<CHAPTER ID=3>
Situationen i Irak
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Irak .
<P>
Rdet er ankommet til Strasbourg , og rdsformanden er p vej .
Jeg vil foresl Parlamentet , at vi indleder vores forhandling og ndrer den normale rkkeflge ved at starte med Kommissionens redegrelse , hvis kommissren kan acceptere det .
P grund af den pressede dagsorden er det vigtigt , at vi kommer i gang .
Rdsformanden skulle vre her om et par minutter .
<SPEAKER ID=5 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil starte med at fortlle om mit besg i Baghdad for en uge siden .
Jeg tog dertil med det overordnede ml at vise vores fortsatte humanitre sttte og solidaritet over for det irakiske folk .
Jeg vil gerne minde om , at ECHO siden 1992 og indtil den nuvrende konflikt har tildelt 157 millioner euro i humanitr bistand , hovedsagelig til sundhed og sanitet .
Programmet var et supplement til olie for mad-programmet og betd , at ECHO var den strste donor af humanitr bistand til landet .
Efter at konflikten brd ud , blev der sikret 100 millioner euro til humanitr bistand , hvoraf et belb p 22,5 millioner euro nu er tildelt og ivrksat , hovedsageligt til aktiviteter vedrrende sundhed og vand .
<P>
Jeg nskede at f et frstehndsindtryk af den humanitre situation i landet gennem drftelser med vores partnere - FN , Rde Kors og ngo ' erne , det amerikanske kontor for genopbygning og humanitr bistand ( ORHA ) - og medlemsstaterne samt gennem projektbesg .
I denne sammenhng mdte jeg formanden for Den Internationale Rde Kors Komit , hr . Kellenberger , ambassadr Ward , der leder sjlen for humanitr bistand , FN ' s humanitre koordinator , hr .
Lopes da Silva , en lang rkke ngo ' er og medlemsstater i Baghdad . Jeg besgte grundvandsstationen Abu Nawas og det store hospital Al Yarmouk .
<P>
Et andet ml var at evaluere mulighederne for bning af et ECHO-kontor i Baghdad .
Der er fundet lokaliteter , og kontoret skal bne i slutningen af maj .
Der har allerede vret ECHO-personale i Baghdad i et stykke tid .
<P>
Min vurdering af den humanitre situation i Irak er , at den ikke kan karakteriseres som en humanitr katastrofe .
Den direkte humanitre virkning af krigen har heldigvis vret mindre end forventet af de fleste humanitre organisationer .
Der har ikke vret enorme folkevandringer , og de direkte tab af menneskeliv som flge af konflikten har heldigvis ogs vret langt frre end forudset i starten .
<P>
Der er ikke desto mindre meget store humanitre behov , og situationen er stadig meget skrbelig , isr i byomrder - det drejer sig om mere end 2-3 vigtige byer - hvor et af de strste problemer stadig er adgangen til rent vand og lignende .
Der kan let opst en humanitr katastrofe , hvis besttelsesmagten ikke hndhver lov og orden , og hvis institutionerne ikke genaktiveres .
<P>
Sikkerhed er stadig et meget reelt problem for mennesker , der prver at komme til og fra arbejde i Irak .
<P>
Iflge Genve-konventionen er det besttelsesmagtens forpligtelse ikke blot at reetablere og opretholde lov og orden p alle omrder , men ogs at sikre , at mennesker har fuld og sikker adgang til de vigtigste varer og tjenesteydelser , samt gre det muligt for befolkningen at vende tilbage til arbejdet .
<P>
Trods disse forhold har det internationale samfund en forpligtelse til at hjlpe konfliktens ofre , og Kommissionen har som allerede nvnt indtil nu godkendt humanitre hjlpeforanstaltninger til et belb p 22,5 millioner euro .
Foranstaltningerne omfatter ndhjlp , ndforsyninger af medicin og medicinsk udstyr , vandforsyning og grundlggende , meget basal genoprettelse af infrastrukturerne for sundhed , vand og sanitet .
ECHO sttter ogs OCHA - FN ' s kontor for koordination af humanitre anliggender - og gr det muligt at arbejde effektivt .
<P>
Der vil blive truffet beslutning om de resterende 77,5 af de 100 millioner euro , der er tildelt , i takt med vurderingen og identifikationen af yderligere behov .
Prioriteten for ECHO i jeblikket er at sttte en hurtig genoprettelse af sociale myndigheder , sundhedsvsen , herunder genoptagelse af vaccinationskampagner , effektiv koordination af humanitr bistand , fastholdelse af fokus p miner og aktiviteter til demontering af miner .
ECHO planlgger endvidere sttte til Verdensfdevareprogrammet for at afhjlpe fdevarefordelingen .
Jeg hber , at der vil vre tale om en midlertidig udfordring .
Under olie for mad-programmet var systemet velorganiseret : 44.000 lokale forsyningssteder , der r efter r opfyldte 60 % af befolkningens fdevarekrav .
Det var en stor operation , hvor de irakiske myndigheder havde ansvaret for de to sydlige dele af landet , og FN havde ansvaret for den nordlige del .
Vi skal sikre , at hele apparatet fungerer , for vi kan ikke bare forlade os p et markedskonomisk mirakel til hndtering af situationen fra uge til uge , det vil vre at bede om kaos og katastrofe .
Men det lader til , at alle i den pgldende situation forstr dette .
Det er dog en meget kompliceret situation .
<P>
Vedrrende de bredere politiske rammer er drftelserne i FN ' s Sikkerhedsrd om et udkast til en resolution et positivt skridt til at f bragt debatten om Iraks fremtid tilbage til FN .
<P>
Vi skelner - af mange gode grunde - skarpt imellem den umiddelbare reaktion p humanitre behov og hele diskussionen om genopbygning .
Det er meget forskellige problemstillinger .
Alt , hvad der har med genopbygningen at gre , er helt centralt i de politiske drftelser om strukturen og struktureringen af magt i det nye Irak .
I forbindelse med humanitr bistand kan og br den umiddelbare reaktion hndteres som en meget mere fokuseret aktivitet .
<P>
Udkastet til resolution til drftelse i Sikkerhedsrdet er - som alle ved - udarbejdet af USA og Det Forenede Kongerige for at klarlgge , hvordan besttelsesmagten nsker , at tingene organiseres .
Den irakiske ndfond er hjrnestenen til hndtering af alle beslutninger og konomisk styring af landet og dets ressourcer .
De beslutninger , der vedrrer den irakiske ndfond og omfatter beslutninger om licenser i olieindustrien , trffes af besttelsesmagten , og Irak og FN tildeles i henhold til udkastet en konsulterende rolle i disse beslutninger .
I henhold til udkastet gives der ogs immunitet til beslutningstagerne , og de resterende penge - fra olie for mad-programmet - vil formentlig ogs g til denne fond og blive administreret p samme mde .
Programmet er planlagt til at kre i 12 mneder og derefter fortstte uden ndringer - uden ndring af bestemmelserne - hvis der ikke trffes nye beslutninger af Sikkerhedsrdet , hvoraf disse to strste magthavere er permanente medlemmer .
<P>
Kommissionens involvering i genopbygningsfasen vil naturligvis afhnge af udbyttet af disse drftelser i Sikkerhedsrdet - det er klart .
<P>
P det uformelle ministermde p Rhodos opfordrede Rdet Kommissionen til at tage konkrete skridt til at identificere muligheder for EU ' s deltagelse i genopbygningen af Irak .
Vi har derfor intensiveret vores kontakter med de relevante internationale organisationer ( Verdensbanken , IMF og FN ) med henblik p at samarbejde om vurderingen af situationen i Irak .
<P>
Kommissionen har opnet srlig ekspertise inden for forskellige aspekter af genopbygning og rehabilitering gennem andre krisesituationer , f.eks. Kosovo , sttimor , Afghanistan og Cte d ' Ivoire .
Men konkrete beslutninger skal under alle omstndigheder trffes p grundlag af relevante politiske rammer og en fornuftig vurdering af behov samt en proces , der involverer bde det internationale samfund og Irak .
<P>
En sidste kommentar til de regionale forhold : EU er meget indstillet p at tilbyde en regional tilgang til stabilisering , som vil vre meget vigtig i Iraks tilflde .
Vores bnd til regionen er allerede meget vigtige .
Barcelona-processen , den omfattende dialog , menneskerettighederne og igangvrende politiske og samarbejdsforhandlinger med Irak , de igangvrende forhandlinger vedrrende et frihandelsomrde med Golfstaternes Samarbejdsrd , ministermderne og vores meget ttte politiske bnd med Tyrkiet udgr alt sammen et solidt grundlag for at faststte en aktiv og konstruktiv EU-politik efter Irak-konflikten .
Vi skal fortsat vurdere , hvordan vi bedst styrker vores politiske dialog og rolle i den pgldende region .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Rdsformanden , hr . Yiannitsis , vil ud over redegrelsen om situationen i Irak ogs kommentere terrorangrebet i Saudi-Arabien .
<SPEAKER ID=7 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , i forgrs var Riyadh udsat for endnu et terrorangreb med et betydeligt antal ofre , dde og srede til flge .
Et lignende terrorangreb i Tjetjenien for nogle f dage siden medfrte ogs et stort antal ofre .
Volden er til stede i rigt ml alle steder .
I min egenskab af formand for EU vil jeg kraftigt fordmme disse modbydelige handlinger og udtrykke min dybe medflelse for ofrene og deres familier . Jeg hber , vi finder en mde , hvorp vi kan standse denne tragiske form for politisk intervention og skabe retfrdighed , og jeg vil gerne understrege , at det haster med at skabe stabile og sikre forhold og gennemfre en politik til bekmpelse af blind vold og fanatisme .
<P>
Jeg vil nu fortstte til det punkt p dagsordenen , der vedrrer Irak .
Vi str i dag over for en ny situation i Irak .
De militre operationer er stort set afsluttet .
Den politiske situation giver anledning til en rkke sprgsml , som jeg kommer tilbage til om et jeblik .
Rent praktisk drejer de vigtigste sprgsml sig om humanitr bistand , om at skabe sikkerhed og orden og om at genoprette normale forhold i omrdet .
Selv om forholdene tilsyneladende generelt bedres , sker det kun langsomt , og det er indlysende , at der er store vanskeligheder og problemer , som skal lses .
P nuvrende tidspunkt er de allierede styrker ansvarlige for at ge sikkerheden og yde humanitr bistand sammen med en rkke EU-medlemsstater . Der er dog behov for hele det internationale samfunds hjlp og sttte , hvis der skal ske en hurtig , effektiv og virksom tilbagevenden til normale forhold .
<P>
Kanaliseringen af den humanitre bistand og fuld genoprettelse af orden og sikkerhed har naturligvis frsteprioritet .
Der er afsat betydelige belb inden for rammerne af FN - ca . 1,7 milliarder amerikanske dollars - uden at man har et tydeligt billede af skadernes omfang og landets genopbygningsbehov .
Europa-Kommissionen har , og s vidt jeg kunne hre , omtalte kommissr Nielson udtrykkelig dette , allerede remrket 100 millioner euro , hvoraf en del allerede er kanaliseret til omrdet , og de europiske lande yder bilateralt et vigtigt bidrag .
EU har planer om at give 250 millioner euro i 2003 .
Jeg vil gerne ppege , at FN ' s olie for mad-program , der for nylig blev forlnget til 3. juni 2003 , fortstter , s lnge sanktionerne ikke er ophvet .
<P>
Jeg vil gerne p nuvrende tidspunkt tilfje , at en lsning p den humanitre krise krver , at alle implicerede parter samarbejder , s der sikres adgang til landet , og at de handler uafhngigt og upartisk .
Jeg behver ikke understrege , at det foruden at yde humanitr bistand er yderst vigtigt at beskytte Iraks kulturarv mod en gentagelse af det , der skete for nylig .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for min vmmelse over plyndringen og delggelsen af arkologiske skatte , museer og monumenter og understrege , at vores frste ml m vre at finde de uvurderlige museumsgenstande , der er forsvundet , og beslaglgge og tilbagelevere dem , nr og hvis de dukker op .
Vi forventer , at de militre besttelsesstyrkers planlgning og administrative arbejde p dette omrde hurtigt vil give konkrete resultater , og samordnet aktion fra det internationale samfunds side er ogs af strste betydning .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , EU kan og skal p grundlag af sin erfaring med genopbygning af stater og omrder - jeg tnker her p Kosovo , Afghanistan og sttimor - bidrage effektivt til genopbygningen af Irak .
EU kan deltage aktivt p en rkke omrder , ikke kun i forbindelse med den omtalte humanitre bistand , men ogs p omrder som fornyelse af infrastruktur , sttte og knowhow i forbindelse med demokratisering og omstrukturering af institutioner - skaldt institutionsopbygning - samarbejde inden for rammerne af internationale finansielle organisationer med henblik p en lsning p sprgsmlet om Iraks gld og naturligvis den politiske genopbygning af landet .
Netop den flles mlstning om at bidrage til den overordnede genopbygning af landet er endnu et samlende punkt og endnu en rsag til at lgge de meningsforskelle , der for nylig skabte uenighed blandt medlemsstaterne om det irakiske sprgsml , bag os .
<P>
P det europiske topmde i Athen den 16. og 17. april bekrftede EU sit tilsagn om at spille en vigtig rolle i denne forbindelse og bad den hjtstende reprsentant og Kommissionen undersge dette sprgsml .
Jeg vil gerne ppege , at sprgsmlet ogs blev drftet p det uformelle mde i Rdet ( udenrigsministrene ) i Grkenland for to uger siden , og vi er ved at undersge , hvordan vi kan bidrage .
Der er dog stadig vigtige udestende sprgsml , herunder isr , hvordan olieindtgterne skal kontrolleres , hvad der sker med olie for mad-programmet i fremtiden , hvad der sker med kontrakter underskrevet af det tidligere styre , hvordan vi finder massedelggelsesvbnene , hvad der sker , nr UNMOVIC vender tilbage , osv .
<P>
De grundlggende principper for , hvordan vi hndterer situationen i Irak , nemlig hensynet til landets territoriale integritet og suvernitet , FN ' s vsentlige rolle og det irakiske folks ret til selv at bestemme deres fremtid , er dog undrede .
Dannelsen af en regering , der reprsenterer hele befolkningen , og udnyttelse af landets naturrigdomme p en mde , der kommer landet selv til gode , har naturligvis lige s stor betydning .
Vi tror p , at FN , og navnlig Sikkerhedsrdet , p grund af sin srlige institutions- og organisationsinfrastruktur og politiske erfaring fra lignende situationer har en grundlggende rolle at spille i den forbindelse .
FN ' s generalsekretrs udnvnelse af en srlig reprsentant i Irak er et skridt i den rigtige retning .
<P>
En gnidningsls overgang til demokratiske og stabile forhold vil ogs medvirke til at skabe regional fred og stabilitet .
Inden for disse rammer har vi gentagne gange over for nabolandene ppeget behovet for at holde hovedet koldt og udvise selvbeherskelse og for at bidrage til genopbygningen af Irak og lsning af det humanitre problem med henblik p at opn stabilitet i regionen .
Bde Tyrkiet og Iran har generelt en positiv holdning .
I dag har opmrksomheden ligeledes vret rettet mod sprgsmlet om kreplanen for fred i Mellemsten .
Det er klart , hvilket ogs er blevet nvnt flere gange , at det generelt vil have en yderst positiv effekt , hvis fredsprocessen i Mellemsten fremmes .
Kvartetmdet p ministerplan den 21. maj er srlig vigtigt inden for disse rammer , eftersom positive udsigter har hj prioritet , og det er afgrende , at der genskabes et tillidsforhold til den arabiske verden .
Regional stabilitet og sikkerhed vil ogs bidrage betydeligt til at lse problemerne i forbindelse med Irak og vil ogs lette landets integration i det internationale samfund efter 12 r med sanktioner og isolation .
<P>
Sprgsmlet om afvbning af landet br afgres endeligt i overensstemmelse med FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner og br kdes sammen med vedtagelse p et mere overordnet regionalt plan af en samlet effektiv politik , der forebygger spredning af massedelggelsesvben .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er ofte let at opn enighed om generelle principper , men det er meget svrt at opn enighed om specifikke lsninger og beslutninger , isr nr det drejer sig om institutioner , international legitimitet , foranstaltninger , der trffes efter en krig eller andre konkrete situationer , der skal tages stilling til .
Det har naturligvis betydning for , i hvilket omfang og p hvilken mde problemerne skal lses .
<P>
Ud fra formandskabets synspunkt tror jeg dog , vi kan prioritere som flger : Vi skal udarbejde en pragmatisk , global og sammenhngende europisk politik for Irak efter krigen , idet der tages hensyn til de langsigtede aspekter af udviklingen i Mellemsten som helhed . Vi skal prcisere , hvordan vi , EU , opfatter FN ' s rolle i Irak efter krigen , og vi skal hjlpe Irak med at lgge problemerne bag sig og give det irakiske folk fred , sikkerhed , accept , vrdighed og velstand .
Vi skal gennemfre de principper , vi vedtog i vores flles beslutninger p den seneste tids mder i Rdet , og vi skal fremme regional stabilitet og regionalt samarbejde ved at sttte fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Denne prioritering betyder ikke , at vi ikke ser problemerne og farerne i jnene .
Jeg vil kun omtale nogle af disse farer .
For det frste er der faren for , at drftelserne om Irak skifter fra at vre en frugtbar dialog om lsning af landets centrale problemer til at omhandle sekundre konflikter .
For det andet er der problemerne i forbindelse med at vedtage efterflgende foranstaltninger og beslutninger i Sikkerhedsrdet .
For det tredje er der udviklingen i de transatlantiske relationer .
For det fjerde er der meningsforskellene mellem de europiske stater , selv om jeg ikke tror , at de vil spille en lige s stor rolle i efterkrigsfasen .
For det femte er der den manglende evne til at bestemme , hvilken rolle vi nsker at spille i Irak , og endelig alle de forhindringer , der kan forsinke processen .
Jeg mener , at vi skal holde os disse farer for je , s vi lser problemerne effektivt og nr frem til en holdning og handlinger , der stter os i stand til at klare det irakiske problem og dets eftervirkninger .
<P>
I den endelige analyse er det ikke kun landets , men hele omrdets stabilitet , sikkerhed , normale forhold og konomiske udvikling , der skabes tvivl om , og som er knyttet til denne udvikling .
Hele problematikken er ogs forbundet med alle de involveredes , og dermed ogs Europas , trovrdighed .
<P>
Til slut vil jeg dog gerne bekrfte , at Rdet som nvnt har en konstruktiv holdning til udarbejdelsen af flles lsninger p Iraks problemer .
Der er tt kontakt mellem alle sider uden undtagelse , hvilket hjlper os med dels at forebygge drlig kontakt mellem medlemsstater , dels - og det er vores hensigt - at n til enighed p trods af meningsforskelle , at have en ben kommunikation og at se , hvor der kan bygges bro .
Det er denne konstruktive holdning , der ogs fremgik af vores drftelser i Gymnich , og som efter min mening betyder , at vi kan vre mere optimistiske vedrrende EU ' s evne til at spille en positiv og aktiv rolle i Irak p dette tidspunkt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , natten til tirsdag omkom ca .
90 mennesker ved et brutalt terrorangreb i Saudi-Arabiens hovedstad , i Riyadh , saudiarabere , europere - s vidt vi ved franskmnd , briter , tyskere , en schweizer og australiere .
Det viser endnu en gang , at terrorismeudfordringen er en udfordring , som ikke kun vedrrer amerikanerne , men os alle , og lren fra dette frygtelige terrorangreb i Riyadh br vre , at vi sammen skal bekmpe terrorismen overalt i verden med beslutsomhed .
<P>
Rdsformanden har med rette henvist til Tjetjenien .
Europa-Parlamentet , i hvert fald vores gruppe , men jeg tror ogs , det glder for de andre , vil holde meget nje je med , hvordan der arbejdes videre hen imod en fredelig lsning i Tjetjenien .
<P>
Vi som europere m sprge os selv efter Irak-krigen , hvordan vi kan drage lren af disse ogs for Europa bitre erfaringer , og vi m sige , at der ikke er nogen anledning til defaitisme .
Jeg har ofte hrt under denne ulykkelige periode med europisk uenighed , at en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke giver nogen mening .
Nej , vi m betragte krisen som en chance og sikre , at vi gr det bedre , end vi gjorde det under Irak-krisen og Irak-krigen .
Frem for alt m kravet vre , at man , fr et medlemsland eller en rkke medlemslande fastlgger en national holdning og s bekendtgr den over for offentligheden , drfter disse holdninger i EU-regi , sledes at man i sidste ende finder frem til en flles holdning .
<P>
Dette krav er ogs rettet mod de to europiske medlemmer af Sikkerhedsrdet .
Der str i Maastricht-traktaten , at medlemmerne af Sikkerhedsrdet , skal konsultere partnerne i EU , fr de afgiver deres stemme i Sikkerhedsrdet , og det m vre lren fra de sidste uger .
<P>
Jeg vil gerne tilfje - og det vedrrer vores forhold til USA - at de , der mener , at et forenet Europa skal skabes i opposition til USA , er p gyngende grund , for hvis vi opbygger Europa i opposition til USA , s ville mindst halvdelen af europerne eller endda flere vende ryggen mod et forenet Europa , sledes at der slet ikke er andre muligheder end at opbygge et Europa , som ikke er i opposition til USA , men derimod en ligeberettiget partner til USA .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje flgende : Vi har hrt en stemme fra USA , der vil opdele Europa i det nye Europa og det gamle Europa .
Jeg oplevede under et besg i Warszawa , at man ikke er s begejstret for det dr .
Ogs Warszawa , ogs Polen er det gamle Europa med de samme rdder som vores , og vi m ikke tillade , at nogen deler Europa i to .
Det er derimod op til os at handle i fllesskab !
<P>
Nu til Irak .
Vi har stor interesse i , at den civile orden genskabes hurtigt , og vi siger ofte , nr vi taler om Europas , om EU ' s forhold til de arabiske islamiske stater , at der hverken kan eller skal vre noget clash of civilisation , og det samme gr sig naturligvis ogs gldende for den civile orden i Irak .
Dr lever shiitter , dr lever sunnier , dr lever kristne , dr lever arabere , dr lever kurdere , og efter min mening ligger der en opgave i , og her kan vi mske hjlpe - og hvis vi kan hjlpe , br vi gre det - at skabe en fredelig orden og netop ikke et clash mellem de forskellige religise eller etniske grupper .
<P>
Her str vi efter min mening over for en stor opgave i EU , og jeg bifalder p min gruppes vegne , hr. kommissr Nielson , at De har vret i Irak .
Det er naturligvis meget vanskeligt at sige p nuvrende tidspunkt i Europa-Parlamentet , om FN skal spille en eksklusiv rolle , hvilken rolle vi som EU , hvilken rolle mske NATO , hvilken rolle USA og Storbritannien som de to magter , der har handlet dr , og andre skal spille .
Det er vanskeligt at sige , men det , vi kan sige , er , at vi opfordrer alle involverede , isr ogs europerne - ogs vores polske partnere og venner - der er involveret dr , til , at vi europere gr alt , hvad vi gr , i fllesskab og frst gr det , nr vi er blevet enige om en flles holdning .
Der er tale om yderst store humanitre udfordringer , og jeg tror , vi kan bidrage til sikkerhed , i forbindelse med opbygningen af et politi , i forbindelse med vandforsyningen , sundhedsplejen og den politiske orden som helhed .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at vi naturligvis ogs har nogle sprgsml til vores amerikanske venner og partnere .
Man har hidtil ikke fundet nogen massedelggelsesvben .
Jeg anbefaler , at man leder videre , men det var ogs grundlaget for interventionen , og det pvirker naturligvis ogs den politiske trovrdighed , og derfor skal vi ogs tage dette sprgsml meget alvorligt .
<P>
( Bifald )
<P>
Det , vi nu skal opn , er - og det var jo ogs vores store hb efter Kuwait-krisen i 1991 , hvor jeg var stor tilhnger af , at Kuwait blev befriet , at man bekmpede Saddam Hussein resolut - at der ogs ns frem til en fredslsning i Mellemsten mellem Israel og Palstina .
Den chance m vi gribe nu .
Trovrdigheden af vores politik vil ogs afhnge af , om det lykkes at n frem til en fredslsning dr , og jeg opfordrer os alle , europerne , til , at vi yder et enigt og afgrende bidrag i den forbindelse .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne begynde med - p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne - at tilslutte mig fordmmelsen af de massive angreb i Saudi-Arabien og Tjetjenien , og Parlamentet br ogs kondolere familierne til krigens ofre , isr den civile befolkning , og understrege , at vi dybt beklager , at 14 journalister er omkommet under konflikten , to er forsvundet , og amerikanske tropper har bombet medieorganisationer som Al-Jazeera og det palstinensiske hotel , som var beboet af journalister .
<P>
Efter at have hrt hr . Poetterings indlg vil jeg gerne p min gruppes vegne sige , at vi i endnu hjere grad end De beklager , at man endnu ikke har anset det for relevant at finde en lsning , da vi kunne vre net til enighed om mange sprgsml , og det er vigtigt , at Europa-Parlamentets stemme hres .
Vi giver indtryk af at vre ligeglade med , hvad der sker , og vi har et flles ansvar med de andre EU-institutioner .
<P>
For det frste vil jeg med hensyn til krisesituationen hilse Kommissionens indsats velkommen - kommissren har vret i Baghdad .
Der er afsat 100 millioner euro , og jeg beder Dem lade kvinder deltage i fredsforhandlingerne og i bistandsarbejdet , for det er meget vigtigt , hvis der skal opns fred i Irak .
Desuden mener jeg , at vi br sttte genopbygningen af de grundlggende serviceydelser .
<P>
Kommissren har gjort opmrksom p en ting , som efter min mening er meget vigtig : Vi m ikke forveksle humanitr bistand med genopbygning , og humanitr bistand m frem for alt ikke blive et politisk forhandlingsobjekt .
De har Den Socialdemokratiske Gruppes sttte i denne henseende .
<P>
Med hensyn til genopbygningsprocessen og den igangvrende debat i Sikkerhedsrdet vil jeg for det frste gerne ppege , at vi i henhold til folkeretten befinder os i en de facto-situation , hvor en koalition fungerer som besttelsesmagt i et besat omrde .
Iflge Genve-konventionen og Haagerkonventionen har koalitionen klart definerede ansvarsomrder og befjelser , og dette skal indarbejdes i de nuvrende rammer , for ellers afhnger alt af magtspillet i Washington .
Jeg minder om , at det frste hold amerikanske guvernrer i Irak allerede er aflst . Forvirringen stiger hele tiden , og det er derfor vigtigt at f bekrftet FN ' s Sikkerhedsrds rolle .
<P>
Vi europere har et ansvar i den forbindelse .
Iflge traktatens artikel 11 , 12 og 13 er vi forpligtede til at findes en flles holdning .
Men det er mrkeligt , at vi er i stand til at finde flles fodslag inden for EU og med andre , i mellemstkvartetten og endda med Den Arabiske Liga , men ikke i Sikkerhedsrdet .
Det kan befolkningen ikke forst , og desuden har Europa et serist ansvar her .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at den enighed , der blev opnet i Athen den 16. april , nu gres gldende , men inden for folkerettens rammer .
Hvorfor ?
Fordi der skal dannes en regering , som tilhrer det irakiske folk , og som respekterer den territoriale integritet og giver det irakiske folk muligheder , nu hvor det endelig er blevet befriet for et despotisk tyranni .
Vi begynder at se den politiske og religise undertrykkelse forsvinde og det irakiske folk f lov til at udtrykke sin mening .
Dette er helt afgrende .
<P>
Embargoens ophvelse skal - som det fremgr af adskillige FN-resolutioner - ske i henhold til disse resolutioner .
Inspektrerne skal ogs vende tilbage , for paradoksalt nok er de eneste , der har fundet spor af massedelggelsesvben , Hans Blix ' og Mohamed El Baradeis hold og ikke de amerikanske inspektrer , som handler illegalt , og det er derfor vigtigt at gribe ind i denne henseende .
<P>
Jeg vil gerne p min gruppes vegne gentage , at den irakiske olie og dens udnyttelse tilhrer det irakiske folk .
Olie er , som vi alt for ofte har set , ikke et ubetinget gode , og der skal vre gte respekt for dens anvendelse og det irakiske folks adgangsret til ressourcerne .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne tale om situationen i Mellemsten .
Vi kan ikke sige , at vi var ndt til at handle , fordi der var get 12 r , hvor Saddam Husseins styre ikke havde overholdt FN ' s resolutioner , nr vi har ventet 30 r p , at resolution 242 skulle blive overholdt .
Vi er ndt til at sttte kreplanen , Ariel Sharon kan ikke give EU ' s hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken , Javier Solana , den kolde skulder , fordi han har mdt prsident Arafat .
Vi m vise goodwill , og vi m frst og fremmest desarmere den farlige tikkende bombe i Mellemsten .
Og alt dette krver , at vi europere igen finder sammen i enighed og handler samlet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , selv om mange af os er modstandere af grundlaget for den nylige krig i Irak , kan vi dog vre enige om at glde os over den brutale diktator Saddam Husseins fald .
Den irakiske befolkning kan nu starte p genopbygningen af Irak som et frit demokrati , som kan eksistere i fred med sine naboer og have mulighed for at udnytte de enorme naturressourcer til at forbedre levestandarden .
<P>
Sprgsmlet for Europa i dag er , hvordan vi forenes i genopbygningen af Irak , s vi kan overvinde vores tidligere splittelse .
Europas stemme skal lyde som et enstemmigt kor , ikke disharmonisk og ude af takt .
<P>
Udenrigsministrenes uformelle mde giver anledning til forsigtig optimisme .
Jeg hilser Kommissionens og det grske formandskabs forslag om at st i spidsen for vores aktioner i efterkrigstidens Irak velkommen .
Selv om vi endnu ikke har kapacitet til at fre krig for at forsvare vores vrdier , har vi lang erfaring i at opn fred .
Min gruppe gr ind for , at Europa skal have en aktiv rolle i genopbygningen af Irak , men s m vi have en form for legitimitet , som kun kan opns via en anden FN-resolution .
<P>
Prsident Bush lovede os , at FN skulle f tildelt en " afgrende " rolle .
Vores udenrigsministre har stillet krav om , at FN fr en " central " rolle .
Men udkastet til resolution fra USA , Det Forenede Kongerige og Spanien er meget mangelfuldt i denne sammenhng .
Man kan ikke tildele FN en afgrende rolle ved simpelthen at nvne det i en betragtning til en resolution til drftelse i Sikkerhedsrdet .
<P>
En afgrende rolle betyder , at genopbygningen af Irak ikke vil vre mulig uden FN . Det betyder ikke , at den selverklrede besttelsesmagt i en periode p 12 mneder skal have ret til at styre tilbagebetalingen af udlg med indtgterne fra irakisk olie .
<P>
En afgrende rolle for FN betyder FN ' s deltagelse i oprettelse - s hurtigt som muligt - af en legitim og reprsentativ regering i Irak , ophvelse af sanktioner og ydelse af humanitr bistand .
Hvorfor er rindende vand og elektricitet ikke genetableret ?
Hvor mange flere skal d , fr vi fr leveret medicinsk udstyr til hospitalerne og fr fjernet den ueksploderede ammunition ?
Hvor er politiet , som FN kunne sende for at hjlpe med at genetablere ro og orden ?
Vi skal give den irakiske befolkning et bedre liv og undg , at deres lidelser skaber vrede over for besttelsesmagten .
<P>
En afgrende eller central rolle for FN betyder ogs genindsttelse af Hans Blix og vbeninspektrerne for at finde ud af , hvad der er sket med de massedelggelsesvben , der ikke er fundet .
Eksistensen af disse vben og pstanden om , at de kunne tages i anvendelse inden for 45 minutter , var en af hovedrsagerne til krigen .
Vbeninspektrerne har den internationale legitimitet og trovrdighed til at fuldfre den opgave , som de fik tildelt , i samarbejde med de amerikanske og britiske vbnede styrker p stedet .
<P>
Den tragiske hndelse mandag aften i Saudi-Arabien minder os om den fortsatte ustabilitet i omrdet .
Derfor bifalder min gruppe Colin Powells besg , der markerer USA ' s deltagelse i fredsprocessen .
For at opn varig fred i omrdet og en vellykket genopbygning af Irak skal vi sammen flge kvartettens kreplan for fred i Israel og Palstina .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , det sidste beslutningsforslag om Irak stammer fra fr krigen .
Parlamentet gav heri sin fulde sttte til FN ' s vbeninspektrer og slog fast , at ingen af de hidtil anfrte grunde berettigede en krig , og at " alle yderligere skridt skal tages af Sikkerhedsrdet efter en omfattende vurdering af situationen " .
<P>
Har vi ikke noget at sige til de alvorlige begivenheder , der er sket siden da , og som er i fuldstndig modstrid med denne strategi ?
Det viser flertalsbeslutningen her i Parlamentet om ikke at afslutte denne forhandling med vedtagelse af et beslutningsforslag .
Denne proceduremssige beslutning ville vre latterlig , hvis den ikke afspejlede en mere dybtgende og alvorlig brist i EU , nemlig den manglende evne til at definere en egen identitet og forsvare den uforbeholdent .
Denne politiske laden st til har vret fremherskende , lige siden George Bush begyndte at anvende sin nye strategiske doktrin .
<P>
Til dem , der ligesom min gruppe mener , at det er absolut ndvendigt at reagere , srlig ved se p det , som New York Times har kaldt " den anden supermagt " , det vil sige offentligheden , som er imod tanken om krig , foreslr jeg tre tt forbundne prioriteter .
For det frste en mobilisering mod fait accompli i Irak .
Den irakiske befolkning er lige blevet befriet for et diktatur og derefter kastet ud i kaos .
Efter at have talt med de mangerige modstandere af Saddam Hussein kan jeg fortlle , at den 9. april flte mange af dem , der var til stede , en blanding af glde og smerte , lettelse og ydmygelse .
Efterhnden har forbitrelsen over alt det blod , der er udgydt , omfanget af skaderne , delggelserne og plyndringerne , den militre besttelse og den civile amerikanske prokonsul taget over .
Alt dette er ved at miste trovrdigheden , selv om bevggrunden til krigen var , at Irak skulle have store lagre af massedelggelsesvben , hvilket George Bush , Tony Blair og Jos Maria Aznar selvflgelig havde uigendrivelige beviser p .
<P>
Den anden prioritet skal uden tvivl vre en offensiv indsats for at f en effektiv ivrksttelse af en kreplan for fred i Mellemsten .
EU er medinitiativtager hertil og kan sledes ikke forholde sig passivt til den israelske regerings daglige forsg p at sabotere det spinkle hb om fred , idet den er overbevist om , at den nuvrende vrt i Det Hvide Hus altid vil forst dens bevggrunde .
Endelig skal vi hjlpe hinanden med at vurdere , hvor det tbelige eventyr med forebyggende krig frer os hen , hvis Europa ikke fr den politiske vilje til at gre alt for at standse det .
Det er ndvendigt at bekmpe terrorismen og spredningen af massedelggelsesvben .
Det har imidlertid ikke noget at gre med denne farlige skve udvikling .
<P>
Hr. formand , jeg gentager for tredje gang i dag min gruppes anmodning om en indledende grundig debat her i Parlamentet om den nye strategiske doktrin , som prsident Bush bekendtgjorde den 20. september 2002 .
Denne kyniske lovprisning af den strkestes ret har til hensigt at annullere alle principper i De Forenede Nationers pagt , som det nuvrende amerikanske resolutionsforslag i Sikkerhedsrdet ogs vidner om .
Det er p tide , at Europa slr alarm og ptager sig sit ansvar .
Det forventer de fleste af vores medborgere fra Strasbourg til Warszawa sig af os .
Det kunne vre vores kreplan at leve op til denne forventning .
Min gruppe er under alle omstndigheder klar til det .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , intet er mere ubehageligt for en politiker end at have ret , men ikke f ret .
Endnu mere ubehageligt er det ikke at have ret og stadig mere klart indse , at man rent faktisk ikke havde ret .
Helt konkret er vi alle klar over , at den hvdede forekomst af store mngder massedelggelsesvben var den primre officielle begrundelse for at indlede krigen .
Alle husker Tony Blairs og Colin Powells indlg i FN , hvor de fremfrte beviser for , at sdanne massedelggelsesvben eksisterede .
Det viser sig nu efter ugers sgen , hvor hundredvis af amerikanske og britiske soldater har vret indsat , at de pgldende beviser ikke findes .
<P>
Kan det vre rsagen til , at myndighederne - ls : amerikanerne og briterne - ngter Hans Blix og FN ' s vbeninspektrer adgang ?
FN ' s vbeninspektrer er de eneste , som kan godtgre , at der ikke findes massedelggelsesvben i Irak , men de er ogs de eneste , som med stor sandsynlighed vil godtgre , at Bush og Blair ikke havde ret , da de indledte denne krig med henvisning til forekomsten af massedelggelsesvben .
<P>
Ngtelsen af adgang indgr i en bred vifte af bestrbelser , nemlig bestrbelserne for at holde FN p afstand .
Det er ikke rimeligt og heller ikke intelligent .
Lad mig anfre to eksempler , som viser , at FN spiller en afgrende rolle .
Via FN ' s Miljprogram ( UNEP ) har man , og efter min opfattelse med rette , presset p for hurtigst muligt at f undersgt de miljmssige konsekvenser af anvendelsen af eksempelvis klyngebomber og forarmet uran .
Etableringen af en domstol , som er yderst pkrvet for at f bearbejdet fortidens forbrydelser , kan kun gennemfres med FN ' s hjlp .
Men lad os ogs bent vedg , at EU kun kan yde en fuldgyldig indsats - hvad enten det drejer sig om humanitr bistand eller genopbygning - inden for rammer , som er legitimeret af FN , og som ligevrdig partner i forhold til USA , ikke som underleverandr .
<P>
Det , jeg frygter , er , at Europa uden et sdant FN-mandat ikke desto mindre vil bidrage til genopbygningen af Irak , om end halvhjertet og sandsynligvis endog modstrbende .
EU som sdan vil bidrage af pligtflelse , visse medlemsstater vil bidrage for at undg endnu en konflikt med USA , og fordi de nsker at sikre sig en del af kagen .
Det er ikke den flles udenrigspolitik , min gruppe forestiller sig .
Vejen til en flles udenrigspolitik for EU gr via New York , via FN .
Kun med FN-mandat vil EU vre i stand til at udnytte de ikke ubetydelige muligheder , vi har , for at sikre Iraks genopbygning og sikre , at regeringsmagten igen kommer til at ligge i det irakiske folks hnder .
Det er ogs i USA ' s og Storbritanniens interesse .
<P>
Jeg vil derfor ogs opfordre den britiske og den spanske regering , men ogs den polske regering og kollegerne i regeringspartierne i de pgldende lande , til at bryde med krigens lsen - at vinderen tager det hele .
Vinderen tager ikke det hele , det m ikke vre nsket , og det kan det heller ikke vre .
Se blot , hvad der sker i Irak i jeblikket .
Der hersker kaos , og den ene despotiske administrator aflser den anden , fordi amerikanerne og briterne ikke ved , hvad de skal stille op .
Irak har ikke behov for hoverende sejrherrer , som ikke ved , hvad de skal stille op .
Krigen er vundet af de f , freden kan kun vindes af de mange .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til det grske formandskab og kommissr Nielson for de fremragende redegrelser her til morgen og til mine kolleger i Parlamentet for deres meget informative indlg .
<P>
Den amerikanske regering har udtrykt sin intention om at overgive Iraks suvernitet til en reprsentativ irakisk regering p et meget tidligt tidspunkt .
Der er afholdt to mder med irakiske politiske ledere .
Det seneste mde i Baghdad den 25. april resulterede i en aftale om at forsge at sammenstte en midlertidig regering inden den 3. juni 2003 .
Denne regering skal s udarbejde en ny forfatning for det irakiske folk og hndtere andre langsigtede regeringssprgsml .
<P>
Jeg hilser udkastet til resolution til drftelse i FN meget velkommen . Udkastet omhandler hndteringen af situationen efter krigen i Irak .
Jeg mener , at der er en rkke ledetrde , som skal flges i faststtelsen af FN ' s fremtidige rolle i Irak .
FN skal spille en central rolle i genopbygningen af Irak .
Denne rolle skal indledes med en klar forstelse af , at det ikke er formlet med FN ' s deltagelse at berettige den nylige militre konflikt .
FN skal vre en ligevrdig partner og ikke vre ndt til at underordne sig beslutninger truffet af koalitionen i Irak .
Det vil vre meget uretfrdigt over for civilbefolkningen i Irak , hvis sprgsml om principper forhindrer effektiv deltagelse fra FN til afhjlpning af de umiddelbare behov .
<P>
Vi br huske p ordene fra FN ' s generalsekretr , som sagde , at vi skal vre mlbevidste under fasen efter krigen i Irak .
P nuvrende tidspunkt skal vores overordnede ml vre at tilsidestte tidligere tiders splittelse og fokusere p det , der kan og skal gres for at hjlpe det irakiske folk .
<P>
Ud fra et europisk perspektiv skal den rolle , som EU skal spille i Irak , faststtes njagtigt .
P det seneste EU-udenrigsministermde , som blev afholdt p Rhodos den 3. maj , var der bred enighed om , at EU skal spille en strre rolle i situationen efter krigen i Irak .
<P>
Kommissionen har allerede sendt en mission til Irak for at vurdere behovene .
Det er ogs planen , at de forskellige chargs d ' affaires kan vende tilbage til Irak fra EU ' s medlemsstater .
<P>
Der er endnu ikke indget en aftale om , hvorvidt EU skal udpege en srlig reprsentant for Irak .
Sidstnvnte sprgsml er meget vigtigt og skal overvejes hurtigst muligt .
EU skal deltage i genopbygningen af Irak med FN i spidsen for arbejdet .
EU-ressourcer vil under disse omstndigheder blive tildelt til finansiering af de vigtigste genopbygningsaktiviteter som f.eks. genopbygningen af den grundlggende sociale infrastruktur , herunder tjenester som sundhed , uddannelse , vand og sanitet .
<P>
Det er rimeligt , at sanktionerne imod Irak ophves .
De tjener intet forml overhovedet p nuvrende tidspunkt , da de oprindeligt blev plagt et regime , der ikke mere eksisterer .
UNMOVIC og Den Internationale Atomenergiorganisation br vende tilbage til Irak hurtigst muligt og fuldende deres mission .
Indtgter fra olie i Irak skal ogs spille en stor rolle i den praktiske genopbygning af Irak , men enhver brug af sdanne midler skal vre til fordel for den irakiske befolkning , der skal deltage s vidt muligt og p et s tidligt tidspunkt som muligt i sdanne beslutningsprocesser .
<P>
FN skal som en vigtig del af sin rolle give berettigelse til eventuelle overgangsordninger i Irak .
FN vil ogs kunne bidrage til mindskelse af den politiske spnding i Mellemsten og den politiske ustabilitet , der desvrre helt tydeligt hersker p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , lren af Irak-krigen er ikke , at vi skal kopiere USA og lave vores egen udenrigspolitik med vores eget super statsmilitr og militrindustrielle kompleks .
Hvis vi havde haft kvalificeret flertal i sprgsmlet om Irak , ville hverken den britiske eller franske linje have fet flertal .
Lsningen er , at vi i stedet for at lave en superstat str sammen i Europa for at styrke FN .
<P>
Beslutter FN , at en diktator skal afvbnes , m FN ogs have styrken til at gennemfre beslutningen .
FN br have sin egen udrykningsstyrke , og EU ' s udrykningsstyrke br stilles til rdighed for FN .
Vetoretten i FN ' s sikkerhedsrd m begrnses , s FN ogs kan handle , selv om et lille mindretal skulle vre imod det .
Ellers handler stormagter p egen hnd og skaber dermed undskyldninger for , at enhver kan handle p egen hnd med militre overfald og terror .
Krigsforbrydere br findes og stilles for krigsforbryderdomstolen .
Alle lande br presses til at acceptere krigsforbryderdomstolen og FN-pagten .
<P>
Lren er , at vi m vrne om lov og ret mellem landene , hvis vi ikke vil ende som ofre for jungleloven og tyngdeloven , og selv blive skydeskive for nye generationer af terrorister .
Terror og diktatur stoppes kun effektivt med lov og ret .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg ved ikke , om dette er Europa-Parlamentets 10 . , 15. eller 25. forhandling om Irak-sprgsmlet .
Jeg frygter , at denne debat - ligesom alle de andre - endnu en gang understreger EU-institutionernes ubetydelighed . De var nemlig ubetydelige i den fase , der gik forud for det militre indgreb , og de risikerer ogs at blive ubetydelige i opbygnings- og genopbygningsfasen .
<P>
Kre kolleger , jeg ved rligt talt ikke , om EU nogensinde beslutter sig for at gre ordene til handling og for at fre en flles politik , for jeg kan slet ikke f je p forudstningerne for dette .
Jeg kan ikke f je p forudstningerne for dette , eftersom det ikke fremgik af Rdets redegrelse , hvilken rolle EU agter at spille som sdan .
Hrte De noget i den retning ?
Det gjorde jeg ikke .
Bortset fra nogle f forhbninger , som det er naturligt at give udtryk for , hrte jeg ikke andet , og det br vi efter min mening sige , som det er .
<P>
Kommissren sagde dog noget vigtigt , som jeg er helt enig i .
Det skal sls fast n gang for alle , at der ligesom fr er et stort behov for humanitr hjlp i Irak , men vi str ikke over for en humanitr katastrofe .
Det skal vi i det mindste gre os klart , for der er tale om nogle andre og meget vanskeligere problemer end en humanitr ndsituation , som Kommissionen udmrket ved , hvordan den skal administrere .
Ud fra dette synspunkt vil jeg sige , at hvis EU nogensinde finder viljen til at give udtryk for en holdning og fre en politik , tilslutter jeg mig det , som hr . Barn Crespo sagde .
<P>
Det er nemlig uacceptabelt , at der ikke er nogen kvinder til stede under alle debatterne , konferencerne og mderne - ikke engang om Irak , men heller ikke om Afghanistan , Kosovo eller sttimor - og det er heller ikke kvinder , som serverer kaffe eller tolker .
Det er ikke et muslimsk land , og det er ikke et sprgsml om tradition . Det er et sekulariseret land , hvor kvinderne spillede en hovedrolle p godt og ondt , hvilket " fru Anthrax " er et fremragende eksempel p .
Jeg ved ikke , om EU nogensinde skal give sin holdning til kende , men hvis EU tilfldigvis skal udtale sig efter sine vigtige debatter , hber jeg , at dette bliver husket , og at vi radikale ikke bliver tvunget til - sdan som det var tilfldet med Afghanistan - at ivrkstte en verdensomspndende kampagne for mske at f to kvindelige ministres sttte , mens alle andre er ligeglade .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , 172 soldater - 34 britiske og 138 amerikanske - har givet deres liv under krigen for Iraks frihed .
I dag rer mine kolleger og jeg disse soldater og alt , hvad de og koalitionsstyrkerne har gjort for at sikre fred og frihed i Irak .
<P>
Jeg har i alle de forhandlinger , som vi har haft om Irak-krisen , gjort helt klart , at for os er krig altid den sidste udvej .
Hvis blot verdens nationer havde kunnet st sammen , kunne vi efter min bedste overbevisning vre sluppet af med Saddam Hussein uden en krig .
<P>
Nu hvor konflikten er forbi , skal vgten helt korrekt lgges p stabilisering af Irak og genopbygning af det civile samfund , faststtelse af betingelser for en demokratisk stat , som kan eksistere i fred med sine naboer , samt genopbygning af Iraks konomi for den irakiske befolkning .
Der er naturligvis store forhindringer , som skal overvindes .
Det er helt tydeligt .
Men vi br ikke vre i tvivl om , at alle disse mlstninger kun kan opfyldes uden Saddam Hussein .
<P>
Den anden store opgave , som vi nu kan g i gang med , er faststtelsen af en bredygtig aftale mellem Israel og palstinenserne .
Kvartettens kreplan for fred giver et godt grundlag for en resolution vedrrende dette meget vanskelige sprgsml i Mellemsten : parterne i den strste region , en plan for varig fred , et sikkert Israel , hvis eksistensberettigelse anerkendes af den arabiske verden , og en palstinensisk stat , der kan eksistere side om side med Israel i fred og harmoni .
<P>
Der skal arbejdes hrdt p begge projekter , men der er nu en reel mulighed for varig fred i denne meget vigtige del af verden .
For verden ude omkring har krisen medfrt reelle sprgsml om FN og FN ' s mulighed for at gennemfre sine egne hensigtserklringer .
I NATO har man oplevet den strste interne splittelse nogensinde .
EU har vist , at vi er ude af stand til at tale med n stemme , da nogle af medlemsstaterne har vist strre interesse for at skabe modvgt til USA end for at oprette et gte transatlantisk partnerskab baseret p flles vrdier .
<P>
Nu skal tingene siges uden omsvb .
Firebandens opfrsel p topmdet i Bruxelles i sidste mned viste helt tydeligt den strategiske fejl , som de begr i forsget p at oplse den transatlantiske alliance .
Uanset hvilke vage formuleringer de bruger , har topmdet vret et overlagt forsg p at skabe splittelse mellem Europa og USA , og hvis vi har lrt noget af begivenhederne i de seneste mneder , er det helt klart , at Europa og USA skal st sammen for at hndtere truslerne imod vores kollektive frihed .
Nye strukturer og nye militre hovedkvarterer , der konkurrerer med USA , vil delgge en alliance , der har tjent os godt i Europa .
Det glder mig , at hovedparten af europiske nationer forstr dette og har modet til at sige det .
<P>
Og endelig , hvis Europa mener det alvorligt med forsvar og sikkerhed , vil EU vre ndt til at yde konomisk hjlp .
Der er ikke brug for nye opdelende strukturer .
Der er derimod brug for mere stabilitet .
Jeg hber , at Europa har lrt af denne krise .
NATO og den transatlantiske alliance skal vre grundlaget for europisk forsvar .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er kun get nogle f uger siden USA ' s unilaterale beslutning om at angribe Irak .
Uden FN-mandat blev der med et eklatant brud p international ret indledt en angrebskrig fra USA ' s side , eller rettere : ikke alene fra USA ' s side .
En hel rkke kendte , men ogs hemmeligholdte allierede er fundet sammen i " de villiges koalition " - eller skulle man her sige " de fjeliges koalition " .
Ud over selvflgelig besttelsesmagterne - USA , Det Forenede Kongerige og Polen - blev rkken af koalitionsvillige udvidet med andre militre magter som Palau , Marshallerne , Mikronesien og Kongeriget Tonga .
<P>
Mlet med angrebskrigen var at fjerne massedelggelsesvbnene i Irak under pberbelse af de pgldende FN-resolutioner .
Angribernes videre ml om at styrte regimets diktator Saddam Hussein har ikke noget retsgrundlag i international ret og har ikke hjemmel i FN ' s charter .
Jeg mener heller ikke , det br vre verdenssamfundets opgave at fjerne diktatorer overalt i verden ved hjlp af krige .
Det efterlader desuden en flov smag , nr den britiske udenrigsminister Jack Straw er parat til at jage en diktator i Irak med tusindvis af britiske soldater , mens samme Jack Straw som britisk indenrigsminister i sin tid besluttede at befri en anden diktator , nemlig Augusto Pinochet , og derved reddede ham fra den britiske lovgivnings kler .
<P>
USA ' s unilaterale krig mod Irak har net sit ml , nemlig at fjerne Saddam Husseins regime .
Men denne krig har ogs forrsaget skrkkelige kolaterale skader : Det frste umiddelbare offer er FN og den internationale ret , det andet det forenede EU og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det tredje NATO , som har taget sin del af de ideologiske klyngebomber .
Den nye doktrin om forebyggende krig , lanceret af chefideolog Richard Perle , mrkets herre , rokker ogs ved NATO ' s fundament .
<P>
Vi str tilbage med sprgsmlene , hr. formand og hr. rdsformand , hvornr denne krig er slut , og hvornr der kommer en erklring om krigens afslutning .
For det frste , hvad gr EU for , at der kommer en erklring om krigens afslutning ?
For det andet , hvor er de delggelsesvben , som var grundlaget for , at krigen blev indledt ?
Hvis amerikanerne ikke er parat til at fortlle os , hvordan det forholder sig med disse massedelggelsesvben , m vi som europere i det mindste bore dybere og forlange en erklring .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , jeg besgte Irak for 12 dage siden .
Jeg tilbragte otte dage i den sydlige del af landet , hvor jeg forsgte at danne mig et overblik over situationen for folkesundheden i min egenskab af Verdenssundhedsorganisationens srlige udsending .
Jeg lyttede til befolkningen og mdtes med 50 stammeledere , op imod 20.000 sumparabere , og jeg besgte og inspicerede hospitaler og de strste sundhedsklinikker i Basra , Al-Amara og andre mindre byer og landsbyer .
Jeg genbnede Verdenssundhedsorganisationens kontor , og jeg oprettede en klinik , der nu foretager 15.000 lgekonsultationer om mneden .
<P>
Befolkningen nyder friheden .
Glden mindskes kun af efterdnningerne af Saddam Husseins hrde regime .
Befolkningens liv blev reguleret ned til mindste detalje .
Saddam Hussein efterlignede Stalins model for total kontrol .
En almindelig irakisk families indkb , selv indkb af noget s banalt som et stykke sbe , var politisk styret .
Nr en fange idmtes amputation af ret , skulle fangen selv finde og betale en kirurg for at udfre lemlstelsen .
Jo flere penge en fange kunne betale , jo mindre skar kirurgen af ret .
En handel med menneskekd , en ondskabsfuld handel med Saddam Hussein - for Saddam kontrollerede alle irakeres bevgelser - fra grdfyldt vugge til urolig grav .
Disse systemer er stadig intakte og undertrykker den irakiske befolkning .
<P>
Irak befinder sig dog stadig i den indledende fase .
Koalitionsstyrkerne gr et godt stykke arbejde , isr i den sydlige del af landet , og i forbindelse med forbedring af folkesundheden i Irak .
FN - isr Verdenssundhedsorganisationen - er nu fuldt ud engageret og bruger sin ekspertise med et fantastisk resultat .
Der er dog grnser for , hvad FN kan opn under s komplicerede og vanskelige politiske omstndigheder .
Vi m vbne os med tlmod . Den fortsatte sikkerhed , som koalitionsstyrkerne yder , er ogs meget vigtig for at give den irakiske befolkning tid og mulighed for at lse op for det onde spind , som Saddam Hussein s dygtigt har spundet om befolkningen .
<P>
Opgaven er nu at hjlpe det irakiske folk med at nyde friheden og integrere befolkningen i forfatningen og i politik af hensyn til de kommende generationer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi kan ikke lbe fra vores ansvar .
Krigen mod Irak , som byggede p lgnen om , at der fandtes massedelggelsesvben , USA ' s militarisering samt doktrinen om forebyggende og uendelig krig er til fare for hele menneskeheden og tvinger os til at leve i frygt for kriminelle terrorhandlinger og den lidelse , som de medfrer .
<P>
Vi m ikke lgge skjul p - det er vores pligt - at USA ' s imperialistiske politik ikke bare delgger liv , land , historie og kultur , men ogs hele systemet af forbindelser mellem mennesker , FN ' s pagt og de internationale bestemmelser .
Vi kan ikke bare indlede et nyt kapitel og lade , som om intet er hndt .
Vi skal skabe og genskabe vores forbindelser til USA og til verdens lande med respekt for menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder , idet vi flger loven og ngter at gre forskel , f.eks. nr det glder Israels besttelse af Palstina .
<P>
Saddam Hussein er forsvundet ud i det bl , og det kan jeg kun glde mig over sammen med irakerne , men situationen er ustabil , og besttelsesstyrkerne skal erstattes med en irakisk regering , som ogs omfatter kvinder , og som er koordineret af FN .
EU skal gre sin del og fremme genopbygningen , den konomiske bistand , genindfrelsen af demokratiet og Iraks adgang til landets egne ressourcer .
<P>
Frankrig , Tyskland , Belgien , paven og fredsbevgelsen har givet EU og Europa trovrdighed i den del af verden .
S lad os fortstte med at flge denne vej , hvor det netop glder om at respektere rettighederne og ikke om undertrykkelse og besttelse .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi vidste alle , at der ville komme en humanitr katastrofe , og at den isr ville pvirke kvinder og brn , der udgr strstedelen af den irakiske befolkning .
Det var vi parlamentsmedlemmer , der var i Baghdad og Basra , vidner til .
Inspektrerne p stedet fortalte os ligesom Hans Blix i FN , at der ikke var nogen massedelggelsesvben .
Jeg ved ikke , hvorfor det overrasker os .
Men vi var ikke klar over besttelsesstyrkernes kolossale uansvarlighed .
I Irak hersker kaos og jungleloven , og borgerne mangler beskyttelse .
Og jeg vil gerne gre opmrksom p , at hovedparten af de fremtidige besttelsesstyrker er medlemmer af EU , nemlig Storbritannien , Polen , Italien og Spanien , mens EU er fravrende .
<P>
I den forbindelse , hr. formand , virker det latterligt , at hr . Poettering stadig siger , at vi ikke kan skabe et EU , der str i modstningsforhold til USA .
Det er omvendt . USA - den ekstreme hjreflj , der regerer landet - modarbejder EU som en organisation , der kan gre sig gldende her i verden .
Vi er vidner til en uacceptabel situation , som Parlamentet m fordmme p vegne af de europiske borgere , der demonstrerede mod den .
<P>
Hr. formand , vi m opfordre til fuld genindfrelse af FN ' s lovgivning , og vi m atter en gang ppege , at olie for mad-programmet og inspektionerne er FN ' s eneansvar .
Ellers overtrdes den gldende ret , selv de resolutioner , der oprindeligt blev godkendt af besttelsesstyrkerne .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg i dag gerne sige , at jeg ikke bryder mig om den spanske ministerprsident Aznars holdning .
Han gr den regerende amerikanske hjrefljs rinde .
Han vil gre Spanien til et nyt Puerto Rico , hvilket er imod de fleste spanieres holdning .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hr. rdsformand , der skal naturligvis ydes al mulig humanitr bistand . Men hvis denne bistand skal vre effektiv , krver det frst og fremmest EU ' s og FN ' s politiske tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , vi m af hensyn til Iraks borgere takke Gud for , at Saddams rdselsregime er bragt til ophr . Forhbentlig vil det snart lykkes at anholde den faldne enehersker over Mesopotamien og hans to snner , sfremt de fortsat er i live .
Oppositionskredse i Irak venter netop derved omsider at f skabt klarhed om landets lagre af massedelggelsesvben .
<P>
Vi er som disse nye aktrer p den irakiske politiske scene alvorligt bekymrede over den vedvarende mangel p offentlig sikkerhed i hovedstaden Baghdad .
Saddam har bidraget hertil med sin amnesti til hen ved 100.000 forbrydere umiddelbart inden amerikanernes og briternes militre intervention , hvilket imidlertid ikke fritager frst og fremmest amerikanerne for ansvaret for at opretholde lov og orden i landets administrative centrum .
De kan i den forbindelse ogs trkke p Iraks unge demokratiske krfter og her hente ekspertise og bistand .
<P>
Genopbygningen af Irak er en gigantisk opgave , og omfattende humanitr bistand fra EU vil ogs vre velkommen i den forbindelse .
De irakiske familier er ved at have tmt fdevarelagrene .
Offervilje fra vores side vil styrke det transatlantiske partnerskab .
Og det vil skabe goodwill i den irakiske civilbefolkning .
<P>
Washingtons diplomatiske indsats for at dmme op for yderliggende religise tendenser i regionen fortjener ligeledes europisk sttte .
Dermed kan Iraks territoriale integritet under demokratisk administration sikres ogs udadtil .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , efter det forfrdelige attentat i Riyadh og ayatollah Akims sejrrige tilbagevenden til Irak kan man konstatere , at den behandling , som den amerikansk-britiske koalition har givet sprgsmlet om Irak , i hj grad har forplumret holdningerne .
<P>
Efter den 11. september blev der indledt en uforsonlig krig mod den islamiske terrorisme af en koalition , der bestod af nsten hele det internationale samfund .
Et snvert samarbejde , srlig mellem USA og Europa , hvor attentatet den 11. september blev planlagt , begyndte at give resultater ved at ramme al-Qaeda-netvrket hrdt .
<P>
USA har erstattet denne klare strategiske og stort set ubestridte linje med et meget farligere forehavende , hvor man anvender den gamle dominoteori , der indtog en hdersplads i de kommunistiske lande i 1970 ' erne , til at eksportere den demokratiske model til den arabisk-muslimske verden p baggrund af et nyt Irak , som USA har demokratiseret .
Hvad angr demokrati , hrer man for tiden isr opfordringer til at indfre et islamisk sharia-styre i Irak efter det anarki , som fulgte efter diktaturet .
<P>
Hvis besttelsen af Irak bliver forlnget , samtidig med at den generelle usikkerhed fortstter , str vi over for en dobbelt risiko .
For det frste vil en varig militr besttelse af et land , der huser hellige shiitiske steder , give fornyet nring til den islamiske terrorisme , og genoprettelsen af ro og orden skal afgjort g via de shiitiske moskeers netvrk .
Det er specielt farligt at forlnge den nuvrende situation .
Det vil kunne stte den ndvendige genoptagelse af en global beslutsom strategi til bekmpelse af den multinationale islamiske terrorisme p spil .
Det tredobbelte selvmordsattentat i Riyadh viser , at den stadig er aktuel trods den militre aktion i Irak .
<P>
For at samle det internationale samfund om at prioritere kampen mod den terrorisme , der truer os alle , haster det ikke s meget med at afgre , hvem der skal straffes , og hvem der skal belnnes , som med at srge for , at situationen i Irak ikke trkkes i langdrag , og at der hurtigst muligt indsttes nye irakiske myndigheder , som har deres legitimitet i det internationale samfunds anerkendelse , i stedet for det militre besttelsesstyre .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , i mit indlg vil jeg stte mig ud over de grove fornrmelser , som et medlem af Parlamentet har rettet mod ministerprsident Aznar .
Hvad angr den nuvrende situation i Irak , tror jeg , vi er ndt til at skelne mellem det , som kan vente , og det , som ikke kan vente .
Genopretning af fdevareforsyningen til mennesker , der har lidt under et langvarigt og grusomt diktatur og 12 rs embargo , hr. formand , kan bestemt ikke vente .
<P>
Med hensyn til den humanitre bistand fortjener Europa-Kommissionen og mange medlemsstater en tak for deres indsats .
Til trods for det internationale samfunds indsats generelt og EU ' s indsats i srdeleshed fler jeg , at det er vigtigt at f sat tingene i perspektiv .
Jeg tager mig derfor den frihed at nvne nogle tal vedrrende denne bistand .
<P>
USA er hoveddonor af humanitr bistand til Irak .
Landets bidrag udgr i alt 964 millioner euro .
Storbritannien kommer p andenpladsen med 336 millioner euro og Japan p tredjepladsen med 192 millioner euro .
Tallet for ECHO er 100 millioner euro .
S er der tallene for andre lande .
Spanien har doneret 60 millioner euro til humanitre forml , Australien 55 millioner euro og Canada og Tyskland 50 millioner euro .
Jeg er ked af , at hr . Wurtz ikke er til stede i Parlamentet , da hans land iflge tallene fra 13. maj 2003 bidrager til den humanitre bistand med 10 millioner euro .
<P>
Hr. formand , der er et klart behov for at genoprette drikkevands- og elektricitetsforsyningen samt sundhedsvsenet i Irak .
Det er ogs klart , at dannelsen af en midlertidig irakisk myndighed har andenprioritet i lyset af situationen p stedet .
En sdan myndighed skal dannes p demokratisk vis , og irakerne skal have en central rolle i processen .
Efter min mening skal myndigheden ogs vre fderal .
Der er et stort sprgsml , som endnu ikke er afgjort .
Det er sprgsmlet om dannelsen af en multietnisk , multireligis stat baseret p principperne om inklusion , reprsentation og ansvarlighed .
Dette sprgsml er kommet i fokus , fordi medierne har gjort et stort nummer ud af den religise genopvgnen i Irak .
<P>
De seneste debatter i FN viser , at tidligere tiders uoverensstemmelser er blevet skrinlagt , og at der nu er mulighed for , at alle indtager en konstruktiv holdning .
Hr. formand , jeg mener , at det er den vej , EU skal g .
Vi skal bidrage til at fremme stabiliteten i omrdet .
Vi skal handle , og vi skal udnytte vores evne til at komme i dialog med landene i omrdet til det yderste .
Libanon har nu indget en associeringsaftale med EU .
Syrien deltager i Euro-Middelhavs-partnerskabet .
Vi deltager i jeblikket i en kritisk dialog med Iran , og vi br ogs forflge mlene i den skaldte kreplan .
<P>
Hr. formand , USA har foreslet en ambitis frihandelsaftale med landene i omrdet .
EU m udnytte sin evne til dialog fuldt ud .
Vi m arbejde p at skabe et stabilt , fredeligt , velstende og demokratisk omrde .
Hr. minister , det nste uformelle mde p Kreta den 26. og 27. maj er en enestende lejlighed til at udvikle den rolle , som EU skal spille i denne vanskelige situation .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er overrasket over , hvor lidt der egentlig er sagt i denne forhandling om en hel befolknings frigrelse . Frihed er trdt i stedet for terror , og de shia-muslimske prster kan nu vende tilbage til et Irak med religionsfrihed , hvor de tidligere ville vre blevet myrdet .
Inden for de sidste par dage har vi fet endnu en pmindelse om Saddams regime , fordi der er fundet endnu en massegrav .
<P>
En alt for stor del af forhandlingen har drejet sig om at placere skylden for det , der er sket i fortiden , og alt for lidt har drejet sig om at se fremad .
Det br vre en absolut prioritet at sikre , at Irak ledes af irakere for irakere .
Den irakiske befolknings nsker skal vre afgrende .
Derfor hilser jeg udkastet til en FN-resolution , som omhandler de umiddelbare behov hos den irakiske befolkning , velkommen .
I udkastet ophves sanktionerne , som mange her i Parlamentet ofte har anmodet om i de sidste par r .
I udkastet foresls en politisk proces til at give landet tilbage til irakerne med deltagelse af en srlig FN-koordinator .
I udkastet faststtes en plan til afrunding af olie for mad-programmet , samtidig med at det sikres , at olie kun kan slges til fordel for den irakiske befolkning , og endelig vil der i henhold til udkastet blive oprettet en ny fond til Iraks genopbygning og humanitre behov , der involverer IMF og Verdensbanken .
<P>
Der er naturligvis mange problemer , som skal lses .
Vi kan ikke starte genopbygningen oppefra og ned , som om det var en militrvelse .
Vi kan ikke benytte systemer og procedurer , som er udtnkt i Washington , og forvente , at de fungerer .
Vi m starte fra bunden , og det involverer frst og fremmest det irakiske folk .
For at kunne det er det ndvendigt at prioritere reetableringen af sikkerhed , effektivt politi og retsstatsprincippet .
Min bekymring er , at de amerikanske styrker i modstning til de britiske ikke har kapacitet til at klare politiaktioner , og vores prioritet skal derfor vre at indstte politi i den nordlige del af Irak .
Vi har allerede fet etableret relativ sikkerhed i det sydlige Irak .
<P>
Endelig er jeg betnkelig ved , at der ikke har vret nogen reel drftelse vedrrende gldssanering i Irak , ikke engang en tilkendegivelse af de parter , som Irak har opbygget glden hos .
Der kan ikke faststtes en langsigtet lsning for Irak , fr disse forhold er bragt i orden .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , efter at have tlt s mange trngsler bliver det befriede irakiske folk nu offer for den verserende debat om , hvordan hjlpen br ydes .
Skal genopbygningen styres af USA , mens FN str p sidelinjen , eller bliver der tale om en egentlig international indsats ?
Bush og Blair nsker selvsagt ikke at give krigsmodstandernes koalition en hovedrolle og lade medlemmerne af denne koalition nyde gavn af fordelagtige genopbygningskontrakter .
Sanktionerne kan imidlertid kun ophves af FN , og , vigtigere endnu , kun FN kan bne mulighed for omfattende international bistand og med den forndne myndighed vurdere , om den nye irakiske regering fuldt ud er reprsentativ .
Det er srdeles vsentligt , at olieindtgterne kommer det irakiske folk til gode og ikke ender i prsidentens texanske venners lommer .
En bekymring , kommissr Nielson synes at dele .
<P>
Kunne kommissren forklare sin udtalelse om , at USA er p vej til at blive medlem af OPEC ?
EU kan og br yde humanitr bistand , og den br vre af betydeligt omfang . Der br isr fokuseres p kvinder og brn , men ogs p opbygningen af en demokratisk retsstat .
Fortstter striden om EU ' s og FN ' s rolle , vil det i sidste ende kun g ud over det irakiske folk .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , vores gruppeformand har allerede fremfrt , hvad jeg ville sige .
Jeg vil gerne for det frste udtrykke afsky ved og fordmmelse af det , der skete i Saudi-Arabien i gr - ja , men lad os ikke glemme , at kommissr Patten afsluttede sit indlg ved krigens start med at sige , at situationen og udviklingen i Irak ville forvrre problemet med terrorisme - og nu ser vi konsekvenserne af USA ' s og Storbritanniens gerninger og EU ' s passive holdning .
For det andet har jeg ondt af Europa-Parlamentet .
Vi oplever en af de mrkeste perioder i Europa-Parlamentets historie .
Hvad skal vi sige til vores borgere ved nste rs valg til Europa-Parlamentet ?
Hvad gjorde vi under krigen ?
Vi vedtog ikke en eneste beslutning eller resolution .
Hvad gjorde vi efter krigen ?
Nr koleraen hrger , nr der er snesevis af dde , nr Baghdads museum plyndres , nr atomkraftanlg plyndres , vedtager vi hverken en beslutning eller en resolution , for de , der sttter krigen , nsker ikke , at Europa-Parlamentet vedtager en resolution og giver udtryk for den offentlige mening i Europa .
For det tredje en anmodning til rdsformanden : ikke allierede styrker , hr. rdsformand , ikke allierede styrker !
Det er besttelsesstyrker .
Det br vi kalde dem , for EU br ikke sttte et fait accompli .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Som mange allerede har nvnt , var begrundelsen for invasionen og besttelsen af Irak eksistensen af massedelggelsesvben , men som vi ogs ved , handlede det mere om at ndre regimet .
Som hr . Sakellariou sagde , er der intet i international ret , der berettiger til invasion og besttelse af et land for at ndre regimet .
Det skaber en meget farlig prcedens .
<P>
Der blev ikke fundet massedelggelsesvben .
Det ligger fast .
Det var begrundelsen for krig , uanset hvad der er sagt om situationen .
Det er af afgrende betydning , at vbeninspektrerne vender tilbage til Irak , og at Hans Blix fr lov at vende tilbage .
De skal have mulighed for at verificere , om der har vret massedelggelsesvben .
Som alle ved , er det hjst usandsynligt .
Det betyder ogs , at USA , Det Forenede Kongerige og andre lande , der stttede dem , har fulgt en shoot to kill-politik - det vil sige , at man tror eller har mistanke om , at Irak har massedelggelsesvben , og derfor invaderer man . Man skyder og drber befolkningen , og frst bagefter finder man ud af , at der ikke var nogen begrundelse for disse aktioner .
Det er efter min opfattelse en krigsforbrydelse .
Jeg mener ikke , at det , der skete i Irak , kan retfrdiggres .
Det er meget vigtigt , at vbeninspektrerne vender tilbage .
<P>
Med hensyn til det forslag , som flere talere har nvnt , vil forslaget til en FN-resolution , som stttes af Det Forenede Kongerige , USA og Spanien , lgge administrationen af Irak , herunder beslutninger om olielagrene , i hnderne p angriberne og besttelsesmagten .
Det er et eksempel p grov , moderne kolonialisme , og det br vi ikke tillade .
<P>
Med hensyn til Irak var Irak et af de lande i omrdet , der havde det mest udviklede uddannelsessystem med uddannelse for alle - bde mnd og kvinder .
Nu er uddannelsessystemet fuldstndig decimeret .
Kvinders rettigheder i Irak har vret nvnt i dag .
En af de mder , hvorp man kan sikre kvinders frigrelse , rettigheder og erkendelse af disse rettigheder , er gennem et godt uddannelsessystem .
Hvad vil der ske med uddannelsessystemet i Irak , og hvordan vil det blive genoprettet ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , mine damer og herrer reprsentanter for medlemsstaterne , s fik modstanderne af krigen ret .
Den destabilisering , aggression og invasion , som det angelsaksiske forbund - som for vrigt er det eneste forbund , der holder for jeblikket - har gjort sig skyldig i mod Irak , havde ikke mere til hensigt at vlte det socialistiske Baath-styre end at destruere indbildte massedelggelsesvben .
Formlet er ganske enkelt at delgge Irak i stor udstrkning for at tilfredsstille de ideologiske og industrielle ider hos den lille bande teoretikere med porteflje , som hersker i Washington .
<P>
Disse mennesker er fuldstndig ligeglade med freden i Mellemsten og ogs det irakiske folk , som de med vilje - og jeg gentager med vilje - kaster ud i anarki med det forfrdelige flge af vold og ubeskrivelige lidelser .
Disse mennesker spiller med folket , som man spiller terre .
Det er for vrigt en egenart ved imperier , og isr det amerikanske imperium , som Europa ved at udrydde sine rdder og nationerne , samt isr Frankrig , der som det eneste land frer en uafhngig udenrigspolitik , har ladet opst af fejhed . Ikke fordi Europa er gammelt , men simpelthen fordi det er politisk ddt , da det er bervet den nationale kraft .
<P>
Det ville sledes vre hyklerisk at tale om den illusoriske genopbygning af Irak , nr det , der er p dagsordenen , er delggelsen af Irak indtil den sidste sten , selvflgelig bortset fra boretrnene .
Sprgsmlet er ikke , hvordan genopbygningen skal foreg , men hvor meget vi skal delgge Irak , ydmyge de arabiske folk , fremkalde deres vrede for at leve op til de ideologier , der gr ud p for enhver pris at fremprovokere en krig mellem civilisationerne begyndende med det , der er tilbage af vores civilisation .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , situationen i Irak stiller os i dag over for et meget vanskeligt sprgsml , nemlig at finde ud af , hvordan overgangsprocessen efter krigens slutning skal legitimeres og administreres , s vi fr det , som vi alle nsker , nemlig et frit og demokratisk styre , der bygger p politisk , religis og etnisk pluralisme .
<P>
I det udkast til resolution , som USA forelagde for FN i fredags , lader det til , at Sikkerhedsrdet kun fr en marginal rolle , og udnyttelsen af oliereserverne reguleres p en streng og forud fastlagt mde . Desuden sttes der ikke nogen frist for den engelske og amerikanske administrations varighed , og derfor kommer den hjst sandsynligt til at vare et stykke tid .
Endelig str der , at overgangsadministrationen skal ledes af besttelsesstyrkerne i samrd med det irakiske folk og en FN-koordinator .
Det er en generel formulering , som tilsyneladende begrnser FN ' s rolle til frst og fremmest at omfatte en koordinering af den humanitre bistand og ikke ret meget mere .
<P>
Europa har fremsat en specifik anmodning om i meget hjere grad at blive inddraget i den nrmeste fremtid .
Eftersom EU er tttest p ud fra et geopolitisk synspunkt ville det vre helt absurd , at EU stod uden for en proces , der er s vigtig for dette omrdes fremtid .
Vi kan desuden ikke sttte USA ' s strategi , som gr ud p at forbinde dette sprgsml med drftelserne med Iran for at undg risikoen for , at den store shiitiske befolkning har en destabiliserende effekt .
Denne etniske og religise situation skal vurderes srdeles omhyggeligt , men som det er i dag , kan Europa ikke forholde sig passivt til de forfrdelige scenarier , som markerer al-Qaedas genoptagelse af sin terrorstrategi .
<P>
Iraks stabilisering ved hjlp af indgreb , som sikrer den religise fred mellem de forskellige etniske grupper , er tydeligvis ndvendig i et omrde som Golfen , hvor den islamiske terrorismes uhyggelige netvrk er frygteligt strkt og yderst rodfstet .
Dette angreb , som minder om angrebet i Tjetjenien , viser nemlig tydeligt , at den udfordring , som den internationale islamiske fanatismes netvrk giver Vesten , er yderst aktuel igen .
Derfor skal Europa - uanset dets uenighed med USA om Irak - ptage sig sit ansvar for at bekmpe organiseret terrorisme , der - hvilket efterhnden er veldokumenteret - ogs har rdder i EU ' s medlemsstater , nemlig i mange mosker og islamiske centre , der ofte finansieres af Saudi-Arabien .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne indlede med at sige , at det glder mig , at vi frer denne forhandling om Irak .
Det er et tegn p , at europerne gerne vil ptage sig deres ansvar for dette efterkrigstidens Irak og retter blikket fremad .
Det er derfor ogs fornuftigt , at vi har taget afstand fra en beslutning om efterkrigstidens Irak , da det ville vikle os ind i en diskussion om EU ' s skyld og synder , vores inkonsistente handlinger over for USA samt de forskellige roller , vi gerne vil tillgge FN .
Det er der ingen , der fr noget ud af , mindst af alle irakerne selv .
<P>
Jeg vil dog gerne ppege , at vi sttter en central rolle fra FN ' s side , og det af flgende simple grund : Nr man forvalter et fremmed land , krver det en folkeretlig legitimering .
Den verste forvalter af Irak br derfor have FN-mandat .
Hvad angr olie for mad-programmet , br det sikres , at pengene kommer irakerne til gode .
Alle de konomiske og finansielle sanktioner , der blev ivrksat over for Irak i 1990 , br ophves omgende .
Efter Saddam Hussein-regimets styrt er der slet ikke lngere nogen grund til at opretholde dem .
<P>
Diskussionen om , hvad der helt njagtigt skal forsts ved en central FN-rolle i forbindelse med genopbygningen af Irak , er efter min mening relativ kunstig .
I et land , hvor der endnu ikke hersker civil orden , hvor de grundlggende strukturer for en fungerende forvaltning frst skal skabes , hvor regimet har efterladt en forfrdelig arv af nd og vold , og hvor man mangler de mest grundlggende ting , er reduktionen til skaldt humanitr bistand og koordineringen heraf ingen reduktion , men derimod en vsentlig opgave .
Her br ogs EU involvere sig i hjere grad , og her sttter jeg ogs ECHO-programmet , som allerede er taget i anvendelse .
<P>
Under alle omstndigheder er det p tide at undg at skabe det indtryk , at mens De 15 i EU forhandler , er det USA , der handler . Det vil sige , at EU primrt , efter stvet fra Irak-krigen har lagt sig , skal lse den opgave , det er at afklare forholdet til USA .
Om kort tid tager vi her i Parlamentet imod den polske prsident Kwasniewski , der reprsenterer en stat , der har handlet p USA ' s side i Irak , og som alligevel vil give udtryk for sin interesse i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Fr vi betvivler det europiske sindelag hos disse lande , ogs hos EU-medlemslandene , skulle vi hellere komme p bedre tanker og betragte alle dem , der har deltaget militrt i koalitionen med USA , som brobyggere til Washington .
P samme mde som med kvartetten i Mellemsten er det kun trovrdigt for EU at handle i partnerskab med USA , ikke i opposition til USA .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , jeg sttter ikke decideret Bush-regeringen , men jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske og takke amerikanerne og koalitionen for militraktionen i Irak .
Det var en hurtig og effektiv aktion , som tjente sit forml ved at fjerne et grusomt regime .
De frygtelige konsekvenser for Mellemsten , som nogle medlemmer havde forudset , opstod aldrig .
<P>
Efter at have takket USA er det ogs p sin plads at fortlle amerikanerne , at vi ikke nsker , at de bliver i Irak i lngere tid end absolut ndvendigt .
Jeg er sikker p , at de deler denne opfattelse , og jeg hber , at FN kommer til at spille en dominerende rolle i efterkrigstidens Irak .
<P>
EU har ogs en rolle i Irak i de kommende mneder - i sttten af den demokratiske udvikling til stabilisering af hele omrdet .
Vi kan trkke p erfaringerne fra EU ' s bestrbelser i Afghanistan , og jeg ser frem til at opleve et forenet Europa bag denne nye store udfordring i Irak , som skal indledes med en ophvelse af sanktionerne .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mit ene minut til kort at understrege flgende : Det er en skandale , at der ikke vedtages nogen beslutning i dag , tydeligvis fordi flertallet ikke nsker at fordmme USA ' s og Storbritanniens uprovokerede og illegale angreb .
Det fremgik ogs klart af de fleste indlg i dag .
Hverken kommissren eller formanden ofrede s meget som et ord , ikke engang et misbilligende ord , p USA ' s og Storbritanniens grove og forbryderiske terrorangreb , selv om de fordmte terrorangrebet i Riyadh .
Det er en skandale !
Selv i dag har de tvrtimod grundlggende nsket at legalisere forbrydelsen ved uden skam at anerkende besttelsesstyrkernes ansvar for at holde ro og orden og for genopbygning , tydeligvis i hbet om , at EU fr en del af kagen .
Det er en skandale !
Ingen af dem gik imod USA ' s holdning til forebyggende angreb og gav dermed fri adgang til en gentagelse af forbrydelsen .
Desuden enedes alle , inklusive EU , om forebyggende angreb i Prag .
Det er virkelig en skandale , hr. formand .
<P>
Det er op til os at fordmme denne forbrydelse kraftigt og krve , at besttelsesstyrkerne jeblikkeligt trkkes ud af Irak , at de indtrngende betaler for udbedring af de skader , de har forrsaget , og at de og deres irakiske samarbejdspartnere dmmes som krigsforbrydere .
FN br , selv p dette sene tidspunkt , vedtage strenge sanktioner mod de indtrngende og overvge betaling af erstatningen .
Og endelig skal vi krve , at det irakiske folk fr frihed til at bestemme deres egen skbne , uden erobrere .
Det irakiske folk skal sledes selv organisere og udvikle den nationale modstand .
Kun en sejr over erobrerne vil medfre ro og orden .
Vi skylder dem vores solidaritet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beklager , at denne forhandling ikke flges op af et beslutningsforslag , for det er vigtigt , at Parlamentet giver befolkningen et politisk signal om denne alvorlige internationale krise , der er udlst af USA ' s lad-os-g-i-krig-diplomati .
Det har i tbelig grad vist , hvad strstedelen af det internationale samfund mente var den egentlige drivkraft bag denne unilaterale aggression , som mine kolleger i De Grnne allerede havde ppeget .
<P>
Denne optrden m imidlertid ikke kun vre en verbal fordmmelse , for over for denne frende supermagt er FN ' s trovrdighed , ja , endog besten , i hj grad svkket , hvilket ikke kan lade os uberrte .
Endvidere er EU-projektet samtidig ramt p den politiske ambition , p nsket om at forene europiske stemmer , iden om konsensus og international legitimisme .
Et folk p 24 millioner sjle er overladt til sin triste skbne , og de daglige forsyninger er ikke engang sikret .
Tiden er ved at lbe ud , og det haster med at tage et EU-initiativ .
Vi kan ikke stille os tilfreds med at blive et genopbygningsagentur , selv om det er en absolut ndvendig og presserende opgave .
At stte en potentiel historisk vending i den internationale situation p spil er blevet andet end en glat journalistisk vending .
Truslen er rel , og det synes vi at overse her i Parlamentet .
<P>
Det udvidede Parlament og de nye medlemmers observatrer skal indse , at EU skal foresl et mere modent og langsigtet alternativ til det opportunistiske og handelspolitiske amerikanske forslag .
Vi skal tage f.eks. de formalistiske stemmer ssom Frankrig , Tyskland og Belgien i betragtning for at etablere en flles holdning .
Og endelig , kre kolleger , skal FN vre i centrum for de internationale forhandlinger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg har valgt at koncentrere mit indlg i dag om den lre , som EU skal drage af den afmagt , som den har befundet sig i under hele Irak-krisen . De har selv med rette beklaget den .
<P>
Den 10. april vedtog Parlamentet med et flertal p nsten 75 % et beslutningsforslag om den nye europiske sikkerheds- og forsvarsstruktur , som er ndvendig efter afslutningen af denne krig .
Det store flertal er ikke overraskende , nr man ved , at de seneste eurobarometre viser , at 71 % af EU-borgerne i dag gr ind for en flles politik p dette omrde .
Det er heller ikke overraskende , nr man tager i betragtning , at det ogs glder de mange uden for EU , der gerne ser , at EU spiller en rolle i forbindelse med begivenhederne i en verden , hvor fremtiden ikke fortsat skal hvile p den amerikanske prsidents skuldre .
<P>
Man kan konstatere , at det ventede Europa stadig ikke eksisterer , og at det ikke vil kunne eksistere , s lnge de ndvendige institutionelle reformer ikke er gennemfrt .
Parlamentets forslag vedrrer sdanne reformer , men vi er fuldt ud klar over deres begrnsede rkkevidde .
Vi ved udmrket , at det er konventet , der i sidste ende skal foresl en eventuel vedtagelse .
<P>
Nr tre fjerdedele af medlemmerne af Parlamentet i sidste mned ved en afstemning ved navneoprb ville indtage klare og modige holdninger til dette sprgsml , er det , hr. rdsformand , fordi de i forbindelse med Irak-krisen har forstet ndvendigheden af uforbeholdent at sttte de af vores kolleger , der arbejder i arbejdsgruppen for forsvar , som hr . Barnier er formand for , og for udenrigspolitik , som hr .
Dehaene er formand for .
<P>
Belrt af krisen i Irak og chokeret over den uenighed , der herskede i EU , forventer alle de , der gr ind for opbygningen af et flles Europa , at et fremtidigt EU med 25 medlemsstater indtager den forventede plads p den internationale scene , som det indtil nu ikke har vret i stand til at fastholde med 15 medlemsstater .
Hovedformlet skal vre at gre det muligt for Europa endelig at tale med n stemme .
Hvis det lykkes for konventet , er det , fordi det har forstet at drage en lre af de seneste splittelser . Jeg er ligesom Dem , hr. formand for Rdet , overbevist om , at de er mere illusoriske end reelle .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , det glder mig overmde meget , at Saddam Hussein og hans regime er faldet , men der er stadig intet ved denne glde , der kan hindre mig i at mene , at krigen var forkert .
Den var i strid med folkeretten , og der fandtes et alternativ , og det undrer mig , hvor f medlemmer der husker , at vi vedtog en alternativ mulighed her i maj 2002 .
Mange har en meget kort hukommelse her .
Men lad mig se ind i fremtiden : Man har dulmet denne verdens samvittighed , som f.eks. ogs omfatter den polske paves samvittighed og ord , idet man har sagt : Ja , men efter krigen kommer FN , og derefter kommer det internationale samfunds time .
Hvis vi ser p forslaget i Sikkerhedsrdet , s er denne tekst en farce , og det var en konsekvent handling , at den britiske minister Claire Short trdte tilbage .
<P>
Lad mig kigge endnu lngere ud i fremtiden , nemlig til fredsprocessen i Mellemsten .
Ogs her har man sagt : Ja , men Irak-krigen gr det muligt for os at indlede en fredsproces efterflgende .
Men sagen er endnu ikke afgjort .
Men hvordan ser sagen ud for jeblikket ? Fra palstinensisk side har man , gudskelov , efter pres fra USA og isr ogs fra Europa , taget et vigtigt skridt og indsat en ny premierminister , Abu Mazen .
Vi vil sttte ham af alle krfter , s han kan gre det , han har lovet , og som han efter min overbevisning ogs virkelig gerne vil gre , nemlig bekmpe vold og terrorisme .
Men reaktionen fra israelsk side , eller rettere fra Sharons israelske regerings side , er ikke srlig positiv .
Hvis Sharon ngter at modtage Solana , br hele EU faktisk protestere .
For lige s lidt som Sharon - gudskelov - taler p hele Israels vegne , lige s lidt taler Abu Mazen desvrre p nuvrende tidspunkt p hele Palstinas vegne .
Ogs Arafat er en kraft i Palstina , som vi m vinde for fredsprocessen , og derfor er forhandlingerne med ham ogs rigtige og ndvendige .
<P>
Jeg hrer imidlertid relativt lidt fra dem , der fr krigen sagde , at vi ville befinde os p fredsfronten efter krigen for at arbejde p at skabe fred .
Her tnker jeg f.eks. p den spanske ministerprsident Aznar .
Jeg hrer meget fra Papandreou , gudskelov , han er virkelig meget aktiv p dette omrde .
Jeg hrer meget fra Solana , og jeg kunne godt tnke mig , at alle her i Europa-Parlamentet og i Europa nu i det mindste arbejdede p at fremme fredsprocessen i Israel og Palstina og gennemfre kreplanen , hvor mangelfuld den end er .
Der er nemlig ikke lngere nogen undskyldning for eller den mindste retfrdiggrelse af krigen , hvis vi ikke engang indleder en fredsproces .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , vi er glade for , at diktaturet i Irak er slut . Vi br dog huske , at krigen ikke kun havde til forml at afslutte Saddam Husseins diktatur .
USA tolererer andre diktaturer rundt om i verden .
Dem fres der ikke krig om .
Vi spaniere levede over 20 r i et diktatur , der var direkte stttet af USA .
<P>
Krigens erklrede forml var eliminering af massedelggelsesvben .
Det er dog ikke lykkedes at finde sdan nogle vben .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at der inden krigen i Irak blev holdt en konference p Azorerne med deltagelse af USA , Storbritannien og Spaniens ministerprsident .
Det sidste gruppefoto inden angrebet p Irak blev taget der .
Nu hvor krigen er slut , er kontrollen over Irak dog ikke blevet delt mellem dem , der deltog i konferencen p Azorerne .
Den er i stedet delt mellem USA , Storbritannien og Polen .
Spanien er sat ud af spillet .
Spaniens deltagelse er ikke i overensstemmelse med regeringens sttte til krigen .
<P>
Der er blevet delagt meget mere end det arkologiske museum i Irak .
Der forestr et stort genopbygningsarbejde .
Lad os ogs hbe , at FN igen bliver garant for verdensordenen .
<SPEAKER ID=38 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Det er mske ikke almindeligt bekendt , at det lille land , jeg kommer fra , hrer til de lande , som har givet USA en uforbeholden tilslutning .
Og jeg vil gerne i denne helt surrealistiske forhandling pege p et meget fremragende indlg af min landsmand og kollega , Ole Andreasen fra den liberale gruppe , som er tt tilknyttet den danske statsminister , og normalt taler kollegaen p dansk , hvilket er en god ide , men som en symbolsk handling fremfrte han sin tale p engelsk , og det afspejler jo udmrket hans ttte forhold til den danske statsminister , hans partiflle og nre kollega .
Denne statsminister har i fem dage opholdt sig i Washington , og det er beskrevet i pressen - den danske verdenspresse , som nok ikke er kollegerne bekendt - at under den afsluttende seance , da statsministeren hyldede prsident Bush for hans retskafne adfrd , ld pludselig tonerne fra Mendelsohn-Bartoldi ' s bryllupsmarch fra det bekendte skuespil , og jeg vil gerne understrege , da det er ikke sikkert , at det er kollegerne bekendt , at kollega Andreasen , som gav ubetinget tilslutning til statsministeren , er en meget , meget stor ironiker .
<P>
Den retorik , som ligger til grund for den danske regerings tilslutning til USA , er af en sdan absurditet , at kun en stor ironiker kunne udtrykke det , som kollegaen s glimrende gjorde , med den ekstra tilfjelse , at surrealismen i denne forhandling ligger i , at EU ikke har nogen flles udenrigspolitik , og i hvert fald er dette Parlament uden indflydelse p den .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke kommissr Nielson og hr . Yiannitsis fra det grske rdsformandskab for deres indlg .
Poul Nielson skal have srskilt anerkendelse for sit besg i Baghdad , for at srge for , at EU ' s humanitre indsats kom hurtigt i gang .
<P>
I forhandlingen her i dag er jeg enig med hr . Titley i , at vi har en tendens til at se bort fra , at Iraks befolkning faktisk er blevet befriet fra en tyran .
Emma Nicholson , som netop er kommet tilbage fra Irak , gav os et vidneudsagn om glden hos store dele af befolkningen over at vre blevet befriet efter rtier med terror .
Jeg tilhrte dem , der var imod krigen , men jeg kan ikke undg at udtrykke en dyb tilfredsstillelse over , at et folk , som har levet med lang tids undertrykkelse , nu fr mulighed for at forme dets egen fremtid .
Alt afhnger naturligvis af , hvordan genopbygningen organiseres .
<P>
USA gik ind i Irak p grundlag af argumentet om Iraks pstede massedelggelsesvben og forbindelse til al-Qaeda .
Det fremfres meget ofte , at konomiske interesser ikke havde noget med sagen at gre .
Alligevel toner der nu en organisation af genopbygningen frem , som er under total kontrol af amerikanerne .
Bush-regeringen har allerede delt kontrakter p mange milliarder vedrrende genopbygningen af Irak ud til amerikanske virksomheder .
Denne type licitation , jeg kender godt til det , da jeg har arbejdet i FN , gr normalt via FN eller Verdensbanken , og det burde naturligvis ogs ske nu .
I modsat fald savnes der garantier mod vilkrlighed i selve licitationen og mod vilkrlighed , nr det handler om , hvordan indtgterne fra Iraks olie anvendes .
Kun et FN-mandat kan give legitimitet til genopbygningen af Irak .
Dette burde naturligvis vre en selvflge , ikke mindst for os europere .
Vores eget aftaleretlige grundlag er netop kommet til for at skabe stabilitet og forudsigelighed i relationerne mellem vores stater .
<P>
Hr. formand , jeg forstr , at det er svrt at definere EU ' s rolle i genopbygningen prcist , fr der skabes klarhed ved en beslutning i FN .
Vanskelighederne beror naturligvis ogs p splittelsen mellem medlemsstaterne fr og under krigen .
Jeg er dog enig i det , som hr . Poettering sagde , nemlig at der er mere , der forener vores medlemsstater , end der splitter dem .
Jeg er derfor skuffet over , at det ikke er lykkedes EU at opn enighed om en offensiv plan for , hvordan vores specielle erfaringer om genopbygning bedst kan udnyttes .
Jeg lser i skandinaviske aviser , at nogle medlemslande , f.eks. Danmark , forbereder aktiviteter med henblik p den langsigtede genopbygning .
Det er naturligvis godt , men endnu vigtigere ville det naturligvis vre , at Unionen under Kommissionens ledelse udarbejdede en sdan plan .
Jeg har ikke tid nok her til at definere , hvilke opgaver der er tale om , men det er klart , at det frem for alt handler om en indsats p det retlige omrde , inden for sygehus- og sundhedsvsenet , uddannelse osv . Jeg opfordrer derfor bde rdsformandskabet og Kommissionen til omgende at udarbejde et sdant forslag , sledes at Unionen kan genvinde en del af sin anseelse og frem for alt spille en central rolle i international politik og i den her region , som situationen krver .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , de engelske og amerikanske styrkers let forudsigelige militre sejr i Irak har hos nogle fremkaldt en form for lejlighedsopportunisme . Lad os glemme tidligere stridigheder og under USA ' s kloge ledelse genopbygge et demokratisk Irak .
<P>
Denne holdning er ikke velegnet til at f udenrigspolitikken p fode igen , selv om den kunne forsvares lovmssigt .
Det er ikke ved at kaste glemslens slr over rsagerne til den unilaterale militre operation eller den mde , som den er blevet planlagt og vedtaget p , at man klinker stumperne og udskyder den europiske enhed til fremtiden .
<P>
Frst skal der kastes lys over den lgn , som efter min mening kan betegnes som rhundredets lgn , nemlig at Irak har massedelggelsesvben , der kan true verdenssikkerheden .
Der er ikke fundet et eneste forbudt vben .
Det bliver dag for dag tydeligere , at verdens befolkning og FN er blevet misbrugt af dem , der for enhver pris lnge har villet finde et pskud til at indlede en krig .
<P>
En anden lgn , som gr ud p at f os til at tro , at det er slet fejl for FN , og at genopbygningen af Irak og olien , som nogle mener er krigsbytte , flgelig er sejrherrernes opgave .
Det er ikke mislykkedes for FN .
FN er hrdt og brutalt blevet krt ud p et sidespor af dem , der ikke har kunnet f det ndvendige flertal i Sikkerhedsrdet .
Da den internationale ret er blevet krnket , er der i dag mulighed for at genetablere den ved , at EU genindfrer FN ' s principper ved krisestyring .
Det fr mig til at opfordre Rdet og Kommissionen til at afvise USA ' s krav og st fast p at give FN , og udelukkende FN , en ledende rolle i Irak efter krigen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , selv om det mske lyder mrkeligt , mener jeg ikke , der er nogen id i at spilde de tre minutter , jeg har , p at pine Dem med en gentagelse af alt , hvad der er blevet sagt til bevidstlshed her i Parlamentet om de seneste mneders tragedie i Irak .
Derfor begrnser jeg mig til et enkelt sprgsml , der efter min mening nu br stilles og prioriteres af Europa-Parlamentet som det folkevalgte organ , der reprsenterer Europas befolkning , for hvem vi str til regnskab for vores vurderinger og beslutninger . Europas befolkning er interesseret i og har i sidste ende ret til at f et svar vedrrende de pskud , som krigskoalitionens ledelse har brugt til at retfrdiggre sine handlinger og overtale eller bedrage den internationale , og i srdeleshed europiske , offentlighed .
<P>
Med andre ord , hvad var det konkrete udfald af angrebet p Irak og den triumferende militre sejr over Saddam Husseins styre , hvad angr lokalisering og neutralisering af de forbudte irakiske massedelggelsesvben , dannelse af en demokratisk og reprsentativ irakisk regering og udryddelse af den internationale terrorisme , herunder isr al-Qaeda ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , den interessante forhandling i dag har givet os mulighed for at se p nogle interessante aspekter .
Det frste - som efter min mening er positivt - er den kovending , som formanden for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , hr .
Poettering , gav udtryk for . Det andet er , at visse personer gik ind for at takke Donald Rumsfeld , der styrtede sin gamle ven , Saddam Hussein , da det ser ud , som om der er tale om en ren kovending .
Det tredje er indsatsen for og holdningen til at beskytte Iraks kulturarv . Det er ogs positivt , og jeg hber ikke , at der om nogle r vil vre nogle , der hvder , at de stjlne museumsgenstande befinder sig p forskellige museer , ligesom statuerne fra Akropolis er p British Museum , og at disse antikviteter eller kulturelle monumenter er bedre beskyttede , end de var i de lande , de kommer fra .
I alle tilflde str vi nu over for politiske udfordringer .
Det eneste organ , der kan lse problemet og genoprette de internationale relationer , som skal genoprettes , er FN .
S under disse omstndigheder br EU og de EU-lande , der ogs er medlemmer af Sikkerhedsrdet , arbejde i denne retning , og det er ikke positivt , at den nye resolution , der behandles i jeblikket , igen er udarbejdet i fllesskab af visse medlemmer af EU og medlemmer af Sikkerhedsrdet .
<P>
Jeg hber , at vores erfaringer og problemer vil medfre mere positive tanker og mere positive udsigter for Europas ledelse .
Der br dog glde visse principper .
Hvilke ?
Mellemsten , det overordnede omrde , har , hvis vi kaster et hurtigt blik p fortiden , i en rrkke i nyere tid vret pint strkt af forskellige regimer i en drlig periode , en kolonitid .
Hvis visse krfter fortsat sger at give omrdet lignende lsninger , uanset om der er tale om sultaner , maharajaer , emirer eller politiske marionetministerprsidenter , m Europa ikke tillade det .
Vi 25 kom her med en forstelse af demokrati , frihed og rettigheder .
Vi kom ikke med det forml at genskabe forhold fra det 19. rhundrede i nye former og med nye kompromiser .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , den succes , som USA havde med sin operation i Irak , og den hurtighed , hvormed man nede mlstningen om at befri landet fra Saddams diktatur med et relativt lille antal ofre , bekrfter det , som mange regnede med , nemlig at krigen ville vre den letteste del af denne operation .
<P>
Attentatet i Riyadh - som ogs hos nogle af parlamentsmedlemmerne vakte en pervers og slet skjult tilfredshed , eftersom de fler sig i deres ret til at sige , at de " vidste , at det ikke ville nytte noget at angribe Irak " - er et bevis p , at den egentlige krig mod terrorismen frst lige er begyndt .
<P>
Nu begynder den fase , hvor det delagte og plyndrede land skal genopbygges , og hvor man skal genskabe de alliancer , som krigen har skabt usikkerhed omkring .
Med hjlp fra de 10 lande , som vi netop har budt velkommen i vores midte , skal EU nu vise , at det virkelig er i stand til at st sammen .
<P>
Det er naturligvis dejligt at se , at man i dag i Baghdads gader efter denne krig , som nogle stadig kalder undvendig , frit slger hfter , bger og aviser , som under Saddams regime - og under de kommunistiske regimer andre steder - ville have frt til fngselsstraf og tortur .
<P>
Om lidt skal vi lytte til den polske prsident Kwasniewski , som vil tale her i Parlamentet .
Politisk set str han og jeg langt fra hinanden , men han har vist , at han er en modig leder , der har fet sit land til at sttte indgrebet i Irak , og derfor er han blevet kritiseret af de stats- og regeringschefer , som traf den forkerte politiske beslutning , og som stadig har svrt ved at indrmme deres fejltagelse .
<P>
P sit mde med Chirac og Schrder i sidste uge bad prsident Kwasniewski om , at Polen ikke bliver tvunget til at vlge mellem Europa og USA , eftersom Polen sagtens kan vre venner med begge .
Lad os forsge at flge dette eksempel her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , det er beklageligt , at Parlamentet ikke har kunnet udarbejde en ny beslutning til forhandlingen i dag .
Det fremgr helt tydeligt af denne forhandling , at vi faktisk kunne have udarbejdet en beslutning om en lang rkke sprgsml , som vi er enige om .
Vi ville naturligvis have vret ndt til at udelade mange indlg om retfrdiggrelsen af vores handlinger , som alle har brugt meget tid p .
Jeg er imod krigen , og jeg er fortsat modstander af resultatet af krigen og den retning , som Irak flger i jeblikket .
Men vi m prve at genoprette tilliden til en lovbaseret verdensorden .
Det kan vi ikke opn ved at forsge at retfrdiggre vores handlinger og holdning til krigen .
Vi kan opn det ved at forsge at opbygge et forenet EU .
<P>
Vi m finde en gylden middelvej for dem , der nsker en unipolr verden , og dem , der nsker en multipolr verden .
Det er den eneste udvej .
EU skal tage fat p problemet .
Det vil vre en stor fordel , og jeg hber , at vores gruppeformnd vil arbejde p at finde et grundlag , hvorp Parlamentet kan rejse sprgsmlet , p mdet i nste uge .
Vi kan ikke vre trovrdige og bede om sttte til EU-valget nste r og samtidig lade som om , at vi ikke har en rolle , og at vi ikke har noget at skulle have sagt om den retning , som verden tager .
Det er af afgrende betydning .
Vi taler om krig og fred .
Menneskeliv er stadig ikke meget vrd i Mellemsten , og vi vil vre vidne til konsekvenserne af denne krig i meget lang tid fremover .
<P>
Vi skal have lst problemet med vores forskellige opfattelser af verden .
Vi skal have lst problemerne med USA og overbevise amerikanerne om , at en lovbaseret verdensorden er langt bedre end en pax americana .
Det er meget vigtigt og i alles interesse , at vi straks tager fat p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest tilslutte mig de vrige medlemmer i fordmmelsen af de frygtelige terrorhandlinger i Riyadh og vise min sympati over for de srede og prrende til ofrene .
<P>
Nu hvor krigen i Irak er slut , fokuseres der p genopbygningen af Irak .
Ud over den fysiske og politiske genopbygning af Irak skal forholdene inden for EU samt vores trovrdighed inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik genopbygges , og vi skal reparere skaderne p FN og sidst , men ikke mindst skal vi genopbygge det transatlantiske forhold .
<P>
USA ' s holdning til efterkrigstidens Irak vil vise os , om der er mulighed for at lse alle disse opgaver eller dele deraf .
Jeg mener , at det transatlantiske forhold er meget vigtigt .
Det er i bde EU ' s og USA ' s interesse , at vi lser de nuvrende problemer i vores forhold .
Det skal dog bemrkes , at der skal vre tale om et gte partnerskab mellem ligevrdige og ikke blot et partnerskab , hvor EU har rollen som juniorpartneren , og hvor vi automatisk forventes at sttte USA ' s udenrigspolitik uden at stte sprgsmlstegn og , hvis vi er uenige i dele af denne politik , anklages for at vre illoyale og antiamerikanske .
<P>
Det rapporterede antifranske hysteri , isr fra regeringen i Washington , er helt uacceptabelt .
Det er ndvendigt med en holdningsndring hos den nuvrende amerikanske regering , hvis vi skal f genoprettet det transatlantiske forhold .
<P>
Hvis USA giver FN den frende rolle i Irak efter krigen , som EU-lederne har anmodet om , vil det vre den tydeligste demonstration af , at USA stter det transatlantiske forhold hjt og virkelig nsker at genoprette forholdet .
Vi skal ikke glemme , at FN udfyldte en tilsvarende rolle i sttimor i 1999 .
Den erfaring kunne den irakiske befolkning nok have stor gavn af .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , efter krigen , under krigen og i dag efter krigen i Irak analyserer Parlamentet rligt situationen og giver udtryk for sine holdninger , som desvrre er forskellige , men sdan er det .
EU er splittet .
<P>

Med denne forhandling fr vi lejlighed til at bekrfte vores principper .
For mit vedkommende er det stadig de samme , nemlig total fordmmelse af Saddam Husseins styre , men frygt for , at den mde , som USA har fet styret til at falde p , kun skaber en om ikke lige s forfrdelig , s en ukontrollerbar situation , afvisning af krige , der er besluttet unilateralt , bekrftelse af de internationale organisationers og srlig FN ' s rolle , ikke kun for at beslutte , hvordan styrkerne skal bruges , men ogs for at overvge genopbygningen .
<P>
Det er godt at bekrfte principper , men det er ikke tilstrkkeligt .
Det er vores pligt at genopbygge efter at have delagt ogs for dem , der p ingen mde har deltaget i delggelserne .
Det er imidlertid heller ikke tilstrkkeligt .
Vi skal ogs gre alt for at forst , hvorfor og hvordan splittelserne er opstet bde i Europa og mellem Europa og USA .
Vi skal gre alt for at genopbygge EU , ikke kun rundt om et bord , men i vores hoveder .
Det betyder , at vi skal arbejde uafbrudt p sammen at komme frem til det samme syn p verden eller i det mindste ens holdninger til de store sprgsml , ssom de transatlantiske forbindelser , de internationale organisationers plads samt en reform heraf og rettens og vbenmagtens rolle osv .
Det er vanskelige emner og ofte tabuemner .
<P>
Vi er forpligtet til at bestrbe os p gensidig forstelse og afklaring af ider ved hver gang , det er muligt , at forsge at opn enighed efter det chok , som vi har fet .
Det er bydende ndvendigt at genopbygge Irak og redde menneskeliv .
Vi skal imidlertid ogs genetablere eller etablere en flles holdning bde til verden og det ansvar , som vi har i verden .
Det grske formandskab har bestrbt sig p at indlede dette arbejde , men vi skal g langt videre .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , vi m se i jnene , at forholdet mellem EU og USA er drligere end nogensinde .
Jeg mener , at Parlamentets opgave i de kommende mneder - sammen med Rdet og Kommissionen - er at genopbygge dette forhold .
Nr vi kan anerkende vigtigheden af at genopbygge Irak , m vi ogs kunne anerkende vigtigheden af at genopbygge forholdet mellem EU og USA .
<P>
Vi m se sandheden i jnene .
Sandheden er , at vi er vokset fra hinanden .
Vi har hver isr haft forskellige prioriteter , og p mange omrder forstr vi ikke mere hinandens holdninger .
Efter angrebene p World Trade Center den frygtelige dag i 2001 koncentrerede USA sig om terrorisme : hvor det nste angreb ville komme fra og USA ' s sikkerhed .
I Europa indfrte vi euroen og koncentrerede os om udvidelsen .
Vi har til en vis grad glemt , hvad det er , vi forsger at opn .
Vi er alle sunket s dybt , at vi sender fornrmelser frem og tilbage over Atlanten .
Nu er det p tide , at vi p begge sider af dammen tager et skridt tilbage og lader tingene falde til ro .
<P>
Vi skal fokusere p at genopbygge forholdet .
Vi har meget strke bnd .
Vi har flles vrdier , og vi m ikke lade den seneste tids begivenheder fortstte , rgre og delgge os .
Ja , det vil tage tid , og det vil uden tvivl vre vanskeligt .
Der vil altid vre punkter , som USA og vi ikke kan enes om , men lad os hbe , at disse uoverensstemmelser i fremtiden kun vil handle om sprgsml inden for rammerne af WTO - om stl eller handel .
Det er naturligt at have den slags uoverensstemmelser .
Men lad os indlede et nyt , bedre og tttere forhold , som ikke kan delgges som det tidligere .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs udtrykke min dybeste skuffelse over , at vi ikke har vret i stand til at enes om en flles beslutning fra Europa-Parlamentet , til trods for at dagens forhandling viser , at vi har noget til flles , at der er et grundlag for en flles europisk identitet .
En identitet , der kan tilbyde politik , logik og kultur som modstykke til den vold og det sociale og kulturelle barbari , som USA ' s nye militrdoktrin fremmer .
EU har en forpligtelse til nje at stte sig ind i den nye internationale situation , der skabes som flge af USA ' s ekspansionisme og den nykonservative amerikanske ledelses utrovrdighed .
<P>
Vi har en forpligtelse til at krve svar p en rkke udestende sprgsml :
<P>
For det frste er der den grove overtrdelse af folkeretten i form af en angrebskrig .
For det andet er der forsget p at bedrage den offentlige opinion med hensyn til pstede massedelggelsesvben , der viste sig at vre rhundredets lgn . For det tredje er der de barbariske tyverier af kulturskatte -- jeg hber sandelig ikke , der er noget museum , som tr tage imod tyvekoster .
For det fjerde er der udslettelsen af hundredvis af civile , delggelsen af infrastrukturen , bombningen af tv-stationer og mordene p journalister .
Og sidst , men ikke mindst er der den krig , USA har sat i gang mod FN .
<P>
Fjernelsen af diktatoren Saddam Hussein kan p ingen mde retfrdiggre det , amerikanerne og deres allierede har gjort .
Jeg vil i vrigt godt understrege , at Iraks rvrdige kvinder kan yde et afgrende bidrag til at afslutte de kaotiske tilstande i Irak efter krigen , til genopbygningen af landet og til dets fremtidige demokratiske ledelse .
<P>
Formandskabet og Kommissionen m krve omgende anvendelse af FN ' s enstemmige resolution 1325 , der opfordrer til get deltagelse og reprsentation af kvinder i alle beslutningsorganer p alle niveauer .
Og endelig m vi hbe , at EU den 21. juni gr sin indflydelse gldende , s der trffes beslutninger , der kan vre med til at gennemfre kreplanen . Dermed vil der endelig kunne findes en retfrdig lsning for Mellemsten , og der kan genskabes en atmosfre af tillid i forhold til den arabiske verden .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand for Rdet , Deres kontor har i dag informeret mig om , at jeg ved dagens forhandling ville f et tilfredsstillende svar p mit sprgsml om hr . Aznars manglende loyalitet over for EU i forbindelse med krigen i Irak .
Er De ikke enig i , at den manglende loyalitet fra hr . Aznars side er forkastelig ?
Der er masser af beviser for , at hr . Aznar aktivt modarbejdede intentionerne bag Rdets aftale af 17. februar .
Han handlede klart illoyalt i forhold til den flles holdning , som han var bundet af .
Han handlede illoyalt ved at sttte et ensidigt , umoralsk og ulovligt angreb .
Hvor meget mon den europiske loyalitet og flles solidaritet , vi gennem traktaterne har forpligtet os til , betyder for hr . Aznar ?
Hvor var hans loyale samarbejde ?
Er De ikke enig i , at den manglende loyalitet er forkastelig ?
<P>
Hr. rdsformand , vi br hverken fortie eller ignorere hr . Aznars stigende mangel p loyalitet .
Over 90 % af det spanske folk fordmmer deres ministerprsidents manglende loyalitet .
De fler sig helt igennem europiske og opfordrer til , at principperne om loyalitet og solidaritet forsvares .
Det er trods alt grundlaget for , at vi kan gre fremskridt .
<SPEAKER ID=50 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , jeg har et par meget korte slutbemrkninger til forhandlingen i Parlamentet her i formiddag .
<P>
Vi har drftet tre sprgsml , som hnger tt sammen .
Hovedsprgsmlet er vel , hvad vi gr ved problemerne i Irak her og nu - elendigheden , folkets situation , behovet for at genindfre normale tilstande og bekmpe de forhold , der gr livet s forfrdeligt for befolkningen .
P nuvrende tidspunkt er dette efter min mening langt vigtigere end at diskutere interne splittelser og en lang rkke andre sprgsml , som naturligvis er vigtige , men som ikke er s presserende eller haster s meget som situationen i Irak .
Umiddelbart ser det ud til , at EU kan komme med nogle lsninger .
Vi kan levere bde praktiske lsninger - humanitr bistand , sttte til kulturomrdet , sttte og pression for at finde frem til en fredsproces for Mellemsten - og politiske lsninger p en rkke sprgsml , som jeg ikke vil gentage , for det er vigtigt , at EU har markeret sig , har stttet disse principper , har gjort en indsats gennem alle disse mneder for komme frem med et andet budskab p en rkke felter .
<P>
Et andet punkt er naturligvis , hvad der sker med det internationale system , med FN ' s rolle , hvor vi efter krigen i Irak str med hensyn til massedelggelsesvben .
Der er en del vigtige sprgsml , som mangler at blive besvaret .
EU har , s vidt jeg kan se , en holdning til dette , og De har i dag rejst en rkke sprgsml , som det er vigtigt at f drftet og besvaret .
<P>
Det tredje punkt , det vsentligste , der skal komme ud af hele denne krise , er behovet for en flles udenrigspolitik og en flles politik p sikkerheds- og forsvarsomrdet .
Jeg fornemmer , at der p alle disse omrder er begyndt at ske noget inden for EU , og nu m vi s se , hvad vi kan lre , og hvad vi kan gre .
<P>
Jeg vil dog til sidst lige pointere , at mange af dem , der taler om behovet for en flles udenrigspolitik eller en flles sikkerheds- eller forsvarspolitik , har den opfattelse , at resultatet ndvendigvis m blive beslutninger eller holdninger , der stemmer fuldstndig overens med deres egne holdninger og synspunkter .
Her er vi ved sagens kerne .
En flles udenrigspolitik kan kun fungere , kan kun blive en realitet , nr vi indser , at vi er ndt til at indg kompromiser , at forst de holdninger , vi hver isr har , og finde de elementer , der binder os sammen og kan fungere som fllesnvner , ikke de elementer , hvor der er modstninger mellem os .
Det er efter min mening den holdning , der i de sidste 2-3 mneder har gjort det muligt at tage visse skridt i denne regning . Disse skridt blev hilst velkommen , bde af den offentlige opinion og af Dem her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Nielson">
Hr. formand , min frste bemrkning til denne forhandling er , at jeg med glde har noteret mig - og jeg kan tilslutte mig hr . De Rossas formulering - at der er bred enighed i Parlamentet om de vigtigste punkter i denne situation .
Parlamentets drftelse har vist , at Europa-Parlamentet er en kilde til konstruktive ider i EU , og der kan hentes megen inspiration fra dennes morgens drftelser .
Men der er ogs brug for megen inspiration .
<P>
Min anden bemrkning er isr rettet imod hr . Titley , der rejste sprgsmlet om Iraks gld .
Det er det vigtigste sprgsml , og det skal afklares , for at vi kan komme videre .
Succes afhnger af , om det afklares , hvordan problemerne vedrrende glden lses .
Til det har vi brug for en upartisk mgler , og det er helt urealistisk at forestille sig , at besttelsesmagten kan lse denne opgave .
Det illustrerer meget tydeligt p et meget praktisk og afgrende punkt vigtigheden af , at FN fr netop denne rolle som mgler .
<P>
Vi skal bede alle kreditorer om at identificere sig og prsentere deres sag .
Vi kan benytte IMF og Verdensbanken som kasserer til denne opgave og benytte FN som den upartiske mgler .
Det er det eneste , som vil fungere , og som ikke vil skabe mistanke .
<P>
Jeg vil gerne opfordre hr . Andreasen , der gav udtryk for et strkt hb om , at FN vil f tildelt en reel rolle , til at bruge et par minutter p at lse udkastet til den resolution , der nu drftes i Sikkerhedsrdet , og derefter tale med sin statsminister .
Det er ndvendigt for at have en chance for at fre det hb , der lyder mere som politisk snak , ud i livet .
<P>
Med hensyn til det bredere sprgsml om Kommissionens rolle i genopbygningen er det ikke nok for medlemsstaterne at sige , at de nsker , at Kommissionen gr noget aktivt p dette omrde .
Hvis vi ikke organiserer de grundlggende politiske betingelser ordentligt , vil det vre vanskeligt for Kommissionen at spille en betydningsfuld og effektiv rolle .
Realiteten her er , at vi stadig er i den fase , hvor grundlggende , reelle og politiske sprgsml skal behandles frst .
<P>
Endelig er det store problem , som mange medlemmer helt korrekt har understreget , hvorvidt det er muligt at n til enighed om en flles holdning i Europa .
Jeg er enig i , at en afstemning med kvalificeret flertal vil vre bedre end diskvalificeret enstemmighed .
Mange vil sige , at det ikke kan garanteres , at Europa har n flles holdning .
Det er sandt , men Europa vil have en holdning , og den vil have vgt .
Der kan helt klart vre uenighed efter en afstemning , men Europa vil have en holdning .
Dynamikken i , at alle i EU ved , at drftelser resulterer i en flles holdning , er et meget pdagogisk instrument , der skaber politisk disciplin i drftelserne .
<P>
Der er en verden til forskel mellem kvalificeret flertal og diskvalificeret enstemmighed .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , jeg stillede kommissr Nielson et sprgsml , som jeg gerne ville have besvaret .
Jeg bad kommissr Nielson forklare udtalelsen om , at USA er p vej til at blive medlem af OPEC .
Jeg ville gerne hre kommissrens forklaring herp .
Jeg hber , De vil give kommissren mulighed for at give mig et svar .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Jeg nsker ikke at genoptage forhandlingen .
Kommissren kan svare , hvis han nsker .
<SPEAKER ID=55 NAME="Nielson">
Hr. formand , det vil se mrkeligt ud , hvis jeg ikke svarer .
<P>
Det var min mde at sammenfatte analysen p , rent sprogligt , for at give udtryk for min bekymring om , hvorvidt resolutionen til drftelse i Sikkerhedsrdet vil tildele FN en reel rolle . Hvis den vedtages , vil det vre besttelsesmagten , som rent faktisk trffer beslutningerne om Iraks olie .
Det siger sig selv og tilfjer ikke noget vsentligt til forhandlingen .
<P>
Ophvelsen af alle sanktioner vil bidrage til at normalisere Iraks position som olieproducerende og -eksporterende land .
Irak var medlem af OPEC .
<P>
Min formulering var et forsg p at klarlgge punkter i forhandlingen .
Jeg mener , at jeg i nogen udstrkning har henledt opmrksomheden p den situation , der kan opst med hensyn til rollefordelingen , hvis ikke FN fr en afgrende rolle .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlige erklringer ( forretningsordenens artikel 120 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Berthu (NI)">
Det er mislykkedes for alle de lande , som har forsgt at forhindre en militr intervention i Irak .
De har gjort interventionen endnu mere uundgelig ved indirekte at sttte Saddam Hussein . De har forholdt sig neutralt i forbindelse med genopbygningen af Irak , og hvad der er endnu vrre , risikerer de at kre FN ud p et sidespor .
Det beskyldes nu for kronisk lammelse og for at vre partisk .
<P>
Det er faktisk sandt , at den kommende tid i Irak vil vre meget farlig , nsten lige s farlig som selve krigen p en anden mde , og at man for at klare den skal etablere en meget operationel myndighed , der kan trffe faste , hurtige beslutninger .
Set i forhold til erfaringen fra fr interventionen er det svrt at se FN i denne rolle .
<P>
FN reprsenterer imidlertid uden at personificere en universel bevidsthed over staterne , som Dominique de Villepin hvder ( i kraft af hvad ?
) , et bredt udsnit af lande , som kan anvendes til at stabilisere Irak .
EU br derfor sammen med FN bruge sin indflydelse til at hjlpe koalitionsstyrkerne med at bringe landet p fode , hurtigt at f indsat en trovrdig regering og yde humanitr bistand i form af fdevarer , vand , elektricitet og hospitaler , som irakerne har s hrdt brug for .
<SPEAKER ID=58 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Den ulovlige , uretfrdige og urimelige krig , som den britiske og amerikanske hr har frt mod Irak , hvor der blev nedkastet tusindvis af voldsomt delggende bomber , deriblandt klyngebomber , hvor tusinder blev drbt , og hvor store boligomrder , markeder , hospitaler , skoler og andre offentlige bygninger blev delagt , hvorefter der fulgte plyndring af det irakiske folks og menneskehedens historiske og kulturelle ejendom , krver , at Bush-regeringen og dens allierede bliver stillet passende til ansvar .
Det er utilladeligt , at man forsger at hvidvaske de begede ulovligheder og forbrydelser og derved a posteriori legitimerer aggressionen og besttelsen .
<P>
Vi beklager , at EU ikke klart og eftertrykkeligt har fordmt denne aggression over for Irak , og vi forlanger , at besttelsesstyrkerne straks bliver trukket ud .
Det irakiske folks suvernitet og dets lands territoriale integritet skal respekteres .
<P>
I solidaritet med det irakiske folk , det palstinensiske folk og alle folk i kamp m vi intensivere kampen for fred , afrustning , afskaffelse af kernevben og massedelggelsesvben , nedlggelse af militrbaser p andre staters omrde , oplsning af NATO og kampen imod militarisme , for respekt for FN ' s charter og for folkenes suvernitet og ret til at bestemme deres egen skbne .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0127 / 2003 ) af De Rossa for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om udkast til Rdets direktiv om supplerende bestemmelser til statutten for det europiske andelsselskab ( SCE ) for s vidt angr medarbejderindflydelse ( Fornyet hring ) ( 9924 / 2002 - C5-0494 / 2002 - 1991 / 0389 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog udkastet )
<P>
Betnkning ( A5-0119 / 2003 ) af Callanan for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 25 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartjer ( PE-CONS 3615 / 2003 - C5-0109 / 2003 - 2000 / 0262 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet godkendte det flles udkast )
<P>
Betnkning ( A5-0146 / 2003 ) af Gebhardt for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om statut for det europiske andelsselskab ( fornyet hring ) ( 9923 / 2002 - C5-0485 / 2002 - 1991 / 0388 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , da jeg netop har erfaret , at et par af mine kolleger , der er observatrer , deltager i afstemningen ved hndsoprkkelse , vil jeg gerne bede Dem understrege endnu en gang , sledes at der ikke opstr nogen misforstelser , at det naturligvis kun er fuldgyldige medlemmer af Europa-Parlamentet , der m deltage i afstemningerne .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Vi nsker , at observatrerne spiller s stor en rolle i Parlamentets arbejde som muligt , men de kan ikke stemme .
Det ligger helt fast .
Mange tak for understregningen heraf .
<P>
Betnkning ( A5-0140 / 2003 ) af Gill for Budgetudvalget om Europa-Parlamentets budgetoverslag for regnskabsret 2004 ( 2003 / 2016 ( BUD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
( Mdet hvet kl . 11.50 og genoptaget kl .
12.30 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Vi vil nu fortstte afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0145 / 2003 ) af Manders for Udvalget om Indre Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om miljansvar for s vidt angr forebyggelse og afhjlpning af miljskader ( Udvidet samarbejde mellem udvalg - artikel 162bis ) ( KOM ( 2002 ) 17 - C5-0088 / 2002 - 2002 / 0021 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 85 og 99
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , p stemmesedlen foran os str der , at ndringsforslag 85 og 99 er identiske .
Jeg vil gerne pointere , at det ikke er tilfldet .
De to ndringsforslag er markant forskellige , isr vedrrende Wien-konventionen og Paris-konventionen om nukleare sprgsml .
I ndringsforslag 85 hrer afsnittet under Den Internationale Sfartsorganisations bestemmelser ikke under de nukleare bestemmelser .
I ndringsforslag 99 gr det .
Jeg ved , at det er lidt forvirrende , men det er et forvirrende direktiv !
ndringsforslagene er ikke identiske , og derfor skal der ikke stemmes , som om de er identiske .
<SPEAKER ID=67 NAME="Manders (ELDR)">
Jeg opfatter dem som identiske , og vi kan godt stemme om dem under t , hvis det er muligt .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
ndringsforslagene er identiske .
Der fremhves forskellige dele , men hvis man ser p afsnit 2 i begge ndringsforslag , vil man se , at de er identiske , bortset fra at det ene ndringsforslag har fremhvet tekst .
Vi stemmer derfor om ndringsforslag 85 og 99 under t .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=70 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Jeg sttter denne betnkning , der endelig skaber det i s lang tid ventede juridiske instrument for andelssektoren .
Jeg deler nsket om , at statutten for det europiske andelsselskab ( SCE ) skal respektere medarbejdernes nuvrende rettigheder og beskyttelsen heraf , bde ved nystiftelse af et SCE-selskab ogs ved strukturelle ndringer af et allerede bestende SCE-selskab .
Derudover skal SCE-selskabet sikre arbejdstagerreprsentanterne information og hring samt permanent reprsentation og deltagelse i virksomhedens organer .
Medarbejderreprsentanternes synspunkter skal derfor tages i betragtning , nr der trffes afgrelser i virksomheden .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve :
<P>
a ) den rolle , som medlemsstaterne har fet i reguleringen af statutten for SCE-selskabernes medarbejderreprsentanter , og princippet om , at disse br nyde samme beskyttelse som arbejdstagerreprsentanter p nationalt plan ,
<P>
b ) initiativerne med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar , der skal fremmes af medarbejderreprsentanterne gennem deres deltagelse i SCE-selskabets organer ,
<P>
c ) balancen mellem knnene , idet det skal sikres , at de metoder , der anvendes til udnvnelse , udpegelse eller valg af arbejdstagerreprsentanter , fremmer balance mellem knnene .
<SPEAKER ID=71 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Med det forslag til direktiv , som denne betnkning omhandler , nsker Kommissionen at supplere statutten for det europiske andelsselskab , hvad angr medarbejderindflydelse .
Ud over de juridisk-institutionelle sprgsml , som hele denne sag har rejst , drejer det sig isr om en vurdering af bestemmelserne om medarbejdernes indflydelse og rettigheder i europiske andelsselskaber .
<P>
Ordfreren godtager alt i alt Kommissionens forslag og njes med at fremstte et begrnset antal nye elementer , der isr angr balancen mellem knnene , selskabernes sociale ansvar og arbejdstagerreprsentanternes beskyttelse , der br vre den samme som den , som disse nyder p nationalt plan .
<P>
Det foresls ligeledes , at den bestemmelse udgr , der giver medlemsstaterne mulighed for ikke at anvende reglerne om medbestemmelse , nr et europisk andelsselskab konstitueres ved fusion , hvilket klart vil bringe medarbejdernes rettigheder i fare , hvorfor denne bestemmelse afgjort br udg .
<SPEAKER ID=72 NAME="Moraes (PSE)">
Jeg har stemt for De Rossa-betnkningen om andelsselskaber og virkninger af disse p medarbejderne , for det er et fremragende bidrag til udviklingen af andelsselskaber i EU .
Min kollega , hr . De Rossa , har udarbejdet en betnkning , der vil hjlpe med at udbrede den andelsmodel , der iflge medarbejderne har store fordele .
I Det Forenede Kongeriges andelssektor , der nu er voksende og har gennemget en moderniseringsproces , hilses denne betnkning velkommen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg stemmer imod betnkningen , fordi jeg mener , at det sprgsml , der direkte vedrrer medarbejderindflydelsen i statutten for det europiske andelsselskab ( SCE ) , gr ud over det i artikel 137 fastsatte .
<P>
Ved at ndre dette retsgrundlag har ordfreren forsgt at f tillagt Parlamentet nye befjelser , hvilket ikke synes i overensstemmelse med nd og bogstav i traktaternes bestemmelser .
<P>
Nvnte artikels stk .
3 udgr efter min opfattelse - ligesom stk .
1 , litra e ) , i samme artikel , i modstning til forslaget fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml - ikke et tilstrkkeligt og ndvendigt retsgrundlag for den medarbejderindflydelsesordning , som nskes i disse andelsselskabers virksomhed , hvorfor anvendelsen af artikel 308 er fuldt berettiget .
<P>
Tilsvarende finder jeg , at muligheden for , at ordningerne for medarbejderindflydelse kan tages op til fornyet forhandling i tilflde af vsentlige strukturndringer som flge af oprettelsen af et SCE-selskab , kan indebre en konflikt , hvor jeg s m frygte for disses soliditet og levedygtighed .
<SPEAKER ID=75 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Selv om jeg anerkender , at bde delegationen til Forligsudvalget og hr . Callanan har udfrt et godt arbejde , mener jeg ikke , man har opnet et tilstrkkelig ambitist resultat med hensyn til stj- og luftforurening og forbedret drikkevandskvalitet .
Jeg er sledes uenig i undtagelsen for dampskibe , tolerancen p 3dB for alle typer motorer og grnsevrdierne for emissioner i specifikke indre farvande .
<SPEAKER ID=77 NAME="Darras (PSE)">
Denne betnkning skal trde i kraft s hurtigt som muligt .
<P>
Der er sikkert mange , der vil sige , at EF-traktatens artikel 308 ikke er det rigtige retsgrundlag , og at det tilsidestter Parlamentet , det vil sige , at det ngtes medbestemmelsesret p dette omrde , og at det fremover kun vil blive konsulteret .
Mange af mine kolleger har konsekvente og strke argumenter til af denne grund at forkaste betnkningen .
EF-traktatens artikel 95 , der har til forml at tilnrme de nationale lovgivninger og gennemfre det indre marked , synes ganske enkelt at vre det rigtige retsgrundlag .
<P>
Men skal man af den grund lbe risikoen for , at en statut for det europiske andelsselskab , som den socialkonomiske sektor lnge har ventet p , bliver udsat p ubestemt tid ?
Det mener jeg ikke .
Jeg undlader ogs at stemme om ndringsforslag 1 , der bestrider retsgrundlaget og sledes fremmer en hurtig vedtagelse af betnkningen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne forordning har til forml at indfre en statut for europiske andelsselskaber , s de kan virke uden for deres nationale grnser , inden for EU ' s indre marked .
Denne statut for europiske andelsselskaber , der har samme ml som statutten for europiske selskaber ( forordning nr . 2157 / 2001 ) , sigter p at tilpasse produktionsstrukturerne til fllesskabsskala , s det bliver lettere for virksomheder af alle typer at reorganisere deres aktiviteter p fllesskabsplan , alts fremskynde de store multinationale virksomheders centraliserings- og kapitalkoncentrationsproces - en proces , der skal gre det muligt for dem at overvinde de nationale lovgivningers " hindringer " , som de kalder dem , for sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater .
<P>
Vi har afvist dette ml fra virksomhedernes side om at skabe en " europisk kapital " , hvortil ogs kommer de samfundskonomiske flger , som sdanne restruktureringer og fusioner vil kunne f , ikke mindst for et i periferien beliggende land som Portugal .
Hvad angr andelsselskaberne , som har srlige karakteristika med hensyn til deres medlemmers indflydelse og omfordeling af overskuddet , begrundes vores undladelse af at stemme dels med tvivl om hele lovgivningsproceduren , dels med dette kommissionsinitiativs ml og indhold , sknt Parlamentet har fremsat positive ndringer til Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg stemmer imod betnkningen , fordi jeg mener , at statutten for det europiske andelsselskab ( SCE ) gr ud over lovgivningsharmoniseringens grnser og udgr en ny overnational retsform .
Jeg finder ikke den fortolkning rigtig , der hvder , at det hje antal henvisninger til national lovgivning ikke skulle vre til skade for SCE-selskabernes innovative natur .
Anskuet strikt fortolkningsmssigt betragter jeg det som en forsimplet opfattelse , at en juridisk statut skal vre immun over for lokale karakteristika for at gre sig fortjent til denne betegnelse , da jeg mener , at noget sdant snarere beriger det givne instrument og gr det mere velegnet i forhold til konkrete tilflde og situationer .
<P>
Argumentet om " gennemfrelsen af det indre marked " , der fremfres som begrundelse for henvisningen til artikel 95 , br prciseres bedre , eftersom det er relevant for nsten al lovgivning .
Det er politisk tydeligt , at ordfreren og de udvalg , der har afgivet udtalelser , forsger at f Parlamentet tillagt flere og strre befjelser , idet de alle som pskud anfrer , at dette udelukkende begrundes i juridiske overvejelser .
<P>
Jeg beklager oprigtigt , at dette forhold benyttes som kastevben og som udlser af endnu en institutionel konflikt .
Klogskaben dikterer , at man i stedet for at krve mere magt gr god brug af den , man har .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan (PSE).">
Hr. formand , jeg vil bare gerne forklare , hvorfor jeg stemte for ndringsforslag 1 til Gill-betnkningen .
<P>
Jeg mener , at det p et tidspunkt , hvor s mange af vores borgere oplever stor usikkerhed om pensioner og arbejdsrelaterede goder , vil vre forkert af medlemmer af Parlamentet at stemme for ekstra privilegier til egen fordel , og at det vil sende de forkerte budskaber .
Det glder mig fra denne side af salen , at langt de fleste af vores kolleger stemte imod forslaget om at udvide sygesikringens fordele til at omfatte pensionerede medlemmer .
<SPEAKER ID=82 NAME="Balfe (PPE-DE)">
Alle medlemmer af Parlamentet drager fordel af gratis sygesikring .
<P>
Det er et kedeligt eksempel p mangel p solidaritet mellem generationerne , at en alliance , som hovedsageligt bestr af Socialdemokraterne og Gruppen De Grnne , endog har stemt imod en undersgelse af mulighederne for at udvide ordningen til at omfatte pensionerede medlemmer .
<SPEAKER ID=84 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stemt for hr . Manders ' betnkning om miljansvar , fordi de vedtagne ndringsforslag opfyldte de indvendinger , som jeg rejste under forhandlingen i gr .
Et stort flertal af parlamentsmedlemmerne ( 312 mod 179 ) har fulgt det samme rsonnement .
<P>
De ndringsforslag , der isr fik mig til at stemme for , er ndringsforslag 85 og 99 , som opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til gennemfrelse af direktivet om miljskader som flge af atomkraft og stransport , ndringsforslag 86 og 103 , som afskaffer undtagelsen fra ansvar i forbindelse med forudgende udstedelse af en administrativ tilladelse eller utilstrkkelig videnskabelig og teknisk viden og ndringsforslag 107 , der opfordrer aktrerne til at tegne passende forsikring eller srge for andre former for finansiel sikkerhed til dkning af deres ansvar .
<P>
Endvidere er der blevet vedtaget et ndringsforslag 54 , som ikke er perfekt , men som jeg stiller mig tilfreds med .
Det opfordrer til at indfre supplerende lovgivning for skader forrsaget af genetisk modificerede organismer , srlig skader , som er pfrt landbrugere ved kontaminering af konventionelle produkter med GMO ' er .
Jeg opfordrer derfor til , at moratoriet for tilladelser til GMO ' er opretholdes , indtil lovgivningen er blevet vedtaget .
<SPEAKER ID=85 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hr .
Manders ' betnkning foregiver at bygge p princippet om , at forureneren betaler . De virksomheder , der delgger miljet , skal ptage sig udgifterne for de skader , som de har forvoldt .
Da nogle ndringsforslag er fornuftige , har vi stemt for betnkningen .
Der er dog stadig et strre problem , nemlig gennemfrelsen .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt , at Parlamentet vedtager sine henstillinger til , at de kan trde i kraft , eller udpeger den ansvarlige myndighed til , at virksomheden ptager sig sit ansvar .
Isr ikke , nr virksomheden er et multinationalt selskab , der har midler til at omg dem , og den ansvarlige myndighed har for sdvane at bje sig for deres krav , som man har set i Frankrig med selskabet TotalFinaElf ( olieforureningen i forbindelse med Erikas forlig og eksplosionen p fabrikken AZF ) .
<P>
Ordfrerens udtalelser om forurenerens ansvar indtil et vist punkt kunne virke morsomme , hvis de store koncerners adfrd , som isr er opmrksomme p profitkurven , ikke havde dramatiske flger for befolkningen .
<P>
Det er heller ikke tilstrkkeligt , at der srges for finansiel sikkerhed .
IOPCF , der skal dkke risiciene i forbindelse med olietankere , har lige meddelt , at den kun dkker 15 % af udslippet fra Prestige , da dens kasse er tom .
For at dmpe ofrenes vrede har den franske regering ikke til hensigt at vende sig mod befragteren , men fr skatteyderne til at betale .
Det vil sige , at over for den barske virkelighed med et selskab , der kun tnker p profit , vil betnkningen vre virkningsls .
<SPEAKER ID=86 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi mener , at det er afgrende for en bredygtig udvikling , at der fres en politik , der vrner om miljet og naturressourcerne , og at der br gives prioritet til politikker og foranstaltninger rettet mod forebyggelse , f.eks. ved at fremme forskning i og sttte adgangen til den bedste tilgngelige teknologi , med srlig opmrksomhed omkring de sm og mellemstore virksomheders problemer og specifikke forhold .
<P>
Det bliver dog stadig mere pkrvet at placere ansvaret for afhjlpning af miljskader .
Det seneste eksempel med Prestige br her fremhves .
Til det forml vil det vre vigtigt inden for en bredere rkke foranstaltninger og aktioner at sikre , at den tunge industri ( og frst og fremmest den ) tager ansvar for at beskytte miljet og naturressourcerne p en rigtig , retfrdig og effektiv mde , s der ikke ustraffet kan forurenes , og s det ikke er de offentlige finanser , der skal betale omkostningerne og afhjlpe de miljskader , der skyldes efterladenhed eller kommercielle strategier , nsten altid private , som udelukkende sger strst mulig profit .
<P>
Europa-Parlamentets aktuelle beslutning forbedrer Kommissionens forslag ( der gr tilbage til grnbogen fra 1983 ) om miljansvar , hvad angr forebyggelse og afhjlpning af miljskader ved at imdeg den tunge industris holdninger ( se UNICE ' s udtalelse ) , der prgede Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=87 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Offentlige myndigheder og isr lokale myndigheder fr plagt store byrder p grund af miljskader fra en lang rkke kilder , bde strre og mindre .
Direktivet giver mulighed for bedre at identificere og fordele ansvaret og flge princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Jeg stemte imod ndringsforslag 37 , der gr imod princippet , og som vil medfre uacceptable byrder for de lokale myndigheder og ogs vre potentielt katastrofalt for de lokale myndigheders konomi .
<P>
Isr i Det Forenede Kongerige forsger regeringen at f de lokale myndigheder til at betale prisen for EU-lovgivning - som f.eks. bortskaffelse af kleanlg - og lgger skylden p " Bruxelles " .
<P>
Udgifterne til gennemfrelse af direktivet br ikke belaste budgettet hos hrdt pressede lokale myndigheder i urimelig grad , hverken gennem godkendelse af et mangelfuldt direktiv eller som resultat af en drlig gennemfrelse af regeringen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Direktivet om en miljansvarsordning baseret p det fortrskede princip om , at forureneren betaler , som har vist sig at vre effektivt i forbindelse med de ansvarliges genoprettelse af miljet . Det har imidlertid ogs haft en skadelig effekt , i og med at det har svkket den forebyggende indsats og i sidste ende har vist sig at vre den mest kyniske undskyldning for at lgge nye skattebyrder p " forurenede borgere " , eftersom forurenerne - store industriforetagender - ikke blot betaler for genoprettelsen efter de store katastrofer , de forrsager ( Erika , Prestige , Seveso osv .
) , men ogs styrkes gennem incitamenter og skattefradrag .
<P>
Der er nrmest tale om hykleri , idet de " finansielle garantier " fra operatrens side skubbes over p staten eller medarbejderne , enten i form af gede driftsomkostninger eller hjere produktpriser .
Princippets begrnsede anvendelsesomrde samt undtagelserne gr , at det efterhnden blot er et " figenblad " for monopolinteresser , idet det ikke omfatter overordnet beskyttelse af biodiversiteten , olieforurening , atomskade , ikke-ioniserende strling , GMO ' er osv . Desuden fritager det p provokerende vis dem , der forrsager stor kologisk skade gennem uprovokeret og barbarisk militrintervention , for erstatningsansvar .
De begrnsede definitioner p skade , ansvar og andre grundlggende begreber , der er gennemhullet af undtagelser og mrkvrdige " antagelser om ikke-ansvar " , gr os srlig forsigtige og kritiske over for dette " miljansvar " .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Virksomheder producerer ikke kun varer og tjenesteydelser . De giver ogs anledning til forurening og ulykker .
Omkostningerne i forbindelse med afhjlpning af de miljskader , der anrettes , m ofte bres af skadelidte eller af det offentlige .
Fordelene ved den konomiske aktivitet , som har medfrt skaden , hstes imidlertid af virksomheden .
For at imdeg denne uretfrdighed har man for lngst udviklet det princip , at " forureneren betaler " . Erhvervslivet udfolder imidlertid fortsat megen aktivitet for at undergrave dette princip mest muligt .
Herom vidner ogs de ndringsforslag , der er stillet af hjrefljen , og som begrnser ansvaret betragteligt .
Efter 21 rs forberedelse synes der ikke at vre meget tilbage af den oprindelige mlstning .
Direktivet finder kun anvendelse p 13 % af EU ' s territorium , nemlig de omrder , der er udpeget i direktivet om beskyttelse af vilde fugle , og Natura 2000-beskyttelsesomrderne .
Havforurening og skader forvoldt af atomkraft regnes ikke med , og der indrmmes ansvarsfrihed , hvis der er handlet p grundlag af en godkendelse eller det p davrende tidspunkt eksisterende tekniske niveau .
Der ifaldes heller ikke noget ansvar for olieforurening til ss eller forurening af naturlige afgrder med genetisk modificerede organismer .
Det bliver ikke muligt at trffe mere vidtrkkende miljbeskyttende foranstaltninger p nationalt plan , hvis artikel 95 om et ensartet marked gr forud for bestemmelserne om miljbeskyttelse i artikel 175 .
Kun ved som helhed at vedtage de ndringsforslag , der er stillet af venstrefljen , kan det foreliggende forslag gres nogenlunde acceptabelt .
<SPEAKER ID=90 NAME="Miller (PSE)">
Jeg vil p vegne af Parlamentets Labour-medlemmer vise vores sttte til det generelle princip om , at forureneren betaler .
Det er en grundlggende retningsndring i EU ' s miljpolitik .
Det skal ikke lngere vre sdan , at byrden fra oprydningsudgifterne skal hvile p offentligheden , nr forureneren ofte slipper for sit ansvar .
<P>
Parlamentets Labour-medlemmer kan dog ikke sttte indlemmelsen af GMO ' er i direktivet , fordi vi for det frste ikke mener , at de hrer hjemme i dette direktiv , og for det andet mener , at der er tilstrkkelig lovgivning herom allerede . Endvidere vil det skabe forvirring blandt potentielle virksomheder om , hvilken lovgivning der glder .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Det er et meget vigtigt forslag , som Kommissionen har fremsat om en samlet fllesskabsordning for forebyggelse og afhjlpning af miljskader , herunder vandforurening , skader p biodiversiteten og forgiftning af undergrunden , der udgr en alvorlig fare for menneskers sundhed .
Efter mange rs debat og gentagne miljkatastrofer er vi net til det afgrende jeblik , hvad angr effektiv forebyggelse og afhjlpning , hvor " vandene skilles " .
<P>
Jeg har stttet Kommissionens holdning om , at det i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet i vid udstrkning br vre medlemsstaterne , der trffer beslutning om de konkrete institutionelle og proceduremssige bestemmelser , der skal fre til de nskede resultater .
<P>
Jeg finder dog Kommissionens forslag alt for uprcist , hvad angr sprgsml som biodiversitetsbegrebets definition ( der begrnses til Natura 2000-omrderne ) , ordningen med tendentielt obligatorisk forsikring ( for de driftsherrer , der nvnes i forslagets bilag I ) , men med undtagelsesbestemmelser , unddragelse af objektivt ansvar ved indfrelse af " formildende omstndigheder " og udelukkelse af skader som flge af bestemte aktiviteter .
Jeg har sledes givet udtryk for min uenighed i visse aspekter , men jeg mener , at jeg br bidrage til , at dette direktiv vedtages , fordi det samlet set gr i den rigtige retning og udgr en milepl af utvivlsom betydning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Forslaget til direktiv om miljansvar betyder et stort fremskridt p miljomrdet i Europa og vil forhbentlig kunne forebygge mange ulykker i fremtiden .
Forslaget er meget velkomment , men vi syntes , at det skulle styrkes p nogle omrder .
<P>
Definitionen af biodiversitet , hvorfra erstatningsansvar kan udg , var alt for snver .
Efter vores mening burde arter og livsmiljer , som beskyttes af national lovgivning , ogs omfattes af direktivet .
<P>
Forslaget om at fritage virksomheder , der er blevet prvet med henblik p overensstemmelse , for det strenge miljansvar var efter vores mening en alt for omfattende undtagelse og er ikke i overensstemmelse med national lovgivning .
Det br derimod vre en faktor , som inkluderes i den beslutning , hvor belbet p erstatningen fastsls .
<SPEAKER ID=93 NAME="Souchet (NI)">
Sprgsmlene vedrrende miljansvar og det specifikke ansvar i forbindelse med stransport er tilsyneladende af forskellig art .
Den tekst , som Parlamentet har stemt om , vil ge forvirringen .
<P>
Begrebet miljansvar , som stadig er i sin vorden , bygger p ndvendigheden af at faststte en ansvarlig og at etablere en forbindelse mellem den udlsende faktor og forureningen . Det medfrer lange procedurer og forsinkede erstatninger .
<P>
Det fejlfrie ansvarssystem , der er fastsat i de internationale konventioner CLC og IOPCF , har den fordel for ofrene , at der udpeges en ansvarlig , der skal vre forsikret , og at der oprettes en erstatningsfond , som i teorien kan mobiliseres direkte i tilflde af forurening .
<P>
Erfaringen med de nylige olieudslip viser , at det er bydende ndvendigt at udvide systemet til befragterne og til forandringerne i biodiversiteten , og at IOPCF i hj grad skal revurderes og gres permanent .
<P>
Opfordringerne skal forelgges for IMO af de medlemsstater , der er mest direkte berrt og mest opsat p at handle .
Hvis det ikke lykkes , er det op til disse medlemsstater at forlange , at EU handler unilateralt , ligesom USA har gjort , ved at tage disse vigtige forbedringer p sin kappe .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , der afholdes et mde i Bilderberg-gruppen i morgen i Versailles .
Grunden til , at jeg nvner det , er , at en rkke kommissrer - Monti , Liikanen , Solbes Mira , Verheugen , Vitorino og Bolkestein - alle tidligere har deltaget i mder i Bilderberg-gruppen .
Faktisk har kommissr Prodi vret medlem af styringsgruppen i 1980 ' erne , samtidig med at Wim Duisenberg var kasserer for Bilderberg-gruppen .
<P>
En anden grund til , at jeg nvner det , er , at jeg har indgivet en prioriteret skriftlig foresprgsel via Parlamentet , men hver gang , jeg rejser sprgsmlet om Bilderberg , sendes jeg fra Herodes til Pilatus .
Jeg skulle have modtaget et svar den 25. april , men jeg har stadig ikke modtaget det .
Mdet i Bilderberg-gruppen starter i weekenden .
Nr jeg har forsgt at stille mundtlige foresprgsler p Parlamentets mder , har kommissrerne grundlggende vret bange for at svare .
<P>
Jeg vil meget gerne vide , om kommissrerne deltager i disse mder som privatpersoner , eller om de reprsenterer Kommissionen .
Hvis de reprsenterer Kommissionen , skal vi vide , hvad der foregr p disse mder , for det drejer sig faktisk om en hemmelig organisation , som trffer afgrelser om globale politiske sprgsml uden offentlighedens input .
Det er p tide , at drene til Bilderberg-gruppens mder bnes , og at offentligheden fr indblik i , hvad der foregr , da de vigtigste nglepersoner i verden i dag deltager .
Formanden for Parlamentet , hr . Cox , deltog faktisk i et af mderne i Sverige for et par r siden .
Offentligheden har krav p at vide , hvad der foregr p Bilderberg-gruppens mder , og hvis jeg stiller sprgsmlet i god tid , har Kommissionen rig lejlighed til at besvare sprgsmlet .
Kommissionen har ingen begrundelse for ikke at besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden.">
Fru McKenna , jeg har noteret mig Deres kommentarer , som jeg ogs vil lade g videre til Europa-Kommissionen , s De kan f svar fra kommissrerne , eftersom det er dem , De henvender Dem til .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om udleveringsaftalen EU / USA og Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Jeg giver ordet til Grkenlands udenrigsminister , hr . Petsalnikos , som taler p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Petsalnikos">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag har vi lejlighed til at ajourfre Dem om , hvordan det gr med forhandlingerne mellem formandskabet og USA om to aftaler : n om udlevering og n om gensidig retshjlp .
Disse forhandlinger er nu inde i sidste fase .
Aftaleudkastene blev sendt til Europa-Parlamentet for to uger siden .
Formandskabet hber , at de vil blive vedtaget og underskrevet p RIA-Rdet den 6. juni .
Det vil give formandskabet mulighed for at undertegne aftalerne p topmdet mellem EU og USA i Washington den 25. juni .
<P>
Nr vi i dag er i en situation , som tillader mig at vre optimistisk med hensyn til resultatet af disse forhandlinger , skyldes det i hj grad ogs de forudgende formandskabers store indsats .
Efter den frste runde forhandlinger under det spanske formandskab var der omfattende forhandlinger under det danske formandskab med Kommissionens hjlp og Rdssekretariatets sttte .
<P>
P Rdets mde den 28. februar 2003 var man enig om , at formandskabet havde frt forhandlingerne effektivt med et opmuntrende resultat , og at forhandlingerne om aftalerne skulle indstilles midlertidigt , s medlemsstaterne kunne f tid til at gennemg alle relevante dele af teksten .
Visse medlemsstater er stadig i gang med at hre deres nationale parlamenter , og derfor besluttede Rdet p sit mde i sidste uge at lette gennemfrelsen af informationsproceduren .
Jeg vil minde Dem om , at formandskabet flere gange har informeret Europa-Parlamentet om , hvordan forhandlingerne med USA skrider frem , sidste gang var i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 20. marts .
Hvis Rdet den 5. juni bemyndiger formandskabet til at undertegne aftalerne p EU ' s vegne , skal visse medlemsstater flge deres forfatningsmssige procedurer , hvilket indebrer , at deres nationale parlamenter skal godkende eller ratificere dem .
Af EU-traktatens artikel 24 fremgr det tydeligt , at medlemsstaterne kan meddele , at de m flge forfatningsmssige procedurer , fr de kan bindes af en aftale .
Visse medlemsstater har allerede informeret os om , at de vil afgive sdan en meddelelse .
EU vil frst vre bundet efter udveksling af retsakter med USA , hvilket flgelig kun vil ske , nr Rdet har truffet en efterflgende beslutning , der bemyndiger formandskabet til at udveksle de ratificerende retsakter med USA .
Mellem undertegnelsen af aftalerne og udvekslingen af de ratificerende dokumenter vil formandskabet ajourfre Europa-Parlamentet om aftalernes indhold p ad hoc-basis , ogs selv om EU-traktaten ikke indeholder et sdant krav .
Det er logisk , at ajourfringen finder sted i denne fase , da de forfatningsmssige procedurer traditionelt har foreskrevet , at regeringerne skal sge de nationale parlamenters samtykke til eller rd om en aftales endelige tekst .
En tekst bliver naturligvis frst endelig , nr den er blevet undertegnet af de kontraherende parter .
<P>
Formandskabet mener , at denne aftale har en mervrdi sammenlignet med gldende bilaterale aftaler om udlevering og gensidig retshjlp mellem EU ' s medlemsstater og USA .
Jeg vil understrege , at hvis vi ikke nr frem til en aftale af en eller anden art , bliver vi ndt til at leve med de eksisterende bilaterale aftaler , som medlemsstaterne har indget .
De aftaler , jeg taler om i dag , er baseret p artikel 24 og 38 i EU-traktaten .
De vil eksistere side om side med bilaterale aftaler .
De vil supplere dem , og i visse tilflde vil de erstatte bestemmelser i de bilaterale aftaler .
<P>
Det er ogs vigtigt for os at forst , at medlemsstaterne fortsat vil kunne pberbe sig de grunde til at afsl udlevering eller give retshjlp , som er indeholdt i de bilaterale aftaler om udlevering og gensidig retshjlp .
Hvis en bilateral aftale om gensidig retshjlp eller udlevering mellem en medlemsstat og USA indeholder bestemmelser om visse grunde til afslag , kan medlemsstaten fortsat pberbe sig dem , selv efter at aftalerne mellem EU og USA er trdt i kraft .
<P>
Desuden indeholder aftaleudkastet om udlevering en bestemmelse , der mig bekendt ikke tidligere er set i international udleveringsret .
Den anerkender , at en stat , der bliver anmodet om at udlevere en person , kan henvise til sine forfatningsmssige principper , som ikke ndvendigvis skal fremg af forfatningens tekst , men som kan vre indeholdt i en tekst , der er p niveau med forfatningen af historiske eller andre rsager , som er retligt bindende og forhindrer den i at opfylde sin forpligtelse til at udlevere en person .
I sdanne tilflde skal den stat , der anmoder om at f udleveret en person , og den stat , der bliver anmodet om at udlevere personen , selvflgelig konsultere hinanden for at lse problemet .
Dette bliver ogs srligt vigtigt med den udtrykkelige henvisning i pramblen til princippet om retfrdig rettergang ved en upartisk domstol , der er nedsat efter loven .
Denne bestemmelse giver bestemt medlemsstaterne mulighed for at afsl at udlevere en person i tilflde af srdomstole , hvis de ikke har denne ret i henhold til deres bilaterale udleveringsaftale med USA .
<P>
De medlemsstater , der indgr nye aftaler med USA i fremtiden , skal naturligvis overholde disse EU-aftaler , da de vil vre en del af EU ' s acquis .
Derfor skal disse fremtidige bilaterale aftaler vre forenelige med aftalerne mellem EU og USA .
<P>
Forhandlingerne var efter formandskabets opfattelse en succes .
Vi var i stand til at give et positivt bidrag til det eksisterende niveau for hjlp , at forbedre effektiviteten og , som det vigtigste , at blive enige om supplerende garantier .
Det er yderst vigtigt , at vi forstr , at aftalerne tilfjer garantier til eksisterende bilaterale aftaler , og at den nuvrende retlige beskyttelse , hvis disse aftaler ikke var blevet indget , ville have mangler i sammenligning med , hvordan forholdene vil vre , nr aftalerne er indget .
Udkastet til udleveringsaftalen mellem EU og USA indeholder en bestemmelse , der forbyder udlevering , hvis ddsstraf idmmes eller fuldbyrdes .
Denne bestemmelse er mere vidtrkkende end det beskyttelsesniveau , der er fastlagt i bilaterale udleveringsaftaler , da den skaber en generel forhndsbetingelse for det nvnte resultat og ikke gr ikke-fuldbyrdelse af ddsstraf afhngig af USA ' s regerings tilsagn i de enkelte tilflde .
I modstning til det , der hidtil har vret gldende i nsten alle bilaterale udleveringsaftaler , vil USA ' s regerings ikke-fuldbyrdelse af ddsstraf ikke afhnge af de tilsagn , som USA ' s regering giver i de enkelte tilflde p ad hoc-basis , og den vil sandsynligvis blive fremsat som en forhndsbetingelse af den medlemsstat , der modtager en udleveringsanmodning fra USA .
Desuden kan EU ' s medlemsstater stille den forhndsbetingelse , at USA ikke vil idmme ddsstraf .
USA vil i s fald vre bundet af denne forhndsbetingelse , medmindre det er umuligt af proceduremssige grunde .
Det kan det f.eks. vre , hvis ddsstraffen allerede er blevet idmt , fr personen er udleveret , eller hvis den strafferetlige forflgelse af den forbrydelse , som personen er tiltalt for , automatisk indebrer muligheden for , at den kompetente domstol i USA idmmer ddsstraf , som det er tilfldet i nogle f stater i USA .
De medlemsstater , der nsker at flge deres bilaterale praksis , kan imidlertid gre det , hvis de ikke anvender denne bestemmelse , og / eller hvis de vedtager en flles erklring p bilateralt plan med USA .
<P>
Nogle af de andre ting , som aftaleudkastene ogs giver mervrdi , er flgende :
<P>
I tilflde af flsomme oplysninger giver aftaleudkastet mulighed for , at der kan anmodes om konsultation for at fastsl , i hvilket omfang den anmodede stat kan beskytte oplysningerne i en anmodning .
<P>
Hvad angr flere anmodninger , omfatter aftalen problemstillingen , nr USA og en anden stat fremstter udleveringsanmodning samtidig , eller nr den anden stat fremstter anmodningen i medfr af den europiske arrestordre .
I denne forbindelse vil jeg gerne nvne sprgsmlet om Den Internationale Straffedomstol , da formandskabet er bekendt med Parlamentets srlige interesse for og bekymring over dette sprgsml .
Da forhandlingerne blev indledt , blev de to forhandlingsdelegationer enige om , at aftalen ikke skulle have nogen indvirkninger p medlemsstaternes og USA ' s holdninger til Den Internationale Straffedomstols anmodninger om overgivelse af en person .
EU og USA blev p forhandlingsniveau enige om at fremstte det skriftligt i en forklarende note om , at det ikke er hensigten med artikel 10 at berre de forpligtelser , der phviler de stater , der er parter i Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol .
Som flge heraf er sprgsmlet om samtidig anmodning om overgivelse af en person fra Den Internationale Straffedomstols side og om udlevering fra USA ' s side reguleret og vil fortsat vre reguleret , sledes at det udelukkende hrer ind under medlemsstatens kompetenceomrde , mens Rdet ikke vil kunne fremkomme med nogen erklring om dette .
<P>
Hvad angr gensidig retshjlp , skal nogle af de vigtigste resultater af forhandlingerne med USA findes p flgende omrder : Aftaleudkastet forbedrer samarbejdet om efterforskning af eventuelle finansielle elementer af grov kriminalitet , herunder organiseret kriminalitet , terrorisme og svig .
De medlemsstater , der ikke for jeblikket har en aftale om gensidig retshjlp med USA , kan henvise til grundlggende retsprincipper , sikkerhed , national suvernitet og andre statsinteresser ved modtagelse af anmodninger med henblik p at afsl at fremsende oplysninger i nogle tilflde .
Aftalen indeholder omfattende bestemmelser om databeskyttelse og udlevering af bevismateriale og oplysninger .
Aftaleudkastet indeholder bestemmelser , som letter brugen af flles efterforskningshold og telekonferencer mellem medlemsstaterne og USA .
Disse bestemmelser gr det lettere for medlemsstaterne at bruge disse faciliteter , men de forpligter dem ikke til at bruge dem .
Aftaleudkastet tillader brug af moderne telekommunikationsmidler , telefax eller e-mail med henblik p udveksling af anmodninger om gensidig retshjlp og svar med ekspresbekrftelse af modtagelsen .
Gensidig retshjlp , for s vidt som den slags ikke allerede sker under bilaterale aftaler , kan bruges af administrative myndigheder i bde USA og medlemsstaterne , nr de efterforsker kriminel adfrd med henblik p strafferetlig forflgelse eller rapportering af en sdan adfrd til efterforskningsmyndigheder eller retsforflgende myndigheder .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil igen takke Dem for at give os mulighed for at aflgge en situationsrapport for Parlamentet om forhandlingerne mellem EU og USA om aftalerne om udlevering og gensidig retshjlp .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil takke Dem for Deres oplysninger , men desvrre mener jeg ikke , at De har besvaret det mundtlige sprgsml , som min gruppe har stillet .
Det er stadig ubesvaret .
<P>
Den aftale , vi taler om , er naturligvis srdeles relevant for bde EU og USA .
USA har besluttet at fremme tttere samarbejde , navnlig i forbindelse med bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Hr. formand for Rdet , som ordfrer mener jeg derfor , at vi skal bifalde denne type initiativ .
Jeg er isr glad for , at EU for frste gang vil undertegne en aftale om samarbejde om retlige og kriminelle anliggender .
Dette burde vre en model for at n frem til lignende aftaler med andre tredjelande .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremstte nogle supplerende bemrkninger til tre sprgsml .
Vil denne aftale gre bekmpelse af organiseret kriminalitet mere effektiv ?
Efter min opfattelse , ja .
Dette samarbejdsniveau vil uden tvivl bidrage til bekmpelse af hvidvaskning af penge , handel med mennesker , narkotikahandel og terrorisme .
<P>
Vil denne aftale styrke det europiske retlige omrde ?
Det tror jeg , at den vil , for s vidt som den vil forpligte medlemsstater og kandidatlande til at fremskynde ratificeringen af de europiske tekster , der er grundlaget for denne aftale .
Disse tekster omfatter protokollen om hvidvaskning af penge og afgrelsen om arrestordren og overgivelsesproceduren og om flles efterforskningshold .
<P>
Det tredje sprgsml drejer sig om , hvorvidt disse tekster reprsenterer en mervrdi i forhold til de gldende bilaterale aftaler .
Jeg m sige , at svaret p det sprgsml ogs er bekrftende .
Hvad angr eksisterende aftaler , vil den nye aftale gre samarbejdet mere gnidningslst og sikre forgede garantier til fordel for de tiltalte .
<P>
Jeg finder imidlertid , at jeg m gre Rdets formandskab opmrksomt p den tvivl , som Parlamentet har givet udtryk for , og som afspejles i det sprgsml , der frte til denne erklring .
<P>
For det frste vil vi vre sikre p , at de garantier , der gives i henhold til den europiske arrestordre , ville glde i tilflde af , at USA fremstter en anmodning om udlevering .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer tvivlen om , hvorvidt en medlemsstat har bemyndigelse til at beslutte , om en person skal sendes til USA eller underkastes Den Internationale Straffedomstols kompetence .
Selv om der er en forklarende note om dette til aftaleteksten om Den Internationale Straffedomstol , som De nvnte , mener vi , at det ville have vret meget klarere , hvis denne henvisning var blevet indsat i selve aftaleteksten .
Det ville have fjernet usikkerheden om sprgsmlet og gjort det helt klart , at en medlemsstat kan trffe den beslutning .
<P>
Det tredje sprgsml vedrrer det proceduremssige .
Jeg vil gerne fremhve bde en positiv og en negativ side af dette sprgsml .
For det frste vil vi gerne takke det grske formandskab for at have offentliggjort ordlyden af denne internationale aftale , fr den er blevet undertegnet .
Det gav Parlamentet mulighed for at overveje dens indhold .
Der er blevet skabt en vigtig prcedens .
Ikke desto mindre kan dette ikke regnes for tilstrkkeligt , hvad angr demokratisk kontrol .
<P>
Jeg vil g videre med den negative side .
Til dato er Europa-Parlamentet aldrig blevet hrt om nogen lignende internationale aftaler , heller ikke selv om de vedrrte grundlggende aspekter af udenrigspolitik og samarbejde om retlige anliggender .
Det er efter vores mening uacceptabelt .
Desuden er det desvrre sdan , at den type aftaler ikke skal ratificeres af hverken de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet .
Nr hverken Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter er involveret , hvordan kan vi s sige , at EU ' s aktioner p dette omrde er i overensstemmelse med de demokratiske principper , som det er baseret p i henhold til EU-traktatens artikel 6 ?
Det er derfor , at det er rimeligt , at Europa-Parlamentet bliver hrt og ikke bare informeret , som De sagde .
<P>
Vi mener , at dette er et centralt og yderst relevant sprgsml .
Det meddelte jeg Rdets formandskab i et brev sendt i december sidste r .
Jeg kunne ikke forst , hvorfor jeg ikke modtog et svar .
Jeg gjorde ogs den nuvrende rdsformand opmrksom p den vgt , vi lgger p det , da han gav mde i det udvalg , som jeg er formand for .
<P>
Hr. rdsformand , Europas borgeres frihedsrettigheder og grundlggende interesser er p spil .
Vi beskftiger os med retligt og strafferetligt samarbejde , og traktaten giver mulighed for et tttere samarbejde p det omrde end det , som den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik giver mulighed for .
Jeg vil derfor bede Dem om at tage Deres holdning op til fornyet overvejelse , sfremt der ikke bnes mulighed for hring .
Jeg opfordrer Dem ogs til at viderebringe Parlamentets holdning til dette sprgsml til Rdet .
Jeg har meddelt Dem denne holdning meget tydeligt .
Hvis vores budskab ikke nr Rdet , vil Parlamentet vre ndt til at overveje muligheden af at bringe sagen for Domstolen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne igen takke formandskabet for den positive holdning , det har udvist i forbindelse med sdan et flsomt dossier , hvilket bevises af Deres tilstedevrelse i Parlamentet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs indlede med at takke Rdet for at uddele dette dokument og fremme denne forhandling .
Mange tak , fordi De er her i dag .
<P>
Jeg har get strkt ind for den europiske arrestordre her i Parlamentet .
Nr jeg har gjort det , har jeg argumenteret voldsomt for , at internationalt samarbejde , og ikke begrnsning af rettigheder og friheder , er det , der vil give os bedre muligheder for at hndtere nye sikkerhedsproblemer .
Jeg mener derfor , at forget samarbejde med USA i princippet er en positiv udvikling .
<P>
Ikke desto mindre , hr. formand , fler jeg mig tvunget til at rejse nogle sprgsml her og nu .
Mine sprgsml vedrrer indholdet af denne aftale med et land , hvis retsvsen stadig er meget anderledes end vores .
<P>
Mit frste sprgsml vedrrer det faktum , at der er garanti for , at en person , som udleveres , ikke kan blive ddsdmt .
Det forstr jeg , det er blevet gjort helt klart .
Jeg vil imidlertid gerne vide , hvordan vi kan garantere , at retligt samarbejde og udlevering af bevismateriale ikke er det samme som at samarbejde for at sikre , at nogen henrettes .
Det ville jeg gerne have en forklaring p .
<P>
Jeg vil nu stille mit andet sprgsml .
Den europiske arrestordre kommer ikke til at trde i kraft i de nste par mneder .
Den foreskriver , at Den Internationale Straffedomstol skal g forud .
Nr medlemsstaterne i fremtiden er bundet af denne ordning , hvordan vil det s vre muligt at garantere , at en tilsigelse fra Den Internationale Straffedomstol gr forud for en anmodning om udlevering fremsat af USA ?
Der er faktisk foranstaltninger , som beskytter mod Patriot Act og srlove .
Vi vil naturligvis ikke udlevere en person til USA , hvis han eller hun kunne blive dmt i henhold til love af den art .
Det fr mig imidlertid til at stille et andet sprgsml , der snarere vedrrer politik end forslagets indhold .
Der er bevis for , at mindst 12 europiske borgere er tilbageholdt , om jeg s m sige , i Guantanamo .
Har Rdet taget skridt til at sikre europiske borgeres ret til konsulr beskyttelse i udlandet , som det er fastsat i fortsttelse af Maastricht-traktaten ?
Har Rdet plagt Kommissionen at tage sdanne skridt ?
Eller er vi ndt til at indrmme , at der er forskellige klasser af borgere ?
Er der blevet gjort noget for at sikre , at USA giver de tilbageholdte mulighed for at blive stillet for en dommer ?
<P>
Endelig , hr. formand , er det politisk acceptabelt at undertegne en aftale , der styrker det retlige samarbejde , med en stat , som tilbageholder statsborgere fra vores lande under sdanne forhold ?
Det mener jeg ganske enkelt ikke , at det er .
Hvordan vil vi kunne anmode tredjelande om retfrdighed , nr vi befinder os i en lignende situation ?
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , for 18 mneder siden , da jeg havde ren af at vre formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , vedtog Parlamentet en beslutning om retligt samarbejde mellem EU og USA .
Beslutningen indeholdt fire hovedkrav til en udleveringsaftale : fuld beskyttelse af menneskerettighederne , overholdelse af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , ingen udlevering af personer , der risikerer at blive stillet for en militrdomstol , ingen udlevering , hvis den anklagede risikerer ddsstraf , samt at alle foranstaltninger , der pvirker databeskyttelse , skal vre afpassede , effektive og tidsbegrnsede .
<P>
De frygtelige terrorhandlinger i Saudi-Arabien mandag aften er endnu en pmindelse om , at terror stadig udgr en ddelig trussel .
Vi har brug for strke og effektive modforanstaltninger .
Den Liberale Gruppe vil gerne sl fast , at antiterrorforanstaltninger altid skal overholde de grundlggende rettigheder og vre underlagt demokratisk tilsyn og kontrol .
Den rette balance er afgrende for at kunne bekmpe de personer , der nsker at underminere grundlaget for demokrati .
<P>
De nuvrende udkast til aftaler mellem EU og USA om udlevering og retligt samarbejde skal vre underlagt parlamentarisk kontrol som fastsat i vores traktater .
De omhandler " grundlggende valg " inden for betydningen i artikel 21 .
De henhrer ikke blot under artikel 38 , men ogs under artikel 24 , og det er skandalst , at Rdet ikke i forvejen rdfrer sig med Parlamentet om aftaler i henhold til artikel 24 .
<P>
I Frankrig har Conseil d ' Etat ngtet Assemble Nationale retten til at godkende sdanne aftaler , s - hvis Rdet ikke rdfrer sig med os - har vi s parlamentarisk kontrol i EU ?
<P>
Aftalerne om udlevering og retligt samarbejde er meget ambitise .
USA ngter at undertegne FN-konventionerne om cyberkriminalitet , bekmpelse af kriminalitet og om Den Internationale Straffedomstol .
Inden for EU har medlemsstaterne endnu ikke ratificeret vores beslutning om hvidvaskning af penge eller rammedirektivet om terrorisme .
Alligevel dkker disse forslag hele Palermo-dagsordenen .
De burde som absolut minimum indeholde bestemmelser om oprettelse af kontrolorganer , der skal melde tilbage om udviklingen .
<P>
Det er efter min opfattelse beklageligt , at aftalen ikke omhandler Den Internationale Straffedomstol .
Jeg vil strkt opfordre Rdet til at rette op p det .
Rdet skal forsge at forene den potentielle uoverensstemmelse mellem en anmodning fra Den Internationale Straffedomstol om at udlevere en person til domstolen og forpligtelsen iflge udleveringsaftalen .
<P>
Selv de bedste intentioner kan resultere i mindre demokratiske beslutninger .
EU skal tage hjde for dette forhold .
Vi m ikke lade Rdets hastvrk bidrage til sdanne beslutninger .
<SPEAKER ID=104 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Jeg kan helt tilslutte mig den kritik , der er fremfrt af de tidligere talere .
Jeg vil lige gre opmrksom p , at efter EU-traktatens artikel 38 og 24 har Parlamentet ikke nogen som helst ret til at blive hrt .
Det er en ekstraordinr bestemmelse , der betyder , at disse aftaler kan indgs af Rdet p egen hnd .
<P>
I april sidste r skrev Rdet til den britiske menneskerettighedsorganisation State Watch , som bad om oplysninger om disse aftaler , at de forhandlinger , der foregik , mtte holdes hemmelige , da Rdets interesse i hemmeligholdelse vejer tungere end interessen i demokratisk kontrol .
<P>
Man forstr godt , at Rdet i over et r har holdt disse forhandlinger hemmelige . For hvis de frer til en aftale , vil det lykkes med et pennestrg at afskaffe meget vsentlige dele af den retssikkerhed , som karakteriserer de fleste af vore retssystemer .
Svel aftalen om udlevering , som gr langt , langt videre end det , man pberber sig , det vil sige omfatter langt , langt flere forbrydelsestyper end terrorisme - det er tilstrkkeligt , at man idmmes et rs fngsel efter den anmodede og anmodendes straffelovgivning - som den anden del af det , nemlig den skaldte gensidige retshjlp , vil stte retstilstanden hos os tilbage til noget , der minder om middelalderen , i bred forstand .
<P>
Sprg fangerne p Guantanamo .
I retssikkerhedens navn indgr man disse aftaler med USA , samtidig med at man p alle mder krnker retssikkerheden .
Sprg de 3 000 fanger som er indsat i amerikanske fngsler , mistnkt for terrorisme - overvejende udlndinge - uden at de kan f adgang til oplysninger .
Sprg de 11 millioner FBI-stikkere som er virksomme , og som i medfr af denne aftale , hvis den nogensinde skulle blive gennemfrt , vil f adgang til at operere inden for EU-landenes omrder .
Dette er som sagt et afgrende tilbageskridt , og som jeg sagde fr , har dette Parlament ikke nogen indflydelse overhovedet hverken juridisk eller forfatningsmssigt set , men debatten kan vre nyttig for at rejse den storm , der er ndvendig for at bremse op for disse anslag mod retssikkerheden .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , i dag drfter vi for frste gang en udleveringsaftale mellem EU og USA , som intet parlament i EU - heller ikke Europa-Parlamentet - er blevet hrt om .
Derfor vil jeg gerne rette en stor tak til Dem for Deres tilstedevrelse her i dag , selv om jeg er fuldstndigt klar over , at vi praktisk taget ikke har nogen manvremargen , eftersom det hele sandsynligvis bliver afgjort inden den 5. juni , sdan som De selv var inde p .
<P>
Nr det glder nogle sprgsml , som er af helt afgrende betydning for borgernes frihed og rettigheder , finder - eller rettere fandt - forhandlingerne endnu en gang sted i dybeste hemmelighed , og vi fik frst adgang til teksten , da beslutningerne allerede var blevet truffet .
Rdet bliver ved med at afvise enhver formel hring fra Europa-Parlamentets side .
<P>
P et tidspunkt som dette , hvor mange mener , at demokrati og rettigheder kan eksporteres ved hjlp af uretmssige krige , er dette efter vores mening srligt bekymrende .
Der er efter vores opfattelse tale om en klar overtrdelse af traktaten , som fr os til at overveje , hvorvidt sagen kan indbringes for Domstolen p grund af en krnkelse af Europa-Parlamentets befjelser .
Jeg hber virkelig , at flertallet af Parlamentet mener , at det er muligt at indbringe denne sag for Domstolen .
<P>
Vi har mange grunde til at vre skeptiske og bekymrede over denne aftale , bl.a. den manglende prioritering af den europiske arrestordre i tilflde af konkurrerende krav og den uklarhed , der endda stadig er om emner , vi er s enige om som databeskyttelse eller ddsstraf .
Vi sprger i vrigt os selv , hvorfor det haster s meget med at indg denne aftale , nr vi ved , at flere europiske borgere helt uretmssigt holdes fanget p Guantanamo-basen - sdan som andre af vores kolleger var inde p - og man ikke kender noget til deres skbne .
<P>
Hvis EU og Europa-Parlamentet nsker at leve op til deres ry som rettighedsforkmpere - i det mindste verbalt - skal vi gre en indsats og straks sende en delegation ud for at konstatere , hvilke forhold disse borgere holdes fanget under , fr vi underskriver aftalen med USA .
Det kunne vre interessant - og mske ogs sjovt - at se , om USA vil give os lov til at gre dette .
<P>
I dag vil vi dog gerne have svar p de mulige - eller rettere sandsynlige - uoverensstemmelser mellem denne aftale og Den Internationale Straffedomstols statut , som De desvrre ikke kom nrmere ind p , hr. formand .
Vi vil gerne have et klart svar p flgende sprgsml .
Er det sandt , at USA - med aktiv sttte fra Det Forende Kongerige - modstter sig enhver henvisning til Straffedomstolen i aftalen ?
Hvad vil der ske i tilflde af konflikter mellem Rom-statutten - navnlig pligten til at samarbejde med Straffedomstolen - og udleveringsaftalen med USA ?
Endelig vil vi gerne vide - ogs i betragtning af Europa-Parlamentets klare modstand mod bilaterale aftaler , som sikrer de amerikanske statsborgere ustraffethed - om nogle af EU ' s kommende eller nuvrende medlemsstater er blevet bedt om at skrive under p disse aftaler .
Ved De , om der eksisterer sdanne aftaler ?
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , Rdet har efter min opfattelse p saglig vis sgt med disse aftaler at n et afbalanceret resultat .
P den ene side er det vigtigt , at vi sttter vores NATO-partnere i kampen mod terrorisme , hvor dette er muligt .
P den anden side er det ogs i vores egen interesse , at vi i fllesskab sger at bekmpe organiseret kriminalitet .
Hvis dette bliver nemmere takket vre udleverings- og samarbejdsaftalen , er det en stor fordel .
Samtidig er jeg klar over , at retssystemerne i USA og EU ikke er identiske .
Det er derfor logisk , at USA ikke kan behandles p samme mde som en medlemsstat i EU .
USA er en demokratisk enhed , hvor menneskerettighederne er sikret , men de fortolkes ikke altid p samme mde som i EU-medlemsstaterne .
<P>
Problematikken vedrrende ddsstraf synes nu at vre lst takket vre Rdets kompromisforslag .
Dog er der fortsat et uafklaret sprgsml , nr det glder konkurrerende anmodninger om udlevering eksempelvis via en europisk arrestordre eller Den Internationale Straffedomstol .
Jeg forstr , Rdet har drftet dette sprgsml og ogs har erkendt , at der foreligger et problem . Men kan det lses effektivt ved at overlade det til medlemsstaterne ?
Det er ogs fortsat sprgsmlet , om kravene i EU ' s direktiv om databeskyttelse kan opfyldes p behrig vis .
Set i lyset af disse flsomme sprgsml har Rdet helt korrekt besluttet , at forslagene skal forelgges de nationale parlamenter til godkendelse .
<P>
Den nederlandske justitsminister , hr . Donner , erklrede , at forslagene l inden for rammerne af de eksisterende nederlandske aftaler med USA .
Det var en lettelse at opleve ministerens rolige reaktion efter de noget overspndte reaktioner , der er kommet fra vores kolleger i svel ind- som udland .
USA ses af nogle som det store skrmmebillede .
Det kan ikke undre , at USA ikke str p spring for at engagere sig i Den Internationale Straffedomstol .
Jeg forstr , at Rdet ogs p dette punkt har fundet et kompromis .
Medlemsstaterne kan indg en ikke-udleveringsaftale med USA med de af regeringen i Washington udsendte reprsentanter .
Det bner mulighed for yderligere forhandlinger .
Jeg gr ud fra , at Rdet holder os orienteret herom .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil ikke gentage , hvad der med rette er blevet sagt om den uholdbare situation vedrrende den skaldte tredje sjle .
Situationen risikerer at berre mange omrder og give isr ansgerlandene et meget lidt demokratisk indtryk af EU . Vi har i Parthenon fejret det demokratiske Europas komme .
Men derfor er vi her ved den frste mdeperiode , hvor der i vrigt er f observatrer til stede , netop forpligtet til at rbe hjt , fordi De ikke sprger os til rds om vsentlige ting som dem , der er tale om her .
<P>
Jeg vil ikke uddybe emnet , da jeg ikke har srlig meget tid til rdighed .
Jeg vil sige til Dem , hr. formand , at De ikke har sagt srlig meget om Den Internationale Straffedomstol .
Jeg vil for vrigt sige til mine kolleger , at man alligevel skal tage den udlevering , der er fastsat i Rom-statutten , i betragtning .
Tilbagesendelse af sigtede er ikke en udlevering i begrebets juridiske forstand .
Det , at man ikke taler om det , er ikke i sig selv delggende .
Europa skal selvflgelig huske p sin forpligtelse til at bibeholde og bevare Rom-statuttens integritet ligesom indholdet af erklringen af 30. september 2002 .
I denne erklring anbefales det alle ansgerlande og medlemsstater ikke at underskrive en bilateral aftale , der er i modstrid med det princip , som Den Internationale Straffedomstol er baseret p . Den har heldigvis eksisteret siden den 11. marts og begynder forhbentlig snart sit arbejde .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , denne aftale er meget vigtig , ikke bare fordi den er nyttig i kampen mod international kriminalitet , men ogs fordi det er frste gang , at EU som sdan forhandler om en internationale aftale p dette omrde , som er bindende for medlemsstaterne , og som endda gr forud for de bilaterale aftaler , de har indget .
<P>
De vedtagne bestemmelser og kriterier kan sledes udgre nogle nyttige standarder for tilsvarende aftaler med mange andre tredjelande , og ogs derfor skal vi vurdere dem nje .
EU er dog bundet af bestemmelserne i traktaterne og de retsakter , som EU-institutionerne har undertegnet .
Nr det glder respekten for de grundlggende rettigheder , er EU bundet af artikel 6 , stk . 1 og 2 , i EU-traktaten og af chartret om grundlggende rettigheder , som giver nogle strengere garantier end dem , der er taget hjde for i tredjelandene og ikke mindst i USA - her vil ogs jeg minde om de europiske borgere , som stadig er fngslet i Guantanamo - og derfor er det disse bestemmelser i traktaten og ikke en generel henvisning til menneskerettighederne , der br medtages i aftalen med USA .
<P>
Der tages udtrykkeligt forbehold for , at man ikke nsker at samarbejde i sager , hvor den dmte risikerer ddsstraf , men det er ikke ogs tilfldet med retshjlp , hvilket det burde vre .
Det er et krav , som ikke blot er bindende for medlemsstaterne , men ogs for EU som sdan , idet EU ikke har befjelse til at indg aftaler , der afviger fra dette princip .
Derfor anser jeg artikel 9 i aftalen om retshjlp for at vre utilstrkkelig .
Desuden er det paradoksalt , at Rdet indgr aftaler med tredjelande , der endnu ikke er blevet gennemfrt i EU p grund af medlemsstaternes manglende ratificering af de undertegnede konventioner eller den manglende gennemfrelse af de allerede vedtagne rammeafgrelser .
Det , der str i artikel 10 i aftalen , er ligeledes paradoksalt , nemlig at et tredjelands anmodning om udlevering kan g forud for en medlemsstats anmodning om udlevering i henhold til den europiske arrestordre .
<P>
Vi skal rette op p disse mangler , for s kan aftalen blive et godt eksempel p EU ' s samarbejde med tredjelandene om at bekmpe international kriminalitet med respekt for de grundlggende rettigheder , som EU anerkender , at alle mennesker har .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig det , hr . Watson og andre kolleger allerede har sagt .
Det drejer sig om en aftale , som i sig selv er srdeles vigtig , hvorfor det er endnu mere beklageligt , at der ikke p behrig vis er truffet bestemmelse om hring af de forskellige parlamenter .
Eksempelvis mtte man i mit hjemland sidde i et separat lokale og lse aftalen , da der var tale om en hemmelig aftale .
Vi har nu fet aftalen udleveret , og jeg sprger mig selv , om det er den rette mde at fre drftelserne p .
Jeg mener som formanden for vores gruppe , at det kan blive ndvendigt at g til EF-Domstolen , hvis der ikke flges en anden procedure .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder gerne stille flgende sprgsml : Er det rigtigt , at den amerikanske regering ngter at anerkende Den Internationale Straffedomstol ?
Kan De konkret angive , hvilken rolle Rdet agter at tillgge Den Internationale Straffedomstol ?
Er tiltrdelseslandene blevet hrt ?
De er trods alt ogs berrt af dette forslag .
Er den nedre grnse p et r som grundlag for udlevering ikke alt for lav ?
Kort sagt , hr. formand , jeg er langtfra sikker p , at dette emne bliver behandlet p behrig vis , og jeg ser derfor ogs gerne , at vi fr mulighed for at drfte emnet mere indgende og bedre , end tilfldet er i jeblikket .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , som De vil forst , giver bde sprgsmlet om de europiske fanger i Guantanamo og deres forhold og sprgsmlet om overgivelse af fortrolige oplysninger til USA om flypassagerer anledning til mistillid og bekymring om aftalen og om den holdning , som EU vil indtage .
Der er tre punkter , men jeg vil isr nvne det frste for Dem .
<P>
Hvad angr ddsstraf , var artikel 13 gengivet i fllesskabsavisen Europe forleden dag , og der str , at hvis en part , som anvender ddsstraf , anmoder en anden part , som ikke anvender ddsstraf , om en udlevering , kan den anden part , det vil sige EU , betinge , at ddsstraf ikke m anvendes eller idmmes , og artiklen slutter :
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Wuori (Verts/ALE).">
Hr. formand , John Bolton , den amerikanske viceminister , har udtalt , at det eneste forml med Den Internationale Straffedomstol er at begrnse USA ' s militre befjelser .
<P>
Hvis vi sledes skal vlge imellem magt og ret , skal vi naturligvis forsvare international ret .
De kommende uger vil vise omfanget af EU ' s sttte af Den Internationale Straffedomstol , nr USA intensiverer sine bestrbelser p at opn bilaterale aftaler om immunitet fra tredjelandene .
Vi skal sttte disse lande , som er under stort pres .
Vi skal ogs overvge situationen og finde ud af , hvem der er for , og hvem der er imod .
Vi ved det ikke p nuvrende tidspunkt .
<P>
Endvidere vil vi stadig gerne vide , hvilke skridt Rdet vil tage for at garantere , at irakiske fanger ikke dmmes vilkrligt af amerikanske militrdomstole , men dmmes af uafhngige internationale domstole , fortrinsvis i FN-regi .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , har EU ' s medlemsstater tilstrkkelig tillid til hinandens retssystemer ?
Det var det centrale sprgsml i drftelserne om den europiske arrestordre .
Samme tillid skal vi nu , hvis det str til Rdet , blindt vise et tredjeland uden for EU ' s grnser , nemlig USA .
Det er efter min opfattelse at g for vidt .
Vi m dog frst have en kritisk og offentlig debat om dette emne .
Det drejer sig trods alt om grundlggende rettigheder , fri bevgelighed og bevarelse af liv og ejendom .
Det er ikke rimeligt , at man sger at tvinge borgerne og de folkevalgte til at acceptere vsentlige indgreb i sdanne rettigheder .
<P>
Frst vedrrende udleveringsaftalen .
Standarden , hvad angr udlevering mellem USA og EU ' s medlemsstater , er lovovertrdelser , som straffes med mindst et rs fngsel .
For nogle medlemsstater , som allerede har indget en bilateral udleveringsaftale med USA , er dette ikke nyt .
Men ogs sammensvrgelser samt deltagelse i og forsg p lovovertrdelser er omfattet af udleveringspligten , og det er dog en meget vidtrkkende bestemmelse .
For medlemsstater , som ikke har indget nogen bilateral aftale , og for medlemsstater , som arbejder med en skaldt positivliste , indebrer dette betydelige forandringer .
Jeg vil derfor ogs sprge reprsentanten for Rdet , om det er muligt at f en oversigt over de konsekvenser , gennemfrelsen af denne aftale vi have for de enkelte medlemsstater .
<P>
Det er en kendt sag , at mistnktes rettigheder generelt ikke nyder tilstrkkelig beskyttelse i USA .
EU m sikre sine borgeres rettigheder , i dette tilflde mistnktes og dmtes rettigheder .
Jeg er ikke overbevist om , at EU fortsat vil kunne gre det , nr denne aftale gennemfres .
Som et minimum burde man dog kunne forlange , at der i aftalen blev henvist til den europiske menneskerettighedskonvention , og at det blev prciseret , at EU ' s medlemsstater ikke m fravige denne i forbindelse med gennemfrelsen af den her omhandlede aftale .
Derfor er undtagelsesbestemmelsen om ddsstraf ogs helt utilstrkkelig .
Det er ikke tilstrkkeligt , at EU-landene kan ngte udlevering , sfremt der er risiko for idmmelse af ddsstraf . De skal ngte udlevering i sdanne tilflde .
Endnu bedre vil det vre , hvis medlemsstaterne fr indfjet en bestemmelse i aftalen , som bner mulighed for , at de selv kan pdmme sager , hvor der ngtes udlevering til USA .
Dermed er EU ' s borgere i det mindste sikret behrig rettergang og de garantier , der er opnet i EU , hvad angr strafferetsplejen .
<P>
Aftalen om strafferetligt samarbejde rejser sprgsmlet om det juridiske og politiske ansvar for det , der her ivrksttes . Det drejer sig om efterforskningsholdene .
Skal vi snart se Miami Vice ogs i Europa ?
Erfaringen har vist , at der i USA er langt videre rammer for , hvad der er tilladt , og hvad der ikke er .
Hvem rber vagt i gevr , hvis vi oplever amerikanske agenter , som bevger sig uden for vores rammer ?
<P>
Som flere kolleger har anfrt , er databeskyttelsen heller ikke tilfredsstillende .
Endelig tilslutter jeg mig fuldt ud de bemrkninger , formanden for vores gruppe fremsatte , hvad angr Rdets manglende vilje til at hre Europa-Parlamentet .
Det er uacceptabelt , og vi br ikke lngere affinde os med denne situation . Jeg forstr rligt talt ikke , at det grske formandskab vover gang p gang at holde Parlamentet for nar .
Det er skandalst efter min mening .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , i forbindelse med bekmpelsen af den internationale kriminalitet og terrorisme eksisterer samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne og USA allerede p informationsplan , og det har givet gode resultater .
Det skal udvikles p det retslige plan af effektivitetsgrunde , men ogs i overensstemmelse med vores grundlggende principper og beskyttelsen af frihedsrettighederne .
Des mere vi intensiverer det internationale samarbejde i bekmpelsen af terrorismen eller andre former for kriminalitet , des mere opmrksomme skal vi vre p ikke undervejs at miste de demokratiske garantier og retsprincipper , som vi handler p grundlag af .
Jeg erindrer ligesom hr . Watson om Parlamentets beslutningsforslag af 13. december 2001 , og srlig principperne heri for forhandlinger om retsligt samarbejde med USA .
De er for det frste fuldt ud at overholde den europiske menneskerettighedskonvention og minimumsgarantierne for en rettergang , der frer til en retfrdig dom , som fastlagt af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Aftalen skal isr fremhve EU-traktatens artikel 6 , og der skal henvises til EU ' s charter om grundlggende rettigheder , der er vedtaget af Rdet og medlemsstaterne , og som forhbentlig fr forfatningsmssig vrdi .
For det andet skal man ngte at udlevere personer , som kan vre dmt ved en militrdomstol , til USA .
For det tredje skal det ikke vre muligt at udlevere anklagede , der risikerer ddsstraf . Hr .
Alavanos har ret , det er ikke kun et sprgsml om , at udleveringen may be denied , men at den ikke skal vre mulig , hvis der er risiko for henrettelse .
For det fjerde skal man srge for , at bestemmelserne om databeskyttelse bliver hensigtsmssige , effektive og af begrnset varighed .
<P>
Vedrrende forbindelsen med det europiske mandat og Den Internationale Straffedomstol tror jeg , at medlemsstaterne , hvis der er valgmuligheder , skal vre frit stillet til at vlge mellem anmodningerne om udlevering fra USA og anmodninger om tilbagesendelse af personer inden for det europiske mandat eller fra Den Internationale Straffedomstol , men jeg vil bede Dem om at oplyse os om Rdets holdninger .
Er det sandt , at USA afviser enhver tale om DIS , og at en rkke medlemsstater sttter denne holdning ?
USA har anmodet om at f tilfjet en klausul om genudlevering til aftalen , som skal forhindre en EU-medlemsstat i at indbringe en amerikansk statsborger for Den Internationale Straffedomstol eller en anden international straffedomstol uden USA ' s udtrykkelige samtykke .
Sttter medlemsstaterne ligeledes denne anmodning ?
Og endelig , er Rdet klar over , at en sdan genudleveringsklausul vil vre i modstrid med dets forpligtelser netop i forhold til Den Internationale Straffedomstol og Rom-statutten ?
<SPEAKER ID=116 NAME="Petsalnikos">
Hr. formand , jeg har lyttet meget opmrksomt og noteret mig de synspunkter , kommentarer og bemrkninger , der er et udtryk for medlemmerne af Europa-Parlamentets specifikke og berettigede bekymringer .
Jeg skal forsge at forholde mig til disse bekymringer .
<P>
Frst Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med indgelsen af disse to aftaler .
Det er mske overfldigt , men jeg er ndt til at minde Dem om , at de aftaler , der forhandles om , er baseret p artikel 24 og 38 i EU-traktaten , som desvrre ikke indeholder nogen bestemmelser om , at Europa-Parlamentet skal spille en rolle .
Tvrtimod henvises der indirekte , for ikke at sige tydeligt , til interne forfatningsmssige procedurer .
Bortset fra det mener vi som formandskab imidlertid , at der efter undertegnelsen skal afgives en detaljeret situationsrapport , og at vi skal lytte til Europa-Parlamentets synspunkter .
Jeg vil alts , til trods for at der i de gldende bestemmelser ikke er retsgrundlag for det , p vegne af formandskabet gentage og understrege , at formandskabet vil ajourfre Parlamentet , og Parlamentet vil ogs f mulighed for at give udtryk for sin holdning til de to tekster , for vi mener ogs , at der i sdanne vigtige sprgsml br vre lbende kontakt og informationsudveksling med Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr kommentarerne vedrrende Den Internationale Straffedomstol , vil jeg gentage og understrege , at det af en forklarende note til udkastet til udleveringsaftale tydeligt fremgr , at forpligtelsen til at udlevere til USA ikke m berre forpligtelsen til at overgive til Den Internationale Straffedomstol .
S jeg mener , at den udtrykkeligt sikrer hver medlemsstats ret til at indfri sine forpligtelser over for Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Nu til samtidige udleveringsanmodninger i forbindelse med den europiske arrestordre .
Udkastet til udleveringsaftale giver enhver medlemsstat fuldstndig frihed til at vlge , hvilket land en person skal udleveres til .
Jeg vil minde Dem om , at iden om , at en arrestordre fra en medlemsstat skulle g forud for enhver anmodning om udlevering til ethvert andet tredjeland , ikke blev accepteret , da vi diskuterede og blev enige om den europiske arrestordre inden for rammerne af EU .
Men hvis vi under vores egne interne procedurer i fremtiden beslutter , at den europiske arrestordre skal g forud , indeholder aftaleudkastet en srlig bestemmelse , som gr det lettere for os at trffe en sdan beslutning .
I den erkendes det , at den fremtidige udvikling i EU kan f flger for anvendelsen af aftalen , og det faststtes , at aftalen skal tages op til fornyet vurdering p baggrund af denne udvikling .
Men jeg gentager , at alle medlemsstater i henhold til udkastet til udleveringsaftalen ogs har mulighed for selv at beslutte , hvilket land den person , som anmodningen vedrrer , skal udleveres til .
<P>
Hvad angr forholdet mellem aftalerne mellem EU og USA og de bilaterale aftaler , som glder mellem medlemsstaterne og USA , vil jeg gentage det , jeg sagde i mit frste indlg om , at aftalerne mellem EU og USA ikke ophver individuelle bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og USA .
Aftalerne mellem EU og USA vil give en mervrdi .
Det er det , vi nsker .
At der skal vre flere garantier ud over dem , der glder inden for rammerne af de bilaterale aftaler , som til dato er blevet undertegnet af de enkelte medlemsstater og USA .
Det , vi nsker , er , og det var ogs det , vi forsgte at gre i lbet af forhandlingerne , og det er det , vi forsger at gre , indtil aftalerne og vores forhandlinger med USA er afsluttet , at der skal vre de ndvendige garantier for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , som vil respektere medlemsstaternes forfatningsmssige principper .
Jeg synes , at det er positivt , at henvisningerne til bde forfatningsmssige principper og til offentlig sikkerhed osv . , som er blevet inddraget i begge aftaleudkast , nu er udtrykkelige henvisninger .
Og de medlemsstater , der mtte nske det , kan naturligvis i fremtiden styrke den pgldende rammeaftale med USA ved at indg bilaterale aftaler , hvis de vil , og g lngere endnu , naturligvis forudsat at de er forenelige og giver endnu strre vrdi i sammenligning med de aftaler mellem EU og USA , som vi behandler .
<P>
Hvad angr srdomstole , faststtes det i bde udleveringsaftalen og aftalen om gensidig retshjlp , eller rettere i aftaleudkastene , at medlemsstaterne fortsat kan pberbe sig de grunde til afslag , der allerede er fastsat i de gldende bilaterale aftaler , som de har indget med USA .
Desuden anerkendes det udtrykkeligt i aftaleudkastet om udlevering , at forfatningsmssige principper kan forhindre udlevering , og det er grunden til , at der i aftalen er fastsat en specifik konsultationsmekanisme .
Desuden henvises der i pramblen til begge de aftaler , vi behandler , udtrykkeligt til princippet om retfrdig rettergang , herunder retten til at blive dmt af en upartisk , ordinr domstol , og til sprgsmlet om srdomstole , som ikke passer ind i Europas retskultur og er et sprgsml , som vi rejser p alle mder og i alle samtaler med USA ' s delegation .
<P>
Hvad angr ddsstraf , og i forbindelse med ddsstraf m jeg ogs henvise til aftaleudkastet om retshjlp , for mske er det tydeligere der end i udkastet om udlevering , m jeg understrege , at medlemsstaterne i henhold til artikel 13 i aftaleudkastet om gensidig retshjlp har mulighed for at afvise en anmodning om hjlp fra USA , hvis de mener , at udfrelsen af anmodningen ville kunne pvirke deres suvernitet , sikkerhed , grundlggende retsprincipper eller andre vsentlige interesser .
Denne ordlyd , som vi fik inddraget , og det var et ml for EU , giver medlemsstaterne mulighed for at afvise hjlp , hvis de mener , at bevismateriale , oplysninger osv . , som der anmodes om , kan fre til idmmelse af ddsstraf .
I henhold til artikel 9 , stk . 2 , kan en medlemsstat ogs stille yderligere betingelser til USA med hensyn til yderligere anvendelse af bevismateriale , f.eks. at det ikke m anvendes til retsforflgelser , der frer til idmmelse af ddsstraf .
<P>
Jeg vil tale videre om ddsstraf p baggrund af hr . Alavanos ' bemrkninger .
Bestemmelsen i udkastet til aftale med USA er blevet sat ind netop for at tilfre yderligere mervrdi til de eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og USA , som ikke indeholder tilstrkkelige garantier .
Der er eksempler p , at de eksisterende aftaler ikke hidtil har indeholdt tilstrkkelige garantier .
Og jeg vil understrege , at bestemmelserne i de bilaterale aftaler i hvert enkelt tilflde ikke pvirkes .
Hvis en gldende bilateral aftale er mere vidtgende , vil den med andre ord ikke blive pvirket .
Tvrtimod gr vi p grundlag af alt det , som vi har inddraget i udkastet , meget lngere ved at sikre og garantere , at ddsstraf ikke vil blive idmt , ikke vil blive fuldbyrdet , end en rkke bilaterale aftaler , som ikke indeholder sdanne garantier .
Ordlyden " kan afvises " betyder ikke , at medlemsstaterne vil ignorere deres forfatningsmssige principper , som vil blive udtrykkeligt pberbt i deres helhed .
Og jeg skal naturligvis minde Dem om , at alle medlemsstaterne har undertegnet og ratificeret protokollen til den europiske menneskerettighedskonvention , der forbyder ddsstraf .
<P>
Jeg vil slutte med igen at takke Parlamentet for at give os lejlighed til at ajourfre Dem og lytte til Dem og igen forsikre Dem om , at vi vil lytte opmrksomt til Europa-Parlamentets synspunkter , fr alle procedurerne afsluttes .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. minister .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet og Kommissionen om initiativ til fordel for de nye nabolande og det udvidede Europa .
<P>
Jeg giver ordet til den grske udenrigsminister , hr . Yiannitsis , som taler p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=120 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , udsigten til at fuldfre udvidelsesproceduren med de 10 nye medlemsstater gav sidste r anledning til et nyt initiativ vedrrende EU ' s forbindelser med dets nye geografiske og politiske omgivelser , dets nye naboer .
Ud over navngivningssprgsml er det , vi ser her , en ny debat om , hvordan EU skal se sine fremtidige forbindelser med en rkke lande , der omkranser det .
<P>
Denne debat , som har fet navnet " Det bredere europiske naboskab " , blev faktisk indledt sidste r med indlg og bidrag fra medlemsstaterne . Jeg tnker p brevet fra Jack Straw , fru Lindh og hr .
Pagrotsky , handelsministeren , efterfulgt af et flles brev fra hr . Solana og hr .
Patten . Rdet drftede og vedtog konklusioner om initiativet vedrrende nye nabolande den 19. december 2002 for Ukraine , Moldova og Belarus og anmodede om , at der blev formuleret specifikke forslag til initiativet og udvidede dets grnser til andre tilgrnsende omrder .
P den mde tilkendegav Rdet , at det havde til hensigt at skabe en ambitis , langsigtet og integreret strategi for hvert af disse tre nabolande .
Denne strategi er baseret p princippet om differentiering , hensyntagen til de forhold , der karakteriserer det enkelte land , dets politiske og konomiske magt , dets virksomhed og Unionens ml for hvert land .
<P>
I dag , ca. et r efter at det begyndte , har gennemfrelsen af udvidelsesproceduren styrket vores udsigt til sdan en strategi ved , at den omfatter det videre perspektiv af forbindelserne mellem Unionen og dens naboer og dermed gr det muligt at udbrede grundlggende principper som fred , sikkerhed og velstand , der er uhyre vigtige for Europas borgere .
Mlet med at kombinere denne type politik med den fortsatte og tiltagende udvidelse er at skabe en kreds af venner rundt om EU .
<P>
Det Europiske Rd i Kbenhavn talte om flles politiske og konomiske vrdier , det talte om at forhindre , at der opstr nye skillelinjer , og om at fremme fred og stabilitet inden for og uden for Unionens grnser .
Disse tanker blev drftet tilbundsgende i april , da styrkelsen af samarbejdet mellem EU og dets nabolande i steuropa og Middelhavsomrdet blev undersgt , og det blev diskuteret , hvordan deres fremskridt skulle evalueres .
Det samme sprgsml blev undersgt p Europakonferencen p stats- og regeringschefniveau den 17. april i Athen , og det vil blive drftet p den nste Euro-Middelhavs-konference den 26. og 27. maj 2003 .
Europakonferencen den 17. april var isr en anledning til at indlede dialogen om de generelle principper for det overordnede initiativ og til at afgive en erklring om dets flles ml , nogle ml , som accepteres af de nye medlemsstater , som accepteres af de associerede lande , EFTA-landene , landene p det vestlige Balkan og i Ukraine , Moldova og Rusland .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , initiativet vedrrende nye nabolande er vores forsg p at give ny dynamik til en ramme , der allerede findes og vedrrer forbindelserne med vores nabolande i syd og st .
Det vedrrer naturligvis ikke kandidatlande og potentielle kandidatlande , landene p det vestlige Balkan .
Dets udstrkning bliver muligvis taget op til fornyet overvejelse i fremtiden afhngigt af udviklingen .
Situationen bliver ogs overvget i andre omrder , der ikke er srlig langt vk , i det sydlige Kaukasus , som ogs i jeblikket falder uden for initiativets omrde , og jeg vil gerne understrege , at Rusland er et srligt tilflde , og det skal fremg af dets forbindelse med dette initiativ .
<P>
Princippet om differentiering , som jeg nvnte fr , vedrrer de midler , de forudstninger og den tidsplan , der vil blive fastsat for at n vores ml , som er at fremme de nye politiske og konomiske vrdier , velstand og fred .
De politiske vrdier er grundlaget for at forbedre de politiske forbindelser og er et ndvendigt element for intern politisk stabilitet og konomisk velstand .
Fremme af de politiske vrdier vil ogs bidrage til opbygning og drift af en ansvarlig og effektiv forvaltning .
Unionen kan drage vigtige erfaringer af udvidelsesprocessen , og den kan ogs udvide programmer , som den har fet erfaringer med , til at omfatte nabolande .
<P>
Navnlig i Middelhavslandene er der forskellige religioner og kulturer , og dette kan blive en kilde til kreativitet snarere end en forhindring for Euro-Middelhavs-samarbejdet .
Tvrtimod m vi finde lsninger p den kommunikationsbrist , som forskellige sprog , religioner , vaner og adfrd skaber , s vi samtidig respekterer kulturel mangfoldighed .
<P>
Det frer mig til de flles konomiske vrdier .
Ogs her er endemlet for naboer , der ikke overvejer tiltrdelse , at deltage i det europiske omrde , hvor flles bevgelighed for varer , tjenesteydelser og kapital vil glde , Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Dette er et perspektiv , som ogs kan vre et alternativ p mellemlang sigt i andre tilflde .
Integrationen af Rusland og Ukraine i det globale konomiske system er isr vigtig .
Desuden kan den procedure , som vi allerede har indledt med Rusland med henblik p at oprette et flles Europisk konomisk Samarbejdsomrde , ogs blive undersgt for de andre tre naboer i st , herunder naturligvis Belarus , nr forholdene tillader det .
<P>
Medlemskab af Verdenshandelsorganisationen vil vre en betingelse for indgelsen af en frihandelsaftale med Rusland og Ukraine .
Forberedelserne med henblik p at indg en sdan aftale med Moldova , som allerede er medlem af Verdenshandelsorganisationen , vil fortstte .
Muligheden for at etablere en ordning for fri bevgelighed for personer skal heller ikke udelukkes fuldstndigt i dag , selv som et langsigtet ml .
Forudsat at det er knyttet sammen med strenge betingelser , kunne det give os et virkningsfuldt instrument i vores bestrbelser p at overtale vores naboer i st til at fortstte med de ndvendige reformer .
Det ville ogs bevise , at EU er fast besluttet p at forhindre , at der opstr skillelinjer p grund af udvidelsen , og det ville under alle omstndigheder give os strre handlefrihed .
<P>
Hvad angr Middelhavspartnerne , er Euro-Middelhavs-samarbejdets retlige struktur stort set p plads , og de fleste af disse partnere er blevet inddraget i den procedure , der har til forml gradvist at etablere et frihandelsomrde med EU .
Liberaliseringen af handelen vil ogs vise sig at vre en katalysator for konomiske reformer .
<P>
Det tredje ml er at sikre fred og velstand inden for og uden for Unionen .
Som led heri er det tilrdeligt , at vi undersger mulighederne for tttere samarbejde om vigtige internationale sprgsml , f.eks. terrorisme , organiseret kriminalitet , Petersberg-opgaverne , miljbeskyttelse , udviklingsbistand og indvandring .
Udvidelsen skaber nye muligheder , men ogs nye udfordringer , srligt hvad angr vores naboer i st .
Petersberg-opgaverne og styrket samarbejde med Rusland og Ukraine er et vigtigt redskab i den retning , vi nsker .
Der er ogs strre mulighed for et styrket samarbejde om bekmpelse af farer ssom risikoen for milj- og atomkatastrofer .
Isr ved vores nye stlige grnser skal bekmpelsen af disse risici vre afgrende og have den plads , den fortjener , i vores prioriteter .
<P>
Inden for rammerne af Euro-Middelhavs-samarbejdet skal vi styrke den politiske dialog med en flelse af sikkerhed og skabe et omrde med fred og stabilitet .
Det er hensigtsmssigt at styrke denne dialog bde p et bilateralt grundlag og inden for rammerne af Barcelona-processen .
I den politiske del af Euro-Middelhavs-samarbejdet skal der trffes foranstaltninger , som vil forbedre den gensidige forstelse mellem partnerne , fre til forebyggelse af misforstelser og i sidste instans skabe betingelser for ogs at fremme samarbejdet p sikkerhedsomrdet .
Som flge af et initiativ fra Europa-Parlamentet fremmer vi udviklingen af den parlamentariske dimension af Euro-Middelhavs-samarbejdet ved at oprette en parlamentarisk Euro-Middelhavs-forsamling .
<P>
Mlet om at skabe et omrde med flles velstand gennem bredygtig og afbalanceret konomisk og social udvikling er knyttet sammen med yderligere fem specifikke elementer .
Frste element er , at oprettelse af et frihandelsomrde og miljbeskyttelse er supplerende , ikke uforenelige .
Vi mener , at det er hensigtsmssigt for rammerne for den Euro-Middelhavs-miljintegrationsstrategi , der blev vedtaget p Euro-Middelhavs-konferencen for miljministre i Athen , at styre vores udviklingsforanstaltninger .
<P>
Andet element er en styrkelse af retsstaten .
Mlet med den eksisterende ramme , som blev vedtaget p Euro-Middelhavs-konferencen i Valencia , er at indfre et regionalt samarbejdsprogram p det retlige omrde med henblik p at bekmpe narkotika , organiseret kriminalitet og terrorisme og at samarbejde om sprgsml vedrrende integration af indvandrere , selve indvandringen og bevgelighed for personer .
<P>
Tredje element er udvikling af det grnseoverskridende samarbejde og integration af vores nabolande i de transeuropiske net , navnlig transport- , telekommunikations- og energinet .
Ved vores stlige grnser har det isr vist sig at vre vanskeligt at koordinere elementerne af det grnseoverskridende samarbejde med de redskaber , vi allerede har , Phare , Tacis , Interreg , og muligheden for at skabe et enkelt specialvrktj , som har alle de eksisterende programmers elementer af grnseoverskridende samarbejde , er ved at blive undersgt nje , og vi afventer med interesse de relevante forslag fra Europa-Kommissionen .
<P>
Fjerde element er tt samarbejde i energisektoren .
Mange af vores naboer er vigtige leverandrer , og vores politik vil vre fokuseret p Unionens energisikkerhed , ligeledes i overensstemmelse med princippet om differentiering .
<P>
Femte element er tilstrkkelige kriterier for fremskridt med reformer .
Unionens holdning med hensyn til , hvad disse lande kan forvente , nr de opfylder de fastsatte kriterier , skal vre klar .
Endemlet skal vre attraktivt , f.eks. indgelse af en bedre aftale .
Vi skal behandle sprgsmlet om navnet srlig grundigt .
Symbolik viser sig ofte at vre et nyttigt redskab og incitament til omfattende reformer .
Og her m vi srge for at overholde princippet om differentiering nje .
<P>
Det er de tanker , jeg nskede at forelgge for Dem om dette emne .
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=121 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Kommissionen udtalte sig allerede den 11. marts udfrligt om det nye initiativ til fordel for de nye nabolande og sagde bent , at der ikke var sket srlig meget i den mellemliggende tid , som jeg kunne oplyse Dem om .
Medlemslandene er begyndt at beskftige sig med emnet i Rdet . Resultatet har hr .
Yannitsis netop redegjort udfrligt for . Vi har drftet emnet med de kommende medlemslande , og der forel det meget velkomne initiativ fra det grske formandskab i forbindelse med underskrivelsen af udvidelsestraktaten i Athen om under en europisk konference ogs at drfte emnet med de partnerstater , der er berrt af initiativet til fordel for de nye nabolande .
<P>
Det glder mig meget at kunne sige , at reaktionerne absolut var positive , og at vi egentlig kan g ud fra , at initiativet mder tilstrkkelig politisk sttte overalt .
Udgangspunktet for vores forslag om en ny politik for nabolandene er naturligvis udvidelsen , men tiden er ikke inde til at drfte et muligt tiltrdelsesperspektiv for vores nye naboer .
For det kommende rti er der frst og fremmest brug for en differentieret strategi for gode , intensive naborelationer , uden at det dermed forbindes med en erklring om tiltrdelsessprgsmlet .
Det er vores hensigt at eksportere den stabilitet , den sikkerhed og den velstand , vi har skabt og forhbentlig fortsat vil skabe i det udvidede EU .
Dette ml har kommissionsformand Prodi betegnet som den kreds af venner , der omgiver os , en kreds fra Rusland til Marokko .
Set fra dette perspektiv kan vi dele meget af det med vores partnere , som udgr EU ' s substans , og alts ikke mindst ogs fllesmarkedet og reglerne for det , fllesskabsprogrammer og politiske dialog , men ikke vores interne institutioner .
<P>
Kommissionen har ogs allerede forklaret , at og hvorfor landene p det vestlige Balkan , men ogs Rumnien , Bulgarien og Tyrkiet ikke indgr i denne kreds .
Disse lande har allerede et tiltrdelsesperspektiv for fremtiden , og i Rumniens og Bulgariens tilflde er der endda tale om en konkret tidshorisont .
<P>
Selvflgelig vil intensiteten og den hastighed , med hvilken relationerne mellem Unionen og de enkelte lande udvikler sig , afhnge af den kapacitet , men ogs de ambitioner , de enkelte partnerlande har .
Ogs her vil princippet om differentiering - sdan som det ogs er tilfldet i forbindelse med udvidelsen - spille en vsentlig rolle .
Vi nsker derfor at udarbejde en handleplan med hvert enkelt land med udgangspunkt i erfaringerne og med udgangspunkt i vores nuvrende traktatmssige forpligtelser .
I denne handleplan skal vi fastlgge den vej , vi vil g i fllesskab . Handleplanerne skal indeholde ml , tidsplaner , modaliteter og kontrolmekanismer , der binder begge parter p samme mde .
Om vi eventuelt ogs fr brug for nye traktatmssige instrumenter , vil fremg af processen .
Men under alle omstndigheder br arbejdet fortstte inden for rammerne af de eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftaler og ikke forsinkes ved udsigten til fremtidige aftaler .
<P>
Hvor str vi nu med dette projekt ?
Frst og fremmest yder vi sammen med kandidatlandene og partnerlandene vores bidrag til diskussionerne og konklusionerne i Rdet .
Vi har haft de frste orienterende forhandlinger med Ukraine og Moldova med henblik p at forberede det ndvendige samarbejde .
Hvad angr partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine , har begge parter i fllesskab udarbejdet en udfrlig analyse af de resultater , man har opnet , og i fllesskab fastlagt det videre behov for handling .
Internt - i Kommissionen - er vi ved at udarbejde grundlaget for handleplanerne .
De pgldende nationale planer skal indg i en omfattende og en sammenhngende ramme , der dkker alle omrder .
Gennemfrelsen i praksis skal kunne overvges ved hjlp af fastlagte kriterier , sledes at det bliver muligt at udarbejde de ptnkte fremskridtsrapporter .
De kan se , at vi alts ogs her nsker at anvende et instrument , der har vist sig meget velegnet som led i udvidelsesprocessen .
<P>
Vi udvikler konceptet til et nyt finansieringsinstrument , hvis generelle ml godt nok er beskrevet , men en mere njagtig bestemmelse og planlgningsprincipperne og de finansielle midler mangler endnu at blive fastlagt .
Vi har til hensigt at fremlgge en srskilt meddelelse om dette emne til efterret .
P denne mde br vi vre i stand til at indlede det praktiske arbejde , s snart man har fastlagt de ndvendige politiske retningslinjer , som formandskabet arbejder p , sdan som det har redegjort for , og formandskabets redegrelser har Kommissionens fulde sttte .
<P>
Parlamentets bidrag til den videre debat vil have betydning og vgt .
Befolkningens reprsentanter i partnerlandene m yde deres del til de videre fremskridt .
Vi kan g ud fra , at parlamenterne i partnerlandene vil tildele Europa-Parlamentets udtalelser stor betydning , og jeg ville ogs vre taknemmelig , hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet ville benytte deres kontakter til at indg i en intensiv dialog og erfaringsudveksling med parlamentarikerne i partnerlandene .
<P>
Derfor glder det mig meget , at Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik allerede har udpeget en ordfrer og haft en frste forhandling .
Jeg nsker fru Napoletano al mulig held og lykke med opgaven og vil gerne sige til hende , at hun fuldt ud kan regne med Kommissionens sttte og samarbejde i sit arbejde .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden.">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil informere Parlamentet om , at Louise Frchette , vicegeneralsekretr i FN , er kommet til stede .
Fru Frchette var i Europa-Parlamentet i dag for at afholde bilaterale mder med flere medlemmer , og hun skal mdes med Parlamentets formand , Pat Cox , i eftermiddag .
Vi byder hende velkommen og lyknsker hende med , at hun udfrer sine opgaver s pligtopfyldende . Vi er sikre p , at hun vil f et yderst frugtbart ophold i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , bortset fra de almindeligt kendte og accepterede historiske grunde til udvidelsen af EU spillede det ogs en afgrende rolle i forbindelse med vores beslutning til fordel for dette projekt , at velstands- , demokrati- og retsstatsklften mellem Vest og det tidligere st ikke kunne bibeholdes i denne form efter jerntppets fald , og at vi sledes af gode grunde engagerer os i , at velstand og demokrati ogs fr en chance i de lande , der ikke fik denne chance under det sovjetiske diktatur .
<P>
Med udvidelsen skubber vi nu denne velstands- og demokratigrnse lngere mod st , sledes at der i et nyt naboskab igen rejses det sprgsml , hvordan vi skal leve med disse naboer , og det er al re vrd , at Kommissionen bryder sit hoved med det .
Jeg kan ogs tilslutte mig alle de aktiviteter , kommissren har beskrevet i alle detaljer - med en eneste undtagelse , nemlig Deres forslag om , hr .
Verheugen , at De kunne foranledige alt dette uden at komme med en udtalelse om mulige tiltrdelsesafgrelser .
Det er efter min mening forkert .
Det er efter min mening i hjere grad vsentligt , at vi nu som led i udvidelsen , som faktisk kommer til at beskftige os i lang tid , fr klarhed over , hvem der fremover bliver nabo , og hvem der bliver kommende medlem af EU .
<P>
Sprgsmlet om EU ' s grnser - ikke kun om de geografiske grnser - krver nemlig nu absolut et svar .
At besvare dette sprgsml er noget , traktaten tvinger os til . For som det helt rigtigt str citeret i Kommissionens meddelelse , kan europiske stater ansge om at blive medlem af EU .
Vi har imidlertid ogs grund til at overveje , hvorvidt en politisk Union , som vi nsker os den , kan udvides , hvor grnserne for integrationskapacitet gr , hvordan de fremtidige strukturer skal se ud , hvilken natur EU skal have .
Det skal og kan vi ikke afklare endeligt i dag . Det tales der jo absolut ogs om i konventet .
Vi skal ikke afgre striden om , hvorvidt EU er en forbundsstat eller noget andet .
Vi jurister taler her helst om noget sui generis , men sprgsmlet om de kommende naboer eller medlemmer , dt skal afgres , for vi bliver ndt til at skabe klarhed i denne sag , p den ene side over for unionsborgerne , der vil vide , hvor langt virksomheden EU nu rkker , men ogs over for de naboer , hos hvem vi ikke m indgyde hb , som ikke kan indfries .
Det er et af de problemer , vi har med den vigtige partner og allierede Tyrkiet .
Sprgsmlet , hvad vi nu egentlig vil gre med Tyrkiet , har vret uafklaret for lnge .
<P>
Mlstningen " politisk Union " har ogs sine grnser .
Udvidelseprocessen har nu i det vsentlige net et stadium , som mske stadig tillader den ene eller den anden " afrunding " , men som ikke lngere tillader , at der indlemmes nye lande , hvilket ville stte Unionens integrationsevne over styr og helt forstyrre balancen mellem disse 25 stater , hvor udligningen mellem forskellige holdninger og modstridende holdninger - hvis man nskede en flles holdning - ville absorbere s megen kraft , at det ikke ville give plads til en effektiv handelen udadtil .
<P>
Det er jo ogs en del af lren fra Irak-krigen , at divergerende holdninger har dmt EU til manglende handleevne .
Hvem kan for alvor mene , at en optagelse af lande fra Middelhavsomrdet over Tyrkiet til Rusland kan gre Unionen strkere og mere handledygtig ?
Derfor skal sprgsmlet om EU ' s grnser besvares , og derefter kan vi pleje godt naboskab !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne starte med at rose Kommissionen for dens hensigtsmssige og rettidige udarbejdelse af meddelelsen om det udvidede Europa og forbindelserne med de nye nabolande i st og syd , ikke mindst fordi den giver mulighed for at strukturere debatten , s vi undgr improvisationer , som blot vkker uindfrielige forventninger eller skaber frustration i en yderst kompleks situation , der ndrer sig hele tiden .
Der er nemlig ikke noget vrre tidspunkt at vkke falske forhbninger om nye dimensioner af udvidelsen p , end nr vi skal fuldfre 10 landes integration p en succesfuld mde og vurdere effektiviteten af de reformer , som konventet og regeringskonferencen skal trffe beslutning om .
Det betyder dog ikke , at EU skal sge ind i sig selv .
Derfor var det fornuftigt af Kommissionen ogs at srge for et tidmssigt sammenfald mellem de 10 nye medlemsstaters undertegnelse af tiltrdelsestraktaten og en mere omfattende integrationsstrategi , som involverer lande og geografiske omrder st og syd for det udvidede EU .
<P>
Sdan som der str i Kommissionens meddelelse , er det dog hensigtsmssigt at undg en misvisende ligestilling mellem et naboland og et land , som aldrig bliver en del af EU , og samtidig undg , at deltagelsen i EU-institutionerne er det eneste instrument , der kan tilbydes , nr det glder om at skabe en tttere samarbejdspolitik for de flles problemer og interesser .
Vi skal med andre ord sikre , at denne strategi og udvidelsen er forholdsvis uafhngige af hinanden .
Netop derfor blev det under den frste forhandling i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik klart , at det er ndvendigt at srge for en flles ramme for en omfattende strategi , der ogs er s konkret , at vi foreslr politikker , som skal glde her og nu og ikke i en uspecificeret fremtid , som vi ikke kan forudse p nuvrende tidspunkt , men som vi har mulighed for og pligt til at forberede os p .
<P>
I den forbindelse skal det understreges , at de frste ider , der blev givet udtryk for under forhandlingen , gik i den retning , nemlig at vi skal fuldende de geopolitiske rammer , idet vi ogs tager Kaukasus-landene i betragtning , at vi - ogs hvad Middelhavsdimensionen angr - skal rette blikket mod andre lande end de nuvrende partnerskabslande , og at vi ikke skal udelukke de lande , som allerede er sikre p at blive optaget i EU , fra denne strategi , hr. kommissr , og det er ikke for at skabe forvirring , men fordi ogs disse lande fr brug for et samspil med de omrder , de grnser op til .
Hvis grnserne ikke kun skal forsts som grnser p landjorden , er det meget vigtigt , at f.eks. Balkanlandene fra nu af og indtil deres optagelse i EU kan vre med i en Middelhavssammenhng .
Det betyder ikke , at vi skal udjvne instrumenterne eller undg at differentiere dem , hverken nr det glder frtiltrdelsesaftalerne eller Middelhavspartnerskabet .
Det er tvrtimod ndvendigt at styrke dem via det forslag , som Kommissionen stiller om den grnseoverskridende dimension .
<P>
Fordelen ved denne strategi er netop , at man opstiller nogle flles mlstninger for et geografisk omrde , der med sin historie , kultur og tthed p EU kan defineres som et paneuropisk omrde og Middelhavsomrde . Dette omrde strkker sig lige fra Rusland til Marokko , sdan som kommissionsformand Prodi har sagt .
Og hvad kan et s ensartet omrde vre flles om ?
Her vil jeg gerne sige til Kommissionen og Rdet , at der er en ting , som vi lgger vgt p , og det er frst og fremmest politikken .
Vi nsker frst og fremmest at dele vrdierne , demokratiet , retsstaten og friheden samt at srge for svel nye som eksisterende instrumenter og politikker i denne dimension .
Jeg tror sledes , at Parlamentet kan og vil bidrage til disse rammer , for vi er meget tilfredse med den benhed , der allerede blev givet udtryk for i rdsformandens og Kommissionens taler .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , 10 nye landes tiltrdelse af EU vil ndvendigvis ndre det forhold , vi har til vores naboer .
Jeg vil i denne forbindelse stte fokus p et grundlggende aspekt af Unionens samarbejde med vores naboer , nemlig samarbejdet p tvrs af grnserne .
Dette samarbejde har spillet en nglerolle i den europiske integration .
Og det br ogs spille en nglerolle i vores forbindelser med vores nye naboer efter udvidelsen .
<P>
Man m hbe , at den nye europiske forfatning vil give samarbejdet p tvrs af grnserne den plads , det fortjener .
<P>
Vores nye naboer kan opdeles i tre forskellige grupper .
Der er landene i steuropa og landene i Middelhavsomrdet .
Desuden m vi heller ikke glemme Balkanlandene , selv om der fremover kan blive tale om yderligere udvidelser i dette omrde .
<P>
Det er ikke sikkert , at det grnseoverskridende samarbejde er tilstrkkeligt til at sikre et perfekt samarbejde med nabolandene .
Ikke desto mindre kan og br vi udnytte de fordele , der er forbundet hermed .
Det giver os mulighed for at lre vores nabolande at kende og for at forst dem og have tillid til dem .
Hvis vi har kendskab til hinanden , forstelse for hinanden og tillid til hinanden , vil vi kunne arbejde sammen og forbedre vores forbindelser .
Vi vil , for at citere kommissren , kunne eksportere velfrd og stabilitet .
Disse to elementer er afgrende for bde EU ' s og vores naboers fremtid .
<P>
Jeg vil desuden henlede Deres opmrksomhed p de srlige omstndigheder , der gr sig gldende i forbindelse med Kaliningrad i det nordlige Europa .
Omrdet vil blive en  omgivet af EU-medlemsstater .
Vi br derfor etablere en srlig samarbejdsordning med Kaliningrad .
Det er ndvendigt at sikre en ordning for grnseoverskridende samarbejde med bde Litauen og Polen , hvilket den nuvrende guvernr i omrdet , hr .
Jegorov , har ppeget ved flere lejligheder . Efter min opfattelse udgr forbindelserne med nabolandene fra Middelhavet til det nordlige Rusland en betydelig udfordring for EU .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , den historiske begivenhed , som udvidelsen af EU er , og mske i endnu hjere grad den nye situation , der er opstet efter besttelsen af Irak og USA ' s imperialistiske krav , vkker til eftertanke om den rolle , som EU skal spille i fremtiden , og isr i forhold til de kommende naboer .
<P>
Det haster .
Magtens flger rkker langt ind i efterkrigstiden .
Ved at lgge hnd p ressourcerne og monopolisere magtens drivkraft fortstter den amerikanske regering med bde at ptvinge fait accompli mod det irakiske folks interesser og kre FN og sledes respekten for international ret ud p et sidespor .
<P>
For at indfre en anden opfattelse af verden i stedet for denne doktrin skal EU fremover have politisk mod , tage initiativer og vre parat til dialog .
Jeg mener , at hvis man indgr nye forbindelser med vores kommende naboer , kan det vre et frste afgrende skridt .
Jeg tnker isr p den arabisk-muslimske verden , hvis nsten konstante lammelse og ydmygelse , der kommer oven i den konomiske og sociale afgrund , ikke kan undg at nre den religise fundamentalisme samt at f stadig farligere grupper til at anvende terrorisme . Og som et ekko heraf hber hjreekstremismen at f fremgang .
<P>
For at kunne bekmpe alle disse farer effektivt er det ikke de mlstninger og midler , der er beskrevet i Kommissionens meddelelse , der skal prioriteres .
Ordene udtrykker ganske vist et nske om tttere forbindelser , som f.eks. iden om den nye drivkraft .
Der bliver imidlertid ikke et flles omrde uden flles opbygning .
Man er langt fra mlet , nr man hrer Romano Prodi tale om " politisk tilnrmelse " og " gradvis integration i EU ' s konomiske og sociale strukturer " .
<P>
Bliver ordet naboskab derefter erstattet med ordet partnerskab ?
Indvarsler sammenstningen af det udvidede mde med 40 udelukkende europiske lande i Athen den 17. april , som De har talt om , en opbygning i flere hastigheder med lande i en anden zone - det skaldte udvidede Europa - og andre i en tredje zone - landene i det sydlige Middelhavsomrde ?
Men isr den enkle henholden sig til markedskrfterne , som er styrende for den nuvrende opbygning af Europa , kan langtfra opfylde behovene , og slet ikke en hvilken som helst effektivitet p omrdet .
<P>
En reel samarbejdspolitik kan ikke sammenfattes i den hellige og ukrnkelige gennemfrelse af acquis communautaire , for det er det , som det drejer sig om i en sdan grad , at man ikke forsger at finde et alternativ .
Fremgangsmden med specifikke handlingsprogrammer kan vre hensigtsmssig med hensyn til den manglende smidighed i f.eks. den globale Barcelona-proces .
Da forhandlingerne med ansgerlandene imidlertid har efterladt en bitter smag og mange frustrationer , ved vi udmrket godt , at Kommissionen ikke foreslr en fornyet gennemgang , men tvrtimod udlover en prmie til de bedste reformelever .
<P>
Hvad angr konflikter , vil jeg til sidst sige , at Kommissionen ikke beskftiger sig srlig meget med dem , da et flles omrde kun kan baseres p princippet om international ret , og at EU spiller en meget mere aktiv rolle .
<P>
Endelig er den nsten udelukkende sikkerhedsmssige strategi for forbindelserne , som gr igen i hele Kommissionens dokument ?
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens og Rdets hensigt med ikke at opbygge nye mure i Europa fr vores fulde sttte .
Det m ikke vre en afgrnsning med pigtrd og infrarde kameraer , som bliver EU ' s varemrke i st og Syd , men derimod partnerskab og mde mellem mennesker .
<P>
Grnseomrderne i st og Syd var historisk set omrder for mder mellem mennesker med deres forskellige kulturer , religioner og levemder , og det skal vre vores opgave at genetablere disse omrder .
Kommissionens meddelelse opfylder det ganske vist politisk , men ikke indholdsmssigt .
Vores centrale kritikpunkter er flgende : Barcelona-processen , partnerskabet med regionalmagten Rusland og forholdet til nabostaterne , som selv har udvist en integrationsvilje , blandes sammen i n gryde .
Det specifikke indhold i de eksisterende processer forfladiges sledes og allerede eksisterende anliggender og ml slges som nye , uden at det hidtil opnede og udviklingen vurderes p ny .
Det er ikke nogen substantiel fremgang , vi har brug for i forbindelse med en ny kvalitet for naboskabet .
De reelle problemer , der opstr for folk isr i de stlige grnseregioner , nr Schengen gennemfres , tilbydes der ikke nogen lsninger p , og der er heller ikke hidtil tydeligt blevet formuleret egnede instrumenter .
Det er en udtalt mangel p papiret .
<P>
Det , vi har brug for , er , at problemerne behandles et for et , det vil sige , at der findes en lsning p sameksistensen mellem de regionale fllesskaber , erhvervslivet og familierelationerne , som belastes ekstremt meget i st p grund af den nye Schengen-grnse , gennem tilbuddet om regionale lettelser i grnseomrdet .
Desuden skal der vre et passende konomisk tilbud , sledes at der kan trffes de ndvendige forberedelser .
Der skal endvidere vre et finansielt instrument , som er direkte kompatibelt hermed , og som forvaltes decentralt .
Endelig glder bde for det stlige og det sydlige grnseomrde flgende : Vi har brug for en humanitr flygtningepolitik , som opfylder Genve-konventionen og faststter en byrdefordeling med naboerne .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , en af udvidelsens vigtigste konsekvenser er , at lande , som for kort tid siden syntes at vre meget langt vk set ud fra et geografisk synspunkt , er blevet integreret i EU , og at den sledes har bragt befolkningerne sammen , s vi nu nr op p 450 millioner indbyggere i det nye udvidede EU .
<P>
De geografiske , politiske og kulturelle omvltninger , som fandt sted p det europiske kontinent og i Middelhavsomrdet i det 20. rhundrede , var for nogle r siden bestemt ikke med til at bringe Rusland , de nye uafhnige stater og landene i det sydlige Middelhavsomrde , som nu er vores nabolande , tttere p os .
Disse lande har vret igennem nogle yderst forskellige og tragiske situationer , og derfor er det i dag endnu vigtigere , at vi finder nogle punkter , som vi er enige om og reelt kan samarbejde om .
<P>
En af de vigtigste mlstninger for det nye genforenede Europa og dets 25 medlemsstater skal vre opnelsen af et privilegeret forhold til disse nabolande , bde de steuropiske nabolande ssom Rusland , de asiatiske nabolande ssom Kasakhstan og de lande , som ligger i det mellemstlige omrde og vender ud mod Middelhavsbkkenet .
<P>
Det politiske Europa , som opstr efter konventets arbejde og den nye forfatningstraktat , som regeringskonferencen vil forelgge for EU ' s befolkning , skal ikke blot have til opgave at indg konomiske alliancer , der ogs gr det lettere at forbedre kommunikationsstrukturerne , men ogs og ikke mindst at fremme alle de politiske , sociale , kulturelle og videnskabelige initiativer , som styrker borgernes inddragelse i udviklingen af demokratiske og verdslige regeringer med respekt for alle de nationale , kulturelle og religise traditioner , hvor den menneskelige vrdighed under alle omstndigheder bevares , og hvor menneskets fysiske integritet forsvares .
<P>
Selv om denne dialog skal fres med samme intensitet , nr det glder alle EU ' s nabolande , er vi af den opfattelse , at det er srlig vigtigt med en hurtig politisk indsats for at skabe fred i Mellemsten og genskabe den konomiske balance i Middelhavsomrdet .
For os er det sledes en vigtig mlstning , at Staten Israel anerkendes fuldt ud , og at dens borgere fr ret til et liv uden terrorisme , og det samme glder for det palstinensiske folks ret til en uafhngig og selvstyrende stat , som bekmper enhver form for terrorisme , og som sikrer , at EU-midlerne reelt bliver brugt til at hjlpe det palstinensiske folk , til de unges uddannelse , til at fremme produktionsvirksomhed og til at bygge huse og infrastruktur .
<P>
En anden vigtig mlstning er at forhindre masseudvandringen fra de fattigste lande , som frer til en ukontrolleret indvandring , og som sledes dels forarmer indvandrernes hjemlande og dels nedbryder strukturerne i vrtslandene , der ikke er i stand til at imdeg en massiv og irregulr indvandring , navnlig ikke nr der blandt de indvandrere , som nsker bedre leveforhold , sniger sig en lang rkke medlemmer af kriminelle organisationer eller terrororganisationer ind , som ogs beskftiger sig med narkotikahandel , vbenhandel og ikke mindst menneskehandel .
<P>
Derfor er det s afgjort ndvendigt , at EU gr en politisk og konomisk indsats for at fremme en varig harmonisk udvikling i disse lande , s befolkningerne ikke alene bliver i stand til at underholde sig selv i deres hjemland , men ogs oplever social og kulturel fremgang i disse lande .
Kun p denne mde kan man sikre , at de , der udvandrer , gr det efter moden overvejelse og med respekt for lovgivningen , og ikke illegalt eller fordi de er desperate .
<P>
Hr. formand , vi skal desuden alle huske , at det er ndvendigt at opfordre EU-institutionerne til ved hjlp af nogle passende aftaler med nabolandenes regeringer at styrke den uforbeholdne bekmpelse af pdofili , udnyttelse af kvinder og brn - ikke mindst seksuel udnyttelse - og alle former for praksis , som krnker individets fysiske integritet .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , den naboskabspolitik i det udvidede Europa , som Rdet og Kommissionen lige har fortalt os om , er meget interessant , da den er tegn p en ny mere fleksibel strategi , der omfatter et generelt , men differentieret samarbejde , der er tilpasset det enkelte nabolands forhold .
P det nuvrende stadium giver det imidlertid anledning til fire sprgsml fra vores side .
<P>
For det frste er indholdet i naboskabsaftalerne af og til blevet defineret med udtrykket " alt undtagen institutionerne " , hvilket kan fortolkes forkert som " alt undtagen den beslutningstagende myndighed " .
Man skal derfor eliminere denne tvetydighed .
<P>
For det andet , og det drejer sig stadig om indholdet , har man ogs talt om den prioriterede udvidelse af de fire former for fri bevgelighed p det indre marked .
Er denne forhndsforpligtelse ikke overilet ?
Der er selvflgelig andre mlstninger ssom sikkerheden , der br prioriteres hjere .
<P>
For det tredje skal den nye naboskabspolitik forbeholdes de nabolande , der ikke er kandidater til optagelse i EU .
Tyrkiet er ikke opfrt p denne liste , men det er svrt at forst hvorfor , da Tyrkiets medlemskab ikke for tiden er officielt godkendt .
<P>
For det fjerde starter EU i denne naboskabspolitik ikke fra bunden .
Det starter ikke fra bunden , da de nuvrende medlemsstater allerede har forbindelser til deres naboer , isr de umiddelbart tilgrnsende .
Hvordan skal EU-politikken fungere i forhold til de nuvrende nationale politikker ?
Skal de medlemsstater , der er de nrmeste naboer til disse lande , ikke spille en afgrende rolle eller have srlig ret til rdgivning i forbindelse med den nye europiske politik ?
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , netop i dag kan man faktisk lse en artikel i den internationale presse om Europas fremtid .
Et fransk institut tegner her et ganske dramatisk billede af de farer , der truer Europa .
Befolkningstallet er faldende , den konomiske vkst er stagnerende , ogs p lngere sigt , sknner det pgldende institut .
EU ' s innovative krfter er langtfra p hjde med USA ' s .
Bedrvelige udsigter , uanset hvor vi vender os .
Det franske institut foreslr flgende lsning : Se jer omkring , st tingene i perspektiv , og se lngere , end Kommissionen gr i jeblikket .
Det var essensen .
Om det er lsningen , ved jeg ikke .
Vi br under alle omstndigheder til stadighed have USA i erindring . Det er et vigtigt naboland .
<P>
Hvad angr udviklingen i Europa og i nabolandene p det europiske kontinent , m jeg sige , at lsningen af Kommissionens redegrelse gav mig en deja-vu-oplevelse .
Kommissionen kender hele udvidelsesomrdet , den kender hele den proces , der knytter sig hertil .
Nr man lser Kommissionens dokument , fr man et umiskendeligt indtryk af , at der tages fat p en ny runde af udvidelser .
Det anfres klart , at det ikke er tilfldet .
Hvad de omkringliggende lande stilles i udsigt , er udelukkende deltagelse i det indre marked , ikke deltagelse i Unionen og Unionens beslutningstagning .
Omrder som miljpolitik , offentlig orden , sikkerhed , kriminalitetsbekmpelse , offentlig forvaltning og retsprincipper synes alle at vre omrder , der er ml for flles praksis . Kort sagt , det drejer sig i virkeligheden om hele viften af emner , som ogs blev bragt p bane i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne med ansgerlandene .
I redegrelsen hedder det videre , at udviklingen i nabolandene inden for disse sektorer efterflgende kan behandles i forbindelse med rlige fremskridtsrapporter .
Der er en udtalt lighed med udvidelsesprocessen .
Endvidere tales der om benchmarking . Der findes en rkke internationalt anerkendte referencepunkter , som nabolandene vil blive mlt ved , og disse referencepunkter omtales ogs helt konkret .
<P>
Jeg sprger mig selv , om der er tale om en slags " vejvsenseffekt " .
Vejvsenet er i Nederlandene en ganske effektiv tjeneste , som til stadighed anlgger polderomrder og diger .
Nr nyt land er inddmmet , og et projekt er afsluttet , viser det sig med t , at et dige er alt for lavt , og der straks m sttes nyt arbejde i gang der .
Det kan forekomme at vre en lidt drilsk bemrkning , men jeg kunne forestille mig , at noget lignende gjorde sig gldende her .
Man er travlt optaget af en given opgave , og man ser ogs lngere frem .
<P>
Initiativet Wider Europe vedrrer sledes reelt nabolandenes tilslutning til EU , men uden deltagelse i beslutningstagningen , hvis jeg har forstet det ret .
Dermed bliver de i virkeligheden en slags satellitstater , og de fjernes fra de samarbejdsrelationer , de indgr i . Rusland fjernes sledes fra SNG , og mske fjernes de nordafrikanske lande fra deres eget forbund af arabiske stater .
Det forudstter ogs , at EU ' s nuvrende medlemsstater til fulde lever op til de referencepunkter og kriterier , der anfres i redegrelsen .
Sidstnvnte glder mig naturligvis meget .
Hvert eneste kandidatland skal vurderes grundigt og ud fra en og samme mlestok . Derom hersker der fuld enighed .
<P>
Hvordan hndterer vi i den forbindelse lande , som vi afgjort ikke kan eller vil stille medlemskab i udsigt ?
Vil de pgldende lande kunne acceptere en sdan vurdering og rlig undersgelse ?
For mig at se kunne Wider Europe blive et omrde for lande , hvis tradition ikke tillader dem at vlge den europiske demokratiske model .
Jeg kan forestille mig , der findes sdanne lande .
Lande , som vlger den europiske demokratiske model , og som i vrigt fuldt og helt opfylder de europiske modeller , kan man vanskeligt holde udenfor .
Hvilket moralsk grundlag er der for at svare sdanne lande , nr de anmoder om en dato , at de ikke kan optages ?
Jeg mener , vi fremover nje br drfte sdanne sprgsml .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , vi lever i en verden , der er kendetegnet ved , at jo bedre vores naboer og medmennesker har det , jo bedre har vi det selv .
Det er rsagen til , at det er s vigtigt at fre en politik , der styrker demokratiet og skaber strre velfrd i Unionens naboregioner .
<P>
Da Finland blev medlem af EU , fik Unionen pludselig Rusland som nabo med en flles grnse p nsten 1.300 km .
Denne grnse reprsenterer fortsat en af verdens strste afgrunde mellem levestandarder .
Rusland har til trods for den udvikling , der har fundet sted , fortsat et hrdt og omfattende arbejde foran sig med henblik p indfrelsen af demokratiske og sociale strukturer .
Styrkelsen af demokratiet og det civile samfund er ogs stadig et af de grundlggende ml for samarbejdet mellem EU og Rusland .
<P>
Udvidelsen betyder , at Unionen ud over grnsen mellem Finland og Rusland vil f 10 nye Interreg-Tacis-grnser .
<P>
Det vil ikke lngere vre muligt at opretholde den nuvrende samarbejdsordning , men de erfaringer , vi har hstet i forbindelse med det hidtidige samarbejde , br anvendes med omhu .
De nye medlemsstater vil medbringe Belarus , Ukraine og Moldova som naboer .
De har alle betydelige politiske og konomiske problemer .
Hvis de forvrres , vil situationen i Europa blive mere ustabil .
Det str vrst til i Belarus , hvor den politiske situation har forhindret et EU-samarbejde med landet .
Forhbentlig vil forberedelserne til valget i 2004 i det mindste bane vejen for en frste bning for samarbejde .
<P>
Kommissionen understreger i sin meddelelse med rette , hvor stor betydning det grnseoverskridende og regionale samarbejde med vores naboer har .
Der br udvikles et nyt finansielt instrument med henblik p samarbejde .
Det br efter min mening vre baseret p Interreg-principperne og vre tilstrkkeligt fleksibelt til at kunne opfylde alle grnseregioners behov .
Ngleprincipperne er flerrighed , beslutningsdygtighed i regionen og strst mulig effektivitet med hensyn til forvaltning og betalinger .
Det er ogs vigtigt , at ekspertise og knowhow i de nye EU-medlemsstater hurtigt ledes ind i planlgningen og gennemfrelsen af vores politik i forhold til vores naboer .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , udvidelsen af EU med 10 nye medlemmer er stadig ikke afsluttet , og vi taler allerede om et fremtidigt strre Europa , et Europa med godt naboskab .
Vi skal naturligvis sprge os selv , hvordan den fremtidige udvidede Union opbygger sit forhold til nabostaterne .
Unionens grnser forskyder sig til Ukraine , Moldova og Hviderusland .
Vi br isr opbygge et s intensivt partnerskab som muligt med Ukraine og ogs prioritere positivt p grundlag af artikel 4 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Det betyder en strben efter en frihandelszone , en get anvendelse af twinning-projekter og ogs udnyttelsen af Europa-konferencen som forum for en naboskabspolitik .
<P>
Unionens grnser flytter sig ogs til Kroatien , som forhbentlig p en eller anden mde kan vre med ved den nste udvidelse med Rumnien og Bulgarien .
Det er derfor helt rigtigt , at der skal finde en debat sted om Unionens ydre geografiske grnser , som de kommende nye medlemslande ogs skal deltage i .
Der skal ogs vre et klart alternativ til et medlemskab af EU , et alternativ , som lader et europisk konomisk omrde med forstrkede relationer og hjlp st bent .
EU ' s strategi om at skabe balance mellem kontinentaleuropisk naboskabspolitik og en Middelhavsstrategi er forstelig . Men jeg synes alligevel , at man skal foretage prioriteringer for en fremtidig europisk naboskabspolitik , fordi der ellers ville kunne stilles sprgsmlstegn ved gennemfrligheden og finansieringen .
<P>
Naturligvis skal det vre et ml , at ogs lande , som p mellemlang eller lang sigt eller aldrig vil tilhre EU , isr orienterer sig mod EU ' s politiske kriterium .
En demokratisering af samfundet , en statsretlig ordning og respekten for menneskerettigheder og mindretal br ikke kun gennemfres i praktisk politik , fordi et medlemskab af EU venter forude , men det skal ogs vre i befolkningernes helt specielle interesse .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et omrde ved kontinentets grnser , nemlig Kaukasus , som ministeren allerede har talt om , og som ordfreren , fru Napoletano , nvnte .
Det er et sprgsml af interesse for Europa , som Kaukasus har vret en del af i flere perioder gennem historien .
<P>
Armenien og Georgien er nogle af de ldste kristne lande .
I Middelalderen blev Armenien betragtet som en europisk stormagt .
I slutningen af det 19. rhundrede ville ingen have bengtet , at Baku , Aserbajdsjans hovedstad , var et magtfuldt - og ogs europisk - centrum blandt olieindustriens pionerer .
I dag er Aserbajdsjan i vrigt den strste leverandr af rolie til EU .
<P>
Efter Frste Verdenskrig og inden Sovjetunionens sammenbrud vendte de tre landes lokale regeringer - p trods af deres forskellighed - sig mod de europiske vrdier .
P konferencen i Versailles havde nogle af Europas lande fet til opgave at bist de nye demokratiers indfrelse .
<P>
P den paneuropiske konference i Helsinki fra 1972 til 1975 deltog de tre republikker som en del af den sovjetiske delegation , og de er alle tre med i Europardet .
De er med andre ord ikke fremmede for Europa .
<P>
Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Det Sydlige Kaukasus har besgt disse lande ved forskellige lejligheder , og den lsning , som de tre regeringer foreslr for at overvinde krisen , har hver gang vret at knytte tttere forbindelser til EU s hurtigt som muligt .
Man hber p , at ogs de kriser , der potentielt er meget farlige , f.eks. situationen i Nagorno-Karabakh , kan lses i europisk sammenhng .
<P>
USA og Rusland er til stede i omrdet af konomiske rsager .
Derfor skal de lokale regeringer - selvflgelig i forskellig grad - gre en indsats for at skabe balance .
De ville dog gerne have , at en anden hovedaktr som EU var mere involveret .
<P>
Vores samarbejdsudvalg , som jeg hermed gr mig til talsmand for , var imponeret over det naturlige tilhrsforhold , som disse tre lande - Armenien , Georgien og Aserbajdsjan - fler , at de har til Europa historisk set .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er meget glad for , at vi frer denne forhandling i Europa-Parlamentet i dag , fordi vi virkelig skal diskutere sprgsmlet om Europas grnser .
Vi har at gre med sprgsmlet politisk , og vi beskftiger os for jeblikket med det i konventet : Hvor langt kan den europiske integration g ?
Hvad er det bindeled , der holder os sammen politisk , og som ogs opmuntrer os til flles politisk handling ?
Vi skal imidlertid ogs diskutere geografien .
Hvor meget kan Europa , som er parat til at samarbejde inden for disse politiske rammer , udvides ?
Herefter skal flgende sprgsml ogs besvares : Hvordan omgs vi naboerne i dette tt samarbejdende Europa ?
<P>
For s vidt vil jeg gerne takke Kommissionen og Rdet , fordi de med deres dokument og diskussionen i dag har skubbet til noget , som er tvingende ndvendigt i Europa , nemlig at vi frer en bred offentlig diskussion netop om denne problemstilling , Europas geografiske udbredelse , ikke kontinentets , men derimod for det ttte politiske samarbejde i EU .
Vi vil ogs skulle frigre os fra kun at holde fast i sort-hvid-tnkningen om , at der ville vre to muligheder for tilknytning , nemlig ikke-medlem eller fuldt medlem .
Det ville vre den strste fejl , vi kunne beg , hvis vi sendte dette signal .
Europa rder over en bred , farverig buket af muligheder for individuelt samarbejde .
Jeg kommer selv fra en valgkreds , som grnser op til en ikke-EU-medlemsstat , nemlig Schweiz , hvor vi har fundet individuelle lsninger , lsninger af retlig natur ved aftaler , samarbejdsmuligheder ved integration og bestemte europiske programmer .
Det er et mnstereksempel p , hvordan man kan tilgodese schweizernes interesser og EU ' s interesser , uden at man bare siger : " Enten bliver I udenfor , eller ogs bliver I fuldt medlem " .
For s vidt br vi igen koncentrere os om , at vi rder over denne brede buket af muligheder for samarbejde med vores naboer , uden at vi skal fre permanente diskussioner om at optage endnu flere lande i EU .
<P>
Vi skal nemlig ogs sprge os selv , hvor langt integrationsevnen gr i dette Europa .
Nr vi diskuterer sprgsmlet om politiske grnser , politiske ansvarsomrder , skal vi ogs tnke p , hvem der kan flge med denne vej .
En europisk Union , som til sidst gr til grunde i en stor frihandelszone , er ikke den model , som jeg sttter . Jeg tror , at mine kolleger mener det samme .
<P>
Jeg forventer ogs , at sdanne diskussioner finder sted i offentligheden og ikke i Rdet , hovedsageligt p mderne for stats- og regeringscheferne , hvor optagelsen af Tyrkiet blev diskuteret p mindre end tre minutter .
Sdan kan man ikke omgs denne problemstilling .
Her skal folk hres , og det skal vre den impuls , der udgr fra Strasbourg i dag .
Lad os tage folk med , og hvis de er parate til at g med denne vej , s lad os i fllesskab ogs gennemfre den politisk !
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , om et r vil EU med 25 og senere 27 medlemmer f nye naboer , men det vil ogs bevare nogle af de gamle .
En debat om de nye omgivelser er bde nyttig og ndvendig .
Ud fra denne synsvinkel er den holdning , Kommissionens formand , hr . Prodi , har givet udtryk for , nemlig at EU br betragte alle nye naboer som venner og associerede , absolut korrekt .
Denne holdning br vi alle tilslutte os , befolkningerne svel som regeringerne i bde de 25 og de 27 lande , navnlig fordi der til tider benlyst og til tider tilslret kommer en modstand til udtryk , der tager udgangspunkt i historiske levn eller genoplivning af tidligere tiders modstningsforhold og / eller fjendskaber .
Under alle omstndigheder har vi ikke brug for splittelse , nye jerntpper eller nye koldkrigsfrontlinjer .
Vi m betragte mange af vores nye naboer som mulige kandidater til integration i EU eller i alle tilflde som associerede og venner .
Ethvert perspektiv br dog udtrykke hver enkelt nations frie demokratiske vilje .
<P>
Der er efter udvidelsen interessante opgaver undervejs ved Europas grnser . Disse opgaver er ofte af bredere geopolitisk og strategisk interesse , ogs for lande , der ikke er beliggende i omrdet , hvilket betyder , at de vil gribe ind i udviklingen .
I Ukraine , Belarus , Moldova , Rusland , det vestlige Balkan , Kaukasus , Mellemsten og den anden side af Middelhavet forventer folkene en hel del af EU , af os .
Vi br reagere positivt p disse forventninger .
<P>
Hvad angr Europas grnser , vil jeg i fortsttelse af hr . Volcics indlg om Kaukasus ppege , at helt tilbage i antikken hedder det i den gamle grske tragedie " Den Bundne Prometheus " , at guderne bandt Prometheus for at straffe ham for at have givet mennesket ilden , det vil sige den moderne civilisations frste element .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , efter min mening har initiativet til fordel for de nye nabolande i det udvidede Europa ikke som hovedforml , hr. kommissr Verheugen , at f de naboer , der venter p , at det skal blive deres tur til at blive medlem af EU , til at have tlmodighed .
De kender allerede vores krav , som er baseret p Kbenhavnskriterierne , og som ganske rigtigt er nrmere beskrevet i konventets forventede forslag til en forfatning .
<P>
Jeg har understreget vigtigheden heraf under forhandlingen i morges , men jeg vil gerne give et bevgende vidnesbyrd fra et af disse lande , som med deres eget udtryk i dag venter i Europardets brnehave p en dag at komme ind i de stores grd i Europa-Parlamentet .
Det var i Mostar , hvor stridighederne og frygten mellem katolske kroater og muslimske bosniere som bekendt stadig er for stor trods EU ' s indsats .
Den kroatiske borgmester i Mostar sagde til mig , at det eneste , som katolske kroater og muslimske bosniere kan samles om , er flelsen og overbevisningen af sammen at vre europere .
<P>
Nok om dem , der venter .
Jeg synes imidlertid , at de fortjener ordfreren fru Napoletanos betragtninger . Jeg er ikke den eneste , der opfordrer til , at vi i betnkningen sender et strkt signal til dem , der hverken har lyst til eller til hensigt at sge om optagelse , og jeg tnker isr p vores naboer i det sydlige Middelhavsomrde .
Der er faktisk mange i dette omrde , der frygter , at indsatsen til fordel for Central- og steuropa giver sig udslag i en svkkelse af forbindelserne med deres egne lande , der allerede er alt for lidt institutionaliserede .
Under sindsbevgelsen efter attentaterne den 11. september vedtog vi f.eks. enstemmigt at give Barcelona-processen nyt liv og at oprette et Euro-Middelhavs-forum , som i dag desvrre ikke fungerer p grund af krigen i Irak .
<P>
Hr. formand for Rdet , er det ikke p tide nu at genoplive dette initiativ uden tven ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa har aldrig fastsat sine grnser .
Vi begyndte med at vre seks , men kunne vre begyndt med at vre syv eller otte .
I dag str der i artikel 3 i udkastet til forfatning , at Unionen skal vre ben for alle europiske stater , hvis folk deler de samme vrdier , men man afholder sig fra at angive nrmere , hvad en europisk stat er .
Det er imidlertid forkert ikke at fortlle befolkningen , hvor grnserne gr , fordi det gr dem ngstelige i stedet for at berolige dem .
<P>
Enhver har sledes sine grnser i hovedet .
For nogle , som mig selv , standser de ved Maghreblandene , der er vores naboer og venner . Det er sledes godt at planlgge de bedste partnerskaber med dem .
Grnserne standser ogs ved Belarus , Moldova og Ukraine , fordi disse lande indgr i en helhed ligesom Rusland .
De er nabolande og venner .
<P>
For mange omfatter grnserne heller ikke Tyrkiet og landene i Kaukasus .
Vi afgav lftet om integration for 40 r siden , men det er ikke sikkert , at befolkningerne flger os .
I s fald ville vores nabolande vre Iran , Irak og Syrien .
Jeg tror , at man skal foresl denne gruppe den bedste associering .
<P>
For at Europa kan f en god fremtid , skal man kunne gre en ende p den europiske geografi .
De kender sikkert ordsproget om , at man skal ikke have for mange jern i ilden .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Hr. formand , p det sidste plenarmde stemte vi for en af de strste udfordringer , som EU nogensinde har taget op , nemlig optagelsen af 10 nye medlemsstater .
<P>
Men udfordringerne er ikke slut .
Horisonterne bliver strre , grnserne udvider sig , og de nye medlemsstaters tiltrdelse vil vre et yderligere incitament for EU til at styrke forbindelserne med de nye nabolande . Derfor bliver EU ' s evne i de kommende r til at garantere sine borgere sikkerhed , stabilitet og bredygtig udvikling efter min mening afhngig af dets vilje og evne til at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med de nye nabolande .
Initiativet med det bredere europiske naboskab henleder i den forbindelse vores opmrksomhed p EU ' s nye naboskabspolitik , hvor vi forsger at fastlgge nogle strategiske rammer for forbindelserne til de nye nabolande i det nste rti .
<P>
Et af de lande , som nu er meget tt p den egentlige optagelse i EU , er Polen , som jeg er ordfrer for .
Derfor er jeg srligt opmrksom p den vigtige rolle , som dette store grnseland kan spille ved at fremme naboskabsforbindelserne med lande som Ukraine , Hviderusland og ikke mindst Rusland , sdan som prsident Kwasniewski netop sagde her i dag .
<P>
Endelig kan jeg ikke lade vre med at nvne det sydlige Middelhavsomrde , som er af srlig interesse for et land som Italien , eftersom nsten hele Italiens omrde ligger ud til Middelhavet og sledes udgr et naturligt forbindelsesled mellem EU og de sydlige middelhavslande .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg hber , at Rdet og Kommissionen i samrd med Europa-Parlamentet - og ikke mindst i betragtning af det italienske formandskabs snarlige begyndelse - skaber de bedste geopolitiske betingelser for fuldfrelsen af det projekt , der tager sigte p et nyt Europa , som ikke bare er politisk strre , men som ogs er vokset konomisk og socialt , s lande , der er forskellige , men som har flles interesser , er med at skabe en fast enhed p trods af deres histories forskellighed og deres individuelle erfaringer .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hilser Kommissionens meddelelse velkommen .
Jeg var frst lidt overrasket over , at man dermed ogs har sammenfattet lande som Libyen og Hviderusland i en meddelelse .
De to lande har ligesom de andre lande p sydkysten ved Middelhavet eller i st- og Sydeuropa nppe noget til flles , bortset fra den relative geografiske nrhed til EU .
Det glder mig derfor , at man vil behandle hvert land individuelt .
Rdsformandskabet har annonceret det , og kommissren talte om handlingsplaner .
Da man praktisk talt udtaler sig om alle naboer , kunne man for fuldstndighedens skyld ogs have sagt noget om Norge og Schweiz , og det - i det mindste ved Norge - som et eksempel p , hvad der er muligt uden for medlemskabet .
<P>
Efter min mening er formuleringer som overskriften " Forskellige lande , samme interesser " noget uskarpe .
Dagsordenerne er egentlig for forskellige .
Det er blevet sagt , at vi har lande med tiltrdelsesperspektiv og andre uden .
Af naboer , som samtidig ogs er medlemmer af Europardet , kan vi f.eks. ogs forlange meget mere i forbindelse med menneskerettighederne som modtrk til tildelingen af handelsprferencer , hvis vi da nsker det .
Vi br dog ikke give tilbud , som vi ikke kan overholde .
Vi kan ikke tilbyde alle nabostater de fire friheder , som det sker i punkt 3 i Kommissionens meddelelse , jeg citerer : " udsigten til deltagelse i det indre marked , til yderligere integration og liberalisering for at fremme den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital " .
Kommissren gentog heldigvis ikke dette citat fra meddelelsen sledes .
Men meddelelsen giver nsten indtryk af et Europa a la carte , som vi tilbyder .
Men jeg ser ingen politisk enighed om , at vi inden for en politisk nr fremtid f.eks. indrmmer Nordafrika og Rusland fri bevgelighed .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om pragmatisk at udarbejde realistiske handlingsplaner , som hverken vkker forkerte forventninger eller stiller for store krav til EU .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , det er vigtigt at etablere EU ' s forhold til de nye nabolande efter udvidelsen gennem velfrd og venskab , s EU kan opbygge et tt , fredeligt og samarbejdsvilligt konomisk forhold til disse lande .
<P>
Til gengld for konkrete fremskridt br Rusland og landene i de nye vestlige uafhngige stater og de sydlige Middelhavslande have muligheden for at deltage i EU ' s indre marked og i de skaldte fire friheder - faktisk alt ud over deltagelse i institutionerne .
<P>
I henhold til artikel 49 i EU-traktaten har enhver europisk stat mulighed for at tiltrde EU , og derfor er tiltrdelse allerede udelukket for de ikke-europiske Middelhavspartnere .
Rusland og Belarus nsker ikke at tiltrde EU . De er tilfredse med partnerskabs- og samarbejdsaftalen , og Maghreblandene forbereder sig p at blive en del af en afrikansk union .
Det er dog meget vigtigt at opn bedre engagement og samarbejde med Belarus p omrder af flles interesse for at fremme reformer i det pgldende land .
<P>
Til trods for artikel 49 er der stadig en reel fare for , at Moldova og Ukraine vil opfatte fremskridtet som utilstrkkeligt og som en mde at distancere EU fra disse landes berettigede hb om at blive medlem .
Derudover vil antydningen af , at der br vre yderligere bevgelighed for personer i alle nabolandene , underminere de eksisterende forsg p at begrnse indvandringen i EU .
Fri bevgelighed for kvalificerede og veluddannede mennesker til nabolande vil ogs medfre alvorlig forskerflugt , som vil skade konomien i lande som Moldova og Ukraine .
<P>
EU undersger dog mulighederne for at lette adgangen ved de eksterne grnser for dokumenterede indvandrere fra tredjelande . Jeg mener , at tilfredsstillende grnseforhold giver godt naboskab .
<P>
Endelig vil jeg foresl , at Phare og andre vellykkede finansielle frtiltrdelsesinstrumenter , som har vret til gavn for tiltrdelseslandene indtil nu , udvides sammen med forelggelsen af EIB over for de nye vestlige uafhngige stater til erstatning af det nuvrende begrnsede Tacis-program og tiltag , der ikke dkker konomiske investeringer i den private sektor .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis sige , at det initiativ , Europa-Kommissionen forelagde den 11. marts i r , er det bedste svar , EU kunne give p den foruroligelse , udvidelsen har forrsaget .
<P>
Forslaget tager udgangspunkt i en overordnet tilgang til det nye Europas plads i forhold til sine omgivelser , men anlgger en individuel vinkel for hvert enkelt land uden at indvirke p disse landes forhbninger i forhold til Europa .
Det br st klart .
<P>
Forholdet til vores nye naboer br bygge p overholdelsen af flles vrdier , som vi fortsat br opstille .
Sledes kan EU ' s strategi i forhold til den sydlige grnse , hvad angr demokratisering og menneskelig udvikling , ikke begrnses til den demokratiske klausul .
USA er netop i frd med at gennemfre en global strategi p dette omrde og har forhjet budgetmidlerne hertil , og EU kan ikke ignorere det overvldende behov for at indlede en demokratisering langs EU ' s nrmeste kulturelle og strategiske grnse .
Dette br ske gradvist og p et realistisk grundlag , men med strenge krav .
<P>
EU br levere det , vores Middelhavspartnere altid beder om , nemlig et omrde med flles velstand .
Dette omrde br dog ogs vre et omrde med flles ansvar , frst og fremmest med hensyn til indvandring , som er et sprgsml , Europa-Parlamentet lgger stor vgt p .
For at gennemfre dette br Kommissionens forslag om fri bevgelighed for personer gennemgs og debatteres indgende , og Parlamentet br hres .
<P>
Den globale og regionale strategi , der kommer til udtryk i dette initiativ angende de nye naboer , br anspore til regional integration og styrkelse af det grnseoverskridende samarbejde mellem de sydlige og stlige Middelhavslande , som i dag nsten ikke eksisterer .
Det br ogs en gang for alle nedbryde de mure , der gr mange grnser mellem Middelhavslandene uoverskridelige .
<P>
Det initiativ , vi drfter i dag , br vre trovrdigt og stille konkrete resultater i udsigt .
Det forudstter , at der afsttes tilstrkkelige budgetmidler , og at visse forslag tages op til fornyet behandling , herunder forslaget om en Euro-Middelhavs-udviklingsbank .
<P>
Endelig br vi ogs udforske mulighederne for at afholde en " nabokonference " med deltagelse af disse landes stats- og regeringschefer for at drfte sprgsml af flles interesse , herunder Mellemsten i nrvrelse af de to parter og to medlemmer af kvartetten .
<SPEAKER ID=145 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil blot komme med tre helt korte bemrkninger og endnu en gang understrege , at der slet ikke foreligger noget fuldstndigt koncept for jeblikket , men at der med udgangspunkt i de overvejelser , som Kommissionen har fremlagt for Dem , frst vil blive udviklet et koncept sammen med medlemsstaterne og partnerstaterne .
Dette koncept vil vre differentieret , anderledes for hvert land , og derfor er der heller ikke nogen risiko for , at f.eks. Libyen tilbydes fri bevgelighed , men at de disponible instrumenter prves med henblik p , hvilket land de er bedst egnet til , og hvordan vi bedst kan udnytte det eksisterende potentiale for samarbejde , og p et eller andet tidspunkt nste r vil det fre til en sammenfattende strategi for , hvordan vi skal g frem .
<P>
Desuden er de lande , der ikke har noget tiltrdelsesperspektiv , inkluderet i dette koncept .
Jeg mener , jeg har sagt det tydeligt , og hvorfor flere medlemmer af Parlamentet har reprsenteret den holdning , at der forberedes en skjult , ny udvidelsesrunde , forstr jeg ikke .
Netop fordi disse lande ikke har noget tiltrdelsesperspektiv , er de inkluderet i programmet .
Alle andre , som der er blevet talt om her , har jo sdan et perspektiv , alts Balkanlandene , Bulgarien , Rumnien og Tyrkiet .
ES-landene og Schweiz har i forvejen en traktatmssig srstatus i forhold til EU , som for jeblikket i hvert fald er udnyttet til det yderste .
Hvad man ville kunne gre i forbindelse med disse lande , ville vre fuldt medlemskab og ikke mere .
Men det skal disse lande selv afgre , om de nsker .
<P>
Nu til det sidste punkt , som jeg gerne vil understrege - hr .
Ferber er der desvrre ikke lngere , selv om jeg havde bedt ham om at blive , s han kunne hre , hvad jeg har at sige .
Jeg m tage stats- og regeringscheferne i EU i forsvar mod den bebrejdelse , at de har drftet Tyrkiets kandidatur p tre minutter .
Det er hverken rigtigt for Helsinki eller for Kbenhavn .
I begge tilflde er det blevet drftet udfrligt i mange timer . Hvad hr .
Ferber mente , er muligvis den kendsgerning , at det kun var ndvendigt med tre minutter i Kbenhavn til at afgre , hvilken Cypern-protokol der anvendes , protokol A eller protokol B , efter at det var slet fast , at de to konfliktparter heller ikke kunne enes om en politisk lsning i Kbenhavn .
Men jeg vil gerne gre det klart , at emnet Tyrkiet altid er blevet behandlet i Rdet med strste omhu og ogs med meget stort tidsforbrug .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Mange tak hr. kommissr . Deres svar p hr .
Ferbers sprgsml er under alle omstndigheder et svar til hele Parlamentet , og det vil blive gengivet i protokollen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af topmdet EU / Rusland .
<P>
Hr . Yiannitsis , formand for Rdet , har ordet .
<SPEAKER ID=149 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er srdeles velvalgt , at jeg i dag fr muligheden for at redegre for forbindelserne mellem EU og Rusland , eftersom topmdet i Skt . Petersborg , der afholdes i slutningen af maj , bde her og i Moskva har givet anledning til en integreret undersgelse af rammen for samarbejdet mellem de to parter .
Forberedelserne af topmdet har ogs frt til en mere generel tilgang til sprgsmlet om samarbejde med Rusland og har isr belyst det flles nske om at styrke vores forbindelser p grundlag af flles ml og gennem en gensidig indsats at lse problemerne og skabe nye muligheder .
<P>
Udgangspunktet for vores plan er erkendelsen af , at Rusland er en strategisk vigtig partner for Unionen og Unionens strste og mest betydningsfulde nabo .
Samtidig vil udvidelsen betyde en styrkelse af kontaktpunkterne , omrderne af flles interesse og de flles udfordringer .
Selv om Rusland har store vanskeligheder i forbindelse med overgangen til markedskonomi , har landet fortsat et stort potentiale .
Det nuvrende internationale klima har ogs endnu en gang mindet os om , hvor vigtige vores strategiske forbindelser med Rusland er .
<P>
Hermed ikke vre sagt , at vi glemmer landets store svagheder .
Som jeg netop sagde , befinder den russiske konomi sig fortsat i en overgangsperiode .
Ruslands konomi udgr i volumen kun en tiendedel af vores konomi , det vil sige Unionen med 15 medlemslande . Rusland tegner sig kun for 4 % af vores eksport , mens EU aftager 40 % af den russiske eksport .
Tilsvarende er de markedskonomiske institutioner fortsat svage , isr har den finansielle sektor store problemer , og reguleringen heraf br udbygges .
<P>
Endelig er Rusland stadig ikke medlem af Verdenshandelsorganisationen .
Landets politiske system giver et tilsvarende billede .
Selv om der er sket betydelige fremskridt med hensyn til en stabilisering af demokratiet , er der fortsat mangler p menneskerettighedsomrdet , isr i Tjetjenien , hvilket jeg vil vende tilbage til , og problemer med organiseret kriminalitet og korruption .
<P>
Unionen har uden tvivl interesse i at hjlpe Rusland med at udvikle et stabilt og demokratisk velfrdssamfund ved at styrke forbindelserne til Europa .
Det er lykkedes for os i andre tilflde og med andre midler selvflgelig end dem , vi vil gre brug af i forhold til Rusland .
Men selv om midlerne er forskellige , er hovedmlstningen , nemlig udbredelsen af Unionens vrdier til svel de geografiske som de politiske omgivelser , fortsat grundlaget for vores politik .
Med dette i tankerne tog vi straks efter overtagelsen af formandskabet initiativ til en indledende evaluering af rammen for samarbejdet med Rusland .
Som bekendt er samarbejdet med Rusland ud fra et kontraktmssigt synspunkt baseret p en partnerskabs- og samarbejdsaftale .
Den blev undertegnet i 1994 under det forrige grske formandskab .
Jeg skal erindre om , at EU har indget denne form for aftaler med alle de tidligere Sovjetlande , undtagen de baltiske lande , som vi for nylig hilste velkommen som nye medlemmer af EU .
Flgelig har vi med nogle f undtagelser samme form for aftale med Rusland som med landene i Centralasien .
Den manglende vgtning blev hurtig tydelig , idet partnerskabs- og samarbejdsaftalen ikke kunne dkke tilstrkkeligt mange sektorer , herunder samarbejdet om retlige og indre anliggender , udenrigspolitik og forsvarssprgsml , ikke-spredning af kernevben , bekmpelse af terrorisme osv .
Det var en af hovedrsagerne til , at vi i 1999 fastlagde en flles strategi med Rusland .
Dette samarbejde blev gennemfrt via en rkke ad hoc-initiativer .
Som eksempler kan nvnes energidialogen , initiativet til oprettelse af et flles europisk konomisk omrde og handlingsplanen for samarbejde om retlige og indre anliggender , som dog ikke har et kontraktmssigt retsgrundlag .
<P>
Der er forskellige vurderinger af , hvorvidt samarbejdsrammen EU / Rusland er hensigtsmssig , nr man nsker at dkke en bred vifte af forbindelser .
Alle erkender , at denne ramme i vid udstrkning er blevet overhalet af begivenhederne , og at det vil blive endnu tydeligere i fremtiden .
P den anden side er hverken EU eller Rusland jensynlig rede til at indlede en gennemgribende reform af samarbejdsrammen , idet en sdan ogs vil indebre nye tidskrvende forhandlinger og ratificeringer .
P denne baggrund foreslog formandskabet , at topmdet udelukkende skulle fokusere p vores fremtidige forbindelser med Rusland og tage udgangspunkt i en tostrenget tilgang med Skt . Petersborg-topmdet som udgangspunktet for beslutningstagningen .
Frste del er en reform af samarbejdsstrukturerne , der har til forml at rationalisere og sikre konkrete resultater p et regelmssigt grundlag , og anden del er en undersgelse af muligheden for , at topmdet giver det politiske incitament til at indlede proceduren for forelggelse af ider og styrkelse af samarbejdsrammen inden for de sektorer , hvor det er ndvendigt .
<P>
Frste del angende en reform af samarbejdsstrukturerne har allerede bret frugt i form af specifikke forslag til den russiske side .
Vi hber , at Rusland vil reagere positivt , og at det vil komme til udtryk i topmdets beslutninger .
<P>
Parterne er , hvad angr anden del , ikke overbeviste om , at det er tilrdeligt at indlede en reform af vores forbindelser med Rusland p et tidspunkt , hvor den eksisterende ramme endnu ikke er taget i anvendelse fuldt ud .
Vi er af den opfattelse , at hvis vi skal inddrage Rusland i en proces med gradvis harmonisering med europiske standarder , br man tilstrbe en balance mellem tilskyndelser og krav , idet en tilskyndelse kan vre udsigten til en opgradering p lngere sigt af samarbejdsrammen inden for sektorer , hvor vi alle ved , det er pkrvet , og hvor alt tyder p , at det vil ske fr eller siden , isr hvad angr omrder under tredje sjle .
<P>
Vi mener ogs , at Skt . Petersborg-topmdet , som er det frste efter udvidelsen , hvor alle de nye medlemslande deltager , er et hensigtsmssigt forum for et sdant skridt .
<P>
Ud over at fastlgge vores forbindelser med Rusland p mellemlang og lang sigt har vi ogs bestrbt os p at opn konkrete resultater i en rkke uafklarede sager .
Et vsentligt sprgsml , der er blevet trukket i langdrag i forbindelserne mellem de to parter , er undertegnelsen af et multilateralt atom- og miljprogram i Rusland . Den er nu fastsat til den 21. maj i Stockholm .
<P>
Dernst har vi overvundet problemerne i forbindelse med den lsning , der er fastlagt for transport af personer mellem Kaliningrad og den resterende del af Rusland .
<P>
Desuden er der indledt forhandlinger om indgelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Rusland , og vi hber , at de hurtigt vil fre til et resultat .
<P>
Endelig har vi store forhbninger til , at konfliktlsningsordningen inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil vre p plads inden topmdet .
<P>
Vores bestrbelser p at overtale Rusland til at invitere de 10 nye EU-medlemslande til Skt . Petersborg har ogs frt til positive resultater .
Topmdet fr sledes en endnu strre symbolsk betydning og kan mske bidrage til et fredeligt og sikkert Europa , der imdegr udfordringerne ved hjlp af et endnu tttere samarbejde .
<P>
Under vores drftelser med Rusland besluttede vi ogs at forbinde fremskridt p omrder af strre interesse for Rusland med tilsvarende fremskridt p omrder af strre interesse for os , EU , s vi nr frem til specifikke resultater .
Vi har sledes fokuseret p miljet , det vil sige Ruslands indvilligelse i at ratificere Kyoto-protokollen , nuklear sikkerhed , sikkerhed til ss og sprgsml vedrrende retlige og indre anliggender , idet vi isr har lagt vgt p fremskridt i forhandlingerne om tilbagetagelsesaftalen .
Endelig skal jeg understrege den flles interesse i at bekmpe importen af narkotika fra Afghanistan og Centralasien .
<P>
Jeg vil gerne sige nogle f ord om Tjetjenien , som vi tillgger srlig betydning .
Frst og fremmest vil jeg endnu en gang give udtryk for vores afsky for de seneste kriminelle terrorbombninger , som kostede snesevis af mennesker livet .
Der har fundet et andet tilsvarende angreb sted i dag .
P den anden side glder jeg mig over , at prsident Putin i sine udtalelser efter angrebet lovede at fortstte bestrbelserne p at lse problemet ad politisk vej .
Vi mener , at en politisk lsning og dialog er den eneste mulighed for at opn en varig lsning .
Vi udnytter fortsat enhver lejlighed til at understrege ndvendigheden af at respektere menneskerettighederne og behovet for at straffe alle personer , der er involveret i krnkelser af menneskerettighederne og folkeretten .
Samtidig nsker vi at tilskynde Moskva til at bevge sig i retning af en integreret politik for Tjetjenien med det forml at skabe fred , styrke tilliden og fremme den konomiske og sociale genopbygning i omrdet .
Det vil krve , at vi undersger mulighederne for at udarbejde specifikke programmer til fremme af demokratiet , retsstatsprincipperne , institutionerne og den sociale genopbygning .
<P>
Hvad angr resultatet af folkeafstemningen i marts , m vi med tilfredshed konstatere , at afstemningen til trods for den srdeles vanskelige situation blev afholdt uden indberetninger om voldelige episoder .
Til trods for eventuelle uregelmssigheder og organisatoriske svagheder skal det ppeges , at resultatet til fordel for forfatningen umiddelbart forekommer positivt og kan betragtes som Moskvas frste skridt i retning af en politisk lsning i Tjetjenien .
Endelig mener formandskabet , at OSCE kan yde en vrdifuld bistand til de russiske myndigheder p dette omrde .
<P>
Vi sttter helhjertet Hollands indsats , idet landet som formand for OSCE indgr i drftelser med den russiske regering angende betingelserne for gennemfrelsen af en ny OSCE-mission i Tjetjenien .
Vi glder os over drftelsernes hidtidige resultater , som jensynlig vil bane vej for hollandsk tilstedevrelse i landet , og vi hber , at organisationen sledes vil vre i stand til at indlede sit arbejde og yde et bidrag til fordel for fred og demokrati i omrdet .
<SPEAKER ID=151 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , det forestende topmde EU / Rusland i Skt . Petersborg er en velkommen lejlighed til at gre kort status over niveauet for vores forhold og analysere , hvilke opgaver vi skal lse i fllesskab .
<P>
Begge parter er fuldstndig enige om , at vores forhold er omfattende og lagt an p lang sigt , at det skal bygge p flles vrdier , og at det skal videreudvikles i overensstemmelse med et strategisk partnerskab .
P vores side lgger vi srlig vgt p samarbejdet p omrder , som vi betragter som risici , som kun kan tackles i fllesskab , f.eks. miljbeskyttelse , nuklear sikkerhed , sprgsml om jura og intern politik .
Vores forhold til Rusland bliver ogs , men ikke overvejende , pvirket af udvidelsen af EU - den forhandling , vi lige har haft , peger jo i den retning .
Naboskabspolitikken , som blev diskuteret her i eftermiddags , spiller en stor rolle i vores forhold til Rusland , men derudover er der andre vigtige faktorer som f.eks. sikkerhed for energiforsyningen i EU , den flles kamp mod terrorisme , det ndvendige samarbejde til lsning af vsentlige regionale og verdenspolitiske problemer .
<P>
P den russiske side ser vi en srlig interesse i et samarbejde p det sikkerhedspolitiske omrde som f.eks. den russiske deltagelse i politimissionen i Bosnien-Hercegovina eller forslaget om et flles europisk center for krisestyring .
<P>
Vi har gjort helt store fremskridt ved nogle emner i den seneste tid , frst og fremmest hvad angr Kaliningrad : Transit-sprgsmlene , som Europa-Parlamentet har beskftiget sig udfrligt med , er heldigvis lst nu .
De instrumenter , som vi i sin tid foreslog i aftalen med Rusland , er blevet indfrt og kan tages i brug fra juli .
Der er ogs allerede besluttet et srligt Tacis-program for Kaliningrad for at bidrage til , at den sociokonomiske klft - klften mellem Kaliningrad og nabolandene , som der var tale om i eftermiddags - ikke bliver endnu strre , men at den bliver mindre .
<P>
Som rdsformanden allerede har sagt , er forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale skredet fint fremad .
Jeg vil ogs gerne ppege , at energidialogen med Rusland har frt til konkrete resultater .
Det viser f.eks. enigheden om projekter i flles interesse og energiteknologicentret i Moskva .
Vi hber at kunne fremlgge et flles koncept for det flles konomiske omrde i slutningen af ret .
Forhandlingerne om Ruslands tiltrdelse af WTO skrider fremad .
<P>
I nste uge underskriver vi det multilaterale nuklearmiljprogram med Rusland og andre donorlande i Stockholm .
Det er virkelig et gennembrud i forbindelse med hndteringen af gammelt nukleart affald i Nordvestrusland .
Vi hber p et forbud mod transport af tung olie p stersen i enkeltskrogede tankere .
Desvrre har ratificeringen af Kyoto-protokollen i Rusland stadig ikke fundet sted .
Dette emne skal derfor have hj prioritet i de kommende samtaler p politisk niveau .
<P>
Der er en rkke emner - det skal man ikke fortie - hvor vi trods overensstemmelse med hensyn til de grundlggende ml imidlertid har forskellige forestillinger om , hvordan disse ml skal ns .
Ingen af parterne nsker nogen nye grave eller noget nyt jerntppe i Europa .
Med naboskabsforslagene fra marts nsker Kommissionen isr at forhindre , at der opstr nye grave ved stgrnsen i EU , som ville kunne fre til et Europa med to klasser .
<P>
Den udvidede Union skal fortsat intensivere og uddybe samarbejdet med sine naboer , men vores sikkerhedsbehov krver fuld og effektiv anvendelse af Schengen-reglerne , ogs fra de nye medlemsstaters side , hvis de tilslutter sig Schengen-aftalen p det givne tidspunkt .
Over for det russiske nske om en detaljeret tidsplan for fuldstndig visumfrihed er der vidtgende forbehold i EU .
Man kan naturligvis forestille sig det som langsigtet ml , og instanserne i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen kunne beskftige sig hermed .
Allerede nu br vi dog inden for rammerne af Schengen udnytte alle muligheder for at gre den lille grnsetrafik s enkel som muligt og fremme den grnseoverskridende erhvervsudvikling .
Naturligvis skal instrumenterne til teknisk hjlp hertil ogs optimeres .
<P>
Jeg er taknemmelig for , at rdsformanden udtalte sig om Tjetjenien .
Jeg nsker blot at bekrfte det p Kommissionens vegne .
For os bliver det ogs ubetinget p dagsordenen , og det bliver ved med at vre blandt vores prioriteter : en fredelig politisk lsning , overholdelse af menneskerettigheder og humanitr hjlp .
Vi er enige med den russiske side i , at strukturerne for vores samarbejde skal udformes mere effektivt .
Vi kan slet ikke efterkomme nsket om vidtgende anvendelse af formelen 15 + 1 eller i fremtiden 25 + 1 .
Her kommer vi alt for tt p kerneomrdet af EU-identiteten .
Men vi ser et betydeligt spillerum til at forbedre indsatsen fra institutionerne under partnerskabs- og samarbejdsaftalen , isr med henblik p Samarbejdsrdet .
<P>
Endelig vil vi gerne sl fast , at tilpasningen til EU-udvidelsen frer til forskellige synspunkter .
Rusland gr for jeblikket ud fra , at udvidelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen til de nye EU-medlemmer giver lejlighed til at forhandle handelspolitiske og andre emner p ny .
Det er ikke vores holdning .
Vi hber derimod , at den i princippet positive vurdering af EU-udvidelsen i Rusland vil bidrage til at bevare partnerskabs- og samarbejdsaftalen som grundlag for vores forhold , idet de nye medlemmer inddrages .
Kommissionen vil ikke optage forhandlinger om flgerne af udvidelsen .
<P>
I betragtning af de mange emner samt ndvendigheden af at give alle tilstedevrende statschefer i Skt . Petersborg mulighed for at fremlgge deres standpunkter kommer det mere end nogensinde an p en grundig forberedelse til topmdet i Skt .
Petersborg .
EU-siden er reprsenteret p velkendt vis ved formandskabet , Kommissionen og rdssekretariatet , og hr . Yiannitsis har jo underrettet Dem udfrligt om de ml , som Rdet forflger i denne forbindelse , og det hele foregr i fuld overensstemmelse .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , fire minutter er en pn taletid , nr bde rdsformanden og kommissren allerede har besvaret en rkke af de sprgsml , der rejses i beslutningsforslaget . Tak for svarene .
<P>
Rusland er selvsagt et srdeles vigtigt emne for os . Det skyldes ikke s meget , at den flles grnse bliver lngere .
Med Finlands tiltrdelse fulgte allerede strstedelen af denne grnse . Grnsen er i virkeligheden blot forlnget omkring Kaliningrad og de baltiske stater .
<P>
Jeg vil derfor ogs gerne begynde med sidstnvnte omrder .
Da emnet sidst blev drftet , spurgte jeg , om Rdet i forlngelse af behandlingen af Kaliningrad-sprgsmlet om transitvisum for russiske statsborgere kunne tilskynde Rusland til at ratificere grnseaftalerne med de tre baltiske stater . Sprgsmlet er stadig uafklaret .
Kommissren tilkendegav ved den lejlighed , at han er enig heri .
Det m naturligvis vre sdan , at russere , som nsker at besge Skt . Petersborg , ikke skal rejse via Litauen og Hviderusland , men kan rejse via Litauen , Letland og Estland .
Derfor er det ogs srdeles vigtigt , at vi hermed har et middel , som kan anvendes til at lgge pres p russerne og f ryddet denne lille og ubetydelige tvist af vejen .
Jeg hber , rdsformanden vil overveje dette sprgsml endnu en gang .
<P>
Rdsformanden har ogs talt om aftalerne , og han var sig naturligvis ogs bevidst , at der har vret fremsat klager over gennemfrelsen af disse .
Han lover strmlining , hvilket betyder , at der formodentlig ogs br sttes get fokus p de klager , der er fremsat fra russisk side , at indsatsen br vre mere mlrettet , at der i hjere grad br vre tale om garanteret finansiering - hvilket naturligvis under alle omstndigheder er et vigtigt punkt - at bistanden til projektstyring br styrkes osv . Endvidere vil en ny nordlig dimension af miljprogrammet formodentlig kunne tjene som model i denne sammenhng .
Det gldede mig at hre , at der gres fremskridt , hvad dette punkt angr . Under vores seneste besg i Murmansk konstaterede vi nemlig , at oprydningen efter atomubde i omrdet gik meget langsomt .
Det er i vores flles interesse , at dette arbejde gennemfres i hurtigere tempo .
<P>
Det ville i den forbindelse ogs vre interessant at hre , hvorvidt De mener , Tacis kan anvendes i forbindelse med grnseoverskridende projekter .
Det er altid vanskeligt at hndtere grnseoverskridende projekter , men det synes , som om det med Tacis bliver endnu vanskeligere .
<P>
Jeg konstaterede med glde , at Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde er p dagsordenen for topmdet .
Jeg vil gerne sprge , om det er en typisk udmntning af vores tanker om Wider Europe .
Vedrrer initiativet Wider Europe denne type bilaterale aftaler , eksempelvis det omhandlede konomiske samarbejdsomrde med Rusland ?
<P>
Har vi i den forbindelse ogs overvejet de vrige aspekter , der knytter sig til begrebet Wider Europe , eksempelvis den demokratiske udvikling i Rusland ?
Har vi nogen indflydelse herp ?
Og i bekrftende fald p hvilken mde ?
Den Russiske Fderation kan trods alt stadigvk ikke betegnes som et helt normalt demokrati .
<P>
Rusland br integreres i de europiske sikkerhedsstrukturer , mener mange .
Jeg m dog stille et sprgsml desangende .
Det er naturligvis glimrende , at Rusland integreres i de transatlantiske sikkerhedsstrukturer .
Det er efter min mening et udmrket skridt .
Men hvilken konsekvens fr det , hvis Rusland , som trods alt er en tidligere stormagt med betydeligt militrt potentiale , kommer til at spille en vsentlig rolle i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ?
Efter min opfattelse bliver der i s fald tale om et noget ulige forhold .
Jeg vil gerne hre isr Rdets vurdering heraf .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder endvidere et krav til Kommissionen om at etablere et strategisk partnerskab .
Det betyder naturligvis , at der m vre konvergens , hvad angr EU ' s politik .
Et strategisk partnerskab har i virkeligheden strre betydning for os end for Rusland ved at sikre en flles linje i EU ' s arbejde .
Det har ogs vist sig tidligere .
Hvordan tegner perspektiverne sig nu set i lyset af Irak-krisen og den heraf foranledigede krise i EU , hvad angr en sdan politisk konvergens i forbindelse med et strategisk partnerskab med Rusland ?
Jeg nsker kommissren al succes med udarbejdelsen af rapporter p dette omrde .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , nu m vi virkelig have net en ny fase i vores forbindelser med Rusland .
Vi befinder os i en periode af afgrende historisk betydning - for Rusland , Unionen og verden i vrigt - og vi br skride til handling .
Vi har kun delvist implementeret det referencedokument , som partnerskabs- og samarbejdsaftalen er .
Bureaukrati har hindret reformer og manglende handlekraft blokeret Kaliningrad-sprgsmlet , og miljproblemer og massemedierne har udhulet aftalens gennemslagskraft .
Terrorangrebene , hvis ofres familier jeg vil udtrykke min dybeste medflelse med - tillige med ofrene selv - afspejler modstanden mod enhver politisk lsning i Tjetjenien , selv om jeg har fet forstelsen af , at den russiske regering allerede er slet ind p den vej ved reelt at afholde valg .
Menneskerettighedssituationen i Rusland vil fortsat krve en omfattende indsats .
Mske vil vi , hvis vi skal behandle Tjetjenien-sprgsmlet , der forbitrer vores forbindelser med Rusland , blive ndt til at nedstte en arbejdsgruppe , der kan g videre med denne opgave i samarbejde med Rusland .
<P>
Reformerne har sledes ladet vente p sig i Rusland .
Samtidig er landene i Central- og steuropa hurtigere kommet til hgterne og har med vejledning fra EU skabt en bredygtig udvikling .
Rusland risikerer at miste sit marked i regionen , og Unionens udvidelse kan i vrste fald fre til isolation af Rusland .
Jeg nsker derfor at understrege behovet for en ny tilgang : Vi har behov for et nyt strategisk partnerskab med Rusland .
<P>
Irak-krigen har vist , at Rusland er en del af et europisk samarbejdsomrde .
Den er det seneste eksempel herp .
Spydspidsen for dette partnerskab kunne vre Ruslands modernisering og udviklingen i det civile samfund .
Samarbejdet om energisprgsml , der er et omrde , hvor resultaterne er meget begrnsede , kunne give konomien et lft .
Et eksempel herp kunne vre den nordlige dimension , der med den rette finansiering kunne styrke partnerskabet .
Rusland br bringe aftalen om beskyttelse af investeringer p plads .
Landet br optages som medlem af WTO snarest muligt og tildeles en vis rolle i det europiske sikkerhedssamarbejde .
Faktum er , at jo hurtigere Rusland bliver " vestliggjort " , jo hurtigere vil menneskerettighedssituationen i landet blive forbedret .
<P>
Rusland er i frd med at anlgge ikke mindre end tre oliehavne i en fjerntliggende del af Den Finske Bugt , der er kendt for sine mange rev og udgr den ene ende af stersen , som er verdens kologisk mest belastede hav .
Om vinteren er isdkket i omrdet 70 cm tykt og pakisen op til 20 m hj .
Sidste vinter blev snesevis af skibe bragt ud af kurs af isen , fordi de ikke kunne f hjlp fra en isbryder - skibe p vej til Rusland .
Fartjer , der ikke er strke nok til at modst presset fra isen og er i en s ringe forfatning , at de udgr en tikkende miljbombe , ligesom Prestige .
Jeg nsker at sprge Rdet , hvilke foranstaltninger Grkenland , som varetager formandskabet , har truffet for at sikre , at kun dobbeltskrogede og isforstrkede tankskibe , der kan komme sikkert frem , kan sejle p disse tre nye oliehavne i Rusland .
<P>
Der er en ting vedrrende Rusland , som ofte forbigs i tavshed , nemlig betydningen af landets kultur , som vi stadig har et alt for ringe kendskab til i Europa .
I dag , hvor de maskiner , vi arbejder med , informationssamfundet , hungrer efter indhold , kunne russisk produceret indhold betyde en diversificering og berigelse af den europiske produktion , som er inddraget i den globale konkurrence .
<P>
Rusland har vendt sig mod Vesten , men jeg tror ogs , at landet har vendt sig mod Nord , hvilket fremgr af den russiske aktivitet i de nordlige og nordvestlige regioner .
Det betyder , at der nu er skabt en ny mulighed for , at EU og Rusland hurtigt kan forbedre deres samarbejde og begge drage fordel heraf .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Hr. formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe mener , at den beslutning , grupperne er net til enighed om , vil danne et udmrket grundlag for arbejdet under topmdet mellem EU og Rusland .
Den holdning , der kommer til udtryk heri , er fremsynet og konstruktiv , selv om der ogs fremfres kritik .
Beslutningen vil ogs vre nyttig i forbindelse med mdet i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg mellem Europa-Parlamentet og den russiske Duma nste uge i Moskva .
<P>
Selv nsker jeg at understrege , at vi br forsge at indsnvre alle de konomiske og sociale forskelle , der eksisterer ved alle Unionens ydre grnser .
Eftersom grnsen mellem EU og Rusland bliver betydeligt lngere end tidligere , br vi sikre en afgrende forbedring af det grnseoverskridende samarbejde .
Isr br vi tilskynde de medlemsstater og regioner , der ligger ved de ydre grnser , til at skabe direkte forbindelser p tvrs af grnsen til Rusland .
<P>
Sdanne faste programmer for samarbejde mellem naboregioner har eksisteret ved den finsk-russiske grnse i godt 10 r nu .
Den samme form for foranstaltninger br nu trffes mellem Estland og Rusland svel som Letland og Rusland , Litauen og Polen br samtidig tage et srligt ansvar for udviklingen af Kaliningrad-regionen .
Unionen br vre rede til at finansiere dette samarbejde mellem naboregioner .
<P>
Vi har brug for en ny ordning for finansiering af samarbejdet i grnseregionerne .
De nuvrende Tacis- og Interreg-programmer er ikke tilstrkkeligt strke og kan ikke samordnes p tilfredsstillende vis .
Vi m skabe en ny finansieringsordning , der ogs kan anvendes ved Unionens andre ydre grnser .
Phare-programmet , som det fungererede , inden det blev en del af udvidelsesprocessen , kunne eventuelt bruges som forbillede for denne nye ordning .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Brie (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er helt tydeligt her i Parlamentet , at vi nsker et virkeligt intensivt partnerskab med Rusland , og der har i de forlbne r vret utroligt mange fremskridt mellem EU eller ogs kandidatlandene og Rusland , men samtidig ogs bne problemer .
Et af dem er netop blevet nvnt , og for mig er ogs de sprgsml , der hnger sammen med omrdet Kaliningrad , stadig lst utilfredsstillende , for slet ikke at tale om , at de positive muligheder , som kunne vre et resultat af dette problem , hverken blev udnyttet mlrettet , omfattende eller strategisk af den russiske regering eller af EU .
Strategisk er for mig ngleordet for det , som jeg gerne vil ppege .
Jeg tror , at EU ' s flles strategi fra juni 1999 br vurderes meget mere kritisk af os . Hr .
Oostlander har ogs allerede gjort opmrksom p det . Efter min mening er det hidtil hverken i fllesskab eller i ordets bogstavelige betydning en strategi , og det meget mere beskedne , reelt eksisterende koncept for forholdet mellem EU og Rusland realiseres ogs kun utilstrkkeligt .
<P>
Jeg vil for det frste fremhve ansvaret , mulighederne for et strategisk sikkerhedspolitisk partnerskab .
Det er efter min mening af strste betydning , at EU og Rusland i fllesskab gennem en strategisk udvikling af deres forhold bidrager til multilateralisme , til styrkelse af international ret , internationalt samarbejde , FN , internationale aftaler og international nedrustning .
Jeg ser ogs en aktuel ndvendighed , hvad angr FN ' s rolle ved genopbygningen af Irak .
For det andet har vi brug for en substantiel , en kvalitativ videreudvikling af de konomiske forbindelser med Rusland .
Energialliancen er efter min mening i hj grad vigtig , men utilstrkkelig .
Jeg mener , at det bevidst br handle om udviklingen af konomiske sammenkdninger , der er gensidige og ligeberettigede i et bestemt omfang .
Jeg mener , at det er konomisk fornuftigt , og det kunne medfre , at et meget tt forhold mellem EU og Rusland ikke ville kunne ndres .
For det andet er det efter min mening virkelig uacceptabelt , at strukturen for den russiske eksport til EU er som et rstofrigt udviklingslands .
Jeg ved , at det er meget svrt at ndre .
Derfor er politiske bestrbelser p begge sider srligt vigtige .
For det tredje har et strategisk partnerskab p begge sider brug for en konsekvent orientering mod demokrati , gennemfrelse af menneske- og mindretalsrettigheder .
Man skal lade forskellige vurderinger glde .
Hvad der ikke kan vre tale om , er en konjunkturel behandling af menneskerettigheder og af deres rolle , som jeg ser den fra mange EU-regeringers side , isr i Tjetjenien-sprgsmlet .
For mig at se er det ogs et tegn p en manglende strategi .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg nsker , at vi i den europiske offentlighed og ogs her i Parlamentet over for Kommissionen , Rdet og den russiske regering har mod til at tale mere beslutsomt om det strategiske og institutionelle ml for et strategisk forhold mellem EU og Rusland , sledes at dren fortsat str vidt ben .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter, Elisabeth (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , i forbindelse med forholdet til Rusland har jeg indtryk af , at de vrdier , som EU bygger p , og som ogs glder for forholdet til Rusland , i hjere grad gr ned ad bakke .
Mens der laves aftaler om medanvendelsen af enorme energikilder i Rusland , og der forhandles om rustningssamarbejde , spiller demokratiske grundlggende rettigheder og respekten for menneskerettighederne overhovedet ikke lngere nogen rolle . Alle former for partnerskabs- , samarbejds- og konomiske forbindelser er imidlertid baseret p fuld respekt for menneske- og mindretalsrettighederne .
Det er tydeligt fastsat i frste paragraf i aftalen ! Det betyder , at begrnsningen af pressefriheden , forflgelsen af journalister , det massive politiske pres p retsvsenet , situationen i fngslerne og ikke mindst krnkelsen af menneskerettighederne i krigen mod det tjetjenske folk skal st i centrum for samtalerne p topmdet og ikke kun m spille en rolle ved desserten , ved afslutningsmiddagen .
<P>
Koncessioner i erhvervsforbindelser og sttte til militr forskning skal vre bundet af , at der er tydelige forbedringer i forbindelse med menneskerettighedssituationen og overholdelsen af de grundlggende rettigheder i Rusland .
Sdan er det i hvert fald blevet aftalt mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet ved godkendelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen her i Parlamentet .
Jeg forventer af Kommissionen og Rdet , at de overholder dette lfte . Det betyder , at en fredelig bilggelse af konflikten i Tjetjenien skal prioriteres centralt i diskussionen , at der virkelig skal presses p for , at det frer til en dialog .
Det er klart , at vi alle , og her inkluderer jeg vores gruppe , skal fordmme de forbrydelser , som sker dr , og det fra begge sider , bde bombeattentaterne og OMON-troppernes forbrydelser .
Vi fordmmer , at man forsger at finde frem til lsninger med vold mod civilbefolkningen .
Det gr ikke .
Den eneste mulighed er en fredelig dialog . Denne dialog skal dog ogs gres mulig med koncessioner fra den russiske regerings side , og den skal isr gres mulig ved , at de forbrydelser , der udves mod civilbefolkningen under statslig magt , straffes .
<P>
I den forbindelse anmoder jeg om , at De vender prioriteringerne p topmdet og ikke , som De hidtil har fremstillet det , stter de konomiske forbindelser i centrum .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , to blodige terrorangreb i Tjetjenien og i Saudi-Arabien i begyndelsen af denne uge vidner om , at der er behov for en international indsats til bekmpelse af den internationale terrorisme .
Det er politisk set ptrngende ndvendigt , at der ydes en effektiv indsats .
Der sttes , hvad dette angr , klart sprgsmlstegn ved den russiske terrorbekmpelsesoperation i Tjetjenien .
Ikke mindst fra russiske politikeres og civile borgeres side .
Den primre rsag hertil omtales i klart sprog i en nylig offentliggjort videnskabelig analyse . Det hedder heri , at de grusomheder , der begs af de russiske vbnede styrker og specialenheder , udgr den egentlige hindring for virkelig normalisering af situationen og bilggelse af striden i Tjetjenien .
Beklageligvis tiltrkker de tjetjenske terrorbander mange unge tjetjenere , som er bange for , at de ellers bliver pgrebet , mishandlet , tortureret eller endog skudt af russiske soldater , som ingen lngere kontrollerer .
<P>
Det foreliggende beslutningsforslag omtaler ikke denne bekymrende situation i Nordkaukasus .
Europa-Parlamentet nsker , i henhold til nstsidste afsnit , at afvente den rapport , der udarbejdes efter vores delegations besg i Tjetjenien midt i juni .
Det er mit hb , at Rdet og Kommissionen p det nste topmde mellem EU og Den Russiske Fderation vil tage emnet op og drfte hndteringen af den tjetjenske terrorisme , som vi klart m tage afstand fra , lad der ikke vre tvivl herom .
Emnet br drftes , ikke kun p grund af de videre geografiske flgevirkninger .
<P>
Det frer mig til et andet vigtigt punkt vedrrende regional sikkerhed og stabilitet .
I punkt 4 i beslutningsforslaget hilses svel EU ' s som Ruslands aktive deltagelse i fredsprocessen i Mellemsten velkommen .
Den Islamiske Republik Irans militre og nukleare ambitioner gavner imidlertid p ingen mde fredsprocessen .
USA frygter , at Irans ambitioner i s henseende fr nring ved det eksisterende nukleare samarbejde mellem Iran og Rusland .
USA har derfor i begyndelsen af denne mned anmodet Moskva om at tage dette srlige samarbejde op til fornyet overvejelse .
Deler Rdet og Kommissionen vores allieredes bekymring i s henseende , og agter man at tage sprgsmlet op p det kommende topmde med Rusland ?
Jeg hber inderligt , at man p tvrs af Atlanten gr flles front mod Rusland og Iran !
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg synes helt rligt , at den tekst , som vi skal stemme om i morgen om forbindelserne mellem EU og Rusland er frastdende . Hr .
Oostlander har talt om sine bekymringer for demokratiseringen eller manglen p demokratisering i Rusland , men han har under sit fire minutter lange indlg ikke sagt et ord om Tjetjenien . Hr .
Paasilinna , som sammen med hr . Oostlander er en af hovedinitiativtagerne til beslutningsforslaget , nvner det heller ikke .
Beslutningsforslaget gr endda s langt , at det lovpriser de russiske militrstyrker som fredsbevarende styrke .
De russiske fredsbevarende styrker i Tjetjenien eller andre steder , f.eks. i Afghanistan for nogle r siden , m hver isr selv dmme om !
<P>
For en gangs skyld har Rdet sagt lidt om Tjetjenien , men Rdet bilder sig efter min mening noget ind .
Jeg vil endog sige , at det lyver for sig selv , og samtidig lyver det for os og bilder os noget ind , fordi det ikke drejer sig om det , som rdsformanden har forklaret os .
Den politiske lsning , som Vladimir Putin foreslr , er ikke en politisk lsning , det er en opfordring til to former for terrorisme , nemlig de russiske styrkers daglige terror i Tjetjenien og terrorgruppernes aktioner , som de samme russiske militrstyrker , der stadig har besat hele omrdet , hjlper underhnden , og som ikke lader Rdets politiske lsning f en chance .
<P>
Europa har gjort alt for at isolere prsident Maskhadov , der trods alt er valgt af det tjetjenske folk under valg , som OSCE har erklret for lovlige .
EU har gjort alt for , at ministrene i Maskhadovs regering ikke lngere kan rejse rundt i Europa og mde de politiske autoriteter i de forskellige EU-medlemsstater .
EU har gjort alt for at delgge enhver mulighed for reelle forhandlinger mellem Tjetjenien og de russiske myndigheder .
<P>
I dag har vi en Quisling-type , som hersker i Groznyj og omegn , og som adlyder Moskva .
Fra tid til anden gr han oprr og udarbejder en rapport , som de ikke har omtalt , hr. rdsformand , og hvori han omtaler de russiske myndigheders daglige politiske terror i Tjetjenien .
<P>
Sdan er virkeligheden i dag .
Uden prsident Maskhadov bliver en fred og en politisk lsning ikke mulig i Tjetjenien .
Uden en klar besked til prsident Putin om , at han skal indlede forhandlinger , bliver der ingen lsning p situationen i Tjetjenien .
Putin har for vrigt for en halv snes mneder siden i Financial Times erklret , at Ruslands problem i Tjetjenien ikke er Tjetjeniens endelige status , men et sikkerhedsproblem .
Udenrigsministeren i prsident Maskhadovs regering har foreslet , at FN midlertidigt skal administrere Tjetjenien for at berolige de russiske myndigheder og i lbet af 5-10 r etablere en administration af den tjetjenske stat , som skulle vre en beskyttelse mod truslerne mod Ruslands sikkerhed .
<P>
De taler ikke om det .
De vil ikke se den tjetjenske udenrigsminister , som ikke lngere kan rejse rundt i Europa , og som De ngter visum , ligesom De ngter andre medlemmer af Maskhadovs regering visum . Det er det modsatte af det , som De br gre , og alligevel fortstter De med at gre det .
Det er det , der er til hinder for , at terrorens onde cirkel kan brydes , og hver dag , som hr .
Belder og fru Schroedter har sagt , tvinger unge tjetjenere ud i hblshed . Disse unge har set deres forldre , brdre og ftre blive drbt i Groznyj eller i andre byer i Tjetjenien og blive kidnappet og voldtaget af de russiske styrker .
Ved at handle , som De gr , skubber De dem i armene p ekstremister , som galninge over hele verden finansierer .
<P>
Det haster med at ndre holdning , ellers accepterer De at drikke blod ved nste topmde i Skt .
Petersborg og ikke champagne .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , vi kommer ikke uden om Rusland , hverken p internationalt niveau , globalt niveau , som Irak-krisen har vist , eller p europisk niveau , og det er rigtigt p denne mde .
Vi har brug for Rusland som partner , og jeg synes ogs , at det er meget nskeligt og attrvrdigt , at vi uddyber samarbejdet med Rusland . For udvidelsen af EU skal af Rusland ikke opfattes som en fjendtlig akt , men som en chance .
Grnserne - det er allerede blevet understreget ofte - forskydes , og gennem udvidelsen har vi flles grnser med Rusland .
<P>
Det er meget gldeligt , at problemet med den russiske enklave Kaliningrad , det tidligere Knigsberg , kunne lses under det danske formandskab .
Nu skal der alts vre et nyt topmde den 31. maj , et topmde EU / Rusland i anledning af Skt . Petersborgs 300-rs fdselsdag .
Der har jo vret en flles strategi siden 1999 , hvis hjrnestene skal vre demokrati , retsstatslighed , yderligere integration i et europisk konomisk og socialt omrde og en generel forbedring af sikkerheden og stabiliteten i Europa samt reformer i energisektoren og den flles kamp mod organiseret kriminalitet .
Rusland strber ikke efter medlemskab af EU . Det ville ogs vre i modstrid med landets selvforstelse som stormagt .
EU br strbe efter et gte samarbejde med Rusland , ikke mindst idet Den Europiske Investeringsbank indrmmes strre handlemuligheder i Rusland , en tanke , som strigs forbundskansler hr . Schssel udtrykkeligt ogs har udtrykt i et brev til kommissionsformand Prodi .
<P>
Hvis Rusland ratificerede aftalen med Den Europiske Investeringsbank , som er udformet efter den nordlige dimension , s ville russerne straks have 100 millioner euro til rdighed , og noget af det atomare ubdsaffald ville dermed kunne fjernes .
Hvad Tjetjenien angr , er det klart , at vi skal krve , at menneskerettighederne overholdes , og at terrorismen fordmmes , som igen krvede civile ofre for f dage siden .
Men der er helt sikkert brug for diplomati her for at bryde spiralen af vold og modvold .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. reprsentant for Rdet og hr. kommissr , jeg synes , at man i denne forhandling er mere oprigtig , nr det handler om forholdet til Rusland , end man har vret lnge .
Vi har mange gange tidligere hyklet om , at vi har net et resultat .
I dag siger vi imidlertid helt tydeligt , at vi holder mder , men at resultaterne er lidt langt borte .
Denne oprigtighed glder mig , og jeg hber derfor , at Kommissionens indstilling virkelig vil vare ved .
Vi har ikke brug for noget nyt organ .
Det rd , som er blevet foreslet - 15 + 1 - hber jeg , at EU stiller sig afvisende over for .
<P>
Jeg tror faktisk ogs , at det er lidt for optimistisk at tale om , som nogle af os gr her , at vi har samme vrdigrundlag .
Der er fare for , at EU ikke er s enigt i sit ruslandsforhold , som denne forhandling viser .
Der findes krfter , som kan spille p og splitte EU ' s opfattelse .
Desuden tier vi i sprgsml om Tjetjenien .
Tnk p sprgsml om nye organer og om visumfrihed .
Jeg hber virkelig , at den linje , som Kommissionen reprsenterer , kommer til at glde .
Hvis der opstr uenighed i denne type af sprgsml , og hvis Kommissionens og Rdets holdning ikke holder , vil vi f et lignende forhold mellem EU og Rusland , som vi har mellem EU og USA i dag , det vil sige , at vi er splittede .
<P>
Jeg er glad for de miljsprgsml , som bde Kommissionen og Rdet har taget op .
Vi har haft fremgang med MNEPR .
Det var dog egentlig ikke PCA-aftalen , som frte an , men det var penge .
Der findes , foruden de ni nvnte , mange andre ulste miljsprgsml .
Det glder sprgsml i tilknytning til Stockholm-konventionerne , Esbo-konventionerne , sikkerheden til ss .
Jeg anmoder Dem om at presse p , hvad angr de sprgsml , som er vigtige for os , f.eks. sikkerheden til ss .
Sprgsml om sikkerhed til ss , miljet og menneskerettighederne skal st p dagsordenen .
<SPEAKER ID=161 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , tillad mig at fremstte nogle f supplerende betragtninger om nogle emner , der er blevet berrt under forhandlingen . I vrigt indeholdt mit frst indlg og Kommissionens indlg svar p en lang rkke omrder .
<P>
Vi er selvflgelig , som med ethvert andet land , interesserede i at f et vellykket topmde .
Det nrmere forml med de mder , der holdes , er at n vores vrige mlstninger i overensstemmelse med de ambitioner , vrdier og principper , vi nsker at fremme .
Vi ved , at disse procedurer ofte er tids- og arbejdskrvende .
Jeg kender ingen procedure , der resulterer i hurtige ndringer og lsning af lngerevarende problemer .
<P>
Jeg kan nvne Kaliningrad .
Lsningen af Kaliningrad-sprgsmlet skrider frem i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan , og jeg finder det tilfredsstillende .
Dumaens ratificering af grnseaftalen med Litauen vil finde sted den 30. juni iflge de tilsagn , vi har modtaget .
Og vi forventer det samme for tilbagetagelsesaftalen mellem Rusland og Litauen .
<P>
Jeg skal desuden gre opmrksom p , at der samtidig er truffet foranstaltninger med henblik p et srligt Tacis-program for Kaliningrad , og at vores prcise mlstning er , at det p topmdet besluttes , at der skal udarbejdes en flles strategi med Rusland for en integreret udvikling af dette russiske omrde .
<P>
Hvad angr den nordlige dimension , er vi frd med at forberede en ny handleplan , og Kommissionen udarbejder et frste udkast , som derefter skal bearbejdes i Rdet .
Vi mener , at den nordlige dimension fortsat br udgre et vigtigt udviklingsredskab i vores forbindelser med Rusland .
MNEPR-aftalens undertegnelse vil frigive midler til beskyttelse mod nukleare risici i det nordvestlige Rusland , idet der er tale om midler , der netop er bevilget inden for rammerne af den nordlige dimension .
<P>
Jeg skal ppege , at der er sket kolossale ndringer , hvad angr Rusland , i de sidste 13 r .
Traditionelle fordomme er blevet tilbagevist , der er skabt nye forudstninger , Ruslands forbindelser med EU , NATO og USA har ndret sig radikalt , og det afstedkommer nye situationer , som hver enkelt medlemsstat og EU som helhed skal vurdere betydningen af og beslutte , hvordan og i hvilket omfang de vil reagere herp .
<P>
Man br i denne forbindelse tage hensyn til underretningerne p det udenrigspolitiske og sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde . Dog nsker jeg at understrege , at man her skal udvise stor forsigtighed .
Der er ikke tale om omrder , hvor man kan g hurtigt frem .
De krver et langt perspektiv og en langsigtet strategi og en metode , der ikke skaber uoverensstemmelser og modstridende holdninger angende EU og hele Europas grundlggende strategiske valg .
Vi glder os derfor over muligheden for at bne op og gr frem i henhold til de metoder og med den grad af frihed , som vi anser , der bnes op for ved hver enkelt anledning , og som giver os mulighed for et tttere samarbejde .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Vil rdsformanden sige noget om ratifikationen af grnseaftalerne mellem Letland , Estland og Rusland ?
Det har jeg anmodet specifikt om .
<SPEAKER ID=163 NAME="Verheugen">
Kre parlamentsmedlem , jeg kan informere Dem om , at der som led i indgelsen af aftalen mellem Rusland og Litauen foreligger et fast tilsagn fra Dumaen om at ratificere grnseaftalen med Litauen inden slutningen af denne mned .
Ved de andre er jeg desvrre ikke i stand til at give Dem sdan en positiv oplysning , vi arbejder p det .
Det er dog ikke det mindste problem i praksis , fordi grnseforlbene er fuldstndig ubestridelige .
Det eneste virkelige problem var i forbindelse med Kaliningrad , og det er lst .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , som afslutning p forhandlingen
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0089 / 2003 ) . Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Alexandros Alavanos ( H-0215 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Grkenlands gennemfrelse af Rdets direktiv 1999 / 70 / EF
<P>
Rdets direktiv 1999 / 70 / EF
<SPEAKER ID=169 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) I henhold til artikel 2 , stk .
1 , i Rdets direktiv 1999 / 70 / EF om rammeaftalen om tidsbegrnset ansttelse , der er indget af EFS , UNICE og CEEP , er medlemsstaterne forpligtet til at overholde det pgldende direktiv fra den 10. juli 2001 .
<P>
I henhold til artikel 2 , stk . 2 , kan medlemsstaterne om ndvendigt f et r mere ud over fristen for gennemfrelse af det pgldende direktiv for at tage hensyn til srlige vanskeligheder , eller hvis gennemfrelsen sker ved kollektiv overenskomst .
<P>
P denne baggrund vil Rdet bede det rede medlem stille sit sprgsml til Kommissionen , idet Kommissionen har kompetence til at vurdere fremskridtene med hensyn til medlemsstaternes anvendelse af fllesskabslovgivningen .
<P>
Jeg beklager , men som Rdets reprsentant kan jeg ikke komme ind p flere detaljer , som der findes mange af , og som kunne have oplyst det rede medlem .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har lyttet nje til rdsformandens svar .
Kommissionen har helt sikkert ansvaret for anvendelsen af fllesskabslovgivningen , men Rdet kan ikke vre uden ansvar for , at en medlemsstat ikke anvender et vigtigt direktiv .
Og med hensyn til det oprindelige sprgsml findes der naturligvis i dag et prsidentdekret - en mned gammelt - det har naturligvis ndret sig - men prsidentdekretet dde som spd , fordi den civile appeldomstol p Kreta i sin dom 466 i 2002 afgjorde , at det stred mod de grundlggende bestemmelser i Fllesskabets direktiv .
Jeg kan ikke gre andet end at gentage mit sprgsml til rdsformanden med disse nye oplysninger .
<SPEAKER ID=171 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg kan ikke gre andet end at bede det rede medlem rette sit sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0217 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Krigen mod Irak - optankning af B-52 bombefly , der overflyver europiske byer
<P>
Befolkningen i Baskerlandet og hele den nordstlige del af Den Iberiske Halv er blevet overrumplet over oplysningerne i dagspressen om den rute , B-52 bombeflyene flger fra deres base i Fairford ( England ) mod Irak .
Tilsyneladende optankes bombeflyene af lufttankningsfly af typen KC-135 Stratotanker under overflyvningen af Bilbao , Pamplona , Zaragoza og Barcelona , inden de kommer ud i luftrummet over Middelhavet .
I stedet for at lade optankningen foreg over Atlanterhavet , skrer de afstanden ned og overflyver omrder med hundredtusindvis af indbyggere , hvorved de udstter disse for en sikkerhedsrisiko .
Det spanske luftvbens fly har forbud mod disse manvrer over befolkede omrder .
<P>
Mener Rdet ikke , at disse overflyvninger over ttbefolkede byer udgr et overgreb mod borgernes sikkerhed ?
Hvis man dertil lgger optankningsoperationerne i luften , er der s ikke tale om en krnkelse af befolkningens rettigheder , hvor interesserne i forbindelse med en grusom krig prioriteres hjere end den offentlige opinion i Europa og resten af verden og uden tilladelse fra FN ' s Sikkerhedsrd ?
Mener Rdet ikke , at EU over for Aznar-regeringen br udtrykke sin misbilligelse over , at den tillader disse farlige luftoperationer samt sttter og deltager i den ulovlige krig mod Irak ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Rdet er ikke blevet underrettet om pstandene i de avisberetninger , som det rede medlem henviser til , og de er ikke blevet diskuteret i Rdet .
Sprgsmlet hrer under den spanske stats jurisdiktion .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , de spanske borgere har ikke glemt , hvordan hr .
Fraga Iribarne , grundlgger og resmedlem af Folkepartiet og mentor for den nuvrende ministerprsident , hr . Aznar , som minister under diktatoren Franco , bedrog dem ved at bade i havet ved Mojcar og pst , at han havde gjort det samme ved Palomares , hvor fire atombomber var faldet i havet efter en kollision mellem et B-52-bombefly og et tankfly under en tankning i luften .
I mellemtiden evakuerede og afsprrede USA 105 ha radioaktivt forurenet jord i et stort omrde , der var lukket for det spanske folk , og som betegnes Camp Wilson .
I dag er den spanske regering under Folkepartiet ogs begyndt at bengte , at adskillige B-52-bombefly blev tanket i luften over Bilbao , Irua / Pamplona og Barcelona den 21. marts p vej mod Irak .
<P>
Da den spanske regering i gr blev konfronteret med beviser , som stammede fra flyveledere , havde den ikke andre muligheder end at indrmme i Parlamentet , at den p den selvsamme dag mindst gav tilladelse til overflyvning med og tankning af otte bombefly med 240 t bomber , og den retfrdiggjorde det ved at sige , at dette omfattede lavrisikomanvrer .
Mener Rdet , at det er acceptabelt , at disse operationer udfres under overflyvning af ttbefolkede byer , og at regeringen hvder , at der ikke er nogen risiko ?
Mener Rdet , at det er demokratisk , at en regering kynisk har bengtet disse begivenheder og frt sine borgere s eftertrykkeligt bag lyset ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg mener , at det rede medlem blot oplyste flere detaljer om en rkke hndelser , som Rdet ikke har kendskab til , og som sagt hrer sagen udelukkende under den spanske stats jurisdiktion .
Det er ikke et sprgsml , som Rdet for Den Europiske Union er ansvarligt for .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
De hrte Rdets klare svar .
I teorien giver svaret ikke anledning til yderligere tillgssprgsml , men jeg vil alligevel tillade dem .
<P>
Hr . Nogueira har ordet for et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , den spanske stat har i srlig grad stttet USA ' s og Det Forenede Kongeriges ensidige angreb p Irak .
Nu skal den sammen med Italien og Polen virke som besttelsesmagt over den irakiske stat .
Mener Rdet , at den spanske stat derfor er internationalt medansvarlig for en ulovlig og uretfrdig krigsmssig aggression ?
Hvilket forhold skal EU i sin indsats i Irak indtage til de medlemsstater , der bestter denne stat ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden.">
Jeg m erindre hr .
Nogueira om , at hans sprgsml - sprgsml nr . 3 - som skulle have vret det nste , er bortfaldet , og at det er meget lig hans tillgssprgsml , fordi der s sent som i formiddags fandt en forhandling sted p grundlag af en erklring fra Kommissionen og Rdet .
Jeg er ndt til at erindre Dem om dette .
Under alle omstndigheder fr hr . Yiannitsis ordet , hvis han mener , at han br svare .
<SPEAKER ID=179 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Hvad den spanske regering gjorde i forbindelse med Irak-sprgsmlet eller andre dermed forbundne sprgsml , er ikke en sag , som jeg i min egenskab af rdsformand kan kommentere eller omtale p den mde , som det rede medlem nsker .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Sandt at sige ville jeg stte pris p , om hr . Ortuondo Larrea ikke altid tog nationale anliggender op her i Parlamentet , men i stedet bidrog til den europiske integration , hvilket vist er grunden til , at vi alle sidder her .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Mine herrer , selv om jeg giver Dem ordet , vil jeg anmode om , at dette bliver det sidste ord i denne sag .
Rdsformanden har givet et fyldestgrende og tydeligt svar p det pgldende sprgsml . Under alle omstndigheder fr hr .
Ortuondo ordet , hvis han mener , at dette vedrrer ham .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Med al respekt for hr . Oreja Arburas synspunkt tager jeg alle sprgsml op i dette forum , som vedrrer europiske borgere .
De baskiske og catalanske borgere , der blev udsat for risiko p grund af de overflyvende B-52-bombefly , og ligeledes de andalusiske borgere , der blev udsat for risiko , da fire bomber faldt over dem , er europiske borgere , og nr man svarer , at dette er et internt anliggende , forsger man blot at undg at tage tyren ved hornene , nr der nu er tale om en sag , der berrer europiske borgere .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden.">
Deres metaforer stammer tydeligvis ogs fra Spanien : tyren og hornene .
Der er ingen bemrkninger til forretningsordenen .
Jeg mener , at vi har udtmt emnet under de punkter , hr . Ortuondo tog op .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 udgr .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Bernd Posselt ( H-0223 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Reform af Dayton-aftalen
<P>
Hvorledes stiller formandskabet for Rdet sig til en eventuel reform af Dayton-aftalen , hvorved Bosnien-Hercegovina ville blive ndret fra at vre et fllesskab af tre folk og to enheder til at vre en fderation af tre ligeberettigede folk ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Lige rettigheder for de befolkninger , der udgr Bosnien-Hercegovina , knsttes i forfatningen i henhold til bilag 4 i fredsaftalen og er blevet stadfstet af forfatningsdomstolen i Bosnien-Hercegovina .
I en vigtig beslutning fra september 2000 fastslog domstolen , at den udtrykkelige anerkendelse af bosniere , kroater og serbere i Bosnien-Hercegovinas forfatning som de befolkningsgrupper , landet bestr af , kun giver mulighed for n tolkning : at de nyder lighed som grupper .
Domstolen fastslr endvidere , at det forfatningsmssige princip om kollektiv lighed mellem de befolkninger , som landet bestr af , som udledes af definitionen af bosniere , kroater og serbere som de befolkninger , landet bestr af , hindrer , at en af disse befolkninger tildeles srlige privilegier , at den ene af siderne tildeles en fortrinsstilling inden for regeringsstrukturerne eller nogen form for etnisk ensretning som et resultat af territoriale opdelinger .
Forfatningen for den serbiske republik og fderationen blev ndret som flge af denne dom , s de omstridte bestemmelser blev fjernet .
Der blev ogs vedtaget en ny lov for at sikre , at de tre befolkninger , som landet bestr af , er reprsenteret p alle administrationsniveauer og overalt i den offentlige sektor .
<P>
EU fortstter gennem stabilitets- og associeringsprocessen med at fremme demokratisering , retsstatsprincipperne og konomiske reformer som et middel til at styrke mindretallenes rettigheder og som middel til at fremme lige muligheder for alle borgere .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gre opmrksom p , at man ogs p tysk siger , at man tager tyren ved hornene , selv om der desvrre ikke er nogen tyrekamp hos os , men denne metafor findes ogs .
<P>
Jeg takker rdsformanden for hans meget prcise og meget gode svar og vil gerne stille ham et tillgssprgsml : Kunne man ikke ogs - hvis denne udvikling rent faktisk indtrder , som jeg hilser meget velkommen , nemlig at ligeberettigelsen mellem de tre folk forankres strkere - begynde at foretage en vis afbureaukratisering af strukturerne ?
Mange bosniere har sagt til mig , at der er for mange enheder , for sm enheder , hvilket netop er betinget af uligevgten , og hvilket frer til , at en stor del af bruttonationalproduktet og den internationale bistand igen opbruges p grund af et overflod af bureaukrati .
<SPEAKER ID=188 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Frst vil jeg gerne sige , at den omtalte talemde ogs findes p grsk .
Det lader rent faktisk til , at den findes i alle EU ' s lande , uanset om der er tyre eller ej , og jeg skal under alle omstndigheder minde Dem om , at tyrekampe findes afbildet p kalkmalerierne i de gamle minoiske paladser , der har eksisteret i tusinder af r fr det moderne Spanien .
Hvad resten angr , vil jeg blot tage Deres bemrkning til efterretning .
Jeg har intet at sige .
Begrnsning af bureaukratiet kan vre et problem .
Det vil ske , s vidt det er muligt , men som De kan forst , kan man heller ikke gribe ind i en rkke srdeles interne anliggender i disse lande , uden at det opfattes som en ny form for intervention .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Othmar Karas ( H-0229 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Europisk skattereformpolitik for virksomheder
<P>
Isr sm virksomheder lider under 15 ( snart 25 ) forskellige skattesystemer , den administrative byrde som flge af de forskellige momsregler og de enorme forvaltningsmssige krav , som de forskellige virksomhedsbeskatningssystemer og de talrige dobbeltbeskatningsaftaler skaber .
<P>
Hvordan kan det forsvares , at store virksomheder har en mindre faktisk skattebyrde end sm og mellemstore virksomheder , som ikke kan praktisere " skattetnkning " ?
Hvorledes stiller Rdet sig til , at der - som Parlamentet har krvet det - sker en fortsttelse af det vellykkede projekt med en nedsttelse af momsen p arbejdsintensive tjensteydelser for at undg " sort " arbejde og skabe gunstigere rammebetingelser for beskftigelsen ?
Hvad er Rdets holdning til kravet om , at omstningen inden for EU kun skal angives i en afgiftserklring i den pgldende virksomheds hjemland , samt til pilotprojektet om beskatning i hjemlandet for at reducere de administrative byrder for sm og mellemstore virksomheder ?
Hvorledes stiller Rdet sig til en udvidelse af princippet om kvalificeret flertal p de omrder af skattepolitikken , som har direkte indflydelse p det europiske indre markeds funktionsdygtighed ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) De administrative omkostninger og omkostningerne til overholdelse af bestemmelserne , som sm og mellemstore virksomheder str over for , har fet srlig opmrksomhed under Rdets arbejde med at koordinere de forskellige skattesystemer .
Generelt vil jeg sige , at Rdet ved adskillige lejligheder har rettet sin opmrksomhed mod initiativer og forslag til , hvordan man kan begrnse de problemer og vanskeligheder , som sm og mellemstore virksomheder har med at f adgang til markedet .
Hvad angr resultaterne af de enkelte initiativer , m det rede medlem rette sit sprgsml til Kommissionen for De Europiske Fllesskaber , som har til opgave at overvge de pgldende foranstaltninger .
<P>
Hvad angr proceduren for Rdets beslutninger p skatteomrdet , skal det bemrkes , at de relevante bestemmelser har hjemmel i traktaten , og ingen kan bede Rdet ndre de regler .
Under alle omstndigheder vil det rede medlem have bemrket diskussionerne p det seneste , som ogs foregr inden for konventets rammer , om en mulig udvidelse af afstemninger med kvalificeret flertal , hvilket betyder , at der ogs her kan komme en anden ordning , der vil give mere nskvrdige og positive resultater .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , selv om De siger , at man ikke kan forlange af Rdet , at det pludselig ndrer holdning , mener jeg dog godt , at man kan forvente af Rdet , at det er parat til at ndre holdning , hvis det skaber problemer .
Vi har konkurrenceforvridninger i det indre marked p grund af 25 forskellige skattesystemer , vi har en diskrimination af de sm og mellemstore virksomheder , isr i deres grnseoverskridende virksomhed , og vi har naturligvis problemer ved styrkelsen af det indre marked og ved styrkelsen af den europiske konomi p grund af enstemmighedsprincippet i Rdet i skattesprgsml .
Jeg sprger Dem derfor endnu en gang : Hvilke initiativer vil De tage i Rdet til at fjerne ulemperne for sm og mellemstore virksomheder som flge af de forskellige skattesystemer og bringe det indre marked generelt i anvendelse ?
Hvilke initiativer har medlemsstaterne taget i konventet til at fjerne enstemmigheden i forbindelse med det indre marked ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Det rede medlem taler om strukturproblemer p det indre marked osv .
Jeg vil gerne ppege , at alle virksomheder i EU uanset hjemland som oftest str over for et enkelt skattesystem , ikke 25 , nemlig skattesystemet i det land , hvor de opererer .
Derfor er der ingen problemer med , at en lille virksomhed str over for 25 eller 15 forskellige skattesystemer og dermed undertrykkes eller plgges uforholdsmssige byrder i modstning til potentialet for en stor virksomhed .
<P>
Dernst m man se p de sm virksomheders muligheder for at udvide til andre markeder og i endnu hjere grad til det indre marked i Europa .
Jeg skal minde Dem om de problemer , som en lille virksomhed i det sydlige Tyskland har med at komme ind p markederne i det nordlige Tyskland , eller som en lille virksomhed i Athen har med at udvide og dkke store dele af markedet i sit eget land .
Her er der tale om strukturelle problemer , som skattesystemerne kun har ringe indvirkning p .
Under alle omstndigheder tror jeg , at de findes i alle lande .
De findes f.eks. i mit land , og jeg ved , at de findes i mange lande , hvor beskatningen af sm og mellemstore virksomheder og en rkke sttteordninger , som er tilladt inden for konkurrencebestemmelserne , netop sigter mod at styrke disse virksomheder .
Nr det er sagt , er de nuvrende institutionelle rammer med krav om enstemmighed mellem medlemsstaterne bindende , og intet formandskab kan tvinge initiativer eller lovgivning igennem , hvis de pgldende bestemmelser ikke er aftalt mellem De 15 .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdet har bedt Kommissionen om at udarbejde en undersgelse af virkningerne af Basel II .
Vi ved , at denne undersgelse ikke foreligger endnu , men at Europa er berrt af virkningerne af Basel II - isr skal nvnes de sm og mellemstore virksomheders kreditvrdighed og den sikkerhed , som de skal stille .
<P>
Mit sprgsml lyder : Hvad vil Rdet gre for at f denne undersgelse , og hvordan vil Rdet behandle skattereformproblematikken , sledes at sm og mellemstore virksomheder kan opfylde kravene i forbindelse med Basel II ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Vi vil kigge p det og se , hvorfor Kommissionen er forsinket .
Der er adskillige tilflde , hvor Kommissionen af objektive grunde er forsinket med afleveringen af en undersgelse .
Det er ogs sket for os i andre tilflde i lbet af det grske formandskab .
P grundlag af undersgelsen - og jeg tror ikke , at en enkelt undersgelse vil lse alle problemerne - og eventuelle forslag , som fremsttes , vil vi naturligvis se p , hvordan vi skal reagere .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 6 af Sen  Neachtain ( H-0230 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : EU-initiativer med henblik p at redde Amina Lawal fra dden ved stening
<P>
Vil Rdet oplyse , hvilke initiativer det har til hensigt at tage med henblik p at redde den nigerianske kvinde Amina Lawal , som har anket sin dom til dden ved stening , og hvis ankesag er udskudt til efter valget i april 2003 ? Har Rdet kendskab til andre lignende domme i Nigeria , og hvad foretager Rdet sig i disse sager ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) EU overvgede sagen mod Amina Lawal nje .
Hun blev dmt til dden ved stening sidste r , og i en erklring den 21. august 2002 udtrykte vi vores dybeste bekymring over appeldomstolens beslutning om at afvise Amina Lawals appel .
Siden denne omtale af sagen har Rdet ikke bemrket tilsvarende domme .
<P>
EU vil fortsat udve pres inden for rammerne af den politiske dialog og p forskellige niveauer , navnlig gennem missionschefen i Abuja , idet vi understreger , at Nigeria skal sikre , at forfatningen forbliver landets verste lov .
<P>
Amina Lawals forsvarer fremfrte det synspunkt , at der kan ydes sttte p en diskret og fortrolig mde p grund af de forfatningsmssige problemer , der opstr som flge af anvendelsen af sharia-lovgivningen i visse delstater .
EU har taget dette rd til sig og har den holdning , at s lnge sagen ikke kan betragtes som verserende , er det bedre at flge en generel fremgangsmde som den , jeg henviste til tidligere , og ikke behandle sagen som en enkeltsag .
Inden for disse rammer har EU gentaget sin holdning til ddsstraf og opfordret den nigerianske regering til at arbejde videre for at f ddsstraffen afskaffet og for at forhindre enhver form for brutal , umenneskelig eller ydmygende behandling eller straf .
Vi opfordrer navnlig de nigerianske myndigheder til fuldt ud at respektere menneskerettigheder og menneskelig vrdighed , navnlig over for kvinder .
<P>
I den forbindelse lgger EU generelt stor vgt p det civile samfunds rolle , og vi sttter de menneskerettighedsorganisationer og andre ikke-statslige organisationer , der er aktive inden for denne sektor .
<P>
Eftersom valgprocessen nu er afsluttet , vil EU fortsat fokusere p dette sprgsml - det er et vigtigt sprgsml - og vi vil trffe relevante foranstaltninger afhngigt af , hvilke beslutninger domstolene trffer efterflgende .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Jeg nsker at takke for svaret fra rdsformanden .
Jeg finder , at hans svar er tilfredsstillende til en vis grad .
Der er dog tale om en yderst kritisk sag , som br flges mere indgende , end tilfldet er , hvis man skal dmme efter hans svar , fordi der er tilsvarende sager og tilsvarende domme i Nigeria og andre lande .
Vi br vise , at vi mener det alvorligt , nr vi krver , at disse forfrdelige domme annulleres , og at vi er imod krnkelsen af den mest grundlggende af alle menneskerettigheder , nemlig retten til livet .
Jeg hber derfor , at Rdet vil tage yderligere skridt til at sikre , at dette ikke fortstter , og desuden finde frem til andre tilsvarende domsafsigelser .
<P>
Jeg takker endnu en gang rdsformanden for svaret , idet jeg dog indtrngende henstiller , at dette flges mere indgende , i srdeleshed som nvnt hvad angr den mest grundlggende af alle menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=198 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg vil gerne ppege , at Rdet er srligt lydhrt over for mere generelle sprgsml , som bde vedrrer menneskerettigheder og under alle omstndigheder praksis af denne art i visse lande inden for det globale system , hvad angr den generelle del .
Hvad angr den specifikke sag , flger Rdet blot den anbefaling , det har fet : ikke at gre skade , men tvrtimod at gre alt , hvad der kan vre nyttigt og effektivt i netop denne sag .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , det skulle undre mig , om der findes et EU-land , der har erklret sig parat til at give Amina Lawal beskyttelse mod den hndelse , at domstolsprocessen ikke skulle foreg p den mde , som vi nsker .
Har noget land vist vilje i Rdet til at komme med sdan en sttte ?
Hvis vi for alvor vil beskytte hende , skal vi presse vores lande til at give hende beskyttelse mod denne type af strafforflgelse , som de facto sker mod mange kvinder .
<SPEAKER ID=200 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg kan ikke besvare Deres sprgsml p stende fod .
Vi vil undersge det og komme med et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Niall Andrews ( H-0232 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Cotonou-aftalen og Rdets prioriteter
<P>
Vil Rdet , i lyset af Cotonou-aftalens ikrafttrden 1. april 2003 , skitsere , hvad dets prioriteter er med henblik p at forbedre den politiske situation , hndtere gldssprgsmlet , nedbringe fattigdommen og lse de alvorlige sundhedsmssige problemer i en tid med stigende global konomisk usikkerhed ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Cotonou-aftalen er baseret p tre hovedprincipper : politisk dialog , konomisk og handelsmssigt samarbejde samt udviklingsbistand .
Dette partnerskab er fokuseret p at reducere og om muligt afskaffe fattigdom , og dette hnger sammen med mlstningerne om bredygtig udvikling og den gradvise integration af AVS-landene i den globale konomi .
<P>
AVS-EU-samarbejdet er baseret p en rkke grundprincipper , som omfatter lighed mellem parterne og vedtagelse af udviklingsstrategier .
Med henblik p at gennemfre mlstningerne for partnerskabet hedder det klart i Cotonou-aftalen , at AVS-landene suvernt skal fastlgge udviklingsstrategier for deres egne konomier og samfund .
<P>
De fleste af aftalens bestemmelser blev indfrt i form af overgangsordninger , lnge fr selve aftalen trdte i kraft i april 2003 .
Nu hvor Cotonou-aftalen er trdt i kraft , er alle midlerne under den niende EUF til rdighed .
Programmeringen af disse ressourcer , med andre ord forberedelsen af den strategiske sttte til de enkelte lande , som er baseret p de srlige mellemsigtede ml og udviklingsstrategierne for landet , samt udarbejdelse af en vejledende tidsplan for gennemfrelsen af stttestrategien for de enkelte lande er nsten afsluttet .
<P>
Kommissionen har meddelt , at den har til hensigt at bruge reserverne i den niende EUF til isr at finansiere Fllesskabets bidrag til internationale aktiviteter til gavn for udviklingslandene ssom nedbringelse af gld og sundhed .
Disse forslag , som i jeblikket er til behandling i Rdet , vil ogs gre det muligt at udbetale EUF-midlerne hurtigere .
Gennemfrelsen af disse forslag vil krve , at der trffes beslutninger i samarbejde med AVS-landene .
<P>
Rdets prioriteringer for EF ' s udviklingspolitik findes klart beskrevet i Rdets og Kommissionens erklring , som blev vedtaget i november 2002 , og hvori der defineres seks prioriterede sektorer p grundlag af mervrdien af Fllesskabets indsats og deres bidrag til fattigdomsbekmpelse .
Der er tale om flgende sektorer : sammenhngen mellem handel og udvikling , integration og samarbejde p regionalt plan , sttte til makrokonomiske politikker , fremme af lige adgang til sociale tjenester , transport , fdevaresikkerhed , bredygtig udvikling i landdistrikterne og endelig oprettelse af en institutionel infrastruktur .
<P>
Rdet sttter Kommissionens bestrbelser p at forvalte Fllesskabets eksterne bistand mere effektivt og anvende EUF-midlerne i overensstemmelse med mlstningerne og kriterierne i Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Jeg takker rdsformanden for hans meget omfattende svar .
En af de ting , jeg dog har konstateret i de nsten 30 r , jeg har beskftiget mig med udvikling , er den manglende prioritering af uddannelse .
<P>
Formlet med mit sprgsml til Rdet var at forsge at klarlgge , hvorvidt Rdet og EU kan lgge mere vgt p uddannelse , fordi man i udviklingslandene , hvis man har haft de tre grundlggende fag lsning , skrivning og regning , selv p det mest elementre niveau , kan udfordre de ldre i landsbyen og lederne af de lokale samfund .
Hvis man er analfabet , er det umuligt .
<P>
Formlet med mit sprgsml var at skifte fokus , fordi fattigdom ikke kan bekmpes ved at fortstte med de samme gamle metoder .
Jeg mener , at uddannelse , uddannelse og atter uddannelse er svaret p fattigdom .
Det er det , man skal satse p .
<SPEAKER ID=204 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg har noteret mig medlemmets bemrkning .
Jeg kan ikke vre andet end enig med ham i , at uddannelse er en vsentlig forudstning for succes .
Desuden er den af absolut grundlggende betydning i en tidsalder med fokus p informationsteknologi og viden .
Med hensyn til mulighederne for yderligere intervention i disse landes interne politikker har jeg noteret mig hans bemrkning , som jeg ogs vil videregive til Europa-Kommissionen , og vi skal have den for je inden for rammerne af Rdets arbejde .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 8 af Liam Hyland ( H-0234 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : WTO og landbrugsfrister
<P>
Mener Rdet , i betragtning af at forhandlere ved WTO ikke blev enige om retningslinjer for landbrugsforhandlinger inden fristens udlb den 31. marts 2003 , at tilfredsstillende fremskridt kan gres p andre omrder inden den 5 . WTO ministerkonference i Cancn i Mexico i september , og at mere acceptable forslag p landbrugsomrdet i mellemtiden kan blive overvejet i trd med det forhandlingsmandat , Rdet gav til Kommissionen ?
Hvordan ser Rdet p de holdninger , der blev givet udtryk for i USA af direktren for Instituttet for International konomi , Fred Bergsten , som iflge Reuters sagde , at WTO-forhandlingerne sandsynligvis vil trkke ud indtil midten af 2007 , hvor Det Hvide Hus ' nuvrende forhandlingsmandat udlber ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Rdet erkender , at situationen med hensyn til Doha-forhandlingerne om udviklingssprgsml samlet set er langtfra tilfredsstillende , isr fordi fristerne ikke er blevet overholdt for visse sektorers vedkommende som f.eks. adgang til lgemidler og de nrmere bestemmelser for landbrugssektoren .
Nr vi er havnet i en blindgyde vedrrende lgemidler , skyldes det , at USA afviste at acceptere den lsning , som nsten alle de vrige lande var enedes om .
Med hensyn til landbrug er situationen mere kompliceret , og gentagne bestrbelser fra hr . Harbinson , formanden for WTO ' s landbrugsudvalg , blev afvist af alle sider af modstridende grunde , der gensidigt udelukkede hinanden .
Rdet er naturligvis parat til at undersge enhver ny tekst , som hr . Harbinson eller andre mtte foresl .
<P>
Trods disse vanskeligheder er det imidlertid ved den nuvrende skillevej af grundlggende betydning , at vi fastholder fremdriften i forhandlingerne inden for rammerne af WTO og skaber betydelige fremskridt p vej mod Cancn-konferencen .
I dagens ustabile internationale politiske klima er det for det frste endnu vigtigere at gre betydelige fremskridt med hensyn til handelssprgsml .
De seneste multilaterale mder i Genve viste desuden , at WTO ' s medlemmer i stigende grad er klar over , at proceduren forud for forberedelsesfasen skal gre fremskridt i lbet af de kommende mneder for ikke at overbelaste Cancn-konferencen .
<P>
Endelig deler Rdet ikke de pessimistiske synspunkter , som visse kommentatorer har fremfrt med hensyn til Cancn-konferencen .
Der er mange problemer , der skal lses fr Cancn , men det er ikke frste gang , at vi har opereret med snvre frister i forbindelse med handelsforhandlinger .
Hvis alle de vigtige aktrer leverer en seris indsats og udviser reel politisk vilje , vil det vre muligt at gre fremskridt p alle de resterende punkter i lbet af de kommende mneder .
Derfor er det vigtigt at bevare de positive sammenhnge mellem sprgsmlene for at genskabe fremdriften i proceduren , idet alle parter ved , at der ikke foreligger nogen aftale , fr der foreligger en hel aftale .
<P>
Med hensyn til landbrug bekrftede Rdet p sit mde den 8. april 2003 sin sttte til Fllesskabets forslag til de nrmere bestemmelser p landbrugsomrdet og opfordrede Kommissionen til at fortstte sine bestrbelser , sledes at der kan indgs en aftale p dette grundlag , for Rdet har den holdning , at dette er den mest realistiske mulighed for at n frem til en afslutning p forhandlingerne i henhold til tidsplanen i Doha-ministererklringen .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Jeg takker rdsformanden for det meget grundige svar .
Jeg er sikker p , at han vil vre opmrksom p bestrbelserne p at n frem til en aftale om reformen af den flles landbrugspolitik inden Verdenshandelsaftalen og den frist i juni mned , som udvalget har fastsat .
Jeg kommer netop fra et mde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , hvor jeg ppegede , at vi gr frem med et utilladeligt hastvrk , hvad angr overholdelsen af disse frister .
Jeg er sikker p , at rdsformanden ogs vil vre opmrksom p den potentielle indvirkning af WTO p en enventuel aftale om den flles landbrugspolitik .
<P>
Mit sprgsml er derfor : I hvilket omfang kan en vedtaget reform beskyttes i relation til de kommende WTO-forhandlinger ?
Kan formanden over for Parlamentet garantere , at det , der vedtages i forbindelse med en reform af EU ' s flles landbrugspolitik , vil kunne beskyttes fuldt ud under disse forhandlinger ? I modsat fald vil hele forhandlingsprocessen vre formlsls .
<SPEAKER ID=208 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg vil gerne henvise til begrebet rationelle forventninger og rationel adfrd og sige , at alle konklusioner inden for rammerne af de forhandlinger , der foregr inden for EU , ikke vil blive gennemfrt , hvis der er nogen som helst udsigt til , at de ikke kan sikres eller ikke vil vre forenelige med det , der besluttes p verdensplan .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Brian Crowley ( H-0236 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Lukning af magnoxreaktoren Calder Hall i Sellafield
<P>
Vil Rdet i betragtning af den velkomne lukning af magnoxreaktoren Calder Hall i Sellafield i udgangen af marts 2003 nu aktivt sttte opfordringer til lukning af de fem resterende magnoxanlg i Det Forenede Kongerige , hvis sikkerhedsforhold i stigende grad giver anledning til bekymring ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Sprgsmlet om nuklear sikkerhed er generelt et anliggende for Rdet , som fuldt ud sttter bestrbelserne p at indfre en hj standard for nuklear sikkerhed i hele EU .
Men kompetencen og ansvaret for nuklear sikkerhed ligger hos den pgldende medlemsstat . Derfor er Rdet ikke i stand til at kommentere sikkerheden og andre aspekter vedrrende bestemte reaktorer i bestemte medlemsstater .
<P>
Som det rede medlem vil vide , skal de enkelte reaktorer normalt kun vre i drift , s lnge de overholder kravene i de hje standarder for nuklear sikkerhed .
Den nuvrende fllesskabslovgivning om sikkerheden p nukleare anlg er isr baseret p afsnit II , kapitel 3 , i Euratom-traktaten .
I direktiv 96 / 29 / Euratom om faststtelse af grundlggende sikkerhedsstandarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer , som er forbundet med ioniserende strling , faststtes de grundlggende forpligtelser vedrrende strlingsbeskyttelse , som skal vre opfyldt .
Rdet tager ogs Kommissionens seneste forslag til direktiv om faststtelse af grundlggende forpligtelser og generelle principper vedrrende sikkerheden p nukleare anlg til efterretning , og det vil blive gjort til genstand for en grundig gennemgang .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg takker rdsformanden for hans svar .
Men selv om han teknisk set har ret i , at kernekraftanlg ikke henhrer under Rdets ansvarsomrde eller opgaver , er der et akut behov for politisk lederskab .
Som De selv har nvnt det , er sprgsmlet flere gange blevet drftet i Rdet .
Og hvis man ser p traktaterne , der danner retsgrundlaget og fastlgger befjelserne for de forskellige medlemsstaters og institutioners handlinger , kan Rdet i realiteten gribe ind i medfr af Euratom-traktaten .
<P>
Det , jeg nsker at opn , er et tilsagn fra Dem , hr. formand , som rdsformand , om at forelgge dette sprgsml for Rdet engang i fremtiden .
Vi kunne fylde denne mdesal med rapporter om uheld , udslip , skader p miljet , skader p mennesker og skader p ejendom forrsaget af drlig forvaltning , konstruktionsfejl og fejlagtig udformning af denne form for Magnox-anlg .
Det er vigtigt , at vi fr det tilsagn nu , fordi atomkraftsektoren i jeblikket gr gldende , at den kan gavne Kyoto og miljet .
Vi kunne udarbejde en hel liste over ulykker og lidelser forrsaget af radioaktive udledninger , og der br derfor skrides ind jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=212 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Som nvnt foreligger der et forslag fra Kommissionen , som Rdet behandler i jeblikket , og hvis Rdet beslutter det , kan der vre grundlag for at undersge denne form for anmodning .
Desuden vil jeg gerne ppege , at problemet ikke er af teknisk art .
Ud over de nationale aspekter har problemet ogs institutionelle dimensioner , naturligvis har det ogs politiske dimensioner , men det har ogs institutionelle dimensioner , som man er ndt til at respektere og ikke overtrde , og det skaber begrnsninger bde for dette sprgsml og andre sprgsml , hvor der findes institutionelle bestemmelser om grnserne for Rdets interventionsmuligheder .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 10 af Gerard Collins , overtaget af Niall Andrews ( H-0238 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Den europiske landbrugsmodel
<P>
Det grske formandskab har lagt vgt p betydningen af den europiske landbrugsmodel og det grundlag , den hviler p , det vil sige familiebrug og lokalsamfund samt mindre byer og landsbyer , som er spredt over landdistrikter i hele EU .
Vil Rdet udtale sig om de fremskridt , der er sket under det grske formandskab med henblik p at bevare og fremme denne europiske landbrugsmodel ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Det grske formandskab fortstter det foregende formandskabs bestrbelser og har siden januar forsgt at gre fremskridt med en gennemgang af lovgivningsforslagene om en reform af den flles landbrugspolitik , herunder naturligvis forslaget til en forordning om udvikling af landdistrikter .
I henhold til de seneste oplysninger , som jeg har fet om udviklingen i den relevante rdssammenstning , kan jeg tilfje , at jeg er optimistisk med hensyn til fremskridtene p dette omrde .
Reformdiskussionen i lbet af de frste seks mneder br give Rdet mulighed for , ogs efter udtalelsen fra Europa-Parlamentet , at n en aftale om alle reformforslag i juni .
<P>
Vores formandskab lgger stor vgt p at sikre en europisk model for landdistrikterne med flere funktioner , hvor man i hjere grad fokuserer p udviklingen i landdistrikterne , og det kan ikke vre anderledes , fordi vi ogs har afprvet denne model i vores land .
Under de drftelser , der allerede er afholdt om alle forslagene , fik disse aspekter af forslagene generelt en god modtagelse , og man understregede betydningen af disse sprgsml , navnlig udviklingen i perifere landdistrikter .
<P>
Desuden er Rdet og Kommissionen klar over , at finansieringen under den flles landbrugspolitik skal vre i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Berlin om finansieringslofter og med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Bruxelles i oktober 2002 .
Dermed vil foranstaltningerne til fordel for udviklingen af landdistrikterne afhnge af de midler , der er til rdighed under den anden sjle af den flles landbrugspolitik , og eventuelle midler , som hentes ved at omfordele ressourcer , der kan frigives under den flles landbrugspolitiks frste sjle som et resultat af den reform , der er p vej .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Hvis hr . Andrews nsker at omformulere sit sprgsml , fr han ogs ordet .
Hvis han ikke nsker at omformulere det , fr hr .  Neachtain ordet for at stille sit sprgsml .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Jeg takker rdsformanden for det detaljerede svar .
Jeg skal blot , eftersom jeg kommer fra et randomrde i det vestlige Irland , ppege , at den europiske landbrugsmodel er alvorligt truet som flge af EU ' s forskellige tiltag p diverse omrder , isr i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik .
Jeg tror , at det lille familiebrug f.eks. , som vi kunne anse for grundlaget for udviklingen i landomrderne , er alvorligt truet af de nye tendenser , der viser sig i jeblikket .
<P>
Jeg nsker , at dette bliver taget i betragtning , fordi det har dannet grundlaget for den landbrugsmodel , EU har skabt .
Hvis den p nogen mde lider skade , vil det f alvorlige flger for fremtidens landbrugssamfund i Europa .
<SPEAKER ID=217 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Det fremgik af mit svar , at jeg er enig i , at denne model spiller en stor rolle for , hvordan det europiske landbrug fungerer . Vi er i frd med at undersge , hvordan vi skal g videre .
I lbet af denne proces vil de kompetente ministre naturligvis bidrage med deres erfaringer og synspunkter , og jeg hber , at aftalen i sidste ende netop vil sikre de positive elementer i den model , som er fremherskende i Unionen , og som er vigtig , ikke kun ud fra et landbrugssynspunkt , men ogs set fra et mere overordnet konomisk , socialt og i sidste ende politisk synspunkt .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg vil gerne kommentere nogle bemrkninger fremsat af rdsformanden og hr .  Neachtain .
<P>
Hr. formand for Rdet , De henviste i Deres frste svar til behovet for at holde sig inden for rammerne af Berlin-aftalen fra 1999 .
De er som alle her i Parlamentet givet bekendt med , at kriterierne fra 1999 nu er faldet som flge af forslagene fra kommissr Fischler om en reform af den flles landbrugspolitik .
To r forinden , i 1997 , havde vi Cork-erklringen , hvori man fastslog behovet for en dynamisk og nyskabende politik for udvikling af landomrderne med det forml at bekmpe affolkningen af landomrderne og de deraf flgende sociale problemer i byomrderne .
Som De selv ved fra Deres eget land , er de fjerntliggende omrder og er underlagt en rkke srlige og ufordelagtige betingelser , som vi br forholde os til i fllesskab og p en nuanceret mde .
Jeg vil derfor bede Dem huske - under kommende rdsmder , eller nr reprsentanter for andre lande siger , at vi br skrinlgge hele dette landbrugssprgsml - at der er en direkte og ubrydelig forbindelse mellem landbruget og udviklingen i landomrderne .
<SPEAKER ID=219 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg skal huske p de bemrkninger , der er kommet frem .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Maria Izquierdo Rojo ( H-0240 / 03 ) vil ikke blive besvaret , idet det emne , det vedrrer , er sat p dagsordenen for denne mdeperiode .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Sarah Ludford , overtaget af Astrid Thors ( H-0241 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kvinder i Afghanistan og Irak
<P>
Et r efter Taleban-styrets fald er livet for de fleste kvinder i Afghanistan ikke blevet meget bedre .
Hvilke foranstaltninger agter Rdet sammen med Kommissionen at trffe for at forbedre situationen for kvinder , der i mange tilflde i praksis stadig ikke af deres mnd for lov til at forlade deres hjem som flge af udbredte restriktioner ?
<P>
Hvilket pres lgger EU som stttegiver p den midlertidige afghanske regering med hensyn til at standse chikane og undertrykkelse af kvinder ssom forbud mod at g ud , obligatorisk bring af burka og forbud mod at blive krt i taxi af en mand ?
<P>
Kan Rdet , s vidt det er muligt , sikre , at kvinder i efterkrigstidens Irak fr en rimelig behandling som led i den fysiske og politiske genopbygningsproces ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) EU overvger nje situationen vedrrende respekten for kvinders menneskerettigheder i Afghanistan .
I sine kontakter med overgangsregeringen i Afghanistan understreger EU konstant og uophrligt , at de afghanske kvinders rettigheder og arbejdet for deres fulde og ligelige deltagelse i alle aspekter af det offentlige liv er et vigtigt referencepunkt for evalueringen af den afghanske overgangsregerings indsats og definitionen af EU ' s efterflgende politik over for Afghanistan .
<P>
Den 14. april vedtog Rdet konklusioner , hvor det bl.a. understregede betydningen af at medtage mainstreaming af ligestillingsaspekter i den afghanske overgangsregerings politik , og hvor det opfordrede til etablering af konstitutionelle rammer til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder , navnlig med hensyn til kvinder og piger .
Rdet understregede ligeledes , at bevidsthed om ligestillingsaspektet skal vre et af kendetegnene ved den regering , der skal dannes efter frie og retfrdige valg senest i juni 2004 .
Den afghanske udenrigsminister , som mdtes med EU ' s ministre i april 2003 , tilslutter sig disse konklusioner .
<P>
Efter Taleban-styrets fald er der ikke desto mindre tegn p forbedring .
Flere og flere piger gr i skole , og de studerer ogs ved hjere lreanstalter i de strre byer .
Ministrene anstter kvinder og generelt er en hel del kvinder vendt tilbage til deres arbejde uden for hjemmet .
Et meget positivt tegn var ratificeringen af FN ' s konvention om afskaffelse af alle former for diskriminering imod kvinder den 5. marts .
Men Rdet erkender ogs , at kvinders situation fortsat er uacceptabel med hensyn til mulighederne for uddannelse og arbejde , med hensyn til deres juridiske beskyttelse eller deres fuldstndige og ligelige deltagelse i det offentlige liv , trods de eksempler , jeg netop har nvnt .
Tilsvarende er kvinderne de strste ofre for usikkerhed , som truer deres liv og deres vrdighed .
<P>
EU ' s srlige reprsentant i Afghanistan , hr . Vendrell , og hans kontor har etableret et godt samarbejde med ministeriet for kvinders anliggender og den uafhngige afghanske menneskerettighedskomit og sttter oprettelsen af en infrastruktur af kvindeorganisationer gennem uddannelse og dialog .
EU ' s srlige reprsentant evaluerer sammen med Kommissionens og medlemsstaternes reprsentanter regelmssigt resultaterne med hensyn til EU ' s politiske ml , herunder vedrrende kvinders rettigheder , og skal , hvis de anser det for ndvendigt , fremstte anbefalinger til yderligere foranstaltninger fra EU ' s side .
Endelig vil Rdet ogs vre srligt opmrksom p kvinders rolle ved genopbygningen af Irak .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Thors (ELDR).">
Jeg vil indledningsvis takke for Rdets svar .
Desvrre indeholdt det meget lidt om kvindernes situation i Irak .
I gr havde jeg anledning til at hre en direkte transmission fra Baghdad , hvori en reprsentant for UNICEF oplyste , at shia-muslimerne havde taget magten i Sadr City , og at det medfrte problemer for kvinderne .
<P>
Elisabeth Rehn , min forgnger her i Parlamentet , skrev en meget betydningsfuld betnkning om kvindernes situation bde i krig og i fredstid .
Hun ppegede , at det vil blive vanskeligere for kvinderne i fredstid .
Desvrre har vi isr i Afghanistan en situation , hvor kvinderne ikke kan vre sikre p ikke at blive voldtaget .
Det er et problem i det vestlige Afghanistan .
<P>
Kan Rdet venligst oplyse , hvilke foranstaltninger det har truffet p baggrund af fru Rehns arbejde ?
Hun foreslog flere foranstaltninger , herunder at fredsbevarende styrker skulle informeres grundigt om kvinders rettigheder .
<P>
Er der , hvad angr situationen i Irak , nogen mulighed for , at Rdet kan intervenere ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg har noteret mig disse bemrkninger , og der glder det samme for Irak som for Afghanistan , og nr situationen er vendt tilbage til det normale , vil vi vre i stand til at trffe specifikke foranstaltninger .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Kan rdsformanden medgive , at kvindernes situation i Afghanistan overhovedet ikke har ndret sig uden for Kabul ?
Kvindernes situation i Irak vil sandsynligvis ikke blive bedre i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=226 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg sagde i mit svar , at kvindernes situation i Afghanistan svarer til det problematiske billede , som De ogs henviste til .
Rdet forsger at pvirke denne situation med alle til rdighed stende midler .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 13 .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 14 af Jos Ribeiro e Castro ( H-0243 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : ndring af politikken over for Cuba
<P>
EU har vret ved at formulere en politik for en konstruktiv dialog med Cuba .
En forudstning herfor var en vis fornemmelse af , at der var tale om en liberalisering af det kommunistiske cubanske styres side og hbet om en demokratisk udvikling med fuld respekt for menneskerettighederne .
Europa-Parlamentet beskftigede sig med den meget alvorlige situation den 10. april 2003 og vedtog ved denne lejlighed en beslutning herom .
<P>
Hvilke politiske konklusioner drager Rdet af den dramatiske ndring af situationen i Cuba ?
Vil Rdet opretholde den politik , der var ved at blive formuleret , til trods for at det cubanske styre brutalt har brudt forudstningerne for denne ?
Hvad gr Rdet - og hvad yderligere kan det gre - for at udvirke , at det cubanske styre lslader alle de politiske fanger ?
Deler Rdet den opfattelse , at navnlig efter tildelingen af Sakharov-prisen i 2002 og i 2003 har EU-institutionerne et endnu strre ansvar for at gre en resolut og mlrettet indsats og yde solidarisk til sttte til de personer i Cuba , som blot nsker at udve deres grundlggende politiske friheder , og som tror p demokratiet og menneskerettighederne , ogs for det cubanske folk ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) I sin regelmssige evaluering af EU ' s flles holdning vedrrende Cuba understreger Rdet konstant sin fremgangsmde med en ben og konstruktiv dialog med Cuba om alle sprgsml af flles interesse .
Rdet har gentaget , at mlstningerne for EU ' s politik vedrrende Cuba fortsat er at tilskynde til en overgangsproces i retning af et pluralistisk demokrati med respekt for menneskerettigheder og grundlggende friheder , en bredygtig konomisk genopretning og en bedre levestandard for befolkningen .
EU overvger regelmssigt situationen i Cuba .
<P>
S snart formandskabet blev bekendt med den seneste blge af arrestationer , udsendte det p EU ' s vegne offentlige erklringer og fortsatte med intense demarches over for Havana .
I deres bilaterale kontakter med de cubanske myndigheder protesterede medlemsstaterne kraftigt mod arrestationerne .
Rdet har taget skyldigt hensyn til EU ' s resolution fra den 10. april , hvor man skrper EU ' s holdning over for disse foranstaltninger .
<P>
P sit mde den 14. april godkendte Rdet for Den Europiske Union flgende konklusioner :
<P>
Rdet fordmmer de seneste handlinger fra de cubanske myndigheders side , navnlig henrettelserne , de storstilede arrestationer af systemkritikere , de uretfrdige retssager og de vilkrlige og uforholdsmssige straffe .
Det opfordrer til jeblikkelig lsladelse af alle politiske fanger .
Den seneste udvikling , som markerer en yderligere forvrring af menneskerettighedssituationen i Cuba , vil pvirke EU ' s forhold til Cuba og udsigterne til et styrket samarbejde .
Rdet vil flge situationen meget nje .
<P>

EU stttede ogs en resolution om menneskerettighedssituationen i Cuba , som blev vedtaget inden for rammerne af FN ' s Menneskerettighedskommission .
Generelt bemrket har EU ' s formandskab udsendt en erklring , hvori det hedder , at EU fordmmer de storstilede arrestationer , de uretfrdige og summariske retssager og de vilkrlige og uforholdsmssige straffe , som adskillige systemkritikere er blevet idmt for fredeligt at have udtrykt deres politiske , religise og sociale meninger , og fordi de benyttede deres ret til at deltage ligeligt og fuldt ud i det offentlige liv .
<P>
Derfor krver EU , at disse personer , som man betragter som samvittighedsfanger , lslades straks , og opfordrer ligeledes til lsladelse af alle politiske fanger .
EU er ogs dybt bekymret over den fortsatte undertrykkelse af medlemmer af oppositionen .
<P>
EU fordmmer direkte de seneste henrettelser af cubanske borgere , der blev gennemfrt efter summariske retssager , og udtrykker beklagelser over , at moratoriet for ddsstraf i landet er ophrt .
<P>
Den seneste udvikling , som markerer en yderligere forvrring af menneskerettighedssituationen i landet , vil pvirke EU ' s forhold til Cuba og udsigterne til et forstrket samarbejde .
EU vil overvge overtrdelserne af personlige og politiske rettigheder , som fortsat pvirker Unionens forhold til Cuba , meget nje .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at EU fortsat vil holde skarpt je med situationen , navnlig med hensyn til appelmulighederne for de 78 dmte .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke for Rdets svar , men jeg vover dog at foresl , at der br gres noget mere .
Netop fordi vi sttter en udvikling hen mod en kursndring i Cuba , og fordi vi er vidne til et voldsomt tilbageskridt for de forventninger , der var , tror jeg , at vi alle har et srligt ansvar , s meget mere som Parlamentet i december sidste r tildelte Sakharov-prisen til en stor cubansk personlighed p menneskerettighedsomrdet , Osvaldo Pay , der i jeblikket gennemlever store vanskeligheder .
<P>
Vi m udvise en mere aktiv solidaritet , og jeg vil derfor gerne stille Rdet flgende sprgsml : Er Rdet parat til at invitere Osvaldo Pay til mde med formandskabet , med den hjtstende reprsentant , med Rdet , p et af dets mder , s han med egen stemme kan formidle sin opfattelse af de srdeles alvorlige begivenheder i Cuba ?
Overvejer Rdet muligheden af at foresl alle medlemsstaterne via deres diplomatiske reprsentanter at gre det samme , alts direkte give udtryk for deres solidaritet og invitere Osvaldo Pay , Sakharov-prismodtager i 2002 , til at besge hver eneste europisk hovedstad og dr give et virkelighedstro billede af det cubanske folks lidelser ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg henviste til Rdets erklringer og de talrige , mske alle , medlemsstater , der har fordmt den seneste udvikling i Cuba .
Rdet er yderst opmrksomt p dette sprgsml og drftede det p sit seneste mde , hvor det besluttede at udsende disse erklringer med fordmmelser .
Eventuelle yderligere foranstaltninger vil blive vurderet i lyset af udviklingen .
Det er klart , at det , der er sket i Cuba for nylig , har givet anledning til almindelig fordmmelse , og vi hber , at dette vil pvirke den cubanske regerings efterflgende beslutninger .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr .
15-24 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at byde Republikken Polens prsident , Aleksander Kwasniewski , velkommen .
<P>
Navnlig i forbindelse med denne uge her i Strasbourg , en uge , hvor vi i Europa-Parlamentet indleder en proces med printegration af vores politiske kolleger og venner fra tiltrdelsesstaterne gennem observatrproceduren .
I dag er her observatrer fra tiltrdelsesstaternes parlamenter og naturligvis fra Sejmen og Senatet i Polen .
<P>
Jeg er ogs meget glad for , at vi kan byde Dem velkommen her i dag , hr. prsident , s vi kan anerkende den rolle , som Deres land har spillet for at bringe os alle i Europa frem til dette punkt i vores integration og reintegration .
Jeg hylder ogs Dem personligt for den rolle , De har spillet for forandringerne og omstillingerne i Republikken Polen .
<P>
Fra denne talerstol vil jeg gerne gennem Dem sende et budskab til Polens befolkning .
Her i Parlamentet stemte vi den 9. april 2003 om tiltrdelsestraktaterne .
P vegne af de 360 millioner borgere i EU , som vi reprsenterer , sagde vi ja til Polen med mere end 90 % .
Det er et budskab , som vi nsker , at De viderebringer fra Strasbourg til Deres befolkning i Polen .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil ogs minde om , at Parlamentet i begyndelsen af 1980 ' erne ogs viste dets solidaritet med Deres nye opvgnen ved at oprette gruppen Polens venner - Amici Poloniae .
Den solidaritetsgestus viste selv p det tidspunkt dybden og kontinuiteten i den interesse , som Parlamentet har for Deres republik .
<P>
Vi ser frem til , at Polen tiltrder EU til nste r .
Den 1. maj 2004 vil markere enden af en lang vej .
Den vej startede for os alle sammen p skibsv ? rftet i Gda ?
sk i midten af august 1980 . Vi er i dag bevidste om , hvor meget vi skylder den polske befolkning , fordi den indledte dette nye kapitel for Europa , og om den polske tradition bekrftet af den periode med kamp for " frihed , jeres og vores " .
Vi tnker ogs p den flles identitet , som vores historier tilsammen bringer os : Westerplatte , Katyn og de to Warszawa-opstande er vigtige kapitler i vores flles historie .
<P>
Deres landsmnd , ledet af Lech Walesa , ivrksatte denne fredelige revolution .
<P>
Jeg husker en bermt plakat , det gr vi sikkert alle sammen , fra Prags gader i november 1989 , hvorp der stod : : Polen - 10 r , Ungarn - 10 mneder , DDR - 10 uger , Tjekkoslovakiet - 10 dage .
Det startede p et skibsvrft i Polen .
<P>
Vi husker ogs Deres anden fremtrdende polske landsmand , Karol Wojtyla - Hans Hellighed pave Johannes Paul II . Da han talte til det polske parlament i 1999 , sagde han , at Polen var i sin fulde ret til at tage del i fremskridtsprocessen og verdens udvikling , navnlig den europiske udvikling .
Han stttede Polens integration i Europa , som Parlamentet gr det i dag .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. prsident , jeg vil gerne rose Deres lederskab .
For nogle uger siden havde jeg den fornjelse sammen med kommissr Verheugen at overvre indledningen af Deres prsidentkampagne i Warszawa i forbindelse med den kommende folkeafstemning i Polen .
Jeg ved , at De skal rejse rundt i hele Deres land .
De har besgt borgerne i Plock og Gorzw , og i gr var De til trods for en usdvanlig storm i Bialystok .
Selv i dag srgede vi for noget regn her , for at De skulle fle Dem hjemme .
<P>
( Latter )
<P>
Jeg ved , at Deres valgkamp vil fre Dem mange flere steder hen , og De vil bringe Deres budskab og Deres visioner til de steder .
Deres vision om Polen i Europa , Deres vision om , at Centraleuropa vender tilbage til Europa og den vrige verden , Deres forhold til Deres gamle naboer - som Ukraine og andre , der er blevet vores nye naboer . Disse ting betyder , at De kan hjlpe os med at udvikle vores perspektiver for den stlige dimension .
<P>
De har mine oprigtige nsker for det lederskabsarbejde , som De bringer til Polen p dette afgrende tidspunkt .
Det er mit hb , at Deres landsmnd vil gribe dette historiske jeblik , og at de vil tage bestik af Deres valgkamp og sige " tak dla Polski " .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=237 NAME="Kwasniewski">
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden.">
Hermed er det hjtidelige mde slut .
<P>
( Hjtideligt mde hvet kl . 12.30 )
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0141 / 2003 ) af Kreissl-Drfler for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om EF-foranstaltninger til bekmpelse af mund- og klovesyge ( KOM ( 2002 ) 736 - C5-0029 / 2003 - 2002 / 0299 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=243 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er glad for at vre her i dag og drfte Kommissionens forslag til et nyt direktiv om fllesskabsforanstaltninger til kontrol med mund- og klovsyge .
<P>
Forslaget har til forml at skabe strre fleksibilitet i medlemsstaternes valg af den mest hensigtsmssige kontrolstrategi under bestemte sociokonomiske forhold og sledes overfre et strre ansvar for de gennemfrte foranstaltninger , isr hvad angr overensstemmelse med de relevante bestemmelser vedrrende den offentlige sundhed og miljet .
<P>
Vores grundholdning , hvad angr forebyggende vaccination mod mund- og klovsyge , er fortsat undret .
Denne holdning afspejler den nuvrende situation inden for udviklingen af vacciner , de sygdomsfremkaldende viras forskellige karakteristika og de alvorlige handelsmssige implikationer , enhver overgang til forebyggende vaccination vil fremkalde .
<P>
Nedslagtning af de inficerede dyr og dyr , der kan sprede sygdommen , er fortsat den vigtigste metode til effektivt at modg ethvert udbrud .
<P>
Men vi er ikke mindst takket vre det umrkede arbejde , Parlamentets midlertidige udvalg har udfrt , blevet klar over , at massive nedslagtninger af jensynligt sunde dyr skaber stor bekymring i offentligheden , hvad angr de etiske aspekter , den konomiske logik , der ligger til grund for nutidens husdyropdrt og sygdomskontrolforanstaltninger , og deres konsekvenser for landomrderne .
<P>
Kommissionens forslag markerer sledes en ny vgtning af de disponible kontrolforanstaltninger , idet ndvaccination fra at vre et middel anvendt som sidste udvej nu bliver opgraderet og betragtet som en af de vigtigste disponible kontrolmetoder .
<P>
Kommissionen er fuldt ud klar over , at beskyttelse af den nuvrende dyresundhedsstatus er en meget stor udfordring som flge af globaliseringen af samhandelen , den store rejseaktivitet , virussens art og det faktum , at den er endemisk i store dele af verden .
<P>
Forslaget omfatter derfor ogs bestemmelser vedrrende Fllesskabets antigenbank , diagnoselaboratorier og beredskabsplaner for at sikre omfattende forberedelse i tilflde af sygdomsudbrud .
<P>
Jeg er taknemmelig for , at Europa-Parlamentet har undersgt vores forslag indgende .
Jeg ser nu frem til vores drftelser om betnkningen .
<SPEAKER ID=244 NAME="Kreissl-Drfler (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter at vi for knap et halvt r siden vedtog betnkningen fra Europa-Parlamentets Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge med stort flertal i plenarforsamlingen , tager vi i dag stilling til forslaget til Rdets direktiv om EF-foranstaltninger til bekmpelse af mund- og klovsyge .
Dermed afslutter vi et yderst vigtigt kapitel , og her vil jeg gerne endnu en gang takke alle mine kolleger og sekretariatet og isr ogs Kommissionen hjerteligt for det glimrende samarbejde .
<P>
Vores srbetnkning og den foreliggende betnkning er opstet i det bedste samarbejde .
Der er allerede blevet indarbejdet mange krav fra Parlamentet i det forslag , som Kommissionen nu har fremlagt . En rkke af vores ndringsforslag udgr derfor snarere en prcisering og ikke en ny udformning af det fremlagte .
Jeg vil gerne endnu en gang fremhve meget tydeligt , ogs for at undg misforstelser , at vi ikke krver en generel beskyttelsesvaccination , som var udbredt indtil 1992 , alts ingen preventive vaccination , men derimod at ndvaccination , for at lade dyrene leve , skal vre det frste valg ved bekmpelsen af et mund- og klovsygeudbrud .
Det er en vigtig forskel , og her glder det ogs om at udligne det p bestemte steder i teksten .
Jeg vil ogs gerne fremhve , at produkterne fra de vaccinerede dyr p ingen mde er sundhedsskadelige for mennesker og heller ikke engang pvirker sundheden .
Det ved vi . Derfor er det heller ikke til at forst , at produkter fra dyr , som vaccineres ved et udbrud , ikke m komme ud i handelen .
Vi ved , at det giver vanskeligheder ved handel med tredjelande som Japan og USA . Det kan man imidlertid imdeg ved regionalisering , og at der allerede efter seks mneder tildeles en MKS-fri status efter en vaccination og ikke lngere , som for et r siden , efter 12 mneder , skal betragtes som et vsentligt bidrag til en ny politik .
Desuden glder det fortsat for OIE om at arbejde p , at man kommer frem til en tremnedersregulering .
Der er stillet et tilsvarende ndringsforslag af hr . Bge m.fl. Jeg anmoder om at sttte det .
Derimod skal vi stemme mod ndringsforslag 32 fra udvalget , da det efter min mening ikke tager hjde for den jeblikkelige internationale retsstilling .
Ligeledes skal der stemmes mod ndringsforslag 49 fra De Grnne , da det vil begrnse det handlingsspillerum , vi har brug for .
<P>
Jeg vil ikke g ind p de enkelte forslag i detaljer , men hvor vigtig en ny udformning og en grundlggende ny vurdering af bekmpelsen af dyresygdomme er , ser vi nu i forbindelse med hnsepest eller hnseinfluenza .
Der er allerede blevet slagtet 25 millioner dyr i Nederlandene , og sygdommen er nu ogs kommet til Tyskland .
Vi skal n frem til - og det krver vi ogs meget tydeligt i vores betnkning - at vi generelt opnr en anden omgang med dyresygdomme , at de handelspolitiske og konomiske interesser ikke alene m vre udslagsgivende .
Det etiske aspekt skal ligesom det konomiske aspekt inkluderes i strategien .
Massedyrehold og internationale handelsforbindelser bidrager nu engang til en get risiko for at sprede sygdomme og krver derfor nytnkning i forbindelse med vaccinationspolitikken .
Letaliteten af nogle vira er enormt hj og krver en anden fremgangsmde i fremtiden .
<P>
Europa-Parlamentet har i sin betnkning meget tydeligt gjort opmrksom p de konomiske og sociale virkninger af en forfejlet strategi .
Ligeledes skal vi overveje , hvordan vi fremover kan erstatte omkostningerne , hvad enten det er via nationale kasser eller sammen med en europisk dyresygekasse , og hvem der skal have erstatning , kun de direkte berrte , hvis dyr er blevet slagtet , eller alle , som har mttet lide konomiske tab .
Dette punkt er stadig ikke afklaret tilfredsstillende .
<P>
Kre kolleger , forskningen , isr den anvendte forskning , skal ogs styrkes for at f forbedrede vacciner . Men profylaksen i virksomhederne , ved import , ved dyretransporter skal ogs overholdes .
Det er vigtigere end nogensinde fr , sledes at en bakterie eller en virus som udgangspunkt slet ikke kan n frem til dyrene .
Vi hber , at Rdet under det grske formandskab vil n frem til en enighed , som tilgodeser producenternes krav , det vil sige landmndenes , og forbrugernes krav , men ogs dyrene .
EU har kompetencen og mulighederne her , som det glder om at udnytte fuldt ud .
Vi som Parlament har ydet vores bidrag , i udvalget og p stedet , da vi talte med de berrte i Storbritannien og Nederlandene .
Jeg hber , at vi kan bryde den onde cirkel af dd og isolation i fremtiden .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne p vegne af PPE-DE-Gruppen komplimentere ordfreren for den mde , hvorp han har samarbejdet med de forskellige politiske grupper , og for det prisvrdige resultat .
Det vidner om , at han har forstet den voldsomme bekymring , de tidligere sygdomsudbrud har givet anledning til .
Han har udarbejdet en glimrende betnkning som reaktion p kommissrens forslag til retsforskrifter .
Jeg vil ogs takke Europa-Kommissionen og kommissr Byrne , fordi man reagerede s hurtigt p Europa-Parlamentets initiativbetnkning og beslutning , som var udarbejdet p grundlag af de undersgelser , vi har foretaget .
Kommissren har i alt fald taget flere af de emner op , som blev behandlet i den pgldende betnkning .
Det lover godt for det fremtidige samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet om ogs fremover at finde en effektiv lsningsmodel , nr det glder bekmpelsen af epidemiske sygdomme hos dyr .
<P>
Samtidig m jeg p vegne af min gruppe sige , hr. formand , at den parlamentariske undersgelse har vist , i hvilken grad udbrud af epizootier kan vkke bekymring .
Vi foretog en undersgelse vedrrende udbruddene af mund- og klovsyge .
Vi s , hvilke konsekvenser disse havde for dyr og mennesker , men vi s ogs flgevirkningerne .
Fortsatte sundhedsproblemer i de omrder , hvor der har vret udbrud af mund- og klovsyge , de store konomiske tab , men ogs den menneskelige smerte og alle heraf flgende problemer viser , at vi ikke lngere br anskue sdanne epizootier og bekmpelsen heraf som tekniske sprgsml , men ogs br stte fokus p de sociale flgevirkninger .
<P>
Risikoen for infektionssygdomme hos dyr stiger ungteligt i en verden , hvor grnserne bliver stadig mere bne , og hvor den internationale handel tiltager .
Jeg behver blot at henvise til udbruddet af sars for at gre det klart , hvilken panik der kan opst .
Vi m vre klar over , at risikoen for infektionssygdomme hos dyr stiger , nr vi har valgt en ikke-vaccinationspolitik .
Vi vil gerne holde dyr udendrs , vi vil gerne se ker p markerne , vi vil gerne se frilandshns og -grise .
Det indebrer imidlertid ogs get risiko .
Endvidere er der risici p internationalt plan i forbindelse med den gede rejseaktivitet og den gede internationale handel .
Det betyder , at vi ikke blot kan parkere konsekvenserne hos landmndene , vi m ogs som politikere overveje , hvordan vi fremover kan hndtere disse risici .
Og i den henseende betegner Kreissl-Drfler-betnkningen et skridt i den rigtige retning .
Kommer der et nyt udbrud , har vi i det mindste mulighed for via en grundlggende politisk kursndring , og mske ogs ved vaccinationer , at sikre en langt mere effektiv indsats over for og kontrol med en rkke epidemiske sygdomme hos dyr , i dette tilflde mund- og klovsyge .
<P>
Hvad angr den grundlggende politiske kursndring , nemlig en udvidelse af medlemsstaternes muligheder , en udvidelse af Kommissionens muligheder og givetvis ogs anvendelse af vaccination for at kunne bekmpe et udbrud , er det helt afgrende at se p , hvordan vi efterflgende kan styre de sociale eftervirkninger .
Flere forhold er afgrende i s henseende .
For det frste er der sprgsmlet om , hvordan vi behandler dem , som indirekte rammes i forbindelse med fremtidige udbrud - og hvad dette forhold angr , er der endnu ikke kommet en klar melding fra Kommissionen .
For det andet er der sprgsmlet om , hvordan vi sikrer maksimale afstningsmuligheder for produkterne , hvis der anvendes zonevaccination , og dyrene fr lov at leve .
Lovgivningen bner naturligvis mulighed for , at vi under visse forudstninger kan afstte vores produkter p det europiske marked , men nr det glder supermarkedskderne , er problemet stadig ikke lst .
Hvordan hndterer vi denne situation ?
Hvilken opgave har vi som politikere i den forbindelse , og hvilken opgave har Kommissionen ?
<P>
Der rejser sig et tredje sprgsml , nemlig hvordan vi sikrer , at sdanne udbrud ogs afspejles i den internationale samhandel .
Jeg tillader mig i den forbindelse at henvise til , at PPE-Gruppen har stillet et ndringsforslag - som jeg har udarbejdet p vegne af min kollega hr . Bge og flere andre medlemmer af vores gruppe - hvori vi indtrngende anmoder Kommissionen om at overveje det synspunkt , ordfreren allerede har fremfrt , nemlig at det er af strste vigtighed , at der ogs p internationalt plan sker en reduktion af den periode , i hvilken eksportforbud er gldende efter et sygdomsudbrud .
Perioden br reduceres fra seks til tre mneder . Vi anmoder indtrngende Kommissionen om ved forhandlinger at sikre dette gennemfrt .
Jeg vil gerne bede om kommissrens bemrkninger hertil .
<P>
Hr. formand , jeg glder mig over , at vi har kunnet tage et skridt i den rigtige retning , hvad angr bekmpelsen af mund- og klovsyge .
Jeg str samtidig med blandede flelser , da der nu i mit eget land og i nabolandene , i Tyskland og i Belgien , er udbrudt fjerkrpest .
Jeg anmoder endnu en gang Kommissionen om at se p sammenhngen mellem disse udbrud og se p , hvordan vi kan hndtere det sociale ansvar , nr det glder alvorlige sygdomme hos dyr , ssom fjerkrpest , svinepest og i det aktuelle tilflde mund- og klovsyge , for at n frem til en sammenhngende politik p dette omrde .
Endnu en gang vil jeg dog understrege , at PPE-Gruppen glder sig over , at vi har kunnet tage et skridt i den rigtige retning , nr det glder mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mund- og klovsygeepidemien har sat sig dybe spor .
Nedslagtningerne har hensat talrige familier i sorg .
De har givet anledning til offentlige protestaktioner og vrede . Undertiden en magtesls vrede over for myndighederne og over for EU , som lagde hindringer i vejen for vaccination af kvg .
<P>
Indledningsvis vil jeg oprigtigt takke hr . Kreissl-Drfler .
Han har endnu en gang leveret et godt stykke arbejde .
Efter udarbejdelsen af betnkningen om mund- og klovsygeepidemien har han arbejdet hrdt for at f den liste over henstillinger , som Europa-Parlamentet vedtog i december sidste r , indfjet i Kommissionens forslag .
<P>
Vi befinder os nu i en lovgivningsproces .
Jeg mener , forslaget og de foreslede ndringer alt i alt udgr et acceptabelt svar p de offentlige protestytringer vedrrende de massive nedslagtninger af kvg .
Jeg gr ind for anvendelsen af profylaktisk ndvaccination , som sikrer , at dyrene fr lov til at leve , indtil de slagtes til forbrug .
<P>
Jeg vil understrege to vsentlige forhold og i den forbindelse stille Kommissionen to sprgsml , som jeg anmoder Dem om at besvare i Deres indlg om lidt .
Det frste sprgsml vedrrer det politiske ansvar .
Mund- og klovsygeepidemien i 2001 gav i Nederlandene stdet til de politiske omvltninger i 2002 .
Ogs politikerne m lre heraf .
Tilliden til den frte politik fik et alvorligt knk .
rsagen var ikke mindst , at det politiske ansvar syntes uklart .
Hvem var ansvarlig for ikke-vaccinationspolitikken ? Regeringen , EU eller Det Internationale Kontor for Epizootier ?
Ministrene henviste til EU , og EU-kommissrerne henviste til de nationale regeringer og kontoret i Paris .
For borgerne var det vanskeligt at gennemskue de komplekse ansvarsstrukturer , hvilket efterlod indtrykket af politikere , som nok indtog standpunkter , men som efterflgende helst skjulte sig bag andre .
Politikere , som ikke ptager sig et ansvar , gr politik utrovrdig .
Disse forsg p at lade sorteper g videre har givet bagslag for Europa .
Hundredvis af vrede breve og vrede e-mails vidnede om den menneskelige og institutionelle tragedie .
<P>
Ved et kommende udbrud af mund- og klovsyge m der ikke blive tale om massiv nedslagtning af sundt kvg .
Vi m i den kommende tid yde en aktiv indsats i s henseende .
Der er behov for en mund- og klovsygepolitik , som klart placerer ansvaret . P det regionale , det nationale , det europiske og det internationale plan og under inddragelse af parlamenterne .
Mlet br vre en mund- og klovsygepolitik , som ikke er anonym .
Ansvaret for valg og efterlevelse br vre klart placeret .
Vi har en kommunikationsopgave , ogs hvad dette forhold angr .
<P>
Jeg vil , i et forsg p at opn en sdan benhed , anmode kommissren om i aften endnu en gang klart at tilkendegive , prcis hvor ansvaret er placeret .
Er det korrekt , at en medlemsstat har mulighed for at anvende profylaktisk ndvaccination og efterflgende kan lade de vaccinerede dyr leve ?
Er det korrekt , at animalske produkter fra vaccinerede dyr kan markedsfres uden problemer ?
<P>
Det bringer mig til det andet sprgsml , nemlig afstning af animalske produkter fra vaccinerede dyr .
Nr en medlemsstat beslutter sig for at foretage profylaktisk ndvaccination og lade dyrene leve , skal det ogs vre muligt at afstte produkterne .
Det krver som et minimum to ting : Supermarkeder , som slger produkterne , og forbrugere , som kber dem .
Hvordan agter Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne at skabe de rette grnsebetingelser herfor ?
Det kan selvsagt ikke vre meningen , at man lader vaccinerede dyr leve blot for efterflgende at konstatere , at der ikke er afstningsmuligheder .
Det vil i sidste ende medfre , at de vaccinerede dyr nedslagtes .
Jeg beder Dem venligst besvare de to sprgsml , der her er stillet .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , da mund- og klovsygeudbruddet var p sit hjeste i 2001 , formulerede Den Liberale Gruppe tre grundlggende sprgsml : Hvordan kan vi fremover undg sdanne udbrud ? Hvad gr vi , hvis der forekommer nye udbrud ?
Og hvordan kan vi fremover finansiere indsatsen i forbindelse med sdanne udbrud ?
<P>
Hvad angr det frste sprgsml , lyder svaret : get grnsekontrol .
Vi har erfaret , at Kommissionen har udarbejdet retningslinjer .
Jeg har vret srlig opmrksom herp , nr jeg fra tid til anden er vendt tilbage til Europa efter en rejse til et andet kontinent .
Jeg m rligt sige , at jeg trods de nyligt annoncerede foranstaltninger endnu ikke har kunnet spore vsentlige forandringer .
Hvori bestod de nye foranstaltninger mere prcist ?
<P>
Hvad gr vi , hvis der forekommer nye udbrud ?
Vi indtager det standpunkt , at massive nedslagtninger af sunde dyr fremover ikke br accepteres , hvorfor vi fuldt ud tilslutter os betnkningens konklusioner vedrrende anvendelse af profylaktisk vaccination .
Vi gik et skridt videre .
I 2001 stillede vi i forbindelse med behandlingen af budgettet for 2002 et ndringsforslag , som skulle sikre , at Kommissionen fik mulighed for at ivrkstte forskning vedrrende bedre vacciner og markrvacciner mod mund- og klovsyge .
Forslaget var i vrigt ikke begrnset til mund- og klovsyge .
Det kunne omfatte alle infektionssygdomme hos dyr .
<P>
Det er srdeles skuffende at konstatere , at Kommissionen p nuvrende tidspunkt , ca. to r efter at ndringsforslaget blev stillet og vedtaget , fortsat ikke har ivrksat denne forskningsindsats .
Vi hrer hele tiden nye forklaringer .
Nu sker det .
Men der er hidtil intet sket .
Jeg vil gerne bede kommissren forklare hvorfor .
<P>
Et andet sprgsml er , hvad der skal ske med produkter , som hidrrer fra vaccinerede dyr .
Det er efter min opfattelse et stort problem .
Det er allerede omtalt af fru Corbey og hr . Maat .
Sandsynligvis vil det vre vanskeligere at afstte produkter , som hidrrer fra sledes vaccinerede dyr , og sandsynligvis vil de kun kunne slges til nedsat pris .
Er disse forhold ogs omfattet af de fremtidige bestemmelser om kompensation ?
Hvad ptnker Kommissionen at gre , hvad disse forhold angr ?
<P>
Det tredje grundlggende sprgsml ld : Hvordan kan vi fremover finansiere indsatsen i forbindelse med sdanne udbrud ?
I forbindelse med sygdomsudbruddet i 2001 var vi i denne henseende heldige .
Der var tilstrkkeligt rderum p landbrugsbudgettet .
Er beregningerne korrekte , er rderummet p landbrugsbudgettet nu langt mindre .
Vi har en strk euro over for dollaren , og rderummet vil vre meget begrnset .
Skulle vi opleve et nyt udbrud , hvordan finansierer vi s indsatsen i den forbindelse ?
Det var baggrunden for , at Den Liberale Gruppe i 2001 stillede et ndringsforslag til budgettet , som skulle sikre , at man undersgte mulighederne for at etablere forsikringssystemer .
P det punkt har Kommissionen lst sin opgave .
Vi vil modtage en redegrelse desangende i slutningen af maj .
Jeg har i forbindelse med mit ordfrerskab vedrrende budgettet for 2004 prioriteret netop dette sprgsml hjt .
Det er ikke rimeligt , at finansieringen af indsatsen i forbindelse med sdanne udbrud altid overlades til tilfldighederne - om der nu er penge til rdighed eller ej .
Der br etableres en behrig finansieringslsning .
Jeg hber at f mulighed for p et senere tidspunkt at fastlgge de nrmere detaljer sammen med Kommissionen .
<P>
Sprgsmlet om en reduktion fra seks mneder til tre mneder er ogs vsentligt for os , og jeg anmoder derfor plenarforsamlingen om at godkende det ndringsforslag , der er stillet desangende af De Liberale og De Kristelige Demokrater .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , krniken om mund- og klovsygen i Europa kan flges igennem mange r . Den store katastrofe begyndte imidlertid den 21. februar 2001 i Sydengland .
Selv om det har vret kendt i rtier , hvilken skade et ukontrolleret sygdomsudbrud kan forrsage , blev muligheden for en effektiv afvrgelse af sygdommen ikke udnyttet .
De indledte scenarier i de berrte medlemsstater kunne ikke hindre udbredelsen af virussen .
Den anordnede undtagelsestilstand i forskellige regioner i EU rgrede land- og bybefolkningen p lige fod .
Landdistrikterne lignede omrder med srlige sikkerhedsforanstaltninger , og p de berrte grde herskede der en slags undtagelsestilstand .
Det skortede ikke p beskyldninger p det tidspunkt .
Vaccinationsforbuddet i EU , iflge hvilket der blev holdt fast ved princippet om , at selv om kun et dyr er vaccineret , skal hele landet erklres for MKS-land , fandt ringe tilslutning i hele befolkningen , og selv velinformerede tjenestemnd krvede i disse dage , at der blev anvendt skaldte markervacciner for at forhindre en yderligere spredning af sygdommen .
For mange kredse i befolkningen var bekmpelsen af mund- og klovsygen ved offentlig brnding af dyrekroppene dyreforagtende , og heller ikke konomisk stemte regningen .
<P>
Betnkningen om bekmpelse af mund- og klovsyge opfylder dette princip og drager sledes rigtige konklusioner af katastrofen i 2001 . Desuden kunne resultaterne fra arbejdet i undersgelsesudvalget bekrftes .
Det opmuntrer til ogs at g sdan frem i andre tilflde , f.eks. ved fjerkrpesten . Denne tilbagevendende sygdom spredes mellem nabolande , og hovedproblemet er det store antal grnseoverskridende kontakter .
Flger man med i pressemeddelelserne , er der stor fare for , at fjerkrpesten ligesom mund- og klovsygen kan udvikle sig til et worst case-scenario .
Princippet " afliv i stedet for at vaccinere " eller det omvendte princip br glde for alle dyrearter i EU .
At undersge det nrmere engang ville vre et lnsomt parlamentarisk arbejde . Man kunne f.eks. undersge , om forordningen om beskyttelse mod spredning af den klassiske fjerkrpest svarer til resultaterne , og om alle dyrearter er medtaget i bestemmelsesteksten .
Det kunne ogs undersges endnu en gang , hvordan det grnseoverskridende samarbejde rent faktisk organiseres .
<P>
Hvad angr mund- og klovsyge , er der stadig fred i kandidatlandene . Men jeg vil ogs gerne gre opmrksom p her , at denne tilstand hurtigt kan ndre sig .
Hver fejlvurdering i forbindelse med bekmpelsen og den rettidige konstatering af dyresygdomme har konomiske og sociale flger . I betnkningen blev de rigtige opgaver i den forbindelse formuleret .
Arbejdet var en sttte . Jeg stemmer for betnkningen og forslagene .
Jeg sttter isr de forslag , som vedrrer beskyttelsen af de grundlggende ejendomsrettigheder . I betnkningen har man derfor eftertrykkeligt holdt fast i en erstatningsordning for de berrte .
Jeg sttter ogs de forslag , hvor dyrelgers handlefrihed og den statslige styringsmekanisme i medlemsstaterne ges .
Medlemsstaternes ansvar vil ndre sig i den retning , at deres ansvar vokser , for afgrelsen af , hvilke sygdomsstrategi der skal anvendes p hvilket tidspunkt , skal vre landenes eget anliggende , og det er godt p den mde .
Dyreopdrtterne fritages ikke for orden og renlighed .
Kriminaliteten ved grnserne i forbindelse med handel med dyr og animalske produkter hrer til i en anden lov , men ogs her er der formuleret rigtige ider i betnkningen .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med den betnkning , han har udarbejdet , idet jeg mener , det er et yderst vigtigt stykke arbejde .
Vi bevger os nu virkelig hen imod en situation , hvor de forfrdelige massenedslagtninger , der fandt sted under sidste mund- og klovsyge , virkelig vil hre fortiden til .
<P>
Det glder mig isr at se , at vaccination er blevet opgraderet og nu anses for at vre et afgrende redskab til bekmpelse af mund- og klovsyge - den ndring af vgtningen , som kommissr Byrne omtalte .
Men hvad angr Parlamentets egen betnkning , vil jeg gerne sikre mig , at vi holder os til den tekst , der er vedtaget i udvalget , som meget klart omtaler vaccination som en frste valgmulighed .
Det er samme ordvalg som i betnkningen fra det midlertidige udvalg .
Det er ogs i overensstemmelse med rapporten fra Royal Society i Det Forenede Kongerige .
Det er korrekt og passende ogs her at anvende denne klare og utvetydige formulering .
<P>
Jeg glder mig over ndringsforslaget om en ndring af OIE ' s retningslinjer , s der ikke lngere automatisk tilskyndes til nedslagtning i stedet for vaccination .
Men vi har erkendt , at der blev nedslagtet over 10 millioner dyr i England , mange uden grund .
Man prioriterede snvre konomiske hensyn , idet man nskede at genvinde den tidligere eksportstatus hurtigst muligt uden hensyntagen til , at det kunne delgge landomrdernes konomi og eksistensgrundlag .
<P>
Angende massenedslagtning har min gruppe stillet et ndringsforslag om at ophve forebyggende nedslagtning .
Vi mener , at det fremgr af de bidrag , vi modtog i forbindelse med undersgelserne vedrrende mund- og klovsyge , at forbyggende nedslagtning ikke er ndvendig , nskelig , konomisk rentabel eller effektiv .
Dette direktiv br ikke tillade det .
<P>
Det fles mske som om , det er lnge siden , vi s billederne af afbrndingerne p avisernes forsider i alle de ramte medlemsstater .
Nogen har allerede glemt det , men de landmnd og samfund , der gennemlevede den forfrdelige tid , har med sikkerhed ikke glemt det , og mange er frst nu ved at f deres tilvrelse til at hnge sammen igen .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning og Kommissionens initiativ vil komme til at udgre endnu et skridt i den proces , der skal sikre , at sdanne delggelser aldrig mere tillades , hverken i Det Forenede Kongerige eller noget andet sted i EU .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , mens vi i aften overvejer , hvordan mund- og klovsyge kan bekmpes fremover , er der dyr og landmnd , som er ramt af endnu en infektionssygdom hos dyr , nemlig fjerkrpest .
EU ' s epizootipolitik br tages op til fornyet vurdering .
<P>
Ingen var i 1991 klar over , hvilke konsekvenser indfrelsen af ikke-vaccinationspolitikken kunne f .
Af skade bliver man klog , og det er vi blevet i mellemtiden .
Med vaccinationer kunne vi have undget , at millioner af sunde dyr blev destrueret .
<P>
Hr. formand , hvis konomiske interesser fr forrang , mister mennesket sin vrdighed , skabningen er ikke lngere beskyttet .
Jeg glder mig over , at Landbrugsudvalget har godkendt vores ndringsforslag , i hvilket vi indtrngende anmoder om , at etiske principper overholdes , nr det glder bekmpelsen af sygdomme hos dyr .
<P>
I det nye direktiv , der er udarbejdet af Kommissionen , spiller hensynet til skabningen fortsat en meget beskeden rolle .
Jeg turde ikke regne med , at man ville vende tilbage til profylaktisk vaccination .
Men jeg havde hbet , at " ndvaccination med det forml at lade dyrene leve " ville have frsteprioritet i tilflde af sygdomsudbrud . End ikke det er tilfldet .
Kommissionen vlger fortsat nedslagtning . Der er hjst tale om at udvide mulighederne for ndvaccination .
Jeg sttter derfor ogs de ndringsforslag , der tager sigte p at give ndvaccination frsteprioritet i sygdomsbekmpelsen .
Det br i vrigt sikres , at en sdan vaccination med det forml at lade dyrene leve fr en reel chance .
Produkter , som hidrrer fra vaccinerede dyr er ikke mindre sikre end produkter fra ikke-vaccinerede dyr .
Mrkning af de pgldende produkter efterlader imidlertid det modsatte indtryk .
Det til trods for at forbrugerne fr 1991 , bl.a. i mit land , i revis havde indtaget disse produkter .
<P>
Endvidere br vi sikre , at medlemsstaterne ikke vlger nedslagtning p grundlag af det finansielle bidrag , EU yder til sygdomsbekmpelsen .
Ndvaccination er en billigere lsning for EU , mens medlemsstaterne efterflgende pfres omkostninger i forbindelse med markedsfringen af produkterne .
Den besparelse , der opns ved vaccination , br anvendes til godtgrelse af vrige omkostninger .
<P>
Den omstndighed , at der findes forskellige serotyper , nr det drejer sig om mund- og klovsygevirus , bruges som argument imod profylaktisk vaccination .
Det er samtidig et ekstra incitament til forskning med henblik p udvikling af mund- og klovsygevacciner .
Profylaktisk vaccination er dermed fremtidens lsning .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det centrale i denne forhandling om mund- og klovsyge er efter min mening OIE ' s bekymringer vedrrende handelssanktionerne mod de lande , der ikke lngere har status som " sygdomsfri uden vaccination " .
Det er disse regler , som gr sygdommen s forfrdelig for opdrtterne p grund af de meget store konomiske tab , som den medfrer .
Lad mig erindre om , at mund- og klovsyge hos avlsdyr ikke er farlig for mennesker .
Der er ikke tale om et problem for folkesundheden .
<P>
Jeg er sledes enig med ordfreren , nr han i ndringsforslag 5 , betragtning 14 , foreslr , at medlemsstaterne inden for rammerne af OIE fremstter forslag om at nedstte handelssanktionerne i forbindelse med sdanne situationer .
Nrmere betegnet skal udviklingen af OIE ' s regler g i to retninger .
<P>
For det frste skal det tage udviklingen i vaccinerne i betragtning , ssom markrvacciner , som gr det muligt at se forskel p et vaccineret dyr og smittet dyr , og vacciner med et strre spektrum , og man m ikke glemme , at produkterne - mlk eller kd - fra et vaccineret dyr ikke er til fare for menneskets sundhed eller udgr en smittefare .
Der er sledes ikke lngere grund til at forskelsbehandle disse produkter eller de lande , hvor de markedsfres .
Udviklingen i bestemmelserne gr det ligeledes muligt at tage sprgsmlet om profylaktisk vaccination op til fornyet overvejelse . Medlemsstaterne br kunne tillade denne form for vaccination , hvis opdrtterne har deres egne grunde til at nske det .
Jeg tnker isr p dyr af stor genetisk vrdi , avlsdyr og racer , hvor bestanden er lav , og som er af interesse for biodiversiteten .
<P>
For det andet skal man give medlemsstaterne tilladelse til at regionalisere deres opdrtsomrder og ikke lngere tillade , at et udbrud af mund- og klovsyge i Alsace - mit eksempel er selvflgelig teoretisk - forhindrer Storbritannien i at eksportere sine udmrkede animalske produkter .
<P>
Endelig m vi ikke tabe en vis udvikling i det europiske landbrug af syne , der er blevet fremmet af den skve udvikling i en vis flles landbrugspolitik , og som i sig selv udgr en risiko for spredning af kvgsyge . Jeg beklager , at dette punkt , som jeg fremlagde under arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge , ikke er blevet taget op af ordfreren .
Jeg tnker her p stigningen i opdrttenes strrelse , den overdrevne intensivering , udbredelsen af lukket opdrt specialiseringen i regionerne og dyretransporter over lange afstande . Alle disse faktorer , der medvirker til at skabe stor dyretthed , forvrrer risikoen .
<P>
Hr. formand , nr Parlamentet skal udtale sig om midtvejsevalueringen af den flles landbrugspolitik , skal vi bestrbe os p at rette op p denne skve udvikling snarere end at forstrke den ved at fremme landbrug af human strrelse , omfattende opdrt i mindre begunstigede regioner , lokal integration af aktiviteter og lokale slagterier , kort sagt et landbrug med et menneskeligt ansigt .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker indledningsvis at takke ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , for hans udmrkede betnkning .
Det er hans anden betnkning .
Frst var der den betnkning , han udarbejdede for det midlertidige udvalg , og nu denne betnkning om Kommissionens lovgivning .
Jeg nsker ligeledes at takke Europa-Parlamentets medlemmer for at have nedsat det midlertidige udvalg .
<P>
Kommissr Byrne har lyttet til p Det Midlertidig Udvalg og har fremsat nogle gode forslag .
Jeg vil ogs takke ham for at have forbudt privatpersoners indfrsel af kd og mejeriprodukter i EU .
Tilbage er kun at nske , at medlemsstaterne nu vil hndhve disse bestemmelser bedre .
<P>
Vi m tage ved lre af denne forfrdelige plage , der ramte vores landomrder , landmnd og den vrige befolkning i landomrderne .
Lad os ikke begynde at skrive historien om og ndre vores bitre erfaringer eller vores holdninger .
Det fremgik klart af den europiske undersgelse , hvordan fremtidige udbrud br behandles .
Dette EU-udvalg gjorde mere for at hjne EU ' s anseelse og give et aktivt og positivt indtryk af , hvad Bruxelles forsger at gre , end noget andet , jeg har vret vidne til i lbet af mit medlemskab af Europa-Parlamentet .
Vi viste , at vi hrte efter , og at vi var rede til at gribe ind p de omrder , der vakte bekymring .
Vi talte med landmndene , turistsektoren , befolkningen og de erhvervsdrivende i landomrderne .
<P>
Vi br klart tilkendegive , hvad en fremtidig strategi br indeholde .
Vi br sikre passende efterprvning af , om vores beredskabsplaner fungerer og er effektive .
Beredskabsplanerne br efterprves og efter-efterprves , indves og undersges p ny , s vi ikke str uforberedte som ved sidste udbrud .
Vi br sikre ressourcer , viden og personale , s vi kan reagere hurtigt .
Vi skal bruge vaccination som frste valgmulighed ved et udbrud , samtidig og sidelbende med nedslagtning .
Vi br ikke forkaste anvendelsen af nedslagtning .
<P>
Der verserer et rygte om , at Rdet er ved at vige tilbage fra anvendelsen af vaccination og vil nedgradere vaccinationens betydning .
Vaccination er ikke det eneste vben i vores arsenal , men det br anvendes fuldt ud og effektivt fra ethvert udbruds start .
Vi br ogs give forbrugerne strre tillid til kd fra vaccinerede dyr og udvikle og forske i flere nye vacciner .
Aldrig mere m vi vre vidne til massenedslagtninger af 10 millioner dyr - vores borgere vil ikke acceptere det .
Ved fremtidige udbrud br vi tillade , at de vaccinerede dyr forbliver i fdekden for at forhindre dette forfrdelige ressourcespil .
Vi m aldrig mere tillade , at politisk indblanding dikterer , hvordan vi reagerer p et udbrud .
Vi vil aldrig mere se de brndende tomter , som har fstet sig i erindringen hos alle de mennesker , der var vidne hertil personligt eller via tv-skrmen .
<P>
Endelig m vi ikke blive eftergivende .
Der er ingen tvivl om , at selv om Kommissionen har strammet reglerne om import til personlig brug , hvilket jeg hilser velkommen , er vi fortsat alt for bne for indfrsel af smitten til EU .
Min regering forholder sig uforsvarligt hertil .
Efter et udbrud , der tvang hele landbrugssektoren i kn , har vi kun fire sporhunde , der har til opgave at forhindre , at der kommer smittet kd til landet .
Det er vanvittigt , og man kan sige , hvad man vil , det er ganske enkelt uacceptabelt .
<P>
Vi br have en samordnet , organiseret og flles tilgang til bekmpelsen af ulovlig import .
Vi br som regeringer i hele EU afstte passende ressourcer hertil i form af personale , penge og , hvis jeg m vre s fri , sporhunde .
<P>
Endelig br vi bekmpe sygdommen i samarbejde med landbruget og ikke modarbejde landbruget .
Vi kan ikke behandle den lige s hensynslst som i 2001 .
Vi m vinde landmndenes tillid og vise vores engagement for sledes at kunne holde EU fri for denne forfrdelige sygdom .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg taler som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Jeg vil derfor ikke g ind p hr . Parishs mere provokerende bemrkninger .
Jeg vil blot rde ham til at tjekke , hvor mange dyr der er ansgt om kompensation for , inden han anvender de tal , han angav for nedslagtninger - selv om det uden tvivl var forfrdeligt
<P>
Jeg vil blot sige til ordfreren , at den mde , han har lst sin opgave p i det midlertidige udvalg og efterflgende , str som en model for , hvordan et sdant arbejde skal udfres .
Han har vret velovervejet , hflig og grundig .
Jeg tror , at Det Forenede Kongeriges regering , som befandt sig i stormens je , vil kunne tilslutte sig denne beskrivelse og vrdstter hans indsats .
<P>
Kommissionen har i vid udstrkning taget det midlertidige udvalgs henstillinger til sig .
Der vil fortsat vre uoverensstemmelser om det njagtige forhold mellem nedslagtning og vaccination - om dyrene skal leve eller d - i et samfund , der lgger meget stor vgt p sin MKS-frie status og dog har reelle moralske skrupler over de ekstreme midler , der anvendes for at genvinde denne status .
Disse uoverensstemmelser vil ndre sig i takt med den videnskabelige udvikling .
Vi har ret i at prioritere forskningen .
Jeg ville gerne have kommissren til at forelgge en form for skn over , hvordan forskningen skrider frem .
<P>
Epidemien udviklede sig frygtelig hurtigt .
Som det er blevet anfrt i forbindelse med det nuvrende sars-udbrud , har virusser deres eget overlevelsesinstinkt .
Det gik frygtelig hurtigt .
Transportbegrnsningerne var ikke effektive i de tidligste faser .
Vi havde 50.000 fr undervejs , som i vid udstrkning ikke var registrerede , da virussen slog til .
Jeg er sikker p , at alle kan tilslutte sig , at de massenedslagtninger , der fulgte , ikke br finde sted igen .
De har rystet hele samfund .
Medlemsstaterne har nu strre befjelser til at afgre , hvordan de vil f kontrol over udbruddet , og i hvilken rkkeflge de vil anvende ndforanstaltningerne lige fra nedslagtning til vaccination .
<P>
Jeg skal i lighed med hr . Blokland understrege - hvilket i vrigt fremgik af vores betnkning - at der er en etisk dimension i denne sag .
Hvis ikke vi har et etisk element i landbrugsdriften , er det lidet sandsynligt , at vi i fremtiden vil opn accept af de foranstaltninger , vi trffer nste gang .
<P>
Hvad angr vores eget udvalg , nskede vi at understrege tre ting over for Kommissionen .
Den ene er en hurtigere ajourfring af beredskabsplanerne i forhold til deres anvendelighed .
Vi m erkende , at der i verden i dag ikke eksisterer de samme grnser , hvad angr kb og salg af fdevarer .
Mske kan kommissren oplyse , hvad Verdensfdevareorganisationen har gjort for at undersge fdevarebevgelserne ind i landet p baggrund af nogle af den senere tids problemer
<P>
Vi m i meget hjere grad vre i stand til at overbevise forbrugerne om , at kd fra vaccinerede dyr kan spises uden risici .
Vi kan ikke gennemfre en pro-vaccinationspolitik , hvis ikke offentligheden accepterer den , hvilket indebrer en gennemgribende ndring af forbrugernes holdning .
<P>
Vores eget Fdevareagentur forsgte at forsvare dette synspunkt i England , men blev mdt med en negativ holdning hos alt for mange producenter og forhandlere .
<P>
Endelig br vi som tidligere anfrt trffe srlige foranstaltninger for at bevare sjldne racer , som udgr en uundvrlig del af dyreverdenens genmasse , og sikre , at de ikke fejes bort af en eller anden ny epidemi .
<P>
Jeg er sikker p , at kommissren forstr , hvorfor en praktisk tilgang er ndvendig .
Det har han vist .
Afgrende for denne debat er , i hvor vid udstrkning vi vil vre i stand til ogs at bevare vores humanisme og livet i alle dets uendelige afskygninger .
<SPEAKER ID=254 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst sige til ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , at jeg sjldent har vret med i et arbejde med en betnkning , som er blevet behandlet s omhyggeligt og s fair , som hr .
Kreissl-Drfler har behandlet denne betnkning . Det er simpelthen beundringsvrdigt , og det vil jeg gerne sige tak for .
<P>
Samtidig vil jeg minde om , at ved nu at forlade ikke-vaccinationspolitikken skaber vi ndringer , som vil have meget stor betydning for de lande , der har en omfattende eksport til tredjelande .
Jeg vil ogs samtidig sige , at mund- og klovsyge er en s smitsom sygdom , at de , der mtte tro , at man blot ved at bne op for vaccination har lst alle problemer , og s er sikker p fremover at kunne inddmme en kommende mund- og klovsyge , de kommer til at tro om igen , for sdan er det ikke med mund- og klovsyge .
<P>
Derfor vlger jeg fortsat at tro p , at det bliver ikke-vaccinationspolitikken , som vi vil arbejde videre efter , og s vil det vre sdan - og det anerkender jeg - at vi vil bruge vaccine , som vi f.eks. gjorde i Holland , og som hollnderne meget dygtigt administrerede .
Det viste sig jo , at det var effektivt at ringvaccinere , for dermed kunne man inddmme smitten .
<P>
I den forbindelse er det ogs vigtigt for mig at sttte det , min kollega i den liberale gruppe , hr . Mulder , har sagt , nemlig at det er vigtigt , at de vaccinerede dyr ikke forbliver i fdekden , men bliver taget ud .
Det ser der ikke ud til at vre flertal for lige nu , men her skal man huske , at de vaccinerede dyr jo er smittebrere , og i den forbindelse er det en katastrofe , hvis nogle af disse dyr bringer smitten videre .
<P>
Jeg vil ogs gerne prcisere , at der ikke kan vre tale om , at man forestiller sig , som f.eks. i ndringsforslag 11 , at mlk og kd fra vaccinerede dyr frit kan slges i hele EU .
Der m vi meget klart forlange , at der sker en regionalisering , sledes at hvis denne mlk og dette kd skal slges , bliver det inden for landegrnserne , og det bliver ikke p tvrs af landegrnserne .
<P>
S vil jeg igen minde om , selv om jeg ved , at det ikke er kommissr Byrnes omrde , men jeg vil minde om , at der er behov for eksportaftaler med isr amerikanerne , sledes at vi inddmmer de tab , der mtte vre i forbindelse med en kommende mund- og klovsygeepidemi og isr en eventuel vaccination - det hjlper jo ikke nogen , at vi i stedet for at eksportere ferske varer til tredjelande lukker af , hvorved disse varer ender p det europiske marked til strkt faldende priser - det er jo ikke det , landmndene har brug for i den situation .
S der er brug for , at Kommissionen virkelig for alvor fr regionaliseret og fr lavet aftaler med amerikanerne .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke kommissr Byrne for det engagement , han har udvist i forhold til arbejdet i Parlamentets Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge og ved at sikre , at betnkningens hovedkonklusioner har fet en fremtrdende plads i Kommissionens direktiv .
Jeg takker ogs hr . Kreissl-Drfler for den utrttelige indsats , han har ydet fra start til slut .
<P>
Det faktum , at vi har net dette endelige resultat , er god reklame for Europa-Parlamentet .
Da det midlertidige udvalg besgte de omrder , der var ramt af denne frygtelige sygdom , herunder min egen hjemegn i Wales , fortalte folk os , hvor taknemmelige de var over , at Europa-Parlamentet havde indledt denne undersgelse , fordi de ikke havde mulighed for at forelgge deres klager i deres egne medlemsstater .
<P>
Dette direktiv indeholder flere vrdifulde henstillinger vedrrende en skrpelse af importkontrollen - som tidligere nvnt - udarbejdelse af beredskabsplaner , nedsttelse af ekspertgrupper og opprioritering af ndvaccinationens rolle inden for sygdomskontrol svel som de nskvrdige ndringer af de internationale handelsregler .
Afgrende for Det Forende Kongeriges fejlagtige reaktion i 2001 var manglen p klare retningslinjer for , hvorvidt og hvornr man skulle anvende vaccination .
Dette frte til uacceptable forebyggende nedslagtninger p et tvivlsomt videnskabeligt grundlag og den snversynede afgrelse om at afvise vaccination .
Ved fremtidige udbrud br nedslagtning begrnses til inficerede omrder og baseres p trovrdige laboratorietest .
Vi skylder vores landbefolkning at tage ved lre af 2001 .
<SPEAKER ID=256 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , der er situationer , hvor ndvaccination er meget fornuftig , men der er ingen grund til at lade eksporten komme i klemme .
Problemet opstr , fordi de veterinre grnser er blevet ophvet i forbindelse med indfrelsen af det indre marked .
EU er blevet n veterinrzone .
Danmark har mistet sin selvstndige veterinre status .
USA og Japan betragter forsteligt nok ogs EU som t land .
De lukker for importen af svinekd fra hele EU , hvis der vaccineres mod mund- og klovsyge t sted i EU .
EU eksporterer rligt omkring 1,5 millioner t svinekd til en vrdi af 4 milliarder euro .
Heraf str Danmark alene for 6-700 000 t .
Hvis eksporten i stedet skal omsttes p EU ' s indre marked , vil det betyde en forgelse i udbuddet af svinekd p op mod 10 % .
Det vil fre til totalt sammenbrud af markedet i hele EU .
<P>
Kommissionen burde fra begyndelsen have taget hjde for den risiko , at tredjelande indfrer handelsmssige restriktioner .
Kommissionen har slet ikke medtaget dette eksporttab , der opstr , hvis der ikke p forhnd er srget for accept fra tredjelande .
<P>
Det skal selvflgelig vre muligt at gennemfre en ndring af vaccinationsstrategien , ogs sledes at den ellers gode hensigt ikke gennemfres p bekostning af de helt vitale interesser for eksporten i EU .
<P>
Jeg skal derfor opfordre Kommissionen til at srge for at inddrage alle elementer - ogs de handelsmssige elementer - i vurderingen af de fremtidige regler .
Der er meget , der tyder p , at der skal etableres en veterinrregionalisering , en slags eksportlomme fri for vaccinerede dyr , hvorfra der kan eksporteres ogs under udbrud af og vaccination mod mund- og klovsyge andre steder i EU .
<P>
Til slut , hr. kommissr , agter De at flge mine opfordringer ?
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley (NI).">
Hr. formand , jeg er meget foruroliget over , at man ikke har bestrbt sig p at drage konsekvenserne af de erfaringer , man gjorde i Det Forenede Kongerige under det katastrofale mund- og klovsygeudbrud .
Vi har her i Parlamentet ret til at krve , at der trffes konkrete foranstaltninger overalt i EU for at indfre en strategi til bekmpelse af denne forfrdelige sygdom i tilflde af nye udbrud .
I Nordirland findes der ikke en sdan struktur .
Veterinreksperter har over for mig givet udtryk for deres fortvivlelse over regeringens manglende handlekraft p omrdet .
<P>
Dette str i skrende kontrast til forholdene i USA .
Der har de haft periodiske afprvninger , og strategien p nationalt plan er afprvet , svaghederne afdkket og finjusteringen af programmet opdateret .
Det mener jeg ogs er pkrvet i EU .
Jeg er overbevist om , at alle regeringerne vil blive ndt til at erkende dette .
I Det Forenede Kongerige ved vi , hvilke omkostninger et mund- og klovsygeudbrud har , og hvordan det kan tvinge bde landbruget og turismen i kn .
Vi ved , hvilke flelsesmssige og menneskelige omkostninger det medfrte , isr p grund af uoverensstemmelserne om vaccination .
<P>
Jeg glder mig over , at man i denne betnkning klart forsvarer vaccination for at sikre dyrenes overlevelse .
Jeg mener , at denne politik er meget bedre end en , der satser p afbrnding frem for vaccination .
Kommissionens forslag er fornuftigt og flger den linje , Europa-Parlamentets midlertidige udvalg har lagt .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet br sttte den holdning , der kommer til udtryk i denne betnkning .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren og udvalget med forelggelsen heraf .
Betnkningen udstikker nogle realistiske retningslinjer for udviklingen inden for beredskab svel som bekmpelse .
<P>
Den alarmerende stigning i forekomsten af tuberkulose og brucellose hos dyr stter fokus p behovet for jeblikkelige foranstaltninger til bekmpelse af disse sygdomme .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil som det frste ikke undlade at takke vores ordfrer , hr .
Kreissl-Drfler , for det fremragende arbejde , han har udfrt med denne betnkning . Men jeg vil ogs gerne takke fru Encarnacin Redondo i dag , formanden for " Mund- og Klovsygeudvalget " , som virkelig har ledt dette udvalg med meget stor omtanke .
<P>
Principielt skal begge dele hilses velkommen , bde Kommissionens forslag til direktiv og den foreliggende betnkning .
Kommissionens forslag tager heldigvis hjde for de fleste af kravene fra Europa-Parlamentets Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge . I dette udvalg vedtog vi den 17. december 2002 en afgrelse , hvor der krves en revision af den hidtidige politik til bekmpelse og forebyggelse af mund- og klovsyge fra EU ' s side .
Som det fremgr af dagens indlg , huserer den nste sygdom for jeblikket i Europa , og jeg mener virkelig , at det er p hje tid , nr det handler om at ndre vores politik i EU , for et dramatisk omfang af en sygdom , som vi oplevede det i Storbritannien i 2001 , skal undgs i fremtiden .
Det handler ikke kun om de alvorlige konomiske tab for landmndene og isr for op- og nedadgende omrder og isr om indtgterne for landdistrikterne og befolkningens store bekymring , men det handler isr ogs om et imagesprgsml for os europiske landmnd og hele den flles landbrugspolitik .
<P>
Et vigtigt punkt , der blev taget hjde for , er bevarelsen af forbuddet mod forebyggende vaccination . S lnge der ikke er nogen vaccine , som kan dkke alle syv serotyper og de 80 underarter , giver en forebyggende vaccination ikke nogen mening for mig .
Forskningen skal fortsat udbygges og forbedres .
Et afgrende punkt er , at ndvaccinationen ikke lngere anses for at vre sidste mulighed , men at den fr en vigtig prioritering .
<P>
Afslutningsvis skal det dog siges , at sygdommen , hvis uhyggelige omfang i Storbritannien vi alle stadig husker med gru , kunne have vret forhindret .
Det havde blot vret ndvendigt med passende kontrolforanstaltninger og overholdelsen af de eksisterende vaccinationsbestemmelser i den berrte medlemsstat .
En ting er blevet helt klar , nemlig at medlemsstaterne virkelig m ptage sig det ansvar , som de har p grundlag af traktaterne .
Jeg hber , at vi har taget ved lre af fortiden , sledes at vi handler mere ansvarligt og mere koordineret nste gang .
En katastrofe - og det var en katastrofe - i den strrelsesorden m aldrig finde sted igen .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg nsker at takke ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , for det fortrffelige arbejde , han har udfrt .
Jeg har bemrket , at dette er et af de f omrder , hvor der , nr alt kom til alt , ikke har vret vsentlige uoverensstemmelser mellem Parlamentets forskellige politiske grupper , og hvor vi alle givet nskede det samme resultat .
Jeg takker ordfreren og de kolleger , der var medlemmer af det midlertidige udvalg det frste r . Jeg vil gerne takke hr .
Sturdy , hr . Parish og mine engelske kolleger , som af indlysende rsager var hovedinitiativtagerne til nedsttelsen af det midlertidige udvalg .
<P>
Det er ikke ofte , jeg er fuldstndig enig med min nordirske kollega , hr . Paisley .
Men der er meget lidt , vi kan blive uenige om i denne sag , og jeg hilser hans bemrkninger her i aften velkommen .
<P>
MKS-udbruddene i EU i 2001 var en katastrofe ikke kun for landbruget , men ogs for mange virksomheder og organisationer med forbindelse hertil .
Udbruddet viste uden tvivl , at EU ' s MKS-risikostyringspolitik og den risikoevaluering , den var baseret p , burde revideres .
<P>
Landmndene , dyrlgerne og politikerne delte alle den almindelige befolknings bekymring over nedslagtningen og destruktionen af millioner af dyr , hvoraf mange og mske strstedelen ikke var smittet .
Det havde alvorlige psykologiske flger , isr for landmndene og deres familier , nr de blev tvunget til at minimere eller delgge deres bestande .
Ikke kun i Det Forenende Kongerige - udbruddets epicentrum - men endog p Cooley-halven , hvor der blev foretaget nedslagtninger , er de psykologiske konsekvenser for de berrte familier fortsat enorme .
<P>
Selv om jeg ikke gr ind for , at vi igen skal anvende systematisk eller forebyggende vaccination , vil det vre hensigtsmssigt at tage vaccinationspolitikken op til fornyet overvejelse , isr anvendelsen af nd- eller ringvaccination med det forml at opn kontrol med udbredelsen af et udbrud .
Yderligere drftelser med OIE , Det Internationale Kontor for Epizootier , br finde sted snarest for at sikre , at et inficeret land kan genvinde sin status som MKS-frit s hurtigt som muligt .
Efter det sidste tilflde og efter nedslagtningen af de sidste vaccinerede dyr er det ndvendigt at opn en ny MKS-klassificering .
<P>
I modstning til min kollega , hr . Busk , som netop har haft ordet , har jeg ingen problemer med , at vaccinerede dyr indgr i fdekden .
Men s lnge OIE har forbehold over for , at sdanne dyr eksporteres og indgr i fdekden , bliver vi ndt til at indordne os .
Derfor bliver vores forskere ndt til at g sammen om dette og finde en lsning .
MKS-vaccinerede dyr er ikke infektise p det tidspunkt , hvor de indgr i fdekden .
Vi vaccinerer allerede vores kvg mod en hel rkke sygdomme og indtager dagligt kdet herfra .
Vi br derfor forholde os mere rationelt til netop dette emne .
<P>
Markrvacciner , der giver mulighed for at skelne vaccinerede dyr fra dyr , der er brere af virussen , vil i fremtiden spille en vsentlig rolle p dette omrde .
<P>
Jeg vil fremstte en srlig anmodning om , at medlemsstaternes veterinrtjenester sikres passende ressourcer .
De alvorlige konomiske tab , opdrtsvirksomhederne har lidt i mange r , betyder , at vi , isr i de fjerntliggende landomrder , ikke lngere kan tage det for givet , at der findes dyrlgepraksisser for strre dyr . Desuden er der et akut behov for at udvikle programmer for overvgning af bestandenes sundhed med rutinemssige besg af praktiserende dyrlger .
Dyrlgerne er p frontlinjen , hvad angr kontrol med lokale eller eksotiske sygdomme .
Den eneste ting , der er sikker , er , at sprgsmlet ikke er , om der kommer et nyt udbrud af en eksotisk sygdom i EU , men hvornr .
<P>
Jeg vil ogs takke Kommissionen for at have efterkommet min anmodning om en srlig protokol for ikke-modtagelige dyr , isr enhovede dyr .
Jeg henviser til bilag VI om restriktioner for flytning af enhovede dyr p dette omrde .
Der blev vedtaget nogle f ndringsforslag p udvalgsplan , og jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at tilkendegive , at den har til hensigt at medtage dem .
<P>
Den vagthavende dyrlge , der skal vre tilgngelig dgnet rundt alle ugens dage , skal attestere , at der er tale om et ndstilflde .
For heste- og vddelbssektoren br lrdage , sndage og fri-mandage dkkes , hvad angr transport af dyr med henblik p opdrt , ndsfald eller konkurrencer - fordi heste ikke er brere og derfor ikke modtagelige .
De kompetente myndighederne br give tilladelse til transport og kunne kontaktes dgnet rundt alle ugens dage .
Den vagthavende dyrlge skal informeres om transportruten inden afsendelsen af en hest transporteret i en srlig hestetransport under et udbrud .
<P>
Jeg vedkender mig min interesse for heste .
Jeg takker Kommissionen og de berrte myndigheder , fordi de for frste gang har indfjet en protokol om ikke-modtagelige arter i en MKS-beredskabsplan .
<SPEAKER ID=260 NAME="Byrne">
Jeg var efter min forelggelse af Kommissionens forslag om EF-foranstaltninger til bekmpelse af MKS for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter meget tilfreds med at erfare , at hr . Kreissl-Drfler var blevet valgt til ordfrer for denne sag .
<P>
Dette fornuftige valg sikrede , at den meget psknnede ekspertise inden for MKS , som det midlertidige udvalg erhvervede , er kommet direkte til udtryk i Parlamentets evaluering af forslaget til et MKS-direktiv .
<P>
Jeg skal her - hvilket jeg normalt ikke gr - ppege , hvor hjt jeg vrdstter tjenestemndene i mit eget kontor , og isr understrege den rdsnare reaktion hos de tjenestemnd , hvoraf en er til stede her i aften , der den skbnesvangre aften i februar 2001 blev informeret om udbruddet af de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige kl . 21.30 og var i stand til at sikre , at de kompetente myndigheder i alle de andre medlemsstater var blevet underrettet om udbruddet kl .
22.30. Deres hurtige reaktion var i vsentlig grad medvirkende til at inddmme sygdommen . Det glder i alle tilflde , hvor vi har med smitsomme sygdomme at gre , hos dyr som hos mennesker .
Hurtig reaktion er af afgrende betydning .
Inddmning forbedrer situationen betragteligt .
<P>
Kommissionens MKS-forslag har , som man mtte forvente , affdt en livlig debat blandt alle interesserede parter .
<P>
Forlaget har vret genstand for indgende analyser i ekspertarbejdsgrupper under Rdet ledet af det grske formandskab .
<P>
Den generelle holdning , der er kommet til udtryk efter disse drftelser , har vret positiv .
Kommissionen har bred opbakning til den generelle politik , der er beskrevet i forslaget , ikke mindst fordi der i hjere grad er tale om en velovervejet og pragmatisk reform end en revolution .
<P>
Kommissionen noterer med tilfredshed , at Parlamentet generelt sttter opprioriteringen af ndvaccination .
Dette forslag har ogs mdt bred tilslutning hos medlemsstaterne .
<P>
Jeg m dog konstatere , at visse medlemsstater nskede , at vi var get endnu lngere i denne henseende , men det ville ikke have vret foreneligt med den grundlggende tanke om valgfrihed og fleksibilitet , som vi sger at fremme .
<P>
Vi er enige i , at vi i hjere grad br forberede os p sygdomsudbrud , og at beredskabsplanerne br baseres p det vrst tnkelige scenario .
Endnu vigtigere er det mske , at beredskabsplanerne regelmssigt gennemgs og underkastes en kritisk analyse i forbindelse med omhyggeligt planlagte og realistiske velser .
<P>
Landbrugsudvalgets betnkning indeholder 48 ndringsforslag .
Kommissionen kan faktisk tilslutte sig 47 ud af de 48 ndringsforslag , der er stillet .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 32 , fordi det , selv om det ligger p linje med Den Videnskabelige Komits rapport fra 1999 , er i modstrid med OIE ' s nuvrende bestemmelser .
Jeg skal dog tilfje , at Kommissionens forslag giver mulighed for en hurtig tilpasning , hvis OIE ' s retningslinjer ndres .
<P>
Hvad angr de vrige ndringsforslag , der er stillet under dette plenarmde , kan Kommissionen acceptere ndringsforlag 51 , 52 og 53 delvist .
<P>
I international sammenhng bestrber Kommissionen sig p ved enhver passende lejlighed at behandle sprgsmlet om regionaliseringspolitik og bidrage til en tilpasning af OIE ' s dyresundhedskodeks , sledes at den afspejler den videnskabelige og teknologiske udvikling .
Unilaterale foranstaltninger ville blokere den internationale handel med dyr og animalske produkter fra EU .
P dette omrde hber vi at n videre i lbet af de kommende uger under OIE ' s generalforsamling .
<P>
Inden jeg konkluderer , vil jeg omhandle et srdeles vanskeligt sprgsml , nemlig sprgsmlet finansiering af veterinrsektoren .
Det foreliggende forslag omhandler ikke fllesskabsbestemmelserne om veterinrbevillinger , fordi de principper , der ligger til grund for vores kontrolpolitik , ikke er blevet ndret .
Desuden er vi net rimelig langt med en undersgelse af en eventuel fremtidig dyresundhedsforsikringsordning , som dog endnu ikke er afsluttet .
<P>
Endelig vil jeg besvare nogle af de sprgsml , medlemmerne har stillet , herunder fru Corbey , som spurgte , hvem der er ansvarlig for MKS-vaccination .
Det er medlemsstaterne , der er ansvarlige herfor .
Men af forsigtighedsmssige rsager rdes medlemsstaterne til at underrette Kommissionen og f dennes accept , inden de indlader sig p dette . Der er forskellige rsager hertil , ikke mindst finansiering af kompensation og sikring af aftaler med andre medlemsstater i tilflde af handel p tvrs af grnserne .
Hun spurgte , hvordan jeg kunne vide , om supermarkederne slger kd fra vaccinerede dyr .
Det er rigtigt , at der ikke findes nogen lov , der pbyder mrkning af kd fra vaccinerede dyr . Der er krav om stempling af friske slagtekroppe , men ikke om mrkning af andre produkter .
Det er et sprgsml , der br behandles , men jeg kan ikke se , hvordan det kan lses gennem regulering .
Det m vre op til det frie marked .
<P>
Angende hr . Mulders sprgsml om forsikring , kan jeg oplyse , at det er under behandling .
Arbejdet hermed er indledt , og vi regner med at udarbejde en rapport .
<P>
Hr . Whitehead spurgte til forskning i vacciner .
Jeg kan forsikre ham om , at der er indledt foranstaltninger i denne henseende under generaldirektoratets forskningsprogram .
Der vil blive udarbejdet en rapport herom , snarest muligt .
<P>
Jeg takker medlemmerne for at have forelagt deres udtalelse s hurtigt og sledes have banet vejen for , at disse nye bestemmelser om kontrol med MKS kan trde i kraft snarest muligt .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , kommissr Byrne besvarede ikke mit sprgsml om , hvornr kontrakten om forskning i bedre vacciner - f.eks. markrvacciner - mod smitsomme dyresygdomme bliver indget .
Heldigvis sagde han , at forsikringsundersgelsen nsten er afsluttet .
Men undersgelsen om markrvacciner er endnu ikke startet .
Hvornr starter den ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Byrne">
. ( EN ) Jeg er glad for at kunne fortlle hr . Mulder , at der i jeblikket bliver gjort en betydelig indsats i forbindelse med denne forskning .
Der er offentliggjort offentlige udbud .
Jeg har forstet , at nogle af dem er afsluttet for nylig , og jeg forventer , at de vrige vil blive det i nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0066 / 2003 ) af Ferrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om kapacitetsopbygning i udviklingslandene ( 2002 / 2157 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=266 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
- ( ES ) Hr. formand , hr. kommissr , jeg er ked af , at vi skal behandle denne betnkning i aften p dette sene tidspunkt , nr den oprindelig skulle behandles torsdag , hvilket havde vret en fordel for denne forhandling om udviklingssamarbejde .
Men desvrre er tingene , som de er .
<P>
Hr. kommissr , erfaringerne med udviklingssamarbejde over de sidste par rtier og manglen p vsentlige resultater p dette omrde har understreget behovet for en ndring af fokus for udviklingspolitikkerne med henblik p at forbedre bistandens effektivitet , reducere klften mellem rige og fattige lande og dermed opfylde de mlstninger for bredygtig udvikling , som vi har opstillet for os selv .
<P>
Der findes bestemt mange og forskelligartede faktorer , der hindrer de fattigste lande i at komme med p udviklingstoget og vinde slaget for at udrydde fattigdom : udlandsgld , frst og fremmest , den store skam , der hnger over udviklingslandene , de broderstridigheder , der delgger s mange fattige lande , aids-pandemien , korruption p alle niveauer af det offentlige liv , men denne fiasko kan ogs forklares med brugen af udenlandske modeller og det forhold , at udviklingsmlene tidligere er blevet fastsat , uden at modtagerne af bistanden har vret med .
<P>
Vi skal derfor ikke vre overraskede over , at tanken om kapacitetsopbygning som en vsentlig faktor til skabelse af bedre resultater for udviklingspolitikkerne har vundet terrn , navnlig siden Rio-erklringen fra 1992 , hvor man anerkender , at et lands evne til at flge vejen mod bredygtig udvikling i hj grad bestemmes af evnerne hos dets befolkning og institutioner .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som fuldt ud tilslutter sig dette princip , afholdt derfor for nogle f mneder siden en offentlig hring om kapacitetsopbygning , og man aftalte da , at der skulle udarbejdes en betnkning om emnet , og jeg fik overdraget ansvaret som ordfrer .
Det skal bemrkes , at betnkningen blev enstemmigt vedtaget , idet man i udvalget var enig om , at kapacitetsopbygning br udgre et grundlggende element i udviklingssamarbejdet , fordi det er vsentligt , nr man nsker at sikre en effektiv bistand .
<P>
Med henblik p at forklare rkkevidden af de forslag , der findes i betnkningen , mener jeg , at det br sls fast , at kapacitetsopbygning i mine jne frst og fremmest er en ny form for forstelse , og frem for alt en gennemfrelse af politikken for udviklingssamarbejde , der krver en langsigtet global strategi , der er skrddersyet til de forskellige aktrer i henhold til de forskellige situationer i deres samfund .
Denne strategi br sigte mod en forbedring af de frdigheder og forudstninger , der er ndvendige , for at et land kan ge sin konomiske og sociale vkst .
Alt dette br gennemfres til sttte for de nationale bestrbelser , som de enkelte lande udfolder , p grundlag af den plan , som de enkelte lande har udarbejdet i henhold til deres srlige interesser og behov isr i overensstemmelse med det , der sker med strategidokumenterne for de enkelte lande .
<P>
EU og dets medlemsstater - men ikke kun dem , alle internationale donorer - br derfor revidere deres samarbejdsmetoder og ndre fokus for deres udviklingspolitik , sledes at kapacitetsopbygning , som en participativ proces baseret p tilegnelse , udgr grundlaget for denne politik med henblik p at give enkeltpersoner og organisationer inden for det civile samfund mulighed for at udvikle deres potentiale og frdigheder , der kan give dem mulighed for at n de udviklingsml , som de ogs selv skal vre i stand til at fastlgge .
Vi br give dem midlerne til - kort fortalt - at spille en hovedrolle i deres egen udvikling , hvilket de har ret til .
Med andre ord hjlpe dem med at forbedre deres institutionelle kapacitet og opn det uddannelsesniveau , der er ndvendigt for at bne dren til udviklingen .
Vi br ogs hjlpe dem med at diversificere og forbedre produktionskapaciteten , udvikle infrastrukturen og de makrokonomiske rammer , der er ndvendige for at tiltrkke investeringer , give dem teknisk bistand , s de kan forbedre deres muligheder for samhandel og for at komme med i verdenshandelen og dermed f del i det overskud , som den genererer .
<P>
En politik for udviklingssamarbejde , der er udviklet i henhold til disse retningslinjer , er det bedst egnede instrument til at skabe fremskridt i retning af at udrydde fattigdom og opn en retfrdig og bredygtig udvikling for alle .
Derfor , hr. kommissr , er der brug - alvorlig brug - for en meddelelse fra Kommissionen om dette , sledes at man kan ivrkstte foranstaltninger vedrrende udviklingsbistand fra EU og dets medlemsstater og ligeledes de forskellige formler , der findes i det beslutningsforslag , vi skal stemme om .
For kun gennem disse politikker , ved at stille de ndvendige midler til rdighed for kapacitetsopbygning , vil vi kunne stte en stopper for den uretfrdighed , der betyder , at 20 % af verdens befolkning nyder godt af 80 % af verdens rigdomme , mens 80 % fratages retten til at leve med vrdighed , hvilket er den enkeltes umistelige ret .
<SPEAKER ID=267 NAME="Nielson">
Hr. formand , fru Ferrers betnkning indeholder nogle meget interessante ider til udvikling af kapacitetsopbygningsbegrebet og til beskrivelse af de mder , hvorp det kan gennemfres .
Dette er et prioriteret omrde inden for vores udviklingssamarbejde .
Det er hovedelementet i vores overordnede politiske redegrelse fra november 2000 , der ogs blev vedtaget af Parlamentet .
<P>
Vi arbejder p at forbedre de strategiske retningslinjer for EU ' s aktion med hensyn til kapacitetsopbygning , og vi tager udgangspunkt i god regeringsfrelse .
<P>
Betnkningen er derfor relevant , for den kommer samtidig med , at vi er ved at udarbejde meddelelsen om styreformer i forbindelse med EU ' s udviklingspolitik .
Nr det er sagt , er kapacitetsopbygning typisk et omrde , der skal vre centralt i alle vores aktioner , og kapacitetsopbygning anerkendes i stigende grad som en nglefaktor p alle udviklingsomrder .
I vores meddelelse vil der blive lagt srlig vgt p tre specifikke emner : styreformer i almindelighed , politiske styreformer og konomiske styreformer - tre temaer , som vi betragter som en del af en mere omfattende dagsorden for kapacitetsopbygning .
<P>
Jeg er helt enig i udgangspunktet i fru Ferrers betnkning om , at der skal findes en definition .
Behovet for at tilpasse kapacitetsopbygning til sammenhngen og den forholdsvis brede definition af kapacitetsopbygning , der omfatter ikke bare de " klassiske " bidrag som " uddannelse og materialer " , men ogs en rkke innovative aspekter , er srligt relevante punkter .
<P>
Henvisningen til , at udenlandske modeller br undgs , bifalder vi ogs - ejerskab skal fremmes .
De forskellige prioriterede omrder , der nvnes , viser ogs en innovativ tilgang til institutionel udvikling - navnlig er sprgsmlet om sikkerhed virkelig blevet et af de nye politiske problemer .
<P>
Det specifikke problem , vi str over for , er prioritering p kapacitetsopbygningsomrdet set i sammenhng med optrapningen af aktiviteterne .
Ndvendigheden af kapacitetsopbygning accepteres overalt .
Der er interesse for sagen , og i princippet er der vilje til at bevilge midler .
Men hvis man tager et jebliksbillede af , hvad der i praksis sker p omrdet , ser man et virvar af ukoordinerede aktiviteter , ofte i lille mlestok og tilknyttet specifikke projekter eller programmer .
Hvis vi virkelig nsker at fremme ejerskab , skal denne situation ndres .
Der er behov for bedre prioritering fra udviklingslandenes side og mere koordinering og harmonisering blandt donorerne for at fremme aktiviteter i strre mlestok og over lngere tid .
Det , jeg plejer at sige , nr talen falder p , hvad der skal gres ved kapacitetsopbygning , er , at i stedet for at have det som en supplerende foranstaltning her og der i de aktioner , vi gennemfrer , skal vi gre kapacitetsopbygning til hrdt og kontant udviklingssamarbejde og heller ikke vige tilbage fra at blive enige om at dkke de stende omkostninger som en del af kapacitetsopbygningsindsatsen .
<P>
Endelig er jeg enig i kritikken af problemerne med at vurdere virkningen af EU-finansierede aktiviteter i Kommissionens statistikker .
Dette problem vil blive lst .
Det er en af mange sider af det samme problem , som vi arbejder med .
I meddelelsen vil dette sprgsml blive behandlet i et kapitel om den nuvrende praksis i Kommissionen og de erfaringer , der er blevet draget .
Ordfrerens anbefalinger p dette omrde er meget velkomne .
<P>
Jeg vil slutte med igen at takke ordfreren .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis verden var en landsby med 100 indbyggere , ville 61 vre asiater , 13 afrikanere , 12 europere , otte nordamerikanere og seks sydamerikanere .
<P>
To eller tre af landsbyens indbyggere ville have internetadgang .
16 ville have telefon .
65 af indbyggerne i den globale landsby ville have get i skole p et tidspunkt i deres liv , i det mindste i en periode .
Hvert r ville der vre en begravelse i landsbyen , og mindst to brn ville blive fdt der .
<P>
Verdensbanken klassificerer mennesker , der lever for mindre end 1 dollar om dagen , som yderst fattige .
Det er til dels en misvisende indikator , for der tages f.eks. ikke hensyn til omfanget af offentlige og frivillige tjenester til de fattige .
Den siger heller ikke noget om betydningen af sundhed , magteslshed eller usikkerhed .
<P>
Ud over rigdom burde vi ogs tale om magt .
Bortset fra , at rigdommen samles af nogle f mennesker , br vi vende vores opmrksomhed mod sprgsmlet om , hvordan den flles rigdom forvaltes , f.eks. i form af flles jord og omrder , oceanerne , de fleste skovomrder , naturens mangfoldighed , jordens klimasystem , offentlige omrder i byerne , offentlige biblioteker , skoler , hospitaler samt videnskabelig og traditionel viden .
<P>
Diskussionen om globalisering og fattigdom drejer sig normalt kun om en af dimensionerne ved fattigdom : fattigdommen udtrykt i indkomst og forbrug .
Desuden hnger argumenterne for og imod globalisering ofte sammen med de konomiske definitioner af fattigdom : Tilhngerne siger , at globaliseringen ger BNI , og modstanderne ppeger , at fdevarer bliver dyrere , og arbejdslsheden stiger .
<P>
Forbrugerkulturen og -tankegangen , der er centreret om konomien , resulterer i et paradoks : Jo rigere vi er , jo flere ting er der mangel p , fordi globaliseringen ndrer behovene og ndrer fattigdommens karakter .
Mange lokalsamfund , som ikke er blevet ribbet for deres naturlige ressourcer , eller hvor naturressourcerne ikke er blevet delagt , som har tilstrkkeligt med mad og husly , og hvor den lokale kultur trives , kan vre mindst lige s godt et sted at bo som i byerne i de rige lande .
En af konsekvenserne af globaliseringen er imidlertid , at mange medlemmer af det , der engang var blomstrende lokalsamfund , bliver medlemmer af det globale samfund og lider som et resultat af dette .
<P>
Derfor er det udmrket , at der i den fremragende betnkning , som min kollega , fru Ferrer , har udarbejdet , argumenteres kraftigt for partnerskab p hver eneste side .
Man erkender de fejl og forkerte holdninger til udviklingspolitik , som var fremherskende alt for lnge , ssom fokuseringen p tekniske lsninger og tilliden til udenlandske modeller .
Man erkender behovet for en participatorisk proces og grsrddernes synspunkter .
Jeg vil ogs gerne understrege betydningen af , at mennesker har retten til deres egne naturressourcer .
<P>
Jeg kan kun hbe , at medlemsstaterne vil tage dette alvorligt , nr midlerne til udviklingssamarbejde skal uddeles og fordeles .
I mit land var der valg i marts .
Under valgkampen lovede nsten alle partier at ge bevillingerne til udviklingssamarbejde .
Som et fromt hb nede lftet endda helt frem til regeringsprogrammet , men den faktiske gennemfrelse blev overladt til den nste regering .
Derfor intensiveres forberedelserne ikke , og i globaliseringens verden kommer vi ogs snart til at betale for dette .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , kapacitetsopbygning i udviklingslandene er et af de nye principper , der understtter den nuvrende samarbejdspolitik , idet de samfund , der modtager bistanden , tilegner sig udviklingsprocesserne .
Det er en endogen proces , hvorved et samfund ger sin sociale kapital , gennem enkeltpersoners og institutioners aktiviteter , med henblik p udfrelsen af opgaver og gennemfrelse af mlstningerne p alle omrder .
<P>
Det er derfor et meget bredt princip , som sammenfattes effektivt i den betnkning , vi behandler i dag , og som jeg gerne vil gratulere fru Ferrer med .
Men selv om kapacitetsopbygning i udviklingslandene br glde alle aspekter af udviklingen , skal den vre baseret p de vsentlige kapaciteter , som efter De Europiske Socialdemokraters Gruppes mening p den ene side er organisering af det civile samfund og styrkelse af de demokratiske institutioner og p den anden side opbygning af den individuelle kapacitet gennem uddannelse .
Alt dette br ske gennem visse minimale udviklingskrav , der garanterer befolkningens overlevelse .
Dette betyder overholdelse af visse minimale og grundlggende sundhedsstandarder .
<P>
Organiseringen af det civile samfund henviser til strukturen af borgerskabet og borgernes deltagelse i samfundsprocesserne og beslutningsprocesserne .
Alt dette br ske inden for rammerne af en endogen dynamik , og den eksterne bistand , hvilket vi har anmodet Kommissionen om , skal derfor anvendes til at styrke grundlggende organisationer , borgersammenslutninger i byer og landdistrikter , lokale ngo ' er og traditionelle sociale institutioner snarere end til direkte budgetsttte til de lande , der modtager bistanden .
<P>
I aften har kommissren erkendt , at denne betnkning er relevant og ndvendig , og at den effektivt beskriver den kapacitetsopbygning , der skal finde sted med henblik p udvikling .
<P>
Styrkelse af de demokratiske institutioner er en af de verserende sager inden for samarbejde i almindelighed og Fllesskabets samarbejde i srdeleshed .
Demokratiet er langt mere end periodiske valg og krver , at der indfres fleksible mekanismer for deltagelse og dialog mellem borgerne og institutionerne samt en demokratisering af disse p grundlag af principperne for god regeringsfrelse , benhed og bekmpelse af korruption .
<P>
Den individuelle kapacitetsopbygning gennem uddannelse er det ultimative kapacitetsopbygningssystem .
Den Socialdemokratiske Gruppe betragter uddannelse som en ndvendig forudstning for udvikling og fattigdomsbekmpelse , hvilket vi ppegede i Fllesskabets budget .
<P>
Med denne initiativbetnkning opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at slutte sig til de store bistandsorganisationer og medtage kapacitetsopbygning blandt de overordnede temaer i sin samarbejdspolitik .
Jeg vil gerne endnu en gang gratulere fru Ferrer og ligeledes alle de grupper , der med deres ndringsforslag har bidraget til at sikre , at denne betnkning indeholder retningslinjer for ajourfring og forbedring af Fllesskabets politik for udviklingssamarbejde .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne gratulere fru Ferrer hjerteligt med hendes betnkning , som med rette er blevet vedtaget enstemmigt .
Hun nvner i sin betnkning ogs betydningen af ny teknologi , isr internettet , og dette punkt vil jeg gerne tage srligt fat p og prcisere .
<P>
Af alle gode forslag , som gres til en tvingende ndvendig kapacitetsopbygning her , og som vi alle sttter , dur kun halvdelen , hvis den digitale klft ikke overvindes , og udviklingslandene ikke fr bred adgang til den moderne informations- og kommunikationsteknologi .
Der er stadig flere telefonforbindelser i New York end i hele Afrika .
Den gennemsnitlige afstand til den nste telefon for et menneske , der lever i Afrika , udgr stadig ca .
50 km , og internettet er slet ikke p tale her . Mske har De ogs lst , at det varede tre dage , inden offentligheden fik kendskab til en massakre , som fandt sted for kort tid siden i grnseomrdet mellem Sierra Leone og Liberia .
Det var nemlig prcis de tre dage , det tog at komme frem til nste telefon . Det vil kort og godt sige , at det til kapacitetsopbygning ogs krver mulighed for informationsformidling , f.eks. hurtig hjlp i katastrofetilflde , formidling af uddannelsesindhold , hvormed kapacitetsopbygning kan fremmes ganske betydeligt , styrkelse af konkurrenceevnen for de lokale , regionale og nationale konomier , empowerment for det civile samfund , isr for kvinderne , forbedring af sundhedsvsenet , forbedring af opbygningen af forvaltningsstrukturer i sidste ende , anvendelse af innovative teknikker , jeg kunne fortstte i det uendelige .
<P>
En strategi til styrkelse af kapaciteterne skal inddrage dette aspekt . Men en sdan strategi mangler isr for Afrika , hvor der er det strste behov , nsten et fuldstndigt behov .
Her har Kommissionen isr over for AVS-landene en moralsk forpligtelse , og jeg vil gerne meget eftertrykkeligt rykke for , at der ved prvning af alle disse koncepter , som er blevet prsenteret p en meget fin mde her , virkelig tnkes over , hvordan kommunikationshullet , som ogs trkker konomiske tab med sig for utroligt mange - det kan dokumenteres , det er der beregninger over - hvordan dette kommunikationshul kan lukkes til fordel for netop denne kapacitetsstyrkelse , som fru Ferrer har prsenteret her .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden.">
Mange tak skal De have , fru Junker .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0126 / 2003 ) af van den Berg for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekmpelse i udviklingslandene ( KOM ( 2002 ) 116 - C5-0333 / 2002 - 2002 / 2177 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=274 NAME="Van den Berg (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , " det dobbelte nu " rbte 200 europiske skolebrn i sidste uge i Europa-Parlamentet i Bruxelles .
De henviste til den del af Kommissionens budget til udviklingssamarbejde , som er afsat til primr undervisning .
Det er i dag kun 4 % , og det skal derfor fordobles til 8 % , deraf det bermte " det dobbelte nu " slogan .
Undervisning er et vigtigt middel , mske det vigtigste middel til at bekmpe fattigdom .
Alfabetisering bryder den onde fattigdomscirkel , som mange familier har vret fanget i gennem generationer .
Hvis et land skal udvikle sig , skal det bruge en uddannet befolkning .
Undervisning er ogs nglen til at forbedre kvindernes stilling .
<P>
Der er i verden 113 millioner brn , som stadig ikke modtager undervisning , og omkring to tredjedele af dem er piger .
I 2000 blev det internationale samfund i nord og syd enig om , at alle brn skulle have mulighed for at g i skole i 2015 .
Hvis dette udviklingsml , der blev formuleret i forbindelse med rtusindeskiftet , uddannelse til alle , skal ns , skal vi bruge flere penge . Det sknnes , at der skal bruges et belb p 8 milliarder euro ekstra for at kunne undervise alle brn i 2015 .
Det er tilfldigvis samme belb i alt over de nste f r , som krigen i Irak kostede p tre uger .
Primrt skal udviklingslandene naturligvis selv stille omkring 20 % af deres budget til rdighed for basale sociale ydelser som uddannelse og sundhedsvsen .
Den nordlige verden skal forpligte sig til mlet om sammen at have stillet supplerende ressourcer til rdighed for uddannelse i 2015 .
Nogle lande skal ge deres samlede bidrag , mens andre inden for deres bidrag skal flytte midler over til uddannelse .
Uden dette engagement fra bde nord og syd vil alle vores forenede anstrengelser for effektivt at bekmpe fattigdommen ikke have store chancer for at lykkes .
<P>
Heldigvis har EU et srligt ansvar , nr det glder uddannelse .
Kommissionen og medlemsstaterne udgr til sammen verdens strste donor inden for udviklingssamarbejde .
Derfor m de - og de gr det ogs - tage fringen med en politik , der sigter mod bredygtighed og langsigtede lsninger .
Europas andel af det tal p 8 milliarder euro om ret , som jeg nvnte fr , er til rdighed .
En stor del af disse midler findes som reserver i EU ' s budget , eller de kan frigres ved at flytte rundt p midler .
<P>
Som kommissren ved , gr Parlamentet ikke ind for at give budgetsttte uden videre , fordi penge , som var beregnet til uddannelse f.eks. , s ofte bliver brugt til helt andre forml , som vi s med det nylige eksempel , hvor pengene blev brugt til militre forml i Uganda .
I stedet gr vi ind for sektorsttte , hvor man ikke blot involverer finansministrene , men i dette tilflde ogs undervisningsministrene .
I min betnkning anbefales det desuden , at lrerorganisationer og forldreorganisationer fr en aktiv rolle i udviklingen af uddannelsesplaner i det enkelte udviklingsland .
Det er jo trods alt ikke os , der udvikler et land , det udvikler sig selv .
<P>
I sin besvarelse af vores sprgsml i gr sagde kommissr Nielson , at Kommissionen indtil dato har stillet 1,3 milliarder euro til rdighed for de nste fem r .
Det er en markant og vigtig begyndelse .
Jeg forstod ogs p hans svar , at Kommissionen er i frd med systematisk at undersge , hvor der inden for reserverne er yderligere muligheder for at opn en betragtelig stigning .
Ud over midlerne i den niende Europiske Udviklingsfond , som skal afsttes til uddannelse , er der behov for endnu flere midler , hvis alle uddannelsesmlene virkelig skal opfyldes .
Det gr for langsomt fremad , vi er ndt til at ge hastigheden markant .
Det skal prioriteres hjt at fordoble budgettet til primr undervisning , og som en del af dette er det ligeledes vigtigt , at Kommissionens Education for All - Fast Track Initiative spiller en frende rolle .
Fast Track-initiativet er et initiativ under UNESCO , Verdensbanken og forskellige donorer , herunder Kommissionen .
Udviklingslande - Mauretanien og Niger , for blot at nvne to - modtager fremskyndet , supplerende sttte p basis af uddannelsesforslag .
Min betnkning opfordrer Kommissionen til at omstte sine lfter til konkrete konomiske ressourcer .
<P>
Jeg er meget glad for , at min betnkning allerede kan betragtes som forldet i den henseende , at Kommissionen har lovet af finansiere de frste syv lande .
Det stter jeg meget stor pris p .
Det er en succes for os alle .
Desvrre er min betnkning meget aktuel p mange andre punkter og p ingen mde forldet .
Man har ikke taget fat p det vigtige forhold , at piger fortsat udgr strsteparten af de 113 millioner brn , som ikke modtager undervisning .
Mange brn kan stadig ikke g i skole , fordi de arbejder , hvad enten det sker frivilligt eller mod deres vilje .
Uddannelse er i mange tilflde stadig ikke gratis , og det betyder , at mange forldre ikke har rd til at sende deres brn i skole .
Oveni skal uddannelsessystemerne i udviklingslande kmpe med tabet af lrere som flge af aids , med manglende eller for lidt undervisningsmateriale og med skoler , som er vanskelige at n til .
I situationen efter konflikterne i Afghanistan og Irak er uddannelse bydende ndvendig , netop fordi der er tale om situationer , hvor genopbygningen skal ske fra delggelse og ruindynger .
<P>
Heldigvis er der ogs en hel del gode nyheder .
Benin og Gambia har for nylig afskaffet skolepengene for piger , og Eritrea , som i revis har vret hrget af krig , modtog for nylig den internationale alfabetiseringspris .
Min betnkning opfordrer Kommissionen til at rapportere om gennemfrelsen af denne beslutning om et rs tid , hvis den bliver vedtaget i morgen , og det har jeg tillid til , at den bliver .
Jeg hber , at fremskridtrapporten vil vre fuld af gode nyheder , og jeg betragter det som et stort lykketrf for de krfter , som arbejder for uddannelsessagen , at Kommissionen har vret villig til at stille disse 1,3 milliarder euro til rdighed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at i sidste uge var det 200 brn i Bruxelles , denne uge er det over 10.000 postkort og andragender fra europere , der er sendt til Kommissionens reprsentationer til sttte for bde min betkning og kommissren .
Det er godt , at offentligheden er opmrksom p , hvad vi gr p dette felt , og at vi alle er stolte af det arbejde , EU udfrer .
<P>
" Det dobbelte nu " , ld sloganet , og jeg vil blive ved med at sige det .
<SPEAKER ID=275 NAME="Nielson">
Jeg vil gerne takke Parlamentet , og navnlig hr. van den Berg , for det omfattende arbejde og den udviste interesse i forbindelse med behandlingen af Kommissionens meddelelse om almen og faglig uddannelse .
<P>
Uddannelse har stor betydning for fattigdomsbekmpelse , og vi har til hensigt at maksimere den .
Det er i overensstemmelse med rtusindmlene og Uddannelse for Alle-mlene .
Vores partnerlandes ejerskab og komplementaritet med andre bistandsydere er ogs vigtige aspekter .
Nr vi taler om dette her , burde vi egentlig ikke njes med at fokusere p Kommissionens aktioner , men ogs tage en tur rundt i Europa og klarlgge , hvad hver af vores medlemsstater gr , for komplementaritet br fungere i begge retninger .
Selv i Maastricht er dette en almindelig aktivitet og ikke udelukkende en aktivitet for Kommissionen .
Det er naturligvis altid et privilegium for Kommissionen at have en organiseret dialog med Parlamentet .
<P>
Vi sttter uddannelse bde gennem budgetsttte og sektorfinansiering .
Jeg er enig med hr. van den Berg i , at sektorprogramfinansiering har en srlig kvalitet , men vi er i komplementaritetens navn meget glade for , at Kommissionen kan give budgetsttte .
Nr vi gr det , forsger vi at knytte sttten sammen med politikker , som andre bistandsydere ogs har udarbejdet og bidraget til , hvorved kvaliteten af modtagerlandets eller partnerlandets aktioner ges .
<P>
P dette punkt bner Kommissionens meddelelse ogs mulighed for , at Kommissionen kan finansiere lbende udgifter p partnerlandes uddannelsesbudgetter .
Det er noget , der har manglet .
Det er fint at bygge et lrerseminarium , men hvis vi kun rejser murene og ikke srger for studieplan og isr lrerlnninger , klarer vi aldrig udfordringen .
<P>
Samtidig m vi sikre os , at midlerne nr ud til dem , der virkelig har brug for dem , og skaber resultater .
<P>
Vores partnerlande skal forbedre deres uddannelsessystemers effektivitet og kvalitet , og hvad angr bistandsydere , er det ndvendigt med en fleksibel holdning til finansieringsmekanismer .
<P>
Den frste prioritet i vores uddannelsespolitik er grunduddannelse - seks rs grundskole .
Dette er i overensstemmelse med rtusindmlene om uddannelse , som prioriterer grundskoleuddannelse for alle .
<P>
Den anden prioritet er at sikre en afbalanceret strategi , der omfatter sekundr og videregende uddannelse , erhvervsuddannelse og alfabetisering af voksne .
Erhvervsuddannelse er srlig vigtig i lande , der har fet en acceptabel skoleundervisning som frste skridt .
Vi inddrog ogs yderligere politiske prioriteter i vores sttte til uddannelse .
<P>
Der br isr udvises strre opmrksomhed over for de konsekvenser , som hiv / aids har for uddannelsessystemerne , og uddannelsens betydning for at forebygge hiv / aids og forbedre sundheden i almindelighed .
<P>
Desuden fokuserer fllesskabspolitikken p de fattigste landes og fattigste befolkningers behov med srlig opmrksomhed p kvinder , forldrelse og brn i eksisterende eller tidligere konfliktomrder .
<P>
I meddelelsen understreges det , at ressourcerne til almen og faglig uddannelse skal ges vsentligt , s sloganet om at fordoble indsatsen er meget meningsfuld .
Det internationale samfund br prioritere de lande , der udviser strst vilje til at engagere sig i processen med Uddannelse for Alle .
Dette er det vigtige resultat af hele indsatsen i Uddannelse for Alle , ikke bare at understrege det , men ogs at skabe en slags kollegialt pres p alle de berrte for at give dette hjere prioritet .
<P>
Uddannelsesbudgetterne skal koncentreres om udsatte befolkningsgrupper og ligelig adgang til uddannelse : Primr uddannelse skal vre obligatorisk og gratis , piger og drenge skal have de samme muligheder , landdistrikter skal prioriteres , indfdte befolkningsgrupper skal stttes , og forldrelses og handicappedes srlige behov i forbindelse med undervisningen skal opfyldes .
<P>
Endelig fremhver Kommissionen betydningen af , at overvgningen af uddannelse ndres , s den bliver mere resultatorienteret .
Der udvikles klare indikatorer ved at bruge og styrke vores partnerlandes egne overvgningssystemer i tt samarbejde med andre bistandsydere .
Dette er et sprgsml , som vi har diskuteret i vores dialog Kommissionen og Parlamentet imellem .
Vi har set reelle fremskridt med forbedringen af disse overvgningssystemer .
<P>
Vi samarbejder med andre bistandsydere om flles , men landespecifikke indikatorer .
Det er hverken muligt eller nskeligt at evaluere virkningen af en enkelt bistandsyders aktiviteter isoleret fra landets aktiviteter og andre bistandsyderes operationer .
I de kommende r vil vi vre i stand til at f en bedre underbygget diskussion , fordi vi vil have adgang til data , nr vi skal fastlgge vores holdning .
<P>
Vi kan se muligheden for en blanding af input- og outputml , men vi sttter ikke et bestemt ml som en procentdel for uddannelsessektoren .
Det er af respekt for eksistensen af ejerskab .
Der er ingen uenighed om nsket om at forge den , men vi kan ikke give et specifikt tal .
<P>
Til sidst vil jeg takke Europa-Parlamentet og ordfreren for denne beslutning og det strke nske om at fremme uddannelse , som det altid giver udtryk for .
<SPEAKER ID=276 NAME="Wyn (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil ogs takke hr. van den Berg for hans glimrende indsats i forbindelse med dette sprgsml , der er det vigtigste af alle .
<P>
Hvis der kun levede 100 mennesker p jorden , ville 15 af dem vre analfabeter .
Mens samfund bliver informations- og vidensamfund , og der udvikles moderne teknologier , som spredes meget hurtigt , er der 860 millioner voksne analfabeter .
Over 100 millioner brn har ikke adgang til skoler , og utallige brn , unge og voksne , som gr i skole eller flger andre udddannelsesprogrammer , nr ikke op p det niveau , der krves for at blive anset for at kunne lse og skrive i vor tids komplekse verden og samfund .
<P>
En af de strste virkninger af lav eller ingen indkomst er manglende uddannelse , utilstrkkelig skoleundervisning eller endnu vrre manglende adgang til skoleuddannelse , hvilket er en af de allermest begrnsende faktorer i livet .
De fattige har overhovedet ikke adgang til faglig uddannelse .
Personer , der ikke har uddannelse , frdigheder eller erhvervsuddannelse , har svrt ved at finde arbejde eller udnytte deres forretningstalenter .
Fattigdom forhindrer bde brn og voksne i at g i skole .
Moderne teknologi er ikke ben for alle p lige fod , s afstanden mellem rig og fattig bliver strre .
<P>
Fattige mennesker i fjerntliggende landdistrikter finder det ofte svrt , hvis ikke umuligt , at g i skole , fordi det simpelthen er for langt for dem at g .
Utilstrkkelig uddannelse forhindrer ogs mange mennesker i at kende deres rettigheder eller de goder , som de har ret til .
Det gr det vanskeligere at hndtere enhver forbindelse med lokale eller nationale myndigheder , at opn ln i et kreditinstitut eller at modst alle former for misbrug .
Utilstrkkelig uddannelse gr det ogs vanskeligere at analysere mediernes oplysninger og politisk retorik .
<P>
Generelt er fllesskabsprogrammerne stadig ikke tilstrkkeligt rettet imod fattigdomsbekmpelse .
Andelen af fllesskabsbistand anvendt i lavindkomstlande er faldet fra 70 % i 1990 til 38 % nu .
Der er ogs for mange programmer .
Der er brug for en gennemgribende forenkling af udviklingsprogrammerne .
Den usunde fokusering p geopolitiske regioner br hre op , og en samlet tilgang til fattigdomsbekmpelse br vre central .
Ressourcerne br tildeles der , hvor de kan gre mest for fattigdomsbekmpelse .
<P>
Selv om EU som sagt er verdens strste bistandsyder , br Kommissionen og medlemsstaterne give dette omrde strre finansiel opmrksomhed , da det er gennem investeringer i uddannelse i udviklingslande , at vi kan begynde at bringe fattigdommen til ophr .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn (PPE-DE).">
Hr. formand , vi mener , at Kommissionens meddelelse er yderst relevant , og hr. van den Bergs betnkning kommer med nogle tilfjelser , som beriger den oprindelige tekst .
Han har vist fleksibilitet ved at acceptere de fleste af de stillede ndringsforslag , og p min gruppes vegne vil jeg gerne sige , at vi vil stemme for betnkningen .
<P>
Der er allerede blevet afholdt mange mder og konferencer om behovet for at ge indsatsen for at udrydde fattigdommen , hvilket uden tvivl er det mest alvorlige problem , vi har .
Det er lidt af et sammentrf , at med de ressourcer , der er til rdighed nu , vil det ikke vre muligt at n de ml , der er sat for 2015 .
Det er imidlertid godt , at vi inden for vores begrnsede midler koncentrerer vores opmrksomhed p sundhed og uddannelse , som er s tt forbundne og afhngige af hinanden .
<P>
Det er klart blevet pvist , at sundhed og uddannelse , uddannelse og sundhed , er de bedste politikker til at opn udvikling , at de stter millioner af mennesker i stand til at slippe ud af fattigdommen .
Det er sandt , at der gres et vist fremskridt , som ordfreren fortalte .
I Afrika gr 60 % af brnene f.eks. i skole i dag , hvilket betyder , at 40 % stadig ikke gr i skole .
Med andre ord er 45 millioner brn dmt til analfabetisme og fattigdom , sandsynligvis for hele livet .
<P>
Der er opstet nye vanskeligheder i nogle lande .
Tragedien med brnesoldater betyder , at mdre i nogle vestafrikanske lande forhindrer deres snner i at g i skole , fordi de er bange for , at de skal blive kidnappet og ikke komme hjem , som vi s det for nylig , i sidste uge , i Cte d ' Ivoire , i en rapport fra forskellige agenturer og andre ngo ' er , der opererer i omrdet .
<P>
Problemerne med knsadskillelse skaber stadig en uholdbar situation i nogle asiatiske og mellemstlige lande .
I Latinamerika er investeringerne i uddannelse faldet alarmerende gennem de seneste kriser i hele regionen , og det rammer isr etniske mindretal , som kommissren ppegede det i dag , i Brasilien , Ecuador og Guatemala , men ogs i lande som Argentina , som indtil nu har haft et fremragende uddannelsessystem , men som nu oplever forringelser .
<P>
Ved at g i skole kan og br bde drenge og piger modtage en basal undervisning , som medvirker til at forbedre sundheden , ikke bare i forhold til hiv og de mder , den overfres p - som ordfreren minder os om - hvilket , selv om det er et alvorligt problem , ikke er mere alvorligt end andre problemer , som kunne formindskes for frre penge .
Det glder for fdevarehygiejne , for blot at nvne et eksempel .
<P>
Jeg mener , at det isr er ndvendigt , at internationale finansielle organisationer , Verdensbanken og Den Internationale Valutafond , tager deres kriterier op til revision og gr dem mere fleksible for at fremme gratis , universel undervisning .
Det er nu en af de prioriteter , vi m tage fat p , og vi m forsge at opn fremskridt p dette specifikke omrde .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , jeg tror ikke , at nogen i Parlamentet i aften vil vre uenig i bekymringerne over uddannelseskrisen i verden : 115 millioner brn p verdensplan gr ikke i skole , og to ud af fem brn i Afrika fr overhovedet ingen uddannelse .
I Parlamentet vil vi heller ikke forsge at behandle dette problem isoleret . Vi anerkender forbindelsen mellem uddannelse og andre udviklingsml , at bekmpelse af hiv / aids er afgrende , eftersom der i Mozambique hvert r dr 1.000 lrere af den sygdom , handelsliberaliseringssprgsmlene - som regelmssigt bliver drftet i Parlamentet - der frer direkte til tabte indtgter for udviklingslandes regeringer og nedskringer p uddannelsesomrdet .
Det er alt sammen komplekse og indbyrdes forbundne sprgsml .
<P>
Kommissren vil imidlertid ikke blive overrasket over , at vi i aften fortstter forhandlingen om budgettet , som vi har frt med ham i fire r .
Det er ndvendigt at arbejde mere konsekvent med budgettet for at sikre , at Kommissionens sttte gr til uddannelsessektoren .
Der er kun afsat 3 % til uddannelse som en indsatssektor under syvende og ottende EUF .
Jeg takker for det , kommissren sagde i aften , hvor han stttede vores nske om at fordoble midlerne .
Vi takker ham for det , han sagde , men prven vil for os vre , at det bliver en realitet i AVS-landene og andre steder gennem midtvejsevalueringen , og at han flger op p den gode begyndelse med hensyn til omfordeling af ikke-udbetalte udgifter for at sttte Fast Track-initiativet , som min ven og kollega hr. van den Berg sagde .
<P>
Makrokonomisk sttte er naturligvis vigtig .
Det ved jeg , at han synes .
Vi br sttte initiativer som dem , UNESCO fremmer i dens globale overvgningsrapport som led i Uddannelse for Alle , der sikrer , at alle internationale bistandsyderes budgetsttte gr til uddannelsessektoren .
Som min kollega netop sagde , br vi ngternt erkende , at de aktuelle tendenser viser , at 70 lande ikke vil n FN ' s rtusindml om , at alle brn skal have adgang til grundskoleuddannelse inden 2015 - det mest opnelige og overkommelige af alle udviklingsmlene .
I EU m vi selv tage ansvar for at bringe det i orden , og det betyder , at det af Kommissionens rsrapport skal fremg , hvordan man med Kommissionens sttte r for r forsger at vende den situation .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , eftersom jeg var ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til denne betkning , vil jeg gerne allerfrst rette en dyb tak til hr. van den Berg for hans fremragende arbejde og naturligvis for at have overtaget dele af vores udvalgs anbefalinger .
Hvordan ser situationen ud ?
Vi har en god betnkning , vi har en god ordfrer , vi har en yderst motiveret kommissr her hos os , og mange engagerede folk i felten , udsendte hjlpearbejdere og uddannelsesfolk .
Men der er en rkke oprrende aspekter , fordi alting tager s lang tid .
Uret tikker , og alligevel ser jeg s mange organisationer ude i marken , som m tigge for at kunne bygge skoler og betale lrerne .
Vi har en lang vej foran os .
<P>
Retten til uddannelse og adgang til uddannelse er ofte tomme ord i udviklingslande .
Det er rigtigt , at der stadig er 113 millioner brn , som ikke gr i skole , og de fleste af dem er piger , som hr. van den Berg allerede har sagt .
De skal hjlpe til med husarbejdet , de skal bidrage til at skaffe det daglige brd til hele familien , de skal passe de sm brn , de skal slge alt , hvad der bliver tilovers , p markedet , og de skal hente drikkevand .
Det betyder , at de ikke har nogen tid , de kan bruge p sig selv .
Jeg kan derfor fuldt ud sttte konklusionen i denne betnkning , nemlig at uddannelse er nglen til at bekmpe fattigdommen .
<P>
Kun gennem uddannelse kan et land udvikle sig , kun med en passende uddannet befolkning kan et land gre fremskridt .
Giv en pige eller en kvinde uddannelse , og hele familien bliver uddannet .
Vi ved ogs , at lige muligheder for kvinder ikke opns alene ved at ndre lovgivningen og de sociale forhold .
Nej !
Det sker gennem uddannelse .
Kvinders deltagelse i alle samfundets sektorer og opnelsen af generelle sociale , kulturelle og konomiske fremskridt begynder med en kvalitativ og kvantitativ fornuftig uddannelse .
Det har vi allerede set i Europa .
Frst da kvinderne fik fornuftig skolegang og adgang til uddannelse , kom frigrelsen inden for alle samfundets sektorer , inklusive politik .
Men det er en lang vej .
<P>
Som ordfreren s rigtigt skriver i noterne til sin betnkning , har uddannede kvinder bedre muligheder for at forbedre den konomiske situation for sig selv og deres familie , og det gr helt til deres valg af gtemand .
Kvinders individuelle personlige udvikling giver ogs bedre beskyttelse mod alle former for udnyttelse , inklusive prostitution , tvungen eller anden , og menneskehandel , srligt handel med kvinder og brn .
<P>
Jeg har alligevel yderligere tre bemrkninger .
Den tidsramme , der anfres i betnkningen , er efter min mening noget uklar .
De konomiske konsekvenser er ikke beskrevet ordentligt .
Jeg hber derfor , at Kommissionen , sammen med medlemsstaterne , vil koordinere deres arbejde for at opn de ml , der er anfrt i Kommissionens meddelelse .
<P>
For det andet er der problemet med aids , og endelig at uddannelse , som kommissr Nielson sagde i begyndelsen , skal tilpasses til den lokale kultur .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , at lse uddannelseskrisen er et af de mest effektive midler , vi har til rdighed for at bryde fattigdomscirklen og n udviklingsmlene for 2015 .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde og vores ordfrer , hr. van den Berg , fortjener derfor tak for en betnkning , som vidner om et dybtgende kendskab til emnet og om en gte bekymring .
<P>
Nu ser det ud til , at 2015-mlet for universel primr undervisning stadig er langt borte .
Det er en faktor , som markant underminerer alt det andet arbejde , der gres i verden for at nedbringe fattigdommen .
Der er behov for 8 milliarder euro om ret .
Det er mange penge , men ikke umuligt for at opn , at alles ret til uddannelse , som er nedfldet i FN ' s Menneskerettighederklring for over 50 r siden , kan blive til virkelighed .
<P>
Ordfreren nvner helt korrekt , at Kommissionen skal deltage i Verdensbankens Education for all - Fast Track-program .
Ligeledes advarer han med god grund EU mod at acceptere , at uddannelse bliver optaget som en tjenesteydelse i WTO ' s almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser .
Primr undervisning skal betragtes som uafhngig af frie markedskrfter og produktivitetskriterier .
Vi m have tillid til , at en hjnelse af uddannelsesniveauet og nedbringelse af analfabetismen er det bedste , der kan ske for verdenshandelen .
Det er grunden til , at G8-landene ogs skal mindes om deres lfte om at finansiere Fast Track-initiativet .
<P>
Min egen erfaring med udviklingsarbejde bestyrker min overbevisning om , at det er srligt ndvendigt at investere i uddannelsen af piger .
Det er nglen til udvikling .
P den mde kan vi bekmpe for stor befolkningstilvkst , eftersom uddannede kvinder vil f frre brn .
Kvinders uddannelse er ogs en vej ud af den onde cirkel , som f.eks. mange asiatiske kvinder og piger befinder sig i . De gr i livsfare fra moders liv til graven , diskriminationen starter allerede fr fdslen og fortstter hele deres liv .
Hvis en pige er en belastning og en byrde for familien , kan kun en beslutsom holdningsndring og etablering af uddannelsesmuligheder sikre , at der sker en ndring .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke min kollega , hr . Max van den Berg , hjerteligt for hans vellykkede betnkning og naturligvis ogs for de flankerende aktiviteter som education for all .
<P>
Andelen af den analfabetiske befolkning - det er blevet fremstillet her - er deprimerende hj i mange lande , isr i Afrika .
Isr i de tyndt befolkede omrder mangler der muligheder , og da det ville vre fjernt fra virkeligheden for rkenregionerne eller andre mennesketomme omrder at bygge mange skoler i nrheden af boliger , skal vi ogs tage andre lsninger med i betragtning , som kan afhjlpe uddannelsesmanglen , eksempelvis , og dette tager Max van den Berg ogs fat p i sin betnkning , oprettelsen af mobile skoler , som er vigtige for formidlingen af grunduddannelsen .
<P>
Men jeg kommer ogs tilbage til brugen af moderne informations- og kommunikationsteknologi i denne forbindelse , hvormed afstande kan overvindes , hvis det da lykkes at overvinde den digitale klft , og at uddannelse dermed ogs kan udbredes .
Det vigtigste massemedium er p lang sigt helt sikkert stadig radioen , som ville kunne og br anvendes meget mere til uddannelsesformidling , end det hidtil har vret tilfldet .
Man kan helt sikkert ikke gennemfre den australske outback-model i forholdet 1 : 1 i landene i Afrika , men man kunne lre noget heraf , og det burde ogs vre en bestanddel af en uddannelsesstrategi .
<P>
Jeg kan til min store glde godt spare mig at henvise til den srlige hensyntagen til piger og kvinder i forbindelse med alle uddannelsesbestrbelser .
I det mindste er det blevet til allemandseje her .
Men det er stadig ikke generelt kendt , at uddannelsesformidling i de fremherskende regionale sprog , isr i grunduddannelsen , tydeligt styrker uddannelsesmotivationen og nedbryder forldrenes tolerancetrskel med hensyn til at sende deres brn i skole .
Her skal vi hjlpe med at investere i passende lremateriale , med at fremme lreruddannelsen og bidrage til , at der formidles en viden , som tilgodeser de lokale interesser og dermed er en ndvendig forudstning for sensibiliering af det civile samfund .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne takke for Deres meddelelse og lyknske ordfreren med hans fremragende arbejde om dette grundlggende emne om undervisning og uddannelse i forbindelse med nedbringelse af fattigdommen .
<P>
Det er ikke frste gang , Parlamentet behandler dette emne , og jeg tror ikke , det vil vre sidste gang , og det skyldes ikke kun , at det at opn obligatorisk , gratis , kvalificeret universel uddannelse for alle for mange af os - og for mig selv , naturligvis - er den absolut hjeste prioritet i udviklingssamarbejdet .
Jeg sagde , at vi ville blive ved med at tale om det , fordi vi er meget lang vej fra at kunne n de ml , der blev sat i Dakar , og vi m derfor fortsat vre rvgne , s der ikke kommer flere forsinkelser , og for om muligt at sikre , at i det mindste EU og medlemsstaterne gr de forpligtelser , de har ptaget sig , til virkelighed , til praktisk handling , og at de beslutter ikke bare at give det indtryk , at de gr uddannelse til en prioritet inden for udviklingsarbejdet , men virkelig gr det til en prioritet , hvis vi virkelig nsker et mere retfrdigt samfund , hvor hvert individ har samme valgmuligheder og chancer .
<P>
Om lidt skal vi diskutere den betnkning , jeg er ordfrer for , om kapacitetsopbygning og dens nglerolle i at forbedre effektiviteten af udviklingshjlpen .
Men hvordan kan vi tnke p kapacitetsopbygning , hvis 113 millioner brn aldrig har vret i skole , og 150 millioner ikke har afsluttet en primr uddannelse , som ordfreren ppeger i sin betnkning ?
Derfor kan jeg kun vre enig i de initiativer , der foresls for at give uddannelse den rette plads i udviklings- og samarbejdspolitikken og overvinde de forhindringer , der afskrer s mange drenge og piger fra at f adgang til uddannelse og dermed retten til et bedre liv .
<P>
Derfor vil jeg gerne bede ordfreren acceptere det ndringsforslag , jeg har stillet sammen med hr . Corrie p vegne af PPE-DE-Gruppen , og som krver anerkendelse af statens pligt til at garantere retten til uddannelse og den rolle , som den private sektor kan spille , nr det glder om at gre den universelle ret til uddannelse , som desvrre i jeblikket er den mest overtrdte rettighed , til virkelighed .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho (PSE).">
Hr. formand , uddannelse er et uundvrligt redskab for fattigdombekmpelsen .
Det er udtryk for sund fornuft , men det er ogs et udviklingsstrategisk valg .
Det er et sprgsml om prioriteringer .
Nogle mener , at uddannelse er en flgevirkning , og at det er arbejde , der er brug for , selv om det er til lave lnninger og ikke krver srlige kvalifikationer .
Jeg mener , at lave lnninger er en strategi , der let medfrer meget uheldige selvforstrkende mekanismer , og at uddannelse ikke blot er en flgevirkning .
Almen og faglig uddannelse indebrer en indsats rettet mod udvidede muligheder for alle mennesker , s de bliver bedre i stand til at indg i samfundslivet og deltage i udformningen af det .
<P>
EU har udmrket sig i international sammenhng ved at g ind for den sidste strategi , svel inden for EU selv som i forhold til de lande , hvis udvikling vi sttter .
<P>
Vi glder os derfor over Kommissionens meddelelse , hvis indhold fortjener Parlamentets fulde sttte , og vi takker ogs ordfreren for hans fremragende arbejde .
Jeg vil gerne blot fremhve nogle enkelte punkter : betydningen af balance mellem undervisningens kvalitative og kvantitative side , med afgrende satsning p udryddelse af analfabetisme ; betydningen af at inddrage de lokale aktrer i de programmer , som vi sttter , til styrkelse af det decentraliserede samarbejde ; satsning p knsbalance - almen og faglig uddannelse af piger og kvinder har ikke kun direkte betydning for konomien , men ogs p mellemlang sigt for mentalitetsudviklingen og for at skabe et friere samfund ; indsatsen for at vrne om undervisningen selv i perioder med konflikt og i post-konfliktsituationer ; prioriteringen af normalisering og styrkelse af almen og faglig uddannelse .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at der m ydes en yderligere indsats for faglig uddannelse med henblik p reintegration af demobiliserede soldater .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne hilse Kommissionens meddelelse velkommen , men isr vil jeg gerne lyknske hr. van den Berg med hans fremragende betnkning , som efter min mening indeholder elementer og initiativer , som er centrale i denne opgave .
<P>
Hr. formand , 65 millioner piger i verden er bervet deres ret til uddannelse , og vi gr meget lidt for at afhjlpe denne situation .
Den ramme , som Kommissionen har fremlagt , indeholder , som hr. van den Berg sagde , meget f forslag til aktioner , som specifikt fremmer uddannelse for piger .
Det er i sig selv alvorligt , men det er endnu mere alvorligt , hvis vi tager i betragtning , at spdbrn , hvis mdre ikke har haft adgang til uddannelse , har dobbelt s stor risiko for at lide under fejlernring og d , fr de fylder fem , end de brn , hvis mdre har afsluttet den primre uddannelse .
Bare et eller to rs skolegang for moderen reducerer brneddeligheden med 15 % .
<P>
Uddannelse af mdre er et langt mere effektivt middel til at reducere fejlernring end noget andet middel , inklusive adgang til mad .
Vi ved , at kvinder er en afgrende faktor i udviklingen . Bedre uddannede kvinder er ensbetydende med et hjere udviklingsniveau for deres samfund .
Strategien til fattigdomsbekmpelse og naturligvis kampen mod aids kan kun lykkes , hvis der lgges srlig vgt p uddannelse for piger .
Derfor , og fordi det er deres grundlggende ret , m uddannelse vre vores prioritet . Kvalificeret , obligatorisk , almindelig , offentlig , primr uddannelse med en varighed p mindst seks r .
<P>
Uddannelse m , jeg gentager det , vre vores prioritet .
Det er grunden til , at jeg vil bruge de sidste sekunder af min taletid til at argumentere imod , som ordfreren gjorde det , at uddannelse optages i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser ved de nste WTO-forhandlinger .
Drenges og pigers ret til uddannelse m ikke vre underlagt markedsmekanismerne .
<SPEAKER ID=285 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil blot svare p nogle f sprgsml , som er blevet rejst .
<P>
Hr . Wyn sagde , at andelen af fllesskabsbistand i lavindkomstlande er faldet fra 70 % i 1990 til 38 % nu .
Han m imidlertid huske , at der i 1990 ikke var nogen udvidelse af sttten til de central- og steuropiske lande , som er ved at tiltrde Unionen , og at aktiviteterne i Balkanlandene ikke var en del af billedet .
I virkeligheden har vi i absolutte tal ikke reduceret indsatsen til fordel for de mindst udviklede lande og de virkeligt fattige udviklingslande , men derimod forget indsatsen p andre omrder .
Derfor er procenten nok rigtig , men fortolkningen er forkert . Jeg hber , at hr .
Wyn vil melde tilbage til Det Forenede Kongerige om dette , for det er noget , som Det Forenede Kongerige har vret lngere om at forst end visse andre lande .
<P>
Jeg er enig med hr . Howitt i , at midtvejsevalueringen er en lejlighed til at rejse sprgsmlet om denne sektors prioritet .
Vi var rent ud sagt skuffede over vores partneres prioriteter , hvad angr bde uddannelse og sundhed , under planlgningen af , hvad vi gr land for land .
Det er en af grundene til , at vi forsger at finde uudnyttede midler , frigre dem og omfordele dem gennem tvrgende initiativer som Fast Track-initiativet for uddannelse .
Vandinitiativet er et andet eksempel .
Dette er i nogen grad i modstrid med vores planlgningsmetode , men vi gr ind for det , og i morgen vil jeg rejse sprgsmlet over for vores AVS-partneres regeringer .
<P>
Endelig nvnte fru Junker og andre de regionale sprogs store betydning i disse primruddannelsessystemer .
For nogle f mneder siden spurgte jeg folk i en landsby , hvorfor de ikke havde sendt deres brn i den lokale grundskole nogle f kilometer derfra .
Svaret var , at undervisningen i skolen foregik p fransk , et sprog , som de ikke taler i landsbyen .
Derfor er de udelukket fra systemet .
Det er grove ljer !
Dette er et vigtigt punkt .
P den anden side giver det adgang til verden at lre et sprog , der rkker ud over det meget lokale omrde .
Der er ikke nogen let lsning p dette problem , men det er vigtigt at tilskynde til en dobbelt lsning p det .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0092 / 2003 ) af Michel Rocard for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om beskyttelse af audiovisuelle kunstnere .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , godaften her sent p aftenen , kort fr midnat , vi er sammen .
Jeg vil gerne lave en sprgeleg med Dem .
Lad os tale om en international filmsucces , en europisk international filmsucces .
Lad os f.eks. tage filmen " Fire bryllupper og en begravelse " .
Ved De , hvem der var forfatter til dette filmmanuskript ?
Nej ?
Det var en skam !
Kender De navnet p filmkomponisten ?
Heller ikke !
Ved De , hvem der iscenesatte filmen ?
Mske kommer De i tanke om nogen ?
Nej , heller ikke !
Kan De fortlle mig , hvem der gjorde denne film mulig ? Hvem der producerede den ?
Mhm !
Men jeg antager , at De kender de to hovedskuespillere , Hugh Grant og Andy McDowell .
Denne sprgeleg kunne vi fortstte med i det uendelige , ligegyldigt om det nste gang er " Amlie " eller " Pianisten " .
<P>
Regissrer og producenter ved kun alt for godt , hvad de vrdstter hos deres skuespillere , for det frste deres kvalitet , for det andet deres navne . Og publikum , det beundrer sine filmfavoritter helt personligt .
Festivalsucceser , den eftertragtede klingen i biografkassen , gode sendekvoter , de str alle i direkte forbindelse med en skuespillers skuespilsmssige kvalitet og hans popularitet hos publikum .
Som afklaring kan jeg sige , at jeg ikke nsker at blive misforstet , jeg vil ikke foretage nogen vurdering her af de enkelte kreative erhverv p filmomrdet .
Film er et flles arbejde , enhver er vigtig , fra forfatter til producent .
Alle yder deres arbejde , og alle nyder international beskyttelse undtagen en enkelt erhvervsgruppe .
Forfattere nyder beskyttelse i medfr af Berner-aftalen og copyrighttraktaterne med WIPO .
Rom-konventionen og WIPO-traktaten for performers og phonographs yder musikproducenterne og musikerne international beskyttelse .
Selv tv-stationer , som i frste omgang egentlig er mere brugere end kreative , har garanterede rettigheder i medfr af Rom-konventionen , som ogs bliver opdateret med WIPO-traktaten om rettigheder for sendevirksomheder . Det er tvingende ndvendigt , rigtigt og vigtigt !
Men filmskuespillerne str uden for WPPT-traktaten .
Hvorfor ?
Siden 1996 har forhandlingerne i WIPO ikke frt til noget positivt resultat for filmeheltene . Den diplomatiske konference i december 2000 var uden resultat for skuespillerne .
Heller ikke bilaterale mder mellem WIPO-medlemmerne frte til det nskede ml . Nu mdes de kontraherende stater igen fra den 18. til 20. juni i Genve .
<P>
Filmskuespillere har i mange r ventet p en minimumsbeskyttelse af deres ophavsrettigheder p internationalt niveau .
EU har altid anerkendt det betydelige konomiske output af kunstnerisk arbejde , og samtidig ved vi ogs alt for godt , at det kunstneriske arbejde af i dag er den kulturelle arv af i morgen .
Inden for EU er kunstnerne beskyttet ved nationale love . I de fleste andre lande derimod er der nppe nogen eller overhovedet ingen rettigheder .
P grund af en manglende harmonisering af disse rettigheder p internationalt niveau er kunstnerne ved alle vrker , der oprindeligt kommer fra EU , heller ikke lngere beskyttet .
Hermed begrnses deres frie bevgelighed , og det har negative virkninger p udbredelsen af europiske vrker p internationalt niveau - alts alt i alt ikke nogen srligt gode forudstninger .
<P>
De kender udtrykket " den globale landsby " .
Den teknologiske udvikling i de senere r , mediernes konvergens og den kommende udvikling af teknologien gr dette udtryk s sandt som aldrig fr .
Grnser og barrierer fjernes , lovgivere og alle deltagere konfronteres med en lang rkke udfordringer .
En af dem er at beskytte kunstneres arbejde internationalt . Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport vil gerne sende et politisk signal til Genve her .
<P>
Kommissionen reprsenterer EU-medlemsstaterne ved WIPO-forhandlingerne i juni i r .
Derfor vil vi gerne stille Dem flgende sprgsml og have flgende at vide af Dem : Hvad mener Kommissionen om denne uligevgt mellem audiovisuelle kunstnere og andre kreative folk ?
Br de ikke nyde den samme internationale beskyttelse som alle deres kolleger fra musikomrdet ?
Kan Europa-Kommissionen informere os om det aktuelle niveau for WIPO-forhandlingerne , hvad angr de audiovisuelle kunstnere ?
Hvilke aktiviteter ptnker Europa-Kommissionen at gennemfre for at ophve denne diskriminering af en enkelt erhvervsgruppe ?
<SPEAKER ID=290 NAME="Nielson">
Kommissionen deler medlemmets bekymring over , at audiovisuelle kunstneres rettigheder , til forskel fra forfatteres , skuespilleres og fonogramproducenters rettigheder , p internationalt plan endnu ikke er blevet ajourfrt og tilpasset til det nye digitale milj .
<P>
Det minder om , at Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater den 26. september 2002 p WIPO ' s generalforsamling gentog deres vedvarende nske om meningsfuld ajourfring af Rom-konventionen af 1961 , hvad angr beskyttelse af audiovisuelle kunstnere , for at give audiovisuelle kunstnere den internationale beskyttelse , de fortjener .
<P>
Kommissionen lgger stor vgt p , at der findes en endelig lsning p dette udestende punkt fra WIPO ' s diplomatiske konference i 1996 , som vedtog WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om fremfrelser og fonogrammer .
<P>
Selv om der skete lidt fremskridt p dette omrde p WIPO ' s diplomatiske konference om beskyttelse af audiovisuelle fremfrelser i december 2000 , kunne man ikke komme til enighed i lbet af de tre uger med intensive forhandlinger under konferencen og heller ikke under andre forhandlinger i lbet af de sidste to r .
<P>
Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater nsker at lse dette problem og kan derfor sttte WIPO-sekretariatets organisering af et uformelt ad hoc-mde i Genve den 18.-20. juni 2003 .
Kommissionen vil deltage aktivt i dette mde , hvor alle deltagere , herunder WIPO-medlemsstater og interesserede mellemstatslige og ikke-statslige organisationer , fr lejlighed til at udveksle synspunkter og informationer .
Sprgsmlet om beskyttelse af audiovisuelle fremfrelser br vre p dagsordenen for WIPO ' s generalforsamling i september 2003 .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p vegne af min gruppe kan jeg sige , at vi sttter dette initiativ eftertrykkeligt , og jeg vil gerne takke kommissren hjerteligt , fordi det helt tydeligt ogs glder for Kommissionen .
For kun i fllesskab kan vi opn det fastsatte ml : strre beskyttelse af de audiovisuelle kunstneres rettigheder .
<P>
Jeg beklager , at vi ikke havde tid til at tale om disse sprgsml i udvalget , men tiden er knap , den 18. juni nrmer sig , og det er rigtigt , at vi sender et klart signal i dag om vores beslutsomhed om at supplere WIPO-traktaterne s hurtigt som muligt for at udfylde hullet og endelig opn den ndvendige retsbeskyttelse for de audiovisuelle kunstnere .
Jeg vil derfor gerne stille et forslag om , at vi ikke blot her i plenarforsamlingen i rette tid fr konferencen , men ogs efter konferencen i fagudvalget modtager en rapport om resultaterne af forhandlingerne og om de forhbentligt opnede fremskridt fra Kommissionen .
Hvis De fr alvorlige problemer i forbindelse med forberedelsen af konferencen , anser jeg det for ndvendigt , at vi fr en passende rapport fra Kommissionen p det nste mde i Kulturudvalget , alts omfattende information fr og efter drftelserne for virkelig at fremme denne sag .
<P>
Lad mig gre opmrksom p et punkt , som efter min mening er kritisk , men som ikke stter sprgsmlstegn ved vores principielle sttte .
Det er sprgsmlet om kunstnernes forhold til dem , som er de vigtigste formidlere af den kunstneriske prstation , nemlig radio- og tv-stationerne .
Det er efter min mening lidt reduceret fremstillet , nr man siger , at det udelukkende handler om brugerne og ikke om skaberne af vrkerne hos radio- og tv-stationerne .
Jeg vil gerne sige tydeligt her , at det handler om udelukkelse .
Naturligvis str kunstneren og beskyttelsen af hans kunstneriske vrk i centrum her , og det er netop det hul , som skal lukkes retligt . Men jeg synes ogs , at det er vigtigt , at vi finder en vej for eventuelt at tage modstridende interesser med om bord i bden , sledes at de ikke i bag- eller forgrunden forhindrer os i at lse problemerne .
For s vidt held og lykke ved forhandlingerne , og informer Parlamentet om resultaterne !
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , ved at informere os alle sammen om et emne , som alt for ofte ignoreres i vores debatter her , har fru Echerer vist sig at vre en aftenkunstner , som fortjener sine intellektuelle ejendomsrettigheder og efterflgende royalties .
<P>
Jeg m erklre en interesse : Som tidligere tv-producent og filmproducer modtager jeg stadig hrdt tilkmpede royalties af den ene eller den anden art fra nogle af disse aktiviteter .
Vi ser i dag i en verden , som jeg kom fra , en situation , hvor mangfoldigheden af output er stigende , og hvor de , der kontrollerer det output og kber rettighederne til det , fr mere og mere magt .
De , der i jeblikket ikke har en forhandlet position , hvor de fr mere end n betaling for deres egne aktiviteter , er taberne i det spil .
For personer i den audiovisuelle sektor er denne situation blevet vrre , ikke bedre .
<P>
Som sprgeren ppegede , har musikere en meget strk forening , som gennem rene har vret i stand til at beskytte deres position .
For producenter er der nu en vis grad af belnning , som kan forhandles fra tid til anden .
Audiovisuelle kunstnere har ikke sdanne rettigheder .
Vi ved prcis , hvad de str over for , for uden traktatbeskyttelse str de konstant over for en strre magt - med al magten og alle de advokater , man kan nske sig - der kan tvre dem ud .
<P>
Det tog den store kunstner Peggy Lee nsten 20 r at f Disney Corporation til at give hende lbende betalinger for stemmer , hun havde indtalt til nogle Disney-tegnefilm .
Hvis det tog hende s lang tid , fordi hun ikke havde nogen traktatmyndighed til at sttte sig , hvad sker der s med den ukendte og ubemrkede kunstner , der er i den situation , som sprgeren har skitseret i aften ?
<P>
Jeg har et sidste sprgsml , som mske ikke vil blive besvaret nu , men som vil blive taget op igen i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Vi ved , at vi umiddelbart fr WIPO ' s uformelle mde i september har endnu en chance for at behandle dette sprgsml .
Hvad sker der , hvis de forhandlinger mislykkes , ligesom alle de foregende ?
Hvad vil Kommissionen s gre ?
Vil vi st fast i denne sag , eller vil vi lgge den til side med et beklagende suk , mens de , der ejer rettighederne og nidkrt vger over dem , fr mere magt , og de audiovisuelle kunstnere fortsat bliver tilsidesat ?
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke Kommissionen for dens bemrkninger og dernst alle kolleger fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , isr koordinatorerne , som formede at finde en lsning hurtigt i denne meget begrnsede tid .
Til afklaring af min mske lidt korte udtalelse om , at radio- og tv-stationerne er mere brugere end kreative , vil jeg gerne tilfje , at det ikke er nogen vurdering , men simpelthen en kendsgerning .
De er bde brugere og skabere , men ikke udelukkende , og de kan endda lukrere p beskyttelse p internationalt niveau , men det kan filmskuespillere ikke .
Jeg giver her fru Hieronymi absolut ret .
Vi br lukke dette hul , og det glder mig , at man nsker at trkke p samme hammel her .
<P>
Nr vi taler om den krkomne internationale beskyttelse af audiovisuelle kunstnere , hvad mener vi s med det ?
I frste omgang handler det om deres moralske rettigheder .
Forestil Dem , at en af Deres taler her i plenarforsamlingen bliver brugt uautoriseret og i ndret form , mske endda ulovligt . Som forfatter kan De vgre Dem , som kunstner har De nppe nogen muligheder for og sjldent nogle rettigheder til at gribe ind .
Et andet vsentligt punkt er navns nvnelse : For hver kreativ person er det af umdelig stor betydning , at han kan stte sit navn under sit vrk , selv om han kun er en del , et lille hjul i det store hele .
Det er lige s vigtigt for en kunstner , ogs uden for EU .
Man behver mske ikke at bekymre sig om folk som Hugh Grant og andre , men om de mange tusinde , som ikke nyder denne prominens . Men selv prominente nationale filmhelte har af og til drlige r , og det forekommer , at man ikke har nogen optagelser i et helt r .
Kunstneruheld , man kan ikke stille noget op . Huslejen skal betales alligevel .
At deltage i vrdiskabelsen af vellykkede produktioner - hvad enten det er ved buy-outs eller ved passende godtgrelse eller ved de muligheder , som vi kender her i EU - hjlper og er en rettighed .
Jeg tror , at alle de audiovisuelle kunstnere uden for Unionen , som ikke nyder godt af disse rettigheder , i hj grad venter p et tegn fra os .
Det glder mig , at vi kmper i fllesskab , og jeg vil nske dem , som man siger det i mit kunstnersprog , toi , toi , toi .
Gid velsen m lykkes !
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forslag fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Kroatien om den kopointordning , der skal glde for Republikken Kroatiens transittrafik gennem strig ( KOM ( 2003 ) 121 - C5-0215 / 03 - 2003 / 0051 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=297 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil indlede med at give udtryk for Kommissionens taknemmelighed over for Parlamentet , fordi det har get ind p at behandle denne sag under uopsttelig forhandling .
<P>
Som bekendt vil det antal kopoint , som tildeles kroatiske lastbiler i transittrafik gennem strig for 2003 , blive fastlagt i den aftale , vi debatterer i aften .
Denne aftale , i form af brevveksling , nvnes i protokollen om vejtransittrafik til interimsaftalen mellem EF og Kroatien om handel og handelsanliggender , som trdte i kraft den 1. marts 2002 .
<P>
Antallet af kopoint og de vrige administrative aspekter af aftalen blev aftalt for at sikre , at Fllesskabets lastbiler ikke bliver forskelsbehandlet i Fllesskabet , mens kopointordningen fungerer .
<P>
Jeg forstr , at aftalen allerede anvendes p de facto-basis .
<P>
Jeg hber derfor meget , at Europa-Parlamentet vil kunne g ind for aftaleudkastet .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Dem hjerteligt , hr. kommissr , fordi De har understreget s klart , at det ikke handler om strigs eneinteresse her , men om en legitim overholdelse af traktater mellem EU og vores nabostater .
Kommissionens forslag til Rdets afgrelse om en ordning mellem EU og Kroatien er egentlig kun en rutineprocedure . Dermed skal der opns en integration af Kroatien i den nuvrende kopointordning , som skal anvendes p transittrafik gennem Republikken strig .
<P>
Alle bestemmelser herom , hr. kommissr , er allerede genstand for en folkeretlig aftale mellem EF og Republikken Kroatien og skal derfor overholdes allerede nu .
Beslutningsforslagets uopsttelighed fremgr ogs af tidsfristerne i den davrende interimsaftale .
Da aftalen , som kommissren ogs sagde , glder for 2003 , er tiden egentlig overskredet med hensyn til at f denne korrespondance gennemfrt .
Jeg og vi som strigere kan derfor ikke forst de argumenter , der ofte anfres herimod , fordi vi snarere ser dette som et fortsat forsg p at hmme sgningen efter en tillgsordning for trafikprotokol nr . 9 i den davrende tiltrdelsestraktat med strig .
Dette skal dog afvises klart og entydigt .
<P>
Vi skal p en seris mde fre diskussionen om kopointordningen , som den fremgr af den foreliggende flles holdning fra Rdet .
Ved afstemningen i morgen handler det om at opfylde en international forpligtelse fra EU , som er rimelig for retsfllesskabet i EU .
Vi har derfor alle virkelig en opgave , og jeg anmoder derfor alle kolleger om at godkende Kommissionens forslag i morgen .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , som allerede nvnt handler det om verificeringen af et forhold , der faktisk allerede eksisterer .
Vi var for s vidt ikke helt overbeviste om , at uopstteligheden var en selvflge , da man mske allerede tidligere kunne vre kommet med en passende anmodning .
Derfor har mine kolleger ikke kunnet godkende uopstteligheden her , men flertallet har gjort det , og vi vil naturligvis godkende verificeringen af aftalen indholdsmssigt i morgen .
<P>
Jeg vil ligesom fru Schierhuber endnu en gang kort komme ind p , at kopunktordningen som sdan kritiseres igen og igen , og jeg forstr ogs , at der ikke i lngden kan vre en kopunktordning . Men for jeblikket handler det netop om , hvorvidt denne kopunktordning kan og skal forlnges frem til 2006 , fordi vi jo gr ud fra , at vi endelig har det , der betegnes som et vejomkostningsdirektiv , det vil sige en generel ordning , som ikke kun vedrrer transittrafikken , men ogs lastbilstrafikken p vej generelt , isr lastbiler , som ikke er srligt miljvenlige .
<P>
I virkeligheden m man ogs indse , at kopunktordningen i hj grad har bidraget til at gre trafikken p vej mere miljvenlig , fordi merforbruget af kopunkter p grund af drligere - miljbetinget drligere - lastbiler simpelthen har foranlediget mange virksomhedsejere og transportfirmaer til at anskaffe mere miljvenlige lastbiler , fordi de var billigere , hvad angr kopunkter , eller kunne gennemfre flere krsler .
Desuden var det en meget klog , om man s vil , i sidste ende markedskonform ordning , hvormed gennemkrsel ikke er blevet forbudt , men som har motiveret virksomhedsejerne til at anskaffe miljvenlige lastbiler , og det er egentlig det , det handler om nu i debatten med Kommissionen og Rdet .
<P>
Kommissionen hjlper os meget her - og det vil vi ogs takke den for - med at finde en overgangsordning , hvormed vi kan opn et teknologilft .
Der er ogs debatter nu om , at virksomhederne , hvis vi belaster EURO 2 , alts de lastbiler , der er miljmssigt meget drlige , strkere med kopunkter og til gengld fritager EURO 4 helt , straks omstiller sig fra EURO 2 til EURO 4 for ogs at anvende disse til trafikken med fritagede miljvenlige lastbiler . Der skal ikke skabes det indtryk , at man forlnger en principielt drlig og umulig ordning , men at det ved denne ordning med Kroatien handler om en ordning , som er godt for miljet ikke kun i strig , men ogs i Europa alt i alt .
Disse miljeffekter relaterer jo ikke kun til alpelandet strig , men til hele Europa . I den forstand takker jeg for Kommissionens sttte , og vi vil som gruppe i morgen godkende denne ordning .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
