<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 27. marts 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 3. april 2003 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 og 110a er omdelt .
Der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Vedrrende mandag
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater og De Europiske Socialdemokraters Gruppe har i henhold til forretningsordenens artikel 144 , stk . 1 , anmodet om henvisning til fornyet udvalgsbehandling af betnkning af Medina Ortega ( JURI A5-0443 / 2002 ) vedrrende Kommissionens meddelelse om bedre og enklere lovgivningsmssige rammer .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , efter drftelsen i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked samt forelggelsen af Kommissionens nye dokumenter om det samme sprgsml , det vil sige en forenkling af EU-lovgivningen , mener min politiske gruppe , at betnkningen br henvises til fornyet udvalgsbehandling med henblik p at kunne forelgge et forslag for plenarforsamlingen , der kan f den strst mulige sttte .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Da der ikke er nogen , der nsker at opponere imod denne anmodning , tilbagevises sagen til udvalget .
<P>
Vedrrende onsdag
<P>
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har anmodet om at f opfrt redegrelser fra Rdet og Kommissionen om humanitr hjlp til Irak .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke ndvendigt at skitsere den humanitre situation i Irak .
Derfor mener vores gruppe forsat , at Kommissionen og Rdet burde fremstte en erklring om udsigterne for den humanitre bistand i Irak og om de frste beslutninger , der er truffet i den anledning .
Vi anmoder derfor om , at dette punkt fjes til dagsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , den humanitre situation var lnge inden krigen i Irak elendig p grund af embargoen .
I dag er den katastrofal .
Men det har alle vidst i lang tid .
Det er ikke noget , der er opstet i dag .
Da en delegation p 31 medlemmer af Europa-Parlamentet besgte Baghdad for to mneder siden , havde vi mde med FN ' s instanser , som advarede os om det .
Reprsentanterne fortalte os , at hvis der blev krig , ville situationen blive katastrofal .
Heldigvis ventede FN ikke p Europa med at tage sig af de humanitre anliggender .
Jeg mener derfor ikke , at Europa , som ikke har fordmt krigen og ikke har opfordret til , at den ophrer , skal forsge at kbe sig til en ren samvittighed ved i Europa-Parlamentet i forbindelse med en forhandling at drfte de humanitre aspekter .
Vi skal naturligvis ptage os vores ansvar , men det kan ikke betale sig at fremstte en erklring , som kommer alt for sent .
Jeg er derfor imod .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , det forslag , som vores gruppe stillede i sidste uge om at drfte den humanitre bistand til Irak , blev forkastet med argumenter om , at " det var forhastet " , " vi havde ikke tnkt p det " , eller " mske slutter krigen " .
Hr. formand , jeg synes rlig talt ikke , at det er serist .
<P>
Vores gruppe mener , at vi skal drfte det hurtigst muligt .
Hr. formand , jeg kan huske , at Parlamentet for kort tid siden vedtog en flles beslutning , hvori det understregedes , at en sdan krise ikke tidligere var set , og at der var behov for omgende handling .
Og det er ikke kun ndvendigt ud fra et humanitrt og solidarisk synspunkt , men ogs fra et politisk synspunkt , for vi skal ogs genskabe EU ' s flles fodslag i denne konflikt , denne krise og denne krig .
Det bedste ville vre at tale om tingene og blive enige om den humanitre bistand .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil blot protestere imod den beslutning , som et flertal af Formandskonferencen har truffet om ikke at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til det frste retsmde i sagen om Leyla Zana , der , som alle ved , er modtager af Sakharov-prisen .
Det glder mig at kunne sige , at Den Liberale Gruppe og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe opponerede imod denne beslutning , hvorimod de Konservative , Socialdemokraterne og Gruppen De Grnne insisterede p at aflyse delegationen .
Der har vret en del lobbyisme fra tyrkisk side om , at det er et kritisk tidspunkt for Tyrkiet .
Det er naturligvis rigtigt , men da hovedparten af den tyrkiske befolknings synspunkter om Irak deles af de fleste EU-borgere , br det ikke pvirke Europas popularitet .
<P>
Det er altid et flsomt emne at rejse sprgsml om menneskerettigheder og kurdiske rettigheder i Tyrkiet , men hvis vi ikke gr det , svigter vi Tyrkiet og landets muligheder for at tiltrde EU .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil sttte mig i min afstandtagen til Formandskonferencens flertalsbeslutning .
Jeg kan forst , at der vil blive sendt en delegation til det andet retsmde den 25. april 2003 , og jeg hber , at den ikke ogs bliver aflyst .
Den frste beslutning var helt uacceptabel .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne bekrfte , at det p Formandskonferencens mde for nylig blev besluttet at sende en delegation til det nste retsmde , som er fastsat til den 25. april 2003 .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , i oktober 2001 i forbindelse med den dobbelte krise med kogalskab og mund- og klovsyge formede Kommissionen ikke at styre markedet for oksekd .
Det gav sig udslag i faldende priser til produktionen og prisstigninger til forbrugerne .
De franske fagforeninger ptog sig i den situation deres ansvar ved - p kraftig opfordring af Jospin-regeringen - at indlede forhandlinger om minimumspriser for at forhindre delggelse af et helt erhverv .
Vi mener , det er en ansvarlig mde at handle p .
Kommissionen har ikke hrt srlig godt efter og har straffet det , som den kalder en overenskomst om kdpriser , hrdt .
Kommissionen skal ikke lukke munden p fagforeningerne , bare fordi de har fremsat udtalelser mod reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem derfor henvende Dem til Kommissionen for at f annulleret denne absurde beslutning , der reelt er et angreb p fagforeningsfriheden .
Jeg beder Dem ligeledes i henhold til artikel 38 i forretningsordenen om at opfordre Kommissionen til at afgive redegrelse over for Europa-Parlamentet .
EU kan kun fungere , hvis det er humanistisk og solidarisk .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Jeg vil flge op p emnet i lyset af Deres kommentarer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , i sidste uge blev gravstederne for de britiske og irske soldater p taples-kirkegrden udsat for hrvrk i forbindelse med indledningen p Irak-krigen .
<P>
Hr. formand , jeg vil godt have , at De ogs giver udtryk for den forfrdelse og bestyrtelse , som dette hrvrk allerede har medfrt , eftersom det skete p et tidspunkt , hvor britiske soldater deltager i en krig , der - uanset uenigheden om krigens berettigelse - stiller demokratierne over for en totalitr fascisme .
<P>
Hr. formand , mit indlg kommer ikke blot fra en anglofil franskmand , men fra en europisk militrmand , som et r fr 100-ret for Entente Cordiale nsker , at vores institution med Deres medvirken bidrager til hjtideligholdelsen af en begivenhed , som indledte et rhundrede med et fllesskab p godt og ondt , og som derfor er en grundlggende begivenhed for EU .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Hr . Nordmann , det glder mig p vegne af Parlamentet og forsdet at kunne sige , at jeg er enig i Deres synspunkter .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen . Jeg kan ogs tilslutte mig synspunkterne .
Det sprgsml , som jeg imidlertid nsker at rejse , er truslen om , at SARS kan opst i Europa p grund af manglende befjelser p europisk plan til at hndtere sagen p en sammenhngende og koordineret mde .
Jeg er klar over , at der vil vre en forhandling om dette emne , men jeg har desvrre nok ikke mulighed for at vre til stede og give udtryk for mine synspunkter .
<P>
Jeg vil opfordre Rdet til at arrangere et uformelt hastemde for de europiske sundhedsministre for at koordinere en europisk reaktion .
Jeg vil anmode Parlamentet og medlemsstaterne om at sttte kommissr Byrnes initiativ om at ndre vores traktater sledes , at vi i det mindste har samme befjelser , hvad angr hndtering af sygdomme hos mennesker og hos dyr .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Jeg er sikker p , hr . De Rossa , at Kommissionen med glde vil notere sig Deres kommentarer til kommissrens redegrelse under Deres fravr .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at Tulkarem-flygtningelejren i henhold til oplysninger i israelsk og udenlandsk presse blev invaderet tidligt onsdag morgen af israelske styrker .
Soldaterne beordrede alle mnd og drenge mellem 15 og 55 til at forlade deres hjem og samles p to angivne steder i lejren .
Der blev de fastholdt i mange timer og afhrt n efter n .
Hren tilbageholdt 11 mnd , som den hvdede var eftersgte terrorister .
De ldre mnd og drenge blev derefter sat p busser og lastbiler , som krte dem mange kilometer uden for Tulkarem , hvor de blev bedt om at st af og fik forbud imod at vende tilbage til deres hjem i de nste tre dage .
Hren forlod dem med det tj , de stod i , og intet andet og tog ingen hensyn til dem i de tre dage med tvunget ophold .
<P>
I mellemtiden kom nogle af kvinderne fra Tulkarem-flygtningelejren for at bringe fdevarer og de allermest ndvendige forsyninger til deres mnd , brdre og snner . Soldaterne ikke ville lade dem vende tilbage til lejren , og de blev ogs tilbageholdt .
<P>
En israelsk oberst har taget offentligt ansvar for denne handling , der helt klart strider imod bestemmelserne i den fjerde Genve-konvention , som Israel har undertegnet .
Han betegner det som en tilfredsstillende og vellykket aktion med gode resultater .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Jeg vil tage Deres kommentarer til efterretning og rejse sprgsmlet over for de israelske myndigheder , hvorefter jeg vil oplyse Dem om resultatet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews (UEN).">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen . Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p en artikel i den spanske avis El Pas fra den 30. marts , hvor der i overskriften stod , at et halvt dusin lande blev aflyttet i Rdets hovedkvarter , og at EU pstr , at det er Israel , der spionerer .

<P>
Hr. formand , jeg er ikke s naiv , at jeg tror , at der er tale om en enestende hndelse , det er almindeligt for efterretningstjenester over hele verden at indhente oplysninger til deres regeringer .
Jeg vil dog alligevel sprge , hvilke foranstaltninger Parlamentets sikkerhedstjenester trffer for at afdkke lignende aflytningsudstyr inden for Parlamentets nybyggede kontorer .
I lyset af betnkningen om Echelon br vi behandle sprgsmlet relativt hurtigt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden.">
Med hensyn til kontrolforanstaltninger vil vi efter Deres sprgsml konsultere de andre institutioner for at klarlgge , hvorvidt der er mere , vi kan gre .
S vidt vi er orienteret , finder der ingen aflytning sted her , da vi forsger at arbejde i benhed .
Vi vil ikke desto mindre trffe de foranstaltninger og tage de forholdsregler , som vi har mulighed for .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , mine damer og herrer , uanset de aftaler , vi p torsdag nr frem til i beslutningen om Cuba , beder jeg Dem om personligt at tage affre i forbindelse med situationen for de 78 anholdte , der er anklaget for sammensvrgelse med hjemmel i den cubanske lov fra 1999 om beskyttelse af den nationale uafhngighed og konomi .
Iflge en spansk avis er hovedanklagen mod en af de anholdte , Ral Rivero , at han har deltaget i sammensvrgelser p vegne af det franske undergravende agentur Reporters Sans Frontiers .
Det viser , hvor paranoidt Fidel Castros diktatur er .
Da der desuden er tale om summariske retssager , haster det efter min mening med at gribe ind for at forbedre de anklagedes situation og vilkr .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Gruppen har vret nvnt ved flere lejligheder i Parlamentet i den senere tid - bl.a. af hr . Salafranca Snchez-Neyra .
Jeg har sendt en skrivelse til de cubanske myndigheder , hvor jeg udtrykker mig i meget klare vendinger , men har endnu ikke modtaget noget svar .
Jeg vil vende tilbage til de interesserede medlemmer , hvis og nr jeg modtager et svar .
Vi har allerede forsgt at flge op p sagen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">

Hr. formand , vi kan ikke andet end fordmme den amerikanske udenrigsministers ringeagtende holdning til de europiske samarbejdspartnere i NATO og EU , da han ngtede at stige ned fra sin trone og modtog EU ' s trojka og sine andre modparter i NATO ' s hovedkvarter som den nye regent .
Hr .
Powell krvede FN ' s legalisering med tilbagevirkende kraft af den beskidte krig og en stadfstelse af USA ' s centrale rolle i delingen af byttet fra den irakiske befolkning .
Til gengld tilbd han EU-landene og NATO-landene nogle peberndder fra det blodplettede rov fra Irak , hvis de vil finansiere den skaldte humanitre bistand .
<P>
Hr. formand , Rdet er ndt til at give os en forklaring p , hvorfor der ikke blev ytret et eneste ord til fordmmelse af krigen under mderne med hr .
Powell . Hvad er det for en ny rolle til FN , som det grske formandskab nu taler om ?
Vi er ndt til at have en forklaring p , om EU p trods af de europiske befolkningers vedvarende og massive protester har til sinde at optrde som bedemand , og om EU er indstillet p blindt at flge USA ' s direktiver , sdan som de officielle erklringer fra ledende regeringsembedsmnd lader forst .
En sdan politisk holdning , som direkte tjener storkapitalens interesser , vil fremkalde endnu strre protester blandt befolkningerne .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har besluttet at indgive en mundtlig foresprgsel om Cuba - hvilket hr . Gasliba i Bhm ogs nvnte tidligere - sledes at vi kan diskutere problemerne i dette land med Rdet og Kommissionen , og sledes at vi kan tale udfrligt om argumenterne inden for nogle rimelige rammer og komme frem til nogle konklusioner .
Hr. formand , min gruppe har tidligere overvejende udtalt sig mod en uopsttelig forhandling , fordi vi mener , at situationen i Cuba er s alvorlig og s vigtig , at vi skal trffe beslutninger her inden for nogle passende rammer og ikke i en treminuttersdebat .
<P>
Hr. formand , jeg kender Deres holdning til de seneste arrestationer , som har fundet sted i Cuba , og ogs til Rdets fordmmelse af Cuba .
Derfor har vi vret af den opfattelse , at dette emne ikke hrer til i en uopsttelig forhandling , men br behandles inden for disse rammer .
De har jo reageret rigtigt p den aktuelle situation .
<P>
Mit sprgsml er , om vi ogs gennemfrer denne mundtlige foresprgsel .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden.">
Det forekommer mig , at Parlamentet allerede har drftet sprgsmlet vedrrende forhandlingen om overtrdelser af menneskerettigheder og retsstatsprincippet .
Der vil vre en forhandling , men jeg mener ikke , at den skal st i vejen for muligheden af en mere detaljeret gennemgang fra kollegerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , hvis udvalget nsker denne gennemgang for at udveksle synspunkter med de andre institutioner .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , lad mig her i Parlamentet , som jeg i de sidste 10 r har anset for mit hjem , give udtryk for den forfrdelse , jeg fler over de uskyldige ofres dd og lemlstelse i Irak .
De har alle et navn ligesom De og jeg og er ikke blot tal i en statistik .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for bekymring , for selv om sejrstrompeterne allerede lyder , ved vi ikke , hvordan denne katastrofe ender . Jeg vil ogs give udtryk for min beklagelse over , at Parlamentet ikke har vret i stand til at genspejle de millioner af europeres synspunkt , som i dag demonstrerer mod denne krig i hele Europa .
Jeg beklager dybt , at Parlamentet ikke har formet at forfatte en beslutning med det enkle budskab : " Stop krigen , stop myrderierne " .
<P>
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min forblffelse over i de sidste dage at have vret vidne til , hvordan USA ' s regering helt uanstndigt er i gang med at fordele krigsbyttet i form af gevinsterne ved genopbygningen .
Jeg synes , at det er skammeligt , at Parlamentet ikke engang har fordmt denne uanstndige fordeling af krigsbyttet over de ddes lig , ikke blot irakere , men unge britiske og nordamerikanske soldater , som ogs mister livet .
Hr. formand , jeg var ndt til at sige dette .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Jeg deler Deres generelle skuffelse over , at medlemmerne af Parlamentet ikke kunne blive enige om nogen af de mange muligheder , der er til rdighed .
Med hensyn til vores forberedelse til disse forhandlinger appellerer det til , at man udviser den afklarethed og det engagement , som flger med disse sprgsml .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en kommentar til baronesse Ludfords indlg , hvor hun udtalte , at jeg som formand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet skulle have anmodet om , at der ikke sendes en delegation til Leyla Zanas retssag .
Det er ikke korrekt .
Jeg sendte en skrivelse til Dem , hr. formand , hvori jeg anmodede om , at delegationen blev udsat , ikke aflyst .
Der er stor forskel , for jeg mener ogs , at det er meget vigtigt at sende den pgldende delegation af sted .
Men det er ogs vigtigt at vide , hvornr en sdan delegation skal sendes af sted , og hvem der skal deltage .
Det er ikke sandt , at det kun var De Kristelige Demokrater , Socialdemokraterne og De Grnne , der mente , at den 28. marts ikke var det rette tidspunkt .
Langt vigtigere er det , at fru Zana selv lod os vide gennem sin advokat , at det ikke ville vre en god id at overvre retssagen den 28. marts .
Jeg finder det mrkeligt , at der er grupper i Parlamentet , og nu baronesse Ludford , der nsker at sende en delegation af sted for enhver pris , blot fordi Parlamentet har truffet en beslutning herom .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at tage hensyn til holdningen hos den person , som vi skal besge og nsker at sttte .
Hun har gentagne gange udtalt , at det vil vre meget bedre at deltage med Parlamentets delegation p et senere tidspunkt .
Sdan er situationen , og det er en skam , at baronesse Ludford ikke kan se situationen i det rette perspektiv .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , den information , jeg gerne vil komme med , hrer til i den lidt lettere ende . Der er tradition for , at Europa-Parlamentet under sine mdeperioder her om forret bliver belejret af skoleelever , skolegrupper og studerende fra hele Europa , eftersom de officielle skoleudflugter finder sted p denne rstid .
Det er dog ikke alle , der kan nyde godt af denne vigtige mulighed , som vi burde give alle Europas unge .
Skoleeleverne og de studerende i randomrderne og de fjernest beliggende omrder kan nemlig ikke besge Parlamentet af konomiske rsager .
For indtil nogle f r siden ydede Europa-Parlamentet en konkret sttte til skoler og skolelever fra hele Europa , men s blev denne sttte skret vk af sparehensyn .
Jeg har kigget lidt p sagen og konstateret , at regionerne - det vil sige de regionale myndigheder - modtager en vis sttte , som de desvrre administrerer efter forgodtbefindende .
Efter min mening er det ikke rimeligt , hr. formand , at de skoleelever , der bor langt vk , ikke lngere har samme mulighed for at besge Parlamentet og se , hvordan vi arbejder , og hvad vi laver .
Blandt alle de midler , vi bruger p grupper af besgende , er der efter min opfattelse ingen tvivl om , at midlerne til de unge er de mest interessante , og at det ogs er vrd at gre et lille konomisk offer i den forbindelse .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden.">
Hr . Santini , jeg vil anmode tjenestegrenene om at udarbejde en meddelelse om udviklingen af de forskellige budgetposter i de senere r .
I min rolle som formand har jeg mdt mange skoleklasser , og jeg ved , at vi fortsat vil investere betydeligt i Euroscuola-programmet for brn fra skoler inden for EU .
Programmet vil snart blive udvidet til at omfatte brn i skoler i kandidatlandene .
Jeg vil gerne bede kollegerne om at informere Dem om andre ndringer og undersge , om det er et sprgsml , som vi br overveje .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , p vegne af min gruppe har jeg altid bestrbt mig p at sttte dialogen mellem Parlamentet og myndighederne og befolkningen i Cuba .
Men jeg synes ikke , hr. formand , at Parlamentet skal undlade at hve stemmen under disse omstndigheder , nr der har fundet en rkke anholdelser sted af fredelige dissidenter , menneskerettighedsforkmpere og uafhngige journalister som Ral Rivero og Ricardo Gonzlez Alonso . Anklagemyndigheden har krvet mellem 20 rs fngsel og livstid under en retssag , som pressen og diplomatiske reprsentanter , der er akkrediteret i Havana , har vret forment adgang til .
<P>
Hr. formand , jeg kender og sttter p min gruppes vegne det initiativ , som den forelgger i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om at afholde en forhandling om sprgsmlet i maj , men jeg synes ikke , at Parlamentet ville leve op til sit ansvar og gre en ordentlig indsats for frihedens sag , hvis det ikke fordmte disse hndelser og alle de voldshandlinger , der har fundet sted eller kan finde sted i Cuba , og hvis det ikke giver udtryk for solidaritet med ofrenes og de anholdtes familier og str fast p det ufravigelige krav om frihed .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden.">
Hvad angr Deres forslag til en dato i maj , er jeg glad for at se , at formanden for Deres gruppe , hr . Poettering , var opmrksom .
Et sdant forslag br komme fra Deres gruppe eller en af de andre grupper via Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , De opfordrer til , at vi bevarer sindsroen under forhandlingerne , men bomber skaber ikke sindsro .
Jeg fordmmer hrvrket p kirkegrdene i England , som er meget beklageligt .
Men over for krigen er min forfrdelse i dag ikke rettet mod det , men mod de tusindvis af drbte irakere , mod de intensive bombninger af Baghdad og Basra , som rammer mnd , kvinder , brn og gamle , og mod manglen p vand , som kan medfre epidemier .
<P>
Jeg kan konstatere , at en rkke medlemmer af Europa-Parlamentet har en selektiv forargelse .
Personligt fordmmer jeg krigen , olieselskaberne og de vrige forbindelser til den engelske og den amerikanske regering , som terroriserer et helt folk , og som allerede har delt overskuddet fra genopbygningen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , en rkke medlemmer har udtrykt bekymring om den humanitre situation i Irak .
Vi kan med sikkerhed sige , at situationen for befolkningen i Irak vil blive betydeligt bedre med fjernelsen af Saddam Hussein og hans tyranniske regime .
Parlamentet br glde sig over de aktioner , som koalitionsstyrkerne udfrer , isr USA og Det Forenede Kongerige , som har vret medvirkende til at overvinde dette frygtelige regime .
Saddams sttter her i Parlamentet er gjort til skamme .
Vi skal lyknske koalitionsstyrkerne med deres udholdenhed og store succes .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at der p grund af alvoren i de ting , der sker i Cuba , er brug for en tilbundsgende debat , og det ville derfor glde mig , hvis forslaget om en mundtlig foresprgsel med en tilbundsgende debat om sprgsmlet bliver gennemfrt .
<P>
Men jeg vil ogs gerne understrege , at det ene ikke udelukker det andet .
Jeg synes derfor , at de summariske retssager , der netop har fundet sted , arrestationerne af folk , som blot har benyttet sig af deres udtryksfrihed eller af retten til at bruge den gldende lovgivning til at udve deres frihedsrettigheder , er s alvorlige , at Parlamentet jeblikkeligt br hve stemmen for at give de mennesker , der gennemlever en meget smertefuld og bekymrende tid , et signal om hb , og jeg synes , at det er meget positivt , at vi p torsdag kan fordmme det , der sker i Cuba .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne anmode Dem om at overbringe USA ' s prsident Bush og Det Forenede Kongeriges premierminister Tony Blair vores anerkendelse af den store bedrift . Efter kun to ugers krig har de befriet den undertrykte irakiske befolkning fra et af de blodigste tyrannier i verden - med meget sm civile og militre tab - alt taget i betragtning - i lyset af opgavens enorme omfang .
<P>
Ethvert tab af uskyldige er en tragedie , men Saddam Hussein har henrettet og tortureret flere mennesker i de sidste to uger som straf for at desertere og hilse vores styrker velkommen end de ofre , som alliancens militre operationer ufrivilligt har medfrt .
<P>
Man betaler altid en pris for krig i forbindelse med tab af menneskeliv , men i Parlamentet er vi alle enige om , at man ikke kan stte en pris p personlig frihed og global sikkerhed .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om lungesygdommen SARS .
<SPEAKER ID=44 NAME="Byrne">
Hr. formand , det glder mig at have lejlighed til at informere Parlamentet om omstndighederne omkring den tilstand , der er kendt som lungesygdommen SARS - Severe Acute Respiratory Syndrome ( alvorlig akut luftvejssyndrom ) .
Den kan opdeles i en rkke forskellige sprgsml .
Hvad er det ?
Hvor kommer sygdommen fra ?
Hvordan spredes den ?
Hvordan kan vi stoppe den ?
<P>
Det er en lungesygdom med rapporterede tilflde i Asien , Nordamerika og Europa .
Sygdommen begynder som regel med feber , sommetider forbundet med andre symptomer som f.eks. kulderystelser , hovedpine og smerter i kroppen .
Efter 2-10 dage kan SARS-patienter udvikle hoste , der kan medfre vejrtrkningsproblemer .
I 10-20 % af tilfldene vil patienterne krve behandling med ilt .
Det beregnes , at 4 % af SARS-tilfldene ender med dden .
I jeblikket findes der ingen behandling ud over god intensiv og plejende behandling , der pviseligt har forbedret tilstanden hos mange personer med SARS .
<P>
Hvad angr den infektise agens , har videnskabsmnd opdaget en tidligere ukendt virus , som er beslgtet med coronavirus , hos patienter med SARS .
Selv om den nye coronavirus stadig er den frende hypotese med henblik p rsagen til SARS , undersges en rkke andre vira stadig som potentielle rsager .
<P>
Tilsyneladende sker spredningen af SARS hovedsagelig gennem sekret fra luftvejene - kaldet mikrodrber - nr personer med SARS hoster eller nyser mikrodrber ud i luften , som andre personer indnder .
Man kan dog ikke afvise andre smitteveje , f.eks. via direkte kontakt med en smittet person .
Isr plejepersonale og familiemedlemmer er smittet .
Men der er ogs mistanke om andre smitteveje .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om oprindelse har et undersgelseshold fra Verdenssundhedsorganisationen af den kinesiske regering fet tilladelse til at rejse til Guangdong-provinsen .
Videnskabsmnd overvejer i jeblikket , om SARS-virussen enten har fundet vej fra dyrearter til mennesker eller er muteret til en mere ondartet form .
Holdet fra Verdenssundhedsorganisationen regner ogs med at besge Foshan , hvor det frste tilflde af SARS blev opdaget .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om antallet af tilflde i EU har de 15 medlemsstater rapporteret til Kommissionen om i alt 46 tilflde - 19 formodede og 27 under mistanke - ingen med ddelig udgang .
Det er ogs meget vigtigt at understrege , at der ikke har vret lokal overfrsel inden for EU .
<P>
I kandidatlandene , EFTA og andre europiske lande har 14 lande rapporteret om i alt otte tilflde - tre formodede og fem under mistanke - ingen med ddelig udgang .
<P>
I andre lande er der til dato rapporteret om i alt 2.396 tilflde , herunder 89 med ddelig udgang .
<P>
De ukendte faktorer kombineret med den globale spredning af sygdommen har naturligvis fet stor pressebevgenhed .
Men selv om der ofte henvises til SARS som en " drberbakterie " , skal vi dog ikke glemme , at beregninger viser , at frre personer dr af SARS end af " almindelig " influenza .
<P>
SARS er dog et tydeligt tegn p , at vi lever i et fuldstndig globalt milj , hvor den stigende mobilitet for mennesker ogs medfrer strre spredning af sygdomme .
<P>
I den moderne verden er det let at rejse , rejseaktiviteten er stor , og det er ndvendigt med et strre beredskab p tvrs af grnserne for at hndtere truslen fra overfrbare sygdomme .
Overvgning og koordination skal styrkes p europisk plan for at bekmpe truslen mod folkesundheden . Jeg har understreget behovet for dette igennem lngere tid , og det anerkendes i Det Europiske Konvent , i rapporten fra hr .
Katiforis . Jeg hber derfor , at konventet vil tage emnet op i sine drftelser .
<P>
EU ' s net til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme blev oprettet for tre r siden for at opdage , overvge og kontrollere overfrbare sygdomme hos mennesker , uanset rsager eller smitteveje .
Nettets opgave er at overvge og undersge udbruddene , herunder at identificere rsagerne og definere kontrolforanstaltningerne .
Kommissionens rolle er at koordinere og sttte disse aktiviteter .
<P>
Med dette SARS-udbrud vil det vise sig , hvor stor den reelle kapacitet er i de to sjler i nettet - epidemiologisk overvgning og hurtig varsling .
Netudvalget har sammen med Kommissionen defineret og ivrksat et effektivt overvgningssystem .
Systemet indeholder oplysninger om alle formodede SARS-tilflde og giver et samlet og tydeligt billede af udviklingen under udbruddene .
<P>
Vi skal selvflgelig vre forsigtige og ikke tage nogen chancer .
Denne fremgangsmde synes at virke , de fleste personer , der er under mistanke for at vre smittede , viser sig at fejle noget andet .
<P>
Vi skal dog ikke slappe for meget af .
EU ' s strategi til overvgning af SARS er forbundet med den globale overvgning , som er koordineret af Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Den anden del af strategien omhandler forebyggelse .
Vi skal samarbejde for at reducere risikoen for smitte .
Undvendig rejseaktivitet til pvirkede omrder br aflyses eller udsttes .
Verdenssundhedsorganisationen har angivet Hongkong og Guangdong-provinsen i Kina som pvirkede omrder og har omrderne under konstant overvgning , og der offentliggres yderligere oplysninger , hvis situationen i andre regioner medfrer rejsebegrnsninger .
<P>
Alle er vel ogs enige om vigtigheden af sundhedscheck inden afgang fra pvirkede omrder og formidling af information til passagerer og flypersonale .
<P>
Kommissionen har rollen som koordinator og opfordrer til flles tiltag og kriterier .
I de seneste tre uger har mine tjenestegrene forsgt at integrere nationale foranstaltninger med globale foranstaltninger gennem regelmssige mder , audiokonferencer og konsultationer med medlemsstaterne , kandidatlandene og Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Der er i forbindelse med SARS andre forhold , der gr sig gldende , ud over virkningerne for folkesundheden .
SARS-udbruddene har allerede haft en politisk og konomisk virkning .
Rdgivning om rejseaktivitet har haft store konsekvenser for luftfart og turisme i Asien .
Industriudstillinger og mder er udsat , og det forudses , at Asiens konomiske vkst vil blive pvirket .
Det er klart , at tidligere rapportering til Verdenssundhedsorganisationen fra dem , der er pvirket , kunne have afhjulpet mange af virkningerne .
Det er vigtigt at huske i fremtiden .
<P>
Jeg m understrege , at Kommissionens kapacitet til at udvide sin rolle som koordinator og hjlper har net sin grnse p nuvrende tidspunkt .
Vi kan ikke komme videre uden nye ordninger til at samle den eksisterende ekspertise .
Jeg har ved mange lejligheder henvist til vores planer om at styrke vores kapacitet til at hndtere overfrbare sygdomme .
<P>
Den mest effektive mde , hvorp vi kan styrke fllesskabsaktiviteter , er efter min opfattelse at oprette et europisk center for forebyggelse og bekmpelse af sygdomme .
Som mange allerede er klar over , er vi i fuld gang med at udarbejde et lovforslag , som jeg vil fremlgge i lbet af de nste par mneder .
Mit forslag vil vre at etablere et sdant center i 2005 .
<P>
Centret vil give mulighed for at ge overvgningen og koordinere og lette flles tiltag og samarbejde med andre medlemsstater , tredjelande og internationale organisationer , isr Verdenssundhedsorganisationen .
Centret skal ikke erstatte eksisterende nationale myndigheder , men snarere vre forbindelsesled mellem dem og reference- og koordinationspunkt , bde i rutine- og krisesituationer .
Centret vil ogs vre vigtigt for et udvidet Europa .
<P>
P et multinationalt plan kan man sige , at SARS er under kontrol , men der er ingen bedring af situationen , som man frst havde regnet med .
I Europa er situationen tilsyneladende under kontrol , men de strenge kontrolprocedurer skal dog fortstte .
Hvis denne sygdom skal bekmpes , er det vigtigt , at alle , der mener at have symptomer , og som har rejst i de pvirkede lande , konsulterer deres lge .
<P>
Vi skal ikke overse den sttte , som EU og medlemsstaterne kan give de ramte lande i deres sgen efter rsagen til sygdommen og en kur .
Det diskuteres stadig , hvorvidt det ansvarlige stof ligger tttest op ad en almindelig forklelse eller coronavirus .
Vi skal fortsat sttte Verdenssundhedsorganisationen i dette arbejde .
<P>
Endelig kan jeg forsikre Dem om , at Kommissionen sammen med medlemsstaterne og i tt samarbejde med kandidatlandene og Verdenssundhedsorganisationen fortsat vil gre alt for at bekmpe spredningen af SARS .
<P>
Som svar p det , som hr . De Rossas sagde tidligere , kan jeg sige , at der har vret indledende drftelser med Rdet om at arrangere et mde i den nrmeste fremtid for at drfte sagen yderligere .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis (PPE-DE).">
Hr. formand , i dag er en fremragende lejlighed til at drfte og forst nogle grundlggende folkesundhedssprgsml og arbejde videre med dem p EU-plan .
Jeg havde den re at vre ordfrer for EU ' s folkesundhedsprogram for de kommende fem r , og jeg finder det meget vigtigt , at den ene af de tre sjler i dette program er fremme af en hurtig respons p trusler mod sundheden .
<P>
Jeg vil komme med et par kommentarer og derefter vende tilbage til det , kommissren sagde om et center , som vi er ndt til at have , for at vi effektivt kan bekmpe truslerne mod sundheden .
Som De sikkert ved , betyder den mobilitet , der er i dag , hvor millioner af mennesker rejser til alle dele af verden , at de smitsomme sygdomme er blevet langt mere udbredte .
Det har man set i forbindelse med SARS , alvorlig akut luftvejssyndrom , som startede i en provins i Kina og nu har givet tilflde i Europa .
En anden vigtig faktor er , at vi oplever pludselige epidemier af nye sygdomme .
I lbet af de sidste 20 r er der rapporteret om 30 nye smitsomme sygdomme eller varianter af gamle sygdomme , som opstr , fordi virus muterer , eller endog gamle sygdomme , som blusser op igen , f.eks. tuberkulose .
<P>
Derfor krver alt dette konstant rvgenhed og overvgning og en respons , som er ndt til at vre organiseret og koordineret .
Hertil skal tilfjes den resistens , som bakterier som bekendt udvikler over for antibiotika .
I dag kommer en patient p hospitalet for at blive behandlet for en bestemt sygdom , og pludselig er patienten blevet smittet p hospitalet , ofte meget , meget alvorligt .
Disse bakterier , som vi ikke kan bekmpe med antibiotika , udgr alts ogs en fare , og forskning er ndvendig , for at vi kan bekmpe dem .
<P>
Den sidste ting , jeg vil nvne , er biologisk terrorisme .
Biologisk terrorisme , hvor der anvendes bakteriesporer eller virus eller andre midler , er ogs en trussel , der krver en koordineret og passende reaktion .
<P>
For at vende tilbage til , hvad kommissren sagde fr , kan man af de ting , jeg her har nvnt , konkludere , at vi er ndt til at have et center p EU-plan , der har faciliteter og et netvrk af laboratorier , hvor man kan forske , overvge og koordinere denne respons , s vi hurtigt kan undersge sygdommene og hurtigt finde frem til bde rsager og behandlingsmetoder .
Vi er derfor ndt til at vre modige nok til at oprette et sdant center .
I november var jeg med til , i Gruppen for Det Europiske Folkepartis regi , at afholde et symposium i Europa-Parlamentet om dette center med deltagelse af 30 af de mest fremtrdende epidemiologer .
Jeg vil lse konklusionen for Dem . Den er dateret i november , det vil sige fr SARS .
Der str :
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , jeg er bange for , at jeg m skuffe hr .
Trakatellis . Hans hb om , at kollegerne fra konventet lytter nu og pludselig betragter sundhedspolitik som en prioritet , er relativt let at skuffe .
Jeg tror ikke , at det vil vre tilfldet .
<P>
Jeg har lyttet opmrksomt til hr .
Byrne og hr .
Trakatellis og giver dem ret . Naturligvis er meget af det , som de har nvnt , ndvendigt .
Det , som vi hidtil har gjort , er imidlertid ikke tilstrkkeligt . Det europiske system til epidemiologisk overvgning og kontrol af smitsomme sygdomme , som vi allerede har , kan kun vre s godt som kvaliteten , plideligheden og hastigheden i de nationale systemer , som er fuldstndigt forskellige .
Derfor er jeg enig med Dem : Vi br oprette et videnskabeligt forskningscenter .
Men ogs det vil med sikkerhed kun vre en lille drbe .
Mere forskning - hr . Trakatellis , De nsker det sikkert , og jeg er sikker p , at min kollega , fru Malliori , ogs vil sttte det - er sikkert rigtigt , men det er ikke det , vi virkelig har brug for .
<P>
Hidtil har vi p lovgivningsomrdet i EU udtrykkeligt udelukket harmonisering .
I vores system til bekmpelse af smitsomme sygdomme er flgende udtrykkeligt fastlagt : ingen harmonisering af nationale retsforskrifter .
Hr. kommissr , De har tidligere sagt , at det vigtigste nu er forebyggelse . Vi skal f.eks. reducere mdet med og udsttelsen for bestemte sygdomme .
Hvad s , hvis pesten virkelig kommer til Europa igen eller i det hele taget bryder ud igen ?
Hvad s , hvis polio - brnelammelse - udbredes igen ?
Er vi forberedt p det ?
Jeg kan sige det klart : Nej , vi er ikke forberedt .
Et epidemiologisk system , som f.eks. frer til , at der er anbefalinger i nogle lande om ikke at rejse til bestemte regioner og ikke i andre lande , at der i mange lande udfres observationer i lufthavnene , og at det overhovedet ikke er tilfldet i andre lande i EU , dur ikke .
<P>
Derfor m jeg sige meget ngternt til Dem : Det eneste , vi skal gre - det m vi dog vre enige om - er at medtage en kompetence for sundhedspolitik i traktaten .
Hr . Trakatellis , jeg er den frste , som vil klappe meget begejstret , hvis De gennemfrer det i Deres gruppe .
Jeg har ikke lst srligt mange holdninger til konventet , hvor der er udtrykt nske om det . Fru Grossette nsker det helt bestemt , det gr De mske ogs .
Men , hr . Poettering - jeg ser , at De lytter til mig - siger De , at der skal vre en fllesskabskompetence for sundhedspolitik ?
Vi er spndte ! Min gruppe har - mske ikke p hjeste niveau - sagt tydeligt , at vi ikke nsker noget nyt alibicenter .
<P>
EU skal have gte kompetencer for at lse disse problemer .
Hvad siger vi s til folk nste r ved valget til Europa-Parlamentet ?
Er vi rent faktisk i stand til at besejre og bekmpe sygdomme med samme hygiejnestandarder - i det mindste minimumsstandarder ? Hr .
Trakatellis , De har spurgt : Kan mennesker p hospitaler blive endnu mere syge ?
Ja , det kan de , fordi vi ikke har nogen sammenlignelige hygiejnestandarder for hospitaler .
Er det det EU , som vi nsker for borgerne ?
Nej !
Vi nsker ikke kun konkurrence og det indre marked , vi nsker ogs social beskyttelse og sundhedsbeskyttelse .
Det har vi ikke haft held med hidtil .
<P>
Hvis vi tager tilfldet SARS som eksempel nu og nsker at gre noget ud af det , s skal det lykkes os at f en bindende kompetence i EU for sundhedspolitikken . Hr .
Byrne , jeg beder Dem indtrngende om at sttte os her , og Kommissionen og hr . Prodi - som jo altid har sagt til os , at han har lyttet til folkets sjl , hvilket vi ogs har mrket ved Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret , myndighederne for fdevaresikkerhed - anmoder jeg om at sige , at vi har brug for en flles kompetence .
<P>
Hr . Byrne , jeg sttter Dem , hvis De krver mere personale ved de nste budgetdrftelser og fordobler Deres budgetoverslag .
Modet til det m De dog mobilisere alene .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest p vegne af Den Liberale Gruppe give udtryk for min medflelse med familierne til ofrene - 100 i alt - hvilket kommissren nvnte - for SARS-epidemien , som er en virus , som spreder sig med lynets hast over hele jorden og srligt i Sydstasien og Canada .
Europa synes p nuvrende tidspunkt at vre relativt forsknet .
Kommissren har netop redegjort for den aktuelle status i medlemslandene og i kandidatlandene .
<P>
Jeg vil desuden takke ham for meget prcist og detaljeret at have redegjort for den gensidige udveksling af oplysninger mellem WHO og EU ' s overvgningssystem .
<P>
Hvilke kendsgerninger kan p nuvrende tidspunkt fastlgges ?
Frst og fremmest vil jeg sige , at der er grund til bekymring , hvis man lytter til redegrelsen fra en WHO-talsmand , som har udtalt , at det bliver vanskeligt , og at vi vil blive inddraget i en meget langvarig opgave .
Bekmpelsen af SARS bliver kort sagt tilsyneladende et forflgelseslb for sundhedsmyndigheder og forskere i hele verden srligt med henblik p behandling .
For det andet har vi dog stadig grund til at forsge s meget som muligt at sikre de europiske borgere , hvilket kommissren meddelte i et kommunik , hvor han fastslog , at kun de syge personer er smittede , hvilket gr det lettere at spore sygdommen .
<P>
Alligevel m vi her tvrtimod sige : Hvordan kan man undg ikke at blive chokeret over den kinesiske regerings ubetnksomhed og uansvarlighed ?
Der gik nsten fem mneder efter konstateringen af den pgldende virus , inden den kinesiske sundhedsminister besluttede sig for at videregive oplysningerne .
<P>
Nr det er sagt - og jeg vender tilbage til Europa for at afslutte med det vigtigste - kan man her konstatere , at denne nye krise giver endnu et argument til dem , heraf de foregende talere og naturligvis jeg selv , der er fortalere for , at den offentlige sundhed i bred forstand bliver en delt befjelse i Unionen , hvilket den mere end nogensinde fortjener i dag , hvor vores forslag til en forfatning er ved at tage form .
Og jeg er overbevist om , at denne krise p lang sigt vil fremme dette sundhedens Europa og fremskynde forslaget , hvilket blev nvnt af kommissren , om inden 2005 at oprette et europisk center for bekmpelse af sygdomme i stil med centret for sygdomskontrol og forebyggelse ( CDC ) i Atlanta .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Fru formand , vi har i de sidste par uger stet over for endnu en trussel , som kan sammenlignes med andre uforudsigelige nye sygdomme som aids , ebola og legionrsyge .
Vi har dog haft tid til at forberede os .
Siden influenzaepidemien i 1918 , der kostede et uhrt stort antal menneskeliv i Europa , har vi vidst , at opbygningen af influenzavirus ndrer sig konstant .
Forebyggende influenzavaccine beskytter kun imod kendte og forventede former for influenza og ikke imod afvigende nye former .
Mange epidemier er traditionelt startet i det centrale Kina og har derefter gradvist spredt sig i hele Eurasien og til den vestlige verden .
Det eneste nye er , at den ikke spredes gradvist over land , men hurtigt via luftfart fra Hongkong og Singapore .
<P>
For et par r siden truede influenzavirussen med at sprede sig fra Hongkong til hele verden .
Selv da gik man ud fra , at opbygningen af virus var delvist pvirket af fuglesyge .
Det , som vi undgik dengang , sker nu .
De mennesker , der er i fare for at f sygdommen , bliver ikke undersgt og isoleret i tide , og der har alt for lnge vret rejseaktivitet til de sygdomsramte omrder .
Det ville formentlig ikke have vret muligt at undg udviklingen af denne virus , og det ville nok ikke have vret muligt at undg , at den spredte sig inden for Kina .
Men de tilflde , der nu er opdaget - ikke blot i Asien , men ogs i Europa og Canada - skyldes udelukkende en politik , der er for laissez faire og tolerant .
Erhvervsinteresser , der medfrer intensiv kontakt med den stlige del af Asien , skal ikke prioriteres lige s hjt som bekmpelse og kontrol af sygdommen .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at konsultere medlemsstaterne med henblik p at begrnse luftfart og plgge strenge karantneregler for personer , der kommer til Europa fra smittede omrder .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
SARS er et meget alvorligt problem .
Op imod 100 mennesker er dde , og tusind mere er smittet .
Antibiotika virker ikke , og der er endnu ikke fundet antiviral medicin , s vi m vre meget forsigtige .
Den 19. marts offentliggjorde nettet til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet en erklring om , at SARS kun kan overfres ved direkte kontakt .
Men det ved vi ikke med sikkerhed .
Vi m benytte os af forsigtighedsprincippet i denne sag .
Mnsteret for spredning af SARS rejser mange sprgsml .
Det er derfor p hje tid , at EU tager affre .
Min gruppe , De Grnne , foreslr fire foranstaltninger .
For det frste skal alle passagerer p flyruter til Europa fra Kina , Hongkong , Vietnam , Taiwan og Singapore undersges af lger , inden de rejser til Europa , og hvis der er nogen tvivl , skal passagerer fra disse lande ikke have lov til at rejse til Europa .
<P>
For det andet skal de europiske myndigheder strkt opfordre folk til ikke at rejse fra Europa til disse lande .
<P>
For det tredje br det grske formandskab snarest indkalde til et mde mellem de europiske sundhedsministre med henblik p yderligere drftelser om , hvordan vi lser problemet med SARS .
<P>
For det fjerde br folkesundheden - da folkesundhedsproblemer ligesom miljproblemer ikke respekterer grnser - vre et anliggende under europisk kompetence , ligesom miljet er det .
Et europisk center til bekmpelse af overfrbare sygdomme er ikke nok .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger p UEN-Gruppens vegne .
For halvandet r siden sendte jeg en foresprgsel til Kommissionen , hvor jeg gjorde opmrksom p risikoen for sdanne episoder , eftersom man overalt i verden bruger og manipulerer virus , bakterier og giftstoffer uden vores vidende .
<P>
Den virusinfektion , som vi taler om nu , og som er kendt under navnet SARS , har skabt en sand blge af panik i hele verden p grund af risikoen for , at den breder sig hurtigt .
Frygten skyldes navnlig , at vi ikke ved s meget om sygdommen p nuvrende tidspunkt , og i hvert fald ikke nok til at vre sikre p , at vi alle kan undg at blive smittet .
<P>
Det lader til , at smitten er opstet i Guadalong-provinsen i Kina , hvorfra den har bredt sig til stens strste byer - Hongkong , Singapore , Bangkok , Shanghai og Beijing - og derefter har den spredt sig til hele verden og frt sygdom og dd med sig .
Som De alle ved , er der ikke s meget kontrol i disse omrder , hverken nr det glder hygiejnen eller anvendelsen af medicin , der kan bekmpe disse sygdomme .
<P>
Man ved ikke , hvilket sygdomsfremkaldende stof der har forrsaget den pgldende virusinfektion , men den er sandsynligvis opstet som flge af , at en dyrevirus - en coronavirus - er muteret .
Man antager , at denne virus er sluppet ud , da en videnskabsmand manipulerede den for at ndre den eller skabe en vaccine imod den , og det lader til , at videnskabsmanden selv dde af den .
<P>
Det , som vi med sikkerhed ved om dette syndrom , er , at smitten - og det skal man vre opmrksom p - bde sker direkte , men ogs gennem omgivelserne .
Som det er nu , kan dette syndrom kun diagnosticeres ved hjlp af symptomerne , eftersom der endnu ikke eksisterer noget kit til at foretage en klinisk diagnose .
Sygdommen kan ikke behandles .
Man har kun mulighed for at tilbyde de syge stttemedicin , da lgerne endnu ikke har fundet ud af , hvilken aktiv antiviral medicin der er i stand til at bekmpe sygdommen .
Eftersom det endnu ikke er muligt at identificere det sygdomsfremkaldende stof , er det klart , at det er meget svrt for befolkningen i EU og i resten af verden at vide , hvilke foranstaltninger de skal trffe , ikke mindst i betragtning af nogle af de vsentligste faktorer for sygdommens udbredelse .
Det ser ud til , at virussens udbredelse er startet i et af stens strste konomiske centre , som et stort antal varer og mennesker passerer igennem , nemlig Kina . Det er frst i dag , at Kina har accepteret at deltage i informationsudvekslingen , og der er ingen internetforbindelse mellem Cuba og Cina .
<P>
Af alle disse grunde opfordrer vi Kommissionen til at trffe nogle foranstaltninger .
For det frste skal der oprettes en taskforce , som bestr af eksperter - og ikke et organ eller et udvalg - og som kan overvge sygdommens udbredelse i EU .
Nr jeg gr ind i operationssalen , vlger jeg en hjlper eller en assistent og ikke en hel skoleklasse .
For det andet skal der i samrd med WHO fastlgges en standardisolationsprocedure , som skal anvendes i alle medlemsstaterne , sfremt der er mistanke om , at EU-borgere er blevet smittet med sygdommen . Vi skal sledes ikke overlade det til de enkelte medlemsstater at fastlgge deres egne procedurer .
For det tredje skal alle medlemsstaterne opfordres til at oprette en database over de personer , som er rejst igennem eller har opholdt sig i risikoomrder , og deres helbredstilstand skal overvges , s der straks kan gribes ind , hvis sygdommen skulle opst .
For det fjerde skal der i samrd med WHO opstilles betingelser og tidsfrister for karantne og desinfektion af mennesker , dyr og ting fra risikoomrder , s man undgr , at alarmniveauerne varierer fra land til land .
For det femte skal der etableres en ndfond p sundhedsomrdet , sdan som man allerede har gjort for naturkatastrofers vedkommende , s de enkelte medlemsstater har mulighed for at ruste sig til en eventuel epidemi .
<P>
De nvnte organisations- og informationsstrategier er af afgrende vigtighed for , at vi kan gribe hurtigt og mlrettet ind , nr man har fundet en vaccine .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori (PSE).">
Fru formand , hr. kommissr , som om krigen ikke var nok , er der p samme tid opstet endnu en rsag til yderligere ddsofre .
<P>
Indtil videre har alvorlig akut luftvejssyndrom angrebet 2.416 personer i alle aldre og forrsaget 89 ddsofre , hovedsagelig i de asiatiske lande .
Selv om det var med en vis forsinkelse , er det naturligvis vigtigt , at myndighederne i Kina , hvor epidemien startede , har givet eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen tilladelse til at besge landets sydlige del og hjlpe med at undersge de faktorer , som forrsager sygdommen , og mden , den spredes p .
Den fart , hvormed epidemien breder sig , viser , hvor vigtigt det er , at enhver mistanke om et nyt tilflde indberettes jeblikkeligt . Derfor mener jeg ogs , at Europa-Kommissionen br tage alle midler i brug for at lgge pres p tredjelande , s de jeblikkeligt informerer alle ansvarlige instanser og gr ind i et effektivt samarbejde , uanset om de har underskrevet en samarbejdsaftale med Verdenssundhedsorganisationen eller ikke .
<P>
I EU er antallet af tilflde net op p 46 , og der er isr tale om personer , som har rejst til nogle af de lande , hvor epidemien er , men der har indtil nu ikke vret registreret tilflde af sekundr smitte eller ddsofre .
Disse opmuntrende kendsgerninger skyldes forhbentlig ikke kun det hurtige varslingssystem , som bidrog vsentligt til , at der blev truffet de ndvendige forebyggende foranstaltninger , men ogs hospitalernes hje niveau , nr det glder pleje af patienterne .
Et videre samarbejde mellem medlemsstaterne og Verdenssundhedsorganisationen muliggr en konstant udveksling af informationer , s der kan trffes alle de ekstra foranstaltninger , som vurderes at vre ndvendige ud fra de nye oplysninger , uden at dette dog kan betragtes som tilstrkkeligt .
Som De vil forst , taler jeg her udelukkende om det sundhedsmssige aspekt af problemet uden at g ind i de konomiske konsekvenser af indskrnkningen af flytrafikken og turismen i hjrisikoomrder .
<P>
Hr. kommissr , som vi har sagt tidligere , gr nye trusler mod folkesundheden det absolut ndvendigt at oprette systemer , der kan reagere rettidigt , jeblikkeligt og effektivt p de daglige risici og udfordringer .
Med dette for je er der , sammen med de eksisterende foranstaltninger , en rkke aktiviteter , som menes at vre hensigtsmssige :
<P>
jeblikkelig oprettelse af et europisk center , som straks skal sttes i drift og udfre kontrol og overvgning af smitsomme sygdomme i lighed med det amerikanske CDC .
Det er vigtigt , at der inden for dette center drives et netvrk af laboratorier , som undersger epidemier og udfrer relateret forskning ,
<P>
oprettelse af en ekspertgruppe , en taskforce , som trffer foranstaltninger ved epidemier , der opstr af naturlige rsager , og ikke kun overlagte aktioner som den gruppe , der f.eks. er oprettet vedrrende biologisk terrorisme , samt
<P>
tilvejebringelse af midler til den tekniske sttte til ovennvnte aktiviteter .
<P>
Som De ved , hr. kommissr , forsger det grske formandskab at styrke det retlige grundlag p folkesundhedsomrdet .
Jeg hber , at denne ulykkelige situation vil tydeliggre dette behov og overbevise dem , som ikke er enige .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest undskylde over for kommissren , at jeg blev kaldt ud af mdesalen , mens han talte .
<P>
For 80 r siden var der en sammenhng mellem krige , katastrofer og store epidemier .
Ingen ved p dette tidspunkt prcis , hvordan det vil g , og hvordan spredningen af SARS vil vre .
Sygdommen kan tilsyneladende ikke behandles med antibiotika , udviklingen varierer og flger ikke ndvendigvis den kurs , som man ville forvente med tanke p patienternes srbarhed .
Sunde og raske mennesker fr sygdommen lige s let som ldre eller sm brn .
<P>
Hr. kommissr , De str nu for frste gang over for omstndigheder , hvor det handler om mennesker i stedet for dyr , sdan som De har oplevet 3-4 gange tidligere .
P grund af denne alvorlige krise nsker de fleste medlemmer ligesom fru Malliori , der netop har talt , at f oprettet et hurtigt varslingssystem , der kan koordinere alle forebyggende foranstaltninger , som medlemsstaterne selv kan trffe .
<P>
Som fru Malliori netop har sagt , vil der i det mindste komme noget godt ud af det , hvis vi trods alle de tragiske forestillinger betragter dette som en mulighed for et strre samarbejde i form af et europisk sundhedscenter til overvgning og kontrol af denne trussel , der er langt mere alvorlig og mere ukendt end noget andet , vi har set i de senere r .
<P>
Takket vre en undersgelse af de oplysninger fra Asien , som kommissren har modtaget indtil nu , ved vi tilstrkkelig meget om udbruddet i Guangdong-provinsen sidste r til at have en id om , hvordan sygdommen indkapsles her i Vesteuropa .
Det ser ud , som om der er en rkke sregenheder forbundet med sygdommen , og jeg hber , at vi - uden at mrke for meget til den - kan analysere de tilflde grundigt , der er kommet ind i EU .
Vi er bedre stillet end mange med hensyn til at finde en behandling til denne epidemi , s vi ikke str med en uoverskuelig epidemi , der er en trussel mod os alle .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Fru formand , som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Kina hilser jeg hr . Byrnes redegrelse og forsikringer velkommen .
Kommissionens redegrelse og forhandlingen i dag fremhver et meget vigtigt problem , som hele verden - og menneskeheden globalt - br tage meget alvorligt .
Vi skal vre opmrksomme p farerne ved pludselige udbrud af meget smitsomme og farlige sygdomme , der pludselig kan sprede sig over hele verden .
P grund af de moderne transportsystemer br vi alle vre opmrksomme p de potentielle problemer .
<P>
Det kan vre meget vanskeligt - isr i de tidlige stadier af sygdommen i fjerntliggende omrder - at identificere et farligt udbrud , der har globale virkninger .
Vi skal ikke desto mindre glde os over de kinesiske myndigheders samarbejde med en international organisation som Verdenssundhedsorganisationen om undersgelserne af sygdommens karakteristika og overfrselsformer .
Vi ser frem til yderligere samarbejde med de kinesiske myndigheder .
<P>
Som med alle andre udbrud af denne type skal vi tage ved lre .
Vi skal opfordre isr de kinesiske myndigheder til at stte et eksempel for verden og foretage en fuldstndig , offentlig og gennemsigtig undersgelse af sygdommen og overfrselsformerne .
Vi hber , at de , hvor det mtte vre ndvendigt , vil involvere internationale organer , isr Verdenssundhedsorganisationen , og sikre , at hele verden lrer fra Kinas erfaringer med denne hndelse .
<P>
Vi kan forvente at opleve flere hndelser af denne type i fremtiden .
Pludselig og hurtig spredning af sygdomme , som vi ikke kender nok til , vil helt sikkert opst andre steder og p andre tidspunkter .
Det er i Europas og hele verdens interesse , at Kina viser verden , hvad der skal gres under disse omstndigheder .
<SPEAKER ID=57 NAME="Byrne">
. ( EN ) Fru formand , det er meget passende , at vi frer denne relativt omfattende forhandling i dag p verdenssundhedsdagen .
<P>
Jeg vil svare p en rkke af de sprgsml , der er rejst . Hr .
Whitehead rejste sprgsmlet om behovet for et hurtigt varslingssystem .
Vi har allerede et sdant system - nettet til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet - der udfrer vrdifuldt arbejde p omrdet og har udfrt vrdifuldt arbejde i forbindelse med udbruddet af SARS .
<P>
Vi er i meget tt kontakt med Verdenssundhedsorganisationen , ikke blot fra institution til institution .
Siden sidste r har der vret udveksling af eksperter , hvor eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen har samarbejdet med os , og hvor eksperter fra EU-landene har samarbejdet med dem .
Det bidrager betydeligt til udveksling af oplysninger og viden mellem institutionerne .
Verdenssundhedsorganisationen har i jeblikket et hold i Kina , der udfrer vigtigt arbejde med henblik p faststtelse af yderligere tiltag .
Jeg vil gennemg alle sprgsml med Gro Harlem Brundtland , generaldirektren for Verdenssundhedsorganisationen , nr jeg mdes med hende p det nste mde den 6. maj .
<P>
Det er isr passende , at mange her i Parlamentet har stillet sprgsml om udvidelse af kompetencerne p europisk plan .
Jeg er lidt mere optimistisk end mange af talerne under denne forhandling .
Jeg har drftet sprgsmlet med en rkke medlemmer af Parlamentet og en rkke ministre igennem et stykke tid .
Det glder mig at kunne sige , at iden har fundet vej til andre fora , ikke mindst i den betnkning fra hr . Katiforis ' udvalg , der blev forelagt konventet for et par uger siden .
<P>
Betnkningen indeholder en rkke henstillinger , hvor hovedvgten ligger p , at der i traktaten skulle vre en bestemmelse , der faststter get kompetence vedrrende folkesundheden , som kunne skabe et retsgrundlag for harmonisering af love p folkesundhedsomrdet .
Som nvnt tidligere i forhandlingen har vi langt strre befjelser i forbindelse med dyresundhed end folkesundhed .
Jeg ved , at mange medlemmer er bekymrede over det , og det er jeg ogs .
Det skal ndres , og jeg har rejst sprgsmlet p flere mder i Kommissionen .
Det glder mig at kunne meddele Parlamentet , at Kommissionen vil tage sprgsmlet op i konventet .
Vi har allerede drftet det i hr . Katiforis ' udvalg og i andre fora .
<P>
Et af de sprgsml , som jeg arbejder p i mit eget generaldirektorat , er udformningen af den nye artikel 152 , som det vil vre fordelagtigt at inkludere i den nye forfatningstraktat . Det vil skabe et retsgrundlag , der - som mange har argumenteret for i aften - er ndvendigt for at etablere et grundlag for harmonisering af lovgivningen p omrdet for overfrbare sygdomme samt andre omrder .
<P>
Jeg er forsigtig optimist , hvad angr konventets reaktion p disse ider , og tror , at de vil indg i en endelig rapport til drftelse p regeringskonferencen og forhbentlig indg i den endelige konvention , som vi til sidst vil forelgge Europas borgere .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0083 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kvalifikations- og uddannelseskrav for frere af visse kretjer , der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej , og om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3820 / 85 samt Rdets direktiv 91 / 439 / EF og om ophvelse af Rdets direktiv 76 / 914 / EF ( 8938 / 1 / 2002 - C5-0615 / 2002 - 2001 / 0033 ( COD ) ) ( Ordfrer : Grosch ) .
<SPEAKER ID=61 NAME="Grosch (PPE-DE)">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , vi er ved andenbehandlingen , og den flles holdning har takket vre den gode sttte fra Kommissionen og dens medarbejdere , men ogs kollegernes vilje til ikke at lade diskussionen snuble over detaljer , efter min mening frt til et meget positivt resultat , som vi kan bringe til afstemning i morgen .
<P>
Direktiverne om kvalifikationskrav - som de hedder nu - og uddannelseskrav er i mine jne en del af et hele med kre- og hviletider , krekort og nu uddannelse .
Jeg vil p en mde kalde det socialpakken i vejtrafikken , som p den ene side sikrer en korrekt liberalisering , men p den anden side ogs bevirker , at arbejdsbetingelserne ikke sker p bekostning af sikkerhed , arbejdskvalitet eller p bekostning af uddannelse .
Vi ved , hvor hrd konkurrencen er isr i vejtrafikken , og derfor var disse regulerende foranstaltninger i vores jne af strste vigtigkeit .
<P>
Den flles holdning var for strstedelen ogs tilfredsstillende for os i Parlamentet .
Alligevel blev to tredjedele af de foreslede ndringer vedtaget og blev ogs gennemfrt med succes i en fast rytme og med en tidsplan , der er nsten forbavsende for visse arbejder her i Parlamentet .
Overlapningen i forbindelse med krekort er der ikke lngere , det vil sige , at den , der har en korrekt uddannelse anfrt i krekortet , ikke lngere behver at opfylde disse kvalifikationskrav .
Det , der var meget vigtigt for os , var , at det ikke er frernes oprindelsesland , men det sted , de krer til , det firma eller den virksomhed eller dets oprindelsesland i de 15 lande , der er udslagsgivende .
Folk fra tredjelande skal ligeledes opfylde disse kvalifikationskrav .
<P>
Programmerne er ikke lngere s stive .
Uddannelsesmlene blev fastlagt , ogs i efteruddannelsen .
Rytmen p syv timer pr. r er en god lsning bde for efteruddannelsen og for virksomhederne .
Man kan ogs g ud fra , at det er blevet bragt i overensstemmelse med de nye forskrifter om adgang til erhverv . Det vil sige , at der heller ikke lngere er nogen hurdler , hvad det angr .
<P>
Vi beklager , at der ikke er garanteret mobilitet for uddannelsen .
Vi vil snart tale om et projekt her , hvor man opfordrer studerende til at lre p tvrs af Europa , hvilket endnu ikke er tilfldet for frerne .
Jeg beklager det isr meget som beboer ved grnsen . Men jeg har forstelse for , at det mske kan give problemer med kontrollen i nogle tilflde .
Alligevel mister jeg ikke hbet , for efter en vurdering , som br finde sted efter to r , kommer Kommissionen med sttte fra Rdet mske p den id at skabe noget mere mobilitet dr .
<P>
Det var efter vores mening vrre , at der blev fastsat en mulighed for at tage en eksamen uden uddannelse , hvor valget ikke l hos kandidaten , men i landet .
Vi hber imidlertid , at det bliver analyseret endnu en gang ved vurderingen , for det er efter min mening et vigtigt ndringsforslag , vi har stillet .
Det skal efter to rs udfrelse ikke kun vurderes , hvorvidt anvendelsen finder sted i landene , men det skal ogs vurderes , hvorvidt mlene er net , og det vil naturligvis sammen med den kendsgerning , at det kun handler om eksamener her , vre et meget vigtigt aspekt .
<P>
Den ndring , vi foreslr , er den , som jeg netop har nvnt .
Det handler naturligvis ogs om , at kriminaliteten i bred forstand behandles i uddannelsen for frerne , fordi de meget ofte kan vre ofre for bestemte kriminelle handlinger .
Kvaliteten i uddannelsescentrene skal vre hj - min kollega har allerede indbygget dette i betragtningerne , og jeg mener , at det var vigtigt at ppege det .
<P>
Hvad fristerne angr , ville alle nske , at dette direktiv blev gennemfrt s hurtigt som muligt . P den anden side mener jeg , at man skal se pragmatisk p sagen , for hvis vi udfrer eksperimentet med krekortet , er det fristerne , som mske synes meget lange , men jeg vil fra mit synspunkt i hvert fald bede om , at man ikke forkorter fristerne .
Fleksibiliteten er vigtig , og nr alt kommer til alt , er det fortsat sdan : Alle disse direktiver kan vre nok s gode og udstedes i overensstemmelse med os alle .
Men de vil dog ikke give os noget , hvis der ikke efterflgende - og det er nsten blevet til ledemotivet her i Parlamentet - udfres kontrol , og udfrelsen ikke sker korrekt .
Derfor endnu en gang vores opfordring til Kommissionen og via Kommissionen ogs til Rdet og medlemsstaterne : Hvis vi nsker at skabe transportomrde Europa , hvor der gennemfres en liberalisering , men hvor man ogs kan udfre jobbet under korrekte betingelser , hvor arbejdsbetingelserne passer , hvor nu ogs uddannelsen vil passe , er det fortsat bare smukke ord , hvis medlemsstaterne ikke er parate til ogs at gennemfre disse systematisk .
<P>
En sidste bemrkning vedrrer CEMT-godkendelserne .
Jeg hber , at vi ogs p dette niveau snarest kan trffe nogle foranstaltninger , fordi der stadig er tale om illoyal konkurrence dr , sledes at man i visse tilflde tager hjde for alt det , som blev forberedt af godt arbejde her .
<SPEAKER ID=62 NAME="De Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil begynde med at lyknske hr . Grosch med hans fremragende betnkning , der viser , at vi alle har samme indstilling til uddannelse af erhvervschauffrer og behovet for at forbedre sikkerheden p vores landeveje .
<P>
Vedtagelsen af dette direktiv er et vigtigt fremskridt og vil bidrage til harmoniseringen af de sociale vilkr , til bedre uddannede erhvervschauffrer og til bedre lovgivning om transport ad landevej i almindelighed .
<P>
Kommissionen synes , at Rdets flles holdning , som i vidt omfang tager hensyn til Parlamentets frstebehandling , er et velafvejet forsg p at n disse mlstninger , hvorfor vi br bestrbe os p ikke at forpurre denne balance og forsge at vedtage direktivet ved andenbehandlingen .
<P>
Nogle af de foreslede ndringsforslag forbedrer Rdets flles holdning , og Kommissionen er positivt indstillet over for disse .
<P>
Der er dog nogle ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , f.eks. ndringsforslag 3 , 4 , 8 og 9 .
<P>
ndringsforslag 3 og 4 br forkastes af to rsager . For det frste fordi de ikke er mulige i praksis .
I 13 medlemsstater findes der sledes ikke en obligatorisk uddannelse , og de ville kun kunne uddanne mellem 5 og 10 % af de berrte chauffrer , hvorfor det ville vre umuligt for disse 13 lande at gennemfre direktivet korrekt om to r .
<P>
I visse lande , isr dem med en fderal struktur , ville det p grund af retlige procedurer ikke engang vre muligt at gennemfre en s kompleks og ny EU-retsakt , og det eneste , der ville komme ud af det , ville vre overtrdelsessager p grund af manglende gennemfrelse .
<P>
Hvis disse ndringsforslag bliver vedtaget , kan det desuden ende med en forligsprocedure med Rdet , der kun vil betyde gennemfrelse i den nationale lovgivning et r tidligere , hvoraf de seks mneder under alle omstndigheder ville g med forlig , og dermed opns der ingen gevinst .
<P>
ndringsforslag 8 og 9 blev begge stillet af Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen .
Kommissionen forkastede dem , og Rdet tog dem heller ikke med i sin flles holdning .
I henhold til ndringsforslag 8 er det muligt for en person at tage grunduddannelsen eller den lbende efteruddannelse i den medlemsstat , han nsker .
Det ville give chauffrerne mulighed for at undg de strengeste krav .
I ndringsforslag 9 foresls det , at de kompetente myndigheder kan kontrollere prvernes indhold .
Det indebrer , at prverne kan gennemfres af andre end de kompetente myndigheder .
Prverne br gennemfres af de kompetente myndigheder eller af organer under disses direkte kontrol .
Den kontrol , der anmodes om , er derfor undvendig .
<P>
Jeg opfordrer sledes til , mine damer og herrer , at disse to ndringsforslag ikke fr os til at forspilde muligheden for at vedtage dokumentet ved andenbehandlingen , og at Parlamentet og Rdet derfor ikke forsinker vedtagelsen samt den efterflgende gennemfrelse yderligere .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , Deres stemme i morgen vil have stor betydning for lovgivningsprocessen og bidrage til en hurtig vedtagelse af direktivet og hermed forbedre vilkrene for de millioner af lastbils- og buschauffrer , der arbejder i vores medlemsstater .
Jeg regner med Deres sttte for at opn dette .
<P>
Jeg vil gerne sige til ordfreren , at han har fuldstndig ret i , at effekten af alle disse foranstaltninger vil afhnge af de enkelte medlemsstaters kontrolkapacitet inden for deres forskellige ansvarsomrder .
Vi undersger derfor mulighederne for i forbindelse med den kontrol , der gennemfres i medlemsstaterne , at samordne de regler og krav , vi har besluttet p EU-plan .
<P>
Ordfreren er klar over , at det er en vanskelig opgave , men jeg vil gerne sige til ham - som jeg har gentaget ved forskellige lejligheder - at jeg hber snarest at kunne stille Parlamentet og Rdet et forslag herom .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer (PPE-DE).">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne takke min kollega , hr . Grosch , for denne virkelig fremragende betnkning .
Mine damer og herrer , for f uger siden diskuterede vi her i plenarforsamlingen hvidbogen " Trafik " og stemte om Europa-Parlamentets holdning .
Mlene i hvidbogen " Trafik " er stolte ml . Foruden reduktionen af de milj- og sundhedsskadelige emissioner som drivhusgasser og stj er et meget vsentligt ml forgelsen af trafiksikkerheden generelt .
Baggrunden , som vi alle ved , er 41.000 dde i trafikken hvert r i hele EU , og hertil kommer endnu et stort antal srede med til dels varige , alvorlige handicap .
Alt sammen forrsaget af trafikuheld .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at opfylde mlet om en forgelse af trafiksikkerheden p vejene , har vi brug for en alsidig strategi .
Naturligvis skal vores kretjer gres mere sikre , men det nytter kun noget , hvis frerne ogs samtidig er mere sikre .
De personer , der opererer i transportsektoren , alts de , der styrer et kretj , skal uddannes bedre .
Oprettelsen af et trafiksikkerhedsagentur , som krves af et flertal i plenarforsamlingen i forbindelse med hvidbogen " Trafik " - og som jeg i vrigt anser for at vre absolut meningslst - vil s ogs helt benlyst blive overfldig .
Vejtransportsektoren adskiller sig fra andre transportsektorer ved det store antal aktive deltagere , og det er anderledes end inden for skibs- og luftfart .
<P>
Den vsentlige faktor for trafiksikkerheden p vejene , nemlig den enkeltes kreadfrd , er der ikke noget europisk agentur , der kan regulere . Derfor skal forslaget om kvalifikations- og uddannelseskrav for frere af visse kretjer , der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej , hilses meget velkommen .
Mine damer og herrer , jeg kommer fra en meget tt befolket region , fra den tttest befolkede industriregion i EU - fra Ruhr-omrdet . Vi har utallige motorveje .
Vi har en enorm trafiktilgang .
Jeg er selv meget , meget ofte undervejs i bil . Jeg har en stor valgkreds , og jeg ser mig ogs tvunget til altid at kre med bil til Bruxelles og Strasbourg .
Den , der er s meget undervejs p motorveje og andre veje , som jeg eller mange af mine kolleger er , ved , hvad der er galt dr .
<P>
Den , der ser , hvor meget f.eks. netop godstransporten ad vej er steget alene i de sidste 3-4 r , og hvor mange lastbiler , der er undervejs p vejene , ved , at det alt for ofte frer til livsfarlige situationer .
Det hnger naturligvis ogs sammen med den kommende udvidelse af EU med de central- og steuropiske stater . Til dels .
Men ogs frerne i vores medlemsstater er ikke absolut sikre .
Utroligt mange kretjer fra udvidelseslandene bevger sig allerede nu tvrs gennem EU , og prognoserne for stigningen i godstransporten ad vej er foruroligende .
Netop for et transitland som Tyskland er det srligt foruroligende , og derfor har vi brug for den vished , at frerne agerer sikkert , og vi har brug for vished for , at de ogs videreuddanner sig , og at denne videreuddannelse kontrolleres , og at vejtransporten i det hele taget kontrolleres bedre p nationalt plan .
S bliver et trafiksikkerhedsagentur ogs absolut overfldigt .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Fru formand , jeg vil frst takke ordfreren , hr . Grosch , for et udmrket samarbejde bde under frste- og andenbehandlingen .
Dette direktiv er vigtigt af flere grunde .
Jeg vil gerne have , at vi laver et tankeeksperiment og forestiller os , at vi skal bygge et vejtransportsystem i dag .
Vil det transportsystem s se ud som det nuvrende transportsystem ?
Det tror jeg nppe .
Vi vil stille betydeligt hjere krav til sikkerheden , vi vil bygge veje p en anden mde , og vi vil med sikkerhed krve en reel uddannelse af dem , som arbejder p vejene .
<P>
Derfor er dette direktiv vigtigt . Vi fr nemlig for det frste mulighed for at stille visse krav til dem , som arbejder med gods- og passagertransport p vejene , hvor vi jo skal stille hjere krav til bl.a. sikkerhed .
For det andet ger vi via dette direktiv arbejdsstatussen for dem , som arbejder p vejene .
Det betyder efter min mening vldig meget , eftersom kvaliteten sikres af de mennesker , som udfrer arbejdet .
For det tredje bliver sikkerheden selvflgelig bedre med veluddannede frere , eftersom de er mere bevidste om og mere involverede i konsekvenserne af forskellige situationer .
Selv det afspejles i direktivet .
<P>
Jeg - og PSE-Gruppen - har ambitioner om , at vi skal undg et forlig om dette direktiv .
Jeg ville gerne have haft , at uddannelse kunne foreg i arbejdstiden .
Vi har stillet ndringsforslag om det , men det er desvrre ikke blevet vedtaget .
Efter megen overvejelse har vi accepteret , at man kan vlge mellem test og kurser . Vi ved nemlig , at det drejer sig om vldig mange mennesker , der skal uddannes .
Det vigtige nu er , at vi fr uddannelser af hj kvalitet , og at det er autoriserede uddannelsescentre .
Derfor er det vigtigt , at ndringsforslag 8 ikke godkendes . Det ndringsforslag indebrer nemlig , at vi risikerer social dumping , en dumping af vilkrene for uddannelsen , det vil sige , at de korteste kurser vlges der , hvor de er lettest .
Hvis vi accepterer , at man kan vlge mellem test og kurser , kan vi desvrre ikke acceptere , at man samtidig kan vlge , i hvilket land kurset skal foreg .
Det gr ikke .
Det ville vre alt for risikabelt .
Derfor mener jeg ikke , at vi kan acceptere ndringsforslag 8 .
<P>
Slutteligt hber jeg , at vi kan undg forlig .
Jeg forstod p kommissren , at trafiksikkerhedsprogrammet kommer meget snart , hvilket jeg takker meget varmt for .
Vi har ventet p det lnge og vil lse det med stor interesse .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Jeg vil frst og fremmest takke hr . Grosch for hans store arbejde med betnkningen og hans bestrbelser p at opn sttte i Parlamentet til godkendelse eller ophvelse af bestemte ndringsforslag .
<P>
Det ser ud til , at tvungen professionel uddannelse af erhvervschauffrer snart bliver en realitet .
Det er p hje tid , at erhvervschauffrer flger eller tvinges til at flge undervisning ud over den obligatoriske kreprve .
Vejsikkerheden for frere og andre trafikanter er vigtig .
Desvrre sker der ofte ddsulykker i forbindelse med ulykker med lastbiler .
Det ville vre rart , hvis vi kunne reducere denne procentdel i fremtiden .
<P>
Afstemningen om direktivet i morgen vil stte fokus p erhvervschauffrer som profession .
Erfaringer fra Nederlandene viser , at chauffrer , der modtager professionel undervisning , bliver langt mere tilfredse med arbejdet .
At vre lastbilschauffr er en profession med egne udfordringer .
Det er vigtigt for sektoren , at personer , der nsker at vre erhvervschauffrer , forbliver i sektoren .
Denne kontinuitet ges , hvis chauffrerne er klar over den enorme sociale betydning , som deres profession har .
Sektoren leder efter gode erhvervschauffrer .
For uden transport gr konomien helt i st .
<P>
Jeg har selv stillet to ndringsforslag p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om kontrol af kvaliteten af uddannelse og muligheden for at uddanne sig i andre EU-medlemsstater .
Jeg trkker ndringsforslagene tilbage af bekymring for , at visse medlemsstater vil benytte sig af dette til alligevel at opn en forligsprocedure .
Jeg mener , at godkendelsen og gennemfrelsen af betnkningen i morgen er langt mere vigtig , og jeg hber , at det vil vre muligt at gennemfre den hurtigt .
Mine forslag er simpelthen for vidtrkkende p nuvrende tidspunkt .
Som hr .
Grosch hber jeg , at afstemningen p mdet i morgen vil falde ud til fordel for betnkningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Grosch for at slibe de skarpe sociale kanter af liberaliseringen for at kunne kombinere disse to elementer n gang for alle .
<P>
Jeg mener , at formlet med direktivet er helt klart .
Vi nsker at forbedre vejsikkerheden .
Vi nsker ogs at forbedre miljet p vores veje ved hjlp af bedre uddannelse . Hvis chauffrerne har bedre kvalifikationer , har de ogs mere kontrol .
Direktivet er naturligvis ogs en social pakke .
Jeg vil ikke g i detaljer , men jeg tror , at det var en god id , at hr .
Vermeer trak et par ndringsforslag tilbage , for ellers kunne det have resulteret i den sociale dumping , som vi har drftet .
<P>
Der er imidlertid en hage , og jeg har en ganske kort kommentar til kommissren i denne sammenhng .
I lbet af de sidste par dage har sagen om transportvirksomheden Willi Betz vist os , at der er problemer med ECMT-tilladelser .
Vi ved alle , at det krekort , som hr. van Dam har arbejdet p , og som er baseret p EU-tilladelser , trdte i kraft den 19. marts .
Det er stadig muligt at undg ECMT-tilladelser , som hr . Grosch nvnte i slutningen af sin tale .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvordan vi kan f ECMT til at koncentrere sig om den specialundervisning og opflgende undervisning , som vi nsker , at medlemsstaterne og chauffrer , der arbejder for virksomheder , som er registrerede i de pgldende medlemsstater , skal modtage , for ellers vil vi st med et ulst problem .
Derfor vil jeg gerne bede Dem om at undersge sagen .
<P>
Endvidere mener jeg , at vi har med et socialt anliggende at gre her , og jeg vil snart rejse sprgsmlet , hvorvidt vi skal hndtere det via Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme eller EMPL .
Det vil jeg vende tilbage til .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Fru formand , for nogle mneder siden drftede vi Markov-betnkningen om kre- og hviletid inden for godstransportindustrien .
Et af motiverne for begrnsning af kretiden er , at lngere tids krsel kan medfre drligere vejsikkerhed .
Hvis jeg skal vre rlig , m jeg imidlertid sige , at det ikke kun er mental og fysisk form , der bidrager til vejsikkerheden , men ogs tilstrkkeligt udviklede faglige kvalifikationer .
Derfor sttter vi forslaget om at faststte minimumskrav til uddannelse af erhvervschauffrer .
Indtil nu er der kun to medlemsstater , som har denne form for uddannelse .
Udvidelse af kravene til at omfatte alle medlemsstater vil forbedre chauffrernes kvalifikationer og sikkerheden p vejene .
<P>
Det er vigtigt , at undervisningen s vidt muligt tilpasses den enkelte chauffr og dennes daglige arbejde .
Derfor skal uddannelsesprogrammet vre fleksibelt .
Jeg er i denne sammenhng meget tilfreds med Rdets forslag til forskellige undervisningsmetoder .
Hvor der i de oprindelige planer blev lagt vgt p antallet af deltagere , lgges der nu vgt p personlige kvalifikationer under prven .
De tilsynsorganer , der skal garantere kvaliteten af disse prver , har derfor en vigtig opgave .
<P>
Det er ogs vigtigt at holde sig ajour med udviklingen i undervisningsteknikker .
Undervisningen vil formentlig ikke kunne dkke enhver tnkelig trafikal situation , og brug af simulatorer til at kombinere mange forskellige trafikale situationer vil derfor vre et skridt i den rigtige retning .
Man br derfor opfordre til anvendelse af simulatorer for at forberede chauffrerne s vidt muligt p de fleste situationer .
<P>
Vi skal ikke blot fokusere p vejsikkerheden , men ogs p chauffrernes personlige sikkerhed .
Den 14. og 15. oktober erklrede Rdet ( retlige og indre anliggender ) , at lastbiler , der transporterer vrdifulde varer , i stigende grad er lette ofre for kriminelle organisationer .
Signalerne fra forsikringsselskaberne er klare og tydelige .
Der er ogs en betydelig risiko for chauffrerne .
For at bekmpe disse kriminelle aktiviteter skal der investeres i kurser til forebyggende foranstaltninger .
Ikke blot for at beskytte lasten , men ogs chauffrerne .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at vi betragter den flles holdning , herunder ndringsforslagene , som et godt grundlag for undervisning af chauffrer over hele EU .
Medlemsstaterne vil blive i stand til at udvikle og tilbyde praktisk orienteret undervisning .
Mange tak til ordfreren for hans fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Fru formand , ogs jeg vil gerne starte med at lyknske og takke ordfreren , hr . Grosch , for det arbejde , han har udfrt under frstebehandlingen og andenbehandlingen og for den imdekommenhed , han har vist , eftersom han har lyttet til kollegernes forslag og er net til dette resultat , som jeg tror , at der er bred enighed om , og som sledes har srdeles gode muligheder for at blive vedtaget i Parlamentet i morgen .
<P>
Mine damer og herrer , vi taler om et sprgsml , som desvrre stadig er meget tragisk og aktuelt .
I mit land fandt der s sent som i lrdags , nemlig lrdag nat , en af de ulykker sted , som vi kalder " lrdagsulykker " , og hvor fire unge mennesker blev slet ihjel i trafikken .
Det er efterhnden et ritual , der gentager sig p dramatisk vis , og som med rette har fet samfundet til at sl alarm over de undvendige ulykker , som vi er vidner til .
Der er ingen tvivl om , at en af de mest effektive lsninger er uddannelse .
Ligesom fru Sommer gav jeg udtryk for min modstand imod oprettelsen af et europisk agentur for frdselssikkerhed , da vi drftede dette sprgsml .
Vi har nemlig ikke brug for flere centraliserede og mske ogs bureaukratiske organer , men derimod for politikker for frdselssikkerhed .
Det er to forskellige ting .
I dag kan jeg med tilfredshed sige , at vi med dette direktiv p et af de afgrende omrder bevger os i retning af den mlstning , som vi alle burde stte os , nemlig sikkerhed p vores veje .
Hvorfor er dette aspekt afgrende ?
Det er det , fordi direktivet - sdan som flere af vores kolleger allerede har vret inde p - gr uddannelsen permanent , hvilket den ogs br vre .
Vi kan ikke lngere bare stte vores lid til kravet om , at der skal tages krekort , men skal srge for , at navnlig dem , der har krsel som deres arbejde , f.eks. lastbilchauffrer og professionelle chauffrer , overvges konstant , specielt for deres egen sikkerheds skyld , men ogs af hensyn til alle andre , som frdes p vejene .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke ordfreren og Kommissionen , som allerede har erklret sig villig til at samarbejde , for hvis vi skal have efteruddannelse , skal vi vre enige om , hvad det er .
Det skal vre et serist foretagende og ikke bare proforma , og derfor skal de strukturer , som medlemsstaterne certificerer og godkender som egnede og autoriserede til at srge for denne efteruddannelse , vre serise centre , hvis professionalisme er bevist og garanteret .
I den forbindelse - sdan forholder det sig i det mindste i mit land - er f.eks. kreskolernes erfaring s afgjort en positiv faktor , som br udnyttes .
Jeg tror , at direktivet p denne mde kan bidrage til en effektiv efteruddannelse , s vores veje bliver mere sikre .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne takke hr . Grosch for det mlrettede og fremragende arbejde , som han har udfrt i udarbejdelsen af denne vigtige betnkning .
<P>
Formlet med direktivet er at forbedre chauffrernes faglige kvalifikationer og vejsikkerheden , som flere har nvnt .
Harmoniserede forskrifter om grundlggende faglige kvalifikationer vil hve frernes status og yderligere hjne erhvervets anseelse .
Bedre grundlggende undervisning vil ogs gre medlemsstaterne i stand til at snke minimumsalderen for chauffrer af mange kretjsklasser , og det vil gre erhvervet mere attraktivt og ge udbuddet af arbejde i transportsektoren .
<P>
Da Rdet har taget udvalgets ndringsforslag meget alvorligt i den flles holdning , skal vi undg forligsprocedure og hurtigt g videre .
Efter min opfattelse skal vi tnke grundigt over mlstningen om at fremrykke tidsfristen for gennemfrelse af foranstaltningerne i national lovgivning med et r .
Medlemsstaterne har fremhvet de problemer , der vil opst p grund af en strammere tidsplan , da direktivet vil medfre en omfattende reorganisering med hensyn til uddannelse .
Medlemsstaterne har derfor brug for tid til at gennemfre ndringerne .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren med betnkningen .
Obligatorisk undervisning for lastbilchauffrer er noget , som vi virkelig har brug for , og som skulle have vret indfrt for lnge siden .
Det undrer mig sommetider , at Europa er s langt bagefter p vejsikkerhedsomrdet .
Efter problemet med kretid skal dette problem lses hurtigt , og hvis vi skal lse disse problemer , skal vi godkende betnkningen i morgen .
<P>
For det frste kan transportsektoren gres mere professionel .
Vi skal have bedre chauffrer p vejene .
Lastbilerhvervet skal gres mere attraktivt og respektabelt .
Der er absolut ikke plads til cowboys p vejene .
<P>
For det andet skal der ogs p uddannelseskurserne for frerne fokuseres p rationelt energiforbrug .
Eksperimenter viser , at erfarne chauffrer kan nedstte deres forbrug af brndstof med op til 30 % efter blot n dags yderligere undervisning .
Det er ikke uvsentligt i en Kyoto-flsom sektor .
<P>
For det tredje og mske vigtigst af alt : Vejsikkerheden vil ogs blive get .
Jeg tnker her p undervisning i anvendelsen af obligatoriske vidvinkelspejle og anden sikkerhedsteknologi p lastbiler samt undervisning i mere forsvarsberedt krsel , som vil vre til gavn for de mere srbare trafikanter generelt og cyklister i srdeleshed .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Fru formand , medlemmerne af Parlamentet behver ingen srlig undervisning , eksamen eller specifikke kvalifikationer , men i dette tilflde taler de om kvalifikationer , som andre personer skal have for at udfre et job , som de selv er ukvalificerede til , og som de fleste ikke ville kunne klare .
<P>
Det er ikke alle ordninger , der har samme virkning .
Hvis ordningen bliver alt for kompliceret , opnr man ikke de tilsigtede resultater .
Nr kontrollen ges yderligere , fr det den modsatte virkning .
Der har ikke vret beviser p , at disse kontrolsystemer , der allerede er gldende i Frankrig og Nederlandene , vil gre lastbiler mere sikre .
Faktisk har nogle lande , der ikke krver disse yderligere kvalifikationer , allerede et hjere sikkerhedsniveau .
Derfor har loven net det punkt , hvor resultaterne ikke bliver lige s gode .
<P>
I mit eget land , hvor kravene til den almindelige kreprve er strammet , er det svrere for drligere stillede unge at f rd til det .
Derfor bliver det at kre bil et privilegium for snner og dtre af velhavende familier , og samtidig beregnes det , at antallet af personer , der krer uden krekort , ligger p over 1 million .
Ligeledes vil det med de gede krav til undervisning og uddannelse kun vre den privilegerede middelklasse , der kan kre lastbil , eller dem , der er heldige at have arbejdsgivere , der fler sig forpligtet til eller mske er bundet til at betale en del af deres undervisningsudgifter plus udgifterne til reservefrere , mens de tager fri fra arbejde for at flge deres undervisning .
<P>
For arbejdsgivere i mindre virksomheder vil der vre en betydelig konomisk byrde , der kan fre til konkurs og efterflgende tab af arbejdspladser .
I Det Forenede Kongerige er de fleste arbejdsgivere enige om , at deres frere allerede har bestet strenge prver , gennemget grundige helbredsundersgelser og helt korrekt betragter sig selv som elitebilister .
Det ville vre en fornrmelse mod dem at stille krav om konstant at forbedre deres krsel .
Sikkerhed er naturligvis afgrende , og begrnsninger af kretid er helt fornuftigt , men det er et helt andet emne .
Det , der er tale om her , er omvendt socialpolitik .
Parlamentet bidrager til processen ved at gre flere og flere job uopnelige for de personer , der traditionelt har udfrt disse opgaver og vret glade for det .
Hvis det fortstter , m vi hellere ge antallet af pladser i Parlamentet , for det vil snart vre den eneste beskftigelse , som kan varetages af ukvalificerede personer .
<SPEAKER ID=72 NAME="De Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke for alle de indlg , der har vret , og isr dem fra de medlemmer , der har meddelt , at de vil trkke en rkke ndringsforslag tilbage , s teksten kan blive vedtaget ved andenbehandlingen .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke ordfreren , hr . Grosch , for hans fremragende indsats , der bl.a. har gjort det muligt at opn den konsensus , vi sandsynligvis vil se ved afstemningen i morgen .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at jeg har noteret mig , hvad hr . Bouwmann har foreslet om reguleringen inden for ECMT .
Jeg synes , at vi tager alle de krav og de sprgsml , vi stiller os inden for EU , op der , men jeg vil gerne sige til ham , at vi med dette forslag , og det andet , vi stillede i sin tid , gr alle kravene gldende over for ikke kun chauffrer fra EU-landene , men ogs over for frere fra tredjelande , der opererer inden for EU , i EU-selskaber .
<P>
Formlet med denne slags regulering er at opn strre sikkerhed , og hermed besvarer jeg Deres andet sprgsml .
Generaldirektoratet for Transport har ansvaret for disse sprgsml med udgangspunkt i sikkerheden .
Generaldirektoratet beskftiger sig med sikkerhedsaspekter , ikke med sociale aspekter , medmindre de hnger sammen med sikkerheden .
<P>
Hvis det i det konkrete tilflde udelukkende havde drejet sig om sociale aspekter , ville det have phvilet Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og ikke Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Jeg hber , at der i morgen kan opns enighed , s det bliver muligt at vedtage teksten ved andenbehandlingen , forbedre sikkerheden og undg illoyal konkurrence p landtransportomrdet .
<P>
Jeg gentager min tak til alle talerne , ordfreren og de medlemmer , der har meddelt , at de vil trkke deres ndringsforslag tilbage , s vi kan n en aftale i morgen , og jeg har noteret mig Deres bemrkninger under forhandlingen om Kommissionens fremtidige forslag .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Tak , fru de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0087 / 2003 ) af De Sarnez for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om etablering af et program , der skal ge kvaliteten af de videregende uddannelser og fremme den mellemfolkelige forstelse gennem samarbejde med tredjelande ( Erasmus World ) ( 2004-2008 ) ( KOM ( 2002 ) 401 - C5-0360 / 2002 - 2002 / 0165 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=77 NAME="De Sarnez (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i de vanskelige tider , som vi i dag lever i , mener jeg , at Kommissionens vilje , der gentagne gange og gennem flere r er blevet bekrftet , til at gre videnskabernes Europa til en af Unionens strategiske prioriteter , er mere vigtig end nogensinde .
<P>
Erasmus World-programmet , som vi drfter her i aften , indgr perfekt i denne mlstning .
Det er alts meget godt for Europa .
Der er to vsentlige aspekter i programmet , som er meget tt forbundne , nemlig at gre den videregende uddannelse i EU mere attraktiv for de studerende og underviserne i resten af verden og at retablere forbindelserne mellem de europiske universiteter med henblik p forbedring af kvaliteten af og konkurrenceevnen i de videregende uddannelser i Europa .
Faktisk er det p den ene side ved udvikling af de indbyrdes forbindelser mellem universiteterne og p den anden side deres forbindelser til resten af verden , at vores universiteter kan forbedre kvaliteten af deres tilbud .
Som fru Reding sagde , er Erasmus World det instrument , som Europa har brug for bde inden for og uden for EU , for at globaliseringen af uddannelserne skal lykkes .
Ved at bne universiteterne for verden , bner vi dem ogs for Europa .
<P>
Jeg vil fremstte nogle enkelte bemrkninger om programmet . Vi foreslr , at programmet skal hedde Erasmus Mundus .
Derved bliver det princip om kulturel mangfoldighed , som vi vrner meget om , og som har stor betydning i Unionen , overholdt og bevaret .
Programmet glder for 2004-2008 .
Det indeholder fire aktionsomrder , som alle er meget konkrete .
For det frste er der indfrelsen af 250 masteruddannelser , som vi vil kalde Erasmus Mundus-masteruddannelser .
Masteruddannelserne vil blive udvalgt for en femrig periode og skal omfatte mindst tre videregende uddannelsesinstitutioner fra tre forskellige medlemsstater .
De skal fre til udstedelse af officielt anerkendte eksamensbeviser .
Masteruddannelserne bliver tilgngelige for studerende og undervisere fra tredjelande , og jeg hber , at de ogs i vid udstrkning bliver tilgngelige for studerende og undervisere i EU , s de ogs kan drage fordel af denne " Europa-tour " .
<P>
Denne kvalitetsmrkning af masteruddannelserne skal naturligvis ske i henhold til kvaliteten af de udbudte uddannelser , men der br ligeledes tages hensyn til kvaliteten af den modtagelse , som de studerende fr .
Udvlgelsesproceduren br gennemfres af en udvlgelseskomit p hjt niveau , der er sammensat af personligheder fra den akademiske verden .
Inden deres studieforlb br de studerende have lrt eller tale mindst to sprog .
Faktisk skal sprogkundskaberne fortsat prioriteres i EU . Som hr .
Prodi nvnte , er sprogkundskaberne et af de vigtigste midler til fremme af en sand forstelse mellem folkeslagene .
Fremme af sprogkundskaber br forsat med alle midler fremskyndes , og dette program er en perfekt anledning til det .
<P>
For det andet skal der indfres en ordning for studiestipendier .
Der skal gives vsentlige stipendier til 4.200 studerende fra tredjelande enten direkte eller inden for rammerne af partnerskabsaftalerne mellem universitetet i deres hjemland og de universiteter , der tilbyder en masteruddannelse .
Desuden skal der gives stipendier til 1.000 universitetslrere fra tredjelande , der inviteres til Europa i forbindelse med undervisningsmssige og videnskabelige opgaver for en periode p gennemsnitligt tre mneder .
<P>
For det tredje skal der etableres partnerskaber for at ge og fremme den tvrkulturelle forstelse .
Derfor opfordres de videregende uddannelsesinstitutioner til at etablere samarbejde med universiteterne i tredjelandene .
<P>
Og endelig det sidste aktionsomrde , der vedrrer globale fremstd til fremme af de europiske videregende uddannelsesinstitutioner .
Derfor vil der blive oprettet en srlig internetportal til programmet , der kan give ajourfrte oplysninger om Erasmus Mundus-masteruddannelserne .
<P>
Vi mente , at det for at n alle disse mlstninger ville vre ndvendigt at f bevilget midler , der modsvarede vores ambitioner , og derfor har vi foreslet , at budgettet faststtes til 300 millioner euro .
Samtidig skal vi srge for , at det ikke gr ud over de eksisterende programmer , og tage hensyn til de relevante betingelser og midler , som budgetmyndigheden faststter .
I forbindelse med alle disse punkter som helhed har samarbejdet med vores kolleger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport samt ordfrerne for udtalelserne vret meget resultatgivende .
Det skal de have tak for !
<P>
Som afslutning vil jeg her fremstte det nske , at de unge studerende , universitetsstuderende , forskere i EU og i resten af verden i Europa vil finde aspekter vedrrende viden , uddannelse og bedre forstelse .
<SPEAKER ID=78 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil af hele mit hjerte takke ordfreren for hendes fremragende arbejde og for den sttte , som hun og hendes kolleger under hele arbejdet har ydet Kommissionen .
Jeg mener , at vi i dag skal trffe beslutning om et omfattende program .
Erasmus var et banebrydende program inden for det omrde , som vi beskftiger os med , og det er det for vrigt stadigvk .
Jeg tror , at nr vi taler om Europa med borgerne og beder dem nvne et europisk program , s er det Erasmus , der er p alles lber og i alles hjerter .
Det er desuden meget vigtigt at tale om hjerte , for identifikationen af Europa gr ogs gennem flelser og gennem flelsen af at hre til n stor familie .
Det er nok at se Klapischs film " Auberge espagnole " for at forst , hvor vigtig de unges samling om flles idealer og uddannelse er .
<P>
Erasmus , som var et banebrydende program for EU , udvides i dag til globalt plan , og det er meget godt , for - som ordfreren netop meget rigtigt har sagt - vi er kommet til et tidspunkt , hvor vi i stedet for at opfre mure skal bygge broer .
Og Erasmus World-programmet vil bygge broer mellem Europa og de vrige kontinenter .
<P>
Forslaget er udarbejdet med en fuldstndig respekt for medlemsstaternes befjelser og for de videregende uddannelsesinstitutioners selvstndighed .
Hr. formand , jeg vil med nogle enkelte bemrkninger opsummere forslagets indhold , for ordfreren har allerede talt om det .
For det frste tales der i forbindelse med de europiske masteruddannelser om tredje og fjerde r af en videregende uddannelse .
Masteruddannelserne skal omfatte mindst tre videregende uddannelsesinstanser fra tre forskellige medlemslande .
De skal omfatte et program , der indeholder et studieophold p mindst to af disse instanser .
Det , som er vigtigt , og p det punkt er jeg fuldstndig enig med ordfreren og med parlamentsmedlemmerne , er , at disse unge , der mdes p flere forskellige universiteter for at lave en " Europa-tour " , ikke blot fr kendskab til matematik eller jura , men ogs fr kendskab til den kulturelle mangfoldighed i Europa .
Det er et meget vigtigt budskab , som vi nsker , at de unge i Europa og de unge i den tredje verden skal forst .
<P>
Endelig findes der for de unge fra tredjelandene og for underviserne en stipendieordning i forbindelse med masteruddannelserne i EU .
Der findes ogs - og det er srlig interessant for europerne - partnerskaber mellem disse masteruddannelser fra EU og videregende uddannelsesinstitutioner fra tredjelande med det forml at fremme adgangen til europisk uddannelse og styrke dens globale placering .
Partnerskaberne giver ligeledes mulighed for mobilitet for de europiske studerende .
Naturligvis skal vi fremme den attraktive profil for de videregende uddannelser gennem aktiviteter , der sigter p at ge kendskabet til vores universiteter .
Forslaget indeholder foranstaltninger om teknisk bistand , som det sig hr og br , og budgettet er fastsat til 200 millioner euro .
<P>
Hr. formand , hvis De tillader , vil jeg med det samme sige til talerne , s de ved , hvad de taler om , hvad Kommissionen har tnkt sig at gre med alle de ndringsforslag , der er blevet stillet .
Jeg taler frst og fremmest om Europa-Parlamentets ndringsforslag 1 .
Det er sidste gang , jeg siger Erasmus World , for Europa-Parlamentet foreslr Erasmus Mundus - alts bliver det Erasmus Mundus .
<P>
De kender mit strke forhold til flersprogethed .
Hvis der skabes et Erasmus Mundus med flere universiteter fra flere forskellige lande , er det klart , at den kulturelle mangfoldighed vil vre baseret p den sproglige mangfoldighed , som ligeledes skal vre en del af Erasmus Mundus .
S vi siger alts ja til ndringsforslag 5 og indholdsmssigt til ndringsforslag 53 eller eventuelt - da de erstatter det - til ndringsforslag 67 , 69 og 77 , som jeg regner med bliver omformuleret med henblik p at undg alle fordomme om undervisningssprog .
Vi accepterer ogs indholdet af ndringsforslag 29 eller eventuelt af ndringsforslag 70 og 76 , som erstatter det , og ndringsforslag 51 .
Men med henblik p sammenhng i teksten br de lgges sammen med ndringsforslag 53 .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 68 , for det sigter mod at mindske de sproglige kompetencer og den tvrkulturelle forstelse . Det gr lige i modsat retning af det , som vi nsker .
<P>
Jeg vil nu tale om erhvervsuddannelsen .
Jeg forstr det , som de rede parlamentsmedlemmer mener , nr de taler om , at erhvervsuddannelserne skal have en saltvandsindsprjtning .
Men med Erasmus Mundus drejer det sig om videregende uddannelse .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 12 , 15 og 45 .
ndringsforslag 18 og 46 kan delvis accepteres , hvis henvisningerne til erhvervsuddannelsen slettes .
<P>
Vedrrende hjerneflugt har vi altid i vores overvejelser get ud fra princippet om , at Erasmus Mundus skal anvendes til at tiltrkke unge fra tredjelandene , som bagefter skal vende tilbage til deres oprindelseslande , for det er i deres hjemlande , at de skal bruge det , de har lrt hos os .
Kommissionen kan i den forbindelse acceptere tanken bag ndringsforslag 24 , men det skal omformuleres .
Vi kan derimod ikke acceptere ndringsforslag 7 , for det drejer sig her ikke om udviklingssamarbejde . Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 78 , for programmet kan ikke give sttte til studerende fra tredjelande i forbindelse med deres tilbagevenden til deres hjemlande .
<P>
Vedrrende lige muligheder for mnd og kvinder er jeg som kvinde naturligvis enig i tanken om , at kvinderne skal have lige muligheder , men det m ikke vre formlet med Erasmus Mundus .
Lad os respektere de lige muligheder i en vis udstrkning .
Jeg mener , at ndringsforslag 5 er velafbalanceret i lighed med tanken bag ndringsforslag 23 .
Jeg mener derimod , at ndringsforslag 61 og 65 risikerer at medfre , at der fokuseres alt for meget p disse sprgsml .
<P>
Med hensyn til komitologi kan vi ikke acceptere ndringsforslag 42 , som sigter p at inddrage de relevante sammenslutninger i udvalgets arbejde .
Vi accepterer heller ikke ndringsforslag 33 , som krver en get deltagelse fra disse sammenslutningers side vedrrende programmets gennemfrelse .
<P>
Hvad angr budgettet , hrte jeg godt , hvad ordfreren sagde .
Kommissionen kan ikke for jeblikket gre andet end at holde fast i det oprindelige forslag .
Den kan imidlertid revurdere forslaget under hensyntagen til en eventuel forgelse af budgetloftet for udgiftsomrde 3 .
<P>
Mange af ndringsforslagene sigter enten mod at gre teksten mere klar eller enkel eller mod at forbedre den .
Kommissionen accepterer dem med undtagelse af ndringsforslag 27 og 30 , hvor forsget p at forenkle teksten gr ud over forstelsen .
<P>
Fllesskabets rolle i forbindelse med programmer er naturligvis bestemt af traktatens artikel 149 og af respekten for de videregende uddannelsesinstitutioners uafhngighed , som er en ndvendig betingelse .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag , der drager tvivl om denne uafhngighed .
<P>
Vedrrende udvlgelsesproceduren kan vi acceptere de fleste ndringsforslag , undtagen ndringsforslag 52 , 54 og 58 , for de indfrer kriterier , som er i modstrid med det overordnede ml om kvalitet , hvilket er meget vigtigt for Erasmus Mundus , og ndringsforslagene 55 og 57 , for de er alt for detaljerede for en lovtekst .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere angivelsen af specifikke omrder som i ndringsforslag 3 .
Dette glder ligeledes for ndringsforslag 6 , som indeholder en henvisning til kommende programmer , og ndringsforslag 19 , 72 og 73 , for de begrnser definitionen af eksterne akademikere .
ndringsforslag 74 kan ikke accepteres , for det udelukker de private organisationer fra aktionsomrde 4 , og vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 71 og 75 , der sigter mod at fjerne Erasmus Mundus-masteruddannelserne .
Hele programmet er faktisk bygget op om disse masteruddannelser .
<P>
Kommissionen kan acceptere 39 af de 66 oprindelige ndringsforslag samt fem ud af de 12 ndringsforslag , som blev stillet efter afstemningen i Kulturudvalget .
Vedrrende en tidsplan sigtes der efter skoleret 2004-2005 , hvilket medfrer , at det er ndvendigt at indkalde til forslag i november i r .
Vedtagelsesproceduren br ikke forsinkes , og jeg henstiller derfor til , at Europa-Parlamentet og Rdet arbejder s hurtigt som muligt .
<P>
Hr. formand , dette er en anledning til at gre noget stort og til at gre noget , som vil blive forstet og vrdsat af borgerne , og hvoraf de kommende generationer vil hste resultatet srligt med hensyn til forstelse .
Vi rkker hnden ud i dag , og jeg er sikker p , at mange andre vil gre det samme .
<SPEAKER ID=79 NAME="Wenzel-Perillo (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske fru De Sarnez med hendes glimrende betnkning og takke hende for det gode og konstruktive samarbejde .
Ved Erasmus World-programmet , som er s vigtigt for Unionens fremtid , viser det sig , hvor vigtigt og fornuftigt et godt samarbejde mellem udvalgene i Parlamentet og Kommissionen er .
<P>
De ndringsforslag , der er stillet til Kommissionens forslag , supplerer det og giver det isr konomisk et bredere grundlag p 300 millioner euro i stedet for de foreslede 200 millioner euro .
Ved nye programmer , isr inden for omrderne uddannelse , kultur og ungdom , som er vigtige investeringer i vores fremtid , opstr det centrale sprgsml igen og igen , hvor man skal tage pengene fra , hvis der ikke er nogen til rdighed i det dertil fastsatte udgiftsomrde .
Hvor skal pengene komme fra , hvis man ikke nsker at beskre andre , lignende programmer i samme udgiftsomrde ?
Dette sprgsml skal ikke bare stilles og besvares n gang her i plenarforsamlingen , og jeg synes , at der er den samme problematik for Mauro-betnkningen om eLearning .
<P>
Den traditionelle politik i Parlamentet gr ud p at forsvare eksisterende programmer .
Som lovgiver ser Rdet jo ogs vigtigheden af programmerne , det er som budgetmyndighed dog ikke parat til at stille flere penge til rdighed til udgiftsomrde 3 .
I henhold til de aktuelle finansielle overslag , som lber frem til slutningen af 2006 , er det finansielle spillerum i nr fremtid yderst lille .
Det vedrrer trods alt de frste tre r af Erasmus World-programmet .
Men isr p baggrund af Lissabon-strategien , som vi flger , ville det vre en god lejlighed her og nu at bekende kulr : Hvad nsker vi at prioritere ved fordelingen af de eksisterende midler , nr vi nsker en overgang til et konkurrencedygtigt , dynamisk og videnbaseret samfund , som det blev bekrftet gentagne gange fra alle sider p forrstopmdet for knap to uger siden i Bruxelles ?
I den forstand br vi arbejde for en passende konomisk bevilling af dette nye , vigtige program p 300 millioner euro .
<P>
Derfor endnu en gang min indtrngende anmodning til Rdet om at rette blikket fremad sammen med os og at g med her .
Som medlem af Budgetudvalget skal jeg gre opmrksom p , at det i den nuvrende situation meget sandsynligt vil fre til en omfordeling af midlerne i udgiftsomrde 3 for at sikre forenelighed med den vre finansielle grnse .
Omfordelingen ville fornuftigt nok frst kunne ske ved de aktioner , som der endnu ikke er fastlagt finansielle rammer for som led i de finansielle overslag , eller som vil blive vedtaget som led i den flles beslutningsprocedure fra 2007 .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst overbringe Marielle De Sarnez mine hjerteligste lyknskninger .
Hun har smittet os med sin begejstring for dette nye , vigtige program i Kulturudvalget , og drftelserne har gldet os - det vil jeg gerne sige tydeligt - fordi vi har flt , at vi har vret med til at forme fremtiden .
Derfor foruden mine lyknskninger tak til Kommissionen , kommissr Reding , fordi De har forelagt os dette program , og fordi vi sledes yder et flles bidrag til fremtidsinvesteringen i Europa og i den unge generation .
Erasmus Mundus er - hvilket jeg synes - den konsekvente videreudvikling af det alment kendte Erasmus-program . Erasmus har bidraget til , at generationer af unge europere foruden deres hjemland har lrt de andre lande i EU at kende .
<P>
Nu gr Erasmus Mundus et skridt videre , og det bde indadtil og udadtil .
Indadtil betyder det - noget , vi slet ikke havde troet var muligt for nogle r siden - at EU og isr medlemsstaterne er parate til at indg i et forstrket samarbejde p universitetsomrdet p grundlag af egne beslutninger , processen i Bologna og beslutningerne fra Lissabon .
Et EU-kvalitetsstempel for masteruddannelser - fremragende !
Det bringer os sammen og sammen fremad .
For s vidt er dette nye program et vigtigt skridt for os alle for at forbedre den flles europiske uddannelsessituation .
<P>
Det andet skridt er , at Erasmus Mundus bner vejen til de europiske universiteter for postgraduerede studerende fra tredjelande .
Det er noget , vi nsker os som fremtidsorienteret , interkulturel dialog .
Hvornr har bidraget til denne interkulturelle dialog vret vigtigere end i dag , i disse dage og uger ?
Derfor vil jeg gerne slutte med en appel til Rdet og sige : De har med hensyn til den frygtelige konflikt i Irak overhovedet ikke rd til ikke at stille de ndvendige midler - og det er som minimum de 300 millioner euro , som Europa-Parlamentet har krvet - til rdighed !
Vi har alle en pligt her til at investere srligt ansvarsbevidst p dette omrde .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru De Sarnez , for hendes omfattende undersgelse af Erasmus World-programmet og for det fremragende samarbejde , selv om vi ikke blev enige om alt .
Men vigtigst er det , at Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport har behandlet Kommissionens forslag hurtigt .
Jeg hber ogs , at der hurtigt kan opns enighed med Rdet , s programmet kan gennemfres fuldt ud i starten af nste r .
<P>
Der er et klart behov for at gre Europa mere attraktivt og styrke videregende uddannelser i Europa .
I jeblikket tager hovedparten af internationale udvekslingsstudenter til USA .
USA har en lang tradition for at modtage udenlandske studerende , f.eks. gennem Fulbright-stipendier .
Hvert r kommer der ca. en halv million mennesker fra andre lande til USA for at studere .
I Europa er det tilsvarende tal for antallet af studerende fra andre lande uden for EU p ca .
400.000. Over tre fjerdedele af disse tager til Det Forenede Kongerige , Frankrig eller Tyskland : til de tre strste medlemsstater .
<P>
De muligheder , som de europiske universiteter tilbyder , udnyttes ikke fuldt ud i jeblikket .
Det samme glder den ekstra fordel , som kunne opns gennem universitetsnetvrk .
Erasmus Mundus-masteruddannelsen skal rde bod p alt dette ved oprettelsen af en EU-universitetsgrad for studerende fra tredjelande i samarbejde med tre europiske videregende uddannelsesinstitutioner .
<P>
I Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport fokuserer vi meget p sproglig mangfoldighed i Europa .
Det er nok derfor , at de fleste i udvalget har nsket at tilfje afsnittet til artikel 4 , hvori det faststtes , at formlet med programmet er " fremme af sprogfrdigheder og forstelse af andre kulturer , bl.a. ved brug af sprogene i mindst to af de lande , der deltager i EU ' s masteruddannelser " .
Jeg frygter det vrste , da sdan en streng regel ikke vil vre i overensstemmelse med de grundlggende mlstninger i programmet .
Erasmus Mundus er ikke et sprogprogram . Formlet er at ge interessen for europiske videregende uddannelser .
F.eks. er der en universitetsgrad i bioteknologi under masterprogrammet i samarbejde med videregende uddannelsesinstitutioner i Finland , Letland og Estland .
Jeg er sikker p , at et krav om at studere sproget i disse lande ikke vil ge interessen for programmet hos unge mennesker , der er interesseret i bioteknologi .
Det er ikke blot et problem for de nordligste dele af Europa , men ogs for Portugal og Grkenland f.eks. Jeg hber meget , at kravet , som er s prcist formuleret , ikke vedtages under afstemningen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , selv om jeg spekulerer p , om det virkelig er s vigtigt , om programmet , som Kommissionen har foreslet , hedder Erasmus World eller Erasmus Mundus , vil jeg gerne takke fru De Sarnez for hendes grundige betnkning .
Kommissionens forslag er kommet p det helt rigtige tidspunkt .
Europa nsker at vre den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi i verden , s det er godt , at EU viser sig som et kontinent , hvori standarden for universiteter er hj , s det kan betale sig for studerende at komme til Europa og studere .
Fremme af samarbejde kan kun gavne universiteterne .
<P>
Selv om enkelte partier i mit eget land mener , at det ikke er ndvendigt at lre to fremmedsprog , vil jeg endnu en gang understrege min sttte til Parlamentets forslag om at give tredjelandenes studerende mulighed for at lre sprog fra to vrtslande via programmet .
Man behver blot at se sig omkring i Parlamentet for at erfare , hvor ndvendigt det er .
Kendskab til sprog vil ikke blot gre kandidaterne mere konkurrencedygtige p arbejdsmarkedet , men ogs ge deres kulturelle kvalifikationer .
<P>
Jeg har dog et par kommentarer til betnkningen .
Programmet er rettet imod studerende og universiteter i hele verden , og jeg vil gerne opfordre til , at vi fokuserer mere p universiteterne i udviklingslandene .
Uddannelse er det bedste vben til bekmpelse af fattigdom .
Ved at give studerende fra udviklingslandene mulighed for at frdiggre deres uddannelser i EU , kan vi bidrage til formidlingen af viden i deres egne lande .
Vi skal naturligvis sikre , at de ikke bliver i Europa , for programmet skal ikke afhjlpe forskerflugten .
Hvis de europiske universiteter vil samarbejde med universiteter fra udviklingslandene , vil det vre tilstrkkeligt til , at de studerende nsker at vende tilbage til deres egne lande og videreformidle den viden , som de har tilegnet sig .
P den mde kan vi gennem programmet bidrage betydeligt til at forbedre levestandarden overalt , herunder i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , mske fortjener udtrykket " vidensamfund " , at man stopper op .
Jeg er forsker i mit hjemland , og jeg kan ikke hre udtrykket " vidensamfund " uden at springe op .
Jeg synes , det er vigtigt at nvne to ting i den forbindelse .
For det frste , hvilket sprog taler viden ?
Hvis Europa kan bidrage med noget til mundus - verden - ja , s er det lige netop den sproglige mangfoldighed .
Det er blevet sagt gentagne gange , og jeg vil ogs sige det : Jeg mener , det er grundlggende , at den sproglige mangfoldighed flger den kulturelle mangfoldighed .
Hvis vi har et europisk projekt , og hvis vi vil vise , at dette Europa kan bidrage til og modtage fra verden , sker det gennem den anvendelse af sprog , som er s godt reprsenteret i Europa-Parlamentet .
Vi beder blot om , at det ogs praktiseres p universiteterne .
Tak , fru De Sarnez , for at lgge vgt p dette punkt .
<P>
Nuvel , sproget inden for viden er n ting , men viden i sig selv er en anden .
Fru kommissr , De har sagt , at De kan acceptere en rkke ndringsforslag , men ikke andre .
De nsker , at man husker p , at der skal vre lige muligheder , men De nsker ikke , at det fremhves alt for meget .
De vil gerne have - og det var mine ndringsforslag - at der overordnet er et ml om god fordeling mellem de skaldte " hrde " videnskaber og de " litterre " videnskaber , men De nsker ikke , at det bliver et udvlgelseskriterium , hvis jeg har forstet Deres kommentarer for et jeblik siden korrekt .
Jeg er glad for , at det kun handler om principper og retningslinjer .
Men for at vre en del af en verden med forskning og videregende uddannelse er vi godt klar over , at det ogs i visse situationer er ndvendigt med forpligtelser og ndvendigt at fremme mlstningerne og det ikke blot med nogle f ord .
<P>
Vedrrende de humanistiske videnskaber skal De vre opmrksom p det sjette rammeprogram for forskning .
Indtil det femte rammeprogram var de humanistiske videnskaber et middel og ikke et ml for videnskaben . De kunne bidrage til andre videnskaber , men de blev ikke betragtet som fuldgyldige videnskaber i forbindelse med finansiering af forskning .
Siden det sjette rammeprogram for forskning har de humanistiske videnskaber fet en anerkendt plads , og det glder jeg mig srligt over .
<P>
Fru kommissr , jeg kunne godt tnke mig , at de punkter , der hrer til aspektet om lige muligheder , som f.eks. en god balance mellem alle videnskaberne og alle grenene , ikke blot forbliver smukke ord , men at det konkret bliver muligt at fremme dem ved hjlp af mobilitet for de studerende og de unge forskere eller de kommende forskere .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , fru De Sarnez , kre kolleger , jeg glder mig over titlen " Erasmus Mundus " .
Jeg glder mig , fordi det ogs er en henvisning til en flles rod i den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU .
Nr vi nu er ved mangfoldigheden , vil jeg ogs gerne understrege , at det ligger os meget p sinde at genfinde Europa-Parlamentets gamle ml her . Man br beherske to sprog i Unionen i tale og skrift foruden modersmlet .
Vi br forflge dette ml konsekvent .
<P>
Mine kolleger har allerede nvnt s meget : lige muligheder , fattigdomsbekmpelse . Det er ml , som ogs forventes af et EU .
Hvad forventer man sig mon af denne Union ?
Hvilken motor kan vi mon vre ?
Hvad forventer vi af os selv , hvad kan vi tilbyde ?
Ogs her gentager jeg mig selv og siger blot det , som mine kolleger allerede har sagt , for vi skal endnu en gang understrege , at vi kan tilbyde et rum for tolerance , et rum fyldt med respekt - det kan ikke fungere uden uddannelse - et rum for interkulturel dialog , et rum for interkulturel kompetence .
Det kan ikke fungere uden uddannelse !
<P>
Ogs her min appel til Rdet : Det kan kun fungere , hvis vi er parate til at investere nu , hvis vi ger udgiftsomrde 3 og ikke blot lgger lg p og siger , at vi lgger det til side et eller andet sted .
Hvor , det str ikke til diskussion nu . Det skal vi ogs tale om !
Vores kollega sagde det : Dette sprgsml bliver ikke kun stillet n gang her .
Vi skal bekende kulr !
De aktuelle investeringer i uddannelse vil give et udbytte , som vi ikke bare vil kunne glde os over inden for Unionens grnser , men ogs uden for .
Det forventer man sig af Europa !
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , en af EU ' s strste bedrifter har vret at fremme programmerne om uddannelsessamarbejde .
Der er nu brede europiske programmer inden for alle dele af vores uddannelsessystem .
<P>
Vi lever i et indre marked , hvor der er fri bevgelighed for personer .
Hvis EU som politisk enhed skal vokse og vre en succes , skal vi sikre , at skolebrn fr mulighed for at lre forskellige sprog og opleve andre landes uddannelsessystemer inden for EU .
Fremme af social og uddannelsesmssig interaktion mellem studerende kan kun vre positivt .
<P>
Ud fra et irsk perspektiv har investering i uddannelse gjort det muligt at bekmpe arbejdslshed og udvandring og givet vores dynamiske arbejdskraft mulighed for at deltage i et meningsfyldt arbejde med konomisk udvikling .
EU ' s Erasmus-program er et af de mest populre uddannelsesprogrammer i EU .
Programmet har eksisteret siden midten af 1980 ' erne og giver studerende inden for EU og ansgerlandene mulighed for at studere i forskellige medlemsstater .
<P>
Siden starten af Erasmus-programmet har over 1 million studerende i Europa allerede deltaget i dette vigtige uddannelsesinitiativ .
Faktisk er der nu rligt over 100.000 forskellige studerende , som deltager i programmet .
Betnkningen , som vi drfter i dag , henviser til oprettelsen af et nyt Erasmus World-program , der skal ivrksttes i 2004 .
<P>
Europa-Kommissionen har foreslet et budget p over 200 millioner euro til forvaltningen af Erasmus World-programmet fra 2004-2008 .
De hovedpunkter i programmet , der er skitseret , omfatter formidlingen af udveksling af uddannelse mellem uddannelsesinstitutioner i Europa og andre steder i verden .
Der ydes ogs konomisk sttte til bde studerende og undervisere , der deltager i Erasmus World-programmet .
Endvidere ydes der sttte til konferencer og seminarer for at fremme mobiliteten for uddannelse og studerende i Europa og andre dele af verden .
<P>
Programmet er endnu et tydeligt eksempel p EU ' s nske om at fremlgge forslag , der bidrager til fremme og hjnelse af uddannelsesstandarder inden for EU og i andre dele af verden .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne understrege og glder mig over , at fru De Sarnez med titlen " Erasmus Mundus " har fundet det rigtige udtryk .
Man behver ikke at forklare det , det siger sig selv , at dette er en bedre betegnelse end Erasmus World .
" Mundus " viser netop , at vi har sproglig mangfoldighed og ikke kun udtrykker os p t sprog , nemlig det skaldte lingua franca engelsk .
Derfor er jeg glad for , at vi har fundet det latinske ord .
<P>
Fru De Sarnez tager i sin betnkning tre punkter op , som er meget vigtige for os i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport og ogs i min gruppe .
Det er for det frste den europiske dimension og den europiske mervrdi af uddannelsen p grund af muligheden for mobilitet .
For det andet styrkes Europa p den internationale scene ved dette program , det bliver mere attraktivt og ogs mere konkurrencedygtigt - netop inden for universitetsuddannelserne .
<P>
Det tredje punkt er - og jeg vil gerne modsige alle dem , der siger , at det ikke er vigtigt - hovedvgten p sprogtilegnelsen .
Jeg er glad for , at der er dette tillgsforslag , for netop tilegnelsen af sprog fra vores region hjlper folk , der kommer til os , med at registrere deres kulturelle mangfoldighed .
For det fjerde svarer forhjelsen til 300 millioner euro til viljen til at skabe et virkeligt rum for europisk udannelse .
Nr jeg om sndagen taler om , hvor vigtigt det er at afgive erklringer i Bologna , i Lissabon , og s om mandagen ikke stiller midlerne hertil til rdighed , er de ord , som str skrevet dr , intet vrd .
Derfor br vi minde de herrer i Rdet om , at de nu ogs skal bidrage hertil , at de skal leve op til de hje forventninger , som de har stillet til sig selv .
<P>
Den fantastiske succes for Socrates- / Erasmus-programmet , som jeg har vret ordfrer for flere gange , har vret en inspiration for dette nye program .
1 million studerende har studeret med Erasmus , og begge programmer , som jo supplerer hinanden , gr det muligt at erhverve ekstra kvalifikationer i udlandet .
De giver ogs adgang til europiske sprog , til europisk kultur og til europiske vrdier .
De er uomgngelige for forstelsen og for dialogen mellem de kulturer , som der har vret tale om flere gange i dag .
<P>
Det begrnsede budget , som vi har , skal alts ges .
Det er en hindring .
Der er ogs en svag eftersprgsel p lrersiden , fordi der ogs er hindringer dr , for det , de gr i udlandet , bliver ofte ikke anerkendt hjemme .
Vi skal med tanke p de nye programmer , som flger nu , tnke p , hvordan vi virkelig kan afstemme disse programmer efter hinanden .
Jeg vil gerne komme med en sidste appel , som endnu ikke er kommet i dag .
En appel til konventet : at foranstaltninger som Socrates , Erasmus , Erasmus Mundus ikke bare er sttteforanstaltninger , men ogs supplerende kompetencer , som vi lgger vgt p , og som udgr EU ' s hjerte .
Det ville De kunne erfare , hvis De talte med borgerne i stedet for altid bare at kigge i Deres bger !
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er vigtigt og tvingende ndvendigt - vi har allerede hrt det flere gange i dag - at gre sig bestrbelser p at opn et mere attraktivt Europa som videnomrde og dermed at komme mlene fra Lissabon nrmere .
For jeblikket ser det nrmere ud , som om vi er ved at fjerne os fra disse ml .
<P>
Erasmus World kan vre en mulighed for at reducere dette underskud .
Videnudveksling mellem Europa og tredjelandene og ikke videnkoncentration i Europa er grundlaget for at n vores ml .
Programmet er bredt udformet , for hjere lreranstalter , studerende fra hele verden , som har afsluttet den frste eksamen fra en hjere lreranstalt , ogs for studerende fra EU , som kan rejse til udlandet , forskere og akademikere fra tredjelande .
<P>
Men jeg tror , at det er vigtigt for vores studerende , der rejser til udlandet , at den ndvendige anerkendelse af studieprstationer og eksamener fremskyndes og forbedres , at udlandsstudierne forbedres og lettes for Erasmus-studerende .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at jeg i hj grad er for lige muligheder eller en ligelig deltagelse af mnd og kvinder i disse programmer .
Jeg vil ikke betragte det som sekundrt , hverken hvad angr landenes deltagelse eller de faglige discipliner .
Hvis vi ikke p forhnd er opmrksomme p ligestilling , vil vi efterflgende f problemer med at gennenmfre dem .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort tale om den sproglige mangfoldighed .
Her er der forskellige meninger , men jeg mener ikke , at det kan vre en forudstning for at deltage i dette program . For masteruddannelserne har deres egne prioriteter , som de studerende indstiller sig p .
Jeg mener , at den sproglige mangfoldighed under studiet helt klart spiller en rolle , og jeg mener ogs , at man skal have mulighed for at deltage i sprogkurser , men at man ikke br bedmme dem som optagelseskriterium for stipendiet .
<P>
Jeg vil gerne komme med en bemrkning til konomien .
300 millioner euro , vi glder os over dem , men det kan ikke vre rigtigt , at de skal tages fra andre programmer .
Der skal vre ekstra midler , for ellers ville det vre i modstrid med sttten til et videnbaseret samfund .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , de hjlydte og kraftige bifald , som efterfulgte fremlggelsen af fru De Sarnez ' betnkning siger tilstrkkeligt om dens vrdi og fortrinlighed .
<P>
I forbindelse med Erasmus Mundus er der blevet talt om europisk mervrdi .
Der findes ogs en parlamentarisk mervrdi i de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet bidrager med til dette europiske svar p udfordringen om global konkurrence mellem universiteterne .
Udfordringen bestr i at stoppe hjerneflugten ved at tiltrkke hjerner , uden ubevidst at efterligne metoder , der anvendes uden for Europa , og ved under alle omstndigheder at udvikle en specifik retning , nemlig sproglig mangfoldighed .
Et videneuropa er et flersproget Europa med udvikling af et unikt system af rejsemuligheder til universiteter og et billede af opbygningen af det akademiske fllesskab som et netvrk .
Det er nye aspekter . Hvad beder vi om ?
En lille ekstrabevilling og en lille smule luft i budgettet til Erasmus Mundus . Hr. formand , det er et lille skridt i budgettet , men et stort skridt mod noget bedre .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , lige nu kan vores tanker kun vre hos den irakiske befolkning , som nedslagtes af de amerikanske og britiske invasionstropper , mens EU ser p som medskyldig , idet EU kun er interesseret i at f en del af kagen .
Imidlertid er det vores pligt at tage stilling til andre sprgsml som f.eks. det , vi behandler her .
<P>
Det forslag til beslutning , som vi behandler , indfrer EU ' s masteruddannelser og sekundrt finansieres adgangen hertil for studerende og lrere fra tredjelande .
Det frste , som er en grov tilsidesttelse af traktatens artikel 149 , er endnu et skridt hen imod en ptvungen konkret uddannelsesmodel for hjere uddannelse , som ganske simpelt er den famse Bologna-model .
Programmet bnes ikke for tredjelande for at hjlpe dem med at udvikle deres arbejdskraft .
Det bruges som et pskud for at tvinge masteruddannelserne igennem , men ogs som en kulturel gennemtrngningsmekanisme for EU som en forudstning for den konomiske gennemtrngning og styrkelsen af EU ' s politiske indflydelse p internationalt plan .
Det er kendetegnende , at teksten fastslr , at Europas politiske og kommercielle succes i verden afhnger af en bedre forstelse og af de bnd , som fremtidige beslutningstagere i tredjelande vil have til Europa .
<P>
EU ' s grundlggende ml p uddannelsesomrdet er at forsyne de europiske monopoler med billig arbejdskraft , som besidder de til enhver tid krvede frdigheder , men ikke viden .
Dette er baggrunden for behovet for konvergens inden for studiestrukturen efter Bologna-forbilledet med trerige bachelorstudier for den brede masse af studerende , to rs specialstudier for de udvalgte og trerige doktorgradsstudier for de srligt udvalgte .
Isr for mit lands vedkommende , som endnu ikke officielt har ligestillet bachelorgraden med den akademiske grad , der opns efter trerige studier , vil vedtagelsen af det forslag , vi behandler , fremskynde de pgldende reformer .
<P>
Endvidere vil EU med forslaget til beslutning fremme det europiske marked for hjere uddannelser som et led i konkurrencen med USA .
Dette forudstter imidlertid , at der skabes et sdant marked , og at de europiske universiteter tilpasses dets love og prioriteter .
Resultatet bliver en total kommercialisering af uddannelsen , hvilket det kvalitetsmrke for uddannelser , som nvnes i forslaget , ogs er et tegn p , som om der var tale om biler eller appelsiner .
Det eneste forml med den kvalitetssikringsmekanisme og evalueringsmekanisme , der drftes , er at sikre , at uddannelsen opfylder virksomhedernes behov .
<P>
Grkenlands Kommunistiske Parti er ubetinget imod forslaget til beslutning , fordi det blander sig i studiernes indhold , styrker privatiseringen og kommercialiseringen af hjere uddannelse , fremmer opdelingen af frstedelsstudier i to dele efter Bologna-modellen og lader de videregende studier diktere af de multinationale virksomheders krav i stedet for de studerendes , undervisernes og EU-befolkningernes interesser .
<P>
Vores mindstekrav er , at den frste aktion , de europiske masteruddannelser , fjernes , og jeg har stillet et ndringsforslag herom .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg hilser Kommissionens forslag om oprettelse af et program til fremme af mobilitet for studerende og akademikere rundt om i verden velkommen .
Jeg vil ogs gerne takke fru De Sarnez for hendes arbejde med denne betnkning .
<P>
Europiske universiteter har med deres store videnskabelige og uddannelsesmssige niveau meget at tilbyde verden .
Jeg hilser derfor et program , der kan ge og styrke interessen for europiske videregende uddannelser , velkommen .
Det vil endvidere give denne sektor mulighed for at konkurrere med andre lande , isr USA og Canada , ved at tiltrkke talentfulde og motiverede studerende og akademikere fra tredjelande .
<P>
I denne sammenhng bifalder jeg forslaget om at ge det flerrige budget fra 200 til 300 millioner euro .
Det er meget vigtigt , s lnge det ikke hindrer og tager penge fra andre vigtige programmer som Socrates og Leonardo da Vinci .
Erasmus World-programmet skal dog ikke kun gavne europiske universiteter , men ogs bidrage til at forbedre levestandarden , udvikle de menneskelige ressourcer og mindske fattigdommen i tredjelande .
<P>
Jeg vil som andre talere endnu en gang understrege , at det er meget vigtigt at udvikle de studerendes sprogfrdigheder i EU .
Der er ingen id i at tale om et Europa med diversitet , medmindre vi forsyner borgerne med tilstrkkelige sprogfrdigheder til at sttte opfyldelsen af denne mlstning .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura (PPE-DE).">
Hr. formand , der er en vis latent konflikt mellem konkurrenceprincippet og samarbejdsprincippet .
EU nsker , at dets videregende uddannelser skal kunne konkurrere med USA ' s , ikke blot nr det handler om kvalitet , men ogs om at tiltrkke studerende fra tredjelande .
Jo mere det lykkes , jo mere vil det styrke balancen i den ndvendige transatlantiske alliance og selve den vestlige civilisation , og jo mere vil det ogs styrke demokratiets grundlag .
S vidt jeg ved , gr de amerikanske universiteters forsg p at tiltrkke og fastholde de bedste hoveder mere ud p at varetage deres egne interesser end de landes , som de kloge hoveder stammer fra .
Dr prioriteres konkurrence over samarbejde .
<P>
Kommissionens ider synes mig p dette punkt lidt rimeligere , eftersom der tales om at tilskynde til " cooperative approaches " , hvormed der sigtes mod , at tredjelandsborgere , der uddanner sig i Europa , vender hjem igen .
Der er imidlertid nogle andre forhold , der har givet USA en klar fordel , og som der m sttes srligt ind over for , hvis Europa skal kunne lse det samme problem .
Det glder bl.a. sproget , undervisningens kvalitet samt institutionernes ry og programmer , disse programmers emnespredning , anerkendelse af eksamensbeviser fra oprindelseslandet , lovgivningen om opholdsret , immatrikulationsudgifter og stipendiemuligheder .
<P>
Anvendelsen af et kun t sprog , den store konkurrence mellem lreanstalterne og de store kvalitetsforskelle , den systematiske indsats for at rekruttere og fastholde de bedste hoveder , som jeg allerede har nvnt , forskellene i immatrikulationsafgifter og gebyrer , der dog normalt er temmelig hje , kendetegner et uddannelsessystem , der tiltrkker mange flere studerende fra andre lande , end de europiske universiteter gr .
<P>
I Europa er der derudover det problem , at der er mange flere studerende , som sger til universiteterne i Storbritannien , Frankrig og Tyskland , i forhold til dem , der sger til de andre medlemsstater .
Omkring tre fjerdedele af disse studerende sger til universiteter i de tre nvnte lande .
Hertil m vi s fje problemet med den sproglige mangfoldighed i Europa - som endnu ikke har fundet nogen alment tilfredsstillende lsning inden for de videregende uddannelser - hvis der skal vre en afbalanceret fordeling af de potentielle studerende .
Det siger sig selv , at det til universitetsforml ikke er nok blot at lre det allermest rudimentre af vrtslandets sprog .
Uanset hvor mange sprogkurser vrtslandet tilbyder som optakt til en videregende uddannelse , hvor mange sidelbende kurser universiteterne opretter for deres udenlandske studerende , er det ganske utopisk at forestille sig , at man p kort sigt kan vende den tendens , der i jeblikket favoriserer Storbritannien , Frankrig og Tyskland .
<P>
Denne relative skepsis , hr. formand , skal dog ikke begrunde , at man undlader at stemme for Marielle De Sarnez ' fremragende betnkning eller at sttte Kommissionens fremragende initiativ .
Den skal i stedet begrunde , at man forsger at finde en mere tilfredsstillende lsning p de problemer , som jeg har nvnt , og at man sikrer , at indsatsen over for disse problemer modsvares af en passende bevilling i budgettet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Zissener (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , antallet af mobile studerende er i dag strre end nogensinde fr . Men for jeblikket er det ogs sdan , at flertallet af de internationale udvekslingsstudenter ikke ubetinget foretrkker Europa som studiested .
Jeg mener , at grunden er , at det endnu ikke er lykkedes 100 % at kombinere den individuelle styrke , mangfoldigheden i vores uddannelsestilbud og heller ikke vores omfattende netvrkserfaring .
<P>
Jeg mener , at man med programmet " Erasmus Mundus " kan afhjlpe problemerne her .
Ved fremme af samarbejdet med tredjelande vil kvaliteten i uddannelserne p de hjere lreranstalter i Europa ges ekstra .
Det , der efter min mening ogs mangler , er en helt klar europisk identitet for uddannelserne p de hjere lreranstalter .
Derfor foretrkker mange kandidater fra de hjere lreranstalter og forskere mske ogs USA for deres forskning og studier .
Jeg mener , at denne tendens vil blive modvirket med dette attraktive program for uddannelse af hj kvalitet .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen , men ogs ordfreren , fru De Sarnez , hjerteligt for dette initiativ .
En srlig tak glder fru De Sarnez , ogs fordi det er lykkedes hende at forhandle sig frem til et acceptabelt kompromis med Budgetudvalget , sledes at finansieringen af " Erasmus World " ikke sker p bekostning af allerede eksisterende programmer .
For vi har allerede hrt s ofte , at uddannelsen af unge mennesker i Europa ikke er noget omrde for spareforanstaltninger , men en investering i fremtiden .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru De Sarnez , med hendes fremragende indsats .
Mine damer og herrer , jeg synes , at Erasmus-betnkningen er et fremskridt , fordi der i dag , selv om der findes fri bevgelighed for arbejdstagerne , ikke findes fri bevgelighed for de studerende i EU .
Jeg understreger dette , fordi det er et faktum , at de studerende fra et land ikke kan flytte og fortstte studierne i et andet land eller arbejde dr p grund af forskelle i skoleuddannelsen og p grund af den manglende anerkendelse af studier og titler .
<P>
Erasmus World-programmet er et forsg p at overvinde disse hindringer og bidrage til mere kvalitet i uddannelserne og tillade den frie bevgelighed inden for EU .
Dette vil desuden medvirke til at forbedre to vigtige ting for EU ' s borgere , nemlig forstelsen for vores forskellige europiske kulturer og et s vigtigt sprgsml som sprogkundskaber .
<P>
Hvad angr kulturerne , skal vi vre klar over , at hvis vi nsker et forenet Europa , er vi ndt til at investere i det .
Der er ikke noget gratis i denne verden .
Og vi skal lade EU ' s budgetter afspejle dette og afstte flere midler til uddannelse og til de unge europeres kulturforstelse , for vi m ikke glemme , at de er EU ' s fremtid .
<P>
Hvad angr sprogene , er jeg enig med de medlemmer , der mener , at det er srdeles vigtigt , at EU ' s fremtidige borgere taler et eller to sprog ud over deres eget , da de vil kunne bevge sig frit mellem landene uden at skulle bekymre sig over , at de ikke taler de andre landes sprog .
<P>
Erasmus World-programmet er derfor et stort fremskridt , og det tager hjde for de forskellige kulturer . De studerendes mobilitet vil fremme forstelsen mellem de forskellige kulturer og forbedre sprogkundskaberne .
Det vil forberede borgerne p at arbejde i verdenssamfundet .
Det vil skabe en arbejdsformidling i de enkelte centre - det er meget vigtigt , for det vil hjlpe de unge med at finde deres frste job , hvilket altid er vanskeligt . Det vil ogs stte EU p verdenskortet for de videregende studier , for der er andre lande , der har vundet terrn p dette omrde i forhold til os .
Det vil ogs inddrage erhvervslivet , hvilket efter min mening er meget positivt , da der p et senere tidspunkt er mange af disse unge , der skal arbejde i en virksomhed .
<P>
Jeg lyknsker derfor Kommissionen med dens initiativ og ordfreren , fru De Sarnez , med hendes fremragende betnkning og den store indsats , hun har gjort for at sikre programmets fremgang .
Jeg hber blot , at Erasmus World-programmets succes bliver starten p mange andre programmers succes i fremtiden .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske Kommissionen , for jeg synes , at dette program , som vi allerede takket vre fru De Sarnez har dbt Erasmus Mundus , hnger godt sammen med resten af dens politik , for det lukker drene op til verden , og det anerkendes heri , at vi skal tackle den voksende globalisering med aktive og positive politikker . Samtidig anerkendes den betydning , som Europa allerede har og br have i forbindelse med postgraduate-uddannelserne og de europiske masteruddannelser .
Jeg synes , at dokumentet er innovativt og vigtigt .
<P>
Jeg vil ogs lyknske fru De Sarnez , fordi hun udviser sund fornuft og har en ben holdning , for det er sdan , vi kan arbejde sammen .
<P>
Jeg synes , at der er nogle punkter , der er interessante , men som bekymrer mig .
Her er jeg ikke enig med min kollega , det kommunistiske medlem Konstantinos Alyssandrakis .
Jeg synes , at postgraduate-uddannelserne og de europiske masteruddannelser skal bruges til at f universiteterne til at indg partnerskaber . De skal frit kunne bruge verdensscenen til at indg samarbejder uden ekstern kontrol , ud over kvalitetskriterier .
Efter min mening er der ingen politisk myndighed , der kan faststte grnser for viden og partnerskab .
<P>
P den anden side mener jeg , at vi i en s dynamisk tid som i dag , ikke kan arbejde , hvis vi ikke tillader , at folk forener sig , og at universiteterne finder sammen og trffer beslutninger i fllesskab .
Vi skal blot , selv om det er et meget klassisk ord , " velsigne " deres initiativer .
Det , der dog bekymrer mig , og det siger jeg til Kommissionen , er kvalitetskriterierne , for jeg frygter stats- og landegrnserne .
I denne henseende vil jeg endda g s vidt som at sige , at vi skal give mere sttte til etablering af partnerskaber mellem de europiske universiteter og institutioner af europisk karakter , der sammen med staterne kan fungere som eksperter , som stake holders og som de virkelig begunstigede af programmet .
Disse organer skal arbejde reelt sammen om disse projekter , og p denne mde kan de endda lette Kommissionens arbejde .
<P>
P den anden side mener jeg , at det er meget vigtigt at give institutionerne incitamenter .
I dette program skal man ikke kun sttte de studerende , men ogs prmiere de universiteter , der finder sammen og samarbejder , og dem , der forvalter de fleste udvekslinger med tredjelande , for vi skal give dem noget at strbe efter . Vi skal stimulere denne proces , der takket vre Erasmus-programmet har vret en succes , om end en meget langsom .
<P>
Vi vil kun f succes , hvis vi accepterer de vanskeligheder , som universiteterne har med at gennemfre denne tilnrmelsespolitik , og hvis vi hjlper dem med dette nye tiltag .
<P>
Endelig mener jeg ogs , at der skal vre bedre sttte til de fattigste studerende , for mange af disse kan ikke deltage i programmerne .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0080 / 2003 ) af Mauro for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et flerrigt program ( 2004-2006 ) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi ( ikt ) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa ( eLearning-programmet ) ( KOM ( 2002 ) 751 - C5-0630 / 2002 - 2002 / 0303 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=99 NAME="Mauro (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , inden jeg kommer ind p nogle af de specifikke aspekter , vil jeg gerne rette en uformel tak til Europa-Kommissionen , nemlig fru Reding og hendes medarbejdere , og til det grske formandskab , nemlig undervisningsministeren og hr . Tsiakaris , som er formand for undervisningsudvalget .
Det er nemlig ikke mindst takket vre deres imdekommenhed , at det i lbet af disse to mneders intenst arbejde er lykkedes os at overholde de tidsfrister , som vi havde sat os for vedtagelsen af denne betnkning , der faktisk er blevet udarbejdet p meget kort tid .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege , at de ndringer , der er foretaget af Kommissionens forslag , er sket i samrd med bde Kommissionens tjenestegrene og Rdets reprsentanter .
Vi er alle klar over , at det frste vigtige resultat , som vi har net med vedtagelsen af dette program , netop er en hurtig ivrksttelse af indkaldelserne af forslag i forbindelse hermed .
<P>
Siden Rdet i Lissabon i marts 2000 er der sket store fremskridt med hensyn til eLearning , og efter forslaget om en indsats for at anvende den nye teknologi p undervisningsomrdet er vi i dag net frem til en lovgivningsmssig beslutning , som frer til et egentligt flerrigt program .
<P>
Sdan som jeg allerede havde lejlighed til at understrege under arbejdet med Kommissionens frste meddelelse , har jeg lagt srlig vgt p vigtigheden af undervisernes rolle som primus motor , nr det glder om at fremme den digitale alfabetisering i vores skoler .
Derfor er sprgsmlet om undervisernes uddannelse - eller under alle omstndigheder om muligheden for at stte underviserne i stand til at bruge den nye teknologi - af helt afgrende betydning , og den indsats , som man kan skimte i Kommissionens tekst , br s afgjort belnnes og stttes .
<P>
Alligevel har jeg anset det for hensigtsmssigt at foretage et par ndringer af Kommissionens forslag , ikke mindst hvad det flerrige budget angr .
Jeg stillede mig selv flgende sprgsml ved arbejdets begyndelse : Hvad er et passende budget for et ambitist flerrigt program som dette ?
Det er ikke let at besvare dette sprgsml , eftersom det lader til , at midlerne til kultur og uddannelse altid er meget sm .
Det , som opmuntrede mig og fik mig til at arbejde videre i den retning , var det forslag , som Kommissionen selv stillede i forbindelse med budgettet for 2003 . Ved den lejlighed blev der nemlig til de forberedende aktioner sat 18 millioner euro af som forpligtelsesbevillinger under budgetpost B3-1000 .
<P>
Det rsonnement , der fik mig til at ndre Kommissionens aktuelle forslag om 36 millioner euro , var dog , at det ville vre lidt usdvanligt at bruge et mindre belb p et flerrigt program hvert r , end det belb man regnede med at bruge p de forberedende aktioner , der gik forud for programmet .
I den forbindelse regner jeg med , at Kommissionen er glad for , at jeg netop har mindet den om , at 18 millioner euro ganget med 3 giver 54 millioner euro , som efter min mening er et mere passende belb .
<P>
Jeg vil ligeledes understrege sprgsmlet om budgetfordelingen .
I Kommissionens forslag var der oprindeligt taget hjde for , at 25 % skulle g til bekmpelsen af it-klften .
Jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg har anmodet om en nedsttelse af dette belb i mit ndringsforslag .
Jeg er helt overbevist om , at det er ndvendigt at bekmpe it-klftens sociale konsekvenser .
Jeg er dog lige s overbevist om , at midlerne hertil skal findes i andre fllesskabsinstrumenter - strukturfondene , Den Europiske Socialfond og Leonardo da Vinci-programmet - for hvis vi er lnge om at bruge eLearning-midlerne p at opfylde behovet for at fjerne it-klften - selv om vi stort set kun gr den absolut ndvendige indsats - ville nsten hele budgettet til eLearning-aktionerne blive brugt op .
<P>
Hvad de internetbaserede europiske skolepartnerskaber angr , har jeg i trd med de mlstninger , der blev vedtaget i Europa-Parlamentets tidligere beslutning , til gengld nsket at lgge vgt p , at undervisernes uddannelse stadig er et meget vigtigt aspekt .
Det br give os stof til eftertanke , at der i 2002 gennemsnitligt var 90 % af grundskolerne , 98 % af folkeskolens hjere klasser og gymnasierne samt 99 % af de tekniske og faglige skoler i medlemsstaterne , som havde adgang til internettet , men kun 39 % af lrerne , 50 % af underviserne i folkeskolens hjere klasser og gymnasierne samt 58 % af underviserne p de tekniske og faglige skoler , der brugte internettet som undervisningsredskab .
Disse gennemsnitstal dkker i virkeligheden over nogle uhyggeligt store forskelle mellem medlemsstaterne . Mens gennemsnitstallet for Danmark er ca .
75 % , er det tilsvarende tal for Grkenland ikke engang 9 % .
<P>
Der kan drages to konklusioner ud fra disse tal , som i sig selv er meget klare .
Den frste konklusion vedrrer brugen af internettet som et instrument , der letter undervisningen , nemlig at det ikke kun er et sprgsml om infrastrukturernes og skoleudstyrets tilgngelighed , men ogs om undervisernes uddannelse og skolesystemets tilrettelggelse .
Den anden konklusion vedrrer brugen af de teknologiske midler , nemlig at mlstningen virkelig kan blive en udveksling af god metodologisk og didaktisk praksis mellem underviserne i forskellige medlemsstater eller en ivrksttelse af cyberundervisningsforlb .
<P>
Derfor vil jeg gerne understrege , at der i Kommissionens forslag burde lgges strre vgt p at finde ud af , hvordan underviserne p de mest effektive mder kan medtage brugen af internettet i deres undervisning , og p at fremme udbredelsen af god praksis p dette omrde .
<SPEAKER ID=100 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst og fremmest takke ordfreren for det fremragende arbejde og for det betydningsfulde bidrag , som han ikke blot har givet til dette forslag , men ogs til handlingsplanen eLearning , som var emnet for den frste betnkning fra 2001 .
<P>
Rdets og Europa-Parlamentets beslutningsforslag , der sigter mod at indfre eLearning-programmet , fuldender den opgave , der blev indledt p Det Europiske Rds mde i Lissabon vedrrende indfrelsen af nye teknologier i uddannelses- og undervisningssystemerne i Europa .
Indfrelsen skal gennemfres hurtigt og effektiv , men det skal ogs ske p en kritisk og velovervejet mde .
<P>
Kommissionens forslag er frem for alt et svar p mandatet fra Lissabon , som blev udvidet i Stockholm og i Barcelona .
Det drejer sig alts om en politisk besked , som understreger betydningen af at tage udfordringerne med de nye teknologier op for at opbygge et videneuropa .
<P>
Det nye program er udformet som et supplement og en fremhvelse af aktionsomrderne i de eksisterende programmer .
Det br gre det muligt at afprve de nye former for samarbejde og sledes frembringe brugbare oplysninger til den nye generation af programmer , der kommer efter 2006 .
Hr. formand , forslaget til programmer er ligeledes den logiske opflgning p de forberedende forhandlinger , der i lbet af de tre sidste r har fundet sted inden for rammerne af den budgetbevilling , som Europa-Parlamentet foreslog , og som ikke kunne finde sted uden retsgrundlag .
<P>
Der er tre store aspekter i programmet .
Frst og fremmest er der digital literacy , den digitale alfabetisering , som er en rkke nye vsentlige frdigheder i vidensamfundet .
Uddannelsesinstitutionerne skal forsyne eleverne med disse frdigheder i lighed med det at lse og skrive .
Foruden uddannelsesinstitutionen er der samfundet og borgerne , hvor den digitale alfabetisering allerede nu br indg i aspektet om livslang lring .
<P>
Det andet aspekt er de digitale universitetscampusser .
Indfrelsen af nye vrktjer og metoder til eLearning berrer de traditionelle universiteter , men ogs fjernuniversiteterne .
Og disse nye vrktjer og metoder kan bidrage meget positivt til en forgelse af de europiske universiteters formen og deres konkurrenceevne p globalt plan .
<P>
Det tredje aspekt er efter min mening det vigtigste , for det vedrrer vores brn .
Og jeg har med glde konstateret , at Europa-Parlamentet er interesseret i dette punkt .
Det drejer sig om elektroniske partnerskaber mellem skoler via internet , som Det Europiske Rd i Barcelona for vrigt opfordrede til .
Og p Deres opfordring er den klare mlstning for dette punkt nu at tjene som lftestang for uddannelse af undervisere vedrrende brugen af nye pdagogiske muligheder , som kommunikationsteknologien og et europisk samarbejde giver .
<P>
Endelig er der , hvilket altid glder for disse programmer , de tvrgende aktioner og den tekniske bistand .
Det er frst og fremmest ndvendigt at vurdere resultaterne og fremme videreformidlingen af de erfaringer , der allerede er gjort .
Og dette skal ikke blot ske takket vre de forskellige instrumenter og programmer i eLearning , men ogs under hensyntagen til det , som sker i medlemsstaterne .
Information og kommunikation skal alts have srlig opmrksomhed .
I den forbindelse vil jeg sige Dem , at eLearning-portalen allerede er oprettet .
Det er nsten tre mneder siden , jeg bnede denne internetportal p Learntech i Karlsruhe , og antallet af besgende er allerede meget tilfredsstillende .
<P>
Hr. formand , jeg har med interesse bemrket Europa-Parlamentets budgetforslag , som er et bevis p dets sttte til Kommissionen , og jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for det .
Europa-Parlamentet ved udmrket , at Kommissionen p dette tidspunkt ikke kan gre andet end at fastholde sit oprindelige forslag , som kan revurderes i forbindelse med en eventuel forgelse af loftet for udgiftsomrde 3 i budgettet for 2004-2006 .
Jeg vil desuden gerne sl fast over for ordfreren , at Kommissionen kan acceptere 24 ud af de 29 ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har stillet , hvilket viser , at der er udbredt enighed mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Derfor hber jeg , at forhandlingen kan afsluttes inden for kort tid og under hensyntagen til de gldende tvrinstitutionelle procedurer .
Hr. formand , jeg kan som s ofte fr med glde konstatere , at der er fuldstndig enighed mellem vores to institutioner om at fremme borgernes Europa og i srdeleshed et Europa for de sm borgere , nr skolerne bliver samlet i netvrk takket vre partnerskaberne .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Pack (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Mauro-betnkningen indeholder forslag om , hvordan effektiviteten af dette program kan forbedres endnu mere .
Det , Kommissionen havde foreslet , var allerede rigtig godt , men de forslag , hr . Mauro har stillet , forbedrer det .
Jeg mener isr , at opdelingen af midlerne - sdan som han har foreslet det - virkelig langt bedre opfylder de krav , som vi stiller til programmet .
<P>
Jeg kan ikke forst , hvordan vi med disse f midler skal overvinde den eksisterende skaldte digitale klft - den kendsgerning , at skolerne i nogle lande er godt udstyret med computere , mens de i andre lande er drligt udstyret .
Derfor har vi - og det takker jeg ogs hr . Mauro for - forsgt at gre Dem mere flsom p dette omrde .
Vores ndringsforslag hrer til de 24 ndringsforslag , der sigter mod , at skolerne kommunikerer med hinanden , og at midlerne i hjere grad skal g til computerudstyr dr .
<P>
Det andet sprgsml , der gr p , hvordan vi kan overvinde denne digitale klft mellem de enkelte nationer , kan ikke besvares her .
Dette hul kan mske lukkes med penge fra Samhrighedsfonden eller Social- og Regionalfonden .
<P>
Initiativet til eLearning-programmet skal i hjere grad vre indrettet p at skabe synergier mellem eksisterende programmer , som De sagde , og eLearning-programmet .
Nr vi lgger srlig vgt p , at skolerne skal indg i netvrk med hinanden , er det noget , som i meget hj grad kan forbindes med Comenius-programmet , og sdan har programmet ogs krt hidtil - sandsynligvis uden sttte .
Jeg har set det i mange skoler , som jeg har besgt som led i Comenius-programmet .
<P>
Jeg mener alts , at vi skal oprette et nyt partnerskab her , et partnerskab , som sttter indlring af sprog ved hjlp af eLearning og ogs sttter den interkulturelle dialog , og det isr p skoleomrdet .
Nr vi taler om en virtuel campus , har det naturligvis ogs at gre med det , vi netop talte om tidligere i forbindelse med fru De Sarnez ' betnkning .
Erasmus og Erasmus World skal forbindes tt hermed .
Vi skal forbinde den virtuelle mobilitet med den fysiske mobilitet , s vil vi f de bedste resultater .
<P>
Jeg vil desuden understrege det , som hr . Mauro sagde .
Der er meget stor lrermangel . Det skal man forsge at afhjlpe med dette program .
Lrerne br ikke vre bagud i forhold til deres elever , men de br virkelig vre lidt lngere fremme , sledes at de i hjere grad kan give impulser p dette omrder. eLearning-programmet - sdan som det foresls nu - er et vigtigt supplement til alle eksisterende uddannelsesprogrammer .
Jeg takker endnu en gang hjerteligt for indsatsen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne endnu en gang nvne topmdet i Lissabon . Her er der tilsyneladende blevet sat noget i gang p uddannelsesomrdet .
Nye programmer skabes for at opfylde kravet om at gre Unionen til den mest konkurrencedygtige og dynamiske , videnbaserede konomi i verden .
Et instrument blandt mange andre lige s vigtige er den mere intensive og bedre udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien . Programmet eLearning - vi har lige hrt det - skal nu i hjere grad sttte adgangen til de europiske undervisnings- og uddannelsesprogrammer for at ge deres kvalitet og tilgngelighed .
<P>
Hvor stor klften mellem de enkelte lande er , viser de statistiske tal , som hr . Mauro netop har oplistet .
Udstyret i skolerne er godt , udnyttelsen drlig , lrerne har ikke kapaciteten , det vil sige , at der er en stor mangel her , og hertil kommer desuden en forskel mellem Nord og Syd .
Nr jeg ser , at udnyttelsen i Danmark ligger p nsten 90 % og i Grkenland p ca . 11 % , er der en meget stor klft mellem disse to lande og inden for Europa .
<P>
Et rimeligt svar , hvad angr den digitale klft , ligger i integrationen i de vrige europiske instrumenter .
Folkeskolen og overbygningsuddannelserne udgr en meget vigtig mlgruppe her .
Derfor mener jeg ogs , at det er vigtigt at investere mere i denne gruppe , sledes at man kan vre fuldkommen indforstet med forslaget p 40 % , og denne andel glder i folkeskolen og ungdomsuddannelserne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at en vellykket uddannelsespolitik ikke kun afhnger af kvantiteten af programmerne , men snarere af den realistiske gennemfrelse og de finansielle midler .
Derfor er det ndvendigt at ge disse midler fra 36 til 54 millioner euro og ikke tage pengene fra andre programmer og omfordele dem , for kun p den mde kan jeg n et Europa af sm borgere , som De , fru kommissr , netop formulerede det .
<SPEAKER ID=103 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske og takke hr . Mauro for den betnkning , vi nu har foran os .
<P>
Der er tale om et lille program og et billigt program , ogs om det s skulle koste 54 millioner euro , men det er et skridt i den rigtigte retning , og det er p hje tid , det tages .
De nye informations-og kommunikationsteknologier er spndende og vigtige , og det er af stor betydning , at de integreres i de europiske undervisnings- og uddannelsessystemer .
<P>
Det program , vi nu taler om , skal ikke trde i stedet for , men skal sttte og supplere medlemsstaternes initiativer .
Jeg vil gerne tage trden op fra hr . Mauro og fru Prets og i al ubeskedenhed nvne , at vi er ret langt fremme med de nye teknologier i uddannelsen i Danmark , hvor 70 % af grundskolerne , 81 % af folkeskolens hjere klasser og gymnasiet og 92 % af de faglige og tekniske ungdomsuddannelser daglig er p internettet .
<P>
Men alle kan lre , og derfor er det vigtigt , at programmet kan bruges til at sttte udbredelse og spredning af " best practice " , bl.a. ved sttte af skolepartnerskaber .
Netop nr det glder de nye teknologier , er udveksling af erfaringer af stor betydning , og det er sdan set en velse , som internettet i sig selv indbyder til , ja , det er faktisk en del af internettets fine filosofi , at man frit udvekslerider og hjlper hinanden .
Jeg er i vrigt ret sikker p , at mange lrere har haft gavn af at udveklse erfaringer med deres elever , for virkeligheden er den , at de unge p dette omrde i mange tilflde har langt strre viden og erfaring end deres lrere , og ogs det vil dette program gre op med .
<P>
Uddannelse har stet hjt p dagsordenen for rdsmderne i Lissabon , Stockholm og Barcelona , og med vedtagelsen af hr . Mauros betnkning tager vi et , omend beskedent , skridt i den rigtige retning til at efterkomme de vigtige beslutninger , der har vret p disse dagsordener .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn (Verts/ALE).">
Hr. formand , digital alfabetisering er naturligvis en af de vigtige frdigheder , der er ndvendige for at deltage fuldt ud i det vidensamfund , som vi lever i i dag .
Manglende adgang til internettet eller manglende kendskab til ikt vil vre en hmsko for social integration og personlig udvikling .
En lang rkke job i det offentlige og industrien krver , at de ansatte har omfattende kendskab til ikt , og derfor er et program som eLearning af afgrende betydning for at n det overordnede ml fra topmdet i Lissabon i 2000 , som gik ud p at gre Europa til den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi i 2010 .
<P>
Jeg er enig med ordfreren , hr . Mauro , om , at vi skal undervise i ikt fra en meget tidlig alder og til universitetsniveau og sikre , at universiteterne og endnu vigtigere lrerne kan bruge den nye teknologi .
Vi skal dog ikke glemme , at der er mange grupper , der er drligt stillede og ikke har glde af traditionelle uddannelses- og undervisningsbestemmelser , og som derfor bliver stadig mere isolerede , bde socialt og kulturelt , fordi de ikke har digitale frdigheder .
Jeg vil gerne tilslutte mig det , der blev sagt tidligere om vigtigheden af at opretholde 25 % fra budgettet for at lse problemet med den digitale klft .
I mange omrde , ikke kun i tiltrdelseslandene , men ogs i mit eget omrde , Wales , der er et ml 1-omrde , er det uhyre vigtigt at opretholde de 25 % , da mange af disse samfund endnu ikke har lst problemet med den digitale klft .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , det taler for de europiske uddannelsesprogrammer , at de i en tid med globalisering og teknologi , der ndrer sig , kun skal videreudvikles .
Vi har ikke brug for nogen nye programmer , men de hidtidige programmer har stet deres prve , de er s vellykkede , at vi kun skal tilpasse dem til de nye strukturer .
Vi havde tidligere eksemplet med Erasmus Mundus , og vi har nu en ensartet struktur med eLearning .
Vi kender alle programmet Comenius under det omfattende Socrates-program . Her handler det om samarbejdet mellem mindst tre skoler fra forskellige medlemsstater .
Dette program er overordentligt vellykket . Med relativt f midler , men med stort engagement fra lrernes og ogs fra elevernes side har det en stor virkning .
Derfor synes jeg , at det er fremragende , at vi har haft held med at bruge eLearning-programmet til at styrke omrdet for teknologibaserede skolepartnerskaber .
Ved de hidtidige Comenius-skoler er det sdan , at vi desvrre altid har klaget over , at midlerne til mobiliteten er for f , og her fr vi en mangedobling af mobiliteten takket vre teknologien , i hvert fald p det virtuelle omrde .
Det kan og skal fortsat udelukkende vre et additivt omrde .
Det kan ikke erstatte det virkelige mde mellem mennesker , men det kan vre en enorm hjlp til at styrke bevidstheden om et flles Europa i vores skoler .
<P>
Derfor bifalder jeg ogs i hj grad , at vi nsker at ge dette tiltag til 40 % , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at det foruden overvindelsen af den digitale klft er yderst vigtigt at holde je med udviklingen af europisk software .
80 % af den software , der anvendes i Europa , er af amerikansk oprindelse .
Jeg er ven med amerikanerne i vanskelige og i gode tider , men jeg nsker ogs en harmonisk balance , hvad angr software , og derfor er mit krav til Rdet i forbindelse med dette program , men ogs i forbindelse med de andre teknologiprogrammer , at der skal holdes je med udviklingen og styrkelsen af europisk software og skabes mulighed for den ndvendige sttte .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , Kommissionens forslag om et eLearning-program viser , at beslutningerne fra topmdet i Lissabon gennemfres , selv om den ambitise strategi til opnelse af fuld beskftigelse og konomisk succes er vanskelig at gennemfre p grund af usikkerheden i den globale konomi .
<P>
eLearning-programmet er ogs et godt eksempel p fremragende samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen .
P Parlamentets initiativ og p andet r har EU-budgettet allerede en srlig budgetpost til sttte af eLearning .
I r er der tildelt 18 millioner euro til denne budgetpost , B 3-1000 .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport har endda udtrykt bekymring over , hvorvidt Kommissionens forslag vil medfre , at der bruges frre midler rligt p selve programmet , end der nu er tildelt de forberedende aktioner .
Derfor foreslr udvalget , at det samlede budget ges fra 36 til 54 millioner .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport er klar over , at udgifterne til disse aktiviteter skal ligge inden for det rderum , som budgetpost 3 i det finansielle overslag tillader , og som er meget begrnset .
Vi nsker ikke at beklage os over finansieringen af flerrige programmer , der allerede er godkendt .
Men jeg vil ikke desto mindre henlede opmrksomheden p det forhold , at Budgetudvalgets holdning ogs henviser til misforholdet mellem Kommissionens forslag og de forberedende aktioner .
Det er derfor Budgetudvalgets holdning , at der er god begrundelse for at ge bevillingerne som foreslet af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Desuden drejer det sig om s lille et belb , at det formentlig kan komme under fejlmargenen under budgetpost 3 .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport vil gerne understrege vigtigheden af partnerskaber mellem skoler via internettet .
Udvalget vil ogs gerne inkludere folkeskoler og ungdomsuddannelser .
Det er der efter min opfattelse god begrundelse for .
Netvrk via internettet vil give helt nye muligheder for sm skoler i fjerntliggende omrder for at f kendskab til internationale uddannelser og lre fremmede sprog og kulturer .
Da folkeskolen dkker en hel aldersgruppe , er der god grund til at stille sdanne faciliteter til rdighed for dem , ogs for at forebygge den digitale klft , som er en af programmets andre mlstninger .
<P>
Hvis alle skal deltage i informationssamfundet , er det af afgrende betydning , at der er tilstrkkelig mange lrere med kendskab til informationsteknologien .
Brug af computere i undervisningen er stadig meget begrnset .
I 2002 havde ca . 90 % af alle folkeskoler adgang til internettet , men kun 39 % af lrerne brugte internettet i deres undervisning .
<P>
Der er stadig stor forskel p omfanget af anvendelsen af internettet i de forskellige lande , som vi allerede har hrt .
Denne forskel vil kun blive mindre , hvis medlemsstaterne trffer de rette foranstaltninger .
Et vellykket eLearning-program vil i bedste fald kun vre en sttte til at udjvne forskellen i udnyttelsen af informationsteknologien og formidle eksempler p anvendelsen heraf .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for en fremragende betnkning .
Jeg vil gerne nvne tre punkter .
Det er godt , at programmet omfatter grunduddannelse , men jeg vil ogs gerne fremhve ldre mennesker og mennesker , der lever afsondret .
Vi m ikke glemme disse mennesker .
De vil have glde af livslang lring , og de kan give deres viden og erfaring videre til efterflgende generationer .
<P>
Det andet punkt er vigtigheden af at fremme partnerskabet mellem skoler .
Der er store forskelle - det er allerede nvnt - mellem de forskellige regioner inden for Europa med hensyn til omfanget af viden om og brug af it i undervisningen , og det gr det vanskeligt for skoler at arbejde sammen .
Jeg vil endnu en gang opfordre til , at vi kortlgger den nuvrende situation og ogs involverer kandidatlandene heri . Det er den eneste mde , hvorp vi kan opn en mere mlrettet plan for skoler , der halter bagud , og det vil ge mulighederne enormt .
<P>
Det tredje punkt er , at det ikke kun handler om kvantitet , men ogs om kvalitet .
Jeg forventer , at den private sektor , der oprettede arbejdsgruppen vedrrende eLearning Industry Group , kommer til at spille en stor rolle .
Det vil gre det muligt for os at blive den mest dynamiske videnkonomi i verden , og det er det , vi strber efter .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre tilstedevrende mdre og fdre , hvem kender ikke flelsen af flovhed , nr man sidder sammen med sit lille barn eller sit skolebarn ved computeren ?
Siden mine tvillinger begyndte i brnehaveklasse - de er i mellemtiden blevet ni - har de igen og igen vist mig , hvordan det egentlig hnger sammen . Det vil alts sige , at jeg tror , at jeg vil f mere brug for eLearning-programmet end mine brn .
Nok om det private - jeg gratulerer med dette program , jeg gratulerer ogs ordfreren , isr med hans krav om europisk software , om mere europisk indhold og europisk service .
Dette ansvar glder De 15 og EU .
Vi m heller ikke fritage Rdet for ansvar her .
<P>
Jeg hilser ogs alle de ndringer velkommen , der sigter mod at sttte det kritiske engagement i instrumentet internet , nemlig ikke kun elevernes , men ogs lrernes .
Der er meget godt , men p t punkt kan jeg desvrre ikke give Dem ret .
Den digitale klft mellem medlemsstaterne skal De 15 afklare med hinanden - 15 plus 10 om kort tid !
Men den digitale klft i samfundene , det vedrrer os alle lidt .
Jeg mener , at vi i overensstemmelse med Deres ndringsforslag 10 br blive ved Kommissionens forslag om , hvordan midlerne skal opdeles .
Det er efter vores mening en mere ligelig , afbalanceret opdeling af midlerne .
Jeg er ked af det , p s kort tid kan man ikke vre mere detaljeret !
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfreren , vores kollega , hr . Mario Mauro .
Det minder mig om , nr lrerne for 20 eller 30 r siden i skolen bad os om at lave en tegning af , hvordan vi forestillede os , at det 21. rhundrede ville blive , og vi forestillede os alle marsmnd , ufoer , flyvende tallerkener , meget moderne biler og tog , elektriske biler osv . , men der var ingen , der kunne gtte , hvad der blev den virkelige revolution i dette rhundrede , nemlig de teknologiske fremskridt inden for informations- og kommunikationsteknologierne .
Og selv om det er svrt at flge med i de hastige ndringer , har vi en forpligtelse til at sikre , at borgerne i EU , isr brnene og de unge , kan blive uddannet i vore dages teknologier .
Det koster penge , fordi de har brug for computere , multimedieudstyr , internetopkobling og ikke mindst kvalificerede lrere , der kan undervise dem .
<P>
Mine damer og herrer , vi m ikke spare p pengene i et s vigtigt sprgsml som dette .
Vi skal tnke p , at hvis de , der er brn i dag , ikke kan finde ud af de nye teknologier , nr de bliver voksne , vil de nsten vre i samme situation som et barn , der i dag er analfabet . Det kan vi ikke tillade .
Hermed nsker jeg at sige , at jeg er helt enig med ordfreren i , at det er meget vigtigt og ndvendigt at uddanne lrerne , s de kan undervise i de nye teknologier .
Jeg er ogs helt enig med ham i , at budgettet skal vre hjere end de 36 millioner euro , som Europa-Kommissionen har foreslet , da det er helt selvmodsigende at bruge flere penge p det indledende arbejde end p selve programmet .
<P>
Jeg vil ogs gerne strre de elektroniske partnerskaber mellem de europiske skoler , for jeg synes , at det er en fremragende mde at opn samarbejde mellem skoler i forskellige hjrner af hele Europa , og det vil hjlpe os med at fremme den interkulturelle dialog , indlring af nye sprog og fremme samkvemmet mellem brn , der lrer hinanden at kende ved hjlp af de nye teknologier , og som fr lyst til at lre hinanden at kende personligt .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser betnkningen og Kommissionens reaktion p Parlamentets ndringsforslag velkommen .
Men selv om vi opnr det budget , som nskes i betnkningen , og ger budgettet til 54 millioner euro , er det stadig kun en drbe i havet .
Hvis vi mener det alvorligt med at opfylde mlstningerne i Lissabon-processen , skal vi tydeligvis ikke blot ge vores budget p europisk plan , men ogs finde mder , hvorp vi kan sikre , at medlemsstaterne tager disse sprgsml alvorligt .
<P>
Jeg er f.eks. bekendt med , at lrere i Irland har mttet tilegne sig viden for egen regning .
De har gennem deres fagforening tilegnet sig viden for at kunne give den videre til eleverne .
Det er ikke en tilfredsstillende opfyldelse af mlstningerne fra Lissabon .
<P>
Jeg sttter forslaget om at tilegne en fjerdedel af budgettet til den digitale klft .
Det er et konomisk sprgsml - at sikre , at elever , nr de starter p arbejdsmarkedet , kan deltage fuldt ud .
Det er jo ogs klart , at mennesker uden de tekniske frdigheder , der krves for at leve op til teknologien , ikke blot vil vre ude af stand til at deltage konomisk , men ogs ude af stand til at deltage i de demokratiske processer i samfundet .
Det m da vre bunden , hvad angr udstdelse af borgere fra samfundet .
<P>
Der er en klar eftersprgsel efter bedre edb-ressourcer i irske skoler .
Som jeg sagde , var der 2.500 irske skolelrere , som deltog i udviklingsprogrammerne sidste r .
<P>
Jeg sttter fuldt ud forgelsen af budgettet .
Jeg sttter iden om samordnede aktioner mellem Kommissionen , medlemsstaterne og andre partnere inden for uddannelse for at undersge nationale erfaringer og fremme bedste praksis vedrrende anvendelse af eLearning og fjernelse af den digitale klft .
Jeg ved , at forslaget vil bidrage til indfrelse af den meget tiltrngte eLearning i skolerne .
Jeg hber , at det vil vre tilfldet i Irland .
Jeg kan isr godt lide tanken om eTwinning .
Jeg hber , at det vil blive udnyttet fuldt ud .
<P>
Det er efter min mening ufatteligt , nr Irland er s afhngig af teknologien til konomisk udvikling og vkst , at dette omrde er s drligt finansieret og nedprioriteret i den nuvrende uddannelsespolitik i Irland .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Det Europiske Rd i Lissabon var helt korrekt bekymret over Europas internationale position og drftede mulighederne i forbindelse med de nye teknologier .
Opfindelsen af informations- og kommunikationsteknologi er af stor betydning , vi kan ikke lngere forestille os at leve uden , og det pvirker mange omrder , herunder uddannelse .
Ikt stiller nye krav til uddannelse og derfor ogs til lrere .
Studerende skal vre forberedt p at deltage i vidensamfundet .
Det betyder imidlertid ikke blot ekstra arbejde . Det betyder ogs bedre uddannelser .
Det bner jo op for nye muligheder for udveksling af viden .
Vi kan ikke udelukke , at ikt vil medfre en enorm ndring i uddannelsesstrukturen i fremtiden .
<P>
Vi formulerede vores frste tanker om eLearning i 2002 .
Nu m vi arbejde videre med dem i arbejdsplanen .
Det er en vigtig og ambitis plan at gennemfre en ikt-infrastruktur af hj kvalitet til en rimelig pris og inden for en fornuftig tidshorisont for at forbedre kvaliteten af og adgangen til ikt i forbindelse med uddannelse - en meget stor udfordring .
Lige fra starten har det vret tydeligt , at det ikke blot handler om at stille udstyr til rdighed og kunne bruge udstyret .
Det er lige s vigtigt , at lrere og studerende kan bruge udstyret som undervisningsredskaber i indlringsprocessen .
Det er det , der skaber de didaktiske , pdagogiske og uddannelsesmssige dimensioner i eLearning .
Det glder mig , at der fokuseres p dette i betnkningen .
<P>
Sprgsmlet om " hvorfor " er nemlig ogs vigtigt .
Uddannelse handler ikke kun om formidling af viden , men ogs om evnen til at kommunikere og indg i sociale sammenhnge , hvilket er meget vigtigt for den personlige udvikling .
Uddannelse skulle ogs gerne bidrage til en flelse af fllesskab , socialt engagement og i forbindelse med Europa respekt for kulturel mangfoldighed .
Kan det lade sig gre ?
Ja .
I betnkningen er der gode forslag , isr i forbindelse med at stille software til rdighed , i forbindelse med indhold samt vigtigheden af at uddanne lrere .
<P>
Jeg er overbevist om , at planen vil vre fremragende med henblik p at give den yngre generation mulighed for at lre nye teknologier at kende , og at planen kan fremme en ny interkulturel dialog , der er s vigtig for Europa .
Fred er ikke noget , vi kan tage for givet . Vi skal arbejde for fred hver eneste dag .
I Europa gr vi det via dialog og samarbejde , og det virker som en god formel .
Det vil imidlertid ogs krve engagement fra den kommende generation .
For at ge interessen og motivationen er det vigtigt at lre hinanden at kende og forst hinanden .
Derfor er kontakt p tvrs af grnser , international kontakt og erfaring af afgrende betydning. eLearning-programmet giver nye muligheder p dette omrde .
Vi ved alle - og det er allerede nvnt - hvor vigtige udvekslingsprogrammer er , og hvilken fantastisk erfaring skoler og studerende opnr i programmerne .
Ikt ger mulighederne p dette omrde via virtuelle universiteter , skolepartnerskaber , via internettet og ved at fremme lrersamarbejde .
Som min kollega , fru Hieronymi , allerede har sagt , kan virtuelle mder dog ikke erstatte rigtige mder , selv om det kan vre et vigtigt supplement til dem .
Jeg takker derfor ordfreren for hans fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.48 )
