<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , fr vi drfter hr . Manders ' betnkning , skal vi stemme om anmodningen om uopsttelighed for forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Kroatien om den kopointordning , der skal glde for Republikken Kroatiens transittrafik gennem strig .
<P>
Jeg giver nu ordet til formanden for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , som er korresponderende udvalg .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komme med en kort bemrkning til forretningsordenen og anvendelsen af artikel 112 , idet jeg gerne vil minde Parlamentet om , at der er tale om en helt ekstraordinr procedure .
Det undrer mig rligt talt , at Rdet har nsket at anvende artikel 112 p et sdant sprgsml , som vi kunne have behandlet p almindelig vis i lbet af nogle f uger , uden at det fik nogen indflydelse p foranstaltningen , der som bekendt har vret gldende fra 1. januar .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne sige til parlamentsmedlemmerne , at uanset hvilken holdning de giver udtryk for , opnede det korresponderende udvalg p det ekstraordinre mde i gr aftes , som blev holdt p Rdets anmodning , ikke det ndvendige beslutningsdygtige flertal .
De tilstedevrende koordinatorer var nemlig i tvivl om , hvorvidt det er fornuftigt at bruge artikel 112 , og det var de netop , fordi - og det vil jeg gerne understrege , hr. formand - der efter min mening er tale om et ekstraordinrt instrument .
Derfor m man virkelig undre sig over nsket om at anvende uopsttelig forhandling , nr det glder et sprgsml , hvis indhold er helt uvsentligt , og det vil jeg gerne gentage .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad selve sagen angr , har formanden for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme allerede understreget , at proceduren naturligvis er usdvanlig .
P den anden side lever vi med meget korte frister , og p den baggrund er det ndvendigt med uopsttelighed .
Jeg vil derfor foresl , at vi accepterer anmodningen om uopsttelighed .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0145 / 2003 ) af Manders for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om miljansvar for s vidt angr forebyggelse og afhjlpning af miljskader ( KOM ( 2002 ) 17 - C5-0088 / 2002 - 2002 / 0021 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=10 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske vores nye kolleger fra de nye medlemsstater velkommen .
Det er en sand fornjelse at se dem i Europa-Parlamentet , og jeg nsker dem velkommen i EU-familien .
<P>
Frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Manders , for hans betnkning om Kommissionens forslag vedrrende miljansvar .
Miljansvar er et vigtigt emne , der har fet velfortjent opmrksomhed og skabt intense diskussioner gennem mange r .
Kommissionen har arbejdet med dette sprgsml i lang tid og i tt kontakt med de berrte parter og det civile samfund .
<P>
Denne proces har endnu en gang understreget den strategiske betydning af de underliggende principper og er samtidig et udtryk for de mange forskellige synspunkter , nr det glder de nrmere detaljer ved gennemfrelsen .
Man er fristet til at sige , at der nsten er lige s mange forskellige holdninger til de centrale sprgsml , som der er involverede parter .
<P>
Jeg er sledes udmrket klar over , at forslaget er kompliceret og flsomt .
Det var ndvendigt at trffe vanskelige valg vedrrende mange af aspekterne , og vi skulle finde den rette balance mellem modstridende interesser .
Vi mener , at det er lykkedes Kommissionen at skabe denne balance med vedtagelsen af forslaget i januar 2002 .
Det er med henblik p at bevare , eller endda styrke , denne balance , at vi vil overveje de ndringsforslag , som Parlamentet har vedtaget .
<P>
Jeg skal kort fremlgge hovedtrkkene i Kommissionens forslag .
Forslaget sigter mod indfrelse af nogle rammer i Fllesskabet , hvorved skader p miljet - som i forslaget defineres som skade p biodiversiteten , p vandmiljet og p jorden - kan forhindres eller afhjlpes gennem et system for miljansvar .
Nr det er muligt , skal den virksomhed , der har forrsaget skaderne p miljet - eller skabt en umiddelbar trussel for sdanne skaders opsten - i henhold til princippet om , at forureneren betaler , afholde udgifterne til gennemfrelse af de ndvendige forebyggelses- eller genopretningsforanstaltninger .
I visse tilflde , hvor ingen virksomhed kan gres ansvarlig , eller en ansvarlig virksomhed er ude af stand til at betale , skal medlemsstaterne ptage sig ansvaret for at finde en alternativ mde at finansiere de pgldende foranstaltninger p .
<P>
Der findes adskillige centrale sprgsml , der fortjener srlig opmrksomhed .
Disse sprgsml krver helt klart mere detaljerede bemrkninger , men i dag vil jeg gre det s kortfattet som muligt .
For det frste er der sprgsmlet om forslagets rkkevidde med hensyn til de omfattede aktiviteter og biodiversiteten . Efter Kommissionens mening skal princippet om objektivt ansvar vre gldende for aktiviteterne i bilag I til forslaget og ligeledes for andre erhvervsaktiviteter end dem , der nvnes i bilag I , idet det er underforstet , at denne anden ansvarskategori er baseret p skadevoldende handlinger .
Kommissionen mener , at det er uacceptabelt at fjerne denne del af ansvarsordningen , eftersom det vil svkke forslaget .
Omvendt mener Kommissionen , at det hverken kan retfrdiggres eller er praktisk muligt at udvide princippet om objektivt ansvar til alle erhvervsaktiviteter i EU .
<P>
Efter disse bemrkninger vedrrende rkkevidden vil jeg slutte af med at sige , at forhandlingen om ndringsforslagene bliver utroligt vigtig , og jeg er sikker p , at vi kommer til at hre nogle nye argumenter .
<SPEAKER ID=11 NAME="Manders (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil ogs byde alle nye kolleger velkommen . Jeg hber , de ogs involveres i denne komplekse betnkning .
Jeg vil takke alle de kolleger , som har vret involveret i dette emne , og som vil vre involveret i det i fremtiden .
Navnlig de kolleger , som deltog i arbejdsgruppen for at n frem til et kompromis . Isr vil jeg takke hr .
Papayannakis for det behagelige samarbejde . Ogs Kommissionen og Rdet vil jeg takke for deres rigelige information og deres samarbejde .
<P>
Bde p det juridiske og p det politiske plan er dette mske det mest komplekse emne med i alt - hvis jeg tller alle ndringsforslag fra udvalgene med - nsten 900 ndringsforslag , som dernst er reduceret til 75 i Udvalget om Retlige Anliggender .
Det har vi stemt om .
I mellemtiden foreligger der igen 108 ndringsforslag her p plenarmdet med temmelig mange delte afstemninger .
Det vil betyde , at vi i eftermiddag fr et langt , vanskeligt mde , men jeg synes , det er umagen vrd .
<P>
Jeg vil lige kort skitsere forhistorien .
Jeg tror , at denne betnkning er fyldt med prestige .
Vi havde frst Exxon Valdes og Erika og derefter skibet Prestige , men betnkningen er ogs fyldt med politisk prestige , endda siden 1976 .
Hvis man vil g hurtigere , end man egentlig kan , opnr man ikke noget .
Det er min holdning .
Derfor m man forsge at udarbejde regler , som er gennemfrlige og realistiske .
Kompetencekonflikten mellem Udvalget om Milj og Udvalget om Retlige Anliggender var begyndelsen til navnlig den politiske stemning .
Jeg mener , at hvis ansvarsordningerne ikke engang lngere skulle behandles i Udvalget om Retlige Anliggender , kan vi lige s godt nedlgge dette udvalg og simpelthen have t udvalg , og det bliver Udvalget om Alle Anliggender .
Det kan vi alle 626 og mske til nste r 735 blive medlem af . S ved jeg helt sikkert , at vi ikke lngere vil n frem til en lsning .
<P>
P grund af kompetencekonflikten er emnet blevet kontroversielt og meget mtleligt . Alle vil stte deres grnser for at profilere sig politisk .
Det er rgerligt , for det har frt til , at det indtil nu stort set ikke har vret muligt at indg kompromiser og skabe strre opbakning .
Jeg valgte i sidste instans en holdning , som er afbalanceret p grundlag af alle stillede ndringsforslag , og som ikke specielt sttter industrien eller miljet .
Jeg har forsgt at finde en balance , som muliggr , at en ny lovgivning - for det er nemlig det , vi taler om - er brugbar og gennemfrlig , og i fremtiden i sidste ende kan udvikle sig til en anvendelig lovgivning , som vil fre til en prventiv holdning til miljet og i sidste instans vil beskytte miljet .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt , at der opstr lige vilkr , for efter min opfattelse er miljlovgivning ogs en del af vores konomi .
Det var mine frste kompromisforslag baseret p .
Jeg sagde f.eks. , at retsgrundlaget br vre artikel 175 .
Hver medlemsstat udvikler sit eget system , og Kommissionen gr p grundlag af de bedste eksempler p markedet efter fem r over til et harmoniseret lovforslag om miljbeskyttelse i hele Europa .
P denne mde fr vi lige vilkr , vi undgr miljdumpning , og vi forhindrer , at der i sidste instans opstr 25 forskellige retssystemer , som bestemt ikke vil fremme det indre marked og heller ikke vil beskytte miljet .
Jeg forstr , at der er en rkke lande , bl.a. mit eget land , Nederlandene , som altid vil g noget lngere . Det er ogs udmrket .
Jeg synes ogs , at det skal vre muligt .
Jeg tror bare , at det er bedre , at en rkke lande , som ikke gr s langt , netop skal lftes op p et hjere niveau , hvorved det i sidste instans er bedre for miljet , i absolutte tal .
Derefter er det , hvis vi anvender artikel 95 , ogs lettere for Kommissionen som traktaternes vogter at indklage parter , som ikke opfylder reglerne , ved Domstolen og dermed ogs sikre , at miljet virkelig har gavn af disse bestemmelser .
<P>
I mine frste forslag valgte jeg formildende omstndigheder i stedet for undtagelser , og jeg tror , det var godt .
Jeg har knyttet et risikoansvar til pberbelse af ansvarsfrihed ved anvendelse af den bedste tilgngelige videnskab som en formildende omstndighed . 100 % formildende omstndigheder ville betyde , at dommeren kan beslutte ikke at gre en person ansvarlig .
Desvrre var det ikke muligt at n s vidt .
<P>
Hvad angr rkkevidden , har jeg nvnt omrder , der er beskyttet af EU , habitater , arter og nationalt beskyttede omrder .
Jeg har sagt , at det br supplere alle internationale traktater for at sikre , at der ogs der opstr lige vilkr og en lignende ansvarsordning .
Det har desvrre ikke opnet flertal .
Jeg var isoleret i Udvalget om Retlige Anliggender .
Ingen , hverken venstreorienterede eller hjreorienterede , ville sttte mig .
<P>
For at sikre , at vi nu kan behandle det her i dag , har jeg i Udvalget om Retlige Anliggender sgt og ogs fundet opbakning .
Det betyder , at jeg har mttet afsvkke mine oprindelige forslag noget , men egentlig er jeg srdeles tilfreds med det , som er vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender , og det vil jeg sttte .
Jeg sttter dernst ogs de ndringsforslag , som er stillet , og som er baseret p mine frste kompromisndringsforslag .
Jeg hber , at vi fr en gunstig afstemning , og jeg synes , det er en udfordring at kunne fortstte med at spille en prominent rolle under andenbehandlingen i denne vanskelige sag .
<SPEAKER ID=12 NAME="Papayannakis (GUE/NGL)">
Hr. formand , mine damer og herrer , det forslag til direktiv , vi behandler i dag , har vi ventet p i 20 r .
Princippet om , at forureneren betaler , er tilsyneladende mere kompliceret at fre ud i livet , end vi havde forestillet os , hvilket er forsteligt , eftersom vi bde skal placere ansvaret for genopretningen af miljskaderne og finde ud af , hvordan vi undgr , at ansvaret og omkostningerne lgges over p skatteborgerne , samtidig med at vi sikrer , at der ikke kun er repressive foranstaltninger , men ogs foranstaltninger til forebyggelse af forurening .
Vi taler sledes om forurenernes objektive ansvar og om en hel rkke af ordninger , som fr indflydelse p virksomhedernes adfrd .
<P>
Direktivforslaget vkker blandede flelser hos mig . Jeg bde glder mig over det , fordi det kan bane vej for reformer , men ogs kun bane vej , og jeg har betnkeligheder , fordi de foranstaltninger , der foresls , ikke er modige nok , fru kommissr .
<P>
F.eks. er biodiversitet , som det defineres i forslaget , begrnset til naturtyper og arter dkket af habitat- og fugledirektiverne , det vil sige kun 13 % af EU ' s territorium .
<P>
For det andet br definitionen af miljskade gres bredere , s den ogs omfatter radioaktivitet , skade p luftkvaliteten og skade p biodiversiteten som flge af genetisk modificerede organismer .
<P>
For det tredje er havomrder og atomforurening ikke omfattet .
Begrundelsen er , at der findes internationale konventioner , men de dkker som regel kun de traditionelle skader og ikke miljskader .
Desuden er der flere af EU ' s medlemsstater , der ikke har undertegnet dem .
Endvidere indeholder de klausuler , som klart forbyder indfrelsen af bestemmelser om udvidet miljansvar .
Derfor m det fremg klart , og der m vre en udtrykkelig angivelse i direktivet af , hvilken ansvarsordning der glder .
Der br ogs vre mulighed for ndringer af de internationale konventioner , og vi m afvente Kommissionens forslag herom .
<P>
Endvidere faststtes der undtagelser fra miljansvaret for udledninger og aktiviteter , som der er givet tilladelse til , eller som ikke blev betragtet som skadelige p det tidspunkt , hvor tilladelsen blev givet .
Det er de skaldte " permit and state of the art defences " .
Jeg mener , at disse undtagelser undergraver trovrdigheden af direktivets ml , indsnvrer ansvarsordningens anvendelsesomrde og underminerer princippet om , at forureneren betaler .
Iflge en undersgelse , som Kommissionen selv har foretaget , fru kommissr , har 10 ud af de 15 EU-lande ikke sdanne undtagelser .
Der er derfor ingen grund til , at det nye direktiv opmuntrer flere af medlemsstaterne til at slkke p deres miljlovgivning .
<P>
Endvidere indfres i direktivforslaget en offentligretlig ordning , hvor de kompetente myndigheder er ansvarlige for at faststte og sikre passende foranstaltninger til forebyggelse eller genopretning .
Dette m imidlertid ikke medfre en belastning af skatteborgerne .
Og det er det , der risikerer at ske . Principielt br ansvaret for at trffe foranstaltninger til forebyggelse og genopretning phvile virksomheden .
Proceduren med konstatering og genopretning af skaden br varetages af de kompetente myndigheder .
<P>
S er der sprgsmlet , om borgerne kun skal have indirekte adgang til klage .
Direktivet giver ikke borgerne mulighed for direkte adgang til klage .
Det er , mener jeg , i strid med rhus-konventionen .
Jeg mener ogs , at der br vre en obligatorisk forsikringsordning for virksomhederne med flles regler for finansielle garantier .
Med en sdan ordning vil der ikke opst konkurrenceforvridninger .
Hvis den derimod ikke findes , vil dette ske . Desuden vil forebyggelsesordningen blive svkket , og jeg tror heller ikke , vi vil se den forventede positive indvirkning p konomien .
<P>
Miljudvalget , som jeg har haft den re at vre ordfrer for , har vedtaget en udtalelse , som er i overensstemmelse med disse bemrkninger .
Sammen med flere andre medlemmer fra forskellige politiske grupper forelgger vi nu Parlamentet en rkke forslag , som ikke er s ambitise , men som udgr en blanding af flere synspunkter .
Vi forsger ogs at nrme os Rdets synspunkter , s vi kan opleve det grske formandskab n frem til en politisk aftale i Rdet ( milj ) den 13. juni .
<P>
kosystemet og stoffets og energiens strm bevger sig i forudsigelige og mlbare retninger . Mennesket er ndt til at tilpasse sin virksomhed til disse .
Vi beskytter ikke naturen ved bare at stte hegn omkring den .
Hvis vi skal beskytte Europas bredygtighed , skal industrien og hele konomien drejes i en mere grn retning .
Vi kan ikke sige , at vi hverken er med den ene eller den anden .
<P>
Jeg hber , at afstemningsresultatet vil sende et klart politisk budskab til hele Europa om , at vi er fast besluttede p at udforme en egentlig politik , som sikrer miljet en bedre beskyttelse , og som er i overensstemmelse med EU ' s sociale og konomiske ml .
Vores stemme frer ikke til jeblikkelige forandringer .
Hvis vi vedtager de ndringsforslag , som vi har stillet , hr. formand , mine damer og herrer , tror jeg , vi kan skabe nye muligheder , s der gradvis kan indfres en model for bredygtighed og ansvar bde i Europa og i andre lande .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i morgen stemmer vi her i Parlamentet om miljansvarsdirektivet og afslutter dermed en lang diskussion , der , som De ved , har vret meget kontroversiel .
Lad mig allerfrst udtale en ganske srlig tak til vores ordfrer Toine Manders . Ordfreren har gennem mange mneder kmpet utrtteligt for sin betnkning .
Han har virkelig forsgt at tage hensyn til alle involverede og finde kompromiser .
Jeg takker endnu en gang for den konstruktive dialog .
<P>
Lad mig p forhnd sige helt klart , mine damer og herrer , at PPE-DE-Gruppen sttter dette direktiv , sttter Kommissionens forslag .
Vi nsker et skrpet miljansvar .
Den , som er skyld i miljskader i forbindelse med sit erhverv , m ogs st til ansvar for det .
Han skal ogs betale erstatning for skader p den biologiske diversitet , alts for de skaldte kologiske skader .
Det har man hidtil ikke haft i medlemsstaterne , her betrder vi nyt land .
Men jeg mener , at det er godt , at vi betrder nyt land her , og min gruppe sttter ansvaret for kologiske skader , selv om vi alle ved , at det i sidste ende vil blive svrt at beregne disse skader konkret .
<P>
Jeg kan godt forst , at det ikke altid er muligt at n frem til en bred enighed om miljansvar .
Men netop derfor vil jeg i dag gerne agitere varmt for vedtagelsen af betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , for Retsudvalget er kommet med en klar , behersket og gennemfrlig udtalelse .
Betnkningen er et stort skridt i retning af en bedre miljbeskyttelse , og derfor br den ogs f stort flertal ved afstemningen i salen i morgen .
<P>
Det begynder , mine damer og herrer , allerede med de talrige definitioner , som indleder direktivet og opridser direktivets anvendelsesomrde , f.eks. definitionen af den biologiske diversitet .
Her betrdes der nyt land , som jeg allerede har vret inde p .
Jeg synes , der er fornuftigt , at man tager udgangspunkt i levesteder og arter , som i forvejen er beskyttet af EU-lovgivningen .
Desuden br medlemsstaterne frit kunne udpege yderligere nationale beskyttelsesomrder . En udvidelse ud over dette ville imidlertid sprnge rammen for direktivet i enhver henseende .
<P>
Et andet eksempel er direktivets anvendelsesomrde .
Ogs her tror jeg , vi har fundet et kompromis i Retsudvalget , som henviser til systemet med de internationale konventioner og prciserer sammenhngen hermed .
Miljansvarsdirektivet br ikke umiddelbart glde for de omrder , hvor der glder internationale ansvarsregler .
Jeg tror , det er et fornuftigt kompromis , der er fundet her .
<P>
Endelig gr min gruppe ogs samlet ind for de fritagelser fra ansvaret , som er nvnt i Kommissionens forslag .
Her drejer det sig igen om de to emner permit defence og state of the art defence .
Vi mener , det er rigtigt , at disse ansvarsfritagelser tages med i direktivet .
Vi mener ogs , det er rigtigt , at landmnd , som dyrker deres jord efter god landbrugspraksis , fr en fritagelse fra ansvaret .
<P>
Lad mig afslutte med at sige , mine damer og herrer , at vi er net frem til et godt kompromis i Retsudvalget , og jeg beder om , at dette kompromis ogs bliver stttet af flertallet her i Parlamentet i morgen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi byder vores milj meget , mange gange for meget .
Derfor er det p hje tid , at vi i EU skaber nogle strenge regler for at beskytte miljet , f.eks. flles bestemmelser om miljansvar , som vi nu endelig kan behandle i plenarforsamlingen i dag efter lange diskussioner forud og i de kompetente udvalg .
<P>
Nr det glder miljansvar , er det ikke nok at straffe den gamle morlille , som ikke pnt samler sin hunds efterladenskaber op , nr de er ude at g tur .
Vi har brug for ansvarsbestemmelser , som drager alle , der forvolder miljskader , til ansvar , uden undtagelse .
Hvis man i sidste ende selv skal have pungen op af lommen for at betale for skader og afhjlpningen af dem , vil man snart begynde at overveje , hvordan man behandler miljet mest sknsomt , og handle efter det .
Derfor str Den Socialdemokratiske Gruppe bag en rkke ndringer til Kommissionens tekst .
Vi kan absolut ikke se , hvorfor princippet om , at forureneren betaler , ikke ogs skal glde for forureninger inden for olieindustrien , den nukleare industri eller udstning af genmodificerede organismer .
Er det da ikke netop navne som Erika og Prestige , der str for uhrt store og stadig ikke overstede miljproblemer ?
Giver det nogen mening , at det offentlige og dermed skatteyderne skal betale for andres fejl , bare fordi det er svrt at stte tal p risikoen eller forsikre den ?
Skal vi ligefrem opfordre til at behandle miljet skdeslst , fordi det er svrt at f hold p visse skadevoldere , nr der skal lovgives om skaderne ?
Nej , helt bestemt ikke !
Og derfor er det kun logisk , hvis Parlamentet srger for , at indehavere af miljfarlige virksomheder via forsikringer eller andre konomiske foranstaltninger skal srge for at vre i stand til at betale for reparation og sanering .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme ind p et andet punkt , som er meget vigtigt for os Socialdemokrater .
Ansvaret for og udgiften til oprydning efter skader og sanering af miljet m heller ikke ad bagdren lande hos det offentlige og dermed hos borgerne .
Under ingen omstndigheder !
Princippet om , at forureneren betaler , skal glde altid og for alle .
Derfor har vi foreslet et afsnit indfjet i artikel 4 og 5 som supplerende og prciserende ndring .
Denne ndring har til forml at sikre , at de ansvarlige myndigheder kan stte de ndvendige skridt i vrk uden selv at skulle handle eller skulle lgge ud for mske enorme udgifter , som det efterflgende kan vre vanskeligt at f godtgjort .
Hvis plenarforsamlingen sttter forslagene fra PSE-Gruppen og andre i stedet for Retsudvalgets , fr vi en miljansvarslovgivning , som fordeler byrderne korrekt og samtidig virker forebyggende .
I disse forslag forlanges der et minimum af , hvad borgerne med rette forventer af et miljansvar p EU-niveau .
Dette minimum skal ns .
Hvis denne forudstning ikke bliver opfyldt som resultat af enkeltafstemningerne , m vi til min store beklagelse overordnet afvise dette vigtige direktiv .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
Hr. formand , med dette forslag fra Kommissionen gres der for frste gang et forsg p at vedtage en altomfattende ordning i EU med henblik p forebyggelse og genopretning af miljskade .
Mske er alle enige om , at en sdan ordning er overordentlig ndvendig .
<P>
Men jo mere enige vi er om princippet , desto mere splittet er Parlamentet tilsyneladende om rkkevidden .
Hvor langt skal vi g med miljbeskyttelsen og forpligtelsen til at genoprette skaden ?
Der er talrige konkrete stridspunkter , nemlig den prcise definition af miljskade , udelukkelsen af visse industrisektorer , rkkevidden af princippet om , at forureneren betaler , faststtelsen af finansielle garantier , mulighed for at forsikre risici og faststtelsen af maksimumsbelb for genopretning af skade .
<P>
Vores ordfrer , Toine Manders , som jeg giver en kompliment , har forsgt at forsone holdninger , som ofte var vidt forskellige , og resultatet er efter min opfattelse en afbalanceret betnkning , et velafbalanceret resultat , hvor der tages hensyn til de mange interesser og konomiske sektorer , som er involveret i dette emne .
Dette er i sidste instans , hvad vi alle sammen nsker , nemlig gode , velafgrnsede og ensartede europiske rammer , som sikrer en omfattende mde at gribe miljskade an p , med tydelige europiske standarder og de samme regler for hele EU , sledes at alle ved , hvad de har at holde sig til .
<P>
Jeg er overbevist om , at mange , bl.a. vores grnne fundamentalister , vil g meget lngere .
Det er imidlertid ikke et sprgsml , om dette er ndvendigt eller nyttigt , men om det er gennemfrligt p nuvrende tidspunkt .
Sprgsmlet rejser sig jo , om de konomiske sektorer stadig kan betale , forsikre og beregne det .
De , som nu vil g meget lngere , m vre klar over , at de mske strber efter det uopnelige , og at vi risikerer at blive stende med tomme hnder ved den endelige afstemning .
Det m ikke ske .
Det vigtigste er nu en god , generel ordning for den nrmeste fremtid , hvor der gribes ind over for de virkelig ansvarlige .
Der er ingen tid at spilde lngere .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , med dette forslag til direktiv nede Europa-Kommissionen endelig i januar 2002 frem til afslutningen p en proces , som har varet 10 r .
Det skal siges , at der allerede kom en grnbog om miljansvar i 1993 .
Europa-Parlamentet har derefter gentagne gange ved Miljudvalgets mellemkomst insisteret p et hurtigt initiativ fra Kommissionen p omrdet .
Vi har sledes ventet meget lnge p den dag , hvor et sammenhngende forslag ville komme p bordet .
<P>
Hvad blev der af det ?
Kommissionens forslag er tydeligvis ikke p hjde med de erklrede ambitioner .
Jeg tror , at Kommissionens oprindelige ambitioner var store , men det endelige resultat er skuffende , og vi br efter min mening understrege de ting , som ligger til grund for denne skuffelse .
<P>
Det frste er en alt for snver definition af miljet .
Hvad angr den biologiske mangfoldighed , er det kun et udsnit p 20 % - iflge vurderingerne - af den biologiske mangfoldighed , som ville blive beskyttet , og et udsnit p 13 % af det europiske territorium , som ville blive omfattet .
<P>
Det andet er anvendelsesomrdet .
Bilag I nvner de forskellige konomiske aktiviteter , som dkkes af princippet ansvar uden skyld .
Denne aktivitetsliste er meget restriktiv .
Isr er alt , som berrer atomomrdet , og alt , som berrer transport af olie og gas , udelukket fra listen uden en reel begrundelse .
Der henvises til internationale konventioner , som rigtigt nok eksisterer , men som ikke sigter p udbedring af miljskader .
Jeg minder om , hvad en af vores kolleger fra PPE-DE , hr . Bbar , sagde her i gr under sit indlg , hvor han klagede over det lille erstatningsbelb , som IOPC afsatte til ofrene for Prestige-ulykken , og han har ret .
Vi br derfor vre konsekvente og vedtage et meget hndfast ndringsforslag , som for ulykker af denne type krver , at det , der ikke er fastlagt i den internationale konvention , dkkes af vores direktiv .
Men det er ikke tilfldet med Kommissionens forslag .
<P>
Det tredje , som skal overvejes , er de undtagelser , som fastlgges p baggrund af eksistensen af en driftstilladelse eller af videnskabelige resultater , som p tidspunktet for ulykken ikke skulle vre tilstrkkeligt sikre til at fastsl den omhandlede erhvervsvirksomheds ansvar .
Hvis man f.eks. tnker p GMO ' er eller pesticider , som bl.a. er hormonforstyrrende , er det med et sdant princip praktisk taget alle virksomheder , som henviser hertil , der vil slippe for at gennemfre direktivet .
Hvilket er uacceptabelt .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , hr. formand , at vores gruppe sttter en rkke ndringsforslag , som gr i retning af hr . Papayannakis ' forslag til Miljudvalget , og som er genoptaget af fru Gebhardt .
Jeg mener , at disse betydningsfulde ndringer er uomgngelige , hvis direktivet skal have et reelt indhold .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , milj er benbart out .
Det viser sig at vre vanskeligt at f forstelse for miljholdninger .
Det lider ogs dette forslag under .
I revis har vi beskftiget os med det , og gang p gang mangler tilsyneladende overbevisningen om , at der nu virkelig skal gres noget ved det .
Ogs nu hersker der stor uenighed om den mde , hvorp ansvaret skal udformes .
Industrien har lobbyet kraftigt , for vrigt med forstelige argumenter , som jeg imidlertid ikke kan anerkende .
Navnlig forsikringstekniske aspekter blev brugt som vigtige argumenter .
Alligevel overbeviste dette mig ikke om , at jeg skulle g med til en afsvkkelse af det nuvrende forslag .
<P>
Tvrtimod .
Jeg tror , at en streng lovgivning om miljansvar vil have en prventiv virkning p miljskade og vil fremme genopretningen af skaden .
Princippet om , at forureneren betaler , br i den forbindelse vre det logiske motto .
I Nederlandene har der i nogen tid eksisteret en begrnset form for miljansvar , som er baseret p dette princip .
Det fungerer godt , og det er udgiftsbesparende .
<P>
Kommissionsforslaget gav efter min opfattelse allerede for meget efter for industrien .
Udvalget om Retlige Anliggender har gjort det endnu vrre .
Jeg hber , at direktivets indhold kan ndres i positiv forstand gennem vedtagelsen af de ndringsforslag , som bl.a. jeg har stillet .
I de kommende r kan praksis vise , om dette direktiv er gennemfrligt i EU .
Vi behver ikke allerede p forhnd at n frem til den laveste fllesnvner .
Hvis det ikke fungerer , kan vi altid justere direktivet .
Det ville vidne om mod , hvis vi som lovgivende instans nu lber denne risiko for at undg risikoen for miljskade .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , det forslag til direktiv om miljansvar , som er blevet stillet i dag , skuffer os meget .
Vi vil gerne have en europisk harmonisering p omrdet for miljskader , som ofte er grnseoverskridende , men s skal den vre et serist fremskridt .
<P>
Dette forslag er imidlertid karakteriseret ved en imponerende rkke mangler , fritagelser , udelukkelser og ansvarsbegrnsninger , som gr den nye lovgivning til et blndvrk og ofte endda giver lejlighed til forvirring og mindre beskyttelse af borgerne , medmindre man appellerer til skatteyderne om at stoppe hullerne .
Jeg vil give to eksempler herp .
Det frste eksempel er , at man i artikel 3 opdager , at direktivet ikke finder anvendelse p stransport af farlige stoffer , skader , som skyldes forurening med olie og gas , og skader , som skyldes atomforurening .
Begrundelsen skulle vre , at der allerede findes internationale konventioner , som regulerer det civile ansvar p alle disse punkter .
Men disse konventioner er netop begrnsende , yder utilstrkkelig beskyttelse eller findes slet ikke , som vi ser det i disse dage med de tilfldige erstatninger , som IOPC yder efter Prestige-katastrofen .
Vi anmoder derfor om , at direktivet ikke flygter fra problemet , men i stedet bringer en lsning p det og yder en reel beskyttelse .
<P>
Det andet eksempel er GMO ' er .
Kommissionen lovede os under drftelsen af direktivet om udstning af GMO ' er , at sprgsmlene om ansvar og forsikring ville blive behandlet i det overordnede direktiv om miljansvar , det direktiv , vi drfter i dag .
Men vi er blevet narret .
GMO ' erne er godt nok i teorien dkket af dette forslag , men de udgr ogs igen takket vre artikel 9 , som fritager aktiviteter , der er dkket af en godkendelse fra myndighederne , som GMO ' erne netop er p grund af direktivet om udstning .
<P>
Det er alt sammen uacceptabelt , isr fordi Kommissionen forsger at vlte problemet med sameksistensen af de GMO- og ikke GMO-afgrder , den vil tillade , over p medlemsstaterne .
Under disse omstndigheder anmoder vi Rdet om ikke at hve moratoriet , fr sprgsmlene om ansvar og forsikring p GMO-omrdet er helt klarlagt for at yde borgerne og miljet den bedst mulige beskyttelse .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en dybtflt - og ikke rutinemssig - tak til bde ordfreren , hr . Manders , og fru Niebler for det utroligt store stykke arbejde , de har udfrt .
<P>
Jeg har to bemrkninger , nemlig en specifik bemrkning og en generel bemrkning .
Den specifikke bemrkning er ogs et svar p et sprgsml , der blev taget op i nogle af indlggene fr mit .
Jeg mener , at landbruget var tilfreds med forslaget til direktiv om miljansvar , navnlig fordi Kommissionen havde valgt en horisontal indfaldsvinkel .
Under Parlamentets arbejde i udvalget blev der givet udtryk for andre holdninger , og derfor er det i jeblikket meget svrt at acceptere den opfattelse , at landmndene har et ansvar for miljskader , hvis rsager skal findes uden for de omrder , som de har indflydelse p .
Enhver udvidelse af direktivets anvendelsesomrde - obligatorisk finansiel sikkerhed , omvendt bevisbyrde og ikke mindst udelukkelsen af visse fritagelser - ville i den forbindelse gre det meget vanskeligt for landmndene at udve deres virksomhed .
Det betyder konkret , at en landmand kunne blive tvunget til at yde erstatning for en miljskade , der skyldes en aktivitet , som landmanden har opnet tilladelse til , ogs selv om alle lovbestemmelserne for denne aktivitet er overholdt .
Jeg er sikker p , at landmndene er villige til at ptage sig deres ansvar , men det er de ikke , nr de ikke har nogen indflydelse p skadens rsag .
Derfor har vi i Retsudvalget arbejdet for at skabe en indfaldsvinkel , hvor man undgr alvorlige flgevirkninger for landbruget og landbrugsmiljet i det hele taget .
Jeg hber , at ordfreren deler vores holdning , og at Europa-Parlamentet bekrfter den .
<P>
Hvad den generelle bemrkning angr , afspejler den ogs en frygt .
Udvidelsen af direktivets anvendelsesomrde i forhold til Kommissionens oprindelige forslag risikerer efter min mening at gre det foreslede retsgrundlag og de heraf flgende forsikringsgarantier usikre , s det bliver svrt at gennemfre en id , som er nyttig for det europiske samfund generelt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens direktivforslag er noget spagfrdigt .
Det er det p et tidspunkt , hvor fortsatte miljskader - senest Prestiges forlis - skaber harme blandt alle EU ' s indbyggere og giver anledning til massedemonstrationer - f.eks. i mit land , hvor folk krver , at vi fremover undgr sdanne miljskader .
Og stillet over for dette spagfrdige forslag udnyttede Gruppen for Det Europiske Folkeparti deres aktuelle flertal i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til at indfre endnu flere restriktioner , s det bliver praktisk taget umuligt at krve , at skadevolderne skal leve op til deres miljmssige ansvar .
Princippet om , at forureneren betaler , bringes i fare , hvis vi vedtager de ndringsforslag fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti , der blev godkendt i Udvalget om Retlige Anliggender .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe prsenterede en rkke ndringsforslag , der skulle styrke direktivets indhold .
Som jeg sagde tidligere , blev disse ndringsforslag forkastet af hjrefljens mekaniske flertal i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , men da der ikke findes et sdant flertal i plenarforsamlingen , har De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet genfremsat den gruppe af ndringsforslag - fra 98 til slutningen - der sigter p at genindfre princippet om , at forureneren betaler , det generelle ansvarsprincip samt muligheden for , at de berrte personer kan krve en passende erstatning .
<P>
Vi hber , at plenarforsamlingen vil vedtage ndringsforslagene fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , der som tidligere nvnt p den ene side har til forml at genetablere hele direktivet , mens de p den anden side skal forstrke direktivet i sin helhed , s skaderne efter f.eks. stransport af varer , atomulykker , spredning af genetisk modificerede organismer eller sgar bioteknologi kan blive effektivt udbedret .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentets plenarforsamling vil godkende denne gruppe af ndringsforslag og dermed rette op p den tekst , der blev vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked som et resultat af denne ensidige tilgang , der favoriserer skadevolderne .
Jeg mener , at det er et velbegrundet nske , som EU ' s borgere forventer af os , og jeg hber derfor , at den ndrede tekst bliver vedtaget .
<P>
Jeg forestiller mig specielt , at Kommissionen skal vre lidt mere detaljeret med hensyn til kommissr Wallstrms redegrelser , da vi kunne nske en strre prcisering af Kommissionens holdning til bde de ndringsforslag , der er blevet godkendt i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , og til de ndringsforslag , som forhbentlig bliver godkendt , nr plenarforsamlingen kommer med en udtalelse vedrrende den gruppe af ndringsforslag , vi nu har prsenteret .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , som andre medlemmer her i dag har jeg vret udsat for omfattende lobbyaktivitet i forbindelse med dette direktiv , og jeg er imponeret over opbakningen - eller i det mindste den principielle opbakning - til det .
Miljforkmperne opfatter det som en hellig gral , en metode til gennemfrelse af princippet om , at forureneren betaler , i praksis .
Reprsentanter for erhvervslivet har fortalt mig , at de ogs er enige i principperne , og forsikringsbranchen har sagt , at den kan f det til at fungere , nr blot det indfres gradvis , og man fr tid til at beregne omkostningerne korrekt .
<P>
S hvorfor str Parlamentet , og ogs min gruppe , da s splittet i et sprgsml , som alle synes at vre enige om ?
Det lader til , at princippet er udmrket , s lnge det ikke omsttes til praksis .
I den sammenhng opfatter jeg mig selv som pragmatiker . Jeg vil sikre , at lovgivningen kan anvendes i praksis og ikke medfrer byrder , som tvinger erhvervslivet eller landbrugerne i kn .
Det er en af grundene til , at jeg modstter mig indfrelsen af solidarisk ansvar .
Hvis der er fare for miljet , er nogen ndt til at betale , og nr forurenerne kan identificeres entydigt , skal de vre de frste til at betale .
<P>
Alle organisationer skal frem for alt vre yderst opmrksomme p behovet for at indfre foranstaltninger , der kan forhindre skader i frste omgang .
Jeg mener ikke , at Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har ydet Parlamentet retfrdighed .
Det har indtaget holdninger , der ikke kun er minimalistiske , men rent faktisk er tilbageskridt , og som svkker Kommissionens forslag .
Parlamentet er ndt til at foretage ndringer .
Jeg er ikke enig i , at retsgrundlaget skal ndres .
Vi br udvide definitionen af miljskader for at sikre srlige levesteder og arter .
Vi br benytte muligheden for at lgge pres p de medlemsstater , der ikke har ratificeret de internationale havkonventioner .
Vi br give borgerne ret til at g direkte til domstolene for at forhindre miljskader eller for at f erstatning .
<P>
Intet af dette er srligt radikalt .
Vi har alle udtrykt bekymring over de skader , som menneskets aktiviteter pfrer vores milj .
Denne foranstaltning er en mulighed , hvor vi kan begynde at gre noget praktisk for at beskytte miljet og stte handling bag alle de smukke ord .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , som hele min gruppe glder jeg mig i alt vsentligt over dette forslag og muligheden for at tale p gruppens vegne .
Som min ven hr . Lannoye sagde , er det om ikke " for lidt , for sent " s i hvert tilflde " ikke srlig meget og temmelig sent " .
Men det er et skridt i den rigtige retning , og det er meget vigtigt at f indfrt princippet om , at forureneren skal betale .
Nr alt kommer til alt , har de fleste menneskelige aktiviteter en vis indvirkning p miljet .
Sprgsmlet er , hvem der rydder op bagefter - den , der pvirker miljet , eller andre ?
Som mange andre medlemmer af Parlamentet har jeg modtaget vgtige bidrag fra lokale myndigheder i min egen valgkreds i Skotland , hvoraf det fremgr , at hvis dette direktiv ikke vedtages , vil de lokale myndigheder og andre offentlige instanser fortsat skulle bruge deres skatteindtgter p problemer , som andre enten skulle have forebygget i frste omgang eller tage sig af nu .
<P>
Det er vrd at huske p , at princippet om , at forureneren betaler , kun er halvdelen af historien .
Det forholder sig rent faktisk sdan , at de , der forurener , beskftiger sig med konomiske aktiviteter med henblik p produktion af varer og tjenester , som andre nsker at kbe , formentlig til den pris , de udbydes til .
Hvis forureneren ikke betaler , er problemet , at prisen er for lav , fordi forbrugerne slipper for billigt , og de kommer s til at betale efterflgende som skatteydere .
Vi m derfor forsge at sikre , at vi har en ordning , der virkelig er rettet mod de producenter og aktiviteter , der kan trffe bedre forholdsregler og tegne passende ansvarsforsikringer , s presset for at tegne ansvarsforsikringer og udgifterne til forsikringsprmier bliver en fordel for dem , der er mest forsigtige , og presser priserne op for dem , der er mindst forsigtige , hvorved man skaber en positiv cirkel .
<P>
Hvad angr dette sprgsml , har jeg vret meget i tvivl under diskussionerne om emissioner , der ikke anses for skadelige iflge den videnskabelige og tekniske viden p et givet tidspunkt , og emissioner , der er tilladt i henhold til en godkendelse eller en tilladelse , idet der findes et rationale , som siger , at folk skal kunne arbejde i nje overensstemmelse med bestemmelserne i f.eks. en nje udformet tilladelse og derved sikre sig mod erstatningsansvar .
<P>
Samlet set er jeg imidlertid net frem til det synspunkt , der kommer til udtryk i ndringsforslag 104 om , at disse sprgsml skal behandles som tvisteml og ikke som undtagelsessprgsml , hvilket er et rimeligt kompromis , s derfor sttter vi direktivet helhjertet p den betingelse , at de relevante ndringsforslag vedtages .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , at lovgive om miljansvar er at bne Pandoras ske , s drligt som direktivet har defineret miljskader , og s uprcist som direktivets anvendelsesomrde er , isr med hensyn til biologisk mangfoldighed , som allerede er reguleret af de internationale konventioner fra Bern og Bonn .
<P>
Afhjlpningen burde begrnse sig til Natura 2000-omrderne og udelukke ikke-lukrative omrder som fritidsaktiviteter , som direktivet sidestiller med erhvervsaktiviteter .
Ligesom direktivet ikke sigter p hverken transport af olie og gas eller p GMO ' er .
Afhjlpningen skal vre baseret p objektive og mlelige kriterier , p skadens art og virkning , p miljtilstanden p skadestedet og p de lokale forhold .
<P>
Tilladelsen til at forurene og begrebet " den videnskabelige og tekniske viden " skal bevares for at opn en effektiv anvendelse af princippet om , at forureneren betaler , og for ikke at tillade , at det erstattes med princippet om , at skatteyderen betaler .
Ansvaret skal omfatte GMO ' er , isr p et tidspunkt , hvor USA presser p for at hve moratoriet p importvarer inden for rammerne af WTO-forhandlingerne .
<P>
Og hvad er p et mere overordnet plan iden med at harmonisere ansvarsordningen , nr det danske initiativ fra Rdet om straf for miljforbrydelser er opstet af retssamarbejdet ? Lige s vel som man kunne bruge andre retlige instrumenter som f.eks. Lugano-konventionen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi har lnge ventet p en miljansvarsordning , en ordning , som er tilstrkkeligt streng , men ogs objektiv og gennemfrlig , som beskytter miljet uden at skade konomien , hverken for industrien eller landbruget .
Det er i vrigt ndvendigt , at gennemfrelsen af et sdant ansvar undgr at skabe nogen form for konkurrenceforvridning .
Men jeg m sige , at forslaget forekommer mig skuffende og ret vagt og ikke svarer fuldt ud til vores forventninger .
<P>
Princippet om , at forureneren betaler , er et grundlggende princip , men det skal ledsages af konomiske garantier .
Forslaget taler ikke om stransport af olie og gas , og det beklager jeg dybt .
Nr man ser IOPC ' s eksempel i den kedelige Prestige-affre , og nr man ser de stadige udledninger til havs , kunne man mske tnke , at der stadig skal gres meget for at ansvarliggre visse erhverv .
Og her er vores vrede proportional med omfanget af skader p den biologiske mangfoldighed .
Forslagene p dette omrde er ikke tilstrkkelige , og jeg ville i vrigt gerne have , at kommissren fortalte os lidt om , hvad hun mener om IOPC ' s beslutning .
<P>
Endelig skal ansvaret vre proportionalt med den fejl , der konstateres .
Vi m undg enhver form for solidarisk ansvar , som ville skubbe en del af ansvaret over p andre .
Skatteyderen skal ikke bre det konomiske ansvar for skader , som begs af andre .
<P>
Til slut vil jeg sige , at afhjlpning ikke forekommer mig at vre den eneste lsning .
Der skal mere forebyggelse til .
Jeg hilser i vrigt de bestrbelser velkommen , som virksomhederne gr sig i den retning gennem frivillige aftaler , som vi vil tale om om kort tid , men jeg insisterer p , at der oprettes et effektivt system med finansielle garantier .
<P>
Det var , hvad jeg havde at sige Dem .
Jeg er overbevist om , at det helt sikkert bliver ndvendigt at tale om denne miljansvarsordning igen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Hr. formand , det direktiv , som vi nu skal vedtage , bde kan og skal vre et vendepunkt , der er tydeligt for alle europiske borgere .
Seveso-ulykken , de desvrre velkendte katastrofer i Doana-naturparken , det sunkne olietankskib Prestige og de seneste ulykker , nemlig konstateringen af de sundhedsskadelige konsekvenser af de miljdelggelser , som kemifabrikken i Priolo har forrsaget , er alle tilflde , som gr det ndvendigt at indfre en europisk ordning for erstatningsansvar ved miljskader .
<P>
Vi har brug for et strkt politisk signal , og det har vi ogs for at standse nogle af de tilbageskridtstendenser , som viser sig rundt omkring .
F.eks. ved fru Wallstrm godt , at den italienske regering skal til at foretage en revidering af straffeloven , hvor man bl.a. planlgger at gre miljforbrydelser straffri .
Derfor er det i endnu hjere grad ndvendigt med en ordning , hvor vi holder os strengt til princippet om , at forureneren betaler , og som sledes skaber et strkt incitament til at forebygge og hindre , at sdanne situationer gentager sig i fremtiden .
Det endelige forml er nemlig at forebygge skaderne og ikke at yde erstatning for dem .
<P>
Ud fra denne mlstning har vi i Miljudvalget arbejdet for , at man gik bort fra nogle af de farlige undtagelser , som giver nogle brede og generelle mder at forsvare sig p , og som i virkeligheden gr miljtilladelserne til en slags licens til at forurene , hvilket indebrer en alvorlig risiko for , at det foreslede lovgivningssystem bliver ineffektivt .
Vi har arbejdet p , at det bliver den ansvarlige erhvervsdrivende og ikke skatteyderne , som skal afholde udgifterne til miljsaneringen .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at ansvarsordningen omfatter alle konomiske aktiviteter , der kan medfre miljskader .
I denne ordning burde der som hovedregel vre et objektivt ansvar for miljskader , uanset om de forrsages af aktiviteter , der bliver betragtet som farlige eller ej .
<P>
Dette direktiv er utrolig vigtigt .
Det har efterhnden vret lnge undervejs , og det bliver et fundamentalt element i EU ' s miljlovgivning , hvis blot vi fr vedtaget de forbedrende ndringer , vi har arbejdet p med de 16 kompromisndringsforslag , som jeg kraftigt vil opfordre Dem til at stemme for , og hvor vi igen medtager de essentielle ting , der blev vedtaget i Miljudvalget og herefter fjernet af Retsudvalget .
Som fru Gebhardt sagde , vil vores gruppe i modsat fald - og navnlig hvis ndringsforslag 99 , 103 og 107 ikke skulle blive vedtaget - ikke sttte hr . Manders ' betnkning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Davies talte om den hellige gral p miljomrdet .
Jeg m sige , at jeg ogs er glad for , at der nu skabes lige vilkr for alle aktrer , som har at gre med miljskade .
Det betyder , at det bliver lettere for erhvervslivet at overholde dette direktiv .
Alligevel er der to ting , jeg srligt vil henlede opmrksomheden p .
For det frste atomenergi og de ting , der ikke er truffet bestemmelser om .
For det andet transport ad vandveje .
<P>
Jeg bor i nrheden af to atomkraftvrker , nemlig det eneste kommercielle atomkraftvrk i mit land og atomkraftvrket i Doel i Belgien .
Hvordan er bestemmelserne herom i jeblikket ?
Atomkraftvrkernes ejere har kun et meget begrnset ansvar , og det rder staten bod p .
I Belgien er det f.eks. indtil 300 millioner euro pr. atomkraftvrk , og i mit land er det indtil 2,26 milliarder euro .
Dette forekommer at vre meget , men det er meget lidt , nr man tager i betragtning , at disse atomkraftvrker ligger i et industriomrde .
Jeg synes ikke , det er nemt at forklare , at borgerne og virksomhederne bliver gjort ansvarlige , og at virksomheder , som er tilknyttet staten , fritages for den slags ansvar .
Jeg synes , at det ndringsforslag , som anmoder om en evaluering af dette punkt efter fem r , er temmelig fleksibelt , og jeg synes , at Kommissionen skal overtage det , og at der ogs skal stemmes om det .
<P>
Det samme glder for ansvaret for transport ad vandveje .
Jeg stillede for to mneder siden sprgsml om ansvaret for katastrofen med Tricolor , og jeg har stadig ikke fet svar p sprgsmlene .
Ogs her beder vi om optagelse i direktivet , evaluering af de internationale traktater og lukning af smuthullerne .
<P>
Til sidst vil jeg lige komme tilbage til atomenergien .
Atomenergi betragtes altid som en billig energiform , men hvis alle udgifter blev indregnet i prisen , nemlig ogs de udgifter , som har at gre med miljskade , er det et sprgsml , om vindenergi og andre miljvenlige energiformer ikke kunne vre fuldt konkurrencedygtige .
Jeg beder derfor kommissren om ogs at skabe lige vilkr p dette omrde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , mange talere har understreget , hvor vigtigt dette miljdirektiv er .
Vi burde faktisk have vret s ambitise , at vi havde gjort det til kernen i vores miljlovgivning .
Desto mere beklageligt er det , at det er lykkedes industrien at f bragt en rkke undtagelser ind i denne ordning .
Det burde vre sdan , at skadevolderen stod til ansvar for de skader , han havde forvoldt , og ogs havde pligt til at forebygge .
<P>
Med disse mange undtagelser og et kun meget lille antal uheld , som er omfattet af direktivet , er jeg bange for , at vi ikke vil n det ml , vi oprindeligt havde sat os .
Ulykkerne skal jo vre udlst af uagtsomhed eller forstlighed , s biodiversitetsskader , som opstr som flge af godkendt genmodificeret ssd , slet ikke er dkket .
Det er meget beklageligt .
Desuden er det jo sdan , at med denne sammenknytning af ansvar uafhngigt af forstlighed med listen over farlige aktiviteter bliver hele risikopotentialer som minedrift , olieindustrien og gasboring undtaget ligesom en stor del af konsumvareindustrien .
<P>
En anden fejl er efter min mening den manglende pligt til at indfre en generel forsikring for miljskader , for vi skal n frem til , at ansvaret i tilflde af skader p ejendom og helbred ikke er begrnset til Natura 2000-beskyttelsesomrder , men ogs glder ud over det .
Jeg hber alligevel , at det vil lykkes for os , hvis Kommissionen har indsigt nok til virkelig at gre dette miljansvarsdirektiv til et kernestykke , og det ikke bliver en schweizerost fuld af huller , s det i sidste ende kun ville dkke nogle ganske f tilflde , og vi ikke ville opn det , vi nsker , nemlig at give industrien et incitament til at forebygge , og at det vil lykkes os at gre princippet om , at forureneren betaler , til det centrale .
<SPEAKER ID=28 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , i Danmark er det i weekenden kommet frem , at glyfosat er trngt ned i de vre grundvandsmagasiner .
Det har stor betydning i et land som Danmark , hvor vi drikker vandet direkte fra vandhanen .
Sprjtemidlet hedder Roundup og bliver produceret af Monsanto .
Roundup er udbredt og godkendt i resten af EU .
<P>
For mig er det ingen overraskelse , at systematisk spredning af gift ender i vores dyrebare grundvand .
I en sdan sag m der kunne lgges et klart ansvar hos Monsanto for det danske grundvand .
Monsanto str ogs bag gensplejsning af planter i stor stil .
Der gensplejses , s planterne bliver resistente over for bl.a. Roundup , sledes at ukrudtet kan sprjtes kraftigere , uden at det gr ud over afgrden .
Monsanto skal derfor ogs kunne drages til ansvar for den smitte og varige skade , som brugen af genmodificerede afgrder vil f .
<P>
I Danmark har vi forbudt en stor del af de pesticider , der er p markedet i det vrige EU .
EU er nu i frd med at tvinge Danmark til at ophve forbuddet mod en del af pesticiderne .
EU har tvunget Danmark til at bruge de gensplejsede planter uden at placere et ansvar for den forurening af naturen , det medfrer .
Det er helt uacceptabelt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , s lnge mennesket har vret p jorden , har det forurenet .
Jo flere mennesker der er , jo mere avancerede de bliver , jo vrre kan forureningen blive .
<P>
Et vist omfang af skader , som flge af menneskets natur og den faldne verden , vi lever i , er uundgelig .
Forebyggelse har naturligvis frsteprioritet , og under alle omstndigheder br forureningen begrnses til et minimum .
Men nr den forekommer , skal de ansvarlige betale erstatning .
Vi m imidlertid erkende , at meget af det , der udgr en trussel for vores milj , mske ikke kun hjlper menneskeheden p andre mder , men mske ogs hjlper miljet selv .
<P>
Denne lovgivning er civilret , ikke strafferet .
Den gr ikke ud p at straffe misdderne , men p at udmle og placere ansvaret for miljskaderne .
Straffen br udmles i form af strafferetlige sanktioner , ikke civilretligt ansvar .
Der findes andre , som opfatter denne strid som en manikisk kamp mellem den offentlige sektor , som er god , og den private sektor , som er ond .
En sdan kamp er et levn fra det 20. rhundrede og hrer ikke hjemme i vore dage .
De to supplerer hinanden .
De er gensidigt afhngige , og ansvaret for forureningens konsekvenser br deles af og fordeles mellem dem .
Den private sektor kan og br ikke lbe fra konsekvenserne af sine handlinger , og den offentlige sektor , og samfundet og befolkningen som helhed , kan ikke vaske sine hnder og privatisere det ansvar , man ptager sig ved at regulere den private sektor , mens man samtidig nyder godt af de fordele , som opstr gennem den private sektors indsats .
<P>
Eftersom forurening er et praktisk problem , br genopretningsforanstaltningerne ogs vre praktiske .
Fantasifulde lsninger er lige s skadelige som selve forureningen .
<P>
Af disse grunde sttter de britiske konservative ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til direktivudkastet .
De er ikke perfekte , og vi forventer at se forbedringer ved andenbehandlingen , nr Rdet har foretaget en yderligere finpudsning af den europiske tankegang om dette vigtige emne .
Men de udgr yderligere et ansvarligt skridt p vejen mod at tage hnd om forureningens konsekvenser over hele Europa og i verden som helhed .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , forslaget til direktiv opstiller meget ambitise ml om at minimere miljskaderne bde ved hjlp af forebyggende foranstaltninger og ved at fordele udgifterne for genopretning af skaderne .
<P>
De ndringsforslag , vi sttter , er kompromiser , som er ndvendige ikke kun for at undg , at vedtagelsen af direktivet lber ud i sandet , men ogs for at gre hele beskyttelsesordningen bredygtig og undg forvridninger af markedet . Jeg vil gerne komplimentere hr .
Manders og hr . Papayannakis , fordi de er net frem til de ndvendige kompromislsninger .
Det er af grundlggende betydning , at princippet om , at forureneren betaler , gennemfres .
Det krver imidlertid , at der indfres nye begreber og nyskabende institutioner , som det - hvor gerne vi end ville - er vanskeligt at indfre p n gang .
En obligatorisk etablering af finansielle garantier for genopretning af miljskader er en uomgngelig forudstning for en effektiv miljbeskyttelse .
P lngere sigt er der ingen tvivl om , at vores ml br vre at indfre en obligatorisk forsikringsordning , som kan have en afskrkkende funktion .
Men den obligatoriske forsikring br indfres gradvist i samarbejde med de involverede parter .
Der br ogs tages hjde for , at forsikringsselskaberne skal bruge et vist tidsrum til forberedelse .
Men i alle tilflde br faserne i indfrelsen af den obligatoriske forsikringsordning fastlgges allerede nu i direktivets tekst , samtidig med at det bestemmes , hvilken type skader der skal dkkes , og hvilke aktiviteter der skal indg .
<P>
Hvad angr genopretning af miljskaden , kan vi ikke acceptere vide undtagelser fra virksomhedernes ansvar , for s vil byrden i sidste ende komme til at ligge p skatteborgerne .
Aktiviteter , som der er opnet tilladelse til , og som ikke blev betragtet som skadelige p det tidspunkt , hvor de blev udfrt , br ikke fritage virksomheden fra ansvar , men hvis der findes en tilladelse , eller hvis man ikke i frste omgang har vret klar over de skadelige flger af den omstridte aktivitet , kan dette vre formildende omstndigheder , nr virksomheden skal betale udgifterne til genopretning af miljskaden , hvis den p det tidspunkt , hvor den udfrte den pgldende aktivitet , handlede i fuld overensstemmelse med kravene i de gldende lovbestemmelser eller i virksomhedens tilladelse .
Det er helt korrekt at acceptere kriterierne for differentiering af erstatningens strrelse , som indirekte ogs indikerer virksomhedens strrelse , s de sm virksomheder ikke bringes i fare .
<P>
Det her anfrte viser desuden , at de aktiviteter , som hrer under direktivets anvendelsesomrde , br revideres med regelmssige mellemrum og sammenholdes med de seneste videnskabelige resultater og de erfaringer , der er gjort i mellemtiden , for at vi kan f en effektiv beskyttelse af miljet og undg miljdelggelser .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , direktivet om miljansvar var det manglende led i en effektiv miljpolitik .
Med et strkt og modigt direktiv ville vi kunne mindske forureningen og angrebene p miljet og f forureneren til at betale .
Kan direktivet tage denne udfordring op ?
<P>
Efter 20 rs modningstid er det et skuffende forslag , men ndringsforslagene fra De Grnne og fra venstrefljen kan forbedre det meget .
For hvordan kan man beskytte miljet , nr man udelukker atomforurening og GMO ' er ?
At ville beskytte og genskabe den biologiske mangfoldighed med et direktiv , som kun fastlgger et miljansvar for 13 % af vores territorium , er uacceptabelt .
Men det vrste er visse af medlemsstaternes hykleri med hensyn til sprgsmlet om miljansvar .
De franske konservative , som tager anstd af strrelsen af IOPC ' s tilbagebetalinger , ville gre klogt i at bede hr . Chirac , der vigter sig af et miljcharter , om at ndre sin regerings holdning , eftersom den krer en kampagne for undtagelserne fra tilladelsen og imod de obligatoriske forsikringer .
Og det er fuldstndigt i modstrid med en egentlig miljpolitik . For med tilladelser og uden obligatoriske forsikringer kan vi vente os mange flere ulykker som Prestige- og Erica-ulykkerne .
Det ngter vi at vre med til .
Derfor anmoder vi alle om at stemme for vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , den skrpelse af miljansvarslovgivningen , som vi i dag drfter , er et meget vigtigt emne .
Den er ndvendig for at genoprette og tackle miljskade , men den er ogs ndvendig som en trussel , som kan forhindre , at der opstr skade i fremtiden .
<P>
Den betnkning , som nu foreligger , forekommer mig et meget brugbart kompromis , som br opn flertal .
Ordfreren har - og det er jeg ham taknemmelig for - trukket forskellige ting tilbage , bl.a. trfonden , og skyggeordfrerne , Angelika Niebler og Markus Ferber , har ligesom ordfreren gjort alt for at opn et brugbart kompromis .
<P>
Det betyder ikke , at jeg er helt glad for det , som nu foreligger .
Jeg har imidlertid i vores gruppe lovet fru Niebler sttte , fordi jeg vil lade tvivlen komme forslaget til gode .
Hvorfor er jeg ikke glad ?
<P>
Jeg spekulerer p , om udelukkelsen af visse sektorer , f.eks. olieindustrien og atomindustrien , er tilstrkkeligt dkket af de internationale aftaler , som der foreligger .
Det tvivler jeg p .
<P>
For det andet - og det er egentlig modstridende - skaber man en ny mde til igen at bringe GMO ' erne , som ogs er tilladt , ind under denne lovgivning .
Her har jeg mine tvivl .
Desuden er der definitionen af habitat .
Hvad vil det koste , hvis to vilde hamstere fjernes p grund af anlg af et industriomrde , hvem kan betale det ?
Jeg har alligevel indvendinger imod den mde , hvorp habitat er defineret .
<P>
For det tredje synes jeg , at der er for f forpligtelser , hvad angr forsikringen .
Jeg ville helst have haft - fordi det isr ville vre vigtigt for de sm og mellemstore virksomheder - at der var en obligatorisk forsikring .
Det bliver nu evalueret efter fem r .
Om det er tilstrkkeligt til at fungere , ved jeg ikke .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , som alle andre her i salen hilser jeg direktivet velkommen .
Alt for lnge har vi opereret med princippet om , at forureneren betaler , men hvad har forureneren betalt hidtil ?
Forureneren har betalt en lille bde , som ikke kommer i nrheden af de faktiske udgifter til rensning af et forurenet omrde .
Det er p hje tid , at vi nr frem til ikke " forureneren betaler " , men " forureneren genopretter det forurenede omrde " .
Det er det , man nsker at gre med dette direktiv .
<P>
Men i jeblikket er direktivet med ndringerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked et svagt direktiv .
Vi har gjort det uklart , vi har gjort det vagt .
Jeg vil pege p nogle punkter , hvor det er tilfldet .
Definitionen af biodiversitet er en meget svag og en meget vag beskrivelse .
Det er ingen trst for virksomhederne , ingen trst for miljorganisationerne og ingen trst for den brede offentlighed .
Derfor sttter jeg kompromisndringsforslaget , som fremsttes af min egen gruppe , GUE / NGL og Verts / ALE .
<P>
Et andet punkt , som ikke behandles i direktivet med Retsudvalgets ndringer , er det obligatoriske finansielle sikkerhedssystem .
Med den nuvrende formulering kan drlige virksomheder fortstte med at vre drlige virksomheder .
Hvis de overtrder lovgivningen , vil de blot erklre sig insolvente .
Hvem skal s betale udgifterne ?
Det bliver den brede offentlighed .
Den kommer til at betale regningen for at genoprette det forurenede omrde , og virksomhederne slipper endnu en gang .
Det kan vi ikke tillade .
Igen vil jeg opfordre folk til at se p kompromiset fra de tre grupper , jeg nvnte tidligere .
<P>
Med hensyn til emissioner i henhold til tilladelser eller godkendelser , kan sdanne tilladelser eller godkendelser opfattes som en tilladelse til at forurene .
Det m vi ikke tillade .
Vi m srge for at give medlemsstaterne og domstolene befjelser til at gribe ind , hvis de mener , at en virksomhed med en tilladelse eller godkendelse har forurenet .
<P>
Min gruppe og Labour-Partiets medlemmer i Europa-Parlamentet har problemer med sprgsmlet om GMO ' er , ikke fordi vi er imod GMO ' er , men fordi vi mener , at denne lovgivning kan svkke den eksisterende GMO-lovgivning .
Derfor vil vi anmode om opdelt afstemning om et af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , miljansvar skulle vre en af den europiske miljlovgivnings kronjuveler , men indtil nu er det en tragedie .
Kommissionen har haft brug for 20 r til at omstte princippet om , at forureneren betaler , i lovgivning .
Kommissionen lader imidlertid ikke industrien betale , men de nationale myndigheder .
Princippet om , at forureneren betaler , er krnket af Kommissionen .
Desvrre har hr . Manders gjort virvaret endnu strre og reduceret det svage forslag yderligere .
Det er ikke underligt , at hele industrien sttter hr . Manders .
Hvis industrien har en miljtilladelse , er den aldrig ansvarlig .
En bilist har brug for et krekort for at deltage i trafikken , men hvis denne bilist forrsager en ulykke , er han faktisk ansvarlig .
Her kommer den obligatoriske bilforsikring ind i billedet .
<P>
For industrien skal vi indfre njagtig det samme ansvar .
Det er kernen i princippet om , at forureneren betaler .
Ved ulykker som med Prestige og Erika , men ogs ved ulykker med atomenergi og forurening gennem genmodificerede fdevarer skal udgifterne kunne dkkes af dem , der forrsager ulykkerne .
Forhbentlig opnr de venstreorienterede liberale , Socialdemokraterne , De Grnne , regionalisterne , kommunisterne og enkeltpersoner fra hjrefljen flertal i morgen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Arbura (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfreren , hr . Manders , samt skyggeordfreren fra min gruppe , fru Niebler , for deres samarbejde og deres indsats med at sammenholde presset fra industrien med presset fra de statslige organisationer .
<P>
I en tid , hvor der har vret talrige katastrofer i Europa , herunder Prestige-katastrofen , mener jeg , at vi skal insistere p princippet om , at forureneren betaler .
Jeg vil koncentrere mig om to konkrete punkter i dette vigtige direktiv .
<P>
Hvad angr artikel 9 , der handler om undtagelser , skal man ikke antage , at alle undtagelser og godkendelser medfrer forurening .
Indfrelsen af undtagelser - f.eks. aktiviteter , der er omfattet af tilladelser , samt aktiviteter omfattet af det aktuelle tekniske niveau - svarer til princippet om retssikkerhed og berettiget tillid , der stttes af talrige domme fra EF-Domstolen .
Denne undtagelse fritager udtrykkeligt skader , der skyldes emissioner , samt foranstaltninger , der falder ind under godkendte parametre , og vi skal huske p princippet fra IPPC-direktivet om integreret kontrol med og forebyggelse af forurening .
Jeg mener derfor , at ndringsforslag 37 til fulde dkker de aktiviteter , der er klart og tydeligt tilladt i henhold til lovene .
<P>
Jeg mener , at den finansielle sikkerhedsstillelse er et af de centrale punkter i betnkningen , og at vi skal forsge at indfre en obligatorisk ordning med finansiel sikkerhedsstillelse fra virksomhedernes side for at dkke de ansvarsomrder , der stammer fra dette direktiv .
Hvad angr visse landes frygt for , at forsikringsselskaberne ikke kan ptage sig dette ansvar , vil den trinvise fremgangsmde utvivlsomt gre det muligt at sikre en finansiel sikkerhedsstillelse og forsikre sig imod miljskader .
Frygten for at skade de sm ivrksttere med foranstaltningen vil blive fjernet ved indfrelsen af en minimumsgrnse eller en minimal forsikring .
Det er et vigtigt aspekt af dette direktiv , og jeg synes , at det dkkes p behrig vis i ndringsforslag 92 fra vores gruppe .
<SPEAKER ID=36 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , jeg synes , det er meget vigtigt , at vi nu fr en flles lovgivning om miljansvar .
Det har vi ventet p i mange r .
Jeg finder ikke , at Kommissionens direktivudspil er helt tilstrkkeligt , men til gengld vil en vedtagelse af hr .
Manders betnkning uden ndringer vre en total undergravning af miljbeskyttelsen i EU .
Det vil virkelig underminere selv Kommissionens forslag .
<P>
Der er behov for vigtige ndringer .
Frst og fremmest skal det sikres , at princippet om , at forureneren betaler , anvendes uden undtagelse , og vi skal samtidig , som flere andre ogs har vret inde p , sikre , at der er finansielle garantier for , at forureneren ogs kan betale , gennem obligatoriske forsikringsordninger eller p anden mde .
Vi br have et strikt eller et objektivt ansvar for miljdelggelser , der er flger af erhvervsmssig aktivitet .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om skader i forhold til biodiversiteten , finder jeg det vigtigt , at vi fr s bred en definition som muligt , sledes at alle habitater og arter , der er beskyttet af fllesskabslovgivningen og tilsvarende national lovgivning , rent faktisk bliver omfattet .
<P>
Endelig mener jeg , at direktivet ogs br omfatte GMO-forurening af naturen .
Jeg kan slet ikke forst , hvorfor man ikke vil tage det sprgsml med i dette direktiv .
<P>
Til slut en bemrkning til klageadgangen .
Jeg tror , vi ogs her skal dkke s bredt som overhovedet muligt , sledes at borgerne virkelig fr en mulighed for at gennemfre klager over miljforurening , og det samme skal naturligvis glde for ngo ' erne , for organisationerne .
<P>
Til allersidst et par bemrkninger om selve retsgrundlaget .
Jeg kan forst , at nogle gerne vil - om nogle r - overfre retsgrundlaget fra miljbeskyttelsesbestemmelserne til det indre marked .
Det vil efter min opfattelse vre en total fejltagelse , og det vil i virkeligheden delgge de miljansvarsregler , som man i mange medlemsstater allerede har etableret , s det vil jeg g meget strkt imod , og jeg kan sige , at kun med ndringer i forhold til de punkter , jeg her har nvnt , vil jeg kunne stemme for hr .
Manders betnkning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , rede kolleger , nu har vi chancen for at stemme for et forslag , der stter en stopper for , at forurenere kan unddrage sig deres ansvar .
Jeg tror , at bde politikere og borgere har undret sig meget over , at det har kunnet lade sig gre s lnge . Nu krver de , at denne tilstand bringes til ophr .
Samtidig skal vi vre konsekvente og ikke tillade alt for store undtagelser ssom GMO ' er , kernekraft og stransport . Hvis vi nsker at vre det , m vi ogs stemme for ndringsforslag 93 og senere ndringsforslag fra PSE-Gruppen , De Grnne , GUE / NGL-Gruppen og progressive personer fra andre grupper .
<P>
Som mange andre allerede har ppeget , er ndringsforslag 107 meget vigtigt . Hvis princippet om , at forureneren betaler , virkelig skal fungere i praksis , skal der nemlig stilles konomisk sikkerhed , ogs hvis en virksomhed gr konkurs .
Der er sledes ogs behov for at udvikle et forsikringssystem .
<P>
Det er desuden meget vigtigt , at artikel 175 udgr retsgrundlaget , s de systemer , der allerede findes , ikke undermineres , som det ogs allerede er blevet ppeget .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal (PPE-DE).">
Hr. formand , det er ndvendigt med en rammelovgivning om miljansvar , eftersom det er rimeligt , at forureneren betaler .
Denne lovgivning skal dog vre velafbalanceret , og der skal ogs tages hensyn til den europiske industris behov .
<P>
Retsudvalgets holdning , der er sammenfattet i hr . Manders ' betnkning - og jeg vil gerne takke ham for det store arbejde , han har udfrt - er et acceptabelt kompromis , selv om det krver nogle ofre .
Nogle af de ndringsforslag , der stilles nu , er srligt farlige , fordi de ville gre det umuligt for de erhvervsdrivende at stte tal p forsikringsdkningerne .
Definitionen af miljskade spiller en central rolle i direktivets opbygning , og det samme glder for definitionen af biodiversitet og skade p biodiversiteten .
<P>
Jeg mener ikke , at ndringsforslag 23 , 84 og 98 er acceptable . Hvis begivenheden ikke har nogen negative konsekvenser , kan man ikke tale om skade , men om risiko .
Jeg kan heller ikke sttte ndringsforslag 95 , eftersom det er i strid med princippet om , at forureneren betaler .
Ansvarsbegrebet er nemlig uafhngigt af den reelle ret til at udnytte et sted .
Definitionen af GMO-forurening af jorden er upassende , eftersom den medtages i en generel definition , der ikke indeholder en udtmmende liste over forureningskilder .
Ansvaret skal vre proportionalt og ikke solidarisk , eftersom et solidarisk ansvar ville skabe en ordning , som er baseret p mistanke .
Nr det glder de aktiviteter , der kan have indvirkning p miljet , skal forebyggelse stadig vre hovedmlstningen .
<P>
Endelig er der de finansielle garantier . Hvis markedet for forsikringsdkninger skal styrkes , er det ndvendigt , at man ogs srger for den strst mulige fleksibilitet efter de frste fem r af den nye lovgivnings gennemfrelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne opfordre parlamentsmedlemmerne til at sttte Retsudvalgets kompromis , der samtidig er et klart og strkt signal , som er til fordel for miljbeskyttelsen , men som ikke gr ud over den europiske industri .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , det er vigtigt , at princippet om , at forureneren betaler , anvendes konsekvent .
I alle medlemsstater er der eksempler p , at erhvervslivet forurener et omrde for derefter at flytte vk eller g i betalingsstandsning .
I grevskabet Tipperary i Irland er giftigt stv i de sidste 20 r blst gennem landskabet fra en forladt , ben mine p 147 acres .
Det kan ikke vre rigtigt , at virksomheder , der har tjent store summer - de fleste skattefri - bare kan forlade stedet og lade skatteyderne afholde udgifterne til at rense omrdet .
<P>
Jeg vil p det kraftigste opfordre til , at princippet om medtagelse af strlingsforurening ogs tages med .
Den irske befolkning vil opfatte direktivet som en syg vits , hvis strling ikke tages med , eftersom Sellafield er en af de strste enkeltstende trusler mod miljet i Irland .
Hvis dette sprgsml ikke tages med i direktivet , vil det simpelthen ikke give mening for mange irere .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne frst takke ordfreren , hr . Manders , for hans arbejde , og ligeledes hr .
Papayannakis . Det er overordentlig vigtigt at f vedtaget et direktiv om miljansvar .
Det gr miljlovgiveren trovrdig , ger beskyttelsen af borgerne og sender et signal til de konomiske operatrer om , at forurening ikke betaler sig .
<P>
Det var derfor med meget store forventninger , at jeg tog imod direktivforslaget , men jeg mener , at det tager et skridt fremad , der ikke er vidtgende nok .
Derudover har Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked i et forsg p at lse visse juridiske uklarheder afstedkommet , at miljmlene er blevet svkket yderligere .
Hvad angr direktivets anvendelsesomrde , medgiver jeg , at begrebet skader p biodiversiteten br tydeliggres , men lsningen bestr efter min mening ikke i , at det fjernes fra direktivet .
Det er en kendsgerning , at der sker fald i biodiversiteten i EU , og forpligtelserne fra Johannesburg og Gteborg m opfyldes .
<P>
For det andet mener jeg , at ikke blot skader p vandressourcernes kologiske og kemiske status , men ogs p deres kvantitative status br omfattes af direktivet , sledes som rammedirektivet angiver .
<P>
For det tredje finder jeg det uacceptabelt , at olieforurening p grund af skibstransport og radioaktiv forurening fra kernekraftvrker udelukkes fra direktivet .
Disse aktiviteter er nogle af de mest skadelige for miljet , og de internationale retsinstrumenter er ikke tilstrkkelige med hensyn til forebyggelse og afhjlpning af miljskader som flge af disse aktiviteter .
<P>
Til slut , hr. formand , mener jeg , at direktivet br indeholde klarere bestemmelser om tvungen forsikring isr for de operatrer , der udfrer de farligste aktiviteter , s det undgs , at det i tilflde af insolvens bliver skatteborgerne , der kommer til at betale for at afhjlpe skaderne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , det er mig magtpliggende at lyknske hr . Manders , for jeg synes , han har gjort et godt stykke arbejde .
Ikke blot har han gjort et enormt stykke arbejde og frt temmelig mange drftelser . Det er ogs lykkedes ham i Udvalget om Retlige Anliggender at opn et afbalanceret kompromis , og det til trods for de i hundredvis af ndringsforslag og stor uenighed .
Denne forhandling tydeliggr , at uenigheden langtfra er ophrt , men det , som hr . Manders forelgger , er afbalanceret , gennemfrligt og rimeligt , og det sikrer , at der kommer tilfjelser inden fem r .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , det er vigtigt at genoprette miljrigdommen , mere end vigtigt , og det er endnu vigtigere at forhindre skade .
En streng ansvarsordning kan selvflgelig i hj grad bidrage til det .
Med denne betnkning tager vi allerede nu et stort skridt i retning af en bedre beskyttelse , selv om lovgivningen endnu ikke er fuldendt . For lad os da ikke glemme , at vi her foruden pligten til genopretning indfrer objektivt ansvar .
Objektivt ansvar , det vil sige , at hverken fejl eller forsmmelighed er relevant .
Vi har naturligvis i nogen tid vret vant til at hndtere dette i andre sektorer , men alligevel er og bliver dette et vidtgende princip .
Jeg synes , at vi skal acceptere denne vidtgende ansvarsordning , men jeg er samtidig overbevist om , at ordningen fortsat skal vre retssikker , gennemfrlig , effektiv og rimelig , og derfor kan jeg tilslutte mig forslaget , sledes som det ser ud efter afstemningen i Udvalget om Retlige Anliggender .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har efter min mening skabt et solidt grundlag .
Rdet br flge Parlamentets eksempel og trffe beslutning og ikke trkke direktivet i langdrag .
Europa-Parlamentet skal vedtage beslutningsgrundlaget og udvide direktivet til at omfatte nukleare miljskader .
Direktivet er efter min mening vigtigt , fordi princippet om , at forureneren betaler , bliver gjort til et europisk princip og dermed kan gennemfres , og fordi direktivet styrker den europiske samfundsmodel bygget p kosocial markedskonomi .
<P>
Fru Flemming og jeg har fra strigsk side stillet 35 ndringsforslag .
Deraf er 11 blevet overtaget undret , og 7 er indget i kompromisndringsforslagene .
Jeg vil gerne isr fremhve flgende fem punkter . For det frste vil direktivet glde for de aktiviteter , der er oplistet i bilag I , og som bliver formuleret klarere med vores ndring .
For det andet indfres der ansvarsfritagelse for normal drift , som er godkendt af myndighederne , og for emissioner eller aktiviteter , som i henhold til det aktuelle tekniske og videnskabelige niveau ikke betragtes som skadelige .
Det frer til retssikkerhed .
For det tredje har princippet om det forholdsmssige ansvar sejret over det solidariske ansvar , og dermed sker der en opdeling af udgifterne , hvis der er flere skadevoldere .
For det fjerde er mlet med direktivet at afhjlpe miljskader , og derfor er kompensationen for tab i mellemtiden blevet slettet .
For det femte gr udvalget ind for en frivillig forsikring og for , at der lgges loft over ansvaret , og udvalget er imod en obligatorisk forsikring .
Dermed er der ogs fundet en balance mellem forskellige interesser .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , talrige miljkatastrofer - senest eksemplificeret ved olietankeren Prestiges forlis ved den spanske kyst - har sat gang i udviklingen af lovgivningen om erstatningsansvar for miljskader i EU .
I mit hjemland Finland bekymrer folk sig ogs over den forfrdelige tilstand , der kendetegner nogle af de olietransportfartjer , der sejler langs vores kyster .
Folks sundhed hnger ulseligt sammen med det omgivende milj .
Sprgsml vedrrende miljansvar ligger sledes borgerne meget p sinde , og derfor er de ogs genstand for stor opmrksomhed i vores politikker .
En tredjedel af de andragender , der kom frem til Europa-Parlamentet i fjor - ca . 1.700 - handlede om miljmssige problemer .
<P>
Et af formlene med Kommissionens direktivforslag er at sikre , at forureneren betaler udgifterne i forbindelse med genopretning af fremtidige miljskader .
Der skal indfres harmoniserede lovrammer over hele EU , s vi undgr en situation , hvor en virksomhed vlger at placere sit registrerede hovedkontor der , hvor den mest gunstige lovgivning findes .
For at undg konkurrenceforvridning p det indre marked er det vsentligt , at direktivet gennemfres s ensartet som muligt i medlemsstaterne .
Det er ogs vigtigt at bevare retsgrundlaget vedrrende det indre marked , det vil sige artikel 95 , efter en overgangsperiode p fem r .
<P>
Vi diskuterede Kommissionens forslag vedrrende Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , og vi foreslr adskillige ndvendige ndringer til forslaget .
Strstedelen af vores ndringsforslag har til forml at lette den retlige fortolkning af direktivet og finde en balance mellem industriens og miljaktrernes interesser .
For at undg enhver form for juridisk usikkerhed foreslog vi , at den nukleare sikkerhed , der allerede er reguleret gennem internationale aftaler , skulle holdes ude fra direktivet .
De internationale konventioner om nuklear sikkerhed er i jeblikket ved at blive revideret , og det er meningen , at de fremover skal indeholde sammenlignelige regler om erstatningsansvar for miljskader .
Det ville vre uklogt af EU at underminere betydningen af de internationale aftaler netop nu , hvor de er ved at blive revideret og udvidet til ogs at glde for de nye medlemsstater .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Bartolozzi (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , i forslaget til direktiv om miljansvar er der valgt en harmonisk indfaldsvinkel , hvor der lgges pres p virksomhederne for at f dem til at forebygge forurening og erstatte skaderne . For at n disse mlstninger foresls der udelukkende nogle f bestemmelser .
Enhver grundlggende ndring af dette forslag til direktiv ville have frt til en uigennemfrlig og ikke srlig praktisk lsning p et sprgsml , som i sig selv er komplekst . Det arbejde , som hr .
Manders og de andre parlamentsmedlemmer har udfrt i udvalget , er efter min mening det nrmeste , man kan komme en enighed i betragtning af disse begrnsninger .
<P>
Retsudvalget har nemlig ikke foretaget en grundlggende ndring af Kommissionens indfaldsvinkel , men blot gjort nogle af de fundamentale principper mere prcise .
Direktivet har ikke tilbagevirkende kraft .
Undtagelserne i forbindelse med en tilladelse , som gives ud fra den viden , man har p det pgldende tidspunkt , skal bevares , og selv om ansvaret er obligatorisk , skal forsikringen ikke vre det .
Direktivets hovedprincip er , at forureneren skal afholde de udgifter , der er forbundet med afhjlpningen af den miljskade , som han har forrsaget .
Bevidstheden om denne skades konomiske konsekvenser medfrer , at der bliver gjort en strre indsats for at forhindre , at den opstr .
Derfor tager princippet om , at forureneren betaler , sigte p at regulere erstatningssprgsmlet og fremme forebyggelsen .
En obligatorisk ordning for finansiel sikkerhed risikerer at skabe uligevgt i dette forhold , eftersom virksomhederne vil vre mindre tilbjelige til at forebygge skaden , hvis de ved , at deres konomiske ansvar dkkes af en police , en afgift eller en fond .
En obligatorisk ordning for finansiel sikkerhed kunne uden tvivl beskrives som et princip om , at forsikringsgiveren betaler , og det giver en risiko for , at ansvaret overfres fra den erhvervsdrivende til den , der garanterer den finansielle sikkerhed .
<P>
Vi skal alle vre socialt ansvarlige for at beskytte miljet , da det i sagens natur er en begrnset ressource .
De erhvervsdrivende er ndt til at erkende , at deres handlinger har flger , og at de skal erstatte enhver skade , som de forvolder forstligt eller p grund af skdeslshed .
<P>
Derfor er princippet om , at forureneren betaler , acceptabelt .
Takket vre Retsudvalgets fornuftige indfaldsvinkel fr vi et direktiv , hvor der bde tages hensyn til den industrielle udvikling og miljet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke medlemmerne for alle de vrdifulde indlg og konstruktive ider til , hvordan forslaget kan forbedres .
<P>
Jeg vil frst kommentere to ting , nemlig princippet om , at forureneren betaler , og rkkevidden . Adskillige medlemmer henviste til forslagets lange historie .
Diskussionen afspejlede de forskellige synspunkter og behovet for at n frem til en afbalanceret fremgangsmde i sidste ende . Jeg forstr ogs , at mange medlemmer nsker at vre mere ambitise , at lsse mange flere ting p dette forslag .
Det har jeg forstelse for , men det er vigtigt at opfatte det som en trinvis metode , fordi vi har en praktisk indstilling til sprgsmlet .
Vi nsker ikke at overlsse det med aspekter , som vi samtidig forhandler om i internationale sammenhnge .
Jeg er sikker p , at der vil vre strre risiko for at tabe hele forslaget p gulvet , hvis vi forsger at belaste det med disse aspekter .
<P>
Princippet om , at forureneren betaler , er det ledende princip bag hele dette forslag , og det er grunden til , at det nvnes i frste artikel .
Tanken bag er at skabe ansvarlighed og derigennem opn en forebyggende effekt .
Derved sender vi et meget klart signal .
Vi nvner ogs , at det i mange tilflde ikke er muligt at finde forureneren eller at f forureneren til at betale .
I disse tilflde er der behov for genopretning .
Vi nsker et forsikringssystem .
Men vi mener , at markedskrfterne skal have mulighed for at skabe et sdant system .
Vi nsker ikke at gre det obligatorisk i dag i en situation , hvor det er uklart , om det vil have den nskede effekt .
<P>
Som svar til fru Breyer : Alle ulykker er dkket .
Jeg ved ikke , hvad medlemmerne forestiller sig med hensyn til mlstningen for denne lovgivning , men vores overvejelser er i hj grad baseret p det faktum , at der er sker for mange ulykker , og at der er for mange tilflde af forsmmelighed , og ligeledes , at kortsigtet grdighed ligger bag mange tilflde af forurening .
Derfor har vi udformet forslaget p denne mde .
Derfor er alle ulykker dkket , og vi har ogs dkket tilflde af forsmmelighed ; p den mde indfres princippet om , at forureneren betaler , og i sidste ende vil det bane vejen for forebyggelse .
<P>
Hvad med rkkevidden ?
Det var meget vigtigt for os at sikre , at vi har juridisk klarhed , hvis vi vil indfre et nyt system , der dkker biodiversitet , fordi traditionelle skader - konomiske skader eller personskader - allerede er godt dkket af lovgivningen i alle medlemsstaterne .
Det nsker vi ikke at overtage p fllesskabsplan , men vi nsker at harmonisere reglerne for dkning af skader p biodiversiteten .
Det var udgangspunktet .
<P>
Hvis vi nsker at gre dette og f et trovrdigt system , har vi brug for juridisk klarhed og et system , der er nemt at forvalte og anvende i praksis .
Hvis definitionen er for bred - iflge forslaget vil det i visse tilflde dkke hele biosfren - bliver det umuligt at forvalte .
F.eks. ville vi skulle dkke alle skader p ukrudt !
Er det noget , som forsikringsselskaberne vil glde sig over at dkke ?
Vil det vre et system , der er let at forvalte ?
Nr man graver ud til fundament til et hus , skader man ormene .
Skal det vre dkket ?
Er det fornuftigt ?
Man skal vre sikker p rkkevidden og indfre en definition , der skaber juridisk klarhed .
Vi er ndt til at se det som en trinvis procedure .
Jeg er sikker p , at der vil komme strre juridisk klarhed , efterhnden som vi anvender lovgivningen .
Men hvis vi er alt for ambitise i begyndelsen og tror , at vi kan dkke hele biosfren , tjener vi ikke miljets interesser .
<P>
Med hensyn til GMO ' er , nuklear forurening og havforurening : Vi kan se , at vi ogs nsker at vre mere ambitise p dette omrde .
Men vi har en meget praktisk grund til ikke at medtage det i netop dette forslag .
Vi forhandler om at forbedre reglerne p disse omrder .
Vi har internationale sammenhnge og konventioner , der dkker disse omrder .
Vi nsker at undg dobbeltarbejde . Vi nsker at vre praktiske .
Vi nsker ikke at overbelaste systemet ved at tage det med her .
Vi har brug for endnu nogle r for at inddrage disse aspekter .
For internationale aktiviteter skal der vre internationale regler .
Som sagt dkkes traditionelle skader allerede af medlemsstaternes lovgivning .
<P>
Hvad med olie- og havforurening ?
Forureneren skal betale !
Det er den eneste regel , der kan bruges .
Det er en skandale , at vi har ladet det komme s vidt .
Vi har set ulykke efter ulykke .
Men igen , det er en virkeligt international aktivitet , og vi m arbejde i retning af internationale regler , hvorved princippet om , at forureneren betaler , bringes i anvendelse .
Jeg har forstet , at direktren for IOPC-fonden har meddelt , at krav om erstatning kun vil blive dkket med op til 15 % af belbet .
Det er ikke acceptabelt .
Kommissionen er udmrket klar over denne situation , og derfor har vi hele vejen igennem stttet forsget p at forhje det belb , der er til rdighed , til 1 milliard euro .
Jeg forstr , at der i denne uge afholdes en diplomatisk konference i London , hvor man vil underskrive en protokol med henblik p at hve loftet for de midler , der er til rdighed til erstatninger .
Jeg hber , at denne konference bliver en succes . Vi nsker alle at arbejde engageret med havforurening og gre alt , hvad vi kan .
<P>
Vi nsker at undg smuthuller og ligeledes den absurde situation , hvor hverken direktivet eller internationale konventioner finder anvendelse .
Derfor er Kommissionen enig i , at direktivet skal glde i alle tilflde , hvor den relevante internationale konvention endnu ikke er trdt i kraft .
Af samme grund sttter Kommissionen ikke forslaget om at vente i fem r , fr direktivet finder anvendelse , p de omrder , hvor de relevante konventioner endnu ikke er trdt i kraft .
<P>
Det er ogs blevet foreslet , at Kommissionen efter en femrig overgangsperiode skal udarbejde forslag , som skal sikre , at direktivet i sidste ende anvendes som et supplement til de internationale konventioner , nr sprgsml om miljansvar eller erstatningssprgsml ikke reguleres tilstrkkeligt inden for de pgldende konventioner .
Kommissionen mener , at det hverken er konstruktivt eller praktisk gennemfrligt at lade direktivet udfylde huller i de eksisterende konventioner .
Konventionerne indeholder eksklusivbestemmelser , der binder de stater , der har underskrevet konventionerne , og hindrer dem i at indfre supplerende juridiske instrumenter , sledes at medlemsstaterne vil vre ndt til at trde ud af de konventioner , som de har ratificeret , for at kunne flge Fllesskabets regler .
Men fr det kommer s vidt , vil det da vre at foretrkke at forsge at forbedre konventionerne ved at genforhandle dem i den rette internationale sammenhng .
<P>
Hvad med overholdelse af lovgivningen , teknisk og videnskabelig viden og udviklingsrisici ?
Der er stillet ndringsforslag , hvor man sger at fastholde muligheden for at benytte godkendelser eller tilladelser og den tekniske og videnskabelige viden p et givet tidspunkt som et egentligt forsvar , og hvad angr godkendelser og tilladelser er der tale om en formulering , der indebrer en bedre definition af rkkevidden .
Andre ndringsforslag sigter i stedet mod at indfre overholdelse af lovgivningen og den tilgngelige tekniske og videnskabelige viden som formildende omstndigheder .
<P>
Kommissionen mener , at et egentligt forsvar , med den foreslede forbedrede ordlyd , udgr en bedre lsning med hensyn til forsikringsmuligheder og retssikkerhed .
Kommissionen finder det imidlertid nyttigt med en bedre specifikation af rkkevidden for et forsvar med licenser eller tilladelser for at undg enhver antydning af , at det svarer til en blankocheck til at forurene , for det er ikke meningen .
<P>
Kommissionen finder det ikke hensigtsmssigt at plgge den kompetente myndighed et ansvar , nr skaden skyldes en tilladt aktivitet , og den finder det heller ikke passende med en forbindelse mellem et forsvar baseret p den tilgngelige tekniske og videnskabelige viden og et eventuelt miljrevisions- og forvaltningssystem .
Jeg er sikker p , at disse sprgsml vil dukke op igen ved den videre beslutningstagning om dette sprgsml .
<P>
Der er stillet ndringsforslag om indfrelse af enten forholdsmssigt ansvar eller solidarisk ansvar .
Kommissionen mener imidlertid , at medlemsstaterne fortsat br have ret til at vlge enten solidarisk ansvar eller forholdsmssigt ansvar eller en blanding af begge , i henhold til deres nationale retstraditioner .
I den forbindelse skal jeg erindre om , at forslaget indeholder nogle sikkerhedsforanstaltninger for virksomhederne , idet virksomheder , der kan fastsl , i hvilket omfang skaden skyldes deres aktiviteter , kun skal bre udgifterne til den pgldende del af skaden .
<P>
Det er blevet foreslet , at Kommissionen skal fremstte et forslag om at supplere de lovgivningsmssige rammer om ansvar for skader , der forrsages af GMO ' er .
Bortset fra , at et sdant krav vil vre en uberettiget indgriben i Kommissionens initiativret , overvejer Kommissionen i jeblikket sprgsmlet om konomiske tab for konventionelle og kologiske landbrugere i forbindelse med den skaldte sameksistensdiskussion .
Jeg skal ikke foregribe resultatet af den diskussion her .
Ogs her vil det dkke traditionelle skader .
<P>
Med hensyn til konomisk sikkerhed er der stillet ndringsforslag om enten at gre finansiel sikkerhed obligatorisk , efter at direktivet er trdt i kraft , eller at modstte sig en sdan udvikling i retning af obligatorisk finansiel sikkerhed .
Jeg tror , at vi kan blive enige om , at finansiel sikkerhed vil blive en vigtig faktor for den praktiske gennemfrelse af direktivet .
Medlemsstaterne og markedsoperatrerne vil sammen med Kommissionen f en vigtig rolle med at tilskynde til rettidig indfrelse af relevante konomiske forsikringssystemer samt produkter og markeder i den sammenhng .
<P>
Nr det er sagt , str det klart for mig , at medlemsstaterne br have mulighed for at udvikle finansielle sikkerhedslsninger i deres eget tempo ; lsninger , som er tilpasset deres egne behov og institutionelle forhold .
Desuden skal finansmarkederne have tid og plads til at udvikle markedslsninger i henhold til eftersprgslen p forsikringer , som meget vel kan tnkes at g kraftigt i vejret , nr den nye ordning for erstatningsansvar er p plads .
I lyset af dette er det for tidligt at indfre en fuldt udbygget finansiel sikkerhedsordning , der glder alle virksomheder i bilag I inden for nogle f r .
<P>
Nr det er sagt , vil det helt klart vre nyttigt at tage situationen op til fornyet overvejelse , nr Kommissionen foretager sin gennemgang af direktivets gennemfrelse .
<P>
Der er generel enighed om , at princippet om , at forureneren betaler , skal indebre , at den ansvarlige erhvervsdrivende som forurener skal betale for alle de skader , der pfres miljet .
Desuden findes der et klart behov for en flles forstelse inden for Fllesskabet af , at udgifterne ved skader p miljet skal bres af forureneren .
Desuden indeholder bestemmelserne i forslaget en hel rkke genopretningsforanstaltninger , som den ansvarlige virksomhed skal gennemfre .
<P>
Der er nu stillet ndringsforslag , der sigter mod at indsnvre rkkevidden for genopretning af skader , idet man afskaffer genopretning af midlertidige tab og samtidig afskaffer princippet om en tjeneste for naturressourcer .
Hvis man fjerner elementer fra denne rkke af foranstaltninger , vil det uundgeligt medfre , at forureneren ikke kommer til at betale alle omkostninger ved den skade , han forrsager .
<P>
Endelig har Kommissionen i den vanskelige diskussion om miljansvar forsgt at n frem til en samlet balance , som allerede er baseret p kompromislsninger .
P nuvrende tidspunkt har Kommissionen fortsat den holdning , at forslaget er retfrdigt og praktisk gennemfrligt i mange henseender , og at det br stttes .
Jeg er imidlertid ogs klar over , at vi stadig befinder os ved begyndelsen af lovgivningsprocessen , og jeg er sledes fuldt opmrksom p behovet for , at alle de involverede institutioner skal n til enighed i lbet af processen .
En sdan aftale indebrer ndvendigvis , at alle parter er villige til at finde hensigtsmssige og tilfredsstillende kompromiser .
Forhandlingen har afspejlet dette behov for at sikre , at vi slr bro over de forskellige opfattelser og til slut finder en praktisk gennemfrlig lsning .
<P>
Jeg vil give Kommissionens holdning til alle ndringsforslag til Parlamentets tjenestegrene med henblik p offentliggrelse
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=48 NAME="Ainardi (GUE/NGL)">
Forslaget til direktiv om miljansvar er yderst vigtigt for at sikre en bedre beskyttelse af miljet og bekmpe alle former for forurening .
<P>
Hvad enten det drejer sig om AZF-fabrikken i 2002 i Toulouse , eller olietankerne Erika og Prestige , koster disse katastrofer menneskeliv og er rsag til alvorlige og vedvarende miljskader .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked foreslr en mere forsonlig holdning over for virksomhedernes interesser ved at svkke det oprindelige forslag til direktiv .
De fastlagte bestemmelser skal tvrtimod styrkes med nogle beskyttelsesforanstaltninger ved at f forurenerne til at bre ansvaret for miljskaderne , ved at give ngo ' er og borgere muligheden for at bringe deres sag for retten , og ved at inkludere de skader , som er forrsaget af GMO ' er , i direktivet .
<P>
P et tidspunkt , hvor IOPC netop har annonceret en latterlig erstatning p 15 % for skader i forbindelse med Prestige-ulykken , hvilket med rette skaber forblffelse og vrede blandt befolkninger og foreninger , har Europa nu pligt til at udsende et helt andet budskab .
Det skal sende et strkt budskab om retfrdighed og beslutsomhed .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0123 / 2003 ) af Sacconi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om miljaftaler p fllesskabsplan i tilknytning til handlingsplanen om bedre og enklere lovgivningsmssige rammer ( KOM ( 2002 ) 412 - C5-0622 / 2002 - 2002 / 2278 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Sacconi (PSE)">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om miljaftaler hrer med til den forenkling og forbedring af retsgrundlaget , som vi alle nsker .
Det er nemlig ndvendigt , at fllesskabslovgivningen i hjere grad bliver tilpasset til de eksisterende problemer , til udfordringerne i forbindelse med udvidelsen , til de lokale forhold og til teknologiens konstante udvikling .
Det endelige forml er at bevare retssikkerheden p EU ' s omrde ved at skabe en strre dynamik hos de konomiske og sociale aktrer .
<P>
Miljaftalerne skal ses i denne sammenhng .
Jeg er enig i Kommissionens indfaldsvinkel , hvor der skelnes mellem to aftalemodeller , og med de ndringer , som jeg har foretaget efterflgende , erkender jeg fuldt ud , at disse instrumenter er nyttige som et supplement til reguleringsforanstaltningerne . Instrumenterne skal kun anvendes med henblik p forbedringer p miljomrdet , som er lige s store eller strre end dem , der er opnet med de traditionelle lovgivningsforanstaltninger .
<P>
Traktaten indeholder ingen specifikke bestemmelser om miljaftaler .
Derfor skal disse instrumenter anvendes under fuld overholdelse af og i overensstemmelse med alle traktatens bestemmelser og Fllesskabets internationale forpligtelser .
Det brende element i Fllesskabets miljpolitik er og bliver lovgivningen , som kun i visse specifikke tilflde kan suppleres med frivillige aftaler .
<P>
Ved udarbejdelsen af den udtalelse , som vi nu skal stemme om , har jeg taget hjde for den debat , der har vret om emnet , og for de holdninger , som Parlamentet har vedtaget , og derfor fandt jeg det hensigtsmssigt at medtage nogle elementer , som skaber strre klarhed og giver en sikkerhed , s de instrumenter , der er nvnt i meddelelsen , bliver acceptable og reelt kan gennemfres .
Her tnker jeg navnlig p de bindende betingelser , som skal vre opfyldt p forhnd , og som jeg kort vil sammenfatte .
For det frste har jeg gjort en indsats for at skabe strre klarhed omkring begrebet " frivillig aftale " som et supplement til fllesskabslovgivningen .
For det andet har jeg anmodet om en forudgende fastlggelse af aftaler , der kunne gres til frivillige aftaler via bde samregulerings- og selvreguleringsinstrumenter .
Anvendelsen af sdanne instrumenter burde nemlig ske ud fra en flles referenceramme , hvormed der allerede i en forudgende fase gives udtryk for planerne om at anvende frivillige aftaler p et bestemt omrde .
Disse planer burde medtages i Kommissionens rlige programdokumenter eller i mere omfattende dokumenter som hvidbger eller tematiske strategier .
Og for det tredje har jeg foreslet en uddybning af de vurderingskriterier , der er ndvendige for en korrekt anvendelse af miljaftalerne .
<P>
For at sikre de frivillige aftalers gennemsigtighed og effektivitet er det efter min mening ndvendigt at fastlgge anvendelsesbetingelserne for dem og kontrollere , hvordan de bliver gennemfrt .
Som jeg sagde tidligere , skal aftalens mlstninger , der bliver opstillet inden for en lovgivningsmssig referenceramme , under alle omstndigheder give sig udslag i nogle forpligtelser for parterne .
En manglende overholdelse eller opnelse af de fastlagte mlstninger udlser anvendelsen af lovgivningsmekanismer som supplement til eller erstatning for aftalerne .
<P>
Nr alt kommer til alt , m man vre tilfreds med sondringen mellem samregulering og selvregulering .
I det frste tilflde bliver instrumenterne en del af et bindende retsgrundlag , som giver Rdet og Europa-Parlamentet ret til at deltage og vedtage mlstninger , og som sikrer offentlighedens adgang og inddragelse og giver nogle effektive overvgnings- og sanktionsmekanismer .
I det andet tilflde kan det vre Kommissionens rolle at opfordre eller tilskynde til selvregulering i en henstilling eller at anerkende en sdan selvregulering ved en brevveksling med reprsentanterne for de berrte omrder .
Uanset valget af instrument sker der ikke nogen indskrnkning af Parlamentets kontrolbefjelser , nr det glder de resultater , der er net , og der kan til enhver tid gres brug af de sdvanlige lovgivningsinstrumenter .
<P>
P denne baggrund , som Miljudvalget har forbedret og vedtaget , giver vi grnt lys til Kommissionen , s man p de omrder , som den har angivet - og frst og fremmest med hensyn til pvc - begynder at afprve denne blanding af lovgivning og frivillig indsats . Vi har ryddet op i vrktjskassen og fyldt noget mere i den .
Lad os nu begynde at bruge alle vrktjerne bedst muligt !
<SPEAKER ID=52 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og navnlig ordfreren hr . Sacconi for det arbejde , der er lagt i denne betnkning og beslutningsforslaget .
<P>
Jeg glder mig over den positive tone i betnkningen og beslutningsforslaget .
I betnkningen sttter man stort set den metode , som Kommissionen beskriver i sin meddelelse .
Jeg er srligt glad for , at Parlamentet udtrykkeligt anerkender miljaftaler som et nyttigt supplement til lovgivningsmssige foranstaltninger .
Jeg skal endnu en gang bekrfte , at Kommissionen lgger vgt p at anvende frivillige aftaler p fllesskabsplan , nr det sker p grundlag af en vurdering af de enkelte sager , hvor de kontrolleres i forhold til de kriterier , der er fastlagt i meddelelsen , og i overensstemmelse med de proceduremssige krav , der sikrer den korrekte inddragelse af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg beklager blot , at Parlamentets legitime nske om at udve sin demokratiske kontrol p nogle punkter har frt til kontrolkrav , der ikke er i overensstemmelse med instrumentets frivillige karakter .
Det er vigtigt at tilfredsstille behovet for benhed og kontrol p den ene side , uden at man p den anden side afskrkker de konomiske aktrer fra at benytte miljaftaler , fordi man stiller overdrevne krav .
Kommissionen vil foretage valget mellem selvregulering og samregulering p grundlag af en ad hoc-vurdering af de enkelte aftaler , den juridiske sammenhng og det politiske sprgsml , der er tale om .
Det vil ikke give mening at definere generelle , abstrakte kriterier for dette .
<P>
Som allerede antydet forekommer det overdrevet besvrligt at indfre ambitise overvgningskrav for spontane aftaler , som ikke er formelt anerkendte af Kommissionen , og det kan i realiteten afholde erhvervslivet fra at indg sdanne aftaler .
Kommissionen foreslog generelle bestemmelser for konsekvensvurdering i sin meddelelse af 5. juni 2002 .
Det vil ikke give mening at g videre end kravene for retsakter i forbindelse med miljaftaler .
<P>
Jeg glder mig over , at vores vejledende liste over politikomrder , for hvilke instrumentet kan anvendes , har mdt Deres accept .
Jeg glder mig ligeledes over forslaget om , at miljaftaler kan bruges inden for de sektorer , der defineres i handlingsplanen , som blev udarbejdet p verdenstopmdet i Johannesburg .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at jeg opfatter Parlamentets beslutning som et generelt positivt signal , der vil bidrage til at lette brugen af miljaftaler p gennemskuelige og acceptable betingelser .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for kommissrens , fru Wallstrms , bemrkninger .
Jeg er ogs nogenlunde tilfreds med hr . Sacconis betnkning .
Min eneste kritik af Deres betnkning og af en rkke ndringsforslag , som hr. de Roo har stillet , vedrrer de sprgsml , som kommissren omtalte .
<P>
Lad mig sige flgende : Der findes nu et nyt instrument , som har to slags frivillige aftaler .
Den ene er baseret p lovgivning i form af flles regulering . Den kan man bygge videre p , det kan gres hurtigere , og vi behver ikke lngere foreskrive det hele med det samme .
Det andet forslag , som nu str i det nye notat , er den fuldstndigt frie selvregulering , hvor partnere p markedet aftaler noget med hinanden , hvilket kan foregribe det , som engang vil blive aftalt .
Her er grundlaget frivillighed .
<P>
Jeg har en fornemmelse af - og det gav fru Wallstrm for lidt siden ogs udtryk for - at angst ofte er den drligste rdgiver her i Parlamentet for , at vi foreskriver s meget og bliver s detaljerede , at vi er ved at kaste barnet ud med badevandet , selv om vi burde vre glade for det store antal aftaler , som findes .
<P>
Lad mig mske lige sige - det kristelige demokrati er blevet en inkarneret forsvarer for det civile samfund i mit land - at der er en masse ting , som ikke ville vre tilvejebragt uden frivillige aftaler .
Jeg nvner f.eks. emballageaftalen .
Denne emballageaftale , en frivillig aftale , gr langt videre end det , som de mest vidtgende gerne vil opn nu p europisk plan .
Det er en frivillig aftale .
Jeg synes , vi nu skal give denne frivillighed fri bane .
Lad den nu erstatte instrumentet , hvis det er ndvendigt .
Det er ogs grunden til , hr . Sacconi , at jeg beder om , at det ndringsforslag , som jeg har stillet p min gruppes vegne , vedtages .
<P>
Det samme glder for pvc-strategien .
Vi kunne have opnet meget mere , hvis Parlamentet i sin tid , i vrigt inklusive De Liberale , havde sagt : Vi beder nu Kommissionen om sammen med industrien at udvikle en ny politik , idet de ihrdigt kan g i gang med at sikre - og De var ogs ordfrer , hr . Sacconi - at denne pvc bliver opbrugt .
Det glder egentlig ogs for sikkerhed for fodgngere .
2.000 drbte om ret kan vi undg , hvis vi hurtigt gr noget .
Hr. formand , jeg vil gerne bede om , at den anden gruppe gives mere spillerum og strre tillid , og jeg gr ind for en god miljpolitik .
Det gr vi alle sammen her .
Jeg beder Dem om at srge for , at problemet lses .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg str 100 % bag ordfreren hr . Sacconis grundlggende synspunkter vedrrende frivillige aftaler og i srdeleshed tanken om , at den grundlggende forudstning for sdanne frivillige aftaler skal vre , at de supplerer den eksisterende lovgivning .
Det er , som om deres rolle bestr i at finde vejen til en forbedret lovgivning .
Nr man analyserer resultaterne af de frivillige aftaler , vil de mske fre til nye love , der er mere vidtgende med hensyn til miljsprgsml , end det i jeblikket er tilfldet .
<P>
Beslutningstagere , der er villige til at deltage i disse frivillige aftaler , kan ses som en slags lodser .
P forretningsniveau vil det ogs betyde , at virksomhederne , nr der er en vilje til at lede efter bedre anvendelser , kan udnytte dette i deres egne afstningsstrategier , hvilket forhbentlig vil fre til en situation , hvor forbrugerne ogs vil begynde at krve sdanne bedre anvendelser i strre mlestok .
<P>
Nr alt tages i betragtning , m vi imidlertid sikre os , at disse frivillige aftaler faktisk giver resultater , og at de ikke blot forbliver et fromt nske .
Derfor er vi virkelig ndt til at sikre os , at vi prcist kan mle resultaterne , og at der er visse frister for , hvornr der skal resultater p bordet .
<P>
Der er mange beslutningstagere p regionalt plan og lokalt plan - ud over virksomhederne - der har vret interesseret i at indg frivillige aftaler .
I den forbindelse skal vi sikre os , at hvis en deltager i en aftale opererer p lokalt plan , s informeres der ogs p centralt plan om , hvad der foregr , s man undgr overlapning , og s vi s vidt muligt kan udnytte fordelene og besvare sprgsml vedrrende finansiering .
<P>
I det store og hele mener jeg , at disse frivillige aftaler reprsenterer en mervrdi , men med de forbehold , der ogs er knyttet til Kommissionens forslag , nemlig at vi skal forbedre lovgivningen - ikke erstatte den .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , allerfrst takker jeg hr . Sacconi for den fremragende betnkning , som jeg er helt enig i .
Selv om man p det teoretiske plan kan bifalde frivillige miljaftaler , har virkeligheden vist , at mange af disse aftaler , netop fordi de har vret frivillige , ikke opfyldes , men derimod ofte har tjent som pskud til ikke at ivrkstte mere ambitise forpligtende lovgivningsinitiativer .
<P>
Vi kan alle huske , hvad der skete med direktivet om emissionshandel , hvor mange forsgte at hindre , at det blev vedtaget , fordi der i nogle medlemsstater var frivillige aftaler med industrien .
Jeg finder det derfor meget positivt , at Kommissionen har taget initiativ til at udforme klare regler for frivillige aftaler p miljomrdet p fllesskabsplan .
<P>
Jeg mener , at der er visse regler , som br respekteres .
For det frste br de frivillige aftaler kun betragtes som et supplement og ikke som miljpolitikkens grundlag .
For det andet br de kun tages i anvendelse , sfremt det er bevist , at de rummer fordele , som de almindelige retsinstrumenter ikke har . For det tredje br de kun fremmes i de tilflde , hvor der er nsker om at g lngere end det , som den almindelige lovgivning indebrer .
For det fjerde br de rettes mod teknologisk forskning og baseres p benchmarkingkriterier , da frivillige aftaler ikke tjener noget forml , medmindre de frer til bedre teknologi . Endelig m der vre frister , tidsplaner , veldefinerede ml og mekanismer til overvgning og opfyldelse af disse resultater .
<SPEAKER ID=56 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , der skal ogs lyde en tak til hr . Sacconi fra mig for en virkelig god betnkning , som efter min mening meget prcist angiver de forudstninger og krav , der m til , for at en miljaftale kan blive et anvendeligt retsinstrument .
Jeg vil gerne sige til fru Oomen-Ruijten , at jeg finder det vigtigt med frivillige aftaler , men at det ogs er vigtigt at gre sig klart , hvilke betingelser der skal vre opfyldt , for at aftalerne - ogs miljmssigt - kan blive en gevinst .
Her er jeg helt enig i det , hr. de Silva var inde p , nemlig at miljaftalerne alene kan vre et supplement p omrder , hvor de kan anvendes til at skabe forbedringer p miljomrdet , det vil sige giver en miljmssig mervrdi , og at de ikke blot bliver brugt til at undg regulering af de miljmssige forhold p et omrde .
<P>
Derudover er det vigtigt , at mlstningerne og tidsfristerne bliver nje prciseret i forbindelse med aftalerne , samt at man i vrigt er sikker p , at de dkker et reprsentativt udsnit af de virksomheder og den produktion , der er tale om p det pgldende omrde , sledes at man ikke giver en gruppe af virksomheder mulighed for at kre p frihjul .
<P>
Jeg finder det ligeledes vigtigt med fuld benhed i forhold til offentligheden , i forhold til Parlamentet her , i forhold til miljorganisationerne , i forhold til civilsamfundet .
Der skal vre benhed i forbindelse med planerne om at indg miljaftalerne , men i hj grad ogs mulighed for , at man kan gre indsigelse i forhold til brugen af miljaftaler p et bestemt omrde .
<P>
Endelig er det vigtigt , at man etablerer - i forbindelse med aftalerne - et overvgnings- og sanktionssystem , sledes at man rent faktisk kan flge , om aftalerne og de mlstninger , man har sat sig i aftalerne , ogs opfyldes i aftaleperioden .
Vi har ogs i mit hjemland , Danmark , forsgt os med miljaftaler p nogle omrder , bl.a. p pvc-omrdet , hvor man ikke havde tilstrkkeligt med overvgnings- og sanktionsbestemmelser , og det viste sig , da perioden var get , at der absolut intet var sket i forhold til forbedring af brugen af pvc-stoffer .
Derfor er det meget vigtigt , at der sker en afklaring af disse ting i forbindelse med indgelse af miljaftaler .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , denne betnkning er et vigtigt bidrag til mlstningen om at forenkle og forbedre EU ' s miljlovgivning .
Jeg vil rette en srlig tak herfor til min kollega hr . Sacconi .
<P>
Den hidtidige feedback vedrrende miljaftaler har vist , at et betydeligt antal milj- og civilsamfundsaktrer har betragtet frivillige aftaler med skepsis , sknt indgelsen af aftalen har vret frivillig ( om end selve aftalen er bindende ) .
P den anden side har erhvervslivet nsket at udbrede indgelsen af frivillige aftaler for at skaffe positive resultater med hensyn til fleksibilitet samt forhbentlig p miljomrdet .
Sdan som jeg ser det , er man i frd med effektivt at sl bro over klften .
<P>
Betnkningen er baseret p den antagelse , at frivillige aftaler kan anvendes , nr konsekvenserne kan vurderes ved hjlp af en integreret metode , og mervrdien for det civile samfund kan mles ved hjlp af indikatorer for bredygtig udvikling .
For det andet skal vi kunne definere vores mlstninger og opstille klare frister for deres gennemfrelse .
Vi skal ogs insistere p , at aftalen er reprsentativ .
Det betyder i praksis , at drligt organiserede sektorer eller sektorer med mulighed for " frihjulskrsel " ikke er egnede til at deltage i en frivillig aftale .
<P>
Med frivillige aftaler er det lige s ndvendigt som med lovgivningsmssige foranstaltninger at tage hensyn til offentlig deltagelse og at sikre aftalernes gennemsigtighed .
Vi skal ogs sikre os , at alle aftalerne er bindende , at resultaterne vurderes , og at der findes sanktionsmuligheder .
<P>
Med disse betingelser p plads er der ingen risiko forbundet med brugen af frivillige aftaler .
De nvnte betingelser vil sikre , at en aftale vil give et bedre slutresultat end lovgivningsinstrumenter i forhold til miljet og samfundet .
Jeg m derfor ogs opfordre alle til at sttte ndringsforslaget fra min kollega fru Oomen-Ruijten .
<P>
Proceduren for indgelse af en aftale bibringer en fornemmelse af gte engagement i mlstningen fra aftaledeltagerens side .
Det stikker ofte dybere end aftalens ordlyd eller lovens bogstav .
Beslutningstagerne vil sledes ikke bruge ressourcer p at lede efter smuthuller . De vil i stedet bestrbe sig p at gennemfre mlstningen p bedst mulige vis .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0128 / 2003 ) af Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 1999 / 468 / EF om faststtelse af de nrmere vilkr for udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der tillgges Kommissionen ( KOM ( 2002 ) 719 - C5-0002 / 2003 - 2002 / 0298 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=61 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren hr . Corbett for hans fremragende arbejde med udarbejdelsen af denne betnkning om Kommissionens forslag til ndring af procedurerne for udvelse af gennemfrelsesbefjelserne .
<P>
Jeg skal kort skitsere baggrunden for og formlet med den reform , vi drfter i dag .
Med dette forslag opfylder Kommissionen sine forpligtelser fra hvidbogen om styreformer i EU og handlingsplanen om bedre lovgivning , nemlig bl.a. at give Rdet og Europa-Parlamentet lige rettigheder med hensyn til overvgning af og kontrol med Kommissionens udvende befjelser .
De to grene af den lovgivende myndighed skal st p lige fod , nr det drejer sig om at overvge Kommissionens udvelse af sine gennemfrelsesbefjelser p omrder , der er omfattet af flles beslutningstagning .
<P>
Som del af den lovgivende myndighed skal Europa-Parlamentet have ret til at gre indsigelse ikke kun over for de befjelser , Kommissionen tildeles under den flles beslutningsprocedure - den nuvrende kontrolret i henhold til Rdets beslutning 1999 / 468 / EF - men ogs selve indholdet af en foranstaltning til gennemfrelse af en akt vedtaget gennem den flles beslutningsprocedure .
<P>
Det er Kommissionens hb , at en sdan reform efterhnden vil bane vejen for en strre revision baseret p traktatndringer .
I den forbindelse har Kommissionen fremsat konkrete forslag til ndring af artikel 202 i traktaten inden for rammerne af Konventet om EU ' s fremtid , navnlig gennem indfrelse af princippet om uddelegering af lovgivningsbefjelser i traktaten .
<P>
Jeg understreger , at en forelbig reform af systemet er s meget desto mere pkrvet , fordi der hersker betydelig usikkerhed vedrrende 25 medlemsstaters ratificering af den nye forfatningstraktat .
Derfor glder Kommissionen sig over , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender sttter forslaget , og hber , at Parlamentet vil bekrfte denne positive holdning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Corbett (PSE)">
Hr. formand , jeg hilser Kommissionens forslag velkommen . Hvis det vedtages og ndres en smule , vil det indebre en betydelig forbedring af det nuvrende system og vil kunne danne grundlag for en gang for alle at lse problemet med det skaldte komitologisystem , der har voldt problemer i revis .
<P>
Alle systemer , bde i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet , har metoder for uddelegering af befjelser til den udvende myndighed : gennemfrelsesbefjelser , sekundr lovgivning - kald dem , hvad De vil .
Jeg vil ikke g ind i en teoretisk diskussion om definitionen af sdanne befjelser .
Men det er normal praksis .
Det , der ikke er normalt , er den mde , vi gr det p i EU , hvor vi ved siden af Kommissionen opretter udvalg af nationale embedsmnd , der i nogle tilflde har befjelser til at blokere Kommissionen .
Der er rent faktisk oprettet s mange udvalg og komiter , at man opfandt betegnelsen komitologi for at beskrive et system , der var s vanskeligt af fatte og hndtere .
<P>
Der skete en stor forbedring af systemet i 1999 , da Rdet vedtog det reviderede system , som betd strre benhed , en strre garanti for , at Parlamentet har adgang til alle forslag og alle dokumenter .
Det er udmrket , men der resterer to grundlggende problemer .
For det frste kontrolleres Kommissionens befjelser kun af udvalg bestende af nationale embedsmnd , som alene har befjelser til at blokere for Kommissionen og sende beslutningen tilbage til den lovgivende myndighed .
For det andet sker der det , at hvis en beslutning sendes tilbage , sendes den kun til den ene gren af den lovgivende myndighed , nemlig Rdet , selv nr der er tale om lovgivning med flles beslutningstagning , som Parlamentet og Rdet har vedtaget i fllesskab i frste omgang .
Dette finder vi uacceptabelt .
<P>
Vi nsker lige rettigheder for Parlamentet og Rdet med hensyn til at afvise lovgivning - Parlamentet med absolut flertal , Rdet med kvalificeret flertal , hvilket ogs er kravet nu , nr en sag gr tilbage til Rdet .
Vi br have ret til at tilbagekalde en gennemfrelsesforanstaltning .
Hvis en sdan tilbagekaldes , skal Parlamentet og Rdet have samme kontrolrettigheder .
<P>
Det opnr man nsten med Kommissionens forslag .
Det kommer meget tt p at sikre dette .
Malurten i bgeret er ordet " eventuelt " , som str i Kommissionens udkast .
Med andre ord vil Kommissionen , hvis vi gr indsigelse mod et udkast , muligvis ndre det for at tage hensyn til vores indsigelser eller henvise det til lovgivningsproceduren .
Efter min og udvalgets mening br ordet " eventuelt " tages ud , for frst da vil vi have et reelt grundlag for en endelig lsning af dette sprgsml .
<P>
Hvorfor insisterer Kommissionen p ordet " eventuelt " ?
Den siger , at den ikke kan g lngere med det nuvrende retsgrundlag i traktaterne .
Jeg m erklre mig uenig .
Hvis man tnker p , at lovgivningen vedtages alligevel , i frste omgang i henhold til den flles beslutningsprocedure for Parlamentet og Rdet , er det op til Parlamentet og Rdet at indfre det system og alle de kontroller , de mtte nske .
Hvis man hvder , at sdanne kontroller skal vre i overensstemmelse med artikel 202 , s lad os se p den artikel .
Der str : " Rdet kan opstille visse nrmere vilkr for udvelsen af disse befjelser .
" " Visse vilkr " er den formulering , som hele komitologisystemet er baseret p .
Hvis et s komplekst system kan etableres p grundlag af den klausul i traktaten , er der absolut intet til hinder for , at Rdet indfrer et andet system - det , som vi anbefaler - hvor Rdet og Parlamentet fr samme ret til at gre indsigelse mod lovgivning og fr samme undersgelsesrettigheder .
Artikel 202 er med andre ord langt mere fleksibel , end Kommissionens juridiske tjeneste synes at tro .
<P>
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at acceptere vores ndringsforslag vedrrende ordet " eventuelt " .
Jeg skal meddele , at hvis Kommissionen ikke accepterer det ndringsforslag , vil jeg som ordfrer forud for den endelige afstemning anbefale , at sprgsmlet henvises til fornyet udvalgsbehandling , hvor vi s vil fortstte forhandlingerne med Kommissionen om dette sprgsml .
<P>
Vi har ogs forsgt at ndre Kommissionens forslag for at gre det lidt mere fleksibelt .
Det er noget , som jeg hber , at Kommissionen vil hilse velkommen .
Vi foreslr , at Kommissionen fr ret til simpelthen at trkke en gennemfrelsesforanstaltning tilbage , hvis Parlamentet gr indsigelse mod den , eller hvis Rdet gr indsigelse mod den .
Det er sund fornuft .
Nogle gennemfrelsesforanstaltninger er frivillige og ikke obligatoriske .
Hvis vi mener , at Kommissionen ikke behver at vedtage nogen gennemfrelsesforanstaltning p det tidspunkt eller i den form , Kommissionen forestiller sig , og vi gr indsigelse mod den , skal Kommissionen have mulighed for at trkke den tilbage .
Det rummer vores forretningsorden allerede mulighed for .
<P>
Jeg forstr , at PPE-DE er imod det ndringsforslag .
Jeg ser frem til at hre deres argumenter desangende , men det er i overensstemmelse med det , Parlamentet vedtog med Bourlanges-betnkningen for blot nogle f mneder siden .
Vi foreslr ligeledes , at Kommissionen fr ret til midlertidigt at opretholde en gennemfrelsesforanstaltning , nr Parlamentet har gjort indsigelse mod den , mens der gennemfres en fuldstndig lovgivningsprocedure med henblik p at revidere , ndre eller ophve gennemfrelsesforanstaltningen - igen en mulighed for fleksibilitet , som jeg forventer , at Kommissionen vil hilse velkommen .
<P>
Endelig foreslr vi , at vi bevarer de srlige procedurer , der blev aftalt under de skaldte Lamfalussy-procedurer .
Jeg har forstet , at det ikke vil give anledning til uenighed .
<P>
Jeg glder mig over , at de vrige udvalg ssom Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , der har stor erfaring med komitologi , og Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der er begyndt at beskftige sig med Lamfalussy-procedurerne , fuldt ud sttter den fremgangsmde , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har valgt i denne sag .
Hvis det lykkes os at finde en lsning p dette sprgsml nu , vil vi have fjernet et problem , der har skabt forvirring og forsinkelser i talrige lovgivningsprocedurer , og vi vil have fjernet en af de ting , der forhindrer , at Parlamentet er villig til at uddelegere langt flere gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen , end det er tilfldet under disse procedurer .
Hvis vi har ret til at tilbagekalde lovgivning p den mde , vi forestiller os , vil vi kunne uddelegere langt mere , end vi kan nu , idet vi har sikkerhed for , at vi om ndvendigt kan kontrollere og tilbagekalde lovgivningen .
Det er noget , som alle burde hilse velkommen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Radwan (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg afgiver i dag min udtalelse for Udvalget om konomi og Valutasprgsml og isr - det blev jo nvnt her til sidst - med hensyn til emnet Lamfalussy og Lamfalussy-proceduren i forbindelse med lovgivningen om indfrelse af et indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Vi har ligesom Lamfalussy-gruppen sat os det ml , at vi p dette omrde vil lave en markedsnr , praksisorienteret lovgivning , som vi alle nsker og strber efter .
Men vi skal naturligvis se meget nje p , hvordan de fremtidige procedurer er .
Netop Parlamentet m stille det sprgsml , om de kommende procedurer nu ogs er tilstrkkeligt demokratisk legitimerede , fordi vi naturligvis ogs fr flere og flere skaldte soft laws , alts retsakter p internationalt niveau .
Jeg vil blot nvne stikordene Basel II og International Accounting Standards , som fremover bliver lov i Europa gennem Kommissionen og derefter med vedtagelsen i Rdet og Parlamentet .
Hvis alt dette fremover skal ske i en udvalgsprocedure , hvor et rammedirektiv kun stter generelle retningslinjer op , s har vi et elementrt problem , hvad angr legitimiteten , og Parlamentet giver afkald p muligheden for i fremtiden at f indflydelse p ganske vigtige sager .
Derfor kan jeg kun sttte ordfreren , hr . Corbett .
<P>
Det er grundlggende for os p europisk niveau , i Europa-Parlamentet , at vi bevarer vores indflydelse .
Det betyder ikke , at vi ogs vil diskutere de tekniske detaljer i plenarforsamlingen eller i udvalget .
Det er ikke det , det handler om for os .
Men det er grundlggende for os at bevare indflydelse , nr det gr i den forkerte retning , og derfor er det essentielt , at vi i forfatningskonventet for fremtiden fr en skaldt tilbagekaldelsesmulighed , at vi alts kan trkke det tilbage , hvis noget gr i den forkerte retning , diskutere det p ny og korrigere det .
Derfor er det grundlggende , at Kommissionen og konventet sttter os her , og at vi kan tilfje de ndvendige regler .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , Corbett-betnkningen har til forml at styrke Parlamentets kontrolbefjelser over gennemfrelsesbestemmelser for retsakter , som er forberedt af Kommissionen inden for rammerne af det , man s gdefuldt kalder komitologien .
<P>
PPE-DE godkender betnkningens retningslinjer og sttter isr iden om , at Kommissionen i tilflde af uoverensstemmelse med Parlamentet om et forslag til gennemfrelsesbestemmelse ikke skulle kunne tilsidestte denne opposition .
Sfremt Kommissionen ikke fulgte Parlamentet p dette punkt , ville PPE-DE med glde tilslutte sig det forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , som ordfreren mtte stille .
<P>
Vi er imidlertid uenige med Corbett-betnkningen p to punkter .
For det frste fastlgger betnkningen , at Kommissionen i tilflde af uoverensstemmelse med Parlamentet om Kommissionens forslag til bestemmelser ganske enkelt kan trkke sit forslag tilbage uden at forberede et nyt og uden at trffe et lovinitiativ .
Denne befjelse forekommer os ganske overdrevet .
Den ligner en sand strejketilladelse for gennemfrelsesbestemmelserne , og det kan vi ikke sttte .
Vores anmodninger om opdelte afstemninger har til forml at afvise denne mulighed .
<P>
For det andet foreslr Corbett-betnkningen , at den tekst , Kommissionen har forberedt , skulle gennemfres midlertidigt indtil vedtagelsen af den nye lovbestemmelse ud fra den hypotese , at Kommissionen skulle blive bragt til at indlede et nyt lovinitiativ , fordi den vurderer , at det er umuligt at lse sin uoverensstemmelse med Parlamentet ved en simpel ndring af sit forslag .
<P>
Vi mener ikke , at det er acceptabelt .
Faktisk forekommer det os fuldstndigt forkasteligt at tillade Kommissionen at tilsidestte Parlamentets opposition i en meget lang periode , selv om uoverensstemmelsen mellem de to institutioner skulle vre s alvorlig og s dybtliggende , at den ikke ville kunne lses med en simpel ndring af forslaget , men ville krve tilflugt til en lovgivningsprocedure .
<P>
At give Kommissionen befjelse til at indfre den omstridte bestemmelse ville , selv om det s kun var for nogle mneder eller r , vre det samme som officielt at anerkende , at Kommissionen har lov til at tilsidestte eller overtrde loven .
<P>
Det er de to forbehold , vi har .
Vi har ikke stillet nogle ndringsforslag , men blot nogle anmodninger om opdelte afstemninger , som reelt forsger at korrigere betnkningen p dette omrde , en betnkning , som vi i vrigt bifalder , og for hvilken vi lyknsker ordfreren , for det er et bemrkelsesvrdigt stykke kvalitetsarbejde .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE)">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne gratulere hr . Corbett .
Det er jo ikke nogen helt enkel materie .
Mske kan man bedst forklare det ved - netop fordi der p dette tidspunkt stadig er nogle besgende til stede - at vi har at gre med et brobygningsprojekt , som nu forsges i Corbett-betnkningen , for at komme vk fra dette europiske rod , de manglende kompetencer eller uafklarede kompetencer , hvor der pludselig , som hr .
Radwan beskrev det , bliver taget beslutninger p et underordnet niveau , som berrer millioner af mennesker direkte i deres liv , uden at dette findes direkte demokratisk legitimeret .
<P>
Det hnger i hj grad sammen med EU ' s historie og manglen p en klar magtdeling , som vi str over for , og som betyder , at meget drukner i et uklart omrde eller bliver uddelegeret , og at det til dels stadig er sdan , p nogle omrder endda i stigende grad , at det er embedsmndene , der laver lovene .

<P>
At Europa-Parlamentet stritter imod her , er efter min mening en historisk fortjeneste og ogs en legitimering af Parlamentet .
Men nu drejer det sig om , at der i konventet , som vi jo er intenst optaget af i jeblikket , skabes meget mere entydige og klare regler for , hvad der kan ske hvor , og hertil hrer s naturligvis i hj grad ogs Europa-Parlamentets ret til at trkke sdanne gennemfrelsesbefjelser tilbage , efter at de er blevet uddelegeret .
Det vil det helt sikkert dreje sig om , men ogs om , at det lykkes os efter brobygningsprojektet Corbett at finde formuleringer og forklaringer , som borgerne og vlgerne kan flge , som skaber klarhed og gennemsigtighed i forlbet , s der ikke er nogen , der kan gemme sig nogen steder med deres tricks .
Derfor holder jeg fast i mit ceterum censeo , at demokrati ikke er muligt uden gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , jeg har det temmelig skidt med dette forslag , men der ser ikke ud til at vre noget let svar .
P den ene side nsker hr . Corbett at stille Parlamentet p lige fod med Rdet og siger , at det p en eller anden mde skaber strre ansvarlighed i systemet og dermed giver det strre demokratisk legitimitet .
P den anden side afspejler Rdet nationalstaternes fortrinsstatus , i det mindste i teorien , og derfor br det trffe den endelige beslutning om , hvorvidt et juridisk instrument skal have retskraft .
<P>
P den anden side har vi igen det problem , at det hemmelighedsfulde og komplicerede system , som Rdet har vedtaget , ikke letter eksterne undersgelser , og derfor savner det enhver lighed med ansvarlighed og dermed demokrati .
P den anden side savner Parlamentet trods sine pstande om det modsatte opbakning fra den brede europiske befolkning og kan derfor ikke hvde at vre en demokratisk institution .
Som flge heraf er den nuvrende tingenes tilstand ikke tilfredsstillende , men det er det foreslede heller ikke .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , gennemfrelsesbefjelser , der tillgges Kommissionen - det lyder s harmlst , men det rummer ikke desto mindre talrige problemer , som alle de udvalg , der har med EU-lovgivning at gre , har vret plaget med gennem nu to rtier .
Den babyloniske forvirring af over 20 varianter af den slags udvalg hos Kommissionen blev med Rdets beslutning i 1999 reduceret til tre procedurer , nemlig forvaltnings- , regulerings- og konsultationsprocedure .
Desuden fastsatte man med beslutningen kriterierne for valg af udvalgsprocedure .
Hele den pgldende EU-lovgivning , flere hundrede direktiver og forordninger , skulle derefter tilpasses .
Dette arbejde blev afsluttet i marts 2003 med Frassoni-betnkningen , alts for f uger siden .
<P>
Konsekvensen af vores forhandlinger i dag ville vre , at hele EU-lovgivningen , alts igen over 100 retsakter , igen ville skulle tilpasses til de nye tekster .
Hvis konventet - her drejer det sig om artikel 202 - skulle n frem til andre lsningsforslag end dem , som vi drfter i dag , ville hele denne proces - tilpasning af den flles europiske lovgivning - skulle gentages en gang til .
Det er , som med Lamfalussy-proceduren , igen kun en overgangslsning , vi drfter .
Det ses meget tydeligt i forbindelse med ndringsforslag 1 fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Efter min vurdering nr man med Kommissionens forslag ikke mlene om gennemsigtighed og en forbedret lovgivningsmssig kontrol af Kommissionen ved udstedelse af gennemfrelsesbestemmelser .
De foreslede ndringer risikerer tvrtimod at ndre Europa-Parlamentets hidtidige kontrolret til en ren hringsprocedure .
Kommissionens forslag betyder de facto en afskaffelse af forvaltningsproceduren , hvorved Rdets og medlemsstaternes muligheder for indflydelse og kontrol bliver beskret vsentligt .
Det kunne vi i Parlamentet vre ligeglade med , hvis ellers Europa-Parlamentets muligheder for indflydelse og kontrol blev forbedret tilsvarende .
Det er det , der skal opns med Parlamentets ndringsforslag .
Men Kommissionen afviser , som vores kollega Corbett allerede har nvnt , at slette en vigtig formulering , nemlig " eventuelt " .
Det betyder , at den fremover kun eventuelt vil tage hensyn til Europa-Parlamentets indholdsmssige krav til gennemfrelseslovgivning .
Det kan vi som Parlament ikke sttte , og vi er her p helt samme linje som ordfreren .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Rack (PPE-DE).">
Hr. formand , i forfatningskonventet diskuterer vi , som det flere gange er blevet nvnt i dag , meget intensivt at afskaffe den gamle udvalgsprocedure .
Jeg tror , resultatet vil komme til at g i denne retning .
Hvorfor gr vi det ?
Ogs det er allerede blevet nvnt .
Vi gr det , fordi den gamle udvalgsprocedure i vidt omfang har produceret undergrundslovgivning p udemokratisk og isr uigennemsigtig vis .
Ingen i offentligheden ved , hvad der bliver gjort , hvordan det bliver gjort , eller hvorfor det bliver gjort .
Isr ved ingen i offentligheden , hvem der har forfgtet hvilke holdninger og hvorfor .
Det m vi ndre .
Derfor vil vi afskaffe den gamle udvalgsprocedure i forfatningskonventet , men som det allerede er blevet sagt , kan det ikke ske uden at stte noget andet i stedet .
Vi har brug for at kunne uddelegere lovgivningsbefjelser , men vi har brug for en sdan uddelegering med klare kompetencer , med klare delegeringsregler , med klare mandater og isr med mulighed for tilbagekaldelse , og det skal vre en ligeberettiget tilbagekaldelsesmulighed , bde fra Rdets og fra Parlamentets side .
<P>
I denne forbindelse har jeg flere gange peget p vores diskussion i konventet .
For os drejer det sig om , at det bliver klart for den europiske befolkning , hvem der ptager sig lovgivningskompetence , hvorfor og med hvilken begrundelse , og de resultater , som klart er p vej p dette punkt , vil snart foreligge som forslag fra konventet .
Det betyder imidlertid ikke , at arbejdet med Corbett-betnkningen er overfldigt , tvrtimod .
Indtil vi fr fastsat dette resultat p forfatningsniveau og derefter gennemfrt det , har vi brug for resultaterne af Corbett-betnkningen , som i meget vidt omfang gr i den retning , som konventet har diskuteret .
Derfor gratulerer vi ikke blot ordfreren , vi nsker ogs , at resultatet bliver accepteret med s stort et flertal som muligt , og at det med en fornuftig reform af behandlingen af dette vigtige emne i de kommende r vil erstatte den gamle , udemokratiske udvalgsprocedure .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , lad mig prve at reagere p nogle af de punkter , man har taget op .
Frst sprgsmlet om , hvorvidt dette er en midlertidig lsning .
Efter min mening kan Kommissionens forslag sammen med vores ndringsforslag danne grundlag for en lsning p komitologiproblemet , der bde er forenelig med den nuvrende traktat og det sandsynlige resultat af Konventet om EU ' s fremtid .
<P>
Konventet skal naturligvis gre sit arbejde og fjerne de benlyse modstninger mellem artikel 202 og 251 i traktaten og mske indfre nogle af principperne for uddelegering af gennemfrelsesbefjelser i traktaten og i selve forfatningen , men efter min mening kan det , vi laver her , vre helt i overensstemmelse med det arbejde , der foregr i konventet .
<P>
For det andet vil jeg trods den omfattende overensstemmelse , vi har opnet generelt , gerne nvne de to punkter , som PPE-DE-Gruppen iflge hr . Bourlanges har til hensigt at stemme imod .
<P>
Jeg m sige , at jeg er uenig med PPE-DE-Gruppen i denne sag , og jeg skal understrege , at det synspunkt , jeg forsvarer , er baseret p det , som Parlamentet vedtog i hr . Bourlanges ' egen betnkning .
S jeg er konsekvent i forhold til Parlamentets hidtidige synspunkt og ogs i forhold til vores egen forretningsorden , hvor vi har opfordret Parlamentets formand til at bede Kommissionen trkke gennemfrelsesforanstaltninger tilbage eller ndre dem , nr Parlamentet har gjort indsigelse mod dem , eller fremstte et forslag til lovgivning .
S jeg str p fast grund . Det har vret Parlamentets konsekvente argumentation i tidens lb p dette omrde , og jeg hber , at PPE-DE-Gruppen vil genoverveje sin stilling , fr vi stemmer om en halv times tid .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om forelbig vedtagelse af en tekst , mens man afventer resultatet af lovgivningsproceduren , er dette vigtigt i visse situationer for at undg et juridisk tomrum .
Foranstaltningen glder midlertidigt , mens Parlamentet og Rdet gennemfrer en lovgivningsprocedure for at revidere den , ndre den eller ophve den , afhngigt af , hvad vi beslutter at gre .
Men det kan ogs vre vigtigt med en ndlsning for at undg et juridisk tomrum , mens lovgivningsproceduren krer .
<P>
Med andre ord beder jeg om en liste med flere valgmuligheder .
Hvis Parlamentet og Rdet modstter sig en gennemfrelsesforanstaltning , som Kommissionen har foreslet , kan Kommissionen enten trkke den tilbage - jeg mener , at den under alle omstndigheder implicit har ret til dette under traktaten , men lad os gre den eksplicit - eller den kan ndre den for at tage hensyn til vores indsigelser , eller den kan fremstte et forslag til lovgivning .
Hvis den gr det sidste , kan den gennemfre foranstaltningen midlertidigt , hvis det er pkrvet for at undg et juridisk tomrum , eller lade vre , hvis det ikke er ndvendigt .
Det er efter min mening en hensigtsmssig rkke af muligheder .
Vi br bevare hele listen , og jeg hber , at PPE-DE-Gruppen vil genoverveje sin holdning og stemme for .
<SPEAKER ID=70 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , frst vil jeg gerne understrege , at de stillede ndringsforslag og indlggene her i dag viser , at man har lagt et stort arbejde i gennemgangen af dette forslag , der sigter mod at styrke Europa-Parlamentets rolle i den institutionelle trekant .
<P>
Kommissionen vil s vidt muligt tage hensyn til de detaljerede ndringsforslag fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Kommissionen kan helt eller delvis acceptere ndringsforslag 1 , 2 ( delvis ) , 4 , 7 , 8 , 11 ( delvis ) , 13 , 14 , 18 og 19 .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 3 , 10 eller 11 ( delvis ) , idet de kan komplicere Kommissionens forhandlinger med Rdet .
<P>
Kommissionens forslag sigter mod at give Europa-Parlamentet og Rdet lige rettigheder som deltagere i lovgivningsprocessen med hensyn til at kontrollere Kommissionen . Men forslaget kan ikke g lngere end det , der hjemles i den nuvrende traktat , hvor der ikke findes mulighed for eksplicit at uddelegere lovgivningsbefjelser til Kommissionen .
Kommissionen skal som den eneste udvende magt bevare det fulde ansvar for vedtagelse af gennemfrelsesinstrumenter .
Dette politiske ansvar gr hnd i hnd med Kommissionens frihed til at vedtage en beslutning , hvor den kan tage hensyn til indsigelser fra lovgiveren eller lade vre .
Hvis ordet " eventuelt " slettes , vil Kommissionens hnder vre bundet , og den vil vre forhindret i at udve sit ansvar som udvende myndighed .
<P>
Muligheden for tilbagetrkning , som formuleres i hr . Corbetts ndringsforslag 3 , 10 og 11 , vil rent faktisk betyde , at man erstatter Kommissionens frihed til at vedtage foranstaltninger med en eksplicit tilbagetrkning eller manglende handling fra Kommissionens side .
Hvis Kommissionens synspunkter ikke svarer til lovgiverens , vil Kommissionen vre tvunget til at afst fra at vedtage en gennemfrelsesforanstaltning .
Hvis Kommissionens ansvar for og frihed til at vedtage en gennemfrelsesforanstaltning erstattes af muligheden for at undlade at gre noget , sender man det forkerte politiske signal til interessenterne .
<P>
Forslaget er tvrtimod baseret p den antagelse , at der er behov for handling , og at Kommissionen vil tage ansvaret for at handle .
I lyset af mulighederne inden for den nuvrende traktat er disse ndringsforslag derfor ikke acceptable for Kommissionen .
Forslaget gr rent faktisk langt i retning af at give Europa-Parlamentet de kontrolrettigheder , det br have som del af den lovgivende myndighed .
<P>
Reformen , som jeg netop har omtalt , kan ikke vre s vidtgende som en mere grundig reform , der gennemfres i sammenhng med en ndring af traktaten .
Inden for rammerne af konventet har Kommissionen eksplicit foreslet , at Rdet og Europa-Parlamentet i forbindelse med uddelegering af lovgivningsbefjelser fr mulighed for at modstte sig et forslag fra Kommissionen .
I en sdan situation kan Kommissionen enten opgive sit forslag , ndre det eller fremstte et forslag til retsakt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg forsikre Dem om , at Kommissionen vil bestrbe sig p at skabe fremskridt i denne sag i Rdet .
Jeg vil gerne konkludere med at sige , at Kommissionen har brug for Parlamentets sttte i forhandlingerne med Rdet om en styrkelse af Europa-Parlamentets befjelser .
Jeg har tillid til , at Kommissionen kan regne med Parlamentets fortsatte sttte i denne proces , hvor vi skal prcisere den udvende og den lovgivende magts respektive roller og befjelser .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , p baggrund af de bemrkninger , kommissren netop er fremkommet med , vil jeg gerne vide , hvilken holdning ordfreren indtager , for det er ret vigtigt .
Jeg vurderer , at kommissren har uret .
Fra det jeblik , vi gr indsigelse i Europa-Parlamentet , skal vores indsigelser tages i betragtning .
Ellers skulle man ngte os retten til at gre indsigelse , hvilket jeg sagtens kunne forst .
Men tanken om , at man kan gre indsigelse , og at man kan ignorere vores indsigelser , er efter min mening alvorlig .
Jeg vil gerne vide , hvad ordfrerens holdning er , om han har tnkt sig at foresl henvisning til fornyet udvalgsbehandling eller ej .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden.">
Hr . Bourlanges , det var ikke en bemrkning til forretningsordenen !
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , Kommissionen gr forkert i at insistere p at bevare ordet " eventuelt " , navnlig hvis vi alligevel tilbyder den en rkke forskellige valgmuligheder .
Den br forpligtes til at vlge en af disse muligheder og enten ndre sit forslag for at tage hensyn til vores indsigelser eller trkke det tilbage - jeg skal understrege , at vi ikke forpligter den til at trkke forslaget tilbage , det er blot en af mulighederne - eller fremstte et forslag under lovgivningsproceduren .
Eftersom Kommissionen har disse tre muligheder , mener jeg virkelig , at ordet " eventuelt " br tages ud .
Ellers fr den ret til ikke at vlge nogen af mulighederne overhovedet og helt ignorere Parlamentets indsigelser , og det vil vre yderst udemokratisk .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.51 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Hr. formand , ja , mange tak , fordi De glder Dem sdan !
Jeg kan ogs meddele , at Rdet i sin flles holdning langt hen ad vejen har ladet sig overbevise af vores kloge forslag fra frstebehandlingen !
Som De ved , er formlet med dette forordningsforslag at forbedre kvaliteten af det statistiske arbejde ved for det frste at afkorte fristerne for fremsendelse af hovedaggregaterne for de kvartalsvise samfundskonomiske regnskaber fra fire mneder til 70 dage og for det andet at ophve nogle undtagelsesordninger , som medlemsstaterne har fet - andre bliver desvrre bevaret - og for det tredje at fremsende data for beskftigelsen i en mere flles enhed , nemlig udfrte arbejdstimer .
<P>
Disse ndringer er ndvendige for hurtigt at f nogle BNP-statistikker , som er s njagtige som muligt .
Bankfolk har gennem flere r advaret mod utilstrkkelige konomiske statistikker , som frer til fejl i pengepolitikken , og det mrker vi s alle sammen p vores pengepung .
Hr . Solans , medlem af Den Europiske Centralbanks direktion , udtalte sig sidste r i Frankfurter Allgemeine sgar til fordel for mere relevante statistikker for eurozonen .
Det er , som De ved , i alles interesse .
Men der er stadig meget , der skal gres .
I dag er Kommissionen f.eks. ndt til at udarbejde de frste skn over bruttonationalproduktet for eurozonen p grundlag af ufuldstndige data , hvilket underminerer disse indikatorers trovrdighed og kan have en negativ indflydelse p de finansielle markeder , isr ogs p centralbankernes foranstaltninger .
I dag udarbejdes Kommissionens skn over BNP i eurozonen 70 dage efter udlbet af den pgldende periode .
Det er alt for sent i forhold til USA , hvor disse data foreligger efter 45 dage , og det forhindrer Den Europiske Centrabank i at opfylde sine styringsopgaver .
De beklager jo ofte , at Duisenberg halter bagefter , nr det glder pengepolitiske reaktioner .
Hvis De vedtager disse foranstaltninger i dag , s vil det i mindre grad vre tilfldet .
Jeg hber derfor , at De stemmer for den flles holdning , og jeg takker for Deres fantastiske interesse for denne betnkning .
<P>
( Munterhed og bifald )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden.">
Denne ovation , kre kollega , viser Dem , hvor stor klarhed der nu er om indberetningen af de vigtigste nationalregnskabsaggregater .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , vores gruppe har indgivet fire anmodninger om opdelte afstemninger .
Tre af dem har samme forml , nemlig p tre forskellige steder at slette stningsendelsen " eller trkke sit forslag tilbage " .
Det drejer sig om anmodninger om opdelte afstemninger for ndringsforslag 3 og ndringsforslag 10 og om den anden anmodning om opdelt afstemning for ndringsforslag 11 .
Hvilken beslutning De end trffer , kre kolleger , forekommer det mig logisk , at en enkelt afstemning ogs kommer til at glde for de andre for at sikre kohrens i forslaget , men jeg ved ikke , om det er foreneligt med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Den gode nyhed er , at logikken ogs er indskrevet i forretningsordenen .
Vi vil derfor lave n enkelt afstemning .
P den mde kan vi vre sikre p , at det gr rigtigt for sig .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , hr . Bourlanges har fuldstndig ret angende proceduren , idet det her vil vre logisk at afholde en enkelt afstemning i stedet for tre .
Jeg skal dog ppege , at hvis vi flger ham , hvad angr den indholdsmssige del , vil det vre i modstrid med det , vi vedtog i hans egen betnkning og i den betnkning om ndring af forretningsordenen , jeg for nylig var ordfrer for .
Jeg opfordrer indtrngende alle medlemmer her til ikke at flge ham i den indholdsmssige del , selv om han har ret angende proceduren .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden.">
Jeg tror , at alle har forstet .
Vi foretager kun n afstemning i betragtning af de begrundelser , som vores ordfrer netop har givet os .
<P>
Fr afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=85 NAME="Corbett (PSE)">
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen kan acceptere Parlamentets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=86 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 og delvist ndringsforslag 2 , idet vi ikke nsker ordene : " fuldt orienteret " ...
<P>
( Latter og bifald )
<P>
...
det er ikke s slemt , som det lyder !
ndringsforslag 4 , 7 og 8 kan accepteres , ndringsforslag 11 er delvist acceptabelt som flge af ordet " eventuelt " , og ndringsforslag 13 , 14 , 18 og 19 kan desuden accepteres .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 3 , 10 og 11 ( delvist ) .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden.">
nsker De p den baggrund , hr . Corbett , at pberbe Dem forretningsordenens artikel 69 , stk .
2 ?
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg opfordrer Parlamentet til at gre brug af artikel 69 , stk . 2 , i forretningsordenen og henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling med det forml at fortstte forhandlingerne med Kommissionen .
Iflge kommissrens indlg vil Kommissionen insistere p at bevare ordet " eventuelt " i teksten .
Med andre ord vil Kommissionen " eventuelt " tage hensyn til Parlamentets indsigelser og " eventuelt " ndre sin tekst for at tage hensyn til vores synspunkter .
Det vil vre uacceptabelt for Parlamentet , og jeg anmoder derfor om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden.">
I overensstemmelse med forretningsordenen anmoder jeg Parlamentet om at tage stilling til ordfrerens forslag om udsttelse af den endelige afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
( Parlamentet vedtog henvisning til fornyet udvalgsbehandling )
<P>
Betnkning ( A5-0123 / 2003 ) af Sacconi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om miljaftaler p fllesskabsplan i tilknytning til handlingsplanen om bedre og enklere lovgivningsmssige rammer ( KOM ( 2002 ) 412 - C5-0622 / 2002 - 2002 / 2278 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0124 / 2003 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2002 ( 2002 / 2018 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=91 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg takker ordfreren for de gode forslag , som hans betnkning rummer , og hvis relevans ogs bekrftes af den sttte , som Europa-Parlamentets delegation til forligsproceduren har givet dem .
Det formlstjenlige ved det direktiv , som disse forslag er mntet p , er ligeledes indlysende .
Det sigter nemlig p at indfre og regulere en formel indberetningsordning for hndelser inden for civil luftfart , som alle aktrer skal have adgang og kendskab til .
Alle aktrer p dette omrde skal sledes drage nytte af hinandens fejl , hvilket vil optimere den pdagogiske ( og positive ) side af drlig praksis .
P denne mde skabes der en sikrere ordning for alle brugere .
<P>
Dette direktiv supplerer direktivet fra 1994 , der indeholder en rkke foranstaltninger for undersgelse af havarier og hndelser inden for civil luftfart , men som nppe kan give mange resultater p grund af det heldigvis lave antal tilflde .
Den indberetningsordning , som det nye direktivforslag indebrer , vil kunne tilbyde strre datamngder .
<P>
Positivt er det ogs , at direktivforslaget foreskriver , at medlemsstaterne skal indfre en ordning , der fjerner de personlige oplysninger , hvis de beslutter at indfre en frivillig indberetningsordning for oplysninger af nytte for flysikkerheden ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Bastos (PPE-DE)">
I sammenhng med gennemfrelsen af Lissabon-strategiens ml - get beskftigelse , konomiske reformer og social samhrighed i en videnbaseret konomi - og den bne koordinationsmetode p den sociale integrations omrde skal der skabes en flles ramme for systematisk tilvejebringelse af statistisk materiale med henblik p njagtig og ajourfrt sammenligning af medlemsstaternes situation , hvad angr indkomstfordeling , fattigdom og social udstdelse .
<P>
Det er et overordentlig vigtigt instrument , som har manglet .
Jeg har derfor stemt for denne indstilling , der accepterer Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv .
Denne ramme omfatter anvendelse af flles indikatorer , fleksibilitet med hensyn til datakilder og integrering af nye kilder i de nationale statistikker , s der kan foreg en reel overvgning af medlemsstaternes situation og forandringer heri .
<P>
Fra 2004 skal medlemsstaterne rligt meddele deres data til Eurostat , som gennemfrer metodologiske undersgelser for at evaluere effekten p sammenligneligheden af medlemsstaternes datakilder og udpege bedste praksis .
<SPEAKER ID=94 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er enig i ordfrerens beslutning om ikke at udarbejde en betnkning for andenbehandlingen , men uden ndringer at godtage Rdets flles holdning om statistikker over indkomstforhold og levevilkr i EU .
Den enighed , der er opnet i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , bekrfter ogs , at Rdets flles holdning er hensigtsmssig .
Hvis man nsker at udarbejde en sammenfattende rsrapport over EU ' s statistikker , m indsamlingen af medlemsstaternes data benytte harmoniserede definitioner og metoder .
I modsat fald vil man f en rapport med heterogene variabler , der skifter fra medlemsstat til medlemsstat , og som derfor ikke er indbyrdes sammenlignelige .
EU ' s finansielle bidrag til den enkelte medlemsstat over fire r til dkning af de hermed forbundne omkostninger sikrer den frste udgave i 2007 af et forsinket initiativ , der fremstr endnu tydeligere p baggrund af de mange omrder , som EU undigt beskftiger sig med .
<SPEAKER ID=96 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg sttter denne betnkning om et forslag til forordning , der indgr som en integreret del i " Handlingsplanen om statistikkrav i MU " .
Hvis den europiske beskftigelsesstrategis ml skal virkeliggres konsekvent , er det afgrende at harmonisere nationalregnskabernes beskftigelsesdata ved at indberette disse data opgjort i enheden " udfrte arbejdstimer " , s arbejdsmarkedsforholdene bliver tydelige , foranstaltningerne konsekvente og mlene gennemfrlige .
I Kommissionens initiativ om den fremtidige europiske beskftigelsesstrategi , " En strategi for fuld beskftigelse og bedre job til alle " ( KOM ( 2003 ) 6 endelig ) , blev der groft sagt opstillet tre ml : fuld beskftigelse , kvalitet og produktivitet p arbejdspladsen samt et rummeligt arbejdsmarked .
Mlstningerne i Lissabon og Stockholm for den samlede beskftigelsesfrekvens ( 67 % i 2005 og 70 % i 2010 i gennemsnit for EU ) , for kvinderne ( henholdsvis 57 % og 60 % ) og for ldre arbejdstagere ( 50 % i 2010 ) kan derfor kun opfyldes , hvis bde de konkrete arbejdsmarkedsforhold og de kvantitative indikatorer , isr for " udfrte arbejdstimer " , angives metodologisk ensartet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning indgr som led i indfrelsen af et indre marked for energi i EU i overensstemmelse med opfordringen fra Det Europiske Rd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 , bekrftet p forrstopmderne i Barcelona og Bruxelles , til at stte mere skub i liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkederne , hvilket medfrer get deregulering samt en stigning i omfanget af den grnseoverskridende handel medlemsstaterne imellem .
Den har desuden til forml at fremskynde privatiseringen af offentlige virksomheder p baggrund af disses traditionelle dominerende position i denne sektor og fremskynde koncentrationer og fusioner p fllesskabsplan .
<P>
Jeg har altid vendt mig imod denne proces , ikke kun p grund af samfundskonomiske overvejelser og de offentlige tjenesteydelsers kvalitet og garanti for disse ydelser , men fordi det er en sektor af udviklingsstrategisk betydning , som vores uafhngighed , suvernitet og forsyningssikkerhed afhnger af .
<P>
Kommissionens forslag sigter sledes p at opdatere momsreglerne for gas og elektricitet med det forml at opfylde de liberaliserede markeders behov .
De foreslede ndringer vil frst og fremmest indebre , at afgiften tilfalder den medlemsstat , hvor det endelige forbrug finder sted , hvilket vil lette den grnseoverskridende handel med energi .
Det overordnede forml er derfor stadig at imdekomme de krav , som det indre marked for energi i EU stiller .
<SPEAKER ID=100 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi , der er medlemmer af Europa-Parlamentet for Det Moderate Samlingsparti , har stemt imod denne betnkning .
Det er beklageligt , at den sydkoreanske vrftsindustri modtager betydelige statstilskud , men det er ikke et argument for ogs at give tilskud til den europiske vrftsindustri .
<P>
EU br tage sagen op inden for rammerne af WTO .
Oprettelsen af et europisk konsortium , der i et vist omfang skal styre og pvirke markedssituationen , lser ikke problemerne for den europiske vrftsindustri , tvrtimod kan situationen p lngere sigt forvrres .
<SPEAKER ID=101 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Skibsbygningsindustriens situation giver anledning til stadig strre bekymring p grund af det kraftige fald i 2002 i den globale eftersprgsel , som skibsvrfterne oplevede .
Omfanget af nye ordrer er 60 % lavere end i 2000 , men for EU ' s vedkommende har faldet vret p ca . 77 % , hvortil ogs kommer prisfald .
<P>
Den ensidige gennemfrelse fra EU ' s side af principperne i OECD-aftalen af 1994 , der skulle bringe statssttten til skibsbygningsindustrien til ophr , har vret en af de vsentligste rsager , og den nuvrende midlertidige defensive ordning for skibsbygningsindustrien er utilstrkkelig over for de sydkoreanske skibsvrfters illoyale konkurrence og dumpingpraksis , med negative marginer , der bevger sig mellem 20 og 40 % , takket vre statssttte .
EU ' s markedsandel inden for skibsbygning er faldet fra 19 % i 2000 til kun 10 % i frste halvr af 2002 , hvilket har medfrt lukning af flere europiske skibsvrfter , arbejdslshed og trusler om yderligere nedskringer , som jeg har kunnet konstatere ved besg p skibsvrfterne i Viana do Castelo .
<P>
EU m derfor foresl nye mekanismer for at bevare og udvikle den strategiske skibsbygningsindustri via et egentligt fllesskabsprogram , der fremmer forskning og faglig uddannelse , og som ogs prioriterer modernisering af EU ' s fiskerflder , reparation af fartjerne , stransport og fiskeri .
<SPEAKER ID=102 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries, Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater mener ikke , at EU br forlnge eller indfre vrftssttteordninger for at kunne beskytte vrftsindustrien mod konkurrence fra Sydkorea .
<P>
Vrftsindustrien i EU str i en alvorlig situation , hvor produktionen af visse fartjer har lidt stor skade p grund af illoyal konkurrence fra Sydkorea .
De sydkoreanske vrfter har dumpet priserne p produktion af gastankere ved at operere med forskellige priser p hjemmemarkedet og eksportmarkederne .
Priserne p eksportmarkederne har vret 25-30 procent lavere .
EU har derimod fjernet sttten til sin vrftsindustri , med begrnset produktionskapacitet og sociale problemer til flge .
<P>
Sverige afskaffede sdanne sttteordninger for nogle r siden .
Vi stter derfor sprgsmlstegn ved , om de skal genindfres !
Vi er generelt imod denne type statssttte , men vi forstr den uro , som Sydkoreas illoyale konkurrence skaber .
Vi mener , at sprgsml af denne type skal hndteres inden for WTO og dens mekanisme til lsning af tvister .
Det hjlper ikke , at EU genindfrer eller forlnger statssttten til visse fartjer .
Vi risikerer blot at skvvride markedsmekanismerne yderligere .
<P>
Af denne grund stemmer vi socialdemokrater i Europa-Parlamentet imod enhver form for statssttte til vrftsindustrien .
Vi mener ikke , at dette skal fremmes , og stemmer derfor imod hele betnkningen
<SPEAKER ID=103 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Politikken for omstrukturering af skibsbygningsindustrien og den efterflgende indskrnkning af industrien har sendt titusindvis af arbejdstagere ud i arbejdslshed .
Nr EU inden for kun to r har mistet nsten halvdelen af sin andel af verdensmarkedet , skyldes det EU ' s og medlemsstaternes indstilling , hvor de i stedet for at styrke og opprioritere denne strategisk vigtige sektor styrker og mangedobler monopolvirksomhedernes fortjeneste , isr i Tyskland og Danmark .
<P>
Det er isr get hrdt ud over denne i vrigt hjt udviklede branche i Grkenland , som er en af historiens store sfartsnationer med en af verdens strste flder .
Med en anden politik kunne skibsbygningsindustrien vre blevet en vigtig sektor i konomien i stedet for at vre tt p udslettelse .
<P>
I dag forflges de sm virksomheder , mens de store skibsvrfter har solgt sig selv til den private kapital for en portion linser og har indskrnket deres virksomhed .
Tusindvis af arbejdstagere i denne branche lever bogstaveligt talt p sultegrnsen , og flere omrder er dmt til forfald med en arbejdslshed p over 80 % .
For nylig mtte endnu et trskibsvrft , Hippokambos , lukke og sende yderligere 300 arbejdstagere p gaden .
<P>
Branchens arbejdstagere begynder at forst , at de ikke kan forvente nogen lsninger fra EU , fra EU ' s politikker og de internationale , imperialistiske aftaler , der foresls .
Derfor samler de sig i kampen for en anden antimonopolistisk , antiimperialistisk politik .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bastos (PPE-DE)">
EU ' s strategi for bredygtig udvikling , der blev vedtaget p topmdet i Gteborg , skal suppleres med virksomhedernes sociale ansvar .
Virksomhederne har forpligtelser , der rkker ud over det legitime nske om at skabe profit .
I dag m bde SMV ' er og de store multinationale virksomheder gre sig klart , at deres succes afhnger af , om de viser ansvarlighed med hensyn til bde milj , respekt for de grundlggende rettigheder og fremme af social samhrighed .
<P>
Det er en accepteret kendsgerning , at socialt og miljmssigt ansvar styrker konkurrenceevnen .
Virksomhedernes sociale ansvar br derfor stttes og fremmes , bedste praksis br offentliggres , og bde virksomhederne , arbejdsmarkedets parter samt de almene og faglige uddannelsesinstitutioner br inddrages .
<P>
Jeg vil gerne fremhve betydningen af :
<P>
at inkludere knsaspektet i principperne for virksomhedernes sociale ansvar , navnlig fremme af kvinders deltagelse i erhvervslivet og programmer , der gr det lettere at kombinere arbejds- og familieliv ,
<P>
den rolle , som forummet for en rkke forskellige interessenter spiller for , at alle medvirkende kommer til orde , at der skabes forstelse for grnser for ansvar og de udfordringer , som de enkelte virksomheder er stillet over for , og at der sker udveksling af bedste praksis ,
<P>
EF ' s miljmrke som kvalitetsgaranti for forbrugere og virksomheder , da virksomhedernes sociale ansvar jo har betydning for stadig flere forbrugeres kbsbeslutninger .
<P>
Europa-Parlamentet m inddrages i denne proces , herunder p forummets afsluttende mde og i informationsudvekslingen mellem institutionerne .
<SPEAKER ID=106 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Denne betnkning er n stor reklame- og forsknnelsesmanvre fra de europiske arbejdsgiveres side , bde ud fra hele processens bevidste hensigter og ud fra EU ' s konomiske og sociale retningslinjer , der skal fremme deregulering af konomien , ikke mindst arbejdsmarkedet , via lnfleksibilitet og usikker beskftigelse .
<P>
Hvis vi tager Portugal som eksempel , m vi snarere tale om virksomhedernes manglende sociale ansvar , nr de multinationale virksomheder lukker ned og flytter til lande med lavere lnninger og mere fleksible regler p det sociale og miljmssige omrde og derved sender tusinder af lnmodtagere ud i arbejdslshed , bringer mindre gunstigt stillede regioners udvikling i fare og bryder kontrakter med kommuner og stater , der har givet dem betydelig offentlig sttte og skattebegunstigelser .
<P>
Sagen er , at mange af disse virksomheder , der gerne vil promovere sig internationalt , ikke udviser noget socialt ansvar overhovedet .
De udnytter tvrtimod den usikre beskftigelse , med korttidsansttelse , forsinkede lnudbetalinger og usikre arbejdsforhold , der betyder et stort antal arbejdsulykker med ddelig udgang , ligesom de ulovligt hjemsender deres ansatte , gennemtvinger flekstid , benytter brnearbejde og lber fra deres ansvar for forurening .
Det sker straffrit og imod gldende lov , og denne situation m der hurtigst muligt skrides ind over for .
<SPEAKER ID=108 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Beslutningen om programmet " Intelligent Energi i Europa " ( 2003-2006 ) fortjener i det store og hele vores sttte , eftersom :
<P>
det skal sikre kontinuitet i form af et nyt energiprogram til opflgning af det eksisterende energirammeprogram ( 1998-2002 ) under hensyntagen til bl.a. bredygtig udvikling , energiforsyningssikkerhed , energieffektivitet og elektricitet p basis af vedvarende energikilder ,
<P>
det foreslr gede budgetbevillinger til dette program , dog til et niveau , der stadig er helt utilstrkkeligt ( fra 190 til 200 millioner euro ) , nr man betnker disse omrders strategiske betydning : energieffektivitet og rationel energiudnyttelse , nye og vedvarende energikilder , energi og transport samt internationalt samarbejde , navnlig med udviklingslande ,
<P>
det indebrer en passende ligevgt mellem garanti for tilstrkkelig finansiel kontrol med individuelle projekter og garanti for , at de samlede budgetbevillinger udnyttes fuldt ud , ligesom det foreslr en lettere adgang for ansgerne .
<P>
Hvad angr oprettelsen af et europisk agentur for intelligent energi , mener vi , at det frst og fremmest er et politisk sprgsml , der er tt forbundet med , om der fres en effektiv forsknings- og udviklingspolitik i miljvenlig og omkostningsreducerende energi .
<SPEAKER ID=109 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er i alt vsentligt enig i betnkningen , selv om jeg mener , at en af de lsninger , som ordfreren forslr for at ge energieffektiviteten og brugen af vedvarende energikilder , nemlig oprettelse af et europisk agentur for intelligent energi , krver nrmere efterprvelse .
At oprette endnu et bureaukratisk organ giver jo i sig selv ingen garanti for , at ressourcerne anvendes bedre , eftersom man i henhold til subsidiaritetsprincippet snarere burde overveje at styrke erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne og vedtagelse af bedste praksis uden at interferere med national lovgivning eller oprette kunstige strukturer , der kolliderer med den .
<P>
Trods disse metodologiske uoverensstemmelser er jeg enig i de milj- og effektivitetsmssige bestrbelser , som ordfreren giver udtryk for , og i hendes overbevisning om , at de foreslede foranstaltninger kun lader sig ordentligt gennemfre under medvirken af lokale og nationale organisationer .
<P>
Jeg finder det ligeledes klarsynet , at ordfreren yder srlig omhu og opmrksomhed over for udvidelseslandene og de tilpasninger , som deres tiltrden vil ndvendiggre .
<SPEAKER ID=111 NAME="Adam (PSE)">
Samlet set forbedrer de ndringsforslag , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedtog den 23. april , ikke Kommissionens tekst .
ndringsforslagene har frt til et yderst kompliceret forslag , der vil skade de i reglen store kraftvarmevrker , som er Det Forenede Kongeriges hovedinteresse , endnu mere end Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
ndringsforslagene er som helhed baseret p den antagelse , at al kraftvarmeproduktion med et virkningsgrad p mindst 80 % altid frer til vsentlige energibesparelser sammenlignet med separat el- og varmeproduktion , og derfor kan betragtes som effektiv .
Det er ikke korrekt , at en virkningsgrad p 80 % er en sikkerhed for betydelige energibesparelser .
Anlg med samme generelle virkningsgrad giver ikke ndvendigvis den strste besparelse af brndsel og nedbringelse af CO2 -emissionerne .
Det er vigtigt , at man i hjere grad tager udgangspunkt i den elektriske virkningsgrad end i den varmemssige virkningsgrad , hvilket ikke er tilfldet med betnkningens nuvrende ordlyd .
<P>
Denne tilgang er generelt for teoretisk og tager ikke hensyn til de praktiske vanskeligheder , der vil vre forbundet med at gennemfre lsningen i industrielle anlg - som for visses vedkommende er ekstremt komplicerede .
En vedtagelse af forslaget vil kunne skade mulighederne for kraftvarmeproduktion i Det Forenede Kongerige alvorligt .
<P>
( Indlgget forkortet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=112 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg sttter i vid udstrkning ordfrerens bestrbelser for at fremme rationel udnyttelse og anvendelse af energi og for strategisk at begunstige ikke-forurenende energiformer .
Ud over frre CO2-emissioner , som kraftvarmeproduktionen medfrer , lgger dens decentrale natur ikke umiddelbart op til , at der skal opfres store energiproduktionsenheder , hvilket mindsker miljindvirkningerne fra svel infrastruktur som transmissionsnet .
<P>
Det er klart fremget af debatten om denne sag , at det ikke s meget er et politisk , men snarere et rent teknisk sprgsml , hvorfor den forventede opsplitning mellem hjre og venstre ikke har vist sig , idet vi i stedet har set de forskellige tilgange fra Nord- og Sydeuropa p grund af deres klimatiske forskelle .
Der br tages hensyn hertil , ligesom det br overvejes , om det er et gennemfrligt krav , at medlemsstaterne skal udarbejde fyldestgrende rapporter om deres nationale potentialer .
<P>
Sknt jeg finder , at visse procedurer og tekniske definitioner omkring udnyttelse af kraftvarmeproduktion fortsat er indbyrdes modstridende , mener jeg , at de principper , som denne betnkning har vret styret af , i alt vsentligt er rigtige , og jeg bifalder det kompromisforslag , som udvalgets arbejde har resulteret i .
<P>
Jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=114 NAME="Foster (PPE-DE)">
Selv om der ikke er noget , der tyder p , at luftfartsselskaberne ikke er tilstrkkeligt forsikrede , er vi enige i , at det er et positivt tiltag at gre kravene mere gennemskuelige .
<P>
Men vores fortsatte sttte til forslaget til forordning afhnger af , om Kommissionen finder en lsning p de vsentlige problemer , som ordfreren henviste til i sit indlg i gr aftes .
<P>
I srdeleshed br Kommissionen klarlgge , hvordan bestemmelserne om overflyvning skal finde anvendelse i praksis .
De svar , udvalget har modtaget desangende , tyder p , at sprgsmlet ikke har vret genstand for tilstrkkelige overvejelser .
Vi kan ikke sttte et lovgivningsforslag , som ikke kan implementeres korrekt og konsekvent , og hvis ikke Kommissionen kan forelgge tilfredsstillende svar p , hvordan lovgivningen vil finde anvendelse p fly , der afviger fra deres rute og flyver ind i det europiske luftrum i tilflde af uforudsete omstndigheder , eller hvordan sektoren skal opn dkning for krig og terrorisme , vil vi ikke blive ved med at kunne sttte forslagene .
<P>
Endelig m vi krve , at Kommissionen forelgger en konsekvensevaluering for hele erhvervslivet , inden denne betnkning kommer til andenbehandling .
Parlamentet kan ikke lovgive uden at have kendskab til , hvilke flger dets afgrelser vil f for det europiske erhvervsliv og en skrbelig luftfartssektor .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg sttter ordfreren i , at der br vedtages en forordning om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartjsoperatrer , s brugere af dette transportmiddel fr en effektiv beskyttelse , som ogs br omfatte alle ombordvrende .
Jeg sttter ligeledes ordfrerens bestrbelser til fordel for lighedsprincippet og hilser hans lsning velkommen om en differentieret behandling af sm og store operatrer , uden hvilken disse foranstaltninger i praksis kan betyde , at dette specifikke marked udvikler sig til et oligopol p grund af de meget store omkostninger , som forsikringsdkningskravene er forbundet med .
<P>
Trods denne principielle enighed , der fr mig til at stemme for betnkningen , vil jeg ikke lgge skjul p min tvivl om gennemfrligheden af visse af de foreslede foranstaltninger , f.eks. kontrollen af flylicenser eller " air operator ' s certificates " , hvilket vil krve en permanent overvgning af , om de opstillede krav overholdes .
<SPEAKER ID=117 NAME="Berthu (NI)">
Forslaget til beslutning om de gennemfrelsesbefjelser , som Rdet tillgger Kommissionen - udarbejdet af Kommissionen selv - er i trd med Europa-Parlamentets nsker , og det er netop blevet godkendt p det varmeste i Parlamentet .
Parlamentet har faktisk i lang tid nsket i lighed med Rdet at f ret til at kontrollere gennemfrelsesforanstaltningerne for i hvert fald de forslag , som er vedtaget ved flles beslutningstagning .
<P>
Denne ambition kan vre overraskende , for i mange parlamentariske demokratier og herunder Frankrig kontrollerer den valgte forsamling ikke detaljerne i lovenes gennemfrelsesforanstaltninger og forbeholder sig udelukkende og om ndvendigt retten til at stte sprgsmlstegn ved regeringens ansvar .
Men mske afslrer Europa-Parlamentets holdning , som frst og fremmest er dikteret af nsket om at konkurrere med Rdet , uforvarende noget helt andet , nemlig at Kommissionen ikke er en rigtig regering , og at det selv ikke er et rigtigt parlament .
<P>
Kommissionen vil i dag efter nogle tidligere forsg i f.eks. 1999 n til vejs ende i processen og presse Rdet til at give Parlamentet fuld ligestilling med hensyn til kontrol .
Den glemmer kun n ting , nemlig at denne ligestilling ikke er fastlagt i traktatens artikel 202 , som tillgger Rdet mest magt .
Derfor har vi stemt imod forslaget .
<SPEAKER ID=119 NAME="Berni (EDD)">
Det er med en rkke forbehold , vi har stemt for Sacconi-betnkningen om miljaftaler p fllesskabsplan , som foreslr et nyt middel til at forenkle og fremme lovgivningsarbejdet p europisk niveau , nemlig de frivillige aftaler .
<P>
Disse aftaler kan som en del af Fllesskabets sjette miljhandlingsprogram antage to former , nemlig selvregulering og samregulering .
I modstning til ordfreren fler vi ikke , det er passende at fremme samregulering .
Den har ikke nogen hjere vrdi end selvregulering .
Det er ikke Kommissionens opgave at stte sig selv op som dommer og part med hensyn til de forudgende betingelser for etableringen af disse aftaler .
<P>
Endvidere skal de frivillige aftaler ikke betragtes som supplerende instrumenter til det nuvrende EF-lovarsenal .
De frivillige aftaler er fleksible aftaler , som har deres egen plads p hylden med lovgivende instrumenter .
Vi glder os over , at Kommissionens initiativ har taget form af en ikke-bindende meddelelse .
Vi nsker , at Kommissionen fortstter i samme spor .
<SPEAKER ID=120 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , som jeg finder afbalanceret og befordrende for en bedre miljbeskyttelse .
Jeg bifalder srlig dens omhu for , at de foreslede mekanismer skal vre " operationelle " .
EU har faktisk siden Maastricht-traktaten vret forpligtet til at inddrage miljaspektet inden for alle sine politikomrder .
<P>
Hvis der skal kunne gennemfres en ordentlig indsats for at beskytte miljet og bevare biodiversiteten , m de konomiske aktrer samarbejde , da det , som det konkluderes i betnkningen , forholder sig sdan i dag , at " rsagerne til miljforurening ikke lngere er koncentreret til industrianlg , men er at finde i mange vidt forskellige konomiske aktiviteter og forbrugeradfrd " , hvorfor en ny og mere kreativ tilgang er ndvendig for at n de bde ambitise og vitale ml om en effektiv beskyttelse af miljet .
Kommissionen har med sine forslag bevget sig i denne retning , og det har ordfreren fulgt op med sine forslag .
Instrumenter som selvregulering blandt de berrte beslutningstagere og samregulering i en slags koordinering med de offentlige myndigheder br naturligvis afprves .
<P>
Derudover vil opstilling af mlstninger og konkrete delml ligesom udformning af en mere forenklet og operationel lovgivning , der er umiddelbart tilgngelig for alle involverede parter , givetvis fre til strre bevidstgrelse og til en mere effektiv beskyttelse af miljet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Denne betnkning fremkommer p et afgrende - for ikke at sige meget vanskeligt - tidspunkt i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU ' s historie , nemlig efterdnningerne af aflysningen af det mde , der skulle have fundet sted i november 2002 , i Bruxelles , p grund af uenigheder mellem AVS-landenes og Europa-Parlamentets medlemmer om , hvordan de delegationsmedlemmer , som Zimbabwes regering havde udpeget , skulle behandles , selv om de var blevet ngtet adgang til Europa-Parlamentets bygninger .
Den tekst , som udvalget har fet vedtaget , njes med at fremhve , at en del af denne krise gr lngere end til Den Blandede Parlamentariske Forsamlings interne strukturer ( og omtaler srlig konsekvens og hierarki i Rdets og Europa-Parlamentets beslutninger ) , og udtrykker sin glde over , at forholdet mellem parterne er normaliseret , sledes som det ses ved , at den seneste samling i Brazzaville blev afviklet i en positiv nd og med et positivt resultat .
Jeg er enig i denne linje og ville derfor gerne stemme for .
Det forhold , at plenarforsamlingen har forkastet UEN-Gruppens ndringsforslag - hvis forml var at rette op p en grov uretfrdighed og forskelsbehandling i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings permanente organers sammenstning og funktion - har dog gjort , at jeg har undladt at stemme i forbindelse med den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.35 og genoptaget kl .
15.00 ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om lungesygdommen sars .
<SPEAKER ID=127 NAME="Stefanis">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er mig en stor glde at vre her i dag og gre rede for resultaterne frem til i dag af Rdets forhandlinger om lungesygdommen sars .
<P>
Som bekendt blev der indkaldt til ekstraordinrt rdsmde den 6. maj til drftelse af dette alvorlige emne , som ud over de indlysende betydelige konsekvenser for folkesundheden og konomien ogs skaber begrundet bekymring blandt borgerne , en bekymring som ofte forstrkes af den mde , emnet behandles p i medierne .
<P>
Inden jeg informerer Dem om resultaterne af Rdets forhandlinger , vil jeg komme med en indledende kommentar .
Sars viser endnu en gang , at smitsomme sygdomme ligesom mange andre problemer , der berrer folkesundheden - bioterrorisme er endnu et eksempel - rkker langt ud over medlemsstatsplan og rejser behov for institutionelle forandringer , som kan gre beskyttelsen af sundhed til en grundlggende prioritet i det forenede Europa .
Et sdant perspektiv vil gre det langt nemmere at koordinere indsatsen for at forebygge , kontrollere og intervenere i tide med henblik p at bekmpe sygdommene bde i Fllesskabet og internationalt .
<P>
Jeg vil tillade mig at gre opmrksom p , at sundhed endnu ikke tillgges den betydning , omrdet br have p fllesskabsplan .
Jeg er overbevist om , at en indsats p europisk plan er den bedste mde , hvorp vi kan gennemfre ambitise politikker p folkesundhedsomrdet i de enkelte lande , isr inden for sygdomsforebyggelse og -kontrol .
I dagens Europa , og isr Europa efter udvidelsen , br sundhed have et stabilt og strkt retligt grundlag , som giver mulighed for en jeblikkelig , samordnet , videnskabeligt trovrdig og effektiv intervention .
<P>
Jeg vil nu informere Dem om resultaterne af forhandlingerne p det ekstraordinre rdsmde .
Jeg kan fortlle , at rdsmdet den 6. maj for frste gang blev afviklet med deltagelse af sundhedsministrene fra tiltrdelseslandene samt af fru Brundtland , WHO ' s generalsekretr , som skulle gre rede for , hvordan den atypiske lungebetndelse har udviklet sig p verdensplan .
<P>
Hvad den videnskabelige , epidemiologiske side af problemet angr , kan vi , hvis vi sammenfatter vores viden fra eksperter ved de internationale organisationer , sige , at rsagen til syndromet er et hidtil ukendt skaldt koronavirus .
Virussets molekylre struktur blev identificeret inden for ganske kort tid , i betragtning af hvor lang tid det tog at identificere hiv og aids .
Selv om virusset er identificeret , kender vi stadig ikke dets njagtige fysiske historie , ligesom vi stadig ikke rder over srlig antivirusmedicin til behandlingen , og udviklingen af en forebyggende vaccine er heller ikke nrt forestende .
<P>
Med hensyn til smittemden , tyder alt p , at smitten sker ved tt kontakt , efter al sandsynlighed ved drbesmitte .
Der er ikke noget , der tyder p , at varer , som kommer til EU fra omrder , der er ramt af virusset , udgr nogen fare for folkesundheden .
<P>
Hvis vi ser p det epidemiologiske aspekt af sagen , er antallet af konstaterede og formodede tilflde i EU-landene begrnset , og de syge er blevet isoleret og fr effektiv pleje . P denne mde har man indtil nu undget yderligere spredning af smitten , og - hvad der er endnu vigtigere - vi har ikke haft nogen ddsfald p grund af sygdommen .
P mdet i Rdet var der en fyldestgrende og konstruktiv udveksling af oplysninger med fru Brundtland , og det blev bemrket , at WHO ' s Generalforsamling , som mdes i nste uge , vil vre en fremragende lejlighed til at foretage en revurdering af den aktuelle globale situation og en evaluering af indsatsen for at hndtere denne situation .
<P>
Hvad angr Fllesskabets foranstaltninger til bekmpelse af problemet , vil jeg frst og fremmest gre opmrksom p , at gennemfrelsen af foranstaltninger til beskyttelse af sundheden hrer under medlemsstaternes myndigheders kompetence .
P fllesskabsplan findes allerede et netvrk for epidemiologisk overvgning og kontrol af smitsomme sygdomme , som ogs str for koordineringen af foranstaltninger .
Netvrket har vist sig at vre et effektivt middel til udveksling af oplysninger , som tiltrdelseslandene ogs har deltaget i .
Rdet godkendte de retningslinjer , som blev vedtaget den 10. april 2003 af overvgningsnetvrkets komit .
De gr i korthed ud p flgende :
<P>
en god overvgning , som skal fre til hurtig sporing af alle formodede tilflde ,
<P>
beskyttelse af personer , der er udsat for smittefare , med effektiv isolation p hospitaler , idet der lgges srlig vgt p beskyttelse af plejepersonale ,
<P>
srlig fokus p foranstaltningerne i forbindelse med flyrejser , som tilsyneladende spiller en stor rolle i spredningen af sars , hovedsagelig med screening af passagerer , der rejser fra de ramte omrder , med vejledning til passagererne om bord p flyet og med information til de rejsende i ankomstlufthavnene .
Det er foranstaltninger , som br gennemfres i alle medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr den fremtidige indsats , besluttede Rdet , at Fllesskabets indsats og de bestrbelser , der gres via netvrket til overvgning af smitsomme sygdomme og det nye program for folkesundheden , br fortsttes .
Ogs samarbejdet mellem medlemsstaterne , Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen om at begrnse og i sidste ende standse udbredelsen af denne atypiske form for lungebetndelse br fortsttes .
<P>
Samarbejdet br hovedsagelig tage sigte p at yde bistand til de ramte omrder og udvikle diagnosetest for at fremme forskningen i vacciner og tilvejebringe tilstrkkelige mngder heraf .
<P>
Endvidere opfordrede Rdet medlemsstaterne og tiltrdelseslandene til at flge retningslinjerne fra overvgningsnetvrket fuldt ud , til at bidrage aktivt til oprettelsen af en srlig ekspertgruppe for sars under komiten for overvgningsnetvrket og til inden 15. maj at informere Kommissionen om alle foranstaltninger , der er truffet for at bekmpe sygdommen .
Endelig vil jeg ppege , at vi opfordrede Kommissionen til at fortstte koordineringen af medlemsstaternes indsats og med jvne mellemrum revidere retningslinjerne fra overvgningsnetvrket .
<P>
Rdet vil tage situationen og udviklingen op til fornyet behandling p sit mde den 2. juni , hvor Kommissionen vil fremlgge en rapport om de foranstaltninger , der er truffet i medlemsstaterne .
P grundlag af denne rapport vil Rdet skride til yderligere handling , hvis det sknnes ndvendigt .
Desuden sttter Rdet Kommissionens planer om at fremlgge et udkast til forslag om oprettelse af et europisk center for sygdomsforebyggelse og -kontrol .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , dette var en kort gennemgang af Rdets drftelser , og jeg str nu til rdighed for at besvare Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , dagens anden drftelse om lungesygdommen sars er , endnu en gang , yderst aktuel , idet vi dagligt ser nye tilflde og ddsfald p grund af sygdommen .
Det , der er interessant her , og som ministeren ogs var inde p , er de jeblikkelige foranstaltninger , som vi skal trffe for at beskytte befolkningen .
Han nvnte nogle af disse jeblikkelige foranstaltninger , men det vigtigste er , hvad der bliver de nste skridt til imdegelse af disse sygdomme , som har vigtige sociale og konomiske konsekvenser , fordi den mobilitet , vi har i dag , betyder , at millioner af mennesker rejser til alle egne af kloden , hvilket indebrer et hidtil uset potentiale , hvad angr spredning af smitsomme sygdomme .
Et typisk eksempel er sars med sygdomstilflde , der kommer bde fra Kina , hvor den er opstet , og fra egne fjernt fra oprindelsesstedet .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er , at vi oplever pludselige epidemier af nye sygdomme .
I de sidste 20 r er der indberettet 30 nye smitsomme sygdomme eller varianter af kendte sygdomme , som skyldes virusmutationer .
Vi ser ogs gamle sygdomme , der dukker op igen , f.eks. tuberkulose .
Man taler ogs om en forestende pandemi , et nyt udbrud af influenza .
Derfor er det ndvendigt med konstant overvgning og kontrol , men vi er ogs ndt til at finde ud af , hvordan vi kan gre en koordineret indsats for at imdeg truslerne mod sundheden .
<P>
Ministeren gjorde helt korrekt opmrksom p det netvrk , som vi indfrte med beslutning 2119 fra 1998 , for overvgning af smitsomme sygdomme , men desvrre , hr. minister , er netvrket ikke tilstrkkeligt til en organiseret og koordineret imdegelse af disse sundhedstrusler .
Jeg er enig med Dem i , at De er ndt til at presse p for at f gennemfrt Kommissionens forslag om et overvgningscenter p EU-plan som det , der findes under FN .
Centret skal koordinere de forskellige nationale centre , da omrdet naturligvis hrer under medlemsstaternes ansvar , men det skal ogs st for koordineringen af referencelaboratorier , s vi kan f et hurtigt og koordineret svar , bde nr det drejer sig om smitsomme sygdomme og om bioterrorisme , f.eks. i form af trusler med virus eller bakteriesporer .
<P>
De nvnte ligeledes helt korrekt , at folkesundhed br indg i Europas nye traktater p behrig vis .
Jeg m desvrre konstatere , at konventet endnu ikke har sendt et sdant signal og givet udtryk for dette synspunkt .
De har helt ret .
Folkesundheden br have den samme fremtrdende plads i traktaterne som miljet .
n ting er sundhedssektoren , hvor det er et sprgsml om subsidiaritet , men beskyttelse af folkesundheden er noget andet , eftersom virus og diverse sygdomme og bioterrorisme som bekendt ikke respekterer grnser og kan spredes fra stat til stat , fra medlemsland til medlemsland , og s er vi ndt til at reagere med en samordnet indsats .
For at kunne gre det er vi ndt til at give folkesundheden en fremtrdende plads i EU-traktaten .
Jeg er derfor enig med Dem og vil opfordre Dem til at lgge pres p de vrige ministre , s vi kan f vedtaget oprettelsen af dette center for kontrol og overvgning af smitsomme sygdomme p europisk plan , og vi kan lgge pres p konventet og Rdet , s folkesundheden fr en fremtrdende plads i Europas nye forfatning .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres redegrelse fra Rdet , og jeg er helt klar over , at man ikke skal hugge hovedet af budbringeren af drlige nyheder , og derfor ligger det mig ogs fjernt .
Men jeg vil ogs tilst , at resultatet af dette ekstraordinre rdsmde i mine jne var meget skuffende , nr vi ser p , at der kun er sprgsml , nr det drejer sig om sars .
Der er tale om en ukendt virus .
Vi ved ikke helt , hvordan smittevejene er .
Vi ved ikke noget om nogen behandling , og vi ved ikke rigtig noget om ddeligheden .
Det er s mange sprgsml , at diskussionen om et center er en alibidiskussion .
Jeg vil gerne diskutere det om et halvt r , men i jeblikket er det en form for handlingsiver , som overskygger og skjuler , hvad der virkelig er brug for .
<P>
Njagtig det samme fler jeg , nr jeg hrer , at medlemsstaterne har haft en konstruktiv meningsudveksling og er ansvarlige for forebyggelsen .
Det m vi ndre , kre kolleger !
Det er p hje tid , at der kommer en fllesskabskompetence for sundhedspolitik , og det skal vre i traktaten .
Hvis ikke vi indser det nu , s ved jeg ikke , hvornr vi skulle indse det !
Vi burde have indset det allerede i forbindelse med BSE !
Meget af det , jeg hrer i dag og har hrt tidligere , forekommer mig bekendt . De konomiske konsekvenser - det sagde vi ogs om BSE .
I protokollerne str der , lad os ikke tale hjt om farerne ved BSE , hvem ved , hvilke konomiske konsekvenser det vil f !
Hvilke konsekvenser havde det s , da det kom til stykket ?
Hvad jeg havde nsket fra Rdets side var , at det for en gangs skyld ville gre noget konkret .
Det kunne jeg i vrigt ogs godt tnke mig fra Kommissionens side !
<P>
Fru Schreyer , jeg er ked af at mtte sige det til Dem , jeg ved godt , at det ikke er Deres ansvar . Jeg vil sige det til hr .
Byrne igen , jeg har allerede sagt det til hr . Byrne en gang her i Parlamentet .
Det gr ikke , at hr . Byrne siger , at , ja , det med midler til forskning er lidt vanskeligt , de er jo bundet for s lang tid .
Han skulle straks vre get til Kommissionen og have sagt : S , venner , frigr nogle midler fra forskningsrammeprogrammet , og det skal vre nu !
Vi har omgende brug for penge til forskningen for at stte det hele i gang , mobilisere hver eneste forsker for at fastsl , hvad det er for en virus , om der findes behandlingsmuligheder , og hvilke vacciner der findes .
Det samme skulle medlemsstaterne have gjort .
Jeg havde forventet , at de i sidste uge efter det ekstraordinre rdsmde var skiltes med ordene : Vi forpligter os hver isr til straks at punge ud med x procent eller s og s mange hundrede tusinde euro til forskningen .
<P>
Nu til noget upopulrt . Hvorfor taler vi ikke om at begrnse rejsemulighederne ?
Det gr andre lande .
Der findes lande , der har udstedt indrejsebegrnsninger .
Hvorfor gr vi ikke det ?
Hvorfor kan fly fra mit tyske flyselskab og andre flyselskaber fortsat rejse overalt ?
Vi ved intet om smittevejene .
Vi aner ikke , hvor lang inkubationstiden er .
Er det i orden ?
Hvorfor taler vi ikke rligt om karantnemuligheder ?
Jeg synes , det er uansvarligt , og jeg synes , at det , som medlemsstaterne har gjort , og ogs det , som Kommissionen har gjort , er utilstrkkeligt og ogs uansvarligt .
Det kritiserer jeg her , og jeg nsker , at De , alts de , som har ansvaret , ogs lever op til det i forhold til den europiske offentlighed .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , jeg takker ministeren for hans redegrelse .
Rdets mde fandt naturligvis sted p et tidspunkt , hvor rygter og spekulationer om sars antog enorme dimensioner .
Risikoen for forvirring og misforstelser om denne meget smitsomme sygdom ges derfor alarmerende .
Men vi ser i jeblikket stadig , at enkelte EU-medlemsstater giver modstridende rejsevejledninger for de skaldt smittede omrder .
Her er det nu netop Unionens opgave at forhindre den slags forvirring og misforstelser .
Mit land giver f.eks. kun en negativ rejsevejledning for Beijing , Hongkong og provinsen Wangdong .
Andre medlemsstater gr det for alle smittede omrder .
Hvorfor findes der ikke en klar europisk holdning hertil ?
EU , ikke blot medlemsstaterne , br gribe ind her .
Men det er ikke nok .
Sars er i hj grad et grnseoverskridende problem , som minder os om , at den slags problemer ogs kan opst ved andre smitsomme sygdomme .
Nr vi ser , hvor hurtigt sars har grebet om sig , mske endnu ikke i Europa , men andre steder , m vi tage ved lre af det , ikke kun nu i forbindelse med sars .
<P>
Rdet den 6. maj opfordrede Kommissionen til fortsat at koordinere EU ' s indsats for at bekmpe sars og til at overveje at udarbejde en plan om et alment beredskab mod smitsomme sygdomme og trusler mod folkesundheden .
Det Europiske Center er ogs nvnt .
Mske er det tilstrkkeligt p nuvrende tidspunkt .
Mske er sars faktisk stadig en sygdom , som endnu ikke har spredt sig s meget , at strengere foranstaltninger er ndvendige .
<P>
Men hvad ville vi have gjort , hvis noget sdant var kommet ud af kontrol ?
Det kunne ogs vre sket .
Det kunne allerede vre sket .
Se blot p situationen i Toronto , som jo ikke ligger i et tredjeverdensland , men er en by med et sundhedsvsen af hj kvalitet , som pludselig rammes af sars .
Det kunne ogs vre sket for os .
Hvad ville vi s have gjort ?
Havde vi s anmodet Kommissionen om at drfte sagen og koordinere den ?
Ville vi s have indkaldt til mde for at se , hvad vi kunne gre ved det ?
Nej , det , der mangler , er Kommissionens mulighed for at trffe kriseforanstaltninger p et sdant tidspunkt .
Jeg synes , at Kommissionen skal forelgge en beredskabsplan for den slags situationer , en plan , som stter os i stand til at reagere konkret p kalamiteter og derefter trffe foranstaltninger som f.eks. dem , vores amerikanske og canadiske kolleger allerede nu trffer , nemlig placering af personer , som er mistnkt for at vre smittede , i karantne , afsttelse af ekstra finansielle midler til at forhindre , at virussen spredes , sttte til personer , som er i frivillig eller tvungen karantne .
<P>
Problematikken er bredere .
Det drejer sig ikke blot om sars .
Kommissr Byrne orienterede allerede den 7. april Parlamentet om muligheden for , at sars-virussen er overfrt fra dyr til mennesker .
Se p Hongkong-influenzaen og den spanske syge i det forrige rhundrede , virusser , som muterer , og fjerkrpesten i jeblikket i Nederlandene , som Verdenssundhedsorganisationen ogs har udtrykt sin bekymring over .
Hvad skal vi gre ved det ?
<P>
Netop for den slags situationer er det ndvendigt , at Kommissionen konkret og hurtigt trffer krisestyrende foranstaltninger .
Jeg bifalder ogs , hvad ministeren sagde derom .
Folkesundhedens rolle i traktaten skal virkelig fastlgges og forstrkes nu .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , mod nye sygdomme kan mennesker ikke beskyttes p forhnd gennem vaccination .
De kan heller ikke bagefter helbredes med medicin .
Der er kun tre muligheder for at begrnse flgerne .
Den frste er at reducere risikoen for smitte .
Den anden er at forstrke og fremskynde den videnskabelige forskning for at forebygge og bekmpe en sdan sygdom .
Den tredje er at tilbyde de syge hjlp for at ge chancen for , at de overlever .
I kampen mod sars ' fremmarch er det kun denne tredje mulighed , der lgges fuld vgt p .
Hospitaler forberedes p at stille karantnelokaler og respiratorer til rdighed .
Det er godt , at vi allerede nu tager hensyn til muligheden for , at denne smitte for alvor vil gribe om sig i Europa , men det ser ud til , at vi begrnser os til det .
<P>
Med benyttelsen af den anden mulighed ser det mindre godt ud .
I de forlbne r er der i adskillige EU-medlemsstater sparet p den videnskabelige forskning i nye sygdomme .
Eksperterne i jeblikket er interesserede frivillige , som kommer fra anden medicinsk og biologisk forskning .
Det skal ndres for p kort sigt effektivt at kunne bekmpe og udrydde nye sygdomme .
<P>
De strste mangler findes inden for den frste mulighed , nemlig en bremsning af spredningen p verdensplan .
Takket vre den internationale lufttrafik kan mennesker fra Sydstasien hurtigt eksportere sars over store afstande .
Kontrollen med passagerer , der ankommer til den nederlandske lufthavn Schiphol , Europas femtestrste lufthavn , viser sig at vre minimal .
Passagerer , der kommer fra Sydstasien , kan uden videre passere .
Det er egentlig et mirakel , at der ikke er ret mange mennesker , der er smittet i Europa .
<P>
Den 7. april anmodede jeg i anledning af en erklring fra Kommissionen om foranstaltninger mod risici fra den ankommende lufttrafik , om ndvendigt med en i forvejen bebudet karantneforpligtelse for mennesker med smitterisiko .
Jeg er overrasket over , at det den 6. maj efter samrd med Verdenssundhedsorganisationen blev besluttet i Rdet at undlade at gre dette og i stedet stole p kontrollen i udrejselandet og p de involveredes skriftlige erklringer .
Lad os undg , at vi bagefter m konstatere , at vi i hj grad har svigtet med hensyn til s vidt muligt at holde denne sygdom uden for vores lande , og lad os vre glade for vores frie presse , som har orienteret os i tide i modstning til i Kina .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Hr. formand , hr. minister , kre medlemmer af Kommissionen , kre kolleger , den 7. april behandlede vi sprgsmlet om den ndsituation , som sars har skabt , for at hindre risikoen for sygdommens udbredelse , hvilket alle medlemsstaterne - og mange andre - var mere eller mindre bekymrede for .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at de forslag , som UEN-Gruppen har stillet Kommissionen i den forbindelse , nsten er blevet fuldstndigt overtaget af nogle medlemsstater , bl.a. Italien .
I det nvnte indlg gjorde jeg opmrksom p , at virussen ogs kan overfres via varer og dyr fra de ramte lande , og at de p davrende tidspunkt endnu ikke var kendt som smittekilder .
Efter denne vanskelige tid med heftige debatter , hvor der bde blev givet udtryk for pessimisme og optimisme med hensyn til muligheden for og ndvendigheden af at bremse virussens udbredelse , er de europiske lande i dag blevet mere opmrksomme , og forebyggelsen er blevet bedre . Nu er tiden dog inde til , at vi skal tage os af et andet aspekt .
Der er nemlig gradvist ved at opst et sundhedspolitisk problem i mange medlemsstater , nr det glder det personale , de ressourcer og de hospitaler , der str til rdighed til behandlingen af patienter med sars .
Vi m sprge os selv , om de enkelte medlemsstater har de omtalte ressourcer og rder over hospitaler , som er i stand til at behandle virusinfektionssygdomme som sars . Hvis ikke det forholder sig sdan , vil alle de foranstaltninger , der er ivrksat for at bremse sygdommens udbredelse i Europa , nemlig vre forgves .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at de sprgsml , som det er vigtigt at tage op i dag , er knapheden af - for ikke at sige den totale mangel p - isolationsrum med negativt tryk p de strste hospitaler i EU ' s medlemsstater , eftersom sdanne rum er ndvendige for at undg nosokomiel smitte ; umuligheden af at holde hjrisikopatienter , som ngter isolering , i karantne , da der ikke er nogen love , som foreskriver tvangsindlggelse , medmindre der er tale om psykiske sygdomme ; det hensigtsmssige i , at man begynder at srge for uddannelse , oprettelsen af nationale sundhedsteam med speciale i at behandle sygdomme som sars , der ikke kan behandles med specifik terapi , men udelukkende med sttteterapi , og som krver assistance fra mange specialister - lungespecialister , virologer , anstetister , specialister i intensiv terapi , interne medicinere og ditister - samt sygeplejepersonale , der er i stand til at administrere og pleje sars-ramte patienter .
<P>
Jeg vil opfordre Dem til at betragte denne virussygdom som en slags test for Europa , nr det glder risikoen for en overfrsel af sygdomme , der er ukendte hos os , eller som vi har udryddet , men som globaliseringen risikerer at bringe tilbage til Europa , hvilket jeg allerede gjorde opmrksom p i mit indlg den 14. november 2001 .
Europa-Parlamentet og i dette specifikke tilflde Kommissionen - som jeg henvender mig til her - br tage ved lre af disse erfaringer og give folkesundheden hj prioritet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , den 7. maj udtalte en kommissr , som ikke er til stede her i salen i dag - og det er jeg ked af , for jeg ville for en gangs skyld gerne have lyknsket en kommissr varmt - at nr det glder forebyggelsen af dyreepidemier , har vi indfrt et avanceret system via oprettelsen af en Veterinrkomit bestende af eksperter , som - og det er kommissrens ord - bestemmer over de enkelte medlemsstater , mens vi ikke har noget at skulle have sagt , nr det glder den menneskelige sundhed .
Jeg vil gerne gentage , at vi ikke har noget at skulle have sagt , men det betyder s ogs , at Kommissionen heller ikke har noget at skulle have sagt her i Parlamentet .
<P>
Dette paradoks svarer dog til den situation , som vi ser i dag .
Jeg tilslutter mig nogle af de bemrkninger , som hr . Mussa kom med for lidt siden , men vi skal huske , at du , Antonio - og det glder ogs for mange af os andre - opfordrer til strukturreformer og reformer af nosokomielle strukturer , hospitaler og forskningscentre .
Der skal frst og fremmest vre en vilje til strukturreformer , som herefter bliver vedtaget og ivrksat , og s er der ogs bestikkelsen og alt det andet .
Men der er ingen tvivl om , at vi skal have nogle retningslinjer .
<P>
I dag er der dog et aspekt , som for vores omrdes vedkommende er forbundet med handelsprivilegier , der undertiden har den samme funktion her i Europa , som politiske interesser og systeminteresser har i de kommunistiske og totalitre stater - med nogle sm fascistiske og nazistiske afbrk , som dog kun er afbrk .
Vi har i virkeligheden en overhngende situation med zoonose , som breder sig .
Sygdommene kan med andre ord overfres fra dyr til mennesker .
Folkesundheden her hos os i Europa er udsat for en alvorlig risiko , som hele tiden bliver strre , eftersom verden hele tiden bliver mere globaliseret , og eftersom der bliver stadig flere omrder med hj befolkningstthed .
Nu har Europa i flere mneder - og det er stadig ikke mine egne ord - vret ramt af stammer af orthomyxovirus , som skaber - det er med andre ord noget , der sker lige nu , hr. formand for Rdet - nogle meget alvorlige udbrud af avir influenza .
Her i Europa er der i dag en rkke meget alvorlige udbrud af avir influenza , hvis farlighed ofte bagatelliseres .
Hvorfor gr man det ?
Det gr man , fordi man ikke vil hindre de store eksportstrmme af fdevarer .
Hvis vi indfrte en vaccine , ville det naturligvis f indflydelse p eksporten af disse fdevarer .
Derfor foretrak man en stamping out , hvor hele bestninger blev slet ned . Alene i Holland og Belgien er 5 millioner dyr blevet destrueret !
Det er sandt , at disse dyr koster os en dollar om dagen - et belb , som vi ikke giver til verden og undertiden ikke engang til vores arbejdslse - men man skal ligeledes huske , at der ogs gives finansiel sttte til aflivningerne .
<P>
Vi str sledes i en situation , hvor vi mangler specifik viden , og her vil jeg gerne bemrke , at jeg selv efter mange r stadig er helt usikker p forskellen mellem hiv og aids .
Det eneste , vi kan sige , er , at sygdomseksperterne frygter en eksplosion i efterret , nr man ser bort fra den almindelige variation efter rstiderne .
Husk , at der i Italien var 600.000 mennesker , som dde af den spanske influenza alene .
S trf Deres forholdsregler !
Dette er ikke EU , men en mangel p EU .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke engang to mneder siden , at vi hrte om denne sygdoms udbredelse , og nu er vi allerede oppe p over 7.000 registrerede tilflde , mere end 500 dde og tilsyneladende over 20 smittede personer i EU ' s medlemsstater .
<P>
Hr. minister , det ekstraordinre rdsmde , som den italienske sundhedsminister , professor Sirchia , bad om , gav ingen minimumsresultater , men nogle minimale og utilfredsstillende resultater .
Det , som man opnede , var hensigten om , at der inden en frist p to mneder skulle indfres lgekontrol i lufthavnene for at kontrollere passagerer , som rejser til disse lande , det vil sige dem , der rejser tilbage til Kina , Hongkong og andre omrder , hvor der allerede er konstateret en epidemi .
P det ekstraordinre rdsmde blev det ligeledes besluttet at oprette et europisk koordinationscenter for at imdeg ndsituationer p sundhedsomrdet . Dette center bliver dog frst operativt i 2005 .
<P>
P trods af de anmodninger , som navnlig Italien og Spanien har fremsat , mener jeg dog , at vi har givet efter for en rent konomisk tankegang .
De sagde selv , hr. minister , at der ville opst et vanskeligt klima for konomien og samfundet .
Efter vores opfattelse er borgernes sundhed et meget vigtigere sprgsml end de kortsigtede konomiske konsekvenser , som naturligvis skal tages i betragtning , men som ikke m g forud for borgernes sundhed .
<P>
Fru Roth-Behrendt sagde med rette , at vi ikke ved noget om denne sygdom , og det er rigtigt , men vi har ikke indfrt en beskyttelse p europisk plan , som reelt kunne vre ensartet og effektiv . Hr .
Pannella gjorde desuden opmrksom p et paradoks , nemlig at vi har et avanceret system til at forebygge epidemier af dyresygdomme , men ikke noget for menneskers vedkommende .
Her er det hele stadig overladt til medlemsstaterne , som stter de konomiske aspekter hjere end borgernes sundhed .
<P>
Det blev sagt , at den spanske influenza krvede hundredtusindvis af ofre .
Det er dog ikke rigtigt , mine damer og herrer , for den krvede faktisk over 20 millioner ofre !
Og senere , nemlig i 1957 , kostede den asiatiske influenza 1 million menneskeliv , mens 700.000 mennesker dde af Hongkong-influenza i 1968 .
Jeg sprger mig selv , hvad vi gr for at overvge risikoen for en epidemi i lande som Afrika eller Indien , hvis sundhedssystemer absolut ikke ville vre i stand til at f en sdan epidemi under kontrol . Tnk blot p , at man endda er kommet i krise i Toronto .
<P>
Derfor mener jeg , hr. minister , at Rdet og Kommissionen br ndre holdning , vre hurtigere til at trffe en beslutning og srge for andre politikker , nr det glder borgernes sundhed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet ( sundhed ) , alvorlig akut luftvejssyndrom er endnu en begivenhed , der gr os opmrksom p behovet for en koordineret indsats p folkesundhedsomrdet .
<P>
Vi kan ikke tale om forebyggelse , kontrol og rettidig intervention i forbindelse med smitsomme sygdomme eller andre sygdomme , medmindre vi sikrer , at betingelserne for et fllesskabssamarbejde er til stede . Dette glder i endnu hjere grad i dag med udvidelsen og borgernes mange muligheder for hurtigt at bevge sig fra det ene sted til det andet .
<P>
Det glder mig , at alle talere i deres indlg var enige om dette behov , hvilket ikke har vret tilfldet tidligere .
Ligesom miljproblemer respekterer smitsomme sygdomme heller ikke grnser .
Epidemier som denne atypiske lungebetndelse krver gennemsigtighed og jeblikkelig information , et effektivt overvgningssystem og sundhedssystemer , der ikke er hmmet af bureaukrati , og som tilbyder den bedst mulige service til gavn for offentligheden .
<P>
Verdenssundhedsorganisationen spiller en vigtig rolle , og derfor har samarbejdet mellem WHO , Europa-Kommissionen og medlemsstaterne ogs vret effektivt .
Det er vigtigt at understrege , at de foranstaltninger , der er truffet p EU-plan , kun har drejet sig om sygdommens udbredelse , og det vigtigste er , at vi indtil nu ikke har haft ddsfald i nogen af medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr det ekstraordinre rdsmde , der fandt sted i sidste uge , hfter jeg mig isr ved Rdets forslag om at nedstte en srlig ekspertgruppe for sars med det forml at udarbejde flles programmer og rdgive om sundhedsforanstaltninger i hele Europa samt oplyse om de foranstaltninger , der er truffet indtil nu , og resultaterne heraf .
Det er ogs ndvendigt med alle former for bistand til de ramte omrder .
Udrejsepunkter br kontrolleres lige s meget som - hvis ikke mere end - indrejsepunkterne , og der br anvendes alle administrative og videnskabelige midler .
<P>
Jeg vil tillade mig at sige , at jeg er bekymret for , om de foranstaltninger , der er truffet indtil nu , er tilstrkkelige .
Derfor vil det vre hensigtsmssigt , hvis Kommissionen s vidt muligt gr brug af sin indflydelse i denne henseende .
Til sidst vil jeg gerne takke det grske formandskab for dets store engagement i sprgsmlet og den imdekommenhed , det har udvist ved at indkalde til det ekstraordinre rdsmde .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , sars bekymrer befolkningen . Der er meget stor usikkerhed , det er allerede blevet sagt flere gange , og det gr naturligvis sagen meget vanskelig .
Jeg kan berette fra mine nre omgivelser . En del af min familie skal om kort tid rejse til Kina i forbindelse med deres arbejde .
Det er en situation , som mange familier i Europa str over for , og vi kan faktisk ikke give nogle endelige rd , og det er en meget vanskelig situation .
<P>
Lad mig tage stikordet Kina op .
Vi m skarpt kritisere , at den kinesiske regering har handlet fuldstndig upassende i denne sag .
Frst bagatelliserede den sagen og lagde lg p , og derefter overreagerede den i hvert fald til dels med politistatsmetoder .
Det viser for mig p ny , at det moderne samfunds udfordringer ikke bliver behandlet passende i et diktatur .
Det er en af de mange grunde til , at vi fortsat br kmpe for menneskerettigheder og demokrati , ogs i Kina .
<P>
Hvad gr vi nu i Europa ?
Jeg vil gerne takke rdsformanden , professor Stefanis , professor Sirchia og professor Mattei , som har stttet initiativet meget aktivt , fordi emnet er blevet sat p dagsordenen i Ministerrdet .
Resultaterne er naturligvis ikke , som vi havde nsket , men det er vigtigt , at man gr en begyndelse , og mske har vi strre succes ved det nste rdsmde .
<P>
Vi har et indre marked i Europa .
Jeg tror , at dette er endnu en lejlighed til at pege p , at man kun kan have et indre marked og udnytte dets fordele fuldt ud , hvis man ogs tager andre aspekter uden for den helt snvre konomiske situation med i betragtning .
Det er der mange eksempler p , og sundheden er endnu et eksempel .
Der findes mennesker i mit land , som siger , at EU ikke skal have kompetence p det sundhedspolitiske omrde .
Dem hrer jeg ikke til .
Jeg tror , at i hvert fald nr det glder bekmpelse af smitsomme sygdomme og biologisk terror , skal EU have strre kompetence .
Jeg har allerede drftet dette problem med kommissr Byrne og ogs med vores medlemmer i konventet .
Elmar Brok , gruppeformand for PPE-DE i konventet , har fulgt denne debat , og han er enig med mig i , at vi har behov for strre kompetence p dette omrde .
<P>
Det er imidlertid ikke noget vidundermiddel .
Vi kan i den nuvrende situation ikke lgge den aktuelle krise over i en konventsdebat , vi skal nje undersge , hvad der findes af passende foranstaltninger , som vi kan stte i vrk allerede nu .
Det er f.eks. rigtigt , som fru Roth-Behrendt sagde , hurtigt at mobilisere nogle forskningsmidler .
Det er rigtigt , som hr . Maaten pegede p , at give flles anbefalinger for ud- og indrejse .
Jeg tror , vi br gre disse ting hurtigt , men samtidig skal vi sende det rigtige signal i konventet !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , sars udgr en kolossal udfordring for EU og ansgerlandene , og vi ved ikke , som ministeren ppegede det , hvad der forrsager denne virus .
De globale ddstal stiger , sygdommen spreder sig i Kina og der er ogs konstateret tilflde i EU , selv om sygdommen synes at vre meget under kontrol her .
Ikke desto mindre vil 6 % af de mennesker , der fr sars d .
Eksempelvis kan nvnes , at dr . Henry Likyuen Chan , der overlevede sygdommen , kun var 34 r , men han fik hj feber og en forfrdelig hoste og flte det , som om han havde lbet maraton , nr blot han tog et brusebad .
<P>
Tanken om et EU-center for sygdomskontrol og -forebyggelse svarende til det amerikanske forbillede i Atlanta , som ikke er et nyt koncept , og som stttes via den offentlige sygesikring , gr til en vis grad i retning af en samordning .
Men et sdant kontor vil frst vret oprettet og klar til at fungere i 2005 .
Er det for lidt , for sent ?
Det kan meget vel vre den rigtige lsning p lngere sigt , men det er meget vigtigt , at Rdet er bent om de ekstra midler , der vil blive tildelt centret til arbejdet med sars svel som sprgsml i forbindelse med tuberkulose , kopper og bioterrorisme .
<P>
Det udbytte , man opnr ved at samarbejde , er hele iden bag EU ' s indsats p det sundhedspolitiske omrde , men det koster alt sammen penge , og det br vi vre meget bne om .
Fru Roth-Behrendt og hr . Liese har talt om forskningsaspektet , og ogs jeg har forstet det sdan , at pengene bliver stillet til rdighed via Generaldirektoratet for Forskning .
Det er vigtigt , at det bliver gjort klart , og mske kunne ministeren fortlle os lidt mere om det .
Som bekendt og som ministeren har anfrt det , er kilden til denne forfrdelige mutantvirus fortsat ukendt , og vi br vide mere om , hvad der forrsager den .
<P>
Sars er desvrre kommet for at blive .
Vi kan gre alt muligt gennem forskning , hurtig varsling , sygdomskontrolcentre , uddannelse og oplysning , men dette br tjene til advarsel for alle , der beskftiger sig med folkesundhed .
Det er ndvendigt at arbejde sammen i hele EU og internationalt for at beskytte folkesundheden i fremtiden , og vi br alvorligt overveje , hvordan det skal ske .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , sars udgr mske ikke en ny hype inden for politik , men det gr den for vores borgere .
Den mde , hvorp Rdet og Kommissionen har reageret i den forlbne uge , er efter min mening hensigtsmssig .
Imidlertid var de af os , som ved , hvad der muligvis skulle vre sket , med rette skuffede .
Det er rigtigt , at der p vores europiske kontinent endnu ikke er nogen ofre for sars .
Men det betyder ikke - og det s det lidt ud til - at alt derfor er i orden i jeblikket . Det har fru Roth-Behrendt , hr .
Maaten og hr .
Liese ogs netop sagt . Vi ved nemlig alt for lidt om , hvordan sars er opstet , og hvordan sygdommen overfres .
Vi har ikke kendskab til vacciner .
Alt dette blev der i sin tid ikke truffet beslutninger om p dette mde i Rdet .
Det beklager jeg .
<P>
For det andet beklager jeg , at det er aftalt , at der ikke skal trffes ekstra foranstaltninger med hensyn til at kontrollere alle , som kommer ud af et fly , for det ville skabe falsk tryghed .
Hvad ser jeg ?
Dagen efter er den italienske regering ved at trffe disse foranstaltninger .
Hvilken sikkerhed kan jeg s tilbyde borgerne ?
Jeg tror , at dette ogs er baggrunden for megen kritik fra mine kolleger .
<P>
Som andet element vil jeg nvne det sjette handlingsprogram om folkesundhed .
Dette program var baseret p to ting , nemlig hurtigt beredskab og forebyggelse .
Hvad m jeg egentlig konstatere nu ?
At Kommissionen gr os opmrksom p , at den for frste gang alligevel har gjort noget p sundhedsomrdet , selv om det ikke falder ind under dens kompetence .
Med hensyn til dette bemrker jeg , at Kommissionen egentlig allerede havde denne kompetence gennem det sjette handlingsprogram .
<P>
Nu kommer jeg til hr .
Maatens , fru Roth-Behrendts og hr . Trakatellis ' bemrkninger om , hvorfor der ikke jeblikkeligt frigres ekstra penge til at opspore forbindelserne , fremstille vaccine og handle .
Det betyder , at vi efter min mening har svigtet , og at vi nu jeblikkeligt skal forsge at styre og opspore bedre og reagere mere alert p problemerne og uvidenheden , ikke blot ved sars , men ogs ved alt andet , som vi stder p , sledes som vi har fastlagt i det sjette handlingsprogram .
Men , hr. formand , tnk ogs p befjelserne p omrdet folkesundhed .
Mere end nogensinde er disse ndvendige .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , hr . Stefanis , to nederlandske hospitalsmedarbejdere , som arbejdede i Kina , gik frivilligt i karantne , da de vendte tilbage til Nederlandene .
Deres ansvarsflelse br vre et eksempel for de nederlandske , men ogs for de europiske myndigheder .
Foranstaltningerne mod sars er utilstrkkelige .
Desvrre er ingen andre konklusioner mulige i jeblikket .
Sars er en sygdom , hvis risici og farer stadig for en stor del er ukendte .
Ddeligheden blev i begyndelsen sknnet til 4 % . Nu sknnes den allerede at vre 19 % .
I begyndelsen blev det sagt , at smitte kun fandt sted gennem luften .
Nu viser det sig , at virussen kan trnge ind i menneskets krop p forskellige andre mder .
Vi m hndtere sars s omhyggeligt som muligt .
<P>
For det frste , og det er sagt flere gange fr , skal der ivrksttes en flles aktion .
Det er vigtigt , at folk har tillid til myndighederne .
Det kan ikke vre sdan , at et land holder fast ved , at der egentlig ikke er noget galt , og at et andet land gr karantne obligatorisk . Det skaber ingen tillid .
Der m ogs indfres flles rejsevejledninger , for der er faktisk noget galt .
<P>
For det andet skal foranstaltningerne naturligvis vre overbevisende .
Sygdommen viste sig at vre alvorligere og mere smitsom , end man troede .
Det er godt at opspore personer , som kan vre smittebrere . Men naturligvis er vores frste opgave at forhindre , at der sker smitte inden for EU .
Italien gr ret i at indfre obligatorisk karantne for mennesker , som kommer fra risikoomrder .
Naturligvis har alle de , som siger , at drastiske foranstaltninger ikke giver definitiv beskyttelse , ogs ret , men dermed er det ikke falsk tryghed , som det antydes .
Disse foranstaltninger hjlper med at reducere antallet af smittebrere .
Panik forebygger man ved at trffe hensigtsmssige foranstaltninger og ikke ved at lade , som om der ikke er noget galt .
<P>
EU og medlemsstaterne m nu ptage sig et ansvar .
I Grkenland og i Finland er der ogs meldt om tilflde af sars .
Det kan ikke vre sdan , at karantne er en individuel beslutning truffet af ansvarlige mennesker .
Lad nogle hospitalsmedarbejderes ansvarsflelse tjene som eksempel .
<P>
Endelig , hr . Stefanis , har De i denne forhandling hrt , at der er meget stor enighed om en strengere og tydeligere mde at gribe sagen an p .
Hvad vil De gre med resultatet af denne forhandling ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , alt tyder p , at sars er kommet for at blive .
I de udviklede vestlige lande er situationen i jeblikket under kontrol , men i de fattige og mindre udviklede lande kan det udvikle sig til en ny storstilet plage , som bde direkte og via den konomiske indvirkning vil resultere i strre fattigdom , elendighed og ddelighed .
Epidemien truer allerede den i forvejen drlige konomiske vkst i de asiatiske lande samt hele verdenskonomien via en rkke reflekshandlinger .
Vi skal ogs forberede os p en enorm eftersprgsel efter humanitr bistand .
<P>
Epidemien har kun varet i otte uger , men n ting er sikker - at beslutningstagerne spiller en vigtig rolle .
Det er vigtigt , at sikre global stabilitet og orden , fordi det spiller en afgrende rolle for sundhedssystemerne og det forebyggende arbejde .
<P>
I Finland er der kun rapporteret om t tilflde af sygdommen . Det var en person , der blev syg efter en tur til Toronto .
En hjtstende tjenestemand fra det canadiske sundhedsvsen har imidlertid hurtigt bengtet muligheden for en infektion .
I Toronto Star stod det f.eks. at lse , at medmindre det er lykkedes en person at smutte ind til en karantneramt sars-patient p et hospital , vil det vre komplet idiotisk at pst , at nogen har fet en smitsom sygdom i Canada .
Sdanne udtalelser leder uvgerligt tanken hen p ledere fra de tidligere stbloklande , der hvdede , at folk ikke kunne f smitsomme sygdomme i deres lande .
Det er utroligt , at de canadiske sundhedsmyndigheder for at redde ansigt forfalder til en barnlig strid om , hvor sygdommen kommer fra .
<P>
En sdan indstilling hjlper ikke nogen .
Hvis der registreres nye sygdomstilflde , br sundhedsmyndighederne have andet at tnke p end at beskytte landets erhvervsliv og turisme .
Overordnet set viser det , hvor drligt myndighederne i de vestlige lande har forberedt sig mentalt p spredningen af nye og farlige infektionssygdomme .
Det ekstraordinre mde mellem EU-landenes sundhedsministre og de efterflgende henstillinger til handling var ikke desto mindre et vigtigt frste skridt , men vi forventer mere .
EU har brug for strre befjelser for s vidt angr infektionssygdomme .
<P>
Endnu en detalje vedrrende sars-situationen fortjener en kommentar .
Italien var utilfreds med Ministerrdets beslutning vedrrende en indsats til forebyggelse af sars , og landet trak sig midlertidigt ud af Schengen-konventionen for selv at kunne foretage sundhedsmssig kontrol med de mennesker , der rejser ind i landet .
Uanset om den italienske beslutning var ndvendig eller udtryk for en overreaktion , viser den , hvor fleksibel betydelige EU-aftaler kan vre i enestende tilflde , hvis en medlemsstat kan komme med en forsvarlig begrundelse for , at den ikke kan overholde dem .
I denne henseende har EU bestet den praktiske prve til topkarakter .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , der er to ting , der er skrmmende i jeblikket , nemlig at der ikke findes en vaccine mod den virus , man har fundet , og at det er uvist , om myndighederne p nationalt og europisk plan reelt er i stand til at hndtere en sdan virus , der ikke kender til grnser .
Ingen virus er i stand til at forst begreber ssom subsidiaritet , proportionalitet og territorialitet .
Den bevger sig ganske enkelt rundt efter eget forgodtbefindende .
Medlemsstaterne br derfor forkaste den opfattelse , at de p nogen mde beskytter deres befolkning ved at forsvare tanken om suvernitet , eller i srdeleshed tanken om , at de beskytter deres konomi ved at pberbe sig subsidiaritet og proportionalitet .
<P>
Det er vigtigt , at vi bakker op om kommissrens forslag om et center for smitsomme sygdomme , men vi br krve , at alle medlemsstater frst bevilliger penge til centret .
Det giver ingen mening at forsge at oprette et organ , som p lang sigt skal hndtere smitsomme sygdomme , men som ikke har tilstrkkelige midler til at varetage denne opgave korrekt .
<P>
Det , jeg ikke har hrt i dag - mske gik jeg glip af det , fordi jeg var lidt forsinket til formandens tale ved mdets start - er , hvilke fremskridt der er sket i retning af at finde en vaccine .
Jeg ved , at der er sket visse fremskridt med hensyn til identificeringen af denne virus , men hvor langt er man net med udviklingen af en vaccine til os ?
<P>
Jeg ved , at man i Grkenland er bekymrede over afholdelsen af De Olympiske Lege i 2004 , og at der finder forskellige drftelser sted i denne forbindelse .
I mit hjemland , Irland , afholdes De Olympiske Lege for Handicappede i juni i r , og omkring 7.000 idrtsudvere vil komme tilrejsende fra 166 lande i hele verden .
500 af disse 7.000 idrtsudvere vil komme fra omrder med sars .
Man er helt klart bekymret i Irland , isr i de byer , hvor disse deltagere skal bo .
Personligt gr jeg ikke ind for at forbyde disse olympiske lege .
Jeg mener , at man br afholde dem , men jeg nsker at forsikre befolkningen om , at der bliver truffet passende foranstaltninger p europisk og nationalt plan for at forhindre , at sars-virussen spredes .
<SPEAKER ID=142 NAME="Stefanis">
Jeg vil gerne takke de rede medlemmer for deres yderst interessante sprgsml , som jeg vil forsge at svare p .
Jeg kan ikke g i detaljer med alle sprgsmlene , da tiden , s vidt jeg har forstet , er begrnset , men jeg skal gre , hvad jeg kan .
<P>

For det frste kan jeg til sprgsmlet om , hvordan situationen generelt er med den atypiske lungebetndelse , sars , gentage , hvad der er blevet sagt og bekrftet af bde Kommissionen og af fru Brundtland selv , som ser sprgsmlet ud fra en global synsvinkel , nemlig at virusset i dag er identificeret , hvilket faktisk skete p rekordtid sammenlignet med tidligere tilflde . P den ene side har man alts identificeret virussets molekylre struktur , men p den anden side er der ikke sket nogen egentlige fremskridt med hensyn til dets fysiske historie , det vil sige , hvordan det overfres , og der er heller ikke p nuvrende tidspunkt nogen srlige udsigter til , at vi fr en effektiv vaccine til at forebygge med , ligesom der heller ikke er fremstillet medicinske prparater , der kan anvendes til at behandle sygdommen .
Derfor er der kun tale om behandling i form af pleje , og det , der i virkeligheden er behov for , i hvert fald for de syges vedkommende , er isolation , s virusset ikke spredes , og vi undgr infektioner p hospitalerne . Det betyder , at vi er ndt til at anbefale , at alle de lande , som ikke har hospitaler med vrelser med undertryk , anskaffer sdanne .
Det er en helt grundlggende foranstaltning for at begrnse virussets spredning og undg infektioner p hospitalerne .
<P>
Hvis jeg skal sige noget mere prcist om tilfldene i Holland og Grkenland , kan jeg sige , at der i Grkenland siden i gr har vret et formodet tilflde - det er endnu ikke konstateret - som er ved at blive undersgt .
Under alle omstndigheder er det en kendsgerning , at vi ogs har tilflde i Europa .
Men som det blev nvnt , har ingen af tilfldene indtil nu haft ddelig udgang .
Det glder mig isr , at der er bred enighed om , at vi er ndt til at prioritere folkesundheden hjt bde i EU-traktaten og i det hele taget i alle EU ' s aktiviteter . Hr .
Pannella gjorde opmrksom p det paradoksale - og det er virkelig et paradoks - i , at vi har beskyttelse mod dyresygdomme , men ingen beskyttelse af menneskets sundhed .
Dette er noget , som br tages op under konventets arbejde , men mske kunne der allerede nu ivrksttes flles aktiviteter i denne retning .
Det er der en mulighed for , og formandskabet kan ikke blot tilslutte sig , men vil ogs sttte Kommissionens indsats for at oprette et center for forebyggelse og kontrol af sygdomme i det hele taget , ikke kun smitsomme sygdomme .
Der er sygdomme , som er lige s vigtige og gr lige s stor skade som smitsomme sygdomme .
Noget i stil med Centre of Disease Control i USA .
<P>
Med hensyn til , hvad man kunne forvente af det ekstraordinre rdsmde , og hvad der kom ud af det , kan jeg sige , at jeg for det frste finder det meget positivt , at mdet blev afholdt , og at folkesundheden p grund af sars var hovedgenstanden for ikke kun ministrenes , men generelt hele offentlighedens opmrksomhed i Europa .
<P>
Da der p en eller anden mde skulle udarbejdes en tekst med konklusioner , som alle kunne acceptere , var det for det andet meget naturligt , at konklusionerne ikke omfattede modstridende synspunkter .
Formuleringen var generelt resultatet af et kompromis .
Alligevel indeholdt den henstillinger om vigtige foranstaltninger , f.eks. vedrrende flyrejser .
Der blev lagt vgt p afrejsekontrol , p udrejsepunkter , sdan som Verdenssundhedsorganisationen ogs gr det .
Dette betyder dog ikke , at der ikke skal vre kontrol .
Kommissionen og Rdet anbefalede , at der er en - i hvert fald administrativ - kontrol , ikke sundheds- eller lgekontrol , som den italienske minister , hr . Sirchia , insisterede p .
<P>
Ligegyldigt hvor meget kontrol der er p indrejsepunkter , er det helt givet , nr vi har at gre med en virus med en inkubationstid p 10 dage , at kontrollen kun giver begrnsede resultater , fordi de mennesker , der rejser ind i landet , er raske , nr de ankommer .
Nsten alle de tilflde , vi har haft i alle andre lande end de oprindelige , det vil sige Kina , Hongkong og Singapore , er personer , som er rejst ind i de andre lande som raske , hvorefter de har udviklet sygdommen .
Derfor vil en kontrol ved indrejsen begrnse antallet af tilflde vsentligt , men den vil ikke fjerne risikoen for at f sygdommen ind i landet .
Der blev rejst mange sprgsml , men fllesnvneren for disse var behovet for en flles europisk politik for dette sprgsml og for sundhedssprgsml generelt .
<P>
Formandskabet tror , at hver enkelt medlemsstat ud fra sine srlige forudstninger og opfattelse og vurdering af de risici , der kommer udefra , er i stand til at trffe de relevante foranstaltninger .
Der er imidlertid flere foranstaltninger , som er ndt til at vre flles for alle EU-landene , og frst og fremmest er det ndvendigt med koordinering , i hvert fald p informationsplan .
Et flles center , hvortil der er obligatorisk indberetning , sdan som det er indfrt nu med netvrket for obligatorisk registrering af alle eventuelle og formodede tilflde , synes jeg er et vigtigt skridt , da det giver os mulighed for at danne os et epidemiologisk billede , ud fra hvilket der kan trffes foranstaltninger til at imdeg situationen .
<P>
Hvad forskning angr , er formandskabet enig i , at forskningsaktiviteterne p europisk plan br styrkes s meget som muligt .
Ud over den fond , der allerede er oprettet inden for Direktorat XII , br der vre en flles fond , som eventuelt kan vre en srlig fond til imdegelse af akutte situationer som denne .
Vi br dog ikke glemme , at forskning hovedsagelig foregr p universiteterne og de store internationale medicinalvirksomheder .
P den anden side er der ingen tvivl om , at der br foreg centraliserede europiske forskningsaktiviteter .
<P>
Et andet sprgsml , der er rejst , drejer sig om sttte til de omrder , der er ramt af virusset , s de kan trffe de relevante foranstaltninger . Som hr .
Liese sagde , m vi ikke ignorere den kendsgerning , at vi mske ikke havde stet i den situation , vi str i , hvis Kina havde rapporteret om sygdomstilfldene i tide .
Det er noget , som vi alle br tage ved lre af , nemlig at der ikke eksisterer grnser , og uanset hvad der sker et hvilket som helst sted i verden , skal det omtales .
Der br vre et referencecenter , sdan som Verdenssundhedsorganisationen netop er , men ogs p regionalt plan br der vre lignende centre som f.eks. EU ' s overvgningsnetvrk , som vi skal indberette til .
<P>
Til sidst vil jeg sige generelt , at forhandlingerne p det ekstraordinre rdsmde den 6. maj var en rigtig god start .
Den 2. juni har vi ordinrt ministerrdsmde . Til den tid vil der vre indsamlet flere oplysninger , og der vil blive taget hjde for alle de kommentarer , som Europa-Parlamentets medlemmer er kommet med , og jeg tror , at EU ' s medlemsstater vil kunne have en mere samordnet og konkret tilgang til de foranstaltninger , som skal trffes p europisk plan .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. rdsformand Stefanis !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0140 / 2003 ) af Gill for Budgetudvalget om Europa-Parlamentets budgetoverslag for regnskabsret 2004 ( 2003 / 2016 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=146 NAME="Gill (PSE)">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis benytte lejligheden til at nske observatrerne velkommen .
Det glder mig at se dem her i Strasbourg .
Vi har brugt mange mder i Budgetudvalget p at drfte observatrernes tilstedevrelse .
Det er godt , at de er kommet og kan lytte til denne vigtige forhandling .
Det er et af de frste budgetmssige sprgsml , der har direkte konsekvenser for dem .
Jeg vil desuden takke alle mine kolleger og budgetsekretariatet for deres indsats og samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af disse overslag .
<P>
2004 str i udvidelsens og valget tegn , og vil , hvis valgresultaterne fra 1999 p nogen mde er retningsgivende , vre det sidste mandatr for over 56 % af Parlamentets medlemmer .
Alle disse faktorer har betydelige politiske , strukturelle og budgetmssige implikationer .
Sledes indeholder overslagene for 2004 flere gennemgribende ndringer , der gr budgetplanlgningen lidt mere udfordrende .
<P>
Ud over udfordringerne i forbindelse med udvidelsen og valget vil Parlamentet ogs st over for betydelige ndringer i 2004 , herunder den eventuelle vedtagelse af statutten for medlemmerne , stigningen i det samlede antal medlemmer , revisionen af personalevedtgten og reformen af Parlamentets administrative struktur med henblik p at yde medlemmerne bedre bistand .
Konsekvenserne for budgettet kan endnu ikke fastsls njagtigt , og de er derfor ikke medtaget i fuldt omfang i disse overslag , men vil blive taget i betragtning under frstebehandlingen af 2004-budgettet til efterret .
<P>
Jeg vil dog gerne uddybe nogle af de emner , jeg netop har nvnt .
For det frste medlemmernes statut . Jeg hber meget , at medlemmernes statut vil trde i kraft nste r .
Den manglende gennemskuelighed i ordningen for rejsegodtgrelser og generelle godtgrelser er mere end noget andet med til at underminere Europa-Parlamentets trovrdighed .
Jeg opfordrer derfor indtrngende Parlamentet til at gre sit yderste for at sikre , at de bevillinger , der er opfrt i reserven til dette forml , reelt anvendes hertil .
<P>
Nu , jeg taler om frynsegoder og privilegier , skal jeg henvise til det ndringsforslag , PPE-DE-Gruppen har stillet om en udvidelse af sygesikringsordningen for tidligere medlemmer .
Jeg er overrasket over , at de hjreorienterede britiske konservative har stillet dette forslag .
De hvder altid , at de med alle midler kmper imod misbrug af offentlige midler , og s kommer de her fuldstndigt selvmodsigende og krver en udvidelse af ordningen , der er fuldstndigt ubegrundet , og som kun vil komme nogle f medlemmer til gode , give skatteyderne enorme udgifter og blive yderst vanskelig at administrere .
Endnu mere skuffende er det , at kvstorerne har sendt en e-mail til alle medlemmer , hvori de opfordres til at stemme for dette .
Det er absolut uhrt .
Jeg forstr ikke , hvordan hr . Balfe og andre kan begrunde denne srlige udgift over for deres vlgere .
Prsidiet har haft alvorlige forbehold over for dette , har undladt at afstte bevillinger hertil og har af juridiske rsager henvist det til fornyet behandling .
<P>
Derudover er der nogle vigtige budgetmssige overvejelser .
Vi kan ikke blot se p sdanne foranstaltningers jeblikkelige indvirkning , vi br ogs undersge , hvad de kan komme til at koste i det lange lb .
Det kan blive meget dyrt .
Sprgsmlet er ikke udelukkende , om det vil vre klogt at give tilladelse til en srlig ordning for afgende medlemmer af Europa-Parlamentet , der kan bane vejen for diverse sagsanlg fra alle andre tidligere medlemmer , det er ogs moralsk uforsvarligt at sl ind p denne vej .
Jeg rder derfor Parlamentet til at stemme imod punkt 3 i min betnkning eller til at stemme for ndringsforslaget fra Verts / ALE-Gruppen .
Vi m ikke lukke jnene for , at disse to emner ikke blot er interne tekniske sprgsml . De vil i mange lande blive taget op i pressen igen og igen , ikke kun i forbindelse med valget nste r , men i de nste mange r .
<P>
Valget nste r vil - bortset fra den omfattende udskiftning af parlamentsmedlemmer sammenholdt med en forgelse af medlemstallet med en femtedel - medfre nogle af de mest gennemgribende ndringer i Parlamentets historie .
Vi har forberedt os , for s vidt angr de fysiske rammer og sprogordningen , i mdesalen osv . , men vi har ikke i tilstrkkelig grad beskftiget os med mange vigtige strategiske aspekter inden for information , kommunikation og IT .
Vi br sikre os , at vi imdegr argumentet om det demokratiske underskud gennem vores indflydelse i lovgivningsprocessen .
Derfor er valgdeltagelsen af allerstrste betydning for os .
<P>
Vi br i hjere grad gre borgerne opmrksomme p Parlamentets arbejde , skrpe deres interesse for vores arbejde og sikre strre deltagelse .
Efter min opfattelse er informationspolitikken en nglefaktor .
Jeg er bekendt med , at Prsidiet nu har vedtaget en aktivitetsrapport med henblik p valget til Europa-Parlamentet .
Men der mangler ambitioner og nytnkning .
Der skal foreligge klare strategier og planer allerede nu , hvis de skal have en virkning .
Det er ikke kun Parlamentets opgave .
<P>
Jeg m rligt over for Kommissionen tilst , at jeg er skuffet over , at Den Interinstitutionelle Arbejdsgruppe ikke har opnet bedre resultater .
Det er ikke lykkedes den at f vores vsentligste ml og budskaber igennem til borgerne .
Kommissionen og medlemsstaterne har svigtet os .
Jeg opfordrer dem indtrngende til i fllesskab at bestrbe sig p at opn bedre resultater p dette omrde .
<P>
Selv om en af vores hovedmlstninger i de senere r har vret at nrme os borgerne , befinder vores teknologi sig fortsat et eller andet sted i det 20. rhundrede .
Vi har angiveligt en meget langsom , skildpaddeagtig udvikling i vores informations- og kommunikationspolitik , samtidig med at udgifterne galoperer derudaf .
Eftersom Parlamentets IT-udgifter er nogle af de hjeste blandt institutionerne , vil jeg gerne vide , hvorfor Europarl-webstedet ikke er p forkant med udviklingen og meget brugervenligt , og hvorfor vi har begrnset adgang til teknologi og videoudstyr .
Hvor er alle pengene blevet af ?
<P>
Nr det er sagt , er jeg glad for , at vi endelig gr fremskridt inden for internettransmission .
Jeg mener , at vores forhandlinger her i Parlamentet i dag sendes direkte .
Vi har midlertidige flersprogede informationspaneler her i Parlamentets bygninger .
Det er et vigtigt skridt fremad op til udvidelsen i maj nste r .
Men p en lang rkke andre omrder , ssom kantiner , miljet i Bruxelles , adgangen til bygningerne og transportfaciliteterne br vi vre betydeligt mere ambitise .
<P>
I denne sammenhng glder jeg mig over den indsats , som administrationen og Prsidiet har ydet for at modernisere Parlamentets personalepolitik svel som vores behandling af personalesprgsml .
Vi br bevge os fra en rent forvaltningsmssig tilgang til personalesprgsml til en mere moderne , strategisk og fremsynet personaleforvaltning og desuden erkende , at informationsteknologien har ndret vores arbejdsmetoder og vores syn p vores forvaltning .
<P>
Selv om dette ikke vil f vsentlig betydning for 2004-budgettet , vil jeg opfordre generalsekretren til at fortstte sin indsats p omrdet .
Jeg ved , at der skal trffes nogle meget vigtige beslutninger , som vil indvirke p stillingsfortegnelserne , men det er vigtigt , at vi fortsat udvikler os og ser p , hvordan vi bedst kan anvende vores menneskelige ressourcer .
<P>
Det bringer mig til sprgsmlet om budgetdisciplin .
Hvis det skal have en reel betydning , br vi sikre yderligere rationalisering og smidigere forvaltningsstrukturer og gribe om nlden i forbindelse med flersprogethed for at forbedre effektiviteten p en rkke omrder .
Parlamentet br forsat fre en stram politik og sikre , at de europiske skatteydere fr mest mulig valuta for pengene , og samtidig bestrbe sig p at anvende de disponible ressourcer i det nuvrende budget bedst muligt .
Vi kan kun overbevise omverdenen om , at vi hndhver budgetdisciplinen , hvis vi kan bevise det internt .
Det kan vi opn gennem en forbedret opstilling af og gennemskuelighed i budgettet .
Ikke desto mindre er der meget f tegn p , at vores anmodninger er blevet taget alvorligt .
Vi har en klassisk situation her , hvor ider tilintetgres , ikke gennem undertrykkelse , men gennem tilsidesttelse .
<P>
Der er to hovedomrder , jeg kort vil omtale . Vi br forbedre budgettets opstilling og kontrollerbarhed p alle omrder , og det glder ogs de politiske grupper .
<P>
Endelig skal jeg , inden vi gr over til afstemningen , oplyse , at der er foretaget en teknisk ndring , idet vi er net til enighed med Rdet om at justere det finansielle overslag .
Der er derfor ikke lngere brug for denne stning i teksten .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Dover (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er enig i , at dette budget for Parlamentet og de vrige institutioner er et meget vigtigt anliggende .
Vi br med udvidelsen vre meget ppasselige med at anvende pengene bedst muligt hele vejen rundt .
Jeg vil gennemg et eller to mere detaljerede sprgsml , inden jeg tager mig af sygesikringssprgsmlet .
<P>
Biltjenesten misbruges ofte , og vi br sikre os , at dette omrde kontrolleres meget nje .
Angende sprog , teknologi og internettet , br vi udvide tjenestegrenene , s vi kan blive endnu mere effektive og til stadighed anvende vores penge bedst muligt .
Hvad angr personalet , har vi fra PPE-DE ' s side allerede bidraget til at reducere forventningerne .
Dette glder nstformndenes medarbejdere , som ville have medfrt ekstraudgifter p flere hundrede tusinde euro .
Vi skaber sikkerhed for , at selv om der vil blive foretaget opnormeringer p linje med forfremmelsesaspekterne for s vidt angr tjenesteydelsesforpligtelserne , tillader vi ikke det hurtige karriereforlb , der uvgerligt ville have medfrt kolossale ekstraudgifter i lbet af et r eller to .
<P>
Vi vil ogs skabe sikkerhed for , at udvalgsformndene ikke bists af medarbejdere .
Det ser vi ingen grund til .
Vi vil ogs nje overvge antallet af medarbejdere hos kvstorerne .
<P>
Jeg vil gerne sikre , at ndringsforslag 7 vedtages .
Det udbedrer nogle fejl , der blev indfjet i de tidligere udgaver af denne betnkning af Neena Gill .
Det vedrrer foreningen af tidligere medlemmer .
De har udarbejdet alle de ndvendige betnkninger , men de skal holde mde i juni , hvilket ikke passer med vores budgetkalender .
Det er ikke vores opgave at kritisere dem , og derfor hber jeg , at vi kan vedtage ndringsforslag 7 , som sttter Prsidiets afgrelse vedrrende udgifterne til mderne i denne forening .
Den gr en udmrket indsats for at holde de tidligere medlemmer underrettet .
<P>
Jeg vil nu g over til det kontroversielle sprgsml , der er blevet taget op , og henvisningen til De Grnnes ndringsforslag om sygesikringen .
Hvis vi som parlamentsmedlemmer ikke sikrer vores medlemmer mod sygdom , mener jeg ikke , vi gr vores pligt .
Vi br sikre , at det refulde hverv , som vi bliver betroet , og som indebrer mange rejser , lange forhandlinger og drftelser og stramme programmer i vores regioner og hjemlande i hele EU , giver sig udslag i en korrekt sygesikring , som er tidssvarende og omkostningseffektiv .
Jeg vil lse den fulde ordlyd af punkt 3 , for at vise , at der ikke er tale om en endelig afgrelse , men blot om benhed med henblik p at holde sig muligheden for je .
<P>
Jeg citerer : " ...
er indstillet p at overveje at opfre bevillinger til en udvidelse af den nuvrende sygesikringsordning for tidligere medlemmer og ser frem til , at der i god tid fremsttes detaljerede forslag " .
<P>
Jeg skal desuden ppege , at hvis medlemmernes statut indfres , som tidligere nvnt , vil dette sandsynligvis vre omfattet heraf .
Den endelige beslutning trffes af Parlamentets Prsidium .
Det eneste , jeg siger , er , at vi som Budgetudvalg br tage de ndvendige skridt for at sikre , at vi har nogle bevillinger , og at vi vil drfte belbene i lbet af de kommende mneder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , frst vil jeg oprigtigt takke fru Neena Gill for hendes glimrende overslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2004 .
<P>
Det er vanskeligt at udarbejde budgetoverslag , fordi der afholdes parlamentsvalg i rets lb , og fordi EU str over for en udvidelse .
Almindeligvis udskiftes halvdelen af medlemmerne efter et parlamentsvalg , og nste gang bliver tallet mske strre , da de gamle medlemsstater fr 56 frre pladser .
Samtidig bliver der 162 nye medlemmer fra de nye medlemsstater .
Begge faktorer vil ge Parlamentets udgifter , og samtidig vil de skabe en vis usikkerhed i overslaget .
<P>
Mlet er at holde Parlamentets andel af de administrative udgifter under 20 % .
Det er et ambitist ml , fordi der afsttes yderligere 46 millioner til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
Det er en ny udgiftspost .
En overskridelse af loftet med dette belb kan sledes vre berettiget , da det ikke vil ndre p den gamle omkostningsfordelingsmetode mellem EU og medlemsstaterne , idet medlemsstaterne hidtil har vret ansvarlige for lnningerne .
<P>
Ordfreren forsger at forbedre tjenesteydelserne til medlemmerne inden for hovedaktiviteter , hvilket vil sige lovgivnings- og budgetmssige forpligtelser .
Det er en korrekt fokus .
Ordfreren nsker ligeledes en bedre planlgning af mdeaktiviteterne for at undg overlapning .
Det vil nedbringe udgifterne - f.eks. gennem en samtidig reduktion i behovet for tolke , hvilket i srdeleshed vil lette tolkearrangementerne for alle de nye medlemsstater .
Samtidig vil det give medlemmerne mulighed for at deltage mere i arbejdet i alle udvalgene .
Af den grund skal man fremover foretage en mere prcis vurdering af det hensigtsmssige i de uger , der er afsat til arbejdet i valgkredsene .
<P>
I den forbindelse er vi imidlertid ndt til at vre noget forbeholdne med hensyn til nye fordele for medlemmerne .
Det vil f.eks. ikke vre muligt at udvide transportydelserne - i det mindste ikke fr vi har konkrete erfaringer med de vrige nye udgiftsomrder .
<P>
En udvidelse af sygesikringsordningen til at omfatte tidligere medlemmer er ikke behrigt begrundet , og min gruppe kan ikke sttte et sdant tiltag .
De enkelte medlemsstater har vret ansvarlige for de tidligere medlemmers socialsikring , nr der er udbetalt lnninger .
Det er kun rimeligt , at Parlamentet anvender sygesikringsordningen for de nuvrende medlemmer , da de arbejder uden for deres eget land , og det tller som sundhedspleje p arbejdspladsen .
Dette argument glder imidlertid ikke for tidligere medlemmer , da det blot ville vre endnu et skjult privilegium .
<P>
Flersprogetheden vil ges i Parlamentet , idet antallet af officielle sprog vokser fra 11 til 20 .
Det vil betyde en stigning i praksis med at bruge to srskilte tolke til at overstte det , som en taler siger .
Vi skal undersge muligheden for at indfre en srlig pligt til at overstte mange sprog direkte til de " store " sprog som engelsk , fransk og tysk , s de fleste parlamentsmedlemmer kan lytte til et indlg , der kun har vret igennem n tolk .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg vil takke Neena Gill mange gange for alt det arbejde , hun har lagt i denne betnkning .
Hun har gjort det til kernen i sit arbejde at give skatteyderne noget for pengene , og det vil jeg sttte hende kraftigt i .
<P>
Et af de mest kontroversielle punkter , hvilket ogs er fremget af denne forhandling , er udgifterne i forbindelse med sygdom .
Jeg hber da virkelig , at jeg kan overbevise hr . Dover om ikke at udvide sygeforsikringen til forhenvrende medlemmer .
For hvorfor er det nu virkelig forkert ?
Nu vil udgifterne endnu vre begrnsede - og det omtalte fru Gill ogs - men i renes lb vil disse udgifter naturligvis stige enormt .
Men det er den finansielle side af sagen .
<P>
Der er imidlertid ogs en principiel side af sagen , som hr . Virrankoski allerede har berrt .
Indtil vi har en statut for medlemmerne , forholder det sig sledes , at medlemmer af Europa-Parlamentet fr samme ln som parlamentsmedlemmer i deres hjemland .
Domstolen har besluttet , at pensioner og udgifter i forbindelse med sygdom alle sammen falder ind under betegnelsen ln .
Jeg er i forvejen ikke enig i , at de nuvrende parlamentsmedlemmer fr denne sygeforsikring , for jeg tror , at det er et ekstra gode oven i lnnen .
Men at udvide dette ekstra gode nu er virkelig uacceptabelt . Det er simpelthen at rage til sig fra EU ' s kasse , og det skal vi ikke gre .
I det jeblik vi har en europisk statut , er situationen anderledes , og s taler vi om det igen .
Indtil da er der simpelthen ikke tale om , at vi kan g med til det .
<P>
Nu vi alligevel taler om spild , m jeg pludselig tnke p byen Strasbourg .
Det fr mig til at tnke p , at vi sidste gang under afstemningen om mdekalenderen her demokratisk besluttede , at der til nste r kun skal vre 10 mdeperioder i Strasbourg .
Nu ved jeg godt , at der vil blive bnet en hel trylleske for at sikre , at det alligevel igen bliver 11 eller 12 mdeperioder , men indtil den tid eksisterer denne demokratiske beslutning om , at der kun er planlagt 10 mdeperioder .
Jeg foreslr derfor , at formanden eller ordfreren i morgen faktisk retter betragtning G . Ved G skal der nemlig st , at der til nste r ikke er planlagt 11 mdeperioder , men 10 mdeperioder her i Strasbourg , sledes som plenarforsamlingen har besluttet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige velkommen til vores kolleger fra de lande , der ikke lngere er kandidatlande , men som heller ikke er fuldgyldige medlemmer endnu .
Vi er glade for , at de er hos os for at frdiggre en proces , der har vret lang og undertiden vanskelig , men hvor vi heldigvis har net det nskede resultat fuldstndigt .
<P>
Det forelbige budgetforslag , som Kommissionen forelgger for os i dag , er i sagens natur et atypisk forslag , eftersom det er opdelt i to separate dele .
Den frste del trder i kraft for de 15 nuvrende medlemsstater den 1. januar 2004 , og den anden del glder for EU ' s 25 medlemsstater fra 1. maj 2004 .
Derfor er det ikke let at vurdere dette forslag , og der er nogle politiske aspekter , som efter min mening ikke m undervurderes . For det frste er der det gamle sprgsml om betalingsbevillingerne .
Med 100,6 milliarder euro giver det en stigning i udgifterne p knap 3,3 % i forhold til budgettet for 2003 , som i vrigt kun gjaldt for et EU med 15 medlemsstater .
Denne yderst beskedne stigning forklares med en reduktion p ca . 2 % af de udgifter , der var planlagt for EU ' s 15 medlemsstater .
<P>
Alt dette er efter min mening absurd .
Ikke alene har Kommissionen ikke til hensigt n gang for alle at gre en indsats for at finde en lsning p problemet med de uindfriede bevillinger , der har vret en af Parlamentets prioriteter i flere r . Den stiller oven i kbet et forslag , som vil fre til akkurat samme situation for de lande , der kommer med i EU i 2004 .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om udgiftsomrde 3 .
Den forgelse af loftet , som Parlamentet har opnet , var et vigtigt resultat , som gr det muligt for os at finansiere nogle srligt vanskelige politikker , men efter min mening er det stadig ikke nok .
Hvis vi virkelig nsker en politisk Union og en retningslinje - som vi alle kan flge - for alle de politiske krfter , der er til stede her i Parlamentet , skal vi ogs give dem de arbejdsredskaber , de har brug for , nemlig de instrumenter , som er ndvendige for , at vi kan n vores mlstninger .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , i store trk kan vi sttte fru Gills grundige betnkning .
Opfordringen til , at Europa-Parlamentet skal udvise streng budgetdisciplin , sttter vi kraftigt .
<P>
I betragtning af den kommende udvidelse skal Europa-Parlamentet mere end nogensinde koncentrere sig om hovedaktiviteter .
Parlamentets vigtigste opgave , at kontrollere Kommissionen , br prioriteres foruden ansvaret for lovgivning , hvor Parlamentet har befjelser i forbindelse med den flles beslutningstagning .
Betnkninger og beslutningsforslag , som falder uden for dette omrde , br lgge mindre beslag p dagsordenen og personalets bestrbelser .
<P>
Et vigtigt tema i denne betnkning vedrrer Europa-Parlamentets flersprogethed .
Forskelligartetheden som det karakteristiske ved de europiske kulturer kommer til udtryk i eksistensen af mange sprog .
Den europiske politiske debats tilgngelighed og forstelighed for borgere fra alle medlemsstater er afgrende for demokratiets kvalitet .
Selvflgelig er dette ikke til hinder for , at vi ser kritisk p udgifterne til flersprogethed .
Parlamentets Prsidium br undersge , om omfanget af oversttelses- og tolketjenesten for hvert sprog er tilpasset det virkelige behov .
Arbejdspresset for de enkelte sprog skal fordeles ligeligt .
Sledes har jeg f.eks. forstet , at omfanget af anvendelsen af nederlandsk og italiensk her i Parlamentet er af samme strrelsesorden .
Eventuel overkapacitet skal fjernes eller omfordeles .
<P>
Et andet punkt vedrrer det meget hje gennemsnitlige lnniveau for tjenestemnd i Parlamentet .
I denne mde at aflnne p skjuler sig elementer , som stammer fra begyndelsesperioden , og som nu ikke lngere er acceptable .
Tjenestemndenes lnninger br forholde sig rimeligt til den ln , som parlamentsmedlemmer modtager , idet jeg dog m bemrke , at statutten for medlemmerne endnu ikke er i sigte . Det er en skndsel , bde for Rdet og for Parlamentet .
<P>
Nrt forbundet med dette er rejseudgifterne . Et tema , som vlgerne interesserer sig meget for .
Det er indlysende , at skarpere og s objektive kriterier som muligt for godtgrelser er vigtige .
I betragtning af erfaringerne under den nuvrende session br Parlamentet p ny kritisk overveje mdeperioderne i Strasbourg . Bl.a. i betragtning af de ekstra udgifter , som det medfrer , uden at det til gengld frer til ekstra resultater .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske vores kollega , fru Gill , med hendes fremragende betnkning .
Jeg er helt enig i hovedparten af hendes vision og hendes forslag om denne mellemliggende fase af Parlamentets budget .
Jeg lyknsker hende isr med hendes strke nske om at understrege sin vilje til at ge anvendelsen af nye teknologier i vores institution samt i institutionerne generelt , f.eks. i et udvidelsesperspektiv .
<P>
I den henseende , kre kolleger , fru Gill , kre tilstedevrende venner , anbefaler jeg strkt , at De i morgen vedtager ndringsforslaget om netop de nye teknologier , som vi har stillet sammen med De Grnne og fru Buitenweg , og som med nd og nppe blev vedtaget i udvalget .
<P>
Hvad indebrer det ?
Vores institution respekterer princippet om offentlige forhandlinger .
Desuden er vores tilskuerrkker halvt fyldte i dag .
Det er vi glade for , for vi fler os knap s alene , men der er 150 , mske 200 mennesker imod det udvidede Europas 300-350 millioner indbyggere .
Vi har internettet til vores rdighed , det er et formidabelt vrktj , ikke til information i ordets strengeste betydning , eller til reklame , men som arbejdsvrktj for dem , der er interesserede .
<P>
Selv i dag - det vidste vi ikke , fru Gill - transmitterer Parlamentet vores plenarmde via internettet .
Hvad er det , vi beder om ?
Vi beder om , at vi , som De i vrigt har gjort , fremmer anvendelsen af de nye teknologier og deriblandt internettet for at give alle mulighed for hos sig selv at flge vores plenarmde , hvis de nsker det .
<P>
Men hvorfor ikke ogs vores parlamentsudvalg ?
Der er nogle , som interesserer sig for vores forhandlinger om miljet .
P den mde vil de kunne flge dem .
Det er ikke srlig dyrt .
De har allerede nsket at afstte et belb p budgettet for 2004 .
Vi beder med dette ndringsforslag om , at Parlamentet fra i r kan foretage nogle undersgelser for at fastlgge omkostningen - som iflge os er meget lav ( det gr andre parlamenter allerede ) - ved at retransmittere udvalgsmderne , ikke de meget vigtige aktuelle sager , vil jeg gerne understrege , men netop den daglige gang i vores arbejde .
For p universiteterne og i andre miljer er der altid folk , som interesserer sig for vores forhandlinger , ligegyldigt hvad de drejer sig om .
Det var min anbefaling til Dem for i morgen , og s vil jeg endnu en gang lyknske fru Gill med hendes betnkning .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg godt takke Neena Gill for det arbejde , hun har lagt i budgettet for 2004 .
Det er et stort , vigtigt og tidskrvende arbejde , eftersom vi faktisk har store og vigtige opgaver foran os .
Da jeg for et r siden var budgetordfrer , konstaterede jeg , at det reelt handlede om tre prioriteringer .
For det frste var der forberedelserne til den kommende udvidelse , som p davrende tidspunkt var mere usikker , end den er nu .
For det andet var der de ndvendige institutionelle reformer .
Disse reformer er prcis lige s vigtige i dag , som de var dengang .
For det tredje drejede det sig om at holde alt dette inden for de budgetmssige rammer .
<P>
For et r siden gav vi Parlamentet og de vrige institutioner mulighed for langsigtet konomisk hndtering af dette , ikke mindst gennem den frontloading , der blev gennemfrt sidste efterr .
Prioriteringerne skulle p det tidspunkt omsttes til tal og beregningerne til euro og cent .
Situationen er prcis den samme et r senere .
<P>
Da Det Europiske Rd p topmdet i Kbenhavn i december sidste r besluttede at gennemfre et big bang , var vi nok mange , som mente , at det var et af de allersmukkeste jeblikke i hele EU ' s historie . 10 nye lande ville blive medlemmer inden det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 .
Det blev fulgt op af en beslutning her i Europa-Parlamentet den 9. april , underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne i Athen en uge senere og et antal vellykkede folkeafstemninger , senest i Litauen , hvilket stiller overordentligt store krav , ikke mindst til Europas folkevalgte parlament .
Ingen af de udfordringer , vi str over for , er strre end netop denne .
Vi har netop haft den store glde at kunne byde velkommen til 162 observatrer fra alle de kandidatlande , som har gennemfrt vellykkede forhandlinger .
Alt det sker i henhold til den tidsplan , vi drftede for et r siden .
<P>
At EU og Europa-Parlamentet skal gennemfre dette er indlysende for alle os , der ser genforeningen af Europa som den allervigtigste opgave .
Det glder naturligvis ikke mindst for den nuvrende generation af politikere .
Det var derfor ikke svrt at bakke op om de fleste af de forslag , Neena Gill har stillet .
Jeg har blot en enkelt advarsel : Vi skal huske vores prioriteringer !
Der er sommetider en tendens hos ordfrere og andre medlemmer til ogs at ville inddrage andre aspekter .
Det indebrer en risiko for , at det bliver svrt at holde budgettet inden for de givne rammer .
I den situation krves der fasthed og beslutsomhed fra begge budgetmyndigheders side .
Det er mit hb , at Parlamentet og Rdet i fllesskab kan n frem til en tidlig aftale i r , ligesom vi gjorde for et r siden .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , som det ganske rigtigt fremgr af denne betnkning , bliver nste r et valgr , og vores vlgere vil endnu en gang blive bedt om at udpege Europa-Parlamentets medlemmer .
De medlemmer , der stiller op til genvalg , vil uden tvivl forsge at forsvare deres resultater , og de nye kandidater vil selvsagt gre gldende , at de udgr et bedre alternativ .
Nr man ser p denne betnkning , er det mest ijnefaldende udtryk " valuta for pengene " .
Hvor mange fremtidige medlemmer af Europa-Parlamentet vil stille op p den liste ?
Som en tommelfingerregel regner vi med , at hvert britisk medlem af Europa-Parlamentet koster Det Forenede Kongeriges skatteydere ca . 1,2 millioner pund om ret - selvflgelig pund sterling - eller knap 100 millioner pund om ret for dem alle .
<P>
Nr man taler om valuta for pengene , br man ikke kun foretage en relativ vurdering , det vil sige en vurdering af , hvorvidt det ene medlem giver mere valuta for pengene end det andet , men ogs en komparativ vurdering af , hvad man ellers kunne have kbt for pengene .
P baggrund af den store foruroligelse i Det Forenede Kongerige over sundhedssektoren , kunne man bl.a. foretage en sammenligning med udgifterne til sundhedssektoren .
Med de penge , vores nationale reprsentation koster , ville vi kunne opfre , udstyre og drive et strre universitetshospital - og endda f lidt til overs .
En anden interessant sammenligning er , at de penge , de britiske skatteydere bruger p deres medlemmer af Europa-Parlamentet , ville kunne betale samtlige driftsomkostninger til en politistyrke i et mellemstort britisk county .
Eller vi ville kunne opretholde 10 fuldstndige infanteribataljoner .
Jeg er ikke sikker p , hvad der vil sikre strst britisk indflydelse i verden .
Vi kunne endog betale for tre Eurofighters om ret , hvis de nogensinde bliver taget i brug .
<P>
Hvis Parlamentet p den anden side reelt forhindrede , at nogle af Kommissionens mere vanvittige forslag blev vedtaget , og sledes forhalede den byrde , der i stigende grad plgges erhvervslivet , kunne man argumentere for medlemmerne af Europa-Parlamentet ud fra et konomisk synspunkt .
S vidt jeg kan se , fungerer Europa-Parlamentet hovedsagelig som et gummistempel , og det kan man jo kbe i en papir- og boghandel for omkring tre pund eller fem euro , hvilket ville vre lidt billigere .
<P>
Nr alt kommer til alt , har jeg derfor de strste vanskeligheder ved at forsvare det standpunkt , at Parlamentet eller de britiske reprsentanter giver valuta for pengene .
Og det er det budskab , jeg har til hensigt at g ud til mine vlgere med .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden. -">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden. -">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Kommissionen af det forelbige budgetforslag for regnskabsret 2004 .
<SPEAKER ID=159 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre medlemmer , kre ordfrere , kre observatrer fra tiltrdelsesstaterne , det er mig en stor glde , at jeg her i dag kan prsentere budgetforslaget for 2004 i denne nye konstellation .
Budgettet for 2004 er i sandhed et historisk budget .
For frste gang glder det for 25 medlemsstater .
Fra 1. maj 2004 vil de nye medlemsstater f del i alle sttteprogrammer under EU ' s budget .
Det er ogs frste gang , en udvidelse ikke finder sted pr . 1. januar , men frst senere p ret .
Det medfrer nogle srlige udfordringer for budgettet .
Fra 1. januar til udgangen af april vil vi have et budget for et EU med 15 medlemmer , s flger forhjelsen til et EU med 25 medlemmer .
Budgetplanerne indeholder derfor bde tallene for et EU med 15 medlemmer og for det udvidede EU , men alle forhandlinger vil fra starten af ske for EU med 25 medlemsstater .
<P>
Det tredje srlige forhold er , at budgetreformen for EU nu slr fuldt igennem , og for frste gang er det officielle budgets struktur opdelt efter politikomrder , alts fremlagt efter princippet om skaldt aktivitetsbaseret budgetlgning .
Den traditionelle form er imidlertid stadig til rdighed for budgetmyndigheden til information .
Desuden har De ogs et nyt arbejdsdokument til Deres rdighed , som for hvert aktivitetsomrde formulerer de ml , der skal ns i det kommende r .
Denne budgetprocedure 2004 vil alts virkelig vre nyskabende .
<P>
For Kommissionens budgetoverslag gjaldt den nye ramme , som er blevet fastsat for det finansielle overslag med henblik p udvidelsen , sledes som den blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 9. april , og som er i overensstemmelse med resultaterne fra Kbenhavn , alts resultaterne af forhandlingerne mellem Rdet og ansgerlandene , samt resultaterne af forhandlingerne mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil her gerne endnu en gang takke alle , som har vret involveret i forhandlingerne .
Det var srdeles godt , at nsten alle sprgsml om den finansielle ramme i forbindelse med udvidelsen blev klaret fr underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne og nu fr pbegyndelsen af budgetproceduren for 2004 , s alle beslutninger om rammerne var truffet .
<P>
Hvordan ser s de centrale tal for budgetoverslaget for 2004 ud ?
Budgettets strrelse for forpligtelsesbevillingerne skal i 2004 stige til 112 milliarder euro . Heraf vedrrer 11,8 milliarder euro forpligtelser for de nye medlemsstater .
EU med 15 medlemsstater vil iflge vores forslag kun f en stigning p 0,7 % , idet der her isr er taget hensyn til de politiske prioriteter stabilitet og bredygtig vkst .
<P>
Udgiftsvolumen , alts betalingsvolumen , skal efter Kommissionens forslag ligge p 100,6 milliarder euro i 2004 .
Det er i forhold til budgettet for 2003 en moderat stigning p 3,3 % .
Denne relativt moderate stigning kan lade sig gre , fordi budgettallene , udgiftsvolumen for EU med 15 medlemmer , falder med 2 % .
Baggrunden er , at der til nste r er behov for frre midler i strukturfondene end i r , fordi de afsluttende betalinger for de gamle programmer er opfrt p budgettet for i r .
<P>
Af det budgetvolumen p 100 milliarder euro , som vi foreslr , er 5 milliarder euro afsat til betalinger til de nye medlemsstater .
Desuden vil der til nste r ogs fortsat blive overfrt betalinger fra frtiltrdelsesprogrammerne til tiltrdelseslandene , s det alt i alt er sikret , at alle nye medlemsstater vil vre nettomodtagere , sledes som det var mlet ved begyndelsen af forhandlingerne .
<P>
Landbrugsudgifterne - jeg kommer nu til de enkelte udgiftsomrder - er ansat til 48 milliarder euro .
Reformen af landbrugspolitikken vil i 2004 i vrigt kun kunne sl igennem p nogle f , specifikke omrder , f.eks. i mlkesektoren , alle andre konsekvenser vil frst kunne mrkes senere .
Af det samlede volumen p 48 milliarder euro gr 6,5 milliarder euro til sttte til udviklingen af landdistrikter , heraf 1,7 milliarder til de nye medlemsstater .
For de nye medlemsstater har vi jo med hensyn til landbrugsbudgettet til nste r to srlige forhold , nemlig for det frste det srlige forhold , at den direkte sttte til landmndene i de nye medlemsstater frst giver sig udslag p budgettet i 2005 , fordi vi her jo har et time lag i ordningerne .
Det andet srlige forhold er , at sttten til udvikling af landdistrikter i de nye medlemsstater er vsentligt hjere , s at sige overproportionalt hj i forhold til EU med 15 medlemmer .
Et tredje srligt forhold er , at programmerne til sttte af udviklingen af landdistrikter i de nye medlemsstater er skaldte opdelte udgifter .
Det er en beslutning , som tager hjde for , at den administrative kapacitet til at afvikle programmerne jo frst skal opbygges .
<P>
Om landbrugsbudgettet vil jeg gerne sige , at Kommissionen som altid ogs for budgettet for 2004 vil fremlgge en ndringsskrivelse , som tager hjde for de til den tid foreliggende nyeste skn over udviklingen i markedssituationen og naturligvis ogs for , at vi i jeblikket har stor bevgelse i euro-dollar-kursen , som jo ogs pvirker de samlede landbrugsudgifter .
<P>
Strukturfondene spiller en meget fremtrdende rolle i det udvidede EU .
De er det centrale instrument , som vi bruger til at give sttte af konomisk art for at fremskynde og sttte den konomiske opbygningsproces .
Derfor er der til strukturfondene til forpligtelsesbevillingerne i alt afsat en vkstrate p 20,8 % .
En stor del af dem tilfalder samhrighedsfondene , som jo isr giver midler specielt til medfinansiering af infrastrukturprojekter inden for trafik og miljbeskyttelse .
<P>
Den strste stigning findes i de interne politikker , alts udgiftsomrde 3 .
Her er der i alt afsat en stigning p 27 % til forpligtelsesbevillingerne .
Det skyldes ogs , at Parlamentet isr p dette omrde har arbejdet for strre spillerum .
Budgetposterne i udgiftsomrde 3 er jo prget af alle politiske prioriteter , af udvidelsen , stabiliteten og den bredygtige vkst .
<P>
Til de nye medlemsstater er der for det frste afsat midler til , at de kan deltage i de eksisterende fllesskabsprogrammer , hvilket til dels er tilfldet allerede nu .
I overensstemmelse med beslutningerne fra Kbenhavn vil der ogs vre midler til rdighed til helt nye programmer i udvidelsesstaterne . 317 millioner euro til at gennemfre Schengen-konventionen , alts til at opbygge de ndvendige organisationer til at beskytte de ydre grnser , 221 millioner euro til at styrke forvaltningskapaciteten i tiltrdelsesstaterne og 138 millioner euro til nedlggelse af atomkraftvrker .
<P>
Alt i alt indeholder budgetforslaget meget store stigninger til fremme af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Ogs forskningsudgifterne kan til nste r stige til 4,8 milliarder euro .
Det viser , at mlene fra Lissabon , nemlig udvikling af et videnbaseret samfund , ogs i det udvidede EU prioriteres meget hjt i budgettet .
<P>
Mange sttteprogrammer , f.eks. forskning , miljbeskyttelse , ungdomsudveksling , for blot at nvne nogle f , er flerrige programmer , som er vedtaget inden for beslutningsproceduren .
Derfor skal der for de kommende r , alts for disse programmers lbetid , faststtes nye tal for udvidelsen .
Kommissionen har stillet forslag om forhjelse af disse programmer , og vi br stte os som ml at trffe beslutningerne om tilpasningen til udvidelsen s hurtigt som muligt , s alle planlgninger har dette ml .
Det er jo isr vigtigt for tiltrdelsesstaterne .
<P>
Kommissionen har i denne forbindelse taget hensyn til Europa-Parlamentets prioriteringer , som de er beskrevet i udtalelserne fra de enkelte udvalg og var medtaget i Colom i Naval- og Bge-betnkningerne .
<P>
For de udenrigspolitiske initiativer foreslr Kommissionen at indg forpligtelser p nsten 5 milliarder euro , hvilket svarer til niveauet for 2003 .
For Balkan , for blot at nvne nogle f punkter , skal sttteniveauet stabiliseres efter genopbygningsrene .
Det er der afsat midler til .
Det ville ogs vre et tydeligt signal om EU ' s forpligtelser i denne region .
Med henblik p en intensivering af naboskabspolitikken foreslr Kommissionen desuden en forhjelse af Meda-programmet , nemlig en forhjelse p 14 % , og til Afghanistan skal hjlpen tilpasses i henhold til de internationale aftaler .
Med Bulgarien og Rumnien er to lande fortsat i frtiltrdelseskategorien i den gruppe af lande , som tiltrdelsesforhandlingerne endnu ikke er afsluttet med .
Alle institutioner har forpligtet sig til at intensivere sttten til staterne , s de kan n deres ml , nemlig at tiltrde EU i 2007 .
I det kommende r er der planlagt en forhjelse af denne sttte til Bulgarien og Rumnien p 20 % .
Til Tyrkiet sker der ligeledes en vsentlig forgelse af midlerne inden for frtiltrdelsesstrategien , og jeg hber meget , at midlerne kan anvendes til sttte for reformer .
Endelig skal det ogs nvnes , at der nste r foretages betaling af skaldte ubundne bloktilskud , cash facilities , p 1,4 milliarder euro til de nye medlemsstater .
<P>
Forvaltningsudgifterne vil skulle tilpasses til de nye krav .
Kommissionens forslag indeholder 780 nye stillinger til Kommissionen , det svarer til den plan , vi prsenterede for Parlamentet sidste r , og som skal sikre , at vi for det frste kan klare opgaverne i forbindelse med udvidelsen , for det andet lbende kan optage medarbejdere fra de nye medlemsstater i forvaltningen og for det tredje kan klare den nye sprogmangfoldighed .
<P>
Alt i alt indeholder budgetforslaget nogle meget ambitise udgiftsprogrammer . Vi skal imidlertid ogs overholde princippet om budgetdisciplin , og det lever Kommissionens forslag op til .
I alt holder budgetoverslaget efter Kommissionens forslag sig 3,4 milliarder euro under loftet for forpligtelsesbevillingerne og markant under loftet for betalingsbevillingerne .
Budgetforslaget indeholder margener , alts spillerum , p alle omrder undtagen strukturfondene .
Budgettets strrelse i procent af EU ' s konomiske produktion , alts den europiske statskvote , vil endda falde i forhold til i r , nemlig til under 1 % .
Det viser , at det godt kan lade sig gre at forene de to ting , nemlig ambitise udgiftsprogrammer og udvidelsen p den ene side og budgetdisciplin p den anden side .
<P>
Mine damer og herrer , vi har en budgetprocedure foran os , som virkelig indeholder mange fornyelser .
Det krver en stor indsats fra alle parter , men med de beslutninger , der allerede tidligere er blevet truffet , har vi et godt grundlag , og jeg tror , at alene den fantastiske kendsgerning , at det vil vre det frste budget for det udvidede EU , vil give os alle sammen vinger , s vi i december kan vedtage et godt resultat .
Rigtig hjertelig tak !
<SPEAKER ID=160 NAME="Mulder (ELDR)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hendes redegrelse , og jeg vil ogs sige , at det glder mig meget , at vi kan fre denne frste forhandling om budgettet , som vedrrer de nye lande , i nrvrelse af observatrer fra disse nye lande .
<P>
Som kommissren sagde , vil budgetproceduren glde for 25 lande .
Parlamentets mlstning er - det har vi gjort rede for i retningslinjerne - at kunne stemme om et budget for 25 lande i december , i den forstand at budgettet for de 10 nye lande frst trder i kraft den 1. maj nste r .
Hvordan det skal ske juridisk , skal vi finde ud af i rets lb .
<P>
Som kommissren ogs nvnte , har aktivitetsbaseret budgettering mange fordele .
Udvalgene vil individuelt kunne se , hvilke budgetposter der vedrrer dem , og hvordan de kan ndre dem .
Jeg tror , det ogs er vigtigt for Parlamentet at vide , og det vil jeg ogs pege p , hvilken forbindelse dette nye system har med overslagene , for vi m jo altid s vidt muligt rette os efter , hvad der blev aftalt i alle udgiftsomrderne i Kbenhavn .
<P>
Et andet generelt punkt er , at vi som Parlament finder det vigtigt , at budgetmyndighederne , budgetproceduren , holder trit med den lovgivningsprocedure , som Kommissionen udvikler i lbet af ret .
<P>
Nr jeg ser p de retningslinjer , som Parlamentet vedtog i marts under afstemningen om Parlamentets holdning , har Kommissionen ved frste jekast handlet utroligt meget i overensstemmelse med disse retningslinjer .
Parlamentet havde anmodet om et sparsommeligt budget .
Kommissren henviste ogs til , at betalingsbevillingerne i jeblikket udgr 0,99 % af BNI for 25 lande . Sidste r var det ogs 0,99 % , men det var for 15 medlemsstater .
Hvad det angr , er de forblevet det samme .
Hvordan det ellers former sig , vil vi f at se i rets lb .
<P>
Parlamentet har samme prioritet som Kommissionen , nemlig at gre udvidelsen til en succes .
Parlamentet nvner i den forbindelse en rkke punkter , herunder frst og fremmest udvidelsen af medlemsstaternes administrative kapacitet .
De skal kunne udarbejde planerne for modtagelsen af pengene , de m kunne gennemfre dem , og den finansielle kontrol skal vre effektiv .
Vi vil bestemt se p , om de 221 millioner , som Kommissionen har afsat dertil , er tilstrkkelige .
<P>
Kommissren har ogs sagt , at der om mange dele af udgiftsomrde 3 skal trffes bestemmelser i henhold til proceduren for flles beslutningstagning .
Om de 2,5 milliarder , som Kommissionen har foreslet , er tilstrkkelige eller ej , fr vi se .
<P>
Et tredje punkt , ogs for Parlamentet , er den nrmere udformning af Lissabon-strategien .
Kommissionen bruger en hel side p alt det , den kan gre .
Vi vil ogs se p det punkt for punkt .
<P>
Nu kommer jeg til de enkelte udgiftsomrder i de finansielle overslag .
<P>
Hvad angr landbruget , genfinder vi i Kommissionens forslag i jeblikket kun lidt af det , som Parlamentet foreslog i retningslinjerne .
Mske kommer det senere .
Udvikling af markrvacciner , forsikringssystemer og al den slags , genfinder vi ikke .
Vi har noteret , at der er en margen p 1,4 milliarder i budgettet .
Vi hber , at det er tilstrkkeligt , ogs hvis euroen skulle stige mere i forhold til dollaren .
<P>
Hvad angr strukturpolitikken , er mottoet , at vi skal gre , hvad vi har lovet .
Det store sprgsml er , om det er muligt med betalingsbevillingernes nuvrende niveau .
Disse forhjes ikke srlig meget .
Der er stadig meget store uindfriede forpligtelser .
Hvordan forholder det sig ?
Ogs det er et punkt , som Parlamentet skal vre opmrksom p .
<P>
Den strste stigning finder sted i udgiftsomrde 3 , interne politikker , som kommissren ogs sagde .
Forstrkelse af grnsekontrollerne , Kaliningrads stilling , vgt p atomsikkerhed osv .
En ting har vi endnu ikke nvnt siden Parlamentets retningslinjer , og siden budgettet blev trykt , nemlig den foruroligende udvikling af sars overalt i verden .
Mske skal Europa gre noget ved det .
<P>
Udgiftsomrde 4 vedrrer udenrigspolitikken . Kommissren har netop sagt forskellige ting om den .
Hvad Afghanistan angr , m vi sandsynligvis overholde de internationale aftaler .
Ordet Irak er endnu ikke nvnt .
Hvad forventer kommissren , og hvad forventer vi ?
Det skal vi ogs drfte .
<P>
Det sidste udgiftsomrde er administrationsudgifterne . En meget strk stigning i personalet med 780 nye stillinger , og ligeledes en meget strk stigning af udgifterne til bygningerne .
I alle kategorier , p alle politiske omrder ser vi en strk stigning i udgifterne til bygningerne .
Det kan ikke kun skyldes Berlaymont .
Hvad det s skyldes , m vi ogs finde ud af i rets lb .
<P>
Endelig er titlen p udgiftsomrde 7 ndret .
Vi ved endnu ikke njagtigt , hvad det vil medfre , og hvilke bninger der endnu kunne komme .
Jeg ved ikke , om det allerede er tilfldet til nste r , men det er muligt .
Vi har noteret forhjelsen for forskellige lande , nemlig Tyrkiet , Rumnien og Bulgarien .
Ogs det vil vi se kritisk p .
Jeg kan kun udtrykke hb om , ligesom kommissren , at vi til og med december vil have et godt samarbejde mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet for at n frem til et godt budget for 25 lande .
<SPEAKER ID=161 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , jeg vil blot beskftige mig med to punkter . Det ene vedrrer de ekstra penge i udgiftsomrde 3 , som vi nede til enighed om med Rdet p sidste mde i Forligsudvalget vedrrende aftalen fra Kbenhavn , som isr vedrrte den flles beslutningsprocedure .
Jeg skal erindre de vrige udvalg om , at det , vi forsger at gre , eller i det mindste vi og Kommissionen forsger at gre , er at sikre , at der forelgges et lovgivningsforslag for Parlamentet og Rdet i r , forhbentlig mellem juli og september , s vi reelt fr nedfldet i lovgivningen , hvilke belb , der er ndvendige fra i dag og frem til udgangen af 2006 .
Det betyder selvflgelig , at de udvalg , der er involveret i den flles beslutningsprocedure skal reagere forholdsvis hurtigt og sikre at vi fr de ndvendig oplysninger , s vi kan sikre , at dette budget er fuldstndigt .
Dette skyldes , at vi nsker en trilog og et forligsmde med Rdet i juli for at formalisere dette , ikke kun for 2004-budgettet , men ogs for de to andre budgetter .
<P>
Det andet punkt , jeg nsker at omtale , vedrrer det format , som budgettet nu er opstillet i .
Der er tale om den nye aktivitetsbaserede opstilling , som Parlamentet har anmodet om og krvet , og som Kommissionen nu har anvendt .
Problemet er , at vi ikke ved , hvordan vi skal bruge den .
Vi fik den prsenteret sidste r , hvorefter vi alle lykkeligt glemte alt om den , og vi fik den forklaret endnu en gang i r , men str nu over for den konkrete situation .
Vi har nu set dokumenterne i deres virkelige udformning , hvilket betyder , at vi ikke ved , hvordan vi skal stille ndringsforslag til dem .
Det faktum , at vi arbejder med finansielle overslag inden for forskellige udgiftsomrder eller med forskellige udgiftsomrder , betyder , at hvis vi anvender det aktivitetsbaserede system , vil vi ikke vide , hvad loftet er inden for de forskellige udgiftsomrder .
S i de nste 20 minutter , nr vi samles som Budgetudvalg , vil medlemmerne - fordi vi nr alt kommer til alt er rimeligt tungnemme - f det nye budget forelagt i to opstillinger , nemlig en aktivitetsbaseret opstilling , som vi har krvet , og en gammel opstilling , som vi kan forst .
Det vi skal beslutte , for s vidt angr afstemningen senere p ret , er , hvordan vi vil stemme .
Det er et vigtigt sprgsml , og jeg nsker at takke Kommissionen for at have forelagt budgettet med den nye opstilling , uanset de problemer , vi mtte have med det .
Jeg er sikker p , at det vil give betydeligt strre gennemskuelighed og forstelse p lang sigt .
Nr vi fr et nyt finansielt overslag , kan det endog vre , at det er tilpasset den aktivitetsbaserede budgetopstilling , hvem ved ?
!
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om Euromed-samarbejde p energiomrdet .
<SPEAKER ID=165 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag har kommissrkollegiet vedtaget et initiativ , der svarer til en tredobbelt udfordring vedrrende energi , og som omfatter intet mindre end oprettelsen af transeuropiske energinet med forbindelse til Middelhavsomrdet .
<P>
Den tredobbelte udfordring handler for det frste om brugen af energi som en stabilitetsvektor af strategisk betydning for vores forhold til nabolande , til vores partnere - her taler vi om den " kreds af venner " , som kommissionsformand Prodi nvnte - herunder Middelhavsomrdets sydligste lande .
<P>
For det andet nsker vi at planlgge vores acquis og de principper , der styrer vores indre marked , som en model til efterlevelse for vores regionale naboer med udgangspunkt i det faktum , at vores acquis og vores driftssystem viser sig at stimulere konomisk udvikling , vkst og folks trivsel .
<P>
For det tredje skal vi oprette en rkke projekter for flles energinet , der giver os mulighed for udtrykkeligt at definere vores prioriteter og dermed lette fremtidige investeringer - bde offentlige og i srdeleshed private - i energisektoren og p vegne af de forskellige aktrer og regeringer i EU .
<P>
Denne meddelelse er vores frste konkrete skridt siden den positive modtagelse af vores meddelelse - inspireret af formanden - vedrrende samarbejdspolitikken for kredsen af venner .
Vi m ikke glemme konklusionerne i grnbogen om energi , der klart viser , at Europa er afhngig af sine naboer for at f dkket sit energibehov .
<P>
Ved hjlp af denne meddelelse agter Kommissionen at reagere p disse tre udfordringer , og den foreslr fire konkrete ml .
For det frste skal vi ge EU ' s forsyningssikkerhed - men ogs naboernes .
For det andet skal vi udbrede fordelene ved det udvidede EU ' s indre energimarked til et Europa hinsides vores grnser .
For det tredje skal vi sttte en modernisering af energisystemerne i de lande , der omgiver os . Og endelig skal vi fremme gennemfrelsen af energiinfrastrukturprojekter , hvilket stemmer overens med EU ' s strategiske interesser .
<P>
Jeg vil gerne kort kommentere en rkke vigtige punkter i denne meddelelse , som helt sikkert vil blive behandlet i den efterflgende offentlige debat - i srdeleshed nr Parlamentet afgiver sin udtalelse .
<P>
For det frste betyder det geografiske omrde , at vi skal begrnse os til vores nrmeste naboer - Middelhavsomrdet mod syd , Rusland , Ukraine eller andre lande fra kredsen af venner - og at vi i nogle tilflde ogs skal beskftige os med partnere , der er noget lngere vk , men som grnser op til vores naboer .
Jeg taler her om Iran og omrdet omkring Det Kaspiske Hav , der har ubestridelig strategisk betydning for EU ' s energiforsyning .
<P>
For det andet er kapitlet om vores forhold til Rusland frdiggjort , og det er ikke begrnset til aspekter vedrrende den igangvrende dialog .
I denne forbindelse vil jeg gerne minde Dem om betydningen af de forslag , der udvikles inden for rammerne af Euratom , og som skal f Rdet til at give Kommissionen bemyndigelse til at forhandle om alle aspekter af energiudvekslinger inden for rammerne af global gensidighed og balance , hvilket er helt afgrende , i betragtning af at vi str p trskelen til en udvidelse med 10 lande , hvoraf syv rder over nukleare anlg , der stort set alle - med en eller to undtagelser - indeholder russisk teknologi - oprindeligt fra Sovjet - og som derfor forsynes med russisk brndstof .
<P>
Endelig , for s vidt angr de infrastruktur- og energinetprojekter , der er oprettet i fllesskab med disse lande - og jeg vil gerne insistere p dette punkt - vil jeg understrege , at de fortsat er af afgrende betydning , da de stter os i stand til at arbejde hen imod klare ml , som vi har opstillet i fllesskab med de pgldende lande .
Vores samarbejde skal forhindre en slags liste over krav - en slags indkbsseddel - der ikke indeholder planlgning eller finansielle prioriteter .
<P>
Alle disse projekter er imidlertid vejledende , idet de ikke forpligter Kommissionen i denne fase , og idet deres udlbsdato vil blive fastlagt gennem undersgelser og afhngig af den private sektors interesse og flgelig projekternes konomiske levedygtighed .
<P>
Den meddelelse , som jeg prsenterer Dem for i dag , vil blive officielt prsenteret i Athen i nste uge under energiministrenes mde i Euromed-Energi .
<P>
Jeg agter at udnytte dette vigtige initiativ til at sttte den meddelelse , som jeg kort har beskrevet , og som jeg hber , at de rede medlemmer meget snart vil kunne analysere og undersge nrmere i betragtning af dens betydning for EU ' s forsyningssikkerhed , og ogs for at kunne sttte og fremme en stabilitetsplan og et get samarbejde i EU .
Og gennem dette gede samarbejde sttte den konomiske udvikling samt det koncept og de modeller , vi opretholder , iflge hvilke energieffektivitet , respekt for miljet og andre aspekter af denne type spiller en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , det er , synes jeg , en yderst intelligent id . Men man m frst lse Deres dokument og se , hvad det konkret er , der foresls .
Jeg kunne forestille mig , at vi indgik aftaler med de stater , der findes rundt om EU , og at alle tekniske aftalebestanddele fra vores EU-traktat eller vores kommende forfatning s ogs glder for disse stater , s disse stater f.eks. p energiomrdet deltager i liberaliseringen af energimarkedet , at de deltager i projekterne for transeuropiske net osv .
Hvis det er det , der er meningen , synes jeg , det er en mgtig god id .
<P>
Men jeg synes , der er et par sprgsml , som De til dels selv var inde p .
For det frste , hvorfor samarbejde med landene i Middelhavsomrdet - for emnet er Euromed - hvorfor ikke med Rusland og med andre stater ?
Hvorfor egentlig kun samarbejde p energiomrdet ?
Er der ikke andre dele af traktaten , som man lige s godt kunne udnytte ogs ?
S m man jo desvrre efter vores Euratom-traktat altid skelne mellem nukleare og ikke-nukleare aktiviteter . Her skal vi alts formentlig bruge to forskellige traktater .
Ikke mindst sprgsmlet om , om et sdant samarbejde i konkurrence - og konkurrence er jo det , det drejer sig om - ikke ogs skal suppleres af flles projekter inden for forskningen , om der ogs findes konomisk sttte til det ene eller det andet projekt .
Jeg er alts spndt p , hvad De vil fremlgge for os her , mske kan De allerede i dag besvare nogle af sprgsmlene .
Jeg synes som sagt , det er en strlende id , som man skal supplere med de enkelte elementer .
Jeg er sikker p , at vi ogs vil diskutere det i Parlamentet .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Hr . Linkohr , selv om det ikke var et sprgsml , var deres udtalelse dog meget nyttig !
<SPEAKER ID=168 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne pointere , at der er en strategi bag alle disse elementer : at udvide indsatsen til et bredere marked end blot det europiske , p energiomrdet , et omrde , hvor vi mener at kunne gre fremskridt , specielt fordi vi har associeringsaftaler med de fleste af disse lande , f.eks. de 12 lande i Middelhavsomrdet , og selvflgelig garantere balancerne og grundreglerne for fair konkurrence for alle .
<P>
Det handler ikke blot om energi .
Det er kun frste skridt .
Andet skridt bestr i , at jeg inden efterret og sandsynligvis inden sommeren prsenterer : transeuropiske transportnet med forbindelse til Middelhavsomrdet , hvilket omfatter stransportmotorveje , der vedrrer Middelhavsomrdet og de lande , der grnser op til et udvidet EU .
<P>
I nogle tilflde handler det om at lette samfinansieringen af visse eksisterende programmer , og i andre tilflde handler det blot om at bruge samfinansiering til at fremme undersgelser vedrrende de projekter , der vil blive gennemfrt , hvis deres konomiske levedygtighed kan garanteres .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Jeg vil ikke trtte Dem , men fordi De sagde , at jeg ikke havde stillet noget sprgsml , vil jeg gerne sprge , hvilken respons vi har fet fra disse lande ?
Er disse lande ogs interesseret i en sdan lsning ?
De har sikkert talt med de enkelte lande .
Mske kunne De sige noget om det .
<SPEAKER ID=170 NAME="De Palacio">
Ja , de er i hj grad interesseret i en lsning .
Som tidligere nvnt vil vi p onsdag i nste uge prsentere denne meddelelse for alle landene i Middelhavsomrdet .
<P>
Som bekendt har vi en struktureret dialog med Rusland p energiomrdet .
Og ogs med andre lande som f.eks. Norge .
For s vidt angr Balkanlandene , har vi rejst hele sprgsmlet om elektricitetsmarkedet . Med hensyn til Balkanlandenes elektricitetsmarked forventer vi at kunne srge for , at det fortstter med en lignende integration ved hjlp af gas .
Jeg kunne ogs nvne den dialog , vi har med alle de andre lande , der er interesseret i hele denne globale metode , hvilket giver et billede af mlstningen og fremmer rationaliseringen af investeringer fremover .
<P>
Der er en tydelig interesse , ikke blot hos Middelhavslandene - vil jeg pst - men ogs hos alle de andre lande , herunder de lande , hvor der allerede findes en struktureret dialog .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.22 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0089 / 2003 ) .
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Kommissionen foreslr , at sprgsml nr . 25 af hr .
Collins bliver behandlet efter sprgsml nr . 26 og 27 .
Det kan jeg ikke se noget problem i . Det gr rkkeflgen mere logisk .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 26 af Paulo Casaca ( H-0254 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Uvejret p Azorerne den 11. og 12. april
<P>
Et ekstremt voldsomt uvejr hrgede den autonome region Azorerne den 11. og 12. april og forrsagede talrige delggelser p boliger og offentlige infrastrukturer p alle erne i gruppen , men vrst gik det ud over landbruget .
<P>
Som jeg personligt har haft lejlighed til at konstatere , er der sket omfattende og alvorlige skader p samtlige drivhusafgrder , isr p ananasavlen p So Miguel .
Frugt- og grntsagsafgderne - navnlig bananer , appelsiner og passionsfrugt - led betydelig skade , og for vinens vedkommende har delggelserne vret nsten totale .
<P>
Eftersom den autonome region Azorerne hyppigt rammes af sdanne naturfnomener , indeholder det regionale program PRODESA under strukturfondene srlige foranstaltninger med henblik p katastrofesituationer .
To sprgsml str dog ubesvarede hen , og dem vil jeg gerne bede Kommissionen svare p .
<P>
Det frste er , om Kommissionen i forbindelse med de afgrelser , der skal trffes om anvendelsen i regionerne af de midler i den femte sttteramme , der er blevet afsat til planlgning og effektivitet , vil tage det forndne hensyn til flgerne af uvejret .
<P>
Det andet sprgsml er , om Kommissionen i lighed med de foranstaltninger , der blev truffet til fordel for de landbrugere i det centrale Europa , som blev berrt af vejrliget sidste sommer , overvejer i dette tilflde at gennemfre srlige foranstaltninger til fordel for landmndene med henblik p at begrnse de negative virkninger for deres indkomst .
<SPEAKER ID=176 NAME="De Palacio">
Hr. formand , frst vil jeg sige , at jeg er meget ked af , at et uvejr sledes har hrget Azorerne .
P det seneste har der desvrre vret adskillige klimatologiske katastrofer i forskellige dele af EU , men jeg vil gerne understrege , at det med nogle af foranstaltningerne i strukturfondenes regionale operative program er muligt at yde hjlp , der kan mildne skaderne efter det uvejr , som det rede medlem nvnte .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at problemerne p Azorerne den 11. og 12. april - som det rede medlem nvnte - i princippet ikke bner mulighed for tildeling af supplerende belb fra den effektive reserve .
Som det rede medlem ved , er det et instrument , der skal fremme de operative programmers effektivitet .
Tildelingen baseres p indikatorer , der defineres af medlemsstaten i forstelse med Kommissionen , og som afspejler programmernes effektivitet , forvaltning og finansielle gennemfrelse .
Med andre ord skal de stimulere de forskellige europiske regioner i de forskellige EU-lande til at forvalte de tilgngelige strukturfonde s godt og effektivt som overhovedet muligt .
<P>
Der kan imidlertid tages hensyn til de srlige behov i Azorernes landbrugssektor ved tildeling af den programmeringsreserve , som medlemsstaten har foreslet i forbindelse med planlgningen af fllesskabssttterammen .
Det vil give en margen for omdirigering af midler .
Portugal kan derfor foresl , at der tages hensyn til det vejrlig , som det rede medlem omtalte , men jeg vil insistere p , at det sker ved hjlp af programmeringsreserven .
<P>
For s vidt angr mulighederne for at hjlpe landbrugerne , kan der vedtages visse foranstaltninger p anmodning af den pgldende medlemsstat inden for rammerne af den flles landbrugspolitik , sknt - som det rede medlem ved - Kommissionen endnu ikke har modtaget nogen henvendelse eller anmodning om intervention fra medlemsstaten eller de regionale myndigheder i forhold til begivenhederne i Azorerne .
<P>
Hvis der rettes henvendelse til Kommissionen herom , vil den naturligvis undersge , hvilke foranstaltninger der kan trffes for at afhjlpe flgerne af uvejret inden for rammerne af den gldende lovgivning .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke for de ord , som kommissren har fremfrt , og som selvsagt udtrykker Kommissionens holdning til de katastrofale flger af det uvejr , der ramte Azorerne den 11. og 12. april .
<P>
Jeg vil dernst gerne sige , at det er meget svrt i ord at beskrive det , som jeg i de dage var vidne til .
For der var tale om et uvejr med ufattelig voldsomme cykloner , der forrsagede altomfattende skader p svel bygninger som frugttrer og p skovene i det hele taget , men frst og fremmest fordi dette stormvejr betd en invasion af salt , der dkkede hele den laveste del af alle erne i Azorerne .
<P>
Dette salt har f.eks. dkket en Graciosa fuldstndigt og har medfrt en kemisk afsvidning af praktisk talt alt , hvad der var .
Tabene inden for landbruget er enorme , vinstokkene er totalt delagt , alle grntsager er totalt delagt .
Jeg ved godt , at de regionale myndigheder , som kommissren sagde , endnu ikke har fremsendt rapporten om denne katastrofe , og jeg ved , at denne rapport meget snart kommer Kommissionen i hnde , men jeg vil gerne allerede nu bemrke det , der er blevet sagt om programmeringsreserven , og jeg vil ogs gerne bemrke den gode vilje , som Kommissionen har vist , hvad angr foranstaltninger for landbruget .
<SPEAKER ID=178 NAME="De Palacio">
Jeg vil blot sige , at vi venter p disse oplysninger , og at vi naturligvis vil give dem vores fulde opmrksomhed .
<P>
P grund af min erhvervserfaring er jeg helt klar over , hvad der kan ske med katastrofer i landbrugssektoren , og at denne sektor er srlig skrbelig .
I den henseende vil jeg - som tidligere nvnt - gerne udtrykke min solidaritet , og jeg er sikker p , at Kommissionen p det rette tidspunkt vil gre sit yderste inden for rammerne af den relevante lovgivning .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden.">
Jeg vil minde de rede medlemmer om , at der nu stilles konkrete sprgsml , der skal besvares inden for et minut .
Der er ikke tid til redegrelser eller debatter , sknt jeg har forstelse for , at den alvorlige storm berettigede til en ekstra forklaring .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 27 af Cristina Gutirrez-Cortines ( H-0289 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Olieudslip ved Gibraltar
<P>
I revis er der konstant sket olieudslip fra skibe i havet ved Gibraltar i forbindelse med tankning , lsning og losning .
Det har enorme miljmssige og konomiske virkninger for det nrtliggende spanske territorium , fordi den konomiske aktivitet der fuldstndig er baseret p fiskeri- og turismesektoren .
<P>
Dette er kun et enkelt eksempel p strkt forurenende udslip , men der er mange andre .
Det drejer sig om udslip , der har en meget synlig virkning for borgerne , har store konomiske konsekvenser og pfrer miljet uoverskuelig skade , fordi de umuliggr enhver form for normal virksomhed i det forurenede omrde i lange perioder .
<P>
Hvornr vil Kommissionen i betragtning af sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om skrpelse af sikkerheden til ss efter olietankeren " Prestige " s forlis ( KOM / 2002 / 0681 endel ) forelgge en vurdering af , om de nuvrende retsakter og politiske instrumenter p miljomrdet br tilpasses for at minimere risikoen for sdanne uheld og de dermed forbundne skader ?
<P>
Andel del
<SPEAKER ID=181 NAME="De Palacio">
Som de rede medlemmer og fru Gutirrez-Cortines ved , vedtog Kommissionen den 13. december en meddelelse om skrpelse af sikkerheden til ss efter olietankeren Prestiges forlis - en tekst der minder medlemsstaterne om behovet for forelbig og fremskyndet anvendelse af den skaldte Erika I- og Erika II-lovgivningspakke , samt behovet for at foresl nye foranstaltninger .
<P>
Der blev sat skub i disse nye foranstaltninger p det seneste mde i Ministerrdet i marts , fordi Kommissionen uden yderligere tven har anvendt visse bestemmelser , der blev foreslet i dens meddelelse .
Alle de foranstaltninger , der var ndvendige for at oprette det europisk sfartssikkerhedsagentur , er derfor blevet vedtaget . Den 29. januar blev der udpeget en direktr for agenturet , og dets aktiviteter er allerede ved at begynde i Bruxelles med et midlertidigt hovedkvarter , mens der trffes en afgrelse om det endelige hovedkvarter .
<P>
Kommissionen er endvidere begyndt at oprette en fllesskabsordning for skibstrafikovervgning , SafeSeaNet , og den har ogs bedt medlemsstaterne om i forvejen at definere nationale planer for modtagelse af skibe i nd i havne eller afskrmede steder inden sommeren .
<P>
Der er allerede organiseret to koordineringsmder i denne henseende , og jeg vil gerne ppege , at Kommissionen ogs - ud over at rette henvendelse til alle nabolandene til Middelhavslandene samt Rusland og Norge - har afholdt forhandlinger ( den har ikke henvendt sig skriftligt til disse lande ) for at understrege betydningen for sfartssikkerheden af havnemyndighedernes kontrol med olietankere , men at vi ogs - srligt i forhold til Rusland , Norge , Algeriet og Marokko - har taget disse sprgsml op p bilaterale mder med de relevante ministre , og at vi i det specifikke tilflde med Rusland og Norge undersger muligheden for at indfre et kontrolsystem for sfart i stersen og Nordsen , der kan medvirke til at ge sikkerheden og undg alle former for problemer .
<P>
Jeg m tilfje , at kommissrkollegiet den 20. december vedtog en forordning , der forbyder transport af svr brndselsolie i enkeltskrogede tankskibe , som er p vej til eller fra medlemsstaternes havne , og iflge hvilken udskiftningen af enkeltskrogede tankskibe med dobbeltskrogede tankskibe fremskyndes - et forslag , man ydermere er blevet enige om i Rdet , og som har vret til frstebehandling i Europa-Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og som derfor skulle trde i kraft til juni , hvis aftalerne i Rdet opretholdes .
<P>
Endelig vil jeg gerne ppege , at Kommissionen den 5. marts forelagde Europa-Parlamentet og Rdet et forslag til et direktiv om forurening fra skibe og indfrelse af sanktioner - herunder strafferetlige sanktioner - for forureningskriminalitet .
Dette forslag vedrrer ulovlig , hndelig eller frivillig dumpning - for der findes ogs forstlig dumpning : rengring af skrog og bund , som det rede medlem nvner , opstilling af ansvar i hele kden fra skibsejere , befragtere , klassifikationsselskaber etc . , der vil give os mulighed for at fjerne hullerne i fllesskabsretten med hensyn til bevidst eller hndelig forurening fra skibe , og som vil tvinge medlemsstaterne til at vedtage den tilsvarende lovgivning .
<P>
Endelig skal IOPC-fonden , som vi har set i forbindelse med Erika men ogs i forbindelse med Prestige , og som er benlyst utilstrkkelig med dens aktuelle sum , ges til en maksimal ansvarsgrnse p tusind millioner euro i overensstemmelse med Kommissionens forslag og i overensstemmelse med en aftale i Ministerrdet , der er blevet enig om , at der , hvis denne fond ikke ges inden for rammerne af Den Internationale Sfartsorganisation - i det mindste i den europiske region - vil blive vedtaget en beslutning p EU-plan om at oprette en supplerende fond , der gr det muligt at komme op p et sdant kompensationsniveau .
Den 16. i denne mned afholdes en diplomatisk konference under Den Internationale Sfartsorganisation , og jeg hber , at vores forslag bliver godtaget , s EU fr samme beskyttelse som f.eks. et land som USA .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Fru kommissr , jeg er tilfreds med alle disse supplerende foranstaltninger , for i virkeligheden er bevarelsen af miljet og forebyggelsen af risici inden for handel med kulbrinter en proces bestende af mange supplerende foranstaltninger , der trffes efterhnden .
Jeg har imidlertid flgende sprgsml . I hvilket omfang er ansvarsomrderne i Gibraltar defineret , og i hvilket omfang accepterer Kommissionens generaldirektorat for milj - og jeg ved ikke , om jeg kan f et svar i jeblikket - denne rkke af foranstaltninger , s det virkelig kan blive en tvrgende garantivirksomhed , der omfatter miljansvar for disse problemer ?
<SPEAKER ID=183 NAME="De Palacio">
Jeg er enig med det rede medlem i , at det er en proces .
For s vidt angr f.eks. rengring af bunde , kan vi krve , at der ikke m forekomme dumpning i havet , fordi vi har godkendt - og Europa-Parlamentet stttede dette forslag - et direktiv , der forpligter alle medlemsstaterne til i alle EU-havne af en vis strrelse at oprette de ndvendige installationer til rengring af skrog og bunde i havne , s det ikke er ndvendigt at rengre dem til havs , hvilket har vret normal praksis i alle disse r , og hvilket har vret kilde til mere end 90 % af olieforureningen r efter r .
Skrogforurening er ikke resultatet af store katastrofer ssom Erika , Prestige , Amoko Cadiz eller Mar Egeo .
Disse katastrofer har en frygtelig effekt lokalt , sdan som vi har set , men desuden dumpes der hvert r bevidst tonsvis af olie til ss , hvilket skaber ni eller 10 gange s megen forurening som disse enorme katastrofer .
<P>
For s vidt angr Gibraltar , vil jeg sige til det rede medlem , at teksten i det vedtagne direktiv og den vedtagne forordning er meget tydelig med hensyn til kravet om dobbeltskrogede fartjer , transport af svr fuelolie , modernisering af flden og andre sprgsml . Den glder i alle havne , kajer eller ankerpladser i EU .
Gibraltar ligger i EU , og derfor berres det ligesom alle andre steder - som f.eks. Algeciras for at nvne havnen p den modsatte side af bugten .
<P>
Naturligvis er kommissren med ansvar for miljet helt enig i de foranstaltninger , vi har foreslet , sknt vi indfrer en srlig definition i forhold til olie og forurening med kulbrinter .
En srlig definition , der hnger sammen med det faktum , at IOPC-fonden giver srlig og differentieret dkning og forsikring , hvad angr forurening med kulbrinter - hvilket mangler for andre mulige typer af potentielle forurenende stoffer - og inden for strafferetlige sanktioner mener vi endvidere , at forurening med kulbrinter eller udskylning af bundvand indeholder en komponent , der krver en srlig straftype , eller som i det mindste kan krve , at andre former for kologiske forbrydelser ikke behandles som en sdan forbrydelse med strafferetlige sanktioner i nogle lande .
Men i dette tilflde , hvor der tydeligvis er tale om forstlige og alvorlige virkninger p de nrliggende befolkninger og havmiljet , er det klart , at det er ndvendigt med en sdan strafferetlig definition p sdanne handlinger , der er helt uacceptable .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , jeg har anmodet om ordet dels for at takke kommissren for den brede og intelligente vifte af foranstaltninger , der er undervejs mod olieudslip , og dels for samtidig at stille et supplerende sprgsml om udtmningen af skibe , der er ved at blive en sand plage langs Portugals kyster .
<P>
Alle lande , der som Portugal er s heldige at have en lang kyststrkning , kender til olieudslip , der rammer strandene , uden at man ved hvorfra , eller hvem der er de skyldige .
Jeg er klar over , at de foranstaltninger , der er i frd med at blive udarbejdet , og som skal sttes i vrk , retter sig imod dette problem .
Tilbage str imidlertid det vigtige sprgsml om overvgning og kontrol .
Vanskeligheden ligger i at identificere dem , der er ansvarlige for disse udslip .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge kommissren , om der ogs er ved at blive truffet foranstaltninger med hensyn til overvgning og kontrol .
<SPEAKER ID=185 NAME="De Palacio">
Vi taler om at foresl , at EU ' s medlemsstater - og det er det , jeg har sat til debat i Rdet og Parlamentet - definerer , herunder fra en strafferetlig synsvinkel , med frihedsstraf , forurening af havet fra dumpning , herunder rengring af skrog , nr den foregr - som det rede medlem siger - bevidst p havet .
<P>
Vi taler om , at det er en forbrydelse inden for 200 smil , inden for den eksklusive konomiske zone .
Som jeg sagde fr , suppleres dette af gede kontroller med sfarten .
Jeg mener - og vi vil gennemfre undersgelser heraf - at vi i jeblikket kontrollerer sfarten i forhold til visse fartjer , srligt olietankere , samt inden for srlige omrder .
<P>
Jeg mener , at det er et sprgsml om at g et skridt videre og kontrollere alle skibstyper , der sejler , bortset fra trafik tt p kysten , inden for tre , fire eller fem smil ; at al trafik , der foregr i en vis afstand fra kysten , skal kontrolleres .
Det vil betyde strre sikkerhed p et hav , der i stadig hjere grad bruges til stransport og fritidsaktiviteter , men som ogs i stigende grad forurenes og har brug for bedre beskyttelse .
<P>
Hvad der gres i luftrummet i forhold til luftfartjer , kan ogs gres - med passende ndringer og forandringer - i forhold til havet , og det er det , vi arbejder p , idet vi starter - vil jeg insistere p - med at kontrollere den olietankskibstrafik , der bevger sig ind i EU ' s farvande , samt al trafikken i visse omrder af EU .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 28 af Carlos Lage ( H-0222 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Udnvnelse af en portugisisk tjenestemand som generaldirektr for Presse og Kommunikation
<P>
Under en forhandling i parlamentet i forbindelse med et mistillidsvotum den 26. marts 2003 udlagde den portugisiske premierminister udnvnelsen af en portugiser til generaldirektr som en diplomatisk sejr for sin regering , samtidig med at han kritiserede den tidligere socialistiske regering for inkompetence p dette omrde .
<P>
Senere meddelte Kommissionens kontor i Portugal offentligt , at udnvnelserne til hjere stillinger i Kommissionen finder sted p grundlag af meritter og kvalifikationer og ud fra princippet om ligestilling og geografisk balance .
<P>
Selvflgelig m valget af en portugiser til en sdan post vre resultatet af en positiv vurdering af den pgldendes kvalifikationer .
Dog kan premierministerens udtalelse give anledning til tvivl .
Kommissionen bedes derfor svare p , om udnvnelsen af en portugiser til generaldirektr for Generaldirektoratet for Presse og Kommunikation udelukkende har fundet sted p grundlag af en vurdering af den pgldendes kvalifikationer ud fra de anfrte kriterier eller efter diplomatisk pres fra den portugisiske regering ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen kan bekrfte , at udnvnelsen af en portugisisk tjenestemand som generaldirektr for Presse og Kommunikation er sket p basis af de principper , der blev fastlagt af Prodi-Kommissionen , ved dens tiltrdelse i 1999 . Der er i srdeleshed taget hensyn til principperne om , at kvalifikationer vejer tungest ved udnvnelser , og at man fuldt ud skal handle i overensstemmelse med vedtgterne og respektere behovet for en nationalitetsmssig ligevgt i de overordnede stillinger .
<P>
Efter overfrslen af en tjenestemand i lnklasse A 1 fra stillingen som generaldirektr til kabinetschef i september 1999 havde Portugal to tjenestemnd i lnklasse A 1 i Kommissionen , men ingen af dem var generaldirektr .
Siden da har Portugals regeringer flt , at der var en geografisk ubalance , der skulle rettes , og de portugisiske myndigheder har ved flere lejligheder taget sagen op med os .
Parlamentet ved , at det ikke er usdvanligt eller i strid med de gldende regler , at medlemsstaterne nu og da bringer sdanne sprgsml p bane .
Kommissionen lytter til synspunkterne og behandler dem hfligt og korrekt .
Kommissionen trffer ikke desto mindre afgrelser vedrrende udnvnelser uafhngigt og helt i institutionens interesser .
Det er derfor helt forkert at tro , at tilkendegivelsen af synspunkter har lagt pres p Kommissionen .
Kommissionen kan bekrfte , at indstillingen og udnvnelsen af den nye generaldirektr for Presse og Kommunikation har vret helt i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtgten samt med Kommissionens interne procedurer vedrrende meritokratisk indstilling og udnvnelse af overordnede tjenestemnd .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , jeg takker kommissr Kinnock for hans svar .
Det var klart , prcist og njagtigt , og jeg havde allerede den opfattelse , at udnvnelsen af denne hjt placerede embedsmand udelukkende skyldtes kvalifikationer og geografisk ligevgt .
Mit sprgsml gik ikke ud p at betvivle denne udnvnelse , som jeg er meget tilfreds med , eftersom det er en meget hjt kvalificeret portugiser , der indtager en betydningsfuld position i Kommissionens struktur .
Det fremstr imidlertid ogs klart af de ord , som kommissren just har udtalt , at ingen regering , ingen premierminister , kan benytte dette til nogen form for national begejstring eller selvprisning , som om der var tale om en heltedd .
<P>
Jeg ved udmrket , at regeringerne og premierministrene , nr de undertiden gribes af deres egen retorik , kan lide at tildele sig selv nogle europiske medaljer .
Det er ikke til skade for nogen , og jeg har fundet kommissrens svar srdeles oplysende bde p grund af dets form , dets indhold og dets subtiliteter , der ogs rummer selve svaret .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 29 af Christopher Heaton-Harris ( H-0267 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Disciplinrsag i Kommissionen
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvornr Marta Andreasen blev suspenderet fra sit arbejde i Kommissionen ?
Hvornr blev disciplinrsagen indledt ?
Hvor langt er man henne i disciplinrsagen ?
Hvor mange andre ansatte i Kommissionen er gennem de seneste 4 r blevet suspenderet med fuld ln i over 6 mneder ?
<P>
Sprgsml til Poul Nielson
<SPEAKER ID=191 NAME="Kinnock, Neil">
Disciplinrsagen vedrrende fru Marta Andreasen blev indledt den 2. juli 2002 .
Fru Andreasen blev suspenderet fra tjenesten ved en kommissionsbeslutning den 28. august 2002 .
Kommissionen har for nylig modtaget en rapport fra den hringskonsulent , der blev udnvnt via de gngse procedurer for at tage hensyn til alle relevante oplysninger i fru Andreasens sag .
Efter modtagelsen af denne rapport vil Kommissionen som ansttelsesmyndighed skulle overveje passende foranstaltninger i denne procedure .
Ansttelsesmyndigheden skal i srdeleshed afgre , om sagen skal forelgges for et disciplinrrd .
I de seneste fire r har der vret n anden sag , hvor en tjenestemand blev suspenderet med fuld ln i over seks mneder .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. kommissr , nr De ser tilbage p det seneste rs begivenheder , er De s enig i , at Kommissionen har meget at lre om hndteringen af interne konflikter mellem hjtstende medlemmer af personalet ?
<P>
Nr De har accepteret det presserende behov for at reformere Kommissionens regnskabssystem i overensstemmelse med de retningslinjer , der blev foreslet af den tidligere regnskabschef Marta Andreasen - der kun sad i stillingen i fire mneder , og som angiveligt arbejdede i et fjendtligt milj - og med Deres forstelse som kommissr for reformer for , at det ofte tager lngere tid end forventet at levere , udtnke , planlgge og gennemfre reformer , vil De sikkert give mig ret i , at det er p tide at ophre med at straffe Marta Andreasen og standse den latterlige disciplinrsag imod hende .
Mske vil den sunde fornuft s atter f fodfste i Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=193 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig .
For det frste udver Kommissionen den naturlige beskedenhed , som klder enhver ansvarlig myndighed , men jeg kan ikke acceptere det rede medlems pstand om , at vi har meget at lre om hndteringen af interne konflikter .
Han er bekendt med baggrunden for sagen , og han har accepteret njagtigheden i den beskrivelse , han har fet forelagt her i Parlamentet .
Det , der skete i de sidste par uger af maj mned i fjor , var et meget tydeligt og alvorligt sammenbrud i arbejdsforholdene , hvilket krvede en hurtig indsats , fordi problemerne ellers kunne have fortsat uden udsigt til forsoning .
Under disse omstndigheder var jeg som kommissr med portefljeansvar for personale desvrre ndt til at handle , men Kommissionen ptog sig ikke desto mindre et ansvar .
<P>
Under hndelsesforlbet er fru Andreasen bestemt ikke gjort til offer .
Som bevis herp vil jeg blot fremhve , at da fru Andreasen blev suspenderet fra sit arbejde , insisterede jeg med opbakning fra mine kolleger i Kommissionen p , at hun skulle suspenderes med fuld ln , til dels for at gre det helt klart , at Kommissionen p ingen mde var forudindtaget i hendes sag . Sagen behandles fortsat p grund af umiddelbare tegn p , at hun kan have beget alvorlige overtrdelser af vedtgterne .
Disciplinrsagen er blevet gennemfrt under nje overholdelse af reglerne og med et samvittighedsfuldt forsvar af fru Andreasens rettigheder .
Sagen er sledes beklagelig - hvilket alle disciplinrsager er - men den er bestemt ikke latterlig .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 30 .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Hvis kommissren tillader det , vil vi bruge lidt mere end 20 minutter for at udnytte den tid , vi har sparet hos de andre kommissrer , hvis De er indforstet dermed .
Lidt mere end 20 minutter .
Sprgsml nr . 31 af Michl Ebner ( H-0219 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Drikkevand i udviklingslande og industrilande
<P>
Der findes mange lande , isr udviklingslande , hvor drikkevandsforsyningen ikke fungerer .
Dette er meget ofte rsag til forskellige sygdomme og til den hje brneddelighed i lande i den tredje verden .
<P>
Hvad gr Europa-Kommissionen som led i udviklingsbistanden for at give folk i tredjeverdenslandene adgang til rent drikkevand hhv. lette denne adgang ?
<P>
Samtidig er drikkevandsproblemet ogs efterhnden blevet aktuelt for industrilandene .
Her m borgerne opdrages til sparsom omgang med de vrdifulde drikkevandsressourcer .
Hvad foretager Europa-Kommissionen sig p dette omrde ?
Hvad har den allerede gjort ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Nielson">
For det frste , for s vidt angr drikkevand i udviklingslandene , foreslog Kommissionen i sin meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene en prioritering af , at alle mennesker , isr de fattigste , skal have adgang til tilstrkkeligt drikkevand af god kvalitet og mulighed for bortskaffelse af affald inden for rammerne af det overordnede ml , nemlig fattigdomsnedbringelse og forbedring af befolkningernes sundhed og livskvalitet .
Fokuseringen p adgang til rindende vand og sanitet blev yderligere forstrket under verdenstopmdet for bredygtig udvikling med sstningen af EU ' s vandinitiativ og underskrivelsen af det strategiske EU-Afrika-partnerskab om vand og sanitet .
<P>
Efter Johannesburg begyndte vi at koncentrere os om en langsigtet indsats for at omstte disse politiske forpligtelser til handlinger i marken samt under jorden for s vidt angr kloakering .
Vi er i dialog for at forankre processen i de enkelte lande .
Hovedformlet med denne indsats er at katalysere og fremme deltagelse af alle parter p lokalt , nationalt og regionalt plan fra de centrale og lokale regeringer til brugerne i det civile samfund og private professionelle aktrer , hvilket afspejler multiinteressentpartnerskabsmodellen i henhold til vandinitiativet .
Et centralt ml er fokus p millenniumudviklingsmlene og mlstningen om de fattiges adgang til vand og sanitet .
Vi forhandlede om disse ting i Johannesburg , og nu forsger vi at lse problemet .
<P>
Kommissionen undersger ogs mulighederne for at ge den konomiske sttte til disse ml , herunder muligheden for at oprette en konkret vandfond , hvor udviklingshjlp bruges som katalysator for at tiltrkke andre finansielle midler som svar p landenes prioritering af vand i deres strategier for fattigdomsreduktion og bredygtig udvikling .
Dette forslag fra Kommissionen prsenteres i den nylige meddelelse om oprettelse af en EU-vandfond .
<P>
For det andet , for s vidt angr drikkevand i industrilandene , begyndte EU for mere end 20 r siden at trffe foranstaltninger for at sikre drikkevandets kvalitet .
Drikkevandsdirektivet fra 1980 indeholder kvalitetsstandarder for drikkevand samt regulre overvgningsforpligtelser , der sikrer et hjt beskyttelsesniveau i hele EU .
I 1998 blev drikkevandsdirektivet ndret for ogs at kontrollere parametre og beslgtede vrdier samt for i pkommende tilflde at opstramme disse og skabe strre gennemsigtighed og et bedre informationsniveau for borgerne .
<P>
For at sikre en effektiv beskyttelse af drikkevandsressourcerne omstrukturerede EU for nylig sin vandbeskyttelsesstrategi med vedtagelsen af vandrammedirektivet .
Dette direktiv vil beskytte alle farvande , floder , ser , underjordiske vandlag og kystfarvande gennem indfrelsen af en bindende forpligtelse til at skaffe eller bevare en god vandkvalitet i alle disse vande inden udgangen af 2015 . Det vil sikre en bred deltagelse af borgere , aktrer og ikke-statslige organisationer ved udviklingen af de ndvendige beskyttelsesforanstaltninger , og det vil understtte miljmlet med konomiske instrumenter ssom konomiske analyser og vandprisfaststtelse , der afspejler omkostningsdkningen og fremmer fornuftig brug af vand samt beskyttelse af vores vandressourcer .
<P>
Vandmiljpolitikken er kompliceret og understttes af en mlrettet indsats p det forskningspolitiske omrde , hvor der under det sjette rammeprogram afsttes betydelige ressourcer og konomiske midler til sprgsmlet om vandressourcer og beskyttelsen heraf , samt p det regionalpolitiske omrde for bde de eksisterende medlemsstater gennem eksisterende instrumenter som f.eks. struktur- og samhrighedsfondene og i kandidatlandene gennem instrumenter som ISPA og Phare .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Nielson for hans informative og udfrlige udtalelse .
Overvejelsen om at oprette en vandfond er , synes jeg , meget positiv og overordentligt mlrettet , og jeg tror , at man p denne mde kan hjlpe udviklingslandene p en helt srlig mde , fordi det er en direkte hjlp p stedet til konkrete projekter , som kan give ganske store landomrder et fremtidsperspektiv .
<P>
Hvad situationen i industrilandene hos os i EU angr , s tror jeg , at det er absolut ndvendigt , at der sidelbende med dette nye rammedirektiv til beskyttelse af vandet indfres get kontrol , s der ved involveringen af alle beslutningstagere og ved koordineringen af , som De sagde , miljpolitik , forskningspolitik og regionalpolitik ikke blot sker et samarbejde mellem alle aktrer , men at der ogs sker en tilsvarende kontrol af prstationerne .
<SPEAKER ID=198 NAME="Nielson">
Kort sagt vil oprettelsen af en vandfond ikke betyde , at vi beder medlemsstaterne om flere penge .
Det er primrt en metode , hvormed vi hber at kunne fremme brugen af de midler , der allerede er bevilget til den niende europiske udviklingsfond .
Men jeg er enig , og jeg er glad for opbakningen til denne tanke .
<P>
For s vidt angr overvgning , finder jeg det helt klart , at det i EU i virkeligheden er op til medlemsstaterne at foretage den overvgning , man er blevet enige om efter en omhyggelig og meget professionel gennemgang .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml til kollega Ebners sprgsml , som vedrrer Deres kerneomrde , hr. kommissr , nemlig udviklingshjlpen .
I hvilket omfang spiller vandpolitikken en central rolle ikke bare for drikkevandet , men ogs for landbruget , i to srligt vigtige kriseomrder , som vi har at gre med i jeblikket , nemlig for det frste i omrdet mellem Eufrat og Tigris - her er ogs Tyrkiet involveret - og for det andet i hele Palstina-problematikken ?
Jeg vil gerne sprge Dem , om De frer srlige forhandlinger her , for i disse omrder har vandet en vigtig fredsfunktion eller kunne ogs blive rsag til krigeriske konflikter .
<SPEAKER ID=200 NAME="Nielson">
Hr . Posselt har helt ret .
For s vidt angr Afrika , starter vi med at gennemfre meget brede analyser af vandomrderne med henblik p forebyggende og tilmed fredsrelaterede aktiviteter .
<P>
For s vidt angr Palstina , har hele regionen i generationer forsgt at lse dette problem .
Det er sandt , at det bde er en del af problemet og en del af lsningen .
Meget af fredsdividenden mellem Israel og dets naboer vil vedrre en bedre og mere rationel brug af vand .
Hos irakerne str dette problem ikke verst p listen over aktuelle problemer , men bedre brug af vand samt dets betydning for landbruget er ikke noget , man negligerer .
Olie er ikke landets eneste ressource .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 32 af Bernd Posselt ( H-0224 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Reproduktiv sundhed
<P>
Hvad gr Kommissionen for aktivt at forhindre , at der af midlerne til de internationale befolknings- og sundhedsprogrammer og dertil knyttede foranstaltninger , som omfatter omrdet for den skaldte reproduktive sundhed , ogs bliver finansieret abortindgreb ?
Kan den garantere , at noget sdant er udelukket ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Nielson">
Kommissionen har en klar abortpolitik .
Vi flger det handlingsprogram , der blev vedtaget p den internationale konference om befolkning og udvikling i Cairo i 1994 .
I handlingsprogrammets kapitel 8.25 fastsls det , at abort under ingen omstndigheder m fremmes som en familieplanlgningsmetode .
Endvidere opfordres alle regeringer og relevante mellemstatslige organisationer til at styrke deres engagement i kvinders sundhed , til at beskftige sig med de sundhedsmssige flger af usikre aborter som et alvorligt folkesundhedsproblem samt til at reducere brugen af abort gennem udvidede og forbedrede familieplanlgningstjenester .
<P>
I januar i r skrev jeg til Europa-Parlamentet som svar p et brev fra 48 parlamentsmedlemmer om abortsprgsmlet .
I dette brev , der nu er lagt ud p min hjemmeside , understregede jeg , at vi sger at forebygge behovet for abort gennem vores sttte til forplantningsmssige sundhedsprogrammer .
Vi erkender imidlertid , at usikker abort er en realitet , der hvert r sender mange kvinder i dden uden grund .
Kommissionen finder den nationale lovgivning af strste vigtighed , hvad angr aborttjenester inden for rammerne af den formelle sundhedstjeneste .
Endvidere skal aborter vre sikre i de lande , hvor de er tilladt under visse omstndigheder .
<P>
Fllesskabets programmer og foranstaltninger inden for reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande har til forml at mindske barselsddeligheden og fremme gennemfrelsen af de respektive millenniumudviklingsml .
Indsatserne er hje , og barselsddelighedsfrekvenserne er undrede og tilmed stigende i lande som Malawi og Afghanistan .
Jeg ville nske , at fllesskabssttten til reproduktiv og seksuel sundhed blev bedmt p , om den er med til at reducere de undvendige ddsfald hos kvinder i udviklingslandene .
Det er for mig det vigtigste .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Blot to korte tillgssprgsml . For det frste , kontrollerer Kommissionen , at alle begunstigede eller stttemodtagende organisationer virkelig ikke udfrer abortindgreb ?
For det andet , respekterer man under alle omstndigheder i forbindelse med udviklingshjlpen udviklingslandenes lovgivning omkring abort , eller forsger man at pvirke disse landes lovgivning ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Nielson">
Hr. formand , vi overvger ikke disse organisationer , og i betragtning af den globale debat om dette sprgsml er det helt klart , at organisationer som FN ' s Befolkningsfond , UNFPA , og IPPF , der er udsat for kritik , skal vre meget forsigtige med , hvordan de arbejder .
Efter vores skn lever de op til deres ansvar .
<P>
Med henvisning til Deres andet sprgsml pvirker vi ikke lovgivningen i det ene eller det andet land . Det er ikke vores opgave .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Jeg glder mig meget over kommissrens bemrkninger og det faktum , at Kommissionen iflge ham gr sit yderste for at reducere antallet af usikre aborter i verden samt for at mindske behovet for aborter ved at fremme adgangen til familieplanlgning og reproduktive sundhedsanliggender .
Jeg giver ham ret i , at mange af de ikke-statslige organisationer gr et fortrinligt stykke arbejde .
Er han enig med mig i , at kvinder har ret til at vlge , hvordan de tilrettelgger deres liv ?
Abort br selvflgelig vre sidste udvej , men jeg er overbevist om , at den katolske kirkes lrestninger og doktriner samt dens modvilje mod at sttte familieplanlgning har forrsaget umdelige skader p millioner af kvinders liv i nogle af verdens fattigste lande .
Jeg hber , at vi i dette sprgsml og i tilsvarende sager kan komme videre som flge af Kommissionens svar og vre med til at reducere antallet af aborter ved at give kvinder adgang til de tjenester , de mtte nske .
<SPEAKER ID=206 NAME="Nielson">
Jeg tror ikke , at vi har brug for Kommissionen eller mig for den sags skyld til at pege p noget andet politisk grundlag end Kairo-handlingsplanen .
Det er den , vi str for , forsvarer og implementerer , og iflge den er det op til de enkelte lande med deres lovgivning at bestemme , hvad der er lovligt , og hvad der ikke er lovligt .
Diskussionen skal foreg p nationalt plan og hos det enkelte individ - srligt hos kvinderne .
<P>
Vi har den globale kontur af debattens struktur .
Jeg kan ikke se , at der er brug for en nrmere beskrivelse af , hvilken rolle jeg mener , at den ene eller den anden deltager indtager , men jeg kan se en voksende overflod af bigotteri , som jeg mener , at vi br hndtere p passende vis .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 33 .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 34 af Jos Ribeiro e Castro ( H-0244 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Situationen i Angola - udsigten til indfrelse af demokrati
<P>
P baggrund af den nye situation i Angola og landets strategiske betydning i regional og international sammenhng er det af den strste betydning , at der formuleres en alsidig politik , som kan bidrage til at konsolidere freden , udbygge demokratiet og genopbygge landet .
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen den aktuelle situation i Angola og den nrmeste fremtid ?
Hvordan vil den forholde sig til de mest alvorlige humanitre problemer og reintegreringen af de mobiliserede tropper ?
Har Kommissionen frt en omfattende og benhjertig dialog med alle de politiske partier , der er reprsenteret i nationalforsamlingen , med kirkerne og med civilsamfundet ?
Hvordan er situationen med hensyn til donorkonferencen ?
Hvilke fremskridt har der vret tale om med hensyn til gennemsigtigheden af de offentlige regnskaber og indtgterne fra udnyttelsen af landets naturressourcer ?
Har Kommissionen fulgt den srlige situation i Cabinda , og hvilke udsigter er der til , at der ogs her kan tilvejebringes et grundlag for en demokratisk dialog ?
Hvilke prcise oplysninger rder Kommissionen over vedrrende forberedelsen og faststtelsen af demokratiske , frie og retfrdige valg ?
Hvad er de vigtigste foranstaltninger med hensyn til samarbejdet med Angola , som Kommissionen gennemfrer eller forbereder p flgende fire omrder : humanitr bistand , udvikling af samfundet , genopbygning og uddannelse til demokrati ?
Hvordan vurderer Kommissionen den fremtidige udvikling af disse programmer ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Nielson">
Kommissionen er af den opfattelse , at Angola har gjort betydelige fremskridt i retning af at konsolidere fredsprocessen efter underskrivelsen af fredsaftalen i april 2002 , og i jeblikket finder den det usandsynligt , at krigen genoptages .
<P>
Der er imidlertid fortsat mange udfordringer , der kan true landets stabilitet .
Det drejer sig bl.a. om den kritiske humanitre situation , reintegration af dem , der har deltaget i kampene , genhusning af internt fordrevne personer og tilbagevendende flygtninge samt demokratisering og genopbygning af landet , hvor navnlig vejene har vret et stort problem .
<P>
Endvidere udgr landminerne fortsat en stor trussel .
Da folk begyndte at bevge sig omkring efter underskrivelsen af fredsaftalen , s vi faktisk en beklagelig stigning i antallet af ulykker p grund af landminer - en frygtelig flge .
Kommissionen vil fortsat hjlpe regeringen og samfundet i almindelighed med at klare disse udfordringer .
<P>
For s vidt angr situationen i Cabinda , vil jeg henvise til svaret p det skriftlige sprgsml nr . E-640 / 03 om dette emne .
Kommissionen flger nje udviklingen i provinsen , og der har vret tegn p en vis positiv udvikling i konflikten p det seneste .
<P>
Den generelle humanitre situation er fortsat alvorlig , men den bliver stadig mere stabil .
Der er fortsat katastrofeomrder i hele den indre del af landet , srligt i omrder , hvor miner og beskadiget infrastruktur fortsat begrnser adgangen .
<P>
Kommissionen mener , at en vellykket demobilisering og reintegration af tidligere UNITA-soldater er afgrende for den nationale forsoning .
Der har vret problemer , men i lyset af de vanskelige omstndigheder kan demobiliseringsprocessen betegnes som vellykket , sknt reintegrationen endnu ikke er helt gennemfrt .
I marts i r besgte jeg Angola og en af de strste lejre for tidligere UNITA-soldater , og jeg havde en omfattende udveksling af synspunkter med dem om deres muligheder i den aktuelle situation .
Alt syntes at vre relativt velorganiseret .
<P>
Kommissionen har kontakt med de politiske partier , sknt en regelmssig dialog endnu ikke er p plads .
Man agter at styrke bestrbelserne p at oprette en sdan dialog .
For s vidt angr kirker og det civile samfund , er der en igangvrende dialog samt et samarbejde om en rkke konkrete projekter .
<P>
For s vidt angr donorkonferencen , der skal afholdes i Bruxelles , foreligger der stadig ikke nogen endelig bekrftelse af dato , retningslinjer og dagsorden .
Konferencens succes hnger nje sammen med oprettelsen af en trovrdig regeringsplan for rehabilitering og genopbygning af landet - herunder en fattigdomsreduktionsstrategi - samt med en forbedring af forholdet mellem Angolas regering og IMF .
Kommissionen har flere gange tilbudt at hjlpe med at forberede og tilrettelgge konferencen .
<P>
Gennemsigtigheden af de offentlige regnskaber og indtgterne fra landets naturressourcer , olie og diamanter , kan bestemt forbedres med det nye konomiske hold , der tog over efter regeringsomdannelsen i december 2002 , men hidtil er der ingen synlige tegn p konkrete resultater .
Den diagnose for oliesektoren , som regeringen i jeblikket er ved at udarbejde sammen med KPMG , bliver et vigtigt element , og Kommissionen venter spndt p offentliggrelsen heraf .
Jeg tog disse punkter op med regeringen under fromtalte besg .
Kommissionen og andre donorer samarbejder om at f regeringen til at skabe get gennemsigtighed .
<P>
Det nste prsidentvalg og parlamentsvalg bliver en afgrende prve p regeringens engagement i demokratiseringsprocessen .
Kommissionen vil flge udviklingen meget nje , og den har tilbudt at hjlpe med at skabe betingelserne for frie og retfrdige valg .
<P>
Prioriteterne for EU ' s samarbejde med Angola forklares tydeligt i det nyligt underskrevne landestrategidokument .
P kort til mellemlang sigt prioriteres finansieringen af de ndvendige foranstaltninger til sttte af fredsprocessen og den nationale forsoning , herunder oprettelsen af betingelser for frie og retfrdige valg .
P mellemlang til lang sigt vil Kommissionen gradvis koncentrere sttten om fokuspunkterne sundhed , uddannelse og fdevaresikkerhed .
<P>
Angola er ogs medtaget som et fokusland under det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne ( EIDHR ) .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. kommissr , jeg takker for Deres fyldige svar p mit sprgsml .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at viderefre en bredere , mere ben dialog med alle de politiske krfter , der er reprsenteret i det angolanske parlament , samt med alle civilsamfundets og kirkernes krfter .
<P>
Denne bne dialog er den mde , hvorp vi kan sttte konsolideringen af pluralisme i Angola , og det er p lang sigt den mde , hvorp man kan konsolidere demokrati og frihed i landet .
Det har for nylig fundet udtryk i et samarbejdsprojekt med COIEPA , den tvrkirkelige komit for fred i Angola , og jeg vil gerne opfordre til , at der udvikles andre projekter finansieret af Kommissionen .
<P>
P den anden side er situationen for de demobiliserede UNITA-styrker srdeles bekymrende .
Jeg var med i en delegation fra Parlamentet , der besgte en af lejrene , og det indtryk , vi fik , er , at s lnge lejrene fungerer , er tingene mere eller mindre i orden .
Med mange vanskeligheder , men i orden .
Bekymringen er , nr lejrene lukker , fordi det hele er s skrbeligt , og det tager s enormt lang tid at f sat reintegrationsforanstaltningerne i vrk .
Jeg vil derfor gerne sprge , om Kommissionen er beredt til at afstte midler til specifikke programmer for faglig uddannelse og social reintegration af de demobiliserede UNITA-soldater og til at lade disse programmer blive overvget af begge parter .
Det kunne vre en mde , hvorp man kunne flge konkret op p aftalen fra april sidste r og konsolidere tillid og stabilitet i Angola .
<SPEAKER ID=211 NAME="Nielson">
For det frste er jeg enig i synspunktet om , at denne brede og bne dialog , der kan konsolidere pluralismen , er vigtig p nuvrende tidspunkt .
<P>
Takket vre fredsaftalens struktur og den mde , hvorp de to bevgelser er i stand til at tale og handle , er vi heldigvis net til et punkt , hvor freden er uigenkaldelig .
<P>
Vi skal imidlertid ikke hvile p laurbrrene .
Demobiliseringen og reintegrationen af dem , der har deltaget i kampene , er et enormt problem .
De tilbud , som vi og andre kan fremstte , skal vre tilpasset det enkelte individ , hvilket ikke er nogen let opgave .
Mange af dem br vende tilbage til landbrugsaktiviteter , og det er nglen til at gre det , der er behov for , for s vidt angr flertallet af disse mennesker .
Jeg mener , at vores fokus p sundhed , uddannelse og fdevaresikkerhed i programmet for Angola , gavner netop disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. kommissr , det br ikke overraske , at ogs jeg gerne vil takke Dem for den redegrelse , som De har givet os .
De portugisiske medlemmer flger jo opmrksomt alt , hvad der sker i Angola , og EU br vise Angola srlig opmrksomhed , eftersom andre lande , f.eks. USA , er interesseret i Angolas naturrigdomme , og det ville vre noget forsmmeligt af EU ikke at forholde sig til landet ud fra et solidaritetsperspektiv , der er det fundamentale perspektiv , men ogs ud fra EU ' s egne interesser .
<P>
Jeg er overbevist om , hr. kommissr , at den afgrende prve for situationen i Angola bliver prsidentvalget og valget til den lovgivende forsamling .
Disse valg vil give os et njagtigt billede af , hvordan det str til med demokratiet og med det civile samfund i Angola , og de vil f afgrende betydning , og derfor br vi flge dem med den strste opmrksomhed .
<P>
Til slut , hr. kommissr , et sprgsml om Angolas indblanding i nabolandene , for Angolas regering og dens styrker har jo interveneret i flere konflikter i de omkringliggende lande .
Kan man se nogen udvikling p dette punkt ?
Har Angola trukket sig tilbage til sine grnser , og er det holdt op med aktivt at blande sig i nabolandenes forhold ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Nielson">
Det er sandt , at stigningen i Angolas kendte oliereserver peger p en meget interessant fremtid i de kommende r , og sprgsmlet om licenser og fordelingen af indtgterne fra Angolas store potentielle olieproduktion krver en meget grundig behandling .
Kommissionen sttter det britiske initiativ .
Andre parter har ogs vret involveret , men Det Forenede Kongerige har vret toneangivende med hensyn til at opgive , hvad man betaler og med hensyn til at skabe strre gennemsigtighed vedrrende indtgterne i f.eks. olieindustrien .
Det er helt ndvendigt at diskutere dette med Angola .
Jeg har selv bragt dette sprgsml p bane i meget tydelige vendinger .
<P>
Jeg er enig i , at valgene er den store prve .
Det er ogs der , vi skal investere i form af kompetenceopbygning og styrkelse af systemet .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 35 af Glenys Kinnock ( H-0250 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Konventet om Europas fremtid
<P>
Vil Kommissionen skitsere sit syn p , om Konventet om Europas fremtid lgger tilstrkkelig vgt p EU  s prioriteter for udviklingssamarbejde ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Nielson">
Kommissionen mener , at der er mange vrdifulde elementer i det udkast , der blev prsenteret den 23. april .
Der blev lavet vsentlige forbedringer i et forsg p at omstrukturere , forenkle og strmline teksterne .
Med hensyn til prioriteter for udviklingssamarbejdet udgr artikel 1 i udkastet et godt grundlag , men samtidig er vi velvilligt indstillet over for ndringsforslagene fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og isr over for forslaget om at indfre henvisninger til god regeringsfrelse , miljmssige aspekter og forebyggelse af hiv / aids .
<P>
Kommissionen finder det ndvendigt med flere forbedringer af teksten .
Den 5. maj indsendte Kommissionen forslag til konventet herom - herunder flgende vsentlige punkter .
<P>
For det frste politisk kohrens ( artikel 1 , stk . 3 ) , hvor vi nsker , at det af teksten skal fremg , at EU vil respektere - dette er ordet - principperne og mlene i artikel 1 i udviklingen og gennemfrelsen af eksterne aspekter af andre EU-politikker .
<P>
For det andet fattigdomsfokusering ( artikel 25 ) , hvor Kommissionen har foreslet at indfre en udtrykkelig henvisning til hovedformlet om fattigdomsbekmpelse i EU-politikkerne om udviklingssamarbejde
<P>
For det tredje optagelse p budgettet af EUF ( artikel 26 , stk . 4 ) , hvor Kommissionen nsker at afslutte AVS-landenes srstilling ved at slette dette afsnit og optage EUF p EU-budgettet .
<P>
Vi har ogs bemrket iden om at oprette et frivilligt EU-korps for humanitr bistand .
Det er i jeblikket ikke klart , hvordan det i givet fald skal fungere .
Vi m ikke glemme , at afleveringen af EU ' s humanitre bistand er en alvorlig sag , der krver teknisk ekspertise , erfaring og stor professionalisme .
Vi arbejder i farlige dele af verden , hvor selv det bedst uddannede personale udsttes for risici .
Det vil derfor ikke vre nogen let opgave at oprette et sdant fredskorps .
Vi er engageret i at srge for effektiv sttte til folk , der f.eks. befinder sig i desperate situationer , og vi arbejder via de organisationer , vi finansierer .
Det kan vi gre bedre end de fleste andre bidragydere .
Der er lang vej endnu , fr jeg kan anbefale tanken om et frivilligt EU-korps for humanitr bistand .
I jeblikket forholder jeg mig skeptisk til tanken .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Jeg er meget glad for Deres bemrkninger til artikel 35 .
Jeg har ogs stillet et ndringsforslag , hvori jeg giver udtryk for stor bekymring ved tanken om , at uerfarne europiske frivillige skal kastes ud i ofte meget komplekse humanitre situationer , hvor der - som De antyder - er behov for en vis grad af sensitivitet ; en sensitivitet som de frivillige ikke vil have , hvilket vil vre farligt for bde dem selv og for andre , der er involveret i sdanne opgaver .
<P>
Sprgsmlet om optagelse p budgettet er noget , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har get ind for i et stykke tid .
Kan De sttte mit synspunkt om , at vi for at beskytte Den Europiske Udviklingsfond skal remrke EUF-midler , nr de optages p budgettet p den foreslede mde , for at sikre at de gr til AVS-landene og ikke til andre dele af verden ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Nielson">
Fru Kinnocks bemrkning er vigtig .
Det er et af en rkke elementer i denne diskussion , som vi straks skal tage fat p .
Det er ikke en enkel sag , hvor alt er i orden , hvis vi blot optager det p budgettet .
Systemets forudsigelighed og stabilitet er en af forklaringerne p , at det er blevet for stift .
Vi skal meget nje vurdere fordele og ulemper , inden vi trffer en afgrelse .
Vi kan presse p for en optagelse p budgettet - ikke mindst af hensyn til Parlamentets indflydelse , og det handler om demokratisering og om vores arbejdsform - men vi skal bevare de vrige aspekter af ejerskab i syden p dagsordenen .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Jeg kan sttte bemrkningerne fra fru Kinnock og i srdeleshed det , hun sagde om god regeringsfrelse i udviklingslandene .
<P>
Jeg vil gerne sprge til en anden prioritet i konventet vedrrende udvikling og noget , som man har prioriteret , nemlig rsagerne til indvandring fra udviklingslandene , og at vi fortsat lgger vgt p Kommissionens aktiviteter p dette omrde , at vi forstr rsagerne til indvandring fra udviklingslandene - ekstrem fattigdom og ustabilitet - og at vi til stadighed inkorporerer det i debatten om rsagerne til indvandringen til EU , herunder asylansgninger .
Vi er klar over , at det er de reelle udviklingskriterier , vi skal se p , og at der er behov for at bevare et vist fokus p omrdet .
<SPEAKER ID=219 NAME="Nielson">
Min frste reaktion p dette er at advare imod at tale om indvandring i almindelighed og derefter at komme ind p asylansgninger .
Det er meget vigtigt at holde et hjt niveau af sproglig klarhed .
<P>
Det bedste , vi har gjort i flere r for at tage fat p rsagerne til indvandring , var beslutningen og bekendtgrelsen i Monterrey for et r siden om at ge den officielle udviklingsbistand fra EU ' s medlemsstater .
Det er virkelighed .
<P>
Punktet om forvaltning og demokrati er ogs sandt .
Folk sger ikke kun vk fra de fattige lande . De nsker ogs at emigrere - selv som asylansgere - for at slippe vk fra lande uden en ordentlig forvaltning .
Det er et andet aspekt , som vi skal arbejde med .
Det handler om penge , men ogs om anstndighed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 36 af Mihail Papayannakis ( H-0253 / 03 ) vil ikke blive besvaret , da emnet allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode - i denne uges forhandling om Irak .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af Margrietus J. van den Berg ( H-0260 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Procedure for fornyet tildeling af uudnyttede bevillinger og sttte til Fast Track-initiativet
<P>
Hvilke fremskridt har Kommissionen hidtil gjort i dens undersgelse og fornyede tildeling af uudnyttede midler fra Udviklingsfonden til AVS-landene som et led i Fast Track-initiativet ( FTI ) ?
<P>
Har Kommissionen prioriteret de lande , hvis FTI-planer allerede er blevet godkendt ?
<P>
Agter Kommissionen at gennemfre denne procedure i alle AVS-lande nu , hvor alle lande udgr en del af det analytiske Fast Track ( Analytical Fast Track ) ?
<P>
Hvilken tidsplan agter Kommissionen af flge indtil afslutningen af denne procedure ? Hvilken procedure vil der blive anvendt , efter at alle de uudnyttede midler er blevet fastslet , med henblik p en fornyet tildeling af disse midler til Fast Track-initiativet ?
Hvor lang tid vil en sdan procedure efter Kommissionens opfattelse tage ?
<P>
Sprgsml til Michaele Schreyer
<SPEAKER ID=222 NAME="Nielson">
Nu om stunder kan vi ikke sstte noget nyt uden at lave et nyt akronym .
Det her er FTI - som i vrigt ogs stttes af IFI - men jeg er medlem af Anonyme Akronymer ligesom s mange andre .
Jeg tror , at jeg vil tale om " uddannelse til alle " og " Fast Track-initiativet " .
<P>
Mlene fra Dakar og millenniumudviklingsmlene inden for dette uddannelsesomrde udgr grundlaget for vores politik i udviklingslandene .
Samlet har EU bevilget omkring 1,3 milliarder euro til uddannelse i udviklingslandene i de kommende fem r .
Det er det samlede omfang .
EU yder ogs betydelige bidrag til AVS-landene under 9 . EUF i form af generel budgetsttte - 1,66 milliarder euro - og en del af dette vil ogs gavne uddannelsessektoren .
Det er vanskeligt at sige , prcist hvor meget , og med hvilken form for direkte fokus , men en del af det er helt klart relevant .
<P>
I denne forbindelse ofrer vi Fast Track-initiativet fuld opmrksomhed som et middel til at fremme uddannelse for alle .
Hidtil har kun 10 lande et godkendt forslag til Fast Track-initiativet inklusive syv AVS-lande .
Desvrre har disse syv AVS-lande ikke valgt uddannelse som en prioriteret sektor i deres samarbejde med EU .
Derfor undersger Kommissionen muligheden for at bruge gamle inaktive midler til at sttte Fast Track-initiativet i disse syv lande .
Initiativet er prioriteret som et af en rkke mulige skaldte " hurtigt betalbare " mekanismer til brug af inaktive midler fra Den Europiske Udviklingsfond .
Denne proces diskuteres i jeblikket med AVS-partnerne .
<P>
Ud over de 10 lande , der har et godkendt forslag til Fast Track-initiativet , kan alle andre udviklingslande , der opfylder stttekriterierne - f.eks. i form af et komplet strategidokumentet for fattigdomsbekmpelse og en trovrdig sektorplan - forvente yderligere sttte til at gennemfre deres planer .
Kommissionen vil s vidt muligt ogs deltage via eksisterende mekanismer eller ved at nyanvende inaktive midler .
Det er nu en igangvrende indsats .
<P>
For s vidt angr det analytiske Fast Track , er dets prcise rolle endnu ikke defineret .
Der er nedsat en srlig arbejdsgruppe , der skal videreudvikle dette koncept .
<P>
Tidsplanen er ogs en del af sprgsmlet .
Vi erkender , at der er brug for en ekstra indsats i r og nste r for at sikre , at ressourcerne fra Den Europiske Udviklingsfond anvendes s effektivt som overhovedet muligt .
Til dette forml blev der afholdt seminarer i februar og marts 2003 , hvor man samlede de forskellige deltagere i projektforvaltningscyklussen .
Delegationer , Generaldirektoratet for Udvikling og AIDCO .
For at frigive uvirksomme ressourcer gjorde man under disse seminarer meget for at finde frem til hvilende forpligtelser under tidligere EUF ' er .
Alle delegationer blev enige om en mlstning om , at der skal frigres bevillinger ved udgangen af indevrende r .
<P>
Frigrelse af bevillinger indebrer en administrativ procedure , der ogs omfatter hovedkvarteret .
Det samme glder for frigrelse af bevillinger , hvilket vil finde sted i de rlige revisioner .
Partnerlandene har naturligvis det afgrende ord i beslutningerne om brugen af disse hvilende forpligtelser til Fast Track-initiativet .
Det er ikke den eneste anvendelse af de penge , som vi forsger at frigre og fremme brugen af , men Fast Track-initiativet er helt klart defineret som en af prioriteterne .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , tak for det intensive forsg p at f stillet de uudnyttede midler til rdighed for initiativet .
Jeg tror , at Fast Track-initiativet , ogs i sin tekniske form , i sin institutionelle form , i samarbejdet med Verdensbanken og en rkke lande i Europa , og den rolle , som Europa kan spille som koordinator og initiativtager , kan vre overordentlig effektive .
Mske vil kommissren sige noget , uden at han kommer ind p de enkelte lande , om den rolle , som EU efter hans mening kan spille .
Jeg forstr , at han ogs siger , at vi er rede til at spille en koordinerende rolle , sledes at vi ogs kan yde en mervrdi i forbindelserne med f.eks. AVS-landene .
Jeg er ret spndt p denne mervrdirolle , ikke kun p det finansielle omrde , men ogs hvad angr politisk lederskab og institutionel sttte .
<SPEAKER ID=224 NAME="Nielson">
Jeg vil hvde , at den budgetsttte , som Kommissionen og Parlamentet diskuterede meget indgende for et par r siden , er et ekstremt vigtigt vrktj , hvor et partnerland har net et fornuftigt kvalitetsniveau i sin sektorpolitik for uddannelse .
Vi har et grundlag , der er godt nok til at indskyde penge via budgetsttte til det mere detaljerede arbejde , der udfres af medlemsstaterne eller andre donorer , der arbejder meget direkte p et teknisk niveau i det pgldende land .
I dette pengesprgsml gr vi vigtige ting .
<P>
I og med at dette initiativ organiseres s bredt og energisk , som det er tilfldet , inspirerer - for ikke at sige presser - vi de afrikanske lande og andre lande til at prioritere uddannelse hjere .
Vores vandinitiativ har samme virkning , og vi tilbyder gte bistand til de regeringer , der tager det alvorligt .
<P>
Det er ganske nyttigt , men dette program kan ogs fremme en vellykket koordinering og en tilgang til problemerne via sektorprogrammer .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden.">
Hr . Nielson , jeg lyknsker Dem og takker Dem for Deres samarbejde , idet De ikke kun har brugt 20 minutter men 48 minutter p at svare de rede medlemmer .
Mange tak for det .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden.">
I overensstemmelse med forretningsordenen vil sprgsml nr . 38 og 39 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 40 af Dana Rosemary Scallon ( H-0286 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : EU-forordning om den reproduktive og seksuelle sundhed i udviklingslandene og de dermed forbundne rettigheder
<P>
Kommissionen bedes gre rede for holdningen i Kommissionens forslag til " reproduktiv og seksuel sundhed i udviklingslandene og de dermed forbundne rettigheder " , hvor budgetkonto B7-6312 iflge Rdets erklring er blevet forhjet fra 55,8 til 73,98 millioner EUR .
Er ovennvnte beslutning korrekt eller ikke ?
Hvordan skal denne forhjelse finansieres p baggrund af den kendsgerning , at EU ' s almindelige budget for 2003 allerede er fastlagt , og i lyset af Budgetudvalgets udtalelse .
<P>
I Kommissionens nylige beslutning om dens rlige politikstrategi ( APS ) ( KOM / 2003 / 0083 endel ) hedder det , at de finansielle rammer , som Europa-Parlamentet vedtager til denne forordning , kunne optages i udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag , og navnlig i den gede ressourcebudgettering , der er planlagt for ABB inden for politikomrdet udvikling , og at Kommissionen derfor kunne godkende Parlamentets udtalelse ved frstebehandlingen i sin helhed . Er det legitimt at godkende denne finansiering over nste rs budgetkonto uden frst at gennemfre den normale parlamentsprocedure ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Schreyer">
Hr. formand , Kommissionens forslag til et retsgrundlag for den reproduktive og seksuelle sundhed i udviklingslandene og de dermed forbundne rettigheder blev forelagt lovgivningsmyndigheden - i dette tilflde Rdet og Parlamentet i flles beslutningsprocedure - den 7. marts 2002 .
Lovgivningsmyndigheden faststter i henhold til punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 den konomiske ramme for hele programmets lbetid .
Det belb , som medlemmet nvner , er tildelingen af midler for firersperioden 2003-2006 .
<P>
Parlamentet havde foreslet et belb , som var hjere end det belb , som Kommissionen oprindeligt havde foreslet . Derfor blev Kommissionen bedt om at undersge , om dette strre belb kunne finansieres inden for den reviderede programplanlgning for udgiftsomrde 4 og uden at overskride det loft , der er fastsat i det finansielle overslag for dette udgiftsomrde .
Kommissionen kunne forsikre budgetmyndigheden om , at i henhold til de politiske prioriteter for kommende udgifter , som de blev omdefineret i forbindelse med den rlige strategiplanlgningsbeslutning af 5. marts 2003 , var en sdan finansiering absolut sikret .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Jeg vil starte med at takke kommissren for hendes svar . Jeg har en bemrkning vedrrende Irland .
Jeg vil gerne minde Dem om , at finansiering af alle former for aborter er forfatningsstridig og ulovlig i Irland , og at den skaldte sikre abort er indeholdt i dette program for udviklingsbistand .
Samtidig skal vi ogs huske p , at Irland har den laveste barselsddelighed i verden , nemlig to ddsfald for hver 100.000 fdsler . Hvad er Kommissionens svar til flertallet af irske borgere , der er dybt bekymrede over den forfatningsstridige brug af de irske skatteborgeres penge ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru medlem , alle midler fra EU ' s budget anvendes i overensstemmelse med traktatsgrundlagene .
Der er her tale om et program , som srligt sigter p at beskytte sundheden , den reproduktive og seksuelle sundhed , og jeg tror , at min kollega Poul Nielson angende Deres yderligere indvendinger i sine breve skriftligt har forklaret Dem , at de pgldende programmer er i overensstemmelse med hele den internationale programplanlgning p dette omrde .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Vi er net til afslutningen p sprgsml til fru Schreyer .
Vi takker Dem for Deres samarbejde .
<P>
I overensstemmelse med forretningsordenen og Parlamentets anerkendte praksis vil de resterende sprgsml blive besvaret skriftligt .
<P>
Under alle omstndigheder har hr . Alavanos ordet .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er mundtlige sprgsml , og vi har tid nok , der er 10 minutter tilbage .
Mit sprgsml er det frste .
Disse sprgsml kommer ikke i anden rkke , den praksis findes slet ikke .
Vi plejer bare ikke at n s langt , og ud fra denne betragtning vil jeg gerne stille mit sprgsml , s jeg kan f et svar fra Kommissionen og stille et tillgssprgsml , som jeg har ret til i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden.">
Jeg skal forsge at forklare Dem det . Jeg sagde vist " i overensstemmelse med forretningsordenen og Parlamentets anerkendte praksis " , for aldrig tidligere er et sprgsml fra tredje del blevet besvaret her i Parlamentet .
Der skete det , at kommissren kun havde t sprgsml at besvare .
Jeg tror ikke , at Kommissionen kan besvare sprgsmlet som sdan .
Hvis Kommissionen er villig hertil , vil jeg straks give ordet til fru Schreyer , fordi vi vil skabe prcedens .
<P>
Fru Schreyer , har Kommissionen et svar p sprgsmlet fra hr .
Alavanos , sprgsml nr . 41 , som er et meget interessant sprgsml om sttte til turistindustrien via budgettet ?
<P>
Jeg gentager , at det er frste gang i alle disse r , at problemet er opstet .
<SPEAKER ID=234 NAME="Schreyer">
Hr. formand , det var ikke planlagt , at det skulle med i sprgetiden . Derfor vil vi naturligvis komme med et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden.">
Jeg giver atter ordet til hr . Alavanos , s han kan tilkendegive sin mening , samt til alle de medlemmer , der har bemrkninger til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil ikke insistere , selv om jeg mener , at denne del af sprgsmlene principielt hrer med , nr der er tid , men jeg vil ikke insistere , da jeg ved , at De altid er fleksibel , nr det drejer sig om sprgsml og Parlamentets medlemmer .
Jeg har dog en ting , jeg kunne tnke mig at vide : Selve overskriften p sprgsmlet nvner et emne , der har med budgettet at gre .
Hvorfor indgik det i tredje del i stedet for i sprgsmlene til kommissr Schreyer ?
Men som sagt vil jeg ikke insistere .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden.">
Som tidligere medlem af og ekspert i Europa-Parlamentet - og tilmed et ldre eksemplar end jeg , og det siger ikke s lidt - vil De vide , at det ikke er os midlertidige formnd , der navngiver sprgsmlene , men at de allerede er navngivet og dbt , nr de bliver overgivet , og at jeg derfor kun kan tage sprgsmlet til efterretning og forklare , at vi altid plejer at komme i tidnd , men at vi i dag havde fem minutter til overs , og jeg tror ikke - og De m have mig undskyldt , hvis jeg taler til Dem som blot et tilfldigt medlem - at vi skal behandle enhver forhandling p baggrund af en enkelt femminutters oplevelse .
Men jeg har taget dagens begivenheder til efterretning , og det danner prcedens , s der kan findes en lsning , hvis situationen gentager sig .
<P>
Tre medlemmer fr ordet . Frst hr .
Rbig i overensstemmelse med den rkkeflge , i hvilken man har bedt om at f ordet .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har et sprgsml .
I forbindelse med sprgetiden bliver der jo stillet forskellige sprgsml . Efter hvilken metode faststter man egentlig rkkeflgen p sprgsmlene ?
Det ville jeg gerne vide .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Hvis Kommissionen fastlgger , i hvilken rkkeflge sprgsmlene skal besvares , udpeger den de kommissrer , der skal besvare konkrete sprgsml , nr det er deres tur , som De kan se .
Tre kommissrer svarer p skift i 20 minutter hver , og Kommissionen har frst klassificeret visse sprgsml som vrende uopsttelige , og de besvares p Kommissionens vegne af de tilstedevrende kommissrer .
Sdan fastlgges rkkeflgen .
Under alle omstndigheder kan vi sende Dem en skriftlig forklaring til orientering .
<P>
Fru Ahern har ordet .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg sttter hr .
Alavanos ' indlg . Hvis ikke De vil lade ham f ordet , vil jeg gerne stille et tillgssprgsml til kommissr Schreyer vedrrende fru Scallons sprgsml .
Jeg vil derfor bede Dem om enten at give ordet til hr . Alavanos eller ogs at lade mig stille et tillgssprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden.">
Undskyld mig .
Fru Ahern , behandlingen af fru Scallons sprgsml sluttede for flere minutter siden .
De var i Deres gode ret til at stille et tillgssprgsml .
Hvis De nsker at stille fru Schreyer et tillgssprgsml , og hun nsker at besvare det , har jeg selvflgelig ikke noget imod det .
<P>
Fru Schreyer ?
<P>
Fru Ahern , De kan stille Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Jeg har nogle kommentarer til sprgsmlet vedrrende " misbrug af budgettet til finansiering af abort " .
Det var et uhderligt sprgsml , fordi midlerne gr ind i reserven og bruges til f.eks. hiv .
Der blev talt om abortfrekvenser i Irland .
Alle ved , at hvis man nsker en abort i Irland , s tager man til London !
Det er er en helt urimelig fordrejning af virkeligheden .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart for fru Schreyer , at jeg finder det fornuftigt at anvende penge , der indgr i reserven , til finansiering af f.eks. hiv og aids i udviklingslandene og i srdeleshed i Afrika .
S vidt jeg ved , var det netop det , som pengene blev brugt til .
Kan fru Schreyer bekrfte det ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Schreyer">
Fru Ahern , forud for beslutningen om budgettet for 2003 var der jo ogs meget intense debatter om denne budgetpost .
Dette program ligger jo hos den lovgivende myndighed , diskussionerne fortstter , og jeg tror , at der er almindelig enighed om , at EU fortsat skal give sttte , netop inden for sundhedssektoren .
Bl.a. derfor har vi afsat store donationer fra EU ' s budget til Den Globale Sundhedsfond , og det program , vi taler om her , er et vigtigt bidrag til at styrke det sundhedsmssige grundlag i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Jeg har ikke noget sprgsml til kommissren .
Der var tale om en intern bemrkning til forretningsordenen .
Jeg synes , at De har truffet en udmrket beslutning , hr. formand , men jeg forstr ikke , hvorfor der efter sprgsmlene til de enkelte kommissrer er en tredje del med titlen " andre sprgsml " .
Havde jeg vidst , at disse sprgsml ikke ville blive besvaret , var jeg ikke blevet s lnge i mdesalen men var i stedet taget hen p mit kontor for at arbejde .
Jeg mener derfor , at vi skal planlgge vores arbejde bedre , og at der enten ikke skal vre en sdan tredje del , eller at kommissren skal adviseres , s vedkommende kan besvare sprgsmlene i denne kategori , hvis der er tid til det .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Fru Ferrer , jeg vil give Dem den forklaring , som jeg kan give Dem i dette tilflde .
Kommissionen er velinformeret , for den har modtaget sprgsmlene og opstillet dem i rkkeflge .
Sagen er den , at sprgsml , der ikke er personlige , og som ikke er planlagt , aldrig tidligere er blevet besvaret her i Parlamentet .
Hvorfor er de med i dokumentet ?
Fordi de s kan blive besvaret skriftligt .
Det er grunden .
Og i dag er frste gang , det er sket , og det tager vi udtrykkeligt til efterretning .
<P>
Hvis jeg havde ladet kommissr Nielson tale i yderligere fem eller seks minutter - hvilket jeg havde til hensigt eller i det mindste forestillede mig - ville vi have brugt tiden , men kommissren har ikke blot talt i 20 minutter men i 48 minutter , og vi har derfor givet ham lov til at tage af sted , fordi han har talt i 28 minutter ekstra , og fordi vi ellers ville have forlangt for meget af ham .
<P>
Der var ingen , der stillede tillgssprgsml til sprgsmlet til fru Schreyer , og vi havde derfor fem minutter til overs .
S var der et medlem , der ikke havde stillet noget tillgssprgsml , som efter afslutningen p forhandlingen sagde : " S vil jeg gerne stille et tillgssprgsml nu " .
Det overvrede De ogs .
<P>
Jeg mener , at jeg har givet Dem s god en forklaring , som jeg er i stand til , men jeg vil give Dem ret i , at man br forudinformeres om de sprgsml , der besvares skriftligt .
Og andre medlemmer som De selv skal vre opmrksomme p , at disse sprgsml ikke er planlagt til mundtlig besvarelse .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden er udlbet , vil sprgsml nr . 41-74 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagordenen er redegrelse fra Kommissionen om ransagning af den tyrkiske menneskerettighedsassociations hovedsde i Ankara .
<SPEAKER ID=252 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , p Kommissionens vegne vil jeg gerne afgive flgende erklring .
Kommissionen er meget bekymret over de tyrkiske myndigheders seneste ransagning af menneskerettighedsassociationens kontorer i Ankara , hvor der blev beslaglagt dokumenter og andet materiale .
Efter at man ved de politiske reformer , der blev vedtaget for kort tid siden , udvidede de grundlggende rettigheder ytringsfrihed og foreningsfrihed , er det vanskeligt at forst forflgelsen af sdanne foreninger .
Kommissionen har i sine regelmssige rapporter berettet om lignende tilflde . Disse episoder er efter Kommissionens opfattelse i modstrid med mlene for de aktuelle reformbestrbelser .
Det viser p ny , hvor stor klften er mellem de politiske reformer p den ene side og holdningen hos den udvende magt og justitsmyndighederne p den anden side , nr det glder gennemfrelsen af reformerne .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne understrege , at gennemfrelsen af reformerne vil vre en afgrende faktor , nr det skal vurderes , om de politiske Kbenhavnskriterier er opfyldt .
Jeg vil tage dette punkt op under mine samtaler med den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gl p torsdag i Bruxelles .
Efter mine informationer har den tyrkiske justitsminister i mellemtiden offentligt beklaget de tyrkiske myndigheders fremfrd i menneskerettighedsassociationens kontorer . Den tyrkiske justitsminister har samtidig anerkendt , at den omfattende implementering af de politiske reformer er af stor betydning .
Han prciserede ogs , at sdanne episoder ikke m ske igen .
<P>
Jeg vil udtrykkeligt pege p , at Kommissionen aktivt sttter menneskerettighedsassociationen i Tyrkiet . I perioden mellem 1992 og 1999 er der blevet stillet 309.000 euro til rdighed til dette forml .
Der er afsat yderligere midler i forbindelse med initiativer til sttte af opfyldelsen af de politiske kriterier .
Kommissionen har for nylig , den 25. marts , udsendt en revideret meddelelse om en forbedret tiltrdelsesstrategi for Tyrkiet .
<P>
Jeg kan her kun endnu en gang understrege , at fuld og ubegrnset gennemfrelse af alle lovgivningsreformer i daglig praksis i Tyrkiet er af allerstrste betydning .
Det er i sidste ende ogs den mlestok , der vil blive anvendt ved vurderingen af , om Tyrkiet kan optages .
Menneskerettighedsorganisationer skal kunne arbejde uhindret , og de vil ogs fremover f sttte fra Kommissionen til deres aktiviteter .
Mange tak .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , endnu en gang skal Europa-Parlamentet beskftige sig med det utvivlsomt mest problematiske land af alle de lande , som er associeret med EU med en srlig relation , som i Tyrkiets tilflde giver det egenskab af ansgerland .
Denne gang er der tale om et hidtil udset - ogs efter tyrkisk standard - tilflde af uhmmet foragt for grundlggende regler for en retsstat og demokratisk ledelse , oven i kbet under opsyn af en hjtstende tjenestemand inden for retsvsenet , som hjtideligt har bekrftet en gldende tyrkisk praksis og situation , hvor Tyrkiet systematisk praktiserer grov tilsidesttelse af grundlggende forpligtelser , som landet har ptaget sig for at retfrdiggre og sttte sin ansgning om optagelse i EU .
<P>
Med politiets antiterrorenheds razzia mod den tyrkiske menneskerettighedsassociations kontorer i Ankara tilfjes endnu et sort kapitel til den lange , srgelige liste over tyrkiske overtrdelser af politiske og religise friheds- og menneskerettigheder og mindretalsrettigheder i Tyrkiet . Og de lfter og forsikringer , som alle de forskellige tyrkiske regeringer har stret om sig med , om at de vil trffe og gennemfre de krvede institutionelle og andre foranstaltninger for at opfylde Kbenhavnskriterierne , bliver utrovrdige .
<P>
Der var mange , der havde travlt med at lovprise disse erklringer med alt for stor optimisme , men nu konstaterer man med lige s stor skuffelse , at man ved at behandle det tyrkiske system med forstelse og tolerance opnr prcis det modsatte resultat , idet man i virkeligheden opmuntrer og sttter alle dem i Tyrkiet , som er imod , at landet tilpasser sig anerkendte etiske vrdier for den indre retsorden og international adfrd .
<P>
Derfor er EU og navnlig Europa-Parlamentet som folkevalgt reprsentativt organ ndt til strengt og uforbeholdent at fordmme den seneste uacceptable hndelse , men ogs Tyrkiets generelle negative holdning til menneskerettighederne og folkeretten , og gre det helt klart over for den tyrkiske regering , at alene tanken om Tyrkiets optagelse i den europiske familie er udelukket under disse omstndigheder , som det helt korrekt understreges i hr . Oostlanders fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst m jeg p min gruppes vegne gre det helt klart , at vi ikke accepterer denne ransagning , og naturligvis protesterer vi imod , at politiet og en statsadvokat fra statssikkerhedsdomstolen i Ankara overhovedet kan gennemfre sdan en aktion .
Vi gr ud fra , at den tyrkiske regering netop i denne sag vil handle eksemplarisk og opklare denne sag .
At vi skal tale om det her i aften , er i orden , men jeg synes ikke , vi br beg den fejl at spille spillet sdan , som hgene i Tyrkiet forventer af os .
<P>
I Tyrkiet handler det i jeblikket i virkeligheden om , at EU-modstanderne , som findes i statsapparatet og desvrre stadig spiller en mgtig rolle , er meget bange for , at de , hvis Tyrkiet nogensinde bliver medlem af EU , ikke lngere vil kunne gre det , de hidtil har kunnet gre .
Netop disse krfter i det tyrkiske statsapparat er naturligvis interesserede i at udnytte enhver lejlighed og gennemfre s mange provokationer som muligt .
P denne dag , den 6. maj , var det egentlig planlagt , at ngo ' erne skulle mdes med den tyrkiske udenrigsminister og den minister , der har ansvaret for menneskerettigheder .
Denne eftermiddag blev ransagningen s gennemfrt .
Det viser , at de krfter , som med alle midler vil skabe en anden stemning i Tyrkiet , valgte netop denne dag og med denne for os uacceptable operation skabte en situation , som foranlediger os til denne debat i aften , hvor Tyrkiet endnu en gang bliver genstand for en masse negative udtalelser , og hvormed vi i sidste ende gr de krfter en tjeneste , som ikke nsker noget europisk demokrati i Tyrkiet .
<P>
Der er en kendsgerning , som vi skal notere os . I Tyrkiet er der for tiden en regering , som vil gennemfre ndvendige reformer .
Denne regering anstrenger sig , og denne regering reagerede ogs straks efter denne ransagning og sagde , at man ville gre alt for at opklare denne sag . Derfor vil jeg gerne bede mine kolleger her i Parlamentet om at hjlpe de krfter i Tyrkiet , som virkelig arbejder for demokrati og menneskerettigheder , og handle meget forsigtigt ved sdanne provokationer og ikke lade sig provokere og misbruge af de forkerte .
<SPEAKER ID=255 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , p ELDR-Gruppens vegne vil jeg ogs udtrykke vores store skuffelse over ransagningen af menneskerettighedskontoret og tage kraftig afstand fra denne begivenhed .
Jeg er dog enig med hr . Ceyhun i , at vi skal vre varsomme i vores fortolkning af dette .
<P>
Som Kommissren nvnte , ser vi jo en udtalt reformvilje i Tyrkiet og vilje til at leve op til de politiske kriterier , der er kravet for at indlede forhandlinger om EU-medlemskab .
Det s vi med ndringerne af forfatningen sidste r i august , hvor ddsstraffen blev afskaffet i fredstid , og hvor en rkke andre frihedsrettigheder blev etableret , og flere reformer er p vej .
Jeg deltog selv i den tyrkiske nationalforsamlings symposium i slutningen af april , hvor man drftede , hvilke ndringer af det tyrkiske retssystem der skal til , for at det kan leve op til de politiske kriterier .
Det var en saglig og ben debat , jeg overvrede , hvor bl.a. juridiske eksperter og reprsentanter fra dommerstanden gav klare og skarpe bud p de reformer , der skal sikre domstolenes uafhngighed og overholdelse af fundamentale menneskerettigheder .
Hvis nationalforsamlingen flger de gode rd og vedtager reformer , der sikrer retssystemet uafhngighed og et retssystem , der er i overensstemmelse med menneskerettighederne , er Tyrkiet atter et skridt p vejen videre til at forhandle om optagelse i EU - og nok s vigtigt - den tyrkiske befolkning vil vre sikret de fundamentale og demokratiske rettigheder , jeg tror , de virkelig nsker sig .
<P>
Sagen er selvflgelig , at det er ikke nok at ndre lovgivningen , hvis der ikke ogs sker ndringer i praksis - s er vi lige vidt , som Kommissren understregede det , og jeg synes , det er vigtigt , at vi understreger det .
Det er derfor meget srgeligt , at vi fortsat fr meldinger om tortur i de tyrkiske fngsler og andre menneskerettighedskrnkelser , heriblandt brud p ytringsfriheden .
Begivenhederne den 6. maj viser desvrre , at der fortsat er krfter i det tyrkiske samfund , der ikke forstr ndvendigheden af ndringer eller ikke accepterer dem og handler derefter .
Det er uacceptabelt .
<P>
Tyrkiet er et meget sammensat land med mange forskellige kulturer .
Det er ogs et meget dynamisk land med store ressourcer og meget talent , og et fortsat samarbejde mellem EU og Tyrkiet er i bde Tyrkiets og EU ' s interesse .
Men medlemskab af EU fordrer , at man lever op til bestemte principper .
Vi hrer ofte tyrkiske politikere sige , at Tyrkiet bliver mdt med hrdere krav end andre lande for at komme med i EU .
Det er ikke rigtigt .
De 10 lande , der kommer ind i maj 2004 , har mttet gennemfre vanskelige reformer , reformer der ofte ikke var den store folkelige opbakning til , og som ogs blev modarbejdet indefra .
For alle lande glder det , at demokratiet er en proces , og man skal vre p vagt over for menneskerettighedskrnkelser og ubalance mellem institutionerne .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Uca (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang er menneskerettighederne blevet trdt under fode i Tyrkiet .
I overvrelse af en reprsentant for den tyrkiske anklagemyndighed blev IHD ' s kontorer i Ankara ransaget af myndighederne og alt materiale beslaglagt .
Endnu en gang ramte de den strste menneskerettighedsorganisation i Tyrkiet , og endnu en gang var terrorismen pskuddet .
<P>
Jeg sprger Dem , mine damer og herrer : Hvor lnge skal det fortstte ?
Er det Tyrkiets reformproces ?
Kan man stadig for alvor tro p , at Tyrkiet er opsat p at opfylde Kbenhavnskriterierne ?
GUE / NGL-Gruppen protesterer skarpt mod de tyrkiske myndigheders fremfrd .
Den aktuelle ransagning af IHD er kun det seneste skridt i en rkke af overgreb mod menneskerettighedsorganisationen .
<P>
Vi husker , at siden 1991 er over 10 IHD-medlemmer blevet myrdet , i maj 1998 blev lederen af IHD , Akin Birdal , skudt ned p sit kontor .
Ved de seneste parlamentsvalg mtte han og andre HADEP-medlemmer og -reprsentanter ikke opstille som kandidater .
Alene i de sidste to r er der iflge oplysninger fra Amnesty International indledt over 400 sager mod IHD . Hertil kommer utallige sager mod enkelte IHD-medlemmer .
Senest er der udstedt et etrigt berufsverbot mod advokaten Eren Keskin , nstformand for IHD .
Anklagen lyder hver gang p separatistisk propaganda .
Mine damer og herrer , ser den nye behandling af menneskerettigheder i Tyrkiet sdan ud ?
<P>
Vi har alle fulgt indledningen af reformprocessen i Tyrkiet med stor sympati .
Hbet om en ny politik fra den tyrkiske regerings side var stort , bde i EU og hos befolkningen i Tyrkiet , men indtil nu er dette hb ikke blevet opfyldt .
Tyrkiet m ndre sin politik p afgrende punkter , ikke kun formelt , men ogs i praksis .
Frst da er udsigten til en tiltrdelse realistisk .
<P>
Problemomrder er der nok af . Det viser de seneste mneder .
Man kunne for det frste nvne forbuddet mod HADEP , endnu et forbud mod et parti , som isr gr i brechen for mindretallenes forhold i Tyrkiet .
Tyrkiet satser fortsat p forbud mod partier for at bringe de mennesker til tavshed , som er kritiske over for regeringens politik .
Nu er ogs DEHAP truet af et forbud , alts den sammenslutning af partier , som HADEP stillede op for til de seneste parlamentsvalg .
Jeg sprger Dem , mine damer og herrer , er det sdan , demokrati og ytringsfrihed ser ud ?
<P>
S er der retssagen mod det tidligere parlamentsmedlem Leyla Zana , hvis parti DEP ligeledes er blevet forbudt .
Det er positivt , at sagen langt om lnge er blevet genoptaget . Men hvordan ser retssagen ud ?
Hidtil virker den som en gentagelse af processen fra 1994 , som af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol blev klassificeret som unfair .
Der er ganske vist ingen militrdommere mere , men militret er massivt til stede i retssalen .
Efter to retsdage er der ikke udsigt til en lsladelse .
Vi husker , at Leyla Zanas forbrydelse , som indbragte hende en dom p 15 rs fngsel , var , at hun sagde en stning p sit kurdiske modersml i det tyrkiske parlament .
<P>
S er der myndighedernes fortsatte vilkrlighed over for kurderne . Ogs efter de formelle lovndringer bliver de langtfra behandlet ligeberettiget .
Chikaner og generelle pstande om separatisme hrer fortsat til dagens orden .
Ogs brugen af det kurdiske sprog er fortsat underlagt klare begrnsninger .
Man mrker fortsat ikke noget til anstrengelser fra Tyrkiets side for at stte en gte demokratiseringsproces i gang og sge efter lsninger p de mangfoldige problemer med inddragelse af alle krfter i samfundet .
<P>
S er der forholdene p politistationer og i fngslerne .
Hvis man bliver anholdt i Tyrkiet , kan man stadig med stor sandsynlighed g ud fra , at man vil blive mishandlet , isr hvis man tilhrer et mindretal .
Elementre rettigheder som retten til kontakt med familiemedlemmer og advokater bliver ofte ikke overholdt eller kun i begrnset omfang .
Det mest fremtrdende eksempel er Abdullah calan , som i mnedsvis s godt som ingen kontakt har haft til verden udenfor .
Listen kunne fortsttes .
Tnk f.eks. p Cypern .
<P>
Mine damer og herrer , af alle disse grunde m man konstatere , at Tyrkiets vej til Europa desvrre stadig er lang .
At tro , at Tyrkiet kan hbe p tiltrdelsesforhandlinger med EU uden en fundamental ndring af sin politik , er en illusion .
Tyrkiet vil frst have udsigt til optagelse , nr det har bevist , at det tager Kbenhavnskriterierne alvorligt .
Tyrkiet kan gennem sin politik vise , hvor vigtig EU-tiltrdelsen egentlig er for landet .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , om selve ransagningen af menneskerettighedsassociationen IHD kan jeg vre kortfattet .
Ogs min gruppe fordmmer denne kraftigt , ogs fordi den er fuldstndig i strid med de reformer , som skal bringe Tyrkiet nrmere EU .
Men hvad der efter min mening er mere interessant , er baggrunden for denne ransagning .
Det talte hr . Ceyhun ogs om , og jeg sttter ham .
Jeg er overbevist om , at der i jeblikket er en strid i gang foran , men isr ogs bag kulisserne mellem p den ene side dem , der gr ind for reformer , nemlig den nye regering , det nye parlament , mange menneskerettighedsorganisationer og andre , der gr ind for reformer , og p den anden side de konservative , som stadig er meget strkt reprsenteret i hren , i bureaukratiet , men ogs inden for retsvsenet .
<P>
Kre kolleger , det er intet tilflde , at de konservative netop den dag , hvor denne menneskerettighedsassociation var indbudt til i udenrigsministeriet at vre med til at tale om Tyrkiets nye strategi med henblik p tiltrdelsen , foretager et modtrk og ransager denne menneskerettighedsassociations kontorer .
Det er heller intet tilflde , at det sker ved hjlp af statssikkerhedsdomstolene , som er et bolvrk af konservatisme i Tyrkiets retssystem .
Det er efter min mening ogs en grund til endnu en gang at opfordre den tyrkiske regering til snarest at afskaffe disse statssikkerhedsdomstole , sledes som det var bebudet , for jeg gentager , at de er en kilde til meget elendighed .
Hvis der er en strid mellem p den ene side de konservative og p den anden side dem , der gr ind for reformer , er jeg overbevist om , at det er Parlamentets opgave at sttte dem , der gr ind for reformer .
Jeg afviser derfor den analyse af Tyrkiet , som nogle kolleger giver udtryk for , nemlig at det aldrig har vret noget , det ikke er noget , og det heller aldrig vil blive noget .
<P>
Kre kolleger , sdan er situationen ikke .
Se f.eks. p udenrigsminister Gls og justitsminister Ciceks reaktioner .
Man skammer sig over det , der er sket ved denne ransagning , og man har igen bebudet nye foranstaltninger for at gre noget sdant umuligt i fremtiden .
Det er Europa-Parlamentets rolle at vre kritisk , nr tingene gr galt i Tyrkiet , det gr vi i aften , det vil vi gre i Oostlander-betnkningen , men det er ogs Parlamentets opgave at sttte dem , der gr ind for reformer , og selve reformerne , for at den slags ransagninger kommer til at hre fortiden til .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg takke min kollega hr . Oostlander , fordi han har ladet mig rykke frem p talerlisten , s jeg kan komme tilbage til mine besgende .
<P>
Denne forhandling - hvor der er en stor grad af enighed - handler ikke om Tyrkiets mulige medlemskab af EU men om , hvilken type land Tyrkiet er .
Under den ransagning , der blev autoriseret af statens sikkerhedskorps , hvder menneskerettighedsorganisationen , at alle private notesbger , computere , filer og rapporter blev beslaglagt , mens alle indkomne faxer og e-mails blev lst , hvorefter nogle blev fjernet .
<P>
Det er ikke kun skidt for Tyrkiet , det er ogs meget destabiliserende , at statens reprsentant - nemlig statens sikkerhedskorps - helt klart handler imod Tyrkiets interesser .
Det sender et signal til omverdenen om , at man forsger at undergrave det demokrati , som den tyrkiske regering forsger at opbygge .
<P>
Er det ikke ironisk , at tjenestemndene straks efter ransagningen tager hen for at mde udenrigsministeren og ministeren for menneskerettigheder ?
Det er vores opgave som parlament at sttte de folk i Tyrkiet , der fremmer demokratiet , at gre det helt klart , at vi sttter de reprsentanter for staten , der er imod sdanne handlinger , samt at sttte folk som Abdullah Gl , der tydeligvis var meget rystet over hndelsen .
<P>
Det er kendetegnende for en moderne demokratisk stat , at statens sikkerhedskorps og militret er underlagt den civile magt .
Mange mennesker i Tyrkiet arbejder hen imod disse ml , og jeg mener , at Parlamentet med vedtagelsen af denne beslutning kan sttte disse folk .
<P>
Vi siger ikke ja eller nej til Tyrkiet i EU . Vi siger , at vi vil hjlpe befolkningen med at gre Tyrkiet til et godt og anstndigt land , som de alle kan vre stolte over at bo i .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , Leyla Zana , modtager af Sakharov-prisen , har netop ved genbehandlingen af sin sag , som kom i stand takket vre Den Europiske Menneskerettighedsdomstols afgrelse , opfordret EU til at fremme reformerne ved jeblikkeligt at bne tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet .
Hun understregede , at dette ville fremme demokratiseringsprocessen i Tyrkiet .
<P>
Men hvornr har det tyrkiske styre tnkt sig definitivt at sl ind p denne vej i stedet for at fortstte med at chikanere de demokratiske forkmpere , som det endnu en gang skete med de tilfldige ransagninger af den tyrkiske menneskerettighedsassociations lokaler , en association , som allerede lider under gentagne skrmmeforsg og trusler .
<P>
Det nye forbud fra marts mned mod ADEP-partiet er ogs uacceptabelt , eftersom partiet klart afviser enhver forbindelse til vbnet kamp .
Forfatningsdomstolen i Ankara forlnger p denne mde den meget lange liste over sanktioner imod dem , der krver , at landet anerkender den kurdiske befolknings rettigheder .
Det tyrkiske styre spinder sig ind i en tankegang , som ikke blot skader de direkte ofre for undertrykkelsen , men ogs hele det tyrkiske samfund og landets anseelse i udlandet .
Det er nsten prcis et r siden , den 10. maj 2002 , at Europa-Parlamentets ad hoc-delegation vurderede , at forbuddet mod ADEP ville vre et alvorligt anslag mod demokratiet i Tyrkiet .
Det er desvrre det , der er sket i dag .
<P>
Hvilke konklusioner kan vi drage ?
<P>
Det drejer sig ikke om at falde i den flde , som de konservative og andre europiske ekstremister er faldet i , nr de automatisk udelukker det tyrkiske folk fra den kristne klub , som EU skulle vre .
Det ville vre kriminelt at stemple og isolere denne nation ved at lukke drene til Unionen i for nsen af den .
Derfor vil jeg gentage min fulde solidaritet med de mennesker , som i Tyrkiet kmper for menneskerettighederne , nogle gange med livet som indsats .
De demokratiske krfter skal vide , at vi str ved deres side for at komme s tt som muligt p den dag , hvor det er muligt at leve og udtrykke sig frit i Tyrkiet .
<P>
Rdet og Kommissionen skal sledes gre en strre indsats for , at den tyrkiske regering overholder Kbenhavnskriterierne , som er at fremme menneskerettighederne og retsstaten .
Denne indsats br udmnte sig i en tilsvarende konomisk sttte til aktiviteterne i de foreninger , som arbejder for demokratiet .
<P>
Endelig vil jeg efter genbningen af Leyla Zanas og tre af hendes kollegers sag for nogle dage siden nske , at Europa-Parlamentet snarest muligt fr lejlighed til at overrkke hende hendes pris her i salen .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er ikke frste gang , at Parlamentet har diskuteret sprgsml vedrrende den tyrkiske regerings krnkelse af menneskerettighederne .
Hvis ikke vi forsvarer de chartre og traktater , vi selv har udarbejdet - f.eks. Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder og menneskerettighedslovgivningen - s risikerer vi at blive til grin i det internationale samfund .
<P>
Jeg har ved tidligere lejligheder personligt fordmt den tyrkiske regering for fngsling uden rettergang af mange fra det kurdiske samfund , ligesom jeg har fordmt den straf p 14 rs fngsel , som Leyla Zana og tre af hendes kolleger blev idmt .
De var alle fortalere for bedre rettigheder til kurderne , og Leyla Zana fik i 1995 overrakt Europa-Parlamentets Sakharov-pris .
Leyna Zanas sag blev beordret genoptaget efter en afgrelse fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol her i Strasbourg , og det internationale samfund nedsatte en domstol , fordi man sknnede , at den oprindelige retssag mod Leyna Zana og hendes kolleger ikke havde vret retfrdig .
<P>
Parlamentet m endnu en gang se p en krnkelse af menneskerettighederne i klvandet p en ransagning af den tyrkiske menneskerettighedsorganisations hovedkvarter i Ankara .
Menneskerettighedsorganisationen udfrer internationalt anerkendt menneskerettighedsarbejde i Tyrkiet og giver parlamentsmedlemmerne uvurderlige oplysninger om grusomme menneskerettighedskrnkelser .
Er det overraskende , at nogen af os atter sprger , om vi skal sttte Tyrkiets ansgning om EU-medlemskab ?
<P>
Til orientering kan jeg sige , at 183 mennesker iflge menneskerettighedsorganisationen blev udsat for tortur , mishandling og forvaring i Tyrkiet alene i frste kvartal af 2003 .
Et EU-formandskab , der roser sig selv af at forsvare menneskerettighederne for alverdens minoriteter og undertrykte mennesker kan ikke passivt lade sdanne krnkelser fortstte .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , det tyrkiske retssystem er baseret p den id , at den offentlige orden og sikkerhed er meget vigtigere end individuelle menneskerettigheder .
Den offentlige anklagers opfattelser i Ankara kender jeg udmrket .
Jeg har selv hrt ham bruge den slags udtryk . Det er ikke underligt , at de , der foretager en ransagning af menneskerettighedskontoret i Ankara finder det normalt i et sdant system .
Det er livsstilen .
Justitsministeren har beklaget ransagningen . Det er naturligvis udmrket , men problemet er , om denne minister virkelig har magt over den offentlige anklager , sledes at sidstnvnte ikke lngere uden videre kan gre , hvad han vil .
<P>
Er dette ikke p ny den skaldte deep state med generaler og pashaer , som braser gennem det hele , f.eks. ved ministerprsident Erdogans forsg p at finde en lsning p Cypern-problemet , genindfrelsen af forbuddet mod HADEP og den vedvarende fngsling af fru Zana , der som modtager af Sakharov-prisen jo har en ganske srlig symbolsk vrdi for os ?
En sdan adfrd er ensbetydende med ren og skr tilsidesttelse af EU ' s normer og vrdier .
<P>
Deep state ' s opfattelser af god forvaltning afviger i hj grad fra EU ' s opfattelser .
I hver af medlemsstaternes ambassader kan De f striber af eksempler herp .
Hr . Ceyhun gr nu opmrksom p , at det er modstanderne af EU i Tyrkiet , som vil foretage sdanne skadelige aktioner .
Jeg tror ikke , at der i Tyrkiet er mennesker , i hvert fald ikke hos pashaerne og generalerne , som ikke vil hre ind under EU .
Der er nemlig knyttet status og alle mulige andre fordele til det .
De vil godt , men de vil have , at Tyrkiet deltager i EU p deres betingelser .
Det m vi for enhver pris forhindre og gre det klart for borgerne og alle , som mener det godt med Tyrkiet , at vi ikke vil acceptere det .
<P>
Jeg tror , at det ogs over for den tyrkiske offentlighed skal gres tydeligt , hvor vi str , at der er knyttet betingelser til tiltrdelsen , og at det ved hver overtrdelse hele tiden vil blive sagt , at vi ikke accepterer dette , sledes at deep state ved , at der i EU ikke er nogen fremtid for dens mde at tnke og handle p .
Jeg hber , at EU-kommissr Verheugen ogs kan gre dette synligt i Tyrkiet , eventuelt gennem foranstaltninger vedrrende sttte til menneskerettighedsorganisationer i landet .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL">
) . ( EL ) Hr. formand , razziaen mod den tyrkiske menneskerettighedsassociations kontorer er ikke det frste angreb p denne organisation , som har vret og stadig er forrest i kampen mod undertrykkelsen af befolkningen i Tyrkiet , tyrkerne og kurderne og de etniske mindretal .
Vi har fr gang p gang set den slags angreb , ogs af grovere karakter .
Jeg kan bl.a. minde om det vbnede angreb p den tidligere prsident for associationen , Akin Birdal , som flere gange blev udsat for beskydninger .
Ogs dette angreb blev fordmt af den davrende justitsminister , men det endte med , at Birdal blev sat i fngsel i flere r .
Bare s vi forstr , hvor stor betydning de nuvrende ministres fordmmelser har !
<P>
S denne razzia har en srlig betydning , fordi den finder sted p et tidspunkt , hvor den nye tyrkiske regering forsger at redde den demokratiske maske , som hr . Erdogan og hans tilhngere bar bde fr og efter valget .
For os er der ingen tvivl om , at islamisternes regering p grund af sit meget ideologiske grundlag hverken er eller har vret i stand til at bringe demokratiet til Tyrkiet .
Den har vret ndt til at bje sig og tage hensyn til den tyrkiske befolknings nsker og kamp , men den har p intet tidspunkt ndret sin ideologiske politiske orientering .
Der er ingen tvivl om , at den grundlggende rsag til ovennvnte razzia er associationens ukuelige heroiske kamp for menneskerettighederne i Tyrkiet og den kurdiske befolknings rettigheder .
Hverken militret , som hele tiden styrer det politiske liv i Tyrkiet , eller det islamiske parti har nogen sympati for sdanne tbeligheder .
Razziaen fandt sted under pberbelse af straffelovens paragraf 169 og antiterrorlovens paragraf 312 , som gr enhver sttte til politiske fangers sultestrejke og kamp mod de hvide celler strafbar .
I den samme nd blev det besluttet at forbyde Tyrkiets kommunistiske parti og partiet DEHAP .
<P>
Vi vil gerne udtrykke vores solidaritet med broderfolket i Tyrkiet og sttte det i kampen for demokrati og fred , som ogs kom til udtryk for nylig i modstanden mod angrebet p Irak .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Korakas .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0146 / 2003 af Evelyne Gebhardt for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om statut for det europiske andelsselskab ( SCE ) ( 9923 / 2002 - C5-0485 / 2002 - 1991 / 0388 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0127 / 2003 af Proinsias De Rossa for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om udkast til Rdets direktiv om supplerende bestemmelser til statutten for det europiske andelsselskab ( SCE ) for s vidt angr medarbejderindflydelse ( fornyet hring ) ( 9924 / 2002 - C5-0494 / 2002 - 1991 / 0389 ( CNS ) .
<SPEAKER ID=266 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke ordfrerne for de to korresponderende udvalg for det fremragende arbejde , de har udfrt bde med hensyn til forordningen om et europisk andelsselskab og med hensyn til det relaterede direktiv om medarbejderindflydelse .
<P>
I EU findes der mindst 130.000 andelsselskaber med 2,4 millioner medarbejdere og langt over 80 millioner medlemmer .
Forordningen vil give disse andelsselskaber et instrument for grnseoverskridende forretninger i hele det indre marked i lighed med det , der allerede er vedtaget for aktieselskaber med statutten for det europiske selskab .
<P>
Gennem mange r har andelsselskabernes sammenslutninger i Europa krvet en sdan statut , og de er tilfredse med den forordningstekst , der nu foreligger .
Statutten vil ogs gre det muligt at danne grnseoverskridende sammenslutninger , som hviler p andelsstrukturer . P denne mde vil sdanne virksomheder kunne udfolde flles aktiviteter , ge deres konkurrenceevne og diversificere deres markeder .
Parlamentet gik under frstebehandlingen den 20. januar 1993 ind for statutten for det europiske andelsselskab .
Mange forbedringer i teksten i det senere ndrede forslag fra Kommissionen gr tilbage til denne frste udtalelse fra Parlamentet . Parlamentet udtalte sig den 2. december 1993 til fordel for det ndrede forslag og bekrftede det igen den 27. oktober 1999 .
<P>
Forordningen er ikke fuldkommen . Den afspejler imidlertid en bred enighed om , hvilke regler der skal glde for denne nye andelsvirksomhed .
I Rdet fik den enstemmig tilslutning fra alle medlemsstater , og set p baggrund af de meget forskellige bestemmelser i de enkelte stater for andelsselskaber er det et vigtigt fremskridt .
Kommissionens ml har fra begyndelsen vret at skabe et instrument , som p den ene side er fleksibelt og moderne , men som p den anden side ogs tager hjde for andelsselskabernes srlige kendetegn , andelsprincipperne .
Vi er glade for , at denne forordning i sin nuvrende form bevarer denne balance .
<P>
Artikel 79 giver mulighed for at fjerne eventuelle mangler i forordningen p grundlag af de erfaringer , der hstes i de frste fem r med gennemfrelsen . Kommissionen vil derfor observere anvendelsen af statutten med henblik p en revision af forordningen .
Parlamentets medlemmer er forsteligt nok yderst betnkelige ved Rdets ensidige og enstemmige beslutning om at ndre retsgrundlaget , s Parlamentet berves sin medbestemmelsesret .
Kommissionen har anvendt artikel 95 som retsgrundlag for sit forslag , fordi denne artikel sigter mod gennemfrelsen af det indre marked .
Vi mener fortsat , at artikel 95 er det rette retsgrundlag .
<P>
De foreslede ndringer vedrrer nsten udelukkende beskyttelsen af medarbejdernes erhvervede rettigheder .
Kommissionen mener , at disse rettigheder beskyttes fuldstndigt af direktivet . Det skal opfyldes ved stiftelse af et europisk andelsselskab .
Den korrekte plads for denne regulering er i dette direktiv , og derfor kan vi ikke sttte ndringsforslagene .
<P>
Nu til det supplerende direktiv om medarbejderindflydelse . Det foreslede direktiv , som supplerer forordningen , er en omfattende regulering , som skal tilvejebringe en rimelig sikring af medarbejdernes ret til information , hring og medbestemmelse .
Teksten er hovedsageligt baseret p det tilsvarende direktiv , som for halvandet r siden blev vedtaget for det europiske selskab , og det fortjener efter Kommissionens opfattelse Deres sttte .
Parlamentet vil nu gerne foretage nogle vsentlige ndringer . Mange af dem er klare forbedringer .
Efter indgende at have undersgt alle de ndringer , som Parlamentet har foreslet , er Kommissionen villig til helt eller delvist at tilslutte sig halvdelen af dem og sttte dem i Rdet .
ndringsforslag 5 , 9 , 10 , 11 , 12 , 19 og 22 kan accepteres i fuldt omfang .
<P>
Kommissionen er ogs indforstet med nogle andre ndringsforslag , som imidlertid krver den ene eller anden lille formuleringsndring for at tage hjde for nogle medlemsstaters forhold .
Det drejer sig om ndringsforslag 4 , 14 , 17 , 20 og 21 .
<P>
Vi tror , at ogs Rdet uanset debatten om retsgrundlaget er bent over for de fleste af disse ndringsforslag .
Det betyder , hber vi , at svel forordningen som direktivet kan udstedes af Rdet i juni , s der vil findes en gunstig retlig ramme for europiske andelsselskaber , som vil udvide deres aktiviteter p en grnseoverskridende basis , og deres medarbejderes rettigheder samtidig vil vre sikret en rimelig beskyttelse .
<SPEAKER ID=267 NAME="Gebhardt (PSE)">
Tak , hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er virkelig en meget vigtig betnkning , vi str over for her , en meget vigtig lovgivning for mange mennesker i EU , mennesker , som har sluttet sig sammen i virksomheder for at forene deres styrker og bringe disse styrker videre ud p markedet .
Det er helt klart , at i et EU , hvor arbejdet bliver stadig mere grnseoverskridende , er dette samarbejde ogs meget ndvendigt hen over grnserne og fortjener sttte .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog allerede den 13. april 1983 for frste gang en beslutning om europiske andelsselskaber . Det viser , i hvor hj grad Europa-Parlamentet altid har ment , at netop lovgivningen p dette omrde var vigtig .
Kommissionen har ogs imdekommet dette nske , og som kommissren netop sagde , fik vi faktisk en begyndelse p lovgivningen efter nogen tid .
<P>
Jeg beklager meget , at Rdet , efter at Europa-Parlamentet i 1993 afgav en udtalelse , en meget god udtalelse , faktisk har vret 11 r om at trffe en beslutning og til dels ogs havde helt uvedkommende begrundelser for ikke at gre noget p dette omrde .
Det er faktisk uacceptabelt , isr over for de mennesker , som det drejer sig om !
<P>
I denne forbindelse m jeg ogs sige , at jeg ikke kan rose Rdet , nr det ganske simpelt ndrer retsgrundlaget og ved fremsendelsen af den nye tekst til Parlamentet ikke engang finder det ndvendigt at begrunde , hvorfor det ndrer dette retsgrundlag , hvilke argumenter det egentlig er baseret p .
Det str der i hvert fald ikke noget om i de bilag , vi officielt har fet tilsendt .
Jeg synes ikke , det er en mde at samarbejde med hinanden p i Parlamentet og Rdet .
<P>
Faktisk er det sdan , at Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked naturligvis isr har beskftiget sig med retsgrundlaget . For her drejer det sig jo om en meget vigtig sag , her drejer det sig ogs om Parlamentets rettigheder , og det ville vre et mrkeligt parlament , som bare sagde ja , vi giver afkald p medbestemmelse , for vi har en enstemmig beslutning i Rdet , det br vi respektere .
Det kan intet parlament tillade sig , heller ikke Europa-Parlamentet ! Derfor har udvalget ogs endnu en gang bekrftet , endda med et meget klart og entydigt flertal , at det rigtige retsgrundlag er artikel 95 .
Det er der ogs helt klare argumenter for , som man ikke bare kan feje af bordet , og kommissren har jo netop bekrftet det endnu en gang .
<P>
Den foreslede forordning skaber en selvstndig fllesskabsretlig struktur , som skal best parallelt til de nationale selskabsformer .
I forslagets artikel 8 prciseres det , at forordningen ikke faststter strukturen alene , men at dette kun sker i forbindelse med statutten for det enkelte andelsselskab og selskabsretten i den medlemsstat , hvor det pgldende europiske andelsselskab har sit hjemsted .
<P>
Der er dermed tale om en harmonisering og ikke om , at de 15 nationale selskabsmodeller underlgges en europisk model , det vil sige om en tilnrmelse af lovgivningen , alts en reduktion af de lovgivningsmssige forhindringer for , at det indre marked kan fungere .
Og sledes br det ogs vre , og sledes br det respekteres !
<P>
Lad mig i denne forbindelse komme med en personlig bemrkning , for som ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked m jeg naturligvis nu anbefale Parlamentet at stemme imod alle ndringsforslag undtagen det frste ved afstemningen i morgen , idet det alt sammen er genfremsatte ndringsforslag , som er blevet afvist i udvalget .
Sdan er det nu engang , og som ordfrer skal man naturligvis gengive sit udvalgs mening .
Men den personlige bemrkning er , at De nok vil tillade mig ligesom min gruppe at stemme for disse ndringsforslag , fordi de betyder en styrkelse af medarbejderrettighederne .
At styrke disse rettigheder er egentlig et must for en socialdemokrat , her er der ikke mulighed for at gre undtagelser , og derfor er det klart , at jeg vil stemme for , selv om det i morgen ved afstemningen vil blive sagt , at jeg anbefaler at stemme imod .
Og jeg vil bede Dem , hr. formand , om lov til at sige det en gang til i morgen fr afstemningen .
<SPEAKER ID=268 NAME="De Rossa (PSE)">
Hr. formand , som medlemmerne ved , var drftelserne i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender samt i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked domineret af vores bekymring over retsgrundlaget , der kun giver mulighed for hring af Parlamentet .
Jeg er lige s bekymret over dette som alle andre her i Parlamentet .
Men jeg mener ogs , at vi har et ansvar for at forsge at forbedre det direktivforslag , som vi har fet forelagt , og dette synspunkt deler jeg med alle i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Vi har her et forslag fra Rdet og Kommissionen om arbejdstageres og medarbejderreprsentanters deltagelse i et europisk andelsselskabs organer , og det er en krkommen udvikling .
Andelssektoren har ventet p denne lovgivning i 30 r p grund af sektorens forskelligartethed .
Det har tydeligvis vret vanskeligt at finde frem til en flles holdning .
Alligevel er 30 r alt for lnge for de sknsmssigt otte millioner mennesker , der er ansat i socialkonomien i de forskellige medlemsstater .
Jeg ved , at mange af dem er meget opsatte p , at vi bliver frdige i morgen og gr det muligt for Rdet at trffe en afgrelse hurtigst muligt .
<P>
Socialkonomien er en vigtig sektor for s vidt angr beskftigelsen i EU og bruttonationalproduktet .
Andelsselskaber er en vigtig del af socialkonomien .
Det sknnes , at andelsselskaberne i forbrugs- og produktionsomrder alene har mere end 78 millioner medlemmer i EU .
Ved langt om lnge at fremme dannelsen af europiske andelsselskaber og sikre medarbejderindflydelse p bestyrelsesniveau i sdanne nye virksomheder sender vi et positivt signal til andelsbevgelsen .
Det vil forhbentlig f srlig stor betydning for nye andelsselskaber i de kommende EU-lande og samtidig medvirke til at styrke den europiske samfundsmodel i hele den udvidede Union .
<P>
I udvalget har man vedtaget vigtige ndringsforslag om knsmssig ligestilling ved udvlgelse af arbejdstagerreprsentanter , om fagforeningsrettigheder og om virksomhedernes sociale ansvar , og det glder mig at hre , at der er tegn p , at bde Kommissionen og Rdet er velvilligt indstillet over for mange af dem .
Vi beklager , at Kommissionen ikke kan anbefale min gruppes ndringsforslag til forordningen .
Men hvad angr den betydelige konsensus vedrrende direktivet , vil jeg gerne takke Rdet og Kommissionen , Beskftigelsesudvalgets personale samt personalet i min egen gruppe for deres indsats .
Uden et godt samarbejde med alle medlemmerne af Beskftigelsesudvalget havde vi aldrig fet den enstemmige afgrelse , der danner grundlaget for de ndringsforslag , der fremsttes for Rdet .
<P>
Vi kan se frem til et tt samarbejde med dem , der er involveret i den socialkonomiske sektor i hele EU samt til at videreudvikle socialkonomien .
Det er ndvendigt med andre retsakter for at fuldende den ndvendige dkning p dette omrde , og jeg opfordrer Kommissionen og Rdet til ikke at udskyde de ndvendige beslutninger yderligere .
<P>
Jeg vil ogs foresl , at de overvejer at bruge den bestemmelse i Nice-traktaten , der gr det muligt at vedtage sdanne beslutninger med kvalificeret flertal frem for enstemmighed .
Det vil betyde flles beslutningstagning med Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af yderligere lovgivning p omrdet .
<SPEAKER ID=269 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Hr. formand , min kone og jeg har vret s heldige at have vores tre brn i et forldrekooperativ i min hjemby i Dalarna .
Et forldrekooperativ til brnepasning er mske ikke prototypen p et europisk andelsselskab , men vi har meget gode erfaringer med kooperativt arbejde .
SCE-statutten og direktivet om medarbejderindflydelse hnger ulseligt sammen .
Statutten handler om , hvordan de mekanismer , der skal sikre medarbejdernes indflydelse i europiske andelsselskaber , skal fungere i praksis .
I udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vi valgt at foretage tre politiske prioriteringer .
For det frste skal Europa-Parlamentet krve et retsgrundlag , der sikrer Parlamentet medbestemmelsesret .
For det andet skal de gldende bestemmelser om ret til information og samrd respekteres fuldt ud under processen forud for registrering eller omstrukturering af et europisk andelsselskab .
For det tredje skal de rettigheder , som medarbejderne havde inden oprettelsen af det europiske andelsselskab , sikres .
<P>
Hr. formand , Parlamentet har advaret Rdet om , at det ikke vil acceptere en gentagelse af Rdets holdning til SCE-statutten .
Rdet har ignoreret advarslen i dette tilflde .
For at forsvare Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen og under henvisning til Parlamentets juridiske tjeneste har vi fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender fremhvet Traktatens artikel 95 som det korrekte retsgrundlag .
Det handler om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning , ikke om overdragelse af beslutningsretten fra national lovgivning til EU .
<SPEAKER ID=270 NAME="Mayer, Hans-Peter (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at sl mine indlg om forordningen og direktivet sammen , eftersom jeg bagefter har to minutter mere , fordi det stort set er det samme , der glder for dem begge to .
<P>
Med det europiske andelsselskab er der sket det samme som med det europiske aktieselskab . Ministerrdet har med et pennestrg taget medbestemmelsen fra os .
Det m vi ikke tolerere .
Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er vel overvejende af den opfattelse , at man denne gang skal anlgge sag om valget af retsgrundlag for de to retsakter ved Domstolen .
Jeg var oprindeligt blevet enig med ordfreren for forordningen om , at Retsudvalget udelukkende skulle begrnse sig til ndringsforslag vedrrende retsgrundlaget .
<P>
I mellemtiden er der kommet en rkke ndringsforslag bde til forordningen og til direktivet til afstemning .
Kommissionen vil sttte ndringsforslagene til direktivet , har jeg forstet , og afvise dem til forordningen .
Jeg har samme opfattelse .
Sprgsmlet om retsgrundlaget har imidlertid ogs stor betydning for fremtiden , for det kan ikke udelukkes , at Ministerrdet vil handle p samme mde p andre omrder af selskabsretten - de nste selskaber str for tur .
Med hensyn til forordningen er vi enige med Kommissionen i , at artikel 95 er det rigtige retsgrundlag .
Det har vi ogs hrt flere gange , men omkring direktivet om medarbejderindflydelse vil jeg gerne g lidt mere i detaljer . Artikel 137 , stk .
1 , litra e ) , er kompetencenormen for information og hring af medarbejderne og faststter proceduren i artikel 251 , alts medbestemmelse , uden undtagelse .
Litra f ) i denne artikel er kompetencenormen for medarbejderindflydelsen . Den krver enstemmighed i Rdet og betyder blot en hring af Parlamentet .
Rdet kan imidlertid i dette tilflde enstemmigt beslutte at anvende den flles beslutningsprocedure .
De to ml , indflydelse og hring , er ligestillet i dette direktiv .
Jeg mener , at i denne situation , hvor to retsgrundlag str ligevrdigt ved siden af hinanden , reduceres dette kan til et skal , og Rdets skn er derfor begrnset .
Ellers ville kravet om enstemmighed i Rdet med hensyn til det ene retsgrundlag ophve den flles beslutningsprocedure i det andet ligeberettigede retsgrundlag .
Denne beskring af Europa-Parlamentets rettigheder som demokratisk legitimeret lovgivningsorgan er uacceptabel .
<P>
Et sagsanlg vil ikke true det europiske andelsselskab .
For det frste er gyldigheden af forordningen om andelsselskabet koblet til udlbet af gennemfrelsesfristen for direktivet .
Denne periode burde egentlig give tilstrkkelig plads til , at Domstolen kan komme med en afklaring .
For det andet kan Domstolen efter anmodning beslutte , at forordningens og direktivets retsvirkninger fortsat skal glde .
Det er alts mlrettet valget af retsgrundlag , der angribes , ikke indholdet i forordningen og direktivet .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil godt takke fru Gebhardt og hr . De Rossa for deres arbejde med disse to betnkninger og for deres grundige indsats .
Vi fra PPE-DE-Gruppen har her i plenarforsamlingen fremsat en rkke ndringsforslag til SCE-statutten .
Vi mener , at der s vidt muligt skal vre indsigt og benhed i forbindelse med proceduren for oprettelsen af et europisk andelsselskab .
De gldende bestemmelser vedrrende medarbejdernes ret til information og samrd skal efterleves fuldt ud .
En rkke ndringsforslag medfrer garanti for , at man allerede fra starten udtrykkeligt skal gre rede for de konsekvenser , som oprettelsen af et europisk andelsselskab forventes at have p beskftigelsen .
Mearbejderreprsentanterne skal have tid til at komme med en udtalelse , inden beslutningen trffes .
<P>
Eftersom udkastet til en forordning berrer de forskellige stadier i et europisk andelsselskabs livscyklus , ssom oprettelse , flytning af hovedsde og afvikling , krves der en rkke forskellige ndringsforslag , s disse principper kan tilpasses de forskellige situationer , der beskrives i udkastet til en forordning .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hvis udtalelse jeg var s heldig at vre ordfrer for , er ogs af den opfattelse , at oprettelsen af et europisk andelsselskab ikke m medfre , at medarbejderne mister rettigheder , som de tidligere havde .
<P>
Hr. formand , lad mig ogs sige meget konkret om hr . De Rossas betnkning , at det er vigtigt at understrege , at der br vre ret til forhandlinger om medarbejderindflydelse i forbindelse med oprettelsen af et europisk andelsselskab og ved omfattende strukturelle ndringer .
Alle medvirkende skal bidrage til en lbende proces .
I betnkningen arbejder vi desuden p at fjerne den generelle klausul om , at medlemsstaterne kan undtages fra bestemmelserne om medarbejderindflydelse , nr der oprettes et europisk andelsselskab ved fusion mellem to andelsselskaber .
Vi vil ogs godt understrege , at medarbejderreprsentanterne i forvaltnings- og tilsynsorganerne br vlges eller udpeges i overensstemmelse med national lovgivning .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , vi m vente og se , hvad Rdet fr ud af aftenens indlg om retsgrundlaget .
Jeg hber , at Kommissionen endnu en gang vil overveje , om den kan acceptere ndringsforslag 14 , 15 , 17 og 19 til statutten , der handler om at medtage hensynet til beskftigelsesmssige virkninger af en fusion , flytning eller omdannelse af et SCE , fordi jeg finder dem fuldt berettiget .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at se bag argumenterne vedrrende institutioner og retsgrundlag og se p disse forslags eventuelle betydning for udviklingen af socialkonomien i et EU , der forsger at forholde sig til en rkke vsentlige ndringer .
Globaliseringen af markederne og den faldende konkurrenceevne i de traditionelle sektorer krver , at de konomiske aktiviteter omorganiseres , og at man leder efter nye muligheder for jobskabelse .
De teknologiske fremskridt gr det ndvendigt med en hjt kvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke , der til gengld forventer strre indflydelse p eget arbejde .
gede beskftigelsesgrader for kvinder og en aldrende befolkning med en lngere forventet levetid vil ge eftersprgslen efter husholdnings- og plejetjenester .
Disse stigende og mere forskelligartede sociale behov , der forstrkes af budgetmssige stramninger , har fet de offentlige myndigheder til at decentralisere leveringen af tjenester eller reducere antallet eller niveauet af ydelser , de udbyder .
<P>
Socialkonomien kan medvirke til at klare de udfordringer og udnytte de muligheder , der opstr i forbindelse med disse og andre ndringsprocesser , og p en mde kan vi hjlpe med at forme en ny samfundsmodel og en konomi , der dels bygger p solidaritet , integration og deltagelse og dels p fornyelse og viden .
<P>
Jeg kan sige disse ting med sikkerhed , fordi jeg har set tilbage p vurderingen af det initiativ under tredje sektor , der lb fra 1997 til 1998 , takket vre et budgetinitiativ fra fru Ghilardotti , der er til stede her i aften .
Denne vurdering understregede , at en udvikling af socialkonomien for at tilfredsstille udkkede behov , ville kunne skabe op til 120.000 job i Det Forenede Kongerige , 380.000 i Tyskland og 100.000 i Frankrig .
<P>
Men mske illustreres jobskabelsespotentialet bedst med en statistisk oplysning vedrrende de kommunale tjenester . Klften mellem erhvervsfrekvensen i USA og EU er strst inden for de kommunale tjenester , der omfatter sociale tjenester , fritid , uddannelse , sundhed og socialforsorg .
En udjvning af forskellen i erhvervsfrekvensen ville skabe op mod 7 millioner job .
Fremme af det tredje system kunne medvirke til at skabe get eftersprgsel efter og udbud af disse tjenester , ligesom det kunne medvirke til at lukke den beskftigelsesmssige klft hos de sociale grupper , hvor den er strst .
<P>
Vi har en meget veletableret andelssektor i min egen region i England .
Den har interesser inden for detailhandel , fremstillingsvirksomhed , tjenester , landbrug , boliger , bankvirksomhed og en lang rkke andre omrder .
I min egen region i det nordstlige England tegner denne sektor sig for 13.000 job .
Jeg ved , at mange i dette omrde vil glde sig over disse nye instrumenter , der kan stte fornyet skub i socialkonomien og beskftigelsen gennem tvrnationale udviklinger .
Det er srligt nyttigt i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Jeg synes ogs , at Kommissionen br se tilbage p vurderingen af det pgldende initiativ i den tredje sektor .
Initiativet hjalp os dengang , og der var megen snak om at integrere resultaterne i ESF , EFRU og relevante programmer .
Her blot fire et halvt r senere er jeg meget skuffet over at se , at den meget beskedne henvisning til socialkonomien under virksomhedssjlen af de gamle retningslinjer for beskftigelsen helt er forsvundet under udgiftsomrdet , der skal fremme initiativer og jobskabelse i de nye strmlinjede retningslinjer for beskftigelsen .
I denne forbindelse betyder nye og strmlinjede ikke bedre , og det skal rettes hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er 12 r siden , Kommissionen fremsatte forslaget om SCE-statutter , og denne diskussion har , som hr . De Rossa sagde , faktisk vret i gang i over tredive r .
Europa-Parlamentet tog sprgsmlet op til frstebehandling i 1993 .
P det tidspunkt var jeg ikke medlem af Europa-Parlamentet , men arbejdede som rdgiver for mindre virksomheder og andelsselskaber .
Jeg og mine davrende kolleger kunne ikke drmme om , at der skulle g s lang tid , inden der skete noget med hensyn til SCE-statutten .
<P>
Det har faktisk lagt en dmper p vldig mange forslag og samarbejdsider , hvad angr den sociale konomi i Europa .
Kooperativer er en virksomhedsform , som br stttes mest muligt , ikke mindst fra politisk hold , eftersom det dybest set handler om et aktivt demokrati .
Nu kan vi ikke vente lngere med denne statut .
Jeg vil derfor p min gruppes vegne appellere til Europa-Parlamentet og til mine kolleger om at undg yderligere forsinkelser og om ikke at strides med Rdet om retsgrundlaget og vores ret til medbestemmelse , ogs selv om jeg i princippet er enig i de argumenter , der her er blevet fremfrt om retsgrundlaget .
Jeg er imidlertid bange for , at en juridisk diskussion ikke bliver til gavn for andelsselskaberne og den sociale konomi .
Der er s mange opgaver for den sociale konomi i det nye Europa , at der er behov for denne statut .
Lad den ikke strande p principper og diskussioner om retsgrundlaget !
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig kollegernes tak til ordfrerne for deres arbejde med dette meget vanskelige sprgsml .
Det er et udtryk for deres evner og initiativer , at der var en overvldende opbakning til deres holdninger .
Ligesom fru Schrling hber jeg imidlertid , at der ikke opstr uoverensstemmelser , der forsinker os yderligere i sprgsmlet om retsgrundlaget .
Som hr . De Rossa meget rigtigt ppegede , er 30 r alt for lang tid at vente p et hvilket som helst lovgivningsforslag .
Mens vi er ndt til at kmpe med de andre institutioner , er vi ogs ndt til at have je for det overordnede ml om at indfre en lovgivning , der fremmer nye muligheder i socialkonomien .
Derfor vil jeg give strst mulig sttte til ordfrerne og deres betnkninger samt til nogle af ndringsforslagene . Jeg mener i lighed med fru Gebhardt , at de vil forbedre teksten , ikke skade den .
<P>
Jeg hber ogs , at Kommissionen ud fra aftenens forhandling vil forst , at vi som Parlament ikke er villige til at lgge os ned og blive krt over af nogen som helst .
Vi besidder den forndne innovation , opfindsomhed og kompromisvilje til at fremstte positive nye initiativer for at lade alle mennesker i Europa nyde godt af det , vi forsger at skabe her i dag .
<P>
Til slut vil jeg sige , at vores juridiske tjeneste har udarbejdet en udtalelse for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked vedrrende muligheden for at bruge artikel 95 .
Denne udtalelse er imidlertid ikke s skudsikker eller vandtt , som vi kunne nske os .
Hvis vi sammenligner med det , der skete med statutten for det europiske selskab , er retsgrundlaget anderledes trods det faktum , at der er lighedspunkter mellem de to fremsatte forslag .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi sttter hr . De Rossas udtalelse for s vidt angr strre medarbejdermedbestemmelse og hring i forbindelse med fusioner og udviklinger .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at jeg er her i aften .
Jeg var medlem af Parlamentet i 1993 .
Jeg m sige , at vi dengang havde indtryk af , at det kunne vare nogen tid .
P det tidspunkt gik det ikke s hurtigt med forslag som nu .
Mske mente vi ikke , at det ville vare s lnge , som det nu er tilfldet , men det har da varet lnge .
Egentlig br dette sledes give anledning til stor glde .
Alle har sagt , hvor vigtige andelsselskaberne er i de forskellige europiske lande , og det er naturligvis ogs udmrket , at vi kan indfre en europisk statut for dem .
Det har vi ogs altid stttet .
Jeg vil ogs takke de to ordfrere mange gange for deres bestrbelser .
<P>
Det er alt sammen naturligvis ikke helt uden problemer .
Det kan ikke bengtes .
P grund af vanskelighederne med det europiske selskab har vi stadig nogle gamle frustrationer , og disse frustrationer skal da engang fjernes .
Problemet er , at Rdet aldrig tager ved lre .
Hvis Rdet tog ved lre , ville dette naturligvis vre en nem forhandling .
I forbindelse med det europiske selskab har vi ladet tvivlen komme Rdet til gode , og hvad gr Rdet nste gang ?
Ved den frste den bedste lejlighed misbruger det p ny sin stilling !
<P>
Der er naturligvis temmelig mange mennesker , som gerne vil give efter , og som siger , at det er et vigtigt anliggende .
Det er jeg enig i , men jeg tror alligevel ikke , at vi m lade os lede af historien i det gamle testamente om Jakob , som solgte retten som frstefdt for en tallerken med linser .
Jeg er enig med hr . Mayer , som siger , at vi skal vre lidt strenge her .
Jeg er ogs overordentlig forbavset over , at De Grnne nu pludselig opfordrer os til ikke at holde fast ved vores principper .
Jeg bebrejder De Grnne , at de egentlig er for principielle , men jeg er glad for , at vi i PPE-DE-Gruppen denne gang er mere principielle end De Grnne .
<P>
Jeg tror , det er muligt , og vi har i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender gjort alt for ikke blot at gre det til en principiel forhandling .
Der er en mulighed for , at det udkmpes principielt . Men fordi vi har stillet ndringsforslag , er der ogs mulighed for , at det ikke er ndvendigt .
Rdet kan nemt overtage vores ndringsforslag .
Jeg beklager , at Kommissionen egentlig har afvist alle ndringsforslagene til forordningen . Jeg synes ikke , det er klogt af Kommissionen .
Jeg tror , den p et vist tidspunkt er ndt til at overveje det igen , men det er nu op til Rdet .
Efter min mening er det udmrket .
Den , der forrsager dramaet , skal ogs finde en lsning p det .
Det er det , vi lader dem gre .
Jeg tror , der i sidste instans mske kan findes en lsning , hvis Rdet er klogt , men personligt ngter jeg altid at sttte dem , som bliver ved med at give efter .
Nste gang m vi fre den samme kamp igen , for Rdet tager desvrre aldrig ved lre .
Kommissionen har svrt ved at tage ved lre .
Rdet tager aldrig ved lre .
Parlamentet tager ved lre , men heller ikke altid .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , over 10 r efter Kommissionens forsg p at skabe passende lovrammer for statutten for det europiske andelsselskab viser Rdet nu politisk vilje til at fremme og afslutte sprgsmlet .
<P>
Selv om det denne gang ser ud til , at det fortolker Kommissionens forslag til forordning korrekt , skaber det retsgrundlag , det har valgt , store problemer .
Som flere af medlemmerne har vret inde p , undergraves Europa-Parlamentets rolle faktisk af valget af artikel 308 , det vil sige proceduren med simpel hring .
Det er den samme taktik som ved vedtagelsen af forordningen og direktivet om det europiske selskab .
<P>
Den argumentation , som Retsudvalget har fremfrt til fordel for artikel 95 , er korrekt , men det er ogs korrekt at se p , hvordan relationerne mellem Europa-Parlamentet og Rdet vil udforme sig i fremtiden .
Denne tilbagevendende situation med stor afstand mellem holdningerne kan ikke fortstte , og sprgsmlet er , hvorfor Rdet er bange for Europa-Parlamentet .
Det er imidlertid ikke korrekt at forsinke forhandlingerne p dette tidspunkt eller bremse oprettelsen af andelsselskabet .
<P>
Derfor m vi p alle mder srge for at fremme vedtagelsen af bde forordningen og direktivet om statutten for det europiske andelsselskab , fordi det europiske andelsselskab vil vre et ndvendigt supplement til det europiske aktieselskab .
Ved at vedtage dem bidrager vi til udviklingen af grnseoverskridende selskabsvirksomhed inden for den sociale sektor , som vil vre en stor kilde til beskftigelse i overensstemmelse med den overordnede strategi for beskftigelsen i Europa .
Andelsselskaber vil f et strkt retligt redskab , som vil gre det lettere at oprette og drive andelsselskaber p grnseoverskridende plan .
<P>
Som det er tilfldet med det europiske aktieselskab , er vi ogs her - for at vre konsekvente - ndt til at sikre det tilsvarende begreb for arbejdstagerne og sikre deres rettigheder samt fremme opbygningen af den europiske sociale standard . Jeg vil sige , at det er endnu vigtigere her end i forbindelse med det europiske aktieselskab .
Ud fra denne synsvinkel vil jeg gerne komplimentere de to ordfrere fra Den Socialdemokratiske Gruppe , som er blevet enige om at flge den samme retning og vlge en flles strategi .
<P>
Mere konkret br direktivet tage de tre punkter i betragtning , som hr . De Rossa angiver i sin betnkning .
For det frste kan retten til forhandlinger om arbejdstagerdeltagelse ikke vre begrnset til det tidsrum , hvor selskabet oprettes .
Den br ogs sikres i andre vigtige faser af selskabets drift som f.eks. fusioner , overdragelser osv . Af samme rsag br hele proceduren med arbejdstagerdeltagelse ikke vre en engangsrettighed , men redefineres i tilflde af vsentlige strukturndringer i det europiske anpartsselskab med nye forhandlinger .
Det er ogs korrekt at foresl , at det er den nationale lovgivning , der glder ved valg af arbejdstagerreprsentanter til tilsyns- eller administrationsorganer , som det er tilfldet med det europiske aktieselskab .
<P>
Vi kan konkludere , at det ikke er nok , at vi gr opmrksom p vores tro p den europiske sociale model , hver gang det er aktuelt .
Vi skal til eksamen hver dag og bevise , at vi tror p den .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg glder mig ogs over , at der endelig sker noget i sagen samt over indsatsen fra de involverede ordfrere og de personer , der har arbejdet hrdt for at fremfre deres synspunkter .
Ligesom flere andre er jeg ikke begejstret for det valgte retsgrundlag .
Argumenterne er langtfra overbevisende , i det omfang der overhovedet er fremfrt sdanne .
<P>
En af de f ting , vi kan sige om det , der venter os , er , at vi langt om lnge har fet en vis form for ligevrdighed med selskabsstatutten .
Ligevrdigheden i en moderne konomi er ekstremt vigtig i en tid , hvor mange mennesker sger efter mervrdi .
Jeg kan ikke se , at vi skal fremme eller begunstige en srlig form for virksomhedsorganisation , samtidig med at vi opstiller hindringer for en anden organisationsform .
<P>
Det er vigtigt , at vi beskytter andelsselskaberne og deres ligevrdighed , srligt i en tid med get konkurrence og trusler om globalisering , hvor andelsbevgelsens etos og arbejdsmetoder er i overhngende fare for at blive undermineret .
<P>
Vi har hrt , at det er en vigtig sektor , ikke mindst med hensyn til beskftigelsesmuligheder , hvilket hr .
Hughes s dygtigt skitserede . Det handler ogs om demokrati og deltagelse samt flelsen af at have kontrol med sin arbejdsplads eller den virksomhed , man har med at gre .
<P>
Andelsselskaber er srligt vigtige , nr vi taler s meget - og i dag s lidt - om virksomhedens sociale ansvar , nr vi ser p virksomheder , der har meget at lre andre , p store virksomheder , der allerede opererer p tvrs af landegrnserne , for s vidt angr deres ansvar over for de ansatte .
<P>
Jeg glder mig over mange af ndringsforslagene vedrrende medarbejderdeltagelse og strre beskyttelse , ansvar over for kunder , det bredere samfund samt for manges vedkommende ogs en investering i etisk finansiering , hvor de store virksomheder atter har meget at lre andre .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre ordfrere , i dag polariserer forhandlingen om statutten for det europiske andelsselskab sig en lille smule omkring det retsgrundlag , man har valgt for at genindfre betnkningen .
Retsgrundlaget er blevet kritiseret i alle rapporter fra parlamentsudvalgene , som man isr kan se det af ndringsforslag 1 , der er foreslet specielt til forslaget til forordning .
<P>
Denne situation stiller endnu en gang parlamentsmedlemmerne foran et umuligt valg . P den ene side skal de srge for , at Europa-Parlamentets rettigheder i forbindelse med flles beslutningstagning anerkendes , og p den anden side skal de gennemfre den statut , som en af den sociale konomis sektorer har ventet p i tre rtier .
Ved at ngte Europa-Parlamentet medbestemmelse p omrdet er den uheldige forgnger for andelsselskabet fulgt til drs , og denne situation risikerer at gentage sig , nr vi pbegynder arbejdet med gensidige selskaber eller europiske foreninger .
Vil Rdet blive ved med at ignorere Europa-Parlamentets holdning i lang tid ?
<P>
Hvad angr det frste punkt , har mine kolleger i stor stil forsvaret de argumenter , som forklarer denne tvivl , og disse argumenter er strke .
Men samtidig og p trods af alt er interessen for endelig at n frem til en tekst om statutten for andelsselskaberne ikke blevet mindre .
Og selv om det stillede forslag afslrer visse tilbageskridt i forhold til forslaget fra 1993 , p trods af at der ikke rigtigt har fundet nogen reel forhandling sted om indholdet , er jeg ikke sikker p , at vi skal lbe den risiko at forsinke ivrksttelsen af et forslag , som har haft mange op- og nedture .
Argumenterne for en jeblikkelig vedtagelse af forslaget er utallige .
Jeg vil nvne et par stykker .
Forslaget stttes af reprsentanter for andelssektoren i sin helhed , som det er blevet sagt .
Antallet af interesserede andelsselskaber i Europa er alt andet end ubetydeligt .
Ud af 200.000 virksomheder - jeg ligger en smule hjere end De , fru kommissr , med hensyn til statistikkerne - i den europiske andelssektor , som reprsenterer mere end 3 millioner arbejdspladser , opererer 10-12 % uden for lokalomrdet , og deres operationer dkker alle konomiske sektorer .
Disse andelsselskaber skal vre i stand til at udvide deres aktiviteter til europisk niveau , og de skal kunne gre det inden for en sikker juridisk ramme , som sikrer deres srstatus , bde hvad angr individets og selskabsformlets forrang for kapitalen , og hvad angr medindflydelse p generelle interesser og den sociale samhrighed .
<P>
Endelig - og dette argument er vigtigt for mig - glder det om at give en konomisk sektor , som er grundlagt p originale retsgrundlag , der har stet sine prver med hensyn til lokaludvikling , mulighed for at udvikle sig i f.eks. de lande , som nu oplever en til tider smertefuld konomisk omstilling til markedskonomi .
Det er tilfldet hos de kommende medlemmer af Unionen .
Anerkendelsen af de mange forskellige former for selskaber og den sociale konomi er et af svarene p den liberale globalisering , som i dag sttes p en prve , og en bestanddel i den europiske samfundsmodel , som vi nsker at forsvare .
Jeg tror , fru kommissr , at vi deler denne bekymring .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske ordfrerne med denne betnkning .
Uden at komme ind p sprgsmlet om retsgrundlaget , vil jeg ogs takke Dem for deres nske om at lse problemerne trods de juridiske digressioner , og vi forventer naturligvis den samme gode vilje fra Rdet .
<P>
Europa-Parlamentet har behandlet det sprgsml , vi diskuterer i dag , andelsselskabet , i forskellige beslutninger .
Nogle af disse beslutninger er meget markante .
F.eks. i 1987 , kooperativers bidrag til regionaludviklingen ; i 1989 , kvinders rolle i kooperativer ; eller i 1994 , kooperativers betydning for get beskftigelse blandt kvinder .
Hvis vi sammenligner disse beslutninger med den forpligtelse , der blev indget p topmdet i Lissabon i 2000 og ratificeret i Barcelona i 2002 , kan vi se , at indholdet i hj grad er sammenfaldende , ligestillingspolitikker , jobskabelse m.v. Bortset fra at opfylde behovene p helt lokalt plan for lokale virksomheder , kan alle virksomhedstyper organisere og gennemfre deres aktiviteter p fllesskabsniveau .
<P>
Det europiske fnomen , med dets dimension reprsenteret ved udvidelse , bestemmer og definerer nye territorialregler i gerning eller i lovgivning , der krver ensartede og anvendelige lovgivningsmssige rammer . Og en manglende ensartethed kan hindre bde grupperingen fastsat af konkurrenceevnen samt de operationelle krav og subsistenskrav .
<P>
Inden for disse rammer m vi ikke glemme , at andelsselskaber er grupper af mennesker eller retlige enheder , hvor mennesker , den personlige dimension , er af strste vigtighed , og at den altid skal vre - og faktisk er - meget nrvrende .
Lad os huske - og det er blevet understreget her - at kooperative opskrifter har bevaret job , med deltagelse af arbejdstagere , som har spillet en meget vsentlig rolle , og i den henseende vil jeg frst gerne understrege retten til og muligheden for , at medarbejderreprsentanter deltager bde ved oprettelsen af det europiske andelsselskab og i hele dets levetid , samt i srdeleshed ved centrale begivenheder ssom fusioner eller omstrukturering .
<P>
For det andet skal vi understrege behovet for at vedligeholde definitionen af og praksis for medarbejderreprsentanternes deltagelse med de srlige karakteristika , der reprsenteres ved eksistensen og sameksistensen af den kompetente myndighed i andelsselskabet og arbejdstagernes reprsentative organ .
<P>
Jeg finder det ogs ndvendigt at insistere p , at det er ndvendigt og hensigtsmssigt p det kraftigste at fremme de horisontale politikker , som Parlamentet er srligt engageret i - ligestilling mellem knnene , sundhed p arbejdspladsen , ikke-diskrimination etc. gennem andelsselskabet .
<P>
Og endelig skal vi huske p , at medarbejderreprsentanterne for at klare deres opgave , der bde omfatter rettigheder og forpligtelser samt indhold , funktioner eller tjenester af rent offentlig karakter , skal nyde samme beskyttelse som arbejdstagerreprsentanter p nationalt plan .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , mange af parlamentsmedlemmerne har allerede sagt , at Rdet ikke har respekteret og anerkendt Europa-Parlamentets befjelser , som str i traktaten , og foreslet , at der med hensyn til forordningen om en statut for det europiske andelsselskab vedtages et retsgrundlag , hvor der tages hjde for Parlamentets medbestemmelsesret .
<P>
Det er vigtigt at huske , at Rdet allerede i 1991 angav dette retsgrundlag for de tre forslag til forordning , som det dengang stillede om henholdsvis det europiske andelsselskab , den europiske forening og det europiske gensidige selskab , og det samme var tilfldet med det oprindelige forslag om det europiske aktieselskab .
<P>
I lyset af disse tidligere handlinger er Rdets holdning endnu mere uforstelig , og derfor hber jeg , at Rdet tager sin holdning op til fornyet overvejelse efter Parlamentets afstemning i morgen .
<P>
I den forbindelse - sdan som ordfreren allerede har forklaret - er formlet med denne forordning om en statut for det europiske andelsselskab en harmonisering og en indbyrdes tilnrmelse af lovgivningen , det vil sige en fjernelse af alle hindringerne for , at det indre marked kan fungere .
Forslaget regulerer ikke skatte- og konkurrencesprgsml - selv om det er vigtige sprgsml , som skal tages op i fremtiden - eller sprgsml om ophavsrettigheder og insolvens , men udelukkende selskabernes struktur , idet der systematisk henvises til den nationale lovgivning i det land , hvor andelsselskabet har sit hjemsted .
<P>
Nr det er sagt , er vi naturligvis enige i vigtigheden og ndvendigheden af at finde en lsning , nr det glder andelsselskabets stiftelse , eftersom dette sprgsml har ligget stille i rtier . Det var frst i december 2000 , at Rdet endelig opnede politisk enighed om dette emne og om indholdet i forordningen og direktivet om medarbejderindflydelse i forbindelse med oprettelsen af det europiske andelsselskab .
<P>
I alle disse r - eller rettere rtier - er andelsbevgelsens betydning i Europa blevet vsentligt strre . Den har fet konomisk indflydelse , og den har vist , at den ogs spiller en vigtig social rolle , navnlig med hensyn til beskftigelsen .
I renes lb har Europa-Parlamentet med forskellige betnkninger flere gange udtalt sig om den tredje sektors vigtighed for konomien , dens fundamentale rolle i samfundsmssig sammenhng og dens dokumenterede evne til at skabe arbejdspladser - hvilket underbygges af en lang rkke undersgelser - og ogs arbejdspladser af hj kvalitet .
Hr . Hughes mindede om et succesrigt initiativ fra Parlamentet , som har vist hele den tredje sektors og andelsbevgelsens livskraft og evne til at tage beskftigelsens og den sociale samhrigheds udfordringer op .
<P>
Med de ndringsforslag , der er stillet - jeg hber , at de bliver vedtaget i morgen , og at Kommissionen og Rdet tager dem i betragtning - forbedrer Europa-Parlamentet forslaget ved at foretage de ndvendige ndringer af forordningen , s statutten harmoniseres med bestemmelserne i direktivet om medarbejderindflydelse .
Informations- og hringsrettighederne prciseres med det forml at sikre , at de respekteres fuldstndigt i den fase , der gr forud for lovgivningsfasen , samt i forbindelse med enhver eventuel strukturel ndring eller forandring .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil ogs jeg gerne lyknske de to ordfrere , som har samarbejdet og nsket at udarbejde disse to vigtige betnkninger sidelbende med hinanden .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske vores kollega hr . De Rossa med hans arbejde med denne betnkning og den parallelle statut for andelsselskaber .
<P>
Jeg vil gerne se bort fra den aktuelle debat om retsgrundlaget og i stedet tale om det meget vigtige sprgsml om medarbejdermedbestemmelse , som bliver genstand for Europa-Parlamentets opmrksomhed i aften .
Jeg kan sttte ordfreren og hans ndringsforslag - srligt om andelsselskaber , der er involveret i fusioner , samt om balance mellem knnene .
Ud fra mine personlige erfaringer fra arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar her i Parlamentet - nste mandag skal jeg ogs tale for andelsselskabernes europiske paraplyorganisation ved en konference i Paris - er det sre sandt , at andelsselskaberne er toneangivende for s vidt angr en socialt ansvarlig forretningspraksis , og at de br anerkendes herfor .
<P>
Debatten handler ogs om sttte til arbejdstagere , der gr sammen for at eje deres virksomhed og skaffe bedre forhold .
Andelsprincippet gr mindst tilbage til Robert Owen fra min egen medlemsstat , og det er noget , vi kan hylde i denne debat .
Det handler ogs om velfungerende virksomheder , der er en central og vigtig del af konomien .
En nylig rapport fra Work Foundation og Birkbeck College i Det Forenede Kongerige viste grafisk , hvordan medarbejderdeltagelse gr hnd i hnd med forretningsmssig succes .
Det er tilfldet i min egen valgkreds i det stlige England , hvor vi ikke blot taler om , at andelsselskaberne er aktive i en ganske betydelig del af konomien , men hvor der ogs samtidig er tale om socialt nyttig beskftigelse .
Der er f.eks. et frende andelsselskab , der srger for pleje i landomrder i det stlige England , s de ldre og handicappede fr adgang til tjenester , som de ellers ikke kunne f , samtidig med at det skaber job .
Jeg har et andet eksempel fra Harlow , Essex , i min valgkreds , hvor vi har fem srskilte lneforeninger - andelsselskaber , der tilbyder penge og lnefinansiering , som ellers ville vre utilgngelig for folk med lave indkomster og drlig kreditvrdighed .
De har mere end 1.000 medlemmer i en by med blot 76.000 indbyggere .
Det giver en meget vrdifuld beskftigelse .
<P>
Principperne ved at sttte dette direktiv er klare .
Det vil give andelsselskaberne juridisk sikkerhed og en positiv status p europisk plan , hvilket vi har vret fortalere for i lang tid .
Det er helt frivilligt . Ingen tvinges til at tilmelde sig , og ingen prakkes en EU-regel p .
Det er en definition - hvilket ndvendigvis er et kompromis - p det , som et andelsselskab handler om , og som andelsbevgelsen i hele Europa er blevet enig om .
<P>
Endelig har vi i aften haft en lang saga om statutten for det europiske selskab . Vi fejrer den forestende afslutning p den lange saga om andelsselskaber .
Men jeg siger til kommissren og alle andre her i Parlamentet , at vi nu skal g videre til en statut om foreninger , s ikke-statslige og frivillige organisationer ogs kan f juridisk status .
Det har taget alt for lang tid med hele denne pakke .
Det er et vigtigt skridt i aften , men vi skal skue fremad mod det nste ml .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0119 / 2003 ) af Callanan for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 25 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartjer PE - CONS ( 3615 / 2003 - C5-0109 / 2003 - 2000 / 0262 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Callanan (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg takker Kommissionen , alle medlemmerne samt erhvervslivet og de brugergrupper , der har interesseret sig for emnet og sendt mig mange bidrag vedrrende deres problemer , lsningsforslag hertil samt problemer med det oprindelige forslag .
<P>
Hvis Kommissionen var rlig , ville den medgive , at det oprindelige forslag , som den prsenterede for Parlamentet , indeholdt mange problemer , srligt vedrrende forslagenes tilbagevirkende element .
Jeg kommer fra et land , hvor man almindeligvis opfatter tilbagevirkende love som drlig lovgivning , og hvor folk altid skal vide med sikkerhed , i henhold til hvilke regler og forordninger de udfrer deres opgaver .
At gre noget retrospektivt og gldende for fortiden er drligt .
Heldigvis er det ved flles hjlp lykkedes os at fjerne praktisk talt alle tilbagevirkende elementer i denne lovgivning .
Processen har vret nyttig for mange .
<P>
Vi har forbedret komitologiforslagene , vi har forbedret forslagene vedrrende fartjer , der er bygget til eget brug .
Vi har indsat forslag fra Verts / ALE-Gruppen om biologisk nedbrydelige olier , og vi har tilfredsstillet brugergrupper og virksomheder ved at gre stjemissionstolerancen p 3 dB gldende .
Resultatet fra nsten alle sider har vret tilfredsstillende .
De seneste dage har jeg modtaget e-mails fra bde brugergrupperne og erhvervslivet om , at de er relativt tilfredse .
S lnge Kommissionen er relativt tilfreds , er det egentlig et utroligt resultat .
<P>
Inden for rammerne af lovgivningen bliver Kommissionen bedt om at udarbejde yderligere rapporter .
Jeg vil advare Kommissionen mod faren ved overregulering af denne sektor .
Forslagene blev oprindeligt udarbejdet for at reducere emissionerne fra fritidsfartjer .
Fritidsfartjerne i EU tegner sig for 0,5 % af alle emissioner .
Med dette forslag vil vi se en betydelig reduktion i denne brkdel af emissionerne .
Jeg hber , at Kommissionen vil huske p , at den vil mde det aftagende udbyttes lov , hvis den forsger at regulere denne sektor yderligere .
Det vil vre meget vanskeligt at retfrdiggre de store udgifter og det besvr , det ville koste brugerne at skabe endnu mindre fraktionelle forbedringer i miljprstationerne .
<P>
Inden for overensstemmelsesprvning af ibrugtagne motorer er Kommissionen ogs blevet bedt om at udarbejde forslag .
I betragtning af at mange medlemsstater - og her tnker jeg specielt p Finland - har tusindvis af sm bde i meget fjerntliggende og utilgngelige ser , vil Kommissionen forhbentlig - nr og hvis den fremstter forslag om et system for overensstemmelsesprvning af ibrugtagne motorer - have tanke for vanskelighederne med at gennemfre dem i mange medlemsstater .
Jeg hber , at den ogs vil tnke p , at de nskede forbedringer i miljprstationerne kun vil vre ganske ubetydelige , og at de mske ikke vil kunne retfrdiggre de store udgifter og alt det besvr , det vil koste alle de implicerede .
<P>
Efter disse f relativt negative kommentarer vil jeg takke Kommissionen for dens hjlp med at udarbejde disse forslag .
Jeg takker alle disse medlemmer - hvoraf ingen er mdt op - for deres bidrag .
Vi har skaffet et tilfredsstillende resultat for alle de implicerede .
Jeg anbefaler forslaget til Parlamentet .
<SPEAKER ID=286 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. ordfrer , frst vil jeg gerne takke Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget og isr Dem , hr . Callanan , for det fremragende arbejde , som jo hurtigt frte frem til den kompromistekst , vi behandler i dag .
Med Kommissionens forslag om ndring af direktivet om fritidsfartjer skal der tages hjde for miljhensyn i et direktiv om det indre marked . Derfor er forslaget et godt eksempel p , hvilke synergier der er ndvendige mellem milj- og industripolitik for at n frem til en bredygtig udvikling .
Det kompromis , der blev opnet i trilogen mellem reprsentanter for Parlamentet og Rdet , reprsenterer en balance mellem disse to sjler i den bredygtige udvikling .
<P>
Kommissionen regner med en positiv afslutning p denne sag , det vil sige , at teksten bliver vedtaget af Parlamentet og Rdet .
Det er det sidste skridt i processen hen imod en lnge ventet EU-ordning for at begrnse emissionerne fra fritidsfartjer , og jeg takker Parlamentet og specielt endnu en gang ordfreren for deres bidrag til at n dette ml .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , rede kommissr , jeg takker ordfreren for en god indsats , og ligesom ordfreren beklager jeg , at vi har forhandlingen p dette tidspunkt , men jeg tror , vi sidder her i aften , fordi vi nrer en flles krlighed til bde , sejlerlivet og skibskonstruktion .
Man siger jo , Navigare necesse est , vivere non est necesse .
Det er noget af det vigtigste i livet , vi her beskftiger os med .
<P>
Sprgsmlet er ogs af stor betydning for f.eks. de regioner , jeg reprsenterer , hvor bdebygning er et vigtigt erhverv .
Jeg har fulgt dette direktivs tilblivelse , siden Tyskland og Sverige foreslog , at vi skulle indfre ensartede normer .
I dag kan vi se , at enigheden om dette direktiv har forhindret en fragmentering af det europiske marked .
Jeg er ogs tilfreds med , at vi til sidst er net frem til lignende indbyrdes normer for indser og have .
I denne sammenhng tror jeg , ordfreren har spillet en vsentlig rolle .
Han har ogs i sit indlg i dag vist , at han kender til forholdene i forskellige dele af Europa .
Det glder mig , at han henviste til mit hjemland .
<P>
Vi er net frem til et fornuftigt forslag , som har stor betydning for miljet .
Direktivet betyder ogs indfrelse af noget vsentligt : stjbestemmelser for vandscootere .
De nye vandscootere , som kommer p markedet fra og med 1. januar 2005 , skal vre i overensstemmelse med direktivet .
Nr Kommissionen s inden udgangen af 2006 skal revidere direktivet , er det vigtigt , at sprgsmlet om stj fra vandscootere vurderes nje , da dette i dag er den strste stjgene i mange omrder i de flsomme skandinaviske skrgrde .
<P>
Jeg glder mig ligeledes over , at der er opnet enighed om en gennemgang af de forskellige bdtyper .
De har ingen anelse om , hvor urolig man i Finland har vret for , hvad der skulle ske med de skaldte savolaxbde .
Man var bange for , at de skulle komme i klemme i forbindelse med direktivet . Denne problemstilling er velkendt for den finske kommissr .
Ogs dette synes der imidlertid at vre fundet en lsning p .
Jeg hber , at man ved revisionen af direktivet kan anvende en New Approach . Der er nemlig her tale om en lovlig detaljeret regulering , som mske i fremtiden skulle gennemfres p en anden mde .
<P>
Jeg mener ligesom ordfreren , at det er en god lsning ikke at krve , at Kommissionen skal g ind for in-use compliance testing .
Der findes uden tvivl mange alternative mder , inklusive frivillige systemer , hvorp man kan opn prcis det , vi er ude efter , med mere rimelige omkostninger .
P ELDR-Gruppens vegne anbefaler jeg , at vi vedtager betnkningen fra forligsdelegationen .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Hr. formand , rede medlemmer , fru kommissr , i Portugal , og mere prcist i regionen Algarve , som jeg reprsenterer her , er fritidsfartjer og vandscootere et dagligdags og uomgngeligt fnomen p grund af de mange badesteder og turismen .
<P>
Med det forml at ajourfre direktiv 94 / 25 / EF af 16. juni 1994 har Kommissionen besluttet at flge op p udviklingen inden for motorteknologi og de seneste miljbeskyttelseskrav .
<P>
Man m bifalde Kommissionens oprindelige initiativ om at bringe fartjerne i bedre overensstemmelse med de gldende miljkrav , navnlig med hensyn til :
<P>
udstdningsemissioner og partikelemissioner , som forringer badevandets kvalitet ,
<P>
og motorstj , der er til skade for svel miljet som befolkningens og feriegsternes trivsel .
<P>
Jeg har derfor med srlig opmrksomhed fulgt arbejdet med den betnkning , som vi her har til debat .
Jeg benytter denne anledning til at takke hr . Callanan for hans gode betnkning , som jeg allerede havde lejlighed til at udtale mig om under Europa-Parlamentets andenbehandling i september 2002 .
<P>
Jeg glder mig over forligsprocedurens endelige resultat , hvor Europa-Parlamentet har formet at gre sine synspunkter gldende , s f.eks. den minimale tolerance p 3 dB kommer til at glde for alle typer motorer .
<P>
Jeg m imidlertid tilfje , at jeg mener , at der br vre en undtagelsesordning for fartjer til konkurrencesejlads og erhvervsmssig passagertransport , som har betydning for turismens udvikling , den vsentligste aktivitet i min region .
<P>
Hvad angr konkurrencesejlads vil jeg som eksempel blot nvne den rlige afholdelse i Algarve af en af disciplinerne i Formel 1-mesterskabet for motorbde , der tiltrkker tusinder af turister til regionen fra ind- og udland .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , fritidsfartjer har gennemget en meget vigtig udvikling .
Oprindeligt blev de drevet af totaktsmotorer , som virkelig forurenede miljet , og som ogs stjede meget .
Ved de moderne bde kan man se , at forskning og udvikling har gjort store fremskridt p dette omrde , og den udvikling kan jo fortstte .
Jeg tror , vi har fundet en flles lsning , som ogs er et incitament til at udvikle denne nye teknologi yderligere , og jeg vil gerne takke hr . Callanan , fordi han tog initiativ hertil .
I sidste ende handler det om at sikre mobilitet for fremtiden , ikke kun erhvervsmssigt , hvor den naturligvis meget ofte er livsndvendig , men ogs p fritidsomrdet , hvor jeg dog tror , der er opnet en del i den seneste tid .
I sidste ende drejer det om at minimere udstdningsgassen , minimere stjen og placere det rigtigt i de lokale omgivelser .
Derfor tror jeg , at vi her har fundet en lsning , som vi alle kan vre meget glade for .
Jeg takker endnu en gang og hber , at vi hermed vil n et enigt resultat ogs i Parlamentet .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Rbig .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( O-0027 / 2003 - B5-0091 / 2003 ) af Caveri for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme til Kommissionen om turisme .
<SPEAKER ID=293 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , den militre konflikt i Irak har ramt rejse- og turismeindustrien hrdt . Oveni har sars frt til ny usikkerhed .
Man br imidlertid ikke overvurdere de negative konsekvenser for turismen generelt .
Vi har grund til at hbe , at turismen vil komme sig igen p de fleste europiske rejseml .
Turismen er en af de strste industrigrene i EU , dens direkte bidrag til bruttonationalproduktet og beskftigelsen ligger p ca . 5 % , det indirekte bidrag p ca .
12 % .
<P>
Kommissionen foreslog i sin meddelelse " Samarbejde om europisk turismes fremtid " af 13. november 2001 en handlingsramme og initiativer , der skulle stte skub i den europiske turisme . Kommissionen satser i denne forbindelse p et tt samarbejde mellem alle involverede fra det offentlige og det private omrde .
Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 indeholder en ny meddelelse om den videre gennemfrelse af dele af meddelelsen fra 2001 , isr med hensyn til sprgsmlet om den europiske turismes bredygtighed .
Det bliver et konkret initiativ til en koordineret aktion med deltagelse af alle involverede for at stte skub i den europiske turismeindustri .
Hvis medlemsstaterne og turistbranchen er indforstet med , at Kommissionen tager initiativ til endnu en koordineret aktion for at hjlpe den europiske turisme til at komme sig over de strkt negative omstndigheder , vil Kommissionen vre indstillet p at gre dette inden for rammerne af de fllesskabskompetencer , der er defineret i traktaten .
<P>
I forbindelse med fllesskabskompetencerne vil jeg gerne komme med en bemrkning om konventet . Konventet arbejder i vidt omfang med lovmssig kontinuitet for je .
I den nuvrende EF-traktat er turismen opfrt i artikel 3 , stk . 1 , litra u ) .
Med hensyn til at anfre turismen som supplerende kompetence i den kommende forfatning m vi afvente , hvilke forslag formandskabet vil stille , og hvordan konventet s vil reagere p dem .
<P>
Kommissionen har i sit lovgivningsprogram for 2003 opfrt over 40 lovforslag , som kan forventes at have indflydelse p turistbranchen , 24 af dem mere eller mindre tydeligt .
Det glder bde for forslag , som opfylder de politiske prioriteter for 2003 , og andre lovforslag , som sandsynligvis vil blive stillet i 2003 .
De dkker mange forskellige politiske felter , de fleste vedrrer trafik , nemlig 40 % af alle forslag og halvdelen af de vigtigste forslag , fulgt af beskatningssprgsml med 5 forslag .
Vi hber , at disse initiativer fra Kommissionen vil f sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , der er ingen tvivl om , at turismen i Europa isr i den seneste tid har befundet sig i dyb krise , delvis p grund af krisen i Irak .
Jeg mener , at man br gre noget for at lse dette problem p europisk plan .
Vi kunne godt tnke os nogle mere betydningsfulde skridt i denne retning , men det grundlggende problem er naturligvis manglen p et retsgrundlag i traktaten .
Og det er det , jeg gerne vil koncentrere mig om .
Jeg ved , at kommissr Liikanen til tider gr , hvad han kan og m inden for den gldende lovramme , men der er initiativer , som pvirker turistbranchen , men som ikke kan samles under et flles tiltag , og samtidig har vi det paradoks , at vi har en politik for industrien , men ingen politik for den vigtigste del af industrien , eller i hvert fald en del , som fr strre og strre betydning , nemlig turismen .
<P>
Jeg synes ogs , det er et paradoks , at der findes politikker for forskellige konkrete omrder som fiskeriet - hvilket selvflgelig er godt - samtidig med at man ignorerer turistbranchen , som giver beskftigelse til rigtig mange arbejdstagere , og antallet vokser r for r .
Der er ingen her i Parlamentet , der taler om at overtage medlemsstaternes rolle , fru kommissr .
Tvrtimod !
Vi taler om en mervrdi p Bruxelles-plan .
Vi taler om samordning af indsatsen , vi taler om at efterligne , hvad der faktisk foregr inden for andre omrder , f.eks. industrien , som jeg nvnte .
<P>
Konventet er en vigtig chance , som vi ikke m lade g fra os .
Jeg er ndt til at sige , at Deres svar - Kommissionens svar , ikke Deres personlige svar , for jeg ved godt , at sprgsmlet ikke hrer direkte under Deres ansvarsomrde , De er blot s venlig at reprsentere Kommissionen - ikke er godt nok til Parlamentet .
Hvis De ser p de synspunkter , Parlamentet med mellemrum har givet udtryk for , er Deres svar nrmest neutralt .
Man forventer en strre forpligtelse fra Kommissionens side med hensyn til konventet .
Der er medlemmer af konventet , der arbejder med sprgsmlet .
Vores kollega , hr . Lamassoure , har stillet et ndringsforslag om , at EU fr turisme som et ekstra ansvarsomrde , og vi forventer , at Europa-Kommissionen tager nogle store skridt og forpligter sig i vsentligt omfang i dette sprgsml , for konventet kan og br ikke vre en uudnyttet chance .
Dette er en lejlighed til at starte p en frisk med turismen p europisk plan .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , for ca. et r siden vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om turismens fremtid i Europa , hvor jeg var ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og hvor det eksplicit blev foreslet at give turistomrdet et solidt retsgrundlag i den kommende europiske forfatning , s Kommissionen effektivt kan intervenere i forhold til de forskellige problemer , der mtte opst .
<P>
Nr nu turismen er et af de strste aktivitetsomrder i Europa , som er den vigtigste turistregion i verden , og nr nu det er et af de omrder med de bedste beskftigelses- og velstandsskabende perspektiver , forstr man ikke rigtig det fravr af politisk anerkendelse og tilhrende interventionsmidler , som man kan konstatere i de nuvrende traktater .
<P>
Over for en fremstillingsindustri , der mere og mere synes at flytte uden for Europa , fremstr turismen som en arbejdskraftintensiv aktivitet med mangfoldige ikke-flytbare tjenesteydelser , som Europa kan regne med nu , og som vi ogs vil kunne regne med i fremtiden .
Skal denne aktivitet , som pr. definition er grnseoverskridende , forblive uden for de europiske institutioners interventionsfelt ?
Skal Europa undlade at intervenere p et af de mest lovende omrder for dets fremtidige udvikling ?
Skal EU forblive uden redskaber til at imdekomme de behov , som de erhverv har , der udver denne aktivitet , fordi der ikke findes et retsgrundlag , der gr det muligt at intervenere effektivt ?
Det er den situation , som vi nu m gre noget ved .
<P>
I det udkast til den nye forfatning , som prsidiet har fremlagt , nvnes turismen ikke med t ord .
Ikke engang det , der var opnet i de nuvrende traktater , og som er utilstrkkeligt , foresls bevaret .
Vi i Europa-Parlamentet fastholder vores holdning om , at turismen skal nvnes eksplicit som et omrde med delte befjelser mellem EU og medlemsstaterne , nvnt udtrykkeligt i forfatningens frste del og i den kommende europiske forfatnings del om EU ' s politikomrder .
Vi sprger derfor : Hvad foretager Kommissionen sig , for at dette skal blive til virkelighed ?
Og jeg sprger derfor : Hvilke forslag stiller Kommissionen for at styrke turismens retsgrundlag i den kommende europiske forfatning ?
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er altid glad , nr jeg som medlem af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme endelig kan tale om turisme .
Der er efter min mening tre konkrete ting , vi skal lgge vgt p .
<P>
For det frste indvirkningen p miljet .
Temmelig mange kolleger kommer fra omrder , hvor turisme er vigtig som konomisk sektor , og hvor turisme har stor indvirkning p mennesker og milj .
Jeg vil derfor sprge Kommissionen , hvordan den vil overvge turismens indvirkning p mennesker og milj .
Hvad gr Kommissionen endvidere for at gre turismen bredygtig inden for rammerne af Agenda 21 ?
Jeg tnker ogs p betydningen af traktatens artikel 6 , som forpligter Kommissionen til at integrere miljbeskyttelse i sine politiske sektorer , alts ogs i turistsektoren , med henblik p at fremme en bredygtig udvikling .
<P>
For det andet forbindelsen med regionalpolitikken .
Der er bestemt en forbindelse mellem regionaludvikling og turisme .
Men det m ikke vre sdan , at en regions egne trumfer , nemlig natur og kulturarv , delgges .
Strukturfondene skal spille en meget strre rolle p det omrde .
<P>
For det tredje forbindelsen med transportpolitikken .
Der er naturligvis en enorm stigning i personbefordringen .
Der er ikke blot en stigning i antallet af flyrejser , men ogs biltrafikken ges .
Her er der efter min opfattelse behov for en specifik strategi til fordel for miljvenlig og sikker transport .
At de internationale nattog nu forsvinder , beviser , at vi handler forkert p det omrde .
Der er heller ikke nogen europisk ordning om medbringelse af cykler i toget .
Jeg hber , at Kommissionen er rede til at investere i god praksis , dannelse af netvrk og udvidelse af kendskabet til problematikken omkring mobilitet og turisme .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , kre fru kommissr , det jeg siger nu , er ikke rettet mod Dem personligt , men De reprsenterer nu engang Kommissionen , og jeg hber , at De vil give det , vi diskuterer , videre til Deres kollega Liikanen .
Alts , jeg synes , Deres svar nedtonede problemerne lidt .
<P>
Jeg tror , at bde turismen i og til Europa og turismen til det ikke-europiske udland p grund af Irak-krigen og udbruddet af sars i Asien er kommet ud i hrdt vejr , som vi siger p kysten hjemme i Tyskland .
Alene inden for lufttrafikken er passagertallene faldet markant , for ruter til Mellemsten med 10 % og til Asien sgar med over 25 % .
Flyselskaberne og turismevirksomhederne gr deres bedste for at f styr p situationen , men de har brug for hjlp fra medlemsstaterne og fra EU .
Desvrre kan man indtil videre ikke se , hvordan EU og medlemsstaterne vil udvikle en flles strategi for at mildne situationen og overvinde krisen .
<P>
Derfor lyder mit frste sprgsml til Kommissionen : Er den villig til at nedstte en hjtstende ad hoc-arbejdsgruppe med deltagelse af turismeindustrien for at udvikle en strategi , srligt for at lette omkostningsbyrden i turismeindustrien og for at stimulere den internationale turisme ?
For det andet , fru kommissr , skal Kommissionen efter min mening uafhngigt af den aktuelle krise principielt undersge turismens situation og isr undersge konkurrencesituationen i medlemsstaterne .
Det kan ikke vre rigtigt , at der i et indre europisk marked opkrves forskellige momssatser for sammenlignelige turismeaktiviteter .
Det skvvrider den indbyrdes konkurrence .
<P>
De ved - De understregede det selv - at turismeindustrien fortjener vores srlige opmrksomhed , fordi den netop er organiseret som sm og mellemstore virksomheder . Det er middelstanden , der skaber arbejdspladserne og uddannelsespladserne i store dele af EU .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage , hvad alle de forrige talere allerede har sagt . Vi har brug for retssikkerhed og retsklarhed for aktioner til fordel for turismen , og derfor skal turismen i forfatningen vre en selvstndig opgave med klare handlingsbefjelser .
Jeg indrmmer , at vi ogs har det svrt med vores reprsentanter i konventet , fru kommissr . Men Kommissionen har alts ogs to reprsentanter i konventet , og derfor sprger jeg Dem , om de to reprsentanter for Kommissionen klart har stillet forslag om at optage turismen som opgave med handlingsbefjelse i den nye forfatning ?
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Jarzembowski .
<P>
Det ser ud som om , kommissren nsker at svare . Jeg overlader derfor ordet til hende .
<SPEAKER ID=299 NAME="Schreyer">
Hr. formand , da der er blevet stillet s konkrete sprgsml , vil jeg gerne benytte lejligheden til at komme ind p hr .
Dhaenes sprgsml . Jeg forklarede , at Kommissionen i r vil fremlgge en meddelelse om turismens bredygtighed .
Med hensyn til sprgsmlet i konventet kan jeg her og nu kun sige , at Kommissionen naturligvis vil sikre den status , der findes nu , men jeg m naturligvis give igen , De har ret , vi har to reprsentanter i konventet , Europa-Parlamentet har 16 reprsentanter i konventet .
Derfor findes der sikkert ogs muligheder der .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.06 )
