<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 10. april 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , det var med stor sorg , at jeg erfarede , at dr . Pierre Pradier dde i sit hjem i Biarritz fredag den 29. april i en alder af 69 r .
<P>
Dr . Pradier var medlem af Europa-Parlamentet fra 1994 til 1998 for Gruppen Europisk Radikal Alliance .
Som medstifter af og resformand for Mdecins du Monde kmpede denne fremragende lge konstant for at fastholde og reprsentere de menneskelige vrdier .
<P>
Jeg beder Dem rejse Dem og iagttage et minuts stilhed til minde om vores afdde kollega .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at der i morgen kl . 15 vil blive afholdt en mindehjtidelighed i De Grnnes vrelse til re for Pierre Pradier .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Jeg har fra de kompetente myndigheder i tiltrdelseslandene modtaget navnene p de 159 observatrer til Europa-Parlamentet .
Listen offentliggres i protokollen fra dette mde .
<P>
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til samtlige observatrer i dag p vegne af Europa-Parlamentet .
<P>
Den politiske beslutning om at indlede vores forpligtelser efter underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne i Athen er for vores vedkommende et sprgsml om politisk printegration .
Jeg nsker Dem held og lykke i Deres tid og med Deres arbejde her i Parlamentet .
Jeg mener , at det for bde Dem og Parlamentet er en god mulighed for at lre ved learning by doing med hensyn til vores respektive prferencer og politiske interesser .
<P>
Her er i dag observatrer fra Cypern , Tjekkiet , Estland , Ungarn , Letland , Litauen , Malta , Polen , Slovakiet og Slovenien .
<P>
Det er et jeblik , som vi i Parlamentet har imdeset og arbejdet hen imod i lang tid .
Jeg vil gerne give udtryk for min taknemmelighed for den aktive sttte og hjlp fra lederne af samtlige politiske grupper og fra nstformndene i Parlamentet gennem Prsidiets arbejde for at fre os til , hvor vi er i dag .
<P>
Jeg vil ogs gerne denne eftermiddag give udtryk for Europa-Parlamentets glde over resultatet af den seneste folkeafstemning - i Litauen - hvor resultatet var enestende , og hvor srligt mange stemte for .
Det er endnu en kraftig pmindelse , efterhnden som vi arbejder os igennem folkeafstemningerne i hver stat , om omfanget af forpligtelsen og lysten til at vre sammen om at opbygge t Europa .
<P>
Jeg vil gerne sige til observatrerne , at De gennem Deres arbejde her - isr gennem de politiske grupper og i udvalgene - nu har mulighed for at indg aktivt i drftelserne om Det Europiske Konvents resultater , om debatten om den kommende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , herunder den kommende forsvarspolitik , om den fremtidige regional- og samhrighedspolitik og om landbrugspolitikken .
Det er en stor mulighed og en udveksling , som vi alle kan have gavn af .
Vi ser frem til at samarbejde med observatrerne , og vi nsker Dem alle held og lykke i tiden sammen med os .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen ( p mdet den 8. maj 2003 ) i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
Der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Vedrrende tirsdag
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Bbar (PPE-DE).">
Hr. formand , vedrrende dagsordenen for tirsdag vil jeg fremkomme med en anmodning p vegne af de mange folkevalgte , der er til stede her i Parlamentet , men ogs fra Aquitanien , Storbritannien og de spanske kyster , vedrrende IOPCF ' s holdning og den rent ud sagt latterlige erstatning , som de foreslr i forbindelse med olieforureningen fra Prestige .
<P>
Vil det vre muligt at anmode om en redegrelse fra Kommissionen og hre deres holdning under forhandlingen om hr . Manders ' betnkning tirsdag morgen kl .
10 ?
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Svaret p Deres sprgsml om , hvorvidt det er muligt at anmode Kommissionen herom er ja .
Lad mig gre dette for at finde ud af , om Kommissionen i tilknytning til forhandlingen om Manders-betnkningen kan besvare Deres sprgsml i form af en redegrelse .
<SPEAKER ID=14 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at jeg er enig i den harme , som det rede medlem har givet udtryk for , og at IOPCF ' s belb faktisk er helt utilstrkkelige , som det er blevet pvist i dette tilflde .
I morgen vil er det min kollega , fru Wallstrm , der har ansvaret for at svare Dem .
<P>
Jeg kan dog meddele , at vi i Den Internationale Sfartsorganisation arbejder p at forge dette belb , som i dag er fuldstndigt latterligt , til op til 1 milliard euro .
Men i morgen vil min kollega , fru Wallstrm , give Dem et mere detaljeret svar .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , De har jo allerede meddelt , at Formandskonferencen ikke har efterkommet det forslag , vi stillede dr .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til her i plenarforsamlingen endnu en gang kort at begrunde , hvorfor vi ikke mener , vi br debattere uden ogs at give udtryk for en holdning fra Parlamentets side .
Situationen i Irak er klar , krigshandlingerne er afsluttet , der hersker en situation i landet , der her i Parlamentet ikke blot muliggr en forhandling , men ogs en beslutning om , hvilke holdninger Europa-Parlamentet indtager i lyset af den faktiske udvikling i Irak .
<P>
Jeg fik p Formandskonferencen indtryk af , at man , isr PPE-medlemmerne , var lidt bange for , at Parlamentet igen kunne komme i den situation , det kom i sidste gang , nemlig at det ikke vedtager nogen beslutning .
Nu vil jeg ikke komme nrmere ind p rsagerne til disse omstndigheder , fordi jeg i s fald ville vre ndt til at henvende mig til en person til hjre for mig , men mske fr vi med lidt god vilje fra alle involverede grupper mulighed for at n frem til en beslutning denne gang , der rent faktisk ikke kun udtrykker det , der er enighed om her i Parlamentet , men ogs kunne definere EU ' s holdning eller Parlamentets krav om en EU-holdning som led i en jo igen mulig og ndvendig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Derfor anmoder vores gruppe om , at vi flger op p forhandlingen med en beslutningstekst .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , Formandskonferencen besluttede ved hjlp af en afstemning , at denne forhandling ikke skulle efterflges af en beslutning .
rsagerne hertil er meget klare , for efter EU ' s triste rolle i Irak-krisen syntes vi ikke , at der er grund til at uddybe splittelsen eller rette beskyldninger mod hinanden .
Vi skal snarere arbejde p at tilnrme vores holdninger og skabe konsensus , s det europiske projekt kan gre fremskridt efter Parlamentets beklagelige optrden p det sidste plenarmde , hvor vi ikke var i stand til at blive enige om en beslutning .
Hr. formand , her gr vi hjt op i at medvirke til at skabe en bedre verden og beder Ministerrdet om at tale med n stemme p den internationale scene , men vi kan ikke blive enige om en beslutning .
<P>
Hr. formand , min gruppe siger derfor ja til forhandling , ja til en erklring fra Rdet , ja til en erklring fra Kommissionen , men nej til en beslutning , i det mindste indtil Parlamentet kan blive enige om en beslutning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , mit indlg vedrrer onsdagen .
Jeg savner for onsdagens vedkommende afstemningen om mdekalenderen .
Vi afholdt sidste plenaruge en afstemning om en mdekalender , som var i strid med vores bestemmelser , og jeg vil gerne sprge Dem , hvorfor denne afstemning ikke bliver gentaget .
En rkke medlemmer overvejer jo at klage over beslutningen .
Vi m overholde fristen , og derfor vil jeg gerne sprge , hvornr vi fr en retmssig afstemning om vores mdekalender .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , vi havde en omfattende og tilbundsgende udveksling af synspunkter med de forskellige politiske grupper for at undersge , hvilke udformninger vi kan finde frem til , og de forhandlinger mellem grupperne fortstter .
Jeg selv foretrkker og er fast besluttet p at stille et tilfredsstillende forslag til Parlamentet hurtigst muligt .
Et sdant er endnu ikke fremkommet i en form , som kan appellere til flertallet , hvorfor hringen mellem grupperne fortstter .
<P>
Jeg lover Dem , at jeg vil gre noget ved det snarest .
Jeg anmoder i dag offentligt om det , som jeg anmodede om i fortrolighed i sidste uge p Formandskonferencen - at grupperne omgende undersger problemet med henblik p en fornuftig lsning .
Uanset de prferencer , som vores kolleger mtte have angende Parlamentet og sder , br en kalender ikke desto mindre overholde retsstatsprincippet . Det er for et parlament uundgeligt og ufravigeligt .
<P>
Vedrrende torsdag
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , i forbindelse med foresprgslen om posttjenester vil jeg gerne p vegne af De Kristelige Demokrater sige , at vi er imod medtagelsen af dette sprgsml p dagsordenen af flgende rsag : Den aftale , som Kommissionen lovede at stte i stand , med hvilken jeg mener opdelingen mellem reserverede og ikke-reserverede aktiviteter inden for samme juridiske enhed , vedrrer grundlggende set n medlemsstat , og de to nuvrende direktiver indeholder derfor en godkendelse vedrrende posttjenester .
<P>
Der er derfor ikke behov for en lovgivningsprocedure .
Dette er et sprgsml om blot n medlemsstats overholdelse af de nuvrende postaftaler .
Procedure 86.3 , som det rede medlem kritiserer , er efter vores mening helt lovlig .
Vi finder derfor sprgsmlet overfldigt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil her p plenarforsamlingen minde om , at Formandskonferencen enstemmigt har vedtaget at opfre hr . Schmids betnkning om retningslinjer for beskftigelsen p dagsordenen for torsdag formiddag , forudsat at den bliver vedtaget af udvalget i aften .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Jeg kan bekrfte , at det er tilfldet , indtil den er vedtaget i udvalget .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , jeg takker Dem for at give mig ordet for en kort bemrkning i forbindelse med Deres meddelelse om Jean-Marie Le Pens mandat .
Han har vret medlem af Parlamentet i nsten 20 r .
<P>
Hr. formand , jeg beklager af flere grunde Deres beslutning . Den frste er , at den dom , som De nvner , ikke er endelig , som De for vrigt selv sagde .
Den kan appelleres , og det blev den i fredags . Flgelig mener jeg , at det ville have vret bedre , hvis Parlamentet ikke havde taget en dom afsagt af De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans i betragtning , nr den ikke er definitiv .
<P>
For det andet fremgr det af det , som De sagde , hr. formand , at Jean-Marie Le Pen , srlig i henhold til en kendelse afsagt af prsidenten for De Europiske Fllesskabers Ret i Frste Instans , var medlem af Parlamentet indtil den 10. april 2003 , hvilket ingen bestrider .
For at han ikke skal blive medlem af Parlamentet igen , skal man forny den kendelse om retsfortabelse , der er afsagt af den franske regering , og som er baseret p et tab af valgbarhed , der blev ophvet for to et halvt r siden .
Fra den 24. november 2000 har Le Pen fet alle sine civile rettigheder tilbage . Det s man , da han stillede op til det franske prsidentvalg , hvilket ikke gav anledning til indvendinger .
<P>
Derfor mener jeg , at Parlamentet ved denne retsinstans ikke skulle vre Jean-Marie Le Pens modstander , men st p hans side , hvad man end mener om hans politiske holdninger , for i fremtiden kan ethvert andet medlem af Parlamentet risikere at blive forfulgt af en regering og blive tvunget til at opgive deres mandat p grundlag af en regeringsbeslutning .
Det forbavser mig , at disse beslutninger ikke kan underkastes s meget som en minimal vurdering her i Parlamentet .
<P>
Hr. formand , af disse grunde og andre , som vedrrer overtrdelse af bestemmelser i intern fransk ret , srlig den franske straffelov , anvendelse af ldre tekster , srlig loven fra 1977 , som efter min mening slet ikke kan anvendes i denne sammenhng , da den vedrrer en periode , hvor Europa-Parlamentets medlemmer ikke blev valgt ved direkte valg , men var medlem af medlemsstaternes parlamenter , mener jeg , at dette komplekse sprgsml burde og stadig br forelgges for Retsudvalget , som i dag er det eneste kompetente udvalg til valgs prvelse i henhold til forretningsordenens artikel 7 .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Hr . Gollnisch , det var vigtigt at give Dem lejlighed til at tilkendegive Deres synspunkt , som jeg s absolut er bekendt med i lyset af tidligere meningsudvekslinger .
<P>
Som formand for Parlamentet har jeg en forpligtelse over for de enkelte medlemmer .
Jeg hber , at det med Deres synspunkt i dag ses , at der er flere forskellige fortolkninger . De har givet udtryk for n .
<P>
Jeg mener ogs at have en forpligtelse over for institutionen .
Jeg er blevet meddelt , at jeg i henhold til lovgivningen og ved overholdelse af afgrelsen handler korrekt .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at skulle det vre tilfldet , i lyset af appeller , at domstolene plgger Parlamentet at handle p en given mde , vil vi , i henhold til lovgivningen , til enhver tid respektere det , der krves af os .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , med tiltag i Mellemsten med Kreplanen for fred vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p de velkomne skridt mod samme proces i Kashmir og de skridt , som regeringen i Indien og Pakistan har taget for nylig i denne henseende .
<P>
Med henvisning til den amerikanske viceudenrigsminister Richard Armitages besg i omrdet vil jeg imidlertid opfordre Dem til at tilskynde institutionerne i Unionen til ogs at deltage i denne proces p samme mde , som vi deltager i Mellemsten via kvartetten - mske vi kan opfinde noget tilsvarende for Kashmir .
Frem for alt br befolkningen i Kashmir deltage i processen .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p , at dette sprgsml blev rejst p Formandskonferencen for et par mneder siden , hvor det p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik blev foreslet , at en ad hoc-delegation skulle rejse til Afghanistan .
Det forslag blev godkendt , men der blev ikke godkendt en delegation til Kashmir .
Jeg vil gerne bede Dem stte det p dagsordenen for Formandskonferencen igen i denne uge , s vi kan trffe en afgrelse og ogs sende en ad hoc-delegation til Kashmir .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Hr . Elles , det kunne mske vre nyttigt at invitere Deres gruppe og de vrige grupper til at hjlpe med til at stte punktet p dagsordenen for Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , i den stlige del af Den Demokratiske Republik Congo str to stammer over for hinanden , Lendu-folket og Hema-folket .
I hundredvis af mennesker er allerede blevet drbt .
I tusindvis flygter . Siden den ugandiske hr forlod omrdet , er MONUC p stedet , men MONUC har kun 625 militre styrker mod 25.000 guerillastyrker .
Der er for f MONUC-soldater .
Desuden mener ogs hr . Mbeki , at deres mandat skal forstrkes , for de har ikke mandat til at bruge magt til at stoppe volden .
Derfor fortstter volden med at eskalere .
<P>
I dag vil Sikkerhedsrdet udtale sig derom .
Der kan ikke engang ydes hjlp til de mennesker , som er ofre for disse omfattende nedslagtninger . Sikkerhedsforholdene tillader det ikke , og de internationale organisationer har mttet trkke sig tilbage .
Jeg beder Dem venligst om i Deres egenskab af formand for Europa-Parlamentet at opfordre til , at Sikkerhedsrdet gr det , der er ndvendigt , for at vi ikke kommer til at opleve det samme som i Rwanda , hvor der finder folkedrab sted i FN ' s psyn , simpelthen fordi vi ikke har noget mandat , og fordi vi ikke stiller de midler til rdighed , som er ndvendige for at stoppe volden .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at 25.000 mennesker i EU hvert r dr af en sygdom , der , hvis den opdages i tide , stort set er helbredelig .
Jeg taler om brystkrft .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens initiativ om at opfordre medlemsstaterne til at indfre bedste praksis med hensyn til screening for brystkrft .
Jeg beklager , at ddeligheden i Irland er lidt over to og en halv gange gennemsnittet i EU pr. tusinde indbyggere .
Under halvdelen af befolkningen i Irland har mulighed for at blive screenet for brystkrft .
Jeg er sikker p , at Irland ikke str alene .
<P>
Jeg vil gerne tilskynde Kommissionen til at medtage ml , som medlemsstaterne skal opfylde , i henstillingen samt rlige rapporter om opfyldelsen af de ml .
<P>
Vi br som det allermindste stte navn p og gre de stater til skamme , som ikke investerer i sundhedsydelser , der ved korrekt udnyttelse kan redde liv .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , i sidste uge blev den tidligere guvernr for den colombianske provins Antioquia , hr .
Gaviria , hans fredsrdgiver , hr . Echeverri - som en delegation fra Parlamentet har mdtes med - samt otte andre personer fra hren og statens sikkerhedskorps efter et grusomt fangenskab krysteragtigt myrdet af den colombianske FARC-guerrilla .
Disse hndelser , der har rystet landet , understreger endnu en gang denne organisations sande forbryderiske karakter . Den holder stadig statsministerkandidaten , Ingrid Betancourt , fanget , og det understreger tydeligt , at det var korrekt at medtage den p EU ' s liste over terrororganisationer .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem derfor om p vegne af Europa-Parlamentet at viderebringe de retmssige colombianske myndigheder vores solidaritet med ofrenes familier og vores aktive engagement i fredens sag i landet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , det glder mig at kunne rejse dette sprgsml under transportkommissren , fru de Palacios , tilstedevrelse , da det er skandalst , at den franske regering forpligter os til at komme til Strasbourg og har udvet politisk og flelsesmssigt pres - nogle ville sige afpresning - for at holde os her , men ikke indstter et hjhastighedstog og , endda som ejer af Air France , ikke sikrer fornuftige flyforbindelser til denne smukke , men ubelejligt beliggende by .
<P>
Hr. formand , det glder mig , at De for nylig rejste sprgsmlet om en Air France-forbindelse til Strasbourg fra London som angivet i dagens Financial Times .
Tak for det .
<P>
Vi str over for udsigten til aflysninger af direkte forbindelser fra nste mned fra London Gatwick til Strasbourg , som drives af Air Frances datterselskab Britair .
Jeg kan forst , at Britair gr til retten over sttte til den nye konkurrent Ryanair , der tilsyneladende ikke overholder reglerne om statssttte .
Der krer en lignende sag i Belgien om Charleroi .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem fastholde strst muligt pres , mske sammen med kommissr de Palacio , for at sikre en fornuftig flyforbindelse , s lnge vi skal vre i Strasbourg en gang om mneden , hvilket jeg hber , ikke skal vare meget lngere .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg tager ordet for at sige nogle ord om Cuba .
P det foregende mde vedtog vi en beslutning , der vender sig imod den blge af undertrykkelse , som den cubanske diktator har sluppet ls mod sit folk , og som har bragt snesevis af intellektuelle , forfattere og kunstnere i fngsel .
Men siden har det cubanske diktatur summarisk ddsdmt tre unge , der har beget den utvivlsomt alvorlige forbrydelse at kapre et skib , i en proces uden garantier af nogen art , i en summarisk og brutal proces .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke sidde denne handling fra det cubanske diktaturs side overhrig .
Europa-Parlamentet , der har fordmt , at der er ddsstraf i flere lande , og som har fordmt alle de lande , der udfrer ddsstraf , kan ikke sidde denne irrationelle og barbariske handling fra det cubanske diktaturs side overhrig .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , den 8. maj 1945 mtte Tyskland langt om lnge kapitulere .
Igennem seks r hrgede tyskerne en stor del af Europa , hvor millioner af mennesker blev rvet , indesprret , transporteret , udhungret eller myrdet , og de myrdede millioner af jder i koncentrationslejrene .
<P>
Vi kan takke de vestlige allierede og isr menneskene i Sovjetunionen for tyskernes vidunderlige nederlag .
20 millioner sovjetiske borgere omkom under Anden Verdenskrig - mens de tjente i Den Rde Hr , under sulteblokaden i Leningrad , som slavearbejdere .
Befrielsen fra koncentrationslejrene kan vi takke Den Rde Hr for .
I dag bliver disse menneskers brnebrn ngtet adgang til Europa , og Kaliningrad , den forsgte territoriale kompensation for den tyske udryddelseskrig , bliver adskilt fra Rusland .
Det er modbydeligt og beskmmende .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om , ved at iagttage et minuts tavshed , at mindes alle de mennesker , der faldt i kampen mod fascismen , og isr soldaterne i Den Rde Hr og dermed alle dem , der i det hele taget har gjort det nuvrende Europa muligt !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , her til morgen siges det i pressen , at De har klaget over , at De skulle st op kl . 4.00 for at n p arbejde i Strasbourg .
Jeg hber , at De mener , at det er umagen vrd at st s tidligt op .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af mine kolleger , der netop har taget det mindevrdige sidste fly fra London Gatwick til Strasbourg , vide , hvad De gr ved situationen .
Baronesse Ludford har allerede rejst sprgsmlet .
De har uden tvivl vret i kontakt med borgmesteren i Strasbourg , som mange af os har skrevet til .
Hvis Strasbourg skal tages alvorligt som Europa-Parlamentets arbejdsplads og byde velkommen til ikke blot parlamentsmedlemmerne og de nye medlemmer , men ogs til erhvervsfolk og verdenspressen , skal der gres noget ved forbindelserne til Strasbourg fra London .
<P>
Hvad sker der ?
Skal vi virkelig befinde os p det mindevrdige sidste fly fra Strasbourg til London p torsdag ?
Det er meget srgeligt , hvis det er tilfldet , ikke mindst for Strasbourg , som bestemt ikke skal gre sig hb om de britiske medlemmers sttte til byens fremtidige rolle som et af Europa-Parlamentets mdesteder .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Hvad angr mine afgangstider , er svaret p Deres sprgsml : Ja , hvis jeg gr min pligt , er det altid vrd at st op til tiden .
Hvad angr Deres sprgsml om korrespondance , skrev jeg umiddelbart efter at have erfaret , at den forbindelse , De henviser til , kunne blive indstillet , til de franske myndigheder og afventer et svar .
Det er det eneste , jeg kan sige .
Jeg kan fortlle Dem kendsgerningerne .
De er velkommen til at f en kopi af min korrespondance samt af det svar , jeg i sidste ende modtager .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , jeg blev for nylig sammen med andre passagerer tilbageholdt i et fly fra London til Bruxelles i to timer efter landingen i Bruxelles , da der om bord var en kinesisk herre , der var rejst fra Toronto , og som tydeligvis var ret syg og mistnkt for at have sars .
<P>
Det stod i lbet af de to timer klart for os , at hverken de belgiske sundhedsmyndigheder eller det pgldende flyselskab , British Midland , havde den fjerneste id om , hvad de skulle gre i et sdant tilflde .
Det glder mig at kunne fortlle Dem , at den pgldende person testede negativ .
<P>
Jeg vil imidlertid vre taknemmelig , skulle lignende tilflde opst , hvilket de uden tvivl vil gre , hvis De kontaktede bde Kommissionen og ministerrdet , der reprsenterer medlemsstaterne , s der kan ivrksttes passende foranstaltninger , og s bde flyselskaberne og de nationale sundhedsmyndigheder ved , hvad de skal gre , hvis en person , de mistnker for at vre alvorligt syg , er om bord p et af deres fly .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at der i morgen er planlagt en forhandling om dette sprgsml , som kan give Parlamentet og mine kolleger lejlighed til at ppege dette .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , for 14 dage siden blev vores eneste nationale institution , Udalbitza , forbudt og otte af lederne fngslet .
Lrdag , i forgrs , deltog titusinder i et optog i Bilbaos gader , der ogs var forbudt , for at bakke op om Udalbitzas bestrbelser p at udvikle en demokratisk proces baseret p baskernes frie vilje .
<P>
Udalbitza har forbedret landets nationale opbygning ved at sttte de lokale reprsentanters flles indsats inden for f.eks. kultur , milj , sociale ydelser , konomisk udvikling , jordfordeling , sport og naturligvis fremme af det baskiske sprog .
Over 80.000 mennesker har skrevet under p at garantere de lokale kandidaters tilstedevrelse og get selvbestemmelse ved valget i denne mned .
De spanske domstole har ogs nedlagt forbud mod disse underskrifter .
<P>
Kan nogen fortlle mig , hvad EU venter p , fr der reageres ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Gorostiaga bliver ved med at udpege den spanske regering som ansvarlig for , at hans parti er blevet erklret ulovligt .
Det ser ud til , at man endda i nogle interne dokumenter ogs har udpeget nogle medlemmer af Europa-Parlamentet som ansvarlige - heriblandt undertegnede - selv om det drejer sig om en beslutning , der enstemmigt er truffet af den spanske hjesteret .
De , der fastholder dette , blander tingene sammen , de kender ikke eller forkaster mske simpelthen retsstaten , der har adskillelsen af magten som et af sine vigtigste principper .
<P>
Jeg tillader mig at lse et afsnit op af en tekst , som jeg vil sende til parlamentsmedlemmerne , og som er underskrevet af en rkke europiske intellektuelle . Teksten slutter med at sige , at selv om vi ofte kan blive fristet til at se bort fra det , der sker , beder vi de europiske borgere om , at de den 25. maj , hvor der afholdes kommunalvalg i Spanien , giver udtryk for deres almene harme til minde om de ofre , der i Baskerlandet dr for friheden , og til re for dem , der i dag forsvarer den med et mod , som i nr fremtid vil bevge Europa .
Dette dokument er bl.a. underskrevet af Nadine Gordimer , Gnter Grass , Bernard-Henri Lvy , Paul Preston , Mario Vargas Llosa og vores kollega Gianni Vattimo .
Kort sagt , af farlige hjreekstremister , som hr . Gorostiaga ville udtrykke det .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for stor tilfredshed med , at observatrerne fra de nye medlemsstater i Europa-Parlamentet deltager p plenarforsamlingen fra i dag .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne som formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder give udtryk for min store skuffelse over sammenstningen af disse reprsentationer ud fra et knsmssigt synspunkt .
Kvinder er underreprsenteret , og som det fremgr af den omdelte liste , er der to lande - Estland og Slovenien - hvis reprsentationer ikke omfatter en eneste kvinde .
Jeg mener , det er en fornrmelse mod kvinder , der ikke er reprsenteret i medlemsstaternes reprsentationer , og det viser foragt for den ligestillingspolitik , som EU har stttet i 50 r .
Jeg hber blot , at dette ikke sker ved nste valg til Europa-Parlamentet , og at reprsentationerne er afbalanceret ud fra et knsmssigt synspunkt .
Da jeg ved , hr. formand , at De sttter denne politik , vil jeg bede Dem tage initiativ til at gre Deres modpart i parlamenterne i disse lande opmrksom p dette .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Det eneste krav i Parlamentets invitation til at sende observatrer var , at antallet nogenlunde skulle afspejle balancen i de nationale parlamenter .
Der var ikke andre betingelser .
<P>
Jeg tager Deres bemrkning ad notam , men vil gerne ppege , at vi for en uge siden havde et mde med talsmndene for de nationale parlamenter i Bruxelles . Talsmanden for Estland er kvinde , og den estiske udenrigsminister er ogs kvinde , s balancen mellem knnene er muligvis bedre , end det umiddelbart fremgr af listen over observatrer .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , den multinationale virksomhed Siser har meddelt , at den straks lukker sin fabrik i Athen og dermed stter 500 arbejdstagere p gaden , der i revis har arbejdet under umenneskelige vilkr for at sikre virksomheden en stor fortjeneste .
Det sker for at flytte fabrikken til Bulgarien eller Asien , s den kan vre mere konkurrencedygtig og produktiv .
Fabrikken gede imidlertid fortjenesten med 83 % i 2002 i forhold til 2001 og modtog stor sttte fra den grske regering .
Denne multinationale virksomheds beslutning sker oven p tilsvarende beslutninger i andre multinationale virksomheder , der har lukket produktionsenheder i Grkenland for at flytte til lande med meget lavere lnomkostninger og forhold generelt , der muliggr en mere intens udnyttelse af arbejdstagerne .
<P>
Ikke blot gr EU intet for at forhindre de store virksomheders beslutninger og handlinger som disse , tvrtimod , virksomhederne opmuntres og finansieres af nationale ressourcer og fllesskabsressourcer .
Det er et tydeligt bevis p , at denne EU-politik , uanset hvor smykket den er med erklringer om Fllesskabets flsomhed , kun har en ting hellig , nemlig at srge for strst mulig fortjeneste til de store virksomheder og naturligvis opn dette gennem intens udnyttelse af arbejdstagerne .
<P>
Vi fordmmer den erklrede politik om konomisk og politisk gennembrud i EU , der skaber arbejdslshed blandt tusinder af arbejdstagere i EU-landene , og rovdriften p arbejdstagerne i de lande , som disse virksomheder flytter til .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Jeg hber , at De tilslutter Dem mig og James Elles samt de vrige medlemmer af den tvrpolitiske Kashmir-gruppe og bifalder den fornyede dialog mellem Indien og Pakistan over det omstridte omrde Kashmir .
<P>
Som alle her i Parlamentet ved , har forbindelsen mellem Indien og Pakistan vret srdeles problemfyldt i de sidste par mneder , og da begge lande er atommagter , er det overordentligt vigtigt , at dialogen bliver vellykket .
Jeg vil gerne gentage James Elles ' bemrkninger vedrrende befolkningen i Kashmir , der skal involveres i denne dialog hurtigst muligt , og vedrrende sikringen af , at EU fortsat tilbyder sig som rlig formidler som aftalt i henhold til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - hvis , naturligvis , bde Indien og Pakistan finder det ndvendigt at udnytte det tilbud .
<SPEAKER ID=47 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p det forsg p reel mobning , den danske regering og en rkke danske partier i jeblikket foretager over for udviklingskommissr Poul Nilsson .
Det sker p baggrund af , at han efter at have besgt Irak har fremlagt en rkke kendsgerninger , nemlig at Irak er et besat land , at denne situation er uholdbar , hvis ikke besttelsesmagten erstattes af en FN-indsats , og at USA efter alt at dmme har sat sig p det irakiske folks olie .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om De ikke deler min beundring for en mand , der tr sige tingene rent ud , kommissr eller ej , en mand med sine meningers mod , og mener De ikke , at dette forsg p at stte mundkurv p kommissren er uacceptabelt ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , da Parlamentet desvrre har forkastet vores forslag om at medtage et punkt om Guinea-Bissau blandt de aktuelle og uopsttelige sprgsml , nsker jeg at tage ordet for blot at henlede medlemmernes opmrksomhed p den forvrrede situation i landet , som befinder sig p fallittens rand , og anmode Parlamentet - som jeg ved har vurderet situationen med hensyn til valget den 6. juli - om , at vi nje flger dette valg og sender en gruppe observatrer derned .
Det er af stor betydning for at sikre , at Guinea-Bissaus befolkning fr mulighed for at finde en demokratisk vej ud af den forfrdelige krise , som landet er ramt af .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne blot ppege , at enhver observatrmission i den henseende br vre baseret p et forslag fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Formandskonferencen .
Det kan derefter behandles p sdvanlig mde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , fredag i sidste uge var Parlamentet lukket p grund af en fridag for at fejre den dag , hvor Robert Schuman i 1950 afgav sin erklring om oprettelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
Med rette , men denne kendsgerning gr ubemrket hen i Unionen og frem for alt i mit land , og jeg synes , det er ndvendigt , at der gres noget ved dette .
Det bedste middel til at ge borgernes unionsfornemmelse er , at der i hele Unionen indfres en offentlig fridag den dag .
Jeg synes , vi skal gre noget for at indfre en rigtig europisk fridag .
Det vil vre godt , hvis det sker allerede til nste r , ogs for de nye tiltrdende lande .
Mske kunne Parlamentet og De , hr. formand , tage initiativ til det , f.eks. ved at gre Rdet opmrksom p , at det er vigtigt , at borgerne p denne mde involveres mere i Unionen .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne i den henseende ppege , at Parlamentet , i Bruxelles , holdt bent hus i weekenden fr . Det var ikke p selve dagen , men 15.000 mennesker besgte lokalerne den pgldende dag .
Jeg er imidlertid klar over , at Deres pointe stikker dybere .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil vende tilbage til Colombia .
Jeg tror ikke , at vi skal skjule vores store bekymring , da gidslerne for tiden er i stor fare .
Den colombianske prsident Uribes forsg p at befri gidslerne den 5. maj viser , at liv ikke lngere tller i den del af verden .
Europa-Parlamentet har gentagne gange givet udtryk for sin sttte og taget skridt til at hjlpe personer , der kmper for menneskerettigheder og demokrati .
<P>
Derfor og for at vise , at vi ikke er et vendekbeparlament , men forsger at vre trofaste over for vores demokratiske forpligtelser og beskyttelsen af enkeltpersoner i verden , burde det vre muligt at gribe ind over for regeringen for at minde om , at uforsonlighed ikke skal vre reglen , nr det drejer sig om menneskeliv , og der skal betales en pris , og at det flgelig frst og fremmest i det aktuelle tilflde drejer sig om at respektere anmodningerne fra familierne , som ikke nsker , at man udviser uforsonlighed for p et givet tidspunkt at markere sin regeringsmagt .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , som De mske ved , er jeg formand for Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland .
Vi har i den forbindelse ogs meget udtrykkeligt talt om situationen i Tjetjenien .
Vi har hele tiden vurderet denne situation meget kritisk .
Men vi har ogs altid sagt , at konflikten i Tjetjenien skal lses p en ikkevoldelig mde .
Jeg har i dag hrt , at der i morges blev foretaget et nyt terrorangreb i den nordlige del af Tjetjenien .
En selvmordskommando krte ind i en regeringsbygning med en lastbil .
Det forlyder , at der er mere end 30 drbte .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om i deres egenskab af formand for Europa-Parlamentet at kondolere de drbtes familier og de lokale myndigheder , idet det kraftigt understreges , at Europa-Parlamentet fordmmer anvendelsen af enhver form for vold til at lse konflikten i Tjetjenien , og at vi nsker at g forhandlingernes vej .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Det skal jeg med glde gre , hr . Staes .
<P>
( Protest fra hr . Ortuondo Larrea )
<P>
Jeg beklager , men vi har overskredet tidsfristen .
Jeg er ikke troldmand !
De kan komme med Deres indlg i morgen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0131 / 2003 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program for tiltag p energiomrdet : " Intelligent energi i Europa " ( 2003-2006 ) ( 15547 / 3 / 2003 - C5-0037 / 2003 - 2002 / 0082 ( COD ) ) ( Ordfrer : McNally ) .
<SPEAKER ID=57 NAME="McNally (PSE)">
Som ordfrer for programmet " Intelligent energi i Europa " vil jeg gerne takke alle tre institutioner for deres samarbejde med henblik p at n frem til en vellykket andenbehandling : Europa-Kommissionen , naturligvis , for at stille forslag , Ministerrdet og de tre formandskaber , der har vret involveret i dette - det spanske , danske og frem for alt det grske formandskab - og isr medlemmerne af Europa-Parlamentet og personalet i Europa-Parlamentet .
Det glder mig , at det er lykkedes os at n til et kompromis ved andenbehandlingen mellem Parlamentet og Ministerrdet ved at arbejde meget hurtigt og ved faktisk at give afkald p den normale fulde procedure med flles beslutningstagning .
Det er rligt talt ikke den bedste mde at arbejde p , og jeg beklager , at Ministerrdet efterhnden forventer fremskyndede procedurer som normen .
De er mindre gennemsigtige og demokratiske og frer ofte til midlertidige misforstelser , isr under forhandlinger , da de uundgeligt fres p kun et sprog .
<P>
Programmets titel forklarer sig selv .
Vi behver blot tnke os til indholdet i et program kaldet " simpel " energi .
I et sdant program ville vi bruge fossile energikilder , som vi ved er begrnsede og udleder CO2 , s hurtigt som muligt og forbrnde dem ineffektivt og dselt , hvilket USA kunne lre os .
" Simpel " energi ville bruge elektricitet og gas til opvarmning af luften uden for bygninger i stedet for at isolere bygningerne .
Det ville tilskynde os til at kre lngere og i strre biler ved hjere hastigheder , s vi bruger flere fossile energikilder , helst med kun en person i hver bil .
Trods de hje konomiske omkostninger , den manglende stillingtagen til radioaktivt affald og behovet for meget hje sikkerhedsstandarder ville " simpel " energi fastholde udbredelsen af atomkraft , ogs i lande med meget stor risiko for spredning af atomvben .
<P>
Nok om " simpel " energi .
Vi er ved at gre nogle af de ting , der gr det nuvrende program endnu mere aktuelt og nyttigt .
Det er faktisk et beskedent program med 200 millioner euro over fire r , hvilket rligt talt stadig er utilstrkkeligt .
Jeg hber , at midlerne ges i lbet af programmet , isr nr de nye medlemsstater kommer til .
Programmet har fire ml , som alle er srdeles intelligente : fremme af vedvarende energikilder , energieffektivitet , ren transport og alle disse tre ting i udviklingslandene .
Alle fire ml er vigtige , og jeg lyknsker Europa-Kommissionen med hensigten om at indfre koordinerende foranstaltninger .
Jeg ser frem til at hre kommissrens erklring , som jeg prciserede var vigtig , hvis vi skal n til enighed .
Parlamentets ndringsforslag til Ministerrdets flles holdning omfatter budgettet - vi insisterede p en stigning til 200 millioner euro med en revisionsklausul - og adskillige prciseringer .
Det glder mig at kunne sige , at 22 af Parlamentets ndringsforslag blev accepteret i den flles holdning , og andre er blevet accepteret ved efterflgende forhandlinger .
Der er en uheldig udeladelse med hensyn til behovet for et strategisk agentur inden for energi .
Parlamentet vil g videre med den id p anden mde .
<P>
Det er godt , at Kommissionen er kommet med dette program .
Foranstaltningerne bidrager til at beskytte miljet , forsyningssikkerheden og den industrielle konkurrenceevne .
Det supplerer medlemsstaternes indsats og tilskynder de slve medlemsstater til at gre mere .
Jeg nvner ingen navne for at undg rde kinder .
<P>
Jeg glder mig isr over , at programmet Coopener , der i sig selv er beskedent , kommer til at fungere som vgtstang for meget bedre finansierede programmer som forudset i Johannesburg .
Over 2 milliarder mennesker i verden har ikke adgang til elektricitet .
Dette program vil hjlpe p det .
<P>
Et foruroligende aspekt er , at Kommissionen tilsyneladende har problemer med leveringsfristen for sine forslag .
Disse forslag blev offentliggjort s sent , at det ikke bliver muligt at tildele penge til projekter fr februar 2004 .
Jeg hber , at kommissren foretager en gennemgang af tidsplanen for udarbejdelse af lovgivning for at undg lignende problemer , som jeg er sikker p , er lige s skuffende for hende , som de er for os .
<P>
Ikke desto mindre bliver programmet " Intelligent energi i Europa " srdeles vrdifuldt , og jeg ser frem til vedtagelsen efter kommissrens erklring og til afstemningen i morgen , som jeg hber mder stor sttte fra Europa-Parlamentet , der kommer til at flge programmet med stor interesse .
<SPEAKER ID=59 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke fru McNally for hendes indsats som ordfrer for denne beslutning .
Jeg ved , at hun har arbejdet intenst sammen med alle i Parlamentet og Rdet for at n denne holdning , vi behandler nu .
Jeg synes , at det er meget vigtigt , at vi i dag og i morgen ved afstemningerne en gang for alle kan f vedtaget dette program .
Det foreliggende forslag til Rdets og Europa-Parlamentets beslutning vedrrer et flerrigt program for tiltag p energiomrdet , som netop skal dkke perioden 2003-2006 , og det er derfor , at det er strkt pkrvet at f afsluttet forhandlingen .
<P>
Vi har fire specifikke omrder , nemlig rationel energiudnyttelse , eftersprgselsstyring , som tidligere hrte ind under Save-programmet , nye og vedvarende energikilder , tidligere benvnt Altener , transportsektorens energimssige aspekter , Steer , og fremme af vedvarende energikilder og energieffektivitet p internationalt plan , kaldet Coopener .
<P>
Fr jeg taler om ndringsforslagene , vil jeg komme med en kort kommentar til et sprgsml , som jeg har bemrket , bekymrer Parlamentet , nemlig koordineringen af programmet og dets forbindelse med andre energirelaterede fllesskabspolitikker , i srdeleshed inden for programmets egne omrder .
Det er netop blevet ppeget af fru McNally , der nsker , at det bliver soleklart .
Derfor vil jeg gerne sige , at jeg deler Deres bekymring , isr ordfreren , fru McNallys , og i denne henseende synes jeg , at tvrtjenstlige hringer og samarbejde er meget vigtigt og br vre almen praksis .
<P>
Jeg har forpligtet mig helt og holdent til at forge og forbedre disse indbyrdes forbindelser , for s vidt angr forvaltningen af vores program .
Jeg er overbevist om , at det vil betyde , at der bliver en bedre sammenhng mellem aktionerne p energiomrdet og de forskellige fllesskabsinstrumenter .
Jeg har derfor til hensigt , fru McNally , at nedstte en tvrtjenstlig gruppe bestende af alle de af Kommissionens tjenestegrene , hvis politikker og programmer har forbindelse med nrvrende program .
Jeg tnker frst og fremmest p de tjenestegrene , der er ansvarlige for udviklingssamarbejde , landbrug , regional udvikling , milj , forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har stillet , konstaterer jeg med tilfredshed , at der efter de seneste drftelser i Rdet er opnet et kompromis om de ndringsforslag , der stadig ikke er opnet enighed om .
Jeg vil gerne understrege og bekrfte Kommissionens fulde sttte til den nye tekst , som Parlamentet har forelagt .
Lad mig i denne forbindelse , mine damer og herrer , p vegne af Kommissionen lyknske Dem med den aftale , De har opnet med Rdet , isr med hensyn til programmets budget , det vil sige de navnkundige 200 millioner euro , der betyder en vsentlig styrkelse af programmet .
Som bekendt nskede fru McNally sandsynligvis mere .
Det gjorde vi ogs , men jeg synes , at 200 millioner er et betydeligt belb , der i lbet af fire r betyder en ganske bemrkelsesvrdig forhjelse af budgetterne i forhold til det , vi har brugt tidligere .
<P>
Jeg hber , at De vil stemme i overensstemmelse med ordfrerens anbefalinger og stemme for programmet , og at en hurtig vedtagelse vil gre det muligt at ivrkstte det uden at miste de midler , der er afsat til 2003 . Jeg hber ligeledes , at det vil blive vedtaget i sin helhed med udgangen af ret , for s vil vi vre net tilstrkkeligt langt , og at vi derfor vil kunne anvende midlerne , inklusive dem for 2003 .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke for fru McNallys fremragende indsats og for medlemmernes opmrksomhed .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Kre hr. formand , kre fru kommissr , mine damer og herrer , allerfrst til jeg gerne tilslutte mig takken til fru McNally , fordi hun har behandlet dette emne med megen fornuft i Industriudvalget .
Isr var diskussionen med Budgetudvalget meget vigtig for os , fordi Industriudvalget p dette omrde lgger stor vgt p , at der afsttes tilstrkkelige midler til programmerne , og jeg vil ogs gerne rette en stor tak til kommissr de Palacio for , at det nu er muligt at inddrage 2003 allerede nu og f programmerne op at kre s hurtigt som muligt .
<P>
Vi ved alle , at der er et presserende behov for handling , navnlig set i lyset af den internationale energikrise . Europa er meget afhngigt af energiimport .
For jeblikket bliver ca . 50 % af Europas energi importeret , og meget snart m vi regne med , at dette tal bliver hjere , hvilket faktisk ikke er forsvarligt .
Derfor er det vigtigt at lgge stor vgt p dette program .
Det flerrige program gr det muligt for os - hber jeg da - at indlede en vsentlig forandringsproces inden for Europas energipolitik , og isr skal anvendelsen af energi - og her har vi jo allerede vedtaget en rkke rammedirektiver - fremover vre et afgrende punkt for os .
At gennemfre dette s effektivt som muligt i nationalstaterne , dt sker jo naturligvis ikke kun via vores benchmarks , der er blevet bedre og bedre i den seneste tid , men isr ogs via bedste praksis-modellerne , og her er netop det flerrige program en ret vigtig indikator , nr man vil se , i hvilke lande , med hvilke teknologier og hvilke processer vi opnr de bedste resultater .
Derfor mener jeg , at vi har taget et stort skridt fremad inden for den europiske energipolitik med dette program , og jeg takker p forhnd for det gode samarbejde .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter (PSE).">
Mange tak , hr. formand , ordfreren gjorde en interessant iagttagelse .
Hun talte om intelligent energy og i modstning dertil om stupid energy , og her kommer man i disse tider til at tnke p olie og ogs stupid white men , hvis man flger titlen p en bog , der stammer fra en forfatter , som mange af os vrdstter meget , og som ogs har fet en Oscar .
Her har vi stupid white men , der flger et helt bestemt princip om energiudnyttelse - gammelt , konservativt - og s har vi en intelligent white woman , Europa og noget andet .
<P>
Det dkker selvflgelig over en hel del .
Jeg tror , vi har en chance for at komme et stykke videre ved hjlp af programmer som dette ved at formulere , hvad der forsts ved den europiske vej .
Efter min mening er oprettelsen af et europisk agentur for intelligent energi ligeledes fornuftig . Det giver mulighed for , at det bliver lidt i stil med det , som environmental protection agency i USA betd for resten af verden i de tidlige 1970 ' ere .
Dengang da De Grnne endnu ikke eksisterede , og miljbevidstheden hos os i Europa var underudviklet , blev der udviklet forbilledlige projekter om netop adgangen til information og om EPA-modelprojekter .
Det kunne dette agentur ogs foranledige hos os nu .
Men det er helt sikkert ogs klogt at tage hjde for den passus , at vi ikke igen m danne en ny bureaukratisk overbygning for dette agentur , men derimod lade det indg dr , hvor der allerede er kapacitet til rdighed .
<P>
Efter min mening omfatter intelligent energi ogs intelligent gennemsigtighed i forbindelse med udnyttelse af ressourcerne .
Netop dette nye agentur kunne jo foreg med et godt eksempel ved virkelig at vise , hvordan det hndterer de midler , der stilles til rdighed , og at meget af det , der med rette kritiseres ved de europiske institutioner , nemlig manglende gennemsigtighed i forbindelse med tildeling og udnyttelse af finansielle midler , netop ikke finder sted dr , fordi man ved , at der ikke kan vre demokrati uden gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg tilslutter mig dem , der har lyknsket Eryl McNally med et fremragende arbejde med at fre dette gennem Parlamentet og naturligvis med forhandlingerne p vores vegne med de vrige institutioner .
<P>
Ordfreren har allerede dkket hovedsprgsmlene , som jeg og min gruppe alle er enige i .
Jeg vil gerne blot ppege to yderligere ting p nuvrende tidspunkt .
For det frste er og br intelligent energi ikke vre titlen p dette program , men br , som ordfreren selv har foreslet , naturligvis vre en overordnet titel p alt det , vi gr inden for energipolitikken .
<P>
Som mange kolleger er bekendt med , str vi over for en overflod af lovgivning p energiomrdet i dag , i denne og nste uge lige fra kraftvarmeproduktion til transeuropiske net og til den allervigtigste elektricitets- og gasliberaliseringspakke .
Samlet set hber vi , at alle disse foranstaltninger udgr n sand , intelligent politik .
Tilgiv mig for at bruge flgende rdselsfulde udtryk . De reprsenterer " n politik , n regering " .
Kommissrens erklring er i den forbindele meget vigtig og i hj grad velkommen .
<P>
Den anden ting handler om budgettet .
Vi sttter varmt ordfrerens succes med at ge det overordnede budget , men det er vrd at bemrke , at de 200 millioner euro , som naturligvis er mange penge for Dem og for mig , faktisk er srdeles lidt i forhold til den lange rkke af opgaver , som programmet " Intelligent energi i Europa " skal tackle .
<P>
200 millioner euro absorberes nemt i hver af de fire omrder , og alene derfor - og det har vi naturligvis ogs set p andre omrder , f.eks. det transeuropiske net - kommer startkapitalen fra EU til at synes markant mindre i betragtning af de opgaver , der skal udfres .
Vi hber derfor virkelig , at procedurerne bliver s effektive som muligt , undgr gentagelser , undgr undig administrativ og bureaukratisk kontrol og virkelig giver skatteyderne noget for pengene .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har allerede haft lejlighed til at ytre mig under frstebehandlingen om dette vigtige emne , og jeg er sledes tilfreds med p ny at f ordet i aften .
<P>
Jeg vil frst p egne vegne takke min kollega og ven Eryl McNally for kvaliteten af hendes betnkning og den mde , som hun har forstet at forhandle med Rdet p .
Jeg har kendt hende lnge og vil rose hende for hendes ihrdige arbejde , selv om jeg af og til , for ikke at sige ofte , er uenig i nogle af hendes venners liberale holdninger .
<P>
Ogs p egne vegne vil jeg sige til fru de Palacio , at selv om hun aldrig har svaret p mit sprgsml om det , som jeg betragter som en modsigelse mellem en fri konkurrence , der har til forml at f priserne til at falde , og den ubestridte ndvendighed af at spare p energien , stter jeg pris p hendes arbejde som kommissr for energi , hendes ubestridelige dygtighed , og at hun er villig til at lytte .
<P>
For at vende tilbage til indholdet vil jeg p vegne af GUE / NGL-Gruppen minde om , at programmet " Intelligent energi i Europa " , som dkker perioden 2003 til 2006 , erstatter et program , som udlb den 31. december 2002 , hvilket forklarer , at det haster med at blive enige og finde det bedst mulige kompromis .
Det er ikke overraskende , at de mest inddte diskussioner har drejet sig om budgetsprgsmlet .
Jeg vil atter beklage , at man for ofte i EU ikke bevilger midler , der str i forhold til mlene .
Jeg har sagt det gentagne gange her i Parlamentet og andre steder .
Det er s meget mere beklageligt i dette tilflde , da en midtvejsrapport om det nuvrende program har vist , at de nuvrende specifikke programmer lider under en alvorlig mangel p ressourcer .
Til sidst lykkedes det Rdet og Parlamentet efter en rkke trepartsforhandlinger at n frem til et kompromis p 200 millioner euro , selv om Rdet insisterede strkt p 190 millioner .
Det er for lidt , selv om det er bedre end ingenting .
Som det er blevet nvnt , bliver dette belb fordelt mellem fire specifikke programmer om henholdsvis energieffektivitet , fremme af vedvarende energikilder , transportsektorens energimssige aspekter og get brug af vedvarende energikilder og energieffektiviteten i udviklingslandene .
Jeg tilslutter mig disse overskrifter og retningslinjer .
<P>
Rdet har godkendt de fleste af Parlamentets ndringsforslag om integration af ansgerlandene , udbredelse af og adgang til programmer og etablering af gennemsigtige kriterier for udvlgelse af deltagere .
Det glder os .
Til gengld har Rdet ikke godkendt oprettelsen af et europisk agentur for intelligent energi .
Det beklager jeg personligt ligesom Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Jeg tror , at det kunne have hjulpet os .
Rdet har heller ikke godkendt oprettelsen af en taskforce under Kommissionen for at sikre koordination mellem de forskellige omrder , men fru de Palacio har beroliget os lidt p det punkt .
<P>
Jeg vil slutte mit indlg med p ny at understrege , at energi ikke er en vare som andre .
Den krver tunge lbende investeringer .
Den har brede aspekter som offentlig tjeneste , som man skal forsvare ihrdigt i alle borgeres interesse og i alle ordets betydninger .
For fremtiden skal man spare , differentiere , ge forsyningssikkerheden og tage udgifter og fordele i betragtning , og ikke blot de kortsigtede udgifter og fordele .
Vi skal se langt fremad .
Behovene bliver strre , og de fossile energier bliver begrnset .
Atomkraft mder modstand hos befolkningen , og derfor skal vi udvikle vedvarende energi og spare p energien .
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige , at vi skal indfre det , som jeg personligt betragter som morgendagens mulige energikilde , nemlig fusionsenergi , og derfor faktisk meget hurtigt ivrkstte ITER-programmet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Hr. formand , det hvdes , at programmet " Intelligent energi i Europa " er uundvrligt .
Enhver omtale af intelligent energi og foresprgsel om vedvarende energi bliver imidlertid sandsynligvis mdt med latterliggrelse snarere end seris debat af folk p gaden .
For folket p gaden i min afkrog af verden giver den energipolitik sig udslag i en stigende plage med vindmlleparker - der i stigende grad delgger vores skattede landskab - hvis konomiske vrdi langt overgr den teoretiske vrdi ved denne angiveligt omkostningsfrie kilde .
Faktisk er vindenergi s dyrt , at brugen heraf ville vre uoverkommelig uden betragtelig sttte fra skatteyderne og brugerne af energien .
Da det er en uregelmssig energikilde - eftersom vinden langtfra er konstant - skal der foreligge tilsvarende konventionel produktion som back-up , der i sig selv forbruger lige s meget energi , som vindenergi skulle spare .
<P>
Med det i baghovedet , at det er EU-penge og uklar tnkning , der understtter dette program - de to er stort set uadskillelige - mener jeg , at den energipolitik , vi i dag behandler , er langt fra at vre intelligent .
Som sdvanlig i EU-nomenklatur reprsenterer titlen det modsatte af virkeligheden .
Jeg kan som sdvanlig kun bekendtgre min skuffelse .
Det sker dog med den viden , at mine vlgere i det mindste er mere intelligente end de politikker , der udarbejdes i deres navn .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , det foregende rammeprogram for aktioner p energiomrdet sluttede ultimo sidste r .
Da programmet " Intelligent energi i Europa " , som skal erstatte det , frst drftes nu , kan vi ikke beskylde Kommissionen og Rdet for at handle overilet .
Det foregende program var imidlertid meget lngere om at komme p banen , s der er sket en udvikling , endsknt lille .
<P>
Det nye program omfatter frre separate programmer , s det er godt .
Faktisk var ressourcerne til det foregende rammeprogram opdelt i alt for sm bidder , og det har ikke vret nemt at opn synlige resultater .
Administrationsomkostningerne ved at have mange programmer , konsulenthonorarerne og de forskellige seminarer , som der ikke er mangel p i Europa , der ressourcerne med det resultat , at der er mindre tilbage til konkrete aktioner .
<P>
I det nye program ges ressourcerne , de overordnede belb hves , og den kendsgerning , at et femrigt program erstattes med et firerigt , betyder , at der er flere penge til rdighed hvert r .
Energisektoren er imidlertid en s kapitalintensiv produktionssektor , at ikke engang yderligere midler lser de problemer , EU-landene har med hensyn til tilstrkkelig energiforsyning , forsyningssikkerhed eller energibesparelser og miljbeskyttelse .
De flles ml , der er opstillet , f.eks. med hensyn til brugen af vedvarende energikilder , er s ambitise , at opnelsen af disse i meget hj grad afhnger af medlemsstaterne .
Vi kan ikke blot overlade det til Altener-programmet at opn disse ml .
<P>
Der er forslag om , at der oprettes et nyt srligt agentur , der skal koordinere samarbejdet i energisektoren .
Erfaringerne har imidlertid vist , at agenturer ikke altid reducerer bureaukratiet - de har snarere tendens til at gre det modsatte - og srlige agenturer er altid vanskeligere at overvge for Parlamentet end Kommissionen .
Oprettelsen af nye agenturer ger ikke den administrative gennemsigtighed .
<P>
Hvad angr ordfrerens arbejde , tilslutter jeg mig min kollega , hr . Caudron , og takker hende p vegne af min gruppe .
<SPEAKER ID=66 NAME="De Palacio">
Jeg vil gerne takke for Deres indlg og sige , at vi er ndt til at forsge at undg den " simple " energi , som fru McNally og andre talere tidligere har nvnt .
Fru McNally ved , at jeg er enig i teorien om , at et europisk agentur ville have vret en forvaltningsmulighed , og at det sandsynligvis ville have indebret mange andre positive elementer .
Men jeg tror , at systemet med en tvrtjenstlig gruppe eller en organisation inden for Kommissionen , som alle de forskellige berrte sektorer deltager i , vil vre med til at overvinde Deres bekymringer .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort tilfje , at jeg er helt enig i det , hr . Caudron har sagt om hurtigst muligt at f ivrksat Iter-initiativet og andre initiativer .
Med hensyn til de 200 millioner tnker jeg f.eks. p Coopener-programmet , hvor vi taler om udbredelse i udviklingslandene af mere passende teknologier , energieffektivitet , teknologisk udvikling og ren kul-teknologier .
P et tidspunkt er vi ndt til at tale om dette igen , nr vi taler om Kyoto-aftalen , for Kyoto-aftalen berrer ikke kun Europa , men handler om et globalt problem .
Hvis vi tror , at udviklingslandene ikke vil anvende kul , tager vi fejl .
De vil bruge det , hvis det er det , der er tttest p dem .
Det er klart , og vores indsats m g i den retning .
<P>
Jeg vil ogs opfordre Dem , mine damer og herrer , til at tnke p fremtiden og huske p , at EU ' s budget for nste r vil vre p 0,99 % af BNP med 25 medlemsstater .
Ud over at vi kun har 0,99 % af BNP , skal vi udvirke mirakler , nr vi bliver 25 medlemsstater med yderligere 500 tjenestemnd .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0138 / 2003 ) af Glante for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om fremme af kraftvarmeproduktion p grundlag af eftersprgsel efter nyttevarme p det indre energimarked .
<SPEAKER ID=70 NAME="Glante (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , direktivets titel signalerer i sig selv , at der er tale om et relativt kompliceret emne .
Jeg vil forsge - sdan som jeg allerede tidligere har gjort - at forklare udenforstende p helt enkel vis , hvad der er tale om , nemlig den traditionelle produktion af elektricitet ved hjlp af damp , der efterflgende anvendes effektivt inden for industrien eller til opvarmning .
En fremme af denne teknologi kan ses som vrende i overensstemmelse med de ml , som vi og mange lande har sat sig , Kyoto-mlene .
Det vil bidrage til at spare energi , anvende energi effektivt og reducere CO2-udledningerne .
En anvendelse af denne teknologi kan ogs hjne forsyningssikkerheden .
<P>
I forbindelse med denne diskussion og afstemningen og de ndringsforslag , jeg stillede , var det af stor betydning for mig , at der blev skabt et direktiv , der har gyldighed i hele Europa , p samme niveau og med samme flles spilleregler .
Det vedrrer frem for alt de referencevrdier , der skal pvise energibesparelserne .
Vi opfordrer Kommissionen til at udarbejde et st europiske referencevrdier inden for passende tid , der gr anvendelsen i de forskellige medlemsstater mere sammenlignelig .
<P>
For mig var det vigtigt at hjne retssikkerheden inden for EU , og at medlemsstaterne p basis af dette direktiv - nr det trder i kraft efter andenbehandling og eventuelt efter en forligsprocedure - fr retssikkerhed og kan fremme denne teknologi .
Det er en meget teknisk betnkning . Det var relativt kompliceret at diskutere den .
Vi havde nogle heftige diskussioner , men der var tale om nogle meget fair diskussioner , vi behandlede hinanden meget fair .
Der var ingen venstre-hjre-konfrontation , som jeg engang talte om , snarere en nord-syd-konfrontation , en overbevisning om , at den ene eller den anden metode var bedre .
Efter min mening har vi fundet et sundt kompromis .
<P>
Alle , inklusive mig selv , har mttet moderere kravene i en vis udstrkning .
Jeg var ikke altid glad for alle kompromiser , men for sagens skyld accepterede jeg dem , og i sidste ende viste resultatet i det mindste i udvalget - 32 jastemmer , ingen nejstemmer , 11 undlod at stemme , og her vil jeg gerne tilfje , at det endnu ikke str helt klart for mig , hvorfor 11 undlod at stemme - at vi har fundet frem til et fornuftigt kompromis .
Vi startede med 240 ndringsforslag inklusive ndringsforslagene i min betnkning .
I morgen skal vi stemme om 11 ndringsforslag .
Det er efter min mening en ret pn prstation .
Vi har ydet et godt stykke arbejde , og jeg kan sige , at ud af de 11 ndringsforslag er der et eller et par ndringsforslag , jeg ikke er enig i , men i det store og hele vil resultatet se rigtig godt ud efter frstebehandlingen .
<P>
Jeg hber blot , at Rdet parallelt hermed vil fremlgge en fornuftig politisk holdning i maj eller senest i juni .
Det , der diskuteres dr for jeblikket , afviger stadig relativt meget fra det , vi har diskuteret her .
Andenbehandlingen bliver alts med garanti igen spndende og i hj grad kontroversiel . Jeg hber , vi fr en god afstemning i morgen , at vi vedtager betnkningen .
Jeg glder mig allerede til diskussionen i forbindelse med andenbehandlingen , og hvis vi alle arbejder fornuftigt p det i fllesskab , og Rdet er villigt , vil det lykkes os at vedtage betnkningen - ved andenbehandlingen , tror jeg , mske efter en forligsprocedure - fr afslutningen af denne lovgivningsperiode og s skabe retssikkerhed .
<P>
For s vidt har vi , mener jeg , vret i stand til at forbedre , prcisere og gre Kommissionens forslag en del mere specifikt og njagtigt , og jeg hber , det finder generel tilslutning i morgen .
<SPEAKER ID=71 NAME="De Palacio">
Hr. formand , direktivforslaget om fremme af kraftvarmeproduktion er som ppeget af ordfreren , hr . Glante , et srdeles vanskeligt emne .
Drftelserne i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har desuden understreget de forskellige holdninger , og det samme har de mder , hringer og workshops , der i de sidste mneder er afholdt her i Parlamentet , og det viser den interesse , som dette initiativ har vakt inden for forskellige omrder af samfundet .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , fordi han sammen med de forskellige involverede medlemmer har vret i stand til at foranledige og n til enighed om en lsning , der i sidste ende betyder , at vi kun taler om 11 ndringsforslag .
<P>
Skabelsen af en europisk ramme for kraftvarmeproduktion er , mine damer og herrer , en stor udfordring .
Det er med tilfredshed , at jeg konstaterer , at direktivforslaget om fremme af kraftvarmeproduktion , som vi diskuterer , efter min mening lever op til kravene , og desuden er et svar p et tidspunkt , hvor vi taler om integration af det europiske energimarked , i srdeleshed elmarkedet .
<P>
Kraftvarmeproduktion kan som understreget af ordfreren vre en effektiv mde til i en og samme proces at fremstille bde varme og elektricitet , og en korrekt og passende anvendelse heraf ger forsyningssikkerheden og medfrer ubestridelige energibesparelser med den heraf flgende reduktion af emissionen af drivhusgasser .
Men vi ved , at vi str over for problemer i forbindelse med energimarkedet , da dens fordele ikke afspejles p samme mde inden for denne sektor .
Der er ikke noget juridisk instrument , der kan lse dette problem , og direktivet skaber den ndvendige ramme for at sikre stabile omgivelser for initiativer til fremme af kraftvarmeproduktion .
Inden for denne ramme er det op til de enkelte stater at gre en strre indsats for at fremme denne proces og ge produktionen ved hjlp af konkrete foranstaltninger i form af konomiske sttteprogrammer .
De kan ogs fremme nye investeringer , sikre mere retfrdige vilkr og fjerne administrative og andre hindringer , men alt dette skal ske inden for rammerne af et integreret europisk marked .
<P>
I henhold til vores forslag skal medlemsstaterne ved hjlp af en analyse af potentialet for hjeffektiv kraftvarmeproduktion vre forpligtet til at vurdere den forventede eftersprgsel efter varme inden for deres territorium , og det skal udnyttes ordentligt ved hjlp af kraftvarmeproduktionsteknikker .
Det er det frste skridt , der skal lette fremtidige initiativer og opflgninger p dette omrde .
<P>
P den anden side skal energi- og kraftvarmeproducenterne som flge af det kommende direktiv kunne anmode om en oprindelsesgaranti , der beviser , at den elektricitet , der er solgt til nettet , reelt stammer fra hjeffektiv kraftvarmeproduktion , der betyder en overordnet energibesparelse .
Dette element er et instrument til at ge kendskabet til og gennemsigtigheden p markedet , og det understreges desuden i forslaget , at der ikke m ske forskelsbehandling mellem kraftvarmeproducenterne , hvad angr betingelserne for tilslutning til elektricitetsnettet , hverken med hensyn til kb eller salg af elektricitet .
Medlemsstaterne har desuden ret til at prioritere elektricitet fra kraftvarmeproduktion .
Sektoren har som bekendt gentagne gange givet udtryk for behovet for foranstaltninger for reelt at kunne udvikle denne slags produktion ordentligt .
<P>
Definitionerne af kraftvarmeproduktion , og i srdeleshed af hjeffektiv kraftvarmeproduktion , kan forekomme meget tekniske , men det er et vigtigt skridt at vedtage en flles metode , der giver sektoren en uomtvistelig retssikkerhed med hensyn til effektivitetskravene .
Det giver medlemsstaterne et instrument til at udarbejde sttteprogrammer , der kan fremme kraftvarmeproduktionen og samtidig hindre forvridninger p det indre marked for energi , herunder konkurrenceforvridninger i bredere forstand .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har forelagt Dem Kommissionens ml i forbindelse med forslaget , og jeg ser frem til den forhandling , der skal vre nu .
Jeg hber sammen med ordfreren , at vi i lbet af denne valgperiode kan vedtage teksten ved andenbehandlingen , da jeg synes , at den er meget vigtig for at supplere de aktioner , vi ivrkstter med henblik p at styrke energieffektiviteten og energibesparelserne og tilskynde til vedvarende energi , som vi har gjort i de forlbne r .
<SPEAKER ID=72 NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , dette direktiv har betydet komplicerede , langvarige og ophedede forhandlinger , isr i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Vi har forsgt at understrege , at kraftvarmeproduktion ikke er et ml i sig selv , men en foranstaltning til at opn energieffektivitet , og at forslaget , der er i trd med Kommissionens strategi om at ge energieffektiviteten i EU , blev vel modtaget , men at det samtidig indebar en rkke problemer , som ordfreren , hr . Glante , indledningsvis ppegede .
Senere har vi set , hvordan flere medlemmer af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ved hjlp af en tt dialog og forhandling fremsatte et afbalanceret og fra et energibesparelsessynspunkt virkelig vigtigt forslag .
<P>
Som tidligere nvnt vil en kraftvarmeproduktion , der er baseret p eftersprgslen efter varme , gre det muligt at optimere situationen vedrrende drivhusgasemissioner og skabe balance i elsystemet .
Hele dette hus kunne dog falde sammen om rerne p os , hvis vi havde stttet en undvendig eftersprgsel efter varme .
Den forsimplede tilgang , som vi efter min mening s i begyndelsen , ville have fet os til at sttte opfrelse af kraftvarmeproduktionsanlg , uden at der var en reel eftersprgsel efter varme .
Og det er lige prcis det modsatte af det , vi mente , var mlet med forslaget .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr . Glante og alle dem , der har deltaget i de forskellige mder , der har vret desangende , for sprgsmlet var ikke let at forst .
Heriblandt min kollega , hr . Vidal-Quadras , der har arbejdet ihrdigt med dette direktiv .
Vi har gennemget tal , formler , variabler og indeks , og til sidst blev vi efter min opfattelse i stand til at tilnrme vores synspunkter .
<P>
Kompromisndringsforslagene er et skridt i den rigtige retning mod en endelig aftale , og det er vigtigt , at det nu erkendes , at der er forskel p de forskellige teknologier p kryds og tvrs af EU .
Det er korrekt , at jo mere varme et anlg producerer , jo strre er kraftvarmeproduktionsprocessens samlede effektivitet .
Men det ville vre forkert og for let at reducere hele direktivets forml til dette .
<P>
Et anlg , der udelukkende producerer varme med en effektivitetsgrad p 80 % , er fuldstndig ineffektivt - for ikke at sige overfldigt - og ikke desto mindre kan et elektricitetsvrk med en effektivitet p 50 % vre meget effektivt .
Og hvorfor nvner jeg alt dette ?
Af den enkle rsag , at elektricitet er en mere bearbejdet energiform , der opns med udgangspunkt i varme .
<P>
Nr det frst er blevet klart , at et anlgs samlede effektivitet hverken er et passende eller absolut parameter til at fastsl kraftvarmeproduktionens fordele , hvad har vi s tilbage ?
Vi har - som jeg ogs tror , hr . Vidal-Quadras vil komme ind p - primrenergibesparelser og hermed lavere drivhusgasemissioner .
Det er det bedste parameter til at mle gevinsterne ved kraftvarmeproduktion i forhold til en separat produktion af varme og elektricitet .
<P>
Vi m ikke glemme en meget vigtig nuance , nemlig at udviklingen af kraftvarmeproduktionen i de forskellige medlemsstater har fulgt kulturelle normer .
I de central- og nordeuropiske lande er varme til fjernvarme fremherskende , og det er klart , at der er et enormt behov for opvarmning og varmt vand nsten hele ret . P andre breddegrader er der snarere udviklet en kraftvarmeproduktion , hvor andelen af varme er mindre af benlyse grunde , sledes at det er elektricitet til industriel brug , der er fremherskende .
Overskuddet slges p nettet .
<P>
Hr . Glante har formet at se , at der var brug for en grundig analyse af forslaget , fr man kunne drage de endelige konklusioner .
Jeg er dog som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ndt til at sige , at det ikke foregik sdan i nvnte udvalg , og at den holdning , som blev vedtaget i udvalget , set i lyset af det , der foresls i dag efter de forhandlinger og mder , der har vret , mangler realisme og stringens .
<P>
Det har lige fra begyndelsen vret klart , at det er et vanskeligt sprgsml , og jeg anmodede som ordfrer og med min gruppes opbakning om , at forslaget blev drftet serist , og at der blev mere tid til at afstemme vores forskellige udtalelser med Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Anmodningen blev afvist , og der blev afholdt en forhastet afstemning om forslaget med det resultat , jeg nu informerer Dem om .
Jeg synes , hr. formand , mine damer og herrer , at vi i fllesskab skal forsge at undg situationer som denne .
Man kan ikke udarbejde en udtalelse , som det her har vret tilfldet med Miljudvalgets udtalelse om kraftvarmeproduktion , og jeg er bange for , at det ikke er et enkeltstende tilflde , men noget der sker relativt hyppigt i Parlamentet .
<P>
Endelig mener jeg , at det foreliggende forslag er stringent , passende og ndvendigt .
Og jeg vil derfor endnu en gang takke ordfreren og mine kolleger i Industriudvalget for deres fremragende indsats og i srdeleshed , fordi de ikke stillede sig tilfreds med det frste forslag og har kmpet for at n til enighed om et forslag , der tilfredsstiller os alle .
Tillykke , fru kommissr .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Kre hr. formand , kre fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne rette en stor tak til ordfreren , hr . Glante , for det glimrende samarbejde .
Da jeg lste betnkningen frste gang , stod det klart for mig , at det ville blive ndvendigt med nogle debatter her , men jeg tror , vi er enige om mlet med direktivet her i Parlamentet .
Mlet med direktivet er ganske enkelt at stte fokus p energibesparelserne og energieffektiviteten .
Efter min mening er der opnet en rigtig god enighed p dette punkt efter nogle lange debatter .
<P>
Ordfreren stillede i begyndelsen ca . 40 ndringsforslag , der s dannede grundlag for en fremragende diskussion .
Jeg m sige , at han ikke alene har klaret det tekniske rigtig godt , men ogs - og det er meget vigtigt - den menneskelige dimension , det at bringe folk sammen og arbejde p kompromiser .
Vi endte med 240 ndringsforslag , som vi naturligvis alle har gennemarbejdet med hinanden .
Vi har forsgt at finde et kompromis , hvilket s ogs virkelig lykkedes os til sidst .
Nu har vi en meget konsolideret udgave liggende foran os , som vi efter min mening alle kan leve fint med . Afstemningen i Industriudvalget har ogs vist , at den har udviklet sig i den rigtige retning .
Vi har naturligvis forberedt et par sm ndringer til denne behandling , men jeg tror , at det grundlggende princip , vi har udarbejdet sammen , vil f meget stor indvirkning p bredygtigheden inden for energiforsyning .
<P>
For os var det isr vigtigt at finde et harmoniseret system til beregningsmetoden .
Her var det ikke s meget beregningsmetoden , der var fokus p , fordi der var tale om mange forskellige tilgange og muligheder . For os var det i hjere grad vigtigt at finde et grundlag for hele Europa , sledes at det harmoniserede system kan blive anvendt overalt , bde inden for nord-syd-omrdet og andre omrder .
Vi ved , at der findes lande i Europa , hvor det er meget varmt , og lande , hvor der er et stort varmebehov , afkling p den ene side og opvarmning p den anden . Her er der alts tale om hjst forskellige interesser .
Her vil jeg gerne rette en tak til de skaldte lobbyister , der virkelig har ydet et fremragende stykke arbejde og lrt os meget om , hvilke muligheder der findes .
Endelig har vi lrt rigtig meget takket vre de mange debatter og diskussioner og aftenarrangementer , hvor vi ofte har siddet meget lnge og drftet disse ting .
<P>
Vores ml er naturligvis at ge andelen af kraftvarmeproduktion fremover fra 9 % til 18 % .
Det br st klart , at en fordobling er nskvrdig .
Nr det kommer til udarbejdelsen af formlerne , ser vi gerne , at CEN-workshoppen inddrages , sammen med Kommissionen , og at standardiseringen omfatter alle involverede parter , s vi eventuelt , hvis det kommer til en andenbehandling , hvilket jeg formoder , fr et alternativ til debatten .
Vi gemmer os sledes , de facto , bag CEN-workshoppen , hvad angr en endegyldig lsning p , hvordan vi behandler sagen fremover .
<P>
Jeg tror ogs , at kraftvarmeproduktion som princip , netop nr vi ser minikraftvarmevrkerne , kan udlse en helt ny debat om elforsynings- og energiforsyningssikkerhed .
Netop de sm kredslbssystemers sikkerhed er et meget interessant fremtidigt princip .
Vi ved jo alle fra vedvarende energi , fra de forskellige sm kraftvarmecentraler , vi allerede har p landet , i de sm landsbyer , at kraftvarmeproduktionen har gjort sig virkelig godt bemrket her , og at markedet selvflgelig desuden ogs fungerer helt anderledes .
Hvis vi fremover ikke kun ser p de store anlg , som man frst og fremmest har fokuseret p her , men ogs de mange sm regionale anlg , mske endda anlggene i husholdningerne , der kunne blive en mulighed en dag , kan man ogs udrette noget p markedet .
<P>
I Wels , den by , jeg kommer fra , er der planlagt et projekt ved navn Energyland .
Energyland burde egentlig vre Europa .
Vi bestrber os p at fokusere p forskning og udvikling i dette Energyland-projekt og isr ogs inden for omrdet uddannelse og videreuddannelse at gre den brede befolkning og isr ogs erhvervslivet bekendt med disse nye metoder , disse nye stttemuligheder .
Vi br fremover naturligvis i hjere grad beskftige os med energien og med infrastrukturen p energiomrdet , fordi energiforsyningssikkerhed og energieffektivitet helt sikkert hrer til EU ' s primre mlstninger .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er ingen tvivl om , at fremme af produktion af elektricitet ved hjlp af kraftvarmemetoden er et prisvrdigt ml , og det er det af forskellige rsager .
Vi vil derfor sttte Kommissionens initiativ , der fortjener al vores respekt , og som vi lyknsker kommissren med .
<P>
Produktion ved hjlp af kraftvarmemetoden betyder frst og fremmest en energibesparelse og opfylder dermed mlet om miljbeskyttelse , for det reducerer CO2-produktionen .
<P>
Der er andre grunde til at sttte denne metode .
For det frste opns der ved en kombineret produktion af varme og elektricitet lavere omkostninger , og forbrugerne fr , om man vil , et forsyningsalternativ , der i visse tilflde betyder en vis form for konkurrence , isr p de markeder som f.eks. elektricitetsmarkedet i mit land , hvor der kun er ganske f aktrer .
<P>
Parlamentet har ratificeret sttten til fremme af kraftvarmeproduktion i sin beslutning af 25. september 2002 , og som flge heraf vil vi sttte initiativet .
<P>
Men problemet er , at begrebet kraftvarmeproduktion dkker over meget forskellige virkeligheder med de nordeuropiske lande p den ene side og de sydeuropiske lande p den anden side .
Det var derfor meget vanskeligt at tage hjde for s forskellige virkeligheder i et enkelt forslag .
I de nordeuropiske lande anvendes kraftvarmeproduktionen frst og fremmest til produktion af varme , mens kraftvarmeproduktionen i de sydeuropiske lande er et system , som visse industrisektorer , der har behov for intensiv varme , tilslutter sig , og som ogs medvirker til at gre elektriciteten billigere .
Som eksempler herp kan nvnes papirindustrien og den keramiske industri .
<P>
P baggrund heraf kan det udledes , at de anlg til kraftvarmeproduktion , der anvendes i de forskellige lande , er meget forskellige .
Mens der i anlg med fokus p varme anvendes dampturbiner , og hvor det kun er ndvendigt at generere varme i rets kolde mneder , er varmen i de anlg , der er rettet mod industrielle forml , af meget hjere intensitet , og den anvendes igennem hele ret .
<P>
Det medfrer forskellige strrelser og systemer , og det har vret vanskeligt at tage hjde for det hele i et enkelt direktiv .
Jeg synes , at ordfrerens indsats for at samle og behandle s forskellige virkeligheder i direktivteksten er srdeles prisvrdig , og jeg takker ham derfor oprigtigt .
<P>
Jeg vil gerne sige , at vi overordnet sttter betnkningens tekst med de stillede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , jeg er sikker p , at jeg taler p vegne af mine kolleger , nr jeg siger , at dette har vret et at de mest spndende og indviklede sprgsml , som jeg nogensinde har fulgt .
For lgmnd som mig har det til tider vret en uigennemtrngelig masse af akronymer og tekniske detaljer , og hr . Glante og hr .
Vidal-Quadras Roca synes til tider at have talt et sprog , som sunde og raske mennesker ikke p nogen mde kunne forst .
Jeg har f.eks. aldrig vidst , at det , der hedder protermometoden , kunne producere s meget varme og vrede , som den gjorde under drftelserne i udvalget .
Det er en skam , at vi ikke kombinerede den varme i udvalget med kraft , nu vi var igang . Men selv for dem , der , som jeg selv , ikke kunne flge hver drejning , er resultatet srdeles tilfredsstillende , og min gruppe ser frem til at sttte ordfreren ved afstemningen i morgen .
<P>
Det glder os isr , at de to fremgangsmder , der blev reprsenteret af de forskellige parter under drftelserne i udvalget - der p den ene side nsker at bibeholde en metode til at skelne mellem kraftvarmeproduktion og andre produktionsformer og p den anden side nsker at bevare hovedvgten p energibesparelser - er blevet fastholdt i de bermte bilag II og III , og at der er opnet en vis tilpasning mellem de to perspektiver .
Det er os ogs en stor glde at sttte foranstaltningerne i dette direktiv , der beskytter og fremmer mikrokraftvarmeproduktion , som vi mener , er en vigtig faktor i udviklingen af den kombinerede kraftvarmeproduktion , og naturligvis - jeg taler p vegne af min og andres gruppe - er vi meget opsatte p at forsge at bruge morgendagens afstemning som et udgangspunkt for en seris , men uden tvivl hrd debat med Rdet om at holde fast i og forflge virkelige snarere end blot symbolske ml .
<P>
Min sidste kommentar handler om forsigtighed .
Der er stillet en rkke ndringsforslag .
Jeg vil gerne opfordre mine kolleger fra andre grupper til ikke at sttte ndringsforslag , som ndrer p dette skrbelige kompromis .
Det synes , i det mindste for os i min gruppe , at vre en skam at bringe et kompromis i fare , hvis tilblivelse var srdeles langvarig og rligt talt meget smertefuld .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er forbavsende , at markedskrfterne ikke selv har kunnet ge energieffektiviteten for det brndsel , de bruger , gennem kombineret produktion af varme og elektricitet .
Da varmen fra produktionen af elektricitet kan bruges til bde opvarmning og kling , er det en konomisk ressource , hvis udnyttelse ( er man tilbjelig til at mene ) er i produktionsanlggenes interesse .
Der er ikke kun brug for direktivet , fordi det er med til at beskytte det indre energimarked .
Der er ogs brug for det til at tvinge medlemsstaterne til at kanalisere ressourcer til effektiv brug af brndsel i effektivitetens og miljbeskyttelsens navn .
<P>
Det er en meget skdesls mde , der opstilles flles ml p i EU .
Der sttes et ml , men der ydes hverken ressourcer eller angives sanktioner til opnelsen af disse ml .
Et eksempel p at opstille ml baseret p nsketnkning er den fremme af kraftvarmeproduktion , som nu drftes .
Mlet om at ge kraftvarmeproduktionen til 18 % af elektricitetsproduktionen inden 2010 eller 2012 er et fromt hb .
Markedet indgr i kraftvarmeproduktion , hvis det kan betale sig konomisk .
Direktivet er ikke ensbetydende med , at markedets usynlige hnd mister grebet .
<P>
Sm produktionsenheder er ofte innovative . De udnytter det spillerum , der ikke interesserer de store producenter .
Med mange af ndringsforslagene sidder man derfor med den flelse , at der er bekymring over ligebehandlingen af sm producenter p et liberaliseret marked , der er domineret af de store producenter .
Det er kun rimeligt at insistere p , at de sm producenter skal vre sikre p adgang til nettet , og de skal have en rimelig pris for elektricitet fra kraftvarmeproduktion .
<P>
Jeg vil i den forbindelse ogs gerne henlede opmrksomheden p de problemer , der opstr , hvis de forskellige direktiver ikke koordineres .
F.eks m direktivet om et system for handel med emissioner af drivhusgasser ikke vre i uoverensstemmelse med dette direktiv .
Frstnvnte er et direktiv for et syntetisk marked , mens dette direktiv om kraftvarmeproduktion er konomisk / teknisk .
Direktivet om handel med emissionsrettigheder er ikke i det europiske erhvervslivs interesse , mens dette er .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi br betragte dette direktiv som et bidrag til en sammenhngende og holistisk energipolitik i Europa .
Det vil sige , at det handler om mere miljbeskyttelse , det handler om mere forsyningssikkerhed , og det handler ogs om sammenhng p det indre energimarked .
Jeg vil gerne kort fremhve punktet forsyningssikkerhed .
Vi er for afhngige af olieimporterne , og kraftvarmeproduktion gr det meget enkelt at undvre olie til privat opvarmning inden for en overskuelig fremtid , og det er meget enklere end elmarkedet som en metode til at blive uafhngig af olie .
<P>
Markedet , det indre marked , er blindt , hvis vi ikke opstiller nogen ml for det , hvis vi ikke opstiller noget autovrn .
Sdan som vi har gjort det for den vedvarende energis vedkommende , sdan skal vi ogs gre det for kraftvarmeproduktionen .
I den henseende skranter Kommissionens forslag efter min mening noget , og det glder mig , at vi her i Parlamentet i morgen - regner jeg med - fr flertal til at nvne mlene igen - de 18 % - og ogs understrege det bidrag , kraftvarmeproduktionen kan yde , nr det handler om at komme ind p brintomrdet . Vi kan ikke nedstte en gruppe p hjt plan for hydrogen economy hos hr .
Prodi og s ved det frste regelst , hvor vi virkelig kan skabe et marked for brndselsceller , ikke medtage i vores lovgivning , at vi nu rent faktisk skaber et marked , sledes at der opstr en eftersprgsel efter brndselsceller i Europa . Det glder mig , at hr .
Rbig , men ogs andre af mine kolleger ser s klart p tingene p dette punkt .
<P>
Hvad angr definitionerne , kunne man mene , at de er noget teknisk noget , men bag det tekniske gemmer der sig faktisk politik .
Med hensyn til bilag II handler det om at fastlgge , hvilken el i et kraftvarmevrk der virkelig er el fra kraftvarmeproduktion .
Denne definition er klimazoneuafhngig .
Der kan kun findes n definition , og denne definition skal glde i hele Europa .
Hvis dette ikke er tilfldet , bner vi drene p vid gab for konkurrenceforvridninger p det europiske indre marked .
De ndringsforslag , hr . Vidal-Quadras Roca vil stille i morgen , er ikke til nogen hjlp i denne henseende og br forkastes .
<P>
Bilag III definerer kraftvarmeproduktionens energieffektivitet .
Her er der en helt klar forskel mellem f.eks. Grkenland og Holland , fordi vi i Grkenland stadig ofte opvarmer huse med kul , hvilket ikke er srlig effektivt , mens vi i Holland har en meget hj effektivitet med gasopvarmning .
Disse klimatiske forskelle kan man kun opfange med tiden med et fuldstndigt indre marked . Her br vi give os selv lidt tid .
Dog skal bilag III vre baseret p bilag II .
I dette direktiv m vi kun tage hjde for el , der uden nogen tvivl stammer fra kraftvarmeproduktion .
Hvis vi ikke gr det , skaber vi en retsusikkerhed , og vi vil endda bne dren for til dels ineffektive og til dels endda svigagtige subsidier .
Vi kommer til at sttte dem , der egentlig ikke er srlig indstillet p kraftvarmeproduktion i Europa , hvis vi ikke fastlgger nogen klare definitioner .
Jeg tror jo , vi alle nsker at opn med dette direktiv , at kraftvarmeproduktionen bliver taget mere alvorligt i fremtiden , og at der , isr ogs i steuropa , investeres i denne teknologi !
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca (PPE-DE).">
Hr. formand , udarbejdelsen af dette direktiv og af Parlamentets betnkning om denne lovgivning har vret meget mjsommelig , men jeg synes ikke , at der har vret tale om konfrontation , men derimod om en fremadskridende og tlmodig strben efter stringens og et nske om at tjene EU ' s almene interesser ved at forene argumenter og synspunkter .
<P>
De tre centrale punkter , vi er net frem til , hr. formand , gennem denne lange drftelse er for det frste at stte primrenergibesparelser i centrum for direktivet .
For det andet er det at beregne den procentuelle energibesparelse i forhold til den producerede elektricitet , og ikke i forhold til den totale mngde varme og elektricitet , for at understrege , hvor energibesparelsen ligger . Og endelig har vi skelnet klart mellem to situationer , nemlig p den ene side de anlg , der er i permanent funktion og p samme tid producerer bde varme og elektricitet , og de anlg , der p grund af deres virkemde og de forml , de skal opfylde , kun producerer elektricitet og varme p samme tid en del af ret , og den anden del af ret udelukkende fungerer med kondensation .
<P>
Disse tre punkter , hr. formand , var vigtige for at opn formlet med direktivet , nemlig en ordentlig definition p kraftvarmeproduktion , der giver os mulighed for senere at udarbejde et godt system til fremme af denne mde at producere energi p . Det flles ml er sledes at opn primrenergibesparelser , at formindske CO2-emissionerne og forbedre EU ' s uafhngighed af eksterne forsyninger af energikilder .
<P>
Desvrre har denne drftelse , som vi alle har deltaget i med stor entusiasme , meget flid og meget god vilje , ikke vret tilstrkkelig for hele Parlamentet , f.eks. hr . Turmes , men vi m heller ikke tro , at alle med et slag forstr alt det her .
Jeg er sikker p , at hr . Turmes , som har meget forstand p dette sprgsml , fortsat vil tnke over det , og p , at det han ikke forstr nu , snart vil g op for ham .
Jeg tilbyder at blive ved med at forklare disse ting for ham og hans samarbejdspartnere , som jeg hidtil har gjort , om end uden strre succes , som det fremgr af hans indlg , for det er altid en fornjelse at tale med ham , svel politisk som menneskeligt .
<P>
Hr .
Glante , lad mig rette en srlig bemrkning til Dem . Jeg er meget taknemmelig for Deres modtagelighed og samarbejdsvilje i forbindelse med det arbejde , vi har udfrt sammen .
Nr en skulptur er frdig og er nsten perfekt , skal der altid lidt finpudsning med mejslen til , for at den bliver helt perfekt . Jeg henleder Deres opmrksomhed p ndringsforslag 75 og 81 , der drejer sig om den aftale , vi er net frem til efter udvalgsmdet , og som efter vores gruppes mening er vigtige : ndringsforslag 75 , hvor trsklen p 80 % fjernes , da den ikke lngere giver nogen mening , og ndringsforslag 81 , hvor der skelnes tydeligt mellem de to typer anlg .
<P>
Fru kommissr , general de Gaulle sagde , at politik er handling i den gode , klare og enkle ids tjeneste .
Hvis det er sandt , har De , fru kommissr , en energipolitik for EU i tankerne , og i det omfang De fortsat udvikler den , vil Parlamentet sttte Dem , for den opfylder de ml , vi alle har sat os , nemlig at forbedre vores konkurrenceevne , at sikre alle europernes velfrd og ge den konomiske vkst .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil frst og fremmest takke hr . Glante for udarbejdelsen af en fremragende betnkning .
Forslaget til direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion er en vigtig del af EU ' s strategi for energieffektivitet og energibesparelser .
Som det er blevet sagt , bidrager kraftvarmeproduktion ogs til en mindskelse af drivhusgasserne .
<P>
Mlet p kort sigt skal vre at udvikle de nuvrende kraftvarmeanlg , og , hvor muligt , tilskynde til etableringen af hjeffektive anlg .
Mlet p lang sigt skal vre at skabe rammerne til at sikre , at hjeffektiv kraftvarmeproduktion spiller en central rolle i forbindelse med at ge energieffektiviteten og -besparelserne .
<P>
ndringsforslagene om mikrokraftvarmeproduktion , vedvarende energikilder og kling er vigtige med hensyn til den teknologiske udvikling .
Det er muligt at gemme varme i alle strrelseskategorier i en dag eller et r i modstning til det , der er angivet i Kommissionens forslag og i visse udtalelser fra udvalgene .
konomisk sttte br ikke vre begrnset til blot kraftvarmeproduktionsteknologi , der er baseret p eftersprgsel efter nyttevarme .
Fleksibilitet i brugen af kraftvarmeproduktionsanlg skal vre tilladt , som rstiden , arbejdsdagen og tilfldige variabler tilsiger .
Der er mulighed for at udnytte affaldsvarme fra et kraftvarmeproduktionsanlg i hjere grad , end det sker nu .
Den kan f.eks. ogs bruges til kling , rensning af vand og klimatiseringsforml .
<P>
Betnkningen er meget teknisk , og det finske ord " suuritehoinen " ( " kraftfuld " ) fremgr ofte fejlagtigt af den finske udgave .
Den korrekte oversttelse er " korkean hytysuhteen " ( " hjeffektiv " ) .
Ordet " suuritehoinen " fr lseren til at tro , at direktivet kun finder anvendelse p store installationer .
Det vigtige er , at der er vilje til at sttte hjeffektiv teknologi uanset strrelse .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , vi er net til et srdeles vigtigt tidspunkt .
Vi har her en betnkning om kraftvarmeproduktion , som er overordentlig vigtig for en bredygtig energipolitik i Europa .
Jeg vil gerne ligesom mine kolleger frst og fremmest takke ordfreren , hr . Glante , for det yderst rare , behagelige og meget konstruktive samarbejde .
Jeg vil gerne opfordre ham at fortstte dette samarbejde til det sidste for at sikre , at vi opnr et godt resultat i morgen .
<P>
Der er med rette henvist til , at hovedvgten i meget hjere grad er kommet til at ligge p energibesparelser .
Det , det drejer sig om , er naturligvis at srge for , at vi i Europa kommer i en situation , hvori vi kan gennemfre vores CO2-mlstninger .
Her spiller kraftvarmeproduktion en meget vigtig rolle .
Men det drejer sig naturligvis ogs om , at vi i Europa frst og fremmest vil have anlg af hj kvalitet , at vi ikke udnytter kraftvarmeproduktionen tilstrkkeligt , men at vi stiller s hje krav som muligt for at gennemfre s hje besparelser som muligt .
Jeg synes ogs , at dette signal skal afgives af Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg synes egentlig , at hr . Vidal-Quadras ' billede var meget smukt .
Det er nsten frdigt , men der er stadig noget , der skal gres . Vi skal nemlig forbedre bilag II og bilag III en lille smule .
Underinddelingen af brndstofforbruget , som ikke har forbindelse med kraftvarmeproduktion , overfres sledes nu til bilag III . Derfor m vi rydde lidt op i bilag II , forenkle det lidt og g mere i retning af bilag III .
Det er ogs grunden til , hr . Glante , at vi har stillet bde ndringsforslag 175 og 176 .
<P>
Det er alligevel blevet en meget teknisk betnkning , men det drejer sig i sidste instans om , at vi har behov for en flles , njagtig beregningsmetode , og at de sttteordninger , som EU anvender , harmoniseres .
ndringsforslag 42 er vsentligt .
Det er vsentligt , at denne harmoniserede referencevrdi til bestemmelse af primrenergibesparelserne ved kraftvarmeproduktion indfres hurtigst muligt , nemlig inden for to r .
Det er ogs vsentligt , at beregningsmetoden er njagtig og harmoniseres p EU-plan .
<P>
Den samlede pakke , hr. formand , findes nu i dette forslag , og derfor tror jeg ogs , at det fortjener vores sttte .
Jeg hber sledes ogs , at hr . Glante i morgen vil kunne sikre , at PPE-DE-Gruppen ogs sttter hans forslag .
Hr . Vidal-Quadras har allerede erklret , hvor vsentlige ndringsforslag 75 , 76 og 81 er for os .
Det afhnger alts af ham , af hans sttte til vores ndringsforslag , om PPE-DE-Gruppen vil kunne sttte ham .
Jeg hber det .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Haug (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nr jeg i dag udtaler mig om det yderst tekniske dokument fra Norbert Glante , s gr jeg det som skyggeordfrer for min gruppe i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Vores udtalelse er ogs prget af miljaspekterne .
Miljudvalget var fuldstndigt enigt , efter at afstemningen endda blev udskudt to gange p grund af den noget slidsomme diskussion .
Betydningen af en sikker , rentabel og kologisk bredygtig energiforsyning er hvet over enhver tvivl .
<P>
En af mulighederne for at sikre energiproduktion p hjt niveau bestr ogs i at bygge kraftvrker , der er baseret p kraftvarmesystemet . I forhold til separat produktion har det den fordel , at brndstoffer - uanset om de er fossile eller vedvarende - udnyttes mest effektivt .
Derudover kan der undgs CO2-emissioner takket vre kraftvarmeproduktionsprocessen . Ud fra den betragtning er en get fremme af kraftvarmeproduktion et vsentligt instrument i den pakke af foranstaltninger , der er ndvendigt med henblik p at overholde Kyoto-protokollen til beskyttelse af verdensklimaet .
<P>
Potentialet for at udnytte kraftvarmeproduktion som en energibesparende foranstaltning udnyttes imidlertid ikke optimalt i EU p nuvrende tidspunkt .
Det er uafvendeligt at ge anvendelsen betydeligt , hvis man vil opn mlene om klima- og ressourcebeskyttelse .
Ud over en sikring af energiforsyningen bestr det grundlggende ml i det udkast til direktiv , som Kommissionen har fremlagt , netop ogs i at skabe nogle rammer , der kan fremme bygningen og en korrekt drift af kraftvarmevrker .
Vi mener i princippet , at Kommissionens udkast er rigtigt , men at det br forbedres p mange punkter , og sdan ser mine kolleger i det ansvarlige udvalg , anfrt af dets ordfrer , ogs p det .
<P>
Vi nsker under alle omstndigheder ogs en fastlggelse af det ambitise ml om en fordobling af kraftvarmevrkernes andel af den samlede elproduktion i EU fra 9 % i 1994 til 18 % i 2012 .
Til dette forml har vi brug for gennemsigtige regler for , hvad der kan stttes som kraftvarmeproduktion , og disse regler skal kunne finde anvendelse overalt i EU .
Kommissionens forslag om en totrinsprocedure og opdelingen i energi til landbruget , til industrien og til opvarmning giver ikke denne gennemsigtighed , men er derimod ganske enkelt forbundet med for stor administration .
Derfor vil vi som mlestok fastlgge et el / varmeforhold og en effektivitet p 80 % .
Det har Miljudvalget i hvert fald besluttet .
Desuden br kraftvarmevrker med en effekt p over 50 MW ligeledes ligge under EU ' s sttteramme .
Den grnse , Kommissionen har foreslet , er helt klart for lav .
Selv sm kraftvarmevrker kan producere 100 MW eller mere .
Sm og mellemstore anlg sikrer decentralitet og kan meget vel betyde effektivitet , hvad angr miljbeskyttelse .
Vi m i stadig hjere grad modvirke den tiltagende opvarmning af jorden . Et fornuftigt europisk kraftvarmedirektiv kan virkelig bidrage hertil .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren og mine kolleger med samarbejdet om at n til denne kompromislsning og disse definitioner , som har omfattet en rkke meget komplicerede og tekniske sprgsml .
Jeg vil isr gerne sttte betydningen af at strbe efter energibesparelser i forhold til effektivitet : Vi vil bruge mindre brndstof .
Jeg bifalder forbindelsen mellem sttte og miljfordele , der flger heraf .
<P>
Jeg vil gerne henvise til den bekymring , som en virksomhed i min tidligere valgkreds og nu det sydvestlige omrde , som jeg reprsenterer , har givet udtryk for .
De siger , at de har leveret kraftvarme til en fabrik i lbet af de sidste 20 r , som har bidraget til en anslet rlig besparelse p 700.000 t kul , hvilket er en betragtelig besparelse .
De er bekymrede over grnsen for sttteberettigelse p 50 MW .
De nsker den fjernet som en forvridning eller potentiel forvridning af investeringsbeslutninger .
De er meget opsatte p , at testen om sttteberettigelse baseres p primrenergibesparelser , og - noget , der endnu ikke har vret nvnt - de nsker , at direktivet anerkender og belnner fordelene ved at anvende affaldsvarme og -brndsel .
Det kan komme fra forskellige kilder .
<P>
Jeg vil gerne nvne to punkter , der bekymrer mig .
For det frste skal vi passe p med ikke at miste formlene med dette direktiv af syne i virvaret af tekniske detaljer .
Mine kolleger har refereret til de indviklede forhold , som vi har behandlet i udvalget , og det har til tider vret lidt uklart , hvad resultatet ville blive .
Vi skal huske p , at vi leder efter primrenergibesparelser .
<P>
Jeg er betnkelig ved muligheden for alt for udfrlige administrative krav . For mange involveres i attesteringen og sttteberettigelsesprocedurer .
Der er altid den risiko , at et initiativ bliver kvalt af for meget bureaukrati .
<P>
Overordnet set anbefaler og sttter jeg imidlertid forslaget .
Med det samarbejde , vi har oplevet hidtil , ser vi frem til et positivt resultat ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=84 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle ordfrerne for deres indlg og sige til dem , at jeg er enig med dem alle .
Det , vi har gjort i de seneste r , er at foresl en bedre energieffektivitet , en bedre energiudnyttelse og en strre energibesparelse for at sikre en holdbar udvikling , hvilket betyder , at vi ikke alene sikrer konkurrenceevnen og serviceniveauet for brugerne , men ogs respekterer miljet .
<P>
Men jeg tror , at De alle er enige i , at vi ikke under dkke af " kraftvarmeproduktion " kan tillade , at vi ender med at have et system , der er mere energikrvende , end det ville have vret at have to adskilte processer , og som ydermere nyder godt af en sttte , som det i sidste ende er forbrugerne eller skatteyderne , der betaler , - der er forskellige muligheder - eller simpelthen de kunder , der er tilsluttet nettet . Det betyder ikke kun en drlig energiudnyttelse og et strre energiforbrug , men ogs konkurrenceforvridninger og en mangel p konkurrence i hele systemet , som efter min mening ikke er godt for nogen .
<P>
Formlet er at sttte en reel kraftvarmeproduktion og undg , at der under pskud af kraftvarmeproduktion gennemfres en anden type aktivitet .
<P>
Jeg gentager min tak til ordfreren .
Der er flere af Dem , der har henvist til vanskelige og komplicerede drftelser .
Jeg er klar over , at der er en rkke aspekter , som er teknisk meget vanskelige , og derfor vil jeg gerne endnu en gang gentage min tak for den indsats og kvalitet , De har lagt i arbejdet , selv om der er nogle af de rejste elementer , som Kommissionen ikke kan acceptere .
<P>
Af de resterende 85 ndringsforslag kan vi acceptere langt de fleste helt eller delvist , eller efter en omformulering .
Der er dog 28 , som vi fuldstndig forkaster .
Jeg vil give Dem den fulde liste , s der ikke hersker nogen tvivl
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0129 / 2003 ) af Nicholson for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartjsoperatrer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Nicholson (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne give udtryk for min tak for det samarbejde , jeg har mdt i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning , ikke blot fra Kommissionen , men ogs fra mine kolleger i udvalget , hvor vi arbejdede srdeles godt sammen om at stille kompromisndringsforslag .
De har forbedret betnkningen i branchens og de involveredes bedste interesse .
Vi br alle vre bevidst om , at denne betnknings tilblivelse hovedsagelig skyldes de fly , der flj ind i tvillingetrnene i New York i september 2001 .
Det er i et vist omfang et forsg p at genskabe tilliden til forsikringsmarkedet i EU .
Forhbentlig vender den tillid tilbage .
<P>
Jeg m som udgangspunkt sige , at det ikke ndvendigvis er et stort problem for det , man kunne kalde de " store luftfartsselskaber " , det vil sige luftfartsselskaber som Lufthansa , Air France , British Airways og andre af de store drenge .
De har ikke et problem med dette .
Det er de sm , regionale flyselskaber , der berres mest - faktisk ikke kun de sm , regionale luftfartsselskaber , men ogs flyveskoler og folk , der flyver deres egne sm fly osv . Det er dem , der i omfattende grad kunne fle , at de str over for det strste problem .
Det kan vre en meromkostning for dem .
Det forsger vi at undg .
<P>
Som jeg sagde , har jeg forsgt at opn overensstemmelse med de kompromisndringsforslag , som vi stillede i udvalget .
Det mener jeg , vi har opnet .
<P>
Vi har indfrt tre ekstra kategorier , som giver mulighed for strre fleksibilitet og stabilitet inden for omrdet for mindre fly .
Vi skal ogs vre bevidst om den store sttte til sektoren i USA .
Den amerikanske regering har ydet sektoren stor sttte , isr efter den 11. september , og gr det stadig .
Vi m ikke lade sektoren i EU stille operatrerne drligere .
<P>
Ved at holde fast i Montreal-konventionen og tallene fra Den Europiske Civile Luftfartskonference hber jeg , at det er lykkedes os at finde frem til og prsentere en afbalanceret betnkning , der forhbentlig nr videre .
<P>
Der er stadig visse omrder , der vkker bekymring , og som vi drftede i udvalget .
Fru Foster stillede et par ndringsforslag .
Hun er bekymret over overflyvningen af EU ' s luftrum .
Det gr hun rigtigt i at g videre med .
Vi er ndt til at forst , hvad det betyder , og hvordan det kontrolleres .
Vi br behandle det andet sprgsml mellem frste- og andenbehandlingen - og jeg vil gerne anmode Kommissionen om at medtage det - som omhandler en konsekvensanalyse , hvilket ogs var oppe at vende i udvalget .
Det br vi vende tilbage til p et senere tidspunkt .
Vi er ndt til at vide , hvad udgifterne og virkningerne , skaderne eller fordelene bliver for dem , der flyver , det vre sig som hobby , erhverv eller andet .
Vi m vre indstillet p at bruge tid p at udarbejde den analyse .
Det er ikke i EU ' s interesse at indfre lovgivning , der stiller folk ufordelagtigt og fr EU til at ligne lyseslukkere .
Det er bestemt ikke min hensigt .
<P>
Jeg vil fortstte med at forsvare de mest srbare p dette omrde - de sm operatrer og dem , der dyrker flyvning som sport .
I udvalget mdtes jeg med mange aktrer i sektoren .
Jeg mdtes ogs med forsikringsfolk .
Det er forblffende , at vi i EU kun har 2-3 virksomheder eller mennesker , der forsikrer fly .
Der er meget lille konkurrence p dette omrde .
Vi gr rigtigt i at tilskynde til konkurrence , men tidspunktet , faktorerne og det grundlggende skal vre p plads .
Vi er ndt til at srge for , at vi har et forslag , der tilskynder andre til at g ind i denne sektor og skabe strre konkurrence .
Vi gr rigtigt i at tilskynde til og forberede os p de forhold .
Vi kan forhbentlig meget snart vende tilbage til et mere stabilt marked .
<SPEAKER ID=89 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ganske kort fortlle Dem , at der i den gldende EU-lovgivning er krav om , at luftfartsselskaber er forsikret , men der er ikke fastsat noget kriterium , betingelse eller belb , som de bevilgende myndigheder i EU ' s medlemsstater skal flge .
Det var derfor ndvendigt at f afklaret denne situation , isr efter begivenhederne den 11. september 2001 .
<P>
Som ordfreren s rigtigt har sagt , drejer det sig om at genskabe tilliden og give selv de sm selskaber mulighed for at f en tilstrkkelig forsikringsdkning .
Kommissionens ml er derfor at sikre , at alle luftfartjer , der flyver til Europa , altid er forsikret mod forskellige risici , herunder krig og terrorisme .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Nicholson , for hans konstruktive indsats , som har betydet en mere afbalanceret tilgang , frst og fremmest i forbindelse med forsikring af skader p tredjepart .
<P>
Kommissionen har en stor interesse i , at forslaget bliver vedtaget hurtigt , og vil fortsat overvge flyforsikringsmarkedet for at sikre sig , at der i den aktuelle situation ikke er nogen som helst risiko for utilstrkkelig dkning .
<P>
Men jeg vil gerne sige til Dem , at hvad angr konsekvensanalysen , er det en kendsgerning , at Kommissionen , fr den forberedte forslaget , indhentede diverse information om sprgsmlet om de gldende forsikringsbetingelser i de forskellige lande i EU via Den Europiske Civile Luftfartskonference og i tredjelande . Undersgelsen omfattede ligeledes alle forhold omkring forsikring i forbindelse med leasingkontrakter , og Kommissionen har fulgt meget aktivt med i udviklingen p forsikringsmarkedet , bde p europisk plan og internationalt .
I frste omgang p europisk plan for endelig at f afskaffet de srlige betingelser , der gjorde det muligt for den offentlige sektor at dkke visse typer af risici , men ogs via Organisationen for International Civil Luftfart , som efter vores mening er det rette organ til at behandle disse sprgsml .
<P>
Det forslag , De drfter i dag , mine damer og herrer , er desuden et resultat af forskellige drftelser , der fandt sted i en srlig gruppe , der netop blev nedsat med det forml at diskutere forsikringsproblemerne efter de tragiske hndelser i september 2001 .
Denne srlige gruppe havde reprsentanter fra forsikringsindustrien og luftfartsindustrien .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til Dem , at Kommissionen efter indfrelsen af de srlige betingelser , der var gldende i en periode efter den 11. september 2001 ( indtil vi mente , at markedet havde genvundet tilstrkkelig styrke til at dkke alle risiciene til nogle rimelige priser ) , har fulgt op p sttteforanstaltningerne og de afgifter , der anvendes i de enkelte medlemsstater i EU , hvilket har givet os et frstehndskendskab til flyforsikringsmarkedet i de forskellige lande i EU .
<P>
Det var derfor , mine damer og herrer , hr. formand , hr . Nicholson , vores opfattelse , at der ikke var brug for strre konsekvensanalyser , da vi havde mere end rigeligt med oplysninger til rdighed for at kunne udarbejde forslaget .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ripoll og Martnez de Bedoya (PPE-DE)">
Hr. formand , fru nstformand for Europa-Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil indlede med p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender at takke ordfreren for denne betnkning , fordi han har accepteret de fleste af de ndringsforslag , som udvalget havde stillet i sin udtalelse .
<P>
Ogs tak til alle medlemmerne af Transportudvalget , fordi det har accepteret en rkke synspunkter , som Udvalget om Retlige Anliggender mente , var vigtige , fordi de kunne forbedre den betnkning , som Parlamentet udarbejdede .
<P>
Lad mig for det andet , fru nstformand , ogs nske Dem tillykke , som vi allerede har gjort ved andre lejligheder i forbindelse med andre betnkninger om diverse emner , fordi De endnu en gang har behandlet et vanskeligt og kontroversielt sprgsml , som kan vkke mishag blandt de berrte sektorer og grupper , og har stillet et modigt forslag . Som De har bemrket , nedtoner vi det nogle steder , selv om vi andre steder anmoder om strre nuancering og en vis skrpelse , om De vil , af forslaget .
<P>
Vi anerkender Deres indsats og vilje til at lse diverse sprgsml , s de europiske borgere bliver endnu bedre dkket og fr tillid til lufttransportomrdet .
Denne linje med tillid , sikkerhed og ansvarlighed i lufttransportlovgivningen burde ogs udbredes til andre transportomrder , hvor De ogs har stillet forslag , og hvor vi ikke har net det samme niveau for det indre marked og liberaliseringen .
<P>
Det er et modigt forslag , som Kommissionen , ordfreren og Transportudvalget er kommet med , og det tager et kvalitativt spring p forsikringsomrdet .
Faktisk forsger vi , som svel ordfreren som De har nvnt , at indgyde borgerne og brugerne tillid , og p den ene side gr vi vores lufttransport mere konkurrencedygtig , men p den anden side faststter vi en rkke regler , som angiver den vej , som luftfartsselskaberne skal flge , samt den vej , som andre stater skal flge .
<P>
Vi m under ingen omstndigheder ryste p hnderne .
Efter min mening er vi p rette vej , og det er den vej , vi skal fastholde .
Vi skal forbedre teksterne , vi skal komme med nyskabende ider , som det her er tilfldet , og vi vil altid bakke Dem op , fru nstformand .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet ved afstemningen ratificerer Transportudvalgets forslag , som jeg tror , Kommissionen kan acceptere , og jeg tror , at Rdet kan flge os , og at vi ikke som andre gange opdager , at nogle sprgsml i sidste ende er blevet stedmoderligt behandlet , hvilket vi bagefter har fortrudt og har vret ndsaget til at lse i en fart .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Nicholson med hans arbejde som ordfrer .
<P>
Jeg tror , at langt strstedelen af medlemmerne af Europa-Parlamentet kan acceptere betnkningen , og vi skal naturligvis ogs takke hr . Ripoll for hans arbejde som rdgivende ordfrer .
Det foreliggende direktiv er tydeligvis nyttigt , isr efter alt det der er sket i klvandet p terrorangrebet i USA den 11. september 2001 og omvltningerne p forsikringsmarkedet .
Jeg mener ogs , at det er tydeligt , at der skal vre fuldstndig og grundlggende dkning for alle kategorier , s EU-borgerne fler , at Unionen interesserer sig for alle og ikke indtager et snvert , kortsigtet syn p visse erhvervsinteresser og interesserer sig for , at alle , der mtte gre et forsikringskrav gldende efter en flyulykke , skal have erstatning .
Jeg mener , at dette srlige forslag til direktiv gr fremskridt i denne henseende .
<P>
For s vidt angr vores udvalg , ved De , at vi accepterede forskellige ndringsforslag , der harmoniserer forsikringskrav med de aftaler , der er introduceret af ECAC .
Jeg mener , at vi er ndt til at blive p det niveau , s der er harmonisering mellem EU og de andre europiske lande , der endnu ikke er medlem af Unionen , og s der grundlggende set er ensrettede bestemmelser p europisk niveau .
Vi m dog ikke g lngere end det , da der skal vre en flelse af sikkerhed blandt borgerne .
<P>
Der er , som hr . Nicholson sagde , omrder , der skaber bekymring , og jeg tror , at visse medlemmer endda er bekymrede over vurderingen af konsekvenserne for luftfartsselskaberne .
Kommissren lavede en henvisning , og jeg mener , at den var klar .
Jeg hber , fru kommissr , at Deres oplysninger er korrekte , s der ikke er eftervirkninger af den slags , som fru Foster frygter , p luftfartsselskaber , og som afslutning vil jeg gerne p vegne af min gruppe prcisere , at vi , De Kristelige Demokrater , str ved de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget .
Vi kan ikke acceptere de andre ndringsforslag , da vi mener , at den tekst , der er vedtaget af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme er srdeles velafbalanceret .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , hr . Nicholson , med hans betnkning .
<P>
Flere medlemmer har fremhvet rsagerne til ndvendigheden af denne betnkning efter begivenhederne den 11. september 2001 i USA , s jeg vil ikke uddybe det nrmere .
Jeg vil blot sige , at vi finder forordningen ndvendig , da den skaber juridisk sikkerhed og definerer minimumskrav med hensyn til forsikring af passagerer , bagage , gods , post og tredjepart .
<P>
Overordnet set mener vi , at Kommissionen har gjort et fornuftigt stykke arbejde .
Vi mener dog ogs , at udvalget har forbedret teksten ved at gre den mere virkelighedsnr og ved at prcisere en rkke aspekter .
Jeg sttter ordfrerens opfordring til en analyse af de konomiske konsekvenser af denne lovgivning fr andenbehandlingen .
<P>
Jeg vil gerne fremhve flgende hovedpunkter p vegne af PSE-Gruppen :
<P>
Kommissionens kategorier for minimumskrav vedrrende forsikringsdkning omfatter et for bredt spektrum af fly og ville have udgjort en alt for hj eller ubrlig byrde for mindre fly inden for almindelig luftfart .
Jeg mener , vi har fundet frem til et godt kompromis i udvalget ved at snke og ndre kategorierne og ved mere eller mindre at bruge kategorierne i resolution ECAC / 25-1 .
<P>
Min gruppe har stillet to ndringsforslag igen til plenarforsamlingen .
Det frste er for at sikre , at den person , der er ansvarlig for et fly , er identisk med den person , som skal tegne forsikringen .
Dette ndringsforslag er ndvendigt for at undg dobbeltforsikring , huller i forsikringsdkningen eller forsikring uden erstatningsansvar .
<P>
Det andet ndringsforslag handler om konsekvenserne , hvis betingelserne i denne forordning ikke overholdes , isr da den finder anvendelse p luftfartsselskaber eller luftfartjsoperatrer fra tredjelande , der skal ngtes adgang til ruterne til eller inden for Fllesskabet eller retten til at overflyve territoriet ved manglende overholdelse .
Vi skal huske p , at luftfartsselskaber i Fllesskabet og ejere af luftfartjer , der er registreret i Fllesskabet , fratages deres flylicens , hvis den foreskrevne forsikringsdkning ikke bibeholdes .
Vi skal derfor skelne mellem luftfartsselskaber og luftfartjsoperatrer i Fllesskabet og tredjelande .
<P>
Vi mener , at et afslag p eller adgang til ruter er en passende sanktion mod luftfartsselskaber og luftfartjsoperatrer uden for EU , og at den eneste sanktion , vi kan plgge dem , er at ngte dem adgang til ruter .
<P>
Disse to ndringsforslag er fornuftige , og jeg hber , at mine kolleger sttter dem .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , kre kolleger . Allerfrst vil jeg takke Dem , hr .
Nicholson , for Deres gode arbejde . Det har frt til en afbalanceret betnkning .
Jeg havde hbet , at kommissren derfor ville vre kommet med fly til Strasbourg i dag . Jeg tror , hun simpelthen er kommet i bil .
Det er rgerligt .
Jeg kunne sprge mig selv , om det skyldes , at hun synes , at det niveau , som vi som Parlament nu foreslr , er for lavt .
<P>
Jeg er klar over , at det har vist sig at vre noget lavere end det , hun har foreslet .
Alligevel tror jeg fast p det kompromis , som vores ordfrer har opnet , og jeg sttter det kraftigt .
Jeg vil dog afgive et alment signal til Kommissionen om den seneste tendens , som jeg mrker i dens regler vedrrende luftfart .
Jeg spekulerer p , om Kommissionen deler min bekymring over , at det ikke gr godt i den europiske luftfartssektor .
I det store og hele sttter jeg dens initiativer .
Denne institutions timing og den open sky-myndighed , som skal udformes nrmere , gr imidlertid , at sektoren skal igennem en masse forandringer samtidig i en meget vanskelig periode . Den bliver overbebyrdet .
Misforst mig ikke .
Jeg gr ind for at bne markederne for strre konkurrence og for at formindske myndighedernes indblanding , men det skal gres p en tydelig og realistisk mde med overgangsregler .
<P>
Vi har forskellige ordninger , nemlig nationale , europiske og internationale , og disse sammenflettes .
Jeg tror derfor , at vi skal passe p , at vi ikke starter for hurtigt .
Jeg vil bede om , at der gres rede for de konomiske virkninger under andenbehandlingen , sledes at vi ved , hvad det virkelig betyder , og at vi faktisk vedtager regler p EU-plan .
Jeg sttter fuldt ud det kompromis , som hr . Nicholson har foreslet .
<P>
Jeg synes egentlig ogs - og bl.a. derfor skal vi ogs gre det - at en kop kaffe hjemme eller her i Strasbourg smager meget bedre end undervejs i Luxembourg , hvis man alligevel krer i bil .
I et virkeligt , forsikret fly .
Det er det , det drejer sig om .
Vi vil have et forbrugervenligt produkt , et sikkert produkt i luften , og jeg hber , at vi sammen kan vedtage det i morgen .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi er ved at faststte nogle minimumsforsikringskrav , som luftfartsselskaber og luftfartjsoperatrer , der overflyver vores territorium eller yder tjenesteydelser inden for eller ud af EU , skal opfylde med det forml at sikre deres erstatningsansvar for eventuelle skader p passagerer , bagage , last , post eller tredjepart .
For at sikre dette prisvrdige ml kan vi ikke tillade , at den forordning , vi vedtager , indeholder uprcise definitioner og forvirrende begreber , da det kunne give anledning til situationer , hvor der ikke er dkning eller beskyttelse , hverken for den forbruger , der benytter sig af lufttransport , eller for skadelidte tredjepart i tilflde af ulykker .
<P>
Vi foreslr derfor flere ndringer for at f en bedre definition i forordningens tekst af begreberne " passager " , " forsikring " og " flyvning " samt erstatning til tredjepart i pkommende tilflde , og vi foreslr ogs , at der medtages andre hndelser , ulykker og hndelige uheld over for tredjepart blandt de forsikrede risici ud over de risici , der skyldes krigshandlinger , terrorisme , flykapring , sabotage , hijacking og social og arbejdsmarkedsrelateret uro .
<P>
Vi foreslr ligeledes , at selskaber og luftfartjsoperatrer , der er registreret i et tredjeland , det vil sige uden for EU , skal anses for at opfylde kravene i den lovgivning , vi taler om , sfremt de fremlgger bevis for forsikringsdkning , der er forskriftsmssigt udstedt af et forsikringsselskab , der har tilladelse til at udve lovlig virksomhed i henhold til EU-lovgivningen .
<P>
Endvidere foreslr vi , at det altid er de selskaber eller operatrer , der foretager flyvningerne , som i forbindelse med eventuelle leasede luftfartjer , med eller uden bestning , og uanset leasingperioden , skal opfylde minimumskravene til forsikring .
Endelig anmoder vi Kommissionen om at tage initiativ til at harmonisere lovgivningen om forsikring mod risici i alle EU ' s lufthavnsterminaler , s vi ikke risikerer , at det eneste , vi opnr , er dkning af eventuelle skader under flyvningerne , men ikke i resten af den tid , hvor forbrugerne er et led i kden af lufttransportydelser .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , alvorlige ulykker for nylig og flgerne af disse har lrt os , at der ikke er truffet optimale juridiske bestemmelser om transportvirksomheders ansvar over for tredjepart .
Derfor vil jeg bestemt ikke afvise , at den foreslede ordning er ndvendig .
<P>
Ved indfrelsen af en sdan foranstaltning er det imidlertid vigtigt , at der glder samme krav for alle luftfartsselskaber , bde for luftfartsselskaber inden for og uden for EU .
Foranstaltningens effektivitet vil jo blive yderst begrnset , hvis denne ordning kun skulle glde for EU-luftfartsselskaber .
Desuden ville dette have en forstyrrende indvirkning p de i forvejen vanskelige forhold inden for luftfartssektoren .
<P>
Et andet aspekt , hvor den internationale kontekst er meget vigtig , er strrelsen af de forsikrede belb .
Det ville tilslre forbindelserne inden for sektoren , hvis vi fastsatte betydeligt hjere belb , end hvad der er aftalt inden for den internationale luftfart .
<P>
Til trods for min sttte til dette forslag vil jeg rette en anmodning til Rdet og Kommissionen .
I betragtning af den vanskelige situation inden for luftfartssektoren vil jeg kraftigt opfordre Rdet og Kommissionen til at indtage en konstruktiv holdning til luftfartssektoren .
P grund af forskellige kriser synes der at opst en yoyo-situation , hvorved luftfartsselskabernes levedygtighed bde i og uden for Europa er i alvorlig fare .
I betragtning af det bidrag , som denne sektor yder til udviklingen af Fllesskabet , er en stttestrategi det mindste , hvad sektoren kan forvente .
<P>
Hr. formand , dette betyder , at jeg - med tak til ordfreren - kan sttte betnkningen .
Jeg vil dog bemrke , at omstndighederne krver en omhyggelig gennemfrelse .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som alle talerne fr mig allerede har sagt , har hr . Nicholson virkelig udfrt et glimrende stykke arbejde , eftersom det er lykkedes ham at f flertallet i Kommissionen - om ikke hele Kommissionen - til at sige ja til de kompromisforslag og ndringsforslag , som han har stillet , og som i hj grad er nyttige og ndvendige .
<P>
Fru kommissr , vi er helt enige med Kommissionen i , at denne foranstaltning er nyttig og ndvendig , og det har nogle af talerne fr mig allerede forklaret grundene til .
Forbrugerne og luftfartspassagererne skal have nogle stadig strre garantier , og denne sektor skal netop gradvist n frem til en situation med regulering og beskyttelse af rettighederne , s den sikres de samme udviklingsmuligheder , og s den fr forbrugernes tillid .
<P>
Det er sandt , fru kommissr - og det er desvrre ikke nogen nyhed - at selv om De har lagt en rigtig og effektiv linje for luftfarten , har Kommissionens ansvarlige tjenestegrene bagefter - og det er ikke frste gang - vist sig at have en indfaldsvinkel , som er lidt for stiv , nr det glder detaljerne .
<P>
Som De ved , er jeg ordfrer for betnkningen om overbooking , hvor vi er stdt p samme stivhed , som vi i dag ser p forsikringsomrdet .
Hvad forstr jeg ved stivhed ?
Ved stivhed forstr jeg en lidt for forenklet tankegang , hvor der netop ikke tages hjde for de to grundlggende faktorer , der allerede er blevet nvnt .
For det frste er der forskel p luftfart . De store luftfartsselskaber kan ikke sidestilles med de regionale luftfartsselskaber og slet ikke - som det er tilfldet her - med den private luftfart .
For det andet er man ikke tilstrkkeligt opmrksom p , at denne sektor i jeblikket befinder sig i en vanskelig situation , hvilket ikke s meget skyldes konjunkturproblemerne - den 11. september , Mellemsten , krigen i Irak og nu sars , der , som De ved , fru kommissr , allerede er get dobbelt s hrdt ud over lufttrafikken som Irak-krigen - men snarere den kendsgerning , at nr det glder disse konjunkturproblemer , nyder de amerikanske luftfartsselskaber godt af en nsten fuldstndig og absolut sttte fra den amerikanske regerings side , mens vi for det meste lader vores luftfartsselskaber alene om at tackle de - ganske vist rimelige - anmodninger , som vi retter til dem , og de - ganske vist rimelige - tilpasninger , som vi beder dem om at foretage .
<P>
Derfor vil jeg gerne slutte af med at sige , at det var ndvendigt , at der blev stillet et godt forslag . Jeg tror dog , at vi uden Parlamentets fornuftige indgreb mske heller ikke denne gang ville have net det gode resultat , som vi i dag kan vedtage og bekrfte .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Hr. formand , det glder mig , at ordfreren har konsulteret aktrerne vedrrende dette , om end jeg bemrker , at han ikke har angivet , hvem de er !
I min feberagtige fantasi har jeg altid sidestillet aktrer med grev Dracula .
I denne sammenhng mener jeg dog , at mine aktrer er mine vlgere .
Jeg blev sendt til Parlamentet for at bestrbe mig p at bremse udviklingen i EU-forordninger eller dmpe effekten .
<P>
Med hensyn til denne lovgivning bemrker jeg , at forslaget er i overensstemmelse med bestemmelserne i Montreal- og Warszawa-konventionen .
Signatarerne af konventionerne er imidlertid medlemsstaterne , ikke EU !
Selv om jeg naturligvis sttter iden med at rationalisere flyforsikringen , kan jeg dog ikke acceptere Kommissionens forsg p at tilfje en europisk dimension til et sprgsml , der burde vre op til nationalstaterne .
I det omfang , at jeg ogs er aktr , vil jeg derfor gre det eneste , jeg kan her i Parlamentet , nemlig jage en pl igennem hjertet af dette forslag og stemme imod .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke min kollega , hr . Nicholson , for alt hans hrde arbejde og sige , at jeg fuldt ud sttter hans og andre medlemmers anmodning om , at Kommissionen skal udarbejde en grundig konomisk analyse af konsekvenserne for sektoren fr andenbehandlingen .
Jeg vil ogs gerne gentage hr . Lisis og andres bemrkninger vedrrende tilstanden i denne sektor for jeblikket .
<P>
Det siger sig selv , at ingen af os her forventer , at luftfartsselskaberne drives uden korrekt forsikringsdkning , og der foreligger ingen beviser p , at det nogensinde har vret tilfldet .
Forslaget tog imidlertid ikke hensyn til de konomiske flger for den europiske luftfartsindustri .
Luftfartsselskaberne har allerede oplevet en stigning p 300 % p deres forsikringsprmier efter den 11. september .
Forslaget tog isr ikke hensyn til de konomiske flger for de regionale luftfartsselskaber , den almindelige luftfart og flyveskolerne .
Desuden har den britiske regering allerede anslet yderligere omkostninger for den britiske sektor p 50 millioner engelske pund , hvilket Kommissionen er fast besluttet p at ignorere .
<P>
Mit andet punkt vedrrer de foreslede niveauer for forsikringsdkning , og jeg sttter fuldt ud det kompromis , der fik bred tilslutning p tvrs af grupperne i udvalget , og som var mere i trd med ECAC-specifikationerne .
<P>
For det tredje har vi stadig ikke modtaget et tilfredsstillende svar vedrrende den praktiske anvendelse af denne lovgivning p sprgsmlet om overflyvning .
Der har vret omfattende transitaftaler verden over i de sidste 60 r , og det er derfor meget vigtigt , at yderligere ndvendig information behandles regulrt .
Forslaget om , at denne information kunne arkiveres sammen med flyveplanen forekommer mig srdeles upraktisk og besvarer ikke det vigtige sprgsml vedrrende et fly , der omdirigeres til europisk luftrum under uforudsete eller uundgelige omstndigheder .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer erstatningsansvar over for tredjepart i forbindelse med krig og terror .
Kommissionen slr kraftigt til lyd for , at denne lovgivning bner forsikringsmarkedet , der p nuvrende tidspunkt er et sandt monopol .
Vi har imidlertid ikke detaljerede beviser , der underbygger dette i modstning til det , kommissren sagde .
Iflge eksperterne findes der ingen produkter af denne art til de internationale luftfartsselskaber , og det er ikke sandsynligt , at de nogensinde kommer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne anmode om , at Kommissionen ikke blot informerer udvalget om resultaterne af analysen af konsekvenserne for sektoren , men ogs kommenterer de to yderligere punkter , som jeg har rejst angende overflyvning og forsikringsdkning , tilfredsstillende fr andenbehandlingen .
Kommissionen ignorerer alt for ofte sdanne anmodninger om information fra medlemmerne af udvalget , og vi vil ikke lngere ignoreres .
Endelig vil jeg gerne understrege , at Parlamentet ikke kan vedtage lovgivning , der ikke kan overholdes .
<SPEAKER ID=100 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg takker ordfreren og alle talerne for deres ord og forslag .
Jeg vil gerne understrege , at der af de 31 ndringsforslag , Parlamentet har stillet , er 20 , vi kan acceptere helt eller delvist , fordi de forbedrer eller tydeliggr teksten , isr de forslag , der drejer sig om fremlggelse af bevis for forsikringsdkning , dem om overflyvning eller f.eks. det om luftfartjer fra tredjelande .
Af disse 20 acceptable forslag er der 15 , vi kan acceptere i deres helhed , og 5 , vi kan acceptere med de relevante ndringer .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er dog ndt til at ppege , at der er 10 , jeg ikke kan acceptere af de rsager , jeg nu vil nvne .
Det er f.eks. ndringsforslag 9 om statsgarantier , for det er ikke i overensstemmelse med vores syn p statssttte og ville betyde en klar konkurrenceforvridning , eller ndringsforslag 12 om forsikringens gyldighed , som ikke er juridisk muligt , fordi det ville vre muligt at ophve forsikringen under en flyvning , efter at der har fundet hndelser sted som dem , der skete den 11. september , og det ville derfor vre umuligt at sikre gennemfrelsen heraf .
ndringsforslagene 13 og 15 om definitionen p kortfristede leasingsaftaler , fordi de falder ind under et omrde , hvor der glder andre regler , som p nuvrende tidspunkt ikke er genstand for revision .
ndringsforslag 18 , som nje beskriver den tvivl , der kan vre om , hvorvidt der foreligger en effektiv forsikringsdkning , fordi det er for prceptivt .
ndringsforslag 25 , som udvider definitionen af et forsikringsselskab , fordi det ville betyde en uacceptabel forskelsbehandling af forsikringsselskaber fra tredjelande og overtrde EU ' s internationale forpligtelser om finansielle tjenesteydelser .
ndringsforslag 26 og 28 , der udvider anvendelsen af det civile erstatningsansvar og ansvaret for passagererne til luftfartjsoperatrerne , for de kunne give anledning til juridiske fortolkningsproblemer , og i et sprgsml af denne art er det som ppeget af hr . Ortuondo vigtigt , at vi har strst mulig klarhed , s vi undgr modstridende fortolkninger .
ndringsforslag 27 , fordi det indfrer maksimumsintervaller i stedet for minimumsforsikringsbelb .
ndringsforslag 29 , hvori Kommissionen opfordres til at harmonisere lovgivningen om forsikringer i lufthavne , fordi behovet for krav om en obligatorisk forsikring , der dkker skader p tredjepart , ikke er blevet vedtaget .
Og ndringsforslag 30 kan ikke accepteres , fordi den ansvarlige person ofte ikke er den person , der er omfattet af krav om forsikring .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi taler om nogle trskler , der ligger lavere end dem , der er gldende p markedet for jeblikket . Siden den 9. september 2001 er forsikringspriserne lbende faldet , selv om det er korrekt - og det havde hr .
Nicholson ret i - at problemet er rejst af de sm selskaber , hvis situation forhandles sag for sag .
<P>
Hr . Vermeer talte om open sky-sprgsmlet .
Baggrunden herfor er , at der faktisk er problemer i forbindelse med loyal konkurrence , isr p de lange ruter , hvor de europiske selskaber konkurrerer med amerikanske selskaber og selskaber fra tredjelande .
De ved udmrket , at Kommissionen forsger at f et mandat til at forhandle med USA og andre tredjelande , der p samme tid giver mulighed for at bevare den fleksibilitet , som landene behver for at kunne forhandle nye aftaler med tredjelande , som ikke altid fuldt ud er i EU ' s interesse , og som kun vedrrer eller berrer nogle konkrete lande af srlige rsager , men samtidig fastholder EU som ansvarlig og forhandlingsberettiget i sidste instans .
Jeg vil gerne sige til Dem , at USA f.eks. har vist en klar vilje til at indlede disse forhandlinger i de kommende mneder , sfremt Kommissionen fr mandat hertil .
<P>
Hvad angr flyvningerne , vil jeg ogs gerne ppege , at der i henhold til Chicago-konventionen fra 1944 og  5 i Transitaftalen fra 1994 udtrykkeligt bnes mulighed for at kunne faststte betingelser for overflyvninger , ikke kun med hensyn til betaling for visse typer af laster , men ogs med hensyn til krav om visse typer forsikringer .
De internationale konventioner giver derfor klar mulighed for forsikringsdkning af overflyvninger .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om konsekvensanalyser - og hermed slutter jeg , hr. formand - har vi bestilt en konsekvensanalyse vedrrende tredjelande .
Det arbejder vi p i jeblikket .
Hvad angr de europiske selskaber , mener vi , at vi nu har tilstrkkelig erfaring og viden .
<P>
Jeg hber under alle omstndigheder , at vi under de kommende forhandlinger kan tilnrme vores holdninger og n et resultat , som tydeliggr og faststter et passende garantiniveau for alle parter , og f genskabt og get tilliden til denne transportform , hvilket vi alle sammen nsker .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om ministermdet i Den Europiske Rumfartsorganisation ESA den 27. maj 2003 .
<SPEAKER ID=104 NAME="De Palacio">
Hr. formand , det glder mig i dag at tage ordet p min kollega , kommissr Busquins , og Kommissionens vegne .
Jeg vil indlede med at lyknske Europa-Parlamentet med dets initiativer til at pkalde sig EU-landenes opmrksomhed , for vi skal huske , at de er frende i Europa inden for rumfartssektoren , men jeg vil ogs henlede disse landes opmrksomhed p behovet for at trffe modige og vigtige beslutninger inden for en sektor , der er ramt af krise , som rumfartssektoren er det for jeblikket .
<P>
Den brede debat , som Kommissionens grnbog om europisk rumpolitik har rejst , understreger flere punkter .
For det frste vil jeg nvne behovet for en omstrukturering af lfteraketsektoren for at sikre Europa adgang til rummet .
<P>
For det andet nsker jeg - og det samme gr hele Kommissionen - at understrege , at det haster med at n en aftale om Galileo i Den Europiske Rumfartsorganisation .
Jeg vil gerne sige til Dem , mine damer og herrer , at jeg synes , det er vigtigt , at der hurtigst muligt kommer en aftale i stand i Den Europiske Rumfartsorganisation , da vi allerede har ventet alt for lnge p den .
Frst var det nogle lande , og nu er det nogle andre .
Inden for EU er vi dog for godt og vel et r siden blevet enige under det spanske formandskab .
Beklageligvis er der stadig ikke indget en aftale i rumfartsorganisationen . Som bekendt rder det mellemstatslige system der .
<P>
Med hensyn til Galileo-sprgsmlet vil jeg gerne minde om , at det er et af de store , essentielle projekter , hvis vi nsker at bevare vores rumfartssektor , og at vi desuden , hvis vi ikke omgende igangstter den flles virksomhed , der skal bringe dette projekt videre , risikerer at f vanskeligheder , nr vi skal bevare den tildeling af frekvenser , som vi opnede i 2000 efter at have overvundet en lang rkke vanskeligheder .
Jeg vil derfor endnu en gang understrege den europiske interesse og behovet for , at vi hurtigst muligt nr en aftale om dette sprgsml , og at de nationale uoverensstemmelser bliver overvundet .
<P>
Endelig sttter Kommissionen konventets arbejde med at medtage rummet som en delt kompetence i den kommende EU-traktat .
De frste retningslinjer , der er et resultat af hringen om grnbogen , taler alle for at f defineret en europisk rumfartspolitik samt gennemfrelsen heraf ved hjlp af et ambitist rumfartsprogram .
<P>
Jeg vil dog gerne , mine damer og herrer , inden jeg slutter , sige , at hvis der var en flles politik for forsvarsindustrien , i det mindste for vbenindustrien , ville det ogs lette arbejdet og aktiviteterne inden for rumfartssektoren .
Vi ved , mine damer og herrer , at vores mest direkte konkurrenter netop fr deres vigtigste sttte fra denne finansieringskilde .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for bde hendes opmrksomhed p dette initiativ og hendes bemrkninger i den henseende , som bekrfter planerne om at fastlgge en strategi , der er i trd med strategien i grnbogen om europisk rumpolitik og med initiativerne i forbindelse med fllesforetagendet Galileo .
<P>
Dette beslutningsforslag er et svar p en voksende bekymring .
Nr vi skal drfte grnbogen med henblik p udarbejdelsen af en hvidbog - og sledes et mere systematisk forslag fra Kommissionens side - nsker vi nemlig ikke at komme til at st i en situation , der vanskeliggres af den store krise , som Europas rumsektor og navnlig den nye version af Ariane oplever i jeblikket . Vi nsker heller ikke - og jeg tror , at det ogs er en af de ting , der bekymrer Kommissionen - at denne stagnation , nr det glder fllesforetagendet Galileo , ender med at g ud over et meget ambitist projekt , som hele den europiske industri har vist en fantastisk velvilje .
<P>
Vi er overbeviste om , at rumsektoren er en strategisk sektor for Europa , og at denne beslutning , som konkret kom til udtryk via oprettelsen af Den Europiske Rumfartsorganisation , br bekrftes og styrkes .
Rumindustrien er et aktiv , som vi ikke m miste , og det var ikke tilfldigt , at den ogs i den nye handlingsplan , som skal styrke forskningen , blev angivet som en af de teknologiske platforme , der skal tages i betragtning , nr det glder om at gre den europiske konomi konkurrencedygtig .
<P>
Rumsektoren er i dag inde i en krise .
Det skal dog understreges , at selv om den har haft betydeligt frre midler til rdighed end samme industri i USA , er det lykkedes den at erobre en vsentlig markedsandel og ogs at konkurrere p de omrder , hvor dens arbejde fandt sted sidelbende med USA ' s initiativer . Dermed har den gjort Europas teknologiske afhngighed af USA mindre p nogle omrder , hvor begge industrier var til stede , og den har ligeledes vret i stand til at samarbejde med den nordamerikanske industri p en positiv mde .
<P>
Efter vores mening er det ndvendigt at bekrfte denne tilstedevrelse og dette initiativ , og jeg tror , at Kommissionens forslag gr i den retning , selv om det sker under en forhandling , der som sagt er tilfldig - og som sledes skyldes vores angst for at komme til at st i en prekr situation - samt mens vi venter p en mere systematisk og samlet vurdering .
<P>
Vi m erkende , at rumsektorens udvikling er meget vigtig for , at videnkonomien konkret bliver gennemfrt , at offentlige midler og en samordning af forsvarspolitikkerne er af afgrende betydning , og at man ogs kan gre brug af private investeringer , men kun i nogle af leddene i den kde , som rumsektorens vrdier udgr .
<P>
Vi hber , at Rdet lytter til disse betragtninger , som vi er enige med Kommissionen i , nr det mdes den 27. maj for at trffe sine beslutninger .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , jeg vil takke fru de Palacio for hendes indlg denne mandag aften her ved begyndelsen af Parlamentets mde om et aktuelt emne , for i virkeligheden er vores indlg ikke s meget rettet til kommissr Busquin eller fru de Palacio , som til ministermdet i Den Europiske Rumfartsorganisation ESA , som finder sted om et par dage .
Vi forventer os meget af det .
<P>
Jeg synes , at det er et aktuelt sprgsml .
Det er ikke et sprgsml , som skal trde i stedet for betnkningerne og debatten om grnbogen eller om Galileo .
Vi er simpelthen under diverse mder blevet bevidste om , at det europiske rum har det vanskeligt for tiden - mske vanskeligere end vi er klar over - p grund af problemerne med Arianespace og ikke kun problemet med lfteraketter , men ligeledes hele satellitindustrien .
<P>
I dag er det de erhvervede kompetencer og knowhow , der sttes sprgsmlstegn ved , og som er yderst vrdifulde p et tidspunkt , hvor nye rummagter dukker op overalt i verden , og hvor man opdager , at markedsundersgelserne fra 1990 ' erne ikke lngere glder , srlig p omrdet for satellitkonstellationer .
<P>
Vi skal nu finde ud af , hvad Europa gr , da det er et europisk anliggende .
Franskmndene er lidt mfindtlige , da de startede erobringen af rummet for nogle r siden . I dag er et enkelt land imidlertid ikke lngere alene i stand til at kunne bibeholde sin rumkapacitet .
<P>
Det er sledes ikke en franskmand , der taler til Dem , fru kommissr . Det er en europer , der nsker , at man overvejer Airbus , og hvad dette enorme projekt omfattede .
Det br man gre klart for dem , der siger til os , at hvis den europiske rumsektor ikke er i stand til at klare eftersprgslen , s kber de andre steder .
Man kunne ogs have kbt fly andre steder .
Det er desvrre kompetencer , teknologi , europisk knowhow og srlig anvendelse til civile forml p alle omrder , herunder lgemidler , edb og rumfart , som er p spil .
Det drejer sig sledes om et strategisk sprgsml , ikke kun i militr betydning , men simpelthen ogs med hensyn til det , som er mest vrdifuldt for Europa , nemlig det teknologiske fremskridt .
<P>
Vi nsker , at De til EU-medlemsstaterne , som ogs er medlem af ESA , s vidt muligt videreformidler vores nske om at f gennemfrt en hasteplan for omstrukturering af lfteraketsektoren , og at der endelig findes en lsning p Galileo-krisen .
<P>
De har i vid udstrkning gjort Deres pligt p dette omrde .
For frste gang sender Europa et strkt signal om , at det har et rumprogram , og vi ved , at programmer er vigtige , men man kan se , at i ESA aflser den ene krise den anden .
<P>
Fru kommissr , vi synes , at det er meget vigtigt , at man p den ene side finder en lsning p denne krise p det nste ministermde i ESA . Hvis det p den anden side ikke lykkes , opfordrer vi til , at Kommissionen tager et fast greb om tingene .
Jeg ved , at det er svrt , og jeg ved , at srlig Tyskland og Frankrig ikke er srlig velvilligt indstillet til , at der ansttes en administrerende direktr .
Jeg nsker ikke en underordnet krig p det omrde .
Vi anmoder Dem imidlertid om , at Kommissionen afhjlper ESA ' s mangler , hvis der bliver tale om mangler .
<P>
Til slut nsker vi at opfordre konventet om EU ' s fremtid til , at rummet for fremtiden gres til en flles kompetence , for endnu en gang synes vi , at det passer til rummets strategiske karakter .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke fru de Palacio for den udmrkede introduktion .
EU ' s flles rumpolitik er vigtig .
Den Europiske Rumfartsorganisation ( ESA ) er en vigtig del af den europiske integration .
De fleste medlemmer af Den Europiske Rumfartsorganisation er medlem af EU , og de fleste medlemmer af EU er ogs medlem af Den Europiske Rumfartsorganisation .
Rumteknologi er et meget vigtigt omrde for forsknings- og erhvervspolitikken .
P nuvrende tidspunkt er mere end 40.000 mennesker beskftiget i rumsektoren , som skaber indirekte beskftigelse til helt op til 250.000 mennesker .
Rumforskning er traditionelt set p forkant med al forskning .
Mange af opdagelserne inden for rumforskning anvendes senere i dagligdagen og bliver en service til hele offentligheden .
<P>
Det langt strste og vigtigste projekt , som EU og ESA er get sammen om , er satellitnavigationsprogrammet Galileo .
Det er et system , der er baseret p satellitter og jordstationer , som skal introduceres i 2008 .
Det stter modtagerne i stand til at bestemme placering og tid med ekstrem njagtighed , uanset hvor p jorden de befinder sig .
Det europiske system adskiller sig fra det amerikanske GPS- og det russiske Glonas-system ved , at det er det mest moderne , og driften pvirkes ikke i negativ retning under en krise .
Den sidste krig i Irak viste netop , hvor vigtigt det er .
Galileo ville sikre , at EU og ESA er uafhngige af de andre systemer , hvis administration ikke ville vedrre dem .
<P>
EU ' s deltagelse er hovedsageligt begrnset til udviklingen af Galileo , der skal vre afsluttet i 2005 .
Denne fase koster mindst 1,1 milliard euro , hvoraf EU har ptaget sig at betale den ene halvdel og ESA den anden .
Desuden br den private sektor involveres i projektet og bidrage med omkring 200 millioner euro .
Galileo har afgrende betydning for udviklingen af europisk forskning og teknologi .
EU- og ESA-landene br globalt vre p forkant med rumteknologien .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi str faktisk over for en meget speciel situation , og jeg glder mig over , at der finder en debat sted i aften , selv om der desvrre ikke er ret mange til stede i salen .
Stillet over for den internationale konkurrence p lfteraketomrdet og store finansieringsproblemer er den europiske rumfartsindustri midt i en alvorlig krise uden fortilflde . Det haster derfor med at afklare denne situation , der stter selve Arianespaces besten p spil , og at finde en lsning p problemet .
<P>
Jeg vil understrege , at adgangen til rummet ikke kun er en industriel prioritet , men det er ogs en ndvendighed for den europiske identitet og forvaltningen heraf p et omrde , hvor vi har erhvervet stor kompetence .
Rummet drejer sig om forskning og anvendelse til vigtige civile forml .
Nr vi tnker p rummet , er det som regel i forbindelse med erobring af rummet , men for mig er rummet ogs i vid udstrkning det nyttige rum , ssom telekommunikation , overvgningssatellitter , lgemidler og forebyggelse af katastrofer .
Det er et ekspert- og kompetenceomrde og ogs en betydelig kilde til kvalificerede job , da rummet reprsenterer 35.000 direkte arbejdspladser i Europa , med en stor forskningssektor .
<P>
Jeg nsker , som De sikkert har forstet , at understrege , at rummet frst og fremmest skal tjene fredelige forml .
<P>
Sammen med andre kolleger glder jeg mig over , at udviklingen af EU ' s rumpolitik er blevet prioriteret i det sjette rammeprogram for Fllesskabets forskning og udvikling .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Den Europiske Rumfartsorganisations fremtid er opfrt p dagsordenen for vores samling .
<P>
Den Europiske Rumfartsorganisation er et effektivt organ til mellemstatslig koordination , som har bidraget til udvikling af rumprojekter i Europa og resten af verden .
Jeg synes , at det er ndvendigt at indfre en egentlig EU-rumpolitik med en strre inddragelse af EU-kompetencer p dette omrde .
Jeg mener ikke , at det er i modstrid med , at man bibeholder rumfartsorganisationens uafhngighed .
EU skal sledes virkelig bestrbe sig p , at ESA fortsat udvikler sig som koordinator og leder af programmer .
<P>
Hvad angr nsket om en selvstndig europisk politik , og her er jeg enig med mine kolleger , haster det virkelig med at lse op for Galileo-krisen og srge for , at medlemsstaterne endelig , som vi har gentaget i det uendelige , fr bugt med deres meningsforskelle for at tage en beslutning om dette program og hurtigt f det gennemfrt med genoptagelse af projektet med den europiske lfteraket .
<P>
Fru kommissr , jeg ville nske , men jeg ved ikke , om det ligger inden for mulighedernes grnser , at Kommissionen ville f foretaget en undersgelse af konkurrenceforvridningen mellem Ariane og andre landes lfteraketter p det civile kommercielle marked .
Selv om jeg kan tilslutte mig bestrbelserne p og nsket om at gre rummet til et europisk ml og basere det p den ndvendige igangvrende industrielle omstrukturering , har jeg alligevel et par sprgsml til denne omstrukturering , da jeg kommer fra Toulouse-omrdet .
P hvilke betingelser og med hvilke forml ivrksttes den ?
<P>
Jeg tror ikke , at den europiske rumsektor lider under gede kompetencer , tvrtimod .
At tnke sdan ville vre at have en kortsigtet vision i stedet for en ambitis langsigtet vision .
Den virkelige udfordring for Europa er efter min mening ikke at tabe , men fortsat at udvikle teknologiske og menneskelige kompetencer i denne sektor , hvis det , som man har givet udtryk for , nsker en selvstndig og konkurrencedygtig kompetence p dette omrde .
Jeg mener ogs , at det er vigtigt at sende et strkt signal til det nste mde i Rdet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg er blevet plagt p vegne af det kompetente udvalg , som er Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , at udarbejde en betnkning om status for Galileo-programmet og integrationen af Egnos-programmet i Galileo-programmet .
Den frste meningsudveksling i det kompetente udvalg , som er ITRE , finder sted den 21. maj , og betnkningen behandles p plenarforsamlingen i november .
<P>
Tillad mig i betragtning af de problemer , som De har understreget , fru kommissr , at tage ordet for ITRE-udvalget og Gruppen De Grnne for at minde om tidsplanen for ivrksttelse af Galileo , som er flgende : efterret 2002 , det flles foretagende Galileo bliver operativt , ultimo 2002 , rapport fra Kommissionen til Rdet om integration af Egnos i Galileo-programmet og koncessionsmodellen , december 2002 , beslutning fra Rdet om de tjenester , som Galileo indeholder , og tidsplanen for tjenesterne , juli 2003 , international konference for radiotelekommunikation , sommer 2003 , forslag fra Kommissionen til Rdet om oprettelse af det fremtidige sikkerhedsorgan , efterr 2003 , rapport fra Kommissionen til Rdet om udvlgelse af den fremtidige koncessionshaver og ultimo 2004 , opsendelse af den frste forsgssatellit .
<P>
Hvis vi nsker at overholde denne tidsplan , haster det nu med at lse op for den situation , der har udviklet sig i ESA , hvor medlemsstaterne er splittet med hensyn til den enkeltes betydning i programmet .
Det er forsteligt , at de pgldende medlemsstater griber ind , men det er rgerligt , eftersom man for 1 % eller 2 % ' s deltagelse risikerer en betydelig forsinkelse af ivrksttelsen af projektet , der virkelig har en europisk dimension .
<P>
Vi er klar over ndvendigheden af at have en teknologi , der svarer til GPS , eller som er bedre .
Som kommissr Busquin har sagt , er der udfrt en betydelig forskning med henblik p at kunne rde over en enestende teknologi , som vil vre endnu bedre end GPS-teknologien .
Den kommer til at omfatte miljanlg , som ogs bliver vsentlige .
Vi i Gruppen De Grnne nsker , at projektet skal vre gennemsigtigt og ikke , at det skal gennemfres i hast p grund af en eventuel forsinkelse .
Vi er meget opsatte p , at Galileo-projektet anvendes til civile forml og ikke militre forml .
Derfor mener vi , at det skal ivrksttes hurtigt .
Over 200 parlamentsmedlemmer underskrev i april en erklring mod en forsinkelse af projektet og for en fremskyndelse af gennemfrelsen .
<P>
Jeg vil vre Dem taknemmelig , fru kommissr , hvis De vil gre s meget som muligt for , at der gres fremskridt i denne retning sledes , at der kan lses op for situationen hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Godaften , fru de Palacio , godaften , hr. formand , hr .
Pitrasanta , det glder mig , at De henviste til det forslag , vi alle har underskrevet , for det viser virkelig , at vi er noget hjlpelse p dette omrde .
Men p den anden side nsker vi ogs , at emnerne fortsat bliver behandlet .
Hr . Savary , jeg kunne godt lide , da De sagde : " Jeg taler som europer " - ikke som ekspert eller franskmand .
Ogs dette viser , hvad det egentlig handler om .
<P>
Faktisk diskuterer vi her til aften intet ringere end et af nglesprgsmlene for Europa i det 21. rhundrede .
Alene i betragtning af krisen i det europiske erhvervsliv og isr i den sektor , vi drfter i aften , skal et selvstndigt og uafhngigt Europa nske at sttte erhvervsgrene energisk , og det vil sige at fokusere p de oprindelige strke sider .
Ikke alene er det ingen hjlp , det er snarere et gigantisk spild af offentlige midler , nr man i rtier har frt en udgiftspolitik i alle medlemsstater , som ikke har formet at vise nye veje , men som tager sigte p at bevare de gamle landvindinger og sledes lukker jnene for de konomiske realiteter .
<P>
Vi har ganske enkelt brug for - det har vi alle understreget her til aften - moderne tiltag for Europas fremtid , og det bde i konomisk og teknologisk hensigt .
Jeg vil derfor gerne bryde en lanse for et strkere engagement i verdensrummet fra Europas side .
Europa m ikke komme for sent til toget i et fremtidsorienteret segment af hjteknologien , hvor der kan blive skabt og allerede er blevet skabt vigtige arbejdspladser .
Derfor har vi ganske enkelt brug for et strre engagement og strre sttte til rumfartspolitikken .
I stedet for at handle kortfristet og kortsigtet , sdan som vi desvrre ikke mindst ogs kan opleve det for jeblikket i mit land , er strategisk tnkning pkrvet ud over alle grnser .
<P>
Man kunne sprge : hvorfor verdensrummet ?
Hvorfor skal Europa engagere sig i universets vidder ?
Er det ikke fornuftigere at investere pengene i vores egen planet ?
Har vi overhovedet pengene ?
Mit svar lyder : Beherskelsen og udnyttelsen af verdensrummet er nglen til succes i den moderne teknologis verden .
Lad mig illustrere det med nogle eksempler .
Uanset om vi arbejder med kommunikations- , navigations- eller observationssystemer , spiller satellitter en afgrende rolle .
Hele sektorer afhnger allerede i dag , som vi netop har hrt , af udnyttelsen af satellitteknologien , og vi er allerede s vant til det , at vi ikke tnker videre over det : meteorologi , kartografi , trafik , medicin osv. osv .
At investere penge i disse forskningsomrder betaler sig i hj grad . Vi kan ogs nvne Galileo som eksempel .
<P>
Men hvis der ikke finder en stadig updating sted , hvis der ikke forskes , hvis der ikke hele tiden kommer innovative tiltag , hvis der ikke ogs bevilges penge , vil den europiske rumfartssektor sygne hen eller helt forsvinde .
Vi har alts brug for et nyt kapitel i den europiske rumfartspolitik , og jeg glder mig meget over de positive tiltag , der er indeholdt i grnbogen om europisk rumpolitik .
En sammenhngende rumfartspolitisk strategi og prcise aktionslinjer er uundvrlige , hvis ikke Europas rumfart skal forsvinde i et sort hul , men derimod have et nyt skub fremad .
Men derfor har vi besluttet os for at formulere Europa-Parlamentets beslutning af i dag p nuvrende tidspunkt .
Vi m ikke vente , til Europas sidste raket er fyret af .
Bliver det tilfldet , vil vi ikke lngere kunne klare konkurrencen fra tredjemand , og det ville vre det drligste , der kunne ske for os .
<P>
Det er en udfordring for ESA-medlemsstaterne , Galileo er sat p prve , og vi skal lade emnet indg i konventstraktaten .
Det er det strste og vigtigste krav .
Ud fra den betragtning hber jeg , at vi finder frem til en flles beslutning , en flles tekst i morgen , der s ogs fr hele Parlamentets sttte p torsdag !
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , hvis talerne gentager sig selv , er det srdeles godt .
Det vidner om bred sttte .
Vi nsker en konsolideret europisk rumpolitik .
Vi nsker ikke fortsatte ad hoc-strukturer .
Vi har brug for en permanent lsning .
Det skal gres klart p ministermdet i Den Europiske Rumfartsorganisation ( ESA ) .
rsagerne er klare .
Der er stor europisk mervrdi ved at arbejde sammen .
Der findes et acquis , der skal udbygges .
Vi skal have uafhngighed i denne del af verden i denne meget vigtige sektor .
Dermed kan vi have forbindelse med tredjelande som USA - hvorfor ikke - og Rusland og andre lande lngere vk , f.eks. Sydafrika , og nogle af ansgerlandene .
Dermed kan vi fastholde videnskabsfolkene og teknikerne .
Ellers mister vi dem .
Dermed kan vi rekruttere den nye generation videnskabsfolk og teknikere .
Det kan vi ikke gre , medmindre der er projekter , der pirrer fantasien hos vores talentfulde unge mennesker .
<P>
Det gr det naturligvis muligt for os at f biprodukter i en rkke sektorer , som allerede er nvnt , og som styrker SMV-sektoren .
Det gr det muligt for os at vre mere effektive i indfrielsen af vores EU-ml og politikker om klimandring , landbrug , sikkerhed og udvikling i udviklingslandene .
Vi spiller op ad bakke p en meget hldende bane mod USA .
De bruger offentlige midler til krydssubsidiering til et belb af 31,8 milliarder amerikanske dollars - og hurtigt stigende - i forhold til vores 6 milliarder euro - og faldende .
De bruger offentlige indkb , uden at rdme , til at fremme rumsektoren . De bruger forskning og udvikling .
De bruger et monopol p en del elektronisk udstyr for at afholde os fra at udforske den hjteknologiske rumsektor .
<P>
Vi har allerede hrt om affyringsramper og satellitter .
Naturligvis har problemerne i telekommunikationssektoren vret vanskelige for satellitter i EU .
Men der er ingen grund til , med et opsving , at vi ikke , med offentlige indkb og midler , opsender langt flere satellitter i fremtiden til gavn for offentligheden , borgerne .
Hvad angr Galileo , hr. formand , ved De bedre end nogen anden her i Parlamentet , hvad der er brug for .
Det glder mig , at hr . Prodi er indstillet p at vre proaktiv .
Han vil mde sttte fra mange her i Parlamentet .
<P>
Endelig m vi ikke glemme astronomi og rumforskning .
Jeg vil gerne hre mere om det europiske sydlige laboratorium .
<P>
Lad os fre rumpolitik i konventet .
Det er et ideelt omrde for EU .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil nske , at der en dag passerer en satellit hen over os med Deres navn .
Det ville vre et flot bidrag fra Kommissionen .
Diskussionerne omkring finansieringen af Galileo begynder at ligne en drlig sbeopera , i hvert fald inden for ESA .
Gang p gang dukker der en medlemsstat op fra kulisserne for at blokere denne aftale .
Nu er det tilsyneladende igen Spanien , som modarbejder den .
Det er uforsteligt , fordi netop Galileo er vigtig for sikkerheden til ss .
Miljkatastrofen med Prestige er benbart ikke et tilstrkkeligt argument for Aznar-regeringen .
Det er p tide , at Parlamentet afgiver et signal om , at denne leg nu m vre overstet .
<P>
Indsatsen er meget stor , og mske er der netop derfor pres p nogle lande for at f dette strategiske projekt til at strande .
Derfor har ogs jeg undertegnet beslutningsforslaget .
Galileo er af strategisk betydning for Unionen , fordi vi m flge med , i hvert fald hvad angr teknologi .
Vi nsker uafhngighed , nr det glder information om placering , og vi nsker ikke brain drain eller job drain til USA .
Beslutningen om , hvorvidt Galileo skal gennemfres , har ikke vret let .
Der er ogs mange argumenter for og imod .
Jeg sttter argumenterne for Galileo .
Her i Parlamentet vil jeg sttte gennemfrelsen af dette netvrk .
Vi m imidlertid ikke spilde tiden .
Sagen er enkel . Hvis Galileo ikke gennemfres hurtigst muligt , graver transportsektoren sig dybere og dybere ned i GPS-anvendelser , og s bliver Galileo stadig ikke benyttet .
Galileo skal derfor p kort sigt danne et vrdigt alternativ til GPS for transportsektoren i Europa .
Denne transportsektor venter p et hurtigt og kraftigt signal fra Kommissionen , ESA og fllesforetagendet Galileo . Ellers vil fremtidige brugere ikke have tillid til anvendelserne , og Galileo er for dyrt til ikke at blive brugt .
<P>
Jeg vil lige understrege dets civile karakter .
Det er meget vigtigt for os .
Kun Galileo kan give brugerne garanti for , at stikket ikke trkkes ud den dag , hvor USA igen fler sig kaldet til ensidigt at gribe ind et eller andet sted .
<P>
Kommissionen taler for vrigt selv i sin meddelelse om flgerne af krigen i Irak for energi- og transportsektoren .
Vi m sledes ikke miste dette projekt . Den nationale interesse skal her vige for Unionen .
I mit land har vi en populr sang om satellitten Suzy .
Jeg hber , at ogs satellitten Suzy engang passerer hen over os .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="De Veyrac (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi kan ikke p et par minutter behandle alle problemer vedrrende den europiske rumfartspolitik .
Jeg vil i dag njes med at omtale problemerne i forbindelse med Galileo-programmet .
<P>
Der er get over et r , siden dette europiske satellitnavigationsprogram blev vedtaget af Rdet ( transport ) i marts 2002 , og indtil nu har det ikke vret muligt at indg en aftale i Den Europiske Rumfartsorganisation om finansiering af fortsttelsen af programmet .
Galileo s dagens lys efter strk modstand fra en rkke lande .
I dag kan det ikke gennemfres frst og fremmest p grund af den strke konkurrence mellem de , der nskede at st i spidsen for projektet , og endvidere p grund af det hje finansieringsniveau .
Den europiske rumindustri befinder sig , som alle har sagt , for tiden i en alvorlig krise .
Den beskftiger imidlertid i Europa 30.000 kvalificerede medarbejdere p hjt niveau , og vi skal gre alt for at beskytte det usdvanlige teknologiske og menneskelige potentiale i denne industri .
Galileo er et af de programmer , der kunne bidrage mest til det og endvidere give EU strategisk uafhngighed .
<P>
Europa-Parlamentet har holdt fast ved , at virksomhederne skal yde et konomisk bidrag til det flles foretagende .
Virksomhederne har nu taget de ndvendige skridt , og vi skal sttte en hurtig ivrksttelse af projektet .
Det drejer sig om vores trovrdighed .
<P>
Et andet grundlggende element taler for en hurtig ivrksttelse af programmet .
Som De har sagt , fru kommissr , kan vi ikke anvende frekvenser , der er reserveret til Galileo og de tilhrende funktioner , da vi ikke i tide har sendt et signal .
Den Europiske Rumfartsorganisation skal trffe en beslutning hurtigt . Det mener mange af os , bde som medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Vi har derfor udsendt appellen " Galileo : Det er tid at handle ! " til medlemsstaternes stats- og regeringschefer .
<P>
Mine damer og herrer , Galileo-programmet viser os grnserne for den nuvrende europiske rumfartspolitik .
Vi skal drage en lre heraf i diskussionerne om projektet , der inden rets udgang skal munde ud i vedtagelsen af en hvidbog om emnet .
Galileo-programmet skal vre en succes og sende et positivt signal fra Europa vedrrende en ambitis rumfartspolitik .
Parlamentet skal give sin fulde sttte sledes , at det flles foretagende hurtigt kan se dagens lys . Kommissionen deler gennem Dem , fru kommissr , dette nske i vores intergruppe " Himmel og rum " i Parlamentet .
I vrigt har kommissionsformand Prodi i et brev af 30. april informeret medlemmerne af intergruppen via dens formand , Gilles Savary , om den mulighed , som Kommissionen har overvejet , nemlig at det flles foretagende gennemfres unilateralt , hvis ESA ikke indgr en aftale de kommende dage .
<P>
Derfor opfordrer vi alle medlemsstater til p mdet i Den Europiske Rumfartsorganisation den 27. maj at gre en ende p deres uenigheder om finansieringen af programmet sledes , at vi endelig kan komme videre .
<SPEAKER ID=114 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er helt enig i , at rumfartssektoren er af stor strategisk betydning for Europa .
Det er den eneste teknologi , der kan skabe nye globale normer , der giver den europiske industri en reel mulighed for at f adgang til nye markeder og ny teknologisk udvikling .
Rumfartssektoren er i vidt omfang et af de vigtigste omrder for udvikling af ny teknologi .
Europa kan derfor ikke st uden for denne srdeles vigtige sektor .
Det er ndvendigt at gennemfre en ny politik , der integrerer alle de europiske aktioner .
<P>
For et jeblik siden talte fru McNally om den betydning og den tillgsvrdi for Europa , som netop rumfartssektoren har .
Og i denne henseende har jeg tidligere foreslet , at rumfartspolitikken bliver en fllesskabsbefjelse i forbindelse med den gennemgang af traktaterne , der for jeblikket foregr i konventet , og dermed udarbejdelsen af en ny forfatningsmssig traktat .
<P>
Et andet aspekt er rummet til gavn for fllesskabspolitikkerne , hvilket er et klart ml i forbindelse med hvidbogen . Rumfartssektoren br derfor medtages i politikkerne for f.eks. landbrug , fiskeri , uddannelse og milj som nvnt af flere talere .
<P>
Den Europiske Rumfartsorganisation kan komme med ider til programmer , hvis det sker ud fra det perspektiv , at rumfartssektoren er af strategisk betydning . Og at Den Europiske Rumfartsorganisations tilgang stter sig ud over de nuvrende begrnsninger p grund af det mellemstatslige aspekt .
<P>
Hvad angr lfteraketsektoren , fremlgger Kommissionen til september en beretning om denne strategiske sektor , der utvivlsomt er en af de sektorer , der for jeblikket er hrdest ramt .
<P>
Endelig vil jeg nvne Galileo-programmet , der , som alle disse sprgsml - det vil jeg gerne gentage - hrer under min kollega hr . Busquins ansvarsomrde .
Han gr en kolossal indsats sammen med medarbejderne fra Generaldirektoratet for Forskning og Teknologisk Udvikling .
<P>
Mine damer og herrer , siden jeg ptog mig ansvaret som kommissr , har jeg rettet hele min indsats mod Galileo , og ikke kun min indsats , men ogs min politiske drivkraft , og jeg har engageret mig fuldt ud i arbejdet .
Det s nrmest ud til , at projektet ikke kunne fres ud i livet , da jeg kom hertil .
Der var kun afsat to medarbejdere til hele dette store projekt , som langtfra var flyvefrdigt ( en af disse er til stede her i dag - nu ikke lngere i Generaldirektoratet for Transport - og jeg vil gerne lyknske hr . Tytgat for hans viljestyrke , for i sidste instans er det ofte takket vre konkrete personer , der har vilje og mod til at blive ved med at forflge deres ider , at vi kan opbygge Europa ) .
Lige siden min tiltrdelse har jeg personligt tilskyndet ham til at fortstte sin indsats for projektet .
Og De skal vide , at projektet har vret stoppet i mere end et r .
Aftalen blev indget p EU-plan for mere end et r siden under det spanske formandskab , som gav dette projekt stor opmrksomhed .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , at fllesskabsaspektet har fungeret , om end langsommere end jeg kunne have nsket .
Det , der ikke har fungeret , er det mellemstatslige aspekt , der kommer til udtryk i form af Den Europiske Rumfartsorganisation .
I lbet af et r har to lande flere gange blokeret for en beslutning i Den Europiske Rumfartsorganisation .
Og s vidt jeg har forstet , er der to andre lande , der i den sidste mneds tid har voldt problemer - heriblandt et land , jeg kender srdeles godt .
<P>
Jeg har altid henvendt mig til Dem og bedt Dem om hurtigst muligt at f lst disse uoverensstemmelser , s projektet ikke bliver bremset .
Jeg har i Ministerrdet hrt , hvordan ministrene tinger om projektet og siger , at det ikke kan ske ved hjlp af et agentur , som det i sin tid blev foreslet , fordi vi nskede et rent kommercielt projekt , med kommercielle kriterier og en tilgang , der tager udgangspunkt i konomisk effektivitet , og nu forstr jeg ikke , at forhandlingerne i Den Europiske Rumfartsorganisation drejer sig om , hvorvidt det skal have sde i det ene eller andet land , eller om formanden er af den ene eller anden nationalitet .
Det er helt i modstrid med det , jeg har hrt , ikke fra disse ministre , men fra transportministrene , under en rkke rdsmder , hvor vi har haft nogle til tider meget hrde drftelser .
<P>
I overensstemmelse med mit ansvarsomrde har jeg foreslet tilsynsudvalget , som alle staterne er reprsenteret i , navnet p en direktr for fllesforetagendet med det forml at f igangsat fllesforetagendet alene med EU-midler uden midler fra Den Europiske Rumfartsorganisation .
<P>
Det er medlemsstaterne , der p dette felt har blokeret for mit forslag .
<P>
Lad mig derfor sige det helt klart , mine damer og herrer . Nr det drejer sig om EU , er problemerne lst .
Det er i Den Europiske Rumfartsorganisation , hvor problemerne endnu ikke er lst , og hvor der er nogle medlemsstater - det kan svinge lidt , hvem det er , og det er ogs lige meget - der blokerer for et projekt , der er af stor strategisk betydning for udviklingen af ikke alene rumfartssektoren , men ogs for Europas teknologiske udvikling , s vi ikke bliver koblet af i forbindelse med en rkke vsentlige og centrale anvendelser .
<P>
Jeg vil gerne give klart udtryk for min store bekymring over de gentagne forsinkelser - jeg sagde det for halvandet r siden i december 2001 - af projektet i Ministerrdet , hvilket bringer selve dets gennemfrelse i fare , isr nr vi siger , at vi nsker , at hele systemet senere skal operere p rene markedsvilkr .
Det er ndvendigt at vlge .
Hvis vi nsker , at det fungerer p rene markedsvilkr , er det meningslst , at vi i mere end et r har spildt tiden i Den Europiske Rumfartsorganisation med at diskutere , om det skal have sde i det ene eller andet land , i det ene eller anden by , om formanden for Galileo Industries er den ene eller den anden , om han skal vre fra det ene eller det andet EU-land .
Vi har brug for at finde de bedste .
Vi skal finde det mest effektive sted og det bedste sde .
Det er det , vi skal gre .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er derfor helt enig i det , De netop har sagt her , men jeg vil gerne sige til Dem , at der er nogle begrnsninger , der har betydet , at der er en mellemstatslig del , som desvrre er blokeret .
<P>
Hr. formand , jeg vil naturligvis fortsat gre alt , hvad jeg kan , og lgge alt det pres , jeg kan , for at fremme projektet , for De ved , mine damer og herrer , at jeg har engageret mig meget i projektet igennem mange r , og at jeg synes , at det er helt centralt for den teknologiske udvikling i Europa .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr , for Deres rlige bemrkninger . Jeg kan forsikre Dem om , at vi stter pris p dem .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , jeg taler p vegne af alle tilstedevrende , nr jeg siger , at vi er kommissr de Palacio mere end taknemmelige .
Vi har brug for denne veloplagthed , og vi har brug for hendes indre beredvillighed .
Det signal , vi sender , skal jo ikke kun vre til verden udenfor , der skal ogs vre opbakning til det indefra , og jeg vil blot forsikre om , at vi ogs fremover er henvist til et meget tt samarbejde .
Vi vil gre vores del , men vi bliver ogs ndt til at finde ud af , hvordan vi kan pvirke medlemsstaterne .
Vi vil i hvert fald forsge .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Jeg takker Dem for prciseringen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.00 )
