<CHAPTER ID=3>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 20. marts 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Vi er dybt bedrvede over i dag at hre , at vores tidligere kollega Jos Aurelio de Barros Moura er afget ved dden den 25. marts 2003 efter lngere tids sygdom .
<P>
Jos Barros Moura var medlem af Europa-Parlamentet fra 1986 til 1989 og igen fra 1994 til 1999 for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Han var nstformand for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU .
De af vores kolleger , der kendte ham og arbejdede sammen med ham , satte stor pris p hans personlige kvaliteter , hans gode karakter og benhed .
Vi husker ham frst og fremmest som en mand , der stod ved sine meninger , og en strk og engageret tilhnger af europisk integration .
Jeg beder Dem om at rejse Dem og iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=8 NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
EL ) Hr. formand , De har altid udvist stor flsomhed , nr der har vret ofre , eller bare et enkelt offer , for politisk vold , uanset i hvilket land det har vret .
Jeg vil gerne foresl , at vi efter de 15 uskyldige menneskers dd i dag p markedet i Baghdad og med de soldater p begge sider , der er dde , holder et minuts stilhed og mindes ofrene for krigen i Irak .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Hr . Alavanos , jeg tror , at Parlamentet deler Deres flelser for de srede og ofrene for denne krig , og jeg hber , at vores kolleger i lbet af debatten i eftermiddag kan f lejlighed til at give udtryk for den samme solidaritet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , under mdeperioden i Strasbourg bad jeg dem om at behandle sagen om en rkke cubanske systemkritikere , der var blevet arresteret i Cuba .
De er medlemmer af den kristelige befrielsesbevgelse .
En blge af nye arrestationer fandt sted i de flgende uger .
Ofrene var journalister , systemkritikere og menneskerettighedsforkmpere .
<P>
Det skal bemrkes , at alt dette er sammenfaldende med bningen af Kommissionens faste reprsentation i Cuba .
Det kommer ogs p et tidspunkt , hvor mange medlemmer af Parlamentet ser med velvilje p at give Cuba adgang til Cotonou-aftalen .
<P>
Det kan vre nskvrdigt at fortstte dialogen med det cubanske folk og dets regering og holde kommunikationskanalerne bne .
Ikke desto mindre , hr. formand , vil jeg atter bede Dem tage denne sag op og presse p for at f frigivet disse cubanske journalister , systemkritikere og menneskerettighedsforkmpere .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden.">
I denne uge gjorde jeg ambassadren for missionen til Republikken Cuba opmrksom p netop de bekymringer , som De nvnte sidste gang .
Jeg beskrev nje Parlamentets bekymringer , og jeg sender Dem en kopi af brevvekslingen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , temmelig mange parlamentsmedlemmer og en stor del af Parlamentets personale er dybt berrt af krigen og nsker at give udtryk for deres dybe medflelse med ofrene .
Derfor har et stort antal parlamentsmedlemmer og en stor del af personalet besluttet at bre et srgebind under mdeperioden i denne uge .
Vi beder Dem vise forstelse for dette tegn p solidaritet med alle ofre og med offentligheden , som protesterer mod denne krig .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Jeg vil senere tale om Irak , men mens opmrksomheden er rettet mod Irak , foregr der frygtelige ting i andre dele af verden .
Jeg tnker isr p Zimbabwe , hvor politiet de sidste par dage har anholdt over 500 personer , herunder medlemmer af parlamentet , og hvor hospitalerne har behandlet over 250 personer med alvorlige kvstelser .
Det er endnu et tilflde , hvor EU-medlemsstaternes manglende evne til at tale med n stemme og gennemfre en beslutsom politik har givet tilladelse til endnu en tyran , i dette tilflde Robert Mugabe .
Jeg opfordrer Rdet til at ge bestrbelserne p at f gennemfrt forbedringer i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Kre kolleger , som De ved , giver forretningsordenen mulighed for en rkke korte indlg ved plenarforsamlingens begyndelse .
Jeg har givet lov til en rkke indlg , men mange flere parlamentsmedlemmer nsker at tale .
Jeg foreslr de medlemmer , der stadig nsker at f ordet , at de kommer med deres indlg efter debatten .
Rdsformanden er til stede , og af hensyn til Parlamentets re ville det vre passende at g videre med dagsordenen nu .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden.">
Med skrivelse af 7. marts 2003 har Olivier Dupuis anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i forbindelse med en retssag , der verserer for domstolen i Rom .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 6 , stk . 3 , har jeg henvist anmodningen til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo (UEN).">
Hr. formand , en af vores kolleger i Europa-Parlamentet , hr . Cappato , blev arresteret af de engelske myndigheder og sad i fngsel i tre dage .
Derfor kunne jeg godt tnke mig at vide , om der stadig er noget , der hedder parlamentarisk immunitet her i EU , og om det at blive valgt til " rets medlem af Europa-Parlamentet " bringer os lige lukt i fngsel . I s fald er det nemlig ikke tilrdeligt for nogen af os at stille op i en sdan konkurrence .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Turco (NI).">
Hr. formand , mit indlg drejer sig om det , som hr . Bigliardo var inde p , og om det brev , som De har modtaget med hensyn til hr .
Dupuis .
Ogs hr . Pannella er blevet idmt fire mneders fngsel - der blev ndret til otte mneders surrogatfngsling - p grund af civil ulydighed i forbindelse med narkotika .
Hver gang han rejser fra det ene sted til det andet , skal det meldes til de italienske myndigheder , og p mnedsbasis m han ikke tilbringe mere end syv dage i alt i Europa-Parlamentets sder i Bruxelles og Strasbourg . Bde hr .
Pannella , hr .
Cappato og hr . Dupuis har accepteret disse domme uden at rejse sprgsmlet om den immunitet , de nyder godt af .
Problemet vedrrer ikke dem , men Parlamentet og beskyttelsen af Parlamentets arbejde og dets plenarforsamling .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden.">
Jeg vil p dette tidspunkt understrege , at hvis nogle parlamentsmedlemmer nsker at rejse andre sager om beskyttelse af parlamentarisk immunitet , br de forelgge dem for det relevante udvalg , som er Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om resultatet af Det Europiske Rds mde den 21. og 22. marts og om Irak .
<P>
( En rkke parlamentsmedlemmer i venstre side af salen holdt skilte op med protester mod krigen i Irak )
<SPEAKER ID=22 NAME="Simitis">
for Rdet . ( EL ) Mine damer og herrer , Rdets forrsmde i Bruxelles behandlede den konomiske og sociale situation i EU .
Det var det tredje mde i Det Europiske Rd , der havde dette sprgsml p dagsordenen .
Som bekendt har Lissabon-strategien til forml at gre den europiske konomi til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnkonomi i hele verden , som er i stand til at skabe en bredygtig udvikling med flere og bedre arbejdspladser og strre social samhrighed .
<P>
Inden der blev indkaldt til dette rdsmde , var der givet udtryk for det synspunkt , at mdet ikke burde afholdes , eller at det udelukkende skulle dreje sig om krigen i Irak .
Formandskabet var ikke enig i disse synspunkter .
Vi nrer en umiddelbar interesse for begivenhedernes udvikling i Irak .
Vi er isr interesseret i , at der ikke er menneskelige ofre blandt den civile irakiske befolkning .
Det betyder imidlertid ikke , at vi skal forsmme vores vigtigste opgave , nemlig vores politik for den konomiske udvikling og for beskftigelsen , isr ikke i disse tider med konomisk nedgang og arbejdslshed .
<P>
Vi kunne ikke lade mdet blive et offer for krigen .
For s ville vi udelukkende tjene de menneskers interesser , som nsker at fremhve Europas manglende evne til at modst kritiske situationer .
<P>
( Medlemmer fra venstrefljen holdt plakater med slagordene " Stop the war " og " Stop the killers " , og ordene " Tusindvis bliver drbt " hrtes i baggrunden )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden.">
Vi ved , at alle har strke flelser i forbindelse med dette sprgsml , men de har alle sammen ret til at blive hrt i fred og ro og med respekt .
<P>
Jeg opfordrer mine kolleger til at vise premierministeren en sdan respekt .
De fr selv lejlighed til at tale .
<SPEAKER ID=24 NAME="Simitis">
for Rdet .
( EL ) Det Europiske Rd konkluderede , at den lave konomiske vkst har varet lngere end forventet . Udsigterne til et opsving overskygges af krigen , de globale politiske risici og den konomiske usikkerhed .
Det Europiske Rd konkluderede endvidere , at der er sket store fremskridt med Lissabon-dagsordenen , som nu gr ind i sit fjerde r .
Der er f.eks. skabt 5 millioner nye arbejdspladser , siden Lissabon-strategien blev taget i anvendelse , heraf 500.000 i 2002 . P trods af det forvrrede konomiske klima er antallet af arbejdslse reduceret med 2 millioner .
Der er dog stadig meget , der skal gres , fr Lissabon-mlene er net .
Der skal gres en stor indsats for at fremme de konomiske og sociale reformer , vi har besluttet .
<P>
Det Europiske Rd har opstillet fire prioriteter : Hjere beskftigelse og strre social samhrighed er den frste prioritet .
Det skal ske med reformer af skattesystemerne og de sociale ydelser , incitamenter til at komme ud p arbejdsmarkedet , incitamenter , der skal ge arbejdsmarkedernes evne til at tilpasse sig de konomiske vilkr under forandring , samt naturligvis hensyn til den sociale samhrighed .
<P>
Den anden prioritet er at fremme innovation og ivrkstternd .
Dette betyder , at virksomhedernes udgifter til forskning skal ges , det skal vre lettere at oprette virksomheder , som udnytter innovation , de skal have nemmere adgang til kapital , procedurerne skal forenkles , og de unge skal tilskyndes til at blive ivrksttere .
<P>
Den tredje prioritet er at uddybe enhedsmarkedet og p denne mde forbinde hele Europa .
De europiske markeder for energi , transport og finansielle tjenesteydelser skal bnes . Lovrammerne og forbrugerbeskyttelsen skal forbedres .
<P>
Den sidste prioritet er miljbeskyttelse , som sttter udvikling og skaber nye arbejdspladser .
Det betyder , at der skal gres en indsats p miljomrdet , og det betyder flere investeringer i ren teknologi og mere ressourcebesparende teknologi .
<P>
Hertil vil jeg gerne sige , at der , som det ogs fremgr af konklusionerne , er sket stor fremgang med Lissabon-dagsordenen under det grske formandskab .
Der er f.eks. opnet konkrete resultater i form af aftalen om bedre koordinering af landenes finanspolitik , aftalen om et gennemsigtigt og billigt europisk patent , som har vret 14 r undervejs , fremgang med hensyn til et integreret europisk finansmarked , nye retningslinjer for den reviderede beskftigelsesstrategi , indfrelsen og institutionaliseringen af et socialt trepartstopmde , aftalen om energiafgifter og opstillingen af miljml inden for omrder som vedvarende energikilder , strre energieffektivitet og biobrndsel .
<P>
Det Europiske Rd gav nogle retningslinjer .
Konklusionerne indeholder retningslinjer for , hvordan de ovennvnte ml forflges .
I 2003 vil EU have mere rationelle redskaber til at koordinere de grundlggende politikker .
Hvad er det s for redskaber ?
Det er de overordnede konomipolitiske retningslinjer , retningslinjerne for beskftigelsen og strategien for det indre marked .
Rdet gav sledes mandat til udformningen og koordineringen af disse redskaber og til at give dem et trerigt perspektiv , s de bliver mere effektive .
<P>
Rdet traf en rkke beslutninger p srlige omrder . Jeg kan nvne beskftigelsen og ajourfringen af den europiske model .
Rdet tilskynder medlemsstaterne til at fortstte reformerne af de nationale arbejdsmarkeder i det samme tempo .
Som nvnt understreger det ndvendigheden af reformer af skattesystemerne , s man fremmer beskftigelsen og ger eftersprgslen efter arbejdskraft , lndannelses- og aflnningssystemerne skal forbedres , s de tager hensyn til forholdet mellem ln , prisstabilitet , produktivitet , uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsforhold , arbejdslovgivningen skal opdateres , s den bliver mere fleksibel , men ogs giver strre sikkerhed , og arbejdskraftens mobilitet mellem erhverv , brancher , regioner og lande skal forbedres , f.eks. ved at skabe strre gennemsigtighed med hensyn til de enkeltes kvalifikationer og muliggre gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelsessystemerne .
<P>
Endelig opfordrede Det Europiske Rd Kommissionen til at nedstte en srlig europisk taskforce for beskftigelse under ledelse af Wim Kok . Gruppens forml bliver at foresl konkrete beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Rdet omtalte ogs alle de vrige omrder , som indgr i Lissabon-strategien , nemlig viden , innovation , ivrkstternd og konkurrenceevne , og opstillede nogle tidsfrister for gennemfrelsen af de forskellige reformer .
Endelig vil jeg nvne , at man - som flge af Prestige-ulykken - fastlagde egentlige regler inden for sikkerhed til ss .
<P>
Dette , mine damer og herrer , er en kort sammenfatning af resultaterne af drftelserne i forbindelse med Lissabon-politikken .
Jeg vil nu g over til Irak-sprgsmlet .
Som bekendt krvede alle medlemmer af EU , at Irak blev afvbnet , og at alle de massedelggelsesvben , som landet mtte have , blev destrueret .
Der har som bekendt ogs vret strk uenighed om , hvordan og hvornr afvbningen skulle finde sted .
Sprgsmlet blev drftet indgende i Sikkerhedsrdet , uden at man nede til enighed .
Tvrtimod fjernede parterne sig lngere og lngere fra hinanden .
Det ville derfor have vret nyttelst , hvis formandskabet havde gjort forsg p at overvinde de modstninger , som har vret i Rdet gennem alle disse mneder .
Tvrtimod mente formandskabet , at der , efter at krigshandlingerne var startet , skulle opstilles principper for hndteringen af den situation , der opstod med krigens start , at vi skulle beskftige os med fremtiden , hvordan man kommer ud af krisen , uden at der opstr nye uenigheder , s der er klare , flles ml , s vi kan begrnse flgerne af krigen og undg en lngere rkke af kriser , og s vi kan arbejde , nr krigen er slut . Det er vores ml !
Fred og fremskridt i omrdet !
Dette tiltag blev i begyndelsen mdt med tvivl .
Kunne vi virkelig drfte disse ting ?
Men Rdet fandt frem til en flles holdning .
Heri fremhves bl.a. ndvendigheden af at bevare Iraks territoriale integritet , ndvendigheden af at imdeg de alvorlige humanitre problemer , som vil flge af krisen , samt ndvendigheden af , at vi viser de lande , som er ramt af den , solidaritet . Ogs FN ' s centrale rolle bde med hensyn til hndteringen af Irak-krisen og i det internationale system i det hele taget er fremhvet .
Som det fastsls i konklusionerne , br Sikkerhedsrdet give FN mandat til at tage sig af tiden efter krigen .
<P>
Et andet punkt var ndvendigheden af at genoplive fredsprocessen i Mellemsten , vores faste beslutning om at styrke den flles udenrigs- og forsvarspolitik og de transatlantiske forbindelsers betydning .
Er dette et hyklerisk standpunkt , fordi vi gr uden om det egentlige problem ?
Det er det ikke !
De forskellige holdninger til det egentlige problem var utvetydige .
Det stod ogs klart , at situationen var krt fast .
Det var meningslst at drfte det .
Vi var ndt til at flytte opmrksomheden hen til det , der er vigtigt i fremtiden .
S det gjorde vi .
<P>
Der er mske nogle , som ville foretrkke at ge modstningerne og tilfje flere konflikter til de allerede eksisterende ?
Nu hvor krigen har rejst endnu flere sprgsml , mener vi , at vi i EU har pligt til at sende et budskab om genoprettelse af freden i omrdet , s vi kan hndtere flgerne af krigen .
Fremtiden er lige s vigtig som fortiden .
Hvis vi ikke tager os af den , vil det vre katastrofalt .
Er EU splittet for tiden ?
Ja !
Men vi vil ikke rette op p det ved at ge splittelsen , kun ved at forsge at vise , hvor vi kan samarbejde og trkke p samme hammel .
Den beslutning , vi traf om Irak , bygger p den id , at EU har noget at skulle have sagt og br have noget at skulle have sagt i internationale anliggender .
Derfor er den et symbol p bestrbelserne p at opbygge et ligevgtigt forhold mellem Europa og USA , hvor EU bevarer sin uafhngighed og tager sine egne initiativer og spiller sin egen rolle .
Det , at vi nsker et selvstndigt Europa , fremgr ogs af et andet punkt i konklusionerne . Her omtales gede forskningsmuligheder inden for forsvarssektoren og oprettelsen af en europisk myndighed for udvikling og tilvejebringelse af forsvarssystemer .
<P>
Hvad er vores ml ?
Vores ml er s hurtigt som muligt at opn en bredt acceptabel funktion af de internationale relationer p internationalt niveau .
Dette forudstter , at FN , via sine forskellige organer , stter hovedretningslinjerne for , hvad der skal ske efter krigen i Irak .
Man vil kunne gre en tvivlsom international retsorden til en ubestridelig international retsorden , hvis der ikke er tvivl om , at FN igen vil ptage sig den centrale rolle .
Beslutningen lgger vgt p FN ' s centrale rolle .
<P>
De vidt forskellige synspunkter p Irak-sprgsmlet fik mange til med beklagelse at konstatere , at der ikke findes en flles udenrigspolitik .
Det er ikke helt korrekt .
Der er flles holdninger til udenrigspolitiske sprgsml p mange omrder .
Inden for andre omrder og aspekter af visse mere overordnede sprgsml er EU ' s udenrigspolitik under udformning .
Der er ogs politikker p andre omrder , som er under udformning .
Ligesom der er uenigheder p andre omrder .
Det glder lige fra den flles landbrugspolitik til indvandringspolitikken .
Der er imidlertid ingen , der mener , at EU er overfldig , fordi man ikke nede til enighed om direktivet om arbejdsvilkr for arbejdstagere , der arbejder for vikarbureauer , om behandlingen af konomiske indvandrere , der sger om asyl , og om ndringen af stabilitetspagten .
<P>
Mine damer og herrer , EU er under konstant udformning .
Derfor er EU ' s udvikling en udfordring , en udfordring med hensyn til at tnke , udnytte viden og erfaring og arbejde hen imod en fremtid med velstand og sikkerhed .
Krigen i Irak , som vi skal forholde os til , er en del af denne udfordring . Derfor er det ikke nok , at vi bare bifalder den eller fordmmer den .
Vi er ogs ndt til at se p fremtidsperspektiverne for Europa og for verden .
I verden af i dag forsger vi at stoppe krigene , terroren og truslerne mod menneske og milj ved at udforme regler for den internationale styring .
Det er endnu ikke lykkedes FN at blive en overbevisende , effektiv organisation , selv om den varetager hndteringen af sprgsml af central betydning for verdenssamfundet .
Og der vil g et stykke tid , inden det lykkes .
Den nationale egoisme er meget strk . Det er imidlertid rsagen til , at vi har en politisk forpligtelse til at fortstte med at styrke EU ' s rolle og p denne mde bidrage p europisk og internationalt plan til at befste fredsprocessen , samarbejdet og fremskridtene .
<P>
Topmdet i Bruxelles viste , at Europa p trods af uenighed for os altid vil vre den bedste mulighed for at undg en monopolisering af verden , hvor en ny supermagt er eneansvarlig for , at der hersker orden i verden .
Europas mulighed for at deltage og f indflydelse p en kompliceret verden skal holdes ben med initiativer , samarbejde og tro p vores flles fremtid .
<P>
Forrsmdet i Bruxelles gav ikke svar p sprgsmlene , men det gav nogle retningslinjer , som gr , at vi kan fre Europas rolle ud i livet , hvis vi samarbejder , er enige og sammen kmper for en verden med flere poler .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , som tilhnger af koalitionens krigsindsats fik jeg , da jeg viste mit skilt med teksten " Ud med Saddam ! " , af nstformand hr .
Dimitrakopoulos og hr . Provan besked p at fjerne det , da det tilsyneladende var i modstrid med Parlamentets forretningsorden .
Kan vi venligst f en konsekvent afgrelse af denne sag ?
<P>
( Blandede reaktioner )
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
De har fuldstndig ret .
Afgrelsen er , at sdanne demonstrationer ikke br finde sted i salen .
Jeg anmoder de parlamentsmedlemmer , som nu har gjort deres stilling klar , hvilket de s sandelig har fet lov til , om venligst at overholde Parlamentets regler og fjerne de nvnte skilte .
<SPEAKER ID=27 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , vores drftelser i dag vedrrer Det Europiske Rds mde for nylig . Dette mde blev holdt p et tidspunkt , som var prget af en alvorlig international krise , og som netop derfor krvede en stor indsats fra det grske formandskabs side .
Jeg vil sledes gerne rette en srlig tak til premierminister Simitis og udenrigsminister Papandreou for deres dygtige og fornuftige ledelse af topmdet .
<P>
I EU ' s arbejdsplan har forrstopmderne traditionelt vret forbeholdt drftelsen af konomiske emner . Topmdet i Bruxelles i sidste uge blev dog fuldstndig overskygget af Irak-krisen .
Derfor er det ogs den , jeg vil indlede min tale med i dag .
<P>
Mens jeg str her og taler til Dem , er en krig i gang , og ingen kan vide , hvor lnge den vil vare .
Det er en krig , hvor nogle af medlemsstaterne har sendt soldater til omrdet .
En krig , som har skabt stor splittelse inden for EU .
En krig , som langt strsteparten af de europiske borgere og mange andre borgere overalt i verden er imod .
En krig , der som alle andre krige medfrer dd og smerte , ogs selv om den bringer en diktator til fald .
P Kommissionens og egne vegne vil jeg allerfrst give udtryk for min deltagelse i den sorg , som krigen volder personer , der mister deres prrende , og de lidelser , som krigen pfrer alle dem , der er berrt af den .
Og jeg vil understrege ndvendigheden af , at man ogs blandt de krigsfrende parter respekterer den menneskelige vrdighed .
<P>
Vi m ogs tnke p et andet forhold , nemlig at de ekstra midler p 74,7 milliarder dollars , som denne operation krver , er et langt hjere belb end de lidt over 50 milliarder euro , som verden hvert r yder som sttte til de fattigste lande .
<P>
Det kommunik om Irak-krisen , som vi vedtog ved topmdets afslutning , indeholder en njagtig liste over de mange vigtige punkter , der er enighed om inden for EU .
Disse punkter skal ogs understreges her , og det glder navnlig FN ' s centrale rolle under og efter krisen , bekmpelsen af terrorisme og spredning af massedelggelsesvben , respekten for Iraks territoriale integritet , ndvendigheden af en hurtig humanitr bistand , indsatsen for en multilateral forvaltning af den internationale politik og den strategiske prioritet , som Den Atlantiske Alliance altid vil have .
<P>
Vi er sledes enige om mange fundamentale punkter , hvilket er vrd at bemrke efter alt det , der i de seneste dage og uger har vret sagt og skrevet om vores uenighed .
Vi m dog heller ikke lgge skjul p , at denne uenighed eksisterer .
Vi m hverken lyve over for os selv eller over for de europiske borgere .
<P>
Efter at have nvnt disse vigtige punkter , som vi er enige om i EU , m vi indrmme , at EU ' s eksistens er inde i en meget vanskelig periode .
Her tnker jeg p den rolle , som Europa ikke spiller , men som det burde spille .
De internationale begivenheder rejser nemlig i hj grad sprgsmlet om EU ' s udenrigs- og forsvarspolitik efter udvidelsen .
Derfor skal vi overveje , hvilken rolle vi vil spille p den internationale scene .
Jeg siger " vil " , fordi jeg er overbevist om , at EU har de midler , der skal til for med tiden at blive en aktiv og indflydelsesrig aktr i international politik , ikke blot ud fra et konomisk synspunkt , men ogs ud fra et sikkerhedsmssigt synspunkt og med udgangspunkt i de vrdier , som Europa bygger p .
<P>
Lad os begynde med sikkerhedssprgsmlet .
De europiske borgere har allerede valgt .
Det er sledes imponerende at se den vilje til fred , multilateralisme og et Europa for fred og sikkerhed , der er kommet til udtryk i den seneste tid .
Denne reaktion skyldes ikke kun de flelser , den ngstelse og den bekymring , som krig naturligvis altid medfrer .
Der er tale om noget dybereliggende , som det ville vre utilgiveligt at ignorere , og hvor vi m gre en flles indsats .
Traktaterne plgger allerede medlemsstaterne at sttte Unionens udenrigs - og sikkerhedspolitik aktivt og uforbeholdent i en nd af loyalitet og gensidig solidaritet .
Medlemsstaterne skal - jeg citerer - " samarbejde for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet " , og de skal - jeg citerer igen - afst fra " enhver handling , som strider imod Unionens interesser , eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhngende faktor i internationale forbindelser .
"
<P>
Det er indlysende for os alle , i hvor ringe grad traktatens nd og bogstav p dette omrde er blevet overholdt i den seneste tid .
Og dette sker netop p et tidspunkt , hvor reprsentanter for alle Europas regeringer , institutioner og parlamenter er forsamlet i konventet for at udarbejde EU ' s nye forfatning , og hvor den forestende udvidelse af EU giver os nye muligheder og nye ansvarsomrder .
I den forbindelse vil jeg gerne give udtryk for min glde over det positive resultat af folkeafstemningen om tiltrdelse af EU , frst i Malta og nu i Slovenien .
<P>
Mine damer og herrer , den vej , som vi har tilbagelagt i de sidste 60 r for at skabe et forenet Europa , har ikke vret let .
Der har vret mange vanskelige tidspunkter . Men det har netop vret i forbindelse med de vrste kriser , at Europa har fet incitament og mod til at gre de strste fremskridt .
Det var efter , at forsget p at danne et forsvarets Europa gennem Det Europiske Forsvarsfllesskab slog fejl , at man tog initiativ til Rom - traktaterne .
Det var USA ' s beslutning om at lade dollaren flyde og dermed afskaffe hele det system , der var oprettet ved Bretton Woods - aftalen , som fik Europa til at tage de frste skridt til en monetr union .
Og senere var det oliekrisen i 1970 ' erne og valutakrisen i sommeren 1992 , der frst gav anledning til oprettelsen af det europiske monetre system og derefter til indfrelsen af bestemmelserne om Den konomiske og Monetre Union i Maastricht-traktaten .
<P>
Nu gentager historien sig .
Europa str over for en krise , der er afgrende for dets fremtid .
Vi kunne satse p et system af internationale forbindelser , der er baseret p en magtbalance , og lgge vgt p de enkelte europiske staters suvernitet og nationale interesser . Men som kommissr Patten har udtalt her i Parlamentet , ville det betyde , at vi valgte at tage det 21. rhundredes udfordringer op med de instrumenter og politikker , man anvendte i det 19. rhundrede .
Det ville desuden vre et valg , som stred mod selve EU ' s natur , eftersom EU bygger p dialog , solidaritet , multilateralisme og en fin blanding af etik og politik .
<P>
Vi skal dog beslutte at fuldende Europas forening og give det institutioner , instrumenter og beslutningsmekanismer , der kan gre EU til en egentlig politisk Union - og det er den vej , de europiske borgere beder os om at g - nemlig en Union , der er i stand til at fre en flles politik p det konomiske og internationale omrde samt p forsvarsomrdet .
<P>
Netop p forsvarsomrdet har man i de seneste dage taget et initiativ , der kunne f vidtrkkende konsekvenser .
Belgien , Frankrig , Tyskland og Luxembourg har nemlig besluttet at indlede drftelser for at undersge mulighederne for en snvrere integration .
Dette initiativ , som naturligvis ogs er bent for alle andre interesserede medlemsstater - eftersom det ikke skal opdele , men forene dem - er ikke grebet ud af den bl luft .
Her tnker jeg ikke kun p de efterhnden lange erfaringer med de europiske vbnede styrkers deltagelse i multinationalt samarbejde , ssom Eurocorps , Eurofor og Euromarfor .
<P>
Lad os for en kort stund g tilbage til december 1998 i Saint-Malo .
Der blev dengang indledt en proces , som i lbet af seks mneder frte til den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , og som i dag har givet os instrumenter som Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit , Militrkomiten og EU ' s militrstab .
Jeg kan huske , at initiativtagerne var Frankrig og Storbritannien , og det er takket vre denne aftale , at vi nu kan anse mlet om en hurtig beredskabsstyrke p 60.000 mand for at vre inden for rkkevidde .
Hermed er kimen lagt til det , som folk har bedt os om for frste gang i EU-institutionernes historie , nemlig et flles forsvar .
<P>
Det Europiske Konvent har nedsat en arbejdsgruppe om forsvarspolitiske sprgsml , og denne gruppe har i sine konklusioner understreget , at det er ndvendigt at udvikle de europiske forsvarsmuligheder og styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske grundlag .
For to uger siden vedtog Kommissionen en meddelelse om de industrielle og markedsmssige forsvarssprgsml med det forml at lette og fremme en mere effektiv samordning af EU ' s politik for militrt udstyr .
Endelig besluttede Rdet den 18. marts at ivrkstte den frste militre operation i EU ' s historie og aflse NATO - styrkerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien sidst p mneden .
<P>
Mine damer og herrer , vi europere kommer ikke fra en fremmed planet , sdan som nogen pstr .
Vi gamle , vise europere har en lang og smertefuld historie bag os .
En historie , som har fet os til at lgge retsregler til grund for EU , og som har lrt os at arbejde hen imod en verdensorden , som ogs er baseret p retsregler i stedet for p magt .
<P>
( Bifald )
<P>
Men vi ved godt , at en humanitr politik ikke er tilstrkkelig i sig selv , ligesom det heller ikke er tilstrkkeligt at hre til de strste forkmpere for udviklingspolitik .
Vi er klar over , at verden ikke lytter til os , s lnge vi str splittet , og s lnge vi overlader det til EU at fremme den konomiske udvikling og til USA at garantere sikkerheden . Hermed giver jeg ikke udtryk for nogen antiamerikansk holdning .
Samarbejdet mellem USA og Europa er jo ogs blevet styrket i den seneste tid , selv p de vanskeligste omrder . Her vil jeg gerne understrege den ekstraordinre samordning mellem USA ' s centralbank og Den Europiske Centralbank efter den 11. september eller den fortsatte dialog mellem den amerikanske regerings reprsentant i handelssprgsml , Robert Zoellick , og EU ' s handelskommissr , Pascal Lamy .
Erfaringerne viser , at Europas enhed er en forudstning og garanti for et effektivt transatlantisk samarbejde . Min betragtning er udelukkende affdt af min faste overbevisning om , at de europiske interesser kun kan fastlgges i Europa og kun af europerne .
<P>
Historien har i dag stillet os over for en krise . Men historien har ogs sine finurligheder , idet den har ladet denne krise , som kan vre en afgrende udfordring for Europa , falde sammen med konventet .
Derfor vil jeg gerne sige til Parlamentet , til alle de institutioner , der er reprsenteret i konventet , og til alle konventets medlemmer , at vi ikke m forspilde denne chance !
I dag har vi strre muligheder end nogensinde for at bestemme vores egen skbne , hvis ellers vi forstr at tage ved lre af tidligere tiders erfaringer .
<P>
I Maastricht lagde EU p samme tid grunden til Den konomiske og Monetre Union og den flles udenrigs - og sikkerhedspolitik , hvilket er noget , vi ofte glemmer .
Mens den ene har udviklet sig s langt , at de europiske borgere nu gr rundt med euro i deres pung , befinder den anden sig fortsat kun p begynderstadiet .
De institutioner , instrumenter og beslutningsmekanismer , der har dannet grundlag for de to politikker , har vret forskellige , og derfor er resultaterne ogs blevet forskellige .
Uanset hvor meget tid den fulde gennemfrelse af vores projekter krver , er sandhedens time nu kommet for EU p det udenrigs - og forsvarspolitiske omrde .
Det er et valg , der krver stor forudseenhed og stort politisk mod , men det er ogs et klart valg mellem , om vi vil udelukkes helt fra de internationale forhold , eller om vi vil deltage p lige fod med vores allierede i opbygningen af en ny verdensorden .
<P>
Mine damer og herrer , som jeg nvnte i begyndelsen af min tale , er forrstopmdet det vigtigste rlige mde om den europiske konomi . P dette mde har vi i r kunnet fremhve en rkke opmuntrende aspekter .
Og blandt de seneste begivenheder m vi ikke glemme de store fremskridt , der er gjort med hensyn til liberaliseringen af markederne .
Her kan jeg nvne telekommunikationssektoren , hvor liberaliseringen er nsten afsluttet , og energisektoren , hvor liberaliseringen er ved at blive gennemfrt .
Desuden er der sket afgrende fremskridt med hensyn til borgernes bevgelighed og p mange socialsikringsomrder .
Man er ligeledes net til enighed om EF-patentet efter flere rs arbejde .
<P>
Men ogs her m vi vre rlige over for os selv .
Det gr alt for langsomt med at gennemfre den reformstrategi , der blev vedtaget i Lissabon for tre r siden .
Det glder ikke kun den udbredte skuffelse over sprgsmlet om beskatning af opsparing .
Den konomiske vkstrate er fortsat foruroligende lav i forhold til det niveau , der er ndvendigt for at skabe de manglende arbejdspladser og for at sttte den konomiske konvergensproces i de lande , som forbereder sig p tiltrdelsen .
Derfor vil jeg gerne gentage det , jeg sagde sidste fredag p Det Europiske Rds mde , her i Parlamentet i dag , nemlig at det er p tide , at vi sender et kraftigt og synligt signal om vores bestrbelser p at fremme vksten .
<P>
Der er to omrder , hvor jeg mener , at vi kan og br stte ind , nemlig de store transeuropiske net samt forskning og udvikling .
Prioriteringen for de transeuropiske net har vret fastlagt lnge , uden at det har medfrt nogen strre resultater .
Selv de fjorten prioriterede projekter , der blev fastlagt i 1994 p Det Europiske Rds mde i Essen , er strkt forsinkede .
Og alt dette sker samtidig med , at der er behov for nye forbindelseskorridorer fra vest til st , s mulighederne i forbindelse med EU ' s udvidelse kan udnyttes , og samtidig med at trafikken p vores veje og i vores bjergtunneller stiger drastisk .
Investeringerne i de transeuropiske net andrager for jeblikket under 20 milliarder euro om ret .
Med dette tempo vil det vare over 20 r , inden de alle sammen er gennemfrt .
<P>
Lige s deprimerende er situationen med hensyn til de store forsknings - og udviklingsprogrammer . P trods af de belb , der er afsat p EU-budgettet , og lnene fra Den Europiske Investeringsbank er de offentlige udgifter p disse omrder endog direkte faldet i det seneste r , ligesom de private investeringer ogs ligger under det ndvendige niveau .
Det er sledes p tide , at der tages initiativ til en kraftig forgelse af finansieringen af svel de transeuropiske net som de store forsknings - og udviklingsprojekter .
Derfor har jeg bedt formanden for Den Europiske Investeringsbank , Philippe Maystadt , om at hjlpe mig med at finde nye finansieringskilder ved at undersge alle muligheder , lige fra EU-garantier til srlige lneinstrumenter .
<P>
Mine damer og herrer , dette er forudstningerne for at gennemfre Lissabon-mlstningen og udvide grnserne for vores viden .
Den flles forskningsindsats , ekspertnet , studerendes og forskeres mobilitet samt de store programmer for biovidenskab , vedvarende energi og milj er af grundlggende betydning .
Jeg ved godt , at finansieringen ikke er den eneste hindring for en hurtig gennemfrelse af disse store projekter . Og jeg ved ogs godt , at der er tale om et arbejde , som det tager mange r at udfre .
Netop derfor , mine damer og herrer , er der ingen tid at spilde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Det Europiske Rd , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , frst vil jeg gerne rette en tak til det grske formandskab , ogs til Dem personligt , hr. ministerprsident Simitis .
Tiden er nu inde til at fre Europa sammen under en svr krise , ikke til at splitte det . Denne nd mrker man hos Dem !
Jeg nsker Dem og os alle sammen - for dette Europa tilhrer ikke nogen partifamilie alene , det er vores flles Europa - at De i de resterende uger af Deres formandskab vil have succes med at fre EU vel ind i fremtiden .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Vi tnker i disse timer og dage p de allierede soldater , som er i Irak , deraf ca . 30.000 fra et EU-medlemsland .
Fordi menneskets vrdighed er udelelig , tnker vi ogs p de irakiske soldater , som misbruges af et forbryderisk regime .
Jeg hber , at det vil lykkes , som det med velvalgte ord blev udtrykt i konklusionerne fra topmdet her i Bruxelles , nemlig at alle irakere snart vil kunne leve i fred , vrdighed og velstand under en reprsentativ regering , som lever i fred med sine naboer og er et aktivt medlem af det internationale samfund .
Det m vre vores ml , og vi europere m ikke trkke os tilbage nu , vi skal yde vores effektive bidrag til i fllesskab og enighed beslutsomt at give freden en chance i Mellemsten .
<P>
En ting vil vi sige til vores amerikanske venner , og et stort flertal i vores gruppe gr ind for denne holdning : Naturligvis er der forskellige opfattelser hos os i gruppen , det var der allerede fr krigen - vi er enige i , at de internationale institutioner , som naturligvis har deres fejl , fordi det er mennesker , der arbejder i dem , f.eks. FN , NATO og naturligvis denne konstruktion af europisk enhed , EU , har en fremtid , og vi vil ikke tillade nogen at stte grundlggende sprgsmlstegn ved disse fredens institutioner og konstruktioner , selv om de endnu ikke er fuldkomne !
<P>
Jeg vil gerne kommentere en udtalelse fra Richard Perle , som sagde , at FN og NATO ikke lngere var tidssvarende og ingen betydning havde i det 21. rhundrede .
Hvad siger vi egentlig til centraleuroperne , polakkerne og slovenerne , som nu har gennemfrt deres folkeafstemning , hvis vi i dag selv stter sprgsmlstegn ved NATO ?
De sger sikkerhed mod trusler i NATO !
Derfor m vi overveje , hvordan vi kan forbedre disse institutioner , men vi m ikke stte sprgsmlstegn ved dem .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Naturligvis har vi brug for fornuftige transatlantiske forbindelser og et transatlantisk partnerskab .
Ingen er i tvivl om min holdning i Irak-sprgsmlet , og derfor siger jeg til vores amerikanske venner : EU er en ting , som ogs er i amerikansk interesse .
I amerikanere br ikke kun opfatte relationerne til Europa som relationerne mellem USA og Frankrig , mellem USA og Storbritannien , mellem USA og Tyskland , USA og Grkenland og alle de andre .
Vi mdes snart igen i WTO , hvor EU skal og vil optrde samlet .
Derfor en bn til vores amerikanske venner : Tag EU alvorligt !
Det er vores mde at vre strke i verden , det er vores mde at leve i fred med hinanden og pleje ordnede , gode partnerskabsrelationer til USA !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Kommissionsformanden roste Belgiens forsvarspolitiske initiativ .
Jeg har i 10 r vret formand for underudvalget om sikkerhed og nedrustning her i Parlamentet , og derfor ved jeg , hvad jeg taler om . Jeg gr ind for det indholdsmssige , men jeg ved ikke , om mden er rigtig , at nogle nu mdes her i Belgien .
Vi kritiserede det , da den britiske premierminister indbd til en middag i Downing Street nr . 10 : Nogle var indbudt , andre ikke .
Hvis noget tilsvarende nu danner skole selv i Benelux-landene , s er jeg alvorligt bange for , at der vil opst nye fllesskaber , i Syd , st , Vest , socialdemokrater , kristelige demokrater , nogle gange overlapper det mske .
Vi skal bruge fllesskabsinstitutionerne og samarbejde i fllesskabsinstitutionerne !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Ogs et par bemrkninger til Lissabon-processen , og jeg takker Dem , hr. formand for Det Europiske Rd , fordi De ogs tog dette emne op . Vi har imidlertid lnge ment , at ordene var lidt for hjttravende , at dette nu skal vre verden bedste konomiske omrde .
Det minder os altid lidt om Khrustjov , som i 1960 ' erne altid ville overhale USA , og vi ved jo , hvad det endte med !
Mlet er rigtigt , men nu drejer det sig om at anvende instrumenterne , og her er der flere medlemsstater , som ikke gr det ndvendige .
Jeg kunne godt have nsket mig , at der blev sagt lidt mere om valutastabiliteten .
Mange taler om fleksibilitet i stabilitetspagten .
Lad os lige tnke p , hvad euroen betyder for os i dag .
Prv at forestille Dem , at vi ikke havde den - hvilken nedskrivning og opskrivning i forhold til hinanden ville vi have i dag ?
Derfor m vi forsvare den flles europiske valuta , og vi har brug for , at den europiske valuta er stabil .
<P>
Det er frem for alt vigtigt , at globaliseringen ofte bliver beklaget , nogle gange med rette , nogle gange med urette .
De store virksomheder kan vlge at sl sig ned der , hvor skatterne er lavest . Det kan de sm og mellemstore virksomheder ikke .
Derfor skal strukturreformerne ske p en sdan mde , at de sm og mellemstore virksomheder kan investere , at skatterne snkes , og der dermed skabes arbejdspladser .
Her m regeringerne langt om lnge handle !
<P>
Lad mig komme med to afsluttende bemrkninger .
Jeg hber , at der endnu under det grske formandskab vil komme en partistatut i stand , og jeg beder Dem indtrngende , hr. rdsformand , om at srge for , at vi nr frem til et resultat i sprgsmlet om finanspakken med henblik p udvidelsen .
Vi vil ikke acceptere , at Parlamentets rettigheder beskres , hvad vores budgetrettigheder angr ! Men vi siger ogs , at vi vil ikke forsinke udvidelsen , vi vil flge tidsplanen .
Vi nsker Dem succes med disse bestrbelser .
Ogs til kommissionsformanden retter jeg denne bn - vi br nu gre alt for at tilgodese Europa-Parlamentets rettigheder og for at sikre , at tiltrdelseslandene ikke bliver diskrimineret .
Det vil vi arbejde for , og vi beder Dem om at gennemfre det .
S vil vi i fllesskab f den succes under det grske rdsformandskab , som jeg af hjertet nsker Dem , ikke kun for Dem , men for os alle !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske det grske formandskab med det mod og den beslutsomhed , det udviste under dets andet topmde .
I lyset af de seneste begivenheder er jeg bange for , at det kan blive ndvendigt at indkalde til flere topmder .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg gerne udtrykke vores dybtflte kondolencer over for familierne til alle ofrene for denne krig .
Der m ikke blive flere ofre .
Min gruppe mener derfor , at krigen straks skal ophre .
De Forenede Nationer skal overtage ledelsen af konflikten .
Den skulle aldrig have vret taget ud af FN ' s rammer .
<P>
Jeg beklager ogs dybt den amerikanske prsidents ensidige beslutning om at forlade disse rammer og starte en krig .
Jeg sttter hr . Annan .
Jeg m endnu en gang understrege , at den aktuelle ensidige aktion er et brud p De Forenede Nationers pagt og p den internationale ret .
P vegne af min gruppe vil jeg derfor gentage vores modstand mod forebyggende angreb som et udenrigspolitisk instrument .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne gentage , hvad hr . Cook sagde i Underhuset .
Multilaterale aftaler og en regelbaseret verdensorden giver bedre beskyttelse af vores britiske og europiske interesser end ensidige instrumenter .
Overalt i verden stttes dette synspunkt af utallige individer fra prsident Carter til paven . Hr .
Poettering citerede hr . Perle , der er ordfrer for vbenindustrien .
Hr . Perle er en skamls lobbyist .
Han skrev en artikel , hvori han takkede Gud for FN ' s sammenbrud .
I lyset af , at der er mange , der svrger ved en eller anden Guds navn eller tager det forfngeligt , vil jeg benytte lejligheden til at komme med en timelig pmindelse .
Der er en falden engel i bde Bibelen og Koranen .
De faldne engle , der var lysets engle , hedder henholdsvis Lucifer og Iblis .
Deres fald skyldtes stolthed og ubehersket blind arrogance .
Det er prcis denne situation , vi i jeblikket str i .
<P>
( Bifald )
<P>
Mine damer og herrer , der findes ikke nogen ren krig .
De tilpassede billeder , vi ser , skjuler rdslen .
I dag modtager vi billeder fra markedet i Baghdad .
Som De husker , udviklede EU sig fra et flles marked .
De kan sikkert ogs huske et andet marked - i Sarajevo - og hvordan det blev bombet .
Jeg hber , at Deres samvittighed vkkes til live .
Vi er alle involveret i en konflikt , der bliver stadigt mere rdselsvkkende .
Der er tydeligvis mange irakere , der lnges efter en fremtid uden Saddam Husseins tyranniske styre .
De nsker sig frihed og vrdighed .
De nsker tydeligvis heller ikke at f pfrt mere dd og delggelse .
<P>
Det var en ensidig beslutning uden for Sikkerhedsrdets rammer , der frte til denne aktion .
Det har frt til en katastrofe , fordi lokalbefolkningen meget ofte ikke betragter tropperne som en befrielsesstyrke .
Befolkningen er fast besluttet p at beskytte det , der er deres , og p at forsvare deres land .
Ydermere er denne region plaget af mange komplekse problemer .
Det er meget uklogt at gre den mere ustabil , og det kan pvirke den mellemstlige proces .
<P>
Bde kommissionsformanden og rdsformanden har insisteret p , at denne krise og en efterflgende indsats skal hndteres inden for rammerne af FN .
Jeg er helt enig .
Det har jeg allerede sagt to gange her i Parlamentet .
Jeg har imidlertid lst dagens avis , og forvaltningen af havnen i Umm Quasar er benbart blevet tildelt et amerikansk selskab .
Dette selskab tilbyder noget af arbejdet i havnen i underentreprise til europiske virksomheder .
Det er en benlys mangel p respekt for FN .
Skal EU inviteres til at udfre underentrepriser for FN ?
Det er ikke vejen frem .
Jeg mener , at vi skal give vores mening til kende .
Vi skal insistere p , at humanitr bistand skal administreres inden for civile rammer og endvidere inden for rammerne af FN .
Bistand skal ikke administreres af nogen af de involverede magter .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg har en enkelt afsluttende bemrkning , inden jeg giver ordet videre til min kollega hr .
Goebbels , der vil tale om Rdets forrsmde .
Mit punkt er som flger : Vi ved , at USA ' s prsident allerede har vurderet krigens omkostninger til 75.000 millioner amerikanske dollars pr. mned .
Oliepriser og valutakurser er kommet p en veritabel rutsjebanetur .
Hr. rdsformand , jeg er alvorligt bange for , at De , hvis denne situation fortstter , vil blive tvunget til at indkalde til endnu et topmde for at vurdere den europiske konomi og verdenskonomien .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , m vi erkende , at den offentlige mening splittes af flelser .
Den er bragt ude af balance og er i overvldende grad imod denne krig .
Jeg refererer til en bredere offentlig mening og ikke blot til den europiske offentlige mening .
Offentligheden forstr ikke denne krigs uopsttelighed eller grundene til den .
Der er en verdensomspndende fredsbevgelse .
Jeg tnker p lrdagens demonstration .
Det phviler os at genlancere den multilaterale holdning til internationale forbindelser .
De Forenede Nationers vrdighed og legitimitet skal genoprettes .
Derefter vil FN have forudstningerne for at kunne opfylde sin rolle som verdens regering .
Det lykkedes ikke for EU at optrde som en sdan , og derfor har det en del af ansvaret for denne krise .
Vi skal kunne forestille os en fremtid , hvor EU kan opbygge en udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er navnet vrdigt .
Det er helt afgrende , hvis vi skal optrde refuldt til bedste for hele menneskehedens fremtid .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , krigen mod Irak kom uundgeligt til at overskygge Rdets vigtige konomiske reformdagsorden .
Det er naturligt , at konomiske emner i sdanne tider kommer i anden rkke i forhold til sprgsml om liv og dd .
I betragtning af den negative konomiske indvirkning , som konflikten kan f p EU ' s konomi , skal vi imidlertid ikke tabe bolden af syne og yderligere udstte de konomiske reformer , som er ndvendige for at genoplive EU ' s konomi .
S fr jeg gr over til Irak-konflikten , vil jeg sige et par ord om konomisk reform .
<P>
Sandheden er , at processen med en konomisk reform er ved at lbe ud i sandet . Nr EU bliver udvidet til 25 lande , er vi ndt til at lbe for blot at bevare status quo .
Jeg vil nvne tre eksempler .
<P>
For det frste ligger EU ' s investering i forskning og udvikling p 1,9 % af BNP et godt stykke under niveauet i USA og Japan , og da kun to af tiltrdelseslandene anvender mere end 1 % af BNP p forskning og udvikling , bliver vi strkt presset for at n Lissabon-mlstningen om 3 % inden 2010 .
<P>
Det andet eksempel er taget fra Det Europiske Rd i Barcelona , hvor EU ' s stats- og regeringschefer forpligtede sig til at nedbringe procentdelen af den lovgivning for det indre marked , som endnu ikke er gennemfrt , til under 1,5 % . I stedet steg andelen sidste r til over 2 % .
Da de nye medlemsstater naturligvis fr begyndervanskeligheder med at gennemfre lovgivning de frste r , er der risiko for , at dette gennemfrselsunderskud stiger yderligere , hvis vi ikke ger indsatsen .
Der vil bestemt ikke ske fremskridt , hvis andre efterligner hr . Berlusconis taktik i forbindelse med hans skammelige forsg p at forsvare ulovlige tilskud til mlk p bekostning af en aftale om beskatning af opsparinger .
Det varsler nppe godt for det italienske formandskab .
<P>
Det tredje eksempel drejer sig om den stigende arbejdslshed .
Det er imponerende , at det lykkedes at skabe en halv million job sidste r trods den konomiske nedgang .
Den kommende opgaves omfang bliver imidlertid tydelig , nr vi kan se , at arbejdslsheden i hele EU sidste r steg til nsten 8 % .
Hvad angr job , synes Rdet at have fulgt den ldgamle praksis : " Hvis du er i tvivl , s opret en taskforce " .
Jeg nsker Wim Kok held og lykke med hans arbejde , men det er svrt at se , hvordan han skal kunne finde lsninger , som er bedre end den afprvede og velkendte opskrift med skattelettelser p arbejdsln og en forgelse af markedsfleksibiliteten .
<P>
Hvad angr Irak , bifalder jeg de langsigtede konklusioner fra Det Europiske Rd , som formanden har formidlet , og understregningen af humanitr bistand , genopbygningen af Irak og den centrale rolle , som FN skal spille .
Den humanitre bistand skal igennem .
Situationen i Basra lige nu viser , hvor vigtigt det er .
De rdsler , som vi ser p tv , viser , hvor vigtigt det er at f ndhjlpsorganisationerne ind og begynde deres arbejde .
Jeg glder mig over Romani Prodis forslag om 3 millioner euro til omgende humanitr bistand gennem Rde Kors .
Den Liberale Gruppe vil sttte en hurtig godkendelse her i Parlamentet af anmodningen om at bevilge yderligere 70 millioner euro fra budgetreserven til ndhjlp .
<P>
De seneste ugers splittelse har skadet EU .
Det kunne varsle en ny indsats for at hele de politiske sr , men det er umuligt ikke at vre enig med Luxembourgs premierminister , nr han siger , at problemer kun kan lses , hvis man drfter dem .
<P>
Jeg er enig med Rdet om , at vi skal styrke de transatlantiske forbindelser .
Dialogen skal udvides til at omfatte en reform af FN og den rolle , som international lov skal spille , men USA skal acceptere , at der ikke kan etableres noget holdbart uden institutioner og regler .
<P>
Min gruppe hilser ogs Belgiens forslag om et ministermde om Nordkorea velkommen .
Hvis situationen i Irak var blevet diskuteret p topmdet i Sevilla , som hr . Verhofstadt foreslog , ville vi ikke vre i vildrede i dag .
<P>
Vi m vente og se , om 2003 bliver et annus mirabilis eller et annus horribilis for EU , men da det er gedens r , vil jeg lyknske det grske formandskab med den ihrdige , vedholdende og beslutsomme mde , hvorp de har fet gennemfrt deres dagsorden .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Brie (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , hr. rdsformand , De citerede fra erklringen fra topmdet , at Iraks territoriale integritet skal opretholdes .
Jeg mener imidlertid - og det er det , jeg er utilfreds med - at De ogs skulle have nvnt , at der netop i jeblikket sttes massivt sprgsmlstegn ved denne territoriale integritet , og at den vigtigste opgave er at afslutte krigen .
Vi oplever efter min mening hver dag , at denne krigs umenneskelige og folkeretsstridige vsen bliver stadig strre og mere tydeligt .
At hr. minister Rumsfeld i gr betegnede den som en humanitr gerning , opfatter jeg kun som en temmelig barbarisk kynisme .
<P>
Jeg mener , at USA ' s indledning af krigen for en uge siden var et angreb p det vigtigste princip i civiliseret international ret , nemlig pligten til at lse konfliker med fredelige midler .
Det er srligt tragisk , at der i dette tilflde ikke kun var tale om overtrdelse af pligt og folkeret , men at vi her havde en udtalt stor , effektiv og fredelig mulighed , som blev delagt .
Jeg mener , at en flles udenrigspolitik for EU - som ogs er blevet fremhvet i dag - ikke kun skal vre flles , men alternativ . Den skal stte en styrkelse af FN op imod USA ' s unilateralisme , militr magtpolitik , USA ' s ringeagt for ret og traktater , forsvare FN ' s charter , folkeretten og det internationale forbud mod at anvende vold .
Den skal bekmpe konflikter med fokus p indhold og rsager og fremme samarbejde .
<P>
Hr. rdsformand , helt aktuelt vil jeg , for ikke at gentage alt for meget , henlede Deres opmrksomhed p isr tre problemer . For det frste holder min gruppe fast ved , at krigen skal afsluttes straks .
Antallet af civile og soldater , som er blevet sret eller drbt af bomber og andre militre midler , er allerede slemt nok . Men hverken i rdserklringerne eller i pressemeddelelserne og statistikkerne dukker de tusinder af irakiske brn op , som allerede nu dr af konsekvenserne af denne krig .
<P>
For det andet har USA med krigen entydigt brudt folkeretten .
Nu erklrer de ogs bent yderligere truende brud p retten .
Hr . Rumsfeld beordrede i sidste uge offentligt , at styrkerne i Golfregionen skal udstyres med CS-gas .
Hr. rdsformand , De ved , at ogs anvendelse af ikke-ddelige gasser , ssom CS-gas , i vbnede konflikter er forbudt i svel Genve-protokollen som i artikel 1 i konventionen om C-vben , uden undtagelser .
Jeg opfordrer Dem til umisforsteligt at protestere mod den amerikanske regerings ringeagtelse af og brud p s afgrende internationale traktater .
<P>
For det tredje befinder der sig i Irak titusinder af iranske oppositionsfolk og kurdiske flygtninge fra Tyrkiet .
Der er ingen international opmrksomhed p deres skbne i flygtningelejre .
De er i hj grad truet af krigen og af eventuelle massakrer .
Jeg beder Dem srge for , at dette problem kommer til offentlighedens kendskab , og sig til Deres iranske , tyrkiske , amerikanske og britiske partnere , at EU nje vil flge disse menneskers skbne .
Frem for alt , hr. premierminister , vr modig nok til at forlange af USA , at denne krig bringes til ophr !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg blev forbavset over under en debat i en skole i Tyskland at blive mdt med et banner , som mindede mig om en fjern fortid , om dengang , jeg og mine samtidige demonstrerede .
P banneret stod skrevet flgende stning : At bombe sig til fred er som at elske sig til jomfruelighed .
Jeg har ikke citeret den njagtige engelske version for at bevare den elegante tone .
Jeg er sikker p , at ingen her vil have problemer med at forst det .
<P>
De har ret , hr. formand , denne krig er en intellektuel , og jeg vil endda tilfje , fysisk udfordring , for vi lader tydeligvis alle sammen splittelsen hmme vores intellektuelle evner .
Det er indlysende , at nogle af Rdets erklringer , men ogs nogle af erklringerne selv fra medlemmer af Europa-Parlamentet , er surrealistiske .
Det er indlysende , hr .
Watson , at vi sttter humanitr bistand , og at det er det eneste punkt , hvorom alle er enige .
S meget er sikkert .
Men det problem , vi str over for i dag , er imidlertid meget enkelt : Vil Europa-Parlamentet , ja eller nej , i morgen trffe en klar beslutning om denne krig ?
Vil Europa-Parlamentet i morgen opfre sig lige s tbeligt som Ministerrdet eller Rdet ( almindelige anliggender ) , eller vil vi samle et flertal ?
Og , nr jeg siger dette , henvender jeg mig til dem , der ikke nsker et flertal for enhver pris .
Jeg opfordrer Dem til at bruge fem minutter til at tnke over det .
<P>
Valget str mellem to simple holdninger .
Den frste er holdningen hos koalitionen af dem , der nsker krig , fordi de finder den vigtig og ndvendig , som det blev sagt for et jeblik siden .
Lad dem stemme for en beslutning , som vil sige : Vrsgo , fortst , hr .
Rumsfeld eller andre ligesindede , De har ret , i guds navn , g ud og befri hele verden og vis , at man kan elske og samtidig bevare sin jomfruelighed .
Det er deres ret .
Den anden holdning er den , der bestr i at skaffe flertal i Europa-Parlamentet for et nej til krigen , et flertal som det , vi samlede i slutningen af januar om , at krigen var uberettiget .
<P>
( Bifald )
<P>
For dette , for at samle et flertal imod krig , skal man vre i stand til at indg kompromiser .
Hvis ikke , udstiller vi vores intellektuelle underlegenhed i njagtig samme grad som det Rd , der blev afholdt i Bruxelles .
Det er vores problem i dag .
Og dog er det ganske enkelt .
Der er nogle , der siger , at krigen ikke har berettigelse i De Forenede Nationer , og andre , der siger , at den er ulovlig og uberettiget .
Jeg selv lader som om , at det er det samme , og at det kun er Europa-Parlamentets ideologer , der kan nske at demonstrere , at der er en forskel mellem alle disse stninger .
Selvflgelig kan vi , nr vi har fastslet , at denne krig ikke har berettigelse i FN , sige , at den er ulovlig !
Det er derfor indlysende , at vi , hvis vi fr vedtaget denne erklring , har vundet et slag .
<P>
Hvad angr beslutningsforslaget , er der en stor forhandling om , hvorvidt man skal sige , at man strkt beklager , eller at man fordmmer , det faktum , at England , USA , Spanien , Italien , Polen - og jeg ved ikke helt hvem ellers - unilateralt besluttede , at krigen var berettiget og gik videre derfra .
For mig er det vigtige i denne beslutning at f sagt , at man burde have fortsat vbeninspektionerne , og at vi er imod alle , der satte en stopper for dem og tyede til krig .
For mig er det sledes ikke et sprgsml om ordvalg .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige noget vigtigt .
Der er nogle lgne , som bliver ved med at versere blandt regeringslederne .
Grunden til , at Sikkerhedsrdet ikke stemte for den resolution , som blev fremsat af USA , England og Spanien , er ikke det franske eller det russiske veto , men derimod fordi der ikke i Sikkerhedsrdet var et moralsk flertal for at udlse en krig .
Det er sandheden !
<P>
( Bifald )
<P>
P det grundlag traf Chile og Mexico , som er konomisk afhngige af USA , den modige beslutning at foresl en resolution , som netop stttede vbeninspektionerne som den eneste vej frem .
Europa-Parlamentet m derfor forst , at det i morgen under afstemningen ogs udtaler sig om denne sejlivede lgn , den lgn , som fastholdes af den engelske og spanske udenrigsminister eller jeg ved ikke hvem andre .
Det moralske flertal , som opstod for en intervention i Kosovo-konflikten - 13 imod 2 - er ikke kommet til udtryk i Sikkerhedsrdet vedrrende en militr intervention i Irak .
Det er den historiske sandhed .
Resten er ikke andet end en skammelig lgn fra de regeringsledere , som er bange for deres egen befolkning .
Man m sige tingene , som de er .
<P>
Jeg slutter af med at sige , at jeg hber , at Europa-Parlamentet i morgen er klogt nok til at stemme sledes , at vi kan gre det klart , at dem , der forsvarede krigen , blev slet og bragt i mindretal .
Hvis vi vinder , har vi vundet mere end en kamp p ord , og hver gruppe kan derefter forsvare helheden ud fra sin ideologi .
Vi kan vinde denne moralske sejr i morgen over dem , som forsvarer krigen , hvis vi er klar til at indg kompromiser .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , vi kan ikke et jeblik bengte , at de seneste uger har stillet EU i et meget drligt lys .
Der kunne ikke opns konsensus , som er det centrale i det grske formandskabs politik , p grund af EU-medlemsstaternes modsatrettede holdninger til krigen i Irak .
<P>
Den grske regering forsgte tappert at sikre en flles politisk holdning til Irak og Europa , men trods dens ihrdige og beslutsomme bestrbelser kunne dette ml ikke sikres .
Den grske regering skal have ros for dens afmlte strategi i denne for EU s urolige tid .
<P>
Sagt meget enkelt og direkte er vi her i dag for at forsge at samle stumperne efter det , der har vret en strk erfaring for alle EU-medlemsstater .
Vi m ikke glemme , at EU har vret gennem vanskeligheder fr , og at det altid er lykkedes for EU at rejse sig igen i modgangstider .
<P>
Det er det centrale i de udfordringer , som vi nu str over for .
EU har bragt europerne politisk stabilitet i mere end 50 r .
Vi m og kan ikke tabe denne omstndighed af syne , men vi skal se p det bredere billede .
EU har som en politisk og konomisk enhed bragt de europiske folk velstand og en flelse af politisk forml .
Vi har et indre marked , vi har en flles europisk valuta , og EU bliver snart udvidet til 25 medlemsstater .
<P>
Det er alt sammen reelle politiske resultater , som bidrager til mange europeres levestandard og livskvalitet .
Vi kan alle vre stolte af disse resultater , fordi vi alle sammen har spillet en vsentlig rolle for at gre dem til virkelighed .
<P>
Begivenhederne i de sidste par uger har rystet EU i dens grundvold .
Vi skal nu srge for at komme ud af denne situation og spille en central rolle i forbindelse med levering af den ndvendige humanitre bistand til den irakiske befolkning i de nste mneder .
Jeg glder mig over konklusionerne fra topmdet i Bruxelles og EU ' s bindende tilsagn om at genopbygge broerne til USA og om at sttte de transatlantiske forbindelser .
USA og Europa kan opn meget ved hjlp af en rkke foranstaltninger , nr de samarbejder i stedet for at modarbejde hinandens interesser .
Vi skal forsge at genoprette forholdet til USA s hurtigt som muligt .
<P>
EU skal udfre sine moralske politiske pligter ved at sikre , at Iraks humanitre problemer lses effektivt og beslutsomt .
Vi skal fortstte med at arbejde sammen med FN , hvis myndighed ogs er blevet slemt rystet i den sidste tid .
<P>
Ligesom mange andre her i dag nsker jeg inderligt , at krigen i Irak fr en hurtig afslutning .
Der er en trykket stemning her i Parlamentet i dag , men det m ikke skjule , at EU har en ledende rolle at spille med at sikre , at det irakiske folks humanitre behov bliver opfyldt fuldt ud .
Det er vores pligt , og EU ' s stats- og regeringschefer erkendte i sidste uge , at man skal udfylde denne rolle .
Jeg synes , at Europa-Parlamentet skal indtage en tilsvarende politisk holdning her i dag .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Jeg vil gerne sige til formndene , at der forekommer mig at vre en vis masochisme forbundet med at fortstte de lbende forhandlinger p de europiske topmder , som i virkeligheden ikke , som det blev sagt af det grske formandskab , er andet end hykleri .
Topmlet er , at Europa i denne krnike om et annonceret sammenbrud for en gangs skyld og i hvert fald for det institutionelle Europas vedkommende har , om ikke talt med n stemme , s i hvert fald sagt det samme .

Europa-Parlamentet udtalte sig den 31. januar , Det Europiske Rd den 17. februar , Kommissionen reprsenteret ved frst kommissr Patten og dernst Dem , hr .
Prodi , alle har stttet en flles linje , den linje , som forsvares af Frankrig , Tyskland og Belgien , og som gav forrang til den lov , som forsvares i FN ' s Sikkerhedsrd .
For en gangs skyld har det institutionelle Europa oplevet at vre enig med de europiske befolkninger , som med deres overvldende flertal , og jeg vil endda sige enighed , har holdt samme linje og derfor for en gangs skyld og efter min mening i vrigt for frste gang har markeret en spirende europisk politisk opinion .
<P>
Ja , Europa har talt med en eneste og , bedre endnu , med den samme stemme .
Og hvad s ?
Hr .
Prodi , man tilskriver Mussolini et fortrsket udtryk .
Han skulle efter sigende have sagt , at det at regere Italien i grunden ikke var s vanskeligt .
Problemet var , at det ikke frte til noget .
Mlt ud fra dagens mlestok forekommer det mig , at vores Europa er i frd med at blive et Italien i 15. potens , fr det bliver et Italien i 25. potens eller endnu mere .
<P>
Problemet , ser De , er ikke s enkelt som hr .
Simitis tror .
Det er ikke et landbrugsmarathon , hvor det drejer sig om at dmme imellem gulerdder og klrabi .
Hr . Simitis , Deres tale var Deres embede uvrdig .
For frste gang siden Rom-traktaten deler Europa sig med hensyn til mlstningerne og ikke med hensyn til metoderne , midlerne eller tidsplanen .
Den ene halvdel af Europa er blevet modstander af den anden , og deri bestr problemet : to opfattelser af loven , to opfattelser af verden , to kosmogonier - det er et grsk ord , hr .
Simitis - som strider mod hinanden .
De har kunnet se plakater her i salen med p den ene side Stop the killers og p den anden Give a chance to war .
Mener De , at der er tale om gulerdder og klrabi , nr man er i den grad uenige om filmens afslutning ?
Europisk propaganda , hr . Simitis , er ikke desto mindre propaganda .
<P>
Hr . Prodi , De taler om et europisk forsvar .
Det tales der meget om .
Hvorfor ikke ?
Europas sidste chance er ganske rigtigt at oprette et forsvar , et europisk forsvar .
Men nu siger jeg Dem , at denne forhandling vil finde sted i andre fora og p konventniveau .
Det er lige s illusorisk at ville skabe et europisk forsvar inden for NATO , som det ville vre at nske at prge den europiske fllesmnt i Fort Knox .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr . Prodi , efter sine strlende , hjtidelige sidebemrkninger om den centrale problemstilling i den teologiske og pedantiske debat om englenes sexliv - hvordan man kan elske og stadig forblive jomfru - er Daniel Cohn-Bendit nu get over til sit andet yndlingsemne , nemlig hans nske om et moralsk flertal her i Parlamentet i morgen .
Hvorfor ikke sige etisk , Dany ?
I morgen bliver det ikke vores opgave at strbe efter et ydmygt og ureligist politisk flertal for bestemte mlstninger , men derimod at skabe et moralsk flertal her i Parlamentet .
G ud og sl jer selv ihjel med jeres etik og moral , med jeres strben efter det absolutte og med jeres sidebemrkninger !
I morgen er det vores ureligise opgave - eller kristne opgave , om De vil - at finde det , som vi er i frd med at gre i Italien ved at fastlgge nogle f politiske mlstninger i fremtiden for os alle sammen , nemlig en lsning , hvor det i stedet for at blive i jeres " Mnchen 1938 " verden , Dany , er muligt at g mod en verden , hvor vi i weekenden alle kmper for italienernes , tyskernes eller irakernes frihed i stedet for at ofre alt i fredens moloch og en moloch for det absolutte , hvis grnser I ikke p nogen mde er i stand til at definere .
Vi nsker selvflgelig fred , men ikke " hvil i fred " !
Og dden begynder ikke med amerikanske eller israelske missiler eller gevrer . Den begynder med alle ofrene for Pol Pot , med alle dem , som I ikke engang husker , med Volga- og Don-flodens befolkninger , som blev deporteret for 80 r siden , og med de 500.000 mennesker , som Saddam har udryddet og slet ihjel i de sidste 10 r .
Alle jeres moralismer og absolutte strrelser !
Jeg kan godt acceptere - og jeg er glad for - at nogle kommunister bliver omvendt og bliver liberale , men jeg kan ikke acceptere , at de bliver ved med at kritisere mig , sdan som de gjorde , da de var kommunister , og at de anklager mig for ikke at vre tilstrkkeligt liberal og ikkevoldelig .
<P>
Jeg vil stille et ndringsforslag til Deres forslag , hr. formand , nemlig et ndringsforslag , der i jeblikket - og det vil jeg ogs gerne gre rdsformanden opmrksom p , s han kan tage det op til overvejelse - har opnet et absolut flertal i det italienske parlament . Det er et forslag , som i al sin enkelhed gr ud p at gre mlstningen om et frit Irak til genstand for forhandlinger - selv med Saddam - og disse forhandlinger er mulige her og nu , sdan som bl.a. Mubarak og Tony Blair giver udtryk for et ureligist , ydmygt og modigt nske om .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , da vi drftede krisen i Irak for 14 dage siden i Strasbourg , var der stadig et - om end svagt - hb om , at det i sidste ende ville lykkes at undg vold og udnytte alle muligheder for en fredelig lsning p de problemer , som er beskrevet i Sikkerhedsrdet resolutioner om dette sprgsml , isr resolution 1441 .
<P>
Desvrre blev ogs dette hb gjort til skamme af den skaldte nye militre doktrin , og verdensopinionen er nu vidne til en militr konflikt , som ud over de militre og civile ofre , som vi alle rer , ogs har haft grundlggende institutioner og faktorer i international sammenhng som ofre . Jeg tnker her p FN , som beskytter det internationale retssystems grundlggende privilegier , de transatlantiske forbindelser , som er en uundvrlig faktor i den internationale balance , og endelig EU ' s samhrighed , i hvert fald p det udenrigspolitiske omrde , som er en absolut ndvendig forudstning for EU ' s gennemslagskraft p den internationale scene .
<P>
Alle disse institutionelle faktorer er blevet alvorligt beskadiget og sttes p en hrd prve , sledes at ogs deres fremtidige tilstand eller i hvert fald deres evne til effektivt at udfylde deres srlige rolle i internationale begivenheder er usikker , da de bde umiddelbart og p lngere sigt vil mde mange negative konsekvenser . Her er de vigtigste naturligvis undermineringen af FN ' s autoritet og selve organisationens essens samt den kendsgerning , at dens principper og regler er lagt i ruiner , fordi der er nogle , der foretrkker ensidighed og arrogance frem for logik og lovlighed i lsningen af problemer , som ganske givet er reelle .
<P>
Det nytter ikke , at vi njes med at diagnosticere den nuvrende tragiske situation og med at forudsige de dystre udsigter .
Tvrtimod er vi ndt til at se fremad og med sttte fra et overvldende flertal af befolkninger og regeringer forsge - ogs inden krigens afslutning , som vi alle hber kommer meget snart - at rette op p FN ' s prestige . FN skal tage sig af at genskabe normale forhold i Irak , lgge de transatlantiske forbindelser ind under rammer , som er baseret p et helt ligevrdigt samarbejde , og befste den europiske enhed , s de kedelige begivenheder , vi oplever i disse dage , aldrig kommer til at danne prcedens i fremtiden , men gr over i historien som et eksempel til undgelse !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Jeg vil gerne antyde over for formndene , at det eneste hndgribelige resultat af topmdet var trafikpropperne i Bruxelles .
Man vidste p forhnd , at topmdet ville blive delt og derfor blokeret i sprgsmlet om Irak , og at Unionen p dette mde ville stadfste sit image som politisk dvrg .
Men at den formodede konomiske kmpe ville njes med den mindste fllesnvner i sine konomiske , sociale og miljmssige konklusioner , er ganske enkelt fortvivlende .
Til trods for , at verden er truet af en alvorlig konomisk krise oven p en krig i Irak , som sandsynligvis kommer til at vare lngere end forudset , var det ikke andet end en sludder for en sladder , der ikke frer til noget .
<P>
Det er ikke formandskabets skyld .
Men det har ikke desto mindre fundet det for godt at betnke os med 37 siders konklusioner , som indeholder 12.640 ord .
Er det ndvendigt at minde om , at Moses brugte 180 ord til de 10 bud ?
I sine konklusioner har topmdet dog fet et lyst indfald .
I punkt 9 konkluderede det : " Der er dog stadig langt igen .
Tiden er navnlig inde til , at EU og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser ( ?
) ved at omstte ordene til handling . "
<P>
Hvad handlinger angr , opfordrer Det Europiske Rd Kommissionen til at undersge en rkke sprgsml .
Indtil forrstopmdet 2004 kan Europas befolkninger forvente mindst 17 nye handlingsplaner , kreplaner og andre rapporter .
I dette miskmask af et fllesskabssammensurium befinder sig en ny taskforce for beskftigelsen og nsket om mere koncise overordnede konomipolitiske retningslinjer og om henstillinger vedrrende konomiske reformer med njagtige tidsfrister , om muligt .
Kommissionen opfordres til at udarbejde en rapport om get anvendelse af strukturelle indikatorer .
Der vil vre en handlingsplan om ivrkstternden , en anden om forenkling af de lovgivningsmssige rammer .
I stedet for et rammedirektiv om de offentlige tjenester , som allerede er blevet besluttet i Nice og p ny i Barcelona , kan vi forvente en grnbog for samme omrde .
Der er endda bestilt en undersgelse af , hvordan EU kan hjlpe det irakiske folk til at leve i frihed , vrdighed og velstand .
<P>
Efter hr . Van Mierts rapport om de manglende led i de transeuropiske net efter udvidelsen , opfordres Rdet ( konkurrenceevne ) til at prcisere de ndvendige retningslinjer nrmere med hensyn til forbindelsesmuligheder !
Manglende forbindelsesmuligheder betyder mindre udveksling og mindre vkst .
Rdet har imidlertid ikke truffet nogen beslutninger for at afhjlpe de indlysende infrastrukturelle mangler i den udvidede Union .
I disse magre budgettider bilder medlemsstaterne sig ind , at det verste af et muldvarpeskud er et ophjet topmde med udsigt langt ud i det fjerne .
S lnge Unionen skal leve med 1 % af Fllesskabets BNP , vil den vre henvist til at foretage tomme gestus .
<P>
Hr . Poettering sklver for euroen .
Jeg kan se , at vores flles mnt p trods af det franske og tyske underskud klarer sig helt godt i forhold til dollaren og de andre internationale valutaer .
Hvis monetr stabilitet virkelig skal opretholdes til offentlighedens bedste , krver ekstraordinre situationer modige foranstaltninger .
Krigens pris og dernst fredens pris vil veje tungt i verdenskonomien .
Det er bydende ndvendigt med en politik , som kan genoplive konomien , hvis Europa vil undg en alvorlig konomisk krise .
<P>
Hvad venter Kommissionen p , hr. formand , for at gennemfre den planlagte fleksibilitet , som er vedtaget i en afgrelse fra Det Europiske Rd i Amsterdam i tilflde af konomisk krise , og for at fremme offentlige og private investeringer i overensstemmelse med punkt 11 i forretningsordenen for samme Rd af 7. juli 1997 ?
Skal vi vente p den officielle konstatering af vores konomiers sammenbrud , fr vi skrider til handling ?
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
De m udarbejde en betnkning for at besvare det sprgsml , hr . Goebbels .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , frst vil jeg tilslutte mig erklringerne fra hr . Watson , der er leder af min gruppe .
Jeg er selvflgelig enig i hans fordmmelse af konflikten i Irak og i , at der skal trffes aftaler inden for rammerne af FN .
Jeg deler selvflgelig ogs hans nske om , at EU skal forsge at genskabe sit sammenhold .
Dernst skal EU bidrage til genopbygningen af de ramte omrder med henblik p at konsolidere og sikre en freds- og stabiliseringsproces .
EU kunne ikke mnstre den ndvendige enighed .
Derfor kunne det desvrre ikke gre sin indflydelse gldende , sdan som vi havde hbet .
Forhbentlig vil vi nu i det mindste frst kunne genskabe vores sammenhold og derefter fre an i fredsprocessen .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske det grske formandskab med resultaterne af Rdets mde i Bruxelles i sidste uge .
Rdet gik isr op i betydningen af den skaldte Lissabon-proces .
Under forhandlingerne og drftelserne i Strasbourg var det allerede kommet frem , at vi har meget lidt at bryste os af i den henseende .
For s vidt angr produktivitet og konkurrenceevne , er klften mellem Europa og USA ikke blevet mindre .
Tvrtimod vokser den faktisk i jeblikket .
<P>
S vidt vi kan forst , er grunden den , at de ndvendige strukturreformer ikke er blevet gennemfrt .
Den lovede disciplin vedrrende centrale aspekter ssom fremme af forsknings- og udviklingsaktiviteter er heller aldrig blevet til noget .
Man har heller ikke fremmet udviklingen af nye virksomheder , der kan gennemfre innovation og nye teknologiske processer .
Alt dette har tydeligvis hindret den nskede udvikling .
<P>
Jeg tror , at hemmeligheden bag en effektiv gennemfrelse af forpligtelserne i Lissabon-processen ligger i de strukturelle reformer .
Det er ogs vigtigt at fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter samt de sm og mellemstore virksomheders aktiviteter sammen med forslag om sociale forbedringer .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , p dette forrstopmde skulle Rdet have vist evne til at gre op med de neoliberale politiske retningslinjer og sl ind p en politik , der prioriterer beskftigelse , offentlige investeringer , integration samt konomisk og social samhrighed , til at imdeg konomisk afmatning , arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse , der stadig i alt for hj grad prger EU .
Men det gjorde det desvrre ikke .
<P>
I stedet for at indstille liberaliseringen af centrale offentlige aktivitetsomrder og tjenester flger Rdet UNICE ' s dagsorden og fastholder , at tempoet skal ges i de konomiske reformer , der frst og fremmest bestr i en hurtig liberalisering af aktivitetsomrder og tjenester , forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne , styrket samordning af budgetpolitikkerne og strategien for det indre marked , hvor det sociale omrde altid kommer i anden rkke , hvor arbejdsmarkedets , uddannelsernes og samfundets ml underordnes ivrkstterkulturen , og hvor pensionsordningerne hurtigst muligt skal indg i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , s vejen bnes for deres privatisering .
P denne mde forvrnger Rdet traktatens principper og hindrer disses virkeliggrelse , hvad navnlig angr konomisk og social samhrighed , solidaritet , miljbeskyttelse , folkesundhed og fdevaresikkerhed , offentlige tjenesteydelser og sociale rettigheder , bredygtig udvikling og livskvalitet , hvilket ikke er acceptabelt .
<P>
I stedet for at suspendere stabilitetspagten for at revidere de irrationelle nominelle konvergenskriterier og satse p en konomisk udviklingspolitik til at imdeg den internationale uvished og ustabilitet , som forvrres af den uretfrdige , illegitime og ulovlige krig mod Irak , bekrfter Rdet tvrtom , at disse kriterier skal efterleves .
P den mde vender det ryggen til de alvorlige vanskeligheder , som visse medlemsstater str over for , og de alvorlige sociale og konomiske konsekvenser , der flger af tvangstanken om , at de offentlige investeringer og udgifter absolut skal bringes ned , hvilket ogs indebrer , at mlene om at skabe mere og bedre beskftigelse ikke kan indfries , og at de sociale spndinger og arbejdsmarkedets ustabilitet ges .
Selv nr det finder det passende at fremstte en erklring om tjenesteydelser af almindelig interesse , henviser det udarbejdelsen heraf til det nye Rd ( konkurrenceevne ) , hvorved de underordnes konkurrencereglerne , hvilket ikke er acceptabelt , fordi det forvrrer de sociale uligheder .
<P>
I stedet for at stte ind med de hasteforanstaltninger , som Parlamentet anmodede om p sit sidste mde i Strasbourg , over for det stigende antal omstruktureringer , udflytninger og lukninger af europiske og multinationale virksomheder , der er i gang med at afskedige tusinder af ansatte , og som derved truer den regionale udvikling i store omrder med krise , hvor der er meget lidt alternativ beskftigelse , har Rdet valgt at give absolut prioritet til virksomhedernes konkurrenceevne og fastholde sit sigte om strukturelle reformer af arbejdsmarkedet , med get mobilitet og mere fleksible og svingende ansttelsesforhold , s arbejdskraften bedre kan tilpasses de konomiske betingelser .
Man m derfor sprge sig selv , hvad formlet kan vre med at nedstte en europisk beskftigelsestaskforce , og jeg vil gerne bede Rdet oplyse , om det er for at dulme samvittigheden hos dem , der endnu gemmer p en smule flsomhed over for de problemer , som millioner af arbejdslse har , eller om det blot er for at finde mder til at omg gennemfrelsen af den europiske beskftigelsesstrategi p , s de stadig mere neoliberale retningslinjer lettere kan gennemfres .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst mindes de glemte irakiske ofre , isr de drenge og piger , der er ofre for en militaristisk regering , for et imperium i nedgang , ikke i triumf .
Bush , USA ' s prsident , er det allertydeligste udtryk for denne stats krise .
<P>
Europa-Parlamentet m ikke lade sig styre af krigens logik , men m anmode om , at FN ' s Generalforsamling trder sammen allerede i dag med krav om vbenhvile .
Og jeg vil , som galicer og som borger i den spanske stat , her gerne trde op imod Aznar , en ministerprsident , der illoyalt underminerer EU .
En premierminister , der p latterligste vis bilder sig ind , at han , sammen med Bush og Blair , er hovedperson i et nyt Jalta , denne gang p Azorerne .
Helt latterligt og paranoidt .
En ministerprsident , der - 100 r efter - vil gre den spanske stat til en ny amerikansk koloni , et nyt Puerto Rico .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig mine kolleger , nr de glder sig over konklusionerne fra Det Europiske Rd , men jeg vil ogs mane til forsigtighed eller kritisere andre .
Formlet med Det Europiske Rds mde i forret var klart fra begyndelsen . Det skulle vre et konomisk forum , en lejlighed til at gennemg det stadie , som vi var net til , og ogs skitsere en ny strategi for fremtiden , srlig ved igen at se p Lissabon-strategien og konstatere , hvilke forandringer der skulle ske for , at vi fortsat kan bevge os mod dette ml .
Det skulle ogs vre en lejlighed til at stte fokus p fortsat at skabe konomisk vkst og beskftigelse og ogs sikre livskvalitet , kvalitetsjob og ret til pension for alle i hele EU .
<P>
Som bekendt str vi over for konomisk usikkerhed og globale politiske risici , hvilket gr det vanskeligt at foretage forandringer .
Vi i EU skal indse , at vores hnder i et vist omfang er bundne i forhold til , hvad vi kan opn .
Der er imidlertid muligheder i EU-systemet , der gr det muligt at bygge videre p den positive udvikling .
<P>
De konomiske og sociale dimensioner griber ind i hinanden , nr vi skal gennemfre mlstningerne for tiden indtil 2010 .
EU skal blive verdens mest konkurrencedygtige omrde , og jeg glder mig over Rdets beslutning om at oprette Rdet ( konkurrenceevne ) .
<P>
Sidelbende hermed skal der sttes fokus p uddannelse , og hvilken form for faglig specialisering borgerne skal have .
Omrder som bekmpelse af analfabetisme , digital viden , faglig efteruddannelse og livslang lring skal ses som ngleelementer i den pakke , der skal give europerne de ndvendige redskaber til at kunne opfylde kravene i et konomisk milj i stadig forandring .
Vi skal vre ivrksttervenlige .
Vi skal vre mere bne over for fleksibilitet og ikke faststte stramme bestemmelser og regler , som tvinger konomiske investeringer ud af EU og sender dem til omrder med lav arbejdsln .
Vi skal ogs sikre , at Kommissionen holdes fast p opgaven med at foretage konsekvensvurdering af foreslet lovgivning og den virkning , som den vil have p erhvervslivet .
<P>
Beskftigelse er den eneste mde , som vi kan bekmpe fattigdom og socialt ugunstige omstndigheder p .
En hvilken som helst form for beskftigelse sikrer imidlertid ikke dette .
Det afgrende er beskftigelsens og ydelsernes kvalitet .
Partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter har vist sig vre en god model til at overvinde vanskelighederne p arbejdspladsen , idet det sikrer arbejdstagerne en passende reprsentation og ogs garanterer , at virksomhederne fr frihed og fleksibilitet til at udvikle sig .
<P>
Jeg vil komme med to andre korte bemrkninger .
For det frste skal et af de centrale elementer vre miljbeskyttelse .
Vi skal srge for , at de europiske lande og det europiske kontinent er i bedre stand end dengang , vi arvede dem , nr vi giver dem videre til de nste generationer .
<P>
Min sidste bemrkning er af personlig art og drejer sig om Irak .
Uanset hvad vi mener om ret og uret i Irak-konflikten , er det vigtigste nu - og jeg lyknsker det grske formandskab med forsget p at opn enighed om dette - at samle Europa om humanitr bistand , om at hjlpe med at genopbygge Irak og srge for , at befolkningen fr de rigtige redskaber til at trffe deres egne beslutninger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , trist , det var det bedste ord , man kunne bruge om situationen i EU i sidste uge . Medlemsstater , som ikke viser nogen som helst gensidig respekt , og en voksende klft mellem gamle forbundsfller .
De beklagelige forslag , som blev offentliggjort under Det Europiske Rd , om kun at samarbejde med en lille gruppe ligesindede , gjorde uenigheden endnu vrre .
Netop under disse omstndigheder var det overraskende og positivt , at medlemsstaterne var i stand til at afgive en flles , fremtidsorienteret erklring om Irak , hvor EU tilmed viser tegn p ansvarsflelse ved bde at love humanitr bistand og implicit hjlp til at genopbygge landet .
En kompliment til det grske formandskab , som det lykkedes at liste dette ind ved at koncentrere sig om det politisk opnelige .
Jeg opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at stille konkrete forslag om de to slags hjlp .
<P>
Af srlig betydning er erklringen om Mesopotamiens territoriale integritet . Denne trues jo i jeblikket af Tyrkiets ptnkte invasion af Irak .
Hvilke midler mener Rdet , at det kan anvende for at afholde Tyrkiet fra denne plan ?
Jeg er bange for , at udelukkende politisk pres ikke vil vre tilstrkkeligt .
Er Rdet ogs rede til at ivrkstte vidtgende politiske eller konomiske sanktioner over for Tyrkiet i tilflde af , at landet virkelig overskrider den irakiske grnse ?
Udsttelse eller annullering af medlemskabet af EU er efter min mening en af dem .
<P>
Endelig er erklringen prget af stor anerkendelse af FN .
I den forbindelse vil jeg dog gerne understrege , at denne organisation ikke kan fungere , uden at alle , og jeg gentager alle , medlemmer , isr af Sikkerhedsrdet , ptager sig deres ansvar for den faktiske hndhvelse af den internationale retsorden og kontinuiteten af FN ' s beslutninger .
Manglende fleksibilitet og evne til at indg kompromiser har amerikanerne bestemt ikke patent p .
I lyset af begivenhederne i de forlbne uger synes jeg derfor , at den europiske tilknytning til FN er pinligt ls .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , topmdet i Bruxelles har p surrealistisk vis behandlet den konomiske vkst i Europa uafhngigt af konsekvenserne af den krig , der er indledt i Irak , som om det ene ikke var tt forbundet med det andet .
Det centrale krigssprgsml blev anbragt nederst p dagsordenen , hvilket om ndvendigt bekrfter , at EU som sdan ikke er en aktr i det internationale diplomati .
Set ud fra de konklusioner , topmdet ofrede p Irak , virker det mere som en humanitr ngo .
Hvad angr lovprisningen af FUSP , som optrder i konklusion 69 , er den tydeligvis et resultat af det fnomen , som de surrealistiske forfattere kaldte automatskrift .
<P>
Man kan sprge sig selv , om det virkelig er i Europas interesse at skjule det faktum bag sdanne propagandaformuleringer , at vores kontinent for jeblikket og med hensyn til Iraksprgsmlet er et emblematisk konfrontationsfelt mellem to visioner af , hvordan ikke blot Europas plads i verden skal vre , men ogs af selve det internationale systems indretning .
Et uafhngigt eller ensrettet Europa , unilateralisme eller internationale aftaler , Europa befinder sig i dag midt i en grundlggende debat , som pvirker hele det internationale samfunds fremtid .
For selv om EU holder sig uden for debatten , er Europa sammen med USA hovedaktren via to trojkaer - Paris-Berlin-Moskva p den ene side og London-Madrid-Rom p den anden - som hver isr har deres sammenhold og deres sttter , og som kommer til udtryk via New York-memorandummet for den enes vedkommende og Azorer-erklringen for den andens .




<P>
Jeg tvivler p , om den eneste mde at behandle de to synspunkter p er at beklage dem .
Det er at give udtryk for et monolitisk syn p Europa til trods for , at det er diversiteten , som altid har vret Europas kendetegn .
Vi ville have fortjent det nedladende tilnavn gamle Europa , hvis vi gjorde tegn til , at vi ikke lngere kunne klare at vre det fristed , hvor forskellige verdensopfattelser mdes , og at vi kun tnker p at flygte fra konfrontationen udelukkende til fordel for en slap og ubetydelig konsensus .
S ville Robert Kagan f ret : Det betyder ikke noget , om det , Europa siger , er uden betydning , nr blot det bliver sagt med n stemme .
Er det vores mlstning ?
Bestr det at vre europer i at lgge en dmper p enhver meningsforskel ?
Hvorfor glder det frie spil i konkurrencen ikke ogs for udenrigspolitikken ?
Hvis EU i lighedens navn pressede Europa til at holde sig uden for de store debatter om morgendagens verden og forhindrede det i at vre hjemsted for sdanne debatter , ville det svigte europerne , kre formnd .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , forrstopmdet fandt sted under meget vanskelige omstndigheder .
Jeg vil ikke komme ind p situationen i Irak , fordi min gruppeformand har gjort det , og min landsmand og kollega , Arie Oostlander , vil gre det .
Jeg koncentrerer mig derfor om den sociokonomiske del .
<P>
Det er tydeligt , at usikkerheden om krigens flger og dens varighed vil f konsekvenser for verdenskonomien .
Men jeg tror ogs , vi m konstatere , at den stigende arbejdslshed i Europa naturligvis var begyndt lnge forinden .
En af rsagerne er naturligvis manglen p strukturelle reformer i den europiske konomi og udsttelsen af ndvendige foranstaltninger i for lang tid .
<P>
Jeg var , hvad det angr , temmelig rystet , da jeg p den resultattavle , som Kommissionen - som fortjener ros for dette - for frste gang har vedfjet de dokumenter , der indeholdt en evaluering af Lissabon-mlstningerne .
Nr man lader dette trnge ind , konstaterer man , at der findes en enorm klft mellem dels ordene og de beslutninger , som trffes , dels gennemfrelsen .
<P>
Jeg tror , at genopretningen af tilliden til den europiske konomi , til det , som aftales p politisk plan , skulle have vret et mindst lige s vigtigt signal p forrstopmdet .
Jeg m sige , at forrstopmdet har resulteret i mere , end jeg havde forventet .
I den forstand vil jeg derfor ogs lyknske det grske formandskab .
<P>
Men nu kommer det naturligvis an p gennemfrelsen , og derfor har min gruppe ogs foreslet - og jeg er glad for , at andre grupper har overtaget det - at n frem til en kreplan , hvori Kommissionen prciserer , hvilke skridt der skal tages for at n Lissabon-mlstningerne i 2010 .
Jeg hber derfor , at Kommissionen - jeg kigger ogs hen p formanden , hr . Prodi - er i stand til at fremlgge en sdan plan i oktober 2003 , sledes at vi fr njere indsigt i , hvad der skal ske i den kommende tid .
Det er srlig ndvendigt , fordi vi ogs vil udvide i den nrmeste fremtid , og fordi Lissabon-mlstningerne naturligvis snart skal gennemfres i et meget strre EU , og jeg tror , det er nyttigt at tage dette i betragtning .
<P>
Vi konstaterer , at de sm og mellemstore virksomheder kan spille en vigtig rolle p beskftigelsesomrdet .
Det er ndvendigt , at f.eks. det charter , som vi har vedtaget for de sm og mellemstore virksomheder , men ogs handlingsplanen om forenkling af lovgivningen nu virkelig gennemfres .
Vi har meget lnge talt om ndvendigheden af , at de sm og mellemstore virksomheder fr meget lettere adgang til midler til at investere .
Hvorfor gr vi det ikke , hvorfor kan vi ikke bare fjerne disse blokeringer ?
<P>
Med rette har vi formuleret en flot mlstning om at afstte 3 % af BNI til forskning og udvikling , offentlig og privat , i 2010 . Men ogs p dette punkt er det ndvendigt , at vi udformer det konkret , for nogle medlemsstater vil til den tid afstte en del mere end 4-5 % , mens andre stadig vil vre langt fra mlet .
Hvordan bygger vi bro over denne klft , og hvilke bestrbelser skal de forskellige medlemsstater gre sig ?
Vi gr ind for den bne koordinationsmetode , men det er ikke tilstrkkeligt . Ogs Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal involveres .
<P>
Jeg vil sammenfatte det p flgende mde : Vi er p rette vej , men det ville isr tjene til Kommissionens re , hvis vi omsatte vores gode hensigter i kreplaner . P den mde fr vi konkrete instrumenter til at bedmme , hvor vi str .
Hvert r kan vi sammen evaluere fremskridtene , og medlemsstater kan ikke lngere gemme sig bag flotte ord . Det drejer sig nu om handlinger .
<SPEAKER ID=46 NAME="Katiforis (PSE)">
. ( EL ) Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , som rdsformanden ppegede , er rdsmderne om forret helliget behandlingen af og arbejdet med at forbedre den europiske konomi .
Den krigssituation , som vi er i netop nu , og som ikke er skabt af amerikanerne , den amerikanske nation eller den amerikanske befolkning , men af Bush-regeringen med dens ensidige , arrogante politik og af en rkke europiske regeringer , som er ansvarlige for splittelsen af EU , risikerer at f vores faste program til at lbe af sporet .
<P>
For vores vedkommende er det , at vi koncentrerer os om EU ' s langfristede program , ikke en overformel politik , men en metode til at bevare og begynde at genoprette Europas strkt beskadigede enhed .
Nr man vil have enhed , starter man ikke - og br vi ikke starte - med det , der skiller os , men med det , der forener os .
Og lige s meget som udenrigspolitikken skiller os p nuvrende tidspunkt , lige s meget kan den konomiske politik forene os .
<P>
For at n dette virkelig prisvrdige og ambitise ml er vi ndt til at forbedre den makrokonomiske effektivitet og funktion , integrere markedet for finansielle tjenesteydelser i EU og styrke ivrkstternd , forskning , uddannelse og integrationen af de europiske netvrk .
Men hvordan kan vi integrere de europiske netvrk , nr vi , som kommissionsformanden sagde , kun bruger 20 milliarder euro om ret , og det vil tage 20 r at gennemfre programmet ?
<P>
Alle disse gode ml indgr i Lissabon-politikken , men vi er ndt til erkende , at vi nu er i gang med det tredje r , og at det p bestemte omrder , som f.eks. undervisningsomrdet , ikke gr , som det skal .
De , som har stttet Lissabon-strategien for genoprettelsen af den europiske konomi , havde ret p et punkt .
Med de ressourcer , som skulle mobiliseres , var deres program et program , der gav udbytte p lang sigt .
Det er dog ogs ndvendigt med foranstaltninger , hvor man kan se umiddelbare resultater under de nuvrende omstndigheder , hvor verdenskonomien trues af lavkonjunktur , s vi kan stte fart i den igen , og Lissabon-strategien kan blive gennemfrt .
<P>
For at det kan ske , er vi ndt til at ryste den opgivende nd af os , som har bidt sig fast lige nu , og starte p en frisk med den beslutsomme nd fra Lissabon , ogs selv om de nuvrende for Europa s katastrofale omstndigheder kan sammenfattes med Kiplings ord : " If you can bear to see your life ' s work broken and stoop again , build it again with worn-out tools " ( hvis du kan klare at se , at det , du har arbejdet for , nedbrydes , og mjsommeligt bygge det op igen med slidte vrktjer ) .
Det er her , vi str lige nu .
Her har vi en forpligtelse .
Og hvis vi kmper for det , vil vi ogs opleve den dag , hvor sandheden sejrer i Europa !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , naturligvis havde det vret godt , hvis vbeninspektrerne havde fet mere tid , hvis Saddam Hussein havde respekteret resolutionerne , og hvis FN havde givet mandat til den militre indgriben i Irak .
Nu er krigen imidlertid i gang , og vi m se fremad .
De Liberale hber , at krigen bliver kort , at der bliver s f civile tab som muligt , at Tyrkiet ikke gr ind i Kurdistan , og at vi snart kan stille Iraks diktator for retten i Haag .
De , som her i salen bar rundt p plakater med teksten " Stop myrderierne !
" , burde tnke p , at Saddam Hussein har myrdet og fordrevet mennesker i hundredtusindvis .
<P>
Efter krigen begynder et vanskeligt arbejde , naturligvis frst og fremmest i form af humanitr bistand .
Derefter skal Irak bygges op .
Der skal skabes stabile og demokratiske institutioner , s det irakiske folk endelig kan leve i frihed og fred .
FN skal have det verste ansvar i dette arbejde . EU skal bidrage generst .
Irak m ikke blive et amerikansk protektorat .
<P>
Desuden skal fredsprocessen i Mellemsten have nyt liv .
Vi m lappe de lasede transatlantiske forbindelser sammen .
Der er behov for en reform af FN . Vi skal igangstte en bred diskussion om , hvad folkeretten egentlig betyder , og hvordan den kan beskytte borgerne fremover .
<P>
Endelig m EU tage sig sammen og vise , at vi har lrt af de seneste ugers katastrofe .
Vi har brug for en flles udenrigspolitik .
Vi kan foretage en rkke institutionelle ndringer , men s lnge den politiske vilje mangler , bliver EU ved med at vre en pibende mus p den udenrigspolitiske scene .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Jeg sprger mig selv , hvornr det bliver vores tur , og hvornr B52 eller ddbringende cyberkrigsvben angriber vores bygninger eller mske de franske bygninger , muligvis med Storbritanniens eller andres sttte .
Er det et paradoks ?
! Nej , det er det ikke . Det er ogs , hvad man kan forvente sig af Bush-juntaens fundamentalistiske kultur .
Jeg har set et irakisk barn , hvis hoved var blevet snderrevet af den selvbestaltede befriers vben .
Disse lig og disse billeder adskiller sig ikke fra ligene og billederne af den lille kurdiske pige , som var blevet forgiftet af Saddams vben , den lille palstinenser , der var blevet drbt af den israelske hr , den lille israelske pige , som var blevet slet ihjel af en selvmordsbombe , eller ligene af ofrene for Twin Towers-attentatet .
<P>
Med denne krig er maskerne faldet .
USA overholder ikke de internationale bestemmelser - tnk blot p Kyoto-protokollen , Den Internationale Straffedomstol , ddsstraffen , stjernekrigene og brugen af massedelggelsesvben .
USA ' s militarisme er til fare for det internationale samfund . En politik med dominans og dd er en ddsdans mellem terrorismen og denne politik .
Men det er ogs USA og den amerikanske befolkning , som giver os et hb og et alternativ , for der er store grupper , som siger nej til krig , nej til terrorisme og nej til hvn , sdan som det er tilfldet i resten af verden .
Hvad kan og br vi selv gre ?
Hvordan skal vi f de lande , der frer denne angrebskrig , til at flge den pagt , der blev indget i FN efter Anden Verdenskrig ?
I Europa kan vi ikke njes med at sige , at vi srger for genopbygningen .
Vi skal gre en indsats for at standse en uberettiget krig .
Nutiden , hr . Simitis , er ogs fortiden og fremtiden .
Derfor skal vi forhindre , at irakere , englndere og amerikanere dr .
Vi siger , at FN er det organ , der skal gribe ind . S lad os sammenkalde FN ' s Sikkerhedsrd og Generalforsamling .
Der er ingen tvivl om , at Europa skal st sammen , men det skal st sammen om at sige nej og om at standse denne krig .
Rabiya , en ung irakisk pige , understregede flgende over for mig : " I slr ogs vores drmme ihjel . I slr vores drm ihjel om , at vi selv kan befri os fra Saddam Husseins diktatur .
"
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg bifalder rdsformandens og kommissionsformandens tilstedevrelse .
Krigen mod Irak kan ikke retfrdiggres og m derfor fordmmes .
Det tier Rdet fuldstndig om , hr. rdsformand .
I krigen mod Irak skal der vre blevet anvendt klyngebomber og landminer . Det er i strid med international ret .
Det tier Rdet fuldstndig om , hr. formand .
Krigen er en krig mod civilbefolkningen . Millioner af uskyldige er direkte eller indirekte ofre - indirekte , fordi fdevareforsyningerne og vandforsyningen bryder sammen .
Hvis man har vret i Irak , ved man , hvordan situationen er i landet .
Krigen udlser en humanitr katastrofe , ogs det tier Rdet om . Hr. rdsformand , jeg opfordrer Dem derfor til ikke lngere at tie !
Stt Ruslands og Den Arabiske Ligas initiativ til et hastemde i Sikkerhedsrdet . Saml de medlemsstater i EU , som har vendt sig mod krigen , og tag initiativ til en aktion , som trkker FN ud af sin tilskuerrolle og atter gr organisationen til en aktr i denne konflikt .
<P>
Hr. rdsformand , ti ikke lngere !
De reprsenterer ligesom vi flertallet af de europiske borgere , og De kan vre sikker p deres sttte !
Jeg opfordrer Dem til at leve op til Deres opgave og stoppe denne krig .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , i 1815 blev Kongressen beskyldt for at more sig i krigstid .
Det er en historisk bemrkning , som kunne bruges mod medlemmerne af Rdet , hvis uvrdige sammenfattende dokument ikke nvner ordet Irak fr p side 31 ud af de 36 sider , som udgr formandskabets konklusioner .
<P>
Deres hjerteskrende mundtlige erklring , hr. rdsformand , er et bevis p vores fiasko og afmagt .
Krigen er en realitet , en betragtelig , afgrende begivenhed , som Unionens medlemmer med Storbritannien i spidsen er direkte ansvarlige for .
Det er ikke vores skyld , siger De og beder os om at skifte emne .
Og dog ville der vre meget at sige , nu hvor det amerikansk-britiske imperiums lgne , som de har brugt til at retfrdiggre deres brutale angreb , kommer for dagens lys .

Det var lgn , da man foregav , at det drejede sig om at give FN mulighed for at afvbne Irak p trods af , at krigen var planlagt fra begyndelsen , uanset hvad , hvilket i dag str helt klart .
Og det var lgn , da De vovede at sige , at Sikkerhedsrdet var blokeret , for det havde ikke stemt om nogen resolution , der gav tilladelse til at g i krig .
Det var ikke blokeret , for det havde vedtaget en procedure , en procedure , som fungerede .
<P>
Et svkket Irak , som var blevet udsultet mlrettet igennem de sidste 10 r , og som var tvunget til afvbning imod lfter om fred , ville bryde sammen inden for de frste timer af konflikten .
Lgn !
Det forsvarer sig og ofte p heroisk vis .
Den irakiske befolkning ville modtage imperiets tropper som befriere .
Lgn !
Den modtager dem som besttere .
Irak skulle efter sigende rde over massedelggelsesvben .
Alt er blevet sagt i den forbindelse , fra de mest uhyggelige til de mest latterlige historier som dem om Tony Blair , der den 5. februar bragte skam over sig selv ved at fremlgge en rapport , som retfrdiggjorde angrebet , hvoraf 11 ud af 19 sider stammede fra en studerendes optegnelser , som var omtrent 10 r gamle .
Indtil videre er de eneste massedelggelsesvben de tusindvis af sofistikerede bomber og missiler , som det angelsaksiske imperium bruger til at smadre de irakiske byer .
<P>
Som jurist har jeg konstateret den kyniske overtrdelse af alle de retsregler , som angloamerikanerne selv havde foranstaltet for at forebygge krig .
Som europer begrder jeg det ulykkeligvis berettigede had , som imperiets bomber oparbejder imod den vestlige verden .
Som kristen er jeg rdselsslagen over , at en sdan krig , som ikke opfylder en eneste betingelse for retfrdighed , kan ske i Guds navn .
Jeg kalder en spade for en spade og Tony Blair for en mondn morder .
Hvad angr George Bush , beder jeg om , at han vil lade vre med at anrbe Gud eller blot gre det for at bede ham om , at blodet fra de uskyldige irakere ikke vil falde tilbage p det amerikanske folk !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
At Saddam Husseins regime er en trussel for verdensfreden , kan ikke bestrides i betragtning af kendsgerningerne .
Siden nederlaget i den frste Golfkrig har Irak vret genstand for mange resolutioner .
Irak har for det meste ikke rettet sig efter disse resolutioner , og alligevel har det aldrig frt til gennemtvingelse af dem i FN-regi .
Der var endda i lang tid tale om forsg p at ophve sanktionerne over for Irak .
Der var nppe heller nogen international reaktion , da inspektionerne blev afbrudt p grund af manglende samarbejdsvilje fra Iraks side .
Alligevel var det kendt , at Saddam Hussein var besat af at producere massedelggelsesvben .
I mellemtiden blev befolkningen undertrykt , og flygtninge kom og kommer stadig til vores EU-medlemsstater .
Irak forblev et vskende sr .
Der er intet tegn p fred der .
Takket vre efterretningstjenesten er der tale om stor stabilitet , og denne store stabilitet kan desvrre ikke delgges indefra . Det er der intet , der tyder p .
Tlmodigheden kan briste for hurtigt , ja , men tlmodighed kan ogs udarte til ligegyldighed .
Det var i mange r tilfldet med vores holdning til det jugoslaviske drama .
Hvem skammer sig ikke over det nu ?
Vi ved nu , at den , der vil skabe retfrdighed , i ekstreme tilflde m acceptere sttte fra magt , ogs militr magt .
<P>
Men er der formelt tilstrkkeligt folkeretligt grundlag for koalitionens militre indgriben ?
Jeg citerer Max van der Stoel , en kendt socialdemokratisk forhenvrende udenrigsminister i Nederlandene , hjkommissr for mindretallene for OSCE , en kendt , vigtig socialdemokratisk leder .
I gr sagde han i det nederlandske dagblad NRC Handelsblad : " Ja , dette grundlag er ikke overbevisende , men jeg tvivler ikke et jeblik p den moralske retfrdighed af koalitionens aktion , det tvivler jeg ikke et jeblik p " .
Jeg synes , det er en god venstreorienteret holdning .
<P>
Debatten drejede sig dengang om , hvorvidt der skulle gribes ind efter en eller to uger eller efter seks uger .
Denne debat er ikke tilstrkkelig til at give dem , som lber risici i marken , et klart budskab .
For dem har det ikke megen mening at se tilbage .
Sprgsmlet er , om vi nu nsker koalitionens militre styrker en hurtig succes , sledes at der hverken for borgerne eller for dem opstr en langvarig elendighed .
<P>
Min gruppe vil vise , at alle dens medlemmer i sidste instans , nr det kommer til stykket , virkelig bakker op om disse militre styrker , ligesom de ogs bakker op om befolkningen , som hurtigst muligt skal befries .
Jeg kan heller ikke forestille mig , at nogen af os ikke ville bakke disse militre styrker op nu .
Vi er ikke s hurtige til at demonstrere i denne side af salen , men jeg er dog overrasket over , at der p den anden side er hngt store plakater op med ordet fred , selv om man aldrig har spekuleret p , hvilken ufred der har eksisteret i Irak , og jeg kan heller ikke huske , at der blev demonstreret mod denne , heller ikke her i salen .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt , at retten gr sin gang , hvad angr Saddam Hussein .
Vi m beklage , at FN ' s Sikkerhedsrd har mistet autoritet .
Vetoer bruges p en forkert mde , og stemmer er til salg .
FN som sdan og dets tjenestegrene er vigtigere end nogensinde i Irak efter krigen .
Vi m vre klar over , at denne sag er en alvorlig advarsel til EU , som benbart stadig ikke er og vil vre i stand til at forsvare de europiske principper og vrdier overalt , hvor det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er helt uenig med Dem , hr . Oostlander .
Jeg syntes heller ikke , at skiltene bag mig var srlig gode , men De br - netop fordi Deres gruppe jo holder frre skilte i vejret - tale med Deres kollega Helmer . Han holdt nemlig et skilt i vejret , hvor der stod " blitzkrig " .
Nu kan alle jo give udtryk for deres ndelige holdning med skilte .
Hr . Helmer har gjort det i dag , han synes jo at vre ndeligt beslgtet med de mennesker , som tidligere har holdt sdanne skilte i vejret .
<P>
Og nr De citerer Max van der Stool og siger , at grundlaget ikke altid er overbevisende , men moralsk er handlingen berettiget , s betyder det omvendt , at kun hvis grundlaget er virkelig overbevisende , er aktionen ogs berettiget .
Hvis der er den mindste tvivl , s ptager De Dem ansvaret for at risikere menneskeliv .
Krig skal altid vre det sidste politiske middel . Men s lnge der stadig er politisk tvivl , kan krigen ikke vre det sidste middel .
<P>
Hvis der nogensinde har vret en krig , som kunne have vret undget , s er det denne .
Det er kun f dage siden , mine damer og herrer , at vi havde mulighed for at trffe afgrelse p grundlag af to serise diplomater og deres rapporter , nemlig hr . Blix og hr .
El Baradei .
De sagde , eller hr . El Baradei sagde : Der er ingen atomvben , vi har ikke fundet nogen !
Og hr .
Blix sagde : Min aktion er vellykket , vi kan , hvis vi fr nogle f mneder mere , afvbne Irak p fredelig vis . Det er jo ikke yderligtgende socialister , de to herrer , som foreslog det , heller ikke antiamerikanske fortalere , men yderst serise diplomater fra FN , som viste os den fredelige vej .
I Sikkerhedsrdet var der flertal for denne vej . Men der var et mindretal , her kunne paven selv have givet syndsforladelse , de ville alligevel have stemt for denne krig , fordi de har dannet en koalition , ikke en koalition af de villige , men en koalition af de modvillige , som ville have denne krig under alle omstndigheder .
<P>
Jeg vil ikke bestride , at mange kolleger her i Parlamentet af dyb indre overbevisning mener , at man kun kan fjerne denne usle diktator med militr magt .
Det kan man mene , men det ndrer ikke ved , at de to herrer , jeg citerede , har vist os den fredelige vej , og jeg har hrt alle her i Parlamentet , ogs fra Deres gruppe , hr . Poettering , som har sagt , at det er den rigtige vej .
Hvis det havde vret den rigtige vej , hvorfor er De s ikke modig nok til at sige , at krigen er den forkerte vej ?
Det ville nemlig vre den logiske konsekvens af det .
<P>
Jeg gentager : De , som i strid med enhver fornuft har valgt denne vej , de brer ogs ansvaret for de blodige konsekvenser , som denne vej bringer med sig . Og konsekvenserne kommer vi alle til at tale meget om , for vi kommer alle til at lide under disse konsekvenser .
<SPEAKER ID=53 NAME="Simitis">
Mine damer og herrer , tak for Deres kommentarer .
Tak til alle , som nvnte det grske formandskab .
Jeg vil forsge at svare ganske kort p 2-3 sprgsml .
<P>
Der har vret flere henvendelser til formandskabet med opfordring til at tage et initiativ og give udtryk for en konkret holdning eller selv tage konkrete skridt og rette henvendelse til FN .
Med hvad er formandskabets rolle ?
Formandskabets rolle - og det glder ikke kun det grske , men et hvilket som helst formandskab - er ikke at beslutte , hvilken holdning EU skal indtage .
Det er ikke formandskabets rolle at bifalde et synspunkt eller fordmme et andet .
Det er heller ikke at give udtryk for sit eget synspunkt , for selv om Grkenland har et synspunkt , kan det ikke udtrykke det , som var det EU ' s synspunkt .
Formandskabets rolle er at forsge at samle de forskellige meninger og flge reglerne , s man nr frem til et resultat i form af en enig holdning eller en flertalsholdning .
Hvis det ikke lykkes , er der ingen holdning .
Derfor - og det vil jeg gerne understrege - er det formandskabets rolle at forsvare et vigtigt gode , nemlig samarbejdet , den flles indsats , den flles handling .
Det er det frste , det skal gre .
Og det er det , formandskabet arbejder for , for ellers ville det fre til prcis det modsatte af , hvad der er dets rolle , nemlig splittelse .
Og vi nsker ikke splittelse , isr ikke i disse vanskelige tider .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil kommentere , er , at flere af medlemmerne nvnte EU ' s udenrigspolitik og igen sagde , at den ikke eksisterer , og at der ikke er gjort noget .
Vi hrte kommissionsformanden fortlle , at en fredsbevarende styrke under EU sandsynligvis vil overtage NATO-styrkens rolle i Skopje i denne uge .
Det er frste gang , det sker , og det er resultat af en stor udenrigspolitisk indsats .
Alle , som har hrt Balkanlandenes ledere de sidste par uger efter drabet p den serbiske premierminister , vil vide , at de har store forventninger til EU i de vestlige Balkanlande .
Hvorfor ?
Fordi EU har frt en udenrigspolitik .
Jeg kan nvne flere andre eksempler , hvor EU har gjort positivt opmrksom p sig selv .
Der er kun nogle f !
Ja , der er ganske vist kun nogle f !
Og det lykkedes os heller ikke at finde en flles holdning til et grundlggende etisk sprgsml om krig eller fred .
Men det har ogs vret tilfldet i mange andre sprgsml .
Dette betyder ikke , at vi skal sl en streg over det , der er sket - ligesom vi ikke slr en streg over , hvad vi har gjort - og undlade at gre en indsats for den flles udenrigspolitik .
Det skal vi !
<P>
Til det tredje punkt , som jeg tager op , fordi jeg har hrt mange synspunkter , der ikke er realistiske , vil jeg sige , at jeg er enig i , hvad hr . Cohn-Bendit sagde om , at det er ndvendigt med kompromiser .
Kompromiser er ogs ndvendige , fordi De skal drfte Irak-problemet i morgen .
Der er flere sprgsml , hvor jeg tror , at formandskabet og Kommissionen og EU vil kunne komme videre , hvis De trffer en beslutning , og jeg tnker her p kravet om at sikre Iraks territoriale integritet , ogs over for Tyrkiet , som en taler var inde p , hndteringen af de alvorlige humanitre problemer ved at mobilisere den bistand , der stilles til rdighed , og FN ' s centrale rolle i den politiske , konomiske og sociale genopbygning af Irak .
Hvis vi siger det klart og tydeligt her , skaber vi rammer og forpligtelser .
Og s skal vi selvflgelig heller ikke glemme fredsprocessen i Mellemsten og de transatlantiske forbindelsers betydning .
Som enhver anden politik skabes EU ' s udenrigspolitik hele tiden .
Der er sejre , og der er nederlag i denne proces , men politikken skabes .
Og det er helt op til os .
Hvis vi blot siger , at EU ikke kan magte det , og opgiver , vil vi ikke have en union .
Men vi vil jo have en union !
Vi vil have en strk union .
Det er det , vi arbejder for , og jeg tror , vi er ndt til at arbejde for det !
<P>
Til sidst vil jeg omtale nogle kommentarer til den konomiske politik .
For det frste er formandskabets tekst lang , fordi det er blevet praksis i EU , at Rdet hvert forr samler alle de beslutninger , der er truffet tidligere , og registrerer dem .
For det andet er der mange sprgsml , henvisninger og emner , som sendes tilbage til udvalg , men hvis man lser teksten og de tekster , der henvises til , f.eks. beslutninger truffet i kofin-Rdet , vil man se , at mange af de sprgsml , der er rejst , besvares her .
Stabilitetspagten blev f.eks. behandlet af konomiministrene , som sagde , at den br overholdes , at det hverken er tiden eller stedet til fleksibilitet , og at der er risiko for inflation .
Jeg vil lade sprgsmlet st bent , om det er rigtigt eller forkert .
Det er , hvad der fremgr af teksten .
Det fremgr ogs af teksten , at krigen er noget , der kan delgge planlgningen .
Men det er vigtigt at holde hovedet koldt .
Det er vigtigt ikke at g i panik , ikke at tro , at vi skal trffe foranstaltninger her og nu og alle vegne .
Vi er ndt til at bevge os stt fremad og flge den kurs , vi har lagt .
<P>
Jeg tror , det er et centralt budskab i det arbejde , der blev gjort i Bruxelles , at vi p trods af modgang og problemer har virkelig mange ting til flles , mange ting til flles , som vi ikke kan lade ligge , og derfor er vi - isr i disse vanskelige tider - ndt til at forsge at udtrykke det , vi har til flles , og sammen gre fremskridt .
<SPEAKER ID=54 NAME="Andreasen (ELDR).">
Hr. formand , vi ser tilbage i den beslutning , Parlamentet nu er p vej med , - vi skulle i stedet have set fremad .
Det er for mig at se uforsteligt , at s mange i de sidste dage har brugt s mange krfter p at finde frem til , hvordan man skulle beklage den beslutning , den amerikanske og britiske regering har taget om en militr aktion i Irak , en aktion , mit land er med i .
<P>
Skulle man alligevel se bagud , kunne man have brugt tiden og krfterne bedre p at finde frem til , hvordan man skulle fordmme det irakiske regime , som i 12 r har siddet enhver FN-resolution overhrig .
<P>
Det er ikke koalitionen , der har ansvaret for krigen i Irak , det er Saddam Hussein og hans regime , og derfor m jeg stemme imod konklusion nr .
3 , og jeg kan ikke beklage eller angre den beslutning , koalitionen har taget ; den var man tvunget til at tage af Saddam Hussein .
<P>
Det er p en ulykkelig mde lykkedes Saddam Hussein at dele vor verden , og vi m hbe , at den dag snart kommer , hvor han kan stilles for en international domstol for sine forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
Nu skal vi se fremad , og det gr beslutningen heldigvis ogs .
Nu glder det om at undg s mange lidelser som muligt i krigens klvand .
Det irakiske folk har lidt nok ; derfor skal vi vre parate til at bist , s snart det er muligt .
Vi skal vre medansvarlige for freden og friheden i Irak , vi skal bidrage til , at det irakiske folk kan f et vrdigt liv i et demokratisk samfund , et retssamfund hvor menneskerettighederne og respekten for mindretal efterleves .
Det er det vsentligste i den beslutning , vi skal stemme om .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , et nyt beslutningsforslag kan ikke vre mere forsonende end det , vi vedtog med stort flertal for nogle uger siden .
Det beslutningsforslag var og er stadig i overensstemmelse bde med de reelle problemer i verden og med flelser og handlinger hos borgerne i vores lande , som med deres reaktioner p en ulovlig , umoralsk , prventiv og derfor ogs underkuende krig udtrykte deres holdnninger som europiske borgere og formulerede det eneste serise og trovrdige grundlag for den videre opbygning af Europa .
<P>
Vi er mange her , som bekymrer os om verdens og Europas fremtid .
Andre derimod bekymrer sig kun om at retfrdiggre deres regeringer og legalisere beslutninger - efter de er truffet - som afskaffer det moderne internationale system og det internationale samfund - der er blevet en misvisende betegnelse .
Det " gudskelov " for FN ' s bortgang , som hr . Pearl gav oprigtigt udtryk for , glder uden tvivl ogs for marginaliseringen af EU , den gamle svel som den nye , hvad de s end mtte mene i nogle af ansgerlandene .
<P>
Ydmygelsen fortstter , hvis vi p en eller anden mde bagefter lovliggr invasionen af Irak .
Der er ingen tvivl om , hvem der opnr militre og teknologiske fordele : angriberne .
Men hvorfor skulle vi gre deres tekniske overlegenhed til en politisk sejr ved bagefter at fle os forpligtet til at give vores samtykke ?
Det eneste , vi har en historisk pligt til at gre , er at forberede vores bidrag til en mere afbalanceret verden , s vidt det stadig er muligt , og s hurtigt som muligt foretage et kvantespring p vejen mod politisk forening , isr p det udenrigs- og forsvarspolitiske omrde .
De af os , som ikke er parat til at se Europa og verden blive til en slags Jurassic Park , m g videre .
De , som er rede til at n flere resultater , m forsge selv at udrede de modsigelser , som deres egoistiske og adskillende valg frer dem ind i .
<P>
En stor britisk skuespilforfatter , Harold Pinter , sagde , som flere af medlemmerne vil kunne huske , at hvis vi i Europa ikke har tapperhed , intelligens og mod nok til at udfordre og stte os op imod USA ' s styrke , fortjener vi Alexander Hertzens definition : " Vi er ikke lger , men sygdommen " .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , hvor mange uskyldige ofre vil fje sig til dem , som allerede er faldet ?
Jeg tnker isr p disse sm kurdiske brn , leende og fulde af liv , som dem , vi mdte i Magmur-lejren en smule syd for den 36. breddegrad for blot f uger siden .
<P>
Med Sikkerhedsrdets samtykke ville denne krig have vret uberettiget . I dag er den bde ulovlig og uberettiget .
Den er desvrre ogs barbarisk .
Styrken af de bomber , som amerikanerne og briterne smider over dette ulykkelige land , overstiger utvivlsomt allerede den styrke , man nede op p i Hiroshima og Nagasaki .
Bush har talt om et korstog .
Dette korstog lider samme skbne som det foregende .
Jeg hilser det irakiske folks brave modstand .
Jeg opfordrer mine kurdiske venner til ikke at stole for meget p de amerikanske lfter .
De ved , hvad de er vrd .
Jeg hber p , at de ansvarlige for denne krig , Bush , Aznar og Blair , en dag kommer til at st til ansvar for deres handlinger foran en international domstol .
<P>
Til slut vil jeg gerne have lov til at citere den baskisksprogede avis Euskaldunon Egunkaria , denne avis , som efter en dommers og den spanske indenrigsministers frie skn er blevet dmt til tavshed : " Folkets kamp for frihed kender ingen grnser " .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vores beslutninger bliver ikke mere overbevisende af , at vi selvretfrdigt slr hinanden i hovedet med vurderinger af , hvad der er forkert , og hvad der er rigtigt .
Vi br bidrage til at finde udveje ud af krisen .
For det frste skal krigen afsluttes s hurtigt som muligt , idet menneskene sknes s godt , som det er muligt , og med afvbning af Saddam Hussein og hans forbryderiske regime .
For det andet skal det irakiske folk s have lejlighed til selv at trffe bestemmelse om sine forhold , og FN skal overtage ansvaret for landets genopbygning , ikke en af krigens parter .
<P>
For det tredje skal EU yde et substantielt bidrag til denne genopbygning , fordi det er i EU ' s interesse , at en fredelig udvikling fr fodfste i Irak og i Mellemsten .
Hvor strkt det modsatte berrer os , det oplever vi i jeblikket .
For det fjerde skal vi genoplive det transatlantiske partnerskab og atter opbygge et tillidsforhold til USA , som i overskuelig fremtid fortsat vil vre den eneste ordens- og garantimagt for global og regional sikkerhed . Derfor en bemrkning til amerikanerne .
Vi tyskere har meget at takke dem for . De stod inde for vores frihed , da denne frihed var truet af sovjetiske kommunister .
Med deres soldater stod de inde for vores hovedstad Berlins frihed .
Derfor gr min solidaritet til USA , om end det af og til er en kritisk solidaritet .
En sdan solidaritet skiller man sig ikke bare af med , fordi man har forskellige meninger , for for os findes der lige s lidt et alternativ til NATO som til europisk enhed !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , lad os tnke tilbage p begivenhederne 11. september 2001 , som vi var enige om forandrede verden .
Det gik op for os , at den globale terrorisme , som er godt finansieret og organiseret og ikke har andre klare politiske ml end at skabe kaos , krvede en ny sikkerhedsstrategi .
Det blev klart , at vi ikke lngere kan indtage en passiv holdning .
Vi kan ikke lngere sidde p sidelinjen og udtrykke misbilligelse , nr vi konfronteres med farlige undertrykkende regimer , der er rede til at myrde deres egen befolkning , true den regionale sikkerhed og nre terrorisme .
<P>
Vi blev klar over , at der var brug for en proaktiv strategi , at udvikle et koncept med global retfrdighed for alle mennesker og etablere et verdensomfattende sikkerhedssystem baseret p aktiv deltagelse .
Vi gennemfrte det i forbindelse med Afghanistan , men nr vi nu konfronteres med en vanskelig og farlig krise , synes vi at have trukket os ind i en tryghedszone med vores gamle sikkerhed .
Vi er isr vendt tilbage til koldkrigsholdningen over for USA .
Vi fler , at de transatlantiske forbindelser er et slags nulsumsspil .
Hvis den ene side skal kunne vinde , er den anden side ndt til at tabe .
Hvis vi fortstter med den proces , vil verden blive meget mere sikker , fordi ethvert sprgsml og krise vil fre til splittelse , nr vi samles p om separate poler .
Vi har brug for et transatlantisk partnerskab af hensyn til verdenssikkerheden .
<P>
Vi skal sikre , at vi fr global sikkerhed og aftaler for fremtiden og ikke udkmper gamle slag igen .
Det er sandsynligt , at de strukturer , der blev etableret efter Anden Verdenskrig , ikke passer til verden efter den 11. september .
I s fald skal vi arbejde for fremtiden og overveje , hvordan vi kan genopbygge Irak med sttte fra FN , og hvordan vi kan sikre freden i Irak , samtidig med at vi respekterer det irakiske folks ret til selv at trffe beslutning om deres fremtid .
<P>
Samtidig med at jeg taler her , stter tusindvis af mine egne landsmnd deres liv p spil for at befri et folk fra tyranni .
Mange mennesker gr ikke ind for krigen mod Irak , og jeg respekterer deres holdning , men jeg opfordrer Parlamentet til at respektere de mnds og kvinders standpunkt , som stter deres liv p spil .
Jeg er rlig talt forbavset over , at jeg i al denne snak om lovlighed ikke har hrt et ord om Iraks behandling af krigsfanger , som strider mod Genve-konventionen .
Jeg har ikke hrt et fordmmende ord om , at irakiske tropper drber deres egne i Basra .
Forestil Dem , hvad de britiske tropper fler ved at se det og ikke kunne standse det .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , naturligvis beklager ogs jeg , at FN ikke har fundet en lsning p konflikten i Irak .
Jeg tror imidlertid ogs , at vi alle m konstatere , at dette stadium af diskussionen nu er forbi , og at vi i Parlamentet m holde op med at skyggebokse med fortiden .
<P>
Vi er jo alle sammen enige om , at Saddam Hussein absolut har modarbejdet FN i de forlbne 12 r .
Han har under sit regime undertrykt sit folk og krnket folkeretten p mange omrder .
Derfor vedtog medlemmerne af Sikkerhedsrdet resolution 1441 , og det m de ogs drage konsekvenserne af .
Den , som ikke gr det , hjlper dermed implicit og mske ikke med vilje Saddam til at blive ved magten til trods for pstande om det modsatte .
Prv at forklare det for Basras indbyggere , som beskydes af deres egen irakiske hr .
<P>
Det gavner derfor ikke folkeretten og det irakiske folk .
Krisen gr det endnu en gang pinligt tydeligt , at vi har brug for en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og i sidste instans en europisk forsvarsstyrke , sledes at vi kan spille en rolle ved den nste krise .
Det tjener intet forml at lse andre teksten om internationale vrdier , hvis man ikke selv er i stand til at hndhve folkeretten .
<P>
Det europiske topmde var efter min mening ikke i stand til at undg , at det andet emne , Lissabon-processen , gik i hrdknude .
P denne mde lykkes den konomiske liberalisering naturligvis ikke .
Gode hensigter er glimrende , men jeg kunne godt tnke mig , at Kommissionen opstiller en stram tidsplan for gennemfrelsen af foranstaltningerne , sledes at medlemsstaterne kan gres opmrksom p deres ansvar .
<P>
Afslutningsvis glder jeg mig over kommissr Montis initiativ til at ivrkstte en undersgelse af den forbudte statssttte til den franske energikoncern Electricit de France .
Gennemfrelsen af det indre marked er absolut ndvendigt for fortsat at kunne konkurrere med USA og Japan .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , p vegne af de europaparlamentsmedlemmer , der er medlemmer af det grske kommunistparti , vil jeg frst udtrykke beklagelse over , at Patrick Cox forhindrede en demonstration mod krigen og bragte medlemmerne i konflikt med personalet .
<P>
Selv nu , hvor de imperialistiske aggressorer er p krigsstien i Baghdad og Basra , ignorerer hr . Simitis det faktum , at en nation i jeblikket er ved at blive myrdet i Irak , og i stedet bekymrer han sig udelukkende om storkapitalens profitmaksimering .
Hr . Simitis besidder ikke den ndvendige flsomhed til at udtrykke selv den mindste kritik af angriberne i respekt for flelserne hos det overvldende flertal i vores befolkninger , de millioner af mennesker , der fordmmer denne ulovlige og kriminelle imperialistiske indtrngen og krver den afsluttet jeblikkeligt .
Han talte ganske vist om behovet for at genskabe fred i regionen - nr imperialisterne har vundet , forsts - men han bekymrede sig primrt om en kommende opdeling af Irak .
<P>
EU ' s meddelagtighed blev ogs bekrftet af Det Europiske Rd , der dybest set dkkede over alle de EU-medlemmer , der tager aktiv del i krigen , samt over alle de andre lande , der stiller alle former for faciliteter til rdighed for angriberne med formandens land i spidsen .
Og alle de , der underskriver og sttter beslutningsforslag i Europa-Parlamentet , der ikke bent og rligt fordmmer denne forbrydelse og straks krver den standset , er ogs medskyldige .
<P>
Den beskidte imperialistiske krig , der blev mdt med heroisk modstand af en nation , der forsvarer sin nationale uafhngighed , vakte folks samvittighed og fremkaldte massive og vedholdende protestdemonstrationer .
Krigen var en glimrende lejlighed til at styrke den skaldte Lissabon-strategi og fremme foranstaltninger til optrapning af det angreb , der i konkurrenceevnens navn direkte pvirker arbejdstagernes beskftigelsesmssige , sociale og forsikringsmssige rettigheder samt pensionsrettigheder .
<P>
Denne politik vil ikke g uptalt hen .
Arbejdstagere , unge mennesker og hele nationer rejser sig i protest og arrangerer egne mder og skaber nye fronter imod denne imperialistiske tornado for at ndre magtbalancen og styrte dette rdne og barbariske system .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg m indrmme , at det fles lidt surrealistisk at ville tale om andre aspekter af topmdet end Irak , srlig i betragtning af at nogle af de andre emner fra topmdet ikke ligefrem vil hjlpe os med at opn en mere lige eller fredelig verden .
<P>
Jeg vil samle op p visse aspekter , hvor vi for en gangs skyld - ulig Det Europiske Rds mde sidste forr - behandlede emner , der i nogen grad vedrrte global retfrdighed .
F.eks. blev det i formandskabets konklusioner fra og med stk . 60 nvnt , at bredygtig udvikling skal fremmes p globalt niveau .
I konklusionerne nvnes styrkelse af virksomhedernes sociale og miljmssige ansvar bde p EU-niveau og internationalt .
Jeg hber , at det glder emner som bevilling af kontrakter p et retfrdigt og bent grundlag i stedet for , at de gives til rige venner .
<P>
I konklusionerne nvnes ogs midlerne til at fremme bredygtig og retfrdig handel .
Gad vide , om vi egentlig har sikret nogle af de andre politikker , som vi fremsatte p Det Europiske Rds mde her i forret , mod sdanne hensigter eller det specielle forml at tilskynde til eksportkreditter , som er forenelige med bredygtig udvikling , nr visse medlemsstater udbetaler over 50 % af deres eksportkreditter til sttte til vbenhandel .
<P>
Jeg hber , at eftervirkningerne af Det Europiske Rds mde her i forret fr os til at vre opmrksom p de politikker , som vi drftede p dette mde .
Jeg hber , at vi vil gennemfre dem serist , da vi er ndt til at undersge iden om at blive verdens mest internationalt konkurrencedygtige kontinent og sprge os selv , hvad flgerne er for de globale tabere , hvis vi er de globale vindere , og hvordan dette kan styrke stabiliteten , ligheden og retfrdigheden i verden .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil appellere til ro og tolerance i Parlamentet .
Det er trods alt hjrnestenene i den europiske integration .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater forsgte at fremstte et beslutningsforslag p baggrund af Rdets erklring .
Det er desvrre umuligt at opn konsensus i den nuvrende fase .
Nogle af de foreslede strategier synes i praksis at sigte mod at gre EU til en del af den alliancefrie bevgelse .
<P>
Min gruppe gr tvrtimod ind for at styrke den transatlantiske akse som et vigtigt ml for EU .
Vi er enige med Rdet p dette punkt .
Det er derfor noget overraskende at hre Kommissionen rose et initiativ om et flles forsvar uden for EU ' s omrde .
Man kunne tale om projekter uden for Fllesskabets omrde .
Det br ikke give anledning til hvede jenbryn , hvis andre nu fremstter flere forslag .
<P>
Rdet brugte en del tid p at diskutere den med lngsel ventede efterkrigsperiode .
Det opfordrede i utvetydige vendinger EU til at deltage i genopbygningen af Irak .
Det vil jeg rose Rdet for .
Jeg vil imidlertid understrege , at der her og nu er brug for vores humanitre bistand til de mest trngende .
Jeg kunne have nsket mig mere detaljerede oplysninger om Kommissionens specifikke tiltag i den henseende .
Jeg hber , at dette ml vil f opbakning fra os alle , og at vi er rede til at omgruppere os under det europiske flag i forflgelsen af det .
<P>
Et andet uopstteligt sprgsml er afslutningen p konflikten i Mellemsten .
Jeg havde ogs gerne set kommentarer fra Kommissionen om dette .
Hr. formand , ingen ved sin fornufts fulde brug glder sig over denne eller andre krige .
Vi kan imidlertid ikke undlade at forholde os til international terrorisme eller trusler mod vores sikkerhed .
Vi kan heller ikke undlade at forholde os til den trldom , som det irakiske folk hidtil har lidt under .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Roure (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , det irakiske sprgsml synes at have delt verden i to lejre .
Men fredsdemonstranterne har rejst sig over alt i Europa og over alt i hele verden imod verdens strkeste militrmagt .
USA angreb uden godkendelse fra FN ' s Sikkerhedsrd Irak , men vi ved nu , at deres angrebsplaner havde ligget klar i lang tid .
Vi troede , at det var muligt at n frem til en fredelig lsning takket vre vbeninspektrernes intervention i Irak , men beslutningen var allerede truffet .
<P>
Alle krige i Mellemsten er altid endt i en katastrofe .
Hvorfra stammer sledes denne manglende evne til at tage ved lre af historien ?
Vores europiske konstruktion er baseret p lov og ikke p magt .
Ja , men det kan ikke ngtes , at EU befinder sig i en reel krise .
Hvilken lov taler vi om ?
Hvordan kan man undg at nvne Maastricht-traktatens artikel 11 , som forpligter alle medlemsstater til at fastlgge og ivrkstte en flles sikkerhedspolitik i overensstemmelse med FN ' s charter ?
FN ' s charter er blevet pebet ud .
Artikel 2 krver , at alle stater skal afholde sig fra at true en anden stats territoriale eller politiske integritet eller fra at anvende magt imod denne integritet .
Hvad blev der af respekten for denne artikel ?
Vil det sige , at der ikke lngere er nogen lov , traktat eller charter , som er i stand til at modst den strkes ret ?
Det lber mig koldt ned ad ryggen .
Det ville vre et nederlag for demokratiet , og det kan vi ikke acceptere .
Denne krig er en katastrofe set fra et moralsk synspunkt .
Man kan ikke trampe p alle vores store civilisationsprincipper p denne mde .
<P>
Hvilken pris kommer vi til at betale for denne manglende evne til at tage ved lre af fortiden og for at have nlet for meget med at opbygge et politisk Europa , som kan danne modvgt mod USA ?
Tiden er inde til at reagere , hvis vi nsker et uafhngigt og strkt Europa .
Tiden er inde til at fastlgge en flles forsvarspolitik , og vi bliver derfor ndt til at give os selv midlerne til det .
Lad os komme i gang , lad os skabe et vellykket konvent og en vellykket flles fremtid !
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , hvis EU ' s stats- og regeringschefer rent faktisk skulle opfylde de mlstninger , der blev fastsat sidste uge , for FN ' s centrale rolle , en EU-kapacitet i udenrigs- og forsvarspolitik og styrkelse af det transatlantiske partnerskab , ville strstedelen af offentligheden juble .
Vores ledere lader os i stikken .
En af de f opmuntringer ved denne ulovlige krig er , at selv i Det Forenede Kongerige indser flere mennesker , hvor vigtigt det er at tale med n europisk stemme .
<P>
Jacques Chirac br indse , at det er tankelst at gre EU til USA ' s rival .
Tony Blair br forst , at vejen til partnerskab med Washington gr via Bruxelles .
Hvad angr Irak , omtaler konklusionerne fra topmdet ikke en bibeholdelse af de nordlige kurders regering , som er blevet overdraget .
Kurderne er blevet forrdt s ofte , men denne gang skal vi sikre deres frihed og identitet .
De skal have selvstyre i et fderalt demokratisk Irak .
<P>
Jeg er helt enig i , at Irak skal overholde Genve-konventionen om krigsfanger , men hvor er Rumsfeld hyklerisk , nr han understreger dette , samtidig med at USA ngter de fanger , der er ulovligt tilbageholdt i Guantanamo , en sdan beskyttelse .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , den krig , der fres imod Irak , er en imperialistisk krig .
Man slagter et folk , for at et halvt dusin olietruster eller lignende kan fordele kortene og markederne mellem sig .
Den aktuelle krig er fuldt p hjde med s mange andre , som er frt frhen af stormagterne England og USA , men ogs af Tyskland og Frankrig , som snart handler i fllesskab og snart i kaplb med de andre om en systematisk udplyndring af Mellemsten og dens rigdomme .
<P>
Ordene frihed og demokrati eller angrebet p Saddam Husseins diktatur er ikke andet end hykleri for at dkke over en rverkrig .
P et tidspunkt , hvor verdens to strste stormagter stadig er i frd med at knuse Baghdad under bomberne og sikre sig , at Basras indbyggere dr af sult og trst , deler deres store virksomheder allerede de fede kontrakter imellem sig . Det er gribbe , der sls om liget af et land , som de er i frd med at myrde .
P Det Europiske Rd fandt lederne af stater , som deltager i krigen mod Irak , og lederne af stater , som foregiver at vre imod krigen , sammen i en flles erklring , som om der slet ikke var sket noget .
Kan man f et bedre bevis p , at de ud over deres uoverensstemmelser isr er medsammensvorne ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er helt sikkert ndvendigt med en demokratisk proces i Irak , men en krig er aldrig en lsning .
Den er uretfrdig , den drber uskyldige , og , som et arabisk ordsprog siger , en morder er aldrig en velgrer .
P trods af offentlighedens massive modstand mod krigen forholder Rdet sig tavst , selv om vi burde have fordmt den .
<P>
Det er for enkelt at mene , at USA ' s ml er at kontrollere energiressourcerne .
Vi m erkende , at Bush har gennemfrt en dobbelt tour de force , nemlig at f folk til at glemme , at hans land er i social og konomisk krise , og at den israelske besttelseshr hver dag myrder dusinvis af palstinensere .
Israel fortstter med fuldstndig ustraffet at overtrde international lov .
Er amerikanisering af verden og omfordeling af Mellemstens geopolitiske landskab ikke de egentlige ml med denne krig ?
<P>
EU skal spille en ledende rolle i at genoprette freden .
Det skal bidrage til at skabe betingelser for overholdelse af befolkningernes rettigheder , sikre den territoriale integritet og staternes suvernitet .
Men for at gre dette skal vi hurtigst muligt anskaffe os en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Europas fremtid afhnger af den .
Vil vi have et soldaternes Europa , som er i det amerikanske imperiums sold , eller et borgernes Europa , som er uafhngigt og overholder de grundlggende rettigheder ?
P det nste mde i FN ' s Sikkerhedsrd skal medlemslandene trffe et initiativ af format for at stte lovens magt imod magtens lov .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , der har vret uenighed i Rdet om de beslutninger , der er blevet truffet i de sidste par uger , men hvis vi nsker et Europa med politisk indflydelse , skal vi se fremad og arbejde for fremtidens Europa .
Det skal vre et Europa med en flles udenrigs- og forsvarspolitik , og det skal vre et Europa , der spiller en hovedrolle p den internationale scene , og som ogs kan sikre freden uden for sine egne grnser .
Vi skal n dette ml i lbet af rets anden halvdel , og i den forbindelse m jeg protestere imod den ubehagelige udtalelse fra hr . Watson , som tydeligvis ikke ved , hvad det vil sige at vre Europa-tilhnger , og som tydeligvis ikke anerkender dette .
Efter hans mening er det at vre Europa-tilhnger benbart ensbetydende med , at man altid skal sige ja , men mske ville vi f et bedre Europa , hvis vi af og til sagde nej .
Det ville vre en meget alvorlig politisk fejl ikke at fjerne den splittelse , der eksisterer i dag .
Den italienske regerings udtalelser , som gr i denne nskelige retning , giver os forhbninger om dette , og jeg tror , at kommissionsformand Prodi vil have samme holdning som den italienske ministerprsident , nr de skal mdes i Rom p fredag .
<P>
Fremtidens strke og indflydelsesrige politiske Europa m dog ikke skabes med en antiamerikansk indfaldsvinkel .
Det er hensigtsmssigt at minde om dette her i Parlamentet , eftersom der i Europa stadig er nogle , som sidestiller Vestens strste demokrati med Saddam Husseins tyranniske og forbryderiske regime .
Morderen hedder Saddam Hussein , og vi hverken kan eller m tilslutte os sloganet om , at man hverken skal vre p Bushs eller Saddams side .
Nr Europa har genfundet grundlaget for sin strke enhed , skal det ogs deltage direkte i opbygningen af et nyt irakisk demokrati - hvilket skal ske i FN-regi - efter at have ydet sttte til de humanitre behov , der er resultatet af en konflikt , som Saddam Hussein kunne have undget ved at acceptere det forslag om at g i eksil , som hr . Pannella har nvnt flere gange .
Det skal vre et Europa , der har forbindelser til de moderate arabiske lande , og som gr en indsats for Israels sikkerhed og for oprettelsen af et ny palstinensisk stat . Det skal kort sagt vre et Europa , som sikrer freden i Middelhavsomrdet og i Mellemsten .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , den 17. februar udtalte Det Europiske Rd , at FN skal spille en central rolle , og at det nskede at n mlstningen om en fredelig afvbning af Saddam Hussein , hvilket ogs var i overensstemmelse med de europiske befolkningers nske . Rdet gav udtryk for sin sttte til FN ' s inspektrer , men gjorde opmrksom p , at inspektionerne ikke burde fortstte i det uendelige , og inspektrerne havde faktisk ogs stillet et afvbningsforslag med en tidsfrist .
I dag str vi her i Parlamentet - ogs p vegne af de europiske befolkninger og den offentlige mening , som Rdet henviste til - for ikke mindst at stille de europiske regeringer til regnskab , der stttede , bidrager til og deltager i en unilateral krig , som vi uforbeholdent fordmmer .
Vi er nu net til den syvende dag , og de dramatiske begivenheder fortller os , at det ikke bliver nogen lynkrig .
<P>
Vores modstand mod krigen betyder dog ikke , at vi sttter dette regime , som br dmmes for sine forbrydelser ved en international domstol . Den betyder heller ikke , at vi er ligeglade med den farlige drejning , som bruddet p de internationale bestemmelser er ved at tage , og hvor vi kan tilfje en lang rkke andre overtrdelser ssom brugen af forbudte vben , befolkningens lidelser , fangernes behandling og det kurdiske folks skbne .
Desuden er der Mellemsten .
Nogle interventionstilhngere har sagt , at denne krig ogs vil lse Mellemsten-sprgsmlet .
Det mener vi ikke .
Vi kan se , at situationen hele tiden forvrres . P den ene side er denne krig en fordel for den ekstremistiske Hamas-front , og p den anden side fortstter den israelske hr sine handlinger .
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge de europiske regeringer , hvad de fr ud af disse dramatiske begivenheder .
Til medlemsstaterne vil jeg gerne sige , at de br tage fderalistiske elementer med i den europiske udenrigspolitik .
Hvis ikke de gr det , fr vi ikke en flles politik .
Kan De ikke se , at Kommissionen - selv uden befjelser - i jeblikket udgr et fast holdepunkt , mens den hjstende reprsentant har mistet sin rolle p grund af Deres uenighed ?
Endnu en gang er vi magteslse , og det er vi p et yderst kritisk tidspunkt , sdan som det ogs var tilfldet p Balkan .
Husk , at summen af 15 eller 25 nationale politikker , som tager udgangspunkt i gamle interesser , aldrig kan blive en europisk udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af den britiske konservative delegation p et tidspunkt , hvor der udkmpes en krig i Irak p vores alle sammens vegne for at fjerne en trussel mod vores egne befolkninger og skaffe irakerne af med en tyran .
Det er en skndsel , at der er s mange , der forsvarer Saddam Hussein her i Parlamentet .
Nr jeg lytter til dem , forstr jeg begrebet den store lgn .
<P>
Jeg vil hylde de britiske , amerikanske og de andre vbnede styrker , der kmper i Irak , og kondolere soldaternes familier , som har lidt tab .
Min egen valgkreds st Anglia har mistet Tornado-luftpersonel fra Royal Air Force Marham i Norfolk .
16. luftbrigade med base i Colchester er ogs i forreste linje af konflikten sammen med enheder fra hele Det Forenede Kongerige .
<P>
Vi stter pris p den strke moralske og praktiske sttte til koalitionen fra de spanske , portugisiske , danske , italienske , hollandske og bulgarske regeringer og fra mange andre europiske lande .
Konflikten kunne imidlertid have vret undget , hvis det internationale samfund havde talt med gte beslutsomhed og gjort Saddam Hussein klart , at det stod sammen for hurtigt at afvbne hans regime .
<P>
Jeg m sige , at den giftige trd , der har vret gennemgende i de diplomatiske manvrer under indledningen til krigen i Irak , har vret antiamerikansk .
Det er den samme bidende antiamerikanisme , der inspirerer s mange her i Parlamentet og andre steder til at forsge at etablere srskilte EU-strukturer til erstatning for de strukturer , hvor vores amerikanske venner spiller en central rolle .
Jeg tnker isr p den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , som ikke drejer sig om sikkerhed , men om EU-statens staffage .
Den skaber ikke yderligere militr kapacitet , men udelukkende dobbeltstrukturer , som skaber splittelse , og som vigtige allierede med vilje er udelukket fra .
<P>
P nuvrende tidspunkt burde vi gre lige det modsatte .
Nr konflikten i Irak er forbi , skal nordamerikanere og ligesindede europere give det ndvendige politiske og materielle tilsagn om at genoplive den transatlantiske alliance , fr det er for sent .
Vi skal genopbygge en vestlig strategisk kultur .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , " denne krig er ikke en ndvendig krig , det er en krig med en klar hensigt " , udtaler amerikaneren Thomas Friedmann .
Alain Pellet skriver i Le Monde , at " et stort demokratisk imperiums aggression mod et blodigt tyranni er og bliver en aggression " .
Isr , nr denne aggression begynder netop der , hvor Sikkerhedsrdet og inspektrerne p deres side har succes med at holde Saddam Husseins regime i skak og begynde at afvbne det .
Det berrer mig isr , at en del af de europiske regeringer forrsager mange dde , srede , ja , en massiv delggelse af et i forvejen ludfattigt land eller i det mindste tager det med i kbet , for sdanne privatkrige kunne desuden vre smitsomme .
<P>
Det trster mig dog , at Europas befolkning fordmmer denne krig og ikke vil danse blindt og ukritisk efter den amerikanske regerings pibe .
Det er Europas borgere , der giver grund til at nre hb , og p denne krlighed til freden br vi bygge en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Men set i lyset af den militre hypermagt USA gr det ikke uden en militr komponent .
Vi m blot indrette os p at afstemme vores militrudgifter og gre dem mere koncentrerede .
<P>
Den nste prve banker imidlertid allerede p .
Mens den amerikanske regering giver milliardordrer til firmaer tt p regeringen , f.eks. et datterselskab af Hullerburden , og britiske firmaer iflge avisrapporter ogs stiller op i Amerika for at f deres del af kagen , organiserer Europa humanitr bistand . Den m imidlertid ikke st alene .
P grundlag af et mandat fra FN ' s Sikkerhedsrd m vi tilkmpe os en strk rolle i genopbygningen af Irak , et Irak , hvor alle - sunier , shiiter , kurdere - kan leve i fred og frihed , uden indre diktatur , men ogs uden diktatur udefra !
Da jeg gr ud fra , at ingen med bare tilnrmelsesvis beslutsomhed vil gennemfre FN-resolutionerne om Palstina og Israel , vil det fortsat vre op til Europa at arbejde for en retfrdig lsning i Mellemsten .
<P>
Jeg hber alligevel , at Storbritannien og andre , som sttter denne amerikanske krig , ogs af og til tnker p Europa , og at de langsomt opdager , at der kun er n stemme , der tller i de villiges koalition , nemlig USA ' s .
Europa er ikke til for at klinke de skr , som andre efterlader , vi har brug for en selvstndig profil og en selvstndig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik !
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
- Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , jeg mener ikke , at den krig , der i jeblikket raser i Irak , er USA ' s private krig .
Dertil har den for mange konsekvenser for den omliggende region , og ogs for Europa .
Det er derfor ogs rkeslst at spekulere over , om den mske kunne have vret forhindret .
Den kunne med sikkerhed have vret forhindret af Saddam Hussein selv , hvis han havde holdt sig til mindst en af de 17 resolutioner , der er blevet vedtaget i FN ' s Sikkerhedsrd .
Det ville ogs frst og fremmest have vret hans pligt at srge for , at de udstedte sanktioner blev ophvet , s hans befolkning , som han selv har decimeret med massedelggelsesvben , havde fet en chance for en vrdig menneskelig eksistens .
<P>
Man kan kun hbe og forsge at gre alt for at bidrage til , at disse mennesker , som er uskyldige , ikke skal betale den hje pris for dette regime og den krig , det har forrsaget .
Jeg forstr ogs , at mange mennesker i en slags afmgtigt raseri gr p gaden for at protestere mod denne krig , fordi de mener , at krig overhovedet ikke kan vre noget legitimt politisk middel i det 21. rhundrede .
Jeg forstr ogs den katolske kirke og paven , som af bekymring for det kristne mindretal i Irak til det sidste har forsgt at forhindre , at der blev grebet til vben . Hans forsg havde desvrre lige s lidt heldet med sig .
Diplomatiet har overhovedet ikke haft nogen chance for at lykkes i denne sag , og alle fredssikrende institutioner , som er opstet efter Anden Verdenskrig , har taget skade , om det nu er FN , NATO eller EU .
<P>
For os europere er der kun t sprgsml , der skal besvares , nemlig om vi vil sige farvel og tak til verdenshistorien , eller om vi nsker at ve indflydelse p denne verdenshistories gang .
Det krver for det frste en nyordning af det transatlantiske forhold og for det andet en definition af opgaveomrder , hvor EU skal ptage sig ansvar for sine sikkerhedspolitiske omgivelser .
Det br vre retningsgivende for de midler , der skal til for at kunne gennemfre en sdan politik .
Det skal under alle omstndigheder vre en politik , som er bret af alles flles interesser , og som giver Europa mulighed for at vre en af polerne i en multipolr verden .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Poos (PSE).">
Hr. formand , helt i overensstemmelse med Europas befolkninger stemte Europa-Parlamentet den 30. januar med et rigeligt flertal imod en ensidig militraktion i Irak .
En sdan krig , sagde vi , vil hverken vre i overensstemmelse med international lov eller med FN ' s charter .
<P>
En ulovlig og nykolonial krig er nu sat i gang .
Den viser os hver dag sit sande ansigt .
I stedet for at fordmme den og appellere til Sikkerhedsrdet om at srge for , at den internationale og regionale fred respekteres , kunne Det Europiske Rd af 20. marts ikke blive enige om andet end en intetsigende erklring .
Denne erklring sagde , at FN fortsat skal spille en central rolle under og efter krisen .
I dette kommunik er ordet " fortsat " uden tvivl en drlig spg , som uforvarende er smuttet med i teksten , for fr krisen blev FN , som alle ved , sjoflet og sendt ud p et sidespor af USA med sttte fra to af EU ' s medlemsstater .
Manglen p formelle forslag fra Kommissionen og reglen om enstemmighed forklarer uden tvivl , at Det Europiske Rd var ude af stand til at sikre EU ' s interesser og til hjt og tydeligt at sige , at Unionens interesser bedst sikres ved en flersidig aktion , og at lovens herredmme altid er at foretrkke for den strkes ret .
<P>
I dag har prsident Bush fet den krig , han altid har nsket sig , og som han besluttede sig til at fre for lnge siden .
Han befinder sig , som en fransk avis beskrev det , i samme situation som en moderne Dr .
Strangelove . Det er nu rigeligt bevist , at flere medlemsstater ikke nsker en autonom FUSP .
S m det politiske Europa blot bygges uden dem , som det var tilfldet med den monetre union .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck (PPE-DE).">
Hr. formand , der er get flere r , siden Lissabon-mlene blev fastlagt .
Siden da er der blevet sagt mange smukke ord om Lissabon-processens betydning .
Mlstningen var at n op p siden af USA konomisk set inden 2010 .
Desvrre har det mest handlet om ord .
Jeg har endnu ikke set de ndvendige reformer af arbejdsmarkedet , som er en betingelse for vkst og dermed ogs for flere arbejdspladser .
De lige s vigtige liberaliseringer af f.eks. gas- og elmarkederne er heller ikke blevet gennemfrt .
<P>
En sammenligning med USA viser tydeligt , hvor langt vi er fra at opn de ml , der blev fastlagt i Lissabon .
I USA mener man , at den konomiske situationen er meget bekymrende , p trods af at vksten dr er betydeligt hjere end i EU .
I USA har man tydeligt vist , at man ikke har tnkt sig at sidde stille og se p , at konomien forvrres .
Man har svaret med betydelige skattesnkninger .
At snke skatten er ogs noget , EU ' s medlemsstater burde gre , og det haster .
Hvis et land som USA med relativt lave skatter kan snke skatten , m EU ' s medlemslande , hvor skatterne gennemgende er betydeligt hjere , rimeligvis ogs kunne gre det .
<P>
P Det Europiske Rds mde diskuterede man en beskftigelsesstrategi , men der er ikke nogen beskftigelsesstrategi , der nogensinde kommer til at skabe get vkst og lavere arbejdslshed .
Der findes ingen genveje .
Vi har ikke brug for flere smukke ord eller stolte deklarationer .
Vi har brug for handling .
S lnge EU taler , og USA handler , bliver den konomiske afstand ved med at vokse til den nye verdens fordel .
2010 rykker til stadighed lngere og lngere ud i fremtiden .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , jeg taler naturligvis ikke for min kollega Sakellariou , men eftersom han ikke kan tale i jeblikket , er det nu min tur !
<P>
Til sagen . Jeg tnker p Afghanistan .
Da vi dr alle sammen gik ind for en rigtig sag , og alle var glade , da vi havde en vis succes mod terrorismen i Afghanistan , var vi vist alle enige om - og derfor lykkedes det ogs for os i Afghanistan - at mennesker ikke skal kmpe mod hinanden p denne jord , hvad enten de er muslimer eller kristne .
Netop derfor lykkedes det ogs for os i Afghanistan , fordi vi kunne gre det klart for muslimerne , at man mtte bekmpe terroristerne sammen med muslimerne .
<P>
I Irak ser det imidlertid anderledes ud .
I Irak er det hidtil ikke lykkedes os at overbevise muslimerne om , at der skulle en krig til dr , ligesom i Afghanistan , og det tror jeg ogs p .
Det er der virkelig ikke nok grund til endnu , men desvrre har vi denne krig .
Jeg frygter , at vi under disse betingelser - nr krigen en dag er forbi - vil have et problem , nemlig at der vil vre store divergenser mellem muslimer og kristne .
Sandsynligvis vil man efter krigen skulle gentage meget af det arbejde , som vi har udfrt gennem rtier .
P nogle punkter vil vi skulle begynde fra nul med at overbevise muslimerne om , at de kristne egentlig ikke har noget imod dem .
Men desvrre er det ikke muligt at formidle dette til muslimerne i Irak .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg beklager krigen , og jeg beklager , at den er begyndt uden FN-mandat og uden , at alle midler til en fredelig lsning var udtmt .
Men jeg beklager i lige s hj grad Saddam Husseins udfordrende adfrd , idet han har prsteret konstant at undlade at overholde FN-resolutionerne .
Allermest beklager jeg ofrene og de menneskelige lidelser , som uden tvivl er meget strre , end vi kan forestille os .
<P>
Men vi skal naturligvis gre mere end at beklage og hbe , at krigen hurtigt er slut .
Vi har ogs et ansvar for fremtiden .
Vi m forsge at lindre lidelserne ved jeblikkeligt at gre os maksimale bestrbelser p at yde humanitr bistand .
Vi skal forstrke vores forbindelser med de arabiske lande og virkelig give middelhavsdialogen en reel chance for at lykkes .
Vi skal investere maksimalt i en definitiv fredsproces i Mellemsten .
Vi m heller ikke glemme at genoprette de transatlantiske forbindelser og dermed gennemtvinge respekt for vores autonomi .
<P>
Jeg hber , at alt dette str i det beslutningsforslag , som vi vil stemme om i morgen .
Sidst , men ikke mindst skal vi gre alt for at fjerne uenigheden i Unionen .
Vores medlemsstater skal bruge den gamle fortrolige europiske opskrift og tale med hinanden , ogs nr det glder udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Det er p hje tid , at alle medlemsstater sammen p ny ser p den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik , og det bedste sted at gre dette er Det Europiske Konvent .
Der beskftiger en arbejdsgruppe sig med udenrigspolitik , og der beskftiger en anden arbejdsgruppe sig med forsvarspolitik .
<P>
I konventet er folk motiverede til at tale med hinanden og med alle , og de er ikke opdelt i sm grupper , som er sammensat iflge de brudlinjer , som krisen i Irak har blotlagt .
Lad os opfordre konventet til at reorganisere befjelserne og strukturen sledes , at den politiske vilje til at samarbejde i det mindste fr en chance og opmuntres til at blive udviklet der , hvor den mangler , og lad os forpligte regeringslederne til at tale om tingene , isr hvis det ikke gr s godt .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , det glder mig , at kommissr Prodi gjorde opmrksom p skvheden mellem de konomiske omkostninger til denne krig , og de belb , der er til rdighed til at opfylde de humanitre behov .
Der er noget surrealistisk - og rent faktisk afskyeligt - ved at dsle penge p en fuldt ud planlagt krig og derefter uddele lukrative kontrakter til de foretrukne lokale firmaer sledes , at de kan reparere skaderne som flge af den selvsamme krig .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Jeg vil imidlertid g videre til den konomiske del af forrstopmdet og fremhve to aspekter , nemlig fremme af innovation og ivrkstternd samt miljbeskyttelse .
Alle forrstopmder virker efter min mening som en nonstop genopfrelse af Delors ' hvidbog .
Det virker ogs ret surrealistisk .
<P>
Hvad angr forskning og udvikling , vil jeg vre positiv .
Det glder mig , at kommissr Prodi skal se p EIB , da den institution rlig talt er ineffektiv , nr den skal hjlpe firmaer , som kunne vre innovative og konkurrencedygtige , hvis de fik en hjlpende hnd .
Det skal han have ros for .
<P>
Hvad angr miljbeskyttelse , vil jeg fremhve intelligent energi , som jeg er ordfrer for her i Parlamentet .
Kommissionen fremlagde programmet for dette med flere mneders forsinkelse . Det skulle have vret ivrksat i januar i r .
Det er ikke effektivt , og det er bestemt ikke konkurrencedygtigt og dynamisk a la Lissabon-erklringen .
Jeg beklager at sige , at Rdet har skret ned p programmet .
Som ordfrer afvejer jeg for tiden , om jeg skal acceptere et reduceret program , som vil blive gennemfrt , eller om jeg skal argumentere for , hvad der burde ske .
Vi m indse , at vores ord ikke modsvares af handlinger .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Hr. formand , vi er alle enige om , at Europa er magteslst , hvis ikke det taler med n stemme , men det forekommer mig , at det selv under denne forhandling er svrt at f Europa-Parlamentet til at tale med n stemme .
Hvis ikke vi nsker , at krigen skal bremse udviklingen mod en forfatningstraktat og en flles udenrigs- og forsvarspolitik , skal vi undg , at den uenighed , der har splittet Europa i de sidste par uger , bliver strre .
Vi var enige om at fordmme Saddams regime , men vi havde forskellige holdninger til den forebyggende og unilaterale krig , eftersom det navnlig er de uskyldige ofre , der betaler prisen for en krig , og eftersom det stadig er helt usikkert , hvad der kommer til at ske efter krigen .
Hvad er det s realistisk at gre nu ?
Jeg tror , at vi skal undg at gre dialogen vanskeligere mellem gamle allierede , som kan mrke det ansvar tynge , de har for verdens fremtid .
Vi skal vre med til at yde humanitr sttte og anerkende FN-mandatets centrale rolle , ogs nr det glder den efterflgende fase , nemlig Iraks genopbygning .
Vi skal fjerne splittelsen mellem europerne ved at tage udgangspunkt i det , som vi er enige om .
Det var den udfordring , som man forsgte at holde sig for je p Det Europiske Rds forrsmde , og derfor mindede kommissionsformand Prodi os om , hvilke konsekvenser krigen ogs har for det konomiske genopsving i Europa .
Jeg mener ogs , at Parlamentet br tage denne udfordring op .
Vi skal arbejde for fred - frst og fremmest fred i Mellemsten - og for en politisk enhed i Europa .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Lange (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , i Rdets konklusioner str der under punkt E , at EU skal indtage en frende rolle i den bredygtige udvikling , internt og eksternt .
Dermed er det for mig fuldstndigt klart , at det , der sker i jeblikket i Irak , er i modstrid med konklusionerne i punkt E , krigen i Irak er ikke bredygtig !
Den bringer nd og delggelse over befolkningen og svkker generelt industrilandenes position i det globale koncept for en bredygtig udvikling .
Her des der mange penge bort , som ikke bliver investeret bredygtigt .
Skn i USA siger , at krigen kommer til at koste mellem i bedste fald 90 milliarder dollars og i vrste fald 1.000 milliarder dollars .
Det bedste fald har vi allerede passeret - krigen har allerede varet lngere , end det blev antaget for 90 milliarder dollars .
Det er langt mere , end hvad samtlige industrilande rligt betaler til udviklingssamarbejdet , det er nemlig kun 50 milliarder dollars .
Derfor kan man godt sige , at her bliver pengene ikke brugt p en bredygtig mde , pengene bliver det bort !
<P>
For det andet har jeg ogs inden for EU fornemmelsen af , at den bredygtige udvikling bliver taget med som sidste vogn p toget .
Jeg finder det positivt , at sttte til miljteknologi og ren trafik bliver nvnt , men jeg tror , at vi generelt i hjere grad skal fremme en kologisk udvikling af vores industrisamfund for at skabe beskftigelse og bringe den bredygtige udvikling fremad , fordi vi ellers ikke kan realisere de to ml . Til det forml har vi brug for klare standarder for det , vi nsker , og for de metoder , vi kan bruge til at kontrollere det .
Vi har alts ligesom for beskftigelsespolitikken brug for klare ml ogs for den bredygtige udvikling og klare indikatorer , for bredygtigheden er ikke noget figenblad , det vil klde EU at tage den p som en moderne dragt !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , hvert forr har jeg vret kritisk over for det faktum , at vi bevger os stadigt lngere vk fra Lissabon-mlene i stedet for at nrme os dem .
Min kritik er ikke primrt rettet mod Rdet - og slet ikke mod det grske formandskab - eller Kommissionen .
Min kritik er primrt rettet mod nationalstaterne . De holder nglen til Europas udvikling i hnderne .
Jeg citerer en strre stemme end min egen - European Round Table of Industrialists , der udtrykker bekymring og kommer med en advarsel :
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Jeg vil gerne komme ind p tre ting .
For det frste har jeg lagt mrke til , at der p dette topmde er lagt vgt p industripolitik og virksomhedsdrift . Jeg tror , det er berettiget under de nuvrende uheldige politiske og konomiske omstndigheder .
Hovedvgten skal lgges p den reelle konomi .
Jeg mener imidlertid ogs , at dette skal pvirke andre sager , som nvnes i topmdets konklusioner .
Det hedder sammenhng mellem de forskellige politikker .
Jeg vil gerne isr nvne overtagelsesdirektivet , den nye fusionsordning og de offentlige udbud .
Ogs her ville det vre berettiget at lgge strre vgt p virkningerne p konomien .
Jeg vil gerne opfordre Rdet og Kommissionen til at oplyse , hvordan de vurderer disse virkninger .
<P>
For det andet har Rdet besluttet at oprette en europisk beskftigelsestaskforce , og under forhandlingen p plenarmdet til forberedelse af dette topmde var jeg overrasket over denne plan , som var Blairs , Chiracs og Schrders id , fordi deres regeringer vanskeliggr konkrete politiske planer , der er under udarbejdelse .
Jeg sigtede her til direktivet om vikarbureauer , som Ministerrdet stadig ikke har vedtaget en flles holdning om , selv om netop dette direktiv er et vigtigt eksempel p den fleksibilitet og sikkerhed , vi skal have p arbejdsmarkedet .
Det er uhyre skuffende , at det varer s lnge , inden den flles holdning vedtages .
Jeg er meget overrasket over , at der i Rdets konklusioner nu nvnes december 2003 , mens Ministerrdet den 6. marts i r talte om bestrbelserne p at n frem til en flles holdning p mdet i juni .
Jeg vil derfor gerne have dette afklaret .
Hvad taskforcen angr , er nye ider altid velkomne , men det er handlingerne , der er vigtigst .
<P>
Det tredje punkt vedrrer pensionerne .
P topmdet blev den frste bne koordinationscyklus om pensioner afsluttet .
Det er godt , at der er aftalt en ny cyklus , som tiltrdelseslandene ogs udtrykkeligt vil blive inddraget i .
Jeg gr ud fra , og det vil jeg ogs gerne have bekrftet , at midtvejsevalueringen , som efter planen skal foretages i 2004 , stadig er planlagt , og jeg vil gerne have , at Kommissionen og Rdet stiller konkrete forslag til lsning af isr problemerne med arbejdsmobilitet og de skatte- og afgiftsmssige problemer , som findes omkring pensionerne .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ved ikke , om jeg skal kommentere de hysteriske bemrkninger fra nogle af parlamentsmedlemmerne , eller om jeg blot skal ignorere dem .
Der har vret fremsat krav om , at nogle vestlige ledere skal indbringes for Den Internationale Straffedomstol .
Sdanne bemrkninger er sekteriske og uansvarlige og uden for enhver legitimitet , al den stund at de ikke krver samme behandling af Saddam Hussein , sknt han brer hele ansvaret for den aktuelle krise .
<P>
Der er ikke nogen enkelt politisk gruppe eller noget enkelt medlem af Europa-Parlamentet , der har eneret til fredens sag .
Jeg kan forst , at denne sag udlser strke flelser .
Der er to mulige reaktioner p den svaghed , som EU har udvist .
Den ene reaktion kunne vre , at man optrder fornrmende og afvisende , slynger beskyldninger mod hinanden og fordrejer fredens noble sag for at gavne srlige nationale interesser .
Et af parlamentsmedlemmerne gjorde det , da han talte om situationen i Baskerlandet .
Han undlod helt at tilskrive noget af ansvaret for situationen til dem , der dagligt angriber frihedsrettigheder i omrdet , eller til dem , der har siddet i den lokale regering i mere end 20 r .
Den anden reaktion er den ansvarlige holdning , som det grske formandskab har indtaget , hvor man gr en dyd af ndvendigheden .
Formandskabet bestrbte sig p at lre af krisen og skue fremad .
<P>
EU er faktisk blevet en konomisk magtfaktor .
Det udgr nu en kommerciel , finansiel og industriel magtfaktor .
Desvrre udnytter det ikke sin position p den internationale arena .
Derfor er der i jeblikket ikke noget alternativ til den transatlantiske akse , hr. formand , i hvert fald ikke hvad angr sikkerhed og forsvar .
Det skyldes sandsynligvis vores egne mangler .
Vi brer alle en del af skylden for den aktuelle situation .
<P>
Hr. formand , jeg vil derfor fordmme den kynisme og det hykleri , som mange af parlamentsmedlemmerne udviser .
De taler , til de er bl i hovedet , om behovet for en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Men nr de vender tilbage til deres valgkredse , formr de ikke at bede vlgerne om at bidrage med de ndvendige ressourcer til den selv samme sikkerheds- og forsvarspolitik .
De har ikke forstet , at et forenet Europa kan vre strkt , hvorimod et delt Europa er dmt til at vre svagt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , under de aktuelle omstndigheder er det mindre vsentligt at bekrfte Lissabon-mlene , da vi selvflgelig alle er meget optaget af krigen , dens enorme politiske konsekvenser og den menneskelige tragedie .
<P>
Jeg er her imidlertid for at tale om Lissabon , og jeg mener , at den enighed , som Rdet nede frem til med hensyn til en flles indsats fra de europiske regeringer , er et vigtigt element af politisk stabilitet med den aktuelle splittelse i Europa .
I disse vanskelige tider var det vigtigt for de europiske regeringer at udtrykke en flles politisk vilje til at fortstte deres indsats p det sociale omrde .
Det er ogs vigtigt , at disse ml er tt forbundet med uddannelse og forskning .
Det lever op til forventningerne hos de europiske statsborgere , der udmrket ved , at vi ikke kan f flere og bedre job og strre konomisk vkst uden uddannelse og forskning .
<P>
Vi er selvflgelig ndt til at vre meget kritiske med hensyn til opfyldelse af mlene .
Vi er langt efter tidsplanen , hvilket alle indrmmer , og det br anspore os til at gre en endnu strre indsats .
For at gre fremskridt er der brug for strre samarbejde om investeringsprogrammer inden for alle sektorer , herunder erhvervsuddannelse og livslang lring , der sammen med uddannelse og forskning er forbundne kar .
Uddannelsen skal form at integrere europisk kultur og videnskab i indlringsprocessen for at skabe lrde studerende med gode jobmuligheder .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , et centralt problem , som gr igen i hele debatten , er efter min opfattelse modstningen mellem ord og handling .
Jeg vil nvne et par eksempler p det .
P topmdet i Barcelona blev der vedtaget en undersgelse af de skaldte Basel II-konsekvenser for de sm og mellemstore virksomheder og banker .
Den har vi endnu ikke fet !
En undersgelse , som bliver frdig efter Basel-udvalgets beslutning og efter beslutningen om Kommissionens direktivforslag , er efter min mening penge ud ad vinduet , det er userist og ignorerer Europa-Parlamentets og Rdets beslutninger !
Vi vedtager stabilitets- og vkstpagten , og nogle stter straks sprgsmlstegn ved den p grund af Lissabon , andre p grund af Irak-krigen , atter andre p grund af manglende mod til reformer eller af bekvemmelighed .
Vi br gennemfre beslutninger , vi br tage dem alvorligt i stedet for at ignorere dem !
<P>
Rdet i Lissabon besluttede enstemmigt inden 2010 at gre Europa til det mest konkurrencedygtige , videnbaserede kontinent , som skaber socialt sammenhold , bredygtighed og nye arbejdspladser .
Hvor er den konkrete tidsplan ?
Hvor er de detaljerede ml ?
Hvor er kreplanen ?
Hvor er de konkrete , kontrollerbare programmer i alle medlemsstater ?
Hvis man ikke lader rigtige , ambitise ml flge af konkrete handlinger , mister man trovrdighed .
<P>
Jeg kommer nu til Irak .
Vi strber efter en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik , men nr det kommer til stykket , gr alle , hvad de selv vil !
Vi vil styrke FN , men ikke engang de to permanente EU-medlemmer i FN ' s Sikkerhedsrd arbejder for en flles fremgangsmde .
Vi stiller krav til konventet , men overholder ikke , som kommissionsformand Prodi beskrev det , vores egne adfrdsregler .
<P>
Vores chance hedder mere Europa .
Vores chance hedder mere FN .
Vores chance bestr i at overvinde modstningerne mellem nationale interesser og europiske ml , mellem nationale handlinger og europiske beslutninger , mellem NATO og et selvbevidst udvidet EU .
Vi skal lade topmderne flge af de ndvendige gerninger , og vi skal forflge ogs de politiske traktatsovertrdelser med sanktioner .
Hvis man ikke tager sig selv alvorligt , bliver man ikke taget alvorligt , og det kan betale sig at g mere alvorligt til tingene end hidtil !
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg har med stor bekymring fulgt debatten og forberedelsen af beslutningsforslagene til i morgen , for her krer et par tog mod hinanden , fordi vi strides om , hvem der nu har lidt mere eller mindre skyld i dette sprgsml .
Ogs jeg har min personlige mening om det , men det hjlper os ikke videre !
<P>
Vi m ikke delgge vores handleevne med diskussionen om , hvem der for tre eller fire uger eller for et halvt r siden gjorde hvad forkert , s det kom til denne krig .
Vi br tnke p , at det drejer sig om vsentlige elementer .
Det drejer sig om , hvordan vi behandler ofrene , og hvordan vi kan sikre stabiliteten i regionen , inklusive den europiske handleevne i Mellemsten , for endeligt at n frem til fornuftige lsninger inden for kvartettens rammer .
Hvordan kan vi udnytte Europas fallit i dette sprgsml til at bringe konventet fremad , s det svage Europa nste gang ikke vil vre rsagen til en sdan situation , og s vi fr handleevne gennem bedre mekanismer , som giver os mulighed for at fristte den flles politiske vilje ?
<P>
For det tredje , hvordan hndterer vi fremover de transatlantiske forbindelser ? Hvordan kan vi give dem et nyt og mere stabilt grundlag ?
Hvordan kommer vi igennem med den erkendelse , at vold ikke er et velegnet middel til at skabe en ny verdensorden ?
Isr , hvordan redder vi en multilateral verden baseret p kompromiser og gensidig respekt ?
<P>
Min gruppeformand hr . Poettering nvnte Richard Perle .
Jeg finder det ikke acceptabelt , at man fra USA ' s side gennemtvinger en unilateral model .
USA kan ikke alene ud fra nationale interesser afgre , hvad der er rigtigt eller forkert i denne verden .
Denne model , som han eksempelvis giver udtryk for i dag i et indlg i Berliner Zeitung , er ganske enkelt uacceptabel , fordi det betyder , at vi europere p ingen mde er involveret i beslutninger , som vedrrer vores helt egne interesser , at vi ikke kan varetage vores interesser , men heller ikke er i stand til at yde et bidrag til freden i verden !
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker frst og fremmest at tage hatten af og vise min respekt for de civile og militre ofre p alle sider , og jeg beklager dybt alle de lidelser , som krigens frste dage har forrsaget .
Lad os hbe , at den hurtigt fr en ende . Overordnet set fr denne konflikt mig til at tnke p tre ting .
<P>
For det frste tnker jeg p , hvordan kan vi tage ved lre af vores splittelse for at sikre , at EU igen finder sammen og kan tale med n stemme p den internationale scene ?
EU er bygget op over tid og gennem prvelser .
Oftest har de store fremskridt vret resultater af alvorlige kriser .
Den prvelse , som Europa gennemgr lige nu , er ikke den frste , og den bliver helt sikkert heller ikke den sidste , og under disse forhold glder det om at vre optimistisk .
Det vigtigste er efter krigen at undersge og forst rsagerne til denne splittelse .
Er de grundlggende ?
Er holdningerne uigenkaldelige og uforligelige , hvilket ville skabe alvorlige vanskeligheder i fremtiden ?
Eller drejer det sig snarere om manglende enighed og koordinering ?
Det forekommer mig nu yderst vigtigt , at Europa uden at skade det transatlantiske partnerskab giver sig selv mulighed for at vre uafhngigt og strkt og fastlgger en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Uafhngighed betyder ikke et brud p alliancerne .
<P>
For det andet tnker jeg p Iraks fremtid .
Det er vigtigt , at FN denne gang spiller sin rolle fuldt ud under genopbygningen af Irak , sledes at landet fr en reprsentativ regering , som nsker at leve i fred med sine naboer , og som er i stand til at spille en aktiv rolle i det internationale samfund .
Genopbygningen skal frst og fremmest vre til fordel for det irakiske folk , som har lidt s meget i mange r .
Irakerne skal endelig kunne f glde af de enorme rigdomme i deres land .
<P>
For det tredje sprger jeg mig selv , hvorvidt vi er i stand til at modtage kandidatlandene p en ordentlig mde fra nste r .
Er vi klar ?
Jeg sprger virkelig mig selv .
For at modtage kandidatlandene p de bedst mulige betingelser , er der tre betingelser , som synes ndvendige .
Et , at vi samles om vores flles vrdier , og hvorfor ikke det gamle Europas vrdier ?
To , at vores institutioner , som allerede har vanskeligt ved at fungere med 15 medlemslande , bliver tilpasset , hvilket indebrer , at konventet kan afslutte sit arbejde p de bedst mulige betingelser .
Tre , at vi kan klare det konomisk .
Jeg stiller sprgsmlet . Det er ikke min opgave at svare p det .
Mit mest dyrebare nske er , at den uafhngige Union , De 15 eller De 25 , efter krigen og efter at have gennemlevet denne krise til slut vil n frem til at tale med blot n stemme .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , der er ikke som pstet splittelse mellem Europa og USA .
Splittelsen eksisterer tvrtimod hovedsageligt mellem Frankrig og Tyskland og 19 andre proamerikanske nye europiske regeringer .
Der skal nu gres en indsats for at dmpe retorikken p begge sider af Atlanten .
Jeg gr honnr for de modige ansgerlande , som har stttet koalitionen med specialstyrker .
<P>
P et mde i sidste uge i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik blev Storbritannien beskyldt for at vre en slyngelstat , der ledes af en krigsforbryder .
Det viser det " Alice i Eventyrland " niveau , som debatten nu fres p .
Ved at sl sig sammen med Tyskland p den mde , som det gjorde , har Frankrig stdt USA fra sig , undermineret FN , sendt de forkerte signaler - splittelsessignaler - til Baghdad og stillet det umulige i nogensinde at gennemfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik til skue .
<P>
Saddam Hussein har p ulovlig vis i revis forsgt at erhverve massedelggelsesvben .
Et nyt styre er den eneste mde at sikre et afvbnet og fredeligt Irak og forhindre , at slagteren fra Baghdad fortstter med at tyrannisere befolkningen .
De allierede vil indstte en reprsentativ regering og skal forhindre udstrmning af flygtninge og ustabilitet i omrdet samt medvirke til , at den irakiske diaspora kan vende hjem og uden risiko genopbygge deres land .
Vi skal sikre , at den store olierigdom anvendes til at skabe velstand for befolkningen og ikke til at kbe vben for .
<P>
Krigen er moralsk og politisk forsvarlig , og den har lovgrundlag i FN ' s Sikkerhedsrds resolution 678 , 687 og 1441 .
Pacifisterne her i Parlamentet kunne mske imidlertid tnke sig at forklare , hvorfor de gik ind for en krig i Kosovo , der ikke omfattede massedelggelsesvben eller trusler mod nabolande , og som ikke p nogen mde havde FN-grundlag , og dog finder det s svrt at skride ind mod en diktator , der har beget folkedrab , har startet to krige , er ansvarlig for , at nsten 1 million mennesker er dde , og har gasforgiftet sit eget folk .
Vi skal gre en ende p dette tyranni og befri det irakiske folk en gang for alle .
<P>
Hvad angr Lissabon-processen , glder det mig , at det indre marked og behovet for konsekvensvurderinger af foreslet lovgivning nu er tilbage p dagsordenen .
Mit parti er fortsat imod en harmonisering af skatterne .
Ikke desto mindre vil handling veje tungere end ord , srlig p dette omrde .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta (PPE-DE).">
Hr. formand , nr det gr hedt for sig , er det ndvendigt at holde hovedet koldt .
I krisetider nytter det sledes ikke noget at tnke p det , som Europa kunne vre , men ikke er , og glemme alt det , vi har net , efter denne bitre modsigelse , nemlig - som kommissionsformand Prodi sagde - 50 r med fornuft , samhrighed , fred , beundringsvrdige institutioner og positive resultater .
Det er dette Europa , som er muligt , og derfor br vi ikke vre flove over at tale om Lissabon , velfrd , arbejdsmarkedet , energi , telekommunikation , arbejdsgrupper , stabilitetspagten og konventet , men lad os fortstte !
Det er den eneste vej , og den er vi dmt til at flge .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg som parlamentsmedlem , europer og italiener flte mig dybt sret over den uansvarlige tolerance , som parlamentsformand Cox udviste over for de skilte , som nogle af vores kolleger fra venstrefljen holdt op her i salen .
Skiltet med teksten " Stop the war " er mske forsteligt , men det er helt uacceptabelt , at der her i Parlamentet vises skilte med pskriften " Stop the killers " .
" Killer " betyder " morder " p parlamentsformand Cox ' sprog .
Amerikanerne og englnderne befriede mit land for 60 r siden og gav det friheden og demokratiet tilbage .
Jeg vil ganske enkelt sige tak til amerikanerne og englnderne for deres indsats fr og nu .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget 12 forslag til beslutning , seks om Irak og seks om andre sprgsml , der blev diskuteret p Det Europiske Rds mde , jf. forretningsordenens artikel 37 .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0077 / 2003 ) af Brok og Wynn for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om indfrelse af en finansieringsramme i udkastet til tiltrdelsestraktat ( Udvidet samarbejde mellem udvalg ( artikel 162a ) ) .
<P>
Jeg skal fortlle Parlamentet , at det grske formandskab for nogen tid siden oplyste Europa-Parlamentet om , at rdsformanden er ndt til at kre til lufthavnen umiddelbart efter sit indlg , s han kan flyve til Grkenland i aften og vre klar til morgendagens mde mellem Rdet og reprsentanter for de latinamerikanske lande .
Formandskabet hber p parlamentsmedlemmernes forstelse .
<SPEAKER ID=94 NAME="Brok (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , jeg behver ikke at opbruge min taletid , fru kommissr , fordi anliggendet er benlyst .
Det handler her om , at Rdet med formuleringen af artikel 32 og erklringen af bilag XV til den primre ret har brudt aftalen med Europa-Parlamentet .
Det handler om , at Europa-Parlamentet og tiltrdelseslandene dermed ikke behandles p samme mde som de vrige stater .
Det er et klart retligt problem , og det er ogs et problem i et vsentligt sprgsml .
Vi i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er interesseret i ligebehandling af kandidatlandene , men vi sttter isr - fordi det handler om Parlamentets grundlggende rettigheder - ogs Budgetudvalgets holdning , for budgetlovgivningen er ethvert parlaments fortrinsret , og det m heller ikke sttes ud af kraft i en sdan situation .
<P>
Jeg forstr ikke Rdet .
Trods det store antal optioner og muligheder , som vi har nvnt i samtaler , og som er indeholdt i forslaget til den beslutning , som vi skal stemme om i morgen , har Rdet ikke medtaget noget af det , selv om det ville have givet os mulighed for at komme frem til en aftale allerede nu .
Her ligger ansvaret hos Rdet .
Jeg ved udmrket godt , at det grske rdsformandskab gr alt for at finde frem til en lsning . Jeg angriber alts ikke rdsformandskabet her , men det handler om nogle medlemsregeringers adfrd .
Jeg fler , at ogs regeringen i mit eget hjemland spiller en ikke helt s lykkelig rolle i denne sag .
<P>
Jeg synes , at det er et uvrdigt spil , nr man konfronterer 10 lande , som er get vejen fra et diktatur til en stor transformationsproces og nu er inviteret ind i EU , med en situation , der betyder usikkerhed for dem og samtidig ledsages af en begrnsning i parlamentsrettighederne , hvor netop indfrelsen af demokrati jo var det vsentlige element til overvindelse af diktaturet !
En sdan adfrd fra Rdets side er mig gdefuld !
<P>
Jeg vil bede Dem fra formandskabet om at meddele Deres kolleger , at vi ikke lader Europas enhedsproces delgge af finansinspektrer , som ser p bestemte magtforhold .
Vi ved udmrket , at vi ikke kan overdrive det finansielt , det vil ikke have et omfang , som udnytter et budget overdrevent , for det er ikke mlet .
Det , der tilstrbes her , er en principiel ret .
Jeg mener , at man fra Rdets side kan udvikle s meget fantasi , at man finder frem til en lsning her , at der tages hensyn til lovgivningen , og at vi den 9. april kan give grnt lys i Europa-Parlamentet for underskriften den 16. april i Athen .
Vi nsker under alle omstndigheder at beholde denne dato . Det er vores historiske pligt .
Hvordan str vi , hvis vi udskyder den 9. april p grund af denne budgetstrid , og nr Ungarn gr til urnerne den 12. april for at gennemfre sin folkeafstemning ?
Skal vi fuldstndig undertrykke et historisk emne p grund af et sdant finansielt sprgsml ?
Jeg anmoder om , at man endelig kommer i gang og bevger sig , sledes at vi hurtigt kommer frem til en afgrelse i dette sprgsml og opfylder vores historiske opgave !
<SPEAKER ID=95 NAME="Wynn (PSE)">
Hr. formand , denne Brok-Wynn-betnkning indeholder nogle grundlggende tilkendegivelser .
Den frste , i punkt 1 , vedrrer vores forpligtelse til at sikre , at udvidelsen finder sted den 1. maj 2004 .
Lad os gre det klart , at det er et ml , vi alle nsker at n .
Men personligt nsker jeg ikke , at vi for at n dette ml giver kb p Parlamentets rettigheder .
Vi str i dag midt i en kamp mellem to institutioner om , hvilke befjelse Parlamentet har og ikke har .
Det er fortsat uvist , om Rdet vil anerkende vores befjelser og prrogativer .
<P>
Punkt 3 og 4 indeholder nogle ret klare tilkendegivelser .
I punkt 3 advares medlemsstaterne om , at det , hvis artikel 32 og bilag XV bibeholdes i den nuvrende form i tiltrdelsestraktaten , vil blive betragtet som et brud p Parlamentets prrogativer i budgetsprgsml .
<P>
Punkt 4 gr videre med en tilkendegivelse af , at Parlamentet " finder , at medlemsstaternes fremgangsmde strider mod princippet om loyalt samarbejde institutionerne imellem " og at det " fortolker dette som et signal om , at Rdet agter at opgive den interinstitutionelle aftale og de finansielle overslag heri " .
Det er ikke trusler , men tilkendegivelser .
Jeg kan allerede nu forsikre Dem om , at den interinstitutionelle aftale ikke vil eksistere , hvis bilag XV optages undret i traktaterne eller uden garantier for , at Parlamentets befjelser kan bevares .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med punkt 6 og 7 i betnkningens nuvrende ordlyd .
Der er fremsat ndringsforslag fra PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen til punkt 6 og 7 om at fjerne tallene , lade punkt 7 udg og indfje en udtalelse , som igen henviser til vores befjelser , fordi det er det , denne debat handler om .
<P>
Der skal afholdes et trilogmde i morgen , og forhbentlig vil vi forsge at f en aftale om et udkast til erklring .
Hvis vi fr en sdan aftale , vil det vre det mindste , jeg kan acceptere , fordi det , vi vil gre , er at n til enighed om en erklring om , hvordan vi tilsidestter traktaten .
Det er det , der vil ske .
Vi vil n til enighed om , hvordan vi kan tilsidestte traktaten p grund af bilag XV .
<P>
Parlamentet og Budgetudvalget har i mange r kmpet for anerkendelsen af denne institutions befjelser .
Vi er ikke her for at slge disse rettigheder for 30 slvstykker .
Selv om vi kan blive enige om tallene for udgiftsomrde 3 i denne erklring , skal man ikke betragte det som et tegn p , at Parlamentet slger sig selv for et lille belb .
<P>
Jeg har ikke til hensigt at g over i historien som den formand for Budgetudvalget , der solgte ud af disse befjelser for s lavt et belb .
Min opgave som formand er at skabe sikkerhed for , at alle de befjelser og privilegier , som vi har kmpet for i s mange r , opretholdes , og det er netop , hvad jeg har til hensigt at gre .
Jeg gr det klart nu , og jeg sagde det i Budgetudvalget : Hvis bilag XV opretholdes i den nuvrende form , og hvis vi ikke fr sikkerhed for , at vi bevarer vores befjelser , vil jeg stemme imod tiltrdelsestraktatdokumenterne .
Det kan godt vre , at jeg bliver den eneste her i Parlamentet , der stemmer imod , men jeg vil gre det , fordi denne sag ligger mig meget p sinde .
<P>
Hvis vi nr frem til en aftale p trilogmdet i morgen , kan vi alle fejre det .
Der vil vre noget at glde sig over .
Hvis vi ikke fr en aftale , vil jeg gre det grske formandskab opmrksomt p , at en eventuelt kommende trilog udmrket kan afholdes i Athen , fordi to medlemmer af dette organ vil opholde sig dr nste uge .
Vi kan holde en trilog i Athen og forsge igen .
<P>
Hvis det i sidste instans ikke er muligt at n frem til en aftale - og det er det vigtige - er jeg overbevist om , at Parlamentet ikke vil forsinke afstemningen den 9. april .
Parlamentet fler sig , som Elmar Brok anfrte det , forpligtet til at f gennemfrt denne udvidelse .
Men jeg vil understrege en ting , kre kolleger : Vi vil ikke have en interinstitutionel aftale lngere , og der vil vre erklret krig , hvad angr 2004-budgettet .
<SPEAKER ID=96 NAME="Yiannitsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordfrerne hr .
Brok og hr . Wynn , der er formnd for henholdsvis Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Budgetudvalget , har fremhvet et meget vigtigt aspekt af udvidelsesprocessen i deres betnkninger , nemlig udvidelsens finansielle overslag .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om justering af de finansielle overslag af hensyn til udvidelsen , kan jeg forsikre Dem om , at det grske formandskab - og jeg er meget glad for , at talerne har bemrket det - har vist den forndne politiske vilje til at lse det problem , der helt fra starten opstod med Parlamentet .
Og som formand kan jeg ogs forsikre Dem om , at justeringen af de finansielle overslag vil ske i fuld overensstemmelse med artikel 25 i den interinstitutionelle aftale .
Jeg vil ogs gre det klart , at ingen i Rdet bestrider Parlamentets befjelser i budgetsprgsml i henhold til traktaten eller overslagene i den interinstitutionelle aftale .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om justering af de finansielle overslag , vil jeg meddele Parlamentet , at fru Schreyer gav en frste prsentation af Kommissionens forslag om budgetsprgsml i Athen den 20. februar .
Formandskabet bad om at f dette punkt genfremsat p den trilog , der er fastsat til at finde sted i Bruxelles den 27. marts , det vil sige i morgen , med henblik p at afgre sagen .
Vi ved - og jeg ved personligt - at det er et vigtigt og kompliceret problem .
Vi forstr Europa-Parlamentets flsomhed , og i overensstemmelse med vores program , nr trilogen afholdes i morgen , er jeg s optimistisk at tro , at vi nr frem til en aftale , og at det gode samarbejde mellem budgetmyndighederne , der er opbygget over en rrkke , vil fortstte .
Da der sledes skal forhandles om sagen i morgen , vil jeg helst ikke sige mere i dag .
Jeg vil imidlertid endnu en gang forsikre Dem om , at formandskabet og Rdet har den politiske vilje til at afslutte sagen .
<P>
Jeg vil sledes afslutningsvis sige , at jeg nrer tiltro til , at hindringerne for en endelig vedtagelse i Europa-Parlamentet den 9. april bliver fjernet , og at vi vil f fornjelsen af at vre vidne til underskrivningen den 16. april i overvrelse af formanden for Europa-Parlamentet i Athen ved dette historiske jeblik for EU .
<SPEAKER ID=97 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre parlamentsmedlemmer , EU nrmer sig et meget stort jeblik .
Den mest ambitise udvidelse i dets historie er inden for rkkevidde .
Dermed afsluttes en flerrig arbejdsproces , og der kunne ogs opns et godt resultat med hensyn til de altid flsomme , konomiske sprgsml i Kbenhavn mellem kandidatlandene og medlemslandene .
<P>
Nu glder det om at tilpasse de finansielle perspektiver til udvidelsen , og til det forml blev proceduren allerede besluttet i 1999 i den interinstitutionelle aftale . Her str det helt tydeligt , at det er en flles beslutning truffet af Rdet og Parlamentet p Kommissionens forslag .
Nr Parlamentet nu siger , at en aftale er en aftale , er det naturligvis rammende .
Kommissionen beklager meget , at der nu eksisterer en interinstitutionel konflikt - og jeg vil heller ikke lgge skjul p , at Kommissionen har rdgivet Rdet anderledes .
Kommissionen havde rdgivet Rdet om at nvne den interinstitutionelle aftale eksplicit , isr artikel 25 .
<P>
Nu er vi i en situation , hvor tiden til forhandlingslsninger bliver mere og mere knap .
Der har vret meget intensive samtaler i de seneste dage mellem alle deltagere for at finde lsninger .
I den forbindelse skal der tages hensyn til , at traktatudkastene fra medlemsstaterne - men netop ogs fra kandidatlandene - er blevet frdiggjort .
Som lsning p det eksisterende problem har Kommissionen derfor koncentreret sig om den anden vej , som anvises i hr . Wynns og hr .
Broks flles beslutning . Kommissionen ser i den kendsgerning , at Parlamentet har anvist to alternativer , et meget klart udtryk for en konstruktiv holdning i Parlamentet .
<P>
Kommissionens forslag om tilpasning af de finansielle overslag til udvidelsen blev allerede fremlagt i begyndelsen af ret .
Det er et forslag p grundlag af artikel 25 i den interinstitutionelle aftale .
Kommissionen er nu parat - hvis det nskes af begge parter hos budgetmyndigheden - til omgende at stille et forslag om revision af de finansielle overslag .
Dette ville ske p grundlag af del C i den interinstitutionelle aftale . Dette forslag kunne indeholde en forhjelse af den vre grnse for udgiftsomrde 3 , det vil sige af budgettet for interne politikker .
Dette ville faktisk vre i udvidelsens nd . Der ville dermed blive skabt nye konomiske muligheder for at fremme sammenvoksningen af den udvidede Union yderligere .
<P>
Jeg mener , at vi er p rette vej , men , mine damer og herrer , den budgetmssige trilog i morgen - vi br tage det alvorligt - er dmt til at lykkes .
Procedurerne og tidsfristerne giver os ikke nogen anden mulighed i praksis .
Vi br satse alt , sledes at vi har en lsning p dette sprgsml fr underskrivelsen og fr beslutningstagningen her i Parlamentet , og sledes at de finansielle overslag ogs kan tilpasses til udvidelsen fr den 9. april .
Jeg er overbevist om , at alle deltagere er sig det store ansvar bevidst og vil gre det muligt at leve op til det historiske ansvar .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Bge (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , De kan vre helt sikker p , at Europa-Parlamentet med stort engagement - og det p tvrs af alle grupper , p tvrs af de srligt involverede udvalg , fordi det handler om over 30 flles beslutningsprocedurer i udgiftsomrde 3 , som er berrt af disse beslutninger - vil bidrage med alt , hvad der str i dets magt .
Vi er bevidst om vores politiske ansvar for , at tidsplanen for udvidelsen overholdes , og har ogs signaleret , at vi er parate til at foretage en tilpasning af de finansielle overslag , og det om muligt fr afstemningen om udvidelsesaftalen .
De kan imidlertid g helt klart ud fra , at vi i betragtning af de benlyst eksisterende retlige problemer , som vi skal bearbejde i disse dage , og i betragtning af de eksisterende rapporter og hjlpekonstruktioner vil gre alt for at overholde og forsvare Europa-Parlamentets rettigheder i den institutionelle struktur fuldstndigt !
Der vil ikke vre nogen afgrelse her p grundlag af en udskiftning af rettigheder med penge !
<P>
Rdet skal i morgen under trilogen vlge at rkke os hnden eller at tage ansvaret for retlige , institutionelle og budgetmssige problemer i de nste mneder og r .
Kommissionen og Rdet har - trods alle bestrbelser - benlyst undervurderet den institutionelle blindgyde , som den urokkelige fastholdelse til bilag XV og integrationen i den primre ret har frt os alle sammen ind i .
Det handler ikke kun om artikel 25 i den interinstitutionelle aftale , men det handler ogs om de mange erklringer fra samrdet i november sidste r , der er blevet afgivet gentagne gange , og det handler om flles erklringer fra mange flles beslutningsprocedurer i forbindelse med de flerrige programmer , hvor det igen og igen erklres , at en tilpasning af de finansielle overslag foretages i fllesskab p dette tidspunkt .
<P>
Tillad mig at komme med endnu en henvisning til udgiftsomrde 7 , hr. formand .
Jeg lgger vgt p at fastholde , at det de facto ikke kan vre rigtigt , at man ved at overfre hjlpeprogrammet for Tyrkiet fra udgiftsomrde 4 til 7 foretager en revision og s lader alt i udgiftsomrde 7 vre , som det er .
Derfor er det for os stadig en betingelse , at der ogs finder en tilpasning sted i udgiftsomrde 7 .
Det handler om frtiltrdelseshjlp her , men det handler ogs om srlige priviligerede partnerskaber i EU ' s naboregion .
I den forstand vil vi i morgen forsge at forhandle konstruktivt og finde en flles vej .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , jeg har i lbet af de seneste mneder flere gange haft lejlighed til at meddele Parlamentet , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe gr varmt ind for de 10 nye medlemsstaters optagelse i EU den 1. maj 2004 .
Vores gruppe har i lbet af de seneste uger aktivt stttet det forberedende arbejde , der skal gre det muligt for Europa-Parlamentet at godkende tiltrdelsestraktaterne med alle kommende 10 medlemsstater .
Vi hber meget , at den officielle undertegnelse af tiltrdelsestraktaterne vil kunne finde sted den 16. april i Athen .
<P>
Jeg har ved alle disse lejligheder understreget , hvor stor betydning denne udvidelsesproces har for EU ' s fremtidige udvikling , og i hvor hj grad den bidrager til at styrke de demokratiske strukturer .
Det kan derfor komme som noget af en overraskelse , at jeg i dag m erklre , at en forsinkelse i udvidelsesprocessens afsluttende fase ikke kan udelukkes fuldstndigt .
Det skyldes ikke , at vi ikke nsker , at de pgldende lande bliver medlemmer , det er ikke , fordi vi er utilfredse med forhandlingerne , og det er med sikkerhed ikke , fordi vi har fundet nogle bureaukratiske , institutionelle eller tekniske argumenter for at tage vores tidligere engagement i udvidelsesprocessen op til fornyet overvejelse .
<P>
Europa-Parlamentets beslutningsbefjelser i forbindelse med budgettet , herunder de langsigtede finansielle overslag , er nogle af Parlamentets mest grundlggende befjelser .
En begrnsning heraf gennem en simpel beslutning fra Det Europiske Rds side m betragtes som et alvorligt forsg p at begrnse EU ' s demokratiske grundlag og demokratiske arbejdsgang .
<P>
Rdets afgrelse om - for frste gang nogensinde - at indfje forhandlingsresultaterne i traktaterne i forbindelse med tiltrdelsens afsluttende fase m betragtes som en alvorlig begrnsning af Parlamentets budgetbefjelser .
<P>
Vores kolleger i de kommende medlemsstater br vide , at dette forsg p at begrnse en af Parlamentets mest grundlggende befjelser er uacceptabelt , isr i en tid , hvor Det Europiske Konvent drfter mulighederne for en yderligere demokratisering af de europiske institutioner .
<P>
Vi anser det for et flles ml , for dem , der allerede er medlemmer , svel som dem , der snart bliver medlemmer , at udvidelsen frer til en styrkelse og ikke en svkkelse af Parlamentets befjelser .
Vi mener , at det er vigtigt , at Parlamentet har disse befjelser , og at det er i stand til at udve dem .
Derfor mener vi , at de finansielle rammer fastlagt under forhandlingerne br betragtes som et minimumsbelb og ikke et maksimumsbelb .
<P>
Vores gruppe har ikke noget nske om at blokere for udvidelsen .
Vi nsker ikke at forsinke udvidelsen .
Vi har en flles interesse i at gre denne proces til en succes .
En styrkelse og ikke en svkkelse af Europa-Parlamentets befjelser m vre en del af denne succes .
Vi er overbeviste om , at de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet fra de nye medlemsstater vil sttte vores krav .
<P>
Jeg er sikker p , at Rdet vil finde en lsning p denne undvendige konflikt , men det skal vre under fuldstndig iagttagelse af Parlamentets budgetbefjelser , s vi kan sikre , at udvidelsesprocessens sidste fase forlber uden forsinkelser .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter fuldt ud kandidatlandenes tiltrdelse af EU og en hurtig behandling af tiltrdelsestraktaterne .
Min gruppe er imidlertid meget skeptisk med hensyn til , om det er muligt at bevare det gode samarbejde , der hidtil har eksisteret mellem Rdet og Parlamentet inden for budgetpolitik .
<P>
Da man p topmdet i Kbenhavn godkendte tiltrdelsestraktaterne for de nye medlemsstater , godkendte man samtidig den ndvendige finansielle ramme .
Der var overhovedet ingen diskussioner med Europa-Parlamentet , hvad angr denne finansielle ramme , s den kan ikke vre bindende for Parlamentet .
Parlamentets budgetmyndighed er defineret i artikel 272 i EF-traktaten .
<P>
Nu hvor Rdet skal indfre finansieringsrammen i tiltrdelsestraktaterne , bliver den til primr EU-ret .
Det vil vre en indskrnkning i Parlamentets budgetmyndighed ud over det , der er indeholdt i EF-traktaten .
Det er en klar krnkelse af EF-traktaten og Parlamentets kompetence .
Parlamentets kompetence vil fremover blive bestemt i henhold til EF-traktaten , der vil glde for de gamle medlemsstater , samt af tiltrdelsestraktaterne , der vil glde for de nye medlemsstater .
Situationen m siges at vre noget vrre rod fra Rdets side .
<P>
Vi tvivler specielt p , om vi i det hele taget kan diskutere den interinstitutionelle aftale om budgetpolitik og revisionen heraf .
Parlamentet skal benbart blot fuldt ud udve de rettigheder , som det er blevet tildelt af EF-traktaten , da Rdet ikke respekterer interinstitutionelt samarbejde .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke Terence Wynn og Elmar Brok for at have taget initiativ til dette forslag til beslutning , der jo er bde meget vigtigt og meget aktuelt .
Jeg har haft anledning til at udtrykke min enighed i denne fremgangsmde under den udveksling af synspunkter , som vi haft p Udvalgsformandskonferencen .
Nu bekrfter jeg med srlig glde og engagement , at jeg er enig i den klare og prcise mde , hvorp denne sag behandles i beslutningsforslaget .
<P>
Vi har bestemt ikke srlig let ved at acceptere , at Rdets holdning s entydigt vil underordne og begrnse Europa-Parlamentets befjelser , i klar modstrid med traktaterne og den interinstitutionelle aftale om budgetsprgsml .
Vi kan heller ikke forholde os ligegyldige over for , at man bryder med princippet om lighed blandt medlemsstaterne og reglen om budgettets enhed .
Endnu mindre kan vi godtage , at man som maksimumsbevillinger afstter belb , der ikke engang kan betragtes som det ndvendige minimum til at gennemfre udvidelsen .
<P>
Jeg vil ikke dvle ved sprgsmlet om de belb , der skal bruges til udvidelsen , eftersom vores stillingtagen hertil jo er velkendt , men man kan vel nok tillade sig at bemrke , at hvis der er noget , som br fremhves i forbindelse med beslutningsforslagets holdning til gede bevillinger til udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag , er det de moderate synspunkter og den velovervejede behandling , som dette sprgsml er genstand for .
Jeg tror ikke , at Europa-Parlamentet kan g meget lngere , end det gr i sit beslutningsforslag .
<P>
Formlet med dette her er selvflgelig ikke at drage udvidelsen eller dens tidsplan i tvivl , men det er omvendt srdeles vigtigt , at der i hvert fald i denne sidste fase af processen sikres et minimum af objektivitet , gennemsigtighed og respekt for kandidatlandene , og at der gres op med den usle knaphedspolitik , som siden begyndelsen har afgjort , hvor mange midler man har villet afstte til udvidelsen .
Vi mener derfor ogs , at det er helt afgrende , at Europa-Parlamentet ikke slger ud af en fast og stringent holdning ved det frste tegn p , at den afvises eller kun mder begrnset tilslutning i Rdet , som i vrigt m bre det fulde ansvar for de eventuelle konsekvenser af dets uacceptable holdning , der klart bryder med bestemmelser og fremgangsmder indeholdt i diverse underskrevne aftaler .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , for mig er det stadig ikke tydeligt , om vi nu har problemer , fordi Rdet har beget en enorm fadse , eller fordi det er en del af en velovervejet strategi .
Men hvorom alting er , s er ingen af de to muligheder srlig attraktive , for forestil Dem , at Rdet simpelthen var s dumt at glemme , at den interinstitutionelle aftale i artikel 25 foreskriver , at Rdet og Parlamentet sammen trffer beslutning om ndringen af de finansielle overslag p grund af udvidelsen .
At det simpelthen ikke vidste , at en ignorering af denne artikel krnker aftalen om det loyale samarbejde mellem Rdet og Parlamentet og dermed sprnger den .
Det problem , som vi s har , er , at erkendelsen af Parlamentets rolle og af de budgetrettigheder , som det har , benbart ikke er trngt ind i alle lag og strukturer i Rdet .
Det er imidlertid held i uheld , at dette problem let kan lses , for nr Rdet frst er klar over det , kan det ganske enkelt hente belbene p grundlag af traktaterne .
Det er imidlertid mere sandsynligt , at Rdet faktisk vidste det hele , men tog chancen og regnede med , at Parlamentet ikke ville holde p sine rettigheder . At forsinke ratificeringen af udvidelsen er nemlig en nuklear mulighed , som ikke ret mange parlamentsmedlemmer vil vre begejstrede for at tage ansvaret for .
<P>
Men Parlamentet vil ikke uden videre fortstte , og nu er Rdet sledes rede til at forhandle om teksten . Men problemet er ikke fjernet med disse tekster , for Rdet vil lade belbene i traktaterne st undret , og dermed krnkes sledes faktisk Parlamentets rettigheder .
Rdet er dog rede til at erklre , at denne beslutning ikke er til hinder for Parlamentets rettigheder .
Hvad er det for noget vrvl ?
Jeg er enig med Terry Wynn i , at jeg kun kan konkludere , at Rdet tilbyder at ignorere traktaterne i fremtiden , en slags nederlandsk tolerancepolitik .
Straffeloven forbyder narkotika , men regeringen og parlamentet har aftalt at tolerere brugen .
Sdan vil det ogs g med traktaterne .
Belbene er foreskrevet , men i praksis kan det ogs falde anderledes ud , hvis Rdet og Parlamentet bliver enige om det .
<P>
Nu vil jeg s sprge mine kolleger : Hvor sandsynligt er det , at Rdet loyalt og oprigtigt overholder en sdan erklring til og med 2006 ?
Jeg har ikke ret stor tillid til det .
Min gruppe betragter under alle omstndigheder denne handlemde som en krnkelse af den interinstitutionelle aftale , og vi vil derfor i den kommende budgetprocedure ikke tve med fuldt ud at benytte vores rettigheder i henhold til artikel 272 , hvis det er ndvendigt .
<P>
Mens den nederlandske tolerancepolitik i det mindste stadig er pragmatisk , er dette forslag fra Rdet ogs i praksis virkelig vanvittigt . For med belb , som er mejslet i marmor , kan man nemlig ikke regere .
Hvad nu hvis der sker en ulykke p et atomkraftvrk , f.eks. Temelin i Tjekkiet ?
Skal der s frst foretages en traktatndring med ratificering , inden vi kan afstte ekstra midler ?
Jeg tror , at ogs Rdet m indse , at det s vil lide selvforskyldt skade .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , tiltrdelsen af s stort et antal nye medlemsstater er uden fortilflde , og den risikerer at vre forbundet med en konflikt mellem Rdet og Parlamentet , som ogs er uden fortilflde .
For stabiliteten af samarbejdet i EU er det vsentligt , at der er ligevgt mellem institutionerne .
Hvad topmdet i Kbenhavn fastlagde i bilag XV om de finansielle overslag for de tiltrdende lande , pvirker Parlamentets budgetrettighed , sledes som den er fastlagt i traktatens artikel 272 .
Rdet og Parlamentet udgr sammen budgetmyndigheden og br respektere hinanden p det omrde .
Derfor har vi ogs den interinstitutionelle aftale fra 1999 .
En ensidig vedtagelse af de finansielle overslag er uforenelig med denne , selv om det skulle vre forsteligt i lyset af situationen ved afslutning af tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Vi har ikke nogen skjult dagsorden i dette sprgsml .
Vi vil ikke bringe den interinstitutionelle aftale i fare , og i endnu mindre grad undertegnelsen af tiltrdelsestraktaterne .
Det ser imidlertid ud , som om Rdet gr dette ved at underminere budgetrettigheden , en af Parlamentets vsentlige rettigheder .
Formandskabet har meddelt os , at det ikke er lykkedes at fjerne bilag XV , da det drejer sig om kommende primr ret .
Traktatens artikel 272 om budgetretten er gldende primr ret .
Sledes som budgetmyndighedens to dele hvert r skal finde hinanden , glder det nu om at rkke hinanden hnden , helst i morgen , men i hvert fald inden to uger .
Hvis det ikke lykkes os som EU 15 , stter vi EU 25 p spil .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , mens en rigtig krig hrger , skal vi ikke lbe risikoen med en interinstitutionel krig .
Jeg tror , at Rdet , som er godt reprsenteret ved det grske formandskab , mler den enighed , som udgr fra indlggene fra reprsentanterne for Parlamentets politiske grupper , for at gre opmrksom p , hvor det er absolut ndvendigt at justere sit ml .
<P>
Parlamentet skal forsvare sine privilegier , det er naturligt , at det gr det .
Kommissionen skal p sin side forsvare nden og bogstavet i traktaterne .
Alt dette er en del af vores aftaler og af det loyale samarbejde mellem institutioner .
Man kan forst de politiske grunde , som har fet Rdet til i Kbenhavn at vedtage en rkke foranstaltninger .
Det skal imidlertid ikke ske p bekostning af integriteten i institutionernes og frst og fremmest Parlamentets privilegier .
Jeg appellerer derfor alvorligt til det grske formandskab , og jeg er sikker p , at det vil hre mig , for at f det til at gre sit bedste for at f os ud af denne blindgyde , for at sikre , at ceremonien i Athen finder sted og ikke p en eller anden mde bliver overskygget af en konflikt , som ellers ville risikere at true enten udvidelsen - som ingen her nsker at gre det - eller nden i de interinstitutionelle aftaler mellem os .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , rede reprsentanter for Rdet , p dette tidspunkt i forhandlingen kan jeg ikke forestille mig , at noget medlem af Parlamentet er uvidende om , at indfjelsen af bilag XV er meget uheldig .
Bilaget er uheldigt i politisk forstand , fordi det udgr en alvorlig trussel mod Parlamentets rygte , mod Rdet selv samt mod Kommissionen som traktaternes vogter .
Det bringer i sandhed hele udvidelsesprocessen i fare .
<P>
Denne uheldige situation fr konsekvenser for os alle .
Jeg vil understrege , at det er srligt smerteligt for dem af os , der lnge har talt for det nyttige og vrdifulde i en interinstitutionel aftale , der giver trovrdighed og stabilitet til EU ' s finansielle ramme .
I vores uskyldighed troede vi , at den interinstitutionelle aftale var bindende for alle parter .
Til vores store skrk opdager vi nu , at den benbart kun er bindende for visse tjenestemnd i Rdet , nr det passer dem .
<P>
Min gruppe mener , at en s vanskelig gennemfrelse krver en stabil og permanent finansiel ramme , som anerkendes af alle .
Det var ikke ndvendigt at medtage bilaget i traktaten .
Tilliden til den interinstitutionelle aftale havde vret tilstrkkelig , men Rdet manglede denne tillid .
<P>
Et helt nyt forhandlingsforslag er p bordet .
Forslaget er ensbetydende med , at bilag XV kan medtages i tiltrdelsestraktaten , om end det kun er , fordi De ikke kan stille tiden tilbage og rde bod p denne uheldige situation , mine herrer .
De er imidlertid i stand til at hindre yderligere skade og acceptere det forslag , som vores reprsentanter vil tage med til trilogen i morgen .
Hvis ikke De gr det og dermed fjer stivhed og stejlhed til det , der i jeblikket blot er en uheldig situation , s er der lagt op til noget endnu vrre .
S risikerer den interinstitutionelle aftale , som nogen af os har nsten blind tillid til , at blive et indirekte offer og lide strst skade .
Jeg kan nppe fremstte en mere tydelig advarsel .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval (PSE).">
Hr. formand , Jeg troede aldrig , at jeg ville komme til at holde det indlg , som De nu skal hre .
De og jeg er blot to af mange , der i mange r led under diktatur .
Vi stttede alle helhjertet tanken om Europas genforening og oprettelsen af et demokratisk Europa , nr landene p kontinentets anden halvdel fik indfrt demokrati .
<P>
I denne henseende var vi alle godt tilfredse med resultatet af topmderne i Bruxelles og Kbenhavn .
Resultaterne var mske ikke pfaldende , men konklusionerne var acceptable og tog hensyn til balancen mellem institutionerne .
S dukkede teksten til dette traktatudkast pludselig op .
Jeg skal understrege , at traktaten endnu ikke er underskrevet , og at alting derfor fortsat kan ndres .
Det glder ogs en eventuel sletning af bilag XV , som vi har hrt s meget om .
Grunden hertil er , at det indeholder faste budgetposter sammen med retningslinjer for landbrugsudgifterne .
Det betyder med andre ord , at Europa-Parlamentets rettigheder inddrages frem til 2007 i nogle tilflde og frem til 2013 i andre tilflde .
Det er ubegribeligt .
Vi synes at vre faldet i et sort hul , der har frt os tilbage til 1970 .
Jeg finder det ganske utleligt .
<P>
Jeg kommer til at tnke p bogen med titlen Allegro ma non troppo af Carlo M . Cipolla .
Den handler om de grundlggende love for menneskelig dumhed .
Jeg vil understrege , at det ikke er ment som en personlig hentydning til vores ven i Rdet .
En dum person defineres som n , der skader en eller flere andre uden selv at opn noget derved , eller som mske ligefrem skader sig selv derved .
Det er prcis det , der er sket her .
En tekst blev introduceret i et forsg p at skade Parlamentet .
Resultatet blev skade p udvidelsesprocessen og indfrelsen af uventede forhindringer p et tidspunkt , hvor alle troede , at en lsning var inden for rkkevidde .
S opstod en strid uden fortilflde , fordi man ignorerede fortilfldene .
Der er intet bilag XV i traktaten for den forrige udvidelse , der omfattede Sverige , Finland og strig .
Det er en ny opfindelse , og det er den egentlige grund til , at problemerne opstod .
<P>
Mine damer og herrer , som andre rede medlemmer har gjort klart , er Parlamentet forpligtet til en udvidelse den 1. maj 2004 .
Vi er imidlertid under ingen omstndigheder forpligtet til en hjtideligholdelse den 16. april i skyggen af Akropolis , sknt vi gerne ville vre en del af festlighederne .
Vi hber p at vre til stede , men vi kan ikke acceptere indfrelsen af forskellige klasser af medlemsstater .
Vi kan heller ikke acceptere restriktioner i Europa-Parlamentets kompetence .
Vi vil derfor gre det helt klart , at vi bekymrer os om kompetence , ikke penge .
Mine damer og herrer , vi vil ikke slge Parlamentets frstefdselsret for en ret linser .
<SPEAKER ID=108 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg finder det srgeligt , at vi skal have denne strid om budgettet , oven i kbet helt undvendigt .
Det er svrt at forst , at Rdet tilsidestter Parlamentets befjelser og ikke gennemfrer den revision af de flerrige budgetaftaler , de finansielle overslag , der ellers l i kortene , og som man har gjort det ved tidligere udvidelser .
<P>
Parlamentet har jo vist stor forstelse for , at de vanskelige forhandlinger om de nye medlemsstaters andel af budgettet for landbrug og strukturfonde ikke skal genbnes , men vi har peget p , at der skal ses p behovene under den interne politik , under udgiftsomrde 3 . Der er nemlig en rkke problemer , og hvis vi ikke justerer budgettet de kommende r , vil hjt prioriterede omrder som sikring af arbejdsmilj , social dialog , indre sikkerhed , politisamarbejde og uddannelse kunne lide under det .
Vi vil ikke kunne leve op til vores politiske prioriteringer - lad mig give et eksempel : mange almindelige mennesker frygter , at udvidelsen kommer til at betyde konkurrence fra de nye medlemsstater med virksomheder , der giver pokker i arbejdsmiljet .
<P>
De nye medlemsstater skal selvflgelig gennemfre EU ' s arbejdsmiljlovgivning , men det , der for alvor tller , er , hvad der sker ude i virksomhederne .
Der er behov for at ndre kulturen og skabe strre bevidsthed , bde hos virksomheder og ansattte , om ndvendigheden af et sikkert arbejdsmilj , og det kan vi gre via vores agentur i Bilbao og via den sociale dialog , men det krver en tilpasning af budgettet , bl.a. fordi pengene fra frtiltrdelsessttten , Phare-programmet , forsvinder fra udgangen af i r , s indsatsen faktisk falder , hvis vi ikke gr noget .
<P>
Rdet skal respektere Parlamentets befjelser , traktatens artikel 272 og den interinstitutionelle aftale , alt andet er uacceptabelt og en krigserklring .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , jeg indrmmer , at jeg var lamslet over den polemik , der blev startet af Europa-Parlamentet imod tiltrdelsestraktatens bilag XV , som blev beskyldt for at overtrde den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 og samtidig Europa-Parlamentets rettigheder ved at lgge et loft over de ekstraudgifter , som er forbundet med tiltrdelsen af nye medlemmer i perioden 2004-2006 .
<P>
Det er rigtigt , at den normale budgetprocedure for De 15 , i hvilken Parlamentet har ret til flles beslutningstagning , ikke er blevet fulgt .
Men havde den grund til at glde , eftersom vi taler om et fremtidigt Europa med 25 medlemmer ?
Og endelig , vil beslutningen ikke blive truffet p langt mere hjtidelig og legitim vis af traktaten selv ?
Hvis Parlamentets befjelser blev amputeret til fordel for en ministerkomit , en obskur komit , ville jeg forst dets protest .
Men her er det befolkningerne , som trffer beslutningen .
Kan Europa-Parlamentet protestere , nr befolkningerne selv afgr et sprgsml ?
<P>
Endnu en gang ser man her et resultat af Europa-Parlamentets navlebeskuelse og af dets evige kamp for at ge sine privilegier , som fr det til at miste bde befolkningernes uomtvistelige verste legitimitet og den almindelige interesse i en gnidningsls udvidelsesproces af syne .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil heller ikke lade det fre til misforstelser og understreger udtrykkeligt : Jeg er for udvidelsen , og det vil sige for en udvidelse s snart som muligt .
De stater , der nsker at tiltrde , har taget en stor opgave p sig , men de europiske stats- og regeringsledere har med deres beslutninger i Kbenhavn , uden at det var ubetinget ndvendigt , forrsaget en yderst vanskelig og alvorlig situation .
Med deres beslutning har de overtrdt alle gldende traktater og Europa-Parlamentets vigtigste ret , budgetretten .
<P>
Rdets fremgangsmde kunne man fortolke som en opsigelse af den interinstitutionelle aftale i henhold til artikel 26 .
I forbindelse med de vanskelige sprgsml , som skal lses i forbindelse med udvidelsen inden for EU , og som i hj grad ikke er blevet lst med Nice-traktaten , viser denne episode Rdets allerstrste svigt !
Det er mig en gde , at sdan noget er muligt i en sag i Rdet og Kommissionen , medmindre man virkelig nsker at provokere Europa-Parlamentet .
Da vi alle nsker udvidelsen , str vi nu over for problemet med en vedvarende skadesbegrnsning .
Men nr jeg ser , hvordan Rdet omgs med traktater og Europa-Parlamentet , nrer jeg de strste bekymringer for , hvad der skal komme .
Gennemsigtighed , demokratisering , integration og samarbejde er hule vrdier , hvis man gr det modsatte .
Jeg savner tilliden for jeblikket .
<P>
Da forhandlingerne mellem Parlamentet , Ministerrdet og Kommissionen ogs vil fortstte efter vedtagelsen af denne beslutning om en lsning p dette vanskelige problem , vil Europa-Parlamentet gre bedst i at holde alle muligheder bne i forbindelse med behandlingen af tiltrdelsestraktaterne i april .
Mange kolleger , og det ved jeg fra personlige samtaler , er prcis som jeg meget i tvivl om , hvorvidt de skal give deres tilslutning under sdanne forudstninger .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om personalereformen .
<P>
Betnkning ( A5-0069 / 2003 ) af Harbour og Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om ndring af vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber og af ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i Fllesskaberne ( KOM ( 2002 ) 213 - C5-0262 / 2002 - 2002 / 0100 ( CNS ) )
<P>
Mundtlig foresprgsel ( O-0019 / 2003 - B5-0087 / 2003 ) til Kommissionen om personalereformen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Harbour (PPE-DE)">
Hr. formand , det er mig en stor glde at bne forhandlingen .
Nr jeg taler fr min medordfrer , skyldes det alene , at jeg kommer frst i alfabetet , og ikke , at jeg har strre anciennitet i Parlamentet .
<P>
Allerfrst vil jeg gerne sige , at det har vret mig en meget stor fornjelse at samarbejde med Manuel Medina om denne betnkning .
Jeg blev oprindeligt inddraget i arbejdet med en personalereform i Kommissionen i slutningen af 1999 , hvor jeg frst blev udpeget til midlertidig ordfrer - og senere til ordfrer - for Parlamentet i forbindelse med den overordnede strategi .
For mit vedkommende kulminerer processen forhbentlig i aften .
Jeg tror ikke , vi fr flere forhandlinger som denne - jeg kan se , at kommissren er helt enig med mig .
Det betyder dog ikke , at Parlamentet ikke fortsat vil nre stor interesse for hele reformprocessen , for vedtgten skal skabe de rette rammer for en gennemfrelse af reformen .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke de tilstedevrende kolleger fra de forskellige involverede udvalg .
Vi har mske ikke godkendt alle deres forslag , men jeg vil gerne forsikre dem for , at vi har overvejet det hele meget grundigt , og vi vil gerne takke dem for deres bidrag og samarbejde .
<P>
Den betnkning , der ligger foran Dem i aften , indeholder 55 ndringsforslag til vedtgtspakken .
Det lyder mske af meget , men nr De ser p pakkens strrelse og kompleksitet , vil De se , at vi faktisk har koncentreret os om at forbedre og prcisere vedtgtens grundlggende bestemmelser .
<P>
Der er et enkelt vigtigt nyt princip , som jeg kommer tilbage til senere , men mit hovedbudskab til mine kolleger her i aften er , at vores rolle har vret en systematisk undersgelse af , om vedtgten sikrer de reformer , som De stttede kraftigt , da jeg forelagde min betnkning for Parlamentet i 2001 .
Det har vret den centrale del af vores opgave .
Det har ikke vret vores opgave at sge at genforhandle de grundlggende dele af pakken .
Det har kommissren brugt nok tid og krfter p .
<P>
Vores opgave har vret at se p politikken og strategien .
Som det fremgr , er vi grundlggende overbevist om , at disse vedtgtsrammer sikrer de vsentligste dele af reformen , nemlig overgangen til et personalesystem , hvor de ansatte i alle EU-institutioner aflnnes rimeligt , fr mulighed for at udnytte deres talenter og opmuntres til at gre karriere i et system , hvor de belnnes for deres indsats .
Det har betydet en ny indplaceringsstruktur og et nyt bedmmelsessystem .
De er af helt afgrende betydning , og vi har p ingen mde sgt at ndre den del af processen .
<P>
I denne tvrinstitutionelle reform indfres ogs en ny kategori , nemlig kontraktansat personale .
Dette er igen et omrde , vi ikke har sgt at ndre p .
Hvor vi har undersgt nogle ting , er det sket i tt samarbejde med andre institutioner , for det er vigtigt at forst , at denne vedtgt glder alle EU-institutioner .
En del af vores job som ordfrere har vret at hre personale og ledere i andre institutioner for at sikre , at deres behov opfyldes .
<P>
Vi foreslr strre fleksibilitet i indplaceringsstrukturen , isr med henblik p at beholde personale med sproglige opgaver og specifikke stillinger , hvis institutionerne fler , at kontraktansat personale ikke er tilstrkkeligt .
I aften vil jeg isr gerne ppege parlamentsbetjentenes vigtige funktion .
<P>
Hvad med de nye principper ?
De vil blive beskrevet nrmere af min kollega , hr . Medina Ortega , men det vigtigste er forslaget om , at det eksisterende pensionssystem forenkles ved at afskaffe det nuvrende vgtningssystem , der er baseret p pensionistens sidste bopl .
I et moderne samfund med strre mobilitet br vi virkelig udtnke et enklere og mindre bureaukratisk system .
Vi er slet ikke overbevist om , at det nuvrende system kan retfrdiggres i den moderne verden .
Jeg ved , at der er en rkke drftelser i gang om pensionssystemet i jeblikket , og kommissren omtaler dem mske senere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne de politiske aspekter af den aktuelle situation .
Vi er her i Parlamentet meget bevidste om , at kommissren deltager i en strre forhandling med Rdet .
Vi er her kun som rdgivende kammer , men vores kolleger forventer , at vi s vidt muligt giver udtryk for Parlamentets holdning .
Vi flger forhandlingerne i Rdet meget nje , og vi ved , at pensionssprgsmlet er meget vigtigt i forhandlingerne .
<P>
Vi anbefaler i morgen vores kolleger i Parlamentet , at de godkender alle ndringsforslag , men at vi ikke stemmer for det endelige forslag til lovgivningsmssig beslutning , fr vi er overbevist om , at kommissren har opnet alt det , han ville .
Med den mundtlige foresprgsel , som vi har indgivet til behandling i Parlamentet i aften , beder vi desuden kommissren vende tilbage med det endelige forslag , s vi kan vre sikre p , at han leverer det , vi alle sger , nemlig de optimale rammer , som bringer EU-institutionerne ind i dette rhundrede , med en optimal personalepolitik , der sikrer det uafhngige personale af hj kvalitet , som vi nsker i alle institutionerne .
<SPEAKER ID=116 NAME="Medina Ortega (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg takke hr . Harbour for hans venlige ord .
Jeg synes , at vi har samarbejdet efter bedste evne om at udarbejde denne betnkning .
Vi kommer fra forskellige lande og har forskellig politisk baggrund og forskellig flsomhed .
Det har gjort det muligt for os at have en vis upartisk tilgang til emnet .
<P>
Kommissr Kinnocks arbejde gav os et udgangspunkt .
Hans arbejde omfattede en rkke rimeligt afbalancerede forslag , der skulle gre administrationen mere fleksibel , fremme udnvnelsen af godt personale og sikre forfremmelse p baggrund af kvalifikationer .
Det var et godt grundlag at bygge videre p .
<P>
Som ordfrere havde vi lejlighed til at interviewe reprsentanter for personalet svel som for institutionerne .
Det var vores indtryk , at Kommissionen havde gjort et godt stykke arbejde .
Efter min mening er det en god og velgennemtnkt pakke .
Den kan fuldt ud opfylde behovene hos EU ' s tjenestemnd .
<P>
Jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p kvaliteten af det arbejde , der udfres af EU ' s tjenestemnd .
I jeblikket har vi 25.000 tjenestemnd , der forvalter et stort budget p vegne af et fllesskab af 15 lande og 380 millioner borgere .
EU har betydeligt frre tjenestemnd end en storby , sknt EU sandsynligvis har et vsentligt strre budget .
Det er mit indtryk , at EU ' s tjenestemnd gr et fremragende stykke arbejde .
Jeg nsker ikke at indfre vedtgter , der skader dem eller skaber situationer , der frer til arbejdskonflikter .
Ligesom hr . Harbour vil jeg fremhve visse bemrkninger fra Rdet , der peger i retning af et nske om en fedtet tilbagegang i pensionsplanen , hvilket str i skrende kontrast til Kommissionens forslag .
<P>
Nr det s er sagt , finder jeg de ndringsforslag , som hr . Harbour nvnte , bde fornuftige og ndvendige .
Han nvnte udtrykkeligt ndringsforslaget om justeringskoefficienter .
Det giver ingen mening , at pensionerede EU-tjenestemnd frit kan vlge , hvor de vil bo , men at vrdien af deres pension afhnger af det land , de vlger at bo i .
Ligesom alle andre administrationer m EU ogs udbetale samme pension til alle tjenestemnd .
Tjenestemndene skal kunne vlge , hvor de nsker at bostte sig permanent .
De nsker mske at bo et kligere sted , et varmere sted , et billigere sted eller et dyrere sted .
Vi skal imidlertid sikre dem et frit valg .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne en anden klausul , som jeg finder ganske vigtig .
Vedtgten indeholdt en anakronistisk regel , der minder om en kirkelig nihil obstat .
Iflge denne regel kunne tjenestemnd ikke offentliggre et arbejde uden deres overordnedes samtykke .
Efter min mening bor vi nu i et frit samfund med ansvarlige tjenestemnd , s vi godt kan undvre denne regel .
Tjenestemndene ved udmrket , hvad de kan skrive .
Hvis de ville offentliggre noget , der skader institutionerne , ville vi kunne vurdere , om det var ulovligt , eller om der blot var tale om kommentarer , som de frit kunne fremstte .
Vi skal ikke indfre forebyggende foranstaltninger baseret p mistillid .
Jeg kan ikke forestille mig , at Kommissionens tjenestemnd skulle gennemlse vrker af yngre medarbejdere , der handler om s banale emner som Kommissionens eller Europa-Parlamentets struktur .
<P>
Betnkningen indeholder ogs forslag om at modificere bestemmelser vedrrende folk med en anderledes seksuel orientering , nemlig bsser og lesbiske .
Vi har forsgt at undg , at tjenestemnd med en anderledes seksuel orientering ngtes adgang til ydelser for samboende p grund af deres seksuelle orientering og som en flge af meget strenge juridiske kriterier .
Vi har forsgt at finde en fleksibel lsning p dette problem .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at vi har fremsat afbalancerede forslag .
Jeg mener ikke , at Parlamentet br f svrt ved at godkende dem .
Jeg synes , at bde Kommissionen og Rdet br anerkende , at disse forslag er udtryk for Parlamentets samarbejdsvilje .
Jeg hber derfor , at specielt Rdet vil godkende pakken under hensyntagen til ndringsforslagene .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed , hr. formand .
Forhbentlig vil morgendagens kommentarer til den mundtlige foresprgsel medvirke til en afklaring af situationen vedrrende denne trussel mod pensionsplanerne for EU ' s tjenestemnd .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst takke ordfrerne for deres glimrende betnkning .
Det er en oprigtig tak og ikke blot en pligt for mig .
Det er lykkedes dem at skabe bred enighed om et emne , der er besvrligt , vanskeligt og komplekst .
Jeg vil ogs takke udvalget for dets indsats under forhandlingerne samt for det positive resultat , det har skabt .
<P>
Parlamentsmedlemmet hr . Corbett , der var ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , har vret s venlig at lade mig tale i stedet for ham .
Det viser det harmoniske samarbejde mellem medlemmerne af dette udvalg - et medlem fra n gruppe er villigt til at lade et medlem fra en anden gruppe optrde i hans sted .
Vi var alle klar over , at opgaven bestod i at ndre Kommissionens forslag i et forsg p at gre det mere effektivt .
De to ordfrere har netop forklaret baggrunden for nogle af disse ndringsforsalg .
Jeg vil gerne henvise til et af disse ndringsforslag , som jeg finder meget vigtigt for Parlamentet og for de vrige EU-institutioner .
I dette ndringsforslag skelnes der mellem en institution , der sttter beslutninger vedrrende det tjenstgrende personale , og selve beslutningerne .
Sidstnvnte skal trffes af de enkelte institutioner .
<P>
Hvad angr afskaffelsen af justeringskoefficienter for pensioner , er jeg enig med de to ordfrere .
Jeg har en supplerende bemrkning .
Tjenestemnd , der har betalt pensionsbidrag p lige fod i deres arbejdsliv , har ogs ret til samme pensionsydelse , nr de gr p pension .
<P>
Hr. formand , det var lidt om Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders bidrag til betnkningen .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater stemmer ja til betnkningen .
Vi er overbevist om , at den reprsenterer en forbedring af Kommissionens forslag , og at den vil gre den allerede udmrkede europiske offentlige tjeneste endnu mere dynamisk og effektiv .
Det er jo ogs hele formlet med reformerne .
Jeg vil gerne gentage den forrige talers rosende ord om den offentlige tjeneste .
Den er parat til at inkorporere knowhow fra tjenestemndene i de 10 lande , der bliver medlemmer af EU i nste mned .
I denne genforeningsproces vil EU praktisk talt fordoble sin strrelse , og befolkningen vil vokse med en tredjedel .
Et stort antal tjenestemnd fra forskellige kulturer skal inkorporeres i det komplekse system og dets administrative procedurer .
De nye tjenestemnd skal vnne sig til kulturen i den europiske offentlige tjeneste .
<P>
Jeg mener derfor , at vi gjorde ret i at vlge en gradvis reform frem for en gennemgribende reform .
Med denne reform bliver det muligt at fjerne de mest gammeldags begreber .
Samtidig bliver det muligt for de nye tjenestemnd at nyde godt af et vld af erfaringer fra de nuvrende tjenestemnd , der har arbejdet for EU i mange r .
Det er det personale , der har srget for , at EU er mere end blot en alliance eller en gruppe af lande .
De har srget for , at EU har bragt fred til mange og en mngde fordele til borgerne .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med det arbejde , som er udfrt af vores udvalg og isr af ordfrerne , hr . Harbour og hr .
Medina Ortega . Takket vre dette arbejde udgr det forslag til vedtgt , som er udarbejdet p Deres foranledning , hr. kommissr Kinnock , fremover - med ndringerne , som jeg hber , De vil godkende , hr. kommissr - et afbalanceret hele , der skulle give personalet i vores institutioner en vedtgt , som forener bde tradition og fornyelse .
<P>
Tradition , for vi er strkt opsatte p at bevare de overordnede principper for en tjenestemandsstab , som er uafhngig af lobbyer eller andre former for indflydelse , en ansvarlig tjenestemandsstab , som udvlges gennem objektive og strenge optagelsesprver , og en tjenestemandsstab , som har fuldstndigt klare rettigheder og pligter .
<P>
Men vi er ogs tilhngere af fornyelse .
Efter mere end 30 rs god og loyal tjeneste var der brug for en seris reform af vedtgterne for EF-personalepolitikken .
Nr det er sagt , skal hver nyskabelse overvejes i forhold til mlstningerne .
F.eks. skal anvendelsen af en ny kategori af ansatte , kontraktansatte , som , hvor nyttig den end mtte vre , ikke ende med , at vi misbruger denne mulighed , for det ville risikere at svkke ansttelsesbetingelserne og gre vores institutionelle tjenester mere srbare .
<P>
I vrigt er det sdan , at selv om vi kan glde os over den balance , vi har opnet , krver det stadig , at Rdet ikke delgger denne skrbelige balance .
Mine bekymringer er et resultat af Rdets reaktioner omkring isr to vigtige sprgsml , som ligger uden for vedtgten , men som Rdet vil fje til vedtgten for at gre den til en global pakke .
De to sprgsml er p den ene side den flerrige lntilpasningsmekanisme og p den anden side og isr pensionsordningen .
Hvad det sidste angr , hr. kommissr , er vi bekymrede , for vi ser , at Rdet knytter vedtagelsen af vedtgterne sammen med vedtagelsen af en ny pensionsordning , selv om De stadig ikke har sagt noget prcist om pensionerne , og selv om vi kender sagens eksplosive karakter .
<P>
Det er grunden til , at flere grupper og heriblandt vores har stillet et mundtligt sprgsml om pensionerne , sledes at De kan give os de oplysninger , vi har brug for , fr vi giver endeligt grnt lys for personalereformen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , det er mig en stor fornjelse at deltage i Parlamentets forhandling om betnkningen om vedtgten for tjenestemnd , ikke kun fordi det altid er en re at tale i Parlamentet , men ogs fordi der opstr en vis familieflelse efter en meget lang periode med drftelser og mange mder .
Jeg er derfor meget glad for at se s mange af mine venner , der har vret mine diskussionspartnere i meget lang tid .
Arbejdet har dog i hj grad bret frugt .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at give udtryk for min meget store taknemmelighed over for ordfrerne , hr . Harbour og hr .
Medina Ortega , for deres meget grundige , velovervejede og konstruktive arbejde med denne vigtige vedtgtsreform . Jeg vil ogs gerne hylde den store indsats , som andre medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked har ydet , samt de udvalg , der har afgivet udtalelse , og deres ordfrere .
Alle involverede her i Parlamentet har gjort et kmpearbejde .
Jeg er sikker p , at institutionernes personale vil vre klar over , at Parlamentet har beskftiget sig serist og engageret med deres vedtgt , ansttelsesvilkr og fremtid .
<P>
Jeg tror , det vil vre en hjlp for Parlamentet , hvis jeg begynder med at behandle sprgsmlene i den mundtlige foresprgsel , som er stillet af fire politiske grupper i Parlamentet .
Jeg havde naturligvis til hensigt at belyse adskillige pensionssprgsml i min redegrelse i aften .
Jeg hilser derfor sprgsmlene velkommen , da de giver mig den frste anledning siden mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i onsdags til udtrykkeligt og offentligt at fokusere p disse ting .
Ved at besvare sprgsmlet kan jeg komme til at bruge lidt mere tid end oprindeligt planlagt .
Jeg hber , at De vil bre over med mig i den gode sags tjeneste .
<P>
For at sikre klarhed vil jeg gerne bede Parlamentet se det udkast til retningslinjer , der blev vedtaget uden ndringer som konklusioner p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 18.-19. marts 2003 .
Dokumentet er blevet rundsendt .
Jeg beklager , at det p nuvrende tidspunkt kun foreligger p fransk og engelsk .
Hvis de rede medlemmer ser p konklusionernes punkt B , fremgr det , at Rdet bad Coreper udarbejde en mere detaljeret holdning vedrrende tilpasning af pensionssystemet .
Hvis medlemmerne derefter ser p punkt D , fremgr det , at Rdet anmodede Kommissionen om senest i april 2003 at indgive et detaljeret , teknisk arbejdsdokument med et forslag , der garanterer aktuarmssig balance pr . 1. januar 2004 .
<P>
En gennemgang af disse punkter viser , at Kommissionen kun blev bedt om at foresl en metode til en undersgelse , der vil gre det lettere at beregne de bidrag , som krves for at sikre aktuarmssig balance i pensionssystemet .
Kommissionen blev sledes ikke bedt om , med foresprgslens formulering , at fremlgge et detaljeret dokument , der indebrer en tilpasning af pensionsordningen .
Kommissionen vil naturligvis ikke p noget tidspunkt udarbejde et sdant dokument .
Det har vi aldrig gjort , og vi gr det heller ikke nu .
<P>
At opn og fastholde aktuarmssig balance er selvflgelig en anden sag .
Som de rede medlemmer ved , har det altid vret en pligt iflge den nuvrende vedtgts artikel 83 , stk . 4 , selv om kravet ikke har vret hndhvet konsekvent .
Kommissionens forslag til en modernisering af vedtgten har derfor altid omfattet en forpligtelse til at sikre aktuarmssig balance .
Sprgsmlet har naturligvis vret drftet og forhandlet nrmere med fagforeningerne og det interinstitutionelle vedtgtsudvalg , lnge fr Kommissionens forslag blev behandlet i Rdet og kom her til Parlamentet sidste r .
<P>
Der er sledes intet nyt i forbindelse med Kommissionens pligt til at sikre aktuarmssig balance .
Der er ikke noget , som ikke har vret drftet og vurderet indgende .
Der er intet , som Parlamentet og EU ' s tjenestemnd og deres personalereprsentanter ikke har vret klar over .
Det , som bemrkningen i konklusionerne fra mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) drejer sig om , er alene behovet for en ny aktuarmssig undersgelse , s Rdet og EU ' s tjenestemandsinstitution i god tid inden 1. januar 2004 ved , njagtig hvilke bidrag medlemsstaterne og personalet skal betale .
<P>
Samtidig anmodes Coreper i konklusionerne fra mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) om at komme med en mere detaljeret holdning til tilpasning af pensionssystemet , der , som det hedder i konklusionerne , er mere i overensstemmelse med de herskende tendenser i medlemsstaterne .
Det er ikke i sig selv overraskende , eftersom det er klart , at demografiske ndringer , Lissabon-strategien samt Kommissionens og Parlamentets politik vedrrende skaldt " aktiv aldring " altid vil sikre , at medlemsstaternes regeringer stter fokus p pensionssprgsml .
Det har faktisk medfrt , at en rkke medlemsstatsdelegationer har forelagt et dokument om pensionsparametre for EU ' s tjenestemandsinstitution , og dokumentet behandles i jeblikket i Rdet .
<P>
Vores reaktion har vret at ppege , at vi anerkender behovet for at sikre overensstemmelse med den sociale og konomiske beskftigelses- og aldringspolitik , som Kommissionen gr ind for , men vi krver ogs udtrykkeligt , at der tages behrigt hensyn til nogle grundlggende kendsgerninger vedrrende aldersprofilen for beskftigede i EU ' s tjenestemandsinstitution , da de er af stor betydning for behandlingen af pensionsparametre .
<P>
Disse kendsgerninger er i korte trk flgende : For det frste er gennemsnitsalderen for nyansatte i EU ' s tjenestemandsinstitution 32 r og 34 r for tjenestemnd i visse lnklasser .
Enhver beregning , der gr fuld pension betinget af over 35 rs beskftigelse og indbetalinger , er sledes helt urealistisk .
<P>
For det andet er den officielle pensionsalder i EU ' s tjenestemandsinstitution - som Deres ordfrere ppeger - forholdsvis lav , nemlig 60 r , men den reelle gennemsnitlige pensionsalder er 63,1 r , det vil sige omkring tre r hjere end den gennemsnitlige pensionsalder i medlemsstaterne og et r hjere end i den medlemsstat , som har den hjeste gennemsnitlige pensionsalder .
<P>
I mange henseender gennemfrer vi sledes en kernepolitik i Lissabon-strategien , og det har vi gjort i mange rtier .
P den baggrund og med hensyn til aktuarmssig balance har Kommissionen under forhandlingerne givet udtryk for , at den til en vis grad er villig til overveje en ndring af den formelle pensionsalder .
Jeg vil gerne understrege , at der ikke er truffet nogen som helst beslutning om dette sprgsml eller i vrigt om de andre sprgsml .
<P>
Med hensyn til dette og alle vrige sprgsml har vi kraftigt ppeget behovet for at sikre , at der tages behrigt hensyn til det nuvrende personales erhvervede rettigheder og legitime forventninger .
Det understreger klart vores holdning .
Hermed er det frste sprgsml i den mundtlige foresprgsel besvaret .
Jeg vil gerne atter en gang ppege , at enhver drftelse af potentielle ndringer skal opfylde kravet om erhvervede rettigheder og legitime forventninger .
En get forstelse af dette fik Rdet til , som det fremgr af Rdets konklusioner , at bede Coreper udarbejde en mere detaljeret holdning inden mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i april .
<P>
For at fuldende billedet indeholder konklusionerne fra mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) et punkt C , der foreslr yderligere drftelser om den vgtning , der i jeblikket anvendes i forbindelse med EU-tjenestemnds pensioner i de forskellige medlemsstater .
Jeg ved , at Parlamentet behandler en rkke ndringsforslag i forbindelse med denne vgtning .
Sprgsmlet giver anledning til generel bekymring bde her i Parlamentet og i Rdet .
<P>
Siden vi ligger i forhandlinger , kan Kommissionen p nuvrende tidspunkt kun sige , at vi lytter til de bekymringer , og selv om vi ikke m sttte de ndringsforslag , der er stillet hidtil , er vi klar over behovet for at behandle sprgsmlet i forbindelse med den endelige forhandlede pakke .
<P>
Jeg gentager , at Kommissionen i denne sammenhng og i forbindelse med reformer generelt altid aktivt sger at respektere det nuvrende personales erhvervede rettigheder og legitime forventninger .
Det er et princip , vi holder fast ved , og som medlemsstaterne forstr .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at vi frer forhandlinger ud fra det grundlggende princip , at intet er p plads , fr alt er p plads .
Alle beslutninger vedrrende alle sprgsml forudstter , at der opns en aftale , som i sin helhed er tilfredsstillende for alle parter .
<P>
Jeg skal tilfje , at forhandlingerne er komplicerede og undertiden ikke kan undg at vre mtlelige . Her er ikke tale om polemik .
Vi tror p vores argumenters og beregningers styrke og realisme .
Vi vil fortsat bestrbe os p at sikre , at vores forhandlingspartnere i Rdet accepterer bde argumenterne og beregningerne .
Det er stadig vores ml , og det ndrer vi ikke p .
<P>
Jeg beklager , at jeg har mttet bruge tid p en detaljeret besvarelse af de rede medlemmers vigtige sprgsml .
Jeg er sikker p , De forstr , at jeg nskede at give udtmmende svar p sprgsmlene om dette vigtige emne .
<P>
Jeg er meget glad for , at betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , der forhandles her i Parlamentet , p en seris og praktisk mde giver udtryk for kraftig sttte , som vi har hrt ordfrerne fortlle , til den samlede reformpakke .
<P>
Jeg glder mig isr over den realistiske mlstning om at bevare konkurrencedygtige lnninger og pensioner , mlstningen om at indfre det , som kort benvnes en kollektiv - og jeg understreger kollektiv - garanti for forfremmelse , samt mlstningen om at indarbejde " metoden " i vedtgten som et rationelt , konomisk og stabilt middel til regulering af ln og pensioner .
<P>
Det glder mig desuden at kunne sige , at de retningslinjer , som Rdet ( almindelige anliggender ) vedtog den 18.-19. marts 2003 , indeholder mange af de principper , som hr . Harbour og hr .
Medina Ortega giver udtryk for i deres begrundelse , og de fremgr ogs af mange af de ndringsforslag , som ligger foran os i dag . Sledes udtrykker retningslinjerne i Rdets konklusioner - henholdsvis punkt E , F og G - sttte til de overordnede forslag om ln og tillg som et godt grundlag og til overgangsordningerne i forbindelse med det nye karrieresystem samt benhed over for begrnset indarbejdelse af " metoden " i vedtgten .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , vil jeg frst opremse de mange , som Kommissionen uden videre kan sttte .
Jeg vil opsummere dem , for jeg nsker ikke at stte Parlamentets tlmodighed p prve .
ndringsforslag 7 , 8 , 9 og 48 om styrkelse af det interinstitutionelle samarbejde , ndringsforslag 20 om indberetning af funktionsforstyrrelser ( whistle blowing ) , ndringsforslag 12 og 14 , ndringsforslag 13 om oprettelse af stillingsbetegnelser i stillingsgruppe AST 1 til AST 3 til specifikke opgaver , herunder parlamentsbetjentes opgaver , ndringsforslag 9 , 25 , 48 , 50 og 51 stillet af ordfrerne vedrrende status for personalet i de politiske grupper - det betyder naturligvis , at Kommissionen ikke kan sttte ndringsforslag 32 og 60 , der gr langt videre end ordfrernes fornuftige holdning - vi kan godkende ndringsforslag 17 om sexchikane , ndringsforslag 18 , ndringsforslag 19 , ndringsforslag 33 , 34 og 35 om ansattes fravr , ndringsforslag 42 , 43 og 44 om disciplinr forflgning , ndringsforslag 38 om varigheden af medlemskab af Det Rdgivende Paritetiske Udvalg for Utilstrkkelig Faglig Indsats - hvilket naturligvis ikke betyder , at det gr ind for utilstrkkelig faglig indsats - det burde hedde Det Rdgivende Paritetiske Udvalg om Utilstrkkelig Faglig Indsats .
<P>
Der er en anden gruppe ndringsforslag , som Kommissionen vil vre ben over for under forhandlingerne om den samlede pakke , og den er parat til at godkende nogle af dem , i hvert fald delvis .
Kommissionen kan p nuvrende tidspunkt ikke give et positivt svar vedrrende ndringsforslagene om vgtede pensioner .
Men som jeg sagde , vi er naturligvis bevidste om den store politiske bekymring over pensionskoefficienter og behovet for at behandle sprgsmlet i forbindelse med den samlede pakke .
<P>
Kommissionen er parat til at godkende ndringsforslag 52 og 54 om ansttelsesbegrnsninger for kontraktansatte og varigheden af deres kontrakter , ndringsforslag 14 , 15 , 26 , 29 og 30 vedrrende centrale bestemmelser i forbindelse med et nyt karrieresystem , artikel 5 , stk . 3 , om kriterierne for udnvnelse til stillinger i ansttelsesgrupperne AD og AST , artikel 31 om afholdelse af udvlgelsesprver til stillinger i de hjere lnklasser , herunder mellemlederstillinger , og artikel 45 om attesteringsproceduren i forbindelse med overflytning fra ansttelsesgruppen AST til ansttelsesgruppen AD .
Jeg er glad for at kunne sige , at alle disse artikler har vret drftet indgende i Rdet og Coreper .
De kompromiser , der blev indget s sent som i sidste uge , afspejler mange af - hvis ikke alle - de ml , som parlamentsmedlemmerne sger at n med deres ndringsforslag .
<P>
Artikel 31 giver nu mulighed for afholdelse af udvlgelsesprver for f.eks. lnklasse AD 9 , 10 , 11 eller under srlige omstndigheder AD 12 .
Nr man husker , at lnklasse AD 12 svarer til en hjere lnklasse end den nuvrende lnklasse A4 , vil det samlede antal kandidater , der udnvnes til ledige stillinger i disse lnklasser , ikke overstige 20 % af det samlede antal eksterne udnvnelser til ansttelsesgruppen AD i et enkelt r .
Det kompromis gr videre end tilsigtet med f.eks. ndringsforslag 26 .
<P>
Hvad angr attesteringsproceduren , giver artikel 45 a , stk . 2 , nu mulighed for , at De Europiske Fllesskabers Personaleudvlgelseskontor kan bestemme indholdet af alle prver , der afholdes af institutionerne , for at sikre , at de grundlggende krav i forbindelse med en overflytning opfyldes p en harmoniseret og konsekvent mde .
Det gr ndringsforslag 30 overfldigt .
Med hensyn til ndringsforslag 58 og 59 om medlemmernes assistenter ved Parlamentet , at Kommissionen har vret og altid vil vre meget opmrksom p og lydhr over for Parlamentets bekymring over dette sprgsml .
Men som de rede medlemmer ved , deler mange medlemsstater naturligvis ikke vores begejstring , og der er stadig et stort arbejde , der skal gres , ud over forhandlingerne om vedtgten .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 71-74 , begge inklusive , om ansttelse af tredjelandsstatsborgere med fast opholdstilladelse er Kommissionen klar over , at de politiske grupper diskuterer muligheden for at finde et kompromis med hensyn til dette sprgsml , der bekymrer mange af de rede medlemmer .
Kommissionen er lydhr , men kan ikke godkende disse ndringsforslag , sdan som de er formuleret p nuvrende tidspunkt , og jeg kan derfor indtil videre ikke udtale mig om dette sprgsml .
<P>
Endelig , og jeg psknner Parlamentets tlmodighed , kan det ikke undgs , at der er nogle ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan godkende , fordi de forringer det samlede forslag .
Jeg vil blot nvne nogle f eksempler , der p ingen mde er en udtmmende liste , men de opvejes dog rigeligt af de ndringsforslag , som vi uden videre kan godkende .
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 16 , ndringsforslag 14 , 15 , 26 , 29 , 30 og 75 - af den rsag , som jeg nvnte fr , det vil sige , at de er undvendige p grund af den positive udvikling i Rdet med hensyn til disse sprgsml - ndringsforslag 53 , 55 og 76 om kontraktansatte - fordi Kommissionen som tidligere nvnt sttter ndringsforslag 52 og 54 fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked - ndringsforslag 32 om udvidelse af artikel 50 til at omfatte lnklasse AD 12 - vi mener ikke , det er hensigtsmssigt - ndringsforslag 63 om sexchikane , hvor Kommissionen sttter ordfrernes formulering i ndringsforslag 17 , og endelig ndringsforslag 64 om udlandstillg , da Kommissionen mener , at tillgget for udstationerede medarbejdere er objektivt begrundet og objektivt ndvendigt .
<P>
Som Parlamentet ved , har vi fra begyndelsen nsket en vedtgtsreform , der letter en gennemgribende modernisering og samtidig bevarer de nuvrende ansttelsesvilkr og forbedrer karrieremulighederne for EU ' s tjenestemnd .
Jeg hber , at rsagerne opfattes som praktiske og begrundede og ikke snversynede eller konservative .
<P>
Der er en direkte sammenhng mellem reform , motivation og den ndvendige materielle sikkerhed .
Det er bde realistisk og relevant at anerkende og tage hjde herfor .
Dette anerkendes i denne meget vsentlige betnkning fra de rede medlemmer , som er et betydeligt skridt mod opfyldelsen af vores mlstninger .
Jeg takker varmt alle , der har deltaget i udarbejdelsen af Parlamentets holdning , og jeg glder mig meget til , at betnkningen vedtages i Parlamentet i morgen formiddag .
<SPEAKER ID=120 NAME="Guy-Quint (PSE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gre som de foregende talere og takke alle dem , der har taget ordet i denne sag , som har bragt os sammen gang p gang .
Jeg deler i vrigt kommissr Kinnocks holdning , nr jeg siger , at vi har fet for vane at arbejde sammen , og at der er skabt helt srlige bnd .
<P>
Men jeg taler her i min egenskab af ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget , og i den forbindelse glder jeg mig over Kommissionens forsikringer , hvad angr prisen p en omskrivning af vedtgterne for EF-personalepolitikken .
Hvis arbejdshypoteserne viser sig at vre rigtige , vil hele reformen f begrnsede omkostninger for Unionens budget og burde under alle omstndigheder kunne finansieres inden for rammerne af de nuvrende finansielle overslag .
Der er her tale om et absolut krav , og jeg vil derfor gerne rose kommissr Kinnock p dette punkt .
<P>
Men denne frste konstatering fr mig til at formulere nogle yderligere bemrkninger .
For det frste forekommer det mig , at der ikke , sfremt den reformpakke , der er forhandlet p plads med fagforeningerne , overholder princippet om tilbageholdenhed , er grund til fra Rdets side at krve , at man pludselig skulle skabe tvivl om de rettigheder , som tjenestemndene har opnet p pensionsomrdet .
Det haster ikke med at spare penge p dette omrde . Og hvis Rdet virkelig vil finde steder , hvor der kan spares , burde det ganske enkelt og hurtigt godkende vores forslag til vedtgt for vores parlamentsmedlemmers medarbejdere .
<P>
For det andet mener vi ikke , at pensionerne burde vre et tabuemne .
Det er muligt at indfre nogle forbedringer , og det forekommer mig f.eks. , at systemet med korrektionskoefficienterne ikke lngere har nogen berettigelse .
Jeg ville ogs have nsket , at der blev fastlagt nogle mekanismer for at sikre det nuvrende pensionssystems bredygtighed p lang sigt , netop fordi vi skal beskytte tjenestemndenes interesser .
Men det kan ikke gres uden at handle gradvist , over tid , og isr i en nd af enighed og dialog .
<P>
For det tredje og sidste skal vi ikke p et mere overordnet plan miste reformens mlstninger af syne , mlstninger , som har fet os til at opmuntre til reform i al almindelighed og til omskrivning af vedtgten i srdeleshed .
Det drejer sig og vil altid dreje sig om at ge de europiske institutioners effektivitet og ydeevne i Unionens tjeneste .
Det er med henblik p disse mlstninger , at vi vil evaluere hver enkelt foranstaltnings berettigelse , og at vi vil vurdere reformens succes .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EL" NAME="?oukiadis (PSE).">
Hr. formand , uanset hvad der ellers kan siges , er Europa-Kommissionen en del af den politiske virkelighed , og den har en blomstrende offentlig sektor , hvor den altafgrende faktor er en srskilt forvaltning under hastig udvikling .
Og sknt denne forvaltning hele tiden vokser og ptager sig nye pligter , har man endnu ikke foretaget de ndvendige justeringer .
<P>
Kommissionens vedtgter trnger mere end nogensinde tidligere til at blive reformeret , hvis vi med held skal modernisere dens personalepolitik .
Vi ved alle , at teknologiske fremskridt har ugyldiggjort de traditionelle personalestrukturer , hvilket den private sektor inds for nogen tid siden .
Vi ved ogs , at EU fremmer en rkke politikker - f.eks. foranstaltninger til forbedring af beskftigelsesnormerne , bekmpelse af forskelsbehandling , bedre forening af arbejde og familieliv samt indfrelse af fleksibel beskftigelse .
Det ville vre mrkeligt , hvis ikke Kommissionen inkorporer alle de politikker , den fremmer for det europiske samfund og det europiske erhvervsliv , i sin egen bureaukratiske mekanisme , og hvis det ikke lykkes den at stte et eksempel for en ny standard for offentlig forvaltning .
<P>
Tiden er knap , og jeg vil derfor koncentrere mig om tre ndringsforslag .
Det frste handler om vedtagelsen af et ndringsforsalg , der indfrer en justeringskoefficient i pensionsberegningerne uafhngig af pensionistens bopl .
Kommissionens forslag om at indfre en justeringskoefficient for at justere pensionerne efter kbekraften i pensionistens boplsland er en tilsidesttelse af EU ' s lighedsprincip og retten til at etablere sig frit .
<P>
Jeg sttter ndringsforslaget fra vores gruppe om at sikre et fredeligt klima inden for institutionernes administrationer .
Det er vigtigt at understrege , at nglen til get produktivitet p det nye arbejdsmarked er sikring af gensidig tillid hos alle .
<P>
Endelig mener jeg , at vi skal stemme for vedtagelsen af ndringsforslaget fra vores gruppe om at ndre kontrakter for en fast periode til kontrakter med en ubestemt varighed , hvor femrige kontrakter fornys for endnu fem r .
Jeg mener , at det , sammen med rekrutteringen af kontraktansatte , vil sikre os strre fleksibilitet med den forndne grad af beskyttelse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , som alle andre vil jeg ogs gerne komplimentere vores to ordfrere for deres samarbejde p tvrs af partierne .
Jeg m sige , at jeg fler mig lidt ptrngende , nr hr . Kinnock taler om en familiesammenkomst .
Vi ville vre sikre p , at ELDR ' s stemme blev hrt her i aften , bde nr vi lyknsker ordfrerne og kommissren , og nr vi siger , at vi kraftigt sttter den indsats , der ydes i reformprocessen .
Det er en anerkendelse af , at vi bevger os mod en moderne tjenestemandsinstitution og en hensigtsmssig karrierestruktur for dem , der arbejder i den .
<P>
Der er mske en vis ironi i , at vi som lovgivende forsamling bruger meget af vores tid p at krve ndringer og modernisering af dem , vi lovgiver for .
Nu stter vi vores eget Parlament p plads .
<P>
Jeg vil ikke gentage de mange gode ting , som andre talere har nvnt , og som med rette hrer til i vedtgten .
Men jeg vil gerne sige noget om pensionssprgsmlet .
Jeg er glad for , at kommissren besvarede den mundtlige foresprgsel s udtmmende og godt , og jeg vil gerne understrege det , han sagde .
Det eksisterende personales erhvervede rettigheder og legitime forventninger skal g forud for alt andet , og dette skal respekteres .
<P>
Det andet , som jeg gerne vil gre opmrksom p - og jeg er ked af , at det ikke anerkendes fuldt ud , selv om holdningen til det er positiv - er sprgsmlet om parlamentsmedlemmernes personlige assistenters stilling .
ndringsforslag 58 og 59 sger at regulere assistenternes forhold og sikre dem en status .
Det har lnge vret pkrvet og skal hen ad vejen indarbejdes i Parlamentets mekanismer og virke .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig naturligvis mine kolleger i deres tak til vores to ordfrere , men jeg vil ogs gerne hylde de europiske tjenestemnd .
Tnk engang : 25.000 mennesker til at forvalte dette usandsynlige kontinent , som hver eneste dag opfinder sig en ny fremtid .
Det er lidt af en opgave , som for jeblikket varetages fortrffeligt .
Derfor tak til de tjenestemnd , som sttter os .
<P>
Denne betnkning , hr. kommissr , indeholder interessante og afbalancerede elementer , isr efter Europa-Parlamentets ndringsforslag .
De er de rette til at gre EU ' s tjenestemandsstab mere dynamisk .
Jeg vil ikke gentage , hvad nogle af mine kolleger har sagt , bedre end jeg kunne gre det .
Jeg vil koncentrere mit indlg om ndringsforslag 58 og 59 , som ville give os mulighed for at sidestille parlamentsmedlemmernes medarbejdere med Fllesskabets kontraktansatte .
<P>
Disse ndringsforslag er meget positive .
De stttes - og i den forbindelse vender jeg mig mod Rdets sde for at sikre , at det nje noterer sig denne information - af de fem store grupper her i salen .
S fr Rdet stter dem ud af spillet med et lidt overlegent baghndsslag , opfordrer jeg det til at kigge nrmere p dem .
Og selv om Rdet har brug for betnkningstid , ndrer det ikke p dets ansvar over for Europa-Parlamentet vedrrende Gillig-betnkningen , en betnkning om samme emne , som har ligget stille alt for lnge .
Betnkningen gjorde det muligt at ndre en regel , sledes at vores medarbejdere frit kunne vlge deres nationale sociale sikringsordninger .
En manglende reaktion fra Rdets side er et tegn p manglende respekt for den aftale , der er indget med Parlamentet , og det stter Rdet i en fuldstndig ulselig situation rent juridisk .
<P>
I min egenskab af nstformand med ansvar for denne sag og med en tlmodighed , som jeg forsikrer Dem om er temmelig svkket , ville jeg , sfremt den standsning af forslaget , jeg netop har talt om , skulle vare ved , vre tvunget til offentligt og med en vis hrdhed at angive arten af og de ansvarlige for standsningen .
Og s er det ikke sikkert , at nogle af de medlemsstater , som foregiver at vre gldende forsvarere af socialpolitikken og gennemsigtigheden , ville komme ud p den anden side med strre eller blot intakte formuleringer .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker ogs de to ordfrere .
De har opnet en hj grad af enighed , der syntes umulig for blot nogle f mneder siden .
Det er ogs vigtigt at markere betydningen af denne retsakt .
Den udgr lovgivningsmssigt den anden og sidste strre del af Kommissionens reformprogram , s nr Rdet vedtager forslaget , er der skabt alle de ndvendige forudstninger for , at Kommissionen kan blive mere effektiv end nogensinde .
<P>
Som kommissren ved , kunne jeg godt have nsket mig , at forslaget i nogle henseender var mere vidtrkkende .
F.eks. udlandstillgget , som han nvnte .
Det er en anakronisme i et Europa med et arbejdsmarked , hvor folk kan bevge sig frit fra et land til et andet .
Vi sttter derfor Verts / ALE-Gruppens ndringsforslag om dette .
<P>
Det samme glder pensionssprgsmlet , hvor den for at sige det rent ud hysteriske reaktion fra nogle af fagforeningerne slrer den kendsgerning , at der br gres noget for at bringe pensionssystemet p linje med resten af verden .
Jeg sttter pakken som helhed , da den vil betyde en vsentlig forbedring af den mde , hvorp Kommissionen arbejder .
<P>
Jeg vil ogs gerne rette fokus mod det sprgsml , som de foregende talere allerede har talt om , nemlig sprgsmlet om parlamentsmedlemmernes assistenter .
Kommissren nvnte det ogs .
Det er meget kedeligt , at Parlamentet hidtil har vret ude af stand til at sikre alle assistenter en passende ln og tilstrkkelig social sikring .
En undersgelse foretaget af assistenternes sammenslutning konkluderede , at for nogle r siden havde 53 % af assistenterne ingen sygedkning , 46 % var ikke forsikret mod ulykker p arbejdspladsen , og 53 % var ikke forsikret under tjenesterejser .
<P>
De politiske grupper har nu indgivet et flles ndringsforslag , der kan hjlpe os til at komme videre .
Vi foreslr , at parlamentsmedlemmernes assistenter bliver kontraktansatte i vedtgtens forstand , mens de nrmere regler overlades til Europa-Parlamentet .
Det ville give et solidt grundlag for en lsning , der er acceptabel for alle , og ville definitivt fjerne den usikkerhed , som assistenterne fler i jeblikket .
<P>
Jeg hber oprigtigt , at Kommissionen vil sttte vores ndringsforslag , p trods af kommissrens udtalelser , og hjlpe os med at overbevise Rdet om , at der skal gres noget .
Parlamentsmedlemmernes assistenter skal ikke lngere betragtes som andenrangsborgere i institutionerne , nr disse institutioners smidige funktion overvejende afhnger af dem .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for at henlede opmrksomheden p et aspekt af den kommende reform af vedtgten for tjenestemndene , som vi indtil nu er get temmelig let hen over i diskussionen .
Jeg sigter til den betingelse , som skal opfyldes , for at en europisk tjenestemands ugifte partner kan gre krav p ligebehandling .
Det vil sige samme behandling som en tjenestemands gteflle .
<P>
Jeg tror kommissren p hans ord , nr han siger , at han ofte har gjort det , og at formlet med hele reformoperationen ogs er tilpasning af en forldet ordning til de moderne tider .
Efter min mening opfylder hans forslag herom imidlertid ikke dette kriterium . Han vil nemlig kun behandle de skaldte utraditionelle samlivsformer p lige fod , hvis de pgldende kan forelgge en formel anerkendelse af en medlemsstat og kun i de tilflde , hvor de ikke har adgang til det lovmssige gteskab .
<P>
Denne holdning indfrer en diskriminering p grund af nationalitet , fortstter med at stte gteskabet verst og lser ikke problemet .
Mange ugifte par vil ikke kunne opfylde disse betingelser .
Kommissren overser benbart , at der ikke kun er par , som ikke kan gifte sig , men ogs par , som ikke vil gifte sig .
Desuden tager hans forslag ikke hensyn til europiske tjenestemnds srlige stilling .
Jeg er derfor glad for , at der foresls en bedre lsning i ndringsforslag 39 i betnkningen af Harbour og Medina Ortega , sledes som den nu foreligger .
En lsning , som Den Europiske Centralbank for vrigt har anvendt i praksis i nogle r .
Denne ordning kendetegnes af enkelhed , og den foretager ogs ligebehandling af dem , som de facto udgr en husholdning .
<P>
Indtil nu har jeg ikke hrt kommissren sige , at han ikke vil flge Parlamentets nske p dette punkt .
Kan jeg deraf konkludere - jeg er stadig optimistisk - at han vil gre dette , og at han med al sin kraft og veltalenhed i Rdet vil gre , hvad han kan , for ogs der at anbefale ndringsforslag 39 ?
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0061 / 2003 ) af Van Brempt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om en tematisk strategi for bredygtig anvendelse af pesticider ( 2002 / 2277 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=129 NAME="Van Brempt (PSE)">
Hr. formand , kre kolleger , i 10 r nu har der i Europa vret bred enighed om at gre noget ved pesticidproblemet .
Der er ogs bred enighed om , at de nuvrende lovgivende rammer er utilstrkkelige og skal suppleres med en EU-strategi om bredygtig anvendelse af pesticider .
I min betnkning bifalder jeg derfor ogs udfrligt alle Kommissionens forslag .
Kommissionsforslagene er gode , men de er efter min mening ikke ambitise nok , og Kommissionen er heller ikke ambitis nok i sin tidsplan .
<P>
I betragtning af den modstand , som vi parlamentsmedlemmer i de seneste dage alle sammen har oplevet mod betnkningen og afstemningen derom i udvalget , vil jeg dog lige komme ind p en rkke udfordringer i forbindelse med denne problematik , som vedrrer os alle .
<P>
Pesticider udgr et stadigt stigende miljproblem og sundhedsproblem .
Det drejer sig imidlertid ikke blot om de skaldte forldede lagre af pesticider , selv om det er vigtigt , at vi tager fat p dette problem meget omhyggeligt .
Men det drejer sig om meget mere . Vores drikkevand , vores overfladevand og vores grundvand indeholder nemlig stadig flere rester , og ikke engang regnvand opfylder i jeblikket normerne for drikkevand .
Vandvrker skal investere kapital for at fjerne disse rester igen .
Desuden indeholder omkring halvdelen af vores friske fdevarer rester .
<P>
De lgevidenskabelige beviser p , at pesticider er rsagen til en del velfrdssygdomme , m i hj grad forurolige os .
Pesticider forrsager krft , nervesygdomme og frugtbarhedsproblemer .
Hvis landmnd skal producere vores fdevarer i en slags astronautdragt , m vi s ikke spekulere p , om vi skal tilrettelgge vores fdevareproduktion anderledes ?
<P>
Af alle disse grunde og af endnu flere grunde , som jeg ikke kan nvne her p grund af tidsmangel , vil jeg i min betnkning lgge vgt p , at der foruden en strategi for at reducere risikoen ogs er behov for en strategi for at reducere brugen .
En bredygtig lsning p lngere sigt ligger ogs i en systematisk reduktion af anvendelsen af de kemiske midler til fordel for prventive og andre alternative foranstaltninger .
<P>
Resistensproblemer lser vi ikke ved at bruge mere , men ved at bruge mindre .
Jeg udfordrer Dem alle til at finde en lge , som siger , at problemet med resistens over for antibiotika lses ved at bruge mere antibiotika .
Vi ved , at det ikke er tilfldet , s lad os , hvad det angr , se realiteten i jnene .
<P>
Et andet punkt , der lgges vgt p , og som der er enighed om her i Parlamentet , fru kommissr , er , at vi har brug for et strre spillerum for strategien .
Ja , landbrugssektoren er overordentlig vigtig , men ogs myndighederne - navnlig de lokale myndigheder - amatrgartnere , industri og jernbaner er vigtige brugere , og det ville da vre temmelig vanvittigt , hvis vi ikke optog dem i vores strategi .
Vi m derfor ikke lade dem ude af betragtning , lige s lidt som brugen af biocider .
<P>
Et andet vanskeligt problem , som der er srlig stor uenighed om , er anvendelsen af GMO ' er .
Vil vi komme fra asken til ilden , eller vil vi sigte mod bredygtighed ?
For langt de fleste genetisk modificerede planter er resistente over for herbicider .
De agrokemiske virksomheder har lovet , at de genmodificerede planter i betydelig grad vil bidrage til formindskelse af brugen af og risiciene ved pesticider .
Jeg vil gerne tro dette og vre ben for det , men realiteten giver dem ikke ret .
Disse lfter opfyldes ikke i dag . Bde ved GMO-soja , GMO-majs og GMO-roer anvendes der efter en rkke r flere herbicider end ved det konventionelle landbrug .
I vores betnkning anmoder vi om , at forsigtighedsprincippet anvendes , og at GMO ' er ikke simpelthen anvendes som et sikkert og bredygtigt alternativ .
Jeg beder ikke om mere , men heller ikke om mindre .
<P>
S er der kostprisen .
I Europa har vi endnu ikke regnet ordentligt ud , hvad anvendelsen af pesticider egentlig koster samfundet .
I USA har man allerede for 10 r siden beregnet , at samfundets omkostninger belber sig til omkring 2,5-4 milliarder dollars om ret .
Sprgsmlet er , om vi vil internalisere det i kostprisen , og om vi vil lade forureneren betale .
Her kommer anvendelsen af skatter og afgifter ind i billedet .
<P>
Kre kolleger , vi ved alle sammen , at de nuvrende rammebestemmelser er utilstrkkelige .
Vi gr alle sammen ind for , at der gres en rkke fremskridt .
Jeg beder derfor mine kolleger i Parlamentet om at sttte betnkningen . Jeg ved , den er srdeles ambitis .
<SPEAKER ID=131 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke Europa-Parlamentet og isr ordfreren , fru Van Brempt , for det arbejde , der er lagt i denne betnkning som reaktion p Kommissionens meddelelse om en tematisk strategi for bredygtig anvendelse af pesticider .
<P>
Med det sjette miljhandlingsprogram indfrtes det nye begreb , nemlig tematiske strategier , og krav om , at Kommissionen udvikler dem efter indgende hring af alle berrte parter .
Kommissionen indledte denne brede hring med meddelelsen og har modtaget over 150 kommentarer via internettet og i fortsttelse af en interessentkonference med knap 200 deltagere , Rdet vedtog konklusioner i december 2002 , og Det konomiske og Sociale Udvalg udtalte sig i januar 2003 .
Med denne betnkning fra Europa-Parlamentet vil hringsprocessen vre afsluttet .
<P>
Kommissionen glder sig over Parlamentets brede sttte til den generelle tilgang og de hovedmlstninger , der opstilles i meddelelsen .
De mange detaljerede bemrkninger og henstillinger i betnkningen vil alle blive taget i betragtning under udviklingen af den kommende tematiske strategi .
<P>
Jeg vil dog henlede Parlamentets opmrksomhed p tre bestemte emner , der omhandles i betnkningen , og som Kommissionen vil kunne f visse vanskeligheder med at implementere .
Disse emner er ogs genstand for ndringsforslag til plenarforsamlingen .
<P>
Det frste vedrrer den kommende tematiske strategis anvendelsesomrde og ml .
Parlamentet opfordrer indtrngende Kommissionen til at udvide anvendelsesomrdet til at omfatte al anvendelse af pesticider i og uden for landbruget svel som biocider .
Jeg kan forsikre Dem om , at det hele tiden har vret Kommissionens hensigt at dkke alle former for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler .
Men af rsager , som Kommissionen allerede redegr for i meddelelsen , er Kommissionen af den opfattelse , at man forelbig br fokusere p plantebeskyttelsesmidler .
Det er kun dem , der henvises til i det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
For det andet har Kommissionen noteret sig , at Parlamentet i sin betnkning isr lgger vgt p en samlet kvantitativ reduktion af anvendelsen af pesticider , mens Kommissionen lgger mere vgt p at reducere risici .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem den anvendte mngde pesticider og den risiko , de kan udgre for sundheden og miljet .
Der er nemlig tilflde , hvor stoffer er mere aktive og kan anvendes i mindre mngder , men , fordi de er mere virksomme , udgr en strre risiko for miljet .
Ikke desto mindre erkender Kommissionen , at det kan vre relevant at sge at reducere anvendelsen , som et muligt middel til at reducere risici .
Eftersom medlemsstaterne har meget forskellige udgangspunkter , afhngigt af deres hidtidige indsats , er det yderst vanskeligt at opstille generelle kvantitative ml for en reduktion af anvendelsen .
Medlemsstaterne kan dog overveje at opstille sdanne ml , nr de fastlgger deres nationale handleplaner .
<P>
Endelig opfordrer Parlamentet i betnkningen indtrngende Kommissionen til at udarbejde et regelst for skatter og / eller afgifter p pesticider .
Som angivet i meddelelsen er det et meget kompliceret omrde - isr beregningen af pesticiders eksterne virkninger - og flgerne af at indfre sdanne afgifter i visse medlemsstater har vret mere begrnsede end oprindeligt antaget .
Kommissionen er derfor ndt til at undersge problemet mere indgende , inden den fremstter forslag .
<P>
Jeg vil som konklusion endnu en gang understrege , at jeg mener , at Parlamentets beslutning udgr et meget vigtigt bidrag til hringsprocessen .
Vi kan nu g i gang med arbejdet og begynde at fastlgge detaljerne i forbindelse med denne strategi .
Jeg ved , at jeg kan regne med Parlamentets fortsatte sttte i vores bestrbelser p yderligere at forbedre den bredygtige anvendelse af pesticider i EU .
<SPEAKER ID=132 NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kommissren har netop forklaret detaljerne vedrrende Kommissionens tematiske strategi for bredygtig anvendelse af pesticider .
Forslagene er en angivelse af de aktioner , som Kommissionen agter at gennemfre i den nrmeste fremtid .
Til dette forml vil den enten prsentere egne forslag eller fremstte lovgivningsforslag for Parlamentet og EU ' s Ministerrd .
<P>
I alt vsentligt er denne betnkning tnkt som et svar p folks bekymring over de mulige negative virkninger af pesticider .
De kan pvirke menneskers sundhed , dyrs sundhed og miljet .
Jeg vil understrege , at det primrt er tilfldet , nr de ikke bruges fornuftigt eller lovligt .
<P>
Der er ikke desto mindre markante huller i Kommissionens forslag .
Derfor er der fremsat ganske mange bemrkninger .
Fllesskabets udvende instans br tage hensyn til disse bemrkninger ved udarbejdelsen af konkrete foranstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , hvilke af kommentarerne jeg finder mest relevant .
For det frste tages der i Kommissionens forslag ikke hjde for de forskellige problemer , der er registreret i forbindelse med brugen af pesticider i forskellige regioner i Europa .
Det faktum , at der ikke skelnes mellem de europiske regioner i betnkningen , vil fre til forkerte konklusioner , nr strategien anvendes p forskellige omrder .
<P>
For det andet er det ikke klart , om Kommissionen mener , at kologisk landbrug skal vre den fremtidige landbrugsmodel , der skal anvendes i hele EU .
Mine damer og herrer , vi skal afmystificere kologisk landbrug .
Jeg nsker ikke at minde nogen om nitrofenol-sagen .
Ofte sttes der fejlagtigt lighedstegn mellem naturlige produkter og naturlige processer og miljbeskyttelse .
Rolie , stryknin , skarntyde og selv miltbrand er naturlige stoffer , men det er uacceptabelt at sende dem ud i miljet .
kologiske landmnd bruger naturlige produkter , men det er ikke ensbetydende med , at det er den mest nskvrdige form for landbrug eller det mest nskelige i alle tilflde .
<P>
Fllesskabets politik vedrrende integreret produktion nvnes heller ikke i Kommissionens forslag .
Det er en vigtig produktionstype , der ikke kan forbigs , specielt hvad angr brugen af plantebeskyttelsesmidler .
I forslaget tages der ikke hjde for muligheden for i betydelig grad at reducere brugen af pesticider gennem brugen af genetisk modificerede organismer .
Det ville selvflgelig krve helt gennemsigtige regler for at undg negative flger .
<P>
Til slut vil jeg fremhve endnu et sprgsml , som Kommissionen ikke har taget op .
Der er ingen omtale af den strategi , der skal anvendes for at oprette passende indikatorer til mling af effektiviteten af de forskellige handleplaner , der skal sikre opfyldelsen af mlene i Kommissionens dokument .
<P>
Mine damer og herrer , alle disse bestemmelser skal ogs glde for kandidatlandene og alle de lande , der handler med EU .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil argumentere realistisk , ikke flelsesmssigt og da slet ikke ideologisk .
Plantebeskyttelsesmidler indeholder substanser , som beskytter afgrder og befrier dem for skadedyr eller sygdomme , og de kan bruges og anvendes p mange forskellige mder .
Inden for korn- , frugt- og vinavl er de ofte uundgelige , for den gode hst er en vsentlig forudstning for konomisk udbytte for en producent . En bedrifts indtgt og dermed overlevelse afhnger heraf .
Vi m derfor ikke fratage brugerne muligheden for at anvende plantebeskyttelsesmidler efter behov .
<P>
Flgende str klart for os alle : Plantebeskyttelsesmidler har ikke kun nyttige virkninger .
De kan ogs medfre risici for menneskers sundhed og miljet .
For 10 r siden vedtog vi p EU-niveau vores eget plantebeskyttelsesdirektiv . Det regulerer meget prcist , hvilken aktiv ingrediens der m anvendes til hvilket anvendelsesforml p hvilken plante .
Kommissionens meddelelse udgr et supplement hertil , sigter mod en bedre risikostyring og gr dermed i den absolut rigtige retning .
<P>
PPE-DE-Gruppen sttter flgende punkter : videreuddannelsesforanstaltninger for landmnd i overensstemmelse med en fagligt korrekt og mlrettet anvendelse , sttte til alternative koncepter som den skaldte integrated crop management , harmonisering af momssatser for plantebeskyttelsesmidler for at nedbryde eksisterende konkurrenceforvridninger i det indre marked , en omhyggelig fjernelse af emballage samt TV-testede landbrugsmaskiner , for renholdelse af vores drikkevand er srligt vigtigt for os .
PPE-DE-Gruppen str principielt for den fornuftige , fagligt korrekte anvendelse af plantebeskyttelsesmidler .
En mindskelse af risiciene er kun mulig , hvis producenter , brugere og myndigheder samarbejder optimalt .
<P>
Fru Van Brempts betnkning gr lngere end Kommissionens meddelelse .
Det er isr en bindende 50 % ' s reduktion i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler , der ville medfre yderligere risici .
Eksperter advarer imod , at en sdan reduktion vil fremme dannelsen af resistens .
Et strre ukrudtsangreb gr det efterflgende ndvendigt at anvende strre mngder af plantebeskyttelsesmidler .
Brugen af en aktiv ingrediens er snarere et sprgsml om placering , det lokale vejrlig og en plantes generelle vkst- og sygdomsbetingelser - fru Redondo Jimnez gjorde tidligere opmrksom p det .
En bindende afgift p plantebeskyttelsesmidler mindsker med sikkerhed ikke virkelig risiciene - helt bortset fra indfrelsen af et pesticidpas og et fuldstndigt forbud mod sprjtning fra luften .
Sidstnvnte ville isr medfre store begrnsninger inden for vinavlen .
<P>
Mine damer og herrer , PPE-DE-Gruppen kan ikke sttte fru Van Brempts betnkning p de allerede nvnte punkter .
Jeg anmoder derfor mine kolleger om at sttte et realiserbart og praktisk anvendeligt forslag , der mindsker risiciene uden at begrnse brugerne i deres arbejde , for frugt- , grntsags- og kornbnderne i Europa producerer fdevarer til os alle .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , den foreliggende meddelelse fra Kommissionen satser p bredygtighed i hele erhvervslivet . Det betyder frst og fremmest , at ressourceforbruget skal reduceres , og at miljbelastende erhvervsaktiviteter s hurtigt som muligt skal indstilles ved hjlp af progressive standarder .
I den forbindelse handler det om at fjerne de hjemmelavede hindringer , som oftest er at finde p nationalstatsligt plan i miljpolitikken .
Det er ubestrideligt fortsat landbrugets kerneomrde at producere sunde og sikre fdevarer af hj kvalitet . Alligevel - eller netop derfor - skal det kunne siges , at det for mange landmnd er ubestrideligt at anvende plantebeskyttelsesmidler for at undg sygdoms- , skadedyrs- og ukrudtsbetingede udbytte- og kvalitetstab ved afgrderne til fordel for en gunstig fdevareproduktion .
<P>
I offentligheden er ordet " pesticider " forbundet med forgiftning af jord , planter og fdevarer . For mange er det blevet til et kampbegreb mod landmndene .
Virkeligheden ser dog anderledes ud .
Frugt- , grntsags- og vinavl kan ikke styres uden plantebeskyttelsesmidler . Det kan derfor kun handle om at beskytte planterne ved at anvende kemiske stoffer mod sygdomsfremkaldere , skadedyr og ukrudt s lidt som muligt og samtidig anvende strkere biologiske og mekaniske alternativer .
<P>
For mig er grundelementet i en bredygtig plantebeskyttelsesstrategi , at den integrerede dyrkning bliver en samfundsmssig normal mde at producere p .
P denne mde bliver de negative virkninger af plantebeskyttelsesmidlerne reduceret bredt i hele landbruget .
Derimod kan dette ml ikke ns med det kologiske landbrug i den ndvendige bredde . Denne konstatering er sagligt funderet .
Den str ikke i modstning til den ndvendige sttte til kologisk landbrug .
<P>
I detaljer mener jeg , at flgende er ndvendigt og vrd at sttte : For at beskytte forbrugerne i det indre marked er en harmonisering p EU-plan af maksimumsgrnsevrdierne i vegetabilske fdevarer uomgngelig .
Det er ligeledes ndvendigt at harmonisere godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler .
S lnge det ikke er gennemfrt , skal princippet om gensidig anerkendelse i de enkelte medlemsstater godkendes .
Det er et krav om lige muligheder i konkurrencen .
<P>
Med hensyn til de aktuelle problemer inden for frugtavl og havebrug rykker jeg for , at virkningerne af en reduktion af de aktive ingredienser , som er tilladt i EU , fra over 800 til ca . 300 inden udgangen af 2000 analyseres fr indfrelsen af substitutionsprincippet .
De fastlagte notifikationsprocedurer har alt for kort tidsfrist .
Efterflgende frer det til begrnsninger eller midlertidige anvendelsesbestemmelser eller til gldsbyrder som den drligste alternative lsning , som slet ikke er nogen lsning !
<P>
Iflge det nuvrende koncept er producenter af plantebeskyttelsesmidler forpligtet til at sikre , at deres produkter opfylder de fastsatte sikkerhedsstandarder .
At disse procedurer ikke er reguleret generelt , viser de offentlige skandaler .
Jeg er overbevist om , at alvorlige og serise lsninger frst kan findes , nr producenterne af grundsubstanser som flge af en mrkningspligt foranlediges til at give de efterflgende brugere aller de informationer , der er brug for .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi taler ofte om fdevareskandaler her i Parlamentet . Men vi taler ikke om den daglige skandale , hvor vores fdevarer desvrre indeholder alt for mange pesticider .
Nogle talere har allerede gjort opmrksom p , at vi ved , at det er bevist , at pesticider kan vre krftfremkaldende .
Der findes undersgelser , der dokumenterer , at brn af folk , der er beskftigede i landbruget i f.eks. Norge , har en betydeligt strre risiko for at f krft .
Andre lignende undersgelser understreger , at der er en helt klar sammenhng . Derfor m vi gre alt , hvad vi kan , og Kommissionen skal virkelig ogs sende tydelige signaler og gre programmer til reduktion af pesticider bindende .
Vi har set i lande som Danmark og Sverige , at man med programmer til reduktion af pesticider kan opn en reduktion af pesticidanvendelsen inden for f r p op til 70 % , uden at det frer til indtgtstab i landbruget !
Der findes en undersgelse fra det amerikanske miljagentur , der allerede for mange r siden ppegede , at 90 % af alle pesticider er overfldige .
Man m prve at forestille sig det , 90 % af alle pesticider er overfldige !
Ofrene er alts i sidste ende ogs landmndene , der mener , at meget virker meget , mens prcist det modsatte er tilfldet !
<P>
Derfor vil jeg gerne endnu en gang klart give udtryk for , at vores gruppe - det har vi ogs allerede understreget i hr . Lannoyes betnkning - gr ind for en reduktion i anvendelsen af pesticider og med en afgift nsker at sikre , at priserne ogs fortller den kologiske sandhed , for i sidste ende skal forbrugerne betale de hjere grundvandspriser , fordi pesticiderne stadig er s billige og anvendes i s stort omfang .
<P>
Det er meget vsentligt , at vi nsker strre gennemsigtighed ved hjlp af mrkning .
Vi har det problem , at kontrolmyndighederne famler rundt i mrke i medlemsstaterne i forbindelse med pesticidkontrollerne , fordi de tyske myndigheder eksempelvis ikke ved , hvilke pesticider der anvendes i Spanien eller i Grkenland .
Derfor har vi brug for en slags mrkning , en slags pas , for at effektive kontroller overhovedet er mulige .
Jeg mener virkelig , at vi skal gre os store bestrbelser her , for for mange pesticider har i sidste ende den konsekvens , at vi ogs skal tage hensyn til sundhedsomkostningerne .
Min store appel til Dem , fru kommissr , lyder , at anvendelsen af pesticider virkelig skal reduceres med Deres strategi , og at der skal skabes mulighed for mere mrkning for forbrugerne .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , brugen af pesticider vil forelbig blive ved at vre et ndvendigt onde .
Stordriftslandbruget er afhngigt af disse midler i produktionen af dets afgrder .
Det er ikke uden grund , at disse stoffer konsekvent kaldes plantebeskyttelsesmidler i landbrugssektoren .
Vi har i rtier vidst , at der er problemer med disse stoffer , nr det glder menneskers og dyrs sundhed .
S sent som i dag lste jeg en artikel om vindruer p lavprisbutikkers hylder , som indeholder alt for mange rester af plantebeskyttelsesmidler .
Det er kendt , at vandvrker har stadig frre muligheder for at skaffe rent drikkevand .
Det er derfor stadig vigtigt at begrnse brugen af pesticider og tilskynde til brug af biologiske alternativer .
<P>
I princippet gr jeg ind for tydelige mlstninger og tidsplaner for hver medlemsstat .
Ved disse bindende nationale programmer skal der imidlertid tages hensyn til den nuvrende situation og de nationale og regionale handlingsprogrammer .
I betragtning af at der i nogle medlemsstater allerede er truffet vidtgende foranstaltninger for at reducere anvendelsen af , risiciene ved og afhngigheden af pesticider , er det rimeligt at tage hjde for dette .
At reducere anvendelsen af pesticider med 50 % inden for en periode p 10 r er en unuanceret holdning .
Det er bedre at strbe efter et ensartet anvendelsesniveau i de forskellige medlemsstater .
Dette betyder derfor ikke , at hver medlemsstat skal reducere med 50 % , men det vil afhnge af , hvad en medlemsstat allerede har gjort .
<P>
Ved tilladelsen af pesticider br der ligeledes strbes efter harmonisering for at forhindre illoyal konkurrence . Bedmmelsen af de forskellige pesticider br derfor foretages hurtigere .
Hvis vi kan opn denne harmonisering , er der ikke lngere brug for en europisk afgift p pesticider .
Diskussionen om afgifter vil kun fre til forsinkelser i bl.a. Rdet .
Det er derfor bedre at overlade den eventuelle indfrelse af en afgift til de individuelle medlemsstater .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre til , at nogle ndringsforslag fra De Liberale og De Kristelige Demokrater vedtages , navnlig 1 , 3 , 6 , 8 og 9 .
Til gengld kan vi ogs forvente en bredere sttte til Van Brempt-betnkningen , og det fortjener denne betnkning .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , sprgsmlet om brug af pesticider i og uden for landbruget vender i dag tilbage sammen med sprgsmlet om bredygtig udvikling .
Jeg er enig i nogle af ordfrerens observationer .
Forureningen af overfladevandet er bekymrende for menneskers og dyrs sundhed .
Kontrollen med pesticidindholdet i frugt og grntsager samt fdevarer af animalsk oprindelse er ndvendig .
Forbrugeren har ret til at blive informeret .
Jeg er ligeledes enig i ordfrerens analyse vedrrende GMO ' erne .
Der er intet , der tyder p , at udbredelsen af disse vil fre til et mindre forbrug af pesticider .
<P>
Ud over disse punkter , hvor vi er enige , vil jeg gerne pege p en rkke uoverensstemmelser .
Frst og fremmest , hvad angr skattesprgsml , kan vi ikke acceptere , at man delgger medlemsstaternes mulighed for at anvende reducerede momssatser .
Medlemsstaterne vil reelt vre frataget et af deres suverne privilegier .
I vrigt vil en reduktion af pesticidforbruget til halvdelen inden for 10 r , som andre talere har sagt , kun vre mulig , sfremt der findes sikre og mindre skadelige erstatningsprodukter p markedet , som isr ikke skaber meromkostninger for produktionen , der er uforenelige med et allerede srbart marked .
Jeg er ligeledes imod et generelt forbud mod gdskning fra luften i tilbagetrukne og vanskeligt tilgngelige omrder som f.eks. bjergregionerne , og under ekstreme klimatiske forhold , som gr de sdvanlige beskyttelsesmidler ineffektive .
Denne form for gdskning er ofte den eneste mulighed .
<P>
Og endelig det punkt , som vkker flest sprgsml for vores delegation , nemlig Natura 2000 .
De klassificerede parceller kan sandsynligvis forvente en nedgang i landbrugsaktiviteterne , det er nemlig programmets filosofi .
Vores hb for disse konomiske aktiviteter svel som for fritidsaktiviteterne i vrigt - brplukning , jagt , udflugter , fiskeri og alpinsport - som var her fr klassificeringen af omrderne , er at se dem f lov at fortstte og undg , at overbeskyttelsesforanstaltninger p sigt fr dem til at forsvinde .
I dag er det landbruget , som er i sgelinjen .
Hvad bliver de nste aktiviteter , som bliver forbudt p grund af , at man mener , de skaber forstyrrelse ?
<P>
Til slut vil jeg gerne , eftersom det er landbruget , jeg nsker at forsvare her , p deres vegne have lov til at give udtryk for min bekymring , hvad angr den vej , ordfreren har valgt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil naturligvis gerne rose det arbejde , der er blevet udfrt i forbindelse med forslaget til beslutning , men ved nrmere eftersyn er der ogs en del ting , som jeg stiller mig tvivlende over for , hvilket forhbentlig ikke skyldes , at der har sat sig en slags bundfald i min underbevidsthed .
Hver gang vi drfter disse sprgsml , lader det nemlig til , at vi farer voldsomt frem mod de landmnd , som kber og bruger plantebeskyttelsesmidler for at sikre hstudbyttet og hindre de kvalitetsproblemer , der skyldes skadedyr og sygdomme .
<P>
Jeg vil gerne stille et grundlggende sprgsml , nemlig om begrebet " kvalitet " kan adskilles fra landbrugsbedrifternes rentabilitet .
Nr jeg taler om kvalitet i dette begrebs brede forstand , tnker jeg selvflgelig p de forskellige led i produktionskden .
Efter at have studeret Kommissionens forslag kan jeg ikke se en passende cost-benefit-analyse i forbindelse med de initiativer , der foresls i de tematiske strategier , vi prsenteres for .
Det er et punkt , som vi har medtaget i vores parlamentsholdning , men umiddelbart efter forsvinder logikken , eftersom jeg godt kunne tnke mig at forst meningen med punkt 2 i forslaget til beslutning - og her tnker jeg p ndringsforslag 10 - hvor man foreslr , at minimumsmlstningen bliver en reduktion p 50 % af pesticidanvendelsen .
Det er efter min mening et helt vilkrligt tal , som ikke tager hjde for plantebeskyttelsesmidlernes kvalitative aspekter , og som navnlig ikke tager hjde for afgrdebeskyttelsens konomiske aspekter .
<P>
Min sidste bemrkning drejer sig om GMO ' erne , som er et prekrt og vanskeligt sprgsml , der alt for ofte behandles med en demagogisk indfaldsvinkel i stedet for en videnskabelig indfaldsvinkel .
Brugen af forsigtighedsprincippet for GMO ' ers vedkommende krver efter min opfattelse en passende sammenhng med de undersgelser , som EU allerede har ivrksat , og som endnu ikke er afsluttet .
P dette punkt har Kommissionen en meget saglig og fornuftig holdning , nemlig at man i forbindelse med feltforsgene skal finde ud af , hvornr man skal vurdere brugen af GMO i relation til risikoen ved brug af pesticider .
Det er efter min mening den rigtige mde at f nogle konkrete svar p .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har udgivet en tegneserie med titlen Troubled Waters , der skal oplyse unge om , hvordan Europa-Parlamentet fungerer .
Bogens heltinde er et medlem af Europa-Parlamentet med kulsort hr , et pfaldende godt udseende og ukendt nationalitet , som egenhndigt lgger sig ud med den kemiske industri .
Vi har i Europa-Parlamentet gjort os mange overvejelser om , hvem der kan have vret forbilledet for Irina Vega , og vores ordfrer er den , der oftest gttes p .
<P>
Men tegneserien finder ikke sted i virkelighedens verden .
Efter at have lst Kathleen Van Brempts betnkning er jeg bange for , at hun har mistet forbindelsen med den virkelighed , der gr sig gldende for det moderne landbrug .
Ingen landmnd anvender pesticider for sjov - de er jo ogs dyre .
At opstille et reduktionsml p 50 % er for unuanceret , idet vi br tage sigte p de mest giftige produkter og ikke p produkter med en stor dosishastighed , hvilket kommissren ganske rigtigt gjorde opmrksom p i starten .
EU har selvflgelig vendt ryggen til den nye GM-teknologi , som har frt til et markant fald i afhngigheden af pesticider hos vores venner og allierede p den anden side af Atlanten .
Afgifter p pesticider vil isr belaste de nye og dyre produkter , der alt i alt ikke giver anledning til de samme kologiske forbehold som de gamle og billigere produkter , hvor patentet er udlbet .
Vi nsker alle at mindske anvendelsen af kemiske stoffer i landbruget , men beklageligvis giver denne betnkning os ikke den lsning , vi nsker .
<P>
Hvis Parlamentet en dag laver en fortsttelse til tegneserien , kunne man mske give vores kommissr en rolle .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , n ting er der allerede opnet med meddelelsen , fru kommissr , nemlig en bredt anlagt diskussions- og rdgivningsproces med alle berrte grupper .
Det er positivt .
Vi har i lbet af rene i EU udarbejdet og gennemfrt en lang rkke direktiver og forskrifter , frst om markedsfring , s om forbud mod markedsfring , men ogs om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler .
En fuldstndig gennemfrelse og prvning af virkningen af de eksisterende forskrifter er efter min mening sledes pkrvet frst .
Vi har brug for en forbedring af godkendelsessystemet .
Flles godkendelsesprocedurer for markedsfring hrer efter min mening uomgngeligt til principperne for det indre marked .
Substanser , der f.eks. er tilladt i Italien , Luxembourg og Belgien , kan ikke vre forbudt i strig eller i Tyskland .
En ren reduktionsstrategi - 50 % er foreslet i fru Van Brempts betnkning - er efter min mening ikke et ml .
En reduktion af de anvendte mngder er stadig begrnset af midlernes tilstrkkelige virkning .
<P>
Det integrerede landbrug hrer imidlertid naturligt til hverdagen i landbruget .
Dyrkningsmetoder med reduceret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal sledes i hjere grad stttes og udvikles . Vi skal mindske risiciene og i den forbindelse sikre den ndvendige beskyttelse af de landbrugsmssige dyrkninger .
Derfor er det kontraproduktivt at forhindre den professionelle , mlrettede spredning af plantebeskyttelsesmidler ved hjlp af helikopter .
Plantebeskyttelse fra luften betyder , at et organ af fagfolk afgr i henhold til den integrerede plantebeskyttelse , om , hvornr og hvor meget der skal behandles .
Det er for mig mere sikkert , end hvis hver enkelt lille vinavler selv tager en beslutning og til sidst str p en stejl skrnt direkte i tgen af det plantebeskyttelsesmiddel , han selv sprjter ud .
<P>
Jeg er helt bestemt imod indfrelsen af skatter og afgifter p plantebeskyttelsesmidler .
Fordyrelsen betyder snarere en svkkelse af konkurrenceevnen , end at det rent faktisk frer til en reduktion i anvendelsen af pesticider .
Afslutningsvis vil jeg gerne sl fast , at det ikke er acceptabelt for det europiske landbrug , nr fdevarer og foder , som behandles med aktive ingredienser , som ikke er tilladt i EU , kan importeres fra tredjelande .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , vi gr alle ind for at reducere anvendelsen af pesticider , men pludselig at vedtage en reduktion p 50 % er hverken realistisk eller praktisk muligt .
<P>
Forbrugerne nsker produkter af meget hj kvalitet .
Det er de blevet vant til .
Meget ofte skyldes produkternes kvalitet den mngde pesticider , de er blevet sprjtet med .
Jeg tilstr nsten en synd ved at nvne det , men mange afgrder er sprjtede og er derfor af meget hj kvalitet .
Forbrugerne krver hj kvalitet , og det er det , de kber .
Hvis de ikke kber et produkt produceret i EU , fordi vi har forbudt forskellige kemiske stoffer , vil de kbe et fra et tredjeland og stille vores landmnd ringere .
<P>
EU ' s landmnd nsker ogs at dyrke mange forskellige afgrder .
Hvis vi ikke passer p , vil vi fjerne mange kemiske stoffer fra markedet , og det vil reducere mngden af de afgrder , vi kan dyrke .
Det er givet ikke Kommissionens eller Parlamentets hensigt .
<P>
kologisk landbrug tjener et forml , men vi m erkende , at hvis hele verden gik over til kologisk landbrug , ville vi sulte .
S enkelt er det .
Vi ville ikke vre i stand til at producere tilnrmelsesvis nok mad til verdens befolkning , hvis vi kun havde et kologisk system .
<P>
Som en af mine kolleger nvnte det , ville et landbrug med GMO ' er gre det muligt reelt at producere en plante , som var modstandsdygtig over for mange sygdomme og skulle sprjtes meget mindre .
Vi ville sandsynligvis kunne reducere anvendelsen af kemikalier p disse afgrder med mere end 50 % , men vi har selvflgelig lukket vores forstand og vores rer for hele debatten og er nu igen p vej til at mindske det europiske landbrugs konkurrencedygtighed .
Vi bliver ndt til at indstille os p det globale markeds realiteter .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage , hvad mine mange kolleger fra PPE-DE-Gruppen , fru Redondo , hr . Perez , fru Kla og fru Mller , allerede har sagt , hvilket jeg sttter , men jeg vil dog lige nvne et par aspekter .
Fru Van Brempt vil generelt reducere med 50 % .
Det betyder , at de , som allerede har scoret godt og sledes har reduceret meget mere , p ny skal reducere med 50 % .
Det betyder , at de gode straffes , og det kan ikke vre rigtigt .
En generel reduktion med 50 % er derfor ikke rigtig .
<P>
For det andet taler hun om en afstand p 3 m fra overfladevand .
De m vre klar over , hvad det betyder , men generelt er det sdan , at hvor der gror meget , er der ogs vand .
Det betyder , at netop i de omrder , hvor de naturlige forhold er gode , straffes i sidste instans effektive producenter .
Det kan ikke vre rigtigt . Sdan fungerer det ikke .
<P>
For det tredje overrasker det mig , at en diskussion om GMO ' er og plantebeskyttelse blandes sammen her .
Jeg synes , at disse diskussioner skal adskilles .
Jeg er endda meget tilbageholdende p GMO-omrdet . Det erkender jeg , men jeg synes ikke , at det hrer hjemme i denne diskussion .
<P>
For det fjerde skal hele politikken vedrrende plantebeskyttelse tage sigte p at tilskynde til gode forml og ikke p ren afstraffelse deraf .
Det savner jeg i betnkningen , og jeg vil helhjertet anbefale alle i Parlamentet i hvert fald at stemme for Det Europiske Folkepartis ndringsforslag , for det betyder , at vi kommer lidt ned p jorden igen og samtidig sammen forsger at gre tingene endnu bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Hr. formand , jeg vil vre kortfattet , men jeg vil da sige noget til de mennesker , som mske lytter til denne forhandling , hvem ved .
Det er overordentlig pfaldende , det er frste gang , jeg oplever det , at jeg har hrt s mange medlemmer af PPE-DE-Gruppen i trk alle sammen sige det samme .
For dem , der lytter , vil jeg sige , at der bestemt er andre grupper med andre opfattelser her i Parlamentet .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg ganske kort bringe en rkke fordomme ud af verden .
For der er medlemmer , som meget gerne betegner mig som " lidt verdensfjern , lidt naiv , en , som sidder p sit kontor og udarbejder nogle mrkelige forslag " .
Det har jeg bestemt ikke gjort , jeg har virkelig kigget , jeg har ladet mig rdgive , og jeg har f.eks. set , at der i en rkke EU-medlemsstater , som f.eks. i kommissrens hjemland , har fundet en effektiv reduktion sted , som er overordentlig stor .
Hvad der kan lade sig gre i Sverige , kan ogs lade sig gre i Nederlandene , Belgien og Storbritannien .
Vi kan gre det , hvis vi vil .
Jeg udfordrer alle til kritisk at gennemg min betnkning .
Jeg siger ingen steder , at jeg er imod pesticider .
Jeg ved , at de er ndvendige , og at de endda er nskelige .
Men vi kan bruge mindre af dem .
Naturligvis skal en reduktion af anvendelsen g hnd i hnd med en reduktion af risikoen , som i mine jne ogs er vigtigere , men fordi der er enighed derom , har jeg ikke fokuseret p det .
Jeg har ogs altid sagt i udvalget , at disse 50 % ikke er et dogme for mig .
Mske skal vi sige 30 % , mske 40 % eller mske 60 % , men jeg vil have en mlstning .
For vi ved alle sammen , at vi faktisk ikke gr fremskridt , hvis vi ikke opstiller et ml her i Parlamentet .
Det br sikres - det er et af de ndringsforslag , som jeg har stillet p plenarmdet - at bestrbelser , som andre medlemsstater allerede har gjort sig , og de bestrbelser , som er ndvendige , og som er forskellige i de forskellige medlemsstater , ogs skal tages i betragtning .
Jeg beder endnu en gang mine kolleger fra PPE-DE-Gruppen om ikke at se dogmatisk p min betnkning .
Det forsger jeg ogs selv at gre .
<P>
Jeg har lige en kort bemrkning , hr. formand .
Alle har talt for lnge , og de har alle sammen sagt det samme , s jeg vil da lige sige noget om afgifterne .
Det er her blevet sagt , at afgifterne naturligvis ikke vil sikre , at risiciene reduceres .
Det ved jeg ogs godt , jeg er ikke dum .
Der er en hel del samfundsmssige omkostninger , og jeg sprger Dem : Synes De , det er normalt , at disse samfundsmssige omkostninger betales af alle eller p en rlig mde gennem de produkter , som forurener ?
Det er en af de mange udfordringer .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0044 / 2003 ) af Lannoye for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om begrnsning af markedsfring og anvendelse af nonylphenol , nonylphenolethoxylat og cement ( seksogtyvende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF ) ( KOM ( 2002 ) 459 - C5-0382 / 2002 - 2002 / 0206 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Liikanen">
Jeg vil indledningsvis takke medlemmerne for den interesse , de har udvist for dette forslag , og isr hr . Lannoye , ordfreren , for det konstruktive arbejde , han har udfrt .
<P>
Der er tale om et vigtigt direktiv , eftersom det vil medfre et forbud mod rensemidlet nonylphenol , der pviseligt udgr en uacceptabel risiko for vandmiljet .
Det er et meget vidtrkkende forslag , fordi det forbyder markedsfring og ni forskellige anvendelsesformer , hvor stoffet vil kunne frigives i vandmiljet .
Direktivforslaget vil derfor tilskynde til markedsfring og anvendelse af mindre farlige alternativer .
<P>
Desuden opstilles der i forslaget en streng grnse for krom VI i cement , fordi det har vist sig , at krom VI kan fremkalde invaliderende og allergisk betinget eksem , isr hos cementarbejdere .
Hvert r indledes der i EU hundreder af nye invaliditetssager , som medfrer store udgifter for erhvervssygdomsforsikringssystemerne .
<P>
Det foreslede direktiv vil ikke blot forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljet , det vil ogs bevare det indre marked , eftersom der vil blive indfrt harmoniserede regler i EU .
<P>
Den forhandlingsprocedure , som nu nsten er afsluttet , har vret prget af et nrt samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Jeg finder dette vellykkede samarbejde meget tilfredsstillende , og jeg hber , at det vigtige direktiv nu kan vedtages endeligt .
Jeg tilslutter mig derfor de ndringsforslag , hr . Lannoye har stillet med henblik p dette kompromis , s behandlingen af dette vigtige direktiv kan afsluttes under frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Lannoye (Verts/ALE)">
Hr. formand , vi kommer ikke til at lbe tr for komplimenter i dag .
Jeg vil gerne p vegne af alle mine kolleger takke Kommissionen for dens forslag .
Det er et fremragende forslag , og arbejdet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er lettet af , at forhandlingsgrundlaget fra begyndelsen var meget fint .
<P>
Jeg gr som kommissren opmrksom p , at nonylphenoler og nonylphenolethoxylater - jeg vil kalde dem NPE for at lette drftelsen - er klassificeret som yderst giftige stoffer for havorganismerne , som stoffer , der ophober sig biologisk i havarterne , og hvis endokrine forstyrrelser ligeledes er blevet bevist .
Rammedirektivet om vand fra 2000 klassificerer dem som farlige stoffer .
<P>
Kommissionens forslag foreslr at stte en stopper for brugen af disse stoffer p otte specifikke omrder , og Miljudvalget foreslr p det grundlag at udvide anvendelsesomrdet til hjlpestofferne i pesticider og til de aktive stoffer og hjlpestofferne i biocider .
Det foreslr ogs at rette grnsevrdien for NPE ' erne ind efter den , som er foreslet for nonylphenolerne ( NP ) , det vil sige at rette den ind efter en grnsevrdi p 0,1 % .
Derudover krver det en ndring af direktivet vedrrende spildevandsslam , hvor det vil indfre en grnsevrdi for de samme stoffer , som er indeholdt i spildevandsslam .
<P>
Hvad angr cement , kan det , nr det indeholder krom VI i ikke-ubetydelige mngder , skabe allergiske reaktioner i tilflde af kontakt med hnderne .
Foranstaltningerne til individuel beskyttelse , det vil sige brug af handsker , er selvflgelig ndvendige , men man kan konstatere , at de ikke er tilstrkkelige til at undg reaktioner af denne type .
Tilstning af et reduktionsmiddel , som regel jernsulfat , reducerer krom VI til en ufarlig kemisk form .
Miljudvalget foreslr at udvide tilstningen af et reduktionsmiddel til alle cementformer , som indeholder mere end to dele krom VI pr. million ( ppm ) med begrnset undtagelse af tilflde , hvor cementen anvendes i fuldt automatiserede lukkede kredslb .
Det er et centralt tiltag bde for de berrte arbejdere , og her tnker jeg isr p bygningsarbejderne , og for de offentlige budgetter , som skal udbetale betydelige erstatningsbelb til ofrene for allergisk eksem .
Jeg gr opmrksom p , at vi har et tal for Tyskland - 36 millioner euro i erstatninger hvert r - som giver os mulighed for at vurdere den konomiske konsekvens af problematikken .
Jeg tilfjer , at krom VI er et krftfremkaldende og mutagent stof , som mistnkes for at fremkalde krft i lungerne og i luftvejene ved sin tilstedevrelse i stv .
<P>
Miljudvalget krver derfor to ting .
Frst , hvad angr direktivet om beskyttelse af arbejdere imod risici i forbindelse med kemiske stoffer , krver det et ndringsforslag , som indfrer en grnsevrdi for stvindhold i luften .
Dernst krver det , at man planlgger nogle lovinitiativer inden for andre sektorer , som anvender krom VI i forskellige produkter , af samme type som dem , der er vedtaget for skrotkretjer og for elektrisk og elektronisk udstyr .
<P>
Kommissionens forslag var , som jeg allerede har sagt , meget fint fra begyndelsen , hvilket lettede vores opgave og gav os mulighed for efter drftelse med Rdets reprsentanter at n frem til en forstelse fr afstemningen i plenarforsamlingen , sledes at vi kunne n frem til en aftale ved frstebehandlingen .
Afstemningen i Miljudvalget gav os mulighed for at tage dette skridt , som blev godkendt af de ansvarlige for de forskellige politiske grupper i Miljudvalget , hvilket jeg takker dem for .
Vi er sledes net frem til en aftale mellem de tre institutioner , ikke om alt - det er klart , at der stadig er nogle meningsforskelle p en rkke punkter - men i hvert fald om de vigtigste punkter , fr afstemningen i plenarforsamlingen .
Hjemme hos mig siger man , at det bedste er det godes fjende .
Jeg vurderede for mit eget vedkommende , at det gode tilsyneladende var at n frem til et resultat , hvor mlet hovedsageligt var at fremskynde ivrksttelsen af de vedtagne tekster .
<P>
Jeg vil derfor gerne officielt og med stor varme takke kommissren og de ansvarlige fra Kommissionen samt det grske rdsformandskab , som har gjort det muligt for os at n frem til en global aftale , der vil blive sat til afstemning i morgen .
Sledes kan det , jeg personligt anser for at vre det mest betydningsfulde forslag , nemlig det forslag , der sigter mod at udrydde en erhvervssygdom - allergisk eksem forrsaget af krom VI , der findes i cement - som er blandt de mest skadelige og ogs de dyreste for samfundet , meget hurtigt blive ivrksat .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er meget tilfreds med , at de politiske grupper er net frem til et kompromis om denne betnkning , som reelt bestr af to betnkninger , der er slet sammen til en .
<P>
Jeg beklager , at jeg ved forhandlingernes start mtte udvise en s ufleksibel holdning , men m med tilfredshed konstatere , at da De Grnne for n gangs skyld begyndte at forholde sig mere konstruktivt , var vi ogs i stand til at udvise en vis fleksibilitet .
Hvis Rdet accepterer dette kompromis , vil de foranstaltninger , betnkningen indeholder , straks kunne gennemfres .
<P>
Vi er net til enighed i tre vigtige sprgsml , for det frte angende cement .
Ingen betvivler det faktum , at hexavalent krom forrsager dermatitis , men vi m selvflgelig ikke glemme , at kun 50 % af alle dermatitistilflde er forbundet med denne srlige rsag .
Som ordfreren sagde , modvirker tilstning af ferrosulfat dette problem .
<P>
Iflge Kommissionens oprindelige forslag skulle vi kun begrnse dosering i cement til manuelle aktiviteter .
Men hele Parlamentet var enig om , at det var meget vanskeligt at definere , idet der selv i forbindelse med opfrelsen af en stor motorvejsbro eller stbning af et stort gulv indgr en vis mngde manuelt arbejde i forbindelse med sprjtepudsning og finpudsning .
<P>
Det kompromis , vi kom frem til , var at undtage anvendelsen i lukkede industrianlg , f.eks. fremstilling af betonblokke , betonoverliggere og andre produkter af denne art .
<P>
Det andet sprgsml vedrrende cement var de risici , der er forbundet med langvarig kontakt .
Ordfreren har nvnt krom VI ' s krftfremkaldende og mutagene virkninger , men ingen hvder realistisk set , at krom VI-niveauet i cement udgr en risiko .
Men vi m behandle denne problemstilling uden at skabe undige bekymringer , som kan skabe usikkerhed hos arbejdstagerne i denne sektor og i srdeleshed skabe nervsitet inden for forsikringsbranchen .
Det er vigtigt , at vi opstiller grnsevrdier , og at vi gr det p en fornuftig mde , selv om vi allerede har grnsevrdier i Det Forende Kongerige .
<P>
Angende nonylphenol er det vandforurenende , og selv om mange medlemmer af udvalget forsgte at tale om sundhedsrisici og bringe andre faktorer ind i billedet , br vi koncentrere os om den foreliggende sag , der gr ud p at sikre , at nonylphenol ikke nr vandlb og forbydes i anvendelser , hvor der ikke er noget alternativ .
<P>
Vi m gre undtagelser , og problemet i forbindelse med anvendelsen af nonylphenolethoxylat som hjlpestof i pesticider er blevet drftet .
Kompromiset gr ud p fortsat at tillade anvendelsen i de eksisterende pesticider , indtil deres godkendelsesperiode udlber .
Undtagelsesvis tillades anvendelsen i sddrbende midler i kondomproduktionen , hvor der ikke findes et alternativ .
<P>
Jeg er glad for , at vi er net til enighed og har undget en andenbehandling og en eventuel forligsfase .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser p PSE-Gruppens vegne denne betnkning velkommen og glder mig over det arbejde , som isr ordfreren og alle de andre involverede har udfrt for at n til enighed under frstebehandlingen og sledes fremskynde forlagets gennemfrelse .
<P>
For det frste har vi angende cement gjort betydelige fremskridt .
Problemet er blevet anerkendt og identificeret i hele Europa .
Cement er en vsentlig rsag til eksem hos alle arbejdstagere , der varetager opgaver , der indebrer regelmssig anvendelse af cement .
Forskellige forsg og forskellige anlgsprojekter gennemfrt med anvendelse af cement , der er forbedret med ferrosulfat , har vist , at en fornuftig anvendelse af cement giver en betragtelig reduktion af antallet af eksemtilflde inden for denne sektor .
Hvis det blev obligatorisk , ville det indebre betydelige forbedringer for mange arbejdstagere i hele Europa .
Selv om vi mtte indg nogle kompromiser for at n til enighed under frstebehandlingen , er vi net frem til et fornuftigt kompromis , idet vi dog fortsat br undersge de problemer , der er forbundet med anvendelsen af cement i lukkede systemer .
I virkeligheden tror jeg ikke , jeg nogensinde selv har set et lukket anlg p en fabrik noget sted , hvor cementen ikke siver , klemmes eller sprjter ud et eller andet sted i systemet og kommer i kontakt med arbejderne ret regelmssigt .
Vi br fortsat beskftige os med dette sprgsml .
<P>
Hvad angr nonylphenolethoxylat , har vi ogs her gjort betydelige fremskridt - fremskridt , som jeg beklager ikke kan resultere i en jeblikkelig gennemfrelse af fuldstndige kontrolforanstaltninger p omrdet .
Men det kompromis , vi har indget , er rimeligt .
For det frste er det kun i de tilflde , hvor anvendelsen virkelig er uundgelig , f.eks. i sddrbende midler , at vi har givet tilladelse til fortsat anvendelse , og vi er stadig opsatte p at finde passende og anvendelige alternativer , og for det andet har vi i de tilflde , hvor vi har besluttet at stoppe anvendelsen af disse stoffer , f.eks. som hjlpestoffer i pesticider , fastsat en rimelig udfasningsperiode og givet sektoren rimelige muligheder for at forelgge nye , passende og effektive formuleringer uden anvendelse af nonylphenolethoxylat , hvilket ogs er et rimeligt kompromis .
Alt i alt kan vi anbefale Parlamentet at stemme for denne betnkning i morgen formiddag og anse den for et godt stykke arbejde , lyknske ordfreren og glde os til en snarlig gennemfrelse af dette forslag og betydelige besparelser i udgifterne til og erstatningerne for erhvervsskader forrsaget af cement og givetvis sundhedsskader forrsaget af nonylphenolethoxylat .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette forslag til direktiv rummer ambitise ml om at beskytte sundhed og milj .
Vi har ikke vanskeligt ved at sttte forslaget og ordfreren i , at der br udvises forsigtighed i forhold til nonylphenol og nonylphenolethoxylat , hvis farlighed er anerkendt og kun lader sig imdeg som foreslet i direktivet .
<P>
Vi har imidlertid alvorlige forbehold med hensyn til direktivets ndvendighed og relevans , hvad angr cement , og det af flere rsager .
For det frste fordi vi mener , at det er teknisk forkert og politisk besynderligt , at man i samme lovgivningstekst behandler ubestrideligt farlige produkter sammen med cement .
For det andet er det vores klare opfattelse , at direktiv 2001 / 60 / EF om mrkning ikke har virket lnge nok til , at vi kan drage sikre konklusioner om , hvorvidt det har medvirket til at nedbringe eller fjerne de mest foruroligende tilflde p dette omrde .
For det tredje tillader de oplysninger , som vi rder over , os ikke med den samme tilsyneladende vished som visse kolleger at foretage en egentlig , grundig risikovurdering af krom VI , der som bekendt stadig er genstand for uenighed blandt eksperterne .
<P>
Hvis disse begrnsninger endelig vedtages , mener vi ikke , at der br indfres undtagelser , der stiller fremstilling og forhandling af uemballeret cement bedre end emballeret .
Vi er derfor srlig imod ndringsforslag 31 , 32 , 33 , 34 og 43 , hvorfor vi desvrre vil blive ndt til at stemme imod , hvis de vedtages .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0064 / 2003 ) af Nistic for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om treogtyvende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ) ( PE-CONS 3606 / 2003 - C5-0016 / 2003 - 2001 / 0110 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=155 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg takker medlemmerne for den interesse , de har udvist for forslaget , og isr hr . Nistic , ordfreren , for det konstruktive arbejde , han har udfrt .
<P>
Dette direktiv er vigtigt , fordi det vil betyde et forbud mod stoffer , der er identificeret og klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske , de skaldte CNR-stoffer .
Det er et vidtrkkende forslag , idet det forbyder salg til offentligheden af disse stoffer og alle blandinger , hvori de indgr .
Direktivet vil derfor fremme markedsfring og anvendelse af mindre farlige alternativer .
<P>
Desuden vil det foreslede direktiv ikke blot forbedre beskyttelsen af forbrugernes helbred , det vil ogs bevare det indre marked , eftersom der vil blive indfrt harmoniserede regler i EU .
<P>
Argumenterne for at fremme en udvidelse af forbuddet til produkter markedsfrt til forbrugerne er forstelige .
Det krver ikke desto mindre en undersgelse af de videnskabelige beviser , frigivelsesfaktorerne og eksponeringssituationerne .
Kommissionen vil tage Parlamentets bekymringer alvorligt og foretage en grundig undersgelse af de potentielt problematiske produkter , som kan udgre en uacceptabel risiko for sundheden og miljet .
Jeg er glad for , at proceduren for risikoevaluering er fastlagt klart i den nye betragtning 3 .
<P>
Flgelig accepterer Kommissionen den nye betragtning 3 , og jeg hber , at dette direktiv nu kan vedtages endeligt .
<SPEAKER ID=156 NAME="Lisi (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg er ufortjent stedfortrder for ordfreren , hr . Nistic , som ikke kan vre til stede , og jeg kan forsikre kommissren for , at jeg vil viderebringe hans tak og lyknskninger til hr .
Nistic . Til parlamentsmedlemmernes information vil jeg sledes give en meget kort beskrivelse af det forslag , vi skal stemme om i morgen , og som - hvilket kommissren allerede var inde p - udgr det kompromis , som Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget stttede og godkendte , og som den anbefaler Parlamentet at stemme for i morgen .
<P>
Som kommissren sagde , drejer det sig om en ndring , den 23. ndring af direktiv 76 / 769 om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater , det vil sige stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske .
Forslaget er baseret p traktatens artikel 95 og har to hovedforml , nemlig dels at beskytte det indre marked ved at indfre harmoniserede bestemmelser for markedsfring og anvendelse af frnvnte stoffer og dels at opn et hjt beskyttelsesniveau for folkesundhedens og miljets vedkommende .
<P>
Det skal understreges , at vi navnlig taler om 25 stoffer , hvoraf de 14 er klassificeret som krftfremkaldende i kategori 2 , f.eks. visse koboltsalte , kadmium , benzopyren , azofarvestoffer osv . Tre af disse stoffer er klassificeret som mutagene , og otte af dem er klassificeret som reproduktionstoksiske .
Det er f.eks. blevet pvist , at kobolt virker krftfremkaldende p forsgsdyr og mennesker , og at det navnlig forrsager lungekrft og krft i hjertemuskelvvet . Foruden lungekrft kan kadmiumpulver desuden forrsage testikelkrft .
Som disse korte eksempler viser , er der sledes tale om meget farlige stoffer .
<P>
I lbet af det halvandet r og disse to rs arbejde vedtog Parlamentet i februar 2002 ved frstebehandling to ndringsforslag , som Rdet delvist godkendte i juni 2002 , da det fastlagde sin flles holdning .
Ved andenbehandlingen i 2002 vedtog Parlamentet et ndringsforslag om betragtningerne .
Vi er nu net til den sidste fase af dette forlig og denne trilog , og sdan som det allerede er blevet sagt , drejede det sprgsml , der endnu ikke var blevet lst , sig ikke om stofferne , men om de produkter , der eventuelt indeholder disse stoffer .
Aftalen om det eneste punkt , der blev drftet i Forligsudvalget , gr ud p , at Kommissionen snarest muligt skal stille et lovgivningsforslag med henblik p at forbyde anvendelsen af produkter - denne gang er det produkter , der er tale om - som indeholder stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske , nr - og det er noget , som ordfreren lgger stor vgt p - det er videnskabeligt bevist , at disse stoffer frigives fra sdanne produkter , s offentligheden reelt bliver udsat for frnvnte risici .
Derfor betragter delegationen det opnede resultat som tilfredsstillende for Parlamentet og anbefaler Parlamentet at vedtage det .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer reprsentanter for Rdet , kre kolleger , vi er nu henvist til at udtale os om Nistic-betnkningen , som er en betydningsfuld betnkning , eftersom den , som det netop er blevet sagt , sigter mod at forbyde markedsfringen af stoffer , som for nylig er blevet klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske , og som udgr den 23. ndring af direktivet , skal det understreges .
Vi m selvflgelig glde os over EU ' s beslutning i dette sprgsml og over , at emnet regelmssigt bliver bragt p bane i takt med udviklingen af den viden , vi har .
De eksempler , hr . Lisi nvnte , viser tydeligt ndvendigheden af at forbyde disse farlige stoffer .
<P>
Rdet har imidlertid ikke under forligsproceduren nsket at tage forslaget om at udvide tekstens omrde til produkter i betragtning for iflge Rdet at undg en alt for kompleks lovgivning med risiko for at gre den uigennemfrlig .
Det er rigtigt nok , at argumentet med disse stoffers tilstedevrelse i 30.000 produkter og vanskeligheden ved at foretage undersgelser af en sdan mngde produkter er logisk .
Men kunne man ikke allerede p nuvrende tidspunkt krve , at denne undersgelse fandt sted for nye produkter , som blev markedsfrt , og som indeholdt de omhandlede stoffer ?
<P>
Kommissionen har i andre henseender forpligtet sig til som flge af den aftale , der blev indget mellem Parlamentet og Rdet , at fremlgge et lovforslag , som sigter mod at forbyde anvendelsen af produkter , som indeholder krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer , nr der er videnskabeligt belg for , at den almene offentligheds eksponering for disse stoffer medfrer nogle risici .
Det er nskeligt , at dette forslag , som gr i den nskede retning , konkretiseres hurtigst muligt .
<P>
Hvad angr arbejdsmetoden , vil jeg gerne minde om , at mens denne betnkning omhandler den 23. ndring af direktivet , som sigter mod at forbyde markedsfringen af krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer , er Miljudvalget allerede i gang med at behandle den 25. ndring af direktivet .
Den 25. ndring omhandler naturligvis andre stoffer og prparater , men ville det ikke vre bedre at koordinere vedtagelsen af de forskellige forslag , isr nr de omhandler produkter , som er farlige for mennesker og for miljet ?
Krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer , kemiske produkter og pesticider skal behandles ud fra samme synsvinkel , nemlig sikkerhed og risici for mennesker og milj .
<P>
Der er ogs et sprgsml , som det fremover er vigtigt at tage mere hensyn til , nemlig risikoen og bevisbyrden .
Den virksomhed , som markedsfrer et produkt , skal forsikre forbrugerne om produktets uskadelighed .
Det er ikke forbrugernes opgave at bevise , at produktet er farligt .
Produktet skal ikke forbydes efter , at det er blevet markedsfrt , og fordi produktet konkret har vist sig at vre skadeligt , men derimod fr det markedsfres .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr . Nistic er ikke til stede , men vi skal behandle den 23. ndring af direktivet om begrnsning af markedsfring og anvendelse af farlige stoffer og prparater , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske .
<P>
Naturligvis sttter jeg og min gruppe , at der nu tilfjes yderligere 25 farlige stoffer til forbudslisten .
Selv er jeg ogs ordfrer for den 25. ndring af direktivet , hvor yderligere et antal stoffer bliver tilfjet .
Det er slet ikke det , der er kontroversielt i denne henstilling , min kritik er mere rettet mod det , der ikke er indeholdt , og manglerne i den nuvrende lovgivning .
Betegnelsen stoffer og prparater dkker slet ikke anvendelsen af krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer i forbrugerprodukter , det vil sige i de produkter , som vi forbrugere i frste omgang kommer i kontakt med , og gennem hvilke vi udsttes for disse farlige stoffer , f.eks. nr vi kber legetj , tekstiler , nyt gulv osv . Direktivet dkker dermed ikke den primre kilde til det , vi udsttes for , krftfremkaldende og farlige stoffer .
<P>
Under frstebehandlingen bad Europa-Parlamentet Kommissionen om at udvide direktivet til ogs at omfatte salg af forbrugerprodukter , og vi bad om et forslag i 2002 .
I den flles holdning siger Rdet , at der er behov for en fuldstndig risikovurdering , sledes at der kan indfres restriktioner for produkter .
Desuden kommer det fantastiske argument fra Rdet , at dette virkelig bliver svrt , da der er tale om s mange produkter .
Det er jo netop derfor , der er brug for et direktiv , nemlig s mennesker ikke fortsat bliver udsat for krftfremkaldende stoffer gennem forbrugerprodukter .
<P>
Det forlig , vi nu skal tage stilling til , og det , som er hr . Nistics henstilling , er et kompromis , som efter min mening er helt i strid med den nye kemikaliepolitik , vi har anlagt , og hvor det foresls , at krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer ikke tillades i produkter , hvis de ikke har vist sig at vre sikre , det vil sige , at der er tale om skaldt omvendt bevisbyrde .
Det , vi nu har opnet , er ingen omvendt bevisbyrde og kun restriktioner , hvis det ved en risikovurdering kan pvises , at der er en risiko , alts lige prcis den politik , som alle institutioner har erkendt ikke fungerer , nr det handler om at beskytte menneskers sundhed .
Desvrre varer det en del r , fr kemikaliepolitikken trder i kraft .
Vi havde brug for omgende foranstaltninger for krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer i forbrugerprodukter for at kunne beskytte menneskers sundhed .
Derfor stemmer De Grnne ikke for henstillingen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg hilser denne betnkning og nogle af de andre betnkninger , vi har set g igennem Parlamentet i de seneste mneder , velkomne .
Jeg hilser nemlig den betnkning , som fru Schrling har udarbejdet , og som vi skal stemme om p plenarmdet i Strasbourg om et par uger , velkommen .
Vi fr gjort et solidt stykke arbejde , udfrt et omfattende informationsarbejde og skabt prcedens p vigtige omrder , samtidig med at vi bevger os i retning af udformningen og ivrksttelsen af den nye kemikaliepolitik , som Kommissionen forventes at forelgge i nrmeste fremtid .
<P>
Vi bliver alle mere og mere bevidste om , at de nuvrende analyser af kemiske stoffer og de kemiske stoffer , der findes p markedet , ganske enkelt ikke er gode nok .
For mange af disse stoffer glder det , at vi ganske enkelt ikke ved , hvor farlige eller hvor sikre de er .
Vi har brug for et nyt system .
Vi glder os over , at der kommer et nyt system , og i det gamles , om jeg s m sige , sidste timer , m jeg indrmme , at jeg husker flere ndringsforslag til det oprindelige direktiv , end jeg mtte nske , selv om jeg ikke har vret her lnge nok til at huske det oprindelige direktiv , og jeg har altid ment , at vi ikke var tilstrkkeligt konsekvente i vores tilgang .
Jeg kan tilslutte mig flere af fru Schrlings bemrkninger .
Vi har behov for en ny kemikaliepolitik .
Vi venter p en ny kemikaliepolitik og sprger derfor Kommissionen : Hvor er den ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0086 / 2003 ) af Stevenson for Fiskeriudvalget til Kommissionen om problemer i forbindelse med gennemfrelse af forordning ( EF ) 2561 / 2001 om fremme af omstillingen af de fartjer og fiskere , der indtil 1999 var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , efter at EU afstod fra at forny fiskeriaftalen med Kongeriget Marokko , har det vist sig , at det vil f omfattende sociokonomiske flger inden for EU .
Den tidligere aftale med Marokko udlb i november 1999 .
P davrende tidspunkt havde det vret den strste internationale aftale mellem Fllesskabet og et tredjeland .
Mange EU-fartjer og job afhang af den , isr i Spanien , men ogs i Portugal .
Eftersom der ikke blev indget en ny aftale , var et betragteligt antal fllesskabsfartjer fra Galicien , Andalusien og Portugal , som fungerede inden for denne ramme , ndsaget til at indstille deres fiskeriaktivitet .
I erkendelse af , at den manglende indgelse af en ny aftale forrsagede en rkke problemer , vedtog EU at afstte over 190 millioner euro til fremme af omstillingen af fiskerfartjer , der havde fisket i marokkanske farvande .
94,6 % af dette belb blev tildelt Spanien , og den resterende del Portugal .
<P>
Men efter Prestige-katastrofen i november sidste r , hvor Galiciens kyster blev dkket af lag af sort olie , begyndte vi at lede efter penge til ndhjlp for at afhjlpe de katastrofale flger for fiskerisamfundene i denne region .
Vi opdagede , at 30 millioner euro af de penge , der var afsat til det marokkanske problem , fortsat ikke var brugt .
Europa-Parlamentet vedtog derfor under mdeperioden i december 2002 , at vi jeblikkeligt skulle omfordele disse bevillinger til bistand i forbindelse med Prestige-katastrofen i Galicien .
<P>
Ikke desto mindre rejste det faktum , at Marokko-bevillingerne havde vret underudnyttede , flere vigtige sprgsml .
P et mde i Fiskeriudvalget i februar 2003 redegjorde reprsentanter for sektoren og for den andalusiske regionalregering for problemerne i forbindelse med forordningens gennemfrelse .
Det stod hurtigt klart , at de ansgningskriterier , der var fastsat for fiskerne , var alt for komplicerede og havde vist sig at vre s ufleksible , at meget f fiskere reelt havde fet tildelt nogen af disse penge .
<P>
Fiskerierhvervets reprsentanter fortalte udvalget , at potentielle stttemodtagere ikke fr del i kompensationsforanstaltningerne som flge af uforholdsmssigt strenge kommissionsfrister og -regler .
F.eks. ydes der kun offentlig sttte til fiskere , der har forpligtet sig til at skrotte fartjer , ndre fartjets aktivitet eller overfre fartjet til et tredjeland gennem joint venture-aftaler .
I srdeleshed kan de ansatte , der har mistet deres job , kun ansge om den individuelle prmie p 12.000 euro , hvis ejeren beslutter at overfre eller skrotte fartjet .
Det betyder , at mange fiskere i regionen , der har lidt under , at Marokko-aftalen ikke er blevet fornyet , fortsat ikke har modtaget nogen form for finansiel bistand .
<P>
Det er nppe ndvendigt at erindre Parlamentets medlemmer om , at Parlamentet for to uger siden under mdeperioden i Strasbourg i marts 2003 med et overvldende flertal p 507 stemmer for og 6 stemmer imod vedtog en beslutning med forslag om udbetaling af 150 millioner euro som kompensation til fiskere ramt af de drastiske foranstaltninger til beskyttelse af torskebestanden , der er indfrt i Det Irske Hav og Nordsen .
Jeg ved , at vi stadig ligger i forhandlinger med Kommissionen og Rdet om , hvor denne ndhjlp skal hentes fra , men jeg har tillid til , at vi ganske enkelt ikke vil gre de samme fejl som i forbindelse med Marokko-bevillingerne .
Vi m fremover skabe sikkerhed for , at vi , nr der er behov for hurtig bistand til fiskerisektoren , yder denne bistand hurtigt og til de rigtige mlgrupper .
Vi m sikre , at der er s f formalia og s lidt bureaukrati som muligt .
<P>
Jeg er netop i eftermiddag kommet tilbage fra Galicien , hvor jeg deltog i mder og besg sammen med medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for selv at vre vidne til oprydningsarbejdet i klvandet p Prestige-katastrofen .
Vi fornemmede kun alt for klart den desperation , der prger de fiskersamfund , der uforskyldt er blevet tvunget til at lade deres bde ligge stille siden november sidste r .
Selv om Parlamentet i december sidste r vedtog at omfordele 30 millioner euro , er ingen af disse midler blevet frigivet endnu .
Hvorfor ikke ?
Hvem tager sig af detaljerne i forbindelse med denne hjlpepakke ?
Hvor er problemet ?
Lad os springe formalia over og f gang i den bistand !
Lad os tage ved lre af Marokko-aftalen og gre tingene rigtigt for fremtiden .
<SPEAKER ID=164 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , i januar i r besgte mine tjenestegrene sammen med de spanske myndigheder de berrte omrder i Spanien , som str til diskussion her , og konstaterede flgende : De fastsatte midler er brugt tilfredsstillende til endelig oplgning af skibe , til modernisering af fartjerne og til oprettelse af joint ventures .
<P>
Det forholder sig imidlertid anderledes med udnyttelsen af midlerne ved de sociale foranstaltninger .
Her er der problemer . Fiskerne bruger ikke de fastsatte midler til sociale foranstaltninger i fuldt omfang , fordi de ikke kan klare visse betingelser i vores forordning .
En fisker , som p grund af den manglende fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko har mistet deres arbejde , fr nemlig kun en udligningsbetaling , hvis deres arbejdsgiver lader sit skib ophugge , eller hvis han opretter et blandet selskab .
Men hvis skibet fortsat fisker med f.eks. en privat licens i andre tredjelandes farvande - eller i Fllesskabets farvande - er der ikke noget krav om en udligningsbetaling .
Det er i sig selv ogs logisk , fordi sdanne skibe fortsat er aktive i fiskerisektoren , og derfor kan man ogs g ud fra , at mandskabet fortsat bliver beskftiget .
<P>
Nu har vi aftalt med de spanske myndigheder , at de formidler informationer til Kommissionen om , hvor og af hvilke grunde der er opstet sociale problemer ved ikke-ophuggede skibe , for hvilke der ikke kan krves nogen strukturmidler .
Jeg kan derfor sige til Dem , mine damer og herrer , hvad angr punkt 1 og 2 i Deres beslutningsforslag , at vi omgende vil trffe en afgrelse , s snart vi har modtaget alle ndvendige data fra den spanske regering og har haft lejlighed til at kontrollere dem .
Punkt 3 i Deres beslutning hnger naturligt sammen med det .
Hvis Kommissionen kommer frem til den konklusion , at der skal trffes en positiv afgrelse , vil vi naturligvis ogs ndre betingelserne for den proportionale tilbagebetaling sledes , at fiskerne sikres ligebehandling .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren og hr . Stevenson for den solidaritet , han har udvist over for Galicien som formand for Fiskeriudvalget .
Mine damer og herrer , sknt der ikke er mange medlemmer til stede i mdesalen p dette tidspunkt af aftenen , vil jeg gerne understrege , at fornyelsen af aftalen med Marokko var et af Fiskeriudvalgets vigtigste ml .
<P>
Da aftalen ikke blev indget , gjorde vi os stor umage for at srge for , at det budget , der var blevet remrket til aftalen , i stedet gik til de berrte fiskere .
Efter nogle meget vanskelige politiske og budgetmssige forhandlinger lykkedes det os at sikre disse penge .
Den praktiske gennemfrelse af de godkendte bestemmelser viste os , at der var et behov for at forbedre dem .
Vi nskede ikke , at en eneste potentiel stttemodtager skulle berves en eneste euro .
Vi arbejdede meget mlrettet for at rette op p situationen .
<P>
Det er formlet med den beslutning , vi skal stemme om i morgen p vegne af Fiskeriudvalget .
Det forslag , vi stillede , er blevet forbedret af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Man nede hurtigt til enighed , og jeg synes , at vi alle skal lyknske os selv med det .
Jeg synes , at Kommissionen skal acceptere de forslag , vi stemmer om i morgen , i deres helhed .
De vil ndre forordning ( EF ) 2561 / 2001 og skaffe bedre social sikring .
Det er det , som bde vi og Kommissionen nsker , og jeg synes , at det skal ns .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos (PSE).">
Hr. formand , den 15. november 2001 var jeg ordfrer for betnkningen om forordning ( EF ) 2561 / 2001 om omstillingen af de fartjer og fiskere , der var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko .
Ved den lejlighed var Parlamentet enig i en rkke ndringsforslag , der meget ligner dem , vi sidder med i dag .
Formlet med dem var at gre forordningen mere fleksibel og at omstille denne srlige EF-flde .
Kommissren ved sikkert , at flden har basis i Andalusien , De Kanariske er , Galicien og Portugal . Fiskerne blev ladt tilbage uden deres traditionelle fiskepladser .
<P>
Rdet vedtog denne forordning og accepterede i begrnset omfang nogle af Parlamentets ndringsforslag .
Efter nogen tid blev svaghederne ved den vedtagne tekst tydelige .
Som vi havde forventet , viste den sig at vre for usmidig .
Den lod ikke en betydelig del af den berrte sektor f adgang til omstillingssttte .
<P>
Fiskeriudvalget har besgt Galicien og Andalusien i de seneste to r .
Det noterede sig , at den manglende fornyelse af aftalen i alvorlig grad berrte 400 bde , 4.300 fiskere og hele regioner i Galicien og Andalusien .
Mange tilknyttede brancher gik i realiteten i st .
I december 2002 blev der bevilget 30 millioner euro til dem , der var berrt af Prestige-katastrofen .
Bevillingen af disse midler gjorde det klart , at det ikke var muligt at bruge dem , og at forordningen var utilstrkkelig .
<P>
I beslutningsforslaget fra Fiskeriudvalget opfordres Kommissionen med rette til at fremstte et ndringsforslag for at forbedre forordningen og gre den tilstrkkeligt fleksibel .
Vi opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde et forslag til ndring af den aktuelle forordning .
Det er ndvendigt for at lse de aktuelle problemer med at anvende forordningen for fiskerne .
Sttten m frst og fremmest ikke vre kdet sammen med fartjsejernes beslutninger .
<P>
For nogle f uger siden fortalte Kommissionen os , at den ikke kunne fremstte ndringsforslag til forordningen , fordi de spanske myndigheder ikke havde indsendt de ndvendige oplysninger til Kommissionen .
Da hun mdtes med Fiskeriudvalget , fortalte generaldirektren for fiskeri i den andalusiske regionsregering os , at de spanske myndigheder ikke havde indsendt de ndvendige oplysninger om andelen af fiskere fra regionen , der ikke havde modtaget sttte i forbudsperioden p seks mneder , til regionsregeringen .
Derfor vidste myndighederne i Andalusien ikke prcist , hvor mange fiskere , der havde ret til sttte .
Som en flge heraf mtte de oprette seks kontorer i de hrdest ramte havne for at informere om sttten .
Det betd , at der skulle ansttes 12 personer - en investering p 721.000 euro ud af deres egne midler - og oprettes en gratis telefontjeneste .
Hr. kommissr , alene i Andalusien har der vret 800 besg p kontorerne samt 1.500 foresprgsler fra fiskere .
<P>
Vi beder ikke om flere penge .
Vi beder om en bedre regulering , s de tildelte belb kan anvendes effektivt til de tiltnkte forml .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , det er altid med indignation og smerte , at jeg tager ordet om den ddsdom , der er afsagt om et erhverv , fiskeriet , der har vret og stadig burde vre konomisk relevant for mit land .
Fiskeriaftalen med Marokko udlb den 30. november 1999 .
Portugal er et af Marokkos nabolande , det har et indlysende maritimt kald , og en betydelig del af dets fiskerflde var direkte beskftiget med det fiskeri , som denne aftale gav adgang til .
<P>
De portugisiske og spanske fiskere er blevet ramt hrdt af , at aftalen ikke blev fornyet , fordi de i mange tilflde ikke har kunnet fiske , alts ikke har kunnet arbejde .
Jeg skal ikke gentage den politiske bedmmelse , som vi dengang foretog af den fiasko , som kommissr Franz Fischler havde ansvaret for , han , der her i dag fuldstndig har ignoreret de portugisiske fiskere .
I stedet vil jeg gerne erindre om den passivitet og manglende omhu , der dengang blev udvist , og som har fet flgeskab af ubrugeligt udformede sttteforanstaltninger til de berrte redere og fiskere .
<P>
De er blevet ngtet retten til at fiske og til at arbejde , og nr de har skullet have kompensation via sttteforanstaltninger til omlgning af flderne og til individuelle prmier , har de stdt panden imod en ikke srlig fleksibel eller velegnet fllesskabslovgivning , der skaber nsten ulselige problemer , nr den skal fres ud i livet .
Det er srgeligt , at der udarbejdes lovgivning til at lse sdanne situationer , og at den s i stedet kommer til at gre de berrte fiskeres tilvrelse endnu mere besvrlig .
<P>
Den manglende fleksibilitet i forordningen fra 2001 og de forskellige administrative vanskeligheder i de gldende gennemfrelsesfrister har forhindret og eller vil kunne umuliggre fiskernes adgang til de srlige sttteordninger , der er besluttet , srlig de sociokonomiske foranstaltninger , hvis tildeling er gjort afhngig af betingelser , som modtagerne ikke kan opfylde .
<P>
Det m Kommissionen derfor rette op p og hurtigst muligt udforme et forslag til ndring af forordningen , der kan lse de gennemfrelsesproblemer , der er opstet , isr i form af ndrede betingelser for tildeling af den prmie , som fiskerne skal have .
At lade tildeling af den individuelle prmie p 12.000 euro til nogen , der ikke er reder , men kun ansat , vre betinget af ophugning af fartj er det samme som at give med den ene hnd og tage med den anden .
Jeg slutter , hr. formand og hr. kommissr , i hbet om , at der rettes op p denne situation , og at Kommissionen hurtigt fremlgger sit forslag om effektivt at rde bod p de uretfrdigheder , som er skabt efter ophret af fiskeriaftalen mellem Fllesskabet og Marokko .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , nu kan vi godt foretage en vis evaluering af disse foranstaltninger , og der er to ting , som jeg finder srlig relevante .
Den frste , der nok er den vigtigste - og som flere kolleger har nvnt - er de overdrevent strenge betingelser for tildeling af sttten p 12.000 euro til bestningerne .
Som bekendt krves det , for at de kan modtage dette belb , at de fartjer , som de arbejdede p , er blevet hugget op eller er indget i blandede selskaber .
Kommissren har s sagt , at Kommissionen gik ud fra den forudstning , at hvis disse fartjer ikke er blevet hugget op eller er overget til blandede selskaber , er det , fordi de fisker et andet sted , og bestningerne er i arbejde .
Det er imidlertid en forkert forudstning , for i visse tilflde er der redere , som det faktisk er lykkedes for at f bdene til at fiske i andre fiskefarvande , men hvor de kun kan opn en delvis rentabilitet eller et delvist alternativ i forhold til det , som de havde fr i Marokko-fiskeriet .
I andre tilflde afventer rederne selv et fremtidigt alternativ .
S lnge de afventer , eller s lnge de kun har delvise alternativer , er bestningerne eller fiskerne p de fartjer , der var i Marokko , arbejdslse , uvirksomme .
Det er derfor , at det haster med at genoverveje denne situation , s bestningerne , der jo er uden skyld , ikke ofres .
<P>
Det andet punkt , der behandles for strengt , er det forhold , at der , da fiskeriaftalen med Marokko ophrte , var redere , som var ved at f bygget fartjer til at fiske i marokkansk farvand .
Eftersom aftalen ophrte , mtte disse redere ndre p fartjerne og udstyre dem til fiskeri i andre fiskefarvande .
En sdan ndring medfrte forgede udgifter , som rederne mtte betale .
Jeg mener , at det ville vre rimeligt , at denne forordning eller i en anden kunne muliggre medfinansiering fra Fllesskabets side af disse forgede udgifter for rederne .
<P>
Jeg slutter med ligesom andre kolleger at sige , at der virkelig m findes en lsning p disse sprgsml .
Det vil ikke koste flere penge , for det , der fordres for en sdan lsning , er blot den ndvendige fleksibilitet .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , lad mig frst takke Fiskeriudvalget og srlig dets formand , vores kre kollega Struan Stevenson , for denne relevante debat , da det jo er en debat om et sprgsml , som Budgetkontroludvalget har udpeget - som kommissren er ganske klar over - som den vigtigste problematik , nemlig problematikken om den utilstrkkelige gennemfrelse af budgettet , der i 2001 kom op p over 15 milliarder euro .
Jeg kan fortlle , at jeg , inden jeg kom hen til denne debat , konsulterede de seneste gennemfrelsesdata for denne budgetpost , som Kommissionen regelmssigt stiller til vores rdighed , og at jeg kunne konstatere , at der ud over forskuddene stadig ikke er registreret nogen acontoudbetalinger .
Og dt efter , at programmet har lbet i mere end et r !
Jeg mener , at dette mere end noget til overml viser , hvor vanskeligt det har ved at komme i gang .
Som vores kolleger s aldeles udmrket har redegjort for , navnlig fru Migulez Ramos , er det ikke , fordi der ikke er behov for , at dette program bliver gennemfrt .
Behovet findes , men sagen er , at forordningens udformning ikke er ordentlig afpasset , fordi det har for tung en struktur , der ikke er udformet med henblik p virkelighedens forhold .
<P>
Jeg vil derfor gerne appellere til kommissren om at tage behrigt hensyn til det , som medlemmerne har sagt , og som jeg mener er af allerstrste relevans .
Det ville vre trist for os alle , hvis vi her skulle f endnu et flagrant tilflde af utilstrkkelig budgetgennemfrelse , af de europiske institutioners manglende evne til at imdekomme et reelt behov .
Jeg appellerer derfor til kommissren om at revurdere dette problem nje .
<SPEAKER ID=170 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , blot helt kort for at gre et par ting klart .
For det frste hvad angr Portugal , har der ikke hidtil vret nogen klager og problemer ved anvendelsen af midlerne . De disponible midler opbruges her , og der har heller ikke vret nogen klage fra den portugisiske regering om , at der var noget , der ikke fungerede .
For det andet er det rigtigt , at vi hidtil har prsteret betalinger , men den endelige udbetaling har ikke fundet sted , fordi vi ikke hidtil har modtaget nogen ansgninger om betaling hverken fra Spanien eller Portugal .
Vi kan kun vre aktive her , hvis de tilsvarende ansgninger indgives . Mske er vi som Kommission derfor den forkerte at rette disse klager mod .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Fischler !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
