<CHAPTER ID=4>
Vaske- og rengringsmidler
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0105 / 2003 ) af Nobilia for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om vaske- og rengringsmidler ( KOM ( 2002 ) 485 - C5-0404 / 2002 - 2002 / 0216 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil frst takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi samt i srdeleshed ordfrerne hr . Nobilia og hr .
Purvis for deres bne og konstruktive indsats med dette forslag . Arten og antallet af ndringsforslag indikerer , at der er lagt meget energi i undersgelsen af Kommissionens forslag .
I den forbindelse er jeg sikker p , at den offentlige hring , der blev afholdt i februar - og som jeg var s heldig at deltage i - tjente som en nyttig introduktion til de meget tekniske emner , der behandles i dette forslag .
<P>
Formlet med Kommissionens forslag kan skitseres ganske kort . Det opsummeres meget prcist i hr .
Nobilias betnkning . Der er tale om flgende ml .
For det frste skal der indfres skrappere metoder til testning af bionedbrydeligheden af overfladeaktive stoffer i vaske- og rengringsmidler . For det andet skal anvendelsesomrdet udvides til at omfatte alle fire typer af overfladeaktive stoffer i stedet for blot de to typer , der i jeblikket er omfattet .
Og for det tredje skal der indfres mrkningskrav til gavn for forbrugeren og miljet .
<P>
De frste to foranstaltninger vil i hj grad forbedre beskyttelsen af vandmiljet mod toksicitet , og den tredje vil ogs gavne forbrugernes sundhed for s vidt angr allergi .
Forslaget samler ogs al EU-lovgivning om vaske- og rengringsmidler i en enkelt tekst for at gre den mere brugervenlig , og det er et vigtigt skridt i retning af en forenkling af EU-lovgivningen .
<P>
Ud over at prsentere indholdet af forslaget vil jeg ogs sige nogle ord om den videre lovgivningsmssige sammenhng .
Det gr jeg for at forklare , hvorfor visse ting er udeladt af forslaget .
<P>
For det frste er der tale om , at dette forslag supplerer - ikke erstatter - den horisontale lovgivning om kemikalier , i srdeleshed direktiverne om farlige stoffer og prparater .
Vaske- og rengringsmidler er ikke farlige i henhold til direktivet om farlige stoffer og prparater .
Der er behov for at supplere den generelle horisontale lovgivning , ikke fordi vaske- og rengringsmidler er specielt giftige , men fordi de slippes ud i vandmiljet i meget store mngder .
En lovgivning er berettiget selv for kemiske prparater i lavrisikogruppen , hvis de udgr en trussel mod miljet i tilstrkkeligt store mngder .
Der er behov for en forordning om vaske- og rengringsmidler for at udfylde denne sektorspecifikke begrnsning i den horisontale lovgivning .
<P>
Lovgivningen om vaske- og rengringsmidler skal derfor omhandle visse konkrete punkter og selvflgelig primrt den biologiske nedbrydning af overfladeaktive stoffer .
Det er derfor vigtigt ikke at se forslaget som en endelig holdning til vaske- og rengringsmidler , men som et instrument til at bringe vaske- og rengringsmidler ind under den harmoniserede del af det indre marked og som et instrument til at hndtere det tilhrende ansvar .
<P>
Dette forslag danner rammerne for behandling af sprgsml vedrrende vaske- og rengringsmidler , efterhnden som de opstr .
Det er ogs et vrktj til at holde lovgivningen opdateret i forhold til den tekniske udvikling og den gede forstelse og interesse for miljet . Andre sprgsml vedrrende vaske- og rengringsmidler , der ikke behandles i forslaget , vil imidlertid blive berrt af den horisontale lovgivning .
Under sidste mdeperiode var der f.eks. hr . Lannoyes betnkning om nonylphenol , og det nste punkt p dagsordenen er fru Schrlings betnkning om CMR-stoffer .
<P>
Et andet vigtigt element i forslaget er dispensationer for de overfladeaktive stoffer , der bestr den gamle test for bionedbrydelighed , men som ikke bestr de nye test .
Der kan kun gives dispensationer for overfladeaktive stoffer , hvis en ekstra risikoanalyse kan pvise , at de ikke udgr en risiko for miljet .
Der skal under ingen omstndigheder bevilges dispensation for almindelige vaskemidler .
Det glder kun for srlige erhvervsmssige eller institutionelle forml , hvor tonnager er opgivet og medtaget ved risikovurderingen .
<P>
Den ekstra risikoanalyse skal give de forndne oplysninger for at muliggre en ordentlig vurdering af miljrisikoen .
Samtidig skal man undg undvendige test .
I den forbindelse er det kun ndvendigt at foretage toksicitetstestning , hvis en medlemsstat specifikt beder om det i tilflde , hvor der fortsat er tvivl .
Testkravene vurderes sledes til at vre det , der som minimum er ndvendigt for at kunne skabe en plidelig vurdering , samtidig med at antallet af dyreforsg minimeres , og de samlede testudgifter begrnses .
<P>
Kommissionen mener , at dets forslag reprsenterer en rimelig og passende balance mellem den bredygtige udviklings konomiske , sociale og miljmssige sjle .
Det vil give det hje beskyttelsesniveau for miljet og menneskets sundhed , som krves iflge traktaten , og det til en rimelig pris .
<SPEAKER ID=8 NAME="Nobilia (UEN)">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil ikke bruge min taletid p at give en teknisk redegrelse for det udfrte arbejde og dets betydning , for det tror jeg , at De alle sammen er klar over . Det siger jeg bestemt ikke af indbildskhed , men som en anerkendelse af den store indsats , som mine kolleger i Miljudvalget tydeligvis har gjort , og som ikke mindst kommer til udtryk i de talrige ndringsforslag .
Det kan jeg kun takke dem for . Nr man ser bort fra den generelle mlstning om at f sine egne ider medtaget i en betnkning , er der nemlig ingen tvivl om , at det i den sidste ende glder om at forbedre betnkningen og gre den mere effektiv i alles flles interesse .
Jeg vil ligeledes gerne takke skyggeordfrerne fra alle de politiske grupper for den lydhrhed og velvilje , som de har udvist ved at udarbejde hele otte kompromisndringsforslag for at tage hjde for forskellige begreber , mlstninger og forslag .
<P>
Efter min egen , beskedne mening har resultatet af det arbejde , som Miljudvalget har udfrt , og som Parlamentet nu skal behandle , sledes en meget bredere opbakning , end man skulle tro p det tidspunkt , hvor Kommissionen forelagde sit forslag for Parlamentet .
Jeg vil gerne gentage , at det ikke er noget , jeg siger af indbildskhed , men for at anerkende den indsats , som alle de kolleger har udfrt , der har beskftiget sig med denne betnkning .
<P>
Man kan selvflgelig ikke pst , at betnkningen er udtmmende , nr det glder problematikken i forbindelse med vaske- og rengringsmidler .
Der er flere aspekter , som vi endnu ikke har fokuseret p , og som vi endnu ikke har udtalt os om .
Her tnker jeg f.eks. p vores holdning til fosfater og p den holdning , som vi skal fastlgge til de overfladeaktive stoffers anaerobe bionedbrydelighed , eller p de foranstaltninger , der skal trffes med hensyn til bionedbrydeligheden af de andre bestanddele i vaske- og rengringsmidler .
Derfor vil jeg gerne indskyde , at det forekom os alle ndvendigt at faststte en frist for , hvornr vi skal anmode Kommissionen om at udtale sig om resten af dette sprgsml .
Man kan dog sige , at vores hovedmlstning med ndringerne af det pgldende forslag var at gre teksten og de hermed forbundne instrumenter mere anvendelige , mere funktionelle og mere sammenhngende .
<P>
Dette var under alle omstndigheder tankegangen bag vores arbejde , og her vil jeg gerne understrege , at vi foruden bestrbelserne p at opn en strre anvendelighed , funktionalitet og sammenhng i de foreslede bestemmelser forfulgte to mlstninger mere .
Den frste mlstning var en konkret lydhrhed over for de sm og mellemstore virksomheder , som ikke mindst gav sig udslag i medtagelsen af en undtagelse , uden at dette dog efter vores mening gr ud over den ndvendige strben efter en stadig strre beskyttelse af miljet , den menneskelige sundhed og dyrevelfrd .
Den anden mlstning hnger sammen med det - langt om lnge obligatoriske - mrkningssystem og er mlstningen om nogle mere bevidste valg fra forbrugernes side . Dette m dog p ingen mde overskygge det vrdifulde arbejde , som forbrugerorganisationerne udfrer for at beskytte forbrugerne , men skal tvrtimod fremme dette arbejde .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg kort komme tilbage til den kendsgerning , at den pgldende forordning bestemt ikke dkker alle de sprgsml , der er forbundet med vaske- og rengringsmidler . Det siger jeg ikke for at kritisere Kommissionens arbejde , men for at fremhve to andre aspekter , som har vret kendetegnende for svel denne forordning som de tidligere bestemmelser om vaske- og rengringsmidler .
Det frste aspekt er det , som jeg var inde p i starten af min tale , nemlig indfaldsvinkelen til problemet . Kommissionens indfaldsvinkel har vret prget af en gradvis gennemfrelse af lovgivningen .
Det andet aspekt , som nsten er en forklaring p det frste , er ndvendigheden af at gre brug af et tredje organ - i det foreliggende tilflde et videnskabeligt udvalg - for at implementere lovgivningen .
<P>
Under vores arbejde med at ndre den pgldende forordning har vi bestrbt os p at vurdere de opgaver , der plgges dette udvalg , og p at lade de opgaver , som i hjere grad er politiske end tekniske , blive forelagt for Parlamentet , s det kan behandle dem og stemme om dem .
Ordfreren og skyggeordfrerne har i vrigt ogs samarbejdet om at n denne mlstning .
Eftersom der sledes bde er tekniske og politiske aspekter - sdan som det er tilfldet - og eftersom Miljudvalgets arbejde var givtigt og fik en bred opbakning , m man undre sig over , at nogle af parlamentsmedlemmerne har stillet yderligere ndringsforslag til plenarforsamlingen , selv om de selvflgelig er i deres gode ret til at gre dette .
<P>
I den forbindelse m jeg dog sige , at jeg bifalder ndringsforslag 47 , 52 , 53 og 60 , som utvivlsomt supplerer bestemmelserne med yderligere vigtige aspekter .
Jeg m ogs sige , at jeg stort set forholder mig neutralt over for ndringsforslag 56 og 61 , der udelukkende tager sigte p at ndre rkkeflgen af visse punkter i forordningen . Jeg er til gengld strkt uenig i de resterende ndringsforslag , og her vil jeg gerne slutte af med at sige , at min uenighed bestemt ikke skyldes , at jeg p forhnd er modstander af deres indhold , og heller ikke , at de til dels er i modstrid med udvalgets holdning , men derimod at de - sfremt de skulle blive vedtaget - ikke ville give den tekst , som nu bliver udarbejdet , det ubestridelige forml at sikre en bedre beskyttelse , men derimod g ud over den sammenhng , funktionalitet og anvendelighed , som jeg nvnte , og som er i trd med den gradvise lovgivningsvedtagelse , der er baseret p en videnskabelig indfaldsvinkel .
<SPEAKER ID=9 NAME="Purvis (PPE-DE)">
Fru formand , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi hilser dette direktiv velkommen .
Det vil fuldstndigt revidere og modernisere lovgivningen vedrrende vaske- og rengringsmidler .
Det er et fremskridt for producenter og forbrugere svel som for miljet .
I vores behandling af direktivet fandt vi imidlertid visse mangler , som heldigvis vil blive udbedret med mange af ndringsforslagene i hr . Nobilias betnkning .
<P>
I Kommissionens forslag skelnes der ikke mellem f.eks. et vaskeprodukt , der fremstilles og markedsfres i store mngder af en international virksomhed til et masseforbrugsmarked , og nicheprodukter , der fremstilles i sm mngder af sm og mellemstore virksomheder til specialiserede anvendelser .
I sidstnvnte gruppe finder vi bl.a. rengringsudstyr til mejerier eller operationsstuer .
Frstnvnte gruppe kan uden problemer flge bestemmelserne i direktivforslaget med dets test- og undtagelsesprocedurer , og der er altid masser af alternativer , men for det mindre og mere specialiserede produkt kan det vre en uoverkommelig hindring , der udelukker et nyttigt og vigtigt produkt .
Det glder mig derfor , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har accepteret hovedpunkterne i vores forslag om en differentieret undtagelsesprocedure , som sdanne producenter kan pberbe sig .
<P>
Vi foreslr ogs en ophrsklausul , s komitologiproceduren automatisk falder bort efter otte r og kun fornyes , hvis det er hensigtsmssigt til den tid .
Det bygger p den procedure , der frst blev indfrt inden for de finansielle tjenesteydelser , s Parlamentet fik en kontrolforanstaltning for de spirende komitologisystemer i EU .
<P>
Jeg er glad for p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi at kunne anbefale , at man sttter hr . Nobilias betnkning .
Dog mener vi , at ndringsforslag 5 , 15 , 20 , 33 og 40 i urimelig grad overlapper anden relevant lovgivning , og at de derfor br forkastes . Vi kan heller ikke sttte de ndringsforslag , der i sidste jeblik er fremsat af Verts / ALE-Gruppen .
Men ellers kan vi helhjertet sttte hr . Nobilias betnkning .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , det glder mig , at vi i dag har lejlighed til at tale om dette direktiv , ikke s meget fordi jeg brnder for sprgsml om vaskemidler , men ganske enkelt fordi denne betnkning ogs viser , at EU er p vej til at opgive end-of-life-politikken og i stigende grad sger at udvikle moderne og miljvenlige produkter , som er konomisk og socialt bredygtige .
Det vil sige , at vi nsker at motivere industrien til gradvist at g over til andre produkter og , i sidste ende , ikke lngere at stte deres lid til katalysatoren eller til rensningsanlgget eller til store udstdningsanlg .
Vi vil i stedet for g over til nye bredygtige produkter helt fra starten af processen .
<P>
Dette direktiv er et skridt fremad for det indre marked , fordi det medfrer , at mange nationale regler i dag i Europa vil blive harmoniseret med henblik p at f ens og sammenlignelige godkendelseskriterier , og navnlig for ogs at fjerne konkurrenceforvridninger p dette omrde .
S , hr. kommissr , jeg er derfor meget glad for , at De var til stede under hringen i PPE-DE-Gruppen , og at samarbejdet mellem miljforskerne og Deres kompetenceomrde har udviklet sig usdvanlig godt i de seneste r .
<P>
Det er ikke kun forbrugerne , der vil profitere af denne politik , men ogs miljet , vandmiljpolitikken og frem for alt ogs det indre marked , derfor er jeg srlig engageret .
Der hersker ikke tvivl om , at f.eks. bionedbrydelighed gradvist skal prioriteres anderledes .
Hr . Nobilia er kommet med et meget godt forslag , som jeg kun kan sttte .
For helt spontant at komme ind p De Grnnes ndringsforslag , s er de efter min mening ikke forkerte alle sammen , men de tenderer p ny til at gre det muligt for de store aktrer at levere disse ydelser , s de sm uundgeligt bliver skubbet til side .
Det er et klassisk eksempel p en politik , som modarbejder sm og mellemstore virksomheder , fordi det kun er de helt store virksomheder , som vil vre i stand til at overvinde disse forhindringer .
Som hr . Purvis allerede har redegjort for , er der fare for , at vi driver dem , som vi faktisk prver at tilskynde til at udnytte nicher , op i et hjrne med en sdan lovgivning .
Det er dem , vi skal beskytte , hvorfor der m opbygges en vis tolerance .
<P>
Det vil naturligvis ikke kun blive ved vaske- og rengringsmidler , og vi har allerede erklret fosfater krig .
Alle producenter br vide , at afslutningen nrmer sig gradvist , men inden for en fair frist , ikke fra den ene dag til den anden , s virksomhederne har mulighed for at indstille sig p det .
Det er den meget vigtige og helt fundamentale strategi , som vi m flge .
<P>
Jeg har mttet lre , at vi , der sidder i Parlamentet , ikke m blive for indbildske .
Som lovgiver eller medlovgiver er jeg slet ikke i stand til at foreskrive , fra og med hvilken vrdi vaskemidler skal indeholde mrkning om , at de indeholder parfumestoffer .
Nogle foreslr 50 mg , andre foreslr 500 mg . Hr .
Nobilia har truffet den eneste kloge afgrelse ved at sige , at det bliver overladt til eksperterne .
Hvis de kan trffe en beslutning , s vil EU-direktivet g i den rigtige retning .
<P>
Jeg er chokeret over at erfare , at de strste farer ved vaskemidler iflge undersgelser skyldes , at vi benbart ikke er i stand til at benytte dem i den rigtige mngde .
De pgldende - dertil regner jeg mig selv - synes at mene , at de altid skal komme den samme mngde vaskemiddel i vaskemaskinen med det resultat , at der benyttes alt for meget vaskemiddel , hvis vaskemngden varierer - hvis vasketjet f.eks. vejer mindre .
Det m vi alle arbejde p .
Jeg m tilst , at det ikke er s ofte , at jeg har fyldt en vaskemaskine .
Jeg er villig til at lre og vil bede min kone vise mig , hvordan man gr .
<P>
Det involverer alts os alle , ikke kun lovgiveren , ikke kun industrien , men ogs borgerne .
Nr vi har forstet det , s er vi p rette vej .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne endnu en gang give udtryk for min fulde sttte til Kommissionens forslag , som tager sigte p at samle de fem eksisterende direktiver om overfladeaktive stoffers bionedbrydelighed i denne forordning . Jeg vil ligeledes gerne give udtryk for min tilfredshed med ordfrerens arbejde .
Han har vret med til at gre dette forslag mere sammenhngende og har skabt et meget konstruktivt forhold til de andre grupper , s vi her i Parlamentet kan stemme om et slutprodukt , der er bred opbakning om .
<P>
Ngleaspekterne i denne forordning er sundhed , forbrugersikkerhed , miljbeskyttelse og respekt for miljet .
De ndringsforslag , som min gruppe igen har stillet , har netop til forml at give en strre sikkerhed for , at vi nr disse mlstninger samt de mlstninger , der bygger p de tre principper , som ligger til grund for Miljudvalgets arbejde , nemlig forsigtighedsprincippet , princippet om , at forureneren betaler , og erstatningsprincippet .
Det , at forordningens anvendelsesomrde udelukkende omfatter bionedbrydeligheden af de overfladeaktive stoffer i vaske- og rengringsmidler , begrnser ikke disse princippers anvendelse .
Jeg mener nemlig , at anaerob bionedbrydelighed , fosfaters bionedbrydelighed og bionedbrydeligheden af de vigtigste organiske ingredienser foruden overfladeaktive stoffer br vre genstand for en srlig lovgivning , s man p denne mde supplerer lovgivningen om vaske- og rengringsmidler .
<P>
Jeg er ligeledes enig i princippet om , at det skal vre muligt at vedtage en lovgivning for de enkelte produkter , s der kan indfres krav til sikkerheden , anvendelsen og miljbeskyttelsen , som er strengere end kravene i den horisontale lovgivning .
Derfor opfordrer vi alle Kommissionen til at stille et nyt lovgivningsmssigt forslag , som tager sigte p et gradvist forbud mod disse stoffer eller p en begrnsning af disse stoffers specifikke anvendelsesomrder senest tre r efter nrvrende forordnings ikrafttrdelse .
<P>
Endelig ville det efter min mening vre hensigtsmssigt at srge for et flles mrkningssystem for den slags produkter , som bruges dagligt , s forbrugeren kan genkende - og producenterne reklamere for - de produkter , der ikke er lige s miljskadelige .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Fru formand , jeg er sikker p , at alle parlamentsmedlemmerne er overordentligt glade for at kunne bidrage til kommissrens mlstning om at reducere antallet af love - i dette tilflde ved at sl fem eller seks direktiver sammen til t .
Parlamentsmedlemmerne er blevet kritiseret af Det Europiske Miljkontor for at mangle ambitioner - og i srdeleshed for ikke at insistere p en afvikling af fosfater i EU .
Man siger , at vi har solgt ud til producenterne af vaske- og rengringsmidler .
Afhngig af beskuerens jne kan et badekar med varmt vand enten vre halvfuldt eller halvtomt . Jeg sammenligner ordfrerens ndringsforslag , som der er tvrpolitisk opbakning til , med den halvfulde lsning .
De reprsenterer et vigtigt fremskridt med en opstramning af kravene til brugen af srlige vaske- og rengringsmidler samt en forbedring af forslagene om mrkning af potentielle allergener , samtidig med at der tages hensyn til udviklingen af test uden dyreforsg og skabes grundlag for forslag om at eliminere fosfater under behrig hensyntagen til videnskabelige beviser .
<P>
Disse forslag er realistiske og forsigtigt ambitise , og efter min mening forbedrer de Kommissionens forslag .
Jeg er imidlertid meget bevidst om behovet for at sikre tvrpolitisk sttte , hvis Parlamentets bemyndigelse til at forbedre miljlovgivningen skal tages i anvendelse .
Vi kan undertiden protestere under frstebehandlingen og sikre gennemgribende ndringer til betydelige reformer , men det nytter ikke noget , hvis ikke vi kan n til enighed under andenbehandlingen og sikre det ndvendige kvalificerede flertal . Og for at gre fremskridt skal vi bde tage hensyn til vores ambitioner p miljomrdet og til industriens legitime bekymringer .
Dagen efter vores afstemning om en udvidelse af EU er jeg meget opmrksom p , at det bliver svrere , som tiden gr .
Der er en udtalt fare for , at vi bliver ndt til at bevge os fremad med det langsomste medlemslands langsomste hastighed , hvis ikke vi kan samle Parlamentet ved enhver given lejlighed .
<P>
I jeblikket er min strste bekymring den , at et stigende antal medlemsstater ikke engang opfylder de aktuelt gldende love .
I Det Forenede Kongerige er der i jeblikket ni miljdirektiver , der skulle have vret gennemfrt i den nationale lovgivning , efter at kommissren tiltrdte sit embede , men ikke t af dem er blevet ivrksat .
I Ministerrdet underskriver ministrene dokumenter , der er blevet vedtaget efter flles beslutningstagning , hvorefter de ganske enkelt ikke holder deres ord .
De indordner sig under systemet , men bryder nden i lovgivningen .
<P>
Problemet er derfor ikke , om badekarret med det varme vand er halvfuldt eller halvtomt , men at for mange medlemsstater ikke fra starten fr sat proppen i .
Det br vre den primre bekymring , ikke blot for Det Europiske Miljkontor , men ogs for de parlamentsmedlemmer og kommissrer , der gerne ser , at vi i fllesskab forsger at forbedre Europas milj .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil gerne rette en tak til kommissren .
Det er positivt , at lovgivningen forenkles , at fem retsforskrifter samles i n .
Men kommissren har ogs anfrt , at dette er positivt for det indre marked .
Det er imidlertid ikke tilfldet , for der m inden for det indre markeds rammer findes lsninger p meget forskelligartede problemer .
Tyskland , Italien og en rkke andre lande har forbudt anvendelsen af fosfater i vaskemidler .
I andre lande , eksempelvis i mit hjemland , findes et frivilligt forbud .
I eksempelvis de skandinaviske lande fjernes fosfaterne imidlertid frst i forbindelse med spildevandsrensningen .
I Sydeuropa og beklageligvis ogs i steuropa er det tilladt at anvende fosfater .
Man kan sledes ikke sige , at dette er positivt for det indre marked .
<P>
Alle politiske grupper er imidlertid enedes om et kompromis om otte punkter , hvoraf dette er det ene .
Det glder mig meget .
Vi opfordrer Kommissionen til endnu en gang at gennemg de videnskabelige beviser , hvoraf det fremgr , at fosfater udgr et problem , ikke blot i traditionelle vaskemidler .
P dette felt har man nemlig fundet de forndne alternativer .
Det var det helt store problem for 30 r siden , at alle vaskemidler indeholdt for meget fosfat . Flgelig blev der udledt sbe til vandlbene , hvilket forrsagede skum og grnalger .
Det problem er nu lst .
I dag bruger man imidlertid ogs opvaskemidler i tabletform til opvaskemaskiner . De fandtes ikke for 30 r siden , og de har fortsat et hjt fosfatindhold , ogs i de lande , der har forbudt anvendelsen af fosfater .
Jeg har derfor ogs tilsluttet mig kompromiset .
Gennemg det foreliggende materiale endnu en gang , og giv industrien en frist p tre r til at fremkomme med alternativer .
Det er fuldt ud muligt .
Det lykkedes i forbindelse med de traditionelle vaskemidler , og det m derfor ogs kunne lykkes , nr det glder opvaskemidler i tabletform til brug i opvaskemaskiner .
<P>
Der er endnu et problem .
Det forekommer helt urimeligt , at det er tilladt at anvende farlige stoffer , krftfremkaldende stoffer , i vaskemidler !
Det glder mig , at et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer efter al sandsynlighed meget snart vil vedtage , at sdanne stoffer ikke lngere m forekomme i almindelige forbrugsgoder , som alle anvender .
Dermed foregriber vi naturligvis den kommende lovgivning om kemikalier . Det er imidlertid ikke vores skyld , at Kommissionen har tvet s lnge med at fremlgge en sdan lovgivning .
Ja , den foreligger fortsat ikke . Alle Europa-Parlamentets medlemmer , alle politiske partier hber sledes , at Kommissionen inden sommeren vil kunne fremlgge den nye lovgivning p dette felt .
<P>
Endelig en bemrkning om parfume .
Stoffer , som fremkalder allergi , ikke hos alle , men hos nogle , som ikke tler disse stoffer , hrer ganske enkelt ikke hjemme i vaskemidler .
Nuvel , det har vi ikke truffet afgrelse om .
Vi har imidlertid truffet afgrelse om , at vaskemiddelproducenterne klart skal angive , at de pgldende stoffer forekommer .
Det sikrer , at forbrugeren har mulighed for at vlge eller fravlge de pgldende produkter , og det vil efter al sandsynlighed medfre , at i alt fald de strre vaskemiddelproducenter vil ophre med at anvende de pgldende stoffer .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Fru formand , ordfreren , hr . Nobilia , har endnu en gang pvist , at der kan knytte sig komplicerede tekniske aspekter til dagligdagsemner som eksempelvis vaskemidler .
Jeg tilslutter mig kort sagt den linje , ordfreren forfgter .
Nr vi skal vurdere vaskemidler med henblik p markedsfring og anvendelse af disse , m vi frst og fremmest se p konsekvenserne for miljet og sundheden .
<P>
Der kan meddeles dispensation fra gldende begrnsninger vedrrende markedsfring og anvendelse af sdanne stoffer , sfremt der er tale om anvendelser , som m anses for ndvendige , og hvortil der ikke findes alternativer , som frembyder strre sikkerhed .
Vi m imidlertid , nr det glder denne bestemmelse , sikre , at de mngder , der samlet set slges og anvendes i EU , holdes p et niveau , som ikke truer miljet og sundheden .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er fosfaterne .
Enkelte medlemsstater har allerede forbudt anvendelsen af fosfater .
Tiden er efter min opfattelse ikke inde til et EU-forbud , men det br afgjort overvejes .
Sfremt der er medlemsstater , hvis lovgivning indeholder strengere bestemmelser vedrrende andre aspekter , skal de pgldende medlemsstater ikke plgges at ndre en sdan lovgivning .
<P>
Endelig , fru formand , sttter jeg ordfreren , nr det glder mrkning .
For ikke-sagkyndige kan denne ofte vre bde uforstelig og forvirrende .
Enkle tekster p produkter , som er godkendt efter grundig vurdering , m vre tilstrkkeligt .
Den videbegrlige forbruger , der nsker yderligere oplysninger , m skaffe sig disse hos producenten via dennes websted eller ved at kontakte denne telefonisk .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. kommissr , dette forslag til forordning , som skal forenkle lovgivningen , er en integreret del af den bredygtige udvikling af den simple rsag , at der er tale om et miljsprgsml , et sprgsml , som ogs kan relateres til sundhedsanliggender og forbrugerpolitik .
Det viser i vrigt tydeligt de forbindelser , der eksisterer mellem disse tre kompetencer eller omrder .
Men det er ogs et sprgsml , der angr det indre marked , og her ser man endnu en gang - som min kollega hr . Florenz beskrev det - alle de konomiske konsekvenser af sdanne beslutninger .
Det er derfor et miljproblem , eftersom der skal ves pres p de forskellige involverede aktrer for at opn en mrkbar reduktion af brugen af vaske- og rengringsmidler , som , nr den er for stor , har skbnesvangre konsekvenser for vandmiljet .
<P>
Det handler ogs om sundhedsanliggender .
Forstr vi reelt konsekvenserne af den vandforurening , som er skabt af spildevand , der indeholder vaske- og rengringsmidler ?
Vi nsker faktisk alle at reducere de anvendte mngder og giftigheden af de forskellige indholdsstoffer i vaske- og rengringsmidlerne betydeligt .
Der skal imidlertid fastlgges nogle mlstninger p omrdet , som er ambitise , men ogs gennemfrlige .
Og ogs her berrer vi et forbrugerpolitisk sprgsml , eftersom det er forbrugernes opgave , det vil sige vores alle sammens opgave , at reducere vores forbrug af vaske- og rengringsmidler .
Dette sker isr ved enkle handlinger til reducering af de anvendte mngder og ved en mere effektiv anvendelse af produkterne .
For at gre dette skal forbrugeren kunne rde over bedre information om brugsanvisning og brugsbetingelser og blive fuldt bevidst om det store ansvar , der phviler forbrugeren p dette omrde .
<P>
Sektorens virksomheder har allerede gennemfrt bestrbelser p dette niveau med regler for god praksis og informations- og oplysningskampagner til offentligheden .
Men disse handlinger er utvivlsomt stadig utilstrkkelige i forhold til de miljrisici , der er nvnt i betnkningen , og de aktuelle resultater .
Derfor sttter jeg p dette omrde ordfreren , hr . Nobilia , som allerede gr et skridt videre end Kommissionen .
<P>
Vi krver mere information , samtidig med at vi selvflgelig er klar over ndvendigheden af at respektere forretningshemmeligheden - det sker , at vi berrer et emne , som kan vre kildent .
Vi krver , at lgestanden hurtigst muligt forsynes med den bedst mulige information , og lgestanden kan selv afkrves svar og beslutninger p dette omrde .
Jeg gr opmrksom p , at lgestanden naturligvis ogs er underlagt tavshedspligt .
Det er absolut ndvendigt at fortstte forskningen inden for denne sektor for at finde stoffer , som er lige s hygiejnisk effektive , men mindre skadelige for miljet .
Det drejer sig om at finde produkter , som er mere biologisk nedbrydelige .
<P>
Hvad mere specifikt angr sprgsmlet om dyreforsg - det har vi allerede drftet tilstrkkeligt i dette forum og bl.a. , da vi skulle stemme om kosmetikbetnkningen - skal vi s vidt muligt opmuntre til anvendelse af forsgsteknikker in vitro og andre alternative teknikker .
De forskellige aktioner skal naturligvis gennemfres i tt tilknytning til den europiske lovgivning og bl.a. den , vi forbereder p omrdet for kemiske stoffer med henblik p at vedtage kohrente politikker .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Fru formand , jeg hilser dette forslag velkommen .
Det er p tide , at vi gr noget ved vaske- og rengringsmidlerne , da der er store problemer med dem og deres indvirkning p vandkvaliteten i hele Europa .
Overalt i vores vandsystemer , vores store floder og selv i havet ser vi effekten af disse stoffer , der hver dag pumpes ud i miljet .
Jeg glder mig derfor over forslagene om udvidet testning af bionedbrydeligheden , en generel opstramning af forordningerne om bionedbrydelighed og krav om tydeligere mrkning og bedre information .
Det er alt sammen godt , da det forenkler og prciserer forslagets administrative procedurer .
Ordfreren og skyggeordfrerne har virkelig arbejdet godt sammen om en pakke , der fortjener Parlamentets sttte .
<P>
Jeg har imidlertid et enkelt sprgsml .
Er der gjort nok - specielt med hensyn til sprgsmlet om fosfater ?
Fosfater er det centrale element i dette forslag .
Fosfater udlser og er ofte den tydelige rsag til eutrofiering i mange forskellige vandomrder i EU .
Vi ved , at vaske- og rengringsmidler er en betydelig kilde til fosfater .
Ved at fjerne fosfaterne fra vaske- og rengringsmidlerne vil vi sandsynligvis kunne nedbringe fosfatindholdet i vores floder , ser og have til et niveau , hvor vi ikke lngere skal bekymre os om problemet med eutrofiering .
Dette forslag lser ikke helt problemet , og vi bliver mske ndt til at genoptage det p et senere tidspunkt .
Vi kan ikke udskyde det n dag mere .
Hvis vi gr det , vil vi som flge af udviklingen i Central- og steuropa se , at der fortsat vil vre problemer med eutrofiering forrsaget af fosfater i floder overalt i EU .
<P>
Hvis der er et problem med forslaget i dets aktuelle udformning , har vi ikke gjort tilstrkkeligt med hensyn til fosfater .
Vi skal handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Fru formand , det har vret en spndende rejse frem imod denne betnkning .
Naturligvis er jeg , ligesom mine kolleger , meget glad for , at vi fr et direktiv , som skrper reglerne for rengringsmidler , eftersom der bestemt er behov for det .
Man kan dog sprge sig selv , om det er tilstrkkeligt , hvilket ogs foregende talere har spurgt om .
Mit svar er , at det selvflgelig havde vret nskeligt med en meget skarpere udtalelse end det , som nu er blevet resultatet .
Det er primrt p to punkter , hvor de ndringsforslag , som vi har stillet , efter min mening kan gavne , nemlig ndringsforslag 48 om miljmrkning og ndringsforslag 55 om trskelvrdien for bionedbrydelige stoffer .
Hvad angr det sidstnvnte , det vil sige kravet om bionedbrydelighed , udgr det absolut en vigtig del af denne lovgivning , men kravet m vre , at der skal informeres om det i en artikel og ikke i et bilag .
Det er ogs passende p baggrund af den flles beslutningstagning og Europa-Parlamentets indflydelse p lovgivningen .
<P>
I Kommissionens forslag fastsls det , at hvis et overfladeaktivt stof bestr testen om at vre fuldstndig bionedbrydeligt , skal der ikke krves yderligere test , for at stoffet kan blive lukket ud p markedet .
Jeg mener ikke , at det er tilstrkkeligt .
Det faktum , at et vaske- og rengringsmiddel har bestet testen om at vre bionedbrydeligt , udelukker ikke , at det kan have skabt andre meget svrt nedbrydelige metabolitter , som kan skabe meget store problemer for miljet .
Svenske studier har vist , at der er flere kemikalier og ingredienser i rengringsmidler , som ikke tidligere har vret der .
Det er derfor ikke tilstrkkeligt udelukkende at se p bionedbrydeligheden .
<P>
Jeg har nogle korte kommentarer til mrkning , som jeg anbefaler .
Forbrugerne skal vlge .
Gode miljvalg , som den svenske naturbeskyttelseslovgivning virkelig er get i brechen for , har bevirket , at vi efter min mening har de absolut sikreste vaskemidler , som findes i handelen i verden i dag .
Det er forbrugerne , som gennem deres valg har foranlediget denne udvikling .
Derfor nsker jeg , at De stemmer for ndringsforslag 48 .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med kvaliteten i hans arbejde og med hans beslutning om at genindfre traktatens artikel 174 om miljpolitik i forordningen .
Det er rigtigt , at en forordning isr p dette omrde ikke skal njes med at sikre fri bevgelighed for vaske- og rengringsmidler p det indre marked .
Kort sagt skal traktatens artikel 95 ikke g forud for en omhyggelig og rationel anvendelse af de naturlige ressourcer .
Det ville vre en meget snversynet mde at se tingene p .
<P>
De gavnlige virkninger , som indfres med den nye forordning , er utallige .
Jeg vil blot nvne to , nemlig forbedring af mrkningen , som gr det muligt at sikre den mest prcise information til forbrugeren takket vre klare og lsbare mrkater , og begrnsning af anvendelsen af farlige stoffer , som kaldes overfladeaktive , og som er skadelige for miljet , fordi de er meget lidt biologisk nedbrydelige og sundhedsfarlige for dem , der dagligt hndterer disse vaske- og rengringsmidler .
Jeg tnker isr p de krftfremkaldende , mutagene og toksiske stoffer , hvis skadelighed er anerkendt .
<P>
Via denne betnkning stilles ogs sprgsmlet om at forbyde dyreforsg endnu en gang .
Min holdning har ikke ndret sig p det punkt .
Jeg er for et forbud , som naturligvis skal vre betinget af , at der findes sikre , alternative forsgsmetoder for isr nedbrydningsprodukterne .
Lad os ikke gentage fejltagelsen fra revideringen af direktivet om kosmetiske produkter , som forbd dem uden at forsikre sig om , at der fandtes plidelige substitutionsmetoder .
<P>
Hvad angr dispensationerne , skal medlemsstaterne alene udstede markedsfringstilladelsene .
Jeg er enig i ordfrerens dispositioner p dette punkt .
Vi m ogs vre opmrksom p ikke at tilsidestte de sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) p et marked for vaske- og rengringsmidler , som er domineret af fire eller fem svrvgtere , for hvilke den nye lovgivning ikke skaber noget specielt problem .
Til gengld opererer de SMV ' er , som fremstiller vaske- og rengringsmidler i sm mngder , kaldet produkter til industri- og handelssektoren , i nogle marginalsegmenter .
Disse virksomheder fr meget svrt ved at opfylde standarderne .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Marques (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , kolleger , vi skal vurdere et forslag til forordning fra Kommissionen , hvis forml er en revision og modernisering af lovgivningen om vaske- og rengringsmidler i fortsttelse af en tendens , som har gjort sig gldende siden 1973 , og hvis ml er at lette den frie bevgelighed for vaske- og rengringsmidler i det indre marked .
<P>
Jeg takker hr . Nobilia for den betnkning , som han fremlgger , og som jeg giver min sttte .
Ligesom hr . Purvis , ordfrer for udtalelsen fra Industriudvalget , som jeg ogs gerne vil takke , mener jeg , at forordningen er et fremskridt for producenter og forbrugere af vaske- og rengringsmidler .
Tillad mig dog at forelgge nogle overvejelser om to sprgsml , som jeg finder srlig vigtige , og om hvilke jeg har stillet ndringsforslag til Industriudvalget .
<P>
For det frste glder jeg mig over , at det i forordningens indledning udtrykkeligt nvnes , at der skal foretages en evaluering af forholdene omkring vaske- og rengringsmidlers bionedbrydelighed og fosfatindhold , og at Kommissionen inden tre r skal meddele Parlamentet og Rdet resultatet af denne evaluering .
Vi vil sledes kunne vurdere det fremtidige behov for lovgivning p dette omrde .
Det andet forslag , som desvrre ikke blev vedtaget i udvalget , angr fabrikanternes forpligtelse til at stille et datablad med vaske- og rengringsmidlernes indholdsstoffer til rdighed for ansatte i sundhedssektoren .
<P>
Her finder jeg det afgrende , at medlemsstaterne har mulighed for dels at udpege det eller de organer , der skal modtage disse oplysninger , dels at trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at de nvnte organer og ansatte i sundhedssektoren , der har til opgave at modtage disse oplysninger , stiller alle ndvendige fortrolighedsgarantier .
Disse oplysninger m kun benyttes , hvis der er et lgeligt behov for at trffe forebyggende eller helbredende foranstaltninger , isr i ndsituationer , hvor det er medlemsstaternes ansvar at sikre , at oplysningerne ikke anvendes til andre forml .
<P>
Oplysninger om prparater er meget flsomme og br kun videregives til organer eller ansatte i sundhedssektoren , der har tavshedspligt .
Derudover br de udelukkende anvendes i forbindelse med behandling af syge .
<SPEAKER ID=20 NAME="Lund (PSE).">
Fru formand , jeg synes ogs , at det er et godt forslag .
Det er vigtigt , at vi sikrer fri bevgelighed for vaske- og rengringsmidler , men jeg synes , at det er endnu vigtigere , at de vaske- og rengringsmidler , vi sender p markedet , ikke er til skade for hverken miljet eller for menneskers sundhed , og at vi som forbrugere altid ved , hvilke dagligvarer vi kber i forretningerne .
Jeg kan sttte forslagene om forbud mod anvendelse af krftfremkaldende og andre giftige stoffer i vaske- og rengringsmidler , og jeg kan ogs sttte det supplerende forslag om , at forbuddet br omfatte de vanskeligt nedbrydelige kemikalier og kemikalier , der er hormonforstyrrende .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at de medlemsstater , der har gennemfrt restriktive regler for anvendelse af fosfater i vaske- og rengringsmidler , skal kunne opretholde disse regler , og jeg synes , at det er vigtigt , at vi nu ogs p EU-plan fr taget sprgsmlet om fosfater op .
<P>
Hvad angr mrkningen , er det naturligvis vigtigt , at vi som forbrugere fr oplysning om egenskaberne ved stoffer , der indgr i vaske- og rengringsmidler , og dette br ogs omfatte stoffer , som er allergifremkaldende .
Med hensyn til EF-miljmrkeordningen vil jeg sige , at disse stoffer er omfattet af denne ordning , men der er tilsyneladende ikke hos alle producenter en interesse for at deltage i denne .
De bruger i hj grad deres egne mrker , og derfor kan jeg sttte ndringsforslag 48 , som netop gr ud p , at hvis man bruger andre miljmrker , skal det angives , p hvilken mde de adskiller sig fra EF ' s officielle miljmrke .
<P>
Endelig vil jeg sige om dyreforsg , at jeg helt kan sttte ndringsforslagene om begrnsning af dyreforsg .
Vi skal prve i det omfang , der overhovedet findes alternative metoder , naturligvis at bruge dem , og i sidste ende synes jeg ogs , at vi skal presse p over for industrien og producenterne for at f udviklet alternative metoder i de tilflde , hvor de endnu mangler , s vi undgr s mange dyreforsg som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg synes ogs , at forslaget er skuffende .
Det er faktisk p hje tid , at krftfremkaldende stoffer bliver afskaffet .
At fosfater skal fjernes , er en ndvendighed , og det er srgeligt , at det ikke er lykkedes for os .
Desuden er forordningen med hensyn til udfasning langt bagud i forhold til andre bestemmelser , som f.eks. vandrammedirektiverne .
Mrkning er kun det frste skridt .
Selv om valgfrihed naturligvis skal prioriteres hjest , s gr min kritik p , at der under denne diskussion har vret alt for lidt opmrksomhed p at undersge rsagssammenhngen mellem allergi , flsomhed over for kemikalier og eksponering for kemiske stoffer .
Denne forordning beskftiger sig for meget med indvirkningerne p vandmiljet og alt for lidt - egentlig slet ikke - med en vurdering af eksponeringen i forhold til forbrugerne og dem , som arbejder i produktionsprocessen .
<P>
Lad mig slutte med en bn til Dem , hr. kommissr .
Vi kom for sent med et ndringsforslag , men jeg beder Dem alligevel tage det i betragtning .
Vi ved , at nogle virksomheder allerede tilstter flydende vaskemidler bitterstoffer , s brn ikke drikker dem ved en fejltagelse .
Der er fortsat alt for mange ddsfald som flge af , at brn drikker flydende vaske- og rengringsmidler .
Jeg beder Dem overveje det , ogs selv om det ikke foreligger som ndringsforslag , og undersge muligheden for at anmode virksomhederne om at tilstte bitterstoffer , s ddsfaldene blandt brn derved kan blive nedbragt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Fru formand , denne betnkning er et godt eksempel p samarbejde p tvrs af de politiske partier , og det vil jeg gerne takke min kollega , Mauro Nobilia , for .
Jeg har personligt vret glad for at flge den kurs , som min egen gruppes skyggeordfrer , min kollega Karl Heinz Florenz , er slet ind p .
Et godt stykke arbejde fra en mand , som har indrmmet , at han kun har brugt en vaskemaskine to gange i sit liv .
En ret god , afbalanceret betnkning er sledes ved at tage form .
Dette lyder mske undvendigt hjtideligt , i betragtning af at vi taler om vaskepulver , men nr man tnker p konsekvenserne for miljet , er denne dagligdags ting af stor betydning .
<P>
Vi gr nu rimelige tekniske fremskridt , sledes at anvendelsen af vaske- og rengringsmidler kan blive s sknsomme for miljet som muligt .
Vi har dog ikke vret helt s opmrksomme p den rolle , som spilles af forbrugeren af disse midler .
Jeg mener , at forbrugervaner vil vre den mest afgrende faktor for miljbelastningen fra vaske- og rengringsmidler .
Det er ikke nok at vlge en pakke med en miljlabel fra hylden . Folk skal ogs vre i stand til at bruge produktet korrekt .
Det er imidlertid ikke s let , som det lyder .
<P>
Frst og fremmest afhnger mngden af vaskepulver af vandets hrdhed .
Det kan variere helt kolossalt mellem det hrdeste og det bldeste vand i forskellige omrder .
Det ville naturligvis imidlertid vre meget frustrerende at producere mange forskellige former for indpakning alt efter vandets hrdhed .
Mngden af vasketj , og hvor beskidt det er , indvirker ogs p doseringen .
Det , der nu er angivet i bilag VIII , er stadig lidt for lseligt i den forbindelse , selv om det er forbedret af udvalgets ndringsforslag .
Gennemsnit er ikke en god lsning , nr den helt rigtige mngde er altafgrende set ud fra et forbruger- og miljsynspunkt .
<P>
En anden faktor , som gr problemet med korrekt dosering vanskeligere , er det voksende marked for koncentrerede vaske- og rengringsmidler .
Det er vanskeligere at afgre dosis for koncentrater , hvis man er vant til at bruge strre mngder .
Der ville imidlertid vre mange fordele for miljet og forbrugeren ved at bruge koncentrater . Der ville vre frre pakker i omlb , og man ville spare betydelige summer i transportomkostninger .
Af den grund burde vi helt klart g over til at anvende koncentrater , men kun hvis forbrugeren ved , hvordan man bruger dem korrekt .
<P>
Selv om direktivet om forbrugerrdgivning kun er halvt frdigt , mener jeg , at forhandlerne af vaske- og rengringsmidler frivilligt kunne ge forbrugernes bevidsthed og sledes ogs p denne mde mindske miljbelastningen .
De nationale forbrugermyndigheder kunne ligeledes fre kampagner med gode rd til brugere af vaskemidler .
Jeg hber , at det bliver en realitet .
De kan helt bogstaveligt ikke bare vaske deres hnder i denne sag lngere .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Fru formand , rengringsmidler er ndvendige , men ogs en kilde til forurening .
Denne forurening kan begrnses , og vi skal i dag vise , at der er politisk vilje hertil .
Indledningsvis vil jeg gerne takke vores kollega , hr . Nobilia , og skyggeordfrerne .
De har ydet en god indsats for at forbedre Kommissionens forslag .
Hvad angr fosfater , er der imidlertid fortsat meget , der skal gres .
Jeg vil fremhve fire punkter .
<P>
For det frste m vi sikre en solid og tilstrkkelig forskningsindsats og dermed sikre , at behovet for viden dkkes .
Det er nskeligt , at der foretages toksicitetstest .
Det br ikke undlades . ndringsforslag med dette sigte ligger i forlngelse af en politik , der tilsigter at rde bod p den manglende viden om kemiske stoffer .
<P>
For det andet m kriterierne vre utvetydige .
Et krav om 60 % nedbrydelighed er i sig selv utilstrkkeligt .
Det drejer sig naturligvis om , hvilke stoffer restprocenten indeholder .
Den m under ingen omstndigheder indeholde meget vanskeligt nedbrydelige eller endokrinafbrydende stoffer .
ndringsforslag 49 , som er stillet af PSE-Gruppen , er i s henseende meget klart .
<P>
For det tredje br det understreges , at der glder meget strenge betingelser for at tillade undtagelser .
Der skal selvsagt vre tale om erhvervsmssig anvendelse , og det samlede salg m ikke udgre en trussel mod miljet eller folkesundheden .
Endvidere skal de miljmssige fordele godtgres .
Undtagelser m kun forekomme , sfremt det tjener miljet og naturligvis ogs folkesundheden .
Det skal ligeledes understreges , at konomiske kriterier under ingen omstndigheder m spille ind .
Dette fremgr langt tydeligere af ndringsforslag 47 end af de vrige tekster .
<P>
Endelig skal der foreligge klar , rlig og gennemskuelig information .
Ingen vildledende grn mrkning , men rlig information .
Producenterne m i videst mulige omfang tilslutte sig det europiske miljmrke .
Under alle omstndigheder br det europiske miljmrke vre retningsgivende .
Kun p den mde kan vi skabe klarhed for forbrugerne .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Fru formand , da vi ankom her til morgen , var der en skarp lugt af cigarer her i salen .
Et kort jeblik troede jeg , at der var tale om et nyt indholdsstof i de vaske- og rengringsmidler , der var blevet brugt ved nattens rengring af mdesalen .
Jeg formoder , at det mere handler om overholdelse af det parlamentariske direktiv om ren luft i modstning til det parlamentariske direktiv om varm luft , der meget ofte prger vores forhandlinger .
<P>
Nu er det imidlertid vaske- og rengringsmidler , vi drfter her til morgen , og som hr . Florenz ppegede , skal vi huske , hvad industrien bestr af ; navnlig p det specialiserede omrde - det vil sige ikke-husholdningsbrug - hvor to tredjedele af vaske- og rengringsmidlerne fremstilles af sm virksomheder , der beskftiger omkring 20.000 personer i hele EU .
Derfor fortjener hr . Nobilia lyknskninger fra alle for hans meget behndige balancegang med behrig hensyntagen til miljet , forbrugernes udvalg og information samt industriens interesser , s vi nu har et forslag , vi kan st sammen om .
<P>
Jeg lyknsker ham med hans forhandlingsindsats med de otte kompromisndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget .
De berrer en rkke omrder inklusive supplerende risikovurderinger af overfladeaktive stoffer , der ikke bestr testene for fuldstndig nedbrydelighed , s der med en differentieret holdning kan tages hjde for eksponering og risici .
Han gjorde ogs ret i at stramme Kommissionens ordlyd vedrrende adgang til detaljerede lister over stoffer til lgeligt personale , s der ikke kun sikres adgang for lger , men ogs skabes datafortrolighed .
Det var rigtigt af ham at ge forbrugernes adgang til informationer og dermed sikre dem let adgang til komplette lister over de stoffer , der er tilsat vaske- og rengringsmidler .
<P>
S fik vi kompromisforslaget om fosfater .
Jeg inkorporerer en rkke af vores ndringsforslag inklusive mit eget .
Jeg er sikker p , at han havde ret i , at vi br bede Kommissionen om at undersge argumenterne og vende tilbage med et forslag inden for tre r .
Argumentationen br nje gennemgs , men vi skal ogs vre opmrksomme p fordelene ved fosfater .
Vi ved fra vores skandinaviske kolleger , at fosfater i omrder med god vandforvaltning og gode rensningsanlg kan reducere mngden af vaske- og rengringsmidler og snke vandtemperaturerne .
Jeg ved ikke , fru formand , om De er blandt de mange , der nu bruger tabletter i deres vaskemaskiner , men der har vret en tendens til , at flere bruger de mere effektive fosfatholdige tabletter .
<P>
Man skal ogs vre opmrksom p forskningsresultater fra bde Sverige og Nederlandene .
Stockholms vandmyndigheder fandt frem til , at der med fosfaterstatningsstoffer gennemsnitligt var 10 gange s meget opslmmet faststof i udledningerne , hvilket resulterede i betydeligt mere spildevandsslam , hvorimod fosfatprodukter var mindre skadelige for s vidt angr kotoksicitet i forhold til mikroorganismer .
Forskningsresultater fra det hollandske institut for miljvidenskab har vist , at brugen af fosfatfri vaske- og rengringsmidler ikke forbedrede overfladevandets kvalitet , og at det i mange tilflde forvrrede eutrofieringen sammenlignet med brugen af fosfatbaserede vaske- og rengringsmidler .
Grunden hertil var den , at alternativerne var s giftige , at de drbte den uundvrlige zooplankton , der lever af alger og fytoplankton i ferskvand , som er i naturlig balance .
<P>
Her har vi et fornuftigt forslag .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslagene fra De Grnne , der er alt for vidtgende - ikke mindst med hensyn til de noget absurde forslag om miljmrkning .
Det er en foranstaltning , som vi kunne have fet vedtaget med kun n behandling .
Jeg nsker den alt muligt godt og lyknsker atter ordfreren .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , den forordning , som vi drfter nu , er efter min mening en meget vigtig og ndvendig forordning . Jeg mener ligeledes , at hr .
Nobilia - som jeg gerne vil lyknske - har udfrt et effektivt stykke arbejde , sdan som hr .
Bowis , der talte fr mig , var inde p . Han har udvist stor lydhrhed under sit arbejde , og resultatet er positivt for alle de involverede parter .
<P>
Nr det glder miljsprgsmlene , er det efter min opfattelse meget vigtigt - og det er jeg i hj grad overbevist om - at vi i fremtiden gr en meget strre indsats .
Jeg er klar over , at EU er primus motor p dette omrde , selv om f.eks. fosfater har vret forbudt i flere lande i et stykke tid .
Et af disse lande er Italien , og dengang jeg var medlem af det italienske parlament og bl.a. var med i det ansvarlige udvalg , bidrog jeg til udarbejdelsen af lovgivningstekster i den henseende .
De lande , som endnu ikke har nogen lovgivning p dette omrde , br efter min mening tilpasse sig hurtigst muligt , ikke blot for at vise sig mere lydhre over for dette sprgsml , men ogs for at sikre , at der er strre fokus p miljkravene , og for at give forbrugerne en bedre information .
<P>
Jeg er ikke enig i visse af de indsigelser , man har gjort her i Parlamentet , og som f.eks. en af vores kolleger fra De Grnne kom med . Nr der er tale om forslag , som denne gruppe ikke selv har stillet , ser den som sdvanlig kun de negative aspekter - det halvtomme glas , om jeg s m sige - og ikke de positive aspekter .
Jeg mener til gengld , at der er rigtigt mange positive aspekter , som netop vedrrer alle de involverede parter , og at sprgsmlet om giftighedstest allerede er behandlet i direktivet om farlige stoffer , hvorfor det er overfldigt at gentage de samme bestemmelser i denne forordning .
<P>
Jeg vil nu komme ind p et sprgsml , som en rkke eksperter og videnskabsmnd har rejst for nylig , nemlig den gede mngde hormonstoffer i vores vande , der har betydelige flgevirkninger for vandfaunaen og for fiskene , som skifter kn og har svrt ved at formere sig .
Jeg tror , at der er tale om et sprgsml , som vi skal vre mere opmrksomme p i fremtiden .
Endelig mener jeg , at det er ndvendigt med viden p flere omrder , s man kan tage stilling til disse sprgsml .
Det er ikke tilstrkkeligt at vide , hvordan man skal bruge vaskemaskinen .
Det er sprgsml , som berrer alle forbrugerne , og selv om denne forordning er noget teknisk , vedrrer den i den sidste ende alle forbrugerne og dermed hele befolkningen .
<SPEAKER ID=27 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg har med stor interesse lyttet til debatten og de forskellige bekymringer , der er givet udtryk for .
Jeg vil gerne samle sprgsmlene omkring seks grupper af ndringsforslag , som jeg kommenterer efter tur .
<P>
For det frste er der en rkke ndringsforslag , der skal forbedre formuleringen af Kommissionens tekst , og de kan accepteres .
Jeg nvner dem senere .
<P>
For det andet er der nogle ndringsforslag , der har forbindelse til anden lovgivning .
For s vidt angr dyreforsg , har Kommissionen og Parlamentet de samme ml .
Det er i sprgsmlet om , hvordan sdanne ml skal afspejles i lovgivningen , at vi har forskellige holdninger .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag med politiske erklringer , der gr ud over dette forslags anvendelsesomrde .
Mange stoffer og prparater er allerede reguleret tilstrkkeligt af den horisontale lovgivning om kemiske stoffer .
Det er undvendigt og unskeligt at nvne dem igen i lovgivningen om vaske- og rengringsmidler .
<P>
For det tredje synes der at vre et nske om at indfre foranstaltninger vedrrende fosfater , bionedbrydelighed under anaerobe forhold samt organiske indholdsstoffer eksklusive overfladeaktive stoffer .
Kommissionen mener , at det i disse sager ikke haster s meget med en indsats , at der ikke frst kan oprettes et solidt videnskabeligt grundlag for en lovgivning .
En udvidelse af test for nedbrydelighed til alle stoffer og prparater vil vre en proportionsls og uberettiget foranstaltning .
Jeg vender tilbage til fosfater senere .
<P>
Den fjerde gruppe handler om mrkning . Lovgivningen om vaske- og rengringsmidler supplerer den horisontale lovgivning om kemiske stoffer og skal derfor vre forenelig med denne .
Der skal ogs fremover vre srskilte love for kosmetik og vaske- og rengringsmidler .
Det kan vre fristende at sammenligne et opvaskemiddel , der er et vaske- og rengringsmiddel , med noget shampoo , der er et kosmetisk produkt , med en lignende kemisk sammenstning , men det er et srtilflde .
Intet overfladeaktivt stof fra et industrielt vaske- og rengringsmiddel vil nogensinde blive brugt i kosmetik , og et overfladeaktivt stof fra et kosmetisk produkt vil vre nyttelst i et vaskemiddel og i srdeleshed i et industrielt vaske- og rengringsmiddel .
<P>
Formlet med et datablad over indholdsstoffer er at levere oplysninger til dem , der har brug for det - f.eks. lger med patienter , der lider af allergi .
Producenterne har en legitim interesse i at bevare fortroligheden .
Medlemsstaterne har ogs ret til at bede producenterne om oplysninger om indholdsstoffer til brug for deres forgiftningscentre .
<P>
Den femte gruppe er dispensationer .
Det er en god id at indfre en levetidsbegrnsning for producenter fremsendelse af yderligere data p anmodning af medlemsstaterne .
Iflge vores juridiske eksperter skal kriterierne for at ngte dispensationer udtrykkeligt nvnes i teksten , da en beslutning om at afvise en dispensation ellers kan vise sig ikke at have retsgyldighed .
Det er ndvendigt med et minimalt datast for at vurdere en dispensationsanmodning , hvilket vi har specificeret i bilag IV . Hvis en medlemsstat beder om yderligere data til en vurdering , kan den definere sit individuelle behov .
P denne mde er der mulighed for en differentieret tilgang .
<P>
Endelig er der fosfaterne .
I betragtning 31 har Kommissionen lovet at trffe foranstaltninger vedrrende fosfater , hvis der er et solidt videnskabeligt grundlag for at gre det .
I denne sag prioriterer Kommissionen etableringen af et solidt videnskabeligt grundlag for en indsats p fllesskabsplan .
Der er ikke noget presserende behov p EU-plan i denne sag .
<P>
De medlemsstater , der fler sig srligt srbare over for fosfaters indvirkning p miljet , har allerede indfrt nationale foranstaltninger .
I nogle tilflde skete det for mange r siden , og situationen i disse lande er stabiliseret .
Enhver indsats p EU-plan skal klart godtgre en mervrdi i forhold til den aktuelle situation .
<P>
Forhbentlig kan Det Videnskabelige Udvalg for Toksikologi , kotoksikologi og Milj ( SCTEE ) komme med en endelig udtalelse om fosfater i vaske- og rengringsmidler inden rets udgang .
<P>
Til slut vil jeg blot sige , at Kommissionen helt eller delvist kan acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 8 , 17-19 , 22 ( delvist ) , 27 ( delvist ) , 34-37 - men kun en del af ndringsforslag 37 - og 53 .
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringsforslag 3 , 21 , 31 , 45 , 46 og 52 .
Kommissionen kan ikke acceptere de vrige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0099 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om femogtyvende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ) ( 15703 / 2 / 2002 - C5-0013 / 2003 og 15703 / 2 / 2002.REV 2 COR 1 - C5-0013 / 2003 / COR - 2002 / 0040 ( COD ) ) ( ordfrer : Schrling ) .
<SPEAKER ID=31 NAME="Schrling (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , formlet med dette forslag til direktiv er for 25. gang at ndre Rdets direktiv 76 / 769 / EEG om begrnsning af anvendelse og indfrelse p markedet af visse farlige stoffer og prparater .
Den nuvrende kemikalielovgivning angiver , at s snart et stof eller prparat er klassificeret som krftfremkaldende , mutagent eller reproduktionstoksisk , skal det indfres i dette bilag og ikke lukkes ud p markedet .
Dette forslag glder for 44 nye stoffer , som skal tilfjes denne liste .
Jeg tror , at vi alle er enige om , at det er meget godt , at dette gres , og om , at vi naturligvis skal godkende forslaget om at tilfje disse stoffer .
<P>
Da Parlamentet behandlede dette anliggende frste gang , var der efter vores mening to mangler i den gldende lovgivning , som vi meget gerne ville rette op p .
Vi mente , at vi ikke behvede at vente p den nye kemikalielovgivning , men at vi for folkesundhedens skyld hurtigere skulle vedtage ndringer .
<P>
Den frste mangel var , at anvendelse af CMR-stoffer , cancerogene , mutagene og reproduktionstoksiske stoffer , i forbrugerprodukter ikke var forbudt .
Det drejer sig bl.a. om gulvbelgninger , legetj for brn og tekstiler , som vi forbrugere kommer i kontakt med dagligt , og hvor vi virkelig udsttes for disse kemiske forbindelser .
Vi ville derfor have et forbud .
Den anden mangel var , at vi naturligvis ville have et forbud mod anvendelse af CMR-produkter i kosmetiske produkter .
<P>
Rdet har siden da forkastet Parlamentets ndringer .
Angende kosmetiske produkter er vores forslag alligevel blevet tilgodeset .
Ved en forligsforhandling er man blevet enige om at forbyde CMR-stoffer i kategori 1 og 2 i kosmetikdirektivet , da den syvende ndring blev foretaget .
Dermed kan man sige , at Parlamentets forslag angende kosmetiske produkter er blevet tilgodeset .
<P>
Angende den frstnvnte type produkter er der tre hovedrsager til , at Rdet ville afvise Parlamentets ndringer .
For det frste mente man , at der manglede videnskabelige vurderinger eller risikobedmmelser .
Der er faktisk foretaget risikobedmmelser .
Kommissionen har ogs fremsat et forslag om , at nr forbrugernes anvendelse af kemiske midler ikke kan kontrolleres , kan sikkerheden kun garanteres ved , at man forbyder krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og prparater til alment brug .
<P>
Iflge min og udvalgets opfattelse er der ingen anledning til ikke at foretage samme bedmmelse for anvendelse af forbrugerprodukter .
Argumentationen hnger sledes ikke sammen i denne henseende .
<P>
For det andet henviste Rdet til , at det drejer sig om et meget stort , ubestemt antal produkter .
For mig er det et fuldstndigt forblffende argument .
Det burde vel prcis vre det modsatte .
Hvis der nu er s mange produkter , som f.eks. indeholder cancerogene stoffer , er der vel virkelig anledning til at agere i stedet for bare at henvise til , at eftersom det drejer sig om en s stor mngde , kan man ikke gre noget .
<P>
For det tredje siger man , at man vil tage denne sag op ved udarbejdelsen af den nye kemikaliepolitik .
Det er meget godt , og det er jeg virkelig glad for .
Jeg tror , at det forslag til den nye kemikalielovgivning , som mske kan fremlgges for Parlamentet engang i juni , ogs vil tage hensyn til disse produkter .
Der vil imidlertid g meget lang tid , fr den lovgivning trder i kraft , s det havde vret godt , hvis vi havde fet denne ndring med allerede nu .
<P>
Nu ved andenbehandlingen havde man nsket sig , at vi skulle stille samme ndringsforslag .
Jeg har dog valgt ikke at gre det , og mine kolleger i udvalget var af samme opfattelse .
Denne forhandling kulminerede , da den 23. ndring blev vedtaget via Nistics betnkning .
Samme forhandling blev frt p det tidspunkt , og den udmntede sig egentlig ikke i noget .
Jeg har derfor valgt at anbefale Parlamentet at vedtage dette forslag til andenbehandling om Rdets flles holdning med den begrundelse , at vi har fet vores forslag tilgodeset angende kosmetiske produkter .
Vi er kommet til vejs ende angende forslaget om den anden type produkter .
Vi m tage det , som det er .
<SPEAKER ID=32 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik samt i srdeleshed dets ordfrer fru Schrling for hendes meget konstruktive hndtering af dette forslag .
Formlet med direktivet er at sikre fri bevgelighed for kemiske stoffer og prparater og at forbedre sundhedsbeskyttelsen og forbrugersikkerheden ved at forbyde , at CMR-stoffer markedsfres til offentligheden .
Med det foreslede direktiv vil der blive indfrt harmoniserede regler i hele EU .
<P>
Den 12. februar 2002 foreslog Kommissionen et direktiv , der ville opdatere den eksisterende liste over forbudte CMR-stoffer ved at tilfje 44 stoffer p listen over de CMR-stoffer , som offentligheden ikke skal have adgang til .
Ved at dkke stoffer og prparater ( f.eks. lim , rengringsmidler og maling ) omfatter Kommissionens forslag de situationer , hvor forbrugerne hjst sandsynlig kan udsttes for farlige stoffer og prparater .
Det er femte gang , Kommissionen har foreslet en sdan opdatering af listen over CMR-stoffer .
Hvis der identificeres risici for CMR-stoffer i artikler / produkter , begrnses brugen af disse fra sag til sag p basis af en risikovurdering .
<P>
Afslutningsvis mener Kommissionen , at dets forslag ikke blot beskytter forbrugernes sundhed , men at det ogs bevarer det indre marked gennem indfrelsen af harmoniserede regler .
Jeg vil derfor bede om Deres sttte til denne vigtige foranstaltning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder og sttter jeg dette forslag .
<P>
Det er et fremskridt , at 44 nye stoffer , der anerkendes som CMR-stoffer , er kommet med p listen over forbudte stoffer , og at de fjernes fra produkter og andre anvendelsesomrder i EU .
Det er helt sikkert et skridt i retning af en bedre folkesundhedsbeskyttelse .
<P>
Det ser nu ud til , at vi har lst problemet med kosmetiske produkter , og vi kan vre godt tilfredse med denne aftale .
Det er endnu et vigtigt sundhedsmssigt fremskridt for forbrugere af kosmetiske produkter .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet om kemikalier i produkter , accepterer jeg synspunkterne i Parlamentets betnkning om , at vi skal have en nje gennemgang af dette omrde .
Jeg m imidlertid give Kommissionen ret i , at sprgsmlet har langt videre implikationer end blot at kontrollere 44 kemikalier samt deres potentielle skadevirkninger i vores eksisterende forslag .
Det str nu klart , at dette sprgsml bliver behandlet i den nye kemikaliepolitik .
Vi kan derfor vre tilfredse med , at vi har gjort store fremskridt med dette forslag , og at vi kan se frem til at tage sprgsmlet om kemikalier i produkter samt en rkke andre sprgsml op i forbindelse med behandlingen af det forslag til en kemikaliepolitik , som Kommissionen den 7. maj vil offentliggre til en bredere hring .
Jeg forventer , at vi kan begynde arbejdet hermed til efterret .
<P>
Jeg vil derfor p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe anbefale dette forslag og dets resultater til Parlamentet , og jeg ser frem til at fortstte den konstruktive dialog og det konstruktive samarbejde med Kommissionen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Bowe .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens erklring om krisen p det internationale marked for kaffe .
<SPEAKER ID=37 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen er vel vidende om , at de faldende verdensmarkedspriser p kaffe giver store problemer for de mange bnder i udviklingslandene , der er afhngige af kaffe som indtgtskilde .
De har modtaget forslag fra medlemsstater og ikke-statslige organisationer om en indsats til hndtering af denne krise .
<P>
I jeblikket sttter vi initiativer inden for rammerne af Den Internationale Kaffeorganisation ( ICO ) , der udgr en platform for en dialog mellem de kaffeeksporterende og de kaffeimporterende lande i bde den offentlige og den private sektor .
Vi sttter ICO ' s resolution 407 , og vi har bedt Den Internationale Kaffeorganisation om at gennemfre en uafhngig overvgning .
<P>
Vi har ogs taget sprgsmlet om ICO-medlemskab op med USA .
Som foreslet af Rdet ( almindelige anliggender og eksterne forbindelser ) den 19. november 2002 har vi bedt ICO om at gennemfre en verdensomspndende sammenlignende undersgelse af kaffedyrkningsarealer .
I ICO fr dette initiativ stor opbakning fra de kaffeproducerende lande .
<P>
Det er i virkeligheden ikke bare kaffe , der er problemet .
Det handler ogs om mange andre varer og om lande , der er afhngige af et begrnset antal eksportvarer .
Vi skal derfor ikke se isoleret p kaffe .
Vi gr ind for en langsigtet og sammenhngende strategi til hndtering af de vareafhngige landes problemer baseret p en omfattende og vedvarende indsats .
Faldende og ustabile priser er i sandhed en alvorlig trussel mod en bredygtig udvikling af nogle af verdens fattigste lande .
<P>
Den langsigtede lsning har et dobbelt sigte . Da de konventionelle varer fortsat er den primre kilde til beskftigelse , indkomst og fremmed valuta for mange udviklingslande , skal indsatsen ogs forbedre konkurrenceevnen i sektorerne for de konventionelle varer .
P den anden side skal der ogs udvikles alternative , utraditionelle produktkder .
<P>
To nylige meddelelser fra Kommissionen om udvikling af landdistrikter og om handel og udvikling skaber klare politiske rammer for at lse problemet med visse landes afhngighed af et begrnset udvalg af eksportvarer .
I lyset heraf er vi endnu ikke overbevist om , at der er behov for en separat meddelelse om dette sprgsml , sdan som nogen har foreslet .
Vi er i jeblikket ved at frdiggre et analytisk arbejdsdokument om de strste udfordringer p vareomrdet .
Flere af sprgsmlene i Europa-Parlamentets beslutning analyseres i jeblikket .
Efter drftelserne om dette analytiske arbejdsdokument vil vi vurdere behovet for en separat meddelelse .
<P>
Der har vret opfordringer til handelspolitiske aktioner .
Der er imidlertid begrnset bevgelsesfrihed .
De fleste kaffeafhngige lande hrer til blandt de mindst udviklede lande eller i gruppen af AVS-stater .
Med lt undtagen vben-initiativet har EU bnet alle markeder for de mindst udviklede lande , og vi vil forsge at f andre lande - udviklede konomier svel som udviklingslande - til at flge vores eksempel .
AVS-landene har ogs srdeles god adgang til EU-markedet i henhold til de gldende aftaler , og det bliver endnu bedre i henhold til Cotonou-aftalen .
<P>
Markedsadgang er imidlertid ikke tilstrkkeligt .
For at forbedre kaffesektorens konkurrenceevne og udvide udviklingslandenes eksportgrundlag skal vi ogs sttte fuld integration af varerelaterede sprgsml i udviklingslandenes langsigtede udviklingsstrategier .
Som nvnt i Europa-Parlamentets beslutning skal en indsats omfatte sttte til producenternes indsats inden for diversifikation , organisationsstyrkelse og adgang til nichemarkeder .
Fremtidige konomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene samt en omfattende og sammenhngende udviklingsbistand vil i hj grad kunne fremme strategiernes gennemfrelse .
<P>
Direkte intervention p varemarkeder gennem prissttte eller lagerdestruktion er ikke nogen bredygtig lsning .
Endvidere omfatter Cotonou-aftalen en facilitet , der kan bruges til at dmpe de negative virkninger af AVS-landenes svingende eksportindtgter - FLEX-systemet .
De lande , hvis eksportindtgter rammes af faldende priser p kaffe eller andre varer , kan sge om kompensatorisk finansiering under denne foranstaltning , og nogen har allerede gjort det .
<P>
Kommissionen er fortsat ben for forslag til foranstaltninger fra alle aktrer .
Vi vil deltage i den kommende rundbordssamtale mellem ICO og Verdensbanken samt i det efterflgende mde mellem ICO og Rdet i London , og vi ser frem til en positiv og konstruktiv drftelse , der vil forbedre situationen for kaffebnder og kaffearbejdere i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke hr. kommissionsmedlem Liikanen for den indledende tale .
Prcis som han siger , er prisen p kaffe faldet dramatisk de sidste r .
Vi har i dag den laveste realpris i rtier , og det virker ikke specielt sandsynligt , at priserne vil stige i overskuelig fremtid .
Prisen p selve rvaren er i dag ca . 1 % af prisen p markedet .
En gennemsnitlig kaffebonde i Tanzania eller Kenya tjener i bedste fald nogle euro om ugen .
Det indebrer , at han eller hun - det er i vrigt ofte kvinder , som arbejder med kaffedyrkning - skal slide i det en uge eller mere for at f rd til bare en kop kaffe i baren her i Strasbourg .
<P>
Frem til slutningen af den kolde krig blev priserne holdt oppe p et rimeligt niveau .
Man kunne leve af at dyrke kaffe .
De seneste rs udvikling har imidlertid vret delggende .
Konkurrencen er blevet skrpet .
En af de mange rsager er , at Verdensbanken har hjulpet nye lande uden for Afrika med at organisere storstilet dyrkning af kaffe .
Som s ofte har subventioner , hvor magtpliggende de end fremstr i det enkelte tilflde , sledes skadet prisdannelsen og dermed skadet overlevelsesmulighederne for millioner af sm kaffebnder frem for alt i Afrika .
<P>
Priskrigen p kaffe har frt til en udbredt krise for mange millioner kaffebnder i snesevis af udviklingslande , hvor kaffe ikke bare er en vigtig kilde til arbejdsmuligheder og indkomster i landsbyerne , men ogs til valutaindtgter .
<P>
Et problem i denne forbindelse , hvilket selv hr . Liikanen tog op , er , at der ofte er en alt for ensidig dyrkning .
Det forstrker naturligvis krisens konsekvenser . S lnge sm kaffebnder kun er afhngige af en eneste afgrde , er og bliver deres konomiske situation uhrt flsom .
At diversificere produktionen fremstr sledes som uhrt vigtig , og der er muligheder , som ikke er blevet udnyttet .
Det forudstter imidlertid , at man anlgger et vidtfavnende syn p dyrkningssystemet .
Jeg vil ikke g ind i en nrmere videnskabelig analyse , men lad mig give et eksempel .
Kaffebusken kan ikke anvendes som dyrefoder i dag .
Den indeholder koffein , som dyrene ikke kan tle .
Det interessante er dog , at man sagtens kan dyrke udmrkede , nringsrige svampe p restmaterialet fra kaffebusken .
Disse svampe , f.eks. shitakisvampe , har en hj nringsvrdi og giver en meget hjere kilopris p markedet end kaffe .
Nr svampene har gjort deres og har suget koffeinen op , kan restmaterialet gives som foder til dyrene .
Pludselig har man flere forskellige indkomststrmme og flere arbejdsmuligheder for den fattige kaffebonde .
<P>
Der er i jeblikket et interessant projekt , bl.a. i Colombia , om at fremme et bredere syn p dyrkningssystemet .
Det forudstter dog , hvilket enhver sikkert forstr , kundskaber fra forskellige forskningsdiscipliner og ikke et ensidigt fokus p en eneste afgrde .
<P>
Ligesom hr. kommissionsmedlem Liikanen tror jeg heller ikke , at der findes enkle og hurtige lsninger .
Sagen skal dog alligevel tages op , og det skal ske omgende inden for rammerne af hele Doha-processen og frem for alt inden for rammerne af vores fortsatte samarbejde med de aktuelle lande .
<P>
Som vi antyder i denne beslutning , kan en lang rkke tiltag vedtages p kort sigt , frem for alt for at hjlpe de kaffebnder , som er havnet i denne meget vanskelige situation .
Det burde vre muligt at udnytte det store overskud i Den Europiske Udviklingsfond til at intensivere anstrengelserne angende landsbyudvikling , en landsbyudvikling , som s fr en mere diversificeret form i forhold til et ensidigt fokus p enkelte afgrder .
Det burde ogs vre muligt via en dialog med de store kaffeproducenter og dem , som slger kaffen , at srge for bedre lnninger til de fattige kaffebnder .
<P>
Jeg har kun haft tid til at berre nogle f aspekter i denne sag .
Jeg takker for hr . Liikanens indlg og ser frem til en fortsat dialog .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Hr. formand , under sidste uges mde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog vi enstemmigt en beslutning om kaffe .
Vi krvede hasteforanstaltninger for at lindre virkningen af de ustabile rvarepriser i AVS-landene .
Vi har tilsluttet os et kor af stemmer fra det spanske parlament , det amerikanske Senat og Reprsentanternes Hus , der krver forandring .
<P>
27 AVS-lande er afhngige af kaffeeksport .
Som kommissren skitserede , er det den baggrundsviden , der forklarer , hvorfor det er s alvorligt , at verdensmarkedspriserne p kaffe er styrtdykket med mere end 60 % i lbet af det seneste tir .
I dag opfordrer Parlamentet til aktioner i sin beslutning .
Det internationale samfund inklusive EU har et ansvar for at gre noget ved problemerne med sammenbruddet i verdensmarkedspriserne p kaffe og lindre de frygtelige lidelser , som hr . Wijkman talte om - for 25 millioner fattige kaffebnder og de samfund , de lever i .
<P>
EU praler af at have en tilgang til international solidaritet baseret p handel og bistand .
Det er noget , som vi strber efter , og vi har ogs de ndvendige politiske instrumenter .
EU ' s medlemsstater udgr 15 af de 21 kaffeimporterende lande , der er medlemmer af Den Internationale Kaffeorganisation .
Det gr os til en vigtig aktr p markedet med et hovedansvar over for de kaffeproducerende lande .
Vi glder os over det faktum , at Rdet i november tog sprgsmlet om de faldende kaffepriser op til debat .
Der er imidlertid sket meget lidt siden da trods det , at Kommissionen ogs har tilkendegivet sin sttte til et ICO-kvalitetsprogram .
<P>
Kommissren nvnte meddelelsen , der nu helt klart ikke vil vre frdig i god tid inden ICO- og verdensrundbordsmdet p hjt plan i London .
Det bad vi ellers om i vores beslutning , og vi beklager , at det ikke kommer til at ske .
<P>
Det er et faktum , at kaffeselskaberne klarer sig ganske udmrket trods markedets tilstand .
P det frie marked giver deres globale rkkevidde dem hidtil ukendte muligheder .
For 10 r siden fik de kaffeproducerende lande omkring en tredjedel af hver dollar , der blev brugt p kaffe .
Nu er det mindre end otte cent .
I fjor mdte jeg i Uganda en landmand , der solgte et kilo kaffebnner for 150 ugandiske shilling .
Senere betalte jeg p Sheraton-hotellet 1.000 ugandiske shilling for en enkelt kop kaffe !
De fire strste selskaber kber tilsammen nsten halvdelen af de kaffebnner , der produceres p verdensplan .
Risterierne skal tage strre ansvar for at betale bnderne en rimelig pris for deres afgrder , s de kan sende deres brn i skole , betale for sundhedspleje og blot f mad p bordet .
Der er frygtelige menneskelige lidelser i hjertet af kaffebranchen , og vi skal presse selskaberne til at gre mere og engagere sig mere .
EU har en reel magt i ICO , og vi har et ansvar for p rundbordsmdet at f udformet politikker , der giver bnderne en mulighed for at leve med vrdighed og finansiel sikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen forbereder en srlig handlingsplan forud for dette mde , for det er ikke tilstrkkeligt blot at mde op .
Vi nsker en erklring og en handlingsplan .
Jeg vil ogs gerne vide - og det str ogs i vores beslutning - om vi sender en reprsentant p hjt niveau .
Tager kommissren af sted ?
Gr generaldirektren ?
P hvilket niveau bliver EU reprsenteret , s vi kan f en klar og ambitis handlingsplan ?
Derefter kan vi alle nyde en glimrende kop af verdens mest populre drik - kaffe .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , kaffemarkedet gennemlever i dag en alvorlig krise .
Arbejderne inden for kaffesektoren er ikke lngere i stand til at leve af deres produktion .
Markedspriserne , som faststtes af de fire strste multinationale selskaber med usmmelige profitter , er for lave til , at producenterne kan skabe det overskud , de har brug for til at fortstte deres aktivitet .
Desuden forringes selve kvaliteten af kaffen , eftersom den produceres med alt for hjt udbytte .
<P>
Konsekvensen af manglen p et internationalt system til stabilisering af kaffepriserne og rvarepriserne i al almindelighed er , at kaffeproducenternes situation bliver uholdbar .
Vi m stte en stopper for denne produktivismespiral , som frer til ulykke for millioner af landmnd i de fattige lande til trods for enhver social- eller miljlovgivning .
Ved et rent tilflde , vil nogle sige , opstr denne krise p et tidspunkt , hvor Stabex-systemet er forsvundet ud af Cotonou-aftalen .
Det nye system med hurtige udbetalinger tillader ikke at hjlpe de kaffeproducerende lande .
EU , som er hovedimportr af kaffe , har hovedansvaret for at lse denne krise .
EU skal lancere et ndhjlpsprogram , som finansieres via de ubrugte midler i de tidligere EUF , for at kompensere for de involverede befolkningers og landes tab af indtgter .
Vi anmoder Kommissionen om at hasteudarbejde en meddelelse om rvarer .
Samtidig skal Kommissionen sttte Den Internationale Kaffeorganisations kvalitetsprogram .
<P>
P lngere sigt skal EU ivrkstte en rkke foranstaltninger f.eks. inden for rammerne af nationale og regionale udviklingsplaner , som har til forml at bekmpe prissvingningerne p kaffe og andre rvarer .
EU skal sttte en differentiering af produktionen hos landmndene i Syd og deres valg om at dyrke kvalitetslandbrug og bidrage til at styrke kaffeproducenternes position i forhold til landbrugsfdevareindustrierne .
Kommissionen skal isr sttte fastlggelsen af fair trade-strukturer og lette adgangen til markedet for de produkter , som opstr heraf .
Det bliver mere og mere pkrvet , at Kommissionen kommer med en meddelelse i den henseende .
<P>
Sprgsmlet om stabilisering af priserne p rvarer , som et flertal af de mindst udviklede lande afhnger af , skal behandles under de multilaterale handelsforhandlinger .
Den " udviklingsrunde " , som blev indledt i Doha , synes at vre helt p sin plads , hvis man nsker , at udviklingslandene reelt fr noget ud af verdenshandelen , som for jeblikket mest foregr p deres bekostning .
Sledes skal toldtarifferne , som stadig glder for kaffeprodukter , fjernes .
EU skal bruge alt , hvad der str i dets magt p WTO-ministerkonferencen i Cancun for at sikre , at handelen med udviklingslandene bliver mere fair .
I vrigt ser vi positivt p det franske forslag om at stte sprgsmlet om rvarer p dagsordenen for det nste G8-mde .
<P>
De store kaffevirksomheder som Nestl , Kraft , Sara Lee og Procter & Gamble kan ikke ustraffet blive ved med at forsde deres egen tilvrelse .
De m acceptere at vedtage nogle etiske adfrdskodekser i overensstemmelse med ILO og FN og betale en ordentlig pris for deres rvarer , en pris , som afspejler de sociale og miljmssige drifts- og produktionsomkostninger .
For at sikre , at producenter og arbejdere inden for kaffesektoren fr en ordentlig betaling , er fair trade ikke en ny valgmulighed , men den eneste bredygtige globale lsning p problemet .
<SPEAKER ID=41 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , det er ikke de store internationale selskaber , der lider under kaffekrisen .
Tvrtimod er det dem , som presser prisen s meget , at bnderne knap nok opnr fortjeneste p deres kaffe .
<P>
Hvordan kan de slippe af sted med det ?
Ved et debatmde i Europa-Parlamentet om kaffekrisen gav Louis Belinda fra Uganda svaret : " Vi har ikke noget alternativ til kaffedyrkning " , sagde han .
" Vi har prvet med fiskeri , men dette forhindrede EU ' s regler .
Vi har prvet med traditionelt landbrug , men EU ' s eksport af kd og mlk til dumpingpriser betyder , at vi ikke engang kan slge vores varer til andre afrikanske lande .
Vi har prvet med sukker , men EU ' s eksportsttte levner os ikke en chance . "
<P>
Det er alts ikke rigtigt , kommissr Liikanen , at alt andet end vben lser problemet , for EU ' s landbrugspolitik delgger kaffebndernes mulighed for at skifte til andre former for job .
EU er alts i hj grad ansvarlig for , at 25 millioner kaffebnder nu trues af ekstrem fattigdom , s meget desto mere som EU selv gav udviklingslandene det skbnesvangre rd at satse p kaffeproduktion .
EU m og skal leve op til dette ansvar .
Udviklingsfonden har 7,5 milliarder kr. tilovers , s hvorfor tver EU med at handle , mens kaffebnderne sulter ?
<P>
Anders Wijkman havde en lsning med svampe .
Jeg synes , at den id ld meget interessant , og jeg hber , at Kommissionen vil tage den op .
<P>
Men her og nu m der sikres kaffebnderne en mindsteindtgt .
Det kunne ske ved at yde sttte til institutioner som Max Havelaar , men EU br ogs hurtigst muligt ge kaffeproducenternes egen indflydelse p markedet ved at styrke deres forhandlingskapacitet gennem bistand til dannelse af kooperativer og ved at give dem mulighed for at producere bedre produkter og f adgang til kreditter .
<P>
Det er helt umoralsk , at de internationale kaffegiganter kan f lov til at udnytte krisen til yderligere at ge deres overskud , der i forvejen er alt for hje .
<P>
Jeg vil ogs gerne have svar p de sprgsml , fru Kinnock stillede .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , bliver prisen p vores kaffe prisen p vores samvittighed ?
Kaffe er et af de basisprodukter , hvor eksporten for mange fattige og dybt forgldede lande er hovedindtgtskilden .
Sledes er lande som Burundi , Etiopien og Uganda afhngig af kaffeeksporten for mere end 50 % af deres indtgter .
<P>
Verdensmarkedsforholdene for kaffe er derfor ikke noget uvsentligt eller marginalt sprgsml .
De er en del af grunden til verdens uretfrdighed og dmmer millioner af mennesker til fattigdom og nd .
I den forbindelse er kaffekrisen et slende bevis p den fejlslagne globale politik , som sttter de frie markedskrfter og en skrpet liberalisering .
Det er faktisk de internationale institutioner som f.eks. Verdensbanken , IMF og WTO , som opfordrer disse lande til at forflge en eksportorienteret konomisk politik .
Kvalt af glden og i klerne p den globale gerkarl , som IMF nogle gange kan vre , kaster disse lande sig hovedkuls ud i produktioner , hvor de har en komparativ fordel i forhold til industrilandene .
For kaffens vedkommende er det favorable klimaforhold .
Dernst lover WTO dem fri adgang til verdenshandelen .
Men loven om udbud og eftersprgsel skaber kurssvingninger , og nr priserne falder , srger de multinationale selskaber , som kontrollerer markedet , for at opretholde deres fortjenstmargen .
Det samlede kursfald vltes derfor over p smbnderne og plantagearbejderne i en sdan grad , at industrilandenes forbrugere ikke engang oplever et fald i prisen p en kop kaffe .
Og s m vi ikke glemme kvindernes arbejdsvilkr og brnearbejdet .
<P>
Nu er det bevist .
Vi gr ikke en ende p verdens uretfrdighed ved at fremme liberalisering , frihandel og deregulering , tvrtimod .
Det , som kaffeproducenterne har brug for , er et langt mere reguleret og styret internationalt kaffemarked for at undg , at der sker en overproduktion , for at sikre og kontrollere produkternes kvalitetet , for at fordele overskuddet fra kaffeproduktionen ligeligt og for at sikre anstndige arbejdsvilkr .
Lad os hbe , at man husker p denne lektie ved den nste rundbordskonference i Den Internationale Kaffeorganisation og p det nste G8-topmde og isr ved den nste WTO-ministerkonference i Cancun til september .
Vi vil holde et vgent je med udviklingen , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , alle de politiske grupperinger er klar over alvoren bag det voldsomme prisfald for kaffe p det internationale marked .
Hvordan kan man undg at se det , nr der er tale om de laveste realpriser , der er registreret inden for det sidste rhundrede ?
Alle analyser fastslr de katastrofale konsekvenser af dette fald i kaffepriserne for konomien i en rkke af verdens fattigste lande .
Men samtidig trkker alle p skuldrene i afmagt . Og s vover vi at foresl , at den og den internationale konference stter sprgsmlet p dagsordenen , og at give gode rd om omlgning eller differentiering , foresl konsulentbistand til de bnder , vi er i frd med at kvle , og nske , at vi yder et lille bidrag for at hjlpe de vrst ramte lande !
<P>
Der er fire internationale koncerner - Nestl , Kraft , Sara Lee og Procter & Gamble - som kontrollerer halvdelen af verdens kaffehandel .
Hvilket reelt betyder , at det er disse fire koncerner , som fastlgger priserne .
Det er dem , som for at skabe et stadigt stigende overskud snker priserne over for producenterne .
De leder en lang rkke fattige lande og dermed flere millioner bnder og deres familier i ulykke for at kunne udbetale strre dividender til deres aktionrer .
<P>
Jeg konstaterer , at Europa-Parlamentet svel som statslederne str magteslse over for disse koncerner og i bedste fald njes med at appellere til velgrenhed .
Og alligevel vover den flles beslutning at rde til at konsolidere kaffeproducenternes position p markedet .
Som om den fattige bonde fra Rwanda , Etiopien eller Haiti selv ville vre i stand til at stte sig op imod Nestl og lignende foretagender , nr Europa-Parlamentet ikke tr gre det !
Hvis ikke det er kynisme , hvad er det s ?
Og alene det , at den flles beslutning nvner de fire kaffekoncerner , som er ansvarlige for prisfaldene , fr det til at lbe koldt ned ad ryggen p ELDR-Gruppen i en grad , s de krver afskaffelse af det stykke , hvori de er nvnt .
Skjul dog navnene p disse koncerner , som jeg ikke kan bre at se p !
Sikken en flok hyklere i Europa-Parlamentet !
<P>
Og hvad der glder for kaffe glder ogs for de andre rvarer og frst og fremmest olie .
De , der bombede Irak og drbte civile , kvinder og brn , pstr , at de gr det for at befri Irak fra dets diktator .
Men Saddam Hussein , som har slagtet sit eget folk , har i revis vret hndlanger for disse mennesker .
Det er dem , som har bevbnet ham , og som har presset ham til at g i krig mod Iran .
Det er dem , som har solgt vben til ham , for at han kunne nedslagte og gasse kurderne , og s vover man at fremstille invasionsstyrkerne som befriere p trods af , at de blot udfrer de beskidte opgaver for olie- og vbenkoncernerne .
<P>
Hvis vi skal stte en stopper for udplyndringen af jorden til fordel for nogle enkelte koncerner , hvis vi skal stte en stopper for de abnorme uligheder mellem de rige i de rige lande og de fattige i de fattige lande , hvis vi skal undg , at man drber fattige mennesker ved at udsulte dem eller myrde dem i krige , som er skabt for at undg denne situation , er der intet , absolut intet andet at gre end at stte en stopper for det internationale konomiske system .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er taknemmelig for Kommissionens erklring , der viser , at Kommissionen kan gre langt mere .
<P>
Da jeg er en af de sidste talere under denne forhandling , vil jeg uvgerligt komme til at gentage mange af de emner , som mine kolleger allerede har bragt p bane her til morgen .
Det viser imidlertid Parlamentets dybe engagement i dette sprgsml samt vores inderlige nske om at gre noget mere ved det .
Med den aktuelle situation , hvor kaffepriserne er de laveste i mere end 100 r regnet i faste priser , er der som tidligere nvnt mere end 25 millioner fattige familier , der trues af ruin , som ikke fr tilstrkkelig mad p bordet , som ikke kan sende deres brn i skole , og som ikke kan kbe de mest basale lgemidler .
Samtidig kontrollerer fire selskaber over halvdelen af verdens kaffesalg , og deres indtgter er skruet i vejret til over 100 milliarder amerikanske dollars rligt , samtidig med at nogle af verdens fattigste familier har set deres indtgter skrumpe ind til det rene ingenting .
<P>
Her i Parlamentet mder vi ofte katastrofer med en flelse af hblshed og magteslshed . Vi spekulerer p , hvad vi kan gre ved det , og vi nr ikke ndvendigvis frem til et svar .
Denne gang er det imidlertid ganske anderledes . Der er meget , som EU kan og br gre for at lse dette specielle problem .
EU har ressourcerne og politikkerne til at gre en positiv forskel for disse familier , og vi har ogs et ansvar for at gre det .
EU ' s medlemsstater udgr 15 af de 21 kaffeimporterende lande , der er medlemmer af Den Internationale Kaffeorganisation .
Vi tegner os for nsten halvdelen af verdens kaffeimport .
Det giver os en enorm potentiel magt , som vi br udnytte .
Det eneste , der synes at mangle i jeblikket , er den politiske vilje , og Kommissionen br udvise strre iver og engagement for at gre noget ved det , efterhnden som krisen p det internationale marked for kaffe eskalerer til en international katastrofe .
<P>
Vi ser derfor frem til Kommissionens lovede meddelelse om varer .
Vi nsker ogs at se nogle mere umiddelbare foranstaltninger .
Vi glder os over , at kommissr Nielson i november 2002 lovede at undersge mulighederne for at frigre og omfordele gamle EUF-midler .
Vi har 11 milliarder euro i uindfriede forpligtelser fra sjette , syvende og ottende EUF .
Det giver os ressourcerne til at gre en reel forskel , og vi skal koncentrere os om initiativer , der hurtigt spredes og giver resultater , og som er velegnede til at give decentraliseret produktsttte til omrder , hvor der dyrkes kaffe , for dermed at mildne virkningerne af kaffekrisen og sikre bedre adgang til sundhedspleje og uddannelse .
Vi skal yde en supplerende finansiel sttte til AVS-landenes regeringer , der str i et rimeligt forhold til deres mistede indtgter som flge af den aktuelle kaffekrise .
<P>
Kommissionen skal ogs give strre sttte til kaffe , der handles p fair vis , og sikre den bedre adgang til EU ' s markeder .
Lige s vigtigt er det , at sprgsmlet om kaffe er et eksempel p de mere vidtgende sprgsml om varepriser og disses sammenbrud .
Hvorfor er dette sprgsml ikke at finde p WTO ' s dagsorden ?
Mange mennesker kritiserer WTO for at have en dagsorden , der stter fokus p Nord og ikke p Syd .
Det faktum , at varepriser ikke er p dagsordenen , er med til at understrege denne opfattelse .
Jeg vil gerne stille kommissren flgende sprgsml . Vil Kommissionen sttte stafrikas forslag om at stte varer p dagsordenen for WTO ' s nste mde i Cancun , s vi kan vise , at den skaldte Doha-udviklingsrunde ikke blot er retorik , men ogs handling ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kaffekrisen er symptomatisk for forholdet mellem landene i Syd og landene i Nord .
Landene i Nord udbytter monokulturer og forsyner sig med de rstoffer , de frembringer til minimale priser , under meget ugunstige betingelser og i et forarmet milj .
Her m man ogs tage forbrugernes adfrd og forbrugerpolitikken inden for EU med i betragtning .
<P>
Politisk stttes forbrugernes nske om rstoffer fra udviklingslandene til de lavest mulige priser , mens vores egen landbrugspolitik beskyttes i overordentlig grad og - jeg er stadigvk hflig - vi koncentrerer os om at holde priserne stabile .
Det er uomgngeligt , at dette misforhold skal stoppes , og det skal vre en del af EU ' s handlingsplan .
De konomiske forbindelser er begrnset til udnyttelse af rstofferne , kaffe er jo kun t eksempel herp , mens forarbejdningen og udnyttelsen , det vil sige skabelsen af mervrdi gennem produktionsprocessen , foregr i industrilandene .
S lnge dette misforhold eksisterer , vil de konomiske forbindelser mellem landene i Nord og Syd altid vre forbundet med problemer .
<P>
Vi taler om diversificering , og med rette , for det er et vigtigt krav , men det skal ogs have et indhold .
Det rkker ikke blot at betragte dette begreb isoleret og se det som et universalmiddel .
Man m ogs sprge , hvilken form denne diversificering skal have , og lad mig prcisere , at det vil indebre muligheden for at forarbejde rstoffer i det udviklingsland , som de er frembragt i , hvor der i det mindste br fremstilles halvfabrikata , da det er dem , som skaber mervrdi .
Det vil ogs sige , at vi skal vre villige til at betale en rimelig pris for dem .
Hvor kan man f.eks. finde fair trade-kaffe i EU ' s institutioner ?
<P>
Eller i de politiske institutioner i vores medlemslande ?
I hvilke af Parlamentets barer og restauranter bliver der serveret fair trade-kaffe ?
Jeg kunne komme med flere eksempler .
<P>
Det er bydende ndvendigt , at Kommissionens handlingsplan indeholder et forslag om , hvordan der kan drives fair handel under de nuvrende betingelser .
Jeg kan ikke se , at der findes et overbevisende koncept herfor , som lige nu ville give bnderne en virkelig retfrdig andel af deres produkter , hvis den eksisterende infrastruktur for fair handel blev udnyttet og udvidet .
Her str vi i gld over for udviklingslandene .
Jeg hber meget , at vi fr et svar herp .
<SPEAKER ID=46 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg er glad for at viderebringe budskabet fra denne forhandling til mine kolleger hr . Lamy og hr .
Nielson . Jeg har imidlertid et par kommentarer .
<P>
De m huske p , at det reelle problem med kaffesektoren er den manglende eftersprgsel .
Udbuddet handler primrt om eftersprgslen , og derfor er handelsforhandlinger ikke den eneste lsning .
Det er meget vigtigt , at diskussionerne inden for rammerne af Verdensbanken / ICO eller i selve ICO frer til lsninger .
<P>
Problemet i dag er det , at USA , der er verdens nststrste kaffeforbruger , ikke er med i ICO .
Foranstaltningerne vil ikke have den samme internationale gennemslagskraft , s lnge USA ikke er villig til at genoverveje sin position inden for rammerne af ICO .
<P>
For s vidt angr forslaget om en handlingsplan inden nste mde og Kommissionens deltagelsesniveau , vil jeg videregive fru Kinnocks sprgsml til hr . Lamy og hr .
Nielson . Jeg er sikker p , at de vil komme med et passende svar .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0099 / 2003 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om femogtyvende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ) ( 15703 / 2 / 2002 - C5-0013 / 2003 og 15703 / 2 / 2002 REV 2 COR 1 - C5-0013 / 2003 / COR - 2002 / 0040 ( COD ) ) ( Ordfrer : Schrling )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0102 / 2003 ) af Jillian Evans fra Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om dyresundhedsmssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ndring af Rdets direktiv 92 / 65 / EF ( PE-CONS 3610 / 2003 - C5-0061 / 2003 - 2000 / 0221 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet godkendte det flles udkast )
<P>
Betnkning ( A5-0103 / 2003 ) af Liese for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation , udtagning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humane vv og celler ( KOM ( 2002 ) 319 - C5-0302 / 2002 - 2002 / 0128 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0049 / 2003 ) af Ferreira for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 35 / EF om sdestoffer til brug i levnedsmidler ( KOM ( 2002 ) 375 - C5-0341 / 2002 - 2002 / 0152 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0105 / 2003 ) af Nobilia for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om vaske- og rengringsmidler ( KOM ( 2002 ) 485 - C5-0404 / 2002 - 2002 / 0216 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0104 / 2003 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland med henblik p vedtagelsen af Rdets direktiv om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen ( 14848 / 2002 - C5-0011 / 2003 - 2003 / 0801 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget og vedtog i Rdets fravr henvisning til fornyet udvalgsbehandling )
<P>
Betnkning ( A5-0078 / 2003 ) af Auroi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 66 / 401 / EF om handel med fr af foderplanter , 66 / 402 / EF om handel med ssd , 68 / 193 / EF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin , 92 / 33 / EF om afstning af plantemateriale og formeringsmateriale af grntsagsplanter bortset fra fr , 92 / 34 / EF om afstning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion , 98 / 56 / EF om afstning af prydplanteformeringsmateriale , 2002 / 54 / EF om handel med bederoefr , 2002 / 55 / EF om handel med grntsagsfr , 2002 / 56 / EF om handel med lggekartofler og 2002 / 57 / EF om handel med fr af olie- og spindplanter , for s vidt angr sammenlignende EF-prver ( KOM ( 2002 ) 523 - C5-0476 / 2002 - 2002 / 0232 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<P>
Henstilling til Rdet ( A5-0116 / 2003 ) af Boetticher og Turco for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om den fremtidige udvikling af Europol ( 2003 / 2070 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet godkendte henstillingen )
<P>
Betnkning ( A5-0085 / 2003 ) af Buitenweg for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om reform af konventionerne om narkotika ( 2003 / 2015 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet forkastede beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0053 / 2003 ) af Bayona de Perogordo for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om en informations- og kommunikationsstrategi for Den Europiske Union ( 2002 / 2205 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
Betnkning ( A5-0111 / 2003 ) af Morillon for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om den nye europiske sikkerheds- og forsvarsstruktur - prioriteter og mangler ( 2002 / 2165 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 9
<SPEAKER ID=51 NAME="Morillon (PPE-DE)">
Hr. formand , hvad angr ndringsforslag 9 , foreslr jeg at tilfje flgende stning : " hber , at andre medlemsstater accepterer at deltage heri " .
Det drejer sig om det initiativ , som er lanceret af Belgien , Frankrig , Tyskland og Luxembourg .
<SPEAKER ID=53 NAME="Morillon (PPE-DE)">
Hr. formand , det er rigtigt , at formuleringen af denne betragtning er klodset .
Jeg foreslr at ndre den til teksten p stemmesedlerne : " overbevist om , at det i betragtning af krigslovenes aktuelle uoverensstemmelse med de seneste situationer , hvor de civile befolkninger er de strste ofre for konflikterne , er bedst at overlade opgaven med at definere den bedste gennemfrelse af de internationale humanitre bestemmelser til FN , hver gang en operation ?
" .
<P>
Jeg mener , at dette ndringsforslag burde stille Socialdemokraterne tilfreds .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville gerne understrege , at det er helt igennem typisk for den mde , hvorp Europa-Parlamentet er ude af trit med virkeligheden , at det har vedtaget Morillon-betnkningen ved mdets slutning , efter afstemningen om vaske- og rengringsmidler og motorkretjer .
<SPEAKER ID=58 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
. Forslaget fremmer ikke dyrevelfrden , men dyreejerenes bekvemmelighed p dyrenes bekostning .
<P>
Det er principielt forkert at krve , at lande med en hj standard p omrdet skal slkke p deres krav i EU-hamoniseringens hellige navn .
Junibevgelsen stemmer imod forslaget .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , forslaget til direktiv handlede - som alle ved - om videnskabelig forskning .
Det indeholdt utallige forpligtelser og , hvad der er endnu vrre , utallige forbud .
<P>
Men videnskaben er pr. definition ikke et omrde , som egner sig til lovgivning , for den er stort set uforudsigelig .
Derfor har jeg flere gange stemt imod artiklerne og en gang imod hele forslaget , for det er farligt at vedtage nogle regler , som giver indtryk af at vre anvendelige p trods af , at de ikke er det .
Det ryster det juridiske system .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi er imod reproduktiv kloning .
Men vi harmes over , at Europa-Parlamentet bag nogle af de formuleringer , som skal forestille at beskytte individet eller fordmme udbyttet , endnu en gang i virkeligheden nsker at forbyde terapeutisk kloning og i et videre perspektiv al forskning med medicinsk forml i humane celler og vv .
<P>
Det forarger og oprrer forsteligt nok et stort antal forskere i hele Europa , som risikerer at f forbud mod at fortstte deres arbejde og sledes give videnskabelig frstehjlp til ofrene for alvorlige sygdomme , som man endnu ikke er i stand til at helbrede .
At forhindre forskning p dette omrde er som p forhnd ud fra sine reaktionre opfattelser at forbyde alt , hvad der fremover kunne hjlpe med at lindre og ligefrem helbrede disse sygdomme .
<P>
Vi stiller os solidariske med de syge og forskerne og har derfor stemt imod betnkningen og imod alle de ndringsforslag , ofte ligefrem jesuitiske i deres ordlyd , som sigter mod at forringe betnkningen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg vil gerne frst takke ordfreren for det fremragende arbejde .
De offentlige hringer i Bruxelles har betydet meget for en bedre afklaring af flsomme sprgsml .
Derefter er hele processen blevet ledet af hr . Liese p eksemplarisk , grundig og kompetent vis .
<P>
Som bekendt er formlet med dette direktiv at faststte standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation , udtagning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humane vv og celler .
<P>
Den mde , som jeg har stemt p , har da ogs p det nrmeste modsvaret det resultat , som fagudvalget allerede var net frem til , s meget mere som de ndringer , som ordfreren foreslog , var blevet udarbejdet ogs under medvirken fra vores gruppe .
Der er sledes fremkommet en tekst , der srligt lgger vgt p , at der vedtages programmer for vvs- og celletransplantation , som er baseret p frivillige og vederlagsfrie donationer med anonymitet for bde donor og recipient .
P den anden side forbyder den forskning i menneskelig kloning til reproduktive forml og at skabe humane embryoner udelukkende til forskning eller udtagning af stamceller .
P nogle punkter , f.eks. med hensyn til brug af ftale celler og vv , ville jeg foretrkke fagudvalgets tekst - men eftersom plenarmdet forkastede det , er jeg tilfreds med , at den ndring , som jeg tilsluttede mig som andet alternativ , er blevet vedtaget .
Meget vigtigt er det , at afstemningen om det fuldstndige forbud mod destruktiv forskning i embryoner ( ndringsforslag 86 / 3 af Flemming ) har ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=63 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Udviklingen af produktionsmidlerne p grundlag af de nye teknologier har net et hjere udviklingsstadium , som ikke er foreneligt med de private interesser , der besidder produktionsmidlerne .
Kapitalismen har ogs gjort livet og naturarven til en vare og til et sprgsml om ejendomsret .
Vi fordmmer lodret patentering af livet , af mennesket og af hele naturarven , ligesom at de gres til en vare .
<P>
Sprgsmlet om ejendomsretten har skabt forvirring om , hvad der er en opdagelse , og hvad der er en opfindelse .
De videnskabelige opdagelser m fremmes gennem forskning og betragtes som et offentligt tilgngeligt gode .
Livet findes , og dets love kan ikke opfindes .
De opdages .
Problemet er , at den meste forskning i dag ikke er offentlig .
Den udfres af store , multinationale virksomheder , der nsker at stte sig i besiddelse af alt og f profit ud af denne tilegnelse , hvilket bringer opdagelser og udviklinger , der tilhrer menneskeheden og det enkelte individ , i fare .
<P>
I denne sammenhng br salg - ogs frivilligt - af menneskelige celler og vv ( som f.eks. blod ) totalt forbydes .
Den biologiske og bioteknologiske forskning br frst og fremmest vre offentlig og br komme alle til gavn , ikke kun dem , der kan betale .
<SPEAKER ID=64 NAME="Goebbels (PSE)">
Betnkningen om kvalitet og sikkerhed ved humane vv og celler behandler et forholdsvis teknisk , men meget fornuftigt direktivforslag .
Miljudvalget og Retsudvalget har imidlertid forvandlet dette direktiv til et manifest , som blander skaldt etiske betragtninger med et regulrt angreb p forskningen inden for biovidenskab , samtidig med at det tramper p subsidiaritetsprincippet .
Hvis der ikke er nogen i Europa-Parlamentet , der forsvarer menneskelig kloning , kan vi ikke regulere et sdant sprgsml ad bagdren , det vil sige ad omveje i form af en betragtning eller en artikel , som henviser til et andet emne .
Vi kan isr ikke rejse nogle fllesskabsbarrierer imod forskning i embryonale stamceller .
Hvis nogle stater nsker at forbyde den slags forskning p nationalt niveau , str det dem frit for , og de har ikke brug for Europa-Parlamentets tilladelse .
Under alle omstndigheder sker den bioteknologiske revolution med eller uden Europa .
Det ville derfor vre at foretrkke , at Europa ikke skal blive ved med at kmpe med bagtroppen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Maaten (ELDR)">
Europa-Parlamentet er med denne betnkning endnu en gang get for langt ad reguleringens vej .
Nr vi krver " overholdelse af de grundlggende etiske principper " , bevger vi os ud p tynd is .
Endvidere lader begreber som " altruisme " og " solidaritet " sig ikke lgge i lovgivningsmssige rammer .
Europa-Parlamentet skal ikke bestemme , hvilke etiske regler der skal vre gldende i medlemsstaterne .
Hvordan fr vi overhovedet den tanke at ville definere begrebet " etik " fra Finland til Grkenland ?
Landene m selv afgre , hvilke etiske standarder , de vil anlgge .
Ved at fastlse de lovgivningsmssige rammer , opnr vi blot en unsket effekt .
Det bliver vanskeligere for lande og donorer at redde menneskeliv .
Jeg har p denne baggrund stemt imod Liese-betnkningen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I september 2000 opnede ordfreren , hr . Liese , sttte fra et beskedent flertal af Europa-Parlamentets medlemmer til sin afvisning af retten til at anvende humant materiale i forbindelse med helbredelse af sygdomme og afhjlpning af legemlige skavanker eller svigt .
Det skulle endog vre forbudt at bedrive videnskabelig forskning desangende .
Synspunktet blev afvist af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , Den Socialdemokratiske Gruppe og De Liberale .
Ikke desto mindre var der flertal herfor , da De Grnne stttede De Kristelige Demokrater .
Ogs mit eget parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , er langtfra begejstret for terapeutisk kloning af mennesker .
Kommerciel og industriel kloning eller kloning med henblik p at skabe mennesker med bestemte karakteristika kan vi heller ikke acceptere .
Men nr det drejer sig om mennesker , som har behov for et nyt hjerte , en ny nyre eller lever , eller nr det drejer sig om patienter med Parkinsons syge , br der findes en lsning .
Denne gang har hr . Liese anlagt et mere midtsgende synspunkt og har indget aftaler herom med Socialdemokraterne .
Om end der nu foreligger et kompromis , som vil kunne opn sttte fra et bredt flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , kan jeg ikke sttte det .
Det drejer sig nu frst og fremmest om centralisering og ensretning af alle afgrelser p europisk plan p bekostning af medlemsstaternes frihed .
Forslaget indeholder for f lsninger og for mange forbud .
Det forhindrer , at der er medlemsstater , som gr i spidsen , nr det glder de vanskelige bestrbelser for at finde lsninger .
<SPEAKER ID=67 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
I den debat , der i lbet af de seneste mneder har vret i Europa-Parlamentet om dette direktiv , er der to sprgsml , som der ikke er enighed om , hvad angr deres overensstemmelse med de ovenfor omtalte principper .
Det er frivillig og vederlagsfri donation samt brug af stamceller fra humane embryoner .
Om det frste sprgsml mener jeg , at det for at hindre kommercialiseringen af den menneskelige krop er ndvendigt at g lngere end blot at give en henstilling til medlemsstaterne om at fremme frivillig og vederlagsfri donation .
Det er fundamentalt , at direktivet utvetydigt tilkendegiver , at donation af vv eller celler kun m foreg frivilligt fra donors side og altid uden betaling , undtagen eventuel godtgrelse af udgifter til transport eller et let mltid .
Om det andet sprgsml - embryonale stamceller - mener jeg , at direktivet br udvise forsigtighed , idet det p den ene side m plgge medlemsstaterne at forbyde svel reproduktiv som terapeutisk kloning , men p den anden br tillade , at beslutningen om forskning i overfldige embryoner ( fremstillet med henblik p in vitro-befrugtning , men hvis implantering ikke lngere er mulig for de genetiske forldre , og som derfor er frosset ned eller skal destrueres ) trffes af medlemsstaterne selv .
<SPEAKER ID=69 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen sttter en markant nedsttelse af grnsevrdierne for cyklaminsyre og stemmer for den strst mulige nedsttelse af grnsevrdierne og for Europa-Parlamentets samlede ndringer til Kommissionens forslag .
<P>
Med forslaget tillades endnu to sdestoffer til positivlisten over tilladte sdestoffer .
JuniBevgelsen vil ikke medvirke til at udvide positivlisten over tilladte sdestoffer .
Derfor stemmer JuniBevgelsen mod det samlede forslag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Nogle mennesker er ndt til at sammenstte deres ernring p en srlig mde , og de kan have stor gavn af sdestoffer , isr fordi de kan f produkter med frre kalorier .
Indtagelsen af disse sdestofholdige produkter , som f.eks. mlkebaserede drikkevarer eller frugtsaft , kan dog forrsage visse helbredsproblemer for brn , hvorfor deres brug br begrnses .
Jeg glder mig over fru Ferreiras arbejde , hvor jeg isr vil fremhve hendes forslag om , at anvendelsen af cyclaminsyre skal reduceres til 250 mg / l .
Et andet forslag , der fortjener mit bifald , er det , der sger at fremme en bedre mrkning af de produkter , der indeholder aspartam , s forbrugeren fr mere prcis information om acceptabel daglig indtagelse .
<SPEAKER ID=71 NAME="Ries (ELDR)">
Den Liberale Gruppe har stemt for denne betnkning uden entusiasme .
Den omhandler hovedsageligt markedsfringen i Unionen af to nye sdestoffer , sucralose og salt af aspartam-acesulfam , to stoffer , hvis sundhedsegenskaber for isr diabetikere og fede mennesker skal understreges .
<P>
Den Liberale Gruppe beklager vedtagelsen med alle stemmer p nr n af ndringsforslag 4 , som krver en revurdering af godkendelsen af aspartam og en forbedring af den specifikke mrkning af produkter , som indeholder dette sdemiddel .
Hvilket er i strid med udtalelserne fra EU ' s Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , som er et fuldstndigt uafhngigt organ , og fra flere nationale myndigheder , som har bekrftet aspartams uskadelighed .
<P>
Gruppen De Grnne , som er tilhnger af naturloven , kappedes sledes med Socialdemokraterne om at sprede de rygter , som cirkulerer p internettet om faren ved dette stof .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at sdestoffer ( som man ogs finder i bolsjer og tyggegummi ) ikke er skadelige for tnderne .
Og det er - hvilket alle europiske tandlger bekrfter - den egentlige revolution i forhold til det traditionelle sukker , som skaber ravage blandt brnenes tnder .
<P>
Nr det er sagt , skal man bortset fra denne forhandling vre opmrksom p , at det egentlige problem med sdestoffer ikke er deres hypotetiske giftighed , men derimod risikoen for at fastholde denne smag for sukkeret , som er kendetegnende for vores tid .
<SPEAKER ID=73 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Jeg takker hr . Nobilia for hans betnkning .
Under henvisning til forsigtighedsprincippet og for at beskytte folkesundheden og miljet er det meget vigtigt at fremme faststtelsen af minimumsgrnser for bionedbrydeligheden og nye mlemetoder for de overfladeaktive stoffer i vaske- og rengringsmidlerne .
Den nuvrende lovgivning lever ikke ganske op til disse mlstninger .
Jeg glder mig derfor over denne nye lovgivning , eftersom den udvider antallet af overfladeaktive stoffer , der skal overvges og mles , indfrer en ny mlemetode for bionedbrydeligheden , harmoniserer risikovurderingen og fremmer en ny mrkningsordning .
Jeg mener dog , at direktivet er lidet ambitist , hvad angr begrnsning af fosfater i vaske- og rengringsmidler .
<SPEAKER ID=75 NAME="Berthu (NI)">
Jeg sttter Tysklands initiativ om at foresl et direktiv , som giver mulighed for at organisere en mere effektiv transit for tredjelandsstatsborgere , som er udvist fra et medlemsland , nr det fly , der transporterer dem , mellemlander p et andet medlemslands territorium .
<P>
Hvad formen angr , viser dette forslag en intelligent udnyttelse af den initiativret , som EF-traktatens artikel 67 midlertidigt forbeholder medlemslandene p dette omrde .
I teorien skulle denne ret bortfalde den 1. maj 2004 , og initiativmonopolet skulle igen udelukkende ligge hos Kommissionen .
Vi hber , at medlemsstaterne vil vre i stand til at standse denne katastrofale udvikling p den nste regeringskonference .
<P>
Desvrre har venstrefljen benyttet lejligheden til at f vedtaget nogle ndringsforslag , som begrnser udvisningsretten , og som endda medtager en mindretalsholdning , der krver " totalt stop for udvisninger ( til oprindelseslandene ) ?
og permanent opholdstilladelse for alle i Europa " .
Endnu en gang oplever vi her en tankegang , som sniger sig ind p mange europiske forslag prcis som det forslag om familiesammenfring , som Europa-Parlamentet netop vedtog i gr .
<P>
Vi har sledes vret tvunget til at stemme imod Kirkhope-betnkningen , som ved en bizar tilfldighed i sidste ende blev forkastet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Den franske regering har netop i samarbejde med den tyske regering genoptaget kollektive udvisninger med charterfly af indvandrere fra lande uden for EU .
P trods af , hvad vi har hrt om de skandalse forhold under disse udvisninger , som har forrsaget ddsfald undervejs , for ikke at tale om fngslingerne i modtagerlandene .
<P>
Det er i den forbindelse , at Europa-Parlamentet har modtaget et direktivforslag fra Rdet , som sigter mod at harmonisere og regulere assistancen i EU ' s transitlufthavne vedrrende eskorteret eller ikke-eskorteret udvisning .
Men det forslag til betnkning , vi har modtaget for at stadfste denne kodificering af udvisningerne , er helt utroligt hyklerisk .
Det nvner ikke et ord om , at de kollektive udvisninger er forbudt i henhold til den europiske menneskerettighedskonvention og EU ' s charter om grundlggende rettigheder , og gr sledes ud fra , at de nationale polititjenester respekterer indvandrernes personlige rettigheder .
Og det bekrfter , at medlemsstaternes suverne rettigheder - isr hvad angr anvendelsen af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger over for genstridige tredjelandsstatsborgere , som opholder sig ulovligt p deres territorium - ikke bliver berrt .
Af alle disse grunde har vi stemt imod beslutningen og slutter os til alle dem , som nsker at stte en stopper for disse udvisninger .
<SPEAKER ID=78 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Kommissionen bner nu denne diskussion , for sent og for en lukket kreds , nr den jo allerede har givet efter for pression fra den multinationale bioteknologi om at hve GMO-moratoriet .
Den mde , hvorp den behandler den skaldte " sameksistens " mellem de to former for afgrder , skyldes desuden isr konomiske faktorer .
Denne forurening kan ikke kontrolleres .
Man behver blot se p erfaringerne fra USA og Canada samt de lande , der tvinges til at indfre dem via fdevarebistand , der bringer staternes fdevarepolitik og landmndene i et afhngighedsforhold til de store , multinationale agrokemiske virksomheder .
<P>
Betnkningen behandler sprgsmlet om fr , der er forudstningen for al landbrugsproduktion .
Forurening heraf betyder opadgende forurening , hvilket p sigt vil umuliggre sameksistens af kologisk og konventionelt landbrug .
Betnkningen udgr " et mindre onde " , da ordfrerens ndringsforslag drejer sig om GMO-forurening af fr og om faststtelse af den mindst teknisk pviselige mngde som trskel for tilfldig tilstedevrelse af GMO ' er .
Selv om det er et tilbageskridt , er det en mde , hvorp man kan imdeg de multinationale virksomheders pression og Kommissionens nske om at hve disse trskler , hvilket ville betyde en strre udbredelse af GMO ' er , der ikke ville vre forenelig med forsigtighedsprincippet og med garantien for , at forbrugerne kan f fdevarer , der er helt " fri " for GMO ' er .
<SPEAKER ID=79 NAME="Souchet (NI)">
Behandlingen af denne betnkning om sammenlignende prver og handel med fr m vre det rette tidspunkt til at minde om et par hovedretningslinjer vedrrende fr .
<P>
Vi skal gre alt for at bevare den biologiske mangfoldighed inden for kulturplanter .
Hvis man overlader genetisk udvlgelse til den frie konkurrence , er den tilbjelig til at havne p nogle f virksomheders hnder , hvorved antallet af sorter p markedet reduceres , og de lokale sorter forsvinder .
Frfirmaerne er naturligvis tilbjelige til at foretrkke de faste sorter , hybridsorter eller genmodificerede sorter , som gr det muligt for dem at sikre rentabiliteten af deres frembringelser .
Det er derfor medlemsstaternes opgave at fastholde public service-dimensionen i planteudvlgelsen , sikre de truede lokale sorters besten og tillade produktion af fr p grden .
<P>
Endelig skal vi vre yderst forsigtige med pillering af fr med plantesundhedsprodukter , som er en teknik , der kan vise sig at vre skadelig for miljet og faunaen .
Det ser vi f.eks. isr ved pillering , som indeholder kraftige systemiske insekticider , der har en katastrofal virkning p bestvningsinsekter og isr p honningbier .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL)">
- ( EL ) Vi ville gerne endnu en gang understrege , at vi er komplet imod ethvert forsg p at legalisere brugen af genetisk modificerede organismer .
Vi mener , at ssd skal vre helt rent og fri for ethvert spor af GMO ' er .
<P>
Vi ville gerne pege p , at forslag som dem , der er indeholdt i betnkningen , der stter vre grnser for den tilladelige kontaminering af ssd , baner vejen for den gradvise og fuldstndige legalisering af GMO ' er med uforudsigelige konsekvenser for landbruget , den kologiske balance og forbrugernes sundhed .
Hvis vi accepterer en vre grnse for kontaminering i dag , vil vi , selv om den er lav , i morgen vre tvunget til at stte den op , og vi vil blive frt ind i en ond cirkel af justeringer , som i sidste ende vil resultere i , at GMO ' erne frigives fuldstndigt .
Enhver afvigelse fra princippet om , at ssd , som indeholder GMO ' er , ikke m markedsfres , vil ud over alt andet resultere i genetisk erosion af ikke-genetisk modificerede arter og sorter med uforudsigelige flger for biodiversiteten .
<P>
Forslag som disse opfylder udelukkende kravene fra de bioteknologiske virksomheder , isr de amerikanske multinationale selskaber , og giver efter for det intensive pres , de udver med henblik p at sikre markedsandele og overskud ved at ge bndernes afhngighed af fr , som de alene har produktions- og salgsrettigheder til , og af de sprjtemidler , som hrer med til disse produkter .
<SPEAKER ID=82 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson og Sandberg-Fries (PSE)">
Det er positivt , at samarbejdet i Europol kan effektiviseres ved , at beslutninger kan trffes med kvalificeret flertal og med Europa-Parlamentets medbestemmelse .
Vi vil dog gre det klart , at Europols eventuelle virke ogs i fremtiden skal foreg i et mellemstatsligt samarbejde .
Denne opfattelse stemmer ogs overens med forslaget til artikel 22 i Europol-konventionen , som konventets prsidium har fremlagt .
<SPEAKER ID=83 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Vi hrer nu det sidste ekko af de overvejelser , som i gr blev fremfrt om betnkningerne af Turco og von Boetticher .
Dette henstillingsforslag udsprang af forkastelsen af de danske og det grske initiativ og er en naturlig flge af en ren fantasivelse og et espil , som begge ordfrerne satte i gang .
Det er vrd at erindre , hvordan de ans disse initiativer som malplacerede , fordi de f.eks. mente , at det var forkert at vedtage ndringer " inden ratificeringen af den europiske forfatning " !
Derfor foreslr de nu , at dette omrde , som hrer under den anden sjle , skal flyttes over blandt Fllesskabets befjelser , den frste sjle , alts blive et fllesskabsanliggende .
Europa-Parlamentet er imidlertid ikke et konvent , ikke en regeringskonference , og det er derfor ikke , hvad vi br gre , hvis vi nsker at arbejde serist og have borgernes vel i tankerne .
<P>
Som jeg anfrte i stemmeforklaringerne til de to betnkninger , er det bde muligt og ndvendigt at komme videre inden for den nuvrende ramme - sdan som de fire forslag fra det danske og det grske formandskab sgte .
Og det er dr , vi burde medvirke ansvarligt , og derved ogs respektere de sm skridts metode , der har vret den mde , som EU med succes er blevet opbygget p .
<P>
Jeg har flgelig stemt imod henstillingen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries og Theorin (PSE)">
Eftersom Europa-Parlamentet godkendte ndringsforslag 17 med opfordring til medlemsstaterne om fuldt ud at gennemfre konventionerne , og eftersom punkt 3 helt blev slettet fra betnkningen , var vi klar til at stemme for beslutningen i den afsluttende afstemning .
Vi er dog ikke enige om punkt 11 og betragtning L .
<P>
Vi mener , at FN ' s narkotikakonventioner er grundlaget for hele EU ' s narkotikapolitik , og vi nsker , at dette grundlag skal best .
Vi sttter ikke en ndring eller ophvelse af nogen af konventionerne , som er velfungerende , internationale traktater .
Vi sttter en narkotikapolitik , som bygger p forebyggende arbejde , kriminaliserings- / kontrolpolitik og behandling .
<SPEAKER ID=86 NAME="Crowley (UEN)">
Jeg glder mig altid over muligheden for at debattere narkotika og narkotikamisbrug , og jeg mener helt klart ikke , at der er noget , der taler for en liberalisering af den nuvrende narkotikapolitik .
<P>
Vi skal alle sammen fle med dem , der lider under misbrugets rdsler , og vi skal gre mest muligt for at hjlpe dem ud af deres misbrug . Det gr man ikke ved at gre det lettere at tage stoffer .
<P>
De aktuelle FN-konventioner opstiller klare retningslinjer for alle lande om at anvende deres egne nationale love og hndhvelsesprocedurer .
Uanset hvad nogen mtte sige , har disse foranstaltninger mindsket udbuddet og fremmet udveksling af oplysninger om bedste praksis samt efterretning om narkohandel og narkohandlere .
<P>
Hvordan hjlper vi bedst narkomanerne ?
Ved at hjlpe dem med at skade sig selv eller ved at hjlpe dem med at undg at bringe sig selv i fare ?
Jeg mener , at vi s vidt muligt skal beskytte folk mod farerne ved narkotika .
<P>
Endelig finder jeg det - i en tid , hvor vi med rette sger at informere folk om farerne ved tobak og sger at mindske brugen af tobak - ulogisk , at vi skulle lovgive for en liberalisering af narkotika .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Eriksson, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL)">
Vi stemmer imod denne initiativbetnkning , da vi hverken er for en liberalisering eller en get undertrykkelse p narkotikaomrdet .
FN ' s vedtagne konventioner br ikke ndres af EU ' s institutioner .
Hvert land br - i samarbejde - gennemg mulighederne for at minimere narkotikamisbrug og srge for , at der er hurtig og effektiv behandling , som fremmer den enkeltes behov for at komme ud af et misbrug .
<SPEAKER ID=88 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er en betnkning , der giver en altovervejende positiv vurdering af den aktuelle situation og af de forslag , der skal fremlgges p FN ' s ministerkonference den 16.-17. april i Wien .
<P>
Der er dog andre henstillinger , som burde vre inkluderet , isr om det ndvendige i at ndre de nuvrende handelsrelationer , der konomisk er prget af ulige bytte , at lse de mindre udviklede landes gldsproblem og at fremme produktion af landbrugsafgrder , der kan erstatte narkotikaafgrder , og anvendelse af produkter , der kan erstatte narkotikaforbruget .
<P>
Vi mener , at det kan vre formlstjenligt at ophve FN-konventionen fra 1988 , hvis vi ikke nsker at kriminalisere forbrug af narkotika og besiddelse af sm mngder til eget forbrug , sdan som det allerede sker i Portugal , hvorfor vi har forkastet de holdninger , der sigter p at hindre enhver ndring i denne konvention .
<P>
Hvad angr de skaldte narkotikaklassificeringer , erkender vi , at der er behov for en vis justering i forhold til dagens virkelighed , men det m hele tiden ske p et videnskabeligt grundlag , isr i tilflde af reklassificering .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som jeg sagde under debatten , er tiden ikke inde til at svkke eller give indtryk af , at vi svkker vores beslutsomhed i kampen mod narkotika og dens skadevirkninger .
Med henblik p det kommende mde i Wien m Europa-Parlamentet ikke give et eneste tegn p tven , et eneste tegn p svaghed , et eneste tegn p , at vi viger tilbage .
Det m heller ikke skabe uklarheder for fremtiden eller endnu flere smuthuller og undvigelsesmuligheder i forhold til den globale disciplin , der ligger i de FN-konventioner , som det her drejer sig om .
<P>
Da mit forslag til alternativ beslutning ikke blev vedtaget - selv om jeg glder mig og takker de kolleger , der stttede med de mange stemmer , som det alligevel fik p plenarmdet - ville det bedste vre , at Parlamentet ikke vedtog noget og klart forkastede ordfrerens forslag ligesom hele den initiativproces , som afstedkom det .
<P>
Jeg er glad for , at det var det , der skete .
<P>
Det er uomgngeligt , at alle , der reprsenterer Europa-Parlamentet p mdet i Wien , har dette resultat i nr erindring , og at de med rette demokratiske sindelag respekterer , at plenarmdet klart har forkastet hr . Buitenwegs og hr .
Cappattos ider og forslag .
<SPEAKER ID=90 NAME="MacCormick og Hudghton (Verts/ALE)">
De medlemmer af Europa-Parlamentet , der er lydhre over for vlgernes synspunkter , deler deres alvorlige bekymring over truslen fra narkotika og narkohandel mod vores unge og samfundet i almindelighed .
Politiet og anklagemyndighederne , domstolene og fngselsmyndighederne kmper en hrd kamp for at opretholde og hndhve loven og beskytte vores borgere mod denne trussel .
De fortjener vores sttte , og de har helt sikkert min opbakning .
<P>
Vi str i dag over for et forslag om objektivt at vurdere , om FN ' s konventioner fra 1961 , 1971 og 1988 om narkotika fungerer optimalt .
Det er muligt , at det internationale samfund efter en omfattende undersgelse skal vedtage en ny strategi i forhold til visse problemer og uregelmssigheder .
Om det skal ske eller ej , afhnger af beviserne .
Det er ndvendigt med en undersgelse for at afgre , i hvilken retning beviserne peger .
<P>
En ensidig afvigelse fra konventionerne vil imidlertid vre helt uacceptabel .
Loven skal nje overholdes p bde nationalt og internationalt plan , indtil den eventuelt ndres efter moden overvejelse .
<P>
Det er grunden til , at jeg stemte for Buitenweg-betnkningen , og at jeg tidligere underskrev hr . Cappatos erklring , der dannede baggrunden for denne betnkning .
Som hr . Cappato udmrket ved , er jeg ikke p forhnd dogmatisk forpligtet til at g ind for de lsninger , han foreslr .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lang (NI)">
Den betnkning , vi behandler i dag , forsger at vre moderne og frisindet .
Den krver en ndring af FN ' s konventioner vedrrende narkotika og andre rusmidler , fordi de vurderes at vre for strenge og repressive for f.eks. forbrugeren af cannabis .
Det , den nsker , er et frit marked for narkotika , liberalisering af stofferne og afkriminalisering af brugen af narkotika .
Hvordan kan man undg at blive forarget og rdselsslagen , nr man hrer sdanne forslag ?
Hvordan kan man undg at vide , at skaderne i forbindelse med indtagelse af narkotika og andre psykofarmaka bliver strre og strre i form af lovovertrdelser , smuglervirksomhed og ddsfald ?
Hvordan kan man undg at erkende , at narkotikaforbruget stiger eksponentielt med samfundets tolerance ?
I den forbindelse vil jeg gerne lyknske min finske kollega , Marjo Matikainen-Kallstrm , som modigt har talt for en nultolerancepolitik over for narkotika .
Det er naturligvis den eneste ansvarlige holdning i den sag .
<P>
Lad os ikke rre ved de internationale konventioner , som opstiller regler og principper for narkotikabekmpelse .
Bekmpelse af narkotikasmugling og -forbrug skal fortsat foreg med nationale politikker .
Og det er i hvert fald ikke Europas opgave p grundlag af forskningsrapporter , som i vrigt kun er gldende , til de nste rapporter dukker frem for at modsige dem , at fastsl , at det er godt at ryge cannabis .
<SPEAKER ID=92 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Brugen af narkotiske stoffer , hvad enten det drejer sig om hrde stoffer eller blde stoffer , trkker mennesker bort fra nyttige aktiviteter og svkker deres helbred .
Det ville sledes vre dejligt , hvis sdanne stoffer ikke fandtes , eller hvis ingen havde behov for dem .
Virkeligheden er imidlertid en anden .
Internationale aftaler , som plgger staterne nultolerance , skaber ikke en verden uden narkotiske stoffer .
Mange unge mennesker oplever brugen af blde stoffer som en umistelig frihedsrettighed , og der er profitjgere , som gerne gr mennesker afhngige af de dyre hrde stoffer .
Et forbud mod blde stoffer medfrer blot , at unge mennesker gr oprr og nemt glider over i et forbrug af hrde stoffer .
Jeg finder anledning til at forsvare det nederlandske system , ikke fordi jeg nsker en s hj grad af individuel frihed som muligt , men fordi det bidrager til at forebygge ulselige problemer .
Min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , har bragt to yderstandpunkter p banen i denne debat .
Fru Schrder gr sig til de oprrske unges talerr og forsvarer total frihed uden nogen form for regulering fra myndighedernes side .
Hr . Alyssandrakis kan som traditionel kommunist kun f je p farlige narkobaroner , som uden sknsel br fjernes .
Begge fortller en del af sandheden , men fortier resten .
Fru Buitenwegs betnkning reprsenterer en gylden middelvej , som vi har haft gode erfaringer med i Nederlandene .
Den vej har jeg hidtil stttet , og det vil jeg fortsat gre .
<SPEAKER ID=93 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Vores politik for bekmpelse af narkotikamisbrug er ikke lykkedes .
Jeg mener , at det er vigtigt at benytte reformen af konventionerne om narkotika til for det frste at overveje afkriminalisering af forbrug og legalisering af visse former for narkotika og for det andet at bevge os frem mod udformning af en rationel forebyggelsespolitik , der hviler p et videnskabeligt kendskab til alle de forskellige former for narkotika og ikke p flelser eller p en radikal holdning , der behandler alle former for narkotika ens og derved kommer til at miskreditere forebyggelsen .
For det tredje skal den fremme udviklingen af en skadesminimerende politik , der tager hensyn til de positive resultater af lgekontrollerede pilotprojekter med opiumprparater til syge med en lang , fejlslagen behandlingshistorie i Bern og i Liverpool , hvilket har betydet lavere kriminalitet , frre overdoser efter forgiftning og frre smittede med hiv , tuberkulose og hepatitis B og C .
<SPEAKER ID=95 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi moderate mener , at det er meget vigtigt for borgerne at have adgang til de dokumenter , som vi politikere behandler i EU .
Det er p basis af borgernes muligheder for at holde je med lovgivningsarbejdet , at de kan vurdere de folkevalgte og derefter trffe beslutninger ved almindelige valg .
<P>
EU-institutionerne kan informere om , hvordan beslutninger trffes , og hvilke beslutninger der trffes , men det er de frie massemediers ret selv at bedmme nyhederne og afgre , hvad de informerer om .
<P>
Det er os politikere , som skal vre afsendere af politiske budskaber og politisk information , hvilket givetvis glder bde valg af sprgsml og fremlggelse af dem .
Vi moderate mener , at borgere skal have adgang til information .
EU br imidlertid ikke benytte konstruerede kanaler som idrtsbegivenheder til at fremfre politiske budskaber .
<P>
Vi moderate stemmer derfor imod ovenstende betnkning .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Mlet med nrvrende betnkning er at bryde lanser for at opn en bedre informations- og kommunikationsstrategi for EU .
Hvorfor ikke ?
<P>
Men hvis mlet , som det erklres i et af afsnittene , er at overbevise alle europere om EU ' s dyder med hensyn til " sikkerhed , solidaritet , lige muligheder og samhrighed " , er chancerne sm .
Ingen kommunikationsstrategi kan f.eks. f os til at glemme , at en ud af otte lnmodtagere i Unionen er dmt til arbejdslshed og mange til fattigdom !
<P>
Hvis EU frte en politik , som var imod kollektive afskedigelser , ved at forpligte virksomhedslederne til at bevare arbejdspladserne ved hjlp af deres nuvrende og tidligere overskud , og hvis arbejdslsheden faldt tilsvarende , ville der ikke vre brug for en kommunikationsstrategi . S ville mund til re-metoden vre tilstrkkeligt !
<SPEAKER ID=97 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har naturligvis intet imod , at borgerne i de forskellige lande , der udgr EU , fr et bedre kendskab til den politik , der fres , og de konsekvenser , som den har .
Men " kendskab " alene er dog ikke nok for os .
<P>
Vi stter stor pris p en gte demokratisk debat , der lader de meget forskellige politiske holdninger komme til orde , s meget mere som de sprgsml , der nu er til debat , har en central betydning for det enkelte lands fremtid , hvilket den her fremlagte betnkning ikke lgger op til .
Den vil i stedet ge EU ' s popularitet gennem propagandakampagner , hvor det centrale sprgsml efter vores opfattelse er de grundlggende politiske valg , der trffes i EU , som er neoliberale , fderalistiske og militaristiske .
Frst og fremmest er sprgsmlet derfor ikke , " hvordan man organiserer propagandaen bedst " , hvor man bruger kampagnen om euroen som eksempel for " udvidelsen " og for " Europas rolle i verden " .
<P>
Jeg kan dernst ikke undlade at nvne , hvordan Kommissionens kontor i Portugal varetager sine opgaver gennem initiativer om vigtige sprgsml , der er til debat i EU , men samtidig diskriminerer dem , der som os har et kritisk perspektiv .
<SPEAKER ID=98 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vedtagelsen af en betnkning , som foreslr foranstaltninger , der sigter mod bedre information til de europiske borgere om EU ' s forvaltning , burde i princippet give sig selv .
Det er ikke tilfldet med den fremlagte betnkning . Faktisk er den fuldstndigt baseret p bekymringen for EU ' s manglende popularitet og den faldende deltagelse til de europiske valg .
Den angriber hovedsageligt den manglende information og de tiltag , som forsger at f Unionen til at fremst som en permanent slagmark mellem nationale interesser .
Dens lsning er kommunikationskampagner for at fremme de flles europiske vrdier og de konkrete fordele ved at tilhre Unionen i dagligdagen .
<P>
For os skyldes EU ' s upopularitet det faktum , at dets nuvrende prioriteter netop ikke er demokrati eller solidaritet , men liberalisering af handelen , angreb p de offentlige tjenester og opbygning af et fort Europa omkring politisamarbejdet .
Det er sledes ikke et sprgsml om bedre organisation af den virkelighedsfjerne , institutionelle propaganda , men om frigrelse af midler til at lave en klar prsentation for borgerne af drftelserne om Europas fremtid og give dem mulighed for at blive hrt p alle niveauer .
Derfor har vi ikke stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lang (NI)">
Lsningen af denne betnkning forargede mig ganske enkelt .
Dokumentet overskrider uden blusel den grnse , der adskiller information og misinformation , kommunikation og propaganda .
<P>
Ja , det er propaganda , der er tale om , nr man f.eks. lser , at EU ' s kommunikationsstrategi skal bygge p opinionsdannernes sttte , mlrette informationen efter de forskellige befolkningsgrupper ved hjlp af attraktive medier som f.eks. sport og forme budskaberne p en mde , s de er lette at anvende i uddannelsessystemer .
<P>
Den nsten videnskabelige tilgang , indrulleringen af opinionsdannerne i den gode sags tjeneste , instrumentaliseringen af alle disponible ressourcer , det lumske nske om at manipulere med de svageste hoveder via uddannelsessystemerne , det hele lugter langt vk af totalitr propaganda .
<P>
Europa-Parlamentet kaster skam over sig selv ved at vedtage en betnkning , som opfordrer de europiske institutioner til at formble de offentlige midler for at opfylde det krav om magt , der ligger hos et oligarki , som nsker , at virkeligheden underlgges dets egne fantasifostre ( statsborgerskab , bevidsthed , europisk forfatning ) .
Men p trods af det orgie af midler , som blev stillet til rdighed for europiseringsmaskineriet , vlger jeg at tro p , at befolkningerne ikke lader sig dupere af denne underbevidste fderalisme .
<SPEAKER ID=100 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Ingen bengter lngere , at der er et underskud af information om EU , EU ' s virksomhed og EU ' s nytte .
Man behver blot erindre , at 50 % af europerne ikke ved noget om EU eller er ligeglade , og at deltagelsen i valgene til Europa-Parlamentet er get ned fra 63 % i 1979 til 49 % i 1999 .
Dette informationsunderskud medvirker til at skabe en afgrundsdyb afstand mellem EU ' s borgere og EU ' s institutioner .
<P>
Det er i denne sammenhng , at Kommissionens informations- og kommunikationsstrategi fremkommer .
Adgang til information er afgrende for udvelse af unionsborgerskabet .
Derfor m en effektiv informationspolitik g ud p at " forbinde de flles vrdier " som demokrati , pluralisme , sproglig og kulturel mangfoldighed , samhrighed og solidaritet .
Vigtigere endnu er det med konkrete eksempler at vise de fordele i hverdagen , der flger af medlemskabet af EU , som f.eks. euroen , unionsborgerskabet og den fri bevgelighed .
<P>
Hvis informationskampagnerne om EU skal blive bedre , m det enkelte budskab vre klart , objektivt , forsteligt og tilgngeligt p den enkelte borgers eget sprog .
<P>
Endelig skal informationskampagnerne samordnes p fllesskabsplan mellem EU ' s institutioner , s behovene bedre kan identificeres , men samtidig skal de decentraliseres p nationalt og regionalt plan .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Ordfreren har alligevel forspildt muligheden for endelig at kaste et nyt - demokratisk og fornuftigt - blik p EU ' s informations- og kommunikationsstrategi , med et perspektiv om virkelig service for borgerne .
Han har i stedet foretrukket den udslidte , klichfyldte informationsmodel , der ofrer pluralismen og den praktiske sans p det diffuse alter for urealistiske og abstrakte " flles visioner " og politisk korrekte banaliteter .
Derfor har jeg stemt imod .
<P>
Den notoriske udbredelse inden for EU ' s institutioner af en enhedstankegang om den europiske models udvikling svkker den demokratiske debat , skubber mange borgere fra sig og indsnvrer Europas fremtid .
Upartiskhed og ideologisk pluralisme er de vigtigste ofre for denne propagandistiske , objektivt diskriminerende " information " , der hyppigt blander valgpropaganda sammen med institutionel information .
Det konstaterede ukendskab og ringe engagement fra borgernes side over for EU ( iflge Eurobarometer ) viser til fulde denne strategis fallit .
<P>
Som kontrapunkt demonstrerer eurokampagnens succes , at det er praktiske sprgsml , konsistente aktioner og udbredelse af konkrete instrumenter , der fremmer den europiske integration - ikke pstanden om " flles kulturelle rdder " eller den kunstige indpodning af et " tilhrsforhold " .
I den samme konkrete og praktiske nd opfordres Rdet til at bne de mder , hvor det udver lovgivningsbefjelser , ligesom det skal beklages , at Kommissionen endnu ikke har foreget med et godt eksempel p respekt for den sproglige mangfoldighed p mange af sine hjemmesider ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries og Theorin (PSE)">
Vi sttter en flles udenrigspolitik i EU og anbefaler , at EU bruger ressourcer p forebyggende arbejde , mgling og krisestyring .
Forsvar er et nationalt anliggende .
Vi kan derfor ikke sttte et flles militrt forsvar , gede forsvarsudgifter finansieret via fllesskabets budget eller en klausul om kollektivt forsvar .
Vi vil derfor stemme nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=104 NAME="Andreasen, Jensen, Riis-Jrgensen og Srensen (ELDR)">
. Vi har stemt for det samlede beslutningsforslag , fordi det er perspektivrigt i en periode , hvor det er strkt ndvendigt at styrke EU ' s forsvars- og sikkerhedspolitik .
Vi lgger vgt p , at NATO , nr det glder kollektivt forsvar , forbliver det uundvrlige bnd , der knytter USA til Europas sikkerhedsinteresser , og vedbliver at tillgge det stor betydning , at der opretholdes gode transatlantiske forbindelser .
<P>
Vi kan imidlertid ikke sttte , at medlemsstaterne og kandidatlandene opfordres til at anvende princippet om fllesskabsprference ved vbenindkb for derved at garantere forsyningssikkerheden .
Som liberale sttter vi ogs her princippet om ben markedskonomi , fordi det det vil sikre vbenindkb af hjeste kvalitet .
<P>
Vi har undladt at stemme for nsket om en protokol til traktaten , hvori tilfjes en klausul om kollektivt forsvar for de medlemsstater , som nsker at dele de forpligtelser , der er forankret i Bruxelles-traktatens artikel V , og dermed bringe Den Vesteuropiske Union til ophr . Vi mener , at ansvaret for Danmarks sikkerhed frst og fremmest ligger hos NATO .
<SPEAKER ID=105 NAME="Berthu (NI)">
Morillon-betnkningen foreslr et nyt europisk sikkerheds- og forsvarssystem , som er unitaristisk og centraliseret , og som forekommer bde urealistisk og forldet .
<P>
Betnkningen kan uden videre placeres inden for fllesskabsrammen .
Der er ikke ofret nogen opmrksomhed p det , som burde vre det centrale princip , nemlig landenes frie ret til at deltage og variabel geometri i deres forbindelser .
Man finder kun n hentydning til " konstruktiv stemmeundladelse " , som er en lille fleksibilitet , som Amsterdam-traktaten indfrte for at bevare den overordnede , centraliserede ramme .
Men modsat er der et hjlydt krav om at udvikle de eksisterende europiske institutioners kompetencer og stte omkostningerne p fllesskabsbudgettet ( stk . 40 , 56 og 57 i beslutningen ) .
<P>
Den irakiske krise har vist , i hvilken grad denne opstning er forldet .
Men under alle omstndigheder var betnkningen nppe realistisk , for den stadfstede bde de nationale parlamenters kompetence vedrrende anvendelse af nationale styrker og Europa-Parlamentets kompetence , hvad angr godkendelsen af operationerne .
Disse ting modsiger hinanden .
<P>
Vi m vlge .
Vores eneste mulige lsning er , at den verste legitimitet ligger hos nationerne og hovedansvaret hos deres parlamenter .
Resten m afhnge heraf .
<SPEAKER ID=106 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
At gre sig til forsvarer for en flles europisk hr , som betnkningen gr , er ikke uden humor i en tid , hvor den britiske hr render i hlene p den amerikanske hr i en umenneskelig krig i Irak , mens de andre hre ud fra et politisk valg eller manglende kapacitet pstr at vre imod krigen .
<P>
Hvad ville en flles europisk hr mon have gjort ?
<P>
Men bag det tragikomiske ligger den tanke , at der til de divergerende nationale militrvlder skal tilfjes et overnationalt europisk militrvlde .
<P>
Vi forkaster bde det ene og det andet , for disse militrvlder gr blot ud p at f befolkningerne til fra tid til anden i blod og altid i skatter at betale for de krige , som fres til fordel for nogle f store koncerner .
<P>
Og man skal ikke komme med den indvending , at det er ndvendigt at forsvare fdrelandet bde p nationalt og kontinentalt niveau !
Den franske hr har f.eks. ikke skullet forsvare landet siden 1945 .
Den har til gengld frt et utal af kolonikrige eller har deltaget i plyndringstogter over alt p denne jord .
<P>
Derfor har vi stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=107 NAME="Darras (PSE)">
Den aktuelle splittelse mellem medlemsstaterne i altafgrende udenrigspolitiske sprgsml er beklagelig , for den tillader ikke Unionen at blive en trovrdig aktr p den internationale scene .
<P>
Hvis man nsker , at Unionen bliver en sdan aktr , er det afgrende , at den vedtager en flles linje og taler med n stemme .
Hvis man nsker , at EU p den internationale scene forsvarer sine ml og vrdier og bidrager til fred , frihed og stabilitet i verden i overensstemmelse med FN ' s og den internationale lovgivnings principper , skal det hurtigst muligt udvikle en egentlig EFSP som en integreret del af FUSP .
<P>
Denne EFSP skal hvile p princippet om sikkerhed , en sikkerhed , der er flles for Europa og resten af verden , en varig sikkerhed , som er baseret p lighed , retfrdighed og gensidighed , og en sikkerhed , som er grundlagt p respekten for personlige rettigheder , demokratisk kontrol og international lov .
<P>
Hovedbudskabet i betnkningen er , at Unionen skal vre en trovrdig aktr p den internationale scene , men ogs USA ' s uafhngige partner i Den Atlantiske Alliance , og derfor sttter jeg den .
<SPEAKER ID=108 NAME="Ducarme (ELDR)">
For bedre at blive hrt skal Europa styrke sin flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og herunder ogs sin militre kriseforvaltning .
Kun ved mere resolut at ptage sig ansvaret for sin egen sikkerhed kan EU eksistere og ved sine valg prge den centrale dialog med USA i en multipolr global ramme .
<P>
Traktaten om Det Europiske Forsvarsfllesskab er fortsat en nyttig kilde til inspiration .
Europa-Kommissionen kunne forvalte de teknologiske og industrielle aspekter i henhold til konkurrencereglerne .
Der skulle oprettes et forsvarsministerrd i samarbejde med de nationale parlamenter , og Europa-Parlamentet skulle vre det demokratiske organ for overvgning og flles beslutningstagning .
<P>
Hvis EU var organiseret p denne mde , ville det give sig selv mulighed for at blive en global enhed inden for bde politik , konomi og valutaanliggender , sociale anliggender , eksterne forbindelser og forsvar .
<SPEAKER ID=109 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv efter de meningsforskelle , der var mellem medlemsstaternes regeringer om den uretfrdige , urimelige og ulovlige forebyggende krig mod Irak , insisterer de fleste af Parlamentets medlemmer p at sttte en styrkelse af EU ' s militre kapacitet og oprettelsen af en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik , der rder over alle ndvendige midler , hvilket vi er imod bde p grund af det klare angreb p den nationale suvernitet og p grund af perspektivet om oprettelse af et Europa baseret p vbenmagt .
<P>
Derfor opfordrer disse medlemmer ogs til et nrmere samarbejde med NATO og til oprettelse af en militr styrke , der allerede fra 2004 skal gennemfre egne aktioner , og et vbenagentur finansieret af Fllesskabets budget , hvilket vi ligeledes er imod .
<P>
Vi har derfor stemt imod denne betnkning .
Vi str for fred og samarbejde , ikke for krig .
Konflikter m lses ad diplomatisk vej , ikke med vbenmagt .
Vbenkaplbet betyder ikke kun , at vigtige midler til udvikling og til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse ledes over i dette omrde , men kan ogs fre til nye krige og til menneskehedens delggelse .
Vi afviser fuldstndigt en sdan lsning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
General Morillons betnkning prciserer ambitionerne i en flles sikkerheds- og forsvarspolitik for EU .
Efter en anbefaling af de sdvanlige forholdsregler som f.eks. ndvendigheden af at grundfste denne politik p lighed , retfrdighed , gensidighed , personlige rettigheder , demokratisk kontrol og international lov og bidrage til frihed , fred etc . , afslrer betnkningen sine konkrete fundamenter med sin politimandsopfattelse af verden : ustabilitet skabt af terrorisme , spredning af massedelggelsesvben , vben- , narkotika- og menneskesmugling og illegal indvandring , kort sagt af generel menneskelig ondskab og ikke af den sociale undertrykkelse og Nord-Syd-skvhederne .
<P>
Derfor er de foreslede lsninger en styrkelse af de militre kapaciteter , som Unionen rder over , og som krver udvikling af en europisk forsvarskultur hurtigst muligt .
Betnkningen mener endda , at den europiske militrstyrke skal vre i stand til inden 2009 at gennemfre en operation inden for en europisk geografisk ramme p samme niveau og med samme styrke som Kosovo-konflikten .
Hvilken fredelig fremtid !
Derfor har vi stillet et forudgende ndringsforslag , som krver , at vi afviser krig som et middel til lsning af internationale konflikter .
Eftersom dette ndringsforslag er forkastet , har vi stemt imod Morillon-betnkningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
EU synes at vre ved at udvikle sig til en fderal superstat .
I fderationer ligger mange befjelser hos delstaterne , men kun fderationen kan trffe afgrelser om udenrigs- og forsvarspolitiske anliggender .
Omvendt har EU ' s medlemsstater hidtil hver isr haft deres egen udenrigsminister og opretholdt deres egne ambassader , deres eget sde i FN og deres egen hr .
Dette modstningsforhold foranlediger nogle af Europa-Parlamentets medlemmer til nu ogs at arbejde for en flles EU-reprsentant i Sikkerhedsrdet og en flles europisk hr for at sikre EU en position som verdens anden supermagt ved siden af USA .
Ikke en supermagt over for USA , men en ligevrdig allieret , som sammen med USA kan gribe ind i resten af verden .
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , mener , dette er en uheldig udvikling .
EU br i stedet fokusere p at lse grnseoverskridende problemer i Europa og p at holde store internationale koncerner , som ikke tager hensyn til det store flertals interesser og demokratiske rettigheder , i skak .
Europa burde p det militre omrde begrnse indsatsen til forsvar af eget territorium , udelukkende humanitr bistand uden for EU og eventuelt bistand i forbindelse med en fredsbevarende indsats i kandidatlande p begring af alle berrte parter i kandidatlande , sdan som det i jeblikket sker i Makedonien .
Enhver indsats , der rkker herudover , m jeg afvise .
<SPEAKER ID=112 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Idet den europiske centralisme atter sges ptvunget ad bagvejen , har ordfreren - selv om han bengter det - valgt at ignorere den aktuelle historiske situation ved ikke tage hensyn til medlemsstaternes divergerende interesser , hvad angr FUSP , og p maksimalistisk vis langt overskride de forpligtelser , der er indget frivilligt p srlig Det Europiske Rd i Helsinki i 1999 .
<P>
Et EU , der taler " med samme strke og klare stemme " , kan i dag kun lade sig gre gennem en ptvunget tavshed for de fleste af medlemsstaterne .
I den aktuelle sammenhng er der ikke nogen mulighed for at finde en berettigelse for nsket om at gre den anden sjle til et fllesskabsanliggende , der jo begrundes i behovet for at styrke " trovrdigheden af EU ' s mlstninger p det udenrigspolitiske omrde " .
<P>
Den konstante sammenligning med USA , en suvern og 200 r gammel stat , afslrer ordfrerens valg , hvad angr EU ' s udvikling , et valg , som jeg helt klart ikke kan tilslutte mig .
<P>
At ville rekonstruere EU ' s institutionelle arkitektur ved at begynde med toppen er - ud over et strukturelt paradoks - ogs at vende den model fuldstndig p hovedet , som grundlggerne stod for , s man m frygte for den soliditet og sammenhngskraft , der gradvist er blevet bygget op .
<P>
Jeg har derfor stemt imod .
<SPEAKER ID=113 NAME="Souchet (NI)">
Det vi skal huske fra denne session er , at vi har forhandlet lnge om en betnkning om europisk sikkerhed , hvis indhold for hovedpartens vedkommende er fuldstndigt forldet , og at vi med et flot flertal har forbudt os selv at forhandle om krigen i Irak p et tidspunkt , hvor krigens udfald afgres , og p trods af , at krigens konsekvenser frst og fremmest berrer vores sikkerhed .
<P>
Vi skal ogs huske tavsheden i Parlamentet omkring det trepartstopmde mellem Frankrig , Tyskland og Rusland , som begynder i morgen i Skt . Petersborg med FN ' s generalsekretr .
Er det , fordi mdet drejer sig om et mellemstatsligt initiativ , som derfor er ideologisk ukorrekt ?
Hvis Parlamentet imidlertid var s optaget , som det pstr , af at f Europa til at yde en selvstndig og substantiel diplomatisk indflydelse i efterkrigstiden , burde det tillgge topmdet i Skt . Petersborg mere betydning end det nste Europiske Rd .
<P>
Endelig skal vi huske fordoblingen af den konomiske sttte til Tyrkiet , som sandsynligvis har til forml at takke Ankara for landets afvisning af at hve besttelsen af Cypern med sine tropper .
Sttten skal ikke vre knyttet til tiltrdelsen , som Parlamentet har gjort det , men til en konstruktiv holdning fra Tyrkiets side , som gr det muligt at n frem til en genforening af Cypern , fr Nicosia trder ind i Unionen .
Hvis vi havde srget for dette , ville vi have arbejdet konkret for Europas sikkerhed .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettighederne i Guatemala :
<P>
B5-0210 / 2003 af Gasliba i Bhm m.fl. for ELDR-Gruppen om menneskerettigheder i Guatemala ;
<P>
B5-0214 / 2003 af Kreissl-Drfler og van den Berg for PSE-Gruppen om menneskerettigheder i Guatemala ;
<P>
B5-0217 / 2003 af Liese og Posselt for PPE-DE-Gruppen om den fremtidige samarbejdspolitik til sttte for fdevaresikkerheden og udviklingen af landdistrikter i Guatemala ;
<P>
B5-0220 / 2003 af Mayol i Raynal m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettigheder i Guatemala ;
<P>
B5-0225 / 2003 af Gonzlez lvarez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Guatemala .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , PPE-DE-Gruppen sttter kompromisforslaget om menneskerettighedssituationen i Guatemala .
Det glder mig meget , at det er p dagens dagsorden .
Jeg arbejdede i en periode som lge i Guatemala og blev fortrolig med situationen i landet .
Det strste problem i Guatemala var dengang - og er det stadigvk - den ekstreme skvhed mellem rigdom og fattigdom .
<P>
Som kristelig demokrat hrer jeg bestemt ikke til dem , som vil forsvare skattestigninger .
I Europa og ogs i mit hjemland er skatterne absolut for hje , men situationen i Guatemala er den , at de rige ganske enkelt ikke mener at have en forpligtelse til at bidrage til landets udvikling .
Derfor har vi ogs indfjet en passus i det flles beslutningsforslag for at sikre , at de ndvendige justeringer bliver foretaget , da det ogs er ndvendigt at trkke p de velhavendes finansielle ressourcer i et vilkrligt land til forml som at forbedre uddannelsessystemerne
<P>
Problematikken om land og mden , den fordeles p , er uden tvivl nglen til fremtidig udvikling i Guatemala og i nabolandene , og i slutningen af 2002 organiserede parlamentsmedlemmer fra forskellige grupper en konference om dette emne .
Jeg gjorde den erfaring ved konferencen , at det er muligt at n det samme ml uden at gribe til provokerende retorik , og derfor har PPE-DE-Gruppen ikke benyttet ordet " landbrugsreform " , men et udtryk , som mske er en lidt uhndterlig strrelse , men som ogs er nvnt i det flles beslutningsforslag , for ikke at fremprovokere modreaktioner , som s ikke ville bringe os nrmere p vores ml .
<P>
Noget andet , som er meget vigtigt - og jeg er glad for , at det er blevet medtaget i det flles beslutningsforslag - er , at enhver politik skal have uddannelse og undervisning som et af sine elementre komponenter .
Det nytter ikke noget blot at give folk et stykke land . De m ogs vide , hvordan de skal dyrke det .
Alt i alt er det flles beslutningsforslag et afbalanceret kompromis , og vi stemmer for det med stor overbevisning .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores kollega , hr . Liese , har allerede omtalt den konference , vores gruppe arrangerede sammen med ham og andre kolleger i september 2002 , og under hvilken vi aftalte at forelgge dette beslutningsforslag for Parlamentet og Kommissionen .
Landbefolkningen lever i ekstrem fattigdom og m ernre sig ved et overlevelseslandbrug , hvilket efter vores opfattelse gr den til verdens allerfattigste befolkning .
Landbefolkningen i Guatemala , som hovedsageligt udgres af landets oprindelige befolkning , udgr beklageligvis ikke nogen undtagelse i s henseende .
Det er derfor af strste vigtighed , at vi nje overvejer hver eneste stning i dette beslutningsforslag .
<P>
Vi har ikke tid til at behandle de enkelte aspekter nrmere , men det er klart , at en jordreform under disse omstndigheder er pkrvet , om end ordet er tabubelagt .
Det er tydeligvis den oprindelige befolkning , som lider mest , og som ikke har adgang til sunde fdevarer , som ikke har adgang til god uddannelse , og som ikke har adgang til land .
Kvinderne er i den forbindelse endnu en gang allerhrdest ramt , for de tller slet ikke med , om end de ofte alene m forsrge meget store , vidtfavnende familier .
<P>
I jeblikket ses en blge af krnkelser af menneskerettighederne , og der hersker total lovlshed i landdistrikterne .
Der er under disse omstndigheder god grund til at erindre om ratificeringen af medlemskabet af Den Internationale Straffedomstol , ligesom vi br lgge vgt p , at ddsstraffen afskaffes .
Hermed nsker vi at understrege , at et af de lande , som for et par r siden gav anledning til en vis fortrstning , nu truer med at vende tilbage til en tilstand af lovlshed , og aftalerne fra 1996 vil sledes vre frugteslse .
<P>
Vi bruger ganske betydelige midler p samarbejdet med disse lande i Latinamerika .
Lad os se til , at de internationale aftaler , som skal sikre , at vores bistand og vores samarbejde frst og fremmest kommer de fattigste til gode , ogs reelt gr det muligt at forflge dette ml , og at regeringen forpligtes til at bidrage hertil .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , nsten seks r efter fredsaftalerne indrmmer FN ' s mission i Guatemala , MINUGUA , at fredsaftalerne er krt fast , og at der endda p nogle omrder er tale om tilbageskridt .

<P>
Som hr .
Liese s udmrket gjorde opmrksom p , har vi i Parlamentet ogs haft lejlighed til at lytte til bnder og reprsentanter fra institutioner i Guatemala , og det blev understreget , at nogle af tilbageskridtene omfatter drab p eller trusler mod bnderne .
De indfdtes rettigheder bliver krnket igen , retsvsenet mangler ressourcer , og selv det nationale koordineringsorgan for indfdte og bnder fordmmer den usikkerhed , der hersker om jorden .
<P>
Derfor bad de os om , at Europa-Kommissionen p det nste mde i den rdgivende gruppe , der afholdes til maj , gr en indsats for at f fredsaftalerne tilbage p sporet inden for s vigtige omrder som bekmpelse af straffrihed , fattigdomslempelse og en passende skattereform .
Der er ogs brug for at se nrmere p jordfordelingen sammen med en lov om registrerings- og tinglysningsoplysninger .
Det er de vigtigste aftaler , vi nede frem til p det mde , hr .
Liese omtalte .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , p vegne af en af forfatterne , hr . Kreissl-Drfler , vil jeg gerne give udtryk for PSE-Gruppens uforbeholdne sttte .
<P>
Det er helt afgrende , at vi husker ofrene for den aktuelle stigning i volden og opfordrer regeringen til at beskytte deres rettigheder - menneskerettigheder , foreningsfrihed og trosfrihed .
Vi er ogs bekymrede over usikkerheden med hensyn til de indfdte befolkningsgrupper og deres bortdrivelse fra den jord , hvor de arbejder .
<P>
Vi m ogs erkende og bekmpe forskelsbehandlingen af de indfdte bondekvinder .
Man skal anerkende deres arbejde og deres rettigheder til jorden og i landet .
Europa-Parlamentet udtrykker enstemmig sttte til fredsprocessen i Guatemala .
Med freden kan vi genopbygge samfundene , og med genopbyggede samfund kan vi sikre overholdelsen af de grundlggende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Guatemala , hjemsted for en ldgammel kultur , er et land , som gang p gang har oplevet svre tilbageslag .
Nyere historie har vist , at siden mordet i halvfjerdserne p den tyske ambassadr Graf Spreti , som var en betydende diplomat og politiker , har denne mellemamerikanske region igen og igen har vret i fokus i den europiske og ogs den tyske offentlighed og vret ramt af den ene krise efter den anden , som man reagerede alt for sent p .
Vi reagerede altid for sent p de blodige voldshandlinger , p revolutionerne og p terrorismen .
<P>
Derfor takker jeg hr . Liese og alle andre , som har taget dette initiativ og prsteret et mesterstykke i forebyggende diplomati , et kort beslutningsforslag , som for frste gang ikke er en reaktion p en krise af den slags , som vi ellers kender under den aktuelle og uopsttelige debat - selv om landet naturligvis befinder sig i en akut krise .
Frst og fremmest handler det om prvention , og prvention gennem handling , snarere end gennem ord .
<P>
Det tager for det frste kernepunkterne op , nemlig hele omrdet inden for landbrug og de ndvendige reformer .
For det andet vedrrer det konomiske reformer og skattelovgivningsomrdet , som virkelig er bizart .
Det afgrende er , at det ogs inddrager fredsprocessen , som EU kan bidrage vsentligt til ved at sttte og mgle i dialogen , samt naturligvis inden for konomisk samarbejde og udviklingsbistand .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for dette initiativ .
Jeg er af den overbevisning , at Parlamentets egentlige opgave ikke altid kun er at fordmme , men ogs at bestrbe sig p aktivt at udvikle strategier for at minimere katastrofer eller helt at undg dem .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , befolkningen i Guatemala har som alle befolkninger i Latinamerika oplevet udenlandsk intervention i form af amerikansk imperialisme og udnyttelse af det lokale oligarki med tragiske konsekvenser .
De er blevet tvunget til at sl ind p en kurs med vbnede konflikter for at forsvare deres grundlggende rettigheder .
Deres seje kamp resulterede i fredsprocessen , og den regering , som kom til magten , lovede at sttte nogle reformer , som ville komme mayaindianernes efterkommere og andre lokale kulturer til undstning .
<P>
Nu , seks r efter , er der stadig ikke sket nogen fremskridt med disse reformer . Tvrtimod hersker fattigdommen , isr blandt de indfdte , som udgr hovedparten af befolkningen .
Arbejdsrettigheder bliver trdt under fode og man fastholder de sidste rester af feudalismen , bnderne tvinges fra den jord , de dyrker , og deres ledere myrdes af paramilitre grupper , som nyder straffrihed .
<P>
Vi fordmmer regeringen i Guatemala , oligarkiet og den udenlandske intervention .
Vi sttter landets grsrodsbevgelser og er overbevist om , at deres kamp for demokrati og social reform vil bre frugt .
<SPEAKER ID=126 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det her er et vigtigt sprgsml .
<P>
Kommissionen flger meget nje situationen i Guatemala , hvor - som flere talere har vret inde p her i eftermiddag - et stigende antal overtrdelser af retsstatsprincipperne og menneskerettighederne samt en stigende polarisering i det guatemalanske samfund skaber get politisk og social spnding umiddelbart inden valgene her i 2003 .
<P>
Samtidig bliver vanskelig adgang til fdevarer , ekstrem fattigdom og social protest stadigt mere alarmerende sprgsml .
I dette uheldige og ulykkelige scenario styrker Kommissionen den politiske dialog samt samarbejdsinitiativer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning om Guatemala fra april 2002 .
Det er vores ml at anspore de guatemalanske institutioner og det guatemalanske samfund til at genoplive en national dagsorden baseret p fredsaftalerne , god regeringsfrelse og fattigdomsbekmpelse .
<P>
Med hensyn til den politiske dialog minder Kommissionen og medlemsstaterne konstant de guatemalanske offentlige institutioner om vigtigheden af at respektere vrdigheden hos og sikre trivselen hos alle guatemalanere p basis af principperne om demokrati , lighed , ikke-diskrimination og social retfrdighed .
I de seneste mneder har Kommissionen ogs deltaget i forskellige EU-aktioner for at videregive vores bekymring over stigningen i trusler , angreb og vold i landet til hjesteretten og de lokale myndigheder .
<P>
I maj 2002 vedtog Kommissionen en strategi for samarbejde med Guatemala i perioden fra 2002 til 2006 . Formlet med denne strategi er at fastholde fredsaftalerne og bryde den fattigdoms- og udstdelsescirkel , landet er ramt af .
Strategien blev etableret med omfattende deltagelse fra den guatemalanske regering , medlemsstaterne samt det civile samfund bde lokalt og i Europa .
Med strategien sttes der fokus p tre hovedomrder . For det frste en konsolidering af retsstatsprincipperne og beskyttelse af menneskerettigheder .
For det andet lokal udvikling samt udvikling af landdistrikter baseret p deltagelse , integration og ret og rimelighed . Og for det tredje en retfrdigt fordelt konomisk vkst samt jobskabelse .
<P>
De vejledende finansielle midler er p 93 millioner euro for perioden fra 2002 til 2006 .
Det er ogs vrd at nvne , at Guatemala er et prioriteret land under det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
<P>
Som parlamentsmedlemmerne allerede ved , er der planlagt yderligere et mde i den rdgivende gruppe i Guatamala City den 13. og 14. maj 2003 .
P dette mde vil Kommissionen og medlemsstaterne opfordre de guatemalanske myndigheder og det guatemalanske samfund til at gre en ekstra indsats for at fremskynde gennemfrelsen af den fredsplan , der blev underskrevet i 1996 , srligt p de omrder , hvor resultaterne indtil videre har vret utilfredsstillende - eksempelvis retsvsenet , udvikling af landdistrikter samt situationen for de oprindelige indbyggere .
Vi vil ogs bede om de forndne budgetmidler til afholdelse af sociale udgifter .
<P>
Endelig er Kommissionen villig til at hjlpe Guatemala med at overvge den nste valgproces og sikre en gennemsigtig og demokratisk overfrsel af magtbefjelser - sdan som den gjorde i forbindelse med de seneste valg i 1999 .
Under sit besg i Bruxelles i januar 2003 bad minister Gutirrez om EU ' s sttte .
Guatemalas verste valgret har ogs bedt om vores sttte .
Kommissionen og medlemsstaterne vil overveje , om man skal forberede en EU-delegation af valgobservatrer p basis af en forudgende undersgelsesmission , der gennemfres i maj 2003 .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter denne forhandling .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettighederne i Cuba :
<P>
B5-0209 / 2003 af Galeote Quecedo m.fl. for PPE-DE-Gruppen om Cuba ;
<P>
B5-0211 / 2003 af Gasliba i Bhm m.fl. for ELDR-Gruppen om de seneste arrestationer i Cuba og suspenderingen af forbindelserne mellem EU og Cuba ;
<P>
B5-0213 / 2003 af van den Berg og Obiols i Germ for PSE-Gruppen om Cuba ;
<P>
B5-0218 / 2003 af Mayol i Raynal m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Cuba ;
<P>
B5-0221 / 2003 af Queir og Muscardini for UEN-Gruppen om Cuba ;
<P>
B5-0222 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om Cuba ;
<P>
B5-0223 / 2003 af Wurtz for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettigheder i Cuba .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , her i denne sal sagde Oswaldo Pay , modtager af Sakharov-prisen i 2002 , at der i hans land er tusindvis af mnd og kvinder , der kmper for deres rettigheder , selv om de bliver forfulgt , og at hundredvis af disse er blevet fngslet , fordi de krvede og forsvarede disse rettigheder .




Det samme sker med den sidste blge af anholdelser og domme , der er afsagt i Cuba , som er get ud over menneskerettighedsforkmpere , fredelige systemkritikere , hvoraf mange tilhrer Den Kristne Befrielsesbevgelse eller sttter Varela-projektet , og uafhngige journalister som den 57-rige Ral Rivero , der er idmt 20 rs fngsel , fotografen Omar Rodrguez , der er idmt 27 rs fngsel , og journalisten Vctor Rolando Arroyo , der er idmt 26 rs fngsel .
<P>
Hr. formand , Cuba er det eneste land i Latinamerika , som ikke er knyttet til EU i form af en samarbejds- eller associeringsaftale , og det er ikke nogen tilfldighed .
Disse beklagelige hndelser viser hvorfor , og det sker ydermere p et tidspunkt , hvor Europa-Kommissionen netop har bnet et kontor i Havanna , hvor vores institutioner og mange af Parlamentets medlemmer var indstillet p at se meget positivt p en eventuel optagelse af Cuba i Cotonou-aftalen .
Jeg beder kommissren om ikke alene at fordmme disse hndelser , men om at fortlle , hvilken lre Kommissionen vil drage heraf .
<P>
Jeg synes derfor , hr. formand , at Parlamentet i frste omgang p det kraftigste skal afvise og fordmme disse hndelser , som det sker i den flles beslutning , og st fast p , at friheden skal respekteres .
Og for det andet skal Parlamentet give udtryk for sin solidaritet med alle de personer , der i Cuba kmper for deres frihed og vrdighed uden had i hjertet , som Oswaldo Pay sagde , men ogs uden frygt for dem , der undertrykker dem .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Fidel Castro er tydeligvis frst og fremmest bange for sit eget folk .
Derfor frygter han demokratiske reformer mere end noget andet , og derfor rydder han sine modstandere af vejen .
Fidel Castro jner i ly af begivenhederne i Irak sin chance for at f mere end 75 dissidenter og uafhngige journalister sat bag tremmerne i urimeligt lang tid .
Deres lovovertrdelse bestr udelukkende i , at de ikke er enige med styret , at de har givet udtryk herfor og muligvis stttes af amerikanerne .
<P>
Under mit besg i Cuba i december blev det klart for mig , at Cuba nsker bedre forbindelser til EU og nsker at tiltrde Cotonou-aftalen .
Med dette sigte bnede Kommissionen for nylig kontoret i Havana .
Fire dage senere blev de omtalte arrestationer foretaget .
Et slag i ansigtet for EU !
Sfremt de politiske fanger ikke frigives , m man sprge , hvad der skulle vre formlet med en politisk dialog og med et EU-kontor .
Der vil i s fald heller ikke vre nogen grund til at fre forhandlinger om Cotonou-aftalen .
Jeg vil gerne hre , hvordan kommissr Bolkestein ser p disse sprgsml .
<P>
Som ordfrer for menneskerettighedsanliggender har jeg talt med mange af de cubanske myndigheder , herunder viceprsidenten og udenrigsministeren .
Jeg m imidlertid nu konstatere , at de med deres undvigende svar har bibragt mig en forkert opfattelse .
Politiske processer bag lukkede dre er metoder , som fandt anvendelse i det gamle Sovjetunionen , men som ikke hrer hjemme i en civiliseret verden .
USA ' s boykot er uhensigtsmssig .
Cuba er vild med dollars .
Der er derfor behov for en ny invasion .
Ikke en militr invasion , men en invasion af fredelige besgende fra USA og Cuba .
Demokrater i alle lande forener eder ?
i Cuba , og jag Castro en skrk i livet ved at bne ikke blot tegnebogen , men ogs munden .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter klart og utvetydigt det forslag til beslutning , som vi har til debat .
Den Socialdemokratiske Gruppe protesterer indigneret imod den forfrdelige blge af undertrykkelse , der er skyllet hen over enhver , der vover at afvige , vre uenig , tnke anderledes og skabe frit i Cuba .
Denne utrolige undertrykkelsesblge viser for dem , der mtte vre i tvivl eller nre illusioner , det cubanske regimes virkelige natur .
Et totalitrt regime af orwellsk type , som George Orwell forestillede sig det i sit mestervrk 1984 .
Efter frigrelsen af den cubanske sang , symboliseret ved Compay Segundo , Ibrahim Ferrer og deres Buena Vista Social Club , troede vi , at frigrelsen ogs var begyndt for poesien med Ral Rivero , den store digter , der er blevet idmt 20 rs fngsel , og for den politiske ytring med Elizardo Snchez og Oswaldo Pay , som vi har tildelt Sakharov-prisen .
<P>
Det er imidlertid ikke sket .
Vi er blevet snydt .
Den cubanske diktator har beordret arrestationer og brutal undertrykkelse af intellektuelle , journalister , politiske dissidenter og medlemmer af Varela-projektet , og har benyttet sig af de sdvanlige pskud og midler i et diktatur : udspionering af borgerne , vilkrlige fngslinger , juridiske farser og absurde domme .
<P>
Der findes ikke gode og drlige diktaturer , hr. formand .
Alle diktaturer er pr. definition onde .
Der er ingen grund til at placere dem p en ondskabsskala og vre srlig flink over for Fidel Castros diktatur .
Det er meningslst for venstrefljen at se p Fidel Castros diktatur som en slags " yndlingsdiktatur " .
Det vil jeg gerne protestere imod !
<P>
Den kyniske , utilslrede og skamlse krnkelse af de grundlggende frihedsrettigheder og af menneskerettighederne udgr nu en udfordring og en provokation , som Fidel Castro har kastet ud mod alle borgere og demokratiske lande .
Vi m forene vores krfter om at isolere Cuba politisk .
Jeg siger ikke isolere konomisk , for USA ' s konomiske blokade har vret det bedste pskud for det cubanske diktatur .
Jeg siger isolere moralsk og politisk .
Vi m sttte den cubanske socialdemokratiske dissident Elizardo Snchez , der har tilbragt otte r i Fidels fngsler , og som leder Komiten for Menneskerettigheder og National Forsoning , nr han viser et eksemplarisk mod ved i et interview til en fransk avis om denne blge af undertrykkelse at erklre , at det , der betvivles i Cuba - og det er hans egne ord - " er den totalitre model " , som der har spillet fallit ligesom alle andre steder . Han omtaler det som en obskn model og tilfjer , at det cubanske regime befinder sig i sin sidste fase .
Tiderne er drlige for diktaturerne , hr. formand .
Jeg beder til , at demokratiet m sejre i Cuba , og at dette beundringsvrdige folk m genvinde sin forsamlings- , forenings- og ytringsfrihed og friheden til at rejse uden for sin  .
Med andre ord de drmme , der var oprindelsen til en revolution , som jeg altid har stttet , men som er blevet forrdt og tilintetgjort i dens allervsentligste idealer .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vrre end en diktator er kun en uforbederlig diktator , og vrre end en uforbederlig diktator er kun en uforbederlig og opportunistisk diktator .
Den cubanske diktator Fidel Castro gennemfrer sin undertrykkelse med en kynisme og en brutalitet , der er chokerende , nr han udnytter en international krise i den tro , at det , at verdens opmrksomhed er rettet mod en anden del af planeten , Irak , ville aflede den internationale opmrksomhed og dermed tillade ham at udlse hele sin vrede og hele sit raseri over de borgere , der har en anden mening .
<P>
Hvis situationen ikke var s tragisk , kunne vi her , hvor Fidel Castros regime igen har vist sit sande ansigt , sige , at kommunismen og stalinismen er ligesom at kre p cykel . De , der n gang har lrt det , glemmer det aldrig .
Vi , UEN-Gruppen , sttter den flles beslutning , det kompromisforslag , der er fremsat , og som ganske sikkert vil blive vedtaget .
Vi vil dog gerne sige noget om de aktioner , som vi mener br ivrksttes .
Vi , Europa-Parlamentet , har - mener vi - et srligt ansvar i denne situation , fordi vi tildelte Oswald Pay Sakharov-prisen i december sidste r .
Vi m ikke overlade vores cubanske brdre til deres skbne , og vi m vise , at tildelingen af Sakharov-prisen har et forml .
Jeg mener , at en delegation fra Europa-Parlamentet snarest br tage til Cuba for at mde de forfulgte og srlig Oswaldo Pay .
Jeg finder det vigtigt , at vi atter giver udtryk for vores solidaritet og igen inviterer Oswaldo Pay til at komme her til Strasbourg under det nste plenarmde i maj .
Hvis det ikke kan lade sig gre i maj , s i juni , hvis det ikke kan lade sig gre i juni , s i juli , s han kan fortlle os , hvad der sker .
Vi m handle hurtigt , i solidaritet med vores brdre derovre .
<P>
Vi ved , at EU allerede har udtalt sin fordmmelse .
Det er vigtigt , det er positivt , men det er ikke nok .
Vi m gre mere , vi m sende et meget klart signal til den cubanske diktator om , at vi ikke accepterer det , at vi ikke er eftergivende .
Vi m fastfryse Cubas ansgning om Cotonou-medlemskab , vi m vise meget klart , at vi er parat til at sttte en udvikling i Cuba hen imod et styre med frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne , men at vi ikke er eftergivende over for noget tilbageskridt og isr ikke over for en genoptagelse af denne stalinistiske brutalitet .
Lad os krve alle tilbageholdte frigivet jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , endnu en gang har Fidel Castros tyranniske styre vist sig fra den forbryderiske side .
Ved den mest markante blge af undertrykkelse i 10 r sger diktatoren at skaffe sig af med de dissidenter , som mishager ham .
Uventede massearrestationer af styrets kritikere efterflges af hurtige skinprocesser .
Medio marts blev de frste skaldte " forrdere " arresteret .
I mandags var de frste , overordentlig strenge straffe allerede fastlagt efter en rettergang , som ganske lod hnt om internationale retsstandarder .
Cubanere , som blot havde udvet deres ytringsfrihed , blev anklaget for samfundsskadelig virksomhed .
De hrde anklager giver Castro mulighed for med hjemmel i lov 88 at idmme urimeligt strenge straffe .
Denne krnkelse af den internationale retsorden er uacceptabel .
<P>
Netop nu samles FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , og denne er srdeles kritisk over for Cuba .
Netop nu har EU bnet en officiel reprsentation i Havana .
Netop nu sger Castro at gribe chancen i ly af Iraks befrielse .
Det br vi stte en stopper for .
I beslutningsforslaget stilles krav om omgende lsladelse af alle tilbageholdte og om , at sdanne tvivlsomme tilbageholdelser bringes til ophr .
Det er forudstningen for , at EU kan tage den fortsatte politiske dialog med Cuba og ens tiltrdelse til Cotonou-aftalen under overvejelse .
Hertil kan jeg fje Cubas anmodning om optagelse blandt AVS-staterne .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gre mit bedste for at informere om den aftale , som strstedelen af min gruppe , om end ikke alle , sttter .
<P>
For det frste har vores gruppe kraftigt kritiseret de domme , der er afsagt over nogle cubanske systemkritikere , som er blevet omtalt her , og som vi synes , er helt ude af proportioner .
<P>
For det andet har vi sagt klart og tydeligt , at ytrings- og forsamlingsfriheden er grundlggende rettigheder , der skal respekteres .
Men vi m ikke glemme den kontekst , som disse domme er blevet afsagt i .
For det frste er der den embargo eller blokade , om De vil , der i snart 40 r har betydet store konomiske og sociale problemer for den cubanske befolkning , og som det internationale samfund hele tiden har fordmt i FN .
For det andet er der USA ' s reprsentant i Havanna , hr . James Casons , konstante provokationer i de sidste seks mneder .
Han har brugt enorme summer - der tales om 20 millioner dollars - p at destabilisere de cubanske institutioner .
For det tredje er der USA ' s utrolige tlmod over for dem , der i sidste mned kidnappede to flyvere og et skib og satte hundredvis af liv p spil .
For det fjerde er der fngslingen af fem cubanske borgere i USA uden garantier , simpelthen fordi de forsgte at undg de terrorangreb , der fandt sted for nogle mneder siden p turiststeder , der forvoldte alvorlig skade , mange srede og en italiensk turists dd .
Fordi man ikke har taget situationen p en i betragtning , har vi ikke nsket at undertegne den flles beslutning .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige noget , som er helt for egen regning .
Jeg synes , at det er trist , at flertallet af medlemmerne , der i dag er s hrde imod Cuba , sidste r stemte imod det beslutningsforslag , hvori det foresloges at afbryde de konomiske forbindelser med Israel p grund af de fortsatte drab p palstinenserne , heraf mange brn - i de sidste tre dage er der blevet drbt 34 palstinensere .
Og for det andet , at der p det sidste Bruxelles-mde blev stemt imod ethvert forslag eller ndringsforslag , der havde til forml at fordmme eller stoppe den ulovlige , umoralske og uretfrdige krig mod Irak .
<P>
Hr. formand , jeg ved ikke , hvordan jeg skal fortolke denne dobbeltmoralske holdning , som er s uretfrdig over for ofrene .
Dem er der i hundredvis af i Palstina , og i Irak ved jeg ikke , om vi kommer til at kende antallet , for normalt er det sejrherrerne , der skriver historien .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , den undertrykkelsesmaskine , som helt ustraffet er blevet sat i gang i Cuba over for cubanske borgere , fordi de ganske enkelt nsker at udve deres rettigheder - det var Oswaldo Pays ord her i Parlamentet - har endnu en gang vist os Fidel Castros diktaturs sande ansigt .
<P>

P grund af de benlyse overgreb mod de grundlggende rettigheder og friheder og til en vis grad ogs som svar p Varela-projektet , br Europa-Parlamentet hve stemmen og p det kraftigste fordmme Fidel Castros regerings handlinger og den parodi af et retsvsen , der arbejder i diktaturets tjeneste .
<P>
Parlamentet br krve , at alle de fngslede bliver sat p fri fod , og udtale sig i kraftige vendinger mod det bedrag , den myte , som Oswaldo Pay fortalte os om , om at cubanerne skal leve uden rettigheder for at bevare deres lands uafhngighed og suvernitet .
De grundlggende rettigheder er ikke til diskussion , og der er ikke noget , der berettiger , at de trdes under fode .
<P>
Vi br have , og vi har , en moralsk og politisk forpligtelse til at sige til dem , der kmper for alle cubanernes rettigheder , at vi str p deres side , og at deres kamp er vores kamp .
Og til dem , der har vret s modige at sttte Varela-projektet , skal vi ogs sige , at vi bakker dem op i deres kamp for ved hjlp af konstitutionelle midler at give den cubanske befolkning dens stemme tilbage .
<P>
Vi kan ikke njes med at fordmme , og derfor anmoder jeg Dem , hr. kommissr , om , at De , nr De behandler den cubanske anmodning om tiltrdelse af Cotonou-aftalen , afviser anmodningen , hvis undertrykkelsen fortstter , og alle de anholdte ikke er sat p fri fod .
Jeg ville anmode Rdet om det samme , hvis det var til stede .
For i henhold til artikel 9 , stk.2 , i denne aftale skal Cuba respektere menneskerettighederne .
Denne respekt er uforenelig med den undertrykkelse , som s mange cubanske borgere i dag lider under , blot fordi de elsker friheden .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , der er allerede blevet sagt mange ting .
Efter min mening br vi give udtryk for vores klare fordmmelse af Fidel Castros regime , men vi skal ogs forsge at hjlpe det cubanske folk , som bde lider , fordi de er ofre for embargoens konsekvenser , og fordi de bliver undertrykt .
Vi m ikke beg den fejl at mangle forstelse for dette folks tragedie , og vi skal - hvilket ogs glder Kommissionen - forsge at gribe ind i den cubanske situation for at isolere Fidel Castros regime , men ogs for at forsvare det cubanske folks grundlggende og konomiske rettigheder .
<P>
Jeg er klar over , at de f minutter , vi har til rdighed , ikke giver os mulighed for at foretage en indgende analyse af situationen p Cuba , men jeg hrer alligevel til dem , som er af den opfattelse , at det p nuvrende tidspunkt er ndvendigt med en beslutning om anholdelserne og ikke mindst om dommene , der ikke bare er ude af proportion , men ogs uberettigede .
Det absurde er , at vi taler om livsvarigt fngsel og sgar om ddsstraf , og at regimet mener det alvorligt , eftersom der allerede er blevet afsagt domme p 26 rs fngsel .
Jeg vil ligeledes gerne gre parlamentsmedlemmerne opmrksomme p , at man ikke skner nogen p grund af deres politiske overbevisning , eftersom utallige socialdemokrater ogs har set Fidel Castros fngsler indefra .
<P>
Derfor er ogs jeg af den opfattelse , at vi for vores eget vedkommende br sende et klart signal , og vi afventer Kommissionens reaktion i den forbindelse .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , jeg er selvsagt ogs strkt bekymret over arrestationen af mere end 70 dissidenter og over , at disse er blevet idmt urimeligt strenge fngselsstraffe i forbindelse med retssager , som ikke har vret tilgngelige for offentligheden . Blandt de pgldende finder man journalister og ledere af illegale oppositionspartier , og man finder lederne af vores to liberale ssterpartier i Cuba , som ogs er medlemmer af Liberal International .
Jeg besgte selv p vegne af Liberal International Cuba for et par r siden .
Det er en af de oplevelser , som set i internationalt perspektiv har gjort det strste indtryk p mig .
Hvordan man der formr at byde Castro modstand !
<P>
Jeg er derfor ogs forundret over fru Gonzlez ' bemrkninger . Fru Gonzlez tillader sig at anfre , at det , der sker i Cuba , er positivt , da hun ikke har hje tanker om USA , da hun ikke ser positivt p krigen i Irak , og da situationen i Israel ikke er gunstig .
Prv engang at forklare det for det cubanske folk , fru Gonzlez !
Prv engang at fortller dem , der er tilbageholdt i Cuba , at det skam er helt i orden , at de er tilbageholdt , da De ikke har hje tanker om situationen i andre dele af verden !
De forngter demokratiet med sdanne udsagn , fru Gonzlez !
<SPEAKER ID=139 NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , jeg har hidtil varmt stttet alle de FN-resolutioner , som krvede , at de konomiske sanktioner , USA har indfrt mod Cuba , skulle ophre .
Jeg har set frem til , at Cuba kunne blive medlem nr . 78 af AVS-gruppen og har gldet mig over den politiske dialog med EU samt hbet p en snarlig cubansk tiltrdelse af Cotonou-aftalen .
Derfor beklager jeg dybt , at jeg denne gang p det kraftigste m fordmme Cuba , og jeg opfordrer Cuba til straks at lslade alle de anholdte .
Samtidig opfordrer jeg ogs EU til p sit juni-mde at beslutte at udskyde enhver underskrivelse af Cotonou-aftalen med Cuba , indtil sdanne lsladelser har fundet sted .
<P>
EU ville sende et meget drligt signal , hvis vi underskrev en aftale med et land , som i samme tidsrum krnker sine borgeres fundamentale menneskerettigheder , og EU br selvflgelig sledes ogs tage skridt til at suspendere handelsaftalerne med Israel af njagtigt samme grund .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg undlader at stemme om dette beslutningsforslag .
Jeg betragter anholdelserne i de sidste par uger som en tak for vores sttte til Cubas optagelse i gruppen af AVS-lande og som en tak for kommissr Nielsons besg for 2-3 uger siden og for Kommissionens bning af et kontor p Cuba .
Det er diktatorens Fidel Castros mde at takke os p .
I dette beslutningsforslag giver vi udtryk for vores klare fordmmelse , men siger ikke noget om , hvad vi selv br gre - sdan som hr . Ribeiro e Castro var inde p - og hvad EU br gre for at bringe dette diktatur til ophr .
Der str ikke , at svel medlemsstaterne som Kommissionen br indstille sttten , og at alle forhandlinger om Cotonou-aftalerne br indstilles . Der trffes ikke nogen prcise foranstaltninger for at lgge pres p den cubanske regering .
S hvis diktatoren Fidel Castro skulle lslade nogle af fangerne i de kommende uger , kunne vi jo vedtage en beslutning for at takke ham .
Jeg ved godt , at det ikke er med vilje , men efter min mening spiller vi med i Fidel Castros spil .
Regimet synger p sidste vers , og det store antal fngslede er et bevis p , at Fidel Castro ikke lngere har situationen under kontrol .
Derfor er det p tide at give ham det sidste skub ud og foresl denne nederdrgtige person - for han er virkelig nederdrgtig - at g i eksil , s de , der kmper for demokratiet , endelig kan overtage landets ledelse .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , Castros Cuba har forsgt at prsentere sig over for verden som et mnstereksempel p antikolonialisme og social retfrdighed .
I virkeligheden dde hundredvis af mennesker i cubanske fngsler i revolutionens frste r , og mange flere er blevet fngslet eller har fet deres liv delagt , fordi de har vovet at fortlle sandheden .
Revolutionen har bestemt ogs haft sine positive resultater , men bde de konomiske og de politiske omkostninger har vret meget store .
Den cubanske konomi ligger i ruiner , ikke p grund af amerikanske sanktioner men p grund af kommunismen .
Hvad nytte har man af gode lger , hvis der er utilstrkkelige medicinske faciliteter og ressourcer ?
<P>
Fidel Castro forstr ikke , at verden har ndret sig , og f af os var forberedt p det nylige anslag mod 33 systemkritikere , de hastigt gennemfrte hemmelige retssager og det skandalse krav om ddsstraf til en ledende kristelig demokrat .
<P>
Det er et voldsomt skridt , der mindsker Cubas chancer for at komme med i Cotonou-aftalen .
Fidel Castro skal lre at respektere menneskerettigheder og indfre demokrati .
Der er ikke lngere plads til tyranner i Latinamerika .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , vi kan ikke acceptere de anholdelser og retssager , der finder sted i Cuba , og vi fordmmer dem .
Men vi synes , at det er forkert , unfair og i mange tilflde perverst at se bort fra den situation , som landet befinder sig i .
<P>

Cuba er offer for en nordamerikansk aggression , som er blevet fordmt som nsten ingen anden af det internationale samfund .
Blokaden har i den seneste tid fet en ny dimension i prsident Bushs internationale politik , og det er ikke uden grund , at de cubanske myndigheder ser meget alvorligt p risikoen for , at den aggression , de er udsat for , tager en ny drejning , der betyder , at landet bliver invaderet militrt i overensstemmelse med tesen om forebyggende krige , der er blevet Det Hvide Hus ' officielle doktrin .
<P>
Det er derfor forsteligt , at den cubanske regering og naturligvis en stor del af befolkningen reagerer med forsvarsmekanismer , der normalt ses i en krigssituation .
Og det undrer os ikke , selv om vi beklager , at deres reaktioner kan vre overdrevne eller uretfrdige .
<P>
Det vil dog vre vanskeligt at overbevise dem om , at de ikke har ret til at handle , som de gr , for det virtuelle krigsklima , som Cuba i s mange r har levet i , er pludselig blevet til et reelt krigsklima .
Lige s reelt som Irak-krigen .
Det vil vre endnu vanskeligere at overbevise dem , hvis man , samtidig med at man kritiserer dem , ikke fordmmer de voksende provokationer fra James Cason , som varetager USA ' s interesser i Cuba , og pirat- og terrorhandlinger som de nylige kidnapninger af to fly og et passagerskib .

<P>
Vi , der er Cubas venner , fler godt , at vi med udgangspunkt i vores forstelse og solidaritet kan bede dem om at udvise mdehold og storsind .
Vi gr det , samtidig med at vi fordmmer den situation , vi netop har nvnt , og med en forpligtelse til , at EU gr videre med sin samarbejdspolitik med landet .
<P>
Selv om jeg generelt er enig i den smule , der str i forslaget til beslutning , er jeg uenig p grund af alt det , der ikke str i det , og fordi det indeholder nogle notoriske usandheder , som gr det mindre trovrdigt , f.eks. at der anmodes om ddsstraf i et tilflde .


Jeg synes , at teksten er ukorrekt , mangelfuld og uafbalanceret og derfor meget lidt nyttig .
Jeg vil derfor ikke stemme for den , hr. formand .
<SPEAKER ID=143 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit svar p vegne af Kommissionen med at sige , at Kommissionen er alvorligt bekymret over de cubanske myndigheders nylige tilbageholdelser af og retssager mod journalister og oppositionstilhngere .
<P>
EU har fremsat en erklring , der strkt fordmmer disse tiltag .
Den blev efterfulgt af en henvendelse fra trojkaen i Havana den 26. marts 2003 med Kommissionens deltagelse .
<P>
Den alvorlige bekymring kom klart til udtryk i EU ' s erklring om menneskerettigheder i verden i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve i sidste uge .
I erklringen krvede man jeblikkelig lsladelse af de personer , som iflge EU ' s overbevisning er fngslet p grund af deres meninger .
<P>
Menneskerettighedssituationen er og forbliver et vigtigt aspekt i vores forhold til Cuba .
Europa-Kommissionen mener , at en politisk dialog er det mest effektive middel til fremme af en positiv udvikling i denne henseende .
<P>
For at fremme en fredelig overgang er EU ' s politik i henhold til den flles holdning et " positivt engagement " over for Cuba .
I EU ' s flles holdning afholder man sig fra at bruge tvangsindgreb , der kunne ge det cubanske folks lidelser .
I stedet prioriteres en konstruktiv dialog med de cubanske myndigheder og det civile samfund .
Sagen i en nddeskal er , at EU er fast overbevist om , at en konstruktiv dialog har strre chance for succes end isolation og embargoer .
<P>
For s vidt angr Cubas anmodning om tiltrdelse af Cotonou-aftalen , kunne det skabe gode rammer at fortstte og uddybe en frugtbar dialog med de cubanske myndigheder , srligt inden for menneskerettigheder .
Respekten for menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstaten er vsentlige elementer af denne aftale .
<P>
Kommissionen er derfor i frd med at udarbejde en meddelelse om dette emne , hvori den vil prsentere en fuldstndig vurdering af situationen inklusive en vurdering af den bedste timing for cubansk tiltrdelse af Cotonou-aftalen .
Det er mit svar p vegne af Kommissionen og i srdeleshed min kollega hr . Nielson .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min bekymring over Kommissionens svar .
Der er blevet stillet flere sprgsml til Kommissionen , og De har ikke engang krvet , at de anholdte bliver lsladt , et nske som om ikke alle s dog strstedelen af Parlamentets politiske grupper deler .
<P>
Jeg vil gerne minde kommissren om , at Kommissionen ikke str politisk til ansvar over for Rdet , men Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=145 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg er bange for , at Kommissionen ikke er enig i den holdning , som det rede medlem har givet udtryk for .
Kommissionens alvorlige bekymring over situationen kom klart til udtryk i EU ' s erklring om menneskerettigheder i verden i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve i sidste uge .
I erklringen krves jeblikkelig lsladelse af de personer , som iflge EU ' s overbevisning er fngslet p grund af deres meninger .
Det siger sig selv , at jeblikkelig lsladelse udelukker ddsstraf eller andre strafformer .
Det er Kommissionens og i srdeleshed hr . Nielsons opfattelse .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Vi kan ikke behandle ret mange supplerende sprgsml i dag , det er derfor det sidste , som jeg vil tillade i dag .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Blot et opklarende sprgsml . Kan Kommissionen forestille sig , at EU indrmmer Cuba ret til at tiltrde Cotonou-aftalen , s lnge de nu dmte politiske fanger ikke er lsladt ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg ved godt , at kommissr Frederik Bolkestein ikke er ansvarlig for dette sagsomrde , og jeg forventer derfor ikke , at han her skal give mig et definitivt svar .
Det , som jeg gerne vil bede ham om , er at meddele Kommissionen og kommissr Poul Nielson i srdeleshed min dybe forbavselse , vores dybe forbavselse over den fremstilling , som man her har givet os .
For vi kender den politik , der har vret frt over for Cuba .
Vi kender udmrket politikken , og vi ved ogs , at vi var velvilligt indstillede over for Cuba .
Men det har diktator Fidel Castro svigtet !
Han har ndret situationen , og derfor m vores politik ogs ndres .
Vi kan ikke blive ved med at fre en politik , som om forholdene var de samme , nr de har ndret sig brutalt .
Kommissr Poul Nielson m snarligt indfinde sig for at give Parlamentet et klart svar i denne sag .
<SPEAKER ID=149 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg kan forsikre de medlemmer , der er til stede denne eftermiddag , om , at jeg vil informere min kollega hr . Nielson om de synspunkter , der er kommet til udtryk fra strstedelen af parlamentsmedlemmerne .
Jeg vil fortlle ham , at Parlamentet ser meget alvorligt p det , der sker i Cuba .
Jeg m imidlertid gentage , at min kollega og Kommissionen under t deler disse synspunkter .
<P>
I jeblikket synes det vigtigste punkt at vre sprgsmlet om Cubas deltagelse i Cotonou-aftalen .
Hr. van den Bos nvnte denne mulighed og spurgte , om Cubas deltagelse i Cotonou-aftalen er mulig , hvis de alvorlige menneskerettighedskrnkelser fortstter .
Kommissionen finder det vanskeligt at forene deltagelse i Cotonou-aftalen med en fortsttelse af den aktuelle situation i Cuba .
Jeg giver derfor hr. van den Bos ret i , at det er vanskeligt at forene de to situationer .
Jeg vil imidlertid endnu en gang bede om den forndne tid til yderligere drftelser med min kollega hr . Nielson , s jeg kan give et mere endegyldigt svar .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter denne forhandling .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=151 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Mens invasionsstyrkerne slagter det irakiske folk , bekymrer Europa-Parlamentet sig om " overtrdelser " af menneskerettighederne i Cuba .
<P>
Vi ved fra Jugoslavien og andre steder , hvordan Europa-Parlamentet og EU fortolker menneskeretttigheder .
<P>
De citerer dem for at n nogle politiske ml , hvilket er soleklart i beslutningen om Cuba , som har til forml at bagtale det socialistiske system i landet , der har givet sit folk den hjeste levestandard i hele Latinamerika .
Forslaget retter sig efter EU ' s " flles holdning " , som gr samarbejde med Cuba afhngigt af ndringer i landets politiske system .
Samtidig vender Europa-Parlamentet det blinde je til rtiers undergravende virksomhed fra USA ' s side og til den kriminelle embargo .
Det ngter ogs det cubanske folk retten til at forsvare deres revolution , mens det benlyst forsvarer udenlandske agenter og forbrydere .
<P>
Vi fordmmer de hykleriske europiske imperialister og deres partnere , men vi forstr deres bekymring .
Det socialistiske Cuba er en torn i jet p dem .
Vi kan imidlertid kun fordmme visse venstreorienterede , som ikke tver med at sl sig sammen med de reaktionre for ikke at se ud til at sakke agterud i deres tilsyneladende forsvar af menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0212 / 2003 af Ludford m.fl. for ELDR-Gruppen om menneskerettighedskrnkelserne i Egypten ;
<P>
B5-0215 / 2003 af Cashman m.fl. for PSE-Gruppen om menneskerettighedskrnkelserne i Egypten ;
<P>
B5-0216 / 2003 af Sacrdeus og Posselt for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighederne i Egypten ;
<P>
B5-0219 / 2003 af Boumediene-Thiery og Flautre for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighederne i Egypten ;
<P>
B5-0224 / 2003 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedskrnkelserne i Egypten .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , i sidste mned blev 21 homoseksuelle egyptere idmt tre rs fngsel og tvangsarbejde p grund af deres seksuelle orientering .
De var en del af en gruppe , der omfattede 52 homoseksuelle , som blev arresteret sidste r i Kairo .
Den 16. januar i r blev Wissam Toufic Abyad arresteret og senere idmt en fngselsstraf p et r og tre mneder for " gentagen usdelig adfrd " .
<P>
Der er ikke tale om isolerede tilflde .
Disse hndelser skal ses i sammenhng med en stadig mere markant og i hj grad foruroligende tendens , som er kendetegnet ved stadig flere rapporter om forskelsbehandling , arrestationer , mishandling og uberettiget domfldelse af homoseksuelle .
Tendensen er ikke mindst foruroligende , i betragtning af at egyptisk lov ikke forbyder homoseksualitet .
Endvidere str EU og Egypten over for at skulle ratificere Euro-Middelhavs-aftalen .
I henhold til artikel 2 i den pgldende aftale krves respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper .
Alt peger p , at Egypten ikke respekterer disse principper .
<P>
Min gruppe her i Europa-Parlamentet har altid arbejdet for at fremme tolerancen i Middelhavsomrdet .
Vi anerkender ogs betydningen af gode forbindelser mellem Egypten og EU for at sikre stabilitet og udvikling i omrdet .
Jeg beklager derfor ogs meget , at disse forbindelser udsttes for pres p grund af de egyptiske myndigheders gentagne krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Jeg glder mig naturligvis over , at menneskerettighedsaktivisten Saad Eddin Ibrahim er blevet lsladt , men jeg m i den forbindelse straks tilfje , at det ikke br blive ved det ene tilflde .
De egyptiske myndigheder br fortsat arbejde p at sikre get respekt for menneskerettighederne i deres land , forflgelserne af homoseksuelle p grund af seksuel orientering br bringes til ophr , og de individuelle frihedsrettigheder br beskyttes .
<P>
Jeg vil derfor ogs indtrngende anmode Rdet og Kommissionen om inden for rammerne af det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder at udvikle programmer , som tager sigte p at styrke demokratiet i Egypten .
Og jeg vil anmode kollegerne i Delegationen for Forbindelserne med Machraklandene og Golfstaterne om at bringe menneskerettighedssprgsmlet p bane under nste mde med de egyptiske parlamentsmedlemmer og i den forbindelse ogs inddrage reprsentanter for samfundets mellemlag .
Hr. formand , skulle disse skridt ikke give resultat , br vi efter min opfattelse udskyde ratificeringen af Euro-Middelhavs-aftalen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , hvad angr den forrige forhandling er jeg ikke interesseret i klare svar fra Kommissionen .
Jeg nsker klare svar fra de regeringer , der faktisk er under anklage i Parlamentets beslutningsforslag her i eftermiddag .
Hvis disse regeringer - herunder den egyptiske regering - ikke tager menneskerettighederne alvorligt , er vi ndt til at trffe yderligere foranstaltninger og om ndvendigt midlertidigt indstille vores aftaler med dem .
<P>
Det er forfrdeligt at vre vidne til de rystende angreb p minoriteter i Egypten .
Folk bliver lokket i flder p internettet p grund af deres homoseksualitet .
Jeg vil gerne henvise til en enkelt person , da det jo er det , menneskerettigheder handler om - enkeltpersoners rettigheder .
Vi str her i Europa-Parlamentet og taler og forhandler og tager alting for givet , mens disse personer bliver bervet alting , fordi de er anderledes .
Lytter vi ? Nej .
Nogen af os taler videre , mens andre krver tolerance .
<P>
En ung mand ved navn Wissam Abyad blev lokket i en flde p internettet .
Han og en kammerat gik sammen hen for at mdes med en angiveligt homoseksuel mand .
De blev begge arresteret , og nu er han i fngsel .
I jeblikket venter han p at f sin appel behandlet .
Jeg opfordrer til , at dommen straks gres betinget , da det er hans eneste udvej .
<P>
Sagerne for to andre mnd blandt de 52 , der blev arresteret for over et r siden , blev ikke prvet p ny .
De er ikke blevet idmt tvangsarbejde , men hrdt arbejde .
Og for s vidt angr de tre britiske mnd , der venter p at komme for retten i Egypten , og pstandene om tortur , har deres sager mske vret genstand for en uafhngig undersgelse ?
Selvflgelig ikke .
<P>
Jeg vil sige flgende til Egypten , og jeg siger det som en ven . Lakmusprven for ethvert civiliseret samfund er dets behandling af minoriteter .
Det er op til Egypten at vise parlamentsmedlemmerne , at landet tager minoriteternes rettigheder alvorligt , og gre en ende p diskrimineringen af disse minoriteter og lslade dem fra fngslet og straks afslutte de efterforskninger og arrestationer af homoseksuelle mnd i Egypten , som bekymrer Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , vi kristelige demokrater vil gerne fremhve , hvor vigtig Egypten og forbindelserne mellem landet og EU er for stabiliteten og udviklingen i omrdet omkring Middelhavet .
Vi vil , ligesom tidligere talere , fremhve respekten for menneskerettighederne , ikke mindst informations- , ytrings- og foreningsfriheden .
Dette er grundlggende vrdier , som indgr i associeringsaftalen mellem EU og Egypten .
Det , som sker i Egypten i dag , er derfor urimeligt .
<P>
Vi mener , at det er p tide at stoppe forflgelserne af borgere p grund af deres seksuelle orientering .
Mennesker skal desuden ved demonstrationer frit kunne fremfre deres meninger og vrdier .
Yderligere handler det om religionsfrihedens status i et land , hvor 12-15 % af befolkningen tilhrer den kristne koptiske minoritet .
I det flles beslutningsforslag fra alle partigrupper krver vi , at den koptiske kristne gruppe , som er en minoritetsgruppe , fuldt ud skal respekteres og reprsenteres i det egyptiske samfund .
Lad mig give nogle eksempler p , at dette ikke er tilfldet .
Der er forskellige regelst for at restaurere og bygge kirker i forhold til mosker .
Hvad angr kirkerne , er det meget besvrligt og omstndeligt .
Inden for politiet , det hjere uddannelsesvsen og sikkerhedstjenesten er koptisk kristne overhovedet ikke reprsenteret .
I skolebger anvendes stadigvk formuleringer som " vantro " om bde jder og kristne .
<P>
En anden sag drejer sig om mordet p to kristne i 1998 i el-Kosheh-fllesskabet , som iflge den lokale kristne befolkning ikke er blevet lst p retfrdig vis .
<P>
Hr. formand , forbindelserne med Egypten er grundlggende for Middelhavsomrdet og for EU , men de skal bygge p respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , eftermiddagens debat peger efter min opfattelse p et srdeles vigtigt ansvar .
Egypten er et ttbefolket og vigtigt land i det arabiske fllesskab , og vi ptnker at indg en associeringsaftale med Egypten .
Artikel 2 i associeringsaftalen indeholder imidlertid en bestemmelse , som udtrykkeligt krver overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper .
Vi br udvikle redskaber , som fremmer implementeringen af denne artikel .
Der hersker p dette omrde en alt-eller-intet-holdning , hvilket selvsagt ikke fremmer en positiv dialog .
Lad os ikke glemme , at Charles Dickens ogs blev fngslet p grund af homoseksualitet i England i det 19. rhundrede .
Udvikling er sledes ikke udelukket .
Men der er her tale om tre former for krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
For det frste tilslutter jeg mig protesten mod krnkelser af menneskerettighederne for s vidt angr homoseksuelle . Frivillig seksuel omgang mellem voksne kan ikke give anledning til strafforflgelse i noget civiliseret land og er ogs tilladt i henhold til egyptisk lov .
Hvorfor s disse gentagne drastiske retsforflgelser ?
Hvorfor disse forsg p intimidering under anvendelse af personoplysninger via telefon , internet osv . ?
<P>
For det andet er der tale om krnkelser i forhold til den koptiske kirke , som udgr et af de ldste kultursamfund og et mindretal i Egypten .
<P>
For det tredje vil jeg understrege , at vi alle har vret vidner til de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i forbindelse med demonstrationerne for fred i Irak .
Politiets hrdhndede fremfrd ved den lejlighed vakte undren .
Jeg opfordrer derfor Europa-Kommissionen til nje at undersge , hvordan artikel 2 kan udnyttes til i forbindelse med undertegnelsen af associeringsaftalen ikke blot at ppege den praksis , vi her fordmmer , men ogs at sikre , at den bringes til ophr .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , den internationale aftale om civile og politiske rettigheder er meget klar , for s vidt angr forhold mellem voksne mennesker .
De kan vre , som de nsker det .
Vi er derfor kede af , at der i Egypten er 15 homoseksuelle , der er blevet idmt tre rs fngsel , selv om der faktisk er 29 andre , der er blevet frikendt .
Der er ogs mange mennesker , der er blevet anholdt i de seneste dage i antikrigsdemonstrationer p grund af undtagelsestilstanden .
<P>
Hvad angr den grske borger , Kostas Kastanias , hvis sundhedstilstand fortsat er alvorlig , husker jeg , at det spanske formandskab anmodede om , at han blev overfrt til Grkenland .
Der er imidlertid n god nyhed , nemlig at den egyptiske appelret har besluttet at ophve dommen og frigive Saad Eddin Ibrahim .
Vi havde allerede talt om ham i Europa-Parlamentet .
Han er menneskerettighedsforkmper .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at Europa-Kommissionen og EU i betragtning af associeringsaftalen med Egypten burde gre deres indflydelse gldende , s det ikke sker igen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , " Egypten : hvor alle smiler " er det slogan , der skal slge Egypten til verden .
Der er ingen smil at finde hos de homoseksuelle mnd og drenge i Egypten , der er blevet chikaneret og har fet deres hjem endevendt , og som er blevet lokket i en flde via internettet efter falske anklager .
Der er intet smil at finde hos Wissam Abyad , der har siddet i fngsel og er blevet drligt behandlet siden januar efter et enkelt mde .
Der er intet smil at finde hos Zaki ' Abd al-Malak .
Der er ingen smil at finde hos de 21 egyptere fra den berygtede retssag vedrrende diskoteket " Queen ' s Boat " , hvis domme efter en appelsag blev hvet til tre rs fngsel og tvangsarbejde .
Der er ingen smil at finde hos de deltagere i en antikrigsdemonstration , der blev arresteret i Cairo den 20. marts , og som angiveligt er blevet tortureret .
Der er ingen smil at finde hos de medlemmer af den koptiske kirke i Egypten , der er blevet retsforfulgt p grund af deres tro .
Egypten har bidraget til utroligt meget i vores civilisation , og nu m vi bede landet om at opfre sig civiliseret i disse sprgsml .
<P>
Man behver ikke vre enig i andre menneskers tro , politiske overbevisning og seksuelle prferencer .
Hvis man tror p de grundlggende demokratiske principper , skal man imidlertid forsvare deres ret til at tro , til at have en mening og til at vlge deres personlige livsstil .
Det er disse principper , som Europa-Parlamentet skal sttte .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , nu ser vi endnu en beslutning om Egypten .
Tror De , at vores stemme vil n dets herskeres rer denne gang ?
For indtil videre har de gjort alt for at ignorere os .
<P>
Den anden domsbehandling af 50 mnd anklaget for homoseksualitet den 15. marts og det faktum , at 21 af dem blev idmt endnu hrdere straffe , demonstrerer p den mest dramatiske vis , at dette land absolut ikke har nogen respekt for grundlggende frihedsrettigheder , menneskerettigheder eller privatlivets fred .
De anholdte omfatter en grsk statsborger , Kostas Kastanias , som har alvorlige helbredsproblemer .
Desvrre ngter den egyptiske regering at overflytte ham til Grkenland .
<P>
Endelig har Egypten ingen respekt for hverken internationale konventioner , aftaler med EU eller sgar sine egne love , iflge hvilke homoseksualitet ikke er nogen forbrydelse .
Det fr en til at tnke p , hvem der styrer Egypten ?
Eksisterer retsstaten , eller er det den uofficielle islamiske fundamentalistregering , som leder landet ?
Hvem er det , EU i sidste ende indgr aftaler med , hr. kommissr ?
Har De planer om omsider at gre noget ved disse forhold ?
Hvordan har De tnkt Dem at anvende EU ' s magt og indflydelse for at f Egypten til at overholde de grundlggende frihedsrettigheder og jeblikkeligt lslade disse mennesker , som er uretmssigt anholdt ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Europa-Kommissionen for det arbejde , den har udfrt , og som har muliggjort en positiv udvikling i professor Saad Eddin Ibrahims situation .
Parlamentet havde anmodet om hans lsladelse , og det var netop takket vre Kommissionens aktive indsats , at dette ml blev net .
Vi hber , at man vil lgge de samme krfter og den samme tlmodighed i at finde en lsning p ogs dette sprgsml .
<P>
Det hele er nsten allerede blevet sagt , men mske er der noget , som vi har glemt , nemlig at det er uacceptabelt , at den demokratiske klausul , der er taget hjde for i de forskellige aftaler med tredjelandene , ikke bliver overholdt til punkt og prikke .
Jeg vil gerne sige klart og tydeligt til Parlamentet og Kommissionen , at det ikke lngere kan accepteres , at de europiske skatteyderes penge stadig oftere gr til at holde liv i diktatoriske regimer og finansiere krnkelser af menneskerettighederne , mens man samtidig kvler ethvert hb om frihed og demokrati i disse lande .
Det er her , skillelinjen ligger , for vi skal beslutte , om disse forhandlinger blot skal fres til protokols , eller om vi i stedet n gang for alle skal tage et skridt fremad og trffe et klart og definitivt politisk valg .
<SPEAKER ID=162 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , endnu en gang tak , fordi jeg har fet lov til at tale om dette vigtige emne .
<P>
De beslutningsforslag , der er til forhandling i dag , synes primrt at vre motiveret af det faktum , at 21 egyptiske mnd for nylig blev dmt for " skrlevned " .
Derfor vil jeg starte med dette sprgsml .
<P>
Kommissionen har fulgt " Queen Boat " sagen , siden 52 mnd blev arresteret i maj 2001 i henhold til love om prostitutionsbekmpelse .
Vi var bekymrede over anklagernes art , brugen af sikkerhedsdomstole og den nationale sikkerhedslovgivning , pstandene om politichikane og flder samt de hrde domme .
Den provokerende sprogbrug under retssagen og i medierne underminerer de egyptiske pstande om , at mndene ikke blev anklaget p grund af deres seksuelle orientering .
<P>
Vi blev opmuntret , da prsident Mubarak efterflgende bestemte , at sagen skulle prves igen ved en domstol for mindre alvorlige lovovertrdelser .
Men gennemfrelsen og resultatet af den anden retssag var helt uventede , idet de 21 tidligere dmte mnd blev idmt nye straffe , der udnyttede den maksimale straframme p tre rs fngsel .
De 21 mnd har appelleret dommene , og der afsiges formentlig en provisorisk appeldom den 4. juni .
<P>
Homoseksualitet er fortsat et flsomt emne i det egyptiske samfund .
Men det betyder ikke , at Kommissionen vil tolerere , at folk chikaneres og retsforflges p grund af deres seksuelle orientering , eller at de berves deres normale rettigheder .
Kommissionen vil fortsat flge denne og lignende sager , og den har ofte tilkendegivet sin bekymring over for de egyptiske myndigheder .
<P>
Jeg gr videre til de vrige sprgsml , der har vret rejst .
Vi glder os over frigivelsen af demokratiaktivisten Saad Ibrahim , og sammen med alle sande venner af Egypten glder vi os over , at denne langvarige saga er ovre .
Der er nu udvet retfrdighed i henhold til de bedste egyptiske juridiske traditioner .
<P>
Vi har noteret os pstandene om overdreven magtanvendelse over for egyptiske demonstranter mod krigen i Irak , men flelserne kommer ofte i kog ved sdanne begivenheder , og den egyptiske regering har en legitim ret til at bevare den offentlige orden p et s flsomt tidspunkt .
Det er en situation , der hastigt udvikler sig .
Men den offentlige orden br ikke bevares p bekostning af ytringsfrihed og fredelige forsamlinger .
<P>
Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over situationen for de egyptiske koptere , og det vil vide , at Kommissionen fortsat nje flger de retslige eftervirkninger af begivenhederne i el Khosheh i 1998 og i 1999 / 2000 .
<P>
Mange kommentatorer beklager den seneste forlngelse af undtagelsestilstanden , der har eksisteret siden starten af 1980 ' erne .
EU er bekymret over , at der erklres undtagelsestilstand p tidspunkter og i tilflde , hvor det er vanskeligt at retfrdiggre .
Men vi er glade for at hre , at det regerende NDP-parti for nylig foreslog en drastisk indskrnkning af anvendelsesomrdet for undtagelsestilstand og af det tilhrende statssikkerhedsdomstolssystem .
<P>
Der er adskillige bestemmelser i associeringsaftalen om begge siders grundlggende overtrdelser af vsentlige elementer , hvoraf et er respekten for demokratiske principper og menneskerettigheder , som de er stadfstet i verdenserklringen om menneskerettigheder ( artikel 2 ) .
Vigtigere er det , at associeringsaftalen indeholder bestemmelser om en konstruktiv politisk dialog om menneskerettigheder og dermed forbundne sprgsml .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige til Parlamentet , at kommissr Patten under debatten om associeringsaftalen mellem EU og Egypten fortalte Europa-Parlamentet , at Kommissionen deler dets bekymring , men at den ogs har bemrket , at der er opmuntrende tiltag , specielt i form af den nye sociallovgivning om kvinders rettigheder , domstolenes tilsyn med valgenes afvikling , regeringspartiets forslag om at gre en ende p statssikkerhedsdomstolssystemet og domstolenes afgrelser om omstridte loves forfatningsmssighed .
<P>
Kommissionen flger til stadighed nje med i Egyptens respekt for menneskerettighederne .
Nr associeringsaftalen trder i kraft , kan begge parter rejse og forhbentlig f afgjort menneskerettighedssprgsml ved det relevante associeringsrd eller associeringsudvalg .
Aftalen , der frst ratificeres her og derefter p mandag ratificeres af den egyptiske nationalforsamling , vil give begge sider vigtige sikkerhedsforanstaltninger samt et ekstra forum for udbredelse af menneskerettigheder og demokratiske rettigheder .
<P>
Individuelle sager som f.eks. " Queen Boat " sagen behandles p en sag-til-sag basis og i tt samarbejde med medlemsstaterne .
Kommissionen tver ikke med at videregive sine holdninger til de egyptiske myndigheder via de normale kanaler eller via offentlige udtalelser , hvis det er mere hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted nu .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en appel til Prsidiet .
Beslutningen om Cuba br sendes til Sakharov-prismodtageren Oswaldo Pay .
Min appel bestr i , at formanden ikke blot sender en bureaukratisk meddelelse af sted , men et hjerteligt budskab fra Europa-Parlamentet til hr . Oswaldo Pay , der videregiver den solidaritet med ofrene for den cubanske undertrykkelse , der er kommet til udtryk her p plenarmdet .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Dermed er dagsordenen udtmt .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 16.30 )
<SPEAKER ID=170 NAME="Ferrer (PPE-DE)">

I dag , hvor Europa nsten er genforenet , og konventet udarbejder den kommende europiske forfatning , er det srdeles ndvendigt at bringe EU tttere p borgerne ved hjlp af en informationspolitik , der giver dem kendskab til EU-institutionernes virkemde , for at sikre en strre benhed i EU og f et reelt europisk borgerskab .
Uden ordentlig information , uden kendskab til det samfund , man er en del af , er det vanskeligt at skabe en flelse af at tilhre et samfund , og det er absolut ndvendigt for at kunne udve sit EU-borgerskab .
<P>
Jeg har derfor stemt for Bayonas betnkning , for det skitseres udmrket heri , hvilken vej vi skal flge og de instrumenter , der vil gre det muligt at bringe borgerne nrmere det samfund , de er en del af .
Jeg synes , at det er meget positivt , at det anerkendes i betnkningen med vedtagelsen af et af vores ndringsforslag , at der er behov for , at denne information ogs formidles p de officielle sprog i de forskellige dele af en medlemsstat .
Det er tilfldet med Catalonien .
Sprog som catalansk er en del af identiteten hos de mennesker , der udgr EU .
Deres engagement i den europiske sag og deres flelser for et fuldt europisk borgerskab skal grundfstes i den identitet .
<SPEAKER ID=171 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg afstod fra at stemme i den afsluttende afstemning om betnkningen , som blev vedtaget med afstemningscifrene 275-96 og 11 blanke .
<P>
Jeg stemte imod det uprcise punkt om , at " EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik er baseret p en trovrdig politisk , konomisk og militr kapacitet , som hidrrer fra medlemsstaterne og NATO " .
Formuleringen kan indebre , at alliancefrie stater skal tilfre militr kapacitet .
<P>
At foresl finansiering af militre indsatser via fllesskabsmidler eller at gre brug af et forstrket samarbejde p det militre omrde er en forkert vej at g .
Visse medlemsstater kunne dermed danne en militralliance inden for EU .
<P>
Jeg kunne heller ikke sttte forslaget om , at " EU i forbindelse med en fremtidig reform af FN bliver permanent medlem af FN ' s Sikkerhedsrd " .
I dag har EU to permanente medlemmer , Storbritannien og Frankrig .
Det ville vre en svkkelse af Europas rolle i FN , hvis begge disse nationers stemmer erstattes med en enkelt EU-stemme .
<P>
Betnkningen har til forml at knytte EU ' s forsvarsindustri og militre organisationer tttere sammen .
Dette br ikke ske p NATO ' s bekostning , men br i stedet ske i form af et get europisk ansvar inden for Atlanterhavspagten , f.eks. ved at overtage ledelsen af operationen i Afghanistan .
