<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 15. maj 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne afgive et par meddelelser til Parlamentet
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Hvad angr mdekalenderen for nste r , har jeg fra Formandskonferencen modtaget et forslag om at afholde en 11. mdeperiode fra mandag den 3. maj til torsdag den 6. maj 2004 .
<P>
Fristen for indgivelse af ndringsforslag er i morgen , tirsdag , kl . 16 .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12 .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved , at De respekterer Parlamentets nske vedrrende antallet af mder og vores afstemning p det foregende plenarmde om , hvor de skal afholdes , men kan De bekrfte , hvor mdet den 1. maj 2004 skal afholdes ?
En rkke politiske grupper og partier i Europa-Parlamentet skal afgre , hvad De skal stemme i forbindelse med det 11. plenarmde og dets placering .
Deres stemme bliver afgrende for , om vi skal mdes i Bruxelles eller i Strasbourg den dag .
Der er prcedens for , at vi skal mdes i Bruxelles , da mdet lrdag den 2. maj 1998 , hvor Parlamentet afsagde sin afgrelse om kofin-beslutningen om , hvilke medlemsstaterne der burde vedtage euroen , blev afholdt i Bruxelles .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Jeg beklager , at jeg ikke kan give Dem et klart svar , da Formandskonferencen i jeblikket ikke har tnkt sig at afholde mde den 1. maj .
Det er yderst beklageligt , hvis dette ikke sker , men det er den aktuelle holdning .
Der er i jeblikket ikke stillet forslag om afholdelse af et mde den dag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot bede Dem undersge , om en komplet mdeperiode rent juridisk overhovedet er mulig efter den 1. maj , da den nye Nice-traktat faststter antallet af medlemmer til 732 .
Men s vidt jeg ved , er vi 788 .
Det ville vre interessant at hre , hvordan det kvalificerede flertal skal beregnes , hvis der afholdes en mdeperiode i maj .
De bedes undersge , om dette forslag overhovedet kan behandles .
Tak .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Det er fuldstndig korrekt .
Under Formandskonferencens drftelser blev det vedtaget , at det vil vre passende at drfte politiske og ikke lovgivningsmssige sprgsml , da det er i en valgperiode .
Hvis vi skal drfte lovgivningsmssige sprgsml , bliver Deres sprgsml uundgeligt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen ( p mdet onsdag den 28. maj 2003 ) i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
Der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Hvad angr de mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen om et transatlantisk partnerskab fremsat p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , foreslr jeg at forlnge fristerne som flger :
<P>
Forslag til beslutning : torsdag den 12. juni kl . 12 .
<P>
ndringsforslag og flles beslutningsforslag : torsdag den 17. juni kl . 12 .
<P>
Derfor foresls det at have forhandlingen nu og afstemningen i nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , det sprgsml , som jeg rejste om dagsordenen for onsdag , er forbundet med Rdets manglende deltagelse i forhandlingen om valgene i Nigeria , hvor Kommissionen vil vre reprsenteret .
<P>
Vi kan ikke forst grunden til , at Rdet , nr det er reprsenteret i mdesalen , ikke vil deltage i en forhandling , hvor lederen af EU ' s delegation af observatrer , hr. van den Berg , der er foreslet til denne udnvnelse af Rdet , skal holde et indlg .
Det er overraskende , at Rdet ikke skulle nske at komme med en redegrelse om et s vigtigt emne , isr da Rdet er reprsenteret i mdesalen i dag .
<P>
Jeg vil bede Dem om at gentage Parlamentets anmodning om , at Rdet deltager i forhandlingen .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Jeg gentager gerne anmodningen , og efter min bedste overbevisning vil Rdet vre til stede .
Iflge de aktuelle tilkendegivelser har Rdet ikke tnkt sig at deltage i denne forhandling .
Jeg skal gentage anmodningen fra Formandskonferencen , som De har gengivet her i dag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse et andet sprgsml , hvor jeg vil lade det vre op til Dem at afgre , om det , hvis det opnr Parlamentets flertal , skal behandles p onsdag eller p minimdet torsdag .
Jeg refererer til behovet for information fra Kommissionen om episoderne vedrrende Eurostat .
<P>
Disse sager om svindel - som jeg vil beskrive som gisninger - har Parlamentets medlemmer endnu ikke beskftiget sig med , selv om de europiske medier er fyldt med dem .
Vores gruppe anmoder om , at vi fr en meddelelse fra Kommissionen og diskuterer Eurostat-problemet p grundlag heraf enten p onsdag eller p minimdet torsdag .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg kan forst , at forslaget fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe er accepteret , det vil sige , at Kommissionen vil deltage i begge forhandlinger , bde om Mellemsten og om ulovlig handel med hndvben .
<P>
Er dette det rette tidspunkt at tale om det sprgsml , som hr . Poettering rejste , eller vil han vende tilbage til det senere ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Jeg mener , at dette bedst behandles som et forslag til Formandskonferencen nste uge for at se , hvad gruppernes intention er , og derefter vlge at invitere de pgldende institutioner til at deltage .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg mener , at det vil vre relevant for formanden for Budgetkontroludvalget at deltage , da det er meget vigtigt at respektere arbejdet i Parlamentets udvalg .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
I forbindelse med forberedelserne til Formandskonferencen i denne uge anmodes grupperne om at konsultere Budgetkontroludvalget og vurdere , om der er enighed om at g videre med hr . Poetterings forslag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , som De ved , afslutter konventet sit arbejde den 14. juni . Den 20. juni finder der et topmde sted i Thessaloniki , og vi har - hvilket er meget belejligt - en minimdeperiode i ugen mellem de to begivenheder , nemlig den 18. og den 19. juni .
<P>
Derfor er det efter min gruppes opfattelse vigtigt , at vi afholder en indledende forhandling om konventets resultater , hvor vi om muligt inviterer formanden , Valry Giscard d ' Estaing .
Jeg vil gerne understrege hr . Barn Crespos ord og sige , at dette selvflgelig ikke overfldiggr den nrmere vurdering , der skal foretages efter topmdet i Thessaloniki og iflge den procedure , som Parlamentet fastlgger .
<P>
I betragtning af den offentlige karakter , som konventet har haft , er det efter min mening politisk hensigtsmssigt , at det er os , der drfter dette p en offentlig og ben mde - selv om vi ikke bliver de frste - og det skal vi om muligt gre , mens formanden er til stede , men ogs , hvis han ikke har mulighed for at vre til stede .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vores gruppe , som har beskftiget sig med dette emne , sttter dette forslag .
Vi ville have sat stor pris p , hvis Formandskonferencens beslutning , der - s vidt jeg husker - var enstemmig , var blevet fulgt op i denne uge , og hvis formanden for konventet kunne have besgt Parlamentet i denne uge .
Jeg ved ikke , hvorfor det ikke er sket .
Det m vi se at f afklaret , men jeg ville hilse det meget velkommen , hvis formanden for konventet kunne komme til minimdet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , tak , fordi De foreslog , at vi drfter sagen om Eurostat nste torsdag samt Flax-sagen , der ogs drftes af Budgetkontroludvalget og skaber offentlig opmrksomhed .
<P>
Med hensyn til fru Frassonis kommentar mener jeg , eftersom mine politiske kolleger er i Amsterdam og vil fortstte deres arbejde i Bruxelles , at vi br konsultere dem for at f yderligere oplysninger om sagen og derefter drfte sprgsmlet p torsdagens mde i Formandskonferencen , hvor vi ogs kan gentage vores anmodning til formanden for konventet .
Jeg mener , at vi skal drfte sagen p torsdag frem for at trffe en beslutning nu .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg ved , at flere parlamentsmedlemmer nskede en drftelse med konventets formand fr mdet i Thessaloniki , men han har tydeligvis ikke tnkt sig at komme . Derfor sttter jeg hr .
Barn Crespos forslag om , at dette punkt sttes p Formandskonferencens dagsorden p torsdag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne have hr . Barn Crespo til at klarlgge forholdet mellem Flax-sagen , der prves i Spanien , og Eurostat-sagen .
Det svarer til , at jeg bad om at drfte resultaterne af kommunalvalget i Madrid nu .
Der var vindere og tabere under valget , men hvis jeg skal vre helt rlig , kan jeg ikke se nogen forbindelse mellem de to sager .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Besvar venligst , hr . Barn Crespo , og derefter gr vi vk fra denne spanske tenniskamp og tilbage til vores europiske dagsorden .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Jeg vil gerne takke hr . Galeote for hans nske om oplysninger .
Kommunalvalg i et land er n ting , konomiske uregelmssigheder , der pvirker EU ' s budget , og som har givet anledning til udarbejdelse af parlamentsbetnkninger og sagsanlg , er noget helt andet , hr . Galeote .
Jeg mener , at det helt klart hrer under Parlamentets kompetenceomrde , og jeg er sikker p , at De , der i lige s hj grad som jeg nsker , at der ikke er konomiske uregelmssigheder i relation til fllesskabsbudgettet , ogs vil sttte forslaget .
Jeg er ogs sikker p , at De vil sttte Budgetkontroludvalgets og Parlamentets deltagelse .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Jeg vil helst ikke inddrages i indre anliggender .
I lyset af alle de aktuelle angivelser er det usandsynligt , at konventets formand vil kunne mdes med nogen som helst fra Europa-Parlamentet , fr konventets arbejde er afsluttet .
Han pointerede , som vi godt ved , at konventet gr ind i den afgrende fase .
Han er indstillet p at bruge alle sine krfter p den opgave .
<P>
Vi fr mulighed for at drfte dette p Formandskonferencen , eller De kan i overensstemmelse med forretningsordenen presse p for at f en afstemning herom nu .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg mener rligt talt , at det er Europa-Parlamentets pligt at drfte dette sprgsml offentligt fr alle andre .
<P>
Desvrre er politik p mange punkter mrkeligt , og derfor er det efter min mening ikke videre fornuftigt at stemme om dette forslag nu , da det utvivlsomt ville blive forkastet .
Vi afventer sledes de forskellige og meget vigtige beslutninger , som PSE-Gruppen trffer , og s skal det vise sig , om det lykkes os at overbevise Socialdemokraterne om , at vi skal indlede debatten med - men ogs uden - konventets formand Giscard d ' Estaing .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det ikke s meget glder om at fastlgge vores holdning til konventets arbejde , men snarere om , at vi - inden regeringerne gr det - skal foretage en forelbig vurdering af konventets resultater , lige s snart det har afsluttet sit arbejde .
Ud fra et politisk synspunkt er dette efter min mening det mindste , vi kan gre , ogs af hensyn til befolkningen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig gentage , at Formandskonferencen - s vidt jeg husker - enstemmigt besluttede - noget , der kun sjldent sker - at anmode formanden for konventet om at komme til dette mde .
Jeg ved ikke , hvorvidt der er blevet sendt en officiel opfordring eller invitation , eller hvorvidt der er blevet sendt afbud .
Det kan meget vel vre tilfldet , men jeg vil gerne have en afklaring p - det fr vi ikke lige nu - om denne beslutning er blevet gennemfrt efter vores procedure , hvis Formandskonferencens beslutning var enstemmig , og jeg ville vre taknemmelig , hvis vi kunne f nrmere informationer herom torsdag morgen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , bde hr .
Watsons og Deres egne kommentarer kan foranledige n til at tro , at der var sendt en invitation til hr . Giscard d ' Estaing , og at han gav udtryk for , at han ikke ville komme .
M vi ikke invitere ham ?
Jeg kender medlemmer , som gerne vil drfte dette sprgsml , selv om vi ikke skal trffe beslutning herom .
Deres og en politisk gruppeformands invitation og hans afslag kan tyde p , at han af en eller anden rsag ngter at mdes med Parlamentet .
Det er en alvorlig sag .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden.">
Jeg kan kun give Dem kendsgerningerne .
Han er ikke til stede , og han er opholdt af det arbejde , han skal udfre : at vre formand p konventet .
Dette er sagens kendsgerninger , og jeg nsker ikke at gisne om hans villighed til at mdes med os .
<P>
Jeg foreslr , at vi stter dette punkt p dagsordenen for Formandskonferencens mde p torsdag .
Vi br notere os dette efter i dag og derefter prve at udarbejde en forhbentlig konsensuel henstilling om , hvordan vi skal g videre onsdag den 18. juni eller torsdag den 19. juni i Bruxelles .
<P>
( Parlamentet fastsatte arbejdsplanen )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , som formand for Kvstorkollegiet er jeg blevet anmodet om at arrangere transport til Parlamentet for de assistenter , der kommer fra Bruxelles .
<P>
Jeg vil vre taknemmelig , hvis de kolleger , hvis assistenter har vanskeligheder med deres rejseplanlgning og isr kolleger i samme vanskelige situation , kontakter mit kontor snarest muligt . Der gr et tog fra Bruxelles kl .
7.20 , og vi overvejer at arrangere transport fra Luxembourg , hvor toget ankommer kl . 10.00 .
<P>
Kolleger , der har problemer med dette , bedes kontakte mig her p mit kontor snarest muligt .
<P>
Til de kolleger , som ikke ved det , er der endnu en generalstrejke i Frankrig i morgen , s togene krer ikke hertil .
Jeg formoder heller ikke , at der afgr fly hertil .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil endnu en gang anmode om Deres hjlp vedrrende et problem , som i hj grad er et menneskeligt anliggende .
Det drejer sig om romaniflygtningene fra Kosovo . FN ' s Flygtningehjkommissariat og andre internationale organisationer indrmmer , at disse flygtninge ikke kan vende tilbage til deres eget land .
De udvises ogs fra Tyskland og fra Belgien .
Mit sprgsml lyder som flger . Omkring 600 flygtninge i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er jaget ud af et modtagelsescenter .
De nede til den grske grnse , hvor de bad om politisk asyl . De blev imidlertid her udsat for en ganske hrdhndet behandling fra uropatruljens side .
<P>
Kunne De gre brug af Deres kompetence og tage kontakt til svel de internationale organisationer som Kommissionen for at bekrfte , at disse flygtninge ikke kan vende tilbage til Kosovo ?
De har ogs problemer i forbindelse med deres ejendomme i Kosovo og med at f fastslet ejendomsretten hertil .
Romanibefolkningen er mennesker , som tilhrer Det Europiske Fllesskab , men som bestandigt p umenneskelig vis bliver mindet om , at de er andenrangsborgere .
Kunne vi ikke i kraft af Deres position gre noget ved denne situation ?
Jeg ville vre taknemmelig for Deres indgriben .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Jeg skal rejse sprgsmlet , fru Maes .
Tak , fordi De nvnte det .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , vi besluttede tidligere , at det hastede med Zimbabwe .
Eftersom Parlamentet har en ekstremt principiel holdning til dette sprgsml , ville det vre passende , hvis De havde tid til skriftligt at opfordre Rdet til at komme med en strk udtalelse om situationen , som risikerer at blive optrappet i denne uge til et endeligt opgr mellem de demokratiske bevgelser i Zimbabwe og Mugabes styre .
Der foregr enorme masseaktioner , folk er blevet udsat for tregas , og mindst et menneske er blevet drbt .
Morgan Tsvangirai og hans stedfortrder , Welshman Ncube , er arresteret .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at beklage , at Rdet kom med en yderst svag udtalelse meget tidligt her til morgen .
Udtalelsen var slet ikke klar angende den mde , som Rdet hndterede situationen i Zimbabwe p .
Vi har brug for handlekraft , og da G8 skal mdes , og prsident Mbeki skal deltage , skal vores reprsentanter i G8 opfordre hr . Mbeki og andre afrikanske ledere til at tage afstand fra den slags handlinger , som foregr i Zimbabwe i jeblikket .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg sttter de netop fremsatte bemrkninger .
Nr De skriver til Rdet , kunne De mske ogs pointere , hvor hblst ineffektive Rdets egne sanktioner over for Zimbabwe har vret , og hvordan de skal strammes op .
<P>
Jeg vil gerne sige lidt om situationen i Cypern .
Vi er mange , der lnge har nsket forsoning i Cypern under passende hensyntagen til begge samfunds interesser og bekymringer , og vi har opfordret det internationale samfund til at ivrkstte nogle serise tillidsskabende foranstaltninger i forbindelse med den tyrkiske del af Cypern .
Der skal isr trffes foranstaltninger , som ophver den totalt uretfrdige internationale embargo mod Nordcypern , som har vret plagt i lang tid , og som er direkte skyld i , at den konomiske udvikling er blevet bremset .
<P>
Jeg bifalder med forbehold Kommissionens ventede forslag om at yde konomisk sttte i form af en goodwillpakke og at ivrkstte foranstaltninger , der tilsyneladende skal ophve embargoen .
Jeg hber , at disse foranstaltninger udarbejdes p en rigtigt grundlag og i samarbejde med de tyrkisk-cypriotiske myndigheder .
Endvidere hber jeg , at republikkens regering genglder de tyrkisk-cypriotiske myndigheders lempelse af rejserestriktionerne mellem de to dele af Cypern , s alle personer fra nord kan bevge sig frit .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p en sag vedrrende grov forskelsbehandling , som snart finder sted i omrdet omkring Northamptonshire , som jeg og min kollega , hr . Helmer , reprsenterer .
Det Labour-styrede amtsrd har vret s klogt at beslutte at reducere antallet af gratis uddelte skolebusser .
I stedet for at gre dette p en retfrdig mde , hvor alle tages i betragtning , har det hvngerrigt besluttet at satse p skoler tilhrende en bestemt trosretning og med elever af samme kn .
<P>
Dette Labour-styrede rd havde en hring med forldre i hele amtet , og ud af 1.120 var kun 17 enige i deres planer .
P dette tidspunkt klagede 119 forldre over , at denne politik grnsede til forskelsbehandling p grund af enten religion eller kn .
Mange af disse forldre har nu besluttet at indgive andragende til Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand , gennem Dem anmoder jeg Udvalget for Andragender om at undersge disse klager snarest muligt , da jeg er sikker p , at ingen i Parlamentet nsker , at sdan forskelsbehandling accepteres .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , i tilknytning til det rede medlems bemrkning om Cypern vil jeg sige , at vi ikke m glemme , at den nordlige del af Cypern er besat af Tyrkiet siden invasionen i 1974 .
<P>
For nu at komme til sagen : Netop som man fra officielt hold indrmmer , at de famse massedelggelsesvben i Irak blot var et pskud for at angribe landet , udgr der nye farer for verdensfreden fra imperialismens metropol .
USA ' s Kongres har faktisk godkendt forskning i de skaldte minikernevben og i nye kernevben , som trnger ned i jorden og forrsager 10 gange s store delggelser .
Denne udvikling sker blot halvandet r efter , at Nuclear Post Review har krvet , at man finder ud af , hvordan man kan anvende kernevben som led i den nye amerikanske strategi med forebyggende angreb .
Samtidig gr prsident Bush selv i spidsen for den fortsatte kampagne mod Cuba med sin velkendte meddelelse fra den 20. maj , samtidig med at USA fremkalder forstyrrelser i landets radio- og tv-net for at sprede sin tarvelige propaganda .
<P>
Jeg fordmmer alt dette , hr. formand , og tnker p , hvad alle de , som direkte og indirekte har stttet og sttter den aggressive imperialisme , har at sige .
Jeg tnker ogs p , om de , der har karakteriseret de amerikanske agenter i Cuba som menneskerettighedsforkmpere , vil ytre et eneste ord i protest mod den seneste optrapning af den fjendtlige holdning til revolutionens  .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg hber , at De kan tilgive mig for at nvne to forholdsvis hjemlige sager .
For det frste var mit kontor som en bageovn , da jeg kom i dag . Det er ikke frste gang , at det er sket , men det er srligt slemt i dag .
Det er virkelig ikke passende at bede parlamentsmedlemmer og deres assistenter om at arbejde under disse forhold .
Airconditionanlgget virker tilsyneladende ikke ordentligt .
<P>
Vi faststter hele tiden standarder , som vi forventer , at andre skal leve op til , men standarderne i disse lokaler er ikke hje nok .
Det er ikke rimeligt at bede vores kolleger og ansatte om at arbejde under sdanne forhold .
Kan vi ikke gre noget for at forbedre dem ?
<P>
For det andet kan jeg ikke vre den eneste , som i stigende grad er foruroliget over de ofte vovede og endda sjofle spammails , som bliver ved at strmme gennem systemet .
Det giver en frygtelig masse arbejde for de kolleger , som skal slette dem hver dag .
Jeg hber , at vi kan gre noget for at f e-mail-systemet til at virke efter hensigten med effektiv kommunikation og ikke den slags frygteligt skrammel !
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Vi vil gerne vende tilbage til Dem og andre medlemmer , hvad angr problemerne med de varme kontorer og spammails .
Det er vrd at se nrmere p begge problemer .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , onsdag den 21. maj besgte jeg som medlem af Europa-Parlamentets delegation FN i New York for at tale ved Det Permanente Forum for Oprindelige Folk , som mdes en gang om ret i FN ' s hovedkvarter .
Jeg overbragte naturligvis en hilsen fra Europa-Parlamentet og understregede den opmrksomhed , som vi i de sidste tre r har rettet mod alle indfdte og oprindelige befolkninger i USA , Canada , Sydamerika , Afrika , Oceanien osv . , og alle reprsentanterne for verdens indfdte befolkninger bad mig om at fortlle Europa-Parlamentet , at de forventer , at vi varetager deres interesser og giver et konkret bidrag til , at deres menneskerettigheder respekteres .
De forventer dog ikke mindst , at Europa giver sin holdning til kende og ikke kun overlader det til FN at lytte til dem , nr vi alle ved , at Europa tidligere var ansvarlig for de situationer , som de lider under i dag .
Jeg hber , at De , hr. formand , vil lytte til mig personligt , nr jeg viderebringer de anmodninger , som disse befolkninger rettede til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , i forbindelse med topmdet mellem EU og Rusland i Skt . Petersborg oplevede vi en sand kaskade af helt uacceptable erklringer fra Rdets og isr fra Kommissionens side .
Under topmdet druknede hr . Prodi Tjetjenien-sprgsmlet i vodka og kaviar .
Det er holdninger , som klart er i strid med Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
Det undrer mig - og jeg henvender mig i denne forbindelse til formndene for de politiske grupper samt naturligvis til Dem , hr. formand - at sprgsmlet om en rapport fra kommissionsformand Prodi og fra Rdet om Tjetjenien og generelt om forbindelserne mellem EU og Rusland slet ikke er sat p dagsordenen , hverken for denne mdeperiode eller for den korte mdeperiode i Bruxelles .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p den andalusiske fisker , Agustn Garca , der har vret tilbageholdt i Faro af de portugisiske myndigheder siden 8. maj sidste r .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at mden , han blev arresteret p , var helt ude af proportioner , og at han blev udsat for overdreven vold og drlig behandling .
En simpel overtrdelse blev behandlet , som var det en terrorhandling .
Det br bemrkes , at han lige siden har vret varetgtsfngslet blandt farlige kriminelle .
Endvidere er han ikke rask og har ikke modtaget tilstrkkelig lgehjlp .
<P>
Fngslingen af hr .
Garca har allerede frt til en generalstrejke i det andalusiske fiskersamfund , og jeg mener , at Portugal forsger at bruge hr . Garca som eksempel og lade en simpel fisker , der blot er skyldig i denne ene overtrdelse , betale prisen for manglende politisk vilje .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Dem om at gribe ind for at lse dette problem .
De kan mske bidrage til at afhjlpe denne ulykkelige situation .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er et sprgsml , som for millioner af arbejdstagere i EU klart er uopstteligt : angrebene mod pensionerne .
Problemet berrer ikke kun de franske arbejdstagere , som har nedlagt arbejdet og i morgen vil demonstrere . Det berrer ogs arbejdstagerne i strig , Tyskland , Grkenland , Italien og overalt i Europa , hvor regeringerne sger at udskyde pensionsalderen , samtidig med at de reducerer pensionerne .
At udskyde pensionsalderen er ensbetydende med , at de , der er i beskftigelse til det sidste , er dmt til at slides op p jobbet , og de , der af arbejdsgiverne sttes p gaden forinden , er dmt til at slutte det erhvervsaktive liv som arbejdslse .
Hvorfor disse sociale tilbageskridt ?
<P>
Er EU blevet en underudviklet region , som er s fattig , at den end ikke kan sikre den sidste tid for dem , der er nedslidte efter arbejdslivet ?
Jeg vil fastsl , at det er muligt at sikre en passende pension for alle , hvis kapitalafkast beskattes hrdere .
Jeg tilsiger min fulde sttte til alle overalt i EU , som ikke vil acceptere , at man giver pengene forrang , og som ikke vil acceptere , at man besidder kapital p arbejdstagernes bekostning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , det glder mig , at kommissr de Palacio er til stede , for mit anliggende vil mske interessere hende .
Jeg vil henlede Deres opmrksomhed p en rkke alvorlige ulykker , som er sket inden for de seneste uger p motorvej E17 , motorvejen mellem Antwerpen og Lille , og hvor lastvogne har vret involveret .
rsagen til ulykkerne har i alle tilflde vret , at de pgldende lastvogne var udstyret med skaldt cruise control , en slags automatpilot , som gr det muligt for freren at fre kretjet uden at have fdderne p pedalerne .
Uopmrksomme lastvognschauffrer krer ind i andre biler , hvor der er kdannelser , fordi de reagerer for langsomt .
Status for de seneste syv uger : seks omkomne , og 13 svrt tilskadekomne . Denne teknologi er sledes ikke hensigtsmssig .
Overalt i Europa meldes der om problemer og ulykker p grund af cruise control .
Det relevante direktiv om tekniske forskrifter for lastvogne br ndres , og der br indfjes et forbud .
Belgien nsker at forbyde anvendelsen af cruise control p de belgiske veje , og det br landet have mulighed for .
Kommissren br efter min opfattelse foretage det forndne i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg - i lighed med mange andre borgere - ser med stor bekymring p en afgrelse truffet af USA ' s Kongres , som gr implementeringen af en aids-hjlpepakke i strrelsesordenen 15 milliarder dollars betinget af de afrikanske modtagerlandes villighed til at acceptere leverancer af genetisk modificerede fdevarer .
Selv om denne sammenkdning ikke er juridisk bindende , str det klart for mig , at det lgger et stort pres p de afrikanske lande .
<P>
Det er efter min mening det samme som at drive handelspolitik p bekostning af de fattigste , og det m vi afvise !
Det har afgrelsen i USA ' s Kongres gjort klart , og man sprger sig selv , i hvor stort omfang bioteknologi- og landbrugslobbyerne med deres forretningsinteresser influerer p den amerikanske regerings humanitre bistandspolitik .
<P>
I de seneste rtier er der uden tvivl blevet investeret rigtig mange milliarder dollars i udviklingen af genetisk modificerede sorter , og , som jeg ser det , skal alle markeder nu presses til at bne for dem .
Humanitr hjlp kan dog kun vre effektiv , hvis den ikke spiller andenviolin i forhold til kommercielle interesser , og jeg vil derfor gerne sprge Kommissionen , hvad den har tnkt sig at gre ved det , eller hvordan den ser p udviklingen p dette omrde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , verdens strke og rige lande var samlet i Evian for at drfte international sikkerhed , udvikling og konomisk stabilitet .
Det , de i virkeligheden nsker , er at koordinere deres indsats over for den krise , som plager det kapitalistiske system og frer til omfattende arbejdslshed , fattigdom og udstdelse .
De nsker at styrke deres magt og trffe endnu flere foranstaltninger for p alle mder at samle klodens rigdomme p deres hnder , ogs ved at udnytte frygten for det terrorspgelse , de har frembragt .
<P>
De otte lande bekymrer sig ikke om de fattige og om , hvordan de lever , men tnker mere p at undg , at de rejser sig imod dem , imod den grove udnyttelse og uretfrdige behandling . Derfor har de ogs truffet de strengeste repressive foranstaltninger og hindret mange tusinde demonstranter i at n frem for at give udtryk for deres modstand mod kapitalens globalisering og den rveriske udnyttelse af dem .
<P>
Formandskabet og Kommissionen er ndt til at komme med en udtalelse til Parlamentet bde om indholdet af de forhandlinger , de har deltaget i , og om de repressive foranstaltninger , der blev truffet over for demonstranterne , de samme foranstaltninger - eller mske vrre - som vil blive truffet under Det Europiske Rd i Thessaloniki .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg mener , at det er en moralsk pligt at minde om , at netop i dag er 12 afrikanske indvandrere forsvundet ( og givetvis dde ) , da de forsgte at n de spanske kyster lige over for Afrika i deres sgen efter arbejde .
Endnu en gang mener jeg , at EU br trffe de ndvendige politiske foranstaltninger , s disse frygtelige og hyppige ulykker kan undgs .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg har taget ordet for at tale om situationen i Guinea-Bissau , der har vret srdeles alvorlig i flere mneder .
Parlamentet blev oplst sidste r , det valg , der var berammet til april , skal nu finde sted til juli , og man regner med , at ogs det vil blive udsat .
Situationen er srdeles vanskelig og flsom , og landet gennemgr en global krise - konomisk , finansielt , socialt , politisk og sgar militrt - og vi havde derfor sat Guinea-Bissau p denne uges dagsorden .
<P>
Jeg vil gerne beklage - da jeg kom tilbage fra Bruxelles , blev jeg overrasket over at finde nyheden p mit kontor - den uhflighed , som nogle grupper har gjort sig skyldig i ved at foresl Guinea-Bissau skiftet ud med Zimbabwe uden overhovedet at informere os .
Jeg kunne derfor ikke tage ordet for lidt siden .
Jeg forstr godt , at Zimbabwe ligger nogle kolleger meget p sinde .
Vi har altid vist solidaritet over for disse kolleger og over for dette sprgsml , der er meget alvorligt , og som vi allerede har haft til debat fire eller fem gange i Parlamentet .
Det er dog vigtigt , at vi erindrer , at der ikke kun er problemer i Zimbabwe , men at der ogs er det i andre lande , og at vi br give plads til at debattere dem .
<P>
Vi vil stte dette vigtige emne p dagordenen i juli , og det hber jeg p kollegernes forstelse for .
Jeg er sikker p , et signal fra Parlamentet vil vre relevant og virksomt i Guinea-Bissaus meget flsomme tilflde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , respekt for menneskerettighederne har vist sig at vre den mest effektive mekanisme til at sikre demokrati overalt i verden .
Dette krver en forbedring af den faktiske gennemfrelse af retsstatsprincippet , hvilket betyder respekt af grundlggende friheder som politisk forening , fredelig forsamling , uafhngig domstol , ret til en retfrdig rettergang og forbud mod alle former for tortur og mishandling .
Dette skal finde anvendelse alle steder , herunder i Baskerlandet .
<P>
Nu vil jeg p telegrafisk vis fremlgge de seneste udestende hndelser i forbindelse med menneskerettighederne i Baskerlandet ud over dem , som De nvnte , hr. formand :
<P>
Sidste onsdag den 28. maj 2003 , en ung basker begik selvmord i et fransk fngsel ; sagen om Jess Mara Etxebarra , som allerede har tabt 20 kg og sultestrejker p den 41. dag ; adskillige baskiske fanger , som har ngtet at bruge toiletterne i nsten to mneder for at tiltrkke sig offentlighedens opmrksomhed p deres situation - hr. formand , De kan godt huske Bobby Sands og hans kolleger ; anholdelsen og fngslingen af borgmesteren i Ondarrua , Loren Arkotxa , og andre valgte reprsentanter fra Udalbiltza ; Amnesty Internationals rapport fra 2003 , som omtaler perioden fra januar til december 2002 , hvor Spanien holdt fangerne i eneceller , som gr det lettere at bruge tortur ; resolutioner fra advokatforeninger i Bilbao og San Sebastian , der fordmmer den drlige behandling p politiets hovedkvarterer ; og forbuddet mod 225 lokale kandidatlister til kommunalvalget .
<P>
Det er tilsyneladende nytteslst at nvne for Parlamentet , at Batasuna er gjort fredls .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved ikke , om hr . Gorostiaga har noget med dette at gre , og om han ogs forsger at begrnse min ytringsfrihed .
<P>
Det glder mig , at hr . Gorostiaga er bekymret for ytrings- og forsamlingsfriheden , og jeg hber , at han fra nu af ogs vil vre bekymret for de reprsentanter for mit parti og for socialistpartiet , der blev drbt af en terrorgruppe , som stttes af hans politiske gruppe , men som heldigvis nu er oplst .
Jeg er sikker p , at han fra nu af ogs vil forsvare mit politiske partis og socialistpartiets ytrings- og forsamlingsfrihed .
<P>
Det er fantastisk , at De kan f lov til at tale i Parlamentet efter drabet p to medlemmer af den nationale politistyrke , forrsaget af den terrorgruppe , som De ikke kan fordmme .
Jeg kan fordmme og beklage alle ddsfaldene , herunder de dde fanger , hvis rettigheder jeg anerkender , undtagen rettighederne til at begrnse vores ytringsfrihed og myrde os p en s modbydelig mde .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne erindre Parlamentet om , at der for nylig skulle have vret valg i Nordirland , og desvrre blev de ikke afholdt som i Skotland og Wales .
Jeg anmoder Parlamentet om at opfordre aktrerne til at samles og afholde valgene snarest muligt .
Naturen afskyr vakuum , og mens vi forhbentlig ikke igen skal til at fordmme mord og begrave de dde p den irske  , vil der uden tvivl forekomme gadeuroligheder hyppigere og hyppigere , hvis ikke disse valg afholdes .
Vi er enige om , at den demokratiske proces er vejen frem .
Jeg hber , at disse valg afholdes meget snart .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0193 / 2003 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=59 NAME="Rothley (PSE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi nrmer os afslutningen p en lang rejse , en odyss , hvor vi undertiden flakkede om langt fra alfarvej og nogle gange var ude i vanskelige farvande .
Man har forsgt at overbevise os om , at denne statut kun drejede sig om en reform af rejsegodtgrelserne , at den kun drejede sig om penge .
Men en statut , som kun handler om penge , om godtgrelser og om omkostninger , er ikke den form for statut , som Europa-Parlamentet har brug for p nuvrende tidspunkt .
<P>
Man fortalte os , at primrretten ville lide skibbrud i Rdet , og at vores ider om skattelovgivningen ville trkke os ned p havets dyb .
Nu , hvis jeg m tage dem op som eksempler , mener jeg , at vi har gode argumenter p vores side .
De to problemer , der mangler at blive lst , er skatterne og primrretten , og - hvad skatterne angr - tror Rdet , at det kan lade det vre op til hvert enkel medlemsstat at opkrve en ekstra national skat eller ej .
I 2000 mdtes de tre juridiske tjenester - nemlig Parlamentets , Rdets og Kommissionens - og diskuterede dette sprgsml .
I protokollen fra deres drftelser konkluderes det , at de ikke ser nogen begrundelse for at give en medlemsstat dispensation , og s fortstter de som flger :
<SPEAKER ID=61 NAME="Rothley (PSE)">
Det , som Rdet nu foreslr os , er alts njagtigt det , som de tre juridiske tjenester samstemmende udelukkede .
Det er indlysende , at vi ikke vil vre med til det !
<P>
Det forholder sig tilsvarende med primrretten .
Hvorfor befinder Parlamentet sig i denne vanskelige situation ?
Fordi Rdet i 1976 , da akten om direkte valg af medlemmerne til Europa-Parlamentet blev indfrt , kviede sig ved at harmonisere de almindelige betingelser for udvelsen af mandatet .
Det opfattede det som en politisk varm kartoffel .
Derfor bibeholdt Parlamentet strukturen for en parlamentarisk forsamling , selv efter at det var begyndt at blive valgt direkte , og den struktur er bibeholdt den dag i dag .
Formlet med denne statut er at bryde med denne struktur for en parlamentarisk forsamling og blive et rigtigt parlament .
Det er formlet med statutten !
<P>
Det grundlggende sprgsml er , om dette Europiske Fllesskab er et gte fllesskab eller en international organisation .
Hvis det blot var en international organisation , ville Rdet rent faktisk have prrogativet med hensyn til parlamentsmedlemmernes privilegier og immuniteter .
Sprgsmlet om , hvorvidt vi nu skal regulere parlamentsmedlemmernes privilegier og immuniteter , kan reduceres til et sprgsml om , hvorvidt dette Europiske Fllesskab er et fllesskab eller en international organisation , hvorvidt vi er en parlamentarisk forsamling eller et parlament , som fortjener den betegnelse .
Det er det , det drejer sig om !
<P>
( Bifald )
<P>
De regler , vi har nu , er fra 1965 , da protokollen blev introduceret .
Det var det r , hvor Charles de Gaulle vandt prsidentvalget i Frankrig over Mitterand , og det var det r , hvor den frste p-pille kom p markedet .
<P>
( Munterhed )
<P>
Og nu vil Rdet - det er tilsyneladende Rdet , selv om jeg ikke er sikker , da det hidtil kun har vret de faste reprsentanter , som beskftigede sig med emnet - fortlle os , at det er de regler , som skal glde for Europa-Parlamentet for fremtiden , nsten et kvart rhundrede efter , at det blev valgt direkte for frste gang .
<P>
Hvis vi ikke tager fat p dette emne nu , jamen , hvornr s ?
Det er jo sdan , at Rdet ikke mener , at systemet med privilegier og immuniteter skal reformeres .
Det bekrftede det jo udtrykkeligt s sent som sidste r ved indfrelsen af den ensartede valgret .
Det er tydeligt , at Rdet ser det som en langsigtet lsning , og det kan Parlamentet naturligvis ikke acceptere .
<P>
Som jeg har sagt , har Rdet hidtil ikke beskftiget sig serist med emnet .
Regeringerne viser mere end manglende interesse for det .
Derfor er det ingen drlig id at sige , at denne statut br trde i kraft samtidig med EU ' s nye forfatning .
S havde vi sikkerhed for , at bde Rdet og regeringskonferencen ville beskftige sig intensivt og serist med emnet , og at punkterne skatter og primrret ville blive diskuteret p passende vis p et mellemstatsligt plan .
<P>
Hvis vi ser bort fra disse regler nu - vi nsker jo ikke , at de trder i kraft , hvilket de naturligvis frst kan , nr de bestemmelser i protokollen , der str i vejen for dem , er blevet ophvet - s vil vi p ubestemt tid vre fanget i Rdets babyloniske fangenskab .
Det er det , denne statut drejer sig om !
<P>
Jeg er meget taknemmelig over , at Prsidiet har fundet en ordning vedrrende godtgrelse af omkostninger , generelle udgifter , diter , faste belb til medarbejdere .
Det var meget positivt og et skridt i den rigtige retning .
Jeg er meget taknemmelig for , at De , hr. formand , har lagt Dem i selen for denne statut som ingen anden formand tidligere .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke hr . Lehne fra PPE-DE-Gruppen ,
<P>
( Bifald )
<P>
som med sin kritik , sin solidaritet og sin plidelighed har fulgt dette projekt hvert skridt p vejen .
Mange tak for det , mange tak til alle !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=62 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed .
Jeg vil gerne understrege , at det er et meget kompliceret emne .
Vi taler tydeligvis om et sprgsml , der ikke har ndret sig siden 1965 trods de enorme fremskridt , der er gjort i forbindelse med de institutionelle elementer af den europiske integration og isr med hensyn til Parlamentets kapacitet og forpligtelser , f.eks. i forbindelse med valg .
Men vi har ikke vret i stand til at tilpasse statutten for Europa-Parlamentets medlemmer til forholdene i dag .
<P>
Som tidligere medlem af dette og andre parlamenter forstr jeg vigtigheden og betydningen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og af den betnkning , der prsenteres for os i dag af hr .
Rothley . Jeg vil gerne lyknske ham med arbejdet og p vegne af Kommissionen nske ham de bedst mulige resultater .
Vi hber , at der i morgen vil vre et konkret svar , s vi kan stemme om emnet .
<P>
Vores mlstning er et aktivt samarbejde , s vi i sidste ende kan indg en aftale , der kan accepteres af Rdet , for ellers ved vi alle , at det ikke tjener noget forml .
Vi hber at n frem til en aftale n gang for alle .
<SPEAKER ID=63 NAME="Frm (PSE)">
- ( SV ) Hr. formand , jeg er stedfortrder for ordfreren Terence Wynn , som desvrre er blevet forsinket .
Hvis statutten for medlemmer skal kunne gennemfres , er det ikke nok , at Parlamentet og Rdet nr til enighed om reglerne .
Budgetmyndigheden skal ogs stille de ndvendige konomiske midler til rdighed .
Derfor har vi i Budgetudvalget gennemget forslaget til en ny statut og forsgt at analysere de budgetmssige konsekvenser .
Dette budgetforslag indebrer , at udgifterne i modstning til den nuvrende situation fremover skal tages ud af Unionens budget .
P baggrund af dette har vi nu ogs oprettet en budgetstruktur til dette forml , et nyt kapitel 102 " Reserve til medlemsstatutten " .
<P>
Parlamentet har hidtil af egen drift fastsat en grnse p 20 % af afsnit 5 , " Administrationsudgifter " , i de finansielle overslag .
Vi har imidlertid ogs sagt , at hvis det bliver ndvendigt af hensyn til statutten eller af hensyn til udvidelsen eller andre vigtige forml , behver vi ikke ndvendigvis respektere denne 20 % grnse i al fremtid .
Nu m vi s se , hvor store de faktiske omkostninger bliver , bde med hensyn til udvidelsen , ejendomspolitikken m.m .
<P>
Hidtil har det jo vret tanken , at bevillingerne til statutten skal indfres allerede i 2004-budgettet for i det mindste at dkke udgifterne til andet halvr .
Dette glder fortsat , hvis ordfrerens id med at udskyde bevillingen , indtil vi kan vedtage forfatningstraktaten , vedtages .
I det tilflde bliver det naturligvis ikke aktuelt med nogen bevillinger p 2004-budgettet .
<P>
Det , vi har vret mest urolige for hidtil , er egentlig kun punktet om alles ret til direkte tolkning , som ville have medfrt urimelige udgifter , hvis det tolkes helt bogstaveligt .
Jeg har imidlertid forstet , at der er et kompromis med ordfreren p vej , som betyder , at forslaget nu er i overensstemmelse med de overslag , der findes for Europa-Parlamentets budget .
Budgetudvalget konkluderer derfor , at de konsekvenser , som ovenstende beslutninger kan f for budgettet , er forenelige med loftet inden for afsnit 5 " Administrationsudgifter " i de finansielle overslag , uden at dette behver medfre begrnsninger p de vrige elementer under afsnit 5 .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed over for hr . Rothley , som med noget nr uendelig tlmodighed har styret dette tankskib gennem sandbankerne siden 1998 , og det p en meget beundringsvrdig mde .
<P>
Og uden ham ville dette tankskib vre get p grund mere end n gang . Hr .
Rothley kom i sin tale fr kort ind p de vigtige sprgsml , nogle af dem ogs konstitutionelle , som denne statut rejser .
Jeg vil gerne sige lidt om nogle mere jordnre problemer .
<P>
Jeg tror ogs , at denne statut , sledes som den fremstr , er et meget afbalanceret stykke arbejde .
I Udvalget om Retlige Anliggender rettede vi os hovedsageligt efter de retningslinjer , som vi fik af de eksperter og vismnd , som Parlamentet havde bemyndiget .
De 50 % af en dommers ln , som det drejer sig om her , svarer nogenlunde til det , som et strigsk , fransk , tysk eller britisk medlem af Europa-Parlamentet fr i dag , efter at der er taget hensyn til sygeforsikrings- og pensionsbidrag .
Det er mindre , end hvad vores italienske medlemmer fr for jeblikket , og jeg vil derfor gerne takke dem for deres forstelse og for deres villighed til at acceptere en indtgtsnedgang , s at sige p vegne af kommende italienske medlemmer af Europa-Parlamentet og med henblik p flles europiske regler .
<P>
Derudover vil jeg gerne takke parlamentsmedlemmerne fra De Grnne , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe og De Liberale , som under dette mde ikke har stillet ndringsforslag om at reducere de 50 % og ikke har stillet forslagene til Udvalget om Retlige Anliggender p ny , fordi jeg ikke tror , at der findes saglige argumenter , som taler imod det , som udvalget har fremlagt .
Vismndene , som har givet os klare retningslinjer , har entydigt bekrftet det .
<P>
Der er dog blevet stillet et forslag fra en rkke parlamentsmedlemmer , som i grunden nsker , at aflnningen af kommende medlemmer af Europa-Parlamentet skal baseres p aflnningen af de nationale parlamentsmedlemmer .
Det forslag er efter min opfattelse - mildt sagt - meningsls .
For formlet med denne statut er jo i medfr af artikel 190 , stk . 5 , at skabe lige vilkr for parlamentsmedlemmerne i dette land .
Og som flge heraf m de , der stiller sdanne forslag , vre imod statutten som helhed , hvis de vil vre konsekvente , fordi de egentlig vil opretholde den retlige status quo .
<P>
Lad mig nu komme til primrretten .
En rkke medlemmer af Europa-Parlamentet har stillet ndringsforslag - ndringsforslag 28 er et eksempel - med henblik p at tilfje statutten den gamle protokol om privilegier og immuniteter .
Men det giver ingen mening .
I ndringsforslag 28 , som jeg nvnte fr , tales der f.eks. om medlemmernes toldprivilegier , som ikke eksisterer lngere , da vi lever i et indre marked .
Det viser , hvor gammel den lov er .
Det punkt ndvendiggr en ny lovgivning .
Lad mig tilfje , at vejen dermed i vrigt ogs endelig er banet for en gennemskuelig ordning vedrrende vederlag .
Prsidiet vil trffe afgrelse herom .
<P>
Jeg vil slutte med en appel til Rdet , som nu har en stor chance for at sikre , at vi fr en fremsynet statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Det skal ganske enkelt hurtigt godkende det , som vi har besluttet , og det br ikke blokere en beslutning med tyndbenede , overfladiske argumenter om skattelovgivningen , som alle er grebet ud af luften .
Jeg forventer af Rdet , at det s hurtigt som muligt - det vil sige inden valgene - trffer en beslutning til sttte for det , som Parlamentet krver .
Nr vi har truffet vores afgrelse i morgen , er det op til Rdet at tage det nste skridt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for at vre her i dag og sttte det arbejde , som ordfreren , hr . Rothley , har gjort , og jeg vil gerne tilslutte mig hr .
Lehnes tak til hr .
Rothley for hans store arbejde .
<P>
Som hr .
Lehne har sagt , er hr . Rothleys forslag afbalanceret , og strstedelen af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked sttter forslaget .
Jeg mener , at det br vedtages af plenarforsamlingen .
<P>
Der er stillet 36 ndringsforslag . Hr .
Lehne har henvist til dem .
Der er ikke for mange til et emne som dette , men De Europiske Socialdemokraters Gruppe har besluttet overordnet at sttte ordfrerens betnkning med nogle af de ndringsforslag , som ordfreren ogs har foreslet i dag , s vi kan rette nogle af de fejl , som stadig var til stede i den endelige version af forslaget .
<P>
Som ordfreren har sagt , er mlet at udarbejde en statut , der giver medlemmerne af Europa-Parlamentet mulighed for at blive anerkendt , ikke blot som en forlngelse af de forskellige nationale parlamenter , men som reprsentanter for borgerne i EU generelt .
Hr . Rothley har sagt , at EU er mere end blot en international organisation , og at statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet derfor br vre baseret p fllesskabsrammer i stedet for nationale rammer .
<P>
Det er det sprgsml , vi skal drfte .
Det er ikke blot en beslutning om godtgrelse .
Vores nuvrende - noget mangelfulde - system supplerer manglerne i de nationale lovgivninger med fllesskabslovgivningen om godtgrelse , der har vret genstand for megen kritik .
Hvis vi vedtager ordfrerens forslag , hvis Kommissionen ogs vedtager det , og isr , som hr . Lehne har sagt , hvis Rdet vedtager Parlamentets forslag , mener jeg , at vi snart vil have en statut , der effektivt vil give medlemmerne af Europa-Parlamentet mulighed for at blive differentieret fra medlemmer af nationale parlamenter med deres egen status , som vil vre relevant for den form for europisk union , som vi i jeblikket prver at skabe .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg hber , at vi ikke skal drfte vores ansttelsesbetingelser igen senere .
Da jeg lste de britiske aviser i weekenden , kunne jeg ikke genkende mig selv eller nogen af mine kolleger i de skumle beskrivelser af vores foregivne livsstil og endelse frynsegoder .
Mange journalister har ringet til mig og sagt : " N , nu vil du give dig selv en lnstigning p 25 % " .
Nr jeg forklarer rsagen , mister de pludselig interessen , da historien ikke er interessant lngere .
Det er helt sikkert det , det drejer sig om .
Vores ansttelsesbetingelser og udgifter br ikke vre interessante . De burde vre gennemsigtige og offentlige samt en belnning for et veludfrt stykke arbejde og godtgrelse af de udbetalte belb til det forml .
<P>
Kre kolleger , jeg mener , at det er vores sidste chance for at n til det punkt , hvor det ikke lngere er os , men vores arbejde , der er interessant .
Vi sidder med en pakke , som p de fleste omrder er et kompromis for os alle .
Det er en pakke , som Rdet br godkende , hvis vi er rimelige med hensyn til de primrretlige ting , men Rdet skal ogs indg et skattemssigt forlig .
<P>
Nogle parlamentsmedlemmer har det mske ikke godt med lnniveauet . For nogle er det for hjt , for andre for lavt , men nu synes vi at have et belb , som vi alle er nogenlunde tilfredse med .
Hvad angr udgifterne , synes vi igen endelig takket vre Deres arbejde , hr. formand , at have et forslag til et system , som er langt mere gennemsigtigt end tidligere .
Det er mske ikke vidtrkkende nok for nogle , men det er en meget stor forbedring .
<P>
Vi skal alle indg kompromiser og udvise forstelse .
Den store gevinst , som vi endelig vil have opnet , er en flles status for parlamentsmedlemmerne .
Dette er vores sidste chance .
Det krvede hrdt arbejde at komme hertil , og muligheden byder sig ikke igen .
Vi har mulighed for i Parlamentets interesse at fokusere p vores arbejde og ikke vores pengepung .
Jeg hber , at tilstrkkeligt mange af os har mod til at vre en smule imdekommende og stemme for denne pakke og ELDR-Gruppens og andre gruppers ndringsforslag .
<P>
Kre kolleger , selv om jeg i hj grad respekterer vores ordfrers arbejde , nsker jeg helt rligt ikke at hre ham tale om dette emne p udvalgsmder i yderligere fem r .
Hans store talent og vores tid kan anvendes meget bedre til andet lovgivningsmssigt arbejde , som direkte gavner alle Europas borgere .
<SPEAKER ID=67 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Det er nu fem r siden , Parlamentet pbegyndte forhandlingerne om statutten , og for nogle kolleger er der her tale om en betydningsfuld , politisk proces , der p n gang sikrer Parlamentets magt og legitimitet - Parlamentets ret til at vedtage sin egen statut er udtryk for et fderalt , europisk demokrati .
For andre , til gengld , er det en farce af nsten surrealistiske dimensioner .
<P>
Bag de demokratiske principper om Parlamentets herredmme over egne forhold finder vi nemlig en anden dagsorden , og denne anden dagsorden er noget s prosaisk som medlemmernes personlige , konomiske interesser .
Det er svrt at give demokratiske principper trovrdighed , nr den reelle dagsorden er medlemmernes egne penge .
<P>
I forvejen har dette Parlament ikke nogen imponerende , demokratisk legitimitet .
Ved hvert eneste valg har valgdeltagelsen vret ringe .
I et traditionsrigt demokrati som det svenske var valgdeltagelsen sidst under 35 % og i England under 24 .
Jeg kan forsikre , at denne vaklende legitimitet vil blive undergravet yderligere gennem vedtagelse af den foreslede statut - i det mindste i de nordiske lande er det aldeles uforklarligt for befolkningerne , at medlemmerne af dette Parlament skal aflnnes med vsentlig hjere belb end nationale parlamentsmedlemmer , srlig nr vi tilmed sikrer muligheden for at opretholde eller genindfre de absurde omkostningssystemer , som i de nordiske lande har vret et centralt kritikpunkt .
Ganske vist har Prsidiet i sidste uge vedtaget , at rejseudgifter godtgres efter regning , men det ligger klart inden for artikel 29 , at de hidtidige absurde systemer kan genindfres .
<P>
S bemrker jeg , at sprgsmlet om national beskatning af vederlaget er gledet ud i det endelige udkast .
Det er - i det mindste for de nordiske regeringer - et helt afgrende punkt .
Men pointen er jo , at en national beskatning muligvis vil vre i strid med EU-retten , og problemet er alts ikke lst .
<P>
I den danske folkebevgelse kan vi ikke medvirke .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er kun delvis enig med hr .
Krarup . Jeg er enig med ham i , at der er en demokratisk krise .
Parlamentet befinder sig i en krise , fordi vi konstant bliver angrebet af de offentlige medier i alle medlemsstaterne for de uforsvarlige forhold , som vi skal arbejde under i jeblikket .
Vi ved , at parlamentsmedlemmer , som udfrer njagtig samme arbejde , fr meget forskellige lnninger for det .
Der er kun n ting , som kan undskylde dette , nemlig et udgiftssystem , som ellers havde vret helt uforsvarligt , da det er fuldstndig uigennemsigtigt .
<P>
Vi kan takke hr . Rothley for at vre kommet s langt .
Vi skal tage skridtet til , at Parlamentet kan udvise mod og lovligt st med en ordentlig ordning om en flles ln og et flles , forsvarligt og gennemsigtigt udgiftssystem .
<P>
Ganske enkelt vil jeg gerne srge for , at vi har et system , som kan forsts , som betaler folk for deres omkostninger , og som betaler en rimelig ln for et rimeligt stykke arbejde .
Lnnen burde have vret en smule mindre , men det ville kun vre en politisk manvre at stille det ndringsforslag igen , som vi stillede i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , da det tydeligvis ikke bliver godkendt .
<P>
Jeg er ikke enig med hr . Rothley i sprgsmlet om privilegier og immuniteter .
Jeg synes , det skal med i statutten p nogenlunde den mde , som han foreslr , men bestemmelserne i den forbindelse forekommer mig faktisk for omfattende , da de dkker alt for meget .
Immunitet i disse Berlusconi-tider er et vanskeligt begreb , og vi br ikke udfordre vores vlgere .
Det er bedre at beholde det aktuelle system med den aktuelle primrret .
I strstedelen af de ndringsforslag , som vi liberale og andre har stillet , sges det grundlag for immuniteter at blive bevaret .
Med disse afgrende ndringsforslag kan beslutningen godkendes .
<P>
Endelig betragter jeg ikke , med stor respekt for alle her , mig selv som at vre ansat i EU . Jeg er en reprsentant for mine vlgere .
Jeg nsker aldrig at betale indkomstskat p et andet niveau eller et anderledes grundlag end mine vlgere .
Jeg gr ind for det tolerante belgiske kompromis , som giver medlemsstaterne lov til at stte et medlems skattepligt p samme niveau som hans vlgere .
Jeg hber , at vi kan finde en mde at gre det juridisk gyldigt p .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , debatten om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer har nu vret i gang i mere end fem r , siden Amsterdam-traktaten .
Fr valget til Europa-Parlamentet i 1999 syntes Parlamentet og Rdet ude af stand til at n til enighed .
Nu er der om et r igen valg .
Mon medlemmernes retsstilling inden da er entydigt reguleret ?
Jeg frygter , det ikke vil vre tilfldet .
<P>
Rothley-betnkningen indeholder fortsat elementer , som er kontroversielle set med Rdets jne . Hvad vrre er , der ligger ndringsforslag , som vil indebre , at statuttens ikrafttrden udsttes til 2009 .
Vil Europa-Parlamentet virkelig i maj og juni nste r anmode om vlgernes tillid p det grundlag ?
Ordfreren har i de forlbne r vist sig som en vedholdende forhandler .
Men hvorfor stter han det hele p spil ved ud over retsstillingen i henhold til primr og sekundr ret ogs at beskrive privilegier og immuniteter , eftersom sidstnvnte er en del af primrretten ?
Det ville vre godt , hvis flertallet i morgen sttter de ndringsforslag , ELDR-Gruppen og andre har stillet , og som tager sigte p at fjerne disse elementer .
<P>
Det drejer sig om at sikre alle medlemmer samme vederlag .
Og endnu vigtigere er det efter vores opfattelse , at rejseomkostningerne godtgres p grundlag af de reelt afholdte omkostninger .
Sidstnvnte er afgrende , hvis vi skal kunne se vlgerne i jnene , og derfor br vi snarest gre noget ved det sprgsml .
Men hvad oplever vi ? ndringsforslag om at afvente en ny traktat eller vente til 2009 .
Med al respekt , det giver ikke mening .
25 r efter de frste direkte valg er det p tide at f lst den gordiske knude . Det er p tide , at det parlamentariske arbejde prioriteres hjere end personlige interesser .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , som De alle ved , har sprgsmlet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer vret p Parlamentets dagsorden i rigtigt mange r . Ligesom andre af vores kolleger tvivler jeg p , at det p trods af afstemningen i morgen - men jeg hber naturligvis p det - lykkes os at n frem til et endeligt resultat under Deres formandskab , hr .
Cox .
Vi radikale har altid vret af den opfattelse - og det er vi stadig - at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer br indeholde andet og mere end det , som hr . Rothley har taget hjde for , og sledes ikke blot vre en administrativ og bureaukratisk status for EU-ansatte , sdan som hr .
MacCormick sagde , men ogs og ikke mindst omfatte de befjelser , som Europa-Parlamentets medlemmer har .
Det er f.eks. uacceptabelt , at Europa-Parlamentets medlemmer efter 25 r med direkte valg stadig er tvunget til rette sig efter beslutninger om det arbejdssted , hvor de skal mdes , og det er uacceptabelt , at de endnu ikke har samme befjelser som de nationale parlamentsmedlemmer , f.eks. retten til at besge fngsler , eller andre befjelser i forbindelse med deres valgmandat som reprsentant for Europas befolkninger .
<P>
Jeg hber , at vi - mens vi venter p Det Europiske Konvent - kan bruge hr . Rothleys betnkning som udgangspunkt til at gre os nogle mere indgende overvejelser om ndvendigheden af , at Europa-Parlamentets medlemmer i et EU med 25 medlemmer ikke blot har administrativ status , men ogs befjelser , som virkelig gr dem til de europiske befolkningers valgte reprsentanter .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani (PPE-DE).">
Hr. formand , som udvalgsformand kan jeg kun vre yderst tilfreds , nr to kolleger - som i hr . Rothleys og hr .
Lehnes tilflde - lyknsker hinanden med det arbejde , de har udfrt under min ledelse .
Jeg er virkelig tilfreds , eftersom det er et arbejde , der har stet p i flere r . Jeg m dog sige , at jeg p det tidspunkt , hvor jeg fik den re at ptage mig formandskabet , ogs kunne konstatere en uenighed , som kun er blevet lst , fordi der har fundet en debat sted .
<P>
Sdan som indlggene viser , har vi arbejdet i harmoni med hinanden , idet vi holdt os to vigtige ting for je , nemlig dels vores nske om at vre med i den forfatningsproces , hvor et nyt Parlament tager form , og hvor dets rettigheder , pligter og befjelser bliver fastlagt , og dels den kendsgerning , at traktatens bestemmelser er gamle og forldede - hvilket hr . Rothley s udmrket forklarede - eftersom de blev vedtaget i 1960 ' erne , hvor Parlamentet kun var en rdgivende forsamling .
<P>
Hr . Rothleys betnkning , som vi nu skal vedtage , har til forml at regulere den nye juridiske situation i Europa-Parlamentet og betingelserne for mandatets udvelse .
Ogs jeg vil gerne understrege , at der virkelig er tale om statutten for et gte Parlament , nemlig en statut , der ikke kun vedrrer den konomiske og - om jeg s m sige - lnningsmssige situation , som var ret uvsentlig , og som forhandlingerne i udvalget strandede p , men ogs det strukturelle og organisationsmssige sprgsml om den funktion , den rolle , de karakteristika og det mandat , Parlamentet br have .
<P>
Det er mig en glde at kunne nvne et vigtigt punkt i en betnkning , der gr tilbage til 1986 , og som blev udarbejdet af Georges Donns , der var en stor liberal politiker .
Allerede for 15 r siden understregede man i denne betnkning , at Europa-Parlamentet var en institution , som skulle spille en vigtig rolle for Fllesskabets mde at fungere p og for udarbejdelsen af fllesskabsretsakter , og at man derfor ikke kunne modstte sig de ndringer af EU-institutionerne , der blev anset for at vre ndvendige .
Allerede dengang var man overbevist om , at nogle af institutionerne burde ndres .
<P>
Nr det glder muligheden for en reel ligestilling af alle parlamentsmedlemmer , hvad immuniteten angr , spurgte betnkningens forfatter , om ikke det kunne lade sig gre at give Europa-Parlamentets medlemmer som sdan reel autonomi og immunitet , indtil man indfrte den nuvrende sondring i artikel 10 i den protokol , vi nu har til hensigt at ndre .
<P>
Det fremgr af den betnkning , jeg lige har nvnt , at en sdan ligestilling ikke alene er ndvendig for at undg de negative psykologiske konsekvenser af , at man har frste- og andenrangsparlamentsmedlemmer , men ogs , fordi man hermed efter hele 16 r realiserer en drm og en plan , nemlig at gre de parlamentariske institutioner uafhngige af de andre institutioner ved at beskytte de enkelte medlemmer .
Denne beskyttelse vedrrer det arbejde , som vi udfrer , og det billede , som vi nsker at give Europa af et parlamentsmedlem , som efter mange r - og ikke mindst efter denne valgperiode - bde under og via Deres formandskab fr et fast holdepunkt , der ogs efter udvidelsen kun vil vre til gavn for den rolle , et parlamentsmedlem reelt skal spille .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , denne betnkning handler om at bringe respekten tilbage til Parlamentet .
Vi m ikke glemme , at vi kun er net halvvejs , da betnkningen skal godkendes af Rdet bagefter .
<P>
Princippet bag betnkningen er god : lige ln for lige arbejde .
Jeg bliver dog ndt til at sprge , om vi alle er ligestillede .
I henhold til nogle af de stillede ndringsforslag mener jeg ikke , at vi er .
Iflge et af ndringsforslagene er der en betydelig konomisk forskel mellem de nuvrende medlemsstater og tiltrdelseslandene .
Er der endda ikke snarere betydelige konomiske forskelle mellem de 15 medlemsstater ?
Nr vi fastlgger princippet om lige ln for lige arbejde , passer princippet ikke p de 10 tiltrdelseslande .
Vi har alts gjort noget galt .
<P>
Det store problem drejer sig om udgifterne efter min opfattelse .
Jeg bifalder arbejdsgruppen for at have udarbejdet en formel .
Gennemsigtige udgifter er vigtigt .
Vi skal holde fast i princippet om at rejse til anskaffelsesvrdien .
Det er et punkt , som vi selv kan afgre og godkende uden at g til Rdet .
Lad os ikke stte det over styr , og lad os ikke misse den mulighed .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , vores ml i dag er fjerne alle de regler , som gr vores arbejde latterligt .
Vi skal ogs stte pris p det arbejde , som formanden har gjort for at forbedre Parlamentets anseelse .
Kre kolleger , derfor retter jeg flgende appel til Dem : Lad nu ikke anvendelsen af juridiske spidsfindigheder , af juristeri , af primrret forhindre det , som i dette tilflde er det vsentligste , nemlig at alle de , der er p valg til Europa-Parlamentet i 2004 , kan vre det med stolthed , at vores arbejde er til at forst , og at vores regler er bne .
Det et det , der er det vigtigste !
Kre venner , selv om vi alle mener , at der er nogle detaljer , der ikke er helt perfekte , m vi se p de overordnede interesser , sttte den mulighed , der nu foreligger , og , som mange har sagt tidligere , mske kommer den ikke igen .
<P>
Kre venner , et fartj gr p grund , hvis man tager forkert bestik af omgivelserne .
Jeg er bange for , at mange har en forkert opfattelse af , hvad der er muligt .
Brug et rigtigt kort , et rigtigt skort .
Det rigtige skort i dette tilflde er at vedtage De Liberales og de andres ndringsforslag .
Det er den rette kurs .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette begrnser sig til , at denne statut for Europa-Parlamentets medlemmer , som vi har med at gre , er en endels historie , og det er egentlig ubegribeligt , hvor meget der er blevet snakket frem og tilbage herom i revis i Parlamentet .
Jeg kan kun give ordfreren ret , nr han siger , at hovedsprgsmlet politisk set er , om vi er en parlamentarisk forsamling eller et parlament .
Nr vi husker p , at Det Europiske Konvent diskuterer forfatningen , mens vi p den anden side i rtier ikke har vret i stand til at lse problemet med statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet , s vil offentligheden med rette kunne sprge , hvad der egentlig foregr her .
<P>
Jeg har ofte oplevet , at borgerne er meget forundrede over de forskellige lnninger , som Europa-Parlamentets medlemmer fr for deres arbejde , og navnlig over hvor store forskellene er .
Jeg gr absolut ind for et parlament , der flger princippet " lige ln for lige arbejde " gennem en statut .
Jeg forventer selvflgelig ogs , at Rdet tager dette sprgsml op og meget hurtigt trffer de afgrelser , som gr , at medlemmernes statut kan trde i kraft med et minimum af forsinkelse .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig de talere , som har henvist til sprgsmlet om godtgrelse .
Den kendsgerning , at vi i fremtiden vil f godtgjort vores faktiske rejseomkostninger , ser jeg som et centralt punkt , hvad angr trovrdigheden af Parlamentets og vores eget arbejde .
Jeg vil gerne kort komme ind p statuttens artikel 20 , som vedrrer alderspensioner .
Vi har meget intensive diskussioner om det sprgsml i vores gruppe , fordi vi naturligvis m konstatere , at man i mange medlemsstater diskuterer , om man skal hve pensionsalderen , alts hve den vsentligt .
Det gr hnd i hnd med et angreb p de sociale sikringssystemer .
Iflge forslaget til statutten skal vi have en pensionsalder p 60 r , hvilket virkelig er lavt .
Det er efter min mening en selvmodsigelse , som vi ikke kan forklare borgerne , og i mine jne ville det ogs vre udtryk for privilegering , hvis man fastsatte n pensionsalder for medlemmerne af Europa-Parlamentet og en anden for borgerne .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , det drejer sig med denne betnkning ikke om at udarbejde en ideel udgave af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
Det drejer sig om at komme et skridt videre i forhandlingerne med Rdet , og hvad dette angr , har jeg efterhnden mine tvivl .
Kommissren , fru de Palacio , udtalte , at der p andre omrder er gjort bemrkelsesvrdige fremskridt , men at det ikke var tilfldet her .
Det er efter min opfattelse korrekt .
Hvorfor forkastede man det kompromis , der var udarbejdet af den belgiske regering om en supplerende national beskatning ?
Hvorfor fastholder de store politiske grupper nsket om at inkludere de nye immunitetsbestemmelser og regler i statutten ?
Hvorfor skal sgar sprogordningen beskrives i statutten ? Denne " forurening " besvrliggr i alt for hj grad forhandlingerne .
Principielle indsigelser er udmrkede , hr .
Rothley , men en acceptabel aftale er bedre . Ikke kun af principielle rsager , nemlig en europisk ordning for Europa-Parlamentets medlemmer , men ogs for at bringe den nuvrende , tvivlsomme omkostningspraksis til ophr .
<P>
Prsidiet vedtog i sidste uge nye bestemmelser , som skal trde i kraft sammen med statutten .
Min gruppe giver de nuvrende bestemmelser dumpekarakter , mens de nye fortjener et pnt syvtal p en skala fra et til 10 .
Trthedstillg finder vi ganske vist helt urimelige og beklagelige , men vi glder os over , at rejseomkostningerne kun vil kunne godtgres p basis af de reelt afholdte omkostninger .
Det er et stort skridt i den rigtige retning .
Viser det sig umuligt at n til enighed om statutten , vil vi , ogs hvad angr rejseomkostningerne , vre tilbage ved udgangspunktet .
Det kan vel ikke vre meningen ...
eller kan det ?
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at gribe ind i forhandlingen , men da emnet om tidsvederlag blev drftet omfattende i en arbejdsgruppe , blev iden frst anbefalet til arbejdsgruppen i det rede medlems betnkning til Parlamentet i juni 2000 .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , for mig at se handler denne debat og beslutningsforslaget om selvrespekt .
Europa-Parlamentet er blevet valgt direkte i 24 r .
Om et r vil disse direkte valg til Europas borgeres kammer involvere befolkningerne i 25 EU-medlemsstater .
Om f uger vil Konventet om Den Europiske Unions Fremtid fremlgge et traktatudkast til en europisk forfatning , og den nste regeringskonference vil starte .
<P>
Politiske partier - ogs europiske politiske partier - Europa-Parlamentet som den eneste EU-institution valgt direkte af de europiske borgere , af borgernes reprsentanter har en vigtig rolle at spille . De er alle en vigtig del af det europiske projekt .
Alligevel findes der den dag i dag ikke en europisk partivedtgt , til trods for det findes der den dag i dag ikke en statut for Europa-Parlamentets medlemmer . Tiden er nu moden , ja , beslutningsforslaget skulle have vret stillet for lnge siden .
Dagens debat er vigtig , fordi det ikke kun er Rdet , der skal gre sit hjemmearbejde p mange omrder - det skal vi ogs . Gennemskueligt , beslutsomt , forsteligt og i fuld bevidsthed om vores ansvar , og hvis pingpongspillet skal have en ende , skal det prciseres , at vi besluttede , at 700 medlemmer af Europa-Parlamentet er tilstrkkeligt .
Det var Rdet , som egenmgtigt gede antallet i Nice . Vi vedtager statutten for Europa-Parlamentets medlemmer p grundlag af en beretning fra eksterne eksperter .
Rdet har endnu ikke truffet valget mellem en ensartet europisk statut eller 25 forskellige takseringer af det samme arbejde , og , for at sige det kort , er vores udvikling fra en parlamentarisk forsamling til Europa-Parlamentet ikke blevet fuldbyrdet endnu .
<P>
Med den offentlige in mente-debat skal det ogs siges helt bent , at intet medlem af et nationalt parlament - undtagelser bekrfter reglen - rejser s meget , som vi gr .
Intet nationalt parlament har flere demokratiske friheder , end vi har .
Intet nationalt parlament ger sin arbejdsbyrde s konsekvent , som vi gr .
Selv om ingen kan sige , at de ikke behver at forbedre sig for at blive mere effektive og mere professionelle , s yder de fleste af os i Parlamentet et godt stykke arbejde , arbejde , som har en vrdi i sig selv og krver specifikke rammebetingelser .
Europa vil blive ordnet p ny i de kommende uger .
Hertil hrer ogs en ny rolle for Europa-Parlamentet og en omvurdering af dets frit valgte medlemmer .
Alt dette begrunder en gennemskuelig og ensartet statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Der er intet , der taler for manglende selvtillid eller populistisk selvudslettelse og ej heller for indbildskhed eller arrogance .
Det er vigtigt og rigtigt , at det grundlggende sprgsml , som hr . Rothley og jeg har rejst , bliver afgjort og ikke forsinket yderligere .
Mine damer og herrer , lad os sammen med alle reprsentanterne for medlemsstaterne ikke vre bange for at trffe beslutninger eller for de beslutninger , der mtte blive truffet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Hr. formand , vi gr tilsyneladende gte fremskridt denne gang , og vi har taget et stort skridt i retning af en lsning af en af de mest oplagte skvheder i Parlamentet ved at opn noget s enkelt , som at alle medlemmer skal vre underlagt samme ordning .
<P>
Det siger sig selv , at teksten foreslet af ordfreren , hr . Rothley , som jeg nsker tillykke , er en afbalanceret tekst , og vi skal naturligvis give den vores fulde sttte .
Det vil dog ikke afholde mig fra at komme med et par kommentarer .
<P>
I mit eget land siger vi , at militr retfrdighed er for retfrdighed , hvad militrmusik er for musik .
Der er tidspunkter , hvor jeg mener , at Parlamentet er for et parlament , hvad militrmusik er for musik .
Fortl mig , mine damer og herrer , om nogle af parlamenterne i medlemsstaterne er underlagt samme regler , som vi er underlagt i Europa-Parlamentet , eller om det ville vre acceptabelt for et parlament at vre underlagt en sdan grad af kontrol og overvgning - f.eks. p s vsentlige omrder som udarbejdelsen af egne regler - som vi er underlagt med Rdets indgriben .
Dette er derfor uacceptabelt .
<P>
Jeg kan se , at der er basis for diskussion , f.eks. om sprgsmlet om skat , og jeg mener , at vi skal drfte dette i Parlamentet .
Men jeg ville dog nske , at resultatet af denne forhandling kunne vre det endelige resultat , frem for at vi - uanset hvad vi beslutter her - altid skal have godkendelse fra Rdet , som i sidste ende kun er delvist lovgivende , og fra medlemsstaternes regeringer .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , forhandlingens udgangspunkt er utrolig enkelt , nemlig at parlamentsmedlemmernes vilkr ikke er tilfredsstillende , hverken fra et medlems eller fra offentlighedens synspunkt .
Ikke alene br parlamentsmedlemmer modtage en rimelig ln for et rimeligt stykke arbejde . Vi br ogs beskattes p samme grundlag som dem , der har sendt os hertil .
Som allerede nvnt af en rkke talere er vi ikke civile tjenestemnd - vi reprsenterer borgerne fra de fire hjrner af EU her i centrum .
Ordningerne br udarbejdes ordentligt og vre gennemsigtige , og udgiftssystemet , som er forbundet hermed , br ikke vre skjult vederlag , og isr br rejser godtgres p baggrund af afholdte omkostninger .
<P>
Selv om udgifter og vederlag politisk set er to sider af samme sag , er deres juridiske grundlag forskelligt .
Vi m ikke vre hjtidelige , hykleriske eller selvbetjenende i denne henseende .
Rdet og Parlamentet m af indlysende overordnede politiske rsager n til politisk enighed om de to punkter .
Hvis ikke det lykkes , mister vi vlgernes tillid , og det kan bremse processen .
<P>
Som parlamentsmedlem er jeg ddtrt af at hre drlige vittigheder om " fed profit " . Husk p , at den grundln , som vi britiske parlamentsmedlemmer modtager , efter sigende nogenlunde svarer til den ln , som en chef af et mellemstort supermarked i en provinsby tjener .
Sdanne spydigheder nedvrdiger Parlamentet som institution og EU som politisk proces .
Lad os ganske enkelt stoppe snakken og f rene linjer , for hvis vi ikke gr det , nedvrdiger vi os selv og den proces , vi deltager i .
<P>
Hvad angr indholdet af Rothley-betnkningen , har vi britiske Konservative store forbehold over for dele af den .
Den eneste mde at komme ud af dette ddvande p er ved at stemme om betnkningen som en helhed og fre processen et skridt videre .
Vi skal fortsat arbejde p at n frem til et endeligt resultat , der er i overensstemmelse med vores fastlagte politiske krav .
Den umiddelbare prioritet er at stoppe med hele tiden at snakke om statutten og at tage skridt til at skabe den .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , Prsidiet vedtog i sidste uge de nye bestemmelser , hvoraf det flger , at kun de reelt afholdt rejseomkostninger godtgres .
Det er en god nyhed , og vi kan ikke mindst takke Dem herfor .
Men der stikker noget under .
De nye regler trder frst i kraft , nr statutten trder i kraft .
Og muligheden for , at det nogensinde bliver tilfldet , er meget ringe .
I forslaget til statutten tales om samme vederlag til alle medlemmer , men det bestemmes ogs i forslaget , at Europa-Parlamentets medlemmer fremover skal betale fllesskabsskat af vederlaget .
Mange medlemmer af Parlamentet , herunder jeg , finder ikke dette acceptabelt .
Jeg bor i Nederlandene , jeg er valgt af de nederlandske vlgere , jeg gr brug af de offentlige tjenester i Nederlandene , og jeg nsker derfor at betale skat til Nederlandene .
<P>
Der herskede for to r siden enighed herom mellem Rdet og Parlamentet .
Medlemsstaterne skulle frit kunne foretage national beskatning som supplement til fllesskabsbeskatningen .
Ordfreren har imidlertid fejet det pgldende kompromis af bordet .
Dermed har forslaget ikke skygge af chance , hvilket alle tilstedevrende er klar over .
Dermed vil de bestemmelser , Prsidiet vedtog i sidste uge , ikke trde i kraft , og vi er sledes tilbage ved udgangspunktet .
<P>
I en tid , hvor budgetterne er under pres , og hvor borgerne m spnde livremmen ind , vlger vi fortsat at leve flot med omkostningsregler , som hrer fortiden til .
Det var mske naivt af mig at tro , at det var muligt og at der var politisk vilje hertil , men det var oprigtigt talt mit hb , at der netop inden for min politiske gruppe ville vre et flertal , som ville vlge hensynet til almenvellet frem for hensynet til eget vel .
Det er beklageligvis ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson (PSE).">
Hr. formand , det haster med at give Europa-Parlamentet en statut med de regler , der er gldende for medlemmerne .
Det haster ogs med , at vi fr et system , som er bent , og som vores vlgere kan undersge .
Det , som har vret en anstdssten for de svenske socialdemokrater , har isr vret de faste godtgrelser af rejseudgifter , lnniveauet , fllesskabsskatten og den manglende benhed .
Vi har stillet nogle absolutte krav for at kunne sttte en ny medlemsstatut . Frste krav er , at vi kan fortstte med at betale skat i Sverige , andet krav er , at der indfres et nyt system for rejsegodtgrelser , som er baseret p de faktiske udgifter , og tredje krav er , at vi fr et system , som er bent og giver mulighed for indblik , og som vores vlgere kan undersge .
<P>
Det forslag , vi nu sidder med foran os , indeholder en rkke af de ting , vi har nsket , men p et afgrende punkt adskiller det sig fra det , vi nsker , nemlig muligheden for at betale national skat .
Ved afstemningen vil vi sttte et ndringsforslag , som netop sigter mod at bevare retten til at betale national skat .
Hvis det forslag forkastes , bliver vi desvrre tvunget til at stemme imod hele forslaget .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. formand , p vegne af de franske socialistiske medlemmer af Parlamentet vil jeg gerne medgive forslaget til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer , som det foreligger i hr . Rothleys betnkning , vores fulde sttte .
<P>
Med afslutningen af udvidelsesprocessen bliver det endnu mere ptrngende at f statutten vedtaget .
Vi ser positivt p den indfaldsvinkel , der er valgt , og de principper , der ligger til grund herfor , ikke mindst benhed og lige behandling .
Der er behov for get benhed , hvad angr parlamentsmedlemmernes vederlag . Det er et emne , som optager borgerne .
De stiller os sprgsml herom .
<P>
Vi br ogs hndhve princippet om lige behandling af parlamentsmedlemmerne s strengt som muligt .
En fornuftig anvendelse af dette princip indebrer , at vederlagene tilpasses de forskelle , der eksisterer medlemsstaterne imellem , hvad angr levestandarden .
Derved sikrer vi reel ligebehandling .
<P>
Sdanne tilpasningsmekanismer eksisterer allerede for EU ' s tjenestemnds vedkommende , hvor der sker en tilpasning alt efter arbejdsstedet , og denne mekanisme betragtes som retfrdig .
<P>
De franske socialistiske medlemmer har derfor stillet et ndringsforslag , som gr i nvnte retning , til artikel 16 i forslaget til statutten .
Vi opfordrer Dem til sammen med os at sttte dette ndringsforslag .
<P>
Tillad mig at fremkomme med en opfordring til besindighed . Demokratiet har en pris , det ved vi alle , og det er vigtigt , at borgerne forstr det .
Jeg vil afslutningsvis sige , at statutten , selv om den ikke er perfekt , betegner et skridt i retning af sandt europisk demokrati .
Det er mit hb , at Rdet respekterer Parlamentets arbejde .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne takke alle dem , som har deltaget i forhandlingen , og Kommissionen for dens positive bidrag .
Jeg vil isr gerne takke ordfreren for hans utrttelige bestrbelser p Parlamentets vegne i denne henseende .
<P>
Afstemningen om forslag til afgrelse finder sted i morgen , tirsdag , kl . 12.30 , og afstemningen om forslag til beslutning finder sted onsdag kl .
12 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om redegrelsen fra Kommissionen om konkurrencepolitikken omkring demonteringsfondene og fire indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A5-0136 / 2003 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles regler for det indre marked for elektricitet og om ophvelse af direktiv 96 / 92 / EF ( 15528 / 2 / 2002 - C5-0034 / 2003 - 2001 / 0077 ( COD ) ) ( Ordfrer : Turmes ) ,
<P>
A5-0135 / 2003 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles regler for det indre marked for naturgas og ophvelse af direktiv 98 / 30 / EF ( 15531 / 2 / 2002 - C5-0035 / 2003 - 2001 / 0077 ( COD ) ) ( Ordfrer : Rapkay ) ,
<P>
A5-0134 / 2003 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grnseoverskridende elektricitetsudveksling ( 15527 / 2 / 2002 - C5-0036 / 2003 - 2001 / 0078 ( COD ) ) ( Ordfrer : Mombaur ) og
<P>
A5-0132 / 2003 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om opstilling af et st retningslinjer for transeuropiske net p energiomrdet og om ophvelse af beslutning nr . 1254 / 96 ( 15767 / 2 / 2002 - C5-0033 / 2003 - 2001 / 0311 ( COD ) ) ( Ordfrer : Clegg ) .
<SPEAKER ID=87 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at dagens forhandling er vigtig .
Vi er p vej ind i lovgivningsprocessens sidste fase i forbindelse med foranstaltningerne om det indre energimarked .
<P>
Jeg finder det vigtigt at huske p , at denne pakke er et billede p Lissabon-processen , hvis forml er at skabe et mere konkurrencedygtigt Europa med en konomi , som inden 2010 vil stte EU p forkant med den internationale konomiske aktivitet med et videnbaseret samfund , fuld beskftigelse og respekt for miljet .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege Europa-Parlamentets yderst vigtige rolle i denne procedure i sgen efter det resultat , som vi forhbentligt opnr i denne mdeperiode .
Europa-Parlamentet har altid i hj grad stttet Kommissionen i dens bestrbelser p at skabe et mere konkurrencedygtigt og integreret indre energimarked , som gr ud over de nationale markeder .
<P>
Jeg vil gerne varmt takke de tre ordfrere , hr . Turmes , hr .
Rapkay og hr .
Mombaur , for det fantastiske arbejde .
Jeg vil ogs gerne nvne skyggeordfrerne og de vrige udvalgsmedlemmer , som har arbejdet aktivt de seneste mneder p isr at opn dette positive resultat . Jeg vil isr gerne takke delegationen , som gennem en uformel trilog er rsag til , at vi kan afholde forhandlingen i dag og opn en aftale om den endelige ordlyd her i Parlamentet p onsdag .
<P>
Det opnede kompromis adskiller sig ikke vsentligt fra Kommissionens oprindelige forslag .
Disse forslag er desuden blevet styrket af en rkke synspunkter efter Parlamentets frstebehandling , isr hvad angr direktivernes offentlige serviceaspekter .
S snart disse foranstaltninger er ivrksat , kan alle EU ' s forbrugere selv vlge forsyningsvirksomhed fra 2007 .
Sm forbrugere kan derfor stadig nyde gavn af denne ret og disse indre markedsfordele .
<P>
Strukturelt set fjernes mange af hindringerne for fair konkurrence , isr systemoperatrernes manglende uafhngighed og manglende effektive regler .
Samtidig er de offentlige servicekrav strammet i form af forsyningspligt i elektricitetssektoren og strenge beskyttelsesforanstaltninger for srbare forbrugere , hvilket efter min mening hovedsagelig skyldes Parlamentets opfordring og initiativ .
<P>
Foranstaltningerne omfatter en vigtig komponent i forbindelse med det indre elektricitetsmarked , nemlig forordningen om grnseoverskridende elektricitetsudveksling , som indeholder klare regler til fremme af handelen i EU .
Selv om Parlamentet og Kommissionen gerne tidligere havde set resultater p en rkke punkter , som f.eks. markedsbningen og den juridiske uafhngighed , finder jeg det afgrende , at direktiverne indeholder ubetingede datoer , og at lovgivningsrammerne er klare for industrien .
<P>
Alle ved nu , hvordan reglerne bliver , og derfor vil jeg gerne understrege , at det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning .
De flles holdninger har forbedret udfaldet af de parlamentariske ndringsforslag frst og fremmest med hensyn til mrkning og den regulerende myndigheds befjelser .
Moderselskabets indflydelse over netoperatrernes aktiviteter er ogs blevet klart defineret .
<P>
Der er et aspekt , som jeg gerne udtrykkeligt vil behandle her til eftermiddag , da det er et af de mest kontroversielle aspekter .
Det drejer sig naturligvis om nedlukningsmidlerne til de nukleare kraftvrker .
Vi ved alle , at det er en vigtig del af den indgede aftale .
Endda i s hj grad , at den sidste Formandskonference tog det med som et specifikt punkt i forhandlingen her til eftermiddag , hr. formand .
Jeg vil gerne fremlgge Kommissionens synspunkter herp .
Som jeg nvnte under forhandlingen af disse dokumenter ved frstebehandlingen , deler Kommissionen for det frste fuldt ud Parlamentets synspunkt om , at midlerne til nedlukning og affaldshndtering br bruges efter hensigten .
Den 30. januar 2003 vedtog Kommissionen to forslag til direktiver om en fllesskabsstrategi og standarder for sikkerheden i nukleare anlg og affaldshndtering .
Det frste fokuserer srligt p midler til nuklear nedlukning .
Jeg vil gerne erindre Dem om , mine damer og herrer , at jeg havde givet tilsagn til dette over for Parlamentet ved frstebehandlingen af lovpakken , og at jeg i januar 2003 kom med den lsning , som jeg lovede dengang .
<P>
For det andet har vi efter vores kontakter i lbet af trilogen opnet en aftale blandt de medansvarlige for lovgivningen p baggrund af en interinstitutionel erklring og Kommissionens erklring om kontrol og gennemsigtighed i forvaltningen af disse midler .
Hr. formand , i overensstemmelse med Formandskonferencens opfordring vil jeg isr gerne henvise til den udtalelse , som Kommissionen vil fremstte . Hele Kommissionen str bag udtalelsen , og den er blevet drftet i Kommissrkollegiet .
I Kommissionens udtalelse fremhves betydningen af at sikre , at midlerne til nedlukning og affaldshndteringsaktiviteter i forbindelse med mlene i Euratom-trataten forvaltes gennemsigtigt og udelukkende anvendes til de aktiviteter .
I denne forbindelse og inden for Kommissionens befjelser i overensstemmelse med Euratom-trataten vil den offentliggre en rlig rapport om anvendelsen af midlerne til nedlukning og affaldshndtering .
Den skal isr betone ndvendigheden af at sikre , at de relevante bestemmelser i fllesskabslovgivningen finder fuld anvendelse .
<P>
Derfor vil Kommissionen vurdere midlernes stilling og anvendelse i en rlig , gennemsigtig rapport , som bliver videresendt til Parlamentet .
Takket vre det specifikke direktiv og Kommissionens rapport er jeg tilfreds med , at punktet realiseres , og at det medfrer strre gennemsigtighed i forbindelse med disse midler , da jeg mener , at det vedrrer os alle , selv om det var Dem , mine damer og herrer , der stillede forslaget her i Parlamentet . Jeg er ogs tilfreds med , at kendsgerningerne i mellemtiden har vist , at vi havde ret med hensyn til at hndtere dette punkt , og jeg tnker isr p noget , der er foreget de seneste mneder i en virksomhed i Det Forenede Kongerige .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne gentage , at Kommissionen godkender alle ndringsforslagene , som er i overensstemmelse med den indgede aftale .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at takke Parlamentet endnu en gang , og isr de tre ordfrere og delegationen , som har deltaget i forhandlingerne med Rdet og Kommissionen inden for vores uformelle trilog , og for deres konstruktive arbejde med hensyn til alle disse foranstaltninger .
Uden dette grundlggende bidrag mener jeg ikke , at vi ville vre tt p at skabe det mest integrerede indre energimarked i verden , et marked , som desuden betyder en gennemfrelse af fllesskabsmodellen , som omfatter liberalisering og regulering , som man tidligere mente var indbyrdes modstridende , men som vi i Europa viser kan kombineres : markedets fordele og opretholdelsen af et sammenhngende samfund , som ingen udelukkes fra , som ikke alene tager sig af de svageste , men ogs tnker p fremtiden , p fremtidige generationer og isr beskyttelsen af vores milj .
<SPEAKER ID=88 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
Hr. formand , efter tre rs intensiv debat skal Parlamentet i denne uge stemme om andenbehandlingen af direktiverne om elektricitets- og gasmarkederne .
Hvad har Parlamentet og ordfrerne forsgt at opn ?
I stedet for kun at fokusere p de kvantitative aspekter af markedsbningen har Parlamentet og ordfrerne bestrbt sig p at lgge lige s stor vgt p de kvalitative aspekter .
Jeg er stolt af at kunne sige i dag , at det er lykkedes os at omregulere og gre dette marked " grnnere " p mange omrder .
<P>
De , som er skeptiske over for liberaliseringsprocessen , m indrmme , at dette andet direktiv om elektricitet medfrer et lovgivningsmilj , som er meget bedre end i det frste direktiv fra 1996 .
<P>
Hvad har vi opnet ?
Formlet med markedet i dag er at give konkurrence , forsyningssikkerhed og miljet lige status .
For det andet har vi strkere regulerende myndigheder , og vi har taget det frste skridt til at adskille de enkelte interesser vedrrende produktionen og detailmarkedet .
Vi har styrket de offentlige serviceforpligtelser og plgger netoperatrerne flere forpligtelser for at sikre den ndvendige investering .
Elektricitetsleverandrerne plgges strenge krav om at oplyse kunderne i kontrakterne .
Jeg er srlig glad for , at leverandrerne skal give fuldstndige oplysninger om elektricitetssammenstningen og om miljpvirkningerne som flge af deres produktion .
<P>
Dette giver de europiske forbrugere mulighed for at trffe et informeret valg .
Samfundet fr ogs mulighed for at fortstte debatten om energitjenester .
Vi sikres ikke alene forsyningspligt , men kan ogs udpege en forsyningsdygtig leverandr .
<P>
Alle disse foranstaltninger er dog ikke nok til at sikre , at sm kunder drager fordel af det liberaliserede marked .
En enkelt national kunde skal konkurrere med store industrielle forbrugere om at f en rimelig pris .
Sm kunder kan nu kun f en god pris som flge af , at vi giver sm kunder srlige fordele og opfordrer dem til at g sammen i salgsenheder .
<P>
Vi har ogs styrket de decentraliserede energileverandrers status .
Det lykkedes os at oprette et koncept med langsigtede omkostningsbesparelser .
Det betyder , at visse lande , hvor man betaler lige s meget for at transportere energi 200 m fra en flles produktionsenhed til en nabo , som man betaler for at transportere energi mere end 500 km , m ndre deres praksis . Det vil give mindre producenter en reel chance .
Det er de mindre producenter , innovation i form af miniaturiseringen af motorerne , de intelligente net som flge af softwareudviklingen og de nye uafhngige energiproducenter , som bliver markedslsningen .
<P>
Disse innovationer vil dog kun komme p markedet , hvis vi som politikere har mod til at tilvejebringe reelle , lige konkurrencevilkr .
Innovation kommer ikke fra dinosaurer .
Derfor skal vi de nste r sikre , at de store integrerede virksomheder ikke fr lov til at lave for mange numre .
Der skal vre ejerskabsmssig adskillelse .
Nedlukningsmidlerne skal remrkes .
Det er fuldstndig meningslst at tale om lige konkurrencevilkr , hvis vi giver EDF lov til at bruge 30 milliarder euro , Eon 12 milliarder euro og RWE 10 milliarder euro af nedlukningsmidlerne p markedet .
Der er ogs brug for en mere restriktiv fusionspolitik over for disse oligopoler , som kommer p markedet .
<P>
Det vigtigste er dog nok , at der er brug for en konkurrencepolitik for t marked .
Vi kan ikke tillade dobbeltmoral p et flles europisk marked , og derfor er der brug for Generaldirektoratet for Konkurrences kompetencer i henhold til konkurrencereglerne i traktaten om Den Europiske Union .
Kommissionen og isr hr . Lamoureux , som er generaldirektr for Generaldirektoratet for Energi og Transport , har ikke handlet korrekt over for Rdet og Parlamentet de sidste par uger .
De forsgte at fjerne nedlukningsmidlerne fra hr . Montis kompetencer i forbindelse med konkurrencepolitikken .
Hr. kommissr , De gjorde det godt i forbindelse med at sikre etableringen af et indre marked .
Nu er det nok .
Som Parlament kan vi ikke acceptere dobbeltmoral i forbindelse med konkurrencepolitikken .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke alle ordfrerne for det gode samarbejde .
Det var ofte tillid til ordfrerne , som sikrede dette vigtige lovdokument .
<SPEAKER ID=89 NAME="Rapkay (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med det punkt , som hr . Turmes sluttede sin tale med , nemlig at vi er medordfrerne og skyggeordfrerne en stor tak skyldig .
Vi har lagt i alt to rs arbejde bag os , og jeg synes , at samarbejdet mellem ordfrerne og skyggeordfrerne p tvrs af grupperne har vret meget kollegialt , meget bent og meget tillidsfuldt , noget , der efter min opfattelse afspejles i det , vi har opnet .
Jeg synes , det er et godt resultat .
<P>
Lad mig komme med fire bemrkninger i tilslutning til det , som hr . Turmes netop har sagt , og som jeg kun kan vre enig i .
For det frste baner denne lovgivningspakke vejen for get konkurrence p Europas energimarkeder .
Ved at bane vejen for et virkeligt integreret indre energimarked yder vi et bidrag - vores bidrag - til vores flles ml med at gre EU til den mest konkurrencedygtige region i verden .
Vi m udnytte effektivitetsfordelene som flge af et integreret indre marked og dets kapacitet til at tilvejebringe politisk integration for at n dette ml , men ogs navnlig s vores sm og mellemstore virksomheder kan profitere af dette indre marked , og s andre forbrugere profiterer mere af dets resultater og dets positive virkninger end tidligere .
<P>
For det andet har den vsentligste konsekvens af hidtidige direktiver vedrrende det indre marked vret den , at markederne er blevet bnet p en asymmetrisk mde .
De medfrte ungteligt get konkurrenceevne , effektiviseringsgevinster og prisfald , men den asymmetriske udvikling af de bne markeder og vsentlige mangler med hensyn til de detaljerede regler er ensbetydende med , at vi nu bliver ndt til at trffe konkrete foranstaltninger for at fremskynde bningsprocessen af markederne yderligere .
Det vil sige , at vi skal garantere lige vilkr for alle markedsaktrer , minimere risikoen for markedsdominans og s vidt muligt stte en stopper for aggressiv adfrd , f.eks. udvist af store aktrer til skade for sm virksomheder .
Det er ikke vores ml at erstatte offentlige monopoler med private , men at have et vidt bent indre energimarked .
<P>
Derfor er mit tredje punkt ikke til at komme uden om .
En vsentlig bestanddel af det , som vi stter under afstemning i Parlamentet , er at f fastsat en ambitis tidsplan for en fuldstndig bning af markedet .
Den tidsplan , som vi nu har fastsat sammen med Rdet , er ambitis , og hvis vi kan f den effektueret , vil det vre et stort skridt fremad sammenlignet med det , som vi har haft hidtil .
<P>
Mit fjerde punkt er , at tredjemands netadgang - med andre ord konkurrence - skal reguleres , og det p en gennemskuelig og ikke-diskriminerende mde .
En af forudstningerne herfor er adskillelse , den selskabsmssige adskillelse af nettet fra produktionen p den ene side og afstningen p den anden .
Vi har brug for en eller flere reguleringsmyndigheder , som har overvgningsmuligheder , rapporteringsmuligheder og -pligter , men som frem for alt har kompetence til at give instrukser og idmme sanktioner .
Vi har ogs nedfldet statens behov for at kunne plgge forpligtelser i forhold til offentligheden uden samtidig at ophve konkurrencen .
Selv om grundlaget herfor p hensigtsmssig vis er indeholdt i de direktiver , som vi vil skulle stemme om i overmorgen , phviler det Kommissionen at holde et vgent je med markedsudviklingen .
Det er Kommissionen , der skal trffe egnede foranstaltninger med henblik p at forbyde virksomheders adfrd , der strider mod fair konkurrence , og frem for alt m Kommissionen srge for , at medlemsstaterne gennemfrer direktiverne korrekt og hurtigt .
Man m medgive , at Rdet i den uformelle trilog har bevget sig meget fra sin oprindelige holdning og nrmet sig Parlamentets holdning , men det var ogs bydende ndvendigt , fordi en rkke af de detaljerede regler i en eller flere af de flles holdninger efter min opfattelse var temmelig problematiske , fordi de indeholdt muligheder , som kunne ophve konkurrencen .
<P>
P grund af den stramme tidsplan er en hurtig gennemfrelse derfor vigtig . Alt skal vre omsat til national lovgivning om godt et r .
Under henvisning hertil vil jeg gerne understrege endnu en gang , at det er op til Kommissionen at overvge markedet og konkurrencevilkrene .
Lad mig endnu en gang understrege det , som hr . Turmes netop har sagt , nemlig at det indre energimarked skal vre underlagt konkurrenceretten iht. traktaten og skal vurderes med reference hertil .
Traktatens instrumenter skal finde anvendelse p energimarkedet , navnlig hvad statssttte og fusionskontrol angr , og jeg tror , at Kommissionen p det punkt kan forlade sig p den politiske opbakning ikke kun fra min gruppe - det kan jeg garantere - men ogs fra Parlamentet som helhed .
<SPEAKER ID=90 NAME="Mombaur (PPE-DE)">
Hr. formand , indledningsvis m jeg som fungerende formand for det korresponderende udvalg afgive en erklring uden for taletiden .
<P>
Afstemningslisterne for onsdag , som har cirkuleret her hidtil , er forkerte , eller i det mindste misvisende .
Idet jeg refererer til min egen betnkning , m jeg sige , at ndringsforslagene 1-5 ikke er kompromiser , sledes som det er anfrt p listerne .
Udvalget har officielt trukket dem tilbage .
Forslagene 7-10 er kompromisforslag , men ikke forslag 6 , i modstning til det , der er opfrt p den forberedte afstemningsliste .
Forslag 6 er ikke en del af kompromiset . Som jeg ser det , kan det ikke behandles .
Jeg anmoder Prsidiet om at undersge , om det kan behandles , s afstemningen kan gennemfres korrekt p onsdag .
<P>
Hr. formand , undlad venligst at medregne det i min taletid .
<SPEAKER ID=91 NAME="Mombaur (PPE-DE)">
Hr. formand , med hensyn til lovgivningen om grnseoverskridende elektricitetsudveksling vil jeg gerne starte med at gentage , at denne lov gr brug af en rkke foranstaltninger til gavn for et gte indre marked i hele EU .
Transitnet skal godtgres for deres tjenester via fonde .
I medlemsstaterne vil producenternes omkostninger i forbindelse med den grnseoverskridende elektricitetsudveksling blive harmoniseret , s der ikke hersker forskellige konkurrencevilkr i forskellige lande .
Kapacitetsbegrnsningerne i nettene vil blive fordelt i henhold til markedslovene frem for p et territorialt grundlag , og tarifferne fastlgges ikke lngere p baggrund af afstanden mellem aftaleparterne , men udelukkende p baggrund af den fysiske strm af elektricitet .
<P>
Det er ogs en god ting , at denne lov baner vejen for en rigtig placering af nye elektricitetsvrker , navnlig i nrheden af vigtige forbrugsknudepunkter , og ikke der , hvor f.eks. den benyttede primrenergi er srlig billig og sledes ville forrsage nye omfattende transportnet .
<P>
Samlet set er alle tre love , som vi vedtager , mileple for EU ' s indre marked .
Efter 15 rs diskussion omstter lovene de friheder p energiomrdet til praksis , som EU-borgerne blev garanteret i traktaterne - etableringsfrihed , fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser .
Disse direktiver gr det helt tydeligt .
Desuden er de ensbetydende med , at konkurrencen vil lgge pres p de europiske virksomheder for at gre deres arbejde godt , og man kan hbe , at de i hjere grad snart opdager deres roller og muligheder p det globale marked .
<P>
Lad mig gre det fuldstndig klart , at lovgiverne ikke kan gre andet end at indrmme borgerne frihederne . Det er de myndige borgere alene , der kan gre brug af dem .
Det er som et valg .
Det at stemme er en ret , men det er op til borgerne at afgre , hvorvidt de vil gre brug af den eller ej . Forholdet mellem udbud og eftersprgsel p elektricitets- og gasomrdet er ligeledes noget , som borgerne m forst og udnytte .
Lovgivningen afhnger af , hvordan de tilbagevrende tekniske monopoler - nettene - kan bringes p markedet p en mde , s konkurrence bliver mulig .
Til det forml indeholder lovene vigtige forudstninger , idet nettene for det frste kommer under deres egne selskabers ledelse . For det andet skaber de reguleringssystemer i medlemsstaterne , som garanterer neutral netfring , og for det tredje - noget , der har vret srlig vigtigt for Parlamentet - regulerer de den mde , hvorp disse regeludstedende myndigheder i medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen , s vi ikke til sidst har 15 - og snart 25 - forskellige indgangsvinkler i medlemsstaternes reguleringsmyndigheder .
<P>
Der er n ting , som jeg gerne vil gre helt klart , og jeg tilslutter mig dermed det , som hr . Turmes har sagt .
Hvis Parlamentet eller - fru nstformand for Kommissionen - Kommissionen efter nogle r skulle konstatere , at denne lovgivning stadigvk ikke har frt til et gte indre elektricitets- og gasmarked i hele Europa , m det ikke undre nogen , hvis en europisk reguleringsmyndighed bliver bragt p bane og ogs frt ud i livet - hvad vi ikke gr lige nu - sammen med den ejendomsretlige spredning af nettene , som vi heller ikke foretager nu .
Disse to muligheder er stadigvk under overvejelse .
Det er nu op til markedsaktrerne at undg en situation , hvor lovgiveren vil blive ndt til at tage dette skridt .
Derfor nsker jeg ikke kun , at lovgivningen bliver vedtaget , men ogs at markedsaktrerne , forbrugerne og udbyderne vil benytte sig af den i fuldt omfang .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle ordfrerne , som virkelig p bemrkelsesvrdig vis har arbejdet sammen omkring dette sprgsml i revis . Fru nstformand for Kommissionen , jeg takker ligeledes Kommissionen , Dem og alle medlemmerne af Kommissionen .
Tak til alle medarbejdere , som jeg lyknsker , fordi de har udfrt et vanskeligt og frsteklasses stykke arbejde .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden.">
Jeg vil anmode hr . Mombaur om at sende en skriftlig udgave til formandskabet af hans indledende udtalelse om fejl i stemmelisten , s vi undgr flere fejl .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur (PPE-DE).">
Hr. formand , med hensyn til teksten p skrift s tror jeg ikke , at jeg er i stand til det lngere , da koordinatorerne og ordfrerne for det frste blev enige om det hele mundtligt , og da medlemmer af udvalgets sekretariat for det andet var til stede . De vil helt sikkert kunne rede det ud .
Jeg skal nok srge for , at det bliver gjort .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Fint .
Vi regner med , at alle handler korrekt , og at der ikke er problemer i morgen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Kronberger (NI)">
Det er grundlggende en fornuftig tilgang at lave flles europiske regler for det indre elektricitets- og naturgasmarked .
Energiforsyningen i EU vil vre et centralt emne i de kommende r og rtier , som altid vil eksistere og krve vores opmrksomhed .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har den holdning , og miljhensyn krver , at hovedmlet med ethvert direktiv , som har med energiproduktion , -forsyning , -handel eller -distribution at gre , br vre , at den benyttede primrenergi udvindes og kan udvindes p en s socialt forenelig mde som muligt , og at dens kologiske aspekter br vre acceptable .
<P>
At selve energiproduktionen er et grundlggende kologisk problem , er en meget vigtig indsigt , som ogs afspejles i dette direktiv og frem for alt i udtalelserne og ordfrernes betnkninger .
Det phviler derfor Parlamentet , Kommissionen og Rdet at srge for , at de betingelser , hvorunder elektricitet produceres , p mellemlang og lang sigt er sdan , at primrenergien udelukkende stammer fra alternative energiformer som vind- , vand- og solenergi samt biomasse .
Det samme glder for produktion af gas , hvor vi br stte alt ind p at udskifte det gamle gasforsyningssystem med alle dets svagheder med indenlandsk biogas fra nonfoodafgrder .
<P>
Det vil fungere , hvis vi formr at udligne de nuvrende konkurrencemssige ulemper for vedvarende energiformer i forhold til de nuvrende fossile og nukleare energiformer , og hvis vi formr at afspejle produktionen og den benyttede energi i omkostningerne .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , indledningsvis m jeg sige , at jeg finder det srdeles beskmmende , at tjenestegrenene ikke har vret i stand til at fremlgge en samlet pakke af kompromisndringsforslag , som kunne danne grundlag for kommunikationen med offentligheden og pressen .
Jeg hber og venter , hr. formand , at De vil plgge tjenestegrenene at sikre , at vi modtager den rette pakke i morgen .
Det er virkelig trist , at sdan noget sker .
<P>
Kommissren har p fremragende vis beskrevet betydningen af de emner , vi behandler , og jeg skal ikke gentage det .
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til mine kolleger , ordfrerne , skyggeordfrerne , alle , som har bidraget til arbejdet , herunder naturligvis ogs kommissionsmedlemmerne , for det resultat , der er net .
Ikke mindst vil jeg gerne rose det grske formandskab - det har endnu ikke vret nvnt - for det fantastiske engagement . Formandskabet har ydet et fremragende stykke arbejde .
<P>
Hr. formand , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har frt en hrd kamp med Rdet .
Jeg m rligt sige , at Parlamentet har ydet en ganske betydelig indsats , og jeg havde ikke ventet , at vi ville n det resultat , der nu er net .
Det er efter min opfattelse lykkedes takket vre den fleksibilitet , det engagement og de konstruktive holdninger , alle har lagt for dagen .
<P>
Lad os koncentrere os om et par punkter .
Parlamentet har lagt stor vgt p at f styrket tilsynsmyndigheden .
Vi nsker sledes , at de tilsynsfrende ikke blot skal vre uafhngige af industrien , men ogs , at de sikres den strst mulige uafhngighed i forhold til de nationale myndigheder .
Det er i alt fald lykkedes at sikre get afstand mellem tilsynsfrende og myndigheder .
Vi har skrpet den tilsynsfrendes befjelser og forpligtet denne til at bidrage til udviklingen af det indre marked og til at skabe ensartede konkurrencevilkr , level playing field , sledes at vi undgr det skrmmebillede , mange ser for sig , hvor vi fr 25 delmarkeder i stedet for et flles marked .
Hr . Mombaur ppegede ogs dette forhold .
<P>
Det andet punkt , vi har kmpet hrdt for , er naturligvis adskillelse , eller unbundling . Den funktionelle adskillelse , som bliver obligatorisk fra juli 2004 , og den juridiske adskillelse , som senest bliver obligatorisk i 2007 .
Det er prciseret , at ingen medlemsstat kan fravige disse krav , idet Kommissionen anmodes om at udarbejde et ndret direktiv , som s skal igennem den fulde proces i Parlamentet og Rdet .
Sdan br det ogs vre .
Jeg er ogs yderst tilfreds med , at vi har skrpet kravet om uafhngighed , hvad angr datterselskaber , det vil sige transportvirksomheder , i forhold til moderselskabet , sledes at moderselskaberne , det vil sige produktions- og distributionsvirksomhederne , ikke blot kan sikre sig midler fra datterselskaberne p bekostning af vedligeholdelsen af nettene og dermed de facto p bekostning af ensartede konkurrencevilkr i Europa .
<P>
Det tredje punkt , jeg vil fremhve , hr. formand , er , at opmrksomheden nu i langt hjere grad rettes mod ensartede konkurrencevilkr .
Vi har frt en hrd kamp med Rdet , og Rdet har vist besindighed og har isr overtaget de kompromiser , vi har net inden for sektoren for elektronisk kommunikation .
Det bliver omdrejningspunktet i denne sammenhng .
Det er ogs et sprgsml , et helt centralt sprgsml , om Kommissionen er i stand til ved konkrete analyser rligt at kontrollere , om der er tale om ensartede konkurrencevilkr .
Hr. formand , der er stor frygt for , at vi i Europa fr fem , seks , syv eller mske otte oligopoler , store virksomheder .
P det felt udfordrer jeg Kommissionen og opfordrer den til at reagere hndfast , hvis der savnes fairplay , hvis der opstr konkurrenceforvridning .
Det er forudstningen for , at vi kan overbevise borgerne om , at liberalisering er en god ting .
<P>
Hr. formand , jeg tror ogs , det er af stor betydning , at vi har net et kompromis vedrrende fondene med nedlukningsmidler , de skaldte decommissioning funds .
Jeg forstr stadig ikke , hvorfor medlemsstaterne ikke vover at nedflde p papir , i lovgivning , at en fond med nedlukningsmidler skal vre omfattet af kravet om benhed , at midlerne skal bruges til det fastsatte forml , og at en sdan fond skal vre omfattet af de normale konkurrenceretlige regler .
Hr. formand , hvorfor tr medlemsstaterne ikke nedflde dette p papir ?
Det juridiske vrvl , ja , undskyld mig , om , at det hrer hjemme i Euratom-traktaten , finder jeg stadig ikke overbevisende .
Jeg gr ind for den interinstitutionelle aftale , og jeg glder mig over Kommissionens nye redegrelse , men de medlemsstater , som har lagt hindringer i vejen for , at det omsttes til lov , at det indfjes i direktivet , skylder borgerne en forklaring .
<P>
Hr. formand , vi glder os ogs over , at listen over offentlige serviceforpligtelser ikke blot er blevet ganske omfattende , men at der ogs i tilknytning hertil er indfjet en bestemmelse , som sikrer , at offentlige serviceforpligtelser ikke udgr en hindring for nytilkomne .
Det er efter min opfattelse endnu et vigtigt punkt , som Kommissionen br mrke sig .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at der efter min opfattelse er net et fremragende resultat .
Jeg vil som parlamentsmedlem naturligvis gerne have endnu mere , men udgangspunktet taget i betragtning har vi net srdeles meget .
Det kan vi vre stolte af , og vi skylder borgerne en forklaring . Vi skal nemlig forklare , at vi fr bedre kvalitet og bedre tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , snart er det kun i Europa , man fortsat hylder fuld liberalisering af markedet for elektricitet .
Selv USA har efter skandalen i Californien og efter Enron-skandalen opgivet tanken .
I Latinamerika er liberaliseringen slet fejl .
I Storbritannien str staten med problemer i forbindelse med British Energy ' s konkurs .
I Sverige oplevede man i vinterens lb prisstigninger p mere end 50 % foranlediget af et spndt forhold mellem udbud og eftersprgsel .
<P>
Elektricitetssektoren krver langsigtede investeringer .
Det drejer sig om forsyningssikkerhed , miljbeskyttelse og offentlige tjenester .
Det drejer sig om en sektor , som ikke udelukkende kan vre underkastet markedskrfterne og den frie konkurrence .
I nogle af medlemslandene , bl.a. i Frankrig , betyder offentlige tjenester p elektricitetsomrdet isr takstudligning , sikkerhed for at alle husholdninger , uden hensyntagen til forbrug eller geografisk placering , har adgang til elektricitet til lave omkostninger og til samme pris .
Gennemfres der fuld og obligatorisk liberalisering fra 2007 , som det foresls , vil det ikke lngere vre muligt at fastholde de sociale og takstmssige udligningsordninger , som sikrer frnvnte ensartede takster .
<P>
Vi vil derfor stemme for et ndringsforslag om forkastelse af den flles holdning , som de franske socialistiske medlemmer af Parlamentet har stillet sammen med GUE / NGL-Gruppen og de belgiske socialistiske medlemmer af Parlamentet .
Vi mener , planerne om at bne markedet i to etaper , uden at frste etape - den , der gennemfres i 2004 , og som omfatter alle erhvervskunder - evalueres , inden man gr i gang med at bne markedet for alle privatkunder i 2007 , i hjere grad er udtryk for en dogmatisk end en pragmatisk tilgang til liberaliseringssprgsmlet .
<P>
Hvad angr konkurrencen , oplever vi i vrigt i hjere grad en tendens til strk koncentration af virksomhederne og til opbygning af et marked bestende af oligopoler og karteller end til opbygning af et virkelig konkurrenceprget marked .
Vi finder det paradoksalt , at man krver fuld liberalisering p et tidspunkt , hvor debatten om grnbogen netop er startet , og hvor man endnu ikke har undersgt mulighederne for at f udarbejdet et rammedirektiv til beskyttelse af offentlige tjenester .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Hr. formand , jeg er stedfortrder for hr . Clegg , ordfreren .
Jeg har lige talt med ham .
Han er syg , men det vil sikkert glde Dem at hre , at han snart er p benene igen .
<P>
Han nskede , at jeg skulle sige , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i hj grad bifalder dette , da det er et stort gennembrud for det indre marked og Lissabon-aftalen , da det bner en sektor , som tidligere har vret lukket .
Vi bifalder kraftigt og sttter fuldt ud kompromiset i forbindelse med mrkning , adskillelse og datoerne for markedsbning .
<P>
Den Liberale Gruppe vil dog gerne komme med en vigtig bemrkning om nedlukningsmidlerne inden for den nukleare sektor .
Vi vil gerne sttte og takke Kommissionen for dens ndrede erklring .
Tidligere havde Kommissionen sagt til os , at midler fra Euratom-traktaten ville vre tilstrkkelige til nedlukningen .
Som alle ved , er Eurotom-midlerne dog ikke underlagt tilstrkkelig gennemsigtighed og ansvarlighed .
<P>
Nu , hvor Kommissionen har meddelt os , at konkurrencebestemmelserne finder fuldstndig anvendelse i denne sektor , er vi yderst tilfredse , da dette betyder benhed , gennemsigtighed og ordentlige regler for det indre marked .
Min gruppe stemmer for dette i morgen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , liberaliseringen af energimarkedet har vret et ideologisk projekt .
Der er spredt et rgslr af markedstiltro ud over visse reelle problemer .
Markeder handler altid kun om en ting : De fungerer altid her og nu .
Priserne tager ikke hensyn til de strukturelle ndringer , som forekommer , nr ressourcerne slipper op .
<P>
En liberalisering af gasmarkedet vil ikke sikre investering i lbet af de nste 20 eller 30 r .
Da det er gas , der skal dkke EU ' s samlede behov for ekstra energi , og da gas importeres fra st , burde de , der har brug for gassen , tage del i investeringsudgifterne til nye gasfelter .
P et liberaliseret marked tager man kun hensyn til fordelene p kort sigt .
Vi har brug for at kunne slutte langvarige kontrakter om levering af gas .
Det gr man ikke p et marked med kortfristede fordele .
Netvrksejerskabsrelationer kan blive et problem inden for elektricitetsmarkedet .
Medmindre en regering investerer i eller sttter netvrk , der danner rygraden i markedet , vil markedet ikke fungere .
Hvis ikke regeringen investerer i et netvrk og tager ansvar for det , kan elektriciteten ikke overfres fra et sted til et andet .
<P>
Jeg er ordfrer for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedrrende en rapport om sikkerhed p atomkraftvrker .
I den egenskab ser jeg de problemer , som kan f indflydelse p prisstningen for elektricitet .
Elektricitet produceret fra atomenergi kan vre billig p spotmarkedet , men vi har ingen sikkerhed for , at man i priserne har taget fuldt hensyn til udgifterne til afvikling af atomkraftanlg og lagring af atomaffald , som vil strkke sig over hundreder og mske tusinder af r frem i tiden .
Hvis ikke disse omkostninger afspejles i markedsprisen for elektricitet i dag , vil konkurrencen blive forvredet .
<P>
Liberaliseringen af markederne bestemmer priserne p kort sigt , men lser ikke fremtidens store problemer .
Der vil opst nye Irak-oliekrige .
Vores gruppe ville gerne have sikret den offentlige og universelle energisektors tjenester i forbindelse med disse direktiver om liberalisering og privatisering .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske alle , som har arbejdet hrdt p at samle disse betnkninger til en sammenhngende , positiv og endda strk konklusion .
<P>
Jeg bifalder isr kravene om , at de nukleare nedlukningsmidler skal vre i fuldstndig overensstemmelse med EU ' s konkurrencelov .
Forsyningsselskaberne burde aldrig have brugt eller misbrugt forvaltningen af nedlukningsmidlerne som en slags statssttte og som en undskyldning for at opkbe andre forsyningsselskaber i Europa .
Der var en risiko for at fremskynde og oprette karteller .
Derfor bifalder jeg Kommissionens tilsagn her i dag .
Hverken Kommissionen eller Rdet har tidligere vundet re og bermmelse i forbindelse med dette emne , men vi har en mere ensrettet tilgang nu .
Selv om mange medlemsstater remrker disse midler , kan Frankrig og Tyskland tilsidestte midlerne til affaldshndtering og bruge dem til opkb .
Dette er et tydeligt misbrug og endda korruption i denne henseende , og jeg bifalder , at konkurrenceloven nu finder anvendelse .
Ellers ville det have haft en meget forvrngende effekt p energimarkedet i hele Europa .
Hvordan kan vi have et frit marked , nr tre virksomheder kan bruge 10 milliarder euro eller mere p at opkbe andre virksomheder ?
Jeg er glad for , at logikken har sejret , og at disse midler skal underlgges konkurrenceloven .
<P>
Jeg bifalder ogs i hj grad mlene for bredygtighed , og at bredygtighed fr samme status som konkurrence og forsyningssikkerhed .
De vedvarende energikilder skal isr fremmes i Europa .
De har alt for lnge vret et drligt alternativ , isr i forbindelse med de store midler , som den nukleare lobby har fet adgang til p den ene eller anden mde , som nvnt tidligere .
Jeg hber , at der afsttes flere midler til vedvarende energikilder fremover .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , ordfrerne for disse betnkninger fortjener vores strste ros og anerkendelse af deres trojanske bestrbelser , som var baggrunden for , at vi kunne enes om energipakken ved andenbehandlingen og undg langvarige forlig .
<P>
De europiske elektricitets- og gasnet er vigtige brikker i den strategiske infrastruktur .
Hvis vi nsker at n Lissabon-mlene om at gre Europa til den mest konkurrencedygtige konomi i verden inden 2020 , har vi brug for et fuldstndig forenet indre marked for vores strste energiressourcer .
Jeg er tilfreds med , at kompromiset , som Rdet godkendte , giver de nationale regulerende myndigheder en hovedrolle .
Jeg er overbevist om , at de nationale regulerende myndigheder vil yde et vsentligt bidrag til at udvikle det indre marked og skabe retfrdige konkurrencevilkr .
Der er naturligvis brug for et tt og gennemsigtigt samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder og Kommissionen .
<P>
Jeg er ogs glad for , at forholdet mellem moderselskaberne og datterselskaberne er defineret mere tydeligt .
Et moderselskab skal have effektive foranstaltninger til at udve kontrol over dets datterselskaber .
Den oprindelige ordlyd kunne have medfrt frasalg af datterselskaber og langsom oplsning af virksomhederne .
Dette havde vret srlig problematisk i sm medlemsstater som Irland , hvor der er visse naturligt plagte restriktioner p underinddelinger af energi som flge af den geografiske adskillelse og befolkningens begrnsede strrelse .
<P>
Vejen frem for et energimarked , som f.eks. det irske , er uden tvivl gennem sammenkobling .
Jeg er glad for , at dette synspunkt er inkluderet , og at det er anerkendt , at opbygning af sammenkoblinger er en effektiv mde at bne energimarkedet op p .
For Irland omfatter dette bde nord- og sydlige og st- og vestlige sammenkoblinger , og til sin tid opstr der et et enormt britisk-irsk marked , der giver flere forbrugervalg og mere konkurrencedygtige priser .
<P>
Den europiske fremgangsmde i forbindelse med at bne energimarkederne og gre dem mere effektive er velafbalanceret .
Vi kan lre af USA ' s erfaringer og undg katastrofale fejltagelser , som f.eks. Enron-sagen .
Det m vi berolige aftagerne af bde elektricitet og gas - isr de indenlandske forbrugere og arbejdstagere inden for denne sektor - med .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Butel (EDD).">
Hr. formand , kre kolleger , selv om der p Parlamentets begring er udarbejdet separate betnkninger , har hr .
Turmes ' og hr . Rapkays betnkninger om ndring af henholdsvis direktivet om elektricitet og direktivet om gas for mit vedkommende hver isr givet anledning til et ndringsforslag om forkastelse af den flles holdning .
<P>
Selv om jeg ikke stiller sprgsmlstegn ved mine kollegers arbejde , kan jeg ikke acceptere de forslag , der er stillet af en stadig mere liberal Kommission , ikke mindst nr det glder energisprgsml .
Som det alt for ofte er tilfldet , er Kommissionen forblindet af dogmet om den frie konkurrence .
Kommissionen er sledes ganske beskeden , nr det glder etableringen af en forsyningspligtydelse p europisk plan og detaljerne om finansieringen af en sdan .
<P>
Uden en sdan forsyningspligtydelse , som m betragtes som en afgrende forudstning , burde det aldrig komme p tale fra europisk hold at stte sprgsmlstegn ved de hverv , medlemsstaterne har defineret med hensyn til offentlige tjenester .
Disse hverv er defineret og finansieringen vedtaget og garanteret p en mde , som vidner om srlige lokale , juridiske eller forfatningsmssige forhold .
I henhold til subsidiaritetsprincippet , som foreskriver , at man skal agere p det mest hensigtsmssige niveau , er det kun medlemsstaterne , som kan sikre varetagelsen af disse hverv i henhold til borgernes nsker .
<P>
Jeg bemrker i vrigt , at ordfreren selv synes forbeholden , nr det glder den frie konkurrences lyksaligheder p elektricitetsomrdet .
Flgelig kan jeg ikke sttte en parlamentsdebat , som ikke peger p nogen lsning , men indebrer , at det eksisterende delgges .
Det er endvidere ikke rimeligt at ville fortstte bningen af markedet , nr det glder energisektoren , ved at udvide en ordning , som oprindeligt er rettet mod virksomhederne , til ogs at omfatte private forbrugere . Det er uansvarligt , at flertallet af medlemsstaterne er endt med at bje sig for Kommissionens forslag .
Kommissionen brer selvsagt hovedansvaret som den eneste institution , der besidder initiativretten i lovgivningsmssig henseende . Den har i denne forbindelse ikke taget hensyn til de negative konomiske , sociale og lokale konsekvenser af forslagene om at skabe et indre marked , som udelukkende beror p den frie konkurrence .
<P>
Set i lyset af de her anfrte betragtninger , m jeg afslutningsvis gentage , at jeg er imod disse forslag , som tager sigte p at fuldfre bningen af energisektoren for de frie markedskrfter .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , takket vre det gode samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de vrige EU-institutioner er en deregulering af energimarkederne i Europa nu umiddelbart forestende .
I revis har mange af kollegerne engageret sig i denne sag .
Resultatet er afgjort ogs anerkendelsesvrdigt .
Den lnge ventede liberalisering br frst og fremmest have positive konsekvenser for forbrugeren . Jeg tnker isr p bedre tjenesteydelser og mere konkurrencedygtige priser .
<P>
Tillad mig at ppege , at der knytter sig et paradoks hertil .
Efter min opfattelse har liberaliseringen ogs en pris .
En pris , som paradoksalt nok primrt vil skulle betales af forbrugerne .
Der br sledes vre srlig fokus p , hvordan distributionsnettet anvendes .
Den pris , forbrugeren kommer til at betale , er jo summen af produktionsprisen , taksten for transport via hjspndingsnettet og distributionstaksten plus alle afgifter p distribution og transport .
Distributionsomkostningerne er den omkostningspost , der vejer tungest p distributionsnettenes faktura til aftagerne .
<P>
I nogle medlemsstater er det endvidere meget lidt sandsynligt , at den almindelige forbruger vil opleve nogen vsentlig reduktion af elektricitetsregningen som flge af liberaliseringen af elektricitetsmarkedet .
rsagen hertil er indlysende .
Den begrnsede effektivitetsforbedring i sektoren er ikke tilstrkkelig til at opveje de nye afgifter , den plgges .
P den anden side set br der ogs tages hensyn til , at de sparsomme forbindelser mellem de forskellige nationale net ikke er beregnet til import eller eksport af strre mngder , men kun som gensidig sttte , hvis en produktionsenhed i et land uventet svigter .
Der er sledes en betydelig mangel p kapacitet , nr det glder en sdan tvrgende kommerciel transport .
Det er ptrngende ndvendigt , at denne kapacitet ges betragteligt , hvis der skal vre tale om et virkeligt indre marked .
<P>
Afslutningsvis kan det konstateres , at der tages et vigtigt skridt med dereguleringen af energimarkederne i EU , men at det til stadighed nje br overvges , hvordan denne deregulering udmntes i praksis .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , de energibetnkninger , der er til drftelse i dag , m forsts som en helhed , der vil have en betydelig indflydelse p energimarkedets levedygtighed i Europa .
De transeuropiske energinet styrker markedets rygrad og skelet .
Liberaliseringspakken styrker desuden markedets blodcirkulation og fordjelse .
Liberaliseringen m fortsttes , og netvrket styrkes .
I frste runde af udvidelsen m de nye medlemslande ogs involveres mere .
<P>
Vi har virkelig mttet sls med Rdet om begge emner .
Vedrrende et energinet nede man til sidst til et kompromis , som garanterer den ndvendige fleksibilitet til at korrigere Bilag III , mens man samtidig sikrer tilstrkkelig med parlamentarisk kontrol .
Det har ikke vret let at n frem til dette kompromis .
<P>
Liberaliseringen af energimarkederne er ikke noget dramatisk gennembrud , i hvert fald ikke set fra de nordiske landes synspunkt , selv om det bestemt er godt , at de liberaliseres .
Det er bestemt et skridt i den rigtige retning .
Om ndvendigt vil Kommissionen sikkert stille nye forslag om yderligere liberalisering af markederne .
<P>
I modstning til , hvad nogle af vore socialistiske venner tror , at de ved , fungerer de frie og bne markeder i de nordiske lande godt .
Forbrugerens valgfrihed er vokset , priserne er faldet , servicen er forbedret , og det fungerer mere effektivt .
Markedsmekanismerne har virket helt perfekt .
Man m acceptere , at priserne p et frit marked ogs nogle gange kan stige .
Det er dog sjldent , at man ser den situation , at man samme r har en af rhundredets trreste somre sammen med en af dets koldeste vintre .
<P>
Det mest centrale ved liberaliseringen af energimarkedet er at sikre uhindret adgang til netvrk .
Flgelig er en klar differentiering af netvrksaktiviteten og en tilstrkkelig harmonisering af de lovgivende myndigheders opgaver to af de mest centrale elementer i denne pakke .
Uden dem kan vi godt glemme ordet " konkurrence " , nr vi taler om elektricitets- og gasmarkederne .
<P>
Nu er det tid til at bringe drftelsen af pakken til ende : De foreliggende kompromiser er fuldt ud acceptable .
Pakken er ndvendig , men utilstrkkelig forudstning for et levedygtigt marked .
Vi udstikker nu en rammelovgivning , men dens implementering m ogs overvges .
Kommissionen m udstyres med de rette redskaber til at overvge markedernes levedygtighed .
Det er ogs af afgrende betydning at sikre tilstrkkelige investeringer i fremtiden .
<P>
Til slut vil jeg igen takke alle jer , der har deltaget i arbejdet med denne pakke .
Det har vret en lang , udfordrende og arbejdskrvende proces .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , lad mig starte med at sige noget til min ven og kollega , hr . Dsir , som talte fr mig , for han skulle n et fly .
Med al respekt , men et stort flertal i vores gruppe str bag dette beslutningsforslag , dette kompromis , som vi har net .
Jeg kan tilfje , at vi ogs mener , at dette direktiv sikrer service publique eller - som vi ville kalde det - tjenesteydelser af almen interesse .
Det giver sgar en ny retssikkerhed .
Tjenesteydelser af almen interesse er forenelige med konkurrence , og medlemsstaterne kan , hvis den offentlige interesse krver det , ogs vedtage undtagelser fra konkurrencereglerne .
<P>
Men hvad der mske vil vre smerteligt for franskmndene , er , at prquation vil hre op , s priserne alts ikke vil vre ens overalt , men jeg sprger ogs mig selv , hvad ulempen er ved , at priserne falder i en del af landet .
Det er jo netop den effekt , som vi forventer af konkurrencen .
Jeg vil for vrigt gerne minde om , at en af grundene til , at vi startede denne diskussion om liberaliseringen af energimarkederne i starten af halvfemserne , var , at priserne i Europa var meget hje , hvorfor det ikke kun var virksomhederne , men ogs os selv , der beklagede os over , at vi var stillet ringere i konkurrencen i forhold til USA , vores hovedkonkurrent .
<P>
Disse direktiver reprsenterer faktisk afslutningen p en lang proces .
Som en , der har siddet i Parlamentet lnge , vil jeg gerne gre opmrksom p , at denne proces egentlig allerede startede i slutningen af firserne - for vrigt med den absurde variant , at energi nemlig ikke var nvnt i hvidbogen om det indre marked - og at man dengang forsgte at bne det indre marked via EF-Domstolen .
Vi sagde dengang , at vi ikke ville overlade det til dommerne at bne markedet , men ville gre det til en politisk proces , og denne politiske proces er nu blevet afsluttet p europisk plan med beslutningsforslaget om disse direktiver .
<P>
Hvad bliver det nste ?
Det er sprgsmlet .
Det vil ikke blive let at omstte dette direktiv til lov .
Det vil f indvirkninger p virksomhederne og - da nationale virksomheder bliver til europiske virksomheder - ogs p fagforeningsarbejdet .
Denne liberalisering vil medfre nye opgaver p det lovgivningsmssige omrde , navnlig med hensyn til vores forpligtelser omkring milj- og klimapolitik .
Vi vil ogs have en vigtig opgave med henblik p at integrere elementer af disse i liberaliseringen , idet det vil vre en ny opgave at forene klimapolitikken og konkurrencepolitikken som fastlagt i disse to direktiver .
Det vil ikke mindst vre vigtigt at involvere kandidatlandene i denne proces .
Jeg vil ogs gerne slutte med at takke alle , som har medvirket hertil .
Lad mig sige flgende : Det er ikke s ofte , at vi arbejder sammen p s kollegial en mde !
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi har mange gange tidligere givet udtryk for vores totale og ubetingede modstand mod den liberalisering af energien , som EU arbejder for .
Den omstrukturering , der foresls , gavner kun de strke monopolkoncerner og har negative konsekvenser med hensyn til den almindelige families omkostninger , den nationale energiplanlgning og arbejdstagernes stilling inden for sektoren .
<P>
Grkenlands Kommunistiske Parti betragter ikke energi som et simpelt forbrugsprodukt , men som en sektor af strategisk betydning for udviklingen , hvorfor energi ikke kan vre genstand for almindelig erhvervsaktivitet og spekulation , men br vre ejet af det offentlige .
Derfor kan vi ikke g ind i en debat om detaljerne i , betingelserne for og fremskyndelsen af liberaliseringen og de relevante konkurrenceregler , men vil i stedet sttte de forslag om total forkastelse , som vores politiske gruppe har stillet .
<P>
Jeg vil dog tillade mig at komme med nogle kommentarer til forordningen om net . Forordningen bruges til at ge eksporten fra de strke fllesskabsmonopoler , da de vil f fordel af , at den faktiske transportpris snkes .
Samtidig sikrer man en hj fortjeneste ved at vlte de nye konomiske byrder over p den almindelige familie . Desuden vil den gede eksport begrnse bygningen af produktionsenheder i de svageste medlemsstater med det forml at udnytte lokale energikilder .
Endvidere flyttes kontrollen af de nationale transportnet fra medlemsstaterne til Kommissionen , hvilket begrnser mulighederne for at foretage en national energiplanlgning , hvad der ellers kunne mindske energiafhngigheden og sikre , at alle medlemsstater fr dkket deres behov .
<P>
Udvekslingen af energi over grnserne kan udnyttes til at mindske energiafhngigheden , til at sikre billig energi og udnytte lokale energikilder .
Det krver dog en politik med et samarbejde mellem landene , der er til gensidig fordel og af en helt anden karakter end det samarbejde , som forordningen og i det hele taget EU ' s politik fremmer .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan ikke undg at bemrke , at vi nu alligevel sidder med to direktiver , som vi foreslog fra starten .
M jeg lyknske alle mine kolleger for deres hrde arbejde med Kommissionen og Rdet p at opn denne kompromislsning .
Det er en hyldest til vores udvalgs effektive funktion .
<P>
Vi har ikke opnet alt det , vi nskede .
Tidligere erfaringer fra tidligere direktiver viser , at en smule indflydelse ofte medfrer mere indflydelse end forventet .
Jeg tnker isr p sammenspillet mellem markedsbningen , liberaliseringen og forsyningssikkerheden .
Det skal nvnes , at mere effektive markeder bidrager til mere effektiv energianvendelse , hvilket er et vsentligt element i at bevare forsyningssikkerhed .
<P>
Vi br ogs fokusere mindre p detaljerne og mere p formlet med disse foranstaltninger .
Frst og fremmest handler det om valg , mervrdi og bedre service over for energiforbrugerne bde privat og erhvervsmssigt .
Erfaringen viser , at konkurrence fremmer disse forml , og vi har set fordelene i form af lavere priser og forbedret service i Det Forenede Kongerige .
Vi skal se flere forbedringer i Europa , fr vi kan sige , at vi har gjort nok .
Gennem de sidste 15 r har vi erfaret , at liberaliseringsfremskridt ikke kan opns p n gang . En gradvis tilgang vil sandsynligvis give et bedre resultat i sidste ende .
<P>
Jeg vil gerne underrette kommissren om , at arbejdsgruppen om energiliberalisering inden for Knguro-gruppen i jeblikket drfter , hvad vi skal gre for at udbedre de mangler , som de aktuelle forslag ikke har taget tilstrkkelig hjde for .
Vi skal ikke tro , at disse direktiver og forordninger afslutter processen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne meddele , at hr . Cleggs pakke blev enstemmigt vedtaget her til aften i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som er rosinen i plseenden .
<P>
Kravene fra Lissabon har vret hje , og det har krvet udholdende og utrttelige ordfrere samt en forholdsvis beslutsom kommissr at n dertil , hvor vi er nu .
<P>
Vi har stor erfaring med det oprindelige forholdsvis begrnsede liberaliseringsdirektiv i vores medlemsstater .
Vi har set , at visse lande har haft en markedsbning for 100 % af forbrugerne , at der har vret en delvis , men ikke fuldstndig , adskillelse af netoperatrerne i alle medlemsstaterne , og at reguleringen er blevet en smule mere klar og gennemsigtig .
De tidligere direktiver var dog mangelfulde .
I nogle medlemsstater findes der stadig markedsdominans samt rverisk og konkurrencebegrnsende adfrd , og nogle europiske borgere har ikke draget fordel af et udvidet og bnet marked i bestemte lande .
<P>
Jeg er ikke bange for , at den foreslede liberalisering er vild og brutal , da vi har krvet adskillelse af regulering , forsyningspligtgarantier og mrkning vedrrende miljpvirkninger , s forbrugerne kan trffe et informeret valg .
Vi har set , at krydssubsidiering forhindres , isr den ret skandalse brug af nedlukningsmidlerne i den nukleare sektor .
Det er ikke en bemrkning imod atomkraft , men en bemrkning for fairplay .
<P>
Der er risici i forbindelse med liberalisering , men de vedrrer ikke forsyningssikkerhed .
Valget af energi kan dog blive pvirket .
Det m vi se nrmere p .
Hverken miljbeskyttelsen eller offentlighedens adgang til energi behver at vre truet .
Knapheden p brndstof er faldet takket vre liberaliseringen i Det Forenede Kongerige .
<P>
Det er forskningen , som er i fare .
Det er en vigtig risiko , og vi skal vre opmrksomme herp i forbindelse med vores fremtidige arbejde .
Der er ogs risko for , at frdigheder gr tabt . Dette er igen en risiko , som medlemsstaterne og EU skal vre opmrksomme p .
<P>
Afstemningen i morgen er historisk , selv om vi kalder mange afstemninger historiske her i Parlamentet .
Det er et vigtigt skridt fremad .
ndringsforslag 6 til Mombaur-betnkningen br ikke godkendes .
Det er ikke omfattet tidligere , men jeg bifalder dem , som har arbejdet hrdt p denne pakke .
Den betyder , at vi fr et bedre energibrug i Europa .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta (GUE/NGL).">
Hr. formand , liberaliseringen af energimarkederne er endnu et vidnesbyrd om det modstningsforhold , der efter vores opfattelse eksisterer mellem de europiske institutioner og de europiske folk .
Europa-Parlamentets afstemning risikerer blot at blive et akkompagnement til strategien for - hurtig - liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne og af hele den offentlige sektor .
For virkeligheden modsiger dagligt denne lovprisning af den frie konkurrences angiveligt positive virkninger , nemlig benhed , nedbringelse af produktionsomkostningerne og forbedring af beskftigelsesmulighederne .
I realiteternes verden oplever man frst og fremmest uigennemskuelighed , nr det glder beslutningstagningen , offentlige midler misbruges til fordel for private interesser , uanset virksomhedernes status , taksterne stiger for forbrugerne , private koncerner opnr fordele uden etiske hensyn , og hundredtusindvis af stillinger nedlgges i Europa , samtidig med at arbejdstagernes rettigheder smuldrer .
<P>
Efter vores opfattelse er energi en livsforndenhed , og adgang hertil er en grundlggende rettighed .
Vi mener , at det kun ved reel offentlig og demokratisk kontrol vil vre muligt at strmline energiproduktionen og -forbruget , samtidig med at man sikrer hensynet til miljet og fast takstudligning .
Det vil vre et frste skridt i retning af en europisk offentlig tjeneste , som opfylder brugernes og arbejdstagernes behov i dag .
Dette synes dog langtfra at vre ledetrden for Parlamentet .
Parlamentet burde sledes for at handle fuldt ansvarligt i forhold til de europiske borgere forkaste direktiverne om energisektoren og ivrkstte en egentlig demokratisk debat om de reelle virkninger af den politik , der synes at vinde indpas i EU i jeblikket .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , liberaliseringen af energimarkedet er frem for alt en fordel for forbrugerne og for Europas borgere .
Hvorfor er det til deres fordel ?
Fordi de kan kbe den tjeneste p markedet , som er bedst for dem .
De kan ikke kun som hidtil differentiere p kvantiteten , men ogs p kvaliteten og i fremtiden ogs p prisen .
<P>
Jeg tror , at vi her har opnet noget stort med hensyn til mrkningen , at forsyningsselskaberne for fremtiden har pligt til at angive elektricitetens kilde , som i fremtiden vil blive kontrolleret uafhngigt af Kommissionen , idet vi fr en gruppe af europiske reguleringsmyndigheder , som vil udveksle erfaringer og dermed fremme konkurrencen til gavn for forbrugerne og Europas borgere .
For konkurrence er ensbetydende med service , og det er det , som borgerne nsker , de nsker service og valgfrihed .
<P>
Energikildens sammenstning skal for fremtiden opfres p regningen hvert r .
Det vil ganske enkelt sige , at jeg som forbruger i fremtiden - eller i hvert fald efter den 1. juli 2007 - har ret til at vlge et elektricitetsselskab , som leverer elektricitet , der stammer 100 % fra vandkraft .
Jeg tror , at det er et meget stort skridt fremad for os alle , og at gennemskueligheden naturligvis ogs bliver vsentligt bedre i fremtiden .
Energiimport skal kontrolleres af medlemsstaterne , og det skal attesteres , hvor den stammer fra .
<P>
Endelig har det srlig stor prioritet for os , at fllesskabsretten anvendes fuldt ud .
Vi mener , at nedlukningsmidlerne samt renterne heraf kun br benyttes til deres oprindelige forml , hvorfor udgifterne m bres af den form for elektricitetsproduktion , som forrsager dem .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det ser nsten for godt ud .
Energimarkedet er ikke et ordinrt marked .
For det frste er der tale om et naturligt monopol , hvad angr distributions- og transportnettene , hvilket reducerer feltet for den frie konkurrence .
For det andet er der tale om en sektor , hvor prisforskellene , hvis der ikke sker nogen regulering , kan vre betragtelige , da eftersprgslen er lidet fleksibel , og det ikke er muligt at oplagre elektricitet .
Endelig m adgang til elektricitet for alle betragtes som en egentlig rettighed , hvilket endnu en gang rejser sprgsmlet om offentlige tjenester .
<P>
Offentlige serviceforpligtelser er ganske vist omtalt i de foreliggende tekster , men kun i utilstrkkeligt omfang .
Det overlades i for vid udstrkning til medlemsstaterne at tilrettelgge og fastlgge disse forpligtelser , hvilket tjener til legitimering af de medlemsstater , som lgger mindre vgt p kravene om social samhrighed og borgernes rettigheder .
Endelig gr den frie konkurrence operatrerne imellem i de foreliggende tekster forud for offentlige serviceforpligtelser .
Og det sker p et tidspunkt , hvor Kommissionen med sin grnbog lgger op til debat om forsyningspligtydelser !
Hvordan havde problemstillingen taget sig ud , hvis man havde brugt lidt tid p at evaluere liberaliseringsprocesserne for de enkelte sektorer og havde ladet dette sprgsml vre centrum i en europisk politik ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , de , der kender mig , vil ikke undre sig over i aften at hre mig sige , at jeg , eftersom energi set med mine jne ikke er en ordinr vare , sammen med min gruppe klart er imod de nye forslag om liberalisering af gas- og elektricitetsmarkedet .
<P>
Det er vores opfattelse , til trods for de formelle forholdsregler og kommissrens og ordfrernes uomtvistelige oratoriske evner , at forslagene er i strid med behovet for energibesparelser og dermed beskyttelse af miljet .
<P>
Forslagene vil medfre tab af arbejdspladser og ikke mindst nye forringelser af de offentlige tjenester samt forringelse af to vrktjer , som anvendes i forbindelse med fysisk planlgning , nemlig energinettene og takstudligningen .
Forslagene gr imod den stadig mere pkrvede diversificering af energikilderne .
De giver kortsigtede rsonnementer og beregninger forrang .
Den tankegang , der er kendetegnende for det indre marked , er sledes srlig uhensigtsmssig , nr det glder energiomrdet .
<P>
Jeg vil afslutningsvis understrege , at jeg langtfra nostalgisk svrger til statskontrol . Jeg nsker en verden , hvor regulering spiller en rolle , og jeg nsker , at vi tnker p fremtiden .
Energi er i denne forbindelse et vsentligt , ja , det vsentligste vrktj .
Jeg vover derfor at stte min lid til , at vi i erkendelse af disse udfordringer til sidst vil bevge os fra en simpel markedsorienteret tankegang til en politisk og borgerorienteret vision , som er p hjde med den verden , vi p dette felt nsker at efterlade til vores brn .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , uden at tage noget fra det store stykke arbejde , som vores kolleger har udfrt , er dette et omrde , som man aldrig bliver frdig med at analysere og overveje .
Jeg vil kort komme ind p elektricitetsmarkedet .
I den europiske situation er der nogle strukturforskelle , som det efter min mening bliver svrt at udjvne ved hjlp af liberaliseringsprocessen alene .
<P>
I europisk sammenhng har man vret opmrksom p at skabe forbindelse mellem markederne , men ikke p at skabe ensartede betingelser for adgangen til energiforsyningen , for institutionssystemerne og for et symmetrisk valg af brndstof osv . , s der opstr symmetriske konkurrencebetingelser i energiforsyningssegmentet .
<P>
Forordningen om grnseoverskridende elektricitetsudveksling ved hjlp af markedsmekanismer ssom eksplicitte auktioner i lande , der er ugunstigt stillet p grund af de interne produktionsforhold , gr ud over den konomiske fordel , som den importerede energi kunne give slutbrugerne .
I lyset af prisforskellene og overbelastningen som flge af , at eftersprgslen efter importeret energi er vsentligt strre end udbuddet , bliver resultatet i den sidste ende , at den eksterne pris og den interne pris kommer til at konvergere .
Atomenergisprgsmlet forvrrer denne situation , og der opstr sledes en srlig situation , hvor de , der skal bidrage til omkostningerne ved andre landes nedlggelse af atomkraftvrker , p grund af den grnseoverskridende elektricitetsudvekslings markedsmekanisme i virkeligheden ikke er i stand til at udnytte den energi , der produceres af atomkraftvrkerne .
<P>
Selv om vi er af den opfattelse , at de effektivitetsmekanismer , der foresls for grnseoverskridende elektricitetsudveksling , er fornuftige p lang sigt , er det efter vores mening strkt skadeligt at anvende dem p kort sigt .
Direktivpakken er sledes kun acceptabel , hvis dette sker via en gradvis anvendelse af markedsmekanismerne . Forordningen om grnseoverskridende elektricitetsudveksling kan nemlig ikke skabe de samme positive effekter for medlemsstaternes slutbrugere , hvis energistrmmene er prget af funktionsforstyrrelser .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg gr ind for et integreret marked , nr det glder netvrksindustrierne , som basis for en konkurrencedygtig europisk konomi og solidaritet , isr takket vre den indbyrdes forbindelighed , men p to helt grundlggende betingelser : at man behandler nettene som offentlige goder , og at man er i stand til at fre en flles energipolitik .
<P>
Jeg har bemrket , at fru de Palacio arbejder i denne retning , og jeg hilser hendes indsats velkommen . Men jeg m ogs konstatere , at hverken medlemsstaterne eller vores institutioner endnu har taget begrebet offentligt gode til sig endsige anlagt en flles politik p dette felt .
Traktaterne giver dem i vrigt ikke kompetence hertil , og udfaldet af konventets arbejde er i denne henseende hjst uvist .
De foreliggende sektordirektiver betegner uomtvisteligt et forsg p at sikre en udvikling i retning af offentlige serviceforpligtelser . Der tales om forsyningspligtydelser , milj , indbyrdes forbindelighed og forsyningssikkerhed .
Men der er kun tale om henstillinger til staterne . Vi ved , der ikke findes nogen lovgivende myndighed , nr det glder fllesskabsretten p dette felt .
Det er ogs uomtvisteligt , at der skitseres en regulering , hvormed jeg mener den offentlige indsats , som sikrer , ikke blot at konkurrencen er effektiv , men ogs at den er i overensstemmelse med de offentlige serviceforpligtelser .
<P>
Grundlggende er der behov for fortsat udvikling af konkurrencen .
Nogle kolleger synes ikke , det kan g strkt nok .
Det er nemt nok at fordmme dinosaurerne , kre hr . Turmes , og lade det bidrag , disse historiske operatrer har ydet , og det , de har gjort for forbrugerne , ude af betragtning .
Det er nemt nok til stadighed at krve get " afintegrering " , men igen ved endnu , hvordan man p hensigtsmssig vis regulerer et konkurrenceprget , " afintegreret " og multinationalt system .
Det er 10 gange s vanskeligt som at regulere et integreret nationalt monopolsystem .
Vi har ikke taget hjde for erfaringerne fra Californien , prisvolatiliteten og det uhensigtsmssige i langsigtede kontrakter .
Vi er ikke i stand til at sikre udviklingsorienterede investeringer .
<P>
Jeg har isr bemrket kravet om adskillelse med hensyn til distributionsleddet , hvilket efter min opfattelse er overilet . P dette felt er der kolleger , som sger at overbyde Kommissionen , eftersom de nsker , at kravet ogs skal omfatte ejerskabsmssige forhold .
Vi er mske de eneste , der nsker at skabe et detailmarked for elektricitetsforsyning til husholdningerne .
I USA og i Canada raser debatten .
Modsvarer gevinsten omkostningerne ?
Hvilken gevinst ?
Mske en gevinst , som for en gennemsnitlig husholdning svarer til prisen p en pizza .
Hvilke ulemper ?
Alle transaktionsomkostningerne og usikkerheden .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , kunder i mit eget land , strig , har siden 2001 frit kunnet vlge deres elektricitetsleverandrer og siden 2002 deres gasleverandrer .
Nu er tiden inde til , at den regulerede liberalisering flges af en periode med yderligere deregulering .
Vi nsker get konkurrence frem for presset fra reguleringer .
Derfor siger vi ja til det indre marked .
<P>
I den forbindelse starter jeg med at sprge mig selv , hvorfor det i de fleste tilflde er sdan , at konkurrencen vurderes i forhold til det nationale marked .
Har denne gamle mde at tnke p nogen som helst relation til grnseoverskridende elektricitets- og gasudveksling eller til nettenes virkelighed ?
Nej , det har den ikke .
Fremmer den ikke konkurrenceforvridning til fordel for de store stater og energiforsyningsselskaberne i forhold til de sm ?
Det ville jeg sige , at den gr .
Det er ndvendigt og p sin plads at overveje sagen p ny .
<P>
Nr jeg nu kommer til mit andet punkt , takker jeg ordfreren , hr . Mombaur , og udvalget for at have taget et anliggende for sammenslutningen af transmissions- og systemoperatrer samt Vorarlberger Illwerke AG op .
Det drejer sig her om den mde , hvorp definitionen af grnseoverskridende strm bliver ndret , s den orienteres efter kontrolzoner frem for medlemsstaternes grnser .
Den gamle definition er national frem for europisk og derfor i strid med iden om at fremme grnseoverskridende elektricitetsudveksling gennem integrering af det indre elektricitetsmarked .
Det bliver vi ndt til at ndre .
<P>
For det tredje vil jeg gerne prcisere noget .
Vi taler gang p gang om de regeludstedende myndigheder i de berrte medlemsstater .
Dermed br vi altid mene de ansvarlige myndigheder - for det er ikke altid ndvendigvis de regeludstedende myndigheder , der er de ansvarlige myndigheder .
<SPEAKER ID=117 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang sige en stor tak til de tre hovedordfrere , hr . Turmes , hr .
Mombaur og hr .
Rapkay , for det fremragende arbejde og deres indlg . Jeg vil ogs gerne takke skyggeordfrerne for deres indlg og nvne , at hr. van Velzen - som er en af skyggeordfrerne sammen med hr .
Linkohr og hr . Clegg - bedst sammenfattede de fleste taleres indlg , nemlig at vi gerne vil se mere .
Jeg er enig . Det udfrte arbejde har vret fremragende og frt til det resultat , som vi nu har opnet .
<P>
Det er mske ikke perfekt , men det er tilstrkkeligt til at markere en betydelig ndring eller et stort skridt fremad inden for elektricitets- og gassektorerne . Resultatet er en saltvandsindsprjtning for disse sektorer , og det bidrager til det indre marked .
Der tages ogs hjde for et yderst vigtigt emne , og her henviser jeg til problemet med symmetri som flge af den aktuelle delvise liberalisering , som bl.a. blev fremhvet af hr . Linkohr og fru McNally .
<P>
Vi forsger at skabe et europisk marked i stedet for 15 markeder - 25 pr . 1. maj - som mere eller mindre er bent for konkurrence .
Vi forsger at skabe et indre marked , og i denne forbindelse vil jeg gerne sige , at vi ikke nsker ukontrolleret , men reguleret liberalisering , som jeg nvnte fra begyndelsen .
Desuden talte hr . Herzog om netproblemet .
Jeg skal drfte dette med henvisning til hr . Cleggs betnkning .
<P>
Jeg vil endnu en gang gerne takke det grske formandskab isr for arbejdet i forbindelse med liberaliseringen af gas og elektricitet i disse to direktiver og denne forordning .
<P>
Jeg vil nu drfte netproblemet , som hr . Herzog ganske rigtigt nvnte .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har netop stemt om ndringsforslagene vedrrende emner i forbindelse med finansforordningen . I denne sammenhng vil jeg gerne p vegne af Kommissionen oplyse , at vi ogs i vores rapport til de andre institutioner skal angive rsagerne , der berettiger get sttte til enkelte projekter .
<P>
Som Kommissionen foreslog i den reviderede finansforordning , br muligheden for get sttte vre klart begrundet og en undtagelse .
<P>
Hvorfor skal vi oprette transeuropiske net ? Hr .
Herzog nvnte , at der ikke er nogen logik for Fllesskabet i nettene , hvilket er klart i nogle tilflde , og at vi for at skabe dette indre marked i gas- og elektricitetssektorerne ikke alene har brug for lovgivningsstandarder , men ogs infrastrukturer , der sttter iden om et indre marked , og sikkerhed p det indre marked , der tillader tilstrkkelig kapacitet p tidspunkter med hj eftersprgsel ved ekstraordinre stigninger eller i ekstraordinre situationer .
<P>
Jeg mener , at forordningen , som vi vedtager i dag , i denne henseende reprsenterer en model for det offentlige serviceaspekt af visse emner , som vi har drftet i et stykke tid .
Dette er den forordning , som tager mest hjde for begrebet offentlig service , idet den omfatter beskyttelse og sttte til de mest srbare forbrugere , sikkerhed med hensyn til selve servicen - i dette tilflde forsyningssikkerhed - og ogs kvalitetsservice ved at faststte grundlggende minimumskrav for alle medlemsstaterne til at garantere sikkerhed i praksis , ikke kun i forbindelse med produktion , men ogs med transport , som er vigtigt , nr vi drfter energi .
<P>
Med hensyn til disse net vil jeg gerne nvne yderligere to punkter i hr . Cleggs betnkning .
Hvad angr ndringsforslaget om udarbejdelse af regelmssige rapporter , kan Kommissionen acceptere en rapporteringsperiode p to r .
Med hensyn til opdatering af projekterne er Parlamentet fortsat ansvarligt for alle vigtige opdateringer , hvilket jeg gerne vil understrege , da Kommissionen kun er ansvarlig for tekniske ndringer af projekterne .
<P>
Jeg bifalder ogs kompromiset p dette omrde mellem Parlamentet og Rdet , som endelig gr os i stand til at indfre transeuropiske net i energisektoren , hvormed rammerne er fuldendt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke det grske formandskab for det fremragende arbejde og sige tillykke .
Jeg vil isr ogs gerne takke og lyknske Parlamentet , de tre hovedordfrere og hr . Clegg samt alle skyggeordfrerne , som har udfrt arbejdet , der har frt til dette fremragende resultat , selv om vi mske havde hbet p mere .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Loyola de Palacio .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0144 / 2003 ) af Piecyk for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 417 / 2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog og om ophvelse af Rdets forordning ( EF ) nr .
2978 / 94 ( KOM ( 2002 ) 780 - C5-0629 / 2002 - 2002 / 0310 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=121 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , mine damer og herrer , forliset af olietankskibet Prestige ud for den galiciske kyst den 18. november sidste r er endnu et tydeligt eksempel p manglerne i den internationale lovgivning om sikkerhed til ss , der udtrykkeligt regulerer skibstransport af olie .
<P>
Denne hndelse kastede isr lys over det presserende behov for at vedtage Kommissionens foranstaltninger efter en tilsvarende ulykke , der omfattede Erika .
Nogle uger efter Prestiges forlis fremsendte Kommissionen derfor til Europa-Parlamentet og Rdet en ny forordning , der indfrer tre hasteforanstaltninger i den gldende lovgivning .
<P>
Den frste foranstaltning er et umiddelbart forbud mod transport af svre olier i enkeltskrogede olietankskibe til og fra havne , offshoreterminaler eller ankerpladser i EU ' s medlemsstater .
<P>
Den anden er en ndring af tidsplanen for en hurtigere udfasning af enkeltskrogede olietankskibe ved at reducere fartjers hjeste tilladte alder og fremlgge de tidsfrister for afskaffelse , som oprindeligt var stillet i foranstaltningerne i Erika I-pakken til at ge beskyttelsen af havmiljet , og dermed indarbejde Kommissionens oprindelige forslag i den skaldte Erika I-pakke .
<P>
Den tredje er en mere generel anvendelse af den srlige inspektionsordning for olietankskibe til at vurdere den konstruktionsmssige integritet for enkeltskrogede tankskibe over 15 r .
Alt dette betyder , at den nye forordning sigter p at ndre den nuvrende situation drastisk og gre det obligatorisk at transportere brndstof med den hjeste forureningsrisiko i mere sikre fartjer .
<P>
Ved hjlp af det nye system ptnker EU at anvende lige s streng lovgivning som USA efter 1992 efter Exxon Valdez-ulykken .
Lovgivningen ger den tekniske inspektion af olietankskibe , som endnu ikke har net den maksimale aldersgrnse .
Alle enkeltskrogede olietankskibe , herunder sm fartjer , som i frste omgang var undtaget , skal nu overholde tilstandsvurderingsordningen , nr de fylder 15 r . Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne fremhve dette synspunkt .
Fartjer , som ikke bestr den strenge inspektionskontrol , bliver umiddelbart tilbageholdt i enhver havn inden for EU .
<P>
Som De godt ved , indgik transportministrene i marts enstemmigt en politisk aftale om disse foranstaltninger .
Rdets undersgelse gjorde det muligt at stille en rkke ndringsforslag , som forbedrede det oprindelige forslag .
Forordningen omfatter f.eks. nu en tydeligere definition af svre olier i forbindelse med anvendelse af forslagets forbud .
Definitionen er baseret p tekniske parametre , som er velkendte for sektoren , og myndighederne vil ikke have problemer med at anvende den .
<P>
Der er ogs taget hjde for flden af sm olietankskibe , der befinder sig ved vores havne , er og kyster , som krver en yderligere tilpasningsperiode , men som ogs br tilpasses og forbedres med hensyn til sikkerhed .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke det grske formandskab og isr ministeren for handelsflden , hr . Anomeritis , for det fremragende arbejde i hele processen .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det var de vigtigste punkter i vores forslag .
Slutmlet er , som vi har gentaget mange gange , at forhindre endnu en Erika , endnu en Prestige , endnu en Aegean Sea , endnu en Amoco Cadiz eller enhver anden ulykke af denne slags i vores farvande .
<SPEAKER ID=122 NAME="Piecyk (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , nr vi i denne uge stemmer om denne betnkning , vil vi , tror jeg , have prsteret noget p rekordtid , som folk i Europa og offentligheden har ventet meget p .
For det siger sig selv , at der mtte ske noget efter ulykkerne med olietankskibene Prestige og Erika .
<P>
Hvad transport af olie angr , fr gamle , usikre og farlige skibe ikke flere chancer .
Samtidig foreskriver Europa-Parlamentet og Rdet , at massegods til og fra EU-havne nu kun m transporteres i dobbeltskrogede tankskibe .
Ved at kombinere disse faktorer , som jeg betragter som de vigtigste - svr olie til og fra europiske havne kun i dobbeltskrogede tankskibe fra nu af - og ved at fremskynde udfasningen af de gamle enkeltskrogede tankskibe vsentligt , gr vi havet og de europiske farvande vsentligt sikrere .
<P>
Der er kun nogle f mneder mellem Kommissionens initiativ og frstebehandlingen her i Parlamentet , og denne frstebehandling vil ogs blive den sidste , da det er , hvad Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som s at sige har taget et flles initiativ , er blevet enige om .
Derfor vil jeg gerne takke medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for at have deltaget i denne proces samt det grske formandskab , der - som kommissr de Palacio allerede har nvnt - har gjort sig stor ulejlighed , og ogs Kommissionen for at have bragt Rdet og Parlamentet sammen s godt og s hurtigt .
<P>
Den hurtige procedure var mulig , fordi den politiske vilje til at opn enighed var til stede , og - vi skal jo vre rlige - fordi katastrofen med Prestige gjorde behovet for handling endnu mere presserende .
<P>
Lad mig komme med flgende bemrkninger om den foretrukne tidsplan for udfasningen .
Enkeltskrogede tankskibe af kategori 1 , det vil sige skibe , der er bygget fr 1982 , m ikke vre i drift i mere end 23 r og skal senest tages ud af drift i 2005 .
Enkeltskrogede tankskibe af kategori 2 og 3 , som er bygget i perioden 1982-1996 , m hjst vre i drift til 2010 .
Her er Rdet og Parlamentet endda get videre end Kommissionen , men jeg mener , at man kan forsvare at lgge kategori 2 og 3 sammen , da der bortset fra tonnagen ikke er nogen forskel p dem .
Med hensyn til transport af svr olie er de sm tankskibe p 600-5.000 t med rette blevet medtaget , og ogs her har vi fundet et kompromis , idet vi i betragtning af det lave antal og for at opretholde forsyningerne er blevet enige om 2008 , det vil sige , at der herefter kun m benyttes sm dobbeltskrogede tankskibe til transport af svr olie .
<P>
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege det internationale aspekt .
Vi ved naturligvis , at skibsfarten er international , og at europiske regler alene ikke kan dkke alt .
Men uden europiske regler ville vi ikke rigtigt gre fremskridt i Den Internationale Sfartsorganisation , som er noget tung i det , og det er derfor godt , at IMO afholder en konference herom i slutningen af ret , hvor Kommissionen og Rdet vil forsge at f de europiske regler til at glde internationalt , hvilket de har Parlamentets fulde opbakning til .
Det forholder sig naturligvis sledes , at de dobbeltskrogede tankskibe alene ikke er den sikkerhedsfaktor , som alting afhnger af .
Havnestatskontrol , vedligeholdelse af skibet , en veluddannet bestning og en god skibsfrelse , ofte ogs ved hjlp af lodser i vanskelige farvande , er andre sikkerhedsfaktorer .
Der kan vre noget om olieindustriens argument , som stod at lse i Neue Zrcher Zeitung , som gr p , at et velholdt gammelt enkeltskroget tankskib med en god bestning kan vre langt sikrere end et drligt vedligeholdt dobbeltskroget tankskib med en bestning under standard , men det er skinhelligt og lidt fjollet .
For ingen pstr , at en 50 r gammel bil er drligere end en splinterny Rolls Royce , hvor bremserne virker , og freren ikke falder i svn .
At fremfre et sdant argument fra olieindustriens side er temmelig tvivlsomt .
Vi er til gengld enige om , at det er en blanding af forskellige faktorer , som gr et skib mere sikkert .
<P>
Lad mig tage et par aspekter mere op .
Et kinesisk fragtskib er sunket ud for den svenske kyst og lkker olie - 400 t indtil videre .
Derfor vil der i fremtiden ogs vre behov for regler om , hvordan brndstof og maskinolie skal gres sikrere selv p dobbeltskrogede tankskibe .
Gamle skibe skal tages ud af drift og hugges op p en sikker mde .
Hvis det skal gres p en miljrigtig mde , kan det ikke vre en lsning at snke dem et eller andet sted i Sydhavet .
<P>
Mit sidste punkt er , at Europa har et srligt behov for nye og bedre skibe , som - i betragtning af den dumping , som bevisligt foregr - for Guds skyld ikke m blive bygget i Korea alle sammen .
Selv om dette ikke er en diskussion om sttte , er Kommissionen og Rdet ndt til at fremlgge nogle opfindsomme initiativer p dette omrde , for i konomisk henseende giver det bestemt mere mening at bygge bedre skibe p europiske vrfter end det , der skete p den galiciske kyst .
<SPEAKER ID=123 NAME="Purvis (PPE-DE)">
Hr. formand , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er i det store og hele enig i Kommissionens forslag og ndringsforslaget fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Vi har stillet tre ndringsforslag .
To af dem er stort set accepteret i hr . Piecyks betnkning .
Et omhandlede isbrydere , der transporterer brndstof i stersen .
Det andet var sprgsmlet om tankskibene p 600-5.000 t , som vi frygtede ikke lngere kunne bruges .
Vi nskede en femrig venteperiode indtil 2008 .
Perioden bliver mere eller mindre p fem r , s det kan vi godt acceptere .
<P>
Vi blev overraskede over , at API er fastsat til 25,7 i forbindelse med definitionen af svr rolie .
Det generelt anerkendte internationale niveau mellem mellemsvre og svre olier er 22 API .
Vi kan ikke forst , hvorfor vores forslag ikke var et acceptabelt niveau .
Jeg kan forst , at Rdet ogs har godkendt dette tal p 25,7 , som formentlig vil skabe visse problemer , isr i oliefelter i Nordsen .
Det fr nu vre .
<P>
Selv om det er sagt , vil det ikke forhindre det nste olieudslip .
Indtil vi kan f IMO til at godkende disse slags standarder , vil vi stadig se tilflde som Prestige , der forlader en tredjelandshavn og sejler forbi EU til en tredjelandshavn under et tredjelandsflag .
Det er de problemer , vi str over for .
Vi m virkelig f IMO til at acceptere disse standarder .
Vi skal ogs have en ordning i forbindelse med omlgningen fra enkeltskrogede tankskibe til dobbeltskrogede tankskibe , isr tankskibe p 600-5.000 t .
Der skal etableres et system i forbindelse med ophugning og byggeassistance .
<SPEAKER ID=124 NAME="Thors (ELDR)">
- ( SV ) Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg fremkomme med en meget personlig bemrkning .
Ugen fr Prestige-ulykken arrangerede mit parti og jeg selv en konference om sfartssikkerhed i Den Finske Bugt , det vil sige netop om de sprgsml , som f.eks. John Purvis nvnte .
De forstr sikkert mine flelser , da jeg senere fornemmede og til sidst fik bekrftet , hvor Prestige egentlig kom fra , og forstod , at situationen kunne have vret prcis den samme i Den Finske Bugt som ved Galiciens kyst .
Samtidig ved vi , at vi formentlig kan forvente en tidobling af transportmngderne gennem stersen .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vret meget engageret i dette sprgsml .
Vi forsger ogs at forbedre Parlamentets rygte .
I forbindelse med Erika-pakken havde vi mske ikke " helt rent mel i posen " , som man siger .
I Miljudvalgets udtalelse betoner vi ogs , at det er vigtigt , at nabolande tilslutter sig de samme regler , idet sdanne tankskibe sejler tt p vores kyster , selv om de ikke anlber EU-havne , hvilket John Purvis ogs ppegede .
<P>
Vi sttter desuden forslaget om , at 2010 bliver det endelige udfasningsr , hvilket Rdet er net frem til , og det er vi nu klar til at enes om .
Vi foreslr desuden , at man skal tage hensyn til inspektionskravene .
Vi havde gerne set , at inspektionskravene skulle glde uanset alder .
Nu taler vi om 15 r gamle fartjer , men det er vigtigt , at et fartj , uanset alder , er i god stand , er af god standard og er godt vedligeholdt .
Vores erfaringer viser , at det , som EU bliver enige om , netop bliver til IMO ' s regler .
Det s vi senest i forbindelse med oliefonden .
<P>
Det , der bekymrer mig , er , hvorfor vi ikke p nuvrende tidspunkt har kunnet vedtaget Miljudvalgets forslag om , at vi i en artikel skal sl fast , at der skal vre krav om isforstrkning .
Jeg vil sprge kommissren : Hvorfor har Kommissionen modsat sig , at vi nu i en artikeltekst ogs indfrer et krav om isforstrkning ud over kravet om udfasning af fartjer med enkeltskrog og krav om dobbelskrog ?
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru de Palacio for en glimrende indsats , ligesom jeg vil takke min kollega Willy Piecyk , som p kort tid har leveret et gennemtnkt stykke arbejde , som efter min mening er af srdeles hj kvalitet , med det sigte at forbedre den foreslede tekst .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om to aspekter . For det frste det lovgivningsmssige aspekt .
Der er ganske rigtigt truffet mange foranstaltninger i Europa , men lige s rigtigt er det , at offentligheden nu i stigende grad stiller sprgsmlstegn ved , hvorvidt disse foranstaltninger gennemfres . Ud over denne betnkning om dobbeltskrog er det efter vores opfattelse meget vigtigt , at EU sikrer , at lovgivningspakkerne Erika I og Erika II gennemfres .
Og s br vi i vrigt ikke overdrive betydningen af denne betnkning p baggrund af de forklarende eksempler , der gives heri . Det er velkendt , at dobbeltskrog ikke fjerner alle srisici , ligesom nulrisiko ikke eksisterer .
<P>
Jeg kan i denne forbindelse fortlle kommissren , at jeg sidste r foretog en optlling i havnen i Bordeaux , alts efter Prestiges forlis .
Otte udtjente skibe , som figurerede p den europiske sorte liste , lagde til i havnen , uden at de franske myndigheder over for mig kunne bekrfte , at de var blevet kontrolleret .
Jeg formoder , at denne situation , som her har karakter af en anekdote og vedrrer en mindre havn , vidner om den virkelighed , der generelt tegner sig p europisk plan . Borgerne forventer efter min opfattelse , at Europa nu ptager sig et direkte ansvar , s direkte som muligt , i forhold til medlemsstaterne , der som bekendt ikke agerer med samme hastighed og mlrettethed .
<P>
Det andet aspekt , jeg vil pege p , er erstatningen for den skade , der forvoldes ved katastrofer som Prestiges forlis .
Jeg m sige , fru kommissr , at der i Frankrig hersker stor skuffelse .
Den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening ( IOPCF ) yder maksimalt en erstatning p 15 % af den lidte skade , og bidraget fra strukturfondene begrnser sig til bevillingerne via FIUF .
Det vil efter min opfattelse i hj grad skade EU ' s image generelt og Kommissionens i srdeleshed .
<P>
Endelig , fortsat vedrrende skadeserstatningen , ville vi gerne have prcise oplysninger om , hvordan hndteringen af vraget forlber , og hvilke perspektiver der tegner sig i den forbindelse .
Str vi med en kronisk forurening , som kan best i flere r , eller tegner der sig en lsning ?
Der har nu i flere mneder ikke vret tilkendegivelser fra myndighedernes side .
Vi har brug for prcise oplysninger og for om muligt at berolige borgerne .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren og Kommissionen , fordi det foreliggende forslag s hurtigt har kunnet frdiggres , og ikke mindst vil jeg takke for , at der er tale om et gedigent forslag om at fremskynde udfasningen af enkeltskrogstankskibe i europiske farvande .
Beklageligvis skulle vi opleve Prestiges forlis , inden der blev gjort en fornyet indsats , og det omsider lykkedes at overbevise Rdet om , at vi m fre flles politik , og at Erika-pakkerne mtte skrpes med de nu foreslede foranstaltninger .
<P>
Jeg har selv yderligere to forslag , som vedrrer bilaget til dette forslag .
For det frste er jeg som liberal ikke s glad for , at vi i et vigtigt forslag som det foreliggende taler om statstilskud til rederisektoren .
Jeg anerkender , at det er tvingende ndvendigt , at der gres noget , men helst via WTO , for at bringe den dumpingpraksis til ophr , der opleves p verdensmarkedet , og som m tilskrives visse lande i Fjernsten .
Jeg hber , Europa-Kommissionen ogs er sig dette bevidst .
Jeg nrer imidlertid tiltro til den europiske skibsbygningssektor og dennes styrke .
Kortsigtede tilskud er ikke nogen effektiv lsning efter min opfattelse .
Mit eget ndringsforslag vedrrende betragtning 7 a er , mener jeg , et godt supplement til den i vrigt glimrende betnkning .
<P>
Mit andet ndringsforslag er udtryk for , at jeg fler et stort ansvar , nr det glder konsekvenserne af denne EU-politik , som betyder fremskyndet udfasning af enkeltskrogede tankskibe .
Det er min faste overbevisning , at denne politik br g hnd i hnd med bindende forskrifter , som plgger alle redere og flagstater i EU at sikre , at de udfasede tankskibe ogs virkelig ophugges , og at det sker p ansvarlig vis .
Nr det drejer sig om biler , har vi et skrotningsdirektiv .
Noget tilsvarende burde vre gldende her .
Kort sagt , jeg henviser til betragtning 5 a .
Bortskaffelse af overskydende olietankskibe ved opankring langs Bangladeshs eller Indiens kyster kan give anledning til katastrofer og konsekvenser , som er endnu mere alvorlige end Prestige-katastrofen , som var alvorlig nok .
<P>
Fru kommissr , der er allerede initiativer , som gr det muligt p markedsvilkr at foretage kommerciel ophugning af skibe i Europa p en i miljmssig henseende forsvarlig vis .
Det drejer sig om affaldshndtering .
Den eksisterende praksis , hvor skibe snkes p bent hav , og hvor skibe helt utilbrligt ophugges i fattige regioner , br hre fortiden til .
Det er sledes mit hb , at dobbeltskrogede tankskibe fremover virkelig vil ge sikkerheden ogs takket vre havnestatskontrol .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Bde jeg personligt og min gruppe glder os over , at Kommissionen har taget dette initiativ til en forordning , som vi i alle tilflde sttter .
Vi m dog sige , at det kommer noget sent , for vi har jo allerede haft katastrofen med Prestige p et tidspunkt , hvor dette skib ikke burde sejle iflge Kommissionens frste forslag .
Det kommer for sent , og det er ikke nr s vidtgende , som vi kunne nske os .
EU burde tage politiske og lovgivningsmssige initiativer , der forbyder , at enkeltskrogede skibe sejler med farligt gods , som f.eks. olieprodukter , i farvande , hvor EU har konomisk suvernitet , og ikke kun efter forordningens bestemmelser , der blot forbyder anlb af EU ' s havne og ankerpladser .
<P>
Vi s ogs gerne , at denne forordning havde defineret " flsomme kystomrder " , s adgangen for tankskibe , der menes at udgre en srlig fare , kunne begrnses .
I alle tilflde m vi vre klar over , at der p grund af visse af EU ' s medlemsstater og en del af denne forsamling - ud over i sprgsmlet om dobbeltskrogede fartjer , som vi har stttet - ikke er nogen politiske og lovgivningsmssige foranstaltninger i kraft eller under udformning , der kan hindre en ny katastrofe , hvis der igen skulle ske en ulykke som med Prestige .
Vi galicere er smerteligt bevidst om disse forhold .
Efter denne forordning , ja , p trods af den , kan en ny Prestige igen vise sig ud for de galiciske kyster og ud for de andre ramte lande , for der er ingen lov , der kan forhindre det .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , i Parlamentets beslutning fra november 2002 og efter forliset af olietankskibet Prestige ud for den galiciske kyst opfordrede Parlamentet Rdet og medlemsstaterne til at fremskynde anvendelsen af foranstaltningerne , som er vedtaget i forbindelse med Erika I- og Erika II-pakkerne , som f.eks. indfrelsen af dobbeltskrogede fartjer .
<P>
Derfor bifalder vi forslaget til forordning , som kommissren har fremlagt , men vi mener stadig , at EU ' s gradvise indfrelse af dobbeltskrogede fartjer er en utilstrkkelig foranstaltning , hvis den overhovedet er ndvendig .
<P>
Indtil videre har ingen oplyst , om den procentvise reduktion af uheld til ss afhnger af , om fartjet er enkelt- eller dobbeltskroget .
Der er heller ingen , der har oplyst , hvor stor en procentdel af fartjerne , der var involveret i alvorlige uheld til ss for nylig , var dobbeltskrogede .
<P>
Vi mener , at dette er en god id , og vi er villige til at sttte kommissren i hendes personlige kamp , men vi nsker at se tingene klart , og vi mener ikke , at dobbeltskrog er lsningen .
Bare de var , fru kommissr .
<P>
Selv om de ikke er lsningen , mener vi , at de indeholder fordele , som efter vores mening ikke er fremhvet nok .
To af disse er , at dobbeltskrog tvinger os til at vurdere vores fldes tilstand og forny den .
<P>
get sikkerhed til ss omfatter finansielle omkostninger .
Der skal vre en smule mere klarhed med hensyn til finansieringen , da vi mener , at kommissrens forslag halter p dette punkt .
Selv om alder pvirker et fartjs generelle tilstand , mener vi dog stadig , som alle eksperterne har fremhvet , at vedligeholdelse er mere afgrende end alder .
<P>
Som s mange andre europiske borgere , vi har talt med , mener vi derfor , at dobbeltskrog kun er effektive , hvis der investeres tilsvarende i at forbedre det nuvrende inspektions-og bdesystem , som tvinger fartjernes ejere til at investere i deres vedligeholdelse og at forbedre det sociale aspekt inden for sektoren , da vi nogle gange fler , at kommissren gerne vil liste uden om dette emne .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne sprge kommissren om det , alle gerne vil vide : Hvorfor rammes de omrder , som er tttest forbundet til havet , og som er afhngige af erhvervs- , fiskeri- og skibskonstruktionshavne , hrdest af katastrofer i forbindelse med skibstransport af brndstof ?
I bde Bretagne og Galicien er skibsvrfterne nsten allesammen forsvundet , hvilket har medfrt industriel rkenvkst i hele omrdet , og som forholdene er , ser det alligevel ikke ud til , at disse skibsvrfter vil drage strst fordel af forordningen .
Det vil derimod de koreanske skibsvrfter , som er mere konkurrencedygtige og ikke har problemer med kompatibilitet og statssttte .
<P>
Dette betyder , at offentligheden fr indtryk af , at Kommissionen er inkonsekvent .
Derfor siger vi ja til dobbeltskrog , men kun hvis kravene til og kvaliteten af renoverede fartjer opfylder byggekvalitetsstandarder , miljstandarder , sociale standarder og kvalitetsstandarder .
Jeg vil ogs gerne sprge , om Korea overholder disse krav , som i stigende grad er obligatoriske for vores europiske borgere .
Hvad er et beskidt fartj ?
Finder vi som flge af denne forordnings anvendelse nogle beskidte fartjer , der er bygget for nylig med dobbeltskrog ?
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne komplimentere ordfreren for at have hndteret arbejdet med denne betnkning p effektiv og korrekt vis .
EU ' s borgere , miljet og hele den maritime sektor har en forventning om , at Europa viser handlekraft , nr det glder problematikken vedrrende olieforurening p havet .
Det er min opfattelse , at det er lykkedes os .
De foreliggende forslag er efter min mening dem , som nemmest lader sig gennemfre .
P lngere sigt s jeg ogs gerne , at de vrige forslag , der er stillet af min gruppe , tages op i form af et direktiv .
Det drejer sig om flgende : omdefinering af begrebet svr brndselsolie som restaffald , etablering af en europisk kystbevogtningsordning , krav om kontrol af en vis procentdel af skibene pr. havn og ikke pr. medlemsstat . I modsat fald vil vi om 15 r opleve de samme problemer med dobbeltskrogede tankskibe .
Jeg har to bemrkninger mere .
<P>
For det frste en bemrkning om skibsbygning .
Den europiske skibsbygningssektor klarer sig specielt drligt .
Ved at skrpe Erika-pakken kan der pustes nyt liv i denne sektor .
Kommissionen kan stille forslag desangende .
<P>
For det andet deler jeg hr . Vermeers bekymring , hvad angr internationale foranstaltninger .
Kre kolleger , der er en risiko for , at Europa ad denne vej eksporterer oliekatastroferne .
Vi br ogs efter min opfattelse beslutsomt gre vores synspunkter gldende i Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) , s vi sikrer , at enkeltskrogede tankskibe overalt i verden tidligere end planlagt for altid tages ud af drift .
<SPEAKER ID=130 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Piecyk , endnu en gang for det vidunderlige arbejde og ogs for hans hurtighed .
Der er ingen tvivl om , at vi alle har ydet en indsats , da vi alle vidste , at det var absolut ndvendigt .
<P>
Vi har nsten flelsen af , at Erika I- og Erika II-pakkerne desvrre er kommet for sent , og at vi skal undg at komme for sent til endnu en Erika , endnu en Prestige eller en ny katastrofe .
Vi m gre , hvad vi kan for at forhindre dette i at ske igen .
I denne forbindelse vil jeg gerne takke ordfreren igen .
<P>
Jeg vil svare og gre det klart , at vi er villige til at godkende alle ndringsforslag fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme med nogle ndringer af ordlyden .
<P>
ndringsforslag 3 krver , at Rdet og medlemsstaterne giver Kommissionen mandat til at forhandle med Den Internationale Sfartsorganisation . De rede medlemmer ved godt , at selv om vi ikke formelt har fuld bemyndigelse inden for Den Internationale Sfartsorganisation , samordner vi de seneste handlinger .
Jeg vil gerne huske Dem p , at vi for nylig havde betydelig succes med at femdoble FIPOL-midlerne .
For et jeblik siden fortalte hr . Savary os , hvor utilstrkkeligt dette var i forhold til skaden forrsaget ved Prestiges uheld , og det var ogs utilstrkkeligt i forhold til skaden forrsaget af Erika , men i sidstnvnte sag handlede Totalfina ansvarligt og dkkede nogle af omkostningerne , hvilket de ansvarlige for eller ejerne af ladningen tydeligvis ikke havde tnkt sig at gre i Prestige-sagen .
Det er nu soleklart .
I sidste ende er det dog lykkedes os inden for Den Internationale Sfartsorganisation at femdoble FIPOL-midlerne til ca . 950 millioner euro ( mere end 1 milliard dollars til den aktuelle valutakurs ) mod 170-180 millioner dollars tidligere .
Det er et godt resultat .
<P>
Vi er enige i ndringsforslag 3 , selv om ordlyden skal ndres en smule .
<P>
ndringsforslag 6 krver , at Kommissionen snarest stiller et nyt forslag i forbindelse med det brndstof , som alle skibe har om bord til egen fremdrift .
Dette krver en aftale inden for Den Internationale Sfartsorganisation , som vi er villige til at sttte for nybyggede skibe .
Dette ndringsforslags ordlyd skal derfor ogs ndres en smule .
<P>
ndringsforslag 7 henviser til skibsbygningsindustrien .
Flere af de rede medlemmer har nvnt den og er godt klar over - og min kollega , hr . Lamy , som str for forhandlingerne , er til stede - at vi har problemer med Koreas tydelige uretfrdige adfrd .
Vi gennemfrer en rkke foranstaltninger for at prve at forhindre de europiske skibsbyggere i at forsvinde p et tidspunkt , hvor skibsbyggeri i Korea og visse andre lande vokser som flge af den betydelige statssttte , de modtager , hvilket medfrer fuldstndig uberettiget konkurrence .
<P>
Denne sttte til vores skibsbyggere skal tydeligvis komme fra Verdenshandelsorganisationen og gennem speciel handling , men traktatens statssttteregler skal altid overholdes .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne nvne nogle af de punkter , som er blevet rejst her i dag .
For det frste sagde hr . Piecyk , at dette ikke var en markedslsning , hvilket blev gentaget af hr .
Purvis og andre talere . Desvrre kan vi ikke garantere , at der ikke kommer flere skatastrofer , selv om vi erstatter enkeltskrogede olietankskibe med dobbeltskrogede olietankskibe , hverken i Europa eller andre steder i verden .
Men det er endnu en foranstaltning , der ger sikkerheden .
Sikkerhed afhnger af en rkke foranstaltninger , hvis aspekter alle skal anvendes konsekvent .
<P>
I denne henseende havde hr . Savary fuldstndig ret i , at vores frste krav bliver , at Erika I- og Erika II-pakkerne anvendes .
Som de rede medlemmer godt ved , er Den Maritime Sikkerhedskomit klar til at komme i gang med et midlertidigt hovedkvarter , men ikke desto mindre klar , og en af dens opgaver er at sikre , at der udfres passende kontrol i alle EU ' s havne , og at klassifikationssselskaberne udfrer passende kontrolforpligtelser .
Disse er elementer , som skal gennemfres med alle de nye krav og standarder , som vi har krvet af bde havnemyndighederne og klassifikationsselskaberne .
<P>
Hvis vi gennemfrer Erika I- og II-pakkerne og forordningen , som vi drfter i dag , vil vi f et sikkerhedsniveau som i USA .
Lad os ikke tillade en situation som den , vi har haft i alt for mange r , hvilket efter min mening er ubegribeligt . At borgerne i EU har haft mindre sikkerhed langs deres kystlinjer end borgerne i USA .
Efter Exxon Valdez trf USA en hurtig beslutning , mens vi i EU har vret alt for langsomme , og ikke fordi der ikke var andre uheld fr Prestige-uheldet eller Erika-uheldet .
Der var ogs Aegean Sea-uheldet , Amoco Cadiz-uheldet og mange andre .
Det , vi gr her , er at skabe tilsvarende sikkerhedsniveauer .
<P>
Det er dog ikke nok , hvilket hr . Purvis og fru Thors har ret i .
Vi skal forhandle isr med Rusland , men ogs med vores naboer i Middelhavsomrdet og overtale dem til at indfre systemer , som er tilsvarende vores .
Jeg tror p den kamp , som fru Migulez Ramos omtalte , og jeg tror ikke , at jeg er den eneste , men at jeg stttes af alle de rede medlemmer og de mange mennesker uden for , som deler mine bekymringer .
Derfor skal vi fremme vores naboers deltagelse , frst og fremmest Rusland , men ogs alle Middelhavslandene .
<P>
Forleden dag p energiministrenes Euro-Middelhavs-mde blev punktet om dobbeltskrog , havnekontrol og sikkerhed til ss drftet , og punktet fik opbakning .
P weekendens EU-topmde med Rusland forpligtede Rusland sig til ligesom Middelhavslandene at sttte dobbeltskrog ikke alene p dets eget omrde , men ogs i Den Internationale Sfartsorganisation , da det ikke er til megen gavn , hvis ulykken forrsages af et skib i transit .
<P>
Endelig skal Den Internationale Sfartsorganisation trffe tiltag vedrrende flagstaternes ansvar for at forhindre bekvemmelighedsflag , som ofte dkker over en fuldstndig manglende kontrol og garantier .
Vi skal gre fremskridt p den menneskelige front , som altid er afgrende og vigtig - inden for skibsbyggeri , den maritime sektor og i alle andre sektorer - og dette betyder , som fru Migulez nvnte for kort tid siden , og der er forslag p vej , at problemet med bestningens kvalifikationer og evner er vsentligt ikke alene inden for Fllesskabet , men ogs inden for Den Internationale Sfartsorganisation og Den Internationale Arbejdsorganisation .
<P>
Med tiden skal lovgivningen ndres p internationalt plan p niveau med FN ' s sret , s kyststaternes og kystbefolkningernes rettigheder beskyttes bedre og tages hjde for p en mere afvejet mde .
Vi kan ikke tillade , at havenes friheder bliver til ukontrolleret frihed til at sejle gte kologiske tidsindstillede bomber .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at vi tager et meget vigtigt skridt fremad , men det er ikke nok . Vi skal fortsat bevge os fremad , og et ngleelement er at anvende det , som vi allerede har godkendt .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Fru kommissr , De ppegede , at der er behov for en rkke foranstaltninger .
Som vi har hrt her , er der ogs behov for isforstrkning i visse havomrder .
Er Kommissionen klar til at sttte , at der indfres en bindende bestemmelse om dette i denne forordning ?
Eller hvilke andre foranstaltninger er Kommissionen parat til at indfre ?
<SPEAKER ID=132 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , p den finske delegations opfordring er der taget hjde for olietankskibe i isdannelsesomrder i stersen .
<P>
Vi har ikke alene rejst sprgsmlet om isforstrkning , med andre ord srlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med olietankskibe i isdannelsesomrder isr bl.a. i stersen med hensyn til en srlig forordning i EU , men ogs inden for Den Internationale Sfartsorganisation .
Vi har ogs rejst sprgsmlet om flsomme omrder inden for dette forum efter henstilling fra nogle af de tilstedevrende her . Desuden har vi rejst sprgsmlet om forbud mod transport af svre olier i enkeltskrogede skibe ikke alene med hensyn til vores havne og ankerpladser , som det er tilfldet i dag , men ogs med hensyn til alle andre internationale havne .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Loyola de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0115 / 2003 ) af Erika Mann for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om regionale frihandelsomrder og en EU-strategi for samhandel ( 2002-2044 ) INI ) ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Mann, Erika (PSE)">
Hr. formand , den regionale integrationsproces er nsten altid foreget sidelbende med den multilaterale handelsliberalisering i efterkrigsperioden .
I 1990 ' erne var der isr en eksponentiel stigning i antallet af indgede regionale handelsaftaler .
Regionalisme henviser til regeringernes liberalisering eller fremme af den regionale handel , som nogle gang sker gennem frihandelsomrder eller toldunioner .
I forbindelse med WTO har regionale handelsaftaler bde en bredere og en mere specifik betydning .
<P>
Iflge artikel 24 i GATT kan der undtagelsesvis oprettes regionale prferencehandelsaftaler , sfremt de overholder flgende kriterier .
For det frste br dobbelte WTO-medlemmer informeres om detaljerne .
For det andet br afgifter og andre handelsbarrierer snkes betydeligt eller fjernes for alle handelssektorer i gruppen . For det tredje br handelsbarriererne ikke vre hjere end tidligere for de lande , der ikke har undertegnet aftalerne .
<P>
Regionale handelsaftaler er ikke ens .
Dkningen og dybden af prferencebehandling varierer fra aftale til aftale .
En omfatter mske kun nogle f produkter eller sektorer , mens andre gr langt ud over traditionel told og omfatter omrder som f.eks. immaterialret og standarder .
En rkke regionale handelsaftaler , som er genstand for forhandling i jeblikket , synes ogs at forvente en udvikling i det multilaterale handelssystem ved at forsge at omfatte emner , som indtil nu har vret udelukket fra blive drftet eller ikke i tilstrkkelig grad er drftet p multilateralt plan , f.eks. offentlige indkb , brnearbejde og menneskerettigheder .
<P>
I de seneste r er de regionale handelsaftaler blevet mere komplekse , og der findes et stigende antal overlappende netvrk af regionale handelsaftaler , der strkker sig over kontinenter p regionalt og kommunalt plan .
Det kan have sine positive politiske fordele at vre part i en regional handelsaftale .
Den strste fordel er , at regionale handelsaftaler har stor strategisk vrdi og spiller en rolle i at opretholde den geopolitiske balance i regionerne .
De regionale handelsaftaler er nyttige indikationer p en stor magtindflydelse i regionen , og en opretholdelse af strke konomiske og handelmssige forbindelser med alle store aktrer kan vise sig at vre en effektiv mde at opretholde regional stabilitet p .
<P>
De regionale handelsaftaler br baseres p princippet om gensidighed .
Det skal dog ikke glemmes , at handelsfremme og globalisering i vid udstrkning er pvirket af de deltagende landes relative udvikling .
Forskellene i forhandlingskapacitet , teknologi , finansiering og infrastruktur er blot nogle af de f hindringer for en vellykket indgelse af en aftale , der omfatter mindst et udviklingsland .
Udviklingslandene skal fortsat deltage i den multilaterale handelsliberalisering .
<P>
Den regionale integration er EU ' s rygrad .
Handelsaspektet har vret en vigtig bestanddel af det , som i sidste ende er blevet til en omfattende politisk union .
Det har bidraget til at bevare EU ' s eksterne forbindelser med tredjelande .
<P>
Formandskabets konklusioner fra Det Europiske Rd i Amsterdam i juni 1997 skitserer grundlaget for EU ' s politik om frihandelsaftaler .
Dette blev stttet af rapporten til Det Europiske Rd om udviklingen af handelspolitikken og Fllesskabets prferenceaftaler , som faststter EU ' s ml om at afspejle forbindelserne med de pgldende parter og et bredere geopolitisk milj .
I samme dokument fastslr Kommissionen endvidere , at der i henhold til handelspolitikken , isr i forbindelse med frihandelsaftaler , samtidig kan udvikles mere relevante lovrammer , der er mere omfattende end dem , som i jeblikket foreskrives i WTO ' s relevante multilaterale rammer og tidsperspektiv .
<P>
EU bevger sig langsomt vk fra at oprette traditionelle frihandelsaftaler med dets strste handelspartnere .
EU nsker dybtgende integration og en tilnrmelse af bestemmelserne .
Europa-Parlamentet og betnkningen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi sttter Kommissionens fremgangsmde i denne forbindelse .
<P>
Kommissionen stter den multilaterale fremgangsmde verst p dagsordenen , hvilket udvalget ogs sttter .
Trods strke konomiske forbindelser har EU dog ikke en flles frihandelsaftale i Asien .
En frihandelsaftale med et asiatisk land vil fstne EU ' s tilstedevrelse i det omrde .
De regionale ledere i ASEAN har indikeret , at aftaler tilsvarende den , som Singapore har foreslet EU , ikke vil stte de regionale forbindelser p spil .
S lnge aftalen indeholder udvidelsesmuligheder i ASEAN-omrdet , vil den snarere fremskynde tempoet .
<P>
Ud fra et strategisk synspunkt vil EU ' s kommercielle tilstedevrelse ogs modveje Kinas og USA ' s indflydelse og dominans .
Jeg hber , at mine kolleger ved afstemningen i morgen vil sttte en aftale med Singapore , som forhbentligt snart kan indgs .
Jeg ved , at Kommissionen har visse forbehold i den forbindelse .
Den har dog allerede indget en omfattende politisk aftale med ASEAN-omrdet .
Derfor er jeg overbevist om , at der i den nrmeste fremtid bliver enighed mellem i hvert fald ITRE og Kommissionen og forhbentlig ogs Parlamentet ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Lamy">
Hr. formand , fru Manns initiativbetnkning om de regionale frihandelsomrder behandler to centrale sprgsml i forbindelse med EU ' s handelspolitik .
For det frste sprgsmlet om handelspolitik som strategisk vrktj , nr det glder de eksterne forbindelser , nrmere betegnet udviklingspolitikken .
For det andet forholdet mellem den multilaterale og den bilaterale indfaldsvinkel .
Inden jeg tager fat p disse specifikke emner , vil jeg gerne takke fru Mann for et fremragende stykke arbejde og for den samarbejdsnd , der har kendetegnet hendes indsats , hvilket allerede i nogen tid har givet os mulighed for den udveksling af tanker og oplysninger , som efter min opfattelse har bragt svel Parlamentet som Kommissionen videre i vores overvejelser .
<P>
Som fru Mann netop anfrte , tager vi fortsat udgangspunkt i konklusionerne fra Amsterdam fra juni 1997 .
EU ' s handelspolitiske indsats ydes p to niveau , som supplerer hinanden : for det frste det multilaterale niveau inden for Verdenshandelsorganisationen , og dernst det bilaterale niveau , som i stigende grad er regionalt .
Det findes berettiget at operere med de to niveauer , for det frste fordi EU ikke ser en ensidig indfaldsvinkel som en mulighed , hvilket lnge har stet klart .
For det andet fordi den regionale indfaldsvinkel , de bilaterale aftaler , udgr et supplement til den multilaterale indfaldsvinkel , eftersom vi prioriterer sidstnvnte hjest . Det bilaterale niveau er s at sige underordnet det multilaterale .
Set i dette perspektiv er den regionale indfaldsvinkel ikke en slags erstatning for den multilaterale , men et supplement til det grundlggende valg , nemlig valget af Verdenshandelsorganisationen .
Vi er sledes af den opfattelse , at globaliserede markeder krver regulering i form af flles regler og globale institutioner .
Den multilaterale vej var den vej , EU fulgte for en halv snes r siden , og det er i endnu hjere grad tilfldet i dag .
Vi nsker , at der faststtes rammer for globaliseringen , vi nsker at begrnse nogle af globaliseringens destabiliserende virkninger .
Derfor har det multilaterale handelssystem forrang , hvilket i vrigt ogs afspejles i den dagsorden , der blev vedtaget i Doha .
Hvad dette synspunkt angr , tror jeg , der er meget hj grad af konsensus mellem den holdning , fru Mann giver udtryk for , og Kommissionens holdning .
<P>
Vi prioriterer alts i jeblikket den multilaterale indfaldsvinkel hjest , og det er begrundelsen for , at vi har udskudt alle afgrelser om at indlede nye forhandlinger om frihandelsomrder , indtil den runde , der blev indledt i Doha , er afsluttet .
Ud over dette tidsmssige krav mener vi , at alle nye initiativer p dette felt br vre behrigt begrundede og opfylde visse betingelser .
For det frste skal de vre forenelige med WTO . Fru Mann erindrede om bestemmelserne desangende .
For det andet skal en bilateral aftale betegne en mervrdi i forhold til WTO , og jeg tnker her p WTO , som organisationen tager sig ud , nr Doha-runden er afsluttet .
Endelig for det tredje m nye initiativer ikke betyde , at vi fjerner os fra den prioriterede multilaterale indfaldsvinkel .
<P>
Glemmer vi s frihandelsomrderne ? Nej .
EU har i hj grad gjort brug af disse regionale forhandlinger .
Vi arbejder i vrigt srdeles aktivt med en rkke sdanne forhandlinger , med Mercosur og med Samarbejdsrdet for Golfstaterne , ligesom vi for nylig har afsluttet forhandlinger med eksempelvis Chile og Egypten .
Disse aftaler , hvad enten det drejer sig om de senest indgede eller dem , vi forhandler om , betegner p visse punkter en fornyelse i forhold til den klassiske opfattelse af begrebet frihandelsomrde .
Der er i en vis forstand tale om en ny generation .
<P>
Liberaliseringen af handelen med varer og tjenesteydelser gr efterhnden i stigende grad hnd i hnd med vedtagelsen af regler , som faststtes bilateralt , og som rkker videre end de multilaterale regler .
Det er endvidere kendetegnende for denne fornyelse , at EU i stigende grad sger at udvikle relationer fra region til region .
Som eksempler kan nvnes Mercosur og Samarbejdsrdet for Golfstaterne , men ogs Andesfllesskabet , Mellemamerika , Sydstasien - som jeg kommer tilbage til om et jeblik - og i vrigt de regionale forhandlinger , som snart indledes i Afrika .
Vi mener faktisk i dag , at den regionale indfaldsvinkel , som samler flere af vores partnere , kan vise sig at give de konomisk mest interessante resultater , da regional integration , nr det glder vores partnere , i en vis forstand ger markedspotentialet og sikrer , at omkostningsrentabiliteten i forbindelse med reguleringsbestrbelserne ges .
Fru Mann anvendte for et jeblik siden betegnelsen dybtgende integration om dette forhold , og det er denne type initiativer , vi er i frd med at sstte , bl.a. sammen med Sydstasien og det seneste tvrregionale initiativ EU-ASEAN , som blev sat i gang for lidt over en mned siden i Laos , i Luang Prabang .
Vi agter at ivrkstte en handlingsplan med fokus p de reguleringsmssige forhold , parterne hver isr prioriterer hjest .
Det er samme indfaldsvinkel , vi har anvendt , nr det glder forbindelserne med Canada , og den , der ligger til grund for vores indsats , hvad angr Andesfllesskabet og Latinamerika .
<P>
Sammenfattende vil jeg om Kommissionens holdning til dette emne sige , at det ikke skyldes passivitet , men derimod er velovervejet , at Kommissionen under Romano Prodis ledelse ikke har taget initiativ til nye frihandelsomrder .
Forklaringen herp er naturligvis , at Doha-runden prioriteres hjest , men ogs , at vi fler os overbevist om , at frihandelsomrder i traditionel forstand i virkeligheden ikke er noget hensigtsmssigt instrument , nr det glder bning af samhandelen i det 21. rhundrede .
Der er behov for at ndre denne form . Det er i vrigt ogs ledetrden i vores forbindelser med udviklingslandene , som fru Mann omtaler indgende i sin betnkning .
Vi er som fru Mann af den opfattelse , at fri handel frembyder nogle fordele , men kun under visse forudstninger .
For det frste har udviklingslandene behov for markedsadgang , men det er selvsagt ikke tilstrkkeligt til at forvandle alt til vkst og beskftigelse .
Der skal tilfjes et afgrende element , nemlig bistand til at styrke landenes kommercielle kapacitet .
Det er den mlstning , vi forflger p multilateralt niveau .
Det er ogs den mlstning , vi forflger i forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne om regionale konomiske partnerskabsaftaler med vores AVS-partnere .
<P>
Er vi dermed fuldstndigt enige ?
Ikke helt .
Der m jo , nr vi ser godt efter , kunne peges p enkelte forhold , hvor vi har divergerende holdninger , og jeg vil da ogs nvne to , inden jeg slutter mit indlg .
Det frste vedrrer fru Manns tanker om at indlede forhandlinger med Singapore med henblik p oprettelse af et frihandelsomrde .
Vi er ikke p nuvrende tidspunkt overbevist om , at et sdant initiativ vil virke som drivkraft for regionen .
Af de rsager , jeg tidligere har nvnt , fru Mann , foretrkker vi fortsat en flles lsning sammen med landene i ASEAN .
Jeg m ogs tage forbehold med hensyn til den tanke , De prsenterer i betnkningen , om , at EU skulle forpligte sig til at dkke de tab , en nedsttelse af toldsatserne vil pfre udviklingslandenes budgetter .
Det findes i jeblikket slet ikke godtgjort , at der er tale om mistede toldindtgter , isr ikke , hvis samhandelen , bde syd-syd-samhandelen og nord-syd-samhandelen , ges , sdan som vi nsker det .
Vi udelukker ikke tanken , men vi finder , at det er for tidligt at trffe en sdan afgrelse p det nuvrende grundlag .
<P>
Det er de to mindre forbehold , jeg p Kommissionens vegne nsker at fremfre .
Det er sledes tydeligt , at vi p langt de fleste punkter er enige i betnkningens indhold .
Jeg vil i vrigt gerne sige , at det for Kommissionen er et aktiv , at vores strategi og vores holdninger stttes af Europa-Parlamentet i de internationale forhandlinger .
Af alle disse rsager ser jeg betnkningen som et vidnesbyrd om vores gode indbyrdes arbejdsrelationer , og jeg takker endnu en gang fru Mann for en fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=139 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg ogs gerne lyknske fru Mann med betnkningen .
<P>
Vi ved alle , at handelsforbindelserne kan pvirke den konomiske vkst , men det er ogs sandt , at ikke alle lande er blevet integreret i verdenshandelssystemet og kan drage fordel af dets muligheder til at forbedre deres udvikling , hvilket har get uligheden mellem de rige og fattige lande .
Der er derfor et klart behov for at styre globaliseringen ved hjlp af multilaterale standarder , som udarbejdes ud fra et politisk synspunkt , s alle har gavn af handelsforbindelserne p verdensplan , som bidrager til mlet om at udrydde fattigdommen og opn en rimelig og bredygtig udvikling .
<P>
Det er derfor vigtigt for EU at definere en handelsstrategi , som stter fokus p udviklingslandenes behov i handelsforhandlingerne , s disse lande gradvis indarbejdes i det multilaterale handelssystem .
De fattigste landes adgang til de udviklede landes markeder - selv om den ikke er gensidig - er langtfra tilstrkkelig til at sikre en reel udvikling af handelsstrmmene , hvis ikke vi samtidig styrker deres kapacitet med hensyn til industri- og landbrugsudvikling , overholdelsen af de i importlandet gldende bestemmelser og kendskabet til handelsstrukturer samt deres administrative kapacitet og finansielle institutioner .
<P>
Af netop samme grund sttter Udvalget om Udvikling og Samarbejde fuldt ud , at udviklingsaspektet indarbejdes i Doha-dagsordenen , og bifalder EU ' s drivkraft til det forml , og isr Dem , kommissr Lamy , s udviklingsaspektet fremmes .
Samtidig mener udvalget dog , at det er afgrende at sikre sammenhng mellem multilateralisme og regionalisme samt mellem Verdenshandelsorganisationens regler om liberalisering af den regionale handel og udviklingen af frihandelsomrder , herunder udbredelsen af aftaler mellem lande og regioner med meget forskellige udviklingsniveauer , da det mener , at vi kun gennem sammenhng kan gre handelsforbindelserne en reel faktor i udvikling for alle og endelig udrydde fattigdommen .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , mine damer og herrer , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sttter uforbeholdent fru Manns betnkning om regionale frihandelszoner og en EU-strategi for samhandel .
<P>
Lad mig tilfje et par bemrkninger .
Vi opstiller med denne betnkning principperne for at handle og samarbejde med verdens regioner .
Den angiver naturligvis ogs en retning og giver vores mange muligheder der en specifik karakter , som vi ogs har p regionalt plan .
Vores gruppe arbejder ud fra den grundlggende forudstning , at vi dermed kan opbygge en fri og fair verdenshandel , og at de lande , som hidtil ikke har kunnet deltage tilstrkkeligt i handelen , fr en chance for at tage del i denne udvikling ved at opbygge deres egne frihandelszoner .
Det ser jeg - ikke kun i betragtning af det , som kommissr Lamy sagde - som en vigtig rettesnor for den tidsramme , inden for hvilken regionale handelsaftaler i verden mske kan opleve en renssance efter Doha .
Jeg har indtryk af , at samarbejdet med bestemte lande - som Singapore - ogs kan vre nglen til regionale frihandelsaftaler med regioner , som selv endnu ikke er i stand til eller er net s langt , at de kan fremme et partnerskab .
Derfor br vi udnytte iden om samarbejde med Singapore som optakt til et mere intensivt samarbejde med ASEAN .
De srlige regionale forhold giver os et bredt spektrum af forskellige muligheder , som naturligvis skal ligge inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
Udviklingen af f.eks. det vestafrikanske marked forudstter ogs , at vi ikke kun bner vores eget marked , men at Vestafrika bliver bragt i en position , hvor det bedre kan drive handel med Centralafrika og Sydafrika , som fru Mann pegede p i sin betnkning om syd-syd-handelen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Hr. formand , den initiativbetnkning , som er udarbejdet af vores kollega , Erika Mann , er et srdeles interessant bidrag til den ligeledes interessante debat om forholdet mellem den regionale og den multilaterale indfaldsvinkel .
Jeg er i hj grad tilhnger af den multilaterale indfaldsvinkel , men jeg er ogs overbevist om , at den regionale og den multilaterale indfaldsvinkel i mange henseender gensidigt kan supplere og styrke hinanden .
Jeg er derfor ogs enig med ordfreren , nr hun anfrer , at EU fremover br sttte og fremme det regionale samarbejde og den regionale integration .
Endvidere finder jeg tanken om at anvende oprettelsen af frihandelsomrder som udviklingsinstrumenter interessant , forudsat at sdanne initiativer indgr i en overordnet reformpolitik .
Jeg vil imidlertid ppege , at vi br passe p , at vi ikke kommer til at st med et hblst indviklet virvar af regionale og multilaterale initiativer rettet mod udviklingslandene .
Efter min opfattelse br den multilaterale indfaldsvinkel i dag fortsat prioriteres hjere end de regionale initiativer .
Med andre ord br EU i jeblikket lgge strst vgt p at sikre , at arbejdet i forbindelse med Doha-udviklingsdagsordenen afsluttes med et positivt resultat .
Diskussionen om den regionale og den multilaterale indfaldsvinkel br , om end den er vigtig , vige til da .
Fru Manns betnkning er under alle omstndigheder et interessant bidrag til den diskussion , og jeg takker hende herfor .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , det forslag til beslutning , der indgr i fru Manns betnkning , indeholder under punkt 21 en opfordring til fuldt og helt at gre den europiske handelspolitik til et fllesskabsanliggende . Fllesskabet skal sledes have enekompetence p handelsomrdet , der skal trffes afgrelser med kvalificeret flertal i Rdet , og der skal vre tale om flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet .
<P>
Vi kan ikke tilslutte os denne " fundamentalisme " , nr det glder fllesskabsanliggender . Den er styret af den opfattelse , at kun de overnationale mekanismer er relevante for handelspolitikken .
Det drejer sig om at styrke benheden i den internationale handel og skubbe medlemsstaterne i baggrunden .
bne markeder p internationalt plan kan vre udmrket , men det er ikke alt . Vi m ogs anerkende , at medlemsstaterne har samfundsmodeller og grundlggende interesser , som br beskyttes .
De br derfor sikres mulighed herfor , og der br findes en rimelig balance mellem europisk politik og nationale interesser , mellem den kontrol , der udves af Europa-Parlamentet , og den , der udves af de nationale parlamenter .
Det er den balance , der efter vores opfattelse mangler i fru Manns betnkning .
<P>
Man br isr anerkende , at afgrelser truffet med kvalificeret flertal i Rdet kan have negative virkninger . Vi kan pege p et aktuelt eksempel .
Konventet om Den Europiske Unions Fremtid overvejer , om det er muligt fuldt og helt at lade handelspolitikken vre omfattet af reglerne om flertalsafgrelser , hvilket vil betyde , at de undtagelser , der er fastsat ved Nice-traktaten for visse afgrende tjenester , isr tjenester vedrrende kulturelle anliggender , bortfalder . Disse anliggender er i henhold til traktaten fortsat omfattet af bestemmelserne om enstemmighed .
<P>
Den franske regering har protesteret og har krvet fastholdelse af princippet om enstemmighed med den begrundelse , at dette yder bedre beskyttelse .
Vi sttter denne holdning .
Hvorfor i vrigt acceptere lsningen her og ikke andre steder ?
Samtidig har en sammenslutning af store primrt amerikanske virksomheder , International Communications Round Table , tilstillet konventet og Kommissionen en skrivelse , hvori man priser reglerne om flertalsafgrelser .
Det er sledes i virkeligheden klart , at denne regel ville indebre , at national modstand i visse henseender omgs , og vores forsvarsmuligheder svkkes .
<P>
Vi anmoder derfor konventet om at anlgge et mere overordnet og afbalanceret synspunkt .
For det frste br de nationale parlamenter inddrages i hjere grad .
For det andet br bestemmelserne om flertalsafgrelser kun bringes i anvendelse , nr det drejer sig om vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger .
Tvrtimod br alle afgrelser , som svkker vores beskyttelse , trffes med enstemmighed , s ingen krnkes .
<SPEAKER ID=143 NAME="Lamy">
Hr. formand , det var ikke min hensigt at svare , da talerne i alt vsentligt - indtil hr . Berthu fik ordet - har bekrftet , at der hersker grundlggende enighed om principperne .
<P>
Jeg vil gerne anfre en enkelt bemrkning som svar til hr . Berthu , der rejser sprgsmlet om , hvorvidt der i handelspolitiske anliggender skal trffes afgrelser med enstemmighed eller med kvalificeret flertal .
<P>
Hr . Berthu , vi befinder os i dag - og det vil sandsynligvis vre endnu mere udtalt i fremtiden - i en verden af " tunge drenge " , og i den verden afgres styrkeforholdet , ikke mindst nr det drejer sig om kommercielle anliggender , i vid udstrkning af deltagernes vgt .
<P>
Hvis EU ' s ord skal have vgt , er enstemmighed ikke vejen . Det viser erfaringen .
Situationen er enkel .
nsker vi indflydelse i den verden , vi befinder os i , m vi i et EU med 25 medlemsstater trffe afgrelser med kvalificeret flertal . nsker vi ikke indflydelse - og det ville ikke undre mig , om det var hr .
Berthus synspunkt - s br vi fastholde kravet om enstemmighed .
<P>
Tanken om , at enstemmighed er den bedste garant for suvernitet , bekrftes p ny af hr . Bethus indlg .
Det forbavser mig ikke , jeg nsker blot at ppege det .
Det glder i dag p det kulturelle omrde svel som p andre omrder .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , blot en enkelt bemrkning for at sige til hr . Lamy , at jeg ikke hylder princippet om enstemmighed i alle situationer .
Jeg prciserede netop , at flertalsafgrelser kunne vre hensigtsmssige , nr det drejer sig om vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger , for i sdanne anliggender br alle landene vise solidaritet .
Men nr det drejer sig om at svkke vores beskyttelse , er enstemmighed efter min opfattelse hensigtsmssig , da det ikke er rimeligt , at et flertal kan gennemtvinge foranstaltninger , som krnker et mindretal af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Det var en fascinerende forhandling .
Jeg ville nske , at vi havde mere tid , men det har vi desvrre ikke .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0192 / 2003 ) af Belder for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om gennemfrelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande .
<SPEAKER ID=148 NAME="Belder (EDD)">
Hr. formand , makrofinansiel bistand til tredjelande er , hvad angr svel art som mlstning , et bde godt og nyttigt instrument .
Det er med hensyn til de politiske konsekvenser vrd at bemrke , at makrofinansiel bistand fra EU bidrager til konomiske reformer og strukturreformer i modtagerlandene .
Et s nyttigt instrument fortjener ogs et solidt retsgrundlag .
<P>
Et sdant savnes imidlertid i jeblikket .
Det nuvrende juridiske system vedrrende udformning , forberedelse , gennemfrelse , kontrol , gennemskuelighed og ansvarlighed , hvad angr Fllesskabets makrofinansielle bistand til tredjelande , er kompliceret og ineffektivt som flge af den langtrukne beslutningsprocedure i Rdet .
Det nuvrende system er heller ikke effektivt , da det kan tage op til to r , fr midlerne er udbetalt .
Endelig savnes et solidt retsgrundlag , eftersom Rdet vedbliver at anvende traktatens artikel 308 som retsgrundlag .
<P>
Hvor finder man det pkrvede solide retsgrundlag ?
Artikel 181 A ville vre det mest logiske valg , da den omhandler konomisk , finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande .
Herom hersker der imidlertid ikke enighed mellem os og Rdet , som ikke nsker , at makrofinansiel bistand skal henhre under artikel 181 A .
<P>
Nice-traktaten vil til sin tid i vrigt blive erstattet af en ny traktat , som i jeblikket er genstand for drftelser i konventet .
Hidtil har udviklingen i Fllesskabets makrofinansielle bistand mere haft karakter af hjlp til finansiering af budgettet end til afhjlpning af betalingsbalanceproblemer , bde nr det glder forberedelsesfasen , beslutningernes gennemfrelse , kontrolfasen og ansvarlighed .
Makrofinansiel bistand vil , sledes som den er blevet gennemfrt af EU-institutionerne , i konventets udkast til forfatningstraktat falde ind under bestemmelserne i artikel 28 om samarbejdsaktioner p det konomiske , finansielle og tekniske omrde , der tilsigter at afhjlpe konomiske , finansielle og sociale kriser .
<P>
Endvidere br Fllesskabets makrofinansielle bistand vre underlagt parlamentarisk kontrol .
Flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet er sledes pkrvet .
I henhold til udkastet til artikel 28 bliver der tale om en almindelig lovgivningsprocedure og dermed flles beslutningstagning , og jeg har derfor ingen bemrkninger hertil .
Der hersker i Europa-Parlamentet bred enighed om denne holdning til retsgrundlaget .
Det er mit hb , at Rdet og Kommissionen deler denne holdning og dermed sikrer et behrigt retsgrundlag for dette udmrkede instrument .
Institutionerne kan derp ved flles indsats n til enighed om gennemskuelighed og effektive kriterier samt implementeringen af disse .
<P>
Hr. formand , det er endvidere vigtigt at erkende , at der - indtil medlemsstaterne har ratificeret forfatningstraktaten - er brug for en forelbig lsning p de nuvrende ordninger .
Europa-Parlamentet finder det derfor vigtigt , at Kommissionen udarbejder et forslag til retsakt , som skal vre gldende i overgangsperioden , indtil den nye traktat er ratificeret .
Der br vre tale om en retsakt med dobbelt retsgrundlag , som opfylder to kriterier :
<P>
a ) den makrofinansielle bistand br betragtes som bistand til tredjelande , der er ramt af en krise , som udspringer af konomiske , finansielle eller sociale forhold , og
<P>
b ) beslutningsproceduren br vre baseret p flles beslutningstagning .
<P>
Forslaget br selvsagt indeholde kriterier , som gr det muligt at bestemme , om et land er sttteberettiget .
Rdets konklusioner af 8. oktober 2002 om makrofinansiel bistand , de skaldte Genval-kriterier , er i den forbindelse nyttige og hensigtsmssige .
De kan anvendes som kriterier i forbindelse med den kommende retsakt , forudsat at der foretages en rkke ndringer . Det drejer sig bl.a. om den makrofinansielle bistands ekstraordinre karakter .
Suspensionsklausulen br sledes bevares . Kriteriet vedrrende komplementaritet giver anledning til tre bemrkninger .
<P>
For det frste br Kommissionen foretage en uafhngig kvantitativ vurdering .
For det andet br det i kraft af en politisk dialog med modtagerlandet sikres , at den makrofinansielle bistand omhyggeligt koordineres med andre fllesskabsinstrumenter .
Og for det tredje br den makrofinansielle bistand ydes som supplement til de midler , IMF og andre multilaterale institutioner stiller til rdighed .
<P>
Dette hindrer selvsagt ikke , at EU kan indtage sit eget standpunkt .
Konditionalitet drejer sig om , at der er en indbyrdes afhngighed mellem modtagerlandets og EU ' s konomi .
Samtidig spiller mlelige makrokonomiske kriterier og reformprogrammer i modtagerlandet en afgrende rolle .
<P>
Det er afgrende for Europa-Parlamentet , at dette instrument forbedres , hvilket ogs ses af , at Europa-Parlamentet vil overveje at udstte godkendelsen af budgetbevillinger , der vedrrer makrofinansiel bistand , indtil der foreligger et relevant forslag til retsakt .
Vi hber naturligvis alle , at det ikke kommer s vidt , at Europa-Parlamentet ser sig ndsaget til at tilbageholde sttten til dette instrument .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke ikke mindst mine kolleger for et konstruktivt samarbejde .
Jeg ser frem til at hre Rdets og kommissrens tilkendegivelser af , om der kan opns enighed om den her omtalte indfaldsvinkel .
<SPEAKER ID=149 NAME="Lamy">
Hr. formand , den initiativbetnkning , hr . Belder netop har forelagt , er srdeles udfrlig og fremadrettet .
Den vil afgjort inspirere til nye overvejelser i Kommissionen , hvad angr finansiel bistand til tredjelande .
<P>
Vi deler det synspunkt , hr . Belder gav udtryk for i sit indlg , nemlig at vi i jeblikket lider under en reel mangel p fleksibilitet og betydelig trghed , nr der skal trffes afgrelser vedrrende makrofinansiel bistand til tredjelande .
Hr . Belder fremhver med rette , at denne trghed og mangel p fleksibilitet skyldes , at der ikke eksisterer noget specifikt retsgrundlag eller en rammeforordning , som indeholder de kriterier og vilkr , som br finde anvendelse , nr der ydes makrofinansiel bistand til tredjelande , og at dette manglende retsgrundlag betyder , at vi fra sag til sag m bringe traktatens artikel 308 i anvendelse .
Det er selvsagt en alvorlig ulempe , om end instrumentet i sig selv - nr frst afgrelserne er truffet - har vist sig at vre et effektivt redskab til sttte for tilpasninger og reformer i de lande , som har modtaget en sdan makrofinansiel bistand . Det bekrftes af den seneste rapport fra Revisionsretten om makrofinansiel bistand .
<P>
Vi har , helt p linje med de overvejelser , der fremgr af den foreliggende betnkning , ved flere lejligheder undersgt mulighederne for at f vedtaget en rammeforordning , som fastsatte vilkr for tildeling af makrofinansiel bistand , og som i en vis forstand sikrede en samordning af dette instrument med andre instrumenter , der anvendes , nr der ydes finansiel bistand til tredjelande .
Beklageligvis er disse forsg strandet , da langt hovedparten af medlemsstaterne , nr det glder denne type bistand - utvivlsomt fordi den ogs omfatter lnoptagelse og lngivning - nsker at bevare en beslutningsproces , som krver enstemmighed fra sag til sag . Og s er vi tilbage ved udgangspunktet .
<P>
Kommissionen deler sledes hr . Belders synspunkt , hvad angr sprgsmlet om retsgrundlag .
Det gr Ministerrdet imidlertid ikke , og det er Ministerrdet , som har det afgrende ord i denne sag .
Det er forklaringen p den aktuelle situation .
Vi mener ikke , for at gre det helt klart , at situationen kan ndres , fr konventet har afsluttet sit arbejde , og den kommende regeringskonference er afsluttet .
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt afgrelser skal trffes med enstemmighed , eller der skal vre tale om flertalsafgrelser , stter vi sledes endnu en gang vores hb til medlemmerne af konventet .
<P>
Indtil da m vi fortsat forvalte dette instrument s fleksibelt som muligt under hensyntagen til de begrnsninger , der kendetegner det . Vi har i den forbindelse brug for samarbejdet med Parlamentet .
Vi fler os undertiden fristet til at gre dette helt korrekte juridiske synspunkt gldende . Vi nsker ikke , at det sker p bekostning af det omhandlede instrument , der , som allerede ppeget , i forvejen er for tungt .
Vi m ikke p grund af en uoverensstemmelse om , hvordan der trffes afgrelser om makrofinansiel bistand , uanset hvor berettiget denne end mtte vre , berve partnerlandene muligheden for at nyde gavn af instrumentet , eftersom de har behov for vores bistand og fortstter indsatsen for at sikre stabilisering og reformer .
Retsgrundlaget er ikke hensigtsmssigt , instrumentet er for tungt , for kompliceret , men det nr dog modtagerne , og vi nsker ikke , at de berrte lande , som stter deres hb til EU ' s evne til at yde denne bistand , skuffes p grund af konflikter , uanset at disse er srdeles berettigede . De er dog s begrnsede sammenlignet med modtagernes hb .
<P>
Vi stoler derfor p , at Europa-Parlamentet vil vise besindighed og gre flles sag med os i de vanskeligheder , vi sammen str over for med et instrument , som kun kan udvikles , hvis beslutningsprocessen ndres , og enstemmighed aflses af flertalsafgrelser .
<SPEAKER ID=150 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
- ( SV ) Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik vil jeg gerne rette en varm tak til hr .
Belder for hans betnkning og fine indsats . Vi kan alle konstatere , at EU ikke har n enkelt ramme for budgetsttte , men derimod en rkke sdanne rammer .
Det drejer sig om makrokonomisk sttte til Balkan og steuropa .
Det drejer sig om strukturtilpasningssttte til ikke-medlemsstater i Middelhavsomrdet .
Det drejer sig om generel finansiel sttte til udviklingslande i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet og ligeledes den srlige sttte til Den Palstinensiske Myndighed og den nye forordning om EU ' s samarbejde med lande i Asien og Latinamerika .
<P>
I Udenrigsudvalget finder vi det beklageligt , at det ikke engang p omrdet makrokonomisk sttte er lykkedes at n frem til en tydelig og konsekvent udformning af de forskellige instanser , hvilket Revisionsretten pviste i sin srberetning 1 / 2002 .
<P>
Jeg vil derfor vove at pst , at Udenrigsudvalget glder sig over , at hr . Belder foreslr , at Genval-kriterierne indfres , hvilket betyder , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter fr mulighed for at foretage en effektiv gennemgang af sttten .
Denne makrokonomiske sttte skal s kun ydes helt undtagelsesvis .
Den skal opfylde de ndvendige politiske forudstninger og vre kendetegnet af en tydelig geografisk nrhed .
Den skal supplere andre former for finansiering . Den skal vre underlagt forskellige krav og opfylde princippet om finansiel disciplin .
<P>
Det er vanskeligt at se en rimelig begrundelse for at beholde den nuvrende ordning for EU ' s budgetsttte til ikke-medlemsstater , som er svr at overskue og helt klart undvendigt ressourcekrvende .
Vi efterlyser en reform p dette omrde .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg sige , at den makrokonomiske sttte fra EU aldrig m gives som og aldrig m udarte sig til at blive en belnning til modtagerlandets regering for en drlig konomisk politik .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi i Budgetudvalget har henledt opmrksomheden p , at anvendelsen af Garantifondens mekanisme er en meget billig mde for EU at yde ekstern finansiel assistance p .
Takket vre garantierne kan lande , der er i vanskeligheder , opn kreditter p det internationale marked , der er billigere end de normale markedspriser .
Nr garantien har betydet , at EU ikke har lidt tab som flge af misligholdelse i de senere r , viser det , at kriterierne for assistance har fungeret .
<P>
Den form for finansiel assistance , der i de senere r har vret ydet via Garantifonden , har vret makrofinansiel bistand og generelle lnegarantier til Den Europiske Investeringsbank .
Der er opstillet et loft for anvendelsen af dem , Garantifondens loft , som er fastsat i det finansielle overslag .
<P>
Budgetudvalget har med forundring bemrket , at Kommissionen og EIB ikke udnyttede Garantifondens kapacitet fuldt ud sidste r .
Ressourcerne blev spildt , og fattige lande blev ikke hjulpet .
<P>
Anvendelsen af dette hjlpeinstrument kan indfjes i garantibetingelserne gennem sm tekniske ndringer , som ikke i praksis vil medfre nogen problemer for Unionens budget .
Alle institutioner er parate til at snke hensttelsesniveauet for kreditter fra de nuvrende 9 % til 8 % .
P den mde kunne vi formindske det belb , der skal dkkes med en tilsvarende overfrsel af Garantifonden for hver lnetransaktion .
Ligeledes kunne vi nedstte den generelle garanti for EIB-kreditter fra 65 % til 50 % af kreditbelbet .
Denne foranstaltning ville have samme indflydelse p anvendelse af Garantifonden som en nedsttelse af hensttelsesniveauet .
Disse ndringer ville betyde , at der ville vre mere at dele ud af fra den samme bevilling , afsat under hensyntagen til loftet .
Kommissionen burde straks foresl sdanne foranstaltninger .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder ordfreren , hr . Belder , og isr Europa-Kommissionen for at udarbejde den interessante beretning om 2001 .
Hr . Belder har anvendt en anbefalelsesvrdig analytisk fremgangsmde og er fremadskuende , idet han udnytter dette specielle tidspunkt , hvor det ser ud til at vre lettere at gennemfre ndringer end tidligere .
<P>
Det makrofinansielle bistandsinstrument , som er et ud af flere , medfrer reformer .
Det er forbundet med Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens programmer .
Det skal anvendes i srlige krisesituationer .
EU er ikke en international finansiel institution , men i krisetider kan vores udenrigspolitiske ml forbindes med vores makrofinansielle bistand .
Den afhnger af modtagerlandenes handlinger .
<P>
2001-beretningen er interessant .
Den omhandler lande hovedsagelig i Balkanomrdet , men ogs Tadsjikistan , Georgien og Armenien .
Den undersger nje , hvorfor de har problemer , hvad der gres for at lse dem , og hvor de er .
I hvert land er der betalingsbalanceproblemer , men alle tre lande har ganske opmuntrende vksttal .
Jeg er glad for , at den analyse er udfrt .
Jeg hber , at de pgldende parlamentsdelegationer vil se p analysen .
<P>
Hr . Belder har fuldstndig ret i , at programmet i jeblikket er ineffektivt , virkningslst og mangler et solidt retsgrundlag .
Kommissr Lamy har udtalt , at det ikke er det helt rigtige tidspunkt at ndre retsgrundlaget p baggrund af Ministerrdets holdning , men jeg fornemmer en smule optimisme , s vi efter konventet p den nste regeringskonference kan g videre til et mere velegnet retsgrundlag med afstemning med kvalificeret flertal og flles beslutningstagning fra Parlamentet .
<P>
Indtil da hber vi , at Kommissionen vil tilvejebringe en dybtgende vurdering af kriterierne for den makrofinansielle bistand , og vi skal gre vores del .
Parlamentet tager ikke sin overvgningspligt tilstrkkelig alvorligt .
Det er vsentligt , at vi gr det p dette omrde .
Jeg ser frem til Kommissionens lovforslag , nr vi nr s langt .
Endnu en gang vil jeg gerne takke ordfreren .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Hr. formand , det er hovedsageligt i detaljen , at vanviddet - politisk vanvid i srdeleshed - viser sig .
Statsadvokaten indledte efterforskningen i dag .
Der kan idmmes op til fem rs fngsel , og sagen bliver gransket nje , for der findes et retsgrundlag .
Jeg taler om Mannheim og det stadion , der er ved at blive bygget der til VM i fodbold .
Det har vist sig , at byggeriet blev pbegyndt ulovligt for to r siden , hvilket - eller sdan argumenterer de , der har anmeldt sagen - udgr en trussel mod den sortbugede hamster .
Selv om det ikke er blevet pvist , at en eneste hamster er dd , krer en velfungerende retsstats maskineri , og det p en mde , som man kunne beskrive som skudt over mlet .
Overborgmesteren , som sagen er anlagt mod , frygter for sin politiske fremtid .
<P>
Med hr . Belders interessante betnkning i hnden behver jeg ikke at citere alt det , som han anfrer i den .
Den nvner penge , selv om de ikke bliver brugt , og vi kan helt ngternt beskrive det som ineffektivt , virkningslst og mangel p et solidt retsgrundlag .
<P>
Jamen , hvad foregr der dog ?
Det er et typisk eksempel p , at dette Europa endnu ikke passer sammen .
Vi har hrdt brug for reformer . Eller hvor mange tandlger og hvor mange Eurostat-sager skal vi have , som Kommissionen kan snuble over ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , tillad mig en meget kort bemrkning .
Jeg vil gerne takke kommissren for den konstruktive holdning .
Jeg har et enkelt supplerende sprgsml . M jeg udlede af Deres indlg , at De inden for en overskuelig fremtid vil fremlgge et forslag til retsakt ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Muligvis .
Jeg undskylder , men jeg svarede for ham , da tiden er ved at lbe fra os .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0114 / 2003 ) af Pitrasanta for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om rsrapporten om Meda-programmet 2000 ( KOM ( 2001 ) 806 - C5-0524 / 2002 - 2002 / 2235 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=158 NAME="Pitrasanta (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis gerne takke de kolleger , der har arbejdet ihrdigt med denne betnkning , ikke mindst fru De Keyser p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender og ogs fru Zrihen .
Jeg vil endvidere gerne rette en tak til Europa-Kommissionen og fru Gonzalo , som har givet os alle de oplysninger , vi havde brug for .
<P>
Jeg erindrer om , at Meda-programmet er det vrktj , der er etableret med henblik p gennemfrelse af Middelhavspolitikken , som er fastsat i 1995 ved Barcelona-processen .
Frste fase blev gennemfrt ved Meda I-programmet ( 1995-1999 ) og anden fase ved det igangvrende Meda II-program , som er nrmere beskrevet i de betnkninger , hr . Valdivielso og jeg udarbejdede i 2000 .
<P>
Den nye forordning trdte i kraft den 15. december 2000 , og vi har haft mulighed for at analysere gennemfrelsen af den frem til udgangen af 2002 .
Konklusionerne vedrrende Meda I gav anledning til adskillige forbehold , idet forholdet mellem betalinger og forpligtelser i perioden 1995-1999 samlet set viste en udnyttelsesgrad p kun 26 % .
<P>
De primre rsager til de i denne henseende utilfredsstillende resultater er identificeret , nemlig de langvarige forhandlinger og komplicerede procedurer , der kendetegner programmet , visse transaktioners flerrige karakter , og Meda-landenes begrnsede administrative kapacitet i kombination med manglende administrative ressourcer i det udvalg , der var ansvarligt for forvaltningen af programmet , hvilket gjorde det ndvendigt at gre brug af kontorerne for faglig bistand , hvis indsats ikke var overbevisende .
<P>
Meda II tager ikke kun sigte p at fremme etableringen af et frihandelsomrde i Middelhavsomrdet inden 2010 . Det tilfjer en social , kulturel og miljmssig dimension til det konomiske Middelhavssamarbejde .
Der er for perioden 2000-2006 en samlet rammebevilling til programmet p 12,75 milliarder euro , fordelt mellem EU og ln ydet af Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Vi finder , i korthed , efter at have analyseret situationen p grundlag af de dokumenter , vi har fremlagt , anledning til at drage flgende konklusioner .
<P>
For det frste kan vi konstatere , at der er sket en klar forbedring fra Meda I til Meda II takket vre oprettelsen af Samarbejdskontoret for EuropeAid under Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser .
Hvad angr forholdet mellem betalinger og forpligtelser , er udnyttelsesgraden forbedret fra 26 % under Meda I til 37,4 % i 2000 , 53 % i 2001 og 92,9 % i 2002 , alts samlet set 59 % for Meda II .
Dette resultat er net gennem en afvikling af kontorerne for faglig bistand , som er erstattet med otte delegationer ( Algeriet , Tunesien , Marokko , Egypten , Jordan , Syrien , Libanon og Vestbredden ) samt en reprsentation i Gazastriben .
Disse delegationer er mere operationelle , der er reprsentanter for Kommissionen blandt medlemmerne , og der er klart identificerede ressourcecentre i hvert enkelt land .
<P>
For det andet er komitologien forenklet .
Der blev i marts 2002 offentliggjort en anvisning med retningslinjer desangende .
<P>
For det tredje holder Parlamentet sig i hj grad for je , sdan som vi flere gange har anbefalet , at der skal sikres en forbindelse mellem tildeling af bistand og respekt for menneskerettighederne i de forskellige lande , og vi anmoder om en rlig rapport desangende .
<P>
For det fjerde nsker vi regelmssig kontrol af , at de demokratiske principper flges ved udvlgelsen af projekterne . Den br ikke udelukkende bero p bilaterale forhandlinger mellem EU og de berrte stater , men ogs det civile samfund og ngo ' erne br inddrages , og samtidig br knskriteriet respekteres , isr nr det drejer sig om kvinders deltagelse .
<P>
For det femte ppeger vi behovet for yderligere udvikling af syd-syd-relationerne i forhold til de bilaterale forbindelser , som fortsat tegner sig for 85 % af bevillingerne .
<P>
For det sjette tager vi hensyn til det igangvrende arbejde i EU-Konventet , hvad angr imdegelse af de fem udfordringer , Meda-landene str over for : demografi , beskftigelse og indvandring , globalisering , ressourceknaphed og milj samt menneskerettigheder .
<P>
For det syvende foreslr vi , at det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling anvendes til forskning inden for milj og landbrug for at sikre fdevareuafhngighed og isr inden for vandforvaltning , ligesom vi foreslr , at der lgges strre vgt p vedvarende energikilder .
Vi erindrer om , at Middelhavsomrdet rder over den strste mangfoldighed af kulturafgrder og fr af samtlige tempererede zoner , og at denne mangfoldighed skal bevares .
Vi nsker , at der rettes strre opmrksomhed mod agrodiversiteten , mod gennemfrelse af projekter , der er rettet mod landmndene selv , de handelende , forbrugerne og de sm og mellemstore virksomheder .
Endelig lgger vi vgt p , at alle informations- og kommunikationssamfundets midler udvikles , isr den elektroniske kommunikation .
<P>
Endelig skal det bemrkes , at Meda-indsatsen ydes i en aktuelt ganske vanskelig kontekst : efterdnningerne efter Irak-krigen , bestrbelserne for at lse de vanskelige problemer i Mellemsten , ikke mindst fredsprocessen mellem Israel og Palstina , og den nye balance , der etableres ved Nice-traktaten med udvidelsen til 25 medlemsstater . Vi m i den forbindelse fortsat sikre , at disse forhold ikke tjener som pskud for at skubbe Middelhavssamarbejdet i baggrunden .
<P>
Det er ogs begrundelsen for , at vi sttter oprettelsen af en Euro-Middelhavs-fond for dialog mellem kulturer og civilisationer og Observationscentret for Migrationer , ligesom vi gerne ser , at man undersger mulighederne for at oprette en Euro-Middelhavs-investeringsbank og en parlamentarisk Euro-Middelhavs-forsamling , som skulle spille en afgrende rolle i forbindelse med formuleringen af en vel implementeret og vel integreret Euro-Middelhavs-samarbejdspolitik .
<SPEAKER ID=159 NAME="Lamy">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr .
Pitrasanta , som med udarbejdelsen af denne betnkning har udfrt et vigtigt stykke arbejde . Betnkningen omhandler primrt situationen i 2000 , som for Meda-programmet var et overgangsr , hvilket hr .
Pitrasanta ogs selv ppeger . Vi er i alt vsentligt enige i hr .
Pitrasantas bemrkninger , som i hovedtrk dkker betnkningens indhold . Jeg vil gerne frst knytte enkelte bemrkninger til de politiske sprgsml , der er rejst , inden jeg gr over til de mere operationelle betragtninger .
<P>
Hvad angr de politiske aspekter , isr forbindelsen mellem denne type programmer og forbedring af situationen med hensyn til politiske reformer , er vi enige i , at det er vigtigt at vedblive med at arbejde i den af ordfreren omtalte retning . Det er baggrunden for , at Kommissionen netop har godkendt en meddelelse , som tager sigte p at puste nyt liv i den indsats , der ydes med hensyn til menneskerettigheder og demokratisering i samarbejde med vores partnere i Middelhavsomrdet .
Meddelelsen besvarer i vrigt ogs til dels de bemrkning , der fremsttes i rapporten " Arab Regional Human Development Report " - som UNDP havde mod til at offentliggre sidste r - og der stilles sledes forslag om , at den politiske dialog styrkes , hvad dette emne angr , og at der sammen med Middelhavspartnerne udarbejdes handleplaner vedrrende menneskerettigheder og demokratisering , hvilket alt sammen stttes af Meda-programmerne .
<P>
Vi ser ogs positivt p et andet politisk aspekt , der omtales af hr . Pitrasanta , nemlig at tilstrbe get inddragelse af det civile samfund i forbindelse med Meda .
Vi har eksempelvis udvidet Tempus-programmet til ogs at omfatte vores Middelhavspartnere for dermed at fremme udvekslingen inden for de videregende uddannelser , og vi nsker at sttte de ikke-statslige organisationers indsats for i hjere grad at strukturere de bidrag , der ydes af det , vi betegner som de civile fora , til Euro-Middelhavs-partnerskabet generelt .
<P>
S vidt de politiske sprgsml .
Hvad angr gennemfrelsen , glder Kommissionen sig over de fremskridt , hr . Pitrasanta ppegede for et jeblik siden .
Meda-programmet , nrmere bestemt Meda II-programmet , har i hj grad nydt gavn af den reform , Kommissionen ivrksatte i 2000 , hvad angr bistand til tredjelande , med det forml at forbedre kvaliteten af vores projekter , forbedre finansieringen af disse og hastigheden , hvormed de gennemfres .
Herom vidner - som anfrt af hr . Pitrasanta - den indsats , der er ydet med hensyn til decentralisering og afvikling af kontorerne for faglig bistand , som i mange r har vret i Parlamentets sgelys .
Decentraliseringsprocessen i Middelhavsomrdet er sledes nsten afsluttet , dog , af indlysende rsager , med undtagelse af Vestbredden og Gaza .
I alt fald vil vi inden rets udgang kunne afslutte decentraliseringsindsatsen i Egypten , Marokko , Tunesien , Algeriet , Jordan , Libanon og Syrien .
<P>
En anden mrkbar konsekvens er de fremskridt , der er gjort med hensyn til gennemfrelsen af budgettet , bde hvad angr udnyttelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne - i 2002 blev 100 % af bevillingerne udnyttet - og hvad angr forholdet mellem betalinger og forpligtelser , som er forbedret til 75 % i 2002 mod 25 % i perioden 1995-1999 .
Endelig er gamle forpligtelser og uindfriede forpligtelser nedbragt til 200 millioner euro med udgangen af 2001 .
Med udgangen af 2002 er de uindfriede forpligtelser yderligere nedbragt med 50 % .
<P>
Det er sledes tydeligt , at indsatsen har bret frugt , og at Parlamentets sttte , som har bidraget til at sikre en forgelse af Kommissionens administrative og menneskelige ressourcer p dette omrde , ikke har vret forgves .
De har kunnet konstatere - hr . Pitrasanta henviste til de samme tal som jeg - at den investering , De har foretaget , den investering , Fllesskabets skatteydere har foretaget gennem Dem , har bret frugt .
Det er positivt .
Det ansporer i hj grad Kommissionen til at viderefre denne politik , og Kommissionens tjenestegrene har arbejdet i samme retning . Europa-Parlamentet vil utvivlsomt , nr det ser nrmere p rene 2001 og 2002 , kunne konstatere , at der er gjort nye fremskridt .
<SPEAKER ID=160 NAME="De Keyser (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Pitrasanta og jeg har arbejdet nrt sammen , og det kan derfor ikke undre , at jeg i mit indlg vil lgge vgt p de samme aspekter som hr .
Pitrasanta .
<P>
Udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik indeholdt flere aspekter , hvoraf to var srligt vigtige efter vores opfattelse .
<P>
Det frste vedrrte behovet for at sikre , at demokratibestemmelsen i associeringsaftalerne efterleves , behovet for regelmssigt og i benhed at kontrollere , hvorledes Meda-programmet pvirker menneskerettighederne , hvilket br ske p grundlag af en rlig rapport fra Kommissionen , som udarbejdes p basis af entydige kriterier , en prcis dagsorden og behrig uddannelse af de europiske tjenestemnd p dette felt . Hvad dette aspekt angr , fler vi os beroliget af Deres indlg , hr. kommissr .
<P>
Det andet aspekt vedrrte betydningen af i de omhandlede Middelhavslande at skabe et bent og tolerant civilsamfund , isr ved at sttte mindre ngo ' ers uafhngighed . Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik beklager i den forbindelse , at s f Middelhavslande er fundet sttteberettigede i forbindelse med de horisontale programmer under det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder .
Eksempelvis er hverken Marokko eller Egypten , hvor det civile samfund er aktivt , men endnu skrbeligt , blandt modtagerlandene .
<P>
Det var og er Europas vision om en udvikling , som styrker demokratiet i Middelhavslandene , en udvikling , som stttes af finansieringen under Meda-programmet , af forskellige instrumenter , men ogs af dialogen , som i dag antager form af fora , men som mske p et tidspunkt vil antage form af en parlamentarisk Euro-Middelhavs-forsamling .
<P>
Betnkningen blev prsenteret i marts 2003 .
F dage senere brd Irak-krigen ud . Den var udtryk for en anden vision om overgangen til demokrati , en brutal og tragisk vision , som mange ikke deler .
Det er vanskeligt at bringe Euro-Middelhavs-dialogen p fode igen efter denne krig .
Det vil krve mere end et Meda-program .
Lad os hbe , at vedtagelsen af kvartettens kreplan for fred i Mellemsten vil vre et frste skridt i denne retning og et virkeligt glimt af hb .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. kommissr , vi vil gerne takke Dem for at have ppeget to politiske aspekter . Hr .
Pitrasantas betnkning om Meda-programmet er en betnkning , som der er bred enighed om , og som vi har udarbejdet i fllesskab .
Derfor kan man i hj grad sige , at vi har de samme hensigter . De to politiske aspekter , som De kom ind p i Deres tale , er dels vigtigheden af Middelhavets rolle som Europas grnse , men ogs som et omrde , der skal gres til et stort EU-udenrigspolitisk omrde , og dels den kendsgerning , at Kommissionen s afgjort har gjort en hurtigere og meget konkret indsats ved overgangen fra Meda I til Meda II .
I vores mder med de sydlige Middelhavslande bliver vi nemlig hele tiden mindet om , at det er ndvendigt med en hurtigere administration .
Ud fra dette synspunkt noterer vi os , at Kommissionen gr en stor indsats i jeblikket .
<P>
Jeg vil naturligvis ikke remse de punkter op igen , som ordfreren allerede har nvnt .
Jeg vil komme ind p en rkke politiske behov i forbindelse med interventionsprogrammet .
Der er ingen tvivl om , at det er ndvendigt at fastlgge nye sociale handlingsprogrammer , og her skal vi navnlig arbejde med beskyttelsen af handicappede og med nye former for samarbejde , nr det glder brns beskyttelse .
I forbindelse med de situationer , som De beskftiger Dem med , hr. kommissr , er det efter vores mening ndvendigt - og det er det netop af udenrigspolitiske rsager og p grund af EU ' s rolle - at vi afslutter forhandlingerne mellem Syrien og EU , s vi fuldender netvrket af Euro-Middelhavs-associeringsaftaler . Vi skal ligeledes hurtigst muligt foretage en udvlgelse af planlgningsprojekterne for de finansielle programmer , som i jeblikket er sat i st i Israel og Palstina , da de kan spille en meget vigtig rolle i denne del af Middelhavsomrdet .
<P>
Jeg vil slutte af med at understrege , at det er ndvendigt med en parlamentarisk forsamling , for i et sdant politisk forum vil vi muligvis kunne finde en lsning p mange af de igangvrende processer .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , seks r efter mdet i Barcelona , som markerede starten p Euro-Middelhavs-partnerskabet , har Europa-Parlamentet takket vre hr . Pitrasantas betnkning , lejlighed til at gre status , hvad angr Meda , det finansielle instrument , der knytter sig til denne politik .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhve det glimrende samarbejde , vi har haft i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Den spndte internationale situation viser med stadig strre tydelighed , at konomierne og samfundene i Middelhavsomrdet br udvikles i retning af get velstand , social samhrighed og demokrati .
Det er efter vores opfattelse den vej , vi m g for effektivt at fremme stabiliteten i disse omrder og bekmpe terrorismen .
<P>
Den dobbelt reform , reformen af Meda , som bliver til Meda II , og den strukturelle reform af forvaltningen af bistanden til tredjelande , medfrer bl.a. mange nye og lovende elementer , herunder oprettelsen af Samarbejdskontoret for EuropeAid .
Vi forventer os ogs meget af de forskellige strategidokumenter , den flerrige programmering og de nye , kortere og forenklede procedurer .
Vi m imidlertid understrege , at det er vigtigt , at der foretages en vurdering af , hvordan de ressourcer , der er afsat til programmerne , forvaltes . De br forvaltes under iagttagelse af et princip , som er ganske enkelt , men som ikke desto mindre tydeligvis volder problemer : De belb , der er bevilget , skal ogs anvendes , og anvendes godt .
<P>
Barcelona-processen omfatter ogs planer om oprettelse af et stort frihandelsomrde .
En ny kontekst giver anledning til nye sprgsml .
Vil engagementet i EU ' s Middelhavspolitik overleve udvidelsen ?
Hvad sker der med syd-syd-samarbejdet eller det interregionale samarbejde ?
<P>
Endelig br vi holde os for je , at det er i vores interesse , at disse midler fordeles p en sdan mde , at de isr gr til prioriterede omrder , ssom social samhrighed , udvikling af demokratiet , menneskerettighederne , sttte til det civile samfund , kvindernes srlige situation , kulturen , de unge og bredygtig udvikling .
Vi vil derfor i de kommende r fortsat vurdere udviklingen set i dette perspektiv , opmrksomt fulgt af Kommissionen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Pitrasanta og selve Kommissionen , da dette nok er det mest realistiske og praktiske forslag af alle Meda-programmerne i forbindelse med dette emne og af alle forslagene .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , at vi for frste gang har kendetegnet terrorisme som en handling , der er forskellig fra regeringsforanstaltninger , som ogs br fordmmes .
Terrorisme er blevet identificeret som et fnomen , der i sig selv br fordmmes og udryddes .
<P>
Det er meget interessant , at kreplanen og andre foranstaltninger til at sttte Iraks integritet er blevet nvnt .
Jeg vil dog gerne nvne , og her er jeg enig med hr . Pitrasanta , at vores Middelhavspolitik har nogle sorte huller og i bund og grund er uafbalanceret .
Jeg mener , at vi skal forsge at gre den mere sammenhngende .
<P>
Jeg mener f.eks. ligesom hr . Pitrasanta , at der er blevet investeret ganske lidt i kapacitetsopbygning og i strukturen for visse administrative organer , som kan opn demokrati .
Det er meget vanskeligt i lyset af landenes struktur og bl.a. mange af deres konomiske administrative organers struktur , da demokrati ikke bestr i at afholde valg , men i at opbygge et helt system , som er langt mere synligt og systematisk .
Desuden skal vi hjlpe de Middelhavslande , som vi skal samarbejde med , og som modtager en del sttte , med at forst , at sttten skal flges med en dyb ansvarsflelse inden for spillets regler , som ikke tillader maksimal , men minimal tolerance .
Jeg henviser f.eks. til forvaltningen af de modtagne midler , ligesom andre midler ogs godt kan misbruges eller bruges til at finansiere undertrykkelse .
<P>
Jeg mener , at vi skal vise , at demokratiet betyder en forenet og gennemsigtig stat .
Vi m ikke bilde os selv ind , at der kan vre demokrati uden dette .
Det samme glder for den forsamling , som vi prver at oprette .
Vi m vre krvende og stille demokratiske krav , der skal opfyldes , for ellers vil vi kun opn ujvn reprsentation .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 22.20 )
