<CHAPTER ID=2>
Medlemsstaternes beskftigelsespolitik
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0187 / 2003 ) af Herman Schmid for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik ( KOM ( 2003 ) 176 - C5-0180 / 2003 - 2003 / 0068 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Vitorino">
Hr. formand , det er en fornjelse at deltage i denne debat p vegne af Kommissionen og frem for alt p vegne af fru Diamantopoulou , der beklager , at hun ikke kan vre til stede i dag , fordi hun er til mde i Rdet ( socialministrene ) i Luxembourg .
<P>
Vi er nu net til det endelige stadium i vores flles bestrbelser for at reformere den europiske beskftigelsesstrategi .
Alle institutionerne har arbejdet sammen om at n et godt kompromis , som nu ligger helt p linje med Det Europiske Rds konklusioner , som medtager de fleste af Parlamentets synspunkter , og som , sknt det er mindre ambitist , ligger tt p Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Vores ambitioner br afspejle strrelsen af de udfordringer , vi str over for , hvoraf den frste er fuld beskftigelse .
For at skaffe fuld beskftigelse m vi skabe op til 22 millioner arbejdspladser , hvis Unionen med 25 medlemsstater skal n det ml , der blev fastsat i Lissabon for 2010 .
<P>
Hvad angr kvaliteten og produktiviteten , betyder det at sikre ikke bare flere arbejdspladser , men ogs bedre arbejdspladser .
Vi m anlgge en positiv holdning til forvaltningen af den konomiske omstrukturering , og vi m vende nedgangen i vksten i produktivitet .
<P>
Hvad angr samhrighed og integration i samfundet , m vi tage fat p de voksende sociale uligheder og fortsatte regionale forskelle .
Det vil naturligvis blive en endnu strre udfordring inden for den udvidede Union .
Disse udfordringer kan kun imdegs , hvis vi sikrer , at alle relevante deltagere er involveret i beskftigelsesstrategien , og at de alle samarbejder .
<P>
Hvad er de vsentligste elementer i reformen ?
For det frste stabilitet .
Gennem denne reform m vi reagere p de kortsigtede udfordringer i form af den langsommere vkst i vores konomier og mde de mere langsigtede udfordringer , der krver reformer .
Nogle mere stabile retningslinjer for perioden op til 2010 med en midtvejsevaluering i 2006 vil hjlpe os med at reagere bde p de kortsigtede og de mere langsigtede udfordringer .
I princippet br disse retningslinjer forblive undret i mindst tre r .
<P>
Vi har ogs haft held med at fremlgge bedre fokuserede , enklere og mere resultatorienterede retningslinjer , der koncentrerer sig om et begrnset antal vsentlige ting og klart formulerer de resultater , vi sigter mod .
Fokus p resultaterne snarere end p processen betyder , at der bliver lagt mere vgt p brugen af ml og forskellige indikatorer , der gr det muligt at mle fremskridtet .
<P>
Vi har fet betydelig sttte fra Parlamentet i denne forbindelse .
Vi kunne mske godt vre get videre , men jeg glder mig over , at der str et rimeligt antal godt fokuserede ml tilbage .
Hvis man skal koncentrere sig om resultater , krver det ogs , at der bliver lagt mere vgt p henstillingerne til medlemsstaterne .
<P>
Nr vi skal strmline retningslinjerne for beskftigelse og for den bredere konomiske politik , er det ogs vigtigt at erindre fordelene ved denne nye strmlining af koordineringen af beskftigelsespolitikken og af retningslinjerne for den bredere konomiske politik .
Vi m sikre os , at den parallelle tidsplan for de to slags retningslinjer frer til komplementaritet og skaber en mere sammenhngende politisk koordinering p europisk niveau .
<P>
Jeg gr nu over til de nye prioriteringer .
Jeg vil ikke nvne alle de specielle retningslinjer , men jeg vil gerne nvne de tre vigtigste udfordringer , de tager fat p .
<P>
For det frste m man fremme tilpasningen af mennesker og virksomheder .
Hvis man skal kunne tilpasse sig , krves der en god balance mellem fleksibilitet og sikkerhed p arbejdsmarkedet .
Der krves ogs investeringer i ivrkstternd og med hensyn til at hjlpe mennesker og virksomheder til bedre at klare virkningerne af den konomiske omstrukturering .
<P>
For det andet m vi for at f fuld beskftigelse se , hvordan vi kan forge tilgangen af arbejdskraft yderligere .
Vi m udnytte de muligheder bedre , der ligger i alle befolkningsgrupper .
Vi m forge kvinders og ldre arbejdstageres deltagelse p arbejdsmarkedet .
Vi m fuldt ud integrere indvandrerne p arbejdsmarkedet .
Vi m ndre sort arbejde til regulr beskftigelse .
Parlamentets sttte var yderst vigtig for at sikre en aftale om dette sprgsml .
Nu sender vi et klart signal om , at vi ikke blot nsker mere beskftigelse , men ogs bedre beskftigelse .
<P>
For det tredje bliver investeringer i menneskelig kapital i stigende grad hjertet i problemet med at skabe flere og bedre arbejdspladser .
Det er afgrende for at f mere beskftigelse , mere produktivitet og ogs mere integration .
Dette krver omdirigering af ressourcer for at styrke investeringen i menneskelig kapital .
<P>
Lad mig nu se p Parlamentets synspunkter .
Jeg beklager de vanskeligheder med tidsplanen , som Parlamentet er blevet stillet over for .
Jeg forstr Deres bekymringer , og jeg ved , at bde Rdet og Kommissionen har gjort deres yderste for at tage hensyn til Deres synspunkter .
Trods disse vanskeligheder afspejler de reviderede retningslinjer , jeg forelgger i dag , i hj grad Parlamentets synspunkter .
Faktisk har Deres synspunkter i vsentlig grad givet forget vrdi p et antal vsentlige omrder .
<P>
Frst og fremmest er der en henvisning til begrnsningen af arbejdslsheden .
Parlamentet har kmpet hrdt for at f en henvisning til behovet for at reducere arbejdslsheden .
Jeg er enig i , at dette er af vital betydning for at illustrere over for Europas borgere , at disse reformer sigter p direkte at tage fat p de omrder , der optager dem mest .
Det glder mig at kunne meddele , at vi nu har en sdan henvisning i den frste paragraf i retningslinjerne , selv om Parlamentets anmodning gik videre ved at foresl et nyt ml , der skulle vre fuld beskftigelse .
<P>
Det andet omrde drejer sig om et fjerde , generelt ml for lige muligheder . Som flge af Parlamentets udtalelse har vi nu nogle strkere retningslinjer i knssprgsml .
Den reviderede tekst gr ikke s vidt som til at medtage et fjerde , generelt ml , men p to vigtige omrder er retningslinjerne blevet styrket .
For det frste gres det i den indledende tekst klart , at lige muligheder og lighed mellem knnene er af vital betydning for fremskridt i retning af alle tre ml . For det andet har vi nu en mere fuldstndig srlig retningslinje , der drejer sig om ligestilling mellem knnene .
<P>
Med hensyn til en hjere profil for prioriteringen af ivrkstternd glder Kommissionen sig meget over Parlamentets kommentarer om , at retningslinjerne for ivrkstternd br udvides , sdan at de dkker sttte til alle SMV ' er , snarere end blot nystartede .
Dette forslag er blevet medtaget .
<P>
Hvad angr en mere synlig rolle for lokale og regionale aktrer , afspejler de nye forslag bedre vigtigheden af at sikre , at lokale og regionale deltagere involveres strkt i beskftigelsesstrategien .
<P>
P linje med Parlamentets anmodninger har vi nu en srlig retningslinje for regionale uligheder , som erkender den afgrende rolle , de lokale og regionale aktrer spiller , nr vi skal tage fat p disse uligheder .
<P>
Diskussionen om styringen var temmelig vanskelig .
Det er indlysende , at dette er et meget flsomt omrde for medlemsstaterne .
Men det er vigtigt at understrege , at succes for den nye europiske beskftigelsesstrategi i sidste instans afhnger af bedre mlopfyldelse og bedre styring .
Det er endnu mere afgrende , nr vi tnker p , hvad de nye medlemsstater , der bent har erkendt , hvor vigtigt dette brndende sprgsml er , behver .
Det er endnu et omrde , hvor vi glder os meget over den strke sttte fra Parlamentet .
Retningslinjerne giver nu klart udtryk for det vigtige bidrag fra Parlamentets organer til styrkelse af styring af beskftigelsesstrategien .
Til trods for at dette ikke gr s langt som Deres forslag om , at de nationale parlamenter skal tilpasses til de nationale handlingsplaner , s afspejler det vigtige fremskridt i retning af at sikre en bedre styringsstrategi .
<P>
Jeg mener , at disse revisioner ved at medtage mange af de ting , De forventer , nu afspejler de opfattelser , alle deler .
De reviderede retningslinjer frembyder konkrete ml og prioriteringer og styrker gennemfrelsen og styringen af strategien under t .
Sledes udgr de et glimrende grundlag for at sttte national beskftigelse og arbejdsmarkedspolitik i de kommende r .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino .
<SPEAKER ID=13 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
- ( SV ) Hr. formand , det var gldeligt at lytte til kommissr Vitorino .
Vores arbejde kan fre til praktiske resultater , hvilket er ndvendigt .
Vi har konomisk stagnation og stadig strre problemer p arbejdsmarkederne i EU .
Der opstr s stadig strre modstninger med hensyn til " den rigtige politik " , hvilket vi ogs har mrket her i Parlamentet .
<P>
Under hele mit arbejde som ordfrer har jeg trods vanskelighederne forsgt at samle Parlamentet om en flles linje .
Udgangspunktet for denne linje har vret Lissabon-strategien , hvori det hedder , at konomisk og teknologisk udvikling br kombineres med en satsning p kvalitet p arbejdspladserne , i samarbejdet mellem parterne , i produktionen og ikke mindst en satsning p solidaritet med de svage grupper .
Derfor har vi stillet en rkke forslag .
Jeg kan sammenfatte dem ganske kort nu , idet kommissr Vitorino allerede har kommenteret nogle af dem .
<P>
For det frste har vi foreslet , at man stter get fokus p arbejdslsheden .
Det er vigtigt . Det er nemlig ikke nok , som i de gode tider , at ge beskftigelsesniveauet .
Det er ikke det samme som at bekmpe arbejdslsheden .
Der kan godt vre tilgang til arbejdsmarkedet , samtidig med at de langtidsarbejdslse forbliver langtidsarbejdslse .
Der er derfor behov for denne fokusering , og den udgr en vigtig fornyelse .
<P>
For det andet har vi betonet meget kraftigt , at vi i en konjunktursituation som denne har brug for nye arbejdspladser og nye virksomheder , hvilket sikkert ogs krver politiske initiativer .
Vi fremlgger nu et meget mere udfrligt program for ivrkstterinitiativer og nye beskftigelsesmuligheder end det , der findes i Kommissionens retningslinjer .
Samtidig fastholder og understreger vi kravet om kvalitet , bredygtighed og fremtidsperspektiver .
<P>
For det tredje styrker vi ligestillingsperspektivet temmelig kraftigt i forhold til Kommissionens forslag .
Frem for alt foreslr vi , at ligestilling gres til et overordnet ml ved siden af de tre ml , som Kommissionen har foreslet .
Rdet er tydeligvis ikke parat til at vedtage dette endnu , men vi m vel fortstte med at udve pres .
Det er ikke sidste gang , vi fr den mulighed .
<P>
For det fjerde har vi fremsat tydelige krav om regionale og lokale beskftigelsesstrategier .
Det glder mig , at man tydeligvis har vret lydhr over for disse krav . Det s nemlig skidt ud en overgang , da dette element var forsvundet ud af de seneste retningslinjer .
Nu er det blevet genindfrt , hvilket er vigtigt , eftersom man er ndt til at kunne mobilisere mennesker og virksomheder nedefra , hvis vi skal kunne skabe de 22 millioner arbejdspladser , som hr . Vitorino talte om .
<P>
Endelig er vi blevet enige om at anbefale , at medlemsstaternes parlamenter skal tage stilling til de nationale handlingsplaner .
S kan de forankres langt bedre og kombineres med den nationale beskftigelsespolitik .
Problemet har vret , at den europiske beskftigelsespolitik ikke er blevet sammenkoblet med eller integreret i de nationale politikker .
Derfor har der i hj grad manglet effektivitet .
Jeg forstr , at Rdet heller ikke er parat til dette .
Mske skal vi g via medlemsstaterne og bede visse medlemsstater tage sprgsmlet op i Rdet p et tidspunkt .
S vil de f Parlamentets sttte .
<P>
Vi er endda blevet enige om andre sprgsml , hvilket vi efter min mening kan vre stolte over .
Vi indgik ikke mindre end 16 kompromiser i udvalget og fik bragt mere end 160 ndringsforslag ned til et antal , der er lettere at hndtere .
Jeg blev naturligvis skuffet , da det efter alle disse kompromiser viste sig , at PPE-DE-Gruppen alligevel ikke var helt tilfreds .
Vi er sledes stadig uenige p en rkke punkter , hvilket jeg kort vil kommentere .
<P>
For det frste vil PPE-DE-Gruppen fjerne Kommissionens formuleringer om indvandring og indvandret arbejdskraft og nsker ikke , at dette emne skal behandles i retningslinjerne .
Ja , det er en " varm kartoffel " i en del medlemsstater , men det nytter ikke noget .
Uanset om man er et grnseland eller et srligt udsat land , str alle Europas lande over for en flles , global virkelighed , som betyder , at vi fr get indvandring over grnserne , som vi er ndt til at tage stilling til i et dokument om beskftigelsespolitik .
Derfor er jeg imod ndringsforslag 62 .
<P>
Der er ogs uenighed om skattepolitikken .
Der er flere ndringsforslag om dette emne .
Efter min mening er skattesystemer meget nationale .
Hvis vi skal fremstte synspunkter om dette , er vi ndt til at udtale os meget generelt .
Man kan ikke fremstte konkrete skattepolitiske forslag for 25 lande .
Jeg modstter mig derfor ndringsforslag 66 fra PPE-DE-Gruppen , som er meget radikalt , og hvor man krver en generel skattesnkning for bde enkeltpersoner og virksomheder i alle medlemsstater , men der siges ikke noget om , hvordan man skal lse det finansieringsmssigt .
I mit eget land Sverige er det slet ikke aktuelt at snke skattetrykket , men jeg ved , at det forholder sig anderledes i Tyskland og i andre lande .
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg blot kort sige , at De Liberales ndringsforslag om skattesprgsml er af en helt anden karakter .
Det er interessant , men meget drastisk .
Det gr ud p at flytte skattebyrden fra personbeskatning til forbrugs- og miljbeskatning .
Det finder jeg interessant , men det kan vi nok ikke beslutte i et dokument af denne art .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi stort set er blevet enige .
Det er meget vigtigt , at vi kan blive enige om et dokument , s vi kan give svar til Rdet , som sidder og venter og lytter til , hvad vi siger i dag .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , konomien er stagnerende i alt for mange EU-lande . P mange omrder er reformerne udeblevet .
Hertil kommer udvidelsen fra 15 til formentlig 25 medlemsstater som en yderligere udfordring i det kommende r .
Nr den ambitise Lissabon-strategi skal gennemfres , skal den tilpasses til disse kendsgerninger .
Derfor har vi ogs brug for en anden vgtning af principperne for den europiske beskftigelsespolitik .
Det drejer sig om at ge beskftigelseskvoten , som kommissr Vitorino allerede har peget p .
Det drejer sig ogs om at hjne produkternes kvalitet og produktivitetsniveauet .
Det drejer sig om reformer af de forskellige skattesystemer og sociale systemer - det henhrer , Herman Schmid , under medlemsstaterne - samtidig med at balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed skal bevares .
Det drejer sig om at aktivere de mennesker , som kan og vil arbejde , om at involvere de lokale og regionale aktrer mere og endelig om en langt mere beslutsom kamp mod sort arbejde .
<P>
Herman Schmid har vret villig til at overtage mange ndringsforslag fra min gruppe .
Som skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen takker jeg Dem for det gode samarbejde . Vores forslag kan genfindes i bredygtige kompromiser - 16 blev det til .
Hertil hrer hjnelse af arbejdspladsernes kvalitet gennem uddannelsesmetoderne , hjnelse af virksomhedernes investeringsniveau , strategier for livslang lring efter den enkeltes behov og evner , nedtrapning af subsidier i de brancher , som ikke vil kunne overleve , og skabelse af arbejdspladser i regioner med hj arbejdslshed .
<P>
Alligevel mangler nogle af vores centrale punkter inden for virksomhedsstart , valutapolitik og ogs afgifter .
For det frste er konkret sttte til virksomhedsstart via forenklet administration og via udvidelse af informationsnetvrk for ivrksttere et vigtigt element i den europiske beskftigelsespolitik .
For at det kan blive realiseret , og der dermed kan opst nye arbejdspladser , skal der skabes lettere adgang til favorable ln , vi har brug for mere solide egenkapitalfinansieringer - EU adskiller sig nemlig klart fra USA p dette punkt .
Konkurrenceevnen sikres gennem tilstrkkelig likviditet .
<P>
For det andet kan forsget p endnu en gang at stte stabilitetspagten ud af spil ikke accepteres . I eurozonen er den grundlaget for de konomisk ansvarliges og forbrugernes tillid .
Den m heller ikke st til disposition , nr ministre i nogle medlemsstater vover at tilkmpe sig undtagelsesbestemmelser for deres omrder .
Den logiske konsekvens af at opblde den vigtige stabilitetspagt ville vre , at borgernes tillid og den - gudskelov - strke euro blev svkket .
<P>
For det tredje skal det gres mere attraktivt at arbejde gennem legale incitamenter for arbejdstagere og arbejdsgivere .
I den forbindelse br afgiftsbelastningen p arbejde reduceres , s det endelig bliver billigere at skabe nye arbejdspladser . P den mde kan den ekspanderende sektor for sort arbejde bekmpes meget mere effektivt .
Alt i alt skal man strbe efter at reducere skattetrykket i medlemsstaterne - der hrer det nemlig hjemme - s borgerne igen fr rd til mere , og s virksomhederne langt om lnge kan ge deres aktiviteter igen .
Jeg hber meget , at disse forslag fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , som vi diskuterede endnu en gang i gr aftes , i dag vil f tilslutning i salen .
Frst da , Herman Schmid , kan jeg anbefale mine kolleger i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater at stemme ja til denne betnkning . Men frst da !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne takke Herman Schmid for et usdvanligt godt samarbejde ved udarbejdelsen af dette forslag , som jeg finder vigtigt .
Beskftigelsespolitikken er i det hele taget vigtig .
Vi har nu en ny ramme at arbejde ud fra . Den indeholder en styrket koordination med de konomiske retningslinjer , en mere langsigtet planlgning og get fokus p resultatet af gennemfrelsen i medlemsstaterne .
Vi er helt enige i denne strategi .
Jeg vil understrege , at det er vigtigt , at beskftigelsesstrategien sidestilles med de konomiske retningslinjer , s de bliver ligevrdige i denne proces .
<P>
Lad mig sige noget om de overordnede ml .
Vi har forladt sjlestrukturen .
Det er srligt vigtigt , at vores ml nu er fuld beskftigelse .
Det er ogs vigtigt , som Herman Schmid siger , at supplere beskftigelsesmlet med et arbejdslshedsml .
Selv om disse to aspekter nsten flges ad , s flges de ikke ad 100 % .
Der kan ske det , at beskftigelsen stiger , mens der fortsat er stor arbejdslshed .
<P>
Et andet ml er kvalitet i arbejdslivet .
Fremover vil Europa ikke kunne konkurrere p billig arbejdskraft , men p kvaliteten af de produkter og tjenester , som vi fremstiller .
Hertil behver vi en ordentligt uddannet arbejdskraft .
Dette har en tydelig sammenhng med livslang lring , at uddanne arbejdskraften for at gre Europa konkurrencedygtigt .
<P>
Et tredje vigtigt sprgsml drejer sig om integration .
Det drejer sig ikke kun om integration mellem regioner , at vi skal have et hjt beskftigelsesniveau og fuld beskftigelse over hele Europa , men det drejer sig ogs om grupper , som i stor udstrkning str uden for arbejdsmarkedet i dag , f.eks. mennesker med handicap og mennesker fra andre lande .
Det er vigtigt .
<P>
Ligestillingsaspekterne er allerede blevet berrt , og det er vigtigt , at vi fremhver dem .
De havde deres egen sjle i den gamle strategi .
Det er vigtigt , og det er det ligeledes , at de nationale parlamenter inddrages , og at de overordnede , flles ml kan suppleres med nationale ml .
<P>
Lad mig kort sige noget om uenigheden .
Vi plejer at afklare det i udvalget .
Vi ser lidt forskelligt p fleksibilitet og tryghed , men det er lykkedes os at blive enige p dette punkt og sige , at vi har brug for en balance .
<P>
Med hensyn til skattesprgsmlet deler jeg ikke Thomas Manns opfattelse .
Man behver blot kigge sig omkring i EU : Nogle af de lande , der har lavest arbejdslshed og hjest beskftigelsesgrad , har faktisk ogs det hjeste skattetryk .
Det fortller mig , at skattesprgsmlene er noget mere komplicerede end det , der fremgr af Thomas Manns ndringsforslag .
Beskftigelsesniveauet bestemmes af en lang rkke faktorer .
Man kan ikke forenkle det s meget , at man siger , at en nedsttelse af skatten generelt ogs er godt for beskftigelsen .
Sdan er det ikke .
<P>
Derimod vil jeg sige , at jeg vil stemme sdan , at vi bevarer enigheden her .
Det vrste ville vre , hvis vi i Parlamentet ikke gav udtryk for vores opfattelse , nr vi nu har mulighed for det .
Det vil vre bestemmende for min stemmeafgivelse .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Schmid for hans store arbejde og for den mde , hvorp det er lykkedes for ham at smede kompromiser p tvrs af de politiske grupper .
Hans betnkning har bred sttte fra os .
<P>
Nr det er sagt , er der noget , der bekymrer os .
For det frste fler vi , at der mske har sneget sig for mange detaljer ind bde i hovedbetnkningen og visse ndringsforslag , der er forelagt for plenarforsamlingen .
For det andet undrer vi os over nogle af forslagene om brn , og hvordan man skal forene arbejde og familieliv .
Er de helt forenelige med sunde offentlige finanser ?
Ved udtrykkeligt at nvne den offentlige sektor ignorerer de s ikke andre mder at n samme resultater p , f.eks. via arbejdsmarkedets parter ?
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der er stillet i plenarforsamlingen , mener vi , at ndringsforslag 65 og 66 kan sende det forkerte signal ved henholdsvis at antyde en snkning af lnnen og ved at antyde en helt generel og ensartet tilgang .
Vi foretrkker vores eget ndringsforslag 58 .
<P>
P den positive side glder vi os over henvisningen til handicappede og hber , at der snart vil blive stillet et forslag om et horisontalt direktiv .
Vi tilslutter os det ml at f lighed mellem knnene og erkender i srdeleshed ndvendigheden af srlig sttte til kvinder , der vender tilbage til arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg vil gerne tilfje min egen personlige bekymring over den fortsatte lnklft mellem knnene og opfordre til koordinerede anstrengelser for at lukke den .
<P>
Endelig er vi helt enige i behovet for , at alle , der har en legitim interesse , involveres , herunder parlamenterne i medlemsstaterne .
Nogle er allerede inddraget , og vi glder os over de initiativer , som andre , ssom det skotske Parlaments Europa-udvalg , har taget for ogs at blive det .
Men det br simpelthen vre normen .
Arbejdet med at skabe flere og bedre arbejdspladser er noget , vi alle br involvere os direkte i .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , social- og beskftigelsespolitikken mrker flgerne af den konomiske politik .
Derfor er det formlslst med en srskilt debat om de konomiske retningslinjer , sdan som det er ved at udvikle sig til trods for alle ordfrerens hensigter om det modsatte .
<P>
Kommissionens forrsprognose antager , at BNP i 2003 nppe vil vokse mere end 1 % i eurozonen , hvilket vil f negative flger for beskftigelsen , der vil falde med 0,1 % , s arbejdslsheden i gennemsnit vil n op p 8,8 % .
Denne situation burde anspore til en ndring af Fllesskabets monetaristiske politik , navnlig til en revision af stabilitetspagten , med hjeste prioritet til offentlige investeringer og andre foranstaltninger til gavn for beskftigelse og social integration .
I stedet fastholder man de sdvanlige lsninger , der gr det vanskeligt at gennemfre trovrdige beskftigelsesstrategier og sikre social integration .
<P>
Selv om jeg sledes fortsat tvivler strkt p , om de ml , der opstilles i denne betnkning , kan opfyldes , nr man kender de holdninger , som Rdet , Kommissionen og de fleste af medlemsstaternes regeringer har med hensyn til en ndring af de konomiske retningslinjer og blot den mindste revision af stabilitetspagten , s der i stedet prioriteres flere arbejdspladser med kvalitet og rettigheder og social integration , lgger jeg vgt p de positive forslag , der trods deres utilstrkkelighed sigter p at forbedre beskftigelsesstrategien .
<P>
Jeg lgger ligeledes vgt p , at alle medlemsstater opstiller kvantificerbare nationale ml som en del af den frste nationale beskftigelsesplan , som de skal udarbejde i overensstemmelse med de nye retningslinjer , at de bliver diskuteret i de nationale parlamenter , og at de bidrager til bedre resultater , ikke blot hvad angr skabelse af nye job , men ogs i form af mindre arbejdslshed , lige muligheder og social integration .
<P>
Under de rdende forhold skal der dog meget mere til .
Det er ndvendigt at standse den hastige vkst i arbejdslsheden som flge af liberaliseringer og privatiseringer af fundamentale dele af den offentlige sektor , omstruktureringer og udflytninger af multinationale virksomheder , stigende vanskeligheder for og manglende sttte til mikrovirksomheder samt sm og mellemstore virksomheder , prioritering af en restriktiv , monetaristisk politik , der begrnser de offentlige investeringer og hindrer lnmodtagernes og pensionisternes kbekraft i at stige , og udskydelse af pensionsalderen , hvilket er til skade for lnmodtagerne og ikke frigr arbejdspladser til de unge .
Hverken Parlamentets flertal eller Rdet vil dog ndre p det . Tvrtimod !
De fastholder altovervejende en politik , der forvrrer den aktuelle situation , som man kunne se det p det foregende mde under debatten om retningslinjerne for den konomiske politik , og som det igen sker i dag , nr man som ordfreren , Herman Schmid , har forsgt at g lidt lngere .
Det er naturligvis positivt at ville forbedre arbejdsforholdene , men det batter ikke meget at foresl en nedbringelse af det samlede antal arbejdsulykker med 15 % og en nedbringelse p 25 % i hjrisikosektorerne i hver medlemsstat inden 2010 , isr ikke for et land som Portugal , der har det strste antal arbejdsulykker i EU , med i gennemsnit et ddsfald pr. arbejdsdag .
At n disse ml betyder dog ikke blot politisk engagement , men ogs substantielle ndringer i den konomiske politik og i pengepolitikken , hvilket vi desvrre endnu ikke har formet at udvirke .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne p min gruppes vegne komplimentere ordfreren for det store arbejde , han har gjort med denne betnkning p meget kort tid .
Men vi beklager manglen p ordentlig koordination inden for Parlamentet med de bredere retningslinjer for den konomiske politik og hber , at vi kan afhjlpe dette i fremtiden .
<P>
Vi glder os over den generelle tendens i betnkningen og i Kommissionens forslag om koordinering med andre strategier fra EU , f.eks. social integration .
Men vigtigheden af strategien vedrrende bredygtighed inden for den samlede pakke undervurderes stadig i hj grad .
<P>
Vi glder os imidlertid ogs over , at der i denne betnkning lgges get vgt p kvinders rolle , og ligeledes over Kommissionens reaktion herp , men vi beklager , at dette punkt er blevet fjernet som et generelt ml .
Vi glder os ogs over den gede understregning af balancen i arbejdslivet .
Men det vil mnd ikke f , fr kvinder bliver reelt ligebehandlet p arbejdspladsen , og det indbefatter ogs lige ln .
<P>
Vi har nogen sympati for en del af de bemrkninger , der er blevet fremsat om omkostningerne ved arbejdslshed i form af omkostninger for arbejdsgiverne .
Men lnniveauet er ogs vigtigt , og vi er udmrket klar over , at i visse medlemsstater og i nogle af tiltrdelseslandene er selv den nationale minimalln i realiteten en sulteln .
Arbejdsgiverne m se p denne dimension og ikke kun p omkostningerne ved beskftigelse .
<P>
For at vende tilbage til sprgsmlet om koordinering med andre politikker s er handelspolitikken en anden politik , der kunne medtages .
Vi arbejder for et handelssystem , der effektivt tvinger produktionsomkostningerne ned , og som tilskynder virksomheder til at flytte for at f en konkurrencemssig fordel .
Derfor m vi ogs se p mlene for vores handelspolitik og den mde , de arbejder sammen med vores beskftigelsespolitik p , for vi er ikke overbevist om , at de overhovedet gr i samme retning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , det forslag til retningslinjer for beskftigelsespolitikken , som Kommissionen fremlgger for Parlamentet til udtalelse , er et dokument , der er fuldt af almindeligheder , ssom at ge erhvervsfrekvensen for ldre kvinder og mnd , forbedre kvaliteten af og produktiviteten i arbejdet , styrke den sociale samhrighed og integrationen . Det er almindeligheder , som vi har hrt 117 gange fr .
De tilfrer os ikke noget , og de tilfrer uden tvivl heller ikke medlemsstaternes regeringer noget .
<P>
Den koordinerede beskftigelsesstrategi kunne imidlertid have vret hensigtsmssig , men man skulle have vret mere detaljeret , nvnt mere prcise problemer og sammenligne forskellige lande . Det skulle f.eks. have vret nvnt , at landene i euroomrdet har en arbejdslshed p omkring 9 % , mens nabolandene uden for euroomrdet ligger i nrheden af 5 % .
Kan man ikke slet ikke drage en konklusion heraf ?
Inden for euroomrdet er der meget store udsving .
Bortset fra Luxembourg , som er et specielt tilflde , er der i den ene ende strig med en arbejdslshed p 4,2 % eller Irland med 4,5 % og i den anden ende Frankrig med 9,3 % og Spanien med 11,9 % . Kan man virkelig , nr der er s store forskelle , finde retningslinjer , der glder for alle , uden at henfalde til abstrakte begreber , ja , endog kunstigheder ?
Jeg ville for mit vedkommende foretrkke , at man holder sig til princippet om ben koordination , som omfatter mangfoldighed og udveksling af god praksis , samt at man taler om konkrete vellykkede erfaringer , som andre kan anvende .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , m jeg begynde med at komplimentere Kommissionen for de indledende ord , som jeg er meget enig i .
Det , der siges om en bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed og vigtigheden af foretagsomhed , er meget vigtigt i denne debat , og jeg vil henvise til det i mine afsluttende bemrkninger .
<P>
Jeg vil begynde med at fortlle en meget kort historie om Det Forenede Kongerige , der ogs har relevans for denne formiddag .
Fra mit tidligere liv i fremstillingssektoren husker jeg levende , at en vis strre detailhandler var ved at tabe markedsandele og derfor var ved at blive uenig med sit reklamebureau .
Reklamebureauet havde et meget simpelt budskab : " De bruger ikke penge nok p annoncering " . Budskabet var fint , s de forgede det belb , der blev brugt til annoncering .
Virksomheden fortsatte med at tabe markedsandele , og s sagde reklamebureauet : " De bruger stadig ikke penge nok " .
Endelig s virksomheden lyset og fyrede reklamebureauet .
<P>
Moralen i den historie er , at nr man har et problem , s behver man ikke altid mere og mere af samme lsning , man behver nogle andre lsninger .
Det er et problem , vi str over for inden for EU og inden for Parlamentet i jeblikket .
Vi har nok af retningslinjer for beskftigelse , Kommissionens beretning hjalp lidt , men medlemsstaterne ved allerede , prcis hvad de br gre .
Det , de mangler , er den politiske vilje til at gre det .
Jeg tror ikke , det vil hjlpe meget , hvis vi bidrager til at gre disse retningslinjer mere detaljerede og mere prskriptive .
Jeg er enig i nogle af de kommentarer , som ordfreren har fremsat , og jeg vil helt oprigtigt rose ham for det store arbejde , han har lagt i det , det hjernearbejde , der er investeret , og ogs den korte tid , han har gjort det p .
Jeg er isr enig i det , han siger om beskatning , det er i hj grad et nationalt sprgsml , og mtte det lnge forblive sdan .
Men en af de mere prskriptive konklusioner , han nr frem til , og i hvert fald den id , at arbejdsmarkedets parter , som hverken reprsenterer flertallet af arbejdsgiverne eller af arbejdstagerne , burde involveres i strre udstrkning , forekommer slet ikke at vre til nogen hjlp , jeg ser snarere dette som et tilbageskridt .
<P>
Endelig noterer jeg mig med hensyn til sprgsmlet om fleksibilitet , sikkerhed og ivrkstternd , at kommissren ikke er til stede i dag , fordi hun med rette er taget til det andet , meget vigtige mde i Rdet ( beskftigelse ) .
Jeg hber , at Kommissionen ved det mde , hvor man blandt andre sprgsml vil tage fat p direktivet om atypiske arbejdstagere , vil benytte lejligheden til at vise , at den gerne vil fremme et andet budskab og ikke de samme gamle budskaber , som er blevet fremmet tidligere , og at den ogs tror p ivrkstternd og fleksibilitet og ikke nsker at sidde fast i fortidens mudder .
<P>
Dagen i dag er en vigtig dag , og jeg ser frem til , at mdet skal udvikle sig , som jeg hber , det vil .
Jeg er ked af at sige til ordfreren , at selv om jeg sttter nogle af tankerne bag det , han siger , s kan vi ikke sttte den samlede betnkning i dag .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det enorme arbejde , han under meget vanskelige omstndigheder har gjort for at forelgge betnkningen for os i dag .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for , hvad han sagde , og for de bestrbelser , Kommissionen har gjort sig for at acceptere ndringsforslag fra Parlamentet .
Jeg ved , at Rdet gr det samme og venter p , at vi skal vedtage vores udtalelse i dag , s det kan g videre og vedtage pakken med retningslinjer for beskftigelsen .
<P>
Men det forudstter , at vi vedtager betnkningen i dag .
I denne forbindelse vil jeg gerne appellere til PPE-DE-Gruppen , fordi den gruppe har en tendens til at sge hvn for afvisningen af Thomas Mann-betnkningen om forrstopmdet for ca. to mneder siden .
Den gruppe har bekendtgjort , at visse ndringsforslag betragtes som afgrende forslag , og hvis de afvises i Parlamentet i dag , vil gruppen stemme for at afvise hele pakken med retningslinjer for beskftigelsen .
Det ville vre et overordentligt delggende slag .
Vi har allerede afsporet den strmlinede koordinerede proces , som involverer retningslinjerne for beskftigelsen og den konomiske politik .
Vi hber , vi kan f hele projektet tilbage p sporet , og jeg hber , at denne gruppe vil trkke sig tilbage fra afgrundens rand .
<P>
De ndringsforslag , dens medlemmer betragter som afgrende , volder os visse vanskeligheder .
F.eks. drejer ndringsforslag 64 sig om stabilitetspagten .
De lgger betydelig vgt p det punkt .
Det er mrkeligt , for ikke engang hr . Garca-Margallo y Marfil fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml lgger s megen vgt p dette punkt i sin betnkning om de generelle retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
I ndringsforslag 66 opfordres der til en reduktion af den samlede skattebyrde for personer og virksomheder .
Et antal medlemmer har allerede henvist til dette ndringsforslag .
<P>
Det er et afgrende ideologisk punkt og volder visse vanskeligheder for et antal af mine medlemmer .
Den vgt , medlemmerne af PPE-DE-Gruppen lgger p det , tyder p , at de er besluttede p ikke at sge frem mod konsensus og hellere vil blokere for at skabe problemer for vedtagelsen af denne pakke .
Dette ndringsforslag om den samlede reduktion er uforeneligt med det , de har stillet om stabilitetspagten , og det drejer sig ogs om et ansvarsomrde , som henhrer under medlemsstaterne selv .
<P>
Jeg kan ikke tro , at PPE-DE-Gruppen vil afvise hele pakken , hvis dette ndringsforslag bliver afvist , men hr . Mann forsikrer mig om , at det vil vre tilfldet .
Jeg hber , at gruppen vil trkke sig tilbage .
Jeg m modvilligt tilskynde mine medlemmer til at undlade at stemme vedrrende ndringsforslag 66 i hb om , at det vil g igennem - selv om jeg er uenig i det .
Hvis det ikke lykkes for mig , og de ikke fr det ndringsforslag med , vil jeg igen appellere til PPE-DE-Gruppen om at trkke sig tilbage og ikke afvise denne pakke .
Det er det simpelthen ikke vrd .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , og som er meget vigtigt , drejer sig om ndringsforslag 23 om social konomi .
I sidste mned nvnte jeg under debatten om den kooperative statut , at den sociale konomi var forsvundet fra pakken med retningslinjer for beskftigelsen .
Jeg hber , vi kan f det med igen som resultat af dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=22 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , flere talere har allerede i dag ppeget , at det i mange lande gr den gale vej med arbejdslsheden - den stiger .
Det skyldes de generelt drlige konjunkturer , men ogs at der ikke gres en tilstrkkelig indsats for at fremme omstillingsevnen p arbejdsmarkedet , og kravene til omstillingsevne vil ikke blive mindre i de kommende r .
Uddannelse spiller en vigtig rolle i denne proces , og jeg vil gerne i dag opfordre til , at beskftigelsespolitikken ogs bliver set i sammenhng med de initiativer , der er i gang mellem undervisningsministrene i EU , med henblik p en ben koordinering af uddannelserne for at fremme kvaliteten af dem .
Det vil have stor betydning for vores konkurrenceevne p lngere sigt - der kommer jo en synteserapport til efterret , som skal drftes p topmdet i forret 2004 .
<P>
Vi er alle enige om , at mlet er fuld beskftigelse , og at dette ml ikke kan ns uden en grundlggende sund konomi , sunde offentlige finanser , godt investeringsklima og god konkurrenceevne , som er kerneelementer , nr der skal skabes arbejdspladser .
Det er ikke modstninger til det , som dele af Europa-Parlamentet mske synes at mene .
<P>
Jeg synes , at Rdet har gjort et godt stykke arbejde med forenklingen af beskftigelsesretningslinjerne .
Det var der behov for .
Mange af retningslinjerne var udtryk for knopskydning , snarere end et reelt behov for deres indhold , og for mange retningslinjer betyder jo blot , at hele processen bliver mere uforstelig og mere ligegyldig .
Derfor kunne jeg godt nske , at Parlamentet havde vret mere sparsom med mngden af ndringsforslag , selv om vores ordfrer har gjort en stor indsats for at f tingene kogt ned til noget , der er til at forst .
Jo flere retningslinjer man propper ind i beskftigelsespolitikken , jo mere risikerer man , at de opfattes som ligegyldige .
Det skal vre sdan , at vi fokuserer p mlet : mere beskftigelse og flere arbejdspladser i Europa .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte nogle korte bemrkninger i forbindelse med det , som fru Lambert sagde .
<P>
At hr .
Vitorino er til stede her og ikke fru Diamantopoulou , skyldes , at hun befinder sig i Rdet ( socialministrene ) . Men det er i orden .
Vi stemmer i dag , og det er meget rart at hre , at det , vi allerede har besluttet i udvalget , og som forhbentlig bliver godkendt i dag - jeg sttter sledes hr . Hughes ' opfordring til PPE-DE-Gruppen - drftes der , sledes at vi kan n frem til yderligere beslutninger .
Jeg vil gerne opfordre til forskellige ting .
For det frste tror jeg , at den almindelige mainstreaming , som vi anmoder om , er meget vigtig , og at denne egentlig kunne udvides , for jeg tror , at hele ligestillingsaspektet , som beskftigelsesstrategien tidligere indeholdt , stadig br formuleres som en slags mlstning .
<P>
Jeg opfordrer ogs til udformning af to handlingsprogrammer .
Det frste skal modvirke arbejdslshed .
Alle ved , hvad der er galt . Arbejdslsheden stiger , recessionen forvrres hurtigt og vil ogs vare lnge , og det skal der gres noget ved .
Der er ingen balance mellem den langsigtede strategi med f.eks. strre arbejdsdeltagelse og den kortsigtede strategi p en rkke andre omrder .
Det andet handlingsprogram skal forbedre kvaliteten af arbejdet og ge produktiviteten .
Navnlig en modernisering af tilrettelggelsen af arbejdet er absolut pkrvet .
Endelig tror jeg , det er vigtigt , at vi tager lokale og regionale mder at gribe problemet an p og inddragelsen af de nationale parlamenter meget alvorligt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg ikke har s meget tiltro til , at den slags dokumenter nytter noget . Desuden br den situation , der er ved at opst med hensyn til Lissabon-mlstningerne , efter min mening give os stof til eftertanke .
Det er let at vre enig om , at arbejdslsheden skal reduceres vsentligt inden 2010 . Jeg tror ikke , at man kan finde en eneste europisk borger - hverken p hjrefljen , p venstrefljen eller i midten - som ville stemme imod et sdant forslag .
Og det er let at vre enig om , at politikkerne skal vre med til at halvere - nr vi nu var i gang , kunne vi lige s godt have skrevet " udrydde " - fattigdommen inden 2010 .
Efter min opfattelse er det alt for let at blive enig om den slags mlstninger .
Problemet opstr - og det er et problem , som man ikke tager op - nr det glder om at trffe valg , tage beslutninger eller bede om , at der tages nogle bestemte beslutninger .
Sdan som det allerede er blevet sagt , stiger beskftigelsen - hvilket fremgr af en rkke yderst fornuftige retningslinjer om beskftigelseskvaliteten , ligestilling mellem mnd og kvinder , arbejde osv. nr konomien vokser .
Hvis arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitikkerne skal kunne fremme den konomiske og beskftigelsesmssige vkst i Europa , er det ndvendigt med en massiv tilfrsel af fleksibilitet og liberalisering p beskftigelsesomrdet og i forbindelse med arbejdsformidlingen .
<P>
Hvad beskatningen angr , skal vi vre opmrksomme p bidragsbyrden til pensionssystemerne .
Arbejdslsheden blandt de unge arbejdstagere - bde de tyske , de italienske og de europiske arbejdstagere i det hele taget - er den pris , som de m betale for finansieringen af nogle alt for gavmilde pensioner til de arbejdstagere , som gr for tidligt p pension .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , medlemsstaternes beskftigelsespolitik br koncentrere sig om klare prioriteringer , der tager hensyn til den aktuelle konomiske sammenhng , det udvidede EU ' s behov og en bedre gennemfrelse af Lissabon-strategien .
Livslang lring , aktiv aldring og bekmpelse af sort arbejde er prioriteringer , der br lgges vgt p , som ordfreren s udmrket gr det .
Selv om denne betnkning fremhver betydningen af prioriteringer , som der er almindelig enighed om , behandler den dog visse aspekter mindre hensigtsmssigt .
<P>
Det glder for det frste stabilitetspagten . Det er medlemsstaternes opgave at gennemfre beskftigelsesstrategien , og de br sikre , at der allokeres de ndvendige finansielle midler under hensyntagen til de offentlige finansers soliditet i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for den konomiske politik og med stabilitetspagten .
Stabilitetspagten er et afgrende instrument til at garantere god forvaltning af de offentlige finanser i medlemsstaterne , bredygtig vkst og en effektiv MU .
Man bliver derfor ndt til at overholde pagten og opfylde dens bestemmelser , ogs hvad angr den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
For det andet m indvandring som generel strategi for jobskabelse nje ses i en strre helhed .
Rekruttering af indvandrede arbejdstagere m ske med omtanke .
Gldende bestemmelser for indrejse , ophold og arbejde m overholdes for at undg ukontrolleret indvandring .
Ulovlig indvandring til medlemsstaterne er omfattet af ekstremt forskelligartet lovgivning og er steget i de seneste r i kraft af menneskesmugling og menneskehandlernes aktivitet .
Den enkelte medlemsstat m faststte kvalifikationstyper og det antal arbejdstagere , som den nsker at rekruttere ud fra sit arbejdsmarkeds behov , sin demografiske udvikling og sin integrationskapacitet .
Derudover br bekmpelsen af sort arbejde styrkes ved at nedbringe lnudgifterne og gre jobskabelsen mindre omkostningskrvende .
<P>
For det tredje m de ml , der opstilles om f.eks. nedbringelse af arbejdslsheden eller kvinders deltagelse p arbejdsmarkedet , vre ambitise , men gennemfrlige , og der m tages hjde for medlemsstaternes forskellige udgangspunkt .
Disse ml m ses som fremskridt , der skal skabes , og ikke niveauer , der skal ns .
Ellers risikerer vi , at de bliver urimelige eller drligt gennemfrt i de nationale beskftigelsesplaner .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke kommissr Antnio Vitorino , der s udmrket har beskrevet ndvendigheden af balance mellem sikkerhed og fleksibilitet som afgrende faktorer for konkurrenceevne og produktivitet i Europa .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , ogs jeg vil gerne takke Kommissionen for de retningslinjer , som den har foreslet , og for de udtalelser , som kommissren kom med .
Jeg vil ligeledes gerne takke ordfreren , da han efter min mening p kort tid har forsgt at tage hjde for alle Parlamentets synspunkter uden at give afkald p mlstningerne om kvalitet .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om nogle f betragtninger .
Hvis man tager hjde for den konomiske situation og den erfaring , som den europiske beskftigelsesstrategi har givet os i de senere r , tror jeg , at Kommissionen allerede i sine forslag forsgte at fastlgge nogle specifikke mlstninger , der efter min mening er srligt betydningsfulde , fordi de er i trd med de henstillinger , som Kommissionen selv kom med ud fra vurderingen af de nationale beskftigelsesplaner .
Efter min opfattelse bliver denne strategi sledes hele tiden mere specialiseret .
Hvis EU-intitutionerne skal kunne fremme denne specialisering , er det naturligvis ndvendigt med en strkere tilslutning fra mange medlemsstaters side .
<P>
Jeg vil komme ind p et par sprgsml i den forbindelse .
Kommissionen , ordfreren og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender prciserede nogle af aspekterne i Kommissionens meddelelse , f.eks. ndvendigheden af at investere i kvalitet og tjenesteydelser for reelt at muliggre kvindernes beskftigelse , der er det kritiske punkt i alle landene og isr i nogle af dem , eftersom det medfrer et lavt beskftigelsesniveau og et hjt arbejdslshedsniveau .
Dette er muligt ved at uddanne kvinderne og srge for de tjenesteydelser , der er ndvendige for at skabe en situation , som er gunstig for kvindernes beskftigelse .
De ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget , gr i den retning .
Desuden er det ndvendigt med et mere effektivt partnerskab i medlemsstaterne , hvor regeringerne , de nationale parlamenter og de lokale myndigheder deltager og spiller den rolle , som de hver isr skal spille .
Her er der efter min mening tale om konkrete mlstninger .
Det er et punkt , som vi alle er enige om , men som er svrt at forene med en generel skattelettelse , eftersom man er ndt til at vlge , om man nsker ressourcer til investeringerne eller en skattelettelse .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Hr. formand , iflge traktaten skal der foreligge retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik .
Selv om jeg stiller mig meget tvivlende over for nytten af retningslinjer p EU-plan , giver det ikke mening at diskutere begrundelserne for dem p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil derfor tage udgangspunkt i Kommissionens forslag til retningslinjer og navnlig kommentere Herman Schmids betnkning , som den ser ud efter afstemningen i udvalget .
<P>
Mange ting i Kommissionens forslag er udmrkede , om end allerede det er for detaljeret .
Behandlingen i udvalget har bevirket , at der er kommet yderligere detaljerede krav og foranstaltninger til .
Hvis retningslinjer skal kunne bidrage til noget , skal de vre forankrede i de respektive medlemsstater .
Det giver ikke mening , at man som i det foreliggende forslag angiver en stadig stigende mngde af detailml og foranstaltninger .
I dag drejer det sig om 15 medlemsstater , i morgen om 25 !
At mindst 33 % af brn under tre r skal tilbydes pasning er et sprgsml , som retningslinjer p EU-niveau efter min opfattelse ikke har det fjerneste at gre med .
<P>
Den foreliggende betnkning har ud over den almindelige fejl med for mange detaljer den fejl , at den indeholder punkter , som jeg tvivler meget p vil kunne bidrage til at ge beskftigelsen .
Ordfreren skriver i sin tekst , at ansvaret for at gennemfre en vellykket beskftigelsespolitik ligger hos medlemsstaterne .
Det er helt rigtigt . S lnge medlemsstaternes regeringer ikke er parat til selv at vedtage de ndvendige foranstaltninger for at reformere arbejdsmarkedet , vil der nemlig ikke ske nogen nvnevrdig forbedring af beskftigelsen .
Jeg tnker isr p reformer , som har til forml at gre det lettere at anstte personale , men ogs at afskedige medarbejdere .
Det er desvrre sdan , at hvis en lille virksomhed skal turde anstte endnu en medarbejder , skal den vide , at den ogs kan reducere antallet af medarbejdere , hvis det bliver ndvendigt .
Tyskland er et eksempel p , hvad der sker , nr et stift arbejdsmarkedet ikke reformeres .
Arbejdslsheden er steget kraftigt , til dels p grund af den stive arbejdsmarkedslovgivning .
Det forholder sig ogs sdan , at jo lngere man venter med at reformere arbejdsmarkederne , jo svrere bliver det .
<P>
Det kan mske virke mrkeligt , at jeg som medlem af De Moderate refererer til det , som den britiske finansminister sagde for nylig , men det var godt .
Han sagde , at der er behov for strukturelle reformer , hvis den europiske konomi skal have ny fart , at der er behov for flere liberaliseringer inden for handelen og frem for alt en liberalisering af arbejdsmarkederne gennem mindre regulering og et sundere niveau for beskyttelsen af arbejdstagerne .
Inden for EU er der i dag 13 millioner mennesker uden arbejde .
Finansminister Gordon Brown mente , at fleksibilitet ikke udgr nogen trussel mod fuld beskftigelse , men derimod er en forudstning for fuld beskftigelse .
<P>
Retningslinjerne br derfor vre mere overordnede og sigte p foranstaltninger , der sammen med retningslinjerne for den konomiske politik frer til konomisk vkst og flgelig til flere i arbejde og dermed til ressourcer til bl.a. uddannelse og omsorg .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere ordfreren for hans fremragende arbejde med denne betnkning .
I betragtning af den korte frist har han gjort et meget fornuftigt og konsensusbaseret forsg p at f en udtalelse fra Parlamentet , som kan forelgges ved mdet i Rdet .
Naturligvis har vi ret til at blive rdspurgt i henhold til forpligtelserne i traktaten , og vi br altid benytte sdanne muligheder til at fremlgge de ider , som vi som reprsentanter for borgerne i EU gerne ser fremmet .
<P>
Jeg har vanskeligheder med nogle aspekter ved denne betnkning , i srdeleshed i forbindelse med indfrelsen af sprgsml , der knytter sig til stabilitets- og vkstpagten .
Jeg tror ikke , vi behver yderligere at udbrede os om , hvad Kommissionen allerede har sagt om denne sag .
I sidste instans br vores rolle og vores ml vre at forsge at skabe flere og bedre arbejdspladser for folk for at sikre , at retningslinjerne , som de er formuleret , bliver bedre fokuseret , at de er fleksible i den betydning , at de kan reagere p nye muligheder , der opstr , og at de er baseret p konkurrenceevne for at sikre , at virksomhederne bliver opmuntret til at antage flere og ikke til at flytte produktionen udenlands eller uden for EU .
<P>
Et af de afgrende omrder , nr det glder at skabe flere arbejdspladser , har , nr man ser p de foreliggende kendsgerninger , vret sunde offentlige finanser med et ordentligt skattesystem for at sikre , at folk bliver belnnet mere for deres arbejde og fr lov til at beholde flere af deres penge i egne lommer i stedet for at blive straffet for at arbejde .
Det glder ikke kun arbejdstagere , det glder ogs de virksomheder , der beskftiger disse arbejdstagere .
Vi m sikre , at modellen med samarbejde p arbejdsmarkedet , som har haft s stor succes med at skabe harmoni p erhvervsomrdet , bliver opretholdt og styrket .
Vi m ogs i r , det europiske handicapr , tage hensyn til folk med handicap , hvoraf 70 % er uden arbejde .
Nye , innovative foranstaltninger og forskning m fremmes for at integrere folk med handicap p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg anbefaler denne betnkning til Parlamentet og takker ogs for dets sttte til mine ndringsforslag .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker ordfreren for hans forslag , som ogs har vores gruppes sttte .
Vi mener , at det er ndvendigt at foresl ambitise ml og pragmatiske enkeltforanstaltninger , nye innovative projekter , flere lokale og regionale initiativer - alt det har De taget med i Deres betnkning .
Vi har allerede for lnge siden besluttet og krvet , at de nationale parlamenter skal inddrages strkere , ikke kun i Danmark og Skotland , men i hele EU .
Det er imidlertid ogs klogt af den europiske beskftigelsespolitik , at den levner spillerum for nationale ml og nationale beslutninger .
Til kollegaen fra Sverige vil jeg gerne sige , at det tyske arbejdsmarked ganske rigtigt skal reformeres , men forringelse af beskyttelsen mod opsigelse har ikke frt til flere arbejdspladser i et eneste EU-land .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs sige , at vi kritiserer de kristelige demokrater p to punkter .
Det ene er allerede blevet nvnt , forslag 62 .
Kommissionen har foreslet , at arbejdskraftpotentiale , som opstr som flge af indvandring , skal udnyttes i overensstemmelse med indvandringspolitikken .
Jeg tror , det er ndvendigt , at de kristelige demokrater ser dette faktum i jnene , og at det ikke fres ud i det absurde gennem bilaterale srordninger mellem medlemsstaterne , og der hersker en konservativ tavshed i forhold til denne praksis .
Generelle skattenedsttelser kan vi ikke sttte , og jeg er ked af , at dette forslag her ophjes til et ngleforslag .
Erhvervslivet i Europa forventer noget andet . De forventer planlgningssikkerhed p lang sigt , kvalificerede arbejdstagere , en optimal infrastruktur , sttte til videnskab og forskning , udtynding i regeljunglen og investeringer .
Disse initiativer er ndvendige , og det opnr man ikke med generelle skattelettelser .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , det er meget vigtigt for Parlamentet , at retningslinjerne for beskftigelse vedtages , isr i dag hvor Kommissionen fremlgger et revideret forslag med et begrnset antal ml , som udgr hovedhjrnestenene i den europiske sociale model i den nye konomi .
Set i lyset heraf er Parlamentets vedtagelse af ordfrerens betnkning med et bredt flertal ikke blot den eneste vej frem , det er ogs en forpligtelse over for de europiske borgere , hvis interesser vi reprsenterer .
<P>
Med det initiativ , Kommissionen har taget , bekrfter man tilsyneladende prioriteten vedrrende kvalitetskonkurrence , der har bde arbejdskvalitet og kvaliteten af offentlig service som faste bestanddele .
Den politik med at fremme ikke kun billigt arbejde , men billigere og billigere arbejde , som PPE-DE-Gruppens ndringsforslag frer frem til , er en blindgyde , da den medfrer en gradvis nedsttelse af levestandarden , samtidig med at den holder liv i virksomheder med lav produktivitet og sm vkstmuligheder , som ordfreren helt korrekt understreger .
S i stedet for ihrdigt at sge efter en forbindelse til stabilitetspagten , som begrnser initiativer til intervention p arbejdsmarkedet og foranstaltninger til modernisering af den offentlige service for at undg , at den tabes p gulvet og overdrages til den private sektor , br vi konsekvent sge andre retninger .
Der br sges en strre samordning med det europiske charter om sm virksomheder , som lgger vgt p fremme af virksomheder baseret p viden og innovation , og tilskyndes til at tilnrme industripolitikken til kravene i den europiske sociale model .
I stedet for at flge denne retning har industripolitikken indtil nu marginaliseret de sprgsml , der har med beskftigelse at gre .
<P>
Det vil vre beklageligt , hvis PPE-DE-Gruppen holder fast i sine oprindelige valg , som i stedet for at medfre , at man udnytter kvalitetens konkurrenceevne , som er til fordel for europisk konomi , insisterer p strre og strre udnyttelse af billigt arbejde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rose Kommissionen , fordi den lgger srlig vgt p et meget tt og mere aktivt samarbejde med de nationale parlamenter og p inddragelsen af lokalsamfundene med tilsvarende konkrete forpligtelser til at ge beskftigelsen . Det er en id , som jeg ogs har stttet tidligere .
P denne mde vil vi ikke kun opn at gre ansvaret for beskftigelsessprgsml bredere , men ogs , at der udvikles en sund konkurrence mellem de enkelte regioner i et land .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke hr . Schmid for hans glimrende arbejde .
Jeg vil ogs takke ham for hans indsats for at finde et flles ststed , selv om vi nok ikke er enige om alt .
<P>
Det Europiske Rd i Lissabon fastsatte et strategisk ml for EU .
Unionen skulle blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi p markedet .
Den skulle tillige kunne skabe en holdbar konomisk vkst og flere og bedre job .
Den sociale samhrighed skulle ogs blive strre .
EU ' s forpligtelse til at skabe job blev konsolideret og styrket p Det Europiske Rd i Stockholm i 2001 og i Barcelona i 2002 .
Jeg mener derfor , at det p et tidspunkt , hvor den europiske konomi er stagnerende , og udvidelsen er nrt forestende , er p sin plads at gentage de ambitioner , der kom til udtryk i Lissabon og Barcelona .
Disse ambitioner burde tilpasses til den aktuelle konomiske situation .
<P>
Desuden har enhver borger i EU ret til arbejde i henhold til artikel 15 i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
konomisk aktivitet , arbejde og gunstige betingelser for udvikling kan ikke isoleres og behandles som et selvstndigt omrde .
Jeg vil derfor fokusere p nogle tvrgende ider .
Jeg er opmrksom p tidsbegrnsningerne og agter kun at stille et par forslag , eftersom Regina Bastos allerede har understreget , at det er ndvendigt at overholde stabilitetspagten , fortsat at bekmpe ulovlig indvandring og at sikre integrationen af lovlige indvandrere , nr det er ndvendigt .
<P>
Jeg tnker p konkrete ider som tilsagnet om flere og bedre job .
Det skulle vre job , hvor fleksibilitet og stabilitet ikke behver at true arbejdstagernes rettigheder .
Der er ogs iden om at gre socialpolitikker , f.eks. om arbejdsulykker , horisontale .
Jeg tnker p udvikling af en forebyggelseskultur og afvrgelse af den slags ulykker .
Nr alt kommer til alt , indeholder denne betnkning konkrete forpligtelser til at nedbringe antallet af arbejdsulykker .
S er der politikkerne om lige muligheder .
Det er vigtigt at g videre end til sprgsml om indtjening og kvinders adgang til arbejdsmarkedet .
Som jeg ser det , er det ogs vsentligt , at arbejdspladsens krav kan forliges med familielivets .
Nationale parlamenter , regionale forsamlinger , nationale og lokale myndigheder spiller alle sammen en rolle her .
De er i en god position til at indkredse behovene .
Som kommissr Vitorino sagde , er de ogs i en god position til at hjlpe med at undersge nye beskftigelsesmuligheder sammen med alle de involverede parter .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg benytter mig ogs af hr .
Andrias og hr .
Mantovanis taletid . De har bedt mig om at give udtryk for deres beklagelse over , at de var ndt til at blive i Italien p grund af strejke og lignende alvorlige sprgsml .
Jeg vil kort give udtryk for deres holdninger ogs , og det hber jeg , at jeg kan gre godt nok .
<P>
Europas ledere - og navnlig Europa-Parlamentet - har til opgave at ndre , ajourfre og omstrukturere den sociale markedskonomimodel , uden at det gr ud over den sociale indsats .
Man skal ikke lngere sge sikkerhed i jobbet ved at gre de rettigheder , som man har erhvervet , gldende , men ved hjlp af viden , indsats og efteruddannelse .
Lnfleksibilitet - som man altid har vret fortaler for , i det mindste teoretisk , men som ofte ikke er blevet fulgt i praksis - skal vre en reel mlstning for Parlamentet , der skal komme med en klar og bestemt angivelse af , hvad vi skal gre for at n denne mlstning .
<P>
Denne reformindsats skal navnlig stttes af de berrte parter , det vil sige af alle arbejdsmarkedets parter , der skal indg nogle serise aftaler om uddannelse , innovation og fleksibilitet , som de dog ikke m lbe fra senere , nemlig nr de skal ivrksttes .
I drftelserne om kontrakternes tilrettelggelse skal man styrke virksomhedsaspektet , men ogs den fleksible ln . Et styrket virksomhedsaspekt danner rammerne for , at der kan skabes produktivitet , og at det individuelle bidrag kan vurderes .
Det er klart , at det for at n disse mlstninger er ndvendigt at supplere forhandlingerne p nationalt plan med forhandlinger p virksomhedsplan .
For at sikre beskftigelsen er det dog - sdan som det allerede er blevet sagt - frst og fremmest ndvendigt , at der ikke mindst sttes gang i investeringerne , der virker som en sand drivkraft , navnlig i de kommende initiativer , som er rettet mod de central- og steuropiske lande .
Joint venture-selskaber er endnu et element , der giver en saltvandsindsprjtning til sm og mellemstore virksomheder , som - og det m vi ikke glemme - tegner sig for over 90 % af beskftigelsen i Europa .
<P>
Nr vi srger for fleksibilitet , skal vi passe p , at den ikke bliver et bekvemmelighedsinstrument for nogle virksomheder , der benytter denne lsning til at skabe atypiske arbejdspladser f.eks. i form af samarbejdskontrakter , som ikke giver en sikker fremtid , specielt ikke for de unge .
Ved at misbruge dette instrument risikerer vi at f kommende generationer med usikkert og lst arbejde , men ogs og ikke mindst , at pensionerne bliver beskedne , og at de kommende pensionister sledes bliver fattige .
Derfor skal vi undg , at demagogien kommer til at styre disse vigtige reformer , og vi skal gre en resolut indsats for at tage nogle konkrete og gennemfrlige skridt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke Herman Schmid for et konstruktivt arbejde med denne betnkning .
<P>
Til hr . Vitorino fra Kommissionen vil jeg nvne et par ndringsforslag , som vi Kristelige Demokrater , og jeg personligt , har vret med til at forfatte .
Det drejer sig om den demografiske udfordring , som man i Stockholm i marts 2001 fastslog som vrende et af Unionens absolut vigtigste fremtidssprgsml .
I 2050 vil Den Europiske Union efter beregningerne have 40 millioner flere pensionister end i dag og dermed 40 millioner frre i den arbejdsdygtige alder .
Dette er medtaget i ndringsforslag 1 , som er en vigtig tekst i Herman Schmids betnkning .
Jeg vil sprge hr . Vitorino , hvordan han ser p krisen for pensionssystemet , for den konomiske udvikling og for hele byers overlevelse i Den Europiske Union p baggrund af den alvorlige demografiske udvikling .
<P>
Det er positivt , at en rkke ndringsforslag , bl.a. 28 og 38 , som drejer sig om foreningen af familie- og arbejdsliv , nu er med i Herman Schmids betnkning .
Det er et utroligt vigtigt sprgsml , men det er ikke godt , at man i ndringsforslag 43 til betnkningen siger , at foreningen af arbejds- og familieliv navnlig skal ske ved at satse p udviklingen af brnepasningsmuligheder .
Det burde i hjere grad dreje sig om brnenes ret til at f mere tid sammen med deres forldre end om , at vi ndvendigvis skal udvikle brnepasningsmuligheder , der giver brnene mindre tid sammen med deres forldre .
<P>
ndringsforslag 9 er ogs vigtigt .
Det drejer sig om , at skattemoralen skal styrkes , lige vilkr for konkurrencen mellem virksomhederne og en styrket bekmpelse af sort arbejde .
<P>
Til sidst vil jeg sl et slag for ndringsforslag 60 , hvor man understreger betydningen af familier , familievirksomheder og generationsskifte .
Hvis vi i det hele taget skal kunne skaffe arbejdspladser p lang sigt , skal sprgsmlet om generationsskifte lses i familievirksomhederne .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0172 / 2003 ) af Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om aftalerne mellem EU og USA om gensidig retshjlp i straffesager og udlevering ( 2003 / 2003 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg mener , at jeg under Parlamentets forhandling den 14. maj gjorde rede for , hvad vi opfattede som positive og negative sider ved den aftale , vi nu behandler .
<P>
Jeg synes , at den henstilling , som jeg i dag forelgger p vegne af det udvalg , som jeg er formand for , giver et trovrdigt billede af vores synspunkter .
<P>
For det frste er det vigtigt , at disse aftaler tjener som instrumenter til at udvide beskyttelsen af de grundlggende rettigheder .
Det skulle vre i overensstemmelse med det begreb , som Europa har udviklet p grundlag af vores forfatninger og retspraksis ved domstolene i Luxembourg og Strasbourg .
EU kan ikke basere forhandlingerne p standarder , der er lavere end dem , som det krver af sig selv .
Det er indlysende for os , og vi kan ikke g ind for udlevering eller retshjlp i straffesager , hvis der er risiko for ddsstraf eller uretfrdig rettergang .
Militrdomstole er et eksempel p sidstnvnte .
<P>
For det andet kan disse aftaler give begge parter mulighed for at forbedre deres respektive procedurer og endog deres lovgivning .
Det glder f.eks. den databeskyttelse , der skal indfres p begge sider af Atlanten .
<P>
For det tredje giver ingen international aftale mening uden en gensidighedsklausul , som glder for begge parter .
Vi opfordrer derfor til , at sprgsmlet om de europiske borgere , der er tilbageholdt p Guantnamo-basen , lses n gang for alle .
Til trods for at min gruppe ikke nsker , at underskrivelsen af aftalerne er betinget af en lsning , nsker vi p det kraftigste at understrege , at denne situation skal afklares omgende .
<P>
For det fjerde skulle disse aftaler ogs give os mulighed for at styrke vores interne lovgivning og gre den mere effektiv .
Eksisterende aftaler mellem medlemsstaterne br derfor g forud .
Den europiske arrestordre er et godt eksempel .
Disse aftaler br ikke konkurrere med andre relevante traktater som den , der glder for Den Internationale Straffedomstol .
<P>
For det femte br aftaler s vigtige som dem , der er blevet underskrevet med USA , overvges af Rdet og Kommissionen .
Aftalerne br ogs overvges p parlamentarisk plan af et blandet udvalg bestende af bde medlemmer af Europa-Parlamentet og USA ' s Kongres .
Det er i begge parters interesse at nedstte et sdant udvalg s hurtigt som muligt .
<P>
Til sidst vil jeg tale om det flsomste sprgsml , nemlig den procedure , som Rdet bebudede under den sidste plenarforhandling .
Vi har ikke fet noget positivt svar p vores anmodning om en formel hring mellem beslutningerne om underskrivelse og ratificering af aftalerne .
<P>
Disse er de frste internationale EU-aftaler baseret p bde anden og tredje sjle .
Almindelig hring af Parlamentet er derfor pkrvet af en rkke rsager .
<P>
En af rsagerne er , at hring skal vre reglen for vedtagelse af akter , der hrer ind under tredje sjle , herunder akter , der falder ind under kategorien internationale aftaler .
<P>
En anden er , at parlamentarisk kontrol af denne type aftaler er reglen i alle medlemsstaterne .
En sdan kontrol m derfor anses for at vre et flles princip , og EU er forpligtet til at tage hensyn til det i henhold til EU-traktatens artikel 6 .
<P>
Af alle disse rsager mener vi , at hring af Parlamentet er den eneste procedure , der ville vre helt i overensstemmelse med princippet om demokrati og retsstatsprincippet , der nvnes i EU-traktatens artikel 6 , stk . 1 .
<P>
Lad mig stille Dem et sprgsml , hr. formand .
Nu , hvor vi laver udkast til en ny forfatning for Europa , hvordan kan vi s forklare Europas borgere , at aftaler , der har direkte indflydelse p deres menneskerettigheder , kan trde i kraft uden Europa-Parlamentets kontrol ?
<P>
Vi mener , at en rdsbeslutning om at hre Parlamentet om ratificering af aftaler baseret p artikel 24-38 ville vre helt i overensstemmelse med traktaten .
Det ville ogs vre helt i orden i forhold til den institutionelle politik , som Kommissionen allerede har foreslet .
<P>
Hr. formand , vi hber , at Rdet ( almindelige anliggender ) vil ndre holdning i lyset af disse argumenter .
Det kan kun vre i dets egen og hele Unionens interesse , at det ndrer holdning og undgr at skabe et alvorligt demokratisk underskud .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentet , i srdeleshed hr . Hernndez Mollar , formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , for denne betnkning om et s vigtigt og flsomt sprgsml .
Jeg glder mig over , at forslagene til aftaler er blevet gjort offentligt tilgngelige , og at Parlamentet har fet mulighed for at se p dem , sidelbende med at nationale parlamenter i medlemsstaterne ser p dem .
<P>
Man m erkende , at disse aftaler under artikel 24 og 38 forhandles af Rdet .
Kommissionen er ikke forhandler vedrrende disse udadrettede aftaler .
Derfor deltager Kommissionen i denne debat i det omfang , den er associeret med forhandlingsprocessen , men Ministerrdet har det sidste ord .
<P>
Vi vil gerne udtrykke vores anerkendelse af de bestrbelser , som det belgiske , spanske , danske og nu grske formandskab har gjort sig for at fremlgge disse aftaler i forlngelse af den beslutning , der blev taget af Det Europiske Rd efter begivenhederne den 11. september 2001 .
P basis af dette mandat og direktiverne for forhandling , der blev vedtaget af Rdet ( retlige og indre anliggender ) , glder Kommissionen sig over , at konsultationsproceduren bliver afsluttet tidsnok til at gre det muligt for EU og USA at undertegne aftalerne under topmdet sidst i denne mned .
<P>
I overensstemmelse med det mandat , Rdet har givet formandskabet til at forhandle om aftalerne med USA i april sidste r , har Kommissionen fra begyndelsen deltaget i forhandlingerne , s den har srdeles god baggrund for at forst de virkelige forskelle , der viser sig her .
<P>
Vi har forstet , at Kommissionens rolle var at hjlpe med til at n et positivt resultat .
Som Parlamentet er Kommissionen i henhold til sit udkast til henstilling af den opfattelse , at strkere lsninger ville have vret at foretrkke vedrrende et antal punkter , der dkkes af disse aftaler .
Jeg har haft mulighed for at f en konstruktiv diskussion om et antal af de punkter , Parlamentet har rejst i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , sammen med den grske justitsminister .
Den grske minister drftede ogs et antal af disse bekymrende ting under den debat , der fandt sted under Europa-Parlamentets mdeperiode i sidste mned , vedrrende aftaler mellem EU og USA .
<P>
Lad mig understrege , at USA ikke blev tilfreds p et antal punkter , som var af vsentlig betydning for dem , og som Unionen var strkt imod , ssom udlevering af europiske borgere og begrnsning af undtagelsen for politiske lovovertrdelser i forbindelse med udlevering .
<P>
Vi m nu foretage en samlet vurdering af resultatet af forhandlingerne .
Et af kriterierne for denne vurdering er mervrdien af en aftale med Unionen sammenlignet med den situation , der eksisterer i jeblikket p basis af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og USA .
Denne vurdering m foretages under hensyntagen til , at dette , som formanden nvnte , er den frste aftale for Unionen p justits- og indenrigsomrdet , og det vil skabe et historisk prcedens .
<P>
I tilgift til de ubestridelige fordele , som aftalerne vedrrende udlevering og gensidig juridisk bistand med USA vil bringe med hensyn til konkret juridisk samarbejde i kriminalsager og kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme , vil jeg fokusere p flgende , idet jeg forsger at tage fat p nogle af de vsentligste indvendinger , som Parlamentet har fremfrt .
<P>
Hvad angr beskyttelsen mod ddsstraf , tler udkastet til aftale om udlevering sammenligning med de strkeste antiddsstrafsbestemmelser , der kan findes i de nuvrende bilaterale traktater , hvad enten det drejer sig om en aftale med en medlemsstat eller med et af kandidatlandene .
Det betyder , at hvad angr alle de andre bilaterale aftaler , er denne bestemmelse mod ddsstraf strkere i den nuvrende aftale for EU end i det store flertal af de andre .
Derudover muliggr den pberbelse af alle de grunde til ngtelse , som findes i bilaterale udleveringsaftaler mellem en medlemsstat og USA , og vil bne mulighed for konsultation i tilflde af , at forfatningsmssige principper eller endelige juridiske afgrelser med bindende virkning for en stat , der er blevet ansgt herom , kan hmme gennemfrelsen af en udlevering .
Denne bestemmelse giver i kombination med srlig henvisning i bemrkningerne til individuelle rettigheder , retfrdig rettergang og en upartisk domstol vsentlige garantier .
<P>
Jeg vil insistere p , at medlemsstaterne m bindes af den europiske menneskerettighedskonvention og dens protokoller .
Intet i disse udkast til aftaler m fre til en mindre grad af opfyldelse af disse internationale forpligtelser .
<P>
Det er ogs min faste overbevisning , at Det Europiske Konvent vil komme til en positiv konklusion med hensyn til medtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder i den kommende forfatning og derved give det en juridisk bindende og forfatningsmssig status .
<P>
Hvad angr artikel 10 i udkastet til aftale om udlevering og i srdeleshed den situation , hvor en anmodning om udlevering strider mod en europisk arrestordre , skal en medlemsstat , der bliver konfronteret med en sdan situation med modstridende anmodninger , tage hensyn til et antal kriterier for at trffe en afgrelse , der i vidt omfang svarer til en liste over sdanne modstridende anmodninger , som allerede foreligger i rammeafgrelsen , der etablerede den europiske arrestordre .
<P>
Udpegningen af den kompetente myndighed overlades til den medlemsstat , som anmodningen rettes til .
Det kan vre en juridisk myndighed , medmindre den eksisterende bilaterale traktat mellem den pgldende medlemsstat og USA foreskriver en udvende myndighed .
<P>
Derudover er den endelige ordlyd af udkastet til aftale , der blev udarbejdet for ganske nylig under den sidste forhandlingsrunde , blevet forbedret i vsentlig grad , for s vidt som den bedre understreger den kendsgerning , at rammeafgrelsen vedrrende den europiske arrestordre kan ndres i forbindelse med en yderligere udvidelse af EU .
Det kan s igen fre til vedtagelse af aftalen med USA parallelt med en naturlig udvikling af lovgivningen vedrrende den europiske arrestordre .
<P>
Endelig hvad angr bestemmelserne om databeskyttelse , er den relevante bestemmelse i udkastet til aftale om gensidig juridisk bistand med USA bygget over de to seneste europiske tekster : Den Europiske Unions konvention om gensidig retshjlp i straffesager fra 2000 , og Europardets konvention om it-kriminalitet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de aftaler , som vi diskuterer i dag , er vigtige og positive , som det jo ogs er sagt af kommissren og hr . Hernndez Mollar , der har udfrt et fremragende arbejde for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i denne sag .
Det er , som det er blevet fremhvet , frste gang , der indgs aftaler om udlevering og gensidig retshjlp mellem EU og et tredjeland .
Og det er positivt , at samarbejdet styrkes mellem USA og EU , s bekmpelsen af den grnseoverskridende kriminalitet kan blive mere effektiv og vores demokratiske samfund , vores flles vrdier og vores borgere f den ndvendige beskyttelse .
<P>
Jeg tilslutter mig dem , der kritiserer den hemmelighedsfuldhed , der har omgrdet forhandlingerne , og at Rdet har holdt Europa-Parlamentet uden for og forsgt at klassificere aftalernes tekst som fortrolig .
Man fatter ikke den holdning , nr der et tale om noget , der direkte pvirker vores borgeres grundlggende rettigheder .
Heldigvis har Rdet opgivet denne absurde og uacceptable klassifikation .
<P>
Vi har her to aftaler , som vi i det store og hele kan sttte , idet der dog er nogle punkter , hvor der m skabes strre sikkerhed .
For det frste , at den behandling , der skal blive USA til del , aldrig kan blive den samme som den , der tilkommer EU ' s medlemsstater efter den europiske arrestordre , eftersom USA jo ikke er underlagt fllesskabsretten og heller ikke menneskerettighedskonventionen eller EU ' s databeskyttelsesregler .
For det andet , at en udleveringsanmodning ved en europisk arrestordre eller en anmodning om fremmde for Den Internationale Straffedomstol altid skal prioriteres over en udleveringsanmodning fra USA .
For det tredje , at der er garanti for , at der ikke vil kunne ske udlevering til USA , nr den anklagede kan idmmes ddsstraf , eller nr der er tale om personer , der skal stilles for en militrdomstol .
For det fjerde , at der udtrykkelig henvises til unionstraktatens artikel 6 samt til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
For det femte , at der faststtes prcise og effektive garantier vedrrende databeskyttelse , som sikrer en beskyttelse , der mindst svarer til bestemmelserne i Europardets konvention .
<P>
Jeg hber , at der skabes den ndvendige sikkerhed p disse punkter i de aftaler , som skal undertegnes p topmdet mellem EU og USA den 25. juni .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , dette er virkelig en vigtig aftale .
Det er frste gang , at EU som sdan har forhandlet om en aftale af denne art .
Det skaber prcedens .
Derfor er de bekymringer , som formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har givet udtryk for vedrrende forhandlingernes gennemfrelse og vedtagelse af aftalen , efter min opfattelse meget relevante , og jeg sttter hans synspunkter . Jeg synes , at hr .
Hernndez Mollar har gjort et godt stykke arbejde .
Jeg vil ogs lyknske ham med hans forelggelse , med det han forklarede os .
<P>
Hvad angr indholdet , mener jeg , at det ville vre meget positivt at blive enige med USA .
Det er imidlertid umuligt at ignorere forskellene mellem vores to systemer .
Det er isr umuligt at ignorere ddsstraffen .
Forbeholdet i forbindelse med udlevering er derfor helt klart .
Jeg mener , at situationen vedrrende retshjlp er mindre klar , og jeg synes derfor , at artikel 9 er utilstrkkelig .
<P>
Jeg finder det heller ikke fornuftigt , at en anmodning indgivet af en medlemsstat ikke gr forud for en anmodning indgivet af et tredjeland , som det fremgr af artikel 10 .
Jeg har ogs problemer med USA ' s holdning til Den Internationale Straffedomstol .
Det samme glder andre europiske stater .
Jeg mener , at det af aftaleteksten klart br fremg , at en anmodning indgivet af Den Internationale Straffedomstol gr forud for en anmodning indgivet af et tredjeland .
Det ville vre latterligt , hvis det ikke var tilfldet , nr den europiske arrestordre gr forud for selv medlemsstaternes anmodning .
<P>
Endelig vil jeg igen rejse sprgsmlet om , hvorvidt det er politisk klogt at underskrive aftalen uden at finde en lsning p problemet i Guantnamo .
Jeg mener ikke , at det ville vre klogt at gre det .
Derfor sttter jeg synspunktet om , at underskrivelsen skulle vre betinget af , at der findes en lsning p et problem , der berrer mange europiske borgere .
Vi ved faktisk ikke , hvor mange af vores borgere , der bliver tilbageholdt i Guantnamo sammen med borgere fra andre lande rundt omkring i verden .
Jeg mener , at den situation er helt uacceptabel .
<P>
Jeg hber strkt , at medlemsstaterne og fllesskabsinstitutionerne vil stte himmel og jord i bevgelse .
Retten til at blive stillet for en domstol er virkelig en grundlggende ret .
Den knsttes i alle forfatningerne .
Politisk set kan vi ganske enkelt ikke indg en srlig aftale med et tredjeland , som tilbageholder mennesker p disse betingelser .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , der er helt indlysende mening i at udglatte vanskelighederne ved at f to juridiske systemer til at arbejde sammen for at fange kriminelle og terrorister .
Ofte nr det glder hndhvelse af loven og efterretningsvirksomhed , er forskellige organer jaloux vedrrende deres territorier og prrogativer , og modvillige mod at dele oplysninger med hinanden , fordi kundskab er magt , og man m se nje p bureaukratiske krav .
Men det er noget helt andet at retfrdiggre , at man fejer juridiske sikkerhedsforanstaltninger , anklagedes rettigheder og bekymringer vedrrende privatlivets fred til side under pberbelse af krigen mod terrorisme .
<P>
Vi har indvendinger mod disse aftaler bde af procedure- og indholdsmssige grunde .
Som andre har sagt , har den grad af undvendigt hemmelighedskrmmeri , som Rdet har indfrt , vret helt skandals .
Jeg er ked af at se , at Rdet ikke er til stede i dag .
Der er ikke blevet givet nogen rimelig forklaring .
Den eneste mulige forklaring er et nske om at unddrage sig ansvarlighed over for Parlamentet .
Det , at man ikke tidligere har rdspurgt Parlamentet , er en skandale , og retfrdiggrelsen af dette demokratiske underskud - at aftalerne falder ind under udenrigspolitikken snarere end retspolitikken - er yderst tynd .
Jeg hber meget , at den nye EU-forfatning vil forhindre , at dette nogensinde sker igen , for vi vil f flere aftaler af denne slags .
Jeg nsker , at den europiske offentlighed kan forst - og en dag vil dette ske - at den virkelige trussel mod deres rettigheder ikke kommer fra Parlamentet eller Kommissionen - Fllesskabets institutioner - men fra de udvende befjelser , som Rdet p arrogant vis udnytter i en mellemstatslig kabale .
<P>
Jeg hber bare , at kommissr Vitorino har ret i , at forordet og teksten vil sikre , at ingen udleverede europiske borgere eller personer med ophold i Europa vil blive udsat for ddsstraf , og at ingen europer vil ende i Guantnamo Bay uden anklage og uden retssag eller blive stillet over for en militrdomstol , der har befjelser til at idmme ddsstraf uden appelmulighed .
Jeg hber ogs , at tiden vil vise , at medlemsstaternes forpligtelser over for Den Internationale Domstol ikke bringes i fare , for ellers vil der virkelig vre en skandale i den europiske offentlighed .
Vi m f en lsning p skandalen med europere i Guantnamo Bay , fr vi ratificerer denne aftale .
Jeg har ikke den tillid til Rdet , som jeg har til kommissr Vitorino .
Jeg er ked af , at Rdet ikke er her i dag , s de kan hre vores indvendinger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , min gruppe er meget bekymret over den aftale , som Rdet vil indg med USA .
Af politiske grunde dkkes der over de problemer , som opstr ved mere samarbejde inden for politi og retsvsen .
For naturligvis kan vi bedre fange kriminelle med mere samarbejde , og det er godt .
Men dette samarbejde skal foretages under strenge forudstninger , hvad angr mistnktes rettigheder , da man ellers underminerer folks tillid til myndighederne .
Vi m passe p , vi ikke skyder store huller i vores retsstat for at glde det vilde vesten .
<P>
Mine bekymringer over det amerikanske retssystem gr lngere end vildskud ssom ddsstraf i Guantnamo Bay .
Mine bekymringer vedrrer kernen i det amerikanske system .
Godt 92 % af alle domme er plea bargains , det vil sige tilstelse af visse tiltaleforhold for derved at opn strafnedsttelse .
Det indebrer , at beviset ikke kontrolleres i godt 92 % af tilfldene , men at der forhandles om straffen med mistnkte , som er under pres p grund af angst for absurd hje straffe .
Det er ikke nogen rlig proces , og jeg er glad for , at der i beslutningsforslaget henvises til den europiske menneskerettighedskonvention , fordi denne foreskriver en rlig proces .
<P>
Et andet godt punkt i hr . Hernndez Mollars betnkning er , at den understreger , at der er andre lsninger end udlevering af vores europiske borgere til USA , i hvert fald nr det drejer sig om forbrydelser , som er beget p europisk omrde .
Lad USA overdrage beviset mod en mistnkt til den kompetente EU-medlemsstat . S kan vi stille vores borgere for en domstol iflge vores egne traditioner og med vores egne garantier .
S kan folk afsone deres straf tt p hjemmet . Det ville jeg kalde et godt samarbejde mellem ligevrdige partnere .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , hr .
Hernndez Mollars betnkning er fuld af gode intentioner , og den bliver uden tvivl vedtaget , men den er ogs prget af en mrkelig naivitet .
<P>
Hvordan kan man indg juridiske aftaler - eller overhovedet diskutere ret - med et land som USA , der lader hnt om retten , ja , selve begrebet ret ?
Hvordan kan man overveje at udlevere EU-borgere til et land , som i stadig mindre grad overholder den samme lovgivning som vores ?
Det er det sprgsml , som betnkningen stiller .
Vi er ved at forhandle med et land , som anvender ddsstraf , og som vi overvejer at udlevere EU-borgere til . Det er et land , som ikke overholder de grundlggende rettigheder , srlig i forbindelse med love til bekmpelse af terrorisme , et land , som indbringer flere og flere sager for dets militrdomstole , sledes at man mske kommer til at se statsborgere fra EU-lande blive dmt af en amerikansk militrdomstol .
Det er et land , hvis bestemmelser om overfrsel af personlige data helt klart ikke er i overensstemmelse med vores love , sledes at vi i sidste ende m sprge os selv , hvorfor vi vedtager love om dette emne , og for vrigt ogs p mange andre omrder , nr vi skal forlade os p et land , der med vilje overtrder dem .
<P>
Endelig er det et land , som opfrer sig som stammerne frhen , og tager europiske statsborgere til fange og stter dem i fngsel uden at gre sig den ulejlighed at anklage dem . Her tnker jeg selvflgelig p Guantnamo , men der er helt sikkert andre eksempler , og det anvender endog sikkert tortur , desvrre uden at vkke journalisternes nysgerrighed !
<P>
I virkeligheden har vi at gre med et land , som ikke overholder international ret , og vi har efter min mening intet retsligt og strafferetligt led at holde det fast p .
Jeg tvivler imidlertid p , at EU er i stand til at indtage en fast holdning , da det selv er fanget i flden og over for USA indtager en passiv holdning , som p et eller andet tidspunkt vil fre os ud i belastende situationer .
Der dukker for vrigt eksempler op herp .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke vores formand , hr . Hernndez Mollar , for de krumspring , som han har gjort for at kunne forelgge dette forslag for Parlamentet .
Det har ikke vret let .
For at forst vigtigheden heraf - og navnlig for at forst aftalens omfang - m vi ikke glemme bevggrundene til disse tiltag .
Det er nemlig ikke s meget den umiddelbare reaktion efter den 11. september , men snarere , at det efter disse dramatiske dage var ndvendigt at oprette et netvrk for at kontrollere og bekmpe de terrororganisationer , som opererer i hele verden .
Sdan som der str i den beslutning , Parlamentet vedtog i december 2001 , skal en hvilken som helst aftale om retsligt samarbejde og politisamarbejde , som EU indgr , vre i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen .
<P>
Det frste , vi skal srge for , er - sdan som det allerede er blevet sagt - at der ikke gives tilladelse til udleveringen af fngslede personer , som risikerer ddsstraf i USA .
Hvis vi holder fast ved dette princip , kan jeg ikke se , hvilke andre bekymringer der skulle vre .
At forlange , at denne aftales gennemfrelse under alle omstndigheder bliver betinget af lftet om at gre noget ved situationen p Guantnamo-basen , er efter vores mening at g for vidt .
Vi kan bede USA om at belyse og skabe klarhed omkring det , der foregr p denne base , men vi br ikke lgge hindringer i vejen for en aftale , som har en meget strre rkkevidde , eftersom den er til gavn for verdenssikkerheden og ikke bare for USA ' s sikkerhed .
Derfor stemte vi mod ndringsforslaget om Guantnamo i udvalget , og vi fjernede sledes dette sprgsml , som vi eventuelt kan behandle srskilt p et senere tidspunkt .
Med hensyn til angivelsen af USA som et land , hvor menneskerettighederne ikke respekteres , m jeg sige , at det er noget , som jeg ikke vil gre mig til dommer over , men at vi skal huske , at USA er det frste egentlige demokrati i verden og i civilisationens historie .
Visse vurderinger er efter min mening rent partiske .
<P>
Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning , ikke bare nr det glder bekmpelsen af terrorisme , men ogs nr det glder bekmpelsen af konomisk kriminalitet , international narkotikahandel , hvidvaskning af penge , cyberkriminalitet og menneskehandel .
Det er problemer , som tilsyneladende er forskellige , men som i virkeligheden har det til flles , at det er tvingende ndvendigt med en resolut , hurtig og ubetinget indsats .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , hr . Vitorino sagde ved begyndelsen af denne debat , at det er en vigtig og flsom lovgivning .
Ingen vil bestride det .
Der er heller ingen , der vil bestride , at der i dagens klima er behov for et strkt internationalt samarbejde , for at udveksle ider , tanker , data og efterretninger .
Men jeg hber , at Rdet vil se p referatet af denne debat og ikke bruge denne lovgivning til at trde accepterede vrdier og traditioner inden for EU under fode .
<P>
Hr . Hernndez Mollar , ordfreren , sagde , at vi ikke kan acceptere standarder , der er lavere end dem , vi selv ville krve i EU .
Hr . Coteaux tilsluttede sig for f minutter siden disse ider .
Jeg mener , at vi ikke kun taler om europere - vi ser ogs p de fundamentale rettigheder for mennesker i USA .
Et antal medlemmer af Parlamentet har alvorlige forbehold over for dette , og det er grunden til , at vi er bekymret over nogle elementer i denne lovgivning .
<P>
Prsident Bush har lovet , at USA altid vil st fast p retfrdighed for alle .
Hvis det er tilfldet , s br han og andre straks standse brugen af henrettelser i USA .
I de sidste 25 r er mere end 840 mennesker blevet henrettet efter mange af de mord , der sker i USA .
Mord bliver udfrt bde af hvide og sorte , og alligevel er ca . 15 gange s mange sorte amerikanere som hvide blevet henrettet .
Sorte bliver ofte dmt af juryer , der kun bestr af hvide , s vi br vre meget bekymrede over enhver europer , der bliver udleveret til USA , og vi m stte sprgsmlstegn ved hele det amerikanske juridiske system , der tillader dette .
<P>
Det andet , jeg vil sige , vedrrer Guantnamo Bay , Camp Delta , en slags Gulag drevet af USA for udenlandske fanger , der er tilbageholdt p ubestemt tid uden anklage . Hr .
Santini siger , at vi skulle vente med det til en anden gang .
Hr . Santini , PPE-DE-Gruppen stemte imod dette i udvalget , og De reprsenterer De Kristelige Demokrater .
Jeg har set p alle detaljerne vedrrende Guantnamo Bay , og jeg kan ikke se , at lejren lever op til nogen kristelige eller demokratiske principper .
Jeg er overrasket over , at De stemte imod det i udvalget .
Jeg hber , at De vil tnke Dem om endnu en gang , nr De skal stemme om det under afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , der er tre fundamentale sprgsml , der skal besvares . Gr denne aftale bekmpelsen af kriminalitet mere effektiv ?
Vil den styrke det europiske retlige omrde ?
Er der tale om en mervrdi , hvad angr garantierne for mistnkte ?
<P>
Disse sprgsml kan efter min opfattelse endnu ikke besvares med et ja .
Det skyldes bl.a. den fulgte procedure .
Kommissr Vitorino sagde , at dette er Unionens frste aftale , og at det er en milepl .
Ja , det er en milepl , men derfor krver det en anden procedure .
Hemmelige forhandlinger , fortrolige dokumenter og underkendelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er ikke nogen milepl .
Denne fejl ligger fuldstndigt p den europiske side .
RIA-Rdet fortjener en dumpekarakter .
Det er fuldstndig vanvittigt , at der her i Europa skal kmpes om demokratiske grundlggende rettigheder ssom parlamentarisk kontrol .
<P>
Aftalens indhold rejser ogs mange sprgsml .
Det er faktisk normalt , men s skal man ogs kunne diskutere dem .
Hvem trffer f.eks. i sidste instans beslutningen om udlevering , dommerne eller udenrigsministerierne ?
Hvem udleveres ?
Hvordan hndterer vi et system som plea bargains , det vil sige tilstelse af visse tiltaleforhold for derved at opn strafnedsttelse ?
Det kom fru Buitenweg udfrligt ind p .
Der mangler f.eks. en vigtig analyse af den seneste Homeland Security Act ' s indflydelse p oplysninger , som Unionen eller dens agenturer giver .
Der er risiko for , at Den Internationale Domstol undermineres .
Der er stadig ikke klarhed om retshjlp og anvendelse af oplysninger til andre forml .
<P>
Nu kommer jeg til Guantnamo-sagen .
Adskillige talere og isr Hernndez Mollar , formand for Udvalget om Borgernes Friheder , har sagt kloge ord herom .
Der m virkelig gres noget ved det .
<P>
Kort sagt er det en aftale , som ikke bare kan jages igennem .
Rdet er begyndt i god tid , men det har systematisk vendt ryggen til bde de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , i modstning til USA , som i det mindste hrer Kongressen .
<P>
Hr. formand , er det en milepl ?
Ikke endnu .
<SPEAKER ID=48 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Aftalerne mellem USA og EU drejer sig jo reelt om at integrere EU-landenes og USA ' s strafferet og strafferetspleje , i hvert fald vsentlige dele af det .
Aftalerne burde f enhver seris retspolitiker til at protestere .
Disse aftaler reprsenterer det forelbige lavpunkt i udviklingen af EU ' s retspolitik .
I de nordiske lande mente fagfolk ellers , at lavpunktet var net med de to rammeafgrelser om den europiske arrestordre og foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme , men det er alts vrre endnu .
Lg mrke til , at den eneste professionelle udredning , som EU ' s institutioner har ivrksat om disse afgrende retspolitiske temaer , rummer alvorlige principielle kritikpunkter som flge af , at EU-retsakterne bryder med en rkke strafferetlige og straffeprocessuelle grundprincipper inden for de rettigheder , der er en afgrende del af vores demokratiske vrdigrundlag .
<P>
Det drejer sig om det skaldte EU-netvrk af uafhngige eksperter i grundrettigheder , som den 31. marts i r har afgivet en omfattende rapport om balancen mellem frihed og sikkerhed , som det hedder .
Har nogen inden for EU-systemet taget sig af ekspertgruppens kritik af , at retsakterne kompromitterer retssikkerheden ?
Overhovedet ikke .
<P>
Med disse aftaler er det som sagt vrre endnu .
EU-systemet og medlemsstaterne vil nu for det frste acceptere udlevering af medlemsstaternes statsborgere til strafforflgelse og afsoning i USA , som er en retspolitisk bananrepublik .
Flere talere har henvist til skandalen p Guantnamo , hvor EU-borgere tilbageholdes og mishandles under forhold , som bryder afgrende med international ret og grundlggende retsprincipper .
<P>
Det er ubegribeligt , at man kan indg aftale med en retspolitisk bananrepublik .
Og dernst vil man tillade de amerikanske efterretningstjenester at operere inden for medlemsstaterne .
Forud er get et rs hemmelige forhandlinger , og med Rdets ord : " interessen i at beskytte Rdets forhandlinger er vigtigere end interessen i demokratisk kontrol " .
Kan vi synke dybere ?
Jeg henviser i vrigt til den mindretalsudtalelse til betnkningen , som jeg har vret med til at afgive p GUE / NGL-Gruppens vegne .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg beklager , at Rdet ikke er til stede , for det er Rdet , som forhandler , og det kunne da i det mindste lytte til Parlamentet .
Der er en klar grund til at bekmpe den internationalt organiserede terrorisme og den internationalt organiserede kriminalitet gennem samarbejde .
Det sprgsml , som i jeblikket stilles Parlamentet , er imidlertid , om de betingelser , hvorp dette samarbejde skulle foreg , i tilstrkkelig grad er opfyldt .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet - gennem formanden for udvalget , hr . Hernndez Mollar , og mange kolleger - har gjort opmrksom p de minimale betingelser , som Parlamentet krver , og som virkelig skal opfyldes .
F.eks. intet samarbejde med srdomstole eller militrdomstole og ingen udlevering , hvis der er risiko for ddsstraf .
Parlamenter skal hres om proceduren for indgelse af aftalen og om kontrollen med gennemfrelsen af den .
<P>
Jeg har hrt en hel del sprgsml , og jeg tilslutter mig fuldt ud disse . F.eks. om den unilateralisme , som USA udviser i udenrigspolitikken , og som godt kunne medfre , at udleveringer ogs begynder at udvise et unilateralt aspekt , og at de europiske lande ikke kan forvente at f ret meget til gengld .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , Hernndez Mollar-betnkningen giver en fortrffelig begrundelse for indholdet af aftalerne mellem USA og EU om udlevering og gensidig retshjlp .
Med rette stttes de to aftaler i betnkningen , men beslutningsforslagets holdning til USA er for kritisk .
EU-medlemsstaternes og USA ' s retssystemer er faktisk ikke ens , men ogs USA udgr en demokratisk nation , hvor menneskerettighederne garanteres .
Vores egen moralske overlegenhedsflelse , som beslutningsforslaget og ligeledes denne forhandling udstrler , er derfor malplaceret .
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om den demokratiske kontrol , et andet punkt , der kritiseres i beslutningsforslaget .
Alle nationale parlamenter skal godkende aftalerne , fr disse kan ratificeres .
Forestil Dem , at indholdet af dem er i strid med de allerede eksisterende bilaterale aftaler mellem individuelle medlemsstater og USA eller med menneskerettighedskonventionerne . I s tilflde stoler jeg p , at de nationale parlamenter ikke er bange for at bruge deres demokratiske rettigheder .
Der er alts absolut kontrol .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , det foreliggende beslutningsforslags tekst lader intet tilbage at nske , hvad angr tydelighed .
Europa-Parlamentets budskab er , at udkastene til aftalerne ikke skal undertegnes , medmindre Rdet fjerner nogle af Parlamentets fundamentale indvendinger .
Jeg hber stadig , at formandskabet vil tage behrigt hensyn til disse indvendinger , sledes som det for vrigt er forpligtet til i henhold til traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Det er frste gang , at EU som sdan vil undertegne en konvention med et tredjeland inden for strafferetligt samarbejde , men EU giver det forkerte eksempel .
Rdet br i fremtiden p et tidligere stadium inddrage medlemsstaternes folkevalgte parlamenter og Europa-Parlamentet i forhandlingerne .
Teksterne i udkastene til aftalerne har vret hemmeligholdt i for lang tid .
Det er utilladeligt , isr fordi elementre borgerlige rettigheder tilsyneladende sttes over styr under pskud af USA ' s kriminalitetsbekmpelse .
At konstatere dette har hverken med moralsk overlegenhedsflelse eller med antiamerikanisme at gre .
Retsplejen i USA giver utilstrkkelige garantier for mistnktes rettigheder .
P grund af de meget udbredte forhandlingsprocedurer inden for straffeprocessen er det ikke udelukket , at uskyldige mistnkte dmmes , eller at mistnkte dmmes uden tilstrkkelige beviser .
Denne situation er forvrret gennem ny lovgivning og ny praksis i USA efter den 11. september .
Hvis EU vil tage sin egen retsbeskyttelse alvorligt , skal det frst indg de to aftaler med USA , nr de garantier , som et overvldende flertal i Parlamentet krver , er optaget deri .
<P>
Rdet m gre sit hjemmearbejde om igen , og det er karakteristisk for det demokratiske styres svaghed i Europa , at Rdet indtil nu har kunnet tillade sig ikke at tage hensyn til det folkevalgte Parlaments opfattelser , men vi er naturligvis ikke dumme , hr. formand .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , disse aftalers betydning for det retslige og politimssige samarbejde m ikke medfre , at vores vrdier ikke respekteres .
Jeg nsker at stille to sprgsml .
Som bekendt eksisterer ddsstraffen stadig i USA , og selv om vi indgr en aftale , der ikke omfatter anvendelse af ddsstraf , eksisterer problemet stadigvk . Ddsstraf strider mod vores vrdier .
<P>
Selv om vi ved , at der i forbindelse med forbrydelser indfres et hierarki mellem amerikanske statsborgere , som ikke kan retsforflges ved Den Internationale Straffedomstol , og EU-borgere , der kan udleveres til USA for at blive retsforfulgt af de amerikanske retsmyndigheder , er en sdan forskelsbehandling ogs i modstrid med vores principper .
Tilfldet med fangerne p Guantnamo er det mest indlysende eksempel p , at USA ikke overholder de grundlggende rettigheder , nr de indbringer fangerne for en speciel ret og overalt overtrder deres ret til et forsvar .
Vi ved , at disse mennesker bliver udsat for en umenneskelig nedvrdigende behandling , som er i strid med international ret og verdenserklringen om menneskerettigheder .
Mener De virkelig , at det p disse betingelser ville vre passende , at EU gr med til at udlevere en person til USA uanset nationalitet ?
<P>
Til sidst vil jeg sprge om , hvilken garanti der er for , at USA rent faktisk vil overholde en aftale med EU , nr de ikke overholder deres internationale forpligtelser , lader hnt om international ret , betragter sig selv som vrende hvet over loven og som havende ret til at trffe alle beslutninger unilateralt , som angrebet p Irak har vist ?
<SPEAKER ID=53 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , begivenhederne den 11. september var tragiske og dybt utilgivelige .
Ingen nsker at se dem gentaget , men det ville vre nsten lige s tragisk at se dem udnyttet til at bryde med fundamentale retssikkerhedsgarantier og menneskerettigheder , som vi EU-borgere normalt er beskyttet af .
<P>
Som mindretalsudtalelsen med rette gr opmrksom p , indeholder aftalerne mellem EU og USA ikke blot tvivlsomme tiltag til bekmpelse af terrorisme , men aftalerne bliver en glidebane hen imod udlevering og retsligt samarbejde i straffesager generelt .
Europiske borgere , der begr en formodet lovovertrdelse med en strafferamme p mindst et r , kan iflge aftalerne udleveres til USA - et land der , som mange har nvnt det , praktiserer ddsstraf .
<P>
Jeg kan p ingen mde sttte tankegangen i disse internationale aftaler og stemmer derfor imod betnkningen , men jeg vil gerne opfordre til , at man sttter de ndringsforslag , der er fremsat af GUE / NGL .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil sige , at det er meget oprrende , at Rdet ikke er til stede under en forhandling som denne , isr i betragtning af at Rdet fik en forhndsmeddelelse p Europa-Parlamentets sidste plenarmde .
Det ville vre en fordel , hvis Kommissionen og Rdet reagerede p Europa-Parlamentets forhndsmeddelelser , isr i s vigtige sprgsml som dette .
Den eneste acceptable undskyldning for Rdets fravr ville vre , hvis formanden var lukket inde et sted for at lse Amnesty Internationals rapport for 2003 , som fortller os , at den strste risiko for rettighederne i dag er de foranstaltninger , USA trffer p internationalt plan med den 11. september som pskud og med det forml at underminere og forringe borgernes demokratiske og andre rettigheder .
<P>
Det sprgsml , vi behandler her , om aftalen om udlevering og gensidig retshjlp i straffesager drejer sig om USA ' s eksport af indskrnkninger af rettigheder , isr nr det drejer sig om ddsstraf .
USA eksporterer indskrnkningerne til os , og vi tager dem til os med denne aftale uden at skamme os og , desvrre , under grsk formandskab .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissr Vitorino sige , hvad han mener .
Hr. kommissr , da De jo er her og endnu ikke er generalsekretr for NATO , vil jeg sprge , hvad De mener om artikel 13 , som drejer sig om anmodning om udlevering af en person , der kan blive idmt ddsstraf , og hvor det anfres , at der fra EU ' s side kan ngtes udlevering , ikke at der skal ngtes udlevering .
Hvorfor ?
Vil De godt forklare det , s vi kan forst det ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Vitorino">
Hr. formand , i denne debat har Kommissionen virket som en uafhngig rdgiver , fordi den ikke var forhandler , den har bistet forskellige rdsformandskaber i deres forhandlinger .
Derfor vil jeg forsge at opklare nogle af de punkter , som er blevet rejst , og tilkendegive Kommissionens opfattelse af dem .
<P>
Jeg vil begynde med artikel 13 .
Jeg skal forsge at udtrykke mig klart .
Aftalen mellem USA og EU er en bilateral aftale , som regulerer forholdet mellem EU og USA .
Den regulerer ikke forholdet mellem medlemsstaterne i EU indbyrdes eller de forpligtelser , som medlemsstaterne har i henhold til andre internationale juridiske instrumenter .
Alle medlemsstaterne har underskrevet den europiske menneskerettighedskonvention og den srlige protokol , der forbyder ddsstraf .
Det betyder , at medlemsstaterne , hvis de handler i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser under den europiske menneskerettighedskonvention , vil ngte udlevering i tilflde , hvor ddsstraffen er aktuel .
<P>
Dette hidrrer ikke fra en forpligtelse mellem EU og USA .
Det hidrrer direkte fra medlemsstaternes forpligtelse til at vre p linje med den europiske menneskerettighedskonvention , med protokollen og , hber jeg , EU ' s charter om grundlggende rettigheder , der vil f forfatningsmssig status og vre juridisk bindende , efter at det er optaget i den nye forfatningstraktat .
<P>
Nr det drejer sig om Den Internationale Straffedomstol , vil jeg henlede Deres opmrksomhed p , at artikel 10 i aftalen ikke vedrrer Den Internationale Straffedomstol , fordi den ikke er en stat , og artikel 10 regulerer kun de kriterier , der skal anvendes , nr der samtidig vedrrende samme person rettes modstridende anmodninger fra en tredje stat - som USA - og en medlemsstat fra EU .
Den behandler ikke anmodninger fra Den Internationale Straffedomstol .
Derfor er der ikke noget , der forhindrer medlemsstaterne i at beslutte , hvad de vil gre vedrrende en anmodning fra Den Internationale Straffedomstol , uanset bilaterale aftaler med USA .
<P>
Nr det drejer sig om den europiske arrestordre i sig selv , kan jeg endog erklre mig enig med Parlamentet .
Men desvrre vedtog Rdet ikke Kommissionens forslag om den europiske arrestordres forrang .
Her ligger problemet .
Vi taler i dag ikke om en altomfattende forrang for den europiske arrestordre over andre anmodninger om udlevering .
En sdan eksisterer ikke .
Rammeafgrelsen om den europiske arrestordre anerkender allerede , at nr der er fremsat krav i henhold til den europiske arrestordre og et tilsvarende krav om udlevering fra et tredjeland , er der et antal kriterier , som skal tages i betragtning for at afgre , hvilket krav der skal have forrang .
S vi ndrer ikke EU ' s juridiske system .
Kommissionen beklager , at denne forrang ikke tidligere er blevet anerkendt , da Rdet vedtog den europiske arrestordre .
Men i dag eksisterer en sdan forrang ikke og kan derfor ikke pvirkes af bestemmelserne i en bilateral aftale med USA .
<P>
Det , vi var omhyggelige med at sige , var , at muligheden for i fremtiden at anerkende en europisk arrestordres forrang ikke kan undermineres eller begrnses af denne form for bilateral aftale .
Der findes en srlig bestemmelse om revision af sdanne bilaterale aftaler med USA i tilflde af , at vi beslutter at anerkende den europiske arrestordres forrang i fremtiden .
Jeg hber , at vi fr eller senere vil gre dette .
<P>
Endelig m det vedrrende de srlige domstole siges , at det afgrende sprgsml for mig - og jeg har altid sagt dette til Parlamentet - ikke er , hvad det er for en domstol , det er ikke et sprgsml om srlige domstole i sig selv - selv visse medlemsstater har srlige domstole i EU .
Sprgsmlet drejer sig om retfrdig rettergang og garantier , s udlevering kun bevilges , nr der findes garantier for , at den medlemsstat , der fremstter anmodningen , vil gennemfre en passende og fair rettergang .
Der er to betragtninger i aftalerne , som forholder sig til dette sprgsml .
Den frste drejer sig om hensyntagen til individers rettigheder og til lov og orden . Den anden drejer sig om garantier og de respektive juridiske systemer , der giver ret til retfrdig rettergang for en udleveret .
<P>
Frem for alt er der artikel 16a om ikke-fravigelse , som i stk .
1 fastholder alle grunde til ngtelse i forbindelse med en sag , der ikke er omfattet af denne aftale , i henhold til en gldende bilateral udleveringsaftale , og som i stk . 2 opfordrer til konsultationer , hvor de forfatningsmssige principper for den stat , anmodningen er rettet til , kan udgre hindringer for gennemfrelsen af dens pligt til udlevering .
Sdan som jeg fortolker det , kan alt , hvad der kan anses for at vre et krav om udlevering til en domstol , der ikke respekterer ordentlige rettergangsprincipper , give baggrund for at anvende artikel 16a om ikke-fravigelse .
<P>
Endelig hber jeg inderligt , at vi i den kommende forfatning fr srlige bestemmelser ikke kun om hring af Parlamentet vedrrende den slags aftaler , som vil blive hyppigere i fremtiden , men ogs vedrrende EF-Domstolens kompetence til at garantere , at disse aftaler er fuldt ud forenelige med den kommende forfatning for EU .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0137 / 2003 ) af Roure for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens forslag med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik p studier , faglig uddannelse eller volontrtjeneste ( KOM ( 2002 ) 548 - C5-0502 / 2002 - 2002 / 0242 ( CNS ) ) .
<P>
Fr vi tager fat p debatten , vil jeg gerne bede Dem alle om at overholde taletiden , for ellers fr vi problemer med afstemningen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne frst takke ordfreren , Martine Roure , for det udfrte arbejde og for den beundringsvrdige samarbejdsvilje , som hun har udvist under udarbejdelsen af denne vigtige betnkning .
<P>
Med dette direktiv , der supplerer de tre andre om familiesammenfring , indvandring med henblik p konomisk aktivitet og status som fastboende udlnding , anser Kommissionen sit lovgivningsarbejde for afsluttet , hvad angr grundlaget for en flles politik for lovlig indvandring , eftersom vi har besluttet ikke at fremlgge et forslag vedrrende alle de personer , der ikke er omfattet af de foregende forslag .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet er kommet Kommissionen i mde og s hurtigt har vedtaget denne betnkning .
Forslaget sigter p tredjelandsstatsborgeres migrationer med henblik p uddannelse .
Det er en srlig type indvandring , da den er midlertidig og principielt begrnset til uddannelsens varighed , ligesom den er gensidigt berigende for bde hjemlandet og vrtslandet , for ikke at tale om migranten selv , der har et direkte udbytte .
<P>
Dette forslag drejer sig godt nok om indvandringspolitik , men det br ogs ses i sammenhng med Fllesskabets uddannelsesindsats .
Vores ml er klart at befordre migration med henblik p uddannelse , herunder at modtage det strst mulige antal studerende fra tredjelande inden for de hjere uddannelser .
Direktivforslaget er blevet udformet i denne nd .
De adgangsbetingelser , som det faststter , er blevet gjort s objektive som muligt , s ansgningerne kan blive behandlet p en hurtig og enkel mde , ligesom de er udformet klart og prcist , s medlemsstaterne kan stte ind over for alle former for forsg p misbrug .
Det er ogs , tror jeg , et innovativt forslag , der flger op p uddannelsernes stigende internationalisering , fordi det ligeledes anerkender de studerendes ret til at flytte til en anden medlemsstat for at fortstte deres studier , efter at de har fet adgang til n af EU ' s medlemsstater .
<P>
Forslaget omfatter endvidere de faglige uddannelser og fastlgger modtagelsesvilkrene for ulnnede praktikanter , f.eks. sdanne , der skal uddannes i en virksomhed .
Det supplerer her direktivforslaget om indvandring med henblik p konomisk aktivitet , der vedrrer lnnede praktikanter .
Som opflgning p mder med ngo ' er indeholder vores forslag ogs bestemmelser for elever p sekundrtrinnet og for volontrer og disses adgang til Fllesskabet .
Formlet er at lette udvekslingsprogrammer for elever p sekundrtrinnet .
Fllesskabet har den strste interesse i at befordre elevernes kulturelle forstelse , sledes at de senere fristes til at vende tilbage til Fllesskabet som studerende ved en videregende uddannelse .
Forslaget har ogs fet tilfjet en bestemmelse , der regulerer adgangen for volontrer , s det forebygges , at de havner i et juridisk tomrum .
Kommissionen har selvflgelig ikke ladet overvejelser om offentlig sikkerhed ude af betragtning .
Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om offentlig orden og sikkerhed , s medlemsstaterne fr tilstrkkeligt med manvrerum til at trffe de ndvendige forholdsregler ikke mindst i henseende til terrortruslen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Roure (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , indledningsvis vil jeg takke skyggeordfrerne fra alle grupper hjerteligt .
Takket vre det arbejde , som vi har udfrt sammen , kan vi sende et strkt signal p et meget vanskeligt omrde .
Jeg takker ogs Kommissionen for at have lyttet . Det har jeg specielt sat pris p .
<P>
Det er vigtigt for EU-landene at modtage udenlandske studerende p den rigtige mde , ligesom det er vigtigt at have en flles politik for modtagelsen .
P denne mde kan vi give et positivt bidrag til uddannelse af kommende ledere i tredjelande , styrke samarbejdet med disse lande p uddannelsesomrdet og sledes tage udfordringen med globaliseringen af uddannelsesomrdet op .
<P>
Direktivforslaget indeholder muligheder for at gre store fremskridt , som vi kan sttte .
Vi har bemrket , at der endelig er etableret et lovgrundlag for volontrer , og at vi med dette instrument mske kan indhente EU ' s forsinkelse i forhold til USA , hvor man tilskynder til og fremmer ophold i forbindelse med studieprogrammer .
Vi indleder en strategi , der har til forml at styrke samarbejdet med tredjelande p uddannelsesomrdet , som det f.eks. er udformet i Erasmus World- programmet .
<P>
Afstemningerne i udvalget har gjort det muligt at tilfje en rkke prcisioner . Jeg vil nvne et par stykker af dem .
Vi har anmodet om , at direktivet kommer til at omfatte forskere , som ikke lngere er studerende , men som heller ikke har lnnet arbejde .
Jeg vil for vrigt understrege , at vi har nsket at styrke kampen mod hjerneflugten fra syd til nord .
Nr tredjelandsstatsborgere fr indrejsetilladelse med henblik p studieophold m det ikke fre til en get kompetenceflugt fra disse lande .
<P>
Vi nsker ligeledes en forbedring af proceduregarantierne og foreslr derfor at nedstte fristen for at meddele ansgerne afgrelsen om indrejsetilladelse eller fornyelse heraf fra 90 til 60 dage .
Vi foreslr derfor en mere smidig bevilling af opholdstilladelse til studerende .
Nr studieprogrammet er p under et r , men p ni mneder som mange programmer , ville det vre beklageligt ikke at bevilge en opholdstilladelse p et r for at give de studerende mulighed for at arbejde i ferierne fr og efter programmet for at tjene til deres ophold , eller at bruge et par uger til at f bedre kendskab til vrtslandet .
<P>
Direktivforslaget giver studerende og volontrer mulighed for at arbejde hjst 10 til 20 timer pr. uge .
Dette er vigtigt , da det gr det muligt for tredjelandsstatsborgere at ge deres konomiske midler , sledes at de kan leve anstndigt .
Endvidere er det efter min mening vigtigt , at fagforeningsreprsentanterne bliver informeret om volontrernes srlige situation , sledes at de kan kontrollere , om bestemmelserne i direktivet bliver overholdt .
Forbuddet mod at arbejde det frste r af opholdet eller reglen om , at arbejdstilladelsen trkkes tilbage , hvis de ikke gr tilstrkkelige fremskridt med studierne , er ikke berettiget og vil medvirke til mere illegalt arbejde og udnyttelse af tredjelandsstatsborgere .
Hvis uddannelsesstedet meddeler , at en studerende ikke gr tilstrkkelige fremskridt , kunne medlemsstaten eventuelt f ret til at nedstte antallet af arbejdstimer sledes , at den studerende kan anvende mere tid p studierne .
Derfor synes jeg , at det ndringsforslag , der foreslr dette , er tilfredsstillende .
<P>
Vi har bemrket , at en rkke medlemsstater var bekymrede for , at nr de studerende fr ret til mobilitet og til at arbejde kunne det medfre en skv udvikling .
Jeg forstr deres bekymringer , men vi finder lsningen p dem i direktivforslaget , srlig med hensyn til de studerendes mobilitet , som er tydeligt defineret med prcise betingelser i artikel 7 .
Hvad angr mobiliteten for en studerende , der nsker at overg fra at have status som studerende til at have indvandrerstatus , glder det foreslede direktiv ikke .
En sdan status , der bevilges ved en opholds- / arbejdstilladelse , er omfattet af Terrn-betnkningen , som vi vedtog p plenarforsamlingen i februar .
Det er naturligvis muligt at overg fra at vre studerende til indvandrer , men det falder uden for rammerne af det direktiv , som vi behandler nu .
<P>
Vi har lagt mrke til , at Kommissionen bde gr ind for en ben politik med hensyn til indrejse til studerende fra tredjelande i overensstemmelse med medlemsstaternes nske og for en lukket politik , hvad angr personer og netvrk , som med vilje misbruger systemet .
Jeg tror derfor , kre kolleger , at vi skal benytte lejligheden til at sende et klart budskab til Rdet og opfordre det til hurtigt at opn enighed om dette vigtige sprgsml for at sikre , at medlemsstaterne giver studerende en vrdig modtagelse .
<SPEAKER ID=61 NAME="Oreja Arbura (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , fru Roure , for hendes store arbejde .
Jeg vil isr rose den store indsats , som hun har gjort for at opn enighed p tvrs af de politiske grupper .
<P>
Som det er blevet nvnt tidligere , supplerer dette initiativ fra Kommissionen andre initiativer om regulering af indvandring med henblik p beskftigelse , selvstndig erhvervsvirksomhed og andet .
Det supplerer ogs direktivet om familiesammenfring .
Dermed bidrager det til indbyrdes tilnrmelse af de nationale lovgivninger p dette omrde , som det blev anerkendt p Det Europiske Rd i Tampere .
<P>
Studerende fr strre og strre bevgelighed .
De er altid p farten , og udvekslingsstuderende fra tredjelande bidrager givetvis til vores kulturelle berigelse .
Derfor ville det ogs vre gavnligt at fremme EU-studerendes udvekslingsbesg til tredjelande , selv om det ikke er mlet med dette direktiv .
Det er utvivlsomt gavnligt for Europa , hvis studerende fra tredjelande gennemfrer en del af deres studier her .
Det gavner Europa , men det er ogs vigtigt at srge for , at de studerende modtager den bedste undervisning , s de kan yde et nyttigt bidrag til udviklingen af deres hjemlande .
<P>
Hver gang indvandring fra udviklingslande bliver diskuteret , erklres det , at fremme af vkst og udvikling er den bedste mde at bekmpe ulovlig indvandring p .
Jeg deler derfor ordfrerens bekymringer .
Jeg mener , at EU br give adgang for indvandrere , som nsker at studere her .
Det er imidlertid afgrende , at disse studerende vender tilbage til deres hjemlande , nr de har fuldfrt deres studier , s de kan gre brug af deres viden .
Vi m ikke bidrage til , at udviklingslandene mister deres dygtigste menneskelige ressourcer .
<P>
Hvad angr de indrejsebetingelser , vi er ved at behandle , nemlig specifikke krav til regulering af indvandring med henblik p studier eller volontrtjeneste , br vi tage hensyn til forholdene i de enkelte medlemsstater .
Det fremgr af Kommissionens forslag .
Der argumenteres for et kontrolsystem , som kan bidrage til bekmpelse af netvrk til ulovlig handel og udnyttelse p arbejdspladsen .
Som flge heraf sttter jeg Kommissionens forslag om at give medlemsstaterne bemyndigelse til at udvise en indvandrer af hensyn til den offentlige orden eller at afsl at forny en opholdstilladelse .
Indvandring med studieforml skal reguleres for at forhindre spgelsescentre i at opst .
Disse kunne skabe ulovlige immigrationsnetvrk .
<P>
Det er vigtigt at forvisse sig om , at de videregende uddannelsesinstitutioner eller lresteder er lovmssigt anerkendte .
Desuden br disse centre kunne garantere de studerende kvalitetsundervisning .
For lrlinges vedkommende er det ogs vigtigt at sikre , at de kan f praktisk erfaring p specialiserede centre eller i virksomheder .
Det skal sikres , at indrejsetilladelser for lrlinge ikke bliver et dkke for ulovlig beskftigelse .
Centrene skal ogs vre ordentligt udstyret .
<P>
Hvis vi ser p opholdstilladelser , er det uden tvivl hensigtsmssigt at kunne forny en opholdstilladelse for studenterudveksling , nr alle betingelser er opfyldt .
Det ville give de studerende mulighed for at fuldfre mere end et studier i den samme institution .
Den bevilgede opholdsperiode kunne endog overstige studiernes varighed , selv om det er ndvendigt at faststte en grnse , som fru Roure sagde .
Min gruppe stillede et forslag om en opholdsperiode p et r , hvis det videregende uddannelseskursus havde en varighed p ni mneder .
Det er den normale lngde p et studier .
<P>
Endvidere skal der ogs vre sikkerhedsforanstaltninger eller restriktioner for studerende , som ikke gr tilstrkkelige fremskridt med deres studier .
Hvis der ikke er det , ville det vre det samme som at bne sluserne for studerende , der udelukkende havde til hensigt at komme og arbejde .
Der ville ikke vre meget incitament til at gre fremskridt med studierne .
Derfor har min gruppe ogs stillet et forslag , som giver medlemsstaterne mulighed for at begrnse den periode , hvori studerende m arbejde , hvis de ikke gr tilstrkkelige fremskridt med deres studier .
<P>
Ordfreren har i betnkningen inddraget en rkke ndringsforslag , som har til forml at sikre , at dette direktiv omfatter tredjelandsstatsborgere , som er ulnnede forskere .
Jeg er ikke imod den id .
Men det ville mske vre hensigtsmssigt , at der var et specifikt initiativ fra Kommissionens side om sprgsmlet .
<P>
Der er imidlertid ingen tvivl om , at ulnnet forskning og faglig uddannelse kunne behandles tilsvarende .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at takke Martine Roure for det arbejde , som hun har udfrt , og fremhve det , som hr . Oreja Arbura just har sagt om at sikre , at de bestemmelser , som vi vedtager , tjener deres forml og ikke bliver misbrugt .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om Lissabon-strategien , der blev vedtaget af Det Europiske Rd den 24. marts 2000 , og hvor de udfordringer , som EU str over for med hensyn til en ny videnbaseret konomi , formuleres .
Der omtales ogs allerede de stigende behov inden for undervisning , forskning og uddannelse , der ikke br afgrnses af EU ' s territorium , ligesom det m sikres , at alle disse tre omrder yder en tiltrkning verden over , der er p niveau med Europas ekstraordinre kulturelle og videnskabelige arv .
<P>
EU og dets medlemsstater m gennemfre en politik , der tiltrkker studerende fra tredjelande .
Vi hilser derfor dette forslag velkommen , fordi det er yderligere et skridt hen imod en tilnrmelse af staternes lovgivning om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold , hvor endemlet er at f indfrt en fuldstndig retsramme , der regulerer disse personers adgang ud fra formlet med deres ophold .
<P>
Uddannelsernes internationalisering og de studerendes stigende mobilitet falder i trd med mlet om at udvikle et hjt uddannelsesniveau , som EF-traktatens artikel 149 tilsiger , og bidrager til en bedre forstelse kulturerne imellem , til en bedre dynamik i de europiske uddannelsessystemer og til en hjere kvalitetsstandard i undervisningen .
Af alle disse grunde synes jeg ganske godt om Kommissionens forslag .
Det er et skridt fremad i styrkelsen af samarbejdet med tredjelande og mod udvikling af en kvalitetsundervisning .
Adgangen for tredjelandsstatsborgere med henblik p studier , faglig uddannelse eller volontrtjeneste har som sit srlige kendemrke , at den er midlertidig og uafhngig af vrtslandets arbejdsmarkedssituation .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , vi er alle sammen enige om , at der aldrig er blevet opnet s meget med s f penge for at fremme Europas fremtid som gennem Erasmus-programmet .
<P>
Vi br alle give unge mennesker fra andre stater mulighed for at tilbringe nogle af deres uddannelsesr i Europa , for det vil vi alle sammen f glde af .
Jeg mener imidlertid , at disse programmers succes afhnger af , at der bliver fastsat klare , specifikke og flles standarder .
Det vil forhindre , at de studerende udsttes for vanskelige procedurer , som ogs kunne vre ydmygende .
Kriteriet for at vlge et sted at studere eller ptage sig volontrarbejde br altid vre dets hensigtsmssighed og fortrffelighed .
Indrejse- eller opholdsmuligheder br ikke have indflydelse p valget .
<P>
Det er naturligvis ndvendigt med klare regler og fleksibilitet for at give en studerende mulighed for lovligt at tjene penge til opholdet under rimelige betingelser .
Det br ske ud fra flles principper , som Kommissionens forslag , som jeg finder meget nyttigt .
Vi erkender , at der er brug for fornuftige restriktioner , navnlig for at sikre , at de studerende vender tilbage til deres lande og udnytter deres kundskaber der .
De kan ogs udbrede de nye frdigheder og metoder , som de har tilegnet sig under sdan et ophold .
Det er om muligt endnu vigtigere .
Det kan og m ikke udelukkende ske gennem strenge regler .
<P>
Jeg vover at foresl Kommissionen , at dette forslag burde vre et led i fremtidige generse og ambitise aktioner , der omfatter disse studerendes hjemlande .
Der skal vre mulighed for f.eks. mobilitet for at maksimere de fordele , som Unionen kan opn ved at vre vrt for disse mennesker .
<P>
Jeg hber , at der ikke vil opst flere vanskeligheder eller grunde , som kan forhindre Rdet i at vedtage forslaget denne gang .
Jeg tnker f.eks. p en trussel mod Europas sikkerhed .
Forslaget br behandles hurtigt i Rdet .
<P>
Fru Roure fortjener at blive lyknsket med sit arbejde .
Jeg anbefaler Parlamentet denne nyttige betnkning og opfordrer til , at den bliver stttet af et stort flertal af medlemmerne .
Jeg hber , at det for en gangs skyld sker , og at det skaber prcedens .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois (NI).">
Hr. formand , de stillede forslag har til forml i endnu hjere grad at fremme indvandringen i EU .
Det mest sigende i den retning var Fourtou-betnkningen om retten til familiesammenfring , hvor man ikke engang kunne genkende begrebet familie , s meget var det blevet udvidet og forvansket .
<P>
I sin mani med at give alle trngende udlndinge i verden tilladelse til at rejse ind i et Europa , som den nsker skal overholde menneskerettighederne og vre humanistisk for ikke at sige humanitrt , planlgger Kommissionen nationernes dd med sin oversvmmelses- og kvlningsteknik .
<P>
Man kan dog konstatere , at denne betnkning , selv om den supplerer de allerede eksisterende foranstaltninger vedrrende indvandring p omrderne beskftigelse og familiesammenfring , ikke anvender samme fremgangsmde .
Den henvender sig faktisk til studerende og elever , som kommer til EU for at studere .
Ikke desto mindre skal man i denne forbindelse faststte regler for opholdets varighed , for kontrol af studierne samt for , hvornr studentens opholdstilladelse ikke bliver fornyet .
<P>
En sdan udveksling og et sdant samarbejde mellem Europa og tredjelande er naturligvis en kilde til intellektuel berigelse mellem studenter i oprindelseslandet og vrtslandet .
Br man imidlertid ikke i stedet for koncentrere EU ' s indsats om udviklingshjlp i de fattigste lande , sledes at de kan uddanne deres elite hos sig selv og beholde dem for at undg den hjerneflugt , som desvrre for dem ofte bliver uundgelig ?
<P>
Det forudstter selvflgelig en egentlig samarbejdspolitik med de fattige tredjelande og en omlgning af EU ' s indvandringspolitik .
Vi er desvrre meget langt fra at have opnet det .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , dette er en meget betimelig betnkning .
Vi ved , hvor vigtigt det er , at borgere fra tredjelande kan rejse ind i kortere perioder for at studere , hvilket giver enorme fordele for vrtslandet svel som for den studerende .
<P>
Antallet af studerende , som er i gang med sdanne internationale udvekslinger , er strre end nogensinde , og behovet vokser fortsat .
Det m man fra alle sider hilse velkommen , bortset fra den forrige taler .
Faktisk har vi brug for at f indfrt foranstaltninger , der sikrer , at EU fortsat er et centre of excellence p dette omrde .
Jeg komplimenterer ordfreren for hans betnkning .
Den skitserer en bred ramme for at tilskynde borgere fra tredjelandene til at drage fordel af de bedste uddannelsesmssige faciliteter , der er til rdighed i medlemsstaterne , uden at komme med for mange forskrifter eller reguleringer .
Almindelig praksis , som letter bevgeligheden for borgere fra tredjelande , kan kun vre gavnlig .
<P>
Men jeg er bange for , at visse elementer i dette forslag er problematiske for mit land , Det Forenede Kongerige .
Kollegerne vil vide , at Det Forenede Kongerige og det engelske sprog har en magnetisk appel for store mngder af studerende , ikke blot fra lande i EU , men fra hele verden .
Det er vi glade for , det er forsteligt , men det skaber srlige udfordringer , hvoraf forslagene her og den mde , hvorp de pvirker mindstelnnen i Det Forenede Kongerige , ikke er den mindste .
Den nationale mindsteln er et af de strste fremskridt i Det Forenede Kongerige siden 1997 .
Den krver , at arbejdsgivere ikke antager borgere fra tredjelande , medmindre de i det mindste fr almindelig ln for det pgldende arbejde .
Desvrre underminerer aspekter af denne betnkning , som henviser til frivillige , mindstelnnen i Det Forenede Kongerige , der har til forml at beskytte rettighederne for bde tilrejsende og lokale borgere og sikre , at de , der deltager p frivillig basis uden ordentlige tjenesteforhold , ikke erstatter en hel- eller deltidsbeskftiget arbejdstager .
<P>
Disse bekymringer glder specielt Det Forenede Kongerige .
Generelt er betnkningen afbalanceret og fornuftig .
Jeg vil stemme for den i hb om , at Det Forenede Kongerige som i andre tilflde senere vil tilslutte sig .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg kunne komme med et teknisk indlg , men lad mig hellere fremstte et par mere generelle betragtninger .
Fremtidens Europa skal blive en jord , som vi kan deles om , og hvor vi kan mdes og blande os med hinanden .
Hvad er vigtigere end at kende sin nabo , hans kultur og sprog ?
Det er det , som vi siger hver morgen .
Vi har de sidste 50 r opbygget et multikulturelt Europa , som ikke er et Europa med kun t ansigt .
Vi prioriterer vores Europa , som er en sammensmeltning af kulturer , sprog og personer , ved hjlp af den fri bevgelighed og studieprogrammer .
Endvidere vil vi opbygge et Europa med viden og livslang uddannelse .
Et Europa med viden kan imidlertid kun skabes gennem udveksling , srlig udveksling med tredjelande .
Nobelpristageren Octavio Paz har udtrykt det s godt ved at skrive , at enhver kultur opstr ved blanding , mdet med andre og konfrontationer . I modsat fald frer det til isolation , som drber civilisationerne .
<P>
Takket vre fru Roures udmrkede betnkning kan unge mennesker fra hele verden komme til vores gamle Europa for at lre et sprog , studere , dygtiggre sig og deltage .
Som fru Roure s udmrket har sagt det , er deling af viden en kilde til berigelse bde for indvandrerne , oprindelseslandet og vrtslandet .
Ved at gre indrejsen lettere og mere ensartet for studerende , forskere og volontrer gr vi det ogs muligt for EU og vores medborgere at berige sig og afprve deres viden og det , som de har lrt .
Vi kan ikke fra nu af lukke dren for alle disse mennesker , som nsker at lre , opleve og tage del .
Alle betingelser skal vre til stede for at gre det muligt for tredjelandsstatsborgere at komme til Europa for at uddanne eller videreuddanne sig , for viden er det eneste , der vokser , nr man deler ud af den .
<SPEAKER ID=67 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg ved , at vi er ved at vre sent p den af hensyn til afstemningen , og jeg skal derfor fatte mig i korthed .
Jeg vil gerne takke Martine Roure for hendes fremragende betnkning .
Dernst vil jeg gerne sige , at Kommissionen foretrkker ikke at lade dette direktiv omfatte bestemmelser om forskere , fordi Philippe Busquin og jeg til efterret agter at fremstte et samlet forslag om forskere fra tredjelande , og at Kommissionen vil genoptage ordfrerens forslag om problemet med hjerneflugt , om stand still-bestemmelsen og om , at afgrelsesfristen nedsttes fra 90 til 60 dage .
Sluttelig vil jeg gerne opfordre Parlamentet til at finde et bredt flertal til fordel for ndringsforslag 37 om arbejdstilladelse .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Hume (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
I gr tog jeg for at komme til Strasbourg hjemmefra kl . 6 om morgenen , flj til Dublin , flj til London , flj til Paris og flj til Strasbourg , hvor jeg ankom kl .
6 om aftenen .
<P>
Det jeg vil sige er , at Air France har strget de direkte flyvninger fra Storbritannien til Strasbourg , hvilket betyder , at det nu er yderst vanskeligt for medlemmerne fra Storbritannien og Irland at komme her , medmindre de bruger en hel dag til det .
Jeg kunne tage til Amerika og retur p samme tid !
Derfor er det p tide , at Parlamentet overvejer , om det ikke kan skabe direkte adgang til Strasbourg .
Hvis ikke , m det flytte til et sted , hvor det er muligt , s det kan blive mere effektivt .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Hr . Hume , personligt psknner jeg i hj grad Deres bemrkninger , for jeg har vret ude for samme problem .
For at fje spot til skade blev jeg endda standset af politiet for at kre for hurtigt p vej hertil i denne uge .
<P>
S vidt jeg ved , ser myndighederne i Strasbourg i jeblikket p sagen .
Jeg hber , at der kommer en lsning inden alt for lnge .
Jeg tror , at jo mere pres vi udver , jo bedre bliver resultatet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , i forlngelse af det der lige er blevet sagt , vil jeg gerne p min gruppes vegne takke hr . Cox .
S snart den rute blev nedlagt , skrev han p Parlamentets vegne efter at have fet henvendelser om dette emne fra lederne af de tre strste grupper fra Det Forenede Kongerige .
Det arbejde , som myndighederne i Strasbourg og de franske myndigheder generelt nu er i gang med , er blevet fremskyndet af det meget hurtige initiativ , formanden tog .
<P>
Men det , jeg vil sige , er , at vi mdes p en dag , hvor der er en national luftfartsstrejke i Frankrig .
Jeg ser mig om i salen og ser , at mange medlemmer er fravrende .
Vores demokratiske legitimitet i form af de afstemninger , vi kan tage om vigtige sprgsml , m ndvendigvis blive formindsket , hvis medlemmerne bliver forhindret i at deltage i den demokratiske proces p grund af aktioner af denne art .
Jeg vil derfor bede Dem om at overbringe formanden en anmodning fra Parlamentet om , at der bliver foretaget en analyse af fremmdet her under mdeperioderne ved de lejligheder , hvor der med alarmerende forget hyppighed har vret en arbejdskamp , som har gjort vores arbejde som reprsentanter for Europas befolkning langt mere vanskeligt .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Hr . Evans , jeg vil bestemt viderebringe dette budskab til Parlamentets formand .
Jeg hber , vi kan se p det i Prsidiet .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , lige s berettiget det er , at hr . Hume stiller et praktisk sprgsml om behovet for at forbedre flyforbindelserne , hvilket jeg sttter , lige s skandalst er det , at et parlamentsmedlem betvivler strejkeretten i EU-medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil understrege , at det ikke er et specielt tilflde for Frankrig .
Det glder mig , at den frste generalstrejke i 50 r fandt sted i strig den 13. maj , og det drejer sig om det samme sprgsml , nemlig at forsvare pensionerne .
Hvis vi derfor vil bygge bro over den nuvrende mistillidsklft mellem EU-institutionerne og borgerne , skal man ikke flge hr .
Evans ' drlige eksempel . Vi skal tvrtimod vise solidaritet med borgerne .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0178 / 2003 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 999 / 2001 for s vidt angr udvidelse af perioden med overgangsforanstaltninger ( KOM ( 2003 ) 103 - C5-0068 / 2003 - 2003 / 0046 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0161 / 2003 ) af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Chile ( KOM ( 2003 ) 82 - C5-0067 / 2003 - 2003 / 0035 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0149 / 2003 ) af Schnellhardt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ophvelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afstning af visse animalske produkter til konsum og om ndring af direktiv 89 / 662 / EF og 91 / 67 / EF ( KOM ( 2000 ) 438 - C5-0379 / 2000 - 2000 / 0182 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0148 / 2003 ) af Gil-Robles Gil-Delgado for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Rdets afgrelse om ndring af artikel 23 i Domstolens statut for at udarbejde de ndringer , der blev vedtaget ved Rdets beslutning 2002 / 653 / EF af 12. juli 2002 med henblik p tredjelandes deltagelse i prjudicielle sager for Domstolen ( 6282 / 2003 - C5-0056 / 2003 - 2003 / 0804 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0166 / 2003 ) af Oreja Arbura for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om faststtelse af kriterier og nrmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer , som opstr som flge af anvendelsen af Rdets direktiv 2001 / 40 / EF om gensidig anerkendelse af afgrelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere ( KOM ( 2003 ) 49 - C5-0050 / 2003 - 2003 / 0019 ( CNS ) )
<P>
Fr afstemningen om forslaget til beslutning
<SPEAKER ID=77 NAME="Oreja Arbura (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for at forkaste dette direktivudkast .
Det er i overensstemmelse med Parlamentets forkastelse af et tidligere direktivudkast , som frte til dette her .
<SPEAKER ID=79 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
- ( SV ) Hr. formand , Jeg vil blot stille et mundtligt ndringsforslag , som er forhandlet og diskuteret med de politiske grupper .
I stedet for de kvantitative mlangivelser i to af leddene , det vil sige i stedet for at skrive 50 % osv . , vil vi blot skrive " betydelig reduktion " .
Det fremgr ogs af afstemningslisten .
<SPEAKER ID=81 NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL)">
- ( SV ) Hr. formand , dette drejer sig om stabilitetspagten .
Vi havde en lang diskussion grupperne imellem i gr .
Problemet er , at stabilitetspagten ikke er fuldt ud bindende for alle medlemsstater .
Der er jo tale om et dokument med retningslinjer for 25 medlemsstater .
Af disse 25 er blot 12 med i stabilitetspagten .
Vi er derfor blevet enige om at komme med en prcisering i form af et tillg i teksten .
Efter ordene " stabilitetspagt " skal der st " inden for landene i eurozonen " .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , det blev allerede i morges kritiseret , at strejkerne i Frankrig lammer en hel del i dette land .
Det er der vist forstelse for , men der er ogs ytret kritik . Jeg forstr imidlertid ikke , hvorfor strejker i Frankrig skulle vre rsagen til , at klimaanlgget i Parlamentet ikke fungerer .
Hele formiddagen har det vret helt umuligt at arbejde i de kontorer , der ligger p solsiden .
<P>
Hvad de aktuelle temperaturer i salen angr , s ville fagforeningen nok ikke acceptere , at man skulle arbejde under disse temperaturer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Jeg vil sikre , at Kvstorkollegiet er opmrksom p , hvad De har nvnt .
<SPEAKER ID=88 NAME="Roure (PSE)">
Hr. formand , jeg vil komme med en prcisering til afstemningslisten .
Jeg opfordrer til at stemme mod ndringsforslag 21 og 26 , sledes at vi kan tilslutte os kompromisndringsforslagene fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley (PSE)">
Hr. formand , det drejer sig kun om en prcisering i den tyske tekst .
Der m ikke st " oversat " , der skal st " tolket " .
Dette begreb skal bruges i alle udgaver af den oprindelige artikel 12 .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
De berrte tjenestegrene er opmrksomme p dette problem .
De vil sikre sig , at den rigtige definition bliver anvendt .
Teksterne vil blive kollationeret .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 10
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley (PSE)">
Hr. formand , efter vedtagelsen af ndringsforslag 6 er det ndvendigt med en teknisk rettelse i artikel 33 , stk . 1 , og artikel 34 , stk .
1 . Jeg gr ud fra , at plenarforsamlingen er indforstet med , at denne tekniske rettelse foretages af det korresponderende udvalg .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
De sproglige og juridiske tjenester vil sikre , at dette sker .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 23
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , mit navn er blevet fjet til ndringsforslag 23 .
Jeg har ikke underskrevet det ndringsforslag og sttter det ikke .
Jeg vil derfor stemme imod det .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Cox (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren .
Vi har nu et flertal .
Parlamentet har vret delt , og forskellige grupper har haft mulighed for at give udtryk for , hvilken af de foreliggende muligheder de foretrkker og finder ideel .
<P>
Jeg kom for at stemme i dag sammen med mine kolleger i ELDR-Gruppen .
Jeg har kun afveget fra listen en gang for at vise sttte til det , der var muligt .
I morgen , nr vi stemmer i lyset af Kommissionens udtalelse , vil jeg s strkt som muligt appellere til medlemmerne af Parlamentet om at vise den strst mulige enighed .
Jeg forstr , at mange har dybe forbehold over for visse aspekter af det , som denne statut i sidste instans kan komme til at indeholde .
Men jeg og ordfreren m g til andre institutioner og vi m g stttet af vgten fra Parlamentet .
Vi kan g med et " ja " eller vi kan g med et " nej " , men der kan ikke fres nogen debat p basis af et " ja , men ?
" .
<P>
Jeg beder folk om at overveje det til i morgen og , nr vi mdes i morgen for at stemme i lyset af Kommissionens udtalelse , da at give dem , der har fet det hverv at reprsentere Parlamentet , det bredeste og grundigste mandat , det er muligt , for at sige : " Det er det , som er muligt , det er det , vi fremlgger , og det har tilslutning fra et stort flertal i Parlamentet " .
<P>
Det er det , jeg appellerer om - at vi tnker over det til i morgen og s lgger vores samlede vgt bag det , vi kan n frem til , for det er det , vi skal arbejde med .
<SPEAKER ID=99 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet har lige forkastet forslaget til Rdets beslutning om faststtelse af kriterier og nrmere bestemmelser for gennemfrelse af direktivet om gensidig anerkendelse af afgrelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere , som den enkelte medlemsstat kan vre ndt til at trffe for at hjemsende tredjelandsstatsborgere .
Heldigvis blev Parlamentet kun anmodet om en udtalelse , og forslaget kunne sledes endelig g videre i vedtagelsesproceduren .
Det forekommer os i grunden helt berettiget , og vi fler , at Europa-Parlamentet forsger at indlede en urimelig diskussion .
<P>
Flertallet af Parlamentets medlemmer har hvdet , at EF-traktatens artikel 63 , stk .
3 , ikke kunne vre et gyldigt retsgrundlag . Den giver ganske vist tilladelse til at vedtage flles foranstaltninger til hjemsendelse af personer , der opholder sig ulovligt i et land , men kun til indholdsmssige foranstaltninger og ikke proceduremssige foranstaltninger .
Det er en besnrende skelnen , som selv retsudvalget ikke kunne sttte .
<P>
Parlamentet viser her i virkeligheden sin sdvanlige indvandringsvenlige holdning . Det , som det ikke kan lide ved forslaget , er , at det kan fremme hjemsendelse af illegale indvandrere .
Vi har selvflgelig ikke fulgt det .
<SPEAKER ID=100 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Hvis der skal vre sammenhng i Europa-Parlamentets beslutninger , herunder den holdning , som blev vedtaget p plenarmdet den 11. december 2000 , der forkastede det franske initiativ om et direktiv vedrrende gensidig anerkendelse af afgrelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere , fordi det savnede retsgrundlag , mener jeg , at jeg kun kan indtage den holdning , at man ogs br forkaste dette initiativ .
<P>
Som det var tilfldet med selve direktivet , drejer det sig ikke om substansen eller forslagets politiske indhold , som jeg faktisk finder ganske udmrket , da det har til forml at indfre kriterier og nrmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer , som kan opst som flge af anvendelsen af nvnte direktiv .
Det indebrer sledes , at den medlemsstat , der trffer udsendelsesafgrelsen , skal yde refusion til den medlemsstat , der fuldbyrder den , p grundlag af de faktiske omkostninger til transport , administration og indkvartering op til en vre grnse , idet omkostningerne skal vre rimelige , sammenlignelige og afbalancerede .
<P>
Da vi imidlertid har at gre med et initiativ vedrrende anvendelsen af direktiv 2001 / 40 / EF , der blev forkastet p grund af manglende retsgrundlag , kan vi netop derfor ikke gre andet end ogs at forkaste dette initiativ .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg sttter ordfrerens holdning , idet han trods enighed i forslagets substans har foreslet det forkastet med henvisning til retsgrundlaget .
Forslaget beskftiger sig kun med den materielle fastlggelse af udsendelsesvilkr . Der er kun tale om regler for gensidig anerkendelse af allerede trufne afgrelser om udsendelse .
Der er netop ikke tale om fllesskabsretlige afgrelser om udsendelse , der er udstedt p grundlag af en standard , der er baseret p EF-traktatens artikel 63 .
Direktivforslaget tager snarere sigte p afgrelser om udsendelse , der allerede er truffet i henhold til national ret .
Det drejer sig flgelig om et direktiv , der henhrer under procesretten , og ikke om et direktiv , der materielt fastlgger udsendelsesretten .
EF-traktatens artikel 63 , stk . 3 , giver kun befjelse til sidstnvnte og siger ikke noget om gensidig anerkendelse af afgrelser truffet i henhold til national ret .
<SPEAKER ID=103 NAME="Pasqua (UEN)">
I rkken af rlige beretninger er dette dokument i grunden kun af begrnset vrdi .
Man kan imidlertid benytte lejligheden til en servil offentlig lovprisning af den retslige fderalisme , hvor fllesskabsdommeren , som er en streng ivrkstter af grundlggernes politiske projekt , spiller en nglerolle .
<P>
Jeg skal undlade de evindelige lyknskninger til Kommissionen , beklagelserne over EF-Domstolens begrnsede kompetence med hensyn til retlige og indre anliggender eller pberbelsen af de store principper , som er fderalismens egentlige lovbord , som dommernes styre hviler p i EU .
<P>
Til gengld fastholder man bemrkningerne om ndvendigheden af et get samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og disses respektive medlemmer for at bemrke , at de desvrre ikke har til forml at fremme parlamenternes egentlige deltagelse i udarbejdelsen af fllesskabslovgivningen , men blot at ge kontrollen med gennemfrelsen af EU-retten .
<P>
Det fremgr dog klart , at for Europa-Parlamentet har de nationale parlamenter kun en supplerende funktion at udfylde , nemlig at srge for deres egne regeringers lumske " overvgen " !
<P>
De Kristelige Demokrater ville stte pris p ...
<SPEAKER ID=104 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt imod denne betnkning , fordi jeg mener , at den overhovedet ikke siger noget nyt , men kun p en benlyst tendentis mde resumerer en bestemt opfattelse af EU-retten og formulerer ekspansionistiske visioner , der , selv om de heller ikke er nye , alligevel overrasker ved den tydelighed , hvormed de fremsttes .
Ordfreren glemmer i sine overvejelser ganske det grundlggende princip for EU-rettens gennemfrelse ( bde oppefra og nedefra ) , nemlig subsidiaritetsprincippet .
Dermed umyndiggr hun de nationale juridiske aktrer .
<P>
Ordfrerens opfattelse er ikke bare fderalistisk , den er centralistisk .
Den reducerer medlemsstaternes lovgivning og retssystem til uacceptabel umyndighed , ud fra en id om , at en universel gennemfrelse af EU-retten er det patentmiddel , der lser alle Europas problemer .
<P>
For slet ikke at tale om den sre beskedne rolle , som ordfreren beklageligvis tillgger de nationale parlamenter .
<P>
Jeg har ikke megen tiltro til , at der kan vre nogen nytte eller fordele ved denne fortolkning af EU-rettens gennemfrelse , der vitterlig kun tjener til at vende subsidiaritetsprincippets anvendelse p hovedet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i nat drmte jeg , at finansministrene fra bl.a. Italien , Frankrig , Tyskland og Portugal sagde til mig : " Kan du se , Fatuzzo ? I hr .
Belders betnkning om makrofinansiel bistand str der , at vi skal yde bistand til de lande , som har brug for penge p deres budgetter .
Det kan mske ligefrem betragtes som en fordel at have underskud p budgettet ?
Hvorfor gr vi ikke det samme her i Europa , nemlig belnner dem , der har underskud , og indleder en overtrdelsesprocedure mod de stater , som det lykkes at udligne underskuddet ?
" Det sprgsml vil jeg lade Parlamentet besvare .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , der undersger den logik , der hidtil har ligget til grund for EU ' s makrofinansielle bistand til tredjelande , med henblik p en mere struktureret tilgang og - ikke mindst - med henblik p at sikre den demokratiske legitimitet og et fundamentalt princip om ansvarlighed .
Det forholder sig nemlig ofte sledes , at vi ikke ved , hvordan den makrofinansielle bistand hndteres , eftersom den udbetales direkte til det sttteberettigede lands centralbank .
Desuden er den makrofinansielle bistand af " ekstraordinr karakter " og skal derfor kun kunne ydes sjldent , i kort tid , meget sjldent og som et engangsfnomen - til forskel fra , hvad der er tilfldet i flere modtagerlande .
Jeg mener derudover , at det eksempelvis ville vre formlstjenligt at gre den makrofinansielle bistand ekstraordinr pr. definition og med en passende overvgningsmekanisme ndre den til en kriseforebyggelsesordning , og ligesom ordfreren , hvis tilgang jeg helhjertet tilslutter mig , mener jeg , at der br vre strre gennemsigtighed i bde beslutningsproceduren , kontrollen og evalueringen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Schmids betnkning om beskftigelsen , men som reprsentant for Pensionistpartiet og alle pensionisterne vil jeg gerne understrege over for Parlamentet - der uden at gre forskel viser stor interesse for alle parlamentsmedlemmernes stemmeforklaringer , men som bekendt - og det kan vi tydeligt se - navnlig for mine stemmeforklaringer - at man ogs kunne sanere medlemsstaternes budgetter ved at stte pensionerne op , hvis blot vi forstod at administrere de penge bedre , som arbejdstagerne og borgerne giver staten i lbet af deres arbejdsliv , og som de herefter fr igen , nr de bliver gamle .
Der er for meget spild og for mange mennesker , som gerne vil have penge , men som ikke fortjener dem .
Hvis vi skaber orden i vores finanser , kan vi f frre afgifter , frre skatter , frre bidrag og strre pensioner .
<SPEAKER ID=110 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson og Sandberg-Fries (EDD)">
- ( SV ) De svenske socialdemokrater sttter forslaget om beskftigelsesstrategien .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet yder sit bidrag til denne strategi .
<P>
Forslaget indeholder mange positive elementer , f.eks. fremhves ligestillingsaspekterne , der krves forbedringer for handicappede p arbejdsmarkedet , og fuld beskftigelse angives som det overordnede ml .
<P>
I et forslag fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater hedder det , at en generel skattenedsttelse er positivt for beskftigelsen .
Vi deler ikke denne opfattelse .
Virkeligheden viser , at der ikke er nogen sammenhng mellem skatteniveau og beskftigelse .
<P>
Vi vlger dog ikke at stemme imod dette forslag , men at undlade at stemme .
rsagen er , at hvis PPE-DE-Gruppen ikke fr dette forslag igennem , vil denne gruppe stemme imod hele betnkningen .
At hele betnkningen falder er langt mere alvorligt end , at dette enkelte forslag gr igennem .
<P>
Det er grunden til , at vi undlader at stemme .
<SPEAKER ID=112 NAME="Moraes (PSE)">
Jeg har stemt for Schmid-betnkningen , fordi jeg mener , den sttter og yder et bidrag til at n de tre vsentligste ml for den europiske beskftigelsesstrategi , nemlig fuld beskftigelse , forget produktivitet og strre social integration i samfundet af marginaliserede og underprivilegerede grupper .
<P>
Jeg mener , at tilfjelsen i betnkningen af et fjerde ml , nemlig at gre ligebehandling af mnd og kvinder til noget lige s vigtigt som andre ting , er rosvrdig .
<P>
Gennemfrelsen af retningslinjerne om den bne koordinationsmetode er den rette vej frem , da den involverer de nationale parlamenter fuldt ud i drftelsen og vedtagelsen af nationale beskftigelsesplaner .
Det vil f betnkningen til at give mening i valgkredse som min i London , hvor arbejdslsheden er koncentreret i sm fattigdomslommer til trods for den lave arbejdslshed p nationalt plan i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Strre fleksibilitet og mere udbredt anvendelse af atypiske former for ansttelse for at fordele arbejdslsheden , ivrkstternd , forlngelse af arbejdslivet , hvor befolkningens aldring og pensionsfondenes bredygtighed bruges som pskud , og livslang lring udgr Kommissionens grundlggende retningslinjer for beskftigelse .
<P>
Samtidig betyder en relativ , men ogs en absolut lnnedgang og lnnens sammenkdning med produktivitet , at velfrdsstaten og det sociale sikringssystem forringes yderligere , og at de i forvejen utilstrkkelige regler for sikkerhed p arbejdspladsen ikke overholdes .
<P>
Arbejdslsheden vokser hele tiden og er over 10 % , uden at skjult arbejdslshed er medregnet .
Denne situation , og isr det store antal langtidsledige og arbejdslse unge og kvinder , som ikke kan komme ind p arbejdsmarkedet , skaber voldsom fattigdom og social udstdelse .
<P>
Beskftigelsespolitik er en meget misvisende betegnelse .
De foreslede foranstaltninger er i virkeligheden foranstaltninger , der styrker storkapitalens immunitet og giver den nye privilegier .
Denne politik er en optrapning af angrebet p arbejdstagernes rettigheder med det forml at fremme planerne om billig arbejdskraft uden ansttelsesmssige , sikkerhedsmssige , lnmssige og fagforeningsmssige rettigheder og ge fortjenesten .
<P>
Ikke blot ngter arbejdstagerne at acceptere disse foranstaltninger , de reagerer ogs massivt og resolut mod de monopolvenlige beslutninger , der trffes , ved at intensivere deres kamp .
<SPEAKER ID=114 NAME="Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
- ( SV ) Vi tror p princippet om subsidiaritet , at beslutningerne skal trffes s tt som muligt p dem , de berrer .
Det er derfor , at vi aktivt presser p i sprgsmlet om en forfatning for Den Europiske Union , hvor ansvarsfordelingen gres tydelig for alle .
Det skal st fuldkommen klart for alle borgere , at EU udelukkende skal beskftige sig med de sprgsml , man er bedst til - de grnseoverskridende .
Alle andre sprgsml skal hndteres p lokalt , regionalt eller nationalt niveau .
<P>
Socialpolitik er et eksempel p et omrde , hvor EU kun br have begrnset kompetence ud over de aspekter , hvor det drejer sig om menneskers fri bevgelighed inden for Unionen .
De enkelte medlemsstater br have det fulde ansvar og ret til selv at trffe beslutninger om deres sociale sikringssystemer .
Sundhedsvsen , brnepasning og ldreomsorg er tydelige eksempler p omrder , som ikke er direkte grnseoverskridende .
Det samme glder arbejdsmarkedspolitikken .
Det hindrer derimod ikke medlemsstaterne i at samarbejde og udveksle ider p det sociale omrde .
<P>
Samtidig vil vi fremhve , at vi fuldt ud deler vores kollega Herman Schmids engagement med hensyn til social samhrighed , integration og ikke mindst ligestilling .
<SPEAKER ID=115 NAME="Roure (PSE)">
Betnkningen behandler vigtige sprgsml som livslang lring , arbejde og de ldre samt beskftigelsesstrategier .
Vi nsker flere og mere fleksible job .
Det er vigtigt at bekmpe fattigdommen .
Vi kan ikke acceptere , at mange familier stadig lever under fattigdomsgrnsen .
Det er et sprgsml om solidaritet .
De ml , der skal ns , skal vre inden for rkkevidde .
<P>
Vi skal investere i kvalitet i de offentlige tjenester , sledes at kvinder kan forene familieliv og arbejdsliv .
Et mere effektivt partnerskab skal forene medlemsstaterne .
For at tilskynde kvinder til at deltage i samfundslivet og arbejdsmarkedet skal der udvikles en rkke konkrete aktioner , der skal have til forml at tilbyde offentlige tjenester , som opfylder behovene for brnepasning , men ogs gr det muligt at hjlpe familier med afhngige prrende .
<P>
Det er hensigtsmssigt at investere i offentlige tjenester , sledes at man kan opfylde familiernes og samfundets behov som helhed , og det er vsentligt , at alle de berrte aktrer inddrages i gennemfrelsen af beskftigelsesstrategien .
For vrigt krver effektive offentlige tjenester retfrdige skatter .
<SPEAKER ID=116 NAME="Vachetta (GUE/NGL)">
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender foreslr , at vi skal stadfste Rdets direktivforslag om en global EU-beskftigelsespolitik indtil 2010 .
Denne politik indgr i Lissabon-strategien , der har til forml at gre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi med kapacitet til at sikre en bredygtig konomisk vkst med flere og bedre job samt strre social samhrighed .
<P>
ndringsforslagene til lovforslaget forbedrer p visse punkter den oprindelige tekst , srlig med hensyn til mlene om ligestilling mellem mnd og kvinder , og at man tager kvalifikationer og uddannelse i betragtning .
<P>
ndringsforslagene stter imidlertid ikke sprgsmlstegn ved den liberale tanke om en lavere virksomhedsbeskatning og fleksible arbejdstider .
Hvad der er endnu vigtigere , opretholder beslutningsforslaget mlet om , at den effektive gennemsnitlige pensionsalder inden udgangen af 2010 skal stige med fem r i EU som helhed , selv om millioner af mennesker demonstrerer mod dette i Frankrig og andre lande i Europa samt for at bevare deres pensionsordninger .
<P>
Derfor har jeg ikke stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Trods forbehold , hvad angr visse mere omstridte punkter , er jeg enig i Kommissionens opfattelse , som ordfreren tilslutter sig , nemlig at denne form for indvandring er gensidigt berigende svel for de migranter , som den kommer til gode , som for hjemlandet og vrtslandet .
Den bidrager til en bedre forstelse kulturerne imellem og til en bedre dynamik i de europiske uddannelsessystemer samt en hjere kvalitetsstandard i undervisningen .
Udveksling af erfaringer og bedste praksis br ogs foreg med lande uden for EU .
For EU ' s bestrbelser for get velfrd , oplysning og livskvalitet , navnlig via de forskellige associeringsaftaler og udviklingsfonde , er uddannelse af studerende og forskere et meget vsentligt aktionsfelt .
P grund af sit srlige bidrag til personlig udvikling , som forhbentlig ogs kommer hjemlandet til gode , br medlemsstaterne nje tage dette forslag under overvejelse i forbindelse med deres egen indvandringspolitik .
<P>
Srlig interessant er EU ' s forpligtelse til erhvervsintegration af tredjelandsstatsborgere i deres hjemlande og bestemmelserne om volontrtjeneste .
<P>
Udslagsgivende for , at jeg har stemt for betnkningen , er ndringsforslag 36 og 37 , der gr bestemmelserne i artikel 11 , stk . 1 , og artikel 18 , stk .
2 , vsentlig mere afbalancerede ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray (PSE).">
Hr. formand , mine kre kolleger , jeg nsker p vegne af mine kolleger i den franske socialdemokratiske gruppe og p egne vegne at gre opmrksom p vores holdning til betnkningen om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
Frdiggrelsen af udvidelsesprocessen gr det vigtigt at vedtage den .
Vi gr ind for principperne bag denne fremgangsmde , selv om vi er uenige i visse bestemmelser vedrrende strrelsen og beskatningen af parlamentsmedlemmernes ln .
<P>
Det var ndvendigt at gre lnsystemet mere klart , men beslutningsforslaget lever efter vores mening ikke fuldt ud op til dette ml .
Derfor nskede den franske socialdemokratiske gruppe at ndre teksten ved at stemme for ndringsforslag 8 til artikel 7 i forslaget til statut . ndringsforslaget er stillet sammen med andre politiske grupper .
Vi mener , at en fornuftig gennemfrelse af dette princip vil betyde , at lnningerne bliver bedre tilpasset til medlemsstaternes forskellige levestandarder , selv om der skal rettes op p en rkke uligheder .
Vi beklager , at dette ndringsforslag ikke blev vedtaget .
<P>
For tiden risikerer man , at en lnforhjelse til Parlamentets medlemmer vil blive yderst drligt modtaget p et tidspunkt , hvor der sttes sprgsmlstegn ved det berettigede i lnforskellene mellem de konomiske og politiske eliter samt resten af befolkningen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Da jeg vgnede her til morgen , hr. formand , troede jeg , at jeg var Willi Rothley , og mens jeg krte hen til Parlamentet med den bil , som vi har til rdighed , tnkte jeg : " Jeg vil stille et ndringsforslag til min betnkning " - jeg talte ligesom Willi Rothley - " som giver Europa-Parlamentets medlemmer en dobbelt s stor godtgrelse som dommerne .
" Men da jeg nede frem til Parlamentet , kiggede jeg mig i spejlet og blev klar over , at jeg var Carlo Fatuzzo .
Jeg kunne ikke gre mig nogen forhbninger om , at dette ville lykkes , og derfor blev jeg ndt til at stemme for . Det er nemlig bedre at vre end halv dommer end slet ikke at vre noget .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne bede Dem notere flgende rettelse .
Jeg ville egentlig stemme for ndringsforslag 8 om artikel 16 og ikke imod , fordi jeg selvflgelig ogs gr ind for , at leveomkostningerne vgtes forskelligt .
<P>
Nu til min egentlige stemmeforklaring .
Jeg har altid vret for en statut for medlemmerne , men jeg har af flgende grunde stemt imod Rothley-betnkningen . Jeg kan ikke forst , hvorfor det ikke er lykkedes os i dag langt om lnge at srge for gennemsigtighed og for , at det er de faktiske udgifter , der lgges til grund i forbindelse med rejseudgifter .
Hidtil har statutten altid vret undskyldningen for , at der ikke fandtes en sdan ordning .
Nu vil vi have en statut , men vi gr imod gennemsigtighed og afregning p grundlag af de reelle udgifter .
Det synes jeg er urligt , det kan man ikke forklare over for borgerne , som selvflgelig ogs kun kan afregne de faktiske udgifter , nr de er p tjenesterejse .
Jeg synes heller ikke , det er rigtigt , at vi ikke har sat pensionsalderen markant op .
( Bifald ) I Tyskland har vi netop en debat om at stte pensionsalderen for borgerne op , og jeg synes , det er en selvflge , at det ogs glder for os .
I vrigt gr jeg ogs ind for , at vi skal beskattes p njagtig samme mde som vores vlgere , s der ikke opstr det indtryk , at der skabes srlige rettigheder for medlemmerne .
Derfor mtte jeg desvrre imod min oprindelige vilje stemme imod statutten .
Jeg tror Parlamentet ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan i grunden kun tilslutte mig den forrige taler .
I revis har man kmpet om en lsning i sprgsmlet om medlemmernes vederlag , og man kan have forskellige opfattelser . Nemlig om , hvorvidt det nuvrende nationale system br foretrkkes frem for et EU-system .
Men indfrelsen af en ny statut m under ingen omstndigheder fre til , at der skabes privilegier og nye ordninger , som ikke er forstelige for borgerne .
Set i lyset af den lbende debat om at sikre de europiske pensionssystemer er det en provokation over for borgerne , at man vil sende parlamentsmedlemmerne p pension , allerede nr de er 60 eller 63 , som det foresls i statutten og i et ndringsforslag .
<P>
Det er ikke kun i mit hjemland , man er i gang med at forklare folk , at de m arbejde lngere , men i Europa-Parlamentet vil man helt benlyst i strid med de socialpolitiske krav sikre sig en tidlig politikerpension .
En medlemsstatut i denne form kan og vil jeg ikke stemme for .
<P>
Det samme glder for udgiftsordningen .
Refusion af enhver form for udgifter m fremover kun svare til de faktiske udgifter , og det m under ingen omstndigheder vre muligt at indkassere yderligere omkostninger .
Det er ndvendigt med en gennemsigtig og logisk ordning for rejseudgifterne .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne give en stemmeforklaring p vegne af ELDR-Gruppen vedrrende vores endelige afstemning om hr . Rothleys betnkning om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer , hvor vi hovedsagelig undlod at stemme .
Vi har den strste respekt for hr . Cox , og denne gruppe har under hans ledelse og derefter altid kmpet for reformer .
Vi har vret i stand til at finde et kompromis i nogle sager , men der er andre principsager , hvor vi ikke vil g p kompromis .
<P>
Vi har derfor undladt at stemme af flgende grunde : Vi nskede reform nu , ikke reform senere og p en uvis dato , og vi nskede ligebehandling af vores kolleger fra tiltrdelseslandene .
Hvis vi selv nsker ligebehandling her , hvorfor skal vi s tilbyde dem noget drligere .
Vi nskede at have mulighed for national beskatning , s vi kunne behandles lige i forhold til de borgere , vi reprsenterer ; vi nskede et klart budskab om , at udgifterne skulle vre gennemskuelige .
Disse punkter vandt ikke tilslutning hos flertallet her i Parlamentet .
Parlamentet har truffet sin afgrelse , men det smerter mig som parlamentsmedlem at mtte sige , at jeg hber , Rdet vil gre noget bedre ud af det , end vi har .
<SPEAKER ID=125 NAME="Andersen, Bonde, Frahm, Krarup, Sandbk, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL)">
Medlemmerne af Parlamentet er valgt som reprsentanter for medlemsstaterne og de br lnnes og betale skat p samme mde som medlemmerne af de nationale parlamenter .
<P>
Forsg p at gre forskel p medlemmer af Europa-Parlamentet og af de nationale parlamenter vil ikke styrke bndene mellem de to , og meget store lnforhjelser kombineret med EU-beskatning vil fremmedgre vlgerne yderligere .
<P>
Vi sttter strkt alle bestrbelser p at gre ln- og bevillingssystemet mere gennemskueligt og i overensstemmelse med fornuftig regnskabsskik .
Samtidig mener vi , at det er hyklerisk at lovgive om ledelse af private virksomheder , nr vi ikke er i stand til at anvende samme normer for en institution , som i sidste instans er betalt af skatteydernes penge .
<P>
Vi har stemt imod Rothley-betnkningen , fordi den sger at skabe den id , at medlemmer af Europa-Parlamentet simpelthen er " europiske " og helt fjernet fra deres nationale baggrund , og p grund af forsget p at forge lnningerne vsentligt , men uden en grundig oprensning af bevillingssystemet , jf. artikel 27 .
<SPEAKER ID=126 NAME="Andersson, Eriksson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson og Sandberg-Fries (PSE)">
- ( SV ) De svenske socialdemokrater vil redegre for vores begrundelse for at stemme imod beslutningsforslaget i betnkningen om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Vi kan ikke sttte forslaget til medlemsstatut , idet vores ndringsforslag 30 om national beskatning er blevet forkastet .
For de svenske socialdemokrater er det af strste betydning , at vi kan beholde den nationale beskatning , for det er det system , som vi tilhrer og benytter .
For at finansiere vores flles velfrdspolitik er der behov for en solidarisk finansiering via skattebilletten .
Derfor mener vi , at Europa-Parlamentets medlemmer skal betale national skat i deres hjemlande .
Mennesker , der vlges til politiske tillidsposter , skal flge samme regler som alle andre borgere .
<P>
Et andet nglesprgsml har drejet sig om dokumentation for rejsegodtgrelse .
Vi har krvet , at de nye regler skal bygge p ben dokumentation , som borgerne let kan f indsigt i .
Derfor har vi arbejdet for et bent og retfrdigt system for disse godtgrelser .
I dag udbetales der faste belb i rejsegodtgrelser og andre udgiftsgodtgrelser .
Vi nsker et system , hvor godtgrelsen gres afhngig af de faktiske udgifter .
<P>
Vi mener ogs , at lnniveauerne vkker anstd , idet de nye niveauer ligger meget hjt .
<SPEAKER ID=127 NAME="Berthu (NI)">
Inden for rammerne af EF-traktatens nye artikel 190 , stk . 5 , der blev indfrt ved Nice-traktaten , har Parlamentet netop udarbejdet et forslag til en enhedsstatut for Europa-Parlamentets medlemmer , der skal forelgges for Rdet til vedtagelse med kvalificeret flertal og ikke enstemmighed .
<P>
Teksten tager en rkke tekniske sprgsml op , som burde afklares inden for rammerne af Parlamentets ret til selv at bestemme , hvordan det skal fungere internt .
Det gr imidlertid ogs meget lngere ved at fremlgge en statut , der p EU-niveau harmoniserer alle aspekter af parlamentsmedlemmernes forhold og kapper de vigtigste bnd til oprindelseslandet , srlig hvad angr lnnen .
<P>
Vi har sagt det mange gange fr . Medlemmerne af Europa-Parlamentet skal ligesom i dag betales af borgerne i det land , som har valgt dem , og som de reprsenterer .
<P>
Europa-Parlamentets nuvrende fremgangsmde svarer implicit til mlet om at indfre en superstat , hvor Parlamentets medlemmer reprsenterer EU som helhed og ikke lngere det land , som har valgt dem .
Det er en grundlggende ndring , selv om den er tilsneget , som vores vlgere endnu en gang ikke er bevidst om .
Af anstndighed over for dem har vi ikke stemt for forslaget .
<SPEAKER ID=128 NAME="Corbey (PSE)">
Hr. formand , jeg vil afgive en stemmeforklaring om medlemmernes statut .
<P>
For det frste mener jeg , at vi skal have samme ln som medlemmerne af de nationale parlamenter .
Jeg betragter mig selv som en nederlandsk politiker og ikke som en europisk tjenestemand .
Derfor har jeg stemt for ndringsforslag 8 og ndringsforslag 5 .
<P>
For det andet kan jeg ikke g med til en nettoforhjelse af vores ln p minimalt 2.800 euro om mneden .
Dette belb kan blive hjere , hvis der trffes beslutning om europisk skatteopkrvning .
En sdan betydelig forhjelse er uacceptabel , isr fordi det nu fra alle sider fremhves , at lntilbageholdenhed er ndvendig for at bevare beskftigelsen .
<SPEAKER ID=129 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Idet Europa-Parlamentet benytter sig af , at Rdet har besluttet at lade statutten for Europa-Parlamentets medlemmer g fra enstemmighed til kvalificeret flertal ( Nice-traktaten ) , er der igen blevet fremsat et forslag , som vi er uenige i .
<P>
Vi er bl.a. ikke enige i , at der skal indfres et mnedligt vederlag for Europa-Parlamentets medlemmer , der er ens for alle , uanset hvilket land de reprsenterer .
Europa-Parlamentets medlemmer vlges i nationale valgkredse , og de er , og br vedblive med at vre , tilknyttet disse kredse .
Indfrelsen af et ensartet vederlag for alle Europa-Parlamentets medlemmer afspejler en fderalistisk opfattelse af det mandat , som Europa-Parlamentets medlemmer har , og sigter p et omforme det nuvrende nationale medlem af Europa-Parlamentet til en kommende " unionsdeputeret " , en vision , som vi ikke deler .
<P>
Desuden er , som vi gentagne gange har fremhvet , de sociale forhold i EU ' s medlemsstater meget forskellige , sledes at der med gennemfrelsen af denne foranstaltning uundgeligt vil opst en afgrundsdyb ulighed og forskel til lnmodtagernes og de folkevalgtes lnniveau i flere lande , f.eks. Portugal , hvilket vil vre ganske uforsteligt .
Vederlaget til Europa-Parlamentets medlemmer br st i forhold til parlamentsmedlemmernes vederlag i det land , hvor de er valgt .
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=130 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Et af de mest kontroversielle punkter i statutten er vederlagets strrelse . Jeg er glad for , at det lykkedes at n til enighed om dette sprgsml .
Jeg har gennem flere rtier arbejdet for ligestilling mellem mnd og kvinder .
Vores princip har altid vret lige ln for lige arbejde .
Diskriminering p grund af nationalitet er af etiske grunde lige s uacceptabel som p grund af kn .
Ogs rent juridisk forbyder artikel 12 i EF-traktaten enhver diskriminering p grund af nationalitet .
Domstolen har i sin domspraksis konsekvent holdt dette princip i hvd , men den kunne ikke anvende det p grund af de srlige omstndigheder omkring parlamentsmedlemmerne .
<P>
Vederlagets strrelse kan man diskutere .
Sammenlignet med den nuvrende ln er 50 % af den ln , som en dommer ved Domstolen fr , meget set med danske jne . Andre sprger , hvorfor et parlamentsmedlems arbejde kun skulle vre halvt s meget vrd som en dommers .
Hvorom alting er , s er det ikke parlamentsmedlemmerne selv , der faststter deres ln , Ministerrdet skal godkende forslaget .
Desuden glder denne nye ordning tidligst for den kommende valgperiode , alts for vores efterflgere .
<P>
Med hensyn til pensionen undrer det mig , at der i betnkningsforslaget foresls pensionering ved 60 r .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=131 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Statutten for Europa-Parlamentets medlemmer har i revis vret genstand for to fuldstndig modstridende diskussioner .
Den ene , som jeg har deltaget i , vedrrer den mde , hvorp vi kan gre en ende p de finansielle privilegier , som hos vlgerne gr medlemmer af Europa-Parlamentet mistnkelige .
Den anden vedrrer den mde , hvorp det kan gres mere attraktivt at vre medlem af Europa-Parlamentet gennem hjere indkomster , lavere skatter og maksimal beskyttelse af medlemmer mod retssager .
Jeg har altid vret tilhnger af samme ln til alle medlemmer af Europa-Parlamentet under forudstning af , at denne ln ligger en del lavere end i Frankrig , England og isr Tyskland og Italien .
Denne enhedsln skal fortsat underkastes de nationale , regionale og lokale skatter i hjemlandet , ligesom det glder for enhedsln for arbejdstagere i internationale virksomheder i forskellige lande .
At garantere ens nettoindkomster ved en overordentlig lav europisk skat er en fuldstndig unsket privilegering af medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Desuden skal immunitet kun beskytte de valgte medlemmers ytringsfrihed og ikke fre til straffrihed i andre sager .
Udvidelse af EU m ikke antaste den politiske mangfoldighed .
Tilkendelse af stadig frre pladser i Europa-Parlamentet til de enkelte medlemsstater udelukker mindre strmninger fra at blive reprsenteret .
I modstning til nogle andre nederlndere har jeg aldrig syntes , at en statut var et hovedml , men blot et middel .
Eftersom den endelige tekst sttter det modsatte af , hvad jeg har forsvaret , kan jeg ikke tilslutte mig den .
<SPEAKER ID=132 NAME="Miller (PSE)">
Det britiske Labour-Partis gruppe i Europa-Parlamentet ( EPLP ) er bekymret over et antal punkter i betnkningen , sdan som den er formuleret i jeblikket .
<P>
Vedrrende beskatning er vi af den opfattelse , at medlemsstaterne br have lov at opkrve skat efter nationale satser .
<P>
Vedrrende lnninger formulerede vismandsrapporten en formel , der var acceptabel for et flertal af medlemsstaterne og medlemmerne af Europa-Parlamentet , og vi ser ingen grund til den ubegrundede ndring af lnninger , der er 50 % af , hvad en dommer ved EF-Domstolen fr .
<P>
Vedrrende udgifter er det vores faste overbevisning , at Parlamentet har mulighed for at afhjlpe de unormale tilstande , der har hersket meget lnge , ved at indfre et system med rejser efter regning .
<P>
Betnkningens holdning til immunitet vil krve ndring af grundlggende love , og vi fler , at det ikke er den rette betnkning at medtage dette i .
<P>
Endelig hvad angr sprgsmlet om implementeringsdatoen , kan de britiske Labour-medlemmer ikke under nogen omstndigheder acceptere en mulig dato for implementering efter 2004 .
De britiske Labour-medlemmer nsker at g ind i valgkampen i 2004 , efter at dette sprgsml er blevet endeligt lst .
Da Parlamentet lige har stemt for en dato , der ligger senere end denne periode , kan vi ikke stemme for ved den endelige afstemning om denne betnkning .
<SPEAKER ID=133 NAME="Pasqua (UEN)">
P et tidspunkt , hvor befolkningerne i Europa str over for s mange problemer ( arbejdslshed , usikkerhed , utryghed etc . ) , tror jeg ikke , at de forstr , at Parlamentet er s opsat p at f vedtaget en ensartet statut for dets medlemmer .
<P>
Det er efter min mening et sekundrt anliggende med materielle og ideologiske bevggrunde .
<P>
Jeg skal ikke opholde mig lnge ved det materielle aspekt , men jeg betragter det som uanstndigt at ville benytte sig af lejligheden til at give medlemmerne af Parlamentet en rkke uhyrlige embedsindkomster og privilegier .
<P>
Hvad angr det ideologiske aspekt , narrer man ingen . Hovedformlet med statutten er at lsrive det valgte medlem fuldstndig fra oprindelseslandet .
Selv om vi , som er reprsentanter for vores respektive folk , er lovligt til stede her i Parlamentet , ville man gerne fremstille os som reprsentanter for et mytisk europisk folk , med andre ord som rodlse .
Det er en logisk flge af Parlamentets nylige vedtagelse af en ensartet valgprocedure , princippet om transnationale valgkredse eller europiske politiske partier .
<P>
Betnkningen viser endnu en gang , at eurofderalismen ligger langt fra befolkningens virkelighed .
<SPEAKER ID=134 NAME="Raschhofer (NI)">
I revis har man kmpet for en lsning p sprgsmlet om parlamentsmedlemmernes ln , og der kan vre delte meninger om , hvorvidt det nuvrende system er at foretrkke fremfor en EU-dkkende ordning .
<P>
Men der er n ting , der ikke m ske i forbindelse med indfrelsen af en ny medlemsstatut . Der m ikke skabes privilegier og nye ordninger , som ikke kan forklares over for de europiske borgere !
<P>
Set i lyset af den lbende debat om at sikre de europiske pensionssystemer er det en provokation over for borgerne , at man vil sende parlamentsmedlemmerne p pension , allerede nr de er 60 eller 63 , som det foresls i statutten og i et ndringsforslag .
Ikke kun i mit hjemland strig er man i frd med at forklare befolkningen , at de fremover bliver ndt til at arbejde lngere . Men i Europa-Parlamentet vil man helt benlyst i strid med de socialpolitiske krav sikre sig en tidlig politikerpension .
En medlemsstatut i denne form kan og vil jeg ikke stemme for !
<P>
Der skal ogs langt om lnge sttes en stopper for de hidtidige afregningsformer for udgifter .
Refusion af enhver form for udgifter m fremover kun svare til de faktiske udgifter , og det m under ingen omstndigheder vre muligt at indkassere yderligere omkostninger .
En gennemsigtig og logisk ordning for rejseudgifterne og udgiftsrefusionen er efter min mening et ndvendigt og centralt punkt i statutten .
<SPEAKER ID=135 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Motiverne bag en statut for Europa-Parlamentets medlemmer synes ved frste jekast ganske rimelige , nemlig at skabe lighed medlemmerne imellem og strre gennemsigtighed over for offentligheden .
Disse ml vil man iflge ordfreren kunne n ved at lade de samme juridiske og finansielle vilkr glde for alle medlemmer , hvilket vil vre ensbetydende med , at alle modtager samme vederlag , som der skal betales fllesskabsskat af .
<P>
Vedtagelse af en sdan statut vil imidlertid f afgrende flger for selve opfattelsen af det parlamentariske mandat , navnlig i forhold til indbyggerne i den stat , hvor medlemmerne er valgt - at aspekt , der benbart helt er undget ordfrerens opmrksomhed .
Samme ordning for alle Europa-Parlamentets medlemmer betyder , at de er underlagt et andet skattesystem end de vlgere , der har stemt p dem , at de bliver reprsentanter for et hypotetisk " europisk folk " , at de i mindre grad fremstr som reprsentanter for deres folk , som de nationale parlamentarikeres gte ligemnd , og at de lsnes en smule mere fra de nationale og folkelige bnd , der knytter dem til en medlemsstat .
<P>
Derfor har jeg , selv om jeg har stemt for i flere delafstemninger , stemt imod i den endelige afstemning , fordi jeg nok en gang nsker at give udtryk for en principiel holdning p et tidspunkt , hvor autokratiske metoder med epicenter i konventet synes at ville udvikle sig i en meget negativ retning for den institutionelle reform og balancen i ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=136 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
- ( SV ) Vi har i dag stemt imod Europa-Parlamentets betnkning om en ny medlemsstatut , som dog blev vedtaget med 294 stemmer for , 171 imod og 59 hverken for eller imod .
<P>
Uden et system for rejsegodtgrelser , hvor der ydes godtgrelse for de faktiske udgifter i stedet for det nuvrende system med faste belb , frer den nye statut ikke til strre benhed .
Den 29. maj 2003 besluttede Parlamentets prsidium sig ganske vist for at undersge et nyt system for rejsegodtgrelser , men det lser alligevel ikke problemerne .
Beslutningen om godtgrelse af de faktiske udgifter burde automatisk trde i kraft , samtidig med at en ny medlemsstatut tages i brug .
<P>
Fremover ser vi helst , at lnniveauet for medlemmer af Europa-Parlamentet faststtes ud fra lnniveauet i de nationale parlamenter .
<P>
Beskatningen br ogs fremover vre national for at tage hensyn til leveomkostningerne og de sociale sikringssystemer i de forskellige lande , eftersom medlemmerne bor i og reprsenterer deres medlemsstater .
<SPEAKER ID=137 NAME="Saint-Josse (EDD)">
Siden jeg blev valgt til Europa-Parlamentet , har jeg hrt meget om medlemmernes statut .
Jeg tror , at vores kollega Rothley og Retsudvalget har brugt meget tid og energi p det , efter min mening alt for meget , da jeg har indtryk af , at det , ligesom i forbindelse med en statut for europiske politiske partier , drejer sig om store penge .
Der er ikke tale om store demokratiske fremskridt , som bringer EU nrmere p borgerne .
<P>
Hvad er egentlig meningen med disse forslag , der ndrer en tekst med overordnet retlig betydning , og som sledes bliver uigennemfrlige ?
<P>
Hvad er formlet med dette forsg p harmonisering , som skaber en klft mellem parlamentsmedlemmerne fra de nuvrende 15 medlemsstater og de kommende medlemmer fra de 10 lande , der tilslutter sig EU om et r ?
<P>
Der er mange , der nsker en statut for at forbedre et image , som enkelte personers misbrug har kastet skygger over .
Desvrre er der intet i statutten , der kan betragtes som en egentlig forbedring af gennemsigtigheden .
<P>
Til gengld uddyber man yderligere den klft , som man foregiver at bygge bro over , ved at tilbyde reprsentanterne for de europiske folk en EU-ordning , som er i modstrid med national ret . Derfor har jeg stemt imod forslaget til statut .
<SPEAKER ID=138 NAME="Walter (PSE)">
Jeg erklrer hermed , at jeg har stemt for Rothley-betnkningen om medlemsstatutten , fordi jeg mener , det er vigtigt , at der s hurtigt som muligt kommer en flles statut med samme betingelser for alle medlemmer i Europa-Parlamentet .
<P>
Hertil hrer ogs , at det ikke er rimeligt at acceptere store forskelle i vederlagene til medlemmer fra forskellige medlemslande .
Lige ln for lige arbejde m p mellemlang sigt ogs glde i Europa-Parlamentet .
<P>
Desuden mener jeg , at der omgende m skabes gennemsigtighed i vederlagene - det er ikke acceptabelt , at medlemmer m tilpasse deres indtgt over rejserefusionerne .
<P>
Alligevel vil jeg ikke selv benytte ordningen .
Jeg ptog mig arbejdet p de hidtidige betingelser , og dem vil jeg bevare for mit vedkommende .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg begav mig hen til Parlamentet her til morgen , drmte jeg , at jeg mdte Brasiliens premierminister Incio Lula da Silva , som sagde flgende til mig : " Hvor er Europa-Parlamentet dog vidunderligt , Fatuzzo , og hvor er de regionale frihandelsomrder , som Erika Mann har udarbejdet en betnkning om , dog vidunderlige !
Jeg opfordrer dig til at stemme for betnkningen . Det er s vigtigt for os og for hele verden , at man gr den frihandelsprocedure mere omfattende , som I europere ivrksatte i starten , at jeg drmmer om at blive Mercosurs svar p Prodi .
" Og s var det , jeg kom til at tnke p , om kommissionsformand Romano Prodi virkelig er Prodi , eller om han er Lula , der tror , at han er Prodi ?
Men det var som bekendt kun en drm , hr. formand .
<SPEAKER ID=141 NAME="Berthu (NI)">
Vi har frst og fremmest stemt imod Mann-betnkningen , fordi den opfordrer til at gre EU ' s handelspolitik til et fllesskabsanliggende . Det ville , som jeg sagde under debatten i gr , vre skadeligt .
Vi afviser imidlertid ogs betnkningen p grund af den handelsstrategi , som den gr ind for . Den er efter vores mening forfejlet p mindst to vigtige punkter .
<P>
For det frste forklares det ret tydeligt , at hensigten med at bne for den internationale handel er , at det skal fre til en verdensomfattende integration , som skal omfatte " tilnrmelse mellem bestemmelser " .
Hvis det imidlertid er muligt at tilslutte sig iden om en handelsintensivering , der gavner alle , skal man ogs tilfje - og det nvnes ikke i betnkningen - at det enkelte land eller regionale omrde har ret til at beskytte sin egen samfundsmodel .
<P>
For det andet er den alt for overbrende over for EU ' s handelspolitik , srlig den overdrevne indfrelse af frihandelsomrder .
Sdanne omrder er hensigtsmssige , hvis de afspejler nsket om en kontrolleret bning .
De er imidlertid i virkeligheden i Europa s talrige og indviklede , at ingen kender deres egentlige virkning , sledes at de nrmest bliver rsag til ukontrollerede handelsforbindelser .
<SPEAKER ID=142 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
En handelsstrategi afspejler en bestemt opfattelse af verden , som skal vre den fremherskende . Skal man vlge en fuldstndig liberalisering af handelen , hvilket frer til strre uligheder , eller arbejde for en reel udvikling ?
Men som Mann-betnkningen slr fast , er hovedformlet med oprettelsen af regionale frihandelsomrder at sikre EU en politisk og konomisk stabilitet over for de berrte lande ( de " geopolitiske strategiske interesser " ) , sledes at der ikke er noget , der kan hindre varernes , tjenesteydelsernes og kapitalens urrlige fri bevgelighed .
Men hvad med befolkningens adgang til de grundlggende rettigheder ?
Hvad med en vurdering af de sociale , miljmssige , kulturelle og konomiske konsekvenser af denne liberalisering ?
Hvad med et reelt samarbejde p lige betingelser og under hensyntagen til den enkelte partners srlige karakter ?
WTO ' s regler m ikke delgge EU ' s endnu privilegerede forbindelser med sine partnere .
<P>
EU kan ikke begrnse sin politik over for hele lande og regioner p grund af frihandelsomrderne , som det f.eks. for ofte er tilfldet i Middelhavsomrdet , nr det haster med at etablere en egentlig politisk dialog og opbygge et konomisk og socialt samarbejde , som er fri for enhver form for dominerende indflydelse .
<SPEAKER ID=143 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning fra Industriudvalget har som sit centrale forml at benytte de regionale frihandelsomrder og bilaterale aftaler som " trojansk " hest med henblik p liberalisering af verdenshandelen efter WTO ' s og " Doha-dagsordenens " retningslinjer eller ligefrem at overhale disses ambitioner ved ogs at medtage politiske ml .
<P>
I betnkningen kan man lse , at " ...
ndvendigheden af at opn konsensus blandt WTO-medlemmerne vanskeliggr og sinker de multilaterale forhandlinger .
Da frihandelsaftalerne udvikler sig hurtigere og har samme mlstninger , fungerer de som katalysatorer for forandring .
Samtidig med at frihandelsomrderne undergraver multilateralismens princip om undladelse af forskelsbehandling , s lnge de overholder WTO-reglerne og er WTO-Plus , fungerer de som et incitament og som en supplerende model for nye globale handelsinitiativer ...
" , hvor EU holdes frem som model til efterflgelse .
Og hvad er s pointen med det ?
<P>
Betnkningen gr endvidere ind for , at EU ' s institutioner skal have enekompetence " p alle handelsomrder " , ligesom " kvalificeret flertal og flles beslutningstagning skal glde for alle handelssprgsml " , hvilket selvflgelig gr det svrt for Portugal at forsvare sine nationale interesser .
<P>
Jeg har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=144 NAME="Lucas (Verts/ALE)">
Emnet for denne betnkning er yderst vigtigt .
Det er grunden til , at Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance var en af dem , der tog initiativ til en initiativbetnkning fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om regional integration , srlig med hensyn til de mulige virkninger for multilateralismen og bestrbelsen for at n en bredygtig udvikling .
<P>
Men den endelige titel og det endelige omfang af denne betnkning blev meget mindre prcist , end vi havde hbet , og konklusionerne i den er meget anderledes end vores egne .
<P>
Selv om nogle ndringsforslag , der tager hjde for nogle af vores bekymringer , blev vedtaget , var der mange andre , der ikke blev det , og en stor del af betnkningen giver fortsat ukritisk sttte til en stadig strre konomisk integration .
<P>
Et af de vigtigste ndringsforslag ville gre gennemfrelsen af frihandelsomrder betinget af en forudgende dybtgende vurdering af virkningen p bredygtigheden for at sikre , at frihandelsomrder ikke forvrrer uligheder mellem parterne , og for at fastlgge obligatoriske regler til fremme af social retfrdighed og bredygtighed .
Eftersom dette - og ndringsforslag , der gr i samme retning - ikke blev vedtaget , er vi blevet ndsaget til at afholde os fra at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=145 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Nr ordfreren fremhver det , som man kunne kalde " relevansen " af de handelsaftaler , der er blevet undertegnet i de seneste r , understreger hun samtidig , at disse aftaler ogs er motiveret af et nske om at fremme politisk stabilitet , hvilket flgelig gr dem til en integreret bestanddel af EU ' s udenrigspolitik .
<P>
Selv om fordelene ved disse frihandelszoner er ubestridelige , mener jeg , at de , s lnge WTO ikke afklarer situationen , udvikler sig inden for temmelig uprcise juridiske rammer , hvortil kommer , at man hele tiden m vre opmrksom p de potentielt meget dystre konsekvenser af en " harmoniserende " strategi i de mindst udviklede lande , hvis evne til fuld deltagelse i handelsforhandlingerne ofte er begrnset og ikke br overbelastes , hvis vi virkelig nsker rimelige resultater .
Trods min enighed i de store linjer mener jeg derfor , at der burde udformes en mere forsigtig og gradvis tilgang , hvorfor jeg var tilbjelig til at afholde mig fra at stemme .
<P>
Resultatet af afstemningen om forslagets punkt 21 har dog bragt mig til at stemme imod .
P dette s flsomme omrde er det uomgngeligt at fastholde den beslutningsprocedure , som der var enighed om i Nice , som foreslet i ndringsforslag 12 .
Da flertallet igen gennemtvinger den oprindelige formulering , frer det atter Parlamentet ind p en linje , som jeg finder urealistisk og uacceptabel .
Jeg har derfor valgt at stemme imod .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Betnkningen om Euro-Middelhavs-samarbejdet afslrer endnu en gang EU ' s arrogance over for Middelhavslandene .
<P>
I det " civiliserede " Europa er man villig til at lre sine " uciviliserede " naboer demokrati og frit marked .
Alt bliver bedmt , isr nr det drejer sig om menneskerettigheder , samtidig med at et gigantisk net af diktatur , undertrykkelse og politistat optrvles i selve EU .
Europa udbreder sin egen opfattelse af terror , indlgger srlige bestemmelser i associeringsaftaler , men uden at nvne et eneste ord om statsterrorismen i Israel .
Man udnytter sin konomiske overlegenhed ikke til at sttte udviklingen i de nordafrikanske og mellemstlige lande , men til at gennemtvinge sine krav i handelsaftaler og interne sprgsml .
Betnkningen gr s vidt som til at opfordre partnerlandene til " at ivrkstte eurokonvergenspolitikker " , samtidig med at den krver udvikling af den private sektor !
<P>
P trods af erklringer om det modsatte er og bliver Euro-Middelhavs-forbindelserne ikke ligevrdige .
De er og bliver et middel til at gribe ind i Middelhavslandenes indre anliggender for at styrke EU ' s konomiske , militre og politiske interesser .
Denne politik vil blive intensiveret , nr EU efter udvidelsen vender sin opmrksomhed mod Middelhavsomrdet .
<P>
Ved at stemme imod betnkningen udtrykker Grkenlands Kommunistiske Parti sin sttte til befolkningerne og deres kamp , den eneste mde , de kan opn fremskridt p .
<SPEAKER ID=148 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
- ( SV ) De svenske Moderater sttter betnkningen om rapporten om Meda-programmet 2000 .
Vi mener dog , at EU under de gldende konomiske omstndigheder , hvor der er store problemer med at overholde de fastlagte budgetrammer , ikke kan ptage sig de gede omkostninger til denne aktivitet .
<SPEAKER ID=149 NAME="Carlotti (PSE)">
Med Pitrasanta-betnkningen skal Europa-Parlamentet udtale sig om status for forbindelserne mellem EU og dets partnere i Middelhavsomrdet .
<P>
Betnkningen rejser de grundlggende sprgsml , der danner grundlag for partnerskabet , og giver passende svar , som jeg kan tilslutte mig . Det drejer sig srlig om ndvendigheden af at understrege den politiske dimension af Euro-Middelhavs-partnerskabet for at fremme demokratisering og fred , sttte til de civile samfund i Middelhavsomrdet , konsekvent integration af sprgsmlet om menneskerettigheder ved opflgningen , oprettelse af en Euro-Middelhavs-forsamling p den kommende Euro-Middelhavs-ministerkonferencen Euromed i Napoli i december 2003 .
<P>
Jeg ville stemme for betnkningen for at sttte indarbejdelsen af disse ml i Meda-programmet .
Programmet er imidlertid i dag utilstrkkeligt til alene at kunne rumme forbindelserne mellem EU og dets middelhavspartnere .
<P>
Faktisk er der hidtil ikke afsat yderligere midler ( for 2003 bevilges der 32 millioner euro til det regionale finansieringsprogram Meda og 25 millioner euro til en " Euro-Middelhavsinvesterings- og partnerskabsfacilitet " ) , selv om der er et skrende for ikke at sige skandalst misforhold mellem EU ' s konomiske indsats i forbindelse med de 10 nye medlemmer og bestrbelserne til fordel for Middelhavslandene . Der bevilges 185 euro i bistand pr. indbygger i steuropa og en halv euro pr. indbygger i Middelhavslandene .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=150 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne fremragende betnkning .
<P>
Som bekendt er hovedformlet med Meda-programmet , der i 1995 forenklede og samlede en rkke forskellige instrumenter vedrrende samarbejdet med Euro-Middelhavs-partnerskabslandene , " at reformere deres konomiske og sociale strukturer og ( ...
) at afbde de eventuelle sociale og miljmssige flger af den konomiske udvikling " , med tre fokusomrder : 1. styrkelse af den politiske stabilitet og demokratiet , 2. skabelse af et frihandelsomrde , 3. hensyntagen til den sociale og kulturelle dimension .
<P>
Meda-programmet er sledes blevet det vigtigste element i Euro-Middelhavs-partnerskabets finansielle samarbejde ( via Kommissionens gavebistand eller via andre instrumenter forvaltet af EIB ) .
De resultater , der er net med Meda I-programmet og i de to r med Meda II , er af en sdan karakter , at denne samarbejdsmodel br fastholdes og ( som ordfreren ppeger ) ogs styrkes . Det br den dybest set af de samme grunde , der allerede i 2000 frte til , at dette succesprogram blev forlnget og fornyet for yderligere fem r , som det bedste redskab til at opfylde de mlstninger , som Det Europiske Rd i flere omgange - Lissabon ( 1992 ) , Korfu ( 1994 ) og Essen ( 1994 ) - har opstillet om at styrke EU ' s middelhavspolitik , s Middelhavsomrdet kan blive et samarbejdsomrde , der sikrer fred , sikkerhed , ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=152 NAME="Berthu (NI)">
Aftalerne mellem EU og USA om strafferetsligt samarbejde og udlevering er ndvendige , srlig for at bekmpe terrorismen .
De rejser imidlertid for frste gang sprgsmlet om fortolkning af EU-traktatens artikel 38 og 24 , der blev indfrt ved Nice-traktaten , om EU ' s indgelse af internationale aftaler inden for rammerne af den anden og tredje sjle .
<P>
Disse artikler er affattet og vedtaget med en forbryderisk forsmmelighed p trods af advarslerne i min modbetnkning om Nice-traktaten .
Vi ser flgerne heraf i dag . Tidligere havde de nationale parlamenter ret til at ratificere sdanne internationale konventioner , men de mister denne ret i dag uden , at Europa-Parlamentet i vrigt fr en lignende ret .
<P>
Medlemsstaterne bestrber sig imidlertid ganske vist p at genfinde en national undersgelsesbefjelse ved hjlp af det " forfatningsmssige forbehold " , som kan give dem lejlighed til at vende tilbage til deres nationale parlamenter .
Det er imidlertid en mangelfuld lsning .
<P>
Man ser her flgerne af drligt forhandlede traktater .
Konventet om Den Europiske Unions Fremtid skal rette op p dette og genindstte de nationale parlamenter i spillet .
Det synes desvrre at ville g i den modsatte retning .
<SPEAKER ID=153 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne sag er af strste betydning , da den grundlggende berrer det enkelte lands befjelser .
Det er derfor uacceptabelt , at Rdet frst har frigivet teksten til forslagene til aftaler med USA en mned fr deres undertegnelse , i vrigt de to frste aftaler mellem EU og en tredjestat .
<P>
Disse aftalers politiske betydning er srligt stor , fordi de undertegnes p et tidspunkt , hvor der gennemfres " sikkerhedsskabende " foranstaltninger , der udgr en fare for opretholdelsen af borgernes rettigheder , garantier og friheder , og nr USA stadig tilbageholder flere hundrede mennesker p sin militrbase i Guantnamo , uden anklage eller rettergang , og nr USA krver , at andre stater skal anerkende dets totale immunitet i forhold til Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Aftalernes aktuelle udformning rejser afgrende sprgsml om f.eks. udlevering til et land , der anvender ddsstraf , og hvor der er lovgivning , der under henvisning til " bekmpelse af terrorisme " krnker grundlggende rettigheder , og om beskyttelse af personoplysninger , virkning med tilbagevirkende kraft og manglende kontrol med bl.a. de skaldte flles efterforskningshold .
<P>
Europa-Parlamentets henstilling sttter , trods kritik af visse indholdsmssige delaspekter , aftalernes centrale elementer , hvorfor vi har stemt imod .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Det , at man drfter dette emne s kort tid efter de amerikanske og engelske styrkers angreb p Irak , er en provokation i sig selv .
<P>
Med denne aftale kan EU uden videre udlevere medlemsstaternes borgere og deres personlige data til domstolene i USA , hvor politimyndighederne vil gre , hvad der passer dem , uden for al demokratisk kontrol .
Flles efterforskningshold EU-USA vil arbejde uden kontrol i EU og krnke bde nationale forfatninger og folkeretten .
<P>
Dette er en aftale , som rammer borgerne i EU ' s medlemsstater .
Den medfrer ingen differentiering i USA ' s interne ret , f.eks. at ddsstraffen sttes ud af kraft eller de karakteristiske bestemmelser i den " patriotiske lov " , som ngter ikke-amerikanske borgere retshjlp , ndring af amerikanske staters lovgivning , som er i uoverensstemmelse med europisk ret , eller en afslutning p den umenneskelige tilbageholdelse af krigsfanger , heriblandt EU-borgere ( Guantnamo )
<P>
Vi opfordrer vores befolkninger til masseprotest mod en farlig aftale , som under pskud af at bekmpe terrorisme vil optrappe forflgelserne af den antiimperialistiske grsrodsbevgelse ved at udlevere dens forkmpere til USA sammen med enhver anden , som USA finder mistnkelig .
Vi opfordrer dem til at afvrge legaliseringen af de amerikanske politimyndigheders ukontrollerede virksomhed i EU og hindre deres regeringer i at ratificere en aftale som denne .
<SPEAKER ID=155 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Fr i tiden udleverede man ikke statsborgere fra ens eget land .
Nu om dage fungerer EU som n stat , med nogle garantier for at forhindre , at folk straffes for noget , som er tilladt i deres eget land .
Endnu mere vidtgende udleveringer fra EU til andre lande er absolut farlige .
Det glder isr , nr det drejer sig om lande med et andet system for strafudmling ssom USA . Der indesprres krigsfanger retslst i en lejr , som ikke falder ind under amerikanske love , og der anerkendes Den Internationale Domstol ikke .
For os europere betyder det meget , at man kan idmmes ddsstraf der , og at uskyldige mistnkte frst skal erkende skyld , inden de kan forhandle om strafnedsttelse .
Europiske borgere skal beskyttes mod at blive underkastet det amerikanske system .
Den , som ikke frivilligt og p eget initiativ rejser til USA eller bostter sig der , skal have garanti for , at ingen tvinger dem til at komme der .
Jeg afviser derfor det udkast til aftale om udlevering og gensidig retshjlp , som blev drftet den 8. maj i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Jeg sttter ordfrerens forsg p i det mindste at tage afstand fra militrdomstole , Guantnamo-proceduren og diskriminering af europiske borgere , og jeg er fuldstndig enig med ham i , at der ikke m trffes bestemmelser om en eventuel fremtidig ndring af denne aftale uden om den normale parlamentariske procedure .
<SPEAKER ID=156 NAME="Pasqua (UEN)">
Denne aftale kunne have vret et reelt fremskridt i kampen mod alvorlig kriminalitet og international terrorisme , men Parlamentet mener , at dets sttte skal vre betinget af urimelige betingelser og holdninger , som er ydmygende for USA !
<P>
Forbeholdene vedrrende manglen p demokratisk kontrol eller kravet om en henvisning til chartret om grundlggende rettigheder forekommer nrmest maleriske i forhold til de alvorlige beskyldninger mod USA .
<P>
Man tror , at man drmmer , nr man lser , at retssystemet i visse stater i USA ikke engang giver samme beskyttelsesniveau som Den Europiske Menneskerettighedsdomstols og EU ' s forholdsregler skal give EU-medlemsstaterne !
<P>
Hvad skal man for vrigt sige til bemrkningerne om det upassende i en aftale med USA , nr adskillige EU-borgere er tilbageholdt p militrbasen i Guantnamo uden for enhver lovs rkkevidde og uden den mindste garanti for en retfrdig retssag ?
<P>
Nr aftalen fr et sdant omfang og munder ud i sdanne absurditeter - hvordan kan man sidestille terrorister med tilbageholdte i henhold til almindelig ret ?
- grnser det til dumhed .
<SPEAKER ID=157 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt imod betnkningen , fordi jeg mener , at ordfreren er get ud over de befjelser , som traktaterne har tillagt Europa-Parlamentet , i sit forsg p gennem fortolkningsmetoder , som jeg ikke kan anerkende , at udvide de omrders mngde og omfang , der skal vre genstand for hring .
<P>

Jeg fortolker EU-traktatens artikel 21 anderledes end betnkningen , idet jeg finder , at " de vigtigste aspekter og grundlggende valg " i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke kan forsts som " konkrete aftaler " og " bestemte lande " , hvor omfattende aftalerne end er , eller hvor vigtig modparten end synes at vre .
<P>
At antage , at der af lovens tavshed flger en forpligtelse for Rdet , og at der fra denne pstede specifikke forpligtelse kan udledes en almen ndvendig regel om hring af Parlamentet , er en tolkning , som jeg vitterlig ikke kan bifalde .
<P>
Jeg mener , at forsget p at kalkere den statslige model p fllesskabsplan ikke afspejler Unionens aktuelle tilstand .
Forsget p at tillgge Europa-Parlamentet samme type befjelser som et nationalt parlament , savner grundlag .
<P>
Derudover beklager jeg srlig , at de oprindelige forslag til henstilling l under for mere eller mindre propagandistiske initiativer , der p ingen mde befordrer undertegnelsen af de EU-USA-aftaler , som er denne henstillings baggrund og rsag .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden.">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0197 / 2003 af Arlindo Cunha for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af den flles landbrugspolitiks flles regler for ordninger for direkte sttte og fastlggelse af sttteordninger for producenter af visse afgrder ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0040 / 2003 - 2003 / 0006 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0182 / 2003 af Karl Erik Olsson for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1257 / 1999 om sttte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EUGFL ) og om ophvelse af forordning ( EF ) nr .
2826 / 2000 ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0041 / 2003 - 2003 / 0007 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0174 / 2003 af Dominique Souchet for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for korn ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0042 / 2003 - 2003 / 0008 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0175 / 2003 af Dominique Souchet for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for trret foder for produktionsrene 2004 / 05 til 2007 / 08 ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0044 / 2003 - 2003 / 0010 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0183 / 2003 af Carlos Bautista Ojeda for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for ris ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0043 / 2003 - 2003 / 0009 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0177 / 2003 af Elisabeth Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om en afgift p mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0046 / 2003 - 2003 / 0012 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0181 / 2003 af Elisabeth Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1255 / 1999 om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 2003 ) 23 - C5-0045 / 2003 - 2003 / 0011 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0189 / 2003 af Mara Rodrgues Ramos for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om multifunktionelt landbrug og reform af den flles landbrugspolitik ( 2003 / 2048 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Cunha (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , selv om det kniber med stemmen , skal jeg forsge at udtrykke mig med klarhed .
Kommissionen fremlagde i januar sine lovgivningsforslag til en ny reform af den flles landbrugspolitik .
Ud over vsentlige justeringer i visse sektorer ligger forslagenes vigtigste fornyelser i det , der betegnes afkobling og graduering af den direkte sttte , der betales til producenterne .
<P>
Formlet med afkoblingen er at omforme den nuvrende sttte til en enkeltbetalingsordning , afkoblet fra produktion og produktionsmngder .
Fremover vil landmndene altid modtage dette belb , uanset hvad de dyrker i fremtiden , og ogs selv om de ikke dyrker noget , sfremt de bevarer landbrugsarealet under gode agronomiske betingelser . Med gradueringen nsker Kommissionen at indfre en stttenedsttende procentsats , der skal n op p 19 % i 2012 .
Ca .
2 / 3 af de midler , som derved frigres , skal finansiere kommende reformer , og ca . 1 / 3 reserveres til styrkelse af den flles landbrugspolitiks anden sjle , landsdistrikternes udvikling .
Kun landmnd , der modtager under 5.000 euro pr. r , friholdes fra denne nedsttelse .
<P>
Det forslag , der nu lgges frem p plenarmdet , er blevet vedtaget med et bredt flertal i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter p grundlag af et kompromisforslag fra ordfreren og efter forhandling med alle de politiske grupper .
Essensen i dette kompromis , som jeg hber bliver Europa-Parlamentets holdning , er flgende .
<P>
For det frste sttter vi kun en delvis og gradvis afkobling af den direkte sttte og kun for markafgrder og hankvg .
Flgelig vil alle de andre prmier blive udbetalt ud fra den nuvrende model . For det andet sttter vi en meget mere begrnset graduering , p kun 6 % i de ugunstigt stillede regioner og p 8 % i de vrige , sledes at de indtgter , som derved fremkommer , isr skal g til styrkelse af den anden sjle .
De landmnd , der modtager under 7.500 euro , friholdes ogs fra gradueringen .
<P>
Med denne holdning nsker Europa-Parlamentet at sende nogle politiske signaler .
Det frste er , at det utvetydigt sttter en reform af den flles landbrugspolitik , der gr den mere konomisk rationel , der letter dens gennemfrelse i et udvidet EU , og som bidrager til at lse op for forhandlingerne inden for WTO .
<P>
Det andet budskab er , at en sdan ndring br gennemfres med forsigtighed og realisme .
Vores holdning er sledes , at en total afkobling af sttten , som foreslet af Kommissionen , er en interessant model p det teoretiske plan , men i praksis vil indebre betydelige risici og ikke tager hjde for det europiske landbrugs realiteter , den strkt svingende markedsstabilitet , der stadig fordrer forvaltnings- og grnsebeskyttelsesinstrumenter , og det europiske landbrugs enorme forskellighed med kolossale variationer i indkomst og konkurrenceevne og derfor ogs med hensyn til de virkninger , som et afkoblet betalingssystem vil have .
<P>
Det tredje politiske budskab er , at risikoen for produktionsophr som flge af indfrelsen af et afkoblet stttesystem er srlig alvorlig i ugunstigt stillede regioner i EU ' s yderste periferi med lavest produktivitet og derfor ringere konkurrenceevne .
Parlamentet foreslr derfor en lavere gradueringsprocentsats for disse regioner , s der ikke gennemfres nogen afkoblingsordning i randomrderne , og der tages hensyn til alle disse svagere regioners srlige situation , s der fortsat kan sikres deres landmnd produktionsalternativer .
<P>
For det fjerde nsker Parlamentet ogs at give udtryk for , at der ikke allerede nu er nogen begrundelse for at beslutte en s hj stttenedsttende procentsats for at finansiere kommende reformer af den flles landbrugspolitik , nr vi jo ikke ved , hvilke omkostninger eller hvilken tidsplan disse reformer vil f .
<P>
For det femte vil jeg ogs gerne fremhve Parlamentets nske om at styrke den flles landbrugspolitiks anden sjle , ikke mindst i form af finansiering af nye aktioner til fordel for fdevaresikkerhed og -kvalitet .
<P>
Til slut vil det heller ikke vre overfldigt at bemrke , at det foresls , at det fremtidige afkoblede stttesystem fra 2007 ikke mere baseres p historiske referencekriterier , men i stedet p to hovedkriterier : landbrugsareal og landbrugsbeskftigelse .
Europa-Parlamentet giver hermed sit bidrag til en tilpasning af den flles landbrugspolitik til de nye behov og omstndigheder , der er ved at gre sig gldende , men vi gr det p en sdan mde , at risiko for produktionsophr , get arbejdslshed og fremkomst af andre alvorlige ubalancer i de ugunstigt stillede regioner og regioner i EU ' s yderste periferi undgs eller mindskes .
Vi hber s , at Rdet ( landbrug ) , der skal trffe den endelige beslutning , deler Parlamentets bestrbelser og tvinger Kommissionen til at ndre sine forslag i lbet af de igangvrende forhandlinger .
<SPEAKER ID=163 NAME="Olsson (ELDR)">
- ( SV ) Hr. formand , hr. kommissr , f ting i fremtidens verden er s vigtige som et bredygtigt og miljvenligt landbrug .
Jeg har fra starten stttet kommissr Fischlers fremsynede tanker vedrrende reformen af den europiske landbrugspolitik .
Disse tanker er desvrre blevet drligere , og de bliver fortsat drligere og drligere .
Jeg mener , at det var en forringelse , da prsident Chirac og kansler Schrder blev enige om et loft , der snarere skulle fungere som et gulv for udgifterne til landbrugspolitikken .
Jeg m desvrre indrmme , at det , vi er net frem til her i Parlamentet , ikke udgr nogen forbedring , men i stedet en forvrring af forslaget .
Jeg er urolig for , at ministrene , nr de skal mdes , ogs vil forvrre det yderligere .
<P>
Ikke engang Europas landmnd synes at forst , hvad der er deres eget bedste .
Modstanden mod Kommissionens forslag til landbrugsreform blandt landmndene , blandt os i Europa-Parlamentet og blandt landbrugsministrene m skyldes , at man ikke vil se de store sammenhnge .
Hr. formand , jeg vil ikke g i detaljer med nogen af betnkningerne , men blot komme ind p de store sammenhnge i mit indlg .
<P>
Vi m huske p , at strstedelen af verdens fdevareproduktion fremstilles med omkostninger , som ikke dkkes af dagens lave verdensmarkedspriser .
De fleste ilandes landmnd har derfor brug for sttte for at kunne producere , og ulandenes landmnd har brug for bedre betaling .
Sttten til landbrugsproduktionen i ilandene ger produktionen , og overskuddet eksporteres ved hjlp af subventioner .
Dette snker verdensmarkedspriserne .
Vi m ndre systemet for at skabe et sundere verdensmarked .
Verdensmarkedspriserne burde kunne stige til et niveau , hvor de fleste kan producere , og derfor er det helt indlysende , at alle former for konkurrenceforvridende sttte br afskaffes .
EU kan ikke ndre dette alene , men sammen med USA vil vi kunne gre meget p det omrde .
Forhandlingerne inden for WTO og Kommissionens forslag til en landbrugsreform er et skridt i den rigtige retning i denne forbindelse .
<P>
Vi m stadig huske p , at verden ikke er helt s enkel .
Store dele af de mindre europiske landbrug ville selv med rimelige priser p verdensmarkedet stadig ikke vre konkurrencedygtige .
Vi har hje krav til milj og dyrevelfrd .
Vi har krav til levnedsmiddelsikkerhed og fdevarekvalitet .
Vi har krav til beskyttelse af arbejdstagerne .
Vi vil bevare agerlandskabet , natur- og kulturmiljerne , og vi vil udvikle den sociale situation i landsbyerne .
I princippet skulle dette kunne betales af markedet , nr der er tale om vrdier som f.eks. kvalitet .
Det skulle kunne betales med direkte tilskud fra samfundet , fra EU , nr det hovedsagelig er til gavn for almenvellet .
Vejen fra hje subventioner og delagte verdensmarkedspriser til en sund handel og prisstning skal imidlertid g via en ndring af den nuvrende sttte , det vil sige , at sttten afkobles fra produktionen .
<P>
Min betnkning om udvikling af landsbyerne skal ses i dette perspektiv .
Der var desvrre for f penge , da Kommissionen udarbejdede sit forslag .
Jeg har takket vre flinke og venligtsindede kolleger i Parlamentet skaffet lidt penge fra hr . Cunha og en del penge fra fru Jeggle og har dermed kunnet lgge lidt mere oveni til udvikling af landsbyerne .
I mindre gunstigt stillede omrder indebrer forslaget om afkobling nemlig den strste risiko , og vi m tage hnd om dem s hurtigt som muligt .
Jeg mener , at Parlamentet har indfrt en forbedring p det punkt .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvis vi i EU ikke i tide moderniserer vores stttearsenal til landbruget , det vil sige flytter sttten fra den bl til den grnne kasse , eller hvad man nu kalder det , kan WTO-forhandlingerne , hvis de skulle fre til et resultat , som er positivt ud fra et lokalt synspunkt , sl vbnene ud af hnderne p os , nr det drejer sig om at beskytte det europiske landbrug og den europiske landbrugsmodel .
S kan vi intet gre .
Det er bedre at forebygge end at helbrede .
Det burde vi europere ogs forst .
Forhbentlig indser landbrugsministrene , nr de nu mdes til forhandlinger i nste uge , at en manglende eller en drlig beslutning faktisk kan fre til en katastrofe for landmndene , for landsbyerne og endda for forbrugerne , som nsker gode fdevarer i Europa .
<SPEAKER ID=164 NAME="Souchet (NI)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , da jeg er ordfrer for to betnkninger , vil jeg begynde med at fremlgge den betnkning , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vedtaget med et stort flertal , om reformen af den flles markedsordning for korn . Jeg vil derefter prsentere den anden betnkning , der ligeledes er blevet vedtaget med et stort flertal , og som drejer sig om reformen af den flles markedsordning for trret foder .
<P>
Lad mig begynde med den flles markedsordning for korn .
Kommissionens forslag til en reform omfattede en afvikling af de primre grundlggende elementer i den flles markedsordning , idet den gik helt uden for rammerne af midtvejsrevisionen af Agenda 2000 .
Hvad gr Kommissionens forslag egentlig ud p ?
Frst og fremmest en lbende nedsttelse af interventionsprisen , indtil der opns en pris , der er lavere end kostprisen , hvilket er en ukonomisk og ikke-holdbar strategi .
Dernst omfatter de afskaffelse af de mnedlige forhjelser og endelig afskaffelse af interventionsprisen for rug , af minimumsprisen for kartoffelstivelse samt af produktionsrestitutionen for kornstivelse .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vurderet , at det hverken var hensigtsmssigt eller retfrdigt at afvikle den ldste og mest symbolske af de flles markedsordninger .
Jeg havde som ordfrer vedrrende interventionsprisen foreslet , at der skulle tages hensyn til inflationen , som siden reformen i 1992 er steget med 25,5 % .
I reelle tal udgr nedsttelsen af interventionsprisen for korn dermed 56 % . Den er som bekendt et indeks for hundredtusindvis af landmnds indkomst .
<P>
Udvalget nskede ikke en yderligere nedsttelse , som der ikke var grundlag for , ikke engang udviklingen i de internationale kurser , som Kommissionen selv mener vil stige i de kommende r .
Hvis interventionsprisen ikke sttes ned , som udvalget anbefaler , medfrer det ikke konomisk kompensation , og det gr sledes en degression virkningsls .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har gjort opmrksom p , at de mnedlige forhjelser er en reel konomisk byrde i forbindelse med oplagring og herunder modernisering af siloer og deres tilpasning til standarder , srlig med hensyn til sikkerhed , og at afskaffelsen af forhjelserne ville betyde et yderligere fald i interventionsprisen uden kompensation .
Det er sledes for at opn sammenhng ndvendigt at give Kommissionens to forslag den samme behandling , hvad angr interventionsprisen og de mnedlige forhjelser .
<P>
Hvad angr rug , hvor der er akkumuleret store interventionslagre , foreslr vi at tidsbegrnse interventionen for rug , sledes at den fremover kun kommer til at glde i regioner , hvor der endnu ikke findes nogen forsvarlige plantedyrkningsmssige og driftskonomiske alternativer til rugproduktion .
<P>
Hvad angr kornstivelse og kartoffelstivelse forstr vi ikke , hr. kommissr , at Kommissionen er s opsat p at afskaffe de ordninger , der gr det muligt for den europiske industri at konkurrere mod importen med lige vben .
Det er en gave til stivelsesfabrikanterne i tredjelandene , uden at EU fr noget til gengld .
Forslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter indeholder sledes ikke de samme negative foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet , og som efter vores mening ikke tegner positive udviklingsperspektiver for kornsektoren .
<P>
Jeg vil nu g over til den flles markedsordning for trret foder .
Jeg har aldrig set en begrundelse for et forslag fra Kommissionen med en s drlig argumentation .
Begrundelsen er rent faktisk baseret p en tidligere bemrkning fra en srrapport fra Revisionsretten , og Kommissionen havde til hensigt at afskaffe denne flles markedsordning fuldstndig fra produktionsret 2008-2009 med den begrundelse - jeg citerer fra Revisionsrettens srrapport - at " denne produktion primrt beror p brugen af fossile brndstoffer til dehydrering og i visse medlemsstater p brugen af vanding " .
Hvilken overfladiskhed og skdeslshed , hr. kommissr , at stte en hel sektors fremtid p spil p grundlag af en s lille nedsttelse !
Og det drejer sig ikke om en hvilken som helst sektor . Den leverer 15 % af det foderprotein , der fremstilles i EU , omfatter 150.000 producenter og 500.000 ha , og den har 350 dehydreringsanlg til bearbejdning af foder , hvoraf de fleste tilhrer landbrugerne i form af andelsselskaber med 15.000 arbejdspladser .
Har De forsgt at beregne , hr. kommissr , hvor stor en del af de offentlige budgetter til udvikling i landdistrikterne , der skulle anvendes for at bibeholde den aktivitet og de arbejdspladser i landdistrikterne , som medlidenhedsdrabet p denne sektor ville delgge ?
<P>
Landbrugsudvalget har sledes ikke haft svrt ved at overbevise sig selv om , at det i lyset af underskuddet p foderprotein i EU ville vre fuldstndig uansvarligt at afskaffe sttten til trret foder .
Hvis Parlamentet vedtager betnkningen fra Landbrugsudvalget , bekrfter det klart den holdning , som det for vrigt allerede indtog i forbindelse med Stevenson-betnkningen , nemlig at opfordre Kommissionen til hurtigt at begynde at finde og ivrkstte de ndvendige midler til at mindske dette meget tunge handicap , denne strategiske afhngighed og dette uhyrlige underskud p planteprotein , som er p over 75 % af behovet .
Jeg vil minde om , at amerikanerne efter Blairhouse-aftalerne ikke har tvet med at indfre direkte sttte til soja , uden at WTO har protesteret .
S hvorfor skulle vi ikke gre det samme ?
<P>
Landbrugsudvalget har ligeledes vurderet , at miljregnskabet for trret foder ikke kan begrnses til en svag statistisk betragtning om forbruget af fossilt brndstof .
Hvis man afskaffede alle konomiske aktiviteter , hvortil der bruges fossilt brndstof , ville De have vret ndt til at g til Bruxelles , hr. kommissr .
<P>
Til gengld har lucerne , som udgr mere end 80 % af produktionen af trret foder i EU , ekstraordinre kvaliteter p to vsentlige omrder , som er fornyelse af jorden og et lavt forbrug af pesticider .
Endvidere findes der ikke genmodificerede lucernearter i Europa .
Denne produktion , der sikrer , at det fremstillede foder har en perfekt sporbarhed , kan sledes anvendes i stedet for import , der rejser en lang rkke sprgsml med hensyn til GMO ' er .
<P>
Hvad angr dehydreringen , er brugen af fossil energi allerede i de seneste r blevet betydeligt reduceret , men marginen for fremskridt er stadig stor .
Vi foreslr derfor i forstelse med erhvervet , at der indgs " fremskridtsaftaler " , der forpligter dehydreringsvirksomhederne til at reducere forbruget af fossil energi og forbedre deres energiregnskab .
Det er efter vores mening mere hensigtsmssigt at etablere foranstaltninger med miljbetingelser for denne sektor end at afskaffe sttten fuldstndigt .
<P>
Landbrugsudvalget har endelig vurderet , at erhvervet kan opn andre agronomiske og miljmssige fremskridt i denne sektor .
Derfor foreslr vi at oprette en forskningsfond , der skal finansieres ved opkrvning af en beskeden afgift p den direkte sttte til produktionskden .
Hr. formand , hr. kommissr , dette er efter vores mening de positive retningslinjer , som Kommissionen skal arbejde efter . De giver en srlig flsom og strategisk sektor helt andre udsigter end en afvikling uden alternativer af en flles markedsordning , ved hjlp af hvilken det er lykkedes hidtil at bevare en af de f sektorer , som EU rder over til fremstilling af planteprotein .
<SPEAKER ID=165 NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil takke medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for , at de stttede min betnkning om ris med sdan et stort flertal .
Jeg vil ogs takke dem for de ndringsforslag , som de har stillet til betnkningen .
Der var ogs stor enighed om dem i udvalget .
<P>
Hr. kommissr , de mindst beskyttede bne markeder er ogs de mest srbare .
Omrder , som har vret dyrket lnge og er et paradis for den biologiske mangfoldighed , er nu i fare .
De trues af klimaforandringer , lange trkeperioder og det voldsomme pres , som byggespekulanter og myndigheder udver mod vdomrder og beskyttede omrder .
<P>
Det er sdan , at de strste og vigtigste levesteder for fugle i Europa findes i traditionelle risdyrkningsomrder .
Det er vores ansvar at bevare disse levesteder uanset omkostningerne .
<P>
Kommissionen har stillet et forslag til reform af den flles markedsordning for ris som en del af midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik .
I forslaget tages der hjde for den uligevgt , som skyldes betydelige stigninger i importen og den interne produktion .
Sammen med reduktionen af eksportrestitutioner har det frt til et enormt overskud .
Denne uligevgt vil ges fra 2006 , da toldsatserne vil blive nedsat vsentligt som flge af Alt undtagen vben-initiativet .
<P>
Kommissionen erkender selv , at det er umuligt at vurdere den fulde virkning af dette initiativ .
Den fastholder imidlertid , at interventionslagre vil vre uholdbare p grund af eksporten fra tredjelande .
<P>
Hele filosofien bag den reform af den flles markedsordning , som Kommissionen har foreslet , er , at intervention skal afskaffes .
Der tages ikke hensyn til denne afgrdes srlige betydning i Europa .
Det br endvidere tages i betragtning , at sm , regionale konomier , der er afhngige af afgrder som ris , er mere truede end nogensinde i en globaliseret og liberaliseret verden .
<P>
Den flles markedsordning for ris skal ndres med henblik p tilpasning til de nye konkurrenceforhold p markederne .
Ikke desto mindre skal producenterne sikres rimelige indtgter .
Reformen br ogs vre forenelig med retfrdig handel , og den br fremme de mindre udviklede landes interesser .
Desuden skal EU fortsat spille en vigtig rolle for landskabet og de sociale og miljmssige forhold .
<P>
Intet af dette afspejles i Kommissionens forslag .
I forbindelse med forvaltningen af markedet omfatter det ikke specifikke betalinger for ris eller afkoblet sttte .
Hvis der ikke er intervention , hvis der ikke er nogen grnsebeskyttelse , hvis den kvalitet og sikkerhed , som vi krver af vores produkter , ikke er garanteret , vil denne sektor ophre med at eksistere .
<P>
Gennem dette forslag lgger Kommissionen faktisk ansvaret for at finde lsninger p hungersnd i den tredje verden over p risproducenterne .
Det er uretfrdigt .
En afgrde som ris krver srlige klimatiske forhold og m derfor ndvendigvis vre koncentreret i srlige omrder .
Hvis monokulturlandbruget ophrer i disse omrder , vil trke , dyrkningsophr eller tilsaltning vre resultatet .
<P>
I betnkningen bifaldt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Kommissionens beslutning om at nedstte interventionsprisen for ris for at tilpasse den til verdensmarkedspriserne .
P den anden side forkastede udvalget forslaget om at indfre en ordning med privat oplagring , nr prisen p ris falder til under den reelle stttepris .
<P>
Som flge heraf er der opstet et nyt begreb , nemlig reel stttepris , som anvendes til at beregne toldsatser p grundlag af ordningen med maksimale priser .
Det overfres dernst til ordningen med forvaltning af markedet .
Denne pris giver sig ikke udslag i nogen form for sttte til producenten og er derfor forskellig fra f.eks. interventionsprisen .
Den er snarere en virtuel ordning , der anvendes til at ivrkstte en endnu mere uprcis og drligt defineret foranstaltning .
Jeg tnker p privat oplagring , som ikke vil kunne fungere .
Den har ikke fungeret for andre sektorer og vil bare forvrre producenternes konomiske situation .
Det vil under alle omstndigheder vre uholdbart , da producenterne vil skulle bre flgerne af , at mere kapital bliver fastlst , og ligeledes de store omkostninger ved at bevare og opbevare produktet .
<P>
Jeg har en kommentar til den specielle pris p 120 euro - det foreslede sikkerhedsnet .
At lade priserne stabilisere sig omkring 120 euro svarer til at lade risproducenterne bukke under .
Derfor er det ndvendigt at opretholde offentlig intervention som en reguleringsmekanisme med en institutionel pris , der garanterer konkurrenceevne og selvforsyning .
<P>
Hvad angr grnsebeskyttelse , var udvekslingsordningen udformet for at overholde den ulyksalige Marrakesh-aftale for denne sektor .
Som flge heraf omfatter den et system med maksimale importpriser .
Prisen for afskallet ris ville derfor ikke vre over 180 eller 188 % af interventionsprisen , afhngigt af om risen er indisk eller japansk .
<P>
I denne pris tages der ikke hjde for udgifterne til afskalning af ris , og det resulterer samtidig i , at der p fllesskabsmarkedet importeres ris af en bedre kvalitet til hjere priser , men til en lavere toldsats .
<P>
Kommissionen har anmodet de 15 medlemsstater om at give den mandat til at forhandle om at erstatte den nuvrende ordning med variable importafgifter med faste afgifter inden for rammerne af WTO .
Der synes imidlertid ikke at vre enighed om det .
<P>
Landbrugsudvalget mener , at det ville vre klogt at afskaffe ordningen med maksimale priser , som har frt til den aktuelle situation .
Som flge heraf vedrrer en rkke ndringsforslag i betnkningen ndvendigheden af at skabe passende kontrolmekanismer for at undg uregelmssigheder .
Andre ndringsforslag drejer sig om ndvendigheden af at garantere oprindelsen af importeret ris og undg social og miljmssig dumping .
Endnu andre vedrrer forebyggelse af sociale fnomener som triangelhandel og opfordrer til stramme sporbarheds- og mrkningsprocedurer for at garantere fdevaresikkerheden .
<P>
Af alle disse rsager mener Landbrugsudvalget , at der hurtigst muligt br udarbejdes en rapport om konsekvenserne af nedsttelserne af toldsatserne som flge af Alt undtagen vben-initiativet .
En sdan rapport skal ogs omfatte vores bekymringer og tredjelandenes konomier .
<P>
Hr. formand , jeg har mine forbehold med hensyn til , hvorvidt de afkoblede betalinger , som Kommissionen foreslr , er hensigtsmssige i forhold til de specifikke miljforhold ved risdyrkning .
Jeg er ogs bange for , at ophr med dyrkningen kan vre til skade for miljet i disse omrder .
Desuden krves der et sanktionssystem , som er proportionalt og ikke progressivt .
Det skyldes , at risproducenter allerede straffes urimeligt i sammenligning med andre producenter .
Desuden br referencearealerne vre dem , der eksisterede fr reformforslaget .
Jeg er enig i hr . Cunhas beslutning om , at ris br behandles som et srligt tilflde og ikke br vre berrt af afkobling .
<SPEAKER ID=166 NAME="Jeggle (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da vi i begyndelsen af ret fik forelagt Europa-Kommissionens lovgivningsmssige forslag til midtvejsevalueringen af Agenda 2000 og den tilhrende tidsplan , var vi under et betydeligt tidspres .
Europa-Parlamentet skulle i denne uge komme med sin holdning .
Vi stod foran en opgave , som forekom nsten umulig at lse .
F havde tillid til , at vi ville klare det .
Som ansvarlig ordfrer for betnkningen om en afgift p mlk og mejeriprodukter og betnkningen om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter kan jeg i dag med stor tilfredshed fastsl , at vi alle sammen klarede det .
<P>
Det tidlige samarbejde p tvrs af grupperne , som vi netop kunne praktisere p mlkeomrdet , bar i sidste ende frugt .
I mine forslag til betnkninger kunne jeg fra starten tage hensyn til de synspunkter , mine kolleger i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har , ligesom jeg kunne tage hensyn til de andre grupper i Parlamentet . Af denne grund var ndringsforslagene i Landbrugsudvalget overskuelige , og det foreliggende resultat er kohrent og konsistent .
Og endelig er det lave antal ndringsforslag fra Parlamentet et udtryk for , at der hersker en udprget enighed i denne sammenhng , hvilket ogs allerede kom til udtryk i forbindelse med det flotte afstemningsresultat i Landbrugsudvalget .
Jeg vil gerne rette en varm tak til alle mine kolleger for dette store arbejde og for den store goodwill , ekspertise og vilje til kompromis , der blev lagt for dagen .
Ligeledes glder min tak udvalgssekretariatet , som bag kulisserne har udfrt et stort koordinationsarbejde og sledes har vret mig en vrdifuld og konstant plidelig sttte i forbindelse med mit arbejde .
<P>
Kommissionen har i forbindelse med mlkesektoren foreslet en lovpakke med elementer , som vi i hj grad kan tilslutte os , det glder f.eks. opretholdelsen af mlkekvoten frem til 2015 .
For at opfylde mlstningen om at gre mlkesektoren WTO-konform foreslr Kommissionen dog instrumenter , som alt i alt er yderst problematiske . Det glder f.eks. yderligere prisnedsttelser , yderligere kvoteforhjelser og afkoblingen af mlkeproduktion og mlkeprmier .
Hvilke konsekvenserne vil en sdan fremgangsmde f ?
De planlagte massive prisnedsttelser med en samtidig forhjelse af kvoterne vil reelt udhule mlkekvoteordningen . Netop mindre og mellemstore mlkeproducenter i ugunstigt stillede omrder ville komme til at st i en nrmest hbls konkurrencesituation .
Frakoblingen af sektoren ville vre at g lngere , end det er ndvendigt p nuvrende tidspunkt . Dette ville alt sammen betyde , at mlkeproduktionen i omrder med grsarealer og i ugunstigt stillede omrder hurtigt ville flytte til skaldte gunstige omrder .
Det vil f uoverskuelige negative strukturelle , sociale og kologiske konsekvenser for de pgldende omrder .
For at styrke mlkesektorens konkurrenceevne i EU og sledes ge effektiviteten modarbejder Kommissionen med sine forslag sin egen strukturpolitik og sin politik vedrrende udviklingen af landdistrikterne .
Men det giver ingen mening at delgge virksomheder og arbejdspladser , og slet ikke i ugunstigt stillede , struktursvage omrder , hvad enten det s skyldes overilet lydighed over for WTO eller eventuelle ideologiske synspunkter . I fremtiden ville vi s mjsommeligt skulle genskabe disse arbejdspladser med dyre offentlige midler fra programmer til udvikling af landdistrikterne ...
<P>
Det er derfor indlysende , at der skal findes et rimeligt kompromis for at undg sdanne mlkonflikter .
Sledes har jeg og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter en anden indfaldsvinkel p sagen .
Det er vores ml at opretholde en bredygtig , arealdkkende mlkeproduktion srligt i omrder med grsarealer .
For det er helt sikkert , at det , hvis der ikke lngere finder mlkeproduktion sted i omrder udelukkende med grsarealer , bliver ndvendigt med betydeligt flere offentlige tiltag for at bevare landskabet i den tilstand , som vi kender i dag , og som vi alle nyder godt af som fritids- og ferieomrder .
Derfor er opretholdelsen af mlkekvoteordningen frem til 2015 bde rigtig og vigtig . Og desuden er det vigtigt , hvis man vil bedrive trovrdig politik , at Agenda-2000-afgrelserne ikke fremrykkes .
<P>
De vedtagne og delvist allerede gennemfrte prisnedsttelser har allerede udvidet spillerummet i forhold til WTO .
Dette spillerum skulle vi udnytte i forhandlingerne .
Hvis det ved forhandlingerne viser sig , at prisnedsttelser virkelig er ndvendige , s er der i mine betnkninger forslag til , hvordan de yderligere prisnedsttelser kan se ud .
<P>
For blot i nogen grad at udligne forskellene mellem mlkesektoren og kornsektoren krver vi en hjere kompensation for prisnedsttelserne .
De foreslede 50 cent er helt klart for lidt .
<P>
WTO kan ikke bruges som argument for kvoteforhjelserne , medmindre Kommissionen har en klar mlstning om at presse prisen igen ved hjlp disse foranstaltninger .
Det er der dog ingen af Kommissionens medlemmer , der har givet udtryk for over for mig , s vi opfordrer til at imdekomme de kvotehungrende medlemsstater p halvvejen ved at indfre et fleksibelt system .
Vi siger ja til kvoteforhjelser , men kun hvis de passer til markedsforholdene .
<P>
Med hensyn til afkoblingen foreslr vi at tage et skridt ad gangen .
Vi vlger at sige nej til den p nuvrende tidspunkt , men Landbrugsudvalget foreslr en ny debat i 2008 , efter at man har samlet erfaringer med afkoblingen , omstillingen eller forenklingen i andre sektorer .
S kan man ogs vurdere effekten og konsekvenserne , ligesom man kan udforme instrumentet i overensstemmelse hermed .
<P>
For begge mlkebetnkninger er det vigtigt , at der opns et afstemningsresultat her i salen , som er lige s godt som det i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Lad os sammen sende et klart signal til Rdet og Kommissionen om , at et bredygtigt landbrug for en stor del kan erstatte milj- , social- og regionalpolitik .
EU fortjener et arealdkkende , bredygtigt landbrug , og i mange af Europas regioner er mlkeproduktionen en vital del af dette .
<SPEAKER ID=167 NAME="Rodrguez Ramos (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , i juni sidste r forelagde De et dokument for os om reformen af den flles landbrugspolitik , hvori der blev fastsat ml for reformen : fdevarekvalitet og fdevaresikkerhed , get udvikling af landdistrikterne og mere ekstensive produktionsmetoder , som er forenelige med miljet .
Ingen kunne modstte sig disse ml , men i dag m vi sige til Dem , at de instrumenter , som De nsker at bruge , ikke blot er forfejlede , fordi de ikke duer til at n de foreslede ml , men at de oven i kbet gr i den modsatte retning .
<P>
Et af ngleelementerne i Deres reform - afkobling af sttte - kan f uheldige virkninger , hvis vi ikke er i stand til at ndre det .
Den afkobling , som De har foreslet os for visse sektorer som et instrument til at skabe en ny model for landbrugspolitik , er ikke gennemfrlig , hvis De holder fast ved kriteriet om historiske referencemngder for at faststte afkoblet sttte pr. bedrift .
<P>
Den direkte sttte , som den er udformet , afspejler markedets logik og er direkte forbundet med de producerede mngder og de tildelte udbytter .
I henhold til oplysninger , som De selv har givet , modtog 5 % af de europiske landbrugere 50 % af den direkte sttte i 2001 .
De kan ikke bede os om at acceptere gyldigheden af denne store skvhed i fordelingen af sttte for at sttte indfrelsen af en ny flles landbrugspolitik .
<P>
I markafgrdesektoren , hvor De foreslr total afkobling , modtager 3 % af landbrugene 40 % af sttten .
Hvis vi tager udgangspunkt i det , hvis vi lader den situation fortstte , hr. kommissr , vil vi ndre alt , s alt kan forblive ved det gamle .
<P>
Lad mig igen anmode Dem om at ndre kriterierne for tildeling af afkoblet sttte , om at bruge multifunktionelle kriterier for at faststte gte multifunktionel sttte pr. bedrift .
Multifunktionelt landbrug betyder , at landbruget bidrager til at opretholde landbefolkningen , til at skabe job .
Det bidrager ogs til at beskytte miljet og afvrge affolkning og rkendannelse i vores omrde .
<P>
De br derfor indfre omrdekriteriet , kriteriet om landbrugsareal , kriteriet om skabt beskftigelse og om de miljfordele , som landbruget bidrager med . S vil vi kunne tale om gte multifunktionel sttte .
Om en gte afkobling af sttte til produktionen , men om en gte sammenkobling af sttte til producenter og deres landbrug .
<P>
De erkender selv , at den foreslede afkobling vil skabe alvorlige problemer for mange sm og mellemstore landbrug i mindre begunstigede og mindre produktive omrder .
Hvis det er tilfldet , s m De ndre det , hr. kommissr , for ellers vil vi fordrive mange af EU ' s sm og mellemstore landbrug fra landbrugsordningen .
<P>
Et andet ngleelement i denne reform er graduering .
I juni bifaldt og stttede jeg den .
Lad os styrke udviklingen af landdistrikterne gennem markant graduering ved at overfre midler fra frste til anden sjle .
Det , vi nu bliver foreslet , efter rdsmdet om budgettet den 24. og 25. oktober - hvor Fllesskabets budget blev skret ned - er , at kun 6 % af gradueringen skal g til udvikling af landdistrikter , mens resten skal finansiere sektorbestemte reformer under frste sjle .
<P>
Det er rigtigt , hvad De siger om , at dette er en aftale indget af Rdet , og at Rdet derfor har det politiske ansvar for den , sammen med de mennesker , f.eks. min regering , der stttede den og lj for landbrugerne ved at sige til dem , at de ville garantere et tilstrkkeligt budget frem til 2013 .
Det er ikke sandt .
Der vil vre problemer i 2008 , som De har erkendt .
Jeg vil bede Dem om at vre lidt mere oprrsk , om at gre en lidt strre indsats , hvis De virkelig mener , at udviklingen af landdistrikterne skal styrkes for at skabe en mere bredygtig og retfrdig flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg siger nej til en liner graduering , som ville betyde , at nedsttelsen af den direkte sttte ville ramme alle landbrugere ens for at finansiere budgetmanglerne i Bruxelles-aftalen .
Og jeg siger nej til en graduering , der er den samme uanset forskellene mellem begunstigede og mindre begunstigede omrder , og som ikke tager hensyn til landbrugernes indtgter .
Jeg siger ogs nej til at behandle den person , der modtager 5.000 euro , p samme mde som den person , der modtager 50.000 euro eller mere .
Det er ikke retfrdigt , hr. kommissr .
<P>
Af alle disse rsager vil jeg bede Dem om at udvise fleksibilitet og ikke smide de sm og mellemstore landbrug ud af markedet .
De mindre landbrug garanterer , at en landbrugsstruktur , der optager over 80 % af de europiske landdistrikter , er levedygtig .
Denne reform skaber i bund og grund ingen samhrighed , den tilfrer ikke mere social retfrdighed til en landbrugspolitik , der trnger voldsomt til det .
Jeg vil anmode Dem om at tnke Dem om og ndre dette forslag .
<SPEAKER ID=168 NAME="Drys">
Hr. formand , mine damer og herrer , da den grske regering overtog formandskabet for Rdet den 1. januar 2003 , var reformen af den flles landbrugspolitik en af de ting , den fokuserede p .
Forhandlinger , der kunne bringe denne sag til afslutning , var derfor et af det grske formandskabs hovedml , naturligvis i samarbejde med Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Kommissionens forslag blev drftet p Rdets mder i februar , marts og april ud fra sprgeskemaer udarbejdet af formandskabet , som var koncentreret om de mest fremtrdende reformsprgsml .
De konklusioner , formandskabet drog af denne proces , var positive , og vi besluttede at fremme forhandlingerne ved at oprette en gruppe p hjt niveau .
Gruppens vsentligste opgave var at forberede det afgrende ministerrdsmde i juni .
<P>
Udsigterne til en aftale blev forbedret p Rdets mde den 26. og 27. maj , hvor kommissr Fischler og undertegnede mdtes med de enkelte ministre for at indkredse de grundlggende problemer og mulige lsninger med henblik p et realistisk kompromis .
Kommissren og jeg konstaterede med tilfredshed , at vi har sttte fra et flertal af ministrene til vores tidsplan .
Flertallet er overbevist om , at vi , hvis vi nr frem til en passende indholdsmssig blanding , vil vre i stand til at trffe beslutninger inden afslutningen af det grske formandskab , det vil sige p Rdets mde i juni .
<P>
Jeg kan oplyse , at landbrugsministrene fra de 10 nye lande deltog i trepartsforhandlingerne .
Europa-Parlamentet er en srlig vigtig faktor i processen med uformningen af den fremtidige flles landbrugspolitik .
Deres beslutningsforslag fra november 2002 om Kommissionens meddelelse gav Kommissionen et vigtigt fingerpeg om , hvilken retning dens lovforslag skulle g i .
<P>
Europa-Parlamentets udtalelse om Kommissionens lovgivningsforslag til en reform af den flles landbrugspolitik er af srlig stor betydning og afventes med stor interesse af alle .
Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle ordfrerne , formanden for Landbrugsudvalget og naturligvis alle medlemmer af Landbrugsudvalget , som det er lykkedes p s kort tid at afslutte deres arbejde og vedtage de yderst interessante betnkninger om Kommissionens forslagspakke .
<P>
Den konsekvens , som Europa-Parlamentet , og navnlig Landbrugsudvalget , har udvist , betyder , at plenarforsamlingen kan afgive sin udtalelse i god tid , hvilket giver Rdet mulighed for at arbejde frem mod et hderligt og oprigtigt kompromis .
Kompromiset vil ikke forbig den europiske landbrugsmodel , som bygger p familiebrugene og det multifunktionelle landbrug , og naturligvis heller ikke undlade at tage hensyn til de mindre begunstigede omrders behov , hvilket blev bekrftet af Det Europiske Rd i Bruxelles i oktober .
<P>
Jeg vil nu komme ind p de vigtigste sprgsml inden for dette store projekt .
For det frste afkobling , decoupling .
Det er ganske givet kernen i reformen og det , som skaber de strste problemer , nr vi skal finde frem til en lsning , som alle kan acceptere .
Der er forskellige indfaldsvinkler i medlemsstaterne med det resultat , at der indtil nu er blevet udtrykt vsentlige forbehold med hensyn til flere konkrete elementer .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om , hvornr systemet skal trde i kraft .
Her er det synspunkt , som nogle af Rdets medlemmer har givet udtryk for , vedrrende skaldt delvis afkobling , partial decoupling , ogs meget vigtigt .
Selv om dette er en model , som principielt kunne indg i et kompromis , er vi ndt til at tage i betragtning , at der er forskellige tolkninger af forskelligt indhold af begrebet delvis afkobling .
Der er desuden medlemsstater , som gr ind for at undtage nogle produkter fra afkoblingen , hvorimod andre medlemsstater mener , der skal indg flere produkter for at undg konkurrence mellem de forskellige produktionsgrene .
Jeg hber , at Europa-Parlamentets udtalelse om dette vigtige sprgsml vil hjlpe os med at finde frem til en tilfredsstillende lsning .
<P>
Et andet sprgsml er dynamisk graduering , modulation .
De fleste medlemsstater har udtrykt forbehold over for fritagelsen fra den obligatoriske gradvise nedskring af sttten ved belb under 5.000 euro , mens andre nsker en midlertidig graduering , som giver mulighed for en mere progressiv gennemfrelse af den gradvise snkning , nr der er tale om store og mere konkurrencedygtige landbrug .
<P>
Andre sprgsml , hvor medlemsstaterne har divergerende synspunkter , er ndvendigheden af at bevare de sm og mellemstore producenter , anvendelsen af sociale retfrdighedsprincipper og nsket om en mere enkel administration for landbrugsbedrifter .
Vi m ikke glemme , at ordningerne ogs har til forml at spare ressourcer , som skal anvendes til finansiering af fremtidige reformer af de flles markedsordninger .
Eftersom der er helt konkrete midler til rdighed til landbruget , m en eventuel forhjelse af grnsebelbet for fritagelse eller en anden tilsvarende ordning ikke g ud over finansieringen af de kommende reformer inden for mejeriprodukter , sukker og middelhavsprodukter og heller ikke g ud over budgetloftet .
<P>
Det tredje emne er krydsoverensstemmelse , cross compliance .
Nsten alle medlemsstaterne ser positivt p princippet i denne foranstaltning .
Problemet er , at man mener , at det er et tiltag med alt for store administrative og konomiske omkostninger set i forhold til det ml , man vil n .
Derfor bestr vores opgave i at finde metoder , der gr det muligt at begrnse kravene til det absolut ndvendige , og i at srge for strre fleksibilitet i medlemsstaterne , eventuelt med en gradvis gennemfrelse af det system , der er foreslet .
<P>
Mine damer og herrer , der er som et led i fllesskabspolitikken for udvikling af landdistrikter foreslet forskellige foranstaltninger for at imdekomme bekymringerne i samfundet med hensyn til miljbeskyttelse , opfyldelsen af fllesskabsstandarder inden for landbrugssektoren , bedre levevilkr for dyrene og hjere kvalitetsstandarder for fdevarer .
Der er stor tilslutning til Kommissionens ider p disse omrder .
<P>
I lbet af de forskellige faser af drftelserne blev det tydeligt , at reformen af den flles landbrugspolitik br danne udgangspunkt for en forenkling af Fllesskabets politik for landbrugsudvikling .
P sektorplan krves forbedringer af Europa-Kommissionens forslag , for at Rdet kan vedtage dem som del af en pakke .
Endelig skal der i reformen af den flles landbrugspolitik indg srlige foranstaltninger for de unge landmnd , som udgr det europiske landbrugs fremtid , og srlige ordninger for mindre begunstigede , isolerede og problematiske omrder i EU , som i dag er truet af affolkning .
<P>
For nu at komme ind p de finansielle aspekter af forslagene til en reform af den flles landbrugspolitik kan jeg sige , at Rdets drftelser har vret koncentreret om de forventede finansielle konsekvenser af de foreslede markedsforanstaltninger og de finansielle aspekter af grundelementerne i reformforslagene , fra koblet sttte til gradvis nedskring og graduering .
Kommissionens udgiftsprognoser viser , at foranstaltningerne med graduering og gradvis nedskring af sttten er ndvendige for at kunne overholde de budgetbegrnsninger , som blev fastsat p topmdet i Bruxelles i oktober 2002 .
Vi vil i formandskabet arbejde for , at de lsninger , som vedtages , falder inden for de finansielle rammer , som er sat for EU ' s budget .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , Rdet har accepteret , at de nuvrende konomiske omstndigheder krver , at den flles landbrugspolitik justeres endnu en gang .
Vi m alle erkende , at den flles landbrugspolitik aldrig har vret statisk og altid har reageret p de skiftende vilkr ved at tilpasse de eksisterende midler til disse og skabe nye midler .
Disse beslutninger har altid haft fllesskabsmetoden som grundlag , hvilket betyder samarbejde mellem institutionerne og kompromis mellem medlemsstaterne i Rdet .
<P>
I dag er en vigtig fase i hele denne proces .
Med den realisme og gode vilje , som bde institutionerne og medlemsstaterne altid har udvist , er jeg optimistisk og tror p , at vi kan n en politisk enighed i lbet af de kommende uger .
Jeg kan forsikre Dem om , at Rdet , svel som Europas borgere , afventer Europa-Parlamentets synspunkter med strste interesse .
<SPEAKER ID=169 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , de betnkninger , som parlamentsmedlemmerne hr .
Bautista Ojeda , hr .
Cunha , fru Jeggle , hr .
Olsson , fru Rodrguez Ramos og hr . Souchet har prsenteret , og forslagene fra Landbrugsudvalget er efter min mening virkelig et bemrkelsesvrdigt bevis p det engagement , Parlamentet lgger for dagen i forbindelse med de yderst vigtige udfordringer for det europiske landbrug og den flles landbrugspolitiks fremtid .
Det vil jeg gerne takke Dem alle hjerteligt for .
<P>
Jeg mener , at der med hensyn til problemanalysen og de generelle mlstninger hersker en udbredt enighed mellem Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne .
Den fllesnvner , der kan skabes konsensus om , er uden tvivl forestillingen om et multifunktionelt bredygtig landbrug , som det er vigtigt for os alle at bevare .
Denne forestilling er vores program .
Den flles landbrugspolitik skal konsekvent vre udformet i overensstemmelse med konomiske , sociale og miljmssige mlstninger for at kunne kalde sig bredygtig .
<P>
Hvis man holder disse mlstninger op mod virkeligheden , bliver det tydeligt , hvor meget der endnu skal gres .
Landbrugets sociale funktion , de generelle konomiske betingelser , de internationale handelsforbindelsers stabilitet , miljbeskyttelsen , plejen af de vrdifulde kulturlandskaber og leveringen af levnedsmidler af hj og ikke mindst plidelig kvalitet - det er alt sammen udfordringer , som skal tages op i landmndenes og i EU-borgernes interesse .
<P>
Denne kendsgerning udgr ogs fundamentet i Kommissionens reformforslag , som vi forhandler om i dag .
Vi nsker at tilpasse markedsordningsmekanismerne til de fremtidige eftersprgsels- og udbudsbetingelser , sledes at vi foregriber en kritisk udvikling .
Vi vil yde direkte betalinger , som er forenelige med markedet og med vores internationale handelsforpligtelser .
Vi skal srge for at skabe tillid i landbruget og fastlgge de individuelle direkte betalinger p baggrund af det historiske sttteniveau .
Vi m ikke ignorere de forventninger , vores nutidige samfund har , og vi skal koble de direkte betalinger sammen med miljbeskyttelsen , dyrevelfrden , levnedsmiddelsikkerheden og driftssikkerheden .
Vi vil gre driften af arealdkkende landbrug mulig og sikre plejen af kulturlandskaberne ved hjlp af landbrugsaktivitet og ikke ved hjlp af tilfldige foranstaltninger .
Vi vil supplere landbrugspolitikken med ekstra kvalitets- og dyrevelfrdssttteelementer .
Det er ndvendigt at sikre finansieringen af nye reformer ved hjlp af degression , og gradueringen kan bidrage til at forbedre politikken vedrrende udviklingen af landdistrikter .
Og sidst , men ikke mindst vil vi i reformen ogs tage hensyn til samhrigheden .
<P>
Nr jeg nvner disse elementer , bevger jeg mig stadig inden for det omrde , hvor vi hovedsageligt er enige .
Men jeg vil ikke lgge skjul p , at der til dels ogs hersker stor uenighed om vurderingen og valget af de egnede konkrete instrumenter .
Jeg er naturligvis klar over , at der stadig er et godt stykke vej , inden vi bliver enige .
Men - som ogs formanden for Rdet ( landbrug ) sagde - det gr fremad , her i Parlamentet og ogs i Rdet ( landbrug ) .
<P>
Nr jeg ser p de enkelte punkter i Cunha-betnkningen , m jeg erkende , at den indeholder mange tankevkkende elementer , og jeg takker ogs hr . Cunha for hans utvetydige erkendelse af , at reformen er ndvendig .
En prioriteret behandling af de ugunstigt stillede omrder ligger ogs mig meget p hjerte . Om en differentiering af gradueringen er et egnet instrument i denne forbindelse , nsker jeg hverken at be- eller afkrfte .
<P>
Der kan ogs fres veldokumenteret argumentation for at udelade enkelte flsomme produktionsomrder som f.eks. moderko- , fre- eller gedeavl fra betalingsordningen , det glder ikke mindst argumentet om opretholdelsen af landbrugsproduktionen i problemomrder .
<P>
Men man skal ogs overveje skyggesiderne af en sdan fremgangsmde . Bl.a. den konkurrenceforvridende effekt af koblet sttte eller tvangsforanstaltninger , som forhindrer landmndene i at gre det , der er mest hensigtsmssigt for deres virksomhed i konomisk henseende .
Der ligger ogs grundige overvejelser bag iden om at udelukke frugt og grntsager fra sttteomrdet . Men vi m sikre , at vi ikke gr s vidt , at der er risiko for , at fordelene ved den afkoblede sttte gr tabt .
<P>
Hvad angr Olsson-betnkningen og de tilhrende ndringsforslag fra Landbrugsudvalget , beundrer jeg parlamentsmedlemmernes ambitise visioner med hensyn til videreudviklingen af landdistrikterne .
Jeg er 100 % enig med hr . Olsson i , at vi alle m vre meget omhyggelige med ikke at udvande forslagene .
Dette gr mig sledes skeptisk med hensyn til det store antal foreslede ndringer og deres anvendelsesomrde .
Jeg mener ikke , at programmerne , der er sammensat p baggrund af forordning 1257 , skal ophves midt i programperioden .
Desuden tillader den eksisterende budgetramme ingen grundlggende ndringer af belb og stttesatser .
Og endelig skal Kommissionen ogs srge for , at hele programpakken er tidssvarende .
Det glder ogs med hensyn til reglerne for statssttte og strukturfondsbestemmelserne .
<P>
Vi m ikke glemme , at vi stadig har den store forhandling om den fremtidige strukturpolitik foran os .
I slutningen af dette r vil Kommissionen i forbindelse med den tredje samhrighedsrapport fremlgge sine forslag til den nye strukturpolitik for perioden efter 2006 .
<P>
Dette leder mig frem til betnkningerne om markedsordningerne , og jeg vil gerne som det frste komme ind p Souchet-betnkningen om korn og stivelse .
<P>
Erfaringerne fra de sidste par r fortller os , at vi i Agenda 2000 ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til markedsudviklingen .
Vores analyse af de langsigtede perspektiver viser mere end tydeligt , at EU ' s kornavlere ikke vil kunne opn tilstrkkelig afstning af deres produkter uden endnu en ndring af sttteordningen .
Og det er det , der i sidste ende tller .
Dette dilemma er blot blevet endnu strre p grund af udviklingen i dollarkursen over for euroen .
<P>
Derfor bliver vi desvrre ndt til at nedstte interventionspriserne med de planlagte 5 % og afskaffe de mnedlige forhjelser .
<P>
Desuden eksisterer der som bekendt stadig et par specifikke problemer , f.eks. i forbindelse med rug . P dette omrde er interventionslagrene vokset til 5,3 millioner tons .
Det er mere end en normal rshst . Denne situation , som i forvejen er uholdbar , kan blive yderligere forvrret ved udvidelsen i 2004 .
Det strukturelle overskud skyldes primrt interventionsinstrumentet . Derfor skal vi afskaffe problemet for altid og ikke , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foreslr , sigte mod halve lsninger ved at indfre nationale retningsgivende maksimumsmngder .
Der er efter min mening ingen alternativer til afskaffelsen af ruginterventionen .
<P>
P stivelsesomrdet er opretholdelsen af produktionsrestitutionen set fra en konomisk synsvinkel principielt ikke lngere ndvendig , da markedspriserne svarer til verdensmarkedspriserne .
Ogs en minimumspris for kartoffelstivelse kan der stilles sprgsmlstegn ved i lyset af foranstaltningerne i den konkurrerende kornsektor .
Ved opretholdelsen af en koblet prmie p 50 % vil der desuden vre tilstrkkelige konomiske incitamenter til at producere kartoffelstivelse .
<P>
Hvad angr trret foder , s vil jeg gerne for at ge forstelsen for Kommissionens holdning endnu en gang pminde om den kraftige kritik , der blev rettet imod denne ordning med hensyn til de negative miljmssige konsekvenser i uvildige undersgelser og i Revisionsrettens rapport .
Der er ingen tvivl om , at de ndringsforslag , iflge hvilke sttteordningen skal afhnge af sttten til teknologiske fremskridt , isr for at dmpe energiforbruget , bestemt er meget interessante . Men jeg m sprge mig selv , om det virkelig giver mening at gre noget sdant i form af markedssttteforanstaltninger .
Ville programmerne for udvikling af landdistrikterne ikke vre en bedre ramme for et sdant koncept ?
<P>
I betragtning af rissektorens sociale , konomiske og kologiske betydning vil jeg ikke stte sprgsmlstegn ved ndvendigheden af en markedsordning for ris . Men vi kommer ikke uden om en radikal reform , da vi ellers ville blive konfronteret med kmpestore interventionslagre , som ud over de omkostninger , der ville vre forbundet med disse for Fllesskabets budget , vil vre uslgelige .
Det glder mig , at man i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter principielt er enige i denne holdning og i vsentlige dele af Kommissionens lsningsforslag .
Et par af Deres ndringsforslag som f.eks. forgelsen af importmngderne og forpligtelsen til at underrette om priserne giver jeg min fulde sttte .
For andre forslags vedkommende kan jeg g ind for den generelle tendens , men ikke for den valgte formulering .
Jeg er dog overbevist om , at den orientering , De har givet mig , vil hjlpe i forbindelse med de afsluttende forhandlinger i Rdet .
<P>
Hvad angr importbestemmelserne , skal enhver ndring af den konsoliderede told for ris forhandles inden for rammerne af artikel 28 i GATT-aftalen .
Det er i denne forbindelse ndvendigt , at Rdet giver Kommissionen et tilsvarende forhandlingsmandat .
Desuden br importtolden for uafskallet ris efter min mening undersges separat .
Hvis man alligevel vlger at bevare et fremtidigt interventionsinstrument for ris , selv om det kun ligger p 150 euro per ton , vil det blive meget dyrt .
Jeg er dog ben over for at undersge et flles instrument til et prisniveau , som er foreneligt med den forventede markedssituation og forhindrer en ny stigning i lagerbeholdningerne .
<P>
Hermed er jeg net frem til de to markedsordningsbetnkninger , Jeggle-betnkningerne .
Jeg kan fastsl , at udvalgsmedlemmerne gr ind for en forlngelse af mlkekvoteordningen til 2015 . Derimod rettes der kritik mod den planlagte fremrykning af prisnedsttelserne i Agenda 2000 fra 2005 til 2004 samt yderligere interventionsprisnedsttelser og begrnsningen af interventionsmngden for smr .
Jeg er dog overbevist om , at disse skridt er ndvendige for at fremme konkurrenceevnen inden for mlkesektoren i EU .
Som den strste eksportr af mlkeprodukter i verden skal vi ogs huske at tage hensyn til udviklingen p verdensmarkedet og til forhandlingerne i WTO i forbindelse med vores beslutninger .
<P>
Det er tydeligt , at forhjelsen af mlkekvoterne med 1 % i henholdsvis 2007 og 2008 ogs er et delikat emne .
Uvildige undersgelser viser , at markederne er i stand til at optage disse ekstra mngder som flge af en stigning i forbruget .
Derfor er jeg overbevist om , at dette forslag er hensigtsmssigt .
Hvis man frst nsker at afvente den faktiske udvikling , s vil Kommissionen ikke afvise at diskutere dette .
<P>
Jeg forholder mig dog skeptisk til forslagene om at yde strre kompensation og at forhje disse endnu mere i ugunstigt stillede omrder , om at differentiere i henhold til kvalitetsstandarder eller om at faststte priser i henhold til produktions- og personaleomkostningerne .
Jeg er dog ben for ndringsforslagene om den direkte slgers status og for undersgelsen af sprgsmlet om , hvorvidt medlemsstaterne skal kunne tilfre en del af de overfrte kvoter til de nationale reserver .
<P>
Samlet set deler jeg udvalgsmedlemmernes opfattelse af , at mlkesektoren fortsat skal vre rentabel , og at producenternes indtgter skal sikres .
Jeg lover ligeledes , at jeg vil overveje alle Deres forslag nje .
<P>
Endelig til fru Rodrguez Ramos ' betnkning om multifunktionelt landbrug og om reformen af den flles landbrugspolitik .
De sagde , at De ikke kan vre imod mlene i reformen . Det er jo altid noget .
Vi nsker netop alle at styrke landbruget i ugunstigt stillede omrder . Dette omfatter anvendelse af de midler , der er stillet til rdighed via budgettet , at flge stabilitetsmlstningen og at betale landmndene for at stille ydelser til rdighed for hele samfundet .
Naturligvis skal vi anvende midlerne s mlrettet og s effektivt som muligt . I den henseende str vi ogs til regnskab over for skatteyderne .
Vores koncept for udviklingen og styrkelsen af landdistrikterne ved hjlp af graduering er konkrete tiltag til opfyldelsen af de ml , De har opstillet .
I den forbindelse bliver det multifunktionelle landbrug i hj grad begunstiget .
De forlanger en massiv omfordeling af sttten , hvilket jeg ikke kan imdekomme .
Jeg er ikke overbevist om , at det automatisk vil gre systemet mere retfrdigt . Men jeg har forstelse for , at vi skal vre srligt opmrksomme p samhrigheden i forbindelse med vores overvejelser , og derfor har vi ogs ved valget af fordelingsnglen for den fremtidige bevilling af midler til udvikling af landdistrikterne inkluderet et samhrighedselement , som skal bevares .
<P>
Jeg vil gerne samlet takke Dem for Deres store indsats .
Jeg ser allerede nu frem til de kommende indlg , og jeg vender gerne tilbage igen senere i forhandlingen med svar p Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=171 NAME="Herranz Garca (PPE-DE)">
Hr. formand , i dag drfter Europa-Parlamentet noget , der skulle have vret en simpel revision af den flles landbrugspolitik , som det er bestemt i Agenda 2000 , der blev vedtaget af De 15 i marts 1999 .
Debatten har imidlertid et meget strre omfang som flge af Europa-Kommissionens ambitioner . Kommissionen har , uden at tage hensyn til medlemsstaternes og Europa-Parlamentets holdning , nsket at gennemfre en dybtgende reform af den flles landbrugspolitik , mske historiens strste .
Desuden har den foreslet , at den selv skal udstyres med befjelser , som den ikke har i budgetsammenhng .
<P>
I denne uge skal Parlamentet p den ene side vise ansvar over for de landbrugere i Fllesskabet , hvis investeringer krver et minimum af stabilitet .
P den anden side skal det ogs forsge at fastholde sine befjelser .
<P>
Jeg har vret ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget om denne reform , hvilket har givet mig anledning til at konstatere visse regnskabsmssige selvmodsigelser i Europa-Kommissionens forslag .
F.eks. foreslog Kommissionen en ndring af den flles markedsordning for mlk - der ikke er andet end en reform af den reform , der allerede blev vedtaget i Agenda 2000 for dette produkt - og dens omkostninger vil stige til 1,5 milliarder euro i 2013 , et tal , der det r falder sammen med det budgetunderskud , som Kommissionen forventer i sin finansieringsoversigt .
<P>
Heldigvis har strstedelen af de politiske grupper under forhandlingerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vist , at de er imod denne reform , hvis store omkostninger ikke kan retfrdiggres p nogen mde , fordi de bestemmelser , der blev vedtaget i Agenda 2000 , endnu ikke er trdt i kraft .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege , at den beslutning , som vi vedtager i dag om reformen af den flles landbrugspolitik , vil f flger ud over de nuvrende finansielle overslag , og derfor er det hensigtsmssigt at trffe de ndvendige foranstaltninger for at forhindre , at Parlamentets budgetbefjelser begrnses .
<P>
Enhver beslutning , som ndrer den flles landbrugspolitik voldsomt halvvejs gennem Agenda 2000 , br revideres inden for rammerne af de nste finansielle overslag med det forml at forhindre forhastet vedtagelse af foranstaltninger , som forpligter os ud over 2006 .
<P>
Efter min opfattelse er det f.eks. meningslst i dag , endeligt og med lukkede procentsatser , at faststte midler , som skal overfres til udgiftsomrde 1b fra 2006 , nr vi ikke har truffet nogen beslutning om de ikke-obligatoriske udgifter i landbrugsbudgettet for den nste finansielle programmeringsperiode .
Det ville blot fre til utilfredshed i dag blandt europiske landbrugere at nedskre sttten og ikke fortlle dem , hvad de penge skal anvendes til , og hvordan de vil blive anvendt .
<P>
Jeg skal indrmme , at teksten er blevet forbedret under den parlamentariske debat , men ikke nok .
Det vigtige er , at denne tekst ikke garanterer en ligevgtig udvikling af det europiske landbrug og husdyrbrug , og den garanterer heller ikke en territorial ligevgt mellem de europiske landdistrikter .
Og Parlamentet br ikke sende undvendige og nedslende signaler til de europiske landbrugere .
<SPEAKER ID=172 NAME="Fiori (PPE-DE)">
. ( IT ) Hr. formand , Kommissionens mlstninger er prisvrdige og er uden tvivl forstelige ud fra et makrokonomisk synspunkt , men det er vanskeligt at vre enig i dem .
Kommissionen forsvarer teorien om en strre konkurrencedygtighed for prisernes vedkommende , men ogs om opfyldelsen af samfundskrav som bredygtighed og kvalitet .
Man m sprge sig selv , hvordan de europiske landmnd skal kunne opfylde samfundskravene - hvor der anmodes om meget strenge bestemmelser for produktionsmetoder , sikkerhed , fdevaresikkerhed osv. nr der samtidig krves en prisreduktion og en begrnsning af omkostningerne , s man bliver ved med at vre konkurrencedygtig p verdensmarkederne .
<P>
Kommissionen gr ind for forenkling .
Hvis man ser nrmere p forslagene , viser de efter min mening , at der er tale om komplekse indgreb , som snarere gr bureaukratiet mere omfattende i stedet for at mindske det .
Man behver blot at tage et enkelt element i forslagene - nemlig rettighederne i forbindelse med afkoblingen - for at forst , hvor meget strre bureaukratiet bliver i de europiske landbrugsbedrifter .
Jeg kan skimte et pessimistisk scenario - og jeg hber virkelig , at jeg tager fejl - som bestr af tre meget enkle punkter .
For det frste vil forslaget om en prisnedsttelse samtidig med afkoblingen fre til et omfattende produktionsophr i mange regioner og inden for mange sektorer , hvilket vil fremskynde strukturndringerne og forrsage en affolkning af landdistrikterne .
Afkoblingen vil ikke bare f konsekvenser for virksomhederne , men ogs skabe splittelse i landbrugsfdevarekden , true beskftigelsen og f alvorlige flgevirkninger for landbrugskooperativerne .
For det andet fr verdens strste eksportrer , som efter vores mening bestemt ikke er udviklingslandene , stor indflydelse p det europiske marked .
Og for det tredje skal de eneste nye foranstaltninger , der bliver truffet for at hjlpe landmndene med at opfylde nogle strengere standarder og sikre kvaliteten , finansieres af landmndene selv via en nedsttelse af sttten .
Hvis det er sdan , scenariet ser ud , sprger jeg mig selv , hvordan man kan sttte reformen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de ca . 800 ndringsforslag i forbindelse med afstemningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter gjorde klart , at Kommissionens forslag til den flles europiske landbrugspolitiks fremtid er meget omstridte .
Det strkker sig fra generel afvisning til moderat tilslutning .
Alligevel er det lykkedes med en kraftanstrengelse , som til dato ikke har set sin mage , selv under et , indrmmet , meget stort tidspres at formulere et kompromis , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stemte for , og som er , som et tysk landbrugsmagasin , der udkommer hver uge , udtrykte det , et respektabelt skridt p vejen til en landbrugspolitik frem til 2013 .
<P>
De kommende WTO-forhandlinger , afslutningen af udvidelsen af EU og opgaven med at vurdere Agenda 2000 var i sidste ende de opgaver , Kommissionen stod med , da den p Rdets vegne prsenterede Europa-Parlamentet for sine forslag til udtalelse .
At de foreliggende betnkninger , som nu er til afstemning i Europa-Parlamentet , indeholder mange skrpelser , en del tilfjelser og en del afvisninger af noget , som ikke er muligt i praksis i jeblikket , skyldes i sidste ende ogs det pres , som de , der arbejder inden for landbruget , og som vi reprsenterer i denne sammenhng , udvede .
<P>
Mange kritikere gik ud fra , at holdningerne til forslagene i Rdet ogs ville blive afspejlet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og at man sledes p nuvrende tidspunkt ikke ville kunne finde en fornuftig lsning .
Muligvis hbede man i al hemmelighed oven i kbet i Rdet p , at Parlamentet af faglige og frem for alt ogs af tidsmssige grunde ikke ville trffe nogen beslutninger , og at det sledes ikke ville vre Rdet , men derimod Parlamentet , som ville kunne bremse en ndvendig landbrugsreform .
Det er dybt forfejlet , vil jeg bare sige til landbrugsministrene .
Uanset hvordan afstemningen falder ud p torsdag , vil den ikke vre bindende , da landbrugsomrdet stadig ikke er omfattet af proceduren med flles beslutningstagning , hvilket forhbentlig snart vil ndre sig .
Dette afstemningsresultat vil dog have en signalvrdi , og De i Rdet , som er den skaldt sidste beslutningsinstans , vil vre forpligtede til at finde egne kompromiser , hvilket skal ske under det nuvrende formandskab .
Vi i Parlamentet har gjort vores hjemmearbejde , og jeg kan kun p min gruppes vegne anbefale Rdet at imdekomme de velovervejede forslag fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Garot (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , vi er get fra en midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik over Agenda 2000 til en reform , der glder indtil 2013 eller med andre ord i 10 r .
Det er derfor vigtigt ikke at vlge forkert i de grundlggende valg .
I denne forbindelse har De , hr. kommissr , foreslet to primre mlstninger , nemlig et multifunktionelt og konkurrencedygtigt landbrug , der er baseret p nsket om at styrke EU ' s manvremargen i forhandlingen med WTO .
<P>
Jeg vil sledes p vegne af min gruppe sttte denne indsats til fremme af et multifunktionelt landbrug for at leve op til samfundets forventninger og for at understrege tilstrkkelige ressourcer , retningslinjerne for sttten og en styrkelse af aktionerne inden for rammerne af den anden sjle .
Jeg understreger imidlertid , at ordfreren , hr . Cunha , har fet den fornuftige id at ge gradueringen af sttten i stedet for at anvende Deres kombination af degression og graduering , som er kompliceret og administrativt tungt , og hvor der kun er f midler til landbrugssjlen .
<P>
Hvad angr mlet om konkurrencedygtighed , som efter Deres mening medfrer lavere priser for korn og mlk , vil jeg gre opmrksom p , at multifunktionaliteten vil afspejle sig globalt i hjere produktionsomkostninger , mens den direkte sttte til landbrugene samtidig vil falde i de 15 medlemsstater .
Derfor vil det mildest talt vre uhensigtsmssigt at flge Deres anbefalinger , s meget mere som det europiske landbrugs eksportorientering efter min mening skal tages op igen for at tage hjde for det nye marked med 450 millioner forbrugere , som snart vil blive virkelighed .
<P>
Hvad angr afkoblingen af sttten , som er en mirakellsning for Dem , hr. kommissr , ville det vre bedre at overveje den delvist og lbende , sledes at EU bliver bedre stillet i forhandlingen med WTO , men ogs for at kunne gre status efter frste etape , inden vi eventuelt gr videre .
PSE-Gruppen , som jeg tilhrer , stiller i denne forbindelse et ndringsforslag om en afkobling af sttten p 50 % for markafgrder og hankvg fra den frste ivrksttelse .
Det er en lsning , der forener dristighed og forsigtighed , og som jeg opfordrer alle mine kolleger her til at sttte .
<P>
Da det er legitimt at fordele sttten til landbruget bedre mellem landmndene , produktionerrne og regionerne , sttter min gruppe fuldt ud ndringsforslag 61 til Cunha-betnkningen .
ndringsforslaget foreslr en fordeling af de multifunktionelle bevillinger i henhold til kriterier vedrrende landbrugsareal og landbrugsbeskftigelse fra 2007 .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand for Rdet , alt i alt mener jeg , at vi har givet udtryk for velbegrundede og fornuftige holdninger , da vi ikke har kunnet deltage i den flles beslutningstagning .
Jeg vil derfor til sidst hilse hr . Cunhas udmrkede betnkning , som danner grundlag for debatten , velkommen , og de andre ordfreres betnkninger , som alle bygger p den .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr og hr. formand for Rdet , denne gang taler jeg p Den Liberale Gruppes vegne .
I mit indlg tidligere talte jeg isr p egne vegne som ordfrer .
Forskellen er i og for sig marginal .
Jeg er decentralist og vil gerne tnke smt , men jeg vil sige til mine rede kolleger , at globaliseringen er p vej ogs inden for landbruget .
Det hjlper ikke at fre strudsepolitik og sige , at vi ikke har bemrket noget , og at vi ikke vil ndre p noget .
Nr jeg lytter til mine kolleger , synes jeg , at mange af dem faktisk gr som strudsen .
Det underlige er , at i denne forsamling synes man at blive mere konservativ , jo lngere ude til venstre , man befinder sig .
<P>
Jeg vil gerne kommentere kommissrens synspunkt vedrrende multifunktionalitet og bredygtighed .
Det er meget relevant , og det har vi sagt fra ELDR-Gruppens side , og vigtigt p lang sigt at deregulere landbrugspolitikken , men nu er det vigtigt at garantere sttte til et multifunktionelt og bredygtigt landbrug i den nrmeste fremtid .
Det er vi i gang med .
Vi forsger at ndre systemerne , s vi har noget at falde tilbage p i den verden , vi lever i .
<P>
Hr. formand , jeg vil naturligvis takke alle for alt det arbejde , man har udfrt .
Det er fantastisk , at vi fik afklaret alle disse ndringsforslag i Landbrugsudvalget .
Jeg vil ogs som reprsentant for min gruppe sige , at vi sttter kompromiset i Cunha-betnkningen .
Vi sttter det , fordi man derved siger ja til princippet om afkobling .
Det er vigtigt , og selv om man ikke tager skridtet fuldt ud , kommer man dog et stykke af vejen .
<P>
Til rdsformanden vil jeg sige , at nr vi nu har truffet en beslutning , beklager jeg , at vi ikke ogs har medbestemmelsesret .
Jeg mener dog , at rdsformanden og Rdet br udnytte den mulighed , der rent faktisk findes , til ikke blot at lytte til Parlamentet , men ogs til at g et skridt videre .
Hvis De gr det , tilgodeser De under alle omstndigheder mine og mske endda Kommissionens interesser lidt bedre .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres (GUE/NGL).">
Hr. formand , min politiske gruppe mener , at Kommissionens forslag til midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik er uacceptabelt .
Det drejer sig om en reform af den flles landbrugspolitik i et hidtil uset omfang , der mere er en radikal reform , som omfatter budgetmssige restriktioner med henblik p udvidelsen , og forslaget gr hovedsageligt ud p at afskaffe markedsordningerne .
Det falder sammen med strre liberalisering af handelen , med forget amerikansk konkurrence , som skyldes forget sttte gennem den amerikanske landbrugslov , og hvad angr ris , den forgede import p grund af Alt undtagen vben-initiativet .
<P>
Kommissionens forslag om nedsttelse af sttte og om reform af de flles markedsordninger vil krve strre konkurrenceevne , men det kan kun betyde mere intensiv produktion , som vil true fdevaresikkerheden og pvirke miljet .
Med dette forslag forsger Kommissionen at forbedre EU ' s forhandlingsposition i WTO ved at foregribe forventede krav .
Men i forhandlinger frer strre indrmmelser ofte til dobbelte indrmmelser .
Det strste problem ved Kommissionens forslag er afkobling .
Hvis den tages i anvendelse , vil landbrugsaktiviteterne ophre i de mindst produktive landbrug og omrder .
De landbrug , der har mindst bruttofortjeneste , ville , hvis de stod over for lavere markedspriser og sttte , der var afkoblet fra produktionen , beslutte ikke at ptage sig produktionsomkostningerne .
I omrder med lavere udbytter ville konomiske aktiviteter forbundet med landbrugsaktiviteterne ogs forsvinde , og det ville skabe hidtil usete konomiske , sociale og miljmssige problemer og arealplanlgningsproblemer .
Vi kan ikke forvente , at sttten til udvikling af landdistrikterne med alle dens begrnsninger kan kompensere for disse mangler .
<P>
Efter min mening er afkobling moralsk forkastelig .
Den ville udelukkende best i belnning af jordbesiddelse , og den vil derfor , ud over at reducere landbrugsaktiviteterne , fre til spekulation p jordmarkedet .
Endvidere vil ydelse af sttte baseret p den gennemsnitlige sttte modtaget i lbet af de seneste tre r opretholde uligevgten mellem landbrug , sektorer og regioner .
<P>
En flles landbrugspolitik baseret p afkobling ville vre i modstrid med samhrighed , fordi den ville begrnse ydelse af sttte til en historisk basis , den ville skabe inaktivitet i omrder med naturmssige vanskeligheder , og den ville koncentrere aktiviteten i omrder med det mest intensive landbrug .
Det ville skabe problemer med affolkning og nedsat konomisk aktivitet i de mindst begunstigede omrder .
<P>
Desuden ville afkobling gre jorden dyrere og tilskynde til spekulation , hvorved der ville opst et dobbelt marked med jordlodder med ret til sttte og jordlodder uden denne ret .
Den ville gre det svrt for unge landbrugere at etablere sig og skabe en vanskelig situation med generationsmodstninger .
Den ville forge omkostningerne og kun lade de strste landbrug overleve .
Den ville imidlertid blive vel modtaget af landbrug , hvis ejere er tt p pensionsalderen , for de ville se , at der var mulighed for at modtage sttte ved at indskrnke aktiviteten til et minimum .
<P>
Alt i alt indskrnker alle de negative sider af Kommissionens forslag sig til et finansielt problem , som skyldes nsket om at gennemfre udvidelsen uden et supplerende budget .
Kommissionens forslag ville gavne fdevareindustrien og distributionen , som ville kunne forge deres overskud ved at kbe billigere rvarer .
Det er meget usandsynligt , at forbrugerpriserne vil blive snket , forbrugerne vil ikke f gavn af det , og det vil f meget negative flger for landbrugere og samfundet som helhed .
<P>
Vi kan ikke indskrnke beskyttelsen af landbrugerne ved at afskaffe grnser og forlange , at de producerer fdevarer af hj kvalitet og med hj fdevaresikkerhed , beskytter miljet og holder landdistrikterne i live , uden at yde dem passende kompensation .
Vi m yde en passende kompensation , som tilskynder dem til at fortstte deres aktiviteter og ikke opgive dem .
<P>
Vi m skabe ligevgt mellem den sttte , der ydes til de forskellige former for landbrug , sektorer og regioner .
Samfundet har brug for et aktivt landbrug med et passende antal landbrugere og landbrug , som kan sikre en afbalanceret forvaltning af jorden med en varieret konomisk aktivitet og produkter , som er sikre for forbrugeren .
<P>
Desvrre mener vi , at Kommissionens forslag gr i den stik modsatte retning .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine kre kolleger , midtvejsrevisionen har trods alt vret en god oplevelse , og det er ikke s drligt , at medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er net frem til et kompromis , der efter min mening kan tilfredsstille landbrugerne .
<P>
Vi nskede , at de politiske retningslinjer skulle vre forstelige for alle , og derfor udarbejdede vi et klart og tydeligt forord til Cunha-betnkningen .
For De Grnne er det positive i dette kompromis , at det fremmer udviklingen af landdistrikterne .
Med den afpudsning , der er foreslet i dag , kan de europiske landbrugere bibeholde de positive aspekter af multifunktionaliteten ved at styrke udviklingen af landdistrikterne , og med gradueringsordningen kan man g fra frste til anden sjle .
Jeg tnker srlig p ndringsforslag 12 til artikel 44 .
<P>
Forslaget om graduering indfrer et territorialt kriterium for anvendelsen af de forskellige procentsatser , idet der tages hjde for ugunstigt stillede omrder .
Som ordfreren anfrer i begrundelsen , skal mlet vre at styrke producentorganisationernes struktur .
Endvidere forpligter ndringsforslaget medlemsstaterne til at fremme udviklingen af landdistrikterne , da de kun fr 100 % af belbene fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EUGFL ) , hvis de medfinansierer sttten nationalt .
Forhbentlig fr det medlemsstaterne til at finansiere alle de sociale aspekter og fdevare- og miljaspekterne af udviklingen af landdistrikterne korrekt .
P denne baggrund har de regionale driftsaftaler , som er indfrt i Frankrig , vret en udmrket forlber .
<P>
Det skal bemrkes , da det er vigtigt for fremtiden , at medlemsstaterne kan anvende gradueringen til at finansiere afholdelsen af udgifterne til den ndvendige nationale etableringssttte til unge landmnd .
Ligeledes kan medlemsstaterne vlge at finansiere sttte til ugunstigt stillede omrder og omrder med miljrestriktioner samt foranstaltninger til fremme af miljvenligt landbrug , hvilket de efter vores mening skal gre . Dette m ikke indvirke negativt p det samlede belb , der afsttes af myndighederne i hver medlemsstat til den anden sjle .
<P>
Denne styrkelse af udviklingen af landdistrikterne gr sledes i den rigtige retning af to grunde . Den frste er at fremme en mere udbredt god landbrugspraksis og beskytte forbrugernes helbred , skne miljet og den biologiske mangfoldighed og frembringe en social mervrdi .
Den anden er at beskytte landbrugssektoren mod usikkerheden ved den aggressive kommercielle liberalisme , som WTO slr til lyd for . Sledes kunne man fortsat sttte europisk landbrugs multifunktionelle srkende eller vrdiforgelse af produkter , som er karakteristiske for en bestemt region , inden for rammerne af den anden sjle , hvilket er den bedste beskyttelse af mindre producenter i ugunstigt stillede omrder .
Hertil kommer forskellen i det gradvise fald i de direkte betalinger , som for udsatte omrders vedkommende udgr 6 % og for andre omrder 8 % .
<P>
I forbindelse med styrkelsen af den anden sjle skal man , for at den fortsat kan vre hensigtsmssig , bevare mlkekvoterne , der har vist sig at vre effektive til at beskytte bjergopdrt .
Vi skal ogs beskytte de naturlige grsgange og styrke dem , men endvidere skal vi fortsat sttte foderstoffer og srlig de proteinafgrder , der er ndvendige for at f et sundt kvalitetsopdrt , som f.eks. den lucerne , som hr . Souchet nvner , samt bibeholde de ndvendige foranstaltninger .
Proteinafgrder skal ogs kunne dyrkes p frossen jord , da Europa er i underskud p dette omrde , og da dyrkningen af planteproteiner ogs er til gavn for jordens kvalitet , miljet og kvaliteten af dyrefoder .
<P>
Hvad angr det flsomme sprgsml om afkobling , skal man skelne mellem tilhngere og modstandere af en fuldstndig afkobling .
Vi mener , at kompromiset , der gr ud p at tage et skridt ad gangen , bner for et perspektiv , som alle kan acceptere .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionens forslag til lovgivningsmssig beslutning indeholder elementer , der tager sigte p en reform af den flles landbrugspolitik , og som efter vores mening er ret bekymrende .
Den fuldstndige afkobling , som Kommissionen foreslr , vil fremme fnomener som f.eks. et produktionsophr i navnlig de ugunstigt stillede omrder eller i de skaldte marginale omrder , og den m under alle omstndigheder ikke vre den eneste lsning p behovet for en gennemgribende reform af den flles landbrugspolitik .
Selv om den fuldstndige afkobling af produktionssttten giver et strre spillerum under forhandlingerne i WTO , risikerer den nemlig p lang sigt at g ud over alle de markedsstyrende foranstaltninger .
<P>
En reform er efter vores mening et ndvendigt tiltag , men det skal ske under hensyntagen til de mlstninger , der er fastlagt i traktaten , og i overensstemmelse med vrdier som kvalitet , miljbeskyttelse og ikke mindst beskftigelse .
For at ge beskftigelsen skal medlemsstaterne konkret have mulighed for at gre beskftigelsesfaktoren til et kriterium for den del af den direkte sttte , der ydes inden for rammerne af frste sjle .
Vi er under alle omstndigheder af den opfattelse , at hovedmlstningerne fortsat skal vre at beskytte vores landbrugssystem og give vores landmnd en vrdig og sikker fremtid , og det er nskeligt , at det netop bliver disse mlstninger , som fr indflydelse p eventuelle forhandlinger i WTO og ikke omvendt .
<P>
Af alle disse grunde mener vi , at det er muligt at foretage en gradvis og vertikal afkobling af sttten for at begrnse denne foranstaltnings gennemfrelse , s den sker lidt efter lidt og kun kommer til at glde for visse sektorer .
At lade afkoblingen omfatte husdyrsektoren , ris og hrd hvede er efter vores mening en fuldstndig forhastet beslutning , ogs nr man tnker p denne foranstaltnings definitive karakter .
Vi kan heller ikke tilslutte os den foreslede forskel p sttten , og vi mener , at de belb , der opns ved en stttegraduering , frst og fremmest skal anvendes til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne , som ogs omfatter sttte til kvaliteten , uden at der skelnes mellem ugunstigt stillede omrder og omrder , der ikke er ugunstigt stillet .
<P>
Det er de vsentligste rsager til , at vi p vores gruppes vegne har stillet nogle ndringsforslag , som jeg hber , at Parlamentet vedtager .
Vi har ligeledes stillet nogle ndringsforslag p UEN-Gruppens vegne , der tager sigte p indfrelsen af et mere harmonisk system , nr det glder sttten til ndder , nemlig et system , hvor der tages hjde for de forskellige produktionsforhold i EU og fastlgges en mere ligelig fordeling af sttten mellem de forskellige medlemsstater samt en forgelse af hektarsttten i forhold til den sats , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Vi havde gerne set , at man indfrte en srskilt sektor for husdyrbrugs vedkommende , og at man satte sig den mlstning at beskytte de traditionelle opdrtsmetoder og fremme deres anvendelse i landdistrikterne .
Vi vil kraftigt sttte alle de yderst vigtige ndringsforslag , der ligesom vores gruppes ndringsforslag tager sigte p indfrelsen af en prferenceordning for unge landmnd med det forml at lette de nye generationers start p produktionsaktiviteterne .
<P>
Endelig mener vi , at det for mejerisektorens vedkommende er nskeligt at g bort fra kvoteordningen , og at det 20 r efter det midlertidige kvotesystems indfrelse er p tide at sikre en passende overgang til de normale markedsmekanismer , hvilket skal ske ved hjlp af et fast forlb med en rimelig tidsbegrnsning .
Vi er under alle omstndigheder af den opfattelse , at den principielle aftale , som er indget om reformens ngleprincipper , er et godt udgangspunkt for den kommende aftale i Rdet .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu (EDD).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg har kun to minutters taletid , og jeg gr derfor lige til sagen .
Hr . Fischler , to minutter til at fortlle Dem , hvad jeg mener om Deres forslag , som faktisk er en fuldstndig reform af den flles landbrugspolitik , det er ikke ret lang tid .
<P>
Hvad skal man sige til den afkobling , som De plgger os ?
Selv amerikanerne har opgivet tanken .
Vi kunne overveje det .
Hvad enten den er hel eller delvis , fast eller gradvis , vil den for det frste fre til , at der opstr en klft mellem landmndene og byboerne . For det andet vil det fre til en tung administration for ikke at nvne de revisioner , som De har tilfjet , og for det tredje til grundspekulation .
Hvordan forholder det sig for vrigt med overdragelsen af rettigheder ?
Det er tredje gang , at jeg stiller Dem dette sprgsml ! De har stadig ikke svaret mig .
Mske er jeg mere heldig i dag .
<P>
Hvad skal man sige til de manglende fremtidsudsigter ikke kun for de unge , men ogs for de etablerede landmnd ?
Hvad skal man sige til Deres tavshed om fllesskabsprferencen og beskyttelsen ved grnserne ?
Hvad skal man sige til manglen p oplysninger om virkningen af Deres forslag ?
Der er i vrigt ivrksat undersgelser lidt sent .
Hvad skal man sige til det drys , som De har givet os vedrrende midlertidige omrder og ugunstigt stillede omrder ?
Hvad skal man sige til miljbetingelserne og de 38 direktiver , hvoraf nogle hrer under medlemsstaternes kompetence ?
Hvad skal man sige til de 1.200 ndringsforslag , der er blevet stillet ?
Antallet viser , at Deres forslag ikke har stillet nogen tilfreds trods ordfrernes gode vilje , som jeg komplimenterer dem for .
<P>
Hr. kommissr , Deres forslag tager hbet fra landmndene .
De har vret dv over for deres anmodninger .
De har ikke brug for socialhjlp . Det drejer sig om mennesker , der blot vil leve anstndigt af deres arbejde og deres produktion .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Hr. kommissr Fischler , De er meget talentfuld , isr hvad angr den perfekte indpakning af Deres reform .
De opfordrer til en midtvejsrevision , som er en midtvejsafvikling .
De retfrdiggr den med folkelige , for ikke at sige populistiske klicher , ssom dyrenes velfrd , en ndvendigvis bredygtig udvikling , fdevarekvalitet og miljbeskyttelse .
I virkeligheden kan udviklingen af landdistrikterne ikke blive bredygtig , da de unge ikke slr sig ned p landet .
Hvad angr kvaliteten , bliver det kvaliteten af globale fdevarer , og vi vil tilpasse priserne .
<P>
Den tekniske sammenstning af Deres flles landbrugspolitik for 2004 er ogs meget talentfuld .
De prsenterer den som en nyskabelse takket vre afkoblingen .
Men allerede i 1992 afkoblede man landmndenes indtgter fra landbrugspriserne , og nu afkobler man den direkte sttte fra selve landbrugsproduktionen .
Det korte af det lange i reformen er , at De betaler bde for seglet og knoglen .
Men hvor lnge bliver man ved med at bevilge en direkte sttte , der er afkoblet , delvis afkoblet , gradueret , styret , revideret og med miljbetingelser ?
P dette omrde har De et stort talent , ja , endog et overlegent machiavellistisk talent .
<P>
Den flles landbrugspolitik fylder i dag 40 r .
Deres ml er at f den til at vare 10 r lngere indtil 2013-2014 , og alle kurver standser i 2013 .
Den flles landbrugspolitik er kun finansieret indtil 2012 .
Mlkekvoterne hrer op hen imod 2013-2014 .
I 2013 er de fleste af de landmnd , der i dag er 50 r , get p pension .
I mellemtiden kan de leve ubekymret i 10 r , da de bliver betalt i 10 r undtagen de unge .
De har derfor ikke grund til at demonstrere ! Det gr de heller ikke , for der er ikke uro p landet .
Nr der ikke er uro p landet , har franskmndene , som er de strste modstandere af reformen , ikke grund til ikke at stemme for den .
USA vil ogs i Cancun sammen med De 15 godkende Deres reform , fordi den er en udsttelse .
Som bevis herp , har man i den europiske forfatning udeladt forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter . Flgelig fr Parlamentet det sidste ord om landbrugsudgifterne , og der er et ultraliberalt flertal i Parlamentet .
Derfor vil et flertal inden 2013 afskaffe den afkoblede , delvis afkoblede , graduerede eller ikke-graduerede direkte sttte .
De europiske landmnd bliver afskaffet , fordi de kommer til at agere p et marked , hvor de amerikanske farmere bliver konomisk tilgodeset .
<P>
Hr. kommissr , vi har s et operettelandbrug tilbage , som ndvendigvis er af strigsk art .
Derfor er De den perfekte mand , og den rette mand til opgaven . De er landbrugets prinsesse Sissi !
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EL" NAME="Drys">
Hr. formand , mange tak for Deres forstelse for min anmodning og tak til alle medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Som De ved , strejker flyvelederne netop nu , og det fly , som jeg skal med til Athen , kan ikke lette efter kl . 17.30. Jeg vil forsge at sige et par ord som svar p de meget relevante bemrkninger , der er kommet fra medlemmerne , fra ordfrerne og fra de rdgivende ordfrere .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg har noteret mig alle Deres forslag med stor interesse og vil tage dem i betragtning i det kompromisforslag , som vi vil udarbejde med henblik p mdet i Rdet ( landbrug ) den 11 . 12. juni i Luxembourg .
<P>
Jeg har isr noteret mig Deres meget relevante forslag med hensyn til flgerne af fuld afkobling , navnlig for de sm og mellemstore landbrug , og de flger , som fuld afkobling kan f for landbrug i isolerede og mindre begunstigede omrder . Jeg tror derfor , Rdet vil vre srligt interesseret i disse forslag .
<P>
Hvad angr graduering , kan jeg forsikre Dem om , at jeg alvorligt vil overveje den grnse , som hr . Cunha foreslr , og som er lidt hjere end den , Kommissionen har foreslet , men det er naturligvis et sprgsml , som ogs skal drftes i Rdet ( landbrug ) .
<P>
Til sidst er der sprgsmlet om krydsoverensstemmelse .
Jeg tror , alle ministrene vil have strre gennemsigtighed i udbetalingen af sttte .
De krver , at der kommer noget konkret ud af de penge , som de europiske skatteborgere betaler , i form af udvikling af landbrugsbedrifterne og fremstilling af kvalitetsprodukter og sunde produkter til de europiske borgere og naturligvis til vores kunder , og derfor vil vi gerne have , at betalingsprocedurerne er s enkle som muligt .
<P>
Med disse ord vil jeg endnu en gang sige tak for Deres venlighed med forsikringen om , at vi i formandskabet vil trffe alle de foranstaltninger , vi har til rdighed , for at der den 11. og 12. juni kan findes et hderligt og oprigtigt kompromis i Rdet ( landbrug ) om et nyt dynamisk og effektivt europisk landbrug .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden.">
Tak , hr. rdsformand .
Jeg er sikker p , at Deres medarbejdere vil give Dem en kort redegrelse for de holdninger , der bliver givet udtryk for under den forhandling , hvor De er fravrende .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , hr . Martinez , jeg m som Deres kollega forsikre Dem om , at jeg er meget stolt af den strigske landbrugspolitik og af de ydelser og produkter , som det strigske landbrug og bnder i landdistrikterne producerer til samfundet .
<P>
Frst vil jeg gerne takke alle ordfrere for deres arbejde .
Og jeg vil ogs gerne rette en varm tak til alle medarbejdere i Parlamentet , men ogs i Kommissionen .
Uden dem havde det ikke p s kort tid vret muligt at blive enige om de kompromiser , som fandt stor tilslutning i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Vi er alle klar over , at der er ttte bnd mellem landbruget og landdistrikterne og de mennesker , som arbejder og bor i disse distrikter , og at landdistrikterne fungerer som fritidsomrder for vores industrialiserede samfund og bidrager til den kulturelle og biologiske mangfoldighed .
Udviklingen af landdistrikterne skal derfor omfatte mere end blot sikringen af levnedsmiddelproduktionen . For den europiske model for landbrugspolitikken , som gr ind for det arealdkkende og multifunktionelle landbrug , stiller store krav til os .
<P>
Den frste sjle , som regulerer markedsordningerne og produktionsincitamenterne , er tt forbundet med den anden sjle , der indeholder politikken for landbrugsstrukturen og udviklingen af landdistrikterne .
Det er derfor af afgrende betydning , at disse to instrumenter altid er koordineret og harmoniseret i forhold til hinanden , s de ikke modarbejder hinanden .
<P>
Ml og midler for landdistrikterne kan udarbejdes fra centralt hold , men skal have en regional effekt .
Europas landdistrikter er meget forskelligartede og har forskellige srprg , prferencer , men ogs problemer .
Derfor skal programmet for udvikling af landdistrikterne i stor udstrkning vre et instrument , som er kraftigt prget af de regioner , det omfatter .
Derudover er der brug for en grundlggende motivation og et grundlggende engagement i regionerne .
<P>
Med Kommissionens forslag og betnkningen kommer vi til at tage to vigtige skridt i den rigtige retning . En yderligere styrkelse af den anden sjle og dermed af en bredygtig udvikling af de ugunstigt stillede landdistrikter ville efter min mening vre nskvrdig .
Efter min mening kan det ikke dokumenteres , at det som krvet er ndvendigt med en ny definition af objektive kriterier i betnkningen , for jeg mener , at den nuvrende definition er fuldt tilfredsstillende .
En integreret udvikling af landdistrikterne m ikke kun vre begrnset til landbrugsstrukturer , for en fungerende infrastruktur er en forudstning for landdistrikternes bevarelse og funktion .
Man skal ogs vre yderst forsigtig i forbindelse med fordelingen af penge , da man i forbindelse med sttten til nye erhvervsgrene og deres infrastruktur skal vre opmrksom p , at midler fra EUGFL kun er beregnet til bnder .
<P>
Jeg m komme til den konklusion , at det arealdkkende , bredygtige landbrug er en garant for , at der bliver produceret i alle regioner .
En strigsk bonde sikrer f.eks. tre arbejdspladser bde p forudgende og efterflgende niveauer i produktionsprocessen . Og vi ved ogs , at landbruget i forbindelse med udvidelsen ikke vil sprnge EU ' s budgetrammer , men at der derimod er brug for langt flere midler i forbindelse med regionalpolitikken .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann (PSE).">
Hr. formand , jeg vil hovedsagelig komme ind p min kollega hr . Cunhas betnkning .
I forbindelse med de andre betnkninger har jeg kun bemrkninger til ruginterventionen , som iflge Kommissionens forslag skal stryges uden kompensation .
Jeg sttter derfor forslaget om intervention , sdan som det blev ndret i udvalget i forbindelse med behandlingen af Souchet-betnkningen .
For definerede steder , som p grund af forhold i naturen kun i begrnset omfang tillader produktionsmssige alternativer , skal der ogs i fremtiden findes kompensationsmuligheder .
<P>
Men nu til Cunha-betnkningen , som jeg sttter p alle punkter .
Den indeholder vsentlige elementer , som Socialdemokraterne altid har stillet krav om , det glder f.eks. den obligatoriske graduering og den obligatoriske krydsoverensstemmelse eller dyrevelfrdselementer .
I de indledende bestemmelser til artikel 1 gengives sledes de vigtigste punkter for Parlamentet , nemlig en sikring af landmndenes indkomster , idet der samtidig ydes sttte til miljbeskyttelsen og beskftigelsen i landdistrikterne .
<P>
I denne forbindelse er det vigtigt for mig , at Europa-Parlamentet tydeligt tilkendegiver , at det nsker at indfre afkoblingen af produktionssttten . Men i den udgave , udvalget stemte om , er denne tilkendegivelse vag og uprcis .
Vi skal efter min mening vlge en formulering , som gr det mere tydeligt , hvad vi krver .
Derfor har Den Socialdemokratiske Gruppe stillet ndringsforslag , hvor indfrelsen af afkoblingen i 2005 sttes til 50 % , og hvor der derudover efter fremlggelse af Kommissionens rapport i 2007 skal ske en trinvis forhjelse af denne procentsats og en udvidelse af afkoblingen til andre sektorer .
Det er meget vigtigt , da vi i forbindelse med kompromisforslagene var enige om en delvis afkobling af kun to sektorer .
I forbindelse med denne bestemt meget velkomne indfrelse af afkoblingen m vi dog ikke overse de videre perspektiver .
Jeg hber derfor , at Den Socialdemokratiske Gruppes forslag 126 og 127 vil finde sttte , da vi fra Parlamentets side med disse forslag kan sende et klarere budskab til Rdet .
<P>
Tillad mig til slut at knytte et par kommentarer til sprgsmlet om de fornyelige rstoffer .
P dette punkt findes der et stort potentiale , som giver landmnd i mange regioner gode dyrkningsalternativer , og som har en positiv effekt p miljet .
Jeg er meget tilfreds med , at vores ndringsforslag - i modstning til Kommissionens forslag - sikrer , at det fortsat vil vre muligt at dyrke fornyelige rstoffer p landbrugsjord , der er taget ud af produktion .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi holder et stort reformprogram i vores hnder , som i jeblikket er uundgeligt .
Vores udvalg har , i god samarbejdsnd , udarbejdet et stort antal ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Disse ndringsforslag vil slibe reformen til , sledes at den bliver god for landmndene .
<P>
Nr den nedre grnse for modulation hves til 7.500 euro og mindre gunstige omrder behandles med srligt hensyn , vil landbruget inden for Unionen kunne fortstte ogs i de fattigste regioner : i Nord , i Syd og i bjergomrderne .
Man m tage hensyn til ugunstige forhold ved fordeling af midler , remrkede til udvikling af landdistrikterne , og derfor har min gruppe fremlagt et forslag om , at antallet af LFA-omrder tilfjes til kriteriet for fordeling .
Vi br ikke forcere noget inden for mlkeproduktionen , hvis ikke markedssituationen krver det .
Man m ikke glemme , at mlkeproduktionen er af srlig betydning i de mindre begunstigede omrder , og i de omrder kan reducerede priser vre en alvorlig trussel mod motivationen til at producere .
<P>
Hr. kommissr , i Finland har rug en ganske srlig position .
Der anvendes rug af meget hj kvalitet til produktion af funktionel mad .
Kommissionen burde ogs tage hensyn til sdanne srlige omstndigheder .
For os er rug ikke bare en middelmdig afgrde , der anvendes til foder , men en velsmagende del af vores daglige morgenmad og en vigtig bestanddel i vores traditionelle madkultur .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , ordfreren for og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ydet en stor indsats for at rette op p de halvfrdige og til dels uacceptable forslag fra Kommissionen til en reform af landbrugspolitikken .
Det vedrrer isr de komplekse omrder for korn , trret foder og mlk og ogs forhindringen af degression og den komplette afkobling af den direkte sttte .
Det glder mig isr med hensyn til udvidelsen , at flertallet af udvalgets medlemmer stttede mit forslag om at tillade en tidsbegrnset intervention p steder , hvor der ikke er alternativer til rugdyrkning .
<P>
Totalt set er jeg dog , ogs set i lyset af det store tidspres , utilfreds , fordi samlebndsafstemningen ikke frte til et afgrende resultat .
For det andet finder jeg det principielt forkert , at flertallet urokkeligt holder med Kommissionen i forbindelse med processen , der gr fra afkoblingen og til den totale liberalisering .
For at sige det endnu tydeligere , s gr jeg ikke ind for simpelt autarki , men derimod for en landbrugspolitik , der hovedsagligt er rettet mod det indre marked , og hvor der igen bnes op for en strre grad af regulering .
Eksporten skal vre begrnset til fordlede landbrugsprodukter , og importen skal vre beskyttet af differentierede beskyttelsemekanismer mod tredjelande , som ikke er til hinder for udviklingslandene , men som heller ikke gr det muligt for store ikke-multifunktionelle landbrugseksportlande som USA og Cairns-gruppen at komme ind p markedet med billige produkter .
Hvis denne forudstning ikke er opfyldt , er det p sigt ikke muligt at virkeliggre det arealdkkende multifunktionelle landbrug i EU .
Det m vi alle gre os klart .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med endnu to vigtige rsager til , at jeg ikke kan stemme for Cunha-betnkningen .
For det frste er jeg imod , at gradueringsmidlerne skal fungere som en anden samhrighedsfond .
Disse midler kunne i stedet med fordel anvendes til udviklingen af landdistrikter i de pgldende medlemsstater .
For det andet finder jeg det forkert , at indfrelsen af afkoblingen pbegyndes fr tid .
I den forbindelse er det benlyst , at en regional arealprmie ville vre langt mere progressiv .
Hr . Cunhas forslag forekommer mig dog at vre nrmest umuligt at f gennemfrt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa-Parlamentet har vist , at det er i stand til at leve op til sit ansvar .
Jeg hber , at Det Europiske Konvent nu vedtager bde formen og indholdet i det , der er besluttet i fllesskab , og at der ikke havner for mange undtagelser hos Rdet .
Jeg ville endda kunne forst , hvis undtagelserne i forbindelse med alle beslutninger havnede hos Kommissionen , men Parlamentet skal deltage i alle beslutninger .
<P>
Det foreliggende arbejde har ikke altid vret let .
Analysen var god , der blev bnet op for nye perspektiver , som ogs genfindes i vores indledende bestemmelser , men gennemfrelsen blev lidt vanskelig .
<P>
Lad mig f.eks. nvne revisionen , hvor vi mener , at der skal indfres et bedriftsrdgivningssystem . Det er blevet forstet sdan , at vi vil skabe en spndetrje for virksomhederne .
Lad mig nvne den kvalificerede beskyttelse mod tredjelande , som skal sikre det multifunktionelle landbrug . Kommissionen har ikke gjort nok vsen af sig i denne sammenhng .
Ogs i forbindelse med den differentierede graduering og ndringen af den anden sjle er der beget afgrende fejl , sledes at der for det frste flyttes for f midler , og at det for det andet er blevet tydeligt , at der ikke skal ske en afkobling i den anden sjle , og at den anden sjle sledes str til rdighed som kompensation for dyrkningstyper , der er svre eller truede .
I denne forbindelse skulle der have vret givet tilbud om afkobling , som jeg senere vil komme tilbage til .
Det drejer sig f.eks. ikke om at sttte hele rugomrdet , men om at sttte specifikke afgrdetyper i bestemte regioner , og det kan netop finde sted via den anden sjle .
<P>
Endvidere er der ikke stillet forslag om afvikling af interventionen og eksportsubventionerne .
Mens De for mlkesektorens vedkommende er get samme vej , som De plejer , har De for rugsektorens vedkommende bevist , hvor brutale reformer kan vre .
Begge dele var vanskelige at formidle , og der skulle findes en flles afvikling p en tidslinje med mngdebegrnsninger , men ikke lngere med prisnedsttelser .
<P>
Afkoblingen er heller ikke noget nemt omrde .
Der er mange , som ikke forstr det . Mange forstr det og har udnyttet det til deres egen fordel .
Muligheden for strre frihed til prisaftaler i forhold til aftagerne har De igen undermineret ved straks at kapitulere , da kartoffelstivelsesindustrien sagde , at de i s fald ikke lngere kunne f rstoffer .
I den forbindelse skulle man have diskuteret yderligere og mere offensivt om , hvorfor rstofferne i s fald ikke vil vre tilgngelige .
Hvorfor er mlkeindustrien bange for , at bestemte omrder delgges ved afkobling af mlkeprmien ?
Hvis det nu ogs blev annonceret , at mlkeproduktionen skulle sikres i disse ugunstigt stillede omrder - ville den nu s ogs vre sikret ?
Midlerne forbliver de samme .
Der skulle have vret mere offentlighed omkring det , s ville foreningerne , som arbejder for at pleje disse industriers interesser , ogs have haft frre muligheder for at skabe problemer .
<P>
Min sidste kommentar er , at den anden sjle skal vre kernen i landbrugsreformen .
Ogs i denne forbindelse er Kommissionen meget tilbageholdende og forsigtig .
Muligvis er De af den mening , at der ikke er nok midler til rdighed , og at instrumenterne ikke er udbygget , men ogs dette skyldes Kommissionens forsmmelse .
Jeg hber , at Parlamentet og Kommissionen dette efterr fr lejlighed til at diskutere , hvilket indhold den anden sjle rent faktisk skal have , og at gre det klart , at den bde kan og skal vre kernen ogs i afkoblingen .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , Kommissionens forslag om en midtvejsreform af den flles landbrugspolitik har affdt en meget vanskelig debat .
De 1.200 ndringsforslag er udtryk for alvorlige meningsforskelle i Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Kommissionens forsg p at indfre en forhastet og - i tilfldet med mlk - undvendig reform har medvirket til at skabe usikkerhed og utryghed blandt landbrugerne .
<P>
Det m vre vores umiddelbare ml at genskabe landbrugernes tillid til den politiske proces og sikre integriteten af den flles landbrugspolitik , uden for hvilken EU ' s landbrug ikke kan overleve .
Det er ikke muligt at vurdere forslagene inden for den afsatte tid , og jeg vil derfor blot konkludere , at status quo ikke er en mulighed , men at der i sidste ende skal vre en bredygtig overskudsmargin for landbrugerne , som uanset resultatet skal garanteres fuld beskyttelse under WTO-drftelserne .
<P>
Mens der synes at vre en begyndende enighed om afkobling , har jeg visse forbehold vedrrende de langsigtede flger for et markedsorienteret EU-landbrug .
Jeg vil derfor endnu en gang sprge , hvad der sker efter en afkobling , hvis den planlagte prisstigning p markedspladsen ikke bliver til noget ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , EU ' s landbrugssttte diskriminerer ulandene , de nye EU-lande , miljet og kologien .
De store , intensive brug fr den strste sttte , det giver miljskader og forringet dyrevelfrd .
Bnderne betales i braklgningsordningen for ikke at lave noget . Den fremmer opdyrkningen af marginaljorden .
Forbrugeren betaler dobbelt , han eller hun betaler sttten over skatten , og han eller hun betaler for de kunstigt hje priser for dagligvarerne .
En reform af EU ' s landbrugssttte er derfor mere ndvendig end nogensinde .
<P>
JuniBevgelsen mener , at den eneste reelle mde er at afskaffe diskrimineringen ved , at der skabes lige vilkr gennem nedskringer af landbrugssttten frem mod en total afvikling .
<P>
Nedskringerne skal tilrettelgges , s de skaber lige vilkr . Lige vilkr for de konventionelle og kologerne .
Det kan man opn ved at stte grnsen ved max .
70 % af sttten til hektarerne , til arealet . Man kan opn det ved at fjerne den hjere sttte til proteinafgrderne , ogs ved at fremme en ekstensivering ved at stte max. grnsen til 0,5 dyreenheder pr. ha .
Det betyder , at man p den mde ogs kan afskaffe braksttten og ledsageforanstaltningerne .
Nedskringerne skal begrnse den kunstige strukturudvikling , hvor de store , intensive brug fr den strste sttte .
Det kan man gre ved at stte en max. grnse p 150 ha og 75 dyreenheder for sttten .
Nedskringerne skal ogs skabe bedre dyrevilkr .
Det kan man gre med en afvikling af sttten til tremmekalvenes skummetmlkspulver og med en afvikling af sttten til en horribel eksport af levende dyr til tredjelande.Bedre vilkr for ulandene kan man skabe gennem afvikling af sukkersttten og afvikling af den direkte eksportsttte .
<P>
Endelig skal der ogs vre lige vilkr mellem landene i EU .
I stedet for at de nye lande skal op p 100 % i 2013 , skal de gamle ned p 25 % af sttten i 2013 .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. kommissr , efter min mening har De ret i det , De siger , nemlig at det er p tide , at vi taler om reformen af den flles landbrugspolitik , men den reform , De foreslr , er ikke den reform , der er brug for . Det glder ikke mindst , hvis vi - hvilket tilsyneladende er Parlamentets nske - beder om , at konsekvenserne af den gres mindre .
Med Deres reform tager man ikke fat om nldens rod , nr det glder sprgsmlet om den flles landbrugspolitik , nemlig det skandalse forhold , at EU fortstter med - og har til hensigt at fortstte med - at lade halvdelen af sit budget vre bndlagt til sttte og protektionisme til fordel for landbrugsmarkedet , hvilket man gr for at beskytte en sektor , der tegner sig for 2 % af EU ' s BNP .
Man taler s meget om Lissabon-mlstningerne og om at gre EU ' s konomi til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi inden 2010 .
Tror vi virkelig , at der er nogen som helst mulighed for at n dette ml , nr halvdelen af vores budget gr til at sttte og beskytte landbrugsprodukterne ?
<P>
Reformen af den flles landbrugspolitik kan ikke foretages , hvis der skal tages hjde for landmndenes interesser . Den skal til gengld foretages i EU ' s interesse , nemlig i alle de borgeres og forbrugeres interesse , som betaler 70 % mere for mlken , end de ville gre , hvis der var tale om et bent marked uden sttte ; som betaler 220 % mere for kdet , end de ellers skulle betale , mens deres argentinske ftre og kusiner dr af sult eller - hvis de ikke dr af sult - lider under den konomiske tilbagegang , fordi vi forhindrer dem i at eksportere deres kd til Europa ; og som betaler 90 % mere for sukkeret , mens man i Mozambique ikke er i stand til at stte gang i konomien p grund af Europas protektionisme .
<P>
New Zealands eksempel er betydningsfuldt , selv om der er tale om et lille land .
Efter en fuldstndig afskaffelse af subsidierne og landbrugsprotektionismen tegner landbruget sig for en strre del af BNP , beskftigelsen er steget , navnlig for de unge landmnds vedkommende , og kvaliteten er blevet bedre .
Hvis vi vil , kan vi ogs tale om miljbeskyttelse , marginale omrder og bjergomrder , men hvis vi bliver ved med at bede om , at halvdelen af EU-budgettet under alle omstndigheder skal g til at beskytte og sttte produktionen og eksporten af europiske landbrugsprodukter , taler vi om noget andet .
Vi hindrer muligheden for at n til enighed om WTO ' s vigtige handelsaftaler , og vi fortstter ikke mindst med at skade de europiske borgere , forbrugere og skatteydere .
Sdan forholder det sig , og denne reform , der har til forml at afvikle den flles landbrugspolitik , skal sttes p dagsordenen hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Xaver (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig frst at komme med en kort , generel bemrkning .
Jeg vil ved denne lejlighed gerne rette en srlig tak til medarbejderne i udvalgssekretariatet , men ogs til vores medarbejdere og til medarbejderne i Parlamentets grupper .
Alle har vret under et enormt tidspres .
Og derefter vil jeg ogs takke ordfreren for korn og trret foder , vores franske kollega hr . Souchet , for de to solide og fra et praktisk synspunkt ogs velovervejede betnkninger , og jeg vil frem for alt takke for det virkeligt fremragende og bne samarbejde og den gode koordination p tvrs af gruppegrnserne , hvilket var tilfldet fra begyndelsen .
Dette er ikke altid tilfldet i Parlamentet .
Parlamentsmedlemmerne - og det br vi alts indse - kommer godt ud af det med hinanden som valgte reprsentanter for befolkningen , og vi vurderer den enkelte situation grundigere og mange gange vel ogs med strre overblik end andre , endda ogs Kommissionen .
<P>
Kun en kort bemrkning til hr . Souchets betnkning om korn .
Den foreslede nedsttelse af interventionsprisen er ikke ndvendig efter vores mening .
Efter kontinuerlige nedsttelser af interventionsprisen i de senere r ligger den alligevel nogenlunde p niveau med verdensmarkedsprisen .
Ogs de mnedlige forhjelser - hr. kommissr , jeg ved det godt , jeg sagde jo " nogenlunde p niveau med " - giver i sidste ende en bedre fordeling hen over ret .
<P>
Naturligvis er der i dag - lykkeligvis - stillet mange forslag om den fremtidige situation i rugsektoren .
ndringsforslag 28 - jeg nvner specifikt dette ndringsforslag - indeholder ogs en foranstaltning til overskudsbegrnsning .
I den forbindelse er der p den ene side mulighed for et strre forbrug p forskellige niveauer og p den anden side for en begrnsning af rugdyrkningen til specifikke omrder , det nvnede fru Fiebiger , og det er i det store hele sagens kerne .
<P>
Hvad angr kartoffelstivelse , som jo er reguleret via markedsordningen for korn , gr vi ind for en principiel opretholdelse af produktionsrestitutionen .
I forbindelse med korn vil vi nok alligevel i sidste ende f en afkobling eller en trinvis afkobling .
<P>
Vedrrende betnkningen om trret foder kan jeg sige , hr. kommissr , at en total afskaffelse af ordningen for trret foder ikke kan lade sig gre .
For mange af vores producenter p omrder med grsarealer er de andelsdrevne trrerier , alts de trrerier , landmndene driver i fllesskab , vrdifulde aktiver , som i hj grad bidrager til forsyningen af ggehvideberiget foder .
<P>
Hr . Goepel nvnede tidligere , at vi alle har erkendt risikoen med hensyn til at drfte denne reform for tt p WTO-sprgsmlene , men ogs p debatten om den kommende struktur for det udvidede EU .
Rent faktisk er den aktuelle debat og dens afslutning vigtig .
Vi har vist , at vi kan leve op til vores ansvar med hensyn til introduktionen af proceduren med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg gr ud fra den betragtning , at det bestemt ikke var nogen selvflge , at vi nede frem til afstemningen i Parlamentet .
Nr vi er her i dag , er det takket vre den ansvarlige beslutning , som Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har truffet . Udvalget har gjort en stor indsats og har anvendt en metode , hvor man var i stand til at hndtere over 1.000 ndringsforslag og n til en fornuftig balance i alle forslagene som helhed .
Netop p grund af denne evne - som Parlamentet forhbentlig bekrfter med sin afstemning i morgen - er jeg sikker p , at kommissren og Rdet vil vre mere opmrksomme p Parlamentets arbejde .
<P>
Efter min mening er der en tilstrkkelig balance i betnkningerne , navnlig i hr . Cunhas betnkning .
Vi nskede at sl fast , at reformen er ndvendig , og til dem , der med forskellige argumenter er modstandere af reformen , vil jeg blot sige , at en hindring af reformen ikke gavner den flles landbrugspolitik , men ender med at fratage landbrugspolitikken dens sociale legitimitet .
Derfor har vi arbejdet p at foretage nogle forbedringer , s vi undgr risikoen for afkoblet sttte , som bliver til understttelsesforanstaltninger eller frer til et produktionsophr .
Den delvise afkobling , som vi nsker , gr i denne retning .
<P>
Endelig vil jeg henlede formandskabets og kommissrens opmrksomhed p den beslutning , som vi har truffet om at bevare sttten til hrd hvede p et undret niveau , og jeg hber ogs , at der foruden denne pakke bliver lagt srlig vgt p de flles markedsordninger , som snart ophrer - markedsordningerne for olie , tobak , frugt og grntsager - s vi undgr at bruge den besparelse , vi opnr med de kommende beslutninger , p en ulige mde , nemlig kun til mlk og sukker , og s vi dermed undgr at skabe strre skvhed mellem producentlandene .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg takker alle ordfrerne .
Hvad angr afkobling , kan ogs jeg sige , at jeg i store trk tilslutter mig Kommissionens forslag , men der er undtagelser fra alle ordninger . Jeg vil gerne nvne to undtagelser .
<P>
Det m ikke vre sdan , at landbrugsprodukter ssom grntsager , frugt , blomster osv . , som hidtil ikke har fet subsidier , nu indirekte skulle modtage subsidier .
Jeg tror derfor , at der skal gres en undtagelse for disse i ordningen .
Den anden undtagelse skal glde for kartoffelmel .
Jeg tror , at en afkobling p 50 % , som Kommissionen foreslr , ikke er tilstrkkelig , men fortsat skal vre 75 % , for ellers er de sociale konsekvenser ikke acceptable .
<P>
Ogs jeg gr ind for , at der skal faststtes miljbetingelser for udbetaling af prmier , men hvilke miljbetingelser ?
De er meget utydelige .
Hvis hver medlemsstat overholdt nitratdirektivet , ville landbrugspolitikken blive meget enkel , men 13 ud af 15 medlemsstater overholder ikke disse miljbetingelser . Vi m derfor faststte tydeligere parametre .
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer budgettet i al almindelighed .
Jeg ved ikke , hvilke udgifter de betnkninger , som vi nu skal stemme om , medfrer , men selv med de nuvrende forslag er budgettet yderst stramt .
Hvad vil Kommissionen gre , hvis der kommer reformforslag om sukker , grntsager , frugt , olivenolie og tobak ?
Kan vi s imdese andre nedskringer og andre normer for degression ?
Dette sprgsml vil jeg gerne stille Kommissionen .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionens seneste forslag om en reform af den flles landbrugspolitik er ikke kun en forelbig , korrigerende revision . Tvrtimod giver forslagene de sm og mellemstore landmnd ndestdet , forringer landbrugsprodukternes kvalitet og konkurrenceevne og delgger miljet .
<P>
Med magt og hrde foranstaltninger , som ingen af de betnkninger , vi behandler , vil fjerne - i stedet pynter de p den destruktive tankegang , der ligger bag , med uskyldige ndringsforslag p enkelte omrder - tilpasses fllesskabslandbruget til forholdene p det skaldte globaliserede marked , og landmndene forvandles efter hr . Fischlers forgodtbefindende fra producenter til forretningsdrivende , som han plejer at sige , som er viljelst underlagt markedslovene , importrerne og den multinationale fdevareindustri .
<P>
Afkobling af tilskuddene fra produktionen og udbetaling af direkte indkomststtte , graduering med gradvis nedskring og nedtrapning af sttte p over 5.000 euro pr. landbrug og stttens totale afhngighed af , at miljstandarderne overholdes til punkt og prikke , den skaldte krydsoverensstemmelse , gr alt sammen den i forvejen katastrofale flles landbrugspolitik til en mekanisme , der tilintetgr landmndene med gennemgribende ndringer af landdistrikternes produktionsmssige karakteristika .
<P>
De dulmende forslag fra hr . Cunha om f.eks. differentieret afkobling , hvor den gres gradvis i stedet for total og glder for frre produkter det frste r i stedet for samtlige produkter , gr ikke ovennvnte foranstaltninger bedre og vil p mellemlang sigt f de samme katastrofale resultater for konomien i landdistrikterne .
Det , man vil opn med reformen af den flles landbrugspolitik , er at spare midler inden for landbruget , som skal bruges til andre politikker , MU , FUSP og andet , og gre landbruget markedsorienteret , s det fungerer p rene markedsvilkr uden et eneste socialt , udviklingsmssigt eller miljmssigt kriterium , sdan som det krves af WHO-mekanismerne og presset fra USA .
<P>
Beskyttelsen af miljet , som hele tiden pberbes , bruges kun som alibi for at skre ned p landbrugsproduktionen .
Et typisk tegn p hykleriet er , at man giver efter for USA ' s pres for at f gennemfrt liberalisering og indfrt genetisk modificerede organismer med uforudselige negative konsekvenser for miljet og folkesundheden .
Landbrugets bermte multifunktionalitet , hvor midlerne omfordeles til den anden sjle , angiveligt til udvikling af landdistrikter , er intet andet end et meget drligt pskud for at dkke over det egentlige ml , nemlig marginalisering af landbrugsverdenen og forvanskning af hele dens sociale og miljmssige rolle .
<P>
Hvis disse forslag gennemfres , bliver der ingen udviklingsmuligheder tilbage for landbrugskonomien , det vil tvinge landbrugsbedrifterne til at omstille sig , de sm landbrug vil forsvinde , landmndene vil blive gjort til forpagtere i bde de nye lande og i de nuvrende medlemsstater , de multinationale selskaber vil ge deres fortjeneste , og udplyndringen af udviklingslandene og deres befolkninger vil blive styrket og konsolideret .
<P>
Ikke nok med at Parlamentets betnkninger undlader at g sammen og bevge sig ud over Kommissionens katastrofale politik , de er oven i kbet vand p dens mlle .
Landmndene kmper ikke for at pynte p landbrugsfjendtlige reformer , men for at afvrge dem , og derfor vil vi stemme imod disse forslag .
Vi stiller os p landmndenes side og bakker dem op i deres energiske kamp , som er den eneste mde , de kan sikre deres overlevelse p , beskytte produkternes kvalitet , forbrugeren og miljet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn, Eurig (Verts/ALE).">
Hr. formand , her i Parlamentet har vi ofte og indgende diskuteret den flles landbrugspolitik .
Jeg hber , at vi denne gang kan skaffe afgrende resultater .
Jeg er sikker p , at jeg i den forbindelse taler p vegne af hele landbrugssektoren .
<P>
Jeg kommer fra Wales , hvor rsindkomsten for nogle af vores landbrugere - srligt i de ugunstigt stillede omrder , der udgr 80 % af landet - nu er helt nede p 6.000 euro .
Det sker , samtidig med at de store supermarkeder , der aftager produkterne , noterer sig for det strste overskud nogensinde .
Denne situation er overhovedet ikke bredygtig .
<P>
Det overvldende antal ndringsforslag til betnkningerne fremhver de modstridende synspunkter i dette meget flsomme sprgsml .
Vi skal undg en situation , hvor nogle f store medlemsstater dikterer den fremtidige udformning af det europiske landbrug p bekostning af en mere reprsentativ og demokratisk beslutning .
EU ' s mindre regioner og nationer med endemiske problemer p grund af de unges flugt fra landbosamfundene , de sm familielandbrug og de ugunstigt stillede omrder , skal ogs vre med til at trffe disse vigtige beslutninger .
<P>
Den generelle drejning i retning af en delvis afkobling svkker det , der kunne have vret et mere dristigt trk fra Kommissionens side .
Den kunne i det mindste have givet medlemsstaterne , nationerne og regionerne de ndvendige mekanismer til at mlrette sttten mod deres egne prioriteter via nationale tilskud .
Som andre medlemmer tidligere har sagt , er det i den forbindelse afgrende , at regionerne sikres demokratisk reprsentation i Ministerrdet samt flles beslutningstagning for Landbrugsudvalget .
<P>
Mit problem med en blanding af de aktuelle husdyrsttteordninger og den nye afkoblingsordning er , at det vil give ulige spilleregler for mange sektorer og skabe strre bureaukrati og flere hindringer for producenter , der forsger at fokusere p markedet .
Hvis det betyder , at flere landbrugere er ndt til at forlade de sm familielandbrug i de mindre produktive omrder for at finde arbejde , risikerer vi en underminering af selve fundamentet for disse landbosamfund .
Jeg ved , at det er et scenario , som kommissren meget gerne vil undg .
<P>
Efter at have diskuteret dette emne indgende med de walisiske landbrugere m jeg konkludere , at de uomtvisteligt nsker forenklede og mere markedsorienterede politiker , der kan vre medvirkende til atter at skabe rentabilitet p grdene .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , et instrument , som skyder over mlet , m man tilpasse . Men man skal sigte mod det rette ml .
Kommissr Fischler foreslr afkobling af sttten fra produktionen .
Kampen om den europiske landbrugsmodel inden for WTO opgiver han allerede , inden den er begyndt .
P den mde skyder han over mlet .
Fuldstndig afkobling gavner mske bestrbelserne efter handelsliberalisering , men ikke den europiske landbrugspolitik .
P andre kontinenter har afkobling som instrument vret en fiasko .
Skal vi gentage denne fejl ?
<P>
Med rette peger ordfreren , hr . Cunha , p den store forskel mellem den konomiske teori , som mske er meget rationel , og den praktiske anvendelse , som medfrer utallige risici .
De europiske landmnd m ikke p ny blive ofre for konomiske eksperimenter , der udtnkes i Bruxelles .
Afkobling fungerer ikke , hvor der mangler stabile indre markeder .
Foranstaltninger , som fremmer stabilitet , mangler i Kommissionens planer .
Jeg nvner f.eks. beskyttelse ved grnserne mod store udsving i verdensmarkedsprisen og regulering af produktionen p det indre marked .
<P>
Ogs jeg ville absolut gerne have , at interventionsordningen og eksportsubsidierne blev bragt til ophr , men det skal ske gennem en begrnsning af produktionen og ikke gennem et strukturelt prisfald .
Politikken for landdistrikterne fremhver landbrugets multifunktionalitet i EU .
Derfor br en betydelig del af den foreslede modulation forstrke den anden sjle .
Som det fremgr af mit ndringsforslag , synes jeg , det er helt berettiget , at den medlemsstat , som foretager besparelser , fr lov at anvende disse penge inden for sine grnser til udvikling af landdistrikter .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , ved selv med en rkke forbehold at acceptere at g ind p tanken om afkobling , som Kommissionen har foreslet , opfordrer Cunha-betnkningen til at tage et frste skridt i den forkerte retning .
Hvorfor ?
Fordi afkoblingen ved at indfre et radikalt brud mellem landmandens ln og produktionshandlingen omdanner den direkte sttte til en fast renteindtgt , der er forbundet med jorden , og som er en slags negativ afgift , der er vanskelig at retfrdiggre i borgernes og skatteydernes jne . Den gr prisen p jord dyrere p en ubegrundet og ukonomisk mde , og gr sledes adgangen til landbrugserhvervet og de unge landmnds etablering svrere .
<P>
Afkoblingen fr ligeledes negative flger for den regionale geografiske fordeling af afgrderne og fremmer sledes bortflytning og ikke fysisk planlgning .
<P>
Afkoblingen har til forml at fremme EU ' s stilling under forhandlingen med WTO , men det er svrt at se , hvordan bekendtgrelsen af en reform fr forhandlingerne skulle kunne give os strre vgt .
<P>
Endelig fjerner man ved at afvikle ethvert led mellem produktionen og den offentlige sttte muligheden for styring af og kontrol med markederne , hvilket er grundlaget for alle de flles markedsordninger .
<P>
Man skal derfor opgive den vanvittige og uhensigtsmssige id om afkobling .
En komplet afkobling ville vre en komplet fejl , og en delvis afkobling ville vre en delvis fejl .
En delvis afkobling ville vre et uforsteligt kompromis , et bureaukratisk uhyre og en uholdbar ordning .
Det ville gre en flles landbrugspolitik , som det er bydende ndvendigt at forenkle , endnu mere kompliceret .
Det ville skabe en ny markr , nemlig afkoblingssatsen , som mange ikke vil tve med at fortolke som en fuldstndig afkobling til skade for landbruget , uafhngigheden og fdevaresikkerheden i EU .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , ngleelementerne i denne reform er afkobling og graduering . De to foranstaltninger vil tilsammen f en meget stor indflydelse p udviklingen af de mindst begunstigede omrder , og det bekymrer os .
I henhold til de undersgelser , der er blevet udfrt , ville 1,5 millioner ha til korndyrkning i Spanien blive taget ud af drift , heraf halvdelen i min region Castilien-La Mancha , som er en af de regioner , der har lavest udbytte i EU .
<P>
Total afkobling af sttte er efter min opfattelse en forhastet beslutning , navnlig i betragtning af erfaringerne fra USA , som indfrte denne foranstaltning i 1996 .
Foranstaltningen koster USA milliarder af dollars i ndhjlp for at afhjlpe landbrugernes tab .
<P>
Desuden har Europa-Kommissionen endnu ikke forklaret Parlamentet , hvordan det komplicerede system af rettigheder , som den har opfundet , skal fungere .
Den undskylder sig med forhandlingerne med WTO , men en beskeden delvis afkobling ville vre tilstrkkelig til at give spillerum i de forhandlinger .
<P>
Vi er enige i , at det er ndvendigt at styrke udviklingen af landdistrikterne , men de europiske landbrugere vil aldrig kunne forst en nedskring , som ikke gavner den udvikling .
Derfor br den nedsttelse af sttte , som Kommissionen har foreslet af hensyn til andre finansielle behov , fjernes .
Endvidere er der ingen mening i at vedtage beslutninger i dag p grundlag af beregninger og skn , som kan ndre sig i de kommende r .
<P>
Rissektoren er den strste taber i forbindelse med denne reform .
En nedsttelse af interventionsprisen med 50 % uden fuld kompensation , som Kommissionen foreslr , vil sammen med flgerne af Alt undtagen vben-initiativet bringe EF-produktionen i fare .
Selv om vi sttter EU ' s tilsagn til de lande , mener vi ogs , at det er ndvendigt at finde en lsning for mange europiske lande .
<P>
Den nuvrende flles markedsordning for ris indeholder urimelige elementer , navnlig systemet med sanktioner for overskridelse af de garanterede maksimumsarealer .
I rissektoren er de sanktioner eksponentielle , hvilket kunne fre til sanktioner p op til 50 % for en overskridelse p bare 8 % , i modstning til kornsektoren , hvor sanktionerne er proportionale med overskridelsen .
<P>
Jeg mener , at en lsning p det og faststtelse af sttte , som kompenserer fuldt ud for nedsttelsen af den garanterede pris , er to af de ting , som rissektoren forlanger af Parlamentet , Kommissionen og Rdet , og de br tages i betragtning .
<P>
Jeg vil gentage min fulde sttte til hr . Bautistas betnkning , hvori EU ' s Ministerrd i vrigt anmodes indtrngende om at vedtage Kommissionens forslag om at forhandle om en fast toldsats i WTO .
Og jeg vil naturligvis ogs lyknske alle de ordfrere , som har vret involveret i disse betnkninger .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , for mig , der ikke er medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , er det helt ekstraordinrt , at effekten af disse forslag for producenterne og markederne i udviklingslandene ikke har fet den store opmrksomhed under debatten .
Derfor kan mit bidrag forekomme noget esoterisk i forhold til det , jeg har hrt under eftermiddagens hring .
<P>
Hvordan kan det vre , at dette vigtige sprgsml - der har central betydning for Cancun - og dets flger for udviklingslandene er blevet negligeret under forhandlingen ?
Som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Den Blandede Parlamentariske Forsamling kan jeg naturligvis bekrfte , at EU ' s landbrugspolitikker i jeblikket er i direkte modstrid med EU ' s erklrede politikker for udviklingen af landdistrikter i udviklingslandene .
Debatten skal derfor afspejle behovet for at vurdere konsekvensen af disse reformer for EU ' s erklrede ml for fattigdomsbekmpelse og bredygtig udvikling i verdens fattigste lande .
Landbrugssttten koster hvert r disse fattige lande omkring 50 milliarder amerikanske dollars i tabt landbrugseksport .
<P>
I dag fik vi G8-landenes meget svage redegrelse om handel og reformer .
Vi forventede mindst et moratorium om eksportsttte og en afslutning p den indenlandske sttte , som jeg og mange andre betragter som skjulte tilskud .
Lad os ikke blot vurdere , hvad der er bedst for de europiske landbrugere og producenter , men lad os frst og fremmest tage hensyn til befolkningerne p de kontinenter , der er langt fattigere end vores eget .
Jeg opfordrer Landbrugsudvalget og andre , der med rette bekymrer sig om EU ' s borgere og landbrugere , om at anlgge en langt bredere synsvinkel , der dkker landbruget i hele verden .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci (ELDR).">
Hr. formand , kommissr Fischler , kre rdsreprsentanter , kre kolleger , frst vil jeg gerne have lov til at takke ordfrerne for det glimrende arbejde , de har udfrt .
Jeg vil gerne understrege , at jeg i betragtning af de finansielle grnser , vi har sat os indtil 2013 , og i betragtning af de nye udfordringer i forbindelse med udvidelsen kun kan vre enig i det samlede udkast til en midtvejsreform af den flles landbrugspolitik .
Der er dog stadig en rkke tvivlssprgsml .
For det frste har vi ikke kendskab til de forslag , der vedrrer alle sektorer , og derfor har vi ikke noget samlet billede .
For det andet kan Kommissionen anvende afkoblingsprincippet , som den selv nsker , nr frst det er blevet vedtaget .
Vi skal sledes frst og fremmest forsge at berolige de europiske landmnd , og derfor anmoder jeg om , at Rdet regulerer denne mekanisme s meget som muligt ved at beskytte de forskellige produkter og ikke mindst landmndenes indkomst .
<P>
Et andet element i Kommissionens forslag , som bekymrer mig meget , er de beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
I forslaget fra juli henviste man til kriteriet med arbejdsenheder . Siden blev dette kriterium fjernet , og vi har forsgt at medtage det igen ved hjlp af ndringsforslagene , da det efter vores mening er ndvendigt .
Risikoen for , at overgangen fra produktionssttte til indkomststtte ikke fremmer dyrkningen af markerne , kan delvist undgs med denne beslutning .
Derfor skal vi gre den strst mulige indsats med hensyn til disse aspekter , og det samme glder for kvaliteten , for ved at fremme kvaliteten gr vi det europiske landbrug i stand til at konkurrere p markederne .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionens forslag tjener ikke landbrugets interesser og kan f alvorlige konsekvenser for familiebrugene og de sm og mellemstore bedrifter , hvis ikke visse af forslagets grundlggende prmisser revideres .
I stedet for at rette op p de nuvrende skvheder i sttten mellem lande , produktioner og producenter og tage hensyn til de srlige forhold i lande som Portugal har forslaget frst og fremmest til forml at sikre fastfrysning af Fllesskabets budget i forbindelse med udvidelsen og tage endnu et skridt i liberaliseringen af landbrugssektoren p verdensplan med henblik p de kommende forhandlinger i WTO .
<P>
Et af forslagets fundamentale principper er at basere sttten p historiske referencekriterier fra de seneste r og sikre , at den afkobles fra produktionen , hvilket umiddelbart vil tilgodese de strste producenter og landene med det mest avancerede landbrug og henvise de mindre avancerede , de sm og familiebruget til deres nuvrende situation .
Ud over at fremskynde koncentrationen af produktion og jord vil forslaget fastholde den nuvrende ulige fordeling af sttten , der i hj grad er til skade for Portugal , befordre absentisme og spekulation p markedet for landbrugsjord , ge unfair konkurrence mellem produktioner med og uden ret til sttte og skabe yderligere hindringer for adgang til landbrugserhvervet , navnlig for unge landmnd .
<P>
Vi kan ikke acceptere dette skift fra en politik , der sttter produktionen , til en politik , der skal fungere som " socialhjlp " .
Vi nsker en anden reform af den flles landbrugspolitik , og vi beklager , at man ikke har benyttet denne midtvejsrevision til det .
Visse af de ndringer , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vedtaget , er positive , men de fleste er negative .
Blandt de mest bekymringsvkkende er betnkningen af Arlindo Cunha , der er farligt tt p kommissr Franz Fischlers forslag .
Ikke blot fremsttes der ogs et forslag om graduering , men det accepteres desuden , at sttten afkobles fra produktionen ved visse betalinger for markafgrder og oksekd .
Man skulle i stedet have foreslet markedsregulerende instrumenter til sikring af en rimelig pris , s landbrugsproduktionen kan svare sig , have garanteret princippet om fllesskabsprference til beskyttelse af det indre marked og have fremmet forbrugersikkerhed og fdevaresuvernitet samt have taget hensyn til de srlige portugisiske forhold .
Vi vil blive ved med at kmpe for disse ml .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , i mit indlg vil jeg gre mig til talsmand for en reform af den flles landbrugspolitik , der ikke igen overser de regioner i EU , som har klima , milj og landbrugstraditioner , der i srlig grad lgger op til multifunktionel udvikling af landdistrikterne , som har et landbrug med sm og mellemstore familiebrug , baseret p agerbrug og grsning , som har en stor mlkeproduktionskapacitet , men som , fordi de siden deres indtrden i Fllesskabet har haft tildelt en utilstrkkelig mlkekvote , har mttet gennemg en malthusiansk modernisering , der har frt til , at tusindvis af bedrifter er forsvundet .
Disse regioner modtager i dag stort set ingen produktionssttte , hvorfor de heller ikke vil modtage den afkoblede sttte .
<P>
De tilhrer stater , hvor der er et stort underskud mellem mlkeforbrug og mlkeproduktion .
Jeg taler om Galicien , men jeg taler ikke kun om mit eget land , jeg taler om lande , der har behov for at f deres mlkekvote get , s de kan tilfredsstille deres hjemmemarked uden at bringe de europiske balancer i fare .
Jeg hber ikke , at de igen bliver overset i denne reform af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Daul (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , De skal i dag udtale Dem om forslagene til betnkninger om midtvejsrevisionen af den flles landbrugspolitik .
Jeg vil ikke tale om indholdet , men som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og jeg er opmrksom p de bemrkninger , ja , endog den kritik , som en rkke parlamentsmedlemmer vil vre fristet til at fremstte vedrrende den procedure , der er valgt til vedtagelse af betnkningerne .
<P>
Desvrre var tiden begrnset , og jeg er den frste til at beklage det .
Formandskabet for Rdet nskede en udtalelse fra Parlamentet inden udgangen af juni mned .
Parlamentets frister var korte .
Vi valgte alligevel at svare p anmodningen for , at man ikke skulle kunne sige , at princippet om hring af Europa-Parlamentet ikke gr andet end at bremse de igangvrende diskussioner .
<P>
P et tidspunkt , hvor overvejelserne om EU-institutionernes fremtid netop drejer sig om Parlamentets kompetence , kunne enhver forsinkelse i hringsproceduren fortolkes , som om det er umuligt for parlamentsmedlemmerne straks at tage fat p en sag og udtale sig inden for den fastsatte frist .
<P>
Derfor har vi i Landbrugsudvalget indfrt en procedure , som bde gr det muligt at overholde den tidsplan , som formandskabet for Rdet , der gerne ser fremskridt i sagen , havde plagt os , og samtidig respektere udvalgsmedlemmernes ret til at udtale sig og foresl ndringer .
Det er lykkedes os takket vre det store arbejde , som personalet og koordinatorerne i udvalget har udfrt .
<P>
Jeg syntes , at det var ndvendigt , hr. formand , at angive grundene til , at vi har indfrt en arbejdsmetode , der er dikteret af sagens hastende karakter og nsket om at fremskynde arbejdet , samtidig med at vores kollegers ret til at udtale sig bliver respekteret .
<P>
Det er efter min mening frugten af et kompromis , der er blevet indget takket vre Landbrugsudvalgets medlemmers nske om at bibeholde de vsentligste bestemmelser i den flles landbrugspolitik om forvaltning af landbrugsmarkederne , samtidig med at landbruget kan udvikles hen imod et landbrug , der er mere optaget af den almene interesse .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg opfordrer Dem til at trffe de beslutninger , der sikrer de europiske landbrugsfamilier en anstndig indkomst og en fremtid .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="PT" NAME="Campos (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg begynder med at give udtryk for min dybe skuffelse over denne reform af den flles landbrugspolitik , og jeg vil derefter udfordre Deres samvittighed , hr. kommissr , med hensyn til de uretfrdigheder og den forskelsbehandling , som Deres politik afstedkommer blandt landmndene , og hvordan den fremmer rkendannelse og skader selve EU ' s trovrdighed .
<P>
Lad os frst se p uretfrdighederne . Hr. kommissr , De er ansvarlig for ca .
7 millioner landmnd i Fllesskabet . Kun 3  million har ret til direkte sttte - 3  million .
Af disse 3  million landmnd modtager 52 % blot 4,5 % af sttten .
Er det , eller er det ikke , en dyb uretfrdighed ?
I mit eget land modtager 100 landmnd - de 100 strste - mere end , hvad 60 % af landmndene i landet modtager .
Jeg udfordrer Deres samvittighed med denne uretfrdighed .
<P>
S er Deres politik diskriminerende , hr. kommissr !
To produktioner , der udgr 21 % af Fllesskabets produktion , korn og oksekd , fr 60 % af sttten , jeg gentager , 21 % af produktionen modtager 60 % af al sttte .
Jeg mener , at der virkelig er tale om forskelsbehandling !
Og endnu mere , fordi det er de to produktioner , der mest er rsag til rkendannelse .
De bidrager med denne politik , ved ikke at stte Dem imod , til udvikling af en enorm arbejdslshed i EU , fordi den kun er til gavn for det , der skaber arbejdslshed , og ikke til gavn for de produktioner , der skaber beskftigelse .
<P>
Det tredje punkt er den manglende trovrdighed , fordi institutionerne har pligt til at forsvare de svageste .
Hr. kommissr , jeg har formodentlig vret i politik lige s lnge som De ! Institutionernes grundlggende opgave er at forsvare de svageste , og De stter Dem for kun at forsvare de strkeste .
Hvorfor har De opgivet loftet ?
Selv amerikanerne , der har bedrifter 200 gange strre , har et loft p 350.000 euro , og De , som oprindelig havde et loft , opgav det , da De mente , at det gik for vidt , selv om det ikke mtte vre over 100.000 euro .
De , hr. kommissr , og Europa-Parlamentet vil g over i historien , fordi vi har vret dybt uretfrdige , diskriminerende og til skade for vores egen politiks trovrdighed .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Bge (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i det forgangne r drejede det sig om at bevare tilliden til Agenda 2000 .
I dag drejer det sig om at srge for videreudviklingen af den flles landbrugspolitik efter 2006 under hensyntagen til verdenshandelsbestemmelserne og ogs med en passende deltagelse fra de tiltrdende lande .
Jeg vil gerne understrege , at det er rigtigt p nuvrende tidspunkt at tage initiativ til en seris og endelig afgrelse om den flles landbrugspolitiks fremtid .
Men , hr. kommissr , landbrugsbeslutningernes parallelitet p den ene side og de fortsatte drftelser i WTO p den anden side er ogs vigtige brikker i dette spil .
De kan kun kombineres p en fornuftig mde , hvis Kommissionen holder sig nje til indholdet i WTO-forhandlingsudspillets samlede pakke og ikke tillader det at blive udvandet .
<P>
P den baggrund vil jeg ogs gerne kraftigt understrege , at det , fru Kinnock sagde med hensyn til vurderingen af landbrugspolitikken , svarer til en vurdering af landbrugspolitikken , som den s ud for 20 r siden .
Hvis vi opnr balance i udviklingspolitikken og forpligter alle industrilande til det samme , har vi ikke grund til at gemme os bag andre .
<P>
Hr. kommissr , De har altid med rette sagt , at det kun er konomisk sunde virksomheder , der er bredygtige p sigt .
Begrebet bredygtighed behver ikke hele tiden at blive opfundet p ny .
Det er allerede p internationalt plan tilstrkkeligt defineret i Agenda 21 .
Derfor drejer det sig i dag om at gennemarbejde Kommissionens forslag , sledes at de s vidt muligt bliver nemmere at hndtere i praksis og i administrationen , og samtidig at foretage de ndvendige tilpasninger uden at stille urimelige krav til virksomhedernes og befolkningens tilpasningsevne .
Netop ogs med henblik p forenklingen af landbrugspolitikken , hvad angr de nvnte 38 forordninger og medlemsstaternes mulighed for en administrativ gennemfrelse af disse , beder jeg om en yderligere indsats , sledes at vi kan undg at f hjerteproblemer , og sledes at princippet om ikke at udve forskelsbehandling respekteres fuldt ud i forbindelse med forenklingen af den europiske landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , kan EU vende det dve re til over for samfundets forventninger , der er dybt mrket af de seneste rs fdevarekriser ?
Er det normalt , at 80 % af landbrugssttten er forbeholdt kun 20 % af landmndene ?
Kan Europa oprigtigt talt lade vre med at tage en politik , som reprsenterer nsten halvdelen af EU-budgettet op til grundig overvejelse p et tidspunkt , hvor det forbereder sig p at tage imod 10 nye lande ?
<P>
Hr. kommissr , De gjorde ret i at foretrkke bevgelse hen imod status quo og at foregribe den afventende holdning .
Deres reform er modig , da den bryder med tanken om produktionsfremmende foranstaltninger , hvilket skal ske ved afkobling .
Den er ambitis p grund af styrkelsen af det europiske landbrugs multifunktionelle karakter .
Den er relevant p grund af den kommende forhandling med WTO og den kommende udvidelse af EU .
Man kan imidlertid frygte , at den ogs er uretfrdig , da den udelukkende tager hensyn til kontinentale forhold og ikke tager tilstrkkelig hjde for forskelligheden i de regionale forhold , srlig med hensyn til produktionen i regionerne i den yderste periferi .
I disse regioner har man endnu ikke net det oprindelige ml i den flles landbrugspolitik , som er en vis selvforsyning i landbruget .
Deres markeder er langt fra at vre mttet .
De har behov for tilskyndelsesforanstaltninger for at kunne udvikle bedrifterne .
<P>
Hvis de foreslede foranstaltninger blev anvendt automatisk i regionerne i den yderste periferi , ville de bremse de seneste rs dynamik .
Det drejer sig ikke om at anbringe regionerne i den yderste periferi i en boble , men ganske enkelt om at tage hjde for deres sregenhed .
Retsgrundlaget eksisterer i artikel 299 , stk . 2. Tilbage str den politiske vilje .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ptaget sig sin del af ansvaret ved den 21. maj at vedtage et ndringsforslag , som jeg har stillet for ikke automatisk at plgge regionerne i den yderste periferi reformen .
Kommissionen og Rdet skal nu ptage sig deres del af ansvaret .
<P>
Vi skal bestemt drage en lre af historien og tilpasse den europiske landbrugspolitik til det 21. rhundredes udfordringer , men det ville vre utleligt , hvis reformen i de almindelige princippers navn ringer med ddsklokkerne for de svageste landbrug i EU .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy (PPE-DE).">
Hr. formand , det bekymrer mig noget , at jeg har haft et lidt andet dokument end resten af Parlamentet .
Jeg er helt enig i kommissrens synspunkter vedrrende afkobling og kan fuldt ud sttte dem .
Det er vigtigt at holde det enkelt , at undg delvis afkobling og at fjerne bureaukrati .
Jeg gr ind for en total afkobling .
Det vil betyde , at sttten for en gangs skyld vil n frem til de enkelte landbrugere .
Det er mske noget af det , der ligger bag kommissrens principper .
<P>
Et af de problemer , vi altid har haft med den flles landbrugspolitik , er , at sttten er get til de multinationale selskaber - f.eks. supermarkederne - og ikke til landbrugerne .
Jeg kan bekrfte fru Kinnocks udtalelser om , at sttten ikke nr frem til de fattigste .
En nylig redegrelse i Det Forenede Kongerige gjorde det klart , at de britiske landbrugere faktisk l i bunden af indtgtstabellen - p en tredjesidsteplads .
S lad os hbe , at sttten nr ud til nogle af dem , der har brug for den .
<P>
Jeg har et sprgsml til Rdet .
nsker det reformer p grund af udvidelsen eller p grund af WTO ?
Rdet skal ikke g i seng med USA , for USA ' s Farm Bill gr helt sikkert imod de principper , vi nsker i EU .
USA interesserer sig ikke for EU .
<P>
Jeg har tre korte sprgsml til kommissren , som han forhbentlig kan besvare - hvis ikke i dag s senere .
De vedrrer problemer i forbindelse med referenceperioden 2002 i Kommissionens rapport .
Hvis de nationale reserver til en enkelt betaling pr. bedrift , f.eks. til yderligere forpligtelser , skal hves fra 1 % til 3 % af den samlede tildeling , hvor skal de s komme fra ?
Der er store problemer med frugt og grntsager .
Hvordan skal vi finansiere omrder som f.eks. stivelseskartofler ?
Kommissren kom ganske kort ind p det .
Jeg hber , at han kan bekrfte , hvad han sagde .
<P>
Til slut ved jeg , at kommissren har ndret sin holdning til biobrndstoffer p arealer , der er udtaget af produktionen .
Jeg hber , at han vil holde fast i det og genoverveje biobrndstoffer p udtagne arealer .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens forslag om total afkobling og graduering er delggende for mange sektorer og omrder .
I Andalusien og andre spanske regioner vil total afkobling f.eks. vre meget skadelig .
Og gradvis nedsttelse er lig med overfrsel af midler fra middelhavslandbrug til kontinentallandbrug .
Hvad angr social samhrighed , kunne det g fra drligt til vrre .
<P>
Hr. kommissr , den flles landbrugspolitik har foranlediget skandalse landbrugsindtgter til nogle f mennesker , der i visse tilflde ikke engang er landbrugere .
Der burde vre rettet op p disse socialt skadelige virkninger i denne reform .
Men nej , langtfra , med disse forslag forsger man at gre disse sociale skvheder permanente , og desuden , hr. formand , glemmes de kvindelige landbrugere og landbokvinderne , som bidrager s meget til europisk landbrug .
<P>
Hvad angr de mindst begunstigede omrder , hr. kommissr , siger De personligt ja , ja , ja til os , men Deres forslag siger nej , nej , nej .
De mindst begunstigede omrder skal have srlig opmrksomhed i lyset af den virkning , som total afkobling af sttte vil f p dem .
<P>
Og hvis det ikke sker gennem aktive politikker for markeder og distribution af landbrugsprodukter , vil vi blive vidne til alvorlige skader , der skyldes passivitet , og afgrders forsvinden .
<P>
Med hensyn til graduering foreslr jeg , hr. kommissr , at De overvejer , hvad de regionale befjelser er i de medlemsstater , hvor landbruget falder ind under den .
<P>
Til sidst vil jeg tale om reformens hvordan og hvornr .
Hvad angr forhandlingernes hvordan , lber Spanien en risiko for at blive isoleret og tabe som flge af vores landbrugsministers ekstreme blokerende holdninger , og han burde rette op p disse alvorlige forhandlingsfejl .
<P>
Hvad angr hvornr , har der vret et vist hastvrk , og hvis vi fortstter i det tempo , vil vi meget snart skulle lave en reform af reformen .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , uanset hvor veltilrettelagt et reformforslag er , kan det s afgjort ikke vre tilfredsstillende for de mange landbrugssystemer , der eksisterer i Europa .
Derfor var det uundgeligt , at debatten blev heftig og endda forstyrret p grund af parlamentsmedlemmernes forskellige synspunkter .
<P>
Jeg vil med det samme komme ind p det sprgsml , der interesserer mig , og prcisere , at jeg kommer fra bjergomrderne , og at jeg under denne forhandling har til hensigt at give udtryk for holdningerne hos dem , der bor og arbejder i bjergomrderne .
Efter vores mening er det positivt , at man gr vk fra markedskriteriet , det vil sige produktionskriteriet , og i stedet tager udgangspunkt i landbrugsbedriften , og vi er ligeledes tilfredse med forslaget om at overfre de opsparede midler fra stttegradueringen til udviklingen af landdistrikter .
Selv om man p mange omrder tver , nr det glder bjergomrderne , og selv om bjergomrderne aldrig nvnes direkte i denne reform , kan vi sige , at de kan skimtes i horisonten .
Endelig taler man for frste gang - og p en forholdsvis seris mde - om et multifunktionelt landbrug , som er en absolut ndvendighed for visse ugunstigt stillede randomrder .
Det multifunktionelle landbrug har altid vret kendt i bjergomrderne , hvor man foruden hovedaktiviteten anmoder landmanden om at holde je med skovenes udvikling , regulere vandlbene , tage sig af dyrelivet og holde miljet i orden til gavn for landbrugsturismen og turismen i det hele taget .
<P>
Dette krver ogs den strst mulige omhu , nr det glder kvaliteten af de lokale specialiter og nicheprodukterne , som i det sidste stykke tid har haft stor succes og givet en vis indtjening p markedet .
Det er ogs noget , som kan vre med til at overbevise nogle af de unge om , at de ikke skal forlade bjergomrderne .
Men det er ikke alt . Det multifunktionelle landbrugs rolle er nemlig en mervrdi for samfundet , og derfor er det rimeligt at give det en passende kompensation .
De latterligt sm hstprmier er ikke lngere nok . Det er ndvendigt med en fast og vrdig supplerende indkomst til dem , der arbejder i bjergomrderne og yder disse tjenester til gavn for alle .
Ellers vil den allerede igangvrende afvandring fortstte , og det vil uundgeligt fre til en affolkning af bjergomrderne .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler (PSE).">
Hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , jeg hilser Landbrugsudvalgets beslutninger velkommen , ogs selv om de p mange mder uden tvivl ikke er tilstrkkeligt vidtrkkende .
Jeg vil ogs gerne takke de kolleger , som har haft med dette arbejde at gre , for jeg oplevede selv det samme i forbindelse med mund- og klovsygebetnkningen .
Det er hrdt arbejde , men man skal lse problemet .
Men meget af det , der forhandles om , er jo endnu ikke gennemfrt .
Og mange af hr . Fischlers forslag , som efter min mening er et skridt i den rigtige retning , og som jeg i vid udstrkning kan tilslutte mig , vil desvrre ikke blive gennemfrt p alle omrder , hvilket han ogs er klar over .
Men vi skal holde op med at rive alt ned for at bygge det op p ny , for vi kan til syvende og sidst kun forhandle om en samlet pakke .
Verdenshandelsorganisationen findes jo , og den har visse spilleregler , som skal overholdes .
Hvis man f.eks. tnker over , hvilke regeringer der deltog i forhandlingerne fra 1986 til 1994 i Marrakesh-runden og Uruguay-runden , og hvilke der i slutningen af 1993 eller 1994 endte med at underskrive aftalerne , s var der jo mange undtagelsesomrder .
<P>
Naturligvis mener jeg , ogs selv om jeg kommer fra Oberbayern , at en forhjelse af mlkekvoten er forkert .
Ogs mange andre prisinterventioner , som f.eks. rug , skal justeres p ny , for man kan ikke p en gang eller fra den ene dag til den anden ndre alting .
Det vil ikke komme til at fungere .
Og jeg er ogs , det vil jeg gerne understrege , for samhrigheden i EU og for omfordelingen af penge til de regioner og lande , som har mindre , s de kan f det bedre .
Men jeg kan ikke indse , at penge , som f.eks. for mange virksomheders vedkommende skres vk fra hjere grupper , kan fres tilbage til Kommissionen og derefter fordeles p ny til andre omrder .
Den sttte br jo i henhold til subsidiaritetsprincippet for strstepartens vedkommende anvendes inden for den anden sjle i regionerne , hvorfra den kommer .
For ellers kommer mange reelt til at betale to gange , for at sige det , som det er .
<P>
Hr . Fischlers reformer er ndvendige , og de ville ogs have vret ndvendige uden de 10 ansgerlandes tiltrdelse og uden Verdenshandelsorganisationens eksistens , for ingen i Europa-Parlamentet vil oprigtigt kunne mene , at systemet , som det er blevet administreret hidtil , er retfrdigt .
Det er det ikke .
Og en afkobling p de forskellige omrder , hvilket , og det ved vi alle , en sknne dag vil blive gennemfrt - det er et sprgsml om tid - vil give strre retfrdighed .
Og s hjlper det ikke noget , hvis alle hver isr vil lave undtagelser for deres regioner og sige , at der hverken m gres noget her eller der .
Det vil ikke engang vre en indledende lsning p problemet .
<P>
Endnu en bemrkning om udviklingslandene . Jeg er rigtig glad for , at man har fet je p dem .
Alt undtagen vben-initiativet vil jo ikke drbe nogen eller koste noget .
Man br f.eks. lige se p , hvilke lande der forsger at slge nogle af de f ting , de producerer , fordi de har brug for andre livsvigtige goder .
Det bliver man ndt til at kigge nrmere p .
Vi har i EU igennem rtier dumpet vores overskud til verdensmarkedsniveau , og de er blevet ptvunget udviklingslandene , hvor vi har fjernet eksistensgrundlaget for mange bnder .
Det br vi ogs tnke p .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis det str til os , gr kommissr Fischler over i historien som kommissren for afkobling .
Hvis vi skal vlge en ud af to ting for at opn en vellykket WTO-aftale , skal det efter vores opfattelse ske p grundlag af afkobling og ikke p grundlag af en prisnedsttelse .
Hvis Rdet og Kommissionen har lyttet ordentligt , har Parlamentet i hvert fald ogs angivet den retning .
<P>
CDA-delegationen , de nederlandske kristelige demokrater , i Parlamentet har med glde medvirket til , at der kunne indgs et kompromis i Cunha-betnkningen . En rkke punkter deri var vigtige for os , og dem har vi understreget ved hjlp af ndringsforslag .
For det frste udtagning af arealer .
Vi synes , der m kunne foretages sdskifte p en bedrift , at det er landmanden , der m vlge , og at valget ikke ligger fast i 10 r .
For det andet kan der p arealer , som er afkoblede , og hvor der eventuelt dyrkes andre produkter , i hvert fald ikke frit dyrkes produkter ssom konsumkartofler og grntsager .
CDA-delegationen i Parlamentet har stillet et ndringsforslag herom , som PPE-DE-Gruppen har overtaget .
<P>
For det tredje , og det giver mere diskussion , er vi glade for , at fritagelsen for de enkelte bedrifter , der afkobles , er forhjet fra 5.000 til 7.500 euro , men det er efter vores mening for lidt .
De europiske kristelige demokrater br kmpe for familiebedrifterne , og efter vores opfattelse skal denne grnse forhjes til 10.000 eller 15.000 euro .
CDA-delegationen har selv sammen med britiske kolleger stillet et ndringsforslag for at n op p 10.000 euro , og der er et spansk ndringsforslag om 15.000 euro . Begge vil vi sttte .
<P>
Med hensyn til mejerisektoren og reformen af denne tilslutter vi os Jeggle-betnkningen , og bl.a. p grundlag af et ndringsforslag fra CDA-delegationen er der valgt en meget mindre vidtgende afkobling og ligeledes forandring .
Efter vores opfattelse skal vi frst n 5 % , derefter afvente en WTO-aftale og eventuelt gennemfre Berlin-aftalen maksimalt .
Og enhver , som synes , at mejerisektoren skal ndres yderligere , jeg ser navnlig hen p fru Kinnock , m vre klar over , at EU siden 1983 har givet afkald p 5 % af verdensmarkedet , og at denne produktion ikke har vret til gavn for udviklingslandene , men for andre rige lande .
Det vidner om salonsocialisme at sige , at vi skal nedlgge den europiske mejeripolitik yderligere uden at se p virkningerne .
Det er en billig form for salonsocialisme .
Jeg gr ind for enhver diskussion om udviklingssamarbejde , men det skal vre p grundlag af de aftaler , som Europa har indget med de 48 fattigste lande , og efter at vi nje har undersgt , hvad det betyder for de europiske landmnd og landmnd i udviklingslandene .
Hvis vi ikke gr det , bruger vi europiske landmnd som syndebukke i hele diskussionen om udviklingssamarbejde .
Det ngter jeg at gre som medlem af Parlamentet .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Folias (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , og jeg ville gerne have kunnet sige hr. minister til formanden for Det Europiske Rd , men han er desvrre ikke til stede .
<P>
Jeg vil frst komplimentere alle de ordfrere , der har arbejdet med det alvorlige emne , vi drfter i dag , men isr vil jeg komplimentere hr . Cunha for det kolossale arbejde , han har gjort , som jeg slet ikke misunder ham .
Jeg er glad for , at jeg ikke var i hans sted , men jeg vil komplimentere ham for det , han har opnet .
<P>
Jeg er ndt til at fortlle Dem , at de grske landmnd er fortvivlede og forundrede over , at middelhavsprodukterne ikke indgr i revisionen af den flles landbrugspolitik , og bekymrede over , hvad der vil ske i anden runde , de nste forhandlinger , nr vi skal drfte middelhavsprodukter efter Verdenshandelsorganisationens forhandlingsrunde i Cancun .
Vi er bekymrede , for ikke at sige meget bekymrede , og jeg hber , det viser sig , at der ikke er grund til bekymring , men indtil da er vi bekymrede .
<P>
Vi synes , at grnsen p 5.000 euro er for lav .
Den skal vre meget hjere , hvis vi virkelig nsker at forbedre produktionen og overvge alle de betingelser , som er ndvendige for , at vi kan forbedre fremtidsudsigterne for landbrugssektoren .
<P>
Jeg vil ogs sige , at jeg er overbevist om , at de mindre begunstigede omrder , som isr i Grkenland er srligt udsatte , og bjergomrderne i hele EU br have srbehandling .
Vi er ndt til at srge for at bevare disse mennesker i deres landsbyer , i landomrderne , i stedet for at gre dem til arbejdslse byboere .
<P>
Jeg kan tilslutte mig planerne om at gre landbrugsproduktionen til en virksomhed .
Men jeg vil gerne se , hvordan landmanden bliver forretningsmand .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi helt klart glder os over udvidelsen af EU med de 10 nye medlemsstater , men jeg ville nske , at det ikke kun var landmndene , der skal betale regningen for udvidelsen .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Der er to sprgsml vedrrende den aktuelle midtvejsreform .
Det ene handler om detaljerne i det foreslede og det andet om timing .
Afkobling er et centralt princip og ganske revolutionerende i sig selv .
Sknt der er risici og fordele , er jeg overbevist om , at forslag om delvis afkobling udgr en langt strre risiko uden udsigt til et fald i reguleringen .
Tag Dem i agt for de forskellige afkoblingsmenuer !
Selv vores kollega hr . Cunhas forslag om afkoblet enkeltbetaling for oksekd fra voksne handyr , men ikke for ammekalve i mit hjemland Irland , m ledsages af en advarsel om sundhedsmssige risici , da det vil betyde et sammenbrud i priserne p kalve og fravnnede dyr .
Tag Dem i agt for forslag om delvis afkobling !
<P>
Vi skal vre mere markedsorienterede for at forenkle den reguleringsmssige byrde og nyde godt af WTO-forhandlingerne .
Jeg er imidlertid ikke overbevist med hensyn til det andet punkt , sknt kommissren ved mange lejligheder har forsikret os om , at vi har spillet vores WTO-kort klogt .
Se blot , hvad der skete under den seneste GATT-runde : EU byttede p principiel vis landbrugsrettighederne bort for andre omrder uden for landbruget .
Vi gav garantier for markedsadgang , som vi levede op til i EU , og til gengld fik vi ingen markedsgarantier .
Faktisk benyttede USA den 11. september til at indfre den strste stigning i den indenlandske sttte i rtier , mens vi i EU begrnsede vores produktion , og amerikanerne vendte tilbage til WTO-forhandlingerne med en klar besked om mere af samme skuffe .
Kber , pas p !
Intet , som amerikanerne eller Harbinson har sagt , fr mig til at tro p , at vi vil nyde godt af at have talt rent ud af posen .
Det er faktisk tydeligt , at det modsatte er tilfldet .
Hvad er chancerne for , at faldet i importtarifferne holdes p omkring de 36 % og ikke rykker tttere p de foreslede 60 % ?
De er relativt beskedne .
Juryen er ude for at votere , og forud for Cancun spiller vi hasard med Europas konomiske politik , den flles landbrugspolitik .
<P>
Kommissren lever meget farligt , og nogen vil sige uforsvarligt , med timingen af sine forslag .
Gradueringen p 5.000 euro er uacceptabel trods lfterne om yderligere investeringer i udviklingen af landdistrikter .
At tage fra den ene for at betale den anden er udtryk for en omvendt Robin Hood-politik , og det er i bedste fald urimeligt .
At indfre en nedtrapning for at sttte - i det mindste i Irlands tilflde - en ny flles markedsordning for mejeriprodukter , det vil sige koblede betalinger for mlkesektoren , er ulogisk i lyset af lren om afkobling , der gennemsyrer hele midtvejsrevisionen .
<P>
Hvert land har sin egen menu over srlige tilflde - f.eks. unge landbrugere , sygdomssprgsml , frtidspensionering af landbrugere , arvtagernes rettigheder og de , der foretog store investeringer i referencerene .
Der skal tages hensyn til disse tilflde .
Vi har en omsorgspligt over for landbrugerne i udviklingslandene , som vi kan og vil leve op til i form af lige konkurrencevilkr p verdensplan , men som europiske lovgivere har vi primrt en omsorgspligt over for vores egne landbrugere samt en pligt til at skabe en bredygtig fremtid for landbruget i EU , der er verdens strste landbrugsproducent og verdens strste konomi .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , her i eftermiddag har der vret mange indlg vedrrende finansieringen af EU ' s landbrugspolitik .
Jeg mener , at situationen samlet set over de senere r har vret meget mere gunstig for forbrugerne end for landmndene . Jeg bliver ikke trt af at sige , at andelen af EU-borgernes udgifter til fdevarer i de sidste rtier er faldet stt .
Det findes der tal for . Hvis man f.eks. brugte 40 % af indkomsten til fdevarer for rtier siden , s ligger niveauet i dag p ca .
14 % . Fdevarer er alts ikke blot overfldigt ragelse , og landmndene producerer og plejer landskabet med EU-sttte , mske ogs langt billigere end offentlige virksomheder kunne gre det .
<P>
Min id om en europisk landbrugsmodel har vret den samme i mange r .
Jeg nsker ogs fortsat , at landmndene i EU skal varetage deres dobbeltopgave med at producere kvalitetsprodukter og bevare kulturlandskabet .
Derfor mener jeg , at vi i forbindelse med debatten om landbrugspolitikken virkelig br srge for , at denne opgave kan varetages p lang sigt i ugunstigt stillede omrder ikke kun i Tyskland , men i alle europiske regioner .
<P>
Der har vret en bred debat om Deres forslag i dag , hr. kommissr , men hvis jeg har forstet Dem korrekt , har De p visse omrder ladet et vis beredskab til kompromis skinne igennem , hvad angr afkoblingen .
Fortalerne for landbruget i min gruppe krver en tydelig skelnen mellem plante- og dyreproduktion .
Derfor finder jeg det utroligt vigtigt , at landbrugspolitikken og ogs den mngdestyrede markedspolitik for mlk fortsat videreudvikles konsekvent .
<P>
Hr. kommissr , jeg er overbevist om , at vi nu m tage en beslutning , som De altid siger .
Parlamentets betnkninger foreligger nu , og jeg er meget spndt p , hvad Rdet kan f ud af dem .
Vi skal virkelig udnytte dette forhandlingsaktiv .
Derfor vil jeg til slut opfordre til at flge vores forslag .
Hvis vi kmper sammen , vil det vre det bedste for landbruget , og jeg vil ogs gerne forsvare Dem uden for denne sal .
<P>
Jeg kan ikke se , hvilken interesse De skulle have i at tage initiativ til noget drligt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker Kommissionen tillykke med dens radikale forslag om afkobling .
Jeg er bange for , at Parlamentets forslag er alt for frygtsomme , og jeg mener , at vi skal sl ind p afkobling .
Hvis vi skal indfre en delvis afkobling , s lad os i det mindste gre det sektorvis og ikke i form af en horisontal afkobling p tvrs af alle sektorer . Hr .
Cunha , De ved , at jeg finder den del af forslaget vanvittigt .
<P>
Landbrugerne har brug for en klar retningstilkendegivelse .
Der er behov for en beslutning fra Ministerrdet , s landbrugerne kan planlgge fremtiden .
Vi nsker ikke en total sammenblanding af afkobling .
Hvis vi skal tage os af de ugunstigt stillede omrder , findes der mder at gre det p .
Vi behver ikke ty til produktionssttte .
Det afkoblingssystem , som De har foreslet , hr. kommissr , vil hjlpe os med WTO-runden .
Det vil ogs vre til hjlp i forbindelse med udvidelsen .
Lad os blot erkende , at mange af de kommende EU-lande vil finde det meget vanskeligt at indfre vores produktionsbaserede subsidier .
Er der noget forml med at bede dem om at indfre disse systemer , hvis vi ndrer hele systemet igen efter et r eller to ?
<P>
Vi m forholde os til det faktum , at vi fr en anderledes landbrugspolitik med 25 medlemsstater end med de nuvrende 15 medlemsstater .
Det er her , vi skal vre omhyggelige med , hvad vi gr .
<P>
Vi skal ogs vre sikre p , at Europa under WTO-runden ikke blot kan se USA men ogs landene i den tredje verden i jnene .
Vi skal sttte vores landbrugere men ikke p bekostning af handelen med landene i den tredje verden .
Deres forslag vil hjlpe os med at sttte det europiske landbrug og de europiske landbrugere og give de undertiden oversete europiske skatteborgere valuta for pengene .
<SPEAKER ID=218 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke alle mange gange for de konstruktive , sine steder ogs meget kritiske , men altid relevante og saglige indlg .
Indledningsvis vil jeg gerne forsikre alle , som bemrkede hvor vigtigt det er , at den flles beslutningsprocedure kommer til at glde for Europa-Parlamentet inden for landbrugspolitikken , om , at De i Deres bestrbelser p dette har Kommissionens fulde sttte og ogs min personlige opbakning .
<P>
Enhver , der er aktiv inden for europisk politik , ved , at det i den flles sags interesse er ndvendigt at indg kompromiser for at komme frem til en flles beslutning .
Men kompromiser skal ogs mles p kriterier , og disse kriterier er substansen i reformen , som skal bevares .
Dette princip kan og vil Kommissionen ikke afvige fra .
<P>
P mange omrder har der allerede i lang tid vret debat om tilpasningen af Kommissionens forslag .
Det glder f.eks. koncentrationen af krydsoverensstemmelseskravene til de vigtigste forskrifter med det forml at forbedre den administrative hndteringsmulighed , en passende forgelse af den resterende andel af krydsoverensstemmelsesmidler i medlemsstaterne , en lngere forberedelsestid til indfrelse af bedriftsrdgivningssystemet med frivillig deltagelse til at begynde med og en senere forpligtelse til at deltage , strre fleksibilitet for medlemsstaterne med hensyn til betalingen af forskud p direkte sttte , en fleksibel behandling af stivelses- og problemtilflde ved beregningen og bevillingen i forbindelse med en flles betalingsordning samt muligheden for , at medlemsstaterne kan udelukke bestemte afgrdetyper fra prmieberettigede arealer , opretholdelsen af rotationsbrakjord med mulighed for at dyrke fornyelige rstoffer p disse arealer , tidsforskydningen af afkoblingen af mlkeprmier af hensyn til en forenkling af administrationen eller en fleksibel medfinansieringssats for miljforanstaltninger i landbruget og en gradvis forgelse af stttebelbet i omrder med miljspecifikke begrnsninger .
Men der er andre omrder , som krver en strre anstrengelse for at n frem til en lsning .
Formandskabet vil uden tvivl gre sig disse anstrengelser i fllesskab med Kommissionen i nste uge i Rdet .
<P>
Til disse omrder hrer bl.a. de forskellige aspekter af afkoblingen af den direkte sttte .
Ogs i denne forbindelse vil der sandsynligvis vre et vist spillerum , men ogs her drejer det sig om at n de grundlggende ml for afkoblingen .
Mlet er at forenkle vores stttepolitik , at forhindre meningslse produktionsincitamenter , at styrke den markedsorienterede handel mellem virksomheder og endelig at undg konkurrenceforvridning .
Vi m isr ikke glemme , at afkoblingen med det nye system medfrer , at der vil vre dobbelt s mange penge tilbage af den tildelte sttte i lommerne p landmndene i forhold til det gamle system .
Det er netop for nylig igen blevet dokumenteret af OECD .
<P>
Til de vigtige emner , som ligeledes stadig krver en ben debat , hrer ogs behandling af omrder i de yderste randzoner eller de oversiske omrder .
Ogs i denne forbindelse er det af afgrende betydning at holde fast i de grundlggende principper .
Til disse hrer naturligvis , at det er ndvendigt at tage hensyn til de srlige omstndigheder i disse omrder og til mlstningerne i de to Posei-programmer .
Ligeledes vil jeg ikke undlade at nvne det fra mange sider ytrede nske om en yderligere styrkelse af punkter i den flles landbrugspolitiks anden sjle .
Det vil ikke komme bag p Dem , at jeg netop i denne forbindelse kan sige , at jeg er ben over for overvejelser om at styrke den anden sjle i hjere grad , end det var hensigten fra begyndelsen .
<P>
Endnu en kort bemrkning til sprgsmlet om afkobling , fordi s mange har nvnt den delvise afkobling . Jeg synes det er problematisk , hvis man mener , at afkoblingen kan indfres gradvist over en lngere periode , eller at afkoblingen kan ske for hver enkelt sttteforanstaltning med kun en bestemt procentsats .
Disse blandinger af en delvis afkobling vil i sidste ende medfre , at det eksisterende systems ulemper bliver en hmsko for det nye systems fordele .
Derfor skal man i denne forbindelse vre meget forsigtig .
Ulemperne ved det eksisterende system er frst og fremmest , at landmndene ikke frit kan trffe beslutninger p deres grde .
Ulemperne er ogs , at landmndene pfres hjere og mere komplekse bureaukratiske udgifter , og det , man forholder dem , er frem for alt deres erhvervsmssige frihed .
<P>
Endnu en sidste bemrkning om interventionspriserne , hvor De jo til dels har fremsat yderst kritiske bemrkninger om , hvorfor vi egentlig har brug for et initiativ for at sikre ligevgten p markedet i de kommende r - vi nsker jo i alt en periode p 10 r .
Hovedrsagen er , at man , hvis man sammenligner markedsprognoserne fra Agenda 2000 med de markedsprognoser , som de samme institutter , f.eks. Fabri , fremlgger , hos disse institutter har foretaget en drastisk nedjustering af de tidligere meget positive forventninger .
F.eks. er hvede nedjusteret med 14 % , byg med 10 % , majs med 16 % , smr med 37 % og skummetmlkspulver med over 30 % .
<P>
Hvordan kan vi s overhovedet njes med at nedstte interventionspriserne med 5 % ?
Det kan vi kun , fordi vi allerede dengang var vsentlig mere forsigtige , end prognoserne lagde op til , hvorfor vi i dag kan vre mere moderate .
Men hvis vi ikke foretager os noget , vil det betyde , at vi vil komme til at opleve yderligere konkurrenceforvridninger , hvilket ikke medfrer andet end et get pres p priserne .
<P>
Til allersidst vedrrende sprgsmlet om middelhavsprodukterne vil jeg gerne understrege , at vi ogs i nste uge , nr der skal trffes en beslutning i Rdet , vil presse p for , at Rdet ( landbrug ) i fllesskab med Kommissionen afgiver en erklring , som skal sikre , at middelhavsprodukterne bliver behandlet ligevrdigt , nr der skal tages nye initiativer .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0097 / 2003 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen
<P>
Jeg beklager , at denne sprgetid p grund af den tidsmssige placering altid eller nsten altid begynder for sent .
I dag begynder vi 30 minutter for sent , hvilket betyder , at vi skal vre s fleksible som muligt .
Jeg regner med alles samarbejde .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 22 af Stavros Xarchakos , overtaget af Christos Folias ( H-0317 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Foranstaltninger til bekmpelse af den ddelige virus sars
<P>
Den ddelige virus sars har skabt naturlig bekymring i hele verden .
Hvilke umiddelbart anvendelige foranstaltninger til beskyttelse mod denne virus har Kommissionen eventuelt foreslet medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Byrne">
Kommissionen har indtaget en proaktiv og ledende rolle som reaktion p udbruddet af sars ( Severe Acute Respiratory Syndrome - alvorlig akut luftvejssyndrom ) .
Som Rdet om sars fastslog den 6. maj 2003 , varetages indsatsen af EU ' s netvrk til epidemiologisk overvgning af og kontrol med smitsomme sygdomme i Fllesskabet , der arbejder inden for rammerne af beslutning nr .
2119 / 1998 / EF . Det har vret et meget effektivt grundlag for hurtig informationsudveksling i EU samt for en samordnet reaktion , hvor EFTA og kandidatlandene fuldt ud har deltaget i samarbejde med WHO .
<P>
P Rdets ekstraordinre mde om sars var der bred enighed om de retningslinjer , som Kommissionen har udarbejdet med hjlp fra netvrksudvalget .
Sknt det er op til medlemsstaternes myndigheder at indfre foranstaltninger til beskyttelse af sundheden , vil der i aktuelle svel som fremtidige aktioner vre fokus p flgende sprgsml : hurtig afslring af alle mistnkte tilflde af sars via god overvgning , beskyttelse af folk med stor infektionsrisiko gennem effektiv isolering af sars-patienter p hospitalerne inklusive foranstaltninger til beskyttelse af plejepersonalet , srlig forsigtighed i forbindelse med flyrejser , der har vret en vigtig faktor for spredningen af sars , srligt gennem standardiserede screeningsprocedurer for passagerer , der rejser ud fra de ramte omrder , rdgivning af passagererne under rejsen samt effektiv oplysning ved havne af passagerer , der ankommer fra risikoomrder , bevidstgrelseskampagner for fagfolk og offentligheden samt betimelig og prcis rapportering og informationsdeling med andre lande - i srdeleshed ES-lande og EFTA-lande , tiltrdende lande og kandidatlande , samt med WHO .
Der skal ogs udvikles et samarbejde med andre partnere ssom flyselskaber samt arrangrer af massemder .
<P>
Rdet noterede sig ogs , at Kommissionen agter at indsende et forslag om oprettelse af et europisk center for sygdomsforebyggelse og -bekmpelse .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Folias (PPE-DE).">
Jeg vil gerne takke kommissren p vegne af hr . Xarchakos , der ikke kan vre her i dag .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 23 af Lennart Sacrdeus ( H-0314 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Overtrdelser af menneskerettighederne p Cuba
<P>
I marts i r blev 78 oppositionsmedlemmer fngslet p Cuba .
I april blev der afholdt summarisk rettergang uden mulighed for et behrigt forsvar eller deltagelse af udenforstende , hvorp der blev afsagt domme p mellem 15 og 28 r .
De fngslede udstr nu deres straf under nrmest umenneskelige forhold i isolationsceller eller sammen med hrdt belastede kriminelle som oftest s langt hjemmefra , at det er umuligt for familiemedlemmer at aflgge besg .
Disse forhold er helt klart en overtrdelse af menneskerettighederne .
<P>
Under henvisning til Kommissionens nyoprettede kontor i Havanna og Cotonou-aftalens menneskerettighedsklausul vil jeg gerne vide , hvad Kommissionen agter at gre for at sikre , at de politiske fanger p Cuba lslades ?
Hvad gr Kommissionen for , at de cubanske fangers situation forbedres , og de flyttes nrmere til deres hjem ?
Hvad agter man at gre for at sttte fangerne og deres prrende ?
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Mario Monti
<SPEAKER ID=226 NAME="Byrne">
De nylige omfattende anholdelser af oppositionsmedlemmer , de uretfrdige rettergange og de tilfldige og urimelige domme samt henrettelsen af tre cubanske borgere , der blev dmt for kapring af en cubansk frge , har afstedkommet en prompte , fast og vedholdende reaktion fra EU ' s side .
Kommissionen har fuldt ud og aktivt stttet de foranstaltninger , der er truffet i denne forbindelse .
<P>
Kommissionen har sammen med medlemsstaterne strkt fordmt sdanne fngslinger i en deklaration , der blev offentliggjort den 26. marts 2003 , og som blev fulgt op af en EU-demarche i Havana , hvor de cubanske myndigheder blev opfordret til straks at lslade fangerne .
<P>
EU foretog endnu en demarche i Havana den 18. april efter udenrigsministrenes erklring den 14. april .
For nylig blev man enig om yderligere foranstaltninger , herunder begrnsninger i besg p hjt niveau .
Den 30. april besluttede Kommissionen at udskyde behandlingen af den cubanske ansgning om tiltrdelse af Cotonou-aftalen , hvorved den signalerede , at den seneste udvikling ikke bidrager til et samarbejde mellem EU og Cuba .
De cubanske myndigheder besluttede at trkke deres ansgning tilbage den 16. maj .
<P>
Kommissionen bekymrer sig over behandlingen af fanger og mener , at de cubanske myndigheder br invitere Det Internationale Rde Kors p besg for at sikre , at fangerne fr en human behandling .
<SPEAKER ID=227 NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke kommissr Byrne for hans svar .
De fngslede p Cuba , ca . 60 af de 75 , som er blevet dmt ved summariske rettergange , har fet fngselsstraffe p mere end 20 r .
De oplever , at de helt enkelt er truet p livet .
S hrde domme er der ikke afsagt p Cuba i flere rtier .
<P>
Mit opflgende sprgsml til kommissren er , hvordan vi kan flge protesterne op med praktisk politik .
Kan vi handle inden for verdenssamfundet og gennem FN forsge at f Rde Kors til at handle ?
Kan man handle via kirker og p andre mder ?
Kan vi med forskellige typer af sanktioner lgge pres p det cubanske regime ?
Der er tale om mennesker , der har mttet betale en meget hj pris for demokratiets skyld .
<SPEAKER ID=228 NAME="Byrne">
Som sagt mener Kommissionen , at Rde Kors br inviteres til at undersge situationen og rapportere om den .
Endvidere planlgges endnu en EU-demarche til starten af juni , men der er endnu ikke enighed om teksten .
Hvis jeg skal opsummere , holder Kommissionen sig lbende orienteret om situationen og bibeholder et sdant pres , som den kan i den aktuelle situation .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. kommissr , som det er blevet bevist i de cubanske domstole , er de personer , som EU har kaldt menneskerettighedsforkmpere , intet andet end amerikanske agenter .
USA har i vrigt selv indrmmet , at landet har tilbudt dem tocifrede millionbelb dollars for at opbygge en intern opposition i Cuba .
Og hvilket land ville ikke beskytte sig mod anslag udefra ?
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg bede om kommissrens kommentarer til hr . Casons og hans kontors virksomhed i Cuba .
Jeg vil ogs bede Dem kommentere prsident Bushs meddelelse fra den 20. maj , hvor han lovede Cuba frihed , samt den kendsgerning , at USA ikke har straffet de flykaprere , der kaprede fly fra Cuba .
<P>
Endelig vil jeg gerne hre , hvad De mener om USA ' s tilbageholdelse af fem cubanske patrioter , som ikke engang har set 80 % af anklageskriftet , fordi det angiveligt er hemmeligt .
<SPEAKER ID=230 NAME="Byrne">
Det aktuelle sprgsml handler om krnkelser - meget grundlggende krnkelser - af menneskerettighederne i Cuba .
Uanset sagernes art og eventuelle berettigelse kan man ikke retfrdiggre krnkelser af anerkendte menneskerettigheder .
Blandt krnkelserne er henrettelserne af frnvnte tre personer efter meget korte rettergange under omstndigheder , som det internationale samfund i almindelighed og Kommissionen i srdeleshed finder meget utilfredsstillende .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 24 .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 25 af Ward Beysen ( H-0315 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Parallelhandel
<P>
Er Kommissionen bekendt med , at lovlig parallelhandel med lgemidler i EU , som rligt sparer medlemsstaternes regeringer og de europiske patienter millioner af euro , bestandigt er udsat for trusler ?
<P>
Har Kommissionen overvejet at anvende artikel 82 som retsgrundlag for at sikre , at medicinalindustrien overholder reglerne i det indre marked ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Monti">
Det rede parlamentsmedlems sprgsml er ikke bare yderst interessant , men ogs meget aktuelt .
Der er ingen tvivl om , at sprgsmlet er interessant , eftersom hindringerne for parallelhandelen med lgemidler lnge har vret en kilde til bekymring for Kommissionen , som har behandlet mange sager p dette omrde tidligere , og som stadig gr det .
Navnlig p konkurrenceomrdet behandles der i jeblikket en lang rkke sager , hvilket bde sker efter anmodning fra lgemiddellaboratorierne og fra klagerne .
Desuden er sprgsmlet som sagt brndende aktuelt .
<P>
Kommissionen kan som bekendt gribe ind ved hjlp af to juridiske instrumenter , nemlig artikel 81 og 82 .
Hvad artikel 81 angr , er det ikke mere end et par dage siden , at Domstolens generaladvokat , hr . Tizzano , stillede sit forslag til afgrelse i Bayer-sagen om parallelhandel med et produkt fra denne virksomhed .
Jeg vil ikke g i detaljer med denne sag eller med generaladvokatens forslag til afgrelse , som vedrrer et meget specifikt retsteknisk sprgsml .
Forslaget til afgrelse er dog ikke i trd med Kommissionens teorier i denne sag .
Domstolens dom bliver afsagt om et par mneder , men griber under alle omstndigheder ikke ind i Kommissionens andre beslutninger om andre sprgsml end dem , der tages op i Bayer-sagen , f.eks. Kommissionens beslutning af 8. maj 2001 om virksomheden Glaxo Wellcomes dobbelte prissystem .
<P>
Hvad artikel 82 angr , er det lige prcis det , som Kommissionen arbejder p i jeblikket .
Det rejser flere nye sprgsml , navnlig nr det glder definitionen af markeder og misbrug .
I februar modtog Domstolen i vrigt en anmodning om prjudiciel afgrelse fra den grske konkurrencestyrelse , som er Grkenlands konkurrencemyndighed .
Denne anmodning om prjudiciel afgrelse har til forml at fastlgge , hvorvidt der er tale om misbrug , som er forbudt i henhold til EF-traktatens artikel 82 , nr en medicinalvirksomhed med en dominerende stilling ngter at levere til en grossist for at standse parallelhandelen .
Kommissionen skal - sdan som det altid er tilfldet - afgive udtalelse til Domstolen i lbet af de nste par uger . Domstolens dom bliver dog frst afsagt om flere mneder .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (NI).">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans udfrlige svar vedrrende et problem , der faktisk er meget aktuelt , og som volder stor bekymring , sledes som kommissren med rette understregede .
<P>
Jeg tror faktisk , at artikel 82 er det eneste juridiske grundlag , man kan arbejde videre p , og jeg hber , at der inden for en overskuelig fremtid vil komme mere tydelighed , fordi store fusioner inden for lgemiddelsektoren praktisk taget altid medfrer en stor nedgang i beskftigelsen .
Desuden er den praksis , som man i jeblikket anvender , srdeles ufordelagtig for forbrugerne .
Jeg forventer derfor hurtigst muligt et nrmere svar p det stillede sprgsml .
<SPEAKER ID=235 NAME="Monti">
Jeg er glad for , at de tillgger emnet stor betydning og behandler det som en hastesag .
Jeg vil blot komme med en kort antydning af , hvilken retning vi bevger os i .
<P>
Som sagt lgger vi i jeblikket stor vgt p at frdiggre vores bidrag til Domstolen i forbindelse med den grske anmodning om en prjudiciel afgrelse - det skulle foreligge i midten af juni - vedrrende behandlingen af ca . 30 sager , der verserer for Kommissionen .
De forstr sikkert , at jeg ikke kan give prcise datoer .
Vurderingen p basis af artikel 82 er igangvrende .
De kan under alle omstndigheder forvente , at Kommissionen vedtager sin holdning - positiv eller negativ - om forsyningskvoteordningerne ved udgangen af indevrende r .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , p det farmaceutiske omrde har internettet betydet , at vi for nylig har oplevet en helt ny udvikling , som bestr i , at der handles med lgemidler via internettet over hele Europa .
Ikke desto mindre har vi stadig territoriale begrnsninger for apoteker .
Hvordan forestiller De Dem , at dette omrde vil udvikle sig i fremtiden ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Monti">
Hele problemet med internethandelens stigende betydning findes for aspekter vedrrende det indre marked og konkurrence .
Det er en positiv udfordring for myndighederne i lyset af de fordele , som forbrugerne kan opn gennem den stigende brug af internettet samt i lyset af det fortsatte behov for at sikre , at ingen omgr de grundlggende principper for fllesskabsretten , uanset hvilken teknik der anvendes til udfrelsen af transaktioner .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres samarbejde med Parlamentet i eftermiddag , hr . Monti .
Vi vil nu g videre med 20 minutters sprgsml til kommissr Reding .
<P>
Sprgsml til Viviane Reding
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 26 af Bernd Posselt ( H-0301 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Mindretallenes sprog
<P>
Hvordan forbereder Kommissionen studvidelsen af EU med hensyn til pleje og fremme af mindretallenes sprog , og hvilken rolle spiller sproglige mindretal i overvejelserne , hvis sprog er flertallets sprog i andre EU-medlemsstater ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Reding">
Som svar til hr . Posselt vil jeg sige , at den definition af regionale og mindretalssprog , som Kommissionen anvender , er den definition , som Europardet har fastsat i det europiske charter om mindretalssprog .
Ved regionale og mindretalssprog forsts iflge chartret sprog , der traditionelt anvendes i et bestemt omrde i et land af statsborgere i landet , som udgr en gruppe , der talmssigt er mindre end resten af befolkningen , nr disse sprog er forskellige fra landets officielle sprog .
Denne definition omfatter sledes de sprog , som er mindretallets sprog i et land , men som er flertallets sprog i andre lande .
<P>
Hvad angr fremme af regionale og mindretalssprog i EU , finansierer Kommissionen Det Europiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog og Mercator-forskningscentrene .
I deres arbejdsprogram for 2003-2004 planlgges det i de kommende EU-medlemsstater at gennemfre informationskampagner om EU-politikken p de berrte omrder .
Der er organiseret mder om dette emne , som f.eks. konferencen i Bolzano den 26.-27. maj om temaet " God praksis ved fremme af den sproglige mangfoldighed i et udvidet Europa " .
<P>
Det Europiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog er ligeledes i de nye medlemsstater begyndt at oprette nationale komiter , der skal reprsentere sproglige mindretal , i lighed med de komiter , der allerede findes i de nuvrende 15 medlemsstater .
Det skal nvnes , at de kommende medlemmer allerede nyder godt af de samme muligheder som De 15 vedrrende regionale og mindretalssprog , nemlig finansiering af initiativer gennem de nuvrende programmer .
Nogle af de pgldende programmer , ssom Socrates og Leonardo da Vinci , er for vrigt bne for alle nye medlemsstater .
Endelig bliver Euromosaic-undersgelsen om fremstilling og fornyelse af sproglige mindretalsgrupper i EU , udvidet til at omfatte de nye medlemsstater .
<P>
De nye medlemsstater er ligeledes blevet opfordret til at deltage i de offentlige hringer , som Kommissionen har arrangeret i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for sproglig mangfoldighed og sprogundervisning , som forelgges for Rdet og Parlamentet i juli , og revisionen af den nye generation af programmer ssom Leonardo da Vinci , Socrates og Jeunesse .
Alle de sproglige mindretal , herunder de mindretal , hvis sprog er flertallets sprog i andre af det udvidede EU ' s medlemsstater , har kunnet deltage i disse hringer .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil allerfrst takke Dem for Deres meget detaljerede , gode og konkrete svar og dernst stille Dem et tillgssprgsml .
Jeg er ikke sikker p , om De kan svare mig med det samme , eller om De mske frst kan svare skriftligt efter denne sprgetid .
<P>
Medlemsstaterne sttter mindretallene i de tiltrdende lande .
F.eks. sttter Tyskland , med de pgldende landes accept , det tyske mindretal i Polen og det tyske mindretal i Den Tjekkiske Republik .
I disse lande verserer der nu et rygte om , at i hvert fald en del af denne sttte fra en anden medlemsstat vil vre ulovlig efter tiltrdelsen af EU .
Jeg kan ikke rigtig forst det , og jeg ville derfor sprge konkret om det , for det sprgsml bekymrer folk meget i jeblikket .
Kan det vre sdan , at andre medlemsstaters fremme af mindretalssprog er ulovligt i EU ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Reding">
Hr. formand , i den forbindelse kan jeg forsikre hr . Posselt om , at Unionen ikke vil gribe ind i projekter , som i henhold til subsidiaritetsprincippet er medlemsstaternes ansvarsomrde .
Jeg str derfor helt uforstende over for denne diskussion , fordi en medlemsstats eventuelle nske om at hjlpe en anden medlemsstat eller et tredjeland med f.eks. kulturelle projekter er medlemsstatens egen sag , og Unionen br ikke blande sig i det .
Jeg bakker tvrtimod med glde op om de medlemsstater , der str bag projekter i nabolandene .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Jeg lyttede med stor interesse til kommissrens svar og hendes definition p sprog , der er velkendt her i Parlamentet .
Jeg sttter fuldt ud tanken om at yde konomisk bistand til minoritetssprog og mindre udbredte sprog , og i lighed med mange af mine kolleger er jeg bekendt med uddannelsesprogrammerne og Prsidiets arbejde .
Som kommissren ved , er respekten for andres sprog , personlighed , kultur og skikke med til at sttte integrationen af disse samfund .
<P>
I den forbindelse vil jeg bede kommissren om i det mindste at overveje - mske i form af en undersgelse - at sttte en ny definition og medtage andre sprog , der mske ikke er af europisk oprindelse , men som ikke desto mindre tales og forsts af mange mennesker i mange EU-stater - f.eks. urdu , hindi , bengalsk og tamil for blot at nvne nogle stykker .
<P>
Jeg ved godt , at det er et bemrkelsesvrdigt forslag , men jeg frygter , at vi ved slet ikke at overveje dette sender en meget kontroversiel besked til mange etniske mindretal p et vigtigt tidspunkt for integrationen .
I praksis siger vi , at sprog , der i nogle tilflde blot tales af nogle f hundrede mennesker - og jeg er gr ind for sttte til disse sprog - er vigtigere for EU end sprog , der tales af hundredtusindvis af mennesker .
Er det mske noget , som kommissren er villig til at overveje ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Reding">
Som svar p det rede medlems sprgsml kan jeg sige , at enhver EF-indsats p sprogomrdet er omfattende , ikke afvisende .
Vi har ikke klart defineret sprogene , fordi vi i det handlingsprogram , jeg prsenterer i juli , gerne vil angive alle de sprog , der tales i det udvidede EU .
Vi vil undersge , om det er muligt at medtage indvandrersprog som dem , De nvnte , hr . Evans .
Under alle omstndigheder udelukkes de ikke af nogen af vores tekster .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad angr sprgsmlet om sprogindlring ud over de officielle sprog , det vil sige regionale sprog og mindretalssprog , samt det netop rejste sprgsml om indvandrersprog , mener jeg , at disse omrder br holdes adskilt , med de officielle sprog , regionale sprog og mindretalssprogene p den ene side og indvandrersprogene p den anden side .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om at delagtiggre os i hendes holdning til dette omrde , ogs med hensyn til det program , der blev ivrksat i forbindelse med Det Europiske Sprogr , og som blev meget klart defineret .
I lyset af de begrnsede midler til dette omrde er det efter min mening yderst afgrende , at der sker en prioritering . Kommissren har brug for langt flere midler , end hun i jeblikket modtager .
<SPEAKER ID=246 NAME="Reding">
Hr. formand , det rede medlem har fuldstndig ret . Selvflgelig har vi aldrig penge nok til at gre det hele .
Men i lbet af Det Europiske Sprogr var det ikke kun de officielle sprog , der kom i fokus . Vi fremmede ogs tildelingen af midler til de sprog , som faktisk tales i omrdet , hvis det var , hvad forbundene eller borgerne nskede .
Vi br holde nje je med , hvad der sker via vores skoler og i samfundet generelt .
I vores skoler er det uundgeligt , at modersmlet er det officielle sprog , alts det frste sprog .
Jeg har altid sagt , at vi skal bestrbe os p at undervise i to fremmedsprog ud over grundsproget , og det har vore stats- og regeringschefer accepteret .
Det er en ting .
En anden ting er respekt for multikulturalisme og kulturel mangfoldighed i samfundet , og jeg mener , at indvandrersprog i visse regioner ogs er en del af dette kulturelle milj .
Sdan er virkeligheden , og det skal der tages hjde for i analyser og i forbindelse med akademiske undersgelser af den sproglige mangfoldighed .
Ikke desto mindre vil vi fortsat prioritere traditionelle sprog og fremme flersprogethed i vores skoler .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 27 af Joan Vallv ( H-0306 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Vold p fodboldstadier
<P>
Med Rdets afgrelse af 25. april 2002 om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe ( 2002 / 348 / RIA
<SPEAKER ID=248 NAME="Reding">
Som svar p sprgsmlet fra det rede medlem , hr . Vallv , kan Kommissionen sige , at den ikke udtaler sig om sprgsml , der ikke hrer under dens kompetence .
<P>
EU har ikke for tiden - endnu ikke burde jeg sige , da konventet arbejder p det - direkte kompetence p omrdet sportsorganisationer .
<P>
I den forbindelse har EF-Domstolen flere gange mindet om , at sportsorganisationer har stor selvbestemmelse i forbindelse med , hvordan de organiserer deres konkurrencer .
<P>
Som det rede medlem nvner i sprgsmlet , har EU ' s officielle holdning til sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe en international dimension og kommer til udtryk i Rdets afgrelse af 25. april 2002 .
I dette dokument henvises der ingen steder til det emne , der rejses i sprgsmlet .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hendes svar og hendes udlgning af sportens fremtid i EU .
Som De ved , omfatter EU nationalstater , men ogs multinationale stater .
<P>
I visse af sidstnvnte stater har nogle nationer nationale hold , som f.eks. i Skotland og Wales .
Til gengld er det endnu ikke tilfldet i Catalonien .
Vi nsker fremover at se vores nationale hold deltage i officielle konkurrencer .
<P>
Derfor takker vi Dem , fru kommissr , for Deres svar , og vi mener , at EU i fremtiden i forbindelse med bestrbelserne p at anerkende kulturelle identiteter over hele Europa skal tillade disse kulturer at udtrykke sig gennem sport .
<SPEAKER ID=250 NAME="Reding">
Hr. formand , det rede parlamentsmedlem kender min forkrlighed for den kulturelle mangfoldighed i EU og for den store rigdom , som denne mangfoldighed giver alle europere .
Catalonien deltager selvflgelig med sin historie og sin store kultur i denne tradition for kulturel mangfoldighed .
<P>
Hvad angr sporten , kan jeg desvrre ikke sige mere , end jeg allerede har sagt , da det er op til sportsorganisationerne , som EU gennem EF-Domstolen giver selvstndighed til at selv at lse de sprgsml , som det rede parlamentsmedlem har rejst , at afklare de sprgsml , som det rede medlem har rejst .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Jeg har ikke medtaget en fotograf som hr . Vallv , men jeg har en alvorlig kommentar til volden i forbindelse med fodboldkampe .
Vil kommissren vre s venlig at informere mig om den seneste holdning til sprgsmlet om organiseret racistisk vold i forbindelse med fodboldkampe ?
<P>
Om kort tid spiller mit eget land , England , en fodboldkamp mod et kandidatland , og holdet risikerer at blive smidt ud af den pgldende turnering p grund af racistiske fans .
Jeg ved , at det hrer ind under UEFA ' s domne og ikke direkte under Kommissionens , men jeg vil gerne vide mere om stigningen i racistisk vold i forbindelse med nationale og regionale fodboldkampe , og det faktum , at volden er organiseret - ofte , men ikke altid af den yderste hjreflj - og om Kommissionen i det mindste vil fremstte en erklring om denne stigning , for som den forrige taler sagde , er sporten et udtryk for kulturen og livsstilen i EU-landene .
Jeg er srlig bekymret over dette udtryk fra kandidatlandene , hvor der vil vre en stigende racisme i forbindelse med fodboldkampe .
<SPEAKER ID=252 NAME="Reding">
Det rede medlem har ret .
Det er chokerende at se , hvordan noget , der skulle vre udtryk for glde , forvanskes til en afvisning af andre mennesker .
Det er grunden til , at Kommissionen med Europa-Parlamentets hjlp har besluttet at gre 2004 til Det Europiske r for Uddannelse gennem Idrt .
<P>
Vi vil gerne diskutere dette fnomen i skoler , klubber og samfundet i almindelighed og tale om sportens sande vrdier , der handler om fairplay , om anerkendelse af andre og om at rkke hinanden hnden i stedet for at knytte nven .
<P>
Ligesom alle andre europere - herunder medlemmer af Europa-Parlamentet - vil jeg gerne vre med til at f dette budskab ud til de unge mennesker i alle medlemsstaterne og det udvidede EU .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hendes svar til min kollega , hr . Vallv .
Jeg vil gerne tilslutte mig hans anmodning vedrrende national udvlgelse , hvis jeg har forstet Dem ret , fru kommissr .
<P>
Hvad angr kulturel mangfoldighed , har Parlamentet vedtaget flere beslutninger . En af dem ligger mig specielt p hjerte , nemlig beslutningen fra 1989 , som tilkender catalansk en srlig rolle blandt mindretalssprogene , og som opfordrede Kommissionen til at offentliggre en rkke grundlggende tekster p vores sprog , som er catalansk .
<P>
Min forgnger p denne plads , hr . Gorka Knrr , som nu er nstformand for det baskiske parlament , og som jeg derfor erstatter , rejste sprgsmlet om baskisk .
Hvorfor har catalansk en lavere status som anerkendt sprog , nr baskisk ikke har det ?
<P>
P et tidspunkt , hvor de spanske myndigheder har lukket den eneste baskiske avis , Egunkaria , vil jeg sprge Dem om grunden til denne forskel i status mellem baskisk og catalansk .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Fru kommissr , dette er ikke et supplerende sprgsml til sprgsmlet om vold p fodboldstadioner . Det har ingen forbindelse hertil .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 28 af Theresa Zabell ( H-0328 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Artikel om sporten i den kommende traktat
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvad den har gjort for at sikre , at den kommende EU-traktat kommer til at indeholde en artikel om sporten ?
<P>
Oplysningerne om doping inden for sporten er stadig mere foruroligende , og sportsudverne er stadig mere vrgelse .
Kan Kommissionen oplyse om den nye verdenskodeks og om dens syn p denne kodeks ?
<SPEAKER ID=256 NAME="Reding">
Der er af og til gode nyheder ogs i politik , og jeg tror , at det her er en af dem , i det mindste i lyset af konventets arbejde . Konventet arbejder for tiden p at indarbejde en fllesskabskompetence p sportsomrdet i forslaget til den kommende EU-traktat .
I fortsttelse af forslaget fra konventets prsidium om at indfre en sdan kompetence i forbindelse med sttteaktioner har Kommissionen via sine reprsentanter , hr .
Barnier og hr . Vitorino , taget initiativ til for konventet at forelgge et forslag til en artikel , som mine tjenestegrene og jeg selv i hj grad har bidraget til udarbejdelsen af .
<P>
Det foreliggende forslag til en traktat genoptager i princippet Kommissionens forslag og indarbejder kompetencen vedrrende sport i del III , kapitel V , som et omrde , hvor EU kan beslutte at gennemfre en aktion til koordinering , supplering eller sttte i form af uddannelse , faglig uddannelse , ungdom og sport . Sporten tilfjes sledes .
I denne artikel drejer stk .
1 og 2 sig specielt om sport , og forslaget er efter min mening fuldt ud tilfredsstillende , da EU gennem denne artikel kan gennemfre sine aktioner til fremme af sporten i dens sociale og uddannelsesmssige funktion med undtagelse af harmonisering af medlemsstaternes love eller andre retsforskrifter .
Denne nye artikel giver ogs , hvis den indarbejdes i traktaten , svar p ovenstende sprgsml .
<P>
Andel del af sprgsmlet vedrrer den nye verdenskodeks til bekmpelse af doping .
Som bekendt hilser Kommissionen alle bestrbelser til bekmpelse af doping velkommen .
Der findes imidlertid ikke en enkelt lsning eller en mirakellsning p problemet .
Verdenskodeksen til bekmpelse af doping kan bidrage til at bekmpe denne svbe , men kun sammen med andre aktioner .
<P>
Denne kodeks er et repressivt instrument , som fokuserer p sport p hjt niveau .
Man skal imidlertid gre sig klart , at bekmpelse af doping ogs skal udvides til amatrsport og omfatte forebyggelse , uddannelse og forskning .
Kommissionen nsker at understrege , at de sprgsml , som verdenskodeksen dkker , ikke hrer under dens direkte kompetence , men at den flger og fortsat vil flge udviklingen meget tt .
<P>
Medlemsstaterne sttter kodeksen , og Kommissionen , som ikke har en officiel holdning , da det er et mellemstatsligt sprgsml , ger sin indsats p omrderne uddannelse , forebyggelse og lovgivning vedrrende sportsfdevarer .
Det er sledes et supplement , som vi har etableret , hvor vi hjlper medlemsstaterne med at blive enige .
Kommissionen organiserede for vrigt et mde i Bruxelles fr det store mde i Kbenhavn om doping med sportsministrene , sledes at Europa kunne tale med n stemme .
P dette omrde er det imidlertid ministrene , der taler , og ikke Kommissionen .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Tak for Deres svar , fru kommissr .
Jeg vil gerne lyknske Dem med Deres flotte arbejde . Jeg mener , at det er meget vigtigt at f indarbejdet sport i den kommende EU-traktat .
Det s vanskeligt ud , men alt tyder nu p , at det vil lykkes .
<P>
De oplysninger , jeg har fet af Dem , beroliger mig . Jeg har set forslag fra internationale idrtsorganisationer , som ikke beroliger mig ret meget med hensyn til medtagelsen af sport i den kommende traktat , bl.a. fordi vi risikerer ikke at opn noget som helst , da de er for komplicerede .
<P>
Hvad angr bekmpelse af doping , er det min opfattelse , at der siden oprettelsen af Det Internationale Antidopingagentur stort set har vret mindre kontrol inden for dette omrde end tidligere .
Jeg vil gerne hre om kommissrens holdning til dette , og hvorvidt hun mener , at det er ndvendigt igen at stramme op p bekmpelsen af doping p europisk plan og om muligt p verdensplan .
<SPEAKER ID=258 NAME="Reding">
Det rede medlem glder sig ligesom jeg over konventsmedlemmernes klogskab . De har fet sporten indarbejdet i traktatforslaget ved at tage hjde for det , som EU og Parlamentet i revis har sagt om dette emne .
Vi har i mange r talt om den sociale dimension og den uddannelsesmssige dimension i sporten .
Det er disse dimensioner , der er blevet indarbejdet i traktatforslaget , og heldigvis ikke visse sportsorganisationers overdrevne krav .
Konventsmedlemmernes klogskab har sledes vundet over visse sportsorganisationers krav .
<P>
Jeg vil gerne takke de sportsudvere og sportsorganisationer , herunder prsidenten for Den Internationale Olympiske Komit , som i renes lb har hjulpet os med at f denne artikel tilfjet i traktaten .
Jeg vil ogs takke de konventsmedlemmer , parlamentsmedlemmer og nationale politikere , der har arbejdet for dette .
<P>
Det Internationale Antidopingagentur giver nogle mindre problemer , srlig fordi det ikke er baseret p international ret , og dets forslag flgelig heller ikke er det .
Agenturet er et organ , der hrer under privatret , hvilket ikke gr tingene lettere .
<P>
Hvad angr kontrol , ved jeg ikke , om der er mindre kontrol end fr .
Man siger nsten overalt , at der er for meget kontrol , at alle kontrollerer fejlagtigt og p tvrs , og at det ville vre bedre at centralisere kontrollen og handle konsekvent og i overensstemmelse med national lovgivning .
<P>
Der er stadig mange problemer , der skal lses .
Det er ikke tilstrkkeligt med Det Internationale Antidopingagenturs kodeks .
De nationale lovgivninger skal ndres eller tilpasses .
Forestil Dem , at en sportsorganisation dmmer en sportsudver til at blive suspenderet i to r , og at den pgldende indbringer sagen for en national domstol , samt at dette lands lovgivning ikke er i overensstemmelse med Det Internationale Antidopingagentur kodeks .
Sportsudveren vil flgelig blive frikendt , og vi str over for kaos og strre usikkerhed end fr .
<P>
Vi skal efter min mening forsge at finde en ligevgt , revidere de nationale lovgivninger om doping og opfordre EU til at f ivrksat en supplerende indsats p omrderne uddannelse og forebyggelse .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig at hre , at kommissren tager affre inden for dette omrde , og jeg vil gerne lyknske hende med dette .
Med hensyn til doping har jeg et meget specifikt sprgsml . I forbindelse med dopingsager understreges det gang p gang , at idrtsudverne ikke var klar over , hvad produktet indeholdt .
Et simpelt tiltag - selv om det nok ikke vil vre 100 % sikkert - ville vre at identificere dopingprodukter p etiketten , mske ved hjlp af en rd prik eller en rd streg p pakningen , for at gre srlig opmrksom p indholdet og risiciene i forbindelse med doping .
Kan kommissren trffe foranstaltninger i den retning ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Reding">
Hr. formand , hr . Ebner har ret .
Vi er ansvarlige for mrkning af lgemidler .
Jeg har allerede talt med min kollega , kommissr Byrne , om metoder til mrkning af lgemidler med henblik p at forhindre , at sdanne stoffer optages i kroppen ved et tilflde - selv om vi ved , at det ikke udelukkende sker tilfldigt .
Vi ved imidlertid ogs , at det ikke kun er lgemidler , der skaber problemer , men ogs tilstningsstoffer , s hele sprgsmlet om doping er forholdsvis kompliceret .
Hvis vi vil kontrollere doping i Europa , er vi dog ndt til at have en omfattende liste over de pgldende lgemidler og tilstningsstoffer , og denne liste skal derefter i samarbejde med idrtsforbundene uddeles til selve idrtsudverne .
Jeg mener , at videregivelse af oplysninger til bde idrtslger og idrtsudvere er yderst afgrende .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne understrege , at der ikke kun er problemer med de professionelle idrtsudvere .
Vi har f.eks. foretaget en undersgelse i fitnesscentre , hvor det blev afslret , at selv teenagere , hovedsagelig unge mnd i alderen 15-17 r , tager forbudte stoffer , fordi de har set de ldre mnd gre det , og fordi disse stoffer er frit tilgngelige i visse fitnesscentre .
Det her er helt klart et sprgsml om folkesundheden , og i den forbindelse mener jeg , at der er behov for flere politiske tiltag , end vi har set hidtil .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr , jeg har i dag hrt , at Frankrig har forbudt rugby .
Det er helt i orden med mig .
Jeg har dog flgende sprgsml : Mener De , at boksning er en sportsgren , der skal fremmes , og mener De , at boksning er specielt befordrende for de moralske og etiske vrdier hos unge mennesker ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg har selvflgelig mine egne favoritsportsgrene , og jeg indrmmer , at boksning ikke er en af dem .
Har Frankrig virkelig forbudt rugby ?
Det er nyt for mig .
Jeg er ndt til at undersge det og finde ud af , hvad rsagen til og tankerne bag denne beslutning er .
Med hensyn til resten - og det vil vre budskabet under Det Europiske r for Uddannelse gennem Idrt - drejer idrt sig efter min mening om at more sig . Idrtten frer mennesker sammen , bde som individer og som nationer , og den skal bidrage til at lse sociale problemer .
Den br ikke vre et socialt problem i sig selv .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres samarbejde , fru kommissr .
<P>
Sprgsml til Anna Diamantopoulou
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 29 af Alexandros Alavanos ( H-0293 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Gennemfrelse af Rdets direktiv 1999 / 70 / EF i Grkenland
<P>
Det prsidentielle dekret 81 / 2003 omstter nu , ni mneder efter gennemfrelsesfristens udlb , direktiv 1999 / 70 / EF
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Grkenland har omsat direktivet i grsk lovgivning og har for ganske nylig meddelt Kommissionen den grske gennemfrelseslovgivning .
Kommissionen er netop nu ved at vurdere omstningen af direktivet og vil efter en nje gennemgang af sagen tage stilling hertil .
Det str dog helt klart , at medlemsstaterne i henhold til direktivets klausul 5 skal faststte foranstaltninger for at hindre misbrug i form af anvendelse af flere p hinanden flgende tidsbegrnsede ansttelseskontrakter .
<P>
Direktivet giver medlemsstaterne en rkke valg ved gennemfrelsen af denne bestemmelse .
De skal indfre mindst en af flgende foranstaltninger : en objektiv begrundelse for at forny de tidsbegrnsede ansttelseskontrakter , en samlet maksimal varighed af kontrakterne og et maksimalt antal fornyelser .
Den frste gennemgang af det prsidentielle dekret viser , at artikel 5 opfylder ovennvnte krav med en klar bestemmelse om , at en fornyelse af ansttelseskontrakterne kan tillades , hvis der er en objektiv begrundelse herfor , og der er anfrt eksempler p tilflde , hvor der er en objektiv begrundelse .
Det er naturligvis medlemsstaterne selv , der definerer , hvad der forsts ved " objektiv begrundelse " , men de vedtagne foranstaltninger skal vre tilstrkkelige til at hindre misbrug .
Det er f.eks. ikke et acceptabelt argument , at arbejde i den offentlige sektor i sig selv er en objektiv begrundelse for et ubegrnset antal tidsbegrnsede ansttelseskontrakter .
Der skal vre en objektiv begrundelse basereet p objektets beskaffenhed .
<P>
Som sagt vil Kommissionen foretage en vurdering af omstningen i national lovgivning og derefter tage de skridt , som mtte vre pkrvet .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg stter pris p kommissrens svar og forstr hendes position , fordi hun ogs er fra Grkenland .
<P>
Som jeg har forstet sprgsmlet , drejer det sig ikke om de objektive begrundelser og gennemfrelseskriterierne , men om anvendelsesomrdet .
Jeg har noteret mig , hvad kommissren sagde om den offentlige sektor , men vil gerne sprge om flgende : Hvornr tror De , Kommissionen er frdig med sin vurdering af direktivets anvendelsesomrde og de - efter min opfattelse - uacceptable undtagelser for den offentlige sektor og bestemte brancher ?
<P>
Der er nemlig lovkaos i Grkenland .
Vi har allerede haft kendelser fra retterne i frste instans i Patras og Larissa og fra appelretten p Kreta , som anvender direktivet , men ikke det prsidentielle direktiv .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om hun kan give en vurdering af , hvornr vi fr Kommissionens holdning til dette .
<SPEAKER ID=267 NAME="Diamantopoulou">
Vi bestrber os p at fremlgge den meget snart .
Jeg kan kun sige , at vi modtog sagen for omkring 10 dage siden .
Der er bde juridiske procedurer og interne udvalgsprocedurer .
Jeg tror , vi vil vre frdig med vores vurdering inden sommeren .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 30 af Paul Rbig ( H-0302 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : EU-ldrekort
<P>
De ldre af i dag er aktive og dynamiske og rejser gerne - ikke kun inden for deres hjemlands grnser , men over hele Europa .
Det ville derfor vre formlstjenligt og efterstrbelsesvrdigt at indfre et flleseuropisk ldrekort , hvormed de ldre til specialtarif kunne f adgang til bl.a. offentlige institutioner , museer , forskellige arrangementer osv. over hele Europa .
Dette ville ikke blot sttte og fremme bevgeligheden , men ogs bidrage til at ge accepten af EU . Flles regler p dette omrde ville derfor ogs fremme kontakten og forstelsen mellem de enkelte medlemsstater .
<P>
Er der efter Kommissionens mening mulighed eller behov for at indfre et sdant ldrekort p EU-plan ?
<SPEAKER ID=269 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , for nogle r siden , i 1989 , offentliggjorde Kommissionen en henstilling til medlemsstaterne om at indfre et kort for europiske borgere over 60 r .
Denne henstilling fra Kommissionen drejede sig om de ldres adgang til alle de ressourcer , som medlemsstaterne har besluttet at give deres egne ldre borgere adgang til , lige fra museer og kulturelle aktiviteter til gratis , tilskudsfinansieret transport .
<P>
Der viste sig dog at vre meget store tekniske hindringer for at indfre et sdant kort .
Der er indtil videre gennemfrt tre forundersgelser , som har beskrevet de eksisterende systemer og deres begrnsninger samt de hindringer , som der er i mange medlemsstater .
Den endelige rapport fra den sidste undersgelse blev forelagt en kontaktgruppe bestende af medlemsstaternes reprsentanter for ldrepolitikker og associeringsgruppen af ldreorganisationer .
<P>
I denne gruppe , som fik forelagt den endelige undersgelse , var der ingen af medlemsstaterne og heller ingen af ldreorganisationerne , som stttede iden om kortet eller de forslag , som indgik i rapporten .
Kommissionen anser det derfor ikke for realistisk at indfre et ldrekort i EU .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , fru Flemming , mine damer og herrer , ldrekortet br ogs vre et symbol p de ldre EU-borgeres enorme kbekraft .
Vi har alle hrt om de nuvrende strejker i forbindelse med pensionsreformerne .
Jeg tror , at det ogs i denne henseende vil vre det mest hensigtsmssige at anvende bedste praksis-metoden .
Vi br beskrive , gennem hvilke bedste praksis-reformer vi nemmest nr mlet .
Jeg vil derfor gerne stille flgende sprgsml : Har Kommissionen gjort sig nogen tanker om , hvordan vi fremover skal fremme pensionisternes magt som forbrugere via bedste praksis og benchmarking ?
<SPEAKER ID=271 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg har svrt ved p stende fod at besvare sprgsmlet , om der samlet set er politikker , som sttter en indsats med hensyn til de ldres kbekraft .
De er forbrugere , og vi ved , at det er en meget stor del af den europiske befolkning , der er pensionister - og velstende pensionister .
Det er rigtigt , at de har mobilitet p europisk plan og deltager i forbruget , men sprgsmlet gik helt konkret p behovet for et kort .
Det er en god id , og jeg er enig med Dem i , at et sdant kort ville fremme pensionisternes mobilitet endnu mere , men en id skal ogs have tilslutning fra dem , som det er meningen skal bruge den , og dem , som skal have fordel af den .
Lige nu kan vi konstatere , at hverken medlemsstaterne eller ldreorganisationerne er interesserede .
Hvis der sker en udvikling , vil vi selvflgelig handle i overensstemmelse hermed , men lige nu tror jeg ikke , Kommissionen har mulighed for at gre noget .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Fru kommissr , alderdom er Europas fremtid og - hber jeg - ogs jeres egen fremtid .
Jeg har allerede net alderdommen - jeg er 70 r .
Jeg er ogs meget stolt af , at Den Europiske Union med artikel 13 i Amsterdam-traktaten har en forfatning , der som den eneste i verden omfatter et forbud mod aldersdiskrimination .
Dette forbud er imidlertid ikke med i konventets udkast .
Derfor lyder mit sprgsml : Ser De nogen som helst mulighed for p nuvrende tidspunkt at pvirke konventet , sledes at dette unikke forbud mod diskrimination , som eksisterer i Europa i jeblikket , ogs medtages i den nye forfatning ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Diamantopoulou">
Bde i den tekst , som netop er blevet forelagt konventet , og i chartret om grundlggende rettigheder har man bibeholdt formuleringen vedrrende forskelsbehandling p grund af alder .
Det er njagtig den samme formulering , som vi har i artikel 13 , der er ingen ndringer .
Den indgr i chartret om grundlggende rettigheder og omhandler alder , race , religion og kn .
Der er ikke sket ndringer i de omrder , som forskelsbehandling vedrrer .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 31 af Michl Ebner ( H-0304 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Ungdomsarbejdslshed
<P>
Ungdomsarbejdslshed er et meget alvorligt problem , som ganske vist behandles som sdant inden for EU , men som krver en endnu strre bevgenhed som flge af 10 nye staters tiltrdelse som led i studvidelsen .
EU-staterne bliver i fremtiden konfronteret med en tilstrmning af arbejdssgende unge fra de nye medlemsstater , hvilket vil medfre en stigning i den nationale arbejdslshed .
<P>
Er EU vbnet til at imdeg denne fremtidige tilstrmning ?
Er der allerede udarbejdet konkrete projekter ?
Hvilken slags hjlp yder Kommissionen , og hvilke ml flger den ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Diamantopoulou">
Europa-Kommissionen har naturligvis gennemget perspektiverne og de srlige problemer med hensyn til ungdomsarbejdslshed i Europa efter udvidelsen .
<P>
For det frste er der frygten for indvandrerstrmme .
Som regel er det de yngste arbejdstagere , der flytter .
Vi har foretaget undersgelser , der viser , at bevgeligheden fra de 10 kommende medlemsstater til de 15 nuvrende EU-lande vil vre forholdsvis begrnset .
Man regner med , at der sker en stigning de frste r p omkring 250.000 personer rligt , hvoraf halvdelen vil vre arbejdskraft , men arbejdskraftens bevgelighed vil begynde at dale hen mod slutningen af rtiet og komme ned under 100.000 personer .
<P>
Sdanne undersgelser bestr naturligvis altid af en stor del prognoser , men de er temmelig overbevisende , hvis man tnker p , at de har taget hjde for alle de gldende omstndigheder i hvert enkelt af medlemslandene .
<P>
Endvidere tyder tidligere erfaringer med udvidelser i Europa samt undersgelsen af selve udvandringsfnomenet , at de unge vandrende arbejdstagere fra de nye medlemsstater i strre omfang vil flytte til de velstende omrder i deres egne lande , til store byer hvor arbejdslshedsprocenten er forholdsvis lavere , og der er forholdsvis gode muligheder for at finde arbejde .
De unge i de lande vlger frst og fremmest deres egne byer og de omrder i landet , der er mere udviklede , snarere end at tage til et andet land .
S vidt undersgelsen af indvandrerstrmme .
<P>
Den anden ting drejer sig om de overgangsordninger for arbejdstagernes frie bevgelighed , som er vedtaget p europisk plan .
Som bekendt eksisterer der en aftale om arbejdstagernes frie bevgelighed i de to frste r .
Efter tiltrdelsen kan de enkelte medlemsstater beslutte at indfre fri bevgelighed , men de kan ogs udstte det i fem r .
Det er 5 + 2-bestemmelsen .
<P>
For det tredje er der strategien for beskftigelsen og gennemfrelsen af politikker , hvor EU har en mervrdi .
Her m vi sige , at Europa-Kommissionen de sidste tre r har haft et samarbejde med de enkelte ansgerlande , hvor vi i virkeligheden forsger at sttte udformningen af individuelle handlingsplaner til bekmpelse af arbejdslsheden .
Der gres en stor indsats for at inddrage foranstaltninger , som skal forebygge , at de unge forlader skolen , som er et alvorligt problem i mange af landene , ligesom der er forberedelser , der skal sikre , at der sker en investering i arbejdskraften med den nye generation af strukturfonde .
<P>
Mit svar omfatter som sagt tre grundlggende emnegrupper .
For det frste indvandrerstrmme og undersgelsen af fnomenet med mulige prognoser .
For det andet den lovramme , som er skabt p europisk plan , og for det tredje gennemfrelsen af politikkerne for beskftigelse .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne bede Dem uddybe den sidste del af Deres oplysende bemrkninger , specielt vedrrende anvendelsen af strukturfonde i forbindelse med uddannelse .
De rejste isr sprgsmlet om frafald i skolerne .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at Den Europiske Union isr fokuserer p uddannelse og skoling , s unge mennesker i tiltrdelseslandene kan f fordel af passende jobmuligheder i deres eget land .
Hvad angr den grundlggende holdning i disse lande , er det desuden vigtigt rent psykologisk , at unge mennesker ser , at der er muligheder for dem i EU , og at EU sikrer dem disse muligheder .
Med hensyn til sttte spekulerer jeg derfor p , hvorvidt det i den henseende er muligt at ivrkstte srlige tiltag via strukturfondene .
<SPEAKER ID=277 NAME="Diamantopoulou">
Hr . Ebner , for tiden har vi den frste forhandlingsfase om den nste generation af strukturfonde .
Forhandlingen drejer sig bde om , hvilke omrder finansieringen med europiske midler skal vre rettet mod , og om prioriteringen af de sektorer , der skal finansieres .
Her er der bred enighed om , at de menneskelige ressourcer br prioriteres hjt .
Hvis der ikke sker store investeringer i menneskelige ressourcer , bliver der problemer med at udnytte midlerne , ogs til projekter og til virksomhedssttte .
Forhandlingerne drejer sig sledes i vidt omfang om , at ansgerlandene br forberede - hvilket de allerede gr - strukturer , hvormed de kan finansiere strategien for beskftigelse og finansiere infrastrukturen til uddannelsessystemerne og de ndvendige reformer , som alt sammen er af stor betydning for deres udvikling .
Det er dog min fornemmelse , at man med den aftale , der allerede findes , ogs vil kunne sikre vsentlige ressourcer til de nye lande .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Som kommissren ved , gjorde hun mig meget lykkelig i dag , men forhbentlig har hun ogs gjort mange andre mennesker lykkelige !
Jeg taler om arbejdet under rdsmdet i Luxembourg i dag samt om direktivet om atypiske arbejdstagere , som ikke er net videre .
Det er virkelig utroligt vigtigt for de unges beskftigelsesmuligheder .
Mange unge og unge studerende er afhngige af midlertidig beskftigelse mellem semestrene , og de vil derfor vre lige s glade som jeg for de manglende fremskridt i dag .
<P>
Mit sprgsml til kommissren gr i virkeligheden p , om hun vil overveje - og jeg beder hende blot om at foretage en overvejelse ikke om at forpligte sig - at sige endeligt farvel snarere end au revoir til dette direktiv .
Hvis hun vil gre det , gr hun ikke blot mig , men ogs en masse unge mennesker gladere .
<SPEAKER ID=279 NAME="Diamantopoulou">
Hr . Bushill-Matthews , vil Dfe acceptere at blive kaldt for en charmerende provokatr ?
<P>
Det er sandt , at vi ikke var specielt fremgangsrige i dag .
Som De ved , er direktivet om vikaransatte imidlertid meget vanskeligt og kompliceret .
Det er helt afgrende for dette direktiv , at vi finder en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed .
<P>
Jeg er bestemt ikke klar til at sige adieu .
Som jeg sagde p min pressekonference i dag , siger jeg au revoir , ikke " farvel " .
De kan derfor forvente en ny fase med forhandlinger om dette direktiv .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , tillad mig at deltage i denne meget interessante debat og nvne , at jeg er enig i de svar , som kommissren har givet .
Jeg mener dog , at problemet med ungdomsarbejdslsheden nsten er et falsk problem , eftersom vi , hvis vi formr at ge den konomiske vkst i Europa , kan skaffe beskftigelse og f brug for mange unge , og derfor er de unge fra de lande , der nu trder ind , som kan komme og konkurrere p De 15 ' s arbejdsmarked , et gode og ikke et problem .
Mske vil der opst et problem i de lande , som de forlader .
Kort sagt : Det er den konomiske vkst , der har den afgrende rolle at spille for at absorbere de unge , og denne konomiske vkst br ligge alle p sinde .
De unge indvandrere er altid et gode .
Hr . Bushill-Matthews ved udmrket , hvordan de unge portugiseres og de portugisiske indvandreres bidrag har vret afgrende for den store velstand , som hans land , Luxembourg , i jeblikket nyder .
<SPEAKER ID=281 NAME="Diamantopoulou">
Jeg er helt enig , men jeg vil gerne give Dem nogle tal .
For at n mlet om fuld beskftigelse i 2010 skal vi oprette 22 millioner arbejdspladser til de 25 nye lande , fr vi nr en arbejdslshed i hele Europa p omkring 3,5 % - 4 % .
Er det realistisk ?
Som De helt korrekt var inde p , har vi - p betingelse af en udviklingstakt og af gennemfrelsen af de vedtagne reformer - tal fra tidligere , der viser , at vi i lbet af fire r oprettede 5 millioner arbejdspladser alene i de 15 lande .
En kombination af udvikling og reformer kan alts give det nskede resultat .
<P>
For det andet vil jeg sige , at problemet tydeligvis ligger i de lande , som indvandrerne kommer fra .
Vi har fnomenet " hjerneflugt " , hvor landene mister menneskelige ressourcer i den mest erhvervsaktive alder , de klogeste og modigste personer , og det er meget vigtigt , at landene holder p de menneskelige ressourcer . Derfor er vores taktik , navnlig med strukturfondene , at investere i menneskelige ressourcer , isr i disse aldersgrupper .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 32 af Roy Perry ( H-0316 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Fejlagtig anvendelse af direktivet om erhvervede rettigheder med hensyn til britiske lektorer
<P>
Det Forenede Kongerige har i en skrivelse til Kommissionen meddelt , at det ikke er omfattet af artikel 3 , stk . 2 , i direktiv 77 / 187 / EF
<SPEAKER ID=283 NAME="Diamantopoulou">
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen er fuldt ud opmrksom p vigtigheden og alvoren af sprgsmlene vedrrende den antageligt forkerte anvendelse af direktiv 77 / 187 / EF , efter at seminarierne i England og Wales overgik til den private sektor i 1990 ' erne .
<P>
Det har i sandhed medfrt en uafbrudt korrespondance med Kommissionens tjenestegrene siden 1996 .
Det rede medlem er muligvis opmrksom p det faktum , at Kommissionens juridiske analyse afviger fra klagernes .
Iflge vores oplysninger har Det Forenede Kongerige nu gennemfrt direktiv 77 / 187 / EF korrekt i den nationale lovgivning .
Flgelig er tvister vedrrende forkert gennemfrelse principielt en opgave for de nationale domstole .
Derfor har Kommissionens tjenestegrene ved flere lejligheder i renes lb understreget , at de nationale domstole rder over det rette retsgrundlag for at behandle sprgsml vedrrende den pgldende sag .
<P>
Man skal i den forbindelse huske p , at klagerne har henvendt sig til de nationale domstole uden succes .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om , hvorvidt kollektive overenskomster er juridisk bindende i Det Forenede Kongerige , vil jeg gerne understrege , at det ogs er et sprgsml om fortolkning af den engelske lovgivning , hvilket ofte krver en saglig vurdering .
Direktivet og i srdeleshed artikel 3 , stk . 2 , forpligter ikke en medlemsstat til at ndre den juridiske karakter af kollektive overenskomster .
Endvidere , selv om kollektive overenskomster generelt set ikke er juridisk bindende i Det Forenede Kongerige , er der intet , der forhindrer dem i at blive juridisk bindende , hvis de inkorporeres i en ansttelseskontrakt og dermed bliver en del af kontraktbetingelserne .
<P>
Om dette er tilfldet eller ej , er ofte vanskeligt at afgre , og det krver en saglig vurdering .
I modstning til konklusionen fra Employment Appeal Tribunal i klagernes tilflde handlede en nylig retsafgrelse om en sdan bindende kollektiv overenskomst , der finder anvendelse inden for det nationale sundhedsvsen .
I denne retsafgrelse erkendte De Europiske Fllesskabers Domstol udtrykkeligt , at det om ndvendigt er op til de nationale domstole at afgre , om fordelene ved en kollektiv overenskomst binder overfrslen og dermed ogs erhververen i henhold til artikel 3 , stk . 2 .
<P>
Flgelig vil en kollektiv overenskomst , der ikke kan hndhves inden overfrslen , heller ikke hndhves efter overfrslen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Jeg er taknemmelig over , at dette sprgsml er kommet med i sprgetiden .
Jeg lyttede med stor interesse til kommissrens svar , men hun ved udmrket , at det er en ringe trst for mange lektorer i Det Forenede Kongerige , der regnede med , at de fik de samme rettigheder , som de havde i deres tidligere job .
De troede , at med direktivet om virksomhedsoverdragelser havde hb om beskyttelse af deres rettigheder .
Resultatet har vret , at de , der valgte at benytte disse rettigheder , har oplevet 10 rs lnstop , 10 rs fastfrysning af forfremmelsesmuligheder samt fjernelse af pensionsrettigheder .
<P>
Vil kommissren her i eftermiddag sige , om hun mener , at de med rette kan konkludere , at direktivet om virksomhedsoverdragelser - som de troede , ville beskytte dem - har vret en helt igennem vrdils EU-retsakt ?
<SPEAKER ID=285 NAME="Diamantopoulou">
Som De udmrket ved , er der to forskellige problemer . For det frste er der omskrivningen til national ret og vores vurdering heraf , og for det andet er der gennemfrelsen .
Der har vret tusindvis af siders korrespondance i denne sag over mange r .
Hvad angr omskrivningen til national ret , foreligger der nu en retsafgrelse , iflge hvilken omskrivningen til national ret er acceptabel , og der er ikke noget problem med Det Forenede Kongeriges regering .
<P>
Med hensyn til det andet problem , gennemfrelsen , er det op til de nationale domstole at afgre , om direktivet gennemfres korrekt eller ej , og der foreligger en afgrelse fra de nationale domstole , s Kommissionen kan ikke g videre .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Jeg er glad for , hvad kommissren siger om den britiske regerings overholdelse af lovgivningen .
Jeg har selv modtaget henvendelser i lignende sager , srligt vedrrende den manglende beskyttelse af pensionsrettigheder under direktivet om virksomhedsoverdragelser , sdan som det er tilfldet hos en virksomhed i Boreham Wood i min valgkreds .
Jeg vil gerne vide , om kommissren kan lre noget af den sag , som jeg og min kollega har bragt p bane , med hensyn til kommende revisioner af direktivet , selv om det angiveligt ikke er muligt at g videre med sagen i henhold til de gldende regler .
<SPEAKER ID=287 NAME="Diamantopoulou">
Nej , der er ikke noget undervejs , hvad angr ndringer af dette direktiv .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 33-55 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=292 NAME="Bouteflika">
Hr. formand , rede medlemmer , mine damer og herrer , jeg vil frst takke Europa-Parlamentets formand , Pat Cox , for hans venlige invitation , og modtagelse af min delegation og mig selv og for de pne ord , som han har sagt om mig og det algeriske folk , og som er et bevis p vores strke forbindelser med de europiske folk .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg henvender mig til dem , mens det algeriske folk endnu er ved at fjerne eftervirkningerne af det forfrdelige jordsklv , som har fet dem til at srge , at hele srene og traumaerne efter denne katastrofe , genopbygge ruinerne og genskabe livet i de delagte byer og landsbyer .
Det ligger mig meget p sinde at give udtryk for vores dybe taknemmelighed for den solidaritet og sympati , som Europa-Parlamentet har vist os , og for alle de former for bistand , som de europiske lande straks sendte til katastrofeomrdet .
<P>
Dette spontane udtryk for solidaritet har vret til stor trst for det algeriske folk , og jeg vil gerne p deres vegne og p vegne af de familier , der har vret s hrdt prvet , endnu en gang give udtryk for vores flelser af dyb taknemmelighed over for alle dem , der har stet p vores side under denne grusomme prvelse .
<P>
Hr. formand , den 22. april 2002 beseglede Algeriet og EU ved hjtideligt at underskrive en associeringsaftale i Valencia i Spanien en ny og bredygtig forbindelse med fremtidig solidaritet og samarbejde .
<P>
Aftalen er et egentligt konomisk anker , der forbinder Algeriet med EU , og det er et bevis p vores stadige nske , som vores europiske partnere deler , om at basere vores forbindelse p de vsentlige vrdier , gensidig respekt , flles velfrd og venskab .
<P>
De forpligtelser , som vi sammen indgik ved den lejlighed , giver mulighed for at uddybe den politiske dialog mellem Algeriet og EU til fordel for et globalt partnerskab , som forhbentlig lever op til vores forventninger .
<P>
Var det ikke et varsel , at Rom-traktaten blev underskrevet af et Frankrig , som havde fuld suvernitet over et Algeriet , som allerede p tredje r var midt i en national befrielseskrig , og som ikke desto mindre stadigvk var opdelt i tre franske departementer ?
Var der dengang en eneste af de stater , der havde underskrevet Rom-traktaten , der havde god smag og ndsnrvrelse nok til at give udtryk for forbehold over for Algeriet , som var besat og kmpede for sin frihed ?
<P>
Denne forpligtelse er i overensstemmelse med Algeriets konsekvente holdning til fremme af et prioriteret samarbejde med Europa , som det beviste ved det vddeml , som Algeriet indgik om helt fra begyndelsen af 1970 ' erne at gre Europa til dets vigtigste energimarked .
Algeriet ptog sig sine forpligtelser meget tidligt i den forbindelse ved at bygge gasrrledninger gennem Italien og Spanien p vejen til et langsigtet samarbejde med Europa og derved give udtryk for en grundlggende tiltro til europisk integration og fremtidige muligheder for samarbejde med Europa .
<P>
Alt dette viser den vigtighed , som Algeriet altid har tillagt fremme af politisk dialog og konomisk partnerskab med EU , og jeg kan kun glde mig over , at underskrivelsen af associeringsaftalen har styrket denne holdning .
<P>
Vi har altid afholdt regelmssige politiske samrd med EU . Der har vret en livlig og konstruktiv dialog , der har omfattet udveksling af mange delegationer fra politiske partier og parlamentsmedlemmer , som har bidraget til at etablere en atmosfre af forstelse i vores forbindelse p baggrund af et gensidigt nske om at kende hinanden bedre for at skabe et bedre samarbejde .
<P>
Hr. formand , i denne s svre tid for internationale forbindelser str Euro-Middelhavsomrdet over for store udfordringer af forskellig art , som risikerer at forvrre ustabiliteten og splittelserne mellem de to Middelhavskyster .
Middelhavets sydlige kyst er Europas blde mave , som en eminent leder fra det 20. rhundrede engang sagde .
Det var lige netop for at klare denne situation og beskytte os p forhnd mod disse farer , at vi sammen for syv r siden ivrksatte den nyskabende Barcelona-proces , som alle landene i Middelhavsomrdet skulle tilslutte sig .
<P>
For Algeriet er en sdan proces en strategisk referenceramme samt et vigtigt forum for politisk dialog og samarbejde og ogs et instrument , som er relevant til fremme af stabiliteten og sikkerheden i hele Middelhavsomrdet .
Det gav med sine ml og planlagte aktioner hb til befolkningen p Middelhavets sydlige kyst .
<P>
Dette hb fr i dag endnu strre betydning p et tidspunkt , hvor udvidelsen af EU med de steuropiske lande risikerer at trkke EU-medlemsstaternes vk fra syden og mod st og derved forskubbe det primre interessecenter fra Barcelona-processen .
<P>
Jeg er stadig overbevist om , at udvidelsen af EU burde vre en kilde til vrdifuld politisk inspiration , der kunne f os til at udtnke nyskabende samarbejdsformer mellem Europa og landene i det sydlige Middelhavsomrde , og dmpe den berettigede frygt for , at Europa fjerner sig fra sine sydlige naboer .
Det er et sprgsml om ligevgt , og jeg er sikker p , at EU er i stand til forene de forskellige krav . Vi m ikke glemme , at de ogs pvirker stabiliteten og sikkerheden p det europiske kontinent .
<P>
Er det ikke rigtigt , at Algeriet to gange i historien modvilligt har vret indblandet i to verdenskrige , hvor Europa var hovedscenen , og at Algeriet siden Sedan har deltaget i alle Frankrigs krige ?
Euro-Middelhavs-projektet , som vi uden tven har kastet os ud i , betyder , at alle skal forpligte sig helt og fuldt til at gennemfre mlstningerne i Barcelona-erklringen .
I denne forbindelse skal vores aktioner tage hjde for alle de implicerede partneres interesser og vre en lsning p vores mange forskelligartede bekymringer .
Flgelig skal det vre en global , afbalanceret og multidimensionel strategi .
<P>
Hr. formand , den nye globaliseringssammenhng fik os til at hbe , at vkst og udvikling ville foreg i samme tempo .
Landene i Syd gik med til mange ofre , ofte under pres , for at blive en del af denne udvikling i verdenskonomien , og tilpasningen til den nye situation har ofte omfattet smertelige justeringer og medfrt byrdefulde sociale flgevirkninger .
<P>
Vi m nu indrmme , at de lovede udsigter hidtil kun er blevet til virkelighed i de rige lande .
Splittelsen mellem rige og fattige lande er blevet strre og strre .
Den er nu en kilde til fattigdom , vold og intolerance , som ledsages af andre sociale svber , ssom flugt fra landdistrikterne og folkevandringer .
<P>
Som led i oprettelsen af Euro-Middelhavs-frihandelsomrdet har vi forpligtet os til med relativt korte tidsfrister at gennemfre langtrkkende ndringer af vores konomiske og sociale system .
Det er en kmpeudfordring og omfatter store omvltninger i de sociale og konomiske strukturer .
<P>
Vi kan ikke tro p , at det vil lykkes at foretage sdanne ndringer , medmindre associeringsaftalen giver den algeriske konomi , som allerede er belastet af de reformer , der er gennemfrt de sidste 10 r , midler til gradvis og harmonisk at blive integreret i verdenskonomien og f den mervrdi , som vil give den fuldstndig trovrdighed , srlig med hensyn til at ge strmmen af europiske investeringer .
<P>
Trods de vanskeligheder , som jeg lige har nvnt , har Algeriet ivrksat et omfattende program til genoprettelse af konomien og har bevilget midler p 7 milliarder dollars over en periode p fire r .
<P>
Dette er ikke helt nok i forhold til de igangvrende reformer .
EU ' s sttte er afgrende i denne fase , srlig i form af en fast forpligtelse til at blive ved med at holde investeringerne i gang .
<P>
Den ledsagende finansiering , der er bevilget til Euro-Middelhavs-partnerskabet som led i Meda-programmet , er desvrre ikke tilstrkkelig i forhold til de forventninger , der er givet udtryk for .
Budgetbevillingerne til Algeriet for den frste og srlig den anden omgang af bevillingerne til det bilaterale Meda-program er et eksempel herp .
<P>
Hr. formand , de sidste 12 r har vret et frygteligt mareridt for algerierne , som , samtidig med at de har lidt under volden i forbindelse med en srlig brutal form for terrorisme , ogs har mttet klare naturkatastrofer med flere rs trke , oversvmmelser og flere jordsklv , hvor det seneste lige har delagt omrdet omkring Algier .
Selv om der spontant og generst blev givet udtryk for international solidaritet i forbindelse med de sidste to naturkatastrofer , har befolkningen i Algeriet til gengld mttet leve med flelsen af at vre overladt til deres skbne i al den tid , hvor de var udsat for afpresning , delggelse og massakrer udfrt af terrorister , som hvdede at vre motiveret af religise motiver , hvilket var det mest grusomme .
Det har taget lang tid for den udviklede del af verden at forst truslen fra dette fnomen , som har bemgtiget sig den ideologiske agtvrdighed og brugt demokratiet til at overbevise den offentlige mening i Europa om , at den har ret til at delgge det algeriske samfund .
<P>
Disse terroristorganisationer har endog fet asyl og handlefrihed i en rkke strre europiske byer , hvor massakrene i Algeriet stadig gav anledning til sprgsml og tvivl , hvilket viste en total uvidenhed om de interne forhold i Algeriet og den trussel , som det udgjorde mod resten af verden .
Frst efter begivenhederne i USA den 11. september 2001 ndrede verdens opfattelse sig , og det blev muligt at se terrorisme som en international svbe , som det ville vre ndvendigt at bekmpe ndeslst p verdensplan .
Jeg mener , at jeg kan sige , at fra det tidspunkt forstod man bedre Algeriets situation , og det algeriske folks ofre blev endelig fuldt ud vrdsat .
<P>
Terrorisme er en trussel mod selve fundamentet for det civiliserede samfund .
Det haster med at stte en stopper for denne nihilistiske terroristkultur .
Det er imidlertid endnu vigtigere at bekmpe grundlaget ikke kun for terrorismens udtryk , men frst og fremmest dens rsager , rdder og alt , hvad der nrer den .
Verden vil aldrig kunne opbygge noget fast eller varende , medmindre den har dette ml fast for je og prioriterer det .
Fattigdom avler imidlertid vold , og hvis vi ikke bekmper fattigdom , bekmper den os .
Og s kommer vi aldrig til fuldt ud at glde os over en fredelig og sikker verden .
<P>
Efter 12 rs kamp er de sikkerhedsmssige forhold i Algeriet blevet forbedret betydeligt , men det er stadig ndvendigt med forsigtighedsforanstaltninger og beskyttelse p grund af de isolerede voldshandlinger , der forekommer fra tid til anden .
Politikken med civilt sammenhold og national forsoning , som jeg indfrte , lige s snart jeg blev indsat som prsident , har bidraget betydeligt til at dmpe de sociale spndinger og har reduceret volden i forbindelse med terrorisme til det hidtil laveste niveau .
I dag er volden ikke lngere en hindring for at genoptage den konomiske aktivitet og vkst eller for nationale og udenlandske investeringer .
<P>
P samme mde er det politiske liv blevet genoptaget , og sidste r blev der taget flere vigtige skridt til afholdelse af valg til den lovgivende forsamling og lokalvalg , som begge var krystalklare og fuldstndig gennemsigtige , og forfatningsndringen , som ophjede amazigh til et nationalt sprog .
Vores villighed til at skabe en retsstat , der overholder de demokratiske regler og respekterer den politiske pluralisme , er igen blevet styrket af disse demokratiske fremskridt .
<P>
Den algeriske regering er overbevist om , at styrkelsen af den demokratiske proces og fremskyndelsen af konomiske og sociale reformer vil gre det muligt at skabe og styrke et civilt samfund , der kan give sit bidrag til et opsving i Algeriet , samtidig med at den enkeltes rettigheder og pligter respekteres .
Regeringens overordnede strategi prioriterer automatisk dialog og samrd og gr dem til ikke blot et instrument til politisk og social styring , men ogs en vgtig faktor til fremme af den ndvendige politiske og sociale konsensus .
<P>
I denne strategi , der er baseret p dialog , indtager konomiske og sociale problemer og de mange sociale krav , der er en naturlig flge af disse problemer , en srlig plads p grund af de enorme byrder , der belaster en nationalkonomi , der er i frd med at ndres og bne op for markedskonomiens behov .
Det er bestemt ikke let at g fra plankonomi til markedskonomi , ligesom det heller ikke er let at g fra politisk streng statsstyring til demokratisk benhed .
Hvad mere er , har markedskonomi ligesom demokrati sin oprindelse i en kultur , der ikke kan ptvinges .
<P>
P et andet plan sker konsolideringen af en retsstat ogs gennem en forpligtelse til en reform af uddannelsessystemet , de statslige strukturer og retsvsenet .
Reformen af straffeloven og loven om straffelovsproceduren , som Algeriet har pbegyndt , skal give strre sikkerhed for domstolenes uafhngighed og pressefriheden , som vi er grundlggende forpligtet til , og p denne mde forsge at styrke de tilknyttede erhvervs etik .
<P>
I vores lande er for meget " stat " en skv udvikling .
Statens forfald frer p den anden side til katastrofe og anarki .
<P>
Sprgsmlet om menneskerettigheder er et af vores hovedanliggender .
Det indgr i de skridt , som vi tager til at konsolidere en retsstat .
Vi er bevidst om vores mangler p dette omrde , men vi ved alle , at i ethvert samfund krver overholdelse af menneskerettighederne lang lretid , hvilket frer til en gte menneskerettighedskultur .
Det er vi meget opsat p , og vi arbejder videre p det .
Oprettelsen af den nationale rdgivende komit for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder er et svar p denne bekymring og viser , at vi er villige til at gre fremskridt p dette omrde .
<P>
Med den associeringsaftale , der nu forbinder os med EU , kan vi udvide vores kontakter og handel med europiske lande , og jeg er overbevist om , at det vil fre til en styrkelse af de demokratiske tendenser i Algeriet og mod strre benhed over for menneskerettighedskulturen .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , er det det rette sted , er det den rette tid ?
Det tror jeg , at det er , og jeg er i god tro .
Det er derfor med smerte , at jeg igen henviser til mindet om ofrene for den krise , som Algeriet har gennemlevet . Jeg vil forsikre ofrenes familier , som jeg str her foran Dem , om den medflelse , som hele det algeriske folk fler for dem i deres smerte .
Det internationale samfund har ligeledes vist sin sympati og medflelse for dem .
<P>
Lige efter det forfrdelige jordsklv , som rystede adskillige provinser eller wilayas , anmodede jeg de algeriske myndigheder om straks at mobilisere alle civile og militre ressourcer for at klare den nationale katastrofe .
<P>
Dagen efter vedtog Ministerrdet de ndvendige ndhjlpsbeslutninger , som regeringen omgende ivrksatte .
Sledes mobiliserede den nationale folkehr , sikkerhedsstyrkerne , civilforsvarsmyndighederne , lgetjenesterne og de paramedicinske tjenester , Sonelgaz , den algeriske vandforsyningsmyndighed og andre strre offentlige tjenester med en udprget pligtflelse alle de tilgngelige menneskelige og materielle ressourcer og forenede deres indsats for at klare krisen og den tragiske situation , som Algeriet pludselig stod over for .
<P>
Nr jeg taler til Dem her i dag , vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed srlig for den store blge af national solidaritet , som spontant opstod over hele landet hos alle borgere , og srlig de unge , som var opsat p at give deres brdre i nd hele nationens sttte .
<P>
Jeg nsker ogs at understrege den store internationale solidaritet , som viser den agtelse , som Algeriet nyder i dag , og den respekt , som verden fler for det algeriske folk .
Alle de lande , store og sm , rige og mindre rige , som jeg nu udtrykker min taknemmelighed over for , samt de telefonopringninger og meddelelser med udtryk for kondolence og sympati , som jeg har modtaget , har givet udtryk for , at de er villige til at levere enhver materiel bistand , som Algeriet mtte have brug for , og de har vret opsat p at vise deres oprigtige og broderlige solidaritet i form af praktiske gestus , som hele den algeriske befolkning stter srlig pris p .
<P>
Jeg vil i den forbindelse srlig hylde de specialredningshold fra lande , som er vores brdre og venner , og som sammen med den nationale folkehr , civilforsvarsmyndighederne og de algeriske lgehold har gjort et beundringsvrdigt og bemrkelsesvrdigt arbejde og har ydet en bistand , som vi stter stor pris p i disse vanskelige tider .
Denne udsdvanlige kde af national og international solidaritet er blevet usdvanlig godt understttet af de fleste medier , som har gjort alt for i dette tilflde at yde en gte public service ved at stille deres kommunikations- og senderessourcer til rdighed for ofrenes familier .
<P>
Under disse triste omstndigheder m jeg understrege , at staten har gjort sin pligt , regeringen har ptaget sig sit ansvar , de offentlige institutioner og tjenester har spillet deres rolle , og statens civile og militre personale , de lokale myndigheder og de offentlige institutioner og virksomheder har gjort , hvad der blev forlangt af dem .
Jeg har personligt kontrolleret , at hjlpen til ofrene fungerede smidigt , og overvget ivrksttelsen af alle former for foranstaltninger p dette omrde , samt srget for , at alle institutioner i Algeriet stadig er mobiliseret til dette forml .
<P>
Til sidst vil jeg vende mine tanker til det folk , som har lidt , og som har mdt denne frygtelige prvelse med eksemplarisk mod og vrdighed . Jeg vil sige til dem her fra Parlamentet med Dem som vidne , at vi vil ptage os at genopbygge de omrder , der er berrt af jordsklvet .
Det algeriske folk har igen vist , at solidaritet ikke er et tomt ord for dem , og at de vil finde styrken og evnen i dem selv til at overvinde denne nye prvelse .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , stillet over for Europa sger det afrikanske kontinent efter en mde at slippe ud af sin underudvikling , og ligesom det europiske kontinent forsger det at opn enhed gennem en bedre koordination af dets indsats og bedre anvendelse af ressourcerne .
Det er hensigten at basere dette ambitise foretagende p et bredt konomisk program , som for tiden kendes under navnet NEPAD , og som de afrikanske ledere igen har forelagt for G8-landenes statsoverhoveder p mdet i vian .
Jeg omtaler dette , fordi jeg ved , hvor interesseret europere er i alt , hvad der angr Afrika , og fordi de altid har stttet afrikanernes bestrbelser p at deltage i udviklingen i verden .
<P>
I Afrika har udviklingen , som man kalder det " nye navn for fred " , lnge vret mere forbundet med hmmende byrder af egoisme end med generse udbrud af et dynamisk begreb som samhrighed mellem nationerne .
<P>
De skaldte tabte rti for udviklingslandene er blevet efterfulgt af mere af det samme , og fattigdommens , sultens og pandemiens spgelse dukker konstant op igen i Afrika .
<P>
De afrikanske lande har lrt meget af deres fiaskoer og fejltagelser , af deres konomiske og sociale valg og af gennemfrelsen af srlig restriktive tilpasningsprogrammer .
Det str sledes ved enden af en vej , som har vret lrerig , og vi kan nu begynde at overveje muligheden for en effektiv afrikansk integration , der skal udformes som et langsigtet , kompleks og multidimensionalt projekt og stttes af samarbejde med udlandet .
Det er en mulighed , fordi Afrika modigt har foretaget en holdningsmssig revolution for at sikre en fremtid med demokrati , fred og fremgang .
Den beslutning , som organisationen til afrikansk enhed traf p topmdet i Algier til afskaffelse og forkastelse af forfatningsstridige ndringer i politiske styrer , var en historisk beslutning , der markerede en vigtig etape i Afrikas udvikling .
I samme nd faststter Det Nye Partnerskab for Afrikas Udvikling ( nu kendt under navnet NEPAD ) nye fremgangsmder , som er baseret p specielt afrikanske bestrbelser , som er prget af ansvarlighed og solidaritet , ssom " gennemgang af ligemnd " , som er en ordning , hvor de afrikanske statsoverhoveder frivilligt underkaster deres interne handlinger deres ligemnds serise og strenge vurdering .
Den institutionelle struktur i Den Afrikanske Union omfatter forskrifter , der skal sikre , at de nationale regeringer er af en sdan art og fungerer demokratisk p en sdan mde , at de kan klare angreb og forsg p at omvlte dem , sledes at den flles afrikanske aktion er i overensstemmelse med regler , som ingen m bryde .
<P>
Det er yderst vigtigt , at vi virkelig fr globaliseringen vendt til en mulighed for udviklingslandene i Syd ved at fremskynde nye former for partnerskab , der kan udlse dynamikken i bredygtig vkst og udvikling .
P denne baggrund skal globaliseringen , der giver sig udtryk i en sammentrkning i sted og tid , kunne gres mere menneskelig og demokratisk , for hvis ikke man fremmer alle aktrers lige deltagelse i samtidshistoriens store bevgelse , risikerer man , at globaliseringen reelt kommer til at give frit spil til voldelige krfter , der er fjendtligt indstillet over for nationale og internationale samfunds samhrighed .
<P>
De tragiske begivenheder den 11. september 2001 , som var hjdepunktet af rdsel , viser den sandhed , at der i verden af i dag og i morgen ikke findes noget tilflugtssted med sikkerhed og fremgang i omgivelser med srbarhed , uroligheder og stor fattigdom .
<P>
Nr den internationale debat pakker berettigede bekymringer ind for at stadfste status quo , nr flgerigtigheden i magtforhold har mere vgt end gensidig forstelse , og nr fornuftens stemme kvles eller ignoreres p den internationale scene , finder ekstremister en uudtmmelig nrende kilde i de uretfrdigheder , skuffelser og frustationer , som mennesker oplever til daglig .
<P>
Lsningen p voldsfnomenet ligger grundlggende i korrekt forvaltning af internationale forbindelser og fremme af menneskerettighederne i deres udelelighed og universalitet p verdensplan .
Det forudstter , at det internationale samfund opgiver sin tidligere praksis og bner sig for nye horisonter i sin sgen efter en skbne , som er kvalitativt bedre for menneskene .
Det forudstter ogs , at Afrika fr sin rimelige andel af fordelene ved vksten i verdenskonomien og bliver et attraktivt center for strmmene af kapital og teknologi , som det mangler i s hj grad , sledes at det kan ptage sig det primre ansvar for dets egen udvikling og bidrage til en strre ligevgt i det internationale samfund , der er ved at opst .
<P>
Vi vil gerne tro , at mdet i vian har styrket dette budskab , og at G8-landene har bekrftet deres tro p Afrikas genrejsning og fornyet deres beslutning om at give det al deres sttte i alles interesse .
<P>
Algeriet er et af de afrikanske lande , der grundlagde NEPAD , og dets aktiviteter p den afrikanske politiske scene afspejler den vsentlige rolle , som det spiller ved at ptage sig ansvaret for og lse de problemer , der opstr p vores kontinent .
<P>
Der er ved at opst en ny dynamik i Afrika , hvad enten den drejer sig om at lse konflikter , uddybe den demokratiske proces , forbedre ledelsen , styrke den institutionelle kapacitet eller vre bedre forberedt p at ptage sig ansvaret for den menneskelige dimension i udviklingen .
<P>
P et lavere plan arbejder vi sammen med vores andre partnere i Nordafrika for at give Den Arabiske Maghreb-Union indhold , som Algeriet for tiden har formandskabet for .
Jeg har personligt tiltro til AMU ' s fremtid .
Jeg har ptaget mig at omstrukturere den p et sundt og sikkert grundlag .
Jeg har ikke opgivet hbet om snart at kunne indkalde til et topmde i AMU , hvor vi kan genetablere det underregionale samarbejde .
Algeriet er opsat p dette ml , som ikke kan gres betinget af lsningen af sprgsmlet om Vestsahara , som i sidste ende krver anvendelse af international ret og gennemfrelse af FN ' s forligsplan , som vi fortsat sttter .
Her spiller FN en central rolle , ligesom afholdelsen af den vigtige folkeafstemning om selvbestemmelse .
<P>
Den nylige udvikling i Mellemsten , der er et flsomt omrde , og som har lidt s meget , er en stor udfordring for os alle p grund af den alvorlige trussel , som det udgr mod stabiliteten og sikkerheden i omrdet og verdensfreden .
<P>
Det palstinensiske folk , som er bervet deres mest grundlggende rettigheder , lider fortsat under rdslen ved en brutal besttelse , som har varet for lnge , og de betaler en tung afgift over for Israels uforsonlighed og systematiske stdige modstand mod ethvert fredsinitiativ . Det sidste initiativ , kreplanen for fred , har givet anledning til intet mindre end 14 vsentlige forbehold fra Israel , som fuldstndig har delagt det ganske vist beskedne indhold i planen .
<P>
Det er p hje tid , at det internationale samfund og srlig FN ' s Sikkerhedsrd tager sig sammen og gr ind p det palstinensiske folks berettigede krav om endelig at f deres egen uafhngige stat ...
( Bifald ) ...
inden for rammerne af respekten af alle regionens folks ret til at leve i fred og sikkerhed .
Vi hber , at Israels uacceptable uforsonlighed og gentagne krav ikke fr det seneste forsg p at finde en lsning i form af Kvartettens kreplan til at sl fejl trods indholdets noget usikre art .
<P>
Det er ogs p tide , at de syriske og libanesiske terrorister , der stadig er besat af Israel , befries og sendes tilbage til deres legitime ledere .
<P>
Situationen i Irak er ogs en kilde til stor bekymring i den arabiske verden .
Algeriet gr i denne sammenhng ind for streng overholdelse af loven og international ret .
Vi mener nu , at man opnr politisk stabilitet i Irak ved at genetablere landets suvrenitet ...
( Bifald ) ...
og at det internationale samfund reprsenteret af FN skal inddrages reelt i enhver proces vedrrende politisk genopretning og genopbygning i Irak .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har forsgt at give et billede af situationen i Algeriet og en rkke andre sprgsml , bde interne og internationale , som bekymrer os .
Jeg har forsgt at give en bedre forstelse af situationen i Algeriet , som medlemmerne af Parlamentet altid kan vurdere selv ved at besge os i Algeriet , hvor de altid er velkommen , og hvor vi med glde modtager dem og lytter til deres kommentarer og isr til deres rd .
Sdanne udvekslinger , som er baseret p gensidig tillid samt et allerede etableret venskab , er vigtigere end nogensinde fr , nu hvor vi er forbundet af en associeringsaftale , som styrker den gensidige solidaritet .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig igen takke Dem for den velkomst , som De har givet min delegation og mig , og for at have villet lytte til , hvad jeg har at sige .
<P>
Herfra vil jeg med Deres tilladelse sige , at Algeriet ogs er beregnet til enten at klare sig eller at lre af dets onde skbne .
I en national blge af forsoning mellem algierne vil hbets marker snart vre grnne igen , og frugttrerne vil blomstre p ny .
Modgangens og den nationale uenigheds vind vil uden tvivl vre overvundet ved Guds nde , og takket vre det algierske folks stdighed , der er hrdet som stl gennem lidelser , og i en stadig mere indbyrdes afhngig og solidarisk verden takket vre det internationale samfunds bistand og sttte .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden.">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres officielle besg i Europa-Parlamentet . Det er , som jeg allerede har understreget , et besg uden fortilflde og derfor det frste .
Jeg vil gerne takke Dem for Deres fascinerende tale , som har rrt os alle , og som vi har lyttet til med stor interesse .
<P>
Mine kre kolleger , forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0154 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om grnseoverskridende overfrsel af genetisk modificerede organismer ( 15546 / 1 / 2002 - C5-0081 / 2003 - 2002 / 0046 ( COD ) ) ( Ordfrer : Sjstedt ) .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL)">
Tak , hr. formand .
Da man forhandlede sig frem til Cartagena-protokollen i 2000 , indebar det en betydelig succes for Den Europiske Union .
Det var ogs en succes for alle os , der nsker , at den frie handel skal eksistere sammen med hensynet til miljet og respekten for forbrugerne .
Gennem protokollen prciseres vilkrene for den globale handel med genetisk modificerede produkter .
I dag har 49 lande ratificeret protokollen .
Der mangler kun , at t land mere ratificerer protokollen , fr den trder i kraft .
<P>
I det lovudkast , som vi nu skal diskutere , faststtes EU ' s regler for eksport af genetisk modificerede organismer .
I og med at Den Europiske Union vedtager disse regler , opfylder den kravene i Cartagena-protokollen .
Disse nye regler kommer netop p det rigtige tidspunkt , og de kan eventuelt ogs fungere som forbillede og inspiration for stater , som netop nu er i frd med at udarbejde deres egne regler .
Sammenlignet med Kommissionens forslag er de regler , som vi skal vedtage i morgen , lidt strengere og lidt tydeligere .
De ligger i hjere grad p linje med protokollens krav og gr endnu lngere p visse omrder .
<P>
I Parlamentet har vi fokuseret p at skrpe forslagene p visse ngleomrder .
Vi har srget for , at regler og definitioner ikke bliver svagere end det , der foreskrives i protokollen , og at der nu altid krves udtrykkelig godkendelse fra importlandet , for at eksporten kan finde sted .
Det siges nu helt klart i forslaget til retsakt . Det sls fast , at et manglende svar fra importlandet aldrig kan opfattes som en stiltiende godkendelse .
Importlandets lovgivning skal altid respekteres .
I forslaget sls det fast , at vi ikke m eksportere noget fra EU , som ikke er tilladt inden for EU . Det fremgr , at man skal sikre en hj grad af benhed , og at offentligheden skal informeres om den eksport , der finder sted .
Det tydeliggres ogs i forslaget , at der skal vre tale om et tydeligt ansvarsforhold , sledes at det er den egentlige eksportr , som anmelder eksporten .
<P>
Alt i alt betyder den tekst , som vi nu skal vedtage , at Europa-Parlamentet har vundet gehr for omkring 80 % af det , vi nskede at gennemfre ved frstebehandlingen .
Vi har ogs forhandlet om dette forslag med Ministerrdet .
Coreper har allerede vedtaget den tekst , som vi skal vedtage i morgen .
P den mde kan vi undg en forligsprocedure , og lovgivningen vil ligge klar , nr protokollen trder i kraft p globalt plan .
Det har vret muligt takket vre en betydelig grad af sammenfaldende synspunkter mellem Ministerrdet og Parlamentet .
Der har ogs vret tale om en tydelig kompromisvilje og en vilje til at arbejde hurtigt de politiske grupper imellem .
Det er sket efter et godt samarbejde med skyggeordfrerne , som jeg vil takke , ingen nvnt , ingen glemt .
Vi har ogs haft et meget tt samarbejde med frst det danske og senere det grske formandskab .
De fortjener ogs en tak . Det samme glder de ansvarlige i Kommissionens miljdirektorat , som har vret til meget stor hjlp .
<P>
Ved at vedtage disse regler viser vi , at miljhensyn og respekt for udviklingslandenes lovgivning og nglebegreber i EU ' s syn p den globale handel med genetisk modificerede produkter .
Det er ndvendigt , fordi USA i jeblikket presser p for at f en afgrelse om denne type sprgsml inden for Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) .
For nylig har vi set eksempler p , hvordan USA har dumpet genetisk modificerede levnedsmidler i lande , som ikke tillader disse i deres egen nationale lovgivning .
Dette viser med stor tydelighed , hvor vigtigt det er , at EU netop p dette tidspunkt vedtager regler , som peger i retning af en mere ansvarsfuld , trovrdig og langsigtet holdning til disse komplicerede og meget kontroversielle sprgsml .
<SPEAKER ID=299 NAME="Wallstrm">
- ( SV ) Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet . Frst vil jeg p svensk takke ordfreren , Jonas Sjstedt , for et udmrket stykke arbejde i dette meget komplicerede sprgsml .
Det er et sprgsml , som har stor betydning , ikke kun for os europere , men ogs for resten af verden og navnlig for udviklingslandene .
<SPEAKER ID=300 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det aktuelle forslag hnger sammen med EU ' s nylige ratifikation af Cartagena-protokollen om biosikkerhed .
Som vi allerede har hrt , er det overordnede forml med denne FN-aftale at indfre flles regler for grnseoverskridende overfrsel af GMO ' er for at beskytte biodiversiteten og menneskets sundhed p verdensplan .
<P>
EU skal leve op til sine internationale forpligtelser og gennemfre bestemmelserne i protokollen om biosikkerhed i vores egen lovgivning .
Det er formlet med de forslag , vi diskuterer i dag .
<P>
Kommissionen har allerede udtrykt forbehold vedrrende nogle politiske punkter i denne procedure , srligt fordi den flles holdning , der blev vedtaget under frstebehandlingen , gr ud over bestemmelserne i protokollen om biosikkerhed p en lang rkke punkter .
Trods forbeholdene er Kommissionen villig til at samarbejde p baggrund af den pakke af kompromisndringsforslag , som vi diskuterer i dag , for at ge chancerne for at n til enighed under andenbehandlingen .
I en nd af kompromisvilje vil Kommissionen sledes ikke modstte sig pakken .
Kommissionen mener imidlertid fortsat , at det kunne have vret bedre at holde sig tttere op ad bestemmelserne i protokollen for ikke at lgge en urimelig stor byrde over p EU ' s eksportrer .
<P>
Ikke desto mindre finder Kommissionen det vigtigt at gre hurtige fremskridt for at f gennemfrelseslovgivningen vedtaget inden protokollens ikrafttrden .
Som hr . Sjstedt sagde , sker det snart , da 49 lande allerede har ratificeret den , og der skal indgives 50 ratifikationsinstrumenter , for at den kan trde i kraft .
<P>
Jeg vil understrege , at EU helt fra starten har vret en vigtig aktr under disse internationale forhandlinger .
Jeg husker det tydeligt , da det var min frste opgave som ny kommissr .
Vi skal sende et klart signal om , at vi agter at leve op til vores forpligtelser , og vi skal vre klar til fuldt ud at gennemfre protokollen straks efter dens ikrafttrden , hvilket nu skulle ske inden for nogle f mneder .
<P>
Kommissionen kan sttte den pakke af ndringsforslag , der er forelagt Parlamentet til godkendelse som en del af et kompromis .
Pakken bestr af ndringsforslag 19-26 .
Jeg vil kort kommentere nogle af ndringsforslagene fra pakken for at illustrere Kommissionens holdning .
<P>
ndringsforslag 19 anerkender behovet for at respektere den importerende part eller ikke-part , der kan reguleres af rammerne for sikkerhed i overensstemmelse med protokollen .
Det er i overensstemmelse med den holdning , som Kommissionen har indtaget ved adskillige lejligheder i internationale fora , nemlig at man respekterer landenes ret til et frit informeret valg , hvad angr GMO ' er .
Kommissionen kan sledes acceptere ndringsforslag 19 .
<P>
Den kan acceptere ndringsforslag 24-26 om at forbedre offentlighedens adgang til oplysninger vedrrende grnseoverskridende overfrsel af GMO ' er i overensstemmelse med den overordnede ramme for offentlighedens adgang til miljoplysninger og i overensstemmelse med direktiv 2001 / 18 / EF om udstning af GMO ' er i miljet .
<P>
ndringsforslag 21 og 22 indeholder en forpligtelse til at vente p forudgende skriftligt samtykke , inden man eksporterer GMO ' er .
Kommissionen mener , at det gr ud over protokollen om biosikkerhed , og det er ogs det eneste ndringsforslag i pakken , som Kommissionen havde alvorlige forbehold over for .
Som en del af det overordnede kompromis kan Kommissionen imidlertid tilslutte sig begge ndringsforslag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Parlamentet har arbejdet hurtigt og gennemsigtigt i tt samarbejde med Kommissionen og Rdet .
Jeg vil derfor atter takke ordfreren , hr . Sjstedt , for hans indsats .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne begynde med at takke ordfreren , hr . Sjstedt , for det positive og fair samarbejde .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen samt det danske og naturligvis isr det nuvrende grske formandskab , som har arbejdet engageret p at opn et kompromis mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
Vi vil meget gerne undg en forligsprocedure for denne betnkning , for den drejer sig , nr alt kommer til alt , om gennemfrelsen af Cartagena-protokollen om biosikkerhed og beskyttelse af den biologiske diversitet , som er en hjertesag for alle .
EU spillede en vigtig rolle i forhandlingerne om Cartagena-protokollen .
Det gr det s meget mere vigtigt at omstte protokollen til fllesskabslovgivning nu og dermed udsende et klart politisk signal om vores fortsatte engagement .
<P>
Det , der har hjst prioritet i forslaget her , er at finde en lsning , hvilket endnu ikke er lykkedes os , p sprgsmlet om EU ' s eksport af levende GMO ' er til tredjelande .
Gennemfrlighed er her den vigtigste parameter .
Vi skal fastlgge realistiske love , som kan gres gldende i praksis .
Jeg er derfor glad for , at Rdet i denne forordning ikke har indfjet en rkke ndringsforslag , der blev foreslet ved frstebehandlingen , f.eks. om at medtage hjlpestoffer .
ndringsforslagene havde til forml at gribe ind i igangvrende lovgivningsprocedurer gennem denne betnkning om gennemfrelse af Cartagena-protokollen .
Med " igangvrende lovgivningsprocedurer " mener jeg lovgivningen om genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer , mrkning og sporbarhed .
Vi drftede dette og stemte om det ved andenbehandlingen i udvalget for bare to uger siden .
Resultatet var nsten lige , meningerne er delte , og det er stadig usikkert , hvordan plenarmdet vil stemme i juli .
Det ville derfor vre helt forkert at prve at forudsige resultatet .
<P>
Der er ogs frst stemt om dette forslag til direktiv om miljansvar ved frstebehandlingen .
En endelig beslutning om dette sprgsml er i hvert fald ikke i sigte endnu .
Derfor blev alle udtalelser om ansvarssprgsmlet i forbindelse med GMO ' ers og hjlpestoffers sporbarhed i den aktuelle betnkning om grnseoverskridende overfrsel eftertrykkeligt afvist .
Disse sprgsml har intet at gre med gennemfrelsen af Cartagena-protokollen i fllesskabslovgivningen .
Relevante ndringsforslag fra frstebehandlingen nede imidlertid heller ikke til denne andenbehandling .
<P>
Det glder mig , at Rdet har besluttet principielt at vedtage mine ndringsforslag vedrrende undtagelser i anmeldelses- og informationssystemet for GMO ' er i transit og i lukkede systemer .
Disse undtagelser er ndvendige for at sikre , at forskningen ikke hindres .
Rdet har ogs gjort det klart , at proceduren for forudgende informeret samtykke , der anfres i Cartagena-protokollen , kun skal glde de frste overfrsler .
Omvendt skaber dette en undtagelse i informationsproceduren for GMO-eksport til et tredjeland , hvis dette tredjeland allerede har godkendt , at et andet land kan importere den samme GMO .
Undtagelsesbestemmelserne er ndvendige , fordi proceduren for forudgende informeret samtykke , som informationsproceduren i dette tilflde , ikke garanterer nogen forbedret sikkerhed og simpelthen ville vanskeliggre grnseoverskridende overfrsel undvendigt .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at betnkningen her med alle de kompromiser , vi har foreslet , er god og kan gennemfres , og jeg opfordrer alle til at stemme for alle kompromisndringsforslagene .
Det vil bringe os p ret kurs , og vi kan undg en langvarig forligsprocedure .
<SPEAKER ID=302 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige en stor tak til hr . Sjstedt for et fremragende arbejde med at f gennemfrt Catagena-protokollen om biosikkerhed i Europa .
Der har vret vist en stor benhed og et meget stort nske om at n resultater fra Sjstedts side , men jeg finder ogs , at Kommissionen og Rdet - bde det danske formandskab og det grske formandskab - har medvirket meget positivt , sledes at vi nu kan undg en langvarig forligsudvalgsbehandling .
<P>

Vi fr nu et hjt beskyttelsesniveau i forhold til reglerne for eksport af GMO ' er fra EU , og specielt udviklingslandene , synes jeg , bliver beskyttet p en god mde - de fr en reel valgsituation i forbindelse med import af GMO-produkter , selv om de jo kan tnkes at blive udsat for en ganske aggressiv markedsfring fra dele af industrien .
<P>
Langt de fleste af Parlamentets ndringsforslag er blevet accepteret , og det betyder , at vi kan f Catagena-protokollen gennemfrt uden svkkelser , uden politisk bestemte svkkelser - tvrtimod med visse skrpelser i forhold til protokollens ordlyd .
Det indebrer bl.a. , hvad jeg ser som det allervigtigste , at der ikke kan ske en eksport af GMO ' er , uden at importlandet udtrykkeligt samtykker .
Det er ikke nok , at der blot er en manglende reaktion - det kan ikke udlgges som et stiltiende samtykke .
Der skal et udtrykkeligt samtykke til , og det , synes jeg , har vret helt afgrende i disse forhandlinger .
<P>
Efter min mening yder resultatet et vigtigt bidrag til det samlede lovkompleks , vi nu snart fr omkring GMO ' erne , til beskyttelse af vores sundhed , men frem for alt til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed , selv om man nu har bnet for dette med at kunne genmanipulere naturens produkter .
Men dette er et godt bidrag til det samlede billede .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren for hans udmrkede arbejde med dette emne , der har gjort det muligt for os at n til enighed her under andenbehandlingen .
P et tidspunkt , hvor GMO ' erne er genstand for en intens debat i ikke blot Europa , men ogs resten af verden , er det afgrende , at vi i det mindste kan blive enige om nogle aspekter af forordningen .
<P>
Blandt de vigtigste punkter i denne betnkning er kravet om forudgende skriftlig samtykke fra importlandet , inden en grnseoverskridende overfrsel af GMO ' er kan finde sted , Kommissionens pligt til at stille eksportanmeldelser til rdighed for offentligheden samt kravet til medlemsstaterne om at forebygge tilfldig grnseoverskridende overfrsel af GMO ' er . Sidstnvnte hnger sammen med jeblikkets store debatemne , sameksistens .
<P>
Vi taler her om at gennemfre Catagena-protokollen , der dkker eksporten af GMO ' er til lande uden for EU .
Som andre allerede har sagt , trder protokollen i kraft , nr den er ratificeret af 50 lande .
Jeg var glad for at hre kommissren sige , at 49 lande plus Det Europiske Fllesskab allerede har ratificeret den .
Da otte medlemsstater har ventet p vedtagelsen af denne forordning , vil en positiv afstemning i morgen nsten vre ensbetydende med Catagena-protokollens ikrafttrden .
Det vil f stor betydning for specielt de fattigste lande , der fr mulighed for at vlge , om de nsker at acceptere GMO ' er - en valgmulighed , som vi nsker , at alle skal have , herunder ogs de mennesker , der er afhngige af hjlp .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , det glder mig meget , at det har vret muligt for Rdet , Kommissionen og Parlamentet at indtage et flles standpunkt her .
Det ville have vret trist , hvis det ikke havde vret muligt at opn enighed om et s vigtigt emne .
<P>
Som hr . Lund allerede har nvnt , vedtog Rdet i frste omgang enstemmigt , at eksportrerne skal have godkendelse fra det importerende land , fr de foretager den frste grnseoverskridende overfrsel .
For at mde Kommissionen p halvvejen stemte Rdet og Parlamentet s for kravet om , at denne godkendelse skulle foreligge skriftligt forud for den frste grnseoverskridende eksport af en GMO .
<P>
Det var ogs muligt at opn enighed mellem Parlamentet , Rdet og udvalget med hensyn til eksportrernes anmeldelsesdokumenter .
Eksportren skal i mindst fem r opbevare oplysninger i tilknytning til en anmeldelse samt bekrftelsen af modtagelsen fra den kompetente myndighed i det importerende land .
Eksportren skal desuden sende disse dokumenter til myndigheden i medlemsstaten , hvorfra GMO ' en eksporteres , samt til Kommissionen .
Kommissionen gr derefter dokumenterne tilgngelige for offentligheden i overensstemmelse med EU ' s forordninger om adgang til miljoplysninger .
<P>
Jeg er sikker p , at den nye enighed mellem Rdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen vil give offentligheden lejlighed til at f oplysninger til enhver tid om alt , hvad der sker .
Jeg er i hvert fald sikker p , at disse bestemmelser vil vre effektive .
Jeg hber , at denne nye forordning vil overvinde det meste af offentlighedens mistillid til GMO ' er .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , ligesom alle andre hilser ogs jeg denne betnkning velkommen .
Vi skal ikke undervurdere betydningen af det fremskridt , vi gr med morgendagens afstemning i Parlamentet .
Det vil bringe alle EU-landene i overensstemmelse med Cartegena-protokollen og stte dem i stand til at ratificere den .
Ratifikationerne vil f protokollen til at trde i kraft .
Derefter vil flere lande i verden hurtigt ratificere den for at sikre sig , at de kommer med til den frste konference i april 2004 for de parter , der vil fre Cartegena-protokollen ud i livet inden for rammerne af et internationalt handelssystem .
<P>
Det hilser jeg velkommen .
Det er et glimrende fremskridt .
Det viser , hvordan vi kan indfre den nye gensplejsningsteknologi .
Vi kan kontrollere den , bruge den , markedsfre produkterne og give folk valgmuligheder , uanset hvor i verden de befinder sig , og uanset om de er rige eller fattige .
<P>
Jeg glder mig over denne betnkning , fordi den vil vise os en strategi for fremtiden .
Vi mangler kun den sidste brik i EU-lovgivningens puslespil for at kunne gennemfre en objektiv kontrol med brugen af GMO ' er , og det er sporbarhedskravene i lovgivningen om mrkning , som vi hber at kunne prsentere for Europa-Parlamentet i nste mned .
<P>
Det er en pragmatisk og fornuftig fremgangsmde .
Det er en metode til indfrelse af disse nye teknologier til gavn for alle .
Jeg hber , at vi kan lre af det , vi gr i morgen , nr vi skal behandle yderligere lovgivning i nste mned .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren .
Forordningen er en succes .
Det betyder , at de otte resterende medlemsstater , der endnu mangler at ratificere protokollen , nu kan indlede processen .
Protokollen kan sledes meget snart trde i kraft , og en ny epoke inden for international miljlovning tager sin begyndelse , en epoke med international genteknologilovgivning .
<P>
Protokollen om biosikkerhed er den frste internationale traktat , som regulerer genteknologi , og som udtrykkeligt og udelukkende gr det .
Vi m hbe , at de , der stadig bestrider , at der er forskel mellem genetisk modificerede og traditionelt fremstillede organismer , endelig vil tie .
<P>
Parlamentet har i hj grad forbedret denne forordning p flere punkter , ofte i et eksemplarisk samarbejde med Rdet .
Forordningen gr p mange vigtige punkter videre end , hvad der krves i selve biosikkerhedsprotokollen .
Det faktum , at alle grupper sttter det opnede kompromis , er derfor opmuntrende og lovende for gennemfrelsen af fremtidige miljaftaler .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg str nu over for den meget vanskelige , hvis ikke umulige , opgave at skulle finde p noget nyt at sige .
Alt er allerede sagt , men endnu ikke af alle .
Jeg vil derfor flge alle andres eksempel og udtrykke min tak til ordfreren for det gode arbejde og det positive samarbejde .
Jeg vil ogs gratulere ham med det udmrkede omfattende arbejde og med hans situationsfornemmelse under forhandlinger , som har sat os i stand til at opn et kompromis mellem de parlamentariske grupper og mellem de europiske institutioner .
Jeg er af den opfattelse , at det er absolut afgrende .
<P>
Det er allerede sagt flere gange her i dag , at Cartagena-protokollens hurtige ikrafttrden naturligvis er et sprgsml , som ligger os alle p sinde .
Jeg vil imidlertid ikke forpasse lejligheden til at udtrykke min store beklagelse over , at den strste eksportr af genetisk modificerede organismer , nemlig USA , atter en gang str uden for i et s vigtigt sprgsml , hvor globale multilaterale bestemmelser er afgrende .
Vi str over for en stor politisk udfordring , nemlig at overbevise vores kolleger i USA om behovet for sdanne bestemmelser .
<P>
Det flles standpunkt er ogs en stor succes .
Alt i alt bifaldt Rdet nsten 70 % af det standpunkt , Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen .
Jeg noterer mig med tilfredshed , isr som ordfrer for genetisk modificerede fdevarer og foderstoffer , at der er ved at opst en tradition her , nemlig at Rdet overordnet set flger Parlamentets standpunkt .
Jeg hber , at afstemningen i morgen vil vre et stort skridt p vej mod ratificeringen af Cartagena-protokollen .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0151 / 2003 ) af de Roo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 1999 / 32 / EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrndstoffer ( KOM ( 2002 ) 595 - C5-0558 / 2002 - 2002 / 0259 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=311 NAME="Wallstrm">
Frst vil jeg takke ordfreren , hr. de Roo , for hans betnkning om Kommissionens forslag om svovlindholdet i skibsbrndstoffer .
Jeg ved , at han overtog jobbet som ordfrer sidst i marts , s jeg vil rose ham for hans effektivitet og opfordre Rdet til at flge hans eksempel .
<P>
Formlet med Kommissionens forslag er at begrnse skibsfartens emissioner af svovldioxid og partikler .
Disse emissioner er direkte forbundet med svovlindholdet i skibsbrndstoffer , der for tiden er p 2,7 % eller 27.000 ppm sammenlignet med motorbrndstof , der har en ny svovlgrnse p 10 ppm .
Vi foreslr derfor to nye svovlgrnser for skibsbrndstoffer - en grnse p 1,5 % for alle skibe i stersen , Nordsen og Den Engelske Kanal , der er det internationalt vedtagne kontrolomrde for svovlemissioner , den samme grnse p 1,5 % for passagerskibe , der sejler til eller fra havne i EU , samt en grnse p 0,2 % for alle skibe , der ligger ved kaj i fllesskabshavne .
<P>
Disse grnser vil give betydelige emissionsreduktioner , der er mlrettet mod at reducere forsuringen i Nordeuropa og forbedre den lokale luftkvalitet i havne og kystomrder .
Blandt fordelene for menneskets sundhed kan nvnes , at der hvert r spares 2.000 livsr p grund af den forbedrede luftkvalitet .
<P>
Forslaget er omkostningseffektivt , idet fordelene opvejer omkostningerne med mere end to til n .
Det er ogs praktisk og gennemfrligt og udformet , s skibene kan f og p sikker vis bruge brndstof , der opfylder kravene , samtidig med at det er muligt at hndhve bestemmelserne effektivt i havnene .
P grund af skibsfartens globale karakter er det vigtigt , at det vsentligste element i forslaget er p linje med de internationalt vedtagne regler i Den Internationale Sfartsorganisations konvention om luftforurening , det vil sige MARPOL , bilag VI .
<P>
Ved udarbejdelsen af dette forslag arbejdede Kommissionen tt sammen med erhvervslivet og aktrer fra ikke-statslige organisationer for at sikre sig et resultat , der indeholdt miljmssige ambitioner , samtidig med at det var politisk og praktisk gennemfrligt .
Vi vil overveje Parlamentets ndringsforslag med samme ml for je .
<SPEAKER ID=312 NAME="De Roo (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil begynde med at takke skyggeordfrerne , hr . Goodwill fra De Kristelige Demokrater , hr .
Langen fra Socialdemokraterne og fru Thors fra De Liberale . Vi har haft et godt samarbejde .
<P>
Svovl i brndstof til havgende skibe , det lyder teknisk og kedeligt , men det er meget vigtigt bde p grund af forsuringen og p grund af folkesundheden .
I 2010 vil nsten lige s meget svovl stamme fra havgende skibe som fra alle andre kilder p landjorden tilsammen .
Det skyldes , at vi allerede har gjort temmelig meget p land , tnk p de store skorstene p fabrikker og elektricitetsvrker , men ogs p biler .
Om et par r gr vi mod 10 ppm .
Men for havgende skibe glder 27.000 ppm , det er nsten 3.000 gange s meget for havgende skibe som for biler .
<P>
Forsuring er stadig et stort problem .
I mit eget land , Nederlandene , er f.eks. kun 10 % af naturen beskyttet mod forsuring . 90 % er ikke beskyttet .
Hedeomrder ndres stadig til grsomrder . Srbar natur gr stadig til grunde .
Derfor er jeg meget glad for , at vi sammen med alle politiske grupper har opnet et kompromis , som gr meget lngere , end hvad Kommissionen vil .
Vi foreslr nemlig at indfre en svovlgrnse p 0,5 % i to faser .
Frst da griber vi forsuringsproblemet serist an .
<P>
Den anden grund til , at vi vil g s langt , er folkesundheden .
De havgende skibe udstder sorte krftfremkaldende partikler , og disse partikler transporteres med vinden over afstande p over 50 , 100 og endda i hundredvis af km .
Dette aspekt har Kommissionen set bort fra . Derfor synes vi , at forslaget om kun at reducere til 1,5 % er for tyndt .
Jeg vil gerne bede Dem , fru kommissr Wallstrm , om virkelig at fordybe Dem i denne sag og sttte det , som Europa-Parlamentet foreslr .
S gr vi disse havgende skibe helt rene p n gang og gr ikke arbejdet halvt .
<P>
Hvordan kommer vi til denne grnse p 0,5 % ?
Det er faktisk ambitist .
En reduktion af svovlindholdet fra 3 til 1,5 % kan olieraffinaderierne foretage uden alt for ekstreme udgifter .
At fortstte og reducere til 0,5 % er teknisk muligt , men vil bestemt koste mere end tre gange s meget , og i sidste instans er det skibsrederne , som skal afholde disse ekstra udgifter .
Kommissren sagde ogs , at skibsfartsindustrien er en meget konkurrencedygtig business .
Derfor er det meget gldeligt , at en virksomhed som P & O allerede har udrustet en af sine strste frger med rensesystemer , p engelsk scrubber . Og det kostede kun 1,5 millioner euro , hvilket er billigt .
Dermed fjernes svovlen for 95 % ' s vedkommende og de krftfremkaldende partikler for 80 % ' s vedkommende , og ogs NOx-udstdningen reduceres med 10-20 % .
Den anordning hedder en Eco-Silencer , fordi den ogs reducerer stjen betydeligt .
<P>
Jeg tror , at denne teknik - rensning - fungerer godt .
Allerede i 1988 var der i Norge et skib med et sdant anlg , det frste i sin art .
Men vi har i Parlamentets ndringsforslag tilfjet , at der frst skal foretages et forsg for at vre sikker p , at systemet virkelig fungerer godt .
Frst hvis dette forsg er lykkedes , vil vi bne denne vej , inklusive et system med emissionshandel , sledes at det bliver muligt for virksomheder at udstyre det ene skib efter det andet med et sdant nyt system i stedet for alle sammen p n gang .
Hvis de alle sammen skulle udstyres samtidig , eller hvis vi alle sammen samtidig reducerer til 0,5 % , hvad angr bunkerolie , ville det vre meget dyrere .
Et sdant emissionshandelssystem er billigere .
Kort sagt gr kologi og konomi hnd i hnd .
Derfor beder jeg Dem , kommissr Wallstrm , om endnu en gang at fordybe Dem i sagen og sttte Parlamentet i en reduktion p 0,5 % .
<P>
Der er lige en sidste grund til , at det er vigtigt at gre noget ved disse partikler . Mange klimavidenskabsfolk siger , at disse partikler ogs har en negativ indflydelse p klimaet .
Alle havgende skibe er tilsammen ansvarlige for 20 % af disse partikler .
Ogs dette aspekt skal tages med i overvejelserne .
Det er en tredje grund til at g lngere end 1,5 % og reducere til 0,5 % .
<SPEAKER ID=313 NAME="Lange (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , i drftelserne i Udvalget om Industripolitik har vi isr fokuseret p de forskellige tekniske muligheder for at reducere svovlindholdet i skibsbrndstoffer .
Vi startede ligeledes med at overveje den reelle effekt af en sdan reduktion .
Vi kan anskueliggre dette .
Hvis De besger en havn i EU - vi kan f.eks. tage Hamborg - og stter Dem ned p havnen , s har De p den ene side busser , der overholder Euro-IV-normen og nu stort set ikke producerer partikelemission , og p den anden side ser De skibe - mske lgtere - hvor De rent faktisk kan se partiklerne blive frigivet .
Der er naturligvis noget galt her , teknisk set .
Det er derfor p sin plads at fremskynde de foranstaltninger , der skal vedtages med hensyn til skibsfart .
I Hamborg stammer f.eks. 80 % af svovldioxidemissionen og ca . 20 % af partikelemissionen nu fra skibsfart , selv om der naturligvis er langt frre skibe p havet , end der er personbiler og lastbiler p landevejene .
<P>
Hvis vi tager i betragtning , at skibe udskiftes forholdsvis sjldent , og motorer har lang levetid , er det vanskeligt at opn ret meget med udstdningsteknologien for dieselmotorer p kort sigt .
Vi fokuserer derfor p teknologien til at reducere svolvindholdet i skibsbrndstoffer .
Det har en direkte effekt , og hr. de Roo har allerede prsenteret os for tallene . Disse brndstoffer indeholder typisk 2,7 % svovl i forhold til 0,0001 % i bilers brndstoffer .
Der er helt klart et stort potentiale her .
<P>
Vi skal blive enige om , hvilket reduktionsniveau vi skal opn .
Mlet er at gennemfre en 0,5 % svolvgrnse for skibsbrndstoffer for at n en reel reduktion i svovldioxid- og partikelemissionen .
<P>
Vi har brugt lang tid p at drfte , hvordan vi fornuftigt kan n dette ml , og valgte i sidste instans den totrinslsning , som giver mulighed for udvikling .
Jeg hber ogs , at De , fru kommissr , er enig i denne totrinslsning , s vi endelig kan n 0,5 % grnsen .
Det stttes , som De kan se , af et stort flertal i Parlamentet .
<P>
Det ville naturligvis vre bedre , hvis vi kunne fortstte p basis af en international overensstemmelse her , fordi skibene jo selvflgelig ikke kun tanker op i EU .
Men MARPOL er i sig selv et tungt arbejdende fartj , der , som kommissren ved , giver f manvremuligheder .
Efter min mening - og forhandlingerne om de andre sprgsml angende milj og sikkerhed bekrfter dette - hvis EU er drivkraften her , vil MARPOL ogs begynde at bevge sig .
Med andre ord , hvis vi tager dette skridt mod en 0,5 % grnse , tror jeg , at vi har udsigt til at opn mere solide aftaler om denne grnse p internationalt plan .
<P>
Efter vores opfattelse er opgaven ikke kun at beslutte sig for en specifik teknologi .
Hvis det er muligt at reducere svolvdioxid- og partikelemissioner p anden mde end ved at reducere svovlindholdet , ville det naturligvis blive hilst velkommen .
Mlet er at reducere emissioner .
Det er ikke vores opgave at beslutte , hvordan det skal gres .
I den forbindelse gr jeg ogs ind for at undersge alternative teknologier og , hvis denne gennemgang giver de rigtige resultater , ogs at gennemfre dem .
Vi har derfor ogs bnet dren for alternative teknologier her .
<P>
Omkostningssprgsmlet krver naturligvis megen overvejelse i Udvalget for Industripolitik .
Brndstoffer med lavt svovlindhold koster naturligvis mere .
Men som erfaringerne i stersen bekrfter , har brndstoffer med lavt svovlindhold den fordel , at det resulterer i lavere vedligeholdelsesudgifter og bedre brndstofeffektivitet , s den ekstra udgift ved at bruge brndstoffer med lavt svovlindhold i nogen udstrkning udlignes af omkostningsbesparelser .
Jeg mener derfor , at for miljet skyld , men ogs af konomiske hensyn br 0,5 % -grnsen vre mlet .
Jeg ser dette som den rette vej , s lad os flges ad .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , som hr . Lange allerede har sagt , har vi gjort enorme fremskridt med hensyn til at reducere emissionerne fra gadekretjerne gennem indfrelse af bedre teknologi i form af katalysatorer og motorer med mager benzinblanding samt gennem bedre brndstof - dieselolie med et maksimalindhold p 10 ppm i henhold til Euro-IV-normen .
<P>
Samtidig har vi problemet med , hvad vi skal stille op med restkoncentrationerne fra olieraffinaderierne , fordi vi tager svovlet ud af brndstoffet til gadekretjerne - det vil sige brndstof med 26.000 vgtdele svovl pr. million .
S selvflgelig eksporterer vi til den tredje verden .
Tankskibet Prestige var p vej med tung olie med et hjt svovlindhold fra Estland til Singapore , men en stor del af restprodukterne anvendes i skibsfarten , hvilket flytter forureningen fra landjorden ud p havet .
<P>
Vi har en international aftale i henhold til MARPOL-konventionens bilag VI om at reducere svovlindholdet i flsomme havomrder til 1,5 % i Den Engelske Kanal , Nordsen og stersen .
Selv dette beskedne fremskridt vil koste en milliard euro rligt , og regningen vil i sidste ende skulle betales af de forbrugere , der kber varerne fra disse skibe .
<P>
Det er let nok at n dette ml ved hjlp af rolie eller blandinger med lavt svovlindhold .
Trin to som foreslet af hr. de Roo bliver dyrere , og vi skal nje beregne de hermed forbundne udgifter , inden vi gr videre med forslaget .
Der er selvflgelig en anden mulighed , hvor man ikke kun ser p brndstoffet som i biler , men hvor man anvender rensningsteknologi i form af de skaldte " havvandsvaskere " , og jeg er glad for , at kompromiset giver mulighed for at afprve denne nye teknologi .
<P>
Mens vi taler , er to af P & O ' s frger , der sejler mellem Dover og Calais - en vigtig forbindelse mellem det gamle og det nye Europa - genstand for omfattende istandsttelser i Tyskland .
Den ene af frgerne , Pride of Kent , udstyres med en katalysator , den skaldte Eco-Silencer , mens dens ssterskib , Pride of Canterbury , ikke fr dette udstyr , sknt den er klargjort til at f det p et senere tidspunkt .
Jeg fler mig overbevist om , at disse forsg vil vise , at fordelene ved at bruge denne teknologi er strre end fordelene ved direktivet , idet svovldioxidemissionerne kan reduceres med 95 % sammenlignet med en reduktion p 40 % ved brug af brndstoffet .
Det er et stort fremskridt i forhold til MARPOL-konventionens bilag VI , og det har ydermere den fordel , at partiklerne reduceres med 80 % , og at nitrogendioxidforureningen reduceres betydeligt .
<P>
Vi skal tage fat p de miljmssige problemer , som fru Thors nvnte - navnlig virkningerne af at hlde svovlsyre i havet i visse havneomrder samt problemet med bortskaffelse af slambeholdningerne p en miljmssigt fornuftig mde .
<P>
Jeg vil gerne takke hr. de Roo samt selvflgelig fru Hautala , der startede arbejdet med denne betnkning , samt de andre ordfrere for den konstruktive mde , hvorp de har forhandlet om en aftale i Parlamentet .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg takker normalt ikke medordfrere , men denne gang vil jeg takke Alexander de Roo for et godt samarbejde , og det samme glder alle kolleger .
Vi har arbejdet bent og konstruktivt .
<P>
Jeg er get ud fra , at vi faktisk vil forbedre miljsituationen i kyststaterne .
Nr vi ser p Kommissionens forslag , og nr vi ser p Marpol-konventionens bilag VI i dag , kan vi notere , at den iflge mine oplysninger skal trde i kraft ganske snart , idet 47,57 % af verdenstonnagen er tilsluttet det .
Jeg m derimod sige , at det er en skam , at temmelig mange EU-lande ikke har ratificeret den , inklusive det land , jeg kender bedst .
Men jeg synes , at eksemplet med Marpol viser , at Kommissionens forslag mske ikke var s ambitist , som vi havde nsket , og at vi m g videre .
<P>
Nr vi samles for at gennemfre en foranstaltning p sfartsomrdet , kan vi i dag f gennemfrt virkelig meget p internationalt plan , hvilket hr .
Lange ogs var inde p . EU-landene og kandidatlandene har tilsammen en s stor flde , at vi ofte fr vores regler gennemfrt i IMO .
Jeg ser derfor ogs direktivet og de forbedringer , vi gennemfrer , i lyset af dette .
Det forholder sig sledes , at vi skal samarbejde .
<P>
Vi har talt en hel del om de nye reduktionsmetoder , hvilket hr . Goodwill nvnte , at jeg har vret bekymret for .
Jeg nsker faktisk , at Kommissionen oprigtigt og bredt flger op p miljpvirkningerne .
Det kan jo ske , at det bliver bedre for nogle dele af miljet , mens det bliver vrre for andre .
Vi har brug for et bredt anlagt opflgningssystem i forskellige kosystemer i forskellige vandtyper .
Man er ndt til at kigge p helhedsvirkningerne .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vores gruppe vil begre opdelt afstemning om ndringsforslag 20 og 21 for at afklare en eventuel manglende prcision .
Vores gruppe vil desuden stemme imod dem , idet vi ikke mener , at det er muligt at gennemfre dem .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg begynder med at takke Alexander de Roo for hans fremragende betnkning og for hans kompromisvilje i samarbejdet med skyggeordfrerne .
Jeg vil dernst gerne sige , at det jo iflge data fra Det Europiske Miljagentur er afgrende at satse p skibstransport , hvis vi skal nedbringe CO2-emissionerne .
En sdan satsning p skibstransporten for at lse problemet med klimaforandringerne m imidlertid ikke betyde yderligere forsuring p grund af SO2-emissioner .
Jeg finder det sledes ikke acceptabelt , at den indsats , der er blevet gjort p land for at nedbringe SO2-emissionerne ikke er blevet fulgt op til ss , og jeg bifalder derfor dette fremragende initiativ fra Kommissionen , sknt jeg synes , at det skulle vre mere ambitist .
<P>
For det frste burde der vre lavere maksimumsvrdier for svovlindholdet , hvorfor jeg helhjertet sttter et indhold p 0,5 % . For det andet skulle zonerne udvides med det forml at nedbringe SO2-emissionerne for andre zoner end dem , der er fastlagt i MARPOL-konventionen , hvorfor det er afgrende , at Kommissionen i MARPOL-konventionen kmper for , at en nedbringelse af disse emissiononer ogs udvides til Middelhavet , til den nordvestlige del af Atlanterhavet og til Sortehavet .
For det tredje finder jeg det vigtigt , at det , som vi i forbindelse med klimandringerne gr for at reducere omkostningerne ved opfyldelsen af Kyoto-aftalen , ogs indfres i forbindelse med forsuringsproblemet . Hvis vi kan reducere omkostningerne ved opfyldelsen af Kyoto-aftalen med 1,3 milliarder euro , br der indfres en tilsvarende ordning for handel med SO2-emissioner , s vi kan reducere omkostningerne ved opfyldelsen af disse mlstninger .
<SPEAKER ID=317 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , Kommissionen har nje overvejet ndringsforslagene .
Vi kan fuldt ud , delvis eller i princippet acceptere tre fjerdedele af dem .
De fleste af dem indebrer en afklaring og forbedrer kvaliteten af forslaget , sdan som flere af aftenens talere allerede har vret inde p .
<P>
De ndringsforslag , vi ikke kan acceptere , eller som vi kun delvis kan acceptere , vedrrer tre hovedemner .
<P>
Det frste og strste emne er forslaget om at stramme grnsen for svovlindhold i skibsbrndstoffer i et strre havomrde .
I betnkningen foresls en etapevis tilgang , hvor man frst indfrer de 1,5 % fra Kommissionens forslag og s senere gennemfrer en strammere grnse p 0,5 % .
I de efterflgende faser udvides ogs det omrde , hvori skibene skal overholde grnserne i alle eksklusive konomiske zoner og territorialfarvande i EU .
<P>
ndringsforslag 20 er i modstrid med dette , idet det foresls , at svovlgrnsen p 0,2 % for skibe , der ligger ved kaj , udvides til at glde for hele 12-smilegrnsen i alle EU ' s medlemsstater .
<P>
Vi finder det forhastet at indfre disse nye og udvidede grnser .
Jeg er ikke i tvivl om , at der kan vre miljmssige fordele .
Man har ikke vurderet omfanget af disse fordele - eller af omkostningerne , der kan vise sig at vre ganske betydelige .
I modstrid med de normale konomiske regler stiger prisen , jo mere brndstof med lavt svovlindhold der eftersprges .
Grunden hertil er , at raffinaderierne skal foretage strre investeringer i afsvovlingsteknikker for at ge kapaciteten .
<P>
De foreslede nye faser gr ogs ud over det internationalt vedtagne kontrolomrde i stersen , Nordsen og Den Engelske Kanal , hvor svovlgrnsen p 1,5 % skal glde , men det str medlemsstaterne frit for at foresl en udpegelse af nye kontrolomrder for svovlemissioner i Den Internationale Sfartsorganisation og at forhandle om strammere brndstofgrnser for disse omrder .
<P>
Skibsfart er en global industri .
Da dette internationale politiske instrument findes , mener vi , at det i frste omgang skal bruges .
Hvis det er ndvendigt at indfre strammere grnser , og det ikke er muligt at finde en international lsning , s giver forslagets revisionsklausul Kommissionen mulighed for p et senere tidspunkt at trffe foranstaltninger p EU-niveau .
<P>
Det andet emne er modregning i eller handel med emissioner .
I jeblikket er emissionshandel med konventionelle luftforurenende stoffer ikke srlig udbredt p EU-plan - ikke engang for landbaserede stationre emissionskilder .
Vi finder ogs tanken prmatur for sgende mobile emissionskilder , det vil sige skibe .
<P>
Handel er ikke tilladt i henhold til MARPOL-konventionens bilag VI .
Et andet problem er det faktum , at skibsemissioner af luftforurenende stoffer har regionale eller lokale virkninger , som handelsordningerne ikke er tilstrkkeligt flsomme til at kunne pvirke .
<P>
Det er ganske svrt at se , hvordan og af hvem en ordning skal administreres og hndhves .
Nr det s er sagt , s overvejer vi aktivt emissionshandel og andre konomiske instrumenter som et muligt supplement til lovgivningen fremover .
<P>
Vi kan derfor i princippet acceptere ndringsforslag 44 , iflge hvilket Kommissionen skal overveje en rkke konomiske instrumenter og rapportere tilbage til Parlamentet og Rdet .
<P>
Det sidste emne er kravene til Kommissionen .
I ndringsforslag 32 og 44 foresls det at stte en tidligere dato for Kommissionens 2010-rapport om gennemfrelsen af direktivet .
Iflge disse ndringsforslag skal Kommissionen ogs udarbejde en rapport med forslag om en revision af grnsevrdierne for svovlindholdet i brndstoffer eller om indfrelse af konomiske instrumenter .
Kommissionen finder det for tidligt at rapportere om direktivets gennemfrelse i 2007 eller 2008 , da nogle af de foreslede grnsevrdier for svovlindholdet i brndstoffer frst trder i kraft i 2008 .
<P>
Vi finder det ogs for tidligt at faststte indholdet af rapporten og forlange , at den skal ledsages af lovgivningsforslag .
Vi kan i princippet acceptere ndringsforslag 30 og 34 , men vi finder dem ogs for prskriptive , hvad angr Kommissionens aktiviteter .
De ved , hvor flsomme vi er med disse ting .
I begge tilflde vil vi foresl en anden ordlyd .
<P>
Til slut vil jeg blot sige nogle f ord om mulighederne ved rensning af udstdningsgasser .
De strammere grnsevrdier for svovlindholdet i brndstoffer , der foresls i dagens betnkning , kdes sammen med en eventuel brug af rensningsteknologier til udstdningsgasser som et alternativt middel til overholdelse .
Det er tilladt i henhold til MARPOL , og forudsat at det ikke medfrer skadelige udledninger i afsondret vand , indeholder Kommissionens forslag allerede en revisionsklausul , der kan tillade rensning fremover .
Teknologien har mulige fordele i form af nedbringelse af svovldioxidemissioner , nitrogendioxid og partikler .
Det er muligvis ogs billigere end at skifte brndstof for skibe , der ofte sejler i EU ' s have .
P den anden side er det meget vigtigt at bevise , at teknologien ikke har nogen negativ indvirkning p havmiljet , s vi ikke blot erstatter et miljproblem med et andet , sdan som De ogs har ppeget .
<P>
Hvis der gennemfres vellykkede forsg p havet , mener vi bestemt , at rensning kan overvejes som et alternativ til brndstoffer med et lavt svovlindhold , og det ikke blot for den foreslede grnse p 0,5 % under anden fase .
Vi bifalder derfor Parlamentets forslag om en ny tekst vedrrende rensning .
<P>
Jeg vil gerne indlevere en skriftlig liste med en oversigt over Kommissionens holdning til alle ndringsforslagene
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden.">
Tak , fru Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0168 / 2003 af Hudghton for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer ( KOM ( 2002 ) 672 - C5-0026 / 2003 - 2002 / 0275 ( CNS ) ) ,
<P>
A5-0165 / 2003 af Stevenson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen , for s vidt angr visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF , og om ndring af forordning ( EF ) nr . 2847 / 93 ( KOM ( 2002 ) 739 - C5-0030 / 2003 - 2002 / 0295 ( CNS ) ) og
<P>
A5-0162 / 2003 af Fava for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om handlingsplan til afhjlpning af de sociale , konomiske og regionale konsekvenser af omstruktureringen af fiskeriet i EU ( KOM ( 2002 ) 600 - C5-0073 / 2003 - 2003 / 2039 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=321 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Da Kommissionens reprsentant frst prsenterede denne betnkning for Fiskeriudvalget , sagde han , at emnet var s teknisk ( og rutinemssigt ) , at vi mske vil finde det kedeligt .
Det er jeg ikke enig i .
<P>
At udtnke og gennemfre tekniske foranstaltninger , der skal beskytte og bevare fiskeyngel , har afgrende betydning for fiskeindustrien p lang sigt samt for mlstningen om at skabe en bredygtig fiskerisektor .
<P>
Hvis de tekniske foranstaltninger fejler eller anvendes uretfrdigt mellem fiskerinationer eller fiskeriformer i et bestemt omrde , vil det yderste ml ikke blive net .
<P>
Timingen af dette forslag lige efter mdet i december i Rdet ( fiskeriministrene ) og dets beslutninger vedrrende en reform af den flles fiskeripolitik og midlertidige foranstaltninger til genopretning af torskebestandene giver Kommissionen og Rdet mulighed for at genvinde noget af den trovrdighed , der i jeblikket er en alvorlig mangel p - i srdeleshed hos de nordlige fiskerinationer , ssom Skotland og Irland .
<P>
Blandt de ndringsforslag , der blev godkendt af udvalget , og som forhbentlig fr opbakning fra hele Parlamentet i morgen , er der to , der blot retter unjagtige referencer i Kommissionens tekst .
<P>
Blandt de vrige skal ndringsforslag 2 sikre Rdet input til de detaljerede regler vedrrende kombinationer af netstrrelser .
Som kommissren ved , er det et omrde , der har givet store problemer under den aktuelle lovgivning .
Det er usandsynligt , at en ensidig omskrivning af sdanne vigtige regler fra Kommissionens side vil medvirke til at genskabe tilliden til processen .
<P>
ndringsforslag 4 omhandler en anden efter min mening uacceptabel anomali , nemlig en bestemmelse , der vil give fiskerne lov til at bruge de allermindste maskestrrelser ved f.eks. industrifiskeri af tobis for at beholde fisk , der ikke opfylder mindstemlene .
Begrundelsen om , at det er acceptabelt at lande fisk , der ikke opfylder mindstemlene , hvis blot de ikke slges til konsum , er umulig at retfrdiggre over for dem , der arbejder i hvidfisksektoren , og som bruger de strste maskestrrelser , samtidig med at de udsttes for drakoniske nedskringer i kvoter og havdage .
<P>
En rkke ndringsforslag , der gik tabt i udvalget , er blevet genfremsat af min gruppe .
Jeg sger fuld sttte til deres medtagelse i morgen .
Forslaget om oprettelse af regionale rdgivende rd , der blev vedtaget i en udvandet form som en del af den reformerede flles fiskeripolitik , vil give et ideelt forum til at engagere de berrte parter og den eksisterende ekspertise .
Hvis ikke de regionale rdgivende rd fr betydningsfulde arbejdsopgaver , vil de hurtigt blive opfattet som formlslse snakkebutikker .
<P>
Hvis de tekniske foranstaltninger skal stttes og gennemfres af fiskerne , er det afgrende , at de finder de pgldende foranstaltninger hensigtsmssige for opgaven .
Det forekommer mig , at dette forslag er en ideel mulighed for at n disse to ldige ml - en meningsfuld brug af eksperter via de regionale rdgivende rd og derfor strre sandsynlighed for , at de tekniske foranstaltninger bliver effektive og hensigtsmssige i en bestemt fiskerizone .
<P>
Flere ndringsforslag berrer medlemsstaternes evne til at trffe foranstaltninger vedrrende deres egne fiskerflder , hvilket gr ud over det minimum , der er pkrvet iflge EU-lovgivningen .
<P>
I den aktuelle version af de tekniske foranstaltninger tages der hensyn til denne bestemmelse .
For mig at se er det mystisk , at denne bestemmelse p en eller anden mde er forsvundet fra det nye forslag uden nogen fyldestgrende forklaring .
Hvis bevarelse er mlet , og der anvendes tekniske foranstaltninger , br det vre muligt for de enkelte medlemsstater at forsge at skabe yderligere fordele , hvis de sknner det ndvendigt . Det br ogs vre muligt for medlemsstaterne at anvende denne bestemmelse for deres egne fiskerflder i andet end EF-farvandene .
<P>
Den jeblikkelige udfordring for EU ' s forvaltning af fiskeriet bestr i at komme sig over en betydelig tillidskrise .
I Skotland findes der i hvert fald en sdan krise , hvilket har fet mit eget politiske parti , SNP , der er et proeuropisk parti , til at engagere sig i en kampagne for at skrotte den flles fiskeripolitik i dens aktuelle udformning .
<P>
I denne uge vil der i parlamentet i Westminster blive fremsat et lovforslag om , at Det Forenede Kongerige skal trkke sig ud af den flles fiskeripolitik .
<P>
Hvis ikke der snart sker en dramatisk holdningsndring , vil vi fortsat se sdanne tilkendegivelser p markant afstandstagen fra processen .
Forhbentlig vil Kommissionen erkende , at den er ndt til at g i spidsen for at ndre " vi ved bedst " holdningen , der kan affde en sdan vrede .
<P>
Det aktuelle forslag , der ikke n gang nvner regionale rdgivende rd , er uacceptabelt .
Jeg hber , at denne udeladelse kan rettes .
Forhbentlig vil Parlamentet sttte alle ndringsforslagene i morgen .
Forhbentlig kan Kommissionen ogs acceptere , at det er ndvendigt at ndre den mde , tingene gres p , til det bedre .
<SPEAKER ID=322 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , her i Parlamentet er vi udmrket klar over , at mange tusinde fiskere , ansatte i forarbejdningsindustrien og hjlpearbejdere har lidt meget under de forslag til genopretning af torskebestandene , som Rdet vedtog i december 2002 .
De irske og britiske fiskere , der fanger hvidfisk , er srligt hrdt ramt , idet de tvinges til at holde bdene i havn halvdelen af hver mned , samtidig med at deres kvoter er skret med mere end 50 % p de dage , hvor de kan fiske .
Disse forelbige foranstaltninger trdte i kraft den 1. februar i r , og der er endnu ikke udbetalt n re i kompensation til nogen af dem , der er blevet ramt af nedskringerne .
<P>
Det var bemrkelsesvrdigt , at kommissr Fischler selv s behovet for at opfordre medlemsstaterne til at leve op til deres ansvar og sge om sttte fra fiskeribudgettet .
Han sagde , at ud af budgettet p 3,7 milliarder euro frem til 2006 var kun 3 % remrket til sociokonomisk sttte trods de benlyse store trngsler for mange fiskere .
I Det Forenede Kongerige er tallet faktisk 0 % , hvilket er en skamplet for den britiske regering .
Dens manglende ansgning om sttte og dens manglende ansgning om ndhjlp fra de 150 millioner euro , som et kmpe flertal i Parlamentet bevilgede i marts , er et klart svigt af vores fiskerisektor i disse hrde tider .
<P>
Det er ikke s underligt , at mere end 230 britiske fiskere har sgt om ophugningssttte til deres fiskerfartjer .
Men nedlukning i et sdant omfang , efter at 20 % ophuggede deres fartjer i fjor , kan bringe den britiske fiskerflde , der fisker hvidfisk , ned under den kritiske masse , der skal til for at sttte de havnearbejdere , hjlpearbejdere og ansatte i forarbejdningsindustrien , som de resterende fiskere er afhngige af .
Hvis de ryger , falder hele erhvervet sammen .
<P>
Og det er p denne baggrund , jeg er overrasket over Kommissionens holdning til den irske kasse .
For mig at se er det et fuldkomment paradoks , at Kommissionen p den ene side kan sttte , at et s drakonisk regime gr det muligt at genoprette bestanden af torsk og andre hvidfisk , samtidig med at den krver , at den irske kasse reelt afskaffes .
<P>
Den irske kasse er en af de vigtigste yngle- og gydepladser i de europiske farvande .
Den har afgrende betydning som bevaringsressource , hvilket utallige videnskabelige undersgelser har vist , og alligevel er Kommissionen benbart villig til at acceptere argumentet om , at begrnset adgang til denne zone p en eller anden mde er diskriminerende .
Lad os f det helt p det rene .
Selvflgelig er der begrnset adgang til den irske kasse .
Det er derfor , den er en bevaringszone .
Men den irske , britiske , franske og spanske fiskerflde har fisket i den irske kasse i revis .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at vores spanske venner er utilfredse med de aktuelle ordninger , der kun giver adgang for 40 af deres trawlere .
Det er imidlertid vrd at bemrke , at de 40 spanske trawlere , der til enhver tid fisker i denne zone , alle er store fartjer p over 25 meters lngde , som ofte er dobbelt s store som de lokale irske bde .
Problemet er , at yderligere 120 store spanske trawlere venter utlmodigt p at f adgang lige syd for den irske kasse , men jeg ser ikke hundredvis af grske eller italienske trawlere , der forlanger adgang til den irske kasse !
<P>
Det er ogs vrd at bemrke , at et tilsvarende forslag om en forordning fra Rdet om de vestlige farvande ville sprnge den eksklusive konomiske zone p 200 smil omkring Azorerne .
Det er ogs et meget flsomt omrde , der har underholdt generationer af lokale portugisiske fiskere , der ofte har trodset de vilde atlantiske storme i sm bne trskibe .
At bne disse vande for gigantiske trawlere fra Spanien eller alle mulige andre lande vil vre katastrofalt for bde bevarelsen af fiskebestande og bevarelsen af job i den skrbelige azoriske flde .
Det kan vi ikke tillade .
<P>
Jeg sttter mine spanske kolleger p mange mder .
Jeg har arbejdet hrdt for at finde kompensation for skaderne efter olietankeren Prestiges forlis .
Jeg har stttet de internationale tredjelandsaftaler , der ofte er vigtige og gavnlige for den andalusiske og den galiciske fiskerflde .
Men jeg kan ikke bare st med hnderne i lommen og se p , at vigtige bevaringszoner i Azorerne og den irske kasse bliver delagt , blot fordi vores spanske venner og kun vores spanske venner nsker at fange flere fisk i disse vande .
<P>
At acceptere dette argument vil vre en benlys tilsidesttelse af bevaringspolitikken .
Det er vores job som parlamentsmedlemmer og mit job som formand for Fiskeriudvalget at srge for , at fiskebestandene fr lov til at komme sig .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at vedtage de ndringsforslag , som UEN-Gruppen og andre har fremsat til Stevenson-betnkningen , og i srdeleshed opfordrer jeg alle til at sttte ndringsforslag 20 , iflge hvilket den irske kasse skal bevares i en periode p 10 r , hvorefter ICES og STECF skal foretage en revision for at pvise , om politikken med at begrnse adgangen har vret medvirkende til at opfylde mlstningen i genopretningsplanen for torsk om at genopbygge bestandene af truede hvidfisk .
<SPEAKER ID=323 NAME="Fava (PSE)">
Hr. kommissr , ligesom mange andre parlamentsmedlemmer er jeg af den opfattelse , at fiskeriet ikke bare spiller en konomisk rolle , men ogs en kulturel og social rolle - navnlig det ikke-industrielle fiskeri - eftersom det er i stand til at bidrage til de konomiske og sociale samhrighedsprocesser , ikke mindst i de mest perifere og afsides liggende omrder .
Derfor bifaldt vi Kommissionens handlingsplan til afhjlpning af fiskerireformens sociale konsekvenser , og vi sttter forslaget om at imdeg disse konsekvenser ved hjlp af en kompensationsplan .
<P>
Nr det er sagt , er der ikke s f elementer i Kommissionens forslag , som er bekymrende , f.eks. fordi de foreslede tidsfrister ikke er ajourfrte og henviser til 2000 .
Der er get tre r siden da , og Kommissionen indrmmer selv , at evalueringen er ret teoretisk .
Der har endnu ikke fundet en seris og indgende debat sted om , hvilken model der skal vlges , nemlig om det skal vre et industrielt fiskeri , som indebrer en fiskerflde bestende af et lille antal store fartjer , der er moderne og rentable , eller et ikke-industrielt fiskeri med mange sm og mellemstore fartjer , som ganske vist er den mindst rentable lsning , men som utvivlsomt giver flest arbejdspladser .
Endelig er det ndvendigt med en opdateret udgave af Kommissionens handlingsplan , eftersom dele af denne handlingsplan burde have vret ajourfrt i trd med konklusionerne fra Rdet ( fiskeri ) i december sidste r .
<P>
Desuden er nogle af punkterne i forslaget ikke srlig overbevisende , hr. kommissr .
Som eksempel kan jeg nvne , at Middelhavsomrdet ignoreres fuldstndigt .
Kommissionen tager ikke hjde for dets srprg , men medtager udelukkende visse omrder i Nordsen og stersen .
Dette skaber en kulturel ulempe , og den kan tilskrives en gammel langsynethed i den europiske integrationsproces , hvor Europa fortsat kun retter blikket nordp .
Sdan var det i alle de r , hvor vi udviklede den flles landbrugspolitik , og sdan er det ogs i dag for den flles fiskeripolitiks vedkommende .
Men det er isr farligt , fordi vi om kort tid , nemlig i 2010 , bner Middelhavsomrdets frihandelsomrde , der vil gre Middelhavet til et stort omrde med social , konomisk , menneskelig og politisk udveksling , som vi skal vre forberedt p .
<P>
Et andet vigtigt punkt er tabet af arbejdspladser .
Kommissionen regner tilsyneladende med et tab p 12.000 arbejdspladser , der skal genskabes i lbet af fire r .
Disse beregninger er efter vores mening for optimistiske , eftersom man undervurderer reformens konsekvenser og ikke tager hjde for flgevirkningerne for de hermed forbundne sektorer , skibsvrftsindustrien og forarbejdningsindustrien .
Tnk p , at der er hele 100.000 ansatte blot i den europiske forarbejdningsindustri .
I Kommissionens beregninger er der isr ikke taget hjde for , at en omskoling er meget usandsynlig for arbejdstagere som fiskerisektorens ansatte , der navnlig i visse dele af Europa har et lavt uddannelsesniveau og arbejder i omrder , hvor arbejdslsheden er meget hj .
At tro , at man kan omskole og uddanne dem til andre job er en illusion , navnlig for Spaniens , Grkenlands , Italiens og Portugals vedkommende .
Desuden mangler der sociale hjlpeforanstaltninger i mange lande , og fiskerne risikerer at blive afviste arbejdstagere og overfldige borgere . En anden indirekte risiko er risikoen for en social , kulturel og konomisk affolkning af mange omrder i EU .
<P>
Vi br koncentrerere sttten om fiskeri af mindre omfang , eftersom halvdelen af fiskerne i dag arbejder med ikke-industrielt fiskeri , og 75 % af fiskerfartjerne er beregnet p ikke-industrielt fiskeri .
Det er rigtigt , at fangstmngden er meget lille , men ud fra et beskftigelsesmssigt synspunkt spiller det ikke-industrielle fiskeri en afgrende rolle .
Kommissionen indrmmer , at sttteforanstaltningerne til fordel for det ikke-industrielle fiskeri ikke har vret til meget nytte , og at det er ndvendigt med flere foranstaltninger , hvilket dog ikke kommer til at g hurtigt . Kommissionen nvner kun de langsigtede perspektiver .
<P>
Disse betragtninger fr os til at stille sprgsmlet om , hvor mange ressourcer der skal investeres for at afhjlpe denne reforms konomiske og sociale konsekvenser .
Vi gr ikke ind for en omlgning af strukturfondene , men mener snarere , at disse fonde skal vre forbeholdt andre prioriteringer .
80 % af de pgldende regioner er ml 1- og ml 2-regioner , og det betyder , at strukturfondene i dag er ndvendige og strategiske til prioriteringer , der ikke m blandes sammen med dette forslag til beslutning .
Efter vores mening burde der oprettes en ad hoc-fond , ogs som en midlertidig foranstaltning til ivrksttelsen af genopretningsplaner .
<P>
Endelig vedrrer det sidste punkt kvinderne .
I Kommissionens handlingsplan tages der ikke hjde for den kendsgerning , at 22 % af de ansatte er kvinder .
Vi er i det store og hele enige i konklusionerne p lang sigt . Efter vores mening ville det dog vre hensigtsmssigt at omformulere visse dele af handlingsplanen og se nrmere p de konomiske og sociale konsekvenser af denne reform .
<SPEAKER ID=324 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne begynde med at takke Dem , hr . Hudghton , hr .
Stevenson og hr .
Fava , for Deres betnkninger om vores forslag . Jeg vil starte med hr .
Hudghtons betnkning .
<P>
Som De ved , omfatter Kommissionens forslag en vsentlig del af forordningen om tekniske foranstaltninger .
De sagde , at interessen er begrnset , fordi forslaget er s teknisk .
Ja , men der er ikke noget valg . Et forslag om tekniske foranstaltninger er ndt til at vre meget teknisk .
P baggrund af problemerne med bestanden af torsk og kulmule har Kommissionen og Rdet desuden vedtaget en rkke forordninger , som supplerer eller ndrer forordningen om tekniske foranstaltninger .
Et af hovedformlene med vores forslag er derfor at samle alle de bestemmelser , som findes i mange forskellige forordninger , i en enkelt forordning og p den mde gre det lettere at styre .
<P>
Vi brugte imidlertid ogs dette forslag til at indfre en rkke nye elementer .
Der frer frem til tre sprgsml . Vi nsker for det frste at harmonisere bestemmelserne om de enkelte fiskearter , der fanges med trawl med forskellige maskestrrelser i alle Fllesskabets farvande i det nordstlige Atlanterhav .
Vi vil undg en situation i fremtiden , hvor et fiskerfartj , der f.eks. har fisket i Biscayabugten og vil fortstte fiskeriet syd for Irland , er underlagt forskellige fangstbetingelser .
Harmoniseringen vil ogs glde for Skagerrak og Kattegat , hvor der i jeblikket glder srlige bestemmelser .
For det andet br reglerne ogs glde for bde , der er under 12 meter , for bedre at beskytte unge kulmuler .
For det tredje vil vi ndre bestemmelserne om sortering af fangsterne for at begrnse genudstning .
Vi foreslr ogs faststtelse af detaljerede regler i Kommissionens forordninger , f.eks. procentdel i fangstsammenstningen , hvis fiskerfartjer har trawl med to forskellige maskestrrelser om bord , eller de fysiske dimensioner og sttetider for faststende redskaber .
<P>
Hr . Hudghton , vedrrende Deres sprgsml om regionale rdgivende rd , har vi genskabt disse rdgivende rd som en del af reformen , og de indgr ogs i grundforordningen .
Denne grundforordning anfrer , at de rdgivende rd kan konsulteres .
Vi kan ikke ndre den mulighed , der er forudset i grundforordningen og gre det til en generel forpligtelse i en sekundr bekendtgrelse , det forhindrer juridiske forhold .
Jeg kan imidlertid fortlle Dem , at vi selv har en vsentlig interesse i at sikre , at disse rdgivende rd konsulteres i strst muligt omfang .
<P>
De tekniske foranstaltninger er jo - som vi alle ved - ikke mere nok i sig selv til at skabe bredygtighed i fiskeriet .
I mere end 10 r har videnskabsfolk derfor krvet forvaltning af fiskeriindsaten for at kunne fre en bredygtig bevarelsespolitik .
Det er prcis , hvad vi sigter mod med vores forslag om de vestlige farvande , som behandles i Stevenson-betnkningen .
Som De ved , er de srlige adgangsregler til den irske kasse for spanske og portugisiske skibe samt reglerne om adgang til de portugisiske kystfarvande bortfaldet fra 1. januar 2003 .
Da de relevante forordninger fra 1995 imidlertid ikke fastsatte nogen tidsbegrnsning for de vestlige farvande , er vi ndt til at fjerne den juridiske usikkerhed , der hersker her .
<P>
Vi foreslr derfor som erstatning for de nuvrende forordninger en ny forordning med flgende bestemmelser . Vi nsker at begrnse fiskeriindsatsen i ICES-underomrderne af de vestlige farvande for alle medlemsstater uden at diskriminere .
Vi foreslr , at fiskeriindsatsen defineres p en sdan mde , at begrnsningen i fiskerimuligheder siden 1995 og den faktiske fiskeriindsats mellem 1998 og 2002 tages i betragtning .
Vi nsker ogs at begrnse fiskeriindsatsen for pelagiske arter , og vi nsker yderligere begrnsninger i adgangen til farvandene i den yderste periferi .
<P>
Jeg synes ikke , man skal skabe et trusselsscenario her og vre skrmt af udsigten til en spansk armada .
Som vi har set i de seneste mneder , er det jo ikke tilfldet .
Vi m ikke glemme , at mlet er at begrnse fiskeriindsatsen generelt , og sprgsmlet om relativ stabilitet spiller ind her .
Det er derfor malplaceret at opfre sig som om , de spanske fiskerbde stvsuger vandet for fisk .
<P>
Lad mig gre en anden ting klar . Forslaget her er baseret udelukkende p videnskabelige beviser , hvilket ikke var tilfldet med den gamle irske kasse .
<P>
Lad mig kort kommentere hr . Favas betnkning , som omhandler handlingsplanen til afhjlpning af de sociale , konomiske og regionale konsekvenser af omstruktureringen af fiskeriet i EU .
Vi har forsgt , i samrd med medlemsstaterne , at vurdere det mulige tab af arbejdspladser og behovet for finansielle ressourcer for at afhjlpe sociokonomiske virkninger .
Vi har holdt mder i medlemsstaterne - et mde i september sidste r og et mde i april i r - og vi konsulterede ogs fiskerisektoren , interessenterne , i januar .
Hr . Fava , Deres betnkning indeholder 15 anbefalinger , som jeg stort set kan bifalde , fordi de imdekommer de generelle retningslinjer for den flles fiskeripolitik og sttter de langsigtede ml i vores handlingsplan .
<P>
Det var mine indledende bemrkninger , og jeg vil naturligvis besvare Deres sprgsml til slut .
<SPEAKER ID=325 NAME="Dhrkop Dhrkop (PSE)">
. ( ES ) Hr. formand , jeg taler som talsmand for Budgetudvalget i fiskerisprgsml , og det tilfalder mig frst at gratulere ordfreren , hr . Fava , med betnkningen .
Det er den betnkning , jeg vil kommentere i strst udstrkning .
<P>
Jeg vil gerne pointere , at den flles fiskeripolitik finansieres nsten udelukkende af midler fra EU ' s budget .
Men det er ikke engang 1 % af det samlede budget , og det finansieres af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet ( FIUF ) , Regionalfonden og Socialfonden .
<P>
Handlingsplanen her til forml at afhjlpe de kortsigtede konsekvenser for fiskere og fiskerisektoren som flge af bevarelses- og beskyttelsesforanstaltninger ved omprogammering af FIUF-midler til sociale foranstaltninger og en gennemgang af al nuvrende sttte , men den giver ogs mulighed for frigivelse af yderligere belb .
<P>
Jeg takker ordfreren og Fiskeriudvalget , som har taget flgende punkter fra Budgetudvalget med i beslutningen .
<P>
Det frste understreger , at det ikke er sandsynligt , at de ndringer , Rdet foretog i Kommissionens pakke om reformen af den flles fiskeripolitik p samlingen den 16-20. december 2002 , vil virke fremmende p gennemfrelsen af denne reform og den planlagte omprogrammering af 611 millioner fra FIUF .
<P>
Det andet peger p , at de finansielle ressourcer , der str til rdighed under udgiftsomrde 2 i de finansielle overslag for fiskerisektoren og fiskeriafhngige omrder , kan ansls til 28.000 millioner euro for tidsrummet 2000-2006 .
<P>
Endelig understreges det , at supplerende EU-finansiering kun kan allokeres til fiskerimssige foranstaltninger , som har til forml at kompensere for tab , hvis det er foreneligt med loftet for udgiftsomrde 2 i de finansielle overslag , eller hvis man udnytter fleksibilitetsinstrumentet i punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at gratulere ordfrerne for de tre betnkninger , som vi behandler i aften , hr . Fava , hr .
Stevenson og hr .
Hudghton .
Jeg vil ogs gerne sige til hr .
Hudghton , at jeg er enig i mange af de kommentarer , han havde i sit indlg .
Jeg vil desuden gerne tage afstand fra Kommissionens svigagtighed . Kommissionen , som tager beslutninger bag om ryggen af sektoren , og fra manglen p kommunikation mellem videnskabsfolk og fiskere , og jeg er enig i , at den slags ikke er med til at fremme et trovrdigt billede af Europa blandt vores borgere .
<P>
Den tid , der er til rdighed til denne forhandling , er begrnset , og emnerne i de tre betnkninger er meget vigtige .
Jeg vil begrnse mig til en kort kommentar til hver af dem .
Jeg er af den opfattelse , at disse tre betnkninger , isr nr de forhandles sammen p denne mde , viser den modstridende mde , hvorp Kommissionen fremlgger sine forslag om reform af den flles fiskeripolitik .
<P>
Hr . Favas betnkning om handlingsplanen til afhjlpning de sociale , konomiske og regionale konsekvenser af omstruktureringen af denne sektor i EU krver , at Fllesskabet tager sig af tabene med tilstrkkelige finansielle ressourcer og uden s megen uvished , isr hvad angr beskftigelsen , som denne reform af den flles fiskeripolitik vil medfre i de regioner , der er afhngige af fiskeriet .
<P>
Fiskeriudvalget anmoder om supplerende finansiering til at afhjlpe effekten af denne reform .
Kommissionen skal sikre , at den sociokonomiske struktur i disse omrder opretholdes .
Det vil vre billigere at sttte opretholdelsen af den nuvrende sociokonomiske struktur end at forholde sig passiv og se den forsvinde og derefter prve som erstatning at skabe andre konomiske aktiviteter , som disse regioner - og jeg er enig med hr . Stevenson - ville have store vanskeligheder med , fordi de ligger i den yderste periferi og er hmmet af manglen p faglig uddannelse , nye teknologier , infrastruktur og adgang til markederne .
<P>
Kommissren ved godt , at hvert job p en bd skaber 4-5 job p land , og fiskeriets forsvinden ville derfor i alvorlig grad skade den sociokonomiske struktur i disse regioner .
<P>
Med hensyn til betnkningen om forvaltning af fiskeriet , hvad angr visse omrder og ressourcer , mener jeg , at vi medlemmer af Parlamentet , nr vi udarbejder beslutninger , skal tage hjde for virkeligheden .
Virkeligheden er , at overgangsperioden efter Spaniens og Portugals tiltrdelse er udlbet . Den flles fiskeripolitik indeholder allerede tilstrkkelig mange undtagelser uden at tilbagegive og bevare dem , der engang udelukkende var overgangsmekanismer .
Hr . Stevenson , den undtagelse , som er udlbet , er ikke en fordel , der erstattes med en anden .
Jeg er ked af , hvis nogen har fet Dem til at tro det , for den er udlbet . Det er et problem med retsgrundlag , og undtagelsen er udlbet og bliver ikke erstattet med noget .
De hjalp os i Marokko , vi vil hjlpe Dem alt det , vi kan , men undtagelsen er udlbet .
<P>
Slutteligt sttter min gruppe Kommissionens forslag om beskyttelse af unge marine organismer .
Korrekte og effektive tekniske foranstaltninger br vre grundlaget for at opn balance mellem flde og ressourcer .
Den omfattende ophugning , som nogle nsker , er ukonomisk og asocial og kan om nogle f r bringe os i en situation , hvor vi har fet tilstrkkelige mngder fisk , men hverken har skibe eller fiskere til at fange dem .
Med hensyn til specielt den irske kasse mener jeg , at det at bruge 1998-2002 til at mle fiskeriet er alt for kort tid , og det er skamfuldt .
<P>
Hvad angr de rdgivende udvalg , sttter jeg denne foranstaltning , men jeg ville rlig talt gerne have Kommissionen til at afklare , om alle medlemsstaterne i jeblikket har lige vilkr med hensyn til at gennemfre dette nye element .
Jeg vil gerne vide , om vi alle har lige vilkr , fordi , hvis vi ikke har , vil vi skabe en ny kilde til ulighed , uens behandling og uretfrdighed , og sektoren i mit land fortller mig , at vi ikke alle har lige vilkr .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , kre ordfrere , tak for Deres bidrag og indsats , selv om jeg kan forestille mig , at hr . Stevenson ikke er rigtig tilfreds med , at hans navn er knyttet til denne betnkning .
Det er der en grund til .
<P>
Hvad angr Hudghton-betnkningen vil jeg gerne bemrke , at det er overordentlig vigtigt i fremtiden virkelig at inddrage regionale rdgivende udvalg for at holde blandingen af videnskab og praktisk viden s tt p fiskeriet som muligt og bruge den . Sledes har vi information , og emnet kan gribes an ud fra et mere europisk synspunkt .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ting om hr . Favas betnkning .
Naturligvis er det vanskelige tider .
Der skulle foretages store indskrnkninger . Det blev bestemt i Rdet ( fiskeri ) i december 2002 .
Der er en plan for at afbde de negative sociale og konomiske flger af omstruktureringen . Denne omstrukturering er ndvendig , og den kan ikke undgs .
Det er srdeles skuffende og rgerligt for de mennesker , som rammes af den .
Jeg lgger stor vgt p , at planen gennemfres s effektivt som muligt , og at den stttes med de ndvendige midler .
Jeg synes , det er vigtigt , at sektoren selv inddrages i de planer , der er ndvendige for at give disse mennesker nye chancer .
Penge alene er ikke nogen strukturel lsning p lngere sigt .
I de forlbne r er der konstant givet subsidier til ikke-industrielt fiskeri , som var i vanskeligheder , men disse penge har ikke frt til et velfungerende ikke-industrielt fiskeri .
Hvis man sledes anvender midler , m det vre hensigten , at sektoren i sidste instans skal kunne klare sig selv og styre sin fremtid selv .
Jeg har tidligere stillet ndringsforslag herom .
Det vigtigste er den strukturelle forandring og alternativer .
<P>
Medlemsstaterne har ogs en vigtig rolle , ikke kun ved at give penge , men ogs ved at ndre politikken og skabe nye opgaver og nye muligheder for sektoren i samfundet .
Jeg synes faktisk , at vi skal lre af det , vi nu alle sammen oplever , og jeg hber , at vi kan fortstte en afbalanceret politik .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette forslag til forordning om forvaltning af fiskefarvandene i Atlanterhavet led et alvorligt tilbageslag , da der p det seneste mde i Rdet ( fiskeri ) blev fremsat et kompromisforslag fra EU ' s nuvrende formandskab , der i et nske om ikke at forskelsbehandle medlemsstaterne og med henvisning til , at overgangsperioden for Portugals og Spaniens fulde integrering i den flles fiskeripolitik er ophrt , foreslr at fjerne grnsen mellem deres fiskerizoner , hvilket vil gre det vanskeligt at trffe beslutninger om kontrol af fiskeriindsatsen og bringe sikkerhedden for ressourcers bredygtighed i de portugisiske farvande i fare .
Dette forslag vil betyde liberalisering af adgangen for de spanske fartjer til zonen mellem 12 og 200 smil fra den eksklusive konomiske zone gennem oprettelse af en stor fiskerizone uden grnser , hvilket i betragtning af den spanske fiskerfldes strrelse ikke blot kan f katastrofale virkninger for fiskeressourcerne , men ogs alvorlige flger for de portugisiske fiskere , ligesom det vil umuliggre de foranstaltninger for at bevare ressourcerne , som den portugisiske stat har sat i vrk .
<P>
Det er derfor vigtigt at opretholde adskillelsen mellem de fiskeristatistiske ICES-underomrder IX og X og mellem CECAF-afsnittene , hvilket man ikke kan pst , er forskelsbehandling medlemsstaterne imellem .
Forskelsbehandling er der derimod tale om , nr man vil behandle situationer ens , der er forskellige og srlige , sdan som det er tilfldet for det portugisiske fiskeri .
Derfor m der tages hensyn til den srlige ordning for adgang til Portugals og Spaniens farvande for de respektive fartjer og uden tidsfrist .
<P>
Til slut vil jeg ogs gerne nvne de ultraperifere regioners srlige situation og ndvendigheden af at opretholde de nuvrende undtagelser for adgang til deres eksklusive konomiske zone , sledes som denne betnkning ogs faststter .
<SPEAKER ID=329 NAME="McKenna (Verts/ALE).">
) Hr. formand , jeg vil starte med de tekniske foranstaltninger .
Siden 1985 har en bestemmelse i forordningen om tekniske foranstaltninger givet medlemsstaterne mulighed for at indfre strengere foranstaltninger for deres egne fiskere i EU ' s farvande .
De kan ikke gre det for andre fiskere , men kun for deres egne .
Nu har Kommissionen foreslet , at denne bestemmelse skal fjernes i den reviderede forordning .
Vi har taget sagen op i Fiskeriudvalget mange gange , og Kommissionen siger , at bestemmelsen er overfldig , og at artikel 10 i den nye grundforordning giver medlemsstaterne lov til at vedtage strengere foranstaltninger for deres fartjer .
<P>
Denne ret er begrnset til deres egne vande , eller det sagde Kommissionen i det mindste i januar , da den mere eller mindre tvang Sverige til at udnytte dets nedfiskede torskebestande i stersen og Nordsen .
S hvis denne bestemmelse fjernes fra forordningen om tekniske foranstaltninger som foreslet af Kommissionen , vil medlemsstaterne ikke kunne indfre strengere foranstaltninger uden for deres egne vande .
Jeg vil gerne vide , hvorfor Kommissionen finder det unsket nu efter nsten 20 r .
Er det ikke i strid med nsket om at overtale medlemsstaterne til at vre mere ansvarlige og give dem lov til at vre det ?
<P>
Der er meget hykleri her .
Jeg vil gerne bede folk om at sttte hr . Hudghtons ndringsforslag , der faktisk vil bringe forordningen tilbage til det , han oprindeligt nskede .
<P>
Hvad angr den irske kasse , giver det ingen mening , at man i et vigtigt yngle- og gydeomrde forsger at ge antallet af fartjer og bne den irske kasse .
Hvis Kommissionen fortsat nsker en mere kologisk og bredygtig tilgang til fiskeri , er det bestemt ikke noget , den skal gre .
<P>
Der er ogs hykleri her i Parlamentet , hvad angr ICES , for med hensyn til torskebestandene vil ikke engang Kommissionen g s langt , som ICES nskede .
Der er derfor nogen , der kun nsker at flge ICES ' s rd , nr det passer dem .
<P>
De kan ikke tillade det , der er ved at ske med den irske kasse .
Det er helt i modstrid med principperne for bevarelse og bredygtigt fiskeri , og det kan ikke retfrdiggres .
Vi vil meget gerne have opbakning til vores ndringsforslag ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , den irske kasse er biologisk set en flsom kasse .
Det er ikke en politisk kasse .
Jeg beklager , at Kommissionen helt fra starten har valgt lsningen med den politiske kasse .
Efter min mening er Kommissionens tilgang til hele dette problem en bengtelse af dens ansvar vedrrende bestandenes bevarelse og bredygtighed samt en opskrift p konflikt .
<P>
Der er for nylig blevet rapporteret om aggressivitet mellem spanske og irske fiskere og delggelse af fangstredskaber i den irske kasse .
Det m betragtes som en ny og bekymrende udvikling .
Ikke blot fiskere , men ogs offentligheden i Irland er meget bekymret over den irske kasse .
Man opfatter det , som om en af de store medlemsstater spiller med musklerne for at gennemtrumfe sin vilje p bekostning af sm nationer som Irland og Portugal .
Befolkningen i Irland sprger , om det er en forsmag p det , der er i vente for de mindre nationer efter EU-Konventet .
<P>
Jeg er helt enig med den irske befolkning .
Jeg vil gentage og understrege , at det omrde , der kendes som den irske kasse , er en rig fiskeplads med en hj koncentration af ungfisk og gydepladser .
Det er afgrende , at EU begrnser fiskeriet i dette omrde .
Det er meget vigtigt , at den irske kasse bevares som et biologisk flsomt omrde .
<P>
Det er helt utroligt , at Kommissionen ikke kan fremlgge en srlig videnskabelig rapport , som den har brugt ved udarbejdelsen af dette forslag .
Det er ogs utroligt , at Kommissionen undlod enhver henvisning til den irske kasses biologisk flsomme natur i det aktuelle forslag .
Vi m sprge hvorfor .
Lad mig minde Kommissionen om , at Rdets forordning ( EF ) nr . 1275 / 94 specifikt anerkendte den irske kasses biologiske flsomhed , og alligevel brd Kommissionen denne vigtige forbindelse .
<P>
I Kommissionens reviderede forslag , der diplomatisk omtales som Rdets kompromis - som vi ikke hres om - er den irske kasses biologisk flsomme natur tilbage .
I dag er ikke kun irske , men ogs portugisiske vande under angreb .
I morgen bliver det de shetlandske farvande .
Derefter er det ikke til at vide , hvad der sker .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet mener det alvorligt med fiskeribevarelse .
Jeg ved , at det mener det alvorligt med bestandenes bredygtighed .
Jeg har derfor fremsat ndringsforslag for plenarmdet , som vedrrer begge disse emner .
<P>
Det er ikke nogen overdrivelse at sige , at fremtiden for hele Irlands fiskerisektor og overlevelsen af alle Irlands kystsamfund kan afhnge af Deres sttte .
Jeg beder Dem om at sttte mine ndringsforslag p plenarmdet .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley (NI).">
Hr. formand , de irske fiskere fra bde Nord- og Sydirland , der har Det Irske Hav som deres nationale farvand , ser nu med rdsel p , hvad der sker med deres erhverv .
Der er ingen tvivl om , at sagen om den irske kasse er yderst vigtig .
Man har tidligere diskuteret alle deres ofre , men de viser sig nu at vre forgves , fordi Kommissionen nu vlger en anden fremgangsmde og siger , at kassen skal afskaffes .
<P>
Det er p tide , at Parlamentet ser det faktum i jnene , at fiskere fra Nord- og Sydirland for frste gang i historien gr flles front mod dette specielle problem .
Det er et alvorligt problem , der fr tidligere tilhngere af Europa-Parlamentet til at vende sig imod det .
Det er en alvorlig sag , og jeg nrer tillid til , at kommissren i aften vil tage den til sig med liv og sjl .
<P>
Fiskerne nsker en grundlggende revision af den aktuelle kvoteordning , af de midlertidige standsninger , af udformningen af den flles fiskeripolitik , af den bedste mde at genoprette torskebestanden og andre fiskebestande p .
Vi m og skal behandle disse sager . De kan ikke fejes til side .
Jeg vil indtrngende opfordre kommissren til at besge bde Nord- og Sydirland og tale med fiskerne og gre en indsats for dem og for erhvervets fremtid .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , jeg er skuffet over denne forhandling , for den er som et sammensurium af nationale interesser , og jeg hrer meget lidt om Europa , men derimod et forsvar for bevarelsen af ressourcer , som svarer fuldstndigt til hver parts egne interesser .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at Kommissionen skal spille en vsentlig rolle i forsvaret af de europiske interesser .
Alle meler deres egen kage , og det er ikke det , vi nsker .
<P>
Jeg vil gerne gratulere de tre ordfrere , eller snarere fire .
Jeg vil gratulere hr .
 Neachtain , fordi han udarbejdede betnkningen - hr . Stevensons navn ses nu kun som formand , trods det faktum at ndringsforslagene til plenarmdet kommer fra Gruppen Union for Nationernes Europa , selv om de ogs er underskrevet af medlemmer med nationale interesser .
<P>
Jeg vil ikke sige noget om hr .
Favas betnkning , da vi alle vil godkende den , og jeg tror ikke , der er megen debat om den . Med hensyn til betnkningerne fra hr .
Hudghton og hr . Stevenson vil jeg gerne sige , at jeg sttter , hvad der er kommet fra Fiskeriudvalget , som er vores specialiserede og kompetente udvalg .
Det , der efterflgende kommer til udtryk i politiske meninger i plenarmdet , er en anden sag .
<P>
Vi sttter hr . Hudghtons betnkning .
Jeg vil gerne bare sige , at , hvad angr sprgsmlet om regionale rdgivende udvalg , er jeg enig med ham i , at de er rdgivende .
Vi skal lytte til regionerne , vi skal lytte til sektorerne .
Vi har sagt dette i Parlamentet , og det er blevet sagt i Rdet , men naturligvis vil Parlamentet og Rdet s have det sidste ord , fordi hringer er obligatoriske , men det er en flles politik og flles europiske organer , som skal tage disse beslutninger , efter at have hrt sektorerne i alle regioner .
<P>
Med hensyn til Stevenson-betnkningen er der to grundlggende principper . For det frste bevarelsen af ressourcer og for det andet medlemsstaternes lighed .
Det er to principper , som Kommissionen er ndt til at acceptere .
Vi har meget stor respekt for bevarelsesforanstaltningerne .
Vi nsker en gte bredygtig fiskeripolitik , ansvarligt fiskeri , med alle de ndvendige foranstaltninger , herunder fiskeriforbud .
Hvis der er omrder , hvor der sker formering og genopbygning af unge fisk , m der ikke fiskes , ingen m fiske der .
Det er mden at skabe sunde biologiske forbud .
Det skal gres helt klart .
Disse flsomme omrder skal derfor vre flsomme .
Men dette skal opvejes med et andet princip , som er kravet om Fllesskabets princip om ikke at diskriminere mod nogen stat p grund af nationalitet , og alle disse bevarelsesforanstaltninger skal derfor ske p en mde , som berrer alle , og ikke er en fordel for nogen og en udlempe for andre . Det ville vre en foranstaltning , der ikke er i Fllesskabets nd , og den ville ende ved domstolene , i dette tilflde ved Domstolen .
<P>
Jeg hber ikke , det er ndvendigt , s medlemsstaterne , hvis overgangsperiode nu udlber efter 17 r - den lngste overgangsperiode i EU ' s historie - og hvis rettigheder har vret begrnset i disse 17 r , nu kan tiltrde p lige vilkr .
Bevarelsesforanstaltningerne skal derfor berre alle .
Som kommissren ved , er der foranstaltninger , som gr ud p at begrnse de rlige fangstrater , fiskedagene , fldekapaciteten , som alle er selektive tekniske foranstaltninger .
Der er mange foranstaltninger , men de skal selvflgelig glde i lige hj grad for alle .
<P>
Det er diskriminerende , hr. kommissr , for den periode , der skal anvendes som reference , er 1998-2002 , r , hvor der var to lande - Spanien og Portugal - hvis rettigheder var indskrnket eller begrnset .
De arbejder derfor ikke under lige vilkr , hvis vi bruger den periode som reference .
<P>
Vi er naturligvis imod ndringsforslagene , som bliver fremlagt i morgen af Gruppen Union for Nationernes Europa og Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , fordi vi mener , at der er andre mder at bevare ressourcerne uden at diskriminere mod visse stater .
<P>
Endelig , hr. kommissr , beder jeg Dem afklare , om vi drfter Deres frste forslag eller det forslag , som allerede er i Rdet , og som der er enighed om , som visse medlemmer har sagt .
Hvis det er tilfldet , beder jeg om , at Parlamentet hres igen , og hvis det ikke sker , vil vi bruge alle de rettigheder , Parlamentet har til rdighed for at sikre , at det sker .
<P>
I hvert fald skal Parlamentets politiske beslutninger respekteres , men jeg m fastholde , at det , der er blevet drftet her i dag , har vret et sammensurium af nationale interesser , hvilket er uheldigt for fiskeriet , og at det ikke er noget , jeg som medlem af Parlamentet nskede skulle ske .
Kommissionen spiller ikke den ledende rolle , som den burde spille i forbindelse med bevarelse af ressourcerne i de flsomme omrder i Europa , som berrer hver enkelt medlemsstat i lige hj grad .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs sttte det , der allerede er blevet sagt om de regionale rdgivende rd .
De er vigtige for at skabe en dialog med alle interesserede sektorer .
Jeg vil imidlertid koncentrere mig om det , der nu kaldes Stevenson-betnkningen .
<P>
Jeg vil takke hr .  Neachtain for hans store indsats med det , der oprindeligt var hans betnkning .
Jeg beklager , at han var ndt til at fjerne sit navn fra betnkningen , men jeg forstr ogs , at han ikke havde noget valg .
<P>
Formlet med Rdets forslag er at indfre en ny ordning for fiskeriindsatsen i Atlanterhavet samt en forvaltningsordning for fiskeriindsatsen , hvad angr visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fllesskabet .
Det kunne imidlertid se ud til , at forslaget p den ene side skal indfre et forvaltningsinstrument , der skal sikre , at den samlede fiskeriindsats ikke stiger , samtidig med at sprgsmlet om de spanske fartjers adgang til den irske kasse bliver et alvorligt problem .
<P>
Hele sagen hviler p sprgsmlet om adgang til den irske kasse - vandene indtil 50 smil fra den irske kyst .
Dette omrde er en vigtig gydeplads med mange ungfisk .
Dette flsomme biologiske omrde fortjener beskyttelse .
Det er sledes afgrende , at EU begrnser fiskeriindsatsen i den irske kasse , for at de kommende generationer kan nyde godt af et bredygtigt fiskeri .
<P>
Den irske kasse nd srlig anerkendelse som et biologisk flsomt omrde .
Som betnkningen ser ud i jeblikket , vil den imidlertid bne omrdet for overfiskning .
Som det fremgr af rapporter i Irish Examiner , frygter fiskerne isr , at fiskebestandene vil blive decimeret , hvis den spanske fiskerflde fr ubegrnset adgang til den irske kasse .
Selv den irske fiskeriminister udtrykte frustration over , at han ikke kunne f Europa-Kommissionen til at afgive en udtalelse om den irske kasses retlige status .
Jeg kan forst , at der nu har vret nogen kommunikation om sagen , og at der er et forelbigt kompromis p bordet , sknt de irske og spanske ministre har det stik modsatte synspunkt .
<P>
Jeg deler ogs mine irske kollegers bekymring over , som hr .  Neachtain fastslog i Irish Examiner , at disse farvande kan blive affisket i lbet af ganske kort tid .
Jeg vil derfor bede kollegerne om at anerkende betydningen af kasser i videnskabeligt flsomme omrder .
Jeg er klar over , at det ikke blot er et sprgsml om nord mod syd .
Mine kolleger fra Portugal anerkender kassernes flsomhed - srligt hvad angr Azorerne .
Hvis vi mener det alvorligt med den flles fiskeripolitik , tror jeg , at kasserne er et vigtigt forvaltningsredskab til anerkendelse af biologisk flsomme omrder .
Det handler ikke om diskrimination .
Langt fra .
Det handler om at sikre et bredygtigt fiskeri for de kommende generationer .
<P>
Jeg hber , at kollegerne vil sttte ndringsforslagene - navnlig ndringsforslag 20 - og srge for , at hr .  Neachtains visioner gennemfres i denne betnkning .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , en forpligtelse til bredygtighed fr os ogs til fuldt ud at sttte ndringsforslag 20-30 til Stevenson-betnkningen .
Vi skal srge for en ordentlig beskyttelse af flsomme yngle- og gydepladser ssom den irske kasse .
Bredygtighed krver ogs brug af tekniske foranstaltninger som nvnt i Hudghton-betnkningen , men de er mest effektive , nr de har fuld sttte fra dem , der beskftiger sig med fiskeriet .
Fiskerne kan blive pionerer p dette omrde , sdan som det var tilfldet i Skotland med kvadratmaskepanelet .
Vi tilslutter os derfor de regionale rdgivende rds engagement i beslutninger vedrrende tekniske foranstaltninger , og vi hber , at sdanne rd hurtigt kan oprettes .
<P>
Endelig , hvad angr Fava-betnkningen og fiskeriindustriens bredygtighed , kan nedlukning vre godt for marine ressourcer , men hvis flderne bliver alt for sm , kan erhvervet ganske enkelt ikke overleve .
Selv en moderat reduktion har alvorlige virkninger for samfundene .
Der er brug for hurtig hjlp .
S sent som i dag har Kommissionen erklret , at et angiveligt yderst fornuftigt kvotearrangement i Skotland ikke er foreneligt med fllesmarkedsreglerne .
<P>
Hvor mange slag skal vores fiskerisamfund have endnu , inden tilliden til det europiske projekt gr helt tabt ?
Nr vi ser , hvad der sker dem , begynder selv de mest entusiastiske af os at tvivle .
Lad os handle med tanke for ressourcernes og erhvervets bredygtighed .
Hvis ikke vi gr det , kan det vre for sent p alle punkter .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , der er enighed i de tre betnkninger .
Af forskellige grunde er der ingen optimisme i nogen af dem , hvad angr Kommissionens forslag vedrrende fiskerisektoren .
Generelt flger Kommissionens forslag de gamle traditioner med at ignorere fordelene ved fiskernes viden og erfaring .
Flgelig er der minimal tillid til , at Kommissionen kan gennemfre en vellykket EU-fiskeripolitik .
<P>
Hr . Fava nvnte , at Kommissionen erkender , at sttteforanstaltningerne til fordel for nrfiskeriet ikke har vret vellykkede , og der er ingen planer om en jeblikkelig indsats for at beskytte dem , trods det faktum at 44 % af alle EU ' s fiskere er beskftiget i nrfiskeriet .
<P>
De oprindelige rdgivende rd , der omhandles i grnbogen om den flles fiskeripolitik , er noget forsmte , mens behovet for de regionale rdgivende rd er strre end nogensinde tidligere som et alternativ til medlemsstaternes nationale politiske tiltag .
Jeg vil gerne fremfre et aktuelt oplysende eksempel .
Hele Biscayabugtens fiskerflde er blevet i havnen i denne uge p grund af de generelt forringede fiskemuligheder som flge af forureningen fra Prestiges forlis .
De spanske myndigheder lovede en videnskabelig rapport om flgerne af Prestiges forlis .
Indtil videre er der ikke gennemfrt nogen direkte videnskabelig eller biologisk undersgelse af fiskeomrderne .
De spanske myndigheder pstr , og jeg citerer : " que no se puede establecer una relacin causal entre el vertido del ' Prestige ' y la escasez de capturas " .
<P>
Det er noget skuffende og beklageligt , at Kommissionen i sine forslag ignorerer , hvad kommissr Fischler sagde i London , da han talte til fiskerne , om at blive fuldgyldige deltagere i fiskeriforvaltningsprocessen .
Det var bestemt et udmrket budskab .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , vi har her en temmelig svr debat , som vi m g til med demokratisk sindelag , selv om emnet er flsomt for alle de involverede parter .
Det siger sig selv , at man m respektere principperne om bredygtig udnyttelse af havets ressourcer baseret p videnskabelige kriterier - det er vi alle enige om - men man m ogs anvende princippet om forskelsfri behandling , selv om dette p passende vis m kombineres og suppleres med det ligeledes vsentlige princip om relativ stabilitet .
<P>
Jeg vil gerne takke de kolleger , der sammen med Ilda Figueiredo har stemt for mit ndringsforslag om adgang til fiskerifarvandet i regionen Azorerne .
Det er , som det her allerede er blevet nvnt , en meget flsom situation , med et meget vanskelig kologisk balance , og man m vre srdeles varsom med adgangen til disse farvande , fordi fiskene er koncentreret i en ganske lille del af dem , over havbundens hjeste punkter .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne sttte Kommissionens hensigt , udtrykt i dette forslag til forordning , om at opretholde den srlige ordning for adgang til farvandene mellem Portugal og Spanien , der i vrigt blev aftalt mellem de lande i 1995 , og som havde Kommissionens og Rdets sttte .
Vi hber , at denne ordning kan fortstte , da det er den bedste mde til at opretholde et ansvarligt fiskeri og et fredeligt klima mellem de to landes fiskere .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre formand for Fiskeriudvalget og kre Struan Stevenson , kre kolleger , jeg henvender mig til jer i en srlig svr stund for Den Autonome Region Azorerne , som det allerede her er blevet sagt .
Det er det ogs for alle dem , der tror p bredygtig udvikling og p det ndvendige i at f standset overudnyttelsen af fiskeressourcerne og udryddelsen af arterne , der er ved at fre vores have - og dermed fiskersamfundene - lige lukt ud i en katastrofe !
<P>
Kommissionens oprindelige forslag for de vestlige farvande har ligesom Stevensons betnkning til forml at viderefre og styrke den nuvrende lovgivning om beskyttelse af fiskeressourcerne i Portugals vestlige farvande .
Til vores store overraskelse har vi - som Ilda Figueiredo ogs har nvnt - netop erfaret , at Rdet er parat til at afvikle hele den eksisterende beskyttelse . Rdets nye holdning er en invitation til rovdrift og delggelse i de vestlige farvande .
Den trder de videnskabelige undersgelser under fode , der konkluderer , at det er aldeles ndvendigt at indskrnke - og ikke udvide - adgangen til disse farvande . Den lader hnt om fiskersamfundenes interesser og vil , hvis den vedtages , uundgeligt fre til en katastrofe uden fortilflde .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne erindre Dem om det svar , som De gav mig p mit sprgsml i Parlamentets sprgetid om de nuvrende forordningers gyldighed .
Dengang svarede De p sprgsml nr . 26 : " ?
Kommissionen har en klar opfattelse af gyldigheden af forordning nr . 685 og 2007 .
Medmindre lovgiverne i Fllesskabet ndrer eller ophver reglerne , finder de stadig anvendelse som fastlagt i forordningerne .
" Men De har jo lige sagt det modsatte !
Jeg kan ikke forst , hvordan De kan skifte mening p bare tre mneder !
Og jeg vil ogs gerne have svar p flgende : Bestemmelserne for Portugals og Spaniens indtrden i Fllesskabet ophrte i 1995 .
Vi befinder os ikke i en overgangsperiode !
Der blev vedtaget en ny forordning i 1995 til at glde derefter , med alles enighed !
Og det er det , som man nu vil underminere , som man nu drager i tvivl for at delgge de portugisiske farvande .
Det er fuldstndig utilladeligt !
Og jeg vil gerne slutte af med at sige , at lighed mellem dem , der er fuldstndig forskellige , er det rene snyd , for det er ikke lighed overhovedet !
Vi vil have lighed med det , der er lige . Vi vil ikke have en falsk lighed , der blot skal tjene som skalkeskjul for en politik , der delgger vores ressourcer .
Jeg sttter derfor ordfreren og appellerer til alle om i morgen at stemme for ndringsforslag 20 i denne betnkning .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om hr . Favas betnkning og herefter komme med en kort bemrkning til den utroligt fngslende debat om den irske kasse .
<P>
Hr. kommissr , hvis det er muligt , vil jeg bede Dem om at belyse nogle punkter i hr . Favas betnkning , eftersom De udtalte , at De i det store og hele er enig i de forslag , den indeholder .
I hr .
Favas betnkning - som vi stemmer for i morgen - understreges det , at de oplysninger , som De gr ud fra , ikke er ajourfrt , og at de derfor ikke er srligt plidelige . De 12.000 arbejdspladser , der efter beregningerne skulle g tabt , er nemlig for lille et antal , og den planlagte omskoling er nsten umulig p grund af de berrte personers uddannelsesniveau .
Alt dette var hr . Fava ogs inde p i dag , og alligevel siger De , at De i det store og hele er enig .
I betragtning af de forslag , der er stillet , forstr jeg ikke Deres positive syn p betnkningen .
<P>
Desuden ppeger Budgetudvalget , at der ikke er nogen penge , og at det p grund af forpligtelserne ikke er muligt at srge for yderligere midler .
S hvis De med Deres fantasi kunne finde p noget , ville det virkelig glde os .
I betragtning af budgetvanskeligehederne vil jeg foresl - og jeg er spndt p at hre , hvad De synes om dette forslag - at medlemsstaterne ogs fr et ansvar , idet vi f.eks. giver dem lov til ogs at anvende de minimis-reglen for fiskeriets vedkommende . Det er en regel , som De har et godt kendskab til , eftersom den ogs anvendes inden for landbruget .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , m jeg indrmme , at jeg er lidt skuffet over debatten .
De alt for nationalistiske undertoner fr mig rligt talt til at mene , at der ikke lngere er noget forml med en flles fiskeripolitik .
Uanset om vi taler om det portugisiske , det irlandske eller det spanske hav , er det klart , at det p den mde bliver vanskeligere at fre en debat .
I disse tider med reelle problemer - tnk blot p de alvorlige sprgsml , som fiskerne og deres familier er berrt af - er loven det eneste faste holdepunkt .
Ved at overholde loven kan man forene et bredygtigt milj med rettigheder , traktater og aftaler , som er den eneste garanti for , at vi ikke glider i retning af nationale politikker , og at vi kan fortstte den flles politik p dette omrde .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil nsten udelukkende tale om bevarelse af den irske kasse , fordi den illustrerer modstningene i den opfattelse , der deler klart definerede parter . Alligevel er det lykkes Parlamentets Fiskeriudvalg at vedtage en betnkning , som efter min mening klart kombinerer de forskellige parters interesse , idet den p den ene side er lydhr over for den bekymring , som et flertal har , om at beskytte flsomme omrder mod uansvarligt fiskeri og p den anden side fastholder , at den er ndvendig for at eliminere enhver form for diskrimination mod nogen af medlemsstaternes flde .
<P>
Bevarelsen af den irske kasse kan ikke retfrdiggres , hverken ud fra et videnskabeligt eller et juridisk synspunkt . Den bestr af en politisk indrmmelse , der blev givet til et land for 18 r siden for at gre det muligt at n til enighed om Spaniens og Portugals indtrden i EU .
<P>
Begrnsning af adgangen til et fiskeomrde kan ikke forlnges p ubestemt tid , isr hvis det berrer en bestemt flde .
Adskillige domme indikerer tydeligt , at reglerne om ligebehandling i fllesskabslovgivningen ikke kun forbyder udtrykkelig diskrimination p grund af nationalitet , men forbyder ogs enhver skjult form for diskrimination ved at anvende differentieringskriterier , som i praksis har samme effekt .
<P>
Overgangsperioden for Spaniens indtrden i EU sluttede i december , og fra januar i r skulle alle begrnsninger vre forsvundet .
<P>
Fra et videnskabeligt synspunkt kan enhver foranstaltning til bevarelse af ressourcer retfrdiggres , forudsat den ikke er diskriminerende .
Med hensyn til den irske kasse rkker foranstaltningerne , som nogle personer er fortalere for , videre end de initiativer , der for nylig er indfrt for at beskytte torskebestanden , en art , hvis situation ikke kan sammenlignes med situationen for havtaske , kulmule og sanktpetersfisk i den irske kasse .
<P>
Akten vedrrende Spaniens og Portugals indtrden i EU indeholder den udtrykkelige beslutning om at fjerne alle begrnsninger i adgangen til Fllesskabets farvande i december 2002 . Juridisk set p baggrund af lovgivningshierarkiet , som alle , fra juraeksperten til den uindviede i lovgivningen , forstr , kan forordninger fra 1994 og 1995 ikke erstatte tiltrdelsesakten .
<P>
Alle flsomme fiskeomrder skal uden undtagelse beskyttes og behandles p samme mde med hensyn til tekniske foranstaltninger , herunder forbud , men uden diskrimination .
De af os , der stemmer mod ndringsforslag 20 i morgen , hr. formand , nsker bredygtige fiskeressourcer , men ogs lighed for alle lande , ingen diskrimination , og vi vlger Europa .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil kun tale om Stevenson-betnkningen .
Jeg har ingen problemer med de vrige to betnkninger .
<P>
Kommissren tvinger bankerne i vores land til at lse problemet med for megen tonnage i EU ' s farvande ved at drive den irske fiskerflde ud i konkurs .
De vil n mlet , men jeg stter sprgsmlstegn ved , om det er en metode , som vi overhovedet skal overveje p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvis vi reducerer fiskeriindsatsen s meget , at fiskerne ikke kan betale deres renter og afdrag , har de ikke nogen fremtid .
De vil sandsynligvis n deres ml , men hvad bliver omkostningerne for dette meget vigtige erhverv ?
<P>
Jeg vender tilbage til sprgsmlet om den irske kasse .
Jo , hr. kommissr , det er ndvendigt at tegne billedet af den spanske armadas tilbagevenden .
Netop nu befinder der sig 40 spanske fabriksfartjer i den irske kasse .
De har lov til at vre der i jeblikket .
Sprgsmlet er , om yderligere 120 fartjer skal have adgang til dette biologisk set meget flsomme omrde - ikke blot de 40 , der er der i jeblikket , men tre eller fire gange s mange .
Der er ikke tale om forskelsbehandling af den spanske flde .
Den er der nu , ligesom franskmndene , belgierne og irerne .
Men det aktuelle antal spanske fartjer i den irske kasse stvsuger omrdet for flere fisk , end hele den irske flde selv kan gre .
Der er noget galt med et system , der tillader noget sdant ud for Irlands kystomrder .
Er det ikke vores farvande i den forstand ?
Jeg er enig i , at selve navnet " den irske kasse " er meget flelsesladet , men det er et emne , hvor vi skal have retfrdighed .
<P>
Hvis vi baserer vores diskussion og debat p rd fra videnskabsfolkene , ICES og andre , der insisterer p , at vi for at bevare bestandene skal begrnse fiskeriindsatsen i dette omrde med de mest flsomme gyde- og ynglepladser , skal vi vre helt konsekvente og srge for en gennemgribende begrnsning .
Man kan ikke bede franskmndene , belgierne og irerne om at begrnse indsatsen , samtidig med at man i praksis lader spanierne firdoble deres indsats .
Det er ikke ret og rimeligt .
Der er ingen , der nsker at diskriminere spanierne .
Hvis vi flger det videnskabelige argument , m vi have en vis videnskabelig strenghed og vre konsekvente og rimelige over for alle .
<SPEAKER ID=341 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst mange tak for alle bidrag til forhandlingen .
Jeg har fulgt nje med i Deres argumenter og vil gerne kommentere de individuelle ndringsforslag .
<P>
Jeg begynder med Hudghton-betnkningen .
I ndringsforslag 1 og 3 gr De opmrksom p fejl i henvisningerne i vores forslag .
Tak , fordi De har gjort os opmrksom p det .
Vi retter naturligvis disse fejl .
Med hensyn til ndringsforslag 2 foretrkker vi at fastlgge bestemmelserne om brugen af kombinationer af trukne redskaber med maskestrrelser fra flere maskestrrelsesintervaller i en enkelt forordning fra Kommissionen , da det giver flere muligheder for drftelse med og teknisk rdgivning af eksperter fra medlemsstaterne .
ndringsforslag 4 vedrrer industrifiskeri , hvor bifangster af undermlsfisk og andre arter ungtelig forekommer - det er sandt .
Jeg vil imidlertid gerne i denne forbindelse minde Dem om , at inden for denne fiskerisektor er der tilladt en bifangst p hjst 5 % , og kontrol foretaget primrt af ICES har afslret , at bifangsterne i praksis ligger et stykke under grnsen p 5 % .
<P>
ndringsforslag 5 , 8 og 10 om regionale rdgivende rd er , som jeg allerede har understreget , overfldige her , som jeg ser det .
Den ny rammeforordning fastslr allerede , at vi vil konsultere disse regionale organer , nr et forslag har et regionalt aspekt .
<P>
ndringsforslag 6 og 7 er overfldige , fordi indholdet allerede findes i den ny rammeordning om den flles fiskeripolitik .
Jeg kan acceptere ndringsforslag 9 i det omfang , at jeg kan gre brug af henvisningen til den ny rammeforordning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne afklare et punkt , fordi hr . Varela Suanzes-Carpegna spurgte , om jeg henviste til Kommissionens frste eller andet forslag .
Der er kun et forslag fra Kommissionen .
Der er desuden betnkningen om forslaget og min erklring .
Hvad De mske mener , er et uofficielt dokument , som det grske formandskab har fremlagt til drftelse , men det er ikke et forslag fra Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne g videre til Stevenson-betnkningen .
Forslagene vedrrer de vestlige farvande .
Jeg kan bifalde ndringsforslag 2-5 , da de er helt i overensstemmelse med mlstningerne i vores forslag .
Men jeg kan ikke g ind p ndringsforslag 6 , fordi det ville slette den betragtning , der fastlgger det grundlggende koncept for den foreslede forordning , nemlig at sikre , at der ikke sker nogen stigning i den samlede fiskeriindsats i de vestlige farvande , og at fiskeriindsatsen beregnes p baggrund af den fiskeriindsats , der reelt er prsteret til dato i disse fiskerier .
Jeg kan g ind for ndringsforslag 10 i princippet , selv om denne tekst i virkeligheden hrer hjemme i betragtningerne , ikke i forordningens dispositive del .
Jeg mener ikke , at ndringsforslag 17 er ndvendigt , da vi beskytter overvgningen af fiskeriindsatsen gennem forslagets andre bestemmelser .
Medtagelsen af en paragraf om ndringer af systemet er imidlertid acceptabel , s jeg bifalder ndringsforslag 19 .
Desvrre m jeg afvise ndringsforslag 20-29 .
Jeg vil gerne i den forbindelse gre det klart , at den irske kasse hrer fortiden til .
Det kan ikke ndres .
Fri adgang til farvandene uden for 12-smilezonen er et grundlggende princip i den flles fiskeripolitik .
Den kan begrnses , hvis bestandens bevarelsesforanstaltninger berettiger en sdan foranstaltning .
Sdanne begrnsninger skal imidlertid glde i lige grad og uden diskrimination for alle medlemsstater .
<P>
ndringsforslag 30 vedrrer relativ stabilitet .
Dette princip er allerede medtaget i den nye rammeforordning for den flles fiskeripolitik og behver derfor ikke at bringes p bane igen her .
Hvad angr regionerne i den yderste periferi , kan jeg bifalde ndringsforslag 8 og 13 i det omfang , at vi ogs br begrnse adgangen til andre bestande end tun og tunlignende arter for at beskytte de lokale fiskere mere effektivt .
Men det behver ikke glde hele 200-smilezonen .
Det br man se nrmere p .
<P>
Med hensyn til de pelagiske bestande m jeg desvrre afvise ndringsforslag 11 , 12 , 14 , 15 , 16 og 18 .
Hvis der opstr praktiske problemer p grund af bestandenes vandring mellem de forskellige ICES-afsnit eller -underomrder , kan afsnittene med indsatsloft uden vanskelighed udvides til adskillige underomrder eller til alle de vestlige farvande i stedet for at glde pr. underomrde .
Men vi kan ikke lse fremtidige problemer af denne type ved fuldstndigt at fjerne pelagiske arter fra forordningen .
<P>
Jeg kan imidlertid godt g med til ndringsforslag 1 med hensyn til at tilpasse teksthenvisningen til den nye rammeforordning om den flles fiskeripolitik .
Det samme glder ndringsforslag 7 , som vedrrer videnskabelige og biologiske undersgelser samt ndringsforslag 9 om satellitovervgningssystemer .
<P>
Det bringer mig frem til hr . Favas betnkning om handlingsplanen til afhjlpning af sociale konsekvenser .
Hvad angr beslutningens punkt 11 om medtagelsen af beskftigelse samt helbreds- og sikkerhedsforhold p arbejdspladsen , vil jeg understrege , at der allerede er taget hjde for disse mlstninger i den flles fiskeripolitik .
Jeg vil ogs gerne imdekomme punkt 5 i beslutningen i den udstrkning , at vi altid kan opdatere aktionsplanen , nr medlemsstaterne giver os oplysninger om de sociokonomiske konsekvenser for eventuelle fremtidige genopretningsplaner for bestandene eller en flerrig forvaltningplan .
Vi har allerede opfyldt kravene i punkt 13 om hring af medlemsstaterne og fiskerisektoren .
Med hensyn til punkt 7 , 8 og 9 , lad mig sige , at jeg p Rdet ( fiskeri ) 26. maj mindede medlemsstaterne om , at de inden den 15. juni i r skulle give Kommissionen njagtige data for ndvendig supplerende finansiering for at afhjlpe de sociokonomiske konsekvenser af genopretningsplanen for torsk .
Indtil nu har kun Det Forenede Kongerige fremlagt mere prcise data , men har indikeret , at landet sger at dkke supplerende finansielle behov gennem national finansiering .
Ingen anden medlemsstat har imidlertid fremlagt data indtil nu .
<P>
Jeg bad ogs om , at vi fik oplysninger om , hvorvidt og hvordan medlemsstaterne nsker at revidere deres oprindelige programplanlgning for at ge sttten til sociokonomiske foranstaltninger .
Uden disse oplysninger fra medlemsstaterne fr vi alle - bde Kommissionen og Parlamentet - vanskeligt ved at overholde Parlamentets beslutning i r .
Vi vil heller ikke vre i stand til at overbevise budgetmyndigheden om behovet for at stille helt op til 150 millioner euro til rdighed som supplerende finansiering via fleksibilitetsinstrumentet for at afhjlpe krisen i hvidfisksektoren , hvis medlemsstaterne ikke fremkommer med sdanne krav .
<SPEAKER ID=342 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om en afklaring af kommissrens bemrkninger vedrrende regionale rdgivende rd .
I sin tidligere redegrelse sagde han , at de regionale rdgivende rd var oprettet i grundforordningen , og at de kan hres , men der var ingen generel forpligtelse , og der er bestemt juridiske hindringer for det .
Nu har han atter sagt , at man vil rdfre sig med de regionale rdgivende rd , hvor et forslag har et regionalt aspekt .
<P>
Hvis prrogativ er det generelt at beslutte , hvornr og om hvad de regionale rdgivende rd skal hres ?
Og er han enig i , at de tekniske foranstaltninger , hvis de skal have mening , skal skrddersys efter regionerne , og at der derfor er et regionalt aspekt ?
Vil de regionale rdgivende rd sledes blive hrt om denne betnkning om tekniske foranstaltninger eller ej ?
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Mange tak , hr. formand , jeg mener , at kommissren dog m fortlle os , hvad sandheden er , om det er det , som han sagde i sit svar p sprgsml nr . 26 - at forordningerne er i kraft - eller om det er det , som han lige har sagt , nemlig at forordningerne ikke mere er i kraft .
Kommissren er ndt til at afklare situationen og sige , hvad der er rigtigt , om det er det , som han sagde frst , eller det , som han lige har sagt .
<SPEAKER ID=344 NAME="Fischler">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne svare p hr . Hudghtons sprgsml om regionale rdgivende rd .
Sprgsmlet om , hvorvidt det er hensigtsmssigt og ndvendigt , eller betragtes som ndvendigt , at hre et sdant organ , skal vurderes fra situation til situation .
Jeg har blot gjort opmrksom p , at der iflge den grundlggende forordning er mulighed for at hre de regionale rdgivende rd , og dette kan ikke efterflgende ndres til obligatorisk rdgivning i en afledt retsakt .
P Kommissionens vegne kan jeg imidlertid garantere , at vi naturligvis altid vil hre det relevante rdgivende rd , hvis et sdant findes , sfremt der er regionale aspekter i et forslag vedrrende en fiskeriregion .
Vi har trods alt selv en interesse i at modtage s mange detaljerede og klare oplysninger som muligt om den hensigtsmssige anvendelse af tekniske foranstaltninger .
<P>
Hvad angr hr . Casacas kommentar , glder svaret p sprgsmlet selvflgelig stadigvk .
De skal dog tage en ting i betragtning : De nvnte , at bestemmelsen i tiltrdelsestraktaten fortsat automatisk vil glde .
Mske er dette ikke blevet oversat helt korrekt .
Det er absolut ikke tilfldet , da denne bestemmelse i tiltrdelsestraktaten som bekendt allerede er udlbet .
I jeblikket er situationen den , at det juridiske grundlag iflge Kommissionens Juridiske Tjeneste er udlbet , men der er behov for lovgivning for ogs at ophve de relevante bestemmelser i forordningen .
Den bliver ikke ugyldig af sig selv .
Rdets Juridiske Tjeneste er dog af den opfattelse , at denne bestemmelse i forordningen ogs mister sin juridiske gyldighed som flge af det juridiske grundlags udlb .
Der er sledes tale om to modstridende juridiske holdninger .
Det forekom logisk , at jeg oplyste Dem om Kommissionens juridiske holdning i mit svar .
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=348 NAME="Krarup og Ilka Schrder (GUE/NGL)">
Vi sttter ordfrerens forslag om at forkaste initiativet .
Men vi gr det af meget forskellige grunde .
<P>
Vi mener , at fordrivelser og deportation fra medlemsstaterne er forkert .
De tager ikke hensyn til de underliggende grunde , der tvinger folk til at flygte fra deres lande , og ofte indebrer de , at folk sendes til lande , hvor mord , tortur og umenneskelig behandling ikke blot er en trussel , men den bitre virkelighed .
Det er heller ikke nogen hemmelighed , at det atter og atter sker , at folk der bliver deporteret , dr p grund af handlinger fra sikkerhedspersonale .
Fordrivelser og deportationer fra medlemsstaterne er ofte grusomme , umenneskelige og uretfrdige .
<P>
Bortset fra det er asylprocedurerne i EU ofte groft uretfrdige og arbitrre , hvad der frer til dramatisk forskellige anerkendelsesprocenter mellem medlemsstaterne .
<P>
Under disse omstndigheder og s lnge den globale nd , der flger med kapitalistisk udnyttelse , krig og voldelige konflikter og manglende respekt for menneskerettighederne , fortstter , br ingen deporteres fra Europa , og der br ikke finde gensidig anerkendelse af udvisningsordrer sted .
<P>
I lyset af alt dette forlanger vi et fuldstndigt stop for deportationer , jeblikkelig lsladelse af alle , der bliver tilbageholdt , mens de afventer deportation , og permanent opholdsret for alle immigranter uden dokumenter .
