denne mde bliver vi en partner , man vil regne med , i anliggender , der forener os , og i dem , hvor vi er uenige med USA , en partner , der er strk nok til , at vores synspunkter bliver bemrket i USA , hvis strste handelspartner vi er , som vi hrte om amerikanske investeringer i Europa .
Det viser , at for USA er en positiv udvikling i vores forhold vigtig , men for os er den vital .
Vi kan acceptere boykotten af franske vine i USA , hvis USA som modvgt afgiver en ordre p over 100 Airbus-fly , som det var tilfldet for bare en uges tid siden .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Fru formand , jeg tror , alle er enige om , at der er behov for en seris debat i EU , men ogs mellem EU og USA , over sikkerhedspolitikkens rolle i de transatlantiske forbindelser .
Men frst skal der skabes et bedre grundlag for det p denne side af Atlanten .
Vi skal isr forsge at finde ud af , hvad vi selv vil og i mindre grad g ud fra , hvad vi ikke nsker , at amerikanerne gr .
Jeg tror , det vil vre meget afgrende i den kommende tid .
<P>
Hvis vi i EU vil stte vores eget prg p denne diskussion , skal vi p ny i fllesskab definere , hvad der er vsentligt for os .
Jeg hber , at den strategi , som hr . Solana snart vil forelgge , ogs vil yde et vsentligt bidrag dertil .
EU skal selv kunne og turde tage et strre ansvar .
Det kan bedst udtrykkes ved ihrdigt at fortstte med at opbygge vores egen forsvarsidentitet , men ogs ved selvstndigt at udfre sikkerhedsopgaver ssom i Makedonien og snart ogs i Afrika .
<P>
Vi m lre at anvende vores forsvarsmidler mere effektivt , men ikke g af vejen for en eventuel diskussion om hjere forsvarsudgifter .
EU skal holde fast ved en bred form for sikkerhed med konfliktforebyggelse som en vigtig prioritet .
Erfaringen p dette omrde og de instrumenter , som EU rder over , skal koordineres og anvendes bedre .
Det vil betyde en indsats inden for multilaterale rammer ssom FN .
Sikkerhed er kun vedvarende , hvis den er baseret p internationalt samarbejde .
Jeg tror , det er det vsentlige budskab til amerikanerne , som stter alt ind p deres lands militre styrke .
NATO kan spille en rolle som brobygger , men kun hvis der ogs tages hensyn til mange europeres sikkerhedsopfattelser .
Vi vil have politisk lighed i de transatlantiske forbindelser , men der er ikke ret meget mening i at bede om det , hvis vi selv fortsat er uenige .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Fru formand , f timer efter G8-mdet i Evian , som et stigende antal borgere opfatter som illegitimt , mener jeg , at det er vigtigt at fremkomme med svar p en rkke sprgsml , fr man forsger at overveje arten af det transatlantiske partnerskab .
Jeg har ikke srlig meget tid , s jeg vil kun komme ind p nogle af disse sprgsml .
<P>
For det frste sprgsmlet om Irak .
Kan vi virkelig sige , at vi har behandlet sprgsmlet om krig , nr EU har givet sin velsignelse til , at USA har fuld kontrol over Irak ?
Br vi g med i en krig mod terror , der er startet gennem den krigeriske indstilling hos USA , der forsger at dominere og ikke dele magten ?
Det gr blot truslen strre .
Br vi da give os selv mulighed for at blive inddraget i en egentlig valutakrig , som USA har indledt denne gang ?
Br vi endnu en gang give efter for dekreterne fra prsident Bush og tilsidestte resterne af vores europiske samfundsmodel ?
Br vi f.eks. tilsidestte bestemmelserne vedrrende pension i lyset af de massive protester , der er kommet til udtryk ved de store demonstrationer i Frankrig og strig ?
Endelig vil jeg sprge , hvad WTO-mdet i Cancun vil nytte , hvis EU ikke modstter sig USA ' s fortsatte manglende bevgelse i bestemte sprgsml , navnlig at give fattige lande mulighed for at f adgang til generiske lgemidler .
<P>
EU str ved en skillevej .
Den kan vlge at gemme sig bag den strategiske doktrin , der kaldes " for et nyt amerikansk rhundrede " .
Alternativt kan vi vlge at vedtage en virkeligt selvstndig politik .
Hvis vi vlger sidstnvnte , hvordan kan vi da gennemfre en sdan politik uden at tage stilling til den sydlige halvkugles kolossale forventninger og uden at frigre os fra den ultraliberale politik , der skrper ulighederne og delgger alle forsg p at fremme udviklingen ?
Vi m lytte til Europas befolkninger .
De nsker ikke , at Europa skal vre USA ' s fattige slgtning .
De nsker ikke , at Europa skal vre overforsigtig .
De hber p og beder til et uafhngigt og ansvarligt Europa .
De lnges efter et Europa , der fremmer interesserne hos alle , der arbejder for en verden , der er mere sikker , fordi den er mere human .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Fru formand , kre kolleger , denne forhandling br efter min mening give os mulighed for at overveje vores udenrigspolitiske forbindelser - og sledes ogs de konomiske forbindelser - med NAFTA , navnlig forbindelserne med USA og det transatlantiske partnerskab .
<P>
Hvad den famse flles udenrigs- og sikkerhedspolitik angr , hber og tror jeg , at konventet udfylder det politiske tomrum ved at udpege en udenrigsminister og ved at undg , at vi mister international trovrdighed , sdan som det var tilfldet under Irak-krisen .
Hvad konomien angr , er jeg til gengld af den opfattelse , at den bedste lsning ikke ville vre at gribe ind via eventuelle aftaler med Verdenshandelsorganisationen , men snarere at opstille en samlet liste for de sprgsml , der vedrrer lempelser p skatte- og handelsomrdet . P den mde kan vi undg endnu et bureaukratisk kaos .
<P>
Ellers tror jeg ikke , at vi nr nogen resultater .
De skaldte partnerskabsaftaler for vores vigtigste marked - bde set ud fra et investeringsmssigt og et handelsmssigt synspunkt - bliver betydningsfulde , hvis vi forstr at give dem en saltvandsindsprjtning og foretage en forenkling ved hjlp af en liste eller en aftale , som Kommissionen kunne indg med navnlig NAFTA .
I betragtning af den nrt forestende udvidelse er dette efter min mening en vigtig metode til at stte gang i vores konomi og det politiske indhold i vores udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil indlede med at sige , hvor meget jeg vrdstter denne forhandling , og jeg lyknsker Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik med dets initiativ .
<P>
Efter de seneste begivenheder har vi en lejlighed til at genopbygge og forbedre de transatlantiske forbindelser - det skal vre den udfordring , vi tager op .
Topmdet i slutningen af denne mned vil give en mulighed - som vi br gribe - for at begynde at opbygge den nye fremtid .
Vi kan ikke tillade , at fortiden overskygger fremtiden .
<P>
Vi m imidlertid gre os klart , at dialogen skal involvere begge sider af Atlanten .
Min erfaring i lbet af de sidste 12 mneder har vret , at USA ikke har vret engageret eller fokuseret , og vi m til en vis grad f USA til at forst , hvordan Europa fungerer og arbejder p nuvrende tidspunkt .
<P>
Lovgivningsdialogen skal genoptages .
Vi var der nsten , men USA trak sig ud i sidste jeblik .
Men jeg vil ikke give op p netop det punkt .
Vi m skabe et system til hurtig varsling , som kan lokalisere omrder , hvorp der kunne opst uenighed , s hurtigt som muligt .
For at opn dette vil vi krve radikal fornyet overvejelse af , hvordan vi hidtil har varetaget vores forbindelser i Kommissionen og Parlamentet .
Jeg vil udnytte mdet i slutningen af mneden mellem Kongressen og medlemmerne af Parlamentet til at fremme dialogen yderligere og sikre , at vi kan genoptage den .
Der er ingen mening i at bruge store ord p papiret , hvis vi ikke flger dem op p begge sider af Atlanten , og hvis vi ikke holder , hvad vi lover .
Det er det vigtigste .
<P>
Endelig m vi alle sammen tage ansvaret for det , der er sket , og ptage os lidt af skylden .
Parlamentet har en central rolle at spille i denne sag og m ptage sig sit ansvar , men Rdet og Kommissionen m samarbejde bedre med os .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , som det allerede er blevet sagt , er det nskvrdigt , at Europa og USA samarbejder i et partnerskab .
Det er indlysende .
Al denne retorik om partnerskab br imidlertid ikke betyde , at vi undgr de valg , som Europa m trffe og de problemer , som vi str over for i jeblikket .
I modstning til det , som nogle af de rede medlemmer har sagt , er vi i Europa ikke ansvarlige for udhulingen af vores historiske forbindelser med USA .
<P>
Vi har at gre med en meget usdvanlig regering .
Den var utroligt ensidig allerede fra begyndelsen .
Den lagde sig imidlertid ikke fast p en srligt interventionistisk linje fra starten .
En del af regeringen brugte srene fra den 11. september til at gennemtrumfe sin egen ensidige og yderst interventionistiske dagsorden , som gik forud for disse skrkkelige begivenheder .
I den situation m Europa trffe et valg .
P den ene side kan man anfre , at der ikke kan gres noget imod USA ' s vilje p grund af landets magt p verdensplan .
I s fald kan man ikke gre andet end at overgive sig til USA og flge dem , ogs nr det glder lgne , og at udstte sig for latterliggrelse ligesom dem , der har forsgt at f os til at tro , at interventionen i Irak var begrundet , fordi massedelggelsesvben udgjorde en umiddelbar trussel .
Hvis vi flger den kurs , vil Hr . Elles ' forslag give mening .
Det vedrrer en frihandelszone eller med andre ord en ny udgave af den transatlantiske markedsplads .
Vi m imidlertid huske p , at dette vil betyde , at vi forlader Unionens flles politik for udenrigshandel .
Indfrelsen af dette kmpemssige marked vil svare til , at USA annekterer Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Beslutningerne vil blive taget i Washington .
USA vil ikke vre indstillet p , at Europa skal have noget at sige i beslutningstagningen om dette sprgsml .
<P>
P den anden side kan vi anlgge det synspunkt , at Europa har noget at skulle have sagt p verdensplan og en vision om en verdensorden baseret p retsstatsprincippet , som vi nsker at fremme .
Denne vision vil medfre et mere retfrdigt forhold mellem Nord og Syd .
Efter vores mening er det vigtigt , hvis vi nsker at skabe en verdensorden , der giver alle strre sikkerhed .
Hvis det er det , vi nsker , skal vi ikke holde os tilbage .
Tiden er inde til at fremme en flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Der er tale om et paradoks , idet hr . Elles sagde , at vi m styrke den flles udenrigs- og forsvarspolitik , og samtidig forslog , at vi giver visse indrmmelser til USA .
<P>
Hvis vi mener , at vi br fremme Rom-statutten og Den Internationale Straffedomstol , hvis vi mener , at vi br argumentere for Kyoto-aftalerne , ikkespredningstraktaten og indstilling af atomprvesprngninger , br vi efter min mening st fast p vores selvstndighed .
Forholdet mellem EU og USA skal genopbygges p grundlag af denne selvstndighed .
Det er vores amerikanske venner ndt til at acceptere .
Den siddende amerikanske regering vil ikke vare evigt , og jeg mener , at vores venskab vil vinde i sidste ende .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne gre indsigelse imod tre postulater i foresprgslerne til Rdet og Kommissionen .
<P>
For det frste er Frankrig og Tyskland ikke EU .
De taler sandelig ikke for Europa .
Derfor er det ikke korrekt eller nyttigt at beskrive deres vanskeligheder med USA som en transatlantisk uoverensstemmelse mellem EU og USA .
<P>
For det andet er det overhovedet ikke sundt for EU at fremstille sig selv som Europas samtalepartner med USA i forsvars- og sikkerhedsanliggender .
Der er allerede et forum , hvor europiske nationer behandler transatlantiske sikkerhedssprgsml - det hedder NATO .
<P>
For det tredje er iden om , at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik har noget som helst med styrkelse af NATO at gre , i bedste fald uoprigtig og i vrste fald politisk bedrageri .
ESFP drejer sig ikke om at dele forsvarsbyrden , den drejer sig ikke om at styrke den europiske sjle i NATO .
Den drejer sig om at give EU flere befjelser , at fremme den politiske ambition om europisk integration og styrkelse .
Den tilfjer ingen supplerende militr kapacitet .
Den skaber snarere en anden planlgnings- og beslutningstagningsordning , der mlrettet udelukker amerikanerne .
<P>
Nr lederne af de europiske lande stter sig ned med amerikanerne og andre allierede , er der en bemrkelsesvrdig enighed .
Det har vi set i de sidste par dage i Evian med G8 og p NATO ' s ministermde i Madrid .
Dette er ikke unilateralisme .
<P>
Men nr de samme europiske ledere samles i EU-sammenhng , sker der en mrkelig mental forvandling , og de synes at tale et helt andet sprog .
Vi burde styrke transatlantisk solidaritet , udvikle vores flles kapaciteter for at bekmpe terrorisme , hndtere massedelggelsesvbentruslen , og deployere velegnede militre styrker , overalt hvor der er brug for dem .
<P>
Med de farer , som vi alle str over for , kan jeg ikke forst , hvorfor de europiske regeringer forestiller sig , at der er nogen fordel ved at diskutere sikkerhed og forsvar uden amerikanernes tilstedevrelse .
De europiske nationers partnerskab med USA krver ikke bare forbedrede kapaciteter , men ogs politisk vilje .
Den mangler desvrre for jeblikket .
<P>
Det bedste , der kunne gres for den vestlige sikkerhed og de transatlantiske forbindelser , ville vre at trkke ESFP tilbage under NATO-paraplyen og alle sammen samarbejde solidarisk om flles ml .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag den 19. juni 2003 .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om valg i Nigeria .
<SPEAKER ID=197 NAME="Patten">
Fru formand , som Parlamentet ved , blev Nigeria udsat for en vigtig prve p dets stabilitet og dets demokratiske udvikling under valgene i april og maj .
I Europa-Kommissionen stttede vi disse valg gennem et hjlpeprogram p 6,5 millioner euro , som gik til den Uafhngige Nationale Valgkommission med henblik p undervisning af vlgerne , og som stttede hjemlige observatrorganisationer .
<P>
Samtidig udsendte vi en valgobservationsmission .
Missionen har afsluttet sin opgave i Nigeria , og det glder mig , at hr. van den Berg kan forelgge sine resultater for Parlamentet i dag .
<P>
Jeg takkede chefobservatren i en erklring til pressen den 5. maj 2003 .
Det glder mig at gentage det , jeg sagde i den erklring , her i dag .
Missionens leder og hans hold udfrte et yderst professionelt arbejde .
Vi takker det rede medlem og hans kolleger for den engagerede mde , hvorp de udfrte denne usdvanligt vanskelige opgave .
Jeg vil ogs takke fru Junker , som reprsenterede Europa-Parlamentets delegation .
<P>
Valgobservationsmissionen klarede udfordringerne under den lange udsendelse vldig godt , bde udfordringen ved at arbejde i et stort og sammensat land og den udfordring , der ligger i at hndtere tre vanskelige valgdage .
<P>
Valgene udlste ikke den omfattende vold , som mange havde frygtet .
Jeg skal straks sige , at dette var en lettelse for os alle og de bedste nyheder ved disse valgkampe .
Fravr af vold er en ndvendig , men ikke , som filosofferne mske ville udtrykke det , en tilstrkkelig betingelse for demokratiske valg .
<P>
Det , som EU ' s valgobservationsmission s , var , som Parlamentet ved , skuffende .
Der var alvorlig svindel i mange delstater , der var forskellige uregelmssigheder i andre , og generelt var der systematiske problemer som uplidelige vlgerregistre , manglende valghemmelighed og utilstrkkelige sikkerhedsforanstaltninger mod dobbeltafstemning .
Det var nogle af de kedelige trk ved disse valg .
<P>
Regeringens og den nationale valgkommissions reaktioner har ligeledes vret skuffende .
I stedet for at kontrollere og rette op p fejl kritiserede de vores valgobservationsmission .
De betvivlede rapporterede oplysninger , men sagde , at de satte sprgsmlstegn ved missionens kulturelle forstelse af de oplysninger .
<P>
At forklare valgsvindel som resultatet af kulturforskelle er bde langt ude og selvdestruktivt .
Desuden er det ved andre lejligheder blevet bevist , at der , trods problemer , kan afholdes forholdsvis gennemsigtige valg i Afrika .
Det s vi f.eks. i Kenya i december sidste r .
<P>
Det er vigtigt at bemrke , at de hjemlige observatrgrupper , som havde udsendt nsten 50.000 observatrer , der dkkede en tredjedel af alle afstemningssteder , konstaterede nsten de samme ting som EU ' s valgobservationsmission .
<P>
Vi noterer os , at prsident Obasanjo - som blev taget i ed den 29. maj 2003 - og hans parti har styrket deres position betydeligt i landet .
Mens prsidenten fortsat vil vre en vigtig partner for os , m vi holde je med udviklingen af pluralismen i Nigerias demokrati .
<P>
Jeg vil gerne sige en ting til .
Valgobservationsmissionerne , som vi sttter , og som altid ledes af parlamentsmedlemmer , er en af de vigtigste mder , hvorp vi giver praktisk hjlp til udvikling og styrkelse af demokratiet i hele verden .
Det er en af de mest praktiske mder , hvorp vi forbedrer regeringsfrelse , ikke mindst i fattigere udviklingslande .
Men det er af strste vigtighed , at integriteten i processen og i det , vi forsger at gre , opretholdes .
Jeg ngter at indtage det synspunkt , at vi burde omgrde vores valgobservationsmissioners konklusioner med politiske overvejelser .
<P>
Nr vi n gang har politiseret denne proces , vil dens betudning ophre , og den vil faktisk ikke lngere vre det vrdifulde instrument , som den i jeblikket er for udvikling og forbedring af demokratiet .
Hvor hensigtsmssigt det end mtte synes for nogle at pynte p missionens konklusioner , hvor uhensigtsmssigt det end mtte synes for nogle at fortlle sandheden om , hvad erfarne observatrer har set p stedet , m vi til enhver tid vre helt p det rene med , at vores valgobservationsmissioner har til opgave at sige det , som det er .
Vi har lige s gode skudsml som alle andre p dette omrde , og jeg vil ikke se os afvige fra det med s meget som en centimeter .
<P>
Jeg vil igen hylde det rede medlem og alle dem , der arbejdede sammen med ham .
De har gjort et fremragende arbejde , og jeg hber , at Parlamentet vil fortstte med at levere lige s effektive ledere af disse missioner i de kommende r .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil indlede med at takke Kommissionen for dens svar p denne beslutning om valget i Nigeria og ligeledes hr. van den Berg bde for hans rapport og for det store arbejde , han udfrte som chefobservatr , mens han var i Nigeria .
Hans rapport er faktuel , retfrdig og ligefrem , og jeg finder det skuffende , at Rdets rapport - mske af indlysende rsager - ikke var s skarp .
Jeg hber , at institutionerne i fremtiden vil forsge at tale med n stemme .
Som kommissren netop har sagt , skal vi vre benhjertige og fordmme uregelmssigheder , ellers er der ingen mening med at observere .
<P>
Valgene i Nigeria var et klassisk eksempel p , hvor vigtig EU-institutioners valgobservation er , og hvor vigtigt det er at have observatrer ude p afstemningsstederne .
Synet af observatrer sikrer ikke blot , at uregelmssigheder opdages . Det opmuntrer ogs vlgerne , at omverdenen engagerer sig i at sikre , at reglerne overholdes , og demokrati og valgfrihed fr en chance .
<P>
Jeg har altid ment , at det er vanskeligt at overfre en europisk valgprocedure p nogle udviklingslande , da de ikke har kapacitet til at lave det forberedende papirarbejde ordentligt .
Det er p dette omrde , at vi i Europa kunne hjlpe ved at forge vores sttte til at forbedre procedurerne .
Det er forfrdeligt skuffende , at nogle regioner viste sdan en benlys ligegyldighed over for rlighed og gennemsigtighed , og det har chefobservatren dokumenteret tydeligt .
De relevante organer burde tage skridt til at afhjlpe sdanne uregelmssigheder , og vi burde fortstte med at holde je med , hvad der sker .
<P>
Prsident Obasanjo har potentiale til at blive en af de store ledere i det nye Afrika , og hans navn br ikke plettes af nogle af hans tilhngeres opfrsel .
Nigeria er et af de strste og potentielt rigeste lande i Afrika syd for Sahara .
Med god regeringsfrelse kan det foreg med et eksempel ikke bare for regionen , men for hele kontinentet .
Men for at gre det , m det bilgge de etniske uenigheder mellem nord og syd , forbyde shariaens yderligheder og samarbejde for at opn konomisk velstand .
<P>
I Den Afrikanske Union og NEPAD kan Nigeria fre an i opbygningen af et genskabt Afrika under Cotonou-aftalen , og derfor er det skuffende , at landet ikke foregik med et bedre eksempel ved disse valg .
Der var benlyse og tydelige uregelmssigheder bde fr og under valgene , men vi m se fremad og rette fortidens fejl - om ndvendigt med lovgivning - og vi m opmuntre Nigeria til at gre det .
Chefobservatrens rapport skulle lede det i den rigtige retning .
Jeg hber virkelig , at Nigeria vil tage det til efterretning og handle derefter .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Fru formand , jeg har i dag den re at forelgge den endelige rapport fra EU ' s observatrmission ved valget i Nigeria . Rapporten distribueres i jeblikket .
Den er meget udfrlig og indeholder mange oplysninger og anbefalinger .
Der str alt for meget i den til , at jeg kan gengive den p tre minutter her , men De kan udmrket lse det alt sammen igennem .
Jeg nvner et par konklusioner .
<P>
For det frste tror jeg , det er vigtigt at konstatere , at det nigerianske folk og mange af dets organisationer , der er aktive i samfundet , i hj grad har psknnet den eksterne EU-politiks moderne instrument .
P det punkt er jeg fuldstndig enig med kommissren .
Det er et effektivt instrument til at fremme fred , stabilitet og demokrati .
EU kan vre stolt over denne blde magt .
<P>
For det andet var den mission , som var inviteret af den nigerianske regering , den lngste og mest omfangsrige mission , som EU nogensinde har udfrt .
Jeg havde det privilegium at kunne arbejde med et meget sagkyndigt kerneteam , med gode tjenestegrene i Bruxelles og med et begejstret observatrteam p mere end 100 medlemmer .
Vores missions iagttagelser er drftet meget udfrligt p verdensplan , og ogs i Nigeria .
Det centrale i den forbindelse var , at vi ogs virkelig kaldte den valgsvindel , som vi konstaterede , for svindel og ikke relativerede den eller dkkede over den .
Vi har udtrykkeligt nvnt det .
Det var vi simpelthen forpligtet til over for de nigerianske vlgere .
<P>
I sidste ende har vi i seks delstater konstateret en omfattende , systematisk svindel ved guvernr- og prsidentvalget den 19. april , og i yderligere fem delstater har vi konstateret alvorlige mangler .
Det samme skete den 3. maj , men dengang var det syv i stedet for seks .
Vores konstateringer er i overensstemmelse med 10.000 nationale valgobservatrers konstateringer .
<P>
Det er uacceptabelt og en fornrmelse mod det nigerianske folk simpelthen at kalde denne svindel for nigeriansk svindel .
Det er netop et bevis p de magtfuldes overorganisation og ikke p underudvikling .
Nr vi er klar over , at omkring halvdelen af alle stater har valgproblemer , bliver ogs betydningen af de retssager , som nu bringes for de srligt oprettede valgdomstole , tydelig .
Det er stadig en meget alvorlig sag , at det centrale og regionale INEC - valgkommissionen - i mellemtiden ikke har villet , mttet eller kunnet gre noget ved den konstaterede valgsvindel .
Det var og er dens opgave .
<P>
Jeg anmoder kommissren om aktivt at fremme , at EU gennem EU-delegationen p stedet - under den fortrffelige leder Leonidas - med hjlp fra lokale advokatorganisationer fr mulighed for aktivt at flge disse valgdomstole - naturligvis uden nogen indblanding , for det er ikke vores opgave - og informere Rdet og Europa-Parlamentet derom .
<P>
Til sidst vil jeg bede Kommissionen om at tage hjlpekontrakten med Nigeria , som berrer mange stater , op til fornyet overvejelse - og jeg nsker overhovedet ikke sanktioner eller andre ting , for det ville vre forkert - s det bliver muligt s at sige at flytte midlerne til delstater , som ikke fr nogen demokratisk struktur eller nyt valg , ssom delstaten Ogun , til civile projekter eller demokratiske stater .
<P>
Lad mig til sidst sige til Rdet , at dets erklring var i strid med kendsgerningerne .
Der var en lav valgdeltagelse , og kun f kvinder deltog .
Resultater , der viste en hj valgdeltagelse , var simpelthen forfalskede .
Rdet skulle have indtaget en mere professionel holdning .
Det br tale med n stemme .
Det ville virkelig hjlpe os mere end ekstern udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget fem beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0097 / 2003 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Ortuondo , der har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europiske Union , hvori det er fastsat , at EU bygger p principperne om respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
Og at Rdet efter forslag fra Parlamentet eller Kommissionen kan fastsl , at en medlemsstat groft og vedvarende overtrder disse principper .
<P>
Alt det betyder ud fra et juridisk synspunkt , at en medlemsstats eventuelle overtrdelse af frihedsrettigheder hrer under de europiske institutioners kompetenceomrde .
Jeg vil derfor strkt fordmme og protestere imod det antidemokratiske og ulovlige synspunkt , som Pat Cox , formanden for Parlamentet , har givet udtryk for , ved at ngte at inkludere to sprgsml i dette delmde , som jeg har stillet vedrrende to mulige overtrdelser af retsstatsprincippet , menneskerettighederne og frihedsrettighederne beget af hr . Aznar og hans spanske regering .
<P>
For det frste p grund af en tydelig mangel p respekt for magtfordeling i lyset af hans officielle meddelelse til den spanske hjesteret om , at denne br annullere 240 valgkandidaturer , der helt lovligt er opstillet i henhold til almindelig valgret , og for det andet p grund af udarbejdelsen af en lov , der forbyder baskiske fanger at studere og tage eksaminer p det offentlige universitet i Baskerlandet - det eneste universitet , der tilbyder undervisning p det baskiske sprog - og som muligvis er en overtrdelse af retten til sproglig mangfoldighed .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Hr . Ortuondo , De bedes notere Dem , at De har ret til at komme med en bemrkning til forretningsordenen , som dog efter min opfattelse er noget upassende p grund af de sprgsml , som De nsker at rejse under sprgetiden , og jeg m understrege , at formanden , Patrick Cox , har besluttet at flge forretningsordenen , og hvor det i henhold til flere artikler vedrrende sprgetid er klart , at sprgsml ikke m indeholde redegrelser eller skn , der i nogle tilflde er grove for at sige det mildt .
Jeg vil give et eksempel , der er mindre dramatisk end det , De har valgt at give i dag . Ligesom med fodbold har vi regler , og vi m overholde disse regler , for ellers resulterer det i en offside .
Man kan rejse ethvert sprgsml , men det skal vre i overensstemmelse med vores demokratisk valgte forretningsorden .
<P>
De kan svare , hvis De nsker , men De skal fatte Dem i korthed .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig Deres bemrkninger til forretningsordenen .
Jeg mener , at jeg har overholdt dem til punkt og prikke .
Formanden fortller mig , at dette emne ikke hrer under Rdets kompetenceomrde , men i henhold til artikel 6 og 7 i traktaten hrer emnet under Rdets og Parlamentets kompetenceomrde .
Derfor rejste jeg sprgsmlet .
<P>
Jeg vil ogs gerne have frt til protokols , at mine sprgsml ikke indeholdt redegrelser af nogen art .
Det drejer sig ganske enkelt om sprgsml , og det kan man lse i teksten .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg er enig med Patrick Cox , og at jeg mener , at han har handlet i overensstemmelse med Parlamentets regler og forretningsorden .
Sprgsml nr . 1 af Sarah Ludford ( H-0291 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Menneskehandel
<P>
EU-ministrene i Rdet og stats- og regeringscheferne har igen kraftigt opfordret til handling mod menneskehandel i erklringen fra Europakonferencen i Athen den 17. april 2003 .
<P>
Hvorfor har alle medlemsstater ikke ratificeret protokollen om forebyggelse , bekmpelse og retsforflgning af menneskehandel , som er knyttet til FN ' s konvention om bekmpelse af international organiseret kriminalitet ?
<P>
Hvorfor har Rdet ikke vedtaget forslaget til direktiv om udstedelse af tidsbegrnset opholdstilladelse til ofre for menneskehandel , imens de samarbejder med anklagemyndigheden om at f de kriminelle bagmnd bag tremmer ?
<P>
Hvorfor tager det nogle medlemsstater op til et r at svare p anmodninger fra steuropiske lande om juridisk bistand i forbindelse med retsforflgelser ?
<P>
Hvorfor tilbagesendes ofre jeblikkeligt uden hjemlandenes og internationale organisationer som IMO ' s vidende , og hvorfor tilstrbes der ikke en koordineret politik om ledsagede udsendelser ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Yiannitsis">
Rdet vil gerne minde det rede medlem om , at bekmpelse af menneskehandel ikke er udtrykkeligt nvnt i erklringen fra Det Europiske Rd den 16. april 2003 , selv om det er et meget vigtigt sprgsml for EU .
<P>
Det rede medlem berrer i sit sprgsml visse punkter , som Rdet har flgende kommentarer til :
<P>
I sin erklring fra Athen den 16. april 2003 gentog Det Europiske Rd de vrdier , hvorp EU er bygget , og bekrftede sin intention om at forsvare de grundlggende menneskerettigheder , bde inden for og uden for EU .
Det Europiske Rd ptog sig i srdeleshed at bekmpe alle former for diskrimination , som man kan se af det igangvrende arbejde i forbindelse med bekmpelsen af racisme og fremmedhad og handel med menneskelige organer .
<P>
Ratifikationen af den yderligere protokol til FN ' s konvention om bekmpelse af international organiseret kriminalitet undertegnet i Palermo i december 2000 er et omrde , hvor der er national suvernitet for de stater , der tiltrder denne .
Rdet opfordrer derfor det rede medlem til at kontakte de relevante myndigheder direkte .
<P>
Forslaget til Rdets direktiv om udstedelse af tidsbegrnset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel , der samarbejder med de kompetente myndigheder , har Rdets strste prioritet .
Undersgelsen af direktivet er i gang , og arbejdet vil fortstte i sammenhng med de forskellige prioriteter , som Det Europiske Rd har fastsat , og de tilgngelige ressourcer .
<P>
Med hensyn til det sidste sprgsml er Rdet ikke kompetent til at redegre for de metoder , der anvendes af de nationale myndigheder i medlemsstaterne til at hjemsende personer , der er ofre for menneskehandel .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Jeg er ked af at sige , at jeg synes , at det var et meget tyndt svar .
Jeg beklager , hvis jeg tog fejl med hensyn til indholdet af konferencen den 17. april , men EU-ministre i Rdet har ikke desto mindre ved mange lejligheder opfordret til bekmpelse af menneskesmugling , menneskehandel og kriminelle bander .
<P>
Jeg er skuffet over , at ministeren ikke kunne besvare de fleste af mine sprgsml og sagde , at det ikke har noget med Rdet at gre og mere er et anliggende for medlemsstaterne .
Jeg ville have troet , at Rdet i henhold til EU-traktatens afsnit VI - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - i det mindste kunne koordinere og give et mere fyldestgrende svar .
<P>
Grunden til mit sprgsml er klften mellem retorik og virkelighed .
Det synes at vre en lav politimssig prioritet i de fleste medlemsstater .
Problemet er , at disse kvinder bde er ofre og ulovlige indvandrere , men de fleste regeringer behandler dem hovedsageligt kun som ulovlige indvandrere .
Det forfejler to ml : at give dem beskyttelse og at fange de bander , der udver menneskehandel .
Regeringerne m beslutte , om de virkelig nsker at fange menneskehandlerne , eller om de kun nsker overskrifter om , hvor mange ulovlige indvandrere de har udvist .
Hvis de ikke trffer de valg , vil de aldrig f pgrebet menneskehandlerne .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EL" NAME="Yiannitsis">
Til trods for at der ikke er tale om et nyt sprgsml , vil jeg gerne understrege , at alle de bestrbelser , som Rdet og Kommissionen gr for at udarbejde en politik vil bekmpelse af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet , enten generelt eller specifikt for enkelte lande - jeg henviser til Balkan og andre lande - naturligvis ogs er affdt af et af de grundlggende problemer , som det rede medlem nvner .
Derfor er mlet med denne politik helt specifikt at bekmpe disse problemer , som Rdet ogs erkender som srlig problematiske i Europa i dag , og vi m gre alt , hvad vi kan , for at bekmpe dem .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Jeg sttter tanken bag fru Ludfords sprgsml om , at disse mennesker er bde ofre og ulovlige indvandrere .
Hun spurgte om en koordineret politik om ledsagede udsendelser .
Rdet har kompetence her .
Vil rdsformanden bringe iden om forvaltet migration - der blev nvnt p topmdet i Tampere - op p topmdet i Thessaloniki , det vil sige en mere koordineret og gennemtnkt politik i alle medlemsstaterne , som det fremgik af fru Ludfords sprgsml ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Yiannitsis">
Formandskabet har rejst sprgsmlet om behovet for at koordinere EU ' s politikker om ulovlig indvandring med asylpolitikker og behovet for en integreret politik .
Der er truffet n beslutning ad gangen i de seneste mneder som under det tidligere formandskab .
Det er et nyt politisk omrde for EU .
Vi sttter det , og vi hber , at sprgsml om disse problemer vil blive hndteret lige s effektivt af de efterflgende formandskaber .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beder om Deres tlmodighed i det minut , som det tager mig at forklare min position i overensstemmelse med forretningsordenen .
<P>
Dagsordenen i dag indeholder et sprgsml af hr . Sacrdeus - som jeg sttter - om overtrdelse af menneskerettighederne i Cuba .
Det er tydeligt , at det ikke hrer under Rdets kompetenceomrde at trffe foranstaltninger til at befri de politiske fanger i Cuba .
Det er helt tydeligt , men sprgsmlet blev antaget .
Jeg reprsenterede frst et sprgsml om ddsfaldene blandt demonstranterne forrsaget af de amerikanske tropper i Irak - 13 ddsfald i en irakisk by - og jeg fik at vide , at sprgsmlet indeholdt et skn .
Jeg ndrede sprgsmlet for at fjerne det pgldende skn og fr endnu en gang at vide , at det ikke kan antages , fordi jeg spurgte om , hvorvidt Rdet var bekymret over ddsfaldene , isr i lyset af at de amerikanske tropper stttes af EU ' s medlemsstater .
<P>
Jeg kan ikke forst , hvorfor et sprgsml om Irak ikke kan antages , nr et sprgsml om Cuba kan - selv om jeg betragter det pgldende sprgsml som vrende legitimt , da det er et universelt sprgsml .
Hr. formand , det forekommer mig , mske fordi det er frste gang , at det er sket , at der anvendes censur , nr det handler om Irak , og det er uacceptabelt .
Jeg krver et svar , da det tilsyneladende er umuligt at rejse universelle sprgsml i Parlamentet , der har stor betydning for os alle .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder bede Dem om at forklare , hvorfor denne diskrimination forekommer , hr. formand .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Hr .
Nogueira , mdeformanden foretager ikke skn og deltager ikke i en debat om sprgsml fra de rede medlemmer , der er antaget i overensstemmelse med forretningsordenen . Jeg vil derfor ikke sammenligne Deres sprgsml , som ikke er p dagsordenen , med hr .
Sacrdeus ' sprgsml .
<P>
Formanden for Parlamentet har truffet en beslutning . De har skrevet til ham , De har udtalt Dem om sprgsmlet p mdet , De har modtaget et svar , og De kan kontakte formanden for Parlamentet , hvis De mener , at det er relevant .
<P>
Irak har vret drftet indgende i Parlamentet . De har henvist til emnet , det er drftet uden censur , der har naturligvis vret absolut ytringsfrihed for alle politiske grupper og medlemmer under overvrelse af Rdet og Kommissionen , og jeg vil bede Dem om ikke lave en almindelig bemrkning til forretningsordenen om til en problematisk bemrkning til forretningsordenen .
De har sagt det , som De mente var ndvendigt , og Deres ord vil blive frt til protokols .
Nu skal medlemmerne have lov at stille de planlagte sprgsml .
<P>
Dette er ikke en forhandling om , hvilke sprgsml der antages , og hvilke der ikke antages .
Det er en forhandling om de sprgsml , der er p dagsordenen .
De har 15 sekunder til en afsluttende bemrkning .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Jeg vil for det frste bede Dem om at orientere formanden for Parlamentet om mine kommentarer , og for det andet talte jeg om det andet svar , der er nyt , og som vedrrer dette mde .
Det drejer sig ikke om det tidligere svar , men om et nyt svar . Det ndrede sprgsml er afvist for anden gang .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder bede Dem om at meddele formanden for Parlamentet mine kommentarer i deres helhed , s han kan handle derefter , jeg nsker ikke at skabe problemer .
Jeg forsvarer blot medlemmernes legitime ret til at drfte problemer , der pvirker dem og menneskeheden .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden.">
Formanden vil blive orienteret om Deres kommentarer fra den mest trovrdige kilde , nemlig protokollen .
Jeg vil ikke vre sendebud . Han vil i protokollen kunne lse njagtigt , hvad De har sagt .
<P>
Sprgsml nr . 2 af Alexandros Alavanos ( H-0292 / 03 ) :
<P>
Om : Et net til epidemiologisk overvgning
<P>
Beslutning 2119 / 98 / EF
<SPEAKER ID=217 NAME="Yiannitsis">
P det ekstraordinre rdsmde ( beskftigelse , socialpolitik , sundhed og forbrugerbeskyttelse ) den 6. maj 2003 godkendte man efter en grundig gennemgang af situationen vedrrende sars - svr akut luftvejssyndrom - bde i og uden for EU , samt de forskellige foranstaltninger til afhjlpning heraf , konklusioner , som bekrftede vigtigheden af en hurtig vurdering af situationen og fremtidige aktioner .
<P>
Rdet mener , at nettet til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet har skabt et meget effektivt grundlag for hurtig udveksling af oplysninger inden for EU og koordineret tilbagemelding , hvori tiltrdelseslandene har deltaget fuldt ud .
<P>
Rdet mindede om , at anvendelsen af foranstaltninger til beskyttelse af sundheden hrer under medlemsstaternes myndigheder og bekrftede fordelene ved effektiv koordination af sdanne foranstaltninger gennem nettet til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet .
Rdet kunne ogs tilslutte sig tiltagene til umiddelbare og fremtidige aktioner , der blev besluttet den 10. april af udvalget for nettet til epidemiologisk overvgning , der kan opsummeres i overensstemmelse med flgende :
<P>
hurtig detektion af alle mistnkte tilflde af sars gennem tilstrkkelig overvgning
<P>
beskyttelse af de personer , der udsttes for smittefare , gennem effektiv isolation af sars-patienter p hospitaler , herunder foranstaltninger til beskyttelse af plejepersonale
<P>
srlig fokus p luftfart , der har vret en vigtig faktor i spredningen af sars , isr gennem standardiseret screening af passagerer , der forlader sars-ramte omrder , rdgivning til passagerer om bord p flyet og effektiv oplysning ved indrejse fra sars-ramte omrder , og
<P>
vigtigheden af at ge forstelsen for sygdommen blandt professionelle og offentligheden og rettidig og njagtig rapportering og udveksling af oplysninger med andre lande , isr ?
S- / ?
FTA-lande , tiltrdelses- og kandidatlande og Verdenssundhedsorganisationen .
Der skal ogs indledes samarbejde med andre parter , f.eks. flyselskaber .
<P>
Rdet opfordrer indtrngende medlemsstaterne og tiltrdelseslandene til at gennemfre de umiddelbare og fremtidige foranstaltninger , der er truffet af netudvalget , og bidrage aktivt til oprettelsen af en specifik ekspertgruppe vedrrende sars under netudvalget for at udvikle flles politiske tiltag og rdgivning om sundhedsforanstaltninger i hele Europa .
<P>
Rdet understregede behovet for fortsat samarbejde mellem medlemsstaterne , Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen og henstillede til medlemsstaterne om at sikre bl.a. :
<P>
hurtig og effektiv identifikation af alle mistnkte og formodede sars-tilflde og isolering heraf i hospitaler
<P>
tilstrkkelig beskyttelse af hospitalspersonale , der behandler patienterne
<P>
formidling af vejledning og information til plejepersonale og offentligheden
<P>
ensartede foranstaltninger over hele EU for at formidle information og sporbarhed for internationale rejsende , der ankommer eller er i transit fra de pgldende omrder
<P>
rettidig og njagtig rapportering og udveksling af oplysninger med Kommissionen , Verdenssundhedsorganisationen , andre lande og parter ( f.eks. flyselskaber ) .
<P>
Endelig opfordrer Rdet Kommissionen til
<P>
fortsat at koordinere EU ' s aktioner p sars-omrdet
<P>
fortsat at fokusere p gennemfrelsen af umiddelbare og fremtidige foranstaltninger , isr efter rdgivning fra Verdenssundhedsorganisationen
<P>
at overveje at oprette en generel beredskabsplan vedrrende overfrbare sygdomme og sundhedstrusler
<P>
at koordinere og oprette netvrk for laboratorieekspertise
<P>
at give konomisk sttte til forskning og udvikling af valideret diagnostisk afprvning , profylaktisk behandling og vacciner .
<P>
P mdet den 2. juni 2003 gennemgik Rdet situationen og udviklingen samt Kommissionens fremskridtsrapport om den seneste udvikling vedrrende sars og udvekslede synspunkter om den nuvrende situation .
Alle medlemsstaterne godkendte Kommissionens rapport og de initiativer , der er taget eller planlagt p omrdet .
Formandskabet understregede vigtigheden af at koordinere udvekslingen af oplysninger p europisk plan p grund af den grnseoverskridende sars-smitte .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Mange tak , hr. formand .
Mit sprgsml blev stillet , inden det blev besluttet at afholde et mde i Rdet ( sundhed ) i maj , og jeg vil blot sige , at formandens svar var s detaljeret og omfattende , at det ikke er ndvendigt at stille endnu et sprgsml .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Bernd Posselt ( H-0300 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : EU - Ukraine
<P>
Hvordan vurderer Rdet den aktuelle situation i forholdet mellem EU og Ukraine , og hvilke initiativer har formandskabet taget til intensivering af samarbejdet mellem EU og Sortehavsstaterne ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Yiannitsis">
EU overvger nje udviklingen i Ukraine og anerkender Ukraines bestrbelser i de senere r p at etablere sig som et uafhngigt , demokratisk land med en markedskonomi .
<P>
Ukraine er en vigtig strategisk partner og vil snart vre et naboland i EU .
Det gr srdeles godt med opnelsen af Ukraines europiske ml , men EU understreger , at udviklingen af forholdet mellem EU og Ukraine bl.a. afhnger af det vellykkede resultat af kontinuerlige interne reformer .
Den nye koalitionsregering og samarbejdet mellem flertallet og oppositionen i det ukrainske parlament inden for bestemte lovgivningsmssige sektorer er positive tegn .
Regeringen og parlamentet samarbejder om at tilpasse den nationale lovgivning til EU ' s acquis .
Der er dog stadig lang vej .
Der er isr behov for reformer inden for massemedierne og domstolene .
Situationen vedrrende vbeneksport , herunder Kolchuga-radarsystemet , skal stadig afklares .
<P>
Ukraines kandidatur til Verdenssundhedsorganisationen er et vigtigt skridt i udviklingen af landet , men Verdenssundhedsorganisationens regler skal overholdes .
Der mangler stadig meget inden for disse rammer i relation til politikker og vigtige strukturreformer .
Samarbejdet mellem EU og Ukraine er baseret p en partnerskabs- og samarbejdsaftale , hvori der er fastsat et retsgrundlag for samarbejde inden for mange sektorer . Jeg vil specifikt nvne energi , handel og investeringer , retlige og indre anliggender , lovgivningsmssig imdekommenhed , milj , transport og regionalt og grnseoverskridende samarbejde .
<P>
? U vil fortsat yde assistance inden for rammerne af Tacis-programmet baseret p de prioriteter , der er aftalt mellem de to parter .
EU har med initiativet " Et bredere Europa " taget et vigtigt skridt til styrkelse af samarbejdet med Ukraine , der vil vre et naboland efter udvidelsen .
Inden for rammerne af dette initiativ defineres et klart handlingsprogram vedrrende naboskab med Unionen p mellemlang sigt med henblik p fremme af politikker til politisk imdekommenhed og gradvis flles gennemfrelse af sociale og konomiske strukturer og strre politisk , konomisk og kulturelt momentum p grundlag af flles vrdier .
Rdets kompetente tjenestegrene er i frd med at udarbejde specifikke foranstaltninger til gennemfrelse af dette initiativ .
<P>
EU sttter regionalt samarbejde i og uden for Europa og opfordrer staterne i Sortehavet til at fremme godt naboskab via aftalen om konomisk samarbejde mellem staterne i Sortehavet .
Denne regionale organisation er meget vigtig for gennemfrelsen af stabilitetspagten for Sydsteuropa .
Ved at fremme konomisk samarbejde til forebyggelse af konflikter forsger organisationen at lse konflikter fredeligt p baggrund af principperne i OSCE .
EU noterer sig disse fremskridt med tilfredshed og sttter integrationen af de deltagende stater i den europiske konomi .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker for det meget fine svar .
Bayern har allerede fr Sovjetunionens sammenbrud haft et tt forhold til Ukraine , og hr . Radwan og jeg har netop promoveret den bayriske udenrigshandel med Ukraine massivt .
Men handel og konomi har brug for nogle faste rammer .
<P>
Og derfor vil jeg gerne stille to helt konkrete sprgsml . For det frste : I hvor hj grad skal Tacis-programmet intensiveres og koncentreres om institution building og uddannelsen af nye , unge ledere inden for stat , retsvsen og administration ?
For her ligger jo den egentlige grund til , at konomien ikke fungerer .
De retsstatlige rammer fungerer ikke .
<P>
Og s det andet konkrete sprgsml , hr. formand : De kom selv ind p den geostrategiske placering .
I den sammenhng spiller de sydkaukasiske lande naturligvis en vigtig rolle , selv om de ikke umiddelbart kommer til at grnse op til EU .
Hvilken rolle mener De , at Sydkaukasus vil spille i samarbejdet mellem EU og Sortehavsstaterne ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Yiannitsis">
Opbygningen af institutioner er grundlggende for fremskridt og reformer i disse lande .
Jeg hber imidlertid , at det rede medlem forstr , at opbygningen af institutioner ogs har at gre med hvert lands interne bestrbelser p at opfylde behovene for reformer .
Et program som Tacis eller ethvert andet program kan hjst spille en stttende rolle i denne forbindelse .
Jeg kan ikke p stende fod sige , om det vil blive intensiveret fra et konomisk synspunkt .
Jeg forbeholder mig med glde retten til at svare skriftligt .
<P>
Med hensyn til Kaukasus har formandskabet noteret sig den srligt vigtige rolle , som landene i Kaukasus spiller , og behovet for at udvikle samarbejdet med og forholdet til disse lande .
Men disse lande har mange problemer , og det er vigtigt at opn strre imdekommenhed i relation til Kaukasus-landene p lang sigt , som det ogs er planen i henhold til EU ' s udenrigspolitik .
Jeg er sikker p , at de efterflgende formandskaber vil gre en indsats p dette omrde , ligesom vi har gjort under vores eget formandskab , for vi mener , at det er meget vigtigt .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg vil sprge det grske formandskab om , hvordan Rdet ser p , at Ukraine er et farligt land for journalister at arbejde i .
Jeg tnker ogs p , hvad Rdet mener om det faktum , at en halv snes journalisters skbne , deriblandt den regeringskritiske Georgij Gongadzes skbne , fortsat er ukendt og ikke efterforsket .
<SPEAKER ID=224 NAME="Yiannitsis">
Rdet . ( EL ) Som De ved , har vi ingen oplysninger om visse journalisters skbne i Ukraine .
Jeg kan ikke svare generelt p , hvorvidt det er farligt for journalister at arbejde i Ukraine , men det er meget bekymrende , at sdanne hndelser forekommer .
Det er et sprgsml , som ogs indgik i de officielle meddelelser p den pressekonference , som jeg gav sammen med den hjtstende reprsentant , hr . Solana , da han besgte Ukraine inden for rammerne af samarbejdsforbindelserne under det mde , som vi afholdt p trojka-niveau for et par mneder siden .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvordan vurderer De egentlig Ukraines bestrbelser i forbindelse med WTO ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Yiannitsis">
Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt vurdere den indsats , som Ukraine har gjort i relation til Verdenshandelsorganisationen .
De bedes venligst forelgge Deres sprgsml for Kommissionen .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Uden at ville vurdere de sprgsml , som De stiller , vil jeg bede alle medlemmer om at stille supplerende sprgsml , der direkte henviser til det stillede sprgsml , da nogle af sprgsmlene ikke er supplerende , og formanden for Rdet ved , at han ikke er forpligtet til at svare , hvis det ikke drejer sig om et supplerende sprgsml .
Sprgsml nr . 4 af Ioannis Marinos ( H-0309 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Problemer med finansieringen af GALILEO
<P>
Iflge en artikel i avisen Financial Times ( 28. april 2003 ) vil det ambitise europiske satellitprogram " GALILEO " blive yderligere forsinket p grund af uenighed om finansieringen .
Det nvnes i artiklen , at der den 25. april 2003 blev holdt et mde i ESA ( den europiske rumfartsmyndighed ) , hvor det ikke var muligt at f frigjort et belb p 550 millioner ? fra ESA til finansiering af dette projekt .
<P>
Hvordan vil Rdet overbevise Europas befolkninger og andre om , at EU har den politiske vilje til at gennemfre endnu mere ambitise og bekostelige ml , ssom f.eks. EU ' s flles forsvarspolitik , nr der fortsat er problemer med projekter ssom " GALILEO " , der angiveligt er planlagt med henblik p at gre EU uafhngig af USA ' s satellitinfrastruktur ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Yiannitsis">
Rdet lgger srlig vgt p gennemfrelsen af Galileo-programmet under optimale forhold .
Rdet bifalder aftalen , der blev indget endeligt mellem medlemsstaterne p et mde i Den Europiske Rumorganisation , og som ogs markerer , at organisationens problemer er lst med hensyn til samfinansieringen af Galileo-programmet , hvorved det bliver muligt at fortstte programmet og dmpe bekymringerne hos de parter , der fortsat vil foretage vigtige investeringer i den kommende tid , stille arbejdskraft og konomiske ressourcer til rdighed til undersgelser , design og programmer p fr-udviklingsstadiet .
Rdet nsker endvidere at understrege , at det ikke er bemyndiget til at gribe ind vedrrende beslutninger truffet af en regeringsorganisation som f.eks. Den Europiske Rumorganisation , selv om hovedparten af de lande , der deltager ( 13 ud af 15 medlemsstater ) ogs er medlemmer af EU .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stillede sprgsmlet , inden den aftale , der banede vejen for gennemfrelsen af dette meget vigtige program , kom i stand , og det glder mig , at det skete under det grske formandskab , da jeg er grker , og da jeg ogs har stor respekt for formanden , der har svaret mig .
Da denne forhindring er vk , vil jeg gerne bede det rede medlem om at fortlle os , hvor stort han regner med , at det investerede belb vil vre i forbindelse med Galileo , om alle medlemsstaterne i EU skal deltage og i hvilket omfang . Jeg vil ogs gerne vide , hvornr proceduren til fremme af gennemfrelsen vil starte , og hvornr han regner med , at man kan begynde at se resultater , som er det vigtigste , og om de kun vil omfatte EU eller hele verden .
Jeg vil endvidere gerne bede ham om at fortlle os , om der er taget hjde for USA ' s indvendinger , og om der - som USA hvder - er fare for , at Galileo griber forstyrrende ind i de amerikanske GPS-frekvenser , der rent faktisk prioriterer militrkrav .
<SPEAKER ID=230 NAME="Yiannitsis">
Jeg kan ikke svare p alle sprgsmlene p nuvrende tidspunkt .
Sprgsmlene skal rettes til Kommissionen .
Forskellige vurderinger er drftet fra tid til anden af uafhngige forskere .
Jeg vil anmode det rede medlem om at henvende sig til Kommissionen .
Jeg fremlgger gerne i skriftlig form alle de oplysninger , som Rdet har til rdighed , og som kan bidrage til besvarelsen af det rejste sprgsml .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , mit sprgsml gr forhbentlig videre til Rdet , da medlemsstaterne som hidtil har kompetencer p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Jeg vil dog gre opmrksom p , at Galileo primrt er et privat projekt , hvor vi ogs vil eftersprge private ydelser . Men allerede nu br vi srge for , at der med en styrkelse af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU ogs fremover vil vre infrastruktur- og informationsydelser til rdighed p europisk plan , og at disse kan indkbes .
Indtil nu har vi desvrre ikke haft infrastrukturen .
Vi taler her om en hurtig indsatsgruppe , og for at vre i stand til at handle udenrigspolitisk i fremtiden br og skal vi have mulighed for at benytte Galileo .
Derfor br der stilles en gruppe til disposition , og det vil helt sikkert vre noget , som ogs er i Rdets interesse .
<SPEAKER ID=232 NAME="Yiannitsis">
Jeg er enig i , at Galileo ogs har en politisk dimension og derfor fremmes af Rdet .
Men Galileo-programmet har ogs en meget strk kommerciel dimension , og jeg vil gerne pointere , at Rdet alligevel er interesseret i programmets fremskridt og evne til at modst konkurrenceforhold og konomiske forhold p markedet p en bredygtig mde .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Paulo Casaca ( H-0312 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Liste over terrororganisationer
<P>
Som ansvarlig for afvbningen af den vbnede iranske modstandsbevgelse , Folkets Mujahedin , har general Odierno ( Agence France Press , den 11.5.2003 ) udtalt , at organisationens samarbejde med de amerikanske styrker og dens tilslutning til demokratiet i Irak ikke indebrer , at dens status i Washington som " terrororganisation " skulle ndres .
Han tilfjede , at en organisation , som giver afkald p sine vben til fordel for koalitionen , tydeligvis deltager i samarbejdet , og han var af den opfattelse , at dette burde fre til en revision af synet p , hvorvidt Mujahedin fortsat kan betegnes som en terrororganisation .
<P>
Dette er blot endnu en bekrftelse af , at der ikke er noget grundlag for at betragte Folkets Mujahedin som en terrororganisation .
<P>
Hvornr vil Rdet fjerne Folkets Mujahedin fra listen over terrororganisationer ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Yiannitsis">
Jeg kan tilslutte mig artikel 1 , stk . 6 , i den flles holdning 2001 / 931 / FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme .
Navne p personer , grupper og organisationer p listen gennemgs regelmssigt af Rdet ca. hver sjette mned for at bekrfte , at der er en grund til deres tilstedevrelse p listen .
<P>
Under den seneste gennemgang kan jeg oplyse Dem om , at Rdet bekrftede tilstedevrelsen af den iranske organisation Mujahedin-e-Khalq , som ogs er kendt som Folkets Mujahedin .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Jeg takker dem , hr. formand for Rdet , men De njedes med at sige det , som vi alle ved .
Det , som De ikke forklarede , og som jeg gerne vil have , at De forklarer nu , er , hvordan det kan lade sig gre , at en organisation , der aldrig er blevet dmt eller blot anklaget for en terrorhandling eller noget andet inden for EU , kan st p den liste , nr f.eks. Iran , hjemland for en diplomat , der er blevet dmt ved en tysk domstol for en terrorhandling , ikke str p listen , og det omvendt er det land , der tvinger de organisationer , som er imod det , ud i illegalitet og fr dem opfrt p lister over terrorister .
Det er det , der er problemet , og det er det , som jeg gerne vil have , at Rdet udtaler sig om og forklarer for Parlamentet og EU ' s borgere .
<SPEAKER ID=236 NAME="Yiannitsis">
Rdet har p grundlag af en evaluering af alle faktorer vurderet , at organisationen skal vre anfrt p listen .
Jeg vil ogs gerne pointere , at denne evaluering er baseret p oplysninger til medlemsstaterne i overensstemmelse med de gldende procedurer , og at der er truffet en flles beslutning herom .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Rdets svar er meget interessant , da det er ret svrt at forst de kriterier , som Rdet bruger til at bestemme , hvorvidt en organisation skal betragtes som en terrororganisation .
Jeg mener , at reglerne for rimelig behandling af registrerede oplysninger og retfrdig rettergang i det mindste skal give forskellige organisationer mulighed for at g rettens vej .
Parlamentet har ret til at blive informeret om det dossier , som Rdet baserer sine beslutninger p .
<P>
Hr. rdsformand , jeg har derfor nogle meget specifikke sprgsml .
Vil Rdet vre villig til at fremlgge de dokumenter for Europa-Parlamentet , som specificerer anklagerne imod de grupper , som Rdet betragter som terrorgrupper ?
Vil Rdet ogs vre villig til at definere de kriterier , det bruger til at afgre , om der er tale om en terrororganisation ?
Som alle ved , har Rusland netop anmodet om , at tre tjetjenske grupper anfres p listen over terrororganisationer , selv om to af disse grupper faktisk slet ikke eksisterer .
Det er meget interessant .
<SPEAKER ID=238 NAME="Yiannitsis">
Den flles holdning , som jeg henviser til , tager hjde for alle de gldende kriterier til bestemmelse af de navne , organisationer eller personer , der skal med p listen .
Jeg vil gerne minde om , at beslutninger om listens indhold trffes af domstolene , der handler uafhngigt af EU-medlemsstater , og som er garanter for korrekt bedmmelse i denne forbindelse , da det naturligvis er et meget flsomt emne .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , Deres andet svar er bestemt ikke overbevisende . Vi er nemlig udmrket klar over , at der absolut ikke er nogen klare procedurer for medtagelsen p listen over terrororganisationer .
Hr . Dupuis bad meget tydeligt om at f at vide , hvilke muligheder der er for at klage over medtagelsen p listen .
Sandheden er , at det eneste kriterium for svel en medtagelse p listen som en sletning fra listen er en politisk vurdering .
Derfor er vi ndt til at stille sprgsmlet igen .
Vi beder ganske enkelt Rdet om at give sin holdning til kende til denne politiske vurdering og denne nye politiske udvikling . Er denne politiske udvikling s vigtig , at det reelt gr det berettiget at undersge denne organisation igen ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Yiannitsis">
Jeg har ikke noget at tilfje til det , jeg har sagt .
Der er fastlagt helt klare kriterier og procedurer .
Det ansvarlige organ har bestemt indholdet af listen , og derfor har jeg ingen kritikpunkter hertil .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Lennart Sacrdeus ( H-0313 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Overtrdelser af menneskerettighederne p Cuba
<P>
I marts i r blev 78 oppositionsmedlemmer fngslet p Cuba .
I april blev der afholdt summarisk rettergang uden mulighed for et behrigt forsvar eller deltagelse af udenforstende , hvorp der blev afsagt domme p mellem 15 og 28 r .
De fngslede udstr nu deres straf under nrmest umenneskelige forhold i isolationsceller eller sammen med hrdt belastede kriminelle som oftest s langt hjemmefra , at det er umuligt for familiemedlemmer at aflgge besg .
Disse forhold er helt klart en overtrdelse af menneskerettighederne .
<P>
Hvad agter Rdet at gre for at sikre , at de politiske fanger p Cuba lslades ?
P hvilken mde arbejder man for , at de cubanske fangers situation forbedres , og de flyttes nrmere til deres hjem ?
Hvad agter man at gre for at sttte fangerne og deres prrende ?
Hvilke konsekvenser fr fngslingerne for de fortsatte forhandlinger om Cubas muligheder for at blive optaget i kredsen af AVS-lande ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Yiannitsis">
Da Rdet svarede p sprgsml ?
-0243 / 03 under sprgetiden p Parlamentets delmde i maj , udstedte formandskabet , s snart de nylige anholdelser fandt sted , p vegne af EU officielle meddelelser , som blev fulgt op med intensive demarcher i relation til Havanna .
Medlemsstaterne protesterede ogs strkt imod anholdelserne og henrettelserne gennem deres bilaterale kontakter til de cubanske myndigheder .
Rdet bifalder Europa-Parlamentets beslutning af 10. april om at styrke EU ' s klare holdning til disse foranstaltninger .
<P>
P mdet den 14. april godkendte Rdet flgende konklusioner :
<P>
" Rdet fordmmer de cubanske myndigheders handlinger for nylig , isr deres henrettelser og storstilede anholdelser af systemkritikere samt de uretfrdige rettergange og vilkrlige og uforholdsmssigt strenge straffe , der er blevet idmt .
Rdet opfordrer til , at alle politiske fanger jeblikkelig lslades .
Den seneste tids udvikling , der markerer en yderligere forringelse af menneskerettighedssituationen p Cuba , vil pvirke EU ' s forhold til Cuba og mulighederne for et get samarbejde .
Rdet vil nje overvge situationen . "
<P>
EU stttede endvidere resolutionen om menneskerettighedssituationen i Cuba , som blev vedtaget inden for rammerne af det 59. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Som en generel kommentar udstedte EU ' s formand flgende erklring , hvori EU fordmmer de mange anholdelser , de uretfrdige rettergange og de vilkrlige og uforholdsmssigt strenge domme , der er afsagt for de mange personer , der fredeligt har givet udtryk for deres politiske , religise og sociale holdning og udvet deres ret til at deltage fuldt og helt i det offentlige liv .
<P>
Derfor krver EU , at disse personer , som EU betragter som samvittighedsfanger , frigives straks , samt at alle politiske fanger frigives .
EU er ogs dybt bekymret over den kontinuerlige undertrykkelse af medlemmer af oppositionen .
<P>
EU fordmmer de nylige henrettelser af cubanske borgere , der blev eksekveret efter summarisk rettergang , og beklager , at moratoriet om ddsstraf i landet ikke er opretholdt .
<P>
Den seneste udvikling , der markerer en yderligere forringelse af menneskerettighederne i landet , vil pvirke Cubas forhold til EU og udsigterne til get samarbejde .
EU vil nje overvge overtrdelser af personlige og politiske rettigheder , der fortsat pvirker EU ' s forhold til Cuba .
<P>
? U vil overvge situationen meget nje , isr med hensyn til den eventuelle udvelse af retslige forbehold for de 78 dmte personer .
<P>
Jeg vil endvidere understrege , at EU fortsat vil gre en indsats for at f de politiske fanger lsladt hurtigst muligt og sikre , at de i mellemtiden ikke lider eller behandles umenneskeligt .
<P>
Med hensyn til Cubas ansgning om tiltrdelse af Cotonou-aftalen trak det cubanske udenrigsministerium ansgningen tilbage den 17 maj .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Jeg vil inderligt takke den grske reprsentant fra Rdet for hans engagerede svar og for det udfrte arbejde .
En meget inderlig tak for det .
Det , som Rdet meget tydeligt siger her , er meget vigtigt , nemlig at situationen for menneskerettighederne er blevet forvrret , at fangerne og de lange straffe har pvirket vores fremtidige forbindelser til Cuba , og at de 78 fanger nu skal gives ret til at appellere .
<P>
Som tillgssprgml tnker jeg p , om Det Europiske Rd konkret kan handle ved at give Sakharov-prismodtageren , den kristelige demokratiske menneskerettighedsaktivist , Oswaldo Pay Sardias , en formel invitation til Grkenland og til EU .
Derigennem tilskynder man ogs medlemsstaternes stats- og udenrigsministre til p denne mde at understrege vrdien af Sakharov-prisen .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EL" NAME="Yiannitsis">
Jeg har ikke yderligere at tilfje .
Jeg har noteret mig det rede medlems forslag , og vi m se , om det kan lade sig gre .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Jeg takker dem , hr. formand for Rdet .
For en mned siden havde vi lidt af den samme debat , og jeg vil gerne g lidt videre .
<P>
Jeg tror , at der get endnu en mned , og undertrykkelsen fortstter i Cuba , forholdene er stadig stort set de samme , hvilket viser , at vi er ndt til at g lngere end fordmmelseserklringer .
De er vigtige nok , men de er ikke tilstrkkelige , og vi har et srligt ansvar , for vi har tildelt Oswaldo Pay Sakharov-prisen for 2002 .
Nu er tiden kommet til at vise , at Sakharov-prisen ikke er en skoleprmie , ikke er et jebliks " glamour " som Hollywoods Oscar , men reprsenterer en forpligtelse for EU , gennem Parlamentet , over for demokratiets , menneskerettighedernes og frihedens sag over hele verden .
11 medlemmer , deriblandt mig selv , har sendt et brev til rdsformanden , til den hjtstende reprsentant , til kommissionsformanden og til formanden for Parlamentet , for at de skal samordne deres indsats og invitere Oswaldo Pay hertil , og for at Rdet skal udforme en opfordring til alle medlemsstaterne om , at deres ambassadrer i Havana gr det samme og inviterer Oswaldo Pay til Europa , til vores hovedstder , til vores ministre , til vores premierministre , til kommissionsformanden , s han i det internationale rampelys kan fortlle os om den tragedie , der udspiller sig i Cuba .
Det er den aktive mde at udtrykke vores solidaritet p , det er den aktive mde at vise , at de priser , som vi tildeler , har en mening .
<SPEAKER ID=246 NAME="Yiannitsis">
Hvem har sendt det ?
Jeg har ikke modtaget andre oplysninger , derfor kan jeg ikke give Dem et fyldestgrende svar p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er overrasket over , at det parlamentsmedlem , der har stillet sprgsmlet , sttter de arresterede og dmte personer , for de har pviseligt samarbejdet mod betaling med FN ' s reprsentant i Havanna imod deres lands interesser , imod det socialistiske Cuba , der er et lysende eksempel for det amerikanske folk , og som trods 40 rs kriminel embargo fra USA ' s side har kunnet opretholde den hjeste levestandard og det hjeste uddannelsesniveau i hele Central- og Sydamerika .
Det er i virkeligheden det , som de amerikanske imperialister ikke kan tilgive Cuba , og de forsger til enhver tid at vlte landet ved hjlp af alle metoder , herunder mord p Cubas ledere .
<P>
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , som , efter hvad jeg har hrt , er enig i alt , hvad de tidligere talere har sagt , om flgende : Hvad ville regeringen i hans eget land have gjort , hvis det blev opdaget , at grske borgere havde nsket at blive rekrutteret og betalt af et fremmed land , der var fjendtligt indstillet over for Grkenland , for at handle imod landets interesser ?
Mske ville Grkenland have givet dem en medalje ?
Hvordan str denne aktivitet i forhold til udvelse af menneskerettigheder ?
Hvilke kommentarer har han til det forhold , at mderne om sammensvrgelse , som blev organiseret af USA ' s reprsentant i Havanna , ogs omfattede en grsk diplomat ?
Hvordan retfrdiggr han EU ' s tavshed omkring de cubanere , der tilbageholdes i USA , fordi de afslrede planer om at myrde Fidel Castro og andre cubanske ledere , og den manglende udlevering til Cuba af de cubanske flykaprere , der nu frdes frit i USA ?
Og vi skal forestille at forsge at bekmpe terrorisme .
<SPEAKER ID=248 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , frst og fremmest er det ikke et sprgsml , som jeg vil besvare .
Jeg vil svare , ikke som formand , men som udenrigsminister i den grske regering .
De henviste til en grsk diplomats deltagelse i sammensvrgelser og andre aktiviteter .
Det er fuldstndig komisk og misvisende , nr De allerede ved , at jeg har svaret p et lignende sprgsml fra et medlem af Deres parti i den grske regering , hvor jeg svarede , at det var tbeligt , under en reception p en ambassade i Cuba , den amerikanske ambassade , hvor der hver eneste uge holdes receptioner af mange forskellige personer med mange deltagere , for at overstte ...
<P>
( Hr . Korakas afbrd uden mikrofon )
<P>
Vr venlig ikke at afbryde ...
De fortjener ikke et svar !
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til hr . Korakas , der har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvor vover hr . Yiannitsis at sige , at jeg ikke fortjener et svar .
Jeg har stillet meget vigtige sprgsml .
Hans regering er ogs ansvarlig og br svare p de sprgsml , som jeg stiller , med strre respekt .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden.">
Hr . Yiannitsis sagde indledningsvis , at De ikke havde stillet ham et sprgsml , og at han derfor ikke ville svare i sin egenskab af formand for Rdet .
Jeg mener , at vi skal flge dagsordenen med sdvanlig ro og orden under dette mde .
Sprgsml nr . 7 af Claude Moraes ( H-0321 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Det Europiske Rds mde i Thessaloniki i juni
<P>
Hvorledes ser Rdet p dagsordenen for mdet i juni i Thessaloniki ?
Vil man drfte sprgsmlet om EU ' s grnsepoliti , ressourcer til varetagelse af politimssige opgaver ved EU ' s ydre grnser efter udvidelsen , samordning af integrationssprgsml i forbindelse med indvandrere samt sprgsmlet vedrrende samordning af en styret konomisk indvandring ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Yiannitsis">
Vi henviste detaljeret til dagsordenen for mdet i Thessaloniki under denne morgens forhandling .
Da dette vedrrer den frste version af den kommenterede dagsorden , der ogs blev forelagt p det nylige mde i Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) , vil jeg dog gerne tilfje , at formandskabet nsker at begrnse dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Thessaloniki til flgende punkter :
<P>
resultater af EU-konventet om fremtidens Europa og beslutninger om den kommende regeringskonference
<P>
asyl , indvandring og grnser , der alle er forbundet
<P>
udvidelsessprgsml
<P>
sprgsmlet om EU ' s politik p det vestlige Balkan
<P>
Et bredere Europa , Nye naboer
<P>
opflgning af det Europiske Rds forrsmde i 2003 og endelig
<P>
bestemte sprgsml om eksterne forbindelser og sikkerhed og forsvar .
<P>
Disse punkter indgr i forbindelserne mellem EU og USA : Mellemsten og Irak og henstillinger fra den hjtstende reprsentant , hr . Solana , om en samlet strategi p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde sammen med en bredere strategi til lsning af problemet med spredning af massedelggelsesvben .
Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) anfrte disse hensigtserklringer p vegne af formandskabet .
<P>
Med hensyn til emnerne i anden del af sprgsmlet er det rede medlem bekendt med , at Det Europiske Rd skal gennemg to vigtige rapporter .
Den frste omhandler den faktiske anvendelse af retningslinjerne fastsat p Det Europiske Rds mde i Sevilla om foranstaltninger vedrrende ulovlig indvandring , mere fleksibel indfrelse af koordineret og integreret forvaltning af EU ' s ydre grnser , inkorporering af immigrationspolitik i EU ' s forbindelser med tredjelande og fremskyndelse af formuleringen af en flles politik om asyl- og indvandringssprgsml .
Den anden rapport omhandler effektiviteten af de flles finansieringsressourcer til tilbagesendelse af indvandrere og asylansgere , der er afvist , forvaltning af ydre grnser , programmer vedrrende asyl og indvandring i tredjelande og anvendelse af princippet om fordeling af byrderne .
<P>
Vores ml er at gennemg disse to rapporter , s Det Europiske Rd kan faststte retningslinjer for yderligere indsats p disse omrder .
Inden for disse rammer forventes det , at Det Europiske Rd i overensstemmelse med konklusionerne fra mdet i forret 2003 endnu en gang vil drfte sprgsmlet om indvandring , integration af lovlige indvandrere til europiske samfund samt beskftigelse .
<P>
Endelig vil formandskabet minde om , at dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Thessaloniki vil blive godkendt i overensstemmelse med Rdets forretningsorden p Rdets ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) mde den 16. og 17. juni 2003 .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Tak , fordi De besvarede det syvende sprgsml .
Det har vret et anstrengende mde .
Under forhandlingen i formiddags besvarede De mange af sprgsmlene i Deres glimrende svar .
Jeg vil blot bede om Deres personlige syn p en enkelt sag .
<P>
Det grske formandskab har efter min mening vret srligt godt til at tage positive sider af migration op , f.eks. familiesammenhold og nu integration .
Hvad angr integration af indvandrere , som De nvnte i Deres svar , mener De s , at dette sprgsml hovedsageligt er op til medlemsstaterne , eller ser De en vrdifuld samordningssrolle ?
Vi glemmer ofte , at mange i vores europiske samfund nsker at se bedre integrationsmetoder anvendt og ligeledes samordning .
Mener De personligt , at dette er noget , der kan samordnes , eller er det hovedsageligt op til medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Yiannitsis">
Sprgsmlet blev stillet p et personligt grundlag .
Jeg kan bde svare personligt og p vegne af det grske formandskab .
Det betyder ikke , at mit svar afspejler holdningen hos de 15 medlemslande .
Som De ved , er der lande , der mener , at disse sprgsml - det vil sige integrationen af indvandrere - er interne sprgsml .
P den anden side skaber den manglende integration af indvandrere , der i ikke mindre end millionvis bor i EU-landene , ofte srdeles intense sociale situationer , som ofte ogs har alvorlige flger p politisk plan med srdeles unskede konsekvenser .
I betragtning af at den europiske model - den sociale , politiske og konomiske model - er kendetegnet ved intern social konvergens , der mske er vanskelig at finde i mange andre lande i verden , og vi flgelig er ndt til at fastholde den som et meget grundlggende element for bde landene og kontinentet , mener jeg personligt , at der i forbindelse med sprgsmlet om integrationen af indvandrere ogs skal ske en koordinering af politikkerne p fllesskabsplan , da eventuelle alvorlige sociale og politiske spndinger i t land har stor betydning for de andre lande .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , blot en kort bemrkning til mit sprgsml 3 vedrrende Ukraine : Det er selvflgelig et emne , der er relevant for EU , da optagelsen af Rusland og Ukraine i WTO naturligvis har tilsvarende konsekvenser . Dette vil sandsynligvis ogs blive drftet p rdsmdet i Thessaloniki .
<P>
Mit sprgsml i forbindelse med rdsmdet i Thessaloniki er imidlertid flgende : Rdet har forlangt , at der udarbejdes en virkningsundersgelse for Basel II - rammebetingelserne for virksomheders kreditvrdighed .
Det har Kommissionen endnu ikke gjort .
De lovede mig under det sidste mde , at De ville tage initiativer i den retning .
Hvad er der sket med hensyn til Rdets foresprgsel eller Rdets samarbejde med Kommissionen ?
Er det planlagt , at denne undersgelse bliver stillet til rdighed ?
<SPEAKER ID=256 NAME="Yiannitsis">
Dette sprgsml vedrrer Kommissionen , og forudsat at Kommissionen forelgger undersgelsen , vil vi naturligvis se p , hvordan vi kan tage den i betragtning i Thessaloniki .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
8. Sprgsml nr . 9 af Richard Howitt ( H-0325 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Foreslet EU-agentur for udvikling af forsvarsevnen og indkb
<P>
Hvilke drftelser har allerede fundet sted i Rdet vedrrende oprettelsen af det foreslede EU-agentur for udvikling af forsvarsevnen og indkb med henblik p implementeringen af den kvantitative og kvalitative militre kapacitet inden for EU ?
Ptnker formanden for Rdet at tage yderligere initiativer p dette omrde ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Yiannitsis">
Sprgsmlet om at oprette et mellemstatsligt agentur for udvikling og anskaffelse af forsvarskapacitet blev drftet for nylig inden for rammerne af Det Europiske Rd og resulterede i udarbejdelsen af punkt 35 i formandskabets konklusioner .
Jeg henviser til Det Europiske Rds mde den 20.-21. marts .
Rdet behandlede p baggrund af disse konklusioner dette sprgsml , som det var tilfldet inden for rammerne af konklusionerne p Rdets mde ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) den 19. maj , hvor Rdet gentog dette punkt og isr behovet for at undersge en eventuel oprettelse af et mellemstatsligt agentur for udvikling og anskaffelse af forsvarskapacitet inden for rammerne af EU .
Det relevante arbejde fortstter .
Jeg vil gerne minde Dem om , at vi p det grske formandskabs initiativ og i et brev , som vi sendte til kommissionsformanden i slutningen af sidste r , netop stttede behovet for initativer som disse , der er i trd med tankegangen i det rede medlems sprgsml .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Tak til rdsformanden for det svar og for hans egen regerings sttte p dette omrde .
Det var interessant at se , at man for nylig p mdet om forsvar mellem fire medlemsstater , der var indkaldt af hr . Verhofstadt , stttede iden om et agentur , netop som det oprindelige forslag , der blev stillet i Le Touquet , blev stttet af min egen premierminister , Tony Blair , og ogs af Jacques Chirac .
Uanset hvilken uenighed der er om perspektiverne for forsvarssamarbejdet i EU , synes dette at vre noget , som kunne forene os .
<P>
Jeg spekulerer p , om rdsformanden forventer , at der vil ske yderligere fremskridt i denne sag under den resterende del af hans formandskab , og om han kunne forsge at angive en tidsplan for , hvor store fremskridt vi kan gre ved at forelgge denne id ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Yiannitsis">
Der er gjort bestrbelser p at fremstte denne id .
Det er vanskeligt at svare p , om det grske formandskab vil kunne gre fremskridt inden for de sidste tre uger .
Vi m huske p , at der p udenrigs- og forsvarsministrenes mde i Rdet ( almindelige anliggender ) var lejlighed til at undersge alle disse sprgsml , og jeg tror , at nste lejlighed kommer senere snarere end fr , med andre ord inden for en periode p tre , fire eller fem uger .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 10 af Olivier Dupuis ( H-0330 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Det iranske styres atomvbenprogram
<P>
I august 2002 afslrede Folkets Mujahedin det iranske styres hemmelige atomvbenprogram .
Bde de offentlige myndigheder og uafhngige forskningsorganisationer har bekrftet programmets militre forml .
Selv kommissr Patten har nu i sin seneste erklring mttet indrmme fakta .
<P>
Kan Rdet forklare , hvilken rolle de forhandlinger , EU og embedsmnd fra det iranske styre har haft som led i den skaldte " konstruktive dialog " , har spillet i forhold til det iranske atomprogram ?
<P>
Kan Rdet redegre for , hvilke foranstaltninger og ndringer i politikken det ptnker for at afvrge de katastrofale flger af de nuvrende diplomatiske tiltag i forhold til Iran ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Yiannitsis">
Massedelggelsesvben , isr atomvben og ikkespredningen af disse , skaber bestemt bekymring i EU i forbindelse med Iran . Hr .
ElBaradi , generaldirektr for Den Internationale Atomenergiorganisation , ventes at forelgge en rapport for Styrelsesrdet den 16. juni om hans resultater vedrrende Irans atomvbenprogram .
Denne rapport bidrager til en bredere afklaring af situationen med hensyn til eksistensen af et atomvbenprogram i Iran .
Rdet tager denne rapport i betragtning , nr det drfter sprgsml om Iran p sit nste mde .
<P>
Sprgsmlet , der vedrrer Kommissionens udtalelser om dette , br rettes direkte til den institution .
P tilsvarende mde er Kommissionen ndt til at forklare , hvad der sker inden for rammerne af den skaldte " konstruktive dialog om energi " med Iran , da denne dialog fres af Kommissionen p vegne af EU .
<P>
Rdet rejser med jvne mellemrum sprgsmlet om massedelggelsesvben og ikkespredningen af disse , isr inden for rammerne af den brede dialog mellem EU og Iran . Sidste gang var den 29. april .
Rdet opfordrer Iran til at underskrive , ratificere og gennemfre de relevante internationale aftaler fuldt ud , isr tillgsprotokollen til garantiaftalerne i IAEO .
Disse sprgsml blev rejst ved en forhandlingsrunde om en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran i Teheran den 1.-2. juni .
Rdet angav klart over for Iran , at Rdet forventede , at en udbygning af de konomiske og handelsmssige forbindelser mellem EU og Iran br imdegs af en tilsvarende udvikling i alle andre henseender , hvad angr EU ' s forbindelser med Iran .
<P>
Endelig vil jeg gerne tilfje , at EU tillgger opnelsen af global overensstemmelse med traktaten om ikkespredning af atomvben og oprettelsen af en kontrollabel atomvbenfri zone i Mellemsten stor betydning .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg er enig med Rdet i , at Kommissionen frer den konstruktive dialog om energi .
Ikke desto mindre er Kommissionen , ligesom Rdet og Europa-Parlamentet , en del af EU , og det er desuden op til Rdet at fastlgge de brede retningslinjer for udenrigspolitikken .
<P>
Vil Rdet derfor anmode Kommissionen om at indstille den konstruktive dialog om energi , hvis den rapport , som Den Internationale Atomenergiorganisation snart forelgger , indeholder negative konklusioner ?
Det vil jeg gerne vide .
Det er ganske vist Kommissionen , der gennemfrer beslutninger , men det er hovedsageligt Rdet , der fastlgger de brede retningslinjer .
<SPEAKER ID=264 NAME="Yiannitsis">
Jeg har allerede i mit svar - og det undrer mig , at sprgsmlet bliver stillet p ny - angivet , at Rdet tager den forelagte rapport i betragtning , nr det drfter sprgsmlene om Iran p sit nste mde .
Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt drfte hypotetiske sprgsml om , hvad rapporten indeholder , og hvad Rdet agter at gre , hvis rapporten indeholder A , B eller X .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , tiden er nsten get , men vi vil gerne lige behandle yderligere to sprgsml om Iran , hvis formanden er indstillet p at blive indtil kl . 19.15 , da vi kom sent i gang .
Mange tak .
<P>
Hr . Casaca har ordet for et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sprge Dem , om De ikke finder det mrkeligt , at De har indtaget holdninger , der ikke er holdninger , som nogen dommer eller nogen uafhngig instans str bag , men er Rdets rent politiske holdninger , om terrororganisationer , nr der ikke str noget om dem nogen steder i pressen , mens der er masser af detaljer om Irans atomprogram i de videnskabelige tidsskrifter , men ikke kun dr , om brug af tungt vand , der alene har til forml at fremstille kernevben , og Rdet ikke foretager sig noget som helst , men njes med at afvente fremtidige rapporter , som den iranske regering selv skal udfrdige .
<SPEAKER ID=267 NAME="Yiannitsis">
Jeg sagde , at der ville komme en rapport fra den mest autoritative internationale organisation .
Rdet tager denne rapport i betragtning og vil afgre , hvad det gr p basis heraf .
Jeg vil gerne minde om , at Rdet har sagt , at der ikke sker nogen udvikling med hensyn til de konomiske og handelsmssige sprgml , hvis der ikke sker en udvikling i forbindelse med de sprgsml , vi drfter . Der er derfor en reel forbindelse mellem de to .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Gianfranco Dell ' Alba ( H-0331 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Irans forsg p at skabe usikkerhed i Mellemsten
<P>
Efter Libanon og Palstina synes styret i Iran at koncentrere sine bestrbelser om at udnytte den ustabile situation i Irak og indfre et teokratisk diktatur i Irak .
<P>
Hvilke planer har Rdet om at forhindre , at det iranske styre skaber strre usikkerhed i Mellemsten ?
<SPEAKER ID=269 NAME="Yiannitsis">
Rdet er i hj grad bevidst om , at genoprettelsen af en bredygtig politisk og konomisk stabilitet i Irak i hj grad afhnger af et konstruktivt standpunkt i nabolandene .
EU opfordrer derfor konstant nabolandene , herunder Iran , til at udvise selvbeherskelse og sttte bestrbelserne p at stabilisere Irak .
<P>
Rdet har angivet fredsprocessen i Mellemsten som et grundlggende omrde , hvor det nsker at opn store fremskridt via en mere intensiv dialog med Iran .
Rdet har ogs gjort det klart over for Iran , at det forventer , at en udbygning af de konomiske og handelsmssige forbindelser mellem EU og Iran imdegs af en tilsvarende udvikling i alle andre henseender , hvad angr EU ' s forbindelser med Iran .
<P>
Bde Irak og Mellemsten blev drftet i vid udstrkning med den iranske side ved den sidste " brede dialog " mellem EU og Iran i Athen den 29. april .
Unionen vil fortsat rejse disse sprgsml i forbindelse med kontakten med Iran .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand for Rdet , i dag finder der forhbentlig en meget vigtig begivenhed sted i Sharm el Sheikh , nemlig en dialog mellem israelere og palstinensere , som vi hber reelt bliver konstruktiv .
Europa er ikke til stede , og alligevel er De stadig tilhnger af en kritisk dialog , hvilket betyder , at man gr forretninger uden at lgge strre vgt - eller reel vgt - p sprgsmlet om menneskerettigheder , demokrati og retsstat .
I lyset af nyheden om , at Iran tilsyneladende arbejder i denne retning - hvilket jeg var inde p i min udtalelse - og i lyset af protesterne fra dusinvis af parlamentsmedlemmer , som med deres dokument beder om en strre indsats for , at Iran demokratiserer sit system , da det ellers bliver ndvendigt at trffe mske ikke militre foranstaltninger , men i det mindste foranstaltninger , der fr Iran til at forst , at en kritisk dialog ikke er den rette mde at tage problemerne op p , kunne jeg godt tnke mig at vide , hvordan Rdet agter at reagere p denne stadig mere indtrngende anmodning fra parlamentsmedlemmernes side ?
<SPEAKER ID=271 NAME="Yiannitsis">
Jeg har noteret nsket om , at Unionen bliver mere fremtrdende i denne forbindelse .
Det er et mindre aspekt af det mere overordnede problem , som vi konstant drfter , og hermed mener jeg , hvordan Unionen kan komme til at veje tungere p det udenrigspolitiske omrde .
Unionen deltog i mdet p Kreta for et par dage siden , p Euro-Middelhavs-konferencen , som israelerne og palstinenserne og adskillige andre arabiske lande ogs deltog i .
Stemningen under drftelserne bidrog til , at vi nu kan drfte den udvikling , der har s stor betydning .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Maurizio Turco ( H-0332 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Det iranske styres miltbrandprogram
<P>
Det er bevist - af uafhngige forskningsinstitutioner - at den anklage , Folkets Mujahedin i august 2002 fremsatte mod det iranske styres hemmelige program for atomvben , er fuldstndig korrekt . Derfor godtog de internationale medier naturligvis generelt samme organisations offentlige anklage den 15. maj mod det iranske styres program for fremstilling af miltbrand .
<P>
Hvad har Rdet i sinde at stille op over for disse programmer ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Yiannitsis">
Rdet vil gerne understrege , at massedelggelsesvben og ikkespredningen af disse overordnet set har vret et af de omrder , hvor EU i revis har givet udtryk for bekymring i forbindelse med Iran .
Unionen opfordrer Iran til at underskrive , ratificere og gennemfre den relevante internationale lovgivning fuldt ud , isr , som jeg sagde tidligere , aftalerne med Den Internationale Atomenergiorganisation , da det iranske atomvbenprogram som nvnt skaber bekymring i det internationale samfund .
Unionen opfordrer ogs Iran til at deltage fuldt ud i det arbejde , der skal fre til den sjette konference for at gennemg konventionen om biologiske og kemiske vben , der er planlagt til 2006 .
Jeg vil gerne ppege , at forhandlingerne i Teheran den 1.-2. juni om en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran p det helt rigtige tidspunkt gav mulighed for at rejse ovennvnte sprgsml over for landet .
<P>
Hvad angr miltbrand , kender Rdet ikke til et specifikt produktionsprogram hos det iranske styre .
Eventuelle tegn p eksistensen af et sdant program vil imidlertid blive taget meget alvorligt og undersgt grundigt .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Det er det samme svar , vi fr , hver eneste gang vi stiller et sprgsml om forbindelserne mellem EU og et hvilket som helst diktatorstyre i verden .
Der er ikke noget antidemokratisk diktatorstyre i verden , som ikke modtager konomisk sttte fra EU under pskud af , at det har til forml at indlede en dialog .
<P>
Vi kan bare se , hvad der sker i Vietnam , i Laos , i Kina og p Cuba !
Deres ord minder mig om det , der blev sagt her i Parlamentet i december 2000 i forbindelse med vedtagelsen af det flles beslutningsforslag om Afghanistan , hr. formand .
Det ville vre grinagtigt , hvis vi skulle lytte til det igen i dag .
Vores kortsigtede syn p fremtiden - selv om vi allerede p nuvrende tidspunkt tydeligt kan se , hvad der sandsynligvis kommer til at ske - og denne indfaldsvinkel for de internationale forbindelser er ikke alene yderst uhensigtsmssigt , men ogs bekymrende , og det er et varsel om nogle endnu strre delggelser end dem , som vi selv er med til at fremme i dag .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 13 af Marco Cappato ( H-0333 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Demokrati og menneskerettigheder i Iran
<P>
Syv r efter at det iranske styre forsgte at overbevise iranerne og det internationale samfund om , at det var bent for forandringer og for demokratisering , er det nu klart - for alle observatrer og frst og fremmest for det iranske folk - at intet har ndret sig til det bedre , og at der ikke er sket nogen forbedringer i menneskerettighedssituationen eller de demokratiske rettigheder .
<P>
Sttter Rdet en internationalt overvget folkeafstemning om indfrelse af et demokratisk styre i Iran ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Yiannitsis">
Rdet er stadig meget bekymret over overtrdelserne af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i Iran .
Rdet tilstrber at styrke respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt fremme af retsstaten i landet .
Det sker bl.a. gennem den brede dialog om menneskerettigheder mellem EU og Iran , der blev indledt i december .
<P>
Rdet har gentagne gange gjort det klart , at en udbygning af handelsforbindelserne mellem EU og Iran - der ogs er formlet med forhandlingerne om en handels- og samarbejdsaftale - br imdegs af en tilsvarende udvikling i alle andre henseender , hvad angr EU ' s forbindelser med Iran .
Det betyder , at et styrket samarbejde og en get handel med Iran skal g hnd i hnd med en markant positiv udvikling p forskellige omrder , der giver anledning til bekymring i Unionen , herunder isr menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , det , som vi tager op i dette sprgsml , er i virkeligheden det mere generelle sprgsml om Rdets vilje til at stille et klart og konkret forslag om en overgang , som Rdet anser for at vre fundamental og absolut ndvendig for demokratiseringsprocessen .
<P>
Mit sprgsml drejer sig om en folkeafstemning om indfrelsen af demokrati .
Hvis vi ikke nsker en folkeafstemning , kan vi anvende andre instrumenter .
Det vigtigste er , at Rdet opstiller nogle kriterier .
Dette er en prcis anmodning .
Vi kan ikke njes med at opfordre til dialog og gensidig forstelse og sige , at situationen er ndt til at blive bedre .
Der skal vre nogle faste holdepunkter .
Er De modstander af en folkeafstemning ?
I s fald vil vi gerne vide , hvilket fast holdepunkt Rdet vil opstille , og hvad der efter Deres mening er den mindste fllesnvner og det absolutte minimum .
Nr De i dag fortller os , at vores handelsaftaler bliver underlagt en kontrol af de fremskridt , der gres med hensyn til demokrati og menneskerettigheder , er vores sprgsml flgende : Hvis der ikke skal afholdes en folkeafstemning , hvilken trskel , hvilket instrument og hvilket kriterium anser De s for at vre det absolutte minimum ?
I modsat fald kommer vi til at bevge os i ring hele tiden , og s ender det mske med , at USA til alles forargelse foreslr andre lsninger og andre instrumenter .
<SPEAKER ID=278 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , jeg anser Parlamentets id om at vedtage en sdan beslutning med forslag om at ndre styret i Iran og en folkeafstemning om indfrelse af demokrati for at vre srdeles interessant .
Rdet vil ud fra et politisk synspunkt tage det i betragtning , fr Rdet beslutter , hvad der skal ske .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Yiannitsis .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr .
14-21 blive besvaret skriftligt
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A5-0143 / 2003 ) af Smet for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om analyse af den bne koordinationsmetode inden for beskftigelses- og socialomrdet samt fremtidsperspektiverne ( 2002 / 2223 ( INI ) ) , og
<P>
mundtlig foresprgsel ( O-0044 / 2003 - B5-0096 / 2003 ) af Rocard for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport til Kommissionen om anvendelsen af den bne koordineringsmetode .
<SPEAKER ID=284 NAME="Smet (PPE-DE)">
Fru formand , det frste sprgsml er , hvorfor der forelgges en initiativbetnkning . Det sker , fordi vi konstaterer , at metoden er ved at brede sig til mange omrder .
I Lissabon blev det anbefalet at anvende denne metode inden for informationssamfundet , forskning og innovation , erhvervspolitik , undervisning og uddannelse , social inddragelse , den konomiske politik , indvandringspolitik osv . Vi ser imidlertid , at Parlamentets medindflydelse og kontrol er meget begrnset .
Vi ser en stor uigennemsigtighed i beslutningsprocessen og i begrundelserne for , at nogle elementer i metoden bruges eller ikke bruges .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har derfor besluttet at foretage en grundig analyse af den mde , hvorp forskellige ting sker . I den betnkning , der fulgte deraf , blev flgende foreslet : Hvis Kommissionen nsker at starte med en ben koordinationsmetode , skal der ikke blot anmodes om Rdets tilslutning , men ogs om Parlamentets tilslutning .
Desuden skal Kommissionen anfre , hvilke elementer af metoden den vil bruge .
Disse elementer er flles ml , retningslinjer , flles indikatorer , en syntetisk rapport , nationale rapporter og anbefalinger .
Det er de traditionelle elementer , som bruges helt eller delvist .
Parlamentet skal afgive en udtalelse om retningslinjerne , den sammenfattende rapport og anbefalingerne , og arbejdsmarkedets parter skal hres , hvad angr det sociale omrde og arbejde .
Endelig anmodes Kommissionen ogs om at ivrkstte en undersgelse af metodens effektivitet og om at koble udbetalingerne fra strukturfonderne til de henstillinger , som rettes til medlemsstaterne .
<P>
For at trffe strukturelle bestemmelser om denne sag og undg , at den bne koordinationsmetode udvikles p et eller andet omrde uden Parlamentets medviden , medindflydelse eller medbestemmelse , er det ndvendigt i forfatningen at fastlgge den almene ordning og Parlamentets ret til flles beslutningstagning .
Sprgsmlet er imidlertid , om det vil lykkes os .
Nr jeg ser p de tekster , som konventets prsidium hidtil har udarbejdet , ser jeg , at det til dels er lykkedes os .
Det er f.eks. bestemt , at den bne koordinationsmetode anvendes ved den konomiske politik og beskftigelsespolitikken , og at den - og det er en udvidelse i forhold til de nuvrende tekster - kan anvendes ved socialpolitikken .
Det er ogs bestemt , at Parlamentet skal hres eller underrettes om retningslinjerne og henstillingerne .
<P>
Dette er naturligvis et skridt i den rigtige retning , men det er et lille skridt .
Det er i hvert fald mere , end vi p et vist tidspunkt ans for muligt p grundlag af diskussionerne p konventet .
Det er imidlertid stadig for lidt .
Parlamentets befjelser og kontrolmuligheder er stadig begrnsede .
De , som er imod metoden og tror , at den heller ikke vil blive anvendt , hvis vi ikke nvner den i konventet , tager naturligvis fejl .
Ingen kan forhindre , at denne metode anvendes .
En simpel rdsbeslutning , uden at Parlamentet har noget at skulle have sagt , medfrer sledes , at metoden anvendes p det ene eller andet omrde .
<P>
Jeg vil nvne et eksempel vedrrende indvandringspolitikken .
Hvis de ministre , som beskftiger sig med indvandring , beslutter at anvende metoden - bl.a. fordi man f.eks. ikke er i stand til at gennemfre lovgivning p dette omrde - vil den bne koordinationsmetode blive anvendt ved indvandringspolitikken .
Vores problem er ikke s meget , at den anvendes , men at Parlamentet ikke eller kun i meget begrnset omfang inddrages .
Derfor har vi i udvalget opfordret til , at der indskrives en artikel i forfatningstraktaten , hvori det klart faststtes , at det selvflgelig ikke er forbudt at anvende den bne koordinationsmetode , men at det skal ske i samrd med Parlamentet , hvis den anvendes .
Det var egentlig formlet med artiklen .
<P>
Vi har sledes set , at der er gjort nogle fremskridt i konventet , og at vi har opnet noget af det , vi ville .
Det er imidlertid ikke perfekt og ufuldstndigt i forhold til , hvad det skulle have vret .
Jeg gentager endnu en gang mine to vigtigste bemrkninger , nemlig at jeg dels er bange for , at den bne koordinationsmetode kunne medfre , at der ikke skabes nogen lovgivning , dels at der mske fjernes nogle nationale befjelser , hvis den bne koordinationsmetode anvendes .
Bde i det ene og i det andet tilflde er der egentlig kun n lsning , og det er , at Parlamentet skal vre med til at bestemme .
Modstanden mod den bne koordinationsmetode har netop medfrt , at dette i utilstrkkelig grad blev opnet .
Jeg kan kun sige , at det er rgerligt .
Jeg synes , vi har udarbejdet en god betnkning , og jeg takker alle kolleger i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , for de har bidraget til denne betnkning p en fantastisk mde .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , man opstillede et ambitist ml i Lissabon i forret 2000 om , at Europa skulle udvikles til verdens mest konkurrencedygtige , videnbaserede konomi p 10 r .
I konklusionerne fra topmdet opstillede man en rkke konkrete ml for uddannelse , specielt uddannelse inden for informationsteknologi .
Ud over indlring af it understreger Lissabon-processen vigtigheden af livslang videntilegnelse .
<P>
Vi i Europa-Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport er tilfredse med , at uddannelse nu rangerer hjere p den europiske dagsorden .
Vi har brug for flles opstillede ml og indikatorer og flles handling .
De nye job , der opstr , krver hovedsageligt specielle frdigheder .
Beherskelse af it krves nu til dags inden for de fleste professioner .
Det er ogs et af nutidens folkelige uddannelsesomrder , som , hvis den forsmmes , besvrliggr folks liv og bringer dem i fare for udstdelse .
<P>
Uddannelse er ikke bare nglen til social deltagelse for borgerne , men ogs en grundlggende forudstning for succes i vore samfund .
Det er godt , at EU ' s undervisningsministre har formet at enes om konkrete ml for uddannelse , og at Bologne- og Brugge-processerne , der handler om anerkendelse af kvalifikationer er blevet indledt .
<P>
Efter Kulturudvalgets mening , har man ud over uddannelse og livslang lring ogs behov for ben koordination inden for andre omrder , der hrer under udvalgets jobbeskrivelse , det vil sige ungdoms- , medie- kultur- og sportspolitik .
Et get samarbejde vil styrke det indre markeds funktionalitet samt vores borgeres velfrd og sociale deltagelse .
Derigennem skaber man de rette forudstninger for social enhed , stabil udvikling og tro p fremtiden .
<P>
Indfrelse af ben koordination inden for uddannelse har p trods af dens positive perspektiver alligevel medfrt problemer .
Den har forget tjenestemndenes magt og har tilsidesat bde Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter ved sin sgen efter oplysninger og sin udvelse af indflydelse .
Det kan ikke fortstte .
<P>
I den resolution , der er ved at blive udarbejdet , krver Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport en klarere og strre rolle for Europa-Parlamentet .
Det er ndvendigt for at give processen demokratisk autoritet .
Udvalget understreger ogs , at en proceduren med ben koordination ikke m udvikle sig til at ligne andre lovgivningsprocedurer , men samtidig vre en lukket procedure , som underminerer de lovgivningsmssige ml , der er opstillet i oprettelsestraktaten for Det Europiske Fllesskab .
<P>
I sin resolution opfordrer Kulturudvalget Rdet og Kommissionen til at indlede drftelser med Europa-Parlamentet om af f gennemfrt en interinstitutionel aftale om den bne koordinationsprocedure .
Aftalen br omfatte regler for valg af politiske omrder , der skal omfattes af den bne koordinationsprocedure , og en procedure for en konsekvent anvendelse af dem .
Europa-Parlamentet skal kunne deltage fuldgyldigt og p ligelige vilkr i beslutningsproceduren .
Den interinstitutionelle aftale skal efter udvalgets mening indeholde regler for Europa-Parlamentets deltagelse i udformningen af mlstninger og indikatorer .
Samtidig m vi enes om aktindsigt , mdedeltagelse , overvgning af fremskridt og udbredelse af information .
Det vigtigste er imidlertid , at den bne koordination bliver en fllesskabsproces .
Den br vedtages af Det Europiske Konvent nu p falderebet og p en kommende regeringskonference .
<P>
Parallelt med Kulturudvalgets ml er der fru Smets rapport om ben koordination inden for beskftigelsesomrdet og det sociale omrde , som er til drftelse i dag .
Det er godt , at to af Parlamentets udvalg er aktive inden for oprettelsen af en parlamentarisk dimension for ben koordination , hvilket vi uden tvivl har brug for i Europa .
<SPEAKER ID=286 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske fru Smet med den enestende analyse i hendes betnkning om den bne koordinationsmetode og med aktualiteten af forhandlingen , idet sprgsmlet som bekendt ogs drftes i konventet .
<P>
Der er to vigtige kategorier af sprgsml .
Dem , der vedrrer den demokratiske lovliggrelse af metoden , og dem , der vedrrer effektiviteten .
Hvad angr den demokratiske lovliggrelse af metoden , er det vores erfaring hidtil , at der kun er retsgrundlag i traktaten p beskftigelsesomrdet .
Det er derfor en ben metode , der anvendes med meget specifikke regler , som er defineret i traktaten , og Parlamentet spiller en rolle i denne metode .
Den kunne vre meget strre , men Parlamentet spiller en rolle , og dets holdning er ndvendig og respekteret .
Men som fru Smet korrekt sagde , har der ikke vret et retsgrundlag p de vrige anvendelsesomrder for den bne koordinationsmetode .
De har vret baseret p aftaler i Ministerrdet .
Parlamentets rolle er derfor stadig begrnset , om end jeg m sige , at der bde i forbindelse med bekmpelsen af fattigdom - hvor vi anvender metoden - og p pensionsomrdet er gjort store bestrbelser p , at vi samarbejder med , hrer og informerer Parlamentet .
Metoden vil bestemt fremover spille en vigtig rolle .
Vi ser det s smt i forbindelse med flere individuelle politikker .
Problemerne med Parlamentets deltagelse , og dermed den demokratiske lovliggrelse , har ikke kun et europisk , men ogs et nationalt omfang .
I den vurdering , vi foretog , s vi , at de nationale parlamenter i adskillige lande ikke blot ikke deltager , men nsten heller ikke informeres om mlene , forpligtelserne og gennemfrelsesmetoden for de flles handlingsplaner .
Med den drftelse , der foregr i konventet , mener jeg derfor , at det er meget vigtigt , at der kommer en artikel om den bne koordinationsmetode , som bestemmer Parlamentets rolle , og , som Kommissionen har foreslet , at der kommer en srlig henvisning til anvendelsen af metoden i forbindelse med social beskyttelse , hvor der er flere problemer , da mange af disse kompetencer i den sociale sektor er nationale .
<P>
Hvad angr effektiviteten , deler jeg synspunktet i betnkningen om , at en national og europisk vurdering af resultaterne spiller en meget vigtig rolle i forbindelse med forbedringerne fra r til r .
Vores frste erfaring er vurderingen af den europiske strategi , af anvendelsen af metoden p beskftigelsesomrdet i 2002 , mens vi fr vurderingen af anvendelsen p pensionsomrdet i 2006 .
En anden ting i forbindelse med effektivitet er , om der er finansiering af metoden .
Vi m her sige , at der hidtil er erfaring med Socialfondens finansiering af beskftigelsesstrategien og med finansiering af specifikke retningslinjer , som hovedsageligt er rettet mod de menneskelige ressourcer , og vi mener , at Socialfonden isr i forbindelse med udvidelsen , de nye lande , som vil blive opfordret til at deltage i gennemfrelsen af metoden , men med begrnsede ressourcer , kan komme til at spille en meget vigtig rolle .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne henvise til iagttagelsen i betnkningen om , at integreringen af knsaspektet i alle Fllesskabets politikker ogs kan spille en meget vigtig rolle i forbindelse med anvendelsen af den bne koordinationsmetode , da der altid her angives individuelle ml , der vedrrer lige muligheder mellem mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil kun komme ind p den del , som fru Diamantopoulou ikke er ansvarlig for , nemlig kultur , uddannelse , ungdom , opdragelse og sport .
Men jeg tror ogs , at De taler p fru Redings vegne her .
Vi havde jo allerede , fr betnkningen overhovedet blev behandlet i Socialudvalget , stillet et lignende sprgsml , som s - uvist af hvilken grund - blev forsinket i mnedsvis .
<P>
Endelig er vi net frem til at diskutere dette i fllesskab , og vi br nu sammen forsge at f det bedste ud af det .
Vi kan konstatere , at denne koordination finder sted , og som politiker i Europa-Parlamentet ville det egentlig glde mig , hvis der var nogen - ansvarlige , politikere - som koordinerede sagerne .
Men det er netop de personer , som ellers frakender os vores kompetencer .
De koordinerer p de omrder , hvor de egentlig ikke vil give os nogen kompetencer , nemlig p kultur- og uddannelsesomrdet .
Her koordinerer de pludselig , uden at de behver at st til regnskab over for os .
Og det synes vi er meget suspekt .
<P>
Problemet er , at vi p dette omrde bliver behandlet som ngo ' ere .
Men vi er ikke ngo ' ere , vi er valgte reprsentanter , og vi br vide , hvad der sker i vores navn bag nedrullede gardiner !
Og det er ikke kun Rdet , som er meget tilfreds med dette . Desvrre er ogs Kommissionen meget tilfreds .
Den har nemlig p denne mde fet sat en ubehagelig spiller ud af spillet .
Rdet og Kommissionen gr alts flles sag her - og det kan sgar vre en god sag , men med Machiavelli vil jeg dog gerne sige : " Ikke ethvert ml helliger midlet " .
Og derfor tror jeg , at vi skal vre meget forsigtige i denne sag , og at vi m forvente at blive inddraget .
<P>
I mellemtiden har det nemlig vist sig , at der har udviklet sig en interguvernemental metode .
Og nr sdan noget frst er sat p skinner , er det meget svrt at stoppe .
Ganske vist har vi nu erfaret , at konventet har udtalt sig imod den bne koordinationsmetode - heri str der udelukkende noget om koordination - og vi ved , at alle nationale prsidenter naturligvis br koordinere , hvis det er ndvendigt - ogs dr , hvor det ikke ubetinget str i traktaten .
Men vi br virkelig vre opmrksomme p , at vi ikke bliver holdt udenfor .
<P>
Set ud fra en kulturel og uddannelsesmssig synsvinkel mener jeg , at det virkelig er skinhelligt , at vi netop dr , hvor vi gerne ville vre aktive , ikke m vre det !
Inden for rammerne af den bne koordinationsmetode kommer de samme ting , som vi gerne ville lave , imidlertid ind ad bagdren , men vi er ikke inddraget .
Det er simpelthen utilstedeligt , og vi m opponere imod det !
Vi br huske p , at en metode , der foregr mellem regeringerne , ikke m indfres ad omveje .
Vi br - ogs med dagens diskussion for je - srge for , at denne allerede eksisterende interguvernementale metode - ls : ben koordinationsmetode - overfres til en fllesskabsmetode .
Det er nemlig sdan , at hvis regeringscheferne eller de enkelte ministerier har godkendt noget som vrende rigtigt , ndvendigt og vigtigt , skal det ogs overfres til fllesskabsmetoden , sledes at vi som folkevalgte reprsentanter har andel i det .
Jeg beder om , at dette tages i betragtning , og jeg vil gerne takke dem , som har medvirket .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo (PSE).">
Fru formand , jeg tror ikke , at jeg behver at gentage det , som fru Pack allerede har sagt .
Jeg vil gre rede for en mundtlig foresprgsel , som hr . Rocard har stillet for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , eftersom han ikke selv har mulighed for at vre til stede her i aften og gre rede for denne foresprgsel .
<P>
Den mundtlige foresprgsel drejer sig om de punkter , som bde fru Iivari og fru Pack var inde p , nemlig at vi i Kulturudvalget ofte er blevet klar over , at mange af de foranstaltninger , som efterflgende blev drftet i Rdet , blev truffet ved hjlp af en koordinationsmetode , som vi ikke deltog i .
Vi har stet over for foranstaltninger , som allerede var blevet truffet , og som vi kun kunne afgive udtalelse om bagefter , selv om det ville vre yderst hensigtsmssigt , at man reelt ogs lod denne koordinationsmetode glde for Parlamentet .
<P>
Med denne foresprgsel vil vi for det frste sprge Kommissionen , om den kan give nogen form for garanti for , at de fremtidige foranstaltninger , som Rdet trffer ved hjlp af koordinationsmetoden , bliver meddelt til Parlamentet og parlamentsudvalgene tids nok til , at de kan behandle dem og afgive udtalelse . For det andet vil vi bede Kommissionen om at prcisere - selv om det hele efterhnden lader til at afhnge af konventet i denne tid - om den agter at stille nogen forslag om en mere omfattende anvendelse af den bne koordinationsmetode , s Parlamentet ikke udelukkes fra at deltage .
<P>
Talerne fr mig har allerede behandlet alle disse punkter meget indgende .
Vi nsker nu at tage disse punkter op igen i denne mundtlige foresprgsel og gre dem til specifikke sprgsml , som vi forventer , at Kommissionen svarer p .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Fru formand , jeg vil give fru Smet en kompliment for denne betnkning , selv om der ogs i vores gruppe er temmelig mange sprgsml om dette emne .
For nylig var jeg p en stor pensionskongres , hvor man var meget glad for den bne koordination p pensionsomrdet .
Der er en rkke problemer , f.eks. inden for pensioner , beskftigelse , asyl , indvandring - de er allerede for en del nvnt her - som krver at blive behandlet p europisk plan , og i de fleste tilflde er der ikke noget retsgrundlag .
Den bne koordinationsmetode var en fortrffelig id .
<P>
Alligevel er der ogs modstandere af den bne koordinationsmetode , og disse findes for en del ogs i min gruppe .
De er isr imod den p grund af problemet med den manglende demokratiske legitimitet , som fru Smet nvnte .
En rkke talere har taget det op her .
Hvis vi fortstter med den bne koordinationsmetode - det gr jeg ind for , og det gr min gruppe faktisk ogs - er der en rkke problemer , der skal lses .
Det er problemer vedrrende den demokratiske legitimitet .
Bde de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal inddrages i det .
Det kan ikke vre sdan , at Parlamentet kun hres , nr man synes , det er interessant at hre det .
Der skal vre en vis systematik i hringen af Parlamentet .
<P>
Der er ogs en anden ting , som er behandlet i fru Smets betnkning , og som jeg vil gre Dem opmrksom p .
De store aktrer , spillerne p dette omrde , er faktisk mennesker i lukkede komiter p hjt plan , som nsten udarbejder det hele og derefter forelgger det for Rdet .
Jeg synes ikke , at borgernes involvering er tjent med det .
Borgere fler sig reprsenteret af deres parlamentsmedlemmer .
De vil kunne gre parlamentsmedlemmer opmrksom p ting , som sker , eller p aftaler , som indgs , og som man p et vist tidspunkt ikke lngere har kontrol over .
Hvor godt systemet i sig selv end kunne vre , er man ndt til at sikre denne demokratiske kontrol .
<P>
Et andet punkt , som ogs er nvnt , er sprgsmlet om indikatorerne .
Hvis vi vil sammenligne oplysningerne p en rkke politiske omrder med hinanden , skal oplysningerne ogs vre sammenlignelige .
Der skal alts vre meget tydelige indikatorer , man kan mle , hvis man vil sammenligne medlemsstaterne med hinanden .
<P>
For at gre en lang historie kort , fru formand og fru kommissr , tror jeg , det er godt , at vi drfter fru Smets betnkning i jeblikket .
Jeg tror , vi skal anmode Kommissionen om at n til enighed med medlemsstaterne om , at der , hvis vi fortstter med denne bne koordinationsmetode , i hvert fald er en rkke grundlggende betingelser , der skal opfyldes .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg er glad for , at fru Smet har udarbejdet denne betnkning , som jeg p mange punkter er meget enig med hende om .
Jeg er meget positiv over for den bne koordinationsmetode .
Jeg er dog ogs lidt bekymret for , at den ofte betragtes som en slags bld lovgivning og som et slags simpelt alternativ til den almindelige lovgivning eller som noget , som kun skal bruges i ndstilflde .
Jeg synes prcis det modsatte .
Jeg synes , at lovgivning skal bruges , nr der ikke er andre muligheder , og nr der virkelig er brug for myndighed , styrke og disciplin .
En rkke offentlige opgaver kan dog lses p andre mder end med love , disciplin , tvang og pisk .
Den bne koordinationsmetode er en moderne projektstyringsform .
Den anvendes til den offentlige sektor , hvis forml er forandring , udvikling og lbende fornyelse , og hvor man har brug for at forandre sine arbejdsformer i takt med ens gjorte erfaringer .
<P>
Det er mske ikke en tilfldighed , at den bne koordinationsmetode er vokset frem i de markedskonomiske samfund , hvor den offentlige sektor skal vre lige s smidig og lige s effektiv som markedet , nr det er bedst .
Derfor synes jeg , at det er rrende at hre borgerlige ordfrere sige , at de ikke vil have dette smidige og effektive markedsinstrument , men at de vil have en gammeldags , bureaukratisk , kontrollerende og lovstyret styreform i den offentlige sektor .
Det er efter min mening mrkvrdigt .
<P>
Den bne koordinationsmetode skal efter min mening skrives ind i forfatningen , s den bliver alment accepteret , hvilket efter min mening er vigtigt .
Jeg er dog yderst urolig over , at man indskriver den p en sdan mde , at man anviser , hvordan den skal arbejde , hvilke metoder den skal anvende , hvilke processer den skal omfatte osv . Dette sker med en traditionel lovtekst , men s skal man afgrnse denne metode , som burde vre smidig , fleksibel og bevgelig , og give den spndetrje p .
S bliver den slet ikke s effektiv .
Jeg sttter ELDR-Gruppens ndringsforslag p dette punkt .
<P>
Jeg har endog selv stillet et ndringsforslag , som jeg til min store forbavselse skulle opleve at f stemt ned af udvalget .
Nu kommer jeg med det igen .
Det handler om , at den bne koordinationsmetode ogs er en samarbejdsmetode , ikke bare en koordinationsmetode .
Den kan ikke baseres p sanktioner og afstraffelser .
Den skal som andre frie sociale relationer baseres p tillid og respekt .
Vi kan derfor ikke benytte os af naming and shaming og worst practices .
Vi har brug for bedste praksis .
Der skal vores fokus vre .
Ellers delgger man denne metode og dens muligheder .
Den er forskellig fra en lovgivningsmetode , og derfor er det helt forkert , hvis der inspireret af gamle lovtraditioner vurderes at vre behov for disciplinering , afstraffelse og udpegelse af dem , som ikke adlyder .
Denne metode er helt anderledes .
<P>
Jeg ser gerne , at denne metode blev fremmet .
Det er p den mde , den er blevet brugt i en del af de europiske samfund .
Den er ikke lige udbredt overalt , men den er almindelig i de skandinaviske lande , hvor jeg kommer fra .
Der spiller den en yderst progressiv rolle .
Den er ogs mere fremherskende i de anglosaksiske lande , men derimod findes den ikke i visse andre lande , som har et meget mere traditionelt forvaltningsapparat .
Jeg tror , at vi skal bevge os hen mod denne bne , demokratiske og moderne samarbejdsmetode .
Jeg vil specielt understrege ordet demokratisk , fordi den er demokratisk , men p en anden mde end via juridisk og retslig kontrol .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil ogs takke ordfreren for hendes glimrende betnkning og meget skarpe forklarende indlg og bifalde kommissrens redegrelse i aften .
<P>
Som vi har hrt , anvendes den bne koordinationsmetode nu p en lang rkke omrder .
Nogle gange synes det at vre vanedannende , efterhnden som listen bliver lngere og lngere .
Der er tydeligvis brug for en flles tilgang og for meget forsigtigt at rykke nrmere en aftale , f.eks. vedrrende indvandring og dens ttte forbindelse med beskftigelse og social inddragelse .
Men , som nogle medlemmer har sagt , er dette sandelig ikke en offentligt ejet proces , og sommetider har den meget tvivlsom demokratisk legitimitet , fordi den kan vise sig at vre en nsten snigende tiltagelse af befjelser ad bagvejen fra EU ' s side og ikke at vre tilstrkkeligt ben og offentligt tilgngelig .
<P>
Der er interessante skvheder i den .
Jeg er helt enig med kommissren : Nr Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vret p delegationsbesg i forskellige medlemsstater og mdte tilsvarende udvalg eller udvalg om europiske anliggender i de nationale parlamenter og spurgte dem om deres engagement i de nationale handlingsplaner - om beskftigelse og social inddragelse f.eks. har det fet desorienterede blikke , fordi de aldrig har hrt om det . Det er ikke noget , som deres regering har involveret dem i .
En britisk minister indrmmede , at fagforeningerne og sammenslutningen af britiske industrivirksomheder i Det Forenede Kongerige havde mere indflydelse p de nationale handlingsplaner for beskftigelse end det britiske parlament , som aldrig nogensinde havde diskuteret dem - selv om det nu er ved at blive anderledes efter nedsttelsen af det nye udvalg om arbejder og pensioner - sikke et interessant navn .
<P>
Vi har uden tvivl brug for en ramme for den bne koordinationsmetode , der er klar og demokratisk kontrolleret af Parlamentet , nationale parlamenter og lokale parlamenter - som i nogle medlemsstater er dem , der har ansvaret for bestemte sager .
<P>
Vi fr den klarhed gennem den proces , der er ved at blive etableret , s folk har en id om , hvad de kan forvente , og hvor relevante ngo ' er kan deltage osv . Forfatningen er sandsynligvis det bedste sted for disse oplysninger af hensyn til aktindsigt og bevidstgrelse .
Vores gruppe er ikke overbevist om , at offentligheden har tilstrkkeligt kendskab til og forstelse for en interinstitutionel aftale .
<P>
Der er sprgsml om tidsplanerne for hring , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ungteligt har lidt under .
Derfor m vi i forbindelse med denne metode stte tid af til rigtig hring , ikke bare her i Parlamentet , men ogs sledes at ngo ' erne kan f tid til at udve deres eget interne demokrati , nr de ogs giver deres bidrag .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Fru formand , jeg vil ogs takke ordfreren og kommissren for deres deltagelse i forhandlingen i aften .
Jeg er enig i det , som nogle af de andre medlemmer har sagt , om , at vi alle sammen anerkender fordelene ved den bne koordinationsmetode .
Som vi selv har erkendt og erfaret , kan den give bedre muligheder for at skabe rammer for , at der kan trffes foranstaltninger uden den stivhed , der kendetegner lovgivning eller regulering .
<P>
De andre institutioner br erkende og forst , at Parlamentet meget ansvarsbevidst nr frem til en udtalelse , nr der er afsat tid til , at det kan blive hrt .
En af de vigtigste ting , vi skal fremhve i aften , er , at Parlamentet har evne , fantasi og sandelig ogs er i stand til at overholde tidsfrister .
Men at kaste noget i hovedet p Parlamentet , nr der ikke er tid til , at det kan indtage en gennemtnkt og ansvarsbevidst holdning , er en strre fornrmelse mod Parlamentet end slet ikke at hre det .
<P>
Hvis vi tnker p sprgsmlet om retningslinjer , som vi diskuterede i denne uge , kan vi se de vanskeligheder og problemer , der opstod , bare fordi vi ikke fik oplysningerne i tide .
Vi br ikke betragtes som en fjende af Rdet og Kommissionen og heller ikke som et underdanigt organ , men som deres velvillige og ligevrdige partner .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt en institutionel aftale eller en artikel i en foreslet traktat eller forfatning er det bedste sted til dette her , har jeg personligt ikke taget stilling .
Jeg er imidlertid tilbjelig til at g ind for en interinstitutionel aftale , sandsynligvis fordi den giver os fleksibilitet til at ndre og lave om i fremtiden .
Men hvis vi skal g ind p det , og vores reprsentanter i konventet skal flge den linje , vil det krve , at vi har tiltro til , at vi fr flere befjelser og bliver hrt i videre udstrkning af Kommissionen og Rdet , nr de behandler disse sager i fremtiden .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg sige , at sprgsmlet om hring af nationale parlamenter er noget , vi lbende fremhver her i Parlamentet .
Det er , fordi vi anerkender , at parlamenter p grund af deres natur er de gte demokratiske reprsentanter for borgerne i EU ' s medlemsstater .
Parlamenterne har derfor ret til at blive hrt og ikke overhrt i forbindelse med sager , der har direkte indflydelse p borgernes liv i EU .
<P>
Det er helt ndvendigt , at de nationale parlamenter bliver en del af denne metode , og hvis vi ser p det udkast til forfatning , som vi har liggende foran os , er der et krav om , at lovgivning skal fremsendes til de nationale parlamenter .
Det er ogs temmelig sandsynligt , at de nationale parlamenter i en ben koordinationsmetode ogs vil have fremsendt de forslag , der bliver forelagt for Parlamentet og andre institutioner .
<P>
Alt i alt vil jeg sttte fru Smets betnkning p grundlag af , at proceduren ikke har til forml at harmonisere politikker eller samle politikker , men letter kompatibilitet , letter fleksibilitet og tilskynder til udbredelse af god praksis og udveksling af ider .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil takke ordfreren mange gange for betnkningen .
Jeg tror , den er vigtig af to grunde .
<P>
For det frste har ordfreren p grundlag af den erfaring , som vi har gjort i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , foretaget en meget praktisk evaluering af det , der er sket i de forskellige bne koordinationsmetoder .
<P>
For det andet er det ogs vigtigt , fordi hun foreslr lsninger .
Hun har selv i sin tale for lidt siden nvnt , hvilke risici metoden medfrer . Fru Jensen og hr .
Schmid har stillet ndringsforslag , som understreger disse risici yderligere .
Hvis man fulgte deres lsninger , isr hr . Schmids lsninger , ville det betyde , at vi ville bibeholde en masse tjenestemnd , som taler med hinanden , som tilrettelgger hyggelige konferencer , hvor der mske en gang imellem bliver gjort noget , men hvor der aldrig vil blive opnet virkelige resultater , og hvis der gjorde , ville de forblive bag lukkede dre .
Det gode ved den bne koordinationsproces , som vi nu kender , er , at tallene og oplysningerne nu i hvert fald kommer p bordet .
<P>
De ved , at processen er begyndt med en beslutning truffet af stats- og regeringscheferne , som p et vist tidspunkt om beskftigelsen sagde , at vi nu vil fremlgge rlige tal .
Det var p det tidspunkt en vigtig revolution .
Ingen fremlagde rlige tal om arbejdslsheden .
Disse tal er vigtige .
Sprgsmlet er naturligvis s , hvorvidt man ogs kan g videre med flles mlstninger .
<P>
Der er risici .
Der er to risici , som fru Smet allerede nvnte .
Dels er der sledes dette bureaukrati , hvor der intet sker , og som egentlig er tbeligt set ud fra borgernes synspunkt .
Dels er der den risiko , at der koordineres for meget . Denne frygt hersker isr i Forbundsrepublikken .
Det er ogs forsteligt , fru formand , hvis De kender situationen i Forbundsrepublikken , hvor man giver delstaterne visse befjelser .
Kultur og undervisning hrer ind under delstaternes befjelser i Tyskland .
Medlemsstaterne vil nu sl disse befjelser sammen .
Hvad sker der s ?
Man aftaler adgangsbegrnsning , som om Tyskland var t land .
Det er naturligvis ingen fderalisme , det er prcist det modsatte af fderalisme .
Det er derfor forsteligt , at isr vores tyske kolleger har problemer og frygter , at denne metode ad bagdren frer til en skrkkelig form for harmonisering , hvor hverken Parlamentet eller borgerne spiller nogen rolle .
Det er meget forsteligt .
<P>
Jeg tror , at netop det gode ved denne betnkning er , at der findes en lsning .
Lsningen er , at Parlamentet skal give sit samtykke , ikke til at metoden skal anvendes , men til , om der skal komme en metode for et bestemt omrde .
Jeg er sikker p , at noget sdant , hvis vi nu lige tager kulturomrdet som eksempel , kun kan tilvejebringes , hvis ogs Parlamentet spiller en rolle i en sdan koordination .
Det er meget vigtigt , og derfor er dette samtykke ogs s vigtigt .
Derfor er jeg i jeblikket absolut imod fru Jensens forslag . Det forslag betyder , at vi ikke kommer videre .
Vi har i fire r forsgt at skabe en interinstitutionel aftale . Det er ikke lykkedes , fordi Rdet siger , at det ikke str i traktaten .
Der skal alts ndres noget i traktaten .
Det anmoder fru Smet om , og derfor tror jeg , at vi ogs alle sammen helhjertet skal sttte den lsning , som foresls i denne betnkning .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med en varm lyknskning til fru Smet med hendes bemrkelsesvrdige betnkning , hvis strste fortrin er rettidighed .
<P>
Den bne koordinationsmetode er blevet almindelig p baggrund af vores erfaring med Luxembourg-processen og de muligheder , der er bnet for med traktatens artikel 126 og 128 . Det er en rettidig proces , da denne generalisering ogs har gjort det muligt at rejse mange sprgsml i Parlamentet - i forbindelse med utilstrkkeligheder og huller , der flere gange er blevet fordmt , og som burde have vret lst - og fordi konventet er ved at udarbejde en forfatningstraktat , der giver Parlamentet stor mulighed for at blive hrt .
<P>
Det er derfor et rettidigt projekt og et srdeles aktuelt initiativ , da konventet og regeringskonferencen giver os mulighed for at lse disse vanskeligheder , der , som andre medlemmer har ppeget , vedrrer en rkke grundlggende synlige mangler , mangel p benhed - til trods for , at den hedder den bne metode - og ineffektiv koordination .
<P>
Vi har derfor en enestende mulighed , og fru Smets initiativ giver os god grund til at fortstte arbejdet .
Desuden har fru Smet gjort et godt stykke arbejde , udarbejdet en god betnkning , hvor hun har indarbejdet de bedste ider fra de drftelser , vi har haft i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Vi socialdemokratiske medlemmer er naturligvis meget tilfredse med betnkningen , og selv om De og jeg , fru Smet , er langt fra hinanden bde fysisk og ideologisk , str vi faktisk meget tt i dette sprgsml , da De i hj grad behandler og lser vores gruppes primre bekymringer .
De skaber balance mellem alle institutionerne , De forklarer tydeligt Kommissionens rolle og giver Parlamentet en central rolle , hvorved det store demokratiske underskud , vi har observeret , udlignes .
De bner for gennemskuelighed for at inddrage alle spillere - nationale og regionale parlamenter , ngo ' er og arbejdsmarkedets parter - hvilket vi vrdstter hjt .
De opfordrer til en institutionalisering af traktaten - hvilket vi finder vigtigt - De definerer anvendelsesomrdet for at undg , at denne metode erstatter eller trnger sig ind p omrder , hvor der er lovgivningsmssige fllesskabsinstrumenter - det gr De efter min mening godt - og endelig garanterer De , at der foretages vurderinger , s metoden kan vre effektiv .
<P>
Vi socialdemokratiske medlemmer , fru formand , giver derfor denne betnkning vores fulde sttte , og vi hber , at den kan bidrage til den europiske integration og give de europiske problemer en europisk lsning og endda g lidt lngere end blot mellemstatsligt samarbejde .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Fru formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne gratulere Social- og Kulturudvalget med , at den bne koordination lykkedes , og det med succes !
<P>
ben koordination - det lyder som et rigtig moderne slogan .
Det krver meget logik at koordinere politiske aktiviteter og strategier , hvilket vi ikke altid er vant til i det politiske arbejde .
Det er egentlig meget gldeligt !
Jeg havde nogle problemer med at forklare strigerne denne bne koordination .
Det har vi endnu ikke nogen tradition for i strig , som det er tilfldet i f.eks. de skandinaviske lande .
Det frste sprgsml , jeg blev mdt med i strig , var : Og hvilken rolle spiller Parlamentet i den sammenhng ?
Ogs dr mtte jeg forklare alt det , som jeg har hrt her i aften , og hvad vi hrer igen og igen i udvalgene .
Selvflgelig sagde strigerne , og det ikke kun af respekt for dig som parlamentsmedlem , ikke kun som en rettighed , som et parlamentsmedlem p egne og befolkningens vegne m krve : Vi forlanger en demokratisk legitimering for denne vidunderlige mulighed !
<P>
Om den bne koordination nu ogs er s vidunderlig en mulighed - som sagt , har jeg endnu ikke nogen erfaring at trkke p .
Jeg er endnu ikke blevet en fan , og jeg er heller ikke sikker p , om overfrelsen til en fllesskabsmetode er lsningen .
Jeg mener , at vi skal beskftige os med detaljerne , som p det punkt er : De tre institutioner skal stte sig ved samme bord .
Det er ingen barmhjertighedsgerning over for Europa-Parlamentet , men en ben og fair forhandling mellem de tre institutioner .
Det drejer sig her om detaljerne : Hvordan inddrages Parlamentet ?
Hvordan fr vi indsigt i dokumenterne ?
Hvilke regler kan vi opstille ?
Hvis vi virkelig kommer et stort skridt videre , kunne jeg godt udvikle mig til en fan af den bne koordination .
P omrderne kultur , medier , sport , uddannelse og ungdom ville dette sikkert ogs vre et muligt skridt i retning af en slags europisk kulturpolitik . Det m endelig ikke opfattes forkert , og det betyder p ingen mde en harmonisering af den nationale kulturpolitik , men snarere en effektiv koordination af flles politikker for ogs at kunne n et flles ml sammen .
For alene er vi - som vi ved - netop p disse flsomme omrder ganske enkelt ikke strke nok .
<P>
Deraf min anmodning , som jeg ikke kan gentage ofte nok .
Jeg tror , at Parlamentet i denne forbindelse nsten har talt med n stemme , og det forventer man jo af Europa p mange omrder .
Kre Kommission , se p os som en samarbejdspartner , og lad os koordinere sagerne sammen - og bent !
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Fru formand , siden rdsmdet i Lissabon i marts 2000 er medlemsstaterne blevet enige om at udvide den bne koordinationsmetode fra beskftigelsesomrdet til andre omrder .
Bedste praksis skal udbredes , kvantitative og kvalitative indikatorer fastlgges , europiske direktiver gennemfres i national og regional politik , og naturligvis skal subsidiaritetsprincippet overholdes og gennemfres i nationale handlingsplaner .
<P>
S langt , s godt .
Men nr man fr det indtryk , at det drejer sig om ligemageri , nr det kommer til socialpolitiske retningslinjer , uden at der foreligger et retsgrundlag , nr man om muligt forsger at give medlemsstater instrukser for p den mde at ophve f.eks. nationale bestemmelser , er den bne koordinationsmetode uacceptabel .
Et forstrket samarbejde mellem medlemsstaterne p de politiske omrder , hvor EU kun har begrnsede kompetencer , er sikkert bde muligt og fornuftigt .
I s fald skal samarbejdet dog tage udgangspunkt i en forbedret udveksling af informationer og erfaringer .
<P>
Ved anvendelse af den bne koordinationsmetode skal de traktatmssige kompetenceomrder imidlertid tages i betragtning .
Der er allerede mange kolleger , som er fremkommet med vsentlige kritikpunkter .
Dette instrument kan kun vre et supplement og p ingen mde et alternativ til de vigtige lovgivningsmssige foranstaltninger .
I den forbindelse m hverken Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter forbigs , ogs p det omrde er jeg enig med de forrige talere .
I Europa-Parlamentet er vi dog tit ude for , at vi sttes under tidspres .
Nr Kommissionen f.eks. hrer os i forbindelse med de rlige retningslinjer for beskftigelsesstrategien , men sender rapporterne s sent til os - i starten af ret oplevede jeg det selv - at grundige og kvalificerede hringer trdte i baggrunden .
Den bne koordinationsmetode udarbejdes af nationale eksperter , der utvivlsomt er frsterangs , men som udvikler indhold uden parlamentarisk legitimation .
Europa-Parlamentet er den eneste fllesskabsinstitution , som har kontrol over de politiske processer inklusive den bne koordinationsmetode .
<P>
Jeg sttter Miet Smets krav om , at de nationale parlamenter ogs skal have en passende indflydelse , og vi m heller ikke glemme konomiudvalget , Socialudvalget og Udvalget om Regionalpolitik samt arbejdsmarkedets parter , som ligeledes skal hres , og det allerede fra begyndelsen .
Til trods for alle de vigtige tiltag i denne betnkning , til trods for det planlagte mandat for Kommissionen til frst at lave en undersgelse , og til trods for kravet om en bredt anlagt debat om virkningen af den bne koordinationsmetode har jeg stadig vsentlige betnkeligheder ved denne metode og disse principper .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura (PPE-DE).">
Fru formand , den dybereliggende specifikke problematik bag Michel Rocards mundtlige foresprgsel er , om den bne koordinationsmetode br finde anvendelse inden for alle de sagsomrder , som Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport dkker , og ikke kun inden for dem , der er mere direkte forbundet med Lissabon-strategien , nemlig uddannelse og livslang lring .
<P>
Begrundelsen , hvad angr disse omrder , er faktisk fuldstndig identisk med den , der kan henvises til , hvad angr de to , som jeg netop har nvnt .
Det fremgr da ogs tydeligt af den imdekommenhed , som Det Europiske Rd i Lissabon viste over for at udstrkke den bne koordinationsmetode til andre omrder .
P den baggrund vil det vre nskeligt , at den bne koordinationsmetode , med Europa-Parlamentets fulde tilslutning , ogs rettes mod omrderne kultur , ungdom , uddannelse , medier og sport .
Der forekommer i vrigt de facto-praksis , der kan legitimere det .
<P>
Kun p den mde vil Parlamentet fortlbende kunne udtale sig sagligt velfunderet og i tide , hvorved det kan yde et nyttigt bidrag til , at der findes frem til de bedste lsninger , med get demokratisk legitimitet , fr ethvert relevant initiativ tages under behandling i Rdet , s de nationale og regionale politikker i hjere grad kommer til at afspejle de politiske retningslinjer , der sges gennemfrt p europisk plan .
Det er da ogs uforsteligt , at Parlamentet blot skal vre passiv tilskuer i disse og andre sager .
Hvis en strre rolle for Parlamentet viser sig relevant og ndvendig i et EU med 15 medlemsstater , bliver den endnu mere relevant og ndvendig i et EU med 25 .
Mervrdiskabende europiske politikker br ogs vre genstand for debat blandt de europiske befolkningers direkte reprsentanter .
<P>
Der er derfor brug for en interinstitutionel aftale , der faststter Parlamentets befjelser p en mde , der fyldestgrende definerer bde regler og politikker , som er baseret p mlstninger og rder over indikatorer , hvor der er adgang til dokumentation , deltagelse i orienterings- og analysemder om de fremskridt , der gres , med oplysninger om rapporter og bedste praksis i en proces , der udvikler den bne koordinationsmetode som Fllesskabets metode .
<P>
Parlamentet br kunne handle i tide og med relevans , fr beslutningerne trffes i Rdet .
Kommissionen br formulere forslagene p en sdan mde , at Parlamentet bliver en integreret del af den metode , der blev vedtaget i Lissabon .
Det er i denne sammenhng , at den mundtlige foresprgsel stilet af Michel Rocard , Kulturudvalgets formand , fr sin fulde betydning .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , jeg hilser denne diskussion overordentlig velkommen .
For s vidt vil jeg gerne takke Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , for uden dette initiativ fra fru Smet ville Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport efter al sandsynlighed ikke vre kommet i en situation , hvor vores sprgsml i det mindste bliver behandlet her i Parlamentet .
Doris Pack henviste til , at Kulturudvalget har ventet i mneder p , at vores sprgsml - og kun sprgsmlene ! - om koordination p omrdet kultur , uddannelse , ungdom , medier og sport i det hele taget bliver behandlet her .
Det viser med al tydelighed , at der er noget galt med systemet .
Forhandlingen her i aften er en lejlighed til at lgge problemerne p bordet , og jeg hber ogs , at der bliver draget nogle konsekvenser i den forbindelse .
<P>
Den bne koordinationsmetode kan sikkert bidrage vsentligt til , at vi kan opfylde borgernes forventninger om et forget samarbejde p vigtige politiske omrder , hvor vi ikke nsker en harmonisering .
Det er dog min erfaring , at denne proces ikke vil vinde tilslutning blandt borgerne , hvis den ikke er demokratisk .
Og indtil nu har den ikke vret demokratisk , men foregr derimod p regeringsniveau .
Det er derfor op til os at gre noget .
Hvis vi mener , at henholdsvis effektivitet og demokrati , fleksibilitet og ansvarlig parlamentsdeltagelse samt gennemsigtighed og ansvarlig parlamentsdeltagelse er indbyrdes modstridende , s er det faktisk - det mener jeg i hvert fald - en falliterklring for os .
Derfor hber jeg , at denne forhandling og betnkning kan vre medvirkende til , at vi f uger efter konventets afslutning kan gre vores hjemmearbejde frdigt , og at vi som Parlament - frst og fremmest de to berrte udvalg - kan besvare disse sprgsml .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Fru formand , af rent principielle grunde kan jeg ikke stemme for denne betnkning .
Formlet med den skaldte bne koordinationsmetode er at fremkalde retsvirkninger p forskellige politiske omrder , som der ikke er noget lovligt retsgrundlag for i EU-traktaten .
Det vil sige , at Rdet og Kommissionen efter forgodtbefindende trkker kompetencer op p europisk plan , uden at de er legitimeret til det .
Dette tjener hverken retsbevidstheden eller retsflelsen og har i hvert fald slet ikke til hensigt at vinde borgernes accept !
<P>
Nu ved jeg , at det er muligt og absolut ogs ndvendigt og fornuftigt at koordinere p forskellige omrder .
For man kan jo altid lre noget af andre .
Men at udforme denne legale , frivillige koordination til nsten at vre et lovgivningsinstrument og s oven i kbet forsyne det med sanktionsmuligheder gr det svrt at forst europisk handlemde !
At det netop er Socialudvalget - som jeg jo ogs selv tilhrer - som er helt klar over , hvor flsomme og forskellige traditionerne er i de enkelte medlemsstater , der i en initiativbetnkning gr ind for , at man s at sige tiltager sig kompetencer ad bagvejen , synes jeg er meget beklageligt .
<P>
Vi har altid krvet en klar kompetenceafgrnsning for Europa og respekt for nationale og regionale kompetencer . Den bne koordinationsmetode er ligefrem et slag i ansigtet p disse krav .
Og jeg kan heller ikke fejre Parlamentets inddragelse i denne metode som den store landvinding , fordi det egentlig ikke ndrer noget , efter min mening gr det sgar tingene endnu vrre !
For derved ifres denne metode , som jo ellers ikke p nogen mde opfylder retsstatslige principper , en demokratisk frakke .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Tak , fru Stauner .
<P>
Som afslutning p forhandlingen under t har jeg modtaget et beslutningsforslag p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0150 / 2003 ) af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om rammerne for fremme af lnmodtagernes andel i kapitalen ( COM ( 2002 ) 364 - C5-0527 / 2002 - 2002 / 2243 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=303 NAME="Menrad (PPE-DE)">
Fru formand , fru kommissr , den foreliggende initiativbetnkning fra Beskftigelsesudvalget vedrrer Kommissionens meddelelse om rammerne for fremme af lnmodtagernes andel i kapitalen , det vil sige arbejdstagernes andele i overskud og produktionskapital .
Hensigten med meddelelsen er at stte skub i undersgelser og forskningsprojekter om formuepolitikkens muligheder og risici .
<P>
Beskftigelsesudvalget hilser dannelsen af en arbejdsgruppe velkommen , der skal best af uafhngige eksperter . Arbejdsgruppen skal fremlgge forslag til lsning af forskellige problemer i forbindelse med lnmodtagerandele .
I den sammenhng fokuseres der p forhindringerne for transnationale virksomheder med hensyn til forskellig beskatning af deltagerne .
En detalje : I min betnkning foresls det , at aktieoptioner frst beskattes , nr de aktier , der er erhvervet ved at konvertere optioner , er solgt med succes .
Dette ville isr vre hensigtsmssigt , hvis det ikke kun var topchefer , men ogs arbejdstagere , der havde mulighed for at tegne aktieoptioner .
<P>
Hovedformlet med Kommissionens meddelelse er at styrke det europiske erhvervslivs konkurrencedygtighed i henhold til de strategibeslutninger , der blev truffet i Lissabon .
Allerede i Delors ' hvidbog om beskftigelse foreslog Kommissionen en lnpolitik , som tager udgangspunkt i produktiviteten .
Tilbageholdenhed med kontante lnstigninger ville betyde strre overskud og dermed forgede investeringer . Med andre ord ville det skabe flere arbejdspladser .
Beskftigelsesudvalgets holdning er , at det ikke er nok at takke medarbejderne for deres beskedenhed og forstelse . Tvrtimod br de have andel i overskuddet og investeringerne p baggrund af frivillige modeller , som slet ikke ville have vret mulige uden deres tilbageholdenhed .
<P>
Vi sttter og supplerer de generelle principper , som Kommissionen har udarbejdet . Frst og fremmest frivillighed , det vil sige , at arbejdsgiveren og arbejdstageren skal godkende modellerne .
Desuden skal alle arbejdstagere inddrages i sammenstningen af andelene .
Deltidsansatte - som oftest kvinder - skal ligeledes deltage i denne proces . Kvinder m alts ikke diskrimineres .
S vidt muligt m der ikke lbes nogen undige risici , specielt ikke hvad angr arbejdstagere i sm og mellemstore virksomheder .
For dem betyder insolvens en dobbelt risiko , nemlig jobtab og tab af kapitalandel .
Kommissionen har lavet en overskuelig prsentation af overskuds- og kapitalandele frst og fremmest i strre virksomheder - isr i aktieselskaber .
Her kan vi lre af andre landes erfaringer , srligt af mnsterlandene i forbindelse med kapitalandele , f.eks. Storbritannien og Frankrig .
<P>
Beskftigelsesudvalget anbefaler , at der i hjere grad tages hensyn til de sm og mellemstore virksomheders problemer , og at der gives national sttte til andelsmodeller , som ogs kan gennemfres i praksis i sm og mellemstore virksomheder .
Udvalget om Kvinders Rettigheder , Udvalget om konomi og Valutasprgsml samt Industri- og Forskningsudvalget har givet vigtige svar p de mange sprgsml om overskuds- og kapitalandele .
Jeg takker for Deres konstruktive udtalelser .
Og srligt tak til Kommissionen for de vrdifulde rd .
Drftelserne i Beskftigelsesudvalget var meget givende . Endnu en gang tak til grupperne og til alle skyggeordfrerne !
<P>
Her afslutningsvis Beskftigelsesudvalgets holdning til et par sprngfarlige sprgsml : Da arbejdstagere med kapitalandele er mere motiverede , er det sandsynligt , at produktiviteten vil stige .
Det betyder lavere stykomkostninger , hvilket igen forger afstningen og skaber mulighed for merbeskftigelse .
Den brede ejerskabsspredning forbedrer ogs investeringslysten , da en mere ligelig formuefordeling stabiliserer samfundsordenen .
Vi har desuden brug for en virksomhedsret , som forbinder medejerskab og aktiv medvirken .
Den nye virksomhedsret skal gre ikke-inddragede arbejdstagere til virksomhedsdeltagere .
I Quadragesimo Anno er det formuleret som flger : Lnkontrakten skal videreudvikles til en selskabskontrakt .
Gennem andele og medejerskab bliver arbejdstagere til medarbejdere og medarbejdere til medejere .
Mlet er at gre arbejdstagerne til ligevrdige partnere i erhvervslivet .
Lad os begive os p vej mod dette ml .
Med det for je beder jeg Dem stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=304 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Menrad og alle de medlemmer , der har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning og fremhvet behovet for p ny at starte denne drftelse om lnmodtagernes andel i kapitalen p europisk plan .
<P>
Jeg vil gerne starte med at sige , at jeg finder det meget vigtigt , at bde Kommissionen og Parlamentet er enige om , at der er store forskelle mellem de institutionelle rammer i medlemsstaterne , og at det derfor ikke er muligt for os at tale om behovet for at harmonisere lovgivningen og praksis mellem staterne p det omrde , vi gennemgr i dag .
Det er vigtigt , at vi evaluerer erfaringen i de lande , hvor denne model har vret brugt , og hvor det er bevist , iflge de foreliggende undersgelser , at den ger virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og bruger denne erfaring til at give denne praksis europisk mervrdi .
<P>
Jeg deler synspunktet i betnkningen om , at Kommissionen kan opmuntre de gamle og nye medlemsstater uden disse retlige rammer , s de kan g videre med skattepolitiske rammer og lnmodtagernes andel i kapitalen , hovedsageligt baseret p , som jeg sagde , de resultater vi har fra lande , hvor de finder anvendelse .
Det glder mig inden for de rammer at sige , at Kommissionen bifalder nedsttelsen af en arbejdsgruppe af uafhngige eksperter , der allerede har startet arbejdet , og som aflgger rapport for os i oktober . De er ved at undersge de forhindringer , som de virksomheder , der nsker at anvende ordningen for lnmodtagernes andel i kapitalen , men som har virksomheder i flere lande , stder p , hvilket grundlggende set er en alvorlig hindring for de store virksomheder , der opererer p europisk plan .
<P>
Jeg vil gerne fremhve behovet for , som hr . Menrad ogs henviser til , at national praksis og national lovgivning flger en rkke principper , hvor det vigtigste er behovet for at minimere de konomiske risici for medarbejderne .
<P>
Betnkningen slutter med specifikke forslag , hvor Kommissionen opfordres til at udarbejde en prstationsanalyse mellem lande og modeller , at undersge de former for deltagelse , der er mest velegnede til sm og mellemstore virksomheder , hvor problemerne er nogle andre , samt udarbejde et dokument om fagforenings- og ledelsesmssige aspekter med srlig vgt p sprgsmlet om lige muligheder mellem kvinder og mnd naturligvis .
<P>
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at Kommissionen , hvad angr ovennvnte , fremmer alle disse sprgsml i videst mulige omfang , og sige , at Kommissionen allerede er i frd med at undersge netop dette sprgsml i samarbejde med Instituttet til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene vedrrende sm og mellemstore virksomheder samt rammer for sammenlignende evalueringsindikatorer .
Nr denne undersgelse er afsluttet , vender Kommissionen tilbage og forelgger en ny rapport , som vil vre inden for rammerne af de handlinger , som vi er forpligtet til i Kommissionens meddelelse for 2000-2004 .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fordi han forlangte en forhandling om dette sprgsml , for det er virkelig et meget vigtigt emne .
Jeg vil ogs takke sekretariatet for endnu en gang at have planlagt denne forhandling p sdan et sent tidspunkt , selv om det betyder , at nogle af os , der startede her i salen i morges , allerede har vret her i over 13 timer .
Jeg m tilst , at jeg igen overtrder EU ' s arbejdstidsdirektiv , og som en god europer burde jeg ikke overtrde europisk lovgivning .
Jeg er sikker p , at jeg ville komme p Kommissionens sorte liste ved at gre det .
Jeg hber , at jeg bliver tilgivet bare denne ene gang .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne lyknske ordfreren med den nd , hvori han har behandlet dette vanskelige emne , og med den mde , hvorp han har modtaget ndringsforslag fra alle sider , ogs nogle fra min side .
Jeg har kun et lille kritikpunkt - som jeg ikke hber , at han vil opfatte som pindehuggeri , som vi siger i Det Forenede Kongerige - men det er snarere en kompliment til ham end en kritik .
Jeg syntes , at hans oprindelige version af en af betragtningerne var bedre end kompromiset .
I betragtning D stod der : " der henviser til , at det hverken er ndvendigt , nskeligt eller praktisk muligt at harmonisere bestemmelserne om ordninger for lnmodtagernes andel i kapitalen , da det kunne gre de nationale politikker mindre fleksible " .
Det var helt , som det skulle vre .
Men , som han ved , var der et kompromis med PSE-Gruppen , der ld " i jeblikket hverken er ndvendigt , nskeligt eller praktisk muligt helt og holdent at harmonisere " .
Det var mske en fejl , for der er ingen som helst grund til at harmonisere politikker p dette omrde .
Det er helt , som det skal vre .
Men det er et meget lille punkt .
Jeg er helt enig i den overordnede linje i betnkningen .
Personligt vil jeg sttte hans betnkning fuldt ud , og jeg vil opfordre alle mine kolleger til at gre det samme .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , det er bestemt ikke srlig tit , at vi her i Parlamentet er s enige om s kompliceret et emne .
Derfor vil jeg ogs gerne takke hr . Menrad for , at han har inddraget Den Socialdemokratiske Gruppes ider , forslag og nsker samt mine som skyggeordfrer .
<P>
Lnmodtagerandele i produktionskapitalen er egentlig et emne , som var meget mere aktuelt for 50 r siden end i dag .
Ogs derfor synes jeg , at det er godt , at vi tager fat i denne id og disse muligheder igen i Europa . Nu , hvor vi har etableret det indre marked , skal vi ogs skabe muligheder for arbejdstagerne .
Dog befinder vi os mske i dag i en vanskeligere situation , fordi vi konkurrerer med andre modeller , der skal tilskyndes af staten , f.eks. modeller for virksomheds- og privatfinansieret pensionsopsparing .
Imidlertid br vi alle vre klar over , at modeller for lnmodtagerandele i produktionskapitalen kun kan gennemfres , hvis staten tilskynder til dette .
I jeblikket er disse naturligvis svrere at realisere .
<P>
Dette forslag , disse ider , disse udkast og et eventuelt senere direktiv handler ikke kun om at skabe nye arbejdspladser - selv om det selvflgelig er vigtigt .
Det drejer sig heller ikke kun om hjere produktivitet - selv om det selvflgelig forventes - men ogs om en mere ligelig fordeling af mervrdien .
Vi kan kun forvente , at arbejdstagerne skal interessere sig for virksomhedernes ordresituation eller udvise lntilbageholdenhed , hvis der ikke sker en ndring af fordelingsforholdet mellem arbejde og kapital i deres disfavr .
<P>
Vi er ogs enige med hr . Menrad i , at det ikke primrt drejer sig om harmonisering , men om bedre koordinering , mere information og - naturligvis som en del af et direktiv - om frivillighed .
Vi forventer , at arbejdstagerne beskyttes mod de risici , der er forbundet med konkurser .
Vi forventer ogs , at de mere problematiske grupper inddrages , f.eks. de sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) .
Endelig forventer vi , at lavindkomstgrupper og kvinder , som af forskellige rsager har en anden karriere , en anden arbejdssituation , inddrages .
<P>
Jeg er overbevist om , at Kommissionen vil tage alle vores ider med i overvejelserne og p dette grundlag udarbejde et mere vidtgende initiativ sammen med os , mske til nste r , der kan fre til en mere retfrdig fordeling af produktionskapitalen .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , fru kommissr , rede medlemmer , sprgsmlet om lnmodtagernes andel i kapitalen giver anledning til ganske mange overvejelser .
Den senere tids hndelser omkring kollaps af virksomheder , der havde ordninger for lnmodtagernes andel i kapitalen , afslrer de mulige risici , der er forbundet med sdanne ordninger .
Tilfldet Enron og andre tilsvarende viser , at der er behov for en undersgelse af , hvilke flger de eksisterende ordninger har haft , og en grundig analyse af de forskellige alternative former for medarbejderdeltagelse , bde dem , der er koblet sammen med pensionsopsparingsplaner , og dem , der er koblet sammen med andel i kapitalen , i overskuddet eller i aktieoptioner .
<P>
Ud fra tidligere erfaringer rejses ikke blot en advarende rst om de mulige risici , men ogs megen skepsis om disse ordningers beskftigelsesfremmende effekt , ligesom der peges p de farer , som anvendelsen af dem kan betyde som en mde til at omg arbejdsmarkedslovgivningen p , og som de kan indebre for lnmodtagernes rettigheder , navnlig med hensyn til ln , arbejdsforhold og arbejdstid , lige muligheder for mnd og kvinder samt rettighederne i forbindelse med barsel .
Alle br huske p finansmarkedernes stigende flygtighed .
At lade private rentabilitetskriterier styre de nationale pensionsordningers midler og , i et vist omfang , lnmodtagernes lnindtgt og opsparing , som jo er det , lnmodtagernes andel i kapitalen betyder , er at ge risikoen for , at finanskriserne og deres samfundskonomiske flger kan sprede sig yderligere , sdan som ordfreren ogs konstaterer . Det indebrer , at lnmodtagerne udsttes for en dobbelt risiko i forbindelse med virksomhedens insolvens , hvor de kan miste bde arbejdsplads og kapitalandel .
<P>
Der er selvflgelig forskellige former for andel i kapitalen , der kan modsvares af bestemte indflydelsesmodeller .
Diskussionen er imidlertid ikke s meget om " hvordan " , men derimod om de grundlggende " ml " , som forslaget mtte have .
Det er uacceptabelt , hvis det skal tjene til at pvirke lndannelsen og presse i retning af strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Winfried Menrad har sgt at opstille nogle regler , navnlig om overenskomstforhandlinger , hvor han argumenterer for , at det m undgs , at overenskomstforhandlinger om direkte lnforhjelser foregr samtidig med forhandlinger om lnmodtagernes andel i kapitalen , og at lnmodtagernes andel i kapitalen br udgre et supplerende element og ikke erstatte den normale grundln eller andre bestanddele af lnnen som f.eks. pensionsordninger .
<P>
Det er indlysende , at eventuel tilslutning til ordninger for lnmodtagernes andel i kapitalen altid skal vre baseret p frivillighed , og at det aldrig m indebre forskelsbehandling mellem lnmodtagerne eller vre til hinder for andre former for deltagelse i virksomhedernes forhold , herunder navnlig i lnmodtagernes faglige aktiviteter .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Fru formand , at fremme lnmodtageres andel i kapitalen er efter min mening meget vigtigt for svel de ansattes som for virksomhedernes udvikling .
Mske kan en strre lnmodtagerandel i kapitalen og dermed ogs strre ansvarsflelse oven i kbet bidrage til strre fremgang og lnsomhed for virksomheden og derigennem bidrage til get beskftigelse og get tilgang til kapital .
En del hvder til og med , at udvikling af forskellige typer konomiske ordninger for lnmodtageres andel i kapitalen kan vre en mde at opn get tilvkst og hurtigere opfyldelse af mlene i Lissabon-strategien p .
Det ville vre en nde , som man stille kunne bede om , for Lissabon-mlene synes nemlig mere og mere at antage karakter af luftspejlinger .
<P>
Lige meget hvad kan udbyttedelingssystemer af forskellig slags i hvert fald skabe et godt incitament for de ansatte , skabe strre entusiasme for arbejdsopgaverne og knytte bndene mellem virksomheden og de ansatte .
S langt er vi enige , hr . Menrad .
Hvad angr disse punkter i betnkningen , har hr . Menrad efter min mening gjort et aldeles fortrffeligt arbejde og lavet en god analyse af den problematik , som trods alt ligger i denne sag .
Jeg deler dog ikke den opfattelse , at dette er noget , som skal besluttes eller diskuteres p EU-niveau .
Ordfreren har selv skrevet i betnkningen , at en harmonisering af bestemmelserne for konomiske ordninger for lnmodtageres andel i kapitalen ikke er ndvendig , og at det heller ikke er nskvrdigt eller muligt at gre det , eftersom det ville hmme fleksibiliteten i medlemsstaternes politik .
Det er jeg enig i .
Senere siger hr . Menrad imidlertid , at der er brug for en europisk ramme til at fremme lnmodtageres andel i kapitalen gennem en samordning af overenskomster om almene principper , om sociale sikkerhedsanliggender og skatteaspekter .
Hvorfor ?
Samordning af modeller og vilkr gavner hverken virksomhederne eller de ansatte .
Jeg ser derfor ingen anledning til , at denne sag med alle de specifikke krav og hensyn , det vil vre ndvendigt at tage hensyn til , overhovedet skal behandles af nogen af EU ' s institutioner .
Virksomheders udbyttedelingssystemer angr virksomhederne og deres ansatte . Det er derfor dr , denne sag br vre .
<P>
Den moderate delegation stemmer derfor nej til betnkningen , for nogen skal jo have en afvigende opfattelse .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Menrad for den veldokumenterede og gode betnkning .
De har endnu en gang bevist Deres srlige evner i lnmodtagersprgsml .
Er det et emne for EU ?
Om det er !
Det skyldes , at lnmodtagerandele bde p arbejdsgiver- og arbejdstagerside har en absolut innovativ karakter .
Dette er indfaldsvinklen , og det er den nye filosofi , hvis vi vil flge Lissabon .
Det var , hvad jeg ville sige til den forrige taler .
<P>
Naturligvis er det et sprgsml om at holde visse ting adskilt , som Menrad selv gjorde det .
Vi gr ud fra , at det drejer sig om rene kapitalandele , der ikke kan vre noget supplement til eksisterende lnsystemer .
De skal behandles separat , og det er en faktor .
Vi gr ud fra , hvilket der ogs allerede er gjort rede for , at netop sektoren med lnmodtagerandele eller andele i industrisektoren vil blive styrket vsentligt .
Det har en psykologisk effekt .
Det har en effekt for den enkelte virksomhed .
Det er innovativt , og det lover godt for fremtiden .
Det var det , der blev prsenteret .
<P>
Hvilken tid lever vi i ?
Og det glder nu for Kommissionen .
Det handler om at integrere disse modeller for lnmodtagerandele i et srligt netvrk , som passer til vores tid . Desuden skal man f arbejdstagerne til at interessere sig for at have andele i virksomhederne .
<P>
Hvordan ser realiteterne ud i Europa ?
Vi har en recession , som nrmer sig deflation , prget af Kommissionens stadig strre spareiver .
Det medfrer , at der spares p pensions- og socialsystemerne , hvilket ikke fremmer arbejdstagernes vilje til at engagere sig konomisk i erhvervslivet .
Det er det , der er problemet .
<P>
Det vil sige , at nr vi laver politik her i EU , br vi lave sm med hoveder . Vi br udvikle systemer , som ogs er udstyret med relevante opflgningsforanstaltninger , sledes at det alt sammen bliver til t skabende hele .
Det er jo faktisk det , vi nsker .
Det er ikke tilfldet , s lnge der eksisterer helt andre konomiske tendenser p den ene side , end vi har med vores ider p den anden side .
<P>
Lnmodtagerandele m ikke kun vre ren teori .
I henhold til Lissabon er lnmodtagerandele mere end det !
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Ettl .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0167 / 2003 ) af Fraisse for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvinder og sport ( 2002 / 2280 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=313 NAME="Fraisse (GUE/NGL)">
Fru formand , fru kommissr , det glder mig at kunne forelgge min betnkning for Dem denne aften , selv om Parlamentet , som De ser , er lidt tomt .
Sprgsmlet om kvinder og sport vedrrer begge mine parlamentariske ansvarsomrder .
Det vedrrer bde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Det er en initiativbetnkning , der egentlig omhandler et grundlggende element i vores demokrati .
Sport har siden tidernes morgen vret en del af grundlaget for udviklingen af demokratiet .
<P>
Det glder mig ogs , at betnkningen er udarbejdet under det grske formandskab .
Jeg vil gerne kort skitsere de forskellige elementer i denne initiativbetnkning , som jeg gav mig i kast med .
<P>
For det frste er vi ndt til at anerkende , at der er stor ulighed mellem mnd og kvinder og mellem drenge og piger i forbindelse med sprgsmlet om og adgangen til sport , det vre sig p topplan eller som fritidsaktivitet .
Det er vigtigt at erkende denne ulighed .
<P>
For det andet er og bliver sport et middel til selvudfoldelse i de enkelte livsafsnit .
Her kommer sprgsmlet om lige muligheder ind i billedet .
<P>
Da der for det tredje er den nvnte ulighed , er vi ndt til at tage et sprgsml i betragtning , der skaber en rkke vanskeligheder .
Hvis vi vil sikre lighed mellem unge piger og drenge , mellem mnd og kvinder , blandt teenagere og unge voksne , er vi ndt til at tage de uligheder og forskelle mellem mnd og kvinder i betragtning med hensyn til sportsprstationer .
<P>
En rkke mennesker har fortalt mig , at de mener , at de allerede er med .
Jeg har bemrket , at bde hren og politiet har vret ndt til at arrangere forskellige konkurrencemssige og prstationsrelaterede test for mnd og kvinder .
Dette er et forsg p at skabe lighed mellem forskellige kropstyper for at sikre mnd og kvinder lige muligheder .
Jeg har forsgt at forklare denne id i isr punkt M i min betnkning .
<P>
Det er vanskeligt at n til en situation med lighed eller ligevgt , om man vil , nr vi har to forskellige udgangspunkter .
Det er efter min mening de tre elementer , som udgr grundlaget for betnkningen .
Jeg vil gerne minde Dem om , at der for 13 r siden blev forelagt en betnkning om kvinder og sport for Parlamentet .
Jeg havde hbet p at vre pioner , men det er ikke tilfldet .
Jeg m erkende , at andre har fremhvet problemet fr mig , og det glder mig .
<P>
Der er tre hovedomrder , hvor lighed og selvopfyldelse gr sig gldende , nemlig sport i skolerne , sport som fritidsaktivitet og topidrt .
Det er mske i den henseende , at jeg satte mig for at vre fornyende i forhold til den tidligere betnkning .
Alle tre omrder skal tages med i betragtning i udviklingen af sport .
<P>
Skolen er et sted , hvor der sttes standarder , og hvor piger og drenge undervises sammen .
Det er et sted , hvor verden bner sig snarere end lukker drene for fremtidige muligheder .
Alle de professionelle har fortalt mig , at skolen spiller en central rolle i kvinders adgang til sport .
Sport som fritidsaktivitet er en luksus for nogle mennesker , for nogle kvinder br jeg nok sige .
Man er ndt til at have tiden , midlerne og muligheden for adgang til sportsudvelse for at kunne dyrke det som en fritidsaktivitet .
Der er langt frre sportsfaciliteter til piger , teenagere og unge kvinder end til drenge og mnd .
Der er stor ulighed , da sport som fritidsaktivitet er en luksus for kvinder , der skal klare kravene fra bde arbejdsplads og familie .
Jeg nskede at understrege det punkt .
<P>
Hvad angr topidrt , er vi frst ndt til at forst de ting , det involverer .
Det er til tider vanskeligt at blive ajourfrt med det , der sker inden for kvindetopidrt .
Medierne dkker det ikke altid , som de kan eller br , eller som vi nsker , at de gr .
Desuden m vi ikke overse de specifikke sundhedsproblemer , som visse topidrtskvinder stder p .
Der er forstyrrelser og hormonproblemer , som senere kan fre til reproduktionsproblemer eller for tidlig ldning .
Alle de professionelle har understreget disse sundhedsproblemer over for mig .
Som en sociolog sagde , s er sport i modstning til anerkendt viden ikke lig med sundhed .
Endelig er alle enige om behovet for at sikre , at kvinder skal spille en strre rolle i beslutningstagningen .
Det er ogs et centralt element .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg for nylig har arbejdet meget sammen med de forskellige politiske grupper .
Jeg vil gerne takke dem for at vre s indstillet p at bidrage .
Jeg vil ogs gerne takke det grske formandskab for at arrangere et mde om kvinder og sport i Thessaloniki den 8. marts , som jeg deltog i .
De skal ogs have tak for at medtage mit forslag " Kvinder og sport " i erklringen ved afslutningen af mdet .
Desuden vil jeg gerne takke Den Internationale Olympiske Komit og det europiske netvrk " Kvinder og Sport " , som har vret meget samarbejdsvillige .
<P>
Den sidste id , jeg gerne vil fremlgge , hidrrer fra det , jeg har hrt fra alle involverede parter , herunder de professionelle .
De bad mig g ind for blandede sportsaktiviteter .
De er vejen frem .
<P>
Denne betnkning har titlen " Kvinder og sport " , men mlet med den er blandede aktiviteter .
Vi nsker , at mnd og kvinder , piger og drenge indgr i det , der er og br forblive en behagelig aktivitet for begge kn .
<SPEAKER ID=314 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil gerne takke og lyknske fru Fraisse , da hendes betnkning er interessant , men ogs indebrer store vanskeligheder , nr man tnker p , at den p den ene side vedrrer millioner af EU-borgere direkte og p den anden side udgr et sprgsml , hvor der er meget f kompetencer og meget lidt erfaring p europisk plan .
<P>
Hvad angr betnkningen , vil jeg gerne starte med analysen af fllesskabsvrdien af sport .
Jeg mener , at fru Fraisse med rette demonstrerer betydningen af sport som et vigtigt vben mod diskrimination .
Det er grunden til , at sport som et middel til at bekmpe diskrimination i meget hj grad fremmes i bde Europa-Kommissionen og i planen for 2003 , der er internationalt r for bekmpelse af diskrimination og Det Europiske r for Uddannelse gennem Idrt 2004 , hvor den plan , der udarbejdes , tager sprgsmlet om diskrimination i betragtning .
<P>
Jeg vil gerne henvise mere specifikt , da jeg selvflge m sige , at jeg er helt enig i nden i analyse , som hun netop selv har henvist til , og kommentere visse opfordringer , som vedrrer institutionerne direkte .
<P>
Den frste er , som De ved , at konventet allerede har besvaret sprgsmlet om sport og traktaten . Det er klart - og ingen anfgter det - at sport med det sociale og uddannelsesmssige aspekt , ligesom kultur og uddannelse , betragtes som sttteaktiviteter p EU-plan , hvilket ingen medlemsstat har bestridt .
Vi kender derfor de grnser , som vi kan bevge os inden for institutionelt .
Der er Deres forslag om at oprette et kontor for " Kvinder og Sport " .
P nuvrende tidspunkt tror jeg , det er vanskeligt at bestemme det specifikke omfang for et sdant kontor , nr der er dette praktiske problem med at bestemme kompetencerne p europisk plan .
<P>
Hvad angr de undersgelser og det materiale , der foreligger , findes der en vigtig bibliografi fra Europardet , som vi mener har vret brugt fra tid til anden og er tilstrkkelig til at basere positive tiltag p , og jeg tror , at vi isr i 2004 fr mulighed for at gre yderligere fremskridt og fremme aspektet kvindesport .
Selvflgelig kan vi ikke bare sidde med hnderne i skdet , mens vi venter p en ny artikel i traktaten .
Der er en grnse , og jeg mener , vi kan gre yderligere fremskridt ved at forbedre informationen til sportsforeninger og ge bevidstheden om mulighederne inden for rammerne af de nuvrende fllesskabsprogrammer , hvor der er meget lidt eller ingen eftersprgsel fra sportsrelaterede foreninger og programmer .
Vi kan henvise til Equal-programmet eller til forskningsprogrammerne , som der endnu ikke er stillet sdanne forslag til , eller endog Daphne-programmet , hvis vi tnker p aspektet seksuel chikane inden for sport , som bestemt ikke er uvsentligt .
<P>
Jeg kan derfor sige , at jeg er enig , og vi sttter fuldt ud aktioner til at tilskynde sportsforeningerne til at bruge fllesskabsprogrammerne , men jeg vil vre mere forsigtig med sprgsmlene om nye undersgelser eller nye administrative strukturer , i de mindste indtil vi har en mere klar definition af aktiviteterne .
Ved eventuelle forslag er det klart , at Europa-Kommissionen p den ene side er forpligtet til at respektere de lovgivende handlinger i medlemsstaterne og p den anden side til at tage hensyn til autonomien i sportsforeningerne .
<P>
En sikker mde at ge medlemsstaternes og sportsforeningernes interesse p er at fremme sport for kvinder som et middel mod diskrimination .
Det har jeg taget til efterretning i Deres udtalelse og vil gerne understrege , at sport og sportspolitikker klart kan bruges som et middel til at bekmpe det .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Zissener (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , selv om kvinder og sport historisk set har en lang tradition sammen , der gr helt tilbage til den grske antiks frste olympiske lege , blev der frst i 1928 truffet beslutning om , at kvinder mtte deltage i De Olympiske Lege .
Siden da er kvindernes deltagelse steget kontinuerligt , selv om den i dag kunne og burde udvikle sig hurtigere .
<P>
Denne betnkning beskftiger sig med kvinders deltagelse i sportens tre kerneomrder , nemlig skole- , fritids- og elitesport . Her er der ingen planer om at skabe sportsmuligheder , som udelukkende er for kvinder .
Ogs p sportsomrdet skal principperne om gender mainstreaming anvendes .
Ligestillingsaspektet i sportens verden er efter min mening denne betnknings vigtigste punkt .
Formlet med lige muligheder inden for skole- , fritids- og elitesport er primrt at opn en bedre integration af kvinder p alle disse niveauer .
<P>
P den anden side skal sportsverdenen ogs anerkende kvindernes betydning for sporten .
Kvinder er underreprsenteret i sportsorganisationernes beslutningsorganer .
Hvorfor er det fortrinsvis mnd , der er involveret i klub- og foreningsstrukturerne , selv om stadig flere kvinder bliver medlemmer af en sportsforening ?
Denne kontrast er endnu mere ijnefaldende inden for elitesporten .
Kvinder er ikke reprsenteret i organisationernes beslutningsorganer i et omfang , der svarer til deres resultater inden for elitesport .
Tvrtimod indtager kvinderne en meget vanskeligere stilling inden for elitesporten , specielt hvad angr de kvindelige elitesportsudveres sundhed .
P dette omrde skal Fllesskabet handle , og det skal ske i samarbejde med relevante organisationer inden for konkurrenceidrtten .
<P>
Man skal dog vre opmrksom p , hvad der hrer ind under subsidiaritetsprincippet .
Jeg er enig i den opfattelse , at det er undvendigt at oprette et kontor for " Kvinder og Sport " under Kommissionen , som det er blevet foreslet .
Desuden er der ingen budgetposter , som vil kunne finansiere et sdant kontor . Derfor stemmer jeg imod artikel 5 ved afstemningen i morgen .
Jeg anbefaler Dem ligeledes at stemme imod artikel 32 , som opfordrer medlemsstaterne til at transmittere kvindesport p de statslige tv-kanaler . Dette skulle i givet fald ske i forbindelse med ndringen af direktivet " Fjernsyn uden grnser " .
Der findes ingen liste , der bindende regulerer transmissionen af sportsbegivenheder for hele Europa .
De enkelte medlemsstater kan , hvis de vil , opstille deres egne nationale lister over vigtige sportsbegivenheder , der har stor offentlig interesse .
At faststte en sdan forpligtelse ville efter min mening betyde en overregulering , som vi ikke nsker i vores gruppe .
Derfor agter vi ikke at stemme for artikel 32 i morgen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nske fru Fraisse tillykke med hendes glimrende betnkning !
Vi er ogs enige i store dele af betnkningen , og vi vil stemme for betnkningen i sin helhed i morgen .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det str klart , at der er lange udsigter til en situation , hvor kvinder regelmssigt udver fysisk aktivitet .
Sport har grundlggende betydning for samfundet .
Det er et altomfattende middel til at ge forstelsen , der overskrider hindringer i forbindelse med sprog , nationalitet , region og farve .
Efterhnden som OL 2004 nrmer sig , er sport et vidunderligt middel til fremme af fred i verden .
<P>
Deltagelse i sport er som at vre medlem af en stor familie .
Derfor br kvinder aldrig udelukkes , og deres interesser aldrig tilsidesttes .
Vi skal tage bde horisontale og vertikale tiltag for at fremme kvinders adgang til sport .
Vi skal med andre ord udvikle sport for kvinder og piger p alle niveauer .
Vi skal udvikle sport i skolerne , sport som fritidsaktivtet og sport p konkurrenceniveau .
Vi finder det ogs vigtigt at satse p alle grupper af kvinder , isr dem , der har mindre adgang til sport p grund af livsstil eller status .
<P>
Sport i skolerne indbrer mere end blot at lre sport .
Det indebrer at udvikle den rolle , som de unge kommer til at spille i samfundet i fremtiden .
Som flge af tilbageholdenheden hos de unge piger , der falder fra , er det ogs vigtigt at sikre , at unge piger er mere entusiastiske omkring udvelsen af sport .
Sport handler derfor om at opn frigrelse og autonomi .
Hvad angr sport som fritidsaktivitet , er det tydeligt , at sport for mange kvinder er et ekstra valg , der frst kommer i betragtning efter arbejde , brn , husarbejde og familiefritidsaktiviteter .
Vi er kun alt for bevidst om de flger , dette har for kvinders sundhed .
Desuden lader sportsfaciliteterne ikke altid de unge kvinder deltage i sport p et belejligt tidspunkt .
Ydelser som brnepasning findes ikke alle steder .
<P>
Endelig er sport ogs et erhverv og en mde at tjene til livets ophold p .
Sportsmyndighederne og eliteidrtsudverne skal derfor respektere de gldende regler om personers frie bevgelighed og udbuddet af tjenesteydelser .
Kvinder er i mindretal inden for sport p topplan , og de er rollemodeller for de unge .
For at tilskynde de unge piger til at deltage i sport , skal disse sportskvinder vre i offentlighedens sgelys .
De skal f.eks. i fjernsynsprogrammer ikke vre forvist til andenpladsen og kun blive vist efter andre ting .
<P>
Deltagelse i sport p hjeste niveau indebrer mange markante fysiske ndringer , der indvirker p sundheden og deltagernes fremtidige liv .
Det er vigtigt at foretage srlige undersgelser om effekterne af sport p topplan p kvinders sundhed .
Der br ogs vre srlig fysisk trning for kvinder .
Sidst , men ikke mindst er det vigtigt , at kvinder er reprsenteret i alle sportsgrene uanset niveau eller rsag til at dyrke en bestemt sportsgren .
Det er ogs vigtigt , at kvinder kan fungere som dommere og forligsmnd og sikre , at begge kn er reprsenteret i lgeudvalg og udvlgelseskomiter .
<P>
Vores initiativ skal gre det muligt for kvinder at deltage regelmssigt i sportsaktiviteter og retter isr opmrksomheden mod handicappede og ldre kvinder .
Sport er selvflgelig et fremragende middel til selvudvikling og genoptrning .
Det fremmer ogs den sociale integration af folk i alle aldre , solidariteten og gr det muligt for folk at overstige forventningerne .
Sport skal fremmes .
Det forger samfundets vrdi og sikrer alles velbefindende .
Jeg vil derfor gerne slutte af med at takke fru Fraisse og Kommissionen for den interesse , de har vist dette sprgsml .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , det var en gruppe kvinders pres og kamp , der i 1928 fik Den Internationale Olympiske Komit til endelig at tillade deltagelse af kvinder i De Olympiske Lege som aktive idrtsudvere , men dog kun i visse discipliner .
Frst i 1964 blev kvindernes 800-meterlb indfrt .
Det var pres fra mange kvindelige idrtsudvere og trnere , deres urbdighed og deres kamp , der tvang strkt kvindefjendske idrtsorganisationer til at give efter .
De bnede en vej , som vi hylder her i forhandlingen om denne betnkning , som jeg sttter , og som skyldes et initiativ fra ordfreren , Genevive Fraisse , som jeg gerne vil takke for det fremragende arbejde , som hun har udfrt , og for at have medtaget forslag fra min side .
Vi ved , at der inden for EU er enorm forskel i den situation , som kvinderne befinder sig i , hvad angr idrt , navnlig mellem landene i nord og landene i syd , selv om gennemsnittet generelt er meget lavt for kvinder ( kun 16 % ) og piger ( kun 37 % ) , der erklrer , at de regelmssigt dyrker sport eller anden fysisk aktivitet .
<P>
Derfor fremhver jeg det som srlig vigtigt , at betnkningen erklrer , at kvinders idrtsudvelse er udtryk for alle kvinders ret til ligestilling og frihed til at rde over deres krop og indg i det offentlige rum uafhngigt af nationalitet , alder , seksuel orientering , religion og handicap , hvilket indebrer , at medlemsstaterne og EU skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at kvinder og mnd fr lige adgang til at udve sport p alle niveauer og i alle livsafsnit uafhngigt af socialt milj , herunder navnlig mentalt eller fysisk handicappede , for hvem det er vigtigt at fremme sporten og den fysiske aktivitet .
Jeg glder mig derfor over , at kommissren ogs har nvnt det europiske handicapr i r , og jeg hber , at det ikke kun bliver i r .
<P>
Derfor er det ogs pkrvet at tage alle de forskellige juridiske og finansielle instrumenter i anvendelse for at fremme og sttte kvindeidrtten .
Der m lgges strre vgt p legemsvelser og idrt , der m skabes bedre betingelser for de kvindelige idrtsudvere , og der m sikres lige rettigheder i topidrt p alle planer , herunder i beslutningsprocesserne og med hensyn til betingelserne for reintegrering i samfundet , nr kvinderne har afsluttet deres sportskarriere .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="FI" NAME="Aaltonen (Verts/ALE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , inklusive Dem med observatrstatus , hvis De er vgne .
Da jeg frst begyndte af arbejde i Parlamentet i april , samtidig med observatrerne , vil jeg gerne nvne dem .
Jeg fler mig stadig lidt som en observatr .
Jeg har nu ren af at tale til forsamlingen for frste gang , og jeg er glad for , at jeg har fet et emne , som jeg har et meget personligt forhold til , og som har krvet den energi og styrke , der kommer fra et helt liv med sport .
Mske er det derfor , at vi alle her stadig er i god form .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at ordfreren , fru Fraisse , har indarbejdet , om ikke helt alle , s i hvert fald rigtig mange af de ndringsforslag , som Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har stillet ved behandlingen i vores udvalg .
Med disse ndringsforslag har vores gruppe forsgt at fremhve det samme , som ordfreren , fru Fraisse , til en vis grad har medtaget i sin betnkning .
Kvindesport lider under et problem , som ogs er kendt inden for den politiske og konomiske sfre : deltagelse i beslutningsprocessen .
Der er behov for en virkelig indsats for ligestilling for at f lst det .
<P>
Vi br huske p , at sport ikke kun er konkurrencesport , topprstationer og verdensrekorder .
Sport og motion er for de fleste mennesker en mde at opn et sundt , afbalanceret liv i et samfund , der bliver stadig mere krvende og hektisk .
Det er et aspekt , vi gerne vil fremhve mere tydeligt i betnkningen .
Motion og sport fremmer vitaliteten , bde ved individuelle indsatser og ved holdindsatser .
<P>
Der er ogs en masse andre sager , hvis betydning jeg gerne vil understrege nu , hvor jeg har fet taletid .
Det er meget vigtigt , at forbedre mulighederne for at dyrke sport ogs for andre end kun sunde mennesker .
Sport er ogs en meget effektiv , mentalterapeutisk og samfundsnyttig mde at forbedre livskvaliteten for syge og handicappede og hjlpe dem med at overkomme dagliglivet .
De , der ikke kan g p deres egne ben , kan ride , alts lne hestens ben .
Det er sport .
En anden ting , jeg mener , det er vigtigt at tage med i sine overvejelser , er , at ldre kvinder og mnd ogs br tilbydes njagtig samme muligheder for at dyrke motion og udve sport som de unge og adrtte .
Heller ikke her kan man i for hj grad understrege den gavnlige effekt af sport og dens evne til at rehabilitere .
Disse to meget vigtige punkter er nu blevet fjet til betnkningen .
Jeg ville dog gerne have understreget noget tydeligere , at sport er den mest fantastiske mde at integrere indvandrere , kvinder og brn i et nyt samfund .
<P>
Trods alt er vi meget tilfredse med betnkningen , og vi beder kun om et par separate afstemninger om nogle punkter .
Jeg hber p , at man vil vre srlig opmrksom p , at sport som studieobjekt ikke br bedmmes ud fra de samme parametre som intellektuelle discipliner som fremmedsprog og matematik .
Jeg hber ogs , at omtalen af sport som et individs grundlggende rettighed vil blive udeladt af betnkningen .
Jeg mener , at alle mennesker har ret til at dyrke sport , men jeg synes , at der gr inflation i udtrykket " grundlggende rettighed " i denne forbindelse .
Betnkningen burde ogs udelade listen over lande , som ikke sendte mixhold til de sidste Olympiske Lege , selv om det er vigtigt at appellere til alle lande om at sende mixhold .
<P>
Hvis denne betnkning slipper gennem parlamentsbehandlingen i morgendagens afstemning , hvilket jeg hber , vil jeg dog vre lidt skeptisk med hensyn til , hvad Kommissionen og medlemslandene vil gre ved sagen .
Derfor ville det ogs vre meget vigtigt , hvis vi kunne f en opflgning p betnkningen , og jeg appellerer nu til den ansvarlige kommissr og sprger , om vi kan f en opflgende betnkning om henstillingerne fra denne betnkning inden den nuvrende periode slutter i 2004 .
Jeg vil gerne takke fru Fraisse for hendes betnkning og for hendes lidenskabelige forsvar for sagen i sin helhed .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren , fru Fraisse , for hendes indsats .
<P>
Mine damer og herrer , tiderne har ndret sig meget .
Forestil Dem blot , i 1912 , hvor den legendariske Pierre de Coubertin blev spurgt om muligheden for at arrangere OL for kvinder , svarede han , at det var uigennemfrligt , uinteressant , ustetisk og forkert .
OL skulle vre baseret p den hjtidelige demonstration af mandesport baseret p internationalisme , p loyalitet som et middel , p kunst som baggrund og p kvinders bifald som belnning .
<P>
100 r er ikke s lang tid .
Vi kvinder deltog ikke p davrende tidspunkt i OL , men nu udgr vi mere end 40 % af deltagerne .
Og hvis vi husker p , at der er kontinenter med kun meget lille deltagelse , mener jeg , at vi virkelig har gjort store fremskridt .
Jeg selv , der har brugt 20 r af mit liv p sport , frst som amatr og derefter som professionel , mener imidlertid , at der er to fronter , hvor der stadig skal gres en stor indsats , og hvor der endnu er lang vej .
<P>
Den frste er medierne .
I Spanien har vi sportsaviser , som kun omhandler sport , og de er nogle af de mest lste aviser i landet - endda mere end de nationale aviser - og kun knap 4 % af indholdet vedrrer kvindesport , og hvad mere er , indholdet om kvindesport bestr ofte kun af nyheder af sentimental art eller af poserende sportskvinder eller af bekldning til sportskvinder .
Det er ikke kun et spansk problem .
I Frankring vedrrer hjst 5 % af nyhederne i dagbladet L ' quipe kvindesport .
Det er derfor et problem , der vedrrer hele EU .
<P>
Den anden udgres af sportsorganer .
Vi klager ofte over , at kvinders deltagelse i politik er for lav . Ikke desto mindre vil jeg gerne ppege , at kvinders deltagelse i politik er lysr forud for deres deltagelse i sportsorganer .
<P>
I lyset af denne dramatiske situation besluttede Den Internationale Olympiske Komit i 1996 , at 10 % alle stillinger i samtlige beslutningstagende organer inden udgangen af 2000 skulle reserveres til kvinder , herunder i de internationale forbund og organer , der hrer sammen med den olympiske bevgelse , med henblik p at hve kvoten til 20 % i 2005 .
Det er latterligt lave kvoter , men situationen forvrres af , at kvoterne ikke er opnet .
<P>
Mine damer og herrer , ved afslutningen p den frste konference om kvinder og sport i oktober 1996 i Lausanne sagde Juan Antonio Samaranch , at det 21. rhundrede skulle vre den nye ra for kvinders deltagelse i sport p verdensplan .
Vi skal alle , mnd og kvinder , gre alt , hvad vi kan , for at gre Juan Antonio Samaranchs udtalelse til en realitet .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at takke og overbringe mine varme lyknskninger til fru Fraisse med hendes initiativ til at mobilisere og ge bevidstheden i Europa-Parlamentet og alle de kompetente organer omkring det meget alvorlige sprgsml om forholdet mellem kvinder og sport .
<P>
Denne betnkning er isr vigtig og vrdifuld i forbindelse med optakten til OL i 2004 , og vi hber , at forslagene i den tages op til seris overvejelse i Organisationskomiten for De Olympiske Lege i Athen , ATHOC .
Jeg vil imidlertid ogs gerne overbringe mine varme lyknskninger til kommissren , der har svaret direkte og positivt p forslagene i betnkningen .
Sport kan bestemt , fru kommissr , vre en meget proaktiv mde at bekmpe diskrimination mod kvinder p og endnu vigtigere at gre noget ved underreprsentationen af kvinder p , og jeg mener , at der br trffes foranstaltninger i denne henseende for at ge antallet af kvinder i ledende stillinger p alle sportsaktivitetsniveauer for at sttte kvindernes personlige og professionelle udvikling inden for sport , organiseringen og administrationen af sport og trning samt organiseringen af sportsbegivenheder p alle niveauer .
<P>
Der skal oprettes mekanismer , der sikrer , at kvinder fr noget at skulle have sagt i forbindelse med udarbejdelsen af politikker og programmer , som vedrrer dem .
Medierne skal tilskyndes til positivt at afspejle og i tilstrkkeligt omfang dkke bredden , dybden , kvaliteten og fordelene ved kvinder og piger , der arbejder med sport , og endelig er der brug for sttte til at opn standarderne for ligestilling mellem knnene som fastlagt af Den Internationale Olympiske Komit i 1998 og den praktiske anvendelse af alt inklusive Thessaloniki-erklringen , der afsluttede arbejdet p en stor international konference inden for rammerne af det grske formandskab .
<P>
Lad os gre iden med kvinders deltagelse til en vigtig besked fra OL 2004 .
Lad De Olympiske Lege blive en sand festligholdelse af menneskeheden , der fremmer de vrdier , som kvinder tillgger srlig betydning , nemlig vrdierne om fred , demokrati , ligestilling , respekt for forskelligheder , dialog mellem kulturer , den kreative sameksistens blandt mennesker og lsningen af forskelle med fredelige midler .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Fru formand , Europa-Parlamentet og Rdet har udrbt 2004 til Europisk r for Uddannelse gennem Idrt .
Det er i sig selv grund nok til en initiativbetnkning , hvor adgangen til at udve sport respekteres som en grundlggende rettighed , og det fuldstndig med rette .
Ved at dyrke sport allerede i ungdomsrene styrkes personligheden og selvbevidstheden , og det betyder i hvert fald frigrelse for kvinderne .
<P>
I sporten testes og overvindes grnser , og det glder ikke kun for den enkelte udver , men ogs for teamet . Det sker , nr man sammen opnr resultater , der er meget mere end blot det at lgge individuelle prstationer sammen .
Derudover lrer man at tage mere hensyn til hinanden og at inddrage dem , som har et handicap , hvilket er et vigtigt bidrag til social integration .
<P>
S meget mere uforsteligt er det , nr kvinder formenes adgang til sport af sociale eller kulturelle rsager .
Jeg vil gerne minde om De Olympiske Lege i Atlanta i 1996 .
P vegne af PPE-Gruppen kritiserede jeg dengang her i Parlamentet muslimske staters diskrimination af kvinder . De muslimske stater havde forbudt kvinder at deltage , fordi de havde ngtet at flge n specifik regel .
De ville nemlig tage deres trklder og det tj af , som forhindrede dem i at lbe .
Det fik de imidlertid ikke lov til .
Jeg hber ikke , fru Karamanou , at det samme sker i Athen .
<P>
De er sikkert klar over , at PPE-Gruppen dengang undlod at stemme i Kvindeudvalget .
Hovedrsagen til dette var , at s lnge vi endnu ikke har nogen befjelser p europisk plan , kan der heller ikke etableres en ny administration hos Kommissionen .
Fru Diamantopoulou gjorde opmrksom p , at der dog vil kunne rejses EU-penge , f.eks. penge fra Equal eller Daphne eller fra forskningsprogrammer .
Det var dog noget overdrevet , da det f.eks. blev pstet , at sportsanlggenes bningstider ikke var kvindevenlige .
S generelt kan man ikke stille det op .
Der er allerede sket en del .
Fru Zissener ppegede , at man ikke kan tvinge tv-kanalerne til at transmittere fra kvinders sportskonkurrencer .
Det skal markedet nok selv regulere .
Jeg kommer selv fra kommunikationsbranchen , og vi har tydeligt set , hvad der er sket af positive ting for kvinderne p netop dette omrde .
I medierne er kvinderne i hvert fald ikke lngere underreprsenteret .
Inden for reklameverdenen er de heldigvis for lngst blevet til forbilleder , hvilket de mange kvindelige personligheder inden for atletik , skisport , tennis eller svmning bidrager til .
De har med rette gjort deres indtog i flere og flere sportsgrene , der tidligere var forbeholdt mndene . Et eksempel er kvindefodbold , som efter min mening er superattraktiv underholdning .
Der er kun t omrde , som jeg ikke er nogen stor tilhnger af , nemlig kvindeboksning .
Men ellers er kvinderne blevet aktive inden for rigtig mange sportsgrene , og det er absolut gldeligt .
<P>
Nu , hvor nogle af vores forslag kan tnkes at blive inddraget i afstemningen i morgen , kan vi helt sikkert blive enige om , at diskrimination , hvor den end mtte opst , ikke blot skal identificeres , men frem for alt ogs bekmpes vedvarende .
Her er sportsverdenen med sikkerhed et ganske vsentligt omrde .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke fru Fraisse .
Jeg er ogs enig med hende i , at det - som med alt andet - er op til os kvinder at forbedre vores situation i sportsverdenen .
Vi skal selv vre aktive og tage initiativet .
<P>
Det er ogs op til os at gre opmrksom p , at der p grund af den lille , fine forskel , nemlig den fysiske forskel , er store lnforskelle , betydelige forskelle i serviceniveauet og forskellig mediedkning . Desuden er kvinderne underreprsenteret i organisationerne .
Det vil sige , at man ogs inden for sport skal krve lige muligheder .
Det betyder f.eks. ogs , for at understrege gender budgeting , der i jeblikket behandles i Kvindeudvalget , at sportsklubbernes , foreningernes og skolernes midler skal kontrolleres for lige muligheder .
Hvordan fordeles pengene til sportskonkurrencer for henholdsvis kvinder og mnd ?
Hvor store er udgifterne til uddannelse af kvinder og mnd , hvor hje er prmiebelbene , og hvordan er prmierne sammensat ved konkurrencerne ?
Knsaspektet i trner- og lreruddannelsen br betones , og det er et must , ja , faktisk absolut ndvendigt at krve lederstillinger til kvinder .
Som vi allerede har hrt det fra en kollega , er der s godt som ingen fremgang at spore i de internationale organisationer med hensyn til kvindernes tilstedevrelse .
Derfor mener jeg , at det kommende r - nemlig det europiske idrtsr - bner mulighed for at diskutere disse punkter .
Vi br gre projektstillerne interesseret i ogs at stille forslag om kvindeprojekter , og vi br ligeledes rette en appel til Kommissionen om at vise vejen ved at vre srligt opmrksom p disse projekter ved udvlgelsen .
Det er desuden ndvendigt at promovere nye professioner , nemlig dem , som indtil nu typisk har vret mandsdomineret , f.eks. kampdommere , teknisk personale og sundhedspersonale . Dette er alt sammen noget , der skal sttes i gang .
<P>
Jeg vil gerne knytte et par yderligere kommentarer til skoleidrt .
Jeg er ikke enig i det synspunkt , at skoleidrt br prioriteres lavere end matematik , geografi og fremmedsprog .
Det er nemlig allerede sket for lnge siden .
Nr der skal spares penge , er idrt og kultur altid det frste , man sparer p .
Jeg synes , at det er en drlig id , og vi er netop i gang med at gre det i strig igen .
Der skal spares to undervisningstimer vk , og idrt er et af fagene .
Det kan ikke vre rigtigt , da idrt ikke kun har en opdragende og social vrdi , men ogs en sundhedsmssig vrdi , som vores brn og unge ikke br ngtes adgang til .
<P>
Jeg ved godt , at min taletid er udlbet , men jeg vil alligevel gerne afslutningsvis komme med en pointe .
Vi har talt om , at vi ikke kan tvinge medierne til at rapportere fra kvindernes konkurrencer .
Det er rigtigt . Men vi skal lgge vgt p en seris reportage .
Ved City Marathon i januar spillede man melodien " Sexy Thing " i strigsk radio , da den sejrende kvinde lb ind i mlomrdet .
Der blev ogs zoomet ind p kvindernes i den sammenhng relevante steder og kropsdele .
Det hrer overhovedet ikke hjemme i en seris sportsudsendelse !
Det sker stadigvk , at kvinder diskrimineres p denne mde .
Der fokuseres ikke p kvindernes sportslige prstationer , men udelukkende p deres kn og krop .
Det skal vi opponere imod !
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson, (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , rede kolleger , da den svenske golfstjerne , Annika Srenstam , ville konkurrere med mndene i den amerikanske professionelle golfturnering , gs det i den mandlige golfverden .
En del reagerede med mistnksomhed og modvilje , og andre forkastede det ligefrem .
Hvad sker der nu , mske er hun bedre end nogle af os , spurgte mndene sig selv .
Den reaktion , som Annika Srenstam mdte , da hun ville mle sin formen i forhold til mnd , er symptomatisk for mange mnds indstilling til kvinder og idrt .
Jeg mener nu ikke , at mnd generelt modarbejder kvinder aktivt i idrtten , selv om der er nogen , som gr det .
At handle ubetnksomt og fordomsfuldt har dog samme effekt .
Kvinder diskrimineres i idrtten .
Dette fremgr med meget stor tydelighed af fru Fraisses betnkning , som efter min mening er meget fortrinlig .
Kvinder fr frre ressourcer og kortere trningstider og behandles ofte uretfrdigt af sponsorer .
Desuden er det ofte mnd , som styrer i idrttens verden .
Dertil skal man lgge prcis det , som mange andre har sagt tidligere , nemlig at medierne giver mere sendetid og spalteplads til mnd end til kvinder .
<P>
Jeg er formand i en idrtsforening , hndboldklubben Jrnvgen i Hallsberg .
Det er en klub , som har relativ ligestilling , hvad angr medlemstallet . Der er omtrent lige s mange piger og kvinder som drenge og mnd .
Vi har mlbevidst arbejdet for at skabe lige muligheder for piger og drenge .
Jeg siger ikke , at det er lykkedes for os fuldt ud , men vi er kommet et godt stykke vej .
Der er meget tilbage endnu at gre , og vi vil gre en indsats i hndboldklubben .
Alle andre idrtsforeninger skal gre en indsats og mlbevidst arbejde for ligestilling i idrttens verden .
<P>
Idrtten er betydningsfuld i mange henseender .
Den er nsten altid nyttig og sund for udveren .
Den skaber mulighed for sociale kontakter og samvr og hjlper menneskers trivsel .
I idrttens verden kan vi modarbejde narkotika , udelukkelse og give mennesker plads til at vokse og udvikles , men alle - piger som drenge , kvinder som mnd - skal have de samme muligheder .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke fjerne alle rsager til den manglende ligestilling i idrttens verden , lige s lidt , som vi kan gre det i andre dele af samfundet .
Derimod kan vi tydeliggre , hvad vi vil , og vi kan opfordre os selv , medlemslandene , idrtsforeningerne , medierne og udverne , til altid at tnke p ligestilling og lige vilkr for kvinder og mnd .
Medlemslandene kan handle mere aggressivt .
Man kan stoppe bidragene til foreninger , som ikke opfylder nogle ml for ligestilling .
Sponsorer kan lgge pres p klubberne .
Hvis der ikke er ligestilling , fr man ingen penge .
Der m alts vre en vilje til at f ligestilling i idrttens verden .
Hvor der er en vilje , er der en vej .
Lad os benytte os af den for at opn ligestilling i idrtslivet i Europa .
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Karlsson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.15 )
<SPEAKER ID=325 NAME="Thors (ELDR)">
I mange r har jeg arbejdet intensivt i Parlamentet for en medlemsstatut og nsker virkelig , at en sdan kan trde i kraft i lbet af nste mandatperiode .
<P>
Desvrre konstaterer jeg , at et flertal i Europa-Parlamentet bevidst gav udkastet til statutten en udformning , som af forstelige rsager nppe kan godkendes af Rdet .
Sdan som Kommissionen konstaterede i sin udtalelse , overskrider bestemmelserne om medlemmernes immunitet det , som er muligt at godkende i denne sammenhng .
<P>
Det er trist , hvis statutten frst trder i kraft , nr en ny konstitutionel traktat er trdt i kraft - for Parlamentets vedkommende sandsynligvis frst i 2009 .
Samtidig godkendtes muligheden for nye medlemslande for efterflgende at bruge andre regler i to mandatperioder .
Parlamentet overbeviste ikke omverdenen om , at man faktisk vil arbejde for , at rejsegodtgrelser i fremtiden skal refunderes p basis af faktiske udgifter .
Parlamentet udelukkede i afstemningen , at national beskatning bliver mulig for de lande , som nsker det .
<P>
For at statutten skal blive en virkelighed , skal Parlamentet vre parat til at forhandle om slutresultatet .
Ved at stemme nej giver jeg tydeligt udtryk for , at Parlamentet er splittet , og at Parlamentets ledelse skal forhandle om slutresultatet .
<SPEAKER ID=326 NAME="Marques (PPE-DE)">
Som svar p ulykken med Prestige har Kommissionen annonceret en rkke foranstaltninger , der skal mindske risikoen for kommende ulykker med skibe som Erika og Prestige .
Kommissionen foreslr tre fundamentale ndringer : indfrelse af en bestemmelse om , at svr olie kun m transporteres i dobbeltskrogede tankskibe , hurtigere udfasning af enkeltskrogede tankskibe og en mere omfattende anvendelse af de srlige inspektionsbestemmelser for olietankskibe ( tilstandsvurderingsordningen ) , med hvilke der sker en kontrol af den strukturelle soliditet af enkeltskrogede tankskibes strukturelle soliditet , der er over 15 r gamle .
<P>
Jeg giver derfor min fulde sttte til dette forslag til forordning , som jeg finder srdeles positivt og rigtigt med henblik p at tilvejebringe mere sikkerhed inden for stransporten , mere kontrol med transporten af olieprodukter og en mere effektiv beskyttelse af havmiljet , foranstaltninger , som jeg lnge har nsket gennemfrt .

<P>
Dette sprgsml har den allerstrste interesse ikke blot for en stat som Portugal , som har en enorm sgrnse og omfatter srdeles srbare omrder som Madeira og Azorerne , men ogs for hele EU .
