<CHAPTER ID=2>
Decharge 2001
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0072 / 2003 af Srensen for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 2001 ( KOM ( 2002 ) 211 - C5-0190 / 2002 - 2002 / 2087 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0109 / 2003 af Casaca for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 ( SEK ( 2002 ) 403 - C5-0239 / 2002 - 2002 / 2101 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0101 / 2003 af Avils Perea for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001
<P>
Sektion II - Rdet ( SEK ( 2002 ) 405 - C5-0243 / 2002 - 2002 / 2103 ( DEC )
<P>
Sektion IV - Domstolen ( SEK ( 2002 ) 405 - C5-0244 / 2002 -2002 / 2104 ( DEC ) )
<P>
Sektion V - Revisionsretten ( SEK ( 2002 ) 405 - C5-0245 / 2002 - 2002 / 2105 ( DEC ) )
<P>
Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ( SEK ( 2002 ) 405 - C5-0246 / 2002 -2002 / 2106 ( DEC ) )
<P>
Sektion VII - Regionsudvalget ( SEK ( 2002 ) 405 - C5-0247 / 2002 - 2002 / 2107 ( DEC ) )
<P>
Sektion VIII - Den Europiske Ombudsmand ( SEK ( 2002 ) 405 - C5-0248 / 2002 -2002 / 2108 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0082 / 2003 af Staes for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001
<P>
( Sektion I - Europa-Parlamentet ) ( SEK ( 2002 ) 405 - C5-0242 / 2002 - 2002 / 2102 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0079 / 2003 af Blak for Budgetkontroludvalget
<P>
1. om decharge for regnskabsret 2001 til Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ( C5-0601 / 2002 - 2002 / 2186 ( DEC ) ) ;
<P>
2. om decharge for regnskabsret 2001 til Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene ( C5-0597 / 2002 - 2002 / 2187 ( DEC ) ) ;
<P>
3. om decharge for regnskabsret 2001 til Det Europiske Genopbygningsagentur ( C5-0596 / 2002 - 2002 / 2188 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0068 / 2003 af Langenhagen for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs ( EKSF ) budget for regnskabsret 2001 ( C5-0556 / 2002 - 2002 / 2185 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0074 / 2003 af Blak for Budgetkontroludvalget
<P>
1. om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Arbejdsmiljagentur ( C5-0102 / 2003 - 2002 / 2046 ( DEC ) ) ;
<P>
2. om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Miljagentur ( C5-0098 / 2003 - 2002 / 2044 ( DEC ) ) ;
<P>
3. om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Oversttelsescentret for Den Europiske Unions Organer ( C5-0100 / 2003 - 2002 / 2045 ( DEC ) ) ;
<P>
4. om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ( C5-0096 / 2003 - 2002 / 2043 ( DEC ) ) ;
<P>
5. om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad ( C5-0094 / 2003 - 2002 / 2042 ( DEC ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Srensen (ELDR)">
. Hr. formand , selv om Revisionsrettens kritik af Kommissionens interne kontrol- og overvgningssystemer er hrd og direkte , er det min opfattelse , at vi skal indstille til Parlamentet , at der gives decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den 6 . , 7. og 8 .
Udviklingsfond for 2001 .
<P>
Jeg har i min betnkning fokuseret p nogle grundbegreber i den aktuelle udviklingspolitik og forsgt at undersge , om disse grundbegreber stiller srlige krav eller rejser srlige problemer i forbindelse med kontrollen med pengenes anvendelse .
Jeg vil gerne fremhve nogle forskellige punkter i den forbindelse :
<P>
Ejerskab : Ejerskab er af stor betydning , hvis vi skal have en effektiv forvaltning af udviklingshjlpen .
Pointen er , at legitime krav for donorer , en politik til afhjlpning af fattigdom , miljhensyn osv . , kan vre i strid med nationale og lokale prioriteringer .
<P>
Budgetsttte : Budgetsttte er et begreb , som ogs har fanget min opmrksomhed under arbejdet med betnkningen .
For mig at se , er der i princippet ingen grund til - heller ikke ud fra et kontrolsynspunkt - at undlade budgetsttte .
Men Kommissionen skal nje sikre , at der fremover er klarhed over , hvornr og under hvilke betingelser budgetsttte er en effektiv bistandsform .
<P>
Decentralisering : Den meget omtalte decentralisering , som Kommissionen har ivrksat , gr ud p , at flere beslutninger skal trffes " on the spot " og ikke her og ikke i Bruxelles .
Jeg sttter princippet , men Kommissionen skal sikre , at de nuvrende problemer med revisionsordningerne i hovedkvarteret ikke blot eksporteres ud til delegationerne .
<P>
Underudnyttelse : Implementeringen af udbetalinger fra fondene gr simpelthen for langsomt .
Kan det vre rigtigt , at der for 2001 var et samlet belb p ca . 8,5 milliarder euro udestende til forpligtelser og projekter , der endnu ikke var gennemfrt ?
Jeg finder det endvidere betnkeligt , at de tre fonde , der var gldende for finansret 2001 , har vret under implementering i hhv . 16 , 11 og 4 r .
Samtidig finder jeg det uforsteligt og bureaukratisk , at implementeringen administrativt skal foreg via tre fonde p en gang .
Jeg forventer , at Kommissionen snart prsenterer en realistisk plan for at ge implementeringstempoet og for at forenkle administrationen af fondene .
<P>
Erklringen fra generaldirektrerne : For at dette dokument kan tillgges nogen betydning , forventer jeg , at det af nste rs erklring klart fremgr , hvad " a reasonable assurance " vil sige .
Der skal fastlgges en grnse for , hvor mange forbehold der kan tages , og hvornr disse forbehold fr konsekvenser .
<P>
Fllesskabets eksterne forbindelser er for tiden fordelt p ikke mindre end seks forskellige tjenester .
Dette forhold skulle have vret evalueret i 2002 , men vi har endnu ikke set noget resultat af disse evalueringer .
Vi venter stadig .
<P>
Revisionsretten fremfrer som resultat af den finansielle revision en skarp kritik af Kommissionens interne kontrolstruktur og overvgningsmekanismer .
Det er beklageligt , endda kritisabelt , da vi dermed ikke kan vurdere , om vi fr " value for money " .
<P>
Og endelig med hensyn til budgettet : Det er nu op til Kommissionen at fastlgge konkrete handlingsplaner og tidsrammer for langt om lnge at f lagt udviklingsfondene ind under det almindelige budget .
Det er helt uacceptabelt , at skatteborgernes penge ikke anvendes s effektivt , som de kunne , og dette skyldes ikke den s ofte udskldte Kommission , men regeringerne i visse medlemsstater .
<P>
Min betnkning om udviklingsfondene er kun en del af den samlede dechargeprocedure .
Dechargeproceduren er for Parlamentet en lejlighed til at teste Kommissionens evne til at administrere EU ' s skattekroner .
I den forbindelse kan det undre mig , at reformtempoet i Kommissionen p visse omrder synes for nedadgende .
Med hensyn til mange af de tal , vi skal forholde os til , er det en forudstning , at vi har et plideligt regnskabssystem .
Det er ikke tilfldet i dag .
Den nuvrende Kommission kom til efter Santer-Kommissionen , der var krt fast .
Man kan sprge sig selv , om det samme er ved at ske for denne Kommission .
Den har p de punkter , jeg har beskftiget mig med , haft lejlighed og tid til samt mulighed for at reformere EU administrativt .
Meget er ladt tilbage at nske , og jeg m sige , at Prodis nske om nye fem r som kommissionsformand er udtryk for en overdreven optimisme .
Hvis varen var leveret , hvis reformerne var gennemfrt , og hvis der var udvist vilje og evne til at rydde op i gamle og drlige administrative vaner , var der grund til at nske held og lykke , men det synes ikke at vre tilfldet i dag .
<SPEAKER ID=6 NAME="Casaca (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , fru formand for Budgetkontroludvalget , kre Helmut , kre socialdemokratiske kolleger og medlemmer fra de andre politiske grupper , der har arbejdet sammen med os , jeg mener , at vi kan vre tilfredse med det arbejde , som vi har udfrt indtil nu i denne dechargeprocedure vedrrende budgettet for 2001 , som der har vret bred enighed om i Budgetkontroludvalget , og som kun de str udenfor , som p grund af ideologisk modvilje mod de europiske institutioner mere ser denne velse som et middel til at bekmpe en styrkelse af dem end som et redskab til at udbedre deres fejl .
<P>
Vi har foran os en syntese af problemer og henstillinger , der udgr et veritabelt arbejdsprogram , som jeg , selv om det ikke er perfekt , er sikker p vil stte os - bde Kommissionen og os selv - i stand til gre vsentlige fremskridt i forbedringen af budgetgennemfrelsen .
Tillad mig derfor i hjere grad at lgge vgt p det arbejde , der venter os , end p det , der allerede er gjort .
Modernisering og udbedring af regnskabssystemet str verst blandt vores prioriteringer . En sdan modernisering m omfatte svel de mellemlange og langsigtede mlstninger som den jeblikkelige og strkt pkrvede udbedring af systemets mest utidssvarende elementer .
Efter de foranstaltninger , der allerede er gennemfrt med hensyn til datasikkerhed og -ukrnkelighed , haster det nu med at f afskaffet de forskellige og modstridende regnskabssystemer , der , som generaldirektren for budgettet erkendte det i sin seneste rsrapport , vanskeliggr regnskabsdataenes synkronisering og konsekvens , og erstatte dem med et forsteligt , plideligt og gennemskueligt enhedssystem , som alle budgetaktrer kan konsultere , have adgang til , forst og bruge .
<P>
Det er i denne sammenhng af srlig betydning , at der hurtigt sttes en stopper for de mekanismer , der tillader , at 20 % af de midler , der er blevet inddrevet p grund af uregelmssigheder i EUGFL ' s garantisektion , kan forsvinde uden overhovedet at efterlade spor eller registrering i Fllesskabets bogholderi i et omfang og til forml , som Kommissionen ikke kender og endnu mindre kontrollerer .
Vi skal dernst have lst det mere dybtgende og vanskelige problem , der ligger i den systematiske undergennemfrelse af budgettet , der i 2001 oversteg 15 milliarder euro , en gigantisk sum , der alene er strre end flere af de nuvrende medlemsstaters samlede budget .
<P>
Vi vil gerne igen understrege , at den uansvarlige holdning , der p dette felt hyppigt gr sig gldende i Fllesskabets institutioner , hvor man altid skyder skylden p de andre , m hre op . Det er Kommissionens ansvar at foresl det regelst , som budgetgennemfrelsesprogrammerne skal flge , og det er Kommissionens ansvar at fremlgge budgetforslag bde p rsbasis og ud fra de finansielle overslag , s det er derfor ogs Kommissionens ansvar at sikre , at budgetprogrammerne er gennemfrlige og realistiske .
Hvis lovgivnings- og budgetmyndigheden nsker at stille Kommissionen over for forslag , som den mtte finde uigennemfrlige , m Kommissionen gre sin initiativret gldende og afvise at lade sdanne forslag blive omsat til lov .
Det er rigtigt , at de fleste af Fllesskabets midler involverer instanser med flles beslutningstagning og med strukturer af national , regional eller anden art , men hvis der er gennemfrelsesproblemer hos nogle af forvaltningspartnerne , m Kommissionen offentliggre dem s gennemskueligt og betids , at der kan trffes de ndvendige foranstaltninger for at finde en lsning .
Det er derimod ikke acceptabelt , at Kommissionen ved dybt middelmdige budgetgennemfrelser , der berrer nsten alle programforvaltningspartnere uden for Fllesskabet , bliver ved med at foregive , at ansvaret ikke er dens , og at der ikke er noget , som den kan gre .
<P>
Vi har i denne sammenhng sat srlig fokus p struktursttten til kandidatlandenes landbrug ( Sapard-programmet ) .
Det er med stor glde og forventning , at vi modtager kommissr Franz Fischlers forsikringer om , at han vil prioritere gennemfrelsen af dette program meget hjt .
Vi vil flge resultaterne opmrksomt .
For vores del mener vi ogs , at vi br gre alt , hvad vi kan for at overbevise vores kolleger i de interparlamentariske delegationer om , at dette program m gennemfres i et hurtigere tempo .
<P>
Til slut vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at der br trffes afgrende foranstaltninger om Kommissionens forhold til de virksomheder , som den har kontraktlige forbindelser med .
Det er dybt beklageligt , at Kommissionen ikke engang er i stand til at udrede antallet af kontrakter med tredjeparter , hvorigennem den gennemfrer en meget vsentlig del af sit eget budget , og at den derfor endnu mindre er i stand til at indfre en korrekt mekanisme til efterkontrol af ikke blot disse kontrakters lovlighed og formelle rigtighed , men ogs af deres gennemsigtighed og effektivitet .
Det er symptomatisk , at det med hensyn til Eurostat , som Europa-Parlamentet har sat fokus p i den seneste betnkning af vores kollega Herbert Bsch , er blevet konkluderet , at det ikke inden for de givne frister lader sig gre at afslutte en revision af de kontrakter , der er indget i de seneste r , eftersom det drejer sig om mere end 2000 .
<P>
Den skaldte outsourcing , alts det forhold , at organer uden for Kommissionen forvalter fllesskabsopgaver , er utvivlsomt en politik , der ikke blot skal fastholdes , men som ogs skal videreudvikles p talrige omrder .
Der er dog brug for en mere udfarende og sammenhngende overvgning af denne outsourcing , ikke blot en rent formel overvgning .
En vedtagelse af denne betnkning vil derfor snarere vre et udgangspunkt end et endepunkt .
Jeg hber , at jeg i dette arbejde fortsat kan regne med det samarbejde , som jeg hidtil har kunnet drage nytte af fra Kommissionens tjenestegrene , srlig generaldirektoraterne for budgettet og for landbruget , som jeg her gerne vil rette en officiel tak til .
Jeg regner ligeledes med et samarbejde med hele Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=7 NAME="Avils Perea (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil beskftige mig med betnkningen om institutionerne , nemlig Rdet , Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget og Den Europiske Ombudsmand .
<P>
For s vidt angr Rdet , er det frste gang , Europa-Parlamentet meddeler decharge .
Ikke fordi det hidtil har ngtet det , men fordi der har vret en gentlemanaftale om , at Parlamentet ikke afgav udtalelse i forbindelse med decharge .
Nu er der fremsat forslag om i nrmeste fremtid , nr konventet afslutter sit arbejde , at lade udenrigs- og forsvarspolitikken , som i dag henhrer under Rdet , blive integreret i Kommissionen . For fremtiden vil dette omrde vre genstand for decharge p samme mde som de vrige institutioner , der udelukkende henhrer under Kommissionen .
Budgetkontroludvalget har derfor fundet det passende at lade Rdet vre omfattet af dette rs decharge med de nrmere specifikationer , jeg kort vil redegre for i det efterflgende .
<P>
Udvalget har med tilfredshed konstateret , at Rdet har sat sig som ml at fremme samarbejdet gennem opflgning og forbedringer i lbet af det nste regnskabsr og at reducere forskellen mellem den fysiske opgrelse og den regnskabsmssige opgrelse .
<P>
Vi mener , at Rdet br underlgges de samme krav om interne reformer som Kommissionen , for s vidt angr personalepolitikken , hvilket betyder , at de ansattes kvalifikationer og deres hje indplacering og flgelig store ansvar inden for Rdet br opfylde samme kriterier som i Kommissionen med hensyn til mobilitet og faglige klassificeringer .
<P>
Vi har i dag et begrnset kendskab til udenrigs- og forsvarspolitikken .
Som tidligere anfrt er Rdet hidtil blevet behandlet efter andre retningslinjer , og vi mener , det br forvaltes mere effektivt og gennemskueligt .
<P>
Angende Domstolen er der meddelt decharge , dog ogs ledsaget af visse bemrkninger , som jeg vil komme nrmere ind p om et jeblik .
<P>
Vi konstaterer , at der er sket betydelige forbedringer i den regnskabsmssige forvaltning af materielle anlgsaktiver og opstillingen af beretningen om inventarforvaltningen i overensstemmelse med Parlamentets anmodning .
Vi bemrker ogs , at alle bygningsproblemer i forbindelse med " Palet " og de vrige bygninger , Domstolen har til huse i , er blevet lst .
Der har vret mange huller i oplysningerne om disse processer , men de har nu fundet en tilfredsstillende lsning .
<P>
Vi er desuden glade for at konstatere , at antallet af behandlede sager er steget , men Domstolen arbejder langsomt , hvilket fr os til at overveje , om den har tilstrkkelige ressourcer .
Vi nsker at f et njagtigt kendskab til situationen og institutionens nsker , s vi kan medvirke til at afhjlpe vanskelighederne .
<P>
Ogs Revisionsretten meddeles decharge , og vi glder os over , at Revisionsretten s tidligt som i november forelagde sin rsberetning for Europa-Parlamentet og pressen , hvilket er en gennemskuelig og klar fremgangsmde .
Vi opfordrer indtrngende Revisionsretten til at viderefre denne politik .
Oversttelsesvanskeligheder kan til tider forrykke tidspunktet , men jo fr beretningen forelgges , jo bedre .
Vi er ogs glade for , at Revisionsretten har bestrbt sig p at gre rigtighedserklringerne til et instrument , der giver oplysninger om forbedringer inden for forvaltning og kontrol .
Vi mener , at denne indsats br viderefres , fordi der er tale om en af de bedste metoder til indsamling af oplysninger om den situation , institutionerne befinder sig i .
Vi ved ogs , at Revisionsretten har personaleproblemer , fordi de ansatte , der ndvendigvis skal vre hjt kvalificerede , ikke bliver i deres stillinger ret lnge - mske p grund af personlig forfremmelse eller erhvervskarriere - og vi br overveje , hvordan vi kan lse disse problemer , s personalet bliver mere stabilt , og arbejdet i Revisionsretten lettes .
Vi br ogs overveje , om det i visse tilflde er hensigtsmssigt at anvende midlertidige kontrakter eller sende visse opgaver ud af huset .
Vi glder os ogs over , at oplysningerne om Revisionsrettens arbejde er blevet bedre .
<P>
Jeg skal kort nvne Det konomiske og Sociale Udvalg , som vi ogs meddeler decharge .
Alle tidligere problemer er lst , hvilket vi hilser med stor tilfredshed .
Udvalget har forelagt sine regnskaber og alle analyser af forvaltningen klart , og i modstning til tidligere har vi i r ingen vanskeligheder med at meddele decharge .
<P>
Jeg m med beklagelse sige , at dette ikke har vret tilfldet for Regionsudvalget , og at vi ikke kan meddele det decharge i denne mdeperiode .
Vi har derfor anmodet om udsttelse heraf .
Eftersom tidsfristen for udarbejdelse af betnkninger var udlbet , efter at der var fremsat anmodning om oplysninger i form af et sprgeskema - som til de vrige institutioner - modtog vi en revisionsberetning for 2001 , der ppeger mange alvorlige mangler vedrrende alle aspekter af betaling og forelggelse af bilag for rejser , dagpenge og andre former for vederlag .
Selv om Regionsudvalget forelagde sin ndrede forordning p et senere tidspunkt , finder vi det mere hensigtsmssigt at udstte decharge til oktober og i mellemtiden udarbejde en betnkning , der giver os et bedre og klarere kendskab til Regionsudvalgets regnskaber .
<P>
For s vidt angr Den Europiske Ombudsmand vil jeg sige , at han har samarbejdet fortrinligt med Parlamentets Udvalg for Andragender og har gjort et godt stykke arbejde til trods for de begrnsede ressourcer , han har haft til rdighed .
Han vil naturligvis ogs modtage decharge .
<SPEAKER ID=8 NAME="Staes (Verts/ALE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest rette en dybtflt tak ikke blot til mine kolleger , men isr til generalsekretren og hans tjenestegrene for det fortrinlige samarbejde , vi har haft .
Jeg kan oplyse , at vi modtog svar p vores sprgeskema allerede inden jul , og svarene p disse sprgsml har vret med til at gre det muligt for os at inddrage det fuldt ud i betnkningen .
Jeg mener , at det er en af de frste gange , det har vret muligt p s tidligt et tidspunkt , og jeg er virkelig taknemmelig for det .
<P>
Jeg har betragtet min betnkning som en slags rsberetning om , hvordan Europa-Parlamentet har fungeret i 2001 .
Den lgger ud med de vigtigste nyheder .
Den indeholder en opfordring til alle her om at meddele generalsekretren decharge for det arbejde , han udfrte i 2001 .
<P>
Betnkningen indeholder 120 afsnit .
Det er derfor umuligt at redegre for alt , og jeg vil blot uddybe nogle f aspekter , herunder indledningsvis personalepolitikken .
Jeg nsker at g mere i detaljer med ligestillingspolitikken , for s vidt angr kvinders adgang til ledende stillinger i Europa-Parlamentet .
Parlamentet har tilsluttet sig dette mange gange , men det er fortsat et vanskeligt omrde .
Som jeg p vegne af Budgetkontroludvalget anfrer det i betnkningen , er dette ml ikke net i virkeligheden .
Kun 22 % af tjenestemndene i den verste kategori er kvinder .
Tre af de generaldirektrer , der blev ansat for nylig , er mnd , og i 2001 blev kun 14,3 % kvinder forfremmet i kategori A mod 30,8 % mnd .
Jeg mener derfor , at vi br sttte foranstaltninger med henblik p positiv srbehandling .
Med samme fortjeneste br kvinder automatisk foretrkkes ved besttelse af stillinger , indtil der er skabt ligevgt .
<P>
Et andet vanskeligt omrde er udnvnelsen af ledende tjenestemnd .
Jeg anbefaler , at man gr bort fra den accepterede traditionelle fremgangsmde med samling af geografisk og politisk afbalancerede pakker .
Jeg mener ikke , det er af det gode .
Vi m g over til en politik for udnvnelser baseret p kvalifikationer , fortjeneste og evner .
<P>
Et andet vigtigt kapitel i betnkningen vedrrer bygningspolitikken .
Frst og fremmest er der det faktum , at vi har tre arbejdssteder .
I den foregende dechargebetnkning blev Prsidiet og generalsekretren anmodet om at offentliggre en undersgelse herom .
Denne undersgelse forligger nu , og det fremgr heraf , at det forhold , at vi har tre arbejdssteder , koster 169 millioner euro om ret : 120 millioner euro til infrastruktur , 40 millioner til ekstra personale og tjenesterejser og 9 millioner euro til diverse omkostninger .
De ndvendige tjenesterejser til Strasbourg betyder , at 25.855 dage gr tabt .
Det koster skatteyderne knap 4 millioner euro .
Dette giver selvsagt et specifikt imageproblem .
Hver gang vi tager imod en gruppe besgende , skal vi redegre for situationen p ny .
Men det giver os ikke kun et imageproblem , det er ogs spild af tid og penge .
Det ligger uden for vores kontrol .
Heraf henstillingen til de medlemmer af Europa-Parlamentet , der deltager i konventet , om at tage sprgsmlet op i dette forum og sikre , at muligheden for at ndre EF-traktatens artikel 289 behandles i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til forfatningstraktat .
Jeg ved , at det stadig er et stort problem , fordi et sdant forslag skal behandles p regeringskonferencen , og flere medlemsstater fortsat er imod .
Ikke desto mindre skylder vi os selv at gre forsget .
<P>
Et andet aspekt af bygningspolitikken er overdkningen af Bruxelles ' Luxembourg-station .
Den belgiske regering har en rkke forpligtelser i denne henseende og br reelt afholde udgifterne .
Den belgiske premierminister har fet tilsendt to skrivelser , men har ikke svaret .
Jeg henstiller derfor indtrngende , at den belgiske regering overholder sine forpligtelser og betaler os de 4,74 millioner euro .
<P>
Jeg har ogs brugt nogle f afsnit p D4-D5-bygningen .
Hr. formand , De er som nstformand ansvarlig for bygningspolitikken , og jeg kan her ganske rligt sige , at jeg mener , at De og forvaltningen har holdt en fortrffelig kurs .
Jeg mener , at De har gjort alt , hvad der var muligt , for at gennemfre dette bygningsprojekt i overensstemmelse med de gldende bestemmelser .
Jeg mener dog , som det fremgr af min betnkning , at flere ting er get galt , ikke fra Parlamentets side , men fra belgisk side .
Vi blev stillet over for fuldbyrdede kendsgerninger - mod vore vilje .
Det faktum , at den belgiske regering p et tidspunkt indvilligede i at stille grunden gratis til rdighed , men at den ikke desto mindre endte p en privat entreprenrs hnder , har vanskeliggjort vores opgave yderligere , hvilket jeg beklager .
<P>
Endelig vil jeg , hr. formand , ogs sige nogle f ord om miljpolitik .
Det er et vigtigt element .
Jeg redegr for de mange udmrkede foranstaltninger , De har truffet angende D4-D5-bygningen .
Der er gjort en betydelig indsats for at sikre , at der snart vil blive anvendt vedvarende energi i form af solpaneler og deslige .
Jeg mener , at vi br arbejde hen imod en virkelig klimapolitik for vores institution , sledes at vi , Europa-Parlamentet , ogs kan medvirke til at opfylde Kyoto-normerne .
<P>
S sent som fredag i sidste uge forelagde Kommissionen en undersgelse , hvoraf det fremgik , at hvis alle offentlige bygninger i EU anvendte vedvarende energi , ville det allerede svare til 18 % af de Kyoto-normer , Europa skal opfylde .
Lad os fremst som et eksempel , lad vores Parlament tage dette skridt ogs og sikre udarbejdelsen af en virkelig klimaplan for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Blak (GUE/NGL)">
. Hr. formand , frst vil jeg gerne sige et par ord om dechargen til Kommissionen .
Jeg vil gerne anbefale , at der gives decharge til tiden i r .
Vi ved allesammen , at der er problemer med Kommissionens regnskabs- og computersystemer .
Det ved vi fra Revisionsrettens beretninger .
Det er ingen hemmelighed , at Kommissionen burde have gjort noget ved problemet for lang tid siden .
Jeg tror , at Kommissionen nu har fattet situationens alvor , og der er sat en meget omfattende reform i gang .
Det vil ikke ndre noget , hvis vi udstter dechargen til oktober .
Det vil vre meget mere effektivt , at vi stter eksterne eksperter til at vurdere reformforslaget , og at Parlamentet lbende holder Kommissionen fast p dens tidsplan .
<P>
Kommissionen br ogs have decharge til tiden p grund af dens indrmmelser i Eurostat-sagen .
Eurostat er en skandale og har vret det i revis .
Eurostat har indget kontrakter med firmaer , som har fuppet og svindlet .
Det er nu get op for Kommissionen , og den har efter pres fra Parlamentet afbrudt alle kontrakter med firmaerne .
Det synes jeg , at vi skal belnne den for .
Det er meget sjldent , at en institution som Kommissionen indrmmer en fejl , men det har den gjort i denne sag .
Det vil nu omsider sende et signal til andre firmaer om , at man ikke ustraffet kan fuppe sig til kontrakter med EU-institutionerne .
<P>
Eurostat-sagen havde aldrig set dagens lys , hvis det ikke havde vret for en ansat i Eurostat .
Jeg vil gerne fremhve Dorte Schmidt-Brown og hendes utrolige faglige og personlige integritet .
Jeg hber , at Kommissionen vil finde en lsning , s hun kan f oprejsning .
Det vil sende et signal til andre ansatte i Kommissionen om , at den mener det alvorligt , nr den siger , at der ikke er nogen tolerance over for fup og svindel .
<P>
Jeg har anbefalet , at der gives decharge til de tre agenturer : Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene , Det Europiske Genopbygningsagentur og Cedefop .
De resterende agenturer m vente lidt .
Det blev frst endeligt afklaret for nylig , at der skal gives decharge til endnu fem agenturer .
Vi m have tid til at se ordentligt p dem , inden vi giver decharge .
Derfor er der et forslag om udsttelse af tekniske grunde , som jeg anbefaler .
<P>
Der er nogle problemer , som er generelle for alle agenturerne .
Grundlggende mener jeg , at Kommissionen br sl bremsen i og lave en cost-benefit-analyse af alle typer af agenturer og samspillet mellem dem .
Mske har man oprettet et agentur , som senere viser sig at have udspillet sin rolle .
Mske er der behov for at sl nogle af agenturerne sammen .
Vi skal hele tiden evaluere , om der er en mervrdi ved at have et agentur .
Vi skal ikke bare have agenturerne , for at alle medlemsstaterne skal have hver deres " baby " .
Mange af agenturerne har en meget stor administration .
Det er ikke ndvendigvis deres egen skyld .
Agenturerne bliver ofte plagt administrative byrder , som passer bedre til en stor administration som Kommissionen .
Man kan derfor overveje flere lsninger .
Agenturerne kunne f overdraget flere opgaver .
Man kunne overveje at overdrage nogle opgaver , som i dag varetages af Kommissionen , f.eks. inden for uddannelse og sundhed .
Vi skal undg overlapninger mellem Kommissionens og agenturernes arbejde .
Det br nje overvejes , om der er behov for at oprette endnu flere gennemfrelsesagenturer .
Kan opgaverne ikke lige s godt gives til de agenturer , vi allerede har ?
<P>
Agenturerne skal nu ogs gennemfre den nye finansforordning , og det er allerede sket p Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad i Wien .
Det betyder bl.a. , at agenturerne nu selv skal st for finanskontrollen .
Der vil ikke lngere vre en ekstern uafhngig ex ante-kontrol af agenturerne .
Det har vi accepteret som en del af den nye finansforordning .
Jeg er imidlertid bekymret for , om der er en risiko for , at der opstr et kontrolhul .
Den Interne Revisionstjeneste i Kommissionen har slet ikke ressourcer til at se p de enkelte transaktioner .
Revisionsretten gennemfrer meget f kontoltjek .
Vi er derfor meget afhngige af , at det interne kontrolsystem i agenturet fungerer ordentligt .
<P>
Genopbygningsagenturet har generelt klaret sig godt , men desvrre har der vret en meget stor bedragerisag inden for energisektoren .
Ingen ansatte fra agenturet har vret involveret i svindlen .
Men agenturet er jo i sidste ende ansvarlig for kontrollen med de EU-midler , der bruges .
Jeg har opfordret Kommissionen til at stille forslag om udfasning af fremtidige EU-midler til energisektoren i Kosovo , hvis den nuvrende situation fortstter .
Det er yderst beklageligt , at agenturet har indget flere underhndsaftaler om ansttelse uden om udliciteringsreglerne .
Det er imidlertid Kommissionen , som har tvunget agenturerne til at underskrive kontrakterne .
Det er ikke ulovligt at underskrive direkte kontrakter , men det skal begrnses til srlige tilflde , og det skal ske i fuld benhed .
Der er to eksempler , jeg kunne give , men som jeg ikke vil nvne her , for s ville man f rde rer .
Disse regler har ikke vret overholdt i flere af kontrakterne , der blev underskrevet i 2001 , og jeg vil sige til kommissren , at dette ikke m ske igen , for s bliver der problemer .
Vi skal srge for , at agenturerne overholder udbudsreglerne .
Jeg ved godt , at reglerne kan vre meget bureaukratiske og besvrlige - det m vi se p , men s lnge vi har reglerne , skal de overholdes .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres samarbejde , hr . Blak .
<P>
Som de rede medlemmer - og isr Budgetkontroludvalgets medlemmer - ved , koster hvert sekund mdeperiode knap 10 euro .
Jeg antager derfor , at De vrdstter den tid , De bliver tildelt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Langenhagen (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , hvis der er grund til kritik , skal den artikuleres klart og tydeligt .
I Budgetkontroludvalget har vi til opgave at kontrollere og vurdere Kommissionens regnskabsfring en gang om ret . Her er Revisionsrettens beretning et vigtigt redskab for os .
Ogs med hensyn til dechargen for 2001 har vi fundet kritisable punkter , som vi har formuleret tydeligt .
Men jeg vil overlade detaljerne til de kolleger , som har behandlet de pgldende institutioner i deres betnkninger .
<P>
Jeg vil i stedet behandle et alt i alt gldeligt emne .
Som ordfrer for Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs budget kan jeg anbefale dechargen uden strre betnkeligheder .
Vi har her - og jeg er nsten ked af , at EKSF efter 50 r udlb i juli som fastsat i traktaten - et eksempel p , at det absolut er muligt at fremlgge et afbalanceret og korrekt budget .
Da den davrende franske udenrigsminister Robert Schuman kun fem r efter krigens afslutning foreslog en sammenlgning af kul- og stlindustrien i Frankrig , Tyskland , Italien og Beneluxlandene , var det bde en vision og et vovestykke .
Med et fredeligt Europa som det store ml var EKSF det frste skridt hen imod fllesskabet mellem Europas stater .
Et vellykket eksperiment , som vi kan konstatere 50 r senere . Og netop i dag vil jeg gerne pege p det fredsbevarende koncept , p forstelsen mellem folkene .
<P>
Fra starten af havde EKSF foruden den industripolitiske side ogs en strk socialpolitisk side , som ikke m undervurderes .
Hundredtusinder af kul- og stlarbejdere modtog tilpasningssttte for at klare strukturndringerne .
Jeg vil ogs gerne nvne den vigtige forskningspolitiske side , som eksempelvis har stttet udviklingen af innovative produktionsteknikker og miljvenlige lsninger .
Vrdien heraf sknnes at udgre det tidobbelte af det investerede belb , og det er da helt pnt .
<P>
Efter min dybtgende research vil jeg udtrykke det sledes , at uden EKSF ' s succes ville der sikkert vre et og andet i Europa , der var get anderledes og langtfra s positivt .
I min betnkning har jeg kontrolleret de ndvendige skridt i forbindelse med udlbet af EKSF ' s aktiviteter .
Jeg vil ved denne lejlighed gerne fremhve det forbilledlige samarbejde og den aktive vilje hos svel Revisionsretten som Kommissionen til at levere de nskede informationer .
<P>
Lad mig nvne nogle punkter , som man efter min mening trods alt br tage fat p .
For det frste br der i lyset af den beskrevne succeshistorie for EKSF udarbejdes en publikation , en rigtig publikation , som fortjener dette navn , og som beskriver denne aktivitet .
Hvorfor skal vi ikke kalde succeser ved navn og skriftligt fastholde dem for de kommende generationer ?
For det andet mener jeg , at det er ndvendigt , at Kommissionen kontinuerligt informerer om den nye anvendelse af personalet - dette personale sidder inde med uvurderlig faglig viden , som vi ikke m forre vk og gemme bort .
Vi har naturligvis brug for detaljerede informationer ogs om de endnu ikke afviklede middelbindinger - dem er der nogle af frem til 2027 , det drejer sig om bidrag til ln til embedsmnd , og det drejer sig om midler , der er afsat til Eurotunnel frem til 2027 - ogs efter udlbet af EKSF-traktaten , og vi har brug for informationer om annullering af alle belb i reserven , som vi benbart slet ikke fr brug for i fremtiden .
Man taler her om de " sovende midler " .
<P>
EKSF - jeg gentager mig selv - var en model for fred og fremskridt i Europa .
Ogs efter udlbet skal dens nd leve videre .
Det glder mig , at der ogs efter afviklingen af EKSF vil vre en forskningsfond , som vil yde et vigtigt bidrag i kul- og stlsektoren , som ogs tiltrdelseslandene kan og gerne vil deltage i .
Men jeg lover Dem , at vi i Budgetkontroludvalget ogs fremover vil holde et vgent je med dette omrde .
<SPEAKER ID=12 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dechargeproceduren skal Kommissionen og de andre organer , de andre institutioner aflgge regnskab for anvendelsen af Fllesskabets budgetmidler over for det frit valgte Europa-Parlament .
P EU-borgernes vegne kontrollerer Parlamentet midlernes anvendelse .
I 2001 blev der brugt 79,4 milliarder euro af dette budget .
Hertil kom opgaverne under Den Europiske Udviklingsfond og Kul- og Stlfllesskabet .
<P>
Jeg vil gerne takke hovedordfreren hr .
Casaca for hans meget grundige og intensive arbejde . P Kommissionens vegne vil jeg ogs gerne takke ordfrerne , hr .
Staes , fru Avils Perea , hr .
Blak , hr . Srensen og fru Langenhagen for deres grundige og samvittighedsfulde arbejde , jeg vil ogs komplimentere formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , for ledelsen af denne vanskelige proces , ligesom jeg vil takke alle medlemmerne i Budgetudvalget for det intensive arbejde .
<P>
Nr alt kommer til alt , har ordfrerne og udvalget foruden rsregnskaberne , der udgr flere hundrede sider , ogs behandlet Revisionsrettens rsberetning og hundredrer af sider med svar p de 267 sprgsml , der er blevet stillet til Kommissionen , og udvalget har gennemfrt hringer af otte kommissionsmedlemmer .
<P>
EU ' s budget omfatter jo et bredt spektrum af udgiftsprogrammer , fra afstningssttte til mlkeprodukter over slagteprmier for kvg , sttte til biavlen , omstruktureringsinitiativer i fiskerisektoren , udvekslingsprogrammer for unge og sttte til bioteknologisk forskning lige til sttte til skoleuddannelse for piger i Afghanistan eller fdevarehjlp i det sydlige Afrika .
<P>
Det er alt sammen forbundet med forskellige regler .
Det er forskellige aktrer , som forvalter programmerne og administrerer midlerne , og der knytter sig en strre eller mindre risiko for fejl hertil .
I Revisionsrettens og Parlamentets kontrolarbejde er der taget hjde for hele spektret af disse mangfoldige opgaver .
Jeg bliver imidlertid ndt til at koncentrere mig om nogle punkter , som har spillet en stor rolle under dechargeproceduren , nemlig reglerne for regnskabsaflggelse og regnskabssystemet , det statistiske kontors kontrakter og sprgsmlet om gennemfrelsesprocenten for budgettet .
<P>
Hvad angr regnskabsaflggelsen har Revisionsretten konstateret , at ogs regnskabet for 2001 giver et sandt og retvisende billede af indtgter og udgifter , og det er ogs p ny medtaget i hr . Casacas betnkning .
Han har p ny rykket for reformer omkring formueopgrelsen .
Hr . Casacas betnkning kommer detaljeret ind p den forestende reform .
I Budgetkontroludvalget har vi haft lejlighed til at drfte reformkonceptet og de konkrete reformskridt meget udfrligt .
Det er et projekt , som omfatter alle tjenestegrene og alle organer .
P nogle punkter er vi allerede et forbillede i forbindelse med regnskabsaflggelsen , hvad offentliggrelse angr , idet vi hver mned offentliggr tallene for det kassebaserede regnskab p internet .
Jeg nvner det , fordi Kommissionens forslag om at forpligte aktieselskaber til at offentliggre kvartalsregnskaber har udlst en livlig diskussion om , hvorvidt det ville vre rimeligt at krve .
Kommissionen selv offentliggr sine regnskabstal hver mned .
<P>
Nr det glder visse elementer i formueopgrelsen , behver vi heller ikke skamme os i sammenligning med medlemsstaterne .
Men er det nok ?
Nej , det er ikke nok .
Af bogholderisystemet skal man kunne se , om en betaling er en endelig betaling eller en forudbetaling , som kan krves tilbagebetalt , hvis programmet ikke gr godt .
I regnskabssystemet skal der ske en ajourfring af aktiver og passiver , s snart der f.eks. er indget en forpligtelse , og ikke frst nr betalingen har fundet sted .
Vi har brug for en periodiseret bogfring .
Og de tjenester , som administrerer midlerne , skal have direkte indblik i status for kontoen for deres programmer .
Kun p den mde kan man f en rigtig god bogfring .
Det er selvflgelig ogs en udfordring for det informations- og teknologisystem , som danner grundlag for det hele .
<P>
Kommissionen opfylder naturligvis gerne Budgetkontroludvalgets opfordring til at rapportere om reformskridtene hvert kvartal .
Vi har ogs lovet at flge hr . Casacas opfordring til at ivrkstte et pilotprojekt , som indebrer , at betalingsmodtagerne altid fr skriftlig besked , nr den anvisningsberettigede har autoriseret betalingen , hvilket vil ge gennemsigtigheden ogs p dette omrde .
Her skal man huske p , at kun 20 % af budgettet bliver forvaltet af Kommissionen , og at strstedelen af budgettet i praksis ogs kassemssigt forbliver i medlemsstaternes statskasser .
<P>
Kommissionens bogholderi kontrolleres hvert r af Revisionsretten .
Alligevel vil vi forelgge Revisionsretten Parlamentets opfordring til en specifik ekstern kontrol .
Vi vil ogs lgge de standarder til grund for reformen , som i 2000 og 2001 blev vedtaget af foreningen International Federation of Accountance .
Her vil jeg imidlertid gerne komme med en principiel bemrkning .
I Old Europe - for nu at afgrnse det p den mde - har det hidtil vret sdan , ogs for EU , at de vigtigste bestemmelser om regnskabsaflggelse blev og bliver fastsat gennem offentlig ret og ikke alene gennem standarder fra en sdan forening .
Det er et principielt sprgsml , om man vil fjerne sig fra denne praksis .
Jeg mener , at man br fastholde , at de offentlige lovgivere ogs er med til at afgre , hvilke principper der skal anvendes for regnskabsaflggelsen for de offentlige budgetter .
<P>
Vi har naturligvis ogs den store fordel , at vi har en uafhngig offentlig myndighed , nemlig Revisionsretten , som ekstern revisor .
I en tid , hvor man f.eks. i USA som konsekvens af skandalerne med bl.a. Enron styrker den offentlige revisionsmyndighed i forhold til private revisorer , viser det sig jo , at det er en fordel , hvis man har en offentlig revisor , som er forpligtet til at vre uafhngig .
<P>
Kommissionen har som svar p Deres hovedordfrers sprgsml om kontrakter med Eurogramme lovet indtil videre at udstte alle betalinger til Eurogramme og kontrollere alle kontrakter med Eurogramme p ny .
I andre tilflde , hvor det ikke medfrer ekstra omkostninger , vil kontraktforholdet blive afsluttet .
De opfordrer nu desuden Kommissionen til at kontrollere alle de kontrakter , som det statistiske kontor har indget siden 1999 , inden juli i r .
Det er 2.660 kontrakter .
Det kan ikke lade sig gre inden juli .
Men netop fordi vi gerne vil opfylde Parlamentets nske , m vi finde en realistisk lsning , f.eks. p basis af stikprver .
P et af de nste mder med Budgetkontroludvalget vil Kommissionen fremlgge en oversigt over disse kontrakter og komme med et forslag til , hvordan man kan g videre med kontrollen .
<P>
Begivenhederne omkring Eurogramme eller Eurostat har ogs vist , at samarbejdet med OLAF skal have et klarere grundlag , hvad information angr .
OLAF er og bliver herre over informationerne fra sine undersgelser , og OLAF ' s uafhngighed skal selvflgelig bevares ved alle forholdsregler , men det har vist sig , at det samtidig skal sikres , at OLAF ' s undersgelsesresultater bliver stillet til rdighed for de administrerende instanser i rette tid , s der hurtigt kan tages skridt til at beskytte budgettet mod svig .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen af budgetmidlerne vil jeg kort sige lidt om Sapard-programmet .
Kommissionen har lovet Budgetkontroludvalget og Parlamentet at give en forbedring af programmet hjeste prioritet . Min kollega hr .
Fischler har allerede til dels gennemfrt disse lfter til Budgetkontroludvalget .
Netop her dagen fr Parlamentets tilslutning til udvidelsestraktaterne er der brug for alle anstrengelser for at sikre , at frtiltrdelsessttten ogs bliver effektiv for landbruget ude i lokalsamfundene .
<P>
Fru Langenhagen , mange tak for Deres meget positive betnkning og Deres meget positive bemrkninger om EKSF .
Den nskede rapport om udlnsvirksomheden har De nu fet . Deres forslag om at udsende en publikation om EKSF ' s arbejde siden stiftelsen i 1952 p alle de officielle sprog vil nok ikke kunne realiseres inden rets udgang , for de forskellige organer er til dels allerede overget til andre tjenester .
Jeg er imidlertid helt enig med Dem i , at denne erfaring og information om denne vigtige del af den flles europiske vejs historie br vre til rdighed i alle lande , og at det br dokumenteres , hvordan der via tanken om konomisk samarbejde er opstet et sandt fredsprojekt .
Det br vi virkelig ikke lade g i glemmebogen , og vi vil se p , hvordan vi kan tage denne id op og finde en gangbar vej .
<P>
Hr . Blak , kontrollen af agenturerne omfatter i dag et meget bredt spektrum af forskellige aktivitetsomrder , og derfor har Deres arbejde , som Kommissionen takker Dem for , vret meget omfattende .
Den nye finansforordning foreskriver , at der skal fortages en cost-benefit-analyse , fr der bnes et nyt agentur , og jeg hilser det velkommen , at Parlamentet nsker dette princip strengt overholdt , og med hensyn til eksisterende agenturer er en kontrol i forbindelse med evalueringen med henblik p omkostningsanalysen fortsat den bedste mde , som naturligvis ogs har til forml at undg dobbeltstrukturer .
Det er naturligvis et synspunkt , som netop er af stor betydning ved anvendelsen af knappe budgetmidler .
<P>
Med hensyn til det eksterne politikomrde for Genopbygningsagenturet er Kommissionen ikke enig i , at der er tilstrkkelig begrundelse for en undersgelse af forvaltningen .
Men vi vil naturligvis undersge de episoder , De har nvnt , og aflgge rapport til Dem om det .
Hvad udenrigspolitikken angr , har Kommissionen jo generelt fulgt Parlamentets nske om at afslutte udlgningen af opgaver til kontorerne for faglig bistand .
De 126 kontorer for faglig bistand , som fandtes i september 2000 , er reduceret til 12 i slutningen af 2002 .
Det viser , at vi her er get den vej , som Parlamentet har nsket .
Denne vej har vret ensbetydende med en vsentlig ndring i forvaltningen af dyrkningssttteprogrammerne , nemlig decentralisering .
Det glder ogs for Den Europiske Udviklingsfond , som hr . Srensen er ordfrer for , og ogs her vil jeg gerne udtale min respekt for den grundige betnkning .
<P>
Budgetkontroludvalget lgger srlig vgt p , at medarbejderne i delegationerne er tilstrkkeligt uddannet til at varetage de forvaltningsopgaver , som de nu skal varetage .
Kommissionen udarbejdede i 2002 en ny hndbog for dette , og det nye flles Relex-informationsystem for finansstyring af eksterne programmer med det smukke navn CRIS er nu blevet indfrt .
Alle delegationer skal fremlgge en revisionsplan , som skal sikre tilstrkkelig kontrol med sttteprogrammerne .
<P>
I hvidbogen om reformen opregnede Kommissionen i 2000 alle de initiativer , som er ndvendige for at gennemfre en komplet reform af Kommissionen .
87 af de 96 initiativer er allerede sat i gang . Det har Kommissionen rapporteret udfrligt om .
Et ledende princip i denne reform er den klare placering af ansvaret for hndteringen af EU ' s konomiske midler .
<P>
Generaldirektrerne skal nu hvert r aflgge regnskab for , hvordan kontrolstandarderne er blevet gennemfrt .
Hvilken offentlig forvaltning krver af sine institutioner , at de skal offentliggre sdanne rapporter , hvor ogs de svage steder skal beskrives ?
Hvilken forvaltning kontrollerer derefter i fuld offentlighed , om man nu ogs har taget de ndvendige initiativer til at forbedre den konomiske forvaltning ?
Jeg tror , at selve denne gennemsigtighed er et vigtigt element i reformen .
Den nye finansforordning trdte i kraft den 1. januar 2003 .
Denne omfattende reform er resultatet af Kommissionens og Parlamentets flles intensive arbejde i 2001 og 2002 , og jeg vil her ogs gerne nvne Rdet .
<P>
Reformen af regnskabssystemet er i fuld gang , og den skal vre afsluttet inden udgangen af 2004 .
Denne Kommission vil efterlade en institution , som er reformeret bredt og dybtgende , og som er forberedt p de nye udfordringer , som udvidelsen vil bringe .
Budgetkontroludvalget og Parlamentet har altid stttet Kommissionen i dette forehavende , og med denne dechargeprocedure har Parlamentet yderligere ansporet til reformer .
<SPEAKER ID=13 NAME="Swoboda (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , ogs fra et udenrigspolitisk synspunkt kan man stemme for dechargen .
Jeg vil isr gerne takke hr . Casaca for det gode samarbejde .
<P>
Fru kommissr , De har ret i , at der med dekoncentrationen eller decentraliseringen og styrkelsen af delegationerne er sket en stor reformproces omkring opgaverne for udenrigspolitikken .
Denne decentralisering er helt igennem vellykket . Det har jeg selv kunnet iagttage forskellige steder .
Alligevel vil jeg gerne nvne tre problemer og som en slags fredelig forebyggende strategi gre opmrksom p , at vi vil tage os srligt af disse problemer .
<P>
Det frste er Palstina .
Her rejses der jo pstande fra forskellig side , som hidtil har vist sig ikke at holde stik , og det er godt , at vi har nedsat en arbejdsgruppe under Parlamentet , som vil undersge disse ting .
For netop nr man som jeg gr fuldt ind for sttten til Palstina , er det ndvendigt at overbevise sig om , at alt bliver afviklet korrekt .
Den Palstinensiske Myndigheds nye finansminister og den nye ministerprsident er sikkert et godt tegn , men vi vil holde nje je med tingene .
<P>
Det andet er programmet Kedo .
Det er naturligvis netop i disse tider et vanskeligt , men ogs et meget vigtigt problem .
Vi har fet et svar fra Kommissionen for 2001 , som vi ganske vist tager til efterretning , men som vi naturligvis ikke er tilfredse med , og isr vil vi se njere p 2002 og de flgende r med henblik p at sikre , at vores midler virkelig bliver anvendt til fredelige forml .
Det er et helt afgrende aspekt i forbindelse med udviklingen i Korea og Nordkorea .
<P>
Det tredje program er frtiltrdelsessttten .
De nvnte isr Sapard . Jeg tror imidlertid , at der ogs er mangler i andre programmer .
P baggrund af at der efter udvidelsen stadig er Bulgarien og Rumnien tilbage , og at Tyrkiet og nogle lande p Balkan , Kroatien f.eks. , efter al sandsynlighed vil komme til , kan vi ikke stille os tilfredse med kun at ndre Sapard .
Vi m strukturere frtiltrdelsessttten , gre den mere fleksibel , for at den kan lykkes .
Ikke desto mindre sttter vi dechargen for 2001 , men med den bemrkning , at vi i de nste mneder vil flge isr disse tre omrder med meget stor opmrksomhed .
<SPEAKER ID=14 NAME="Jns (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne begynde med et par generelle bemrkninger om strukturfondene .
<P>
2001 var alt andet end et godt r for strukturfondene .
Det viser uden omsvb , at hovedmlene for reformen af strukturfondene fra 1999 ikke er net .
For det frste var der som ved den sidste reform ogs denne gang meget betydelige tidsmssige forsinkelser i overgangen fra den gamle til den nye programmeringsperiode .
For det andet er godkendelses- og forvaltningsprocedurerne netop ikke blev forenklet , som det oprindeligt var planlagt .
For det tredje er forsget p at decentralisere den lbende forvaltning af stttemidlerne og samtidig forstrke kontrollen slet fejl .
Situationen er virkelig alarmerende .
<P>
Medlemsstaterne har langtfra udnyttet de penge , som de har til rdighed .
Det glder bde for perioden 1994-1999 og for den nye strukturfondsperiode .
I 2001 hvede man sledes kun halvdelen af de midler , som medlemsstaterne havde forudset .
Vi ved alle , hvad det betyder .
Derfor skal den nste reform af strukturfondene , som s ikke lngere vil omfatte 15 , men 25 stater , igen stile mod de principper , som vi egentlig ville gennemfre allerede med den sidste reform .
<P>
Det er for det frste koncentration om f , klare prioriteter , for det andet en forenkling af forvaltningen af midlerne og for det tredje en strre vgt p prstationerne ved fordelingen af midlerne , som jeg gentagne gange forgves har krvet det .
Det fjerde krav skulle s vre , at man fremover skal undg abrupte overgange fra den ene programmeringsperiode til den nste .
<P>
Jeg kommer nu til Den Europiske Socialfond .
Lad mig gre det helt klart , at vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er meget bekymrede over de til dels meget alvorligt tilflde af drlig forvaltning i medlemsstaternes anvendelse af Socialfondens midler , og at vi her fuldt ud sttter Kommissionen , fru kommissr , i alle dens undersgelser og kontroller .
Nogle gange har man virkelig indtryk af , at nogle medlemsstater ikke engang vil forsge at gre det bedre .
<P>
Som ordfrer for den sidste reform af Socialfonden blev jeg virkelig meget ked af at lse , hvad Revisionsretten nu har skrevet i sin srberetning om anvendelsen af den skaldte sociale risikokapital , et instrument , som Parlamentet netop vedtog for at forpligte medlemslandene til at afstte et rimeligt belb af midlerne som skaldte tilskudsbelb til ngo ' er og lokale partnerskaber .
Revisionsretten konstaterer nemlig , at medlemsstaterne s godt som ikke har benyttet instrumentet .
I to tilflde er det overhovedet ikke blevet benyttet , nemlig i Tyskland og strig .
Det har jeg virkelig ingen forstelse for .
<P>
Men p den anden side m man ogs sprge Kommissionen , hvorfor den ikke har informeret os om denne uholdbare situation noget tidligere .
For det drejer sig entydigt om overtrdelse af socialfondsforordningen fra nogle medlemsstaters side .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til omgende at finde en for alle parter acceptabel lsning i samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen vil i eftermiddag prsentere sit forslag til beskftigelsesprincipperne .
For frste gang fr vi s beskftigelsesprincipper for tre r .
Dermed er der endelig en chance for at gre Den Europiske Socialfond - vores eneste arbejdsmarkedspolitiske instrument p europisk niveau - til en gte del af beskftigelsesstrategien , for s har vi ikke lngere forskellige lbetider .
Nu har vi for frste gang chancen for at integrere beskftigelsesstrategien og soicalfondsinitiativerne til nedbringelse af arbejdslsheden sammenhngende med hinanden og ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=15 NAME="Avils Perea (PPE-DE)">
Hr. formand , Udvalget om Kvinders Rettigheder har forelagt en rkke betragtninger , som jeg vil udpege - og jeg takker ordfreren , hr . Casaca , der har medtaget dem i sin betnkning .
P den ene side er vi glade for den indsats , Kommissionen har ydet i lbet af 2001 , for at integrere ligestillingsaspektet i Unionens politikker og isr nye omrder ssom international handel , offentlige kontrakter , asylpolitik og miljpolitik .
Det er en god metode til at n mlet om lige muligheder , der som bekendt er opfrt i traktaten som et af de ml , der skal opfyldes inden for alle Fllesskabets aktiviteter .
<P>
Jeg m i denne forbindelse i lighed med andre medlemmer ppege de problemer , der er opstet i forbindelse med forvaltningen af strukturfondene .
Jeg har vret ansvarlig for en initiativbetnkning om overholdelse af mlet om ligestilling inden for strukturfondene , eftersom der er tale om et meget vigtigt program , som desvrre ikke implementeres korrekt og udelader vigtige kriterier ssom kriteriet om lige muligheder .
Vi hber , at der fremover vil blive vedtaget flere initiativer , og at procedurerne vil blive enklere , sledes at disse fonde anvendes korrekt i denne henseende .
<P>
Vi finder det ogs uacceptabelt , at Den Europiske Socialfond , der har fastsat som ml at anvende 15 % af de samlede udgifter til fremme af beskftigelsen blandt kvinder , kun har anvendt 6 % til dette forml .
15 % er ikke en srlig hj procentdel , og vi mener derfor , at det faktum , at end ikke halvdelen er net , br korrigeres i fremtiden , eftersom beskftigelse altid er et af de vigtigste midler til at opn integration af mnd og kvinder og ligestilling .
<P>
Vi er ogs tilfredse med gennemfrelsen af Daphne-programmet , som afsluttedes ved udgangen af 2002 , og hvis nye fase nu er p vej .
Vi har forelagt en rkke betragtninger om udvidelsen af Daphne-programmet , som vil blive taget i betragtning i Kommissionens rapport og nste fase af dette program , der har s stor betydning for bekmpelse af vold mod kvinder , og som har givet s gode resultater , som jeg lyknsker Kommissionen med .
<P>
Endelig nsker vi , at der inden for den finansielle forvaltning af Kommissionen bliver gjort en klar indsats for at kanalisere en del af budgettet til fllesskabsprogrammer hen imod ligestilling af mnd og kvinder .
Vi hber , at der vil bliver taget hensyn hertil i lbet af det nste regnskabsr .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Theato (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , De har hrt det : Budgetkontroludvalget foreslr at give decharge til alle institutioner for budgettet for 2001 , undtagen Regionsudvalget , som skal klare sit hjemmearbejde inden efterret , det vil sige , det skal f orden p uregelmssighederne omkring afregning af rejser og diter og andre punkter og lade det underkaste en grundig revision .
Tilsvarende foresls det at udstte dechargen for fem agenturer , som fr tilskud fra EU-budgettet , indtil deres stiftelsesakter er tilpasset til den nye finansforordning .
<P>
Men lad mig frst takke alle ordfrerne for deres samvittighedsfulde og ansvarsfulde arbejde og samtidig takke udvalgsmedlemmerne for deres konstruktive samarbejde og isr udvalgssekretariatet for den fremragende sttte .
Med dechargeproceduren for 2001 betrder vi nyt land , for der er indfrt regler , som ikke altid er klare , og som kan fre til vanskeligheder .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer afstemningen under aprilmdet .
Budgetkontroludvalget har to muligheder , nemlig enten at give decharge eller at stille forslag om at udstte dechargen .
Hvis plenarforsamlingen i sidstnvnte tilflde skulle forkaste forslaget , ville dechargen glde som givet .
Det er et implicit votum , som efter min opfattelse p ingen mde svarer til dechargens betydning .
Hvad ville der s vre tilbage af en oprindeligt stringent beslutning , som ville skulle tilpasses til en sdan indirekte dechargebeslutning og dermed ville blive udvandet ?
Er regnskabet i s fald stadig korrekt , nu hvor vi i modstning til tidligere for hver dechargebetnkning skal redegre for , hvad der skal sprges nrmere til ?
<P>
Alle meddelelser om decharge skal trods alt offentliggres i Den Europiske Unions Tidende .
I aftes gennemgik Budgetkontroludvalget en anden ny regel .
Samtlige ndringsforslag , som er stillet i plenarforsamlingen , skulle kontrolleres .
Det er ikke forklaret nogen steder , hvordan det skal foreg .
Alts gik vi pragmatisk frem og noterede for genfremstillede forslag udvalgets forrige afgrelse og stemte om nye forslag - der var kun nogle f .
En ting er helt klart - plenarforsamlingen og grupperne er herre over begivenhederne .
Vores udvalg kan komme med forslag , men ikke med beslutninger .
Jeg mener , at denne nye regel komplicerer dechargeproceduren .
<P>
Uden de nvnte fornyelser ville jeg muligvis have stemt for en udsttelse i Casaca-betnkningen , for ordfreren har klart og detaljeret oplistet Kommissionens forsmmelser , og ogs de vrige ordfrere har taget stilling til det .
Det vedrrer frst og fremmest bogfrings- og regnskabsvsenet , hvor der er truffet tvivlsomme personalebeslutninger , og hvor der for sent og halvhjertet er taget fat p reformer , trods gentagne pmindelser fra Revisionsretten .
<P>
Nr jeg alligevel stemmer for dechargen , s skyldes det , at jeg ikke vil lade det komme an p det scenario , jeg beskrev fr .
Kommissionen skal ikke opfatte dette som et carte blanche , men udfre sin opflgning p vores krav grundigt , hurtigt og frem for alt gennemsigtigt .
Der er ikke lang tid til den nste decharge , som vi tager fat p i november .
Vi krver positive resultater inden da , ellers vender alle kritikpunkter tilbage under strengere betingelser .
Her er punkterne : endnu uafsluttet Eurostat-procedure , selv om der er taget indledende skridt , og udvalgets krav om , at mulighederne for prsentation af regnskabsvsenet og reformerne af det bliver undersgt af eksterne eksperter .
Det skal s diskuteres i en hring .
Et forslag herom vil endnu i dag blive fremsat i udvidet form .
Jeg beder Dem sttte forslaget .
<P>
Endnu en gang tak til alle , som har medvirket i dette store arbejde !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne (PSE).">
Hr. formand , efter at ordfrerne nu har skrevet et og andet i Kommissionens gstebog , vil jeg koncentrere mig om de politiske aspekter af dechargeproceduren .
Der er benbart forskellige mlestokke for dechargeproceduren her i Parlamentet og forskellige mder at bruge den p politisk .
Vores mlestok er , at alle steder , hvor der er indget klare forpligtelser til at udbedre konstaterede mangler , og hvor der ikke er tungtvejende fejl , skal der gives decharge .
S vidt jeg ved , er det ogs sdan , at ordfrerne for at n disse forpligtelser har givet talrige tilbud , som man ikke har kunnet afsl .
Det mener jeg er en fornuftig fremgangsmde .
<P>
Nr vi gr ind i en dechargeprocedure , str begge muligheder alts altid bne .
Med forretningsordenens formulering bde muligheden for at udstte dechargen og muligheden for at give decharge .
Men jeg tror ogs , man skal gre det klart , at vi nu efter fire r har gjort den erfaring , at dele af Parlamentet - og dermed mener jeg de selvudnvnte euroskeptikere - permanent har forsgt at reducere dechargeproceduren til n mulighed , nemlig at samle s mange stemmer som muligt for at skyde p Kommissionen - s falder den mske p et tidspunkt .
Det er ikke , hvad vi forstr ved taking into account .
Der er altid begge muligheder og ikke kun en .
<P>
Lad mig vise det med regnskabssystemet som eksempel .
Vi har altid haft som udgangspunkt , at der p basis af Revisionsrettens konstateringer er mangler , som skal udbedres .
For mere vidtgende pstande , som i det ene eller det andet land er blevet udbredt med srlig verve i tryksager , som til min store overraskelse stadig kaldes for aviser , har vi krvet mere vidtgende beviser , men de er aldrig blevet fremlagt .
Det er vigtigt at sl fast .
<P>
Hr . Casaca har som hovedordfrer stillet klare betingelser .
De er blevet aftalt i bred enighed med reprsentanterne for forskellige grupper , og de er blevet accepteret af Kommissionen .
Det har vi hrt endnu en gang i dag fra fru Schreyer , og dermed gr vi ogs ind for dechargen .
<P>
Vi har oplevet , at man i 2002 systematisk har forsgt at forbinde en personalekonflikt , der var opstet i Kommissionen , med forlydender om tilslring af mulige tilflde af svig i regnskabssystemet .
I sig selv ville denne personalesag jo heller ikke have kunnet sende de store blger gennem pressen .
Men lad mig gentage , at forsget p at foretage denne kobling mislykkedes .
Der er aldrig fremlagt beviser for en sdan forbindelse , og tilbage er kun personalekonflikten .
Men en personalekonflikt er ikke nogen grund til at ngte decharge , ikke i noget system , som har en sdan dechargeprocedure .
<P>
Tvrtimod , jo mere hysterisk man forsgte at skrue personalekonflikten op , jo mere kom selv nogle journalister p den tanke , at der ikke var mere i historien .
Isr parlamentsmedlemmerne opdagede da , at nr man i en avis en uge fr afstemningen i udvalget betegner et dokument som splinternyt , som blev fordelt her i Parlamentet for flere mneder siden , s forsger man i grunden kun at manipulere med dem .
Her m man efter min mening sige , at det var rigtigt af os ikke at gre det , og at det blev demonstreret , at man kan reducere de selvudnvnte euroskeptikere til den hrde kerne , nr de stter deres egentlige dagsorden til afstemning .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil takke ordfrerne for deres arbejde og lyknske dem med resultatet , isr hr . Casaca , som i r tog sig af meddelelsen af decharge til Kommissionen .
Det , der er bemrkelsesvrdigt ved denne forhandling , er , at vi op til nste rs valg til Europa-Parlamentet endnu en gang har en Kommission , der ikke har modtaget en positiv erklring fra Den Europiske Revisionsret .
Ikke desto mindre har min gruppe til hensigt at slutte sig til de medlemmer , der nsker at meddele decharge .
<P>
Hvorfor gr vi det til trods for den negative eller ikke-eksisterende revisionserklring ?
For det frste viser mange beretninger fra Revisionsretten , at Kommissionens forvaltning er blevet forbedret .
For det andet er der vedtaget en finansforordning .
Vi mener , at vi br give denne forordning tid til og mulighed for at virke , og det giver vi Kommissionen tid til .
Vores tredje argument for at meddele decharge er , at det , hvis vi ikke gr det under de nuvrende omstndigheder lige inden udvidelsen , vil gre et ekstremt drligt indtryk p de nye medlemsstater , idet det reelt ville vre ensbetydende med at tage afstand fra Kommissionen , hvilket vi ikke kan .
Vores sidste argument for at meddele decharge er , at vi mener , at Kommissionen de senere r har udvist en meget positiv holdning over for Parlamentet .
Anmodninger om oplysninger er blevet besvaret tilfredsstillende og til tiden , og endog svarene p Parlamentets initiativbetnkninger har vret positive .
Flgelig henstiller vi , at der meddeles decharge .
<P>
Det afgrende sprgsml for os er fortsat , hvad Kommissionen skal gre for at opn en positiv revisionserklring .
Det fremgr ikke af Revisionsrettens beretning .
Hvert r venter der os en ny overraskelse , for s vidt angr Revisionsrettens bemrkninger , og en liste af ting , der ikke fungerer , dukker op .
Jeg mener , at det er udmrket , at Kommissionen nu gr ind i en dialog med Revisionsretten , og at den derefter underretter Parlamentet om , hvilke kriterier og tidsfrister den har til hensigt at overholde for at opn en positiv revisionserklring .
<P>
Jeg vil kort omtale landbruget .
Det mest pfaldende aspekt af den nuvrende landbrugspolitik er , at den ikke lngere er baseret p prissttte men snarere p indkomststtte - det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem .
Det irriterende i denne forbindelse er , at dette system anvendes forskelligt i de forskellige medlemsstater .
Det er uacceptabelt .
I et forenet Europa br systemerne vre ens .
Jeg vil derfor endnu en gang henlede Kommissionens opmrksomhed p en initiativbetnkning - som jeg tilfldigvis har udarbejdet , men som ikke blev vedtaget p plenarmdet - hvori vi ppeger , at hvis forvaltningen af landbrugsudgifterne i de berrte nye og eksisterende medlemsstater ikke er i orden , br Kommissionen meget oftere indstille forskudsbetalingerne , indtil systemet er i orden , i stedet for at kontrollere og sanktionere efterflgende .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , Europa-Parlamentets medlemmer har usdvanligt gode grunde til at forholde sig selvkritisk under denne forhandling .
Som tidligere medlem af Budgetkontroludvalget er jeg ogs selv skyldig .
Jeg drog ikke de rigtige konklusioner af Revisionsrettens beretninger vedrrende hullerne i regnskabssystemet .
Jeg troede ikke p , at Kommissionens regnskabssystem kunne vre s ekstremt drligt opbygget i et budget p knap 100 milliarder euro .
<P>
Hvis man ser tilbage , modtog vi , Europa-Parlamentets medlemmer , alle de relevante oplysninger om systemets svagheder fra Revisionsretten og burde have reageret p dem tidligere .
Vi var ikke opgaven voksen .
Vi er ansvarlige for svaghederne i overvgningsprocedurerne , og Kommissionen selv for svaghederne i systemet .
<P>
Problemerne skyldes ikke enkelttilflde af forsmmelse , men er en integreret del af regnskabssystemet .
Den indsats , som Kommissionens tidligere regnskabschef , Martha Andreasen , ydede , har gjort det muligt at belyse problemerne .
Fru Andreasen har for kort tid siden fortalt mig , at kejseren ikke har noget tj p , at Kommissionens regnskabssystem er gennemrddent , og at der hurtigt br rettes op p forholdene .
Det er hendes fortjeneste , at vi nu kan tale om de virkelige problemer , som vi tidligere vendte det dve re til .
Fru Andreasen blev til tak afskediget fra sin stilling .
Det var ikke retfrdigt .
Kommissionen har beget en fejl ved at beskytte tjenestemnd , der burde vre blevet afskediget p grund af fuldstndig mangel p faglig kompetence for s vidt angr regnskabsfring .
I stedet afskedigede de fru Andreasen .
<P>
Vi politikere ser ikke problemerne , hvis de er for tt p eller for store .
Vi s ikke hullerne i Kommissionens regnskabssystem i tide , men br , eftersom vi kan se dem nu , bringe tingene p plads .
Vi br ogs rense fru Andreasens delagte omdmme .
Vi br ikke blot komme socialdemokratiske og grnne kommissrer til undstning med stemmer fra socialdemokratiske og grnne medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Vi br som medlemmer af Europa-Parlamentet vre flove over den rolle , vi har spillet .
I Budgetkontroludvalget opregnes en lang rkke mangler , som tegner et dystert billede af Kommissionens regnskabssystem svel som af os selv .
Hvis vi skulle blive frikendt for ansvaret for vores egne handlinger , ville jeg stemme imod .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle (Verts/ALE).">
Hr. formand , min tak gr helt srligt til De Grnne og til alle ordfrerne , og det er ikke nogen hflighedsfloskel . I modstning til hr .
Seppnen mener jeg nemlig , at dette udvalg har gjort sit arbejde meget grundigt , og at det ogs allerede tidligere har bestrbt sig p at finde alle problemer i god tid .
<P>
Allerede fr fru Andreasen kom i overskrifterne , havde vi i udvalget en hring om regnskabssystemet , hvor vi drftede sagen med Kommissionens Internal Audit Service og med Revisionsretten .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at de enkelte ordfrere , isr hr . Casaca , har gjort sig stor umage med at kontrollere alle detaljer i r og har affattet en meget kritisk betnkning .
En betnkning , hvori der ikke lgges skjul p problemerne , men hvori det ogs gres klart , at man i Kommissionen anstrenger sig for at lse problemerne .
Derfor vil vores gruppe ogs sttte dechargen . Vi mener ikke , i modstning til nogle EU-modstandere , at denne decharge er en hvidvaskning , den er baseret p en grundig kontrol og en kritisk status .
<P>
Vi gr ogs ind for at udstte dechargen til Regionsudvalget , fordi man stadig ikke har lst de tilbagevendende problemer med udgiftsafregning tilfredsstillende , og de skal lses endeligt . Men vi er isr opmrksomme p Sapard .
Sapard er et vigtigt program , som skal forberede tiltrdelseslandene p den fremtidige sttte inden for landbruget . Og Sapard blev i 2001 desvrre kun implementeret med 9 % .
De enorme vanskeligheder med udbetalingen af midler i Sapard-programmet er ikke noget tilflde .
Programmet skulle forberede landbruget og landdistrikterne p tiltrdelsen , p den ene side gennem moderniseringsinitiativer i bedrifterne og erhvervslivet i landdistrikterne , p den anden side ved at skabe den ndvendige infrastruktur og tilstrkkelig information om udviklingen af landdistrikterne .
<P>
Desuden skulle befolkningen p landet involveres aktivt i udviklingen og planlgningen af den udvikling , som vi i medlemsstaterne allerede finansierer gennem den skaldte anden sjle og Leader-programmet .
Det er desvrre ikke sket .
Under tiltrdelsesforhandlingerne har Kommissionen helt klart prioriteret opfyldelsen af EU ' s acquis hjere .
Den har brugt Sapard som en slags trningsprogram for tiltrdelseslandenes forvaltninger og som prveballon for opfyldelsen af EU ' s acquis .
Forvaltningsindsatsen for programmet har vret enorm og har forsinket akkrediteringen af agenturerne alt for lnge .
Eksempelvis har opbygningen af forvaltningen af Sapard i Slovenien kostet flere penge , end der nogensinde har vret afsat til Slovenien .
<P>
I stedet for at skabe en stemning af nybrud og partnerskab mellem regering og ngo ' er i landdistrikterne i kandidatlandene er forventningerne alts nsten alle steder blevet bittert skuffet , og de negative erfaringer med Sapard er desvrre blevet udnyttet af dem , som mobiliserer mod tiltrdelsen til EU .
<P>
Kommissionen har nu meddelt , at den allerede her i forret vil gennemfre en konference om fremtiden for Sapard og Leader i de nye medlemsstater og eventuelt ndre Sapard-forordningerne .
Det mener vi er absolut pkrvet , og vi sttter det .
<P>
Til slut i mit indlg er der et punkt , jeg gerne vil rose .
Jeg synes , at der i Kommissionen er modige embedsfolk , og nu mener jeg helt bevidst ikke fru Andreasen , men modige embedsfolk , som har sat sprgsmlet om Eurostat p dagsordenen , og som er get den interne vej for at lse disse problemer .
Jeg hber , at modigt arbejde af denne art fremover vil blive mere vrdsat , rost og stttet af Europa-Parlamentet og Kommissionen end EU-modstandernes forkerte overskrifter , de forkerte overskrifter om fru Andreasen , som isr lader sig udnytte af EU-modstandere .
<SPEAKER ID=21 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne rose ordfrerne for de syv betnkninger , som vi behandler i dag .
Disse betnkninger stter igen og igen fokus p de store problemer , der er ved den konomiske forvaltning af de betydelige midler , som skatteyderne i de 15 lande betaler til EU .
Nogle af regnskaberne er rimeligt tilfredsstillende , men desvrre glder det isr for de mindre eller sm enheder , Rdet , Domstolen , Det konomiske og Sociale Udvalg , Ombudsmanden , Parlamentet , Kul- og Stlfllesskabet .
<P>
Det m imidlertid konstateres , at situationen fortsat er hel utilfredsstillende p de store omrder , som hrer under Kommissionens ansvar .
I Casacas glimrende betnkning understreges det , at nok er regnskabet som helhed formelt rigtigt , for s vidt angr indtgterne , forpligtelserne og administrationsudgifterne , men at der stadig ikke kan afgives en sdan erklring for alle de andre betalinger .
Det hedder ogs , at der i de seneste seks r er gjort meget ringe fremskridt med at efterkomme Revisionsrettens bemrkninger til regnskabssystemet .
Det understreges , at Kommissionen i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2001 overtrdte finansforordningen , og side op og side ned kan man lse de meget vgtige betragtninger , som burde f os til at tage stilling p en helt anden og mere dybtgende mde , end vi gr .
<P>
Der foregr fortsat alt for meget regulr fup og svindel , og nr en hderlig embedsmand eller embedskvinde afslrer det - det vre sig Dorte Schmidt-Brown eller Marta Andreasen - bliver den pgldende afskediget og ofte vanret .
Man siger , at den pgldende ikke er " rigtig oven i hovedet " , og de ansvarlige bliver forfremmet .
Lg vel mrke til , at budgetkommissr Michaele Schreyer i dag ikke besvarede Freddy Blaks anmodning om oprejsning til Dorte Schmidt-Brown .
Jeg vil gerne sttte Freddy Blaks bemrkninger .
Fru Schreyer har chancen for at f ordet igen og svare p Freddy Blaks udtrykkelige anmodning .
<P>
Jeg finder , at der mangler vilje i Parlamentet til at gre op med den helt uantagelige konomiske forvaltning , vi er vidne til i forhold til store dele af EU ' s midler .
EU er ikke skabt i gr .
EU er ikke en sammenslutning af ustabile udviklingslande .
EU ' s medlemsstater har altovervejende nationale forvaltninger , der arbejder langt mere ansvarsfuldt og prcist end EU .
Men virkeligheden er , at EU ' s forvaltning er sdan , at ansvar er et helt flydende begreb .
Kommissionen har tydeligvis ikke styr p generaldirektrerne og deres embedsmnd , og uanset hvor mange gange Parlamentet ptaler fejl og mangler , bliver der ikke rettet effektivt p det .
Der synes hele tiden at vre den mentalitet , at dette ikke er vore egne penge , og at man ikke holdes til ansvar p samme mde , som nationale embedsmnd og politikere holdes til ansvar for budgetterne i nationalstaterne .
EU ' s reklame for sig selv taler om get demokrati , get gennemsigtighed , et EU for borgerne , men sandheden er , at EU er det modsatte : jo mere EU , jo mindre demokrati , jo mindre gennemsigtighed , jo mindre ansvar - borgerne er alligevel for langt vk til at finde ud af det .
<P>
Parlamentet gr ikke EU en tjeneste ved r efter r at lukke jnene for den kendsgerning , at der endnu ikke er gennemfrt de reformer , som vismandsgruppen i 1999 bad om .
Parlamentets flertal vil sikkert stemme for samtlige budgetter , for man tr ikke konfrontere borgerne med den kendsgerning , at EU ' s forvaltning ikke fungerer godt nok .
Kommissionen kan derfor tage kritikken let .
Der sker ikke noget , selv om reformerne udebliver r efter r .
Men vi sender et forkert signal ud ved at godkende samtlige regnskaber .
Vi bliver selv uansvarlige ved at sige til vore vlgere , at dette er godt nok - for det er det ikke !
En del af os vil p den baggrund stemme imod betnkningerne vedrrende Kommissionen , udviklingsfondene og agenturerne , men vi vil stemme for de betnkninger , der anbefaler udsttelse af decharge .
<P>
Til sidst vil jeg igen takke ordfrerne for det strlende arbejde , de og deres assistenter har udfrt med de foreliggende betnkninger .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , i den forfinede atmosfre her i Parlamentet er det let at miste forbindelsen til virkeligheden .
I denne forbindelse er virkeligheden andres penge .
De bliver taget fra dem med den begrundelse , at Parlamentet mener , at det har ret til at bestemme , hvordan de skal bruges .
<P>
Folk melder sig ikke frivilligt til at betale skat , og i sidste ende bliver pengene taget under trussel om magt .
Hvis de ikke betaler , kan borgerne miste deres ejendele , deres levebrd , g fallit og endog blive sat i fngsel .
Alt dette plgger os et srligt ansvar , en srlig tillid , og vi skal sprge os selv , om vi kan se vores vlgere i jnene og sige ja , alle pengene er blevet anvendt , og der er gjort korrekt regnskab for dem .
For mit eget vedkommende m jeg sprge mig selv , om jeg personligt kunne retfrdiggre at stte en person i fngsel , fordi den pgldende ikke har betalt skatter , som EU har brugt .
Jeg kan ikke rligt sige , at det kan jeg godt , og det er rlig talt det , som testen drejer sig om .
<P>
P baggrund heraf forstr jeg ikke , at man kan give decharge for disse konti .
Testen er ikke bestet .
Vi har ikke indfriet vores tillidsansvar over for borgerne i EU-medlemsstaterne ved at sikre , at pengene er blevet anvendt hensigtsmssigt .
Vi har ikke ret til at give decharge .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , vi er endelig net til vejs ende i forbindelse med denne decharge , der - endnu en gang - har fet meget omtale , og som der er brugt meget blk p .
Det er en skam , at vi ved den afsluttende diskussion kun er s f til stede her i mdesalen .
<P>
Der er brugt meget blk p denne procedure , og den har , som alle andre r - desvrre i r med strre ondskabsfuldhed - miskrediteret og endda vanret et generaldirektorat og navnlig n mand , Jean-Paul Mingasson , som alle kender og har sat stor pris p .
Og jeg vil gerne vre med til at give ham offentlig oprejsning for den uretfrdighed , der er beget mod ham , eftersom alle de beskyldninger , der er fremsat mod ham og Generaldirektoratet for Budgettet , med hvem vi gennem rene har haft et loyalt samarbejde , har vist sig ubegrundede .
Det er sandt , at de er stdt p en rkke vanskeligheder , som vi har behandlet inden for rammerne af denne decharge - ligesom i tidligere tilflde - men dette br ikke give anledning til , at man i aviser offentliggr beskyldninger , der ofte er ubegrundede , fra visse kolleger , der i vrigt ikke er til stede i jeblikket , s vidt jeg kan se .
<P>
Jeg vil navnlig gerne rose Paulo Casaca , Mara Antonia Avils Perea , Bart Staes og andre ordfrere for det vigtige arbejde , som de har udfrt , og som betyder , at vi i dag har en afbalanceret og massiv decharge , hvori vi selvflgelig krver , at Kommissionen fr orden p en rkke sager og navnlig problemet med forsinkelser .
Disse forsinkelser er en naturlig flge af tingenes logik - reformen sker ikke p en dag - men mske var det en smule uforsigtigt i begyndelsen af perioden at sige , at alt dette ville ske meget hurtigt .
Det tager tid .
Det ser man navnlig i forbindelse med reformen af statutten og reformen af regnskabssystemet .
Man har set det med finansforordningen , der har givet anledning til en vanskelig forhandling , der heldigvis er fuldfrt .
Jeg hber , fru kommissr , at denne reform vil blive gennemfrt , inden den nuvrende Kommissionen overlader pladsen til den kommende , og jeg anmoder Dem herom i Prodi-Kommissionens egen interesse .
<P>
Jeg mener , at reformen af regnskabssystemet , der har vret genstand for stor kritik - hvoraf en del naturligvis var velbegrundet - er vigtig , isr fordi dette system er rsagen til et meget alvorligt problem , nemlig virkningen af tidligere indgede forpligtelser , som volder os store vanskeligheder som institution , men ogs som Union over for omverden .
Og det er derfor , at vi har bedt om en tidsplan , eller i det mindste en prcis opflgning , som vi vil vre - det er jeg sikker p - i stand til at overholde , og hvor De regelmssigt vil kunne fremlgge resultaterne for os .
Jeg mener , at denne reform vil gre det muligt for Dem at stte hastigheden i vejret .
Vi er kommet over et vanskeligt punkt .
<P>
Vi har ogs tillid til Dem i forbindelse med denne procedure .
De br gennemfre den p effektiv vis , for det er Deres arbejde de seneste fem r , der er p spil , samt den tillid , som vi netop har vist Dem - bortset fra nogle f negative stemmer - at dmme efter de indlg , der er fremsat indtil nu .
Under alle omstndigheder stemmer de italienske radikale for decharge .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil som mine kolleger understrege , hvor stort et arbejde , der er lagt i betnkningerne i r . Og jeg vil derfor lyknske hovedordfreren , hr .
Casaca , svel som de vrige ordfrere , hr .
Blak , hr .
Srensen , hr . Staes and fru Langenhagen , som har gjort et fremragende stykke arbejde inden for hvert deres omrde .
<P>
Jeg har personligt vret vidne til , hvordan vi ordfrere , der skal varetage meddelelsen af decharge for de forskellige omrder , udsttes for eksternt pres , for pres fra de politiske grupper , der arbejder i en bestemt retning .
Vi br modst dette pres for at udfre et korrekt og objektivt stykke arbejde , og jeg mener , at det er lykkedes for de forskellige ordfrere i r .
<P>
Der har vist sig alvorlige problemer , isr i forbindelse med hr . Casacas betnkning , vedrrende regnskabsfring , Sapard-programmet og Eurostat .
Ordfreren har derfor mttet gre en srlig indsats for at sikre , at man fandt frem til lsninger , der , samtidig med at Kommissionen fik decharge , frte til effektive lsninger for fremtiden .
Jeg er overbevist om , at det har krvet en omfattende indsats , som hr . Casaca har klaret fortrffeligt , og jeg understreger derfor , at vi br lyknske ham .
<P>
De vrige ordfrere har ogs vret udsat for pres udefra .
I r har vi vret udsat for pres fra pressen i form af artikler , til tider sande og til tider manipulerede , som forsgte at pvirke vores arbejde .
Hr. kommissr , jeg bryder mig ikke om , at blive pvirket i dette arbejde , jeg nsker at opstille mine egne kriterier , foretage mine egne undersgelser og analysere begivenhederne korrekt , og jeg m derfor takke Kommissionen for at have samarbejdet kolossalt for at klarlgge disse sprgsml , sledes at den udtalelse , Parlamentet forelgger , virkelig er Parlamentets egen .
<P>
Det er denne tilgang , jeg har haft til mit arbejde , og min gruppe vil derfor meddele Kommissionen decharge i r .
Vi har i de forskellige betnkninger fulgt de samme kriterier , fordi dette arbejde krver stor ansvarsbevidsthed fra Parlamentets side og br omfatte en meget streng analyse .
Vi varetager de europiske borgers interesser , men frst og fremmest br vi vre bevidste om konsekvenserne af det , der vedtages i Europa-Parlamentet .
Ansvarsbevidsthed og stringens er derfor pkrvet i forbindelse med dette arbejde .
Det er sdan , jeg har arbejdet , og jeg er overbevist om , at det ogs er tilfldet for de vrige ordfrere . Selv om det har vret et srdeles kompliceret og vanskeligt r - hvilket alle udvalgets medlemmer ved - har vi vret s heldige at blive ledet af vores formand , der til stadighed har udvist stor ansvarsbevidsthed , og jeg er overbevist om , at det endelige resultat vil vre tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi taler her om en periode af reformen og om , hvordan den skal vurderes .
Perioden er naturligvis stadig i gang , og derfor er det ogs berettiget , hvis vi endnu en gang giver Kommissionen visse laurbr p forskud .
<P>
Nr vi tilbagefrer milliarder af euro til medlemsstaterne , fordi vi ikke er i stand til at udnytte programmer fuldt ud , s har det ikke noget at gre med , at vi er srligt sparsommelige , det halter simpelthen med at gennemfre de politiske beslutninger , vi er blevet enige om .
Det handler imidlertid ikke kun om medlemsstaterne , fru kommissr . Nr man fra det ene r til det nste fratager miljorganisationer deres sttteberettigelse - mere eller mindre modvilligt - s handler det ogs om manglende udnyttelse af EU ' s budget .
Nr projektansgere m vente i revis , fr de fr pengene fra de europiske skatteydere , s har det heller ikke noget med sparsommelighed eller god forvaltning at gre .
<P>
Fru kommissr , De nvnte Eurostat .
Det drejer sig ikke om OLAF . OLAF har bevisligt informeret Kommissionen .
Men nr Kommissionens generalsekretr ikke ved , hvor hr . Solbes Miras kontor ligger , s er det et problem for Kommissionens interne reform .
Her m De passe p i de kommende r .
OLAF gr sit arbejde meget ordentligt i denne sag .
Der er allerede to anmeldelser i Luxembourg .
Vi skal insistere p , at Luxembourg opfylder sine forpligtelser og forflger anmeldelser , som vedrrer beskyttelsen af de europiske skatteydere , og i sidste ende frer dem frem til en anklage .
<P>
Vi har en meget kedelig sag , som allerede er et par r gammel - PerryLux - som Luxembourg hidtil ikke har taget sig af .
Jeg vil indtrngende opfordre Luxembourg til at tage beskyttelsen af de europiske skatteyderes interesser mere alvorligt , end det hidtil har vret tilfldet .
Det gr ikke , at man gerne vil profitere af , at tusindvis af embedsfolk fra EU slr sig ned i Luxembourg , men unddrager sig sit ansvar , nr det handler om at forsvare de interesser , som vedrrer de europiske skatteydere .
<P>
Vi har nvnt et punkt - og det vil jeg gerne sig til hr . Blak - hvad agenturerne angr .
Ved De , hvad super user er for noget ?
Og her er vi tilbage ved reformen , fru kommissr .
Det er folk , som stter en og samme person i stand til at udfre en middeladministrators , en anvisningsberettigets , en finansinspektrs og en regnskabsfrers opgaver .
Enhver , som har at gre med regnskabsrevision , ved , at det naturligvis bner dren p vid gab for misbrug af midler .
Den slags har vi i vores agenturer .
Det m hre op .
Det har Freddy Blak helt rigtigt ppeget i sine betnkninger .
Jeg vil gerne allerede i dag opfordre til , at vi afgiver en negativ udtalelse om dechargen til sdanne agenturer , hvis vi finder den slags igen nste r .
<P>
Et sidste punkt .
Vi har besluttet at udstte dechargen for Regionsudvalget .
De sidste oplysninger , vi har fet fra Regionsudvalget , bekrfter denne kurs .
Det er ubegribeligt , at man nu benbart forsger at straffe budbringeren af den drlige nyhed , nemlig finansinspektren , for det , der er sket her .
Det er den forkerte vej .
Andre talere vil komme ind p det igen .
Jeg kan kun advare Regionsudvalget og dets generalsekretr mod at fortstte ad denne vej , for vi vil ikke tve med at drage de ndvendige konsekvenser af det .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har ikke tid nok til at tilbagevise angrebene p den kritik , hr . Kuhne og fru Avils Perea har fremfrt .
Fire r efter Paul van Buitenens afslringer , som var en medvirkende rsag til , at den tidligere Kommission trdte tilbage , underminerer anvendelsen af et uhensigtsmssigt automatiseret regnskabssystem stadig regnskabernes trovrdighed .
Systemet bestr af en rkke ikke-integrerede dele og er ikke i stand til at afslre fejl eller ulovligheder .
Tjenestemnd , der fr kendskab til disse mangler og nsker at medvirke til hurtigt at afhjlpe dem , belnnes ikke , men straffes i stedet .
Man har nu i revis udsat lsninger til et senere tidspunkt , og frst efter 2005 vil vi kunne konstatere , om man virkelig har forbedret noget .
Medlemsstaterne er ikke underlagt pres som flge af de mange sagsanlg for manglende overholdelse af bestemmelserne , fordi det tidligere ikke har givet anledning til mange undersgelser eller bder .
En tilsvarende situation i en medlemsstat eller en del af en medlemsstat ville sandsynligvis betyde , at det pgldende rsregnskab ikke blev godkendt .
Hvorfor s godkende sdant et dokument vedrrende Kommissionen , inden problemerne er lst ?
Efter min opfattelse sender vi det forkerte signal ved at meddele Kommissionen decharge p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionens gennemfrelse af budgettet har vret yderst usikker i flere r nu .
Da den blev indsat i 1999 , gav denne Kommission hjtideligt tilsagn om , at det ville blive forbedret .
I dag , fire r efter , er der ingen tegn p en positiv revisionserklring fra Revisionsretten .
Vi m endnu en gang njes med forsikringer om , at kommissren vil gre alt , hvad hun kan for at forbedre situationen , og lfter om , at der vil vre indfrt et moderne regnskabssystem i 2005 .
<P>
Vi har ikke modtaget nogen srlige tilsagn for 2003 og 2004 , heller ikke da vi udtrykkeligt bad fru Schreyer lse presserende problemer p kort sigt .
En udsttelse af decharge er derfor virkelig den mest indlysende fremgangsmde .
Hr . Casacas betnkning giver rig mulighed herfor .
S kan vi konstatere , om Kommissionen reelt gr fremskridt inden for det nste halve r .
<P>
Kommissionens drlige forvaltning skader de europiske institutioners omdmme .
Til trods herfor vlger flertallet her i Parlamentet jensynlig at acceptere at blive holdt hen i uvished .
Er det i vlgernes eller skatteydernes interesse ?
Det mener vi ikke .
<P>
Til sidst vil jeg tage sprgsmlet om den interne regnskabschef , fru Andreasen , op .
Bde det interne notat fra regnskabschefen og moderniseringsplanerne viser , at hendes kritik virkelig holder vand .
Det ville derfor vre fornuftigt af Kommissionen at komme ud af sin skyttegrav og rligt indrmme , at den tog fejl , og indstille disciplinrsagen i stedet for at skyde p budbringeren fra Regionsudvalget .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Bayona de Perogordo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfrerne .
Jeg har fulgt deres arbejde p nrt hold svel som samordningen med samtlige medlemmer af Budgetkontroludvalget .
Jeg lyknsker dem , idet jeg dog vil fokusere p hr . Casacas betnkning , som jeg anser for positiv af de rsager , som jeg nu vil redegre for .
<P>
For det frste har Kommissionen udvist en generelt positiv holdning under samarbejdet om betnkningens udarbejdelse og i sine svar p de sprgsml , den har fet forelagt .
Desuden er der forud for denne godkendelse eller denne betnkning blevet foretaget en analyse af Revisionsrettens konklusioner svel som sprgsmlene i sprgeskemaet , Kommissionens svar og arbejdsdokumenter udarbejdet af visse af dette udvalgs medlemmer .
<P>
Der er tale om en forsigtig godkendelse , som er ledsaget af mange henstillinger , som Kommissionen ikke br sidde overhrig .
Det er jeg sikker p , at den ikke vil , og jeg har tillid til , at den vil samarbejde p disse omrder .
I denne forbindelse vil jeg kort nvne flgende : Kommissionen br for det frste forsge at fjerne forbeholdene i forbindelse med regnskabernes rigtighed , sandsynligvis ved hjlp af den lsning , hr .
Mulder har foreslet - og som han netop henviste til - nemlig en ben og konstruktiv dialog med Revisionsretten .
Men Kommissionen m ogs vre klar over - og det er jeg sikker p , at den er - at Budgetkontroludvalget , og givetvis hele Parlamentet , er dybt foruroliget som flge af regnskabssystemets mangler og det grundlggende behov for at vlge den rigtige regnskabsmodel .
Vi har derfor stillet et ndringsforslag her i Parlamentet om en revision ledsaget af en hring , s de forskellige parter , som i sidste instans skal tage stilling til disse regnskaber , kan udtrykke deres mening om dem .
<P>
Desuden skal jeg ppege den forsigtighed , der gr sig gldende i forbindelse med oprettelsen af udvende organer , behovet for at faststte grnser for underudnyttelsen af bevillinger , isr i forbindelse med strukturfondene , og kravet om overholdelse af Sapard-programmets mlstninger , frst og fremmest for s vidt angr tilskyndelsen til oprettelse af strukturer til administrativ bistand i de lande , der nu bliver medlemmer .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfrerne , og srlig min ven , hr . Casaca , som har gjort et mere end strlende stykke arbejde .
Jeg lyknsker ogs Kommissionen og Kommissionens personale , som har arbejdet hrdt for at f en positiv beslutning fra Parlamentet under meget vanskelige omstndigheder .
<P>
Euroskeptikere har i den sidste tid sagt til os - mange af dem er fra det yderste venstre og hjre - at vi ikke br godkende decharge , da der stadig er for mange problemer med regnskabssystemet .
Jeg deler disse bekymringer , men Kommissionen har gjort store fremskridt de sidste mneder .
Nogle avisers sortseende og ofte faktuelt ukorrekte beskrivelser yder ikke bestrbelserne p at bringe orden i tingene retfrdighed .
<P>
Hvad angr Rdet , kan jeg kun understrege ordfreren fru Avils Pereas bemrkninger om , at det er p hje tid , at Rdet , som nu har en stadig mere operationel rolle , drages til ansvar for , hvordan det bruger skatteydernes penge .
Det ville vre godt , hvis konventet kunne gre fremskridt i denne forbindelse .
I mellemtiden er det imidlertid et vsentligt gennembrud , at Rdet for frste gang i dechargeprocedurens historie inddrages i betnkningen om decharge .
<P>
Fru Avils Perea og hr . Bsch har allerede nvnt Regionsudvalget .
Situation i udvalget kan kun beskrives som alarmerende .
For to uger siden blev den interne revisor for Regionsudvalget inviteret til at deltage i et mde i vores udvalg for at forklare uoverensstemmelserne mellem hans holdninger og de holdninger , konomidirektren for Regionsudvalget indtager , nr det glder den konomiske forvaltning .
Den interne revisor sagde tre ting .
For det frste , at det billede , som konomidirektren og generalsekretren tegner af den konomiske situation i Regionsudvalget , ikke var komplet .
For det andet , at Regionsudvalget ikke anvender reglerne om refundering af rejseudgifter og andre finansielle regler korrekt .
For det tredje , og det var det mest chokerende , sagde han , at hans fremmde i udvalget var " et rb om hjlp " .
Den verste embedsmand , der er ansvarlig for finanskontrol i Regionsudvalget , rber om hjlp !
Under sdanne omstndigheder har vi ikke andet valg end at udstte afgrelsen om decharge til Regionsudvalget , mens Revisionsretten undersger sagen for at fastsl problemernes prcise art .
<P>
Siden mdet i vores udvalg for to uger siden har jeg foretaget flere foresprgsler , og jeg har fet yderligere oplysninger om pstede uregelmssigheder i Regionsudvalget .
I et tilflde hvdes det , at et hjtstende medlem af Regionsudvalget har organiseret falske mder lige fr officielle mder for at kunne f yderligere dagpenge til et belb af 10.000 euro .
Et andet nu afddt medlem af Regionsudvalget hvdes at have vret indblandet i svindel med flybilletter til et belb af omkring 11.000 euro .
Der er flere tilflde af samme slags .
Det mest bekymrende , ja , endog mere bekymrende end alt dette , er , at den interne revisionstjeneste synes at vre under stort pres og endog modtager trusler , der skal afskrkke dem fra at udfre deres arbejde frit og upartisk .
<P>
P baggrund af alvoren i disse alvorlige beskyldninger , som efter min mening er plidelige , har jeg besluttet at forelgge sagen for Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF ) i hbet og forventningen om , at OLAF vil ivrkstte en jeblikkelig undersgelse for at n til bunds i alt dette .
<P>
Til sidst vil jeg give udtryk for min fulde sttte til hr . Staes ' betnkning om meddelelse af decharge til Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at konventet vil tage den til efterretning , og at Parlamentets Prsidium nu vil ndre sin latterlige beslutning om at opfre to nye mdevrelser i Strasbourg .
Vi har ikke brug for dem .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , i chartret om grundlggende rettigheder , som vi alle med rette stter s hjt , er der i artikel 41 forankret en ret til god forvaltning .
Nu burde en upartisk og retfrdig forvaltning , som varetager borgernes interesser , vre en selvflge i Europa , skulle man tro !
Netop nr det glder gennemfrelsen af budgettet er der jo srligt brug for principper som sparsommelighed , effektivitet , rlighed og plidelighed .
<P>
Men fakta er , at Revisionsretten for ottende gang i trk har ngtet at give Kommissionen den skaldte revisionserklring , alts attesten for , at man har forvaltet de europiske skatteyderes penge omhyggeligt og sparsommeligt .
De mangler i regnskabsvsenet , som er kommet for dagens lys siden forret 2002 takket vre en modig ledende embedskvinde i Kommissionen , fr hrene til at rejse sig p hovedet selv p folk , som ikke er regnskabskyndige .
I 10 r har Kommissionen ikke foretaget nogen kassekontrol .
I EU ' s statistiske kontor , Eurostat , sker der benbart begunstigelser og drlig forvaltning med massive konsekvenser for budgettet .
<P>
Alligevel mener Kommissionen ikke , at der er behov for mrkbare konsekvenser .
Tvrtimod bliver embedsmnd , som ppeger misforhold og ikke vil dkke over dem , sendt ud i kulden og udsat for disciplinrsager .
P den mde , fru kommissr isr , mener jeg ikke , at Kommissionen lser sin opgave !
Hvis Parlamentet som kontrolmyndighed accepterer dette , har det heller ikke lst sin opgave .
Jeg siger det s tydeligt , fordi jeg er overbevist europer , fordi jeg nsker , at Europa skal have en fremtid og vinde borgernes tillid .
<P>
Nr det glder afviklingen af Europa-Parlamentets eget budget , skal Parlamentet efter min mening vre et forbillede .
Det giver en lidt drlig smag i munden , at vi selv giver os selv respektive vores generalsekretr decharge .
Det burde det egentlig vre en anden institution , som gjorde .
<P>
Men nu til detaljerne i betnkningen om Parlamentet .
De ppegede mangler er stort set gamle kendinge .
Gennemsigtigheden i personaleafgrelser skal forbedres , og der skal vre tale om en lydefri tildeling af kontrakter .
Disse krav i betnkningen sttter jeg udtrykkeligt p gruppens vegne .
Men jeg kan ikke helt flge beslutningerne om kb og opfrelse af bygninger isr i Bruxelles .
<P>
Hvad dechargen til de tre agenturer angr , s giver vi med rette udtryk for bekymring over , at overlappende opgaver og dobbeltarbejde ikke er udelukket i forbindelse med agenturerne .
Tilpasningen af opgaverne til kravene i forbindelse med udvidelsen af EU er ogs meget utilfredsstillende .
Det skaldte Kosovo-agenturs selvstndige tildeling af konsulentkontrakter , i et tilflde til et mnedligt honorar p over 25.000 euro , er benbart kommet i stand efter pres fra Kommissionen , en uheldig indflydelse , efter min mening , som generelt kaster et betnkeligt lys over Kommissionens omgang med agenturerne .
<P>
I det hele taget sprger jeg mig selv , om det er ndvendigt , at der skyder agenturer op i Europa som svampe af jorden .
Er det ndvendigt , at hvert medlemsland har mindst et af disse organer ?
Har vi rd til disse organer , og har vi overhovedet brug for dem ?
Efter min mening lber Kommissionen dermed fra sit ansvar , og p den anden side griber den vilkrligt ind i enkeltsager .
Det giver agenturernes arbejde et drligt ry , og vi br derfor fra Parlamentets side beslutsomt modarbejde en eksternaliseringspolitik , alts udlgning af opgaver vk fra Kommissionen , som Rdet og Kommissionen er fortalere for !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan (PSE).">
Hr. formand , endelig har Budgetkontroludvalget besluttet at anbefale at meddele decharge til Kommissionen .
I lbet af denne procedure har vi alle vret opmrksom p de veldokumenterede mangler i regnskabssystemet , som frste gang blev fremhvet i 1994 .
Det har bekymret alle medlemmerne af udvalget meget .
Vi kan ikke stikke hovedet i busken . Vi m g direkte ls p problemerne , og det gr betnkningen .
Hr . Casaca har gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Reformen af regnskabssystemet er vigtig .
Vi har tidsplaner , og vi har nrmere oplysninger om , i hvilken retning hele reformprocessen gr , men vi skal stte det ind i en sammenhng .
Vi opfordrer Kommissionen til at indfre et system , som det endnu ikke er lykkedes et eneste land i EU at gennemfre , nemlig regnskaber , der helt og fuldt er baseret p periodiseringsprincipper .
Vi m ikke glemme den sammenhng .
Vi har forlangt meget af Kommissionen i denne betnkning , og Den Socialdemokratiske Gruppe har vist vej ved at faststte yderst stramme ml , som Kommissionen skal opfylde .
Som udvalget viste sidste uge , har nsten alle parlamentsmedlemmerne i Budgetkontroludvalget vret bne over for Kommissionens tydelige bestrbelser p at imdekomme vores krav .
<P>
Det ironiske er , at vi under dechargeproceduren har hrt en hel del rumleri og raseri fra hjre og den hjreorienterede presse , og i sidste ende var alt , hvad de kunne mnstre , slle tre stemmer i udvalget .
Selv personer , som reprsenterer partier som f.eks. Det Forenede Kongeriges Uafhngighedsparti , og personer som hr . Camre og hr .
Titford , der kritiserer hjlydt , gjorde sig ikke den ulejlighed at indfinde sig til afstemningen .
Det viser , at deres indvendinger er baseret p ideologi og ikke kendsgerninger . Det skal vi have in mente .
<P>
Mlet for de fleste medlemmer af Budgetkontroludvalget er at indfre hensigtsmssig kontrol .
For et par uger siden skulle vi foretage en politisk vurdering af , om vores sttte til Kommissionen ville fremme eller vre til hinder for en fremtidig reform .
Vi blev enige om , at en udsttelse af afgrelsen om decharge faktisk ville forsinke systemet .
Vi er interesserede i overdragelse .
<P>
Lad os nu se p meddelelsen af decharge til Parlamentet . Vi skal vre sikre p , at vi i Parlamentet ikke kan kaste sten p Kommissionen og f.eks. forlange et vist niveau af gennemsigtighed af dem , hvis vi ikke er villige til at krve det samme af os selv .
Jeg vil lyknske generalsekretren og formanden for Europa-Parlamentet med den mde , som de har krt administrationen p i de sidste tre r .
De tager fuldt ud hensyn til finansforordningen .
Det bliver interessant at se , hvordan decentraliseringen kommer til at virke i lbet af det nste r .
<P>
Vi kan imidlertid ikke formane Kommissionen , fordi den har spildt skatteydernes penge , nr vi bruger planlst ls p ting , som rlig talt er spild af penge .
Hver mned rejser tusindvis af Parlamentets assistenter og administratorer over 600 km fra Bruxelles for at arbejde her i Strasbourg .
Vi har nu konstateret , at rejsetiden alene betyder , at der spildes mere end 25.000 arbejdsdage om ret eller 3,9 millioner euro !
Det skal ogs bemrkes , at det betyder forskelsbehandling af deltidsansatte , hvoraf strstedelen er kvinder .
<P>
Det er fuldstndig undvendigt at bruge 173 millioner euro om ret for at overholde historiske traktater .
I en bredere sammenhng har jeg fundet ud af , at vi bruger 1 million euro p udvalgsmder , der holdes uden for Parlamentet .
Der er ogs sket en stigning i de belb , der bruges p gule uger , nemlig 372.000 euro .
Hjrefljen skal hre efter .
De stemmer mod alle punkter vedrrende gennemsigtighed i Parlamentet , og de er rent ud sagt en flok hyklere !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , det er altid en stor glde at flge en af Kommissionens hovedforsvarere .
Hvad mon tilhrerne p tilhrerpladserne mener om de 5 % - 8 % af de europiske skatteyderes penge ud af det budget p 98 milliarder engelske pund for 2001 , som Kommissionen har administreret , og som er forsvundet ved svindel , drlig forvaltning eller spild , om det overskud p 15 milliarder euro , som ikke kunne anvendes p grund af drlig planlgning , om de srlige problemer , som kom frem , da vi drftede disse punkter - jeg husker isr Eurocost - om de lkkede e-mails og notater fra Kommissionen , som viser , hvor drlige regnskaberne rent faktisk var i 2001 ?
Hvad mon de mener om de lfter , som vi fik om , at det ville blive bedre i 2005 ? Nogle medlemmer glemmer selvflgelig , at vi faktisk behandler regnskaberne for 2001 , og njagtig hvordan de blev afspejlet .
Hvad mon de mener om et rgang 1960 offentligt regnskabssystem , der trngte hrdt til en reform ? Kommissionens eneste handling var imidlertid at suspendere en af de personer , der blev antaget til at gennemfre reformen .
<P>
Den eneste fornuftige lsning er at udstte afgrelsen om decharge . Vi skal foretage grundigere undersgelser af reformerne af regnskabssystemet end de hidtil foreslede undersgelser .
<P>
Fru Morgan sagde , at hun og hendes gruppe tager fat p problemerne med det samme , men de lfter rent faktisk bare gulvtppet , s Kommissionen kan feje sine problemer ind under det .
Den Socialdemokratiske Gruppe skulle skamme sig over sin holdning de sidste mneder , da den hele tiden har vidst , at den ville godkende decharge , uanset hvor drlige regnskaberne for 2001 viste sig at vre .
Den kommer til at betale prisen ved valgene til Europa-Parlamentet i 2004 .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , den 1. april fejrede vi Cotonou-aftalens ikrafttrden og det faktum , at den giver grnt lys for 9 . Europiske Udviklingsfond .
I dag skal vi derimod tage stilling til sprgsmlet decharge for 7 .
, 8. og endog 6 . Europiske Udviklingsfond , og det mest pfaldende i denne forbindelse er , at store dele af de afsatte midler ikke er blevet brugt , og at fonden sledes er underudnyttet .
<P>
Kommissionen er en af de strste administratorer af udviklingsmidler i verden .
Ikke mindre end 10 % af de samlede udviklingsmidler i verden administreres af Kommissionen .
Vi henstiller derfor indtrngende , at man tager de vrdifulde bemrkninger , som er blevet fremsat af Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Budgetkontroludvalget , til efterretning .
Der er beget mange fejl , og der har ikke vret opstillet mlelige indikatorer .
Desuden har samordningen med medlemsstaterne vret utilstrkkelig , hvilket betyder , at komplementaritet mellem Kommissionen og medlemsstaterne ofte har vret tomme floskler .
Kommissionen koncentrerer sig ikke om de strategiske sprgsml , men er derimod involveret i 50 forvaltningskomiter , der skal varetage mikroforvaltningen af enkeltprojekter .
Der er fremsat en del kritik af den mde , vi gennemfrer selvevaluering p .
Den eneste kontrol vedrrer lovligheden , medens mange skatteydere sprger sig selv , om vi reelt har opnet nogen konkrete resultater i forbindelse med vores udviklingsarbejde .
Jeg vil derfor tilslutte mig Budgetkontroludvalgets nske om , at Den Europiske Udviklingsfond opfres p budgettet .
<P>
Jeg vil dog gerne lige vende tilbage til noget , jeg mener er meget farligt , og her taler jeg om farerne ved direkte budgetsttte .
Der er en stigende tendens hertil , og jeg forstr selvflgelig udmrket , at det kan forekomme meget enklere ved frst jekast .
Den direkte budgetsttte belber sig allerede til 2.604 millioner euro , selv om vi ved , at det indebrer betydelige risici , som ordfreren redegjorde for p udmrket vis .
Der er for det frste en risiko for substitution .
I forbindelse med fattigdomsbekmpelse nsker vi , at 35 % af bevillingerne gr til sundhed og sociale infrastrukturer - uddannelse i srdeleshed - men vi bemrker , at de pgldende lande finder det lettere at bruge deres penge p vben .
Som eksempel kan nvnes Uganda og Rwanda , som Kommissionen antagelig har registreret som lande , der overholder de fastsatte betingelser .
Men det ville vre en god id at undersge , hvad disse lande foretager sig i den stlige del af Congo , og se , hvordan de deler skylden for udplyndringen af dette omrde .
Og vi giver sdanne lande budgetsttte .
<P>
Vi er ikke tilstrkkeligt opmrksomme p betingelserne , fordi betnkningen - med rette efter min opfattelse - henviser til dem som mangelfulde og uprcise .
Det , vi er vidne til , er manglende kontrol med forvaltning og implementering , for ikke at tale om de muligheder for korruption , der flgelig tillades og dkkes over .
Der er de vedvarende tilsynsproblemer .
Kort sagt , hr. kommissr , anmoder jeg indtrngende om , at Den Europiske Udviklingsfond og de midler , Kommissionen forvalter i forbindelse med udvikling og samarbejde , undersges , ikke kun for s vidt angr lovligheden , men ogs for s vidt angr de opnede resultater i relation til det primre ml , vi alle stter for os selv , nemlig udryddelse af fattigdom .
<SPEAKER ID=35 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne takke for denne engagerede debat .
Jeg kan ikke komme ind p alle indlggene , men jeg vil tage nogle punkter op , f.eks. fra Deres tale , fru Maes .
Jeg hber , at konventet nu vil srge for , at Den Europiske Udviklingsfond ikke skal vre et separat budget efter egne og ofte vanskelige regler , som jo har vret medvirkende til , at vi har s drlig en gennemfrelse .
Jeg hber , at konventet vil stryge disse ekstra fonde i forfatningen for at integrere udviklingshjlpen i det europiske budget .
<P>
Til hr . Heaton-Harris vil jeg gerne tilfje , at udgifterne i regnskabsret 2001 ikke var 98 milliarder euro , men 79 milliarder euro .
Det har jo spillet en stor rolle i denne debat , at budgettet var forholdsvis lavt og ikke blev udnyttet fuldt ud .
<P>
Angende hr .
Casacas indlg vil jeg gerne tage et punkt op igen . De midler , som medlemsstaterne kan holde tilbage i forbindelse med tilbagekrvede landbrugsudgifter , gr ind i medlemsstaternes budget .
Medlemsstaterne kan alts anvende disse 20 % , som de m indeholde for forvaltningsudgifter , som de vil , de skal jo bre omkostningerne til udbetalingsinstansen , og det er s et bidrag til disse forvaltningsudgifter .
<P>
Til hr . Blaks indlg vil jeg gerne sige , at hvad angr den tidligere projektleder for dotcomprojektet kan jeg meddele Dem , at dette sprgsml netop bliver undersgt igen af nstformand Neil Kinnock .
Det bliver i jeblikket undersgt , om der kan gives sttte i henhold til artikel 24 i embedsmandsvedtgten .
<P>
Til hr .
Camre : Hr . Camre , De har rejst beskyldninger mod medarbejdere i Kommissionen , som jeg m afvise .
Jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , at hvis der er mistanke om uregelmssigheder - og isr hvis der er mistanke om svig - er man forpligtet til at underrette OLAF . OLAF vil s foretage de forndne undersgelser .
Vi har ikke bare OLAF - jeg har i disse dage ogs fremlagt en rapport om OLAF - vi har ogs den interne Audit Service , og vi har oprettet revisionskapacitet i hvert generaldirektorat .
Det , som hr . Bsch nvnte , nemlig at nogen skulle kunne vre middeladministrator og finansinspektr i en og samme person , er ikke lngere tilladt efter den nye finansforordning , disse funktioner skal vre adskilt .
Det glder naturligvis ogs for agenturerne , hvor der i de sidste uger er sket en tilpasning - ogs af stiftelsesdokumenterne - til den nye finansforordning .
<P>
Vedrrende regnskabssystemet vil jeg gerne endnu en gang pege p , at Kommissionen i 2000 bestilte en undersgelse af regnskabsvsenet .
Generaldirektren og jeg har , efter at vi har fet resultaterne , endnu en gang ndret forslagene om revision af finansforordningen og medtaget nye regler for bogfringen . Det var i 2001 .
Jeg vil gerne takke hr . Dell ' Alba for hans ord om hr .
Mingasson .
Hr . Mingasson har virkelig indlagt sig stor fortjeneste for Kommissionen , og han har isr altid arbejdet for at inddrage Europa-Parlamentet strkere i budgetprocessen .
Meget af det , vi har indfrt som soft law p dette omrde i de seneste r , og som giver mulighed for i hjere grad at inddrage Parlamentet , kan fres tilbage til hans engagement .
<P>
Kommissionen fremlagde i 2001 ogs et arbejdspapir for reformen af regnskabsvsenet .
Imidlertid blev der gennem flere mneder ikke gjort det ndvendige arbejde med det p grund af en situation , som De alle kender .
Man har nu gjort sig store anstrengelser for at indhente denne tid .
Budgetkontroludvalget har da ogs taget positivt imod reformkoncepterne og srligt ogs kreplanen for det , den skaldte road map , den konkrete oplistning .
<P>
Fru Stauners pstand om , at der ikke er foretaget kassekontrol i 10 r , er ganske enkelt ikke korrekt !
Revisionsretten reviderer kassefringen hvert r . Det er faktisk en elementr del af dens revision .
Det har Revisionsretten jo ogs endnu en gang meddele Budgetkontroludvalget .
Jeg mener ikke , det gr an , at man p det nrmeste ignorerer Revisionsrettens arbejde .
<P>
Debatten i dag har vret en meget engageret debat , ligesom hele reformprocessen har vret meget intensiv , og hele dechargeproceduren er blevet gennemfrt meget intensivt , engageret og grundigt fra Europa-Parlamentets side .
Der er jo tale om en meget omfattende reform , og Europa-Parlamentets kritiske sttte er en forudstning for , at den kan gennemfres .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og srligt Budgetkontroludvalget for den kritiske , men intensive sttte .
<SPEAKER ID=36 NAME="Blak (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til kommissren , at Kommissionen jo er et kollegium , og det ville have kldt Kommissionen i dag , hvis den havde givet Dorte Schmidt-Brown en undskyldning .
Nr man kan skamrose Jean-Paul Mingasson , som man gjorde , s kunne man ogs rose den medarbejder , der virkelig fortjente det .
Jeg synes , at Kommissionen skal have mulighed for at sige : " Godt arbejde , Dorte Schmidt-Brown , vi undskylder p Kommissionens vegne den drlige behandling , du har fet " .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan (PSE).">
Hr. formand , vedrrende et indlg til forretningsordenen kunne jeg godt tnke mig at vide , om fru Schreyer mener , at det er realistisk at regne med , at der kan indfres et regnskabssystem , der helt og fuldt er baseret p periodiseringsprincipper , senest i 2005 ?
Vi hber selvflgelig , at det kan blive tilfldet , men det tog Verdensbanken fire r .
Kan kommissren forklare , hvordan hun vil overholde en meget stram tidsplan ?
<SPEAKER ID=38 NAME="Schreyer">
Hr. formand , det er en meget snver og meget ambitis tidsplan , men i finansforordningen - som jo er blevet fuldstndigt revideret med Europa-Parlamentets sttte , og som nu er trdt i kraft - har vi en lovgivningsmssig forpligtelse til at gennemfre denne reform inden 2005 .
Over for Parlamentet og Budgetudvalget har vi udtrykkeligt ptaget os denne forpligtelse .
Derfor vil vi gre os alle anstrengelser for at gennemfre det , og vi vil holde Dem lbende orienteret om det .
Med store anstrengelser tror jeg ogs , det vil lykkes at gennemfre denne reform .
Det er Prodi-Kommissionens ml at afslutte hele reformen af Kommissionen inden udgangen af 2004 .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , jeg vil gerne kort kommentere det faktum , at talerne fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe knap nok har beskftiget sig med indholdet af dechargen , men kun har forsgt at kaste sten p de medlemmer , der forholder sig kritisk til denne proces .
Det , der fik bgeret til at flyde over , var at blive stemplet som hykler af fru Morgan .
Jeg afviser p de skarpeste denne fornrmelse .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.20 og genoptaget kl .
11.30 )
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0194 / 2003 ) for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om situationen vedrrende Yannick Bigah , formand for ACAT - Togo
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser , hvorfor beslutningsforslaget var at betragte som vedtaget )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0071 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af en flles nomenklatur for statistiske regionale enheder ( NUTS ) ( 14052 / 2 / 2002 - C5-0616 / 2002 - 2001 / 0046 ( COD ) ) ( Ordfrer : Migulez Ramos )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0088 / 2003 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevgelser og kontrollen hermed ( 15291 / 2002 - C5-0014 / 2003 - 2001 / 0185 ( COD ) ) ( Ordfrer : Kauppi )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0067 / 2003 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres phngskretjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer , komponenter og tekniske enheder til disse kretjer og om ophvelse af direktiv 74 / 150 / EF ( 10506 / 1 / 2002 - C5-0004 / 2003 - 2002 / 0017 ( COD ) ) ( Ordfrer : Gargani )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0108 / 2003 ) af Wuermeling for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af et europisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav ( COM ( 2002 ) 159 - C5-0211 / 2002 - 2002 / 0090 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0076 / 2003 ) af Kindermann for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 88 / 407 / EF om faststtelse af de veterinrpolitimssige krav i forbindelse med handelen inden for Fllesskabet med tyresd og indfrsel heraf ( KOM ( 2002 ) 527 - C5-0478 / 2002 - 2002 / 0229 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0070 / 2003 ) af Souchet for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1766 / 92 for s vidt angr beregning af importtold for visse kornarter ( KOM ( 2002 ) 732 - C5-0028 / 2003 - 2002 / 0292 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0065 / 2003 ) af Marinos for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af en aftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Kiribati om fiskeri i Kiribatis fiskerizone ( KOM ( 2002 ) 692 - C5-0039 / 2003 - 2002 / 0281 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0072 / 2003 ) af Srensen for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 2001 ( KOM ( 2002 ) 211 - C5-0190 / 2002 - 2002 / 2087 ( DEC ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0074 / 2003 ) af Blak for Budgetkontroludvalget om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Arbejdsmiljagentur ( C5-0102 / 2003 - 2003 / 2046 ( DEC ) ) ; om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Miljagentur ( C5-0098 / 2003 - 2002 / 2044 ( DEC ) ) ; om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Oversttelsescentret for Den Europiske Unions Organer ( C5-0100 / 2003 - 2003 / 2045 ( DEC ) ) ; om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ( C5-0096 / 2003- 2003 / 2043 ( DEC ) ) ; om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 2001 til direktren for Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad ( C5-0094 / 2003 - 2003 / 2042 ( DEC ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0113 / 2003 ) af Soares for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet : frste og anden rsrapport om det srlige administrative omrde Macao ( KOM ( 2001 ) 432 - KOM ( 2002 ) 445 - C5-0619 / 2002 - 2002 / 2275 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0112 / 2003 ) af Cushnahan for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om tredje og fjerde rsrapport fra Europa-Kommissionen om det srlige administrative omrde Hongkong ( KOM ( 2001 ) 431 - KOM ( 2002 ) 450 - C5-0620 / 2002 - 2002 / 2276 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=44 NAME="Cushnahan (PPE-DE)">
Hr. formand , som jeg allerede har informeret Dem om , vil jeg gerne tale om et proceduresprgsml , nemlig hvorfor vi skulle tilfje endnu et afsnit til betnkningen .
Frst vil jeg takke mine kolleger i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik for deres samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet fortstter med at overvge udviklingen i Hong Kong , og betnkningen giver en vigtig opdatering af mange sprgsml , ikke mindst af artikel 23 , og den foreslede lovgivning om bekmpelse af tilskyndelse til oprr , som vi vedtog en beslutning om i december 2002 .
Betnkningen vurderer den nuvrende udvikling p omrder som institutionel udvikling , retsstatsprincippet , menneskerettigheder , konomien , miljet og samarbejdet mellem EU og Hong Kong .
<P>
Efter drftelsen af og afstemningen om betnkningen i Udvalget om Udenrigsanliggender kom der imidlertid et udbrud af den akutte ndedrtssygdom SARS .
Selv om udbruddet blev diskuteret i plenarforsamlingen i aftes , kommer der ikke et beslutningsforslag om emnet .
Da der er forekommet over 20 ddsfald , og der er nsten 1.000 registrerede tilflde af sygdommen i Hong Kong , er det passende , at betnkningen nvner problemet .
<P>
Jeg vil derfor stille et mundtligt ndringsforslag , som er blevet uddelt til parlamentsmedlemmerne .
Jeg regner med deres sttte og samarbejde i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=46 NAME="De Sarnez (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en prcisering .
Den sidste stning i ndringsforslag 53 er ikke bortfaldet .
Den kan alts sttes til afstemning som en tilfjelse til ndringsforslag 69 , som vi netop har stemt om .
Stningen lyder sledes : " bl.a. gennem kurser , der tilrettelgges af de deltagende universiteter " .
<SPEAKER ID=48 NAME="Klamt (PPE-DE)">
Hr. formand , p baggrund af den genoprettende retfrdigheds voksende betydning takker jeg Kongeriget Belgien for det fremsatte initiativ .
Mlet er at oprette et europisk net af nationale kontaktpunkter , som skal skabe mulighed for en lbende udveksling af informationer om den genoprettende retfrdighed og om en af dens mest anvendte metoder til konfliktmgling , mediation .
<P>
Mine damer og herrer , enhver borger kan i dag bevge sig frit i EU , men han kan ogs blive offer for en strafbar handling i enhver medlemsstat .
Nogle af Dem her i Parlamentet og ogs Deres medarbejdere har selv mttet drage denne smertelige erfaring tt ved Parlamentet .
Jeg bryder mig imidlertid ikke meget om at oprette stadig flere nye myndigheder p europisk niveau .
Derfor har jeg foreslet , at kontaktpunktets sekretariat skal placeres inden for rammerne af det allerede eksisterende europiske kriminalprventive net .
P den mde kan omkostningerne holdes nede , og allerede eksisterende synergier kan udnyttes .
Desuden har jeg konkretiseret de definerede ml og retsgrundlaget .
<P>
Alligevel skal det nvnes , at oprettelsen af et net af kontaktpunkter ikke er nok .
Oprettelsen af et sdant forum kan kun vre det frste skridt .
Det vil derfor vre vores opgave at fortstte arbejdet med at beskytte ofrene i samarbejde med Rdet og Kommissionen .
Europa har her en mulighed for med relevante retslige ordninger at skabe en virkelig fornuftig harmonisering af den forskelligartede behandling af ofre for forbrydelser i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Staes (Verts/ALE)">
Hr. formand , skyggeordfrerne og jeg forslr , at ndringsforslag 15 betragtes som en tilfjelse .
ndringsforslag 15 vedrrer sledes punkt 65 b .
Samtidig har jeg en kommentar til afstemningen om punkt 66 .
Vi forslr en delt afstemning i to dele , og vi anbefaler , at man forkaster frste del af punkt 66 og vedtager anden del , som begynder med : " beklager ydermere , at de belgiske myndigheder ... " .
<SPEAKER ID=54 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi tilslutter os med glde protesterne mod den forflgelse , som Yannick Bigah udsttes for i Togo .
<P>
Vi er dog chokerede over det faktum , at protesterne begrnses til den ene sag og kun krver garantier for menneskerettighedsbevgelserne , samtidig med at Eyadma - diktatoren i Togo - begr forbrydelser med anderledes alvorlige konsekvenser .
<P>
Det er bedre end ingenting , at Europa-Parlamentet krver en slags sikkerhed for at beskytte visse bevgelser mod diktaturet . Men vi ville foretrkke , at man protesterede mod selve diktaturet .
Man skulle tro , at Europa-Parlamentet er lydhr over for det faktum , at Eyadma er en af den franske imperialismes ldste proteger i Afrika .
Man vil ikke risikere at afslre diktatorens beskytter ved at afslre ham selv , og derfor reducerer man problemet til en individuel humanitr sag .
<SPEAKER ID=56 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg finder det srdeles vigtigt , at der indfres faste objektive kriterier for afgrnsning af sttteberettigede regioner og klare juridiske regler for fremtidige ndringer af systemet .
NUTS-klassifikationen - den flles nomenklatur for statistiske regionale enheder - har siden 1970 ' erne fungeret som et enkelt sammenhngende system til geografisk opdeling af EU ' s omrde .
Den er afgrende for regionalstatistikken , idet den danner grundlag for udpegningen af de regioner , der er berettigede til sttte fra strukturfondene .
Vedtagelsen af denne forordning vil betyde , at der for frste gang nogensinde inden for Fllesskabet foreligger et klart og egnet retsgrundlag for en flles nomenklatur for statistiske regionale enheder , som indtil nu har vret genstand for forhandlinger mellem Eurostat og medlemsstaterne .
Jeg er srlig glad for den brede enighed , der er mellem de tre institutioner om teksten efter frstebehandlingen i Rdet , der har accepteret den holdning i sin helhed , som Parlamentet vedtog ved sin frstebehandling .
Jeg finder det endelig vsentligt , at der foresls indfrt et niveau 4 , da jeg mener , at underinddeling kan vre overordentlig ndvendig , fordi vi ellers risikerer at f velstandsniveauet pustet op i et omrde med en vkstpol af stor styrke og med andre centre med lav vkstrate , langt under det gennemsnit , som omrdet ellers udviser ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=58 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi jeg er enig i ordfrerens vurdering , der ogs stttes af udvalgets store flertal .
<P>
Hvis det indre marked skal konkret gennemfres , udvides og smidiggres , er det helt afgrende at afbureaukratisere forsendelsen af afgiftspligtige varer og sikre en afgiftskontrol , der modvirker unddragelse og svig .
P baggrund af de moderne instrumenter , der nu er til rdighed , synes det derfor nskeligt at centralisere data , s de kan udveksles mellem de forskellige medlemsstaters myndigheder .
Det er formlet med Kommissionens forslag om et fuldt edb-styret system gennem oprettelse af et tidstro edb-indberetningssystem til kontrol af varebevgelser - EMCS ( Excise Movement and Control System ) - der samtidig integreres i den nye datamatiserede forsendelsesordning ( NCTS ) , som ligeledes at ved at blive indfrt .
<P>
Hvad angr den tvivl , der er opstet om legitimiteten af dette fllesskabstiltag p afgiftsomrdet , mener jeg , at problemet er definitivt afklaret med valget af retsgrundlag , hvoraf det tydeligt fremgr , at der blot er tale om en administrativ tilnrmelse med henblik p afgiftskontrol og forbedring af det indre marked , men ikke om nogen form for afgiftsharmonisering .
<P>
Jeg har ogs i srlig grad stttet ordfrerens forslag om i langt hjere grad at inddrage ansgerlandene allerede inden tiltrdelsen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Souchet (NI)">
Den tekst , som vi netop har vedtaget , har frst og fremmest til forml at ge sikkerheden ved kunstig inseminering af kvg , men der er et andet aspekt i forbindelse med denne aktivitet , som hidtil ikke er taget tilstrkkeligt i betragtning , og det er aspektet vedrrende den biologiske forskellighed eller kvgracernes genetiske forskellighed .
<P>
Den kunstige inseminering af kvg er overladt til liberale markedsregler , og sektoren strber efter en s billig ydelse som muligt , hvilket medfrer et nedsat antal avlsdyr , der betyder en get risiko for indavl og en risiko for , at de sjldne racer udryddes samt en forringelse af den biologiske forskellighed .
<P>
Den genetiske udvlgelse af dyreracer har et aspekt af offentlig interesse , der ikke tages i betragtning af en organisation , der udelukkende er en handelsorganisation . Bevarelsen af biologisk forskellighed inden for husdyrracer er et af aspekterne inden for landbrugets mangesidethed , som medlemsstaterne skal have mod til at sttte .
Det er derfor , jeg anmoder medlemsstaterne om , samtidig med at de fremmer det frie initiativ i denne profession og trffer de ndvendige forholdsregler for en fuldstndig sikkerhed ved kunstig befrugtning , at bevare en genetisk arv i forbindelse med kvgarter , der er s forskellig som mulig .
<SPEAKER ID=62 NAME="Souchet (NI)">
Sagen om hvede fra Sortehavet er kendetegnende for Kommissionens systematiske manglende anvendelse af princippet om fllesskabsprferencen , som den dog skal vrne om i medfr af traktaterne .
<P>
Men det er sjldent , at man - ud over forhandlingsrunderne i WTO - ser s ijnefaldende eksempler p denne slappe holdning .
Kommissionen har ved at vente med at reagere og ved at afvise at anvende alle de reguleringsinstrumenter , der er til dens rdighed , frivilligt ladet meget betragtelige mngder russisk og ukrainsk hvede komme ind p Unionens omrde ( nsten 10 millioner ton ) , som vi ikke har brug for , eftersom vi rder over interventionslagre , der let kan mobiliseres .
<P>
Denne " laissez-faire-holdning " fra Kommissionens side i lbet af hsten 2001-2002 er foreviget i form af en i jeblikket nedsat told p kornarter , som vi producerer i overflod .
Institutionaliseringen af denne skvhed bringer den hidtidige europiske stilling i handelen med korn i fare .
Det er op til os at srge for , at denne klft ikke udvides yderligere , og at den ikke medfrer massiv svindel i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Jeg er glad for , at min betnkning blev nsten enstemmigt vedtaget af Parlamentet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Denne aftale , der minder om s mange andre af sin slags , er en illustration af den mde , hvorp EU pakker sin plyndringspolitik , der gr ud over landene i den tredje verden , ind i hykleriske betragtninger .
For det er helt klart , at det er det , det handler om , nr et meget lille land , der er fattigt og isoleret i Stillehavet , og som er fuldstndig afhngigt af tunfiskeri , bliver stillet over for et forslag , hvor det skal acceptere ikke det faktum , at det vil blive udnyttet , men p hvilke betingelser , det bliver det .
<P>
EU nsker ikke blot at hjlpe rederne - og dermed de store virksomheder i levnedsmiddelindustrien , der forhandler tun - med at opn fiskerirettigheder , og finder derfor sgar midlerne til at sttte to tredjedele af de ubetydelige afgifter , som disse virksomheder skal betale Republikken Kiribati .
<P>
Afslringen i denne betnkning af noget , der m karakteriseres som ren og skr plyndring , kan kun fylde os med afsky .
Og nr vi afholder os fra at stemme i stedet for at stemme imod denne betnkning , er det udelukkende , fordi vi ikke vil st i vejen for de sjldne klausuler , som den indeholder , og som vil kunne sikre visse ressourcer til Kiribatis befolkning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr .
Srensens betnkning drejer sig om Den Europiske Udviklingsfond , og jeg vil derfor tale om udvikling .
Da jeg blev fulgt til Falcone-Borsellino-lufthavnen i Palermo af Pensionistpartiets leder og reprsentant p Sicilien , Mario Collesano , og vi talte om denne betnkning om Den Europiske Udviklingsfond , anbefalede han mig ikke alene at stemme for betnkningen , men ogs at sprge Parlamentet om , hvad der bliver af udviklingsmidlerne . F.eks. ved vi , at de penge , der er sat af til udviklingen i de syditalienske regioner , er blevet sendt af sted fra Bruxelles og Strasbourg , men de er aldrig net frem til EU-borgerne p Sicilien , i Calabrien og i de syditalienske regioner , hvilket i vrigt ogs er tilfldet i mange andre udviklingsregioner .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Jeg var ogs i det sknne Napoli , hr. formand , og Pensionistpartiets leder i Napoli , Fortunato Sommella , kom for at sige farvel til mig i lufthavnen .
Han sagde , at jeg skulle stemme for betnkningen , som ogs omhandler Det Europiske Miljagenturs regnskab , og tog afsked med mig med flgende ord : " Nr det glder miljet , skal du huske , at vi her i Napoli hber p EU-sttte og EU-midler til saneringen af den smukke Camaldoli-bakke med udsigt over Napoli-bugten , s Napolis sol kan skinne , ikke bare hos os , men ogs hos jer .
Derfor sender jeg Napolis sol til Strasbourg den dag , hvor du taler , Fatuzzo . " Og som De kan se , skinner den faktisk , hr. formand , ogs her i det kolde Strasbourg .
<SPEAKER ID=70 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er enig med ordfreren i hans overbevisning om Macaos betydning som " brohoved mellem EU og Folkerepublikken Kina " p grund af omrdets historie og kulturelle bnd til Europa , srlig Portugal .
Jeg deler hans vurdering af den positive udvikling i det srlige administrative omrde Macao ( SAR Macao ) , og jeg konstaterer , at formelen " et land , to systemer " fungerer .
<P>
Jeg tilslutter mig ligeledes ordfrerens opfattelse om , at det er et prioriteret ml at f udpeget en EU-Macao-samarbejdsreprsentant for Macao , hvilket gentager den holdning , som Europa-Parlamentet har tilkendegivet , og som jeg selv i form af flere sprgsml til Kommissionen har insisteret p .
Jeg fremhver behovet for at fremme og uddybe samarbejdet mellem EU og Macao , og jeg hber , at denne betnkning og den enstemmige vedtagelse af den vil kunne bidrage hertil for alle EU-organernes vedkommende .
<P>

Idet jeg glder mig over betnkningens relevans og klarhed , takker jeg ogs ordfreren for den sttte , som han har givet til den nyligt oprettede venskabsgruppe mellem Europa-Parlamentet og SAR Macao , som jeg tog initiativ til for kort tid siden , ligesom jeg takker for hans imdekommenhed over for de ndringsforslag , som jeg har stillet , heriblandt det forslag , der fremhver den srlige betydning , som de kinesiske myndigheder tillgger den portugisisktalende del af verden , samt den meget vigtige eksplicitte anerkendelse , som Europa-Parlamentet giver af portugisisk som " det tredje mest talte europiske sprog i verden " .
<SPEAKER ID=72 NAME="Berthu (NI)">
Kommissionens rapporter fra 2000 og 2001 om anvendelse af nrhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er bedrvelig lsning .
Af rapporterne fremgr det , at nrhedsprincippet er lavt prioriteret , og at det aldrig m bringe EU ' s acquis i fare eller komme i vejen for Kommissionens projekter og navnlig , at det ikke kan faststtes af de nationale parlamenter .
<P>
Faldet i antallet af fllesskabstekster , som Kommissionen har taget i betragtning siden 1990 , er blot en mekanisk konsekvens af gennemfrelsen af den europiske flles akt .
Men endnu i dag overtrdes nrhedsprincippet konstant .
<P>
I jeblikket er Domstolen , det vil sige en fllesskabsinstitution , der ikke kontrolleres af befolkningen , den verste dommer over nrhedsprincippet i sdvanlig samhrighed med Kommissionen .
Det aktuelle konvent om Europas fremtid nsker at styrke denne rolle .
Vi er ikke enige .
<P>
Som jeg sagde allerede i mit " bidrag til nrhed " , der blev fremsat i 1995 for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , er det sande kriterium for nrhedsprincippet simpelthen en beslutning , der skal trffes frit af de nationale parlamenter .
Det er befolkningerne , der har ratificeret traktaten .
Det er dem , der skal vre dommere med hensyn til dens grnser .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg tilslutter mig ganske indholdet i denne betnkning .
Jeg er selvflgelig enig med ordfreren i , at EU-lovgivningen er alt for omfattende , kompliceret og uklar , og at lovgivningsinflationen undergraver retsreglerne og skaber afstand mellem borgerne og deres institutioner .
Hvad srligt angr de s vigtige principper om nrhed og proportionalitet , mener jeg , at Kommissionens rlige rapport - Bedre Lovgivning - kunne vre et afgrende bidrag som vidnesbyrd om de praktiske erfaringer , der drages af dem , der hver dag str over for disse principper , hvis indhold og rkkevidde p den mde fortlbende konkret kunne prciseres .
Det ser jeg som denne rapports eksistensberettigelse , eftersom den blotte opregning af , hvilke foranstaltninger Kommissionen har truffet under forskellige politiske overskrifter , ikke er nogen rapport om anvendelsen af nrhedsprincippet og proportionalitetsprincippet .
Med hensyn til nrhedsprincippet gr jeg ind for , at de nationale parlamenter ptager sig en overvgningsrolle ved hjlp af et varslingssystem , og at Kommissionen eksplicit udtrykker , hvorfor hvert enkelt forslag stilles , og hvorfor foranstaltningen br trffes p europisk niveau , ligesom jeg i det hele taget gr ind for alle de foranstaltninger , der fremmer strre gennemsigtighed , nr dette princip pberbes og anvendes .
Det er i vrigt ud fra denne opfattelse af gte nrhed , at jeg i Parlamentet gennem et stykke tid har forfgtet tanken om at oprette et udvalg om nrhed , der kunne forbedre vores ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Groschs betnkning tager med rette sigte p , at frere af kretjer til godstransport og personbefordring , som krer rundt i hele Europa , skal tage en ekstra eksamen .
Jeg spurgte mig selv , om det er farligt at styre disse kretjer , og s tnkte jeg p , at det ogs er farligt - og meget vanskeligt - at styre Europas regeringer !
Ville det s ikke vre hensigtsmssigt ogs at srge for eksamener og efteruddannelse af de europiske regeringschefer og statsministre , som styrer de forskellige lande og har et s vanskeligt job ?
<SPEAKER ID=76 NAME="Ducarme (ELDR)">
Vi m bekmpe illegal indvandring .
Den er sledes oftest synonym med udnyttelse og menneskesmugling .
Det er derfor , at jeg gr ind for , at chauffrer br uddannes til at kunne forhindre illegal indvandring .
<P>
Desuden bliver den organiserede kriminalitet et alvorligt problem , for den puster til den usikkerhed , der er i befolkningen .
Vi er konfronteret med organiserede former for kriminalitet , et stort omfang af lovlshed og en international terrorisme , hvis vben og procedurer udvikles og bliver mere og mere sofistikerede .
Over for denne udvikling er en uddannelse til forebyggelse af kriminalitet af meget stor betydning .
<SPEAKER ID=77 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Med vedtagelsen af direktivet om kvalifikations- og uddannelseskrav for frere af visse kretjer , der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej , fr EU et afgrende vben i kampen for at forebygge trafikulykker , hvor der er indblandet tunge kretjer .
<P>
I sammenligning med andre medlemsstater har Portugal altid haft hje tal i statistikkerne over trafikddsfald .
Alene i 2001 var der mere end 42.500 ulykker , hvoraf ca . 5.800 medfrte omkomne eller alvorligt srede .
En vsentlig del af disse dystre tal skyldes tunge kretjer til godstransport eller personbefordring .
<P>
Jeg sttter derfor varmt denne betnkning , der bidrager til bedre sikkerhed p vejene gennem dels nye teknikker som krselssimulatorer , dels obligatoriske efteruddannelseskurser for erhvervschauffrer .
<P>
Jeg beklager blot , at dette direktiv kun vedrrer de nye chauffrer , der frst pbegynder deres erhverv fem eller seks r efter dette direktivs ikrafttrden .
P baggrund af de dystre tal og erhvervets ringe tiltrkning synes jeg , at disse tidsrammer er for vide .
<P>
Jeg sttter ogs , at der ivrksttes srlig uddannelse af chauffrerne for at bekmpe plager som organiseret kriminalitet , ulovlig indvandring og menneskesmugling .
<SPEAKER ID=78 NAME="Queir (UEN)">
Vi har at gre med et udkast til direktiv , hvis forml er at indfre princippet om kvalifikations- og uddannelseskrav for frere af visse kretjer i alle medlemsstaterne , uafhngigt af undervisning med henblik p opnelse af et krekort .
Forslaget vil krve omfattende ndringer i de fleste medlemsstater ( nuvrende og kommende ) , eftersom denne uddannelse hidtil kun har vret fastlagt ved lov i Frankrig og Nederlandene .
<P>
Efter at have analyseret Transportudvalgtes foreliggende forslag kan vi konstatere , at det har taget hensyn til Rdets nske om , at medlemsstaterne skal kunne vlge mellem to muligheder for at opfylde kravene om en fuldstndig grunduddannelse , nemlig indfrelsen af kurser efterfulgt af en prve eller udelukkende indfrelse af en prve .
Dette flges en frste periode p otte r , efter hvilken Kommissionen skal forelgge en evaluering af kvivalensen mellem de forskellige ordninger og af deres effektivitet med hensyn til at opn det tilstrbte kvalifikationsniveau .
<P>
Det er meget vigtigt , at dette direktiv ikke indfres med tilbagevirkende kraft , sledes at ingen af dets bestemmelser kommer til at omfatte chauffrer , der allerede udfrer deres erhverv .
Det er derimod helt rimeligt , at det kommer til at omfatte alle de chauffrer , der pbegynder deres erhverv mindst fire r efter dets ikrafttrden .
Disse aspekter har vret bestemmende for ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Alle foranstaltninger , der forbedrer trafiksikkerheden p vejene , m hilses velkommen .
Sdanne foranstaltninger udgr i vrigt en srdeles ptrngende udfordring , fordi trafikulykkerne p vejene er den strste rsag til tab af menneskeliv i Europa .
Derfor finder jeg det helt rimeligt , at der indfres uddannelseskrav for frere af visse kretjer , der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej i alle medlemsstater .
<P>
Hvad angr godstransport , har jeg lnge advokeret for , at der m gives prioritet til at genoprette jernbanetransporten og udvikle nrskibs- og flodtransporten snarere end den mere end overbelastede vejtransport .
Ud over det foreliggende forslag sttter jeg derfor alle foranstaltninger , der fremmer denne balance mellem transportmidlerne og en bedre anvendelse af de europiske transportnetvrk .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Denne betnkning er udarbejdet af Marielle De Sarnez og drejer sig om Erasmus World-programmet .
Erasmus World fik mig til at tnke p Fantasy World , Adventure World , Future World og Disney World .
Dette er sledes et program for de unge , men hvornr fr vi et program , der hedder Matusalem World , det vil sige 200 millioner euro , som ikke bare bevilges til kultur og samarbejde via sttte til de unge , men ogs til kulturudveksling mellem ldre mennesker , som i stort antal rejser rundt i hele verden ?
<SPEAKER ID=82 NAME="Bastos (PPE-DE)">
EU m leve op til de krav , der stilles af et videnbaseret samfund , der er bent over for omverdenen .
Programmet Erasmus World vil gre det muligt at leve op til disse udfordringer ved at ge kvaliteten af de videregende uddannelser og fremme den mellemfolkelige forstelse gennem samarbejde med tredjelande .
<P>
Derfor er denne betnkning s vigtig , og derfor sttter jeg den .
<P>
De videregende uddannelser i Europa m anerkendes som vrende af hj kvalitet og i samklang med arbejdsmarkedets krav .
<P>
Dette programs succes kan kun sikres , hvis budgettet ges , s de forskellige projekter fr en passende finansiering , men kandidater , institutioner og lrerkrfter m ogs udvlges nje .
De tildelte stipendier m gre det muligt for alle typer kandidater at deltage i disse udvekslinger .
<P>
Det er srlig vigtigt , at dette programs udbredelse stttes af kommunikations- og informationsprojekter , og at der tilvejebringes flles arbejdsredskaber , der ikke hindrer kandidaternes mobilitet .
<P>
Sluttelig er navnet " Erasmus Mundus " srdeles heldigt , fordi det giver programmet en mere global dimension , men uden at favorisere en bestemt medlemsstats sprog .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for denne tekst og strstedelen af ndringsforslagene , for s vidt de kan fremme en forbedring af de videregende uddannelser i Europa og en strre bning mod andre kulturer og andre sprog for studerende fra bde EU og tredjelande .
<P>
Men vi har selvflgelig forkastet ndringsforslag , som benlyst eller ad omveje sigtede mod enten at fremme de private videregende uddannelsesinstitutioner eller at tillade arbejdsgiverne - under et hvilket som helst pskud - at ge deres indflydelse p universitetsuddannelserne .
<SPEAKER ID=84 NAME="Darras (PSE)">
Jeg kan kun sttte og forsvare det overordnede forml med det femrige program Erasmus World ( 2004-2008 ) , der skal ge kvaliteten i de videregende uddannelser og fremme den mellemfolkelige forstelse gennem samarbejde med tredjelande .
<P>
Det drejer sig isr om at forberede de europiske borgere og vores partnere i tredjelandene p at leve og arbejde i et samfund , hvor viden er af stor betydning , at styrke Europas tiltrkningskraft som videregende uddannelsescentrum , og endelig at forbedre den mellemfolkelige forstelse gennem udvekslinger og et strukturelt samarbejde .
<P>
Men at gennemfre et uddannelsernes Europa , der er attraktivt og bent for hele verden , forudstter et passende budget . Dette program , der indeholder smukke perspektiver , m ikke blot blive til falske forhbninger p grund af utilstrkkelige midler .
<P>
Sagt p en anden mde skal den budgetmssige indsats leve op til det program , som vi nsker gennemfrt , nemlig et program med bredde og et program , der kan nyde godt af et stabilt antal studerende og sledes n ambitise ml , s der oprettes en betydelig tvrkulturel dialog .
<SPEAKER ID=85 NAME="Marchiani (UEN)">
Erasmus World 2004-2008 er et godt initiativ , fordi det skal styrke de europiske universiteters stilling p den internationale scene .
I et milj , hvor konkurrencen ogs p dette omrde er ndesls , kan alle forst , at det er vsentligt at mobilisere alle krfter for at undg hjerneflugt mod USA .
<P>
Nr det er sagt , fritager dette ml ikke de europiske institutioner for deres forpligtelser med hensyn til uddannelse .
Artikel 149 i EU-traktaten understreger " medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed " , og de overordnede universitetsprincipper , som f.eks. videnskabelig neutralitet i uddannelserne og professorernes uafhngighed , skal sledes garanteres .
<P>
Man m undg den farlige udvikling , som ses i forbindelse med visse europiske undervisningsprogrammer , og som med rette fordmmes af talrige franske universitetsprofessorer inden for universitetsobservationsorganet Jean Bodin . Det drejer sig ikke mindst om Jean Monnet-professoraterne .
P trods af deres klare undervisningsopgave udfylder visse professorer her en lige s klar ideologisk propagandafunktion , hvilket naturligvis er uforeneligt med den normale udfrelse af et undervisningserhverv .
<P>
Erasmus World m ikke blive Europas nye trojanske hest inden for uddannelse .
<SPEAKER ID=86 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Marielle de Sarnez for det fremragende arbejde , som hun har udfrt om det forslag til afgrelse om etablering af et program , der skal ge kvaliteten af de videregende uddannelser og fremme den mellemfolkelige forstelse gennem samarbejde med tredjelande ( Erasmus World ) , som jeg giver min sttte ikke mindst ud fra behovet for at tilskynde til og befste samarbejdet med tredjelande p omrder som uddannelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne lgge vgt p , at dette program faktisk fr til flge , at de videregende uddannelser i Europa bliver effektive og anerkendt for deres undervisningskvalitet og modtagelse af de studerende .
<SPEAKER ID=87 NAME="Queir (UEN)">
Hvis der er nogen reform , der p nogle generationer vil kunne ndre vores land , er det en reform p uddannelsesomrdet .
Det er derfor ogs med tanke p os selv , at jeg har stemt for programmet Erasmus World .
Selv om programmet forudstter get samarbejde med tredjelande , er det jo et faktum , at dets centrale ml er at styrke kvaliteten af de videregende uddannelser og af uddannelserne generelt i EU .
<P>
Det er den konklusion , som vi m drage , nr vi ser , hvad de overordnede mlstninger med programmet er :
<P>
at forberede borgerne i Europa , men ogs i partnerlande , bedre p at bo og arbejde i et globalt og videnbaseret samfund ,
<P>
at sikre , at de videregende uddannelser i Europa bliver gjort stadig mere attraktive over hele verden ,
<P>
at forbedre den gensidige forstelse mellem befolkninger og kulturer .
<P>
Endelig skal fremhves det , der ligner en tilstrkkelig bevillingsramme til kurser , grader , stipendier , partnerskaber , konferencer , seminarer og alle de andre aktiviteter , der skal fre dette initiativ ud i livet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg tilslutter mig indholdet i denne betnkning , fordi jeg mener , at den har forbedret den tekst , som Kommissionen har foreslet , og isr fordi den handler om en type initiativ , som der bliver et stadig strre behov for - programmet Erasmus .
Det globale samfund , som vi i dag lever i , fordrer , at vi bliver stadig bedre til at mde de udfordringer , som vi stilles over for .
Derfor m de videregende uddannelser i EU ud over at bne sig for hinanden ogs bne sig for omverdenen og p den mde bidrage til , at de europiske universiteter fr status af " centres of excellence " inden for hjere uddannelse .
Denne mlstning er ogs en strk tilskyndelse for de europiske universiteter , der p den mde bliver mere synlige .
<P>
Denne bning over for tredjelande uden for EU m imidlertid ikke svkke Erasmus-programmets uddybning , udbredelse og ansporende virkning blandt europerne selv .
Der m derimod udfoldes endnu flere bestrbelser for , at programmet skal blive en reel mulighed for alle og - hvorfor ikke ?
- en normal bestanddel af en universitetsuddannelse i Europa , ligesom der m ivrksttes foranstaltninger , som forger de positive virkninger af denne slags programmer , men uden at de bliver s almindeliggjorte , at de banaliseres .
<SPEAKER ID=89 NAME="Zrihen (PSE)">
" Erasmus Mundus " sigter mod at styrke forbindelserne universiteterne imellem p alle kontinenter ved at skabe et system til udveksling af studerende , professorer og forskere . Programmet skaber ogs glimrende uddannelsescentre og universitetsforskning p vores kontinent og sigter mod at gre , om jeg s m sige , vores universiteter konkurrencedygtige p verdensmarkedet for videregende uddannelser , samtidig med at vores studerende fr mulighed for at opn europiske diplomer .
<P>
De gte europiske uddannelsestilbud , der hidtil har vret ukendt blandt studerende i Europa og isr p andre kontinenter , vil i fremtiden give alle unge europere et valg med hensyn til uddannelsesforlb - et valg mellem en national eller en europisk uddannelse .
<P>
Dette vil vre en fordel for bde de studerendes personlige udvikling og for integrationen p arbejdsmarkedet i betragtning af de nye perspektiver i Europa .
<P>
Vi m absolut overstige den ene procent af BNP , der er afsat til videregende uddannelser .
<P>
Gennemfrelsen af programmet " Erasmus Mundus " br f de europiske virksomheder til at oprette vedvarende partnerskaber med universiteterne , hvilket er et uundvrligt middel til at gre de europiske kurser til de bedste , at give de europiske universiteter et forspring p den internationale scene og sledes endelig at reducere hjerneflugten mod USA og for ...
<P>
( Stemmeforklaring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Kre Mario Mauro , De har foreslet og opnet , at Europa-Parlamentet bevilger 54 millioner euro til uddannelse og erhvervsuddannelse med det forml at lre underviserne , hvordan de skal undervise de studerende i den nye informations- og kommunikationsteknologi .
Som reprsentant for Pensionistpartiet og Europas ldre vil jeg sledes ogs gerne bede om 54 millioner euro for at lre underviserne , hvordan de skal undervise pensionisterne og de ldre .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet - hvis medlemmer er mdt talstrkt frem i dag - lytter til mig , og at det ved en senere lejlighed ogs stemmer for bevillingen af 54 millioner euro til undervisningen af de ldre .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Hovedformlet med eLearning-programmet er at tilskynde til integrering af de nye informations- og kommunikationsteknologier i de europiske undervisnings- og uddannelsessystemer med henblik p :
<P>
strre tvrkulturel dialog
<P>
kendskab til sprog
<P>
udvikling af livslang lring
<P>
og udveksling af bedre praksis .
<P>
De foreslede ndringer forbedrer Kommissionens forslag , og denne betnkning er et vigtigt bidrag til at n mlet om et videnbaseret samfund .
<P>
Hvad angr budgettet , m den procentdel , der er afsat til de forberedende foranstaltninger , ges , mens procentdelen til bekmpelse af it-klften kan mindskes , da der findes andre fllesskabsinstrumenter , som er bedre egnede til at lse dette problem .
Det er meget vigtigt at ge finansieringen af e-partnerskaber mellem europiske uddannelsesinstitutioner p de forskellige niveauer .
<P>
De fleste af medlemsstaternes skoler er forbundet med internettet , men kun f lrere benytter det som undervisningsredskab .
Lrerne m derfor bevidstgres om , hvor vigtigt og givtigt det vil vre at integrere internettet i undervisningen for bde eleverne og dem selv .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi gr naturligvis ind for strst mulig udbredelse af informationsteknologi og kommunikation blandt elever og undervisere .
Nr vi ikke har stemt for denne betnkning , men afholder os fra at stemme , er det , fordi ordfreren nsker - under pskud af at fremme disse teknologier - at yde virksomhederne i denne sektor sttte under forskellige former .
Virksomhederne er i vrigt langtfra alle SMV ' er , selv om betnkning gerne vil fremstille dem som sdan , men er for nogles vedkommende filialer af store koncerner .
<SPEAKER ID=94 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det var efter topmdet i Lissabon , at man vedtog eEurope 2002-planen og handlingsplanerne for eEuropa 2005 i den hensigt at udnytte de nye informations- og kommunikationsteknologiers ( itk ) muligheder for at ge den konomiske vkst .
Programmet eLearning er anvendelsen af disse teknologier inden for undervisning og uddannelse .
<P>
Man bliver imidlertid ndt til at sige til dem , der har gjort s meget ud af hele dette omrde , at de midler , der er afsat , er alt for lave , isr hvis man nsker at tilskynde til integrering af de nye informations- og kommunikationsteknologier i de europiske undervisnings- og uddannelsessystemer og dermed forbedre deres kvalitet og adgangen til dem .
<P>
Som ordfreren fremhver , m der lgges srlig vgt p uddannelsen af lrerne og ikke blot p at forbinde skolerne med internettet .
Man behver blot at se p oplysningerne om skolernes adgang til internettet og lrernes brug af det for at indse den enorme klft og de store forskelle , der fortsat findes i EU .
<P>
Betnkningen forsger derfor at uddybe og forbedre Kommissionens forslag , hvorfor vi har stemt for , selv om det stadig lader meget tilbage at nske , eftersom det er lige s vsentligt , at alle elever fr adgang til internettet , hvilket langtfra er tilfldet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Mario Mauro for den fremragende betnkning , som han har udarbejdet om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et flerrigt program ( 2004-2006 ) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi ( ikt ) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa ( eLearning-programmet ) , som jeg giver min sttte ikke mindst ud fra behovet for at udvikle de nye teknologier i de fjernt liggende regioner .
Her vil jeg gerne gre srlig opmrksom p den rolle , som de nye teknologier kan spille i regionerne i den yderste periferi , der p grund af deres begrnsninger og aktuelle situation er regioner , som har brug for sttte til at trde ind i den nye digitale ra .
<P>
I dette program vil jeg ogs gerne fremhve , hvor vigtigt det er at stte ind med uddannelse af underviserne , uden hvilken en effektiv undervisningspolitik ikke kan udvikles , og at udvide dette program ogs til grundskolerne .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne udtrykke min sttte til den opmrksomhed , som dette program giver handicappedes og ldres brug af de nye teknologier samt behovet for at udvikle undervisningsprojekter i de nye teknologier for ldre .
<SPEAKER ID=96 NAME="Queir (UEN)">
For denne betnkning glder det samme , som jeg siger i stemmeforklaringen om Sarnez-betnkningen , denne gang dog om et initiativ , der har til forml at tilskynde til integrering af de nye informations- og kommunikationsteknologier i de europiske undervisnings- og uddannelsessystemer og dermed forbedre deres kvalitet og adgangen til dem .
<P>
Det er srlig bemrkelsesvrdigt , at betnkningen understreger , at programmet ikke skal trde i stedet for , men skal sttte og supplere medlemsstaternes initiativer i denne sektor .
Det skal derudover stille de finansielle midler til rdighed for pilotprojekter , forskning og tilsyn , strategiske aktioner for europiske netvrk og netvrk af organisationer , yde bidrag til europiske organisationer med det forml at oprette " platforme " og yde teknisk og administrativ bistand i forskellige sektorer .
<P>
Jeg har derfor kun kunnet stemme for .
<SPEAKER ID=97 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for betnkningen , fordi jeg mener , at den allerede har medvirket til at berige debatten og overvejelserne om , hvordan vi bedst virkeliggr de ambitise mlstninger , der blev opstillet p Det Europiske Rd i Lissabon ( marts 2000 ) om " et Europa prget af innovation og viden " .
Med eLearning-programmet ( undervisning via internettet ) som del af initiativet eEurope ( stte skub i accepten af de digitale teknologier i hele Europa og sikre , at alle europere har de ndvendige frdigheder i at bruge dem ) , har Kommissionen fremlagt en frugtbar ramme for den stigende anvendelse af de nye teknologier inden for uddannelse og undervisning .
Virkningerne begynder allerede nu at vise sig .
Kommissionen burde derfor overveje at ge budgettet for denne trersperiode , sledes som ordfreren og Budgetudvalget tilrder .
En sdan investering er en af de bedste garantier for en konsolidering af et gte " dynamisk ( ...
) videnbaseret Europa " .
<P>
Meget vigtig er ordfrerens opfordring til at stte kraftigt ind med hensyn til uddannelse af lrerne , da der , som han viser statistisk , er meget udstyr , men nsten ingen anvendelse af det .
Europiske uddannelsestjenester og software , skub i etableringen af et netvrk mellem skoler og lrere , gennem europiske platforme og cyberundervisningsforlb - det er nogle af de ndvendige svar , i udvekslingen af bedste praksis ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Zrihen (PSE)">
De nye informations- og kommunikationsteknologier munder ndvendigvis ud i en ny model eller et nyt paradigme , der bygger p nye relationer mellem de studerende , viden og undervisere , og som fremkalder og giver anledning til forslag om en pdagogisk omstrukturering af undervisningsverden .
<P>
At udnytte og integrere de nye informations- og kommunikationsteknologier i uddannelsesomrdet har frst og fremmest til forml at forbedre den studerendes indlringssituation og forbindelse med verden .
Al anvendelse , som ikke respekterer disse principper , vil fre til , at man bruger blot for at bruge .
Men de nye informations- og kommunikationsteknologier kan vre vrdifulde pdagogiske allierede , hvis de er instrumentet og ikke mlet . Hvis de tjener fastsatte forml i det sociale og uddannelsesmssige samfund , vil de muliggre fremskridt og udvikling .
<P>
Disse nye teknologier kan i dag tilbyde uddannelserne en hidtil ukendt chance for at leve op til uddannelseskrav , der er mere og mere massive og mangeartede .
Der er meget p spil . Det er sledes klart , at individets mulighed for at f adgang til information og at behandle den er afgrende ikke kun for integrationen p arbejdsmarkedet , men ogs for de studerendes sociale og kulturelle milj .
Uddannelsernes manglende kapacitet til at lre de studerende at anvende eller beherske disse teknikker vil kunne betyde en yderligere forgelse af de sociale uligheder eller endda vre med til at skabe dem .
<P>
At disse teknologier inddrages i uddannelsesinstitutionerne bringer hverken undervisernes status eller det grundlggende uddannelseskald i fare . Tvrtimod kan det snarere betyde frihed og bning til verden .
<SPEAKER ID=100 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
. Princippet om " genoprettende retfrdighed " er godt og effektivt og br klart fremmes .
Vi har i dag stemt for , at der kan ske en udveksling af erfaring , nr dette sker p et mellemstatsligt niveau .
Vi tager klart afstand fra en harmonisering af strafferetten samt nsket om at stte EU i stand til at udvikle egne visioner og politik p omrdet for genoprettende retfrdighed .
I vores afstemning har vi stemt for at bevare det belgiske initiativs udgangspunkt om en finansiering via medlemsstaternes frivillige bidrag samt om koordinering og har dermed stemt imod betnkningens ndringsforslag , der sger at oprette et sekretariat styret af Kommissionen og finansieret over EU ' s almindelige budget .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ducarme (ELDR)">
Det europiske omrde med sikkerhed og retfrdighed skal integreres i EU-traktaten og skal sledes vre bindende for de nye kandidatlande .
Det internationale juridiske samarbejde og samarbejdet til bekmpelse af enhver form for kriminalitet , herunder terrorisme , skal forstrkes .
Sledes er borgerne frie inden for Unionen , men de kan ogs blive udsat for en forbrydelse i en af de andre medlemsstater .
<P>
Initiativet , der bestr i at skabe et europisk net af nationale kontaktpunkter vedrrende genoprettende retfrdighed , er en del af denne bevgelse .
<SPEAKER ID=102 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
Jeg sttter i vid udstrkning ordfrerens opfattelse af , at det er bydende ndvendigt at strafferetsplejen tager strre hensyn til ofrenes behov , der ofte henvises til et rent instrumentelt plan i forhold til modstningen stat / gerningsmand , som er blevet det centrale i strafferet og strafferetspleje .
<P>
Jeg mener , at anvendelse af genoprettende retfrdighed , med nje hensyntagen til rimelighed og proportionalitet , vil kunne vre en mde til at imdeg den beskrevne situation og til i acceptabelt omfang at gre gerningsmndene ansvarlige for at udbedre eller mindske de konkrete flger af deres forseelse .
<P>
Oprettelse af et europisk net af nationale kontaktpunkter , der iagttager medlemsstaternes forskellige strafferetlige lsninger , som de betinges af deres retssystem og retstraditioner , vil kunne befordre udveksling af oplysninger og god praksis uden at deformere den nationale retsorden eller skabe kunstige strukturer , der kolliderer med den .
<P>
Jeg m imidlertid understrege , at dette initiativ , der omfatter alle strafferetsplejens parter , under ingen omstndigheder m tilsidestte almenvellet , hvad angr den offentlige orden og den sociale fred , da det ellers risikerer at bringe strafferettens hjeste ml i fare .
<SPEAKER ID=104 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
. Vi har stemt for betnkningen for at sikre en lsning p problemet for Kaliningrads borgere .
Men det virkelige problem er Schengen-samarbejdets lukning af de ydre grnser .
Kaliningrad er blot t konkret eksempel p de konsekvenser , Fort Europa fr for fattige mennesker uden for EU .
Med etableringen af Fort Europa skaber vi et nyt jerntppe ned gennem Europa .
Lukningen af grnserne mellem Rusland og Polen og Litauen er prcis s unaturlig for disse landes borgere , som Berlin-muren var for berlinerne .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hvis ophvelsen , der i vrigt er delvis og begrnset , af grnserne mellem landene i EU er et fremskridt , s er de juridiske og materielle barrierer , som man gr sit yderste for at styrke rundt om Unionen , et umenneskeligt skridt i den forkert retning .
I hele den stlige del af det udvidede Europa deler disse barrierer befolkninger , der er forbundet af en flles fortid , og forvrrer nogle gange splittelsen af n befolkning .
<P>
De vrste konsekvenser heraf ses isr i forbindelse med enklaven Kaliningrad , der er adskilt fra resten af Rusland .
Indtil nu har det at rejse fra Rusland til Kaliningrad eller omvendt ikke medfrt nogen administrativ vanskelighed .
Fra 2004 krver de europiske myndigheder visa for en sdan rejse .
<P>
Man anmoder os alts om at vedtage en forringelse af bevgelsesmulighederne for indbyggerne i Kaliningrad eller for dem , som tager dertil .
Det er en forringelse , der er tilstrbt og ptvunget af de europiske myndigheder , selv om det i dag blot fremlgges som teknisk planlgning .
<SPEAKER ID=107 NAME="Stauner (PPE-DE)">
Som de foregende r har jeg stemt imod dechargen til Kommissionen for 2001 .
Prodi-Kommissionen har heller ikke i r udfrt sin opgave , at forvalte de europiske skatteyderes penge omhyggeligt og sparsommeligt .
<P>
For ottende gang i trk har Revisionsretten ngtet at give den skaldte revisionserklring .
<P>
De massive mangler i bogfringen i Kommissionen , som er kommet for dagens lys siden forret 2002 , begunstiger svig og sjusk .
<P>
I 10 r har Kommissionen ikke foretaget nogen kassekontrol .
<P>
I det europiske statistiske kontor Eurostat er der opdaget interessekonflikter p hjeste niveau og drlig forvaltning , uden at der er draget mrkbare konsekvenser .
<P>
Med en sdan forvaltning kan EU ikke leve op til de store krav , som udvidelsen og den fortsatte integration stiller .
<SPEAKER ID=108 NAME="Van Dam (EDD)">
Hr. formand , vores gruppe stemte imod Casaca-betnkningen ved den endelige afstemning .
Vi gjorde det noget modvilligt , for hr . Casaca har gjort et udmrket stykke arbejde , som han har al mulig re af .
Vi er enige i beslutningsforslagets indhold men ikke i dets endelige konklusion .
<P>
I jeblikket er der politisk stemning for at udskyde decharge i seks mneder .
Der er al mulig grund til at ge presset betydeligt efter fire rs sten i stampe .
Lad os ikke flge Kommissionens lfter og forsikringer denne gang , men i stedet afvente dens handling og resultaterne heraf . Ellers vil Parlamentet ikke lse sin allervigtigste opgave , som bestr i at kontrollere Kommissionen .
<P>
Ved at meddele decharge har et flertal i Parlamentet givet afkald p denne mulighed , og desvrre er det atter lykkedes Kommissionen at f tilladelse til at fumle rundt i de kommende to r .
Vi nsker at tage afstand fra denne uansvarligt slappe holdning .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr aftes , den 7. april 2003 , da jeg gik en tur i gaderne omkring mit hotel , der ligger ved stationen i Strasbourg , mdte jeg en besynderlig person .
Jeg mdte parlamentsmedlemmet Carlo Fatuzzo , som han var den 1. juni 1990 , nemlig det r , hvor han lige var blevet valgt til medlem af det regionale parlament i regionen Lombardiet .
Han stoppede mig og sagde flgende til mig : " Hr engang , Carlo . Du , som i dag er medlem af Europa-Parlamentet , kan du ikke i forbindelse med fru Avils Pereas betnkning - som ogs omhandler Regionsudvalget - anmode om , at der lgges strre vgt p regionerne , at de fr nogle - selv minimale - lovgivningsbefjelser , og at man ogs giver de reprsentanter , som er valgt i alle Europas regioner , mulighed for at komme med i Europa-Parlamentet .
"
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg gik i seng efter at have get en tur i gaderne omkring mit hotel - sdan som jeg fortalte om - drmte jeg om ordfreren , hr . Staes .
Han kom farende til Europa-Parlamentet i Bruxelles - det var en mandag kl .
21.55 - og lb op ad trapperne for n frem tids nok til at kunne skrive under p tilstedevrelseslisten og dermed bevise , at han var kommet til Bruxelles inden kl . 22.00. Men desvrre lykkedes det ham ikke at n frem i tide , og derfor sagde han i drmmen flgende til mig : " Fatuzzo , vr s venlig at stemme imod punkt 104 p side 28 i min betnkning , hvor vi giver udtryk for vores bekymring over forlngelsen af det centrale indtegningsregisters bningstid fra kl .
7.00 til kl .
22.00. Jeg tror nemlig , at det er bedre , at vi parlamentsmedlemmer nr frem i tide og ikke behver at lbe , sdan som jeg blev ndt til i drmmen .
"
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan (PSE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig klart hr . Staes ' betnkning .
Det er nok frste gang nogensinde , at vi i forbindelse med dechargeproceduren har lst de problemer , der optager offentligheden , for s vidt angr Europa-Parlamentets budget , isr de uforholdsmssigt hje omkostninger , der er forbundet med at have mere end et hjemsted , og de potentielle omkostninger forbundet med en udvidelse af bygningerne i Strasbourg , s de kan huse flere medlemmer .
Vi er ogs net frem til en lsning i sprgsmlet om medlemmernes udgifter og betaling af pensionerne .
Der er tale om meget vigtige emner , og jeg kan kun beklage , at hr . Staes ' betnkning ikke blev vedtaget med et strre flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=114 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Vi sttter helhjertet punkterne 46-53 i betnkningen , som alle har til forml at pvise de hje omkostninger forbundet med Europa-Parlamentets flyttecirkus mellem Bruxelles , Luxembourg og Strasbourg .
Prcis som ordfreren ppeger , indebrer Parlamentets flytning mellem Bruxelles og Strasbourg meromkostninger for skatteyderne p ca . 169 millioner euro pr. r .
Desuden frer flytningen til store effektivitetsstab for det parlamentariske arbejde .
Lsningen er , at Parlamentets virke koncentreres til et arbejdssted .
For at dette kan blive muligt , krves det , at medlemsstaterne besinder sig og laver en ndring i traktaten , for at Parlamentet selv kan trffe beslutning om sit sde .
Det Europiske Konvent kan gre en vigtig indsats ved at viderefre debatten om Parlamentets sde , s der virkelig sker en ndring .
<SPEAKER ID=115 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Jeg var ndt til at bruge hele min taletid for dechargeproceduren p Casaca-betnkningen vedrrende Europa-Kommissionens rsregnskab for 2001 .
Det var uundgeligt i betragtning af hr . Kuhnes og fru Avils Pereas angreb p kritiske tjenestemnd , aviser og medlemmer af Europa-Parlamentet , der mener , at den finansielle forvaltning fortsat udsttes for svig .
Derfor havde jeg ikke mulighed for at billige Staes-betnkningen vedrrende decharge for sektion I - Europa-Parlamentet .
Han ppeger med rette , at det rligt koster 169 millioner euro at drive bygningskomplekser i tre forskellige byer , og at der heraf gr 40 millioner euro til ekstra personale .
Han gr ogs opmrksom p ekstraudgifterne p 3,9 millioner euro til tjenesterejser frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg samt p det rlige tab af 25.855 arbejdsdage .
Det er derfor ndvendigt at koncentrere Parlamentets aktiviteter i en enkelt by og lade Parlamentet selv bestemme , hvor det skal vre .
Det er bedre end at fordele arbejdet mellem Strasbourg og Bruxelles , sdan som det fremgr af traktaten fra 1997 eller i forbindelse med oprettelsen af en kommende superstat , hvor det vil vre praktisk taget umuligt at ndre .
Selv ordfrerens kritik af , at det er ndvendigt hele tiden at forholde sig til grundspekulanter i forbindelse med udvidelse af bygningerne i Bruxelles , er helt rigtig .
Jeg stemmer for denne decharge .
<SPEAKER ID=116 NAME="Poos (PSE)">
Jeg har stemt imod Staes-betnkningen om decharge .
I denne stemme er der ingen forbehold over for Europa-Parlamentets forvaltning af budgettet for 2001 .
Den er derimod et udtryk for min modstand mod ordfrerens forsg , stttet af 13 medlemmer af udvalget , p at tilrane sig kompetencer , der enten henhrer under medlemstaterne ( som faststtelsen af institutionernes hjemsteder ) eller andre organer end Parlamentet ( politikker vedrrende fast ejendom osv . ) .
Under dkke af en budgetstramning stter man sledes en umage samling forslag til afstemning , der ikke har andet forml end at miskreditere de kolleger , der er valgt af Parlamentet til at forvalte Europa-Parlamentets budget .
Dette implicitte mistillidsvotum har fortjent at blive forkastet .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , hr . Blaks betnkning omhandler ogs leve- og arbejdsvilkrene i Europa .
Da jeg for lidt siden gik forbi mdesalen , s jeg en del ldre og pensionister , som var p besg i Europa-Parlamentet .
En af dem genkendte mig og sagde til mig : " Hr .
Fatuzzo , endelig mder jeg Dem ! Jeg ved , at De ofte taler de ldres og pensionisternes sag , og jeg m faktisk sige , at jeg har et dejligt liv .
Jeg har nogle fantastiske levevilkr , eftersom jeg rejser og er turist i andre lande .
Jeg ville gerne have , at man srgede for - og det skal De bede om ved afstemningen om hr . Blaks betnkning - at give alle , bde unge og ldre , de samme levevilkr som os , der kan besge Strasbourg som turister .
"
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Efter at have vret i Napoli tog jeg til Trieste , hr. formand .
Da jeg fra Trieste tog toget videre til en anden italiensk by , var reprsentanten for Pensionistpartiet i Trieste , Luigi Ferone , mdt op for at tage afsked med mig , og han sagde flgende : " Fatuzzo , jeg ved , at du ogs skal stemme om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
S du m gerne sige , at Europa skal vre et Europa af stl , for i denne situation med krigen mod Irak har vi set et Europa , der efter min mening var bldt som smr .
Vi nsker et strkt Europa og et Europa af stl , og det skal du sige !
" Det har jeg hermed gjort .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden.">
Hermed afsluttes stemmeforklaringerne .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0085 / 2003 ) af Buitenweg for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om reform af konventionerne om narkotika ( 2003 / 2015 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Buitenweg (Verts/ALE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke parlamentsmedlemmerne , fordi de har gjort det muligt at udarbejde denne betnkning , idet man ikke spurgte til Parlamentets synspunkter .
Heldigvis s Parlamentet ingen grund til , at det som et europisk politisk forum ikke skulle fremlgge sine synspunkter .
Efter et initiativ fra hr . Cappato , der fik opbakning fra 108 parlamentsmedlemmer , valgte Europa-Parlamentet at lade medlemsstaterne og EU ' s reprsentanter tilkendegive deres mening om , hvad der skal lgges vgt p ved FN ' s ministerkonference i nste uge i Wien .
<P>
Det er en vigtig konference , hvor man vil diskutere strategierne for en effektiv bekmpelse af alle former for narkotikamisbrug , samt de fremskridt , der er gjort p omrdet .
Det er derfor meget underligt , at regeringernes indsats ikke har vret genstand for en intensiv debat i de nationale parlamenter .
Den nultolerancestrategi , der kommer til udtryk i de tre relevante FN-konventioner , er trods alt ikke helt uimodsagt .
Konventionerne stammer fra henholdsvis 1961 , 1971 og 1988 .
I 2003 bekendtgr Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug imidlertid , at praktisk taget alle EU ' s medlemsstater har udviklet alternative strategier .
De gr ikke ind for et 100 % forbud men forsger at forhindre skaderne som flge af narkotikamisbrug ved hjlp af smarte tiltag .
Jeg mener , at det er sagens kerne .
<P>
Forskellige former for narkotika har forskellige grupper af brugere .
En heroinmisbruger sger f.eks. ofte glemsel , fordi vedkommende ikke er i stand til at hndtere livet .
En person , der ryger en joint , er til gengld normalt ikke nogen desperado .
De og jeg nyder mske et glas vin til aftensmltidet , mens mange unge benytter sig af Europas nstmest populre stimulans - cannabis .
Ecstasybrugere er en helt tredje gruppe .
Den lille tablet er en del af en srlig ungdomskultur , der har som motto , at det er fint at sl sig ls i weekenden , s lnge man str tidligt op igen mandag morgen .
<P>
Min konklusion er derfor , at det ikke er en lsning at samle alle stoffer og stofmisbrugere under n hat .
Jeg er ogs overbevist om , at strengere forbud faktisk vil ge den organiserede kriminalitets indflydelse .
Det er f.eks. sandt , at Nederlandene eksporterer ecstasy , men det skete frst , efter at den hollandske regering begyndte at sl ned p det og dermed skubbede det i hnderne p de forhrdede forbrydere i " amfetaminmafiaen " .
Nederlandene var for lille et marked for deres smag , s de begyndte at eksportere det .
<P>
Jeg ved , at ikke alle i Parlamentet er enige i min analyse .
Hvad man skal gre ved narkotikamisbrug , og hvordan man skal bekmpe organiseret kriminalitet , er emner for en politisk debat .
Denne debat skal imidlertid ikke blot baseres p ideologi og nsketnkning men p virkeligheden - i dens forskellige varianter .
Som ordfrer har jeg stemt for udarbejdelsen af en skriftlig henstilling , der kan fremme en sdan politisk debat .
Jeg havde ikke til hensigt at udarbejde en holdning om den bedste metode til bekmpelse af narkotikamisbrug .
I stedet valgte jeg - med opbakning fra et flertal i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - at argumentere for en grundig evaluering af , hvor effektive FN-konventionerne om narkotika er .
<P>
Jeg vil gerne sige til modstanderne af min betnkning - og her henvender jeg mig isr til Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater - at et krav om en evaluering ikke automatisk resulterer i ndringer af FN-konventionerne .
Vi m imidlertid vre forberedt p at foretage en grundig gennemgang af disse konventioner .
De personer , der er overbevist om , at en repressiv tilgang virkelig har en s enorm effekt , har heller ikke noget at frygte , for de tror sikkert , at nultolerance vil vre resultatet af en sdan evaluering , og at det ogs bliver indholdet i henstillingen .
Jeg tror ikke , at det er lsningen , men en evaluering vil under alle omstndigheder kunne kaste noget lys over sagen .
<P>
Under forhandlingerne er jeg blevet beskyldt for ekstremisme , og jeg accepterer fuldtud denne beskrivelse for s vidt angr mine egne tanker vedrrende hndtering af narkotikamisbrug .
Vi taler trods alt om en forhandling om et vigtigt emne , og De kan mene , hvad De vil , om mine synspunkter .
Jeg kan imidlertid ikke acceptere en sdan etiket p denne betnkning , da essensen af betnkningen er en rationel henstilling , en evaluering .
Det er en evaluering , der efterflges af en FN-konference i 2004 med henblik p at drfte konklusionerne af evalueringen .
Det er sledes en begrnset henstilling , og jeg hber , at De vil sttte den .
<P>
Mit sidste punkt handler om klassificeringen af narkotika .
Evalueringen vil naturligvis have en vigtig betydning p lngere sigt , og p kort sigt er det vigtigt , at vi nu bliver enige om at omklassificere stofferne .
I jeblikket er cannabis og heroin i samme kategori , og vi kan nok godt blive enige om , at brugen af heroin er mere skadelig end det at ryge en joint .
Jeg foreslr derfor , at Parlamentet gentager det , som vi besluttede for to mneder siden - i Malliori-betnkningen om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici - og at vi opfordrer til , at alle stoffer klassificeres i overensstemmelse med de videnskabelige beviser for deres sundhedsfare for mennesker .
<SPEAKER ID=126 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , fru Buitenweg , Kommissionen vrdstter Parlamentets konstante interesse for narkotikasprgsmlet , og jeg takker Kathalijne Buitenweg for denne betnkning , der p en pragmatisk mde sger at tage stilling til de sprgsml , som FN ' s konventioner rejser p dette felt .
<P>
Som det allerede var tilfldet p mdet i FN ' s Generalforsamlings ekstraordinre samling om narkotika i juni 1998 , vil Parlamentet og Kommissionen indg i Fllesskabets delegation p aprilmdet i Wien .
Kommissionen glder sig over tilstedevrelsen af fire reprsentanter fra Europa-Parlamentet p mdet i Kommissionen for Narkotiske Midler og i ministerdelen .
Som medlemmerne givetvis er klar over , udgr Parlamentet sammen med Kommissionen Fllesskabets delegation , der har observatrstatus i FN ' s Kommission for Narkotiske Midler .
<P>
Som bekendt er Fllesskabet ikke part i konventionerne fra 1961 og 1971 , men kun i 1988-konventionen , hvor dets befjelser dog kun angr de kemiske prkursorer .
Jeg for min del vil gerne over for Parlamentet forsikre om , at ikke blot Kommissionen , men Unionen som helhed , finder det meget vsentligt at evaluere de strategier , der er blevet fulgt p narkotikaomrdet .
I november gennemfrte Kommissionen midtvejsevalueringen af EU ' s narkotikahandlingsplan for 2000-2004 , hvis resultater vi agter at fremlgge p mdet i Wien .
Vi glder os derfor over , at FN har indfrt en lignende evalueringsprocedure , og hber , at de konklusioner , som evalueringen af EU ' s narkotikahandlingsplan lader drage , og FN ' s egen konklusioner gensidigt kan styrke hinanden , s vi fr et klarere billede af hele problematikken omkring gennemfrelsen af de pgldende konventioner .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvis man lser fru Buitenwegs betnkning overfladisk og hrer hendes indlg , s kunne man mene , at det , som hun foreslr her , egentlig var helt uproblematisk og sagtens kunne accepteres .
Hun har ikke gjort det uintelligent .
Men jeg vil gerne indtrngende advare Dem mod at flge hende .
De behver nemlig kun at lse sidste afsnit i denne betnkning , hvor hun helt enkelt i sin begrundelse krver , at det ville vre fornuftigt simpelthen at slette cannabis fra listen over internationalt kontrollerede stoffer .
Det betyder , at hun p forhnd krver en ndring af konvention 61 , og hun krver , at cannabis slettes fra listen over forbudte produkter .
<P>
Jeg vil derfor indtrngende advare Dem mod at flge fru Buitenweg , for hvis De flger hende , s gr De ind for at frigive narkotika og imod vores unges og vores samfunds sundhed og fremtid .
Hvis De sttter fru Buitenweg , s hjlper De med denne sttte narkotikahandlere med at udvide deres kmpeforretninger til ogs at omfatte Europa , og De skader det program , som FN har opstillet for at hjlpe bnderne med at dyrke alternative produkter og tjene penge p det , for De bner et nyt marked for stofferne i Europa .
Og De srger i sidste ende for at udbrede stofferne i stedet for at bekmpe dem af al kraft , og det m vre vores ml .
<P>
PPE-DE-Gruppen - det siger jeg som talsmand for denne gruppering - er helt kategorisk modstander af at frigive cannabis .
Vi gr ind for at bibeholde FN ' s narkotikakonvention .
Vi gr ind for at gennemfre denne narkotikakonvention fuldt ud og ikke for at ndre den .
Vi gr ind for , at vi fuldt ud stter det program i kraft , som EU har udarbejdet , nemlig at arbejde for forebyggelse , repression og reintegration p samme tid .
<P>
Hvorfor gr vi ind for det , og hvorfor er vi imod at frigive stoffer ? Det er forholdsvis enkelt .
Prv engang at se p den dramatiske situation i EU . En tredjedel af de europiske unge har allerede prvet cannabis .
Nsten 8 % af de 15-19-rige ryger dagligt hash , og 75 % af de unge mener , at cannabis er ufarlig , selv om lgevidenskaben p grundlag af flere undersgelser klart advarer mod stoffet , fordi indtagelse af cannabis udgr en risiko for kroppen og srligt for psyken og frer til psykologisk afhngighed .
Der er alts ingen som helst grund til at g ind for en liberalisering af stofferne og for en liberalisering af cannabis og for at slette cannabis fra listen over forbudte stoffer .
Tvrtimod , hvis man kender stoffernes farlighed for de unge , kan man kun krve nultolerance over for stoffer !
<P>
Det er det krav , som fra vores side fremsttes som modkrav , og vi hber at f flertal for det i morgen ved afstemningen , fordi vi for at beskytte ungdommen og i ungdommens interesse gr imod en ndring af narkotikakonventionen .
Vi hber ogs at f et fornuftens flertal for det i Europa-Parlamentet og optrde med dette fornuftens flertal ved konferencen i Wien for at styrke FN i kampen mod stofferne og gre det klart for FN , at vi vil arbejde for at opretholde konventionen og imod enhver liberalisering af stoffer og imod enhver legalisering af stoffer .
<P>
Vi vil derfor helt sikkert ikke kunne sttte Buitenweg-betnkningen , hvis ikke den bliver ndret afgrende .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Hazan (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg m sige , at jeg er fuldstndig forblffet over det , som jeg har hrt fra hr . Pirkers mund , og jeg vil gerne forklare hvorfor .
For mit vedkommende vil jeg frst og fremmest lyknske fru Buitenweg med denne betnkning , der i modstning til det , der er sagt , er velafbalanceret .
Jeg har vret vidne til , at udarbejdelsen ikke har vret let i betragtning af de meget heftige diskussioner , som sprgsmlet har rejst under udvalgsbehandlingen .
<P>
Som fru Buitenweg siger , er det faktisk ndvendigt at f skabt et overblik over , hvor effektive de eksisterende konventioner er , og ligeledes hvor hensigtsmssig en reklassificering af narkotiske stoffer vil vre .
Som et eksempel vil jeg fremhve , at artikel 3 i enkeltkonventionen klassificerer mere end 100 stoffer i fire bilag , hvoraf det frste omfatter bde opium , heroin , kokain , hash og metadon .
Er dette virkelig logisk ?
Jeg stiller sprgsmlet til hr . Pirker .
<P>
Vi m ligeledes sl fast , at Buitenweg-betnkningen ikke p nogen mde sigter mod at afkriminalisere narkotika - ikke engang de blde stoffer - men kun og udelukkende stiller to sprgsml , nemlig sprgsmlet om det nuvrende systems effektivitet og relevans og sprgsmlet om behovet for en reklassificering af produkterne .
Dog er reklassificering af narkotiske stoffer under ingen omstndigheder det samme som at foresl at stte cannabis i fri handel eller fremover at legalisere det .
Jeg opfordrer hr . Pirker til at vise Parlamentet , hvor i fru Buitenwegs betnkning dette fremgr .
<P>
Jeg vil ligeledes minde om , at Parlamentet for to mneder siden vedtog en betnkning af Malliori , iflge hvilken det fremgik , at stoffer netop skal klassificeres p videnskabeligt grundlag efter den risiko , de udgr for helbredet .
Fru Buitenweg har udtrykkelig henvist til dette dokument , og jeg sttter hende fuldt ud .
Skal vi fortstte med at referere til konventioner , hvor den frste stammer fra 1961 og den seneste fra 1988 ?
Det forekommer os , at det er p tide at evaluere disse bestemmelser .
<P>
Jeg gentager , at denne betnkning er velafbalanceret , at den i meget hj grad og meget prcist nvner risiciene ved narkotikamisbrug , og at den p ingen mde tilskynder til brug af narkotiske stoffer .
P dette punkt opfordrer jeg ogs hr . Pirker og visse af hans kolleger blandt De Kristelige Demokrater til at vise os de afsnit , hvor der skulle vre den mindste opfordring til narkotikamisbrug .
I denne betnkning drejer det sig p intet tidspunkt om at nedtone den risiko , der er forbundet med narkotika , og de skader den frembringer , og der er efter min mening ikke grund til delgge balancen i fru Buitenwegs betnkning , der har vret vanskelig at opn , men som er velbegrundet .
<P>
Jeg nsker alts , at vi kan opn bred sttte til denne betnkning for at fremme vores flles nske om at udbedre de skader , der skyldes narkotikamisbrug .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil starte med at lyknske fru Buitenweg og citere kommissr Vitorino .
Han sagde , at fru Buitenwegs betnkning reprsenterer en pragmatisk fremgangsmde , og jeg er helt enig .
Jeg har vret fravrende fra Europa-Parlamentet i ca. tre r , og jeg er meget overrasket over de stormfulde og ophedede forhandlinger om denne betnkning - selv i min egen gruppe m jeg retfrdigvis tilfje .
Der er trods alt kun tale om en evaluering og en omvurdering af de tidligere indgede aftaler .
Jeg kan derfor ikke se , hvorfor vi ikke skal g ind for den .
Vi finder det alle sammen helt normalt at sende vores bil til eftersyn med rs mellemrum , og alligevel er der folk , der ikke begriber , hvorfor vi efter 30 r skal foretage en evaluering og drage de ndvendige konklusioner heraf .
<P>
Hvad handler det i virkeligheden om , hr. formand ?
Det handler om at hmme produktionen af , handelen med samt forbruget af ekstremt skadelige stoffer .
Ingen , der stemmer for fru Buitenwegs betnkning , nsker , at brn bliver narkotikamisbrugere .
Vi skal blot i fllesskab besvare flgende sprgsml : Hvad er den bedste metode ?
Det er jeg ikke i stand til .
Hvis jeg kunne gre det p stende fod , sdan som hr . Pirker kan , ville det vre meget bekvemt , og jeg ville sandsynligvis blive meget rig , da jeg s havde fundet en lsning p et globalt problem .
Jeg m rligt indrmme , at jeg ikke har noget svar p sprgsmlet .
Jeg mener imidlertid , at de , der nsker at finde en lsning ved at evaluere globale data , skal have lov til at gre det .
<P>
I denne forbindelse nsker jeg ogs endnu en gang at sl til lyd for ensartede statistikker .
Enhver , der fordyber sig i dette problem , m ndvendigvis konkludere , at meget f af de eksisterende statistikker er sammenlignelige .
Jeg er af den opfattelse , at man kun br driste sig til at foresl ndringer i politikken p basis af tydelige og korrekte data .
<P>
Det er meget muligt , at en evaluering af den aktuelle politik vil bekrfte denne politik ganske enkelt i mangel af en bedre lsning .
Det er ikke noget , jeg advokerer for eller forventer , men det er et muligt resultat af denne betnkning .
Jeg forstr ganske enkelt ikke , hvorfor der er fremsat s mange ndringsforslag , der skal forhindre den foreslede evaluering .
Jeg vil derfor bede de medlemmer , der opfordrer andre til at stemme imod Buitenweg-betnkningen eller de dele af den , der handler om evalueringen , om endnu en gang at overveje , hvordan vi bedst lser det alvorlige narkotikaproblem i fllesskab .
Det nytter ikke noget at begrave hovedet i sandet og lade som om , problemet ikke findes .
Efter min mening er det bedre at gennemfre en evaluering i fllesskab p basis af korrekte data .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , narkotikamisbrug og narkotikahandel er en af vor tids vrste plager .
Der er f mennesker i Europa - hvis overhovedet nogen - der ikke kender en eller anden , et familiemedlem , en nabo , en kollega , en nrtstende , en bekendt , der har prvet at indtage eller har vret afhngig af narkotika , med de deraf flgende konsekvenser i form af personlig og social dysfunktion , menneskelig nedvrdigelse , delggelse af helbredet , fattigdom og ofte ogs kriminalitet og dd .
<P>
Derfor er narkotikabekmpelsen fortsat et helt essentielt punkt p den politiske dagsorden , og ingen regering , ingen ansvarlig stat kan tillade sig at slkke p indsatsen .
FN ' s tre konventioner , der danner baggrund for det beslutningsforslag , som vi drfter i dag , og som vi skal stemme om i morgen , har dr en central plads .
De udgr hjdepunktet i en holdning , som ingen kan imdeg , nemlig at narkotikabekmpelsesstrategien kun vil lykkes 100 % gennem en virkelig global indsats , der er samordnet p internationalt plan .
<P>
FN ' s Generalforsamlings handlingsplan fra 1998 udgr et andet skridt i denne retning , og vi er nu halvvejs i den 10-rige evalueringsperiode , der dengang blev vedtaget .
Problemet er imidlertid stadig s alvorligt p internationalt plan , at tiden ikke er kommet til at svkke denne holdning eller nogen af dens redskaber .
I de senere r er det i visse kredse blevet moderne at sige , at de forskellige forbudspolitiske tiltag , som man blot under t kalder " forbud " , har fejlet p det ene punkt efter det andet , og at myndighederne selv har indset det .
Det er ikke rigtigt !
Og den liberalisering , som man mener , at det s skulle lgge op til , er i hvert fald heller ikke rigtig .
<P>
For det frste er det at finde omrder eller felter med relativ fiasko ikke ensbetydende med , at man kan se bort fra den succes , der faktisk har vret , eller den afgrende effekt , som de forbud , der er vedtaget p internationalt plan , har som globalt sikkerhedsnet . For det andet er det at finde omrder med fiasko , fordi vi nsker at ge effektiviteten , ikke ensbetydende med , at man skal udbrede fiaskoen for at inspirere og stimulere til kapitulation over for denne globale trussel .
For det tredje er det at finde en eventuel fiasko kun gavnligt , hvis det flges op af en seris analyse af rsagerne dertil , s beslutsomheden kan styrkes desto mere i den nste fase .
<P>
Det er ikke svrt at se , at hovedrsagen til , at vi endnu ikke kan erklre en 100 % succes i narkotikabekmpelsen iflge disse tre konventioners strategi , ligger i , at denne indsats endnu ikke foregr i en virkelig international sammenhng .
Der er stadig stater , der bent eller fordkt smyger sig uden om de vedtagne regler .
Der er mange , der mere bruger deres energi p at opdage konventionernes huller eller mangler end p at gennemfre dem ordentligt .
Denne betnkning , eller rettere dens begrundelse , er et godt eksempel p netop dt .
Der er stadig stater , ogs i EU , som f.eks. Nederlandene , der forsger en anderledes politik , og man kan godt sprge sig selv , om det ikke bringer den flles sikkerhed i fare inden for Schengen-omrdet .
Der er omrder uden statslig myndighed , hvor kriminelle bander bent udfordrer international myndighed .
Der er fortsat andre aktivitetsomrder og sektorer af den mest forskelligartede karakter , som mange stater forholder sig tvende over for , hvis de ikke ligefrem bevidst lukker jnene for de ulovligheder , der foregr .
Det er omkring disse svage punkter , at vi br koncentrere vores opmrksomhed p mdet i Wien den 16. og 17. april .
Som oplyst og ansvarlig parlamentarisk forsamling br vi ikke sende EU ' s reprsentanter p dette mde et eneste forkert signal , et eneste tegn p svaghed , et eneste tegn p , at vi giver op .
<P>
Dette beslutningsforslag er kommet drligt fra start .
Det begyndte med et initiativ , der i sin helhed bent udfordrer FN-konventionerne og deres grundlag , selv om det senere sger at omskrive deres forml .
Fru Buitenweg bestrbte sig derefter p at stkke initiativets indhold , men har ikke fjernet dets oprindelige forkerte orientering eller de farer , som det rummer .
Der har siden under udvalgsdebatterne vret gjort forsg p at nrme synspunkterne til hinanden og mindske uenigheden , men trods disse anstrengelser er sagen s flsom , at jeg p UEN-Gruppens vegne har fundet det rigtigt at foresl et alternativt forslag til beslutning , der kan give os fuldstndig politisk vished .
Det er til det forslag , at jeg beder om Parlamentets sttte .
Enhver tvetydighed p dette omrde frer til katastrofe .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , jeg er grundlggende politisk uenig med ordfreren , fru Buitenweg .
For s vidt som kommissr Vitorino er enig i fru Buitenwegs strategi , er jeg ogs grundlggende uenig med ham .
<P>
FN ' s ministerkonference om narkotika nrmer sig med hastige skridt . Det vil sige , den starter i dag og fortstter frem til den 17. april .
I de seneste mneder har jeg med stigende forundring fulgt aktiviteterne fra de personer , der nsker at afkriminalisere narkotika .
Det er faktisk ganske smart , sdan som de bringer sagen p bane i alle mulige sammenhnge .
Det er lige fr , deres prsentation af den fritnkeriske holdning til narkotika gr n usikker .
" Det er godt at prioritere misbrugernes sundhed " .
" Det er en skam , at de hrde stoffer skal i ulovligt kredslb " .
" Det er op til dem at vlge , om de vil tage stoffer i fngslet " .
Det er lige fr , man tror dem .
<P>
Der er heldigvis mange , der ikke tror dem , trods det intensive lobbyarbejde .
De lobbyister , der arbejder for at afkriminalisere narkotika , m tage imod nogle hrde slag .
Hvem har ikke hrt om skandalen om Mike Trace ?
Han var ndt til at vinke farvel til sine job hos De Forenede Nationer og Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug , da hans fritnkeriske holdninger blev offentligt kendt .
Den konference om narkotika , som det grske formandskab organiserede , var en fiasko for dem , der nsker at afkriminalisere narkotika .
Medlemsstaterne ngtede at fremstte en erklring om bl.a. en ndring af FN-konventionerne .
Nu banker sagen p Europa-Parlamentets dr , uden at vi har inviteret den .
<P>
nden i Buitenweg-betnkningen er tydelig .
Sknt det ikke tydeligt fremgr af teksten , antydes det , at en ndring af FN-konventionerne er uundgelig i lyset af den manglende succes med den hidtil gennemfrte politik .
Den fritnkeriske politik formodes at f en ubestridelig succes .
Jeg mener , at det er en fejlagtig konklusion .
Som nederlandsk medborger kender jeg til fordelene og ulemperne ved vores politik .
Vi tilbyder en god behandling til misbrugerne , og vi har udviklet mange gode initiativer vedrrende eftersprgslen , men s er den heller ikke lngere .
Det er ikke nogen lsning blot at reducere skaderne .
Det indebrer , at man accepterer narkotikamisbrug som et socialt fnomen , og at man blot ser til , mens ens medmennesker delgges .
Det er sandt , at vi hjlper dem ved at skaffe dem rene sprjter og gode lokaler , men delggelsen fortstter .
Man beskytter fortsat bedst narkotikamisbrugernes helbred gennem afvnning - om ndvendigt ved hjlp af strkt pres .
Vi har samme holdning til tobaksafhngighed .
<P>
Har Nederlandene frre narkotikamisbrugere end andre lande takket vre vores politik ? Svaret er nej .
Der er mindst lige s mange misbrugere i Nederlandene som i andre lande .
Skadereduktion spiller en rolle i hndteringen af narkotikaproblemet , men i modstning til det , der psts i betnkningen , kan skadereduktion aldrig vre et alternativ til bekmpelse af narkohandel og narkotikamisbrug .
Det br heller ikke vre et slret argument for at ndre FN-konventionerne , for ndringsforslagene fra dem , der nsker at afkriminalisere narkotika , er langt mere vidtgende .
Den gammelkendte sang om skadereduktion er blot den lille sten , der udlser bjergskredet .
Deres ml er at afskaffe de aktuelle FN-konventioner og legalisere narkotika .
I mellemtiden fortstter delggelsen af liv .
Som det fremgr af de 14 ndringsforslag , jeg har fremsat , sttter jeg p ingen mde denne tvetydige betnkning .
Efter min mening vil det vre bedst , hvis vi nedstemmer den og hurtigst muligt fr den i glemmebogen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , nogle parlamentsmedlemmer har besluttet , at de ikke vil tale om fru Buitenwegs betnkning , men om begrundelsen eller om den henstilling , som den bygger p .
Disse parlamentsmedlemmer finder det bekvemt at dele Parlamentet op i to grupper , nemlig dem , der - ligesom dem selv - er modstandere af narkotika og interesserede i de unges velbefindende , og dem , der tvrtimod er tilhngere af narkotika og helst ville tage livet af alle de unge .
<P>
Frst vil vi gerne sige , at Deres narkotika i dag er fri narkotika . Den kan frit styres af mafiaen og den organiserede kriminalitet , den kan frit drbe med en overdosis , den kan frit lade folk d af aids , og den kan frit sl folk ihjel rundt omkring p pladserne og gaderne i vores byer .
Nr det glder Deres frie og forbryderiske narkotika , gr vi forbudsmodstandere snarere ind for kontrol , lovgivning og lovlighed .
Efter vores mening br de , der bruger narkotika - bde lovlig narkotika og den narkotika , som i dag er ulovlig - betragtes som forbrugere og eventuelt som syge mennesker , men ikke som kriminelle .
Vi forstr ikke , hvordan De vil gennemfre Deres forebyggelse over for mennesker , der behandles som kriminelle .
<P>
Heldigvis skal Europa-Parlamentet i dag drfte det , som hrer under dets kompetenceomrde , og det er ikke sprgsmlet om fri , lovlig eller forbudt narkotika , men om en evaluering og eventuelt en revidering af de nuvrende politikker .
Det er det , som De skal tage stilling til , og som De ngter at tage stilling til .
I 1998 besluttede FN p trods af Deres internationale konventioner at ivrkstte en 10-rsplan for perioden 1998-2008 for en verden uden narkotika .
" A drug-free world : We can do it " - det var det store slogan .
Man har prvet alt , ogs konomiske aftaler med Taleban-styret , som Europa inden 11. september gav penge for at kbe sig til fjernelsen af opiumsmarkerne .
Vi har kbt os til gasningen af dale i Sydamerikas Andesbjerge , vi har kbt helikoptere , hre og en militarisering af vores samfund .
Efter fem r kan vi konstatere en stigning i forbruget og produktionen af narkotika .
Der er sket en markedsdifferentiering .
Der bliver flere og flere former for narkotika , de er mere og mere aggressive , og de indeholder nye molekyler og nye stoffer .
<P>
Efter fem r str vi sledes med nogle reelle kendsgerninger og ikke en ideologisk debat .
Det , som vi beder om , og som man beder om i fru Buitenwegs betnkning , er en accept af , at resultaterne evalueres .
Hvis vores politikker i dag blev anvendt af regeringerne , tror jeg , at vi ville vre villige til at acceptere denne evaluering .
Det er uforsteligt , at De ikke er villige til dette - nej , det er faktisk forsteligt , for nr der er tale om ideologi , og nr vores personlige moral - og jeg tror ikke , at min moral ndvendigvis er ringere end Deres - bliver til en statslig moral , skaber man en etisk stat , hvor forbudstankegangen ikke lngere kun glder for narkotika , men ogs for debatten og for videnskaben , s cannabis og kokablade bliver behandlet p samme mde som heroin .
Jeg tvivler p , at De ville vre enige i denne ligebehandling , hvis det var Deres egen sn eller datter , som brugte eller misbrugte cannabis eller heroin !
<P>
Der kan siges mere om dette sprgsml , men min taletid er udlbet .
Jeg hber , at parlamentsmedlemmerne fra alle politiske partier i det mindste accepterer en debat og en evaluering i stedet for ideologiske drftelser .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg beklager meget , at hr . Cappato ikke kan lide at hre det , men jeg vil igen ringe med de alarmklokker , som han ikke bryder sig om .
<P>
Denne betnkning er grundlggende og ikke af sekundr betydning , sdan som man forsger at bilde os ind .
FN har nemlig i mange r vret imod narkotikahandlere og -producenter , givet klart udtryk for de forskellige stoffers farlighed og kraftigt understreget ndvendigheden af at bekmpe ulovlig handel og udbredelsen af kriminalitet p alle niveauer .
<P>
Efter FN-konventionen fra 1961 blev der vedtaget yderligere konventioner i 1971 , 1988 og 1998 .
Med henblik p ministerkonferencen i Wien i nste uge opfordres Europa-Parlamentet nu til at afgive udtalelse og stille et forslag .
Det er bestemt ikke let efter det , vi har hrt .
Med udgangspunkt i disse omfattende forudstninger ender betnkningen - som tilsyneladende er velafbalanceret - dog mere eller mindre direkte med de sdvanlige konklusioner , som der er regulr uenighed om i Parlamentet og blandt befolkningen , nemlig liberalisering , en legalisering af blde stoffer , navnlig cannabis , og en sondring mellem blde stoffer og hrde stoffer .
<P>
For lidt siden var der et parlamentsmedlem , som gerne ville vide , hvor disse ord str . De str i teksten , man skal bare lse betnkningen ordentligt .
Der str desuden tydeligt , at behandlingen med erstatningsstoffer er den mest effektive og direkte mde at bekmpe stofmisbrug p .
Dette kunne heller ikke vre mere forkert .
Denne metode anfgtes som bekendt i mange medlemsstater , eftersom den ikke resocialiserer narkomanerne , men blot forhindrer , at de er til fare for samfundet .
Nr det glder denne metode , er det vigtigste sledes at fjerne problemet og ikke s meget at resocialisere det enkelte menneske .
<P>
Betnkningen er ligeledes mangelfuld , fordi der foruden forslagene til , hvad der kan gres ved den eksisterende situation , ikke er medtaget forebyggende initiativer , som kan begrnse fnomenet i fremtiden .
Forslaget om at frigive cannabis som et ufarligt stof , fordi der ikke er nogen videnskabelige beviser for dets sundhedsfare , er dog ikke acceptabelt .
Selv om det er rigtigt - og p dette punkt er jeg med dem , der har en anden holdning end mig - at ikke alle , som begynder at ryge hash , senere gr over til hrde stoffer , er det efterhnden en kendsgerning , at alle dem , som i dag er afhngige af heroin , begyndte med at ryge hash eller marihuana .
<P>
Der blev allerede givet udtryk for disse forskellige holdninger under forhandlingen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , og det var ikke tilfldigt , at betnkningen blev vedtaget med 24 stemmer for og 20 stemmer imod .
<P>
Der er sledes ret tydelige beviser for , hvor svrt det er at komme med absolutte sandheder p dette omrde , men ogs med frdige og uomtvistelige lsninger .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Buitenweg med den betnkning , hun har forelagt .
<P>
Det har vret en meget vanskelig opgave . Det er umuligt at skabe konsensus om dette emne .
Men jeg tror , at det er muligt at opn et rimeligt flertal .
Dette flertal vil i vid udstrkning afspejle de synspunkter , der gr sig gldende i EU ' s befolkning .
Ingen vil bestride den kendsgerning , at vi br forsge at mindske narkotikamisbrugets delggende flger for narkomanerne , deres familie og samfundet som helhed . Der er intet i betnkningen , der er i modstrid hermed .
Vi har hrt nogle forblffende ting fra hr . Pirker , hr .
Santini , hr . Blokland og andre , som fr n til at undre sig over den mde , hvorp de har valgt at fortolke bemrkningerne i denne betnkning .
<P>
Hr . Pirker , De gjorde for nogle fr minutter siden gldende , at hvis De stemte for denne betnkning , ville De vre imod de unges sundhed .
De anfrte desuden , at hvis De stemte for denne betnkning , ville De hjlpe pusherne .
rlig talt , hvis det er det , De har fet ud af at lse denne betnkning , vil jeg foresl , at De tager den og lser den endnu en gang .
Hvis De desuden nsker , at Deres gruppe , PPE-DE-Gruppen , skal forsvare den linje , m jeg gre Dem opmrksom p , at det ikke blot er en forenkling af situationen , det er en forvrngning og en misfortolkning af betnkningens indhold .
<P>
Folk har talt om nultolerance .
Der foreligger absolut ingen beviser for , at nultolerance er en seris , effektiv eller endog realistisk lsning , nr vi forsger at gre en indsats p dette omrde .
Det viser historien os . I forbudstidens USA var der nultolerance over for alkohol , det var jo virkelig lsningen p alle de problemer , de havde i USA !
Det vil ikke fungere .
Der er ingen beviser til fordel for nultolerancemodellen .
<P>
Jeg er enig med fru Boogerd-Quaak i , at ingen har det rigtige svar .
Der findes ikke nogen let lsning .
Men jeg tror ikke , at vi ved at stemme for denne betnkning tilkendegiver , at konventionerne br ndres , men at vi derimod viser , der er plads til en dybtgende evaluering .
Det er grunden til , at jeg vil stemme for den : Jeg nsker at vre realistisk , acceptere samfundet , som det er , anlgge en modernistisk tilgang og se ud over mine egne grnser .
Ja hr . Pirker , jeg taler om den samme betnkning som De .
Europa-Parlamentet br se udad .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , i de allerfleste tilflde er jeg parat til at sttte et kompromis til EU ' s flles bedste , at lytte og blive pvirket , men ikke i dag !
Kre kolleger , De skal vide , at der er to tydelige linjer i Den Liberale Gruppe . Der er en grnse for kompromiser .
Den grnse har fru Buitenweg efter min mening mere end overskredet .
Der er ingen som helst anledning til at krve ndringer eller revision af FN ' s konventioner om narkotika .
Det er ikke konventionerne , der er forkerte .
Det handler snarere om medlemslandenes manglende vilje til at tage fat p de stigende narkotikaproblemer .
<P>
Til de kolleger - der findes endda nogen i min egen gruppe - som siger , at jeg er rigid og ikke indser betydningen af ndringer , vil jeg sige , at s er jeg rigid , men jeg ved ogs , hvad der ligger bag denne beslutning . Vi arbejder jo med politik , hr .
Evans ! Det behver man ikke hedde Einstein for at forst .
Et besg forleden i Amsterdams bordelkvarter gjorde mig endnu mere overbevist .
Det er nemlig sdan , hr . Evans , at de , som gr i brechen for en revision af FN-konventionerne , er de samme personer , som vil legalisere og liberalisere narkotikapolitikken .
Cappatos retorik lyder alts fuldstndigt falsk .
Vi ved , hvad han vil .
Vi ved ogs , hvad fru Buitenweg vil , nemlig legalisere bde bld og hrd narkotika .
<P>
Glem ikke , at bag os andre her i Parlamentet str millioner af europere !
Over 1 million mennesker har underskrevet den skaldte Wienerkonvention , et nej til udhulning af FN-konventionerne .
Kre kolleger , det signal , vi skal sende til Wien og alle Europas unge mennesker , ogs dem , som sidder her og klapper , er : Nej , vi vil ikke legalisere ! Nej , vi vil ikke liberalisere !
Nej , vi har ikke opgivet kampen for et narkotikafrit Europa !
Afvis beslutningen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine damer og herrer , to vsentlige vurderinger af den statslige narkotikapolitik danner grundlag for min kritik af denne betnkning .
Statens forsg p at forhindre brugen af visse stoffer er lige s gammelt som dets manglende succes .
Over for dette stter jeg den liberale og slet ikke srligt statskritiske id , at der er ting , som ganske enkelt ikke vedkommer staten , eksempelvis hvilken marmelade man godt kan lide , hvor varmt tj man tager p om vinteren , eller hvilket rusmiddel man kan lide at ryge , sniffe , drikke eller injicere .
<P>
De statslige forsg p at regulere det individuelle forbrug har imidlertid alvorlige konsekvenser , for de 2.000 heroinbrugere , som hvert r dr under triste omstndigheder alene i Tyskland , dr ikke af stoffet , men af de betingelser , som staten lader dem konsumere deres stof under .
<P>
Det vil dagens betnkning helst ikke vide noget om .
Ganske vist er kravet til narkotikapolitikken humanistisk , idet man f.eks. krver , at stofferne skal vurderes efter deres reelle virkninger p kroppen , at alts virkningsprincippet skal have forrang for legalitetsprincippet .
Narkotikapolitik har imidlertid ikke noget med humanisme at gre , men til gengld meget med oprettelsen af et statsfolk og samfundets produktivitet .
<P>
Hvis man er humanist - og i dette tilflde forventer jeg ikke engang en marxistisk statskritik , kre radikale og mindre radikale kolleger - s er afvisning af enhver narkotikapolitik et must .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i dagens Europa , i den verden , vi befinder os i , er der en nr forbindelse mellem narkotika og kriminalitet , aids , social udstdelse og arbejdslshed .
Narkotika er sledes et problem , der truer borgernes sundhed , sikkerhed og livskvalitet , og derfor har Europa-Parlamentet da ogs bestrbt sig p at finde en effektiv lsning p narkotikaproblemet , som alle landene og alle de sociale grupper er flles om .
<P>
De tre konventioner om narkotika er allerede blevet nvnt : den fra 1961 om narkotiske midler , den fra 1971 om psykotrope stoffer og Wienerkonventionen fra 1988 om ulovlig handel med disse stoffer .
Disse tre konventioner forbyder produktion , handel , salg og brug af en lang rkke stoffer til andet end medicinske og videnskabelige forml .
Ordfrerens , Kathalijne Buitenwegs , forslag gr grundlggende ud p at ndre konventionen af 1961 om narkotiske midler gennem en omklassificering af de opfrte stoffer .
Det , som ordfreren nsker - og som hun ikke lgger skjul p - er at ndre listen over forbudte stoffer , s cannabis fjernes fra denne liste , hvilket , hvad enten man nsker det eller ej , betyder , at handelen med det vil blive legaliseret .
<P>
Det er psknnelsesvrdigt , at de FN-medlemsstater mdes , der har undertegnet disse traktater , sdan som det skal ske den 16. og 17. april , for , som kommissren jo har omtalt , at foretage en vurdering af de fremskridt , der er gjort , og de vanskeligheder , der har vist sig , ligesom de skal diskutere , om der eventuelt er behov for ndringer .
I denne proces vil nye strategier i narkotikabekmpelsen eller en styrkelse af de allerede eksisterende altid vre velkomne .
<P>
Nr denne betnkning foreslr en omklassificering af de opfrte stoffer , nskes det imidlertid at liberalisere brugen af visse stoffer , hvilket jeg ikke kan g med til .
Jeg tror ikke , at liberalisering af narkotika kan eller br vre lsningen i en effektiv bekmpelse af det stigende narkotikaproblem .
Jeg kan ikke acceptere , at man nsker at udbrede den opfattelse , at EU gr ind for liberalisering af narkotika stik imod den strategi , der er blevet fulgt i nsten alle medlemsstaterne .
De bestende konventioner m respekteres , og midlerne til behandling og resocialisering af narkomaner m styrkes , ligesom nrhedsprincippet m respekteres , da der er forskellig narkotikapolitik i de forskellige medlemsstater .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at minde om , at Europa-Parlamentet i sidste mned vedtog en betnkning af hr . Pirker om problemet med den stigende produktion af og handel med syntetiske stoffer , hvor vi vedtog at udvide forbuddet mod stoffer , der endnu ikke er opfrt p nogen liste .
Ingen vil i det Europa , vi befinder os i , kunne forst , at vi i dag skulle have en anderledes holdning .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne ophedede debat viser , at vi har at gre med et gte samfundssprgsml , og jeg vil gerne takke fru Buitenweg for med betnkningen at kaste sig over dette .
Men lad os vre rlige . Kan vi i dag ikke konstatere , at de tre internationale konventioner , hvoraf den frste er 40 r gammel , er en fiasko ?
M vi ikke i dag indrmme , at alle vores forbudsforanstaltninger har vret virkningslse ?
P det vigtige internationale mde i april i r bliver det besluttet , om man skal foretage en evaluering af disse konventioner .
Det kunne vre en lejlighed til at indlede en bred debat p omrdet .
Den betnkning , som vi forhandler om , har en vsentlig betydning .
Den viser for en gangs skyld , at vi har net en grad af modenhed og ansvarlighed .
Den foreslr ud fra almindelig sund fornuft en uundvrlig evaluering med henblik p at stoppe det vanvid , eller tr jeg sige den tbelighed , som visse personer udviser , nr man taler om narkotikamisbrug .
<P>
At tale om en evaluering og ndring er ikke omvendelsesarbejde .
Vi m konstatere , at konventionerne er repressive , men vi har netop vedtaget en tekst , der taler for , at vi gr i retningen af forebyggelse og tager mere pragmatiske skridt .
Det str klart , at klassifikationen , der i jeblikket faststter reglerne for de forskellige lgemidler , er fuldkommen forldet .
Hvordan kan en videnskabelig revurdering af de grundlggende kriterier for sundhedsfare og social fare vre til fare for os ?
Er modstanderne af dette skridt , de personer der fastholder et totalt forbud , s lidt overbeviste om deres egen holdning , at de frygter en simpel videnskabelig vurdering ?
<P>
Tingene skal vre klare ! Alle de politikker , vi har udviklet , er en fiasko , vi br tage os tid til at udfre disse vurderinger , og vi br stoppe den store tbelighed , der ligestiller cannabis og heroin .
Jeg tror , at det er p tide at minde om , at det er medlemsstaterne , der organiserer , ratificerer og skriver disse konventioner , og at de har besluttet at n til en politisk holdning p dette omrde , der sikkert er mere sammenhngende , mere koordineret og i hvert fald mere ansvarlig .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske USA , der styrer denne marionetkomedie .
Otte mneder efter de bombede Afghanistan snder og sammen , er heroinhsten i landet strre en nogensinde .
Amerikanerne m virkelig have lagt en fremragende strategi !
<P>
Det er vanskeligt at finde nogen , der er overbevist om , at de eksisterende narkotikapolitikker er en succes .
Det ville i givet fald vre en latterlig pstand .
Det vil derfor kun vre almindelig sund fornuft at evaluere de nuvrende politikker , vurdere deres effektivitet og overveje alternative muligheder .
De fleste mennesker vil finde det fornuftigt , men desvrre ikke deltagerne i denne forhandling .
De kunne lige s godt vre i narkobaronernes sold , fordi flgerne af deres ufravigelige krav om en viderefrelse af forbudspolitikken ganske enkelt vil vre at berige de selv samme kriminelle , idet de afviser mere intelligente lsninger , som kan mindske den virkelige skade for de enkelte og for resten af samfundet .
<P>
Sandheden er , at forbuddet ikke er lsningen p problemerne , det er den vsentligste rsag til dem .
Det er forbuddet , der skaber narkobaronernes profitter .
Det er forbuddet , der drber brugerne ved at ngte dem den information , de har brug for om den narkotika , de indtager .
Det er forbuddet , der nrer den sygelige korruption , der forvolder s stor skade i vores samfund .
<P>
Min holdning - og mit hb - er , at forbuddet en dag vil blive erstattet af offentlig regulering . Men jeg siger ikke , at denne politik br ptvinges alle nationer .
Jeg siger til mine svenske kolleger og til USA , at de er i deres fulde ret til at fastlgge den narkotikapolitik , de finder passende for deres egne nationer , men at andre br have frihed til at udvikle deres egne strategier for efterforskning af mere effektive lsninger p dette forfrdeligt vanskelige problem .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , nogle af synspunkterne i Buitenweg-betnkningen og i endnu hjere grad i Cappato-forslaget kunne sagtens opn tilslutning fra narkoforhandlerne , fra de medicinalvirksomheder , der fremstiller surrogater , og fra dem , som hellere ser ungdommen under indflydelse af narkokulturen , fremfor at de unge kmper for deres rettigheder eller demonstrerer mod den imperialistiske invasion af Irak .
<P>
Der nvnes ikke et ord om de sociale rsager til stofmisbrug og heller ikke om forebyggelse eller afvnning .
FN-undersgelserne om de negative konsekvenser af legalisering og af erstatningsstoffer afvises , og i betnkningen sttes endog sprgsmlstegn ved deres skadelighed med forslaget om klassificering , samtidig med at man krver nye undersgelser af konsekvenserne .
Hr . Cappato gr s vidt som til at hvde , at marginaliseringen af stofmisbrugerne ikke skyldes narkotika , men den kendsgerning , at det er ulovligt at anvende den .
Endnu mere vanvittig er pstanden om , at forbuddet er skyld i den stigende brug af narkotika .
Herved frifindes forhandlerne og det kapitalistiske samfund , og ungdommen fordmmes .
<P>
Europa-Parlamentet har her en mulighed for at beskytte ungdommen mod narkoforhandlerne og deres kumpaner ved at forkaste betnkningen med stort flertal eller omformulere den totalt .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand , p nste uges ministerkonference vil man diskutere evalueringen af fremskridtene samt vanskelighederne med at n konventionernes ml .
Mlene handlede om at begrnse brug , salg , produktion med videre af narkotika .
Det er gode ml , og derfor er det udmrket , at fru Buitenweg har udarbejdet en betnkning om dem for at give delegationen et par henstillinger .
Men hendes intentioner standser selvflgelig ikke der .
Som en sand politiker nsker hun selvflgelig ogs en videre udvikling .
Hendes betnkning er klgtigt formuleret , men efter min mening hviler den p et fejlagtigt grundlag .
Derfor er jeg noget kritisk over for den .
<P>
Efter min mening er punkt 7 hovedafsnittet .
Med hensyn til evalueringer skal der opstilles kriterier .
De skitseres i hovedtrk i punkt 7 - meget overordnet . Jeg mener , at de alle br udspecificeres .
Efter min mening er det under alle omstndigheder meget vanskeligt at gennemfre en videnskabelig forskning p dette omrde , og den br forberedes omhyggeligt , s der opstilles kriterier , der nje flges i hele forskningsforlbet .
Vi ved alle , at enhver videnskabelig undersgelse i dag kan undermineres af en anden videnskabelig undersgelse .
Man kan tilmed hyre institutioner til at gre arbejdet .
Vi skal derfor alle vre meget ppasselige med , at forskningen gennemfres ordentligt , og derfor br vi lytte til hr . Bloklands advarsel om det personale , der udfrer dette arbejde .
<P>
Nr dette emne kommer til debat , bringer det en masse flelser frem .
Jeg finder det meget underholdende at lytte til .
Jeg har netop hrt hr . Robert Evans tale meget lidenskabeligt om disse sager .
Det betyder , at der er en form for overbevisning bag hans synspunkter . Enten det , eller ogs nsker han at skabe et bestemt billede af sig selv .
Jeg kan forst , at det i Nederlandene er meget vigtigt at hylde princippet om individets autonomi .
Det tror jeg overhovedet ikke p .
Jeg er af en ganske anden overbevisning , idet jeg ikke mener , at det enkelte individ har ret til at vlge sit eget misbrug - sdan som det ved flere lejligheder er blevet proklameret p nederlandsk fjernsyn .
Jeg synes , at det er en mrkelig form for autonomi , hvor afgivelsen af autonomi er den hjeste form for autonomi .
Det bryder jeg mig ikke om .
<P>
Endvidere er Nederlandenes illusioner brast .
Alle synes , at vi har en dejlig tolerant politik , men nu finder vi den forldet , og vi leder efter andre muligheder .
Vi sprger os selv , om vi har vret for tolerante .
Er det i virkeligheden en god id at klassificere narkotika ?
Jeg kan fortlle Dem , hr . Evans , at der i Nederlandene dyrkes cannabis af en sdan kvalitet og koncentration , at det nsten ikke er til at skelne fra de hrde stoffer .
Derfor har klassificeringen ugyldiggjort sig selv .
Endvidere har det tolerante klima i Nederlandene - hvor et stort antal mennesker ikke betragter sig selv som kriminelle , nr de fremstiller ecstasytabletter - resulteret i et produktionsboom , der formentlig har gjort os til verdens strste eksportr af ecstasy .
Man kan sige , at det er godt for den nederlandske konomi , men jeg synes , at det er en forkert mde at betragte tingene p .
Vi m indse , at ecstasytabletterne er skyld i meget af den meningslse vold , der finder sted i nattelivet .
Jeg mener , at vi skal bort fra denne politik , og at vi i stedet br fre en mere realistisk politik i retning af nultolerance .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , jeg og de svenske socialdemokrater mener , at FN ' s narkotikakonventioner skal udgre fundamentet for EU ' s narkotikapolitik , og vi nsker , at dette fundament skal best .
At vurdere effektivitet er n sag , men at antyde , at velfungerende internationale konventioner skal ophves , er at g for langt . Det sker i denne betnkning .
<P>
Jeg ser heller ingen anledning til omklassificering af prparater , hvilket ogs krves i betnkningen .
Vi skal huske p , at der allerede i dag i henhold til FN ' s konventioner krves videnskabelige beviser for lovlig anvendelse til medicinske forml .
Jeg sttter alts derfor ikke denne betnkning , som den ser ud i dag .
<P>
For mig som folkevalgt er det en vigtig opgave ikke at give efter i bekmpelsen af narkotika .
Indimellem er det svrt at diskutere disse sager , eftersom vi str langt fra hinanden angende anvendelsen af vrktjer , hvilket har afspejlet sig i debatten i dag .
Lad mig forklare min og de svenske socialdemokraters holdning .
Vi mener , at en afkriminalisering eller legalisering af skaldte bldere stoffer vil vre direkte skadelig , eftersom de frer til brug af hrdere stoffer .
Dette ved vi af erfaring , og det tror jeg nppe , nogen her kan modsige .
<P>
Vi sttter en narkotikapolitik , som bestr af tre dele , hvor alle dele er vigtige : for det frste forebyggende arbejde , for det andet kontrolpolitik og for det tredje behandling .
Den frste del , de forebyggende foranstaltninger , er vigtigst , og det er her , tyngdepunktet skal ligge .
Derfor er det ikke acceptabelt at ndre de nuvrende forebyggende internationale konventioner , som fremmer en fornuftig narkotikapolitik .
Den anden del , kontrolpolitikken , er ogs vigtig , men den er bare en af tre dele .
Behandling og rehabilitering er naturlige elementer , idet vi skal have en human og fungerende narkotikapolitik med det forml at stoppe eftersprgslen , spredningen og kriminaliteten .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , som finsk liberal sttter jeg Olle Schmidts linje .
Vi sprger os selv , hvad det er , der gr narkotikahandel tillokkende for ungdommen .
Ja , det skyldes , at de lever i et samfund , hvor de savner bedre perspektiver og ikke har andre muligheder for fremgang .
Jeg kommer fra et samfund , hvor alle unge har mulighed for uddannelse , for at forbedre deres sociale stilling og for at komme fremad .
De har hb .
<P>
Hb er det bedste i bekmpelsen af narkotikahandelen .
Hvis vi argumenterer for , at handelen skal legaliseres , hvis den er profitabel , tnker jeg p , om vi ikke ogs skal legalisere handel med kvinder og menneskehandel , som er ved at vre lige s store konomiske sektorer i verden , og som er endnu mere forfrdelige .
Til dem , som kalder os latterlige , nr vi omtaler den nordiske narkotikapolitik som en succes , vil jeg sige , at vi iflge statistikkerne i Finland har succes . Der blev den narkotikarelaterede kriminalitet formindsket sidste r .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Malliori tog for nylig i Europa-Parlamentet de frste skridt til at stte nogle tanker i gang , som kan fre til legalisering af narkotika .
Nu gr fortalerne for legalisering videre og udfordrer eksisterende internationale overenskomster .
Det giver nu anledning til at forsvare Europa-Parlamentets hidtil fornuftige politik .
<P>
Fru Buitenwegs betnkning opfordrer til en ndring af FN-konventionerne og en omklassificering af narkotika .
Det langsigtede forml synes at vre et frit marked for visse narkotiske stoffer , senere for al narkotika og derefter en afkriminalisering af narkotikamisbrug .
Hverken jeg eller PPE-DE-Gruppen kan sttte dette .
Fru Buitenweg prsenterer dette p en meget intelligent mde .
Det er frst , nr man studerer begrundelsen , at man ser , at det faktisk handler om legalisering af cannabis , og at formlet som flge deraf er at legalisere al narkotika .
Det kan vi lse forskellige steder .
<P>
Tonen hos dem , som taler for legalisering , har ndret sig og er blevet skrpet de senere r . Det giver stor anledning til uro .
" Harm reduction " lyder uskyldigt , som at mindske skaderne , men det kan , hvis det anvendes forkert , blive et vrktj for dem , som vil legalisere .
Det handler ikke bare om metadon og rene sprjter , men ogs om " safer use of drugs " , det vil sige sikker brug af narkotika , som om noget sdant findes !
<P>
Presset p unge mennesker og familier stiger .
Det kan ikke undre , at de fleste forldre modstter sig en legalisering af cannabis .
Samfundet hjlper bedst ved ikke at ge adgangen til narkotika uanset type .
EU gr et vigtigt stykke arbejde i bekmpelsen af narkotikahandel , og s skal vi ikke ad bagvejen bne dren for anden narkotikahandel .
<P>
Jeg har tre rd til regeringerne og til Kommissionen fr mdet i Wien .
Det frste er : Rr ikke ved FN-konventionerne , men arbejd i stedet for , at de gennemfres fuldt ud af alle medlemsstater .
<P>
Det andet rd er : Lad pleje- og behandlingssprgsml forblive nationale kompetencer . P dette punkt er jeg benbart p samme linje som hr .
Davies . Respekter medlemsstaternes forskellige erfaringer og traditioner p dette omrde .
<P>
Det tredje rd er , at et tilgngeligt og tilstrkkeligt udbud af individuelt tilpassede pleje- og rehabiliteringstjenester er en bedre vej ud af misbrug end omklassificering af forskellige typer narkotika .
Markedsinstrumenter br anvendes til det , man virkelig vil udvikle . Det drejer sig ikke om at f flere narkotiske stoffer eller flere narkomaner , men om en mere effektiv behandling for at komme ud af narkotikaproblemerne .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , alle er enige om , at der er et akut behov for en samordnet politik p internationalt plan for bekmpelse af narkomisbrug og den kriminalitet , der er forbundet hermed .
<P>
Den konference med en midtvejsevaluering af FN ' s handlingsplan , som skal afholdes i Wien , giver os mulighed for p et videnskabeligt grundlag at drfte resultaterne af de foranstaltninger , der er gennemfrt indtil nu .
De ml , der blev sat i New York i juni 1998 , var faktisk temmelig ambitise .
Flere punkter i handlingsplanen er blevet gennemfrt , f.eks. en afbalanceret model med bde mindskelse af eftersprgslen , mindskelse af udbuddet og indsamling af statistiske data , s der kan ske en sammeligning mellem landene .
<P>
FN ' s konventioner om narkotika udgr en vigtig ramme for en vellykket politik .
Det er dog ndvendigt med en evaluering og opdatering , hvor der tages hjde for de forandringer , der er sket p internationalt plan , de nye data inden for det konkrete omrde , pilotprogrammernes effektivitet og det tempo , hvormed nye afhngighedsskabende stoffer produceres og udbredes .
Vi har pligt til at studere alle disse ting nje og vurdere , om de gldende konventioner , nr det kommer til stykket , er tidssvarende og tilstrkkelige .
Vi m heller ikke glemme , at disse konventioner blev til i 1961 , 1971 og 1988 .
<P>
Europa-Parlamentets henstilling , som vi behandler i dag , bevger sig stort set inden for disse rammer , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ordfreren .
Henstillingen tager ikke stilling til , om vanedannende stoffer skal legaliseres eller ikke .
Tvrtimod krver den , at vores politikker inden for et s vanskeligt sprgsml er tidssvarende , tilstrkkelige , effektive og frst og fremmest foregriber problemerne i stedet for at straffe brugerne .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm (PPE-DE).">
Hr. formand , formlet med nrvrende forslag er at smadre den nuvrende narkotikapolitik , der bygger p tre FN-konventioner .
Det stter i alvorlig grad sprgsmlstegn ved det fornuftige i nultolerance i forhold til narkotika .
Jeg m indrmme , at ordfreren har vret god til at skjule det virkelige budskab bag tekniske nuancer .
<P>
Den ndring i klassificeringen af stofferne i FN-konventionerne , der krves i betnkningen , er undvendig .
Hele omklassificeringen er blot et kodenavn for at skjule det faktum , at man nsker at fremme en liberal narkotikapolitik .
Der er kort sagt tale om at legalisere brugen af cannabis , om delvist at afkriminalisere salget af cannabis og heraf afledte produkter samt om at udlevere heroin under lgekontrol .
Det kan jeg ikke g med til .
<P>
En restriktiv narkotikapolitik - med andre ord nultolerance - er den eneste vej til vedtagelse af en holdning til narkotika .
Denne politik har givet gode resultater .
I de nordiske lande er det i hjere grad lykkedes at kontrollere narkotikaproblemet end andre steder i Europa .
Som et eksempel p de resultater , man har skabt , kan jeg nvne , at der har vret et fald i narkotikarelaterede ddsfald og narkokriminalitet , og at antallet af eksperimenter med narkotika er stabiliseret .
<P>
Et trist eksempel p en liberal narkotikapolitik er " modellandet " for denne tendens , Nederlandene .
Iflge statistiske oplysninger fra Europol fremstilles mere end 50 % af de kemiske stoffer , der er i omlb i Europa , i Nederlandene .
Som min kollega hr . Oostlander sagde tidligere , er det helt klart , at stoffer og brugen heraf udbredes kraftigt alle de steder , hvor der er en positiv holdning til dem .
<P>
I betnkningen anvendes undersgelser fra Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug som baggrundsdata .
Betydningen af disse undersgelser svkkes imidlertid , nr man tnker p den baggrund , som centrets tidligere direktr har .
I januar 2003 var han ndt til at trkke sig fra stillingen som direktr , da det kom frem , at han sidelbende med sine sdvanlige pligter ogs fremmede legaliseringen af narkotika .
<P>
Sprgsmlet om holdningen til narkotika er principielt .
Vi politikere skal vre opmrksomme p vores ansvar og handle i overensstemmelse hermed .
Mine damer og herrer , jeg opfordrer Dem til nje at overveje , hvilket budskab De nsker at udsende ved morgendagens afstemning - specielt til de unge .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis takke fru Buitenweg for denne betnkning og for hendes fornuftige tilgang til det emne , hun har skullet behandle .
<P>
Som bekendt er smkriminalitet svel som organiseret kriminalitet i altovervejende grad narkotikarelateret .
Det europiske samfund kan ikke blive ved med at tolerere dette og viderefre politikker , der klart er slet fejl .
Hvis nogen tror , at vores narkotikapolitikker virker , s lever de i en fantasiverden .
Mennesker dr hver dag , fordi de er fanget i et lyssky narkomilj , der tjener millioner p deres elendighed .
Jeg har besgt hjem , hvor bedstemdre opdrager brnebrn , fordi forldrene er dde , ikke af en overdosis af cannabis eller heroin , men fordi de brugte beskidte nle til deres heroin eller tog urent heroin .
Vi kan ikke blive ved med at tillade , at narkomiljet delgger vores brn p denne mde .
<P>
I morges berettede de irske aviser om endnu et mord som flge af kampe mellem narkotikabander - det femte i Irland inden for bare det sidste r .
Hvornr har en apoteker sidst skudt en anden apoteker for at f kontrol over medicinmarkedet i et bestemt omrde ?
Eftersom medicinmarkedet i hans omrde er lovligt , behver han ikke at kmpe sig til sin markedsandel med ulovlige midler .
<P>
Vi br tage FN-konventionerne op til fornyet overvejelse .
Parlamentet br i morgen komme med en utvetydig tilkendegivelse af , at det er ndvendigt at revidere konventionerne , og at vi serist br overveje , hvordan vi hndterer narkotikaproblemetikken .
Vi br serist overveje at afkriminalisere cannabis og tage de alvorlige narkotika alvorligt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , den irske socialdemokrat , hr . De Rossa , mener ikke , at den nuvrende narkotikapolitik fungerer .
Finder han lsningen i Nederlandene ?
Er det der , de store forbilleder er ?
Er Nederlandene et eksempel for det vrige Europa ?
<P>
Bekmpelsen af narkotikaens svbe er alt for alvorlig til at blive overladt til individer , som ikke er parate til at tage det fulde ansvar for nuvrende og kommende generationer .
Mit sprgsml til mange i PSE-Gruppen og til flertallet i Verts / ALE-Gruppen , ELDR-Gruppen og GUE / NGL-Gruppen er , hvilken sttte De er parat til at give til forldrene , nr en teenager , pige eller dreng , siger til mor og far , at de kloge politikere har afkriminaliseret dette , og at samfundet ikke har noget imod det .
Hvilken sttte tilbyder De moren , hr . De Rossa og hr .
Evans ? Hvilken sttte tilbyder De faren , hr .
De Rossa og hr . Evans ?
Hvilket budskab har De ?
Er det den nederlandske model , som er det moderne ?
Er det denne model , som er den udadrettede , den fremtidsrettede ?
Der cirkulerer s mange forskellige begreber . Forestil Dem den konkrete situation i en familie og det budskab , man der giver til sine brn og til de unge !
<P>
Forsg med at legalisere narkotika udgr en alvorlig overtrdelse af indholdet i FN ' s narkotikakonventioner og FN ' s konventionen om barnets rettigheder , specielt artikel 33 i sidstnvnte , hvor det hedder : " Deltagerstaterne skal trffe alle passende forholdsregler , herunder lovgivningsmssige , administrative , sociale og uddannelsesmssige forholdsregler for at beskytte brn mod ulovlig brug af narkotika og psykotrope stoffer som defineret i vedkommende internationale traktater , og til at forebygge , at brn anvendes til ulovlig produktion af og handel med sdanne stoffer " .
<P>
Mit sprgsml til ordfreren , fru Buitenweg , er , p hvilken mde hun synes , at den nederlandske politik beskytter brns rettigheder , p hvilken mde den giver styrke til nederlandske mdre og fdre til at sige til deres brn og unge : " St imod narkotika ! St imod hash !
" Jeg tnker ogs p , p hvilken mde Nederlandene er et forbillede for det vrige Europa .
<P>
Hr . Evans tager ogs sprgsmlet op , om man kan sammenligne hash med alkohol .
Det uomtvistelige budskab er , at hash bliver lige s kulturelt accepteret , som alkohol er i dag , ikke mindst i Storbritannien .
Indebrer dette , at De nsker , at hash bliver en del af det kulturelt accepterede narkotikaforbrug ?
Dette siger ikke bare De Kristelige Demokrater fra Sverige nej til , men det vil ogs flertallet af medlemmerne i Europa-Parlamentet sige nej til i morgen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , som flere andre medlemmer hilser jeg denne forhandling velkommen , selv om jeg er uenig med nogle af dem , der tilslutter sig denne betnkning .
<P>
Et af de vigtigste omrder , vi br undersge , er , hvordan vi bedst kan skabe et samfund , hvor folk er beskyttet mod de farer , de udsttes for .
Det sker gennem en rkke tiltag p bl.a. lovgivningsomrdet for at sikre , at almenvellet og de personlige rettigheder beskyttes .
Visse af de ml , der opstilles for de personlige rettigheder og almenvellet , indebrer , at den personlige handlefrihed og bevgelsesfrihed begrnses , ikke for at forhindre en person i at gre noget , vedkommende nsker at gre , men fordi det er til strre gavn at sikre , at den pgldende ikke kan gre det .
<P>
Jeg har tidligere arbejdet med unge stofmisbrugere og unge alkoholikere og ved , at intet er mere egnet til at sende det forkerte budskab end forslag om legalisering af ulovlige stoffer .
Nr man gr det , bengter man det faktum , at de er skadelige .
Det er paradoksalt , at Parlamentet p et tidspunkt , hvor EU og Europa-Parlamentet kmper for at mindske rygning , fordi rygning er meget sundhedsskadelig , p et andet omrde forsger at give folk lov til frit at delgge deres helbred med narkotika , som pviseligt er sundhedsskadelige og skaber andre problemer .
Der er en bedre mde , hvorp lovgivningen kan hndhves , gres mere retfrdig og sikre , at vi kan tilgodese de enkelte narkomaner , der nsker at blive raske og g i behandling .
Men en legalisering er ikke lsningen .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0086 / 2003 ) af Cerdeira Morterero for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om ret til familiesammenfring ( KOM ( 2002 ) 225 - C5-0220 / 2002 - 1999 / 0258 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=153 NAME="Cerdeira Morterero (PSE)">
Hr. formand , i EU er der 12 millioner lovlige indvandrere fra tredjelande .
Indrejse og ophold med henblik p familiesammenfring er i nsten alle EU ' s medlemsstater den mest udbredte form for lovlig indvandring , nr det drejer sig om tredjelandsstatsborgere .
<P>
Denne indvandring af familiemedlemmer omfatter svel familiesammenfring i ordets snvreste forstand ( forening af familiemedlemmer og den allerede bosiddende tredjelandsstatsborger ) som etablering af en familie ( nr familiebndene knyttes efter tredjelandsstatsborgerens indrejse ) .
<P>
Andelen af personer , der fr tilladelse til at rejse ind i landet som familiemedlemmer , udgr mellem 40 og 50 % af det samlede antal indvandrere . Denne procentsats er imidlertid endnu hjere i nogle af medlemsstaterne som f.eks. Frankrig eller Det Forenede Kongerige .
<P>
Uden at forklejne omfanget af denne form for lovlig indvandring er det vigtigt p den anden side at fremhve den grundlggende rolle , som familiesammenfringer spiller som et ndvendigt middel til at fremme integrationen af de tredjelandsstatsborgere , der har lovligt ophold i EU .
<P>
Tilstedevrelsen af deres familiemedlemmer bidrager til en strre stabilitet og indslusning af disse personer , fordi de derved fr mulighed for at leve et normalt familieliv .
Strstedelen af de familiemedlemmer , der fr indrejse- og opholdstilladelse som led i familiesammenfringer , har en stor fordel sammenlignet med andre indvandrere , da de har meget ttte bnd til en person , referencepersonen , der allerede er etableret i vrtslandet , hvilket i hj grad fremmer mulighederne for deres integration .
<P>
Lovgivningen vedrrende familiesammenfring br vre omfattet af to principper , som ligeledes burde vre gldende for enhver form for lovgivning vedrrende indvandring .
Disse principper , der er blevet gentaget ved andre lejligheder , er lighed og sikkerhed .
<P>
Jeg vil ikke endnu en gang komme ind p det historiske forlb bag det forslag til direktiv , vi drfter i dag , for jeg gr ud fra , at De kender det , men jeg vil ikke undlade at nvne den frste politiske aftale om lovlig indvandring , der blev opnet p det sidste mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 28. februar om Rdets direktiv om familiesammenfring .
Denne aftale afviger p mange punkter fra Parlamentets forslag .
<P>
Jeg er klar over , at det er vanskeligt at blive enige , nr det drejer sig om s flsomme sprgsml som indvandring , som de enkelte medlemsstater hndterer og regulerer meget forskelligt .
<P>
I det foreliggende forslag , som plenarforsamlingen skal godkende , forsts ved familiemedlemmer referencepersonens gteflle eller partner , der er anerkendt som sdan i medlemsstaten uanset kn , og referencepersonens eller gtefllens mindrerige brn , herunder adoptivbrn .
Ved familiemedlemmer forsts ligeledes mindrerige brn , herunder ogs referencepersonens og gtefllens adoptivbrn , nr en af disse har forldremyndigheden og er ansvarlig for dem . Men vi kan ikke acceptere en undtagelse om , at , nr et barn er over 12 r , kan medlemsstaten undersge , om barnet opfylder kriterierne for integration , fr det giver det indrejse- og opholdstilladelse i henhold til direktivet .
<P>
Det omfatter slgtninge i opstigende linje med vanskeligheder i deres oprindelsesland , sfremt disse ikke har nogen anden form for familiemssig sttte .
Det omfatter ligeledes myndige brn med helbredsproblemer .
Fristen for at give meddelelse om den afgrelse , der er truffet , nedsttes fra ni til seks mneder , og fra 12 til ni mneder i srlige tilflde .
<P>
Med hensyn til udvelsen af retten til familiesammenfring fastholder vi visse krav , som f.eks. respekten for den offentlige orden og den offentlige sikkerhed .
Det er ikke muligt at give afslag p fornyelse af en tilladelse p grund af sygdom , der er opstet efter udstedelsen heraf .
Flygtninge undtages fra bestemmelsen om at skulle pvise , at de er i stand til at forsrge deres familiemedlemmer .
<P>
Jeg har trukket alle ndringsforslag om subsidir beskyttelse tilbage til gengld for et lfte fra Kommissionen om , at den hurtigst muligt forelgger et direktiv , som harmoniserer dette sprgsml i EU .
<P>
Hvad angr familiemedlemmers indrejse og ophold , foreslr vi at tilpasse retten til adgang til uddannelse , beskftigelse og erhvervsuddannelse til referencepersonens familiemedlemmer og ikke til EU-borgerne .
Det vil gre det muligt at hindre forskelsbehandling inden for samme familie .
<P>
Hvis gtefllen dr , eller der indtrder skilsmisse , separation eller dd , kan der gives en selvstndig opholdstilladelse til personer , der har opholdt sig i medlemsstaten i mindst et r .
<P>
Generelt er der efter min mening flere positive forhold , f.eks. undtagelsen af flygtninge fra kravet om at skulle pvise , at de er i stand til at forsrge deres familiemedlemmer , vedtagelsen af fleksible kriterier for flygtninge , for s vidt angr dokumentation for slgtskab , og tilladelse til alternative beviser , sfremt det ikke er muligt at fre dokumentbevis . Desuden vil familiemedlemmer som hovedregel blive tildelt den samme ret til ophold som familieoverhovedet , de vil f samme ret til adgang til uddannelse og til beskftigelse som lnmodtager eller selvstndig og til familievejledning .
Desuden anerkendes ikke-ledsagede mindreriges srlige behov .
<P>
Jeg er dog ndt til at sige , at den politiske aftale , der blev opnet den 28. februar , langtfra lever op til Parlamentets forslag inden for visse omrder , for den begrnser dets anvendelsesomrde , og der krves en begrundet sandsynlighed for at f varigt ophold .
<P>
Endelig gentager jeg , at jeg har besluttet at trkke alle de ndringsforslag tilbage , hvis anvendelsesomrde omfattede personer , der var omfattet af subsidir beskyttelse , til gengld for Rdets lfte om at vedtage det direktiv , som Kommissionen forelagde den 12. september 2001 om minimumsstandarder for de krav og den status , som tredjelandsstatsborgere og statslse kan vlge for at blive flygtninge eller omfattet af en anden form for international beskyttelse , herunder retten til familiesammenfring .
<P>
Af disse rsager og af de rsager , som vi tidligere har forklaret meget grundigt i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , beder jeg Parlamentet om at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=154 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , fru Carmen Cerdeira Morterero , inden jeg indleder debatten om Deres betnkning , vil jeg gerne takke Dem for dens kvalitet og personligt lyknske Dem med , at De er til stede iblandt os , og udtrykke min forhbning om , at De hurtigt og helt m komme til krfter igen .
<P>
Det nye , ndrede forslag til Rdets direktiv om ret til familiesammenfring , som Europa-Parlamentet skal udtale sig om i dag , blev vedtaget af Kommissionen iflge det mandat , den fik plagt af stats- og regeringscheferne i Laeken den 15. december 2001 .
Det Europiske Rd bekrftede ved den lejlighed , at en flles asyl- og indvandringspolitik forudsatte indfrelse af flles regler for familiesammenfring .
<P>
Det Europiske Rd erkendte dog samtidig , at der ikke skete s hurtige og substantielle fremskridt som forventet , og at der derfor var behov for en ny impuls og nye retningslinjer , hvis efterslbet skulle indhentes .
Til det forml opfordrede Det Europiske Rd Ministerrdet til at fremskynde sit arbejde og anmodede det om inden juni 2003 at vedtage bestemmelserne om familiesammenfring .
Kommissionen mener , at familiesammenfring udgr et afgrende element i en vellykket integration af statsborgere fra tredjelande i det europiske samfund .
Dette redskab ser vi derfor som en afgrende del af den flles indvandringspolitik , som Kommissionen foreslr , og det var netop det frste forslag , som Kommissionen forelagde for Rdet i gennemfrelsen af mandatet fra Tampere .
<P>
Kommissionen har i det nye , ndrede forslag benyttet en ny tilgang , hvad angr de punkter , der gennem to r har medfrt uoverstigelige meningsforskelle mellem medlemsstaterne .
Med den nye tilgang anerkendes , at der med henblik p en harmonisering af staternes lovgivning er behov for flere etaper .
Dette forslag udgr sledes blot den frste etape med henblik p en sdan tilnrmelse .
Vi har derfor ogs indbygget en vis fleksibilitet i flere af instrumenterne , isr p de punkter , der har medfrt meningsforskelle mellem medlemsstaterne .
<P>
Denne fleksibilitet er imidlertid indbygget p to mder . For det frste indholdsmssigt i form af en sprreklausul , der skal forebygge , at medlemsstaterne senere tilbagekalder lovgivning , der er i kraft ved vedtagelsen af dette direktiv .
Der sker sledes en slags indefrysning af det beskyttelsesniveau , der i dag glder for familiesammenfring i medlemsstaternes lovgivning . For det andet indfrer Kommissionen en rendezvous-klausul , der faststter en frist p to r efter transformeringen af dette direktiv og udtrykkeligt angiver , hvilke bestemmelser der skal underkastes prioriteret revision , inden den anden etape bnes i de nationale lovgivningers harmoniseringsproces .
<P>
Det drejer sig her selvflgelig om de bestemmelser , der anses for mest flsomme , ssom definitionen af familiemedlemmer og muligheden for ogs at inkludere familiemedlemmer til EU-borgere , der ikke har benyttet deres ret til fri bevgelighed .
De vigtigste ndringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag vedrrer for det frste definitionen af familiemedlemmer , hvor retten til familiesammenfring sikres for gtefllen og mindrerige brn .
Af fleksibilitetshensyn er det blevet specificeret , at en medlemsstat kan undersge , om et barn over 12 r opfylder et kriterium om integration , dog kun hvis dens lovgivning p datoen for vedtagelsen af dette direktiv allerede foreskriver en sdan undersgelse .
<P>
Sammenfring af personer , der lever i partnerskab , af slgtninge i opstigende linje og af myndige brn er derimod blevet fakultativt for medlemsstaterne , der kan trffe lovmssig eller administrativ beslutning i disse sprgsml .
Hvad angr familiesammenfringsprocedurer , bolig , indtgter og sygeforsikring , bevares dette som fakultativt .
Det bestemmes dog , at der kan foretages kontrol heraf efter familiesammenfringen i forbindelse med fornyelse af familiemedlemmernes opholdstilladelse .
<P>
En undtagelsesbestemmelse gr det ligeledes muligt at opretholde national lovgivning om familiesammenfring , der tager hensyn til medlemsstatens modtagelseskapacitet .
I disse tilflde kan der indfres en karensperiode p hjst tre r mellem indgivelsen af ansgningen om familiesammenfring og meddelelsen af opholdstilladelse til familiemedlemmerne .
Endelig er bestemmelserne om familiesammenfring for flygtninge blevet samlet i t kapitel for bedre at tage hensyn til deres srlige situation .
Sammenfattende er forslaget ikke s vidtgende , som vi oprindelig havde tilsigtet , men det indeholder dog ikke nogen forpligtelse til at harmonisere familiesammenfringsreglerne nedad . Vi ser det som en frste etape p en vej , som vi kunne nske var hurtigere , og som vi fortsat vil bevge os ud ad med overbevisning og vedholdenhed .
Jeg takker for fru Cerdeira Mortereros og Parlamentets sttte til denne debat igennem disse tre rs flles vej frem .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , Morterero-betnkningen om familiesammenfring , som er blevet vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender imod PPE-DE-Gruppens stemmer , er helt uacceptabel for vores gruppe .
Det er det tredje forslag , Kommissionen har stillet om dette emne siden 1999 , og direktivet vil efter vedtagelsen i Rdet snart blive gennemfrt i national lovgivning i alle medlemsstater .
<P>
Vi , Europa-Parlamentet , skal i dag tage stilling til en bde human og realistisk lsning p familiesammenfringen for ikke-EU-borgere .
Det drejer sig om en lsning , som giver mennesker fra ikke-EU-lande mulighed for et liv i og med deres familie i EU , men som ikke samtidig ger indvandringen til vores medlemsstater drastisk .
Kommissionen er efter flere rs seje forhandlinger med Rdet nu endelig slet ind p en realistisk og praktisabel kurs .
<P>
Jeg kritiserer imidlertid - ligesom ved det frste forslag - at Kommissionen i dette direktiv blander de forskellige indvandringsrsager sammen .
Derfor krver jeg p ny p min gruppes vegne srskilte direktiver for familiesammenfringen . Srskilt for omrderne asyl , arbejdsmigration og subsidir beskyttelse .
Kommissionen regulerer nu den subsidire beskyttelse - alts midlertidig modtagelse af mennesker , som har brug for beskyttelse - i et srskilt direktiv og tager dermed et skridt i den rigtige retning , som vi har krvet .
Det ville have vret konsekvent at gre det samme for omrderne asyl og arbejdsmigration .
<P>
Vi afviser kategorisk at udvide sammenfringen til ikke-gteskabelige parforhold og parforhold mellem partnere af samme kn og deres respektive brn - som fru Cerdeira Morterero krver i sin betnkning - for hvem skal egentlig kontrollere det ?
Jeg begriber virkelig ikke , at man bevidst vil sl dren p vid gab for misbrug .
Jeg kan kun anbefale ideologerne her i Parlamentet at tage kontakt med praktikerne i EU-medlemsstaterne .
De arbejder dagligt med uklare regler og misbrug i vsentligt omfang .
<P>
Nr mennesker allerede i dag betaler enorme summer til menneskesmuglere for under livsfare at indrejse illegalt i EU , s siger det sig selv , hvad man fremover vil betale for at kunne indrejse helt legalt som skaldt livspartner .
Heller ikke Kommissionens forslag om at overlade sammenfring af disse grupper til medlemsstaternes skn , er overbevisende . Det giver efter min mening de enkelte lande for stort spillerum i et forenet , bent Europa .
<P>
I stedet for at sttte den praksisorienterede og praktisable vej , som jeg foreslog allerede i min frste betnkning , og som i mellemtiden er overtaget af brede dele af Rdet og Kommissionen , tumler det venstreorienterede flertal fortsat p en ideologisk legeplads .
Ved at insistere p deres realitetsfjerne forslag hlder de vand p de medlemsstaters mlle , som ikke vil give Europa-Parlamentet medbestemmelse p dette omrde .
<P>
I denne sag er jeg undtagelsesvis glad for , at vi udelukkende befinder os i konsultationsproceduren .
Rdet har allerede truffet en politisk aftale om at godkende Kommissionens forslag .
Man m alts regne med , at Kommissionens mere realistiske forslag p Rdets mde den 8. maj vil danne grundlag for beslutningen .
Derfor nsker jeg mig i dag og for fremtiden , at vores beslutninger ikke vil vre prget af ideologiske partiprogrammer , men at vi i denne og kommende parlamentariske procedurer bliver enige om en konstruktiv , praksisorienteret og sammenhngende politik , som ogs borgerne i vores lande kan st inde for .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , fr jeg indleder mit indlg , foreslr jeg den flgende velse for bde de tilstedevrende og de fravrende , for der er ingen fra Rdet , som der burde vre .
Forestil Dem , at De fra nu af er omfattet af direktivets anvendelsesomrde , og at vi taler om Deres mnd , hustruer og brn .
Jeg tror , at det er en god velse .
<P>
For det andet vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Cerdeira Morterero .
Hun har haft en meget vanskelig opgave .
Europa-Parlamentet tog godt imod Kommissionens frste forslag .
Vi stillede nogle ndringsforslag , der ikke er blevet taget hensyn til , og som om det ikke var nok , har vi fra Rdet , der ikke deltager i forhandlingen , modtaget et nyt forslag , som vi synes meget mindre om .
Ikke desto mindre har ordfreren gjort en indsats , s vi kunne komme videre , da vi mener , at det er en meget vigtig del af immigrationspolitikken , der allerede nu burde vre p plads .
Vi kan derfor acceptere mange af de nye forslag , der bliver forelagt for os , vi accepterer det grundlag , de bygger p , vi accepterer , at det er ndvendigt , at man kan pvise , at man er i stand til at forsge sin familie , og vi er indstillet p at afvente et nyt forslag om subsidir beskyttelse , men der er visse ting , som vi trods alt ikke kan acceptere .
<P>
Vi kan ikke acceptere nogen form for begrnsning af indrejsen for mindrerige brn . Vi synes , det er benlyst .
Vi kan ikke acceptere , at fristerne bliver forlnget , og vi kan ikke acceptere , og vi bryder os ikke om den lange rkke undtagelser , der til trods for Kommissionens velvilje findes i forslaget .
Til trods herfor , og uden den store succes , er vi i PSE-Gruppen indstillet p at n en aftale og fortstte drftelserne .
<P>
Mine damer og herrer , vi taler som sagt om familielivet .
Jeg formoder , at PPE-DE-Gruppen er enig i , at det er grundlaget for vores samfund .
Kan vi acceptere et forslag , der forlnger den periode , hvor en mand og i stadig flere tilflde en kvinde - bemrk Dem det - skal vente p at kunne have sine brn hos sig , til tre r - tre r og ni mneder , hvis vi regner sagsbehandlingstiden med ?
Ved De , hvad der sker med et barn fra det er fire til det er syv r , og fra det er syv til tolv ?
Er det fornuftigt at skabe s meget uro blandt folk , som vi nsker skal leve blandt os ?
<P>
Jeg vil gerne stille et sprgsml : Ville det ikke vre bedre at erkende , at mennesker lever i familier ?
Kunne vi ikke lave nogle love , der gjorde det nemmere for familierne at opn indrejse ?
Ville det ikke vre mere praktisk ?
Til gengld herfor er jeg indstillet p at tale om medtagelse af kvoter for personer , der kommer for at arbejde , om medtagelse i den bne koordinationsmetode og i kvoterne for de personer , der kommer p grund af familiesammenfring .
Det ville efter min mening vre en meget mere praktisk politik for integration af disse borgere i vores samfund .
<SPEAKER ID=158 NAME="Srensen (ELDR). -">
Hr. formand , lad mig indlede med at beklage , at Rdet fastlagde sin politiske linje allerede i slutningen af februar uden at afvente Europa-Parlamentes holdning .
Selv om det har taget lang tid at f denne betnkning gennem Parlamentet , giver det dog ikke Rdet en undskyldning til at tilsidestte Parlamentets rolle i den lovgivende proces .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at direktivet berrer et helt centralt omrde inden for indvandrings- og integrationsdebatten .
Det er sledes et faktum , at familiesammenfringer af tredjelandsstatsborgere bidrager med mellem 40 og 50 % af det samlede antal indvandrere i EU .
<P>
Direktivet vil bidrage til at skabe mere klarhed over reglerne , en forbedret integration og en mere fair byrdefordeling inden for Fllesskabet .
Samtidig giver direktivet medlemsstaterne tilstrkkeligt med muligheder for at forhindre utilsigtet konomisk indvandring .
<P>
Det skal understreges , at familiesammenfringer bidrager til sikring af helt grundlggende vrdier for ethvert individ : familiens enhed og et normalt familieliv .
P vegne af ELDR har jeg stttet ndringsforslag , der anlgger en udvidet familiedefinition og ogs indddrager tredjelandsborgere med subsidir beskyttelse under reglerne for familiesammenfring .
Samtidig finder jeg det dog heller ikke forkert , at vi knytter visse krav til reglerne om familiesammenfring .
Jeg mener fortsat , at medlemsstaterne skal have mulighed for at stille krav , f.eks. i form af bolig af normal standard , en indtgt , der sikrer selvforsrgelse af familien , og respekten for offentlig orden og sikkerhed samt mulighed for faststtelse af en karensperiode .
<P>
Det er mit nske , at denne betnkning vil blive vedtaget med en s stor sttte som muligt i dette Hus , og at Rdet sledes ogs efterflgende vil lytte til de rd , vi giver dem .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru Cerdeira Mortereros betnkning forsger at bidrage med positive rettelser til Kommissionens oprindelige forslag i et klima , der er karakteriseret af sikkerhedslove og en de facto-kriminalisering af indvandringen .
<P>
Det glder f.eks. et stop for diskriminerende handlinger med hensyn til familiesammenfring .
Men man kan sprge sig selv , som flere af mine kolleger ppeger , om der ikke er tale om bondefangeri , eftersom Rdet allerede i februar nede til en aftale , som kommissr Vitorino var tilfreds med .
<P>
Tillad mig alts - for mit vedkommende - at udtrykke tvivl om viljen til at tage Europa-Parlamentets udtalelse i betragtning .
Tillad mig ligeledes at udtrykke mine meget store bekymringer om den nuvrende tendens i adskillige lande i Unionen til at stramme indvandringspolitikken .
Det er derfor forsteligt , at den franske regering har kaldt denne aftale for et vigtigt element i politikken til kontrol af indvandrerstrmmene .
Hvis harmonisering af de nationale lovgivninger er ndvendig , skal dette s ske p grundlag af en overholdelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder og beskyttelse , i overensstemmelse med Tampere-traktaten , eller vil gennemfrelsen af dette direktiv tvrtimod blive et pskud til at reducere det beskyttelsesniveau , der allerede er garanteret af medlemsstaterne ?
Ved at mangedoble adgangsbetingelserne f.eks. for brn og skelne mellem kvalificeret arbejdskraft og de andre bliver Europa et fort .
Denne politik bidrager p ingen mde til oprettelsen af et europiske statsborgerskab , der bygger p vrdier som tolerance , demokrati og solidaritet i overensstemmelse med navnlig Genve-konventionen og verdenserklringen om menneskerettigheder .
<P>
Dette er Unionens store chance . Indvandrere br nyde godt af den frie bevgelighed og br f en modtagelse , der giver dem mulighed for at engagere sig i det lokale liv og opretholde en anstndig indkomst .
S ville vi vre langt fra fantasierne om en invasion .
I denne forbindelse fastsls sandheden i en OECD-rapport fra 2002 om en lbende observation af indvandringen .
I Frankrig , hvad enten indenrigsministeren kan lide det eller ej , andrager det totale antal af permanente opholdstilladelser sledes 119.000 i 2002 , hvilket er mindre end tallet fra 1998 , idet familiesammenfring er hovedrsagen til disse opholdstilladelser - nemlig i 77 % af tilfldene .
<P>
Til sidst vil jeg ligesom menneskerettighedsorganisationerne fordmme de handlinger , som det danske formandskab har muliggjort med handlingsprogrammet for tilbagesendelse fra november 2002 .
Jeg taler om at chartre fly og fylde dem med unskede personer .
Det ville blot have taget fire mneder for hr . Sarkozy i Frankrig at forsvinde i denne organiserede tvungne tilbagesendelse , der er uvrdig for vores tid , og som navnlig er meget langt fra at vre en menneskelig og retfrdig indvandringspolitik .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet udtaler sig igen i dag om Rdets forslag om familiesammenfring .
I denne forbindelse skal man huske p , at Rdet allerede den 27. februar fastsatte en overordnet tilnrmelse .
<P>
Selv om retten til at leve sammen i en familie er anerkendt i internationale konventioner og understreget i chartret om grundlggende rettigheder , er det beklageligt at konstatere , at Rdets tilnrmelse i alvorlig grad bringer denne rettighed i fare , nr det drejer sig om borgere fra tredjelande .
I betragtning af topmdet i Tampere , som i overensstemmelse med menneskerettighedsinstrumenterne sigtede mod at ivrkstte en flles tilnrmelse til integration af borgere fra tredjelande , der lovligt opholder sig i Unionen , er dette nye skridt en faktisk ndring til det drligere .
Som visse kolleger sagde , er det sandt , at dette direktiv er bedre end ingenting , nr man ved , hvor vanskeligt det har vret at n hertil .
Men man kan ikke lade vre med at begrde dets minimalistiske aspekt p trods af vores ordfrers gode vilje , og vi takker hende varmt for hendes indsats .
<P>
Tillad mig dog at fremfre nogle kritikpunkter .
Hvorfor udelukker man personer , der nyder midlertidige og subsidire former for beskyttelse ?
Disse personer bliver retslse , idet de med dette forslag udelukkes fra asylreglerne .
De er ligeledes udelukket fra alle direktiver vedrrende tredjelandsborgere .
<P>
Og hvorfor begrnser man familiesammenfringen til kun at glde gtefller og mindrerige brn under visse betingelser ?
Der er intet , der retfrdiggr at gre adgangen for mindrerige brn over 12 r betinget af et kriterium om integration eller udelukke mindrerige brn over 15 r .
Definitionen p et barn fra et tredjeland br vre den samme som for et europisk barn .
Et barn er et barn .
Uanset nationalitet har et barn ret at leve med forldrene .
Er denne bestemmelse ikke i strid med medlemsstaternes internationale forpligtelser om brns rettigheder ?
Sdanne usammenhngende elementer er ubegrundede og uretfrdige .
<P>
Hvad angr procedurens varighed , efter ansgningen om familiesammenfring er indgivet , m denne ikke overskride en rimelig frist .
En ventetid p tre rs gteskab er alt for lnge .
Beder man europere om tre rs gteskab for at leve sammen ?
Og dog er princippet om retten til at leve sammen i familie enkelt .
Nr en udlnding , der er lovligt bosiddende i en medlemsstat , er indehaver af en opholdstilladelse , der glder i et r , br retten til familiesammenfring flge automatisk .
<P>
Desuden risikerer man med dette restriktive forslag , at familielivet bliver et martyrium - navnlig for kvinderne .
Sledes faststtes det i direktivet , at opholdstilladelserne har en begrnset varighed p et r og kan fornys under visse betingelser .
Men den opnede opholdstilladelse br have samme varighed som gtefllens .
En frist p fem r for opnelse af en selvstndig opholdstilladelse er alt for lang tid .
Den manglende juridiske selvstndighed gr ofte kvinden fuldstndig afhngig af manden , og det er uacceptabelt i et Europa , der forsvarer kvinders rettigheder .
Desuden er adgang til beskftigelse for familiemedlemmer ikke en rettighed fra ankomsten , og dette tvinger en af gtefllerne til at forsrge hele familien og blokerer for den anden gteflles sociale integration .
<P>
Bag dette direktivforslag ligger en filosofi , der strider imod den , der blev vedtaget sidste r .
Den er ikke blot i strid med den integrationsdiskurs , som mange ansvarlige politikere har rost i hje toner , men den opfordrer desuden unge indvandrere til voldelige reaktioner mod den uretfrdighed , de oplever .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , endnu en gang kan jeg kun ppege den forkerte retning med hensyn til indvandring , som man tager med nrvrende tekst .
Tankegangen er stadig den samme , nemlig at fremme indvandringen i Europa og gre retten til familiesammenfring til en drivkraft i denne fllesskabspolitik .
For en mned siden nede Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til et vanskeligt kompromis om direktivet vedrrende familiesammenfring .
I dag foreslr ordfreren , at man ndrer dette kompromis , som hun finder for restriktivt , fordi det ikke kmper nok for den udbredte ret til familiesammenfring .
<P>
Sledes foresls det i dag , at begrebet familiemedlemmer ogs skal omfatte ugifte partnere , myndige brn og slgtninge uden anden form for familiemssig sttte i deres hjemland .
Men hvem skal dmme , hvorvidt de ikke har anden sttte ?
Homoseksuelles forhold ligestilles f.eks. her med en familie .
Det er dog prciseret , at det skal vre et stabilt og varigt forhold .
Det er jo en vittighed !
Men hullet i muren er bent .
Det er det for alle ansgere .
Sledes kan en persons ankomst betyde , at 15 andre personer kan sl sig ned sammen med vedkommende .
<P>
Vi er klar over den adskillelse , som visse udenlandske familier lever under .
Men hvis de vil undg den rodlshed , der er et resultat heraf , hvorfor undersger de s ikke i disse arbejdslshedstider muligheden for en eventuel familiesammenfring i oprindelseslandet ?
Og hvorfor bruger vi ikke en del af vores udviklingsmidler , der alt for ofte ikke tjener andet forml end at tage fra de fattige i de rige lande og give til de rige i de fattige lande , til dette .
Er det den egentlige mission med familiesammenfring ?
Skal den ikke snarere finde sted i disse indvandreres hjemland ?
<P>
Mere end nogensinde fordmmer vi denne befolkningsindvandring , der er organiseret af medlemsstaterne med aktiv medvirken fra de europiske institutioner . En forvirrende asyllovgivning , ophvelse af grnsekontrollen , opholdstilladelse til illegale indvandrere , udvikling af proformagteskaber - alt dette skal stoppes .
Det er vores pligt at stte en stopper for denne selvmordspolitik i Europa .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , dette direktivforslag om familiesammenfring er faktisk det frste retsinstrument , vi indfrer i forbindelse med den legale indvandring .
Jeg glder mig derfor over , at Kommissionens forslag nu i tredje forsg er sdan , at det gr fornuftens vej og har vores sttte , ikke mindst fordi det i meget vidt omfang imdekommer forslagene fra isr PPE-DE .
<P>
Jeg finder det srligt positivt , at man af hensyn til arbejdsmarkedet i EU , til det sociale net , til de interesser , som vi har i forbindelse med integrationen af tredjelandsstatsborgere , indfrer et familiebegreb , som er begrnset til kernefamilien , at man alts ved familie forstr forldrene og de mindrerige brn .
Jeg finder det ogs positivt , at Rdet allerede har givet sin politiske tilslutning til dette forslag , og at vi kan forvente , at direktivet med dette snvre familiebegreb vil blive vedtaget i maj .
<P>
Den foreliggende betnkning derimod , som vi diskuterer , er et helt afgrende tilbageskridt , om De vil , til indvandringspolitikkens stenalder .
Den forngter ganske enkelt de realiteter , vi har i medlemsstaterne , og den forngter de muligheder , vi finder i medlemsstaterne .
De krver f.eks. udvidelse til ugifte partnere , nr De anvender Deres familiebegreb , til myndige brn , til slgtninge .
De gr sgar s vidt , at De vil give sammenfring til anden- og tredjehustruer og deres brn .
Det er med forlov et brud med Europas traditioner og kultur .
De krver en afkortelse af fristen , og De krver afskaffelse af mulighederne for , at medlemsstaterne kan foretage begrnsninger gennem enkeltstatslige regler .
<P>
Kommissionens forslag er positivt .
Det vil blive stttet af os i PPE-DE-Gruppen .
Men vi afviser bestemt de fremsatte forslag fra ordfreren , som udvider familiebegrebet langt ud over , hvad EU kan acceptere p indvandringsomrdet .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne betnkning .
<P>
For det frste er det ud fra et proceduremssigt synspunkt , selv om jeg er bekendt med , at det skyldes uundgelige forsinkelser fra Europa-Parlamentets side , uacceptabelt , at Rdet , som hr . Srensen ppegede det , allerede er net til enighed i denne sag uden at afvente Parlamentets udtalelse .
<P>
For det andet er visse medlemmer givet bekendt med , at Det Forenede Kongerige af velkendte rsager har valgt gennem en protokol ikke at vre omfattet af dette direktiv p nuvrende stadium . Jeg hber dog inderligt , at det vil kunne tiltrde det i fremtiden .
Jeg kan derfor kun tilslutte mig ordfrerens tilgang til subsidir beskyttelse .
<P>
Som tidligere anfrt br vi anerkende denne aftales betydning , fordi det er det frste lovgivningsinstrument om lovlig indvandring , der vedtages p europisk plan .
Vi m p baggrund af de vanskeligheder , kommissren har haft med overhovedet at opn resultater p dette omrde , erkende , at vi str over for store udfordringer .
<P>
Fru Klamts bemrkninger og fortolkning gjorde mig bedrvet .
Angende familiesammenfring vil jeg sige til hr . Gollnisch , at jeg udmrket kan forst , at medlemmer af hans familie ikke ville nske en familiesammenfring , hvis de levede tusinder af kilometer fra ham , men ville vre taknemmelige over at vre adskilt fra ham .
Men hvis det var medlemmer af min familie , som levede adskilt og et andet sted i verden - uanset forholdet eller deres situation - ville jeg hilse den velkommen og hbe , at vi kunne f en familiesammenfring , som kunne bringe os sammen igen .
<P>
Jeg er enig med fru Terrn i Cus i , at vi m vre realistiske i vores tilgang og moderne i vores fortolkning af forbindelser og udvise forstelse for de omstndigheder , mennesker lever under i dag .
Parlamentet br vre realistisk , rationelt og fremsynet .
Jeg ser frem til at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , betnkningen indeholder forslag , der - hvis de var bindende - kunne nedstte de vanskeligheder , der er ved familiesammenfring , en smule .
Den er dog utilstrkkelig , visse af ndringsforslagene er et skridt i den forkerte retning , og vi forkaster dem .
<P>
Retten til familiesammenfring br vre en uomtvistelig rettighed .
Men den strste bekymring i betnkningen er tilsyneladende at begrnse denne rettighed under meget forskellige pskud for at undg , at den letter den skaldte illegale indvandring .
Denne bekymring er rent menneskeligt afskyelig og reducerer virkningen af visse positive aspekter i betnkningen .
Samfundet er yderst ulige , der er s meget elendighed i verden , at flere og flere fattige forsger at flygte fra sult og lidelser og sge tilflugt i de europiske lande , hvilket de desvrre meget ofte ikke finder .
<P>
De nationale stater og de europiske institutioner kan stte alt det pigtrd op , de vil - bde i bogstavlig og juridisk forstand - for at forhindre dette , men det vil ikke lykkes .
De foranstaltninger , der skal afvise fattigdomsflygtninge , viser blot , at de personer , der trffer og sttter sdanne foranstaltninger , mangler menneskelighed .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , ogs jeg vil takke ordfreren for det arbejde , hun her har udfrt , og desuden bakke op om hr . Evans og tilslutte mig alle de bemrkninger , han har fremsat om denne betnkning .
<P>
I forbindelse med de undersgelser , jeg foretog med henblik p udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vedrrende vandrende arbejdstagere , oplyste arbejdsgiverforeningerne , at familiesammenfring var en afgrende faktor for , hvorvidt folk besluttede sig til at flytte til EU for at arbejde .
De nskede at f oplyst , om deres gteflle eller samlever kunne tage arbejde , de nskede at vide , hvilken form for uddannelse deres brn havde adgang til , og de nske de ogs at f oplyst , hvilke af deres brn der ikke ville f indrejsetilladelse og eventuelt skulle bo hos andre familiemedlemmer , medens de afsluttede deres skolegang i en alder af 15 eller 16 osv .
S hvis EU virkelig str ved sine udsagn om fleksibilitet p arbejdsmarkedet og behovet for visse kategorier af arbejdstagere , br vi nje overveje , hvorvidt vi br sige til de mennesker , vi nsker skal komme og arbejde som direktrer , lger , IT-specialister , ledere eller lignende : " Vi beklager , men De bliver ndt til at splitte Deres familie op , De m vente i op til tre r , fr De kan tage familien med ind i landet .
" Sdanne mennesker har et valg , og de vil ikke vlge at komme hertil .
<P>
Min gruppe og jeg selv mener ikke , vi taler om frste- og andenklasses familier .
Alle familier nsker at blive sammen , og de har ret til det iflge folkeretten .
Den betnkning , Parlamentet forelgger , indeholder en erkendelse af , at der i dag eksisterer forskellige forbindelser .
Vi m erkende livets realiteter , og vi m holde familierne samlet , isr hvis vi nsker den form for konomi , vi mener , vi er berettiget til .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , forslaget om et direktiv om familiesammenfring har siden 1999 regelmssigt vist sit grimme ansigt i Europa-Parlamentet .
Grunden til denne snakken frem og tilbage er enkel . Oprindeligt lavede Kommissionen et overdrevet liberalt forslag , som Europa-Parlamentet godkendte og overgik , og endelig siger Rdet - der tilsyneladende er den mest ansvarlige institution af de tre - nej , og det hele begynder forfra .
<P>
Denne gang mener Kommissionen at have fundet et uovervindeligt vben .
Den holder lav profit med hensyn til de fleste af de punkter , der blev anfgtet af Rdet , som om den giver efter , men den introducerer i slutningen af teksten artikel 19 , hvoraf det fremgr , at alle disse punkter vil blive undersgt igen om to r .
Taktikken er benlys .
Det drejer sig om frst og fremmest at f gennemfrt og accepteret minimalistiske europiske bestemmelser om familiesammenfring samt at f anerkendt princippet om en europisk lovgivning og en europisk intervention .
<P>
P et senere tidspunkt vil Kommissionen bruge disse punkter til et nyt angreb , for s vidt som artikel 19 allerede udtrykkeligt udpeger de bestemmelser , som skal ndres .
Fra Rdets side risikerer man at lade denne tekst passere , idet man som alt for ofte frst og fremmest forsger at redde det vigtigste og dernst ser , hvad der sker om to r .
<P>
For vores vedkommende mener vi ikke , at Rdet br lade sig trkke ind i denne kde af begivenheder .
Familiesammenfringerne udgr i dag langt den strste del af indvandringen , og det er vigtigt for alle medlemsstater at kunne bevare en mulighed for at overvge den nje med henblik p at tilpasse den til landets modtagelseskapaciteter .
Kommissionen og Parlamentet nsker at gennemtvinge en a priori-udvidelse af denne ret , men dette kan ikke komme p tale .
Vi mener alts , at dette direktiv vil vre ubrugeligt og farligt for medlemsstaterne , navnlig i betragtning af at Konventet om Den Europiske Unions fremtid nsker , at alle disse emner vedtages med kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , jeg har af personlige grunde en kort bemrkning i henhold til artikel 122 , eftersom hr . Evans sr tvivl om mine personlige forhold .
Det er sdan , hr . Evans , at min kones familie stammer fra Fjernsten , og at de derfor bor mere end 10.000 kilometer vk .
<P>
Jeg elsker min kone , og jeg stter stor pris p min svigerfamilie .
Jeg besger dem regelmssigt i Japan , og de besger os .
Men hverken mine svigerforldre , mine svogre eller min kones ftre og kusiner har nogensinde overvejet , at det faktum , at hun er gift med mig , skulle give dem ret til at f permanent opholdstilladelse i EU .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at understrege , at faststtelse af flles bestemmelser om familiesammenfring for os udgr et vigtigt element i en gte flles indvandringspolitik .
Det ligger i overvejelserne fra Tampere , og det er senest blevet bekrftet i Laeken .
Imidlertid er det et meget flsomt emne , hvor forholdene i de enkelte lande naturligvis afspejler sig strkt .
Deraf vanskeligheden ved at finde lsninger og kompromiser , der ogs forklarer de omkring to r , som dette forslag har vret genstand for diskussion i Rdet .
<P>
Kommissionen har s fremsat dette nye forslag , der , selv om det langtfra er det ideelle , helt sikkert er det , der lader sig gennemfre , og som gr det muligt at pbegynde en tilnrmelse mellem lovgivningerne , hvad angr indrejse med henblik p familiesammenfring .
Jeg vil derfor gerne takke kommissr Antnio Vitorino for en pragmatisk tilgang , der har formet at tackle de punkter , hvor der stadig var problemer , og integrere de kompromiser , som man i mellemtiden var net frem til i Rdet .
Jeg finder , at det er en klog lsning med en proces , der skal lbe over flere etaper , og som indfrer stor fleksibilitet p de punkter , hvor situationen stadig var blokeret , samtidig med at den giver de nationale lovgivninger et vist manvrerum .
Jeg takker ham ogs for den bestemmelse , som han benvnte en rendezvous-klausul , og som faststter , at denne fleksibilitet og fravigelse inden for to r skal underkastes prioriteret revision .
<P>
Af alle disse grunde kan jeg , nr jeg takker Carmen Cerdeira Morterero for det arbejde , som hun har udfrt , imidlertid ikke undlade at kritisere hendes nske om at udvide familiesammenfringsbegrebets omfang . Det er efter vores opfattelse ikke formlstjenligt , fordi det - ud over ikke at kunne lade sig gre i denne frste etape p grund af forskellene i lovgivning p dette omrde - kan medfre ukontrolleret misbrug , uden at vrtslandet har mulighed for at skabe de ndvendige vilkr for en fuld integration og for en fredelig sameksistens mellem udlndinge og landets egne borgere .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at vi har at gre med et direktiv , der sger at opstille minimumsregler , hvor medlemsstaterne i overensstemmelse med deres traditioner og nationale lovgivning har al ret til at indfre mere favorable bestemmelser om familiesammenfring .
Jeg hber , hr. formand , at vi uafhngigt af vores meningsforskelle , der er naturlige og helt essentielle i et demokrati , kan samle vores krfter om at udforme et klart og gennemskueligt regelvrk , der sikrer de lovlige indvandreres integration i vrtslandet , hvor familiesammenfring givetvis er en faktor , der fremmer indvandrernes personlige stabilitet , og som befordrer denne integration .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden.">
Som det fremgr af dagsordenen , afbrydes debatten om denne betnkning her . Den vil fortstte kl .
21.00 .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om konomiske udsigter forret 2003 og retningslinjer for beskftigelsen .
Jeg giver ordet til kommissr Pedro Solbes Mira .
<SPEAKER ID=172 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , svel jeg som min kollega , fru Diamantopoulou , vil informere Dem grundigt om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og beskftigelsen .
<P>
Her til eftermiddag har Kommissionen netop besluttet at vedtage sin henstilling om retningslinjerne for beskftigelsen for 2003-2005 .
Den fokuserer p , hvorledes de konomiske politikker kan bidrage til det strategiske ml for EU , der blev fastsat i Lissabon .
Retningslinjerne for den konomiske politik er en del af en koordineret pakke af retningslinjer , sammen med retningslinjerne for beskftigelsen , som fru Diamantopoulou vil forelgge .
<P>
Med sigte p en rationalisering og i overensstemmelse med anmodningen fra Det Europiske Rds forrsmde i Bruxelles har retningslinjerne for den konomiske politik underget en rkke ndringer .
De er mere prcise og er koncentreret om centrale sprgsml i den konomiske politik . Den generelle del er betydelig kortere , og den indeholder frre retningslinjer , men de er dog stadig udtmmende og behandler fortsat alle de konomiske problemer , om end i mere koncentreret form .
<P>
Hvad angr retningslinjerne for de enkelte lande , er de nu klart centreret omkring de srlige overordnede udfordringer for den konomiske politik i det enkelte land .
Det giver mulighed for at vre srlig opmrksom p de vsentlige sprgsml i den konomiske politik .
De specifikke retningslinjer er desuden koblet tydeligt sammen med de generelle retningslinjer , som de udspringer af .
Endelig er der indfjet et srligt afsnit om eurozonen og de udfordringer , den str over for .
<P>
Denne tilgang er dog ikke et radikalt brud med fortiden , da den grundlggende strategi , der er lagt i de seneste r , og i srdeleshed siden Lissabon , fortsat glder .
Samtidig med at retningslinjerne for den konomiske politik bekrfter strategierne , understreger de behovet for , at de makrokonomiske politikker fastholder stabiliteten og sttter vksten med henblik p at f gennemfrt konomiske reformer og sikre en bredygtig vkst i lyset af de konomiske , miljmssige og sociale ndringer .
<P>
Jeg vil ikke g i dybden med disse tre sprgsml , men begrnse mig til at komme med nogle bemrkninger til hvert enkelt sprgsml .
Hvad angr de makrokonomiske politikker , er det p grund af den nuvrende usikre konomiske situation vigtigt , at politikkerne indgyder tillid .
Rettesnoren for de makrokonomiske politikker skal vre behovet for at sttte vksten p kort sigt og samtidig bevare den makrokonomiske stabilitet .
I forbindelse med budgetpolitikken betyder det , at vi skal forene fleksibilitet og en trovrdig tilpasning .
Sfremt det er muligt , skal de automatiske stabilisatorer fungere fuldt ud , men vi skal ogs fortsat reducere underskuddene .
Disse overordnede principper er i overensstemmelse med den aftale om en forstrket koordinering af budgetpolitikkerne , der er indeholdt i Kommissionens meddelelse fra november sidste r .
Desuden indeholder den frst og fremmest behovet for om ndvendigt at reducere strukturunderskuddene med mindst et halvt point af BNP .
P den anden side er det vigtigt , at lnudviklingen er forenelig med prisstabiliteten og produktivitetsstigningerne for at f genskabt de overskudsmarginer , der er ndvendige for at fremme jobskabende investeringer .
<P>
Hvad angr det andet punkt - styrkelse af vkstpotentialet - erkendes det korrekt i retningslinjerne for den konomiske politik , at der er behov for strukturelle reformer .
Hvis der er noget , der understreger EU ' s svaghed i tilflde af en global afmatning , er det utvivlsomt behovet for at styrke vkstpotentialet i vores konomi og dens modstandsdygtighed over for konjunktursvingninger .
For at stimulere jobskabelsen skal medlemsstaterne forbedre den kombinerede effekt af skatterne til sociale ydelser ved hjlp af svel skatteprocenterne som kriterierne for at modtage sociale ydelser .
De skal sttte en mere fleksibel organisering af arbejdet , gennemg arbejdslovgivningen og gre en passende indsats p uddannelses- og erhvervsuddannelsesomrdet .
Det er ogs ndvendigt at lette arbejdstagernes mobilitet og fremme anerkendelsen af retten til pension og social sikring .
Disse foranstaltninger skal naturligvis suppleres med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger , s det bliver nemmere at finde beskftigelse .
I de overordnede retningslinjer sls der ogs til lyd for foranstaltninger , der fremmer konkurrencen p vare- og kapitalmarkederne , der fremmer ivrkstternden og stimulerer overgangen til en videnkonomi .
For at forbedre finansieringsmulighederne og i srdeleshed de sm og mellemstore virksomheders adgang til finansiering skal handlingsplanen om risikovillig kapital gennemfres fuldt ud inden rets udgang .
Desuden har nylige hndelser understreget behovet for bedre regler om virksomhedsledelse og en passende finansiel overvgning .
<P>
Hvad angr bredygtigheden , behandler retningslinjerne de offentlige finansers langsigtede bredygtighed og tager isr hensyn til den aldrende befolkning .
Pensionsreformen skal have som ml at forbedre den finansielle bredygtighed og medvirke til , at folk bliver lngere p arbejdsmarkedet og fjerne incitamenterne til frtidspensionering med det forml at sikre nogle mere fleksible modeller for erhvervs- og beskftigelsesudvikling .
I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra november genspejler retningslinjerne den enighed , der er om at vre mere opmrksom p den offentlige gld og sikre , at den fortsat falder .
Med hensyn til den miljmssige bredygtighed fastholdes det i retningslinjerne , at den konomiske vkst ikke m ske p bekostning af miljet .
Det er derfor ndvendigt at kombinere de lovgivningsmssige instrumenter med de markedsbaserede .
I denne henseende skal medlemsstaterne reducere statssttten , skattefritagelserne og eventuelle andre incitamenter , der har en negativ indvirkning p miljet .
<P>
Endelig behandles de konomiske politikkers bidrag til den sociale bredygtighed .
Beskftigelse er den bedste form for beskyttelse mod fattigdom og udstdelse , og jobskabelsen er betinget af gunstige vilkr for aktivitet og investering i den private sektor .
Medlemsstaterne skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at arbejdsmarkedet fungerer hensigtsmssigt , og at lnningerne afspejler forskellene i produktiviteten .
Kommissionen har lagt en klar strategi .
Ved at gre dette forsger vi at st s fast som muligt p gennemfrelsen heraf og tillgge dette sprgsml strre betydning .
<SPEAKER ID=173 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , for en mned siden fremlagde jeg den reviderede strategi for beskftigelsen for Parlamentet .
Med den flles prsentation af de to pakker tager vi i dag et stort skridt og yder et vigtigt bidrag til en bedre og hurtigere gennemfrelse af Lissabon-mlene , samtidig med at vi tager hjde for behov og problemer i et udvidet Europa .
<P>
Indikatorerne og prognoserne for det pgldende tidsrum , der indeholder flere foruroligende indikatorer for den konomiske vkst , viser , at beskftigelsen bevarede en lille vkstrate i 2002 , hvor beskftigelsesvksten var omkring 1,1 % , hvilket betyder 500.000 nye arbejdspladser , men vi er ndt til at regne med , at de ugunstige prognoser for vksten nste r ogs fr konsekvenser for beskftigelsen .
Derfor er det meget vigtigt , at vi koordinerer og intensiverer vores bestrbelser , s vi kan stte gang i vksten og hjlpe med at skabe arbejdspladser .
<P>
Det forslag , vi fremlgger , indeholder en grundlggende ndring i forhold til det foregende .
Vi m sige , at det er resultatet af et bredt samrd med Parlamentet , arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne og resultatet af en indgende analyse og evaluering af de seneste fem r , og at det fik bred tilslutning fra Rdet , da det blev fremlagt for frste gang i januar .
<P>


Retningslinjerne for beskftigelsen fremlgges i r sammen med de konomiske retningslinjer , og en anden vigtig ting er , at vi i r har taget et vigtigt skridt bde med hensyn til tidspunktet , idet der ikke vil opst den forvirring , som der har vret de andre r , hvor der gik seks mneder mellem de to pakker , og med hensyn til indholdet , idet det er lykkedes at skabe en tt sammenhng og overensstemmelse mellem de to pakker af retningslinjer , som vil bidrage til en bedre koordinering og et mere effektivt samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Der er frre retningslinjer , de er enklere og meget klare , hvad angr de resultater , som skal opns .
Retningslinjerne er ikke srlig analytiske , hvilket skyldes , at beskftigelsespolitikkerne har en strk national dimension .
Det er ogs et sprgsml om subsidiaritet , sledes at de enkelte lande til en vis grad selv skal vlge de midler , de vil bruge , men de har nogle rene politiske retningslinjer , og vi angiver naturligvis konkrete resultater , der skal opns p hvert enkelt omrde , og knytter i flere tilflde kvantitative mlstninger til disse .
<P>
Hvordan ser den nye struktur s ud ?
Hvad er den nye id i beskftigelsespakken ?
Det politiske grundlag er det samspil , der skal vre mellem de konomiske politikker , beskftigelsespolitikkerne og de sociale politikker .
Der er sledes tre mlstninger : mere arbejde , bedre arbejde og et arbejdsmarked , som ikke udelukker nogen .
Disse tre ml kommer til udtryk i 10 prioriteter , som i virkeligheden dkker en bred vifte af reformer .
Reformerne drejer sig om folks behov , nemlig livslang lring , ydelser til arbejdslse og uddannelsessystemerne , men de drejer sig naturligvis ogs om virksomheder , f.eks. problemet med bureaukrati p virksomhederne , sprgsmlet om sttte til virksomheder og fremme af ivrkstternd .
De vedrrer ogs et meget bredt spektrum af reformer inden for f.eks. de sociale sikkerhedssystemer , pensioner , beskatning , isr af lavtlnnede , og endelig vedrrer de knnenes ligestilling og kvindernes deltagelse p arbejdsmarkedet , der er et gennemgende element i alle prioriteterne , samtidig med at der ogs er en konkret prioritet , som vedrrer knnenes ligestilling og alle de grupper , der udsttes for forskelsbehandling .
Der er naturligvis kontinuitet i forhold til de tidligere retningslinjer , men de nye elementer drejer sig primrt om den aldrende befolkning og behovet for politikker , som kan f de ldre arbejdstagere til at blive p arbejdsmarkedet , samt om mobilitetssprgsmlet .
Et nyt interessant element er sort arbejde , som ogs er en af det italienske formandskabs prioriteter .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne sige lidt om de kvantitative ml .
Strategien for beskftigelse er baseret p metoden med bent samarbejde .
Der er derfor ingen sanktioner og heller inden bindende foranstaltninger .
For at det ikke blot bliver en prsentation af ider , er vi sledes ndt til at forpligte os til at n konkrete resultater og konkrete mlstninger .
Derfor foreslr vi en rkke kvantitative ml .
De fleste har en national karakter , hvilket vil sige , at de defineres af medlemsstaterne , selv om der er indikatorer for alle , med en enkelt undtagelse , nemlig sort arbejde , og et serist analysearbejde fra Kommissionens side .
<P>
Endelig er der retningslinjer , som drejer sig om forvaltningsmodellen i forbindelse med arbejdsmarkedets parters deltagelse og reformen af arbejdsformidlingerne , og endelig er der sprgsmlet om henstillinger med konkrete henstillinger til de enkelte medlemsstater .
Vi har taget hjde for analysen af arbejdsmarkedet i hver enkelt medlemsstat og har betragtet henstillingerne i lyset af de nye retningslinjer .
Der er i r 57 henstillinger til medlemsstaterne , og jeg vil endnu en gang understrege den konsistens og overensstemmelse , der er med de tidsmssigt sammenfaldende retningslinjer , som hr . Solbes talte om .
<P>
Jeg beklager , at Parlamentet i r har s lidt tid til at komme med en udtalelse om beskftigelsespakken .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil gre alt , hvad den kan , for at Parlamentet kan n igennem dette i lbet af kort tid og s effektivt som muligt , og jeg hber , at vi fra nste r fr en bedre og nemmere kommunikation , fordi der er bedre tid .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , det , som kommissrerne her har lagt frem , bekrfter i alt vsentligt , at stabilitetspagtpolitikken fortstter , den politik , der netop er blevet prsenteret p topmdet i Bruxelles om at fremskynde liberaliseringerne og gre arbejdsmarkedet mere fleksibelt .
Der insisteres med andre ord p mere af det samme .
Flgerne er ved at vre katastrofale , ikke mindst i det land , som jeg kommer fra , Portugal , hvor vi befinder os i teknisk recession , hvor vi har get afstanden til EU ' s gennemsnit , hvor arbejdslsheden vokser hurtigere end i EU som helhed , og hvor vi har mere fattigdom , ogs vedvarende fattigdom .
Der er derfor behov for en ny politik , s jeg sprger : Hvornr skal stabilitetspagten revideres , s vi kan satse p offentlige investeringer , f skabt flere arbejdspladser , forbedre kbekraften og effektivt bekmpe fattigdom og social udstdelse ?
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , det er tydeligt , at EU i jeblikket oplever en mild recession , og fremtiden ser heller ikke for lovende ud .
Krigsomkostningerne og de efterflgende fredsomkostninger vejer tungt p verdenskonomien og sledes ogs p den europiske konomi .
<P>
Har vi , hr. kommissr , rd til fortsat at kvle os selv i en doktrinr stabilitetspolitik , der anses som et forml i sig selv ?
Selvflgelig er stabilitet et offentligt gode !
Men den konomiske politik m ikke begrnse sig til bekmpelsen af det offentlige underskud .
I jeblikket har USA paradoksalt nok en konomisk politik og en skattepolitik , der er mere pragmatisk end den europiske .
Det amerikanske offentlige underskud , udregnet efter Maastricht-kriterierne , overstiger nu 5 % .
Er det ikke ndvendigt , hr. kommissr , at supplere stabilitetspagten med en koordineringspagt for de konomiske politikker , der ville give vksten og beskftigelsen et skub fremad , og som skulle sigte mod at fremme offentlige og private investeringer i forskningen vedrrende infrastruktur til regional udvikling , uddannelse og arbejdsmarkedet ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissrer , mine damer og herrer , jeg har to bemrkninger .
<P>
Den frste er den , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er meget ulykkelig over den usdvanligt korte frist .
Det har fru Diamantopoulou allerede ppeget .
Man kan nsten kalde det udemokratisk , at ordfreren fra vores udvalg skal fremlgge en betnkning allerede i nste uge - helt prcist nste fredag .
Det kunne vi diskutere yderligere , men det er der selvflgelig ikke tid til .
<P>
Problemet er alvorligt nok , som det er , men det er endnu vrre , at det bliver gentaget nste r , og utvivlsomt i en langt mere alvorlig form .
For s vidt angr den bne koordinationsmetode nsker jeg i lighed med mange andre ogs at blive taget alvorligt .
Procedurerne skal derfor ndres p den ene eller den anden mde trods den store mglingsindsats , der er gjort i mellemtiden .
<P>
Endvidere er jeg desvrre bange for , at der mangler to emner i retningslinjerne for beskftigelse , men dem vil vi snart tale mere om i udvalgene .
For det frste koncentrerer vi os for meget og for emfatisk om kortsigtede problemer i visse lande , hvilket netop er blevet nvnt .
For det andet negligeres disse retningslinjers ikke-konjunkturbestemte beskaffenhed .
<SPEAKER ID=177 NAME="Solbes">
Hr. formand , forhandlingen i dag drejer sig netop om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik med det sigte at ge beskftigelsen i EU .
<P>
De problemer , EU str over for , skyldes efter Kommissionens mening ikke en ekspansiv skattepolitik .
Stabilisatorerne spiller en rolle og giver mulighed for denne ekspansive politik .
<P>
P den anden side er det indtil videre ikke blevet pvist , at de lande , der frer en ekspansiv skattepolitik , fr bedre vkstresultater .
Jeg vil nrmest sige tvrtimod . De lande , som har de sundeste skattepolitikker , er ogs dem , der har de hjeste vkstniveauer .
<P>
Jeg mener ikke , at de aktuelle problemer skyldes stabilitetspagten , og det har jeg gentaget mange gange . De skyldes derimod de reformer , der er ndvendige for at ge vores vkstpotentiale i EU .
Og det hnger tt sammen med de forslag , vi stiller i vores overordnede retningslinjer .
<P>
Efter min mening giver den ndring , som Kommissionen indfrte i november om stabilitetspagten , os tilstrkkeligt spillerum til at kunne klare de aktuelle omstndigheder .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg er ikke enig i hr .
Goebbels frstnvnte synspunkt , det vil sige , at jeg mener , at det er ndvendigt at fastholde den disciplin , der er fastsat i stabilitetspagten , for den giver faktisk EU en strre soliditet og trovrdighed end USA , som i analysen af den internationale konomi afslrer et underskud , der giver anledning til stor bekymring .
<P>
Jeg vil gerne understrege behovet for , at der bliver en reel og effektiv koordinering , og at medlemsstaterne opfylder de forpligtelser , der faststtes i stabilitetspagten . Jeg mener desuden i lyset af de forslag , der er blevet stillet her , at , hvis Kommissionen ikke formr at f flere medlemsstater til at opfylde denne forpligtelse p f.eks. det skattepolitiske omrde , er den sikkerhed , vi har for , at det sker , og at mlene bliver net , reelt meget begrnset .
<P>
Jeg understreger , og jeg tror , at Parlamentet generelt sttter det , behovet for , at medlemsstaterne i strre omfang opfylder og gennemfrer forpligtelserne , da der , som vi ser i den aktuelle situation , desvrre er nogle meget vigtige medlemsstater , der i stedet for at nrme sig , fjerner sig , nr de skal skabe trovrdighed og solvens .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed og vil frst rette en varm tak til kommissionsmedlemmerne .
Jeg vil stille to sprgsml med udgangspunkt i det , som er blevet sagt her under debatten .
Det frste sprgsml handler om den demografiske udfordring , som er et af EU ' s vigtigste fremtidssprgsml , mske det allervigtigste .
Hvilket initiativ er kommissionsmedlemmerne parate til at tage for at skabe en mere familie- og brnevenlig politik , som vil indebre , at familieliv og pasning af brn kan forenes med et arbejdsliv ?
<P>
Det andet sprgsml handler om det , som kommissr Diamantopoulou nvnte om ldre arbejdstagere .
I USA er det forfatningsstridigt at tvangspensionere ldre mennesker .
Forholder det sig sdan , at tvangspensionering af ldre burde blive undersgt ogs i EU , og burde ldre gives muligheden for p frivillig basis at fortstte arbejdslivet lngere end i dag ?
<P>
Allersidst vil jeg bare understrege vigtigheden af , at stabilitetspagten er tydelig og ikke handler om politik , men at der er tydelige kriterier .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , jeg har tre sprgsml .
Jeg synes , at det er godt med en samordning af de konomiske og beskftigelsesmssige politiske retningslinjer .
Hvornr er tiden moden til at integrere selv de socialpolitiske retningslinjer i denne samordning ?
<P>
Vkst , beskftigelse og social velfrd hrer sammen .
Med den nuvrende vkst og stigningen i beskftigelsen kan vi ikke klare vores fremtidige sociale forpligtelser , f.eks. pensionerne .
Hvordan ser De p det fra Kommissionens side ?
<P>
Vi taler vldigt ofte om den menneskelige kapital og lre for livet .
Hvad foreslr De konkret angende livslang uddannelse og kvalitet i arbejdet , s vi kan udnytte arbejdskraften bedre ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg forstod ikke hr .
Anderssons sidste sprgsml , s kunne jeg bede ham om at gentage det ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Det sidste af mine tre sprgsml handler om , at vi meget ofte taler om menneskelig kapital og om at udvikle den menneskelige kapital for at ge konkurrenceevnen .
Hvilke konkrete forslag er der for at udvikle den menneskelige kapital og ge kvaliteten i arbejdet , s det ikke bare bliver en generel snak om dette ?
Hvad gres der konkret p europisk niveau ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil starte med fru Figueiredos sprgsml , hvor hun kdede den stigende arbejdslshed i Portugal sammen med stabilitetspagten .
Jeg tror , analysen af arbejdsmarkedet i Portugal og henstillingerne til dette land vil vre interessant lsning .
Vi kan se , at der er et meget alvorligt produktivitetsproblem , som har at gre med investering i menneskelige ressourcer , med det store antal elever , der forlader skolen for tidligt , og det meget store antal personer , som ikke har fulgt nogen undervisning p videregende niveau .
Mangel p kvalifikationer og mangel p menneskelige ressourcer med srlige frdigheder pvirker sektoren for sm og mellemstore virksomheder og omrder som innovation og hjteknologi .
<P>
Hvis vi ser videre , konstaterer vi , at der er et srligt problem for kvindernes vedkommende , hvor vi ganske vist ser en stor procentdel kvinder i beskftigelse i forhold til andre lande , men en nrmere analyse af arbejdsmarkedet for kvinder viser , at de alle er samlet i de lavest lnnede job og deltidsjob , hvilket igen skyldes kvindernes mangel p srlige kvalifikationer .
De politikker , som skal gennemfres , og inden for hvilke den portugisiske regering ganske givet har gjort betydelige fremskridt , drejer sig om strukturelle ndringer , som har med menneskelige ressourcer at gre .
Der er naturligvis ingen , der tror , at det kun er et sprgsml om strukturelle ndringer , og at det ikke har med hele landets udvikling at gre , men vi m ikke ignorere disse vigtige politikker .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , som blev stillet af hr . Bouwman , tror jeg , at det meget snvre samarbejde , vi har haft siden november , i alle faser af behandlingen af forslagene , har betydet , at det pgldende parlamentsudvalg har vret forberedt , sledes at det p en effektiv mde og i tilstrkkelig grad har kunnet udtale sig om forslaget inden for dette begrnsede tidsrum .
Vi vil forsge nste r at udnytte alle muligheder inden for synkroniseringsrammen , s Parlamentet kan komme til at spille en aktiv rolle .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om ldre arbejdstagere , og hvordan de kan blive p arbejdsmarkedet , har tidlige pensionsordninger i mange r vret anvendt af virksomheder i Europa som et omstruktureringsredskab .
Inden for bde den offentlige og den private sektor har alle store omstruktureringer vret kdet sammen med privilegier eller med pensionsordninger til arbejdstagerne i en meget tidlig alder .
Det kom til at betyde , at vi har et stort antal relativt unge pensionister , som er under 55 , og det m siges , at grnsen nu er net .
<P>
Den konomiske situation i dag , og isr for pensionssystemerne i bde den offentlige og den private sektor , kan drligt tle denne form for lsninger .
Derfor kan tidlig pension for det frste ikke vre lsningen hverken for virksomhederne eller for arbejdstagerne , som forlader arbejdsmarkedet i en aktiv alder og selv har svrt ved at st uden for det konomiske liv , samtidig med at den forventede levealder er steget betydeligt .
Det kan naturligvis ikke komme p tale at afskaffe de tidlige pensionsordninger , medmindre en sdan beslutning kdes sammen med politikker for at bevare disse mennesker p arbejdsmarkedet .
Hvad dette angr , indeholder de retningslinjer , vi har foreslet , ogs politikker og konkrete ml for uddannelse , for investering i disse mennesker , s de kan skifte erhvervsmssig retning , og man kan sttte dem , s de vlger at g ind i sektoren for sm og mellemstore virksomheder og oprette egen virksomhed , det vil sige politikker , der kan holde dem erhvervsaktive .
Som sagt er der blandt de 22 kvantitative ml , som De ser i teksten , ml , der vedrrer arbejdstagere over 55 r , og et af disse ml blev vedtaget sidste r af Rdet i Barcelona .
<P>
Hvad foreslr vi s konkret med hensyn til investering i humankapital ?
Blandt de 10 prioriteter , vi henviser til , er der sprgsmlet om livslang lring og et forslag om et kvantitativt ml for , hvad hvert enkelt land skal investere i livslang lring i forhold til de samlede arbejdskraftomkostninger .
Vi m sige , at tallene er meget , meget sm i Europa i dag .
2,4 % af arbejdsomkostningerne investeres i arbejdstagere i den private sektor . Der er retningslinjer og konkrete ml for uddannelsessystemet , og her er mlet , at 80 % af befolkningen i 2010 skal have gennemget en uddannelse svarende til sekundrniveauet , s de kan blive p arbejdsmarkedet og forblive beskftigede .
Hvis disse kvantitative ml accepteres p nationalt plan , tror jeg , det vil give regeringerne en vigtig politisk styrke .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil begynde med meget kort at kommentere tidsrammerne .
Jeg er Parlamentets ordfrer angende de retningslinjer , som vi nu diskuterer .
Jeg vil fortlle , at jeg frst fik den endelige formulering af retningslinjerne , nogle minutter fr jeg gik ned til parlamentssalen her lige fr kl .
17 . Jeg skal vre frdig med mit arbejde om to dage .
Fredag morgen skal min tekst alts indleveres til oversttelse . Det er uacceptable vilkr , men jeg vil ikke spilde mere tid p at tale om dette lige nu .
<P>
Jeg vil i stedet for tage et politisk sprgsml op , som efter min mening er et centralt sprgsml .
Jeg synes , at det allerbedste ved Kommissionens strategi for den europiske beskftigelse er , at kvalitetsaspektet betones s strkt .
Det er frem for alt det , som efter min mening i virkeligheden adskiller os fra arbejdsmarkederne i USA , Japan og andre steder .
Kvalitetsdimensionen er afgrende , men samtidig er der et pres for at snke omkostningerne p arbejdskraften , som ikke har noget med kvaliteten at gre .
Hvordan lser man modstningen mellem presset for at snke omkostningerne og kvalitetskravet ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas (PSE).">
Hr. formand , kommissrer , det glder mig meget , at den vurdering , der er foretaget af den europiske beskftigelsesstrategi , giver os mulighed for at forbedre instrumenterne , for det er et stort nske blandt vores borgere .
<P>
Jeg vil gerne stille et sprgsml , hr. formand .
Kommissren har talt om faststtelse af ml inden for et omrde , hvor disse br vre et nationalt anliggende .
Mit sprgsml er , om medlemsstaterne rent faktisk med hensyn til beskftigelsesfrekvensen , som altid er blevet refereret p regionalt plan og europisk plan , for 2010 og 2005 bliver bundet af konkrete tal , om den enkelte stat bliver forpligtet til at g fra litteratur til matematik , om vi faktisk fr en europisk beskftigelsesstrategi p statsligt plan , som ikke kun bestr af ider , men som ogs medfrer , at Parlamentet og offentligheden kan krve resultater .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , dette er til trods for den berettigede kritik af manglen p tid en vigtig anledning .
Vi har langt om lnge synkroniseret vores retningslinjer , og vi br gre vores bedste i den situation , vi nu befinder os i .
<P>
Jeg skal over for kommissrerne ppege , at en af de ting , de kan gre ud fra en praktisk synsvinkel for at presse de nationale regeringer til at handle , er at sikre , at disse retningslinjer sendes til hvert enkelt medlem af hvert enkelt nationalt parlament i EU i stedet for at g gennem de nationale parlamenters sekretariater .
Det vil afstedkomme et betydeligt pres p de nationale regeringer .
<P>
For s vidt angr forlngelsen af den erhvervsaktive alder , vil jeg sige til begge kommissrer , at mange arbejdstagere er bange for , at de ikke vil ende med livslang lring , men med livslangt arbejde .
Jeg finder det pkrvet , at vi skaber garanti for , at folks pension reelt vil blive bedre , hvis de indvilliger i at arbejde lngere , isr personer med en lille pension .
<P>
Endelig , vil vi f et europisk netvrk for investering i forskning og udvikling , uddannelse og livslang lring , s vi kan skabe et virkeligt udgangspunkt for vkst i Europa ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , jeg vil svare hurtigt .
Vi har alle i dag problemer med tiden , men det vidste vi allerede , da vi begyndte at strmline processen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der i definitionen af benchmarksystemer ikke findes noget om en forpligtelse fra EU ' s side .
Det er et system til gennemgang af tal og adfrd , og hvad angr behovet for disse tal , der er blevet nvnt af de rede medlemmer , er mange af disse allerede tilgngelige i den forrsberetning , vi har forelagt .
Tallene heri er ikke absolutte tal . I flere tilflde er der ingen aggregerede tal for EU , men der er tal for den enkelte medlemsstat i forhold til R & D og andre former for uddannelse , som gr det muligt for os at sammenligne , hvad der sker i de enkelt lande .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til hr .
Alavanos , som har en bemrkning til forretningsordenen , og jeg beder ham fatte sig i korthed .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har stillet sprgsml nr . 47 vedrrende beskyttelse af stengrdet , det vil sige den stenkant , som man bygger p de grske er for at undg jorderosion .
Det er et rent miljsprgsml .
Det drejer sig hverken om udenrigspolitik eller noget andet .
Sprgsmlet burde hre under sprgsmlene til fru Wallstrm , og jeg vil gerne bede om , at det medtages blandt disse som det frste p grundlag af det nummer , det blev tildelt , da det blev stillet .
Sprgsmlet hrer under fru Wallstrms ansvarsomrde .
Det kan vre , Parlamentets tjenestegrene har gjort en fejl .
Jeg vil bede om , at det medtages som det frste sprgsml til besvarelse af fru Wallstrm p grundlag af det tidspunkt , det blev stillet p , og det nummer , det er blevet tildelt .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Hr . Alavanos , vi tager dette ad notam .
Som bekendt er det Kommissionen , der informerer Parlamentet , og den informerer Parlamentets formand .
<P>
Jeg planlgger kun forhandlingen under dette mde , men jeg tager det , De siger , ad notam og vil viderebringe det til den relevante instans , bde til Kommissionen og Parlamentets formand .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0088 / 2003 ) .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 32 af David Robert Bowe ( H-0154 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Salg af varer via internettet
<P>
Finder Kommissionen ikke ogs , at det synes at vre en helt igennem illoyal praksis , at EU-forordningerne tillader selskaber med hjemsted uden for EU at slge varer via internettet og s importere dem direkte til kberen uden at betale moms , hvis varernes vrdi ligger under et af Kommissionen fastsat minimumsniveau . Finder Kommissionen ikke ogs , at dette er en alvorlig trussel mod forretningslivet og beskftigelsen i EU ?
I bengtende fald , hvorfor ikke ?
I bekrftende fald , hvilke foranstaltninger agter Kommissionen da at ivrkstte for at rette op p denne situation ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne besvare hr . Bowes sprgsml .
<P>
Det er ganske korrekt , at medlemsstaterne kan indrmme momsfritagelse for kommercielle forsendelser af lav vrdi fra tredjelande , men disse minimumsgrnser , som kan faststtes til enten 10 eller 22 euro , opstilles ikke af Kommissionen , men er angivet i artikel 22 i Rdets direktiv 83 / 181 / EF .
Undtagelserne er desuden frivillige , og medlemsstaterne kan derfor vlge at opkrve moms af importerede varer , der er kbt via postordre .
Dette er tilfldet for visse medlemsstater ssom Belgien .
<P>
Kommissionen er opmrksom p den konkurrenceforvridning , der kan opst som flge af disse " minimumsforsendelser " .
En teknisk arbejdsgruppe under mine tjenestegrene har pvist , at et stadig strre spekter af produkter importeres regelmssigt fra tredjelande , herunder dvd ' er , videospil , blomster , kontaktlinser , bger , andet trykt materiale og cd ' er .
Den konomiske forvridning kan frst fastsls efter yderligere konomiske analyser .
<P>
Medlemsstaterne er p initiativ af Kommissionen net til enighed om at foretage detaljerede konomiske undersgelser af , hvor omfattende problemet er .
Det er isr ndvendigt at fastsl , om den konkurrenceforvridning , der mtte opst som flge af anvendelsen af afgiftsfritagelsen p 10 eller 22 euro , udgr en alvorlig trussel for erhvervslivet og beskftigelsen i EU .
Yderligere initiativer fra Kommissionens side vil afhnge af undersgelsesresultaterne .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Det fremgr klart , at De er bekendt med situationen og har truffet en rkke foranstaltninger .
Men er det ikke muligt at handle hurtigere ?
Jeg er blevet gjort opmrksom p dette problem af en vlger , der bor i Leeds og har en lille virksomhed , der slger dvd ' er - et af de produkter , De nvnte - og har 31 ansatte .
En virksomhed , der er etableret p Kanalerne , men i vrigt driver en stor del af sin virksomhed ganske lovligt fra det engelske hovedland , udgr en alvorlig trussel for hans virksomhed .
Det er et alvorligt problem .
Ved at nedstte en arbejdsgruppe har De erkendt , at der er tale om et alvorligt problem overalt i EU .
I betragtning af , hvor lnge dette har stet p - De nvnte , at direktivet gik tilbage til 1983 - hvor lang tid vil der s g , inden Deres arbejdsgruppe fremkommer med et forlag til foranstaltninger ?
Jeg godtager , at medlemsstaterne har mulighed for frivilligt at vedtage foranstaltninger , der kan redde virksomheder fra denne uretfrdige konkurrence , men kan De venligst oplyse , hvornr De har til hensigt at redde alle i EU fra den og gribe ind gennem den nvnte arbejdsgruppe ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Bolkestein">
Jeg vil besvare hr . Bowes meget forstelige sprgsml ved frst at sige , at jeg erkender , at der er et problem , men at vi ogs m hilse salget af varer over internettet velkommen .
Det er i sig selv et positivt aspekt af det indre marked , og vi br derfor forsge at fremme denne form for handel .
Problemet opstr s i forbindelse med betalingen af moms og afgifter , herunder det problem , hr . Bowe omtalte .
Som sagt kan vi ikke rigtig foresl en nyttig strategi , fr og medmindre vi har analyseret situationen , og den analyse er baseret p medlemsstaternes kortlgning af problemets omfang .
Frst nr vi har den analyse , vil vi kunne foresl noget nyttigt .
<P>
Jeg kan til hr .
Bowes information oplyse , at medlemsstaterne vil indsamle oplysninger indtil juli i r . S om nogle f mneder burde efterretningerne foreligge , og s kan Kommissionen foresl en nyttig fremgangsmde - for s vidt den finder , at der foreligger en konkurrenceforvridning af det indre marked - idet vi desuden kun nsker at ramme de kommercielle forsendelser , der virkelig udgr et problem .
For nr man beder folk om at overholde visse krav , skal det kontrolleres , at de er korrekte , og det indebrer omkostninger for de pgldende myndigheder , hvilket reelt er begrundelsen for minimumsreglerne . Der kan vre undtagelser , og det er meget sandsynligt , at hr .
Bowes vlgere udgr en sdan , men jeg beder hr . Bowe give os en frist indtil udgangen af juni eller juli i r , hvor vi kan vende tilbage til sagen , hvis hr .
Bowe nsker det .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 33 af Jos Ignacio Salafranca Snchez-Neyra ( H-0176 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Afskaffelse af de generelle toldprferencer for visse sektorer i Centralamerika og Andesfllesskabet ved anvendelse af gradueringsordningen
<P>
Er Kommissionen af den opfattelse , at afskaffelsen af toldprferencerne ( med EU ' s vedtagelse af forslag til Rdets forordning ( KOM / 2003 / 0045 endelig ) om ivrksttelse af artikel 12 i forordning ( EF ) 2501 / 2001
<SPEAKER ID=199 NAME="Lamy">
Jeg minder om , at den gradueringsordning , som er genstand for hr . Salafrancas sprgsml , har eksisteret i vores generelle toldprferencesystem siden 1995 .
Dette system skal fremme den konomiske udvikling i de lande , der drager fordel af prferencerne , ved at give dem mulighed for at ge deres eksport til Fllesskabet og ved at mlrette toldprferencerne til lande , der har brug for dem .
<P>
Mlet med dette system er at fremme udviklingen af eksporten fra lande , der drager fordel af prferencerne . Det er naturligt , at den prferentielle behandling stoppes , s snart mlet er opnet .
Dette prferencesystem kan ikke fortsttes i det uendelige , og det skal fortsat vre begrnset .
Det er baggrunden for den graduering , der gr det muligt at stte grnser p grundlag af det faktum , at kun visse sektorer har brug for GSP-narkotikaordningen .
Denne graduering sker efter objektive og neutrale kriterier , som fremgr af vores forordning , og er direkte forbundet med de pgldende landes specifikke eksport .
<P>
Kommissionen forstr de bekymringer , som hr . Salafranca udtrykker , og som i vrigt ogs udtrykkes af nogle af de lande , der drager fordel af systemet .
Det er ikke desto mindre vores samlede vurdering , at frygten for gradueringens indvirkning er overdrevet , selv om vi er parate til eventuelt at udvise en smule fleksibilitet .
<P>
I Colombias tilflde , som frste del af sprgsmlet handler om , gr strstedelen af den omtalte eksport - afklippede blomster - til det amerikanske marked .
Det er alts ikke sandsynligt , at en let forhjelse af den europiske told berrer Colombias generelle eksportniveau af afklippede blomster .
<P>
I Costa Ricas tilflde , hvor det bde drejer sig om planter og afklippede blomster , deler vi heller ikke de bekymringer , der kommer til udtryk fra forskellige sider .
Costa Rica er et land , der udvikler sig relativt godt .
Landets samlede konomiske situation er i bedring , og med hensyn til specialisering , der definerer konkurrencedygtigheden inden for en sektor sammenlignet med samme sektor i andre lande , er Costa Rica ganske konkurrencedygtig .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om gradueringsordningens indvirkning p de lande , der drager fordel af ordningen med det specifikke prferencesystem til bekmpelse af narkotika , er det korrekt , at gradueringsordningen ikke oprindeligt omfattede GSP-narkotikaordningen .
Situation blev ndret i 2001 med Rdets forordning , der fastslr den nye prferenceordning for 2005 , og som p sin vis medtager GSP-narkotikaordningen under den normale ordning .
Hvorfor denne ndring ?
Fordi vi har nsket at undg , at WTO kan stte sprgsmlstegn ved , om GSP-narkotikaordningen er diskriminerende .
Dette var Indien i vrigt hurtigt opmrksom p , og landet har indledt en sag inden for rammerne af WTO om denne sag .
Jeg mener , at vi m forsvare os .
<P>
Lad os til sidst se p , hvad der tidligere har vret resultatet af denne graduering .
Vi kan konstatere , at indstillingen af prferencerne generelt ikke har forhindret eksporten af de pgldende produkter fra de understttede lande .
Hvis man ser p , hvad der er sket i samme region , i Chile og navnlig i Mexico , har en graduering ikke forhindret en fortsat stigning af disse landes eksport .
Det er ogs sandt , at de multilaterale forhandlinger efterhnden medfrer nedsat told med det resultat , at bde told og prferencer fr mindre og mindre betydning .
<P>
Vi m huske p , at hvis denne prferentielle behandling indstilles , er det den europiske importr , der skal betale den pgldende told - eventuelt ved at give afkald p en del af fortjenesten , der for importrens vedkommende , det ved vi , som regel er ganske pn .
<P>
S for Colombias og for Costa Ricas vedkommende opfylder disse to lande de objektive betingelser i lovgivningen , der skal til for at anvende gradueringsordningen , og vi er ikke enige i den analyse , der viser , at deres konomier vil lide et betragtelig slag i den forbindelse .
Graduering er ikke en sanktion - tvrtimod .
Den betyder , at eksporten i de berrte lande har net et sdant niveau , at den kan opretholdes uden sttten fra prferencesystemer , og at konkurrencemlene og mlene om konomisk modenhed , som vi har nsket at fremme , er net .
<P>
Nr dette er sagt og for at imdekomme de bekymringer , som bde adskillige parlamentsmedlemmer , visse medlemsstater , visse konomiske aktrer og naturligvis de pgldende lande udviser , har Kommissionen accepteret en vis fleksibilitet .
Gradueringsordningen , der skulle trde i kraft ved udgangen af 2002 i medfr af forordningen , er endnu ikke trdt i kraft , og sledes har landene fortsat kunnet nyde godt af GSP-narkotikaordningen .
Den endelige dato diskuteres stadig , men br faststtes snarest af Rdet .
S selv om vi ikke er enige i alle de fremkomne bekymringer , har vi i denne sag udvist en vis fleksibilitet .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionen er , i det mindste for mig , en fundamentalt set politisk institution , og jeg vil gerne bede kommissren om et politisk svar .
<P>
Hr. kommissr , jeg har lyttet meget opmrksomt til Deres svar i seks minutter , men jeg vil gerne sprge Dem , om man fra et politisk perspektiv serist kan fastholde , at afskaffelsen af disse toldprferencer ved anvendelse af gradueringsordningen vil gavne og sttte et land som Colombia , der har 26 millioner fattige , og hvor der sker 30.000 voldelige ddsfald om ret ?
Eller et land som Costa Rica , hvor disse produkter dyrkes i ugunstigt stillede omrder , hvor der er indvandrere og kvindelige familieoverhoveder ?
Jeg tror rlig talt ikke , hr. kommissr , at det vil gavne disse lande , og jeg tror heller ikke , vi kan lave en sammenligning med Mexico eller Chile .
De undgik punkt fire og fem i mit sprgsml , og jeg vil ikke bede Dem om at svare mig , men De har talt om fleksibilitet , og jeg vil gerne vide , hvordan Kommissionen mler sin fleksibilitet ?
Ved at diskutere det , der drejer sig om foranstaltningernes ikrafttrden ?
Er Kommissionen villig til at fjerne substitutionslandbrugsprodukterne fra denne ordning ?
Og endelig , hvad har Kommissionen i sinde at gre , nr GSP-narkotikaordningen udlber i 2004 ?
Har Kommissionen til hensigt at forny den ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Lamy">
Det har ikke forbiget min opmrksomhed , hr . Salafranca , at Kommissionen opfattes som vrende mere politisk end teknisk .
Ikke desto mindre er dens opgave , hvor politisk den end er , at gennemfre de traktater , forordninger og lovgivninger , som udarbejdes i EU .
Hvis vi ikke gr det , lever vi ikke op til vores forpligtelser , og det er et politisk og ikke et teknisk anliggende .
<P>
Vil denne beskedne nedsttelse af toldrettigheder p afklippede blomster have en vedvarende og alvorlig indvirkning p Costa Rica og Colombia ?
Det mener vi ikke .
De kan vre af en anden mening .
Det eneste , der kan give os et svar , er de foregende tilflde .
Og fortiden viser , at der ikke er nogen stor fare .
<P>
Nr det er sagt , har Kommissionen udvist politisk lydhrhed ved at acceptere en forsinkelse i ivrksttelsen af denne gradueringsordning .
Indtil hvornr ?
Det er vi ved at diskutere med Rdet , der i denne sag - som s ofte i handelsmssige politiske henseender - har det sidste ord .
Vil en specifik undtagelse for landbrugsprodukter vre velkommen ?
Det tror vi ikke af den simple rsag , at det i endnu strre grad vil svkke det almindelige prferencesystems forenelighed med WTO-reglerne . Indien har , som De ved , sat sprgsmlstegn ved systemet med det motiv i vrigt , at landet ikke selv drager fordel af GSP-narkotikaordningen .
Vi nsker alts ikke at hjlpe de personer , der nsker denne ordning fjernet .
<P>
Til sidst sprgsmlet om , hvad der sker i 2004 .
Ordningen udlber i 2004 , og vi vil nste r beslutte os for den ene af to muligheder , der er i jeblikket overvejes . Enten fjernes ordningen fra den 1. januar 2005 , eller ogs forlnges den i nogen tid .
Valget mellem disse to hypoteser afhnger af , hvor lang forhandlingsrunden er , eftersom det ville vre bedst at kende den generelle udvikling af toldniveauet , inden man njagtigt faststter prferencerne .
Denne beslutning bliver truffet af Kommissionen i lbet af det kommende r .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 34 af Myrsini Zorba ( H-0214 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : ECHO ( Kontoret for Humanitr Bistand ) i Irak
<P>
I 2002 fik Irak bistand fra ECHO til en vrdi af 15 millioner ?
. Nu sigter Kommissionen mod 100 millioner ?
- 21 millioner ?
er der givet meddelelse om , og mlstningen er at f yderligere 79 millioner ?
fra ndhjlpsreserven .
Ud fra den betragtning at bistanden under de nuvrende omstndigheder er blevet get betydeligt , og at den eneste ECHO-reprsentation i regionen er fem personer i Amman , kan der rejses flgende sprgsml :
<P>
Er denne reprsentation stor nok til de nuvrende enorme humanitre behov ? Vil antallet af ECHO-reprsentanter blive forget i regionen og i Irak ?
Er der foretaget nogen evaluering af ECHO ' s forvaltning af kontorets hidtidige aktiviteter ?
Er tanken om en mere permanent struktur i Irak og i regionen realistisk ?
Findes der en aftale med De Forenede Nationer om , hvad der skal ske efter krigen ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Nielson">
For s vidt angr sprgsmlets frste del om , hvorvidt ECHO ' s kontor i Amman er stort nok til at varetage regionens aktuelle behov , vil jeg frst og fremmest gre flgende klart .
<P>
ECHO-kontoret i Amman er det regionale omdrejningspunkt i Irak-krisen .
Kontoret er for nylig blevet udvidet og har nu syv udstationerede tekniske assistenter og 10 lokalt ansatte .
Det dkker Irak og resten af Mellemsten .
Der er desuden en afdeling i Jerusalem , der bestr af en udstationeret teknisk assistent og tre lokalt ansatte .
<P>
Amman blev valgt som regionalt omdrejningspunkt i denne krise , fordi kontoret har passende menneskelige og logistiske ressourcer til at kunne reagere jeblikkeligt p de nye behov i marken .
De tekniske assistenters rolle er at evaluere situationen p stedet , analysere behovene og give anbefalinger til ECHO .
Nr bistanden er godkendt , overvger de tekniske assistenter gennemfrelsen p stedet .
De tekniske assistenter varetager ogs samordningen med andre bidragydere og humanitre organisationer .
<P>
Det skal dog understreges , at ECHO ikke er et gennemfrelsesorgan .
Den humanitre bistand tilvejebringes reelt gennem ECHO ' s samarbejdspartnere .
Der er tale om internationale humanitre organisationer ssom Rde Kors , FN-kontorer og europiske humanitre ngo ' er .
<P>
Der blev foretaget regelmssig overvgning inden krisen .
Tre delegationer fra hovedkvarteret og lokale enheder har aflagt besg i Irak siden januar i r .
Hovedformlet med disse besg var at forberede sig p flgerne af det , der dengang var en eventuel krise .
Disse besg er nu indstillet .
ECHO ' s tekniske assistenter flger nu krisen fra Amman .
<P>
ECHO vil genoptage evalueringen af behovene og tilsynet , s snart de ndvendige sikkerhedsbetingelser er opfyldt .
ECHO vil til den tid foretage en fornyet evaluering af behovet for yderligere at styrke tilstedevrelsen p stedet .
Indtil videre finder ECHO dog sin tilstedevrelse passende .
<P>
Angende sprgsmlet om , hvorvidt tanken om en permanent struktur i Irak og i regionen er realistisk , kan jeg allerede oplyse , at ECHO som i Afghanistan har til hensigt at bne et kontor i Baghdad , s snart sikkerhedssituationen bliver bedre .
Dette kontor vil referere til det regionale kontor i Amman .
Det er muligt , at nogle ansatte vil blive overfrt fra Amman til Bagdad .
ECHO overvejer ogs at bne et kontor i Iran , hvis der sker en stor flygtningetilstrmning dertil .
<P>
ECHO i Amman er parat til at levere operationel , logistisk og administrativ opbakning til den kommende ECHO-afdeling i Bagdad i form af personale , udstyr , bistand osv. i forbindelse med opstarten der .
<P>
For s vidt angr evalueringen af ECHO ' s aktiviteter , skal jeg erindre om , at der blev foretaget en bredere uafhngig evaluering af ECHO ' s arbejde i 1999 , hvoraf det fremgik , at ECHO p nuvrende tidspunkt finansierer tilvejebringelsen af humanitr bistand mindst lige s godt som enhver anden organisation og sandsynligvis bedre og mere omkostningseffektivt end mange andre tilsvarende internationale organisationer .
<P>
Denne evaluering indeholdt ogs en rkke henstillinger og specifikke kritikpunkter , og vi har sikret en meget effektiv opflgning af denne evaluering .
Formlet er at forbedre den samlede kvalitet af ECHO ' s forvaltning af aktiviteter , herunder verifikation af resultaterne .
Jeg vil her nvne de vigtigste .
<P>
Frst og fremmest har ECHO indfrt den logiske planlgningsmatrix og fremmet anvendelsen af standardiserede resultatindikatorer for bedre at kunne mle resultaterne og evaluere indvirkningen af sine aktiviteter , for s vidt det er muligt .
Dette vil ogs tilskynde til en forbedring af de projektforslag , vi modtager fra vores gennemfrelsespartnere , og vi kan allerede tydeligt mrke denne effekt .
<P>
ECHO har sidelbende forstrket tilsynet med og den tekniske samordning af alle de finansierede aktiviteter , isr i marken , ved at ge kapaciteten inden for den faglige bistand og skabe regionale stttekontorer , som jeg netop redegjorde for i forbindelse med situationen i Amman , og bestrber sig p at n frem til en mere standardiseret fremgangsmde inden for alle interventionssektorer , isr sundhedssektoren .
<P>
Et andet skridt til forbedring af vores resultater p grundlag af de indhstede erfaringer var etableringen af strategiske programmeringsdialoger , der har til forml at styrke samarbejdet og strategierne p operationelt plan og i forbindelse med de konkrete foranstaltninger .
Vi har siden 2000 forbedret dialogen med alle strre ECHO-partnere , det vil sige FN-kontorer , ngo ' er og andre internationale organisationer .
<P>
ECHO har desuden opprioriteret og er nu bedre forberedt p at indg i grnsefladerne og forbinde rehabilitering , bistand , udvikling osv. ved at spille en mere aktiv rolle , indkalde til samordningsmder med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og andre bidragydere p feltniveau og centralt .
Projekterne er remrkede med hjlpefaser , der identificerer de aktioner , der muligvis kan overdrages til udviklingsdonorer , og hele denne indsats har vret ret vellykket .
Hvis vi ser p sttimor , Kosovo og selv Afghanistan , er denne gradvise overdragelse forlbet bedre end i forbindelse med tidligere konflikter .
<P>
Sidelbende med indfrelsen af disse resultatforbedrende ngleelementer forelgger ECHO nu hvert r en evalueringsplan ved det nye regnskabsrs begyndelse .
Evalueringerne er sledes synkroniseret med planlgningen og implementeringen p alle stadier af ECHO ' s virke .
Evalueringerne fokuserer p landebaserede aktioner , partnere og tematiske aspekter .
Evalueringsplanen sikrer p et torigt grundlag , at alle vsentlige aktioner nu evalueres .
<P>
Et evalueringsprogram , der anvender eksterne konsulenter og tager sigte p ECHO ' s aktioner , partnernes kapacitet svel som tematiske aspekter , er sledes under gennemfrelse .
Srligt relevante er de seneste evalueringer af UNHCR og Verdensfdevareprogrammet , idet der er tale om store internationale partnere , som ogs spiller en vsentlig rolle i den nuvrende krise i Irak .
Evalueringsrapporterne offentliggres regelmssigt p ECHO ' s hjemmeside , efter at medlemsstaterne er blevet informeret herom .
<P>
Det skal afslutningsvis ppeges , at ECHO ogs har indledt implementeringen af Kommissionens reformprogram , som har haft en positiv indvirkning p alle administrative og finansielle aspekter af Kommissionens arbejde .
<P>
ECHO ' s situation er i dag fuldstndig forskellig fra den , det befandt sig i , da Kommissionen blev indsat .
En artikel i European Voice fik mig for nylig til at tnke p , at det , jeg lovede under hringen i Parlamentet i august 1999 , har jeg holdt .
ECHO er i dag , af gode grunde , en anset deltager i spillet om international humanitr bistand .
<P>
For at komme til den sidste del af sprgsmlet om en eventuel aftale med De Forenede Nationer om , hvad der skal ske i Irak efter krigen , erindrer jeg , at Det Europiske Rd den 21. marts udtalte , at FN burde spille en central rolle under og efter krisen .
Min holdning her er ganske enkelt , at FN-systemet har en enestende - jeg gentager , enestende - legitimitet , befjelse , kapacitet og praktisk erfaring inden for koordinering af bistand i post-konflikt-situationer .
Det er der , denne diskussion br tage sit udgangspunkt .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
Mange tak for Deres svar , hr. kommissr .
Da den humanitre krise , vi har oplevet de sidste tre uger , har chokeret os alle , vil jeg gerne sprge mere konkret , om De har taget noget initiativ til en dialog med krigens parter , hovedsagelig Det Forenede Kongerige , som ogs er medlem af EU , og for det andet hvilke forklaringer De har fet fra ikke-statslige organisationer .
Hvad FN angr , glder jeg mig over Deres standpunkt .
Det stemmer overens med mit eget .
<P>
Et andet sprgsml , som jeg vil bede Dem svare p , er , hvilke planer der er , og hvilket synspunkt Kommissionen har p olie for mad-programmet .
Hvornr tror De , der igen vil vre et forsyningsnetvrk , eftersom det gamle tydeligvis er ved at g i oplsning ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Nielson">
Som svar p frste del af dette tillgssprgsml , kan jeg oplyse , at vi netop nu koncentrerer os om at tilvejebringe humanitr bistand , efterhnden som det bliver muligt .
Vi drfter de forpligtelser , der phviler en besttelsesmagt i en krigssituation til at respektere Genve-konventionen og tillade neutral , uvildig humanitr bistand .
Vi har gode grunde til at tage disse drftelser alvorligt , og vi deltager systematisk heri .
Det nste skridt er at sikre , at de forskellige internationale humanitre ngo ' er fr adgang uden at skulle indhente tilladelse fra nogen af konfliktens parter .
Det er det , vi , som en vsentlig leverandr af humanitr bistand , anser for at vre vores rolle , og det er det , vi koncentrerer os om .
<P>
Vi hber , at olie for mad-programmet , der forvaltes og fortsat br forvaltes af De Forenede Nationer , kan genoptages i nrmeste fremtid .
Generalsekretren har gjort det klart .
Det er den logiske mde at organisere det p , og vi hber , at det snart vil blive ivrksat og fungere igen .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Nielson .
Vi gr nu over til anden del af sprgetiden , hvor de tre tilstedevrende kommissrer vil besvare sprgsml .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til hr . Liikanen
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 35 af Bill Newton Dunn ( H-0177 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Er kendskabet til hotline telefonnumre tilstrkkeligt udbredt i offentligheden ?
<P>
Kommissionen har fet penge af budgetmyndigheden , s den kan opfordre alle medlemsstaterne til at offentliggre hotline telefonnumre , som man kan ringe til , nr man stder p ubehageligt materiale p internettet .
<P>
Er Kommissionen inderst inde tilfreds med , at disse telefonnumre kun kendes af en meget lille del af offentligheden ?
Hvornr tror Kommissionen , at kendskabet til disse nyttige numre vil blive tilstrkkeligt udbredt ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Liikanen">
Hr. formand , der findes hotlines , der har til forml at modtage indberetninger fra offentligheden om ulovligt materiale p internettet .
Disse indberetninger behandles i henhold til de fastlagte procedurer og videregives afhngigt af omstndighederne til politiet , udbydere af tjenester p internettet og andre hotlines .
<P>
Et af formlene med de opmrksomhedsskabende projekter , der finansieres under handlingsplanen til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet , er at udbrede kendskabet til disse hotlines .
Udgifterne i perioden 1999-2002 belb sig til i alt 9.869 millioner euro .
Kommissionen anser dette for at vre den mest omkostningseffektive lsning .
Denne opgave vil derfor fortstte i form af opmrksomhedsskabende noter under det nye europiske netvrk , som vil blive oprettet under anden fase af handlingsplanen for en mere sikker anvendelse af internettet , som det rede medlem var ordfrer for .
<P>
Under handlingsplanen for en mere sikker anvendelse af internettet finansieres der i dag hotlines i strig , Belgien , Danmark , Tyskland , Grkenland , Spanien , Irland , Italien , Nederlandene , Sverige , Finland , Det Forenede Kongerige og Island svel som den europiske hotline-sammenslutning .
<P>
Udgifterne fra EU-budgettet udgjorde i perioden 1999-2002 i alt 3,9 millioner euro .
Det gennemsnitlige rlige bidrag pr. hotline er 76.500 euro .
Kontakten til disse hotlines sker i det vsentligste ikke over telefonen , med via formularer p websider og e-mail .
Der er brugt mange forskellige metoder til at informere offentligheden om , hvordan man kontakter disse hotlines .
I Spanien har den nationale hotline f.eks. et hyperlink p den hjemmeside , der tilhrer den strste spanske portal , Terra .
<P>
Kommissionen kan i dag ikke stte tal p , hvor synlige disse hotlines er for den almindelige befolkning , men sprgsml om disse hotlines synlighed vil indg i en europisk Eurobarometer-undersgelse , der er planlagt gennemfrt senere i r .
Jeg er sikker p , at vi til den tid vil f mere njagtige oplysninger .
<P>
Statistikkerne viser en stt stigning i antallet af indberetninger til alle hotlines .
Over en periode p et halvt r blev der via de hotlines , der finansieres under handlingsplanen for en mere sikker anvendelse af internettet , foretaget over 35.000 indberetninger , hvoraf nsten 19.000 vedrrte brnepornografi .
Kommissionen anser dette for at vre et betragteligt antal , og at disse hotlines giver et udmrket resultat i betragtning af udgifterne .
<P>
Den situation , der ligger til grund for dette store antal indberetninger , er yderst foruroligende .
Kommissionen har taget aktivt del i yderligere foranstaltninger for at tage hnd om situationen og har bl.a. fremsat forslag om en rammeafgrelse om brnepornografi .
Vi vil med glde forelgge det rede medlem yderligere oplysninger om de aktioner og begivenheder , disse hotlines giver adgang til .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Mange tak , hr. kommissr , det lyder meget lovende .
Under drftelserne i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens forslag , i forbindelse med hvilket jeg var ordfrer , fremgik det , at ingen af udvalgets medlemmer kendte noget til dem overhovedet , og det skulle ikke undre mig , hvis de personer , der overvrer denne sprgetid i tilhrerlogerne , heller ikke kender noget til dem .
S der er stadig meget at gre .
Tak for tilbuddet om yderligere information .
Jeg tager imod tilbuddet , og eftersom vi 626 medlemmer af Europa-Parlamentet er et kontaktled mellem EU og offentligheden , vil jeg bede Dem venligst sende os et lille enkelt brev , hvori De gr alle Parlamentets medlemmer opmrksom p , at disse hotlines eksisterer .
De kunne trykkes p de 11 sprog , og alle medlemmer ville blive underrettet , og vi ville kunne bidrage til at gre reklame for EU-faciliteterne i vores medlemsstater !
<SPEAKER ID=210 NAME="Liikanen">
Det er jeg helt indstillet p , men eftersom vi taler om internettet , kan jeg s ikke sende det som e-mail ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
I tilslutning til min kollega , hr . Newton Dunns sprgsml , bedes kommissren oplyse , om han har taget initiativ til et samarbejde med de strre internetserviceudbydere med henblik p offentliggrelsen af disse numre .
Det ville helt klart vre en mde at n ud til mange brugere p .
<P>
Et forbundet emne er den form for samarbejde , han mener , internetserviceudbyderne tilbyder ved at kunne tage skadelige websteder , der indberettes via hotlinetjenesten , ned .
Et andet relevant sprgsml er , om man kan gribe ind over for websteder , der tilvejebringes via andre internetserviceudbydere uden for EU .
<SPEAKER ID=212 NAME="Liikanen">
Hotlinetjenesten har forbindelser til internetserviceudbydere , men vi har selvflgelig ogs kontakt med f.eks. den europiske forening , som vi har bedt udbrede disse oplysninger .
<P>
Vi m ikke glemme , at der , da denne handlingsplan blev ivrksat for nogle r siden , var betydeligt mindre opmrksomhed omkring brnepornografi .
Siden da er antallet af websteder steget , og samtidig er forldre , lrere og alle i samfundet blevet mere bevidste om problemet .
Det er uden tvivl derfor , vi modtog 35.000 indberetninger , hvoraf ikke mindre end 19.000 vedrrte brnepornografi .
<P>
Jeg vil gerne kontakte internetserviceudbydere og , som jeg sagde til ordfreren , sende et kort notat med links til alle her .
Mske burde vi ogs tage sprgsmlet op med sammenslutningen af internetserviceudbydere og henlede opmrksomheden p det , som Terra f.eks. gr i Spanien ved at stte et link p sit websted .
Jeg er ikke bekendt med , at serviceudbydere skulle have afvist at gribe ind , nr de er blevet gjort opmrksom p det , men hvis der er noget srligt , vil jeg med glde redegre for det .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Mange tak hr . Liikanen .
Vi gr nu videre til de sprgsml , som fru Wallstrm vil besvare .
<P>
Sprgsml til fru Wallstrm
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 36 .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 37 af Torben Lund ( H-0179 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Hormonforstyrrende stoffer og testmetoder
<P>
Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 26. oktober 2000
<SPEAKER ID=216 NAME="Wallstrm">
I juni 2001 vedtog Kommissionen en opflgningsmeddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af Fllesskabets strategi for endocrine disrupters eller hormonforstyrrende stoffer .
I denne meddelelse redegres der for de tiltag , der vil blive ivrksat for at imdeg de hormonforstyrrende stoffers potentielle indvirkning p miljet og sundheden i overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at beskytte menneskers sundhed og miljet i EU .
<P>
I denne forbindelse er det en grundlggende forudstning for en omfattende lovgivningsindsats , at der findes anerkendte teststrategier og -metoder til kortlgning og vurdering af de hormonforstyrrende stoffer .
<P>
Kommissionen deltager i OECD ' s Endocrine Disrupters Testing and Assessment Taskforce ( EDTA ) , som blev oprettet i 1998 .
Denne arbejdsgruppes hovedforml er at udvikle internationalt harmoniserede teststrategier og samordne og overvge arbejdet i forskellige undergrupper , der har til opgave at udvikle nye testretningslinjer eller revidere de eksisterende for evaluering af kemiske stoffers potentielle hormonforstyrrende egenskaber .
<P>
Denne arbejdsgruppe er net til enighed om udviklingen af en konceptuel ramme .
Det vil give mulighed for at sortere og prioritere kemiske stoffer under mistanke p grundlag af eksisterende oplysninger i stedet for , at der skal frembringes nye data som led i evalueringsprocessen .
Rammen tilvejebringer oplysninger om mekanistiske data in vitro , in vivo og / eller andre unskede virkninger fra endokrine eller andre mekanismer .
<P>
Derudover har denne arbejdsgruppe kortlagt en rkke metoder , som skal udvikles og valideres , nemlig en sammenligning af flsomhed , relevans og plidelighed for de test , der anvendes til at afprve de hormonforstyrrende stoffers indvirkning p menneskers sundhed og / eller miljet .
<P>
Iflge de seneste skn vil der foreligge anerkendte testmetoder for visse miljeffekter mellem 2003 og 2005 , medens der forventes udviklet visse testmetoder for evaluering af sundhedsrisici for mennesker mellem 2003 og 2004 .
Nye validerede og anerkendte test for hormonforstyrrende stoffer vil gre det lettere klart at identificere disse og foretage kvalificerede bedmmelser af sandsynlige bivirkninger .
<P>
Som led i Fllesskabets strategi vedrrende hormonforstyrrende stoffer offentliggjorde Kommissionen i 2001 en mlrettet indkaldelse af forskningsforslag .
I alt 20 millioner euro blev tildelt dette initiativ , og sammen med yderligere finansiering under det femte europiske rammeprogram for forskning og udvikling er der p nuvrende tidspunkt afsat 59 millioner euro til forskning i de potentielle virkninger af hormonforstyrrende stoffer p menneskers sundhed og miljet .
Denne forskning omfatter udvikling af nye testmetoder .
<P>
Det er vigtigt at erkende , at hormonforstyrrelser ikke er et toksikologisk endepunkt som sdan , som krft eller allergi , men at det er en mekanisme , der kan fre til unskede toksiske virkninger .
De fleste hormonforstyrrende stoffer vil som flge af deres virkning normalt blive klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske .
Sdanne stoffer vil krve tilladelse fra det REACH-system , der imdeses i hvidbogen om den fremtidige kemikaliepolitik .
Endvidere er der pvist en rsagssammenhng mellem skadelige indvirkninger p vilde dyrs endokrine system og visse persistente , biokumulative og toksiske stoffer , som ogs vil blive underkastet krav om tilladelse .
<P>
Kommissionen overvejer i jeblikket eventuelt at indfje en bestemmelse i det forelbige forslag til en REACH-forordning om , at stoffer , der er klassificeret som persistente , biokumulative og toksiske - og , efter en vurdering i hvert enkelt tilflde , stoffer , der er genstand for tilsvarende mistanke , ssom hormonforstyrrende stoffer , der ikke allerede er omfattet af frnvnte klassifikation - underlgges krav om tilladelse .
<SPEAKER ID=217 NAME="Lund (PSE).">
Hr. formand , tak til kommissr Wallstrm for et meget fyldigt svar .
Anledningen til mit sprgsml er selvflgelig , at det trkker ud med at finde disse anerkendte testmetoder .
Sundhedsvirkningerne skulle man have haft en metode for sidste r , og for miljvirkningerne her i 2003-2005 .
Nu forstr jeg , at sundhedsvirkningerne frst bliver i 2004 ; det er ligesom en evighedsmaskine med disse teststrategier , der skal udvikles gennem OECD-systemer .
Det finder jeg meget bekymrende , for det betyder , at man ikke kan komme til at gre noget .
Medmindre stofferne ogs er giftige eller farlige af andre grunde , kan vi ikke engang komme til at bruge forsigtighedsprincippet , fordi der ikke foreligger anerkendte testmetoder .
<P>
Jeg vil gerne sprge til det sidste , som kommissr Wallstrm var inde p , nemlig sprgsmlet om at f de hormonforstyrrende stoffer med ind under kategorien " farlige stoffer " i en ny kemikalielovgivning og som et selvstndigt farlighedskriterium , p linje med hvad der kunne vre krftfremkaldende eller mutagene stoffer .
Var det ikke vigtigt nu at tage skridtet og s sige , her er noget , som er s usikkert for os , at der er brug for , at vi fr det med som et selvstndigt farlighedskriterium ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , hr . Lund , dette er en meget , meget kompliceret fremgangsmde .
Samtidig er det vigtigt , at EU deltager i international sammenhng .
Dette er et klart grnseoverskridende problem .
Det er vigtigt , at vi holder os inden for rammerne af , hvad OECD gr , og at vi forsger at udvikle disse metoder .
Jeg tror ikke , at der er nogen , som vil forsinke dette arbejde .
Tvrtimod fler vi alle et behov for at skynde p og for at srge for , at vi s hurtigt som muligt fr testmetoder og systemer til at arbejde med disse hormonforstyrrende stoffer .
Vi kan bare love , at vi gr alt , hvad vi kan , for at srge for , at der opns et godt resultat i arbejdet .
<P>
Det , som vi diskuterer nu sammen med den nye kemikalielovgivning , er , at s lnge vi ikke har entydige definitioner og entydige testmetoder samt aftalte systemer til at hndtere dem , er vi ndt til at gre det fra sag til sag .
I de diskussioner , vi har haft i lang tid , nvnes i alle tilflde gruppen endokrinforstyrrende stoffer , hvilket peger i denne retning .
Derefter skal vi bare arbejde s hurtigt , vi kan , for at f aftalt metoder til at hndtere dem .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 38 af Jan Dhaene ( H-0197 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Oprettelse af et europisk civilbeskyttelseskorps
<P>
Der er et akut behov for at oprette et europisk civilbeskyttelseskorps .
Dette fremgik endnu en gang efter katastrofen med Prestige .
Dette " grnne korps " under det europiske flag skal kunne sttes ind overalt i Unionen ved katastrofer og skal kunne rde over specialudstyr , hvilket ikke alle medlemsstater har rd til at anskaffe sig .
<P>
Hvor langt er man net med udarbejdelsen af dette forslag ?
Hvilke medlemsstater har allerede givet tilsagn om at medvirke ?
Hvornr forelgger Kommissionen dette forslag for Rdet ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Wallstrm">
Sprgsmlet om et europisk civilbeskyttelseskorps svel som tanker om tilsvarende initiativer inden for specifikke omrder , herunder om en europisk kystvagttjeneste , er blevet taget op flere gange tidligere og ogs for nylig .
Der foreligger dog , s vidt jeg ved , ikke noget specifikt forslag .
Vi br tage til efterretning , at civilbeskyttelse iflge traktaterne hrer under medlemsstaternes befjelser .
Derfor br alle sdanne foranstaltninger p fllesskabsplan gennemfres under nje iagttagelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Desuden omfatter civilbeskyttelse mange forskellige sektorer .
Samarbejdet mellem disse forskellige sektorer er bygget meget forskelligt op i de forskellige medlemsstater .
Derfor vil de praktiske flger af etableringen af et civilbeskyttelseskorps for hele EU krve grundige analyser .
Ikke desto mindre er tanken om at oprette et sdant korps absolut interessant , og jeg vil med stor interesse flge Det Europiske Konvents drftelser herom .
<P>
Uafhngigt af disse drftelser kan jeg oplyse , at Kommissionen allerede er aktiv p dette omrde , selv om det jensynligt ikke er almindeligt kendt .
Der er p Kommissionens initiativ oprettet en fllesskabsmekanisme , der skal lette og styrke samarbejdet p civilbeskyttelsesomrdet .
I dag deltager alle medlemsstater , 11 kandidatlande og de tre ES-lande i denne EU-ramme , som kan give en metode til bedre samordning af civilbeskyttelsen inden for svel som uden for EU .
<P>
Et af ngleelementerne i denne sammenhng har vret , at der i Kommissionen er oprettet et EU-interventionscenter for civilbeskyttelse .
Dette center har eksisteret siden 1. januar 2002 og er tilgngeligt permanent dgnet rundt .
Nr det aktiveres af en henvendelse fra et af de deltagende lande , kan centret jeblikkeligt trkke p andre medlemsstaters civilbeskyttelsesressourcer , som er fastlagt p forhnd for alle former for strre katastrofesituationer .
Hvis De nsker det , kan jeg ogs redegre for , hvornr dette center er blevet anvendt , og hvor vi har interveneret .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at dette EU-center , der bygger p den disponible nationale kapacitet , udgr et effektivt redskab , der modsvarer de nsker , det rede medlem har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Tak for Deres svar , fru kommissr , men jeg har yderligere et par sprgsml .
De sagde , at dette EU-beredskabscenter er operationsklart , men bad f.eks. Spanien det om hjlp i forbindelse med Prestige-katastrofen ?
Hvornr rettede landet henvendelse ?
Hvad sker der , hvis en medlemsstat ikke retter henvendelse til beredskabscentret og ikke selv formr at yde den forndne indsats ?
Jeg besgte Galicien 10 dage efter katastrofen .
Der ankom mandskab fra det belgiske civilforsvar , men intet blev organiseret .
Hvis der f.eks. sker en katastrofe ud for den lettiske kyst om to r , vil det vre et problem .
Jeg mener , at vi skal rde over et korps , der straks kan g i aktion .
<P>
Det er ogs vigtigt , at den ndvendige tekniske viden om passende og miljvenlige handlinger indsamles og stilles til rdighed for alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=222 NAME="Wallstrm">
Jeg vil gerne takke Dem for dette sprgsml , fordi netop Prestige-sagen er et tydeligt eksempel p den vrditilvkst , man opnr ved hjlp af centret .
<P>
Det var jeblikkeligt efter ulykken den 13. november 2002 , centret blev anvendt frste gang af de spanske myndigheder og derefter ligeledes af de portugisiske og franske myndigheder .
I alt blev der registreret otte anmodninger om assistance , og den jeblikkelige behandling heraf via centret gjorde det muligt at organisere og kanalisere tilbuddene fra alle de vrige medlemsstater .
Der blev sledes efter ulykken stillet en imponerende rkke og mngde ressourcer - herunder 15 oliebekmpelsesfartjer , over 20 kilometer flydesprring og flere specialiserede overvgningsfly - til rdighed for de berrte landes nationale myndigheder .
<P>
Centret samordnede ogs den bistand , der blev tilbudt de tre lande , det udsendte umiddelbart efter ulykken en gruppe fllesskabseksperter og har tilbudt , sammen med Spanien , at medfinansiere en miljkonsekvensundersgelse af ulykken .
<P>
Hvad vil der ske , hvis en af de nye medlemsstater anmoder om bistand ?
Centret vil selvflgelig fungere p samme mde , og vi vil tilbyde bistand fra alle medlemsstater .
Nu kan vi mobilisere og samordne samtlige medlemsstaters hjlp og bistand .
Derudover samarbejder vi p et regelmssigt grundlag med de nationale myndigheder og tjenester , der beskftiger sig med civilbeskyttelse , s vi kan tage ved lre af hinanden .
<P>
Vi har ogs velser til simulering af strre ulykker , endog med biologiske eller kemiske vben .
Det har forbedret vores kapacitet betydeligt , men det er mske ikke s kendt .
Det er p tide at gre det mere synligt og sikre , at vi virkelig intervenerer jeblikkelig efter ulykkerne .
Alle de nye medlemsstater er bekendte med centrets eksistens , og vi tilbyder sttte til medlemsstater i tilflde som dette .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr , for Deres omfattende og veldokumenterede svar .
<P>
Der er fire medlemmer , der har bedt om ordet , og i henhold til forretningsordenen kan der kun stilles to tillgssprgsml .
I overensstemmelse med den gennemsigtighedspolitik , vi alle stter s hjt , vil jeg oplyse , at den rkkeflge , de har bedt mig om ordet i , er flgende : frst hr . Rbig , dernst hr .
Ortuondo , derefter hr .
Nogueira og endelig hr .
Wuermeling . Jeg vil derfor give ordet til de to frste , hr .
Rbig og hr .
Ortuondo . Der kan kun stilles to tillgssprgsml .
Hr . Rbig , De kan stille Deres tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi nsker alle at kunne hjlpe hurtigt og effektivt i forbindelse med katastrofer .
Kunne De forestille Dem , at man kunne udarbejde en grnbog , hvor det for alle tjenestegrene og for alle de frivillige organisationer er oplistet , hvilke muligheder der er , respektive skabe en virtuel platform , hvor de relevante enheder kunne koordinere deres indsats ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Wallstrm">
Vi arbejder p det i jeblikket .
Enhver form for information herom er af det gode , og jeg har til hensigt at gre det mere synligt .
Selv med yderst begrnsede ressourcer har vi vret meget effektive .
Vi kan sige , at det er samtlige medlemsstater og kandidatlande udmrket klar over , og , som sagt , indgr vi jvnligt i et samarbejde med dem for at forbedre vores beredskab og gre en strre forebyggende indsats .
Vi er i jeblikket i frd med at udarbejde en meddelelse , som mske kan betragtes som et frste skridt , hvor vi behandler forebyggelse af og beredskab med henblik p menneskeskabte katastrofer og andre katastrofer .
Jeg er , for s vidt Parlamentet og medlemsstaterne nsker det , rede til at g videre . Men dette er en udmrket anledning for os til at informere Parlamentet om , hvad vi har udrettet , hvordan vi kan intervenere , og hvordan vi kan anvende vores mekanisme til civilbeskyttelse .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Fru kommissr , siden Erika-ulykken den 19. december 1999 er der taget adskillige initiativer i Europa-Parlamentet og de vrige EU-institutioner for at styrke sikkerheden til ss .
Desvrre ser det ud til , at der ikke blev truffet de rette foranstaltninger , for senere , i november 2002 , var der en ny ulykke til ss , Prestiges forlis . Nu gennemgr vi det , der blev vedtaget ved den frste lejlighed efter Erikas forlis .
I denne forbindelse arbejder vi i jeblikket i Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme p en ndring af forordningen om enkeltskrogede og dobbeltskrogede tankskibe , og der er et meget vigtigt sprgsml , der hnger sammen med Deres bidrag .
<P>
De har sagt , at der findes et EU-vagtcenter , og jeg vil gerne vide , om der foreligger nedskrevne ndplaner i dette center , isr for de srlig flsomme kyster som f.eks. Galicien og Bretagne , hvor der r efter r sker ulykker med tankskibe , som skader miljet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Wallstrm">
Hr . Ortuondo Larrea , det er fuldstndig korrekt .
Dette er et sprgsml om implementering .
Kommissionen har handlet usdvanligt hurtigt efter Erika-ulykken .
P tre mneder har vi udarbejdet et fuldstndigt forslag om en yderligere indsats for at forhindre , at sdanne forfrdelige ulykker sker igen .
Men det krver ogs implementering , og medlemsstaterne br tage dette alvorligt .
<P>
Efter Prestige-ulykken fulgte vi som bekendt op p dette for at sikre , at der blev ivrksat en tidsplan , og at vi kunne g hurtigere frem en tidligere planlagt .
<P>
Kommissionens reaktion har vret seris .
Den har vret hurtig , og vi har sat os ambitise ml for den ndvendige indsats .
Nu er det et sprgsml om implementering , ogs p medlemsstatsplan .
<P>
For s vidt angr beredskabsplaner hrer dette omrde under medlemsstaterne .
Det phviler dem at kortlgge de omrder , som er mest flsomme .
Det gr de lbende .
Det er civilbeskyttelsesmyndighedernes opgave i de enkelte medlemsstater .
Vores er at reagere s hurtigt som muligt , sikre , at vi mobiliserer og sender det udstyr , den ekspertise eller den hjlp , som vi rder over , jeblikkeligt efter en ulykke har fundet sted .
For fremtiden kan vi reagere 24 timer i dgnet .
<P>
Vi er gennem et meget intensivt samarbejde i stand til at forberede os bedre , fordi vi kender samtlige medlemsstaters planer .
Det er et sprgsml om subsidiaritet at opstille disse ndplaner i hver enkelt medlemsstat .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 39 af Alexander de Roo ( H-0211 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Videnskabeligt mde i Ispra om Spaniens nationale vandplan
<P>
Der er forlydender i pressen om et planlagt mde i Ispra mellem Kommissionen og reprsentanter for den spanske regering med nglespecialister med henblik p at drfte de videnskabelige beviser vedrrende indvirkningerne af Spaniens nationale vandplan .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at et sdant mde er planlagt ?
Hvornr vil det i bekrftende fald blive afholdt , og hvem skal deltage ?
Vil Kommissionen ogs redegre for , hvorledes dette mde vil bidrage til dens behandling af de forskellige problemer , der er rejst om Spaniens nationale vandplan og dens indvirkninger p miljet i Spanien ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Wallstrm">
Den 24. marts havde jeg et kort mde med den nye spanske miljminister , fru Elvira Rodrguez , hvor vi drftede en rkke emner , herunder Spaniens nationale vandplan og isr den foreslende overfrsel af Ebro .
Bde ministeren og jeg selv erkendte , at der fortsat er dyb uenighed blandt eksperterne angende flere grundlggende miljsprgsml .
<P>
Som miljkommissr er jeg srligt interesseret i de planer , der foreligger for den kommende vandfring i floden Ebro svel som faststtelsen af den gennemstrmning , der er ndvendig for at beskytte den kologiske og kemiske balance i den nedre del af Ebro og i Ebro-deltaet .
<P>
En af de ider , der kom frem under mine drftelser med ministeren , var afholdelsen af et mindre mde , hvor man kan bringe nogle af ngleeksperterne sammen , det vil sige de spanske myndigheders eksperter , forskere og ngo ' er - for at behandle nogle af disse ulste problemer .
Jeg foreslog , at Miljinstituttet i Kommissionens Flles Forskningscenter i Ispra kunne vre et passende sted at afholde et sdant mde .
Der er endnu ikke fastlagt dagsorden eller deltagerliste for mdet .
Det vil derfor sandsynligvis tidligst kunne afholdes i juni .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , jeg har et tillgssprgsml om den kologisk forsvarlige minimumsgennemstrmning i Ebro .
<P>
De har drftet sprgsmlet med den nye spanske minister , men i Spanien er der uenighed mellem de catalanske myndigheder - som ogs har noget at skulle have sagt i denne sag - og de spanske myndigheder .
Er De bekendt med disse uoverensstemmelser ?
Det er af afgrende betydning , fordi der netop er tale om faststtelsen af den korrekte , kologisk forsvarlige minimumsgennemstrmning for Ebro med det forml at bevare flodens meget vigtige kologiske funktioner .
Dette glder isr Ebro-deltaet og de omrder i deltaet , der er beskyttede i henhold til EU ' s habitatlovgivning .
Hvis De ikke er bekendt med disse uoverensstemmelser , vil jeg bede Dem henvende Dem til den ansvarlige hos de catalanske myndigheder , fordi vedkommende offentligt har taget afstand fra de spanske myndigheders holdning .
Det er et meget vigtigt aspekt .
<SPEAKER ID=231 NAME="Wallstrm">
Det var netop det , der var formlet .
Det var hele iden med at afholde et mde herom .
Selv eksperterne bliver nu udnyttet af den ene eller den anden side .
Vi nsker at bringe eksperterne sammen , s vi kan f nogle flere facts frem og hre alle de forskellige synspunkter p et sdant mde og undersge p ekspertplan , hvorfor der foreligger s forskellige tal og resultater .
<P>
Det vil frst og fremmest blive et teknisk , videnskabeligt mde , fordi alt er blevet politiseret .
Det er her , vi nskede en strm af information , som kunne give os flere konkrete oplysninger , inden vi fortstter arbejdet med dette emne .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille to ultrakorte supplerende sprgsml .
Det frste er rettet til kommissr Wallstrm : Med hvilket belb og med hvilken tidsplan finansierer EU Spaniens nationale vandplan for perioden 2000-2006 ?
Det andet sprgsml handler ogs om miljet og den spanske stat : Hvilket belb har Kommissionen afsat til at finansiere den Galicien-plan , som den spanske regering har ivrksat for at genoprette de galiciske kyster og udvikle Galicien efter ulykken med Prestige , ogs for perioden 2000-2006 , set i lyset af at den spanske regering mener , at en samlet finansiering p 12 milliarder euro for denne periode vil vre ndvendig ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Wallstrm">
Det er et helt andet emne , der er ikke tale om en opflgning af det emne , vi oprindeligt drftede .
Jeg vil meget gerne besvare alle de sprgsml , medlemmerne mtte stille , men de br stilles i overensstemmelse med de fastlagte procedurer .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden.">
Jeg har det indtryk , at der er en del af hr . Nogueiras sprgsml , som er et tillgssprgsml til det forrige om Ispra , og at der er en anden del , som p ingen mde er et tillgssprgsml , og som hr .
Nogueira ikke burde have stillet , da det kan give anledning til forvirring .
Jeg beder Dem vre s venlig at gentage frste del af sprgsmlet , som var tillgssprgsmlet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , den frste del af min foresprgsel er meget vigtig , srdeles vigtig .
Spaniens nationale vandplan absorberer en vsentlig del af de midler fra Samhrighedsfonden , der er afsat til denne stat .
Kommissionens holdning til finansieringen er afgrende for , om Spaniens nationale vandplan kommer videre eller ej .
Jeg mener , at kommissren er sig dette bevidst , og at hun burde have oplyst og forklaret et s afgrende punkt .
<SPEAKER ID=236 NAME="Wallstrm">
Jeg kan give et generelt svar p dette sprgsml , som er , at fllesskabssttten ogs skal ydes i overensstemmelse med miljlovgivningen .
Det er de generelle retningslinjer , der glder for anvendelsen af strukturfondsmidler svel som andre midler .
Det vil blive undersgt , om sttten ydes i overensstemmelse med miljlovgivningen .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Kommissionen , fordi dens svar p de forskellige sprgsml har givet mig det indtryk , at den i sprgsmlet om Spaniens nationale vandplan indtil videre har forstet at skelne mellem de tekniske og de juridiske problemer .
<P>
P grund af pres og forflgelse fra visse politikeres side , som tror , at vi politikere har ret til at blande os i de nre og uformelle relationer mellem landene og Kommissionen , og isr til at blande os i teknikernes rolle , vil jeg gerne sprge kommissren , om hun er indstillet p at sikre eksperternes arbejdsfrihed p mdet i Ispra , for det er , som hun selv har nvnt , et teknisk mde , og undg politisering p grund af srinteresser og konkrete interesser ?
<P>
For vi kunne ogs blande os i andre sager som f.eks. nitraterne i Nederlandene .
Mit sprgsml er , om hun er indstillet p at sikre , at eksperterne kan arbejde frit og uforstyrret , s der ikke er nogen , der blander sig i deres arbejde eller udstter dem for pression ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Wallstrm">
Lad mig gentage , at dette mde vil blive af teknisk-videnskabelig karakter .
Der vil blive drftet en rkke miljsprgsml i forbindelse med forslaget om overfrsel af Ebro .
Mlet er at samle eksperterne og gennemg de foreliggende data og , om muligt , klarlgge rsagerne til uoverensstemmelserne .
<P>
Dette mde udgr p ingen mde en hring om hele den spanske nationale vandplan eller Ebro-sprgsmlet .
Der er forskellige og modstridende opfattelser involveret , det er udgangspunktet .
Men vi vil bringe dem sammen , og jeg hber , at vi kan f klarhed for , hvordan de er net frem til disse holdninger , hvordan de har foretaget deres beregninger , og hvilke oplysninger , de kan forelgge .
<P>
Jeg kan ikke love , at der ikke vil vre en politisk baggrund .
Det er der p dette omrde , det er jeg fuldstndig klar over .
Jeg har mdtes med personer fra begge sider i Spanien i en lang periode .
Jeg har lyttet til begge sider og mange forskellige implicerede parter .
Dette udgr endnu et forsg p at sikre , at vi er i besiddelse af alle de oplysninger , vi kan f , isr om de meget afgrende miljmssige aspekter af planen .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden.">
Mange tak til fru Wallstrm for hendes oplysninger til Parlamentet her i eftermiddag .
<P>
Vi indleder nu sidste del af sprgetiden . Hr .
Vitorino vil besvare disse sprgsml .
<P>
Sprgsml til hr . Vitorino
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 40 af Bernd Posselt ( H-0139 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Flles grnsebeskyttelse
<P>
Hvorledes vurderer Kommissionen de seneste forsg p at etablere en flles grnsebeskyttelse med kandidatlandene , og hvilke skridt er der planlagt i den kommende tid i retning af en flles EU-grnsebeskyttelse ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Vitorino">
De 10 lande , som tiltrder EU i maj 2004 , har i stor udstrkning fet - og vil indtil 2006 forsat f - finansielle ressourcer fra Phare-programmet og ekspertbistand fra faguddannede personer i de medlemslande , der er tilknyttet disse lande , i forbindelse med de sektoropdelte partnerskabsinitiativer mellem medlemsstaterne og kandidatlandene til get beskyttelse af EU ' s ydre grnser og til fremme af landenes gradvise tilpasning til bestemmelserne i Schengen-konventionen .
<P>
Mellem 1997 og 2002 modtog kandidatlandene en bevilling p mere end 300 millioner euro fra Phare-programmet til forvaltning af de ydre grnser .
Rumnien og Bulgarien fr forsat Phare-bevillinger , og deres statsbudget vil i forbindelse med programmet stige mellem 2004 og 2006 .
Tyrkiet vil for sin del ligeledes modtage flere EU-bevillinger med samme forml .
<P>
Som De ved , faststter bestemmelsen i artikel 35 i tiltrdelsestraktaten oprettelsen af et midlertidigt finansielt instrument p 858 millioner euro til syv nye medlemsstater .
Bestemmelsen i Schengen-konventionen gr ud p for 2004-2006 at finansiere omkostningerne til de investeringer , der er ndvendige til forgelse af sikkerheden og beskyttelsen af EU ' s ydre grnser efter udvidelsen .
Investeringerne vedrrer frst og fremmest infrastruktur , udstyr , uddannelse af grnsevagter , logistik og procedurer .
Alle disse elementer er ndvendige til sikring af , at bestemmelserne i Schengen-konventionen vedrrende beskyttelse af de kommende ydre grnser overholdes , og ligeledes til sikring af et passende sikkerhedsniveau i EU .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. kommissr , tak for denne meget vigtige oplysning .
Jeg vil blot sprge Dem , om De kan besvare to konkrete punkter for mig .
For det frste , hvordan ser det ud med uddannelse af grnsepoliti , isr med hensyn til projektet vedrrende et europisk politiakademi ?
For det andet vil jeg gerne sprge Dem , hvornr De tror , at Rdet formelt vil eller kan tage beslutning om projektet vedrrende et europisk grnsepoliti , eller er det helt illusorisk i jeblikket ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Vitorino">
Jeg er klar over den store betydning , som De tillgger dette sprgsml , og i forbindelse med oprettelsen af et europisk korps af grnsevagter gr jeg Dem opmrksom p den handlingsplan , som Kommissionen har foreslet , og som Rdet ( retlige og indre anliggender ) vedtog den 13. juni 2000 , der indeholder en gradvis udvikling af samarbejdet og en gradvis implementering af flles kontrolgrupper ved de ydre grnser , som p lang sigt skal fre til oprettelsen af et europisk korps af grnsevagter .
Det vil sige , at den politiske beslutning endnu ikke er truffet , og at Rdet har udskudt den til efter udviklingen af samarbejdet .
<P>
Jeg vil sige til hr . Posselt , at samarbejdet allerede i lbet af 2002 blev indledt vedrrende kontrollerne af de ydre grnser med et center til kontrol af landegrnser , der er placeret i Tyskland , og ved de sydlige sgrnser ved Middelhavet med foranstaltninger , der i fllesskab varetages af Spanien , Italien , Frankrig , Portugal og Storbritannien .
Alle disse konkrete flles foranstaltninger blev finansieret af ARGO-programmet .
Den naturlige udvikling af disse grnsekontrolcentre og de flles foranstaltninger br f os til at stille sprgsmlet om en formel oprettelse af et korps af grnsevagter .
Men Rdet har endnu ikke fastsat en dato .
Jeg hber , at behovet for et sdant korps af grnsevagter vil vise sig , og at Konventet om Den Europiske Unions Fremtid vil bidrage positivt til dette aspekt .
<P>
Hvad angr politiakademiet , s findes det praktisk taget .
Vi sttter forsat iden om , at det skal vre en formel institution med et formelt hovedsde .
De ved , at dette sprgsml er en del af " instanspakken " , som er under behandling i Det Europiske Rd .
Desvrre har vi endnu ikke modtaget noget svar fra Rdet .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi ved , at der findes visse svage steder p den flles ydre grnse , f.eks. i Slovakiet , hvor der stadig er en grn grnse p ca . 40 km samt store problemer med at overvge den .
Kunne De forestille Dem , at man med kort varsel kunne stille en sdan gruppe til rdighed for srligt flsomme grnseomrder , hvor der er akut behov for hjlp og beskyttelse ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Vitorino">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg gr Dem opmrksom p , at samarbejdet med kandidatlandene vedrrende landegrnserne gradvis har udviklet sig inden for rammerne af partnerskabsprogrammerne mellem medlemsstaterne og kandidatlandene , for Kommissionen har ingen grnsevagter .
Flere medlemsstater samarbejder med Slovakiet og Polen om kontrol med de ydre landegrnser .
I den forbindelse kan jeg sige , at Kommissionen isr insisterer p , at kandidatlandene tager deres forpligtelse om sikring af kontrollen med disse grnser alvorligt , og at Rdets arbejdsgruppe til vurdering af grnsekontrol og kontrol med landegrnser , der er placeret i Tyskland , meget nje overvger alt det , som vedrrer de fremtidige ydre grnser , herunder Slovakiets grnne grnse , men ogs Polens grnne grnse , som er lige s lang .
<P>
Jeg kan sige Dem , at selv om Kommissionen ikke selv kan oprette grnsekorps , sttter vi alle de flles foranstaltninger , som Slovakiet og medlemsstaterne udfrer med henblik p at forge kontrollen med denne grnse .
<P>
Jeg vil ligeledes sige , at jeg mener , det er korrekt at anerkende , at alle disse lande har gjort store fremskridt vedrrende grnsekontrollen .
De har endnu ikke net den standard , der krves i Schengen-konventionen .
Det er netop grunden til , at tiltrdelsen til Schengen-konventionen finder sted gradvist og i overensstemmelse med en metode , der er baseret p vurdering af det enkelte lands evne til at garantere sikkerheden ved EU ' s ydre grnser efter udvidelsen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes (PSE).">
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han mener , at forventningerne blev sat lidt for hjt p Det Europiske Rd i Sevilla , for s vidt angr sprgsmlet om grnsepoliti .
Er kommissren af den opfattelse , at en reaktiv tilgang har skabt en forventning i den europiske offentlighed om , at vi vil have et grnsepoliti langs det udvidede EU ' s ydre grnser inden for meget kort tid ?
<P>
Er kommissren til trods for Sevilla-konklusionerne fortsat forpligtet i forhold til den meget bredere tilgang til asyllovgivningen og i srdeleshed ulovlig indvandring i Tampere-konklusionerne , som s p rsagerne til indvandringen i EU ?
Er kommissren fortsat forpligtet i forhold til denne meget bredere tilgang , og vil det fortsat komme til udtryk i hans arbejde ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Vitorino">
Sevilla-konklusionerne er afbalancerede .
I konklusionerne understreges behovet for at bekmpe ulovlig indvandring , og det er afgjort et sprgsml , der vedrrer os alle , men samtidig understreges behovet for en endnu bedre integration af indvandringspolitikken i vores udenrigspolitik , herunder udviklingen af partnerskaber med oprindelseslandene og transitlandene med henblik p samarbejde og bedre kontrol med den ulovlige indvandring .
<P>
I den meddelelse om indvandring og udviklingspolitik , som Kommissionen offentliggjorde for et par mneder siden , forsgte den at give et indtryk af det arbejde , den udfrer p det udviklingspolitiske omrde , og som har relation til indvandrertilstrmningen , ikke kun ved at bekmpe fattigdom , men ogs ved at sikre retsstatsforhold og respekt for menneskerettighederne og forhindre , at befolkningen tilskyndes til at forlade deres eget land og flytte til EU , til tider ulovligt .
<P>
Denne tilgang er ikke blot afbalanceret , den er ogs realistisk .
Vi udvikler alle handlingsplanens elementer , ikke kun den operationelle del , men ogs den lovgivningsmssige del og flere andre omrder , som De har nvnt , herunder asylbestemmelserne . Vi har vedtaget de ndvendige bestemmelser i overensstemmelse med Tampere-programmet .
Det er sandsynligvis sket lidt langsommere , end visse politiske udgydelser kunne lade forvente , men jeg kan i det mindste forsikre Dem om , at vi gr frem p et solidt grundlag .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 41 af Sarah Ludford ( H-0141 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kriminalitet : EU-foranstaltninger med henblik p at forhindre tyveri af mobiltelefoner
<P>
Antallet af mobiltelefoner , der stjles i EU ofte af internationale bander lber sandsynligvis op i millioner hvert r , og af en Eurobaromenter-undersgelser for nylig fremgr det , at en femtedel til en tredjedel af folk i medlemsstaterne er bange for at blive offer et sdant tyveri .
I Det Forenede Kongerige er omprogrammering af en stjlen mobiltelefon blevet gjort ulovlig , og der er nu et samarbejde mellem de britiske mobilselskaber via GSM-sammenslutningen med en flles database af IMEI-numre p stjlne mobiltelefoner , sledes at de kan gres inaktive . Mobilselskaber fra andre europiske lande har ogs tilsluttet sig , men kun ca .
20 ud af et samlet antal p ca . 500 europiske selskaber har meldt sig .
<P>
Hvilke skridt tager Kommissionen for at fremme etablering af en EU-dkkende IMEI-database svarende til den britiske ordning , sledes at tyverierne kan blive tacklet ved at blokere de stjlne telefoner p EU-plan ?
Vil Kommissionen overveje at fremstte et forslag i henhold til EU-traktatens artikel 34 om en EU-afgrelse om at gre det ulovligt at omprogrammere mobiltelefoner ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Vitorino">
Jeg kan fortlle det rede medlem , at Kommissionen har vret i kontakt med Det Forenede Kongeriges myndigheder siden juli 2002 .
Kommissionen har siden da ogs gjort Det Europiske Kriminalprventive Net opmrksom p , at det eventuelt kunne vre hensigtsmssigt at trffe foranstaltninger til bekmpelse af tyveri af mobiltelefoner p EU-plan .
Det Europiske Kriminalprventive Net drfter nu emnet .
Dog har Kommissionen ikke til hensigt at forelgge et forslag p grundlag af EU-traktatens artikel 34 , fordi det endnu ikke er fastlagt som et af de prioriterede omrder for tilnrmelse af strafferetlige bestemmelser .
<P>
Alle medlemsstaternes strafferetlige systemer indeholder bestemmelser , som forbyder tyveri , og som selvflgelig finder anvendelse p tyveri af mobiltelefoner .
Derfor mener vi for jeblikket under henvisning til subsidiaritetsprincippet , at medlemsstaternes retsregler p dette omrde er tilstrkkeligt omfattende til at klare denne srlige stigende form for kriminalitet .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Jeg takker kommissren for svaret , men m dog sige , at jeg finder det lidt skuffende .
Jeg er bekendt med , at sprgsmlet drftes i Det Kriminalprventive Net , men det forekommer mig , at der er mulighed for yderligere foranstaltninger .
Der stjles millioner af mobiltelefoner hvert r .
Eurobarometer viser , at op til en tredjedel af befolkningen i medlemsstaterne frygter at blive offer for at sdant tyveri .
Som flge af den omfattende rejseaktivitet inden for EU har sprgsmlet ogs en europisk dimension .
Selv om tyveri , som De anfrte det , er ulovligt i alle medlemsstater , taler jeg specifikt om den lovovertrdelse , der bestr i at omprogrammere mobiltelefoner .
Mig bekendt er det kun ulovligt i Det Forenede Kongerige .
Der er grundlag for et EU-forslag om at gre det ulovligt overalt .
<P>
Der er ogs et databeskyttelsesproblem .
Vi br have en konsekvent fortolkning fra databeskyttelseskommissrernes side , der gr det klart , at IMEI-numre ikke betragtes som persondata , hvilket er tilfldet i Tyskland .
<SPEAKER ID=251 NAME="Vitorino">
Mange tak , jeg kan bekrfte , at sprgsmlet om IMEI-databasen , en nummerdatabase baseret p International Identitet for Mobilstationsudstyr , har vret genstand for drftelser i Det Kriminalprventive Net .
Jeg kan bekrfte , at visse medlemsstater gr ind for oprettelsen af en sdan database , men at andre viger tilbage herfor og betvivler nyttevrdien af en sdan database .
Det var derfor , jeg sagde , at der fortsat var drftelser i Det Kriminalprventive Net .
Det eneste , jeg henviste til , var muligheden for tilnrmelser p det strafferetlige omrde , og her mener jeg ikke , at der findes et specifikt retsgrundlag i traktaten .
Jeg afviser ikke , at artikel 34 eventuelt kunne anvendes til formlet .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Jeg vil gerne takke min kollega , fru Ludford , for at have stillet dette sprgsml .
Jeg vil bede kommissren uddybe sin redegrelse for et virkeligt grnseoverskridende problem i forbindelse med tyveri af mobiltelefoner , idet de ofte anvendes i en form for cirkulerende bedrageri af moms-myndighederne i forskellige medlemsstater .
Denne fremgangsmde anvendes af hjt organiserede kriminelle og er derfor noget , jeg hber , kommissren vil interessere sig nrmere for .
<P>
Anvendelsen af IMEI-numre er uden tvivl et frste skridt , idet man br sikre , at strre handler med mobiltelefoner kun tillades , hvis IMEI-numrene er blevet kontrolleret , s man har sikkerhed for , at de pgldende telefoner ikke tidligere har vret genstand for ulovlige transaktioner .
For det andet foreslr jeg , at der trffes foranstaltninger , der tillader , at momsen p mobiltelefoner indbetales direkte til skattemyndighederne , s de kriminelle ikke fr adgang til dette belb .
<P>
Endelig vil jeg med glde sende kommissren dokumentation fra en af de strste forhandlere af mobiltelefoner i min region .
Dette foretagende er udsat for diskrimination fra de tyske momsmyndigheders side .
Det bremser en lovlig virksomhed og vil blot medvirke til at fremme den ulovlige handel .
Jeg hber , at han med bistand fra Generaldirektoratet for Beskatning vil vre i stand til at gribe ind over for de tyske myndigheder , der straffer lovlig handel p dette omrde .
<SPEAKER ID=253 NAME="Vitorino">
Jeg tager med glde imod alle oplysninger , det rede medlem kan forelgge om de konomiske konsekvenser af disse kriminelle aktiviteter .
Jeg erkender , at tallene er foruroligende : Jeg erkender , at 48 % af alle tyverier i London centrum involverer mobiltelefoner , og at tallet for Paris ligger p omkring 40 % .
Jeg er meget opmrksom p det faktum , at der sidste r blev stjlet omkring 700.000 telefoner i Det Forenede Kongerige , 150.000 i Frankrig og 130.000 i Spanien .
Jeg afviser ikke , at denne form for kriminalitet har en vsentlig grnseoverskridende dimension .
Sprgsmlet er , hvordan man br prioritere de foranstaltninger , der skal trffes .
Efter min opfattelse br vi prioritere et operationelt samarbejde .
Jeg mener ikke , at der er behov for at harmonisere lovgivningen .
Vi vil derfor fortstte drftelserne om et europisk kriminalprventivt net og eventuelle konkrete operationelle aktiviteter til bekmpelse af denne form for lovovertrdelser .
IMEI-lsningen er allerede blevet drftet .
Vi kan kun trffe beslutninger med enstemmighed , og medlemsstaterne er uenige i denne henseende .
Men vi vil s afgjort ikke lade sagen falde .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 42 af Alain Krivine ( H-0174 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Det fransk-tyske charter
<P>
Mandag den 3. marts 2003 udviste Frankrig og Tyskland kollektivt 54 senegalesere og ivorianere med et charterfly fra selskabet Euralair Horizons .
Om bord p dette fly , som de to regeringer havde chartret , var 30 ivorianere og 23 senegalesere , som ikke havde fet indrejsetilladelse til Frankrig , eller hvis ansgning om politisk asyl i Frankrig var blevet afvist , og som opholdt sig i en ventezone i Roissy , og en senegaleser , der var kommet ad landevejen fra Tyskland , hvorfra han var blevet udvist .
<P>
Finder Kommissionen , at artikel 4 i protokol nr .
4 til den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder og artikel 19 , stk . 1 , i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , som blev ratificeret p topmdet i Nice , er blevet overholdt ?
<P>
Finder Kommissionen , at samme artikel 19 , stk . 2 , i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder er blevet overholdt over for de ivorianere , som er blevet bortvist til et land , hvor der i jeblikket er uroligheder , og at procedurerne for ansgning om asyl , der sikres ved Genve-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 vedrrende flygtninges retsstilling , er blevet overholdt ?
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at sikre , at traktaterne , navnlig bestemmelserne om asylret og beskyttelse , overholdes i tilflde af udsendelse , udvisning og udlevering ?
<SPEAKER ID=255 NAME="Vitorino">
Hr. formand , som det allerede er blevet fremhvet i den debat , som vi skal have om det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne om repatriering af illegale indvandrere , udgr fly chartret i fllesskab en af de foranstaltninger til styrkelse af det operationelle samarbejde , der indgr i det repatrieringshandlingsprogram , der blev vedtaget af Rdet i november 2002 p grundlag af en meddelelse fra Kommissionen .
<P>
Juridisk defineres disse flles charterfly i jeblikket som to eller flere nationale udsendelsesoperationer , der gennemfres samtidig i samme fly .
Disse flles charterfly har intet at gre med kollektive udvisninger , der er forbudt iflge den europiske menneskerettighedskonvention og EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
De flles repatrieringsfly , med et vist antal personer om bord , organiseres af logistiske rsager , mens beslutninger om udvisning altid trffes p individuelt grundlag .
Hver sag vurderes individuelt ud fra de personlige omstndigheder og den enkelte persons juridiske situation .
Hver enkelt person om bord p et fly af denne type har med andre ord vret genstand for en individuel sagsbehandling , der har resulteret i en individuel afvisning af eventuelle anmodninger eller ankesager om tilladelse til lovligt ophold .
Beslutningerne trffes p et individuelt grundlag og ikke p et kollektivt .
<P>
Hvad angr den sag , som hr . Krivine omtaler , rder Kommissionen hverken over nogen oplysninger eller har nogen grund til at antage , at der i de specifikke omstndigheder omkring hver enkelt af de personer , der var med i det fly , er blevet overtrdt nogen internationale retsbestemmelser , alts at personerne i det fly ikke skulle have fet deres anmodninger behandlet individuelt og korrekt af de medlemsstater , der har truffet beslutning om udvisning .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine (GUE/NGL).">
Hr. kommissr , tak for Deres forklaring .
Jeg mener , at det er et meget alvorligt problem , for siden jeg stillede dette sprgsml , er fem fllesfly - som De siger - lettet fra Frankrig .
De flj med grupper af personer med samme nationalitet , der rejste ud under de samme vilkr . De var ofte ifrt hndjern , og enkelte var kneblet , endda s effektivt at to dde af kvlning .
Regeringen har for vrigt i den forbindelse netop bestemt , at der fremover i disse flles flytransporter skal vre en lge fra Rde Kors til stede .
<P>
Jeg har derfor flgende sprgsml : Hvordan skelner De mellem en flles flytransport og et gruppefly ?
En gruppe er pr. definition faktisk en samling personer .
Hvis De har 42 senegalesere , hvad er s udslagsgivende for det kriterium , der skal afgre , hvorvidt det drejer sig om et fllesskab eller en samling af enkeltindivider ?
Jeg kender intet fllesskab , som ikke er en samling af enkeltindivider .
Men jeg hlder til den opfattelse , at 42 senegalesere eller ca . 20 ivorianere - og jeg gr opmrksom p , at ivorianerne kommer fra et land , hvor de risikerer ddsstraf - nsten er det samme .
<P>
Mit sprgsml er derfor : Hvad er afgrende for den sproglige forskel mellem en flles flytransport og et gruppefly ?
Forklar mig venligst , hvad en kollektiv udvisning er , hvilket jo er forbudt .
<SPEAKER ID=257 NAME="Vitorino">
Det vil jeg meget gerne , hr. parlamentsmedlem .
For det frste er en flles flytransport arrangeret af mindst to medlemsstater .
Der er i den forbindelse tale om flles hensigter i dette tilflde fra Frankrig og Tyskland .
Disse to lande samlede p t sted en rkke personer , som skulle udvises , og de skulle rejse med samme fly .
Det er en flles gruppetransport set ud fra et organisatorisk synspunkt .
<P>
Vedrrende kollektiv udvisning , som i henhold til den europiske menneskerettighedskonvention er forbudt , drejer sprgsmlet sig om , hvornr der er tale om en kollektiv udvisning .
En beslutning om kollektiv udvisning trffes ikke for alle enkeltindivider i en gruppe , men det er en enkelt beslutning , som glder for en hel gruppe af personer , uden at der tages hensyn til enkeltpersonernes srlige forhold .
Det er forskellen .
<P>
Kollektiv udvisning er forbudt .
Der er intet i EU , der tillader det .
Hvis De derimod trffer 10 individuelle beslutninger om udvisning , og hvis De ser disse 10 personer sammen , s er der naturligvis tale om en gruppe , og de kan vre en del af en flles flytransport eller ej , men der er ikke tale om en kollektiv udvisning .
Det er efter min mening den vsentligste forskel .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Vitorino , for Deres deltagelse i eftermiddag .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 43-80 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden.">
Prsident Trajkovski , jeg nsker Dem velkommen til Europa-Parlamentet i dag .
Det er en stor re og et stort privilegium at kunne prsentere Dem for Europa-Parlamentet .
<P>
Vi er her i Parlamentet kun alt for bekendt med , hvad landene i Deres region har gennemget i det sidste rti , i srdeleshed de vbnede og voldelige prvelser , som alle mtte gennemleve , og ikke desto mindre befinder Deres land sig i dag i en fase , der giver os et vist budskab om hb .
Krisen i 2001 blev med aktiv bistand fra det internationale samfunds side - herunder , kan jeg med stolthed ppege , en meget direkte og mlrettet indsats fra EU ' s side - forhindret i at udvikle sig til en borgerkrig med store omkostninger .
Den har i stedet frt til fremskridt i form af demokrati og Deres og Deres lands tilsagn om at udvikle gode forbindelser til nabolandene , overholde retsstatsprincipperne , fremme konomien gennem handel og samarbejde og arbejde gennem Ohrid-rammeaftalen p lang sigt .
<P>
Dette skaber en bro , som giver Deres land mulighed for at genoptage sine internationale forbindelser fuldt ud og n et punkt , hvorfra det vil kunne begynde at gennemfre sine europiske visioner .
<P>
Europa-Parlamentets medlemmer sttter fuldt ud Unionens forsg op at udvikle et europisk perspektiv for det vestlige Balkan .
Deres indlg her i dag og de fremskridt , der finder sted i Deres land , er et vigtigt brohoved mod EU for regionen generelt og for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i srdeleshed .
<P>
Det forfrdelige mord for nylig p hr . Zoran Djindjic i Serbien , stter endnu en gang fokus p behovet for stabilitet i regionen og erindrer os om vores pligt til at gribe ind , nr vi er i stand til det , og omstndighederne byder sig .
<P>
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien tilhrer ligesom alle de tidligere jugoslaviske stater allerede den europiske familie .
Det erkendte Det Europiske Rd i Feira i juni 2002 udtrykkeligt .
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har i lighed med andre lande i det vestlige Balkan et klart europisk perspektiv .
Vi er her i Parlamentet meget tilfredse med , at den srlige udrykningsstyrkes allerfrste operation startede i Deres republik .
<P>
Dette er det klarest mulige signal om Unionens forpligtelse over for regionen .
I en tid , hvor vi lever med en flelse af , at Europa ikke har vret i stand til at finde en passende stemme i Irak-krisen og i FN , ser vi p Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien som en succes for den spde og spirende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa .
<P>
( Bifald )
<P>
De er nu slet ind p vejen mod en europiske vision , som vi deler .
Hvor hurtigt det gr , mener jeg , afhnger af Dem , af reformfremskridtene , af Deres politiske vilje og beslutsomhed .
Men for hvert skridt , De tager i denne retning , vil vi flge Dem p vej .
<P>
Det er det budskab , jeg nsker at overbringe Dem i dag p vegne af mine kolleger her i Europa-Parlamentet .
De kan regne med vores sttte .
<P>
Det er mig nu en stor re og glde at give Dem ordet .
<SPEAKER ID=263 NAME="Trajkovski">
<P>
( Taleren indledte p makedonsk .
Nedenstende afsnit er oversat til engelsk i originalteksten )
<P>
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , det er med stor tilfredshed og glde , at jeg henvender mig til Dem i dag .
Europa-Parlamentet inkarnerer en opfattelse af Europa , som millioner af mennesker deler i dag , ikke kun inden for , men ogs uden for det nuvrende EU , herunder borgerne i Republikken Makedonien .
Det er en vision om et kontinent med forskelligartethed , hvor forskellige traditioner , kulturer og sprog mdes p et grundlag af gensidig respekt og flles interesser .
Det er en vision om et integreret omrde for folkene , fri bevgelighed , et flles marked og europiske politikker til lsning af flles problemer .
<P>
( Taleren fortsatte p engelsk )
<P>
Denne vision , som Europas grundlggere tog udgangspunkt i , er i dag blevet en realitet for EU ' s borgere , for millioner af studerende , der lser p universiteter uden for deres hjemland , for forretningsfolk , der er forbundet gennem handel og investeringer , og for politikere og embedsmnd , der dagligt mdes for at udarbejde flles svar p vores tids udfordringer .
EU vil snart optage 10 nye lande , hvis borgere deler den europiske drm om flles fred og velfrd .
Folkevalgte reprsentanter fra disse lande vil tage plads her i Parlamentet som resultat af en af international politiks strste landvindinger , nemlig den fredelige samling af suvernitet p grundlag af flles vrdier og flles interesser .
<P>
Jeg nsker at benytte lejligheden i dag til at delagtiggre Dem i mine overvejelser om , hvad denne vision om et forenet Europa betyder for befolkningen i mit land , Republikken Makedonien .
Borgerne i Republikken Makedonien har de samme vrdier og interesser som borgerne i de andre lande , der snart bliver medlemmer af Unionen .
Der er stor politisk enighed om , at medlemskab af EU er det overordnede politiske ml .
Der er en strk vilje til at gre det , der er ndvendigt for at opfylde tiltrdelseskriterierne , og indlede de ndvendige tiltag .
<P>
For to r siden kunne man fra flere sider - i EU og i Republikken Makedonien - have tvivlet p , om medlemskab af EU ville blive en realitet i vores tid .
Landet befandt sig dengang i den mest alvorlige krise i nyere tid .
Vi stod p kanten af en afgrund og frygtede det vrste .
Men det lykkedes os at tage et skridt tilbage .
Jeg nsker p vegne af borgerne i mit land at takke alle her i Parlamentet og i andre europiske og transatlantiske institutioner , der bakkede op om Republikken Makedonien i disse svre jeblikke og stttede vores bestrbelser p at bevge os fra en vbnet konflikt til en fredelig , politisk konfliktlsning .
Nr en konflikt lses ved fredelige midler og ikke lngere fylder avisernes overskrifter , glemmes den til tider hurtigt , men den vedholdende indsats , som blev ydet af Romano Prodi , Javier Solana , Chris Patten og lord Robertson , fortjener at bliver husket som en af de mest succesrige og betimelige interventioner , EU og NATO nogensinde har gennemfrt .
<P>
I denne vanskelige periode opdagede Makedonien , at landet havde mange venner - ogs her i Parlamentet , hvor parlamentsmedlemmer fra alle politiske grupper har stttet indsatsen til fordel for en stabilisering af landet og sikring af borgerne .
De srlige udsendinge har ogs spillet en vigtig og meget vrdsat rolle .
<P>
I dag er der p ny fred i Makedonien , og vi er mere end nogensinde besluttede p at indhente det forsmte .
Vi gr til stadighed fremskridt , for s vidt angr rammeaftalens gennemfrelse .
For nylig undertegnede vi en ny aftale med Den Internationale Valutafond .
Republikken Makedonien var selvflgelig det frste land i regionen , der undertegnede stabiliserings- og associeringsaftalen med EU .
<P>
Efter min overbevisning br det momentum , der er skabt de sidste to r , og som har gjort det muligt for mit land at g fra vbnet konflikt til nye fremskridt p vejen mod europisk integration , ikke g tabt .
Republikken Makedonien tager del i udviklingen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
SOFA-aftalen vedrrende EU-styrkerne er blevet vedtaget enstemmigt af Forsamlingen , hvilket klart afspejler tilliden til den europiske forsvars- og sikkerhedskapacitet .
Denne europiske mission br og vil fre til succes .
Det er vigtigt , og ikke kun for dem , der nsker at se EU spille en aktiv rolle uden for EU ' s grnser .
<P>
Jeg har understreget , hvor store fremskridt , der er sket p det seneste - indstilling af fjendtlighederne , styrkelse af retsstaten og implementering af rammeaftalen - og den vigtige rolle , EU har spillet i denne indsats .
Men det ville vre en fejltagelse at blive eftergivende og overse , hvor meget der endnu skal gres for at bringe ikke blot Makedonien , men hele regionen til et punkt , hvor det vil vre utnkeligt at vende tilbage til en ustabil situation .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med de udfordringer , vi str over for i dag og vil st over for i den nrmeste fremtid .
Jeg vil redegre for den indsats , som vi - de folkevalgte reprsentanter for Makedonien - vil ivrkstte for at klare disse udfordringer , og forelgge konkrete forslag til , hvordan EU og EU ' s institutioner kan sttte os i disse bestrbelser .
<P>
For at sikre de investeringer , der er fortaget i hele regionens stabilitet - i srdeleshed fra EU ' s side - har vi brug for mod og visioner .
Der er konkrete skridt , der skal tages , og som vil krve en lige s mlrettet indsats som den , vi har ydet i de sidste to r .
Makedoniens borgere ser frem til den historiske udvidelse af EU i 2004 og derefter i 2007 .
Vi br sikre , at der ikke opstr frygt for , at det vestlige Balkan bliver isoleret fra udviklingen i resten af Europa efter disse udvidelser .
<P>
Der er tre ting , der br og skal gres : Vi br fortstte vores bestrbelse p at styrke retsstatsprincipperne og bekmpe organiseret kriminalitet og korruption .
Vi br igen opprioritere en effektiv indsats til fordel for konomisk og social samhrighed .
Vi br alle arbejde p at virkeliggre visionen om et Europa af stater svel som borgerne , der gr det muligt for borgerne i det vestlige Balkan at bevge sig frit over grnsen til EU .
<P>
Der er i dag en klar konsensus om , hvor vigtigt det er at styrke retsstatsprincipperne i regionen .
Det er frem for alt vores regeringers ansvar .
Vi br styrke vores institutioner , forbedre vores lovgivning og arbejde med vores grnseforvaltning .
Der er inden for de seneste mneder sket betydelige fremskridt i hele regionen .
Vores stater er ikke s svage , at de ikke kan gribe ind over for organiseret kriminalitet , og vores borgerne sttter vores institutioner heri .
Der er meget , regeringerne i regionen kan gre , og der gres meget .
Republikken Makedonien er ved at lgge sidste hnd p forberedelserne i forbindelse med en regional konference om grnsesikkerhed og -forvaltning , som afholdes i Ohrid , s vi kan n videre p dette omrde .
Faktum er , at flgerne af konomisk omstilling , konsekvenserne af et rtis fjendtligheder i regionen , socialt opbrud , fastlggelsen af nye grnser og oprettelsen af nye og til tider svage institutioner tilsammen skaber en rkke udfordringer , som det vil krve lang tid og en omfattende indsats at klare .
Det vigtigste er vores vilje hertil og borgernes sttte .
<P>
Vedvarende stabilitet sikres ogs gennem en positiv konomisk udvikling .
I denne forbindelse har regeringerne og befolkningen i regionen store forhbninger til det kommende topmde i Thessaloniki .
Efterhnden som fokus skifter fra efterkrigsgenopbygning til udvikling , er befolkningen i stigende grad opmrksom p sprgsml vedrrende konomisk og social samhrighed , nemlig hj arbejdslshed , utilstrkkelige eller forldede infrastrukturer og behovet for at tilpasse kvalifikationerne til de nye konomiske vilkr .
<P>
Der er en indlysende forbindelse mellem en vellykket gennemfrelse af rammeaftalen og den vellykkede gennemfrelse af EU ' s frste militre aktion og en konkret mulighed for konomisk udvikling .
Arbejdslsheden , isr blandt de unge , er ekstremt hj .
Den konomiske reform vil krve flere vanskelige afgrelser , som kan forvrre den endnu mere .
Det bliver derfor endnu vigtigere at sikre udviklingen af en dynamisk privat sektor , ikke blot ud fra et konomisk synspunkt , men ogs af sociale og sikkerhedsmssige rsager .
<P>
Europa-Kommissionen vil i lbet af de kommende r gre en stor indsats for at hjlpe de nye kandidatlande med at indhente resten af EU .
Den vil ogs gre et omfattende arbejde for at hjlpe Bulgarien og Rumnien , vores stlige naboer , med at indhente de nye kandidatlande .
Dette bygger p den fantastiske succes , EU har haft med at hjlpe andre gryende demokratier - i vores region , vores nabo mod syd , Grkenland - med at indhente og udvikle en strk konomi baseret p den private sektor .
Derfor sttter vi fuldt ud det grske formandskabs forslag om ogs at lade frtiltrdelsesbistanden vre tilgngelig for landene i det vestlige Balkan .
<P>
Vi hber meget , at det europiske engagement i det vestlige Balkan vil fre til , at der p topmdet i Thessaloniki indfres et supplement til Cards , sledes at der tilbydes strukturpolitiske instrumenter i forbindelse med frtiltrdelsen , som drftet i flere medlemsstater .
<P>
Vi er klar over , at en sdan bistand vil plgge os mange forpligtelser , herunder kravet om at medfinansiere projekter med vores egne ressourcer .
Men sdanne betingelser vil medvirke til at styrke vores forvaltning og forberede os p en fremtid i Europa .
Vi nsker ikke at bliver behandlet som et humanitrt tilflde , vi nsker at indg i udviklingsprocessen gennem et virkeligt partnerskab med EU-institutionerne .
<P>
Hermed er jeg net til det tredje emne , som jeg nskede at behandle i dag , og som har stor betydning for borgerne i mit land og i hele regionen .
Den europiske tanke og virkelighed er tanken om mobilitet , fri bevgelighed for varer og for personer .
<P>
Der er potentielle fordele forbundet med visumfrihed , for s vidt angr demokratiseringsprocessen generelt .
En positiv demokratisk og konomisk udvikling kan finde nring i forenklede internationale samhandelsformer og rejsemuligheder for studerende , forskere og forretningsmnd .
En vellykket fortsttelse af reformprocessen krver , at vi kan skabe en ny generation af ansvarsbevidste borgere med international erfaring og viden .
<P>
Republikken Makedonien grnser med sine to millioner indbyggere op til EU .
Landet har nre handelsrelationer med EU .
Inden Jugoslaviens sammenbrud rejste vores borgere i alle EU-lande uden restriktioner , og Republikken Makedonien er ikke et transitland .
<P>
Jeg har indgende fulgt forhandlingerne i Europa-Parlamentet om det emne , som er blevet ptvunget os , i relation til anvendelsen af det forfatningsmssige navn , Republikken Makedonien .
Eftersom jeg kommer fra et land med en rig kulturtradition , der altid har opfattet sig selv som et land , hvis hjerte er knyttet til de europiske vrdier , kan jeg kun lade mig inspirere af de principper , der danner selve grundlaget for Europa-Parlamentet , og som vogtes af dets medlemmer .
Der skal ydes en betydelig indsats og det vil tage lang tid , fr den makedonske stat vil kunne blive et fuldgyldigt medlem af Unionen , men jeg ser frem til den dag , de makedonske medlemmer vil tage plads her i Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<P>
I denne forbindelse hber jeg ogs p Deres sttte .
Lad os sammen opbygge et strkt partnerskab og sammen arbejde p at sikre , at den europiske drm bliver til virkelighed ogs for de unge i Republikken Makedonien , der ser frem til at blive stolte borgere i Europa i det 21. rhundrede .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Vi takker prsident Trajkovski , fordi han har taget sig tid til at komme her , fordi han deler vores europiske vision , og fordi han har delagtiggjort os i sine forhbninger angende den fremtidige udvikling og mulighederne i hans eget land og region svel som i relation til Europa .
<P>
Mange tak .
<P>
( Det hjtidelige mde hvet kl . 12.25 )
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0086 / 2003 ) af Morterero for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om ndret forslag til Rdets direktiv om ret til familiesammenfring ( KOM ( 2002 ) 225 - C5-0220 / 2002 - 1999 / 0258 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Hazan (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke min kollega , fru Cerdeira , for et fremragende stykke arbejde om et meget vigtigt emne .
Der er faktisk tale om det frst direktiv om lovlig indvandring , siden dette emne blev en del af EU ' s befjelser .
<P>
Men jeg vil med det samme sige , at jeg beklager to ting . For det frste at der skulle g s lang tid og for det andet , at resultatet er blevet en s fej holdning , som desvrre er konsekvensen af en politik , der udelukkende er baseret p kontrol af indvandringsstrmmene p trods af mlstningerne fra Tampere .
<P>
Efter mere end tre r med forhandlinger , efter to meget forskellige forslag , p trods af Europa-Parlamentets udtalelse til sttte for det frste forslag og p trods af ordfrerens fremragende arbejde str vi i dag med et minimumsdokument om familiesammenfring , og Rdet tager desuden overhovedet ikke hensyn til Europa-Parlamentets holdning , der dog - det hber jeg i hvert tilflde - bekrfter tidligere tiders holdning .
Topmdet i Tampere gav os imidlertid indtryk af noget helt andet , men det er p nuvrende tidspunkt sikkert , at den proces , der blev indledt i 1999 , tager en anden drejning .
Europa-Parlamentet skal ved afstemningen i morgen til fordel for fru Cerdeiras betnkning klart tage afstand fra det fort Europa , som er under udformning , og klart tale for retten til et familieliv , som er en grundlggende rettighed i alle vores demokratier .
<P>
Derfor stemmer vi imod - og vi er imod - den bestemmelse , der gr det muligt for medlemsstaterne i visse tilflde at afvise et barn , der er mere end 12 r gammelt .
<P>
Vi afviser ligeledes den bestemmelse , som tillader en venteperiode p tre r , og vi kan desvrre konstatere , at dette er det 117. bevis p landenes manglende politiske vilje til at dele befjelserne vedrrende indvandring .
<P>
Men det er ikke med denne feje holdning , at problemet med illegal indvandring lses . Og det er heller ikke p den mde , at vi undgr de sekundre bevgelser fra asylansgerne , som dog er et af de vigtigste ml med direktivet .
<P>
Med de forskellige tilbageskridt i det andet direktiv og de forskellige ?
<P>
( Formanden opfordrede taleren til at afslutte indlgget )
<P>
? er vi langt fra de mlstninger om fllesskabsanliggender , der blev fastsat i 1999 p topmdet i Tampere .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne indlede med en varm tak til ordfreren for hendes fremragende betnkning , som kommissren ogs gav udtryk for anerkendelse af , og s vil jeg sige , at det glder mig , at det er lykkedes det grske formandskab efter langvarige forhandlinger at lukke dette kapitel - det bnede det ikke , det lukkede det - om lovlige indvandreres ret til familiesammenfring , som har ventet p afgrelse i Rdet i flere r .
Imidlertid mener jeg , at De br tage Europa-Parlamentets forslag alvorligt i betragtning , hr. kommissr .
<P>
Som formand for Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder finder jeg dette initiativ om familiesammenfring vigtigt , fordi det isr vil hjlpe de kvinder og brn , som ofte ikke er i stand til at flge deres gtefller i deres forsg p at emigrere til EU-lande , hvor de sger et bedre liv for sig selv og deres familie .
<P>
Som eksempel kan jeg nvne , at jeg for tre r siden blev inviteret til generalforsamling i det bangladeshiske samfund i Athen .
Jeg kom ind i en sal med flere tusinde mennesker , men meget f af dem var kvinder .
Og da jeg spurgte , hvorfor kvinderne ikke deltog i forsamlingen , gik det for frste gang op for mig , hvor stort problemet er .
Jeg fik det svar , at kvinderne og brnene var hjemme , i deres lande , fordi mndene ikke havde ret til at tage dem med .
Derfor er jeg meget tilfreds med , at der er truffet en seris afgrelse i dette sprgsml , selv om det sker med en rdsafgrelse , som Parlamentet ikke er helt tilfreds med .
Et srligt positivt element i direktivet er desuden faststtelsen af de sammenfrte familiemedlemmers rettigheder . Det er rettigheder , der angr uddannelse og beskftigelse , hvorved man sikrer , at de nemt kan integreres i samfundet i medlemsstaten , og sikrer deres arbejdstagerrettigheder , s de ikke ender som billig arbejdskraft p arbejdsmarkedet .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at familiesammenfring ikke kun er et led i bestrbelserne p at f en sammenhngende indvandringspolitik , men ogs et middel til at styrke Fllesskabets egen socialpolitik .
<SPEAKER ID=271 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil endnu en gang takke fru Cerdeira for betnkningen og meget oprigtigt sige , at jeg er enig i flere af de bemrkninger , der er blevet fremsat under forhandlingen om den minimumsaftale , som vi er kommet frem til .
<P>
Jeg vil efter tre rs forhandlinger sige Dem , at jeg var overbevist om , at det var umuligt at g over det niveau , som blev opnet takket vre det grske formandskab , som fru Karamanou har understreget .
Men jeg er ligeledes sikker p , at det ikke er den sidste gang , vi taler om familiesammenfring .
Det er en proces , som er under udvikling , og jeg hber , at vi to r efter gennemfrelsen af direktivet kan foretage en vurdering af den gede vrdi , som de mindstestandarder , som vi er ved at vedtage , har fet , og dermed se nye perspektiver vedrrende familiesammenfring .
Jeg mener faktisk , at det er en grundlggende ret og et vsentligt vrktj til gennemfrelse af integrationspolitikken . Jeg mener ogs , at familiesammenfring fr strre og strre betydning - efterhnden som medlemsstaterne udvikler deres integrationspolitik - som lftestang i forbindelse med en succesfuld integration af gstearbejdere i de europiske samfund .
<P>
Jeg forestiller mig , at det ikke er muligt at tage afstand fra udformningen af den politiske aftale , som Rdet har vedtaget .
Derfor anmoder jeg Europa-Parlamentet om at vise forstelse for , at Kommissionen heller ikke tager afstand fra den politiske aftale .
Jeg vil imidlertid gerne tilfje , at den politiske aftale ikke br vre et tilbageskridt i forhold til det , som allerede er blevet prsenteret .
Selv om jeg f.eks. tidligere har accepteret ikke at inkludere subsidir beskyttelse og personer , der nyder subsidir beskyttelse , i forslaget - for vrigt ogs p anmodning af Europa-Parlamentet - mener jeg , at det ikke er muligt at acceptere , at flygtninge ekskluderes fra dette direktiv .
Det br reelt anerkendes , at flygtninge br have ret til familiesammenfring , at denne ret br fremg af en retsstandard , og at dette instrument er det rette til at give en sdan ret til familiesammenfring .
<P>
Endelig , som fru Hazan nvnte , drejer det sig om det frste instrument vedrrende lovlig indvandring .
Jeg mener , at det indeholder en strk politisk besked , hvor en EU-politik om indvandring ikke blot skal vre en repressiv politik , men den br ogs vre en politik om lovlig indvandring .
Jeg hber , at man med dette frste instrument , uanset hvor minimalistisk det er , kan fremme en politisk vilje til vedtagelse af andre af Kommissionens lovgivningsinitiativer vedrrende bestemmelser for den lovlige indvandring , for med henblik p en indvandringspolitik , der ikke blot er trovrdig og sammenhngende , men som ogs respekterer vores flles vrdier , er det ndvendigt at rde over en fuldstndig samling af retsinstrumenter .
<SPEAKER ID=272 NAME="Cerdeira Morterero (PSE)">
Hr. formand , jeg takker kommissren og resten af medlemmerne , der er blevet her indtil nu , men jeg synes , at det var det vrd , for sprgsmlet er vigtigt , og vi har ventet p det i lang tid .
Jeg er helt enig i det , kommissren har sagt , men der er fremkommet nogle pstande under forhandlingen , som jeg gerne vil afklare .
<P>
Betnkningen om familiesammenfring vil p intet tidspunkt give mulighed for den slags situationer , som hr . Pirker har beskrevet , det vil sige polygami eller muligheden for at anvende dette direktiv p kommende hustruer , og jeg nsker , at det fremgr af protokollen , for jeg synes , at det er en meget alvorlig pstand , der kun kan skyldes uvidenhed eller ond tro .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0107 / 2003 af Turco for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kongeriget Danmarks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om ndring af Rdets retsakt af 3. november 1998 om vedtagelse af bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger ( 13875 / 2002 - C5-0553 / 2002 - 2002 / 0823 ( CNS ) ) ;
<P>
Kongeriget Danmarks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om ndring af vedtgten for Europols personale ( 13873 / 2002 - C5-0555 / 2002 - 2002 / 0822 ( CNS ) ) ;
<P>
Den Hellenske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillg ( 6314 / 2003 - C5-0066 / 2003 - 2003 / 0806 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0106 / 2003 af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik p vedtagelse af en rdsakt om udarbejdelse , p grundlag af artikel 43 , stk . 1 , i konventionen om oprettelse af en europisk politienhed ( Europol-konventionen ) , af en protokol om ndring af denne konvention ( 13254 / 5 / 2002 - C5-0001 / 2003 - 2002 / 0814 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0116 / 2003 af Turco og von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om henstilling til Rdet om Europols fremtidige udvikling ( 2003 / 2070 ( NI ) ) .
<SPEAKER ID=276 NAME="Turco (NI)">
Hr. formand , jeg str i en lidt uheldig situation , eftersom vi mangler vores politiske dialogpartner i en forhandling som denne , nemlig Rdet .
Efter min mening er det ndvendigt , at der er en hjststende reprsentant til stede , nr det glder et sprgsml , som er s vigtigt for Parlamentet .
Nr det er sagt , vil jeg gerne - s det i det mindste bliver frt til protokols - rette en srlig tak til alle kollegerne fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og navnlig Grard Deprez og Christian von Boetticher for deres indsats og det arbejde , som de har udfrt , og som gjorde det muligt for os at fastlgge en flles holdning .
<P>
Frst vil jeg gerne minde om , at Parlamentet gentagne gange har bedt Rdet om en ndring af Europol-konventionen , s der tages hjde for en kontrol af dette organ og for konkrete demokratiske befjelser i den forbindelse . Her vil jeg blot nvne hr .
Nassauers , fru Karamanous og hr . Deprez ' betnkninger , hvor vi ogs i dag beder om , at Parlamentet i hjere grad bliver inddraget i Europols budgetprocedure og finansiering via fllesskabsbudgettet .
Vi beder om , at Parlamentet bliver inddraget i udnvnelsen og afskedigelsen af Europols direktr og vicedirektrer samt i udpegelsen af to reprsentanter , som vlges af Parlamentet , og som deltager i styrelsesrdets mder .
Vi beder om fuld respekt for Parlamentets informations- og hringsrettigheder .
Vi beder om en revidering af Europol-konventionen , s den bliver tilpasset til de bedste demokratiske kontrolmetoder og -kriterier .
Vi beder om en styrkelse af domstolskontrollen fra Domstolens side , og endelig beder vi om , at der indfres fllesskabsbestemmelser for Europol .
<P>
Kommissionen har allerede udtalt sig om den demokratiske kontrol og har foreslet , at der oprettes et blandet udvalg , som bestr af medlemmer fra de udvalg i Europa-Parlamentet og medlemsstaterne , som er ansvarlige for politisprgsml .
Sprgsmlet om Europols demokratiske kontrol blev ogs drftet for nylig i konventets Arbejdsgruppe vedrrende Frihed , Sikkerhed og Retfrdighed .
Iflge gruppens protokoller har Europols direktr , Jrgen Storbeck , under en hring udtalt , at den parlamentariske kontrol af Europol i jeblikket er uklar . Han gr opmrksom p de vanskeligheder , der er forbundet med at st til ansvar over for et alt for stort antal nationale parlamentsmedlemmer , og han understreger , at en strengere og mere effektiv kontrol ville vre i Europols interesse .
Hr . Storbeck nvnte ligeledes udsigten til en kontrol fra Europa-Parlamentets side som en mulig lsning .
Konventets arbejdsgruppe har ogs udarbejdet en endelig rapport , hvor den fastslr , at Europols aktiviteter i fremtiden br vre genstand for Europa-Parlamentets og Rdets demokratiske kontrol samt en domstolskontrol fra De Europiske Fllesskabers Domstols side i henhold til de sdvanlige bestemmelser i traktaten .
<P>
P trods af alle disse gentagne opfordringer og de specifikke forslag skal vi i dag drfte en protokol om Europol-konventionen , som Europa-Parlamentet bliver hrt om .
Denne protokol lser ikke de nvnte problemer , og den tager dem ikke engang op .
Hvis man sammenligner de nuvrende kontrolbefjelser og de ndringsforslag , der er medtaget i protokollen , er resultaterne yderst skuffende .
Med hensyn til alt dette m vi i udvalget - og det samme glder forhbentlig for Parlamentet i morgen - sl fast , at de gentagne anmodninger og forslag om en reel og bedre kontrol af Europols demokratiske befjelser er blevet ignoreret . Det er kritisabelt , at de foreslede ndringer hovedsagelig er rent kosmetiske , og de er en hn mod Europa-Parlamentet og de europiske borgere , som har valgt det .
<P>
Rdet har ikke svaret p vores gentagne anmodninger om strre befjelser , nr det glder budgettet , udnvnelses- og afskedigelsesprocedurerne samt vores reprsentanters deltagelse i styrelsesrdet .
Rdet har heller ikke fulgt Kommissionens forslag om et blandet udvalg eller Europol-direktrens udtalelse om , at det ville vre hensigtsmssigt med en strre kontrol .
Under disse omstndigheder vil Parlamentet bevare sin nuvrende rolle over for Europol , blive ved med at forhandle , uden at nogle lytter til det , og stille forslag , som ikke bliver gennemfrt .
Det er uundgeligt , at Rdet fr eller senere bliver klar over , at en strre demokratisk kontrol og strre befjelser over for Europol er den eneste garanti for , at Europol fungerer ordentligt og bliver administreret korrekt , hvilket er i alles interesse .
<P>
Vores forkastelse og det forslag til lovgivningsmssig beslutning , som vi har stillet , understreger dette . Det var som sagt en vanskelig beslutning , og vi drftede sprgsmlet fire gange i udvalget , men til sidst blev alle politiske grupper enige om dette dokument .
Det bliver sikkert endnu en gentagelse , men det er klart , at Rdet ikke kan blive ved med at ignorere denne holdning - som ikke lngere bare er Parlamentets holdning - i al evighed .
Det er mit hb og nske , at kommissr Vitorino vil gre sig til fortaler for en effektiv indsats , sdan som han flere gange har gjort i lbet af denne valgperiode .
<SPEAKER ID=277 NAME="Von Boetticher (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil knytte direkte an til min kollega Turcos indlg og returnere takken .
<P>
Vi er blevet enige om en flles fremgangsmde , nemlig at afvise de danske og grske initiativer og vedtage vores egen henstilling om den fremtidige udvikling af Europol . Men trods det flles forslag er der naturligvis sm forskelle i vores argumenter .
Det er rigtigt , at vi i Europa-Parlamentet tidligere har gjort det temmelig let for os selv ved at afvise alle forslag om ndring af Europol-konventionen .
Begrundelsen var den manglende demokratiske og retslige kontrol med Europol , for som et objekt under tredje sjle har Europol hidtil unddraget sig bde Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol og EF-Domstolens retslige kontrol , mens de nationale parlamenter p deres side oftest ikke havde nogen interesse i at kontrollere .
<P>
Nogle kompetenceudvidelser til Europol ville vi i Europa-Parlamentet ikke tilslutte os uden ogs at f flere kontrolbefjelser .
Men det danske forslag , som hrer under min betnkning , indeholder netop disse udvidede kontrolmuligheder til Europa-Parlamentet . Iflge forslaget skal Parlamentet konsulteres i mange sprgsml , i sprgsml om registrering , behandling og anvendelse af personrelaterede data , overfrsel af data til tredjelande , oprettelse af regler for sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger , med hensyn til en personalevedtgt og endelig ogs i forbindelse med enhver ndring af Europol-konventionen .
<P>
Ogs den foreslede mulighed for , at de nationale myndigheder fremover kan tage direkte kontakt med Europol , ville vre et sandt fremskridt .
Jeg syntes derfor i frste omgang ikke , at det var fornuftigt at afvise alt dette , og jeg overvejede at hilse forslaget velkommen trods den tidligere principielle linje . For dette forslag skulle jo ogs ses i sammenhng med debatten i konventet .
Her havde arbejdsgruppe X p dette tidspunkt foreslet , at EU ' s tredje sjle , retlige og indre anliggender , skulle oplses og Europol overfres til frste sjle . Det ville medfre bde retslig kontrol gennem EF-Domstolen og parlamentarisk kontrol gennem Europa-Parlamentets budgetbefjelser .
Set i det lys s det i frste omgang ogs fornuftigt ud at forankre en hringsprocedure i Europol-konventionen .
Men nu har konventets prsidium med sine forslag indhentet det danske initiativ . Og her skal isr kommissr Vitorino have tak .
<P>
Hr. kommissr , jeg indrmmer blankt , at jeg i frste omgang ikke troede p , at konventet virkelig kunne kmpe sig frem til at overfre Europol til den flles beslutningsprocedure , fremover kaldet lovgivningsprocedure , med lige rettigheder for Parlamentet og Rdet . Men den bn , som jeg har afsluttet mine sidste taler med , er her blevet opfyldt .
Konventet har virkelig udvist mod p dette omrde .
Nr jeg ser p de ndringsforslag , som konventets medlemmer har stillet , s finder jeg nok nogle , som fortsat gr ind for enstemmighed til Rdet p dette omrde , men jeg finder ikke et eneste ndringsforslag , som vil nedtone den planlagte rolle til Europa-Parlamentet .
Derfor kan man her g ud fra , at der er bred enighed , og dermed kan det danske initiativ med hringsproceduren henlgges .
<P>
Alligevel er der ogs mulighed for at forbedre prsidiets forslag .
For det frste br man slette Det Europiske Rds kompetence til at opstille retningslinjer . For det andet br man ligeledes slette begrnsningen af Domstolens kontrol i artikel 9 .
For det tredje m man generelt afvise kravet om enstemmighed i Rdet , som nogle konventsmedlemmer har foreslet med hensyn til Europol .
For det fjerde skal Europol ved hjlp af lovgivningsproceduren have mulighed for at foretage egne efterforskninger i samarbejde med de kompetente embedsmnd i medlemsstaterne .
En sdan kompetenceoverfrsel kunne i frste omgang ogs komme ind under enstemmigheden , men det m ikke p nogen mde begrnse Parlamentets rettigheder .
For det femte skal Europol ogs kunne agere efter opfordring fra Eurojust og den europiske anklagemyndighed for finanssager , som skal oprettes og placeres hos Eurojust .
Samarbejdet med denne institution skal reguleres mere prcist og m ikke som hidtil overlades til interne aftaler .
For det sjette giver det frst mening med en kontrol gennem Eurojust , hvis Europol fr overdraget gte udvende rettigheder , for ellers opstr der dobbeltstrukturer , da Europol jo fortsat ogs er underlagt de nationale statsadvokaters kontrol .
For det syvende skal Europol have adgang til de forskellige datasystemer - jeg nver blot Schengen-informationssystemet , toldinformationssystemet og Eurodac , som skal lgges sammen til t datasystem med forskellige adgangsberettigelser .
<P>
Og i tilknytning hertil min ottende bemrkning .
Vi har brug for en flles databeskyttelse for Europol , som orienterer sig efter direktiv 46 / 95 , og vi har brug for en enkel sprogordning for Europol .
Sidst men ikke mindst skal vi forstrke medlemsstaternes pligt til at samarbejde med Europol .
Mange medlemsstater sender stadig ingen eller for f data til Europol .
<P>
Vi opfordrer Rdet til at holde op med at blokere for finansieringen af Europol i forbindelse med terrorbekmpelsen ogs med EU-budgetmidler , indtil regeringskonferencen har vedtaget en sdan forfatningstraktat .
Det er vanskeligt at forklare borgerne , at deres sikkerhed lider under , at de herrer indenrigsministre fler , at deres kompetence krnkes .
Konventionen giver i hvert fald mulighed for en bred fortolkning .
<P>
Samtidig skal Rdet forberede overfrslen af Europol-konventionen til lovgivningen .
Vi m nu alle srge for , at konventet bliver en succes .
Ja , jeg tror sgar , at vi er ndt til at f succes , for uden disse fremskridt vil kriminalitetsbekmpelsen i Europa ikke kunne lykkes p lang sigt .
Derfor slutter jeg ogs i dag med ordene - og selv min kollega Carlos Coelho vil sttte mig i det : I vrigt mener jeg , at konventet skal vre endnu modigere .
<SPEAKER ID=278 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg gerne takke hr . Turco og hr. von Boetticher for de betnkninger , som de har udarbejdet , og som har til forml at vurdere nogle medlemsstaters initiativer for dels at forbedre Europols funktion og dels at bringe klassifikationsniveauet i Europols dokumenter p linje med klassifikationsniveauet i Rdets dokumenter .
Kommissionen deler hr . Turcos opfattelse , at EU ' s borgere vil have vanskeligt ved at forst , at klassifikationssystemet for Europols dokumenter skulle vre forskelligt fra det klassifikationssystem , der glder for EU ' s dokumenter .
Efter dette initiativ vil Europol f fire klassifikationsniveauer , der svarer til dem , der blev vedtaget iflge Rdets beslutning den 19. marts 2001 og Kommissionens beslutning den 29. november 2001 .
I sin betnkning henviser hr . Turco til Rdets forordning 1049 fra 2001 .
<P>
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p det forhold , at denne forordning vedrrer sprgsmlet om aktindsigt , og alts ikke er en forordning , der faststter klassifikationsniveauerne for Rdets eller Kommissionens dokumenter .
Hvad angr bestemmelserne om aktindsigt i Europols dokumenter , er medlemmerne givetvis bekendt med , at det danske initiativ foreslr , at Europols styrelsesrd skal vedtage bestemmelser om aktindsigt i Europols dokumenter , der tager hensyn til de principper og begrnsninger , som fremgr af forordning 1049 .
Det indebrer efter Kommissionens opfattelse , at Europols styrelsesrd formelt kun behver at vedtage sdanne bestemmelser , nr det danske initiativ skal ratificeres .
P grund af sagens betydning vil jeg dog gerne fremhve , at intet efter vores mening er til hinder for , at Europol allerede nu vedtager bestemmelser om aktindsigt p baggrund af bestemmelserne i forordning 1049 , sdan som ordfreren foreslr .
<P>
Hvad angr hr. von Boettichers betnkning , er formlet med dette initiativ at definere befjelser bedre , at gre Europol til EU ' s kontaktpunkt for sprgsml i forbindelse med forfalskning af euroen , at forbedre kontakterne mellem Europol og medlemsstaternes politi og endelig at tilvejebringe et bedre oplysningsgrundlag for Europa-Parlamentet om Europols aktiviteter .
<P>
Det er for mig indlysende , at de initiativer , som vi har til diskussion , ikke lser de grundlggende problemer omkring Europols vedtgt , men jeg mener dog , at de gr i den rigtige retning .
Jeg forstr selvflgelig ogs Parlamentets nske om at give udtryk sin uenighed p grund af disse lsningers utilstrkkelighed , nr det anbefaler , at de fire medlemsstatsinitiativer forkastes .
Det er imidlertid vrd at erindre , at de sprgsml , som disse initiativer rejser , ogs er til behandling i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , og at en forkastelse af dem sandsynligvis ville vre et drligt tegn for en udvikling i den rigtige retning .
Jeg tror , Parlamentet er enig med Kommissionen i , at Europol-konventionen br erstattes med et smidigere instrument , der muliggr en retlig og demokratisk kontrol p europisk plan .
Europol-konventionen burde straks - allerede i dag - erstattes ved en beslutning i Rdet , ligesom Eurojust er blevet oprettet p grundlag af en beslutning i Rdet .
<P>
Europols budget br finansieres over Fllesskabets budget , og oplysningerne til Europa-Parlamentet br ligeledes anskues p en anden mde .
I Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet om den demokratiske kontrol med Europol foreslr vi , at der oprettes et flles kontrolorgan sammensat af reprsentanter fra Europa-Parlamentet og fra de nationale parlamenter .
Hvad endelig angr databeskyttelse , m Europol-konventionens nuvrende bestemmelser uddybes .
<P>
Disse ml ns kun meget ufuldstndigt med medlemsstaternes initiativer .
Som hr. von Boetticher lige har fremhvet , diskuterer Konventet om Den Europiske Unions Fremtid i jeblikket udkastet til en artikel om Europol , der efter min opfattelse netop imdekommer de bestrbelser , som jeg just har nvnt .
Det br dog ikke forhindre , at det danske initiativ vedtages .
Det er rigtigt - og jeg giver hr. von Boetticher helt ret - at denne konventions ratificeringsproces bliver langsom og trg , for vi ved jo , at alle konventioner under traktatens afsnit 6 har vret ekstremt lnge undervejs og tilblivelsen besvrlig .
Man skal blot erindre , at konventionen om beskyttelsen af EU ' s finansielle interesser frst i sidste mned var ratificeret af alle EU ' s medlemsstater , men at den gr helt tilbage til 1995 .
Det er en god grund til at komme af med instrumentet " konventioner " inden for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Man br imidlertid ikke glemme , at resultatet af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , alts forfatningstraktaten , ogs skal gennem parlamenternes ratificeringsproces i alle medlemsstaterne , i alle de 25 medlemsstater , og at det bliver en lige s langsom og trg proces .
Den umiddelbare igangsttelse af ratificeringsprocessen for disse ndringer i Europol-konventionen kolliderer ikke med forfatningstraktaten , eftersom forfatningstraktatens bestemmelser vil have forrang over de bestemmelser , der her er genstand for medlemsstaternes initiativ .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke min sttte til Parlamentets holdning , nr det i henstillingen til Rdet nvner artikel 22 , som konventets prsidium har foreslet .
Jeg vil gerne ppege , at Kommissionen har deltaget i konventets debat med det forml at gre Europol til EU-agentur med en normal vedtgt inden for n institutionel ramme .
Det betyder fllesskabsfinansiering , et retsgrundlag , som er lettere at ndre , en EU-lov og brug af den normale lovgivningsprocedure , alts reglen om kvalificeret flertal og flles beslutning .
Alle disse elementer er velkomne ; de er i trd med Kommissionens meddelelse fra december 2002 om EU ' s institutionelle arkitektur , og jeg tror , at de imdekommer nsket om et mere effektivt politisamarbejde i det europiske omrde .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentet har vedholdende stttet forskellige initiativer om at udvide Europols mandat .
Vi vil gerne bidrage til , at Europol bliver et effektivt instrument i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og fr en central rolle i samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder i efterforskningen af grnseoverskridende kriminel aktivitet .
<P>
P den ene side sttter vi , at Europol fr operationelle befjelser , men p den anden side har vi ogs lagt stor vgt p , at en styrkelse af dets rolle ledsages af foranstaltninger , der sikrer svel en demokratisk som en retlig kontrol .
I denne henseende har vi vedholdende afvist alle initiativer , som vi har fet forelagt til udtalelse , vedrrende detailsprgsml om Europol .
Vi har gentagne gange som reprsentanter for EU ' s borgere forlangt de ndvendige befjelser til at udve den nskede demokratiske kontrol med Europol .
<P>
Ordfrerne , hr . Turco og hr. von Boetticher , anmoder endnu en gang med al ret om , at vi forkaster disse danske initiativer , hvortil slutter sig et grsk , i overensstemmelse med de holdninger , som Parlamentet har gjort sig til talsmand for .
Denne forkastelse br udgre en anledning til at bekrfte vores synspunkter .
For det frste , at Europol ikke kan blive ved med blot at virke inden for det mellemstatslige samarbejde .
Europol-konventionen br erstattes af en beslutning i Rdet i henhold til unionstraktatens artikel 34 , stk . 2 , litra c ) , som kommissren i vrigt ogs just har henvist til , og som muliggr ndringer gennem en forenklet procedure samt vedtagelse af foranstaltninger , der kan gennemfres ved kvalificeret flertal , hvorved Europol integreres i EU ' s institutionelle system .
For det andet m Domstolens rolle bringes i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens bestemmelser , s der kan blive en effektiv retlig kontrol .
For det tredje er det indlysende , at Europol m underkastes en passende demokratisk kontrol , s der gres en ende p den nuvrende situation , hvor Europa-Parlamentet spiller en fuldstndig marginal rolle .
<P>
Vi hilser med strste tilfredshed resultatet af konventets arbejde velkommen ligesom det forslag fra konventets prsidium , der utvetydigt anmoder om , at Europol bliver et fllesskabsanliggende og lagt ind under frste sjle , idet Europol-konventionen erstattes af en beslutning i Rdet .
Derudover vil Europols struktur , arbejdsmetoder , aktivitetsomrder og opgaver blive fastlagt af Europa-Parlamentet og Rdet efter den flles beslutningsprocedure .
PPE-DE-Gruppen sttter derfor det forslag til beslutning , som hr . Turco og hr. von Boetticher har fremsat om at anmode Rdet og medlemsstaterne om at sttte konventets forslag .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gre noget usdvanligt , men jeg finder det ndvendigt .
Jeg synes , det er rgerligt , at jeg ikke kan f mit fire minutter lange indlg , som jeg flittigt har forberedt , frt til protokols . Men jeg har konstateret , at mit indlg kun ville vre en gentagelse af alle de hidtidige udtalelser , som ogs var rigtige .
Derfor vil jeg ikke nu i aften kl . 21.40 gentage alt det , der allerede er blevet sagt .
<P>
Jeg har ikke noget at tilfje til det , som hr. von Boetticher , hr . Coelho eller hr. kommissr Vitorino har sagt .
Vi er alle sammen enige .
Min gruppe sttter forslaget fra hr . Turco og hr. von Boetticher .
Vi mener , at denne holdning er rigtig . Mere tror jeg ikke , der er at sige til det .
Mine kolleger kan nu bruge min taletid , hvis de absolut vil .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Ceyhun !
Jeg vil tillade mig at kommentere Deres bemrkning . En kendt tysk komiker ved navn Karl Valentin besgte en gang parlamentet i Bayern .
Efter halvdelen af debatten forlod han lokalet .
Da en journalist spurgte ham , hvorfor han gjorde det , sagde hr .
Valentin , at alt allerede var blevet sagt , blot ikke af alle endnu !
I denne nd tak for Deres indlg !
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil beskftige mig med to indbyrdes forbundne emner , nemlig databeskyttelse og parlamentarisk kontrol .
Den flles tilsynsmyndighed med ansvar for databeskyttelse er sammensat af medlemmer fra hver enkelt medlemsstat .
Den har til opgave at sikre , at Europol overholder konventionens bestemmelser om databeskyttelse .
Den skal gennemg Europols aktiviteter for at sikre , at den enkeltes personlige rettigheder ikke krnkes i forbindelse med lagringen , bearbejdningen og anvendelsen af de indsamlede data .
Den skal overvge , at dataoverfrslerne fra Europol er tilladte .
Den aflgger regelmssigt rapport til Rdet .
<P>
Selve konventionen indeholder , i flere rdsakter , bestemmelserne om anvendelsen af data og overdragelse af disse data til tredjelande og -organer .
Men at dmme fra de beviser , Det Forenede Kongeriges medlem af den flles tilsynsmyndighed har forelagt Overhusets European Select Committee , har vi grund til at tvivle p , at den flles tilsynsmyndighed gr sit arbejde tilstrkkeligt grundigt .
Jeg tilslutter mig derfor fuldt ud forslaget i denne betnkning om , at tilsynsmyndigheden skal aflgge rapport for bde Rdet og Parlamentet og besvare sprgsml fra det kompetente udvalg , i dette tilflde Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<P>
De beviser , der foruroligede mig , blev forelagt i november sidste r .
Hr . Francis Aldhouse , Deputy Information Commissioner i Det Forenede Kongerige , besvarede sprgsml om aftalen mellem Europol og USA om udveksling af persondata .
Han forholdt sig til de vanskeligheder , der er forbundet med at evaluere , om databeskyttelsen i USA er tilstrkkeligt omfattende - fordi USA ikke har nogen fderal lovgivning eller databeskyttelsesmyndighed , men i vid udstrkning anvender retspraksis , retsligt tilsyn og efterprvning .
Han udtrykte foruroligelse over de meget omfattende bestemmelser om overfrsler af data og mulighederne for misbrug i aftalen mellem Europol og USA .
Men afviste derefter at udvise ansvarsbevidsthed og indg aktivt i problemstillingen og konkluderede , at han mente , man burde indtage det standpunkt , isr mellem vesteuropiske lande og USA , at der er tale om en gruppe lande , der gr en dyd af at sikre retsstatsprincippernes overholdelse , og som vil overholde deres aftaler .
Han gav udtryk for , at han i lighed med sine kolleger i tilsynsmyndigheden fandt dette forsvarligt .
Sagt med andre ord : Dem kan vi stole p .
Jeg mener ikke , det er forsvarligt , at han fralgger sig ansvaret p denne mde , og han er medlem af den flles tilsynsmyndighed for Det Forenende Kongerige .
<P>
Overhuset var heller ikke imponeret og opfordrede indtrngende tilsynsmyndigheden til at indtage en klar og fast holdning i sprgsmlet om beskyttelse af persondata i aftaler med tredjelande .
Vi kan medvirke hertil ved at krve , at myndigheden skal vre underlagt Europa-Parlamentets kontrol , selv om vi ogs br have et partnerskab med de nationale parlamenter .
Oprettelsen af et blandet udvalg af europiske og nationale parlamenter ville vre en udmrket vej frem .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de foreliggende betnkninger afviser de danske og grske initiativer til udbygning af Europol ud fra principielle overvejelser .
Det er godt , for svaret p de fortsatte forsg p at lade Europol arbejde videre som hidtil kan kun lyde , at Europol ikke m have en fremtid uden demokratisk indflydelse og kontrol fra Europa-Parlamentets side , og det fr det heller ikke med Parlamentets gode vilje .
Derfor vil jeg gerne takke de to ordfrere , fordi de endnu en gang klart har formuleret dette budskab .
<P>
Det er efter min mening nsten ikke til at fatte , hvad der foregr p dette flsomme omrde .
Adskillige betnkninger fra Parlamentet har atter og atter krvet en gte parlamentarisk kontrol af Europol , men hidtil er der ikke sket noget .
I stedet vil man uforstyrret arbejde videre p at opbygge og udvide Europol .
Det er efter min mening ganske enkelt skandalst .
<P>
P baggrund af diskussionen i EU-Konventet virker nogle regeringers initiativer nrmest kafkaske , for de bevger sig hinsides de forslag , der ligger i konventet , om reform af omrdet retlige og indre anliggender .
Som medlem af konventet sttter jeg derfor , at Parlamentet endnu en gang forelgger sit centrale krav for Rdet og regeringerne , konfronterer dem med det .
Jeg sttter ogs hr. von Boettichers krav om ikke at acceptere nogen ndring af Europol-konventionen fr ratificeringen af den europiske forfatning .
Det synes jeg er en selvflge , hvis man tager konventet og dets arbejde alvorligt .
<P>
Jeg sttter beslutningsforslagets krav om at overfre Europol til frste sjle , at finansiere Europol over EU ' s budget og dermed stille det under Parlamentets fulde budgetkontrol , at skabe retsgrundlag i forfatningen for klar og streng databeskyttelse og ikke at begrnse den offentlige aktindsigt .
<P>
Det vigtigste er imidlertid , kre kolleger - og det har De jo ogs understreget flere gange - at Europol er underlagt fuld parlamentarisk kontrol .
Som medlem af konventet kan jeg kun bede Dem om fortsat nje at flge med i , hvad der sker med dette sprgsml i konventet , for efter min mening gr konventets prsidiums forslag omkring Europol ud p i grunden i vidt omfang at overlade det til denne myndighed selv at definere sin konkrete opgave , hvilket jeg ikke finder acceptabelt .
Jeg har derfor foreslet , at det alene m vre lovgivernes opgave , det vil sige Rdet og Europa-Parlamentet i fllesskab , prcist at definere opgaverne for disse myndigheder og alle deres forgreninger .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , stemningen er langt bedre i aften .
Nu er Parlamentet lige s samlet i sin forkastelse af Rdets initiativer vedrrende Europol , som det var splittet i eftermiddags under forhandlingen om FN-konventionerne om narkotika .
<P>
Under begge forhandlinger gav Parlamentet eksempler p alternative mder at ve indflydelse p inden for omrder , hvor det ikke har lovgivningsmssig kompetence - i eftermiddags som et politisk og offentligt forum , hvor debatterne undertiden bliver ophedet , og nu som vogter af borgernes rettigheder .
Det er klart for os alle , at den aktuelle situation er uacceptabel , da Europol hverken er under demokratisk eller retlig kontrol .
Vi deltager ikke i spillet , og derfor afgiver vi ikke pligtskyldigst en udtalelse .
<P>
Jeg vil i srdeleshed oprigtigt takke de to ordfrere - hr. von Boetticher og hr . Turco - for at sikre en strategi og en lsning , i henhold til hvilken vi p den ene side bent kan give udtryk for vores kritik , hvilket vi gr ved at forkaste Rdets forslag , mens vi p den anden side kan fremstte positive og konstruktive forslag i en henstilling - som eksempelvis vores henstilling om , at Europol lgges ind under frste sjle .
Jeg finder denne fremgangsmde meget konstruktiv .
<P>
Jeg er ogs glad for , vi i gr strammede ordlyden op med et ndringsforslag , s der nu ikke lngere er tvivl om , at Europol skal bringe adgangen til dokumenter i overensstemmelse med EU ' s regler om gennemsigtighed , for offentlighedens adgang til informationer skal ogs glde for Europol .
Det betyder selvflgelig ikke , at der ikke i nogle tilflde kan vre gode grunde til at holde noget fortroligt og vk fra offentligheden , men der skal anvendes objektive kriterier , og de er glimrende formuleret i forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 .
Denne forordning skal anvendes .
Jeg glder mig over kommissr Vitorinos bekrftelse , iflge hvilken Europol blot kan anvende denne forordning nu , indtil der udarbejdes formelle regler .
<P>
Til slut vil jeg forsge at f Dem til at stemme for de ndringsforslag , som min gruppe har genfremsat .
Hvis det lykkes mig , finder jeg det helt klart , at denne forhandling er vsensforskellig fra eftermiddagens , fordi alle i eftermiddags frst og fremmest var helt overbevist om , at de havde ret .
Jeg vil gerne have det til klart at fremg af Europol-databasen , hvor de forskellige data stammer fra .
Stammer de fra individuelle undersgelser eller fra nationale politi- eller efterretningstjenester ?
Det er vigtigt , for i nogle lande kan nogle data bruges som beviser i straffesager , mens andre ikke kan .
Hvis ikke der er klarhed , er der en fare for , at beviser erklres ulovlige og dermed uantagelige .
I mit ndringsforslag til henstilling 5 argumenterer jeg for klarhed vedrrende bevisernes oprindelse p grund af denne klarheds betydning i retssager .
Jeg hber , at De kan stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil i lighed med mine kolleger takke ordfrerne for det initiativ og den takt , de har udvist i behandlingen af denne situation .
<P>
Jeg kan dog ikke tilslutte mig visse indlg og bemrkninger .
For det frste m vi erkende , at Europol ikke opstod ud af den bl luft .
Europol blev oprettet p grundlag af regler og protokoller fastlagt af medlemsstaternes regeringer som lovlige reprsentanter for de folk , der havde valgt dem for at sikre , at de kunne forelgge tanker og forslag p deres vegne .
<P>
For det andet er Europol af natur en reaktiv snarere end en interaktiv eller proaktiv enhed .
Enheden er afhngig af oplysninger , den modtager fra de nationale politistyrker , af samarbejdet med disse styrker og tillige af disse styrkers anmodninger om intervention fra Europols side .
<P>
Nr det er sagt , er der mulighed for i hjere grad at kontrollere Europol .
Det er pkrvet , at Europol fr et databeskyttelsessystem p plads , s alle kan konstatere , at enheden fungerer , og forst , hvordan den fungerer .
Jeg mener ogs , at Europa-Parlamentets udvalg og plenarforsamling i fremtiden br have mulighed for at drfte Europols aktiviteter p rlig basis .
Jeg kan dog ikke tilslutte mig mine kollegers forsg p at spille med musklerne over for medlemsstaterne og fortlle dem , hvad de m og ikke m .
<P>
Mit sidste budskab er , at der her i Parlamentet p det seneste ofte henvises til det igangvrende arbejde i Det Europiske Konvent .
Vi afventer alle med stor usikkerhed og forventning resultatet af dette konvent , men indtil da spiller det ingen rolle overhovedet for grundlaget for vores arbejde i dag .
Vi skal tage stilling til den lovgivning , de befjelser og de traktater , der foreligger i dag , og ikke de forhold , der mske vil gre sig gldende under en fremtidig traktat .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , i Europol bliver EU ' s politik for den indre sikkerhed meget synlig , og det er en yderst positiv effekt , som vi opnr med Europols excellente arbejde .
Men vi m strbe efter , at Europols situation bliver tilpasset til den aktuelle opgave , at arbejdssituationen bliver optimeret .
Men her har vi i jeblikket det problem , som allerede er blevet nvnt , at vi , selv om vi overdrager defineringen af opgaverne til EU , stadig skal bruge det mellemstatslige samarbejde som instrument , fordi retsgrundlaget krver det , og vi skal bruge enstemmige beslutninger .
<P>
Nr vi i morgen her vil beslutte udvidelsen af EU med yderligere 10 stater til 25 , s m vi ogs overveje , om dette instrument fortsat vil kunne fungere , nr vi har 25 stater .
Jeg frygter , at Europol ikke lngere vil kunne lse sine opgaver , og ndringer vil slet ikke kunne gennemfres , hvis vi skal vente p , at 25 stater ratificerer konventionen .
Derfor m vi netop med disse debatter , som vi frer i dag , endnu en gang eftertrykkeligt krve det , som de to ordfrere har forlangt i deres flles betnkning . Det er ndvendigt for at sikre eksistensen af Europol og EU ' s sikkerhedspolitik for fremtiden .
<P>
Derfor m vi eftertrykkeligt krve det , som ordfrerne har beskrevet , nemlig en overfrsel til Fllesskabet , til frste sjle , kontrol via Europa-Parlamentet , budgettildeling p europisk niveau og - hvilket er meget vigtigt - overfrsel af operativ kompetence med tilsvarende kontrol .
Desuden , som det allerede er blevet nvnt af de foregende talere , naturligvis mere intensiv koordinering mellem de datasystemer , vi har , for at kunne foretage mere effektiv efterforskning af organiseret kriminalitet og forbrydelser .
Vi har ikke lngere brug for dette parallelle lb eller denne gensidige spnden ben mellem systemerne , vi har brug for gte udnyttelsesmuligheder i forbindelse med et system af flles databeskyttelse .
<P>
En vifte af muligheder , som vi nok kender , men som vi nu br udnytte , s de kan gennemfres ved hjlp at konventets forlg og med fuldt eftertryk og sttte fra alle partier i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka (GUE/NGL).">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter at den europiske politienhed nu har fungeret i 10 r som mellemstatslig kontrolinstitution , skal enheden overfres til Fllesskabet .
Nogle vil indvende , at Europol dermed rykker fra tredje til frste sjle og dermed i endnu hjere grad bliver fjernet fra de europiske nationalstaters kontrol .
Det er lige s sandt , som det er irrelevant , for en politienheds karakter afgres ikke af , njagtig hvilken statslig instans der skal kontrollere den .
De nye Europol-planer er endnu mere modbydelige , end politiets opgave er i forvejen .
For det er trods alt politiet , som med sin opretholdelse af den offentlige orden gennemfrer al den tvang , der er forbundet med lnarbejde og statsborgerskab .
Det ville vre latterligt at beklage sig over gemenheder af hjeste kvalitet her i Europa-Parlamentet , eftersom De alle synes , at denne tvang er af det gode !
<P>
Men selv om De ikke vil forst en fornuftig kritik af det borgerlige samfund , kan De ikke , hvis De vil vre borgerlige humanister , stemme for disse planer . For hvad Europol egentlig er , ser man af enhedens opgaver .
verst str effektiv organisering af Fort Europa , alts afskrmning udadtil og maksimal kontrol inden for det sledes frie , sikre og retfrdige europiske omrde .
Det rammer ikke kun menneskesmuglere og narkohandlere .
Om de handler af overbevisning eller p grund af det kapitalistiske samfunds tvangsmssigheder spiller ingen rolle .
<P>
Stadig flere borgere kommer i myndighedernes sgelys , for overfrslen til Fllesskabet vil betyde , at enheden kan indsttes mere fleksibelt , og Europols kompetencer kan udvides med en simpel rdsbeslutning .
De operationelle befjelser bliver indfrt sammen med overfrslen til Fllesskabet , og dermed fuldfres det sidste skridt til at fuldende en EU-politienhed med efterretningstjenstlige befjelser .
I hvert fald betyder overfrslen til Fllesskabet en yderligere opvurdering af politienheden .
<P>
Europol-konventionen skal afskaffes og erstattes , men netop ikke ved at skabe en lovgivingsmssig basis for endnu mere overvgning , men med en ophvelsesprotokol .
<SPEAKER ID=288 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er ingen grund til at betvivle de gode demokratiske og retspolitiske hensigter , der ligger bag de foreliggende betnkninger og srligt henstillingen om Europols fremtidige udvikling .
Men jeg stiller sprgsmlstegn ved bde realismen i forslaget og dets politiske visdom .
Da forslagets ambitioner ikke kan realiseres p det foreliggende traktatgrundlag , har forslagsstillerne hentet deres argumenter fra forventningerne til EU ' s grundlovskonvent , hvis ml jo tydeligvis er at overfre - som det er blevet sagt flere gange - disse temaer fra den mellemstatslige sjle 3 til overstatslig regulering .
<P>
Et overstatsligt Europol er slet og ret et forbundspoliti .
P en gang er det et ml for og et middel til etablering af en europisk forbundsstat .
Logikken bag Europol er et lrestykke i EU-integration .
Man afmonterer vilkrlige dele af den regulering , der hidtil har vret nationalstaternes ansvar .
Man gennemtvinger ophvelse af den nationale grnsekontrol .
Den frie bevgelighed bner grnserne for den mest velfungerende del af det indre marked , nemlig den grnseoverskridende kriminalitet .
Derfor opbygges Europol .
Kort sagt : Forbundsstaten kldes p , ved at man klder nationalstaten af .
<P>
Uden som sagt at betvivle de gode hensigter , er jeg som nordbo overbevist om , at de kontrolrettigheder , vi har over for vores danske politi , og som langtfra er tilfredsstillende , dog tjener demokratiet og retssikkerheden langt mere betryggende end noget overnationalt system .
Den allerede eksisterende kontrolordning med hensyn til databeskyttelse , som foresls viderefrt , er en parodi p retssikkerhed .
Det kan vi gre bedre selv , i hvert fald s lnge vi endnu ikke har formblet hele vores retskulturelle arv , skal jeg hilse og sige nordfra .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen om de to frste betnkninger , vi har diskuteret , finder sted i morgen kl . 12.00. Afstemningen om hr .
Turcos og hr. von Boettichers betnkning ( A5-0116 / 2003 ) finder af tekniske grunde sted p torsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0104 / 2003 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Forbundsrepublikken Tysklands initiativ med henblik p vedtagelsen af Rdets direktiv om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen ( 14848 / 2002 - C5-0011 / 2003 - 2003 / 0801 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=292 NAME="Kirkhope (PPE-DE)">
Hr. formand , selv om det , jeg har at sige , ikke er s interessant , som det vi netop har drftet - ved frste jekast , mener jeg - m jeg som tidligere minister med ansvar for indvandring i Det Forenede Kongerige sige , at en af de vanskeligste processer i indvandringssystemet opstr , nr man bliver nd til fjerne en person , hvis sag har vret gennem alle retsinstanser , og som ud fra et juridisk synspunkt ikke lngere har ret til at forblive i landet eller ikke har forelagt en juridisk gyldig grund til at forblive i en medlemsstat og flgelig skal sendes tilbage til det sted , den pgldende kom fra .
<P>
Der er selvsagt tale om en vanskelig afgrelse for alle , der er involveret i hndteringen af sagen : Det er vanskeligt for myndighederne , det er vanskeligt for ministrene selv , men det br gres p en mde , der er bde menneskelig og effektiv .
<P>
Det har hidtil vret uhyrligt vanskeligt at lse denne opgave tilfredsstillende , s snart rejsen krver , at der ydes assistance i forbindelse med overfrslen af de pgldende personer med fly og gennemrejse i andre europiske lande p vej tilbage til bestemmelseslandet .
Utilstrkkelig samordning og samarbejde har ofte forrsaget betydeligt strre lidelser for de berrte personer . Det har ogs betydet , at denne foranstaltning ikke altid har kunnet gennemfres med det nskede resultat .
<P>
Derfor tilstrber det tyske initiativ , som jeg er meget glad for at vre ordfrer for , at finde en effektiv og holdbar lsning p problemet .
<P>
Det , vi reelt forsger at n frem til her , er , at de pgldende personer fr den ndvendige sttte , hvis den er pkrvet , i form af konomisk bistand og i form af lgehjlp , hvis det er ndvendigt under transitophold i lufthavne p vejen til deres bestemmelsessted .
Men i srdeleshed br vi skabe sikkerhed for , at de flyselskaber , de rejser med , ved , hvem de transporterer , og hvilke betingelser der glder i forbindelse med procedurerne .
Det har ikke altid vret tilfldet , og denne betnkning forventes at bidrage til , at det lykkes . Tilsvarende er det vigtigt , at de dokumenter , der sendes med de pgldende personer , behandles korrekt under transitopholdene .
Det er p ingen mde tilfldet i dag .
Det er ogs noget , vi nsker at se som et resultat af dette arbejde .
<P>
Vanskeligheden har til stadighed bestet i , at det altid har vret andres ansvar at sikre , at disse forhold var i orden .
Embedsmnd har vret frustrerede og haft problemer i denne forbindelse ikke kun i England , men i de fleste EU-medlemsstater .
Jeg ved , at der er tale om foranstaltninger , der vil mde stor tilslutning og glde hos de personer , der nu erfarer , at vi endelig begynder at indse , at vi br forene os for at n resultater som dette .
<P>
Dette pvirker p ingen mde de enkelte medlemsstaters procedurer , det er heller ikke en foranstaltning , der har til hensigt at vre ambitis og afstedkomme en fornyet gennemgang af hele asylproceduren som sdan eller i srdeleshed asylkriterierne .
Det ville nemlig vre ambitist , og det er ikke noget , jeg stiler efter .
Der er blot tale om en enkel og meget praktisk foranstaltning , som vil tilvejebringe det resultat , der skal komme en gang imellem , nr de retslige procedurer er udtmt .
<P>
Flgelig er jeg stolt over at vre ordfrer for denne betnkning , fordi den er en klar tilkendegivelse af , at der uanset vores politiske holdning til EU og EU ' s fremtidige rolle er mange omrder som dette , hvor vi kan arbejde sammen p en mde , der gr en praktisk forskel for mange mennesker - bde dem , der er afhngige af vores bistand , og dem , der skal gennemfre vores regler og bestemmelser .
Alt andet lige er jeg derfor meget tilfreds med denne betnkning , og jeg hber , at Parlamentet vil vedtage den i morgen .
<SPEAKER ID=293 NAME="Vitorino">
Hr. formand , angende det tyske initiativ anfrte Kommissionen i sin meddelelse af 14. oktober 2002 om en flles politik for ulovligt bosatte , at der tydeligvis er behov for at forbedre det operationelle samarbejde medlemsstaterne imellem .
<P>
Det handlingsprogram for tilbagesendelse , som Rdet vedtog den 28. november 2002 , og som tager udgangspunkt i Kommissionens meddelelse , indeholder ogs en opfordring til at fastlgge en omfattende fllesskabspolitik for udsendelse , som br udvikles gradvist og umiddelbart starte med nogle praktiske tiltag p det operationelle omrde .
I denne forbindelse blev der desuden henvist til Tysklands initiativ med henblik p vedtagelsen af Rdets direktiv om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen , som ogs jeg sttter .
Jeg lyknsker hr . Kirkhope med betnkningen .
Der br nemlig opstilles en flles ramme for sprgsml vedrrende gennemrejse i forbindelse med udsendelsesprocessen .
<P>
Kommissionen har forelagt et forslag om deling af udgiftsbyrden i forbindelse med udsendelse .
Men det er ofte ndvendigt at anvende lufthavne i andre medlemsstater , fordi der ikke findes direkte forbindelser til bestemmelseslandet .
I sdanne tilflde er det vigtigt , at vi opstiller en klar juridisk ramme for gennemrejseprocedurerne , isr for anvendelsen af og kompetencerne i forbindelse med ledsagelse under gennemrejse .
<P>
Ikke desto mindre br en fuldstndig flles udsendelsespolitik sidelbende tage sigte p lovgivningsmssige foranstaltninger p mellemlang sigt , som ikke blot letter samarbejdet medlemsstaterne imellem , ssom en bindende gensidig anerkendelse af udsendelsesafgrelser , men ogs faststter visse flles minimumsnormer for udvisning , tilbageholdelse og udsendelse , s man sikrer , at alle medlemsstater - ikke kun de 15 men alle 25 - er underlagt og respekterer menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Flgelig overvejer Kommissionen at forelgge et forslag til et rdsdirektiv om minimumsnormer for udsendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af udsendelsesafgrelser inden rets udgang .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Vi stemmer naturligvis imod betnkningen , som bag den tekniske neutralitet sigter mod at organisere udvisningen af de skaldte illegale indvandrere .
At den eneste valgte institution i EU godkender disse udvisninger og deltager i organiseringen af disse viser , at den ud fra et menneskeligt og socialt synspunkt ikke er bedre end de nationale institutioner , hvilket ikke er srlig godt .
<P>
Hykleri bliver fjet til umenneskelighed , for ingen kan sige sig fri for , at industrien , bygningsindustrien og det industrielle landbrug i hj grad opfordrer til indvandring , det vre sig lovlig , ulovlig eller ssonbetonet .
At forvandle de skaldte illegale indvandrere til jaget vildt for politiet betyder isr , at de bliver bundet p hnder og fdder til deres arbejdsgivere . Derved reduceres en rkke arbejdstagere til en slags slaver , og det pvirker lnningerne hos alle og er en del af den krig , som alle regeringerne i Europa frer mod de fattige .
Jeg protesterer derfor mod udvisningerne og krver , at situationen for alle de illegale indvandrere bringes i orden , ved at de fr de samme borgerlige og politiske rettigheder som alle andre arbejdstagere .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , det fremlagte initiativ har til forml at definere de foranstaltninger , der kan trffes af myndighederne med henblik p bistand til udsendelse , med eller uden eskorte , af tredjelandes statsborgere .
Dette forslag er et af talrige initiativer , der sigter mod at bekmpe illegal indvandring .
<P>
Hvis EU skal have en flles asyl- og indvandringspolitik , som skal tildeles de ndvendige midler til at styre strmmen af indvandrere , m denne politik respektere menneskerettighederne og de grundlggende friheder , der er universelt anerkendt af medlemsstaterne .
Ud fra denne betragtning kan vi ikke acceptere en tilnrmelse , der sigter mod at gre udvisningen af borgere fra tredjelande , som opholder sig ulovligt i EU , til et demagogisk redskab i en repressiv indvandringspolitiks tjeneste .
<P>
Alt for mange udsendelser ad luftvejen er endt med dden p grund af den behandling , folk udsttes for .
Alle husker Semira Adamou , der blev kvalt i et fly i Belgien under udsendelsen .
Igen i sidste mned i Frankrig dde to andre illegale indvandrere p samme voldelige mde .
For nylig - den 3. marts - udviste Frankrig og Tyskland sammenlagt 54 senegalesere og ivorianere , der opholdt sig ulovligt i de to lande . Deres asylansgninger var blevet afvist , og de befandt sig i en ventezone .
Jeg mener , at der her er tale om tvungen udvisning og i hvert fald en masseudvisning .
Er artikel 4 i den europiske menneskerettighedskonvention samt artikel 19 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , der blev ratificeret p topmdet i Nice , blevet overholdt ?
Desuden blev ivorianerne sendt hjem til et land , hvor der i jeblikket er store problemer og borgerkrig .
Er procedurerne for asylansgninger , som er garanteret i Genve-konventionen vedrrende flygtninges status , blevet overholdt ?
Hvad mere er , er der intet , der garanterer , at princippet om ikke-udvisning , som er anerkendt i forbindelse med asyllovgivning , bliver respekteret til fulde .
<P>
Den sikkerhedsmssige tilnrmelse , man foreslr os i dag , er i trd med Unionens praksis , som - m man indrmme - ikke har gjort det muligt at lse problemet med den illegale indvandring .
Det er vigtigt at indse , at myten om en nulindvandring og den logiske flge heraf , der er en fuldstndig repressiv indvandringspolitik , er en fiasko .
Hidtil har repressive indvandringspolitikker i medlemsstaterne ikke muliggjort et fald i den illegale indvandring .
De har snarere styrket den ved at skabe illegale indvandrere , de har sendt mange tusinde personer under jorden , personer der i dag udnyttes af menneskehandlere og til moderne slaveri .
<P>
At vende denne fiasko krver en gennemgende ndring af asyl- og indvandringspolitikken .
Det drejer sig om en stor og kompleks indsats p lang sigt , som vores demokratier har et vsentligt ansvar for at ptage sig .
Ved at afvise en fllesskabspolitik til fordel for medlemsstaternes nationale krav , ved at stte indvandrernes og deres familiers rettigheder p spil og sledes overlade dem til voldelige udvisninger , ved at ngte at anerkende den rigdom , som disse borgere - legale eller ej - medbringer til Europas opbygning , afslrer dette forslag en filosofi , der er stik imod vores overbevisning om et Europa , der er bent og solidarisk , og derfor forkaster De Grnne forslaget .
Vi opfordrer Rdet til at etablere en egentlig flles asyl- og indvandringspolitik , der respekterer menneskerettighederne og de grundlggende friheder .
Vi anbefaler en europisk kampagne , der skal give illegale indvandrere opholdstilladelse , hvis de har et tilhrsforhold til modtagerlandet og har boet der .
Vi anbefaler , at man stter en stopper for den uretfrdighed , der betyder , at folk straffes bde to og tre gange p grund af aftaler om fornyet adgang .
<P>
Vi m hurtigst muligt lse den selvmodsigende situation , der bestr i , at personer ikke kan udvises , men heller ikke kan f opholdstilladelse , ved endelig at anerkende retten til at leve sammen i familien .
Efter det minimalistiske direktivforslag om familiesammenfring , som vi lige har behandlet her i Parlamentet , kan vi kun forestille os , hvilke former for diskriminerende handlinger , EU i fremtiden agter at udfre over for de mest marginaliserede og svage indvandrere .
Vi kan forsikre Dem for , at vi vil vre aktive og rvgne og srge for , at alle borgere i Europa kan vre borgere fuldt ud og fr lige rettigheder .
Hvad deres nationalitet eller administrative situation end er , skal disse personer behandles med den vrdighed , de fortjener som mennesker .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0053 / 2003 ) af Bayona de Perogordo for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om en informations- og kommunikationsstrategi for Den Europiske Union ( 2002 / 2205 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=299 NAME="Bayona de Perogordo (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker de tilstedevrende varmt for deres deltagelse i forhandlingen .
Den betnkning , vi drfter , skal vre Europa-Parlamentets svar p Kommissionens meddelelse af den 2. juli 2002 om en informations- og kommunikationsstrategi for EU .
Som en kort introduktion til betnkningen vil jeg gerne ppege , at dens vigtigste kendetegn er , at den gr information til en ret for borgerne .
<P>
Jeg hber , at denne ret for borgerne i fremtiden , nr EU ' s retsevne er blevet anerkendt , vil falde sammen med EU ' s ret til at udtale sig selvstndigt , hvilket vi ogs kunne kalde EU ' s ret til at have et image , EU ' s ret til at forklare , hvad det str for , og hvad det gr . Kombinationen af disse rettigheder vil give os et fast retsgrundlag , som kan bruges til at skabe en reel informations- og kommunikationspolitik .
<P>
Betnkningen gr varmt ind for en konsolidering af det interinstitutionelle samarbejde i processens tre faser , det vil sige fasen for udarbejdelse af budskaber i Den Interinstitutionelle Gruppe om Information , den fase , hvorunder budskaberne anvendes i praksis af Kommissionens reprsentationer og Europa-Parlamentets informationskontorer samt de nationale , regionale og lokale myndigheder , herunder de interinstitutionelle myndigheder , og evalueringsfasen i svel Den Interinstitutionelle Gruppe om Information som ved afholdelse af en rlig forhandling om informations- og kommunikationspolitikken .
<P>
I forbindelse med retten til adgang til information vil jeg kun nvne analysen af de sprog , som informationen formidles p , og som skal ske i et forstelig sprog .
Det br ikke kun vre de officielle sprog , men ogs de co-officielle sprog , og alle de sprog , der sikrer , at budskabet nr mest direkte frem . Det skal naturligvis ske med deltagelse af de lokale , regionale og nationale myndigheder samt EU-myndighederne afhngig af deres kompetenceomrde .
<P>
Med hensyn til indholdet vil jeg kun komme ind p to punkter .
P den ene side br indholdet vise EU ' s indflydelse p borgernes dagligdag og undg at lade EU fremst som en evig konfrontation mellem nationale interesser .
<P>
P den anden side burde der sikres en stadig strm af grundlggende information til borgerne .
Det er vanskeligt at f borgerne til at forholde sig til de prioriteter , jeg vil nvne om lidt , hvis de ikke kender EU ' s fundamentale og grundlggende virkemde .
<P>
Hvad angr de aktuelle prioriteter , er der medtaget dem , der allerede findes i Prince-programmet , nemlig udvidelsen , EU ' s fremtid , omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed , indfrelsen af euroen og EU ' s rolle i verden .
Opmrksomheden henledes p , at valget i 2004 nrmer sig , og at det har en symbolsk betydning , fordi det er frste gang , at 25 lande skal vlge deres direkte reprsentanter i Parlamentet .
<P>
Analysen af betnkningen rejser nogle kritiske sprgsml .
P den ene side er der sprgsmlet om retsgrundlaget .
Tiden er ikke moden til allerede nu at udforme et retsgrundlag , som giver mulighed for udarbejdelsen af programmerne , men konventet og den kommende regeringskonference giver os lejlighed til at sttte tanken om , at der i den nye forfatning - inden for rammerne af EU ' s demokratiske liv - medtages et punkt om borgernes ret til information , s de kan blive sande og autentiske borgere .
<P>
For det andet vil jeg nvne sprgsmlet om den sektorspecifikke information , der , som jeg udmrket ved , og som reprsentanterne for Kommissionen har bestrbt sig p at pvise , udelukkende henhrer under Kommissionens kompetence .
Det er dog et faktum , at EU ' s omdmme bliver direkte forbedret eller skadet af de aktioner , der udspringer af de forskellige sektorpolitikker .
Koordineringen af de forskellige sektorpolitikker , styringen af sektorpolitikkerne mod et flles ml - EU ' s udvikling - burde selvflgelig ikke vre afhngig af en beslutning , men dog af overvejelser i det interinstitutionelle informationsorgan .
<P>
For det tredje rejses der tvivl om , hvorvidt det er bedst med en systematiseret , grundlggende og pdagogisk information , eller om det er bedre med opsigtsvkkende kampagner , der fanger borgernes opmrksomhed , og udtrykke de grundlggende elementer herigennem .
<P>
Endelig fungerer de nationale myndigheder som et filter .
Borgerne hrer om EU via deres nationale myndigheder , der betragter det som en succes , hvis de har opnet mere end resten af europerne , og det modsatte , hvis de har opnet mindre .
Associeringen og integrationen af medlemsstater og de regionale og lokale myndigheder er afgrende for at n dette ml .
<SPEAKER ID=300 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter vores meddelelse den 2. juli sidste r om en informations- og kommunikationsstrategi for EU er det med stor tilfredshed , at Kommissionen noterer sig den sttte , som Parlamentet har givet med betnkningen af hr . Bayona , som jeg gerne vil takke .
<P>
Det er sledes meget vigtigt med henblik p en strategi p tvrs af institutionerne , som vi nsker at udvikle for at styrke EU ' s image , at alle institutioner tilslutter sig og deltager i udviklingen af dette flles ml . Navnlig efter den yderst positive stillingtagen fra Rdet den 10. december sidste r og Parlamentets frste betnkning , der blev udarbejdet af hr .
Andreasen , glder Kommissionen sig over Parlamentets engagement og de konkrete forslag , som hr . Bayona fremstter i sin betnkning , der bde omfatter den tekniske ekspertise og emnets politiske flsomhed .
<P>
Jeg opdeler mit svar i to dele .
Frst vil jeg gerne tale om denne strategis overordnede forml og dernst midlerne til gennemfrelse .
Faststtelse og gennemfrelse af en informations- og kommunikationsstrategi for EU kan ikke ske uden en aktiv deltagelse og sttte fra Rdet naturligvis , men ogs og isr fra medlemsstaterne .
Derfor m vi stoppe op og overveje , og det opfordrer vi ogs hr . Bayona til , hvilken forbindelse der er mellem information og statsborgerskab - navnlig med hensyn til valget til nste r .
<P>
For Kommissionen skal formlet med en aktiv informations- og kommunikationspolitik vre at forbedre borgernes opfattelse af EU . Kort sagt skal den forge borgernes bevidsthed om den europiske dimension i deres statsborgerskab .
Kommissionen bemrker sig sledes ordfrerens forslag om , at forfatningsteksten , der i jeblikket er ved at blive udarbejdet , kan fremstte udtrykkelige henvisninger til ndvendigheden af at ivrkstte en informations- og kommunikationspolitik , der betragtes som en betingelse for det europiske statsborgerskab .
<P>
Kommissionen tilslutter sig ligeledes fuldt ud Deres forslag om , at informationen om Unionen skal tydeliggre de flles europiske vrdier , ssom demokrati , pluralisme , sproglig og kulturel mangfoldighed , samhrighed og solidaritet osv .
Mlet er nemlig , mine damer og herrer , at vise borgerne de konkrete fordele i det daglige liv , som medlemskabet af EU frembyder .
Set i dette perspektiv , som De selv har understreget , er udbredningen af information p alle Unionens sprog en ndvendighed , der skal bevares og udvikles .
<P>
Statsborgerskabet skal komme til udtryk gennem en aktiv deltagelse i de nste europiske valg .
Denne begivenhed , der er afgrende for Unionens demokratiske liv , skal uden tvivl vre vores flles ml .
Det siger sig selv , at denne begivenhed alene til fulde retfrdiggr en styrkelse af vores samarbejde p tvrs af institutionerne .
Men er det bedste middel til at opmuntre borgerne til at stemme ikke at hjlpe dem til bedre at forst - gennem en mlrettet indsats - hvor stor betydning den europiske integration har ?
<P>
Det er derfor , vi er blevet enige om de fire store informationstemaer for perioden 2003-2004 efter den store eurokampagne , nemlig udvidelsen , EU ' s fremtid , omrdet vedrrende frihed , sikkerhed og retfrdighed og Europas rolle i verden .
Uden at udelukke andre emner , navnlig den konomiske og sociale agenda , er disse temaer , isr udvidelsen og EU ' s fremtid , i dag en prioritet - isr med hensyn til den sidelbende tidsplan , som de er karakteriseret af .
Dette er sledes de bedste midler til , at vores respektive nationale befolkninger bliver bevidste om , hvor vigtigt valget i 2004 er .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne berolige Parlamentet .
Kommissionen vil omhyggeligt respektere de prioriteter , der er fastsat af Parlamentet under budgetafstemningen , og har ingen intentioner om at ndre - hverken p kort eller lang sigt - balancen i Prince-programmet , som det blev fastlagt af budgetmyndigheden .
Nr det er sagt , m De tillade mig at bemrke i al objektivitet - som jeg har gjort mange gange tidligere - at fordoblingen af budgetbevillingerne til Prince-programmet , der blev vedtaget af Parlamentet for budgetperioden 2003 , naturligvis vil skabe betydelige praktiske problemer i forbindelse med gennemfrelsen .
Kommissionen havde sat pris p en forhndsorientering herom ved et forudgende mde med de kompetente myndigheder i Parlamentet - i overensstemmelse med den interinstitutionelle samarbejdsnd , der br g forud for Prince-programmet .
<P>
For at flge op p opfordringen fra ordfreren , der med henblik p valget i 2004 , hvad angr midlerne til gennemfrelse , anbefaler en informationskampagne , hvor tv i hjere grad benyttes som kommunikationsmiddel , har vi - idet denne kampagne skal sttes i gang og koordineres af Kommissionen - besluttet at offentliggre en omfattende indkaldelse af audiovisuelle forslag , der bde skal omfatte udvidelsen og Europas fremtid .
Denne integrerede tilnrmelse , som respekterer , at der er tale om to emner , som supplerer hinanden , vil virke som en ny og vigtig lftestang for den audiovisuelle sektor i Europa .
Denne effekt er vigtig for bde de audiovisuelle producenter og for distributrerne med henblik p bedre at n borgerne via de medier , som de anvender mest for at f mere at vide om Unionen .
<P>
Som De ved , er EU ' s rolle meget bedre kendt blandt tredjelande end af medlemsstaterne selv .
Under det seneste mde i Den Interinstitutionelle Gruppe fandt vi det ndvendigt fra i r at udvikle mlrettede informationsaktioner , frst og fremmest til meningsdannere og formidlere , om Unionens rolle i verden .
Som Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender meget korrekt understreger , skal denne dimension i vores informationsstrategi udvides hurtigt .
Den er ikke mindst ndvendig , nr man ser p de seneste alvorlige begivenheder .
P dette stadium - og i fuld enighed med Rdet - er det blevet foreslet at medtage og udvikle tre retninger inden for denne ramme .
For det frste globaliseringen i overensstemmelse med mdet i Cancun i efterret .
Dernst naboskabspolitikken , der som flge af udvidelsen nu er en geostrategisk ndvendighed .
Og endelig den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de frste udviklinger med hensyn til forsvar .
Som De ved , har Kommissionen med henblik herp stillet et korrigeret og supplerende budgetforslag .
Dette nye temas udvikling er sledes fra nu af i Deres hnder .
<P>
Hr. formand , dette var med f ord Kommissionens vigtigste bemrkninger til hr . Bayonas fremragende betnkning .
Som De har kunnet konstateret , har vores flles tilnrmelse , der er resultatet af en lang interinstitutionel erfaring , ungtelig bret frugt .
Men for at vre effektiv skal denne flles tilnrmelse mellem institutionerne ubetinget vinde genklang i de fleste medlemsstater .
Kun et struktureret partnerskab med ansvarlige nationale myndigheder vil muliggre en udnyttelse af det fulde potentiale i denne strategi , som institutionerne fremover har til flles , og sledes f en maksimal effekt p regionalt niveau og endda p lokalt niveau til fordel for en generel interesse i Unionen og til fordel for alle vores medborgere .
<SPEAKER ID=301 NAME="Trakatellis (PPE-DE)">
Hr. formand , det er rigtigt , at offentligheden i dag bliver bombarderet med en stor mngde nyheder , meddelelser og oplysninger takket vre mangfoldigheden af kommunikationsmidler , men ogs den nemme adgang til dem .
Under disse omstndigheder med global viden , information og kommunikation ville man derfor forvente , at alle borgere havde lejlighed til at danne sig et hndgribeligt billede af virkeligheden .
Alligevel er resultatet en stadigt tiltagende forvirring hos offentligheden med alle de konsekvenser , der flger heraf , nemlig et skvt eller fordrejet billede af virkeligheden , en ukritisk forkastelse eller accept af kendsgerninger , informationer , vejledning , opfattelser og meninger , som igen giver mulighed for manipulation .
Alt dette er konsekvenser , som erfaringen viser ikke kan bekmpes med enkeltstende oplysningsprogrammer og -kampagner .
<P>
Den oplysning , som EU-borgerne fr , br derfor vre objektiv og fri for enhver indflydelse fra de politiske eller andre myndigheder .
Borgerne br informeres om de europiske standpunkter og politikker , isr inden for vigtige sprgsml som udenrigsanliggender og sprgsml , der vedrrer EU ' s sikkerhed og forsvar .
Der br lgges srlig vgt p sprgsml som politisk legitimitet , demokratisk kontrol og gennemsigtighed i beslutningstagningen .
Desuden br informationerne vre klare og dokumenterede .
Dette betyder , at medierne br viderebringe , ikke hvad de betragter som vigtigt at viderebringe , men alle beslutninger , der er truffet inden for sprgsml af betydning for medlemsstaterne .
P denne mde vil alle borgere i EU f en strre forstelse af de beslutninger , der trffes af EU ' s institutioner , og som ofte fremstilles fejlagtigt , s det indtryk , borgerne fr af dem , slet ikke svarer til virkeligheden .
<P>
Hjt prioriterede sprgsml m ndvendigvis gres til genstand for fyldestgrende og dokumenteret information . Det glder sprgsml som udvidelsen og forbindelserne mellem de europiske politikker og de europiske borgeres dagligdag og problemer , isr efter optagelsen af nye lande i EU , som forventes at give vsentlige ndringer i den europiske landbrugs- , budget- og finanspolitik .
<P>
Der er et alvorligt problem i randomrderne , hvor der er enten ingen eller meget lidt information .
I disse omrder br der vre et mere tt og egentligt samarbejde med de lokale myndigheder i de enkelte medlemsstater , s alle har adgang til information .
En mere direkte og mere objektiv information kunne opns med livedkning af vigtige begivenheder som f.eks. beslutningstagningen under plenarmderne og i Parlamentets udvalg , f.eks. i Udvalget om Udenrigsanliggender , via tv-kanaler eller - for at undg for hje omkostninger - via internettet .
<P>
Korrekt og objektiv information af borgerne er en ndvendighed .
Korrekt informerede europiske borgere er desuden en passende og ndvendig forudstning for en uddybning af det europiske samarbejde og for styrkelsen af EU ' s rolle i verden .
Derfor m bestrbelserne og initiativerne intensiveres og systematiseres , da der er et underskud p dette omrde , og borgerne skal have fyldig , dokumenteret , klar og tilgngelig information .
<P>
Den betnkning , vi behandler i dag , udgr selve substansen af sprgsmlet vedrrende information og politikken og strategien for kommunikation med EU-borgerne , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke og komplimentere ordfreren , hr . Bayona , for den fremragende indsats , han har gjort .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren , min kollega og ven , Juan Jos Bayona , for hans indsats og hans gode ider i betnkningen , og ogs kommissr Vitorino for hans initiativ .
<P>
Nr man taler om EU , minder det mig p en mde om skolen , hvor vi altid sagde , at " jeg har bestet " eller " de har dumpet mig " .
Her forholder det sig sdan , at nr noget gr godt , tager det pgldende land eller den pgldende region ren for det , men nr det gr galt , eller der sker en ulykke , s plejer det at vre EU ' s skyld .
Nr man siger , at " det er EU ' s skyld " , ved borgerne ikke engang hvilken institution , der tnkes p , for de kender dem reelt ikke , og de kan ikke skelne mellem dem .
Vi er ndt til at indrmme , at vi ikke har gjort det spor let for dem .
Der er sprog , som det mske ikke er s svrt p , men p spansk , har vi Comisin Europea ( Europa-Kommissionen ) og Parlamentets comisiones ( udvalg ) , Consejo de Europa ( Det Europiske Rd ) og Consejo Europeo ( Europardet ) .
Vi ved , at de ikke har noget med hinanden at gre , men det ved befolkningen i almindelighed ikke , og vi er ndt til at indrmme , at det er meget uheldigt , at der er sammenfald eller nsten sammenfald imellem dem .
Jeg mener derfor , at denne betnkning om EU ' s informationsstrategier og den senere ivrksttelse af programmerne er meget vigtig og vital for unionens borgere .
<P>
Lad mig nu komme ind p mit eget omrde , det vil sige sporten .
Vi m ikke glemme , at sport er et fantastisk kommunikationsvrktj , og at det har en meget stor multiplikatoreffekt .
Hvis vi fra Parlamentets side sttter medtagelsen af en artikel om sporten i EU ' s nye traktat , kan vi f nogle programmer om sport med stor gennemslagskraft , som vi alle vil f gavn af .
Hvis vi derudover er opmrksomme p , at det er meget vigtigt at uddanne og informere de unge , som om et par r kommer til at spille hovedrollen i EU , og som isr er mlet for information om sport , vil vi i sandhed opn en meget interessant og god cirkel , hvad angr EU-institutionernes omdmme .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez (PSE).">
Hr. formand , jeg protesterer over det absurd sene , nrmest hemmelige , tidspunkt p aftenen , der er afsat til en forhandling , der burde vre en af rets vigtigste .
<P>
Hr. formand , denne betnkning er fremragende , belejlig og af hj kvalitet , og min kollega , hr . Bayona de Perogordo , fortjener Den Socialdemokratiske Gruppes lyknskning , som det er mig en stor fornjelse at komme med .
Parlamentet fastsatte allerede i Andreasen-betnkningen , sammen med Kommissionen , en informationsstrategi med det ml at n ud til alle borgerne .
Men til trods for at vi er i gang med at udarbejde en ny forfatning , viser meningsmlingerne fortsat en vis mangel p interesse for den europiske konstruktion .
Vi kan opsummere situationen med Marianne Thyssens ord om , at " Vi har skabt Europa , nu skal vi skabe europerne " .
<P>
I denne henseende br den information , der kommer fra vores institutioner , ikke vre neutral , for det er vigtigt , at hver eneste europer fler sig som borger i Europa .
Europerne har en historisk pligt : vi kan og skal kunne identificere os med hinanden , og det skal stimuleres og stttes og endda om ndvendigt fremprovokeres af de europiske institutioner .
<P>
I modstning til hvad der sker i de enkelte lande , er det nye Europa ikke resultatet af flelser , men af fornuft , det er ikke befolkningerne , men den politiske , konomiske og medierelaterede elite , der har tilskyndet til det .
Der mangler stadig mange ting , herunder et europisk civilsamfund , det vil sige et system med intermedire organisationer , der er forholdsvis uafhngige af staterne og markedet , og som kan sge information , overveje , beslutte og handle i fllesskab p tvrs af grnserne .
De vigtigste opgaver for Kommissionen , for de europiske massemedier og for opinionsdannerne generelt - inklusive os her i Parlamentet - br derfor vre at styrke det europiske politiske rum , udviklingen af et flles europisk image og en flles europisk identitet , en uddybning af vores flles vrdier som nvnt af kommissren , en drftelse af Europas fremtid og en europisk indfaldsvinkel til alle former for information .
<P>
Opgaven bestr derfor ikke i at bekrfte den ene eller den anden identitet i Europa , men i at finde , definere og konsolidere det grundlag , som europerne kan identificere sig ud fra .
<P>
Hr. formand , vedtagelsen af betnkningen og den kendsgerning , at kommissr Vitorino er ansvarlig for at udvikle disse politikker , giver os efter min mening lov til at vre forhbningsfulde .
<SPEAKER ID=304 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , jeg deler Deres og Aparicio Snchez ' bekymringer over , at vi drfter et s vsentligt forslag s sent .
Jeg vil ogs gerne takke Bayona de Perogordo og lyknske ham med den betnkning , som vi nu tager endelig stilling til .
Det er en omfattende betnkning , og jeg kender af erfaring til arbejdet med en sdan betnkning , det er ganske krvende .
Med betnkningen kommer vi et godt stykke videre mod mlet , en omfattende koordineret og decentral informations- og kommunikationspolitik , eller sagt med kommissr Vitorinos ord ved " Friends of Europes ' " hring " kampen mod apati og ignorance over for EU " .
Jeg vil ogs gerne takke Dem , kommissr Vitorino , for et stort engagement i denne sag .
Og s vil jeg beklage den debatform , vi har i Parlamentet , for den udelukker , at De kan svare p sprgsml her og nu .
<P>
Selv om vi har gjort nogle store fremskridt , er der mange ubesvarede sprgsml , og jeg nvner nogle af dem og jeg sender dem ogs gerne til Dem . For det er vigtigt , at vi ikke hviler p laurbrrerne i informations- og kommunikationsstrategien p et tidspunkt , hvor s meget str p spil omkring EU ' s udvidelse og fremtid , og hvor vi ogs nrmer os et valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Derfor sprger jeg : Hvor langt er man kommet med feasibility-studiet og mulighederne for et europisk " C-SPAN " , som Kommissionen skal gennemfre ?
Hvor langt er man i arbejdet med " Channel Europe-konceptet " ?
Hvor langt er man kommet med oprettelsen af et flles besgscenter for institutionerne i Bruxelles ?
Hvor langt er man kommet med beregninger og omkostningerne ved de tidligere foreslede initiativer ?
Hvor langt er man kommet i bestrbelserne p at f Kommissionens og Parlamentets informationskontorer i hovedstderne under samme tag ?
Jeg ved , at der ikke er sket noget i Kbenhavn .
Lad mig til slut sprge Parlamentets formandskab : Var det ikke en id , hr. formand , at vi i plenum gennemfrte en debat om Parlamentets rolle i informationsstrategien op til valget i 2004 ?
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , europiske opinionsundersgelser viser tydeligt , at de europiske borgere fjerner sig mere og mere fra den flles id . En vsentlig rsag til det kunne vre , at mange EU-borgere i de seneste r er blevet fejlinformeret .
Eksempelvis tror 43 % af europerne fortsat , at man skal have arbejdstilladelse , hvis man vil arbejde i en anden medlemsstat .
Det skal vre kendt , hvilke fordele EU giver . Men det er desvrre ikke altid tilfldet .
<P>
Dette og mange andre eksempler viser klart , at EU ' s hidtidige informations- og kommunikationspolitik ikke virker .
Det faktum , at EU ikke kan f styr p korruptionen , ikke nedbringer bureaukratiet effektivt - dermed mener jeg f.eks. vores Parlaments to hjemsteder - styrker naturligvis ogs denne negative opinionsdannelse hos borgerne .
Vi br vre en bedre statsstruktur end den , som borgerne finder derhjemme .
Det er absolut ndvendigt , at vi gr noget , at EU tager stilling til sine egne fejl , afskaffer dem og kommer med en initiativpakke .
I skolerne kunne man f.eks. indfre et srskilt EU-undervisningsfag , og man kunne give eleverne bedre muligheder for at informere sig om EU lokalt .
<P>
Disse initiativer ville vre et skridt i den rigtige retning , s negative fordomme om EU kan fjernes , og EU-borgernes tilslutning til en flles id atter kan blive forbedret .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi str p trskelen til EU ' s strste politiske projekt , overvindelsen af den voldelige tvedeling af Europa .
I morgen vil vi vedtage udvidelsen af EU med 10 nye medlemsstater .
Trods denne succes for EU viser Eurobarometeret for marts 2002 tydeligt , at under en tredjedel af de adspurgte borgere betegnede sig selv som velinformerede om EU .
De fleste indikatorer bekrfter , at et bredt lag p 50 % ikke ved noget om EU eller er ligegyldige over for EU .
Valgdeltagelsen er faldet fra 63 % i 1979 til 49 % i 1999 .
Der er noget galt !
<P>
Jeg tror , at et af vores hovedproblemer er , at vi taler om EU som en struktur , som ligger langt vk .
Det skinnede ogs igennem hos den foregende taler .
EU er os alle sammen !
Jeg mener , at hovedrsagen til vores problem er afstanden i hovederne og hjerterne mellem folk , hvor de end bor , og de europiske institutioner .
Der mangler politisk vilje til at gre EU-politikken til indenrigspolitik .
<P>
Der mangler politisk vilje til at reducere afstanden mellem Europas borgere og de europiske institutioner , og det er ikke i de europiske institutioner , det er i medlemsstaterne , denne vilje mangler .
Eller fortller alle regeringer i medlemsstaterne , at der ikke findes nogen EU-kompetence uden medlemsstaternes tilslutning ?
Informerer man i medlemsstaterne om , at der ikke kommer nogen direktiver uden tilslutning fra medlemsstaterne ?
Siges det bent , at der ikke ville vre nogen udvidelse af EU uden tilslutning fra Europa-Parlamentet , fra stats- og regeringslederne , fra medlemsstaterne og tiltrdelseslandene ?
Nej , hvis man er i tvivl , siger man : " Det er dem i Bruxelles , der gr det mod os !
"
<P>
Borgerne er ikke bevidste om medlemsstaternes medansvar for alle europiske beslutninger , fordi det ikke bliver praktiseret og kommunikeret .
Lad mig til slut sprge , om de regionale parlamenter opfylder deres opgave i forbindelse med den parlamentarisk kontrol af deres reprsentanter i Regionsudvalget .
Nej !
Opfylder de nationale parlamenter deres opgave i forbindelse med den parlamentariske kontrol af Rdets virke ?
Nej !
Opfylder Europa-Parlamentet i tilstrkkelig grad sine opgaver med parlamentarisk kontrol af Kommissionen og ved lovgivningsarbejdet ?
Ikke tilstrkkeligt !
Hvis vi ikke fuldt ud opfylder vores opgave som parlamentsmedlemmer p regionalt , nationalt og europisk niveau , kan sammenhngene og den integrerede beslutningsmekanisme ikke gres gennemsigtige .
Selv den bedste informationskampagne nytter ikke , hvis borgerne ikke ved , at de gennem deres regeringer er inddraget i hver eneste beslutning .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , kommissrer , sknt man siger , at vi lever i et informationssamfund , er informationer i sig selv et problem for os , hvilket man nu forsger at finde lsninger p med Kommissionens kommunikationsstrategi .
Jeg hber sandelig , at det lykkes , for EU strber efter at blive verdens frende videnbaserede samfund inden for syv r .
Jeg tror ikke , at det lykkes , Hvorfor ikke ?
Fordi medlemsstaterne ikke gennemfrer de beslutninger , man vedtog i fllesskab i Lissabon-strategien .
<P>
Kommissionen er bekymret over borgernes ligegyldighed over for EU og informationerne herom , idet mindre end halvdelen af borgerne stemmer .
Er det samme imidlertid ikke sket med hensyn til de enkelte medlemsstater , der er s ligegyldige , at de ikke gennemfrer Lissabon-processen ?
Desuden er den videnbaserede konomi netop forbundet med information .
<P>
Vi skal huske p , at informationer kun er rvarer , og at viden er produktet og civilisation slutresultatet .
Vi har gode mlstninger , men medierne og befolkningerne er ikke specielt interesseret i dem .
Man kunne sige , at hjernerne i renes lb er blevet slappe af for mange sbeoperaer , og at fjernsynets actionserier er vores modstandere .
Kunne De forestille Dem en actionfilm om EU ?
P den mde kunne vi n ud til det publikum , som vi ellers aldrig fr i tale .
<P>
Euronews er et godt ml .
Af andre vigtige sager kan nvnes eksempler fra det daglige liv samt selvflgelig besgstjenesten .
Generalsekretren annullerede f.eks. det finske sprogembede , og nu er der ingen besgstjeneste p finsk .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske kommissr Vitorino med hans initiativ , selv om jeg ved , at han er bundet p hnder og fdder p grund af det manglende budget , og fordi det ikke er nemt at indfre noget nyt i EU . Jeg vil ogs lyknske hr .
Bayona de Perogordo , fordi han har lyttet , fordi han har taget hensyn til mange holdninger , og fordi slutdokumentet faktisk er et konsensusdokument , som er blevet beriget af Parlamentet , og som indeholder mange nye tiltag og initiativer , og efter min mening er det sdan , at det institutionelle samarbejde br foreg .
<P>
Jeg synes , at vi skal tage endnu et skridt , for den nuvrende model med kontorer , og det nuvrende system til formidling af Parlamentets politik er i det store og hele en bureaukratisk model , og jeg synes , at vi skal g over til en model med ben og direkte kommunikation .
<P>
En anden ting , som efter min opfattelse er srdeles vigtig , og som efter min opfattelse skal revideres , hvilket der i dette dokument fremfres en klar anmodning om , er sprogsprgsmlet .
Parlamentets reform af sprogpolitikken reducerer ligestillingen mellem sprogene og skaber forskelle mellem dem . Isr i forbindelse med oversttelse er der en forskel i datoerne for levering af dokumenterne .
Hvad betyder det ?
Det betyder , at vi p kommunikationsomrdet oplever tilbageskridt , fordi nogle borgere vil modtage informationen fr andre .
Og p grund af den hurtighed , mange processer skrider frem med , er der borgere , der ikke modtager dokumenterne p deres eget sprog , og som ikke engang kan n at stille ndringsforslag .
Jeg synes derfor , at garantien om at bevare sprogene er helt grundlggende , isr nr man tager hjde for , at de nye teknologier giver mulighed for en meget mere direkte formidling .
Jeg sttter derfor kravet om en styrkelse p tolkeomrdet .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml i dette dokument , som det er ndvendigt at vre opmrksom p , er det , som en taler tidligere har ppeget , nemlig at der ikke er kommunikation uden deltagelse .
Og p grund af de nye teknologier og de aktuelle muligheder for kommunikation , vil borgerne ikke fle sig knyttet til disse institutioner , hvis ikke de kan deltage i dialogen .
Og jeg synes , at Parlamentet og Kommissionen i lighed med de nationale parlamenter skal oprette nogle kommunikationsafdelinger , der har et bent system , som giver borgerne adgang til det , vi laver , fra et hvilket som helst sted og p et hvilket som helst sprog .
<P>
De nye teknologier muliggr denne indsats og investering .
Og det overrasker mig , at man i reformen , endda i bygningerne , ikke har forudset en udvidelse af sprogene og kommunikationen , men at der snarere har vret tale om en indskrnkning .
Jeg anmoder derfor om , at ligestillingen mellem borgerne bliver respekteret , og at kommunikationsreformen bliver hndteret fra en mere moderne synsvinkel .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg er som alle andre medlemmer af Europa-Parlamentet bekymret over den lave valgdeltagelse ved valgene til Europa-Parlamentet , men det er ikke et fnomen , der er begrnset til Europa-Parlamentet , det er et fnomen , som ogs rammer de nationale parlamenter .
Det har heller ikke noget med passivitet som sdan at gre , for i den seneste mned eller deromkring har vi alle set millioner af mennesker tilkendegive deres foruroligelse p et omrde , som pvirkede dem direkte - ikke ndvendigvis personligt , men p et bredere internationalt plan - og udtrykke deres mening hjt og klart i sprgsmlet om krig og fred .
S det er ikke , fordi folk ikke er engagerede i verdens gang , men de kan givet ikke ndvendigvis kde det sammen med , at de bliver bedt om at stemme ved valget til Europa-Parlamentet eller endog i visse tilflde til deres nationale parlamenter .
Fejlen ligger hos vores institutioner og hos os selv som politikere .
<P>
Jeg har forelagt et forslag for Det Europiske Konvent om , at vi skal skabe opmrksomhed omkring Europa i vores hjemlande ved at arrangere en samordnet europisk uge i samtlige nationale parlamenter , hvor vi kunne indbyde en kommissr til at redegre for det rlige lovgivningsprogram , hvor medlemmer af Europa-Parlamentet fra en bestemt medlemsstat kan vre til stede i parlamentet , hvor man kunne skabe en vis national interesse for det arbejde , EU udfrer , og for , hvad Europa-Parlamentet foreslr at gre for at sikre parlamentarisk kontrol med arbejdet i Kommissionen og Rdet i det kommende r .
<P>
Det er en ret enkel id , men jeg mener , at den vil kunne skabe betydelig interesse blandt Europas borgere .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at overtage forslaget .
Det krver ingen forfatningsmssige ndringer , men det ville vre hensigtsmssigt at f det indfjet i protokollen vedrrende de nationale parlamenter , som vi er i frd med at drfte i konventet .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="EN" NAME="Perry, Roy (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg vil lyknske hr . Bayona de Perogordo og takke kommissren , hr .
Vitorino , for at have henledt opmrksomheden p behovet for information .
Er det forrykt , at vi er blevet her s sent for at drfte dette emne ? Det er tvrtimod de medlemmer , der ikke er her , der har brug for at forst , hvor vigtigt det er at forklare , hvad EU laver .
Vi skal igennem med det budskab .
Hvis vi ikke er i stand til det , kan det ikke overraske nogen , at Europas borgere forholder sig passivt til det .
Mange medlemmer har henvist til den lave deltagelse ved det sidste valg til Europa-Parlamentet - 49 % i alt og 24 % i mit land .
Det er en skndsel , som vi burde bje hovedet i skam over .
Min eneste trst er , at valgdeltagelsen i det sidste amerikanske prsidentvalg kun var p 50 % .
S vi , der tror p demokratiet , har et problem .
Lsningen p dette problem er at forklare , hvad vi laver , og det er informationspolitik .
<P>
Jeg bad om at f ordet p dette latterligt sene tidspunkt for at gre tre ting klart .
Jeg taler ikke kun som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som er interesseret i information , men ogs som medlem af Udvalget for Andragender .
Vi har modtaget et antal andragender fra borgere , der ikke er statborgere i det land , de bor i .
De har ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet men stdte p alle mulige problemer i forbindelse med det sidste valg . En britisk statsborger med bopl i Tyskland oplyste , at 6.000 ikke-tyske statsborgere var berettigede til at stemme i deres distrikt , men at kun 40 havde gjort det , fordi de ikke var blevet informeret korrekt .
En hollandsk statsborger anfrte njagtigt det samme i et andragende om Frankrig .
Jeg kritiserer ikke Tyskland eller Frankrig , jeg siger blot , at hvis vi nsker , at folk skal stemme , m vi forklare de procedurer , der giver dem mulighed for det .
Ogs medlemsstaterne har et ansvar .
De burde leve op til deres ansvar og forklare alle , der har stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet , njagtigt hvordan de kan gre det .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer Euronews .
I dag fr folk information via fjernsynet .
Der er n kanal i Europa , der formidler EU-information , og dog m jeg meddele Parlamentet , at denne kanals fremtid er usikker , mske klarer den det - hvilket jeg hber - og mske ikke .
Hvis folk skal interessere sig for EU , m de ndvendigvis vide noget om det .
De stifter bekendtskab med tingene gennem fjernsynet , og vi br sikre , at Euronews bliver en succes .
Jeg tror ikke , der er medlemmer af Budgetudvalget til stede her i aften , men det er dem , der kan bidrage til at sikre , at Euronews bliver en succes .
<P>
For det tredje besgte Udvalget for Andragender det danske Folketing sidste r .
Folketinget tilkendegav , at det nskede at formidle information om Europa fra Folketinget og ikke fra Europa-Parlamentet .
Hvis vi kan tilskynde de nationale parlamenter og de nationale myndigheder til at formidle mere information , er der et vist hb .
Hvis vi bruger mange stjerner , vil folk betragte det som propaganda .
S lad os tilskynde de nationale parlamenter til at varetage opgaven lige s effektivt som danskerne .
<SPEAKER ID=311 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg burde ikke driste mig til at tage ordet p dette sene tidspunkt .
Jeg vil blot takke Europa-Parlamentets medlemmer for de synspunkter , de har givet udtryk for og meget kort kommentere to eller tre sprgsml , der blev taget op .
<P>
For det frste holder vi fast i strategien om flles bygninger for Kommissionen og Parlamentet .
I slutningen af nste mned vil vi forelgge Parlamentet en redegrelse for de hidtidige resultater , for s vidt angr sprgsmlet om flles bygninger .
Vi vil i denne forbindelse f lejlighed til at drfte det sprgsml , som hr . Andreasen har taget op .
<P>
Angende tv viser vores meningsmlinger , at 64 % af Europas borgere erkender , at det , de ved om EU , kommer fra tv .
Det er rsagen til , at vi har offentliggjort en flles opfordring til at afgive tilbud p en audiovisuel strategi for dkning af emner vedrrende udvidelsen og EU ' s fremtid .
Vi viderefrer feasibility-undersgelsen af den europiske kanal .
Vi har haft nr kontakt med Europa-Parlamentets tjenestegrene , og vi flger desuden udviklingen inden for den offentlige audiovisuelle sektor i Europa , herunder Euronews ' situation , for at f et samlet billede og et bedre grundlag for at vurdere , hvad vi kan gre inden for den audiovisuelle sektor , herunder tv , for at informere borgerne bedre .
<P>
Endelig kan strategien , som hr . Karas ppegede det , ikke kun udvikles af EU ' s centrale institutioner .
Den udfordring , vi str over for , er at opbygge et partnerskab med medlemsstaterne , med de regionale og lokale myndigheder , for at fremme formidlingen af information om Unionen .
Et sdant partnerskab forudstter gensidig tillid og en ndring af kommunikationskulturen .
<P>
Men hvis Europa , som anfrt , bliver gjort til syndebuk for alt , hvad der gr skvt , vil det selvflgelig blive yderst vanskeligt at fremstille vores indsats i et positivt lys .
Jeg hber dog , at medlemsstaterne i sidste instans vil forst , at hvis de fortstter denne kurs , vil de fr eller siden blive ndt til at indhente borgernes samtykke til det europiske projekt , og at de vil vre de frste ofre , der falder .
<P>
Derfor hber jeg , at vi lidt efter lidt vil komme p ret kurs .
Jeg er optimistisk , fordi Rdet for frste gang er get ind i et tt interinstitutionelt samarbejde med Parlamentet og Kommissionen med henblik p at udvikle informations- og kommunikationsstrategier p de vigtigste omrder .
Partnerskabet , som fungerer p et frivilligt grundlag , vil begynde at give resultater .
De medlemsstater , der opnr konkrete resultater , vil vise vejen for andre .
Det skal nok lykkes .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
