<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Det er klart , at ingen af de foregende indlg var indlg til forretningsordenen , men de afspejler vores kollegers dybe bekymring , s jeg lod dem f ordet .
<P>
Hvad angr dagsordenen for i dag , skal vi som bekendt til at indlede en forhandling under t om to betnkninger og 10 henstillinger , der er udarbejdet for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , om den strste udvidelse i EU ' s historie .
Det er i Parlamentet og EU ' s levetid en af de vigtigste afstemninger , som de valgte reprsentanter skal deltage i .
Jeg m beklageligvis fortlle Dem , at Europa-Parlamentets fagforeningskomit har informeret mig om , at den har besluttet at organisere en strejke i dag kl . 11 samtidig med forhandlingen .
<P>
Jeg kan sige , at jeg ndrede mine planer for mandag aften her i Strasbourg for at mdes med reprsentanterne for fagforeningskomiten .
Jeg sagde til dem , at jeg var villig til at tage affre p hjeste niveau i de andre institutioner for at give udtryk for de problemer , som de havde gjort mig opmrksom p .
<P>
Jeg vil understrege , at de ikke p nuvrende tidspunkt har uoverensstemmelser med Parlamentet som deres arbejdsgiver .
Parlamentet er faktisk som institution deres nrmeste allierede med hensyn til at opfylde de interesser , som de gav udtryk for over for mig .
Jeg var dog ikke parat til at tage affre under tvang og opfordrede mine samtalepartnere fra fagforeningskomiten til at udstte den planlagte aktion .
Jeg fik i gr eftermiddag at vide , at de har tnkt sig at g videre med aktionen .
<P>
Det er dybt beklageligt , at det parlamentariske demokratis arbejde skal betvivles p nuvrende tidspunkt .
Jeg ved ikke prcis , hvad der vil ske kl . 11 i dag .
Jeg anmoder om Deres forstelse og samarbejdsvilje p dette tidspunkt som kolleger her i Parlamentet .
Hvis de faciliteter , som vi normalt rder over under forhandlingerne , ikke er til rdighed , foretrkker jeg stadigvk , at vi fortstter arbejdet i mdesalen , hvis det er muligt .
Jeg kan forsikre Dem om , at debatten i dag hurtigt vil blive oversat til alle sprog sledes , at hvis den normale tolkning mangler - selv om det ikke ville vre optimalt eller helt i overensstemmelse med forretningsordenen - vil jeg bestrbe mig p at informere Parlamentets medlemmer p alle sprog s hurtigt som muligt .
<P>
Det er op til medlemmerne .
De har ret til at pberbe sig forretningsordenen og forlange , at formanden udstter mdet , hvis alle faciliteter ikke er til rdighed .
Jeg ved endnu ikke , hvad der vil ske , men set i sammenhng med , hvad vi laver i dag , er det vores politiske pligt at fortstte vores arbejde med sindsro , hvis vi kan .
Jeg anmoder om Deres samarbejde ved den planlagte afstemning midt p dagen , og at vi holder vores aftale med den europiske historie .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , mange tak for den mde , De forholder Dem p i denne sag .
Jeg vil med stor alvor sige til alle Parlamentets medarbejdere og embedsmnd , at vi str p Deres side , nr det glder Deres berettigede interesser , men udnyt ikke denne historiske dag i dag , hvor det drejer sig om optagelsen af 10 lande i EU , til at stte Deres muligvis berettigede interesser igennem .
Vi m arbejde fornuftigt i dag , vi m stemme , og jeg beder Dem leve op til Deres store ansvar , s vi kan gre vores pligt i dag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , det er sdvane bde i fagforeningen og under andre forhandlinger at bruge sin styrke p et tidspunkt , hvor det formodes at give dem , som man strides med , flest problemer .
I Parlamentet har vi imidlertid sjldent dage eller afstemninger af s stor betydning som i dag .
Den aktion , som fagforeningerne truer med , giver ikke et retfrdigt billede af den gensidige respekt her i Parlamentet mellem de forskellige parter eller de gode forbindelser , som vi generelt har haft .
<P>
De gr ret i at forstte med arbejdet , og jeg vil rette en appel til Parlamentets personale om at hjlpe os med at gennemfre den historiske opgave i dag med strst mulig samarbejdsvilje .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne sttte Dem og minde om , at vi har kmpet ihrdigt sammen med andre af Parlamentets grupper med det ml at f indarbejdet strejkeretten i chartret om grundlggende rettigheder , og for at det kommer til at indg i EU ' s forfatning .
Ud fra dette synspunkt respekterer vi strejkeretten .
<P>
Men vi opfordrer ogs samtidig medarbejderne i Parlamentets forvaltning til at respektere det , der sker i dag .
Vi synes derfor , hr. formand , at vi br fortstte med vores dagsorden p et s historisk tidspunkt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Jeg forstr udmrket Deres flelser .
Med al den respekt , som vi har for personalet , skal vi ogs respektere Parlamentets egne befjelser .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Jeg vil byde velkommen til kandidatlandenes ambassadrer og medlemmer af det diplomatiske korps , som har taget plads i den officielle loge .
De er her for at flge forhandlingen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
Betnkning ( A5-0081 / 2003 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om konklusionerne fra udvidelsesforhandlingerne i Kbenhavn ( 2003 / 2014 ( INI ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0117 / 2003 ) af Bge og Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om tilpasning af de finansielle overslag under hensyn til udvidelsen ( KOM ( 2003 ) 70 - C5-0053 / 2003 - 2003 / 2025 ( ACI ) ) og forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om revision af de finansielle overslag ( KOM ( 2003 ) 185 - C5-0161 / 2003 - 2003 / 2025 ( ACI ) ;

<P>
Henstilling ( A5-0089 / 2003 ) af Jrgen Schrder for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Den Tjekkiske Republiks ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 C5-0115 / 2003 - 2003 / 0901 ( AVC ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0090 / 2003 ) af Gahler for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Estlands ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0116 / 2003 - 2003 / 0901A ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0091 / 2003 ) af Poos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Cyperns ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0117 / 2003 - 2003 / 0901B ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0092 / 2003 ) af Schroedter for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Letlands ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0118 / 2003 - 2003 / 0901C ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0093 / 2003 ) af Souladakis for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Litauens ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0119 / 2003 - 2003 / 0901D ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0094 / 2003 ) af Queir for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Ungarns ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0120 / 2003 - 2003 / 0901E ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0095 / 2003 ) af Stenzel for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Maltas ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0121 / 2003 - ( 2003 / 0901F ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0096 / 2003 ) af Gawronski for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Polens ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0122 / 2003 - 2003 / 0901G ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0097 / 2003 ) af Volcic for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Sloveniens ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0123 / 2003 - 2003 / 0901H ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling ( A5-0098 / 2003 ) af Wiersma for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Republikken Slovakiets ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union ( AA-AFNS 1-6 - C5-0124 / 2003 - 2003 / 0901I ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , lad mig begynde mit indlg med at takke medarbejderne i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik samt medarbejderne i grupperne , fordi de - ligesom landeordfrerne - har arbejdet s intensivt med dette sprgsml , hvilket har betydet , at vi har kunnet lse vores opgave med brede flertal .
Lad mig ogs tydeligt rose det gode samarbejde med Kommissionens dygtige forhandlingsleder og takke hr . Verheugen personligt for dette samarbejde .
<P>
Vi har i dag stillet os selv en opgave , hvor det er op til os , om dette kontinent atter skal forenes .
Det er op til os efter rhundreders opgr mellem nationalstaterne ikke at afskaffe dem , men at fre dem sammen p en sdan mde , at de aldrig mere vil vre i stand til at fre krig mod hinanden .
Vi er i en situation , hvor vi kan udvide den zone af stabilitet , fred og velfrd , som vi har haft i Vesteuropa i de sidste rtier , til Central- og steuropa , og det sker ved folkenes frie beslutning og ikke ved nogen form for tvang .
<P>
Samtidig kan vi fre det europiske kontinent sammen p en sdan mde , at det ikke blot har fredskraft indadtil , men ogs kan vre i stand til udadtil at lse fredsopgaver og reprsentere egne interesser .
Derfor vil vi gerne udtrykkeligt minde alle nuvrende og kommende medlemmer om artikel 11 i Nice-traktaten , som indeholder en forpligtelse til at arbejde solidarisk sammen ogs om udenrigsanliggender .
Det tror jeg er et punkt , som netop i disse dage er meget vigtigt .
<P>
Lad mig her ogs komme med en bemrkning som tysker .
Med denne udvidelse af EU vil mit land ikke lngere have nogen ydre grnse , med undtagelse af grnsen til Schweiz , og dermed ikke lngere nogen grnse , som kunne vre en krigs- eller konfliktgrnse .
Hvad det historisk betyder for mit folk , behver jeg ikke forklare nrmere i denne kreds .
Jeg tror , at vi dermed opfylder et nske fra Konrad Adenauer , som engang sagde , at Tyskland politisk skulle fres ud af sin geografiske situation .
Jeg tror ogs , det er det bedste , vi kan gre for en fredelig udvikling , og jeg vil gerne netop i disse dage ogs takke de mennesker fra de nu tiltrdende lande , som har rakt os hnden .
Den hnd , som vi tager imod for p denne mde at bringe befolkningerne nrmere hinanden , selv om regeringerne ikke altid har forstet det p alle omrder .
Jeg vil i denne forbindelse udtrykkeligt inddrage den tjekkiske prsident Vaclav Klaus ' erklring fra marts i r i min tak .
<P>
Men der er stadig meget , der skal gres .
Tiltrdelseslandene vil vre forpligtet til yderligere at opn store fremskridt inden for forvaltningen og retsvsenet samt i forbindelse med bekmpelse af korruption og sikring af mindretallenes rettigheder .
Det er ndvendigt , at den overvgningsproces , der skal sttes i gang , ogs bliver fulgt nje af Europa-Parlamentet for at sikre , at EU ' s acquis kan overholdes i alle tilflde , naturligvis med skyldig hensyntagen til begyndervanskelighederne og den overgangsordning , som skal inddrages .
<P>
Det hrer ogs med , at borgerne i EU p denne mde fr samme rettigheder , at der ikke lngere vil vre mulighed for at diskriminere , at der kommer en retsbeskyttelse mod diskriminering , og at dette ogs giver en afgrende sikkerhed .
Derfor er det fornuftigt at fre Europas folk sammen p denne mde .
<P>
Jeg tror , at det er meget vigtigt at sige i denne forbindelse , at EU naturligvis kan udvides med flere lande endnu , og her str Bulgarien og Rumnien for tur .
Med udvidelsen m vi imidlertid ogs foretage en ny definition , nemlig hvor stort EU kan blive uden at gabe for hjt .
Vi har skabt en union , som er noget helt nyt i forhold til alle alliancer , nemlig en union , som gr konfliktlsning inden for staten til et instrument for konfliktlsning mellem befolkningerne .
Med flles retsorden og flles institutioner er det ikke nogen almindelig alliance , som man har set tidligere .
Vi skal se , hvor langt denne nsten statslige samfundsorden gr , for s p dette grundlag at sige , at EU kan g hertil , og lngere ud kan det ikke magte det .
Desuden skal vi fortstte de overvejelser , som Kommissionen har bragt op for nylig , om hvordan vi s organiserer relationerne til naboerne , s der ikke opstr nye mure i Europa , men s de lande , som ikke kan eller vil vre medlemsstater i EU , er naboer , som har et privilegeret naboskab , og som vi kan leve fredeligt sammen med .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik opfordre til at give tilslutning til alle 10 lande i dag .
<SPEAKER ID=20 NAME="Bge (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , i allersidste minut lykkedes det at finde et kompromis om tilpasningen af de finansielle overslag for rene 2004-2006 og dermed at sikre , at vi i dag kan leve op til vores historiske ansvar og samtidig tilgodese Parlamentets budgetkompetence og medbestemmelsesret .
<P>
Som ordfrer for Budgetudvalget om finansieringen af udvidelsen vil jeg gerne endnu en gang prcisere , at det aldrig har handlet om i disse vanskelige forhandlinger at stte sprgsmlstegn ved de aftaler med tiltrdelseslandene , der blev indget i Kbenhavn , men at betragte dem som et minimum , som ogs vi skal garantere .
Derfor vil jeg gerne udtrykkeligt gentage , at vi , Europa-Parlamentet , i tidligere beslutninger , f.eks. i juni og september sidste r , gentagne gange massivt har stttet visse forslag fra Kommissionen , eksempelvis trinvis integration af tiltrdelseslandene i landbrugspolitikken , eksempelvis de srlige samhrighedsordninger for tiltrdelseslandene .
<P>
Faktisk lykkedes det i allersidste minut at undg en interinstitutionel krise , en krise , som Rdet forstligt eller uagtsomt havde skubbet os ud i , ved at bilag XV skulle hves til primr ret i EU .
Det ville sikkert ikke have vret nogen ulykke at forhandle videre til andenbehandlingen om en tilpasning af de finansielle overslag eller eventuelt g tilbage til traktatens artikel 272 , men muligvis ville mange udenfor have opfattet det som et forkert signal .
<P>
Det foreliggende kompromis er kommet i stand ved hjlp af juridiske hjlpekonstruktioner - jeg kan ikke udtrykke det anderledes - gennem sanering og reparationer efter en femte trilog i en procedure , som vi ikke rigtig kan forklare nogen udenfor .
Det er i vrigt et bevis p , at der ogs er et ptrngende behov for at reformere den interinstitutionelle ageren .
Fru Schreyer , jeg vil gerne sige helt klart , at De mandag aften ydede et vigtigt bidrag for Kommissionen og med stor vedholdenhed bidrog til , at der kom et resultat i stand .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt takke det grske rdsformandskab , som i en vanskelig procedure , s at sige som fange af Rdets forhandlingsmandat , til slut gjorde det muligt at n frem til det bedst opnelige . Vi har fundet en ordning .
Men der er n ting , som ogs vil komme tydeligt frem i Brok-beslutningen . Hvis man stiller sprgsmlstegn ved eller bryder bare et enkelt ord i den flles erklring , s er ogs den interinstitutionelle aftale ugyldig og brudt .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi har fundet en vej , som tydeligt gr det klart , at tilpasningen af det finansielle overslag foretages i fllesskab af Rdet og Parlamentet p grundlag af nr . 25 i den interinstitutionelle aftale efter forslag fra Kommissionen .
Det er lykkedes os at opn , at vi i udgiftsomrde 3 , interne politikker , har det ndvendige spillerum for de flles beslutningsprocedurer , som skal gennemfres i lbet af dette r - netop omkring programmer med europisk mervrdi , som er vigtige for borgerne , ssom forskning , Erasmus , Ungdom for Europa - s vi ogs kan afslutte den flles beslutningsprocedure i en fornuftig proces med et supplerende belb p 480 millioner i 1999-priser .
<P>
Det var ogs vigtigt for os , at det bliver prciseret , at hvis der gennem en de facto-revision sker en overfrsel af den makrofinansielle bistand til Tyrkiet fra udgiftsomrde 4 til udgiftsomrde 7 , skal dette udgiftsomrde fremover have titlen Pre-Accession Strategy .
Det er prciseret , at vi her s at sige har to grupper af lande : Bulgarien og Rumnien med frtiltrdelsessttte p den ene side og sttten til Tyrkiet som kandidatland p den anden side .
<P>
Det drejer sig ogs om endnu en gang at gre det klart , at sprgsmlet om tilpasningen af de finansielle overslag i budgetproceduren for 2004 , som nu sikkert vil forlbe reglementeret , kan afklares uden nogen form for diskriminering gennem underudgiftsomrder og begrnsninger med hensyn til de nye medlemsstater .
<P>
Vi har i en yderst vanskelig procedure ogs p basis af ndvendige reparationer formet fuldt ud at tilgodese Parlamentets budgetbefjelser og medbestemmelsesret og samtidig at demonstrere , at de europiske institutioner ved afslutningen af denne vanskelige procedure - selv om det nsten var en blindgyde - trods alt igen har kunnet bevise deres handlekraft .
Det er et positivt signal til tiltrdelseslandene og de europiske borgere .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 NAME="Colom i Naval (PSE)">
Hr. formand , det er en stor dag i dag , fordi vi nu har hejst 25 flag ved siden af det almindelige EU-flag .
Alle ved , at jeg hrer til dem , der nsker , at der kun var t flag i Parlamentet , men i dag mener jeg , at der er god grund til at hejse alle flag .
<P>

Budgettet er normalt ikke et flsomt emne , men jeg m erkende , at vi i dag skal trffe beslutning om et meget flsomt emne , isr for dem af os , der har tilbragt over halvdelen af vores liv i et land med diktatur . Vi skal n til enighed om finansieringen af den demokratiske genforening af Europa .
<P>
Jeg m sige , at alt er forlbet tilfredsstillende , bortset fra den fejltagelse - som jeg vil kalde det - fra Rdets side , der skmmede den sidste del af processen og skabte undvendige vanskeligheder , nemlig indfrelsen af bilag XV , som er enestende i forhold til tidligere udvidelser .
Og bilaget pvirkede Parlamentets grundlggende kompetencer .
<P>
Der var to udmrkede alternativer .
Man kunne enten betragte bilag XV som en direkte overtrdelse af den interinstitutionelle aftale og handle i overensstemmelse dermed i henhold til artikel 172 - og det ville forklare visse medlemmers endelige stemme - eller man kunne forhandle med Rdet . Det var den mulighed , som Parlamentet valgte .
Det var tunge forhandlinger , hvor vi isr mtte anerkende den store dygtighed , hvormed formanden for Budgetudvalget , hr . Wynn , hndterede sagen , som resulterede i , at vi nede frem til et fuldt ud acceptabelt kompromis , som jeg vil opfordre Parlamentet til at sttte .
<P>
Vi har net vores ml , og jeg mener , at vi p nogle omrder er net lngere end en tilpasning af de finansielle overslag med henblik p udvidelsen .
Som mangerig ordfrer p dette omrde vil jeg gerne understrege , at det er den frste gennemgang af de fastsatte finansielle overslag i over 10 r .
Vi har derfor et udgiftsomrde 3 for interne politikker , der kan fungere i de kommende r , og det er tilstrkkeligt - om end ikke godt nok .
<P>
Der gres ikke forskel p nye og gamle medlemsstater .
Vi har opnet en erklring fra reprsentanterne for de medlemsstater , som undertegner traktaten .
En erklring , der kan fortolkes , og som opretholder de demokratiske rettigheder for Parlamentet og vores fremtidige kolleger fra de nye medlemsstater .
<P>
Vi har endvidere opnet en ny situation for Tyrkiet i udgiftsomrde 7 , der har dobbelt betydning , og som indeholder et politisk budskab til landet og giver os rderum inden for udgiftsomrde 4 om foranstaltninger udadtil .
<P>
Derfor vil jeg , selv om jeg rligt talt ville have foretrukket at undvre bilag XV , opfordre Parlamentet til at sttte denne aftale , og aftalen vil efter min opfattelse gre det muligt for EU og Parlamentet at fortstte i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne give udtryk for min store anerkendelse af arbejdet i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og takke de kolleger og medarbejdere , der har bragt os dertil , hvor vi er i dag .
Derudover vil jeg gerne henlede opmrksomheden p de ekstraordinre forhandlinger , som vores kolleger i Budgetudvalget i de senere uger har frt ud over den faste arbejdsbyrde , og som heldigvis , i ellevte time , har udarbejdet et tilfredsstillende , hvis ikke ideelt , resultat af mderne .
<SPEAKER ID=23 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , kre kommissrer , mine damer og herrer , som formand for Rdet er det mig en re og glde at tale om det meget vigtige sprgsml om udvidelsen i dag i Parlamentet , og jeg opfatter det som et privilegium at vre til stede under denne forhandling .
<P>
Det er i dag en historisk dag for EU og Europa-Parlamentet .
Om en uge , den 16. april , vil Grkenland med formandskabet have den store glde at undertegne tiltrdelsestraktaten p den historiske plads Agora neden for Akropolis .
Selv om ordet " agora " nu om dage betyder torv , har Agora i Athen sin plads i historien af en anden grund .
Det var her , at konceptet om demokrati havde sin oprindelse for ca . 2.500 r siden , og ceremonien , som vi har valgt at afholde p denne plads , symboliserer netop , at demokrati og mange andre vrdier forbundet med demokrati er fllesnvneren for alle dele af EU .
Vi er et fllesskab med vrdier , og hvis EU og udvidelsen er en succes , er det p grund af disse vrdier .
<P>
De lande , der skal tiltrde EU , deler vores flles historie , arv og kultur .
Deres tiltrdelse markerer afslutningen p den kunstige opdeling af vores kontinent .
I dag opfylder vi vores mlstning om at opbygge et Europa , der hviler p et grundlag af demokrati , pluralisme , retsstatsprincippet , overholdelse af menneskerettigheder og den frie markedskonomi .
EU har altid nsket at opfylde denne mlstning .
Det var ogs grunden til , at EU , s snart Berlinmuren faldt , reagerede p udfordringen og reagerede beslutsomt og proaktivt p ndringen i det europiske politiske landskab .
EU tilbd rammer og muligheder for et forenet Europa .
EU tilbd et Europa baseret p frihed og solidaritet blandt borgerne .
Forholdet mellem EU og kandidatlandene er gradvist styrket gennem forskellige procedurer , associeringsaftaler , struktureret dialog om en rkke sprgsml , tiltrdelseskriterier , tiltrdelsesforhandlinger og frtiltrdelsesmekanismer og -procedurer .
EU har under alle disse faser nsket at sikre globale aspekter , udvikling og vsentlighed i tiltrdelsesprocessen med kandidatlandenes deltagelse og tiltrdelse p lige fod med EU .
<P>
I starten af tiltrdelsesforhandlingerne understregede EU , at tiltrdelse krver fuld accept af de eksisterende og potentielle rettigheder og forpligtelser i forbindelse med EU og de institutionelle rammer , herunder i den udenrigspolitiske sektor , og at tiltrdelse krver reel praktisk overholdelse af EU ' s acquis , herunder etablering af plidelige offentlige myndigheder .
Det var ikke en let opgave at afslutte forhandlingerne .
Det var ndvendigt med vidtrkkende og ofte smertefulde konomiske reformer i alle tiltrdelseslande .
Men takket vre udholdenhed og beslutsomhed fra alle sider blev disse forhandlinger frt p en grundig , effektiv og gennemsigtig mde , og jeg tror , at jeg taler for alle , nr jeg siger , at vi er stolte af denne proces og resultatet .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hr . Verheugen , kommissren med ansvar for forhandlingerne i dag , for hans store bidrag til processens succes .
Som De ved , blev forhandlingerne med de 10 tiltrdelseslande afsluttet i Kbenhavn den 13. december sidste r .
Betingelserne for tiltrdelse er almindeligt kendt og er indeholdt i traktatudkastet og tiltrdelsesakten forelagt Parlamentet .
Resultaterne af forhandlingerne giver efter vores opfattelse det bedste resultat og en retfrdig aftale .
Som vi ppegede i 1993 , skal EU vre i stand til at indlemme nye medlemmer uden at miste noget af sin europiske enhed .
Resultaterne af forhandlingerne har skabt denne institutionelle ligevgt .
Der er balance mellem nsket om p den ene side at sikre , at tiltrdelseslandene vil drage fuld fordel af de forskellige politikker i EU , og behovet p den anden side for at sikre , at EU er effektivt og konkurrencedygtigt inden for rammerne af globaliseringen .
Ud over den enorme og enestende opgave , som Rdet og Kommissionen har udfrt i forbindelse med denne proces , vil jeg gerne fremhve tiltrdelseslandenes udholdenhed og store indsats .
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for den politiske sttte , som vi har fet under hele processen .
Vi stter isr pris p den bne og konstruktive politiske dialog med vores demokratisk valgte partnere i alle tiltrdelseslandene .
Det arbejde , der er udfrt i De Blandede Parlamentariske Udvalg , har vret uvurderligt ligesom arbejdet i mange af Parlamentets parlamentariske udvalg .
Det har medvirket til at klarlgge , hvad tiltrdelse af EU njagtigt betyder for tiltrdelseslandene .
I dag er borgerne i tiltrdelseslandene indstillet p at blive en del af EU .
Nogle har allerede udtrykt deres gode vilje .
De positive resultater af folkeafstemningerne i Malta og Slovenien er klare og tydelige tegn p deres tillid til fremtidens Europa .
<P>
Udvidelsen giver os alle grunde til at vre optimistiske med hensyn til Europa , selv under de nuvrende forhold , hvor den internationale konomi eller krigen i Irak overskygger udviklingen .
Der er ikke desto mindre mange grunde til optimisme .
EU som helhed har et meget sundere grundlag ud fra et konomisk og finansielt perspektiv sammenlignet med strstedelen af resten af verden .
Det er lykkedes EU at skabe relativ stabilitet .
EU har skabt en trovrdig flles valuta og flles rammer for en politik , der garanterer en plidelig MU som internationalt valutagrundlag .
EU har udviklet en fllesskabsstandard , der trods sin diversitet er et skjold imod usikkerhed og dalende tillid .
EU har en unik udviklingsmodel , der kombinerer det konomiske element med et bredere spektrum af sociale elementer , der dkker beskftigelse , social integration og en lang rkke andre sprgsml .
EU gr meget forsigtigt til vrks i fornyelsen af sine politikker p en rkke vigtige omrder , f.eks. inden for strukturpolitik eller landbrugspolitik , for at sikre potentialet for vkst , social samhrighed og evnen til at klare internationale udfordringer .
EU behandler interne sprgsml ved at forny sin institutionelle ramme , isr i forbindelse med udvidelse af processen vedrrende europisk integration .
Endelig giver udvidelsen EU ny handlekraft p en rkke omrder som handel , investering , overfrsel af teknologi og arbejdskraftens frie bevgelighed og skaber dermed nye muligheder for den europiske model inden for de globale rammer .
<P>
Jeg vil gerne afslutte mit indlg med to kommentarer .
Min frste kommentar er , at situationen er anspndt .
Som medlemsstater skal vi vise , at vi kan opn rapprochement af holdninger ved at plgge egne begrnsninger , tage hensyn til andre og vise politisk vilje til at sttte EU ' s momentum og ved at styrke demokrati , menneskerettigheder og solidaritet .
Solidaritet betyder naturligvis mere end forhandlinger om finansiering under strukturfondene eller beskyttelse af den flles landbrugspolitik og andre sprgsml .
Det glder for en lang rkke af EU ' s politikker .
Min anden kommentar er , at det er meget vigtigt for den udvidede Union at lykkes p nogle bestemte fronter i den nrmeste fremtid .
Vi skal lse de problemer , som de store forskelle , der er opstet i den udenrigspolitiske sektor , har skabt , og som har prget sprgsmlet om Irak .
Vi skal overbevise EU ' s borgere og landene uden for EU om , at vi str for vrdier som fred , stabilitet , tillid og vkst , og at vi bestrber os systematisk og rligt p at forbedre vores forhold til alle vores grundlggende partnere .
<P>
Mine damer og herrer , Europa tilhrer Europas borgere uden undtagelse eller diskrimination .
Alle har ret til at tage del i Europas fremtid .
Udvidelsen bringer denne vision meget nrmere .
EU er klar til at modtage de nye medlemsstater og er sikre i forvisningen om , at EU fr skabt en ny sammenstning og et nyt momentum , den form for momentum , der demonstreres af disse lande i overgangsperioden vedrrende konomiske , politiske og sociale sprgsml og reformer .
Det phviler os at gre udvidelsen til en katalysator for en hurtigere europisk forening , en forening , der vil sikre , at Europa kan klare udfordringerne i en ny global ra .
<SPEAKER ID=24 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , De trffer i dag afgrelse om et af de helt store fremtidssprgsml for vores kontinent .
Kun De , kun Europa-Parlamentet har ret til at sige ja eller nej til optagelsen af 10 nye medlemmer .
Intet andet parlament i Europa vil have denne mulighed for at sige ja eller nej til enkelte lande , alle andre vil kun skulle ratificere det samlede traktatvrk .
Derfor er det en beslutning , der hrer til blandt de vigtigste beslutninger , Parlamentet har skullet trffe i hele sin historie .
<P>
Dermed er vi net til den forelbige afslutning p en lang , lang vej , som har vret prget af en strk vilje til endeligt at overvinde delingen af Europa .
Jeg er uendeligt taknemmelig for , at Europa-Parlamentet hele tiden har vret helt entydigt i sin sttte .
Jeg synes ogs det skal bemrkes , at Europa-Parlamentet som nppe noget andet parlament i Europa allerede under den kolde krig hele tiden har sat det bne sr , som Europas deling var , p dagsordenen og har plderet for en europisk fremtid , hvor befolkningerne i fri selvbestemmelse i fllesskab udformer deres skbne i demokrati og frihed .
<P>
Vi taler i dag frst og fremmest om befolkningernes skbne og om menneskers skbne .
Vi taler om 70 millioner mennesker i Europa , som har imdeset denne dag med uendeligt stort hb og stor forventning , men som ogs med mod og beslutsomhed har banet vejen for et frit og forenet Europa .
Det er folk , som atter indtager deres velfortjente og naturlige plads i vores midte .
Det drejer sig om de millioner af mennesker , som gennem mange r har ptaget sig at gennemfre vanskelige og afgrende reformer og forandringer for at skabe moderne samfund .
Her vil jeg gerne komme med en bemrkning med et lille sideblik p reformpolitikken eller reformdiskussionen i et og andet medlemsland . Jeg nsker mig i et og andet medlemsland i det mindste lidt af den kraft , det mod og den beslutsomhed for reformer , som vi har mdt i de kommende medlemslande .
<P>
Hvilke folk taler vi om ?
Hvad bringer de med ind i EU ?
Polakkerne med deres tusindrige historie som europisk nation , som ikke et jeblik har affundet sig med den skbne at mtte leve under kommunistisk herredmme , som mtte leve mange r under krigsretstilstand , fordi de satte sig til modvrge , og som den store bevgelse i Central- og steuropa udgik fra , der til sidst frte til hele det kommunistiske statssamfunds sammenbrud .
<P>
Vi taler om ungarerne , som rejste sig til modstand allerede i 1956 .
Jeg pegede i sidste uge i Ungarn i en tale p , at alle europiske politikere i min generation vel stadig kan hre rbene om hjlp fra lederne af den ungarske opstand i 1956 , at vi ikke har kunnet glemme dem , og at disse rb om hjlp endnu i dag , nsten 50 r senere , fortsat reprsenterer et afgrende signal for de europiske demokratier .
Der skulle g 50 r , fr det rigtige svar kunne gives .
<P>
Vi taler om slovakkerne og tjekkerne , som i 1968 forsgte at give den europiske historie en ny retning , og som derfor mtte ptage sig store lidelser , som med Charta 77 ligeledes ydede et vigtigt intellektuelt bidrag til at fre Europa ud af totalitarismen og diktaturet .
<P>
Vi taler om litauerne , letterne og esterne , som ikke blev spurgt , om de ville vre en del af Sovjetunionen , som var ofre for anden verdenskrig , og som fortvivlet har kmpet for gennem rtier at bevare deres nationale og kulturelle identitet over for en russificeringspolitik , og som det lykkedes for .
<P>
Nr en og anden nogle gange taler om , at vi skal vre meget ppasselige med , at vi ikke fr nye medlemmer , som ikke deler vores vrdier , s har jeg altid lyst til at sprge , hvem det var , der engang kmpede mod sovjetiske panservogne med de bare nver !
Det skete for lidt over 10 r siden i Vilnius .
<P>
Vi taler om Slovenien , et land , som allerede i Tito-tidens Jugoslavien forsgte at g sine egne veje , som straks efter kommunismens sammenbrud i Jugoslavien uforstyrreligt satte kurs mod Europa , og som med sin folkeafstemning med 90 % ' s sttte til tiltrdelsen af EU har sendt et signal om , hvor attraktivt vores Europa stadig er for unge nationer .
<P>
Endelig taler vi om Malta og Cypern , to lande , som sammen med os vil reprsentere og forsvare vores flles vrdier og ml i Middelhavsomrdet .
Det er de lande og folk , vi taler om .
<P>
De , mine damer og herrer , har gennem mange r fulgt disse landes vej til EU .
Jeg kan kun bekrfte , hvad der allerede er blevet sagt .
Vi havde en tt enighed mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet med hensyn til strategien og de enkelte skridt .
Jeg er meget taknemmelig for det konstruktive samarbejde , som der dermed blev skabt mulighed for .
Det har helt sikkert vret et fundament for , at projektet kunne lykkes .
<P>
Det er derfor ikke nogen tom pligt for mig - jeg fler mig virkelig dybt forpligtet til at rette en tak til Dem , hr. formand , til gruppeformndene , til ordfreren for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , til formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , til ordfrerne for de enkelte lande og til medformndene for De Blandede Parlamentariske Udvalg .
De har alle ydet et vigtigt og uundvrligt bidrag til , at vi har opnet succes .
De har ikke altid gjort det let for mig , men det er jo heller ikke Parlamentets opgave .
Men jeg vil gerne sige , at Deres oplysninger , Deres indgriben og Deres kritik har bidraget til at identificere problemer og finde flles lsninger .
<P>
Rdsformanden pegede p , at vi nu str over for underskrivelsen , som skal finde sted den 16. april i Athen . Han har allerede fortalt om dette steds storartede symbolske betydning .
Det er jo ikke blot det sted , hvor verden fik forret demokratiet .
Det er ogs det sted , hvor et par andre gamle europiske ider opstod , f.eks. den tanke , at samfundene skal regeres gennem retfrdighed , og tanken om , at et fllesskab holdes sammen af den enkeltes ansvarlighed .
<P>
Det er nogle ider , som vi ndig ville undvre .
Selv om de er gamle , er de stadig uhyre aktuelle .
Vi viser her , at de nationale identiteter og kulturer i Europa , som er s vrdifulde for os , og som vi vil forsvare , vokser p strke flles rdder .
<P>
Efter underskrivelsen glder det ratificeringen .
Jeg har stor tillid til , at folkeafstemningerne i de kommende medlemslande overalt vil give et klart og overbevisende ja til Europa og vil vise , at det europiske projekt fr nyt liv og en ny dynamik .
<P>
Hvad ratificeringsprocessen i de enkelte medlemslande angr , s ser jeg ikke nogen uovervindelige politiske vanskeligheder . Jeg har tillid til , at ratificeringen vil blive afsluttet til tiden .
Ikke desto mindre vil jeg gerne gentage , at det er ndvendigt fortsat at styrke kommunikationsanstrengelserne og informationsanstrengelserne , s borgerne i medlemslandene virkelig ved , hvad det er , der foregr .
Vi vil ikke fre nogen valgkamp , men vi str klar til at informere , forklare og give svar p borgernes berettigede sprgsml .
<P>
Ogs her m jeg komme med en srskilt bemrkning om Cypern og endnu en gang sl fast , at det virkelig er meget srgeligt , at vi f centimeter fr mlet til slut alligevel ikke magtede at finde en politisk lsning for Cypern .
Chancen for at finde en lsning p Cypern-konflikten har aldrig vret s stor og s strk som nu , men vi br ikke opgive vores bestrbelser .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at Kommissionen er parat til at sttte alle videre bestrbelser fra FN ' s side for alligevel at finde en holdbar politisk lsning p Cypern-problemet .
Kommissionen vil derfor ogs gre alt , hvad der str i dens magt , for at sttte projekter p Cypern , som skal reducere og mildne den voksende ubalance p en og opbygge tillid mellem de to samfund - det grsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske .
<P>
Arbejdet i kandidatlandene er endnu ikke helt frdigt .
Reformerne skal fortstte , og forberedelserne til tiltrdelsen viderefres med fuld styrke . Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil holde skarpt je med , hvordan de forpligtelser , man har ptaget sig under forhandlingerne , bliver gennemfrt .
Seks mneder fr tiltrdelsesdatoen , alts til efterret , vil Kommissionen fremlgge den fuldstndige rapport om overvgningen .
I denne rapport vil vi prcist opliste , p hvilke omrder man muligvis m overveje sikkerhedsforanstaltninger , hvis forsmmelser ikke korrigeres i rette tid . Frste runde i overvgningsprocessen er allerede afsluttet .
Resultatet var i vrigt bemrkelsesvrdigt . Hvis man sammenholder , at der p den ene side er tusinder af forpligtelser , som vi har set p , og at vi kun i 25 tilflde har opfordret de kommende medlemslande til at trffe ptrngende foranstaltninger for at undg forsinkelser , s er det et meget godt resultat .
I vrigt kan jeg informere Parlamentet om , at man i alle disse tilflde allerede har ivrksat de foranstaltninger , vi har nsket .
<P>
Til de kommende medlemmer vil jeg gerne sige , at opbygningen af effektive forvaltninger og et velfungerende retsvsen ogs skal fortsttes og stttes efter tiltrdelsen .
Kampen mod korruption og kriminalitet er fortsat en central opgave .
Respekten for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal str fortsat p dagsordenen .
Mange lande er net langt med gode resultater . Men der er fortsat bne sprgsml og udfordringer , som det udvidede EU skal vre opmrksomt p .
<P>
Det samme glder for faktisk gennemfrelse af lige muligheder , et omrde , som stadig bekymrer mig , ikke kun i de nye medlemslande , men ogs i et og andet af de nuvrende .
Det handler om , hvordan de svageste i et samfund oplever transformationen .
<P>
Jeg satser p , at Europa-Parlamentet i dag bner dren helt for de 10 stater . Jeg er imidlertid klar over , at enhver tvivl om udvidelsesprocessen her i afgrelsens time ikke er udryddet hos alle her i Parlamentet eller hos alle i den europiske offentlighed .
" Hvad er det , vi gr i mde ? " , sprger nogle , " Kan EU magte det ?
" , sprger andre . Hertil vil jeg gerne sige , at det er rigtigt , at den integration , vi hidtil har kunnet opn , har vret et succesprojekt .
Vi har opnet fred , forsoning og velstand . Men samtidig har vi ogs mttet betale dyrt i Europa , isr alle de , som med afslutningen af anden verdenskrig og dens politiske flger var tvunget til at leve bag jerntppet .
De har betalt prisen . Det delte Europa kendte ikke til virkelig fred og ikke til fuldstndig frihed .
<P>
Den chance har vi frst nu . Den chance har vi fet af befolkningerne i Central- og steuropa , som aldrig har affundet sig med at vre afskret fra den frie del af kontinentet .
Derfor tror jeg , at vi beslutsomt m tage imod denne chance og udforme fremtiden , s det bliver fred og frihed , sikkerhed og velstand , der kommer til at prge Europa i det 21. rhundrede .
<P>
Lad mig derfor besvare de afgrende sprgsml uden hvis og men .
Er de nye medlemmer godt nok forberedt politisk og konomisk ?
Mit svar er , at det er den bedst forberedte udvidelse i EU ' s historie .
Udsigten til tiltrdelse var knyttet til en vidtgende transformationsproces i landene i Central- og steuropa . Udsigten til tiltrdelse gav denne transformation retning .
Alt vil ikke vre perfekt , og jeg forudsiger ogs , at der vil komme vanskeligheder . Men Kommissionen er fast overbevist om , at Fllesskabets politikker og programmer ogs vil fungere med 25 medlemmer .
<P>
Vil de nye medlemmer sttte intensiveringen af integrationen , eller vil integrationen g i st ?
Svaret er helt klart .
De nye medlemmer nsker alene ud fra deres egne interesser et strkt fllesskab .
Med dem bliver fllesskabstanken styrket , ikke svkket , og de mennesker vil tage fejl , som tror , at der vil komme en rkke medlemmer , som i sidste ende vil bevirke , at EU reduceres til en frihandelszone .
Det kommer ikke til at ske , det , vi vil f , er en ny entusiasme , nyt liv og en ny dynamik .
<P>
Forstr de nye medlemmer , at Europa er et vrdifllesskab og ikke en mekanisme til at overfre penge med ?
Ogs her er svaret et klart ja .
Det beskrev jeg jo allerede , da jeg kort talte om , hvilken fortid de nye medlemmer kommer fra .
Disse nye medlemmer har virkelig ikke brug for ekstraundervisning i demokrati .
Naturligvis regner de ogs med solidaritet . Men er denne solidaritet ikke i mindst lige s hj grad i vores egen interesse ?
Jeg ved , at de nye medlemmer ikke vil fre en snversynet national interessepolitik .
<P>
Vil de nye medlemmer lade sig inddrage i en flles europisk udenrigspolitik ?
Ogs her ja og atter ja !
Problemerne i de sidste mneder er ikke opstet , fordi de nye medlemmer ikke ville indordne sig , problemerne er opstet , fordi der ikke kunne gives noget svar p , hvad den flles europiske holdning var , som man kunne tilslutte sig .
<P>
( Bifald )
<P>
Konsekvensen for de nye medlemmer er klar .
Kun en strk flles udenrigspolitik kan beskytte dem mod sdanne konflikter , og derfor gr de ind for et sdant fllesskab .
<P>
Det sidste sprgsml , mine damer og herrer , er sprgsmlet til os selv .
Nemlig om vi selv er tilstrkkeligt forberedt ?
Her er mit svar lidt mere tilbageholdende .
Teknisk set ja .
Alle de ndvendige beslutninger for at organisere udvidelsen er truffet . Jeg tror imidlertid , at vidtrkkende reformer , som ogs var tiltrngte uden udvidelsen , bliver endnu mere ptrngende p grund af udvidelsen og under ingen omstndigheder m udskydes lngere .
Derfor er konventets arbejde s vigtigt , og derfor skal det krones af succes .
Nogle siger , at det ville have vret bedre at gre alt det frst .
Det er mske rigtigt . Men jeg ved , at vi ikke kunne lade de europiske folk , som nu i 13 r har forberedt sig p det store jeblik , vente lngere .
Og til dem siger jeg , at det europiske hus , som de nye medlemmer nu skal flytte ind i , ikke er frdigt endnu .
De har nu chancen for at blande sig og vre med til at bestemme , hvordan huset faktisk skal se ud .
<P>
Nr de 10 nye medlemmer er blevet optaget , vil vi have gjort yderligere fremskridt i forhandlingerne med Rumnien og Bulgarien .
De rykker begge nrmere mlet .
Snart vil vi vre 27 , og frst da er den nuvrende udvidelsesrunde afsluttet .
Dren blev bnet for Tyrkiet i Helsinki i 1999 . I Kbenhavn fik Tyrkiet i december sidste r en politisk kreplan .
I slutningen af det kommende r skal det afgres , om Tyrkiet opfylder de politiske tiltrdelsesforudstninger eller ej .
Jeg opmuntrer Tyrkiet til at holde kursen mod Europa , og Tyrkiet kan stole p , at Kommissionen vil komme med en fair og objektiv dom .
<P>
Balkanlandene har udsigt til tiltrdelse .
Det afhnger af deres egne reformanstrengelser , inden for hvilken tidsramme denne fremtidsudsigt kan realiseres .
Mine damer og herrer , den forestende udvidelse er ikke nogen garanti for et politisk og konomisk strkere Europa . Men den ger vores chancer , den styrker vores potentiale for at gre Europa klar til det 21. rhundredes udfordringer og give sine borgere et rhundrede med fredelig udvikling , personlig frihed og individuelle livschancer .
Derfor beder jeg Dem stemme ja i Deres beslutning i dag !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr . Verheugen , kre kolleger , denne dag er en vigtig dag , en historisk dag .
En dag af stor glde og dyb taknemmelighed . Tillad mig en personlig bemrkning .
Jeg har det privilegium at have vret medlem af Parlamentet siden 1979 . Hvis nogen dengang ved de frste direkte valg til Europa-Parlamentet havde sagt til mig : " Du kommer den 9. april 2003 til at trffe beslutning om , hvorvidt tre sovjetrepublikker - Estland , Letland og Litauen - hvorvidt Warszawapagt-stater - Polen , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet , Ungarn , Slovenien - og s de to stater Malta og Cypern - skal optages i EU " , s ville jeg have svaret : " Det er en storartet drm , det er en storartet vision .
" Men , kre kolleger , denne drm , denne vision bliver nu til virkelighed , og lad os af hjertet vre taknemmelige og glde os over det !
<P>
Mine damer og herrer , vores tanker gr ogs tilbage i den europiske historie , fordi vi kun kan udforme fremtiden , hvis vi kender historien .
De gr tilbage til de frygtelige , forbryderiske r under nationalsocialismen i rene 1933-1945 .
Vi tnker p den 17. juni 1953 , p de sovjetiske panservogne i Budapest , i 1956 , og i 1968 i Prag , og vi tnker p den storartede frihedsudvikling i 1980 ' erne , p Solidaritet , p viljen til frihed hos menneskene i Central- og steuropa , og vi tnker p murens fald den 9. november 1989 .
<P>
Robert Schuman - vores gruppesal brer hans navn - sagde allerede i 1960 ' erne : " En dag vil alle europere tilhre Det Europiske Fllesskab , Den Europiske Union , i frihed og fred .
" Det har altid vret mlet for vores gruppe .
<P>
Jeg vil gerne hjerteligt takke alle , som har medvirket . Isr ordfreren Elmar Brok , men ogs ordfrerne for Budgetudvalget , Reimer Bge og Joan Colom i Naval , og ogs Dem , hr .
Verheugen , som reprsentant for alle i Kommissionen .
<P>
Tiltrdelseslandene har allerede gevaldige anstrengelser bag sig , og de har gevaldige anstrengelser foran sig .
Frem for alt skal vi sammenfre og forsone Europa moralsk og ndeligt .
Derfor ville vi have fundet det meget positivt , hvis den tjekkiske regering under den store prsident Vaclav Havel og hans efterflger Vaclav Klaus havde haft styrke og mod til ogs at udtrykke beklagelse og smerte over , at der ogs er mennesker , der er blevet fordrevet .
Vi m n forsoningen gennem sandheden , og det er nu vores flles opgave at se fremad .
<P>
Til dem , som mener , at det europiske hus endnu ikke er frdigt , og at de derfor ikke br stemme for udvidelsen , vil jeg sige , at vi har fet gennemfrt , at konventet blev nedsat , og vi vil arbejde hrdt for , at der snart kommer en europisk forfatning , og at alle europere s i fllesskab kan g ind i fremtiden p rettens grundlag .
Et helt overvldende flertal i vores gruppe - nsten enstemmigt - siger ja til hvert enkelt land . I er velkomne i EU , i vores vrdifllesskab !
Lad os sammen fre dette gamle Europa , som til stadighed fornyer sig , ind i fremtiden !
Det er vores nske for vores kontinent .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem og Deres hold for det store arbejde .
<P>
Mine damer og herrer , det er en historisk dag i dag for vores fremtid som europere .
Vi str foran portene til den strste udvidelse , vi nogensinde har oplevet .
Min gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , vil stemme for , at disse porte bnes p vid gab , s vi kan tage et stort kvalificeret skridt fremad og opleve , at strstedelen af befolkningen og kontinentet genforenes , og at vores velfrd og diversitet dermed ges .
<P>
Vi er holdt op med at bruge forebyggende angreb som pskud og fre krig for at erobre - tiltag , der lagde vores kontinent de i rhundreder .
Vi gr nu ind for fred og en flles skbne i en union , der er grundlagt p faste flles principper som f.eks. overholdelse af menneskerettigheder , god forvaltningsskik og bevarelse af retsstatsprincippet .
Det er en sekulr union med adskillelse af det sekulre og det religise og respekt for forskellige trosretninger .
<P>
Rdsformanden har sagt , at begivenheden vil finde sted i nste uge i Agora i Athen , der symboliserer demokrati , og selve torvet , hvor det hele begyndte .
Jeg vil ogs gerne minde om vores gld til Mellemsten - ikke blot i religis forstand . Den ldste lovtekst , som vi kender som Hammurabis kodeks , stammer fra Mesopotamien .
<P>
Datoen vil helt klart blive en endnu strre milepl i EU ' s historie end Mnchen og Jalta .
Europa genfdes som geografisk og politisk union og viderefrer Willy Brandts ord om den tyske genforening : " Jetzt wchst zusammen , was zusammengehrt " ( Nu forenes det , som naturligt hrer sammen ) .
Jeg vil ogs gerne understrege , at jeg kan huske , at jeg for 12 r siden som formand for Europa-Parlamentet uddelte Sakharov-prisen til Alexander Dubcek , som var politisk fange , og som ret efter modtog prisen i Parlamentet .
Og systemkritikeren Lech Walesa besgte ogs Parlamentet et r senere som prsident for Polen .
S store skridt har vi taget , og nu tager vi det sidste store skridt ved at sikre , at vi har en reel flles skbne og solidaritet .
<P>
Vi er ikke ved vejs ende , det er snarere en begyndelse og et enestende projekt , en enorm udfordring for os alle , hvor vi skal bekmpe tvivl , frustrationer og frygt , isr p et tidspunkt med stor historisk ironi og bekymring blandt borgerne om Bush-regeringens unilateralisme , der har skabt stort kaos i EU , selv om USA har vret en af de beslutningstagende elementer i oprettelsen af EU .
<P>
Der er nogle af medlemmerne af Parlamentet , der mener at vi skal lse problemerne i Unionen , inden vi gennemfrer udvidelsen .
Andre frygter en endnu strre opdeling .
Jeg vil p vegne af min gruppe understrege , at vi efter Kbenhavn er af den opfattelse , at - pacta sunt servanda - vi skal overholde vores forpligtelser .
Jeg vil ogs gerne sige til vores nye partnere , at de ikke er ansvarlige for vores interne diskussioner , men at vi m samarbejde solidarisk med henblik p fremtiden og overvinde den nationale egoisme gennem fllesskabssolidaritet .
<P>
Hvis rdsformanden vil tillade mig at stille et forslag . Nste onsdag , den 16. april , vil der i Agora vre en stor ceremoni med stats- og regeringsledere fra de 15 nuvrende stater og de 10 nye stater .
Hvorfor runder De ikke ceremonien af med en flles europisk erklring baseret p vores vrdier ? Vi skal med andre ord give udtryk for vores flles vilje til at hjlpe det irakiske folk med at opn en bedre fremtid , frst gennem humanitr bistand og dernst ved at sikre befolkningens fremtid inden for FN ' s rammer .
Jeg mener , at det vil vre kronen p vrket , hvis vi kan afslutte den vigtige ceremoni p denne mde .
Jeg vil foresl , at De henvender Dem til prsident Simitis , jeg tror , at det vil vre af stor betydning .
Og p den mde gr vi ogs store fremskridt med hensyn til det europiske projekt , som gr ud p at skabe et forenet Europa , der fungerer .
<P>
Hr. formand , tillad mig at henvise til problemerne med budgettet .
Jeg vil gerne takke formanden for Budgetudvalget og formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik samt alle de ordfrere , som det er lykkedes at finde en ny indgangsvinkel til et problem , der kunne have skabt en meget vanskelig situation i Parlamentet , og som ydermere kunne have ndret og begrnset Parlamentets befjelser radikalt .
<P>
Hvis vi stemmer ja i denne uge - og det gr min gruppe ind for - mener jeg , at vi vil f et strkere og mere samarbejdsvilligt Europa og styrke vores grundlag gennem en forfatning , der vil f Europa til at blomstre endnu en gang og sikre freden for os selv , vores brn og hele verden .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , dette er i sandhed en historisk dag .
Jeg er stolt over at f lov til at st her i Europa-Parlamentet ved den hjtidelige begivenhed , hvor vi stemmer for , at 10 nye lande bydes velkommen i vores europiske fllesskab .
<P>
Det er en historisk dag for Europa .
For frste gang samler vi nsten hele kontinentet p fredelig vis med aftaler , kompromiser og traktater - ikke med krig og erobringer .
<P>
Det er en historisk dag for Europa-Parlamentet , som s lnge har arbejdet med og stttet hele udvidelsesprocessen .
Vi gr fra 15 til 25 medlemslande og fra 626 til 732 medlemmer .
Om blot en mned fr vi den frste forsmag p , hvordan dette skal g , nr vores kommende kolleger kommer hertil som observatrer .
<P>
Det er ogs en historisk dag for Den Liberale Gruppe .
Vi har vret meget engagerede i udvidelsen .
Vi begyndte allerede for tre r siden at indbyde kommende kolleger som " virtuelle mdedeltagere " , for at de skulle lre vores arbejde her i Europa-Parlamentet at kende .
Mske er vi den eneste gruppe i Europa-Parlamentet , som enstemmigt og beslutsomt stemmer ja til samtlige 10 lande , hvilket jeg er meget stolt over .
Vi er glade for at byde vores venner velkomne som kolleger og for sammen at kunne arbejde for en bedre fremtid for Europas borgere .
<P>
Et forenet Europa giver os uhyre muligheder for at arbejde for fred , stabilitet og demokrati p hele kontinentet , at bekmpe delggelsen af miljet og grnseoverskridende kriminalitet og at ge velfrden for borgerne .
De nye lande vil komme med nye friske jne og ider til forbedring af samarbejdet og give det en ny dynamik .
Desuden vil konventet give os en forfatning med de institutionelle rammer til dette .
<P>
P trods af at det i begyndelsen kan blive en smule kaotisk , vil der komme noget meget godt ud af dette , hvis bare vi er tlmodige .
Et bermt svensk digt hedder " kaos er nabo til gud " , og det passer godt til i dag .
EU vil vre i en konstant udvidelsesproces i mange r . Derfor kan vi lige s godt vnne os til det .
<P>
Naturligvis er vi i lighed med andre kolleger bekymret over katastrofen i forbindelse med Rdets hndtering af budgettet og de interinstitutionelle aftaler .
Jeg vil takke kollegerne , som har gjort det muligt at finde en lsning .
Men dette har aldrig kunne anvendes som argument for at stemme nej til kandidatlandene .
Selv om vi beklager , at vi i Europa ikke har kunnet blive enige om en flles linje vedrrende Irak-krisen , havde det vret dybt umoralsk at holde borgerne i kandidatlandene som gidsler for , hvad deres regeringer har gjort eller sagt .
Hvordan kan vi forvente , at kandidatlandene slutter op om en flles EU-linje , hvis den ikke findes ?
<P>
Selv om vi stemmer ja i dag , er vi ikke ukritiske .
Der findes stadig en del problemer og mangler i kandidatlandene , f.eks. vedrrende respekten for mindretallene og kampen mod korruption .
Det blev fremhvet af kommissr Verheugen .
Vi beklager ogs dybt , at det ikke var muligt at n til enighed om Cypern , s en samlet  kunne blive medlem .
Vi forventer , at alle kandidatlandene anvender tiden frem til fuldt medlemskab til at arbejde p at forbedre retssikkerheden , beskyttelsen af mindretallene , bekmpelsen af korruption og miljsprgsml samt bestrber sig p at bekmpe den omfattende menneskehandel .
<P>
Efter udvidelsen regner vi med , at der vil vre mekanismer , der overvger , at alle medlemslandene - bde nye og gamle - flger og respekterer de vrdier , som EU str for .
De Liberale vil aldrig tie i de tilflde , hvor menneskerettighederne og retsstatsprincippet krnkes .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , min gruppe stemmer for strstedelens vedkommende for den samstemmende udtalelse , der gr det muligt at underskrive aftalen om udvidelse med 10 nye lande .
<P>
Derimod kan min gruppe ikke godkende hr . Broks betnkning om konklusionerne p forhandlingerne mellem EU og kandidatlandene .
Hvorfor stemmer vi sledes ?
Uden Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse vil dren til EU automatisk lukke sig for kandidatlandene uanset borgernes nsker i disse lande .
Men uanset hvad vi synes om de nuvrende betingelser for udvidelsen , mener vi , at det er op til de enkelte berrte folkeslag frit at vlge .
<P>
En vedtagelse af hr . Broks betnkning vil derimod ud over Rdets budgetmssige kraftanstrengelse vre at rose De 15 for den mde , hvorp tiltrdelsesforhandlingerne er blevet frt og afsluttet .
Men det er lige netop dr , at skoen trykker .
Vi mener , at det , for at dette historiske projekt skal lykkes , fr eller siden er ndvendigt at revurdere de grundlggende aspekter i den nuvrende opfattelse af udvidelsen og af opbygningen af Europa generelt .
<P>
I lighed med hr . Brok mener vi ganske vist , at udvidelsen kan bidrage til , og jeg citerer , " en stadig tttere samhrighed mellem Europas stater og befolkninger " .
Den vil lette behandlingen af forskellene ved forhandling i de flles institutioner og sledes fremme fred og sikkerhed i Europa , og udvidelsen vil ogs , og jeg citerer igen , " sikre Europas borgere indflydelse p den internationale scene " .
Dette er grunden til , at vi stemmer for .
<P>
Men jeg er meget bekymret for , om det blot drejer sig om fromme nsker , og om de grundlggende aspekter vedrrende Europas fremtid ikke bliver berrt .
Hr . Brok glder sig over , og jeg citerer , " det samstemmende resultat af forhandlingerne " .
Men er det virkelig samstemmende ?
Mske p de officielle mder , men hvordan er det i befolkningen ?
Har De intet lrt af de voldsomme reaktioner i kandidatlandene mod De 15 ' s holdning til landbrugssttte , mod den store mangel p bevillinger indtil 2006 , mod restriktionerne vedrrende den frie bevgelighed for personer ?
Er De aldrig blevet anmodet om , at det liberale acquis , der plgges kandidatlandene , ikke p en bedre mde burde tage hensyn til deres sociale problemer , til beskftigelsessituationen , til den skrbelige konomi og ogs til en rkke nationale srprg ?
Enhver nation har sin egen historie .
Faktisk er disse lande p grund af kravet i Kbenhavnskriterierne om at vre i stand til at modst konkurrence p det store europiske marked blevet tvunget til at privatisere og skabe usikkerhed ud over alle grnser og til at liberalisere handelen for s bagefter at f et enormt handelsunderskud .
Man har gjort lave lnninger til en konkurrencefordel .
Man har udvidet markederne uden at udvide rettighederne .
Hvor vil det fre Europa hen , hvis vi p denne mde lader os fre p afveje med 25 medlemmer ?
Og hvordan kan Europa uden tillid fra dets egen befolkning hbe p indflydelse vedrrende globale anliggender ?
<P>
Erfaringen byder os at indlede en stor offentlig debat bde i medlemslandene og kandidatlandene .
Debatten skal ikke blot fres med regeringerne , men ogs med hele samfundet .
Hvilke visioner for Europa vil vi gre gldende i en verden , der str over for USA ' s krigsgale unilateralisme i yderste konsekvens ?
Vi m overveje , hvordan vi p bedste vis kan g fra et liberalt Europa til et Europa , der reelt er socialt og solidarisk .
Hvilke reformer af vores institutioner skal fremmes for at inddrage borgerne i det store arbejde med ndringen af Europa ?
Med det tredje perspektiv for 2004 , udvidelsen , en ny traktat og valg til Europa-Parlamentet er der meget at kmpe om fra Strasbourg til Warszawa og fra Helsinki til Nicosia !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi har mange gange her til morgen fet gentaget , at vi har mde med historien , men det er benbart et hemmeligt mde , nr jeg ser antallet af kolleger , der er til stede .
Der er flere i gangene end i selve Europa-Parlamentets mdesal .
Vi har benbart nogle vanskeligheder med disse historiske mder , men det er en anden historie .
<P>
Det er blevet sagt , at denne samling af Europa , som vi oplever , og som vi har nsket , helt tydeligt er resultatet af de steuropiske befolkningers kamp mod totalitarisme , ligesom Europa efter krigen var resultatet af det europiske folks kamp mod den fascisme , som havde domineret Europa .
Derfor samler vi Europa om den grundlggende og konstituerende tankegang , som er vores , hvilket vil sige en tankegang om demokrati og antitotalitarisme .
Jeg tror ikke , at der i denne forsamling er nogle , der er i tvivl om dette , og det er grunden til , at vores gruppe enstemmigt stemmer ja til tiltrdelsen af alle de lande , som er p listen i dag .
<P>
De steuropiske lande og de kommende lande er fascinerende og ngstende samfund .
Det er reformvenlige og konformistiske samfund .
Det er samfund , som af Europa forventer the European way of life .
Det er samfund , som nsker en bedre fremtid .
Det er samfund , som til dels hber p den demokratiske stabilitet , som de har brug for .
Derfor mener jeg , at det er vigtigt med et stort ja til udvidelsen uden bagtanker .
<P>
Men problemet forvrres , nr det drejer sig om at diskutere vores kapacitet til udvidelsen , og p det punkt kan jeg ikke fuldt ud stemme for kommissr Verheugens forslag .
En del af medlemmerne i min gruppe stemmer ikke for hr . Broks betnkning , for de mener ikke , at vi er p hjde med dette historiske mde .
Vi har ikke vret i stand til at foretage den grundige gennemgang af EU , som er ndvendig for udvidelsen .
Og vi kan give talrige eksempler p dette .
Det drejer sig ikke udelukkende om sttte til landbruget , men ogs om vores manglende evner til p grund af national egoisme at reformere vores flles landbrug .
Det drejer sig om vores manglende evne til p grund af national egoisme at skabe et socialt Europa .
Det drejer sig om vores manglende evne til at opn konvergens ikke blot konomisk , men ogs social og politisk .
<P>
Og derfor er det vigtigt p denne historiske dag med en enkelt stning at vende tilbage til den surrealistiske situation , som vi befinder os i i dag .
Efter et " institutionelt overgreb " er vi forpligtet til at give vores historiske tilslutning inden for rammerne af en flles erklring , der nsten siger , at det " faktisk ikke var s slemt , og det gjorde ingen skade " .
Det er den mde , som vi er ved at forme fremtidens Europa p .
Og det er derfor , at jeg efter de mange voldsomme hndelser i denne trilogi , som har varet i dagevis , siger , at det er vores flles fremtid , der str p spil .
Vores flles fremtid , som - hvis De tillader - kan reduceres til n stning , nemlig om vi vil vre revolutionre eller konservative .
Vi kan ikke vre begge dele .
<P>
Situationen er meget enkel .
Hvis vi nsker at bevare Europa med 15 medlemslande , sdan som det ser ud i dag , vil udvidelsen blive en krise for os , og vi vil opleve nogle frygtelige kriser , fordi det ikke vil g .
Enighed i et Rd med 25 medlemmer er det rene vanvid .
At opn enighed om komplicerede beslutninger og srlig beslutninger inden for udenrigspolitikken er det rene vanvid .
Hr . Brok , i Deres betnkning siger De , at de transatlantiske bnd skal styrkes .
Jeg siger ja p n betingelse , og det er , at de ndres fuldstndigt .
Et udvidet Europa er et andet Europa end det , som var resultatet fra 1950 ' erne .
Det er et frit og uafhngigt Europa , som jeg hber , det er stolt af at vre , som br tvinge amerikanerne til at ndre holdning til et grundlggende aspekt , nemlig at vi ikke er allierede , der blindt flger efter , men vi er allierede , nr vi har lyst til at vre det .
Og nr vi har lyst til at sige nej , s siger vi nej .
Men dette fremgr ikke af Deres betnkning .
Og de , der tager til USA i dag , ved , at det er et sprog , som amerikanerne har svrt ved at forst .
Det er grunden til , at jeg siger , at den , der i dag siger ja til udvidelsen , og den , der siger ja til ndvendigheden af udvidelsen , ogs br sige ja til et konvent , der er i stand til grundlggende at reformere den institution , som Europa er i dag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , vi har undget det vrste .
Vi har gennem nogle dage og nogle uger deltaget i et psykologisk drama .
Europa-Parlamentet var helt sikkert i sin ret til at erklre genindfrelsen af sine befjelser , som var blevet reduceret en smule .
Men samtidig kan jeg med glde konstatere , at den sunde fornuft har sejret , for hvis vi stende over for den beslutning , som vi skal trffe i dag , ikke havde vret i stand til at overvinde disse vanskeligheder , ville det for hele EU have vret en kraftig begmand , og de , der nsker at tiltrde Unionen , ville have haft flelsen af endnu en gang at blive afvist eller holdt udenfor .
<P>



Vedrrende den beslutning , som vi skal trffe her til formiddag som positivt svar p det forslag , vi har fet fremlagt , vil jeg med det samme sige , at min gruppe praktisk talt enstemmigt vil svare ja , for kun et enkelt medlem af vores gruppe undlader at stemme , og alle de andre stemmer for .
De gr det med bne jne , og dermed har de flelsen af p den ene side at fjerne arrene p dette gamle Europa , som - hvilket nogle siger - er de hrde konsekvenser af krigen , og p den anden side at udbedre en uretfrdighed , for de lande , der efter Jalta-aftalerne befandt sig p den anden side af jerntppet , og som ikke blot tabte deres selvstndighed , men ogs deres kulturelle identitet , er endelig blevet genfundet .

<P>
Jeg er en af dem , der beklager - og jeg har allerede haft mulighed for at sige det i Europa-Parlamentet - at vi efter Berlinmurens fald ikke var i stand til at svare igen med begejstring og bne vores arme for vores brdre fra st , hvilket ville have vret i trd med vores tradition .
Jeg frygter , at vi til syvende og sidst vil blive fanget i endelse bureaukratiske diskussioner .
Heldigvis er vi kommet ud af dem .
Den beslutning , som vi skal trffe i dag , vil alts gre det muligt at fjerne disse ar .
<P>
Vi glder os ogs over det , fordi - hvilket jeg lige har nvnt - disse befolkninger , som slutter sig til os , som havde tabt deres kulturelle identitet , og som nu har genfundet den ved at trde ind i vores europiske Union , vil bidrage til , at den ndres radikalt .
Jeg ved ikke , om alle er klar over det , men jeg tror , at samtidig med at friheden og samarbejdet mellem landene vinder frem , vil fderalismen tabe terrn .
Jeg glder mig over dette perspektiv .
Det , jeg vil sige , er , at hvis vi tilfldigvis ikke havde vret i stand til at overvinde de vanskeligheder , der har vist sig under det psykologiske drama , som vi har oplevet , ville vi have fremstet som latterlige .
<P>
Lad os derfor glde os over denne positive endelige beslutning , selv om den ikke fuldt ud stiller alle tilfreds .
Europa-Parlamentet vil f andre anledninger til at forsvare sine befjelser .
Vi har under alle omstndigheder gjort det vigtigste .
Europa vil opdage sig selv igen , for for os drejer det sig ikke om udvidelse , det drejer sig om genopdagelse .
De , som slutter sig til os , er vores brdre , og de br aldrig mere blive skilt fra os .
Vi glder os over , at vi har fundet dem igen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne minde om , at det frste ml , der er angivet i EU-traktaten , er at fremme konomiske fremskridt .
Det hber jeg ikke , at der er nogen , som glemmer , nr vi taler om udvidelsen med de nye lande .
En anden ting er , at et af disse nye lande er Cypern .
En del af Cypern er besat af fremmede tropper .
S lnge Cypern er en uafhngig stat , er det Republikken Cyperns anliggende , men den dag Cypern kommer med i EU , er det efter min mening uacceptabelt , at tyrkiske tropper bestter en del af EU !
<SPEAKER ID=32 NAME="Schrder, Jrgen (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr .
Verheugen , nr Europa-Parlamentet i dag , hber jeg , med meget stort flertal stemmer for Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse af Den Europiske Union , vil de enkelte parlamentsmedlemmers bevggrunde for denne afgrelse nok afvige fra hinanden p visse omrder . Disse bevggrunde vil dog mdes p t punkt , nemlig idet vi med vores afstemning nsker at gribe en chance , en historisk chance !
<P>
Jeg er i den forbindelse meget opmrksom p , hvor forsigtigt begrebet " historisk " br anvendes .
Der er imidlertid situationer , hvor det ville vre en fejl at ignorere hndelsens faktiske dimension , og i dag str vi over for en sdan situation med historisk rkkevidde .
I den forbindelse har jeg som ordfrer med ansvar for Den Tjekkiske Republik ikke nogen anledning til at reagere overstrmmende eller endda euforisk .
De mange ukvalificerede udtalelser fra bestemte tjekkiske politikere var for frustrerende frhen , og det var udtalelser , som kunne tilskrives de respektive valgkampe .
Alligevel br vi vogte os for at ngte det tjekkiske folk , et folk midt i Europas hjerte , at tiltrde EU , bare fordi opportunister , hvis navne der vel nppe er nogen , der husker om 10 r , har tilladt sig at komme med verbale fejltrin .
Tilbage er den indvending , at det slet ikke handler s meget om de mange sm og store opportunister , men om en mulig fortsat virkning af prsidentdekreterne , som hos er kendt under navnet " Benes-dekreterne " .
<P>
Hvad angr dette punkt , har tjekkerne selv forpligtet sig til at opfylde det kriterium , der blev fastlagt i Kbenhavn , iflge hvilket der ikke m finde diskriminering af mindretal sted .
Skulle der alligevel vre nogen , som krnker dette kriterium i Tjekkiet efter tiltrdelsen af Den Europiske Union , kan og vil EU som retsfllesskab anvende passende midler .
<P>
At hverken regeringen eller parlamentet i Tjekkiet hidtil er get ind p Europa-Parlamentets beslutninger , er skuffende og beklageligt . Det har vores gruppeformand allerede ppeget .
Imidlertid br den politiske gestus fra prsident Vaclav Klaus ikke forklejnes .
Den kendsgerning , at den hjeste tjekkiske reprsentant for f uger siden i marts i anledning af rsdagen for den tyske besttelse af Bhmen og Mhren beklagede fordrivelsen af sudetertyskerne , er et opmuntrende tegn .
Det er et skridt i den rigtige retning , som forhbentlig flges af andre .
<P>
I hvert fald er tlmodighed i omgangen med hinanden fortsat ndvendig , for det er vanskeligt at presse historieopgr ind i et tidsskema .
I vrigt er der ingen , der br tnke , at det kun er tjekkerne , som har problemer med at bearbejde deres historie , fnomenet findes ikke kun overalt i de tidligere stbloklande , men ogs veletablerede medlemsstater i EU har af og til problemer hermed .
<P>
I forbindelse med opgret med fortiden br man lgge mrke til n ting : Vi vender os med rette mod kollektive fordmmelser , men gr ikke det samme som dem , der ikke nsker at have tjekkerne i EU , blot fordi nogle af tjekkerne er urimelige .
For , det er allerede blevet ppeget i dag , vi optager ikke regeringer , vi optager ikke partier og grupper , men mennesker , vi optager befolkninger !
I dette tilflde det tjekkiske folk , og integrationen af det tjekkiske folk i EU skal og vil vre nglen til ogs at udvikle en ny retskultur , nemlig EU ' s retskultur , i dette land .
<P>
Bliver tjekkerne udenfor , er intet vundet .
Frst nr isr den tjekkiske ungdom kan bevge sig rundt og udfolde sig i et strre demokratisk omrde , vil de sr , der uden tvivl stadig er p alle sider , lges for forhbentlig en dag helt at heles .
Folk i det nuvrende Tjekkiet , som ikke kan gres personligt ansvarlige for det , som skete fr deres tid , br og skal have en chance for at deltage p lige fod og med samme forpligtelser i det europiske vrdifllesskab .
<P>
I dag finder den vigtigste afstemning sted hos os i denne lovgivningsperiode .
Lad os vre bevidste om den historiske rkkevidde af denne afstemning , lad os benytte denne chance , idet vi med stort flertal stemmer for Tjekkiets tiltrdelse .
Og som parlamentsmedlem fra Sachsen vil jeg gerne sige til mine naboer : Draz p ?
tel , vtme Vs srde ?
n ?
.
<SPEAKER ID=33 NAME="Gahler (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , som ordfrer for Estland er det mig en glde at kunne anbefale Parlamentet at godkende Estlands tiltrdelse af Den Europiske Union i dag .
Den , der som jeg har haft det privilegium at kunne besge dette land regelmssigt i 10 r i forskellige funktioner , kan bedmme , hvilken vej Estland har tilbagelagt siden den genvundne uafhngighed .
Nr man forestiller sig , hvilke andre ulemper landet har skullet overvinde i sammenligning med de ikke-baltiske reformstater i Centraleuropa , er det nsten et under , at Estland begyndte tiltrdelsesforhandlingerne i den frste gruppe .
<P>
Landet var to r forsinket ved begyndelsen af reformerne .
Det skulle nsten begynde forfra ved opbygningen af regeringsstrukturer p nationalt niveau , fordi man var en annekteret del af det tidligere Sovjetunionen .
Det var ndvendigt at integrere russere , der havde boet dr i rtier , og at afhjlpe de enorme miljskader fra Sovjetunionens militre efterladenskaber .
Den estiske reformmodel har altid vret og er stadig konsekvent uafhngig af mange skiftende regeringer : i forbindelse med privatiseringen , i valutapolitikken , i sprgsml om skattesystemet og andre steder .
Man sagde ubegrnset ja til muligheden for teknologisk forandring .
Den vilje , hvormed folk p det private omrde , i erhvervslivet , i forvaltningen benytter muligheden for moderne teknologi , kan ogs betegnes som eksemplarisk for andre dele af Europa .
Hvad er der ellers tilbage for et lille rstoffattigt land end at gre noget ud af kombinationen hjerne og teknik ?
Estlands eksportstruktur beviser , at man imidlertid realiserer denne hightechmervrdi med succes .
<P>
Bekmpelsen af korruption er mere vellykket end i andre stater i regionen .
Kommissionen siger i sin fremskridtsrapport 2002 , at korruption i Estland tydeligt fortsat generelt er et relativt begrnset problem .
At der i Estland og i andre baltiske stater trods det store russsisktalende mindretal og trods den tragiske rolle , som Sovjetunionen spillede i historien , ikke opstod nogen etniske spndinger , skyldes de estiske regeringers velovervejede politik og deres vilje til at flge deres europiske partneres ider p vejen ind i EU .
<P>
Et punkt , hvor jeg gerne vil henvende mig direkte til de estiske borgere , er folkeafstemningen den 14. september .
Hvis De stadig er i tvivl om , hvorvidt De skal stemme ja , s overvej venligst , om det gr an , at et land af Estlands strrelse og med dets geografiske placering kan st alene i verden i dag .
Nr det handler om den materielle gevinst , viser alle hidtidige erfaringer , at alle deltagere som resultat har draget fordel af enhver udvidelse , det vil sige , at ogs Estland vil udvikle sig bedre , hvis landet er en del af EU .
<P>
Jeg er ogs skyggeordfrer for Litauen og er enig med ordfreren her , der vil anbefale tiltrdelse .
Reformprocessen i Litauen var ikke helt s konsekvent og voldsom som i Estland , isr ikke i frste halvdel af 1990 ' erne , men jeg er imponeret over Litauens indhentningsjagt , der gik ud p senest fra 1996 , og det var som i alle andre lande , at gre meget p alle acquis-relevante omrder .
Et srligt problem , bde i diskussionen med EU og med landets egen offentlighed , var opgaven med at udarbejde et koncept vedrrende indstilling af atomkraftvrket i Ignalina , at finansiere det og at give folk i byen Visaginas og omegn et perspektiv .
Jeg tror , at vi er godt p vej dr i fllesskab .
<P>
Hvad angr en tilfredsstillende transitordning til og fra Kaliningrad , det tidligere Knigsberg , m vi ikke lade Litauen alene ved gennemfrelsen af vores krav om Schengen-kompatibilitet .
Jeg er utilfreds med den mde , som det foregr p i praksis .
Der er sket det , som jeg har advaret mod flere gange : I praksis er der komplikationer og mere bureaukrati for de rejsende , og i forholdet til Rusland giver det plads for spndinger .
Det kan ikke vre i nogen af de deltagende parters interesse , og med Hviderusland , som er Litauens nabo mod st , har man en yderligere usikkerhedsfaktor for , om det hele kan fungere .
<P>
Trods alt problemer , der stadig kan lses . Vi skriver i dag et stykke europisk historie .
Jeg er enig med mange kolleger i , at denne afstemning om 10 landes tiltrdelse er den vigtigste afstemning i denne valgperiode .
Jeg er taknemmelig for , at jeg med min stemme kan yde et konstruktivt bidrag til at dreje den europiske histories hjul et stort stykke videre .
Jeg vil gerne sige flgende til dem , der mener , at de er ndt til at stemme imod : Historien vil g hen over Dem og lader hverken Deres formodede eller Deres faktiske motiver glde .
De har stadig mulighed for at beslutte Dem for en flles fremtid for et strre Europa uden at tabe ansigt .
Estland , Litauen og de andre byder jeg hjertelig velkommen i EU : kike head , Eesti ja tere tulemast Euroopa Liidu og viso kogeriausio Lietuva ir sveiki atvike ?
Europos S ?
jung ?
!
<SPEAKER ID=34 NAME="Poos (PSE)">
Hr. formand , som ordfrer for Cyperns tiltrdelse har jeg den re og glde at opfordre alle mine kolleger til at afgive en positiv stemme til den samstemmende udtalelse i henhold til traktatens artikel 49 .
<P>
Jeg vil benytte mit sidste indlg som ordfrer til at takke kollegerne i Udvalget om Udenrigsanliggender samt i Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg , som i vid udstrkning har stttet mig i de forlbne r . Jeg vil ligeledes takke Kommissionen , srligt kommissr Verheugen , hr .
Maurer og hr . Van der Meer , samt regeringen for Republikken Cypern og ambassadr Theophilou , som regelmssigt og fyldestgrende har oplyst os om forhandlingernes forlb .
<P>
Vi beklager alle , at forslaget om en samlet lsning p det cypriotiske sprgsml , som FN ' s generalsekretr fremlagde , ikke har frt til noget .
Den konstitutionelle struktur , som blev foreslet for den genforenede  , svarer til modellen for en moderne og demokratisk fderal stat , som fuldt ud respekterer den kulturelle identitet og selvstndigheden hos de to parter , som udgr staten .
Ydermere giver den en europisk vision til ens to samfund .
De , der har afvist forslaget om en samlet lsning , fordi de fortsat hylder eksistensen af to adskilte stater , brer et stort ansvar over for historien .
Som Kofi Annan skriver i sin rapport af 1. april 2003 til Sikkerhedsrdet , fortstter hr . Denktash p trods af de grundlggende ndringer , der er sket , med at hbe p , at de reelle kendsgerninger p " omrdet " en dag vil blive legitime .
<P>
P det juridiske plan findes der imidlertid ikke to adskilte stater p Cypern .
FN ' s Sikkerhedsrds resolution 541 ( 1983 ) erklrer proklamationen af Den Tyrkiske Republik Nordcypern ( RTCN ) for ugyldig og opfordrer alle stater til ikke at anerkende nogen anden cypriotisk stat end Republikken Cypern .
Med underskrivelsen og ratificeringen af tiltrdelsesaftalen bliver hele Cypern dermed ud fra et juridisk synspunkt medlem af EU .
I virkeligheden kan EU ' s myndighed og acquis ikke gres gldende for den nordlige del af en , s lnge den tyrkiske besttelse varer ved . Derfor indeholder tiltrdelsesaftalen en bemyndigelsesklausul .
Rdet fr bemyndigelse til - p forslag af Kommissionen - at forhandle om de ndvendige tilpasninger for gennemfrelsen af EU ' s acquis i det nordlige Cypern , nr forhindringerne for genforeningen er blevet bragt ud af verden .
<P>
Fredsplanen fra FN ' s generalsekretr ligger stadig p bordet .
Mange argumenter presser parterne - grsk-cyprioterne , tyrkisk-cyprioterne og srligt Tyrkiet - til at bringe disse forhindringer , som indtil nu har vret uovervindelige , ud af verden .
EU er til enhver tid parat til at modtage et forenet Cypern p betingelse af , at de ordninger , der styrer en , er i overensstemmelse med international lovgivning og i trd med vores egne principper .
<P>
I mellemtiden kan EU vre stolt over at bne sig mod et land , hvor ingen drager tvivl om ens europiske berettigelse .
ens kulturelle og konomiske bidrag kan ikke anfgtes . konomien vil i vsentlig grad blive styrket , nr der kommer varig fred i Mellemsten .
P det politiske plan forventer vi os ligeledes strke input og et aktivt samarbejde fra Cyperns side .
Som afslutning vil jeg nvne , at Cypern i forbindelse med Irak-krisen afviste at bne sit territorium for enhver militroperation og erklrede , at det fuldt ud ville flge de flles beslutninger , der blev truffet af de europiske institutioner .
Ordfreren ser her et eksempel p en eksemplarisk opfrsel , som han vil anbefale til alle de nuvrende og fremtidige medlemslande .
<SPEAKER ID=35 NAME="Schroedter (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg kan i dag fortlle Dem om afslutningen p en vellykket proces .
Letland har opfyldt betingelserne for medlemskab af EU .
Det er ikke mig , der br have bifald for succesen i dag .
Det er vores kolleger fra de lettiske parlamenter , det er den lettiske regering , det er folk i de lettiske forvaltninger , og det er befolkningen i Letland , som vi skal gratulere med et overvldende maraton i lovharmonisering og forberedelse til medlemskab af EU .
Derimod havde jeg alene ren af at kunne deltage i denne succeshistorie og at flge den emotionelt et lille stykke af vejen .
Det vil jeg gerne takke kollegerne i Saeima ( Letlands Parlament ) , regeringsreprsentanterne , forvaltningerne og folk i Riga , i Liepaja og i Letgale for .
Dermed har jeg kun nvnt nogle , men der er vsentligt flere , som har taget sig tid til at diskutere med mig , hvordan man kan udforme tiltrdelsesprocessen mere optimalt .
Det var dem , der mtte klare en virkelig smertelig tilpasningsproces - uden hensyntagen til bevarelsen af gldende fllesskabsret .
Der blev sat sprgsmlstegn ved alt , alt blev undersgt for dets duelighed for integrationen i EU .
<P>
Jeg kan derfor kun give Dem flgende anbefaling : Stem for Letlands tiltrdelse af Den Europiske Union !
Der glder det samme for Letland som for de andre kandidatlande .
Ogs her er der kritik , kan vigtige ting stadig gres fuldkomne .
Jeg tnker i den forbindelse p ndvendigheden af at styrke forvaltningen isr p regionalt niveau , sledes at den kan varetage dens kontrolopgaver inden for rammerne af EU ' s acquis .
Jeg tnker p , at der skal gres endnu mere for retsvsenet , sledes at det fungerer bedre , og jeg ville ogs nske , at der flges op p integrationsprogrammet for den russisktalende befolkning med strre entusiasme , og at hindringerne p vejen mod statsborgerskab reduceres .
Men vi vil trods alt ikke undvre fllesskabet med Letland , dets kultur , dets sprog og dets reformvilje , for det er ogs en gevinst for os .
<P>
Men , og her vil jeg give nogle af de tidligere talere ret , det problem , vi har med denne udvidelse , ligger hos os .
Lad os dog se p os selv i EU !
Hvor er entusiasmen ved reformen af institutionerne blevet af ?
Hvor er reformglden i forbindelse med landbrugspolitikken ?
Hvor er modet til en reform af strukturfondene blevet af ?
Hvor er modet henne til at sige til befolkningen , at det er ndvendigt at opgive bevarelsen af gldende fllesskabsret for at forme en vellykket Union p ny ?
Hvor er benheden henne til at vedst , at reformer gr ondt af og til ?
Vi 25 skal i fllesskab sge nye veje , og jeg er overbevist om , at det ikke er Letland , som er bremseklodsen , men at der bremses her hos os .
Bare fordi Unionen er for trg til at forme denne historiske proces , m vi ikke skyde Letland , befolkningen dr , skylden herfor i skoene , for landet var reformvilligt , mens vi var reformuvillige .
Derfor skal vi ogs srge for , at der kommer ndringer her , og jeg er overbevist om , at erfaringen , entusiasmen og modet i Letland kan hjlpe os med det .
Hvis Letland vil vre medlem af EU , hvis den entusiastiske unge befolkning dr vil vre en del af EU , vil den ogs vre en del af den motor , som fremskynder reformer her i EU .
Her er jeg meget optimistisk .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med en helt personlig kommentar til Dem .
For mig personligt bliver et nske opfyldt i dag , nemlig at vennerne Tjekkiet , Polen og Ungarn , som dengang gav os modet til en ndring i DDR , tiltrder og sammen med os kan forme Europa .
Vi kan ogs takke dem for Tysklands genforening .
Det br vi ikke glemme , og det vil jeg isr sige til de kolleger , som overvejer ikke at stemme for Tjekkiets tiltrdelse .
Vi er forpligtet til stor taknemmelighed over for nabolandene .
<SPEAKER ID=36 NAME="Souladakis (PSE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , mine damer og herrer , jeg vil starte med at takke mine venner i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , der ved at vlge mig som ordfrer for Litauen har givet mig mulighed for at deltage i dagens meget interessante og vigtige forhandling i Europa-Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Gahler , der netop har tilfjet nogle tanker om Litauen , selv om jeg var til stede .
<P>
Mine damer og herrer , som et af de 10 lande , der tiltrder EU , medbringer Litauen samme historiske bagage med kultur , konflikter og historie , som alle lande i Europa brer rundt p .
Vi har alle fra tid til anden besluttet at ndre kurs , at samle alle europiske nationer om vrdier og principper .
Litauen har sine egne problemer .
Men det er ikke det rette tidspunkt at drfte de fremskridt , der er net i lsningen af problemet med Kaliningrad eller Ignalina eller andre sprgsml .
Vi skal fokusere p de politiske referencepunkter , som vi alle er med til at vedtage .
Vi fler alle , at det Europa , som vi er ved at opbygge , ikke blot er et Europa med vrdier , kultur , historie og oplevelser . Det er ogs fremtidens Europa , hbets Europa .
Hvis vi sprger de europiske nationer i dag , hvad de forventer af os , hvilke politiske udtryk de forventer af de europiske ledere , vil de sige fred , demokrati , vkst , social retfrdighed og frihed .
Det er prcis de vrdier , som vi nsker .
Jeg vil gentage , at Litauen har stet over for mange udfordringer , som vi alle har .
Men i dag baner vi vejen for hb og visioner , en vej , som det skal blive meget interessant at flge .
<P>
Som grker er jeg meget bevidst om , at det historiske navn Europa , som glder for os alle , har oprindelse i det grske sprog og giver associationer til kultur og civilisation .
Europa var Zeus ' gemalinde og moderen til Minos , Sarpedon og Rhadamanthus .
Men hvis man studerer den historiske udvikling i sammenhng med de mytologiske aspekter , vil man erfare , at den beskriver de kulturelle , konomiske og vrige forhold mellem nationer og borgere i den centrale og stligste del af Middelhavet generelt .
Elementer som kultur og kvalitet har altid eksisteret .
<P>
Mine damer og herrer , tillad mig - isr p grund af mine rdder - at gre opmrksom p , hvor bevget jeg er over , at Cypern skal tiltrde EU samtidig med Litauen og de vrige lande , og jeg vil isr gerne takke hr . Poos samt alle EU-institutionerne for det fremragende arbejde vedrrende sdan et alvorligt sprgsml og for at finde den bedst mulige lsning .
Cypern er Afrodites  , eller som en moderne digter har udtrykt det : " the golden green leaf tossed into the sea " ( det gyldengrnne blad i havet ) .
<P>
Mine damer og herrer , vi skal i dag vre bde alvorlige og optimistiske .
Vi skal lgge alle vores diskussioner og rgrelser bag os og erkende , at vi er i frd med at definere en ny opfattelse .
Vi er alle en del af Europa .
Ikke det nye Europa eller det gamle Europa .
Vi er alle en del af det Europa , som vi har opbygget , det bedste man nogensinde har givet menneskeheden .
Og henvendt til det grske formandskab vil jeg gerne sige , at hvis vi alle str sammen , er det netop civilisationsaspektet , der forener os i Europa .
Der er to vigtige tekster , teksterne om Perikles grav og Alexander den Stores ed . Hvor ville det vre en god id at overstte dem til alle sprog , ogs de nye sprog i EU , som erklringer af principper , vrdier og civilisation .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at byde Litauen , Cypern og Malta velkommen . Velkommen til alle , der tiltrder Den Europiske Union i r , og velkommen til de lande , der tiltrder senere , i 2007 , og til alle , der flger de principper og vrdier , som vi deler .
<SPEAKER ID=37 NAME="Queir (UEN)">
Hr. formand , blandt de lande , der har udmrket sig i bestrbelserne p at tilnrme sig EU med henblik p medlemskab , finder vi Ungarn , hvis udvikling og resultater jeg som ordfrer har forsgt at give et objektivt billede af .
Nu er det tidspunkt kommet , hvor Europa-Parlamentet , i overensstemmelse med EU-traktaten og dets egen forretningsorden , skal formalisere sin holdning til disse landes kandidatur .
For de central- og steuropiske landes vedkommende er der tale om stater og folk , der inden for rammerne af EU hber at genfinde den respekt for deres identitet og uafhngighed , den kollektive sikkerhed og den konomiske velstand , som blev dem ngtet af de kommunistiske diktaturer , der undertrykte dem i nsten 40 r .
<P>
Vi har derfor et overordentlig stort ansvar for ikke at skuffe deres forventninger .
Det er mske derfor , at Elmar Brok et sted i sin betnkning om konklusionerne fra udvidelsen siger , at tiltrdelsen ikke er et ml i sig selv , men skal danne udgangspunkt for yderligere bestrbelser derefter .
Det er utvivlsomt sandt , men det er lige s sandt , at det skridt , som vi skal tage her i dag , udgr en historisk milepl af allerstrste politiske betydning i kraft af de flger , som det uundgeligt vil f ikke blot i et udvidet EU , men for hele det europiske kontinent , som EU p grund af sit omfang er p vej til at blive forvekslet med .
<P>
Det er derfor forsteligt , at der opstr tvivl og strre frygt over for den udfordring , som det er at genforene to verdener , der - ulykkeligvis - i de sidste rtier har kendt til s forskellige udviklingsniveauer .
Det m dog samtidig fremhves , ikke mindst i en tid , hvor der hersker uvished p grund af krisen i Irak , og hvor vi ogs nrer mindre tillid til vores egne muligheder , at udvidelsen med 10 nye lande er et formidabelt bevis p Europas vitalitet og p dets politiske vilje til at give et positivt og demokratisk svar p de udfordringer , som historien stiller det over for .
<P>
Hr. formand , Ungarn indgav sin ansgning om tiltrdelse af EU den 31. marts 1994 .
Tiltrdelsesforhandlingerne blev indledt fire r senere , i marts 1998 .
Lige fra starten har Ungarn placeret sig blandt de kandidatlande , hvor der er sket mest markante fremskridt , navnlig med tilpasningen til kravene p det indre marked , hvilket har medvirket til at opretholde dynamikken i forhandlingerne .
Den ungarske konomi er - trods et ret stort underskud p statsbudgettet - karakteriseret af en af de hjeste vkstrater i Europa , den laveste inflation i de seneste 10 r og en relativt lav arbejdslshed og hrer derfor til blandt de mest konkurrencedygtige i regionen .
<P>
Desuden er landet et af de kandidatlande , der har tiltrukket flest direkte udenlandske investeringer , og dets bruttonationalprodukt udgr tilmed nsten 13 % af det samlede BNP i de 12 kandidatlande .
Disse bemrkelsesvrdige konomiske resultater har afgjort vret en fordel for landet under tiltrdelsesforhandlingerne , isr hvis vi tager i betragtning , hvor hurtigt landet har tilpasset sig de markedskonomiske mekanismer efter 40 rs planlgning , og at det ogs har skullet betale den sociale pris , som denne proces har medfrt for de svageste .
<P>
Det betyder imidlertid ikke , at det har vret let at f afsluttet visse kapitler .
P s flsomme omrder som f.eks. konkurrencepolitik , kulturpolitik og audiovisuel politik samt budget og finansiering har vi kunnet bevidne de konstante bestrbelser , som bde Kommissionen og de ungarske myndigheder har udfoldet for at overvinde vanskelighederne .
Ud over forhandlingernes tekniske aspekter vil jeg dog gerne minde om visse hndelser og fnomener , som har prget den ungarske sociopolitiske virkelighed under forhandlingerne .
<P>
I de beslutninger , som Europa-Parlamentet har vedtaget i de senere r , har det sledes ikke mindst fremsat en rkke henstillinger om navnlig at fremme gennemfrelsen af reformer i forbindelse med integration af romanierne , forbedre den sociale dialog , bekmpe korruption og organiseret kriminalitet , styrke domstolenes uafhngighed , forsge at mindske de regionale skvheder og forbedre miljet samt overholde bestemmelserne for offentlige indkb strengt .
<P>
Vi har ogs fastholdt , at det var ndvendigt at etablere en effektiv institutionel og administrativ ramme for planlgning og gennemfrelse af strukturfondene og Samhrighedsfonden .
I dag kan vi konstatere , at der er sket fremskridt p disse omrder , og at de ungarske myndigheders bestrbelser har vret konsekvente og givetvis vil fortstte .
Hr. formand , vi har hrt forskellige ledende ungarske politikere udtale , at Ungarn agter at g videre ad integrationens vej , og give udtryk for deres sttte til et strkt og solidarisk EU , der ogs anerkender , at der skal vrnes om de nationale identiteter og kulturer .
Disse politikere forstr , at de fr bedre muligheder for at n deres ml inden for EU , end hvis de isoleret skulle forsge at imdeg globaliseringens positive og negative virkninger .
<P>
Dt er det afgrende sprgsml , som det ungarske folk skal besvare , nr det om f dage skal give sin mening til kende i en folkeafstemning .
Kre kolleger , folket vil , som altid , vre suvernt og faststte sin egen lov , som vi til fulde m respektere .
Hvad os angr , er jeg sikker p , at Ungarn , en af de ldste europiske stater , vil genfinde sin plads i Europa , den plads , som det altid har haft , som medlem af EU fra den 1. maj 2004 .
Det er derfor en re og tilfredsstillelse for mig i min egenskab af ordfrer for Ungarn at bede denne forsamling om at sttte denne ansgning , der er kronen p rs bestrbelser og indsats , og som bner perspektiver for et nyt Europa .
<SPEAKER ID=38 NAME="Stenzel (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , frem for alt kre venner i kandidatlandene , som i dag spndt flger vores beslutning . Siden jeg startede i Europa-Parlamentet , har jeg vret involveret i udvidelsesprocessen .
Jeg fik mulighed for at vre med til at udforme den i mange forskellige funktioner - som formand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Polen , nu som formand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tjekkiske Republik og som ordfrer for Malta .
<P>
Som alle andre er jeg vidne til en historisk proces , som vil ndre EU varigt .
En udvidelse i dette omfang med 10 stater fra Central- , Nord- og Sydeuropa har der aldrig vret fr .
Det var derfor rigtigt , at Europa-Parlamentet fr Rdet og Kommissionen lagde vgt p ikke endnu en gang at opdele Europa for at bedmme hvert tiltrdelsesland enkeltvis efter dets individuelle fremskridt .
Det glder mig , at jeg i dag sammen med hele PPE-delegationen kan godkende resultaterne fra Kbenhavn i Brok-betnkningen ligesom alle andre kandidatlande .
Lad mig frst som ordfrer begrunde min godkendelse af Maltas ansgning om tiltrdelse .
<P>
Den lille stat er et land , som er strkt prget af europisk kultur og historie i en udsat geopolitisk position .
Som alle andre kandidatlande har Malta ogs mttet trffe gennemgribende politiske og konomiske beslutninger for at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Men det har frt og frer til en modernisering af de konomiske og samfundsmssige strukturer i dette land , som har klaret og vil klare springet fra et beskyttet samfund til en socialt orienteret konomi i det indre marked , der er konkurrencen voksen .
<P>
EU har i den forbindelse imdekommet Malta med forstelse og genersitet , f.eks. med overgangsfrister p flsomme omrder som vrfterne , sekundr bopl , selv ved nsker om skattemssige undtagelser og naturligvis ogs med muligheden for subsidier til landbruget .
Malta har set denne mulighed .
Det var det frste land , som gik til folkeafstemning med en overvldende deltagelse , og som stemte for en tiltrdelse af EU med 53 % .
Denne folkeafstemning er dog ikke bindende .
Det krver stadig en ratificering af tiltrdelsestraktaten i parlamentet .
Om der vil vre et parlamentarisk flertal herfor , vil det kommende valg den 12. april afgre .
<P>
Jeg har som ordfrer altid bestrbt mig p at undg en indblanding i landets indenrigspolitiske afgrelser .
Det holder jeg mig ogs til i dag og vil p ingen mde foregribe maltesernes valgafgrelse .
Lad mig blot sige s meget hertil : Vi fra Europa-Parlamentet har altid stttet Maltas ansgning om optagelse i EU , vi har bifaldet , at optagelsesansgningen , som jo i mellemtiden blev suspenderet i to r , blev fornyet i september 1998 , og at Det Europiske Rd i Helsinki traf beslutning om tiltrdelsesforhandlinger med Malta .
Det er en enestende chance for Malta .
Der vil ikke komme en ny chance af denne slags .
Jeg hber virkelig , at vi kan byde Malta velkommen som medlem af EU den 1. maj 2004 .
<P>
Udvidelsen af EU med de baltiske stater har imidlertid ogs en nordlig , en centraleuropisk og en mellemeuropisk dimension .
Her taler jeg som striger .
Vores land har i dag den lngste ydre grnse i Unionen , og alligevel ligger vi midt i Europa .
Med udvidelsen rykker strig fra en EU-randposition ind i centrum , i centrum af et rum , om hvilket netop vi strigere kan forvente os konomiske impulser , vkst og beskftigelse .
strigs Folkeparti har altid bekendt sig til EU og udvidelsen .
Det stemmer i dag for denne udvidelse gennem min delegation og p topmdet i Athen gennem den strigske regering .
<P>
Men vi forventer ikke kun konomiske fordele af udvidelsen .
Det har jeg altid understreget som formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Polen og EU-Den Tjekkiske Republik .
Denne udvidelse er en genforening af Europa .
Vi forventer frem for alt godt naboskab med de lande , som vi historisk var forbundet med i mange rhundreder , og som vi var adskilt fra som flge af to verdenskrige og den forfrdelige deling af Europa under den kolde krig .
Jeg gr ikke ud fra , at vi straks kan lse alle problemer med vores nabostater , nr de er tiltrdt , men vi kan helt sikkert bedre og lettere lse dem , nr de er tiltrdt .
Derfor appellerer jeg til , at alle kandidatlande godkendes , og beder Parlamentet om at give denne godkendelse .
Det er en vigtig historisk akt , en akt , som ogs vil hjlpe os med at bearbejde fortiden , lettere at faststte de gestus , som vi forventer af vores nabostat Tjekkiet .
Jeg er ved godt mod med hensyn til , at vi kan regne med sdanne gestus , isr efter den tjekkiske viceprsident Mares ' udtalelser i gr i vores gruppe .
I den forstand appellerer jeg p vegne af min delegation og giver dens godkendelse af ansgningerne om tiltrdelse fra 10 kandidatlande i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=39 NAME="Gawronski (PPE-DE)">
Hr. formand , i dag er vi vidner til en retfrdig og moralsk handling her i Parlamentet , nemlig at europiske lande - lande , der er lige s europiske som de nuvrende EU-lande , men som historien har spillet et puds , og som derfor uforskyldt befinder sig p den anden side af en kunstig linje , der deler vores kontinent - vender tilbage til os i Europa .
Vi hilser deres tilbagevenden velkommen med glde og beundring . Vi beundrer dem for alle de lidelser , de har mttet gennemg , og for det heltemod , de har udvist i de lange rtier under det kommunistiske diktatur .
<P>
Blandt alle de lande , der vender tilbage til Europa , har Polen en srlig rolle og en srlig betydning , og det er ikke kun , fordi det er det strste land , men ogs - sdan som kommissr Verheugen mindede om , og vi vil gerne takke kommissren for hans glimrende og utroligt store arbejde - fordi det var her , at man begyndte den kamp for at frigre sig fra tyranniet , der senere var et eksempel og en opmuntring for de andre lande .
Uden Polen og uden - og her vil jeg gerne have lov til at minde om en leder , som man har glemt i dag - Lech Walesa ville Berlinmuren mske ikke vre faldet endnu .
<P>
I et s vigtigt jeblik for Parlamentet er det svrt ikke at se tilbage p de sidste fire r med tiltrdelsesforhandlinger , som ofte har vret vanskelige og komplekse i betragtning af forskellen og uligheden mellem de respektive udviklingsniveauer .
Nr polakkerne har vret i stand til at overvinde vanskelighederne og n til forhandlingernes afslutning i dag , er det takket vre det polske samfunds enorme indsats , landets entusiasme og den indsats , som regeringerne i Warszawa har ydet . De har alle - uafhngigt af deres politiske tilhrsforhold - kmpet for at n det flles strategiske ml , nemlig deres lands tiltrdelse af EU .
<P>
Arbejdet er naturligvis ikke slut endnu .
Man skal blive ved med at kmpe og arbejde for en modernisering af landet , s det fr mest muligt gavn af tiltrdelsen .
Og her m jeg sige , at vi stadig har nogle bekymringer , som jeg allerede har givet udtryk for tidligere , nemlig med hensyn til den offentlige forvaltnings gennemsigtighed , korruption og mediernes uafhngighed , men jeg er sikker p , at Polen ogs klarer denne prve .
<P>
Ogs Parlamentet har spillet en vigtig rolle , eftersom det har sat kraftigt skub i tiltrdelsesprocessen .
Nogle gange har vi sendt solidariske og opmuntrende budskaber , og andre gange har vi givet advarsler , men det er altid sket p en konsekvent og bestemt mde , og derfor har kandidatlandenes befolkning betragtet Europa-Parlamentet som et trovrdigt Parlament med den mlstning , at den del , som blev afskret fra Europa , skal medtages p ny , s retfrdigheden kan ske fyldest .
<P>
Den beslutning , som vi har truffet om at lade de lande , der allerede hrer med til Europa , blive en del af EU , er en politisk og ikke en regnskabsmssig beslutning . Det er ikke en beslutning , der bygger p tal og regnskaber - som ikke ville have berettiget denne proces - men en beslutning , som bygger p princippet om retfrdighed .
<P>
I den forbindelse m jeg med beklagelse konstatere , at nogle af vores kolleger ikke fler dette behov for retfrdighed og i dag vil undlade at stemme eller ligefrem stemme imod tiltrdelsen af rsager , som man mske m respektere , men som man ikke kan vre enig i - det kan jeg i det mindste ikke .
Den mindst acceptable af disse rsager er deres nej som en gengldelsesaktion og nsten en straf over for de lande , der bifaldt det amerikanske indgreb i Irak .
Det svarer til , at man ngter kandidatlandene en ret , som nogle af EU-landene heldigvis - og jeg siger " heldigvis " - frit har kunnet udve .
<P>
Hr. formand , tillad mig at slutte af med en personlig sidebemrkning .
Jeg er halvt polsk og halvt italiensk , men jeg kan forsikre Dem for , at nr det glder dette sprgsml , nemlig krigen i i Irak , er jeg meget stoltere af min polske halvdel , eftersom Polen sendte 200 soldater til Irak for at kmpe for vores alle sammens frihed , sdan som det har vret tilfldet ved mange andre historiske lejligheder .
<SPEAKER ID=40 NAME="Volcic (PSE)">
Hr. formand , nye kulturer giver de enkelte stater og den europiske familie en mervrdi og en ny sikkerhed .
Dette er et jeblik med optimisme og fordele , hvor glassene er halvt fulde , men der kommer naturligvis ogs en tid med vanskeligheder , hvor glassene er halvt tomme .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har altid kmpet for det udvidede EU med strste overbevisning .
De lande , der ligger ud til Middelhavet , og som udgr et forbindelsesled til Centraleuropa , har spillet en vigtig rolle i dette arbejde .
Vi er tilhngere af , at dren skal st ben for dem , der nsker at blive en del af den europiske familie , men der er ikke nogen automatisk ret til at blive medlem af vores klub .
Medlemskabet opns kun ved hjlp af et stort stykke hrdt arbejde , hvilket kandidatlandenes forhandlere ved .
<P>
Jeg er ordfrer for Slovenien , som er det rigeste af kandidatlandene , og som ogs har europiske traditioner p institutionsomrdet .
Det strste problem i forberedelsesfasen var at fremskynde de juridiske og administrative processer og at lse de sprgsml , som det tidligere styre havde ladet st bne .
Der var sledes tale om en situation , som lignede situationen i andre kandidatlande , men som var mindre kompleks .
Ved optagelsen i EU skal alle kandidatlandene stadig opfylde de forpligtelser , de har indget .
I de internationale organisationers vurdering af Slovenien taler man om en velfungerende markedskonomi og om overholdelsen af Kbenhavnskriterierne , som faststter det niveau , der skal ns , nr det glder de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Ved en fejltagelse er der i betnkningen blevet medtaget et afsnit om bekmpelse af svig , korruption og narkotikahandel .
Disse fnomener eksisterer ganske vist , men i meget mindre omfang end i andre lande , og derfor skaber henvisningen til dem mske ubalance i teksten .
Den bedste lsning ville vre at slette dette afsnit .
Jeg har en teknisk bemrkning mere , nemlig at termen " afnationalisering " , som jeg brugte i den oprindelse tekst , er blevet erstattet med ordet " privatisering " , som er et andet begreb .
<P>
Vi er efterhnden net meget langt p vores vej mod det nye Europa , og mdet i dag er nsten en generalprve p , hvordan Parlamentet kommer til at se ud i fremtiden .
Parlamentet godkender kandidatlandenes arbejde , som Det Europiske Rd efterflgende tager stilling til .
Nice-traktaten gav mulighed for et hurtigt udvidelsesforlb og fastlagde den kreplan , der skulle flges .
P trods af alle vanskelighederne er denne kreplan hidtil blevet overholdt .
De tidligere udvidelser af EU har givet konomiske fordele og har styrket demokratiet og institutionerne , og vi er sikre p , at det ogs bliver tilfldet denne gang .
<SPEAKER ID=41 NAME="Wiersma (PSE)">
Hr. formand , da Europa-Parlamentet i 1997 udpegede mig til ordfrer for Slovakiets ansgning om medlemskab af EU , s nogle kolleger medflende p mig .
Havde dette land nogen som helst chance i betragtning af Meciar-regeringens dunkle og autoritre stil ?
Hvis nogen dengang havde spurgt mig , om landet ville tiltrde EU samtidig med de andre fire Visegrad-lande , ville jeg sandsynligvis have svaret bengtende .
<P>
Det er heldigvis get anderledes , og i dag p dette hjtidelige tidspunkt kan jeg helhjertet anbefale , at Slovakiet optages i EU .
Det str ikke tilbage for de andre ansgerlande , som str p listen over lande , der bliver medlem til nste r .
Da Slovakiet ikke blev optaget i den frste forhandlingsgruppe p grund af manglende opfyldelse af de demokratiske kriterier , er kvaliteten af dets forfatning undersgt og kontrolleret mere , end det var tilfldet med de andre ansgerlande .
Det har jeg sommetider fet klager over , men landet er mske i hjere grad end andre lande blevet klar over betydningen af de vrdier , som EU er baseret p .
<P>
Efter valget i 1998 , som betd afslutningen p Meciar-perioden , skete der en bemrkelsesvrdig forbedring takket vre indfrelsen af en direkte valgt prsident , en demokratisk decentralisering af forvaltningen , retsvsenets strre uafhngighed og foranstaltninger til forbedring af mindretallenes situation .
<P>
En rkke problemer er imidlertid s hrdnakkede , at der ikke er en lsning i sigte i nr fremtid .
De udgr sledes til en vis grad en trussel mod det slovakiske samfund .
De er ikke enestende .
De volder ogs andre ansgerlande kvaler , men det undervurderes sommetider , hvor alvorlige de er .
Det kan derfor hilses velkommen , at ogs den slovakiske regering har forelagt Europa-Parlamentet en seris mde at gribe det an p .
Jeg sigter til bekmpelsen af korruption og forbedringen af romanibefolkningens situation .
I de forlbne r er vi blevet ved med at vende tilbage til de to punkter . Efter nogles mening for meget .
De mener , at vi er for utlmodige .
Det tager tid at gribe disse problemer an .
Det er mske rigtigt , men fordi vi har vret p nakken af landene - for at sige det , som det er - sker der nu endelig noget .
Vi har fet tilsagn , som skaber grundlag for , at vi kan fortstte med at krve de nye medlemsstater til regnskab efter tiltrdelsen .
<P>
Rdet i Kbenhavn formulerede endnu to kriterier .
Jeg har kunnet konstatere , at Slovakiet opfylder markedskravene .
Den interne debat om dette emne er til tider s yderliggende , at jeg sommetider sprger mig selv , om man virkelig har fordybet sig i principperne om den sociale markedskonomi .
Ogs i Slovakiet er der behov for aktive myndigheder , som strber efter social ligevgt og gr en indsats for udviklingen af de fattigere regioner .
<P>
Hvad angr evnen til at gennemfre alle EU-regler , adskiller landet sig ikke fra de andre kandidatlande .
Der er opnet meget , men arbejdet er endnu ikke frdiggjort , og det er der allerede sagt meget om i dag , ogs hvad angr de andre lande .
Vi afventer Kommissionens kommende fremskridtsrapport .
Jeg hber imidlertid , at slovakkerne er frdige til tiden - navnlig nr det glder forberedelsen af anvendelsen af EU-midlerne - for ogs virkelig at kunne absorbere disse penge .
<P>
Hverken i min sidste betnkning - igen i dag - eller i den begrundelse , jeg skrev for min henstilling , mangler der sledes kritiske kommentarer .
Det er de efterhnden vant til fra min side i Slovakiet .
Jeg har i alle de r , hvor jeg har gjort dette arbejde , forsgt at indtage en holdning som ordfrer for Europa-Parlamentet og ikke som Slovakiets ambassadr .
Det er der andre , der gr , og det har de gjort fortrffeligt .
<P>
Naturligvis er jeg forudindtaget p grund af mine intensive kontakter med Slovakiet og dets indbyggere .
Det omdmme , som Meciar har givet dem , fortjener de absolut ikke .
Jeg beundrer den mde , hvorp en af de yngste stater i Europa har kunnet vriste sig fri af en kompliceret fortid , og det tempo , hvori landet er kommet op p samme niveau som de andre .
Nu er tiden inde til at fortstte sammen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Schaffner (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg nsker frst og fremmest at lyknske Elmar Brok med kvaliteten af det arbejde , han har udfrt , for at vi i dag kan stemme om en tekst , der er afgrende for vores historie .
Jeg sttter fuldt ud den generelle tankegang i betnkningen og de opfordringer , som betnkningen indeholder .
Jeg tillader mig dog i min egen betnkning at insistere mere p visse grundlggende aspekter i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om ndvendigheden af en reel uafhngighed for kandidatlandenes juridiske og administrative systemer .
Der er stadig meget at gre i forbindelse med procedurerne for udvlgelse , uddannelse og evaluering af dommerne .
Derfor br mlet om en sammenhngende reform af de offentlige forvaltninger prioriteres .
Upartiskhed p disse omrder er bydende ndvendig .
Dernst bliver den frie bevgelighed for personer , der er hjrnestenen i det indre marked , alt for ofte forhindret srlig af en manglende anerkendelse af faglige kvalifikationer .
Endelig opfordrer jeg de fremtidige medlemsstater til at ge deres bestrbelser i forbindelse med bekmpelsen af kriminalitet og pirateri , som er slutstenen i overholdelsen af de intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder .
<P>
De aspekter , som jeg lige har nvnt , er i lige s hj grad dele , som Europa-Parlamentet forpligter sig til at vre opmrksomme p .
Det er muligt at vre opmrksom takket vre de foranstaltninger , som Kommissionen p belejlig vis har indfrt i de perioder , der gr forud for og flger efter tiltrdelsen .
De beskyttelsesklausuler , der i srlig grad er forbundet med det indre marked , kan trde i kraft ved manglende overholdelse af de forpligtelser , som flger af tiltrdelsen , og de fungerer som advarsler forud for tiltrdelsen .
Man m forst , at disse klausuler skaber et yderligere sikkerhedsnet .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at give os en status over disse sprgsml i den endelige beretning , der er planlagt til november 2003 .
<P>
Til sidst vil jeg understrege den vigtige periode , som vi nu befinder os i , og som vi vil befinde os i indtil den 16. april .
De sidste par dage har desvrre vret overskygget af Irak-krisen , af de beslutninger , som regeringerne i Central- og Vesteuropa har truffet , og endelig af problemet med finansiering af udvidelsen .
Men hvis der ikke stemmes for den samstemmende udtalelse er det det samme som at sende et meget drligt signal til kandidatlandene , hvor der i jeblikket afholdes folkeafstemninger .
Tidsplanen skal overholdes .
Lad os give plads til vores flles fremtid .
<SPEAKER ID=44 NAME="Rack (PPE-DE)">
Hr. formand , Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i Europa-Parlamentet hilser resultatet af forhandlingerne med de 10 kandidatlande velkommen .
Selv om det er gldeligt , at vi kan vre med til at overvinde fortidens konflikter og Europas deling med denne udvidelsesrunde , s m vi ogs understrege , at processen endnu ikke er afsluttet .
Vi m frem for alt ikke tage borgernes godkendelse af udvidelsen for givet , hverken i de tiltrdende lande eller i medlemsstaterne .
I den forbindelse mener vi , at der er behov for megen information , og vi skal passe p ikke at gre propaganda .
Dagsbefalingen lyder p overbevisning , og det er vigtigt , srligt i grnseregionerne , at bestrbelserne p at overbevise folk bliver tilrettelagt p en mde , s de bliver vel modtaget af den almindelige befolkning .
<P>
Der skal tilfjes et par specifikke detaljer til disse generelle bemrkninger , srligt vedrrende den 1. maj 2004 som den dato , hvor udvidelsen skal finde sted .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender glder sig i den forbindelse over , at observatrer fra de tiltrdende lande da allerede vil vre til stede ved Parlamentets mder .
Vi glder os over , at vi ogs skal have nye kommissrer og nye kommissionsmedlemmer pr . 1. maj 2004 .
Det er efter vores mening rigtigt , at den nye Kommission skal pbegynde arbejdet kort tid efter , i november 2004 .
Vi beklager dog dybt , at disse beslutninger er blevet truffet uden nogen form for hring af Europa-Parlamentet .
Vi opfordrer indtrngende Rdet til at informere Parlamentet p et tidligt tidspunkt og inddrage os rettidigt under tiltrdelsesprocessens videre forlb .
<P>
Samlet set forventer vi , at mange af de lsninger , som vi hidtil ikke virkelig har vret i stand til at finde p grundlag af Nice-traktaten , vil blive mulige gennem arbejdet i Det Europiske Konvent .
Det glder os , at reprsentanterne fra de tiltrdende lande ogs bliver inddraget fuldt ud i dette arbejde .
De vil bidrage til vores konsensus , som vil bringe os videre i Europa .
<SPEAKER ID=45 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
Hr. formand , i lyset af kompetencerne hos Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som det er mit privilegium at vre formand for , vil jeg gerne fremhve fire nglepunkter i forbindelse med den enestende begivenhed , som vi drfter i dag .
<P>
For det frste er det vigtigt at fortstte den forhandling om EU ' s grnser , som startede for nylig .
Der er absolut ingen tvivl om , at de fortlbende udvidelser fr os til at stille sprgsmlene : Hvor langt vil man g , og hvor gr EU ' s grnse ?
Vi har erkendt , at EU ' s grnser er nglepunktet for debatten om en europisk identitet .
Denne identitet vil ogs vre afgrende for EU ' s fremtidige handlinger i overensstemmelse med de muligheder for at udvide integrationsprocessen , der opstr som flge af den nye form .
<P>
For det andet er udvidelsen en udfordring i forhold til overvgning og kontrol af de eksterne grnser .
Med den nye frihed , som vi forsger at etablere , er det tydeligt , at beslutningerne i n medlemsstat har konsekvenser for andre medlemsstater p grund af ophvelsen af intern kontrol .
Det er derfor vigtigt at hjlpe de nye medlemsstater med at tage ansvar for denne vanskelige og omkostningskrvende opgave , der er et tydeligt eksempel p organisationen af migrantstrmmen .
Vi skal endvidere vurdere vores samarbejde endnu en gang med de stater , der vil blive EU ' s nye grnsestater .
<P>
For det tredje er udvidelsen en udfordring med henblik p bekmpelse af organiseret kriminalitet , f.eks. terrorisme , handel med mennesker eller narkotika .
Det er derfor vigtigt at fremme et intenst politisamarbejde og et retligt samarbejde samt udveksling af retssystemers bedste praksis og kompatibilitet .
Det vil give de nye medlemsstater mulighed for at n de garantiniveauer , som eksisterer i alle medlemsstaterne .
<P>
Endelig vil jeg rette en srlig appel til de 10 kandidatlande om aktiv deltagelse i arbejdet med Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
Det er klart , at EU-Konventet planlgger den form , som Europa skal have i det 21. rhundrede , og det er derfor af afgrende betydning , at ikke blot de nuvrende medlemsstater , men ogs de fremtidige medlemsstater , der skal reprsentere nsten halvdelen af den nye Union , fler , at de har bidraget til Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
<P>
For at opsummere kan man sige , at vi - for at n vores ml og en vellykket udvidelse - skal opfylde andre mlstninger , der er mindst lige s vigtige , som f.eks. fremme af stabilitet og sikkerhed med deltagelse fra alle medlemsstater og overholdelse af menneskerettighederne som fastsat i chartret , og vi skal ogs kunne forklare den europiske konstruktion for borgerne .
Kort sagt skal der etableres et grundlag for en europisk identitet , der er under konstant udvikling , og hvis laveste fllesnvner er afgrende for ensartetheden og holdbarheden af det , vi har kmpet for i over 50 r .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , Deres virkelighed bestr faktisk af mange rs drmme .
Udvidelsesprocessen , som alle fr i tiden fantaserede om , er nu virkelig udformet konkret .
I en forhandling som denne er det passende at give Kommissionen og dens tjenestegrene en kompliment for dette kmpestore arbejde .
Vi har en kommissr , som har spillet og stadig spiller en stor rolle ved denne udvidelse , som til stadighed har orienteret os om , hvad han var i frd med , og som vi hele tiden var politisk enige med .
Kommissionen har endvidere anvendt sine bedste tjenestemnd til udvidelsesdrftelserne , og sledes er det blevet en opgave , vi aldrig vil glemme .
Jeg personligt plejede at drmme disse drmme med tjekkiske venner , og jeg er derfor overordentlig glad for , at navnlig ogs Tjekkiet hrer til de frste 10 lande , som nu tiltrder EU .
<P>
Tidligere har Balladur-initiativet vret drftet nogle gange , og da drejede det sig navnlig om grnserne og om mindretallenes rettigheder .
Det er ejendommeligt , at Balladur-initiativet tilmed udgr et af grundlagene for Kbenhavnskriterierne .
Netop om grnser vil jeg lige sige noget .
I denne uge har vi stemt om transitproblemerne for russere , som bor i Kaliningrad .
Vi troede i sin tid , at disse alle rejser gennem Litauen , og at vi skulle indg aftaler med Litauen , inden Litauens tiltrdelse er en kendsgerning , for dette er ogs et grnseproblem .
Litauen har p dette punkt rettet sig udmrket efter EU-forhandlingernes almindelige mnster .
Men jeg vil gre opmrksom p , at betnkningen derom er udformet s generelt , at ogs Letland og Estland falder ind under den , og her har Kommissionen og Rdet mulighed for at se p ratificeringen af grnseaftalerne mellem Rusland og de baltiske republikker , som selv har ratificeret alt , hvad der kunne ratificeres . Dumaen har imidlertid stadig ratificeringen hngende over hovedet .
Ville det ikke vre en god lejlighed nu i forbindelse med aftalerne om transitforholdene for Kaliningrad at sikre , at alle ratificeringer ogs bliver en kendsgerning fra Dumaens side ?
Jeg ser til min glde , at kommissren og rdsformanden nikker .
<P>
Hr. formand , der er et andet grnseproblem , som desvrre endnu ikke er lst .
Men heller ikke her har kandidatlandet Cypern udvist forsmmelighed , eftersom Cyperns prsident for ganske nylig er get med til FN ' s mgling .
Til vores beklagelse og bestemt ogs til vores overraskelse er den tyrkiske side ikke get med til det .
Cypern kan derfor ikke bebrejdes noget og kan bydes hjertelig velkommen som medlem af EU , s lnge landet ogs stadig er rede til at anerkende FN ' s mgling , sledes som det allerede har gjort .
Tyrkiets holdning gr os s meget desto mere pessimistiske , fordi Tyrkiet , hvad det angr , har et minus ved et vigtigt politisk kriterium .
Jeg vil opfordre Tyrkiet til at fortstte med at opfylde de politiske Kbenhavnskriterier , ogs om dette sprgsml , fordi vi frst da kan tale om et virkeligt kandidatland , som er velkommen i vores rkker .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg var i mine yngre dage en af dem , der havde en vision om et Europisk Fllesskab , der ikke kun var en eksklusiv klub af vesteuropiske stater , men som omfattede hele Europa .
Jeg er derfor utroligt stolt over at st her som min gruppes nstformand med ansvar for udvidelsen p det tidspunkt , hvor denne vision bliver til virkelighed .
Sikke en forandring af Europa , vi er vidne til !
For 12 r siden eksisterede seks af de 10 kandidatlande ikke engang som suverne nationalstater .
Nu arbejder de sammen med os om fred , velstand , stabilitet og frihed .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe siger ja til de 10 lande .
Det er ikke et romantisk ja , det er et ja , der skyldes 15 rs dybtgende konomiske og sociale ndringer , 10 rs samarbejde og forberedelse og over fem rs hrde og vanskelige forhandlinger .
Det er et ja , der er en belnning for den store modgang , som befolkningen i kandidatlandene har oplevet under den smertefulde konomiske og sociale overgang .
Det er et ja , der bekrfter , at alle 10 lande opfylder de politiske , konomiske og lovgivningsmssige kriterier for medlemskab af Unionen i kraft af ihrdighed og hrdt arbejde .
<P>
Det er et ja , der beriger EU med fantastiske kulturelle og intellektuelle traditioner i de nye lande og med deres unikke politiske og historiske arv : de kmpende baltiske lande - David over for Sovjetunionens Goliat , Prag-forret , den ungarske opstand , solidaritet , modige Malta - en med Georgskorset , frihedens bastion i de mrke tider under Anden Verdenskrig og folk som min gode ven , Vytenis Andriukaitis , fra Litauen , hvis familie frte an i modstanden mod Sovjetunionen og led i eksil , og for hvem dette nu er ensbetydende med afslutningen p det mareridt .
<P>
Stende over for alt dette kan jeg kun gentage Shakespeares ord i Stormen : " h , fagre nye verden , hvor der bor et sdant folk .
" Det er nu vores job at bygge den fagre nye verden .
Det sker ikke ved en tilfldighed .
Kandidaterne skal fortsat strbe efter at blive rede til forpligtelserne ved medlemskab , isr i forbindelse med bekmpelsen af korruption .
Vi er ndt til at udvise fantasi og mod for at vlge institutionel , politisk og konomisk reform .
Ellers ser vi den fagre nye verdens kollaps med stagnation og gensidige beskyldninger .
<P>
I dag starter vi p en frisk .
Vi m ikke g glip af de muligheder , som denne nye begyndelse bringer med sig .
Jeg vil gerne slutte af med ingen bedre kommentar end Shakespeares i Julius Csar : " I menneskenes liv er flod og ebbe ; benyttes floden , frer det tillykke ; forsmmes den , str hele livets fart p grund i usselhed . Nu flyder vi p hjvand , og vi m benytte strmmen , mens den er med ; hvis ikke , taber vi vor hele vinding .
"
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , det er allerede sagt mange gange , at det i dag er en historisk dag .
EU str over for den strste udvidelse nogensinde , og det er den femte udvidelse siden begyndelsen af det europiske samarbejde i 1950 ' erne .
Den europiske samarbejdsmodel m sledes vre vellykket .
Det var i hvert fald tilfldet ved murens fald i 1989 , da begejstringen for tiltrdelse var overordentlig stor i de steuropiske lande .
I mellemtiden er denne begejstring for den europiske sag tilsyneladende dalet noget i de steuropiske lande , men hvad det angr , begynder de stadig mere at ligne EU-medlemmerne selv .
Efter min mening er de hjertelig velkomne .
Jeg betragter udvidelsen som en konsolidering af omrdet med frihed og demokrati , det flles retsomrde og den dermed forbundne forgelse af velfrden , som bliver mulig .
<P>
Jeg vil sige et par ord om finanserne .
Efter min mening er aftalerne fra Kbenhavn acceptable .
De var i det mindste acceptable .
Det er overordentlig rgerligt , at Rdet i allersidste jeblik har forsgt at underminere Parlamentets demokratiske rettigheder .
Det er ogs uheldigt , fordi vi opstillede hje kriterier for de nye medlemsstater , hvad angr demokratiet , og netop nu forsger Rdet at underminere Europa-Parlamentets rettigheder .
Heldigvis har vi kunnet afvrge dette .
Det kostede Rdet nogle penge .
Jeg kan kun hbe , at Rdet vil indtage en noget mere positiv holdning i fremtiden .
<P>
Det virkelige arbejde begynder imidlertid nu .
Det administrative system i de nye medlemsstater er sandsynligvis endnu ikke i tilstrkkelig grad i stand til at forvalte de massive pengestrmme , som disse lande vil modtage .
Der tales meget om korruption , i vrigt ikke kun i de nye medlemsstater .
Alle disse fejl findes ogs i de gamle medlemsstater .
Jeg synes , vi skal benytte lejligheden til at forbedre administrationen i hele EU betydeligt .
Det betyder f.eks. , at vi indfrer en europisk offentlig anklager og forstrker Eurojust og Europol , hvilket vi stemte om i sidste mned .
Vi m gre alt for at bekmpe den organiserede kriminalitet og i den forbindelse sikre bedre kontrol ved Europas ydre grnser .
Hvis vi opstiller regler , m vi ogs have sanktioner til at forstrke disse regler .
Efter min mening er disse sanktioner stadig tilstrkkelige .
I hvert fald nr det drejer sig om pengestrmmene fra Europa , skal Kommissionen have meget strre magt til at fortlle et land , hvor det ikke gr godt , hvad enten det er en gammel eller en ny medlemsstat , at vi forelbig stopper overfrslen af penge , indtil vi er tilfredse med , at dets administrative system er ledt p rette vej .
Jeg hber , at vi str over for begyndelsen til et stort og velstende Europa , og hvad Europa-Parlamentet angr , tror jeg , at det fuldt ud vil medvirke til det .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningerne om udvidelsen foreligger nu .
Man kunne sige meget om dem , men jeg kan desvrre kun komme ind p nogle f punkter .
Hvad Den Tjekkiske Republik angr , br vi forst og respektere , at historien kan ses fra to perspektiver , og at Potsdam-aftalen ogs var international ret .
Den 4. december 1989 undskyldte jeg p vegne af Den Tyske Demokratiske regering over for Tjekkoslovakiets folk for begivenhederne i august 1968 , men glemte i den forbindelse ikke den 9. maj 1945 .
Vi har brug for visioner og mod til at lade klogskaben rde og til at modst enhver tilbjelighed til at gre det , som vi ved er forkert , ved at svmme mod historien og skabe nye skel .
Med hensyn til den generelle historiske sammenhng br man betragte efterkrigshistorien for hele Europa , og ikke kun dens politiske dimensioner , og vi br alle handle i fuld bevidsthed om vores historiske arv .
<P>
Der lyder krav om , at en udvidet Union skal tale med n stemme .
Disse krav er sikkert berettigede , men den ene stemme skal tale fredens sag . Den skal sttte De Forenede Nationers rettigheder , udtale sig imod et nyt vbenkaplb og for bekmpelsen af sult og fattigdom i verden .
Dette jebliks historiske dimensioner er ubestridelige .
Det , der er tvivlsomt , er , hvordan EU forholder sig , og om det viser sig at kunne leve op til den historiske mission , som det er blevet betroet med at realisere Europas historiske skbne , og om det har en tilstrkkelig afbalanceret tilgang til denne mission .
Hvis det undlader at gre disse ting , s vil den fremtidige udvikling af EU vre mere usikker , end mange vil vre villige til at indrmme i dag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , den kendsgerning , at der er s meget stj udenfor , srger naturligvis ogs for , at folk herinde ikke er tilstrkkeligt opmrksomme , og jeg synes , det er skandalst , hvad der foregr derude .
Selv om jeg har al mulig forstelse for utilfredsstillende sociale tilstande , synes jeg alligevel , det er skrapt , at Europas bedst betalte tjenestemnd ytrer sig p denne mde p en dag , hvor vi byder de drligst betalte og de mindst velstende i Europa velkommen .
<P>
Men i dag , hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , stemmer vi for en halv milliard menneskers fremtid . En fremtid med fred og fredelig sameksistens med tolerance og med mangfoldighed .
Fremtiden ligger ikke i en verden , hvor n supermagt i verden og et par store medlemsstater i Europa bestemmer .
Fremtiden ligger i mange sm landes selvvalgte samarbejde og selvvalgte sameksistens .
Alle disse sm lande og de store lande med mindretal byder vi i dag hjertelig velkommen .
Jeg tilslutter mig det , som vores gruppeformand , hr . Cohn-Bendit , tidligere sagde , men jeg vil fremhve mindretallene og deres skbne .
Lovgivning , som endnu glder i dag som flge af en fordmmelse p grund af en skaldt kollektiv skyld , br hre fortiden til .
Ikke kun i Tjekkiet , men ogs i Slovakiet udgr Benes-dekreterne hindringer for forsoningen mellem staten og dens egne borgere .
<P>
For det andet vil jeg omtale romanibefolkningens mindretal . Dette mindretal diskrimineres og tilsidesttes strkt i mange lande .
Det er en nation uden land , og dens identitet og kultur skal respekteres og betragtes som en drivkraft for social og konomisk udvikling .
<P>
For det tredje har Sovjetunionens politik frt til , at der er opstet russiske mindretal i visse medlemsstater .
Vi opfordrer til anerkendelse af alle sprog og alle mindretal , men retten til brugen og anerkendelsen af de historiske sprog i deres eget omrde skal fortsat anerkendes , ogs som grundlag for undervisningen .
Det glder ikke kun i tiltrdelseslandene , men ogs i vores egne medlemsstater .
Anerkendelsen af de sm er vores garanti for demokratiet i Europa .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , i 1989 var jeg personligt vidne til den politiske omvltning i Central- og steuropa .
Et gldesudbrud i dette mirakelr husker jeg isr : " Gud har hjulpet os !
" Denne overmenneskelige hjlp er stadig uundvrlig , isr nu hvor vi str p trskelen til opnelsen af et historisk gennembrud i de vestlige lande .
<P>
EU kmper desuden samtidig med alvorlige diplomatiske og konomiske problemer .
I denne afgrende fase vil det i endnu hjere grad dreje sig om et ansvar , der er taget og bret i fllesskab , for det fremtidige samarbejde mellem medlemsstaterne .
Fred og sikkerhed er i den forbindelse primre mlstninger , ikke mindst for de tiltrdende lande i betragtning af deres erfaringer i de seneste r .
Med rette erkendes denne elementre kendsgerning i punkt 6 i beslutningsforslaget i Brok-betnkningen .
Derfor har EU , iflge dette punkt , et srligt ansvar for en styrkelse af de transatlantiske bnd .
Det glder isr for forbindelserne mellem EU og NATO .
Det er behrigt noteret !
Lad ikke de europiske institutioner skuffe de legitime forventninger , som indbyggerne i tiltrdelseslandene har , af hensyn til en mere sikker og mere retfrdig verden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , der er udvidelsen , og der er ogs krigen .
Det er begivenheder , som stiller os over for grundlggende sprgsml . Hvad er vi ?
Hvad er Europa ? Europa er fred , men Europa burde med kvalificeret flertal og udvidelsen in mente have stemt for krigen , og tyskerne , franskmndene og belgierne ville i dag vre blevet dekoreret posthumt .
Europa er ogs rettigheder , folkets rettigheder , med Grotius , Vattel , Pufendorf , Molina og Suarz .
Men Polen deltager i en krig , der strider mod international ret og chartret .
Europa er isr Immanuel Kants nationernes moral .
Men de baltiske stater , som er naboer til Knigsberg , hjemby for filosoffen for kategorisk imperativ , er p umoralitetens side . Endelig er Europa ogs minder .
Minder om kampvogne fra imperiet i Budapest ( 1956 ) og i Prag ( 1968 ) , men Vclav Havel og Ungarn sttter kampvognene fra et andet imperium i Baghdad , der er blevet lavet om til en ghetto .
Warszawa har glemt mindet om Europa .
Skal vi udvides med de regeringer , der har accepteret krigen og afvist den lovgivning , som forbyder den , fjernet den moral , som fordmmer den og glemt de angreb , de har lidt under ?
Skal vi udvides helt indtil Tyrkiet og til grnsen mod Kirkuk , som p nuvrende tidspunkt bliver bombet ?
Det ville vre et fantasieuropa og et Europa for fantasiregeringer . Det er uden tvivl smukt , men artikel 2 i forfatningen giver os andre vrdier .
Udvidelsen bliver et lgnenes Europa .
Det er for meget !
Hr. formand , De er grker .
P Apollon-templet i Delfi blev der skrevet : Ikke for meget .
10 lande til , det er for meget .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , nu hvor EU bliver udvidet med 10 nye medlemmer , er det ikke blot et historisk jeblik for EU . Det stter ogs sprgsmlstegn ved vores flles vrdigrundlag .
Vi vil her i Europa-Parlamentet vove at pst , at det flles vrdigrundlag faktisk kom til udtryk ved den mde , hvorp kommunismen og diktaturet i det tidligere steuropa blev oplst .
Til sidst blev kommunismen og diktaturet oplst uden vold . Det er et udtryk for , at vi i Europa kan blive enige uden militre lsninger .
Vi har et flles kultur- og vrdifllesskab . Det bygger p en jdisk-kristen ndelig arv og p et humanistisk verdensbillede .
Dette vrdigrundlag er uerstatteligt for det fllesskab , som er opbygget af et EU , som nu skal udvides til 25 medlemsstater .
<P>
Hr. formand , jeg vil komme med nogle bemrkninger om Cypern , for det er et land , som jeg i srlig grad har engageret mig i , nr det glder udvidelsen mod st .
Jeg vil ptale , at den tyrkiske besttelse af det nordlige Cypern , 37 % af en , faktisk truer EU som fredsprojekt .
Vi m aldrig glemme det urimelige i , at Tyrkiet mske kan blive medlem af EU , selv om det fortsat bestter en ny medlemsstat , nemlig Cypern .
Vi m ikke glemme Cypern , og vi m indse , at en tilbagekaldelse af de tyrkiske tropper fra den nordlige del af Cypern er en absolut ndvendighed for , at Helsinki-beslutningen om Tyrkiets kandidatur kan blive til virkelighed .
Det er vigtigt , at vi nu medvirker til , at det tyrkisk-cypriotiske flertals nske om et genforenet og enigt Cypern opfyldes , sdan som det kom til udtryk ved de store demonstrationer i r i Nicosia .
<P>
Hr. formand , Tyskland og Berlin var delt i 28 r .
Cypern og Nicosia har vret delt i 29 r .
Det m vre nok .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch (PSE).">
Hr. formand , jeg er forsigtig med at drage historiske sammenligninger , men i dag er det passende at gre det .
En generation af politikere i 1950 ' erne - Konrad Adenauer , Robert Schuman , Jean Monnet , Alcide De Gasperi , Paul-Henri Spaak m.fl. havde modet og visionen til at skabe et Europisk Fllesskab , som overvandt tusinde rs antagonisme mellem Tyskland og Frankrig og pbegyndte samlingen af den vestlige del af Europa .
Vi , den nuvrende politikergeneration , har for frste gang i tusind r muligheden for at samle kontinentet p et frivilligt og fredeligt grundlag i EU , en frihedens , fredens og velstandens union .
Hvis vi ikke griber denne mulighed , s vil vi have svigtet over for vores historiske mission .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning om at genforene Europa vil blive vedtaget p n dag , men hele Europas samling er en proces , en opgave for en hel politikergeneration .
At lse den krver en stor indsats , ikke kun af de tiltrdende lande , men ogs af de nuvrende medlemsstater , for EU bliver ikke bare strre - det bliver ogs et andet EU .
De nye medlemsstater vil vre mere end en numerisk forgelse af den nuvrende Union . De vil give EU en ny karakter .
Som de selv udmrket er klar over , kommer de ikke kun ind p et marked , men tiltrder ogs en Union , hvis nske og forpligtelse er at blive en politisk union .
I konventet er de med til at bygge et solidt fundament herfor .
Bde for de gamle og de nye medlemsstater er det at vre medlem af EU forbundet med rettigheder , men ogs med ansvar , i srdeleshed pligten til at arbejde for at udvikle og styrke vores flles fremtid til fordel for alle med alle til rdighed vrende midler , til gavn for hele EU , og ikke kun for selv at f mere .
Det gamle Europa retter blikket mod en ny fremtid .
Vi giver grnt lys i dag , og jeg er dybt taknemmelig over at kunne spille en rolle i det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , vi vil ikke blande os i anfgtelsen af de forskellige punkter i hr . Broks betnkning .
Vi afviser den som helhed af den simple grund , at vi ogs afviser udvidelsen som princip .
<P>
Der er flere grunde til dette .
Frst og fremmest en logisk grund . For os suvernister er den nuvrende opbygning af Europa s meget i modstrid med de interesser og principper , som de civile samfund i Europas nationer og befolkningerne i Europa har , og det er helt tydeligt ude af stand til at tale med en samlet stemme internationalt - hvilket Irak-krisen har vist - det er s drlig organiseret og overfyldt med bureaukrati , og hvad vrre er , med feudalisme - konomisk og finansiel feudalisme af enhver slags - at vi efterhnden nsker , at vores land , Frankrig , gr sig fri af dette .
Og vi kan drligt se , hvorfor man plgger andre denne helvedesmaskine , som vi selv afviser .
<P>
Men der findes naturligvis andre grunde .
Befolkningerne i Europa er ikke klar .
De er ofre for deres oligarkier , som i sig selv blot flger en international konformisme , som endnu en gang vil fre til katastrofer , eftersom vi bengter realiteterne .
<P>
Endelig har prsidenten for den franske republik , Jacques Chirac , efter min mening meget prcist sagt , at de steuropiske lande og isr deres oligarkier kun hber p at kunne g fra et imperium til et andet og grundlggende at underlgge sig det amerikanske imperium , hvilket lige netop i vores tankegang strider mod den eneste grund til at vre med i EU .
Derfor stemmer vi af alle de nvnte grunde ikke for Elmar Broks betnkning i morgen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky (NI).">
Hr. formand , at jeg godkender alle ansgerlandenes tiltrdelse af EU , ndrer ikke noget ved min fortsatte afvisning af menneskerettighedskrnkelserne i Benes-dekreterne , som , jeg beklager at mtte sige det , stadigvk har politisk betydning i et moderne tjekkisk samfund .
Lad os hbe , at tjekkernes tiltrdelse vil resultere i , at retsstatsprincipperne vil komme til at glde for en uretfrdig politik , og derved gre det muligt for de berrte parter , og her mener jeg ikke kun reprsentanterne for sudetertyskerne , men ogs de mange jdiske ofre , som er blevet bedraget p det skammeligste , for at forfgte deres rettigheder p et europisk retsgrundlag med strre udsigter til succes end hidtil .
<P>
Men trods al denne rationalitet vil jeg gerne understrege , at jeg , som s mange fra mit land , taler som en typisk striger , med en mor , der er fdt i Prag , og en far fra Wien , og derfor br tjekkerne anerkende , at kritikken kommer fra en ven , frem for at betragte enhver kritiker som en fjende .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , dage som i dag er anledning til bde at skue tilbage og fremad .
Vi ser tilbage p rene 1989-1991 , hvor der skete radikale ndringer , da de tidligere Warszawapagtlande med held kmpede for at sikre deres frihed og uafhngighed .
Vi ser tilbage p en vanskelig periode med forandringer , som nu aflses af en periode med stabilitet p vores kontinent , en politisk stabilitet , som engang var nrmest uopnelig .
<P>
Det psknnes i den forbindelse ret sjldent , at ansgerlandene fra starten af forhandlingerne i stor udstrkning har opfyldt de politiske kriterier fastsat i Kbenhavn .
Det er ikke nogen ringe prstation i betragtning af deres store konomiske vanskeligheder , levnene fra plankonomien og en flelse af usikkerhed i befolkningen .
<P>
Nr jeg f.eks. tnker p Letland - et land , som jeg nrer en srlig sympati og forpligtelse over for - s har jeg spekuleret p , hvor stor en viljestyrke det har krvet for letterne at acceptere tidligere okkupanter som partnere og medborgere .
Jeg tnker p folkeafstemningen den 3. oktober 1989 , da 53 % af borgerne stemte for ndringer af landets indfdsretslovgivning , som svarede til europiske standarder og dermed var til fordel for mindretal som den store befolkningsgruppe med russisk som modersml
<P>
En vigtig udvikling i de seneste r , som vi br bevare i det nye EU , er erfaringen med et intensivt samarbejde , der rkker ud over EU ' s ydre grnser .
Sikke hurtigt der er opstet Europa-regioner !
De tilbud om samarbejde , som i de seneste r har vist sig at vre s vellykkede , br ogs udvides til de naboer , vi vil f ved de nye grnser .
Tilbud til gavn for almindelige mennesker ved EU ' s kommende ydre grnser - menneskene i Rusland , menneskene i Hviderusland og menneskene i Ukraine .
<P>
Vi m ikke lade os afskrkke af de aktuelle vanskeligheder .
Vi m allerede nu kaste blikket ud over de ydre grnser .
Grnseoverskridende samarbejde br vre et hovedinstrument i vores kommende sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med frst og fremmest at sige , at jeg sttter udvidelsesprocessen og nsker at se ansgerlandene som en del af EU , men det , jeg nu siger , synes mske nok at modsige det .
<P>
Kommissionens forslag til udvidelsestraktaten blev ndret af Rdet med tilfjelsen af bilag XV .
Det er som primr ret i traktaten et direkte angreb p Parlamentets rettigheder .
Jeg har som formand for Budgetudvalget ledet trilogdelegationen , der har strbt efter at mindske den skade , der forrsages af bilag XV .
Vi er kommet frem til en konklusion , som jeg mener er den nstbedste lsning .
<P>
Parlamentets og Rdets udkast til erklring omfatter i afsnit 1 et middel til at fravige traktaten , som , hber jeg , beskytter Parlamentets rettigheder .
Den simple lsning ville have vret at trkke bilag XV tilbage , men det er ikke gjort , og s lnge det fortsat er der , mener jeg , at det er et problem .
Det er slemt nok at se Rdet forsge at gribe unilateralt ind for at tilpasse det finansielle overslag fra 2004-2006 , men at se medtagelsen af et garanteret loft for landbrugsudgifterne indtil 2013 er fuldstndigt uacceptabelt .
Jeg mener , at Chiracs og Schrders aftale om dette er en lurvet affre , en hemmelig aftale i en tidsalder med gennemsigtighed .
<P>
Det er svrt at tro , at de andre medlemsstater gik med til dette i Kbenhavn , men at det nu fr tilslutning i trakaten er simpelthen for meget .
Jeg kan derfor ikke stemme for udvidelsen , da det er ensbetydende med at acceptere bilag XV i traktaten , og det er mig umuligt .
Det er derfor med tungt hjerte , at jeg afstr fra at stemme ved samtlige endelige afstemninger .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Farage (EDD).">
Hr. formand , ansgerlandene har alle en ting til flles : De er alle meget unge demokratier .
Nogle er tidligere britiske kolonier , og andre hrte for kun godt et rti siden under Sovjetregimet .
Nogle af disse var ogs engang en del af det strig-ungarske rige .
Det rige var ogs kendt som " Vlkerkerker " , en slags nationernes fngsel .
Nu er det kun den politiske klasse i disse nye lande , der nsker at deltage i dette nye nationernes fngsel , EU .
<P>
Det er en god aftale for eliten , politikerne og tjenestemndene .
Den er ensbetydende med store lnstigninger .
Men for befolkningen er den ensbetydende med , at de vender tilbage til det system , de netop har forladt - centraliseret , udemokratisk kontrol . Det er befolkningen , der kommer til at betale prisen for ledernes ambitioner .
Derfor stemmer jeg nej til alle 10 landes tiltrdelse .
Disse nye demokratier fortjener bedre .
Af det jeg s ved folkeafstemningen p Malta , er det prospekt , der slges , fejlagtigt .
Det kan kun fre til uoverensstemmelser og ufred i de kommende r .
<P>
( Blandede reaktioner )





<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Jeg havde den fornjelse at vre i Ljubljana for to uger siden ved resultatet af folkeafstemningen , hvor 90 % af befolkningen - ikke eliten - stemte ja til Europa .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , at udbrede demokrati og skabe pluralisme og retsstatsprincipper i den stlige del af Centraleuropa er flles ml ikke kun for regionen selv , men for hele kontinentet .
Det sagde den davrende ungarske udenrigsminister , Gyula Horn , da han modtog den internationale Karlspris i maj 1990 i Aachen .
P det tidspunkt var de tre baltiske stater stadigvk en del af Sovjetunionen , og Tyskland var endnu ikke blevet genforenet .
I dag er dette ml for hele kontinentet blevet net , hvilket gr dette til en betydningsfuld dag .
<P>
I 1956 gjorde Ungarn modigt oprr mod diktaturet .
Flere rtier senere , da Warszawapagten endnu eksisterede , deltog sttyske borgere i en tvreuropisk picnic ved Fert T , eller Neusiedler See , en begivenhed , som vores kolleger hr. von Habsburg og hr . Posselt var med til at arrangere , fr de igen begav sig ud p vejen til friheden , og det var de ungarske grnsebetjente , som trdte til side og lod dem passere .
Kort tid efter klippede den ungarske udenrigsminister sammen med sin strigske kollega , Alois Mock , jerntppet over .
Det var det frste skridt i en proces , som kulminerede med Berlinmurens fald .
Derfor vil vi her i Parlamentet sige ja 10 gange i dag .
<P>
Hvad nogle lande angr , vil vores ja vre mere dmpet , mere tvende .
I andre tilflde vil det vre hjt , umiddelbart og klart .
Den europiske retsorden har slet rod i Ungarn .
Den ungarske premierminister gav i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik langt klarere udtryk for sin kritik af fordrivelsesdekreterne end den ansvarlige EU-kommissr og langt klarere end flere andre regeringschefer .
Jeg vil derfor sige ja 10 gange i dag , men mit mest klare og mest spontane ja vil blive forbeholdt Ungarn .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har i dag en enestende mulighed for at samle strstedelen af Europa i en politisk enhed for frste gang .
Vi m ikke fratage Europas befolkninger denne mulighed , for alle mennesker p dette kontinent har en ret til at opn frihed , fred og velstand i et politisk fllesskab - og jeg understreger ordene " politisk fllesskab " - nsten 15 r efter kommunismens sammenbrud .
<P>
Mit hjemland strig har den lngste flles grnse med de tiltrdende lande .
Jeg ved , hvad jerntppet har betydet , og jeg ved ogs , hvad EU ' s ydre grnse betyder i dag for dem p begge sider af grnsen .
<P>
Jeg nedstammer selv fra tjekkiske og ungarske bedsteforldre .
Jeg blev fdt i strig , blot nogle f kilometer fra Bratislava , hovedstaden i det moderne Slovakiet .
Jeg kunne lige s godt vre blevet fdt p den anden side af jerntppet , og jeg ville da have haft langt frre muligheder , end jeg har fet i mit liv .
Selv om regeringerne i nogle EU-medlemsstater har gjort det svrt for mig p grund af deres illegale handlinger i forhold til Parlamentet , og selv om mange af regeringerne i ansgerlandene har gjort det svrt for mig p grund af deres sttte til en illegal krig , vil jeg afgive min uforbeholdne jastemme , ligesom alle de andre socialdemokrater fra strig , for jeg er overbevist om , at dren til EU skal bnes for befolkningerne i steuropa og Cypern , selv om det stadig er delt , og Malta .
Og vi vil ogs fortstte de dialoger med samme overbevisning , som skal fres , hvad enten de vedrrer Benes-dekreterne , atomkraftvrker som Temelin eller andre kraftvrker , i vished om , at denne dialog er til gavn for begge parter , for udvidelsen er ikke et nulsumsspil .
Vi vil fremst som vindere , og det vil de nye medlemsstater ogs .
<P>
Hvis europisk solidaritet nogensinde har givet mening , s i dag ved dagens afstemning .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissr Verheugen , som har fulgt udvidelsessprgsmlet meget nje . Jeg vil ogs gerne takke hr .
Brok og hr .
Wynn - jeg er enig i det , som hr . Wynn sagde i sin tale - og det grske formandskab .
<P>
Ethvert jeblik gr over i historien , men det er ikke alle jeblikke , der er ens , og dette er en af de vigtigere begivenheder .
Det siger jeg uden at vre retorisk , men i bevidstheden om det ansvar , vi brer , nr vi siger ja eller nej i denne sag .
Vi er gradvist ved at genskabe integriteten og enheden i Europa , i Europas kultur og traditioner og hos Europas befolkninger og efterkommere .
Vi er endnu ikke frdige med dette store bygningsvrk .
I gr havde vi besg af prsidenten for Republikken Makedonien , og vores tanker gr allerede til Balkan-omrdet , hvor freden ogs er vores fortjeneste , og hvor man nu er ved at skabe demokrati , en retsstat , en velfrdsstat , et konomisk netvrk og internationale forbindelser .
Moldova og Ukraine er desuden potentielle kandidater , hvis vi gr ud fra , at Rumnien og Bulgarien kommer med om fire r .
Processen bliver mere arbejdskrvende for Tyrkiets vedkommende , eftersom vi er ndt til at f Tyrkiets samfundsopfattelse til at harmonere med vores .
Endelig kan vi ikke udelade Rusland , som EU skal have nogle stadig tttere og mere systematiske forbindelser med .
<P>
Alt det , som vi foretager os i jeblikket , vil dog bre frugt , hvis vi anvender fllesskabsmetoden .
EU vil kun kunne overleve og udvikle sig , hvis - og det vil jeg gerne gentage - vi anvender fllesskabsmetoden i konventet .
Rdets senest vedtagne holdning til budgettet gr imod tendensen og er s afgjort negativ .
Hvis den mellemstatslige egoisme fr overtaget , vil det standse og forsinke Europa , men ingen kan forsinke historien .
Derfor hber jeg , at de 10 nye medlemsstater vil st sammen med Parlamentet om at sttte en anden linje end den , som man har i de gamle medlemsstaters regeringer , der har et pessimistisk syn p EU .
Kre slovenske folk og kre folk i de andre ni tiltrdende lande , hjlp os med at skabe nye EU-institutioner , hvor vi alle kan vre lige og alle kan udvikle os med fuld respekt for den personlige vrdighed .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi skal om kort tid stemme om de 10 tiltrdelsesaftaler for de nye medlemmer af Unionen .
Det er et enormt skridt , og jeg glder mig over at opleve dette jeblik , som ligger i forlngelse af den lange integrationsproces i de europiske institutioner , der startede for 12 r siden , da Ungarn var det frste postkommunistiske land i Europardet .
I lighed med mange andre kolleger fler jeg dog en vis svimmelhed inden gennemfrelsen af denne afgrende handling , selv om Unionen som sdan langtfra er tilfredsstillende .
<P>
For mit eget vedkommende vil jeg grundet det dybe venskab , som knytter mig til hvert enkelt af kandidatlandene , ogs sige til dem , at vi er klar over , at vi sammen har lang vej at tilbagelgge og mange bestrbelser at gre , fr vi forstr hinanden rigtigt .
Kbenhavnskriterierne bliver overholdt . Tillykke med det opnede arbejde !
Men de konomiske eller demokratiske kriterier , som er ndvendige , er ikke tilstrkkelige .
Vi mangler at kende hinanden rigtigt .
Vi mangler at se verden p den samme mde , have de samme visioner om vores sikkerhed , de internationale forbindelser og udenrigspolitikken , vi mangler kort sagt at udbedre den klft , der er i vores hoveder og vores hjerter efter 50 rs adskillelse .
<P>
Lad os i dag afslutningsvis vre optimister .
Det er en ny dr , der bner sig , og som gr det muligt at samle en stor familie , som kommer meget langt vk fra .
<SPEAKER ID=66 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , Junibevgelsen vil tillade ansgerlandene selv at bestemme , om de vil vre med i EU .
Vi stemmer derfor for udvidelsen i dag , men vi vil anbefale en genforhandling af vilkrene .
Landbrugsaftalen vil stte de nye lande p sttten og sprjten og besvrliggre afskaffelse af de sindssyge landbrugsordninger .
Aftalen tvinger ansgerlandene til at slge landbrugsjord og sommerhuse , selv om jordprisen i Holland er 30 gange prisen i Polen .
De nye lande skal betale fuld kontingent , selv om mit land - som er et rigt land - fik 80 % rabat det frste r .
Hovedparten af indbyggerne i de fattige lande bliver nettobidragydere , selv om det var dem , vi skulle hjlpe .
<P>
Nice-traktaten og EU ' s regelvrk er ikke offentliggjort p ansgerlandenes sprog .
Det er en demokratisk skandale , at ansgerlandene ikke kan vide , hvad de stemmer om , og at Kommissionen laver propaganda i stedet for at stille faktuelle oplysninger til rdighed .
Vi i de rige lande burde vre mere generse over for de fattige naboer , s de kunne f noget at takke for , og s jeg ikke bare skulle stemme ja , men ja tak og sige velkommen til demokratiernes Europa .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , vi str i dag foran en historisk proces , nr vi stemmer om omsider at genforene vores delte europiske kontinent i demokrati , fred og velstand med tiltrdelse af 10 nye medlemmer .
EU fr nu et BNP p over 10 trillioner amerikanske dollars .
<P>
Som skyggeordfrer for min gruppe om Slovakiet glder det mig isr at sttte dette lands kandidatur .
Dette lille , men stolte , uafhngige nye land har gjort enorme fremskridt siden " fljlsskilsmissen " for 10 r siden ved at g fra plankonomi til markedskonomi .
Slovakiet har reformeret regeringen og infrastrukturen i byerne og har fornuftigt bilagt problemerne med romanimindretallet og det ungarske mindretal .
Slovakiet har gjort de kloge hoveder til skamme , der sagde , at landet aldrig ville overleve uden Den Tjekkiske Republik , og jeg kan i dag stolt salutere deres samarbejde med de allierede i Kuwait , hvor de yder ekspertbistand med hensyn til dekontaminering i forbindelse med kemisk krigsfrelse .
<P>
Jeg beklager handlingerne hos dem her i Parlamentet , der har stemt imod , at visse kandidatlande skulle tiltrde EU p grund af deres assistance i forbindelse med krigen .
De br i stedet huske de frie tjekker og polakker , der hjalp mit land med at befri det europiske kontinent fra et andet tilsvarende tyranni for 60 r siden .
Slovakiet ligger i EU ' s grnseomrde , og vi m ikke glemme , at der stadig bor slovakiske mindretal p den anden side af grnsen i Ukraine , med hvem slovakkerne deler en flles historie , eftersom det omrde var en del af Tjekkoslovakiet indtil 1945 , p samme mde som andre store dele af det vestlige Ukraine historisk set var en del af strig-Ungarn , Polen og Rumnien .
<P>
Vi skal sikre , at denne faktor ikke overses i Kommissionens nye rammedokument for relationerne med vores nye europiske naboer Ukraine , Hviderusland og Moldova , der har legitim ret til p et senere tidspunkt at tiltrde Unionen , hvis de mtte nske det .
<P>
Endelig hilser jeg som britisk konservativ isr Malta og Cypern velkommen , to Commonwealth-lande , hvis historiske rige og foretagsomme kulturer yder et nyt og vrdifuldt bidrag til Unionen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , som paneuroper har jeg vret s heldig at kunne arbejde hen imod denne dag siden 1970 ' erne og hjlpe Otto von Habsburg med at sikre , at der i 1979 blev placeret en tom stol her som protest mod udelukkelsen af befolkningerne i Central- og steuropa fra Det Europiske Fllesskab og som signal til den genforeningsproces , den sidste etape , som vi indleder i dag .
Jeg har vret s heldig ikke kun at have vret med til at forberede den tvreuropiske picnic , som blev nvnt for et jeblik siden , men ogs vret med til at spille en rolle i de demokratiske revolutioner i nsten alle ansgerlandene og i Estlands og Sloveniens uafhngighedserklringer .
<P>
Derfor , og lad mig sige det helt klart , nr vi - en hel gruppe kolleger og jeg - afgiver et kritisk votum vedrrende hr . Schrders betnkning , s er det hverken en afvisning af udvidelsen eller af det tjekkiske folk , men en protest , som man protesterede dengang , mod uret , mod en uret , der fortsat eksisterer , mod en alvorlig krnkelse af menneskerettighederne , som varer ved p grund af de fortsat diskriminerende og uretfrdige dekreter .
<P>
Derfor , mine damer og herrer , siger vi helt klart , at EU fortsat m strbe efter et retsfllesskab .
Vi som retsfllesskab m srge for , at uretfrdige dekreter ikke kommer ind i vores retssystem , som computervira kommer ind i edb-systemer .
Virussen bringer hele systemet i fare , og derfor m vi i tiden efter dagens vanskelige afstemning og efter de nye medlemsstaters tiltrdelse kmpe sammen med de lande , der snart tiltrder EU , for at f identificeret uret , der hvor den stadigvk eksisterer , og f sikret , at forbrydelser bliver kaldt forbrydelser , at uret bliver kaldt uret .
Samtidig m vi samarbejde som partnere for at skabe et Europa , en paneuropisk enhed , som er baseret p retfrdighed , fred og frihed .
<SPEAKER ID=69 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , holdningerne , synspunkterne i dag er det bedste udtryk for jeblikkets historiske vigtighed , og derfor mener jeg ikke , at der er grund til at tilfje et eneste ord til det , der er sagt om udvidelsen og om , hvor vsentlig den er .
<P>
Jeg bad udelukkende om ordet for svare p hr . Crespos forslag om , at formandskabet skal overveje at komme med en erklring om FN ' s rolle og humanitre bistand i Irak den 16. april .
Jeg vil gerne takke hr . Crespo for det meget interessante forslag og sige , at vi allerede har taget initiativ til at invitere FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , den 17. april , hvor 40 statsledere og 40 udenrigsministre samles til det europiske topmde i Athen , netop for at vi kan drfte sprgsmlet om FN og humanitre bistand og f det bedst mulige udbytte af dette vigtige mde .
<P>
Jeg hber , at hr . Annan allerede har sagt ja tak til invitationen .
Vi er nsten frdige med arrangementerne for mdet .
Jeg hber , at det vil lykkes at f viderebragt de politiske budskaber p mdet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil blot gerne takke alle , som har deltaget i debatten , for det klare og overbevisende velkomstsignal , som de har sendt til vores nye medlemmer .
Der er vist blevet talt nok nu .
Nu er det tid til handling .
<P>
Lad mig gre et sidste forsg p at appellere til de parlamentsmedlemmer , som fortsat er i tvivl , ved at sige flgende : Om 30 r er der ikke lngere nogen , der kan huske , hvad Parlamentet og Rdet har skndtes om i de seneste to uger .
Jeg tror heller ikke , hr .
Posselt , at der er nogen , der vil tale om Benes-dekreterne om 30 r .
<P>
Men om 30 r vil man stadigvk huske den beslutning , der blev truffet her i dag .
<P>
( Kraftigt , vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Skriftlige erklringer ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Figueiredo (GUE/NGL) og Miranda (GUE/NGL)">
I princippet sttter vi EU ' s udvidelse , sfremt ansgerlandenes befolkninger nsker det .
Vi kan imidlertid ikke acceptere , at det bringer Portugals interesser i fare .
<P>
I den aktuelle udvidelsessammenhng m der sledes fremhves to negative aspekter ved forhandlingerne : den diskriminerende behandling af ansgerlandene , isr p finansierings- og landbrugsomrderne , og udvidelsens konsekvenser for Portugal .
Selv om det er positivt , at bevillingerne er get med ca . 500 millioner euro p grund af Europa-Parlamentets pres , er belbet klart utilstrkkeligt til at bringe os i retning af konomisk og social samhrighed
<P>
Der er derfor p mellemlang sigt udsigt til , at strukturfondene og landbrugssttten til Portugal bliver reduceret , i en situation , hvor alle anerkendte undersgelser bekrfter , at vi bliver det land , der taber mest ( og Tyskland det , der vinder mest ) , p grund af vores beliggenhed i periferien og den gede konkurrence fra lande med lavere lnninger og bedre kvalificeret arbejdskraft .
De seneste oplysninger fra Kommissionen viser tydeligt , at Portugal er det land , der har den svageste produktionsstruktur og de strste sociokonomiske behov , hvorfor det kan f meget negative flger , hvis dets interesser ikke varetages p behrig vis i optagelsesforhandlingerne .
<P>
Derfor har vi som helhed afstet fra at stemme , men har dog stemt for i Cyperns srlige tilflde .
<SPEAKER ID=73 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
I dette historiske jeblik skal Europa-Parlamentet som den frste EU-instans godkende tiltrdelsen af 10 nye medlemsstater .
Men euforien over denne vigtige beslutning m dog ikke f os til at glemme EU-politikkernes nuvrende tilstand og de kommende udfordringer .
Mange af de reformer , som EU ' s overlevelse menes at afhnge af , som reformen af institutionerne , strukturfondene og den flles udenrigspolitik og landbrugspolitik , er endnu ikke blevet gennemfrt , der mangler konomiske tilsagn til de tiltrdende lande , og sgen efter en mere dybtgende europisk enhed er noget usikker .
<P>
De Grnne har kmpet for svel en udvidelse som en styrkelse af EU i revis .
Vi nsker at se mere EU inden for miljpolitik , socialpolitik , udenrigspolitik osv . Men Irak-konflikten har p tragisk vis udstillet uenigheden i EU .
Holdningen blandt regeringsreprsentanter i nogle ansgerlande har ogs vret overraskende .
Men hvorom alting er , s m borgerne i disse lande ikke blive straffet for det manglende politiske mod blandt EU ' s ledere eller for udtalelser fra deres egne regeringschefer .
Derfor vil jeg i dag stemme for tiltrdelsen af de 10 nye medlemslande .
<P>
Den egentlige udfordring for EU-politikere - og for det civile samfund - ligger i at samle de ndvendige flertal i konventet for et bredygtigt EU .
Og hvad Irak-konflikten angr , glder det samme for Polen som for Spanien : Der m findes andre politiske lsninger ved de nste valg .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Henstilling ( A5-0110 / 2003 ) af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets beslutning om Det Europiske Fllesskabs holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers konomiske Kommission for Europa om ensartede bestemmelser for godkendelse af I . Srlige lpg-systemer til eftermontering i motorkretjer med henblik p brug af lpg ( flaskegas ) i fremdrivningssystemet II .
Srlige cng-systemer til eftermontering i motorkretjer med henblik p brug af cng ( komprimeret naturgas ) i fremdrivningssystemet ( KOM ( 2002 ) 567 - C5-0546 / 2002 - 2002 / 0248 ( AVC ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til henstilling )
<P>
Betnkning ( A5-0107 / 2003 ) af Turco for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik p vedtagelse af Rdets retsakter om ndring af Rdets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger ( 13875 / 2002 - C5-0553 / 2002 - 2002 / 0823 ( CNS ) ) ; om initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om ndring af vedtgten for Europols personale ( 13873 / 2002 - C5-0555 / 2002 - 2002 / 0822 ( CNS ) ) ; om initiativ fra Den Hellenske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillg ( 6314 / 2003 - C5-0066 / 2003 - 2003 / 0806 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0106 / 2003 ) af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Danmark om udarbejdelse , p grundlag af artikel 43 , stk . 1 , i konventionen om oprettelse af en europisk politienhed ( Europol-konventionen ) , af en protokol om ndring af denne konvention ( 13254 / 2002 - C5-0001 / 2003 - 2002 / 0814 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0117 / 2003 ) af Bge og Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om t ilpasning af de finansielle overslag under hensyn til udvidelsen ( KOM ( 2003 ) 70 - C5-0053 / 2003 - 2003 / 2025 ( ACI ) ) og forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om revision af de finansielle overslag ( KOM ( 2002 ) 185 - C5-0161 / 2003 -2003 / 2025 ( ACI )

<P>
Fr afstemningen
<P>
Formanden .
Jeg kan informere Parlamentet om , at p vegne af de 15 medlemsstater blev erklringen p et mde i morges i Coreper formelt og enstemmigt vedtaget af Rdet .
Vi stter pris p det omhyggelige arbejde , som vores kolleger har lagt i dette de seneste uger - et arbejde , som havde vret undvendigt , hvis Rdet ikke i frste omgang ensidigt var trdt uden for den interinstitutionelle aftale .
<P>
Fr vi gr over til afstemning , vil jeg som formand for Parlamentet gre det klart , srlig for Rdet , at vi vil holde det fast p hvert ord og hvert stykke og p enhver betydning af hvert ord og hvert stykke i denne erklring .
Hvis det p nogen mde afviger fra dette , vil vi pberbe os vores rettigheder i henhold til traktaten .
<P>
( Bifald )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0081 / 2003 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om konklusionerne fra udvidelsesforhandlingerne i Kbenhavn ( 2003 / 2014 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 19
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , vi havde lavet en aftale med ordfreren .
Han ville stille et mundtligt forslag , og vi ville s trkke vores forslag tilbage .
Jeg vil gerne bede hr . Brok tage ordet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil foresl , at vi vedtager punkt 6 i flgende formulering : " ?
erkender , at fred og sikkerhed har vret af afgrende betydning for ansgerlandenes beslutning om at tilslutte sig EU , og at EU derfor har et srligt ansvar for en styrkelse af de transatlantiske bnd p grundlag af Europas styrke og ligeberettigelsen .
" Jeg tror , at vi dermed overvinder andres betnkeligheder og kan n frem til en flles holdning .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , p vegne af de britiske medlemmer af PPE-DE-Gruppen vil jeg protestere mod tjenestegrenenes afgrelse om , at ndringsforslag 8 skal afvises .
Iflge andringsforslaget skal der ikke afholdes mdeperioder i Strasbourg . Det er i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne og stter Parlamentet i stand til for en gangs skyld at vlge , hvor det vil afholde mderne og stter en stopper for det rejsende cirkus frem og tilbage mellem Strasbourg og Bruxelles , som bliver endnu mere vanskeligt efter udvidelsen for de nye medlemsstater p grund af de drlige flyforbindelser til Strasbourg .
Endelig vil det spare de europiske skatteydere for 150 millioner euro om ret .
<P>
( Blandede reaktioner )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden.">
Hr . Tannock , afgrelsen om afvisning er en strid , som De har med mig og ikke med tjenestegrenene .
Jeg gr opmrksom p , at vi stemmer om en kalender .
Det er ikke kutyme her i Parlamentet at erstatte en kalender med en lang tekst .
Det str Dem frit at give udtryk for Deres holdning , men det her drejer sig om datoer og kalendere og ikke tekster og prferencer vedrrende placering .
<P>
( Parlamentet godkendte derefter kalenderen for mdeperioderne for 2004 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , vedtagelsen af ndringsforslag 13 medfrer , at der kun vil vre 10 mdeperioder nste r i stedet for 11 .
<P>
( Stort bifald )
<P>
Det br vre et vink til Det Europiske Konvent .
Vi vil selv bestemme vores placering .
<P>
( Stort bifald )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Hvis jeg har fortolket afstemningen korrekt , har vi ladet den mdeperiode , som var foreslet til slutningen af april og den 1. maj 2004 , udg .
Jeg vil ogs erindre om , at den 1. maj tiltrder de medlemsstater , som vi lige har stemt om , EU .
Parlamentet skal p et eller andet tidspunkt ratificere udnvnelsen af Kommissionens medlemmer .
Jeg m sende dette sprgsml tilbage til Formandskonferencen , da Parlamentet ikke kan se bort fra sine konstitutionelle forpligtelser som parlament .
<P>
Betnkning ( A5-0086 / 2003 ) af Morterero for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om ret til familiesammenfring ( KOM ( 2002 ) 225 - C5-0220 / 2002 - 1999 / 0258 ( CNS ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=83 NAME="Cerdeira Morterero (PSE)">
Hr. formand , med hensyn til ndringsforslag 32 vil jeg gerne understrege , at den korrekte udgave er den spanske , ikke den tyske , hvor der ser ud til at vre lidt problemer med oversttelsen , og det omhandler udelukkende mindrerige , ikke referencepersonens vrige gtefller .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Turco-betnkningen rejser ligesom de initiativer fra den danske og den grske regering , som den foreslr at forkaste , sprgsmlet om kontrollen med Europol .
Resultatet af betnkningen er , at der ikke er nogen demokratisk kontrol med Europol .
Men hvordan kan det vre anderledes , nr der ikke er nogen demokratisk kontrol med et eneste nationalt politikorps ?
<P>
P dette som p mange andre omrder er EU blot en sidestilling af stater .
De europiske institutioner kopierer blot den manglende demokratiske kontrol med statsapparaterne .
Der vlges nogle reprsentanter , men hvor findes den stat i EU , hvor de folkevalgte institutioner eller endnu bedre hele befolkningen ver reel kontrol med politiet og hrens hierarki ?
<P>
Europa-Parlamentet er under disse omstndigheder tvunget til at konstatere sin afmagt p trods af nogle forsg p at ndre situationen med forslag , som er dmt til at mislykkes .
Vi har derfor undladt at stemme om betnkningen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Vi har stttet ordfreren , der anbefaler en forkastelse af de tre initiativer fra det tidligere danske formandskab om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger , om ndring af vedtgten for Europols personale og om ndring af Europol-konventionen .
De danske holdninger ville udelukke enhver demokratisk kontrol fra de nationale parlamenters side , ikke bne for nogen oplysning til borgerne , men forstrke den centrale beslutningstagning .
<P>
Ordfreren har i sin betnkning redegjort for , at forslagene ignorerede alle de anmodninger og forslag , som Parlamentet har fremsat om reel , forbedret demokratisk kontrol med Europol og befjelser i forhold til Europa-Parlamentet .
I stedet blev der skabt mere hemmelighedskrmmeri .
De har ligeledes hverken fulgt Kommissionens forslag om et blandet udvalg bestende af reprsentanter for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter eller Europol-direktrens synspunkter vedrrende behovet for get demokratisk kontrol .
<P>
Derfor har vi stttet , at disse initiativer forkastes , selv om vi sttter alle de alternative forslag , som Europa-Parlamentet har stillet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Det er slende , at initiativerne fra regeringerne i medlemsstaterne ofte er rettet mod at hemmeligholde oplysninger , at afskrme borgerne fra " honoratiores " og fra andre fnomener , som vi mente omsider hrte fortiden til .
Isr efter angrebene i New York den 11. september 2001 har frygten for terror vret s stor , at der har vret stillet alle mulige slags forslag , som ikke hrer til i et demokrati .
Heldigvis er panikken toppet , og sdanne autoritre initiativer forkastes ofte af et flertal her i Parlamentet .
I dette tilflde foreslr den danske regering at begrnse den frie adgang til dokumenter og giver ikke Parlamentet nok at sige med hensyn til Europols budget .
De nationale parlamenters kontrolmuligheder styrkes heller ikke .
Selv direktren for Europol mener , at den demokratiske kontrol er utilstrkkelig , men Rdet nsker ikke at ndre det .
Rdet skal ud af den vane .
Forkastelsen af det danske initiativ i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender var derfor det frste skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
P et omrde , hvor der hersker en kompleks spnding mellem en centraliseret europisk polititjenestes effektivitet , medlemsstaternes befjelser , traktaternes og gldende fllesskabsrets reelle grundlag samt problemerne omkring den demokratiske kontrol , har de ordfrere , hvis opgave det var at vurdere Kongeriget Danmarks og Den Hellenske Republiks initiativer , fundet det rigtigt at opfordre Europa-Parlamentet til simpelthen at forkaste disse initiativer og forlede Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til at deltage i et projekt om en samlet , maksimalistisk henstilling til Rdet .
<P>
Jeg mener helt klart , at det er forkert , og at det hviler p et farligt og uigennemtnkt grundlag , der udelukkende skyldes , at man vil trkke en fderalistisk ideologisk dagsorden ned over Rdets moderate forsg p inden for den nuvrende institutionelle ramme og traktaternes bestemmelser at gre effektive fremskridt p dette omrde .
Hvis der er et omrde , der fordrer den strste forsigtighed og enighed mellem medlemsstaterne , er det jo lige prcis dette , der angr udvelse , befjelser og kontrol for overnational politivirksomhed .
Det kan vre , at vi ikke bryder os om den nuvrende sjlestruktur , men s lnge den findes - og det er den , der findes - er det inden for den ramme , vi m agere ansvarligt .
<P>
Jeg har derfor forkastet ordfrerens forslag .
Parlamentet skulle i stedet have fulgt disse tre initiativer op og ansvarligt have foreslet de forbedringer , som det fandt rigtige , i respekt for det retsgrundlag ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Berthu (NI)">
Von Boetticher-betnkningen viser sig principielt enig med Danmarks initiativ , som foreslr nogle i det store og hele nyttige ndringer til Europol-konventionen .
Men i sidste ende forkaster den ikke desto mindre initiativet af rsager , som er typiske for Europa-Parlamentets mde at gribe tingene an p .
Den nsker ikke en protokol , som ville ndre en konvention .
Jeg henviser til mellemstatslige juridiske instrumenter , som respekterer national suvernitet .
Den argumenterer for , at der frst vedtages en europisk forfatning , som den hber , vil gre det muligt at gennemfre alle disse ndringer ved hjlp af et kvalificeret flertal af medlemmerne inden for fllesskabssystemets rammer .
<P>
Vi mener for vores vedkommende , at sprgsmlene om politisamarbejde svel som alle de sprgsml , som omhandler fri bevgelighed for personer og indvandring , fortsat skal henhre under medlemsstaternes befjelser og kontrol .
Det ndvendige europiske samarbejde skulle sledes , som vi har foreslet i vores bidrag til konventionen ( se vores hjemmeside : www.autre-europe.org ) organiseres inden for rammerne af en skaldt interparlamentarisk sjle , hvor beslutningerne trffes direkte af de nationale parlamenter , som er organiseret i et netvrk .
<P>
Under disse omstndigheder kan vi ikke give vores samtykke til von Boetticher-betnkningen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
De overvejelser , som jeg har fremlagt i stemmeforklaringen om Turco-betnkningen , glder ogs her , hvor de - forkerte - ideologiske bevggrunde i denne sag dog kommer tydeligere til udtryk .
<P>
Det er ganske forblffende , at hr. von Boetticher i begrundelsen udtrykkeligt siger , at han " erkender betydningen af det danske forslag , da det synes at vre et skridt i den rigtige retning " - for derefter at konkludere , at han br foresl , at det forkastes !
Og hvorfor ?
Fordi han mener , at det er forkert at foretage ndringer i Europol-konventionen " inden ratificeringen af den europiske forfatning " !
<P>
Denne vurdering er ikke korrekt .
Det er bde muligt og ndvendigt at komme videre inden for den nuvrende ramme , og det er dr , vi burde medvirke ansvarligt , og derved ogs respektere de sm skridts metode , der har vret den mde , som EU med succes er blevet opbygget p .
Dt var lige prcis linjen i det danske og det grske formandskabs forslag .
Men ordfrerne ville jo gerne have ...
en forfatning .
<P>
Den foreslede linje udgr en alvorlig afvigelse fra dagsordenen .
Derfor har jeg forkastet den for at vise min sttte til en viderefrelse af det danske initiativ .
Den radikalitet , som man har vedtaget , er meget negativ og helt klart i modstrid med EU-borgernes interesser .
Parlamentet burde have fulgt op p initiativet og ansvarligt have foreslet de ndringer , som det fandt rigtige , men hele tiden inden for det nuvrende retsgrundlag .
Det er dt , som en retsstat handler om - og det havde ikke vret drligt at foreg med et eksempel .
<SPEAKER ID=95 NAME="Berthu (NI)">
Europa-Parlamentet har netop deltaget i et komisk psykodrama ( se mit indlg og min stemmeforklaring af 26. og 27. marts 2003 ) .
Det er der nu sat en stopper for , hvilket kun var rimeligt .
Ikke desto mindre involverede det en flles erklring med Rdet , i hvilken sidstnvnte accepterer tanken om flles beslutningstagning i vedtagelsen af fremtidige finansielle overslag og benytter chancen til at placere den konomiske bistand til Tyrkiet under udgiftsomrdet for frtiltrdelsessttte .
<P>
Vi er ikke enige i et eneste af disse punkter , og derfor har jeg stemt imod Bge-betnkningen .
<P>
Jeg understreger i forbifarten , at udvidelsen burde give anledning til en omfattende finansiel revision .
Strukturfondene burde afskaffes ud fra et konomisk synspunkt , og de enkelte lande skulle igen vre herrer over deres egnsplanlgning .
Kun en del af midlerne skulle bevares og kun for at hjlpe de nye medlemslande , og i en begrnset periode , med henblik p at n det krvede niveau .
<P>
Det er , hvad den britiske regering netop s klogt har foreslet konventet .
Det er i vrigt ogs , hvad vi foreslog for lnge siden i den hvidbog , som UEN-Gruppen offentliggjorde i 1997 om et nationernes Europa sat op imod et velfrds-Europa .
<SPEAKER ID=96 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har ikke stemt for Bge- og Colom i Naval-betnkningen , som afspejler forhandlingsresultatet mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
Det resultat , der er kommet ud af trilogen for i det mindste at begrnse den skade , som Rdet har pfrt demokratiet i EU , kan ikke berolige mig .
Bilag XV forbliver i tiltrdelsestraktaterne og bliver dermed til primr ret .
Alt andet er for mig tomme ord .
Beviset for det modsatte kan frst pbegyndes om flere r .
Men at Rdet handler imod Parlamentet , har det allerede bevist .
<P>
Se ogs stemmeforklaring til tiltrdelsestraktaterne .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , udvidelsen af EU er i princippet et resultat af en politisk ndvendighed .
Som personlig tilhnger , ikke blot af Europas geografiske samling , men ogs af dets politiske og konomiske udvikling , har jeg selvflgelig ikke sluttet mig til dem , der er imod enhver form for udvidelse .
Men jeg har ikke kunnet stemme for , fordi den udvidelse , som blev besluttet i Kbenhavn , ikke vil blive gennemfrt hverken bent eller systematisk .
Faktisk vil udvidelsen sandsynligvis ende med at lamme den europiske integration mere og mere .
P trods af , at nsten alle de nye medlemsstaters konomiske og sociale situation er mildt sagt usikker , og befolkningernes levestandard udregnet som kbekraft ligger p omkring 40 % af Fllesskabets gennemsnit , har tiltrdelsessttten iflge Wim Koks betnkning begrnset sig til 0,03 % af Fllesskabets BNP , det vil sige de rene peberndder .

Sledes er SAPARD-kreditterne , som skulle give kandidatlandene mulighed for strukturtilpasning af landbruget , krt fast i fllesskabsmaskineriets bureaukratiske tandhjul , og kun 6,48 % af de 1,04 milliarder euro , som oprindeligt var sat p budgettet for 2000 og 2001 , er blevet anvendt .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (NI).">
Hr. formand , der er tre vigtige rsager til , at jeg undlod at stemme .
Europa skal frst og fremmest forsge at lse sine egne problemer , fr der trffes beslutninger om at udvide .
For det andet skal de nye medlemsstaters tiltrdelse vre betinget af folkeafstemningsresultaterne i de nuvrende medlemsstater , og det er for det tredje en kendsgerning , at de nye medlemsstater endnu ikke er klar til denne udvidelse .
Jeg vil desuden gerne understrege , at udvidelsen sker p et tidspunkt , hvor Europa er mere splittet end nogensinde .
Der er stadig meget arbejde at gre , isr inden for udenrigspolitikken .
Det er altafgrende , at Europa udvikler sin egen identitet p det omrde .
Vi skal desuden stte en stopper for dselheden i den europiske landbrugspolitik , fr vi kan g videre med udvidelsen .
Afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at der stadig er alt for mange samfundskonomiske forskelle mellem EU og kandidatlandene .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har i dag ogs stemt for Den Tjekkiske Republiks optagelse .
Tjekkerne , som lever i Europas hjerte , hrer selvflgelig med .
Jeg ville ikke have kunnet se mine venner og slgtninge i Prag i jnene , hvis jeg havde ngtet dem optagelse .
Med mit ja vil jeg imidlertid frem for alt styrke de krfter i den tjekkiske offentlighed , i partier , parlament og regering , som har erkendt , at man ikke behver slbe historisk ballast med ind i fremtiden , men at det tjener et folk til re og ikke ydmyger det , hvis det finder styrken til at st til ansvar for sin egen historie som helhed .
<P>
Forsoning opstr gennem sandhed , og hvis alle er rede til for et jeblik at stte sig i den andens situation .
Som tysker ved jeg , at sgar vi , som har udsat nsten alle vores naboer for krig , igen opnede agtelse og repekt , fordi vi netop ikke fortrnger eller relativerer netop disse sider af vores historie .
Forsg at gre det samme i Tjekkiet ! Det er en befriende handling !
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for Maltas , Cyperns og alle disse central- og steuropiske landes tiltrdelse af EU , for det er mit store hb , at der i fremtiden bliver flere reprsentanter for disse medlemsstaters pensionister og pensionistpartier her i Parlamentet .
Jeg s dog til min beklagelse , at EU ' s ansatte holdt en stor protestdemonstration i forbindelse med denne afstemning , fordi man vil skre ned p deres pension i fremtiden .
Jeg vil sledes gerne give udtryk for min store solidaritet med de ansatte , og samtidig er det mit hb og nske , at det kommende Parlament , som ogs omfatter de nye medlemsstaters parlamentsmedlemmer , vil begynde med EU ' s ansatte , nr det glder om at sikre en lys og lykkelig fremtid med respekt for de ldre .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg er en stor tilhnger af udvidelsen og med overbevisning har talt for denne politik , ogs som formand for delegationen for Slovenien .
Om problematikken omkring Den Tjekkiske Republik vil jeg gerne erklre , at jeg altid har hbet , at man i Tjekkiet i rette tid ville kaste fortidens ballast bort og dermed give os en ubesvret og gldelig mulighed for at stemme for Tjekkiets optagelse i EU .
Det er desvrre ikke sket p grund af manglende courage hos mange tjekkiske politikere , og det er ogs grunden til , at jeg stemmer imod , og til min solidariske indstilling til hr .
Ferbers stemmeafgivelse . Jeg hber , at tjekkerne i fremtiden vil finde vejen til en flles bearbejdning af historien .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg undlod at stemme under de forskellige afstemninger , og jeg stemte imod Brok-betnkningen .
Jeg har sledes ikke stemt for den samstemmende udtalelse om tiltrdelsestraktaten for 10 nye EU-medlemslande .
Denne beslutning koster , bde politisk og flelsesmssigt , eftersom jeg i mere end et rti svel i Europa-Parlamentet som i Frankrig og i hele Europa har kmpet for , at EU ' s udvidelse sker p den fastlagte dato og p betingelser , som vil sikre udvidelsen succes .
Grunden til , at jeg har truffet denne beslutning , er , at jeg er overbevist om , at splittelsen mellem Unionens geografiske udvidelsesproces og en udvidelse af dens institutioner er resultatet af en usigelig resignation hos de nuvrende og kommende medlemmer af Unionen over for udvandingen af Europa og lammelsen af dets institutionelle system .
Uoverensstemmelserne mellem Unionens medlemmer er skrpet inden for de sidste mneder .
Konventet str i stampe , s snart det har ambitioner om at foretage bare lidt mere end blot kosmetiske ndringer af det nuvrende system .
Alle accepterer nu , at forfatningstraktaten ikke skrives under i december 2003 , som det oprindeligt var aftalen .
Det er tegn , der ikke er til at tage fejl af .
Et udvidet EU er dmt til at leve under Nice-traktatens fatale bestemmelser .
Det er sledes dmt til at mislykkes .
Jeg har ikke stemt for den samstemmende udtalelse , fordi jeg nsker , at udvidelsen skal lykkes .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , som europisk fderalist og catalansk separatist har jeg undladt at stemme om tiltrdelsen for de 10 medlemsstater p trods af mine kolleger i Den Europiske Fri Alliances positive indstilling .
Tillad mig at forklare hvorfor .
Konventets igangvrende arbejde omkring forfatningen har vist , at en nation uden stat , som Catalonien , ikke har noget at vinde ved udvidelsen .
Dens tilstedevrelse i de europiske institutioner vil fortsat afhnge af de respektive medlemslandes gode vilje , og vi ved , hvordan det str til med den bde i Kongeriget Spanien og i Republikken Frankrig .
Konventet har ikke frt til noget gennembrud vedrrende eksplicit anerkendelse af retten til selvbestemmelse og intern udvidelse eller officiel anerkendelse af det catalanske sprog p europisk niveau .
Tiltrdelsen af nye medlemsstater p disse betingelser vil blot forvrre situationen for Catalonien i Unionen med mindre reprsentation , stigende nettobidrag osv .
Nogle af disse medlemsstater har langtfra opfyldt Kbenhavnskriterierne om overholdelse af deres minoriteters rettigheder , f.eks. opretholdelsen af Benes-dekreterne i Den Tjekkiske Republik og Slovakiet .
Endelig forekommer det mig , at holdningen hos de fleste af disse stater til den skandalse Irak-krig burde stte sprgsmlstegn ved hele den europiske integrationsproces .
Alle de , der nsker et europisk Europa , som kan danne modvgt til det uansvarlige amerikanske overherredmme , skal smge rmerne op og g i gang med at opbygge et europisk Europa .
Udvidelsen forekommer mig p nuvrende tidspunkt at vre ren virkelighedsflugt .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , jeg har stemt imod Brok-betnkningen , selv om jeg er for udvidelsen .
Det er naturligvis ikke ud fra en personlig modvilje mod hr . Brok .
Det er , fordi hans betnkning fuldstndig glemmer den ndvendige kobling mellem intern og ekstern udvidelse .
Den afslrer p intet tidspunkt vores forsinkelse i den interne udvidelsesproces . Og den siger heller ikke noget om den blokering , man kunne frygte for konventet .
Den kobling , vi nskede at skabe , er blevet brudt .
Derfor har jeg stemt imod Brok-betnkningen .
I mine jne er det imidlertid uretfrdigt at straffe uskyldige for en forsinkelse , som udelukkende er vores ansvar .
Derfor har jeg stemt for de samstemmende udtalelser .
Jeg er for udvidelsen og styrkelse , og jeg er imod en aftale om at opgive at styrke Unionen .
Det Europa , vi trder ind i , risikerer at blive et udvidet , men ikke et styrket Europa , som vil vre stkket fra begyndelsen .
Det er denne stkning , hr. formand , som jeg afviser ved at stemme imod Brok-betnkningen .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte ogs imod hr . Broks betnkning p trods af , at bde jeg og mit parti lnge har vret tilhnger af et udvidet EU .
<P>
De betingelser , som vi har tilbudt ansgerlandene , er fantasilse og ondskabsfulde .
Landene i Central- og steuropa skal frem for alt kunne udnytte deres naturlige fordele , som er lave omkostninger og billigere eksport , og sledes kunne komme ind p markedet p grund af lave priser .
Vi tvinger dem imidlertid til at indfre euroen , 48-timers ugen , den flles landbrugspolitik og det sociale kapitel , mens vi samtidig tvinger dem til at devaluere deres nyligt vundne demokratier .
<P>
Det er op til befolkningen i disse lande at afgre det .
I Maltas og Sloveniens tilflde , hvor de allerede har besluttet sig , stemte jeg ogs ja .
Jeg fler imidlertid alligevel , at vi burde have tilbudt dem en mere geners og fleksibel aftale .
Det bliver yderligere uddybet i den skriftlige stemmeforklaring p 10 punkter fra SOS Demokrati .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har stemt imod Brok-betnkningen , og jeg har undladt at stemme om de samstemmende udtalelser .
Det er ikke , fordi jeg vil lukke drene til Europa for de 10 nye tiltrdelseslande .
De har naturligvis deres retmssige plads iblandt os .
Det er ungteligt ogs deres Europa .
Jeg er imidlertid bekymret for strukturen i den europiske bygning , som de netop er trdt ind i .
Er vi i stand til at opbygge tilstrkkeligt strke institutioner til at regulere 25 og snart flere landes aktiviteter ?
Vil disse institutioner vre tilstrkkeligt bne og forstelige for den enkelte borger , noget som efter min mening kun en forfatning kan garantere ?
Vil denne udvidelse ikke vre en undskyldning for at udvande Unionen ?
Jeg er bekymret over en bning , som kommer til at foreg i institutionel tge , og min beslutning har naturligvis til forml at demonstrere denne bekymring .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , jeg har stemt for de samstemmende udtalelser , men jeg har undladt at stemme om Brok-betnkningen p grund af de tvetydige formuleringer om det fremtidige , udvidede Europas udenrigs- og forsvarspolitiske uafhngighed af USA .
De institutionelle og konomiske betingelser for udvidelsen er ikke gode .
Risikoen for en smuldrende politisk integration og utilstrkkelighederne i de finansielle programmeringer er en realitet .
Men vi har ikke ret til at tage 10 befolkninger som gidsler i vores bryderier med Rdet eller til at lukke dren i for nsen af dem under pskud af egne utilstrkkeligheder .
<P>
Mere end 10 r efter jerntppets fald er det blevet en historisk forpligtelse at gre plads for dem i Unionen .
Det er os , der har ansvaret for de forsinkelser af de institutionelle reformer , som efter den elendige Nice-traktat har fet os til at samle konventet for omsider at give Europa en forfatning .
Denne skal vedtages hurtigst muligt efter en kort regeringskonference i klvandet p konventet og fr den 1. maj 2004 .
Men i dag m vi ikke tage fejl .
Det er ikke institutionelle sprgsml eller finansielle overslag , vi stemmer om .
Vi siger ja eller nej til hele befolkninger , som indtager deres retmssige plads i Unionen .
Vi afgr fremtiden for befolkninger , hvis historiske skbne var at blive udelukket fra processen med at opbygge et demokratisk Europa igennem et halvt rhundrede .
<P>
Fra nu af vil de nyankomne kmpe side om side med os for Europas fremtid .
De skal hjlpe os med at ndre kurs vk fra en frihandelszone og arbejde p at fremme en social model af hj kvalitet .
I fllesskab kan vi fortstte kampen for et politisk Europa , som taler med n , kraftig stemme i verden , og for en forfatning , som giver de lande , der nsker det , frihed til at skabe en flles udenrigs- og forsvarspolitik og indg i en europisk fortrop .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , som landmand i Niedersterreich , som selv i 43 r - indtil jerntppets fald - har drevet sin grd ved grnsen , har jeg i dag med stor overbevisning stemt for optagelsen af de 10 nye medlemmer og ogs for Brok-betnkningen .
For jeg ved , at udvidelsen for landbruget ikke kun betyder konkurrence , men ogs chancer , og at det strigske landbrug vil tage disse udfordringer op p basis af de foranstaltninger , der er truffet forud for tiltrdelsen .
Jeg har derfor stemt for en fredelig , tolerant og social fremtid for vores brn og brnebrn .
<SPEAKER ID=110 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Jeg stemmer imod Brok-betnkningen inden for rammerne af GUE / NGL-Gruppens beslutning .
Ikke fordi jeg er imod de nye medlemmers tiltrdelse , men fordi beslutningen ikke nvner vigtige sprgsml vedrrende udvidelsen , f.eks. fremme af en elitr politik i de central- og steuropiske lande , der kryber for amerikanerne , oplsningen af den offentlige sektor og den offentlige ejendom , den ptvungne liberalisme , der skaber social misfornjelse , manglen p vigtige fllesskabsressourcer , der hjlper disse lande med integrationsprocessen og den manglende organisering af folkeafstemninger om udvidelsen i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=111 NAME="Andersen, Berthu, Bonde, Gahrton, Goodwill, Lucas, Ribeiro e Castro og Sandbk (EDD)">
Medlemmerne af SOS Demokrati ( og Det Demokratiske Forum i konventet ) har stemt forskelligt om udvidelsen , men deler flgende kritiske holdninger :
<P>
Man skulle have tilbudt ansgerlandene mere fleksible betingelser , herunder forskellige former for associeringsaftaler med gensidig indflydelse og gensidige forpligtelser i stedet for den kolonistilsagtige ES-aftale .
<P>
Der skulle have vret tilbudt et medlemskab med varibel geometri , varige undtagelser , langfristede undtagelser og undtagelser , der skulle afhnge af den fremtidige konomiske udvikling hen imod samhrighed , og som fuldt ud tager de forskellige konomiske udviklingsniveauer i betragtning .
<P>
Ansgerlandene br have lov til selv at bestemme vedrrende kb og salg af landbrugsjord og fritidshuse , i det mindste indtil deres indkomster svarer til vores .
<P>
Mens ansgerlandene venter p en landbrugsreform og en retfrdig aftale , burde de kunne f de belb , der er afsat p landbrugsbudgetterne , udbetalt som en samlet sum i stedet for at bruge pengene p den tbelige , dsle og ineffektive mde , som vi har gjort .
<P>
I stedet for at betale fuldt bidrag fra den frste medlemsdag burde EU i det mindste have tilbudt dem de fem rs nedslag , som Det Forenede Kongerige , Danmark og Irland fik tilbudt , eller gratis medlemskab , indtil de nr en bestemt indtgt .
<P>
Mange embedsmnd fra ansgerlandene vil nu f tilbudt indbringende job i EU-institutionerne med lnninger , der ligger langt over den ln , som deres egne premierministre fr .
Ansgerlandene skal have mulighed for at beskatte de statsborgere , der er ansat af EU og i EU-landene for at undg urimelige uligheder , hvor deres medborgere skal betale bidrag fra lave budgetter til deres medborgere , som fr 20 gange den normale ln i deres hjemland .
<P>
Ansgerlandene skal have strre fleksibilitet i gennemfrelsen af EU-bestemmelser .
De skal vedtage bestemmelserne gradvist ved at anvende vores bestemmelser , ssom nr de eksporterer deres produkter til vores markeder , men ikke anvende alle bestemmelserne p deres hjemmemarked . Vi br f.eks. acceptere salg af plser p lokale markeder , nr de er i overensstemmelse med lokale love .
<P>
Opfyldelsen af flles miljstandarder br finansieres af EU-fonde sledes , at miljbeskyttelse ikke tilsidesttes i ansgerlandene eller udstttes til bedre tider .
Ansgerlandene skal ogs have lov til at bibeholde deres standarder , srlig nr de er hjere end vores .
<P>
Ansgerlandene skal deltage fuldt ud i konventet med fuldt medlemskab og have deres rimelige del af stillingerne i prsidiet og sekretariatet .
Den traktat , der bliver et resultat af konventet , skal ogs vedtages af en regeringskonference med de steuropiske lande som fulde medlemmer .
<P>
Alle EU-traktater og bestemmelser skulle have vret oversat til det pgldende ansgerlands sprog og stillet til rdighed for borgerne p biblioteker og internettet i god tid fr folkeafstemningerne .
Jasiden og nejsiden skulle have lige store offentlige tilskud .
Regeringerne og EU-institutionerne skal ikke have lov til at blande sig med partisk information fr folkeafstemningerne .
<P>
Disse kritiske bemrkninger har fet nogle af os til at stemme mod udvidelsen eller undlade at stemme , mens andre har stemt ja , for at vlgerne i ansgerlandene frit kan beslutte sig , selv om betingelserne ikke er retfrdige .
<SPEAKER ID=112 NAME="Barn Crespo (PSE)">
Grnt lys - P vegne af min gruppe vil jeg gerne bekrfte min fulde opbakning til en hurtig udvidelse og understrege princippet om ligebehandling i forbindelse med Kbenhavnskriterierne .
Jeg hber , at undertegnelsen af tiltrdelsestraktaten vil betyde den endelige genforening af vores kontinent , s vi kan lgge de krige , som delagde vores folk og trak grnser med blod og ild , bag os .
Det nye og styrkede EU bliver et kontinent med en flles fremtid med fred , demokrati og frihed .
<P>
Solidaritet - Denne hidtil usete udvidelse betyder nye udfordringer for EU .
Vi fr brug for en endnu strkere solidaritetsnd i alle vores flles politikker og for en styrkelse af EU-institutionernes befjelser .
De nuvrende og kommende medlemmer skal anstrenge sig til det yderste og erstatte national egoisme med en flles solidaritet , s EU i overensstemmelse med traktaterne kan tale med n stemme i verdenssamfundets politiske fora .
<P>
Budgetkonflikt - Selv om der blev opnet en aftale i sidste minut , er jeg ndt til p det kraftigste at kritisere Rdets ensidige optrden , nr det medtager budgettal i tiltrdelsestraktaten .
Det er helt uhrt , og det er et alvorligt anslag mod Europa-Parlamentets budgetbefjelser og den interinstitutionelle aftale fra 1999 .
<SPEAKER ID=113 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Selv om det eneste sprgsml til parlamentsmedlemmerne angr den samstemmende udtalelse vedrrende 10 nye landes ansgning om tiltrdelse af EU , beder man ved samme lejlighed Parlamentet give grnt lys for indholdet af det forslag til traktat , der omhandler tiltrdelsen .
<P>
Eftersom vi sttter en samling af hele kontinentet og afskaffelse af de grnser , som opdeler det , er vi naturligvis ogs for disse landes ret til at tiltrde EU , hvis det er befolkningernes valg .
Vi er til gengld absolut , svel i nd som i bogstav , imod det forslag til traktat , som de europiske institutioner vil ptvinge dem .
<P>
Hvad angr traktatens indhold , formaliserer det den skvhed , der er mellem den rige og den fattige del af Europa .
Ordet integration dkker over en situation , hvor det imperialistiske Europa vil forsge at dominere de nye tiltrdelseslande i isr steuropa , som af frstnvnte betragtes som et let bytte for dets finans- og industrikoncerner .
<P>
Hvad angr traktatens form , er de nye medlemmer blevet presset til at acceptere traktaten .
Deres eneste valg er enten at acceptere den , som den er , eller ikke at komme med i Unionen .
<P>
Bde hvad angr budgettet og europisk politik , skaber traktaten et Europa med to hastigheder , hvor nogle vil vre mere lige end andre .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Collins (UEN)">
Modstanderne af EU ville helst bruge begivenhederne de sidste mneder til at fremhve uoverensstemmelser og strid mellem de nuvrende EU-medlemsstater .
Vi ved alle , at de sidste 2-3 mneder har vret en lrerig velse for de politiske ledere i EU .
<P>
Udvidelsen af EU er imidlertid en rigtig succeshistorie .
Vi har alle lov til at vre stolte over , at vi i dag er i stand til formelt at godkende tiltrdelsestraktaterne for 10 lande , som sger om optagelse i EU .
<P>
Udvidelsen af EU er en vindersituation bde for EU og for befolkningen i ansgerlandene .
<P>
Jeg tror , at udvidelsen vil bidrage til at opbygge et mere effektivt EU .
Det vil under alle omstndigheder konsolidere de demokratiske strukturer i Europa og samtidig styrke konomien i et udvidet EU .
<P>
Denne historiske proces vil f en positiv indflydelse p samhrigheden inden for selve EU .
Det er mit hb , at de 10 ansgerlande vil vre i stand til fuldt ud at blive optaget i EU den 1. maj 2004 .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Crowley (UEN)">
Dette er et af de vigtigste emner , som Parlamentet har behandlet de seneste r .
<P>
Jeg er en stor tilhnger af udvidelsesprocessen , ikke kun p grund af vores ansvar for vores europiske medborgere , som har lidt under totalitre styrer , men ogs fordi de nye tiltrdelseslande vil give stor dynamik til EU ' s fremtidige udvikling .
<P>
Nr vi ser fremad , m vi ikke glemme " fortiden " og de ider , som grundlggerne af Det Europiske konomiske Fllesskab havde .
Fred , demokrati og velstand er lige s vigtigt i dag som for 50 r siden .
Vi har nu lejlighed til at genoplive processen og sende et positivt budskab til befolkningen i steuropa .
<P>
De vil lige fra begyndelsen vre vores ligemnd og f de samme rettigheder som de nuvrende medlemmer .
<P>
Til sidst nsker jeg samtidig med , at jeg giver min sttte til denne betnkning og tiltrdelsesprocessen , at tiltrdelseslandene samt de nationale parlamenter og regeringer fr de samme stemmerettigheder ved Det Europiske Konvent som de nuvrende EU-medlemsstater .
<P>
Som John F . Kennedy sagde i sin indsttelsestale " str vi i dag ved en ny grnse , men den nye grnse er ikke en rkke lfter , det er en rkke udfordringer " .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Darras (PSE)">
De , der vil stabilisere kontinentet , stadfste demokratiet og freden , styrke konomien og den bredygtige udvikling og sttte en kulturel og menneskelig dimension , som er baseret p flles vrdier som frihed og respekt for de grundlggende rettigheder og gode forvaltnings- og retsstatsprincipper , skal sttte de 10 nye medlemslandes tiltrden .
De nye medlemslande skal spille en central rolle i opbygningen af et endnu strkere og mere effektivt EU .
<P>
Dette er en udfordring uden fortilflde p politisk , konomisk og socialt plan .
Vi m heller ikke glemme , at den , hvis man accepterer at tage udfordringen op , frigr et ekstraordinrt potientiale til at styrke og udvikle EU .
Et EU , som kommer til at tale med n og samme stemme p den politiske verdensscene , og som kommer til at spille en hovedrolle p internationalt politisk plan .
<P>
Jeg nsker p ingen mde at stte en stopper for denne historiske begivenhed .
Men hvis ndringsforslag 1 , ndringsforslag 13 , anden del , og ndringsforslag 19 ikke vedtages , undlader jeg at stemme .
Jeg vil imidlertid stemme for tiltrdelse af hver og en af de 10 stater , nr vi stemmer om de forskellige henstillinger .
Jeg hber sledes , at vores flles fremtid i dag kan begynde under de bedst mulige forudstninger .
<SPEAKER ID=117 NAME="Dehousse (PSE)">
De omstndigheder , under hvilke udvidelsen foresls i dag , er katastrofale .
I modstning til , hvad der var blevet lovet , er Fllesskabets strukturer ikke blevet lavet for i fremtiden at sikre en harmonisk Union med 25 medlemslande og endnu mindre med 40 .
Vrre endnu er det , at finansieringen af udvidelsen som fastlagt i traktaten p ingen mde er sikret i modstning til , hvad der blev aftalt p Berlin-topmdet .
<P>
Fllesskabet bevger sig sledes ind i et ddvande .
Chancerne for at skabe det sociale Europa , vi har s strkt brug for , vil derfor vre reducerede .
Den territoriale samhrighed , som er mere ndvendig end nogensinde fr , vil ogs vre truet .
Endvidere vil det Fllesskab , som vi strbte efter og opbyggede gennem 50 r , ikke overleve udvidelsen og vil give plads for en slap og ubestemmelig Union .
Vi nskede at bygge en katedral , og nu str vi midt i et stormagasin .
<P>
Endelig foreslr man os at maksimere risikoen for at blokere Unionen p netop det tidspunkt , hvor de centrale internationale mekanismer med FN i spidsen er ved at bryde sammen .
<P>
Det er rsagerne til , at jeg vil stemme imod de samstemmende udtalelser , selv om jeg sttter den beslutning , som ledsager Brok-betnkningen , p grund af Europa-Parlamentet forbedringer til den .
<SPEAKER ID=118 NAME="Dimitrakopoulos (PPE-DE)">
Jeg stemte imod med hensyn til Polen , fordi jeg finder landets overordnede standpunkt med hensyn til krigen med Irak uacceptabel .
<P>
Jeg stemte imod med hensyn til Tjekkiet , fordi jeg finder landets overordnede standpunkt med hensyn til krigen med Irak og sprgsmlet om Benes-dekreterne uacceptabelt .
<SPEAKER ID=119 NAME="Ducarme (ELDR)">
Den femte udvidelse er et gigantisk geopolitisk skridt , som er kaldet til at konkretisere en vigtig fase af det store arbejde med at genforene Europa i en Union , der er grundlagt p et fuldstndigt liberalt demokrati , bde inden for det politiske , konomiske , sociale og forsvarsmssige omrde .
Den er en freds- og stabilitetsfaktor , og den hjlper med til at hjne europernes levestandard .
<P>
Udvidelsen skal ogs give EU bedre mulighed for at svare igen p de udfordringer , som ligger i globaliseringen .
Den skal understtte de universelle vrdier og vre tro mod sin historiske forpligtelse over for alle lande omkring Middelhavsbkkenet .
<SPEAKER ID=120 NAME="Ferber (PPE-DE)">
Europa-Parlamentet har i dag stemt for optagelsen af 10 stater i EU .
Det er en historisk dag for Europa .
Europa bliver forenet i frihed .
CSU-medlemmerne i Europa-Parlamentet hilser denne udvikling velkommen .
Gennem mange r har vi med en ledende rolle medvirket til at f lov til at opleve dette historiske jeblik . Midt i al glden over denne dag er der imidlertid fortsat tvivl om Den Tjekkiske Republik .
<P>
Det ligger fjernt fra europisk forfatningsstatslig tankegang at opveje uret med uret .
Kun Europa-Parlamentet har i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne bragt den uafklarede fortid i Tjekkiets retsorden frem til den europiske offentlighed og i revis forlangt en afklaring .
Hverken den ansvarlige kommissr Verheugen eller den tyske regering har taget Europa-Parlamentets initiativer op .
<P>
Forgves har vi ventet p en politisk gestus i forsoningens nd .
Det modsatte har vret tilfldet . Den 24. april 2002 vedtog det tjekkiske parlament enstemmigt , at de retslige flger af Benes-dekreterne er " ubetvivlelige , uantastelige og uforanderlige " .
Tjekkiet er naturligvis et kerneland i Europa .
Vi har alligevel stemt imod optagelsen af Den Tjekkiske Republik , fordi vi vil sende et signal til det politiske milj i Tjekkiet om , at der stadig er bne sr fra fortiden over for de fordrevne tyskere , som m heles i fllesskab i en gensidig dialog .
<SPEAKER ID=121 NAME="Ferreira og Patrie (PSE)">
Vi har sagt nej til de tiltrdelsestraktater , som netop er prsenteret for Europa-Parlamentet for en samstemmende udtalelse , fordi vi er engagerede fderalister og nsker at f succes med udvidelsen .
<P>
Udvidelsen risikerer at blive det rene spild , fordi der er flere forhndsbetingelser , som ikke er opfyldt :
<P>
Frst og fremmest drejer det sig om institutionelle betingelser .
Det Europiske Konvent begynder sandsynligvis ikke med nogen strre overhaling af institutionerne , som ville give dem mulighed for at blive mere demokratiske og mere bne , og det vil ikke tillade , at skularisering erklres for et af Unionens grundlggende principper .
<P>
Dernst drejer det sig om sociale betingelser .
Indtil videre er der ingen planer om , at forslaget til en europisk forfatning skal ledsages af en social traktat , som indeholder garantier imod eventuelle virksomhedsomlgninger og forsikringer vedrrende offentlige tjenester .
<P>
Endvidere har den aftale , som blev flikket sammen i sidste jeblik , overtrdt Europa-Parlamentets budgetbefjelser .
Den placerer udvidelsen i en urealistisk og diskriminerende konomisk ramme for de tiltrdende lande .
Den er en alvorlig trussel mod processens succes , isr den flles landbrugspolitik .
Tilpasning af den flles landbrugspolitik , s den fokuserer p egnsudvikling , er sledes bragt i fare .
<P>
Kandidatlandene vil trde ind i et integreret system , som ikke er andet end et almindeligt marked .
Det er de europiske socialdemokraters opfattelse af Europa .
<SPEAKER ID=122 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
Vi har netop skrevet en side i vores kontinents historie .
Med vores ja til tiltrdelsen har vi taget et definitivt skridt i genforeningen af de europiske folk .
Vi har gjort en historisk uretfrdighed god igen . Vi har vist , at politik med succes kan anvendes til fordel for freden p et tidspunkt , hvor krigens rdsler igen rammer os og minder os om , at vi ikke kan tage freden for givet , men at vi skal bevare den .
<P>
For at den fase , vi afslutter i dag , reelt skal betyde en genforening af Europa , er det et vigtigt krav , at EU fr en forfatning , der sikrer , at Unionens institutioner og dens politiske dimension fungerer ordentligt og demokratisk .
Det er den eneste mde , vi kan sikre , at Europa fortsat er den drm om frihed og velfrd , som de lande , vi i dag har sagt ja til , tilslutter sig .
Det er absolut ndvendigt , at vi ikke glemmer den virkelige betydning af den europiske id , og at vi understreger levedygtigheden af de vrdier , der har gjort foreningen af kontinentet mulig , det vil sige individets fortrinsret og respekten for dets vrdighed , solidaritet , social retfrdighed og en strben efter det flles bedste .
<SPEAKER ID=123 NAME="Grner (PSE)">
Med afstemningen i dag om optagelsen af 10 stater i Central- og steuropa lgger vi grundstenen til at overvinde den historiske deling af Europa i st og vest .
Den historiske deling i en kvinde- og mandsverden bestr dog fortsat i st- og i Vesteuropa .
<P>
Mit ja til optagelsen af Cypern , Malta , Polen , Ungarn , Tjekkiet , Slovakiet , Slovenien , Estland , Letland og Litauen er forbundet med forventningen om , at EU ' s acquis omkring ligestilling mellem kvinder og mnd bliver gennemfrt fuldstndigt og fyldt med liv .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at det falder mig meget svrt at sige ja til Polens optagelse , fordi Polen ligesom Det Forenede Kongerige deltager i en angrebskrig mod Irak i strid med folkeretten .
Derfor ser jeg det som tysk socialdemokrat som mit ansvar at modstille den nationalistiske dato 1. september 1939 datoen i dag , den 9. april 2003 , forbundet med hbet om fred og velstand for alle og en samfundsmodel i Europa , som bygger p partnerskab .
<SPEAKER ID=124 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har ikke stemt for Brok-betnkningen , fordi den ikke tilstrkkeligt tydeligt i mindst en paragraf nvner Rdets eklatante retsbrud .
<P>
Se ogs stemmeforklaring til tiltrdelsestraktaterne .
<SPEAKER ID=125 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Et blik p Europas ulykkelige historie , som er fuld af interne stridigheder og krige , skal hjlpe os til at forst omfanget af Europa-Parlamentets afstemning i dag om betnkningen om EU ' s udvidelse .
EU ' s udvidelse vinder ved at blive fremstillet som en genforening af befolkningerne p vores kontinent , som endelig er blevet samlet og nu finder sammen om flles grundlggende vrdier som frihed , demokrati , solidaritet og respekt for menneskerettighederne og miljet .
Som medlemmer af Europa-Parlamentet m vi glde os over , at vi har kunnet bidrage til dette gensyn , og stte alt ind p , at det skal lykkes !
<P>
Vi m imidlertid beklage , at budgettet for udvidelsen stadig er latterligt set i lyset af udfordringerne i et sdant projekt og i vores flles fremtid .
Jeg vil lige minde om et par tal til sammenligning .
USA bidrog fra 1948 til 1951 med et belb , der svarer til 97 milliarder euro , for at hjlpe steuropa p fode efter krigens delggelser .
Det svarer til 1,5 % af USA ' s BNP .
I forbindelse med den tyske genforening blev der investeret 600 milliarder euro mellem 1990 og 1999 for at finansiere det tidligere sttysklands genrejsning .
Det Europiske Rd har kun afsat 0,15 % af Unionens BNP til udvidelsen .
<P>
Fra nu af skal vi vise vores solidaritet , nr vi svarer p kontinentale udfordringer af en sdan slags .
Det er vrd at huske p , at vores fremtid fra nu af er forbundet med fremtiden for vores nye medlemmer og naboer , og det er vores opgave at fortolke denne fremtid .
<SPEAKER ID=126 NAME="Knolle (PPE-DE)">
Med glde og tilfredshed har jeg noteret , at Tjekkiet i den ovenfor nvnte afstemning har fet de drligste afstemningsresultater og dermed et parlamentarisk skud for boven .
De nuvrende tjekkiske politikere m sprge sig selv , hvorfor de har klaret sig s drligt med 489 jastemmer , 39 nejstemmer og 37 , som undlod at stemme .
Som medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tjekkiske Republik har jeg i de forlbne fire r oplevet den ubrlige arrogance p tjekkisk side .
Igen og igen har jeg appelleret til Prag om sammen med os at bygge en gylden bro i sagen om de usalige Benes-dekreter for p denne mde at sl en streg over den triste fortid .
Det blev hver gang kategorisk afvist af politikerne i Prag .
Mit ja til afstemningen i dag er derfor et positivt signal til dagens tjekkiske ungdom , som forhbentlig snart vil vre politisk toneangivende i Tysklands naborepublik .
Jeg nsker de nuvrende politisk ansvarlige i Tjekkiet god fornjelse med argumentationen i deres hjemland , nr de skal forklare , hvorfor de fik s drligt et afstemningsresultat i Europa-Parlamentet i Strasbourg .
Mske begynder nu endelig den bne dialog , som Europa-Parlamentet strber efter .
<SPEAKER ID=127 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Medlemmerne af Europa-Parlamentet for Grkenlands Kommunistiske Parti stemte imod tiltrdelsen af de 10 nye lande ud fra en flelse af solidaritet med befolkningerne , der ikke har grund til at feste .
Det stod derimod klart under oplbet til tiltrdelsen ( da offentlige virksomheder og deres rigdomme blev solgt til store virksomheder i udlandet , socialistiske resultater blev underkendt , suverne rettigheder og national uafhngighed blev begrnset osv . ) , at de har god grund til bekymring .
Kun multinationale selskaber og disses reprsentanter i Europa-Parlamentet har grund til at feste .
<P>
De 10 lande indtrder i en Union bestende af sm og mellemstore imperialistiske stater , der tjener de store kapitalistiske staters interesser , hvorved de forvrrer udnyttelsen af deres befolkninger og enhver , de kan f fingre i i bde konkurrence og samarbejde med Big Brother og den anerkendte hersker : USA .
<P>
Som det fremgik af forbrydelsen mod Irak bestr forskellene mellem visse eurounionistiske imperialister og deres amerikanske venner i krigen ikke i mlet , men i midlerne .
<P>
Vi stemte ogs imod Cyperns tiltrdelse , da landet ud over ovennvnte er blevet brugt til at lgge pres p og lovliggre resultatet af den barbariske invasion og besttelse , som de " flsomme " europiske imperialister vender det dve re til .
<P>
Arbejdstagerne - folket - har ikke brug for imperialistiske organisationer til at udforme deres flles kamp og vil sprre vejen for den undergang , de frer dem imod ved at ndre kurs for menneskeheden mod en vrdig fremtid , en socialistisk fremtid .
<SPEAKER ID=128 NAME="Krarup (GUE/NGL)">
. De grundlggende problemer ved den skaldte studvidelse er ikke lst .
Der er sledes ingen tvivl om , at de konomiske realiteter medfrer , at man fremover vil fortstte mange rs tradition for vesteuropisk udbytning af vores steuropiske naboer , med baggrund i forskellige lnforhold , forskellige kapitalforhold osv .
Tilpasningen gennem opfyldelsen af gldende fllesskabsret vil forvolde de nye lande adskillige problemer , men dette faktum berres ikke dybdegende i Broks betnkning .
<P>
Folkebevgelsen mod EU kan ikke sttte Broks paternalistiske udlgning og konklusioner , men undlader samtidig at stemme imod betnkningen i respekt for ansgerlandenes ret til selv - gennem fair og upartiske folkeafstemninger ( vi hber det bedste , men frygter det vrste ) - at bestemme , om de nsker EU-medlemskab .
<SPEAKER ID=129 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi skal stemme om EU ' s udvidelse med 10 nye medlemmer .
Fra begyndelsen har vi nsket helt at undg at blande os i de steuropiske befolkningers valg om tiltrdelse af EU eller ej .
For hindringer fra de nuvrende medlemmer ville blive opfattet , som om vi levede i et fort Europa for de rige og ngtede at vre solidariske med de andre befolkninger , som nskede at slutte sig til os .
<P>
Men vi afviser betingelserne for en discountudvidelse , som end ikke respekterer lighed for medlemmerne , og som ikke reelt tager kandidatlandenes generelle stigning i fattigdom og arbejdslshed til efterretning .
Det er resultaterne af de politikker , som er vedtaget gennem de seneste 10 r for at opfylde tiltrdelseskriterierne .
<P>
Vi kan derfor godt forst , at de involverede befolkninger i dag i det mindste forventer en modydelse i form af rettigheder , strukturfonde og landbrugsfonde .
Men EU har tendens til at betragte de nye medlemmer som andenrangslande .
EU forherliger kontinentets genforening som en politisk og historisk bedrift , men det forhindrer fri bevgelighed for personer .
EU hylder demokrati og pluralisme , men mlene for de indfrte ndringer og de midler , som er brugt til at gennemfre dem , lugter af dogmer , som frer til social nedgang .
Derfor har vi stemt imod Brok-betnkningen .
<SPEAKER ID=130 NAME="Maaten (ELDR)">
Min VVD-delegation var og er for udvidelsen af EU med tiltrdelsen af de 12 lande , som vi forhandler med for jeblikket , isr af historiske , konomiske og politisk-strategiske rsager ( f.eks. stabilitet langs grnsen i st og demokrati i hele Europa ) .
Vi stemmer for Maltas , Sloveniens , Estlands , Litauens , Letlands , Cyperns , Tjekkiets , Slovakiets , Ungarns og Polens tiltrdelse .
<P>
Det var en uretfrdig procedure at skre alle over en kam , og det lagde undigt pres p samhrigheden i Unionen samt p den objektive vurdering af kandidatlandene .
Den vej m vi ikke vlge igen i fremtiden , ikke engang med en lille gruppe .
Hvert kandidatland skal vurderes ud fra de foreliggende kendsgerninger .
S snart Bulgarien og Rumnien er klar , skal de tiltrde uden at skulle vente p de andre .
Tiltrdelse er derfor , hvad os angr , bestemt muligt bde fr og efter 2007 .
<P>
Med hensyn til andre landes tiltrdelse , f.eks. Kroatien eller Tyrkiet , skal EU ' s institutionelle form frst tilpasses ( effektivitet , gennemsigtighed og demokratisk kontrol ) , fr de kan komme i betragtning .
Der kan derfor ikke gives lfter , fr der er opnet en tilfredsstillende afslutning p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=131 NAME="MacCormick (Verts/ALE)">
At deltage i den fredelige genforening af et engang snderlemmet Europa er et usdvanligt privilegium .
Jeg stemte for det med stor tilfredshed i dag .
<P>
Som reprsentant for Det Skotske Nationalistparti er jeg ogs meget bevidst om , at mange sm lande , som frst for nylig fik deres uafhngighed tilbage , var blandt dem , som vi stemte om i dag .
I modstning hertil er Skotland , som er en af de ldste sm nationer i Europa , imidlertid kun en " region " i en medlemsstat set fra Bruxelles .
<P>
I det nye udvidede Europa skal Skotland bestemt strbe efter mere end det .
Den skotske befolkning vil afsige sin dom den 1. maj ved det skotske parlamentsvalg .
<P>
Der sker en udvidelse udefra .
Den kan ogs finde sted indefra .
Efterhnden som Det Europiske Konvent lakker mod enden , virker det , som om en kommende forfatning ikke vil lgge hindringer i vejen for en intern udvidelse .
Jeg hber , at denne proces starter snart .
<SPEAKER ID=132 NAME="Martin, Hans-Peter (PSE)">
Aldrig tidligere har jeg oplevet , at s mange medlemmer af Europa-Parlamentet er blevet underlagt et s massivt pres fra deres nationale partichefer .
Resultatet af afstemningerne svarer derfor ikke til manges rlige overbevisninger .
Ogs for dem , som ikke turde flge deres samvittighed , vil jeg gerne erklre , at frst skal der vre EU-demokrati , dernst EU-udvidelse .
Det lovede vi vores vlgere i 1999 .
Men EU har ikke gjort sit hjemmearbejde , Nice-traktaten er en hn .
EU kan derfor kun fungere , hvis EU-Konventet og regeringerne vedtager en gte forfatning med demokrati og gennemsigtighed .
Hvor meget jeg end gr ind for udvidelsen , s tager EU i jeblikket munden for fuld med optagelsen af 10 nye medlemmer p en gang .
Brok-betnkningen foreggler os en fantasiverden , derfor har jeg stemt imod .
Jeg kunne heller ikke stemme for Polens optagelse - der er for meget , der er ude af kontrol dr . Som det seneste deltager Polens regering ogs aktivt i den modbydelige angrebskrig i Irak .
For alle de andre stater har jeg undladt at stemme . For mig handler det nemlig frst og fremmest om , om vesten er moden til sten .
Og svaret er nej .
<SPEAKER ID=133 NAME="McAvan (PSE)">
I dag er en historisk dag for EU , og jeg er glad og stolt over at spille en lille rolle ved at stemme ja til de betnkninger om udvidelsen , der ligger foran os .
<P>
I dag pbegynder vi det europiske 21. rhundrede .
Den frste halvdel af sidste rhundrede i Europa var prget af krig og den anden halvdel af opdeling i st og vest .
Det Europa lgger vi bag os , nr vi stemmer i dag for at genforene vores kontinent i fred , demokrati og velstand .
<P>
Der kom 10 nye flag til syne her i Parlamentet i dag .
Jeg ser frem til at byde vores nye kolleger fra disse lande velkommen i Parlamentet nste mned sledes , at vi sammen kan begynde at opbygge det Europa , som de 500 millioner EU-borgere fortjener .
<SPEAKER ID=134 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der er mange argumenter for , hvorfor vi skal afvise de 10 lande , hvis regeringer nsker at tiltrde EU .
Nogle , f.eks. Slovakiet , Ungarn og Rumnien , diskriminerer den store romanibefolkning .
Der har vret klager over Ungarn og Cypern for diskrimination af homoseksuelle .
Polen nsker , som det engang var tilfldet i Irland , at holde fast i retten til at ngte kvinder retten til abortus provocatus i al evighed .
Estland og Litauen har forsgt at ngte det store russiske mindretal ligestilling , som de holder ansvarlige for den tidligere besttelse .
Cypern kan inddrage EU i en krig mod Tyrkiet .
De nuvrende medlemsstater klager desuden over korruption , arbejdskraftindvandring og de store omkostninger ved hjlpefonde .
Jeg mener , at det er mindst lige s vigtigt , at disse lande underlgges et neoliberalt acquis , at offentlige ydelser bryder sammen , og store dele af befolkningen dmmes til langsigtet fastholdelse i den fattigdom , der er opstet i de sidste 10 r .
Det er imidlertid indbyggerne i disse lande , ingen andre , der skal bestemme , om de nsker at vre en del af EU .
De har muligheden for at tale om dette ved folkeafstemninger overalt , undtagen p Cypern .
Jeg vil ikke fratage dem den ret for at beskytte os eller ved bedre end dem selv at vide , hvad der gavner dem .
Ved at forkaste Brok-betnkningen fastholder jeg , at jeg gr ind for udvidelsen , hvilket jeg meddelte den 20. november 2002 .
<SPEAKER ID=135 NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE)">
Europa-Parlamentet har i dag stemt for optagelsen af 10 stater i EU .
Det en historisk dag , bde for Europa og for mig personligt .
Den ulykkelige spaltning af Europa bliver overvundet , Europa bliver forenet i fred og frihed .
Europas folk har nu mulighed for i fllesskab at udforme fremtiden i frihed og demokrati .
<P>
Alligevel har jeg i dag bevidst stemt imod optagelsen af Den Tjekkiske Republik i EU , og jeg vil gerne forklare denne stemmeafgivelse , for det var ikke et nej til det tjekkiske folk , det var et overbevist signal til de politisk ansvarlige , som trods mange krav - ogs fra deres eget folk - ikke ville tage afstand fra de menneskerettighedsstridige passager i Benes-dekreterne .

<P>
Jeg er valgt i Oberpfalz , en grnseregion med godt 140 km grnse flles med Den Tjekkiske Republik . Mange fordrevne fra Bhmen og Mhren opbyggede efter fordrivelsen et nyt liv her .
Jeg ved , hvor tt de fordrevne er knyttet til deres gamle hjemstavn og til deres slgtninge og bekendte , som stadig lever i Den Tjekkiske Republik , og for hvem loven om straffrihed fortsat glder .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=136 NAME="Niebler (PPE-DE)">
Jeg hilser optagelsen af de baltiske stater Estland , Letland og Litauen samt Polen , Ungarn , Slovakiet , Slovenien og erne Cypern og Malta pr . 1. maj 2004 velkommen .
Hermed overvindes Europas ulykkelige spaltning endeligt .
Jeg glder mig over at kunne opleve og flge dette historiske jeblik .
<P>
Midt i glden over optagelsen er jeg imidlertid i tvivl om Den Tjekkiske Republik .
Jeg nsker Den Tjekkiske Republiks optagelse , men jeg kan ikke lukke jnene for , at Benes-dekreterne , som legitimerede fordrivelsen af udvalgte befolkningsgrupper , den dag i dag er i kraft i Tjekkiet .
<P>
Jeg stemmer imod Tjekkiets optagelse i EU .
Jeg finder det ikke acceptabelt , at Tjekkiet den dag i dag ikke p passende vis har distanceret sig fra Benes-dekreterne og dermed anerkendt fordrivelsen som uret .
Med min stemmeafgivelse nsker jeg at sende et signal .
<P>
Jeg vil isr minde om den skaldte straffrihedslov , som stadig legitimerer meget alvorlige forbrydelser og efterkrigsforbrydelser .
Europa-Parlamentet har p grundlag af et initiativ fra CSU / CDU-medlemmer for mange r siden opfordret Tjekkiet til at ophve de fortsat gyldige omstridte dekreter og love i det omfang , de vedrrer fordrivelsen af enkelte befolkningsgrupper i det tidligere Tjekkoslovakiet .
Den Tjekkiske Republik har ikke fulgt denne opfordring . Tvrtimod .
Det tjekkiske parlament har sgar i april 2002 enstemmigt erklret de retslige og formueretlige flger af Benes-dekreterne for " ubetvivlelige , uantastelige og uforanderlige " .
For mig er det et tydeligt bevis p , at den tjekkiske side ikke er indstillet p en gestus af politisk forsoning .
Netop p denne baggrund mener jeg , det er absolut ndvendigt , at dette historiske kapitel bliver bearbejdet .
EU er et rets- og vrdifllesskab , og beskyttelse af mindretal hrer til dets elementre forpligtelser .
Ethvert land , som vil tiltrde EU , m anerkende dette . Det gr ikke , at Den Tjekkiske Republik ignorerer dette .
<SPEAKER ID=137 NAME="Papayannakis (GUE/NGL)">
Jeg mener , at udvidelsen af EU med endnu 10 lande fra vores kontinent er et historisk initiativ , som der - uanset hvordan man ser p det det - var stort behov for efter det bipolare systems sammenbrud i Europa og resten af verden .
Den dybere betydning var og er stadig , at vi hber at byde befolkningerne i disse lande velkommen i en velformet enhed , et samfund , der forener medlemmernes konomier og har bekendtgjort sit nske om at komme tttere og tttere p politisk samarbejde og union mellem staterne , nationerne og de europiske borgere .
<P>
Vi har ingen historisk , moralsk , politik eller strategisk ret til at afvise den frit og demokratisk formulerede anmodning fra de 10 nationer om at deltage p lige fod i opbygningen af denne enhed .
Det er tvrtimod i vores alles interesse at reagere positivt med initiativer og solidaritet .
Vi forventer , at disse lande og deres regeringer giver udtryk for det samme nske om konvergens , generelt og specifikt , ud over den kedelige og ptvungne divergens , der for nylig ss i forbindelse med planen om at invadere Irak , en divergens , der snart viser sig meningsls og frataget praktisk vrdi for dem , der traf beslutning om den ud fra enten naivitet eller egoisme .
<P>
Udvidelsen har , som den er foreget , tydeligvis ogs negative aspekter og risici for bde de tiltrdende lande og det historiske initiativ bag den europiske forening , idet den er get forud for den strre institutionelle og politiske enhed , der er ndvendig ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=138 NAME="Pasqua (UEN)">
Lige siden den tidligere Sovjetblok begyndte at smuldre , har jeg og mange andre kmpet for at lette en hurtig tiltrdelse for de lande , som nu trder ind i EU .
Jeg glder mig over , at denne proces , som de europiske fderalister med vilje har forsinket , er p nippet til at lykkes .
<P>
Jeg er imidlertid bekymret over at konstatere , at Unionen i modstning til kandidatlandene , som har vret i stand til at tilpasse sig for at tiltrde EU , for jeblikket er ramt af en farlig sklerose .
<P>
I modstning til , hvad ordfreren hentydede til , da han nvnte , at Unionens institutionelle kapacitet skal styrkes , mener jeg klart , at udvidelsen medfrer , at man m g bort fra den gamle fllesskabsmetode .
Det viser holdningerne i de kommende medlemsstater umiddelbart inden militrinterventionen i Irak .
Vores fortolkning af europisk solidaritet , som har fulgt os , siden den europiske integration startede , divergerer meget mrkbart fra de nye medlemsstaters opfattelse af begrebet .
Det er vilkrene , og dem m vi forholde os til .
<P>
Det nytter ikke at krve mere integration , et overstatsligt niveau og i sidste ende konformisme .
At fortstte den europiske integration med 25 medlemmer i den retning , som ordfreren foreslr , vil vre en fejltagelse .
<P>
Europa har brug for frihed og fleksibilitet , ikke ideologi .
Det henter udelukkende sin force i den mangfoldighed af nationer , som udgr Unionen .
<SPEAKER ID=139 NAME="Roure (PSE)">
Jeg har stemt for den samstemmende udtalelse om tiltrdelsestraktaten for de 10 nye EU-medlemslande .
Jeg stemte for udtalelsen efter moden overvejelse , for det er sandt , at vi sender Unionen ud p en lang og vanskelig frd .
Men det er ogs sandt , at EU-konstruktionen altid har vret vanskelig , og det er kun naturligt , at det tager lang tid .
De central- og steuropiske lande , som bliver medlemmer af Unionen , har gjort ekstraordinre bestrbelser for at slutte sig til os .
De har i hast moderniseret deres konomi , reformeret deres socialsystemer og demokratiseret deres politiske system .
Alt dette har de klaret p nogle f r , og de fortjener anerkendelse for deres mod og for det , de har ofret .
Befolkningerne i Central- og steuropa har frt en omskiftelig tilvrelse , og begivenhederne ligger ikke langt tilbage og str stadig friskt i erindringerne .
Vi kan ikke afvise dem , blot fordi vi er bange for at forsinke vores udgave af Europa .
Det har vi ikke ret til .
Samlingen af Europa er for os en historisk bedrift , og vi har ikke ret til at forpasse denne historiske lejlighed , det vil koste os meget dyrt .
Udvidelsesprocessen skal g hnd i hnd med en intern udvidelse af institutionerne , og vi ved godt , at vi ikke ville have haft den interne udvidelse uden en ekstern udvidelse .
<P>
Alle de , der virkelig og oprigtigt nsker , at udvidelsen skal lykkes , har forstet ndvendigheden af at stemme for den samstemmende udtalelse i dag for reelt at strkke hnden ud mod befolkningerne i de 10 lande .
EU bygger p tanken om fred , s lad os bevare denne tanke , og lad os give plads for en flles fremtid .
<SPEAKER ID=140 NAME="Rbig (PPE-DE)">
Jeg er meget glad for dagens positive afstemningsresultat i Europa-Parlamentet om optagelse af de 10 tiltrdelsesvillige lande .
Udvidelsen af EU er en gevinst for svel EU som for tiltrdelseslandene og en uomgngelig forudstning for fred , stabilitet og velstand i et genforenet Europa .
Jeg vil imidlertid gerne i denne forbindelse endnu en gang understrege , at det er tvingende ndvendigt s hurtigt som muligt at skabe et harmoniseret system af flles sikkerhedsstandarder i hele EU for alle nuvrende og kommende EU-medlemsstater omkring udnyttelsen af atomenergi .
Det krver , at flgende skridt gennemfres omgende :
<P>
Revision af Euratom-traktaten gennem Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , som mdes i jeblikket , udarbejdelse og udstedelse af direktiver om styrkelse af den nukleare sikkerhed , som allerede er foreslet af Kommissionen , og oprettelse af en uafhngig myndighed p EU-niveau til direkte overvgning af kontrollerne inden for den nukleare sikkerhed i medlemsstaterne i snvert samarbejde med IAEO .
<P>
Med min tilslutning i dag vil jeg arbejde endnu mere intensivt for , at der s hurtigt som muligt findes en retfrdig politisk lsning p de problematiske Benes-dekreter samt isr straffrihedsloven nr .
115 af 8. maj 1946 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Schmid, Gerhard (PSE)">
Jeg har trods alvorlige betnkeligheder stemt for betnkningerne om ansgningerne fra Cypern , Malta , Litauen , Letland , Estland , Ungarn , Slovenien , Tjekkiet og Slovakiet .
Disse betnkeligheder har ikke noget med disse lande at gre , men Nice-traktaten har ikke i forndent omfang gjort EU klar til udvidelsen .
<P>
Da vi endnu ikke kender resultaterne af konventet og den dermed flgende traktatsndring , kommer beslutningen om udvidelsen faktisk for tidligt .
<P>
Hvad angr Polen , har jeg undladt at stemme , fordi dette land i jeblikket deltager aktivt i en krig , som er i strid med folkeretten .
<SPEAKER ID=142 NAME="Souchet (NI)">
Vores modstand mod Brok-betnkningen afspejler vores modstand mod udvidelsesprocessen , som den er foreget .
Vi har altid vret ivrige forsvarere af en europisk genforening .
Vi har altid bekmpet den kunstige deling i Jalta-aftalen og kmpet for , at Europa igen skulle kunne trkke vejret med begge lunger
<P>
Men desvrre begyndte EU med at forsmme en historisk lejlighed .
De central- og steuropiske lande skulle have haft tilbuddet om straks efter befrielsen at tiltrde den mellemstatslige del af traktaterne .
Nr denne hjtidelige begivenhed var overstet , skulle den enkelte stat have valget mellem at deltage i de forskellige flles politikker , og der skulle have vret opstillet passende tidsfrister , som tog hensyn til de lokale forhold .
Det kunne have vret muligt at undg korruption og sociale omvltninger .
<P>

Men i stedet trkker man efter endelse forhandlinger med Kommissionen og i bureaukratiets nd den samme spndetrje og den samme kreplan ned over alle , og med t slag fjernes alle grnser og beskyttelsesforanstaltninger , samtidig med at der tilfjes et hav af beskyttelsesklausuler til traktaterne .
Det er sledes lykkedes EU at opn noget helt specielt , nemlig p n gang at erstatte glden ved gensynet med en diffus bekymring .
Det ville vre uansvarligt at lukke jnene for det faktum , at den forsinkede og standardiserede udvidelse i dag fra mange sider i svel st som Vest opfattes mere som en trussel end som en mulighed .
<SPEAKER ID=143 NAME="Thyssen (PPE-DE)">
Europa-Parlamentet har i dag stemt om 10 nye medlemsstaters tiltrdelse af EU .
<P>
Det betyder selvflgelig ikke , at vores arbejde er slut .
Der er stadig meget at gre i tiltrdelseslandene , herunder udarbejdelse af en korrekt fungerende administrativ og juridisk organisation samt bekmpelse af korruption .
Desuden skal overvgning tages alvorligt .
<P>
Jeg beklager , at vi , der i mange r har bidraget til at forberede og tilskynde til udvidelsen , ikke har revideret vores kompetence og beslutningsmekanismer for at blive effektive bde i EU og inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg beklager , at vi i Nice gik glip af muligheden for at gennemfre denne traktatndring .
Og dog stemte jeg for .
De politiske muligheder , vi havde i 1994 for at stte Rdet under pres med Europa-Parlamentet og for at krve en uddybning af EU fr udvidelsen , findes ikke lngere .
Denne udvidelse , der er af en anden strrelsesorden , er igen hovedsagelig et sprgsml om grundprincipper i det europiske projekt : politisk stabilitet , fred og fremgang .
<P>
Tiltrdelseslandene og befolkningerne i disse har forberedt sig p denne dag i mange r under vanskelige forhold og med mange ofre .
Denne indsats og udsigten til tiltrdelse har skabt stabilitet og fred i Europa .
Vi m ikke delgge det resultat i dag .
Politisk stabilitet , fred og sikkerhed skaber trods alt betingelserne for alle andre politiske mlstninger .
<P>
Hringen med hensyn til gennemgangen af traktaten er undervejs og i gode hnder .
Vi stter vores lid til konventet .
Da jeg har tillid til det , forventer jeg ogs meget af den nste regeringskonference , og jeg kan i dag med overbevisning stemme for den 10 gange .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=144 NAME="Van den Berg (PSE)">
Jeg sttter de 10 kandidatlandes tiltrdelse i dag til trods for , at nogle af dem endnu ikke opfylder samtlige kriterier fuldt ud .
Der skal udves omhyggelig ekstern kontrol p alle disse punkter .
Denne strenge kontrol skal fastholdes , da vi alle har en gensidig interesse i den .
Jeg m sige , at det i denne henseende havde vret bedre , hvis der havde vret en europisk folkeafstemning i starten af processen .
Men det er for sent nu - man kan ikke flytte mlstngerne under spillet .
<P>
Jeg beklager ogs dybt , at lande som Polen - uden ordentlig europisk hring - tager del i krigen i Irak .
Men jeg beklager ogs , at det samme glder Det Forenede Kongerige .
Jeg gr ind for en flles europisk udenrigspolitik .
Kun p den mde kan det sikres , at Europa ikke bliver et permanent offer for krisen i Irak .
<P>
Vi mangler ogs en demokratisk og magtfuld regering for Europa .
Strukturen er desvrre endnu ikke 2004-sikker .
Det er den store udfordring for Det Europiske Konvent i 2004 .
<P>
Mit sidste vigtige punkt er reformen af landbrugspolitikken .
Den nuvrende politik med produktsttte er forldet .
<P>
Men jeg stemmer for udvidelsen i dag , fordi borgerne i kandidatlandene ikke m blive ofre for vores skdeslshed .
<SPEAKER ID=145 NAME="De Veyrinas og Vlasto (PPE-DE)">
Vi har stemt for den samstemmende udtalelse om tiltrdelsen af 10 nye EU-medlemslande .
Der var ikke tale om at s tvivl om udvidelsen i dag , hvilket var det , som reelt stod p spil ved afstemningen .
I 2004 er der ikke lngere noget nyt eller gammelt Europa , men derimod en Union , som endelig fr sin retmssige strrelse og kommer til at dkke hele kontinentet .
<P>
Det er sandt , at afstemningen fandt sted under vanskelige internationale omstndigheder , men de burde ikke s tvivl om udvidelsen .
Vi stadfster i dag vores tillid til kandidatlandenes evne til at slutte sig til den europiske familie og anerkender deres kolossale politiske , konomiske og sociale indsatser p trods af rystelserne i de diplomatiske kredse .
<P>
Der er nogen , der bekymrer sig om den institutionelle tge , som De 25 risikerer at starte ud i , eftersom den kommende europiske forfatning mske ikke er trdt i kraft den 1. maj 2004 .
Eftersom konventets arbejde str i stampe , burde man have udsat afstemningen om den samstemmende udtalelse .
Men skal vi lade kandidatlandene betale for vores manglende evne til at udforme og reformere de europiske institutioner ?
<P>
Det mener vi ikke , kan vre rigtigt .
At stadfste udvidelsen p den fastlagte dato skal forpligte os til at overholde tidsplanen for den institutionelle reform .
Dette er det strke politiske og oven i kbet positive budskab fra Europa-Parlamentet til medlemslandene .
<SPEAKER ID=146 NAME="Wynn (PSE)">
Som jeg forklarede i mit indlg p plenarforsamlingen , sttter jeg udvidelsesprocessen og nsker at se ansgerlandene som medlem af EU .
Men at bilag XV er blevet indarbejdet i tiltrdelsestraktaten , betyder , at ved at stemme for udvidelsen godkender man dette .
Det kan jeg ikke gre .
Jeg betragter bilag XV som en direkte krnkelse af Parlamentets rettigheder .
<P>
Den vrste del af bilag XV er , at landbrugsloftet fra 2007 bevares i traktaten i 2013 . Det er resultatet af en lurvet aftale mellem prsident Chirac og kansler Schrder , som blev godkendt af de andre medlemsstater i Kbenhavn og nu skal indg i traktaten .
Som formand for Budgetudvalget mener jeg , det er en fordmmelse af alt , hvad vi har kmpet for .
Jeg nsker en egentlig reform af den flles landbrugspolitik og synes , at det er en ubrlig byrde og noget , som jeg absolut ikke er enig i .
<P>
Det kan virke som et mindre sprgsml , men for mig er det et principielt punkt , som skal afklares .
Derfor har jeg undladt at stemme ved alle de endelige afstemninger .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , Europas genforening , som vi har stemt for i dag , har for mig som tysk medlem samme vgt som den genvundne enhed i mit land .
Derfor har jeg i dag af hjertet stemt for optagelsesansgningerne , inklusive ansgningen fra Den Tjekkiske Republik .
Jeg beklager imidlertid dybt , at Den Tjekkiske Republik ikke har ophvet fordrivelsesdekreterne og isr straffrihedsloven , som er i strid med alle retsprincipper .
Jeg har derfor erklret min tilslutning ogs til Tjekkiets optagelse i EU ud fra den overbevisning , at vi kan reprsentere de tyske hjemstavnsfordrevne og det tyske mindretal i Tjekkiet , som jeg fler mig forpligtet over for , bedre og mere effektivt , hvis Tjekkiet bliver medlem af EU .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , Parlamentets regler har tvunget mig til at afgive mine stemmeforklaringer i flere bidder .
De har derfor nu fornjelsen af kapitel 2 .
<P>
Overfrslerne fra Unionen til de nye medlemmer er af Det Europiske Rd i Kbenhavn blevet begrnset til 40,8 milliarder euro indtil 2006 .
I 1999 planlagde Det Europiske Rd i Berlin at afstte 43 milliarder i samme periode , men til kun seks stater .
Unionen skal sledes hjlpe flere stater , men med frre midler .
Forst det hvem der kan !
Det trerige budget p 40,8 milliarder euro er desuden ikke helt , hvad det giver sig ud for , for de 10 nye medlemslande skal bidrage til det med omkring 15 milliarder euro .
Wim Kok vurderer , at nettooverfrslerne til de nye lande vil begrnse sig til ca .
10 milliarder om ret , alts mindre end 0,1 % af Unionens bruttonationalprodukt .
En sdan rundhndethed vil opmuntre de nye medlemsstater til at krve en genoptagelse af sagen , nr de frst sidder med ved bordet i Rdet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , gennem mange r har jeg arbejdet for udvidelsen af EU med de central- og steuropiske stater og dermed ogs Tjekkiet .
Alligevel har jeg ikke stemt for optagelsen af Den Tjekkiske Republik , isr af flgende rsager : For det frste er Benes-dekreterne , som dannede grundlag for , at 3,2 millioner tyskere i 1945 og 1946 blev fordrevet og frataget deres rettigheder , ikke forldede .
For det andet er straffrihedsloven , som er gyldig i Den Tjekkiske Republik , i modstrid med svel europiske som internationale menneskerettigheder .
For det tredje ville EU ' s menneskerettighedspolitik vre utrovrdig , hvis vi accepterede en gldende lov , som giver straffrihed for forbrydelser , som blev beget mod den tyske og ungarske civilbefolkning efter krigen .
Det handler ikke om historie , mine damer og herrer , men om aktuel politik .
Det handler om vrdifllesskabet EU i henhold til Kbenhavnskriterierne .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , det glder mig meget , at der i dag blev stemt for optagelsen af Den Tjekkiske Republik .
Desvrre fik mine forldre ikke lov til at opleve dette historiske jeblik .
Min mor dde i januar i r .
De var hjemstavnsfordrevne . De mistede meget .
Min onkel blev slet ihjel i 1946 i en tjekkisk lejr .
Men jeg er blevet opdraget i en nd af tolerance og tilgivelse , og jeg vil sige Dem n ting : Den , som i dag - til dels med god grund - har stemt imod Tjekkiets optagelse p grund af Benes-dekreterne , har glemt noget afgrende , nemlig at det er folkene , der bliver optaget .
Vi skal se fremad og ikke falde tilbage i gammel revanchisme , det er meget , meget vigtigt for mig at understrege det her .
Nr jeg ser , hvordan nogle medlemmer af CSU netop har stemt imod det , s hrer det desvrre sikkert ogs med til valgkampen i Bayern , hvor man vil have luftherredmmet over visse stamborde for fordrevne .
Det kan jeg ikke tilslutte mig .
Jeg beklager meget , at mange her ikke havde format til at se historisk fremad , men fortsat var fanget af deres gamle , revanchistiske flelser .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse af EU , selv om min stemme ikke var afgrende for det flertal , vi opnede ved denne afstemning .
Jeg stemte for betnkningen , fordi jeg hber , forventer og nsker , at det nste Parlament , som bliver valgt i 2004 , og hvor Den Tjekkiske Republik bliver reprsenteret , ogs kommer til at omfatte reprsentanter for landets pensionistparti , s vi str strkere og har strre muligheder for at varetage pensionisternes rettigheder , hvilket ville vre lettere , hvis der var flere reprsentanter for Europas pensionistpartier her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , min stemmeafgivelse imod de 10 optagelsesbetnkninger skal udtrykke min dybe bekymring over , at EU endnu ikke har indfriet sit lfte om at gennemfre udvidelse og uddybelse samtidig .
Min tillid til EU ' s medlemsstater er dybt rystet . De har ikke kun demonstreret deres uenighed om udenrigs- og sikkerhedspolitikken til skade for Europa , forudstningerne for udvidelsen blev af de samme rsager ikke net med Nice-traktaten .
<P>
Resultatet af konventet ligger endnu ikke fast , for slet ikke at tale om lftet om at ratificere den nye traktattekst s hurtigt som muligt .
Jeg synes , det er hyklerisk at beslutte udvidelsen og samtidig feje de ulste problemer i EU ind under gulvtppet .
Ved en s vigtig beslutning i Parlamentet havde jeg nsket mig mere civilcourage i varetagelsen af vores interesser i forhold til Rdet .
<P>
Forst mig ret .
Jeg gr ind for udvidelsen , s hurtigt som muligt , ogs pr .
1. maj 2004 . Men det krver et nyt traktatgrundlag , som sikrer flles handling i afgrende sprgsml , ogs med over 25 medlemsstater .
Jeg savner mere end nogensinde den flles europiske vilje , som ogs er i stand til at mestre opgaverne i morgendagens strke Europa .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , dagens afstemning er af historisk rkkevidde , og det er jeg bevidst om . Samtidig er det ogs den vanskeligste beslutning , jeg har skullet trffe i mit hidtidige politiske virke .
Det har ikke vret let for mig at trffe denne beslutning .
Efter moden overvejelse er jeg net frem til at stemme for Tjekkiets optagelse . Jeg gr det , selv om jeg reprsenterer en hrd position i Benes-sprgsmlet .
Straffrihedsloven er fortsat tjekkisk ret .
Det er en uretslov og en skamplet .
Den har intet , absolut intet som helst at skaffe i et nyt Europa , som tager sin bekendelse til flles vrdier alvorligt .
<P>
Med stor beklagelse m jeg konstatere , at den tjekkiske regering den dag i dag ikke har fundet format til at vise en gestus .
Alligevel har jeg stemt for Tjekkiets optagelse . Dermed har jeg vist tillid p forhnd , hvilket mske - jeg ved det ikke - er ufortjent .
Men jeg vil ogs gerne bidrage til at bryde den gensidige spiral af manglende forstelse , at bryde de fastlste holdninger op , og jeg satser p , at det positive signal p den ene side ogs vil finde et positivt ekko p den tjekkiske side .
Hvis man afviser en udstrakt hnd , har man ikke forstet meningen med det udvidede Europa .
<SPEAKER ID=155 NAME="Berthu (NI)">
Jeg har stemt for alle betnkninger om tiltrdelsen af de 10 nye medlemmer , for i vores jne ligger der et historisk krav om genforening med stlandene , som vi ikke kan udstte lngere , og som vi ikke skal delgge med underordnede sknderier .


<P>
Udvidelsen er allerede blevet alt for forsinket .
Man skulle , som vi foreslog det , allerede i begyndelsen af 1990 ' erne have optaget alle de befriede stlande i en slags storeuropisk forbund , som ville have fungeret som et forum og udviklet konkrete former for samarbejde i henhold til metoder med variabel geometri , som var tilpasset det enkelte lands muligheder .

<P>
Metoden ville dog have krvet en fuldstndig U-vending for den europiske integration i retning af fleksibilitet .
Det nskede Kommissionen ikke , og den fandt derfor ud af , hvordan den kunne indfre en anden strategi , nemlig at f stlandene til at vente og derefter f dem til at indtrde i en superstat , som var fastlagt p forhnd .
<P>
Vi gentager , at det er en drlig strategi .
Den har blot fet bitterheden til at blomstre blandt kandidatlandene uden af den grund at give dem mulighed for i dag at komme op p niveau .
Men vi skal stemme for med det samme i hb om , at de vil hjlpe os med at forandre Unionen indefra .
<SPEAKER ID=156 NAME="Dehousse (PSE)">
Jeg stemmer imod , men det har ikke noget med Tjekkiet at gre som sdan , men med de aktuelle betingelser for udvidelsen , sdan som jeg forklarede det i min stemmeforklaring til Brok-betnkningen .
<P>
Jeg vil dog gre to undtagelser .
Frst ved at stemme for Cyperns tiltrdelse , bde for ikke at lbe nogen risiko for at forhindre en fredelig lsning , som hele Europa nsker , og i betragtning af den minimale konomiske indflydelse denne tiltrdelse vil f p de samlede beslutningsmekanismer .
Og dernst ved at undlade at stemme om Polens tiltrdelse , eftersom Polen altid har haft sin plads i den europiske integration , men helt fra begyndelsen er blevet forhindret af andre i at indtage den .
<SPEAKER ID=157 NAME="Gomolka, Jeggle, Kla, Langen, Mombaur, Sommer, Wieland og Zimmerling (PPE-DE)">
Europas genforening er en chance af historiske dimensioner . Der er imidlertid tvivl om , hvorvidt Tjekkiet str p den europiske samfundsordens fundament .
Tjekkiets ministerprsidenter har bedmt fordrivelserne efter verdenskrigen som retfrdige og ndvendige , sgar anbefalet dem i aktuelle konflikter .
<P>
I modstning hertil faststter EU ' s charter om grundlggende rettigheder : " Kollektiv udvisning er forbudt . "
<P>
Derfor konstaterede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 20. november 2002 : " O .
( ? ) at etnisk orienterede politikker , der frer til kollektive udvisninger og delggelse af kulturgoder , er et benbart brud p de grundlggende europiske rettigheder og den flles europiske retskultur " .
<P>
Denne kendelse er entydig .
Den sigter ikke mod at indlede en eller anden form for erstatninger , men gr det klart , at tjekkiske udtalelser som de citerede er i modstrid med de mest fundamentale retsprincipper , som det er EU ' s forml at bevare .
Vi bemrker ganske vist med tilfredshed , at prsident Klaus har udtalt , at " begivenheder fulde af vold og menneskelige tragedier " , som ogs havde berrt de bhmiske tyskere , " fra et nutidigt synspunkt " var " uacceptable gerninger " . Imidlertid har hverken Tjekkiets regering eller parlament , grupper eller partier udtalt sig i denne nd .
Dermed har de ikke fjernet tvivlen om , hvorvidt Tjekkiet str p den europiske retskulturs fundament .
Derfor er alle betingelser for Tjekkiets optagelse i EU ikke opfyldt , og vi kan derfor ikke stemme for optagelsen .
<SPEAKER ID=158 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=159 NAME="Hieronymi (PPE-DE)">
Jeg stemmer for Den Tjekkiske Republiks optagelse i EU , selv om tiltrdelsen efterlader ubesvarede sprgsml , hvor Europa-Parlamentet i revis har krvet en afklaring i forsoningens nd .
Det glder navnlig for den skaldte straffrihedslov nr . 115 af 8. maj 1946 .
<P>
Dette dekrets eksistensberettigelse bliver forldet hurtigere og mere varigt i det flles EU-retsfllesskab , end det er tilfldet med en forkastelse af tiltrdelsestraktaten .
<SPEAKER ID=160 NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE)">
Jeg stemmer for Tjekkiets tiltrdelse , fordi jeg ikke mener , at Europas genforening og dermed heller ikke tjekkernes hjemvendelse til den europiske familie m forsinkes p grund af uansvarlige tjekkiske politikere , der stadig ikke har forstet , hvordan en moderne retsstat fungerer .
<P>
Den vedvarende uret som flge af visse stadig eksisterende Benes-dekreter vil forhbentlig kunne bringes til ophr hurtigere i EU-regi , end hvis vi ngter Tjekkiet optagelse i EU .
<SPEAKER ID=161 NAME="Mann, Thomas (PPE-DE)">
Jeg undlod at stemme ved afstemningen om Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse af EU .
Det udslagsgivende for mig var , at regeringen i Prag ikke ans det for ndvendigt at tage afstand fra den tidligere prsident Benes ' dekreter .
I disse dekreter blev de alvorligste forbrydelser inklusive mord , der fandt sted som led i fordrivelsen af tyskere , strigere og ungarere , erklret for retmssige .
Det er ikke acceptabelt , at det tjekkiske parlament i april 2002 bekrftede denne form for fordrivelse som " ubetvivlelig , uantastelig og uforanderlig " .
<P>
En vsentlig del af mit arbejde i Europa-Parlamentet er at gennemfre overholdelsen af menneskerettigheder , retsstatsprincippet og beskyttelsen af minoriteter .
Disse principper hrer til Kbenhavnskriterierne , der skal opfyldes af alle stater , der nsker at tiltrde EU .
Det er overholdelsen af disse betingelser - ikke kun af acquis communautaire - som tiltrdelsesevnen afhnger af .
<P>
Da disse betingelser ikke er blevet overholdt fra tjekkisk side , ville et nej fra mig til handling fra de politisk ansvarliges side dr absolut vre rimeligt .
Men da det ikke drejer sig om en afstemning om regeringer , men derimod om stater og deres befolkninger , undlod jeg at stemme i dag .
Jeg hber , at de tjekkiske borgere vil f en strre forstelse af vrdi- og retssamfundet EU efter tiltrdelsen .
<SPEAKER ID=162 NAME="Pack (PPE-DE)">
Jeg stemmer for Tjekkiets tiltrdelse , fordi jeg ikke mener , at Europas genforening og dermed heller ikke tjekkernes hjemvendelse til den europiske familie m forsinkes p grund af uansvarlige tjekkiske politikere , der stadig ikke har forstet , hvordan en moderne retsstat fungerer .
<P>
Den vedvarende uret som flge af visse stadig eksisterende Benes-dekreter vil forhbentlig kunne bringes hurtigere til ophr i EU-regi , end hvis vi ngter Tjekkiet optagelse i EU .
<SPEAKER ID=163 NAME="Schwaiger (PPE-DE)">
Jeg undlod at stemme om Tjekkiets tiltrdelse .
<P>
Jeg mener ikke , at alle forudstninger for landets tiltrdelse er opfyldt endnu .
<P>
Europas genforening er en chance af historisk betydning .
Den er baseret p et retsfllesskab og en forsoning af de europiske befolkninger .
<P>
Til min store beklagelse har den tjekkiske regering ikke korrigeret sin holdning til fordrivelse og bekrftede den i parlamentets beslutning af 24. april 2002 udtrykkeligt som " ubetvivlelig , uantastelig og uforanderlig " .
S meget desto mere bifalder jeg udtalelsen fra den tjekkiske prsident Vaclav Klaus , der fastslog den 20. marts 2003 , at fordrivelsen af den tyske befolkning fra Tjekkoslovakiet og voldshandlinger beget mod tyskere ogs efter krigen er uacceptabelt set med dagens jne .
Desuden gres der i begge landes samfund store bestrbelser p at arbejde hen imod en endegyldig forsoning .
<P>
Prsidentens erklring har imidlertid ikke ndret noget ved den eksisterende retssituation og heller ikke bebudet en sdan .
<P>
Den tjekkiske regerings og parlamentets holdning er i modstrid med forsoningsnden og respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet , der prger det europiske enhedsvrk .
<P>
Personligt vil jeg gerne udtrykke hbet om , at den forestende udvidelse af EU gr den tjekkiske regering og det tjekkiske parlament i stand til at overveje deres holdning og s flge op med de ndvendige handlinger .
<SPEAKER ID=164 NAME="Stauner (PPE-DE)">
Jeg har i dag stemt mod Den Tjekkiske Republiks ansgning om optagelse i EU .
<P>
Efter min mening er det vigtigste grundlag for en forening af de europiske befolkninger en betingelsesls forpligtelse fra alles side til at overholde retsstatsprincipperne .
Kun p dette grundlag har det forenede Europa en fremtid .
<P>
Denne forpligtelse efterkommer Den Tjekkiske Republik ikke med sin fastholdelse af den tidligere tjekkoslovakiske prsident Benes ' dekreter og isr med den endnu ikke ophvede straffrihedslov ( lov nr .
115 af 8. maj 1946 ) . Med denne lov legitimeres de alvorligste forbrydelser og efterkrigsforbrydelser generelt .
En stat , der har sdanne love i sin nationale lovgivning , har ingen plads i det europiske retssamfund .
<P>
En afgrelse til fordel for Den Tjekkiske Republiks optagelse ville desuden skabe en prcedens , som andre mulige ansgerlande kunne henholde sig til .
At skabe en sdan prcedens ville ryste dette EU ' s trovrdighed i alvorlig grad .
<SPEAKER ID=165 NAME="Zissener (PPE-DE)">
Europas genforening er en historisk chance , og netop tjekkere og tyskere kan se tilbage p en rig kulturarv .
<P>
For mig at se har Tjekkiet ikke opfyldt alle betingelser for en tiltrdelse af EU , idet Benes-dekreterne nemlig stadig eksisterer .
<P>
Trods disse for mig betydelige betnkeligheder stemte jeg for Tjekkiets tiltrdelse .
<P>
Europas unge har kun n flles fremtid - Europa !
<P>
Denne chance vil jeg ikke ngte Tjekkiets unge generation .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , jeg er nu kommet til kapitel 3 i mine stemmeforklaringer .
<P>
Iflge Kok-betnkningen ville udvidelsesomkostningerne kunne stige fra 0,03 % af Unionens bruttonationalprodukt i 2003 til 0,23 % i 2013 .
Disse omkostninger ville stadig vre minimale , nr man ved , at Forbundsrepublikken Tyskland i de sidste 10 r har overfrt ca .
3 % af sit BNP til de nye delstater for at lette deres strukturelle tilpasning .
Eftersom medlemslandene , som regner sig for nettobidragydere , helt sikkert ikke vil acceptere at forhje Unionens budget , der under alle omstndigheder har et loft p 1,27 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt , vil en eventuel forhjelse af de strukturelle midler til de nye lande ndvendigvis ske p bekostning af Unionens nuvrende politikker .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for Republikken Estlands tiltrdelse af EU , da jeg som den eneste reprsentant for det italienske Pensionistparti her i Europa-Parlamentet hber og nsker , at ogs Estlands pensionistparti bliver reprsenteret i det nste Europa-Parlament . Jeg hber , at Estlands pensionistparti bliver reprsenteret her i Parlamentet og vil samarbejde med mig om at fremme respekten for de ldre i fremtidens Europa .
<SPEAKER ID=169 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , nu kommer kapitel 4 .
Kok-betnkningen angiver to retninger for at reducere udvidelsesomkostningerne .
For det frste ville en streng gennemfrelse af forordningerne om struktursttte give mulighed for at reducere udvidelsesomkostningerne til 0,11 % af Unionens BNP .
Det er sandsynligt , at Spanien , Portugal , Irland , Grkenland og et par andre lande stter sig imod en sdan lsning .
For det andet ville en reducering af den direkte landbrugssttte til 85 % af det aktuelle niveau gre det muligt at snke udvidelsesomkostningerne til 0,10 % af fllesskabsbudgettet .
Men det ville imidlertid krve , at man ofrede den flles landbrugspolitik .
Det er helt sikkert muligt at reformere sidstnvnte , men det ville vre uheldigt , hvis det skulle ske ved at reducere den til ingenting .
Eftersom udvidelsesomkostningerne i teorien kun er fastlagt indtil 2006 , risikerer de efterflgende r at ende i et rent rivegilde om budgettet .
Unionens beslutningsproces vil ikke blive stort forbedret , s man kan ikke andet end forvente , at den blokeres .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte med begejstring for Republikken Cyperns tiltrdelse af EU .
Som den eneste reprsentant for det italienske Pensionistparti her i Parlamentet hber og nsker jeg , at der ogs bliver valgt to reprsentanter for Republikken Cyperns pensionistparti ind i Europa-Parlamentet . Den ene reprsentant skal varetage det - forhbentlig snart tidligere - grsk-cypriotiske samfunds interesser , og den anden reprsentant skal varetage det - forhbentlig snart tidligere - cypriotisk-grske samfunds interesser .
P denne mde str vi strkere , nr det glder varetagelsen af de ldres interesser i hele Europa .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne have nogle af grundene til , at jeg stemte for hr . Poos ' betnkning om Cypern , frt til protokols .
Det glder mig , at man sttter cyprioterne her i Parlamentet .
Det er af stor betydning , at deres nske om at blive medlem af EU bliver respekteret .
Jeg har et par forbehold over for aspekterne i det europiske projekt , men jeg er overbevist om , at de lande , der nsker at blive medlem , skal have lov til at blive det .
I dag er en historisk dag for Cypern og for EU .
Cypern har i alt for lang tid vret offer for magtpolitikken i Europa .
Det har ofte lidt p bekostning af beslutninger truffet af strre og mere magtfulde lande .
Jeg ved , at mange cyprioter ser optagelsen i EU som en vej til sikkerhed og stabilitet og mener , at det vil fre til , at Cypern bliver placeret i centrum for beslutningstagningen i EU med plads ved verste ende af bordet med europiske beslutningstagere .
Jeg hber , at Cyperns tiltrdelsesaftale kan frdiggres de kommende uger , og at denne lille  , som engang var offer for europisk politik , kan blive en ligevrdig , respekteret og indflydelsesrig stemme i udformningen af fremtiden for vores flles kontinent .
<SPEAKER ID=174 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Jeg stemmer for Cyperns tiltrdelse .
Det er et vigtigt jeblik i Cyperns historie .
De grske parlamentsmedlemmers og mange af deres rede venners relange kamp har endelig net en vellykket afslutning . Vores rede ven og ordfrer , hr .
Poos , har ydet et vigtigt bidrag . Det er efter min mening godt , at der ikke i sidste ende blev tvunget en uigennemfrlig amerikansk / britisk plan igennem .
I dag fr et frit Cypern og medlem af EU chancen for at forhandle om en fair politisk lsning p Cypern-sprgsmlet om besttelsesstyrken , Tyrkiet , og den lokale reprsentant , hr .
Denktash . En lsning , som et overvldende flertal af de tyrkiske cyprioter og de grske cyprioter , med god grund hber p .
<SPEAKER ID=175 NAME="Berthu (NI)">
Republikken Cypern befinder sig i en ulselig situation rent juridisk , fordi Tyrkiet har besat den nordlige del af en p ulovlig vis .
Besttelsen er i vrigt blevet fordmt af bde FN og EU .
<P>

Jeg mente alligevel , at det var ndvendigt at stemme ja til tiltrdelsen , for et nej ville have straffet cyprioterne dobbelt , hvis de p den ene side var besat af tyrkerne og p den anden udelukket fra Unionen .
<P>

I virkeligheden burde vi have sat hrdt mod hrdt over for Tyrkiet , for det er det eneste , landet forstr , og gjort det helt tydeligt , at det ville miste sin status som associeret partner med EU , hvis det ikke jeblikkeligt evakuerede den nordlige del af en .
Jeg beklager , at vi ikke havde mod til at sige det dengang , og jeg hber , at vi vil gre det p et tidspunkt .
<P>


Men desvrre er det ikke den retning , Unionen gr i for jeblikket , den svrger stadig til forlig og fastholder perspektivet for Tyrkiets tiltrdelse ved at fordoble den konomiske sttte til landet og give den status som frtiltrdelsesmidler .
<P>
Under disse omstndigheder krver vi , at der afholdes folkeafstemning i alle europiske lande , fr de indleder nogen som helst fremtidige tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet .
Tillad mig at gentage , at en sdan folkeafstemning skal afholdes fr nogen form for forhandlinger .
<SPEAKER ID=176 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=177 NAME="Maaten (ELDR)">
Hvad angr de 10 kandidatlandes tiltrdelse , mener Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , at de burde have afsluttet forberedelserne , og at landene br testes enkeltvis .
Jeg modtog den 8. april et brev fra kommissr Verheugen , hvor han gav udtryk for , at den cypriotiske grnse , der snart bliver en af Unionens og dermed ogs Nederlandenes ydre grnser , er tilstrkkelig sikker .
Vi hber ydermere , at der kan findes en lsning p konflikten p Cypern gennem EU .
<SPEAKER ID=178 NAME="Souchet (NI)">
Grunden til , at vi har undladt at stemme om Cyperns indtrdelse i EU , er ikke , at vi har noget som helst at klage over , hvad angr det cypriotiske folk .
<P>
Det er tvrtimod den uansvarlighed , som EU ' s verste ledelse har udvist , vi har noget imod .
<P>
At vi affinder os med at optage et delt land i EU , et land , hvis eksistentielle problem ikke er lst , og samtidig fortryder , er endnu et tegn , hvis der skulle vre behov for flere , p EU ' s manglende evne til at udvise reel politisk vilje .
Cyperns tiltrdelse af Unionen skulle naturligvis have vret betinget af landets genforening .
I stedet for at stille denne betingelse og bruge sprgsmlet om Cyperns tiltrdelse som lftestang , begrnser EU sig til tilsyneladende at begrde , at det selv optager et delt land i sin midte .
Drmmer jeg , eller er jeg vgen ?
<P>

Vi har forpasset endnu en lejlighed , og det vil betyde , at vi optager et land i Unionen , som er besat af en fremmed magt , at vi giver Tyrkiet et yderligere og mere varigt afpresningsmiddel over for EU , og at vi reelt lgger Unionens ydre grnse p den grnne streg .
Sidstnvnte grnse er ikke anerkendt af EU og for vrigt heller ikke af nogen andre uden for Tyrkiet !
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , kapitel 5 .
Igennem flere r var Unionens credo , at vi havde brug for en intern udvidelse af Unionens institutioner fr udvidelsen .
Stats- og regeringscheferne gentog deres doktrin om , at Unionens beslutningsstrukturer og -mekanismer skulle vedtages fr udvidelsen til 25 medlemslande og mere .
Det var Nice-traktatens mlstning , men traktaten har ikke gjort nogen som helst fremskridt p det omrde .
Den har snarere gjort det vanskeligere for Rdet at trffe beslutninger .
Vi havde derfor brug for Det Europiske Konvent .
Det skulle fre til en ny traktat med Unionen som grundlag , med andre ord en europisk forfatning .
Underskrivelsen af tiltrdelsestraktaterne den 16. april besegler udvidelsen , fr konventets arbejde er afsluttet .
Udvidelsen kommer til at foreg i institutionel tge , som ikke bliver bedre af , at Irak-krisen har fet de sde drmme om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik til at g op i rg .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for Letlands tiltrdelse af EU .
Som den eneste reprsentant for det italienske Pensionistparti her i Parlamentet hber og nsker jeg , at letterne i det nste Europa-Parlament , der ogs vil omfatte Republikken Letland , blandt deres reprsentanter ogs vlger en reprsentant for pensionistpartiet , som sammen med de andre - forhbentlig mange - reprsentanter for pensionistpartierne i alle de lande , der kommer med i Europa-Parlamentet for frste gang i 2004 , kan vre med til at varetage de ldres interesser .
<SPEAKER ID=182 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=183 NAME="Maaten (ELDR)">
Hvad angr de 10 kandidatlandes tiltrdelse , mener Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , at kandidatlandene burde have afsluttet forberedelserne , og at de br testes enkeltvis .
Der var tvivl om , hvorvidt alle landene opfylder kriterierne , hvilket er kommet til udtryk gentagne gange i Europa-Parlamentet .
Jeg modtog den 8. april et brev fra kommissr Verheugen , hvor han angav , at selv de lande med de strste svagheder , heriblandt Letland , efter hans overbevisning opfylder Kbenhavnskriterierne i tilstrkkelig grad ved tiltrdelsen .
<P>
Kommissr Verheugens advarsler til en rkke kandidatlande , Kommissionens beslutning om at offentliggre en alsidig tilsynsrapport seks mneder fr tiltrdelsen , Den Liberale Gruppes peer review af nye og gamle medlemsstater inden for menneskerettigheder , korruption , administrativ kapacitet og uafhngig finanskontrol ( fru Malmstrms og hr . Maatens ndringsforslag ) , Kommissionens evne til at trffe foranstaltninger direkte i en rkke yderligere r mod forstyrrelser i det indre marked ( beskyttelsesbestemmelserne ) samt hr .
Mulders initiativbetnkning om reformen af godkendelsen af landbrugsudgifterne har derfor meget stor betydning .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , her er s kapitel 6 .
Jeg er ikke en af dem , der nsker at straffe Polen og andre stater , som har foretrukket en atlantisk solidaritet frem for en europisk .
Hver enkelt stat og regering har ret til at sttte Bushs krigeriske politik eller lade vre .
Men det str nu klart , at de fleste af Unionens nye medlemmer foretrkker en amerikansk alliance og NATO for en tttere europisk integration .
Den britiske regerings reprsentanter i konventet glder sig over denne udvikling .
I et interview i Times lagde Peter Hain ikke skjul p , at han er i frd med at skabe en alliance med de central- og steuropiske lande imod enhver bevgelse i retning af en europisk superstat .
Sledes vil Det Forenede Kongerige og andre ikke tve med at nedlgge veto p den regeringskonference , som skal stadfste konventets konklusioner .
Dette veto risikerer at ramme ethvert forslag om at etablere beslutningsprocedurer med kvalificeret flertal p omrder som flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , finans- og skattepolitik samt konomi- og socialpolitik .
Det bliver bandlyst at anvende ordet " fderal " .
Det vil ikke blive muligt at henvise til chartret om grundlggende rettigheder for at trffe retsafgrelser til fordel for den enkelte borger .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag , den 9. april 2003 , stemte jeg for Litauens tiltrdelse af EU .
Jeg hber desuden , at der bliver valgt en reprsentant for Litauens pensionistparti , s vi str strkere , nr det glder om at forsvare de ldres rettigheder i hele Europa .
<SPEAKER ID=187 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , jeg er nu kommet til sidste kapitel .
Et udvidet EU vil , stillet over for den institutionelle tge , jeg netop har talt imod , vre tvunget til blot at vre et stort marked .
Det bliver reelt en frihandelsforening , som forhbentlig udvides til ogs at omfatte den anden side af Atlanterhavet .
Det er typisk , at de varmeste fortalere for denne forhastede udvidelse er at finde blandt de tidligere medlemmer af EFTA .
<P>
Eftersom jeg ikke nsker , at et udvidet EU skal blive et stort marked for de rige lande , som er formet efter den almindelige opfattelse i USA , finder jeg mig ndsaget til , hr. formand , med tungt hjerte at undlade at stemme om tiltrdelse for alle de nye medlemslande , som jeg ikke desto mindre nsker hjertelig velkommen .

<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for Ungarns tiltrdelse af EU .
Eftersom der er mindst 200 millioner pensionister i det udvidede EU , hber jeg , at vi med Ungarns deltagelse med sine egne reprsentanter i Europa-Parlamentet fr et antal medlemmer af Europa-Parlamentet , som er proportionalt med antallet af pensionister i Europa .
Jeg hber sledes , at ogs Ungarns pensionister sender en repsentant til Parlamentet , s vi str strkere og bedre kan varetage de ldres interesser i hele Europa .
<SPEAKER ID=191 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag , den 9. april 2003 , stemte jeg med stor begejstring for Republikken Maltas tiltrdelse og medlemskab af EU i hbet om , at ogs Malta vil vlge en reprsentant for pensionistpartiet ind i Europa-Parlamentet , s vi i fllesskab - nemlig sammen med de andre reprsentanter for alle de andre kandidatlandes pensionistpartier - str strkere , nr det glder varetagelsen af de ldres interesser i hele Europa .
<SPEAKER ID=194 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=195 NAME="Stauner (PPE-DE)">
Jeg har i dag stemt mod Republikken Maltas ansgning om optagelse i EU .
<P>
Baggrunden for min afgrelse er Maltas fastholdelse af trkfuglejagten .
Malta ngtede under tiltrdelsesforhandlingerne resolut at gennemfre EU ' s beskyttelsesbestemmelser ( EU ' s fuglebeskyttelsesdirektiv ) fuldstndigt og har opnet , at der blev fastlagt en overgangsfrist , der tillader fuglejagt p Malta indtil slutningen af 2008 .
<P>
Denne bestemmelse er et fribrev for krybskytter og illegale dyrehandlere .
Jagt i rum s , jagt p sangfugle med net og massiv nedskydning af sjldne sangfugle er strengt forbudt i henhold til europisk retslre .
Et ansgerland skal anerkende dette retsgrundlag .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , det var en vanskelig beslutning at stemme mod et lands tiltrdelse , et land , som jeg nrer meget stor respekt for . Jeg har truffet denne vanskelige samvittighedsbeslutning p egne vegne .
Jeg har hverken forsgt at pvirke min gruppe eller ladet mig pvirke af den .
<P>
Jeg kan ikke give min stemme til et kandidatland , der deltager aktivt med kmpende tropper i en illegal , umoralsk og beskidt krig i Irak , derved krnker folkeretten uden nogen som helst tven og brer en del af ansvaret for myrderierne p tusinder af uskyldige civile .
Polen er p afveje , og det isr landets regering , men ikke kun den .
Ogs det polske folk har foretrukket at flge den amerikanske krigsminister i stedet for den polske pave .
Polakkerne er mere stolte over deres GROM-specialenhed end over deres katolske biskoppe , der gr ind for fred .
Dermed udelukker de sig selv fra EU ' s vrdiflleskab .
Jeg hber , de snart vender tilbage .
I dag , efter moden overvejelse og fuldt ud i overensstemmelse med min samvittighed , har jeg stemt imod .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg hber , hr. formand , at ogs Polen - hvis tiltrdelse jeg stemte for - sender en mandlig eller kvindelig reprsentant for det polske pensionistparti til det nste Europa-Parlament , nemlig en reprsentant , som kan st ved min side , s jeg selv str strkere , nr vi i fllesskab skal forsvare de ldre i hele Europa .
<SPEAKER ID=199 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
. ( EL ) Der er to rsager til min symbolske stemme mod Polens tiltrdelse .
Den ene er den skaldte etniske erklring , der er vedhftet tiltrdelsestraktaterne , som omfatter og legaliserer holdningen mod abort .
Den anden er de polske soldaters deltagelse i krigen mod Irak , i et show af underdanig proamerikanisme og srdeles uforskammet antieuropisme .
Jeg mener , at jeg forsvarer hbene og nskerne i den stolte polske nation , der som uafhngigt land bliver medlem af EU og dermed afslutter den periode , hvor dette store , historiske land er blevet brugt som satellitstat , nu af USA og frhen af Rusland og Tyskland .
<SPEAKER ID=200 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi sttter Polens svel som alle de andre kandidatlandes ret til at tiltrde EU .
Men betingelserne for Polens tiltrdelse illustrerer ulighederne i den traktat , der stadfster tiltrdelsen .
<P>
Polen har f.eks. ikke ret til den samme landbrugssttte som landene i det nuvrende EU p trods af , at bnderne udgr en god del af befolkningen .
Men de europiske institutioner foretrkker at subventionere deres kapitalistiske landbrug for at skabe overskud snarere end at hjlpe de fattige bnder i stlandene med at leve af deres arbejde .
<P>
Endvidere skal de polske arbejdere p trods af jonglering med sagens juridiske aspekter vente syv r p at kunne komme ind i Unionen og arbejde .
<P>
Det er i vrigt utilgiveligt , at Unionen , som er i den grad ubestikkelig , nr det drejer sig om at krve ofre af de arbejdende klasser i landet , er helt rede til at give indrmmelser til den polske kirke .
EU accepterer ikke kun forbuddet mod frivillig abort , som begrnser kvindernes frihed , det forbyder p forhnd fllesskabslovgivningen at ndre den polske lovgivning p omrdet og overlader sledes de polske kvinder til en yderst reaktionr kirkes forgodtbefindende !
<SPEAKER ID=201 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=202 NAME="Jns (PSE)">
Jeg begrunder mit nej til Republikken Polens tiltrdelse af EU p nuvrende tidspunkt med , at Polen som det eneste kandidatland deltager aktivt med elitesoldater i en folkeretsstridig krig , der finder sted i Irak for jeblikket .
<SPEAKER ID=203 NAME="Maaten (ELDR)">
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe mener , hvad angr de 10 nuvrende kandidatlandes tiltrdelse , at de burde have afsluttet deres forberedelser , og at landene br testes individuelt .
P sprgsmet om , hvorvidt alle landene opfylder kriterierne , har Europa-Parlamentet gentagne gange givet udtryk for tvivl .
Jeg modtog den 8. april et brev fra kommissr Verheugen , hvor han angav , at selv de lande med de strste svagheder , heriblandt Polen , efter hans mening opfylder Kbenhavnskriterierne i tilstrkkelig grad ved tiltrdelsen .
<P>
Kommissr Verheugens advarsler til en rkke kandidatlande , Kommissionens beslutning om at offentliggre en alsidig tilsynsrapport seks mneder fr tiltrdelsen , Den Liberale Gruppes peer review af nye og gamle medlemsstater inden for menneskerettigheder , korruption , administrativ kapacitet og uafhngig finanskontrol ( fru Malmstrms og hr . Maatens ndringsforslag ) , Kommissionens evne til at trffe foranstaltninger direkte i en rkke yderligere r mod forstyrrelser i det indre marked ( beskyttelsesbestemmelserne ) samt hr .
Mulders initiativbetnkning om reformen af godkendelsen af landbrugsudgifterne har derfor meget stor betydning .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , eftersom der i Slovenien allerede eksisterer et pensionistparti , som hedder DeSUS , og som er med i landets regering , hber jeg , at dette parti vil sende en reprsentant til Europa-Parlamentet , s ikke bare Sloveniens pensionister , men ogs pensionisterne i alle landene i det nye Europa , som valget til Europa-Parlamentet i 2004 resulterer i , bliver massivt reprsenteret af parlamentsmedlemmer , som forsvarer de ldres rettigheder , og som kommer fra pensionistpartierne i alle disse lande , herunder Slovenien .
<SPEAKER ID=206 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte ogs for den betnkning , hvor vi afgiver positiv udtalelse om Republikken Slovakiets tiltrdelse af EU , og jeg hber , at der i det nste Europa-Parlament , som bliver valgt i 2004 , bliver mindst n reprsentant for Republikken Slovakiets pensionistparti , s vi er flere til at varetage de ldres interesser i hele Europa .
<SPEAKER ID=209 NAME="Haug (PSE)">
Jeg har stemt for tiltrdelsestraktaterne under protest og kun af solidaritet med mine kommende kolleger .
<P>
Rdet har - trods Kommissionens advarsler og bebrejdelser under de lbende forhandlinger fastholdt at beg et entydigt retsbrud .
<P>
Med den kontroversielle bibeholdelse af bilag XV i tiltrdelsestraktaten og den dermed fuldstndig ensidige ndring af de finansielle rammer for 2004-2006 har Rdet brudt den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rdet af 6. maj 1999 .
<P>
Dermed har Rdet trdt Parlamentets budgetrettigheder under fode .
Samtidig tvinger det Parlamentet til enten at kmpe for sine rettigheder eller stemme for udvidelsestraktaterne .
Med en sdan adfrd har Rdet opsagt det loyale samarbejde .
<SPEAKER ID=210 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Som medlem af Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Slovakiet kender jeg mere til problemerne i det land end problemerne i andre tiltrdelseslande .
Jeg ser ustabile politiske partier komme og g , en stort set sammenbrudt konomi med stor arbejdslshed i st og regering efter regering , der ngter at rette op p tidligere beget uret mod medlemmer af de nationale mindretal .
Den nye opdeling i provinser tager overhovedet ikke hensyn til , at det sydlige Slovakiet taler ungarsk , og at de fleste indbyggere i det omrde nsker forvaltning og uddannelse p det sprog .
Landsbyerne i st , der bebos af et flertal af romanibefolkningen , forvaltes stadig af en slovakisk elite , der mener , at vejbelysning , vandvrker og parker kun tilhrer dem .
Det er muligt , at mange mennesker fra Slovakiet vlger at sge arbejde i det nrliggende Wien .
Med indlemmelsen af Slovakiet importerer EU miljproblemerne fra atomkraftvrkerne og Donau-dmningen .
Og dog er tiltrdelsen i EU langt mindre kontroversiel i det internt opdelte Slovakiet end i nabolandene Polen og Tjekkiet , hvor flertallet mske om kort tid stemmer imod ved en folkeafstemning .
Forskellige grupper regner med en forbedring som flge af tiltrdelsen .
Vi skal helt tilbage til den 5. september 2001 , hvor jeg gav udtryk for en forventning om , at de bliver skuffet , men jeg respekterer deres valg .
<SPEAKER ID=212 NAME="Berthu, de La Perriere, Montfort, Souchet og Varaut (NI)">
Endnu en gang er afstemningen om kalenderen for Europa-Parlamentets mdeperioder 2004 blevet udnyttet af dem , som er imod Strasbourg .
De vil reducere antallet af mder i byen .
<P>
Men endnu en gang gr afstemningen imod traktatens ord .
Protokollen om institutionernes sde fastlgger antallet af Strasbourg-mder til 12 mdeperioder om ret .
I henhold til prcedens reduceres antallet til 11 i valgr .
De , der er imod Strasbourg-mderne , er get endnu lngere denne gang og har kun planlagt 10 mdeperioder .
<P>
Det er bl.a. resultatet af en absurd manvre fra socialdemokraternes side , som nskede at afskaffe den sidste mdeperiode i april for ikke at arbejde den 1. maj .
<P>
Paradokset er endnu strre , nr man ser , at den vedtagne kalender indeholder fem minisessioner , som skal afholdes i Bruxelles i 2004 p trods af , at de i teorien kun burde skrives i kalenderen , sfremt de 12 normale sessioner i Strasbourg er overfyldte .
<P>
Vi anmoder den franske regering om at klage til Domstolen over denne ulovlige afstemning .
Europa-Parlamentet er ikke en suvern forsamling .
Det rder kun over de prcise befjelser , som traktaten har tildelt det .
Og det skal rette sig efter sidstnvnte .
<SPEAKER ID=213 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
For vores vedkommende er der ikke tale om at mde op i Europa-Parlamentet den 1. maj , dagens srlige betydning som arbejdernes international kampdag taget i betragtning .
<P>
Hvad angr resten af kalenderen , har vi ikke nogen prferencer eller srlige holdninger .
<SPEAKER ID=214 NAME="Pasqua (UEN)">
Tro mod sin politiske linje modstter UEN-Gruppen sig ogs i r ethvert forsg p at reducere varigheden og / eller antallet af mdeperioder i Strasbourg .
<P>
Selv om der i de seneste r har vret forskellige lobbyer , som har mangedoblet deres forsg p at flytte Parlamentets sde permanent fra Strasbourg til Bruxelles - her tnker vi isr p reduceringen af mdeperioden til fire dage og p det hjere antal ekstraordinre mder i Bruxelles - krver UEN-Gruppen respekt for nden og bogstavet i traktaterne , som fastlgger , at der skal afholdes 12 rlige mdeperioder i Strasbourg .


<P>
Det er rigtigt nok , at der sdvanligvis aflyses en mdeperiode i Strasbourg i valgr .
Samtidig undrer man sig imidlertid over at kunne konstatere , at antallet af ekstraordinre mder forbliver undret .
Det er en helt usdvanlig situation , og derfor har jeg for 2004 foreslet at aflyse to ekstramder for i henhold til gldende lov at genindfre den 12 . Strasbourg-mdeperiode .
<P>
Jeg er sikker p , at De vil forst , at dette skridt krver , at vi alle lever op til vores ansvar .
For os er det helt enkelt .
Strasbourg skal ikke reduceres til blot at vre et Bruxelles-anneks .
Strasbourg er og skal blive ved med at vre Europa-Parlamentets sde .
<SPEAKER ID=215 NAME="Sudre (PPE-DE)">
Med afstemningen i dag om kalenderen for Europa-Parlamentets mdeperioder 2004 har Parlamentet kun vedtaget 10 mdeperioder i Strasbourg .
<P>
Men traktaterne og retspraksis ved EF-Domstolen p omrdet fastlgger helt tydeligt , at Europa-Parlamentets kalender skal indeholde 12 mdeperioder i Strasbourg hvert r , eller 11 i valgr , fr der trffes beslutning om at tilfje ekstra minisessioner i Bruxelles .
<P>

Der mangler sledes en mdeperiode i Strasbourg i den kalender , som er vedtaget for valgret 2004 , uden at nvne det absurde ved en afstemning , som aflyser den mdeperiode i Strasbourg , der oprindeligt var planlagt til at modtage de folkevalgte medlemmer fra de nye EU-medlemsstater , samme dag som Europa-Parlamentet afgiver sin samstemmende udtalelse om disse staters tiltrdelsestraktater .
<P>
I betragtning af at Europa-Parlamentets afstemning beskyldes for at vre ulovlig , krver den franske delegation til PPE-DE-Gruppen , at formanden , Pat Cox , jeblikkelig drager konsekvensen heraf og annullerer afstemningen .
Den krver , at Formandskonferencen indkaldes til hastemde for hurtigst muligt at arrangere en ny afstemning , som er i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=217 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
. Vi har valgt at stemme for betnkningen , fordi vi mener , at det er ndvendigt at sikre en retfrdig behandling af tredjelandsstatsborgere , der har lovligt ophold .
<P>
Principielt mener vi dog , at disse rettigheder bedst varetages i medlemsstaternes nationale lovgivningsbestemmelser , der indbyrdes er meget forskellige , men funderet demokratisk .
<P>
Desuden er vi opmrksomme p , at forslaget vedrrer et omrde , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV , og som derfor ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=218 NAME="Berthu (NI)">
P trods af at medlemmerne fra Mouvement pour la France og en stor del af hjrefljen har stemt imod , har Europa-Parlamentet netop vedtaget Cerdeira Morterero-betnkningen , som godkender Kommissionens direktiv om familiesammenfring og indeholder en lang rkke vsentlige ndringsforslag .
<P>
ndringsforslagene udvider isr definitionen af familiemedlemmer , som kan f familiesammenfring , fremskynder den enkeltes mulighed for at sge familiesammenfring og begrnser medlemsstaternes muligheder for at give afslag .
<P>
Under alle omstndigheder var Kommissionens oprindelige forslag i vores jne allerede meget drligt bde i sine principper og i sine bestemmelser .
<P>
Denne afstemning skulle sende et klart signal til Rdet .
Selv om det ikke er forpligtet til at vedtage Europa-Parlamentets ndringsforslag ( for sidstnvnte er kun blevet hrt i denne sag ) , m Rdet alligevel gre sig klart , at det , hvis det godkender princippet om en regulering af familiesammenfringen p europisk niveau , bevger sig ind p et tvivlsomt spor .
Det er indlysende , at Kommissionen og dens allierede i morgen vil fortstte med at skubbe p for , at Rdets angivelige ret skal forges yderligere .
Kommissionen mangler sand forstelse for , hvad der er i Europas bedste interesser .
<SPEAKER ID=219 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi er selvflgelig imod polygami og den undertrykkelse , det medfrer for kvinder .
<P>
Vi accepterer imidlertid ikke , at man under pskud af , at en af gtefllerne allerede bor i et vrtsland , forbyder de andre at komme ind i landet og opholde sig der .
<P>
Bag ved et moraliserende ydre drejer det sig udelukkende om at opstille endnu en forhindring for indvandring ved at bryde personlige bnd .
<P>
Selv om vi afviser selve princippet i en sdan begrnsning , har vi stemt for det ndringsforslag , der i det mindste fastlgger nogle undtagelser , sfremt " hensynet til et mindrerigt barns tarv tilsiger det " .

<P>

I vrigt har vi forkastet de chikanse ndringsforslag som f.eks. brug af DNA-test mod indvandrere eller argumentet om offentlig sundhed , som gr ud fra det egoistiske synspunkt , at man skal ngte at give den behandling , som de europiske lande er i stand til at tilbyde , til de befolkninger , som ikke har adgang til den .
<P>
Og endnu en gang er de forslag , som udgr et fremskridt , ikke bindende , og i stedet for at tilnrme de nationale lovgivninger efter den bedste fllesnvner , tilnrmer forslagene i deres helhed lovgivningerne efter den laveste fllesnvner .
<SPEAKER ID=220 NAME="Lund og Thorning-Schmidt (PSE)">
. Vi har valgt at flge vores gruppe og stemme for beslutningsforslaget i Cerdeira Mortereros betnkning .
<P>
Vi er dog opmrksomme p , at omrdet vedrrer forhold , der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV , og ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling .
<SPEAKER ID=221 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Der er en eklatant forskel mellem erklringerne p topmdet i Tampere og indholdet i dette direktiv , som vi fr forelagt efter mere end tre rs diskussion i Rdet og to ndringer af Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Det er blevet sagt , at integrationspolitikken skulle have som mlstning at sikre de indvandrede borgere samme rettigheder og pligter som EU ' s egne borgere .
Den foreslede tekst gr i den modsatte retning .
<P>
Som et resultat af meningsforskellene i Rdet fr vi forelagt et forslag til flles regler , der er harmoniseret efter den mindste fllesnvner , med et indskrnket familiebegreb og med et antal undtagelser , der lader vsentlige sprgsml st bne .
<P>
Af disse grunde sttter vi denne betnknings forslag , der udvider familiebegrebet , sikrer princippet om ikke-forskelsbehandling og hindrer , at mere favorabel lovgivning tilsidesttes .
<P>
P vores initiativ omfatter betnkningen nu bestemmelser , der fjerner sagsbehandlingen fra myndighedernes normale arbejdsbyrde og den subjektive vurdering af faste forhold .
Den omfatter ogs bestemmelser om , at opstet sygdom eller invaliditet , efter at opholdstilladelsen er udstedt , ikke kan begrunde , at man afslr at forny opholdstilladelsen .
<P>
Med disse ndringer distancerer betnkning sig kvalitativt fra det oprindelige forslag , hvorfor vi kan stemme for den .
<SPEAKER ID=222 NAME="Moraes (PSE)">
Jeg lyknsker min kollega og ligeledes medlem af Parlamentets tvrfaglige gruppe mod racisme , fru Cerdeira Morterero , med hendes arbejde med det vigtige og vanskelige emne familiesammenfring .
<P>
Jeg har stemt for betnkningen og sttter den p linje med mit tidligere arbejde med indvandringssprgsml - srligt mit arbejde med underordnede indvandringssprgsml ssom primary purpose-gteskabsreglen i Det Forenede Kongerige .
<P>
Det er vigtigt , at medlemsstater tillader , at nre slgtninge ssom forldre , gtefller eller partnere fr opholdstilladelse , hvis der ikke er andre muligheder for underhold .
<P>
Gennemfrelsen af direktivet i national lovgivning m ikke fre til et lavere beskyttelsesniveau end det , som de enkelte medlemsstater for tiden yder .
<SPEAKER ID=223 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Indvandringen er et alvorligt problem , der fordrer en realistisk og ansvarlig indsats fra Fllesskabets institutioners side .
At man ikke har truffet relevante og afbalancerede foranstaltninger p dette omrde er netop rsagen til de ulyksalige forhold , som alle EU ' s borgere mrker .
De alvorlige problemer , som alle nu erkender , krver i det mindste , at vi ikke gr dem vrre .
Med kommissr Antnio Vitorinos ord : " ...
det m siges klart , at de europiske byers modtagelseskapacitet er begrnset " .
<P>
Indvandringssprgsmlet m ganske rigtigt ikke lses ved at ofre retten til familiesammenfring .
Det str mig fuldstndig klart , da jeg anerkender denne rettighed .
<P>
Retten til familiesammenfring kan og br kun forsts helt serist , og baggrunden for , at den findes , m ikke drages i tvivl .
Det er imidlertid ikke den opfattelse , der prger betnkningen eller beslutningsforslaget om dette direktiv , idet man umdeholdent udvider denne rettighed og lader udvelsen af den udstrkke til personlige situationer , der ikke er af familiemssig natur .
Denne venstreorienterede uansvarlighed tjener kun til at ge mistro og mistillid over for en fundamental naturlig rettighed .
Derfor har jeg desvrre set mig ndsaget til at stemme imod .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.15 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( ?
5-0111 / 03 ) af Morillon om den nye europiske sikkerheds- og forsvarsstruktur - prioriteter og mangler .
<SPEAKER ID=228 NAME="Morillon (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine kre kolleger , da vi for et halvt r siden begyndte at arbejde med denne betnkning i Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , forestillede vi os ikke , at den ville blive offentliggjort i forbindelse med s dramatiske og smertelige aktuelle begivenheder .
Formlet har vret at ajourfre den foregende betnkning af vores kollega Catherine Lalumire , hvilket var ndvendigt p grund af begivenhederne i september 2001 , samt at yde et bidrag til vores kollegers arbejde i konventet .
<P>
Det kan imidlertid forekomme som en nsten umulig opgave at ville vurdere en europisk forsvars- og sikkerhedsstruktur p et tidspunkt , hvor alt tyder p , at den i det mindste for tiden er faldet fra hinanden .
Mine kolleger i Udvalget om Udenrigsanliggender har imidlertid indtaget en anden holdning , idet de den 25. marts , hvor krisen var p sit hjdepunkt , vedtog den betnkning , som plenarforsamlingen skal stemme om i morgen .
Der er efter min mening tre grunde hertil .
Den frste er , at vi har et ansvar over for vlgerne .
Den anden grund er bevidstheden om , at den nuvrende krise skal vre os en lrestreg her lige fr udvidelsen .
Den tredje grund er forbundet med vores nske om at afklare politikken for det transatlantiske samarbejde , som medlemsstaterne synes besluttet p at ville viderefre .
Vi er mange , der hber , at de nuvrende meningsforskelle ikke stikker s dybt , som det ser ud til .
<P>
Lad mig frst omtale ansvaret over for vlgerne .
Alle tilgngelige eurobarometre har i revis vist , at et flertal p over to tredjedele af EU-borgerne gr ind for en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Da vores kolleger i Udvalget om Udenrigsanliggender er opmrksomme p denne holdning , deles den selvflgelig af en tilsvarende del af dem .
Afstemningen i udvalget efter en meget frugtbar debat om gennemgangen af nsten 200 ndringsforslag afspejlede i alle tilflde dette .
Under alle omstndigheder kunne gennemfrelsen af de nye bestemmelser for vores arbejde vedtages ved en enkelt afstemning p plenarforsamlingen , men vi blev enige om , at emnet var s vigtigt , at det fortjener den debat , som vi har her i dag , og som vi vil inddrage Rdet og Kommissionen i .
<P>
Vi nskede faktisk , og det er mit andet punkt , med det samme at drage en lre af den nuvrende krise .
EU har ikke vret i stand til at tale med n stemme i FN ' s Sikkerhedsrd , som det burde i henhold til bestemmelserne i Maastricht-traktaten .
Er det ikke tegn p , hr. rdsformand , at tiden nu er inde til at ndre EU-institutionerne for fremover at undg det kaos og de mislyde , som gradvis og forhbentlig kun midlertidigt har vist sig i EU ?
Som bekendt forventer borgerne , som jeg allerede har sagt , men mske i endnu hjere grad hele verden , at EU indtager sin plads i opbygningen af en multipolar verden sledes , at man undgr , at verdens skbne bliver ved med udelukkende at hvile p den amerikanske prsidents skuldre .
<P>
Jeg kommer her ind p det tredje og vigtigste punkt .
Er EU rede til at ptage sig det ansvar , der forventes af det ?
Det er jeg ikke s sikker p .
EU ' s valg er under alle omstndigheder klarere end nogensinde fr .
Enten betror medlemsstaterne fortsat ligesom under den kolde krig forsvaret af Europa til USA ' s vbnede styrker .
I s fald kan de ikke tillade sig at belre USA om den amerikanske regerings beslutninger om , hvordan de vil anvende disse styrker .
Eller ogs m EU endelig acceptere , hvad USA altid har forlangt , nemlig at EU brer sin del af byrden , hvilket selvflgelig betyder , at EU skal yde et strre bidrag til en flles indsats .
NATO ' s generalsekretr lord Robertson gjorde forleden i Deres nrvr , hr. kommissr Patten , opmrksom p klften mellem de europiske regeringers hensigtserklringer og de midler , som de vil afstte til at gennemfre dem .
Han kaldte det the gap of ambition .
Jeg hber , at den nuvrende krise gr dem bevidst om det og fr dem til at begynde at bygge bro over klften .
<SPEAKER ID=229 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , krisen for nylig i Irak viste ret tydeligt , hvor Europa er bagefter , navnlig p det udenrigspolitiske omrde og forsvarsomrdet .
Men lad os ikke dvle ved Europas svagheder .
Denne krise har mske ogs en kreativ indflydelse p europiske politikker , og set ud fra det synspunkt mener jeg , at Morillon-betnkningen er kommet p det rigtige tidspunkt , selv om det ikke var indlysende fra begyndelsen .
<P>
Da det traditionelle system med to supermagter er brudt sammen , m vi i dag finde nye sikkerhedsstrategier og -foranstaltninger .
Inden for denne ramme er spredning af massedelggelsesvben ikke den eneste grobund for krise .
Dette er ikke den eneste fare , der truer global sikkerhed og stabilitet .
Udstrakt fattigdom , organiseret kriminalitet , institutionaliseret vold og alvorlige konjunkturafmatninger kan have samme skadelige virkning p global stabilitet og sikkerhed som militraktioner eller terrorhandlinger .
Vi m samtidig undersge , i hvilket omfang vi udarbejder de rigtige politikker med henblik p alle disse farer , og p hvilket tidspunkt .
Sammen med de reaktioner , vi vlger , mener vi , at sttte til global sikkerhed , gensidig tillid , samarbejde , enighed i internationale organisationer , alliancer og netvrk er afgrende .
Den metode , vi anvender til at hndtere trusler mod den globale sikkerhed , vil bestemme vores fremtid , mens vi skaber fred , sikrer et sundt konomisk milj og finder overbevisende lsninger p globale politiske , konomiske og endog miljmssige problemer .
<P>
P baggrund af Irak-krisens opsten vil jeg gerne sige , hvor taknemmelig jeg er for , at den yderst interessante betnkning af general Morillon har givet formandskabet lejlighed til at formulere Rdets holdning til s alvorligt et sprgsml for europisk integration som den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Bde Morillon-betnkningen og andre lignende initiativer , f.eks. Barnier-betnkningen , har bidraget med vigtige ider , som kan blive srlig nyttige i de drftelser , der skal finde sted p regeringskonferencen , og selv p dette trin , hvor Rdets kompetente organer er i gang med at redigere tekster vedrrende integrationen af ESFP-mekanismen , og naturligvis i konventet .
<P>
Her m jeg understrege , og jeg skal forklare hvorfor om et jeblik , at nogle af iderne i Morillon-betnkningen vedrrer initiativer , der allerede er blevet ivrksat og bliver undersgt af Unionens kompetente organer .
Jeg vil indlede med at nvne de aktuelle trusler mod sikkerhed , stabilitet og fred , som er meget anderledes end tidligere tiders trusler .
Faktisk var ESFP-mekanismen ikke fra begyndelsen tnkt til horisontale og irrationelle trusler som terrorisme og spredning af massedelggelsesvben , og derfor skal mekanismen forsigtigt og gradvist tilpasses til de eksisterende sikkerhedsforhold .
<P>
Inden for disse rammer har det frste skridt vret at faststte to specifikke ml : p den ene side brug af Unionens militre styrker til beskyttelse af civile mod terrorangreb og p den anden side deployering af Unionens militre styrker i kriseomrder .
Der er ingen tvivl om , at videreudvikling og forbedring af de militre kapaciteter er afgrende for sikkerheden og dermed forsvaret af Unionen .
Vi er srligt opmrksomme p dette forhold , og med henblik p at flge op p den indsats , der er gjort hidtil , er der planer om at indkalde til en konference om kapaciteter for at evaluere og registrere de fremskridt , der er sket med at gennemfre den europiske handlingsplan til udvikling af militrkapaciteten ( ECAP ) og beslutte de nste skridt .

<P>
Formandskabet har udarbejdet en tekst med retningslinjer om , hvad der skal gres , nr de kompetente arbejdsgrupper , ECAP-panelerne , har fuldfrt deres arbejde .
Vi hber , at disse initiativer vil fre til en forbedring af vores operationelle kapacitet i den militre sektor og ydermere vil bidrage til at styrke grundlaget for videreudviklingen af ESFP .
I den forbindelse er det ogs srlig vigtigt at opbygge udrykningsstyrken , og det er derfor , at dette emne allerede indgik i det spanske formandskabs grundlggende prioriteter p det militre omrde af ESFP .
Den operationelle ramme , der skal vre for udrykningsenhedernes opbygning og operation , er ved at blive undersgt af de kompetente politiske og militre organer , og vi bestrber os p at fuldfre den , inden det grske formandskab takker af .
Det er logisk , at Unionens militre kapacitet kun kan styrkes , hvis vi udvider og intensiverer vores samarbejde p forsvarsmaterielomrdet .
Dette initiativ skulle naturligvis have vret taget tidligere , men nu skal det ivrksttes , og p det punkt er Unionen stadig banebrydende .
<P>
Den beslutning , som Det Europiske Rd traf i Bruxelles , var delt i to : for det frste at opfordre Rdet til at undersge den rolle , som forskning og udvikling p forsvarsomrdet kan spille som led i den mere generelle ramme for Unionens tilsvarende kapaciteter , og for det andet at undersge muligheden for at oprette et europisk forsvarsmaterielagentur , et europisk mellemstatsligt agentur .
Begge dele er meget vigtige for , at samarbejdet p forsvarsomrdet kan styrkes .
Hvis vi ser fremad , kan vi kombinere forskning p forsvarsomrdet med Unionens konkurrenceevnepolitikker med henblik p at understtte og udvikle mange sektorer og skabe en strkere udvidelse .
<P>
Udviklingen af en global rumpolitik for EU fremmes i den samme hensigt og vil ogs blive anvendt i sikkerhedssektoren .
Morillon-betnkningen berrer ogs dette .
Det fremgr tydeligt af udviklingen i lbet af de sidste 10 r , at der er mange flles trusler , og vi har tilsvarende brug for et koordineret , flles svar .
Inden for disse rammer skal vi opdyrke og fremme en flles opfattelse af sikkerhed , og det er derfor , at oprettelsen af et system af flles politisk og militr trning i krisestyring interesserer formandskabet srligt , og vi arbejder allerede p det .
<P>
Iden i Morillon-betnkningen om at oprette et civilt fredskorps er meget god og vil bidrage til at gre den almindelige europiske borger opmrksom p , hvad der sker i sikkerhedssektoren , og hvordan vi hndterer dette og deltager rent praktisk .
Vi undersger denne id grundigt , og formandskabet vil sandsynligvis forelgge en tekst med de relevante retningslinjer .
<P>
Der er ingen tvivl om , at forholdet mellem EU og NATO er en del af den europiske sikkerhed .
Under alle omstndigheder er det europiske valg med hensyn til krisestyring frst at appellere til regionale og internationale organisationers vilje og handling , med andre ord prioriteres dialog hjest .
Den nye samarbejdsaftale mellem EU og NATO er et vigtigt skridt mod komplementaritet og gensidig sttte mellem de to organisationer .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege , at der i Morillon-betnkningen str , at de to organisationers og deres medlemmers aktioner skal vre i overensstemmelse med FN-pagtens principper .
<P>
Som jeg sagde tidligere , mine damer og herrer , er disse bde punkter i Morillon-betnkningen og formandskabets ml , og derfor gr vi en indsats for at fremme dem .
Der er imidlertid ingen tvivl om , at betnkningen indeholder forslag om og omfatter en lang rkke ider om meget vigtige emner og institutionelle aspekter af ESFP , som vil vre et vrdifuldt bidrag til vores fremtidige drftelser .
Jeg vil ikke kommentere alle iderne i betnkningen , selv om mange af dem er yderst interessante , for fr disse ider kan gennemfres , skal der ske nogle institutionelle reformer , som i jeblikket bliver drftet i konventet , og som senere vil blive drftet p regeringskonferencen .
Jeg er nu sikker p , at de vil vre nyttige som en vrdifuld kilde til inspiration og overvejelse .
<P>
Vi er net til et afgrende vendepunkt .
EU har ivrksat en dristig udvidelse og m tage faste skridt til at udvide dets politikker tilsvarende , s det kan komme videre p baggrund af nogle andre faktorer end tidligere .
Langt strstedelen af europerne forventer dette , som hr .
Morillon nvner det i sin betnkning . Disse tider krver virkelig beslutsomhed og handling med et endeml om at fremme EU ' s forsvarsidentitet .
Dette vil give EU mulighed for at styrke sin sikkerhed og udenrigspolitik .
<P>
Mine damer og herrer , den nuvrende situation kan til trods for dens mrke side markere begyndelsen p en voldsom debat om , hvad EU agter at gre fremover , srligt nu hvor vi er midt i en ben debat om Europas fremtid .
Disse er de udestende sprgsml , og alle erfaringer om grundene til og udviklingen af den irakiske krise skal styrke os , s vi kan forebygge og afvrge lignende situationer i fremtiden og give Europa en strkere profil i det globale system .
<SPEAKER ID=230 NAME="Patten">
. ( EN ) Hr. formand , frst vil jeg lyknske general Morillon hjerteligt med et meget omfattende - og bestemt rettidigt - bidrag til debatten om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det rettidige blev med rette nvnt af bde min gode ven og ministeren i formandskabet .
<P>
Det antal ndringsforslag , som udvalget behandlede , fr det vedtog beslutningsforslaget , er i mange henseender et bevis p den store interesse , men ogs , for at sige det , som det er , p de forskellige holdninger p dette centrale omrde i europisk politik .
Nr jeg svarer i dag , skal jeg tage Kommissionens nuvrende ansvarsomrder i sikkerheds- og forsvarssprgsml i betragtning .
Jeg skal helt sikkert tage det i betragtning , og hvis jeg ikke gr det , skal hr . Van Orden nok minde mig om , hvad det omfatter .
Uanset hvad konventet , hvor min kollega , kommissr Barnier , dygtigt har ledet drftelserne af forsvarssprgsml , anbefaler fremover - og jeg ved , at han har orienteret Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik under behandlingen af denne betnkning - er Kommissionens ansvarsomrder for jeblikket ret begrnsede , nr man sammenligner det med de mange emner , som den foreliggende tekst dkker .
<P>
Kommissionen er ikke inddraget i de rent militre aspekter af en den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det vedrrer udelukkende medlemsstaterne .
Jeg vil derfor ikke kommentere de specifikt militre forslag , herunder etablering af en permanent stende militrstyrke , tilfjelse af en klausul om kollektivt forsvar eller oprettelse af et flles militrakademi .
Traktaten forbinder imidlertid Kommissionen med en den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik . Det sker i artikel 27 , og vi er aktivt involveret i alle diskussioner om krisestyringsoperationer i forbindelse med den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , srlig operationer , der vedrrer civile krisestyringsinstrumenter som f.eks. overvgning , retsstatsprincippet , civil forvaltning og civilbeskyttelse .
I den forbindelse glder det mig , at beslutningsforslaget anerkender vigtigheden af civile svel som militre bidrag til krisestyring .
<P>
Det er imidlertid umuligt - det har jeg understreget ved mange lejligheder her i Parlamentet - at adskille rent militre sprgsml og dermed forbundne sprgsml , hvor vi i Kommissionen er kompetente og kan yde et reelt bidrag .
Militre og ikke-militre sprgsml kan ikke placeres pnt i hver sin ske .
Det skal de heller ikke , da der er behov for at koordinere dem nje i forbindelse med en flles strategi .
<P>
Kommissionen kan f.eks. finansiere politisttte efter afslutningen af konflikter som i Bosnien og Hercegovina , hvor EU den 1. januar overtog politimissionen fra FN . Vi kan ogs organisere uddannelse af grnsetjenester , hvor ukontrolleret masseindvandring giver problemer , eller vi kan bidrage til at genetablere de administrative strukturer i lande , der kommer ud af kriser , som vi har set p Balkan , og som vi kan se i Afghanistan i dag .
<P>
Kommissionen har allerede en imponerende rkke instrumenter og ekspertise , som kan anvendes i krisesituationer .
Nye EU-instrumenter kan vre ndvendige p sikkerhedsomrdet , som general Morillon har foreslet .
Det vigtigste krav er imidlertid , at alle tilgngelige instrumenter skal anvendes p vedtagne mlstninger for EU-politikker i en given situation .
De nuvrende begivenheder viser , som jeg har sagt i dag , at det langtfra er tilfldet .
<P>
Et andet omrde , hvor Kommissionen skal spille en vigtig rolle , er politikken for forsvarsmateriel .
Efter min mening kan og skal handelen med og produktionen af forsvarsmateriel ikke behandles som et privat omrde inden for det indre marked .
Levering af forsvarsmateriel , konkurrence mellem virksomheder , der fremstiller forsvarsmaterial , forskning og udvikling , eksport og import af forsvarsmateriel , interne markedsaspekter af handel med forsvarsmateriel og varer , som kan anvendes til bde civile og militre forml - alt dette er omrder , hvor fordelene ved det indre marked er relevante for den europiske industri .
<P>
Der er store muligheder for forbedring p dette omrde .
Kommissionen vedtog for nylig en meddelelse til Rdet og Parlamentet om forsvarsmaterielindustrien , i hvilken den peger p en rkke omrder , hvor det er muligt at gre betydelige fremskridt ved at give EU ' s skatteydere mere for de penge , som de investerer i deres sikkerhed .
Bekymringerne for overlapning og opsplittelse af produktion og leverance af forsvarsmateriel og den manglende interoperabilitet , som nvnes i betnkningen , er nogle af de centrale emner , som vi behandler i meddelelsen .
<P>
Vi hber , at det arbejde , som vi ivrkstter som opflgning p meddelelsen , vil bidrage til at udvikle en strk og konkurrencedygtig forsvarsindustri , gennemsigtige markedsbetingelser og et sundt klima for investeringer i forskning og udvikling , som er ndvendige for at styrke den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at meget af trovrdigheden i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik afhnger af EU ' s militrkapacitet .
Oprettelsen af den 60.000 mand store " hurtige udrykningsstyrke " under den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik vil bestemt bidrage til at ge EU ' s trovrdighed udadtil .
Og ivrksttelsen af den frste EU-militroperation nogensinde i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i sidste mned viser , at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ikke kun er et teoretisk tankevrk .
<P>
Jeg er imidlertid helt enig med min ven general Morillon i , at det stadig vil vre vanskeligt for vores allierede at tage EU alvorligt , hvis vi ikke bruger mere p vores sikkerhed .
Det er ikke tilstrkkeligt at sige , at EU betaler sin del af regningen ved at betale det meste af udviklingsbistanden i verden , selv om det er sandt , eller ved at ge den humanitre bistand yderligere .
<P>
Vi er ogs ndt til at investere mere i at ge kapaciteten p omrder som strategisk lufttransport , specialstyrker og kommunikationsudstyr til slagmarken .
Hvis vi ikke gr det , vil vores allierede blive ved med at mene , at Europa for let indkasserede sin fredsdividende efter Berlinmurens fald .
<P>
Levering af bistand skal blive ved med at vre de humanitre organisationers hovedopgave for at sikre neutralitet , uafhngighed og upartiskhed i forbindelse med sdanne humanitre operationer .
Det er af afgrende betydning at overholde disse principper for at kunne opfylde de humanitre behov , nr der opstr en krise .
<P>
Kommissionen glder sig derfor over henvisningen i betnkningen til retningslinjerne for militre og civile forsvarsaktiver i forbindelse med FN ' s humanitre aktiviteter i komplekse ndsituationer , som FN offentliggjorde den 20. marts 2003 .
De faststter klare regler for forholdet mellem militre og humanitre aktrer i forbindelse med FN ' s humanitre operationer .
Retningslinjerne burde ligeledes glde for brugen af europiske militre og civile forsvarsaktiver i enhver humanitr operation .
<P>
Jeg vil komme med en afsluttende bemrkning om international humanitr lov , som faststter bestemmelser for , hvordan fjendtligheder foregr .
Vi mener , at international humanitr lov er tilpasset konflikterne af i dag , forudsat at de krigsfrende parter og alle parter i Genve-konventionerne overholder deres forpligtelser .
Jeg vil p nuvrende tidspunkt sige , at Kommissionen vrdstter den rolle , som Den Internationale Komit under Rde Kors har spillet som promotor og vogter af konventionerne .
<P>
Endelig vil jeg igen sige til min kre ven , at betnkningen kommer nsten smerteligt i rette tid .
Den tager en rkke sprgsml op , som vil g lige til hjertet af vores trovrdighed i Europa , efterhnden som vi har til hensigt at yde et strre bidrag til internationale anliggender i de kommende r . Der kommer imidlertid , som jeg har sagt ved tidligere lejligheder her i Parlamentet , et tidspunkt i al politik , hvor man er ndt til at investere det rigtige sted .
Vi har for lnge siden passeret det stadium , nr vi taler om sikkerhedssprgsml .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er enig med kommissr Patten . Hr .
Morillons betnkning kommer p et fantastisk godt tidspunkt . Nr alt kommer til alt , har vi i de seneste uger vret vidne til , hvor magtesls EU og endog medlemsstaterne tilsammen er p forsvarsomrdet .
Bebrejdelsen mod USA om , at USA ikke skal vre verdens politibetjent , lyder faktisk komisk , nr den kommer fra lande , der p ingen mde er i stand til at vre det selv og for den sags skyld ofte heller ikke er rede til at vre det .
Erfaringerne fra navnlig Jugoslavien , hvor det ikke var " fredelighed " og " beskedenhed " , der frte til de europiske staters reserverede holdning , men " kynisme " og " ligegyldighed " , lrte os dette i sin tid .
<P>
Dette hykleri er langsomt ophrt i Parlamentet .
Jeg tror , at vi alle sammen har indset , at Europa har et forsvarsansvar og p en eller anden mde m leve op til det .
Forhbentlig nr vi dertil .
Dette ansvar tages faktisk bedst gennem EU ' s organisationer og i samarbejde med vores transatlantiske allierede .
Vi vil altid skulle nvne disse to i samme ndedrag .
De hnger ulseligt sammen .
Det er sdan , at jo mere transatlantisk tillid der er , jo strre enhed vil der vre inden for EU .
<P>
Det er pfaldende , at den uenighed , vi ofte ser p dette omrde i EU , hnger sammen med vores holdning til USA , vores transatlantiske allierede .
Sammenkdningen af disse to er derfor meget vigtig , som det fremgr af general Morillons betnkning .
I betnkningen skitserer han en realistisk vej for et europisk forsvarsansvar , idet han med sin ekspertise som general udmrket ved , at militr aktion altid er forbundet med alt , hvad der er behov for af civil aktion fr og efter .
Vi er meget opmrksomme p dette nu , hvor pbelen i Baghdad plyndrer sig vej gennem gaderne .
S har man virkelig omgende brug for en civil arm ved siden af en militr aktion , der er afsluttet med succes .
Denne forsigtige , realistiske vej er valgt i form af f.eks. flles forskning og udvikling og en flles identifikation af militre behov set ud fra et europisk synspunkt .
Det er naturligvis altid noget nyt , og det vil blive vanskeligt for mange lande at skifte over til det , men det er af strste vigtighed for os .
<P>
Det er ogs af strste vigtighed for produktionen .
P denne mde er det muligt at forge forsvarsindsatsens effektivitet vsentligt .
Hvis vi tager udgangspunkt i , at vi skal finde en europisk holdning til vores forsvarsansvar , kan vi ogs f alle medlemsstaternes tillid .
Nr alt kommer til alt , vil ingen vre i vildrede med , hvilket stort land der skal flges : Frankrig , Tyskland , Det Forenede Kongerige eller USA .
Det er et sprgsml om , at vi i EU sammen skal flge en europisk linje i militre anliggender .
Det bidrager hr . Morillons betnkning strkt til .
I betnkningen flger han faktisk en metode , som kommissr Patten allerede har anbefalet , nemlig at grnserne for , hvad traktaterne allerede giver os mulighed for , skal undersges .
Hvis man gr det grundigt og p et vist tidspunkt lber panden mod en mur , s ved man , hvad det er for en , hvordan en reform skal se ud , og hvordan de institutionelle ndringer skal formuleres .
Jeg har altid betragtet det som en ualmindeligt praktisk vej , og general Morillon har ogs valgt den .
<P>
I jeblikket er udsigten til et europisk forsvarsansvar naturligvis ikke srlig lovende .
P grund af den udvikling , vi har vret vidne til for nylig , tager medlemsstaterne og medlemmerne af Rdet selv ikke Rdet alvorligt .
Ellers ville det grske formandskab f.eks. have haft meget strre indflydelse p de initiativer , der bliver taget p dette omrde .
Vi m ikke tro , at EU kunne blive opdelt i to grupper med hver deres styrkede samarbejde .
Det er kort sagt utroligt vigtigt , at europisk forsvar , efter borgernes nske , som hr . Morillon skriver , tager form .
S kan budgetterne anvendes mere effektivt , og det vil straks gavne alle borgerne .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , to r efter den betnkning , som jeg havde den re at forelgge for Parlamentet om det samme emne , glder det mig at give min uforbeholdne sttte til hr . Morillons betnkning .
Jeg hber , at ndringsforslagene fra vores gruppe bliver vedtaget .
Derefter burde vi uden problem kunne stemme for beslutningsforslaget .
<P>
Jeg vil sledes begrnse mig til at understrege et par punkter , som forekommer mig srlig vigtige i dette urolige forr 2003 .
Begivenhederne de seneste mneder har ikke fremmet den unge europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ( ESFP ) .
Siden den 11. september 2001 har EU stort set vre udelukket fra politiske og militre anliggender , hvad enten det drejer sig om Afghanistan eller Irak eller den israelsk-palstinensiske konflikt .
EU er ganske vist til stede , men deltagelsen er begrnset til civile og humanitre aktioner .
Det er vigtigt , men det er ikke tilstrkkeligt .
Det vrste er , at EU i denne periode er blevet splittet .
Trods det grske formandskabs prisvrdige bestrbelser p at f vedtaget flles platforme har Irak-konflikten splittet EU .
For det frste hvad angr arten af EU ' s transatlantiske forbindelser , og hvor stor uafhngighed vi har over for USA , og for det andet flgelig hvad angr de store principper ssom brugen af magt , international rets rolle og FN ' s rolle .
<P>
Trods dette dystre billede vil jeg imidlertid hjt og tydeligt give udtryk for min strke overbevisning om , at vi under ingen omstndigheder m give op .
En rkke lande ssom Belgien , Tyskland , Frankrig og Luxembourg har allerede taget initiativ til at genoplive sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Det grske formandskab har reageret positivt .
Premierminister Simitis har sagt det for nylig .
Jeg hber , at konventet sammen med formanden Giscard d ' Estaing efter nogle ugers tavshed og tven om dette emne ogs vil stille forslag .
Hr . Dehaene og hr .
Barnier har allerede fremsat udmrkede ider om udenrigspolitiske og sikkerheds- og forsvarspolitiske institutioner .
Disse ider overlapper for vrigt ofte Parlamentets ider .
Hr .
Morillons betnkning indeholder en lang rkke interessante forslag , f.eks. om mlstningerne for FUSP og ESFP i en ny international sammenhng , NATO ' s nye rolle , forbindelserne mellem EU og NATO samt om den militre kapacitet , srlig med hensyn til ny teknologi , som er ndvendigt for , at EU kan blive taget alvorligt .
<P>
Det drejer sig selvflgelig ikke om at konkurrere med USA .
Det ville vre fuldstndig tbeligt og umuligt .
Vi skal imidlertid tage nogle ret enkle kendsgerninger i betragtning .
De europiske lande er i kraft af deres geografiske placering og flles grnser afhngige af hinanden , hvad angr deres sikkerhed .
I kraft af deres traditioner , srlig de kulturelle traditioner , har de flles aktiver og principper at forsvare p den internationale scene .
Og endelig har europerne i kraft af deres rigdomme og konomiske instrumenter midlerne til at fremme deres ider og forsvare deres interesser overalt i verden , nr det er ndvendigt , og hvis de nsker det .
Europa har kort sagt en rolle at spille i verden uden at ville dominere den , men ogs uden at denne rolle bliver servil eller underdanig .
<P>
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , lad os g videre !
Det er Parlamentets nske , og vi sttter Dem .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg undskylder over for hr . Morillon , at jeg ikke var her , da han indledte debatten .
<P>
Betnkningen kunne nsten ikke vre kommet mere rettidig .
Hvis de amerikanske og britiske styrker , som det forlyder , nu nsten har kontrol over Baghdad , kan debatten om eftervirkningerne af krigen og den lre , som vi kan drage heraf , nu begynde .
Ulig sine forgngere viser den nuvrende amerikanske regering kun ringe interesse for et strkt og forenet Europa .
Vores svaghed er blevet grusomt udstillet , og EU er nu forpligtet til at udvikle en sikkerhedsstrategi , som kan hjlpe os med at genoprette de transatlantiske forbindelser .
Den Liberale Gruppe her i Parlamentet hilser hr . Morillons betnkning velkommen som et vigtigt bidrag til denne proces .
<P>
Europas splittelse i forbindelse med Irak har vret en klar pmindelse om vores manglende evne til at tale med n stemme i sikkerhedspolitik , men alligevel m vi ikke glemme , at EU har en flles handelspolitik , en flles udviklingspolitik og et vordende europisk diplomatisk korps i form af Kommissionens kontorer rundt omkring i verden .
Det er magtfulde instrumenter , og de ville blive endnu mere magtfulde , hvis de blev kombineret som led i en integreret udenrigspolitik .
EU ' s udenrigspolitik er usammenhngende , fordi den er opdelt mellem tre kommissrer , formandskabet for Rdet og Rdets hjtstende reprsentant , og fordi nogle medlemsstater afviser vores betydelige flles interesse i udenrigspolitik eller forbyder Kommissionen at spille en central udvende rolle .
Uden en flles forsvarspolitik vil EU stadig mangle den militre muskel , der er ndvendig for at skabe en trovrdig flles udenrigspolitik .
EU ' s samlede forsvarsudgifter er p under halvdelen af USA ' s udgifter , hvilket betyder , at EU ikke bruger nok p forsvar , men borgerne ville heller ikke hilse ret meget hjere forsvarsudgifter velkommen .
Det er sledes ikke tilstrkkeligt blot at ge udgifterne . Vi skal bruge pengene bedre , srlig p centrale behov , ssom strategisk lufttransport , prcisionsstyret ammunition og tankfly .
Derfor sttter Den Liberale Gruppe oprettelsen af et forsvarsmateriel- og forskningsagentur , der skal koordinere forsvarsudgifterne .
Vi nsker at f strre valuta for pengene , og hvis EU-landene bliver enige om , at forsvarsmateriel , der er produceret uden for EU , opfylder vores behov bedst og giver strre valuta for pengene , skal vi ikke vlge europisk fremstillet materiel i et misforstet forsg p protektionisme .
Det ville vre at gentage fejltagelserne i den flles landbrugspolitik .
En bedre anvendelse af forsvarsudgifterne skal ledsages af en strkere beslutningstagning .
Ved gennem general Morillons betnkning at sende Det Europiske Konvent en klar og enstemmig meddelelse , hvor man gr ind for en strk og effektiv sikkerheds- og forsvarspolitik , hber Parlamentet at pvirke drftelserne i konventet .
Hvis man fr en reprsentant for eksterne anliggender med base i Kommissionen , men som suppleres med ressourcer og ekspertise fra medlemsstaterne , er det et stort skridt henimod at samle de spredte elementer i udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
<P>
Vi har ogs brug for strre fleksibilitet til ivrksttelse og gennemfrelse af krisestyringsoperationer eventuelt gennem strre anvendelse af princippet om " konstruktiv stemmeafholdelse " .
Selv om der er klare forbehold over for dette , synes tilfjelsen af en klausul om kollektivt forsvar i den nye forfatningstraktat i lighed med klausulen i traktaten om Den Vesteuropiske Union ogs at vre et ndvendigt skridt .
Det er muligt , at udviklingen hen imod disse ml ikke kan ske med det samme med 15 medlemsstater , og slet ikke med 25 medlemsstater .
Derfor glder jeg mig over den belgiske regerings initiativ til at afholde et mde senere p mneden med Frankrig , Tyskland og Luxembourg om forsvarspolitik .
Der kan ofte kun ske fremskridt i den europiske integration , hvis en gruppe beslutsomme lande presser p , og andre kommer til senere .
Ikke desto mindre understreger jeg , at et get forsvarssamarbejde skal vre bent for alle regeringer , som nsker at deltage , og det vil den britiske regering forhbentlig med dens militre kapacitet og erfaring .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik er et hensigtsmssigt supplement til den flles sikkerhed , som NATO yder , hvis indkb af vben samtidig rationaliseres , der tilfres vrdi i form af en doktrin baseret p konfliktforebyggelse og krisestyring , og det underbygges af den mulige trussel om militr aktion og en mere sammenhngende og flles strategi for sikkerhedspolitik .
Lad os smede EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik p hbets ambolt af stlet fra vores forlegenhed i forbindelse med Irak .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at gratulere hr . Morillon med , at han i begyndelsen af sin betnkning har anfrt , hvad det grundlggende princip for europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik burde vre .
Selv i betragtningerne siger han - efter min mening helt korrekt - at det grundlggende princip br vre kriseforebyggelse .
Kun i ndsituationer , kun i krisesituationer br EU have militre midler til rdighed .
Det er lige prcis den rkkeflge , som min gruppe sttter , og det er ogs grunden til , at vi f.eks. sttter EU ' s aktioner i Makedonien og Bosnien .
Det viser , at EU - endelig , havde jeg nr sagt - rder over nsten det sidste i hele rkken af midler , hvad angr udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Ud over diplomati , ud over konomiske midler , nu ogs militre midler , men i den rkkeflge , om jeg m bede .
<P>
Der er to dele af betnkningen , som jeg gerne vil diskutere .
For det frste har generalen - med rette , synes jeg - brugt et ndringsforslag til at foresl at lgge endnu mere vgt p noget , der allerede forekommer i betnkningen , nemlig at vi har brug for et strategisk koncept .
Hvad vil vi i grunden med europisk sikkerhedspolitik ?
Hvor vil vi stte ind ?
Hvad har vi prcis brug for for at gre det ?
Hvornr vil vi gre det ?
Det er efter min mening vldig godt .
Jeg gr ogs meget ind for en revision af Petersberg-opgaverne - det er den officielle beskrivelse af vores strategiske koncept , der efter min mening er alt for begrnset .
Jeg gr ind for at gre dette frst og frst derefter begynde at diskutere noget , som jeg f.eks. fler er tom snak i hr . Morillons betnkning , nemlig territorialt forsvar .
Skal vi pludselig tilfje dette til EU ' s opgaver ?
Skal vi overtage WEU-traktatens artikel V ?
Den beslutning kommer efter min mening for tidligt .
Lad os beskftige os med det strategiske koncept frst , og lad os derefter se , hvad vi nsker at gre med disse europiske midler .
Efter min mening er det ogs for tidligt at sige , at vi skal vre i stand til at ptage os opgaver af Kosovo-typen i 2009 .
Lad os frst se p det strategiske koncept og derefter ptage os specifikke opgaver af den art .
<P>
For det andet vedrrer et andet vigtigt punkt i betnkningen den misforstelse , der ofte opstr , nr vi siger - lidt af det fremgik af hr . Pattens og hr .
Watsons indlg - at der ville vre for lidt penge til at gre det , vi burde gre .
Problemet er ikke , kre kolleger , at der er for lidt penge . Problemet er , at vi ikke bruger dem nok og ikke bruger dem effektivt nok , og at vi hidtil har gjort for lidt ved opgavespecialisering .
Det er deri , det ligger .
Lad os nu f det p plads .
Jeg er glad for , at det ogs fremgr meget tydeligt af hr . Morillons betnkning .
Hvad angr penge , gr jeg - og heldigvis ogs ordfreren - ind for gradvis overfrsel af de finansielle ressourcer fra - efter min mening - fuldstndig uforstelige ad hoc-budgetter mellem medlemsstater , der overhovedet ikke kan kontrolleres demokratisk , til EU ' s budget .
Der er meget , som taler for det , bare det , at det vil betyde , at Europa-Parlamentet ogs endelig fr greb om europisk sikkerhedspolitik , for de penge , der bruges p den , er i vores budget .
<P>
Og til sidst , hr. formand , kommer jeg til min strste frygt .
I Parlamentet , og i Rdet , kan vi sikkert blive enige om , at effektiviteten skal ges .
Vi skal kunne reagere hurtigere og bedre .
Enig , kre kolleger , men det skal ske p grundlag af en klar strategisk plan .
Men jeg frygter , at noget , der uden tvivl hrer sammen med det , nemlig demokratisk kontrol , kommer til at mangle .
Vi kan ikke fortstte med at ge effektiviteten og forbedre vores kapaciteter , uden at det str klart , hvor den demokratiske kontrol af denne sikkerhedspolitik skal finde sted .
Hvis vi gr ind for det - og jeg tror , at strstedelen af Parlamentet gr ind for flertalsbeslutninger , selv hvad angr sikkerhedspolitik - kan det ikke vre sdan , at Europa-Parlamentet kres ud p et sidespor med hensyn til demokratisk kontrol .
Vi har brug for effektivitet , men sammen med demokratisk kontrol , og i sidste instans skal den finde sted her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini (UEN).">
Hr. formand , de seneste internationale begivenheder har endnu en gang vist ndvendigheden af , at EU er i stand til at yde en flles indsats , bde nr det glder om at forsvare sin egen sikkerhed , og nr det er ndvendigt at forsvare ethvert folks ret til et demokratisk og pluralistisk system , det vil sige et system , hvor menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder respekteres . Det er ndvendigt , at EU langt om lnge bliver i stand til at skabe en synergieffekt mellem diplomati , diplomatier og informationssystemer i de enkelte medlemsstater for at opn et samarbejde , der tydeligt viser Rdet , at man altid skal drfte storpolitiske sprgsml for at kunne trffe nogle valg , som s vidt muligt reprsenterer hele EU .
<P>
Det er vigtigt , at hele den udenrigs- og forsvarspolitiske debat samt de heraf flgende beslutninger igen kommer til at finde sted i Rdet , og det er vigtigt at finde en flles EU-reprsentant for disse to politikker , hvilket er et sprgsml , som ogs er blevet taget op af konventet .
Selv om de mder , som nogle lande har holdt uden for Rdets rammer , er helt legitime initiativer , er disse mder nemlig ikke EU-initiativer .
Derfor er det klart , at vi gr ind for en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , der kan bevare freden og sikre demokratiet , ogs ved hjlp af et militrt instrument , sdan som det foresls i hr . Morillons betnkning .
Denne europiske militrstyrke bliver et supplement til de enkelte medlemsstaters nationale hr og vil ogs selv vre med til at fremme EU-borgerskabet .
Det er et borgerskab , der har rod i den stolthed , alle borgere m fle over deres tilhrsforhold til medlemsstaten og til EU , nemlig et frit og uafhngigt EU , som er drivkraften bag et projekt , der tager sigte p fred og gensidig respekt over for resten af verden .
Dette projekt m ikke kun vre baseret p udarbejdelsen af dokumenter og hensigtserklringer eller p oprettelsen af handelsforbindelser , men skal tage hjde for passende styrker , der kan bekmpe terrorismen og forsvare vores vrdier , vores syn p verden og vores frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , det er altid det samme .
Nr de europiske lufttkasteller bliver knust af virkeligheden , fremkommer de " euro-entusiastiske " drmmere med nye , endnu mere absurde luftkasteller i en slags flugt ind i det uvisse , som ville vre latterlig , hvis den ikke var s alvorlig .
<P>
Luftkastellet i hr . Morillons betnkning er det europiske forsvar , som for vrigt er en forldet id .
Det har allerede fet mange naive sjle til at drmme i hele det 20. rhundrede , men uden at der er kommet noget ud af det .
Aristide Briand fremsatte allerede tanken med det dramatiske resultat , at modstanden og forsvarsnden blev afvbnet i Frankrig .
Luftkastellet blev genoptaget i 1948 p kongressen i Haag , og derefter af en vis Winston Churchill i 1950 efter fiaskoen med Det Europiske Forsvarsfllesskab , som var en af hans drmme .
Det franske parlament skal i vrigt have ros , fordi det er lykkedes dem at gre en ende p det .
50 r senere forsger vi igen .
Vi er ikke net videre .
Vi har gjort s f fremskridt , at det vsentlige element i en flles forsvarspolitik , som er at skabe en europisk forsvarsindustri , ikke blot er get i st , men er i tilbagegang , da europerne kber nsten 60 % af sine vben i USA og ikke af hinanden .
Vi skal begynde her , hvis der skal vre tale om en forsvarspolitik .
<P>
Forsvarspolitikken er imidlertid et luftkastel , da man ikke kan fre en forsvarspolitik uden en flles udenrigspolitik .
Den er blevet mejslet i sten i Maastricht-traktatens afsnit V i 1992 , men er aldrig blevet anvendt i forbindelse med en krise som i Rwanda , Afghanistan eller Kosovo .
Det er ikke lykkedes for os , fordi vi alle har deltaget i det amerikanske medlberi .
Og i dag er den igen blevet knust , denne flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Nej , mine damer og herrer , lad os g bort fra denne vej .
EU skal bygge p virkeligheden .
Vi kan i dag se , at virkeligheden er de enkelte medlemsstater , og medlemsstaterne skal ikke lade sig berve det , som de bygger p , nemlig viljen til at forsvare sig og midlerne til det .
Jeg vil her begrnse mig til at nske , at Frankrig , hvis globale ansvar er stadigt stigende , kan styrke sine egne forsvarsmidler .
Det er dets eneste og bedste bidrag til det , der er tilbage af Europa .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle (NI).">
Hr. formand , jeg vil sige ligesom den franske humorist , at alt er i alt og omvendt .
Den skaldte Europiske Union er en fiasko , hvad angr konomisk vkst og beskftigelse , og ordfreren synes desvrre at glemme , at han er general i den franske hr og kmper for en forsvarsstruktur , som ganske enkelt indebrer , at Frankrig bliver reduceret til Belgiens nuvrende niveau eller endog et lavere niveau !
<P>
Dette ml forflges uden vaklen af dem , der af forskellige grunde i tanken om " et magtfuldt Europa " mener at se et middel til at genetablere den europiske integrationsproces , som det gr s drligt med .
Krigen mod Irak burde imidlertid f alle disse sknnder til endelig at indse , at nationerne er koldhjertede uhyrer , som udelukkende tjener deres egne interesser .
<P>
Lad mig erindre om de nylige skuffelser med det europiske transportfly , som det ville have vret let at fremstille meget hurtigere og billigere .
Der er ogs de hrde forhandlinger om Galileo-projektet , de meget hje omkostninger til enhver vbenfabrikation p multinationalt grundlag og de hundredtusinde arbejderes skbne , hvis beskftigelse er truet .
Alt dette er uden betydning for politikerne , hvis eneste ml er at blive siddende s lnge som muligt .
Et udvidet EU har brug for stabilitet , og den opns selvflgelig ikke ved at etablere flere juridiske kunstgreb , uopdrivelige samarbejder , inkompetente organismer , falske myndigheder og foregivelse .
Uanset de nuvrende forskelle mellem os i forbindelse med Mellemsten vil alle euroskeptikere , uden undtagelse og uden forbehold , til sin tid kmpe mod dette luftkastel om " et magtfuldt Europa " .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , det har altid vret min drm at tale efter en de Gaulle , men ikke efter n , der holder sdanne taler .
<P>
Vi er i dag , hvor vi drfter fremtiden for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , vidne til krigen i Irak . Vi troede , det var muligt at forhindre krigen ad diplomatisk vej .
Det lykkedes os imidlertid ikke , fordi vi var politisk uenige , og fordi vi ikke var til stede militrt .
Da det handlede om krig eller fred , var vi igen ikke forberedt .
Vi kom for sent , ligesom i Bosnien , i Kosovo og i Afghanistan .
<P>
EU har som international aktr i disse vbnede konflikter ikke vret med til at bestemme noget om , hvad der skulle ske .
Derfor er et af de centrale punkter i Morillon-betnkningen , at det kun er en Union med klart definerede udenrigspolitiske ml og interesser , udstyret med effektive militre midler , der tller .
Kun en sdan Union kan blive en selvstndig aktr i verdenspolitikken og vre en selvbevidst partner i de transatlantiske forbindelser .
<P>
Der er nu flere regeringschefer , der i afmagt over for Irak-krigen mener , at de nu m forkynde mlet om en europisk forsvarsunion over for offentligheden .
Jeg sprger mig selv : Har disse regeringschefer da ikke medvirket i beslutningstagningen siden Helsinki i 1999 ?
Hvorfor har de ikke gjort mere for , at EU ' s hurtige udrykningsstyrke kunne indsttes efter planen i 2003 , slagkraftigt , teknologisk helt opdateret og forsynet med passende kommandostrukturer og transportkapaciteter ?
Hvorfor kom tilpasningen og reformen af deres nationale stridskrfter ikke p hjde med de nye sikkerhedsmssige udfordringer ?
Hvorfor blev militrbudgetterne nedbragt p denne mde ?
Hvorfor mtte man g til en ukrainsk flyudlejer , nr man skulle transportere egne soldater ?
<P>
Europa-Parlamentet har siden 1999 kontinuerligt arbejdet for , at Unionens udenrigspolitiske instrumenter blev udvidet med militr kapacitet .
Det er ogs det , det handler om i konventet .
Betnkningen skal ogs vre Europa-Parlamentets bidrag til fremtidssprgsmlet : Hvordan kan EU beskytte sine borgeres sikkerhed i betragtning af de nye trusler i form af terrorisme , og hvordan kan Unionen bidrage til fred og stabilitet i verden ?
For forebyggende krige uden legitimering m vi aldrig mere opleve !
<P>
Derfor sttter vi i denne betnkning alle dem i konventet , der er tilhngere af en opdatering af Petersberg-opgaverne , der er tilhngere af , at ogs en fortrop af medlemsstater kan ptage sig militre krisemissioner , der er tilhngere af en slags europisk oprustningsagentur , der taler for en europisk bistands- og solidaritetsklausul , og som isr vil indfre det afgrende punkt om flertalsafgrelser i udenrigspolitikken og et forstrket samarbejde inden for forsvarspolitikken .
<P>
Vi mener dog , at regeringerne br vre klar over , at millioner af mennesker forud for Irak-krigen ogs har demonstreret for i Europas gader , at det ikke er kabinetter , men derimod parlamenter , der skal trffe beslutninger om krig og fred .
De , der trffer beslutninger om en europisk udrykningsstyrkes kriseindsats , har brug for demokratisk legitimering i meget stor udstrkning .
<P>
Lad mig give udtryk for en sidste ting : Alle hurtige kriseoperationer som led i ESFP vil have et civilt og et militrt aspekt .
Det er netop det , der adskiller os fra NATO .
I Bosnien er vi nu reprsenteret med en politimission .
Til nste r aflser vi mske NATO ' s SFOR-mission .
Vi kan bedst sikre sammenhngen mellem civile og militre operationer , hvis der glder samme regler for begge , og de flles udgifter finansieres via EU ' s budget .
Det har at gre med parlamentarisk kontrol , men dette giver ogs regeringerne demokratisk sttte og tilslutning til deres handlinger .
<P>
EU ' s borgere siger under alle omstndigheder allerede ja til konceptet om en europisk forsvarspolitik , sdan som det str i Morillon-betnkningen .
71 % af Europas borgere gr ind for det .
Det er kun kabinetterne , der endnu ikke har forstet det .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske hr . Morillon med hans gode betnkning og kan allerede nu sige , at jeg kan sttte de fleste af de ambitioner og forslag , som den indeholder .
Det er ogs allerede blevet sagt , at forhandlingen finder sted p et belejligt tidspunkt .
Krigen i Irak har delt Europa .
Derfor er der , ogs i den offentlige mening , blevet set tvivl om , hvorvidt EU er i stand til at tale til omverdenen med n stemme .
Denne forhandling om europisk forsvarspolitik kommer derfor p et lidt underligt tidspunkt .
? Tnkningen gr imidlertid ikke i st , og uden nye initiativer kan skaden ikke afhjlpes .
<P>
Det Europiske Konvent er i jeblikket i gang med at drfte , hvordan beslutningstagningsstrukturerne kan styrkes .
Morillon-betnkningen indeholder en lang rkke praktiske forslag til at forbedre EU ' s forsvarskapacitet .
Vi sttter en udvidelse af Petersberg-opgaverne , som ogs skal omfatte bekmpelse af terrorisme .
Udrykningsstyrken skal have strre opmrksomhed .
Hvis forsvarsindustrien i Europa nsker at operere helt uafhngigt i fremtiden , skal den ogs organiseres bedre .
<P>
Hvis alle disse ambitioner blev frt ud i livet , ville EU f en brugbar militr kapacitet .
Det vil ikke gre EU til en militr supermagt .
Det er heller ikke meningen .
I forbindelse med en bred sikkerhedspolitik , hvor kriseforebyggelse er en prioritet , skal EU kunne udnytte flere instrumenter samtidig .
En trovrdig militr komponent er en integreret del af sdan en strategi .
<P>
Krigen i Irak har gjort os mere opmrksomme p vores svagheder , men det betyder ikke , at den grundlggende filosofi skal ndres fuldstndigt .
Hvis det er et sprgsml om at opretholde det internationale retssystem , skal EU sammen med andre og inden for de multilaterale rammer kunne acceptere sit ansvar .
Forslaget om at fremskynde udviklingen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken med en avantgarde af aktive medlemsstater fortjener sttte .
Den langsomste m ikke lngere bestemme farten .
Jeg gr imidlertid ind for en ben proces .
Enhver , der nsker at deltage , skal have mulighed for at gre det .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="IT" NAME="Martelli (ELDR).">
Hr. formand , hr . Morillons betnkning placerer det europiske forsvar inden for nogle realistiske og ansvarlige rammer , hvor man er solidarisk med USA og supplerer USA ' s indsats , og derfor udgr betnkningen et krvende fremskridt , som er ensbetydende med prognoser , konomiske ofre og militre investeringer .
Det er et fremskridt , som er tvingende ndvendigt , og her glder det frst og fremmest om ikke at undervurdere de nye terrortrusler og statstrusler .
Denne retningslinje er i trd med det , som jeg foreslog sidste r med undersgelsen om et europisk forsvar .
<P>
Betnkningen medtager ikke de farlige illusioner , som ikke ville gre verden til et mere sikkert eller demokratisk sted at vre , og som slet ikke ville gre Europa mere samlet .
En af disse farlige illusioner er genopstelsen af en enjet pacifisme , som er en gentagelse af det tidligere slogan " hellere rd end dd " , og der er ogs illusionen om et Europa , som er uafhngigt , strkt og indflydelsesrigt , fordi det lgger afstand til USA . Det er en gentagelse af den gaullistiske kortslutningstaktik , hvor man er fjendtlig over for USA og afviser europisk overstatslighed , ikke mindst p det udenrigs- og forsvarspolitiske omrde .
Det er en illusion , der har dybe rdder i den europiske nationalisme og i nogle ideologier , som efterhnden er forldede , en illusion , som forklarer den besynderlige alliance mellem hjre- og venstrefljen , nr det glder krigen i Irak , og hvor man omvendt lgger vgt p vrdien af demokratisk interventionisme .
Det er en politisk illusion , som er farligere end imperialistisk unilateralisme og blind pacifisme , en illusion , hvor man nskede at st i spidsen for Europa , men har splittet Europa i stedet for . Man har splittet de 15 medlemsstater , fornrmet de steuropiske lande , mens genforeningen finder sted , gjort afstanden til USA strre og bebudet , at man ville gre brug af vetoretten , hvilket var med til at lamme Sikkerhedsrdet , og hvilket gjorde et militrt indgreb uden for FN ' s rammer berettiget .
<P>
EU skal skabe klarhed omkring sine politiske visioner , fr det stter institutionsmaskineriet i gang .
EU skal srge for sin befolknings , sit omrdes og sine grnsers sikkerhed , hvilket det ikke var i stand til p Balkan . EU skal vre opmrksomt p , at der ikke er kontrol med oprustningen og udbredelsen af de massedelggelsesvben , som er i hnderne p blodige diktaturer , og det skal gre en resolut indsats for at bekmpe terrorisme , for Israels sikkerhed og for oprettelsen af en demokratisk palstinensisk stat .
<P>
Hvis EU nsker at vre USA ' s allierede , og hvis det nsker hverken at vre underlegen eller fjendtligt indstillet over for USA - og hverken vre resigneret eller fornrmet - skal det srge for et flles forsvar og gradvist stille sig i spidsen for Den Atlantiske Alliance , som USA efterhnden kun bruger 8 % af sine styrker p .
I den forbindelse kan EU tage udgangspunkt i den aftale , som Frankrig og Storbritannien indgik i Saint-Malo , og i Philippe Morillons betnkning , der er et srdeles godt resultat for den europiske sikkerhedspolitik og dens udarbejdelse , som skal styrkes og fremmes , og som skal omfatte hele EU .
<SPEAKER ID=241 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , det vi burde tale om i dag , er , hvordan vi garanterer den europiske sikkerhed , og hvordan vi sikrer vores alles trygge fremtid .
Det , vi har set gennem specielt de sidste par r og den 11. september , er , at sikkerhed ikke vokser ud af militr oprustning .
Snarere tvrtimod kan man sige , for er der noget land , som har vret militrt veludrustet p denne klode , er det USA , som netop blev offer for en terroraktion den 11. september .
Og denne terroraktion hjalp den militre oprustning alts ikke imod .
Den hjreblge , der er slet igennem i USA p dette omrde , m for himlens skyld ikke komme til at smitte af p europisk sikkerhedspolitisk tnkning .
<P>
Der er et fuldstndigt misforhold , bde globalt og i EU , mellem de investeringer , der foretages i militrt isenkram , og vores investeringer i en virkelig bredygtig sikkerhed .
<P>
Problemet er , at Morillons betnkning ikke ndrer p dette misforhold , og det er en af grundene til , at jeg ikke vil kunne sttte den i sidste ende , p trods af , at der er mange gode og rigtige analyser undervejs i den , hvad angr behovet for en europisk identitet p disse omrder .
Men hvis identiten skal best i , at vi efterligner noget , som allerede har bevist sin uduelighed og sin afmagt , er vi alts p afveje .
<P>
Dette er ikke udtryk for pacifisme , for jeg mener , at et folk skal have ret til at forsvare sine egne rettigheder , og jeg mener ogs , at der kan vre situationer , hvor man skal anvende militr magt i forhold til en fredsbevarende situation .
Men den trussel , vi str over for , kommer alts ikke fra noget , vi kan bekmpe med militrt isenkram .
Den kommer frst og fremmest fra desperationen hos mennesker i en meget uretfrdig verden , og der burde vores prioriteringer i stedet koncentreres .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg vil begynde med at takke hr . Morillon for hans indsats for at forene de forskellige synspunkter i forbindelse med denne betnkning .
Vores kollega , Pernille Frahm , har allerede forklaret , at vi ikke kan stemme for betnkningen af tre klare grunde til trods for dens positive indhold .
<P>
Den frste er afhngigheden af NATO , der gr EU til en slags dvrg ved siden af den nordamerikanske kmpe , og det er derfor meget vigtigt at vre sig EU ' s egne personlighed bevidst for at kunne komme videre .
Fr vi gr det , har EU ingen fremtid .
<P>
Den anden grund er behovet for en mere hndfast adfrd , nr Irak-krigen er overstet , for det kan ikke siges klart nok , at faren for verdensfreden i dag er USA ' s aggressive adfrd .
Strategidokumentet om USA ' s sikkerhed af den 20. september betyder krigsfrelse i alle dele af verden .
Syrien , Iran , Korea m.fl. vil flge efter .
Jeg nvner ingen navne for ikke at foresl nogen ml , det ville vre en trussel mod sikkerheden .
<P>
For det tredje br EU spille en afgrende rolle i den demokratiske styrkelse af FN og Sikkerhedsrdet .
Vi br ligeledes sikre , at alle konflikter ufravigeligt skal behandles i FN ' s Generalforsamling og i Sikkerhedsrdet af hensyn til den internationale legitimitet , og det er netop det , USA ikke gr .
<P>
EU ' s bidrag er en succes .
Det er der mange sydamerikanske lande , der har sagt til os , og som p grund af presset fra ministerprsident Aznar , som efter min mening var helt uberettiget , for at f to medlemmer af Sikkerhedsrdet over p sin side i Irak-krigen , har svaret vrdigt og modigt og har statueret et eksempel for Europa ved at sige , at freden og den internationale ret er vigtigere end USA ' s farlige eventyr .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton (Verts/ALE).">
Fru formand , i sin begrundelse for en EU-hr skriver general Morillon : " Hvis EU ikke viser vilje hertil , og medlemsstaternes regeringer fortstter med at overlade det til amerikanerne at fre eventuelle krige og selv kun ptager sig fredsopgaver , m EU sl sig til tls med at spille athenernes rolle i det antikke Rom og dermed acceptere i sidste ende at blive underlagt et nyt imperiums vilje " .
Men jeg foretrkker nok Athen , kulturens og demokratiets vugge , frem for det militaristiske Rom , som fik held til at f hele verden imod sig og til slut gik under i blod og aske , mens den grske arv blomstrer p alle fronter fra De Olympiske Lege til EU-formandskabet .
<P>
Hr . Morillon nsker , at EU skal gre , hvad USA gjorde i Kosovo eller mske Irak eller i en anden af USA ' s dusinvis af angrebskrige mod sm lande i det seneste rhundrede .
Han nsker , at EU skal gribe ind militrt over hele jordkloden og isr p Balkan , i Mellemsten , Kaukasien , Centralasien og Afrika .
I et sdant scenario er der naturligvis ikke plads til lande uden alliancer .
Alle skal vre bundet af en skaldt solidaritetsklausul , og der skal absolut ikke vre behov for noget FN-mandat .
Hvis EU gr hr . Morillons romerske vej , er det muligt , at en EU-prsident en sknne dag p lige fod kan drfte med USA ' s prsident , hvilke fattigfolk i hvilket olie- og mineralrigt uland der skal bombes tilbage til stenalderen nste gang .
<P>
Hvert forsg p at n op p USA ' s militrteknologiske niveau risikerer imidlertid ogs at blive et dacapo til Sovjetunionens rustningskaplb til dde .
Helt sikkert er det , at europerne vil blive lige s afskyede som amerikanerne af milliarder af mennesker .
Millioner af demonstranter vil protestere uden for EU ' s ambassader , Eiffeltrnet vil blive ramt af samme skbne som World Trade Center , FN vil blive undermineret , civilisationskrigen vil eskalere , og den mindre og mindre europiske befolkning vil tabe , uanset hvor mange USA-kopierede supervben vi anskaffer os .
<P>
Hvis hr . Morillon fr det , som han nsker , er det bedst , at vi henter Oswald Spenglers " Vesterlandets undergang " ned fra boghylden for at forst , hvad der vil ske .
Hvis vi , som hr . Morillon nsker , forsger at bygge et moderne Rom , bliver vi ogs ramt af Roms skbne .
Nej , lg de militaristiske supermagtsplaner p hylden !
Lyt til vores egne Sakharov-pristagere ! Tag Dalai Lama , som har vret vores hdersgst , alvorligt !
Kun som fredsfaktor har EU en chance for at overleve og en eksistensberettigelse .
Opret omsider en civil fredsstyrke i EU-regi !
Tag ved lre af EU-lande , som har haft held til at holde sig uden for krig i 200 r i stedet for at hne os !
Det er freden , der er EU ' s srkende .
Lad USA passe krigen , til amerikanerne selv gr under i blod og aske , prcis som romerne !
Lad os huske p Athens kultur og demokrati i stedet !
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Fru formand , begivenhederne den 11. september 2001 var en pmindelse til verden om , at fred og sikkerhed ikke kan tages for givet .
Set i den sammenhng er det prisvrdigt , at europiske lande erkender ndvendigheden af , at de selv accepterer et strre ansvar for dette .
Nr alt kommer til alt , drejer det sig om deres egen trovrdighed og sikkerhed .
Dette er ikke noget , man kan g halvhjertet ind for .
I Morillon-betnkningen str der f.eks. s rigtigt , at NATO altid vil vre den helt ndvendige alliance for flles forsvar , men samtidig argumenteres der strkt for udvikling af en uafhngig europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
For slet ikke at tale om den totalt manglende forsvarsindsats fra europisk side .
Morillon-betnkningen anviser kort sagt ikke nogen klar vej .
Hvad er mere indlysende , end at EU ' s medlemsstater giver et passende bidrag til NATO ?
<P>
En ting er sikker : Den tydelige uenighed i Europa om Irak og ligeledes et kontroversielt gruppeinitiativ om en europisk forsvarspolitik gr i jeblikket ikke den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik til et trovrdigt grundlag for borgernes sikkerhed i Europas stater .
Disse borgere er tjent med et strkt , forenet NATO .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Fru formand , efter udarbejdelsen af hr .
Morillons betnkning og indtil i dag er der sket store internationale begivenheder , som gr , at sprgsmlet om Europas forsvar aldrig mere kan behandles globalt og ensartet .
Man kan ikke mere lade , som om det stadigvk drejer sig om at faststte en flles forsvarspolitik , der har til forml at gennemfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i alle medlemsstater .
Konfrontationerne i FN ' s Sikkerhedsrd om vsentlige emner og indledningen af en ny krig efter krigen i Kosovo , denne gang mod Irak , i modstrid med bestemmelserne i San Francisco-chartret har i hj grad afslret dybe klfter mellem de nuvrende og kommende EU-medlemsstater p det udenrigspolitiske omrde .
Vi kan tydeligt se to forskellige opfattelser af Europa og dets rolle , to typer udenrigspolitik og to opfattelser af den internationale orden .
Vi skal handle derefter , og vi flger den forkerte vej ved for enhver pris kun at ville se en krise , der er fremkaldt af omstndighederne .
Vi kan ikke , nr den frst er get over , vende tilbage til de gamle holdninger og genoptage det velkendte , isr semantiske , spil i forbindelse med FUSP og ESFP .
<P>
For fremtiden skal der indfres en fleksibel strategi for alt , hvad der vedrrer udenrigs- og forsvarsanliggender p EU-niveau .
Tidligere var den frivillig , men nu er den blevet uundvrlig .
Den er den eneste vej frem , og den vil ogs resultere i strre effektivitet og frre tomme ord .
Konventet skal fremover gre en indsats , der gr i denne retning .
Man skal sledes blandt Morillon-betnkningens forslag vlge mellem det , som den nylige udvikling har gjort fuldstndig uaktuelt , og det , der stadig er vsentligt .
Til den frste gruppe hrer efter min mening srlig stk . 54 om , at EU skal vre permanent medlem af FN ' s Sikkerhedsrd .
Forslaget er i fuldstndig modstrid med EU ' s aktuelle behov .
EU skal fortsat have to permanente pladser , sledes at man kan give udtryk for de to forskellige opfattelser og de to forskellige retninger , som deler landene i Europa .
Til den anden gruppe hrer forslagene om det uundvrlige samarbejde , der skal etableres til bekmpelse af terrorisme , som krigen i Irak vil gre endnu mere ndvendig , samt fabrikation og kb af vben .
De aktuelle begivenheder afslrer ogs i hj grad den splittelse , som iden om fredsdividender har fremkaldt i Europa .
Jeg glder mig derfor over , at princippet om fllesskabsprferencer meget passende genoptages i hr .
Morillons betnkning , og beklager blot , at princippet samtidig forsvinder fra et andet strategisk omrde , nemlig den flles landbrugspolitik , som indebrer uafhngighed af fdevarer eller for at anvende den amerikanske terminologi : fdevarevbnet .
Forsyningssikkerheden skal i henhold til hr .
Morillons betnkning glde bde fdevarer og forsvarsmateriel .
Vi skal minde kommissr Lamy om det i forbindelse med Doha-forhandlingsrunden .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil begynde med at udtrykke min anerkendelse af den franske general , som andre har gjort , men ogs af hr . Morillon , den eksemplariske borger og medlem af Europa-Parlamentet , der har udarbejdet denne betnkning .
<P>
I dag har Europa-Parlamentet lagt grundlaget for , at Ministerrdet i nste uge kan g i gang med den femte udvidelse af vores politiske projekt , sandsynligvis den historisk mest vidtrkkende , eftersom den gr det muligt for os at overvinde den opsplitning mellem europerne , som Berlinmuren og jerntppet har betydet , og som var topmlet af uvrdighed , og som heldigvis allerede hrer forhistorien til .
Betnkningen kommer ogs p et tidspunkt , der er mrket af attentaterne den 11. september og Irak-krisen .
<P>
I dag er det udvidede EU ' s befolkning strre end USA ' s , det har et BNP p hjde med USA ' s og en strre industriel og kommerciel styrke .
EU er dog bagud , nr det drejer sig om den nyeste teknologi og kontrol med finansmarkederne og naturligvis p det militre omrde , hvor forskellene er afgrundsdybe .
<P>
Jeg synes , fru formand , at vi skal starte med at konstatere , at disse mangler - uanset om vi kan lide det eller ej - er resultatet af vores egen uduelighed , og at der i dag ikke er noget effektivt alternativ til Den Euro-Atlatiske Alliance p sikkerheds- og forsvarsomrdet .
<P>
I gr fik Europa-Parlamentet besg af prsidenten for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvilket faldt sammen med ivrksttelsen af en EU-mission i nvnte republik .
Det er sm skridt , fru formand , som understreger EU ' s nske om at blive et strkt Europa og en strk aktr p den internationale scene , der kan lyse op inden for f.eks. det militre , det konomiske og det kulturelle omrde .
<P>
Hr . Morillons betnkning lever op til dette ml p sikkerheds- og forsvarsomrdet og forsger at faststte en rkke procedurer , der forbedrer beslutningsprocessen , som fremmer foreneligheden mellem de militre vben , som konsoliderer dannelsen af et forsvarsministerrd , og som bevilger tilstrkkelige finansielle ressourcer til denne politik , s den kan fres ud i livet .
<P>
Jeg vil gerne understrege , fru formand , at det er meget underligt , at de , der isr har brokket sig over EU ' s ringe rolle i Irak-krisen , er dem , der bagefter er mest modvillige til at g tilbage til deres befolkninger og bede dem om at bevilge denne politik tilstrkkelige finansielle ressourcer .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , fru formand , at ministerprsident Aznar ikke har presset nogen , og at hverken den mexicanske eller chilenske prsident ville have accepteret nogen form for pression .
Fru formand , jeg vil gerne gre dem , der hvder dette , opmrksom p de erklringer , som den mexicanske udenrigsminister kom med i gr , hvor han sagde , at forholdet mellem Spanien og Mexico aldrig havde vret bedre .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho (PSE).">
Fru formand , vi er klar over , at det at tale om flles sikkerheds- og forsvarspolitik lige nu for tilhngerne af den realistiske - for ikke at sige hyperrealistiske - skole m se ud som et udslag af nsketnkning .
Det er imidlertid netop i den aktuelle sammenhng , at denne betnkning , med dens dosis af voluntarisme , bliver srlig relevant .
<P>
Betnkningens substans fortjener vores sttte , for den hviler p et grundlag , som der er fundamental enighed om i Europa-Parlamentet og blandt EU ' s borgere , nemlig respekt for FN ' s charter og for folkeretten , flles udenrigspolitiske retningslinjer ogs for sikkerheds- og forsvarspolitikken , accept af et flles europisk ansvar for sikkerhed og forsvar , hvilket i frste omgang betyder militr sttte til lsning af humanitre opgaver , konfliktforebyggelse og -lsning samt opretholdelse af de transatlantiske forbindelser i kombination med multilateralisme .
<P>
Jeg tillader mig dog en kritisk bemrkning om , at betnkningen mske nok er for detaljeret og ogs omfatter nogle mindre klare passager som f.eks. under betragtning G , hvor man ikke forstr , om den kritiserer Genve-konventionen , nr den taler om krigens love .
I den indledende fase , som vi befinder os i , vil jeg ogs gerne sprge , om vi ikke gennem flles anstrengelser br lgge strre vgt p en rationel anvendelse af de eksisterende ressourcer , s vi undgr fordobling , men fremmer interoperationaliteten mellem de forskellige landes vbnede styrker .
Eksempelvis kunne man tilrette allokeringen af midler til det enkelte lands forskellige forsvarssektorer .
Nogle lande bruger helt op til 70 % eller mere p personale- og vedligeholdelsesudgifter .
De kunne mske i fllesskab bidrage til et s prioriteret omrde som videnskabelig og teknologisk forskning i sofistikerede systemer , der ofte ogs giver resultater , som industrien og konomien generelt kan udnytte .
Det er dog en diskussion om ganske konkrete aspekter , der frst nu for alvor kan g i gang .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Fru formand , de seneste begivenheder viser , at EU ' s medlemsstater i jeblikket ikke kan og i fremtiden ikke vil blive enige om organiseringen af en flles forsvarspolitik .
De medlemsstater , der er med i NATO , er ogs blevet strkt opdelt i deres syn p Irak-krigen , som afspejler deres generelle holdning til den nye internationale orden , der er ved at tage form .
Dette gr det vanskeligt at skabe en flles forsvarspolitik .
<P>
De neutrale medlemsstater har ikke nsket og nsker ikke , at Unionen skal vre en militr alliance eller en militr supermagt .
Under disse omstndigheder ville det vre klogt , hvis EU holdt sig til krisestyringsopgaver , hvor NATO fortstter med at fungere som en ordning til kollektiv sikkerhed for de medlemsstater i EU , der nsker at tilhre sdan en organisation .
Tyskland , Frankrig , Belgien og andre ligesindede lande kunne indlede et program med tt og gensidigt militrt samarbejde inden for rammerne af NATO og oprette et forsvarsfllesskab , der kunne fungere som en strk europisk sjle i NATO .
Denne ordning ville styrke partnerskabet mellem Europa og Nordamerika , som er vigtigt for os alle .
Europa ville f sin egen forsvarsidentitet inden for rammerne af NATO , men forsvarsfllesskabet ville samarbejde tt med USA .
De vrige medlemsstater i EU , bde NATO-medlemmerne og de neutrale lande , ville spille en rolle for at sikre , at den transatlantiske forbindelse opretholdes og styrkes .
<P>
Oprettelsen af et forsvarsfllesskab kunne fre til yderligere differentiering i Unionen p grundlag af de ider , som frende franske og tyske eksperter og politikere har foreslet i revis .
P den mde ville Unionens kerne have separate institutioner , hvilket bl.a. Tysklands udenrigsminister , Joschka Fischer , har foreslet .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg tror , at alle medlemmerne af Europa-Parlamentet er over 18 r , vores gennemsnitsalder er 40-50 r , s vi burde ikke lege med tinsoldater .
Jeg er ikke general og har derfor ikke forudstninger for at dmme , jeg gjorde blot min vrnepligt uden s meget som at blive underofficer .
Men mens jeg taler til Dem , kan jeg ikke glemme synet af det billede p forsiden af The Guardian , der viser , hvad disse forebyggende krige frer til .
Jeg kan heller ikke glemme , hvad jeg s p tv for fem minutter siden : en nation , der ikke blot er blevet bombet i dagevis , men som er blevet drevet til den allerstrste ydmygelse med plyndring , tyveri og alt muligt andet , som vi ser p tv .
Skal vi virkelig under disse omstndigheder sidde her foran besgende , foran journalister , foran tolke og diskutere forsvarsmateriel og mekanismer i stedet for at se , hvor vi str ?
Kan vi nogensinde acceptere punkt 17 , der omhandler " den kriseforebyggende karakter " af militraktioner , nr det er en forebyggende krig , Bush og Blair har frt i Irak ?
Kan vi acceptere punkt 9 , hvori der str , at terrorismen har forldet den gngse opfattelse af , at militre engagementer har geografiske begrnsninger , og at den traditionelle sondring mellem ekstern og intern sikkerhedspolitik er blevet slret ?
Hvad gr vi ?
Vi bner selv dren p vid gab for krig i Syrien , Iran , Nordkorea og senere Frankrig , hr . Morillon .
<P>
Derfor er dette en nyttig forhandling .
For at se , hvor vi str .
Ikke for at sige , at det er forkert , at vi er uenige .
For at sige , hvilken af de to sider i EU der havde ret .
Den side , der krnkede pagtens principper i FN ' s Sikkerhedsrd , eller den side , der accepterede og stttede aktion under FN ' s auspicier ?
For at undersge det politiske grundlag for et EU , som ikke vil vre en karikatur af USA , men en pol af fred , diplomati og velovervejet aktion i det 21. rhundrede , som p ingen mde m ligne det 20. rhundrede .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Fru formand , hr. kommissr , da man var blevet klar over , at Europa , uanset om det var den strste handelsmagt i verden , ikke kunne spille nogen vigtig rolle p verdensscenen , hvis det ikke fik sin egen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , vedtog man den skaldt tredje sjle i Maastricht-traktaten , og man vedtog endda en mlstning om at skabe en operativ militr kapacitet for at sikre fredsbevarelsen .
<P>
I en stadig mere global og indbyrdes afhngig verden er vores politik hidtil get ud p at definere en international ret , isr via FN , men ogs via andre globale organisationer , s vi har fet skabt en ramme , der regulerer de internationale forbindelser , fordi vi er overbevist om , at det er den bedste mde at forebygge og tackle mulige konflikter .
Og vi synes , at EU br optrde med n stemme p denne verdensscene , s vi opfattes som en kommerciel , konomisk og social stormagt og endda som en strk forkmper for menneskerettighederne , det multikulturelle samfund og miljet .
<P>
Virkeligheden er imidlertid skuffende .
Den indre splid har endnu en gang vundet over de store flles erklringer fra stats- og regeringschefernes topmder .
Jeg tnker p de 15 regeringers forskellige holdninger i FN ' s Sikkerhedsrd i forbindelse med Irak-konflikten . Den spanske regeringschef , hr .
Aznars , optrden , samt flere andres , ville i sig selv vre forkastelig , fordi den har forrsaget nvnte splid , for i stedet for at vente p , at Rdet for Den Europiske Union vedtog en flles holdning herom , skyndte de sig blindt at modtage ordre fra kejseren , der forsger at etablere en ny ensidig verdensorden . Det drlige er , at hr .
Aznar og hans kolleger har stttet en ulovlig krig , en humanitr katastrofe med tusinder af dde , srede og lemlstede , og brn , kvinder og civile , der er bange , sulter og er syge . Det vrste er , at hr .
Aznar har overtrdt forfatningen uden Parlamentets godkendelse eller den spanske konges stadfstelse og sammen med sine hndlangere , imod verdensopinionen og vbeninspektrerne , og uden at have FN ' s Sikkerhedsrds opbakning , har givet institutionerne og den internationale ret ddsstdet og overladt verden til den strkestes barmhjertighed og ofret retfrdigheden og den sunde fornuft .
<P>
Det er kort sagt dem , der er skyld i , at verden igen bliver ledet af jungleloven , og at EU ' s tredje sjle har slet revner .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Fru formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne gratulere Philippe Morillon med hans udmrkede betnkning .
Denne debat og ogs det faktum , at der er forholdsmssigt f ndringsforslag , viser , at han har forstet at skabe meget bred enighed her i Europa-Parlamentet i denne yderst vigtige sag .
Hvis vi sammenligner det med situationen i lignende debatter for fem r siden , s ser man , at der i dag er meget bred enighed om ndvendigheden af et europisk forsvarsbidrag her i Europa-Parlamentet .
Derfor min lyknskning til Philippe Morillon .
<P>
Hans betnkning udgr et vigtigt element i udviklingen af en sikkerhedsstrategi for EU .
Hvorfor er den ndvendig ?
Vi tog i september sidste r USA ' s nye sikkerhedsstrategi til efterretning .
Vi oplever for jeblikket uge for uge , hvordan USA ' s sikkerhedsstrategi bliver gennemfrt systematisk .
Det , vi har brug for som europere , er et svar derp , en europisk sikkerhedsstrategi .
Det er ndvendigt , at vi som europere frst og fremmest ogs definerer vores sikkerhedsinteresser i fllesskab som et element i en flles udenrigspolitik .
Det er efter min mening absolut muligt .
<P>
For det frste er der bred enighed om , at EU er i stand til at forsvare sig mod enhver tnkelig angriber i NATO-regi sammen med vores allierede , men eventuelt ogs p egen hnd .
Det ville glde mig meget , hvis konventet kunne beslutte sig til at foresl en gensidig bistandsklausul til EU ' s nye forfatning .
<P>
For det andet br vi udvikle vores kapacitet . Derfor har vi brug for noget mere tid til at kunne yde de ndvendige bidrag til hndtering af kriser i omrdet omkring EU , og det bde i civil og militr form .
Det er endnu ikke tilfldet i dag , det har vi endnu ikke kunnet gre p egen hnd , men det er en kapacitet , vi skal udvikle .
<P>
For det tredje br EU vre i stand til at gennemfre redningsaktioner overalt i verden og til enhver tid , nr det handler om europiske borgeres sikkerhed .
Det er tre yderligere elementer i en EU-sikkerhedsstrategi .
<P>
Hvis vi udvikler det , skal vi tage hensyn til den erfaring , vi har hstet med lignende store projekter , ssom med det indre marked eller med den europiske mnt .
Disse har kun vret en succes , fordi vi har sat nogle klare indholdsmssige og tidsmssige retningslinjer for , hvornr vi ville vre i stand til at gre hvilke ting .
Nogle af svarene p dette sprgsml str i Morillon-betnkningen .
<P>
Det , EU-borgerne forventer , er fred , sikkerhed og stabilitet .
Europa-Parlamentet m yde sit bidrag til , at EU som helhed rent faktisk ogs lever op til dette krav .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Fru formand , i forbindelse med Irak har jeg skiftet fra vrede over fortvivlelse til beslutsomhed .
Jeg er vred over Det Forenede Kongeriges og USA ' s arrogance og overmod ved at starte denne krig .
Jeg er fortvivlet over , at EU har vret s magtesls i sine bestrbelser p at forsge at standse krigen og f en fredelig afvbning af Irak i stand .
Jeg er imidlertid ogs fast besluttet p at sikre , s vidt jeg kan p min egen beskedne mde , at vi fr en samlet , sammenhngende , flles europisk udenrigs- og forsvarspolitik .
<P>
Jeg er overbevist om , at et enigt EU kunne have standset krigen , afvbnet Saddam Hussein og bestemt kunne have spillet en vsentlig rolle ved at f en fred i stand mellem israelerne og palstinenserne .
Den mulighed eksisterer stadigvk , og vi br gre alt , hvad vi kan , for at skubbe vores relativt sm uenigheder til side , som i mange tilflde er baseret p national selvoptagethed , sledes at vi kan f en flles europisk holdning .
Vi skal spille en vigtig rolle i verden , og vi skal forsge at spille den nu af alle tidspunkter .
Vi str over for den strste sikkerhedskrise siden afslutningen af den kolde krig , og vi har som Union svigtet ved ikke at behandle denne krise serist og effektivt .
Det er forfrdeligt .
<P>
Vi ville ogs vre naive , hvis vi tror , at Irak-krigen er en engangskrigsplan .
Det er klart , at Syrien , Iran og specielt Cuba og Nordkorea ogs er p dagsordenen .
Det er p tide , at EU skrider til handling og gr det klart , at vi ikke vil tolerere den form for aktioner , der anvendes over for Irak , at vi vil st samlet for at indfre egentlige fredelige mekanismer til konfliktforebyggelse for at opn , hvad verden har brug for , nemlig stabilitet og fred .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
De nuvrende europiske ledere vil kun tale med n stemme , nr den kommer ud af deres egen mund .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er helt tydeligt ikke vigtig nok til , at de vil gre indrmmelser for den .
S lnge renationaliseringen af udenrigspolitikken fortstter i EU , vil flles forsvar forblive oppe i luften , som en bombemaskine uden ror med piloter , der smskndes .
Bde den meget udstrakte britiske loyalitet over for Washington og den vedvarende franske antiamerikanisme er en drlig vejviser for europisk politik .
Vi m vre helt sikre p at kunne forhindre , at en udvidet Union opdeles i lejre for og imod USA .
<P>
Gode transatlantiske forbindelser er af strste vigtighed for Europa , for USA og for resten af verden .
Hvis USA kan indfre deres pax americana , er det til dels de nuvrende europiske lederes skyld .
S lnge de hjrstet holder fast ved , hvad de fler er det rigtige , og investerer for lidt Europa som helhed i forsvar , er vi henvist til en birolle p verdensscenen .
EU m sandelig vre i stand til at handle militrt p sit eget kontinent , helst i NATO-regi , men om ndvendigt ogs uafhngigt .
Samling og styrkelse af militre ressourcer skaber grundlaget for en flles og strk sikkerhedspolitik .
Udviklingen af et europisk strategisk koncept med vgt p kriseforebyggelse er et glimrende ml .
Der vil kun komme noget ud af det , hvis de europiske ledere udelukkende taler med n stemme .
Ellers ville de gre klogt i at tie stille .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Fru formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , som medlem af GUE-NGL-Gruppen deler jeg selvflgelig i hj grad bekymringerne hos flertallet i min gruppe , og jeg sprger ligesom dem mig selv , hvordan det er muligt at g videre med en forsvarspolitik uden frst at have fastlagt en flles udenrigspolitik .

<P>
Jeg kan tilfje , at jeg ogs er strkt imod princippet om en forebyggende krig som den nuvrende krig i Irak , og jeg beklager uenigheden mellem de europiske lande om dette vigtige sprgsml .

Jeg mener imidlertid , at hvis man ikke nsker at styrke NATO ' s monopol , hvor USA som bekendt er dominerende , og hvis man nsker at kunne lse konflikter med et effektivt og strkt europisk diplomati , skal der oprettes en forsvarsstruktur .
Vi skal have et europisk forsvar med klare ml og principper , med klart fastlagte opgaver , med en hensigtsmssig kapacitet og forsvarsmateriel og med en legitim og demokratisk beslutningsproces .
<P>
Efter min mening skal konflikter overalt i verden lses ad diplomatisk vej og srlig inden for rammerne af FN .
Men for at kunne f diplomatisk indflydelse og sledes lse problemerne ad diplomatisk vej skal EU have en egentlig militr kapacitet , og jeg mener ikke , at EU kan undvre en sdan kapacitet .
Kort sagt , hvis EU ikke lngere vil overlade sin fremtid i de amerikanske lederes hnder , skal den skaffe midler til oprettelse af en europisk forsvarsstruktur .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Fru formand , sjldent er en betnkning kommet s rettidigt som betnkningen af general Philippe Morillon om den nye europiske sikkerheds- og forsvarsstruktur : prioriteter og mangler , desvrre flest mangler .
For det frste kommer betnkningen dermed i rette tid fr debatten om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er udskudt til det sidste i konventet , og for det andet kommer den p et tidspunkt , hvor sprgsmlet bliver mere og mere presserende i Europa : I hvilken retning skal en sikkerheds- og forsvarsstruktur bevge sig , inden for NATO eller uden for NATO , som USA ' s partner i en intakt transatlantisk alliance eller separat i forhold hertil som europisk konkurrencevirksomhed p begyndelsesstadiet ?
<P>
EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik som forebyggelse af konflikter og styrkelse af den internationale sikkerhed er i overensstemmelse med principperne i FN ' s charter , og fastlggelsen af en flles udenrigspolitik , der udgr forudstningen for udviklingen af en europisk forsvarspolitik , hvis eksistens er en selvflge , er et omdiskuteret punkt her i Europa-Parlamentet , selv om det senest efter Kosovo-krigen har stet klart , at EU skal vre i stand til at varetage fredsbevarende og fredsskabende opgaver , hvilket vi gr allerede nu i Makedonien .
<P>
Vores forsg p at gre dette bliver gentaget , hvilket f.eks. ses ved , at NATO har etableret sin egen rapid intervention force og dermed dannet en konkurrerende virksomhed til den europiske rapid reaction force .
Jeg anser det derfor for vigtigt , at der i et supplerende forslag fra PPE-DE-Gruppen forlanges en permanent udrykningsstyrke , der skal kunne indsttes i en kosovolignende konflikt i i Europas geografiske omrde sammen med NATO eller p egen hnd i 2009 .
Dermed viser man bevidst , at man er ben , og forsger i frste omgang at g uden om striden om , hvilken retning man skal tage i EU .
<P>
strig har siden ratifikationen af Amsterdam-traktaten gjort det klart , at landet gerne vil indg p solidarisk vis i en europisk sikkerhedspolitik .
Vi bifalder hvert et skridt , der gr i en realiserbar retning , og sttter derfor ogs general Morillons koncept .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Fru formand , alvorlige internationale kriser har det med at fremhve nationale uoverensstemmelser mellem EU ' s medlemsstater .
Selv om Unionen spillede en vigtig og succesfuld rolle i klvandet p konflikterne p Balkan og i Afghanistan , var vi ikke i stand til at reagere i tide og effektivt nok til at forhindre f.eks. den tragedie , der fandt sted i det tidligere Jugoslavien .
Irak-krigen har ogs fremhvet uenigheder mellem medlemsstaterne som flge af deres historie , geopolitik og politiske prioriteter .
Den interne politiske situation i de forskellige medlemsstater gr debatten endnu mere ophedet .
Man skal ikke vre srlig kynisk for at mene , at mlet om at garantere flles europisk sikkerhed stadig er utopisk .
<P>
Det synes imidlertid , som om NATO ' s betydning mindskes , og Europa burde tage strre ansvar for sin egen sikkerheds- og forsvarspolitik .
General Morillons glimrende betnkning kommer derfor p et meget godt tidspunkt .
Mske vil den aktuelle globale politiske krise og de skrmmende billeder , den fremkalder , inspirere os til at gre en reel indsats for at styrke Europas stemme og handlekraft .
<P>
Det er ikke nok , at vi stter os ambitise ml .
Vi skal ogs vre beslutsomme og praktiske .
Det er derfor , at Det Europiske Konvent br styrke Kommissionens rolle i udenrigspolitiske anliggender .
Desvrre ser det ud til , at udviklingen gr i den modsatte retning , og den mellemstatslige metode har vundet terrn .
Der er igen en konflikt mellem ord og handling .
<P>
Samtidig med at konventets arbejde fortstter , er der en tydeligt forget aktivitet fra visse medlemsstaters side for at f skitseret en flles forsvarspolitik .
Det er realistisk at antage , at der inden for Unionen vil vre forskel p , hvor hurtigt tingene skrider frem , som det ogs var tilfldet med Schengen og Den konomiske og Monetre Union .
Det er imidlertid vigtigt at sikre , at der ikke oprettes nogen lukkede klubber , som ikke alle har adgang til .
<P>
Det ville desuden vre en god id at blive mere fortrolig med ml og behov i de forskellige medlemsstaters udenrigs- og sikkerhedspolitikker .
Den grske udenrigsminister , hr . Papandreou , har stillet et forslag til sdan en ordning .
Jeg synes , at det skulle gennemfres .
Hvis vi f.eks. kender de forskelle , der skyldes geopolitik , vil vi ogs vre i stand til at identificere samarbejdsmulighederne .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Fru formand , " Argos l ' avait nourri du sang de la Chimre " ( Argos havde nret ham med blod fra Luftkastellet ) stammer fra et vers af Pguy om Homer , som jeg vil henvise modstanderne af hr .
Morillons betnkning til .
General Morillons betnkning er imidlertid ikke et luftkastel , for det er uden tvivl det mest interessante og mest gennemarbejdede dokument , som jeg har lst om dette emne i revis .
Jeg vil gerne fortlle , hvorfor jeg er tilfreds med den .
Det hnger sammen med de ambitise mlstninger og det realistiske forlb .
<P>
Andre har sagt , at det er det rigtige tidspunkt at fremlgge betnkningen p .
De foregende talere har nvnt , at den er udtmmende .
Jeg vil for mit vedkommende nvne dens sans for perspektiv og den udmrkede understregning af institutionelle instrumenter , som skal tages i betragtning .
Jeg nsker endvidere at fremhve den yderst hensigtsmssige anvendelse af princippet om forstrket samarbejde , idet det anvendes realistisk og pragmatisk p forsvaret med det forml at oprette en europisk forsvarsstruktur .
Betnkningen er nrmest en trin-for-trin vejledning til oprettelse af en europisk forsvarsstruktur , der er tilpasset de nuvrende og fremtidige udfordringer og srlig terrorisme .
<P>
Fru formand , man har for sdvane at sige , at generaler forbereder grsdagens krige .
Jeg nsker bestemt ikke , at fremtiden bliver skueplads for nye krige , men vi ved , at der er mange ulste konflikter .
Her foreslr en general os at vre klar til de aktuelle og morgendagens konflikter .
Det br vi takke ham for .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta (GUE/NGL).">
Jeg ved ikke , om denne forfrdelige nykolonialistiske angrebskrig mod Irak snart er slut , men jeg ved med sikkerhed , at jeg ikke vil fejre de amerikanske imperialisters sejr i den krig , som hele menneskeheden var imod , men som det ikke lykkedes den at forhindre .
<P>
Hvis EU havde haft en flles holdning , tror jeg , at det kunne have hindret Bushs krig , men EU var og er splittet og dermed magteslst og ineffektivt .
Det var ikke tilstrkkeligt , at amerikanerne ikke fik Europas samtykke - det var ndvendigt med en udtrykkelig modstand fra Europa som sdan .
Vi har aldrig savnet en klar , flles holdning s meget , som vi gjorde i denne tragiske situation , og aldrig fr har det vre s tydeligt , at EU burde have sit eget sde i FN ' s Sikkerhedsrd .
Europa kan kun gre sig gldende p den internationale scene , hvis det har sin egen selvstndige udenrigs- og forsvarspolitik , og hvis det har sin egen selvstndige konomiske , politiske og ogs militre styrke , hvor det naturligvis ikke glder om at g imod USA , men om at vre uafhngig af USA .
Men frst og fremmest skal Europa hjtideligt stadfste sit nske om og sin indsats for freden med en enkel og klar erklring som den , vi foreslr med vores ndringsforslag , nemlig " mener , at Den Europiske Union br tage afstand fra krig som middel til lsning af internationale konflikter . "
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Fru formand , jeg kan berette , at i dette jeblik vlter glade borgere i Baghdad en tung statue af Saddam Hussein i Baghdads centrum sammen med ubevbnede amerikanske tropper .
<P>
De britiske konservative har konsekvent betragtet bestrbelserne p at gennemfre en selvstndig europisk sikkerheds- og forsvarspolitik som et af de mest ukloge politiske ml i EU .
Andre er blevet narret til at tro , at en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik hovedsageligt drejer sig om at opfordre de europiske lande til at yde et strre bidrag til forsvaret .
Hvis det var tilfldet , kunne det vre et vrdigt ml .
Det komplicerer faktisk Den Transatlantiske Alliance , frembringer ikke yderligere tropper og har ikke et egentligt forml bortset fra at overfre ansvaret for beslutningstagningen i forbindelse med forsvar og sikkerhed fra NATO-hovedkvarteret , hvor de europiske lande sidder omkring det samme bord som vores amerikanske allierede , til EU , som amerikanerne er udelukket fra .
Som formandskabet igen har sagt i eftermiddag , drejer den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik sig udelukkende om europisk integration .
<P>
Splittelserne i NATO og andre steder fr indledningen af Irak-krigen var en bevidst flge af denne politik .
Den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er ikke kun en trussel mod NATO , som er en hjtstende mellemstatslig organisation .
Min gode ven general Morillons betnkning afspejler tydeligt nsket om at gre forsvaret til et EU-anliggende .
Jeg har bemrket kommissr Pattens forbehold over for dette aspekt .
<P>
De britiske konservative er imod denne betnkning , som er en opskrift p en EU-hr og en omfattende udvidelse af fllesskabsbefjelserne til forsvars- og sikkerhedsomrdet .
Det foresls i betnkningen , at Kommissionen skal have et betydeligt ansvar for militre operationer , herunder initiativret i forbindelse med krisestyring , at de flles udgifter til militre operationer skal dkkes via fllesskabsbudgettet , at der skal vre en flles politik for anskaffelse og produktion baseret p " EU ' s militre behov " , at der oprettes et flles militrakademi , at der i form af en protokol til EU-traktaten tilfjes en klausul om kollektivt forsvar , at der oprettes et flles politi og en flles kystbevogtning , og at EU bliver permanent medlem af FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Nu hvor den britiske premierminister har lagt erfaringen med Irak-krisen bag sig , hber jeg oprigtigt , at han indser det tbelige og endog skadelige i at oprette forsvarsinstitutioner , som kun vil ge splittelsen mellem europerne og USA .
Jeg hber ogs , at USA trods den store angloamerikanske solidaritet i forbindelse med Irak ikke lngere udelukkende vil godtage hr . Blairs fremme af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
De burde begge vide bedre og arbejde p at styrke en ny atlantisk alliance .
<P>
EU prioriterer sine politiske krav frem for EU-borgernes egentlige sikkerhedsinteresser .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Fru formand , krisen i Irak gjorde sprgsmlet om EU ' s flles udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik aktuelt p en meget dramatisk mde . I betnkningen af hr .
Morillon og i den tidligere betnkning af fru Lalumire gives der udtryk for Europa-Parlamentets bekymringer og konklusioner .
Men der gives ogs udtryk for dets politiske overensstemmelser .
Et positivt eksempel er EU ' s nylige tilstedevrelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Men problemet er der stadig .
Konklusioner , konklusioner , forslag , og nr der trffes nogle beslutninger , smler de med at gennemfre dem .
Jeg sprger Dem : Hvad sker der med gennemfrelsen af Galileo-programmet ?
Hvad sker der med den bermte Petersberg-styrke og Petersberg-opgaverne ?
Hvad sker der med Eurofighteren ?
Hvad sker der med programmet for store , tunge lufttransportfly , til trods for at de sidste to ikke er EU-programmer ?
Jeg spekulerer nogle gange p , om vi i virkeligheden fylder danaidernes kar .
<P>
Europa er en styrke for fred , men det skal ogs vre en styrke for sikkerhed og internationalt samarbejde .
Europa skal forme sin egen personlighed og optrde som en ligevrdig partner .
Europa skal trffe sine egne beslutninger p bde institutionelt og materielt plan .
Tysklands og de tre andre landes initiativ er i princippet positivt .
Vi holder je med dette rum .
<P>
Vi har ofte p dette sted henvist til det gamle Athen og Rom , men vi har ogs for nylig set flere konger og ledere af forskellige farver fra gamle , svundne koloniriger , som krer i optog rundt i hovedstderne i visse lande i Europa i guldbesmykkede biler .
Jeg ved ikke , om der er nogen lighed med visse europiske politiske ledere i et delt Europa , som sender deres akkreditiver til Camp David eller det nye Roms sde fra tid til anden .
<P>
Til sidst vil jeg gerne foresl , hr. kommissr , hr. minister , at vi undersger , om det mske vil vre bedre , om s bare af symbolske rsager , at nogle af de vigtige politiske mder i fremtiden bliver holdt p EU ' s sde for at symbolisere vores lighed , potentiale og perspektiver .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli (ELDR).">
Fru formand , de sprgsml , der tages op i denne betnkning , er efter min mening de vigtigste set ud fra et strategisk synspunkt , men der er ogs tale om de mest presserende af EU ' s prioriteringer , nemlig at vi inden for rammerne af en flles og konsekvent udenrigspolitik skal stte EU i stand til at handle p forsvars- og sikkerhedsomrdet , samt nr det glder bekmpelsen af terrorisme .
Derfor sttter jeg hr . Morillons betnkning og alle de forslag , som gr disse politikker mere trovrdige og serise , nemlig en forgelse af de nationale forsvarsbudgetter i et sdant EU-perspektiv , en andel af EU-budgettet , som sttes af til forskning og udvikling , en planlgning , der tager sigte p integration og p afskaffelsen af overlapninger og spild , ad hoc-samarbejde og forstrket samarbejde , sfremt nogle medlemsstater har et legitimt nske om ikke at deltage i denne indsats , og det europiske forsvars loyale og effektive integration i et fornyet NATO og i den ukrnkelige Atlantiske Alliance , hvis vigtighed endnu en gang sls fast .
<P>
Efter den meget alvorlige Irak-krise m ogs de , som ikke var enige i disse ider tidligere , holde op med at stikke hovedet i busken .
Der foresls en kreplan , der bde er konkret og visionr , sdan som det var tilfldet med MU ' en .
Fru formand , konventet skal lytte til de mange europere , der ligesom Parlamentet beder om , at vi igen fr en effektiv multilateralisme og et handlekraftigt Europa .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Fru formand , i henhold til general Morillons betnkning er der et nske om at militarisere EU og endog lade fredsfortalerne betale for det .
Det , at betnkningen er blevet udarbejdet samtidig med EU ' s forfatning , har gjort det muligt at opfordre til foranstaltninger , som man ved vil blive gennemfrt under alle omstndigheder .
<P>
Der bliver skrevet en speciel artikel om solidaritet ind i forfatningen , som bl.a. forpligter medlemsstaterne til at bekmpe terrortruslen .
Resultatet vil vre , at EU tilslutter sig princippet om forebyggende krig .
Troppeangrebskden vil f mulighed for at deltage p stadigt hjere samarbejdsniveauer : Nr EU ' s krisestyring udvides til at omfatte kampstyrkers opgaver , kan dette ske ulovligt uden mandat fra FN og uden hensyn til geografiske grnser .
De mest militariserede lande vil kunne give hinanden sikkerhedsgarantier i form af en erklring eller protokol i stil med artikel V i WEU-traktaten .
<P>
Det er godt , at Rdet har kompetence i militre anliggender , og at der skal vre enstemmighed .
Det er bedre , end hvis det var op til Kommissionen at bestemme , om der skulle angribes eller ej .
Jeg vil gerne minde alle om , at der er lande i EU , som ikke nsker at indg i nogen militr alliance .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski (PPE-DE).">
Fru formand , i en tid med spndinger og splittelse er hr . Morillons betnkning s nyttig som aldrig fr .
Man forklarer os i betnkningen , at EU skal st samlet og styrke sin militre kapacitet , hvis det nsker at spille en trovrdig hovedrolle .
<P>
Krigen i Irak er en s dramatisk begivenhed , at det ikke er overraskende , at den har skabt en betydelig splittelse mellem medlemsstaterne , men jeg synes allerede , at jeg kan se de frste tegn p anger , og fristelsen til at komme den amerikanske vinder til undstning er tilsyneladende stor .
De lande , som var imod krigen , er allerede ved at gre sig klar til at f del i krummerne og deltage i genopbygningen . Men som hr .
Morillon sagde - han er fransk general , men spiller ogs en stor europisk rolle - kan man ikke forlange at deltage i beslutningsprocessen , hvis man ikke ogs deler udgifterne .
Jeg hber , at vi snart holder op med de urealistiske politiske visioner , som jeg hrte her i salen for lidt siden , nemlig at USA efter Irak vil invadere Syrien , Cuba og gud ved hvilke andre lande .
<P>
Den europiske befolkning viste ikke de samme tegn p splittelse som medlemsstaterne , eftersom det overvejende flertal var modstander af det amerikanske indgreb .
Heldigvis var nogle af Europas stats- og regeringschefer i stand til at g imod den offentlige mening og understrege deres eget syn p fred i verden , nemlig en fred , som i dette tilflde desvrre var betinget af en ndvendig krig , s man undgr nogle endnu strre tragedier i fremtiden .
<P>
Nr Europa fr sin egen militrstyrke - sdan som man giver udtryk for nsket om i hr . Morillons betnkning - og sin egen udenrigspolitik , tror jeg , at Europa kommer til at spille en hovedrolle p den internationale scene .
S hber jeg blot , at Europa forstr at trffe de rigtige beslutninger .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin (PSE).">
Fru formand , for 2.000 r siden sagde romeren Cicero , at der findes to mder at lse konflikter p , gennem forhandlinger eller gennem vold .
Den frste vej er for mennesker , den anden for vilde dyr .
Ciceros ord glder ogs i dag .
Skal vi lse konflikter som mennesker gennem forhandlinger eller som dyr gennem vold ?
Skal EU satse p aktiv forebyggende konfliktlsning eller p gede ressourcer til at udkmpe konflikter , det vil sige flere ressourcer til militre metoder ?
Kan dagens og morgendagens konflikter virkelig lses med militre metoder ?
Jeg tror det ikke .
<P>
Hvad kan vi lre af den krig , som foregr i Irak , og af splittelsen i EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Som jeg ser det , br EU styrke det internationale arbejde , styrke FN og styrke sin kapacitet til at forebygge og lse konflikter i stedet for at satse flere krfter og ressourcer p et flles militrt forsvar , der til syvende og sidst stadig glder nationale sprgsml , som hr. kommissr Patten sagde .
EU br krve , at genopbygningen af Irak skal ske i FN-regi .
En krigsfrende part er ikke upartisk og kan ikke opn tillid og have ansvar for dette .
<P>
Mit land , Sverige , er strkt engageret i konfliktforebyggelse , fredsbevarende foranstaltninger og krisehndtering .
Et flles forsvar eller flles finansiering af et sdant forsvar kan hverken Sverige eller jeg sttte - og ej heller iden om , at visse lande skal kunne g foran i en flles forsvarsopgave eller indfrelsen af en klausul om kollektivt forsvar .
Krig er alt for alvorligt til at blive lagt i militre hnder , ogs selv om det er min venlige kollega general Morillons .
<P>
Det vigtigste i dag m vre at sl ring om international ret , styrke FN og dets arbejde og opbygge EU ' s store kapacitet til at opdage , forhindre og forebygge konflikter .
Deri ligger EU ' s store fredsindsats .
Cicero vidste allerede for 2.000 r siden , at det kun er vilde dyr , som forsger at lse konflikter gennem vold .
Det er p hje tid , at EU fokuserer p at lse konflikter i stedet for at udkmpe dem .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Fru formand , jeg vil benytte lejligheden til at lyknske hr .
Morillon med hans betnkning og med dens betimelighed . P den ene side fordi den flles forsvarspolitik er til diskussion i EU , og p den anden side p grund af konjunktursituationen , som andre medlemmer allerede har talt om .
<P>
P dette tidspunkt er Irak-krisen et problem , der berrer os alle .
Men i EU har lsningerne , selv om problemet er flles , vret forskellige , for EU har hverken besluttet en flles udenrigs- eller sikkerhedspolitik .
<P>
Vi skal mske huske , at Europas fdre i 1954 forsgte at skabe et europisk forsvarsfllesskab , og at det ikke fungerede dengang .
Betnkningen er et posivit skridt i lighed med den betnkning , som formanden for et par r siden forelagde i Parlamentet .
<P>
Selv om der er lang vej , skal vi arbejde for , at Europa fr en flles forsvarspolitik , som ikke skal udformes imod nogen , men i samarbejde med de allierede , herunder med alliancen p den anden side af Atlanten .
Det er ikke en politik imod NATO . Den skal tvrtimod udformes i samarbejde med NATO .
<P>
Ligesom vi i 2002 fik gennemfrt den flles mnt , som det endnu ikke er alle lande , der deltager i , men som alle forventes at komme med i , skal vi skabe en flles sikkerheds- og forsvarspolitik , vel vidende at det vil koste penge og i vished om , at EU vil have de ndvendige ressourcer til at opn det .
Konventet br tage hensyn hertil ved udarbejdelsen af EU-traktaten .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Fru formand , efter socialismens sammenbrud og Sovjetunionens oplsning er der et kaplb i gang om at opdele de nye markeder og de tidligere socialistiske landes rigdomme og om at omfordele de allerede opdelte markeder .
Der er alts en skarp konkurrence bde mellem EU ' s medlemsstater og med USA .
Samtidig sker der inden for EU et voldsomt angreb p de rettigheder , som arbejdstagerne har opnet .
For at n disse ml fremmes den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik , som Morillon-betnkningen vedrrer .
Der er naturligvis pskud : konfliktforebyggelse , krisestyring osv .
Sandheden er , at der oprettes en europisk hr med lejetropper med moderne trning og vben , som har til opgave at forsvare storkapitalens interesser , uanset hvor den har slet sig ned , og hvor NATO beordrer den til at intervenere .

<P>
Som det understreges i Morillon-betnkningen , er det udelukket at afbryde forbindelserne mellem EU og NATO og USA .
Der tales derimod om gensidig styrkelse og tt samarbejde med NATO , som anses for at vre det uundvrlige bnd , der knytter USA til Europas sikkerhedsinteresser .

Det fremgr ogs af betnkningen , at det ikke kan vre anderledes , bl.a. fordi flertallet af EU ' s medlemsstater udgr flertallet af medlemmerne af NATO , der imidlertid styres og ledes af USA .

Disse bnd alene ville vre nok til at bevise den bermte ESFP ' s sande natur og forml .
<P>
Vi kan vre sikre p , at folk ikke gr sig nogen illusioner .
De har bitre erfaringer med NATO og har allerede oplevet EU ' s politik p sikkerheds- og forsvarsomrdet .
Proklamationerne efter den 11. september - " vi er alle amerikanere " - runger stadig i deres rer .
Folk s for nylig EU ' s medlemsstater skrive under p den nye aggressive NATO-politik i Prag om forebyggende angreb , hvilket netop er det , som de amerikanske og britiske imperialister gr i Irak i dag og vil gre alle mulige andre steder , hvis folk lader dem gre det .
Desuden ved de , at selv om forslagene om at opruste ved at forge de militre styrker kan sikre den europiske vbenindustris rentabilitet , varsler det intet godt for deres sikkerhed , for folks indkomst eller for fred .
Det er skndigt , at disse forslag er blevet og bliver stillet af den grske regering , som skamlst praler med , at krigsmaskinen vil vre klar fr det grske formandskabs afslutning .
Dette er ikke en forsvars- og sikkerhedspolitik , det er en politik for aggression og usikkerhed , og det er netop grunden til , at denne politik str i modstning til visionerne hos vores folk , som kmper imod den .
Den forbrydelse , der bliver beget i Irak i dette jeblik , giver os efter Jugoslavien og Afghanistan igen en id om formlet med disse politikker .
<P>
Vores folk forlanger en diametralt modsat politik , en fredspolitik , en politik for fredelig sameksistens mellem nationer , for lsning af konflikter uden at skride til vold og krig , en politik for nedrustning og fred .
Der er ingen tvivl om , at de vil gennemtvinge denne politik , lige meget hvor meget deres modstandere reagerer .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , det sidste indlg og et par af dem forud for det fr mig til at tvivle : Hvorfra ved f.eks. en kommunist s nje , hvad befolkningerne vil ?
Andre her har sagt , at det handler om en fordeling af socialismens rigdomme .
Jeg kunne godt nske mig , at vores borgere kunne hre disse debatter noget oftere .
En socialdemokrat har talt om det " koloniale Camp David " .
Jeg sprger mig selv , hvilke argumenter vi fremfrer her i en sdan debat , og jeg sprger mig selv , om de ogs ville sige noget sdant til borgerne i deres land .
Tag f.eks. Kosovo .
I Kosovo nskede borgerne , at EU ...
<P>





( Tilrb )
<P>
? hr .
Korakas , de europiske borgere nskede , at der ikke lngere skulle finde massevoldtgter og fordrivelser sted p det europiske kontinent i det 21. rhundrede . Det er p dette grundlag , at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er opstet !
Vi s i 1999 , at vi som europere ikke var i stand til at handle , hvis ikke amerikanerne hjalp os .
Det var p topmdet i Helsinki i 1999 .
Vi er kommet vidt med det , vi har opbygget her i form af institutioner .
Morillon-betnkningen beskriver det p glimrende vis .
Den 1. april overtog vi i Makedonien for frste gang et lille mandat , hvilket ogs var med til at skabe fredelige tilstande i landet , ikke for at deltage i vbnede konflikter , sdan som det fremfres af visse personer her . Det er efter min mening gode signaler fra Europa , som borgerne ogs forventer af os .
<P>
Vi diskuterer betnkningen p et meget vigtigt tidspunkt .
Nu handler det nemlig om , at de to ekstreme sider - den tyske og den britiske regering - kan vende tilbage til de europiske institutioner , og at de igen forsger at finde nogle europiske lsninger og ikke gr enegang . Vi har i denne vbnede konflikt alle mrket , at i denne verden er der ingen af os , der betyder noget .
Vi kan ikke yde noget bidrag til fred i verden , hvis vi handler i strid med hinanden .
<P>
Man har brug for europiske mekanismer .
Det , der foresls i betnkningen , er et mere rigtigt skridt end topmdet i Bruxelles , der skal afholdes inden lnge .
Her mdes igen kun fire medlemsstater , hvor man igen fr mistanke om , at det snarere handler om en politisk aktion rettet mod andre allierede partnere .
Vi har ogs brug for , at Storbritannien sidder med ved bordet , for uden Storbritannien vil dette skridt ikke lykkes .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske hr . Morillon med hans betnkning , der p sdvanlig afbalanceret vis forener fantasi og realitetssans , vision og pragmatisme .
Jeg nsker endda for ham , at hr . Korakas mske engang lser den , for s ville han nemlig komme til en anden konklusion .
<P>
Det virkelige sprgsml , vi str over for , er naturligvis - sagt lidt provokerende - om EU skal vre en militr magt . Jeg giver den foregende taler , hr .
Laschet , ret : Vi , Europa , har i de seneste uger og mneder ikke spillet nogen rolle p den verdenspolitiske scene , desvrre !
Det er kendsgerningerne .
Nu er det naturligvis frst og fremmest et sprgsml om vilje , som kommissr Patten altid siger .
Har vi overhovedet viljen til at spille en rolle ?
Jeg mener - og Morillon-betnkningen , der jo vedtages med stort flertal , viser det ogs : Vi her i Europa-Parlamentet har viljen til at spille en fornuftig verdenspolitisk rolle .
<P>
Kan en militr kapacitet hjlpe os ?
Ja , jeg mener , at en militr kapacitet kan hjlpe os , hvis der findes en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den kan ikke erstatte den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men den kan udmrket hjlpe og underbygge .
Nu er jeg ogs skeptisk over for en kaprustning .
Det ville egentlig vre grotesk at sige , at vi tidligere kaprustede , fordi der var en modstander , vi skulle op p siden af . Nu m vi kapruste , fordi vi har en partner , nemlig USA , som vi skal op p siden af .
Men Morillon-betnkningen siger - hvis vi lser den rigtigt - primrt , ikke udelukkende , men primrt siger den , at det handler om at koordinere og afstemme vores forsvarspolitiske udgifter sledes efter hinanden , at vi i frste omgang opnr en langt strre effekt , en strre effektivitet med den samme sum .
Dernst handler det helt sikkert ogs om at se , hvor de huller , vi som europere kan lukke , er .
<P>
I virkeligheden handler det om to alternative modeller .
At tingene forbliver , som de er , udgr ikke nogen mulighed for mig .
Den ene mulighed er , at vi bliver en militr magt som USA , blot en noget mindre strk , noget mindre imperialistisk , noget mindre effektiv .
Det er ikke acceptabelt for mig .
Den anden mulighed er , at vi for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fr en militr kapacitet , sdan som det beskrives i Morillon-betnkningen , sledes at vi er effektive og evner at agere inden for rammerne af en multilateral politik .
Det er ikke tilfldet i jeblikket .
Morillon-betnkningen peger p nogle veje til , hvordan vi kan agere effektivt inden for multilaterale rammer .
Derfor sttter vi klart og tydeligt Morillon-betnkningen .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Fru formand , hr . Morillon har skrevet en interessant og trovrdig betnkning .
Visse dele af betnkningen kan i sandhed pvirke konventet .
Europas forsvarsindustrier er nglen til udviklingen af den flles europiske forsvarspolitik , som skal udgre en del af det transatlantiske samarbejde .
En livskraftig europisk forsvarsindustri , baseret p avanceret forskning og sund konkurrence , skal bevares og udvikles .
Vi br forsge at afskaffe protektionismen i al handel , ogs vbenhandel , og f USA til at bne sit vbenmarked helt op .
<P>
Det nuvrende system er ineffektivt og dyrt .
Skatteborgerne har ret til at krve , at hver euro anvendes p den mest effektive mde .
Det krver s , at vi tnker europisk .
Et flles forsvarsmateriel- og ressourcekontor er ndvendigt og savnet .
Synes Europas skatteborgere virkelig , at det er rationelt og effektivt at skulle betale for udviklingen af tre nye , topmoderne krigsfly ?
Europas forsvarsindustrier risikerer at blive samlefabrikker i stedet for hjteknologiske forskningsfora .
Europa bliver i s fald svagere og mere afhngigt .
Jeg kan dog aldrig tro , at vi bliver strkere uden Storbritannien .
<P>
Lad os nu fokusere p den konstruktive side af sagen og bygge videre p flles definitioner og metoder .
Kun med et strre forsvarsmaterielbudget og en europisk forsvarsindustri med plads til forskning inden for en flles forsvarspolitik kan vi blive en trovrdig , effektiv og plidelig partner til USA .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil lyknske min rede kollega general Morillon med hans betnkning .
Som tidligere talere allerede har sagt , behandles den p et passende tidspunkt .
Jeg er en stor tilhnger af at gennemfre en EU-forsvarspolitik , da jeg mener , at den i lige s hj grad er en grundlggende del af europisk integration som den flles mnt .
Hvis vi endvidere skal drage en lre af det nuvrende sammenbrud og den uorden , som EU befinder sig i , skal Det Europiske Konvent og den efterflgende regeringskonference tage de centrale argumenter i betnkningen i betragtning .
<P>
Jeg er en stor tilhnger af Den Transatlantiske Alliance mellem EU og USA , men ikke i den nuvrende form , hvor vi ganske enkelt forventes at godkende USA ' s udenrigspolitiske ml , selv om vi ikke er enige i dem .
Der skal etableres en ny ligevgt p grundlag af et gte partnerskab , hvor begge parter udformer de vedtagne politiske mlstninger .
<P>
Vi skal imidlertid indse , at der absolut ingen mulighed er for at pvirke USA , nr vi er s afhngige af dem .
Vi skal , som general Morillon foreslr , ogs " dele byrden " .
<P>
Vi skal ogs indse , at en EU-forsvarspolitik skal baseres p en sammenhngende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg mener ikke , at de nuvrende problemer med det splittede ansvar for Irak-krisen br give anledning til pessimisme og lammelse .
Det br om noget gre det politisk bydende ndvendigt at sikre , at det aldrig sker igen .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at f indflydelse p verdensscenen , skal EU ' s stats- og regeringschefer blive enige om at sammenlgge den hjtstende reprsentants og kommissren for eksterne forbindelsers funktioner i en flles forvaltning med tilstrkkelige ressourcer , og som anvender alle EU-instrumenterne p politikomrderne - ssom handel , udvikling , milj og retlige og indre anliggender - til at underbygge klare politiske ml , som er centrale i EU ' s udenrigspolitik .
<P>
Efterhnden som vi bevger os mod oprettelse af forsvarsstrukturer , glemmer vi forhbentlig ikke vigtigheden af konfliktforebyggelse og vedvarende investering i EU ' s politik vedrrende demokratisering og menneskerettigheder , da det er misbrug p disse omrder , der skaber konflikter i store dele af verden .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Fru formand , jeg sttter ogs hr . Morillons fremragende betnkning , som p storartet vis integrerer skaldte atlantikere og euro-gaullister .
Som en , der er langt mere euro-gaullist end hr . Morillon , vil jeg gerne medgive , at han p glimrende vis har formet at kombinere disse to elementer af europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi kan ikke diskutere europisk forsvarspolitik , som var det en diskussion om , hvorvidt der er behov for et EU-direktiv om marmelade .
Det drejer sig ganske enkelt om den europiske integrations eksistensberettigelse .
Det er jeg ikke ene om at mene . Mange af vores borgere deler den opfattelse , hvilket meningsmlingerne bekrfter .
<P>
Den egentlige hensigt med europisk integration er fred og sikkerhed , bde indadtil og udadtil .
Derfor er tiden inde til , at vi gr fremskridt inden for europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , og her er jeg ikke s pessimistisk som s mange andre her i Parlamentet .
Jo , det er rigtigt , at vores regeringer har fremstet i et ynkeligt lys .
Men hvis De ser p den offentlige mening i de forskellige lande , s er det tydeligt , at der hersker langt strre enighed omkring hovedsprgsmlene - herunder ogs Irak-krigen - blandt befolkningen end blandt regeringerne .
Jeg tror , at vi har brug for instrumenter og institutioner , som ikke blot opfanger den almindelige vilje i befolkningen , men prger og udformer den aktivt , for vi kan ikke bare lade os lede af en given stemning .
Vi har brug for en ansvarlig , langfristet strategi som grundlag for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg tror , at konventet er den sidste mulighed for at opn en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for det brede fllesskab bestende af 15 medlemslande - og snart 25 eller 30 .
Jeg hber , at det lykkes .
Jeg nsker ikke et kerneeuropa .
Jeg nsker ikke et splittet Europa .
Men hvis det ikke lykkes at gre fremskridt i denne store kreds af medlemsstater , s m der ske en udvikling hen imod et kerneeuropa .
Dog et kerneeuropa , som er bent for alle , som er villige til at deltage i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en ting : Jeg mener , at vi har brug for Den Atlantiske Alliance .
Men som Franz-Josef Strau , mit partis afdde formand , engang sagde : " Den Atlantiske Alliance vil kun have en fremtid , hvis det hviler p to lige strke sjler , en amerikansk sjle og en europisk sjle .
" Og det er ikke amerikanernes skyld , at denne europiske sjle ikke eksisterer .
Det er vores skyld som europere .
I klvandet p den udvidelse , som vi har vedtaget i dag , vil vi have flere borgere end Rusland og USA tilsammen .
S det er p hje tid , at vi gr noget ved vores udenrigs- og sikkerhedspolitik , herunder ofrer flere penge og skaber de egnede strukturer .
Hermed er ikke ment aggressive strukturer , men aktive fredsskabende strukturer .
Noget , vi s smerteligt forsmte at gre forud for Irak-krigen , selv om det har vret EU ' s egentlige opgave , lige siden den blev oprettet i 1952 .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Fru formand , ingen behver at overbevise os svenske moderater om behovet for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hvis EU vil have indflydelse , skal EU ' s medlemslande samarbejde .
Den flles politik er srlig vigtig for de sm EU-lande .
Desvrre har den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vret brudt helt sammen i de sidste par mneder .
Forhbentlig lykkes det at samle EU for at danne en flles politik , nu hvor folkene i Baghdads centrum jubler over Saddam Husseins fald og endda forsger at sl hans gigantiske statue til jorden .
<P>
For nogle timer siden stemte de allerfleste af os for en stor udvidelse af EU .
Det var formodentlig den vigtigste politiske beslutning , som flertallet af os nogensinde har vret med til at trffe .
Mange af de nye EU-medlemslande har prioriteret et NATO-medlemskab hjt som en lsning p deres sikkerhedsbehov .
Efter den kolde krigs dage har NATO udviklet sig til en paneuropisk sikkerhedsorganisation .
Det er en kendsgerning , som vi m tage hensyn til , nr vi udvikler den flles sikkerhedspolitik for EU .
EU ' s flles sikkerhedspolitik skal ikke st i modstning til NATO ' s , tvrtimod skal samarbejdet uddybes .
Det er mit hb , at ogs mit hjemland vlger samme sikkerhedslsning som f.eks. vores baltiske nabolande , det vil sige medlemskab i NATO .
<P>
Jeg mener ikke , at mlet med EU ' s sikkerhedspolitik i frste omgang er at opbygge en strk , flles krigsmagt .
EU ' s militre ressourcer skal ses som en ekstra hjlp til at fremme freden og beskytte mennesker i krigsomrder , gre en flles indsats imod terrorisme og yde en redningsindsats ved katastrofer .
Samarbejdet med verdenssamfundet skal selvflgelig vre centralt i den forbindelse .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , de store vanskeligheder , som vi for tiden oplever , afslrer aktuelle tendenser , som vi ikke m overse .
De srlige historiske forbindelser mellem Storbritannien og USA er ikke noget nyt .
Ansgerlandenes positive holdning til de transatlantiske forbindelser er baseret p vores egne svagheder og p , at de ikke mener , at Europa kan forsvare dem .
De har desvrre ret .
<P>
Det er p hje tid at drage konklusioner af denne krise , som mske er sund , ligesom de forudgende kriser , der har muliggjort en udvikling .
Mske kan vi nu endelig svare p sprgsmlet om , hvad vi nsker at gre sammen .
Der er faktisk to modstridende holdninger til Europa .
Den ene er holdningen hos de personer , som udelukkende nsker et stort omrde med konomisk frihed , idet udenrigs- og forsvarspolitikken skal vre afpasset efter USA ' s og NATO ' s politik .
Den anden er visionen om et konomisk , men ogs politisk strkt Europa , som spiller sin rolle fuldt ud i verden i partnerskab med sine allierede og ikke under deres formynderskab .
I forbindelse med sidstnvnte Europa , som er det , jeg nsker , er det ndvendigt med en flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Hvis vi har den politiske vilje til at oprette et flles forsvar , vil det vre en god mulighed for forening , og det ville endelig gre det muligt at harmonisere de menneskelige og materielle ressourcer p alle omrder , og srlig forskning , vbensystemer , informationer med uvurderlige civile , konomiske og sociale flgevirkninger .
Derfor tilslutter jeg mig konklusionerne af kommissr Barniers arbejde i konventet , men ogs og isr den udmrkede betnkning af general Morillon .
Han har behandlet det meget flsomme emne med den kompetence , som han er kendt for , men ogs med takt og flsomhed .
Vi skal nu finde sammen og om muligt gre fremskridt .
Jeg har ikke glemt topmdet i Saint-Malo , som nogle lader som om , det aldrig fandt sted .
Hvis de stadig foretrkker det bne hav , hber jeg , at de anvender et stort sejl .
Jeg er overbevist om , at de en dag vil vende tilbage til vores kyst .
Vi andre , som udgr det store flertal , foretrkker et frit , solidarisk og trovrdigt Europa , som ogs har indflydelse p verdens skbne og freden .
Det er et nske fra mange lande , som forventer , at Europa spiller sin rolle i verden .
Jeg ved , at det er de europiske befolkningers nske , som de i stort omfang har givet udtryk for de sidste uger .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Martin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0088 / 2003 ) .
<P>
Vi byder rdsformanden , hr . Yiannitsis , velkommen .
<P>
Som De kan se , er vi forsinket , men mindre forsinket end andre gange .
Lad os hbe , at det er et godt tegn p , at vores arbejde gr godt .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 af Bart Staes ( H-0133 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Bortfrelse af Arjan Erkel , hjlpearbejder i Lger uden Grnser
<P>
Arjan Erkel er hjlpearbejder i Lger uden Grnser og er leder af Lger uden Grnsers mission i Dagestan .
Han blev bortfrt den 12. august 2002 i Dagestans hovedstad , Makhachkala .
Seks mneder senere ved Lger uden Grnser stadig ikke , om han er i sikkerhed , hvor han befinder sig , og hvordan hans helbredstilstand er .
Europa-Parlamentet har allerede vedtaget en beslutning , hvori den russiske regering er blevet anmodet om at gre alt , hvad der str i dens magt for at srge for , at Arjan Erkel frigives hurtigst muligt .
<P>
Rdet bedes oplyse , om det allerede har drftet Erkel-sagen under sine kontakter med de russiske myndigheder , og hvilke resultater eventuelle drftelser med de russiske myndigheder har givet .
Hvilke skridt agter Rdet at tage i de kommende uger og mneder for at medvirke til , at Arjan Erkel frigives ?
<SPEAKER ID=280 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , Rdet er bekendt med bortfrelsen af hr . Erkel og har gentagne gange givet udtryk for sin bekymring p flere planer .
Rdet udstedte ogs en erklring om bortfrelsen af hr . Erkel den 31. januar i r .
Sprgsmlet om hr . Erkel blev rejst af den grske ambassadr i Moskva under hans mde med den russiske viceudenrigsminister , hr .
Tsizov , den 14. januar . Sprgsmlet blev ogs rejst under mdet mellem trojkaen af politiske ledere og Rusland den 16. januar .
De russiske myndigheder blev opfordret til at gre sig de strste bestrbelser p at sikre , at hr .
Erkel lslades i god behold . Det samme krav blev igen stillet under ministertrojkaens mde med Rusland i Athen den 24. januar , hvor man fra russisk side lovede at undersge sagen .
Endelig blev sprgsmlet igen rejst af den grske ambassadr i Moskva under et andet mde med den russiske viceudenrigsminister , hr .
Tsizov , den 18. marts 2003 , og han svarede , at undersgelsen var i fuld gang , og at de russiske myndigheder gjorde alt , hvad de kunne , men at de i jeblikket ikke havde nogen oplysninger om hr . Erkels skbne .
Rdet vil rejse sprgsmlet om bortfrelsen af hr . Erkel under det forestende mde i samarbejdsrdet med Rusland den 14. og 15. april , det vil sige i nste uge , i hb om , at han kan blive lsladt i god behold .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg takker naturligvis det grske formandskab mange gange for svaret , men jeg m alligevel give udtryk for min skuffelse .
Det er et standardsvar , et kligt svar .
Det er et svar , der ikke viser noget tegn p engagement .
Folk taler , folk kommunikerer , og der sker ingen fremskridt .
Jeg er formand for Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland , og jeg begynder nu at forst kulturen og den metode , som denne type problemer skal lses med .
Jeg mener , at det er p sin plads at lgge noget energi i det her og at udvise engagement .
Hundredtusinde mennesker har skrevet under p en anmodning , som kommer ind til Lger uden Grnser p et separat websted .
Hundredtusinde europere nsker en politik , som gr ud p , at der skal gres alt for , at Rusland tager sig specielt af denne sag .
Sagen er , at vores russiske kolleger kun behandler denne sag som en straffesag , som en triviel sag .
Jeg vil derfor anmode det grske formandskab om at udvise mere engagement i denne sag og at sikre , at der rent faktisk bliver taget affre .
<SPEAKER ID=282 NAME="Yiannitsis">
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , at vi alle betragter denne type handlinger , f.eks. bortfrelse af en person , der er taget ud for at yde sit bedste , som en brutal handling , hvor vi m gre , hvad vi kan , for at bringe den til ophr .
Jeg ville vre det rede medlem meget taknemmelig , hvis han , ud over sin kritik , kunne foresl en meget specifik foranstaltning , som vi kunne trffe for yderligere at forflge dette flles ml , som vi er helt enige om .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne minde medlemmerne om , at sprgetiden er bestemt af en forretningsorden , et bilag og nogle henstillinger .
I henstillingerne , der er vedtaget af Parlamentet , str der , at tillgssprgsml skal vre prcise og stilles som sprgsml , og at de ikke m vare lngere end 30 sekunder .
<P>
De fr som sdvanligt et minut , men jeg beder Dem om at holde tillgssprgsmlet inden for dette minut og efterleve Parlamentets beslutning .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 2 af Mihail Papayannakis ( H-0135 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : De vestlige Balkanlande og Kbenhavnskriterierne
<P>
Hvad mener Rdet generelt om udsigten til optagelsesforhandlinger med de skaldte vestlige Balkanlande og om de politiske sprgsml i forbindelse med den praktiske gennemfrelse af Kbenhavnskriterierne , specielt sikring af retten til fri bevgelighed og til frit at etablere sig for personer samt fjernelse af hindringer for den frie bevgelighed for gamle og nye flygtninge fra disse lande eller deres nabolande ?
Findes der allerede prognoser , eller er der gjort nogle forberedelser i forbindelse med dette sprgsml for at lette sdanne politikker , som vil blive absolut ndvendige efter en eventuel optagelse af hvert af disse lande i EU ?
<SPEAKER ID=285 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , Rdet er enigt i den vgt , som det rede medlem lgger p flygtninges og eksilpersoners ret til at vende tilbage til deres hjemlande , hvilket betragtes som en grundlggende menneskerettighed .
<P>
I henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europiske Union kan enhver europisk stat , som overholder principperne i artikel 6 , stk . 1 , ansge om at blive medlem af Unionen .
Det vil sige principper om frihed , demokrati , grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
Rdet vil gre det rede medlem opmrksomt p , at siden Det Europiske Rd i Feira kan lande i stabiliserings- og associeringsprocessen ansge om optagelse i EU .
Kroatien ansgte f.eks. om medlemskab den 21. februar .
Dette europiske perspektiv blev for nylig bekrftet p Det Europiske Rd i Kbenhavn i december sidste r , som ogs gentog kriterierne fra Det Europiske Rd i Kbenhavn i 1993 , hvoraf nogle er politiske kriterier , som skal overholdes , for at et land kan tiltrde EU .
<P>
Det er stadig for tidligt at lave evalueringer med henblik p eventuelle datoer for indledning af tiltrdelsesforhandlinger med de vestlige Balkanlande .
I mellemtiden vil stabiliserings- og associeringsprocessen vre det , som Unionen koncentrerer sig om p det omrde .
Det er en langsigtet strategi , som har til forml at sttte de reformer , der er ndvendige , og som harmonerer med EU .
Det tempo , hvormed hvert land gr gennem de forskellige faser i processen , afhnger af dets forbedrede evne til at ptage sig de forpligtelser , der flger med de tttere og tttere forbindelser med Unionen , og overholdelsen af de forudstninger , som Rdet vedtog i april 1997 .
<P>
Rdet undersger de enkelte landes fremskridt hvert r , og dette redskab anvendes til at trffe beslutninger om , hvordan forbindelserne vil udvikle sig i fremtiden .
Den seneste evaluering p rdsplan fandt sted den 13. maj 2002 .
Den nste undersgelse er planlagt til midten af 2003 og vil gre det muligt at evaluere de fremskridt , som de forskellige stabiliserings- og associeringslande har gjort i mellemtiden .
Jeg vil ogs sige , at Rdet den 22. juli 2002 besluttede , at EU ville benytte den lejlighed til at evaluere de fremskridt , der er sket med flygtninges og eksilpersoners tilbagevenden .
I alle tilflde bliver dette sprgsml regelmssigt diskuteret i Unionen , afhngigt af krav , som et led i forskellige kontakter med landene i regionen .
Unionen har derfor i denne fase en rkke midler til rdighed , som giver den mulighed for at overvge gennemfrelsen af de politikker , som medlemmet henviser til i sit sprgsml .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er naturligvis indlysende , at alle disse lande , nr de har tiltrdt , og selv nu med henblik p deres tiltrdelse , er forpligtede til at sikre retten til fri bevgelighed og til frit at etablere sig for personer .
Og i den forstand vil flygtningebegrebet ikke lngere have nogen mening mellem disse lande eller naturligvis mellem disse lande og de nuvrende 15 medlemsstater af Unionen .
Hvis det er sdan , sagerne str , er det s til at forst , at der stadig er flygtninge af grsk afstamning i nogle af disse lande , f.eks. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som ikke kan rejse ind i Grkenland ?
Det er en trist flge af borgerkrigen .
Trist for os alle .
Og den krig sluttede for 54 r siden .
Kravet om deres ret til frit at rejse ind i Grkenland stttes af en hel skare af mennesker med alle mulige politiske overbevisninger , hvilket jeg blev klar over ved mder i Florina og andre steder .
Indgr dette sprgsml i Deres generelle holdning ?
Agter De at afgre det i nrmeste fremtid ?
<SPEAKER ID=287 NAME="Yiannitsis">
Det er et andet sprgsml .
Det er den grske lovgivning , der glder , og det er ikke et generelt sprgsml i forbindelse med EU ' s politik over for de vestlige Balkanlande .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg ved ikke , om De er vidende om , at jeg apropos et sprgsml , som jeg har stillet til Rdet , og som skulle besvares i dag , har modtaget en note fra formandskabet , der finder det uacceptabelt , fordi jeg angiveligt skulle fremstte vrdidomme eller motivvurderinger af ord ytret af den spanske ministerprsident , hr . Aznar .
<P>
Hr .
Aznar har , som alle ved , p en pressekonference sammen med hr . Blair truet Chile og Mexico med , at hvis de ikke stemte for koalitionens holdning i Sikkerhedsrdet , kunne behandlingen af deres aftaler med EU mde vanskeligheder fra visse staters side .
<P>
Jeg tror dog ikke , at der er tale om nogen trussel , for det er simpelthen hr . Aznars virkelige hensigt .
Derfor er mit sprgsml ikke blevet accepteret , men jeg har s omformuleret det .
Ved De , om jeg kan fremstte det i dag ?
Jeg vil ogs gerne vide , hr. formand , om De har analyseret dagens sprgsml for at se , om der er andre vrdidomme . For det er der .
Og de er alle sammen legitime . Jeg forstr ikke , hvorfor formanden tillader sig at afvise mit sprgsml , for da jeg talte om hr .
Aznar , gjorde jeg det objektivt og tydeligt .
Det var hr . Aznars tydelige hensigt at true Chile og Mexico , lande , der desuden er spansktalende , hvilket gr denne situation endnu mere uacceptabel .
<P>
Jeg vil derfor gerne vide , hr. formand , om De tillader mig at stille mit sprgsml , og i det hele taget om De har analyseret de andre sprgsml for at se , om de begr den samme synd .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden.">
Jeg s gerne , at De havde stillet dette sprgsml , nr vi nede til sprgsmlet , s vi havde holdt os til dagsordenen , og ikke efter Deres forgodtbefindende .
<P>
De er , hr .
Nogueira , blevet informeret om , at formanden for Parlamentet under udvelse af sine befjelser og i overensstemmelse med forretningsordenen har erklret , og det fik De at vide i formiddags - De og jeg har ogs allerede kommenteret det bde i og uden for salen - at sprgsml nr . 13 ikke kan antages til behandling , fordi det indeholder pstande eller vurderinger , som jeg ikke vil komme nrmere ind p .
<P>
Prv f.eks. at forestille Dem , at De er et finsk medlem , og at jeg er et tysk medlem , s vi ikke kommer ind p et sprgsml , der drftes i Spanien .
Jeg taler udelukkende om forretningsordenen .
<P>
Jeg er ndt til at sige til Dem , da De har spurgt mig om min mening , at jeg efter at have lst formandens notat og sprgsmlet deler formanden for Parlamentets opfattelse .
Jeg mener ogs , at formandens kontor har henvendt sig til Dem for at sige , at De skulle omformulere sprgsmlet , s det kan komme med i nste mned .
Det er helt i overensstemmelse med vores forretningsorden , og De m forst , at jeg ikke udtaler mig om de sprgsml , som andre medlemmer stiller , for det er ikke min opgave , og slet ikke om , hvorvidt de har " syndet " .
<P>
Det eneste , jeg gr her , er at organisere forhandlingen , jeg er ikke forpligtet til at afgre , hvad der er synder eller usmmelig eller uregelmssig optrden , p ingen mde .
Jeg vrdstter deres bidrag meget , men i dag er Deres sprgsml ikke blevet antaget til behandling .
<P>
Der er endnu et sprgsml til forretningsordenen . Jeg giver ordet til hr .
Staes .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde , at jeg ikke var prcis nok lige fr og tydeligvis ikke fulgte reglerne helt .
Det undskylder jeg .
Rdsformanden stillede mig et sprgsml for et jeblik siden .
Han sagde : De fremkommer med en vrdivurdering , og jeg vil gerne hre Dem sige , hr . Staes , hvad vi kan gre rent praktisk .
M jeg sprge rdsformanden , om han eller hans reprsentant vil vre villig til at modtage mig med en hjtstende delegation fra Lger uden Grnser , s vi kan f klarlagt , hvad der specifikt kunne ske forud for mdet den 14.-15. april eller andre eventuelle mder med russerne .
Hvis vi fr svar p det , har jeg vret prcis , og s har jeg fet et godt svar p mit sprgsml .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Hr. formand for Rdet , hvis De nsker det , kan han svare Dem direkte og personligt , men sprgsmlene er ordnet i rkkeflge , og vi har nogle regler , som jeg opfordrer til , at vi alle overholder .
<P>
Det er ikke en anden slags forhandling .
Det drejer sig om sprgetiden med den dertilhrende rkkeflge for sprgsmlene , og jeg anmoder Dem om ikke at gre Dem skyldig i , at andre medlemmer ikke fr lejlighed til at stille deres sprgsml , fordi vi har brugt tiden til noget andet .
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 3 af Alexandros Alavanos ( H-0136 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Ulovlig tilbageholdelse af en grsk statsborger i Amsterdams lufthavn
<P>
Den grske statsborger Themistoklis Koltzidopoulos , studerende ved Pirus ' Universitet , rejste til Skotland med luftfartsselskabet KLM via Amsterdam .
Da han skulle skifte fly i Amsterdams lufthavn , Schiphol , hvor han var i transit , blev han p grund af sin mrke hudfarve og under konstruerede beskyldninger for at have forfalsket sit pas og krekort p ulovlig vis tilbageholdt af det hollandske politi sammen med en anden grsk passager , der ligeledes var mrkldet , selv om en mngde personlige dokumenter beviste , at beskyldningerne var ubegrundede .
Under den ulovlige tilbageholdelse blev han ngtet tilladelse til at kommunikere med de grske myndigheder , og han fik heller ikke lov til at kontakte sine prrende og fortlle dem , at han var blevet tilbageholdt .
I lbet af de mere end 10 timer , han var tilbageholdt , betalte han af egen lomme sine mltider og finansierede selv sin hjemsendelse til Grkenland .
Til sidst ville man ikke tilbagelevere hans personlige papirer ( krekort , grsk pas , studenterbevis m.m. ) , som var blevet beslaglagt .
<P>
Under henvisning til traktatens artikel 18 og den hyppige gentagelse af sdanne episoder i Amsterdams lufthavn , hvor de hollandske myndigheder forulemper grske statsborgere , som det er blevet indberettet til de grske pasudstedende myndigheder , bedes Rdet besvare flgende : Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at forhindre de hollandske myndigheder i at misbruge deres " rettigheder " imod europiske borgere ?
Hvilke muligheder har den ovennvnte EU-borger for at forsvare sig og krve erstatning for det besvr og de konomiske tab , han har lidt ?
<SPEAKER ID=293 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , jeg vil gerne ppege over for medlemmet , at Rdet ikke kommenterer enkeltsager i forbindelse med medlemsstaternes udvelse af deres myndighed for at opretholde lov og orden .
Dette er standardpraksis fra Rdets side .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Tak , hr. formand for Rdet .
Nej , jeg er absolut ikke tilfreds med det svar .
Dette her har intet at gre med lov og orden .
Det handler om fri bevgelighed .
Myndighederne i lufthavnen i Amsterdam fortstter med at udve en hrd linje over for enhver grker , som ikke har farvet sit hr blondt og taget bl kontaktlinser p .
De tilbageholder dem i afdelingen for falske pas eller et andet sted , og de sender dem hjem .
Jeg har her et brev fra det kongelige politikorps i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam , hvor man undskylder 10 uger efter hndelsen , fordi man havde fundet to personer p samme fly , som man mistnkte for at have falske pas .
Hvis formanden kontakter de grske myndigheder , vil han opdage , at der er tale om en systematisk praksis fra de hollandske myndigheders side , og jeg vil bede om , at der gribes ind , eftersom det har at gre med personers frie bevgelighed i EU .
<SPEAKER ID=295 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg vil svare som grsk udenrigsminister .
Vi vil undersge denne sag , og hvis der er noget om det , vil vi bestemt se , hvad vi kan gre .
Jeg kommer med denne udtalelse i egenskab af mit nationale embede og ikke som formand for Rdet .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Bernd Posselt ( H-0138 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kroatiens tiltrdelse af EU
<P>
Hvordan vurderer Rdets formandskab Kroatiens planer om at blive medlem af EU , og hvad bliver de nste skridt ?
<SPEAKER ID=297 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , under sit besg i Athen den 21. februar indgav den kroatiske premierminister en ansgning om sit lands optagelse i EU .
Det grske formandskab vil diskutere den kroatiske ansgning i Rdet ( almindelige anliggender ) i april og give den videre til Kommissionen , nr den omhyggeligt har undersgt de lovmssige sider af sagen og konfereret med sine partnere .
Sprgsmlet bliver diskuteret i Coreper i dag , og vi vil som sagt diskutere det i Rdet i nste uge .
P basis af Kommissionens udtalelse , som vi hber at modtage relativt hurtigt , vil Rdet undersge , hvorvidt Kroatien opfylder de politiske Kbenhavnskriterier , og landet vil s kunne g ind i tiltrdelsesprocessen .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ministeren for hans svar .
Jeg vil gerne stille et supplerende sprgsml : Kan det tnkes , at Kroatien kommer med i nste udvidelsesrunde ?
Naturligvis ikke denne , men den nste runde , som er planlagt til 2007 .
Kan det tnkes , at Kroatien kommer med i den runde , og vil De foresl det i Rdet ?
Jeg mener personligt , at Kroatien opfylder kriterierne mindst lige s godt som nogle af de lande , som vi har optaget i dag .
<SPEAKER ID=299 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Grkenland sttter som land Kroatiens kandidatur .
Det er alt for tidligt for mig som formand for Rdet at udtale mig om , hvorvidt resultatet af forhandlingerne , som vi ikke kender startdatoen for , fordi vi skal vente p udtalelsen fra Kommissionen , vil betyde , at Kroatien kan blive medlem den 1. januar 2007 .
Alt er muligt , bortset fra at jeg ikke mener , at det i jeblikket tjener noget forml eller har nogen mening , at jeg siger , om det er muligt eller ej .
Naturligvis er det muligt , men ingen ved , om denne tidsplan kan holde .
Som vi alle ved , er udvidelsesforhandlinger med et land i reglen tidskrvende , de tager meget lang tid , de krver hringer og forhandlinger om en mngde emner , og det tager meget ofte meget lngere tid at afslutte dem , end nogen oprindeligt havde troet .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Da de vedrrer samme emne , behandler vi under t sprgsml nr . 5 af Francisca Sauquillo Prez del Arco ( H-0142 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Humanitr bistand til befolkningen i Vestsahara
<P>
Iflge de seneste oplysninger fra FN ' s generalsekretr mangler der fdevarehjlp til befolkningen i Vestsahara , og efter Kommissionens opfattelse m konflikten om Vestsahara betragtes som en af de skaldte glemte kriser , der krver srlig opmrksomhed fra EU ' s side , da befolkningen modtager humanitr bistand over ECHO-programmet .
Imidlertid har Kommissionen planer om at nedskre den fdevarehjlp , der forvaltes af et ngo-konsortium .
<P>
Vil Rdet opretholde den humanitre bistand fra EU til Vestsaharas befolkning ?
Indgr en lsning af konflikten i Vestsahara og bistand til omrdets befolkning i det grske formandskabs eksterne prioriteringer ?
sprgsml nr . 6 af Miquel Mayol i Raynal ( H-0145 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Menneskerettighedssituationen i Vestsahara
<P>
De europiske ngo ' ers rapporter om menneskerettighedssituationen i Vestsahara vidner om Marokkos systematiske overtrdelse af den humanitre folkeret , der har fundet sted siden begyndelsen af november 1975 , inden Spanien definitivt trak sig ud af Vestsahara i februar 1976 .
I vrigt kender man p nuvrende tidspunkt stadig ikke antallet af " forsvundne " personer i Vestsahara .
<P>
Har Rdet kendskab til overtrdelserne af menneskerettighederne mod Saharawi-folket i de omrder , der kontrolleres af det marokkanske militr , navnlig mod de politiske fanger i det " sorte fngsel " i El Aaioun ?
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Rdet overveje for at sikre beskyttelse af menneskerettighederne i dette ikke-selvstyrende omrde ?
sprgsml nr . 7 af Laura Gonzlez lvarez ( H-0156 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Konflikten i Vestsahara
<P>
Efter konflikterne i Cypern og Palstina er den i Vestsahara den ldste ulste konflikt for FN og samtidig den sidste afkolonialiseringsproces .
<P>
Den 30. juli 2002 vedtog FN ' s Sikkerhedsrd enstemmigt resolution 1429 om Vestsahara .
I resolutionen understreges FN ' s plan som hensigtsmssig med henblik p at finde en demokratisk , fredelig og varig lsning p konflikten .
I hensyn til folkeretten skal der afholdes en retfrdig folkeafstemning , som allerede skulle have fundet sted i 1992 .
<P>
I betragtning af denne og alle de tidligere FN-resolutioner , og i betragtning af at Marokko tydeligvis obstruerer forsgene p at n frem til en folkeafstemning :
<P>
Hvilke foranstaltninger overvejer Rdet som led i den politiske dialog med Marokko med henblik p ufortvet at kunne afholde en folkeafstemning med internationale garantier ?
sprgsml nr . 8 af Carlos Carnero Gonzlez ( H-0186 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Den nye version af Baker-planen for Vestsahara
<P>
I henhold til den nye version af James Bakers plan for en lsning af konflikten i Vestsahara , som for nylig blev forelagt for parterne , skal der afholdes valg i omrdet i lbet af et r og en folkeafstemning om selvstyre senest fem r efter , at parterne mtte have undertegnet aftalen .
Iflge planen skal der anvendes to forskellige folketllinger .
For den frste afstemnings vedkommende godkendes FN ' s folketlling , der fandt sted med henblik p folkeafstemningen om selvstyre , men med henblik p den definitive afstemning er der behov for en ny folketlling , som skal omfatte de marokkanske kolonister , der ikke er blevet accepteret af Minurso under dennes tirige arbejde med at identificere de valgberettigede .
Hvad er Rdets holdning til James Bakers forslag ?
Hvilke foranstaltninger anser det for hensigtsmssigt for at kunne overholde den af FN gennemfrte folketlling ?
sprgsml nr . 9 af Yasmine Boudjenah ( H-0191 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Vestsahara
<P>
Jeg er overrasket og bekymret over den partiske holdning , som formandskabet har udtrykt vedrrende dette sprgsml , og over , at det intetsteds nvner det sahariske folks ret til selvbestemmelse gennem afholdelse af en fri , retfrdig og upartisk folkeafstemning i overensstemmelse med FN ' s fredsplan . P den baggrund nsker jeg at sprge Rdet , om det agter at tage skridt over for Marokkos regering for at udvirke , at de sahariske fanger lslades .
<P>
Agter det at trffe foranstaltninger over for den chikane og de afskedigelser , som sahariske ngo-reprsentanter er blevet udsat for som flge af deres udtalelser til Europa-Parlamentets ad hoc-delegation i februar 2002 ?
<P>
Agter det at udtale sig om de domme p 10 rs fngsel , der blev afsagt den 12. marts 2003 mod Salec Bazaid , Moussamih Baba og Bourhil Mohamed Lamine ?
sprgsml nr . 10 af Pedro Marset Campos ( H-0192 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Vestsahara
<P>
FN ' s generalsekretr sendte i midten af januar 2003 sin personlige udsending for Vestsahara p rundrejse i landene i regionen med henblik p at forelgge konfliktens parter et lsningsforslag .
<P>
Har Rdet haft kontakt med den srlige FN-udsending , James Baker ?
Hvad er Det Europiske Rds holdning til de forslag , generalsekretrens personlige udsending for Vestsahara har fremlagt ?
Er det Rdets opfattelse , at dette forslag til konfliktlsning kan medfre , at saharanernes umistelige ret til selvbestemmelse tilsidesttes ?
sprgsml nr . 11 af Margot Keler ( H-0196 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Vestsahara - menneskerettighederne
<P>
Den 5. marts 2003 offentliggjorde det grske formandskab en erklring , hvori EU bifalder , at Polisario den 26. februar lslod 100 marokkanske krigsfanger .
Formandskabet udtalte , at lsladelsen af disse fanger kan bidrage til at fremme dialogen og tilliden mellem de berrte parter , og krvede , at alle krigsfanger straks blev sat p fri fod .
<P>
Den 12. marts blev de tre saharanere Salek Bazaid , medlem af forummet for sandhed og retfrdighed , Moussamih Baba og Bourhil Mohamed Lamine i El Aiun idmt en fngselsstraf p 10 r i en uretfrdig proces og efter at have vret udsat for umenneskelig behandling siden deres arrestation .
Hvad er formandskabets opfattelse af disse domfldelser ?
<P>
og sprgsml nr .
12 af Carlos Bautista Ojeda ( H-0213 / 03 ) :
<P>

<P>

Om : Udvinding i Vestsahara
<P>
Naturressourcerne i Vestsahara har behov for en srlig beskyttelse som flge af den konfliktsituation , omrdet har befundet sig i over 25 r .
I sine konklusioner om Marokkos olieudvinding i Sahara , som blev fremlagt den 29. januar 2002 ( dokument S / 2002 / 161 ) , fastslog De Forenede Nationers juridiske afdeling , at denne burde undgs . Norges regering stter sprgsmlstegn ved lovligheden af de aktiviteter , den norske virksomhed TGS-Nopec udver som led i de af Marokko ledede aktiviteter p Vestsaharas kontinentalsokkel , eftersom de er i strid med det vestsaharanske folks umistelige rettigheder til omrdets naturlige ressourcer ( udtalelser fra den norske udenrigsminister , Vidar Helgesen ) .
<P>
Hvordan stiller Rdet sig til de olie- og mineselskaber fra EU , som uden hjemmel i folkeretten udver deres aktiviteter i Vestsahara , der er besat af Marokko ?
Har Rdet til hensigt at trffe nogen srlige foranstaltninger i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=301 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , Rdet flger nje og konstant situationen i Vestsahara .
EU nsker en fredelig lsning p konflikten s hurtigt som muligt .
EU sttter derfor fuldt ud FN ' s bestrbelser og srligt udsendelsen af FN ' s generalsekretr James Baker for at finde en holdbar lsning i fuld overensstemmelse med den internationale retsorden .
<P>
Hr . Baker prsenterede den 16. januar 2003 et forslag til en politisk lsning p konflikten , som garanterer selvbestemmelse i overensstemmelse med Sikkerhedsrdets resolution 1429 af 30. juni 2002 .
Han prsenterede dette forslag for de involverede parter og nabolandene under sit besg i regionen fra den 14.-17. januar 2003 , hvorefter perioden for FN ' s mission for folkeafstemningen i Vestsahara blev forlnget to gange , frst til 31. marts og derefter til 31. maj for at give parterne mulighed for at studere forslaget og formulere deres svar .
Formandskabet for Det Europiske Rd har i sine kontakter med parternes udsendinge , herunder for nylig under mdet i associeringsrdet med Marokko i februar , opfordret dem til at studere hr . Bakers forslag med en velvillig indstilling .
<P>
Som det noteres i FN ' s generalsekretrs rapport af 16. januar , har FN og Sikkerhedsrdet gennem de sidste 20 r aktivt forsgt at hjlpe parterne med at finde en lsning p denne konflikt .
Alle mulige lsninger er blevet forelagt de involverede parter .
Det er nu helt op til dem at udvise den ndvendige politiske forstand og benytte denne nye chance for at give befolkningen i Vestsahara en bedre fremtid .
<P>
De nylige udtalelser om at intensivere kontakterne mellem Marokko og Algeriet og den erklrede vilje p begge sider til at diskutere alle emnerne , inklusive Vestsahara , giver grund til hb .
Eftersom diskussionerne om den endelige lsning p sprgsmlet om Sahara fres inden for FN ' s rammer og nu befinder sig p et afgrende stade , finder Rdet det ikke hensigtsmssigt at tage stilling til sprgsmlet om udnyttelsen af Vestsaharas naturressourcer .
<P>
Uanset den politiske lsning p konflikten er sprgsmlet om menneskerettigheder en faktor , som er grundlggende vigtig for EU og en kilde til permanent bekymring .
For at adskille den humanitre dimension af konflikten fra den politiske dimension , i det omfang det kan lade sig gre , har EU altid opfordret parterne til at trffe humanitre foranstaltninger for at gre det lettere at genoprette tilliden mellem de involverede mennesker og befolkningsgrupper .
EU har rettet gentagne henvendelser til parterne med dette forml .
Disse bestrbelser har ogs haft resultat med Front Polisarios lsladelse af 100 marokkanske krigsfanger den 26 februar .
EU har udtrykt sin tilfredshed med lsladelsen .
Men eftersom man stadig tilbageholder omkring 1.160 krigsfanger , har EU understreget , at denne gestus ikke var tilstrkkelig , men et skridt , som kunne fremme dialogen og tilliden mellem alle parter .
<P>
De humanitre aspekter af konflikten i Vestsahara , inklusive sprgsmlet om savnede personer , er ogs blevet rejst systematisk i forbindelse med den politiske dialog , som EU har frt med sine partnere i det sydlige Middelhavsomrde inden for associeringsaftalerne .
P det sidste mde i associeringsrdet med Marokko i Bruxelles den 24. februar understregede Rdet bl.a. respekten for menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder i Vestsahara .
Det krvede ogs fortsat samarbejde med det internationale Rde Kors for at n til bunds i sprgsmlet om de savnede saharanere .
Rdet har ogs gentagne gange henledt opmrksomheden p FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1359 , som indtrngende opfordrer parterne til at afklare sprgsmlet om savnede personer og opfylde internationale humanitre bestemmelser .
<P>
Rdet har ingen informationer om sprgsmlet om det skaldte sorte fngsel i El Aaiun , og det har heller ikke tilstrkkeligt med informationer til at n frem til en konklusion vedrrende de reelle omstndigheder omkring arrestationen og domfldelsen af saharanske fanger .
EU er gennem EF ' s agentur for humanitr bistand den vigtigste donor af humanitr bistand til saharanerne .
Medlemmerne kan hos Kommissionen f flere oplysninger om den njagtige strrelse af den hjlp , EU har givet .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , tak for Deres svar , men sprgsml nr .
5 , som jeg har stillet , var meget konkret .
Som bekendt lever Vestsaharas befolkning nsten udelukkende af den bistand , som EU giver landet via ECHO .
Mit sprgsml var , om Rdet vil sttte , at der fortsat ydes humanitr bistand til det vestsaharanske folk , s lnge den proces , De har fortalt os om , varer ved .
<SPEAKER ID=303 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg forstr ikke , hvorfor medlemmet tror , at Rdet vil ndre sin politik i sprgsmlet om den humanitre bistand .
Vi sttter den humanitre bistand i overensstemmelse med de forslag , vi modtager fra Kommissionen .
Det afgrende er , hvad Kommissionen vil , ikke hvad Rdet vil .
Under alle omstndigheder er forholdet mellem rsag og virkning , den logiske rkkeflge , forskellig fra den mde , tillgssprgsmlet blev stillet p .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg forstr , at der er mange sprgsml om samme emne , men de er forskellige .
Nr vi synes , at der er en sag i de europiske institutioner , der er get i st , plejer vi at gre det , vi gr i dag , for at gre fremskridt .
<P>
I mit sprgsml minder jeg om , at FN ' s plan om en folkeafstemning i Vestsahara er gldende , og De svarer , at man p det mde , De havde med Middelhavslandene , nrmere bestemt Marokko og partnerskabslandene , kom med en opfordring til at efterleve menneskerettighederne .

<P>
Det synes jeg ikke er tilstrkkeligt , hr. rdsformand .
Hvis vestsaharanerne , som De s udmrket har nvnt , har lsladt 100 marokkanske fanger , og marokkanerne ikke desto mindre tilbageholder tre vestsaharanere under meget drlige forhold , er det ikke nok med opfordringer .
Der er brug for pres , og det kan vi udve , for vi har partnerskabs- og handelsforbindelser med Marokko , s de respekterer menneskerettighederne , og ligesom vestsaharanerne lslader marokkanske fanger , skal marokkanerne lslade vestsaharanske fanger .
Vi skal lgge strre pres p dem .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden.">
Det er ikke et sprgsml , men hr .
Yiannitsis har under alle omstndigheder mulighed for at svare , hvis han nsker det , eller tilfje noget .
<SPEAKER ID=306 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , dette er helt klart ikke et sprgsml , og Rdet er helt klart interesseret i at lgge pres p begge sider .
Mine bemrkninger om humanitr bistand i disse situationer glder netop for begge sider .
Presset lgges p begge sider , inklusive Marokko , som medlemmet henviste til .
Derfor tror jeg ikke , der er noget at vre uenig om her .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand , hr . Baker er faktisk kommet med nogle ndringer til sin oprindelige fredsplan .
Efter min mening er det vigtigste , at Rdet ikke betragter dem som en saltsttte , men forsger at handle , s planen bliver tilpasset FN ' s resolutioner , hvori der str , at der skal afholdes en folkeafstemning for det vestsaharanske folk om Vestsaharas selvbestemmelse .
<P>
Jeg stiller Dem endnu en gang flgende sprgsml : Str konflikten i Vestsahara nu officielt p Rdets udenrigspolitiske dagsorden ?
Hvis det er tilfldet , p hvilket niveau skal det s ske ?
Har den hjtstende reprsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitikken taget nogen skridt i s henseende ?
Har Rdets formandskab ?
Ved Rdet , om Kommissionen foretager sig noget ?
Ved Rdet , at Kongeriget Marokko har forhindret , at en delegation , som skulle komme med vidnesbyrd om overtrdelserne af menneskerettighederne i Vestsahara p et mde i FN ' s Menneskerettighedskomit i Genve , er blevet forhindret i at rejse ?
Hvis det er tilfldet , hvad mener De s om det ?
<SPEAKER ID=308 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , jeg ved ikke , om Marokko har forhindret en delegation i at rejse til Genve .
Jeg er heller ikke meget for at kommentere initiativer , som hr . Solana vil tage for at stte emnet p Rdets dagsorden igen .
Naturligvis er dette emne interessant for Rdet , men prcis hvornr det kommer p dagsordenen , og hvornr det ikke gr , det kan jeg ikke sige p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sige tak for Deres svar , navnlig svaret p sprgsmlet om det saharanske folks selvbestemmelsesret , som der endelig er blevet taget fat p .
Jeg stillede selv et sprgsml om dette emne p vores sidste mde , og i mit seneste skriftlige sprgsml udviste jeg stor bekymring over , at Rdet ikke tog dette punkt op .
<P>
Til gengld bekymrer fortsttelsen af Deres overordnede svar mig en del , idet De bl.a. siger , at det er op til de respektive parter at udvise fornuft .
Hvor finder man respekten for den internationale legitimitet i denne holdning ?
Er det ikke nrmere op til EU at spille en vsentlig rolle , bl.a. i forholdet til Unionens partnere ?
Her tnker jeg specielt p Marokko , som vi har indget en associeringsaftale med .
Efter min mening ville det vre en god id , at EU indledte en ben , rlig og kritisk dialog med vores partner .
Den associeringsaftale , vi har indget med Marokko , indeholder en artikel 2 , som meget njagtigt vedrrer overholdelsen af menneskerettighederne i Vestsahara .
<P>
Lad mig til slut gentage mine to sprgsml .
Agter Rdet at reagere p den chikane og de afskedigelser , som saharanske ngo-reprsentanter er blevet udsat for efter deres mde med Europa-Parlamentets ad hoc-delegation for over et r siden ?
Agter Rdet at protestere mod de domme p 10 rs fngsel , der blev afsagt i marts mod tre saharanere ?
Henhrer disse sprgsml ikke under bestemmelserne om overholdelse af menneskerettighederne og artikel 2 i associeringsaftalen med Marokko ?
<SPEAKER ID=310 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Mit svar , som jeg tror var klart , er , at Rdet , som selvflgelig ogs har associeringsaftalen med Marokko i hnderne , udnytter alle de overtalelsesmidler , det har til rdighed , for at skabe respekt for menneskerettigheder og en lsning p dette store problem og for at fordmme hndelser som dem , medlemmet og hendes venner omtalte , med de midler og vrktjer , der er til rdighed .
Derfor kan jeg kun gentage disse holdninger og udtalelser , hvad Rdets politik angr .
Rdet gr sig alle mulige anstrengelser , og det vil det fortstte med at gre , s det kan hndtere disse hndelser , om det nu er i Vestsahara eller et andet af de mange andre steder i verden .
<P>
Lad mig minde om , at vi mske er den eneste internationale organisation i verden , som med s stor tlmodighed og s f ressourcer til rdighed forsger at grundlgge , etablere og beskytte menneskerettigheder og frihed .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Jeg takker for de oplysninger , som rdsformanden har givet os , men der er et sprgsml , der ikke er afklaret .
<P>
Den model , USA har foreslet i forbindelse med Palstina , er ikke effektiv .
Det blodsoffer , som sttimor betalte , viser , at der kan ske noget lignende i Vestsahara .
Er EU ikke forpligtet til at hindre konflikter og kriser ?
Burde Rdet derfor ikke i overensstemmelse med FN ptage sig et politisk ansvar for dette sprgsml i stedet for at ty til tekniske sprgsml , om jeg s m sige ?
<SPEAKER ID=312 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Det hrer med til Rdets opgaver at behandle emner som dette .
Jeg vil gerne bede medlemmet tage med i betragtning , at det er let at sige , at de grnser og redskaber , som Rdet har til sin rdighed , br overskrides her og der p forskellige mder , men der har vret mange diskussioner , ogs i dag her i Parlamentet , som viser , at EU ikke er nogen supermagt , det er ikke et agentur , som kan skride ind , som det vil , og hvor det vil , for at gennemtrumfe sine synspunkter og vrdier .
Det kan alts kmpe p den mde , som det kmper , og organisere sig selv , s det kan styrke sin position p den internationale scene og hjne sin profil og ve strre indflydelse p de emner , det har interesse i .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Keler (PSE).">
Hr. formand , tak for svaret , men lad mig sprge Dem kort og koncist : Er De indstillet p at sikre , er De indstillet p at intervenere , s de 13 personer - den delegation af menneskerettighedsaktivister , hvis pas er blevet konfiskeret i Casablanca - fr deres pas tilbage og kan fortstte turen til det 59. mde i Menneskerettighedskommissionen i Genve ?
Et at delegationsmedlemmerne er en pristager , Mohammed Dadash , som har siddet i fngsel i 19 r , og som har fet en menneskerettighedspris af " Ravdo Foundation " i Norge .
<SPEAKER ID=314 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg skal undersge sagen .
Om jeg vil gribe personligt ind , er ikke en personlig sag for mig .
Jeg vil undersge sagen , og hvis Rdet kan gre noget i denne retning , vil vi srge for det .
Jeg vil gerne sige , at jeg kommer fra et land , som ogs gennemlevet tider som disse p et tidspunkt , og at vi er meget flsomme over for disse situationer p et personligt niveau .
Vi er her imidlertid ikke som privatpersoner , men som formand for Rdet , og vi m derfor respektere den almindelige opfattelse og Rdets flles opfattelse og agere inden for denne ramme .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Yiannitsis , hr. formand for Rdet , har De bemrket , hvor vi , der stiller sprgsmlene , sidder ?
<P>
Jeg er klar over de konklusioner , som FN ' s juridiske tjenestegrene er net frem til herom , men har Rdet planlagt nogen form for kontrol med de europiske multinationale selskaber , nrmere bestemt olieselskaberne , for at undg , at Vestsaharas naturrigdomme udvindes , s lnge selvbestemmelsesprocessen pgr ?
Hvilke garantier kan Rdet for Den Europiske Union give det vestsaharanske folk , s dets naturrigdomme ikke bliver udvundet med vores billigelse af multinationale selskaber fra EU , mens selvbestemmelsesprocessen pgr ?
<SPEAKER ID=316 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Mske kan medlemmet vise mig , hvordan man p n gang kan tale ind i en mikrofon og se p nogen bag sig ?
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , der er p det seneste kommet flere og flere meldinger om europere , som er forsvundet mellem Algeriet og Tunesien .
For jeblikket er det fire schweizere , otte strigere , en nederlnder , en svensker og 15 tyskere .
Er De bekendt med disse hndelser , og overvejer Rdet at ivrkstte en flles aktion for at befri eller finde disse medborgere ?
<SPEAKER ID=318 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Det ved jeg ikke noget om , og jeg forbeholder mig ret til at undersge , hvilket svar Rdet kan give .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg ved ikke , om min ironi har generet dem .
Jeg beder Dem under alle omstndigheder om undskyldning , for det var sympatisk ment .
<P>
Jeg beder Dem om at besvare mit sprgsml om , hvilke garantier Rdet kan give det vestsaharanske folk , s vores multinationale selskaber ikke udvinder deres basale naturrigdomme , s lnge selvbestemmelsesprocessen pgr .
<P>
Jeg gentager min undskyldning , hvis De har flt Dem fornrmet . Jeg har dog ikke forstet Deres svar .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden.">
Nogle gange kan meningen ndre sig lidt fra sprog til sprog . Hr .
Yiannitsis er velkommen til at svare , hvis han nsker det .
<SPEAKER ID=321 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg ved ikke , om der skete en misforstelse .
Hvis det er tilfldet , beklager jeg det .
Hvad jeg forstod fra oversttelsen , var , at medlemmet spurgte , hvorfor jeg ikke s p den person , som havde stillet sprgsmlet , og som svaret var rettet til , nr jeg talte i mikrofonen .
Det skyldes helt enkelt , at hvis sprgeren sidder derovre , kan jeg ikke se ham .
Jeg beklager , men det var , hvad jeg forstod fra oversttelsen .
<P>
Hvad angr udnyttelse af forekomster og naturressourcer , mener Rdet ikke , det vil vre klogt at fremme sdanne aktiviteter , netop fordi forhandlingerne er inde i en s kritisk fase .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden.">
Vi fortstter med nste sprgsml , som ikke er nr .
13 , for som jeg har forklaret Dem , er det i henhold til forretningsordenen ikke blevet antaget til behandling .
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 14 af Eurig Wyn ( H-0146 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Vestsahara og De Forenede Nationers havretskonvention
<P>
Vestsahara har status som ikke-selvstyrende omrde , men iflge FN har Kongeriget Marokko ikke nogen administrativ befjelse over det , eftersom Spanien ikke ensidigt kunne give det denne status i Madrid-traktaten .
<P>
P tidspunktet for undertegnelse af nvnte traktat havde Spanien ikke udvidet sin jurisdiktion over sahariske farvande til 200 smil , og i henhold til folkeretten og FN ' s havretskonvention kan Kongeriget Marokko i sin egenskab af " besttelsesmagt " ikke udvide sin jurisdiktion over disse farvande eller inkludere de vestsahariske fiskebanker i sin eksklusive konomiske zone .
<P>
Hvad er p denne baggrund Rdets syn p dette sprgsml , og hvilke foranstaltninger vil det trffe med henblik p overholdelse af havretskonventionen i sine forbindelser med Kongeriget Marokko ?
<SPEAKER ID=324 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Deklarationen om EF ' s kompetence i sager , som hrer under FN ' s havretskonvention af 10. december 1982 og aftalen af 28. juli 1994 om gennemfrelse af konventionens kapitel XI faststter listen over emner , hvor Fllesskabet har enekompetence eller flles kompetence sammen med medlemsstaterne .
Det hrer imidlertid ikke ind under Fllesskabets kompetence at definere grnserne for territorialfarvande og den eksklusive konomiske zone .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Vestsaharas status under international lov , vil Rdet gerne minde medlemmet om , at dette er en sag for FN som den internationale organisation , der er involveret i at undersge og lse konflikten i Vestsahara under overholdelse af de internationale regler , der flger af havretten .
Sprgsmlet hrer sledes ikke under Rdets kompetence , det hrer under Kongeriget Spanien , Kongeriget Marokko og FN .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Jeg vil gerne sprge , om EU i lyset af de oplysninger , vi har fet , kan gre forestillinger over for De Forenede Nationer for i det mindste at reagere p en konstruktiv mde vedrrende den fremtidige status for befolkningen i Sahara .
Siden 1960 ' erne er de blevet lovet en folkeafstemning , og der har vret overvejelser og et ddvande , som skaber en meget vanskelig situation for en stor befolkning , der lever i flygtningelejre .
<P>
Ville det vre muligt for EU gennem Dem , hr. formand , at gre forestillinger over for FN , i det mindste pr. brev , og give udtryk for vor bekymring vedrrende dette meget vigtige sprgsml ?
<SPEAKER ID=326 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Her m jeg sige , at jeg bliver ndt til at konsultere Rdet for at kunne svare p , om Rdet er villigt til at sende en sdan udsending som observatr til FN for at hjlpe i denne retning .
<SPEAKER ID=327 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 15 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0157 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Forebyggelse af seksuel chikane inden for forsvaret
<P>
Br det i lyset af den aktuelle situation ikke anbefales , at bestemmelserne om forebyggelse af seksuel chikane inden for forsvaret koordineres og udvides , herunder navnlig de bestemmelser , der har givet gode resultater i nogle medlemsstater ?
Er Rdet bekendt med , at den kvindelige soldat Quioa , der i 2000 blev udsat for voldtgt og overgreb fra sin overordnede i 2000 , i strid sdanne bestemmelser er hjemsendt med fritagelse for tjeneste og uden skadeserstatning ?
Er det bekendt med , at Spanien , der har 9,3 % kvinder i forsvaret , endnu ikke har oprettet et koordinerende rdgivende udvalg vedrrende kvinder i de vbnede styrker ( p linje med det udvalg , NATO oprettede i 1961 ) ?
<SPEAKER ID=328 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg vil isr gerne ppege for medlemmet , at disciplinrsager i forbindelse med nationale vbnede styrker , ssom sprgsml om sexchikane , hrer under de enkelte medlemsstaters myndighed og ansvar .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne henlede Deres opmrksomhed p , at vi siden september sidste r har haft Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2002 / 73 om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder , for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr .
Dette direktiv introducerer en definition af sexchikane og faststter , at " sexchikane betragtes som forskelsbehandling p grund af kn som defineret i dette direktiv og forbydes derfor " .
Medlemsstaterme skal gennemfre dette direktiv senest den 5. oktober 2005 .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand for Rdet , synes De , at det er hensigtsmssigt at trffe foranstaltninger til forebyggelse af seksuel chikane inden for forsvaret , som hindrer den vrgelshed og aggression , som Dolores Quioa har vret udsat for ?
De m huske , hr. rdsformand , at ofrene , for s vidt angr Spanien , ikke nyder nogen form for beskyttelse , og at der er straffrihed for voldsmnd som f.eks. ljtnant Ivn Moriano .
Tnk p , hr. formand , at antallet af sager , der ikke kommer frem p grund af skam , angst eller frygt for repressalier , er meget hjt .
<P>
Bemrk ogs , at antallet af sager , der kommer frem i lyset , er meget hjt og ser ud til at stige .
I medlemsstater som Irland , Det Forenede Kongerige , Sverige , Grkenland , Holland , Danmark , Portugal , Frankrig , Italien eller Belgien er der myndigheder , der str for koordinering og harmonisering .
<P>
I Irland havde f.eks. 28 ud af 60 kvinder inden for forsvaret , der blev interviewet , vret udsat for seksuel chikane .
I Det Forenede Kongerige afsagde de militre domstole alene i 2000 kendelse i 192 sager om voldsforbrydelser , hvoraf 34 var af seksuel karakter .
<P>
Hr. rdsformand , det er ndvendigt at koordinere og harmonisere en forebyggende regulering , og De br leve op til Deres ansvar .
<SPEAKER ID=330 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Jeg vil gerne ppege over for medlemmet , at myndigheden og ansvaret for sdanne sager ligger hos medlemsstaterne .
Der er strafferet , og der er alle de former for lov , som naturligvis vedrrer sagen og skal anvendes .
Hvis de ikke bliver anvendt , findes der internationale og europiske institutioner , hvor man kan anlgge sag mod medlemsstaterne .
<P>
P europisk niveau er der , som jeg nvnte , ivrksat diverse ordninger , som kan bruges til at behandle sdanne situationer , men det direktiv , jeg nvnte , havde ikke kunnet bruges i forbindelse med den sag , medlemmet henviste til .
Det er helt forskellige situationer .
Jeg mener , at EU ' s mulighed for at intervenere i sdanne sager , uanset nogens og / eller Rdets personlige prferencer , tendenser eller nsker er fastlagt i traktaterne , og der er dem , vi skal ty til for at se , hvad der er tilladt , og hvis der er en sdan mulighed - og det kan jeg ikke i jeblikket sige , at der er , og jeg kan ikke se , hvad den skulle afledes af - ville den kunne bruges .
Det er endnu en grund til at sige , at den undersgelse , der nu gennemfres i konventet , menneskerettigher og en hel rkke lignende sager , m afsluttes og studeres p EU-niveau .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 16 af Gerard Collins ( H-0160 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Mder med ambassadrer fra de arabiske lande
<P>
Den 10. marts 2003 mdtes EU ' s hjtstende reprsentant for FUSP med ambassadrerne fra det arabiske diplomatiske korps i Bruxelles for at drfte den seneste udvikling i forholdet mellem EU og de arabiske lande , Barcelona-processen og aktuelle internationale emner , herunder Mellemsten og Irak .
<P>
Kan Rdet levere mere detaljerede oplysninger om resultaterne af mdet og isr med hensyn til de aktuelle begivenheder i Mellemsten og Irak ?
<SPEAKER ID=332 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Hr. formand , medlemmet vil bestemt vide , at hr . Solana , generalsekretr og hjtstende reprsentant for FUSP , er i konstant dialog med mange og forskelligartede agenter og reprsentanter i regionen og regelmssigt mdes med ambassadrerne fra det arabiske diplomatiske korps .
Rdet bliver underrettet om disse mder , nr det er ndvendigt .
Rdet vil ogs gre medlemmet opmrksom p , at hr . Solana ved gentagne lejligheder aflgger rapport til Europa-Parlamentet om den seneste udvikling i regionen , og det vil han naturligvis fortstte med at gre .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Jeg vil sige til formandskabet , at med hensyn til de mange reelle vanskeligheder , der findes i jeblikket mellem de arabiske og de vestlige lande , er der mske behov for en undersgelse af , hvordan forbindelserne mellem EU og disse lande bedst kan forbedres .
S sent som ved bningen for ganske nylig af en udstilling i Bruxelles ved ambassadren for et af de arabiske lande , benyttede han sig af lejligheden til at fortlle mig , hvor vanskelige forholdene var for ham og hans kolleger .
Han erkendte , at mderne med hr . Solana havde vret nyttige , men bad om flere mder , flere drftelser og mere debat p grund af de meget vanskelige og besynderlige tider , vi har i jeblikket .
<P>
Mske kan rdsformanden overveje , hvordan vi bedst kan hjlpe med til at sl bro over den klft , der skal sls bro over , srlig i forbindelse med det palstinensiske sprgsml og den mangel p fremskridt , der har vret der .
<SPEAKER ID=334 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg er enig med medlemmet .
Jeg vil gerne minde Dem om det grske formandskabs bestrbelser og om de rejser og kontakter , som udenrigsministeren hr . Papandreou har gennemfrt , ogs i samarbejde med andre udenrigsministre fra andre lande , for at arrangere mder med arabiske lande og lbende konsultationer , netop om de emner , som er af vital interesse for regionen .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Jeg takker hr . Collins for at have stillet dette sprgsml p et s flsomt tidspunkt i Irak-krisen .
<P>
Jeg vil gerne bede rdsformanden om at viderebringe den opfattelse , som mange af vores medlemmer har - herunder ganske sikkert hr .
Collins og helt bestemt jeg selv - at kreplanen for fred br blive til virkelighed .
Ligeledes vil jeg bede ham om p vores vegne at underrette hr . Solana om , at vi br fordoble vores anstrengelser for at gre det til virkelighed i betragtning af den flsomme situation i regionen i klvandet p Irak-krisen .
<SPEAKER ID=336 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Medlemmets udtalelse er naturligvis ikke noget sprgsml , men jeg vil gerne understrege , at Rdet for nylig har udtalt , at sprgsmlet om Mellemsten , det palstinensiske sprgsml , br st meget hjt p dagsordenen .
Der m findes en lsning .
Kreplanen skal gres kendt og bindende , og der skal trffes foranstaltninger , s vi nr frem til et resultat inden for en rimelig tidshorisont i overensstemmelse med kreplanen .
I denne forbindelse ved jeg , at den hjtstende reprsentant , hr . Solana , og Rdet vil arbejde for at n dette ml .
<SPEAKER ID=337 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 17 .
<SPEAKER ID=338 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 18 af Brian Crowley ( H-0164 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Forsknings- og udviklingsfond for alternativ energi
<P>
Finder Rdet ikke , at det p baggrund af den hje oliepris p verdensmarkederne nu er p tide at oprette en europisk forsknings- og udviklingsfond for alternativ energi med rigelige bevillinger , og vil det i bekrftende fald opfordre Kommissionen til at fremstte de ndvendige forslag herom til budgettet for 2004 og de flgende budgetter ?
<SPEAKER ID=339 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg vil gerne minde om traktatens artikel 163 ,  3 , som siger , at " Alle Fllesskabets aktioner i henhold til denne traktat , herunder demonstrationsaktioner , vedrrende forskning og teknologisk udvikling vedtages og ivrksttes efter bestemmelserne i dette afsnit " , det vil sige afsnit XVIII om forskning og teknologisk udvikling , srligt de flerrige rammeprogrammer som der henvises til i artikel 166 .
Derfor udfres og finansieres forskning og udvikling inden for alternativ energi inden for rammeprogrammet .
Det nuvrende rammeprogram blev indfrt med beslutning 1513 / 2002 om EF ' s sjette rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og forskningsaktiviteter , som bidrager til oprettelsen af det europiske forskningsrum og innovation for perioden 2002-2006 .
<P>
Rammeprogrammet sttter under den tematiske prioritet " bredygtig udvikling , globale forandringer og kosystemer " forskning i og udvikling af bredygtige energisystemer inden for flgende sektorer : ren energi , srligt vedvarende energikilder og deres integration i energisystemet , inklusive lagring , distribution og anvendelse ; energibesparelser og energieffektivitet , inklusive dem , som skal opns gennem brugen af vedvarende ressourcer ; alternative brndstoffer til motorer , srligt hydrogen teknologi ; nye og avancerede koncepter inden for vedvarende energiteknologi , som har et stort fremtidigt energipotentiale og krver en langsigtet forskningsindsats ; bortskaffelse af kuldioxid i forbindelse med renere fossile forbrndingsanlg .
Et belb p 810 millioner euro er remrket til disse forskningsaktiviteter under forskningsprogrammet .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at Euratom , ligeledes for perioden 2002-2006 , har remrket et budget p 750 millioner euro til forskning i kontrolleret termonuklear fusion , hvilket kunne bidrage til en langsigtet energiforsyning og dermed til de krav , som stilles til en bredygtig udvikling af plidelig centraliseret basal elproduktion .
<P>
Yderligere detaljer om den forskning , der skal udfres , og om specifikke konomiske bevillinger findes i beslutningerne om oprettelse af programmerne .
Rdet har sledes i flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet efter min mening srget for solide midler til forskning i alternative og vedvarende energikilder samt energibesparelser og energieffektivitet .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det meget detaljerede svar .
Jeg ville godt have diskuteret termonuklear fusion som en alternativ energikilde med Dem , for den eksisterer allerede .
Men der er tre grunde til , at jeg stiller dette sprgsml .
<P>
For det frste lovede den amerikanske prsident George Bush i sin tale om nationens tilstand i januar i r at afstte 7,8 milliarder dollars over de nste 10 r til forskning i brintdrevne biler , og Kongressen godkendte noget senere dette .
Den kreplan , de har fremlagt , gr ud p , at inden udgangen af 2025 skal de frste biler vre i masseproduktion , og inden udgangen af 2035 skal de vre i udstrakt brug i hele USA .
<P>
Min anden grund er , at vi i den seneste tid under konflikten i Irak har set ustabilitet med hensyn til olieprisen og den indvirkning , den kan have p konomierne her i Europa , der er s afhngige af fossile brndstoffer .
For det tredje er der sprgsmlet om vores forpligtelse over for Kyoto og over for ren energiteknologi under anvendelse af vind- , vand- , luft- og solenergi .
Man kan se p andre alternativer , og der kan oprettes en srlig fond til at holde os p omgangshjde med , hvad der sker i USA i denne forbindelse .
Det er baggrunden for mit sprgsml .
<SPEAKER ID=341 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg vil igen gerne ppege , at dette ikke er noget nyt sprgsml .
Jeg vil imidlertid ogs gerne understrege over for medlemmet , at vi ikke br sammenligne den amerikanske regerings udgifter til alternative energikilder med EU ' s udgifter til samme forml .
EU ' s udgifter skal lgges til de nationale udgifter til samme forml fra regeringerne i de nuvrende 15 eller i fremtiden 25 medlemsstater for at n frem til sammenlignelige tal .
Nr det er sagt , er det en kendsgerning , og alle er enige om , at der er behov for at fremme alternative energikilder for at bekmpe problemerne med miljforurening og andre belastninger af miljet .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mandag i denne uge forhandlede vi meget intensivt om udgiftsomrde 3 , interne politikker , og et omrde , som srligt angr Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , er naturligvis intelligente energiformer .
<P>
I udgiftsomrde 3 er der nu igen bevilget mere end 500 millioner euro .
Tror De , at vi kan prioritere udviklingen af disse intelligente energiteknologier i srlig grad - ogs i de 10 nye tiltrdelseslande , som i dag er blevet godkendt af Parlamentet ?
Tror De med andre ord , at vi kan fremskynde disse initiativer ogs p dette omrde ?
<SPEAKER ID=343 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg mener , at dette emne vedrrer forslag fra Kommissionen om , hvordan der kan tages hjde for disse initiativer .
Nr det er sagt , er det med dette som med andre emner sdan , at formandskabet ikke uden at konsultere medlemmerne af Rdet kan svare ja eller nej til noget , som ikke har vret diskuteret .
<SPEAKER ID=344 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 19 .
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 20 af Liam Hyland ( H-0167 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : ldre landmnd og debatten om befolkningsudviklingen
<P>
Kommissionen har tilkendegivet sin bekymring over den virkning , som befolkningens aldring vil f p arbejdsmarkedet og potentielle vkstsprgsml , og siger , at der skal vre et klart konomisk incitament for folk til at blive p arbejdsmarkedet .
Stats- og regeringscheferne har opstillet et ml for Europa om at blive et dynamisk omrde ved at forge den potentielle vkstrate til 3 % inden 2010 .
Vil Rdet oplyse , om det mener , at landbrugssektoren og de ldre landmnd passer ind i denne debat om befolkningsudviklingen ?
<SPEAKER ID=346 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) I betragtning af effekten af befolkningens aldring p arbejdsmarkederne og dens mulige effekt p udviklingen og bredygtigheden af de sociale systemer blev medlemsstaterne i Stockholm enige om at ge beskftigelsesraten for ldre arbejdstagere med 50 % inden 2010 .
Det Europiske Rd i Barcelona forlangte desuden en gradvis vkst p omkring fem r i gennemsnitsalderen for pensionering fra arbejdsmarkedet inden 2010 .
Iflge den flles beskftigelsesrapport for 2002 betragter alle medlemsstaterne ldre arbejdstagere som den vigtigste arbejdskraftsressource og er begyndt p at forsge enten at gre tidlig pensionering mindre attraktiv eller at give incitamenter for at blive lngere p arbejdsmarkedet og samtidig at skabe en ramme , som forbedrer mulighederne for en gradvis nedtrapning fra aktiv beskftigelse , idet man kombinerer de to tilgange .
<P>
I sit bidrag til forrstopmdet den 21. marts 2003 medtog Rdet en vkst i antallet af arbejdspladser og deltagelse af alle grupper samt fremme af et lngere arbejdsliv som en af dets ni prioriteter for at n de tre primre ml i den europiske beskftigelsesstrategi .
Rdet venter nu p , at Kommissionen skal indarbejde denne prioritet i beskftigelsesretningslinjerne , og Kommissionen forventer at kunne fremlgge beskftigelsesretningslinjerne i april 2003 .
<P>
Endelig anerkender Rdet vigtigheden af at opretholde landbrugsaktiviteter for at opn en afbalanceret landbrugsmssig udvikling i EU og forebygge en nedgang i befolkningstallet i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Jeg takker rdsformanden for hans udfrlige svar .
Jeg er sikker p , at han er opmrksom p aldringen af de europiske landmnd .
Faktisk er en af de store trusler mod kontinuiteten i landbruget det forhold , at vores landbrugere bliver ldre og ldre .
P den anden side har vi en ordning med tidlig pensionering for landbrugere , som er udmrket , men som krver landbrugere , der vil trkke sig helt tilbage fra deres beskftigelse med landbrug .
I forbindelse med den foreslede revision eller revaluering af denne ordning har jeg sagt til rdsformanden , at han mske br overveje at gre det muligt for landbrugere , der trkker sig tilbage , ikke at vre ndt til at trkke sig helt tilbage , men at forblive delvis beskftigede , for selv fra et psykologisk synspunkt er det yderst vigtigt .
Det giver ingen mening at krve af en landbruger , der trkker sig tilbage under ordningen for pensionering af landbrugere , at han skal trkke sig helt ud af en karriere , som han har brugt hele sit liv p .
<SPEAKER ID=348 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg tror , medlemmet giver udtryk for en tanke , som kunne undersges .
Vi ved nok alle , hvor komplicerede de situationer er , hvor man p den ene side skal forsge at reducere beskyttelsen i landbrugssektoren uden at udlse en folkevandring bort fra landbruget og p den anden side skal beslutte , hvordan man skal hndtere sprgsmlet om pensionsalderen , fordi befolkningen p vores kontinent bliver ldre , og det underminerer grundlaget for pensionssystemet .
Der er forskellige problemer i forbindelse med beskftigelsesraten , som vi ogs forsger at ge .
Jeg nvnte et eksempel p forskellige hensyn , som er vanskelige af forene .
Man skal finde den optimale balance , hvis jeg m udtrykke det sdan .
Som jeg forstr forslaget , har det netop dette udgangspunkt , og jeg er sikker p , at Kommissionen kunne tage det op og vurdere det i sine forslag til beskftigelsesretningslinjerne .
Disse forslag vil ogs vre en strre reform af de beskftigelsesretningslinjer , der blev vedtaget for fem r siden i Luxembourg .
<SPEAKER ID=349 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 21 af Sen  Neachtain ( H-0169 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Digitalt litterate p skoler og universiteter
<P>
Der henvises til , hvor vigtigt det er at srge for , at alle er digitalt litterate fra en meget ung alder , sledes at alle har mulighed for at bruge internettet . Vil Rdet oplyse , om det har behandlet Kommissionens forslag om et program til fremme af mulighederne for at vre digitalt litterat , fremme virtuelle universiteter og virtuelle venskabsforbindelser mellem skoler , og hvad mener det , medlemsstaterne br gre for at sikre , at skoler og universiteter i EU kan spille deres rolle fuldt ud med henblik p at gre dette program til en succes , og hvad mener Rdet br vre det nste skridt ?
<SPEAKER ID=350 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Rdet vil gerne udtale , at det p nuvrende tidspunkt ikke kan kommentere indholdet i dets holdning til dette program , eftersom forslaget om eLearning for nrvrende diskuteres bde i Rdet og i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=351 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Men jeg er skuffet over , at der ikke er nogen yderligere tegn p en udvikling med hensyn til digitalt litterate .
Der sker ting p dette vigtige omrde .
P dette stadium vil jeg gerne have , at Rdet skal kunne give et vist hb for et meget vigtigt omrde , hvor der helt klart ikke bliver gjort nok for at fremme dette vigtige aspekt af uddannelsen .
Hele dette pionromrde rummer , som jeg som tidligere lrer ved , mulighed for at bekmpe digital analfabetisme .
Rdet br i hj grad involveres og br i meget nr fremtid komme med planer og med et hb om et virkeligt resultat p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=352 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg forstr medlemmets bekymring for uddannelse og digitalt litterate og behovet for at fremme digitalt litterate i uddannelsesinstitutionerne .
Jeg er ogs bekymret , fordi jeg stadig har mit professorat ved universitetet i Athen , selv om mine pligter i ministeriet afholder mig fra at udve det .
<P>
Jeg kan sige , at EU og Rdet inden for den generelle Lissabon-strategi har en klar interesse i at fremme viden - det er et af de grundlggende ml i Lissabon-strategien - og viden i dag har naturligvis den form , som medlemmet nvner .
Rdet kan ikke kommentere dette specifikke forslag og program , fordi det , som jeg sagde , bliver diskuteret i de to institutioner .
Men jeg kan sige , at p generelt politisk niveau tror jeg , det er kendt og synligt gennem mange initiativer , at vi er interesserede i at fremme EU ' s komkurrenceevne og dermed de nglefaktorer , som styrker konkurrenceevnen , hvilket i vore dage utvivlsomt indbefatter de faktorer , der blev ppeget i sprgsmlet .
<SPEAKER ID=353 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 22 af Esko Olavi Seppnen ( H-0172 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : FN-mandatet for Makedonien
<P>
Den 27. januar spurgte jeg under sprgetiden Rdet , om der findes et FN-mandat for EU ' s indsats i Makedonien , og om der i bengtende fald ville blive tilstrbt et sdant af hensyn til en positiv gennemfrelse af opgaverne .
Da sprgetiden blev aflyst under Parlamentets mdeperiode i februar , og eftersom formanden ikke i medfr af punkt 2 i bestemmelserne om afvikling af sprgetiden opfrte sprgsmlet p dagsordenen for mdeperioden i marts , stiller jeg sprgsmlet p ny .
I modstning til , hvad formandens stedfortrder har udtalt , blev dette sprgsml , som jeg ikke havde lejlighed til at stille , ikke besvaret under punkt 31 under mdeperioden i marts .
<SPEAKER ID=354 NAME="Yiannitsis">
- ( EL ) Rdet kan med glde informere medlemmet om , at Concordia-operationen under ledelse af EU vil blive udfrt efter anmodning fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Uanset omstndighederne godkendte FN ' s Sikkerhedsrd den 26. september 2001 resolution 1371 i fortsttelse af Ohrid-rammeaftalen , der blev underskrevet i august 2001 .
Denne resolution siger , jeg citerer , at Sikkerhedsrdet " godkendte medlemsstaternes og relevante internationale organisationers bestrbelser p at sttte gennemfrelsen af aftalen .
I denne forbindelse stttede det kraftigt etableringen af en multinational sikkerhedsmssig tilstedevrelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at bidrage til observatrernes sikkerhed , som landets regering har anmodet om " .
<SPEAKER ID=355 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. minister , De har talt om det ene og det andet , og i mit land ville vi sige , at De ikke talte om andet end h og hakkelse .
De har overhovedet ikke besvaret det sprgsml , jeg stillede .
Jeg ville nske , at De , nr De kommer her i Parlamentet , ville lse sprgsmlet og svare p , hvad der blev spurgt om .
Jeg spurgte , om De mente , at EU ' s fredsbevarende operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien havde et mandat fra FN .
Vr venlig at besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=356 NAME="Yiannitsis">
. ( EL ) Jeg str ved , hvad jeg sagde .
Jeg mener , at mit svar p medlemmets sprgsml var meget , meget klart og meget specifikt .
Om han er tilfreds med det eller ej , det kan jeg ikke gre noget ved .
<SPEAKER ID=357 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 23-31 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=361 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0103 / 2003 ) af Liese for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation , udtagning , testning , behandling , opbevaring og distribution af humane vv og celler ( KOM ( 2002 ) 319 - C5-0302 / 2002 - 2002 / 0128 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=362 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg glder mig over at vre til stede her for at drfte Kommissionens forslag til direktiv om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden for humane vv og celler , forelagt for Rdet og Europa-Parlamentet i juni sidste r .
<P>
Lad mig frst give udtryk for min taknemmelighed over for ordfreren , hr . Liese , og medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for alt deres hrde arbejde med det vigtige og ambitise direktiv : vigtige , eftersom det dkker et meget lovende felt inden for lgevidenskaben , og ambitise , eftersom det udgr et afgrende element i vores samlede sundhedsstrategi .
<P>
M jeg ogs give udtryk for min anerkendelse af det succesrige og vrdifulde arbejde , som Europardet har gjort med hensyn til vv og celler .
Vores forslag til direktiv bygger p disse resultater .
Dette forslag sikrer , at det voksende antal af patienter , der bliver behandlet med humane vv og celler , kan stole p , at disse substanser er sikre .
Det er en logisk opflgning p direktivet om kvalitet og sikkerhed med hensyn til blod .
<P>
Humane vv og celler er blevet vigtige for sundhedsplejen .
Den terapeutiske anvendelse af dem tager til hele tiden , ikke bare med hensyn til antallet af anvendelser , men ogs til den udstrkning , hvori de kan udnyttes .
Men teknologien er et omrde , hvor der sker meget hurtige fremskridt .
Men det , at brugen af disse vv og celler kan fre til smittespredning , har koncentreret opmrksomheden om ndvendigheden af gede sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Kommissionens forslag formulerer krav til donation , udtagning og testning af alle donationer af vv og celler , der skal anvendes til mennesker .
Der indfres kvalitets- og sikkerhedsstandarder , hvor disse vv og celler bruges som kildemateriale til transplantationer eller til fremstilling af medicinske produkter og medicinske anordninger .
<P>
I srdeleshed nr de anvendes til transplantationer ind i menneskelegemet , indfrer direktivet derudover krav til alle humane celler og vv p fremstillings- , bevarings- , oplagrings- og distributionsstadiet .
<P>
Lad mig nu g over til nogle af Deres vigtigste bekymringer .
En af dem er , hvordan man bedst kan hndtere embryonale stamceller .
Dette sprgsml er allerede blevet drftet inden for forskningens rammer .
I beslutningen om det sjette rammeprogram for forskning er Parlamentet , Kommissionen og Rdet enedes om , at medlemsstaterne har fri mulighed for at regulere eller forbyde anvendelsen af sdanne celler , og at sdanne beslutninger skal respekteres p fllesskabsplan .
Der forventes srlige beslutninger herom ved udgangen af dette r , og det vil vre den rette kontekst at tage fat p dette sprgsml i .
Derfor forekommer det ikke passende at bruge dette direktiv om folkesundhed til p forhnd at fastlgge denne aftale .
<P>
Der er ogs blevet givet udtryk for yderligere bekymringer vedrrende organer .
De er udelukket fra dette forslag .
Det er blevet kritiseret af nogle af Dem , men jeg er fortsat overbevist om , at det ikke er rigtigt at tage organer med inden for direktivets rammer .
De problemer , der skal lses , nr det glder organtransplantation , er helt anderledes .
Vi br ikke glemme , at de alvorlige mangelsituationer , der frer til , at mange patienter dr , stadig er et afgrende problem .
Men transplantationen af organer krver en meget anderledes politisk tilgang p grund af deres srlige natur .
Da organtransplantation er et yderst specialiseret emne i sig selv , er Kommissionen i jeblikket i gang med en videnskabelig vurdering af de muligheder , der er til rdighed .
I jeblikket har vi endnu ikke afsluttet vores vurdering .
<P>
I forlngelse af eksemplet med direktivet om blod og det foreliggende forslag om vv og celler vil vi gerne have styr p det videnskabelige , fr vi stiller forslag om et juridisk instrument p dette flsomme omrde .
Lad mig forsikre Dem om , at det er noget , jeg tillgger den strste betydning og flger meget nje .
<P>
Andre sprgsml , der kan give anledning til bekymring , er import og eksport .
Det m erkendes , at import af vv og celler fra tredjelande er i vkst .
For at beskytte sundheden hos borgerne i EU m vi sikre os , at der ogs anvendes hje standarder for kvalitet og sikkerhed over for denne import .
<P>
Der bnes i forslaget mulighed for en mekanisme , der kan fastlgge EU-procedurer , som vil tillade en samlet tilgang til autorisation af import og eksport .
Det er lige s vigtigt at sikre , at der ikke eksporteres underldige vv eller celler til tredjelande .
En vis fleksibilitet med hensyn til at rette sig efter lovgivningen i tredjelande kan vre acceptabel , men kun hvis man i det mindste sikrer samme sikkerhedsniveau .
<P>
De etiske sprgsml i forbindelse med anvendelsen af vv og celler er virkelig meget flsomme .
Men det er p grund af deres flsomme natur , at vi m respektere grnserne i traktaten nje .
Hvor velmenende vores motiver end kan vre , m vi handle inden for Fllesskabets egne kompetencer .
Her vil jeg gerne understrege et afgrende punkt .
Artikel 152 har til forml at regulere folkesundhedssprgsml .
Den lgger ikke op til en grundig regulering af etiske sprgsml .
<P>
Kommissionen mener , at der i dette forslag er blevet forelagt et velafbalanceret kompromis , der gr lige til kanten af , hvad der er juridisk acceptabelt i betragtning af begrnsningerne i traktaten .
De relevante dokumenter fra Europardet og Den Europiske Gruppe vedrrende Etik har understreget princippet om udtagning uden henblik p profit .
Vi anser det derfor for ndvendigt , at direktivet ikke modsiger dette princip .
<P>
Dette princip om ikke-kommerciel basis er kun relevant for selve udtagningen , ikke for den videre forarbejdning , manipulering , testning eller fremstilling af produkter .
F.eks. er det uacceptabelt at tage en hjerteklap fra en dd donor og slge den .
Men hjerteklapper bliver normalt behandlet for at sikre , at der ikke er smitstoffer p dem , og for at bevare dem , s de kan oplagres i en lngere periode .
Disse processer og andre tilsvarende , der har til forml at forbedre kvaliteten af hjerteklappen , kan naturligvis udfres p kommerciel basis .
<P>
Kommissionens forslag giver derfor mulighed for , at private selskaber kan akkrediteres som en vvsbank p linje med offentlige organisationer .
Og bortset fra udtagning begrnser det ikke mulighederne for , at yderligere service eller behandling kan udfres p vvene af en privat virksomhed .
<P>
Endelig er der et andet vsentligt etisk sprgsml , nemlig sprgsmlet om samtykke fra donor .
Konventionen om menneskerettigheder og biomedicin krver , at donorers samtykke skal sikres , og at de skal have ordentlig underretning .
Dette forslag respekterer fuldt ud disse veletablerede principper , men det fastlgger ikke specifikke etiske regler .
Det er op til medlemsstaterne at fastlgge sdanne regler p linje med kravet om subsidiaritet .
<P>
Jeg ser frem til ved afslutningen p denne forhandling at tage fat p Kommissionens holdning til de ndringsforslag , der stilles i betnkningen .
<SPEAKER ID=363 NAME="Liese (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil starte med at takke alle , som har taget del i de intensive diskussioner , der har bidraget til denne betnkning , herunder kollegerne her i Parlamentet - i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , men ogs i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked med dets ordfrer , hr .
Bartolozzi - og alle , som har bistet os med at trkke p samme hammel her i Parlamentet og i Kommissionen . Vi ser tilbage p en intensiv diskussionsproces , som kulminerede i en offentlig hring den 29. januar 2003 med deltagelse af mere end 300 eksperter fra EU og USA .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik sttter Kommissionens forslag , men er dog ogs enig i mange eksperters vurdering , f.eks. Europiske Lgers Stende Udvalg , hvorefter forslaget kun peger i den rigtige retning .
Kommissionens forslag er med andre ord godt , men ikke vidtgende nok .
Vi er derfor kommet med en lang rkke prciseringer .
Det glder f.eks. frivillig vederlagsfri donation .
Vi nsker , at medlemsstaterne ikke blot fremmer dette princip - som Kommissionen foreslr - men ogs garanterer det .
Kompensationer til donoren skal dog udtrykkeligt vre tilladt .
Handel med undrede celler og vv skal , som chartret om grundlggende rettigheder foreskriver , vre forbudt .
Vi vil dog gerne prcisere , at arbejdet med celler og vv er en opgave , som br involvere bde den offentlige sektor og industrien - som kommissren ogs har forklaret .
Vi mener , at vores formulering er mere prcis og klar .
<P>
Vi m ikke udelukke industrien fra denne sektor , for hvis industrien overholder standarderne , vil dens engagement fremme innovation .
Vi vil gerne prcisere formuleringen vedrrende informeret samtykke , fordi den kun da vil yde den beskyttelse , som er s vigtig , og beskyttelsen af mennesker , som ikke selv kan give deres samtykke retligt bindende , er noget , som ligger os strkt p sinde .
<P>
Hvad de flsomme omrder som forskning i og kloning af humane embryoner angr , s er de ogs blevet foreslet af medlemmer af udvalget .
Jeg er ikke kommet ind p emnet i mit udkast til betnkning , men jeg tror , at det , som udvalget i sidste ende har godkendt , er et godt europisk kompromis .
Formuleringen i ndringsforslag 30 er f.eks. njagtig den samme , som Kommissionen , Rdet og Parlamentet allerede er blevet enige om i det sjette forskningsrammeprogram .
Udvalget har ikke godkendt flere vidtrkkende ndringsforslag .
Sprgsmlet om , hvad der sker med de overskydende embryoner , er fortsat uafklaret inden for rammerne af det sjette forskningsrammeprogram og krver yderligere debat .
<P>
Som mange af Dem ved , har jeg personligt en meget streng holdning til dette emne .
Jeg mener , at embryonal stamcelleforskning er en forkert vej at g , men alligevel tror jeg ikke , at vi kan g videre , end udvalget foreslr , men at vi m give medlemsstaterne handlefrihed til at afgre , om de principielt nsker at forbyde eller tillade embryonal stamcelleforskning .
<P>
ndringsforslag 19 om direktivets anvendelsesomrde har givet anledning til megen debat .
Det drejer sig om , hvorvidt direktivet skal omfatte ikke kun klinisk forskning , men ogs in vitro-forskning .
Udvalget er for , at in vitro-forskning ogs bliver omfattet , dog kun med hensyn til donation og udtagning af celler og vv .
Baggrunden for udvalgets forslag er , at vi mener , at beskyttelsen af donorerne skal betragtes uafhngigt af , om vvet skal benyttes til transplantationer eller til forskningsforml .
Donoren skal under alle omstndigheder beskyttes , og hans eller hendes rettigheder skal respekteres .
Hvordan kan vi forsvare det over for offentligheden , hvis vi siger , at donoren har ret til informeret samtykke , og at handel med hans eller hendes celler og vv ikke m finde sted , hvis det er beregnet til transplantationer , men at man kan tilsidestte alle disse rettigheder , hvis formlet er forskning ?
Vi kan virkelig ikke prsentere et sdant forslag for offentligheden .
Derfor er ndringsforslag 19 et godt kompromis .
<P>
Flere talere har fremfrt , at artikel 152 ikke er et tilstrkkeligt retsgrundlag for udvalgets vidtgende forslag .
Jeg har talt med mange juridiske eksperter , og min vurdering er , at retsgrundlaget for de videregende forslag , som vi er kommet med , absolut er holdbart , for alt det , som vi foreslr , vedrrer ikke rent etiske sprgsml , men etiske sprgsml med relation til donorens og recipientens sundhed .
I modstning til emner som anonymitet eller rekonstruktion af den dde donorkrop - emner , som Kommissionen faktisk har taget op i sit forslag - kan man langt bedre fremstille relevansen for folkesundheden med de emner , som vi har taget op .
<P>
Derfor beder jeg Kommissionen overveje sin tilbageholdende holdning til dette emne endnu en gang .
Vi br sende et klart signal til de andre institutioner og godkende udvalgets betnkning .
<SPEAKER ID=364 NAME="Bartolozzi (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , med dette forslag til direktiv nsker man ved hjlp af sikkerheds- og kvalitetsstandarder at regulere den behandling , som er baseret p anvendelsen af humane vv og celler , og som finder sted i Europa hvert r . Det er en behandling , som efterhnden berrer hundredtusindvis af patienter .
Denne sektor vil udvikle sig yderligere , ikke blot nr det glder de traditionelle transplantater ssom hornhinder , hud og hjerteklapper , men - takket vre den bioteknologiske udvikling - ogs inden for rekonstruktionskirurgi , inden for forplantningsmedicin og ved behandling af sygdomme som krft , sukkersyge og Parkinson .
Derfor er der s afgjort tale om et interessant omrde for forskningscentrene og de europiske virksomheder , som skal have mulighed for at udvikle sig .
<P>
Ved brugen af humane vv og celler er det dog fundamentalt , at visse etiske principper overholdes .
I forslaget til direktiv opstilles der sledes nogle hje kvalitets- og sikkerhedskriterier for stoffer af menneskelig oprindelse med det forml at beskytte sundheden .
Det er dog ndvendigt med en bedre definition af disse etiske principper .
For det frste skal vi garantere fuld sikkerhed ud fra et sundhedsmssigt synspunkt for at forhindre eller mindske risikoen for overfrsel af sygdomme , ogs nr det glder humane vv og celler fra tredjelande .
For det andet skal vi sikre respekten for det menneskelige legeme , nr der udtages vv og celler , uanset om donoren er levende eller dd .
Af srlig vigtighed i denne forbindelse er kravet om et informeret samtykke fra donoren selv eller fra de prrende samt forbuddet mod at udtage celler og vv fra fostre efter frivillige graviditetsafbrydelser og fra klonede menneskeceller .
For det tredje skal der vre respekt for privatlivets fred , og fortroligheden af de informationer , der indhentes i forbindelse med udtagningen af vv , skal beskyttes .
Donation skal ske anonymt bde for modtagerens og donorens vedkommende , men under hensyntagen til kravene om sporbarhed .
Personlige oplysninger og familieoplysninger m ikke videregives til tredjemand - f.eks. arbejdsgivere eller forsikringsselskaber - hvilket ogs skyldes , at man nsker at undg risikoen for uberettiget forskelsbehandling .
Og for det fjerde er der princippet om , at donation skal vre vederlagsfri .
Donation er nemlig en frivillig , solidarisk handling , som der dog kan tilskyndes til ved hjlp af srlige aktioner og en korrekt information fra medlemsstaternes side .
Dette krav skal ogs overholdes , nr der er tale om import fra tredjelande .
<P>
Med disse betragtninger tror jeg , at direktivet i sin helhed kan vre et skridt p vejen mod en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning , s man opnr en bedre beskyttelse af de europiske borgeres sundhed .
<SPEAKER ID=365 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig frst og fremmest tilslutte mig ordfreren og udtrykke min tilfredshed med denne rapport fra Kommissionen .
Det er vigtigt at regulere kvaliteten , sikkerheden og procedurerne vedrrende celler og vv , der bruges til transplantation .
Det afgrende er beskyttelsen af folkesundheden .
<P>
Jeg tilslutter mig kommissrens ord , nr han komplimenterer ordfreren , hr . Liese , der dygtigt har lagt en linje , styrket beskyttelsen af folkesundheden , sikret samtykke p basis af viden og undget de fleste af faldgruberne fra tidligere debatter p dette omrde .
Nr jeg ser de ndringsforslag , der er fremlagt og underskrevet af bde hr .
Liese og hr . Nistic , ved jeg , at det er en foranstaltning , hvor der er blevet gjort meget store anstrengelser for at f opfattelser og synspunkter til at mdes .
Det vil vre godt for denne foranstaltning .
<P>
Kommissionens forslag var godt , men kunne mske forbedres .
Denne betnkning til Parlamentet indfrer forbedringer p nogle omrder , men har mske efterladt nogle sprgsml , der trnger til yderligere afklaring .
Nogle af ndringerne er mske ikke gavnlige .
Man m ogs glde sig over de nye ndringsforslag , ssom det , der udelukker industrien , som kommissren hentydede til , da han talte om industriens frygt for , at handelen kan blive ramt eller hmmet .
<P>
Jeg erkender , at der er uenighed om ndringsforslag 7 , der medtog forskning inden for direktivets rammer .
Man kan give udtryk for en mild overraskelse over , at det blev anset for korrekt .
Det ophidsede i hvert fald fonde og forskere p sundhedsomrdet .
Vi m overveje , om det skal med i denne foranstaltning eller ikke .
P den anden side er der sprgsml , som m afklares p den mde , som det sker i denne foranstaltning .
Vi br ikke medtage organer i denne foranstaltning om celler og vv .
Organer m vi behandle ved en anden lejlighed .
Ligeledes er dette ikke tiden til at tillade , at celler og vv fra klonede menneskefostre eller hybridfostre af mennesker og dyr anvendes til transplantation .
<P>
Det , at Matilda , det australske fr , der gik i oplsning , dde , tjener som en skrkkelig advarsel om , at dette er et meget nyt omrde inden for videnskab og eksperimenter , og rent bortset fra de etiske sprgsml br det ikke vre tilladt nu , ganske enkelt p grund af de mulige alvorlige og uigennemskuelige virkninger for folkesundheden .
<P>
Et andet problem er sprgsmlet om betaling for donationer .
Det er et problem , der opstod i hr . Nistics betnkning om blod .
Det blev dengang erkendt , at vi har forskellige traditioner og behov .
Frivillig donation er at foretrkke , men er ikke altid mulig .
Vi m tage dette op igen for at se , om vi kan finde en ordlyd , der vil dkke vores mange traditioner og behov .
Jeg tror ikke , at vi kommer til at ende alt for langt fra den udmrkede formel , som hr . Nistic medtog i sit direktiv om blod og blodprodukter .
<SPEAKER ID=366 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , p PSE-Gruppens vegne glder jeg mig over dette forslag og mange af de ndringsforslag , der er stillet af kollegerne , og dem , der er stillet af ordfreren , som allerede har arbejdet meget hrdt p at finde en fornuftig vej frem i denne sag .
<P>
Forslaget er bestemt ndvendigt for at faststte de generelle minimumsstandarder inden for EU for anvendelsen af humane vv og celler .
Der er en voksende og grnseoverskridende handel med humane vv og celler i hele Europa til forskning i laboratorier og klinikker og til fremstilling af medicinske og farmaceutiske produkter .
Vi m nu have etableret en generel EU-ramme , inden for hvilken dette kan kontrolleres .
I jeblikket foregr kontrollen efter et kludetppe af nationale love .
<P>
Men med den voksende handel har vi behov for grundlggende standarder for at garantere folkesundheden og sikkerhedsstandarder vedrrende sprgsmlet om donation , udtagning , kompensation og samtykke .
Vi m fastlgge en klar ramme p europisk niveau , inden for hvilken industrien kan virke , og hvor folk kan vre sikre p , at folkesundheden tilgodeses .
Vi kan beskytte os mod profitdrevne markeder , der kunne udnytte de srbare individer , og mod den mulige overfrsel af sygdom eller smitte .
<P>
Vi m operere ud fra et princip om ikke-kommercialitet og anvende det p alle donationer i alle medlemsstater i hele EU .
Der er fare for , at nogle mennesker , drevet af finansiel ndvendighed , mske kan overtales til at donere celler , enten her i EU eller mske i udviklingslandene , af hensyn til konomisk gevinst .
Vi m finde en mde at standse dette p .
Vi m f balance i tingene .
Vi vil gerne udelukke salget af humane vv for kontanter , men lade dren st ben for en begrnset konomisk kompensation til donoren .
Det er helt klart for mig , at hvis man m have fri fra arbejde i to uger efter en knoglemarvstransplantation , er det ikke urimeligt , at der sker en slags betaling til arbejdsgiveren .
<P>
Disse nye regler vil faststte de ndvendige minimumssikkerhedskriterier for anvendelse af vv og celler i hele Europa .
Minimumsstandarder for donation og kompensation baseret p et ikke-kommercielt system er af afgrende betydning .
<P>
Vi m ogs have klare regler for sprgsmlet om stamcelleforskning , herunder embryonale stamceller , men af hensyn til den menneskelige reproduktion ikke omfattende kloning .
Hvis vi kan etablere disse minimumsstandarder for samtykke fra donor , vil vi beskytte de srbare individer , der kan overtales til at donere celler under pres .
Men jeg kan ikke helt sttte alle de ndringsforslag , der er stillet af nogle af mine kolleger .
De ndringsforslag , der f.eks. forsger at forbyde eller begrnse anvendelsen af embryonale stamceller helt , gr ikke den europiske offentlighed nogen tjeneste .
De beskytter ikke folkesundheden , og heller ikke de srbare .
<P>
Jeg ville nske , at de medlemmer af Parlamentet og de pressionsgrupper , der s strkt argumenterer for ndvendigheden af at forsvare de etiske principper , ville vre lige s klare i deres forsvar af de syge og srbare som den unge Zain Hashmi fra min valgkreds , som i denne uge sammen med sine forldre fik lov til at bruge disse nye teknologier for at sikre sit liv og sin fremtid .
Uden disse nye teknologier ville fremtiden for unge mnd som ham se meget sort ud .
<P>
Jeg hber virkelig , at vi kan komme videre med dette forslag p fornuftig mde , idet vi tnker p de afgrende sprgsml om beskyttelse af folkesundheden og sikkerheden og af offentligheden og srbare enkeltpersoner mod udnyttelse .
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet , men ikke alle ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=367 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , ligesom de kolleger , der har haft ordet fr mig , vil jeg allerfrst gerne takke ordfreren , hr . Liese , for den omfattende kontakt , han siden arbejdets start har haft med alle de berrte parter , og selvflgelig de forskellige fiktive ordfrere for denne overordnet set afbalancerede betnkning .
Det var ikke let at n frem til dette kompromis mellem subsidiaritetsprincippets fortalere , de 100 % etiske tilhngere og alle dem , som jeg tilhrer , der vil leve op til de forventninger og indfri de forhbninger , flere millioner europiske patienter har til os , uden at st i vejen for udviklingen i den bioteknologiske sektor i Europa .
<P>
Ja , transplantation af hornhinder , hjerteklapper , knogler , sener og hud forlnger og forbedrer de syges liv mrkbart .
Et enkelt eksempel : Hvert r behandles knap 20.000 europiske borgere for voldsomme forbrndinger . I 2002 fik 60.000 diabetikere foretaget en amputation som flge af den manglende effektive procedure til rekonstruktion af huden .
Lad os sl det fast med det samme : Alle disse mennesker , som venter p behandling , vil blive drligt eller slet ikke behandlet , hvis Europa-Parlamentet iklder sig sin moralkbe og direkte eller indirekte forbyder forskning i stamceller , embryoner og knscelleterapi .
Derfor er et stort flertal i Den Liberale Gruppe klart imod ca . 30 ndringsforslag , herunder ndringsforslag 30 , 31 , 36 , 37 , 46 og 50 , men jeg skal ikke nvne dem alle her .
<P>
En grundlggende pmindelse : Vi taler her om en sag inden for omrdet folkesundhed , som er baseret p traktatens artikel 152 .
Der er sledes tale om kvalitetskriterier , godkendelsesstandarder , kvalifikationer , personaleuddannelse , sporbarhedstest , indfrelse af et europisk netvrk , som omfatter de nationale vvsbankers registre .
Det er det , der er det centrale i forslaget , men jeg hrer det kun sjldent nvnt , da de etiske sprgsml helt har fet overtaget .
I udvalget var vi imidlertid net frem til et kompromis om organdonation , om det ekstremt flsomme sprgsml om frivillig og vederlagsfri donation , om donation af navlestrengsblod og om patienternes lige adgang til de forskellige behandlingsmuligheder .
<P>
Vi kan ikke g med til , at alle disse fremskridt her reduceres til ingenting , for nogle blander Europa-Parlamentet og Europardet sammen , Europa har ikke til forml eller ambitioner om at harmonisere etiske sprgsml , og samvittighed p det videnskabelige omrde har aldrig helbredt nogen .
Af alle disse grunde forbeholder Den Liberale Gruppe sig modstrbende muligheden for at stemme imod denne betnkning og vende tilbage til Kommissionens afbalancerede forslag .
<SPEAKER ID=368 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , kre kolleger , vi kender udviklingen af de behandlingsformer , der beror p brug af humane vv og celler .
De kan hvert r tlles i hundredtusindvis .
Det var derfor ndvendigt , at Europa-Kommissionen meget hurtigt kom med et forslag til direktiv med henblik p udarbejdelse af nye standarder for kvalitet og sikkerhed for at ge befolkningens tillid til brug af disse celler og vv p og i menneskekroppen .
Jeg godkender og sttter derfor uforbeholdent Europa-Kommissionens tiltag .
<P>
Desvrre - og det er allerede blevet sagt i aften - er der for mange ndringsforslag , som gr i hver sin retning , hvilket risikerer at forvrnge det oprindelige forslag og dermed snyde os for disse bestemmelser , som imidlertid er ndvendige og haster .
Derfor vil jeg i aften p vegne af GUE / NGL-Gruppen minde om de tre grundlggende principper , som gr , at jeg er imod mange ndringsforslag .
Frste princip : Man skal ikke bruge et forslag til direktiv , hvis ndvendighed ingen bestrider , til at udvide dets anvendelsesomrde til sektorer , som br have eller allerede har specifikke bestemmelser .
Og man skal isr ikke bruge dette forslag til at indlede forhandlinger om stamceller , embryonale celler , surnumerre celler , forskning og abort .
Mange ndringsforslag , som af samme grund ikke vil blive vedtaget , har dette forml , som er mere eller mindre skjult bag en masse gode hensigter .
<P>
Andet princip : Forskning og videnskab skal vre omgivet af etiske regler for at undg tiltag , der er uansvarlige og farlige for menneskeheden , men de skal ikke hmmes af religise forbud , uanset hvor de kommer fra .
Det er en grundlggende regel for konfessionslsheden .
Det er et ndvendigt krav for at sikre fremgang .
Ogs her er der en lang rkke ndringsforslag , som skal forkastes ud fra dette princip .
<P>
Tredje princip : Menneskekroppen m hverken kunne slges , kbes eller stjles .
Vi burde i det mindste alle vre enige om dette punkt og om , at dette princip for det frste krver et reelt og udtrykkeligt nske om donation fra donors side og for det andet krver udtrykkelig beskyttelse af donors og recipients anonymitet .
Enhver afvigelse herfra ville vre kilde til ukontrolleret udvikling og udskejelser af enhver art .
Dette er imidlertid ikke til hinder for at opretholde sporbarheden , som er en sikkerhed for kontrol med kvaliteten af transplantationer .
Og for det tredje m der ikke sttes sprgsmlstegn ved , at donation skal vre gratis . Kroppen er ikke en vare .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at gentage , at disse terapeutiske behandlinger udvikler sig med en sdan hast , at et europisk direktiv er en ndvendighed .
Af Europa-Parlamentet , det vil sige os , krver denne udvikling imidlertid ogs disciplin og respekt for de store principper , vi er s mange om at dele , og som vi ikke kan acceptere drages i tvivl , heller ikke med list .
<SPEAKER ID=369 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi er for mange elementer i Liese-betnkningen .
Isr sttter vi de ndringsforslag , som har til forml at udelukke humane og genetisk fremstillede embryonale celler og vv fra direktivets anvendelsesomrde i det omfang , at ingen europisk lovgivning definerer brugen af genterapi .
<P>
Vi har dog et problem , nemlig kompromiset vedrrende frivillig og vederlagsfri donation af humane vv og celler .
Vi vil sikre , at disse donationer er gratis .
I denne forbindelse skal direktivet indeholde en njagtig definition af den legitime og acceptable godtgrelse , det vil sige - for os - dkning af rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste under rejsen , donationen og den eventuelt ndvendige hvileperiode samt forfriskninger og andre erkendtligheder af denne art , men s heller ikke mere .
Ellers bner vi dren for , at der ydes erstatning for disse donationer , eller at de belnnes , med al den forudsigelige kvalitets- og sikkerhedsmssige afdrift til flge og de risici , det medfrer for donor og recipient .
Som det allerede er blevet sagt : Kroppen er ikke en vare .
Vores celler og vv er ikke til salg .
<P>
Et andet af direktivets grundlggende principper er anonymitet , som skal kunne forenes med vvenes og cellernes sporbarhed .
I sit forslag - med Miljudvalgets ndringsforslag - er det lykkedes Europa-Kommissionen at tage hjde for disse to principper .
Parlamentet m ikke bringe denne skrbelige balance i fare ved at vedtage de ndringsforslag , der har til forml at ophve anonymiteten for gamet- og dermed ogs sddonorer og gre arkiver over vvenes og cellernes fordeling offentligt tilgngelige , og her citerer jeg et ndringsforslag .
Gennemsigtighedsargumentet er ikke forsvarligt i dette tilflde .
Ndvendigheden af at kunne spore vv og celler til transplantation fra donor til recipient skal ikke g ud over anonymiteten .
Det ville vre at bne dren for etisk , eugenisk og endda racistisk afdrift .
<P>
Endelig anmoder vi Kommissionen , som ikke har nsket at lade organer omfatte af direktivets anvendelsesomrde , om hurtigst muligt at komme med et forslag til faststtelse af standarder for kvalitet og sikkerhed for organer .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning er afbalanceret .
Vi br fortstte dette arbejde , herunder ved de kommende behandlinger .
<SPEAKER ID=370 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af ordfreren , hr . Liese , for hans samvittighedsfulde arbejde med dette meget flsomme og tekniske emne .
Jeg ved , at han har haft omfattende konsultationer med de politiske grupper , for at hans betnkning i s stort omfang som muligt kunne afspejle de forskellige bekymringer og holdninger .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af Kommissionen , fordi den har taget dette initiativ under artikel 152 .
Det er et relativt nyt omrde for EU-lovgivning .
Det er vigtigt , som med bloddirektivet , at f det gjort rigtigt .
Det er ogs vigtigt , at initiativer , der tages p det medicinske omrde , bliver anbragt ordentligt inden for de etiske rammer .
Disse rammer m naturligvis tage hensyn til national praksis .
Kommissionen er helt klart opmrksom p den hastighed og effektivitet , hvormed dette forslag blev behandlet i Parlamentet .
Jeg hber virkelig , at man vil medtage de meget nyttige ndringsforslag , som ordfreren har stillet p udvalgets vegne .
<P>
Der er et antal omrder , hvor Parlamentet klart har forbedret det oprindelige forslag .
Hvad angr etiske principper , glder jeg mig over det langt mere prcise sprog om at forstrke princippet om frivillige , ubetalte donationer af celler og vv .
Der er klare sundhedsricisi involveret , hvis man tiltrkker de forkerte donorer ved at gre udtagning af vv til en kommerciel aktivitet .
<P>
Jeg sttter strkt styrkelsen af princippet om samtykke , sdan at der gives den strst mulige beskyttelse til donorerne .
I denne forbindelse er det vigtigt , at man udelukker anvendelsen af vv fra aborterede fostre .
Ligeledes er jeg imod iden om at skabe menneskeligt liv blot med henblik p at hste vv , hvorefter dette menneskelige liv bliver bragt til ende .
Det ville vre en total krnkelse af iderne om menneskelig vrdighed og retten til liv , som de er indeholdt i chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg tilslutter mig ogs de ndringsforslag , der vil udelukke alle celler og vv , der stammer fra klonet materiale fra dette direktivs omrde .
Parlamentet har gentagne gange udtalt sin modstand mod kloning af mennesker .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvornr vi kan forvente at se et forslag til direktiv om organtransplantationer .
Jeg opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet et lfte om noget sdant , fr vi stemmer om dette forslag .
<SPEAKER ID=371 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , jeg forstr kommissr Byrnes indvendinger mod , at organer ogs skal vre omfattet af dette direktiv , men der er ogs argumenter , der taler for det .
Et vv er en gruppe celler med samme struktur eller funktion .
Organer bestr p deres side af forskellige vv .
Bde celler , vv og organer kan doneres , s kvaliteten og sikkerhedstandarderne m glde for alle tre , ogs for organer .
Grnsen mellem organer og vv er flydende .
<P>
P grund af knapheden p organer , som faktisk ogs glder for forskellige vv , er der mske behov for et srskilt direktiv , men det ndrer ikke ved , at samme kvalitetskrav med hensyn til donering osv. ogs m glde for organer .
<P>
Kort sagt : Vil strukturen i et direktiv om organer ikke vre meget lig det aktuelle direktiv om vv og celler ?
Har jeg forstet kommissren ret , at kravet i ndringsforslag 6 og 62 om et forslag til et direktiv om organer inden sommeren 2003 ikke kan lade sig gre ?
M vi hre lidt mere om tidsplanen for et direktiv om organer ?
<P>
I udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik stttede Kommissionens reprsentant mit ndringsforslag 99 om celler .
Ordfreren har indvendinger .
Derfor , hr. kommissr , ville jeg gerne hre , hvad De mener .
Ellers sttter vi varmt dette direktiv , isr fordi det refererer til grundlggende etiske principper , som handelen skal leve op til .
Min ros til ordfreren hr . Lieses store ekspertarbejde .
P baggrund af det , jeg lige har sagt , er jeg villig til at trkke mine ndringsforslag 96-98 og 100-102 om organer tilbage , og jeg har ogs sikret mig tilslutning til dette fra fru Oomen-Ruijten , som i sin tid stillede disse ndringsforslag sammen med mig .
<SPEAKER ID=372 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , ogs jeg vil gerne takke ordfreren , Peter Liese , for det udmrkede oplysnings- og analysearbejde , han har udfrt i samarbejde med alle sine kolleger , men ogs med eksperter p hjt niveau .
Celleterapi og vvstransplantation er omrder , som vkker hb om , at man vil kunne behandle de uhelbredelige sygdomme , der betyder smerte og angst for s mange mennesker .
Beherskelsen af denne teknik er imidlertid ikke tilstrkkelig til at leve op til de syges forventninger .
Det er hele essensen i dette forslag til direktiv , som har til forml at danne en normativ ramme for sikkerhed og kvalitet af humane vv og celler .
<P>
Hvad angr frivillig og vederlagsfri donation og donoranonymitet , kan direktivet i medfr af den europiske traktat ikke plgge medlemsstaterne forpligtelser , men kun henstillinger .
Donation skal vre vederlagsfri .
Hvem kunne forestille sig at handle med humane produkter ?
At redde et liv er en gratis og upartisk handling .
Donation skal endvidere vre frivillig og krver derfor den levende donors afklarede , skriftlige samtykke .
Det er derfor tvingende ndvendigt at oplyse vores samfund om de muligheder , disse behandlinger indebrer , og om hvert enkelt individs solidariske ansvar , da det handler om at forbedre tusindvis af menneskers helbred .
<P>
Befolkningen i vores lande er ikke i tilstrkkelig grad bevidst om fordelene ved donation af humane vv og celler .
Hvor mange menneskeliv har knoglemarvstransplantationer reddet ? Hvor mange syge har de helbredt ?
Direktivet skal flges op af en langt mere intens oplysningskampagne .
Denne oplysningskampagne skal vre mere seris og sttte sig p autentisk videnskabeligt arbejde .
Hvor mange gange har vi f.eks. ikke hrt , at embryonale stamceller ville kunne helbrede uhelbredelige sygdomme , selv om der den dag i dag ikke findes en eneste publikation , som beviser det ?
Og det ville vre forkert at sige , at et forbud mod brug af embryonale celler ville gre det vanskeligere at redde menneskeliv .
Der er andre alternativer , navnlig teknikken med anvendelse af voksne stamceller .
Denne konstatering gr i vrigt , at man m sprge sig selv , hvilke celler der rent faktisk er omfattet af forslaget til direktiv .
<P>
Jeg tilslutter mig den franske regerings holdning p tre punkter . I lyset af traktatens artikel 152 , stk .
4 , er det ikke vores opgave at regulere anvendelsen af celler af en bestemt type , f.eks. knsceller og embryonale celler , via dette direktiv . Det henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde .
P samme mde henhrer de etiske sprgsml om embryoner under det nationale kompetenceomrde .
Endelig er gameter udelukket fra direktivets anvendelsesomrde .
Jeg stemmer for denne betnkning , men jeg vil vre yderst opmrksom p , at svel donors som recipients vrdighed respekteres .
<SPEAKER ID=373 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hber af hele mit hjerte , at denne betnkning , som Peter Liese har lagt s mange krfter i , kommer til verden p en naturlig mde og uden brug af tang , sdan som det var tilfldet med betnkningen om blod , der i flere r var omstridt , men hvor det til sidst lykkedes os at finde en lsning takket vre et aktivt , klogt og engageret samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
<P>
Jeg vil kun komme med nogle f bemrkninger her i aften , og det er navnlig flgende fire bemrkninger .
For det frste er det efter min mening rigtigt - sdan som Peter Liese sagde - at donation af celler og vv skal ske p frivillig og ulnnet basis . Det er et princip , som allerede blev bekrftet i betnkningen om blod .
I de tilflde , hvor industrien har vret med til at forbedre kvaliteten og opbevaringen af celler og vv , f.eks. ved hjlp af genteknikker for at gre vv histokompatibelt , er det dog rimeligt at give tilladelse til en passende kompensation .
<P>
For det andet hber jeg , at vi vedtager ndringsforslag 83 , som Peter Liese og undertegnede har stillet , og hvor vi opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde nye bestemmelser for brugen af omprogrammering for at gre voksne celler til stamceller .
En omprogrammering af voksne celler , som ikke er opnet ved at overfre cellekernen til en gcelle uden kerne , men derimod til et medium med et rigt indhold af nringselementer og andre vkstfaktorer , kunne gre det muligt at lse de aktuelle etiske problemer vedrrende brugen af stamceller fra humane embryoner til behandlingsforml .
<P>
For det tredje hber jeg , at vi med hensyn til brugen af stamceller i forskningsjemed holder os til de bestemmelser , der er taget hjde for i det sjette rammeprogram , og at vi ikke lister noget ind ad bagdren , som ikke burde vre der .
<P>
Og for det fjerde sttter jeg Kommissionens forslag om , at direktivet skal glde for anvendelsen af celler og vv i forskningsjemed , nr der er tale om forskning i det menneskelige legeme , men ikke nr det glder in vitro-forskning eller dyremodeller .
Hvis ndringsforslag 7 og 19 bliver vedtaget , vil jeg sledes gerne bede ordfreren , Peter Liese , om at skabe en strre fleksibilitet under andenbehandlingen , s vi undgr , at tunge administrative procedurer sinker Europas forskning p nogle meget vigtige omrder ssom farmakogenetik og farmakogenomik , som tager sigte p udviklingen af nye lgemidler , der er meget mere effektive og fri for giftvirkninger .
<SPEAKER ID=374 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , bioteknologien rummer i dag nye perspektiver for sundhedspolitikken , som er meget velkomne .
Det glder ogs anvendelse af humane vv og celler .
Vi br s vidt muligt udnytte de positive muligheder , som disse nye udviklinger rummer , ogs selv om det str klart , at udsigterne ud fra et nutidigt perspektiv ikke altid er s lovende , som det suggereres fra nogle sider .
Vi br under alle omstndigheder udnytte mulighederne .
<P>
Anvendelsen af disse nye teknologier skal dog mles i forhold til de grundprincipper og grundregler , som definerer EU ' s vrdifllesskab .
En vigtig hovedsjle i dette vrdifllesskab er EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Dets grundlggende vrdier omfatter i srdeleshed respekten for den menneskelige vrdighed , princippet om , at det menneskelige legeme ikke m gres til genstand for kommercialisering , og garantien for , at donation af vv og celler kun m ske p frivillig basis uden pres , og hvis man er blevet informeret om alle implikationer .
<P>
Da Kommissionens forslag kun berrer disse sprgsml , har Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , som er ansvarligt for etiske sprgsml i Parlamentet , vedtaget en rkke relevante ndringsforslag .
Det er efter vores opfattelse absolut ndvendigt at prcisere , at det at afgive humane vv og celler i overensstemmelse med lovgivningen om donation af blod og blodkomponenter kun skal vre tilladt i form af donation for at modvirke enhver tendens til kommercialisering og tingsliggrelse af det menneskelige legeme .
Lad mig gre det helt klart : Donation af humane vv eller celler m kun ske frivilligt og uden betaling .
Donation skal ske anonymt , og personer , som ikke er i stand til at give deres samtykke retligt bindende , har brug for srlig beskyttelse , for deres legemer m ikke behandles med respektlshed , og det m vre klart , at donation kun m anvendes med henblik p deres egen sundhed , ikke p forskningsforml .
Her tnker jeg specielt p handicappede .
<P>
Lad mig understrege et punkt srligt : Respekten for traditionerne og de kulturelle forskelle inden for EU krver ogs i denne lov , at medlemsstaterne skal have ret til at forbyde donation og anvendelse af celler af srlig oprindelse .
Det glder navnlig med henblik p at sige nej til anvendelse af embryonale stamceller til fordel for voksne stamceller , som har vist sig at vre lige s gode og i mange tilflde faktisk mere lovende .
<P>
Der er dog ogs en lang rkke ndringsforslag , som jeg under ingen omstndigheder kan sttte , og her er jeg helt enig med hr . Caudron , som desvrre allerede er get .
Det er de forslag , som ad bagdren forsger at omg frivillig afbrydelse af graviditeten , og det kan vi efter min mening under ingen omstndigheder acceptere .
<SPEAKER ID=375 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg rette en stor tak til hr . Liese for hans arbejde med betnkningen .
Jeg vil ogs gerne rose ham specielt for hans forsg p ogs at integrere samfundsgrupper i betnkningen .
Det er meget prisvrdigt , for den virkelige opgave her er at bringe alle samfundsgrupper - patientorganisationer , men ogs videnskabsfolk og andre - sammen , og han har gjort sig den ulejlighed at samle de forskellig holdninger .
<P>
Ogs for os i Gruppen De Grnne er det meget vigtigt - jeg vil g s vidt som at sige , at det kommer i frste rkke - at sende et klart signal til medlemsstaterne om , at embryoner ikke m benyttes til forskningsforml .
Vi nsker ikke at skabe et incitament til , at embryoner kun bliver produceret til forskningsforml .
Vi nsker heller ikke , at kvinder skal degraderes til gdonorer eller embryondonorer .
Det m vi klart afvise , hjt og tydeligt .
Vi m ligeledes gre det klart , at der ikke m benyttes vv eller celler fra embryoner generelt .
<P>
Ogs med hensyn til embryonale stamceller er min holdning klar : Vi siger , at voksne stamceller er lige s velegnede , om ikke bedre .
Vi m ikke vkke falske forhbninger her .
Jeg vil i den forbindelse nvne de kedelige meldinger vedrrende genterapi , som har cirkuleret i den seneste tid .
P det omrde har man i revis vakt alt for mange falske forhbninger , i stedet for virkelig at se p alternativer .
<P>
Forskning og videnskab uden samvittighed ville vre menneskehedens endeligt .
Derfor handler det om at udsende meget klare signaler her .
Det er ogs vigtigt at understrege endnu en gang i denne betnkning , at kloning af mennesker eller embryoner ikke er tilladt .
Det kan efter min mening ikke understreges ofte nok her i Parlamentet og andre steder , at vi har brug for en helt klar grnse .
Der er allerede blevet sagt meget om donation uden betaling , og det er klart , som det ogs er blevet nvnt , at det menneskelige legeme ikke er en vare .
<P>
Derfor , hr. kommissr , vil jeg gerne bede Dem indtrngende om at g ind p det krav , som vi i Gruppen De Grnne har stillet .
Vi opfordrer Kommissionen til at komme med et forslag til retsakt inden juli 2003 , for navnlig situationen inden for organdonation gr det mere og mere klart , at det menneskelige legeme eller dele heraf rent faktisk bliver gjort til en vare .
Efter min mening er der brug for en helt klar europisk lovgivning p det omrde .
<SPEAKER ID=376 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske Kommissionen med det forslag , den har stillet , og med den tale , som kommissren holdt for at forelgge det for Parlamentet .
Der er ingen tvivl om , at hr . Liese gr og har gjort en stor indsats for at finde et acceptabelt kompromis her i Parlamentet , men jeg tror , at det vrste , vi kan gre , nr det glder kompromisbestrbelserne og det serise arbejde , som Kommissionen og mange parlamentsmedlemmer har udfrt , er at forsge p - sdan som nogle af parlamentsmedlemmerne har gjort - at tage nogle punkter med i denne betnkning , som ikke har noget med direktivet at gre .
<P>
Jeg er navnlig af den opfattelse , at hr . Bartolozzis udtalelse og holdningen hos de mange parlamentsmedlemmer , som forsger og har forsgt p at snige sprgsmlet om graviditetsafbrydelse og stamceller fra embryoner ind i dette direktiv , er til stor skade for det serise arbejde , som mange af vores kolleger prver at udfre .
Som radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen kan vi for vores eget vedkommende kun stemme imod alle de ndringsforslag , der tager sigte p en sdan medtagelse af disse sprgsml .
Vi pstr ikke - og det siger jeg henvendt til fru Montfort og de andre parlamentsmedlemmer , som har taget dette punkt op - at stamceller fra embryoner p magisk vis kan lse alle problemer og genetisk betingede sygdomme , men det glder om ikke at forhindre disse forskningsmuligheder og slet ikke i et direktiv , der handler om noget andet , og som tager sigte p en pragmatisk regulering af et lovende marked og en aktivitet , som er ndvendig for mange europiske borgeres liv og sundhed .
<P>
Vi m ikke gre os selv til et Parlament , som nsker at gre enhver afstemning til en afstemning om moral , nemlig en " flles europisk moral " .
Lad os snarere srge for at finde nogle politiske , pragmatiske og konkrete lsninger p de problemer , der tages op i direktivet , og som Kommissionen forsger at finde en lsning p med dette direktiv .
<SPEAKER ID=377 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne understrege vores kollega , hr . Lieses , fremragende indsats .
Han har fuldstndiggjort og forbedret Kommissionens forslag , som jeg finder meget passende bde med hensyn til dets indfaldsvinkel og dets rkkevidde .
Dette direktiv blev netop fremmet under det spanske EU-formandskab .
Det er ikke uden grund , at Spanien i 2002 for 10. r i trk er blevet den globale reference for donationer og transplantationer .
<P>

Vi har derfor et indgende kendskab til sprgsmlet og til hele problematikken omkring transplantationer af vv , celler og organer , der i de seneste r har underget meget betydelige teknologiske fremskridt , ligesom der i befolkningen er strre bevidsthed om behovet for eventuelt at blive donor .
Det er derfor hensigtsmssigt , hvis der p EU-plan findes en srlig lovgivning , som regulerer disse aktiviteter og garanterer , at de finder sted inden for en passende etisk , sundhedsmssig og social ramme i alle medlemsstaterne .
<P>
Donation og transplantation er som allerede nvnt resultatet af en generel solidaritet og befolkningens uselviske og uegennyttige samarbejde med donationssystemet .
Det er derfor vigtigt at sikre , at folk fortsat melder sig som donor p frivillig basis og uden vederlag .
Vi skal opfordre folk til at melde sig og ge antallet af mulige donerer .
Og vi skal ikke mindst sikre , at donorens familie respekterer dennes vilje , hvis det bliver aktuelt .
<P>
Det er blevet drftet indgende , om det er fornuftigt at medtage organtransplantation i direktivet .
Jeg synes , at der er brug for EU-lovgivning om organtransplantation , men det ville vre forkert at indarbejde det i dette direktiv , for det ville medfre betydelige ndringer af direktivet , og det kunne underminere en ordentlig organtransplantationspraksis .
Jeg synes derfor , at ndringsforslag 6 er en god lsning , der helt korrekt opfordrer Kommissionen til at forelgge et forslag om dette sprgsml i 2003 .
<P>
Hvad angr Kommissionens oprindelige forslag , som undtog de celler , der skal bruges til fabrikation af lgemidler , fra direktivet , synes jeg , at ndringsforslag 21 , som medtager disse , er mere p sin plads .
<P>
Men sandsynligvis er det mest omstridte aspekt ved direktivet faktisk brug af vv og celler fra klonede mennesker p grund af de betydelige etiske og moralske problemstillinger .
Jeg synes , at ndringsforslag 30 faststter nogle grundlggende betingelser for respekt af den menneskelige vrdighed , der burde vre gldende i alle medlemsstaterne , uanset at de enkelte stater kan vre mere eller mindre strikse , nr bare de tager udgangspunkt i den flles grundlggende forpligtelse .
<P>
Endelig nsker jeg fra Europa-Parlamentets side at viderebringe min fulde opbakning til alle de anonyme europiske borgere , der takket vre donation af vv , celler eller organer gr det muligt at give patienter hb og livsmod .
De medvirker til at skabe mirakler .
<SPEAKER ID=378 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer reprsentanter for Rdet , kre kolleger , iflge titlen behandler denne betnkning standarder for kvaliteten og sikkerheden af humane vv og celler .
Vi ved imidlertid godt , at det ikke er muligt at undg at nvne de etiske principper i en sdan tekst , og derfor vedrrer en stor del af forhandlingerne disse sprgsml .
Da vi lgger stor vgt p begrebet frivillig , anonym og vederlagsfri donation , havde vi gerne set en klar stillingtagen til dette sprgsml - et nske , vi allerede gav udtryk for i forbindelse med afstemningen om betnkningen om blod , og som vi vil f lejlighed til at fremfre igen ved behandlingen af betnkningen om organer .
Vi beklager derfor , at mlene frivillighed , anonymitet og vederlagsfrihed kun kan affattes som henstillinger og ikke som klare forpligtelser , da medlemsstaterne som flge af den manglende tidsplan for gennemfrelsen af disse ml ikke er tvunget til at stte alt ind p at gennemfre projekter og fre politikker , som gr i den retning .
Det beklager vi , og vi anmoder derfor Kommissionen om regelmssigt at vurdere medlemsstaternes fremskridt inden for dette omrde .
<P>
Vi m ikke glemme , at donationernes sikkerhed og sporbarhed garanteres langt bedre , nr de stammer fra et EU-land , som er underlagt vores lovgivning .
Og vi skal strbe efter at blive selvforsynende p EU-plan .
<P>
Derudover skal vi p grund af smugleriet som flge af visse tredjelandes handel med celler og vv udvise strst mulig forsigtighed , nr vi importerer sdanne produkter , da vi ellers kan opfattes som passive medskyldige i disse handlinger .
<P>
Endvidere er det iflge Unionens charter om grundlggende rettigheder forbudt at gre menneskekroppen og dens dele til en indtgtskilde .
Derfor skal vi stemme for ndringsforslag 77 og 1 .
<P>
Jeg er i tvivl om sprgsmlet om gametdonorers anonymitet og forslaget om ophvelse af denne , som kan give grund til at frygte , at de i forhold til eftersprgslen allerede for f sd- og gdonorer vil vre mindre tilskyndet til at donere .
<P>
Endelig er det efter min mening vigtigt , at medlemsstaterne og Kommissionen opretter en central database , som har til opgave at indsamle alle tilgngelige oplysninger om akkrediterede etablissementer , behandlede produkter samt bioovervgning .
<SPEAKER ID=379 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , dette direktiv blev beklageligvis ikke sendt til Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Direktivforslaget om faststtelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation , udtagning , testning , opbevaring og distribution af humane vv og celler er et meget vigtigt stykke lovgivning og noget , som i hj grad m hilses velkommen .
<P>
Jeg nvnte den fulde titel p dette direktiv , fordi det er vigtigt at erkende , hvad det medtager , og hvad det ikke medtager .
I srdeleshed str der i betragtning 6 : " Dette direktiv omfatter ? ikke forskning , hvor der anvendes humane vv og celler " .
Det er en folkesundhedsmssig foranstaltning under artikel 152 i traktaten .
Desvrre foreslr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i sit ndringsforslag 7 at ndre betragtning 6 til : " Dette direktiv omfatter ? ogs forskning , hvori der anvendes humane vv og celler " , hvilket er helt uacceptabelt .
<P>
P lignende mde foresls det i ndringsforslag 19 til artikel 2 , stk . 1 , at slette den indskrnkende frase " som anvendes til forml i det menneskelige legeme " , og sledes bne alle direktivets bestemmelser for in vitro-forskning i laboratorier eller endog klasselokaler , hvor der ikke er involveret nogen anvendelse p menneskelegemet .
<P>
Jeg har ikke tid til at g ind p alle de andre problemer i betnkningen .
Der er tekniske vanskeligheder , der drejer sig om samtykke fra donorer og donorers anonymitet .
Der er yderst tvivlsomme strejftog ind i etiske omrder , der er irrelevante i denne forbindelse og i retsgrundlaget for dette direktiv .
Selv Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har fundet det passende at indstte den juridisk udefinerbare term " grundlggende etiske principper " i , hvad der foregiver at vre en juridisk lovtekst .
Hvad der er meget vigtigt : Der er forsg p at indfre forbud p europisk plan vedrrende etiske aspekter af forskningen og terapien , hvilket helt klart hrer under subsidiaritetsprincippet , og som det m forblive medlemsstaternes ret at trffe afgrelse om .
<P>
Jeg har den strste respekt for min kollega , hr . Liese , og accepterer hans forsikringer om , at han har forsgt at opretholde en afbalanceret tilgang til dette emne .
Desvrre indeholder resultatet mange uacceptable punkter .
Kun hvis de elimineres inden den endelige afstemning , vil det vre muligt for mig at sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=380 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vrdstter og sttter fuldt ud dr . Lieses arbejde i denne betnkning , som faststter retningslinjer for behandling af humant vv i EU , som vi ogs kalder et vrdifllesskab .
Det er et stort emne , s jeg vil njes med at fokusere p en enkelt detalje , nemlig behandling af stamceller .
Det er til dels en direkte fortsttelse af det arbejde , vi forsgte at udfre i Parlamentetets Midlertidige Udvalg om Humangenetik forrige r .
<P>
Vi fik den besked , at forretningsaspektet var det mest aktuelle omrde .
Investorerne var forventningsfulde .
Forventningerne var ikke s meget knyttet til nye medicinske gennembrud , men hovedsageligt til muligheden for at tjene store penge .
Flgende forretningsslogan glder for det gentekniske omrde : Man forventer at f mindst lige s stort et afkast af sine penge af det som af it .
I sidste ende er det ikke s vigtigt , hvad man faktisk finder ud af gennem forskningen .
<P>
Mens man ventede p sloganet , overs man fuldstndig den kendsgerning , at der ogs var et alternativ til kloning af embryonale stamceller , nemlig behandling med voksne stamceller .
Naturligvis har embryonale stamceller en strre evne til at udvikle sig til enhver form for vv .
Men nye undersgelser peger ogs p lovende muligheder for brugen af voksne stamceller .
De frste celler i det humane embryon er totipotente , hvilket betyder , at de kan udvikle sig til en hvilken som helst type celler .
Pluripotente stamceller derimod kan udvikle sig til enhver celletype , men de kan ikke lngere bruges til at skabe et nyt menneske .
Multipotente stamceller kan kun producere celler af en bestemt vvstype , f.eks. nerve- , lever- eller blodceller .
De findes ogs i voksne celler , og det er dem , der er mest interessante set i forhold til den terapeutiske kloning .
Den seneste forskning peger p , at nogle stamceller , som man troede var multipotente , mske er pluripotente .
Det ville betyde , at der ikke alligevel ikke ville vre behov for at lave stamcellekder fra humane embryoner .
<P>
Liese-betnkningen beskriver situationen helt korrekt , samtidig med at den anerkender de etiske problemer , der er forbundet med behandlingen af embryoner .
Det er vigtigt at sige , at en medicinsk set sund tilgang og en tilgang , der viser etisk klogskab , ikke ndvendigvis udelukker hinanden .
Vi Kristelige Demokrater siger klart ja til forskning , men vi nsker samtidig at bevare den menneskelige vrdigheds ukrnkelighed lige fra dens spde start .
<SPEAKER ID=381 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , betnkningen og forslaget til direktiv har stor betydning set fra et sundheds- og sikkerhedsperspektiv .
Ordfreren hr . Liese har tilfjet et par ekstra , betydningsfulde dimensioner ved p flere punkter at vlge ogs at behandle nogle etiske aspekter .
<P>
For det frste indfjes der fra chartret om grundlggende rettigheder et nyt indledende afsnit om menneskekroppen , som lyder : " Det menneskelige legeme er ukrnkeligt og uoverdrageligt .
Kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sdan er forbudt . " .
<P>
For det andet foresls i ndringsforslag 79 en flles adfrdskodeks til beskyttelse af den menneskelige vrdighed , om muligt p FN-niveau .
I ndringsforslaget nvnes , at der br tages hensyn til principper som forbud mod at kommercialisere menneskekroppen eller dele heraf , princippet om informeret samtykke samt forbud mod kloning .
<P>
For det tredje sigter ndringsforslag 46 mod , at det ikke skal vre tilladt at udtage fostervv efter frivillig afbrydelse af graviditet .
Dette er en vigtig holdning for at undg , at et forvredet nytteargument skal kunne anvendes som pressionsmiddel , nr nogen str over for en eventuel beslutning om abort .
<P>
For det fjerde indeholder ndringsforslag 31 krav om en srskilt regulering af anvendelsen af kimceller og stamceller fra embryoner og fostre .
Der skal fastlgges srskilte bestemmelser for celler med en etisk flsom oprindelse , sfremt sdanne ikke findes i medlemsstaterne .
<P>
For det femte tager ndringsforslag 82 sprgsmlet om donorsamtykke op .
Der er brug for prcisering af , hvad der br glde ved donation , og hvad de obligatoriske krav om samtykke indebrer .
Det handler om vigtige klarlgninger af , hvad der skal glde for personer , som ikke selv kan give et juridisk bindende samtykke , samt for afdde henholdsvis levende personer .
<P>
For det sjette omhandler ndringsforslag 41 vigtige prciseringer og frivilligheden vedrrende donationer .
Samtidig plgges medlemsstaterne ansvaret for en mere detaljeret udformning af bestemmelserne .
<P>
Jeg kan varmt anbefale hr . Lieses betnkning .
<SPEAKER ID=382 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg lyknsker kommissren , og jeg lyknsker hr . Liese .
Efter at udvalget har godkendt ndringsforslag 30 , har det virkelig ligget mig p sinde at tilfje , at medlemsstaterne , i det mindste , br respektere forbuddet mod at drive forskning , ved hvilken menneskelige embryoner bliver destrueret .
<P>
Ser De , jeg vil nu gre krav p en at dette europiske kontinents store landvindinger .
Jeg vil gre krav p tankefrihed og samvittighedsfrihed .
Prv ikke p at gre tingene let for Dem selv ved at sige , at vi ikke er her for at prdike moral !
Hvad handler det da ellers om , nr embryoner bliver destrueret ?
Vi behver overhovedet ikke at harmonisere , for vi deler alle en flles etik , som i det mindste fastslr : Du m ikke sl ihjel !
Jeg respekterer Deres mening , men vr venlig at respektere dem , som siger : Jeg vil ikke sl ihjel !
Jeg har engang fet at vide , at der skabes en unik person i det jeblik , hvor g og sdcelle smelter sammen - ikke bare en eller anden , men en person med en bestemt hrfarve og individuelle egenskaber - et menneske med andre ord .
<P>
Jeg ved , at der findes de bermte 14 dage , hr . Purvis .
Jeg er bange for , at vi ikke er helt enige p det punkt .
Er der da ikke allerede skabt et individ eller hvad ?
Drber jeg da ikke allerede ?
Tag venligst til efterretning , at mennesker er bange for at skulle drbe .
<P>
Men mske diskuterer vi alt det her helt undvendigt .
Jeg kan oplyse Dem om , at professor dr . Huber fra universitetet i Wien prsenterede sine seneste resultater og forskning for f dage siden .
Han har efter flere rs arbejde med navlestrengsblod opnet utrolige resultater , som giver ham berettigede forhbninger om , at han vil kunne dyrke organer af det om nogle r .
<SPEAKER ID=383 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg talte i starten i min egenskab af ordfrer , og nu har jeg yderligere tre minutters taletid p vegne af min gruppe , hvilket giver mig lejlighed til at komme ind p nogle af de punkter , som kollegerne har vret inde p .
<P>
Lad mig starte med fru Ries .
Hun kunne desvrre ikke vre til stede under den resterende del af debatten , men som jeg allerede har sagt til hende personligt , ville det vre en skam , hvis Den Liberale Gruppe stemmer mod hele betnkningen p grund af de 10 % , som vi er uenige om .
Jeg synes , at det i sidste ende er vrd for Parlamentet at godkende mange af fru Ries ' ndringsforslag , som er blevet medtaget i betnkningen . Jeg appellerer derfor til Den Liberale Gruppe om at overveje endnu en gang , om de virkelig er indstillet p at stemme mod betnkningen i sidste ende .
<P>
Med hensyn til hr . Bowe angende en sag fra hans valgkreds , hvor stamceller giver hb for en dreng , som lider af en alvorlig sygdom : Efter hans indlg gik jeg hen til ham og forsgte at f afklaret sagen , da det efter min mening er meget vigtigt at prcisere , at der her ikke er tale om embryonale stamceller , men om voksne stamceller fra knoglemarv .
Eksperimentet rejser ikke desto mindre nogle vanskelige etiske sprgsml .
Men der er ikke tale om embryonale stamceller .
Det er meget vigtigt for mig , fordi det ogs under hringen blev klart , at der ikke er blevet transplanteret embryonale stamceller til nogen som helst patienter noget sted i verden .
Foruden de etiske sprgsml er de dermed forbundne medicinske risici ganske enkelt for store .
<P>
Som svar til hr . Caudron vil jeg gerne sige , at jeg ved og ogs vrdstter den kendsgerning , at han s konsekvent forsvarer sin holdning om , at forskning i menneskelige embryoner og embryonale stamceller ikke br udelukkes .
Men det gr udvalgets betnkning heller ikke .
ndringsforslag 30 er det kompromis , som hr . Caudron forhandlede sig frem til med Kommissionen og Rdet vedrrende det sjette forskningsrammeprogram , og ndringsforslag 86 og 92 gr videre endnu .
<P>
Inderst inde er jeg p fru Flemmings side , og jeg er enig i hendes argumentation .
Men min forstand siger mig , at det kompromis , som udvalget har fundet , mske er bedre og udgr et bedre grundlag for EU og Europa-Parlamentet .
Vi br derfor i hvert fald sttte ndringsforslag 30 , og med hensyn til 86 anbefaler jeg som ordfrer , at vi respekterer samvittighedsfriheden , s alle kan stemme , som deres samvittighed byder dem .
<P>
Lad mig til sidst komme med en bemrkning vedrrende retsgrundlaget .
Jeg har problemer med at forklare Europas borgere , at Kommissionen mener , at det er muligt at forbyde tobaksreklamer i regionale aviser , men ikke forbyder handel med celler og vv til tusindvis af euro .
Det er ikke nogen srlig kohrent holdning .
Hr. kommissr , jeg stttede Dem fuldt ud i forbindelse med forbuddet mod tobaksreklame , selv om jeg p et eller to punkter flte , at det gik for vidt .
Men i princippet gik jeg ikke desto mindre ind for det og stttede Dem derfor mod stor modstand i Tyskland .
Jeg beder Dem overveje sagen igen .
Mske kan De ikke gre indrmmelser over for os i dag , men mske i de kommende uger og mneder .
Jeg vil gerne kunne forsvare Kommissionen i Tyskland og de andre medlemsstater , og jeg nsker ikke denne manglende kohrens , som jeg ikke lngere kan forsvare .
<SPEAKER ID=384 NAME="Byrne">
Hr. formand , denne interessante debat har sat fokus p , hvor betydningsfuldt og flsomt dette forslag er .
Jeg noterer mig , at mange af Dem , inklusive hr . Liese , er skuffede over , at Kommissionen ikke har tilbudt at g lngere i de etiske sprgsml .
Det er ikke , fordi vi ikke mener , at de etiske normer er vigtige - tvrtimod .
Det er netop , fordi de etiske normer er s vigtige for vores borgere , at vi ikke m g for vidt .
<P>
Kommissionen er traktaternes vogter .
Vi m tage hensyn til de rd , vi fr fra vores juridiske tjeneste - rd , som ogs kommer fra Rdets juridiske tjeneste .
<P>
Som jeg sagde i min bningstale om dette punkt , har Kommissionens forslag til forml at g s langt , som det overhovedet er juridisk acceptabelt under hensyntagen til begrnsningerne i traktaten .
Vi kan simpelthen ikke komme videre med dette .
Nr det er sagt , vil jeg bede Dem om at tnke p , at hvis vi ser bort fra de ndringsforslag , der gr ud over det , der indeholdes i artikel 152 , kan vi helt eller delvis acceptere et flertal af dem .
Jeg noterer med tilfredshed , at de fleste af disse ndringsforslag i vsentlig grad forbedrer direktivet .
Artikel 152 gr det stadig muligt for os at trffe alle ndvendige forholdsregler for at gennemtvinge det centrale krav fra Den Europiske Gruppe vedrrende Etik , nemlig hensynet til beskyttelse af recipientens helbred .
<P>
Jeg gr nu over til detaljerne i de ndringsforslag , vi har fet forelagt i dag .
Med hensyn til rkkevidden af forslaget kan jeg acceptere en vis tydeliggrelse , men ordlyden m sikre juridisk klarhed .
En rkke ndringsforslag har til forml at begrnse brugen af visse typer af celler , ssom celler , der stammer fra kloning eller aborter .
Jeg deler mange af deres bekymringer med hensyn til disse sprgsml .
Men med dette forslag sger vi hverken at gre det obligatorisk eller at forbyde at anvende visse typer af celler , for EU har ikke kompetence til at gre dette .
Det er hverken juridisk muligt eller passende for Fllesskabet at handle p et omrde , hvor det er bedst at overlade det til medlemsstaterne .
Jeg vil gerne understrege , at beslutninger om anvendelse af en bestemt type celler og vv - uanset hvilken type det drejer sig om - er noget , der henhrer under medlemsstaterne .
Men hvis en bestemt anvendelse af sdanne celler er tilladt i en medlemsstat , s griber direktivet ind for at krve anvendelse af alle ndvendige bestemmelser til beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Med hensyn til udelukkelsen af organer fra dette forslag gentager jeg , at Kommissionen ikke har til hensigt at droppe emnet organer fra dagsordenen .
Jeg tillgger det den strste betydning at fremme et lovforslag , der er baseret p fornuftig videnskab , og vil flge meget nje med i det .
I jeblikket er vi i gang med at skaffe os viden og videnskabelig rdgivning , der kan stte os i stand til at komme videre med lovgivning efter disse retningslinjer . Det vil tage noget tid .
Jeg appellerer til medlemmerne af Parlamentet , i srdeleshed til s fremragende medlemmer som hr .
Blokland og hr .  Neachtain , om at tnke sig om igen , fr de tager denne lovgivning som gidsel og mske endog stemmer imod betnkningen og lovene , fordi Kommissionen ikke kan bevge sig med en hastighed , som folk finder mere passende .
Som reprsentanter for vores forskellige institutioner respekterer vi begge den andens institution .
Ingen respekterer denne institutions rettigheder mere , end jeg selv gr .
Men jeg sger samme respekt for min egen institution , hvilket indbefatter initiativretten .
Det er et af de fundamentale krav til Fllesskabets metode , som vi alle nyder godt af og sttter .
<P>
En af begrundelserne for bevarelsen af initiativretten er , at Kommissionen fremlgger et forslag , nr og hvis den er parat - men i dette tilflde , nr den er parat .
Jeg har sagt , jeg vil , men jeg kan ikke gre det nu .
Jeg kan ikke give et lfte om , at jeg vil have et lovforslag forelagt for Parlamentet fr sommeren .
Hvis De p baggrund af disse oplysninger finder det ndvendigt at stemme imod loven , s m det vre sdan .
Men jeg vil bede Dem om ikke at gre det .
<P>
I vrigt tages der fat p problemet med ulovlig handel med organer i det nye initiativ fra det grske formandskab under afsnit 4 i EU-traktaten .
Dette initiativ , som jeg helhjertet sttter , har til forml at kriminalisere handel med organer i alle medlemsstater .
Derudover hber vi , at konferencen om organtransplantation , organiseret af det italienske formandskab i Venedig til september , vil hjlpe os med at fastlgge vejen frem p dette omrde .
I mellemtiden samler Kommissionen oplysninger om den nuvrende situation for organtransplantationer i medlemsstaterne og ansgerlandene .
<P>
Endnu en gang vil jeg appellere til medlemmerne om at se p deres eget ansvar og ikke tage denne lov som gidsel p grund af de synspunkter , de har om det tempo , hvormed denne lovgivning bliver fremlagt .
<P>
For at vende tilbage til de etiske sprgsml , s har jeg gjort det klart , at p grund af den juridiske stilling , som gentagne gange er blevet understreget af Rdets og Kommissionens juridiske tjenester , kan jeg ikke vre enig i et stort antal af de ndringsforslag , vi har fet forelagt i dag .
Disse ndringsforslag drejer sig i srdeleshed om frivillige gratis donationer , princippet om ikke-kommerciel udtagning og kravet om samtykke fra donor .
Sprgsmlet om frivillige ubetalte donationer blev drftet i detaljer under samrdsproceduren i forbindelse med bloddirektivet .
I lyset af denne erfaring og af resultaterne af debatten i Rdet ( sundhed ) indtil nu , tror jeg , at det ville spare en masse vigtig tid , hvis Rdet og Parlamentet ikke forsgte at bne denne debat igen , men i stedet holdt sig til samme lsning som for blod , som et antal talere allerede har sagt .
<P>
Med hensyn til samtykke fra donor har jeg ppeget , at der str i forslaget , at anvendelsen af humane vv og celler br ske under betingelser , der beskytter alle parters rettigheder og helbred , og at donorer og modtagere skal give deres samtykke i tilslutning til konventionen om menneskerettigheder og biomedicin .
<P>
Med disse grundlggende principper i vores forslag holder vi fast ved de internationale normer .
Det er s op til medlemsstaterne at indfre detaljerede regler .
Jeg anbefaler ikke , at man gr videre end hertil .
<P>
Bestemmelserne om samtykke varierer fra den ene medlemsstat til den anden .
Hvis donor f.eks. er afget ved dden , forudstter nogle samtykke , mens andre ikke gr det .
P den anden side er der god lovgivning om samtykkesprgsml i alle medlemsstaterne og ansgerlandene , s vrdien af yderligere bindende bestemmelser p EU-niveau er efter min opfattelse meget tvivlsom .
<P>
Afslutningsvis glder det mig i det mindste at kunne acceptere de fleste af de tekniske ndringsforslag , der ligger p bordet i dag .
En fuld oversigt over Kommissionens holdning til hvert enkelt ndringsforslag er ved at blive udarbejdet til brug for Parlamentet .
Jeg stoler p , at den vil blive medtaget i referatet fra denne mdeperiode .
<P>
Denne sag er noget af det , det grske formandskab vil prioritere hjt inden for sundhedssektoren , som vi hber kan finde en flles holdning i Rdet efter Parlamentets udtalelse .
Gennem dette forslag kan Fllesskabet etablere vigtige nye normer for vores borgeres sundhed .
Jeg vil endnu en gang takke Dem alle for Deres arbejde med denne sag .
Jeg er sikker p , at De alle deler mit nske om at f dette frt til en tilfredsstillende afslutning .
At beskytte og forbedre folkesundheden er trods alt et meget centralt element i vores borgeres bekymringer og forventninger .
<SPEAKER ID=385 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=387 NAME="Formanden. -">
Nste punkt p dagsordenen er betnkningen ( A5-0102 / 2003 ) af Evans for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om dyresundhedsmssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport ( PE-CONS 3610 / 2003 - C5-0061 / 2003 - 2000 / 0221 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=388 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Evans , og delegationen til Forligsudvalget for deres uvurderlige arbejde med at bane vej for den endelige aftale om denne flsomme sag .
<P>
Jeg anerkender de vsentlige bestrbelser , som bde Parlamentet og Rdet har gjort sig i retning af at finde et tilfredsstillende kompromis .
Resultatet er en afbalanceret tekst , der tager hensyn til alle parters forskellige holdninger og interesser med henblik p at n en progressiv harmonisering af de veterinre sprgsml , der melder sig i forbindelse med transport af selskabsdyr .
<P>
De sidste forhindringer for en aftale blev fjernet af Forligsudvalget den 18. februar .
Men med hensyn til ndringsforslagene om komitologi er det Kommissionens opfattelse , at de ikke er i overensstemmelse med afgrelse 1999 / 468 / EF , da artikel 8 i denne afgrelse kun skal dkke gennemfrelsesforanstaltninger med henblik p folkesundheden .
<P>
Kommissionen nsker derfor at fremstte flgende erklring : " The Commission considers that the wording of Article 24 , paragraphs 2 ( 1 ) and paragraph 3 ( 1 ) of this regulation , is not in conformity with Decision 1999 / 468 / EC , as Article 8 of that decision should only cover implementation measures aimed at public health objectives . As a consequence , the Commission reserves the right to take appropriate action " ( Kommissionen mener , at ordlyden i artikel 24 ,  2 , stk .
1 , og  3 , stk . 1 , i denne forordning ikke er forenelig med afgrelse 1999 / 468 / EF , da artikel 8 i denne afgrelse kun br dkke gennemfrelsesforanstaltninger vedrrende folkesundheden .
Som flge heraf forbeholder Kommissionen sig ret til at trffe de forndne foranstaltninger ) .
<P>
For at vende tilbage til det gunstige udfald af forligsproceduren gentager jeg , at denne forordning er en virkelig god nyhed for ejere af selskabsdyr .
Den aftale , som de tre institutioner har net vedrrende denne forordning , udgr en milepl for etableringen af det indre marked og er sandsynligvis det mest flsomme inden for omrdet dyresundhed p grund af bekymring for rabies i visse medlemsstater .
<P>
Fremskridtet er blevet lettet af den ijnefaldende succes de sidste 10 r for vores bestrbelser p at udrydde rabies i EU .
Vi nrmer os faktisk nu fuldstndig udryddelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at denne forordning vil have enorm indflydelse p millioner af europiske borgere , der nu vil blive i stand til at rejse med deres selskabsdyr , og den vil sledes udbygge deres opfattelse af et forenet Europa ved direkte at imdekomme deres nsker .
<SPEAKER ID=389 NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE)">
Hr. formand , den aftale , vi er net frem til om denne betnkning i Forligsudvalget i slutningen af februar er en virkelig god nyhed for alle ejere af selskabsdyr , der snart vil vre i stand til lettere at rejse med deres dyr i hele EU .
<P>
Det , man generelt har kaldt dyrepasordningen , vil gre det enklere at krydse grnserne og samtidig sikre hje sikkerhedsstandarder og beskyttelse af folkesundheden .
Det er vrd at nvne igen , at Kommissionen har fremlagt dette forslag som resultat af den bemrkelsesvrdige succes for de foranstaltninger , der er blevet truffet de senere r for at f kontrol med rabies .
P grund af vaccinationskampagner er antallet af tilflde af rabies hos katte og hunde faldet fra nsten 500 i 1991 til blot fem i 1998 , og som kommissren siger , er sygdommen nsten blevet udryddet .
Den succes har sat medlemsstaterne i stand til at vedtage et st flles regler om transport af selskabsdyr , som er meget velkomment .
<P>
Selv om der er undtagelser for de skaldte flsomme medlemsstater - Det Forenede Kongerige , Sverige og Irland i fem r - er bevis for en gyldig rabiesvaccination i form af et pas i de andre 12 EU-lande det eneste krav , hvis man vil medtage katte , hunde og ildere mellem medlemsstaterne , s lnge de ogs har en elektronisk mikrochip til identifikation , selv om nogle medlemsstater kan fortstte med at anvende tatoveringer i en otterig overgangsperiode .
<P>
Efter dette tidspunkt vil kun mikrochips vre tilladt , da det er en mere human og ogs mere effektiv metode .
Derudover gr mikrochips det muligt , at oplysninger om ejeren af dyret kan registreres , s det bliver lettere at spore forsvundne dyr og hjlpe med til at bekmpe den illegale handel med selskabsdyr .
Det er meget vigtigt at vre i stand til at skelne mellem kommercielle og ikke-kommercielle flytninger af dyr .
<P>
Det Forenede Kongerige , Sverige og Irland kan stadig bruge karantne for dyr , der kommer ind fra lande uden for EU , hvor rabies er endemisk , men for EU-lande og lande , hvor sygdommen er under kontrol , vil de krve vaccination og en efterflgende immunitetsprve fr rejser .
<P>
Jeg vil gerne kort understrege et par af de afgrende punkter , der blev rejst under drftelsen af denne betnkning .
Et af dem er den internationale dyresundhedskodeks , OIE , som Parlamentet nskede at bruge i sin helhed i forbindelse med udarbejdelse af listen over tredjelande , der anss for at vre rabiesfrie .
Det er den holdning , Parlamentet har tilkendegivet ved tidligere drftelser .
Men mange lande gr nu bort fra anvendelsen af denne kodeks og fra den strenge rabiesfrie status . S at vedtage denne kodeks kunne mske undvendigt udelukke nogle lande fra denne ordning for transport af selskabsdyr .
Men hvad der er vigtigere , det kunne faktisk vre mindre effektivt til at standse spredningen af rabies .
Vi m vedtage den ordlyd , der bruges i den flles holdning .
<P>
Ligeledes er vi , selv om Parlamentet har udtrykt bekymring for medtagelsen af dyr p mindre end tre mneder i ordningen , eftersom de ikke kan vre blevet vaccineret , blevet forsikret om , at det ikke vil udgre en fare for folkesundheden , og kan derfor g med til dette for 12 af de 15 landes vedkommende .
<P>
Der har ogs vret en hel del debat om Parlamentets rolle , nr det er get med til en forlngelse af den femrige overgangsperiode for Storbritannien , Sverige og Irland .
Det glder mig , at man nede til enighed p dette punkt , da det er af afgrende betydning , at beslutninger , der vedrrer en betnkning , der er vedtaget under proceduren med flles beslutningstagning , selv skal vre genstand for flles beslutningstagning , nr de skal ndres eller revideres .
<P>
Kommissionen vil have tilstrkkelig tid til at rdsprge Parlamentet og Rdet efter den videnskabelige vurdering af denne ordning , der vil blive udfrt i 2008 .
P samme mde er komitologi nu begrnset til gennemfrelsesforanstaltninger , som Parlamentet kan acceptere , og delegationen har noteret sig Kommissionens udtalelse om dette .
<P>
Et kontroversielt sprgsml var tidligere medtagelsen af ildere i ordningen .
Det oprindelige forslag fra Kommissionen medtog ildere som en kategori selskabsdyr , som ikke ville stille srlige krav af dyresundhedsmssig art , og den flles holdning ndrede s dette ved at anbringe ildere i en srlig kategori , s de vil behve vaccination og identifikation .
Mange medlemmer har givet udtryk for overraskelse over , at ildere kan karakteriseres som selskabsdyr , men jeg kan forsikre Dem om , at i Wales , som jeg reprsenterer , er der mange ilderejere , der vil blive meget glade for denne ordning .
<P>
Denne forordning er blevet ndret betydeligt , efter at Kommissionen fremlagde sit frste forslag , herunder adskillige aspekter , der har at gre med dyresundhed , og som pvirker det retsgrundlag , der anvendes , men vi har basis for en god og effektiv ordning , som alle vil vre glade for .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke mine kolleger i de andre grupper for deres samarbejde : den tvrpolitiske gruppe om dyrevelfrd for deres sttte , adskillige andre organisationer , der har givet oplysninger og rd , og ligeledes Kommissionen og Rdet for , hvad der i sidste instans har vist sig at vre en meget regulr forligsprocedure .
Vi m nu sikre , at folk er opmrksomme p , hvad denne ordning indebrer , og hvordan de p forhnd kan forberede sig p at medtage deres selskabsdyr , nr de rejser .
Jeg ser frem til p mine rejser frem og tilbage at se mange ejere af selskabsdyr drage fordel af disse nye regler , der vil gavne alle .
<SPEAKER ID=391 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru Evans har netop sagt alt det , som jeg ville sige , og s sent p dagen br vi mske fravige det dle princip om , at alt er blevet sagt , men ikke af alle , s jeg vil afholde mig fra at gentage det hele igen .
Lad mig komme med to korte bemrkninger som supplement til det , ordfreren har sagt .
For det frste vil jeg gerne takke Kommissionen og kommissren .
Forligsproceduren var en sand fornjelse .
Vi noterede os i gruppen med glde , i hvor hj grad man her er kommet Parlamentet i mde , og da vi i gr og i dag ofte har sagt lidet flatterende ting om Rdet og Kommissionen , vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige hjertelig tak for denne i sandhed fremragende forligsprocedure .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige noget i hundenes interesse .
Jeg har selv en hund , og den har fortalt mig , at den ikke vil have en mikrochip eller en tatovering .
Det er slet ikke s sjovt for hunde at blive slbt med .
Man ser disse stakkels gende , klynkende og pibende hunde i flyvemaskiner , klemt inde i disse skrkkelige bure , som m st model til en lang flyrejse , og jeg mener virkelig , at alle , der anskaffer sig en hund eller en kat , burde forst , at de har anskaffet sig et levende vsen , og hvis de ikke er indstillet p at dkke disse levende vseners behov p behrig vis , s burde de slet ikke have anskaffet sig et dyr .
<SPEAKER ID=392 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , man giver ofte politikere det gamle skuespillerrd om aldrig at g p scenen med brn eller dyr .
Jeg er bange for , hr. kommissr , at De og jeg p en mde er p scenen med dyr hele tiden !
Men dette har vret en variant af den slags sundhedssprgsml , som vi kun kender alt for godt , og p min gruppes vegne vil jeg gerne takke fru Evans varmt for den dygtige mde , hvorp hun har forhandlet i forligsproceduren .
Hun siger meget beskedent , at det var lige ud ad landevejen .
Intet forligsarbejde , der nr til dette stadium , er nogensinde lige ud ad landevejen .
Man m vide , hvornr man skal g frem , hvornr man skal give lidt efter , og hvornr man skal sikre , at der er plads til yderligere kompromiser .
<P>
Jeg kan ikke sige , at jeg var helt tilfreds med den mde , alle dele af denne procedure forlb p .
Jeg var ikke helt tilfreds med sikkerheden vedrrende ildere .
Jeg har vret meget usikker , nr der var ildere til stede .
Jeg er ikke helt tilfreds med bestemmelserne med hensyn til dyr under tre mneder .
Man kan nre en vis frygt vedrrende det fornuftige i det , vi har gjort . Men Kommissionen var sikkert ogs i nogen grad urolig over , at vi har draget yderligere overvejelser af undtagelserne for Det Forenede Kongerige , Sverige og Irland ind i forligsproceduren , der vil flge efter fem r .
Med andre ord et normalt tilflde , hvor man giver noget og tager noget , sdan noget , som indtil for f r siden , indtil vi fik den nuvrende Kommission og det nuvrende Parlament , ikke var muligt .
Det virker stadig kun , nr man har dygtige ordfrere , der kan styre os igennem disse vanskelige farvande .
<P>
Det har ligeledes ydet et beskedent bidrag til den samlede sum af menneskelig lykke .
Der er mange mennesker , i srdeleshed ensomme mennesker , der er meget afhngige af de dyr , de deler deres liv med .
Hvis vi tr tro , at dyr er flende vsner , s har vi ogs fjet noget til summen af dyrenes lykke .
Det mener i hvert fald min hund , der er den stolte ejer af to mennesker !
<SPEAKER ID=393 NAME="Andersen (EDD).">
Hr. formand , det er ikke bedre dyrevelfrd , der er p dagsordenen i dag , tvrtimod .
Det er dyreejernes bekvemmelighed , der fremmes p dyrenes bekostning .
I EU tales der ellers meget om , at dyrevelfrden skal forbedres .
Flere kledyr p rejse er ikke til gavn for dyrene .
Tvrtimod kan det vre forbundet med undig stress .
Hunden Mulle og katten Mivse har det bedst hjemme .
I vrste fald kan transporterne resultere i spredning af sygdomme som rabies til lande , der indtil nu har vret rabiesfri , herunder ogs til og fra nye lande i EU .
<P>
Med forslaget harmoniseres reglerne i EU .
Sverige , England og Irland har i dag strengere krav til indfrsel af selskabsdyr .
De bliver nu tvunget til at ophve deres ellers fornuftige krav efter fem r .
Det er klogt at stille veterinre krav i forbindelse med transport af dyr .
EU burde vedtage et st minimumsregler og opfordre alle lande i EU til at flge Sveriges , Englands og Irlands eksempel .
Det ville vre et forslag , der satte sundhed og dyrevelfrd over hensynet til dyreejerens frie bevgelighed .
<P>
Det er principielt forkert at krve , at lande i EU med hj standard p omrdet skal svkke deres krav for at fremme den frie bevgelighed .
Umiddelbart ser det ud til at vre en mindre sag , men det er en sag af principiel betydning .
Ved at stemme for knstter Parlamentet princippet om at harmonisere nedad til et niveau svarende til laveste fllesnvner , samtidig med at vi ophver Sveriges , Englands og Irlands ret til at vre foregangslande .
Derfor har jeg bedt om navneoprb ved afstemningen i denne sag .
Jeg opfordrer til , at der stemmes nej til forslaget om fri bevgelighed for kledyr .
<SPEAKER ID=394 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=396 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0078 / 2003 ) af Auroi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv til ndring af direktiv 66 / 401 / EF om handel med fr af foderplanter , 66 / 402 / EF om handel med ssd , 68 / 193 / EF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin , 92 / 33 / EF om afstning af plantemateriale og formeringsmateriale af grntsagsplanter bortset fra fr , 92 / 34 / EF om afstning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion , 98 / 56 / EF om afstning af prydplanteformeringsmateriale , 2002 / 54 / EF om handel med bederoefr , 2002 / 55 / EF om handel med grntsagsfr , 2002 / 56 / EF om handel med lggekartofler og 2002 / 57 / EF om handel med fr af olie- og spindplanter , for s vidt angr sammenlignende EF-prver ( KOM ( 2002 ) 523 - C5-0476 / 2002 - 2002 / 0232 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=397 NAME="Byrne">
M jeg begynde med at takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i srdeleshed dets ordfrer , fru Auroi , for den positive holdning , de har anlagt til Kommissionens forslag .
<P>
Dette forslag bestr af blot et ndringsforslag , der er fjet til den relevante artikel i 10 direktiver om markedsfringen af fr og plantemateriale .
Formlet med forslaget er enkelt - at skabe et klart retsgrundlag for finansiering af sammenlignende EF-prver .
Dette initiativ ligger p linje med forslaget fra Europa-Parlamentet om at forge gennemskueligheden for Kommissionens budget .
<SPEAKER ID=398 NAME="Auroi (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionen nsker at strmline 10 direktiver om sammenlignende EF-prver i forbindelse med markedsfring af forskellige konventionelle fr , hvoraf det frste direktiv stammer fra 1966 .
Som den har ppeget det , er der i de seneste 25 r p grundlag af de relevante bestemmelser foretaget sammenlignende prver for landbrugsafgrder ssom korn , foder- , olie- og spindplanter .
I de seneste r har de nye bestemmelser om afstning af formeringsmateriale af frugtplanter , grntsagsplanter og prydplanter , som bl.a. indeholder nrmere regler om sammenlignende EF-prver , get arbejdet i s henseende .
Medlemsstaterne er enige i , at dette system for efterflgende kontrol af fr og formeringsmateriale , der markedsfres i Fllesskabet , er et meget vigtigt redskab i bestrbelserne p at harmonisere afstningen .
<P>
Den planlagte strmlining vil dog hverken blive fuldstndig eller fyldestgrende , hvis de sammenlignende prver , der finansieres af Unionen , begrnser sig til de nu certificerede frsorter og planter , der er opfrt i Unionens flles katalog .
Kommissionens forslag skal tage hensyn til de for nylig vedtagne lovgivningsmssige bestemmelser inden for omrdet transformerede produkter om tilfldig eller teknisk uundgelig tilstedevrelse af genetisk modificerede fr i fr af konventionelle sorter .
<P>
Endvidere mener jeg , at der skal opfyldes tre mlstninger for reelt at ajourfre disse direktiver .
For det frste skal forslaget vedrre samtlige eksisterende fr , s man fr et fuldstndigt panel , der ud over ikke genetisk modificerede fr ogs tager hensyn til biodiversitetens specificiteter og virkningerne af bioteknologiernes indfrelse via GMO .
For det andet skal direktivets anvendelsesomrde omfatte de skaldte amatrsorter , der behandles i direktiv 98 / 95 / EF , som medlemsstaterne ikke altid tager hjde for .
For det tredje skal det af demokratiske hensyn give Parlamentet mulighed for at medvirke i beslutningsproceduren fra start til slut . I denne forbindelse skal det flsomme sprgsml om risikoen for forurening af ikke genetisk modificerede fr med GMO tages op som led i den rkke direktiver om markedsfring af fr , som vi behandler i dag .
Sprgsmlet kan ikke behandles efter komitologiproceduren , som ville udelukke parlamentsmedlemmerne fra debatten og forslagene om dette emne .
<P>
Hvis jeg hurtigt skal vende tilbage til mit frste punkt , m de sammenlignende prver , der finansieres af Unionen , ikke begrnse sig til de allerede opfrte arter .
Bevaringssorter og fr fra kologiske landbrug br endvidere kunne omfattes af disse prver .
De skal kunne underkastes prver , der er tilpasset denne landbrugsmetode , og derfor er det ndvendigt med yderligere finansiering .
Man skal vide , at disse fr ikke m vre pillerede og skal vre totalt fri for ethvert spor af GMO .
Der skal udfres tilsvarende prver for de planter , der risikerer at blive forurenet med GMO .
Dette direktivforslag bner mulighed for endeligt at regulere sprgsmlet om konstateret forekomst af genetisk modificerede fr i konventionelle fr .
Kommissionen har lnge arbejdet p et direktiv , der skal regulere de supplerende betingelser og krav med hensyn til forekomst af genetisk modificerede fr i frpartier , p dyrkningssteder samt de nrmere bestemmelser for mrkning af sdanne fr .
Det sidste direktivforslag tager desvrre ikke nok hensyn til direktiv 2001 / 18 / EF om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer . Dette direktiv er i mellemtiden trdt i kraft .
<P>
For at vende tilbage til punkt 2 er det vigtigt , at de bevarelsesarter og -sorter , der er anfrt i direktiv 98 / 95 / EF , defineres og underkastes prver , for at de kan markedsfres efter specifikke kriterier , hvilket krver en gennemfrelsesforordning . En sdan lader stadig vente p sig .
P samme mde br der kunne glde en srlig fleksibel ordning for fr til udsd eller fr af lokal oprindelse , og de br omfattes af specifikke kontrakter under sidstnvnte direktiv .
<P>
Den demokratiske debat udspiller sig definitivt i punkt 3 .
Som jeg har forsgt at gre det , er det vigtigt i de ndrede artikler at tage fat p henvisningen til njagtig sporbarhed .
Endvidere er det vigtigt at sige - fr for fr - at hvis der er tilfldige eller teknisk uundgelige spor af GMO i disse fr , kan der faststtes en minimumsgrnse , hvorunder frene alligevel kan markedsfres .
Vrdien for denne grnse skal fastlgges i overensstemmelse med artikel 21 og faststtes p det lavest mulige niveau iflge de seneste videnskabelige resultater .
Derudover skal der trffes hensigtsmssige foranstaltninger ved transport og lagring af ikke genetisk modificerede fr for at pvise , at tilstedevrelsen af GMO er tilfldig eller teknisk uundgelig .
Direktivet faststter allerede , at genetisk modificerede fr skal mrkes , men det lser ikke problemet med risikoen for spor i ikke genetisk modificerede fr , hvor reglen lyder , at sdanne fr principelt ikke m indeholde GMO .
Denne regel er af stor betydning for landbruget , da spredning af forurenede fr kan have uoverskuelige konomiske konsekvenser for bde landmnd og fdevareproducenter .
<P>
Endelig faststter direktivet , at Fllesskabet kan yde et finansielt bidrag til gennemfrelse af de i stk . 1 og 2 omhandlede prver .
Den samme behandling br vre mulig for de specifikke sammenlignende prver , som er ndvendige for fr og planter , der er avlet og dyrket til kologisk landbrug samt til anvendelse og bevarelse af planternes genetiske diversitet .
Af hensyn til gennemskueligheden er det ndvendigt for fremtiden at tilvejebringe et klart retsgrundlag for alle typer finansielle bidrag , og derfor br der indfres foranstaltninger til fllesskabsfinansiering , som finder anvendelse p disse sammenlignende prver . Disse finansielle foranstaltninger skal omfatte obligatoriske udgifter p Fllesskabets budget .
<SPEAKER ID=399 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen for at vre til stede ved denne forhandling .
Som hr . Byrne har sagt , drejer det sig om markedsfring af fr , og jeg er ret skuffet over , at fru Auroi har besluttet at inddrage genetisk modificerede organismer .
Denne betnkning drejer sig om markedsfring af traditionelle , konventionelle fr , og at inddrage GMO ' er er virkelig ikke en del af det emne , vi drfter i dag .
Jeg siger dette til fru Auroi som frproducent og dyrker af fr .
Vi bruger meget tid og mange anstrengelser p at sikre , at det produkt , vi avler , er helt fri for enhver forurening , og det er p den mde , konventionelle og traditionelle fr bliver dyrket .
At inddrage problemet om GMO ' er i forbindelse med denne lovgivning er forkert .
<P>
Det er ogs forkert , fordi den nste lov , der kommer fra Kommissionen , faktisk vil dreje sig om GMO-fr , efter de to betnkninger , som skal gennem Parlamentet , og hvoraf den ene er hr . Trakatellis betnkning , der i jeblikket er i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og som hr .
Byrne er helt opmrksom p . Derfor ser jeg ikke meget forml i at rejse dette sprgsml i jeblikket , og jeg hber derfor , at Kommissionen vil tilslutte sig mine ndringsforslag , samtidig med at vi erklrer os enige i det princip , som fru Auroi har formuleret om , at vi skal vre opmrksomme p situationen med GMO-forurening .
Jeg har forsgt at f lidt mere af , hvad jeg kalder en mere pragmatisk holdning ind i denne lovgivning , og jeg hber , at Parlamentet vil sttte mine ndringsforslag til fru Aurois betnkning , der , samtidig med at den i princippet sttter , hvad hun har sagt , i praksis vil stte Kommissionen i stand til at stille det forslag , der skal stilles efter de to betnkninger , for Parlamentet .
Derfor er det ganske vigtigt , at vi ser p dem .
<P>
Lad mig sige til fru Auroi , at , ja , vi er alle opmrksomme p risikoen for GMO-forurening , men den er ikke indtruffet endnu , og der er ingen sikkerhed for , at det vil ske i fremtiden . Alle , der har at gre med frproduktion , er bekymrede for det , men vent dog , indtil denne lovgivning kommer fra Kommissionen , s vil vi vre i stand til at trffe en afgrelse om det .
<SPEAKER ID=400 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , kvalitetssikring inden for fdevareproduktion stiller store krav til alle i produktionskden .
En af opgaverne bestr i at anvende de ressourcer , som sikrer gennemskuelighed og sporbarhed for alle markedsaktrer og , naturligvis , ogs for forbrugerne .
Fravl er en udbredt forretning , og markedsfringen er reguleret af officielle tilsynsmyndigheder i de forskellige lande , og faktorer som sortsgthed og oprindelsesdokumentation bliver bekrftet .
<P>
Denne betnkning har til hensigt at lukke hullerne .
Der er bevilget 1 million euro hertil , men som jeg allerede har sagt , s er det en omfattende forretning .
Bevillingen p 1 million euro illustrerer efter min opfattelse , hvor lang tid det vil tage at gennemfre de sammenlignende prver p dette omrde .
Der har altid vret mrkningspligt for genetisk modificerede arter , og det er op til landene at forholde sig til trskelvrdierne .
Problemet med frformering p individuelle bedrifter , som er blevet bragt p bane her , vil og skal reguleres fleksibelt gennem srlige formeringstilladelser , en lsning , som jeg kun kan tilslutte mig .
Her har der vret - og der er fortsat - store mangler .
EU burde behandle hele det komplekse tema GMO udfrligt inden for rammerne af handlingsplanen for biovidenskab og bioteknologi , ogs med hensyn til fr .
Jeg krver , at konkurrenceretten og konkurrencefriheden inden for landbrugsproduktion bibeholdes og ikke begrnses .
Det gr denne betnkning heller ikke , men jeg vil alligevel gerne kaste lys over dette problem endnu en gang .
<SPEAKER ID=401 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er rigtigt , at Kommissionen ikke nskede at tage genetisk modificerede organismer op med denne ndring af direktivet .
Men nr der foreligger et nyt direktivforslag , s er vi i vores gode ret til at fremstte vores ider - for vi i Europa-Parlamentet har jo ikke en initiativret .
Det brndende sprgsml for jeblikket er ikke de sammenlignende prver , men sameksistensen mellem fr med genetisk modificerede organismer og fr til kologisk landbrug , som iflge lovgivningen ikke m indeholde GMO ' er .
Det er denne sameksistens , der er problemet .
Det var ikke s vanskeligt , s lnge der ikke var kontamination , ingen spredning af genetisk modificerede organismer .
Videnskabsmndene havde jo fortalt os , at det ikke var muligt - indtil et af deres gener undslap .
Det problem , som vi str over for nu , er , at vi ikke kan beskytte kologiske fr .
Det er det problem , som vi prver at sl til lyd for .
Forud for denne proces kommer Kommissionen med forslag , som vi ikke finder tilfredsstillende .
Men vi nsker at bringe problemet i fokus i denne debat , og det har vi benyttet betnkningen til .
<SPEAKER ID=402 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , en forenkling af reglerne , som Kommissionen tilsigter med dette forslag , fortjener Parlamentets sttte .
I stedet for 10 direktiver kommer der blot et enkelt nyt direktiv .
I dette nye direktiv kan der ogs tages hjde for den seneste udvikling p fromrdet .
Desvrre er Kommissionens planer ikke gode nok .
Ordfreren anfrer med rette , at det nye direktiv er ufuldstndigt , hvis det ikke tager hjde for det kologiske landbrugs srlige behov .
I denne form for landbrug m fr ikke indeholde nogen GMO ' er eller pesticider .
Ikke genetisk modificerede fr , som er forurenet med GMO ' er , skal holdes ude af markedet .
Vi betragter principielt indfrelsen af GMO ' er som unsket , men bortset fra det er EU forpligtet til at sikre varige GMO-frie afgrder .
Hvad angr den trskelvrdi , under hvilken forurenet fr alligevel m markedsfres , m alene de seneste videnskabelige erkendelser vre afgrende .
Nr alt kommer til alt , kender vi jo alle effekten af bare n kulrt strmpe i en hvid vask .
<SPEAKER ID=403 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er ikke kun hjreorienteret , jeg sidder ogs i hjre side .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil starte med at takke ordfreren , fru Auroi , for denne betnkning .
Jeg glder mig over Kommissionens forslag om at forenkle tingene ved at sammenfatte og strmline 10 direktiver om de sammenlignende EF-prver .
I 25 r er der blevet gennemfrt sammenlignende EF-prver af agerkulturer p grundlag af lovgivningen herom .
Prvernes omfang er get vsentligt i de seneste r .
Dette system for efterflgende kontrol betragtes som et meget vigtigt redskab i bestrbelserne p at harmonisere afstningen i medlemsstaterne og er derfor ogs nsket p det indre marked .
Men disse sammenlignende prver m ikke begrnses til de frsorter og planter , som hidtil har vret certificeret og opfrt i Unionens flles katalog .
Efter min mening skal der ogs vre en helt specifik mde at hndtere fr p , der er bestemt til brug i kologisk landbrug .
<P>
Vi br dog ikke kun betragte kologisk landbrug med dette direktiv .
Jeg mener ogs , at vi br rette blikket mod konventionelt landbrug , og derfor vil jeg personligt gerne sttte hr . Sturdys ndringsforslag .
En klar trskelvrdi for forurening af fr med GMO skal fastlgges p baggrund af den seneste videnskabelige og forskningsmssige udvikling , og ikke af ideologiske kriterier .
Hvis forureningen ligger under denne vrdi , s br det fortsat vre tilladt at markedsfre frene .
<P>
Tilstedevrelsen af genetisk modificerede organismer i fr , i det mindste i partier af lavere kvalitet , er generelt tilfldig og ofte teknisk uundgelig .
Der er her behov for gte gennemfrlig sporbarhed for at kunne drage konsekvenser med henblik p , om frene br markedsfres .
Vi m derfor med dette direktiv skabe et klart regelst for landbruget som helhed - bde kologisk og konventionelt - og for fdevareproducenterne .
<SPEAKER ID=404 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det bne marked , det frie indre marked , er en af Unionens strste resultater .
Men det er ogs et af de vanskeligste kapitler , da en ben adgang til markederne ikke m skabe konkurrenceforvridninger .
Vi har brug for en harmonisering af afstningen i medlemsstaterne .
Det lyder umiddelbart enkelt , men er yderst kompliceret , ikke kun fordi der er et stort antal produkter , der skal reguleres , men ogs fordi vi skal fokusere p at opretholde de samme betingelser med hensyn til dyrkning , pleje , og ikke mindst , definitionen af kvalitet .
<P>
I 25 r er der blevet gennemfrt sammenlignende EF-prver p grundlag af lovgivningen herom .
Jeg var selv ordfrer i forbindelse med ndringen af direktiv 68 / 193 / EF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin .
Betnkningen blev vedtaget af Parlamentet den 24. oktober 2000 , og i dag , to et halvt r senere , er Kommissionen ikke net lngere end til at diskutere indholdet af bilag I-IV .
Med de skrpende foranstaltninger , som er planlagt her , ser jeg en fare for , at hensigten med betnkningen , nemlig en forenkling , bliver frt ad absurdum .
De krvede virustest f.eks. ville medfre meget store udgifter , hvilket kunne fre til en nedbringelse af klonerne og dermed en udtmning af genetiske ressourcer .
Det er i klar strid med direktivet , som tager sigte p at afskaffe standardmaterialet p lang sigt og bevare den genetiske diversitet .
Derfor sprger jeg Kommissionen : Hvorfor skrider arbejdet her for det frste s langsomt frem ?
Kan Den Stende Komit for Frmateriale for det andet virkelig ndre et forslag fra Kommissionen - som stttes af Europa-Parlamentet - s radikalt ?
Vi m alle sprge os selv , hvor effektivt vores samarbejde er .
<P>
Vi taler i dag om de finansielle EF-bidrag til de sammenlignende prver .
Jeg sttter Kommissionens forslag om at skabe et klart finansielt grundlag for denne sttte .
<SPEAKER ID=405 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med to gange at udtrykke min tak , dels til ordfreren , Danielle Auroi , for det arbejde , som hun har lagt i denne betnkning , hvor der er udfoldet store anstrengelser for at sammenfatte og udvide direktivernes rkkevidde , dels til Kommissionen , fordi jeg mener , at den har fremsat disse forslag med henblik p at skabe et gennemskueligt og klart retsgrundlag for finansieringen af sammenlignende prver af fr og vegetativt materiale .
<P>
Jeg mener sledes , at vi er p rette vej , og at dette lige prcis er det rigtige .
Der er imidlertid en vis uenighed om , hvor langt dette arbejde skal g .
Her er jeg enig med flere kolleger , der har talt , og ogs med ordfreren om behovet for en bredere opfattelse af hele problematikken omkring prver af fr og vegetativt materiale .
Vi m derfor forholde os til den p en mde , der bedre afspejler den reelle situation .
<P>
Vi kan naturligvis siden hen vre uenige om , hvorvidt der skal ske regulering af sprgsmlet om blandinger af rene fr med genetisk modificerede fr .
Jeg har ikke nogen ideologisk holdning i denne sag , og ligesom fru Keppelhoff-Wiechert mener jeg ogs , at vi br flge videnskaben , og at der br faststtes en grnse , som ikke indebrer nogen risiko for urimelig forurening .
Jeg er dog ogs enig i , at vi br sikre rene fr , som i videst muligt omfang ikke er forurenede med GMO .
Mske ville det derfor vre vrd at overveje en srlig finansiering kun for fr , der ikke indeholder GMO , herunder naturligvis i det kologiske landbrug , men ogs i det traditionelle landbrug , hvor der benyttes traditionelle , regionale og lokale fr og sorter , som ikke har nogen strre kommerciel interesse , men som br bevares af genetiske rsager .
<SPEAKER ID=406 NAME="Byrne">
Kommissionen er glad for den brede accept af dens forslag og har set grundigt p alle ndringsforslagene .
<P>
Jeg m gre det klart fra begyndelsen , at mange ndringsforslag gr ud over rammerne for det oprindelige forslag fra Kommissionen .
<P>
Opfordringen til at sikre medtagelse i de sammenlignende EF-prver for fr af kologisk produceret fr og fr , der falder ind under omrdet plantegenetiske ressourcer , fortjener overvejelse .
Men forslaget om at trffe srlige foranstaltninger p disse omrder m omhyggeligt overvejes for at undg risiko for overlapning med de foranstaltninger , der allerede er truffet .
Af denne grund er ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 6 og de relevante dele af ndringsforslag 12-17 , 19-21 og 24-29 acceptable - under forudstning af omformulering .
<P>
Den obligatoriske angivelse af finansielle bevillinger fra Fllesskabet , som fastlgges i dele af ndringsforslag 12-17 , 19-21 og 24-29 , kan kun accepteres som en generel henstilling til Kommissionen , igen under forudstning af omformulering .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 22 har Rdet allerede vedtaget et retsgrundlag for gennemfrelsen af foranstaltninger til markedsfring af fr og planter til bevaring og diversitet af de genetiske ressourcer i Europa ( f.eks. artikel 21 i Rdets direktiv 2002 / 54 / EF om markedsfring af bederoefr ) .
Derfor er princippet acceptabelt , men ikke ndringsforslaget som sdant .
Jeg br tilfje , at det er et omrde , som Kommissionen er srlig opmrksom p .
<P>
ndringsforslag 7-11 kan ikke accepteres .
Henvisningen til finansielle og andre forpligtelser for medlemsstaterne br tage hensyn til medlemsstaternes specifikke kompetencer .
<P>
Tillad mig nu at g over til det vigtige sprgsml om tilfldigt tilkommende og teknisk uundgelig tilstedevrelse af GMO ' er i fr af konventionelle plantearter .
Det er en helt anden sag i forhold til sprgsmlet om sammenlignende prver , som vi drfter her i dag .
Det bliver der derfor taget fat p i et andet forslag inden for rammerne af direktiverne om markedsfring af fr .
Et forslag til direktiv er under udarbejdelse , og det vil forsge at faststte trskler i denne forbindelse .
<P>
Som flge heraf kan ndringsforslag 1 , 3 , 23 og de relevante dele af ndringsforslag 12 , 13 , 18 , 19-21 og 24-29 ikke accepteres .
I forbindelse med ndringsforslag 24-29 bliver de ikke accepteret , da de gentager Kommissionens forslag helt njagtigt .
<P>
Jeg har ved en rkke lejligheder forklaret , hvordan Kommissionen agter at g videre med denne sag .
Da trskelvrdierne for GMO ' er er baseret p fdevaremrkningstrskelen , og da denne trskel vil blive drftet igen i de nrmeste mneder i Parlamentet ved andenbehandlingen af forslaget til forordning om GM-fdevarer og GM-foderstoffer , vil Kommissionen vente p resultatet af disse drftelser , fr den gr videre med GMO-trskler for fr .
Som Parlamentet er opmrksom p , er der i jeblikket et lovforslag under udarbejdelse om denne sag .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne henvise til det , hr . Graefe zu Baringsdorf sagde om sameksistens .
Dette sprgsml er blevet behandlet af min kollega , hr . Fischler , der inden for de nrmeste uger vil fremstte en meddelelse om dette sprgsml til Kommissionen , som jeg venter vil behandle denne situation .
<P>
En fuld oversigt over Kommissionens holdning til hvert af ndringsforslagene vil blive stillet til rdighed for Parlamentet .
Jeg hber , den vil komme med i referatet fra denne mdeperiode .
<P>
Endelig vil jeg gentage mit lfte fra fr Kommissionens vedtagelse af noget direktiv om at lytte til alle berrtes opfattelse , i srdeleshed Parlamentets .
<SPEAKER ID=407 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=409 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0049 / 2003 ) af Ferreira for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 35 / EF om sdestoffer til brug i levnedsmidler ( KOM ( 2002 ) 375 - C5-0341 / 2002 - 2002 / 0152 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=410 NAME="Byrne">
I juli 2002 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 35 / EF om sdestoffer til brug i levnedsmidler .
Det vsentligste forml med dette forslag er at tillade to nye sdestoffer , der har fet en positiv udtalelse fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler : sucralose og salt af aspartam og acesulfam .
<P>
Desuden foreslog Kommissionen at reducere brugen af cyklamat som et allerede godkendt sdestof , idet Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler i betydelig grad har nedsat den acceptable daglige dosis .
Derfor har Kommissionen foreslet at reducere den mngde af cyklamater , der tillades i lskedrikke , og at forbyde anvendelsen af dem i en rkke andre fdevarer ssom konditorvarer , tyggegummi og is .
<P>
Kommissionen har ogs foreslet ved hjlp af komitologi at afgre , om et stof svarer til definitionen p et sdestof som fastlagt i dette direktiv .
En sdan afgrelse er af teknisk natur og kan allerede tages ved komitologi for alle andre tilstningsstoffer til fdevarer i henhold til den nuvrende lovgivning .
Det er ndvendigt at have et formelt redskab til at bringe visse stoffer ind under rammerne af lovgivningen om tilstningsstoffer til fdevarer .
Det er i forbrugerbeskyttelsens interesse .
<SPEAKER ID=411 NAME="Ferreira (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer reprsentanter for Rdet , kre kolleger , allerfrst vil jeg gerne sige tak til mine kolleger og sekretariatet for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik samt tjenestemndene i det kompetente generaldirektorat for det meget gode samarbejde .
<P>
Som kommissren netop har sagt , skal Parlamentet udtale sig om ndringen af direktivet om sdestoffer , som nu revideres for anden gang siden vedtagelsen i 1994 .
Det kompetente generaldirektorat foreslr , at der optages to nye sdestoffer , sucralose og salt af aspartam , p positivlisten over de sdestoffer , der allerede er tilladt i Unionen .
Dette forslag flger op p Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidlers positive udtalelse om disse to sdestoffer i 2000 .
<P>
I forbindelse med denne anden ndring af direktivet om sdestoffer har Europa-Kommissionen ligeledes foreslet at ndre brugen af et tredje sdestof , cyclaminsyre .
Som flge af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidlers revurdering af dette sdestof foreslr Kommissionen , at grnsevrdien for cyklamater i visse levnedsmidler og drikkevarer nedsttes .
En rkke undersgelser , navnlig en undersgelse gennemfrt i Danmark , har pvist , at et barn p 15 kg eller mindre meget hurtigt kan n grnsevrdien for den acceptable daglige indtagelse ( ADI ) , hvilket kan udgre en fare for barnets helbred .
Nye undersgelser , der for jeblikket foretages i flere medlemsstater , synes desuden at bekrfte dette problem .
<P>
Endelig vedrrer Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelses sidste ndring af dette direktiv komitologiproceduren .
Som De netop har nvnt , vil Kommissionen gerne have befjelse til at afgre , om et stof tilhrer sdestofkategorien , uden at behve at f Europa-Parlamentets godkendelse .
<P>
Med hensyn til dette komitologisprgsml har Miljudvalget ved sin afstemning klart afvist at overdrage disse befjelser til Kommissionen alene .
Selv om parlamentsmedlemmerne er bevidst om , at disse beslutninger er meget tekniske , mener ordfreren , at Europa-Parlamentets forrettighed skal opretholdes , da den videnskabelige ekspertise kan blive udsat for kontroverser .
<P>
Denne ndring vil i vrigt blive foreslet igen i forbindelse med ndringen af rammedirektivet for direktivet om sdestoffer .
Ordfreren foretrkker at afvente denne mere overordnede revidering .
Udeblivelsen af ndringsforslag om dette punkt synes i vrigt at vise , at parlamentsmedlemmerne ligeledes foretrkker at afvente denne forestende overordnede lovndring .
<P>
Miljudvalgets afstemning viste et flertal for anmodningen om tilladelse til markedsfring af disse to nye sdestoffer , men der blev ligeledes vedtaget et ndringsforslag , som krver en revurdering af disse to stoffer tre r efter ikrafttrdelsen af det reviderede direktiv .
Ordfreren er helt klar over direktivets bestemmelser , ogs hvad angr overvgningssystemet , men jeg foretrkker at minde Europa-Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelser i forbindelse med overvgning af sdestoffer og indsamling af oplysninger .
Indsamlingen af oplysninger om det reelle forbrug i Unionen og den eventuelle indvirkning , indtagelsen af sdestoffer har p menneskets sundhed , skal ivrksttes , s snart de produkter , der indeholder disse sdestoffer , markedsfres , for at give mulighed for at revurdere de eksisterende oplysninger inden for de fastsatte frister .
<P>
Det m imidlertid konstateres , at medlemsstaterne ikke i tilstrkkelig grad srger for at indsamle disse oplysninger , og at Europa-Kommissionen ikke altid har mulighed for at f medlemsstaterne til at overholde direktivets bestemmelser , navnlig med hensyn til at aflgge rapport for Kommissionen .
Ordfreren kender kun alt for godt den tidsmssige forskydning , der er mellem lovgivningens vedtagelse og dens gennemfrelse , og jeg vurderer , at Parlamentets arbejde ligeledes bestr i at minde om , at det er ndvendigt at gennemfre loven .
<P>
For s vidt angr cyklamaterne , vedtog Miljudvalget en skarpere holdning end Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse .
Miljudvalget foreslr sledes at snke cyklamatindholdet til 250 mg og at lade denne bestemmelse glde for samtlige drikkevarer .
Denne udvidelse af anvendelsesomrdet er ndvendig , for man kan let komme til at servere cyklamatholdige drikke for sm brn alene som flge af drikkevarernes art .
<P>
Denne kraftigere nedsttelse er i vrigt ligeledes ndvendig , da den i hjere grad tager hjde for overgangen fra en midlertidig ADI til en lavere , fast ADI vedtaget af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
P denne baggrund sttter ordfreren ndringsforslag 9 af fru Schrling .
<P>
Fr jeg slutter af , vil jeg gerne komme ind p sprgsmlet om finere bagvrk .
Der er fremlagt to ndringsforslag .
Jeg skal ikke lgge skjul p , at jeg foretrkker det , jeg har fremlagt sammen med min politiske gruppe , da det er frugten af et kollektivt arbejde , og da jeg mener , at forbrugerne skal vide , hvilke ingredienser og produkter de levnedsmidler , de kber , indeholder .
Men jeg er ogs klar til at acceptere ndringsforslag 12 med et mundtligt ndringsforslag , som vi fr forelagt i morgen .
Det giver os mulighed for at finde en lsning , hvad angr denne levnedsmiddelkategori , og de to ndringsforslag udgr efter min mening en acceptabel lsning .
Jeg hber derfor , at mine kollegers afstemning giver os mulighed for at forelgge Rdet en lsning p dette punkt .
<P>
Efter dette indlg om min betnknings tekniske aspekter vil jeg tillade mig at afslutte prsentationen af denne ved mere bredt at komme ind p sprgsmlet om forbrugerbeskyttelse , som i denne forbindelse hnger sammen med sprgsmlene om offentlig sundhed .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at sdestoffer kan gre livet bekvemt for visse personer , hvis helbredstilstand ndvendiggr en srlig dit .
Dog m sdanne produkters eksistens ikke f os til at glemme , hvor alvorligt et problem overvgt er for den offentlige sundhed .
Dette rejser ogs sprgsmlet om kost samt ernrings- og sundhedslre .
Det hnger sledes ogs sammen med de nye forbrugsvaner og de mere og mere sukkerholdige produkter , der findes p markedet , som brn indtager i alt for store mngder , og som alt for ofte er genstand for illoyal reklame .
Derfor vil jeg gerne igen henlede Kommissionens opmrksomhed p dette problem , selv om jeg ved , at hr . Byrne allerede har erklret , at han er yderst opmrksom p det .
<P>
Fr jeg giver ordet videre til de vrige talere , vil jeg gerne sige , at jeg inderligt hber , at vi nr til enighed med Rdet i forbindelse med andenbehandlingen , og det hber jeg , at afstemningen i morgen giver mulighed for .
<SPEAKER ID=412 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , De er helt tydeligt i det generse hjrne i aften .
Jeg hber , at Deres genersitet vil strkke sig til min formidable opgave at erstatte fru Oomen-Ruijten - p grund af hendes beklagelige sygdom - som skyggeordfrer for denne foranstaltning .
<P>
Jeg vil begynde med at takke ordfreren for hendes bemrkninger og hendes arbejde i udvalget .
Jeg m sige , at mange har sat sprgsmlstegn ved ndvendigheden af visse aspekter af denne foranstaltning .
Der , hvor vi har behov for den , er det vigtigt , at vores direktiv er videnskabeligt baseret .
Det er ikke op til os at komme med en ny mening i forhold til de videnskabelige rdgivere for Kommissionen .
De siger , at disse produkter er sikre , og Kommissionen gr ret i at acceptere dette rd .
Sucralose frembyder ingen problemer : Det laves af sukker , det indeholder ikke kalorier , det frer ikke til nedbrydning af tnderne eller - og lad mig her deklarere en personlig interesse - til risiko for dem af os , der lever med sukkersyge .
Hvis det ogs kunne gre noget for min hjerne , ville jeg sidde her og gnaske det i mig hele natten .
Det er allerede blevet godkendt i 45 lande .
<P>
Tidligere har man med rette behandlet cyklamater med forsigtighed .
Men nu viser videnskaben , at en reduktion af det tilladte niveau fra 400 mg / l til 350 mg / l er alt , hvad der er brug for .
At g videre end det er ikke videnskabeligt begrundet , bortset fra en lille prve med 43 brn i Danmark , der blev afvist af de danske fdevare- og veterinrmyndigheder .
Den acceptable daglige indtagelse - ADI - er ikke kun det ml , FAO og WHO ' s ekspertudvalg om tilstningsstoffer til fdevarer foretrkker , men det fastlgger ogs et niveau for brug - ikke et maksimum for en enkelt dag , men et gennemsnit livet igennem .
Den foreslede ADI er p 7 mg / kg legemsvgt .
<P>
Sdan s det alt sammen ud til at vre lige ud ad landevejen , indtil vi fik ordfrerens forslag om at reducere tallet til 250 mg , hvorefter vi havde et pludseligt anfald af sindsforvirring i Kommissionen .
En normalt fornuftig , klog og objektiv embedskvinde , der er vidt og bredt respekteret og faktisk afholdt i fdevare- og fdevaresikkerhedsmiljet , lod sig presse til at sige , at Kommissionen kunne acceptere 250 .
S mtte hun indrmme , at det ikke var baseret p den mindste smule videnskabeligt bevismateriale .
Det er en meget farlig prcedens .
Hvis Kommissionen ignorerer de rd , dens egne videnskabsfolk giver den , hvem kan vi s stole p ?
<P>
Fru Oomen-Ruijten og jeg er begge af den opfattelse , at anmodningerne om en ny betnkning om revaluering af godkendelsen af aspartam ogs er helt ved siden af .
I december 2002 konkluderede Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler i samarbejde med de franske og britiske fdevaremyndigheder , at der ikke er nogen grund til p nogen mde at gre noget ved godkendelsen af aspartam .
<P>
Derudover har FDA og JEFCFA - det videnskabelige rdgivende organ for WHO - godkendt stoffet .
Derfor er det fuldstndig undvendigt at stte sprgsmlstegn ved holdbarheden af den konklusion , EU ' s uafhngige videnskabelige komit - SCF - er kommet med , at aspartam er et stof , det er sikkert at anvende i fde til mennesker .
Det m tages med i overvejelserne , at SCF i forbindelse med godkendelsen af et stof som aspartam faststter den tilladte daglige indtagelse , hvori de srbare livsfaser er medtaget p et sdant niveau , at selv de strste forbrugere af stoffer ikke vil komme over 30-40 % af maksimumsdosis .
<P>
En ny betnkning om vurderingen af aspartam ville simpelthen fre til negativ omtale .
Det vil fre til rygtedannelse og en flelse af usikkerhed blandt forbrugerne , da et stof , der er blevet godkendt som sikkert af en uafhngig videnskabelig komit , igen bliver draget i tvivl , uden at der er nogen fornuftig grund til det .
<P>
Jeg vil blot tilfje , at min gode ven fru Oomen-Ruijten , der sammen med fru Ayuso Gonzles har stillet ndringsforslag 12 , som fru Ferreira nvnte , har bedt mig om at ppege , at hun mener , der er et oversttelsesproblem - i det mindste i den engelske version - og at kategorien " fine bakery products , energy-reduced or with no added sugar " ( finere bagvrk , energireduceret eller uden tilsat sukker ) formodes at vre en tilfjelse til den tidligere tekst og ikke en erstatning for den .
Det nvner jeg for Dem og overlader det trygt til Dem , hr. formand , og opfordrer tjenestemndene til om muligt at se p dette , fr vi skal stemme om sagen i morgen .
<SPEAKER ID=413 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , det er altid overvldende at flge i hr . Bowis ' fodspor , nr han spreder beroligelse i hele Parlamentet .
Men jeg har nu samme opfattelse som ordfreren og dem fra min politiske gruppe i det udvalg , vi alle er medlemmer af .
Jeg vgner hver morgen som hr . Bowis og siger til mig selv : " Jeg er ikke videnskabsmand " .
Jeg har ingen ret til at foresl alternativer til det , videnskabsfolkene mener .
Men jeg har ret til at anlgge en langsigtet betragtning og til at hre endnu en mening , og hvor der hersker bekymring , selv nr den er blevet beroliget til en vis grad i den periode , hvor et nyt produkt er ved at blive taget i brug , hvilket bestemt er tilfldet med aspartamsalt , s er det ikke desto mindre rigtigt at tnke sig om , efter at disse produkter er taget i brug - og de anvendes nu i mange hundrede forskellige former for slik og andre produkter - s der er med mellemrum brug for at se p disse nye stoffer igen .
<P>
Jeg tror ikke , at nogen af os ved , hvor meget menneskets stofskifte er blevet ndret af hele den lange rkke af nye kunstige produkter , som for manges vedkommende har bragt store fordele , ligesom aspartamsalt tydeligt nok gr det for hr . Bowis , for vi er en del af dette store eksperiment .
Men de kan ogs give anledning til bekymring . Han har sandsynligvis som jeg modtaget et antal breve fra netvrket for mennesker , der har overlevet tilstningsstoffer , der fortller ret grumme historier om de skadelige virkninger af aspartamsalt for nogle af dem .
Vi gr ikke ind for at vre bedrevidende i forhold til Den Videnskabelige Komit og vores eget Fdevarestandardagentur i Det Forenede Kongerige .
Vi siger simpelthen , at man over tid har brug for at have ret til at se p dette igen , at anlgge et nyt synspunkt , nr det er i almindelig brug og er en del af det store eksperiment i befolkningen .
<P>
Det andet og sidste , jeg vil sige , drejer sig om reduktionen af cyklamatniveauerne . Hr .
Bowis siger , at det alt sammen var resultatet af en pludselig opstet sindsforvirring i Kommissionen .
Et slle fjols i Kommissionen var s tbelig at sige , at en grnse p 250 mg ville vre acceptabel .
Som hr . Bowis formentlig ved , er det faktisk ogs opfattelsen hos regeringen i Det Forenede Kongerige - i de rd , den sender os , og det bliver under tiden kopieret hyppigere i hans side af salen end i denne - at en reduktion til 250 mg kan vre ndvendig .
Hvorfor det ?
Det er , fordi livslang anvendelse m tages med i overvejelserne i lyset af intensiteten af optagelsen .
Vi m tage hensyn til den omfattende brug , i srdeleshed hos meget sm brn , af produkter , der er blevet tilsmagt og sdet p denne mde .
Jeg tror , at vi br g ned til 250 mg , og jeg er glad for at se , at jeg er i godt selskab , sknt det desvrre ikke er med hr . Bowis .
<SPEAKER ID=414 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg hber ikke , De er hrdere mod mig end mod mine kolleger .
Jeg skal dog forsge at overholde min taletid .
<P>
Hvad er de primre udfordringer i denne betnkning ?
Jeg synes , at fru Ferreira , som har udfrt et meget serist stykke arbejde i denne forbindelse , har nvnt dem p yderst passende vis .
Jeg vil gerne komme med min holdning til det , der efter min mening er de primre punkter , startende med opfrelsen af et nyt sdestof , som hedder sucralose , p listen over sdestoffer , og jeg vil gere gre opmrksom p , at sucralose ikke er et banalt stof .
Det er et kloreret organisk stof , som fremstilles ved omdannelse af sukker tilsat tre kloratomer .
Jeg skal gre opmrksom p , at klorerede organiske stoffer er stoffer , som generelt er problematiske for milj og sundhed .
Jeg undrer mig derfor over dette forslag , som synes at fremlgge optagelsen af dette nye sdestof p listen over tilladte sdestoffer som en banalitet .
Til sttte for min bemrkning kan jeg oplyse , at ADI , den acceptable daglige indtagelse , som foresls for dette sdestof , er tre gange hjere end den , som Food and Drug Administration foreslr i USA .
Det forekommer mig derfor , at der er tilstrkkeligt mange ubekendte angende dette nye sdestof til , at det ikke skal accepteres p listen over tilladte stoffer .
<P>
Mit andet punkt vedrrer aspartam .
P trods af hr . Bowis ' betragtninger er jeg enig med ordfreren , som mener , at ndringsforslag 4 er fuldt berettiget .
En revurdering af aspartam er bestemt ikke generende .
Den drager ikke hderligheden af det , der er blevet gjort tidligere , i tvivl .
Den viser blot , at viden kan udvikle sig , og at denne udvikling nogle gange gr , at man m stte sprgsmlstegn ved tidligere udstedte tilladelser .
Personligt mener jeg derfor , at dette forslag er i orden .
<P>
Mit tredje punkt vedrrer cyklamaterne .
I denne forbindelse foreslr Europa-Kommissionen en ndring af den maksimale anvendelsesdosis i drikkevarer p basis af vand .
Man ville g fra 400 mg / l til 350 mg / l .
Fru Ferreiras forslag er mere ambitist , og jeg mener , hun har ret .
I lyset af cyklamaternes rolle og den kendsgerning , at de er forbudt eller i hvert fald ikke er tilladt i USA , forekommer det mig dog , at vi burde undersge de eventuelle farer , der kan vre forbundet med anvendelsen af dette sdestof .
Jeg vil gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p , at sdestoffer - som det er tilfldet med cyklamater - findes i drikkevarer og andre produkter , der i vid udstrkning indtages af mindre brn , som dermed forholdsvis let overskrider den acceptable daglige indtagelse af denne form for sdestoffer .
Jeg mener derfor , at man br vre mere ambitis , og jeg hber , De vil sttte fru Schrlings ndringsforslag , hvori det foresls at faststte den maksimale dosis til 100 mg / l .
Jeg synes , det er et realistisk forslag .
<SPEAKER ID=415 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Whitehead talte om et netvrk af mennesker , der har overlevet tilstningssstoffer .
Nr jeg sidder her en aften som denne , tror jeg , vi alle tilhrer netvrket af overlevende fra Parlamentet .
<P>
Problemet med sdestoffer i tilstningsstofkategorien er , at de fremkalder fundamentalistiske reaktioner af njagtig samme type som genetisk modificerede organismer .
Grundlggende frer denne reaktion til hr . Lannoyes holdning , som i virkeligheden er , at han ikke nsker nogen sdestoffer godkendt overhovedet p noget niveau og helst vil have dem alle fjernet fra markedet .
Det er lige s godt at huske p dette som baggrund for , hvad han lige har sagt .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to ndringsforslag og vil gerne hre Kommissionens opfattelse af dem .
ndringsforslag 4 er blevet nvnt som forudsttende en ny undersgelse af aspartam .
Det illustrerer pointen om fundamentalisme , for det skulle ske mindre end et r efter offentliggrelsen af udtalelsen fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler om aspartam .
Kan ordfreren fortlle os - for hun sagde ikke noget om det i sit indlg - hvorfor vi br tvivle p FDA ' s vurdering ?
Har ordfreren kendskab til utilstrkkeligheder ved FDA og ved dens egen vurdering ?
Hvis det er tilfldet , br hun fortlle os om det , for der er ikke noget forml i at stille et ndringsforslag som dette uden at give os sdanne oplysninger .
<P>
Et andet punkt vedrrende ndringsforslag 4 : Hvorfor er ordfreren imod et sdestof , der tilsyneladende er kendt som stevia ?
Der er ingen omtale af dette i begrundelsen .
ndringsforslaget synes at vre rettet mod stevia og vil have endnu en undersgelse af dette .
Hvad ved ordfreren , som vi ikke ved ? Kan hr .
Byrne hjlpe os ?
<P>
For det andet , i forbindelse med ndringsforslag 8 - som er blevet nvnt af mere end et medlem - s foruroliger det mig mere p grund af den proces , efter hvilken man enedes om det , end p grund af selve dets substans .
Da det blev fremlagt i udvalget af ordfreren , angav Kommissionen villighed til at acceptere en ndring fra 350 mg / l til 250 mg / l .
Kommissionen gav ikke nogen vgtig grund herfor .
Det forekom os ogs , som hr . Bowis har sagt , at de trak et tal op af en hat .
Som hr . Coleman fra Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse udtalte i et brev , han skrev kort efter : A clear majority of experts from the Member States have expressed the position in both the Commission and the Council working parties that the reduction to 350 mg / l is not sufficient , and wish to go further ( et klart flertal af eksperter fra medlemsstaterne har bde i Kommissionen og i Rdets arbejdsgrupper givet udtryk for den holdning , at reduktionen til 350 mg / l ikke er tilstrkkelig , og nsker at g videre ) .
Disse oplysninger blev ikke givet videre til udvalget .
Der blev ikke givet nogen oplysninger til udvalget !
Vi fik bestemt ikke at vide , at medlemsstaternes eksperter mente , at 350 mg / l var for hjt , eller hvorfor de gjorde det .
Kan kommissren nu benytte denne lejlighed til at sige , hvorfor Kommissionen ndrede opfattelse - p basis af hvilke videnskabelige undersgelser ?
Og hvornr gjorde den det , nr den formentlig rdspurgte de samme videnskabelige eksperter , der var tilfredse med 350 mg / l , da den formulerede dette direktiv for ikke s lnge siden ?
<SPEAKER ID=416 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne svare kort p fru Jacksons bemrkninger .
Jeg finder ndringsforslag 4 absolut berettiget , for det , vi nsker , er en revurdering af aspartam , navnlig med hensyn til dets indvirkninger p srbare personer , navnlig gravide .
Vi ved alt for lidt om , hvilken indvirkning f.eks. et hjt forbrug af sdestof har under graviditeten eller p spdbrns og brns sundhed .
Det samme glder for sucralose og cyklaminsyre , som hr . Lannoye allerede har talt om .
Lad mig kort sige noget om cyklaminsyre .
Selv om fru Jackson netop har nvnt FDA i USA i forbindelse med aspartam , s vil hun ikke lytte til FDA ' s advarsler om cyklaminsyre . Som hr .
Lannoye helt rigtigt har gjort opmrksom p , s er en meget lavere maksimumsdosis af det tilladt .
Det m vi alle tage til efterretning .
Vi br virkelig vedtage det forslag , som min kollega er kommet med , nemlig at reducere det helt ned til 100 mg / l .
Vi m prve at nedbringe det store sukkerforbrug .
Vi oplever , at vores brn f.eks. ikke lngere kan smage sdmen i frugt , at sukker ikke lngere opfattes som et krydderi , og at fdevarer tilsttes alt for meget sukker , s vi vnner os til disse sdestoffer , hvilket medfrer , at der benyttes stadig flere sdestoffer for at nedbringe det store sukkerforbrug .
<P>
Vi er inde i en ond cirkel .
Derfor kan jeg fuldt ud sttte forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Jeg mener , at vi m flge denne debat meget nje , for n ting m vi ikke tillade , nemlig brugen af krftfremkaldende stoffer som sdestoffer .
Her glder forsigtighedsprincippet , og s lnge en potentiel fare ikke kan udelukkes , kan vi ikke lbe nogen risiko .
<SPEAKER ID=417 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske ordfreren , for efter min mening er sdestoffer p ingen mde et nemt emne .
Jeg synes , at Kommissionens forslag har den videnskabelige stringens , der er ndvendig i denne slags sprgsml .
<P>
Jeg vil tale om det mest polemiske aspekt ved betnkningen , nemlig cyklamaterne .
Kommissionen foreslog i sit oprindelige forslag en maksimal dosis p 350 mg / l i overensstemmelse med udtalelsen fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
<P>
Kommissionen skiftede imidlertid mening om den maksimale dosis , og i stedet for det oprindelige forslag om 350 mg / l sttter den nu forslaget om 250 mg / l .
Hvorfor , hr. kommissr , sprger vi alle os selv .
Vi har fet at vide , at Rdet indgik et kompromis for at n frem til de 250 mg / l , det vil sige , at man har blandet politiske og videnskabelige argumenter sammen .
<P>
Af politiske rsager br vi ikke sttte denne dosis .
Vi skal vre stringente og sttte Kommissionens oprindelige forslag .
Derfor beder jeg om , at ndringsforslag 8 og 9 bliver forkastet , for jeg synes , at de mangler et ordentligt videnskabeligt grundlag .
<P>
I en s teknisk sag som additiver hverken kan eller skal Europa-Parlamentet tage hensyn til meninger eller politiske kompromiser .
Hvis Kommissionen synes , at en maksimal anvendelsesdosis p 250 mg / l for cyklamater er den bedste , s br den trkke sit oprindelige forslag tilbage og forelgge et nyt , hvori den med videnskabelige argumenter forklarer os , hvorfor der foresls en ny , lavere dosis .
<P>
Begrundelserne for at reducere dosis endnu mere er fuldstndig usammenhngende .
Der henvises til en undersgelse , der blev gennemfrt i Danmark i 2001 .
Denne undersgelse byggede p en srdeles lille gruppe brn , som indtog sdestoffer , og det vigtigste er , at det ikke var udformet som et indtagelsesforsg , men for at undersge forekomsten af sdestoffer i alkoholfrie drikkevarer i Danmark .
<P>
En sdan ren ekstrapolering af en undersgelse kan ikke danne grundlag for at reducere det maksimale niveau for cyklamater , der er tilladt i lskedrikke i EU .
<P>
Det danske Veterinr- og Fdevaredirektorat bekrftede ydermere i en pressemeddelelse om offentliggrelsen af denne undersgelse , at der , da ADI-forsget byggede p en sikker livslang indtagelse , ikke er skadelige sundhedsvirkninger p brn fra 1-3 r , som midlertidigt overskrider ADI-niveauet .
<SPEAKER ID=418 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Parlamentet for dets samarbejde om dette forslag .
I srdeleshed vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse over for ordfreren , fru Ferreira , for hendes arbejde med denne sag .
Hun har givet bred sttte til Kommissionens forslag .
Hun er get ind p den foreslede godkendelse af to nye sdestoffer og p reduktionen af anvendelsen af et yderligere , allerede godkendt sdestof .
<P>
I sidstnvnte tilflde nskede ordfreren endda at g endnu lngere end Kommissionens forslag - ved at forsge at reducere niveauet for cyklamater bde i lskedrikke og juice og mlkebaserede drikke til 250 mg / l ( ndringsforslag 1 og 8 ) .
Kommissionen kan acceptere disse ndringsforslag .
Jeg er blevet bedt om at give flere detaljer i denne forbindelse , og det vil jeg gerne gre .
<P>
Jeg er enig med hr . Bowis , nr han siger , at man ikke skal gre sig klogere end de videnskabelige rdgivere .
Men nr man accepterer deres rd om en acceptabel daglig indtagelse , er det risikoforvalternes - Kommissionens , Rdets og Parlamentets - opgave at faststte den maksimalt tilladte indtagelse af srlige fdevarer .
Det er altid en vanskelig opgave .
Men da Kommissionen foreslog at acceptere en lavere grnse p 250 mg / l for lskedrikke , gjorde den det ikke som flge af en enkelt embedsmands lune .
Det blev gjort efter nje overvejelse af det videnskabelige grundlag og studierne af forbruget og efter at have hrt opfattelser fra medlemsstaterne og Parlamentet .
Lad mig gre flgende klart :
<P>
Man m skelne skarpt mellem den acceptable daglige indtagelse af tilstningsstoffer til mad , som udelukkende er baseret p et videnskabeligt grundlag , og det maksimalt tilladte niveau af et tilstningsstof i et givent fdevaremiddel , som fastlgges under hensyntagen til kriterier , der er fastsat i lovgivningen .
Der er ingen videnskabelig mekanisme , ved hjlp af hvilken man kan omstte en acceptabel daglig indtagelse til et maksimumsniveau ved anvendelse .
I det foreliggende tilflde er den acceptable daglige indtagelse af cyklamater blevet snket fra 11 til 7 mg / kg legemsvgt af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
Lskedrikke bidrager i vid udstrkning til indtagelsen af sdestoffer og bruges ogs af brn .
Desuden har medlemsstaterne angivet , at den acceptable daglige indtagelse af cyklamater mske blev overskredet i deres lande .
Af disse grunde kan Kommissionen sttte en yderligere reduktion af niveauet for cyklamater .
<P>
Men Parlamentet har indfrt adskillige yderligere ndringsforslag til Kommissionens forslag .
<P>
I ndringsforslag 4 opfordres der til en revurdering af to sdestoffer - aspartam og steviosid .
Desuden vil ndringsforslaget krve , at Kommissionen forelgger en rapport om fremskridt med godkendelse af aspartam af USA ' s fdevare- og medicinalmyndigheder .
Kommissionen kan af nedenstende grunde ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Efter anmodning fra Kommissionen er aspartam blevet revalueret af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler i samarbejde med de britiske og franske fdevaresikkerhedsmyndigheder .
Med henblik herp har videnskabsmndene igen set p hele den videnskabelige litteratur , der er blevet offentliggjort siden den sidste udtalelse om aspartam - i alt omkring 150 artikler .
Den udtalelse , der er lavet p basis af dette og vedtaget s sent som i december sidste r , har igen fuldt ud bekrftet , at aspartam er sikkert , og at forbruget af dette sdestof ligger godt under det acceptable daglige niveau .
Derfor finder Kommissionen det ikke retfrdiggjort at g videre med en revurdering af dette sdestof eller at indfre restriktioner for anvendelsen af det .
<P>
Bladene p stevia og det sdestof , der uddrages af denne plante , steviosid , er ogs blevet grundigt undersgt af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
Udvalget nrer alvorlig tvivl om det sikre i at anvende steviosid og fandt det ikke acceptabelt til anvendelse i fdevarer .
Derfor har Kommissionen aldrig foreslet , at dette sdestof skulle godkendes .
Til dato har ingen forelagt nye videnskabelige data for Kommissionen , der ville retfrdiggre en revaluering af steviosid .
<P>
Hvis vi nu gr over til anmodningen om at undersge , hvordan aspartam blev godkendt i USA , s er det ikke Kommissionens kompetence at undersge , hvordan autorisation udstedes i et tredjeland .
<P>
Hvad angr beskyttelse af forbrugerne , vil jeg gerne forsikre de rede medlemmer om , at forslag til godkendelse af tilstningsstoffer til fdevarer under EU ' s lovgivning foretages p basis af en risikovurdering af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler og i fremtiden af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Hvis resultatet af denne risikovurdering er gunstigt , foreslr Kommissionen anvendelse af et tilstningsstof efter at have sikret sig , at alle kriterier for godkendelse af et tilstningsstof er opfyldt .
De foreslede betingelser for anvendelse er baseret p det teknologiske behov og p data om brug , som er indsamlet i medlemsstaterne .
Denne proces med risikoanalyse er helt uafhngig af , hvad der gres i andre lande .
Kommissionen er overbevist om , at denne proces udfres p en gennemskuelig og uafhngig mde i EU .
<P>
ndringsforslag 5 tager fat p en revurdering af betingelserne for anvendelse af de to sdestoffer , der lige er foreslet .
Dette ndringsforslag gentager krav , der allerede findes i lovgivningen om tilstningsstoffer til fdevarer .
Faktisk krves der en revurdering af godkendte tilstningsstoffer til fdevarer i det samlede rammedirektiv og i tre prcise direktiver om de forskellige former for tilstningsstoffer .
Det gres tid efter anden .
Rammedirektivet krver , at man skal revurdere tilstningsstoffer til fdevarer , nr det er ndvendigt .
Artikel 8 i direktivet om sdestoffer plgger medlemsstaterne at overvge forbruget af sdestoffer regelmssigt .
Denne overvgning skal skaffe data om indtagelse bde for voksnes og for brns vedkommende .
Derfor kan Kommissionen fastsl , om dosen af srlige tilstningsstoffer overskrider sikkerhedsniveauerne bde for brn og voksne .
<P>
Nr som helst det er ndvendigt , vil Kommissionen foresl begrnsninger for forbrugsmnstre , der er godkendt i jeblikket , i srdeleshed for at sikre , at den dosis , brn fr , er sikker .
Derudover er det ikke realistisk at faststte en trerig frist for dette .
Tvrtimod , hvis man indsamler data om de to sdestoffer , fr de er fuldt etablerede p markedet , risikerer man at undervurdere omfanget af brugen af dem .
S da dette ndringsforslag gentager krav , og da fristen ikke er realistisk , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 5 .
<P>
To yderligere ndringsforslag ( 2 og 3 ) vil ngte komitologi vedrrende afgrelsen af , hvorvidt et stof skal anses for at vre et sdestof i henhold til direktiv 94 / 35 / EF .
Det er en rent teknisk beslutning , som er ndvendig for at bringe visse stoffer ind under direktivets rammer , idet de ellers ville omg de strenge regler , der er fastsat for sdestoffer , og i stedet simpelthen blive betragtet som ingredienser i maden .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 2 og 3 .
<P>
Der er blevet stillet en rkke ndringsforslag vedrrende Kommissionens forslag om at tydeliggre meningen med ordlyden i fdevarekategorien " finere bagvrk " til srlig ernringsmssig anvendelse .
Hensigten bag Kommissionens forslag var at gre fortolkningen af denne fdevarekategori mere ensartet i medlemsstaterne .
Men indtil nu har Rdet ikke kunnet enes om den ordlyd , Kommissionen har foreslet , eller om en alternativ ordlyd .
Derfor kan Kommissionen g med til at slette forslaget om finere bagvrk ( ndringsforslag 7 ) .
<P>
Men den alternative ordlyd foreslet i ndringsforslag 12 og 13 er ikke klar og vil vanskeliggre gennemfrelsen af direktivet .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 12 og 13 , selv om jeg noterer mig hr . Bowis ' pointe vedrrende ndringsforslag 12 , som kan ndre Kommissionens opfattelse .
Jeg m overveje dette sprgsml igen .
<P>
Endelig er der blevet stillet to ndringsforslag , der har til forml at forbyde cyklamater og sucralose .
Begge stoffer er blevet vurderet af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler og har fet fastsat en acceptabel daglig indtagelse .
Det betyder , at disse stoffer er sikre , hvis forbruget af dem holder sig under det acceptable daglige niveau .
For at sikre dette har Kommissionen vurderet forbruget af sucralose og indfrt foranstaltninger for at reducere brugen af cyklamat .
<P>
Parlamentet foreslr at styrke disse foranstaltninger , og det kan Kommissionen sttte .
Men da Kommissionen anser disse sdestoffer for basalt at vre sikre , er der ingen grund til at berve forbrugerne og fdevareindustrien anvendelsen af dem .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 9 , 10 og 11 .
<P>
For at opsummere kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 6 , 7 og 8 , men ikke ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 9 , 10 , 11 , 12 og 13 .
<SPEAKER ID=419 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
<SPEAKER ID=420 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg har stemt for betnkningerne om udvidelsen , fordi jeg betragter denne udvidelse med de Central- og steuropiske lande samt Cypern og Malta , som hrer med til Europa , som rigtig og tvingende ndvendig .
<P>
Nu hvor der er get nsten 15 r siden jerntppets fald , er det ikke passende at se smligt p de sikkert mange vanskeligheder af enhver art , isr ogs de konomiske .
<P>
Vi har et historisk ansvar .
Vi kan ikke sige til de mennesker , som nu endelig atter lever i frihed og demokrati , ogs som flge af vores modige handling i NATO i 1980 ' erne , da det drejede sig om at gennemfre NATO ' s dobbeltbeslutning , at de m blive udenfor , fordi vi alle sammen fr s mange problemer med udvidelsen . Disse problemer kan vi ikke lse alle sammen med det samme .
Det mangler vi ogs midlerne til , eller i det mindste viljen til at mobilisere de ndvendige midler .
Mske er mange heller ikke villige til at dele solidarisk , og mske har vi ikke klaret at mobilisere det nuvrende EU ' s borgere for denne solidaritet .
<P>
Jeg hber , at vi alle , de nuvrende og de kommende medlemsstater , isr regeringerne , vil finde det politiske mod til at trffe de rigtige beslutninger for at gre det udvidede EU til et hjemsted for frihed , fred og velstand , som kan vre et eksempel for denne verden , som er mrket af kriser , krige , fattigdom og ufrihed .
<SPEAKER ID=421 NAME="Van Orden (PPE-DE)">
Selv om jeg stemte for hr .
Broks betnkning om udvidelse af EU i dag , hvor Parlamentet godkendte de 10 kandidatlandes tiltrdelse og sledes sendte et signal til mange lande , som kunstigt havde vret udelukket i revis med kommunistisk undertrykkelse , er der mange elementer , som jeg ikke kan acceptere . Jeg mener f.eks. ikke , at EU som sdan er en passende samtalepartner over for NATO i militrsprgsml ( stk .
6 ) .
Jeg afviser tanken om en " flles diplomatisk tjeneste " ( stk .
10 ) .
Jeg er ikke enig i stk .
11 og 20 , som foreslr en streng overholdelse af EU-politikker , som kan vre forkastelige .
Jeg gr ikke ind for , at fokus i asylpolitikken skal ligge p de humanitre aspekter i stedet for at reducere antallet af modtagne asylansgere ( stk . 22 ) , eller tanken om , at tiltrdelse " skal danne udgangspunkt for yderligere integrationsbestrbelser " ( stk .
23 ) . Endvidere vil jeg fortsat protestere mod , at hverken regnskabsprocedurerne for den flles landbrugspolitik eller Kommissionen er blevet tilstrkkeligt revideret fr udvidelsen .
<SPEAKER ID=422 NAME="Berthu (NI)">
Jeg stemte for Gahler-betnkningen om Unionens udvidelse til ogs at omfatte Estland , ligesom jeg stemte for ni andre kandidaturer , og samtidig beklagede jeg , at Europa-Parlamentet parallelt hermed i Brok-betkningen forsger at udnytte situationen til at f de gamle og nye medlemmer til at indg overfderalistiske forpligtelser .
<P>
Elmar Brok sagde i vrigt tydeligt her til morgen , som jeg forstod det via tolken , at vi reelt er ved at etablere en egentlig stat .
<P>
Medlemmerne af den tvrpolitiske gruppe SOS Demokrati , som jeg er en del af , nsker tvrtimod , at udvidelsen giver anledning til en grundlggende omstrukturering af EU for at skabe strre fleksibilitet .
Derfor har de vedhftet en tekst med 10 centrale krav om et mere frit Europa til deres principgodkendelse .
<P>
Vi krver isr , at den grundlggende traktat , som bliver resultatet af det nuvrende konvent og den kommende regeringskonference , ikke underskrives fr efter udvidelsen , det vil sige efter den 1. maj 2004 , nr Unionen tller 25 lande .
P den mde kan de nye medlemmer deltage fuldt ud i den endelige udarbejdelse af teksten .
Og p den mde kan vi imdeg den fderalistiske strategi , som forsger at afgre vores fremtidige valg p forhnd .
