<CHAPTER ID=4>
Bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose i udviklingslandene
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0027 / 2003 ) af Caudron for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om Fllesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram , der ivrksttes af flere medlemsstater og Norge , med det forml at udvikle nye kliniske tiltag til bekmpelse af HIV / AIDS , malaria og tuberkulose gennem et langsigtet partnerskab mellem Europa og udviklingslandene ( KOM ( 2002 ) 474 - C5-0392 / 2002 - 2002 / 0211 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , i 2001 tog 14 medlemslande og Norge initiativ til at intensivere deres bestrbelser inden for forskning og kliniske tiltag vedrrende bekmpelse af aids , malaria og tuberkulose i udviklingslandene i forbindelse med Fllesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram .
<P>
Forskningsprogrammet sigter mod at fremskynde udviklingen og vurderingen af nye vacciner og lgemidler i et partnerskab mellem Europa og ca . 15 udviklingslande i Afrika syd for Sahara .
Kommissionen vurderede , at Fllesskabet havde interesse i at deltage i et sdant initiativ srlig i forbindelse med udviklingen af det europiske forskningsrum .
Kommissionen foreslog i den forbindelse , at traktatens artikel 169 anvendes , som vedrrende gennemfrelsen af rammeprogrammet gr det muligt for Fllesskabet at deltage i forskningsprogrammer , der er ivrksat af flere medlemsstater .
<P>
Konkret sigter Kommissionens forslag mod at gre Fllesskabets deltagelse mulig . I den forbindelse er der inden for det sjette rammeprogram for forskning og udvikling bevilget et konomisk bidrag p 200 millioner euro .
Jeg vil gerne her understrege , at det er en ny situation for institutionerne , eftersom det er frste gang , der gres konkret brug af traktatens artikel 169 .
Gennemfrelsen af programmet om kliniske forsg og Fllesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram er praktiske eksempler p det europiske forskningsrum .
Det vil give Europa og udviklingslandene en reel mervrdi , og jeg vil gerne illustrere det med nogle eksempler .
<P>
Programmet forener de nationale og fllesskabelige bestrbelser ved at etablere netvrk og gre de aktiviteter , der hidtil ikke har vret ens eller ikke har vret koordineret , flles .
Den platform , som oprettes , skal gre det muligt hurtigere at overfre forskningsresultater til gavn for den kliniske udvikling i udviklingslandene med - og det insisterer jeg p - deres fulde deltagelse .
Den vil ge betydningen af de offentlige investeringer med et mere sammenhngende og mlrettet sigte .
Den vil gre det muligt for os at f en enorm ekspertise og tilstrkkeligt med ressourcer til at gennemfre omfattende kliniske forsg og derved bedre anvende de europiske forskningsresultater og srligt resultaterne fra den offentlige forskning .
Den vil ge mulighederne for klinisk udvikling i udviklingslandene med henblik p infrastruktur og uddannelse af personale .
<P>
Fllesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram er et nyt tiltag , der vil bringe industrisektoren og den offentlige sektor sammen om risikodeling og udvikling af nye former for partnerskaber , som er bydende ndvendige i kampen mod de katastrofale flger af disse sygdomme .
Industrisektoren spiller en vsentlig rolle i forbindelse med Fllesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram .
Programmet vil finansiere forsknings- og udviklingsprojekter , hvor industrien ikke kan forvente at f noget udbytte af sine investeringer .
Offentlig finansiering vil gre forskning mere tiltrkkende for industrien , uden at den dermed kan erstatte den .
Oprettelsen af nye solide og effektive partnerskaber mellem den offentlige sektor og den private sektor er en af de centrale betingelser for , at programmet bliver en succes .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , for frste gang inden for europisk forskning er vi i stand til at vedtage dette ambitise program , som forener medlemsstaternes forskningsaktiviteter og skaber et reelt partnerskab mellem Europa og Afrika vedrrende kliniske forsg , som med Deres sttte kan indledes meget hurtigt .
Lad os i dag gribe denne chance , og lad os bevilge midlerne til at udnytte denne frste mulighed fuldt ud .
De afrikanske og europiske forskere og srligt befolkningerne i Afrika syd for Sahara , som er hrdt plaget af disse sygdomme , vil vre os taknemmelige for det .
<SPEAKER ID=6 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Hr. formand , hr. kommissr Busquin , kre kolleger , p et tidspunkt , hvor mange med rette fordmmer en krig , der allerede har kostet hundredvis af mennesker livet , vil jeg indlede mit indlg her til formiddag med nogle skrkkelige tal .
Mere end 40 millioner mennesker er i dag smittet med aids , heraf 36 millioner i udviklingslandene og heraf alene 28 millioner i Afrika syd for Sahara .
Malaria , som er en sygdom , der genopstod i 1970 ' erne , krver ca . 1 million ofre om ret .
Endelig er der rligt 8 millioner tilflde af tuberkulose , hvoraf 2 millioner dr og heraf 1,9 millioner i landene i Syd .
Disse tre skrkkelige sygdomme , som for vrigt langtfra er de eneste , der reducerer befolkningstallet i de fattige lande , forhindrer de berrte lande i at udvikle sig og fastholder dem i en fattigdom , som forhindrer dem i at indfre et reelt sundhedssystem .
Det er en ddelig ond cirkel , som menneskeheden skal bryde , hvis den vil overleve .
<P>
Det er derfor med denne skrkkelige kendsgerning in mente , at Kommissionen og kommissr Busquin , Europa-Parlamentet og Rdet har besluttet at udarbejde et program med 600 millioner euro i forbindelse med det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , som jeg har vret hovedordfrer for .
Det drejer sig om for frste gang , hvilket kommissren mindede om , at skabe et nyt instrument i henhold til artikel 169 med konomisk deltagelse fra flere medlemslande , Norge , Kommissionen og forhbentlig den private sektor .
<P>
Jeg er stolt over og glad for , at jeg er blevet udnvnt som ordfrer , og jeg takker varmt kollegerne i min nye gruppe , som har betroet mig denne nye opgave , samt alle de vrige kolleger , som efterflgende har hjulpet mig , uden dermed at glemme medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for deres samarbejde samt min assistent .
<P>
Vi har siden begyndelsen arbejdet i fllesskab og med stor iver , for Europa-Parlamentet , som modtog forslaget fra Kommissionen den 28. august , har siden og meget hurtigt afholdt tre drftelser - den 7. oktober , 11. november og 2. december - i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi inden afstemningen om betnkningen og ndringsforslagene den 23. januar 2003 , hvilket vil sige inden for en periode p seks mneder , og har taget hensyn til udtalelserne fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , der var reprsenteret ved fru Sandbk , i overensstemmelse med den udvidede Hughes-procedure , fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , der var reprsenteret ved fru Evans , og fra Budgetudvalget , der var reprsenteret ved hr .
Hudghton . Efter disse afstemninger afholdt vi et trepartsmde med Kommissionen og det grske formandskab fra den 11. februar i Strasbourg .
<P>
Jeg har derfor arbejdet hurtigt og har insisteret p Nord-Syd-partnerskabet ved at rette vores bestrbelser mod de kliniske forsg og modtagestrukturer , der skal styrkes i landene i Syd og srligt i landene i Afrika syd for Sahara .
Det var vigtigt at undg en udvidelse af programmets anvendelsesomrde og dermed en udvanding af programmets betydning .
Vi skal lytte til de frste ofre for disse plager og til dem , som hjlper ofrene med at bekmpe sygdommene .
Der skal fokuseres p nye produkter , der er tilpasset behovene hos befolkningerne i disse lande , og vi skal tage hensyn til dem ved fastlggelsen af prioriteterne .
Sidst , men ikke mindst , skal vi reagere hurtigt .
<P>
Under trepartsmdet den 11. februar 2003 anmodede vi Rdet om at tilfje en henvisning til andre infektionssygdomme i et nyt punkt .
Vi anmodede om , at det blev prciseret , at befolkningerne skulle have let adgang til disse nye produkter .
Vi har anmodet om deltagelse fra ngo ' er og WHO , og endelig har en rkke kolleger appelleret til en strre sttte fra den private sektor .
<P>
Jeg takkede med det samme det grske formandskab , Rdet og Kommissionen , og mine kolleger var tilfredse med den mde , hvorp Rdet hndterede vores anmodninger .
Vi har derfor ndret kompromisndringsforslagene , som alle naturligvis kunne kommentere , s vi kunne n til en overordnet aftale ved frstebehandlingen .
Jeg opfordrer Dem derfor i dag til at sttte dem , selv om jeg kan forst , at der stadig er en del utilfredshed . Jeg er selv en smule utilfreds .
Men vi m trffe hurtige beslutninger , hvis vi skal reagere hurtigt .
For hver dag , der gr , dr tusindvis af kvinder , mnd og brn af disse sygdomme .
Ja , vi skal reagere hurtigt og gre alt for , at dette program lykkes , s det kan tjene som eksempel og bane vejen for andre programmer af samme type for andre sygdomme , der opstr i forbindelse med fattigdom , mindre kendte sygdomme og derfor med mindre mediedkning , men lige s frygtelige og delggende for livet og dermed for samfundet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Hudghton (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Caudron , hovedordfreren , for det arbejde , han har lagt i denne meget vigtige betnkning .
Der oprettes hermed en ny fond til et nyt projekt , som dog er udformet sledes , at det forbindes med det igangvrende arbejde i de deltagende medlemsstater og Norge inden for forskning i disse sygdomme .
De statistiske data er forfrdende - 90 % af alle brere af hiv-virus i verden lever i udviklingslandene , og 95 % af alle tuberkuloseramte lever i udviklingslandene .
S der skal uden tvivl gres en stor indsats for at lse disse problemer .
Budgetudvalget godkendte - enstemmigt - forslaget om et EU-bidrag p 200 millioner euro , som selvflgelig skal fjes til de 60 millioner euro , som EU har afsat til Verdenssundhedsfonden , idet Verdenssundhedsfonden selvsagt ikke beskftiger sig med forskning .
<P>
Det er vigtigt , at alle nye tiltag - eller konsolidering og samordning af eksisterende tiltag - inden for forskning i disse sygdomme fokuserer p behovene og betingelserne i udviklingslandene .
Det er tanken bag dette forslag .
<P>
Jeg er glad for at se , at Parlamentet i de forskellige faser har uddybet , hvordan dette projekt kan og br forvaltes , og hvordan fremskridt kan og - hber jeg - vil blive indberettet .
Hvis vi skal bruge i alt 600 millioner euro , hvilket dette projekt lgger op til - 200 millioner euro fra EU , 200 millioner euro fra eksisterende midler i medlemsstaterne og forhbentlig 200 millioner euro fra andre bidragydere og erhvervslivet - er det vigtigt , at de anvendes med omtanke og succes .
Eftersom en betragtelig del heraf er offentlige midler - skatteydernes penge - hber jeg , at ophavsretten til de nye fremgangsmder vil forblive i den offentlige sektor , og at dem , der har mest brug for det , fr billig adgang hertil .
<SPEAKER ID=8 NAME="Sandbk (EDD)">
Hr. formand , jeg vil undtagelsesvis tale engelsk , fordi jeg i slutningen af mit indlg vil stille hr . Busquin et sprgsml , som jeg vil vre sikker p , han forstr , og jeg forventer et meget klart svar .
<P>
For det frste nsker jeg at sige , at dette program er meget prisvrdigt og anbefalelsesvrdigt .
Det er et yderst tiltrngt initiativ , der fortjener stor opmrksomhed og sttte .
Vi br for at optimere virkningen af den europiske indsats forbedre det igangvrende arbejde , hvilket indebrer mere samordning og hring .
De materielle og immaterielle investeringer med henblik p get kontrol med de vsentligste smitsomme sygdomme i de fattigste lande br ges , og der er frem for alt behov for redskaber til at forebygge og bekmpe de tre sygdomme her og nu .
Billige , effektive , tilgngelige og sikre vacciner , lgemidler og mikrobicider er ndvendige for at forebygge eller helbrede malaria , hiv og tuberkulose .
<P>
Det er afgrende , at vi sikrer , at modtagerne eller slutbrugerne af disse nye redskaber inddrages fuldt ud i den kliniske evaluering og anvendelse heraf .
Det er derfor opmuntrende , at Kommissionen i forslaget om partnerskab mellem de europiske lande og udviklingslande om kliniske forsg ( EDCTP ) omhandler det vigtige sprgsml om udvikling af de menneskelige ressourcer i de samfund , der er hrdest ramt af de tre sygdomme .
Det er dog lidet opmuntrende , at Kommissionen to r efter stadig ikke har forelagt reelle oplysninger om medlemsstaternes flles aktiviteter , som jo netop er grundlaget for anvendelsen af artikel 169 .
<P>
Mig bekendt er Den Europiske konomiske Firmagruppe i dag en opbygning uden et veldefineret programindhold .
Flgelig sprger jeg , om Kommissionen kan give mig eksempler p , hvordan medlemsstaterne hidtil har samarbejdet og i fllesskab gennemfrt aktiviteter inden for rammerne af EDCTP-konceptet ?
Har nogle af medlemsstaterne hidtil forpligtet sig - og jeg mener forpligtet sig og ikke fastlagt , fordi jeg ved , at alle medlemsstaterne har fastlagt programmer - i forhold til nogle af de fastlagte programmer ?
Vi har brug for trovrdige eksempler p resultaterne af medlemsstaternes samarbejde , hvis vi skal forhindre , at der sttes sprgsmlstegn ved initiativets bredygtighed , og at et forslag bliver betragtet som ren nsketnkning .
<SPEAKER ID=9 NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE)">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Caudron med det arbejde , han har udfrt .
Jeg hilser hans initiativ velkommen , idet jeg mener , det kan betyde et virkeligt fremskridt i kampen mod hiv / aids , malaria og tuberkulose i udviklingslandene .
<P>
Som tidligere nvnt er det et hastigt voksende problem , der sdvanligvis rammer de fattigste og mest srbare i samfundet , der har mindre adgang til sundhedspleje og uddannelse - hvoraf mange er kvinder .
Kvinderne udgr nemlig to tredjedele af verdens fattige og brer den strste fattigdomsbyrde .
Derfor er kvindernes rolle som ofre , hovedforsrgere , opdragere og aktive medlemmer af samfundet i udviklingslandene nglen til de rigtige lsninger .
<P>
Hvis vi ser p hiv / aids , var 9 millioner kvinder og 4,3 millioner brn dde af aids i 2000 , og disse tal er stigende .
I Afrika syd for Sahara er 55 % af de hiv-inficerede kvinder .
Kvinder er mere udsatte for hiv-infektioner af biologiske og sociale rsager og p grund af manglende kontrol med deres seksuelle sundhed og manglende adgang til forebyggende information .
<P>
Derfor har vi i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder isr lagt vgt p at sikre , at medicin og behandling bliver billigere , at programmerne centreres om udviklingslandenes befolkning , og at de produkter , der udvikles og anvendes i forsg , er egnet til lokal anvendelse .
Enkle praktiske sprgsml ssom , hvordan medicinen oplagres sikkert , og hvordan den indtages , er afgrende .
Det er rsagen til , at grsrodsgrupper ssom kvindeorganisationer br inddrages fuldt ud i udviklingen af programmerne og formidlingen af sundhedspersonalets uddannelse i disse produkters anvendelse - det vre sig i hjemmet , i samfundet eller i institutioner .
Uddannelser , kapacitetsopbygning og infrastrukturer br udvikles , s disse kliniske forsg kan gennemfres effektivt , og vi kan sikre , at dette program bliver en succes p lang sigt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Caudron , med det glimrende resultat , han er net til med et program , som man uden at vre retorisk godt kan kalde en sand udfordring for samfundet , om De vil , nemlig et ligevrdigt forhold mellem verdens nordlige og sydlige halvkugle .
Det gode ved dette arbejde er i vrigt , at Kommissionens forslag er en nyskabelse uden fortilflde . Artikel 169 er nemlig en strlende opfindelse , men det er frste gang , at den reelt bliver gennemfrt , og ved at g i den retning skaber vi et gte , konkret partnerskab med det forml at lse et egentligt problem , der vedrrer verdens nordlige og sydlige halvkugle .
Dette initiativ er s fornuftigt , at det bde br gentages p forskningsomrdet og p andre ngleomrder inden for EU ' s eksterne forbindelser .
<P>
Eftersom jeg deler ordfrerens holdning , vil jeg blot komme med tre meget korte bemrkninger .
For det frste var det efter min mening positivt , at man ikke ogs lod programmet omfatte beslgtede sygdomme , ikke fordi de er mindre vigtige , men fordi vi ikke br sprede vores ressourcer og indsats .
Jeg tror i vrigt , at resultaterne kan bruges til behandlingen af andre sygdomme , danne grundlaget for nye forskningsaktiviteter og derved bidrage til lsningen p andre sundhedsproblemer i udviklingslandene .
<P>
For det andet vil jeg med hensyn til ndringsforslag 13 om den private sektors inddragelse gerne sige , at det efter min opfattelse er yderst vigtigt at inddrage den private sektor i programmet , da det giver mulighed for at frigre yderligere midler og opmuntrer virksomhederne til at investere mere i de sygdomme , der rammer udviklingslandene .
Her kunne man gre sig nogle tanker om skattedifferentieringssystemer , som sandsynligvis ville vre et meget interessant incitament .
<P>
For det tredje er der beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret .
Den farmaceutiske industris deltagelse er af afgrende betydning for programmets succes .
Det er ndvendigt med en prisdifferentiering for den medicin , der slges i udviklingslandene , og jeg mener ligeledes , at det er ndvendigt med forskellig mrkning for at undg svig .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , sundhedskrisen i udviklingslandene er uden fortilflde .
I lyset af det kmpemssige behov for medicin er lgemiddelindustriens manglende opmrksomhed forblffende .
<P>
Jeg glder mig i srlig grad over Kommissionens initiativ til oprettelse af en platform for kliniske forsg .
Det er en fremragende id s vidt muligt at samle alle aktiviteter i medlemsstaterne og i udviklingslandene under n paraply .
Enkeltstende forskningsaktiviteter er nyttige , men ikke ndvendigvis nyttige nok .
Artikel 169 er det perfekte grundlag for at gre flles sag ; en flles indsats er netop det , udviklingslandene har brug for - og er ogs netop det , Europa selv har brug for .
<P>
Europa kan gre en forskel i verden , hvis vi trkker p samme hammel .
Europa kan tage sig af sundhedskrisen og den sociale nd .
For at kunne gre dette har vi behov for offentligt lederskab , og i dag ser vi et glimt af det offentlige lederskab , som EU br udvise .
<P>
Jeg vil rette en varm tak til hr . Caudron for den energi , han har lagt i behandlingen af denne sag .
Jeg sttter hans fremgangsmde og vil gerne endnu en gang komme ind p tre prioriteter , som jeg tidligere har talt om .
<P>
For det frste m vi srge for , at erhvervslivet inddrages i projektet .
Det kan kun lade sig gre , hvis vi etablerer et trovrdigt program .
I jeblikket bringer branchen for f nye produkter p markedet .
Det er derfor et godt tidspunkt for etablering af flles projekter .
Branchen skal have en rimelig rentabilitet af sine investeringer , men hovedvgten skal ligge p den samfundsmssige interesse , udviklingen af medicin til overkommelige priser .
Vi m ikke bilde os selv ind , at offentlige forskningsinstitutter kan klare denne opgave alene .
Derfor m vi ikke investere i bureaukrati , men i samarbejde ogs med den private sektor .
<P>
For det andet m vi fokusere p at udvikle konkrete produkter .
Vi ved alle , at der skal gres en stor indsats for at lse sundhedskrisen , men det behver ikke ndvendigvis betyde , at man skal finansiere malarianet over dette budget , selv om de er nyttige .
<P>
For det tredje er aids , malaria og tuberkulose et godt sted at begynde .
Disse tre sygdomme krver de fleste ofre og breder sig med delggende virkning .
Der findes imidlertid andre sygdomme som sovesyge og flodblindhed , som er blevet forsmt .
Vi skal vre bekymrede over , at en sygdom som spedalskhed stikker hovedet frem igen .
Der er behov for nye midler for at bekmpe denne gamle sygdom .
Jeg beder kommissren og Kommissionen fortsat vre opmrksomme p disse ting .
<P>
Kommissr Busquin , jeg glder mig over , at sundhedskrisen str hjt p Deres politiske dagsorden , og jeg takker Dem ogs for det brev , De for nylig sendte til Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Vi sttter dette projekt for kliniske forsg af hele vores hjerte .
Europa har helt klart brug for et flagskib , for en samarbejdsmodel , der brer frugt .
At gre denne frugt synlig vil give projektet mulighed for at stimulere til , at vi ogs kan kombinere vores bestrbelser p andre omrder .
Europa yder ikke verden retfrdighed , hvis vi ikke arbejder sammen , og vi yder ikke os selv retfrdighed , hvis vi ikke lader os inspirere af samarbejdet p omrdet med de kliniske forsg .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , bekmpelse af fattigdom i udviklingslandene er frsteprioriteten i EU ' s nuvrende politik .
Hiv / aids , malaria og tuberkulose er fattigdomsrelaterede sygdomme , der hrger i udviklingslandene .
Det er vanskeligt at fatte , at der i nogle udviklingslande f.eks. er mangel p lrere , fordi halvdelen af lrerstaben har aids .
Det er p hje tid , at EU vier dette problem srlig opmrksomhed , og jeg tilslutter mig de foregende taleres tilfredshed med Kommissionens initiativ om at anvende traktatens artikel 169 , sledes at det sjette rammeprogram for forskning kan udnyttes til udvikling af nye kliniske foranstaltninger til bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose .
<P>
Ved at etablere netvrk og koordinere nationale og regionale forskningsprogrammer kan EU yde et betragteligt bidrag i retning af en mere effektiv politik for forskning i udviklingen af metoder til bekmpelse af de tre ovennvnte sygdomme .
Nr udviklingslandene selv inddrages gennem Europas og udviklingslandenes partnerskab for kliniske forsg , kan arbejdet gres mere mlrettet , hvilket betyder , at forskningen flyttes tttere p de berrte mennesker .
Jeg mener , at isr det sidste punkt er utroligt vigtigt .
<P>
Ordfreren har pointeret en rkke vsentlige ting i sin fremragende betnkning .
Det glder mig , men jeg har et par korte bemrkninger .
Forskningsprogrammerne skal ikke kun vre fokuseret p udviklingen af nye lgemidler , men ogs p , hvordan disse lgemidler kan gives til patienterne p den enkleste mde .
Hvor ofte hrer man ikke klager over , at selv om patienter i afsides omrder af udviklingslandene kan finde vej til et sundhedscenter og f medicinen hjem , holder de op med at tage den , s snart de fler sig bedre .
Dette medfrer , at der opstr resistente typer af sygdommen , hvilket er sket med malaria .
Dette kan helt klart give bagslag .
<P>
Den anden ting , jeg vil gre opmrksom p , er synergien med andre europiske programmer .
Der er behov for store summer og forskning af hj kvalitet .
Kommissionens forslag om etablering af Erasmus Mundus-programmet vil snart f sttte fra Parlamentet .
Studerende fra hele verden vil s blive inviteret til at komme og studere i Europa .
Jeg vil anmode om , at studerende fra udviklingslandene fr en srlig mulighed for at deltage i programmet , fordi udviklingslandene har brug for hjtkvalificerede forskere .
<P>
Der er afsat 600 millioner euro , og yderligere 200 millioner skal komme fra den private sektor .
Ved at hjlpe forskerne kan og skal branchen ogs yde sit eget betydelige bidrag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil naturligvis tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren - hr .
Caudron - som har gjort et fantastisk stykke arbejde med at forbedre Kommissionens forslag , hvor det var ndvendigt . Der er tale om et utroligt vigtigt forslag , hvor man i form af et pilotprojekt ivrkstter noget , der kan blive til et nyt samarbejde mellem EU og udviklingslandene om flles sprgsml af interesse for hele verden .
<P>
Det har ogs givet anledning til forslag og diskussioner i de andre udvalg , som vi har set det i Udvalget om Udvikling og Samarbejde gennem udtalelsen fra ordfreren for udvalget , fru Ulla Sandbk , og hendes relevante sprgsml .
<P>
Som hr . Caudron sagde , str vi i en ganske srlig situation , et afgrende jeblik , hvad angr forholdet mellem den udviklede verden og udviklingslandene , fordi vi isr lgger vgt p at fremme en form for humanitrt forhold , et forhold , der drejer sig om udviklingslandenes lidelser , og derfor br EU ' s hovedprioritet i jeblikket vre at standse den forfrdelige krig , der finder sted i Irak - den er obskn og bringer skam over Vesten .
Det er en form for samarbejde , og sammen med denne anmodning , som EU br fremstte , er programmer som det , vi drfter her , eksempler p , i hvor hj grad det gamle Europa , EU , kan bidrage til en verden , der er forskellig fra den , der foresls andre steder .
<P>
Jeg vil gerne understrege betydningen af det fremsatte forslag , fordi det betyder , at vi gr lige til selve kernen af problemet med disse tre store sygdomme , som iflge flere rapporter fra WTO har vist sig at vre de mest betydningsfulde , og som forrsager dd og lidelse verden over .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at Horwitz-cirklen , fattigdoms- og sygdomscirklen , ikke kun skal angribes p n front , og at det ganske vist er rigtigt , at det er ndvendigt at ge alle landenes konomiske kapacitet for at bekmpe sygdommene , men det forholder sig ogs sdan , at vi m behandle specifikke sprgsml , der giver mulighed for forskning , letter adgangen til medicin , skaber en anderledes form for samarbejde og ligeledes undertiden vedrrer aspekter som f.eks. intellektuel ejendomsret .
Fordi de af os , der er forskere , lger og universitetsprofessorer , ved , at den viden , vi har i dag , ikke kun skyldes vores egen indsats , men er en arv fra rhundreders indsats fra den menneskelige intelligens med henblik p at forbedre forholdene for menneskeheden , og at en bestemt branche derfor ikke kan krve at f eneret p den , men at den er en del af en flles arv .
<P>
Derfor er det vigtigt , at programmer som disse bruges til at ivrkstte nye faser af et samarbejde bestende af sttte , og p grund af denne arv mener jeg , at vi har en historisk gld til Afrika syd for Sahara , som stammer fra den tidligere kolonialisme .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest hylde det arbejde , som hr . Caudron har udfrt med betnkningen om den frste brug af traktatens artikel 169 i forbindelse med det sjette rammeprogram for forskning og udvikling .
Arbejdet har fremmet et meget godt samarbejde mellem os og har gjort dette fremragende forslag til en succes .
Forslaget stammer fra kommissr Busquins modige initiativ og er en opfordring til p overordnet plan at bevilge 600 millioner euro til en omfattende forskning med henblik p bekmpelse af hiv og aids , malaria og tuberkulose inden for rammerne af Fllesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram .
<P>
Mlets betydning og de ivrksatte midler fr os til at insistere p ndvendigheden af at respektere de etiske regler for forskningen og ogs at insistere p muligheden for at kunne bruge resultaterne til almennyttige forml , at samarbejde med udviklingslandene og fremme den videnskabelige og tekniske udvikling i disse lande .
De etiske principper er de principper , der er fastsat i artikel 6 i EU-traktaten og i chartret om grundlggende rettigheder samt i Helsinki-erklringen fra Verdenslgeforeningen om etiske principper for medicinsk forskning med mennesket som forsgsperson .
Partnerskabet mellem de europiske lande og udviklingslandene om kliniske forsg skal flge de bestemmelser , der er fastsat i direktiv 2001 / 20 / EF om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemfrelse af kliniske forsg med lgemidler til human brug i EU .
<P>
EDCTP-programmet skal fremme uddannelsen af specialister og fremme kapaciteterne i udviklingslandene , intensivere teknologioverfrselen til disse lande og fremskaffe supplerende midler til bekmpelse af disse sygdomme .
Fllesskabet vil srge for , at de strategiske beslutninger og gennemfrelsen af programmerne lever op til mlstningen om , at der p markedet skal findes effektive produkter , der kan opns for den lavest mulige pris , som er lette at bruge , og som er tilpasset de srlige betingelser i udviklingslandene .
De skal derfor i den aktive proces omfatte deltagelse af reprsentanter fra udviklingslandene , videnskabelige eksperter fra Nord og Syd , reprsentanter fra patientgrupper samt ngo ' er og WHO .
<P>
Endelig nsker vores gruppe , De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , at resultaterne fra programmet bliver betragtet som offentlig ejendom og derfor ikke omfattes af bestemmelserne om intellektuel ejendomsret , som fastsat i TRIPs-aftalerne , hvilket vil sikre befolkningerne i udviklingslandene den billigst mulige adgang til de behandlinger , der udvikles som resultat af denne forskning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME=" Neachtain (UEN).">
Hr. formand , der er i dag over 40 millioner mennesker i verden , der lider af aids .
I Afrika forstrker denne epidemi allerede flgerne af sult , som nu truer i s mange lande i selve Afrika .
<P>
Der bruges kun tre milliarder amerikanske dollars om ret verden over p at forsge at standse udbredelsen af aids .
Dette belb skal op p mindst 10 milliarder dollars om ret , hvis vi skal kunne bekmpe sygdommen effektivt .
Vi har teknologi og behandlinger til at bekmpe sygdomme ssom aids .
Men udviklingslandenes regeringer har ikke rd til at betale s hje priser for medicinen til bekmpelse af sygdommen .
Udviklingslandene br have ret til at distribuere denne vigtige medicin til deres egen befolkning p deres egne licensbetingelser .
Det kan kun lade sig gre , hvis man kan n frem til en aftale mellem Verdenshandelsorganisationens medlemslande .
<P>
EU br aktivt arbejde p at sikre , at de amerikanske myndigheder indgr en aftale , der kan garantere distribution af medicin , der i udviklingslandene umiddelbart vil kunne tackle sygdomme ssom aids , malaria og tuberkulose .
Tid er en afgrende faktor i denne forbindelse , for jo lngere vi venter , jo flere liv gr der tabt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , forskningsprogrammet om hiv / aids , malaria og tuberkulose er ndvendigt , fordi der kun foregr forholdsvis begrnset medicinsk forskning i fattigdomsrelaterede sygdomme .
Programmet er f.eks. ogs nyttigt p grund af den nre sammenhng mellem aids-svben og problemet med hungersnd .
Aids svkker de unge voksne , en gruppe , som traditionelt er afgrende for , i hvor hj grad et folk er i stand til at modst sult .
Desuden skal den eksisterende indsats ikke erstattes , men snarere intensiveres .
Jeg vil bede Rdet og Kommissionen gre en stor indsats for at sikre , at dette program kommer til at stimulere medlemsstaterne og forskningsinstitutterne .
<P>
Afslutningsvis er der to aspekter , som ofte forsmmes i forbindelse med bekmpelsen af aids .
I en proaktiv metode er troskab inden for gteskabet og seksuel afholdenhed vsentlige elementer , som br understreges , nr man informerer .
Der findes opmuntrende resultater i denne henseende i en rkke afrikanske lande .
Derfor vil jeg opfordre kommissr Busquin til endnu en gang at gre sin kollega hr . Nielson opmrksom p dette .
Skaberen , som giver os store muligheder for at hjlpe hinanden , giver os ogs bud , der har en gavnlig virkning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hber , at vi snart kan vedtage Caudron-betnkningen med et betydeligt flertal ved frstebehandlingen .
Ordfreren har allerede nvnt tallene .
Millioner af mennesker i udviklingslandene dr af hiv / aids , malaria og tuberkulose hvert eneste r .
Der er , som det allerede er blevet sagt , tale om fattigdomsrelaterede sygdomme .
<P>
Disse sygdomme tegner sig for en stor del af de alvorlige sygdomme , men indtil videre har de kun haft et begrnset forskningsbudget .
Den hjlp , der er blevet tilbudt hidtil , har hovedsageligt vret af behandlingsmssig art og ligeledes i form af oplysninger om rsager og forebyggelsesmuligheder .
Det srlige ved det projekt , vi nu drfter , er , at det rummer potentiale til at skabe dynamik til udvikling af nye teknologier og nye , sikre , effektive lgemidler til bekmpelse af disse sygdomme .
<P>
Forskningen inden for EU er yderst fragmenteret , og der er etableret meget f netvrk , hvilket har resulteret i organisatoriske og konomiske hindringer for forskning og forsg i strre skala .
Det er derfor rigtigt at basere dette forslag p artikel 169 i traktaten , sledes at EU fr mulighed for at deltage i flles forsknings- og udviklingsprogrammer .
<P>
Som det allerede er sagt , er dette en premiere , og efter min mening er eksperimentet helt klart umagen vrd .
Jeg hber , at det vil blive et godt udgangspunkt for et mere intensivt samarbejde p mange omrder inden for EU .
<P>
Det var et meget vigtigt kriterium for vores gruppe , at landene , hvor disse sygdomme er udbredte , s vidt muligt inddrages intensivt i etableringen og deltager fuldt ud i gennemfrelsen af programmet lige fra starten , og at der gennemfres en lang rkke forsg p stedet netop i disse lande .
Et andet punkt af betydning for vores gruppe var , at programmet kan vre et bidrag i retning af kapacitetsopbygning i udviklingslandene og sikre adgangen til gode lgemidler til en overkommelig pris i disse lande .
Vi stter endvidere ogs pris p den private sektors deltagelse .
<P>
Afslutningsvis er jeg naturligvis stolt af , at det er lykkedes Nederlandene at f tildelt en plads i EDCTP ' s ledelse .
Nederlandene vil stte alle krfter ind p at gre dette projekt til en succes .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , tillykke til hr . Busquin og Grard Caudron .
Grard Caudron har arbejdet hurtigt , men han har ikke vret slset eller uovervejet .
Det er lykkedes os at f vigtige punkter igennem , selv om vi har arbejdet hurtigt .
Det er en nyskabelse .
Det er en ny anvendelse af artikel 169 , som vil fre til betydelig indflydelse , med 200 millioner euro fra EU plus 200 millioner fra medlemsstaterne og forhbentlig mindst lige s meget fra erhvervslivet .
<P>
P dette omrde har markedet spillet fallit , som s ofte fr , og der har hidtil vret en vis mangel p offentlig styring med en srlig flaskehals i forbindelse med de kliniske forsg som led i bestrbelserne p at finde nye produkter .
<P>
Vi har hrt , at det er den strste drber , at der hvert r dr 5 millioner mennesker og heraf 95 % i de fattige lande .
I gr srgede vi offentligt over ofrene for den uansvarlige og uforsvarlige krig i Irak ved at bre srgebind .
Vi burde bre dem hver dag for ofrene for disse ddelige sygdomme .
<P>
Der findes selvflgelig en flerstrenget tilgang .
Det har flere andre talere gjort opmrksom p .
Der er behov for andre aktioner , men denne srlige aktion vedrrer forskning .
Den vedrrer kliniske forsg , der vil fre til udvikling af nye produkter , isr en ny vaccine mod tuberkulose , betydeligt bedre diagnoseredskaber og kombinationsbehandlinger mod hiv / aids , som er lettere at tage og har frre bivirkninger .
Det er det resultat , vi nsker . Det er det resultat , vi vil opn ved hjlp af disse kliniske forsg .
<P>
Vi har understreget , at forsgene skal vre mlrettede .
Selv om problemet er kompliceret , br vi ikke tabe den endelige mlstning af syne . Vi br styrke kapaciteten inden for den kliniske forskning i udviklingslandene .
En af vores planets tragedier er den manglende udnyttelse af den menneskelige viden og kreativitet i lande , der p grund af politik , forskelsbehandling eller af andre rsager hrges af fattigdom .
Vi br fremme denne viden og kreativitet ved at tilvejebringe infrastrukturer , uddannelse og alt andet .
Alt br vre forankret i udviklingslandene ud fra den antagelse , at de , hvis vi finder disse ting , hvis vi finder en bedre vaccine mod tuberkulose , bedre medicin mod hiv / aids og bedre diagnosetest , vil vre tilgngelige for dem , der har brug for dem .
Det ville vre den strste uanstndighed i denne verden at gre arbejdet , finde frem til disse produkter og derefter opdage , at dem , der har brug for dem , ikke kan bruge dem .
Jeg er meget glad for , at det er blevet understreget , og jeg takker Grard Caudron meget for det arbejde , han har udfrt , svel som selvflgelig kommissr Busquin .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke alle , som har vret involveret i dette arbejde , hr . Caudron , fru Sandbk , Kommissionen og Rdet .
Det er nemlig et absolut ndvendigt handlingsprogram . Vi har givet udviklingslandene et lfte om , at vi vil udrydde fattigdommen dr , hvilket ikke er muligt , hvis vi ikke fr bugt med sygdomme som hiv / aids og malaria .
<P>
Jeg synes , forslaget er blevet bedre , som det ser ud nu efter behandlingen i Parlamentet . I forslaget fra Kommissionen blev der nemlig lagt alt for stor vgt p det rent medicinske .
Ligesom andre talere i debatten mener jeg dog , at det forebyggende arbejde og den indsats , der ydes , inden sygdommen bryder ud , har afgrende betydning , hvis tingene skal lykkes .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om adgang og priser , er det naturligvis utrolig vigtigt .
Behandling med skaldt brommedicin er imidlertid en yderst kompliceret medicinering , som ogs krver en velfungerende sundhedsordning . Det m vi ikke glemme .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne stille samme sprgsml , som fru Sandbk stillede Kommissionen : Har man allerede indledt nogen form for arbejde ?
Hvad har medlemslandene gjort ?
Hvad har Kommissionen gjort helt konkret ?
Dette m ikke bare blive ved fine intentioner og smukke ord p papiret , der er behov for konkret handling snarest !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , der er sammenhnge , hvor ord er meningslse , og hvor manglende handling underminerer trovrdigheden af det , vi siger .
Lad os hbe , at dette ikke er endnu en sdan sammenhng .
<P>
Hvis politik er det muliges kunst , s lad os nu udfordre os selv til at gre det bedre , til at reagere mere positivt og imdekommende p de hjlpelse bnner fra de mennesker , der er bestemt til at d af aids , sygdom og sult .
Lad os give artikel 2 i den europiske menneskerettighedskonvention om retten til liv et meningsfuldt udtryk .
<P>
For mig lyder det usandsynligt , at vi kan finde milliarder til at ptvinge menneskeheden krigens tortur og fortsat ikke har ressourcer til at tilfredsstille de mest grundlggende menneskelige behov for de mennesker , der lever i dyb fattigdom og fortvivlelse .
<P>
Er politik virkelig det muliges kunst , eller har vi tabt de grundlggende vrdier i det samfund , vi formodes at reprsentere , af syne ?
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Glase (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , aids , malaria og tuberkulose er en ddsdom for dem , sygdommen rammer , isr i verdens fattige og fattigste lande . Men ingen m eller br lngere d p grund af malaria og tuberkulose .
Effektiv medicin kan helbrede disse sygdomme p samme mde som andre infektionssygdomme .
EU yder et finansielt bidrag til bekmpelsen af disse sygdomme som led i forskningsprogrammet , og vi kan hbe , at de mennesker i udviklingslandene , der er ramt af aids , fr en chance for at f en effektiv medicin , de har rd til , mod deres skrkkelige lidelser .
<P>
Budgetudvalget bifalder betnkningen enstemmigt .
Vi br dog vre klar over , at en bevilling af midler til forskningsprogrammet alene ikke vil lse problemerne .
Fattigdommens elendighed , underudviklingen , den manglende uddannelse og den manglende politiske interesse fremmer udbredelsen af aids , malaria og tuberkulose .
Her m alle , der har et ansvar , ge deres indsats .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er en grundlggende betnkning , som vi fr fremlagt i dag .
Faktisk er tuberkulose , aids og malaria ikke blot rsag til lidelser hos mange befolkningsgrupper , men er ogs blevet reelle forhindringer for en konomisk , social og kulturel udvikling af hele omrder i verden uden at glemme , at det forhindrer mange af vores andre initiativer for en mere retfrdig verden .
Det initiativ , som vi drfter , og som sigter mod at bekmpe disse fattigdomssygdomme med bevilling af betragtelige belb - mere end 800 millioner euro - til nye lgemidler , skal alts godkendes ved frstebehandlingen og skal s hurtigt som muligt sttes i vrk , for det haster .
Det drejer sig rligt om fem millioner menneskeliv .
<P>
Vi kan vre meget stolte over dette initiativ , for det er en model for de forskningsprogrammer , der i fllesskab skal varetages af EU , medlemslandene og de associerede lande , og vi m hbe , at det vil inspirere til andre initiativer , sledes at der kan blive opmrksomhed om andre sygdomme , som rammer de fattigste befolkningsgrupper i verden meget hrdt .
<P>
Men initiativet er ogs en model for den nye tankegang i forbindelserne mellem Nord og Syd , som skal etableres , og som er forbindelser , der hverken handler om udnyttelse og dominans eller om paternalistisk bistand , men snarere om et partnerskabsforhold , som skal fremme de berrte landes teknologiske uafhngighed og fremskridt samt deres aktive deltagelse i gennemfrelsen og koordineringen af programmet .
<P>
Ydermere br der ogs ske overvejelser om sprgsmlet om prisen p patenterede lgemidler og om sprgsmlet om udviklingen af de offentlige sundhedstjenester i udviklingslandene .
Jeg tnker naturligvis p GATS og TRIPs , hvor konceptet om partnerskab er veget til fordel for begreber om intellektuel ejendomsret og liberalisering .
Jeg opfordrer endnu en gang til fllesskab og udvikling af synergier i Kommissionen .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutningsvis takke kommissr Busquin for med det sjette rammeprogram at have givet os midler til at udvikle dette program og endnu en gang takke hr . Caudron for kvaliteten af det udfrte arbejde .
Jeg vil ogs sige , at vi kun lige er begyndt p et stort arbejde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens undersgelse , som dette forslag bygger p , er forfrdelig og opmuntrende p samme tid .
Den er forfrdelig , fordi den giver et dramatisk billede af sundhedssituationen i de lande , hvor rhundredets tre store plager er koncentreret , nemlig aids , malaria og tuberkulose , som vi taler om i dag , og som hvert r krver over 5 millioner ofre .
Aids er den seneste plage , men tegner sig for 90 % af tilfldene , navnlig i udviklingslandene , og for 70 % af tilfldene i Afrika syd for Sahara . Over 40 millioner mennesker er smittet med aids .
Malaria dukkede op igen i 1970 ' erne og krver 1 million ofre om ret .
Tuberkulose er blevet udryddet i de vestlige lande , men slr 2 millioner mennesker ihjel om ret , hvilket mske ogs skyldes de skaldte udviklede landes uansvarlighed , eftersom de har vret mindre ppasselige , sdan som det ogs har vret tilfldet med malaria .
<P>
Det opmuntrende aspekt er tallene for den nye indsats fra alle medlemsstaternes side . De har bevilget 600 millioner euro foruden de 100 millioner euro , der var afsat i det femte rammeprogram .
Det vigtige er nu , at dette program nr direkte frem til modtagerne , s det sdvanlige problem bliver lst , nemlig de meget store medicinudgifter , ikke mindst for de lande , som ikke har de ndvendige budgetter , og som har brug for en betydelig sttte .
Derfor vil jeg gerne gentage et forslag , som allerede er blevet stillet , og som tager sigte p at reducere disse udgifter , nemlig at afskaffe alle royalties og ophavsrettigheder for medicin og om muligt ikke alene at gre EU ' s medicinalvirksomheder ansvarlige , men ogs medicinalvirksomhederne i hele verden .
Det er med andre ord vigtigt , at vi ikke endnu en gang frer en resultatls politik , som udelukkende er begrnset til forhandlinger her i Parlamentet , men at vi - nr nu medlemsstaterne og andre samarbejdende lande har til hensigt at gre en reel indsats - gr foran med et godt eksempel p pragmatisme og serisitet .
Der er ingen tvivl om , at chartret om grundlggende rettigheder br g forud for markedsreglerne .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for hans interessante historier , men vi vil lade ham blive i sin egen lille verden .
<P>
Aids , tuberkulose og malaria er sygdomme , der hnger sammen med fattigdom , og som det er blevet sagt , dr fem millioner mennesker af dem hvert r , navnlig i Afrika syd for Sahara .
Det er en ond cirkel .
Fattigdom er en hindring for udviklingen af et levedygtigt system for medicinsk behandling , og samtidig hindrer sygdommene udviklingen og bekmpelsen af fattigdom .
Vi har brug for en hurtig indsats , tilstrkkelige ressourcer og et omfattende samarbejde for at bryde denne onde cirkel .
Der er behov for en ny form for samarbejde .
Hvornr fr vi 300.000 mennesker til at angribe sygdomme i de fattige lande ?
I stedet for kugler burde vi bruge medicin .
<P>
Dette projekt er uden fortilflde med hensyn til mlstninger og udstrkning , og det er s meget desto bedre .
Manglende samarbejde og manglende kliniske forsgsfaciliteter og uddannet personale i udviklingslandene har hidtil udgjort en hindring for investeringerne .
Vi skal opn en kritisk masse ved at kombinere ekspertise med ressourcer .
Vi skal frem til en situation , hvor ingen tjener penge p medicin , som bogstaveligt talt er et sprgsml om liv eller dd , til de fattige lande .
<P>
Aids , tuberkulose og malaria afslrer , at et samfund er i krise , fordi de er skyld i , at s mange dr .
Mit sprgsml til Kommissionen er flgende : Kan vi i Unionen udvikle hold , der er ansvarlige for social krisestyring , f.eks. grupper p 100.000 mennesker bestende af lger , sygeplejersker , ingenirer og lrere ?
Kan det ikke vre det , vi har brug for i EU for at kunne hjlpe andre ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori (PPE-DE).">
Hr. formand , ogs jeg er meget tilfreds med det forslag , vi drfter i dag , og det er jeg netop , fordi det opfylder en rkke behov , som jeg kan se , at alle de parlamentsmedlemmer , der har besluttet at drfte det i Parlamentet her til morgen , er klar over .
Frst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med , at vi med denne betnkning igen beskftiger os med forskning p et omrde som medicinalsektoren , hvor Europa gr for lille en indsats .
Det sjette rammeprogram og de midler , der er til rdighed i dette program , viser efter min mening EU ' s nske om at stte betydelige belb af til forskningen i denne sektor , som ikke kun har konomisk vrdi , men ogs social og politisk vrdi .
Det er ikke tilfldigt , at besiddelsen af patenter og muligheden for at fremstille medicin og have indflydelse p dens pris - ikke mindst i udviklingslandene - er ensbetydende med , at vi p den ene side kan fre en udviklingspolitik for vores eget vedkommende , og at vi p den anden side kan fre en stttepolitik for udviklingslandene .
<P>
Mange af parlamentsmedlemmerne understregede , at denne forskning , som skal bidrage til sygdomsbekmpelsen ved at gre vores viden strre , s vi kan fremstille nye lgemidler og forbedre de eksisterende , hrer sammen med de andre EU-politikker , som vi skal fre p uddannelses- og beskftigelsesomrdet . Uddannelse , beskftigelse og sundhed er nemlig de eneste faktorer , som kan bidrage til demokratiets indfrelse i disse lande , der betragter EU som et stadig fastere holdepunkt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Caudron .
Jeg tror , at denne betnkning er et resultat af det glimrende arbejde , han allerede udfrte som ordfrer for det sjette rammeprogram for forskning og udvikling , hvis frste fase jeg i vrigt bidrog til som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Det partnerskab , som vi er ved at oprette takket vre gennemfrelsen af den nye artikel 169 , er en nyskabelse , som tilsyneladende er uden fortilflde , og derfor hilser vi det velkommen . Det er nemlig et gte og konkret bidrag til bekmpelsen af fattigdomsrelaterede sygdomme , og det er en bekmpelse , hvor EU ptager sig sit ansvar og er med fremme i frste rkke som verdens strste donor .
Foruden det allokerede budget p 600 millioner euro er der de forskellige initiativer , som er blevet truffet siden konferencen i Durban og til i dag , og som tager sigte p at styrke og effektivisere bekmpelsen af disse sygdomme , der frst og fremmest rammer udviklingslandene . Her vil jeg blot nvne verdensfonden , som blev oprettet p G8-mdet i Genova , og Fllesskabets handlingsprogram .
<P>
Der er ingen tvivl om , at denne kontinuitet er et meget positivt signal , men vi skal gre en stadig strre indsats . Hvert minut dr der fem mennesker af aids i Afrika .
I 2001 krvede malaria og tuberkulose henholdsvis 1 million og 2 millioner ofre .
Disse tre sygdomme sinker kort sagt udviklingen i de ramte lande og er medvirkende til , at de ikke kommer ud af fattigdommen . Derfor er det ndvendigt - jeg vil endda sige tvingende ndvendigt - at investere og stte alle krfter ind p , at det internationale samfund finder en systematisk lsning p problemet .
<P>
Dette koordinerede samarbejde mellem medlemsstaterne , EU og den private sektor , hvor man benytter en ny koordineret indfaldsvinkel til en langsigtet fllesskabsstrategi for bekmpelsen af disse tre sygdomme , har den store fordel , at det aktivt inddrager udviklingslandene og muliggr nogle konkrete forbedringer .
Hvis denne inddragelse skal vre virkningsfuld og effektiv , er det sledes ndvendigt , at den finder sted med den strst mulige gennemsigtighed , s indsatsen og de anvendte ressourcer bliver til at tage og fle p .
<SPEAKER ID=28 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Dem alle for Deres indlg . Som ordfreren , hr .
Caudron , sagde som indledning til sit indlg , tror jeg , at vi str over for en udfordring , hvor tid spiller en meget vsentlig rolle .
Derfor tror jeg , at Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens vilje til at samarbejde for s hurtigt som muligt at prve at koordinere deres bestrbelser er en afgrende faktor for initiativets succes , som naturligvis ikke lser problemerne , men som gr europernes bestrbelser inden for forskning og udvikling mere effektive .
Det srlige ved programmet er , at det omfatter deltagelse fra afrikanske partnere fra de lande , hvor programmet gennemfres .
<P>
Jeg mener - for at vende tilbage til Deres forskellige indlg - at de kompromisndringsforslag , som De vil blive opfordret til at stemme for om et jeblik , i vid udstrkning er udtryk for de nsker og bekymringer , som De hver isr har givet udtryk for .
Det er klart , at dette forslag , som jeg lige sagde , ikke kan lse alle problemerne , men det er et skridt , som kan tjene som eksempel for andre kommende initiativer .
Nr det er sagt , er det frst og fremmest ndvendigt , at dette program gennemfres .
<P>
Derfor vil jeg p vegne af Kommissionen sige , at vi kan acceptere alle 36 kompromisndringsforslag , som flger tankegangen bag Kommissionens oprindelige forslag , og som forbedrer og forstrker det .
Jeg vil endnu en gang understrege kvaliteten af Europa-Parlamentets arbejde og den sttte , som Kommissionen har modtaget i den forbindelse .
Ud over sttte er forslaget ogs blevet forbedret , hvilket har styrket det og gjort det mere synligt .
Jeg tror , at denne synlighed er meget vigtig , for det handler om et nyt initiativ for os .
Det er derfor ndvendigt , at medlemsstaterne hver isr udviser den samme beslutsomhed og vilje , hvilket altid er et problem , nr det drejer sig om noget nyt .
<P>
Hvad angr programmet , er det alts et afgrende skridt .
Jeg vil ogs gerne sige Dem , eftersom sprgsmlet er blevet stillet , at programmet indgr i rammerne for Kommissionens initiativer i bred forstand .
Problematikken omkring aids , malaria og tuberkulose vedrrer helt sikkert forskningsomrdet , men ogs udviklingsomrdet , handelsomrdet og andre omrder .
Det er derfor ikke et isoleret initiativ , men en del af EU ' s overordnede strategi p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs sige Dem , at det flles program , som er den del , der nu skal realiseres , er ved at blive konkretiseret ved programmer i de enkelte medlemsstater .
Fru Sandbk , vi har allerede et godt kendskab til disse , hvilket gr det muligt for os at konstatere , at programmerne overlapper hinanden .
Det kunne forventes , men det viser os , at vi endnu ikke har opnet en optimal effektivitet .
Dette skal nu udbedres i samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi med anvendelsen af traktatens artikel 169 ogs br have et juridisk grundlag for vores initiativer .
Kommissionen br derfor afvente konklusionerne p trepartsaftalen mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , inden den reagerer over for medlemsstaterne , for at de s hurtigt som muligt kan forpligte sig til at gennemfre det flles program .
Vi vil kun yde bevillinger , nr programmet er sat i vrk .
<P>
Fru Sandbk , som svar p Deres konkrete sprgsml vil jeg gre opmrksom p , at konkrete handlinger allerede er blevet sat i vrk , f.eks. inden for lgemidler mod malaria .
Tyskland , Det Forenede Kongerige og Spanien er allerede ansvarlige for programmer med tre klinikker i Afrika .
Et andet konkret eksempel er sundhedsskolen i Wien , som uddanner afrikanske forskere i metoder til kliniske forsg .
Det er eksempler p denne form for initiativer .
<P>
Jeg vil afslutte med meget hjerteligt at takke ordfreren , hr .
Caudron , samt skyggeordfrerne , hr .
Nistic , hr . Pitrasanta , fru Corbey , fru Flesch , og alle medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi samt udvalgets formand hr .
Westendorp y Cabeza . Jeg vil naturligvis ogs takke de vrige udvalg for deres bidrag .
Jeg tnker p Udvalget om Udvikling og Samarbejde og udvalgets ordfrer , fru Sandbk , samt Budgetudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
Jeg vil ogs sige , hvor meget - og hr . Caudron har vret vidne til dette - samarbejdet mellem det danske og det grske formandskab i Rdet har betydet for fremme af en acceptabel lsning , som er til alles fordel .
Jeg vil derfor gerne takke det danske og grske formandskab .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , at vi alle har forstet omfanget af den katastrofe , som disse sygdomme har medfrt for udviklingslandene og srligt for Afrika .
Vi hber derfor , at dette forsg vil vre afgrende , og at det - som svar p mange af sprgsmlene - kan bane vejen for lignende initiativer vedrrende sygdomme , som i dag bliver overset .
Jeg mener , at vi med dette frste initiativ kan vise , at vi takket vre de initiativer , der kan gennemfres ved hjlp af artikel 169 , nu rder over endnu et instrument , som gr det muligt for os p europisk plan at gennemfre endnu mere vellykkede initiativer .
Vi br derfor undersge de muligheder , som dette perspektiv bner .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder takke Europa-Parlamentet for dets meget resultatgivende bidrag .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0048 / 2003 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om Kommissionens grnbog om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europisk anklagemyndighed ( KOM ( 2001 ) 715 - C5-0157 / 2002 - 2002 / 2065 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=32 NAME="Theato (PPE-DE)">
Hr. formand , i december 2001 vedtog Kommissionen sin grnbog om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europisk anklagemyndighed .
Dermed har den udlst en bred diskussion ud over juridiske kredse blandt forskere og praktikere .
Det var ogs Kommissionens hensigt , og det vil jeg gerne takke den for .
<P>
Ogs Europa-Parlamentet deltager i debatten .
Allerede fr grnbogen udkom , krvede Parlamentet i flere beslutninger en bedre beskyttelse af Fllesskabets finanser gennem oprettelsen af en europisk anklagemyndighed for finansielle anliggender , der skulle vre ansvarlig for de stadig flere tilflde af grnseoverskridende kriminalitet til skade for EU ' s budget .
<P>
Tiden er moden .
EU str over for udvidelsen med 10 nye medlemsstater i det kommende r .
Fllesskabets budget vil vokse yderligere , forvaltningen af de europiske penge bliver endnu mere kompleks .
Samtidig vil den grnseoverskridende kriminalitet , der bliver mere og mere professionel takket vre moderne teknologi , tage til .
Den territoriale opdeling af strafferetssystemerne og vanskelighederne inden for det juridiske samarbejde mellem medlemsstaterne er grunden til , at gerningsmnd kun sjldent bliver grebet , ja , endnu sjldnere bliver dmt .
Statistikkerne beviser , at EU ' s budget rligt tilfjes skader p op til 1 milliard euro , der gr ind p internationale og organiserede gerningsmnds konti .
Med disse penge finansieres der muligvis andre kriminelle strukturer .
Det bedste eksempel er cigaretsmuglingen .
De europiske skatteyderes penge gr tabt og kan ikke anvendes til EU ' s egentlige ml .
Jeg gentager gr tabt , da vi i Europa stadig ikke rder over effektive strukturer til strafforflgelse af konomisk kriminalitet inden for EU .
<P>
Rdet har erkendt faren , for s vidt det forankrede beskyttelsen af de finansielle interesser i frste sjle i Maastricht-traktaten og indskrev samarbejdet med Kommissionen i Amsterdam-traktaten .
Med dagens betnkning fra Budgetkontroludvalget slutter Parlamentet sig til de 72 udtalelser , som Kommissionen hidtil har modtaget fra forskellige sider til grnbogen og behandlet .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at vores betnkning er en initiativbetnkning , ikke en lovgivningsmssig betnkning !
I udvalget har vi taget os tid til at foretage en grundig analyse af emnet " oprettelse af en europisk anklagemyndighed " , har bedt fagfolk foretage eksterne undersgelser og arrangeret en hring med de nationale parlamenter og reprsentanter for civilsamfundet .
I betnkningen foreslr vi nu optioner , forlanger forbedringer af Kommissionen , navnlig med henblik p respekten for de grundlggende rettigheder og retten til forsvar , kontrollen af den europiske anklagemyndighed og dennes forbindelse med de allerede eksisterende strukturer .
Vi nsker en forbindelse med de eksisterende strukturer OLAF , Eurojust og Europol .
Vi nsker dermed at undg dobbeltstrukturer , men samtidig at skabe et effektivt instrument til beskyttelse af EU ' s finanser p europisk plan med den finansielle anklagemyndighed .
Der findes klare forslag til , hvordan den fremtidige europiske finansielle anklagemyndighed kunne samarbejde med de nationale instanser i medlemsstaterne .
Her er subsidiaritetsprincippet maksimen .
Samtlige anliggender vedrrende anklagemyndighedens funktion kan s reguleres gennem afledt ret .
<P>
Jeg vil gerne takke kollegerne fra mit udvalg , men ogs kollegerne fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked samt Udvalget for Andragender mange gange for deres positive og konstruktive samarbejde .
Deres forslag er indarbejdet i den foreliggende betnkning .
Vores primre anliggende er , at der fastlgges et passende retsgrundlag til oprettelse af denne anklagemyndighed i traktaten , og at Rdet udpeger dette nye organ i samrd med Europa-Parlamentet .
En revision af traktaterne forbliver dermed en uafvendelig forudstning , for kun en reform af traktaten kan legitimere forslaget .
Vi appellerer til EU-Konventet om at udarbejde dette retsgrundlag for oprettelsen af en europisk anklagemyndighed til beskyttelse af EU ' s finansielle interesser , sledes at det kommer p dagsordenen for regeringskonferencen i 2004 .
<P>
Som sagt er tiden moden .
Det er vigtigt for os , at der fr udvidelsen tilvejebringes midler i EU og for EU til at styrke og sikre beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser .
For vi nsker alle et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor der sttes en stopper for svig og korruption til skade for EU-budgettet og dermed til skade for de europiske skatteydere .
<SPEAKER ID=33 NAME="Paciotti (PSE)">
. ( IT ) Hr. formand , jeg er enig i det , som ordfreren sagde , og jeg vil gerne lyknske hende med hendes betnkning .
Sprgsmlet om oprettelsen af en europisk anklagemyndighed til bekmpelse af svig er et godt eksempel p , hvor vanskelig , langsom og utilstrkkelig EU ' s opbygning er .
Alle er klar over alvoren og omfanget af den svig , der gr ud over Fllesskabets finansielle interesser .
Og det er lige s klart , at der ikke gres nok for at bekmpe denne form for kriminalitet , som i hj grad forbliver ustraffet .
<P>
Europa-Parlamentet gjorde opmrksom p situationens alvor for over 12 r siden .
Flere rs indgende studier har gjort det muligt at stille et prcist og gennemfrligt forslag om oprettelsen af en europisk anklagemyndighed til bekmpelse af svig , hvor subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet er gldende , og hvor der tages hjde for strafferetlige og proceduremssige bestemmelser , som p en fornuftig mde lser strstedelen af de problemer , der opstr som flge af behovet for et centraliseret strafferetsinitiativ og for domme i straffesager , der er forbeholdt medlemsstaternes dommere .
Kommissionen foreslog retsgrundlaget til denne institution p regeringskonferencen i Nice , som desvrre ogs p dette omrde var en fiasko , eftersom der ikke var nogen flles vilje fra regeringernes side , og eftersom der manglede et europisk syn p problemerne .
Ivrksttelsen af det mellemstatslige retssamarbejde via Eurojust har dels skabt nogle mere ambitise og mindre realistiske forventninger og dels givet et pskud for yderligere udsttelser .
Tiden er ikke lngere inde til udsttelser . P den ene side skal vi konkretisere de initiativer , som sikrer et ensartet beskyttelsesniveau for borgernes grundlggende rettigheder i straffesager samt minimumsregler for bevismidlernes antagelighed , og p den anden side skal Konventet om Den Europiske Unions Fremtid foresl et passende retsgrundlag i EU-forfatningen , som er tilstrkkelig fleksibelt til , at det er muligt at oprette en europisk anklagemyndighed til bekmpelse af svig , som i fremtiden er i stand til at udvikle sig inden for rammerne af Eurojust med nogle mere omfattende mlstninger om bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet .
<SPEAKER ID=34 NAME="Patrie (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , svig og konomisk og finansiel kriminalitet skader i hj grad EF ' s finansielle interesser , for det vurderes , at skaderne rligt belber sig til mere end 1 milliard euro .
Udvidelsen vil helt sikkert ikke forbedre denne situation , eftersom den vil ge det juridiske omrde , ge antallet af forvaltninger , der beskftiger sig med forvaltning af fllesskabsmidler , og dermed ge risikoen for svig .
Vi ved , at sviget og kriminaliteten er en af Europa-Parlamentets gamle bekymringer , og Amsterdam-traktatens artikel 280 har stadfstet Fllesskabets befjelse til at trffe effektive og relevante foranstaltninger i alle medlemslandene .
<P>
Derfor sttter jeg fuldt ud Kommissionens grnbog om oprettelse af en europisk anklagemyndighed , der skal varetage Fllesskabets finansielle interesser , samt fru Theatos betnkning .
Jeg sttter indfrelsen af en ny artikel 280a i den kommende forfatning , hvilket for vrigt var en id , som blev afvist p den forrige regeringskonference i 2000 p trods af Europa-Parlamentets tilslutning .
<P>
Oprettelsen af en europisk anklagemyndighed er helt og holdent ndvendig , men det er ndvendigt at sikre anklagerens demokratiske legitimitet ved en udnvnelse efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet .
Det er ogs ndvendigt at insistere p at forsyne anklageren samt de befuldmgtigede anklagere med en status , som sikrer deres fulde uafhngighed af parterne i en retssag , medlemslandene , institutionerne og fllesskabsinstanserne .
Det er desuden ogs vigtigt at sikre , at der sker en ens behandling i hele det europiske retsomrde . Dette skal ske ved en overholdelse af princippet om retsforflgelsens lovlighed og ved strenge bestemmelser vedrrende afvisning af sager med forbehold .
I den forbindelse er det ndvendigt at sttte princippet om oprettelse inden for Domstolen af en fllesskabelig jurisdiktion , der har ansvaret for forberedelse af straffesagerne .
Endelig skal en bedre - den bedst mulige - koordination sikres mellem den europiske anklagemyndighed og instanser som OLAF , Eurojust og Europol .
<P>
Som fru Theato lige har understreget , har vi appelleret til konventet , og vi hber , at det vil tage hensyn til vores appel .
<SPEAKER ID=35 NAME="Von Boetticher (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , kre kolleger , frst skal der lyde en tak til ordfreren , Diemut Theato .
Mange tak , Diemut , isr for din vilje til kompromis !
Det glder mig , at det i sidste ende var muligt at opn et kompromis mellem dem , der nskede en europisk anklagemyndighed tt p Kommissionen , og dem , der slet ikke nskede nogen europisk anklagemyndighed .
I Theato-betnkningen str det nu helt klart , at der kun vil komme en sdan anklagemyndighed , hvis den er knyttet til Eurojust , kun som en instans ved Eurojust .
Det giver ogs mening , for en europisk anklagemyndighed , der arbejdede isoleret , ville da skulle kmpe med det samme problem som nationale anklagere ved den grnseoverskridende forflgelse .
Vi fr snart 25 nationale lovgivninger , 25 strafferetsplejelovgivninger , 25 retssystemer og 21 sprog i dette udvidede EU .
En koordinering heraf ville krve , at der blev opbygget et nyt enormt apparat .
Eller ogs kan man ganske enkelt benytte Eurojust og sledes undg dobbeltstrukturer .
<P>
Det betyder imidlertid ogs , at den egentlige tiltale ved nationale domstole skal ske gennem nationale anklagere .
Det betyder alts , at en europisk anklager kun forbereder en sag .
Og her skal det ogs st helt klart , at vi begrnser anklagemyndighedens kompetence til beskyttelse af EU ' s finansielle interesser .
En generel europisk anklagemyndighed med kompetence inden for alle alvorlige grnseoverskridende forbrydelser , sdan som konventets prsidium for jeblikket foreslr , m vi derfor sige klart nej til , for det ville vi ikke vinde noget ved .
Processer mislykkes ikke p de andre omrder p grund af manglende interesse fra de nationale anklageres side , sdan som det var tilfldet med den finansielle beskyttelse af EU , men derimod ofte p grund af sproglige barrierer og retsproblemer .
Vi kan imidlertid ikke harmonisere alting i Unionen .
Vi kan sledes ikke harmonisere strafferet , strafferetsplejelovgivning , uddannelse af anklagere eller retsvsen .
Her kan vi kun koordinere .
Derfor vil jeg gerne sende et tydeligt signal til konventet endnu en gang : en anklagemyndighed til beskyttelse af EU ' s finansielle interesser : ja - en generel europisk anklagemyndighed til bekmpelse af kriminalitet : nej .
<SPEAKER ID=36 NAME="Dimitrakopoulos (PPE-DE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Theato for hendes fremragende arbejde .
<P>
I sin udtalelse sagde Udvalget om Konstitutionelle Anliggender JA til oprettelsen af en europisk anklagemyndighed .
Det sagde ja , fordi det fler , at de problemer , som EU str over for i jeblikket , krver en mere systematisk fremgangsmde og lsning .
<P>
Samtidig understregede det imidlertid bestemte sprgsml , som det anser for vigtige .
Det frste sprgsml drejer sig om den europiske anklagemyndigheds jurisdiktion .
Vi er naturligvis alle enige om , at udgangspunktet var bekmpelse af svig , som der skal gres noget ved med det samme .
Det er desvrre de triste kendsgerninger , men det er ikke desto mindre kendsgerninger .
Men udvalget ppegede , at tvrnationale forbindelser og de kollektive strukturer , som medlemsstaterne benytter sig af , betyder , at den europiske anklagemyndigheds jurisdiktion skal have mulighed for at udvikle sig , sledes at der om ndvendigt kan tilfjes befjelser til at bekmpe andre forbrydelser p et senere tidspunkt ; desvrre udtnker det nuvrende internationale system , som vi alle ved , hele tiden nye forbrydelser .
<P>
Det andet punkt , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender nsker at fremfre , vedrrer Europa-Parlamentets rolle i forhold til den europiske anklagemyndighed .
Vi fler , at Europa-Parlamentet , der som det frste understregede sprgsmlene og problemerne i forbindelse med kriminalitet p tvrs af landegrnserne i Europa , br vre den institution , som den europiske anklagemyndighed er ansvarlig over for .
<P>
For det tredje gr oprettelsen af en europisk anklagemyndighed hnd i hnd med udviklingen af den europiske strafferet , en uundgelig udvikling , og endelig er det vigtigt at ppege , hvordan den europiske anklagemyndigheds stilling er i forhold til de forskellige landes offentlige anklagere , hvad angr forbindelserne mellem EU og dets medlemsstater .
<SPEAKER ID=37 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede fru ordfrer , mine damer og herrer , fru Theato , jeg beklager , at jeg ikke kunne vre til stede , da De holdt Deres tale .
Jeg skulle deltage i en trilog her i Parlamentet , der frst netop er afsluttet nu .
Bekmpelsen af svig mod det europiske budget er og bliver en af Kommissionens vigtigste opgaver .
Vi ved , at vi her kan regne fuldt og helt med Europa-Parlamentet , der har taget og tager mange initiativer p dette omrde .
Vi er alle bevidst om , at overtrdelser , der er rettet mod Fllesskabets finanser , kun kan bekmpes p passende vis og effektivt , hvis der ogs finder en konsekvent strafferetsforflgelse sted .
Derfor foreslog Kommissionen i 2000 , at man inkorporerer en bestemmelse om oprettelse af en europisk anklagemyndighed i EF-traktaten .
Det blev dengang ikke vedtaget af Det Europiske Rd .
<P>
I december 2001 fremlagde Kommissionen grnbogen om strafferetlig beskyttelse af de finansielle interesser og oprettelse af en europisk anklagemyndighed , som vi drfter i dag , og som betnkningen omhandler .
P grundlag af denne grnbog igangsatte Kommissionen en diskussionsproces i 2002 .
Europa-Parlamentet , og her isr formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , har i hj grad bidraget til debatten og i den forstand ogs vret den udfarende kraft .
Fru Theato , alle her ved , at uden Deres aktive sttte og uden Deres engagement ville vi virkelig ikke vre kommet s vidt med projektet om den europiske finansielle anklagemyndighed , som vi er .
Det vil jeg gerne rette en stor tak for p vegne af Kommissionen .
<P>
Kommissionen fremlagde sidste uge en follow up-betnkning til grnbogen , i hvilken resultaterne af de offentlige hringer er sammenfattet .
Her er flertallet af dem , der har deltaget i debatten , i hringsprocessen , principielt positivt indstillede over for en europisk anklagemyndighed .
Her har regeringerne , som vi alle ved , ytret sig mere tilbageholdende end de ansatte inden for retserhvervene og ogs de ikke-statslige organisationer , men isr end dem , der har at gre med sprgsmlet til daglig .
Det er imidlertid kun et mindretal , der har forkastet projektet resolut .
Som helhed er benheden over for projektet med den europiske anklagemyndighed dog vokset entydigt i lbet af ret .
<P>
Kommissionen bekrfter derfor sit forslag om oprettelse af en anklagemyndighed for finansielle anliggender .
Dette resultat er s vigtigt , fordi konventet - og det er jo allerede blevet nvnt - nu er trdt ind i sin afgrende fase .
Der bliver for jeblikket drftet konkrete forslag til en forfatning .
I sidste uge foreslog konventets prsidium at medtage en artikel 20 om den europiske anklagemyndighed under " retlige og indre anliggender " , og allerede i den kommende uge vil konventets plenarforsamling tage stilling hertil .
I denne afgrende fase er det virkelig essentielt , at Parlamentet og Kommissionen trkker p samme hammel og sender et klart budskab til konventet .
<P>
Der er allerede en vis tilfredsstillelse i , at vores flles anliggende trods alt er net s vidt , at den europiske anklagemyndighed har fet sin egen artikel i traktatudkastet .
Det skyldes i hj grad debatten og ogs i hj grad Dem .
Alligevel , Prsidiets forslag gr efter Kommissionens mening ikke vidt nok .
Det standser fr det egentlige ml .
Her foresls en klausul , der bemyndiger Rdet til at oprette den europiske anklagemyndighed p et eller andet tidspunkt og enstemmigt .
Med en sdan bemyndigelsesklausul kan den europiske anklagemyndighed eventuelt vise sig som tomme lfter i en udvidet Union med 25 eller flere medlemsstater .
Det er den risiko , vi lber .
Vi m derfor forankre den europiske anklagemyndighed i selve traktaten , ellers m det frygtes , at projektet virkelig udskydes til den 30. februar .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet og Kommissionen er fuldstndig enige i denne eminent vigtige og hjpolitiske sag .
Jeg hber , at der bliver stillet mange ndringsforslag til konventets plenarmde den 3. og 4. april , der tager sigte p oprettelsen af en europisk anklagemyndighed i selve traktaten .
Kommissionen bifalder derfor Europa-Parlamentets sttte , der kommer meget , meget klart til udtryk i Theato-betnkningen .
Jeg vil gerne lyknske Dem mange gange med betnkningen , ogs i bevidstheden om , hvor stort et personligt engagement der ligger bag .
<P>
I den afgrende fase , konventet nu str over for , er det af stor vigtighed , at Parlamentet angiver retningen tydeligt .
Kommissionen tilslutter sig Theato-betnkningen om grnbogen i hovedtrkkene , og det har jeg givet udtryk for .
Der er ikke fuld enighed p alle punkter .
Vi diskuterer f.eks. , om det er ndvendigt med en forberedende instans , om de nationale domstoles kontrol er tilstrkkelig med henblik p anklagemyndighedens afgrelser , og om den kan overfres .
<P>
Hvad angr Eurojust , anser Kommissionen ligeledes en tilnrmelse mellem den europiske anklagemyndighed og denne instans for nskvrdig .
Det har vi redegjort nrmere for i follow up-betnkningen .
Der hersker stadig tvivl om , hvorvidt dette kan opns virkningsfuldt ved , at anklagemyndighedens opgaver overtages af et styrket Eurojust .
Det bliver diskuteret .
De to funktioner - central strafferetlig forflgelse af overtrdelser i forbindelse med EU ' s finansielle interesser og koordinering af de nationale strafforflgelsesmyndigheder p andre kriminalitetsomrder - kunne sammenlgges i en flles struktur , s at sige samles under t tag .
At overfre Eurojust til frste sjle er i denne hensigt en ndvendig , men dog ingen tilstrkkelig betingelse .
Det m man ogs understrege med al tydelighed .
<P>
Kommissionen tilslutter sig ogs betnkningen p det punkt , at nogle sprgsml i forbindelse med oprettelsen af en europisk anklagemyndighed skal diskuteres yderligere .
Det vedrrer sprgsmlet om afledt ret .
I vores follow up-betnkning har vi bebudet , at vi vil uddybe navnlig sprgsmlet om bevisfrelse , sledes at beviser , der er lovligt tilvejebragt i en medlemsstat , kan tillades i en anden medlemsstat , og de anklagedes procesgarantier , hvor der finder en srlig hring sted p grundlag af en anden grnbog , som min kollega , hr . Vitorino , har fremlagt .
<P>
Kommissionen vil efterkomme Budgetkontroludvalgets opfordring og beskftige sig indgende med disse sprgsml i r .
I den forbindelse vil den orientere sig efter konventets forslag og isr ogs arbejderne inden for omrdet retlige og indre anliggender .
Det , det imidlertid handler om nu , er at forankre en europisk strafforflgelsesmyndighed med et retsgrundlag for udarbejdelsen af den s ndvendige afledte ret i selve forfatningstraktaten .
Kun p den mde kan man mde de nuvrende problemer med bekmpelsen af svig og korruption til skade for Fllesskabets budget strafferetligt set p effektiv vis .
Hvis vi nsker at gre opbygningen af Europa mere populr blandt borgerne og skatteyderne , m vi sende et virkningsfuldt signal med den kommende traktat .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , med denne betnkning , som fremlgges af fru Theato , opfordrer Parlamentet konventet til at medtage en ndring af artikel 280 for at give mulighed for oprettelsen af en europisk anklagemyndighed .
<P>
Det centrale i denne sag er nsket om at beskytte de europiske skatteyderes konomiske interesser .
Europa-Parlamentet har i et stykke tid opfordret til oprettelse af en europisk anklagemyndighed med befjelser vedrrende Unionens interesser .
<P>
Det er vigtigt at ppege de nuvrende forskelle mellem medlemsstaterne , der resulterer i manglende effektivitet .
Vi m sikre et mere intensivt europisk samarbejde og g videre med oprettelsen af et europisk retsomrde .
<P>
Den europiske anklagemyndigheds rolle skal vre at hndtere grnseoverskridende svig gennem vedtagelse af specifikke regler , der giver mulighed for at bekmpe denne svig , herunder definition af forskellige former for kriminalitet .
I den nye forfatningstraktat skal grundlaget for den europiske anklagemyndighed fastlgges , og den skal baseres p principperne om subsidiaritet og proportionalitet samt lse problemerne , der skyldes opsplitningen af det nuvrende retssystem i Europa .
<P>
Vi skal n frem til et gennemsigtigt system , hvor vi bevarer balancen mellem effektiviteten og undersgelsesproceduren i tilflde af grnseoverskridende kriminalitet samt respekten for grundlggende rettigheder med sammenhng og samarbejde mellem de eksisterende strukturer : OLAF , Eurojust og Europol .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har stillet forskellige ndringsforslag med henblik p at forklare dette yderligere , og derfor vil jeg bede de vrige grupper sttte dem .
<P>
Endelig vil jeg understrege betnkningens mlstning om at bidrage til den igangvrende forfatningsmssige proces , sledes at vi kan afklare sprgsmlet om den europiske anklagemyndighed , der har kolossal betydning for Unionens fremtid .
<P>
Jeg m lyknske fru Theato . Hun har udfrt et kolossalt stykke arbejde , som ikke har vret let , og jeg hber , at hun nr det ml , hun har sat sig .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch (PSE).">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe her i Parlamentet sttter udtrykkeligt fru Theatos betnkning og lyknsker hende ogs med det arbejde , hun har fremlagt for os .
Jeg tror ikke , det er noget tilflde , at netop Budgetkontroludvalget gang p gang presser p med sdanne initiativer , fordi vi jo gr den erfaring , at man ikke lngere kan beskytte et budget , der nu er vokset til 100 milliarder euro , med midler fra for 50 r siden , det vil sige med nationalstatslige midler .
Dette klare udsagn og initiativer som dagens Theato-betnkning skylder vi , nr alt kommer til alt , ogs vores skatteydere .
<P>
De ved , der har vret initiativer som OLAF .
Vi ved , at endnu ikke alt er perfekt .
Der er tale om mellemliggende skridt , og jeg mener heller ikke , at en sdan finansiel anklagemyndighed vil vre det mest perfekte gennem tiderne .
Det vil imidlertid vre et ret vigtigt skridt hen imod beskyttelse af de europiske skatteydere .
Og det er isr ogs vigtigt , at Parlamentet prciserer , at denne instans har et demokratisk fundament .
Der findes ogs instanser i Europa , der ikke er underkastet Parlamentet og dets kontrol , som Europol , og s kan det ikke undre , at man lige pludselig erfarer gennem medierne , at medlemsstaterne tilsyneladende gr med til helt fantastiske belb bag lukkede dre hos Europol .
Man ser straks , at der mangler gennemsigtighed , Parlamentet mangler , og jeg tror , det er vigtigt , at vi sikrer disse ting hos anklagemyndigheden .
Vi har allerede af og til - ogs i andre betnkninger - gjort opmrksom p , at vi gerne vil have artikel 280 ( a ) .
Parlamentet stemte om det igen for 14 dage siden i Strasbourg , og jeg hber ogs , at Parlamentet vil sttte ordfrerens stk . 3 her .
<P>
Hvor vigtig en anklagemyndighed er for os , oplever vi af og til med helt konkrete eksempler .
Sledes opfordrede vi ogs for nylig det mindste medlemsland , nemlig Luxembourg , til langt om lnge at g aktivt ind i en sag - den skaldte Perilux-affre - der har ligget hos Luxembourgs anklagemyndighed i revis .
Her er der tale om massive interesser fra de europiske skatteyderes side .
Luxembourg reagerer ikke , og vi m herfra understrege endnu en gang , hvor vigtig en europisk anklagemyndighed ville vre , nr det handler om mske at prikke til de medlemsstater , der ikke tager det s nje med de europiske skatteyderes interesser .
Der er masser af den slags tilflde , i tilfldet med Luxembourg er det srlig rgerligt , fordi belgiske domstole allerede var net frem til nogle resultater i det foreliggende tilflde .
<P>
Endnu en gang hjertelig tillykke . Jeg tror , Europa-Parlamentet vil trffe en vigtig og god beslutning i dag med denne betnkning !
<SPEAKER ID=40 NAME="Srensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne sl fast , at jeg finder det helt uacceptabelt , at omfanget af svindel med EU-midler belber sig til mske to milliarder rligt og p visse omrder sgar er stigende .
Samtidig m det imidlertid erkendes , at der grundlggende er tale om et nationalt problem , idet ca .
80 % af EU-budgettet administreres af de nationale myndigheder , og her mener jeg , at medlemsstaterne udviser en fundamental mangel p vilje til at gre de tiltag , der er ndvendige netop i forhold til svindlen med EU-midlerne .
<P>
Dette underbygges bl.a. af Kommissionens oplysninger om , at for hver gang OLAF forlgger fire sager , som burde medfre tiltale , for de nationale myndigheder , er det kun n sag , der fr et retsligt efterspil .
<P>
Alt dette er for mig uacceptabelt .
Det fr mig dog ikke betingelseslst til at tilslutte mig fru Theatos konklusion om , at den optimale og eneste lsningsmodel ligger i oprettelsen af endnu en institution , en flles europisk anklagemyndighed , en instans med forrang fremfor national lovgivning og med vidtgende harmoniseringskrav p omrder med traditionelt forskellige retstraditioner og retsopfattelser medlemsstaterne imellem , - jeg kan blot nvne harmonisering omkring straffelovgivning , bevisfrelse , sanktioner og s de retsprocessuelle regler .
<P>
Hvis vi implementerer denne model her og nu , forudser jeg omfattende kompetencestridigheder mellem den flles europiske anklagemyndighed og de nationale myndigheder og overlap i forhold til andre fllesskabsinitiativer som Eurojust , OLAF og Europol , initiativer som under alle omstndigheder , deres korte levetid taget i betragtning , br gives mere tid til at udvise resultater ogs p omrdet med svindel med EU-midler .
<P>
Men nr det s er sagt , sttter jeg faktisk principielt iden om traktatfaststtelse og oprettelse af denne myndighed .
Jeg mener blot ikke , at tiden er moden til en s drastisk harmonisering af grundlggende retspolitiske omrder , som fru Theato foreslr .
<P>
Alternativt mener jeg , at udviklingen af en europisk anklagemyndighed br foreg gradvist og inden for rammerne af et styrket Eurojust-samarbejde .
Det er i vrigt den model , som fru Theato nvner i sin betnkning i artikel 22 , andet led .
<P>
Generelt er det disse overvejelser , der ligger til grund for den liberale gruppes ndringsforslag til betnkningen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , efter dannelsen af OLAF ville oprettelsen af en europisk anklagemyndighed vre det nste logiske skridt til at bekmpe det finansielle svig i EU af hensyn til de europiske skatteydere .
P min gruppes vegne vil jeg gerne rette en stor tak til ordfreren , fru Theato , for det mod og den vedholdenhed , som hun har kmpet for dette emne med i revis , og med denne tak tilslutter jeg mig ogs kommissr Schreyer , som med grnbogen og talrige hringer sttter kampen for en europisk anklagemyndighed .
<P>
Desvrre har vi endnu ikke nogen egentlig flles europisk indenrigs- og retspolitik .
Den tredje sjle udelukker ikke kun Europa-Parlamentet fra vigtig parlamentarisk medbestemmelse og kontrol , den er ogs rsag til et stort demokratisk underskud i den europiske rets- og justitspolitik .
Oprettelsen af en europisk svigafdeling hos OLAF uden juridisk kompetence skaber et retsligt hul p europisk plan .
Vi har igen taget andet skridt fr det frste .
<P>
Desvrre lader det heller ikke til , at konventet virkelig indser problemets alvor .
Hvordan kan man ellers forklare , at konventets prsidium igen holder fast ved enstemmighed i Rdet , nr det handler om at trffe beslutning om oprettelse af en europisk anklagemyndighed ?
Rdet har tidligere vist , at det mangler denne flles vilje , og det har desvrre ogs gang p gang vist , at det ikke altid har den flles vilje til virkelig at arbejde p bekmpelsen af svig og beskyttelse af EU ' s finansielle interesser .
<P>
Lad os derfor vise stor benhed og et bredt flertal her i Parlamentet i dag .
Det er efter min mening absolut vigtigt , at vi med dette brede flertal viser isr konventets plenarforsamling , at vi er modstandere af denne enstemmighed , at vi mener , at den europiske anklagemyndighed skal indtage en virkelig vigtig plads i den nye traktat , at oprettelsen af anklagemyndigheden skal vre baseret p en kvalificeret flertalsbeslutning , og at Parlamentet ogs skal have medbestemmelsesret her .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , ogs jeg nsker at takke fru Theato for hendes arbejde med dette forslag , selv om jeg ikke kan tilslutte mig det .
<P>
En af de vigtigste faktorer i forbindelse med oprettelsen af nye kontorer eller nye institutioner i medfr af de europiske traktater er , at en rkke elementer er til stede , som vi frst og fremmest br huske p .
Det er de grundlggende sprgsml .
Er der et nske om dette i offentligheden ?
Nej . Vil det vre mere effektivt ?
Nej . Vil det skabe strre retfrdighed ?
Nej . Vil det sikre en mere effektiv beskyttelse af Det Europiske Fllesskabs eller de europiske institutioners finansielle interesser ?
Nej . rsagen er , at vi i hver enkelt medlemsstat allerede har en rkke offentlige anklagemyndigheder med srlig kompetence til inden for deres egne omrder at behandle bedrageri og retsforflgning og forst de regler og krav til bevisbyrden , der glder i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Vi br sikre , at der hos alle disse offentlige anklagemyndigheder er den ndvendige forstelse for , hvad EU ' s finansielle interesser er .
OLAF , Revisionsretten og disse nationale anklagemyndigheder br i hjere grad samarbejde om at sikre retsforflgning ved de nationale domstole , og der br ud over Eurojust-systemet ogs vre strre mulighed for at skabe flles interesser , flles uddannelse og flles forstelse mellem retsinstanserne i hver enkelt medlemsstat , s vi i sidste instans nr frem til et fllesskab .
<P>
Jeg er lidt skuffet over bemrkningerne i betnkningen om , at der br etableres flles bestemmelser om beviser .
I det britiske retssystem , som er common law-systemet , er reglerne om bevisfrelse blevet fastlagt over 322 r - og s vil vi uden videre indfre flles bestemmelser om beviser .
Det er vigtigt , at vi husker p , at EU ' s borgere har ret til en passende reprsentation i forhold til deres anliggender .
De har ret til at f deres skattepenge beskyttet , men skatteyderne og skatteydernes interesser beskyttes bedst p nationalt plan .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , der kan ikke vre nogen her i Parlamentet , der ikke kender den vigtigste regel i politik : Nr du befinder dig i et hul , skal du holde op med at grave .
Der er ogs den om turisten , der var faret vild inde midt i Irland . Han sprger en af de lokale , hvordan han kommer til Tipperary , og fr svaret : " Jeg ville ikke starte herfra " .
Men p bunden af hullet starter fru Theato ud med i begrundelsen at erklre , at " det er lnge siden , man blev klar over , at det var ndvendigt med en srlig strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser " .
Jeg er enig , men hvis der ikke var fllesskabsmidler , ville Fllesskabet ikke have finansielle interesser og derfor intet behov for beskyttelse heraf .
Det er her , jeg starter ud .
Det har aldrig vret forsvarligt at overdrage penge til en organisation , s den kan anvende dem p en mde , der er unddraget reformer , og som der ikke kan redegres for .
Dt er hullet .
Svaret er at holde op med at grave , at holde op med at give Fllesskabet penge .
<P>
For s vidt angr oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , kan det meget vel vre Deres ml , men hvis jeg var i Deres sted , ville jeg ikke starte herfra .
Det er det grundlggende korrupte og ukontrollerbare system , der er problemet .
Angrib rsagen , ikke systemet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , beskyttelsen af de finansielle interesser skal naturligvis fortsat vre et hjt prioriteret ml for os .
Vi sttter i den forbindelse ogs oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , men mener efter indgende diskussioner heller ikke , at det m vre et universalmiddel for fremtiden .
De allerede eksisterende muligheder skal ogs fortsat udbygges .
Dermed mener jeg en styrkelse af OLAF respektive fremme af et bedre samarbejde blandt myndighederne .
Det er pfaldende , nr f.eks. Nederlandene indberetter fire gange s mange tilflde af svig som f.eks. Spanien og Grkenland .
Hvis medlemsstaterne ikke fr hnd om deres svig , skal de ogs trues med et stop for sttte , eller ogs skal de dkke de skader , EU har pdraget sig p grund af deres myndigheders slappe kontroller .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope (PPE-DE).">
Hr. formand , eftersom jeg selv tidligere lejlighedsvis har varetaget funktionen som anklager , mener jeg , at argumenterne for en europisk offentlig anklagemyndighed langtfra er overbevisende .
Som medlem af Det Europiske Konvent mener jeg , at det er vores opgave at efterforske metoder til ikke at skabe yderligere institutionelt bureaukrati og forsge at forenkle tingene , s Europas borgere bde beskyttes og kommer mere i kontakt med deres reprsentanter .
<P>
Jeg kan ikke se , hvilke fordele der skulle vre forbundet med denne myndighed , selv om den , som en af mine kolleger netop udtrykte det , er forankret i en anden institution .
Der er vanskeligheder , for s vidt angr omkostninger og bureaukrati .
Der er vanskeligheder , som anfrt , for s vidt angr indpasningen af denne srlige rolle i Europas retssystemer , som er meget forskellige med hensyn til deres funktion , deres bevisindsamling og retsforflgningens karakter .
Efter min opfattelse er der ogs et problem , for s vidt angr retsgrundlaget .
Hvis de nuvrende organisationer skal have mulighed for at gennemg en reform , vil dette ikke lette processen for dem .
<P>
Det , vi har brug for , er mere samarbejde mellem staterne og Kommissionen - myndighederne imellem .
Vi br klarlgge de internationale regnskabsaftaler og give strre bder til stater , der indtager en uhensigtsmssig holdning til bedrageri .
Vi br tilskynde staterne til i hjere grad at gribe ind og styrke Revisionsrettens rolle .
Vi har brug for flere interne reformer .
EU ' s reformstrategi er efter min mening get i st i jeblikket og br sttes i gang igen .
Det tjener helt rligt ikke noget forml at behandle EU ' s medlemsstater som uartige brn , fratage dem deres legetj og give det til en anden overbelastet og uhensigtsmssig instans .
<P>
Hvis vi respekterer vores medlemskab af EU , burde vi ogs respektere vores kapacitet til at retsforflge effektivt og hndtere bedrageri og gennemfre de ndvendige reformer .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , det er fuldstndigt ubestrideligt , at beskyttelsen af Fllesskabernes finansielle interesser mod kriminelle anslag ikke fungerer eller kun fungerer drligt , nr der ikke er nationale myndigheder til at tage hnd om problemerne , og at denne situation ikke er holdbar , som Herbert Bsch jo ogs netop har vist , hvad angr forholdene i Luxembourg .
<P>
Ordfreren , Diemut Theato , har utrtteligt talt for oprettelse af en europisk anklagemyndighed for at imdeg denne situation , og kommissr Michaele Schreyer har ogs vedholdende stttet dette initiativ , hvorfor jeg gerne vil takke dem begge for deres indsats og engagement .
Alligevel , og med hele det venskab og al den agtelse og respekt , som jeg nrer for dem , m jeg dog pege p to aspekter , der efter min opfattelse er afgrende i denne sag .
<P>
Jeg tror ikke , at EU ' s borgere ville forst , hvis vores institutioner nok en gang valgte udelukkende at se p den konomiske problematik og ikke ogs inddrog andre samfundssprgsml .
Jeg finder det ikke forsvarligt at oprette en europisk anklagemyndighed , der tager sig af de finansielle interesser , men som f.eks. ikke beskftiger sig med strafbare handlinger i forbindelse med menneskehandel , srlig med brn .
<P>
Desuden gr antallet af europiske instanser for forebyggelse , bekmpelse og strafforflgning af kriminalitet , Europol , Eurojust og OLAF , og den komplicerede afgrnsning af disse instansers aktionsfelt det tilrdeligt at g frem med omhu p dette felt .
Den vrste situation , som vi kan skabe , vil vre at ge systemets entropi , hvor de forskellige instanser kun bekymrer sig om deres eget kompetenceomrde , uden at bekmpelsen af den konomiske kriminalitet i europisk skala bliver mere effektiv .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke forbehold over for principperne om tavshedspligt og uafhngighed , nr de opfattes absolut , sdan som det for det sidste begrebs vedkommende sker i Kommissionens grnbog .
Vi behver blot se p de skuffende resultater , som mit eget land har opnet p dette omrde , for at forst , hvor vigtigt det er ikke at beg de samme fejl .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro (ELDR).">
Hr. formand , ligesom hr . Kirkhope , der talte for lidt siden , har jeg selv vret offentlig anklager , men jeg kom til nogle diametralt modsatte konklusioner , og det gr jeg stadig .
Jeg vil gerne opfordre dem , der virkelig tror p EU ' s opbygning , til at vre konsekvente og sttte forslaget om et strkere EU , nemlig et EU , som har mulighed for at give sig selv alle de redskaber , der er ndvendige for reelt at bekmpe problemet med svig til skade for EU ' s finansielle interesser , eftersom medlemsstaterne hidtil ikke har beskyttet disse interesser tilstrkkeligt i deres lovgivninger .
Sdan som der med rette str i fru Theatos forslag til beslutning - og hun har min store beundring og respekt - er det en kendsgerning , at denne svig til skade for EU-budgettet og i den sidste ende for de europiske skatteydere hvert r belber sig til ca . 1 milliard euro , og alle undersgelser viser , at dette fnomen vil blive stadig mere omfattende .
<P>
De eksisterende juridiske instrumenter til bekmpelse af svig , f.eks. de konventioner og protokoller , som medlemsstaterne har ratificeret , den komplekse praktiske gennemfrelse af gensidig retshjlp i straffesager , OLAF ' s karakter - OLAF har kun befjelse til at foretage rent administrative kontroller - og ikke mindst det strafferetlige samarbejdes opdeling har sledes vist sig at vre helt utilstrkkeligt til at bekmpe dette fnomen p en effektiv mde , og heller ikke de undskyldninger , vi har hrt indtil nu , kan overbevise mig om , at vi skal opgive den europiske anklagemyndighed .
<P>
En beslutning , som udelukkende er principiel , er dog ikke nok . Hvis vi virkelig gr ind for oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , skal vi ogs vre konsekvente og give den nogle effektive arbejdsredskaber .
Derfor skal vi p EU-plan foretage en meget nje fastlggelse af overtrdelser og straffe i forbindelse med kriminelle handlinger , og vi skal ligeledes vedtage flles EU-bestemmelser , nr det glder strafferet og straffeprocedure .
Derfor er jeg ligesom ordfreren , fru Theato , af den opfattelse , at vi skal flge magtadskillelsesprincippet og sikre den europiske anklagemyndigheds og de befuldmgtigede anklageres uafhngighed , og at de skal udve deres mandat i henhold til princippet om retsforflgelsens lovlighed .
Det bliver desuden ndvendigt at underkaste den europiske anklagemyndigheds handlinger en domstolskontrol , bde nr det glder efterforskningsaktiviteterne og sagernes henvisning til pdmmelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at de rlige EU-borgere efter min mening kun kan glde sig over oprettelsen af et instrument , som bekmper de urlige p ethvert tidspunkt og p ethvert omrde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , diskussionen om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser har nu varet et stykke tid .
Man har investeret en hel del tid og energi , desvrre isr i at udnytte denne mangel til at oprette en europisk anklagemyndighed .
Betnkningen er baseret p politiske motiver , hvilket den foregende taler illustrerede .
Det er derfor ikke s mrkeligt , at den vkker politisk modstand .
Jeg beklager , at dette sker p bekostning af en objektiv diskussion .
<P>
Nr der i betnkningen henvises til chartret om grundlggende rettigheder , er man langt forud for virkeligheden .
Chartret er trods alt endnu ikke blevet indarbejdet i EU-traktaten som juridisk bindende .
Det nsker min gruppe heller ikke , at det bliver , p grund af dets middelmdige indhold , og fordi det kopierer de nationale forfatninger og den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Hvis beslutningsforslaget virkelig sigtede mod en effektiv strafferetlig forflgelse af svig og kriminalitet , der skader Fllesskabets interesser , ville det have fet vores sttte .
Det har imidlertid vist sig at vre umuligt , nu hvor man gr for vidt med betnkningen og sger at gre EU til en politisk enhed .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , beskyttelsen af EU ' s finansielle interesser lader til at vre et pskud for oprettelsen - som tilsyneladende er hovedformlet - af en superanklagemyndighed , der nsten hnger direkte sammen med indfrelsen af den europiske arrestordre , og hvor man flger en linje , der tager sigte p at erstatte de nationale domstole . Det er en linje , som den italienske regering klart har givet udtryk for sin modstand mod ved flere lejligheder , hvilket den ogs nje har forklaret rsagerne til .
Det er ikke overraskende , at dette forslag - nemlig forslaget om den europiske anklagemyndighed - bliver genoptaget af konventets prsidium . I artikel 20 bebudes der nemlig en europisk lov om oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , hvis struktur skal vedtages med en flertalsafgrelse .
Dette giver anledning til yderligere bekymring , ogs fordi der for anklagemyndighedens vedkommende opstr nogle meget vanskelige sprgsml ssom princippet om fri bevgelighed for bevismateriale , hvilket betyder , at man ser bort fra betingelserne for antageligheden af de beviser , der specifikt er taget hjde for i retssystemerne i de enkelte stater , som har domskompetence .
Man bekmper ikke grnseoverskridende kriminalitet ved at afskaffe de nationale retstraditioner , med derimod ved hjlp af passende kontroller og effektive og virkningsfulde foranstaltninger for at bekmpe , forebygge og afskaffe international konomisk kriminalitet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har med tilfredshed hrt , at de belgiske myndigheder for to dage siden rejste tiltale mod den tidligere kommissr Cresson p grund af svig , fire r efter Santer-Kommissionens styrt p grund af fejl fra netop fru Cressons side .
Ogs dette viser , at det er tvingende ndvendigt at oprette en europisk anklagemyndighed , der udelukkende og alene bringer tilfldene af svig med europiske penge for retten , og det hurtigt efter den pgldende overtrdelse , for der kan kun forventes en prventiv virkning , hvis strafforflgelse og -domfldelse finder sted hurtigt .
Selv om jeg principielt er den sidste , der taler for en yderligere overdragelse af opgaver til EU , er det i dette undtagelsestilflde rimeligt , for i forbindelse med beskyttelsen af de europiske midler har alle - og jeg understreger alle - hidtil ansvarlige organer svigtet p ynkelig vis , isr den nuvrende Kommission , der bliver reduceret af denne opgave til at komme med verbale kraftudtryk .
<P>
Der er dog mere end nogensinde behov for handling , for antallet af tilflde af svig , drlig ledelse og nepotisme stiger .
Jeg henviser blot til de seneste tilflde p De Europiske Fllesskabers Statistiske Kontor Eurostat .
De nationale anklagemyndigheder viser sig i vid udstrkning at vre overbelastede .
Mottoet " de sm hnger man , de store lader man g " har imidlertid en delggende indvirkning p de europiske borgeres tillid til de europiske institutioner .
<P>
Jeg appellerer derfor til Rdet og konventet : Vi har ikke brug for flere grnbger .
Det , vi har brug for , er et entydigt retsgrundlag , der fastlgger og afgrnser arbejdsopgaven klart .
S er der heller ikke lngere plads til visse medlemsstaters betnkeligheder .
Dette frste skridt skal tages nu ved udformningen af de nye traktater og udvidelsen mod st .
Hvis det lykkes os , vil denne instans vre ulseligt forbundet med fru Theatos bestrbelser , som jeg gerne vil rette en stor tak til for de vedholdende bestrbelser endnu en gang .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan (PSE).">
Hr. formand , vi har i dag et bent marked inden for EU , men det betyder , at markedet ogs er bent for bedragere .
Det meste bedrageri mod EU bestr i virkeligheden af manglende indbetaling af midler .
Kommissionen har anslet , at 90 milliarder euro er unddraget EU-budgettet alene p grund af cigaretsmugling .
Vi har ivrksat nogle foranstaltninger for at forhindre bedrageri .
Vi har oprettet OLAF , som udfrer sit arbejde og overdrager sagerne til medlemsstaterne , hvor de s samler stv p en hylde .
Vi kunne trffe sanktioner i forhold til Revisionsretten , men sprgsmlet er fortsat : Hvem anklager ?
Vi kunne fortstte bevisfrelsen for bedrageri , men sprgsmlet er fortsat : Hvem anklager ?
Vi har etableret Eurojust , men ogs her er sprgsmlet : Hvem anklager ?
Svaret , som er faktuelt snarere end teoretisk , er : nsten ingen .
<P>
Medlemsstaterne gr ikke serist ind i bekmpelsen af bedrageri i EU .
Det tog dem fem r at ratificere konventionen om beskyttelse af de finansielle interesser .
Retsforflgningen af personer , der ripper EU for penge er absolut minimal .
Det nuvrende system virker ikke .
Det er ekstremt vanskeligt at retsforflge grnseoverskridende bedrageri , fordi beviser , der er indsamlet i en medlemsstat , ikke tages i betragtning i en anden medlemsstat .
<P>
Vi har her en grnbog , og det er yderst vigtigt , at den europiske anklagemyndigheds befjelser begrnses til EU-budgettets finansielle interesser .
Alt hvad der gr ud over det , bner op for omfattende komplikationer og alvorlige forfatningsmssige implikationer - hvilket er rsagen til , at punkt 4 , som indeholder et krav om indfrelse af et retsomrde , ikke giver mening .
Hvis problemet eksisterer nu , er det ikke svrt at forestille sig , hvor vanskeligt det vil blive efter udvidelsen .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at bekmpe bedrageri , m vi erkende , at det nuvrende system ikke fungerer , og leve med det , indtil vi har et acceptabelt alternativ .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , jeg vil vedrrende bekmpelse af svig frst og fremmest sige , at det er et problem , som skal lses hurtigst muligt .
I dag findes der ikke en kompetent juridisk instans , der kan foretage undersgelser inden for Fllesskabets institutioner , og dette skyldes institutionernes priviligerede status .
Hvis en europisk anklagemyndighed har en opgave , s er det frst og fremmest denne .
Vedrrende det vrige , hvilket vil sige den eventuelle oprettelse af en overnational instans , der skal varetage fremskyndelsen af undersgelser og reagere offentligt over for medlemsstaterne i tilflde af overtrdelser , der skader Fllesskabets finansielle interesser , mener vi , at forslaget indeholder flere ulemper end fordele .
Naturligvis kan forskellene mellem de nationale retsomrder i visse tilflde hindre rettergangen .
Men Eurojust er oprettet for at udbedre dette problem med respekt for de nationale kompetencer .
Lad frst og fremmest denne instans reagere og udvikle sig , inden vi flder dom over dens effektivitet .
<P>
Vedrrende oprettelse af en overnational europisk anklagemyndighed , som Kommissionen foreslr , vil den fre os ind i et endelst maskineri , for vi skal ikke blot harmonisere de kriminelle handlinger , strafudmlingerne , regulativerne og alle former for sagsdokumenter , herunder bevisfrelse , men det ville ogs vre ndvendigt at overveje sprgsmlet om beskyttelse af de individuelle friheder imod alle de tvangsmidler , som den europiske anklager vil anmode om , nemlig ransagning , beslaglggelse , aflytning , arrestordre , retligt tilsyn , varetgtsfngsling og naturligvis det omfattende sprgsml om den demokratiske kontrol , som skal udfres .
Hr. formand , det er meget omfattende , og jeg opfordrer kraftigt mine kolleger til at vlge Eurojust i stedet , hvilket kan fre til tilsvarende resultater uden at skabe usikkerhed .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Theato med den betnkning , hun har udarbejdet .
Jeg mener , at den er resultatet af det omfattende og hrde arbejde , hun har udfrt p omrdet .
Hun har forelagt et efter min opfattelse overbevisende forslag for Det Europiske Konvent om at optage en bestemmelse herom i en ndret traktat .
<P>
Vi br i forbindelse med drftelserne om dette emne ikke give det indtryk - som flere medlemmer har givet og forsger at give - at EU-kassen p den ene eller den anden mde er mere gennemhullet end de tilsvarende statskasser i medlemsstaterne eller andre steder i verden .
Vi klarer det hverken vrre eller bedre , men vi har opstillet hjere standarder for regnskabsfring og ansvarsforhold .
<P>
P den anden side er de fleste argumenter imod denne tanke af politisk og ideologisk karakter .
Argumenter , der forventes at appellere til folk , der er foruroligede over overfrselen af magt og befjelser fra de nationale parlamenter til Europa og indfrelsen af mere undvendigt bureaukrati .
Det er ikke min opfattelse .
Det , vi har overfrt til EU , er 1 % af vores nationale beskatning , som anvendes til fordel for fllesskabspolitikkerne .
Vi har indfrt finanskontrol hermed , og vi har oprettet OLAF med det forml yderligere at undersge eventuelle problemer .
Men vi har ikke taget det endelige skridt , som er at skabe muligheden for at retsforflge personer , som vi har pvist har gjort sig skyldige i krnkelser af EU-lovgivningen .
Jeg har konstateret det i min hverdag , jeg har set tilflde , hvor virksomheder og enkeltpersoner er blevet kendt skyldige i misbrug af fllesskabsmidler .
Jeg har set situationer , hvor mange mennesker inden for en bestemt sektor , som modtager omfattende finansiering fra EU , jensynlig vedvarende kan slippe af sted med at overtrde vores regler og forordninger om pengenes anvendelse .
I et tilflde har man kunnet se skatteyderne i en medlemsstat blive tvunget til gennem clearing af konti at betale for enkeltselskabers lovovertrdelser .
I andre situationer har jeg set manglende indbetaling af afgifter , hvorved de nationale myndigheder igen str tilbage med regningen .
<P>
Hvis vi havde en europisk anklagemyndighed med egne midler - vi nsker ikke at g lngere en det - tror jeg , at myndighederne i medlemsstaterne , som jo reelt forvalter pengene , i hjere grad ville stte fokus p dette forhold .
Jeg tror ogs , at OLAF ' s arbejde ville vre mindre frustrerende , end nr man efter endt efterforskning af forhold , der er blevet anset for at vre tilstrkkeligt alvorlige til at blive overdraget til den offentlige anklagemyndighed p nationalt plan , konstaterer , at det ikke sker .
Hvis vi havde en europisk anklagemyndighed , ville vi over for skatteyderne med sikkerhed kunne fastsl , at vi afsluttede sagerne korrekt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , jeg har for nylig givet udtryk for , at fordelingen af de finansielle ressourcer , som EU har til rdighed , antagelig er den mest komplicerede , men samtidig ogs den mest spndende opgave , som Fllesskabets institutioner skal lse .
En forbedring af effektiviteten og gennemskueligheden i personaleressourcernes anvendelse er derfor bde velkommen , psknnelsesvrdig og velbegrundet .
Flelsen af at vre borger i EU , alts flelsen af at tilhre et overnationalt solidarisk fllesskab , styrkes ogs af den mde , som Unionens finansielle sjle anvendes p .
<P>
Europa-Parlamentet er som budgetmyndighed af uundvrlig betydning for en sdan forbedring .
Vi kan derfor kun prise Kommissionens bestrbelser p at forbedre den strafferetlige beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og isr p at oprette en europisk anklagemyndighed .
Hvis de ptnkte reformer effektivt skal kunne beskytte de europiske skatteborgeres penge og ogs Unionens trovrdighed i henseende til at tilvejebringe denne beskyttelse , m der ydes en stor indsats for at harmonisere procedurer , samordne aktioner og sikre et loyalt og bent samarbejde mellem medlemsstaterne , men det er lige s ndvendigt , at denne politik uigenkaldeligt kommer til at flge fllesskabsmetoden .
<P>
Jeg sttter derfor den opfattelse , som ordfreren , Diemut Theato , hylder , nr hun fastslr , at strafferetten ikke udelukkende kan betragtes som et omrde for EU-lovgivning under tredje sjle , og nr hun henviser til , at oprettelsen af en europisk anklagemyndighed under den frste sjle kan blive et meget vigtigt skridt hen imod den struktur , som " Unionens befjelser " kan f i fremtiden .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , omstndighederne i forbindelse med denne forhandling er s afgjort ikke de bedste at give udtryk for sin holdning under .
P vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien vil jeg gerne sige , at vi fortsat er strke modstandere af den blotte tanke om oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , som ikke er ledsaget af de instrumenter og foranstaltninger , der hrer med til vores landes juridiske arv og kulturarv .
Hvordan kan man overveje at oprette en europisk anklagemyndighed alene , det vil sige uden de doms- , anke- og forsvarsmekanismer , som er kendetegnende og specifikke for ethvert lands retssystem ?
En alt for hurtig udvikling p dette omrde ville kun gre den indfaldsvinkel , vi forsger at give EU , endnu mere justitsprget og eksportere en vis italiensk retsmodel , som vi allerede kender , og som har gjort stor skade i vores land .
Derfor stemmer vi imod fru Theatos betnkning , hvilket vi ogs gjorde i udvalget . Det er ikke , fordi iden er drlig i sig selv , men fordi den mangler alle de ledsagende foranstaltninger , der er ndvendige for , at den reelt bliver retfrdig , sdan som ogs et retssystem p europisk plan br vre .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Bayona de Perogordo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne nske fru Theato tillykke med betnkningen , som jeg stttede i Budgetkontroludvalget , og som jeg ogs forventer at sttte her p plenarmdet .
<P>
Jeg vil gerne anbringe betnkningen i dens rette sammenhng og ppege , at vi taler om at fastsl Europa-Parlamentets holdning i forhold til Kommissionens grnbog om en europisk anklagemyndighed p det konomiske omrde .
Kommissionen forsger med denne publikation at skabe en utroligt bred debat om alle sprgsmlene vedrrende denne instans , og det har fet den til at medtage visse punkter , som , hvis der var tale om et udkast til lovgivning , ville blive anset for ufrdige , mangelfulde og problematiske i mange henseender .
<P>
Grnbogen kan imidlertid sammenfattes til den tanke , den intellektuelle hypotese , at forsvaret af Fllesskabets og dermed de grnseoverskridende , finansielle interesser mske bedre kan forsvares af en instans p fllesskabsplan inden for dette omrde .
<P>
Ordfrerens arbejde er afhngigt af denne struktur , og derfor skal det besvare de vsentligste sprgsml i grnbogen samt udlede af de supplerende og forelbige oplysninger , at det er af central betydning at n frem til det retsgrundlag , der er ndvendigt for at fortstte en grundig analyse .
<P>
Der findes to relevante rsager til , at det er tilrdeligt at behandle og vedtage denne betnkning .
P den ene side det igangvrende konvent og den nste regeringskonference , hvor fremtiden for Fllesskabets lovgivning skal fastlgges , og p den anden side optagelsen af de nye medlemmer , som ved tiltrdelsen skal stilles over for et retsgrundlag , som vil give dem mulighed for at deltage i den kollektive proces med at oprette en europisk anklagemyndighed p det konomiske omrde .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Theatos betnkning om Kommissionens grnbog om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europisk anklagemyndighed har vret genstand for omfattende forberedelser og en langvarig debat .
I begyndelsen var vi enige , forudsat at den europiske anklagemyndighed netop blev - og bliver - begrnset til Fllesskabets finansielle interesser .
Under debatten og vurderingerne i parlamentsudvalgene risikerede det oprindelige forslag dog at blive forvansket og tage en anden og farlig drejning , nr det glder EU ' s institutionelle sammenhng .
Derfor havde Retsudvalget frst udarbejdet en negativ udtalelse , men senere - efter hr . Lehnes kloge indsats og forklaringerne fra formanden , fru Theato - afgav Retsudvalget en kompromisudtalelse og forsgte at bringe den institution , som vi nsker at regulere , tilbage til det oprindelige forslag .
Efter yderligere drftelser med fru Theato lykkedes det os at n frem til en flles holdning og et kompromis , som vi hber , at Parlamentet vedtager her til morgen .
Fru Theato har vret meget lydhr og har selv taget sig af dette sprgsml , for i EU ' s retssystem er der faktisk ikke taget hjde for befjelser inden for strafferet og straffeprocesret , og der er heller ikke taget hjde for en domstol med alle jurisdiktionsgrader , som kan sikre de fulde forsvarsrettigheder .
Uden en sdan kontekst ville oprettelsen af en uafhngig europisk anklagemyndighed uden nogen form for kontrol , hr. formand , kre kolleger , g ud over den i forvejen skrbelige interinstituionelle balance mellem EU og medlemsstaterne p et vanskeligt omrde som retsomrdet , og derfor ville den vre ulogisk og umotiveret .
Oprettelsen af et sdant organ lader navnlig til at vre forhastet , i betragtning af at vi endnu ikke har net mlstningerne om et retssamarbejde eller - p de ndvendige punkter - en harmonisering af bestemmelserne om medlemsstaternes strafferetlige sprgsml .
<P>
Det er inden for rammerne af Eurojust - hvor der s afgjort er et problem med subsidiariteten og et alvorligt problem med samordningen mellem alle medlemsstaterne - og kun inden for rammerne af Eurojust , at vi virkelig kan f et vsentligt og ensartet resultat , som respekterer medlemsstaterne og samtidig giver de garantier , EU skal have .
Det vil vi stemme for , og vi vil tage disse ndringsforslag op i konventet , der naturligvis ikke kan indfre en europisk anklagemyndighed og en ubegrnset superanklagemyndighed , som er i strid med alle de garantier , der trods alt eksisterer her i Europa .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , da medlemmerne fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater kiggede i deres postkasser ved siden af salen her til morgen , s vi en plakat med vores navn og ordet " morder " .
Hidtil , hr. formand , er det vist kun vores kolleger fra Baskerlandet , der har vret vant til dette , til at se deres navne malet p skydeskiver i gaderne , og for nogle af dem , hr. formand , har vi iagttaget et minuts stilhed her i Parlamentet .
<P>
Jeg mener ikke , at dette er i overensstemmelse med den nd , som EU blev grundlagt i , som ogs er uforenelig - og det siger jeg med al respekt - med visse plakater , som vi s i gr her i plenarsalen .
<P>
Derfor vil jeg bede Dem , hr. formand , appellere til tolerance , som er grundlaget for den europiske integration .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Deres kollegers reaktion taler allerede strkt for Deres opfordring til tolerance .
Hvad angr den omtalte hndelse , fordmmer jeg den fuldt og helt .
Den , der gjorde det , har handlet uacceptabelt og uvrdigt .
<P>
Et parlament er en folketribun , og medlemmerne har fuldt ud ret til at fremstte deres politiske analyser og prferencer og gre det p en afklaret og vrdig mde og med respektfuld tolerance for hinanden .
<P>
I lyset af , hvad De berettede i morges , hr . Galeote Quecedo , foreslr jeg at sprge tjenestegrenene , om vi kan finde ud af , hvordan det kunne ske , og hvem den ansvarlige er sledes , at vi om muligt kan drage en lre af det .
Hvis det er ndvendigt at ndre forretningsordenen for at hndtere den slags uvrdige hndelser , skal vi bestemt gre det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg bad om ordet for at fordmme disse utlelige handlinger og udtrykke min solidaritet med mine kolleger fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , og jeg ville foresl det samme , som De netop har gjort .
Jeg sttter det p min gruppes vegne .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er ikke ndvendigt , at jeg , eller andre spanske MEP ' er , siger , at vi er modstandere af denne form for praksis og er imod alle former for vold .
Men jeg m sige , hr. formand , at dette sker i en situation , hvor millioner af spaniere demonstrerer mod krigen , og hvor hr . Aznars spanske regering sammenligner stater som Frankrig og Tyskland ?
<P>
? med Saddam Hussein i Deputeretkammeret .
S sent som i gr beskrev han de stater , som er imod krigen , som allierede med Kina og Rusland , i stedet for at sige , at det er en europisk holdning , som er den modsatte af Det Forenede Kongeriges og Spaniens .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden.">
Den uvrdige opfrsel her i dag kan absolut ikke retfrdiggres .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0045 / 2003 ) af Peres for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om en overvgnings- og kontrolordning for tun ( KOM ( 2001 ) 406 - C5-0408 / 2001 - 2001 / 0170 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0336 / 2002 ) af Dell ' Alba for Budgetudvalget om forslag til ndring af retsakterne for Den Europiske Unions organer efter vedtagelsen af den nye finansforordning ( KOM ( 2002 ) 406 )
<P>
( Parlamentet vedtog forslag 1-12 til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0077 / 2003 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Wynn for Budgetudvalget om Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om indfrelse af en finansieringsramme i udkastet til tiltrdelsestraktat ( 2003 / 2050 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan ikke helt forst , hvorfor vi gr over til afstemningen uden nogen form for forklaring , for her til morgen blev der afholdt et trepartsmde , som hr . Brok og hr .
Wynn p vegne af udvalget deltog i . Jeg mener , at Europa-Parlamentet br f kendskab til resultaterne af dette mde , inden vi afgiver vores stemme .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan vedrrende formiddagens forhandlinger fortlle Dem , at man hidtil ikke har opnet enighed , og at trilogen skal fortsttes kommende tirsdag .
Jeg ser muligheder for enighed , men tror ogs , godkendelsen af denne henstilling er et afgrende instrument , som sikrer vores ml inden for disse rammer , nemlig Parlamentets og kandidatlandenes ligeberettigelse i budgetproceduren .
Jeg beder derfor om at betragte dette indlg som en stttetale til fordel for beslutningen .
<SPEAKER ID=72 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Hr. formand , i henhold til artikel 69 i vores forretningsorden kan Kommissionen forklare sin holdning til Parlamentets ndringsforslag , og hvis den ikke accepterer alle de pgldende ndringsforslag , kan ordfrerne - for jeg er enig med min medordfrer , hr . Harbour , om dette - krve en udsttelse af afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning i henhold til forretningsordenens artikel 69 , stk .
2 .
<SPEAKER ID=73 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , frst vil jeg kort takke bde hr .
Harbour og hr . Medina Ortega for deres hrde og effektive arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Under den lange debat om betnkningen og isr under den nyttige og bne debat om det mundtlige sprgsml om pensioner i gr aftes beskrev jeg nrmere de mange ndringsforslag , som Kommissionen er rede til at godkende , og jeg nvnte ogs , hvilke ndringsforslag vi ikke kan godkende .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 16 , 22 , 23 , 24 , 37 , 39 , 53 , 55 og 63 , og det er ikke srlig mange .
<P>
Det er ikke srlig mange , og listen over dem er let tilgngelig i oversttelse til alle sprog !
<P>
Jeg vil vre srligt opmrksom p ndringsforslaget om parlamentsmedlemmernes assistenter , da dette giver anledning til bekymring her i Parlamentet .
Jeg kan kun p dette tidspunkt gentage , at Kommissionen er opmrksom p og positivt indstillet over for de bekymringer , der er givet udtryk for her i Parlamentet .
Jeg hber derfor , at udtalelserne til sidst vil betyde , at der findes en lsning p dette vigtige beskftigelsessprgsml ved at bryde den interinstitutionelle hrdknude p en positiv mde .
<P>
Ved at udstte afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning forstr jeg , at Parlamentet vil skaffe sig selv lejlighed til at lgge pres p problematiske udestende sprgsml p et senere tidspunkt .
Jeg hber ikke , at jeg overskrider mit kommissorium , nr jeg siger , at jeg opfordrer Parlamentet til overholde tidsplanen .
Jeg er helt sikker p , at ordfrerne fuldt ud forstr ndvendigheden af at gre det .
<P>
Jeg ser frem til den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Hr. formand , som vi har hrt , var der himlen vre lovet kun nogle f ndringsforslag , som kommissren ikke kunne acceptere !
Under alle omstndigheder vil jeg p egne og min medordfrer hr . Harbours vegne anmode om , at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling , og jeg hber , at vi snart vil kunne forelgge lovgivningspakken for Parlamentet igen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen stemmer imod en oprettelse af et EU-overvgningssystem til kontrol af tunfiskeri .
Forslagets forml er at gennemfre internationale forpligtelser i EU-retten , hvilket vi vender os skarpt imod .
<P>
Det skal dog understreges , at vi finder det positivt at indfre foranstaltninger til beskyttelse af delfiner og andre truede dyrearter , dette skal blot ikke ske i EU-regi .
De enkelte medlemsstater br hver for sig , i internationale og regionale samarbejder , s vidt muligt sge at fremme bevarelsen og beskyttelsen af truede dyrearter .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan se , at nogle af de mange tilhrere er pensionerede mnd og kvinder .
Det var netop dem , jeg tnkte p , da jeg stemte for medtagelsen af en finansieringsramme i udkastet til tiltrdelsestraktat , for det er min og Pensionistpartiets mlstning , at der ogs i kandidatlandene skal vre sikre pensioner , som gr det muligt for de ldre at leve et vrdigt liv .
Jeg hber , at der med det samme sker en stigning i sttten til opfrelsen af infrastruktur til industrierne , s man skaber velfrd for alle arbejdstagere , arbejdslse og pensionister , ogs i de andre to kandidatlande , som ikke kommer med i EU i 2004 , nemlig Rumnien og Bulgarien .
<SPEAKER ID=81 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt mod hr . Broks betnkning , for Europa-Parlamentets egoistiske kamp for at forhindre den skaldte amputation af de budgetmssige befjelser har medfrt , at det har sat sig i en absurd position , hvor det ved godkendelse af traktaten ngter at give befolkninger ret til selv at trffe budgetmssige beslutninger i stedet for deres reprsentanter !
<P>
Dette viser , i hvilket omfang Europa-Parlamentet er styret af kortsigtede formodninger , der frst og fremmest er inspireret af besttelsen af at fratage landene deres befjelser .
Hvordan kan man tro , at befolkningerne vil interessere sig for sdanne drftelser ?
<P>
Denne sag br ogs vre en anledning til at stille sprgsml til begrundelsen for de flerrige finansielle perspektiver , der blev indfrt ved en interinstitutionel aftale fra 1988 .
De er meget tvetydige .
Hvis de besluttes p europisk niveau , kan de tjene til at give de nationale parlamenter indtryk af , at de ikke reelt har nogen befjelse til at trffe beslutninger , nr den dag kommer , hvor deres rlige bidrag til Unionen skal faststtes .
Derudover er de sandsynligvis skadelige for selve det europiske budget , for de begrnser mulighederne for lbende tilpasninger , hvis der er behov for det .
<P>
Af alle disse grunde , selv om de skyldes den nuvrende krise mellem Europa-Parlamentet og Rdet , fortryder vi det ikke .
<SPEAKER ID=83 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg bifalder dette resultat af forligsproceduren , som jeg da ogs har stttet .
Jeg tilslutter mig helhjertet nsket om at forbedre beskyttelsen af forbrugernes sundhed og sikkerhed ved som i dette nye direktiv at forhindre markedsfring for den almindelige forbruger af stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske , og af prparater , der indeholder disse stoffer .
Som bekendt betyder " markedsfring " et get ansvar for at sikre , at produktet tjener de forml , som det er beregnet til , uden at bringe offentlighedens sundhed og sikkerhed ( for personer og ting ) i fare .
Det er en betegnelse , der hos offentligheden skaber det indtryk , at bestemte produkter er " tillidsvkkende " .
Denne tillid forudstter derfor dels tilvejebringelse og oversigt over disse produkter eller stoffer - en foranstaltning , som Kommissionen har foreslet , og som jeg hilser velkommen ( man skal erindre , at EU ' s nye strategi for kemiske produkter vil indebre registrering af ca . 30.000 stoffer ) - dels en forelbig risikovurdering af hvert enkelt stof .
Kontrol , registrering og behandling af kemiske produkter og stoffer m sledes omfattes af en klar og let forstelig lovgivning afpasset efter de anvendelsesforml , som disse produkter er beregnet til .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , sdan som der str i betnkningen , indeholder den cement , der anvendes til opfrelse af bygninger , krom IV , som giver de erhvervssygdomme , alle murere kender , nemlig cementdermatitis .
Derfor kunne jeg selvflgelig kun stemme for dette direktiv , som begrnser og reducerer farligheden af det arbejde , der udfres af murerne , som opfrer vggene omkring os .
Som reprsentant for Pensionistpartiet vil jeg dog gerne insistere p , at vi i EU vedtager et direktiv , der nedstter arbejdstiden for skadeligt arbejde som murernes , s vi fr frre erhvervssygdomme .
<SPEAKER ID=86 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Jeg forstr udmrket , at det er vigtigt at anvende forsigtighedsprincippet , s de risici reduceres , som byggeri- og cementarbejdere udstter sig for , hvis krom er i kontakt med huden , men jeg mener ikke , at dette forslag til direktiv er den optimale lsning .
For det frste fordi det ikke i forndent omfang har taget hensyn til resultaterne af den tidligere lovgivning ( 2001 / 60 EF ) .
For det andet fordi det ikke baserer sig p harmoniserede metoder til bestemmelse af kromindholdet , hvilket kan betyde konkurrenceforvridning og mindre sikkerhed for arbejderne .
For det tredje fordi det faststter en uacceptabel undtagelse for uemballeret cement .
Det er velkendt , at manglende objektivitet i anvendelsen af forsigtighedsprincippet ofte frer til , at reglerne ikke efterleves .
Jeg frygter , at det ogs kommer til at ske med denne lovgivning .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Som jeg nvnte under debatten i gr , har jeg ingen indvendinger over for den ene af denne sags to dele .
Den frste ndring af direktivet angr nonylphenol ( NP ) og nonylphenolethoxylat ( NPE ) , som benyttes til fremstilling af visse produkter .
Eftersom NP og NPE tenderer til skadelig ophobning i levende organismer , klassificerer rammedirektiv 2000 / 60 / EF om vandpolitiske foranstaltninger NP som et " prioriteret farligt stof " , og eftersom enorme mngder af NP og NPE forhandles og anvendes , er der her ingen tvivl om , at deres udledning i miljet br begrnses kraftigt .
<P>
Mine forbehold drejer sig om den anden ndring af direktivet , om anvendelse af heksavalent krom ( eller krom VI ) i cement og cementprparater .
<P>
I dag , hvor den frste blok tilfjelser er vedtaget , og den anden blok , der oprindelig hidrrte fra fagudvalget , sledes er blevet fjernet , hilser jeg den indsats for kompromis velkommen , som flere kolleger har udfoldet , og som forklarer dette vigtige kompromisresultat .
Det er meget positivt og kan mske mindske eller fjerne den modstand , der endnu kan spores .
Eftersom der har vret nogle delafstemninger , og afstemningerne i plenarforsamlingen ikke umiddelbart lader os finde den endelige teksts balance , har jeg dog valgt at undlade at stemme ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren .
Vi har lnge talt for get forskning i kliniske metoder til bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose i udviklingslandene .
Meget af hbet i den fattige tredje verden , som for tiden er den del af kloden , der brer de tungeste byrder af dd og elendighed i forbindelse med hiv / aids , malaria og TB , ligger i EU ' s evne til at tilbyde finansiering af forskning og medicin , der er effektiv , let at anvende og ikke er for dyr .
<P>
Jeg glder mig srligt over , at der stilles godt 600 millioner euro til rdighed til bekmpelse af disse sygdomme , hvoraf EU bidrager med godt 200 millioner euro .
Det er imidlertid vigtigt at erkende , at selv om det er et meget velkomment skridt , er det et lille belb sammenlignet med verdens omkostninger , hvis man ikke har kontrol med disse sygdomme .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan se , at man i dette direktiv har lyttet til mine tidligere stemmeforklaringer .
Jeg har ved andre lejligheder anmodet om , at vi lagde de penge sammen , som hver af de 15 medlemsstater bruger p videnskabelig forskning , s der ikke gr nogen penge til spilde , og s der kan bruges strre belb p hurtigt at gre nogle videnskabelige opdagelser , som er nyttige for alle europerne .
Med denne beslutning lgger vi de 200 millioner euro , som medlemsstaterne har stillet til rdighed , sammen med 200 millioner euro fra EU og 200 millioner euro fra den private sektor for at finansiere forskning , som gr det muligt for os at finde ud af , hvordan man bedst behandler aids , tuberkulose og malaria .
Derfor var det mig en stor glde at stemme for hr . Caudrons betnkning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Martinez (NI)">
Aids , malaria og ogs tuberkulose er ved at vende tilbage , hvilket er tegn p den elendige situation i de nationer , hvor den globale frihandel og en ukontrolleret ultraliberalisme har bredt sig .
<P>
Faktisk viser disse tre folkesygdomme , at jorden blot er en anden form for Columbia-rumfrge .
Nr SARS bryder ud i Vietnam i 2003 , dr folk i Hongkong eller i Frankrig . Hvad betyder det ?
At sundhed er et globalt , offentligt anliggende .
<P>
Problemet har i flere mneder vret drftet i WHO .
Washington frer an i afvisningen af fri adgang for de fattige lande til generiske lgemidler .
USA nedlgger veto mod rettighederne til intellektuel ejendomsret og patenter p molekyler , som kan redde menneskeliv .
I 2001 , da de var truet af miltbrand , mente de imidlertid , at Bayers patent p ciclosporin skulle vre en undtagelse .
<P>
Partnerskabet mellem EU og udviklingslandene er naturligvis et godt initiativ , men det er ikke nok .
Verden lider under et underskud af social fantasi .
Der skal skabes bevidsthed om , at de store problemer som folkesygdomme , indvandring og manglen p rent drikkevand er globale problemer , mens lsningerne skal findes p nationalt plan .
Udfordringen bestr i at undersge lsningerne p disse problemer p globalt plan for at forhindre , at det skader dem , der er for kortsigtede til at tnke p andet end deres eget land .
<SPEAKER ID=92 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Vi har en helt afgrende forpligtelse til at bidrage med at bekmpe let overfrbare sygdomme , med srlig opmrksomhed p fattigdomsrelaterede sygdomme som aids , tuberkulose og malaria , og forbedre vaccination og sundhedspleje gennem de mere udviklede landes finansiering af sundhedsprogrammer , fjernelse af barrierer for udviklingslandenes adgang ( licenser og patenter ) til farmaceutiske produkter og partnerskaber til udvikling af nye generationer af produkter .
Det er vrd endnu en gang at minde om , at 70 % af de aidsramte lever i Afrika syd for Sahara , og at aids , tuberkulose og malaria er skyld i fem millioner ddsfald om ret .
Jeg glder mig derfor over forslaget om , at EU skal deltage i forskningsprogrammer om at udvikle nye kliniske tiltag til bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose .
En sdan deltagelse m imidlertid ikke erstatte EU ' s andre finansielle forpligtelser i bekmpelsen af disse sygdomme .
Jeg takker hr . Caudron for hans gode arbejde .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg bifalder Parlamentets forslag og tilfjelser , fordi jeg mener , at de forbedrer Kommissionens vigtige forslag , s der gives et realistisk og relevant svar p et alvorligt og universalt problem i form af et langsigtet forskningsprogram med det forml at udvikle nye kliniske tiltag til bekmpelse af fattigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslandene .
<P>
Jeg sttter ogs betnkningen , fordi den omhandler et forslag fra Kommissionen , der samler finansielle bidrag fra s forskellige kilder som EU , nationale forskningsprogrammer i diverse deltagende stater og den private sektor , og som ogs involverer de berrte lande selv i programmet .
Den eksponentielle forgelse af belbene i dette program i forhold til det foregende bidrager sammen med den konstante bestrbelse for at gre forskningsresultaterne reelt tilgngelige for udviklingslandenes befolkninger til at gre det mere sandsynligt , at programmerne fr den nskede effekt .
Jeg vil dog gerne bemrke , at alene de involverede belb gr , at denne form for europisk samarbejde tilrder en nje kontrol med anvendelsen af Fllesskabets midler .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Vairinhos (PSE)">
Det er ubestrideligt , at hiv / aids , malaria og tuberkulose er alvorlige epidemier , og at bistanden m ges p nationalt , regionalt og internationalt plan .
Det er millioner af mennesker , der dr hvert r i de fattige lande .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i udformningen af dette program i dets forskellige dele , der er tvrgende forbundet og gensidigt afhngige , idet jeg srligt fremhver forebyggelse , incitament til behandling , lettere adgang til de vigtigste lgemidler og intensivering af forskning og udvikling .
<SPEAKER ID=97 NAME="Davies (ELDR)">
Jeg stemte mod ndringsforslag 13 til hr . Attwoolls betnkning om behandling af hajfinner ( A5-0043 / 2003 ) , som tillader at lande hajfinner og kropsdele separat .
Denne fremgangsmde gr forsgene p at kontrollere , hvor mange hajer der fanges , virkningslse .
<P>
Det burde vre en trst , at Kommissionen og Rdet kommer til at bestemme forordningens endelige form .
Men det er det desvrre ikke .
<P>
Forslaget til forordning opstod i forbindelse med et andragende til miljkommissr Wallstrm fra Hajfonden og i forbindelse med et sprgsml , som jeg stillede i Miljudvalget .
Jeg er sikker p , at kommissr Wallstrm fler sig ladt i stikken af Generaldirektoratet for Fiskeri .
Nr en tjenestemand fra generaldirektoratets bevarelsesafdeling kan feje bekymringerne til side med ordene " jeg m henholde mig mere til fiskeindustriens synspunkt , hvis de skal have et godt udbytte af deres fangster " , antyder det efter min mening , at han har en mrkelig opfattelse af bevarelse .
Mske skulle kommissr Fischler lade ham st for kontrollen med slagterierne .
<P>
EU-borgere , der vil beskytte fiskearterne mod udryddelse , kan ikke have tillid til et generaldirektorat under Kommissionen , der har solgt sin sjl til at tjene den spanske fiskeindustris interesser .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
Under forbehold af den personlige smag eller bestemte samfunds eller etniske gruppers gastronomiske arv , som naturligvis fuldt ud respekteres , er der dog visse minimumskrav til fangst og tilberedning af de arter , der skal tilfredsstille denne appetit og smag .
<P>
Den praksis , der bestr i at fjerne hajernes finner og smide resten over bord , undertiden mens dyret endnu lever , anses for en trussel for visse hajarters overlevelse , men er derudover s barbarisk , at den p ingen mde er forenelig med de principper og erklringer , som er blevet vedtaget i lbet af den europiske integrationsproces .
<P>
Den betnkning , som Elspeth Attwooll ( ELDR , UK ) fremlgger for Fiskeriudvalget , og som bifalder Kommissionens forslag til forordning , hvis forml er at forbyde denne praksis , fortjener derfor min fulde sttte .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i ndringsforslag 2 til betragtning 2 a i hr .
Harbours og hr . Medina Ortegas betnkning afskaffes den justeringskoefficient p pensioner , som afhnger af pensionistens bopl , s samme bidrag modsvares af samme pension .
Det er et sundt konomisk princip , som jeg ville nske , at man anvendte i hele Europa .
Desvrre er der som bekendt i nogle medlemsstater - ikke mindst Italien - borgere , som ikke har betalt noget , og som modtager samme pension som borgere , der har betalt betydelige pensionsbidrag .
Derfor br alle 15 medlemsstater flge EU ' s eksempel !
<SPEAKER ID=101 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Med forslaget om at reformere personalevedtgten opfordres EU til internt at anvende de overordnede lsninger , som de store koncerner har valgt , idet man fremmer nedskringer i de offentlige tjenesteydelser og angriber arbejdstagernes rettigheder .
<P>
Bestrbelserne p at reducere lnninger og goder , indfre nye skatter og foretage en drastisk reduktion af pensioner og pensionsrettigheder er alt sammen et led i angrebene p arbejdstagernes rettigheder .
<P>
Man fremmer afskaffelsen af tjenester og en strre grad af favorisering og afhngighed i sammenhng med en reduktion af de offentlige tjenesters rolle og en mere aktiv og underlig form for beskyttelse , der gavner lobbyernes , de store virksomheders og de strke politiske familiers interesser .
<P>
Flertallet af medarbejdere og fagforeningen for EU ' s forskellige institutioner er imod hr . Kinnocks forslag .
Men hr . Kinnock bruger de sdvanlige kneb , som visse fagforeningsledere ser gennem fingre med , i et forsg p at rette et afgrende slag mod den offentlige tjeneste p europisk plan og foreg med et godt eksempel for de offentlige myndigheder i medlemsstaterne .
<P>
Vi sttter de rimelige krav fra arbejdstagerne og deres bevgelse .
Vi mener , at Europa-Parlamentet br fastholde synspunktet om , at denne sag skal behandles under den flles beslutningsprocedure , og vi br ikke give Kommissionen og Rdet lov til at trffe beslutninger uden nogen form for kontrol i en sag , der til og med ogs vedrrer den problemfri afvikling af Parlamentets aktiviteter .
<SPEAKER ID=102 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries, Theorin (PSE)">
Vi vil i det flgende redegre for vores motiv til at stemme imod ndringsforslag 58 til bilag II , led 4 , og ndringsforslag 59 til bilag II , led 34 .
<P>
Vi mener ikke , at sprgsmlet om assistenternes ansttelsesforhold skal behandles inden for rammerne af betnkningen om vedtgten for tjenestemnd og vrige ansatte i Fllesskaberne , men at sprgsmlet br behandles inden for rammerne af en vedtgt for assistenter eller i forbindelse med diskussionerne om medlemsstatutten .
<P>
Vi mener , det er vigtigt at forbedre og synliggre assistenternes situation , hvad angr deres ansttelsesforhold , men mener ikke , at sprgsmlet skal behandles inden for rammerne af denne betnkning .
Vi tvivler p , om ndringsforslag 58 er relevant og varetager assistenternes interesser .
Vi mener derfor , at sprgsmlet br analyseres yderligere og behandles separat ved en senere lejlighed .
<SPEAKER ID=103 NAME="Blak, Frahm og Krarup (GUE/NGL)">
Vi stemte mod ndringsforslag 64 , selv om det forsger at skabe et " mindre uretfrdigt " system for de ansatte i Parlamentet .
Generelt synes vi , at personalet skal have lige rettigheder , hvad angr ln . Vi kunne sledes have stemt for ndringsforslaget , hvis de 16 % blev givet til alle nyansatte uanset oprindelse .
<SPEAKER ID=104 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. Vi stemmer imod ndringsforslaget , fordi vi principielt er imod , at udetillgget ikke gives til alle ansatte , eftersom det ikke gives til ansatte , der er bosat i Belgien ved ansttelsens begyndelse .
<P>
Vi er enige i indholdet i ndringsforslag 64 og ville havde stemt for , hvis ndringsforslaget havde betydet , at udetillgget ville blive tildelt alle ansatte .
<SPEAKER ID=105 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Rdet har befjelser til at stille et andet forslag end det , som Kommissionen og Parlamentet overvejede , efter at Parlamentet havde vedtaget det ved andenbehandlingen .
Det er derfor en god id at acceptere et ndret forslag , men ikke forslaget til lovgivningsmssig beslutning p nuvrende tidspunkt .
Jeg er i hvert fald ked af forslagene af fire grunde .
Den frste er , at mennesker , som har praktisk erfaring , men som ikke har den krvede uddannelse , allerede som udgangspunkt udelukkes fra disse stillinger .
For det andet reduceres antallet af tjenestemnd , og antallet af ansttelseskontrakter med en ringere retsstilling kan stige til to tredjedele af arbejdsstyrken .
For det tredje findes der stadig ikke nogen tilfredsstillende ordning til beskyttelse af mennesker , der nsker at gre opmrksom p fejladministration inden for organisationen .
For det fjerde er selv pensionsproblemet fortsat ulst .
Det er forkert , at anklager om seksuel chikane potentielt kan fre til , at folk kan straffes , hvis deres anklager ikke frer til noget .
Det er udmrket , at medarbejderne fremover kun skal give meddelelse om deres publikationer og ikke frst bede om tilladelse .
Afstemningen i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked fandt sted s sent , at der kun var n dag tilbage til indgivelse af ndringsforslag fr plenarmdet .
Det er for mig at se ikke en seris beslutningsprocedure .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg m tilst , at jeg faldt i svn under afstemningen , og mens jeg sov , s jeg de 15 stats- og regeringschefer , som var samlet i Bruxelles i forbindelse med Det Europiske Rd , og som havde en livlig diskussion .
En af dem sagde til de andre : " For at f pensionsregnskabet til at g op skal I bare gre det , som vi gr og har gjort i Italien .
Nr vi skal vlge finansminister i Italien , sender vi ham frst til lgen .
Vi tager et rntgenbillede af hans brystkasse for at se , om han har et hjerte af sten .
Vi sender ham s til jenlgen for at se , om han har firkantede pupiller , s han kan f et firkantet regnskab til at g op , og vi tager en blodprve for at se , hvor meget alkohol han kan tle , for hver gang der dr en pensionist , gr regeringen ind ved siden af og skler .
Nu har vi fundet ham , s vi kan godt tage det roligt .
Gr , som vi har gjort !
"
<SPEAKER ID=108 NAME="Bastos (PPE-DE)">
Behovet for at omlgge Lissabon-strategien , s det sikres , at medlemsstaterne og kandidatlandene i 2010 nr dens ml , er en forudstning , som dette forslag til beslutning opstiller , og som jeg sttter .
<P>
Selv om der er konstateret fremskridt med hensyn til at skabe job og nedbringe arbejdslsheden , er denne strategis fremskridt fortsat meget trge .
Krfterne m derfor samles i alle medlemsstater og i EU om fire prioriterede ml .
<P>
For det frste m vksten i beskftigelse og den sociale samhrighed styrkes med sttte i den reviderede europiske beskftigelsesstrategi gennem oprettelse af en beskftigelsestaskforce og reform af pensionerne .
<P>
For det andet m fremme af innovation og ivrkstternd befordres ved at lette oprettelsen af innovative virksomheder , ge investeringerne p disse omrder og ikke glemme SMV ' ernes fundamentale , beskftigelsesskabende rolle .
<P>
For det tredje m Europa bindes tttere sammen og det indre marked uddybes ved at fjerne alle hindringer for dets forbedring .
<P>
For det fjerde m der sikres miljbeskyttelse kdet sammen med jobskabelse ved at investere i rene teknologier og igangstte aktioner p miljomrdet .
<P>
Selv om vi gennemgr en periode med konomisk stagnation og politisk uvished , m vi ikke lade disse prioriteter af syne .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Berthu (NI)">
Rdet i Bruxelles har slettet punktet om hringen med Valry Giscard d ' Estaing , som er formand for konventet , fra dagsordenen med den begrundelse , at det var mere ndvendigt at tale om Irak .
Men faktisk talte Rdet for ikke at forvrre uenigheden nsten heller ikke om Irak .
<P>
Man kan s sprge , om udsttelsen af hringen med formanden for konventet ikke er udtryk for en grundlggende misstemning af to grunde .
<P>
Den frste grund har naturligvis tilknytning til Irak-krisen , som viser , at det er umuligt at have en samlet udenrigspolitik , og som sandsynligvis vil fre til oprettelsen af et todelt Europa , som enten vil vre opdelt p langs eller p tvrs .
Men dette scenario indgr ikke p nuvrende tidspunkt i konventets planer , som i vid udstrkning stadig styres af enhedsmodellen .
<P>
Den anden grund hnger sammen med tilstedevrelsen eller manglen p samme af kandidatlandene ved Rdets mder .
De er ikke reelt medlemmer endnu . Men kan der vre drftelser i konventet uden dem ?
Og hvis ja , skal de s ikke have klar besked om , at de bliver fuldgyldige underskrivere af den kommende traktat , den skaldte forfatning , hvilket vil sige , at denne traktat udelukkende kan afsluttes efter den 1. maj 2004 , nr de er blevet medlemmer ?
Det er vores holdning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Ferrer (PPE-DE)">
De stadig mere bne og konkurrenceprgede omgivelser , som erhvervslivet skal operere i i dag , og behovet for at fremme en form for konomisk vkst , der kan sikre borgernes beskftigelse og sociale velfrd , retfrdiggr fuldt ud strategien og de aftaler , som Det Europiske Rd vedtog for at give strategien fornyet dynamik .
Disse aftaler skulle have vret langt mere ambitise med hensyn til deres foreslede rkkevidde og dkningsomrde i lyset af de akkumulerede forsinkelser med gennemfrelsen af de foranstaltninger , der blev aftalt i Lissabon .
S jeg har stemt for beslutningsforslaget , men jeg beklager , at det ikke indeholder en henvisning til behovet for at garantere gensidig adgang til tredjelandes markeder med fuld overholdelse af bestemmelserne for den internationale handel , et aspekt , som jeg anser for centralt .
Med hensyn til at opretholde og ge beskftigelsen vil foranstaltningerne kun have begrnset nyttevrdi , uanset hvor ndvendige de er , hvis virksomhederne ikke har mulighed for at eksportere som flge af den illoyale konkurrence p udenrigshandelsomrdet , som EU er ndt til at bekmpe .
<SPEAKER ID=111 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
P Bruxelles-topmdet sagde man ikke et eneste ord i retning af blot en mild fordmmelse af denne forbrydelse mod det irakiske folk .
Man rettede kun opmrksomheden mod den imperialistiske krig for at udtrykke frygt for , at den kan f storkapitalens profitter til at falde , og for at foresl forebyggende foranstaltninger for at eskalere sine antigrsrodsangreb .
<P>
I de fejlagtigt benvnte antigrsrods " Lissabon-mlstningers " navn besluttede man i konkurrenceevnens og ivrkstterevnens navn at fremme foranstaltninger og politikker , der undergraver retten til arbejde , sociale rettigheder samt forsikrings- og pensionsrettigheder .
<P>
Der blev udstedt retningslinjer for at udvide brugen af deltidsarbejde og midlertidig ansttelse , agentursystemer og fleksible arbejdsforhold , idet man grundlggende afskaffer kollektive aftaler , reducerer de sociale udgifter yderligere , overdrager befolkningens rigdomme til privatkapitalen , " liberaliserer " tjenesterne inden for den offentlige sektor og forsyningstjenesterne samt tilskynder til , at sundhed og sundhedstjenester gres til varer , og til at forsikringssystemerne privatiseres .
<P>
De stikker naturligvis sig selv blr i jnene , hvis de tror , at arbejderne vil lade sig snyde af falske lfter og pr-tricks .
Det er dem , der fler smerten ved recession , den stadige udhuling af indtgterne og faldende levestandard .
De organiserer sig og intensiverer deres kamp mod storkapitalens og EU ' s valg .
Der opstr stadig flere radikale grsrodsorganisationer , og modstanden mod kapitalismens brutalitet vokser i alle EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=112 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi vil udtale os om resultaterne fra Det Europiske Rds mde om Lissabon-strategien .
Vi kan endnu en gang konstatere , at stats- og regeringscheferne flger den liberale ideologi i opbygningen af Europa .
Under topmdet i Lissabon i marts 2000 drejede det sig om at indfre den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnkonomi i verden , der var i stand til at skabe en bredygtig konomisk vkst , der skulle resultere i en kvantitativ og kvalitativ forbedring af beskftigelsen og en strre social samhrighed .
Tre r efter er resultaterne mildt sagt langtfra overbevisende .
P et tidspunkt med mange fyringsrunder i Europa , med en langsom vkst i euroomrdet - 1 % i stedet for de forventede 1,8 % - og hvor flden med stabilitets- og vkstpagten lukker sig , fortstter De 15 med liberalisering af jernbanerne , energisektoren og luftfarten og med deregulering af den sociale beskyttelse og med at gre arbejdsmarkedet mere fleksibelt .
Derfor kan vi ikke acceptere Rdets konklusioner .
<P>
Det er i dag ndvendigt s hurtigt som muligt at vende disse overvejelser mod mere demokrati og borgerkontrol , flere offentlige tjenesteydelser , mere social beskyttelse , der er baseret p solidaritet , og mere lighed mellem mnd og kvinder , mellem de indfdte borgere og indvandrerne .
<SPEAKER ID=113 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Miljdimensionen er endnu ikke i tilstrkkelig grad en del af Lissabon-strategien .
Jeg mener derfor , at svel Kommissionen som medlemsstaterne br sikre , at der ns tre ml inden forrstopmdet 2004 . For det frste m oversigten over de strukturelle indikatorer , der danner grundlag for evalueringen af staternes indsats , udvides og suppleres med nye miljindikatorer , der kan evaluere situationen i EU med hensyn til grundvandsressourcer , biodiversitet , delggelse af jorden , kemisk forurening og fdevaresikkerhed .
For det andet haster det med at f ajourfrt EU ' s strategi for bredygtig udvikling i lyset af de forpligtelser , der blev vedtaget p Johannesburg-topmdet , og med at f indfrt overvgningsmekanismer til evaluering af EU ' s opfyldelse af de globale ml .
For det tredje er det vigtigt , at Lissabon-strategien ogs p miljomrdet kommer til at omfatte en aktionsplan med politikker , mlstninger og gennemfrelsesfrister .
Mange af disse mlstninger har adskillige gange vret diskuteret p EU-topmder , men er ikke blevet til realiteter .
Det er p tide at inkludere dem i Lissabon-strategien .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , p denne ottende dag for invasionen i Irak beklager jeg de lidelser , som den civile befolkning gennemgr ved denne konflikt .
Men samtidig mener jeg , at det er ndvendigt at minde om , at Saddam Husseins styre netop har frt til denne situation med de massakrer , han har udfrt , srlig med massedelggelsesvben , og de evindelige forhalingsmanvrer i forbindelse med anmodningerne om afrustning og ndringer i styret .
Og endnu i dag forvrrer han situationen med en strategi , som gr ud p at lokke kampene til byerne og derved tage befolkningen som gidsel og bruge den som menneskeskjold .
<P>
Som jeg allerede har sagt , kan man kun beklage den mde , hvorp forhandlinger i FN er blevet frt i lbet af de seneste par mneder .
Men i dag br vi udtrykke vores solidaritet med vores allierede , hvis tropper befinder sig i omrdet , og jeg giver her srlig udtryk for min solidaritet med vores engelske kolleger .
Som p Rdets mde i Bruxelles den 20. marts hber vi , at resultatet bliver et frit og uafhngigt Irak , hvis styre ikke er nogen trussel , hverken for nabolandene eller for landets befolkning .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hvad stemte jeg til det meget alvorlige Irak-sprgsml ?
Tja , hr. formand , jeg sov udmrket i nat , og jeg havde endnu en gang en drm .
Der var en boksering , og de to boksere var prsident George W .
Bush og prsident Saddam Hussein .
Dommeren var FN ' s generalsekretr Kofi Annan , og miss Europa var en pinup i mininederdel , som holdt et skilt op , hvor der stod " frste runde " .
Saddam Hussein slog Bush i gulvet med det samme , og da Bush tabte , ld der klapsalver fra alle verdens pacifister .
Da jeg s Bush ligge p gulvet , fik jeg medlidenhed med ham , og derfor skyndte jeg mig at komme cowboyen til undstning og stemme p en sdan mde , at jeg viste min solidaritet med USA , som tidligere har reddet Europa fra diktatorer .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager , at det ikke er lykkedes Parlamentet at vedtage en klar holdning til Irak .
Derfor vil jeg gerne have min holdning frt til protokols : Jeg mener , krigen er illegal , umoralsk og politisk kontraproduktiv .
Jeg mener desuden , vi skal udnytte den aktuelle krise i udenrigs- og sikkerhedspolitikken til at forene dette Europa udenrigs- og sikkerhedspolitisk , ikke mod USA , men som en selvbevidst partner , som vi i dag desvrre endnu ikke er , hvilket er selvforskyldt !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci (ELDR).">
Hr. formand , jeg betragter resultatet af afstemningen om dette forslag i Parlamentet i dag med stor beklagelse , jeg vil endda sige ngstelse .
Det er trist at konstatere , at ikke bare Rdet , men ogs Parlamentet har besluttet ikke at sige sin mening .
Den tomme sal lige nu er et srgeligt tegn p vores manglende rolle i denne internationale krise , som viser sig fra sin vrste side .
Dette tegn p magteslshed er smerteligt for alle dem , som altid har hbet p - og fortsat hber p - at Europa bliver et lysende eksempel for hele verden p ligevgt , fremgang , fred og sikkerhed for overholdelsen af befolkningernes rettigheder og international ret .
Selv om vi ikke har vedtaget nogen beslutning , var der nogle vigtige afstemningsresultater , og det vigtigste var efter min mening , at et stort flertal af Parlamentet gik ind for en flles forsvars- og udenrigspolitik , ogs ved hjlp af et forstrket samarbejde .
Det er det eneste spde hb i desperationen efter en afstemning , som ikke gr os re .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , jeg har ikke hr . Fatuzzos talent for at give udtryk for de flelser , man kan have over for demokratiets soldater , der i rkenen er i frd med at bekmpe en fjende med mange ansigter , men jeg vil ogs gerne beklage , at Europa-Parlamentet ikke formelt har fremsat en udtalelse .
Det forhindrer dog ikke , at vigtige afstemninger har fundet sted , som hr . Procacci sagde .
<P>
Jeg mener , at beslutningsforslaget fra Den Liberale Gruppe var det , der kom tttest p det , som ville have vret Europa-Parlamentets holdning , der navnlig undgr det hysteri , som vi alt for ofte p nuvrende tidspunkt ser .
Jeg vil gerne tilfje , at Europas fiasko , hvis der er tale om en fiasko - og denne tomme mdesal er tilsyneladende tegn p det - helt sikkert vedrrende forlbet i de forhandlinger , som er get forud for beslutningen om angreb , er en klar fiasko for det mellemstatslige tiltag .
Den mde , hvorp vores regeringer har sat de nationale holdninger verst , og forestillingen - hvad enten den er sand eller falsk - om nationale interesser i forhold til europiske interesser viser os , at hvis kriser kan give resultater , har vi virkelig brug for at fastlgge en ny europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er baseret p en ny fderalisme for det nye rhundrede .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , Socialdemokraterne , De Grnne og De Liberale er get fuldstndig over gevind med deres utroligt omstndelige , forvirrende , tvetydige og hykleriske flles beslutning .
Det er lykkedes dem under de nuvrende omstndigheder at udarbejde et beslutningsforslag , som ikke indeholder et eneste punkt om fordmmelse af det engelsk-amerikanske militre angreb og ikke en eneste artikel , der anmoder om , at angrebet afsluttes .
Deres berettigede harme er udelukkende rettet mod de irakiske myndigheder , som man anmoder om ikke at anvende vben , mens man lover , at de under alle omstndigheder vil blive frt for en international domstol , hvilket grnser til det latterlige .
Men siden hvornr er bombning af et land i henhold til international lovgivning et lovligt middel til ndring af en regering , selv om den er autoritr , hvilket de vrige regeringer i omrdet ogs er ?
Og betyder dette , at alle mekanismer inden for lovgivning og flles sikkerhed kan overtrdes efter de magtfuldes forgodtbefindende ?
Det er det eneste emne , der skal diskuteres i dag .
De har ikke nsket at tale om det .
De har ikke nsket en beslutning .
Det kaster skam over Europa-Parlamentet !
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , min holdning i dagens afstemninger om Irak-krisen har hele tiden vret bret af et ubjeligt princip om solidaritet .
Nr krigen er begyndt , er det tidspunkt kommet , hvor man , hvad enten man er for eller imod den , m st sammen .
Nr en af medlemsstaterne , Storbritannien , er i krig , er det vores pligt at st sammen med dette land .
Nr nogle af vores NATO-allierede anmoder om vores solidaritet , m vi st skulder ved skulder med dem , ikke mindst i de svreste stunder , s vi kan regne med dem , hvis vores egen sikkerhed skulle blive truet .
<P>
Over for dem , der mener , at resolution 1441 ikke er tilstrkkelig , minder vi om de 16 foregende resolutioner og de omkring 7.000 inspektrer , der i de sidste 12 r har udfrt omtrent syv rs inspektionsarbejde uden synlige resultater .
Over for dem , der alligevel hellere ville fortstte inspektionerne med henvisning til en retorisk trussel om brug af magt , erindrer vi om , at den uenighed i det internationale samfund , der kom til syne i FN ' s Sikkerhedsrd , har vret det bedste vben , som Saddam Hussein nogensinde har fet .
Over for dem , der med al mulig legitimitet udelukkende bekymrer sig om de humanitre flger af en vbnet konflikt - og det gr vi alle - stter vi den barske virkelighed for irakiske folk , der gennem rtier har vret udsat for kontinuerlig diskret etnisk udrensning og et despotisk , grusomt og uforudsigeligt diktaturs delggende flger .
Vi nsker alle kun fred , s hurtigt som muligt , men den fred , som jeg lnges efter , er en fred i sikkerhed , uden trusler om terror eller brug af massedelggelsesvben , i frihed ikke kun for os , men ogs for irakerne og med velstand , der ogs nr dem , der trnger mest .
<SPEAKER ID=122 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Det grske rdsformandskab fastholder , at det er i frd med at tage et kvantespring fremad for at udrede de store meningsforskelle inden for EU i sprgsmlet om Irak .
Det glemmer de uskyldige ofre i Baghdad , den ubnhrlige belejring af Basra og strmmene af blod og taler i stedet om , hvem der skal styre Irak efter krigen , USA eller FN .
Dette er rent faktisk et skridt tilbage til det 19. og begyndelsen af det 20. rhundrede , hvor Frankrig , Storbritannien og Spanien skndtes og stredes om , hvem der skulle kontrollere Marokko , Libyen og Egypten .
<P>
EU er ndt til at se i jnene , hvad der sker . Det m opfordre til , at denne ulovlige krig bringes til ophr i overensstemmelse med artikel 11 i traktaterne , hvori det krves , at Unionens udenrigspolitik skal vre i overensstemmelse med principperne i FN ' s charter , og det m fordmme den britiske regering .
<P>
Tony Blair planlgger naturligvis at komme til Athen om nogle f dage , nr de 10 nye lande skal underskrive traktaten den 16. april .
Han burde hellere blive vk .
For den grske befolkning er han persona non grata .
Hvis han kommer , hvis Iraks blodbesudlede angriber stter foden p den grske frihedens jord , kan han vre sikker p aldrig at glemme den grske befolknings velkomst , naturligvis en fredelig velkomst , men vi vil svinge med flag og oplfte vores stemmer i sang .
<SPEAKER ID=123 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
Selv om Europa-Parlamentet i sidste ende var ude af stand til at vedtage et beslutningsforslag om Irak , var flertallet af parlamentsmedlemmernes stemmeafgivelse i forbindelse med de enkelte ndringsforslag en strmpil for Parlamentets holdning til denne nye demonstration af imperialistisk barbari .
<P>
Alle ndringsforslag , hvor krigen fordmmes som uberettiget og ulovlig , og hvor medlemsstaterne blev opfordret til ikke at stille faciliteter til rdighed for angriberne , blev forkastet .
Med en forvanskning af sandheden uden fortilflde stemte flertallet af medlemmerne endda imod ndringsforslag , hvori man fastslog det indlysende , at krigen fres uden opbakning fra FN , at flertallet af Sikkerhedsrdets medlemmer er modstandere af krigen , og at krigen har fet millioner af mennesker p gaden i daglige protestdemonstrationer .
<P>
Derimod viste de vedtagne ndringsforslag , at Europa-Parlamentet kun er interesseret i den skaldte " genopbygning " af Irak , ls delingen af rovet , og en yderligere militarisering af EU gennem en styrkelse af ESFP .
<P>
For os lader det til , at jo mere de amerikanske og britiske imperialister besudler deres hnder med det irakiske folks blod , jo lngere ned falder maskerne hos de skaldt moderate europiske imperialister .
Den eneste modstander , der kan stte en stopper for krigen og vlte de krfter , der sttter den , er den antiimperialistiske grsrodsbevgelse .
<SPEAKER ID=124 NAME="De Keyser (PSE)">
Jeg har stemt mod kompromisbeslutningsforslaget om Irak , for det er et tilbageskridt i forhold til den holdning , som Europa-Parlamentet vedtog den 30. januar .
Det nye beslutningsforslag fordmmer ikke den unilaterale militrintervention uden FN ' s bemyndigelse , hvilket i mine jne er vsentligt .
En del parlamentsmedlemmer synes mere pvirkelige af de strkes stemme og af det fait accompli , som denne krig reprsenterer , end af international lovgivning og offentlighedens stemme , som kommer til udtryk i gaderne .
<P>
Den kendsgerning , at Europa-Parlamentet p et tidspunkt , hvor Baghdad knuses under bomber , og der lades hnt om international lovgivning , stiller sig tilfreds med at beklage krigen , rgre sig over , at inspektionerne ikke fortstter , eller bede de krigsfrende parter om ikke at anvende massedelggelsesvben , har uden tvivl forfrdet borgerne .
Det bliver ikke bedre med et beslutningsforslag , der ikke er andet end et tomt lfte .
<SPEAKER ID=125 NAME="De Rossa (PSE)">
Jeg vil gerne have min absolutte afsky for krigen mod Irak , som er en krnkelse af international lov og naturlig retfrdighed , frt til protokols .
USA ' s og Det Forenede Kongeriges regeringers unilaterale handling bringer verdensfreden og den regionale stabilitet i fare og underminerer FN ' s myndighed .
<P>
Jeg er dybt skuffet over nogle medlemsstater og ansgerlande , som sttter konflikten militrt .
Jeg er endvidere skuffet over den irske regerings hykleriske holdning .
Den skilter med en fiktiv forpligtelse til neutralitet , mens den samtidig tillader amerikanske fly at anvende Shannon-lufthavnen trods det irske folks klare fordmmelse af den aktion , som disse fly deltager i .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at forlange en omgende afslutning af denne ulovlige krig .
Parlamentet br anmode om at f indkaldt FN ' s Sikkerhedsrd , at f situationen under kontrol og give generalsekretren mandat til at tage skridt til at standse krigen .
FN ' s Sikkerhedsrd br ogs give tilladelse til , at der anvendes FN-observatrer af menneskerettighederne i Irak .
De irakiske og kurdiske myndigheder br give observatrerne fuld adgang og samarbejde for at beskytte den irakiske befolkning , herunder den kurdiske befolkning i Nordirak , som nu kan blive udsat for angreb fra Tyrkiet .
<SPEAKER ID=126 NAME="Ducarme (ELDR)">
En hurtig afslutning p angrebene i Irak er et hjt nske ligesom nsket om s meget som muligt at begrnse krigens skader .
I den forbindelse stemmer vi for en hurtig indfrelse af et program , som med det samme kan hjlpe den irakiske befolkning .
P lang sigt nsker vi , at der udarbejdes et forslag til genopbygning af Irak under FN ' s mandat .
<P>
Vi gr ligeledes opmrksom p , at det er ndvendigt fra de tyrkiske myndigheders side at f garanti for , at de ikke vil benytte anledningen til at skabe en ny konflikt i Nordirak .
<SPEAKER ID=127 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Trods den humanitre tragedie , som krigen mod Irak er ved at udlse , har Europa-Parlamentets flertal desvrre ikke vedtaget de forslag fra vores gruppe , der fordmte denne uretfrdige , urimelige og ulovlige krig , der er besluttet ensidigt i total despekt for den internationale retsorden , og som strstedelen af verdensopinionen vender sig imod .
<P>
Man har ogs afvist de forslag , der krvede stop for bombardementerne og tilbagevenden til international retsorden , ligesom de forslag , der gav udtryk for , at den igangvrende krig er en katastrofe for hele regionen og for hele verden , fordi den udgr en trussel for den internationale sikkerhed og medfrer risiko for permanent ustabilitet i regionen , opsplitning af Irak og skrpelse af spndingerne , herunder en genopblussen af terrorismen .
<P>
Der var s lidt tilbage , at det ville vre bedre at fastholde holdningen fra den 30. januar , hvor flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer erklrede deres sttte til FN som verdensordenens centrum og klart fordmte en ensidig krig .
<P>
Vi vil fortstte kampen mod krigen , for at den straks afsluttes , s der kan skabes fred .
<SPEAKER ID=128 NAME="Howitt (PSE)">
Jeg havde hbet , at Europa-Parlamentet ville gre en indsats for at bygge bro mellem forskellene mellem EU-medlemsstaterne p det nuvrende tidspunkt med international krise , og som alle rationelle medlemmer af Parlamentet mener jeg , at man skal gre alt , hvad man kan for om muligt at undg krig .
Da der imidlertid blev vedtaget et ndringsforslag , som specifikt fordmte beslutningen om at indlede en militr aktion , der allerede var pbegyndt , og hvori nogle af EU ' s medlemsstater deltager , syntes jeg , at det var umuligt at sttte det .
<P>
Medlemmerne af Parlamentet skulle i stedet have set frem til vores flles opgave med at f afsluttet konflikten hurtigst muligt med frrest mulige tab , til humanitr bistand til det irakiske folk og planer om genopbygning af landet i FN-regi .
<P>
Europa kan ikke reelt pvirke USA eller verdensbegivenhederne , hvis vi ikke kan finde en lsning p vores forskellige holdninger og tale med n flles stemme .
Det er den lre , som vi kan drage af det mislykkede forsg i dag p at n frem til et acceptabelt flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=129 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Vi har stemt mod det flles beslutningsforslag fra Gruppen De Grnne , PSE-DE-Gruppen og ELDR-Gruppen af den simple grund , at der p et tidspunkt , hvor Baghdad knuses under bomber , ikke er nogen som helst form for fordmmelse af det engelsk-amerikanske angreb .
Beslutningsforslaget kritiserer udelukkende Irak og beklager det anspndte forhold til USA .
I beslutningsforslaget fremfres det f.eks. , at de krigsfrende lande skal afholde sig fra uforholdsmssig magtanvendelse , der kan medfre mange civile ofre .
Som om denne krig , der med amerikansk imperialisme skal sikre kontrollen med den irakiske olie , kan foreg p en ordentlig mde .
Det officielle antal civile ofre i denne frste uge viser os , at det ikke kan lade sig gre .
Den dramatiske situation , som udspiller sig i Mellemsten , fortjener mere end hykleri og tomme lfter .
<P>
Vi er overrasket over , at et sdan beslutningsforslag kan blive foreslet af parter , som hidtil har udtalt sig mod denne uretfrdige , ulovlige og illegitime krig , og som deltager i demonstrationer mod krigen .
<P>
Vi har den samme holdning i Europa-Parlamentet som p gaden .
Millionvis af mennesker har demonstreret over hele verden i lbet af de seneste par uger og vil igen g p gaden lrdag den 29. marts for at bane vejen for krigens afslutning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I halvandet r har vi vidst , at USA ' s prsident Bush ville have krig .
Nu , hvor krigen er en realitet , synes mange politikere at have glemt deres indsigelser .
De beklager , at USA handler uden om FN , men nu nsker de at vise , at de stadig er venner .
Fokus er nu flyttet til udviklingen af en ny flles udenrigspolitik for EU og en flles militrindsats .
Folk nsker ikke lngere at tale om katastrofen for den irakiske befolkning , som allerede har lidt under mange rs krig , isolation og sanktioner , men i hjere grad om genopbygningen efter krigen .
Der er naturligvis ingen , der vil begrde det , hvis den brutale diktator Saddam fjernes , hvilket kunne vre lykkedes langt tidligere , hvis ikke Europa , USA og Rusland havde leveret vben til ham .
Vi ved ikke , om hans efterflger bliver bedre for det irakiske folk , men han vil helt sikkert blive bedre for olieforsyningen til USA .
Kurderne nsker deres frihed , men muligheden for at lsrive sig fra Irak kommer ikke fra USA .
Jeg er bange for , at det eneste resultat af en amerikansk sejr vil blive , at den amerikanske regering oftere vil fre krig mod regimer , som den anser for fjendtlige .
Derfor m denne krig stoppes , fr det er for sent .
Det flertal , der afviser at stoppe den , bliver medskyldige .
Den bedste lsning for dem i jeblikket er , at der ikke foretages nogen bedmmelse .
<SPEAKER ID=131 NAME="Muscardini (UEN)">
Nr det glder det dramatiske Irak- og Mellemsten-sprgsml , m Europa-Parlamentet ikke blive ved med at have delte holdninger af ideologiske og partipolitiske grunde .
I flere beslutninger er der mange punkter , hvor der stadig er en klft mellem partiholdninger og det , som tvrtimod burde vre et politisk budskab med det forml at skabe fred , fjerne et blodigt diktatur og srge for en genopbygning i FN-regi .
For at n dette resultat burde vi allerede nu begynde at arbejde p at mindske brnenes og de ldstes lidelser .
<P>
Vi forkaster endnu en gang den sekteriske holdning hos dem , som altid og under alle omstndigheder fler sig som reprsentanter for politiske partier , og som af partipolitiske grunde forhindrer fastlggelsen af flles holdninger .
<SPEAKER ID=132 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Min holdning er kommet tilstrkkeligt klart til udtryk gennem den mde , som jeg har stemt p i de mange internt forbundne afstemninger , der har vret om de forskellige forslag til beslutning .
<P>
Lad ingen mere sige , at der findes " en europisk holdning " i denne sag , og at det var en eller anden regerings beslutning , der splittede EU .
Problemet er ekstremt alvorligt og komplekst og kan ikke lses hverken med demagogi eller med staternes spillen sorteper videre til hinanden , men heller ikke med forsg p chikane eller intern intimidering i Unionen .
<P>
Europa-Parlamentets manglende evne til overhovedet at f vedtaget en eller anden holdning til den irakiske krise i netop denne aktuelle sammenhng viser ogs , hvor komplekse de reelt eksisterende vanskeligheder er , og at de kun vil kunne overvindes , nr der bliver gensidig respekt for , at disse forskelle findes , og for deres alvorlige karakter , og hvis man opgiver beklagelig venstreorienteret uansvarlighed , pacifistiske dagdrmmerier og nye farlige udslag af en vis centraleuropisk tankegang .
<P>
Man kan fable , s meget man lyster , om et pstet " amerikansk imperium " , men det str fuldstndigt fast , at Europa aldrig vil kunne n frem til en flles holdning til internationale emner og sprgsml s flsomme som disse ved at falde tilbage til intraeuropisk imperial adfrd eller voluntaristiske udskejelser , der smnd ogs er udtryk for de samme gamle vaner .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=133 NAME="Scallon (PPE-DE)">
Under en debat i gr om situationen i Irak sagde en hjt respekteret fransk kollega , at det nppe var tid til at give nogen skylden , mens mnd , kvinder og brn dr i denne tragiske krig .
<P>
Det er tid at stte fokus p de humanitre behov , som dette folk , der har lidt s lnge , har , og p genopbygningen af dette dejlige land .
Vi skal forpligte os til at give al mulig sttte , bde konomisk og p anden mde , for at opn dette .
<P>
Samtidig skal vi sikre , at viser den dybeste respekt for de forskellige religise traditioner i Irak og for denne ldgamle civilisation , som har bidraget s meget til verden .
Ord alene bidrager kun lidt til at finde en lsning p konflikten .
For de af os , som flger sig tvunget til at se hjlpelst til , har Pave Paul II , som er en af verdens strste ledere og konsekvent har rakt ud til det muslimske samfund , opfordret os til at faste og bede for en hurtig afslutning af denne krig .
<SPEAKER ID=134 NAME="Souchet (NI)">
De forskellige beslutningsforslag om situationen i Irak er blevet afvist af parlamentsmedlemmerne i Europa-Parlamentet , som ikke kan blive enige om nogen klar holdning til et sprgsml , der dog er meget vigtigt for alle befolkningsgrupper .
<P>
I lighed med de vrige europiske institutioner er Europa-Parlamentet tilsyneladende et slende eksempel p modstninger og mangel p vilje .
Det br give dem , der i konventet nsker at ge Europa-Parlamentets befjelser , noget at tnke over . Hr .
Simitis fortalte os i gr , at Det Europiske Rds mde i Bruxelles omhyggeligt havde undget at komme ind til problemets kerne .
Dagens stemmefordeling i Europa-Parlamentet svkker ikke blot det , som fordelingen ved afstemningen om den seneste beslutning viste , men den understreger omfanget af og radikalismen i de modstridende holdninger , der deler de forskellige folkeslag i Europa vedrrende den internationale situation .
Vi er langt fra et skaldt europisk folk eller en skaldt europisk offentlig holdning , som Europa-Parlamentet burde give udtryk for .
Den manglende mulighed for at fastlgge en holdning vedrrende Irak viser , at Europa-Parlamentet , selv om det kan vre et forum for drftelser , diskussioner og udveksling af synspunkter , ikke har vret i stand til at blive et relevant forum for udformning af politikker .
Udenrigspolitikken skal naturligvis vre befolkningens og de nationale staters privilegium og et udtryk for deres vilje .
<SPEAKER ID=135 NAME="Vairinhos (PSE)">
Jeg har undladt at stemme , fordi den foreslede beslutning ikke klart nok forholder sig til det amerikanske synspunkt om forebyggende angreb .
<P>
Jeg lgger vgt p den solidaritet , som vi bre vise over for det irakiske folk og med familierne til de unge amerikanske og engelske soldater , der er faldet i denne uretfrdige krig .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg glder mig over en streng politik til begrnsning af brugen af pesticider .
I henhold til WHO er de ansvarlig for en lang rkke sygdomstilflde og endog ddsfald over hele verden hvert r , og de anvendes i stadig stigende grad .
Den foreslede lovgivning vil reducere den fare , som pesticider udgr for menneskets sundhed og miljet , og har til forml at halvere de mngder , der anvendes i lbet af et rti .
Det kan kun opns ved at skabe en ramme for skatter og andre afgifter p pesticider , og jeg sttter planen om at forhindre medlemsstaterne i at nedstte momsen p pesticider .
Producenterne eller importrerne skal ptage sig ansvaret for genbrug og sikker deponering af al pesticidemballage og pesticider , hvor holdbarhedsdatoen er udlbet , samt tilbagekaldte pesticidprodukter .
En nedsttelse af niveauerne for skadelige aktive stoffer og srlig erstatning af de farligste pesticider med mere sikre , ikkekemiske alternativer og fremme af dyrkning af afgrder uden pesticider er ml , som jeg hilser hjerteligt velkommen .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , det er naturligvis positivt , at EU forsger at begrnse de skadelige produkter , som man bruger i landbruget for at sl skadedyr ihjel og gre frugt , grntsager og andre landbrugsprodukter s flotte som muligt og producere de strst mulige mngder .
Men s sprger jeg mig selv - hvilket De sikkert ogs gr , hr. formand , og hvilket ikke mindst De Grnne gr - hvorfor vi ikke gr strre brug af forskningen og videnskaben til at skabe genetisk modificerede organismer - GMO ' er - i landbruget , s vi kan producere planter , frugt og landbrugsprodukter i store mngder og af glimrende kvalitet , som er modstandsdygtige over for skadedyr , og som sledes gr det undvendigt at anvende de virkeligt farlige pesticider ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Andersen, Bonde, Krarup og Sandbk (EDD)">
. Vi har i dag stemt for betnkningen af Van Brempt , men finder det afgrende at gre opmrksom p , at anvendelsen af pesticider aldrig kan betragtes som et bredygtigt alternativ uagtet reduktion .
Bredygtig pesticidanvendelse er til gengld en blstempling af spreding af gift .
<P>
I forhold til det konkrete forslag har vi flgende kommentarer :
<P>
Grnsevrdien br omfatte summen af flere forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter .
<P>
Provenuet fra afgifter br som det vigtigste anvendes til oprydning efter princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Er pesticider anvendt i et hvilket som helst led i produktionsprocessen br det endelige produkt mrkes med , at der er anvendt pesticider .
<P>
Endelig br det altid vre muligt at vre foregangsland med retten til at fastholde og indfre forbud mod brug af pesticider bl.a. begrundet i en national vurdering af forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Goebbels (PSE)">
Jeg sttter hr . Mulders ndringsforslag om fjernelse af punkt 30 i Van Brempts betnkning , for jeg mener , at det er latterligt hrdnakket at nvne forsigtighedsprincippet i forbindelse med GMO ' er .
I de seneste 12 r har der i flere dele af verden vre demonstreret for en begrnsning af brugen af pesticider takket vre genetiske forbedringer , og intet tyder p , at GMO ' erne ikke er et bredygtige alternativ for landbruget .
<P>
Europa har oplevet gale ker , dioxin-kyllinger og andre lkkerier af samme slags .
I resten af verden dyrkes der mere end 50 millioner hektarer planter , der er genetisk forbedret med frre kemiske stoffer , frre pesticider , og der findes ingen videnskabeligt beviste modbeviser .
<SPEAKER ID=141 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har stemt for betnkningen .
Det er vigtigt at huske p , at det frst og fremmest drejer sig om et offentligt sundhedsproblem .
Sygdomme er i strre og strre udstrkning forbundet med et alt for hjt forbrug af pesticider .
Det er ndvendigt at udve pres p de forskellige berrte aktrer , for at brugen af disse pesticider reduceres betydeligt og for at rationalisere dem .
<P>
Der skal i videst muligt udstrkning opfordres til alternative lsninger til beskyttelse af planterne .
Vi kender til landbrugserhvervets ansvar , hvis ambition er at opn en optimal kvalitet i deres produkter , samtidig med at deres levevis bevares .
<P>
De miljmssige udfordringer i denne forbindelse er store . Vandets og jordens kvalitet lider meget under et alt for hjt forbrug af pesticider med katastrofale og ofte endnu ukendte flger for menneskenes helbred .
<P>
Det er bydende ndvendigt , at forskningen p dette omrde fortstter .
Derfor mener jeg , at man p forhnd p det nuvrende forskningsniveau skal stoppe med at bruge GMO ' er som middel til bekmpelse af skadelige organismer .
<P>
Strenge og uafhngige kontroller som tillg til en succesfuld gennemfrelse af disse nye metoder vil gre det muligt at udvikle et biologisk bredygtigt landbrug !
<SPEAKER ID=142 NAME="Hyland (UEN)">
Det grundlggende ml med strategien er at reducere pesticiders indvirkning p menneskets sundhed og miljet .
Pesticider er dyre produkter , og landmndene bruger dem kun , nr det er ndvendigt .
Vi m ikke glemme , at pesticider spiller en vigtig rolle i moderne landbrug . Brugen af pesticider kan effektivt ge udbyttet af afgrderne og bidrage til at opretholde hje standarder for fdevarekvalitet og -sikkerhed .
Pesticider spiller en vigtig rolle for sidstnvnte aspekter , som de europiske forbrugere forlanger .
<P>
Forslaget om at reducere brugen af pesticider med 50 % er ikke baseret p videnskabelige data .
Tallet er taget ud af den bl luft , hvilket giver indtryk af , at brug af pesticider iflge sagens natur er drligt .
Det er tydeligvis ikke tilfldet .
<P>
Den bedste mde at reducere risiciene p er ved at ge kontrollen af distributionen og anvendelsen af pesticider samt erstatte de farligste pesticider med mere sikre alternativer .
Uddannelsesprogrammer spiller ogs en vigtig rolle for indfrelse af alternative dyrkningsmder .
Der er endog mulighed for at anvende finansiering under sjle II i den flles landbrugspolitik til dette forml .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at der allerede eksisterer en lovramme for markedsfring og brug af plantebeskyttelsesprodukter i EU-lovgivningen .
Enhver fremtidig strategi skal vre forenelig med den eksisterende ramme .
<SPEAKER ID=143 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Landbruget i EU er stadig mere afhngigt af pesticider ( 327.000 t i 1999 ) .
Selv om man forstr disse stoffers betydning for skadedyrsbekmpelsen , er det en kendsgerning , at der findes alternativer navnlig inden for kologisk landbrug .
Endvidere er den opfattelse , at der ikke findes rentabelt landbrug uden intensiv brug af pesticider , kun rigtig , s lnge miljomkostningerne ikke er en del af produkternes slutpris .
Pesticiderne medfrer nemlig enorme omkostninger for miljet p grund af bl.a. forurening af grundvandet og tab af biodiversitet og for den menneskelige sundhed i form af f.eks. hormonforstyrrelser , ufrugtbarhed og cancer .
Det br erindres , at pesticiderne iflge WHO rligt er rsag til , at tre millioner mennesker p verdensplan bliver syge , og at 220.000 mennesker dr .
Jeg glder mig derfor over denne meddelelse fra Kommissionen og fru Van Brempts betnkning , hvis forml er at revidere Fllesskabets lovgivning om brug af pesticider .
Det er meget vigtigt , at den fremtidige lovgivning kommer til at omfatte mlstninger , tidsfrister og midler , der kan sikre mlet om at nedbringe brugen af pesticider i EU med 50 % inden 2010 .
<SPEAKER ID=144 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har undladt at stemme ved afstemningen om denne betnkning , selv om jeg mener , at den altovervejende gr i den rigtige retning , hvad angr opfyldelse af de ambitise ml , der blev opstillet p Det Europiske Rd i Gteborg om at fremme en bredygtig udvikling , et ml , der endog er blevet ophjet til et kriterium , som skal tages i betragtning i forbindelse med alle Fllesskabets aktioner .
Meddelelsen er , hedder det dog i Landbrugsudvalgets udtalelse , baseret p en undersgelse udarbejdet af hollandske institutioner , og uden at myndighederne i alle medlemsstaterne er blevet konsulteret .
Den gengiver sledes miljproblematikken i et bestemt produktionssystem , uden at de beskrevne foranstaltninger overhovedet er tilpasset de forskellige europiske regioners srlige forhold .
<P>
Jeg mener imidlertid , at man gr for langt , og at man er for urealistisk i nogle af de foreslede forbud og med hensyn til brugen af afgiftsmekanismer , der nskes anvendt med afskrkkende virkning , idet jeg er srdeles forbeholden over for fllesskabsafgifter , der som bekendt ikke ligger inden for de befjelser , som EU har fet overdraget .
Jeg er ogs uenig i , at man inddrager GMO ' erne i denne sammenhng , eftersom de p grund af deres srlige karakter i stedet br behandles for sig .
<P>
Jeg bifalder dog ordfrerens forslag om oprettelse af nationale overvgningsdatabaser , der indeholder alle de kendte ikke-kemiske alternativer ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=146 NAME="Andersen, Bonde og Sandbk (EDD)">
. Vi stemmer for beslutningen , p trods af at vi principielt ikke mener , at dette er et EU-anliggende .
Da rammerne allerede ligger inden for EU , og der er tale om en ndring af et allerede eksisterende regulativ , vil vi ikke stemme imod , at bestningsmedlemmer fr den sttte , de er berettiget til .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Som De sikkert ved , hr. formand , sidder jeg her i Parlamentet , fordi jeg blev stemt ind af pensionisterne for Pensionistpartiet i Italien .
Selv om det ikke er et af de emner , jeg normalt drfter med pensionisterne , m jeg sige , at Pensionistpartiet og jeg gr ind for en europisk anklagemyndighed , men frst nr vi har fet en europisk straffelov og en europisk straffeproceslov .
Jeg hrte et italiensk parlamentsmedlem sige til et andet italiensk parlamentsmedlem : " Hvorfor er vi egentlig modstandere af en europisk anklagemyndighed ?
" " Det er da klart !
Anklagerne i Italien - som vi tit beskylder for , at de nogle gange er alt for partiske - er uden tvivl bedre end de europiske anklagere og anklagemyndigheder , som dette direktiv ville fre til !
" Jeg besluttede at flge samme linje som disse italienske parlamentsmedlemmer , for retssikkerheden er s afgjort den vigtigste sikkerhed for alle borgere i alle dele af verden .
<SPEAKER ID=149 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries (PSE)">
Vi har stemt for betnkningen , som tager sigte p at oprette en europisk anklagemyndighed .
Det er vigtigt , at der findes en overnational anklagemyndighed , som kan beskytte EU ' s finansielle interesser .
Det aktuelle system frer alt for ofte til problemer , fordi medlemslandene har forskellige regler .
Der er derfor behov for en europisk anklagemyndighed , som p effektiv vis kan bekmpe svig beget mod EU ' s finansielle interesser .
<P>
Endnu er det for tidligt at udtale sig om , hvilke regler der helt eksakt skal glde for denne anklagemyndighed , men vi synes , det er positivt , at diskussionen er blevet indledt .
Allerede nu er det dog vigtigt at understrege , at EU ' s anklagemyndighed udelukkende skal beskftige sig med at beskytte EU ' s finansielle interesser og ikke noget derudover .
<SPEAKER ID=150 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt mod fru Theatos betnkning , for oprettelsen af en europisk anklagemyndighed vil helt sikkert ge Bruxelles ' befjelser .
<P>
Dette ml forklarer uden tvivl Kommissionens utrolige kamp for at fremskynde forslaget .
Faktisk blev forslaget allerede fremlagt af Kommissionen p det regeringstopmde , hvor Nice-traktaten skulle udarbejdes , og p det tidspunkt blev det afvist .
Regeringerne valgte alts en klogere vej med Eurojust , hvilket vil sige en vej med et bedre samarbejde mellem de nationale retssystemer uden overnational karakter .
<P>
I dag gr Kommissionen et nyt forsg med en grnbog , og Europa-Parlamentet flger tilsyneladende blindt efter .
Desvrre har den ansvarlige arbejdsgruppe i konventet , der har vret alt for splittet , ikke vedtaget forslaget .
Det er ikke noget problem !
Prsidiet tog forslaget op p eget initiativ og indfrte det automatisk i udkastet til den europiske forfatning .
<P>
Bag denne hrdnakkethed findes endnu en gang en simpel magtkamp .
I fderalisternes jne vil den europiske anklager have den store fordel at have adgang til de nationale retssystemer og dermed kunne indfre en rkke reformer , indtil en fuldstndig integration er opnet .
Vi m derimod for vores del fremme iden om et netvrk af nationale systemer , der kan arbejde indbyrdes sammen .
<SPEAKER ID=151 NAME="Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi moderate vil gerne understrege , at vi sttter oprettelsen af en anklagemyndighed for kriminalitet rettet mod Fllesskabets finansielle interesser .
Vi kan derimod ikke tilslutte os oprettelsen af en generel europisk anklagemyndighed med videre befjelser .
<SPEAKER ID=152 NAME="Morgan (PSE)">
Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet mener , at vi som parlamentsmedlemmer har pligt til at beskytte EU-skatteydernes penge .
<P>
Vi mener , at den stykkevise strategi til takling af svindel inden for EU har vret utilstrkkelig , og selv om vi kan tilslutte os oprettelsen af Eurojust , OLAF , en styrkelse af Revisionsretten og svindelsikret lovgivning , tror vi ikke , at disse foranstaltninger er tilstrkkelige til at lse problemet med retsforflgning for EU-svindel .
<P>
En europisk offentlig anklagers rolle skal begrnses til udelukkende at beskytte EU ' s finanser .
Vi tror ikke p etablering af et europisk retsomrde .
<P>
En europisk offentlig anklagers rolle skal vre at koordinere retsforflgningen , men selve retsforflgningen skal overlades til medlemsstaterne , som skal vre forpligtet til at retsforflge .
<P>
Trods forbehold vedrrende visse detaljer i grnbogen , er det efter vores mening vigtigt at give mulighed for at oprette en en europisk offentlig anklager fr udvidelsen og de yderligere komplikationer med at retsforflge svindel i endnu 10 lande .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at beskytte EU ' s finansielle interesser , skal vi indse , at det nuvrende system ikke fungerer , og indtil der ligger et alternativ p bordet , m vi njes med denne betnkning .
<SPEAKER ID=153 NAME="Muscardini (UEN)">
I lyset af konventets arbejde i jeblikket med retfrdigheds- og sikkerhedssprgsmlene risikerer forslaget om en europisk anklagemyndighed at gre den uenighed strre , som vi allerede har set i konventet .
<P>
Behovet for et fllesskabsorgan , der kan behandle og lse det specifikke problem med svig i EU , kan opfyldes via Eurojust , som det i stadig strre grad bliver ndvendigt at styrke .
<P>
Selv om vi er enige i iden bag en del af forslaget , nemlig behovet for et fllesskabsinstrument , er vi sledes ikke enige i det instrument , man er net frem til , og derfor undlader vi at stemme .
<SPEAKER ID=154 NAME="Raschhofer (NI)">
Sviget i EU forrsager rligt skader i et omfang af ca . 1 milliard euro .
Trods forbedringer inden for bekmpelsen af svig er det nsten umuligt at f misbruget eller en ikke forskriftsmssig anvendelse af EU-midler under kontrol .
<P>
Jeg vil her gerne gentage min gamle kritik af , at misbruget er iboende i systemet p grund af strukturerne .
Den intelligente svindler er altid et skridt foran myndighederne .
Derfor tror jeg ogs , at vidtrkkende reformer er ndvendige .
Desuden kan borgerne ikke forst , at der p den ene side udarbejdes nationale sparebudgetter , og at EU-midler p den anden side forsvinder et eller andet sted hen .
Netop med henblik p udvidelsen fr dette problem en yderligere dimension .
<P>
Jeg sttter udtrykkeligt de foranstaltninger , fru Theato foreslr i sin betnkning , men fastholder dog , at kun grundlggende reformer inden for EU-sttte kan lse problemet ved dets rod .
<SPEAKER ID=155 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Selv om jeg er overordentligt bekymret over , at der konstateres alvorlige uregelmssigheder i forvaltningen , anvendelsen og beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser , og selv om jeg er overbevist om , at Unionens ml og vrdier ikke kan indfries uden bekmpelse af svig - hvilket fordrer en sammenhngende og samordnet politik - har jeg stemt imod denne betnkning .
<P>
Principiel enighed i , at denne form for kriminalitet skal bekmpes , er ikke ensbetydende med ligegyldighed over for medlemsstaternes egne strafferetlige lsninger , betinget af deres retssystemer og -traditioner , og tillader endnu mindre , at der nres mistillid til deres evne til at udve retfrdighed ogs i samarbejde med andre , hvor det findes ndvendigt ( EU-traktatens artikel 31 ) .
<P>
Betnkningens forsg p at overtage medlemsstaternes funktioner under pberbelse af effektivitetsbehov og med henvisning til kampen mod konomisk kriminalitet udgr efter min opfattelse endnu et af de evindelige fderalistiske anslag , hvor man afviser andre mulige og effektive lsninger og ignorerer staternes afgrende og uerstattelige rolle som privilegerede omdrejningspunkter for bde den europiske integrationsproces og gennemfrelsen af den givne retsorden .
<P>
Det udtrykkelige forml at ville indfre en materiel strafferet og strafferetlige procesregler for EU , hvilket gr langt ud over denne betnknings rammer ( og traktaternes bestemmelser ) , er et entydigt bevis herp , og dt uden nogen omfattende og grundig debat eller alvorlig diskussion om alle de konsekvenser , som det ville indebre .
<SPEAKER ID=156 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg stemte for betnkningen .
Baggrunden for min holdning er det tragiske faktum , at sviget med EU ' s midler hvert r andrager ca . 1 milliard euro .
Desuden ges dette belb hvert r .
<P>
Sagsgninger hindres af det faktum , at de nationale systemer er s forskellige .
Desuden forsmmer medlemsstaterne benbart at skride ind mod bedragerierne .
Noget m gres .
Derfor ville det vre et rigtigt og ndvendigt skridt at oprette en srskilt anklageinstans til bekmpelse af konomisk kriminalitet mod EU .
<P>
Jeg har stemt mod punkt 1 : " ?
flles bestemmelser inden for strafferet og straffeprocesret i EU " .
Det samme gr sig gldende for punkt 4 : " Europa-Parlamentet insisterer p , at der som supplement til det europiske frihedsomrde skabes et europisk justitsomrde " .
I begge tilflde er kravene alt for vidtrkkende og gr indgreb i medlemsstaternes retshndhvelse .
<P>
Punkt 21 , led 7 , bner op for , at det nuvrende system " eventuelt udvides til at omfatte andre former for kriminalitet " .
Formuleringen muliggr , at en fremtidig europisk anklagemyndigheds mandat udvides til at omfatte nye ansvarsomrder ud over konomisk kriminalitet mod EU .
Ud over at dette er et principielt meget tvivlsomt forslag , skal det undersges grundigt , inden det overhovedet bliver prsenteret .
<SPEAKER ID=157 NAME="Theorin (PSE)">
Forslaget om en flles anklagemyndighed for konomisk kriminalitet er frste skridt hen imod en flles anklagemyndighed , der ogs skal have kompetence inden for andre former for kriminalitet , hvilket jeg ikke kan acceptere .
Der er for jeblikket ingen grund til at oprette en europisk anklagemyndighed .
Det er vigtigere at vurdere , hvad det mellemstatslige samarbejde har frt til .
Det er desuden for tidligt at vurdere Eurojust , som lader til at fungere fint .
Det er ogs muligt at uddybe det mellemstatslige samarbejde p dette omrde yderligere .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.00 )
