<CHAPTER ID=4>
konomisk politik for 2003-2005
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0142 / 2003 ) af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik for 2003-2005 ( KOM ( 2003 ) 170 - C5-0189 / 2003 - 2003 / 2074 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at forklare njagtig , hvad vi forhandler .
Det drejer sig om retningslinjerne for den konomiske politik , og efter min opfattelse indeholder de tre nye aspekter .
For det frste lber retningslinjerne for den konomiske politik i tre r og ikke kun et r .
For det andet skal de forhandles ved siden af beskftigelsesretningslinjerne .
For det tredje frer vi disse drftelser p et tidspunkt med konjunkturafmatning .
Vi erfarede her til morgen , at den strkeste konomi i EU er kommet ind i en konjunkturafmatning .
Derfor er disse ikke almindelige retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
P denne baggrund blev Udvalget om konomi og Valutasprgsml og jeg selv i srdeleshed anmodet om straks at lave et udkast til en betnkning til Kommissionens og Rdets gennemgang .
Vi blev anmodet om at forsge at f den bredest mulige konsensus .
Det lykkedes .
Alle grupperne mtte indg kompromiser , men det lykkedes os at n til enighed .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhve de forskellige gruppers talsmnds fremragende arbejde .
Othmar Karas talte p vegne af min gruppe , Robert Goebbels talte p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Carles-Alfred Gasliba i Bhm talte p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige til Kommissionen , at uanset hvornr Parlamentet er blevet opfordret til at komme med et svar , har svaret uvgerligt vret en hjlp .
Som det fremgr af Cantar del Mo Cid ( helteeposset om El Cid ) vil en tjener altid reagere positivt over for en god herre .
Jeg opfordrer Dem til at huske p dette og at inddrage Parlamentet i drftelsen af disse retningslinjer for den konomiske politik .
Drftelsen vil bl.a. vre med til at lgge pres p de medlemsstater , som er lngst bagud .
<P>
Jeg vil nu fremhve nogle af de vigtigste punkter i min betnkning .
For det frste vil vi gerne vide , om de eksisterende samordningsmekanismer er tilstrkkelige , eller om der er brug for yderligere foranstaltninger .
Vi har forstet , at nationale politikker , udbudspolitikker og kortsigtede politikker iflge traktaten er politikker af flles interesse og br samordnes .
Vi er nu tre r bagud med gennemfrelsen af Lissabon-strategien .
Uanset hvornr vi mder kommissren , siger han , at forsinkelsen skyldes manglende anvendelse og fornden omhu fra medlemsstaternes side . Vi vil ikke bare sidde og vride vores hnder .
Vi vil gerne komme med passende handlingsforslag til at udbedre disse gennemfrelsesmangler .
Vi har to forslag i denne henseende .
Vi anmoder Kommissionen om en gang for alle at udarbejde en oversigt over de problemomrder , som hindrer gennemfrelsen af det indre marked og strukturndringen .
Oversigten br ogs indeholde en detaljeret angivelse af prioriteter , krvede foranstaltninger og en tidsplan for opfyldelse af mlene fra Lissabon inden 2010 .
<P>
Hvis vi formoder , at rsagen til forsinkelsen er manglende fornden omhu fra medlemsstaternes side , opfordrer vi Kommissionen til at forklare , hvad den kan gre for at forbedre situationen .
Der var engang en spansk forfatning , som fastslog , at spanierne skulle vre retfrdige og nstekrlige .
Desvrre havde forfatningen ingen bestemmelser om , hvordan en sdan omdannelse kunne opns .
Siden gennemgik Spanien tre civile krige i lbet af det 19. rhundrede .
Vi opfordrer til samordning for at sikre , at alle konomiske politikker bevger sig i samme retning .
Det er essensen af samordning .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at jeg tror fuldt og fast p , at budgetstillingerne skal holdes i balance .
Der er ingen grund til at ndre p noget velfungerende , bare fordi noget andet ikke fungerer .
Pengepolitikken har fungeret godt i denne periode .
Politikkens ml er at opn prisstabilitet .
Den styres gennem en uafhngig bank og en stabilitetspagt , som har fastholdt blot en smule disciplin i medlemsstaterne .
Jeg vil understrege , at der kun har vret en smule disciplin .
Visse medlemsstater er kommet betydeligt p afveje .
Jeg vil derfor gerne gentage min overbevisning om , at mlet fortsat m vre at opretholde budgetbalancen .
Som Kommissionen nvnte , skal disse dsle lande reducere deres strukturelle underskud med 0,5 % af BNP .
<P>
For det tredje br konvergensprogrammerne vurderes forskelligt , som Kommissionen selv fremhvede .
Kommissionen skal bekrfte , at budgetterne er i balance .
Den skal ogs lave en grundig kontrol for at sikre , at medlemsstaterne ikke overstiger grnsen p 3 % .
Fremover br Kommissionen tage hjde for hver medlemsstats udgangspunkt .
Den br tage hjde for hvert lands gld , og hvordan den ptnker at anvende indtgterne .
Den br ogs tage hjde for landets forventede fremtidige forpligtelser .
Tag tilfldet med et gldfrit land , der ptnker at fordele midler til omrdet for de offentlige finanser , isr til foranstaltninger til fremme af Lissabon-strategien , og som ikke har betydelige forpligtelser fremover .
Situationen er helt anderledes for det land , hvor disse omstndigheder ikke er gldende .
<P>
Vi opfordrer Kommissionen til at sikre , at medlemsstaterne opretter en budgetreserve i vkstperioder , eller for at bruge en bibelsk formulering , nr kerne er fede .
Der kan trkkes p en sdan reserve i nedgangstider .
Vi vil understrege , at landene ogs br snke skatterne , nr det er muligt .
Vi anbefaler isr at snke de skatter , der ger arbejdskraftsomkostningerne , da det kan stimulere beskftigelsen .
Lande , som ikke har rd til at snke skatterne , br indfre supplerende foranstaltninger .
De br snke de offentlige udgifter eller ge indtgterne p anden mde .
Det er umuligt at opretholde et budget i balance og snke skatterne samtidig .
Man kan ikke f bde i pose og sk .
<P>
Hvad angr lnpolitikken , anbefaler vi , at lnningerne holdes p linje med forbrugerprisindekset .
Vi mener , at de faktiske lnninger br vre p linje med produktiviteten .
Vi anbefaler at ge arbejdskraftens mobilitet .
Derudover opfordrer vi Kommissionen til at fremme arbejdet p at eliminere de skattemssige hindringer for overfrslen af beskftigelsespensionerne .
Vi opfordrer Kommissionen til at udarbejde en passende finanspolitik til at supplere de indgede pensionsaftaler .
Vi henstiller til social dialog .
Jeg vil gerne gentage , at vi imdekommer skatteincitamenter for beskftigelsen .
Vi opfordrer til en mindskelse af de byrder , som gr arbejdsgiverne uvillige til at anstte medarbejdere , isr de lavtlnnede .
<P>
Hvad angr investeringspolitikker , er vi opmrksomme p , at det ofte nvnes , at vi er bagud i forhold til USA p grund af manglende investeringer , isr inden for teknologien .
Vi er ogs opmrksomme p , at vi mere eller mindre er p hjde med USA , hvad angr offentlige investeringer .
Underinvesteringer forekommer i den private sektor .
Derfor eftersprger vi en benchmarkingmetode til at belyse virksomhedernes forskellige behov , mangler og svagheder .
Dette er isr relevant , hvis sm og mellemstore virksomheder med mindre end ni medarbejdere skal have adgang til nye teknologier .
Ressourcerne kan kun fordeles effektivt , hvis der er overblik over hele situationen .
Vi skal blot vide , hvordan situationen ser ud .
Vi ser gerne , at Kommissionen omgende aflgger rapport herom .
Der findes trods alt ikke , for at omskrive en spansk digter , en gunstig vind for en sejler , der endnu ikke har fastlagt sin kurs .
Vi eftersprger blot en rapport , der kan identificere SMV ' ers mangler .
Derefter kan den fremtidige kurs faststtes .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at takke alle grupperne og deres talsmnd for deres arbejde .
Som nvnt tidligere kan Kommissionen trygt regne med , at Parlamentet er klar , villig og i stand til at hjlpe med at komme ud af den aktuelle vanskelige situation .
<SPEAKER ID=6 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Garca-Margallo y Marfil for hans betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke de involverede parlamentsmedlemmer for deres aktive samarbejde i udarbejdelsen .
<P>
Vi ivrkstter tydeligvis et nyt dristigt foretagende .
Det er meget anderledes fra vores aktiviteter de foregende r .
For frste gang dkker de overordnede retningslinjer for den konomiske politik en trerig periode .
Kommissionens henstillinger til disse retningslinjer er baseret p de grundlggende principper fra Det Europiske Rd i Bruxelles i 2003 . Som hr .
Garca-Margallo y Marfil understregede , er det ogs frste gang , at disse retningslinjer fremlgges ved siden af de overordnede retningslinjer for beskftigelsen .
<P>
Det er ogs frste gang , at der er indfjet en rkke ndringer af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Vi mener , at disse ndringer er afgrende .
Den generelle del af retningslinjerne er reduceret markant .
Vi mener , at tiden er kommet til at fokusere mere effektivt p prioriteter .
Vi har defineret de specifikke retningslinjer for hvert land p en mere prcis og systematisk mde .
Det er ogs frste gang , at der er indfjet en specifik henvisning til eurozonen .
<P>
Som det kun kan forventes , er den konomiske strategi , der er indbygget i retningslinjerne for den konomiske politik , baseret p konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon . Hr .
Garca-Margallo y Marfils betnkning indeholder en del kritik af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Det fremgr af betnkningen , at de ikke er ambitise nok .
Denne kritik mener jeg ikke er berettiget .
De overordnede retningslinjer er i god overensstemmelse med de aftaler , der blev indget i Lissabon .
Det er ogs sandt , at vi sigter mod forpligtelser , som kan defineres og vurderes mere effektivt .
Jeg er enig med hr . Garca-Margallo y Marfil heri og vil senere kommentere hans forslag til en specifik handlingsplan .
Det bagvedliggende problem er dog ikke at udarbejde nye planer , men at gennemfre det , vi allerede er enige om .
<P>
Vi mener ogs , at vi skal tage hjde for den aktuelle srlige situation .
Vi skal lse problemerne i forbindelse med konjunkturforholdene .
Det lagde hr . Garca-Margallo y Marfil vgt p .
Jeg er dog ogs enig i , at vi ikke br tilsidestte de grundlggende elementer i vores strategi , blot fordi vi i jeblikket befinder os i en ret vanskelig situation .
<P>
Vores strategi er baseret p tre grundider : sunde makrokonomiske politikker , strukturreformer og bredygtige processer .
Hvad angr sunde makrokonomiske politikker , mener jeg , at vi alle er enige om , at det er afgrende at opn budgetbalance .
Jeg er ogs enig med hr . Garca-Margallo y Marfil i , at det er srligt vigtigt at sikre os mod at gentage tidligere fejl .
Sidstnvnte medfrte gennemfrelse af politikker , der forstrkede konjunkturudviklingen , s der derved blev ophobet problemer for fremtiden .
Kommissionen fremsatte sin bekymring over dette problem i dens meddelelse fra november sidste r .
Vi nvnte behovet for at gennemfre stabilitets- og vkstpagten i konomiske opgangstider og ikke kun i nedgangstider .
Det er afgrende , hvis vi nsker at undg problemer bagefter .
Kort sagt sger vi at fastlgge en sund politik og lade de automatiske stabilisatorer gre deres arbejde .
<P>
Nr det drejer sig om vkstpotentialet , er jeg fuldstndig enig i , at de ndvendige strukturreformer br gennemfres .
De er srdeles vigtige for at sikre , at EU ' s konomi er bedre rustet mod eksterne udsving .
Hvis disse reformer skal vre effektive , skal de ikke desto mindre vre altomfattende og vre gldende for alle .
Vi mener ogs , at der er behov for at ge beskftigelsen .
Det svre er at afgre , om vi skal gennemfre srlige beskftigelsesincitamenter , eller om det er bedre at udarbejde en generel konomisk politik med beskftigelsen som dets ml .
Efter vores overbevisning er sidstnvnte den bedste lsning .
<P>
Hr . Garca-Margallo y Marfil , De nvnte , at en af Deres bekymringer var gennemfrelsen af en handlingsplan for strukturreformer .
De stillede to sprgsml .
For det frste spurgte De , hvorfor vi ikke har en oversigt over strukturreformer .
Dernst spurgte De , hvorfor vi ikke anvender mekanismer , s disse reformer overvges mere effektivt .
Efter min mening findes oversigten over strukturreformer i konklusionerne fra Lissabon .
Vores rlige situationsrapporter er indeholdt i de sammenfattede rapporter .
Det er ogs korrekt , at det er op til medlemsstaterne at gennemfre dem .
Lsningen er ikke at udarbejde endnu en ny plan .
Vi mener , at vi allerede har planerne .
Vi ved , hvad der skal gres .
Efter min mening er det centrale problem , hvordan vi gennemfrer disse planer .
Vi mener derfor , at vi br fokusere p to vigtige aspekter heraf .
<P>
Frst og fremmest har Kommissionen udsendt rsrapporter om anvendelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Hovediden ved at g fra et r til tre r er at fokusere mere p anvendelsen af rlige principper og mindre p deres definition .
En anden grund var at lgge strre vgt p gruppepressystemet , som er oprettet i EU .
Dette er et vigtigt aspekt af samordningen af konomiske politikker .
De stillede et vigtigt sprgsml , hr . Garca-Margallo y Marfil .
De spurgte , om dette var tilstrkkeligt .
Jeg mener , at det er tilstrkkeligt , hvis vi kan stole p medlemsstaternes politiske aftaler om at anvende flles beslutninger .
Vi skal huske p , at systemet med at samordne den konomiske politik bestr i at samordne nationale konomiske politikker , der er baseret p et fllesskabssystem .
Vi skal ogs huske p , at gruppepres er den eneste mde , vi kan gennemfre dette p .
De eneste undtagelser er de henstillinger , vi anvender til at identificere visse fejl , og naturligvis stabilitetspagten .
<P>
Hvad angr en forbedring af bredygtigheden , er betydningen af den offentlige gld vrd at bemrke .
Jeg er enig med Dem i , at vi skal fokusere p dette emne , og vi er srligt opmrksomme p det .
Vi mener , at det er vsentligt at tage hjde for fremtidige forpligtelser ved at tilsidestte aktiverne i forvejen .
Vi fler ogs , at det er centralt at sikre en strre og bedre anvendelse af de naturlige ressourcer .
Derfor skal vi nje overveje enhver form for sektorsttte , der gr systemet mindre effektivt ud fra en miljbetragtning .
P samme mde skal bredygtighed og social samhrighed ogs overvejes som ml for den konomiske politik .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kort henvise til et andet forslag i Deres udkast til en gennemfrelsesplan af Lissabon-strategien .
Jeg tror , at vi deler Deres bekymring .
Kommissionen har gjort det klart , at den er bekymret over den manglende gennemfrelse af beslutningerne fra Lissabon .
Der er ingen tvivl om , at gennemfrelsen er forsinket .
Jeg mener dog ikke , som nvnt tidligere , at lsningen er at udarbejde nye planer .
Jeg tror , at det er bedre at g hurtigt videre med de allerede trufne beslutninger .
Det krver politisk vilje og Parlamentets sttte .
Beslutningerne , som vedtages af Parlamentet , bliver afgrende for , at alle de ndvendige bestrbelser giver et godt resultat .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Garca-Margallo , mine damer og herrer , lad mig sige lige fra starten af , at Kommissionen altid har haft , og ogs fortsat vil have , vores gruppes sttte til alt , som bidrager til at skabe strre konomisk dynamik , og til alt , som fremmer gennemfrelsen af de flles ml og beslutninger .
<P>
Der er dog t punkt , som der allerede er henvist til , og som det er vigtigt at understrege fra starten af .
Vi har et koncept for det indre marked , vi har Lissabon- og Gteborg-strategierne , vi har den europiske konkurrencepolitik , vi har handlingsplanen for finansielle tjenester og handlingsplanen for risikovillig kapital , vi har artikel 2 , som forpligter medlemsstaterne til at samordne de konomiske politikker , vi har stabilitets- og vkstpagten , vi har euroen , vi har udvidelsen af EU og dermed udvidelsen af det indre marked til et hjemmemarked , og vi har den kosociale markedskonomi som vores model for konomisk styring , hvilket betyder konkurrenceevne p et frit marked , fremme af den sociale samhrighed og opmrksomhed omkring ansvaret for natur og mennesker . Skulle alt det ikke vre tilstrkkeligt til at bringe os i en bedre position , end den vi er i ?
Hvorfor har vi brug for nye konomisk-politiske retningslinjer ?
Hvorfor har vi brug for nye retningslinjer for beskftigelsespolitikken ?
Vi har brug for dem , fordi vi ikke har en europisk beskftigelsespolitik , fordi vi ikke har en europisk konomisk politik , og fordi det derfor primrt er et anliggende for medlemsstaterne at gennemfre alle de forskellige beslutninger , som vi trffer i fllesskab , og fordi mange medlemsstater ikke gr deres hjemmearbejde .
Ligegyldighed , overfladiskhed , manglende mod og magelighed , ja , uoprigtighed i forhold til mange kerneproblemer p Fllesskabets dagsorden prger billedet .
Der hersker en mangel p ambitioner og en mangel p politisk vilje .
Lad mig sige flgende her i dag : Nye konomisk-politiske retningslinjer er ikke en erstatning for den politiske vilje , for viljen til at handle frem for at skyde skylden p andre og for strre engagement og viljen til at handle ansvarsbevidst i forhold til alle disse sprgsml .
Der skal tnkes mere europisk , og vi skal have mindre fordrejet national egoisme .
<P>
Vi kan derfor kun sende t budskab i dag : Vi har brug for benchmarking .
Hvem er bedst , mest kreativ , hurtigst , mest succesrig med hensyn til at gennemfre de flles beslutninger ?
Det er resultaterne , det kommer an p , ikke retningslinjerne eller en rkke topmder .
Det er ikke metoden , det kommer an p , men resultaterne , og vi m derfor gre vores yderste for at gennemfre det , som vi er blevet enige om .
Vi har brug for ny dynamik , nye og modige bestrbelser , mere egenkapital , mere risikovillig kapital og et klima , som begunstiger etableringen af nye virksomheder .
Vi m styrke det indre marked og fjerne konkurrenceforvridningerne .
Vi m indfre flertalsafgrelser p skatteomrdet og harmonisere alle selskabsskatter i Europa .
Vi har brug for strre konkurrenceevne , mere forskning , strre konkurrence inden for uddannelse og forskning og strre konkurrence inden for kvalifikationer .
Hvis vi endelig gr det , som vi lover hinanden p alle topmderne , s vil Europa ikke kun befolkningsmssigt og arealmssigt vre nummer 1 i verden , men ogs konkurrencemssigt og beskftigelsesmssigt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning , som efter min mening er et vigtigt bidrag til en reel samordning af EU ' s konomiske politikker og socialpolitikker , fokuseres der ogs skarpt p de begrnsninger , som har vret kendetegnende for fastlggelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og socialpolitikken i de senere r .
Dels har der alt for lnge vret en manglende vilje til at srge for en proaktiv politik , der er i stand til at modvirke den tendens til stagnation og afmatning , som mange af EU ' s konomier stadig er plaget af , og dels har man vret lnge om i det mindste at flge princippet om strmlining og om en samordning af beskftigelsespolitikkerne med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Endelig bekrftede man - selv om dette mske endnu ikke er tydeligt - mlstningen om , at den strategi , der blev fastlagt i Lissabon i 2000 , senest skal vre gennemfrt i 2010 med de strukturreformer , som flger heraf .
<P>
Vi m ikke undervurdere disse fremskridt , men det skal understreges , at det nu er ndvendigt at lse problemet med forsinkelser og uklarheder ved at srge for en reel samordning af medlemsstaternes konomiske politikker , beskftigelsespolitikker og miljpolitikker , hvilket skal ske ved hjlp af en egentlig kalender for de etaper , der skal gennemgs , inden vi nr Lissabon- og Gteborg-mlstningerne i 2010 , navnlig nr det glder de offentlige investeringer p omrder som forskning , uddannelse og livslang lring , og nr det glder deltagelsen i et europisk net af grundlggende tjenesteydelser , frst og fremmest transport og telekommunikation .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at der i euroomrdet indfres et ogs institutionelt samordningsorgan , der - sdan som der str i hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning - gr det muligt at udpege en flles reprsentant for euroomrdet i alle de konomiske og finansielle fora , som opererer p verdensplan .
Endelig er det ndvendigt , at man ogs for euroomrdet fastlgger etaperne i en konomisk politik , socialpolitik og miljpolitik , som bde er forenelig med Lissabon-strategien og med en fleksibel anvendelse af stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Disse beslutninger burde fra 2004 f en central plads i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og vre de nye mlstninger , som er med til at gre stabilitets- og vkstpagtens anvendelse mere fleksibel .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at det er ndvendigt at se bort fra generelle formuleringer og en lang rkke uklarheder . Det er nemlig ikke alle konomiske politikker , der er i stand til at opfylde Lissabon- og Gteborg-mlstningerne og samtidig overholde stabilitets- og vkstpagtens forpligtelser , hvad underskuddet og den offentlige gld angr , heller ikke i det tilflde , som Kommissionen foreslog - og det er en indsats , vi vrdstter - nemlig en mere fleksibel anvendelse af pagten , ikke mindst i den nsten stagnerende fase , vi befinder os i for tiden .
<P>
Kommissionen kan med andre ord ikke vre ligeglad med , at en afvigelse fra de 3 % eller fra mlstningen om minimum 60 % af den offentlige gld skyldes en stigning i de lbende udgifter eller mske en generel skattenedsttelse eller en politik med det forml at fremme de offentlige og private investeringer - f.eks. i forskning , uddannelse og omskoling af ldre arbejdstagere , som vlger at forlnge deres arbejdaktiviteter - og det glder ikke mindst i de tilflde , hvor Kommissionen selv har givet sin formelle bekrftelse af , at der er tale om mlstninger af flles interesse .
<P>
Som kommissr Solbes sagde , br de samme prioriteringer ogs vre gldende i vkstperioder , nemlig nr forudstningerne er til stede for en strre forenelighed mellem de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og beskftigelsespolitikken samt kriterierne i stabilitets- og vkstpagten , der ogs - og det m Centralbanken ikke glemme - er en pagt , som tager sigte p at ge indkomsten og beskftigelsen , og som efter Lissabon tager sigte p fuld bekftigelse og social samhrighed .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning .
Vi mener , at det er rigtigt at betone vigtigheden af at oprette mere passende rammer til at sikre opnelse af mlene i de forskellige stabilitetspagter og de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Stabiliteten og trovrdigheden for EU ' s konomi og flles valuta str p spil .
<P>
De seneste dage er vi blevet meget opmrksomme p de sociale brydninger i forbindelse med vsentlige forslag til at reformere pensionssystemerne .
Reformering er ndvendig for at sikre pensionerne og de forbundne ydelser .
Disse er integrerede dele af velfrdsstatssystemet , som EU udmrker sig ved .
EU yder og sikrer den bedste sociale beskyttelse og den strste sociale balance i forhold til andre store konomier .
<P>
Hvis den balance skal bevares , skal EU yde en mere mlrettet indsats for at ivrkstte de handlinger , som mange har efterspurgt p det seneste .
Under forberedelserne til Det Europiske Rd i Bruxelles i forret under det nuvrende grske formandskab fremhvede vi to svagheder .
Den frste var den manglende indfrielse af Lissabon-mlene .
Den anden vedrrte behovet for at hndtere en rkke udestende strukturreformer , som nvnes i hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning .
Der er stort behov for at handle i forbindelse med disse punkter .
<P>
Jeg vil gerne gentage dette omrdes betydning .
Det omfatter en rkke uafklarede vigtige punkter , som derfor stadig holder konomierne og deres udvikling tilbage p europisk plan .
Der skal handles i forbindelse med liberalisering af visse sektorer .
Et andet uafklaret punkt er den manglende indfrelse af teknologisk innovation .
Forskning og udvikling fremmes heller ikke tilstrkkeligt .
Som hr . Garca-Margallo y Marfil pointerede , er det nu presserende at prioritere SMV ' erne , isr dem med de strste vkst- og innovationsmuligheder .
<P>
Det er velkendt , at store virksomheder ofte nedlgger arbejdspladser i nedgangstider .
Det sker i jeblikket .
Det er faktisk SMV ' erne , som skaber get beskftigelse og stimulerer det konomiske opsving .
Jeg vil endnu en gang gerne understrege , at dette opsving skal foreg inden for stramme rammer og budgetbalancen .
Det er ogs ndvendigt at n stabilitetspagtens ml .
Disse er en integreret del af de rammer , som EU og euroen er baseret p , og som de videreudvikles p baggrund af .
Vi har ikke rd til at begrnse eller svkke dem .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er ordfrer for betnkningen om retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik .
Det var meningen , at vi ogs skulle have stemt om betnkningen i dag .
Vi skulle for frste gang have haft en tidsmssig samordning mellem de konomiske og beskftigelsespolitiske retningslinjer , men sdan skulle det desvrre ikke vre .
Som ordfrer arbejdede jeg som besat , for at vi kunne blive frdige til tiden , men det hjalp ikke .
Det betyder , at denne betnkning ikke kommer til afstemning fr til mdeperioden i juni , og s er det for sent .
Det betyder , at Rdet kommer til at trffe beslutning om retningslinjerne samme dag , som vi har afstemning i Parlamentet , og Rdet kommer alts ikke til at kunne tage hensyn til vores synspunkter .
Det er alvorligt , da den vigtige balance mellem de to processer slet ikke kan etableres .
I stedet bliver det konomiske perspektiv altdominerende .
Det er en forskydning , som vi ogs ser p mange andre omrder i det politiske milj .
Det lover ikke godt , hverken for Lissabon-processen eller for det sociale Europa , som s mange mennesker i Europa har sat deres hb og deres lid til .
<P>
EU befinder sig nu i en vanskelig konomisk situation med lav eftersprgsel , lavt investeringsniveau og voksende arbejdslshed i flere medlemsstater .
Vi havde naturligvis behov for en betydelig omlgning af de konomiske retningslinjer , men desvrre fortstter Kommissionen med at hylde stabilitetspagten og budgetdisciplinen og tro , at man kan spare sig ud af krisen .
Nr man s ikke kan ge de offentlige udgifter og ikke kan regulere gennem bevgelige valutakurser , da man har en flles valuta , er der kun arbejdsmarkedet tilbage .
Derfor handler Kommissionens foreslede foranstaltninger ikke s meget om konomi som om arbejdsmarked .
Det handler frst og fremmest om at snke omkostningerne for arbejdskraften og de sociale omkostninger , som ogs hrer sammen med arbejdskraften , men derved mindskes den indenlandske eftersprgsel , som er utrolig vigtig .
Det er jo den , som skal stige , hvis vi ikke skal komme ind i en ond cirkel .
<P>
Stabilitetspagten blev i sin tid udarbejdet for at holde inflationen under kontrol i en vkstperiode , hvis der var en berettiget uro fr inflation .
I dag er situationen anderledes .
Nu skaber samme pagt i stedet deflation og voksende arbejdslshed .
MU-politikken binder alle landene i eurozonen til en flles skbne , tvinger dem til en nedskringspolitik , som skaber et slags kollektivt fald .
Enighed gr strk , skulle man kunne sige .
Det betyder derimod , at det i dag er heldigt for de lande , som har mulighed for at sige nej til euroen og st uden for MU-politikken .
Mit eget hjemland Sverige har folkeafstemning om MU ' en i september , og modstanden mod euroen vokser mned for mned bde i den almindelige befolkning og blandt de konomiske og politiske eksperter .
<P>
Vi i GUE / NGL-Gruppen mener , at det var meget bedre at fortstte med Lissabon-politikken , at satse p kompetence , viden og fornyelse .
Vi har brug for omfattende offentlige investeringsprogrammer , som er strategisk udformet til at styrke eftersprgslen efter svel produkter og tjenester fra det private marked som uddannelse og forskning , som forstrker vores viden .
Det er vejen frem , og hvis ikke markedsaktrerne selv kan gre dette , s m vi politikere skabe de vilkr , som fr virksomhederne til at tnke langsigtet .
Man kan ikke spare sig ud af krisen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre ordfrere , mlet var i dag at fre en flles forhandling om bde de globale konomiske retningslinjer og beskftigelsesretningslinjerne .
Ogs ordfreren for beskftigelsesretningslinjerne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sagde for lidt siden , at vi har et problem .
Vi forsger ikke blot at n frem til en forenkling af retningslinjerne , vi kommer ikke kun for at tale om en periode p tre r , men vi forsger ogs at strmline dem , som det hedder .
Det er ikke lykkedes .
Det er meget beklageligt , fordi de brede og globale retningslinjer i teksten ogs for en stor del henviser til de beskftigelsesretningslinjer , som endnu skal drftes i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Problemerne er meget tydelige , og i lyset af disse problemer - nogle mennesker i Nederlandene siger , at hver ulempe har sin fordel - og i lyset af omstndighederne har vi haft hastemder med Rdet og Kommissionen for at formindske dette problem , nemlig at vi ikke i tide kan forelgge vores holdning til beskftigelsesretningslinjerne .
Rdet har lovet , at konsultationsperioden vil blive lngere i de kommende r , og ogs Kommissionen har lovet - begge pr. brev - at den vil forelgge sine forslag hurtigere .
<P>
Nr dette er sagt , tror jeg alligevel , at der er et problem .
Som hr . Schmid allerede gjorde opmrksom p , er vi ikke i stand til at overholde fristerne p visse omrder .
Det betyder , at vi i mellemtiden og mere uformelt m orientere bde Kommissionen og Rdet og senere ogs plenarforsamlingen om de holdninger , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender indtager .
Jeg henviser til , at nogen tilbageholdenhed er pkrvet , eftersom der var 167 ndringsforslag til beskftigelsesretningslinjerne .
<P>
Jeg har et par bemrkninger om de brede konomiske retningslinjer , men isr om beskftigelsesretningslinjerne .
Som det allerede er sagt , taler vi i jeblikket om bde den langsigtede politik , som man kunne kalde Lissabon-politikken , 2010 , og den kortsigtede politik , og p kort sigt er der tale om en recession . Det blev nvnt for lidt siden .
Under en sdan recession er der ikke lngere tale om mangel p arbejdskraft , men om mangel p job .
Det vil sige , at beskftigelsesretningslinjer egentlig skal udformes mere dynamisk p kort sigt og mere specifikt rettet mod visse lande i en rkke henseender .
Denne mangel p job giver sig ogs udslag i mangel p praktikpladser og arbejdserfaringsjob .
Det virker heller ikke stimulerende p lsningen af fattigdomsproblemerne .
Reintegration siges at vre mindre vellykket , og konceptet med beskftigelsesegnethed kommer under pres .
Finansielle incitamenter , som nvnes her , har en mere begrnset betydning og vil ikke med det samme f indvirkning p fattigdomsflden og tilskyndelsen til arbejde .
Det bliver oven i kbet p kort sigt igen aktuelt at fordele jobbene .
Sprgsml , som i jeblikket er meget aktuelle , og som jeg gerne vil fremhve , er kortere arbejdstid , muligheder for arbejdstidsforkortelse , reduktion af overarbejde , som jeblikket tiltager strkt , eventuelt tilskyndelse til subsidieret arbejde og social konomi eller den tredje sektor .
<P>
Desuden skal der tilskyndes til udvelse af selvstndige erhverv .
I vores udvalg er en rkke forslag allerede udformet som kompromisforslag for at stimulere de sm og mellemstore virksomheder og for kraftigt at understrege , at sjlen vedrrende ligestilling er reduceret .
Vi vil bevare denne ligestilling .
Men det betyder , at visse mlgrupper ssom ldre , som den belgiske arbejdsminister ogs sagde , mske skal vre glade for , at de i jeblikket kan nyde godt af deres frtidspension .
Den er der politisk strid om .
Vi vil fremstte vores forslag p de kommende mder , og derefter fr vi se .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , vi kender alle til de nationale regeringers aktuelle konomiske vanskeligheder .
For dem , der ligesom jeg kommer fra lande i eurozonen , er det klart , at euroens konstante fald i forhold til den amerikanske dollar giver vores eksportrer store vanskeligheder .
Det sker p et tidspunkt , hvor den globale konomiske situation allerede er usikker .
I stedet for at dvle ved de aktuelle vanskeligheder og blive dommedagsprdikanter skal vi vlge en positiv tilgang , og jeg roser vores ordfrer for hans tilgang i denne forbindelse .
Jeg er helt enig i hans overbevisning om , at den europiske konomi omgende krver en ny tilgang til udformningen af de konomiske retningslinjer .
<P>
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik lber i tre r . Der skal ivrksttes en ny strmlinet strategi i forbindelse med beskftigelsesretningslinjerne , hvilket jeg bifalder i hj grad .
Jeg hber , at den integrerede og langsigtede planlgning giver det nskede koordineringsniveau mellem medlemsstaterne for den konomiske politik .
Samtidig er det vigtigt , at hver enkelt medlemsstatsregering opfylder sin pligt ved at reagere p de srlige omstndigheder i den pgldende medlemsstat og anvender de tilgngelige politiske instrumenter til at ge konkurrenceevnen , beskftigelsen og den nationale konomi .
<P>
Topmdets beslutning om at nedstte en srlig beskftigelsesarbejdsgruppe i denne henseende bifaldes .
Mens alle institutioner i hj grad fokuserer p udvidelsesprocessens vellykkede afslutning , skal vi undg at blive for indadskuende i EU .
Det nyligt udvidede marked vil stte yderligere skub i konkurrencen , hvad angr investeringsmuligheder og arbejdskraftens mobilitet .
Jeg hber virkelig , at de nste formandskaber anlgger samme holdning og prioriterer de omrder p Lissabon-dagsordenen , hvor der er brug for yderligere fremskridt .
<P>
Forslaget om Kommissionens gennemfrelsesbefjelser smager af en centralistisk fremgangsmde i forbindelse med konomisk udvikling , som for lngst er forldet , hvilket vores nye medlemsstater fra Central- og steuropa kan bevidne .
Jeg tvivler p , at nogen af de 10 nye medlemsstaters regeringer er positive stemt for , at deres nationale budgetter skal gennemgs kritisk i Bruxelles og ikke af deres egne nationale parlamenter .
Jeg vil opponere mod forslag om at tildele konomiske ledelsesbefjelser til EU i forbindelse med den kommende gennemgang af traktaten .
<P>
Selv i forbindelse med denne forhandling er det passende at sige stop for at understrege , at vi skal tage kraftig afstand fra forsg p at skabe et fderalistisk EU til forskel fra et forbund af medlemsstater .
EU er unik i denne henseende , og vores ml og vision skal fortsat vre en union af nationernes Europa .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , i gr var det et r siden , at vi her i denne sal frte en forhandling om de globale retningslinjer for den konomiske politik .
En forhandling , hvor jeg dengang udtrykte mig kritisk om retningslinjerne for den konomiske politik .
Jeg erklrede dengang , at gennemfrelsen af de indgede aftaler lod temmelig meget tilbage at nske .
Til min beklagelse m jeg sige , at der ikke er gjort ret meget ved denne kritik .
Det er derfor logisk , at den samme kritik nu ogs glder for hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning .
<P>
Allerede sidste r kunne vi konstatere , at det gik mindre hurtigt med den konomiske vkst .
Nu m vi konstatere , at genopretningen til trods for alle flotte politiske hensigter lader vente p sig .
Med retningslinjerne for politik , den bne koordinationsmetode , er vi i EU benbart ikke i stand til at klare en truende recession .
Heller ikke mlstningerne fra Lissabon-processen ser ud til at kunne ns med de nuvrende instrumenter .
Kort sagt lader gennemfrelsen af de politiske hensigter og af retningslinjerne meget tilbage at nske .
<P>
Fra forskellige kilder har jeg i mellemtiden hrt , at den bne koordinationsmetode ikke fungerer .
I praksis viser det sig , at det er for uforpligtende at arbejde med denne metode , og metoden er heller ikke tydeligt beskrevet .
Samarbejdet ved hjlp af den bne koordinationsmetode er dermed ikke forpligtende nok for medlemsstaterne .
Det er sledes nskeligt , at det tydeliggres , hvordan samarbejde mellem medlemsstaterne inden for beskftigelse og socialpolitik skal finde sted . Selvflgelig skal der her tages hensyn til medlemsstaternes ansvar .
<P>
Jeg vil i den forbindelse stille Kommissionen , og srlig kommissr Solbes , et sprgsml .
Kan De oplyse , om og hvornr De fremstter forslag om at forbedre samarbejdet inden for rammerne af Lissabon-processen ?
Ser De i den forbindelse ogs muligheder for p kort sigt at fremlgge en klar definition af den bne koordinationsmetode ?
<P>
P topmdet i Stockholm blev det for nogle r siden besluttet at strbe efter en integrering af miljpolitikken og socialpolitikken i retningslinjerne for den konomiske politik .
Hensigten hermed er at tilvejebringe en bredygtig og social markedskonomi i EU .
De konomiske perspektiver er i jeblikket usikre , og det har konsekvenser for tilvejebringelsen af en bredygtig og social markedskonomi .
Jeg vil derfor gre Dem opmrksom p to vigtige punkter .
<P>
For det frste hvad angr socialpolitikken .
I diskussionen om socialpolitikken sammenlignes den europiske model med den amerikanske model .
Den europiske model er baseret p solidaritet . Det er den amerikanske model ikke .
Sprgsmlet er nu , hvorvidt denne solidaritet stadig afspejles i den politik , som Unionen vil fre .
<P>
For det andet vil jeg gre opmrksom p ndvendigheden af integrering af miljpolitikken i den konomiske politik .
Der lgges efter min mening utilstrkkelig vgt p miljaspekterne af den konomiske politik .
Integrering af konomisk og social politik er benbart mere indlysende end integrering af miljpolitik i den konomiske politik .
Er grunden dertil mske , at miljpolitik i frste instans koster penge og ikke frer til direkte mlelige fortjenester ?
Jeg anbefaler derfor , at der i retningslinjerne for den konomiske politik , foruden henvisninger til miljets betydning , ogs optages tydelige og konkrete miljmlstninger .
Jeg tnker i den forbindelse p optagelse af mlstninger vedrrende energiforbrug og reduktioner af CO2-udstdning .
konomisk vkst skal ledsages af en ansvarlig anvendelse af de naturlige ressourcer .
For vrigt anser jeg det for yderst diskutabelt , at myndighederne trffer aktive foranstaltninger for at ge fdselstallene i Europa med det forml at holde pensionsordningerne betalbare .
<P>
Nu hvor der bde i hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning og under denne forhandling tales kritisk om de globale retningslinjer , er det p tide , at Kommissionen tager disse bemrkninger til efterretning .
Vi i Parlamentet vil vre ndt til at sikre , at den konomiske politik gennemfres konsekvent .
Kommissionen skal g ihrdigt til vrks og i den forbindelse i tide orientere Parlamentet om de opnede resultater .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , i sin prsentation af denne betnkning om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik gav ordfreren udtryk for sin tilfredshed med den brede og nsten fuldstndige enighed i Kommissionen og formodentlig ogs i Parlamentet .
Det er forsteligt , men jeg tror , at det er en af ulemperne ved det arbejde , som vi udfrer , og at det , nr alt kommer til alt , ogs er en af ulemperne ved de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i det hele taget .
Det er nemt at vre enig i Lissabon-mlstningerne - hvem kan vre uenig i disse mlstninger ? - men det er til gengld svrt at blive enig om instrumenterne .
Hvis De og hr . Trentin sad i et nationalt parlament , hr. formand , ville det vre vanskeligt at blive enig om til sidst , hvilke beslutninger der skulle trffes , og hvilke holdninger der skulle fastlgges .
Selv om vi efterhnden er klar over , at det er et strukturelt problem , tror jeg , at dette er ulempen ved de overordnede retningslinjer og de bne koordinationspolitikker , og det er det ikke mindst , fordi vi efter min opfattelse burde vre modige nok til at g mere i dybden med visse sprgsml og ikke finde den mindste fllesnvner blandt de forskellige holdninger i Parlamentet og i de forskellige lande , men trffe beslutninger og n til bunds i sprgsmlene .
<P>
Jeg vil nvne tre aspekter , der efter min mening ikke lgges tilstrkkelig vgt p , hverken i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik eller i betnkningen .
Det frste aspekt er den sociale sikring .
Vi skal vre klar over - og det skal vi sige meget hjt og tydeligt - at som det er nu , fr vi i Europa en fremtid med generationer af fattige pensionister , og det gr vi , fordi vi ikke nsker og ikke er strke eller modige nok til at gennemtvinge visse beslutninger over for dem , som har interesse i , at de sociale sikringssystemer ikke ndrer sig tilstrkkelig hurtigt .
Vores sikringssystemer er ikke bredygtige set ud fra et konomisk synspunkt , og de er uretfrdige over for de yngste generationer og de kommende generationer . Alligevel har man ikke politisk styrke til at ndre dem .
Det er noget , som vi ogs ville vre uenige om i Parlamentet .
Vi s , at der var strejke i strig og Frankrig , og om kort tid bliver der ogs strejke i Italien .
Status quo-lobbyen , som varetager de menneskers interesser , der ikke nsker nogen ndringer af pensionerne , er en strk og aktiv lobby .
Efter min mening br der ogs i Europa-Parlamentets dokumenter og udtalelser opfordres kraftigt til , at vi varetager alles interesser , ikke mindst de yngstes .
<P>
I sin i vrigt udmrkede betnkning opfordrer hr . Garca-Margallo y Marfil til social dialog .
Nr det glder et sprgsml som pensioner , mener jeg til gengld , at det er nskeligt med sociale drftelser og om ndvendigt ogs en politisk forhandling .
Dialogen om pensionerne med dem , der demonstrerer i Wien , Paris eller Rom , og hvor man udnytter folks angst til at stille demagogiske forslag , selv om de godt ved , at der faktisk bliver gjort noget , er en ufrugtbar dialog , som ikke frer nogen vegne .
<P>
Det andet aspekt er indvandringssprgsmlet .
Selv om jeg ved , at der er et ndringsforslag - som PPE-DE-Gruppen forhbentlig ikke sttter - hber jeg , at betnkningen bevarer sin henvisning til indvandrernes og indvandringens betydning , nr det glder om at gre den europiske konomi dynamisk og fleksibel , og det gr jeg netop p et tidspunkt , hvor nogle af de store lande anmoder om at udskyde arbejdstagernes frie bevgelighed til 2011 .
Det ville vre en vigtig faktor for dynamikken i Europas konomi , og derfor skal den bibeholdes .
<P>
Jeg vil slutte af med det sidste aspekt , hr. formand , nemlig Lissabon-mlstningerne om at gre Europas konomi til den strkeste videnbaserede konomi .
Jeg sprger dog mig selv , hvordan dette skal kunne lade sig gre i lande som de europiske lande , der siger nej til GMO ' er og stamceller .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er helt enig med den tidligere taler , hr . Della Vedova , i , at den strste udfordring for den konomiske bredygtighed er vksten i Europas aldrende befolkning , som er et problem , vi m lse , mens dets konomiske konsekvenser stadig kan kontrolleres .
Det er ikke en reel mulighed for de europiske regeringer at bevare status quo .
For at forberede de overordnede og de budgetmssige konsekvenser af den aldrende befolkning skal vi ge beskftigelsen , reducere den offentlige gld og reformere pensions-og sundhedssystemerne .
Ekstraomkostningerne ved at udskyde reformerne af pensionssystemerne skal fremover betales af nutidens unge .
Forandring og endda forandring , som er ndvendig og uundgelig , mder altid modstand , hvilket vi ogs har erfaret denne uge i Strasbourg .
Denne forandringsmodstand m dog ikke blive et pskud for at forsinke ndvendige reformer eller blive en hindring herfor .
<P>
Europas konomiske situation er bekymrende , og vores konomiske vkst er langt drligere end forventet .
Hvis vi undgr geopolitiske risici , kan vi hbe p hurtigere konomisk vkst , men adskillige eksperter har ogs fremhvet , at hurtigere konomisk vkst iflge de seneste to rs prognoser altid er blevet udskudt til den efterflgende seksmnedersperiode .
<P>
Vores drlige konomiske vkst er stort set hjemmelavet : " made in Europe " .
Mine damer og herrer , den barske virkelighed i r er kendetegnet ved trg vkst , produktivitetsnedgang , fald i den udenlandske eftersprgsel , fald i erhvervslivets og forbrugernes tillid og den fortsatte stigning i arbejdslsheden .
Det eneste positive er den lave inflation , som i gennemsnit har ligget p 2 % og muligvis vil falde endnu mere .
<P>
P topmderne lovede lederne fra vores medlemsstater at gennemfre strukturreformer , der giver mulighed for vkst og stabilitet .
Dette er dog ikke sket tilstrkkeligt i praksis , og vi m betale prisen for at udskyde disse reformer gennem drlig konomisk vkst og massearbejdslshed .
Hvis vi nsker , at resultatet af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik skal blive vellykket , br de indeholde et klart arbejdsprogram , som definerer de vigtigste omrder , der skal reformeres , og en tidsplan for frdiggrelsen .
Derudover br retningslinjerne indeholde de specifikke handlinger , som er ndvendige p de omrder , hvor den interne politiske " hrdknude " har hindret fremskridt i visse medlemsstater .
<P>
EU er stadig prget af ikke fuldt ud at udnytte de menneskelige ressourcer .
Vores beskftigelsesfrekvens , som er lav i international sammenhng , skyldes ogs de misforstede incitamenter i vores understttelsessystem , som er medvirkende til , at mange trkker sig tilbage eller udebliver fra arbejdsmarkedet .
Skatte- og understttelsessystemet br reformeres ved f.eks. at snke de urimeligt hje skatter for folk med lave indkomster .
Der br dog vre skattelettelser for alle inden for lnnet beskftigelse .
Mere fleksible ordninger for arbejdstid og mindre strenge regler br ge deltagelsen p arbejdsmarkedet og forbedre beskftigelsesmulighederne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , da kommissr Pedro Solbes prsenterede de konomiske retningslinjer for Parlamentet , konstaterede han , at Europa skulle vre sakket agterud i forhold til USA , fordi amerikanerne skulle have et mere fleksibelt arbejdsmarked og en strre produktivitet .
Konstateringen synes s indlysende , at der ikke lngere er nogen , der gr sig den anstrengelse at tjekke fakta .
<P>
Den konomiske virkelighed i USA svarer imidlertid mindre og mindre til den herskende politiske diskurs i Europa .
Iflge professor James Galbraith fra Texas-universitetet i Austin er det hje beskftigelsesniveau i USA ikke et resultat af den fleksibilitet , som er symboliseret ved hire and fire .
Jeg citerer p engelsk :
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , hr. kommissr , kre medlemmer , mske bliver man overrasket , nr man lser denne betnknings indledende betragtninger , men sagen er jo , at de blot afspejler det , som alle er enige om , nemlig at det er en kendsgerning , at den europiske konomi befinder sig i en katastrofal situation , navnlig p grund af lav vkst , faldende tillid hos virksomheder og forbrugere og stigende arbejdslshed , hvortil jeg kunne tilfje uholdbar indkomstfordeling , fattigdom og social udstdelse .
<P>
Denne situation krver en ny tilgang til udformningen af den konomiske politik , hvis mlene om hj vkst , fuld beskftigelse og strre social samhrighed skal ns .
Men beklageligvis mdes kendsgerningerne altid med det samme svar : mere skub i liberaliseringerne og de strukturelle reformer , sdan som Lissabon-strategien foreskriver , og som arbejdsgiverreprsentanterne er s glade for , lntilbageholdenhed , mere fleksibel arbejdskraft og mere usikker beskftigelse .
Lad os sige det ligeud : Ordfrerens ndringsforslag godtager og styrker de retningslinjer , som Kommissionen foreslr .
Ordfreren erkender selv , at disse retningslinjer er en gentagelse af de foregende , men den skaldte nye tilgang er kun " mere af det samme " med endnu strre intensitet , nr der i stedet skulle skiftes retning .
Der burde foresls en total ndring af den liberale orientering , som EU ' s konomiske og sociale retningslinjer har haft .
Ligesom vi m sprge os selv om rsagerne til denne situation , hvor svaret p dette sprgsml findes i den politik , der hidtil har vret frt .
Man behver blot se p realiteterne for at konstatere , at det ikke er med usikker beskftigelse , beskring af lnmodtagernes rettigheder og lntilbageholdenhed , at man bidrager til get produktivitet , til fattigdomsbekmpelse eller til at imdeg den faldende interne og eksterne eftersprgsel .
<P>
Forbindelsen mellem medlemsstaternes konomier og den nedsatte kbekraft er velkendt , ligesom det er klart , at der er behov for investering i uddannelse og i forskning og teknologi , s produktiviteten kan ges .
Det krver imidlertid , som det er blevet nvnt her flere gange , at man gr det modsatte af , hvad der er angivet i stabilitetspagtens stupide regler , nr der forlanges frre offentlige investeringer , nr staten presses til at fralgge sig sit ansvar for sundhed og uddannelse , og nr det gres vanskeligt at anvende strukturfondene p den rigtige mde i de lande , der har de svageste konomier .
Ligesom den konomiske og sociale samhrighed forudstter et hjere fllesskabsbudget og ikke det laveste forslag i de senere r , som Kommissionen netop har fremsat for 2004 , med mindre end 1 % af BNP til Fllesskabet .
Tilsvarende bringer liberaliseringer og privatiseringer den offentlige service og dens kvalitet i fare , sdan som de seneste arbejdskampe over hele Europa viser .
<P>
Derfor er det mest chokerende ved denne betnkning , der flger Kommissionens henstillinger tt i de konomiske retningslinjer for i r , at man gr ind for , at der skal holdes fast ved de stadig mere neoliberale foranstaltninger trods de alvorlige flger , som de er ved at f .
Kommissionens mlstning er tydelig , nr den giver udtryk for , at lnudviklingen br forblive moderat for at tillade en genoprettelse af profitmargenen . Centralt i dens politik str altid profitten , ikke mennesker .
Derfor insisterer den hele tiden p fleksibel , mobil og billig arbejdskraft uden rettigheder , der skal bruges , som arbejdsgiverne nsker . Det er usikker beskftigelse i stedet for arbejde , det er den totale devaluering af lnmodtagerne .
Jeg siger det igen : Det kan ikke vre den rigtige vej .
EU m vre et projekt for mennesker og ikke kun for nogle f personers profit . Der m vises lnmodtagerne respekt .
En vrdig behandling af lnmodtagerne er et afgrende skridt , hvis arbejdets produktivitet skal ges .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Fru formand , tilfldet arrangerer indimellem tingene godt .
Vi forhandler om disse overordnede konomiske retningslinjer p trods af , at den franske stat for ikke engang 48 timer siden var lammet af en generalstrejke , og at gigantiske demonstrationer imod regeringens forslag til reform af pensionsordningen samlede mere end 2 millioner borgere fra alle landets byer .
<P>
Har hr . Raffarin misfortolket disse overordnede retningslinjer , som i store trk er en fortsttelse af retningslinjerne fra de tidligere r ?
Nej , hr . Raffarin er en god discipel af Kommissionen .
Han bestrber sig p at administrere en af de miksturer , som er anbefalet af de gode doktorer i Bruxelles . Det drejer sig om deres mikstur no .
16 : I lbet af de nste tre r skal medlemsstaterne isr skabe , introducere og konkret gennemfre reformer af deres pensionssystemer , ge den erhvervsaktive alder ved at ndre p incitamenterne til en for tidlig tilbagetrkning fra arbejdsmarkedet og stramme adgangskravene til frtidspension , ge kapitaliseringen og om ndvendigt forbedre adgangen til arbejdsmarkedets tillgspension .
<P>
Mikstur no . 3 risikerer ligeledes ikke at fremme den sociale samhrighed , som imidlertid er en af de mlstninger , der blev fastlagt i Lissabon .
Den vedrrer lnningerne .
Medlemsstaterne br " sikre , at de nominelle lnstigninger er forenelige med prisstabilitet og produktivitetsgevinsterne .
Lnudviklingen br navnlig forblive moderat " .
<P>
I samme retning kan nvnes de foranstaltninger , som planlgger en strre " fleksibilitet " p arbejdsmarkedet . Mikstur no .
6 er en revurdering af arbejdsmarkedslovgivningen .
Mikstur no . 7 gr ud p at lette arbejdskraftens mobilitet , bde geografisk og fagligt .
<P>
Garca-Margallo-betnkningen introducerer ganske vist nogle strejf af menneskelighed med disse konomiske remedier , der leder tanken hen p Molires Dr . Diafoirus , men den ndrer ikke grundlggende ved den ultraliberale filosofi .
Det drejer sig om at delgge de sociale fremskridt , som oftest er et resultat af arbejderkampene .
Under pskud af konkurrence og produktivitet er vi i frd med at skabe et samfund med ben krig , alle mod alle .
Vi er langt fra den socialkonomiske markedsmodel , som kunne vre et europisk ideal for humanistisk forsoning mellem det ndvendige private initiativ og den ndvendige sociale garanti for de grundlggende behov hos den enkelte .
Det er symptomatisk , at der i disse recepter kun krves ofre af lnmodtagerne .
Der str intet om de kapitalholdere , som har akkumuleret og fortsat akkumulerer betydelige overskud gennem f.eks. ulovlige afskedigelser og virksomhedsafviklinger .
<P>
Til slut vil jeg gerne have lov til at citere et uddrag fra en leder i den baskiske avis Egunkaria , som blev forbudt ganske tilfldigt for nogle uger siden .
Jeg citerer og overstter : " I dag befinder vi os ikke lngere p Aristoteles tid , hvor slaveriet blev retfrdiggjort med , at skibene ikke sejlede af sig selv .
I dag , hvor skibene praktisk taget sejler af sig selv , skal de konomiske politikker ikke g efter vkst for enhver pris , de skal g efter det bedste og ikke det hjeste .
" Det er desvrre ikke det perspektiv , disse retningslinjer flger . Derfor vil jeg ikke kunne stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Fru formand , Kommissionen prsenterer en samling henstillinger i sine overordnede retningslinjer for den konomiske politik for perioden 2003-2005 , som i sig selv forekommer helt igennem sunde . Det drejer sig om at sikre de offentlige finansers bredygtighed p lang sigt , lancere strukturelle reformer af f.eks. arbejdsmarkedet for at opn en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer , snke de marginalskattesatser , som er for hje , fremme konkurrencen , reformere pensionssystemerne og meget andet .
<P>
Desvrre bliver disse henstillinger nppe til virkelighed i eurozonen og isr i Frankrig og Tyskland .
Opsvinget lader vente p sig , arbejdslsheden stiger , og datoen for en genoprettelse af balancen i de offentlige finanser udskydes konstant .
Overalt ser man kun begrnsninger og irritation .
Jeg vil i vrigt i forbifarten understrege , at situationen i eurozonen er langt mere alvorlig end i resten af Europa .
I denne fiasko er ansvaret delt .
P nationalt niveau kan det aldrig understreges tilstrkkeligt , hvor skbnesvangre de socialistiske regeringsperioder i Frankrig var , perioder , hvor offentlighedens rationalitet svandt helt utroligt , fordi de indterpede os den tro , at vi ville kunne bruge flere penge ved en mindre indsats , ved at g p pension som 60-rige efter en kort opsparingsperiode og ved at arbejde 35 timer om ugen .
Resultatet er en urealistisk holdning til tilvrelsen , som vi kan se i dag , og som kun kan ndres med en langvarig pdagogisk indsats .
<P>
Men i denne situation er der ogs et europisk ansvar , som Kommissionens dokument selvflgelig ikke nvner . Det skyldes til dels ideologien med den ubegrnsede benhed , som skulle anspore reformerne , og som i virkeligheden destabiliserer samfundet og ger irritationen .
Det skyldes den indvandrervenlige politik , som skulle forynge samfundet , og som i virkeligheden ger dets udgifter og splitter det . Og det skyldes euroen selv , som har sat en stopper for de interne valutaudsving , men som samtidig har skabt nye begrnsninger af andre slags , som tynger vksten .
<P>
Her taler jeg ikke kun om stabilitetspagtens begrnsninger , som vi sandsynligvis bliver ndt til at blde op p eller udstte , men om begrnsninger , som er langt mere alvorlige , fordi de er strukturelle , og som stammer fra samlingen af penge- og valutapolitikken .
Men henstillingen om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker svel som hr . Garca-Margallos betnkning er ikke i stand til at lse disse problemer , for de affder ingen selvransagelse og ingen kritik af de europiske politikker , der er fulgt indtil videre .
Det eneste udstukne perspektiv er at fortstte med samlingen og uddybe den med mere tvangsmyndighed til Kommissionen .
<P>
Vi kan ikke rde til at sl ind p dette spor med tvungen samling , for det bliver skuffende , lidet produktivt og utvivlsomt ligefrem farligt for Europa .
Efter vores mening burde Unionen ndre strategi og frst og fremmest stte sig som ml at beskytte de europiske samfund .
Hvis borgerne flte , at de blev forsvaret bedre , ville de uden tvivl vre lidt mere klar til at tilpasse sig .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , mine damer og herrer , vi diskuterer i dag de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og EU ' s konomiske politikker , og jeg vil derfor gerne starte med at understrege n ting .
Jeg afviser , at EU skal samordne de konomiske politikker i medlemsstaterne .
Medlemsstaterne skal fortsat vre ansvarlige for samordningen .
Metoden med at faststte betingelser som led i den bne koordinering og gennem retningslinjer p alle omrder , hvor EU ikke har kompetence , er grundlggende forkert og trkker Europa i den forkerte retning .
Ansvaret for den konomiske politik i Europa br fortsat ligge hos de enkelte medlemsstater .
I Europa har vi brug for konkurrence mellem regionerne , som kan blive stimuleret af medlemsstaternes forskellige konomiske politikker , som s igen styrker Europa som et sted at drive forretning og foretage investeringer og skaber en positiv udvikling p det omrde .
<P>
Efter min mening kan en samordning af de konomiske politikker bedst ske dr , hvor grundlaget for konkurrence bliver styrket og selvflgelig alle steder , hvor denne flles samordning har som ml at sikre valutastabilitet .
Deraf flger - hvis vi betoner medlemsstaternes ansvar p dette omrde - at medlemsstaterne ogs har et srligt ansvar for at tage de skridt , som er ndvendige .
Sagt p en anden mde , de problemer , som den europiske konomi har for jeblikket , er i stor udstrkning konomiske problemer i store medlemslande som Frankrig , Italien og Tyskland .
Her m vi klart understrege , at dette ikke er konjunkturproblemer , men strukturproblemer .
Det afgrende sprgsml for disse lande er : Vil de kunne opbyde krfterne til at gennemfre reformer ?
Disse fremtidsreformer kan ikke best i , at man bare piller lidt ved systemet .
Nej , kernesprgsmlet er , om de vil opbyde krfterne til at foretage et hovedeftersyn p systemerne som sdan i disse lande .
Med " hovedeftersyn p systemerne " mener jeg de omrder , som skaber de strukturelle problemer .
Jeg mener de hje arbejdsomkostninger , de hje skatter , de dyre sundhedssystemer , de ufleksible arbejdsmarkeder , de bremsende fagforeninger og de skyhje pensionsudgifter .
Strukturproblemerne findes p disse omrder , og det er p disse omrder , der skal sttes ind .
Jeg tror , at strukturreformer p de store sociale omrder og p pensionsomrdet ogs vil fjerne budgetrisiciene , som igen har indvirkning p gldssituationen i de forskellige lande .
Det er et helt afgrende punkt , ogs i forbindelse med stabilitets- og vkstpagten .
Vi har brug for et fornuftsbetonet flertal i disse lande , som kan sikre , at stabilitets- og vkstpagten ikke bliver undermineret mere , end den er for jeblikket .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Fru formand , hr . Garca-Margallos betnkning er i overensstemmelse med Lissabon-strategiens tradition .
Det er en afbalanceret betnkning , hvori der i hjere grad end i selve direktiverne sges en balance mellem finansiel og konomisk politik og social og beskftigelsesorienteret politik .
Ligesom andre synes jeg , det er rgerligt , at vi ikke kunne behandle hr . Schmids betnkning om beskftigelsesretningslinjerne i dag , for netop denne integrerede fremgangsmde er meget vigtig .
<P>
Jeg vil isr komme ind p opfordringen i betnkningen til at ivrkstte en handlingsplan vedrrende strukturelle reformer .
Ligesom andre , bl.a. kommissren , er jeg kritisk med hensyn til igen at indfre en ny plan .
Jeg tror , at den analyse , der ligger bag , er korrekt . Hans analyse viser ogs , at grunden til , at der kommer s lidt ud af henstillingerne fra tidligere globale retningslinjer og af dagsordenen fra Lissabon , er , at medlemsstater faktisk ikke gennemfre disse henstillinger , og at Kommissionen ikke rigtig har magt til at gennemtvinge gennemfrelsen .
Jeg deler denne opfattelse .
Meget ofte bruges der mange flotte ord , men dernst sker der ikke mere .
Desuden er de samme regeringschefer , som aftaler dette , i Bruxelles ofte dem , som er tilbageholdende med virkelig at gennemfre den lovgivning , som flger deraf .
<P>
Jeg ville nske , at planen om en taskforce , som blev udformet p det sidste europiske topmde , og som isr sigter mod at gennemfre politik , knyttes til tanken om strukturelle reformer .
Jeg tror , at denne tanke passer udmrket til det , som er denne taskforces opgave under ledelse af Wim Kok , nemlig at gre medlemsstaterne opmrksom p , at det er ndvendigt at gennemfre strategien .
Jeg synes , at netop den manglende konomiske fleksibilitet , som hr . Margallo ogs omtalte , ogs ligger inden for omrdet finansiel-konomisk politik og social- og beskftigelsespolitik .
<P>
Jeg vil nvne et par punkter .
Fleksible arbejdsformer med sikkerhed for arbejdstagere , get arbejdsproduktivitet med bedre arbejdskvalitet , mere fleksible arbejds- og bningstider , men ogs mere indflydelse til arbejdstagere p deres arbejdstid , intensivering af videnpotentialet , men livslang uddannelse for alle og alle aldersgrupper , strre arbejdsmobilitet , men kontinuitet af indtjente rettigheder , og sdan kan jeg fortstte .
Ved alle disse strukturelle reformer er det kunsten at skabe en balance og skabe grundlag for forbedringer i stedet for at opfordre til protest .
<P>
Jeg tror , det er tydeligt , at det er presserende , og at retningen ogs er tydelig , hvis det ses i denne sammenhng , og at det glder om at omstte disse henstillinger p papir i virkelig politik .
Jeg hber , at denne taskforce her kan spille en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Fru formand , kre kolleger , det er et betydningsfuldt sprgsml , vi behandler her til morgen .
Det er derfor med stor fortrydelse , for ikke at sige vrede , at jeg oplever , at Parlamentet er blevet hrt for sent og derfor alt for kort i et sprgsml , som ikke desto mindre er vitalt for vores europiske medborgere .
Det drejer sig om perioden 2003-2005 , som vi allerede er et godt stykke inde i , som det mske fremgr .
<P>
Mit andet klagepunkt , som ogs er en bde klar og alvorlig uenighed , drejer sig om den liberale filosofi bag betnkningen .
Europa-Kommissionens forslag og betnkningen er igen baseret p en retfrdiggrelse af stabilitetspagten , hvilket efterflgende farver nsten alle de forslag , som er stillet .
Det er en bde forldet og negativ tilgang til tingene , som mange af mine kolleger har sagt .
Nr man oplever et betragteligt fald i vksten og en arbejdslshed , som igen er strkt stigende overalt , kan man ikke andet end vre positivt indstillet over for en revidering af stabilitetspagten .
<P>
Hvis vi skal skabe fornyet vkst og nye arbejdspladser , skal vi i Europa have nogle af vores offentlige konomiske manvremuligheder tilbage . De er ndvendige for at ge de offentlige og private investeringer , stimulere forskning og udvikling og tage hensyn til den sociale sektor , der er en positiv faktor og ikke en bremseklods , som de liberale opfatter den .
Der er derfor i de retningslinjer , man har foreslet os , bde en indlysende mangel p politisk ambition og en dramatisk omvltning af de politiske prioriteter , hvilket altid gr beskftigelse til det , jeg vil kalde den konomiske og finansielle sektors samt brsens justeringsvariabel . Hvoraf udspringer en lang rkke af omstruktureringer i virksomhederne , som udelukkende har til forml at ge de finansielle overskud .
<P>
Derfor udtrykker jeg her til morgen min globale uenighed med nden , principperne og tarveligheden i de forslag , vi er blevet stillet .
Vi stemmer sledes naturligvis for de ndringsforslag , som sigter mod at forbedre dem , men vi fortstter med at kmpe for et mere borgervenligt og socialt Europa .
<P>
Og eftersom jeg stadig har et par sekunder tilbage , vil jeg gerne slutte , fru formand , med en sidste bemrkning i form af et sprgsml til dem af vores kolleger , som her til morgen ytrede nogle meget hrde ord om de lnmodtagere , som forsvarer deres pension , for at finde ud af , om de selv er klar til at ofre deres pension som parlamentsmedlemmer .
Tillad mig at sige , fru formand , at jeg ud fra min erfaring tror , at de ikke er s klar til det .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Fru formand , det str i betnkningen , at EU ' s nuvrende vanskelige situation er kendetegnet ved lav vkst , faldende indtjening , tilbagegang i den eksterne eftersprgsel , faldende tillid hos virksomheder og forbrugere og stigende arbejdslshed .
Situationen er virkelig katastrofal , men sprgsmlet er hvorfor .
Jeg er enig med ordfreren i , at der er behov for en ny holdning til den konomiske politik , men hvilken holdning ?
Det synes hverken Kommissionen eller ordfreren at have et godt svar p .
Kan det skyldes , at selve udgangspunktet for analysen ikke svarer til virkeligheden ?
Man skriver , at EU har en drlig konomisk udvikling .
Gennemsnitlig er det bestemt rigtigt , men bag dette gennemsnit gemmer der sig faktisk utrolig mange forskellige virkeligheder i de forskellige EU-lande .
<P>
Vi ved alle , at situationen i Tyskland er meget alvorlig , mens den slet ikke er s alvorlig i de tre EU-lande , som har valgt at st uden for euroomrdet , nemlig Storbritannien , Danmark og Sverige .
I disse lande er inflationen og arbejdslsheden lavere end i euroomrdet og vksten er hjere .
I 2002 var vksten i euroomrdet 0,9 % mod 1,8 % i de tre EU-lande uden for MU ' en .
I Norden er vksten hjest i Danmark , som er det eneste land , der i en separat folkeafstemning har sagt nej til MU ' en .
Samtidig kunne man for nylig lse i det tyske Handelsblatt , at en hovedrsag til den tyske krise er den hjt opskruede eurokurs , som fordyrer den tyske eksport .
I Sverige har vi ikke denne slags problemer , da vi heldigvis stadigvk har vores egen valuta , hvis kurs flyder i forhold til andre valutaer og dermed lbende tilpasser sig den egentlige situation i den svenske konomi .
<P>
Et andet problem for Tyskland er , at man ikke i lavkonjunktur selvstndigt p baggrund af de tyske behov kan afgre , hvor stort et budgetunderskud man midlertidigt kan tillade i overensstemmelse med normale konjunkturpolitiske principper .
Nr man nu tillader et strre budgetunderskud , s den konomiske katastrofe ikke skal blive total , truer EU i stedet med at plgge landet bder .
<P>
Alt dette viser , at forsget p at fre en centralstyret konomisk politik via MU ' en og euroen i 15 forskellige lande er slet fejl .
Dette omtales ikke i betnkningen .
Man fr en fornemmelse af , at MU ' en og euroen er blevet hellige ker , som overhovedet ikke m kritiseres inden for EU .
Nr alle fakta taler for , at man burde tillade EU-landene strre demokratisk selvbestemmelse , vlger ordfreren alligevel dogmatisk at antyde , at medlemslandene skal samordne de konomiske politikker .
<P>
Vi ved nu , at en centralstyret bureaukratisk konomisk politik inden for EU er en katastrofe .
Der findes mange opgaver , som EU med fordel kan bruge tid p , f.eks. at bidrage til fredelig konfliktlsning og forhindre grnseoverskridende miljtrusler .
Eksperimentet med en tvungen , ensartet og ensrettet konomisk politik for alle EU-landene har vist sig at vre slet fejl .
Det hber jeg , at de svenske vlgere vil huske p , nr de den 14. september skal stemme om , hvorvidt Sverige skal bytte kronen ud med euroen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Fru formand , euroens styrke for tiden skulle vre et tegn p , at den europiske konomi har det godt .
Vi ved alle , at det faktisk ikke er tilfldet .
Det ser faktisk ikke for godt ud for os .
Vi har levet over evne i de seneste rtier .
Det er en kendsgerning , at vi ikke lngere har rd til vores social- , pensions- og sundhedssystemer .
Resultatet er , at de , som er villige og i stand til at yde et bidrag , oplever at blive belastet med skatter og afgifter , som de ikke lngere kan betale .
Hvis vi vil lse problemet , m vi aflaste vores bidragydere , det vil ogs sige snke skatterne .
Europa m fordele byrderne mere retfrdigt .
Ud over at snke skatterne m vi ogs skabe beskftigelsesbetingelser , som igen gr det muligt for virksomhederne at skabe arbejdspladser , s det igen kan betale sig at arbejde .
Det skal igen kunne betale sig at arbejde i Europa .
Det er den eneste mde at sikre , at vi kan f effektivt bugt med vores konomiske problemer i fremtiden .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , vi har hrt mange fornemme ml under dagens forhandling .
Vi har hrt om fuld beskftigelse og social sikkerhed , og det er der utvivlsomt bred enighed om i Parlamentet .
Sprgsmlet er bare , hvordan vi opnr det .
<P>
EU er ansvarligt for konkurrence , det indre marked , euroen , for omrder , hvor der er flles ml og et flles behov for handling , og det er efter min mening ogs den rigtige tilgang .
Jeg er dog s inderligt imod planen om at samordne de konomiske politikker p europisk plan i fremtiden .
Jeg ville jo vre glad , hvis de sager , som hrer ind under EU ' s kompetenceomrde , faktisk virkede i praksis , hvilket giver mig anledning til at nvne to punkter .
<P>
Vi har i dag endnu en forhandling om Lissabon-strategien , og jeg overraskes mere og mere fra dag til dag , nr Kommissionen taler om denne strategi og hvder , at den stadigvk forflger dette ml .
Om mange r vil vi mske tale om , at Europa havde en drm .
Vi br for en gangs skyld vre lidt selvkritiske og sprge , hvordan vi dog nogensinde skal n dette ml .
Her vil jeg gerne fokusere p to punkter , og jeg er srlig interesseret i konkret handling .
For det frste forventer jeg for fremtiden af Kommissionen , at den siger konkret , hvor der skal gres hjemmearbejde p nationalt plan .
Den skal med andre ord stte fingeren p de svage punkter , og det skal gres hurtigt .
Det punkt har vret bragt p bane ved adskillige lejligheder .
Det andet punkt , som efter min mening er meget vigtigt , er , at Kommissionen ikke skal undergrave sine egne handlinger for fremtiden .
Vi har kommissr Monti , som er ansvarlig for konkurrence , vi har kommissr Bolkestein , som str for det indre marked , vi har kommissr Liikanen , som er ansvarlig for virksomhederne og siger , hvordan de skal se ud i Europa , vi har kommissr de Palacio , og vi har kommissr Solbes , som regelmssigt fortller os , hvilke strukturreformer der er behov for i Europa og i medlemsstaterne , og det sttter jeg , det kritiserer jeg ikke .
Men dr , hvor jeg kritiserer disse kommissrer , og det , der rgrer mig , er , nr Kommissionen selv kommer med forslag , som strider mod mlstningen fra Lissabon , som strider mod en deregulering af arbejdsmarkedet .
Jeg tnker her f.eks. p direktivet om ansttelsesforhold fr indgelse af aftale og den form , de vil f i fremtiden , og ogs p den forskelsbehandling , der vil ske , hvis en virksomhedsejer - ogs selv om han endnu ikke har indget en ansttelsesaftale - ikke er opmrksom og ender med at blive sagsgt , fordi Kommissionen ogs var s snu at indfre omvendt bevisbyrde her .
Jeg har skrevet til disse kommissrer .
Hr . Solbes , De har svaret p vegne af Kommissionen .
Desvrre var Deres svar ikke konkret nok .
Jeg forventer af Dem i Kommissionen , at De opgiver princippet om , at kommissrerne hndterer deres ressortomrder hver for sig ud fra devisen " jeg passer mit , du passer dit " .
F venligst Kommissionen til at holde op med at producere flere direktiver som dette , som i praksis er i modstrid med de ml , som De selv har fastsat for medlemsstaterne .
<P>
Og dermed kommer jeg til mit andet punkt , nemlig stabilitets- og vkstpagten .
Jeg vil gerne takke Dem for , at De i en fase , hvor der blev udtrykt kritik af dette sprgsml i Kommissionen , holdt fanen hjt og i sidste ende slog til lyd for stabilitets- og vkstpagten .
Men ogs her forventer jeg , at De klart og hurtigt stter fingeren p de svage punkter i fremtiden .
Sidste gang , De mdte op i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , udtalte De Dem relativt uldent om Tyskland .
Jeg spurgte Dem om flgende : " Gr De ud fra , at det , der er planlagt , er tilstrkkeligt ?
Gr De ud fra , at underskudskriteriet ikke bliver overskredet i r ?
Gr De ud fra , at mlet bliver net i 2004 eller 2006 ?
" Vi vidste alle , at det ikke vil vre tilfldet .
Her havde det vret Deres opgave at tale ligeud med det samme og udsende et tydeligt advarselssignal , s ingen bliver overrasket , nr mlet alligevel ikke bliver net .
Der bliver vakt falske forhbninger , og De har et ansvar med henblik p at sikre , at stabilitets- og vkstpagten bliver overholdt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre medlemmer , denne nye diskussion om de generelle retningslinjer for den konomiske politik foregr parallelt med fremlggelsen af retningslinjerne for beskftigelsen og i en situation , hvor man ved , hvordan Kommissionen har defineret prioriteringerne for strategien for det indre marked .
<P>
Man m derfor hbe , at disse initiativer samt de instrumenter og valg , der ligger bag , er bragt i samklang , for de retter sig jo imod konomisk genopretning og vkst , mod fuld beskftigelse og forbedret arbejdskvalitet , mod social samhrighed og integration og mod get konkurrenceevne for medlemsstaternes konomier og for EU ' s samlede konomi .
<P>
Man m derfor sttte ordfrerens ambition - der str i kontrast til Kommissionens defensive forslag - nr han nsker , at de generelle retningslinjer br lgge mere vgt p strukturelle reformer , og nr han gr ind for , at Kommissionen og medlemsstaterne br forpligte sig til en handlingsplan , der skal flge en stram tidsplan frem til 2010 .
<P>
Denne forhandling foregr tilfldigvis f dage efter , at kofin-Rdet har fet oplyst , at Frankrig og Tyskland formelt ikke kan opfylde budgetunderskudskravet .
Det er betegnende , at Kommissionen blot har taget dette til efterretning , men ikke har fundet det pkrvet over for s strke konomier som den franske og tyske at formulere strengere henstillinger .
Hvis det er et signal om , at tiden er inde til , at de europiske institutioner i hjere grad skal tage den konomiske udviklings realiteter inden for EU i betragtning end den ukritiske og undertiden irrationelle opfyldelse af kriterier af tvivlsom videnskabelig vrdi , s er det o.k. Disciplin og en stram finanspolitik er selvflgelige forudstninger , men at afvise at benytte et underskud , der skyldes gode investeringer , og som ledsages af tilbageholdenhed over for udgifter af mindre kvalitet , som et instrument i en anticyklisk politik er komplet vanvittigt .
Europas konomiske stagnation er alvorlig , dyb og langvarig , og det fordrer en aktiv stabiliseringspolitik at overvinde den , men en sdan politik lader sig ikke forene med langsigtet balance i skatter og afgifter .
<P>
Ordfrerens overvejelser om stabilitets- og vkstpagten er derfor relevante .
De offentlige budgetunderskud br vurderes fleksibelt , hvor man m tage hensyn til den enkelte stats samlede gldsniveau , det offentlige investeringsbehov og de krav , som befolkningens ldning stiller .
Opbygning af en budgetreserve i vkstperioder til brug i nedgangstider vil vre en god foranstaltning , ogs fordi nogle af de nuvrende problemer skyldes , at Kommissionen har udvist overdreven tolerance over for visse staters udgifter i perioder , hvor konomien har udviklet sig positivt .
<P>
Endelig kunne det vre nyttigt , at betnkningen indeholdt en henstilling om , at budgetunderskuddene burde bedmmes efter en knap s streng gylden regel .
Kommissionen skulle s have til opgave at angive de for Lissabon-strategien ndvendige investeringer og offentlige udgifter , s der blev sammenhng og harmoni i alle de politikker , instrumenter og mlstninger , som de seneste initiativer inden for den konomiske politik har afstedkommet .
<P>
.
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Fru formand , endnu en gang skal arbejdstagerne betale for flgerne af den krise , der plager den europiske og globale konomi , s man kan styrke den europiske storkapitals konkurrenceevne i striden om kontrollen over rvaremarkederne , og s kapitalen kan fortstte sin uhmmede jagt p strre fortjeneste .
<P>
Det var kofin-Rdet selv , der satte referencepunktet for essensen af de konomiske retningslinjer ved at beslutte , at hovedmlene for de nste tre r er en reform af pensionssystemet for at imdeg udfordringen med befolkningens aldring , opn strre effektivitet og fleksibilitet p arbejdsmarkedet og forbedre konkurrenceevnen ved hjlp af uddannelse , erhvervsuddannelse , forskning og teknologi .
Mens den sociokonomiske situation bliver vrre og vrre , og skvhederne ges , fremmer man igen strukturreformpolitikken for at sikre sig , at kapitalens fortjeneste hele tiden ges . Hermed fordeles arbejdslsheden og uvisheden og usikkerheden bliver generel , mens arbejdstagernes indtgt reduceres .
<P>
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik er retningslinjer , som skal fremme den famse Lissabon-strategi , isr inden for omrder som arbejdsmarkedsrelationer og sociale sikringssystemer .
Hvad angr den frste sjle i de konomiske retningslinjer , styrkelse af konomien , krver man en tro gennemfrelse af stabilitetspagten , mindskelse af arbejdsomkostningerne , bde lndelen og andre dele , sammenkdning af ln og produktivitet , foranstaltninger til udbredelse af deltidsbeskftigelse , midlertidig beskftigelse og tidsbegrnset beskftigelse og fremme af foranstaltninger , der hindrer arbejdstagerne i at forlade produktionen og skal tvinge dem til at forlnge arbejdslivet , samt foranstaltninger til afskaffelse af frtidspensionering .
<P>
For den anden sjles vedkommende , mindskelse af den offentlige gld , krves en drastisk nedskring af de sociale udgifter til arbejdstagernes sundhed og sundhedspleje , hvor mlet er at skre ned p de offentlige pensionsordninger , sundhedsordninger og sociale ordninger , udgifterne til sundhedspleje , sttteprogrammer for arbejdslse osv . , det vil sige alle udgifter af social karakter , fordi de undergraver den finansielle stabilitet , da statsbudgetterne ikke kan bre disse udgifter .
<P>
Hvad den tredje sjle angr , reform af pensionssystemerne og sundhedsordningerne , ogs i den finansielle balances navn , krves en hurtigere omlgning af pensionssystemerne ved at forhje pensionsalderen og nedstte pensionsbelbet , det vil sige en gradvis afskaffelse af statens forpligtelser p socialsikringsomrdet og tilskyndelse til privatisering og kommercialisering af sundheds- og socialsektoren .
Formlet er med andre ord at gennemtvinge storkapitalens liberale linje med ild og svrd .
Det er mildest talt uacceptabelt , at man giver efter for presset fra monopolinteresserne og bliver ved med at holde fast i mislykkede foranstaltninger som disse , der frer arbejdstagerne ud i elendighed og marginalisering , for at styrke storkapitalen i dens hmningslse og ublu jagt p fortjeneste .
Arbejdstagerne gr voldsomt modstand mod denne politik og rejser sig i store tal i alle de lande , der forsger at gennemfre den .
<P>
Vi vil kmpe ved deres side og tilslutte os deres fordmmelse af denne befolkningsfjendtlige politik , som tjener storkapitalens interesser , og vi vil bidrage til deres kamp og sttte samlingen af antimonopolistiske og antiimperialistiske krfter for at afvrge denne politik .
<SPEAKER ID=31 NAME="Solbes Mira">
Fru formand , jeg vil gerne takke alle talerne i denne forhandling .
Desvrre er der ikke tid til at behandle alle de nvnte punkter i detaljer .
Jeg vil dog fremstte nogle bemrkninger , som jeg finder relevante .
<P>
For det frste er jeg taknemmelig for Parlamentets samarbejde .
Jeg kan godt stte mig ind i Parlamentets problemer .
Jeg havde ogs gerne set en flles forhandling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og beskftigelsesretningslinjerne i dag .
Desvrre var en ikke nok .
Jeg ved , at Parlamentet ikke har megen tid til rdighed .
Rdet og Kommissionen er under samme begrnsninger .
Det br erindres , at Kommissionens forslag skal baseres p beslutninger , der blev truffet p Det Europiske Rds forrsmde .
Derfor er det meget vanskeligt at pbegynde denne slags arbejde fr april .
<P>
Dagens forhandling drejer sig grundlggende om , hvorvidt den indgede konomiske politik kan anvendes i den aktuelle situation , eller om vi p grund af situationen skal ndre vores konomiske politik .
Det tyder p , at to begreber er forvekslet i forhandlingen , nemlig den konomiske politik og instrumenterne i den konomiske politik .
Jeg mener , at en undersgelse af brugen af den makrokonomiske politik i lbet af perioden antyder , at den hjlper med at lse krisen .
Pengepolitikken har naturligvis ogs ndret sig .
Finanspolitikken er nu ogs betydelig mere ekspansiv end fr , som en funktion af de grnser , der blev aftalt under stabilitets- og vkstpagten .
Jeg vender tilbage hertil senere .
<P>
Jeg mener dog ikke , at den aktuelle situation skal f os til at bremse strukturreformen .
Strukturreform drejer sig trods alt om at modernisere vores konomier .
<P>
Det er blevet antydet , at stabilitets- og vkstpagten bremser konomien i jeblikket , og at den er et problem .
Jeg mener , at stabilitets- og vkstpagten er fremstillet alt for forenklet og som et usmidigt vrktj uden manvremulighed .
Det er ikke tilfldet .
Der blev truffet en forkert antagelse om , at diskretionre finanspolitikker passer til enhver konomisk situation .
Jeg mener , at den konomiske teori forholder sig anderledes , og fastslr , at sdanne politikker kun passer under meget srlige omstndigheder .
<P>
Jeg mener , at det er vrd at overveje nje , hvad der efter min mening er et afgrende punkt .
Det ser ud til , at de selv samme lande , der har de strste vanskeligheder , netop er dem med de strste underskud .
Man kan overveje , om underskuddet skabte den drlige konomiske situation , eller om det var omvendt .
Jeg tror , at vi bliver ndt til at finde en anden lsning .
Den seneste udvikling i Japan og de interne konsekvenser af foranstaltninger , som den nuvrende regering har truffet i USA , er vrd at overveje .
<P>
Jeg er stadig overbevist om , at stabilitets- og vkstpagten er det bedst tilgngelige instrument .
Den muliggr en passende og fleksibel finanspolitik .
Denne politik skabes automatisk i det omfang , de automatiske stabilisatorer fr mulighed for at fungere .
Impulsive handlinger kontrolleres , og de eventuelt negative konsekvenser forhindres .
<P>
Jeg mener , at visionen for vores fremlagte konomiske politik i visse tilflde var en smule anekdotisk .
Den fokuserede p detaljer og tangerede en karikatur .
Det er bestemt ikke en politik , der primrt er baseret p lnbegrnsninger .
Det kunne ikke vre mere forkert .
Lnninger faststtes altid i forhold til produktiviteten .
Politikken fokuserer heller ikke udelukkende p beskftigelsen .
<P>
Politikken bestr af tre ngleinstrumenter , som jeg omtalte tidligere .
Disse er sunde makrokonomiske politikker , strukturreformer og mellem- og langsigtet konomisk , social og miljmssig bredygtighed .
Vi tnker ikke kun p fleksibilitet p arbejdsmarkedet , heller ikke ved henvisning til de strukturelle beskftigelsespolitikker .
Vi tnker ogs p befolkningsudviklingen , beskftigelsesfrekvensen og naturligvis arbejdsmarkeder , der er tilpasset til den nye situation .
<P>
Det siger sig selv , at retningslinjerne for den konomiske politik ikke er i strid med aftalerne fra Lissabon .
De er snarere et af de mange instrumenter , der gr det muligt for os at gennemfre Lissabon-processen .
<P>
Jeg er overrasket over den store fokus p at udarbejde nye handlingsplaner og nye oversigter over ting , der skal gres .
Jeg er ogs overrasket over de mange henvisninger til behovet for at blive bedre oplyst om den aktuelle situation .
Jeg formoder , at Parlamentet er opmrksom p , at Kommissionens sammenfattende rapport om gennemfrelsen af Lissabon-strategien blev offentliggjort i januar .
Heri findes alle de ndvendige oplysninger om hver medlemsstats fremskridt i forbindelse med gennemfrelse af Lissabon-strategien .
De kan endda finde oversigter og figurer , der viser , hvilke lande der klarede sig bedst eller drligst .
Derudover vil De finde detaljer om , hvilke tre lande der klarede sig bedst eller drligst for hvert ml .
Alle oplysningerne er derfor tilgngelige .
Desuden udarbejdes der hvert r en rapport om gennemfrelse af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som klart angiver de svage omrder .
<P>
Vores strste problem er derfor ikke at forst den aktuelle situation , men at forsge at ndre den .
Dette sorterer under medlemsstaterne i kraft af vores system .
Vores nuvrende system er baseret p gruppepres , som jeg nvnte tidligere .
Dette er tydeligvis et centralt punkt .
<P>
En rkke rede medlemmer nvnte den bne koordinationsmetode .
Den mener jeg kun br anvendes , sfremt traktaten ikke indeholder en srlig metode .
Det er derfor en brugbar metode , som kun skal anvendes sjldent og efter aftale .
<P>
Jeg er ked af , at der ikke er mere tid til fordybelse .
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at takke alle for Deres bidrag til forhandlingen her til morgen .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0153 / 2003 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udnvnelse af Gertrude Tumpel-Gugerell til medlem af direktionen for Den Europiske Centralbank ( 8090 / 2003 - C5-0193 / 2003 - 2003 / 0810 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE)">
- ( ES ) Fru formand , jeg har fet til opgave at forelgge Parlamentet og Rdet udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udnvnelsen af fru Tumpel-Gugerell .
Jeg taler p vegne af udvalgets formand , fru Randzio-Plath .
<P>
Jeg vil gerne indlede med at sige , at afstemningsresultatet om at acceptere udnvnelsen af fru Tumpel-Gugerell var enstemmigt i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Jeg vil ogs gerne sige , at det ikke var tilfldigt .
Det skyldtes , at alle medlemmerne af udvalget var enige om , at kandidaten har den ndvendige erfaring og evne til at udfre den opgave , hun str over for .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige , at udvalget var fuldt tilfreds med de skriftlige og mundtlige svar , som kandidaten har givet .
Vi var isr imponerede over hendes prcise svar p sprgsml om tre kerneomrder .
Jeg taler nu p min gruppes vegne .
Vi bemrkede , at kandidaten er tro mod dogmet om prisstabilitet , som formelt blev proklameret i Maastricht .
Vi bemrkede ogs , at kandidaten tror lige s fast p , at det er op til Den Europiske Centralbank , som handler helt uafhngigt , at garantere dogmet om prisstabilitet uden at nedtone dens pligt til at arbejde for de andre ml , der findes i traktaten .
Desuden var vi glade for at konstatere , at kandidaten er helt indstillet p at samarbejde med Europa-Parlamentet .
Det vil vre til fordel for Den Europiske Centralbank .
Det vil gre dens holdninger klarere og mere kendte .
Det vil ogs fremme Parlamentets image .
Jeg vil gerne minde om , at vi har diskuteret de store konomiske retningslinjer , og at alle talerne understregede Parlamentets vilje og evne til at arbejde loyalt for at styrke en konomi , som i jeblikket er i en drlig forfatning .
Det vil vre til fordel for EU som helhed , og Parlamentet vil bidrage til at bringe banken tttere p borgerne .
Disse vil bedre kunne forst bankens ml , metoder og handlinger .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege i forbindelse med debatten her i formiddag , at Parlamentet er helt indstillet p at samarbejde med Den Europiske Centralbank om dens opgave med at opretholde prisstabiliteten .
Denne stabilitet er en af de strste prstationer i den seneste fase af den europiske konomi , som blev lanceret i Maastricht .
Jeg er sikker p , at formiddagens afstemning vil bekrfte dette .
<P>
Med hensyn til de konomiske retningslinjer vil vi gerne ppege , at det er op til medlemsstaterne at forsge at reducere inflationspresset i de sektorer , hvor det forekommer , isr inden for servicesektoren .
Det er ogs op til medlemsstaterne at skabe rammerne for , at arbejdsmarkedets parter kan indlede en lnpolitik .
Det br vre en politik med kollektive forhandlinger , som holder de nominelle lnninger p niveau med inflationen og ikke giver mulighed for , at de kan stige yderligere .
Det ville ogs holde reallnnen p niveau med produktiviteten .
Vi har alle sammen til opgave at sikre prisstabiliteten , selv om Den Europiske Centralbank specifikt er plagt denne opgave og vil tage fringen .
<P>
I forbindelse med de store konomiske retningslinjer understregede vi ogs behovet for sammenhng og konsistens mellem alle konomiske politikker , hvis vi skal trkke os selv op af den blgedal , vi befinder os i .
Valutapolitik behandles af den uafhngige centralbank .
Budgetpolitik skal ogs vre konsistent i hele EU .
Den ligger fortsat inden for den nationale kompetence , men den er styret og bundet af stabilitets- og vkstpagten .
Den overvges ogs af EU-institutionerne , inklusive Parlamentet .
De faststter stabilitets- og konvergensprogrammer , som vi har afgivet henstillinger om .
Jeg nvnte lnpolitikken .
Den skal ogs vre i overensstemmelse , selv om den hrer under national kompetence .
Alle kortsigtede politiske foranstaltninger , som er ndvendige for at hndtere den konomiske krise , br ogs vre i overensstemmelse med de overordnede linjer .
De m ikke f lov at delgge den konomiske balance .
Den skal til enhver tid vre beskyttet af Den Europiske Centralbank , hvad angr valutasprgsml .
EU ' s institutioner og medlemsstaterne vil sikre , at sammenhngen med stabilitetspagten bevares .
<P>
Jeg kan forestille mig , at hr . Friedrich ogs vil nvne dette , men vi er glade for at konstatere , at kandidaten udnvnes for en otterig periode .
Det skulle vre tid nok til at flge programmet til drs .
Vi er ogs glade for at konstatere , at kandidaten nok ikke vil sge genvalg , s hendes uafhngighed er garanteret .
P vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml anbefaler jeg varmt Rdet at udnvne kandidaten , og jeg nsker hende tillykke .
<SPEAKER ID=36 NAME="Solbes Mira">
- ( ES ) Fru formand , Kommissionen er ikke direkte involveret i udnvnelsen af medlemmer af Den Europiske Centralbanks Direktion .
Jeg vil imidlertid gerne sige , hvor glade vi er for , at fru Tumpel-Gugerell er blevet udnvnt som kandidat til medlemskab af direktionen .
<P>
Vi har lrt fru Tumpel-Gugerell godt at kende i hendes egenskab af vicedirektr for den strigske centralbank og ogs gennem hendes aktive involvering i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Vi mener , at hun er en fremragende kandidat til posten og giver hende vores uforbeholdne sttte .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , De har fet forelagt et enstemmigt beslutningsforslag fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om at udnvne Gertrude Tumpel-Gugerell til medlem af Direktionen for Den Europiske Centralbank og om at sttte denne henstilling .
Hvem er denne kvinde ?
Som vi bemrkede i udvalget - og det er ogs et svar p de kritiske bemrkninger , som flere parlamentsmedlemmer har givet udtryk for - er hun bestemt ikke et medieprodukt .
Hun kandiderer heller ikke for blot at opfylde knskvoteringen .
Hun er bestemt heller ikke en klonet udgave af andre sammenlignelige bankdirektrer .
Gertrude Tumpel-Gugerell er en uafhngig personlighed med sine egne holdninger , principper , erfaring , store resultater og intuition .
Derfor konkluderede vi alle efter hringen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml den 29. april 2003 , at hun fortjener betegnelsen ben , kompetent og dygtig .
<P>
Jeg har seks krav til det nye direktionsmedlem i ECB .
Fru Tumpel-Gugerell , styrk for det frste Den Europiske Centralbanks uafhngighed , og forstrk dens vrn mod populistisk og politisk motiverede indskydelser og tillggelse af skylden , herunder ogs fra politikere !
I den forbindelse br De dog ikke - og det er mit andet punkt - gemme Dem bag ECB-statutten , men intensiver i stedet dialogen om konomiske og monetre sprgsml med politikere , med Parlamentet , med medierne og med Europas borgere .
Forklar for det tredje de konomiske sammenhnge og baggrunde bag beslutningerne mere udfrligt .
De vil dermed bidrage til at forbedre gennemskueligheden og forstelsen af de pengepolitiske afgrelser .
For det fjerde , fru Tumpel-Gugerell , hav ogs modet til at stille krav til og udfordre politikerne - p trods af eller netop p grund af Deres uafhngighed og de mange forskellige opgaver p dagsordenen .
Vi har brug for denne konkurrence p ider , denne intellektuelle rivalisering for at intensivere den konomisk-politiske og pengepolitiske debat .
Fru Tumpel-Gugerell , De spillede for det femte en vigtig rolle i forbindelse med koordineringen af forberedelsen af strigs tiltrdelse af Den konomiske og Monetre Union .
Jeg opfordrer Dem til at stille Deres erfaring til rdighed for de EU-medlemsstater , som ikke er en del af eurozonen .
Det m vre vores ml at gre euroen til en valuta for alle borgere i alle EU ' s medlemsstater og sikre , at den bliver opfattet som et strkt mrke for det mest konkurrencedygtige indre marked i verden .
For det sjette - og det har flere talere vret inde p - beder jeg det nye direktionsmedlem for Den Europiske Centralbank om at hylde princippet om prisstabilitet og holde fast ved det .
Prisstabilitet frer til lave inflationsrater og lave renter og er derfor forudstningen for vkst , beskftigelse og en konomisk politik , der frer til velstand .
<P>
Kandidaten bliver medlem af ECB ' s Direktion i en meget dynamisk og spndende periode .
Der er udvidelsen af EU , som er ensbetydende med , at vi vil have flere medlemsstater uden for eurozonen , end inden for .
Der er de forskellige konomiske cyklusser , konjunktur- og strukturproblemerne inden for EU , som vi netop har diskuteret , den manglende konomiske dynamik , den manglende proaktive tilgang og den manglende tillid til politikken og konomien , den forestende indgelse af Basel II-aftalen og udarbejdelsen af et direktiv samt sprgsmlet om , hvorvidt Europa bliver verdens finanscentrum sammenlignet med andre kontinenter , uden hensyn til den snversynede provinsielle holdning .
<P>
Alt dette krver en meget selvbevidst , objektiv og overbevisende personlighed , som kan tage del i debatten , ikke kun internt i ECB .
Vi er overbevist om , at De er denne person og kan opn det pkrvede prstationsniveau .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sttter Deres kandidatur og nsker Dem held og lykke .
Vi ser frem til det , som utvivlsomt vil blive et meget konstruktivt samarbejde .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Tak , fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gre det s kort som muligt .
Vores hring med fru Tumpel-Gugerell i Udvalget om konomi og Valutasprgsml viste , at hun er en yderst kompetent dame , som helt sikkert er i stand til fortsat at spille en vigtig rolle i Den Europiske Centralbanks Direktion .
Den Socialdemokratiske Gruppe stemmer derfor for fru Tumpel-Gugerell , og vi nsker hende stor succes med hendes yderst vanskelige opgave .
<P>
Tillad mig at komme med en mere generel bemrkning , som intet har at gre med fru Tumpel-Gugerells kandidatur .
Hidtil er alle direktionsmedlemmer i Den Europiske Centralbank udvalgt fra samme inderkreds af centralbankfolk .
De giver derfor indtryk af at vre skret over samme lst og benytter indimellem den samme diskurs . Denne diskurs , som naturligvis meget ofte er rigtig , afspejler ikke altid verdens konomiske virkelighed .
Jeg ved , at mange af parlamentsmedlemmerne i min gruppe , men ogs i andre grupper , gerne ville have nogle direktionsmedlemmer i Den Europiske Centralbank , som stammede fra finansverdenen , virksomhedsverdenen og mske endda den politiske verden .
Vi ville ogs gerne have mange flere kvinder end fru Tumpel-Gugerell .
Jeg udtrykker derfor et nske om , at man ved kommende udskiftninger ger spredningen af ansgere for at sikre en lidt mere afbalanceret reprsentation i denne centrale institution .
<P>
Den Europiske Centralbank har indtil videre gjort et fremragende stykke arbejde .
Den har faktisk vundet stabilitetsvddemlet .
Nr det er sagt , har Centralbanken ikke blot til opgave at opretholde stabiliteten , men ogs at bekmpe deflationen .
Men selv om den har givet sin definition p stabilitetspolitik , har den ingen holdepunkter til at bedmme , hvornr der skal sttes ind over for recessionen .
Jeg ville for mit eget vedkommende hbe , at Den Europiske Centralbank ville fre en langt mere pragmatisk pengepolitik i lighed med den amerikanske Federal Reserve , som ikke blot bekmper inflationen , men ogs recessionen , og som bidrager til andre amerikanske konomiske politikker .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich (PPE-DE).">
Fru formand , lad mig starte med at sige , at Gertrude Tumpel-Gugerell er en fremragende kandidat til denne post .
Det er helt benlyst : Hun har stor karisma , har stor og pviselig viden , og hun har stor erfaring inden for pengepolitik .
Hun opfylder alle kravene for at udfylde sin nye rolle til gavn for vores valutasystem og euroen .
Jeg syntes srligt godt om , at hun , da hun besvarede sprgsmlene fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , glimrede med prgnante , korte og overbevisende svar .
Det er ogs vigtigt , at hun sttter Den Europiske Centralbanks grundlggende politik , med prisstabilitet som et hovedml , og ogs sttter Den Europiske Centralbanks nye sjlestruktur .
<P>
Hr . Goebbels , lad mig sige til Dem , at det str selv i den nye forfatning - i artikel 21 i den nuvrende udgave - at Den Europiske Centralbank skal garantere prisstabilitet som et hovedml .
Selvflgelig bidrager den til gennemfrelsen af EU ' s andre ml .
I den forbindelse har Den Europiske Centralbank ydet et glimrende stykke arbejde hidtil .
Euroen er en stabil valuta indadtil , mens euroens vrdi p de eksterne markeder for jeblikket forblffer nsten hele finansverdenen .
Ydermere yder euroen allerede et vigtigt bidrag til stabiliseringen af valutamarkederne i verden .
Maastricht-traktaten har ogs stet sin prve , da genvalg ikke er muligt , hvorfor Gertrude Tumpel-Gugerell vil blive udnvnt for en periode af otte r .
Det er srligt positivt , at vi fr en kvinde som aflser for det fratrdende kvindelige finske medlem . Det vidner om , at vi bestrber os p at sikre , at kvinder udnvnes til vigtige poster p et ligeberettiget grundlag .
<P>
Jeg bekender mig uforbeholdent til den centrale betydning af Den Europiske Centralbanks ml .
I Tyskland , det strste medlemsland i Den Monetre Union , ville det vre en stor fejl at prve at lse vores akutte problemer med den enkle , men ekstremt farlige strategi , som gr ud p at stifte yderligere gld og hve skatterne .
Jeg kan naturligvis ikke udelukke , at der kan komme et tidspunkt , hvor en yderligere rentenedsttelse , som led i Den Europiske Centralbanks rentepolitik , mindsker forskellen til renteniveauet i USA og tilskynder til erhvervsinvesteringer og erhvervsaktiviteter .
<P>
Da kandidaten - som hr . Goebbels indirekte ppegede - ogs opfylder hovedkravene i henhold til traktaten , nemlig at hun har et anerkendt omdmme og professionel erfaring inden for valuta- og banksprgsml , mener jeg , at vi med god samvittighed kan sttte hendes udnvnelse .
Jeg nsker Gertrude Tumpel-Gugerell held og lykke , s Europa kan udvikle sig til det , som vi har brug for , nemlig verdens mest dynamiske konomiske omrde med jobmuligheder til vores unge .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Fru formand , i henhold til reglerne i EF-traktaten har vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml hrt Gertrude Tumpel-Gugerell , Rdets anbefalede kandidat til Direktionen i Den Europiske Centralbank , som efterflger for Sirkka Hmlinen .
Fru Tumpel-Gugerells curriculum vitae indikerer , at hun er et glimrende valg , nr det glder de centrale krav i EF-traktaten for medlemskab af Direktionen i Den Europiske Centralbank , nemlig personlig integritet og anerkendt position og professionel erfaring inden for valuta- og bankomrdet .
Ud over disse formelle kvalifikationer er der imidlertid tre faktorer , som isr taler for valget af fru Tumpel-Gugerell til dette job .
<P>
For det frste var hendes enorme erfaring og imponerende ekspertise naturlige forudstninger for jobbet .
Men selv fremtrdende mennesker fr ikke succes p deres egne bedrifter , hvis deres baggrund opfattes som mindre favorabel .
Det er sandsynligt , at strigs gode ry som en kompetent medlemsstat , der frer ansvarlig politik under ledelse af den nuvrende regering , har hjulpet med til at trffe valget .
EU ' s medlemsstater forpligtede sig sammen p stabilitets- og vkstpagten , som skal sikre Europas konkurrenceevne og konomiske succes .
Udfordringen er stort set den samme i alle medlemsstaterne . Et delggende ufleksibelt arbejdsmarked , som lader massearbejdslsheden fortstte i EU ' s medlemsstater , og behovet for at skabe balance mellem statens indtgter og udgifter .
En aldrende befolkning vil lgge et uacceptabelt konomisk pres p vores pensioner og sociale velfrdssystemer , medmindre vi implementerer de ndvendige ndringer i tide .
<P>
Den strigske regering har taget de frste vigtige skridt til at sikre landets offentlige pensionssystem .
Jeg nsker den strigske regering held og lykke med dette arbejde , p trods af den store modvilje mod forandringer .
De offentlige pensionssystemers enorme betydning ses af den kendsgerning , at det isr er vores fattigste borgere , som har strst behov for dem for at sikre deres otium .
<P>
For det andet stttede valget af fru Tumpel-Gugerell isr den opfattelse , af EU er et samarbejdsforum mellem medlemsstater af forskellig strrelse .
For at sikre , at EU er lige og fungerer ordentligt , er det afgrende , at eksperter fra de sm medlemsstater ogs kan tage direkte del i beslutningstagningen .
Som finne ved jeg , at valget af fru Tumpel-Gugerell , en striger , var den rigtige beslutning ogs set ud fra dette synspunkt .
<P>
For det tredje var det ikke bestemt p forhnd , at det var en kvinde , der skulle efterflge Sirkka Hmlinen .
Det glder mig , at den kvindelige reprsentation i Den Europiske Centralbanks vigtigste beslutningsorgan fik lov at fortstte , og det tydeligvis uden at g p akkord med hensyn til ekspertise og professionel dygtighed .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , det er ret sikkert , at Parlamentet vil godkende Gertrude Tumpel-Gugerells udnvnelse , og at det vil vre enstemmigt .
Jeg tror , at det er et godt grundlag for ogs at fastlgge nye ml inden for dette ngleomrde af den konomiske politik i fremtiden .
Vi hrte under hringen , at hun vil arbejde p at udvikle nye strukturer for Europas fremtid .
Jeg mdte hende personligt under forhandlingerne om Basel II , og ogs her forstod hun p meget kompetent vis at forsikre os om , at dette emne bliver taget serist , og at Den Europiske Centralbank bestemt ogs forbereder analyser af dette emne .
Jeg tror , at Basel II , navnlig med hensyn til sm og mellemstore virksomheders kreditvrdighed og den sikkerhed , de skal stille , og indfrelsen af Basel II skal vre velforberedt , og her vil Den Europiske Centralbank spille en vigtig rolle .
<P>
Derfor er det ogs vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter p dette omrde , s de pkrvede forberedelser kan blive truffet i enighed , da likviditet naturligvis er meget vigtig for virksomhederne .
Der skal jo udbetales lnninger i slutningen af mneden , og i mange tilflde skal der trffes ordninger med bankerne , som kun kan garanteres , hvis der bliver stillet tilstrkkelig sikkerhed .
Derfor nsker vi ogs bedste praksis og benchmarking inden for skattepolitik , s det i fremtiden er muligt at stille tilstrkkelig risikovillig kapital og egenkapital til rdighed for virksomhederne .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Rbig .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Nste punkt p dagsordenen , afstemningen , begynder om et jeblik .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p nogle bestemmelser i vores forretningsorden , som vi kommer til at lade hnt om inden for de nste par minutter .
Det drejer sig om artiklerne 1 , 2 og 3 i kapitel 2 i de bestemmelser , som har vret gldende siden 1. juli 1998 , om afholdelse af mder parallelt med plenarforsamlingerne i Europa-Parlamentet .
<P>
Grundprincippet er , at Europa-Parlamentet ikke planlgger nogen mder for sine medlemmer , nr der afholdes plenarmder . De f undtagelser nvnes i artikel 3 , og der gres ingen undtagelser for vores afgrende mder , nemlig afstemningerne .
Men jeg gr opmrksom p , at en lang rkke kolleger , som sidder i konventet , nemlig i princippet 32 - 16 medlemmer og 16 suppleanter - for de flestes vedkommende har mttet forlade vores mdesal for at deltage i konventets vigtige arbejde , som pbegyndes i eftermiddag i Parlamentets lokaler , men i Bruxelles .
<P>
For at kollegerne kunne udfre deres arbejde i konventet , men ogs som lovgivere , havde det vret tilstrkkeligt for en gangs skyld at erlgge arbejdet i konventet , som Europa-Parlamentet har den re at huse - og det er en fremragende ting - til vores Strasbourg-bygninger .
P grund af absurde lokalpatriotiske stridigheder kommer vi til at konstatere urigtigheder i morgenens afstemningsresultater , for alle de afstemninger , som bliver vedtaget med en stemmeforskel p mindre end eller lig med 32 , kan mistnkes for at give et forkert resultat .
Jeg vil overlade til Dem at dmme om de eventuelle juridiske og politiske konsekvenser .
<P>
Som afslutning gr jeg ligeledes opmrksom p , at samme beklagelige situation vil gentage sig p vores plenarmde den 5. juni , hvis vi ikke trffer nogle forholdsregler .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Hr .
Onesta , efter min mening vil det vre rigtigt at sende teksten til Deres indlg til konventets formand , hr . Giscard d ' Estaing .
<P>
Hvad anden del af Deres indlg angr , deler jeg personligt ikke Deres opfattelse af , at den afstemning , vi nu skal holde , er ukorrekt .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Der er et problem med hensyn til hr . Schmitts betnkning for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 111 , stk . 2 , foreslr jeg , at vi behandler den uden forhandling og stemmer om den senere .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , det er der overhovedet ingen grund til .
Der var afsat tid i eftermiddag .
Betnkningen skulle behandles i eftermiddag , og talerne er blevet registreret .
Jeg kan ikke se nogen som helst saglig grund til at udskyde den .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Hr . Schmitt nsker at f ordet for at give en begrundelse .
<SPEAKER ID=50 NAME="Schmitt (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr .
Posselt , efter aftale med skyggeordfreren , hr . Schmid fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , fandt vi det mere hensigtsmssigt at foretage afstemning i dag til middag , nr de fleste parlamentsmedlemmer er til stede .
Sagen blev diskuteret udfrligt i udvalget , og der hersker stort set enighed om betnkningen .
Der er ikke stillet yderligere ndringsforslag , og derfor fandt jeg det hensigtsmssigt og vil anmode plenarforsamlingen om at give sin tilslutning til , at afstemningen foretages i dag til middag , nr alle parlamentsmedlemmerne stadigvk er til stede .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Parlamentet vil nu tage stilling til dette sprgsml .
<P>
( Parlamentet vedtog udsttelse af afstemningen )
<P>
Forhandlingen om posttjenester begynder kl . 15.00 .
<P>
Betnkning ( A5-0066 / 2003 ) af Ferrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om kapacitetsopbygning i udviklingslandene ( 2002 / 2157 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
<P>
Henstilling ( A5-0153 / 2003 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om udnvnelse af Gertrude Tumpel-Gugerell til medlem af direktionen for Den Europiske Centralbank ( 8090 / 2003 - C5-0193 / 2003 - 2003 / 0810 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0073 / 2003 ) af Schmitt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge ( KOM ( 2002 ) 328 - C5-0291 / 2002 - 2002 / 0132 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at det danner en farlig prcedens .
Vi kan p forhnd anmode om , at betnkningen behandles uden forhandling , hvis der hersker enighed om den , men der var planlagt en forhandling om betnkningen , og derfor br der ogs vre en forhandling .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden.">
Parlamentet har allerede taget stilling til dette sprgsml , hr .
Posselt . Jeg tror ikke , at Parlamentets beslutning er et farligt prcedenstilflde , men en helt almindelig beslutning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komme hr . Posselt til undstning .
Der har vret andre prcedenser , farlige prcedenser , som blev vedtaget af plenarforsamlingen .
Den kendsgerning alene , at plenarforsamlingen har vedtaget noget , er ikke ensbetydende med , at det ikke er en farlig prcedens .
<SPEAKER ID=56 NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , da jeg er rettighedsindehaver i denne sektor , deltager jeg ikke i afstemningen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har blot to bemrkninger .
Frst og fremmest er den tyske oversttelse af betragtning A ikke korrekt , s her bedes den engelske version anvendt .
Et andet punkt er som flger : I vores krav til Kommissionen har der indsneget sig en fejl under punkt 2 .
De bedes slette flgende ord , da de juridisk set ikke giver mening : Efter ordet " WIPO-traktat " skal flgende fire ord slettes " om fremfrelser og fonogrammer ( WPPT ) " .
Det er forkert .
" WIPO-traktat " skal blive stende , og de flgende fire ord plus parentesen skal slettes .
<SPEAKER ID=59 NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE)">
- ( ES ) Hr. formand , det betyder , at den engelske stning " that do not reduce " erstattes af stningen " in order that they do not reduce " .
Det er det hele .
<SPEAKER ID=61 NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE)">
- ( ES ) Det betyder , at tillgsordet " High " , som beskriver navneordet " representative " erstattes af tillgsordet " Single " .
Frasen ville s lyde : " Single representative " og ikke " High representative " .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Jeg har fra Formandskonferencen modtaget listen over de observatrer , der er udpeget til Parlamentets udvalg .
<P>
Listen over de udpegede observatrer bliver medtaget i protokollen fra mdet i dag .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.40 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den Europiske Centralbank ( ECB ) , symbolet p den pengepolitiske ortodoksi , som vi har vret vidne til i Europa , er en af de mindst demokratiske institutioner , ikke kun fordi dens politik er uden for demokratisk kontrol , men ogs fordi det er den eneste fllesskabsinstitution , hvor ikke alle medlemsstaterne er reprsenteret i Direktionen .
De seneste ndringer i beslutningsproceduren har med indfrelsen af et rotationssystem frataget medlemmer af ECB ' s Styrelsesrd permanent stemmeret , hvilket har fjernet endnu flere lande , som f.eks. Portugal , fra de pengepolitiske beslutninger , hvilket vi er imod .
Det man derfor kunne forvente , nr der udnvnes et nyt medlem af Direktionen , i dette tilflde Gertrude Tumpel-Gurerell fra strig , er , at det skulle fre til ndringer af den nuvrende situation .
Hvis vi imidlertid betragter hendes svar p Parlamentets sprgeskema , ser man , at hun betingelseslst sttter den herskende penge- og budgetpolitiske ortodoksi .
Hun mener eksempelvis , at det bedste , som hun kan gre for konomien , er at gennemfre stabilitetspagten , og hun fastholder , at ECB skal lgge vgt p prisstabilitet .
Det betyder , at alt vil g videre p samme mde .
<SPEAKER ID=67 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Hvidvaskning af penge er et stort problem , da det er en mde for kriminelle grupper og terrorister at finansiere deres aktiviteter p .
<P>
Vi fra Det Moderate Samlingsparti har i dag stemt imod Schmitts betnkning , da vi mener , at den angivne juridiske rsag er mangelfuld .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Schmitt-betnkningen foregiver , at den indfrer en styrket kontrol med likvide pengeoverfrsler , som belber sig til 15.000 euro eller derover , hvilket er den gldende sats i de europiske pengeinstitutter .
<P>
Et krav om strre gennemsigtighed med hensyn til pengenes oprindelse , som ordfreren foreslr , ndrer ikke noget ved sagen , hvilket ordfreren til dels vedkender sig .
Faktisk forhindrer det ikke hvidvaskning af store summer , s lnge de ikke nr op p dette belb .
Der er heller intet , der forhindrer en rkke overfrsler af mindre belb , hvilket er almindelig praksis blandt hvidvaskere jorden over .
<P>
Det er det samme som at sige , at Parlamentet ikke rigtigt har lyst til serist at bekmpe hvidvaskning af penge .
For hvis det havde , ville det foresl at hve erhvervs- og bankhemmeligheden .
<P>
Men eftersom flertallet i Parlamentet forsger at beskytte den fredhellige private ejendom og derfor at fastholde erhvervs- og bankhemmeligheden , skaber dette valg en situation , som giver frit lb for svel illegale handler som for en praksis , der har rod i korruption .
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE)">
Vi er i stigende grad bekymrede over hvidvaskning af penge , som er en kilde til finansiering af international kriminalitet og terrorisme .
Vi ved , at der foregr grnseoverskridende overflytninger af kontantbelb , fordi det ikke er muligt at overvge dem langs hele EU ' s ydre grnse .
<P>
Direktivet om hvidvaskning af penge indfrer kontrol med overflytninger af likvide midler svarende til 15.000 euro eller derover udfrt gennem det finansielle system , men ikke med overflytninger af kontanter .
Det m suppleres med andre foranstaltninger , der indfrer kontrol med overflytninger af kontanter over Fllesskabets ydre grnse , og som faststter flles regler , lukker huller og sger at finde en balance mellem de behov , som denne kontrol indebrer , og behovet for at beskytte det indre marked og kapitalens frie bevgelighed .
<P>
En fllesskabsbaseret tilgang er ndvendig , men den br i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet respektere medlemsstaternes frihed til at vlge passende procedurer .
Mlstninger og bestemmelser faststtes p fllesskabsplan , men medlemsstaterne afgr , hvorledes de skal implementeres .
<SPEAKER ID=70 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Mangel p mekanismer til kontrol af kapitalens uhmmede bevgelser , indfrelse af instrumenter til omgelse af forsigtighedsreglerne og betydelige pengesummer i skatteparadiser indgr i misbrugen af det finansielle system og letter hvidvaskningen af penge fra kriminel aktivitet , isr handel med narkotika , vben og mennesker , og understreger , hvor stor en rolle den organiserede kriminalitet spiller i den moderne kapitalisme .
<P>
Verdensbanken anslog i 1995 , at hvidvaskning af penge omfattede belb svarende til mellem 300 og 500 milliarder dollars , idet den ikke medregnede anslede skatteunddragelser .
IMF foreslog for nylig en vrdi p mellem 2 % og 5 % af verdens BNP , det vil sige mellem 600 milliarder og 1500 milliarder dollars .
Bekmpelse af hvidvaskning forudstter frst og fremmest politisk vilje til at kontrollere og effektivt beskatte internationale kapitalbevgelser .
Dette forslag er trods dets begrnsninger et skridt i den rigtige retning , da det fremmer ensartede toldprocedurer med henblik p ikke blot at udbygge overvgningen af grnseoverskridende overflytninger af likvide midler via det finansielle system , men ogs kontrol med overflytninger af likvide midler svarende til 15.000 euro eller derover , hvilket vi sttter .
<SPEAKER ID=71 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
De britiske konservative har get forrest i bekmpelsen af international kriminalitet , herunder tidligere initiativer mod hvidvaskning af penge .
Vi mener dog , at disse foranstaltninger er for vidtgende og indskrnkende over for friheden til at overfre mindre pengebelb og vrdipapirer p tvrs af de europiske grnser .
Forslagets negative virkning p lovlige overfrsler i denne forbindelse opvejer forslagets fordele ved bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Derfor vil de britiske Konservative undlade at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Andreasen, Busk, Jensen, Riis-Jrgensen og Srensen (ELDR)">
Venstre kan sttte mange af de foreslede foranstaltninger i direktivet , men kan ikke sttte , at mlk og kd fra vaccinerede dyr kan afsttes inden for fllesmarkedet med den nuvrende teknologiske formen , og samtidig mener vi , at forbrugerne har krav p at kunne fravlge vaccineret kd .
ndringen fra den hidtidige ikke-vaccinationspolitik til at muliggre ndvaccinering krver samtidig en styrkelse af den internationale aftale , som sikrer fuld anvendelse af regionaliseringsprincippet , sledes at eksport fra ikke MKS-ramte EU-lande kan fortstte .
<SPEAKER ID=74 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
P landbrugsomrdet blev 2001 kendetegnet ved det pludselige og omfattende udbrud af mund- og klovsyge i EU , isr i Storbritannien .
Vi husker de brndende ligbl og massenedslagtningen af dyr , der ud over flgerne for milj , konomi og folkesundhed medfrte social uro af betydeligt omfang i de berrte lande .
To ting str klart , nemlig at sundhedspolitikken ikke m styres af kommercielle hensyn , og at en bekmpelsesstrategi , der kun bestr i prventiv nedslagtning , men som ikke tager hensyn til videnskabens nye resultater , er etisk uacceptabel .
<P>
Dette udbrud viser sammen med de andre fdevare- og sundhedskriser , der har hrget EU ( BSE , dioxiner , slam , nitrofuraner osv . ) den nuvrende landbrugsudviklingsmodels bankerot og flgerne af en flles landbrugspolitik baseret p eksport , prissnkning og markedsliberalisering .
Transport af levende dyr , lukning af lokale slagterier , manglende kontrol ved grnserne og manglende lokalisering af produktionen er blot nogle af problemerne .
<P>
Derfor vores globale sttte , der fremhver vores budgetforslag om at oprette en landbrugskatastrofefond , som ordfreren til dels anerkender behovet for , nr han foreslr , at der skal oprettes en EU-dyresundhedsfond .
<SPEAKER ID=75 NAME="Mathieu (EDD)">
Mund- og klovsygeepidemien er overstet , men vi m ikke glemme , at de berrte brancher svel som en rkke andre aktiviteter p landbrugsomrdet har betalt en hj pris og stadig str over for konsekvenserne af denne krise . For forbrugerne tvivler , og de tabte udenlandske markedsandele er ikke blevet genvundet , hvilket har medfrt et fald i priserne p de indenlandske markeder .
<P>
Krisen har understreget betydningen af en nrhedspolitik , bde for at integrere de vre og de nedre sektorer og for p lokalt niveau at yde effektive offentlige tjenester .
<P>
P trods af forbehold p et par omrder sttter vi betnkningen , fordi den anbefaler brug af vaccine , sttte til forskningen i metoder til bekmpelse af sygdommen og i effektive markrvacciner , gede sundhedskontroller og kontroller ved grnseovergangene og tilpasning af programmer til bekmpelse af sygdommen for at bevare de genetiske ressourcer .
Dyrelivet , vildtbestanden og alle sjldne arter , skal vre genstand for specifikke tiltag .
Det ville vre utilladeligt at genoptage en s massiv nedslagtning af dyr .
Men foranstaltningerne til forebyggelse og bekmpelse bliver ikke fuldt ud effektive uden en klar kompensationspolitik og en bedre forbrugerinformation .
<SPEAKER ID=76 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Det nye forslag til direktiv afviger vsentligt fra den opfattelse , der har hersket indtil nu , af hndteringen af mund- og klovsyge og gr i en mere positiv retning .
<P>
Den vsentligste forskel bestr i , at man tillader brug af vaccination som en grundlggende foranstaltning til behandling af mund- og klovsyge , mens foranstaltninger som isolation , forbud mod flytning og nedslagtning , som tidligere har vret de eneste tilladte foranstaltninger , nu betragtes som supplerende foranstaltninger .
Desuden indfres marginalisering af de lande , hvor sygdommen optrder , og der krves endnu mere dyrlgekontrol og mere personale med den ndvendige fleksibilitet .
<P>
Vi er dog imod den bestemmelse , som giver Europa-Kommissionen mulighed for selv at trffe beslutning om vaccinationer eller forelgge sprgsmlet for et fllesskabsorgan , som trffer beslutning , ogs uden den pgldende medlemsstats samtykke .
Medlemsstaterne og de relevante nationale instanser er de eneste myndigheder , som er kompetente til at vurdere problemet og gennemfre foranstaltninger til at bekmpe det .
<SPEAKER ID=78 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Rumforskning og -teknologi har givet menneskeheden meget , bde i form af ny viden og avanceret teknologi , men ogs ting , som anvendes i hverdagen ( telekommunikation , jordovervgning og overvgning af atmosfren , navigation ) .
<P>
De europiske lande har leveret et vigtigt bidrag til denne udvikling : til affyringssystemer , til forskning og til andre applikationer .
Imidlertid trues den videre udvikling af den kendsgerning , at det er den kommercielle udnyttelse af rumtjenester og -applikationer , der er drivkraften .
Nr den skal fungere under det frie markeds og liberalismens vilkr og regler , risikerer den europiske luft- og rumfartsindustri at skrumpe ind p grund af konkurrencen fra hovedsagelig amerikanske virksomheder .
<P>
Der er mange forudsigelser om udviklingen af militre rumapplikationer inden for rammerne af EU ' s flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
Men EU nvner ogs ofte rumindustriens behov for at retfrdiggre den militre udnyttelse af rummet .
<P>
KKE er kategorisk modstander af disse perspektiver , som vil fre til yderligere militarisering af rummet med EU i spidsen .
Vi gr ind for en udelukkende fredelig udnyttelse af rummet og for offentlig finansiering af de pgldende aktiviteter .
Yderligere udvikling kan ikke finde sted inden for markedets rammer , og incitamentet br ikke vre virksomheders fortjeneste , men udvikling af aktiviteter til gavn for hele menneskeheden .
<SPEAKER ID=79 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Rummet udgr en enestende platform , hvorfra man kan gennemfre observationer og eksperimenter af stor betydning for kendskabet til naturen , for fremme af befolkningernes velfrd og for beskyttelsen af vores bl planet .
Forskning og teknologiudvikling m ikke foreg p konkurrencens og markedets betingelser .
Offentlige investeringer og den offentlige sektor er afgrende for , at opdagelser og fremskridt har den flles velfrd som ml , og at de kommer alle til gode .
<P>
Aktiviteterne i forbindelse med rummet m kun tjene fredelige forml , hvorfor vi bekrfter vores modstand mod militariseringen af rummet ( isr inden for FUSP og ESFP ) , idet vi gr ind for , at udnyttelsen sker p grundlag af ikkespredning af vben og afkald p vbenkaplb .
Vi sttter udviklingen af en rumpolitik , der er baseret p samarbejde og p samordnet indsats fra forskellige , navnlig europiske lande , hvorfor vi mener , at Det Europiske Rumfartsagentur br bevare sin uafhngige status og ikke blive en institution under EU .
Tilsvarende finder vi , at de offentlige investeringer p dette omrde br ges .
<SPEAKER ID=81 NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE)">
Jeg ville blot forklare , hvorfor jeg har undladt at stemme om forslaget til beslutning om ransagning af den tyrkiske menneskerettighedsassociations hovedsde .
<P>
Det er sandt , at Tyrkiet sjofler menneskerettighederne under pskud af at bekmpe terror , og det drejer sig , som De ved , om det kurdiske sprgsml .
Jeg er en ven af kurderne , og jeg mener , at denne ransagning er en skandale .
<P>
Men hvorfor har jeg s undladt at stemme ?
Jeg har undladt at stemme , fordi vi br feje for egen dr .
I terrorbekmpelsens navn sker der i dag akkurat det samme i Spanien og i Baskerlandet , og Europa-Parlamentet lukker jnene .
Vi har ikke vret i stand til at planlgge en eneste forhandling om forbuddet mod den eneste baskiske avis , Egunkaria .
Avisen er blevet forbudt , og dens journalister er blevet fngslet af en dommer under pskud af at samarbejde med ETA , men det er et helt igennem falsk pskud .
Egunkaria er en nyhedsavis .
<P>
S lad os feje for egen dr frst .
Det er grunden til , at jeg har undladt at stemme .
<SPEAKER ID=82 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er med overordentlig bekymring , at vi flger situationen i Tyrkiet , hvor befolkningen kmper for at f demokrati .
Vi fordmmer uacceptable forhold som f.eks. de seneste forbud mod visse politiske grupperingers aktivitet , de utallige fngslede , der er anklaget for at kmpe for demokrati og for afslutning p militrets diktatur i Tyrkiet , undertrykkelsen af demonstrationer , de konstante intimideringer , trusler og forflgelser , som progressive aktivister og organisationer udsttes for , som f.eks. den seneste undertrykkelsesaktion mod den tyrkiske menneskerettighedsassociation .
Endnu en gang udtrykker vi vores solidaritet med det tyrkiske folk , og vi vil , isr inden for rammerne af GUE / NGL-Gruppens aktiviteter , fortsat gre , hvad vi kan , for at ge sttteaktionerne til fordel for de progressive krfter i Tyrkiet .
<P>
Vi gentager kravet om omgende lsladelse af Leyla Zana og tre andre tidligere kurdiske parlamentsmedlemmer , som igen er kommet for retten i Ankara i en proces , der begyndte den 28. marts i r , efter en afgrelse fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Det skal bemrkes , at vores gruppe har fulgt denne proces lige fra dens begyndelse , og at Europa-Parlamentet senere har besluttet ogs at gre det .
<SPEAKER ID=84 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Jeg har ngtet at stemme for det flles forslag til beslutning , som er et resultat af dunkle forhandlinger mellem grupperne .
Vi kan ikke behandle relationerne mellem Rusland og EU uden at nvne situationen i Kaukasus .
Har vi brug for ad hoc-udvalgets resultater for at fordmme overgrebene i Tjetjenien ?
Har Tacis-programmet om demokrati stadig en betydning , nr de russiske myndigheder i Tjetjenien har organiseret en udemokratisk folkeafstemning ( med 90 % jastemmer ) ?
Det var ikke en pluralistisk valgkampagne , eftersom nejet af de fderale tropper blev betragtet som sttte til terroristerne .
Valghandlingerne var ramt af utallige brud p de demokratiske regler .
Flere tusinde russiske soldater stemte ved valget , og der blev lagt pres p indbyggerne og flygtningene for at tvinge dem til at stemme ja .
<P>
Vi burde stille betingelser for det politiske samarbejde med Rusland om , at der skal vre vbenhvile , den russiske hr skal stoppe sin blodige undertrykkelse , og der skal vre en forhandlingsproces , som har til forml at standse de militre operationer og sge en politisk lsning .
Endelig burde Europa-Parlamentet st fuldstndigt fast , hvad angr de tjetjenske flygtninges skbne i Ingusjetien .
De bliver truet med tvangstilbagesendelse til Tjetjenien , hvilket er i uoverensstemmelse med de rettigheder , som er fastlagt i Genve-konventionerne om krigsflygtninge .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Selv om Kyoto-protokollen er blevet til virkelighed i EU , sdan som det fremgr af direktivet om emissionshandel , mangler den at blive ratificeret af Rusland , for at den faktisk kan trde i kraft .
Desvrre har Rusland , til forskel fra mere end 100 andre stater , endnu ikke opfyldt sit lfte om at ratificere protokollen .
De negative flger af , at Kyoto-protokollen endnu ikke er trdt i kraft , er ikke blot indlysende , hvad angr muligheden for at begrnse klimandringerne i verden , men ogs med hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne .
Omkostningerne ved Kyoto vil blive mindre jo flere stater , der deltager .
Kulstofkonomien m blive til virkelighed p verdensplan og ikke kun i Europa .
Jeg hber derfor , at EU , der formede at redde Kyoto-protokollen fra den nsten visse dd i Bonn og Marrakesh , ogs vil kunne give hjeste prioritet til at overbevise Rusland om at ratificere Kyoto-protokollen .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. van den Berg har udarbejdet en fornuftig og kompetent betnkning om Kommissionens forslag om almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekmpelsen i udviklingslandene .
<P>
Jeg kunne kun stemme for betnkningen , s vi srger for uddannelse i udviklingslandene og bekmper fattigdommen i disse lande .
Jeg vil gre formanden og parlamentsmedlemmerne - der som altid mder talrigt frem , nr jeg afgiver stemmeforklaring - opmrksomme p , at der er fattige lande med nogle f rige indbyggere og rige lande med nogle f fattige indbyggere .
Jeg ville gerne have , at EU navnlig henvendte sig til de fattige indbyggere i de fattige lande og til de fattige indbyggere i de rige lande , for de har alle sammen ret til at blive hjulpet , og jeg ville navnlig gerne have , at EU kontrollerede , hvad der bliver af de penge , de modtager .
Men jeg vil isr gerne understrege , at sammenslutningerne af pensionerede undervisere i hele Europa er villige til at give deres eget uegennyttige og gratis bidrag ved at uddanne og undervise alle de mennesker i udviklingslandene , der nsker at lre noget for at ge deres landes rigdom , i det , som de selv har lrt i lbet af deres arbejdsliv .
<SPEAKER ID=88 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Ingen kan vre i tvivl om , hvor meget uddannelse betyder for indsatsen for at mindske fattigdom .
Problemet er , hvordan man sikrer adgang til uddannelse for flere hundrede millioner brn , og hvordan uddannelse kan tjene udviklingen .
<P>
Selv om Kommissionens meddelelse og betnkningen fra Udviklingsudvalget har nogle positive kommentarer og forslag , er de alligevel ikke andet end tomme ord .
Og selv om bistanden sttes op , som det foresls , er det ikke andet end hndrer , en filantropisk gestus , set i forhold til de reelle behov i udviklingslandene .
<P>
Den grsrodsbevgelse , der har rejst sig mod globaliseringen og fattigdommen , har betydet , at situationen i udviklingslandene ofte tages op til drftelse .
EU vil gerne vise , at man lytter til protesterne og interesserer sig for fattigdomsbekmpelse , s det kan forbedre sit image blandt befolkningerne og sl en streg over gamle og nye forbrydelser .
Man drfter imidlertid ikke , hvem der er ansvarlig , og der nvnes ikke et ord om flgerne af mange rs koloniherredmme eller om den fortsatte udplyndring af naturrigdomme og mennesker .
Forsget p - via WTO - at gennemtvinge vilkr , som begunstiger storkapitalen , er uformindsket .
Man taler slet ikke om udlandsglden .
<P>
KKE tror ikke p EU ' s filantropi .
Det er befolkningernes egen kamp , der vil bringe dem ud af fattigdommen og give dem udvikling .
<SPEAKER ID=89 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Van den Berg-betnkningen og i vrigt ogs Ferrer-betnkningen foregiver , at EU ' s bistand ville vre i stand til intet mindre end at reducere fattigdommen i de skaldte udviklingslande .
Alle ved imidlertid , at EU ' s svel som selv de rigeste staters og de internationale institutioners bistand kun er en drbe i det elendighedens hav , som oversvmmer disse lande .
Det har ordfreren selv erkendt .
Men det forhindrer ham ikke i at rette sine konformistiske bemrkninger om uddannelsens dyder mod os .
<P>
I virkeligheden er denne famse bistand kun en uendelig lille del af det belb , de store kapitalistiske koncerner i Europa og andre steder har plyndret tredjelandene for .
Ordfreren nvner i vrigt nogle af de delggende virkninger som f.eks. globale konomiske uligheder , gldsbyrden og nedskringer i de offentlige udgifter .
Men han gr ikke engang mine til at ville stte en stopper for det . Det betyder , at disse lande , hvad EU angr , er dmt til at forblive under de store trusters konomiske diktatur .
Hvis vi har undladt at stemme i stedet for at stemme imod , er det udelukkende for ikke at modstte os den smule bistand , som er planlagt , hvor grinagtigt lille den end er .
<SPEAKER ID=90 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
EU havde en ledende rolle p topmdet i Johannesburg .
Dette lederskabs trovrdighed afhnger imidlertid af , i hvilket omfang og hvor hurtigt forpligtelserne fra Johannesburg bliver indfriet med hensyn til at udrydde den ekstreme fattigdom , fremme adgangen til drikkevand og kloakering , ndre forbrugs- og produktionsmnstrene , vende tabet i biodiversitetet og finansiere udviklingen .
Hvis vi nsker at vre trovrdige partnere i udviklingslandenes jne , og hvis vi nsker at mindske den chokerende klft i levevilkrene p de to hemisfrer , m der dog ogs sttes ind med almen og faglig uddannelse , lettelse af de fattigste landes gld og finansiering , fjernelse af handelsbarrierer og fortlbende afskaffelse af sttten til vores landbrug , fiskeri og energi .
Her kan EU g frst i gang og vise et eksempel i reformen af den flles landbrugspolitik , men vi br ikke undlade at presse USA til at gre det samme med sin landbrugssttte .
<SPEAKER ID=92 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Dette initiativ fra Europa-Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport er relevant og fortjener vores sttte .
Der er i vrigt svrt at forst , at WIPO-traktaterne og -konventionerne indeholder en lang rkke rettigheder og beskyttelsesbestemmelser for komponister , musikere og producenter og sgar for radiostationer , men ikke gr det samme for de audiovisuelle kunstnere , som ikke har nogen internationale rettigheder undtagen en enhedsafgift for deres arbejde .
Denne manglende beskyttelse i udlandet skyldes manglende international harmonisering af de internationale rettigheder , og det m beklages , at WIPO ' s konference i december 2000 sluttede uden nogen endelig aftale p dette omrde .
Vi er derfor ikke blot enige i Europa-Parlamentets beslutning om , at Kommissionen br opfordres til at informere Parlamentet om , hvor langt WIPO-forhandlingerne om audiovisuelle kunstnere er net , med henblik p det uformelle mde i juni 2003 , men ogs om , at Kommissionen br " trffe foranstaltninger til at n frem til vedtagelse af en effektiv WIPO-traktat , der sikrer audiovisuelle kunstneres rettigheder " og i almindelighed tilskynde til beskyttelse af kunstnernes rettigheder .
<SPEAKER ID=94 NAME="Berthu (NI)">
Garcia-Margallo-betnkningen ville sende EU i en farlig retning , som resumeres som flger i begrundelsen : " hovedrsagen til den manglende opfyldelse af de tidligere retningslinjer for den konomiske politik og de forsinkede resultater af Lissabon-strategien skyldes medlemsstaternes ufyldestgrende gennemfrelse heraf og det forhold , at Kommissionen ikke har befjelser til at krve retningslinjerne gennemfrt " .
Sledes ville lsningen for ordfreren vre at give flere tvangsbefjelser til Kommissionen for at forpligte medlemsstaterne til at gennemfre reformer ved magt og i den retning , den nsker , det vil sige samordning og generel bning .
<P>
Det ville vre en fejl .
Kommissionen rder i vrigt p et bestemt omrde , nemlig gennemfrelsen af stabilitetspagten , over meget omfattende tvangsbefjelser , eftersom de ligefrem omfatter udstedelsen af bder .
Men det er tydeligt , at de ikke kan stille noget op imod virkeligheden .
<P>
I virkeligheden skal vi , som jeg sagde under forhandlingen , stte sprgsmlstegn ved det samordningsdogme , som i Europa synes at have udtmt sine velgrende virkninger for at trde ind p et yderst farligt , negativt omrde , nemlig tvang , skuffelse af borgerne og i sidste ende , kan man frygte , bengtelse af de nationale demokratier .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Iflge ordfreren er den konomiske konjunktur katastrofal .
Er det den stigende arbejdslshed , de kollektive afskedigelser og lsansttelserne , som bekymrer ordfreren ?
Er det den katastrofale situation for visse befolkningsgrupper ?
Er det fattigdommens udbredelse ?
Overhovedet ikke .
Katastrofen er , iflge ordfreren , at virksomhedernes overskud skulle vre for nedadgende .
<P>
Og hvad foreslr han for at lse problemet ?
Han foreslr ganske enkelt at flge de samme opskrifter , som har medfrt forringede arbejdsbetingelser overalt i Europa , og som hidtil isr har sikret aktionrerne deres profitter .
Og s har vi endnu en gang paraden af ldgamle forslag , nemlig skattefritagelse ved jobskabelse , snkelse af skatten etc .
Alt sammen forslag , som kommer aktionrerne til gode , men aldrig beskftigelsen .
<P>
Og medlemsstaterne opfordres sledes til at fortstte med at reducere lnmodtagernes og pensionisternes del i den sociale rigdom yderligere , ved at hve pensionsalderen eller moderere lnstigningerne , som betnkningen nsker skal vre forenelige med produktivitetsgevinsterne , det vil sige med driftsudviklingen .
Europa-Parlamentet ville med vedtagelsen af denne betnkning endnu en gang vise , at det reprsenterer arbejdsgivernes interesser i stedet for flertallet i samfundet .
Det bliver uden os !
Vi har stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Andersson, Frm, Karlsson og Sandberg-Fries. (PSE)">
Vi har valgt at stemme for betnkningen om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik .
Betnkningen er overordnet set god .
Derimod er vi ikke enige i nogle af de punkter , der taler for at nedstte de overordnede skattesatser i EU og at ge lnfleksibiliteten .
Vi gr heller ikke ind for , at Kommissionen og EU ' s vrige institutioner skal f yderligere udvende magt over Lissabon-processen og den konomiske politik .
Vi opponerer ogs imod , at der skal udpeges en hjtstende reprsentant for euroomrdet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Krivine (GUE/NGL)">
Jeg har stemt imod Garcia-Margallo y Marfil-betnkningen , for det er en ultraliberal pamflet , som grundlggende mener , at de overordnede rettigheder for den konomiske politik ikke er vidtrkkende nok .
Nogle af dens forslag er desuden rent ud sagt groteske , som f.eks. forslaget om en budgetreserve , som ganske enkelt ikke giver mening , nr man tnker p den stigende offentlige gldstning .
Denne er et resultat af skattelettelserne for de rige , som betnkningen naturligvis ikke stter sprgsmlstegn ved .
Den understreger tvrtimod ordfrerens nske om at snke de hje skattesatser ( yderligere ) og snke skattebyrden p arbejde og sociale bidrag endnu mere .
Hvad angr pensionerne , vil betnkningen hve den effektive pensionsalder og ge kapitaliseringen . Det er prcis den type forslag , som lnmodtagerne i strig og Frankrig demonstrerer imod ved at g p gaden .
<P>
Betnkningen mangedobler de hykleriske forslag , som er skrevet i et trttende , forvrvlet sprog .
Den foreslr f.eks. at sikre pengepolitikken , finanspolitikken og lnstigningerne , men p en mde , som er forenelig med prisstabilitet .
Hvordan kan man undg at se , at det drejer sig om at etablere en varig regel om lntilbageholdenhed , som sikrer det hje niveau for de finansielle overskud , men som til gengld risikerer ogs at sikre os en varig nedtur med recession og arbejdslshed ?
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Hr . Posselt har ordet .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville ikke sige noget til protokollen , men fr De gr over til protokollen , vil jeg gerne kort vende tilbage til proceduren i formiddags i forbindelse med afstemningen .
I frokostpausen tjekkede jeg endnu en gang for at se , hvilken artikel i forretningsordenen der kunne hjemle , at der skulle foretages afstemning om hr . Schmitts betnkning - som jo var p dagsordenen i eftermiddag - i dag til middag uden forhandling .
Jeg har ikke fundet en artikel i forretningsordenen , som efter min opfattelse hjemler en sdan procedure .
Derfor vil jeg gerne bede Prsidiet om at meddele mig officielt , hvilken artikel i forretningsordenen der dannede grundlaget for denne beslutning i formiddags .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden.">
Hr .
Posselt , forretningsordenens artikel 111 , stk . 2 , er relevant for Deres anliggende .
Dette stk. siger : " Nr dagsordenen er godkendt , kan den kun ndres i henhold til bestemmelserne i artikel 112 eller 143-147 eller efter forslag fra formanden . " Jeg tror , det afklarer sagen .
<P>
Hr . Wieland har ordet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland (PPE-DE).">
Jeg vil gerne tage den sag op , som hr . Posselt har rejst .
Det l ikke i formandens formulering - og jeg vil tillade mig at tjekke det i protokollen fra i formiddags - at formanden tilsluttede sig forslagsstillerens anliggende .
Formuleringen ld : " Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt " .
Det vil sige , at prcis det tilflde , som er beskrevet i forretningsordenen , ikke forel .
Som medlem af Parlamentet ngter jeg at lade mig sende rundt som en overskudstomat i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg har grupper , jeg skal tage mig af , vi har invitationer , og vi har mder .
Afstemninger og andet bliver ustandseligt udskudt , navnlig om torsdagen .
Jeg mener ikke , at vi bare skal forlade os p tjenestemndenes afgrelser , der s i sidste ende hviskes formanden i ret .
Vi har ogs afstemninger - alle parlamentsmedlemmer fra alle grupper har vret berrt heraf - forsynet med en lille stjerne og henvisningen " Dette forslag er irrecevable i medfr af paragraf sdan og sdan " , hvorfor det ikke bliver sat under afstemning .
Hvem trffer egentlig beslutningerne her ?
Vi - de folk , som kigger p Dem - er EU ' s valgte reprsentanter .
Bortset fra Dem , hr. formand oppe foran , er det meningen , at de , som kigger p os , skal referere til os .
" Referere til os " er ikke ensbetydende med at trffe beslutninger for os .
Jeg sttter derfor uforbeholdent hr . Posselt p dette punkt .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Ja , Deres kommentarer er noteret og vil blive behandlet .
<P>
Hr . Korakas har ordet .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , inden vi gr over til dagsordenen , vil jeg gerne gre opmrksom p , at der i det orgie af forbryderiske angreb , som den israelske hr gennemfrer i Palstina og de besatte omrder , den 10. maj ved midnatstid fandt et voldsomt angreb sted p den palstinensiske befolknings parti i Ramallah .
Det var ikke det frste angreb .
Forud for det har der vret lignende angreb i Nablous , Toulkarem , Salfit , Kalkilia og Jenin .
<P>
Jordans kommunistiske parti har meddelt , at israelernes ml er at ramme den palstinensiske befolknings parti , der kmper og fortstter med at kmpe for en retfrdig lsning p problemet p grundlag af FN ' s resolutioner mod den israelske aggressivitet , besttelsen og krigsforbrydelserne udfrt af den israelske hr .
<P>
Vi er enige i og tilslutter os denne meddelelse og erklrer vores solidaritet med den palstinensiske befolknings parti og den palstinensiske befolkning i det hele taget , som lever under meget vanskelige vilkr under Sharon-regeringen , der udnytter , at verdens befolkning har opmrksomheden rettet mod andre steder , bl.a. Irak , til at fuldfre sin forbrydelse .
Jeg beder om Deres og Parlamentets sttte , hr. formand , til en reaktion p denne arrogance , s den kan standses .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , undskyld , at jeg vender tilbage til det sprgsml , jeg rejste fr .
Jeg takker Dem for at have citeret den artikel s prcist , som man har pberbt sig .
Ligesom hr . Wieland mener jeg dog ogs , at den henviser til andre artikler , som jeg har lst , og som ikke har noget med den procedure at gre , der blev valgt i formiddags .
S er der den mulighed , at formanden er kommet med et forslag .
Jeg vil gerne vide , om det , der skete i formiddags , skete efter forslag fra formanden , og om der l en beslutning fra Prsidiet til grund herfor , eller om formanden spontant stillede et sdant forslag .
For vi m erkende en ting : Forretningsordenen gr det bevidst svrt at foretage ndringer af en vedtagen dagsorden , for dem kan man jo ikke have ustandseligt .
P den anden side er der bevidst indlagt hindringer , og som vi m medgive , s er der ogs mindretalsrettigheder .
Hvis f.eks. Formandskonferencen beslutter , at der ikke skal vre forhandling om et emne , s kan det omstdes med 32 stemmer .
Der findes med andre ord meget afbalancerede rettigheder , som ogs gr det muligt at gribe ind over for et flygtigt flertal .
Disse hindringer er velovervejede .
Den eneste mulige undtagelse er " et forslag fra formanden " .
Her rejser sig s sprgsmlet , om det er korrekt .
Derfor min anmodning til Dem om for det frste at afklare , om det var efter forslag fra formanden , og for det andet om der l en beslutning fra Prsidiet til grund herfor .
For det tredje tvivler jeg p , at det er et tilstrkkeligt retsgrundlag for denne procedure .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden.">
Hr .
Posselt , jeg kan forst , at dette var gjort efter forslag fra formanden , i overensstemmelse med artikel 111 , stk . 2 , i forretningsordenen .
Hr . Schmitt havde forudgende kontaktet formanden .
Der var et tilstrkkeligt flertal til at tage beslutningen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen om posttjenester :
<P>
B5-0090 / 2003 af Simpson og Savary for De Europiske Socialdemokraters Gruppe og
<P>
B5-0093 / 2003 af Sterckx for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne byde velkommen til kommissren , idet jeg uden et nske om at fornrme hende beklager , at hr . Monti eller hr .
Bolkestein ikke er til stede , for de er naturligvis de mest direkte berrte af dette sprgsml .
<P>
Vi har hrt , at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2003 planlagde at fremlgge et direktiv om posttjenesterne , som sigtede mod juridisk at udskille p den ene side erhvervsaktiviteterne og p den anden side public service-aktiviteterne , det vil sige at dele dem ud p datterselskaber , uden hverken at konsultere Parlamentet eller Rdet , nemlig ved at anvende den procedure , som er fastlagt i traktatens artikel 86 , stk .
3. Dette procedurevalg svarer sledes til , at man gr sig fri af det , som altid har vret retsgrundlaget for drftelserne om Unionens posttjenester , nemlig artikel 95 , som henviser til proceduren med flles beslutningstagning og sledes srger for , at enhver beslutning p omrdet er genstand for en demokratisk forhandling .
Hvis denne hypotese skulle vise sig at vre sand , ville der naturligvis vre tale om en magtanvendelse , som vi ikke ville kunne acceptere .
Vi har undersgt flere postdirektiver , som indgr i en strre og strre bning af markedet , og vi kan ikke se , hvad grunden til denne magtanvendelse , som jeg endnu en gang vil kalde uacceptabel , kan vre .
<P>
Jeg sprger Dem , fru kommissr , om Kommissionen har tnkt sig at bekrfte denne hypotese , som gr ud p , at man ndrer retsgrundlag for at undg enhver demokratisk forhandling i medlemsstaternes og befolkningsreprsentanternes nrvr .
Dernst vil jeg gerne vide , hvad indholdet af dette forslag er , eftersom De giver os lejlighed til det gennem denne forhandling , helt prcist .
Idet vi ved , at omtalte omrde langsomt vil udvide sig i 2009 , har vi svrt ved at se , hvordan det kan vre genstand for en opsplitning i datterselskaber eller en juridisk udskillelse .
Endelig vil vi gerne kende begrundelserne for forslaget , som i dag forekommer os ekstremt uklare .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , jeg beder Dem undskylde hr . Sterckx ' fravr .
Jeg nsker ham held og lykke ved valget p sndag .
Jeg kan ikke lide atomlsninger , sledes som en medarbejder i hr . Bolkesteins kabinet har kaldt hr .
Montis forslag om at tvinge postmarkedet til at splitte sine aktiviteter . Jeg har for nylig lrt , at atomlsninger eller atomsprngninger ikke altid er farlige .
Thailand er i frd med at trffe beslutning om at grave en kanal tvrs igennem landet , ligesom Suezkanalen eller Panamakanalen .
Denne mekaniske udgravning vil faktisk koste 20 milliarder .
Japanerne er meget interesserede i den , fordi de vil spare 300.000 dollars om ret , hvis olietankskibe p vej mod Japan ikke lngere behver sejle langs det farlige Malakkastrde .
Japanerne har sledes foreslet , at de hjlper med til at bygge den ved at fjerne en rkke vanskelige bjerge langs med ruten ved hjlp af nogle venlige atomsprngninger .
Sledes kan anlgsudgifterne begrnses til 3 milliarder .
<P>
Som De kan se , kre kolleger , er en atomlsning ikke altid s skadelig , som vi tror .
Kommissionen har tidligere , i begyndelsen af 1990 ' erne , anvendt artikel 86 inden for telekommunikationssektoren .
Det fungerede udmrket dengang .
Liberaliseringen af telekommunikationssektoren betragtes stadig som en af den europiske politiks mest markante succeser i 1990 ' erne .
<P>
Efter min mening er hr . Montis forslag derfor rettet mod Rdet , som nu er ndt til at trffe nogle alvorlige beslutninger vedrrende liberalisering af posttjenesterne .
Den kendsgerning , at man med dette forslag gr uden om Europa-Parlamentet , er ikke let for mig at acceptere og m heller ikke uden videre skubbes til side .
Alligevel peger jeg ligesom Kommissionen p Rdet , for det er det , det drejer sig om i dette tilflde .
<P>
Med hensyn til posttjenesternes forsyningspligt talte hr . Bolkestein engang om kompensationsfonden , som kunne vre en rent mekanisk mde at lse problemet med krydssubsidiering effektivt p .
Et brev kan derfor stadig udbringes i de mest afsidesliggende egne af Provence , hr . Savary .
Agter Kommissionen stadig at stille yderligere forslag herom ?
Kunne en sdan kompensationsfond vre i overensstemmelse med Kommissionens forslag ?
<P>
Hvad angr planerne om at opkrve moms af offentlige postkontorers tjenesteydelser , vil jeg ppege , at disse postkontorer ogs kan trkke momsen fra de tjenesteydelser , som de skal betale for .
Desuden indeholder planerne en mulighed for at bruge en lavere momssats .
Med den slags reparationer og nymodens forslag vil vi ikke hurtigt opn en tilstrkkeligt effektiv og handlekraftig politik i Europa , for slet ikke at tale om Lissabon-mlstningerne .
Ville vi ikke have et dynamisk Europa ?
Lad os s forsge at afgive et signal om , at Europa-Parlamentet vil gre alt for at give denne konomiske sektor i Europa , som nu er i knibe , en ny impuls .
Jeg hber da , at vi alle anser det ml , vi vil n , for vigtigere end dette middel , som mske er ndvendigt n gang for virkelig at komme videre .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Vermeer .
Jeg beklager , men jeg havde to minutter mere til Dem under gruppens tid .
Under alle omstndigheder har De allerede brugt tre minutter .
<SPEAKER ID=113 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , en af Kommissionens strste prioriteter er get konkurrence p postmarkedet til gavn for forbrugeren .
Jeg er glad for at have mulighed for at opridse og forklare vores politik for Parlamentet i dag , og jeg taler ogs p vegne af min kollega hr . Monti .
<P>
Iflge Kommissionens arbejdsprogram for i r skulle den efter de seneste konkurrencebeslutninger vedrrende postsektoren overveje at indfre mere gennemsigtighed i forholdet mellem etablerede operatrers aktiviteter inden for og uden for befordringspligten i postsektoren .
Kommissionen overvejer stadig sprgsmlet .
<P>
Som De ved , offentliggr Kommissionen i lbet af de nste mneder en grnbog om tjenesteydelser af almindelig interesse .
Dette initiativ har allerede skabt stor debat , hvilket grnbogens offentliggrelse helt sikkert ogs vil gre , og derfor vil Kommissionen gerne gennemg sit forslag igen til et direktiv om gennemsigtighed i posttjenester i lyset af resultaterne af ovennvnte forhandling .
Derfor har Kommissionen besluttet at trkke det tilbage fra dens arbejdsprogram for 2003 .
<P>
Hvis Kommissionen under alle omstndigheder beslutter sig for at g videre med projektet uanset resultatet af denne ekstra analyse , br denne vurdering ikke medfre nye betydelige forpligtelser for postoperatrerne , men gennemsigtige forpligtelser , s Kommissionen kan overvge den konkurrencebegrnsende praksis inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , normalt ville jeg ikke bede om ordet til dette emne , som hr . Ferber varetager p kompetent vis , og som er en af de mest energiske forsvarere af at liberalisere posttjenesterne , men som p den anden side ogs arbejder utrtteligt p at sikre , at kundernes interesser og rettigheder samt forbrugerbeskyttelse bliver taget alvorligt i EU .
<P>
Jeg har taget ordet i dag , fordi jeg mener , at vi virkelig m presse p - som flere talere har ppeget - for at sikre absolut gennemskuelighed .
Jeg vil gerne takke kommissren for de planer , som hun har bebudet .
Det skal dog siges , at vi ofte smerteligt har savnet denne gennemskuelighed bde hos Kommissionen og frem for alt hos Rdet og stadig gr det , selv om vi naturligvis ogs krver absolut gennemskuelighed af posttjenesterne .
<P>
Derudover , og her sttter jeg fuldt ud det , som flere kolleger har sagt om dette emne , skal Parlamentet naturligvis have en strk position med hensyn til retsgrundlaget .
Vi har brug for medbestemmelse .
Det m vi vre p det rene med , for ingen andre , bortset fra Parlamentet , varetager postkundernes rettigheder .
Her vil jeg gerne sige flgende helt klart : De beretninger , som er dukket op i medierne i de seneste dage - kollegaen har allerede nvnt dem - som hvder , at der skal opkrves moms p frimrker , er virkelig bestemt for at skabe en antieuropisk holdning blandt EU ' s borgere .
Jeg vil virkelig appellere til Dem om at begrave disse planer s hurtigt som muligt .
Jeg mener ikke , at De skal bagatellisere dem , men begrave dem helt .
Jeg tror ikke , at det er EU ' s opgave at komme med den slags forslag , som er fuldstndig uudviklede og i grunden kun rammer forbrugerne .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige , at vi m sikre - ogs det er allerede blevet nvnt - at posttjenesterne p trods af den liberalisering , som vi prver at opn , naturligvis ogs fortsat har en vigtig social funktion .
Som vi ved , splittes vores samfund i stigende grad op i dem , der kan gre dynamisk brug af moderne teknologi , og dem , som ikke kan .
Vi m ikke glemme menneskene i perifert beliggende regioner , de socialt svage og det stigende antal ldre .
Alderspyramiden er vendt p hovedet .
I mange medlemsstater synes alle ulemperne ved de gamle statsmonopoler og manglerne ved det nye liberaliserede marked at blive forenet i postsystemerne frem for at skabe synergieffekter ved at trkke p de positive aspekter ved de to nye systemer .
Det anskueliggr problemerne med den nuvrende overgangsperiode helt tydeligt , navnlig for kunderne , samt den alvorlige mangel p gennemskuelighed .
Jeg nvner her blot et eksempel : Det tyske postvsen fjernede i en lynaktion et stort antal postkasser i hele Forbundsrepublikken Tyskland .
I min valgkreds ligger der et hotel ved navn " Zur Post " , som har leveret posttjenester i flere rhundreder .
Der blev postkassen afmonteret om natten , idet bygningsfacaden blev beskadiget .
Indehaveren , hvis familie har drevet posthus i forbindelse med hotellet i flere rhundreder , blev bevidst ikke informeret .
Forestil Dem engang scenariet : Der blev fjernet s mange postkasser , at dem i Mnchen nu er overfyldte .
I centrum af byen er der p visse tidspunkter af dagen overhovedet ikke muligt at poste et brev , da antallet af postkasser er reduceret i en sdan grad , at de allerede er stopfyldte om eftermiddagen .
Det er ikke konkurrence .
Det er ikke kundevenlig adfrd .
Det viser , at der ogs fortsat er en tendens til at tnke i de gamle monopolistiske strukturer , mens man samtidig fuldstndig ignorerer det , som mske var deres sociale dimension , nemlig at stille en tjeneste til rdighed for borgerne , for kunderne .
<P>
Derfor mener jeg , at vi har brug for s meget marked som muligt , s hurtigt som muligt .
Vi har brug for s megen gennemskuelighed som mulig , s hurtigt som muligt .
Vi har dog ogs brug for et minimum af forbrugerbeskyttelse p omrder , hvor markedet ikke kan ordne problemerne alene , det vil sige navnlig de omrder , jeg har beskrevet .
Jeg mener derfor , at det er vigtigt at fremskynde denne proces , ikke kun gennem meddelelser og grnbger osv . , men ved at arbejde tt sammen med Europa-Parlamentet p et retsgrundlag , der gr det muligt for os , den eneste legitime reprsentant for de europiske borgere og dermed postkunderne , at overvge denne komplekse proces , som griber s dybt ind i hvert enkelt menneskes liv , og sikre , at den er konomisk profitabel , social retfrdig og forenelig med folks behov .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar , som i det mindste skal have ros for sin klarhed , og som minder om svaret fra et barn , man har grebet med hnden nede i kagedsen .
Det er klart , som De netop har sagt , at De ser en flugtvej i grnbogen om forsyningspligtsydelser .
Intentionen var og er imidlertid om muligt at frigre sig fra Parlamentet og medlemsstaterne for at indfre et direktiv , som reelt betyder , at man afvikler posttjenesten .
Vi skal kalde en spade for en spade .
<P>
Jeg vil gerne gentage budskabet fra hr . Posselt , hvis forsvarstale var temmelig paradoksal .
Han er for liberalisering , men han beklager , at man lukker postkontorerne , og at den offentlige posttjeneste forringes .
Det er imidlertid fatalt .
Det er klart , at posttjenesten ikke kan vre rentabel , isr ikke nr det drejer sig om at sikre den samme service i ttbefolkede omrder og i langt mindre befolkede omrder .
Hvis man opdeler posttjenesten og vil gre den til et profitcenter , bliver det enden p den offentlige posttjeneste , p posttjenestens udbredelse over hele territoriet og p sektorens sociale karakter .
Derfor - og jeg beder Dem viderebringe budskabet til hr . Monti og hr .
Bolkestein , fru kommissr - gr vi ikke p akkord . Vi gr ikke p akkord med det demokratiske princip , som De forsger at omg og at sjofle ved at ndre retsgrundlag og forsge at undg Parlamentet .
<P>
Jeg ved , at demokratiet er en ddsfjende for alle udvende myndigheder , men det er alligevel et bevis p civilisation .
Vi er naturligvis klar til at g meget lngere , hvis Kommissionen skulle holde fast i sit forsg og sit nske om at gennemfre sin liberale offensiv ved at gre sig fri af folket og dets reprsentanter .
Jeg forsikrer Dem om , at vi ikke ville tve med at bestride retsgrundlaget ogs ved EF-Domstolen , hvis hr . Bolkestein skulle holde fast i dette skbnesvangre forslag , som ikke kommer bag p os , nr det kommer fra ham .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , det er altid en glde at byde Dem velkommen i vores mdesal , men ogs jeg beklager , at hr . Monti ikke er til stede for at give flere forklaringer p de sprgsml , som er blevet stillet .
<P>
Faktisk er vi , og det tror jeg ogs mine tilstedevrende kolleger mener , slet ikke sikre p , at Deres kolleger og isr hr . Bolkestein har forklaret deres hensigter klart og tydeligt nok for Dem .
Disse hensigter , som jeg ville kategorisere som hemmelige , eftersom vi ikke har indtryk af at vide prcis , hvad det drejer sig om , synes at best i at fortstte afviklingen af de europiske posttjenester uden om Europa-Parlamentet .
For det er prcis , hvad det drejer sig om , det drejer sig om at undg den flles beslutningstagning , det vil sige om at undg at tage den tvungne vej over Europa-Parlamentet for at lovgive om de europiske posttjenesters fremtid .
<P>
Jeg vil ikke gentage de utallige argumenter , som vi allerede har haft rig lejlighed til at udvikle her til forsvar for de offentlige tjenester og de europiske posttjenester , for at forklare den uundvrlige rolle - endnu en gang har andre kolleger belyst dette fr mig - som den offentlige posttjeneste i dag spiller med hensyn til at holde liv i vores lokalomrder .
Vi holder fast i disse argumenter , for det er det budskab , de europiske borgere sender os , og det er vores opgave at sttte denne holdning .
<P>
Vi kan ikke andet end tage Kommissionens svar til efterretning , men det , vi kan huske p , er , at Kommissionen har trukket sit forslag tilbage fra dette rs program .
Betyder det , at den vil stte det p nste rs program ?
Der er selvflgelig ogs den mulighed , at Kommissionen genoptager sit forslag efter grnbogen .
Hvad betyder det ?
Der er ikke noget , der er klart !
Vi er absolut ikke beroligede og isr ikke , fordi vi , som jeg fortalte Dem , udmrket kender hr . Bolkesteins hensigter .
Det drejer sig derfor om at g lovens vej , det vil sige med et europisk direktiv , som kan drftes her , for at finde ud af , hvad der er Kommissionens egentlige hensigter .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , fru kommissr , at det glder respekten for alles arbejde , respekten for Kommissionens arbejde og respekten for arbejdet i Parlamentet , som reprsenterer borgerne .
Og jeg vil gerne endnu en gang understrege , for man har indtryk af , at budskabet ikke gr tydeligt nok igennem , at det er borgerne magtpliggende at bevare posttjenesterne , som min kollega hr .
Savary allerede har sagt . Vi kan derfor ikke sttte et forslag , som ikke gr via et direktiv , der skal drftes her i mdesalen .
<SPEAKER ID=117 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang prcisere , at vi ikke vil stille et forslag om dette emne i vores arbejdsprogram for 2003 .
Hele debatten vil dog fortstte i forbindelse med grnbogens offentliggrelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne prcisere , at dette initiativ blev ivrksat p baggrund af postsektorens konkurrenceproblemer , som blev belyst af den seneste europiske retspraksis og af Kommissionen .
Initiativet blev fra begyndelsen ivrksat for at hndhve konkurrenceloven og ikke som en lovforanstaltning .
Vi er helt klar over Kommissionens og EU ' s begrnsede beslutningsbefjelser i denne sag .
<P>
Mere generelt mente Kommissionen p den ene side , at situationen p postmarkedet kan medfre , at offentlige postvirksomheder udfrer forskellige former for misbrug .
P den anden side mente den , at det var vrd at undersge , om en udvidelse af gennemsigtighedskravene i forbindelse med alle de eksisterende virksomheder kan dmpe disse bekymringer tilstrkkeligt .
<P>
Drftelsen er helt sikkert ikke slut .
Jeg vil naturligvis ogs srge for , at min kollega , hr . Monti , bliver informeret om alle Deres gode argumenter , og vi fr mulighed for at vende tilbage til denne diskussion .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om Den Demokratiske Republik Congo - Ituri-regionen :
<P>
B5-0241 / 2003 af Van Hecke og van den Bos for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Ituri-regionen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0243 / 2003 af Maes , Rod og Isler Bguin for Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om situationen i Ituri-regionen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0249 / 2003 af Cornillet , Morillon og Posselt for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater om situationen i Ituri-regionen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0252 / 2003 af SauquilloPrez del Arco og van den Berg for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Ituri-regionen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0257 / 2003 af Miranda , Sylla , Sjstedt , Vinci og Cossutta for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Ituri-regionen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0258 / 2003 af Caullery for Gruppen Union for Nationernes Europa om situationen i Ituri-regionen i Den Demokratiske Republik Congo .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Congo er en jungle , hvor mennesker opfrer sig som dyr , og hvor det udelukkende er jungleloven , der glder .
Landet er meget stort og rigt p rstoffer , og det har nsten ingen statsstruktur , som kan garantere stabilitet og sikkerhed for befolkningen .
Udenlandske tropper og nationale militser , endda med mange brnesoldater , har frit spil til at plyndre guld , uran , olie og diamanter af hjertens lyst , delgge landomrder og landsbyer , voldtage kvinder og piger i massevis og hjlpe den ene etniske befolkningsgruppe med at myrde den anden .
Den sidste skygge af civilisation har forladt Congo .
Ikke engang dyr behandler hinanden p den mde . Befolkningens elendighed er ubeskrivelig .
Mere end 2 millioner drbte og mange flere srede , traumatiserede kvinder og utallige ofre for aids og malaria , som ikke fik pleje .
<P>
Hvad gr det internationale samfund ?
Det sender en hndfuld letbevbnede FN-soldater , som Ugandas prsident Museveni kalder en vrdils mission .
Efter hans opfattelse bliver de siddende i deres biler , mens mennesker skydes ned 50 m lngere fremme .
P den diplomatiske front indgs der aftaler om tilbagetrkning af tropper og national forsoning , men resultatet er netop mere kamp og strre uforsonlighed .
Efter at de ugandiske soldater forlod Ituri , hrer ogs der massakrer , plyndringer og voldtgt af kvinder til dagens orden .
Det skal absolut ophre .
Det er meget presserende , at der sendes internationale vbnede styrker for at hjlpe MONUC , med et udvidet mandat til at beskytte befolkningen .
Vi har bestemt ikke blot behov for franske soldater .
Kun en vidtgende fderalisering af landet med strke regionale regeringer kan lse problemet .
Det skal EU insistere p .
Uden drastiske reformer og uden en virkeligt fungerende statsstruktur er Congos befolkning prisgivet de vilde dyr blandt menneskene , og kun jungleloven vil glde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , massakrerne i Ituri er srdeles alvorlige begivenheder og br bestemt vre et af emnerne i vores debat om menneskerettigheder .
Vi i De Europiske Socialdemokraters Gruppe fordmmer endnu en gang brugen af voldtgt mod kvinder og piger som krigsvben samt rekrutteringen af brnesoldater .
Vi fordmmer problemerne omkring adgang til humanitr hjlp og tilstedevrelsen af fremmede tropper p Den Demokratiske Republik Congos territorium .
Endelig fordmmer vi nabolandenes sttte til de vbnede grupper , der opererer i Den Demokratiske Republik Congo .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p fredsprocessen og p ndvendigheden af at sttte den og endvidere p den skaldte Final Act , der blev vedtaget den 2. april i Sydafrika .
<P>
Der m ikke ske det , at vi ikke kan se skoven for bare trer .
Disse massakrer m ikke afholde os fra at arbejde for fred p lang sigt .
Den nationale enhedsregering , som er aftalt i fredsaftalen , skal dannes i Den Demokratiske Republik Congo .
Landet har brug for en samlingsregering , der kan tvinge de vbnede grupper til at trkke sig tilbage .
Det bedste middel til at opn fred er at danne en solid og stabil samlingsregering .
<P>
Iflge tidsplanen for fredsaftalen skal den nationale enhedsregering dannes den 28. maj .
Partierne og oprrsgrupperne har indleveret deres lister til regeringen .
Men paradoksalt nok er det hr . Kabilas regering , der slber p fdderne .
Jeg vil endnu en gang indtrngende opfordre de congolesiske myndigheder til at opfylde betingelserne og tidsplanen i fredsaftalen .
Lignende problemer forsinker dannelsen af et parlament .
De ndvendige forholdsregler for at danne et parlament den 10. juni , den dato , der er fastsat i fredsaftalen , bliver ikke taget .
<P>
Desuden er det tydeligt , at mandatet for FN ' s observatrmission i Den Demokratiske Republik Congo ( MONUC ) m ndres , som det tidligere har vret foreslet .
FN har bare 5.000 soldater udstationeret i et kmpemssigt land .
MONUC-mandatet skal udvides , s FN-tropperne fr ret til at intervenere mellem de krigsfrende parter .
I dag er de der kun som observatrer for at flge vbenhvilen .
Desuden br FN-tropperne have lov til at intervenere for at beskytte civilbefolkningen , hvis det er ndvendigt .
Det skal imidlertid fortsat vre en FN-mission .
Under ingen omstndigheder br man anvende fremmede tropper , srligt tropper fra lande , som har interesser i regionen omkring De Store Ser .
<P>
Ogs franske tropper skal flge MONUC-mandatet .
Det er tydeligt , at tilstedevrelsen af fremmede tropper i dette omrde har vret roden til mange af de konflikter , som har hrget regionen , inklusive folkemordet i Rwanda .
Det er derfor ndvendigt at sikre , at kun FN har ansvaret for at garantere freden .
Jeg mener derfor , at Parlamentet skal vedblive med at insistere p dette .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre Kommissionen til at sende s meget humanitr hjlp som muligt for at hjlpe civilbefolkningen i regionen .
Disse mennesker har lidt i meget lang tid .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , de optjer , som skaber s meget lidelse i Ituri-regionen , bringer os endnu en gang til at beklage , at vores plenarforhandlinger om Afrika kun er verbale fordmmelser og formelle beklagelser og resolutioner vedrrende de vrste former for voldshandlinger og afpresningssager .
I dag er det Ituri , som er bytte for et stigende , ukontrolleret barbari , der skyller hen over det sorte kontinent , og mere specifikt De Store Sers Omrde , hvilket forbigs i fuldstndig tavshed af de vestlige medier .
Hvilken ny region i disse afrikanske lande , som dog er rige lande , alt for rige endda gennem deres vanskbne , skal vi s klage os over i morgen , p det nste mde ?
Det er rigtigt , at manglen p demokrati og tvretnisk dialog er himmelrbende p strstedelen af det afrikanske kontinent .
Grundlaget for sociokonomisk udvikling og rodfstelse af demokratiet undermineres af bde korrupte og klanlignende regeringer , som i vrigt i de fleste tilflde stttes af egoistiske vestlige demokratier og af vores industrivirksomheder .
Uddannelses- og sundhedssystemet begrnser sig alt for ofte til at hverve folk fra deres tidligste ungdom til lokale militser .
Det ville imidlertid vre for nemt at stemple disse lokale regimer , eller at lade en kulturel eller kontinental determinisme f os til at acceptere den skbne , som overgr flere hundrede millioner sjle , der stadig overlever p det sorte kontinent , som uundgelig .
<P>
Endnu en gang m jeg gentage mig selv her p Europa-Parlamentets talerstol for at insistere p EU ' s vgt , midler og handlemuligheder .
Fllesskabet har kolossale muligheder for at bremse den elendighed , som skabes af regimerne og de lokale militser .
Det har kolossale muligheder , hvad angr mandskab , for det kan ikke vre vanskeligt for en Union p 380 millioner borgere at sende de ndvendige styrker for at sikre et subkontinent , et land og i endnu hjere grad en region .
Det har kolossale finansielle muligheder , og oprettelsen af de grundlggende infrastrukturer , som er ndvendige for landenes udvikling , er nglen til afslutningen p en konfliktfyldt ra .
Det har kolossale muligheder for at yde lge- og hospitalshjlp og rdgivning om politisk og institutionel omstilling med vgt p frstehjlp p den ene side og et hb om varig fred p den anden .
Alt dette blot for at sige , at jeg ikke hber , at vi i vores Europiske Union , som vi er s stolte af , som har vundet vores stlige naboers hjerter , og som har vret et eksempel for Afrika for deres Afrikanske Union , vil lukke os inde i vores velfrdsboble i ly for verdens pinsler .
<P>
Hvis EU ikke mobiliserer sig gennem sine midler og sin vgt i FN , hvad kan vi s forvente af Den Afrikanske Union , og hvad kan vi give den ?
<P>
Vi kan i hvert fald hre den sydafrikanske prsident Mbekis engagerede og proaktive stemme , som opfordrer til at sttte freden og de modige bestrbelser i Angola og i andre lande , som har haft etniske uroligheder med vold og kvstelser inde p livet .
<P>
P vores egen drtrskel har dramaet i Srebrenica vist os , at det moderne barbari ikke er forbeholdt de andre kontinenter .
Jeg hber , at denne smertelige jugoslaviske prvelse , som str prentet i vores flles og fllesskabelige hukommelse , giver os den ndvendige tilskyndelse til at intervenere massivt og jeblikkeligt i denne Ituri-enklave !
Hvordan skal vi ellers bagefter kunne sige til familierne og efterkommerne af martyrer fra denne region , at " vi var ikke klar over det , vi kunne ikke gre noget " ?
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai (PPE-DE).">
Hr. formand , det ser ud til , at Afrika forsmmes af FN og af resten af verden .
De to stammer Hema og Lendu har kmpet mod hinanden i byen Bunia i Den Demokratiske Republik Congo .
Hundreder af mennesker er blevet sret .
Mange mennesker er drbt , og trods de franske styrkers og FN ' s styrkers tilstedevrelse i landet finder der stadig kampe og drab sted . Befolkningen er meget foruroliget , og der sker mange fordrivelser .
<P>
Som nvnt mange gange fr i Parlamentet er lsningen p alt dette at give landdistrikterne i Afrika sikkerhed med hensyn til land , konomi , aktiver i landdistrikterne og udvikling af landdistrikterne , og indtil det sker , vil der altid vre en konflikt .
Der vil ikke vre demokrati i Afrika , fr folk har noget , de kan kalde deres eget , en andel i de lokale konomier .
Vi prver at fremme demokratiet i de lande .
Demokratiet kan ikke komme fra prsidentpaladset til landdistrikterne .
Det skal vokse fra landdistrikterne , og indtil vi kan forbedre landdistrikternes konomier , indtil vi kan give disse mennesker sikkerhed gennem ejendomsretsforhold , politi , et handelskammer , politisk reprsentation , lokale skoler , lokale hospitaler - aktiver , som de kan kalde deres egne - vil konflikten fortstte .
Det ser ud til , at vi har lukket jnene for dette .
<P>
Jeg har vret medlem af Parlamentet i fire r nu .
Jeg har boet i Afrika i mange r .
Min familie har boet der i 170 r , og jeg kender forholdene i landdistrikterne .
Det er p tide , at Europa-Kommissionen , Europa-Parlamentet og Ministerrdet erkender , at Afrika ikke er som USA eller Europa , hvor demokratiet kan blive forstet .
Prv at banke p en lerhytte i hvilken som helst del af Afrika , og fortl beboeren , at De kommer fra Europa-Parlamentet .
Sig til ham : " Her har De Deres rettigheder , rettigheder for kvinder , rettigheder for Deres brn , rettigheder til at forsamle sig , til gudsdyrkelse , til at have demokrati i Deres Parlament " .
Som hr . Goebbels , hr. van den Bos og jeg erfarede p vores rejse til Etiopien , nsker disse mennesker kun vand , fr , fred og sikkerhed .
I jeblikket har de ingen andel i deres konomier .
Enhver oprrsleder kan sige : " Jeg vil give dig 100 dollars , flg med mig , og lad os g ud for at rve og plyndre , lad os g ud for at kmpe " , og det vil de naturligvis ikke kunne modst .
<P>
Dette foregr i Uganda , Somalia , Etiopien , Eritrea , Kenya og Centralafrika .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , krigene i Congo er stammekrige - etniske krige - som , hvad varigheden og de delggelser , de forrsager , angr , kan sammenlignes med religionskrigene i Europa i det 17. rhundrede , som Trediverskrigen .
Congo er blevet kaldt et kontinent p kontinentet , og katastrofen dr er rent faktisk kontinental .
Ituri-regionen skulle vre en af de smukkeste i verden .
Hvis der herskede fred , kunne den vre et centrum for turisme og velstand .
Derfor - og det vil jeg gerne sige helt klart - er det vores opgave ikke arrogant at pege fingre ad andre , men at hjlpe ved at forsge at stationere vores tropper i landet som led i en solid fredsskabende mission .
Det kan vi virkelig ikke overlade til franskmndene , uanset hvor taknemmelige vi end burde vre over for dem .
<P>
Vi skndes for tiden meget om FN ' s rolle .
Vi er p vej mod en underlig situation , hvor stormagter vil skabe legitimitet , og FN , i al sin utilstrkkelighed , forventes at levere instrumenterne .
Det skal vre omvendt .
FN m skabe legitimitet , og de store stabiliserende faktorer i verden m forsge at levere instrumenterne .
F.eks. kan et politisk og militrisk forenet Europa sammen med USA vre en fredsskabende faktor dr , men det kan en broget , vilkrlig sammensat flok uden mandat ikke .
Det er ikke et enkeltstende eller et mindre problem .
I Afrika er det et problem at overleve , og i Congo kommer det mest akut til udtryk .
Disse konflikter nres ogs , ikke mindst , af interesserne i landets rstoffer .
Vi kan ikke overlade opgaven til Congos nabolande , for i mange tilflde er der etniske grupper i disse lande , som ogs har en interesse i at puste til konflikterne i Congo .
Som vi har set , er grnserne kunstige , med etnisk homogene folk , der lever p begge sider af dem .
Hvis der skal blive fred , m vi have en ny ordning , og det m vi yde et solidt og substantielt bidrag til .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er alt for mange , som er dde i denne konflikt , fordi borgerkrigen og fattigdommen har slet dem ihjel . Ud af de 3,5 millioner indbyggere er 2,5 millioner hjemlse , og der finder seksuelle overgreb og vilkrlige henrettelser sted samt tvangsrekrutering af sm piger og drenge til hren og militre bander .
Denne dd og delggelse tynger i hj grad ogs vores samvittighed .
Vi kan ikke undg at fle os ansvarlige for glemselen , ligegyldigheden , interesserne hos vores multinationale selskaber - som er grdige , nr det glder om at f fat i dette store lands ressourcer - kolonitidens arv , det internationale ansvar og landets eget ansvar , som i virkeligheden griber ind i hinanden og gr begge parter skyldige .
<P>
Vi er ndt til at handle .
Fredsaftalerne er truet , og konfliktens forskellige parter har hver isr deres ansvar , navnlig nr det glder den manglende tilbagetrkning af tropperne fra de forskellige lande .
En massakre som den , der fandt sted den 3. april og krvede flere hundrede ofre , m ikke gentage sig .
Kofi Annan har udtalt , at de , der begr forbryderiske handlinger , skal st til regnskab for dem over for det internationale samfund .
Derfor er det ndvendigt , at vi ogs selv gr en strre indsats for at f oprettet en international straffedomstol , som pdmmer sdanne forbrydelser .
<P>
Efter min mening er det ndvendigt at sttte og efterkomme de forskellige krfters og sociale bevgelsers anmodning om at styrke MONUC og ge dets tilstedevrelse .
MONUC skal udfre sit hverv ved at gre en konkret fredsbevarende indsats i omrdet , s der ikke finder flere massakrer sted , s befolkningens sikkerhed garanteres , og s der ikke lngere sker det , der skete i Ituri-regionen , hvor MONUC var vidende om risikoen for en eventuel massakre , men ikke greb ind og ikke kunne gribe ind .
<P>
Jeg tror , at vi skal vre modige og rlige nok til at fre en flles politik , hvor vi ngter at sttte krigsfremmende regimer og undersger de klager , som er medtaget i FN ' s rapport , og som drejer sig om multinationale og europiske selskaber , der ulovligt udnytter Congos rigdomme .
Denne rapport dokumenterer bde den illegale finansiering af militrtropperne og den ulovlige udnyttelse af guld , diamanter , olie og coltan .
Det er ikke tilfldigt , at Uganda eksporterer mere guld end landets udvindingskapacitet , og at Uganda ogs eksporterer diamanter , som slet ikke udvindes i landet .
<P>
Efter min opfattelse er det tvingende ndvendigt , at vi hurtigst muligt gr en indsats for at skabe fred og udvikling i Uganda , for det har folket brug for .
Derfor skal vi fre en politik , som reelt er mere stringent og klar .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , massakren den 6. maj 2003 i den stcongolesiske by Bunia har foranlediget denne debat .
Desvrre er denne massakre kun den seneste af en lang rkke massakrer i det stlige Congo .
Ogs uden for Congos grnser - i Burundi og Rwanda - har vi vret vidner til afrikansk folkemord i stor stil .
Andre stikord er plyndrende militser , som rekrutterer brnesoldater og lgger hele regioner de , og den hensynslse rovdrift p de naturlige ressourcer i regionen , frem for alt guld , uran og ogs olie .
Denne rovdrift foretages enten af indbudte tropper - herunder f.eks. nogle fra Zimbabwe - men ogs af uindbudte tropper f.eks. fra Uganda , som tager landets rigdomme i besiddelse .
<P>
Vi m stille os selv t sprgsml : Hvorfor kigger Europa og verden vk ?
Det kan vel ikke skyldes olien eller guldet eller de andre rstoffer .
I andre regioner i verden med rige rstofforekomster , som i Golfregionen , har vi en interesse i stabilitet , uanset hvordan vi vlger at opn den .
Men i Afrika foretrkker vi benbart at efterlade nsten alt i en halvkaotisk tilstand ud fra devisen om den strkes ret .
Jeg nsker , at vi alle inden for EU for en gangs skyld virkelig stter os sammen og overvejer , hvordan vi behandler Afrika .
Det er ikke gjort med formelle Afrika-topmder arrangeret af enkelte lande .
Her ville det vre p sin plads at sprge , hvordan vi letter udviklingen i Afrika gennem adgang til markederne inden for rammerne af WTO .
Det er en debat , som vi for en gangs skyld mske ogs burde tage del i , og vi br ikke kun krve et solidt mandat til FN , men br ogs selv involvere os i processen .
<P>
Her er det beslutningsforslag , som vi har her , nsten en anelse for tilbageholdende efter min mening , for der bliver stillet meget f krav til Rdet eller Kommissionen i det .
Der str blot et sted , at vi hilser ECHO ' s humanitre rolle velkommen .
Det m man ogs , men jeg tror virkelig ikke , at det er nok i denne situation .
Hvis vi opfordrer FN til at gre noget og bifalder underskrivelsen af en aftale i Pretoria i Sydafrika den 6. marts 2003 , s m vi ogs selv sende vores egne styrker derned for at yde vores eget bidrag .
Jeg opfordrer Rdet og Kommissionen til at tage dette skridt .
<SPEAKER ID=130 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , tak for de indsigtsfulde udtalelser , som viser Europa-Parlamentets forpligtelse til at beskytte menneskerettighederne og sikre fred i Congo .
<P>
Hr . Khanbhai udtrykte meget godt , hvad dette drejer sig om p stedet , og ogs den frustration , som vi alle fler over ikke hurtigt nok at kunne g fra ord til handling , s vi kan stoppe al den vold , som finder sted .
<P>
Kommissionen er yderst bekymret over den fortsatte overtrdelse af menneskerettighederne og den humanitre folkeret i Den Demokratiske Republik Congo , isr i Ituri-regionen og det stlige Congo .
Vi bifalder , at Parlamentet stter fokus p denne situation i dens beslutning her til eftermiddag .
<P>
Det str klart , at tusindvis har mistet livet de seneste otte mneder i Bunia og den omkringliggende Ituri-provins ved voldsomme kampe mellem de etniske grupper .
De sidste f dage har der vret meldinger om , at indtil 30.000 mennesker har skjult sig efter yderligere henrettelser og massakrer i Bunia .
Vi deler FN ' s generalsekretrs bekymring over , at situationen kan komme ud af kontrol .
Kommissionen sttter Ituris fredskommission og har aktivt forsgt at samle parterne .
<P>
Tilbagetrkningen af udenlandske styrker fra omrdet bifaldes i princippet , men det str klart , at den seneste tilbagetrkning af ugandiske styrker fra Bunia-omrdet har medfrt et farligt aktuelt magtvakuum .
<P>
FN ' s fredsbevarende styrke i Congo styrker gradvis sin tilstedevrelse i Bunia , men det er tydeligt , at den hverken har mandat eller militre ressourcer til at sikre civilbefolkningen .
Som mange ogs har fremhvet , br det ikke undervurderes , hvad sikkerhed betyder , og hvad der ofte krves for at garantere sikkerhed .
Vi ser gerne flere fredsbevarende styrker i Ituri .
Der er utvivlsomt en sammenhng mellem bestrbelser p at sikre fred i det stlige Congo og de nuvrende bestrbelser i Kinshasa p at danne en overgangsregering for et genforenet og fredeligt land .
<P>
Langvarig fred og stabilitet i det stlige Congo afhnger i hj grad af , hvor vellykket denne overgang bliver .
Kommissionen er fuldt involveret i disse bestrbelser i bistandsprogrammet bde ved at yde humanitr bistand og udviklingsbistand .
Det er afgrende for konfliktens parter at beskytte menneskerettighederne og overholde den humanitre folkeret , da Den Demokratiske Republik Congo er part i Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Endelig vrdstter Kommissionen henvisningen til ECHO ' s arbejde og vil naturligvis viderefre dets humanitre indsats .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om Taiwans status som observatr i den 56 . Verdenssundhedsforsamling :
<P>
B5-0240 / 2003 af Andreasen , van den Bos og Watson for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Taiwans status som observatr i den 56 . Verdenssundhedsforsamling ;
<P>
B5-0245 / 2003 af Langenhagen og Jarzembowski for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og Europiske Demokrater om Taiwans status som observatr i den 56 . Verdenssundhedsforsamling ;
<P>
B5-0248 / 2003 af Gahrton , Lagendijk og Maes for Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om Taiwans status som observatr i den 56 . Verdenssundhedsforsamling ;
<P>
B5-0254 / 2003 af van den Berg for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Taiwans status som observatr i den 56 . Verdenssundhedsforsamling ;
<P>
B5-0261 / 2003 af Collins for Gruppen Union for Nationernes Europa om Taiwans status som observatr i den 56 . Verdenssundhedsforsamling .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , at det netop p baggrund af udbredelsen af helt nye sygdomme og epidemier i stasien - sars er her desvrre kun toppen af isbjerget - er bydende ndvendigt at integrere en hjtindustrialiseret stat som Taiwan , der bliver besgt af mange mennesker , og som har stor erfaring inden for politik og administration , i Verdenssundhedsorganisationen , sledes som Parlamentet har krvet ved flere lejligheder .
<P>
Det er efter min mening meget beklageligt , at dette anliggende - som i en tid med globalisering og verdensrejser er vigtigt ikke kun for Taiwan , men for alle - ikke bliver fremmet energisk nok .
Vi ved selvflgelig , at Beijing blokerer det . Det er indlysende , men jeg beklager overordentlig meget , at mens Kommissionen her har indtaget og fortsat har en klar holdning - og jeg takker kommissr Wallstrm udtrykkeligt for Kommissionens eksemplariske engagement i dette sprgsml - s kan Rdet kun beskrives som frygtsomt .
Denne frygtsomhed fra Rdets side kan koste menneskeliv , nr der er tale om et s alvorligt emne som sundhed og epidemier .
Jeg appellerer derfor til Rdet for Den Europiske Union , til regeringerne i vores medlemsstater om at handle beslutsomt , s Taiwan endelig kan blive medlem af Verdenssundhedsorganisationen , og sikre , at disse kunstige hindringer bliver overvundet .
Det her handler ikke om prestige . Det glder menneskeliv .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er enig med de tidligere talere .
Jeg er overbevist om , at en get reprsentation for Taiwan og dets muligheder for at deltage i FN og i andre internationale organisationers arbejde p forskellige mder kan bidrage til fred og sikkerhed i omrdet .
Kommissionen og isr medlemslandene skal vre kraftige fortalere for en sdan ordning .
Den frste lejlighed for at handle , er Verdenssundhedsorganisationens mde i Genve , som snart finder sted .
Det er urimeligt , hvis ikke Taiwan , som er et af de sars-ramte lande , ikke fr mulighed for at blive hrt eller vre reprsenteret i Genve .
<P>
Det er gldeligt , at Europa-kontoret for konomi og handelssprgsml i Taiwan er blevet oprettet , hvilket tyder p , at EU efter min opfattelse nsker et get samarbejde .
<P>
I denne forbindelse er det ogs vigtigt , at EU ' s institutioner og medlemslande taler for , at Taiwan fr mulighed for at blive hrt i alle internationale fora .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , jeg er enig .
Vi er meget enige i Parlamentet om , at det p grund af spredningen af sars-virussen er mere afgrende end nogensinde fr at sikre , at vi har sikkerhedsforanstaltninger til bekmpelse af epidemier , og at disse foranstaltninger er s omfattende som muligt .
<P>
Sars-virussen har ogs kastet lys over problemerne i forbindelse med omrder , som ikke er lande , som Taiwan .
P de frste stadier af sars ' udbrud i Asien har jeg fet oplyst , at de taiwanske myndigheder fik meget f oplysninger fra kineserne , hvilket fik virussen til at sprede sig hurtigt i hele omrdet .
Derfor har de taiwanske myndigheder ikke andre muligheder end at anmode Verdenssundhedsorganisationen om hjlp .
I en krisesituation som denne br lande eller regioner i farlige situationer ikke vre afskret fra det internationale samfunds hjlp .
<P>
Selv om Parlamentet har handlet rigtigt ved at konsekvent at sttte en et-Kina-politik , skal vi arbejde p at sikre , at denne forpligtelse ikke bringer andre menneskers liv i fare p grund af bureaukratisk tovtrkkeri .
<P>
Vi skal lse disse problemer pragmatisk , nr der dukker nye udfordringer op .
Vi m ndre vores institutioner , s vi kan hndtere disse nye globale realiteter , og dette er et eksempel p hvorfor .
<P>
Derfor opfordrer vi i denne beslutning til at tildele observatrstatus til Taiwan ved Verdenssundhedsforsamlingen i Genve senere p mneden .
Det kan godt vre , at Taiwan ikke er anerkendt som et land og kan f tildelt en sdan status .
Hvis det bliver udfaldet , skal vi dog presse p for at ge Taiwans inddragelse i forsamlingen , s Taiwan i det mindste har mulighed for at deltage i drftelserne og vre med til at trffe beslutninger , der pvirker den taiwanske befolkning .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , det vil vise sig , hvor alvorlig den gede trussel fra sars ( severe acute respiratory disease ) bliver , men Taiwan har allerede vist en velvilje til at reagere hurtigt p udbruddet i fuld samarbejde med WHO .
Det str i stor modstning til den katastrofale reaktion fra myndighederne i Beijing , hvis frste reaktion var at tage deres tilflugt til bengtelse , forkerte oplysninger og forvirringer .
Denne reaktion frte ganske berettiget til Kinas sundhedsministers afskedigelse og til strre benhed fra den kinesiske regering om udbruddets alvorlighed .
Ikke desto mindre har det indtil videre vret umuligt for det kinesiske fjernsyn at stille indgende sprgsml , som man kunne forvente i et vestligt demokrati .
<P>
Desvrre er Kina stadig en hemmelighedsfuld , undertrykkende kommunistisk stat p trods af frie markedsreformer .
Der er allerede tale om en ny glasnost i Kina .
Den ndring ser vi frem til .
Folks frste reaktion har vret chok og desillusionering , men Kina vil med tiden blive strkere af landets benhed .
Kina vil kunne f strre udbytte af dets enorme potentiale ved strre rlighed over for det kinesiske folk og flere drftelser .
Et forsg p at vende tilbage til de gamle metoder vil blot forsinke denne proces .
Kina kan ogs tage ved lre af Taiwan ved at samarbejde fuldt ud med WHO , mens Taiwans observatrstatus i forsamlingen ikke alene vil vre en stor fordel for selve organisationen , men ogs for Kina .
<P>
Samarbejde er fremtidens politik .
Vi br ogs overveje i Europa , om vi skal give de offentlige sundhedsmyndigheder befjelser til at isolere de smittede , s vi bedre kan begrnse et masseudbrud .
<P>
I den forbindelse m jeg desvrre sige , at den britiske regering synes at have fulgt Kinas tidligere sundhedsministers eksempel ved at lade , som om der ikke er et problem i vores land .
Vi har ret til at forvente mere fra vores valgte reprsentanter og deres embedsmnd .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , vi har faktisk at gre med et emne her , der bde er uopstteligt og drejer sig om menneskerettigheder , da der ikke findes nogen menneskerettighed , som er vigtigere end retten til sundhed .
Den holdning , som dette FN-organ har indtaget , grnser til det absurde , for det besg , der blev aflagt i begyndelsen af maj , fandt kun sted efter et kolossalt pres fra Taiwans side .
Det fr mig nsten til at sprge , om FN og dets sundhedsorganisation mske tror , at denne virus er bekendt med deres holdninger til Taiwans tilstedevrelse i FN eller ej .
For kun dem , der bilder sig ind , at de kan kontrollere naturfnomener af denne art med bureaukratiske foranstaltninger , kan indtage den slags holdninger .
Jeg vil derfor gerne takke dem , der har taget dette initiativ , og slutte mig til deres bestrbelse om , at Taiwan tildeles observatrstatus s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=140 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , Kommissionen sttter principielt de taiwanske bestrbelser p at deltage i de internationale organers og institutioners arbejde , sfremt Taiwans deltagelse giver mervrdi for den nvnte organisations ml .
<P>
En sdan deltagelse skal dog kunne forenes med Taiwans status og EU ' s et-Kina-politik .
Hvad angr Verdenssundhedsorganisationen , mener vi , at det frste kriterium er opfyldt .
Taiwan har opnet betydelige resultater p folkesundhedsomrdet og deltager mere og mere i internationale bistands- og sundhedsaktiviteter .
Det seneste sars-udbrud , som ogs ramte Taiwan , viser desuden , at Taiwan har brug for direkte kommunikationskanaler med og bistand fra Verdenssundhedsorganisationen .
Dette er ogs i det bredere internationale samfunds interesse , herunder Kina .
Alle berrte omrder skal holdes opdateret , og alle skal samarbejde for at bekmpe denne ddelige sygdom .
<P>
Det br vre muligt at finde en pragmatisk lsning , som ikke omfatter sprgsml om status som stat eller suvernitet , og som dermed er i overensstemmelse med vores et-Kina-politik , s Taiwan p den ene eller anden mde kan deltage i Verdenssundhedsorganisationen .
Andre ikke-statslige organer eller organisationer har tidligere deltaget i Verdenssundhedsorganisationen , hvilket viser , at der kan findes en lsning , selv om dette ikke udtrykkeligt fremgr af WHO ' s regler .
Taiwan kan f.eks. deltage via en ngo .
Sammen med medlemsstaterne og andre store samarbejdspartnere er vi i frd med at finde frem til en mulig ordning .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om ytrings- og religionsfrihed i Vietnam :
<P>
B5-0239 / 2003 af van den Bos og Watson for ELDR-Gruppen om ytrings- og religionsfrihed i Vietnam ;
<P>
B5-0242 / 2003 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om ytrings- og religionsfrihed i Vietnam ;
<P>
B5-0244 / 2003 af Nassauer , Maij-Weggen , Posselt og Mann for PPE-DE-Gruppen om ytrings- og religionsfrihed i Vietnam ;
<P>
B5-0253 / 2003 af Corbett og van den Berg for PSE-Gruppen om ytrings- og religionsfrihed i Vietnam ;
<P>
B5-0255 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om ytrings- og religionsfrihed i Vietnam ;
<P>
B5-0256 / 2003 af Sjstedt , Morgantini og Eriksson for GUE / NGL-Gruppen om ytrings- og religionsfrihed i Vietnam .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tror , at vi er mange , der er dybt bekymrede over situationen i Vietnam .
Europa-Parlamentet har ogs givet udtryk for sin bekymring ved tidligere lejligheder .
Tendensen er at nedbryde og skrmme mennesker til tavshed .
Der sker regelmssige og konstante overtrdelser af de konventioner om ytringsfrihed , religions- og organisationsfrihed , som Vietnam har underskrevet .
En af disse undertrykkelsesmetoder er det lovforslag , som skulle afskaffe husmnds ret til fredeligt at demonstrere for sine rettigheder .
Det er srligt alvorligt , nr man udnytter lovene til at undertrykke indbyggerne .
Hvis Vietnam vil kalde sig for en retsstat , skal lovene beskytte menneskenes ret til at ytre sig og frit udve deres religion .
I s fald skal Vietnam ogs ophre med disse hjertegribende chikanerier af systemkritikere og journalister , og samvittighedsfangerne skal lslades .
Jeg vil i denne forbindelse srligt nvne UBCV .
En af denne organisations ledere , Quang Do , er ogs nomineret til nobelprisen 2003 .
<P>
Jeg sttter i hj grad denne betnkning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , begrnsningerne af ytrings- og religionsfriheden i Vietnam har net et alarmerende omfang .
Protestanter , buddhister og medlemmerne af Hoa-Hoa- og Cao-Dai-grupperne bliver forfulgt , truet og arresteret for at dyrke deres tro bent .
Hjtstende kirkereprsentanter bliver sat i husarrest i revis .
Informationer bliver bevidst tilbageholdt i massivt omfang .
Der har i over et r vret et direktiv , som forbyder borgerne at modtage tv-programmer via satellit , og informationsministeriet chikanerer ejere af internetcafer til at protokollere deres kunders onlineaktiviteter .
Antallet af journalister og systemkritikere , som bliver intimideret og arresteret , er stadig stigende .
Vietnam har underskrevet De Forenede Nationers internationale konvention om civile og politiske rettigheder fra 1996 .
Men der vedtages nationale dekreter for at omg denne frivillige forpligtelse ad bagdren , som gr det muligt at straffe enhver , som angiveligt udgr en trussel mod den nationale sikkerhed .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater opfordrer den vietnamesiske regering til at opfylde sine folkeretlige forpligtelser og til at tolerere og garantere ubegrnset tros- og ytringsfrihed .
Forflgelsen af , truslerne mod , og arrestationerne af troende og regimekritikere m hre op , og den frie strm af informationer skal endelig garanteres .
Nr menneskerettighederne bliver krnket vedvarende , str staternes suvernitet kun p papiret , endnu et bevis p , at disse regeringer mangler noget , som er essentielt for at handle p et virkeligt suvernt grundlag .
<P>
Hvis Parlamentets krav ikke bliver opfyldt inden for den nrmeste fremtid , er der kun n mulighed : EU ' s finansielle sttte til Vietnam m suspenderes .
Jeg hber meget , fru kommissr Wallstrm , at Kommissionen deler denne opfattelse .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , tillad , at jeg retter mine frste ord til de kolleger , der har vret med til at udarbejde denne beslutning om Vietnam p vegne af de forskellige politiske grupper .
Jeg synes , at vi har fet en tekst , der er prisvrdig i sin prcise fordmmelse af religis forflgelse og i den direkte og utvetydige mde , hvorp den forsvarer menneskerettighederne i landet .
<P>
For det andet et solidaritetens og tillidens ord til de buddhistiske og andre religise ledere , der kmper for deres umistelige ret til at udtrykke sig fuldstndig frit og uafhngigt af den politiske magt , og til det enorme antal ofre for regimets undertrykkelse og vilkrlighed , deriblandt borgere , der har givet udtryk for deres politiske uenighed med fredelige midler , undertiden via elektronisk post , smlandmnd , indfdte kristne mindretal og journalister .
<P>
Der er get nsten tre rtier siden Saigons fald , og siden de grunde forsvandt , der efter nogens mening kunne retfrdiggre begrnsningerne i menneskerettigheder , frihed og demokrati .
Disse begrnsninger bestr imidlertid stadig , for et totalitrt regime har sat sig p magten , og det har ogs overlevet , at muren er faldet i Berlin .
Demokrati og menneskerettigheder str p dagsordenen over hele verden , og der er mange grunde til , at de ogs br st p dagordenen i Indokina .
<P>
Som det siges i den flles beslutning , der er blevet foreslet , er det nyligt afholdte mde mellem den vietnamesiske premierminister og lederen af den uofficielle forenede kirke i Vietnam et positivt signal , der m psknnes , og som retfrdiggr en fortsttelse af aftalen mellem EU og Vietnam .
Vi m imidlertid vre utvetydige , hvad angr respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper , der nvnes i aftalens artikel 1 , og som danner grundlag for denne aftale .
Vi vil ikke acceptere en rent retorisk fortolkning af denne artikel , og vi hylder den opfattelse , at den forudstter konkrete fremskridt p disse felter , uden hvilke aftalen ikke lber videre uendeligt .
<P>
Vi finder det ndvendigt , at Kommissionen udarbejder en handlingsplan og en prcis og realistisk tidsplan , s de vietnamesiske myndigheder igangstter strkt pkrvede grundlggende reformer , frigiver politiske fanger , tillader religionsfrihed og tilbagekalder de seneste initiativer , der indfrer endnu flere begrnsninger i informationsfriheden , herunder for adgang til satellit-tv .
<P>
Vi hber sledes , at de vietnamesiske myndigheder forstr den appel , som denne beslutning reprsenterer , og snarligst sender os signaler om , at de er beredt til at ndre den nuvrende situation .
Hvis det ikke bliver tilfldet , vil vi i Europa-Parlamentet vide at trffe de ndvendige konklusioner .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , efter Vietnams kommunistiske myndigheders opfattelse har de i stadig hjere grad mistet grebet om situationen i de frugtbare centrale hjlande .
Der bliver kravet om uafhngighed jo strkere .
rsagen til dette sidste politiske ndrb fra de oprindelige indbyggere i de centrale hjlande , etniske mindretal , m de vietnamesiske myndigheder sge hos sig selv .
De er ansvarlige for de etniske vietnameseres , det skaldte Kinh-folks , diskriminering af de indfdte befolkninger .
De er ligeledes ansvarlige for Kinh-folkets tyveri af jord p de etniske mindretals bekostning .
<P>
I de centrale hjlande frer de vietnamesiske myndigheder samtidig en repressiv politik mod protestantiske kirker , der ikke er officielt anerkendt .
I den forbindelse drejer det sig hovedsageligt om indfdte befolkninger i Bana , Ede-folket og Zarai-folket .
Sikkerhedstjenesterne er meget aktive i deres omrde .
Soldater er ogs indkvarteret hos landsbyfolkene .
Hvad er der tilbage af personlig frihed og religis frihed i privatlivet ?
Det er ikke uden grund , at de vietnamesiske myndigheder har stationeret ledende partifunktionrer fra Hanoi , alts udenforstende , i de tre provinser i det centrale hjlande .
Kan EU gre noget ved denne foruroligende , eksplosive situation ? Det er jeg sikker p .
<P>
For det frste br Unionen knytte strenge politiske betingelser til de mange penge , som den bruger p vietnamesiske offentlige projekter .
Nr alt kommer til alt , har Hanoi gennem en international konvention forpligtet sig til at hndhve de elementre frihedsrettigheder ssom ytringsfrihed , forsamlingsfrihed og religionsfrihed .
Desuden br Kommissionen flge f.eks. den nederlandske regerings eksempel og gennem medfinansieringsorganisationer sttte projekter , som de undertrykte etniske mindetal i de centrale hjlande virkelig har gavn af .
I jeblikket udgr dette en alvorlig mangel i den europiske bistand til Vietnam .
<P>
De vietnamesiske myndigheder ngter at behandle indfdte folk i provinserne Dac Lac , Gia Lai og Kon Tum p lige fod med Kinh-folket .
De tager dem ikke alvorligt .
Her kan de europiske institutioner tjene som et godt eksempel , der er vrd at flge .
<P>
Endelig vil jeg sige til Rdet og Kommissionen , at EU for at opn den nskede virkning over for de vietnamesiske myndigheder br insistere p , at de centrale hjlande bnes for udenlandske observatrer .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , det vietnamesiske folk har med sin vrdighed , sine lidelser og sine ofre for at opn suvernitet og uafhngighed i forhold til kolonialismen og USA ' s militre indgreb , hvor man med kemiske og bakteriologiske vben delagde livet og naturen i mange r fremover , ikke fortjent en regering , der fortstter undertrykkelsen og forhindrer ytrings- og demonstrationsfriheden .
<P>
Der er ganske vist sket en rkke fremskridt i retning af demokratisk benhed p bde det politiske og det konomiske omrde , nemlig handelsaftalen med USA , lsladelsen af fanger , udskrivelsen af frie valg og internettets indfrelse .

Men denne fornyende facade dkker over den tragiske virkelighed , nemlig at de 20.000 lsladte fanger var almindelige kriminelle , mens de politiske fanger stadig er fngslet , at brugen af internettet - sdan som andre af vores kolleger var inde p - i virkeligheden er et kontrolredskab , og satellitudsendelse er forbudt , samt at religionsfriheden , som formelt er blevet stadfstet for bde buddhisters og montagnarders vedkommende , i virkeligheden langtfra er frt ud i livet , eftersom religise ledere er fngslet , og troende er i husarrest og udsttes for strkt pres for at f dem til at opgive deres tro .
Men undertrykkelsen rammer ikke kun de troende . I den nationale sikkerheds navn - og det kender vi efterhnden ogs fra os selv - krnker man nemlig i virkeligheden retsstaten .
<P>
Med vores flles beslutningsforslag beder vi EU om at fortstte sit arbejde og lgge pres p den vietnamesiske regering for at f den til at fortstte dialogen med de religise reprsentanter , bringe enhver form for undertrykkelse til ophr , lslade de fngslede og gre en indsats for , at de politiske og humanitre organisationer og ngo ' erne konkret fr mulighed for at udvikle sig .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , EU er indstillet p at sttte det vietnamesiske folk med henblik p at udvikle sig til et samfund , hvor demokrati og retsstatsprincipper er kernepunkter .
Vietnam har allerede gjort markante fremskridt p denne vej , hvilket fortjener at blive anerkendt .
<P>
Men der er fortsat udviklinger , som giver anledning til stor bekymring .
ASEAN-delegationen deltog sidste r i AIPO ' s generalforsamling i Hanoi og var klar til at besge vietnamesiske myndigheder og parlamentsmedlemmer med henblik p samtaler .
Men da vi blev ngtet adgang til religise ledere , flte vi os foranlediget til at afbryde besget .
Det er netop det punkt , som vi nsker at kaste lys over .
Der er begrnsninger af menneskerettighederne , som gr os bekymrede , navnlig med hensyn til religionsfriheden .
Sprgsmlet om religionsfriheden har ikke noget med at gre , hvordan Vietnam udfrer sine statsanliggender .
Det er forkert at sge at definere udvelsen af religionsfriheden som en trussel mod den nationale sikkerhed .
<P>
Vi blander os ikke i Vietnams indre anliggender .
Vietnam kan selv afgre , hvilken vej landet vil g .
Det er ikke vores ansvar .
Men der findes grundlggende rettigheder , som glder for os alle , og retten til at dyrke en religion er en af dem .
Der findes ansete vietnamesiske reprsentanter , som f.eks. har vret her i Europa , i EU , og nu indtager nglepositioner i det vietnamesiske parlament .
De ved prcist , hvilken holdning vi har .
De ved , at vi ikke har noget nske om at blande os i Vietnams interne afgrelser , og de ved , at vi er villige til at hjlpe .
Men vi m insistere p , at politiske og religise fanger bliver lsladt .
Det krver Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , hr . Nassauer har fuldstndig ret .
Der er sket fremskridt , men de fremskridt er rlig talt ikke nok .
Vi taler om grundlggende og almene menneskerettigheder .
Jeg er selv ateist , men forsvarer retten til religionsfrihed , trosfrihed , foreningsfrihed og frihed til at udveksle meninger .
Hvad skal vi frygte fra de mennesker , som har andre ider eller opfattelser end os ?
<P>
Vi skal opfordre den vietnamesiske regering til at gre det helt rigtige , hvilket er at respektere almene menneskerettigheder , lslade samvittighedsfanger , stoppe tilbageholdelser og lade journalister udfre deres arbejde i form af at rapportere og fremstte kritik .
<P>
Jeg vil gerne henvise til mine kolleger hr .
Manns og hr . Casacas udtalelser under henvisning til samarbejdsaftalerne og vores associeringsaftaler .
Hvis ikke vi styrker disse menneskerettighedsklausuler , vil vi aldrig blive taget alvorligt af det internationale samfund .
Vi skal klart fastsl , at dette er vores standarder og principper , som der ikke kan forhandles om .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , situationen i Vietnam ser ikke godt ud . Det har kollegerne Thomas Mann , Paulo Casaca og de andre talt om til overflod .
Situationen er yderst vanskelig , menneskerettighederne overholdes ikke , og det gr de religise rettigheder heller ikke .
Der er stadig meget , der skal gres p vejen mod reformer i Vietnam . Men n gang er ingen gang , og jeg vil gerne understrege to ekstremt positive ting .
Frst vil jeg gerne rose kollegerne og isr formanden for delegationen for forbindelserne til de sydstasiatiske lande , hr .
Nassauer , hr . Corbett og alle de andre kolleger samt fru McKenna , som har deltaget i udarbejdelsen af dette forslag , for det er et yderst godt forslag .
Det er et forslag , som ikke kommer med nogen lftede pegefingre , men som understreger en rkke overtrdelser af grundlggende rettigheder , en rkke helt prcise sager . Sagen om den velrvrdige Thich Huyen Quang , patriarken for Den Forenede Buddhistiske Kirke , om Thich Quang Do , kirkens nstverste leder , om Fader Li , Hr .
Nguyen Dan Que , oberst Pham Que Duong og andre meget prcise sager om dissidenter , som er ofre for deres tanker og deres overbevisninger . Tak til alle disse kolleger .
<P>
Ogs tak for denne lille gestus , dette lys , som tndtes for nogle uger siden i Vietnam , da premierminister hr . Van Kha mdtes med patriarken for Den Forenede Buddhistiske Kirke , Thich Huyen Quang .
Det er en begyndelse .
Der har ikke vret et sdant mde siden 1981 .
Premierministeren henvendte sig til patriarken , ikke med ordet " kammerat " , men med ordet " velrvrdige " .
Deres mde blev sendt p vietnamesisk tv .
Det er en begyndelse og et yderst positivt signal .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke en , som ikke er med os i dag , nemlig kommissr Patten , for det er hans handlekraft og handlekraften hos Kommissionens delegerede i Hanoi og en rkke europiske , men ogs amerikanske ambassader , som har gjort denne lille gestus , der peger i den rigtige retning , mulig .
Jeg mener , at det er en yderst betydningsfuld gestus .
Selvflgelig skal vi fortsat vre ekstremt rvgne , og derfor er denne beslutning s vigtig .
Vi br isr kontrollere , om Den Forenede Buddhistiske Kirkes nstkommanderende , Thich Quang Do , bliver lsladt , som han skal i henhold til dommens afslutning .
Vi br dag for dag kontrollere , om de konkrete reformer bliver ivrksat i Vietnam .
Men der er dette lille lys , som er blevet tndt .
Det er en invitation til dialog . Jeg mener , at vi br svare p denne invitation til dialog fra de vietnamesiske myndigheder med en anden opfordring til dialog .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke dem , som dag for dag forsyner os med informationer fra de vietnamesiske menneskerettighedskomiter og isr Qu Me-komiten , som i 30 r har kmpet for at oplyse os hver eneste dag .
Jeg vil gerne takke dens formand , hr . Vo Von Ai , og dens nstformand , fru Penelope Faulkner .
Det er takket vre dem , vi har kunnet og kan udarbejde s prcise og s krvende forslag , og at vi kan fortstte dialogen med vores vietnamesiske venner .
<SPEAKER ID=152 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , Kommissionens overordnede politik over for Vietnam er at tilskynde og sttte yderligere fremskridt i forbindelse med menneskerettigheder og demokratisering og at gre indsigelser , sfremt de ikke overholdes , eller hvis situationen tydeligvis forvrres .
<P>
Kommissionen samarbejder tt med EU ' s medlemsstater i overvgningen af menneskerettighedsudviklingen i landet og deltager i alle henvendelser om menneskerettighedssprgsml til den vietnamesiske regering .
Jeg kan forsikre de rede medlemmer om , at Kommissionen og EU ' s medlemsstater gentagne gange har opfordret den vietnamesiske regering til i hjere grad at overholde de politiske og religise friheder og at styrke de konomiske og sociale friheder yderligere .
<P>
Iflge artikel 1 i samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Vietnam fra 1995 er respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper grundlaget for vores samarbejde .
Denne henvisning har get Kommissionens muligheder for at drfte menneskerettighedssprgsml med Vietnam , f.eks. i flles udvalgsmder , som afholdes i henhold til aftalen .
<P>
Kommissionen overvejer at foresl en yderligere styrkelse af forbindelserne p dette omrde for at tilskynde og sttte den vietnamesiske regerings fortsatte engagement i menneskerettighedssprgsml .
Dette kan ske ved at oprette rammer for en struktureret dialog om menneskerettigheder , hvor der tages hjde for EU ' s erfaringer fra allerede etablerede dialoger med andre lande .
<P>
Lad mig endnu en gang erindre om , at Vietnams forfatning garanterer tros- og religionsfrihed , og at den vietnamesiske regering officielt anerkender seks religioner .
Iflge forfatningen er det ogs forbudt at overtrde tros- og religionsfriheden eller at drage fordel heraf eller at handle i modstrid med statens love eller politikker .
Denne bestemmelse tilskrives de vietnamesiske myndigheders nske om at kontrollere forandringshastigheden og at bevare samhrighed i samfundet ved overgangen til markedskonomi .
Bestemmelsen kan ogs anvendes mod religise grupper , som ikke er godkendte , der iflge de vietnamesiske myndigheder deltager i politiske aktiviteter , eller som muligvis kan skabe splittelse .
<P>
Der er sket en stigning i rapporter om chikane af kristne i Vietnam , isr de kristne bjergstammer og det kristne Hmong-folk , efter den voldelige opstand i det centrale hjland i 2001 , som visse religise grupper angivelig var indblandet i .
Iflge et hidtil antal ubekrftede rapporter har lokale officielle styrker siden da angiveligt gentagne gange forsgt at tvinge bjergboerne til at forngte deres tro .
<P>
Kommissionsformand Prodi og kommissr Patten drftede situationen i det centrale hjland med Vietnams premierminister Phan Van Khai , da han besgte Kommissionen sidste september .
De blev enige om , at Kommissionen i henhold til dens finansielle samarbejdsprogram ville undersge srlige aktiviteter , som bl.a. omfatter etniske minoriteter , der skal snke fattigdommen i det centrale hjland for derved at lse nogle af de grundlggende problemer i omrdet .
En forberedende ekspertdelegation befinder sig i jeblikket p stedet .
<P>
Som hr . Dupuis nvnte tidligere , har den vietnamesiske regering for nylig udsendt lovende og positive signaler om Vietnams Forenede Buddhistiske Kirke , som stadig ikke er anerkendt .
Der har vret et mde mellem premierminister Phan Van Khai og den verste patriark , den hjrvrdige Thich Huyen Quang .
Der er ogs arrangeret et mde mellem patriarken og den hjrvrdige Thich Quang Do , som er en anden markant leder i den Forende Buddhistiske Kirke .
Selv om kirkens juridiske status endnu ikke er ndret , mener vi som tidligere nvnt , at disse begivenheder er oplftende skridt p vejen mod get tolerance af religionsfrihed i Vietnam .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at jeg er overbevist om , at Vietnam har brug for fortsat og get fremskridt i landets reformprogram , s ledelsen kan lre at hndtere en get bredde og vrdstte vrdien af at give plads til afvigere i regeringssystemet .
<P>
Jeg takker alle de rede parlamentsmedlemmer for deres meget vrdifulde og gode indlg .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
