<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg byder velkommen til vores gst i den officielle loge , Litauens prsident , Rolandas Paksas , som i dag er i Bruxelles p sit frste officielle besg uden for Litauen efter valget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Det eneste punkt p dagsordenen er krigen i Irak .
<P>
( Nogle medlemmer i midten og til venstre i salen holdt skilte op , som fordmte den militre intervention i Irak )
<P>
Kolleger , jeg ved , der er strke flelser om denne sag , men jeg beder om , at vi i dag som Parlament handler med anstndighed og vrdighed i lyset af situationens alvor .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , hvis De tillader det , har jeg en meget kort bemrkning til forretningsordenen . Det er fint at have en diskussion , som De her har organiseret , men et parlament skal udtrykke sin holdning gennem afstemninger .
Vi m give de forskellige grupper mulighed for at stille forslag og afslutte denne forhandling med en afstemning .
Ellers er vores diskussion nyttesls .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Nar (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg sttter denne udtalelse .
Jeg mener , at vi har brug for en beslutning med henblik p at fastsl Parlamentets holdning til en krig , der vil delgge en befolkning .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne understrege , at det er formanden , der indkalder til et mde som dette , men i samrd med Formandskonferencen .
Det er blevet aftalt at holde dette ekstraordinre mde i dag .
<P>
Nste uge fr vi lejlighed til at hre premierminister Simitis og kommissionsformand Prodi , og grupperne og medlemmerne kan , hvis de nsker det , give udtryk for deres holdning i form af en beslutning og en afstemning .
Formandskonferencens fastlggelse af dagens mde var for at afholde en debat uden en beslutning .
Jeg flger den holdning og respekterer procedurerne i forbindelse hermed .
<P>
Jeg giver ordet til rdsformanden , hr . Papandreou .
<SPEAKER ID=10 NAME="Papandreou">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg tror , det er strke flelser , der prger os alle i dag , og jeg er klar over , hvilke vsentlige initiativer Europa-Parlamentet har taget i lbet af de sidste uger som et led i de bestrbelser , vi alle har gjort for at bidrage til en diplomatisk og fredelig lsning p Irak-krisen .
Flelserne er s strke , fordi diplomatiet har givet tabt , og en krig er startet , og s tager bedrvelse og skuffelse overhnd .
<P>
Som formanden ogs var inde p , har der vret mange intense drftelser omkring Irak-krisen her i vores kreds , men ogs i det internationale samfund og i FN .
Der har vret et flles grundlag , et flles ml , som kom til udtryk ved mindst to forskellige lejligheder , nemlig da udenrigsministrene mdtes og senere p topplan : mlet om afvbning og fuld overholdelse af FN ' s resolutioner , samtidig med at alle diplomatiske midler skulle vre opbrugt , inden der blev anvendt vold .
<P>
Det grske formandskab har stttet dette ml , og vi har taget initiativer og mdtes flere gange med alle FN ' s medlemmer , bde de permanente og de ikke-permanente .
Vi har mdtes mange gange med USA ' s ledelse , med Kofi Annan og med vbeninspektrerne .
Bde formandskabet og andre medlemmer p formandskabets vegne har foretaget mange rejser til de arabiske lande i Mellemsten , hvor vi og Chris Patten , der rejste sammen med os , mdtes i Sharm el Sheik med udenrigsministrene i de arabiske stater og med lederne i Den Arabiske Liga .
Vi stod for et vigtigt initiativ til at overbringe Irak et konkret budskab p Den Arabiske Ligas vegne , som blev ivrksat , men desvrre lb ud i sandet , og drftelserne herhjemme om , hvad der burde gres , hvad de nste skridt skal vre , og hvordan vi griber denne krise an , har ogs vret vanskelige .
<P>
Det er ikke det rette tidspunkt til at g i detaljer , og det er nok heller ikke det rette tidspunkt til at placere ansvaret for , hvilke muligheder det internationale samfund har udnyttet , og hvilke vi ikke har udnyttet til at fremme en fredelig lsning i denne sag .
n ting er dog sikker , nemlig at der har vret en intens debat , som vil f vigtige resultater og betydelige konsekvenser for den senere udvikling .
Og bde i EU , i det internationale samfund og i FN er vi ndt til at undersge de forskellige aspekter af denne krise og tnke over , hvordan vi skal gribe dem an .
<P>
Jeg vil nvne , at der forleden dag p udenrigsministrenes mde blev givet udtryk for holdninger , som fremhvede disse uenigheder , disse forskellige anskuelser med hensyn til lovligheden af en krig , forskellige synspunkter omkring hensigtsmssigheden af en intervention , konsekvenserne af at intervenere og af ikke at intervenere , og omkring stabiliteten i omrdet .
Samtidig med denne uenighed , som formanden ogs nvnte , som naturligvis ikke er hemmelig , og som vi ikke skal forsge at skjule , mener jeg imidlertid , at formandskabet og alle andre - og isr Rdet sammen med Europa-Parlamentet - br tage stilling til de nste skridt .
For vi str nu i den konkrete situation , at krigshandlingerne er startet .
<P>
Et af de frste elementer , hvad de nste skridt angr , er , som hr . Cox helt korrekt var inde p , at denne krise br give anledning til nogle overvejelser , for det krver ikke kun De , men ogs et stort flertal af EU ' s borgere .
Overvejelser med hensyn til strukturel reorganisering og en egentlig politisk vilje til en flles udenrigspolitik , en EU-udenrigspolitik , som kan tale med n stemme og have gennemslagskraft i internationale anliggender , p internationalt plan , p den internationale scene .
<P>
For det andet er vi ndt til at se p de problemer , som snart vil opst i Irak-omrdet , og imdeg problemer som den humanitre krise , der sandsynligvis vil komme .
Jeg vil gentage , hvad Kofi Annan sagde i gr i Sikkerhedsrdet , nemlig at det internationale samfund mske i sidste ende vil kunne forenes om den irakiske befolknings skbne .
Og det er sandt , at der under drftelserne forleden blandt udenrigsministrene i Rdet - en uformel drftelse , ganske vist , men betydningsfuld - fremkom flere forslag , som vi under alle omstndigheder kan arbejde videre med og bruge som rettesnor for de nste skridt .
<P>
Frst og fremmest m vi se p de store humanitre problemer , som vil opst i klvandet p krigen i Irak , og isr konsekvenserne for nabolandene , men ogs de problemer , vi vil f i selve EU p grund af flygtningestrmmen .
<P>
En anden vigtig ting er at sikre Iraks suvernitet og territoriale integritet .
<P>
Et tredje vigtigt problem er stabiliteten i hele omrdet .
En krig kan destabilisere og skabe problemer i nabolandene . Et af disse , Tyrkiet , har desuden sgt om optagelse i EU .
Og for f dage siden drftede vi i Europa-Parlamentet i Strasbourg det kurdiske sprgsml og frygten for , at denne krise vil skabe en ny front af krigen .
Samtidig er vi imidlertid ogs ndt til at se p de konsekvenser og flgevirkninger , som denne krig vil have for Tyrkiet , for vi er ndt til at sikre , at reformerne i landet fortsat flger en europisk kurs .
<P>
En anden faktor af betydning for omrdet og for stabiliteten i Mellemsten er selve Mellemsten-sprgsmlet , fredsprocessen .
Hvad denne proces angr , er der i EU en enstemmig opbakning om den skaldte kreplan , som vi ikke blot nsker offentliggjort , men ogs gennemfrt s hurtigt som muligt .
Hvordan situationen end udvikler sig fremover , er vi desuden i hele denne procedure ndt til at fremhve FN ' s yderst vigtige rolle .
Ogs her er der heldigvis enighed .
Selv om vi ikke var i stand til at holde FN tilstrkkeligt i forgrunden i den foregende fase , m vi fra nu af arbejde for , at FN indtager den position , der tilkommer det .
<P>
I denne forbindelse er der nok endnu to vigtige sprgsml , som vi skal tage stilling til .
For det frste de transatlantiske relationer , forholdet mellem EU og USA .
Som bekendt har dette forhold vret og er stadig i krise .
Det er der slet ingen tvivl om .
S nu er tiden inde til benhjertige drftelser om , hvad der er de egentlige problemer i dag , hvad de egentlige udfordringer bestr i , hvordan vi behandler de store sprgsml lige fra massedelggelsesvben til miljsprgsml , fattigdom og sociale skvheder . Tiden er inde til en benhjertig dialog med USA , en dialog , som forhbentlig kan betyde , at vi finder en mde at indg i et reelt samarbejde p , et samarbejde om sikkerhed , om at fremme virkelig fred og en egentlig global ledelse , som er baseret p vrdier , der er flles for EU , vrdier , som vi deler i EU , og som udgr grundlaget for det fllesskab , vi lever i .
<P>
En anden vigtig ting er , at vi i disse uger har haft et snvert samarbejde med den arabiske verden .
Dette samarbejde har vist , at den aktuelle konflikt i Irak ikke er og ikke br vre en krig eller en konflikt mellem kulturer .
Tvrtimod er vi ndt til at styrke bndene til den arabiske og muslimske verden og srge for , at der er en reel dialog mellem kulturerne , en dialog , som netop vil fokusere p de af menneskehedens problemer , som vi har et flles ansvar for , og give os mulighed for inden for rammerne af dette flles ansvar at drfte , hvilke metoder der er de bedste , og hvilke flles vrdier vi har , som kan vise vej , nr vi skal lse problemerne .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at jeg har en fornemmelse - og mske har den et strejf af optimisme i disse vanskelige tider - af , at medlemsstaterne , og ligeledes borgerne , har viljen til , at denne krise i Irak , som er blevet drftet s indgende og sikkert fortsat vil blive drftet i de kommende uger og mneder , mske r , kan danne udgangspunkt for , at vi i EU drager nogle vigtige konklusioner med hensyn til vores egne institutioner , vores egen rolle , vores egne udfordringer , og hvordan vi imdegr situationen mere effektivt .
Jeg kan kun sige , at det var min fornemmelse , at det var denne vilje , der kom til udtryk under udenrigsministrenes forhandlinger i Rdet forleden .
Min fornemmelse siger mig , at selv om der hersker bitterhed og skuffelse over , at vi ikke kunne finde frem til en flles handling i Irak-sprgsmlet , m dette ikke medfre splittelse , og vi m i stedet se p mulighederne for flles fodslag ved at analysere problemerne og komme videre .
<P>
Jeg tror , at dette budskab , dette ml vil finde sttte hos Europa-Parlamentet , som har kmpet s meget for den flles udenrigspolitik og for at styrke den europiske tilstedevrelse p den internationale scene og EU ' s integration , og som kommer til at spille en afgrende rolle i denne henseende .
Mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Dem , og jeg ser frem til at hre Deres kommentarer .
<SPEAKER ID=11 NAME="Patten">
Hr. formand , som De sagde tidligere , drftede Parlamentet sidste uge Irak-krisen i nsten fire en halv time .
Det var en god og ansvarlig drftelse .
En uge senere , fra Kommissionens synspunkt , er jeg rlig talt ikke sikker p , at jeg kan bidrage yderligere til , hvad jeg sagde sidste uge , men den slags overvejelser har sjldent fet politikere til at holde sig tilbage .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Formanden .
Eller en universitetschancellor !
<P>
Patten , Kommissionen .
( EN ) Jeg vil i det mindste ikke tale latin !
<P>
Jeg vil fremlgge et eller to yderligere synspunkter , som jeg hber vil vre nyttige i drftelsen , som jeg er sikker p , at De , hr. formand , gjorde ret i at indkalde til i samrd med gruppeformndene .
<P>
Drftelsen finder sted p en uhyre dyster baggrund .
Uanset resultatet af krigen i Irak - og vi m alle bede til , at den militre fase bliver s kort og ublodig som mulig - kan det ikke ngtes , at dette har vret en meget drlig periode for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , en meget drlig periode for EU som helhed , en meget drlig periode for FN , NATO og det transatlantiske forhold .
<P>
Jeg vil lige komme med en bemrkning om det transatlantiske forhold .
Det meste af det , vi nsker at opn som europere , har vi strre chance for at opn , hvis vi kan arbejde sammen med USA .
<P>
( Bifald )
<P>
Det glder ligeledes , at det meste af det , som USA nsker , bedst kan opns , hvis USA kan samarbejde med EU .
<P>
( Bifald )
<P>
Og i sidste ende er der ingen tvivl om , at verden , hvad angr velfrd , sikkerhed og stabilitet , er bedst tjent med , at USA og EU arbejder sammen .
<P>
( Bifald )
<P>
S fremtiden for de transatlantiske forhold angr i hj grad os alle , og det var helt p sin plads , at udenrigsministeren henviste til emnet i sine bemrkninger .
<P>
Det grske formandskab udfoldede heroiske bestrbelser p at fastholde en flles holdning .
Det Europiske Rds erklring af 17. februar var efter min mening godt bedmt . Medlemsstaterne er enige om truslen om spredning af massedelggelsesvben .
De er enige om behovet for en fuldstndig og effektiv afvbning af Irak . De er enige om , at FN skal forblive centrum for den internationale orden .
De er rent faktisk enige om , at magt br anvendes som sidste udvej . Men de var uenige - desvrre i fuld offentlighed - om , hvornr det punkt blev net .
<P>
Hvordan kan vi nu f samling p tingene igen ?
Hvordan kommer vi ud af dette , ikke kun i hel stand , men ogs styrket af de sidste ugers prvelser ?
<P>
Vi br huske p , hvor tt og effektivt vi samarbejder - ikke kun inden for EU , men p tvrs af Atlanten - om en lang rkke internationale emner .
Vi br fordoble vores indsats .
<P>
P Balkan arbejder vi f.eks. intensivt p at skabe konomisk og politisk stabilitet .
Jeg var i Serbien i sidste uge , og jeg s der befolkningens beslutsomhed for at sikre , at den skrbelige stabilitet , der hersker , ikke lider nederlag efter det foragtelige drab p Zoran Djindjic .
Jeg hber , at stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rd senere i dag og i morgen igen vil love at fastholde udviklingen og forbindelsen mellem disse lande og EU .
<P>
Vi m fastholde fokus p Afghanistan , som vi havde et donormde om her i Bruxelles i begyndelsen af ugen . Det var en tilkendegivelse af , hvor vigtig en rolle vi spiller i FN-samarbejdet om genopbygningen af landet , som stadig str over for rystende problemer .
Efter kampene i 2001 lovede EU at hjlpe s lang tid , det tager at bringe stabilitet og en holdbar regering p plads .
Parlamentet var med til at sikre , at der var ressourcer til at opfylde dette lfte .
Det m vi huske .
<P>
Jeg gentager , hvad jeg sagde til Parlamentet i sidste uge , nemlig at vi ogs skal fastholde fremdriften i vores egen udvidelse .
Beslutningen om at optage 10 nye medlemsstater er ikke nogen tilfldig indskydelse , der kan drages i tvivl i forbindelse med uvedkommende begivenheder .
Det er et strategisk valg p vores kontinent .
Og det er et valg af historiske proportioner .
Vi m fortstte ufortrdent , ligesom vi m fortstte det arbejde , vi offentliggjorde i vores meddelelse sidste uge om et bredere Europa .
I meddelelsen fastlagde vi en vision om , hvordan vores naboer , ikke kun mod st , men ogs mod syd , kan forvente at f del i vores velfrd og stabilitet , hvis de er parate til at rette ind efter vores vrdier og vores lovgivning .
Vores forslag til et bredere Europa betyder oprettelsen af et flles konomisk og socialt omrde , hvor alle lande har fuldt medlemskab af det indre marked og muligvis fr del i de fire friheder .
<P>
Vi m ogs fortstte med fredsprocessen i Mellemsten .
Det er opmuntrende , at den amerikanske prsident nu er klar til at g videre med planen om en tostatslsning , som blev udarbejdet , er jeg ndt til at sige , for adskillige mneder siden af den internationale kvartet .
Men vi er ndt til at sikre en hurtig gennemfrelse af disse ider , ikke en lang drftelse med parterne om deres berettigelse .
Sdanne drftelser har tidligere vist sig at vre uendeligt frustrerende , fordi parterne har forsgt at udnytte samarbejdsviljen til at stille uforenelige betingelser .
Vi kan alts ikke endnu en gang tillade , at fredsprocessen bremses af uforenelige betingelser , s der i praksis ikke bliver fred , men mere blodsudgydelse .
<P>
( Bifald )
<P>
Mere umiddelbart er hele EU ndt til at tilstrbe at bygge videre p det , vi har til flles i vores tilgang til den konflikt , der nu begynder i Irak .
Kommissionen har arbejdet hrdt bag kulisserne , sammen med internationale organer , for at bidrage til den humanitre bistand , der kan blive ndvendig .
Jeg har selv drftet disse emner i Jordan , Tyrkiet og Iran i de seneste uger .
<P>
Kommissionens Kontor for Humanitr Bistand , ECHO , har forstrket sin tilstedevrelse i regionen .
Der er nu fem permanent udstationerede teknikere p regionalkontoret i Amman , som dkker Irak og hele Mellemsten , en yderligere ekspert har base i Jerusalem og en syvende person er standby i Amman .
ECHO har desuden opretholdt regelmssig kontakt med de vigtigste humanitre organisationer , f.eks. den Internationale Rde Kors Komit og FN ' s flygtningehjkommissariat .
<P>
Siden januar i r har ECHO gennemfrt tre ture til selve Irak for at vurdere situationen og forberede eventuelle operationer .
Kontoret har ogs gennemfrt flere ture til nabolandene .
<P>
Ud over de 15 millioner euro , som er remrket humanitre operationer i Irak i 2003 har Kommissionen naturligvis givet bemyndigelse til at godkende fast-track-hjlp for yderligere 3 millioner euro p mindre end 72 timer .
Hvis der opstr krise i et naboland , vil det desuden vre muligt at vedtage yderligere 3 millioner euro til det forml .
Afhngig af behovets omfang kan vi blive ndt til at ansge om yderligere midler til humanitre forml fra reserven til ndhjlp .
<P>
Baseret p tidligere erfaringer - ECHO har ydet humanitr bistand til Irak siden 1992 - forventer vi , at Kommissionens bidrag sandsynligvis vil fokusere p sundhed , vand og sanitet .
Nogle internationale organisationer og ngo ' er forudser ogs mangel p fdevarer med afbrydelsen af olie for mad-programmet .
Det er noget , vi kan blive ndt til at se p , hvis problemet opstr .
<P>
ECHO vil i det hele taget arbejde tt sammen med FN ' s organer og vil deltage i de aktuelle udvekslinger af information .
Jeg vil gerne tilfje en ting her .
Jeg er sikker p , at ingen her i Parlamentet undervurderer modet og engagementet hos vores humanitre ndhjlpsgrupper ude i marken .
Jeg synes , vi alle har god grund til at vre stolte af dem , stolte af det arbejde , de allerede har udfrt i den region , og stolte af det arbejde , de desvrre er ndt til at udfre i alt for mange dele af verden .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi skal ogs gre alt , hvad vi kan for at hjlpe Tyrkiet med at klare det politiske pres , som de seneste begivenheder har skabt , og ogs hjlpe Iraks andre naboer - fra Jordan og Syrien til Iran .
Som jeg nvnte tidligere , havde jeg p mine seneste rejser i omrdet mulighed for bedre at forst den effekt , som en krig i Irak kan f p disse lande .
Kommissionen vil fortsat overvge og vurdere situationen nje og vil sammen med Rdet se p mulige reaktioner fra EU ' s side .
<P>
Under de nuvrende omstndigheder skylder jeg at sige , at det glder mig meget , at vi har taget initiativ til p en velovervejet mde at udvikle vores forhold til Iran og uden at forbig de uoverensstemmelser , vi har med landet .
Jeg tror , det er uhyre fornuftigt , at vi prver at udvikle vores forhold til Iran .
<P>
I en artikel tidligere p ugen mindede en anset avisredaktr os om , at efter ondskab og lidelse var strmmet ud af Pandoras ske , var der hbet tilbage til at lindre smerten hos de lidende .
S vi skulle mske holde fast i hbet om , at krigen slutter hurtigt og med mindst mulige tab - hvilket fles i srlig grad , uanset hvilket syn man har p konflikten , af alle dem , der har landsmnd involveret i krigen .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi m ogs hbe , at det vil vre muligt i internationalt regi at fordele humanitr bistand hurtigt og effektivt , hvor der er strst behov for det .
Vi hber , at den politiske og konomiske genopbygning af Irak snart kan begynde , ogs her i internationalt regi .
Et punkt , jeg berrte sidste uge - og Parlamentet m undskylde , at jeg gentager det - var , at hvis Irak efter en krig ledes i henhold til et FN-mandat som sttimor , Kosovo og Afghanistan , hber jeg , at det anerkendes under disse omstndigheder , og at en del af ren herfor gr til dem , der har insisteret p det fra begyndelsen .
<P>
Vi m s hbe , at genopbygningen i internationalt regi kan ivrksttes p en sdan mde , at Iraks territoriale integritet fastholdes , og Irak selv fr lov at styre processen .
Vi m ogs hbe , at de , der tror , at valget i den arabiske verden str mellem provestlig despoti og antivestlig demokrati , tager fejl ; hbe , at flgerne p regionalt plan vil vre positive - og , hvis de er negative , at de kan begrnses ; hbe , at den jeblikkelige krise kan stte gang i fredsprocessen i Mellemsten efter en fortvivlende dyster periode , hvor tingene er get tilbage ; hbe , at de , der tror , at denne krig vil bekmpe international terrorisme - snarere end at give ilden nring - har ret ; og endelig hbe , at de mange institutioner og forhold , der har vret sat p en hrd prve i de seneste uger , herunder EU og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er blevet styrket af en fornyet erkendelse af , i hvor hj grad vi har brug for en international styringsmekanisme .
<P>
Jeg vil gerne slutte med en sidste bemrkning . Den udfordring , vi str over for i dag , den udfordring , som vi vil st over for i de kommende uger og mneder , overgr , hvad Winston Churchill engang kaldte " the thankless deserts of Mesopotamia " ( Mesopotamiens ubnhrlige rkener ) .
Vi str over for et meget klart valg i de kommende mneder .
Skal vi vende tilbage til verden , som den blev regeret , eller ikke regeret , i det 19. rhundrede - en verden med rivalisering mellem national suvernitet og magtbalance ?
Eller skal vi forsge at genopbygge institutioner og global styring , som er blevet opbygget s smertefuldt i det sidste halve rhundrede ?
Det er det klare valg , vi vil st over for .
Jeg ved godt , hvilken side jeg vlger .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , nr det handler om krig og fred , er vi alle dybt berrt , med vores forstand , med vores intellekt , med vores hjerte og med vores flelser .
Jeg beder alle om at fre denne vanskelige debat i gensidig respekt , om at mde hinanden - selv om vi er af forskellig opfattelse - med den indstilling , at alle har god vilje .
Jeg siger det s tydeligt , fordi vi her i Europa-Parlamentet , nr det handler om grundlggende sprgsml om Europas fremtid , altid har haft held med til sidst at finde en flles holdning .
Vi m ikke tillade , at vi i diskussionen om Irak-krisen bliver delt i principielle sprgsml her i Europa-Parlamentet , men vi skal sammen betrde vejen ind i fremtiden i grundlggende sprgsml !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Mine damer og herrer , nr vi betragter begivenhederne i nat dr , hvor vi str nu , skal vi tage fat p rsagerne .
Jeg gentager : Vi ville ikke have oplevet begivenhederne i nat og det , som flger i de kommende dage og uger , hvis det ikke havde vret for Saddam Husseins forbryderiske system med tortur , efterretningstjeneste , med mord og drab .
Saddam Hussein er den ansvarlige for den udvikling , vi befinder os i nu !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Vi beklager , at det ikke var muligt at n frem til en flles holdning om afvbning af Irak i FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
( Tilrb : hvorfor dog ?
)
<P>
Vi beklager det virkelig dybt !
Johannes Paul II ...
<P>
( Tilrb )

<P>
Ja , han str jo andre nrmere i dette sprgsml end dem , som nu vil kritisere mig for , at jeg citerer ham - Johannes Paul II har alts meddelt flgende gennem sin talsmand : " Den , der afgr , at alle fredelige midler , som er blevet stillet til rdighed i henhold til international ret , er udtmt , tager et stort ansvar p sig for Gud , for sin samvittighed og for historien .
" Ja , den amerikanske prsident George Bush - med erfaringen fra den 11. september , som for USA betyder , at USA befinder sig i krig , det er den amerikanske psykologi - tager ansvaret , og han tager det isr sammen med andre . Prsident Bush sagde flgende i nat : " We have no ambition in Iraq except to remove a threat and restore control of that country to its own people !
" ( Vores eneste ambition i Irak er at eliminere en trussel og overdrage kontrollen over landet til befolkningen ) .
<P>
Hvis det handler om denne mlstning , str vores gruppe bag den , s kan man ikke vre neutral !
<P>

( Bifald fra hjre )
<P>
Mine damer og herrer , der er ingen anledning til antiamerikanisme .
Det siger jeg ogs med min nationalitet , selv om jeg taler som europer her . Vi havde gerne set , at der blev handlet fra FN ' s side , men i en tid , hvor vi str over for faren for antiamerikanisme , m vi ikke glemme , at det var amerikanerne , der befriede de mennesker , der befandt sig i nationalsocialisternes koncentrationslejre !
<P>


( Bifald fra hjre )
<P>
Vi m huske p i dag , at det var en amerikansk prsident , nemlig Ronald Reagan , som i midten af 1980 ' erne sagde - og der blev smilet ad ham p grund af det : " Mr .
Gorbatchev , break the wall down ! " Det forekom dengang mange latterligt , det var en vision , og uden amerikanerne - naturligvis ogs uden Gorbatjov - ville denne ndring ikke have vret mulig i Europa .
Og det m vi huske p i dag !
<P>

( Bifald fra hjre )

<P>
Men mine damer og herrer , og jeg siger det med stor alvor : Man kan ogs kritisere meget hos en stormagt som USA , der er en verdensmagt , og der er meget , vi heller ikke er indforstet med .
Vi ville ikke synes , at det var rigtigt , hvis denne verden til sidst kun havde n stor magt , og de andre ikke lngere kunne ve indflydelse . Derfor lyder kravet i dag i disse svre timer til os , til europerne selv : Lad os kritisere amerikanerne mindre og sprge os selv , europerne , mere om , hvad vi kan gre for at blive enige , for at blive strke , for at kunne pvirke vores amerikanske venner !
Det er det ansvar , vi selv har i dag !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Jeg er fuldt ud enig i det , hr .
Papandreou og hr .
Patten sagde , nemlig at vi ogs skal presse vores amerikanske venner nu , s det ikke kun bliver ved ordene , nr det handler om at sikre freden i Mellemsten . Israel har ret til at leve inden for sikre grnser , men det palstinensiske folk har ogs ret til at leve inden for sikre grnser og i vrdighed .
Og sammen - europere og amerikanere - skal vi bidrage til det nu !
<P>
( Bifald fra hjre )


<P>
Mine damer og herrer , lad mig afslutningsvis gre opmrksom p det gode resultat i EU - og derfor er min appel , at vi ikke skal lade os dele i denne konflikt - Europa , EU er i dag en fredssammenslutning , fordi det er retten , som glder hos os i EU , og ikke den strkestes ret ! Lad os fremover gre alt , sledes at det ikke lngere frer til dannelse af akser mellem hovedstder - den ene mod den anden - men vi skal handle i fllesskab som europere .
Det er det krav , vi skal stille os selv i disse dage !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er srgelige tider .
Den krig , der har vret spet om , er ved at vre en realitet .
Jeg beklager dybt p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , at det ikke er lykkedes at finde en fredelig lsning , og jeg hber , at der ikke sker store civile tab , der trkker et spor af dd og delggelse blandt en befolkning , hvor halvdelen er under 15 r .
<P>
Den irakiske befolkning straffes p to mder : straffen under Saddam Hussein og den yderligere straf ved en uretfrdig krig .
Trods denne ekstremt alvorlige situation opfordrer vi endnu en gang regeringerne i medlemsstaterne og i de fremtidige medlemsstater til ikke at deltage i en ensidig , forhndsafvbnende krig , der er moralsk og juridisk tvivlsom , og som er i strid med nskerne hos de fleste europere .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Vores gruppe opfordrer endnu en gang Det Europiske Rd til at mdes og ge bestrbelserne p at overvinde den nuvrende splittelse og finde flles europisk fodslag .
<P>
Unionen er et fllesskab af vrdier , der regeres ved lov , og medlemsstaterne er forpligtet til at rette sig efter den solidaritet og gensidige forpligtelse , der er fastlagt i traktaterne , og som ligger bag den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Den nuvrende situation er srdeles problematisk .
Den Europiske Union er splittet , FN kan hverken komme frem eller tilbage , og vi er vidne til filosofien bag en uundgelig krig .
Vi m imidlertid ikke fortabe os i pessimisme eller defaitisme .
<P>
Michel Rocard har med rette sagt , at ingen regeringer betvivler , at Saddam Hussein er en farlig krigsforbryder , der frhen har forsgt at skaffe sig massedelggelsesvben med alle midler , at hans ord og underskrift ikke vkker tillid , og at diktatoren skal underkastes Den Internationale Straffedomstols retfrdighed . Det stemte Parlamentet for i januar med modstand fra PPE-DE-Gruppen .
Det skal vi holde fast i .
Splittelsen i EU handler om rytme og midler .
Vi skal med andre ord kunne sprge os selv , hvorfor splittelsen i EU er s stor .
Og det er vores ansvar .
I den forbindelse deler jeg synspunkt med formanden for De Europiske Socialdemokrater , Robin Cook , der i Underhuset sagde , at vores interesser beskyttes bedre i form af multilaterale aftaler end af en verdensorden , der styres af regler snarere end ensidige handlinger .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Mine damer og herrer , det er ikke et sprgsml om , hvorvidt vi er venner med USA .
Vi er loyale partnere og ikke lakajer .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Forskellen for jeblikket er , at vi ikke deler Bush-regeringens doktrin om et forhndsafvbnende angreb .
Og jeg kan ikke acceptere , at Jimmy Carter p nogen mde er mindre amerikansk , fordi han hvder , at krigen er uretfrdig .
Det er fuldstndig absurd .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Et yderligere element er , at den nuvrende regering i USA nsker at tegne kortet for hele Mellemsten om et rhundrede efter , de to europiske kolonimagter - Storbritannien og Frankrig - inddelte Mellemsten med lineal og pen , og man behver blot at se p kortet .
Der er ikke plads til dette i verden i dag .
Og det er helt forfrdeligt , at vi , som alle ved , fr at vide , at markedet for genopbygningen af Irak allerede er fordelt - og forrest i den k str den virksomhed , der indtil for to r siden blev ledet af viceprsidenten for USA .
Det er uacceptabelt .
<P>
Hr. kommissr , min gruppe stemmer for humanitr bistand , der administreres af civile i Irak .
Hvad angr genopbygningen , er vi ndt til at drfte det , men det br ikke tilfalde os at betale for den skade , der forvoldes af andre , som det f.eks. sker i Palstina .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Dette er derfor Kommissionens ansvar .
<P>
Med forlov , jeg anerkender , at der efter 11. september er frygt i USA , men en stor amerikaner , en stor amerikansk prsident , Franklin Delano Roosevelt , sagde , at det eneste , vi skal frygte , er frygten i sig selv , da han kastede USA ud i den dle opgave med at befri Europa - undtagen mit land desvrre .
Og derfor kan vi ikke leve i frygt og terror .
Vi skal vre positive .
<P>
Og nr vi tilskynder til dialog med andre kulturer , m jeg sige til Dem , hr . Poettering , at dialogen med islam - ikke kun med det arabiske folk - skal baseres p noget positivt , og den store arabiske poet fra mit eget land , fra Crdoba , Ibn-Hamz de Crdoba , sagde med rette , at krigens blomst er ufrugtbar , og det skal vi bestemt erindre .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Man kan ikke indlede en dialog p basis af trusler og krig .
<P>
Og lad mig i forbindelse med det , der skete i Sikkerhedsrdet , tilfje - og mange lande har ngtet at bje sig for presset - at vi ikke , som Robin Cook ogs har sagt , kan ignorere den vigtige kendsgerning , som er , at hvis vi virkelig tror p et internationalt samfund , der er baseret p bindende regler og institutioner , s kan vi ikke blot glemme disse , nr resultaterne ikke passer os .
Det er et vigtigt punkt .
<P>
Hvis vi tror p FN , skal vi sttte og styrke det .
Vi kan ikke ensidigt tage ansvaret for at sige , at det , der er gjort hidtil , ikke giver mening .
Hvis vi alle nsker fred , hvis vi er imod blodtrstige tyranner , hvis vi gr ind for en aktiv politik med henblik p at destruere massedelggelsesvben , skal vi vre i stand til , hr. rdsformand , at blive forenet igen , og det , min gruppe respektfuldt anmoder om , er , at De sender det budskab , dette krav , der stttes af millioner af europere , s Det Europiske Rd taler tydeligt , og s vi kan blive forenet og igen stte gang i en seris fredsproces i Mellemsten - der er tvingende ndvendig - og sikre vores fremtid som en strk , konsolideret og kapabel Europisk Union set med egne og resten af verdens jne .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , dette er ikke en retfrdig krig .
Den Liberale Gruppe har her i Parlamentet hele tiden hvdet , at krig kun kunne retfrdiggres som en sidste udvej , hvis inspektionerne slog fejl , og hvis det var udtrykkelig autoriseret af FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Vi foretrkker argumentets magt frem for magtanvendelse .
Ikke desto mindre , selv om vi afskyr Saddam Husseins regime , beklager vi dybt , at bomberne falder over Baghdad , mens vi spiser morgenmad her i Bruxelles .
Jeg hber for det irakiske folks skyld og vores troppers skyld , som udfrer deres pligt som professionelle soldater , at denne krig vil blive s hurtig og ublodig som mulig .
<P>
Uden FN ' s mandat og moralske autoritet phviler det de lande , der frer denne krig , at gre det i overensstemmelse med internationale regler for krigsfrelse .
Det indebrer , at der ikke anvendes uforholdsmssig magt , at der ikke anvendes fragmentationsbomber , som efterlader sm miner rundt omkring , at der ikke anvendes lammende gas , som den , der blev brugt i teatret i Moskva , at der ikke anvendes delggende MOAB-bomber , hvor lufteksplosion og paddehatteskyer forrsager massedelggelse .
De skal ogs srge for ikke at efterlade forarmet uran i den irakiske rken .
<P>
( Bifald fra Den Liberale Gruppe )
<P>
Nr denne krig er forbi , vil det vre bydende ndvendigt , at USA og Det Forenede Kongerige hurtigt lever op til deres ansvar og genopbygger et fredeligt , stabilt og velstende Irak for de indbyggere , der har lidt s forfrdeligt under vores sanktioner .
Det vil krve ophvelse af sanktionerne og jeblikkelig humanitr bistand .
Det betyder forening af de forskellige samfund i Irak og opbygning af stabile institutioner til at sikre fremtiden .
Ud over det m der oprettes en domstol , som kan stille de folk til ansvar , som har forbrudt sig mod det irakiske folk , og kontrollen med oliefelterne skal gives tilbage til det irakiske folk .
<P>
Hvis disse lande kan anvende samme overbevisning og beslutsomhed til lsningen af den israelske / palstinensiske konflikt og samme nidkrhed til at eliminere deres egne massedelggelsesvben , som de krver af irakerne , s kunne vi mske gre fremskridt .
Det er vigtigt , at USA ikke handler ensidigt i beslutningen om Iraks skbne .
Nr krigen er forbi , skal EU vre fanebrer for de humanitre vrdier .
Vi skal vre tolerante og storsindede , og vi skal ptage os vores ansvar i genopbygningen af Irak .
Det er ikke tidspunktet at tinge med USA om omkostningerne ved genopbygningen .
Europa skal spille med bne kort .
<P>
Nr stats- og regeringscheferne mdes i denne weekend , m de drfte , hvordan vi kan begrnse krigens negative effekt p Europas konomi , hvordan ECB kan st klar til hurtigt at genskabe tilliden til vores valuta , hvis det bliver ndvendigt , og hvordan regeringerne p ny kan forpligte sig i forbindelse med de reformer , der er ndvendige for at give Europas konomi nyt liv .
De skal ogs drfte og vre forberedte p , nr krisen er ovre , at drfte , hvorfor Europa svigtede Irak .
<P>
Det kan meget vel komme dertil , at denne krise vil vise sig at vre et vendepunkt , hvis vores stats- og regeringschefer i sidste instans vedkender sig behovet for en flles udenrigspolitik og en enkelt EU-plads i FN ' s Sikkerhedsrd , fordi Europas problematiske stammekultur betyder , at Washington vinder .
Den lre , man kan drage af denne krise i London , Paris , Berlin og Madrid , er , at vores verdensbillede ville vre gldende , hvis vi havde en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , her til morgen , da solen stod op over Baghdad , blev befolkningen brat vkket af tunge og uudholdelige drn fra de frste bomber .
Disse mnd , kvinder og brn er de samme mennesker , som nogle af os mdte for et par uger siden , og som vi havde lejlighed til at stille sprgsml .
I disse dramatiske timer mindes vi deres ansigter .
De ved , at 3.000 missiler vil blive affyret mod Irak fra frste frd .
De venter p at se eller gense de grusomme og skrmmende bombefly F-15 , F-16 , B-1 , B-2 , B-52 , Awack eller Apache flyve i pendulfart over deres land .
<P>
Bush vover at nvne re , moral og Gud , selv om han har truffet den mest umenneskelige og utilgivelige beslutning af alle .
Han har afbrudt den fredelige afvbning af Irak for at sende 600 kampfly , 70 krigsskibe , 6 hangarskibe , kolonner af kampvogne og 300.000 soldater mod dette land , der er udmattet af tidligere krige og en ulovlig embargo , og hvor halvdelen af befolkningen - som det allerede er nvnt - er under 15 r .
Det er muligt , at nogle af de 600 journalister , der flger med de amerikanske tropper , vil sende os jubelscener med irakere , der modtager deres befriere med slik og blomster .
Det blev vi lovet af Kanan Makiya , der er en kendt eksiliraker , og George W . Bush .
New York Times Magazine oplyser os om , at Kanan Makiya , der er prsidentens rdgiver , og som har boet i Cambridge siden 1968 , brugte en stor del af mdetiden i Det Hvide Hus i januar p at forklare sin uoplyste vrt , at der findes to slags muslimer i Irak , nemlig shiitter og sunnimuslimer .
Dette siger noget om kendskabet til Irak og overvejelserne om landets fremtid i magtens top i USA !
<P>
Kan det passe , at det er disse folk , i stedet for det internationale samfund , der skal bestemme , om der skal vre krig eller fred ?
Hvilke perspektiver giver de det irakiske folk ?
At Saddam Hussein fjernes ?
Det irakiske folk vil ganske givet ikke begrde tabet af denne diktator .
Men hvad s ?
En langsigtet amerikansk militrbesttelse i et af de strste og mest emblematiske lande i den arabiske verden ?
Hvem kan tro , at dette vil blive accepteret ?
Og hvilke perspektiver gives der til resten af verden ?
Vil man indlede nye jagter p slyngelsstaterne , som general Westley Clarck , der ledede NATO-styrkerne i Jugoslavien , har ladet forst .
Han har udtalt , at hvis det endelige ml er at stte en stopper for terrortruslen , er Irak blot en del af en strre kampagne .
<P>
Kender vi virkelig omfanget af den kdereaktion , vi stter i gang i hele regionen ?
Dette kan vre en trussel for hele planetens sikkerhed .
I den mest magtfulde supermagt , historien har kendt til , udrber man benlyst sig selv til imperialister , selv om det betyder en forgelse af globale skel og problemer og terrorismen .
Historien vil vise , at den offentlige modstand mod denne uansvarlige politik har vret strk .
Historien vil vise , at modige mennesker har hvet stemmerne , herunder kirken .
Den vil vise , at statsmnd har turdet sige nej og st fast p trods af pres , bagvaskelse og endda trusler .
<P>
Hvad vil vi huske om Europas rolle i disse historiske begivenheder ?
Jeg m indrmme , at jeg ikke her til morgen har hrt noget vsentligt .
Vil EU turde krve et jeblikkeligt stop for denne uretfrdige , ulovlige og farlige krig ?
Hvad siger Unionen om den irakiske befolknings skbne ...
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
...
herunder de kurdiske og irakiske flygtninge , der trues af krigen ?
Uanset om der er enstemmighed blandt de 15 medlemslande , er der visse indsatser , som Europa m og skal gre uanset omstndighederne .
Det er er selve grundlaget for vores internationale system , der har fungeret siden 1945 , og den lovgivning , dette medfrer for alle demokratier , der er p spil .
<P>
Derfor m Europa udtrykke sin holdning over for Bush-regeringens nye strategiske doktrin , der lovpriser militr styrke , retfrdiggr unilateralisme og legitimerer forebyggende krig .
Vi m vende os kraftigt imod den meget alvorlige prcedens , som det er , nr det amerikanske forsvarsministerium ikke udelukker brugen af taktiske atomvben eller nervegas imod Irak .
Vi m klart tage afstand fra den uansvarlige beslutning , der ensidigt er truffet af en gruppe stater , heriblandt to medlemsstater , om at erklre krig uden FN ' s Sikkerhedsrds godkendelse - og endda mod et overvldende flertal .
Europa skal indg meget mere aktivt i fredsprocessen i Mellemsten med henblik p at finde en retfrdig og varig lsning p det palstinensiske problem .
Men nr man lader krigen i Irak fortstte , tillader man situationen i Mellemsten at udvikle sig til den vrst tnkelige .
Man bner drene til helvede , som formanden for Den Arabiske Liga har advaret om .
Den eneste europiske institution , der har taget stilling til denne krig , er , nr det kommer til stykket , Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Jeg minder om vores beslutning , der blev vedtaget den 30. januar , hvor Europa-Parlamentet understreger sit nske om fred og overholdelse af international lov og samtidig fuldt ud sttter hr .
Blix ' og hr .
El Baradeis arbejde .
Vi har givet udtryk for , at de overtrdelser af resolution 1441 , der hidtil er afslret af vbeninspektrerne , ikke retfrdiggr denne militraktion , og endelig har vi udtrykt vores modstand mod enhver unilateral militraktion og vurderet , at forebyggende krigsfrelse er i strid med international lov samt med FN ' s charter , og at dette medfrer en endnu alvorligere krise , der vil omfatte flere lande i regionen .
<P>
Dette giver i det mindste vores formand mulighed for at komme med et strkt , eksplicit og klart indlg i Rdet i dag .
Men det sidste ord er ikke sagt i denne sag .
Nr det kommer til de meget alvorlige begivenheder , der foregr lige foran os , og som risikerer at lbe lbsk , m vi leve op til vores ansvar og vende denne krig .
Det gamle Europa skal vise sig i stand til at fremstte visioner om en ny verden .
Lad os hre efter de appeller , der kommer fra vores medborgere .
Det er det , de forventer af os .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Dem for afholdelsen af denne forhandling og indkaldelsen til dette ekstraordinre mde .
Der blev i vrigt afholdt et lignende mde ved starten af den frste Golfkrig .
<P>
Hr. formand , Bushs krigserklring er ulovlig , og den britiske regerings spidsfindige forsg p at retfrdiggre det vbnede angreb er ynkelige .
FN har ikke spillet fallit !
FN har reprsenteret den internationale offentlige mening p en korrekt mde .
De eksisterende procedurer med alle deres begrnsninger ville have vret mere end nok til at forhindre krigen i at bryde ud , sikre inspektionernes fortsttelse , srge for - det er vi overbeviste om - at Saddam blev afvbnet og - hvorfor ikke ? - at han i fremtiden blev stillet for en international domstol , hvis blot USA og Det Forenede Kongerige havde overholdt reglerne ,
<P>
og hvis blot de andre regeringer , der opfrer sig som USA ' s tjenere , navnlig EU ' s kommende og nuvrende medlemsstater , havde ladet retsbestemmelserne sejre over en taknemmelighed over for amerikanerne , som ganske vist er forstelig , men som hrer fortiden til , og som ikke mindst var mntet p en regering af en helt anden kaliber end den nuvrende .
<P>
Den fremtid , som angrebet i nat bebuder , er en fremtid med krig .
Vi sprger alle sammen os selv , hvem der er den nste p listen i Bushs valgprogram , for hans liste har ikke noget at gre med overtrdelsen af international ret eller Sikkerhedsrdets resolutioner . P 35 r er hele 106 resolutioner blevet overtrdt .
Israel har overtrdt 31 resolutioner , Tyrkiet har overtrdt 23 resolutioner , Marokko har overtrdt 18 resolutioner , Irak har overtrdt 16 resolutioner , og sdan kunne jeg blive ved .
Det er denne fuldstndige vilkrlighed og denne mangel p trovrdighed i Bushs taler om ret og demokrati , som nu gr os desorienterede og tvinger os til at handle .
Vi er ikke amerikanere , men europere , og vi kan i dag konstatere , at det ikke kun er international ret , som er blevet trdt under fode , men ogs europisk ret .
Vi mener , at alle traktatens bestemmelser br overholdes og have samme status , og det glder ogs artikel 19 , som giver Sikkerhedsrdets europiske medlemmer pligt til at forsvare EU ' s holdninger og interesser , hvilket de tydeligvis ikke har gjort .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi ville gerne have , at Kommissionen , som er traktaternes vogter , og Europa-Parlamentet sagde dette hjt og tydeligt .
Kommissr Patten , EU m ikke bare vre et humanitrt agentur ,
<P>
( Bifald )
<P>
og Europa-Parlamentet m ikke bare vre rdgivende organ for et humanitrt agentur .
Det Forenede Kongeriges og Spaniens sttte til et angreb , som selv deres befolkninger er imod , er letsindig , ulovlig og uforstelig .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi mener , at regeringen i Italien , som fr EU-formandskabet nste gang , og som er en af EU ' s stiftere , har gjort den generelle forvirring strre med sin vaklende holdning , men vi mener ogs , at Frankrig og Tyskland selv har overtrdt artikel 19 , eftersom de ikke straks forsgte at n til enighed med de 15 medlemsstater eller med det grske formandskab , der lige fra starten har forsgt at give EU en rolle , som er dette navn vrdigt .
<P>
Vi vil ikke acceptere det valg , som vi nu str over for i denne situation , nemlig valget mellem en rigtig , men magtesls holdning som Frankrigs og Tysklands holdning , der ikke var i stand til at forhindre krigen , og en forkert holdning som Det Forenede Kongeriges og Spaniens holdning , der gr befolkningerne desorienterede , fremmer krigen og lgger grunden til nye krige .
Hvis EU havde haft et permanent sde i FN , og hvis der var flles institutioner og bindende regler , som tvang EU til at have en flles holdning lige fra starten , vil vi faktisk vove den pstand , at krigen ikke ville vre begyndt i nat .
Og det er den udfordring , som vi str over for , og som konventet str over for , selv om det ikke altid lader til at vre klar over dette .
<P>
Der er dog nogle signaler , som er mere presserende , og som vi skal sende ud med det samme . Det frste signal glder Mellemsten .
Nr man ser bort fra den sene melding om kreplanen , tror vi ikke , at Bush-regeringen virkelig er motiveret for at skabe fred i Mellemsten og bringe Israels militre aktioner til ophr . Der er ingen tvivl om , at det bliver EU ' s opgave at sikre , at kreplanen reelt bliver overholdt .
Vi forventer et initiativ i den forbindelse , hr. formand .
Det andet signal glder os selv .
Det ville nemlig vre en meget alvorlig fejl at udstte det Euro-Middelhavs-forum , der skal finde sted p Kreta sidst p mneden .
Det ville vre endnu et undvendigt signal om magteslshed , og det kan vi virkelig ikke tillade os , sdan som situationen er i dag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg fler mig trist og utilfreds her til morgen .
Jeg er trist , fordi - som andre har sagt fr mig - krig altid er et udtryk for fiasko , og det , der foregr , kan desvrre kun gre os triste og kede af det .
<P>
Men jeg fler mig utilfreds , fordi jeg mener , at vi p sin vis alle er blevet holdt for nar .
I lbet af de seneste uger og mneder har det drejet sig om den ndvendige indsats for at afvbne Irak med fredelige midler . Men beslutningen om en militr aktion blev i virkeligheden truffet for lang tid siden af USA .
Det bliver man overbevist om , hvis man lser rapporten fra James Baker-instituttet fra december mned , der fastslr , hvilke principper der skal glde i forbindelse med den amerikanske politik for Irak efter krigen .
Jeg mener alts , at beslutningen om at anvende magt blev truffet for mange mneder siden .
Vi skulle diskutere afvbning med fredelige midler , s USA kunne samle sine styrker .
<P>
Nr det er sagt , er sprgsmlet - som kommissr Patten sagde - ikke , hvorvidt vi her i Europa vil vre med amerikanerne eller imod dem , om vi kan enes med amerikanerne eller ikke enes med amerikanerne .
Det er meget mere simpelt . nsker vi et Europa , der er uafhngigt af USA ?
Hvis ja , skal sprgsmlet stilles til befolkningen , og vi har jo set i de seneste dage , at folk nsker at blive hrt .
Det er kun befolkningerne , der kan gre det muligt for os at oprette et uafhngigt Europa , som ikke er USA ' s tilhnger , men dets partner p lige fod .
<P>
Det siges i jeblikket , at Irak deler EU .
Nej , mine damer og herrer , Irak deler ikke EU !
Irak-krisen afslrer blot det sande billede .
Unionen er dybt splittet .
Nogle europiske stater vil altid give alliancen med USA prioritet i forhold til opbygningen af et uafhngigt Europa .
Dette er virkeligheden .
De scener , som vi er vidner til nu , skyldes , at vi og vores regeringer aldrig har haft modet til at indlede en debat om dette emne .
Det er hverken Frankrigs eller Tysklands fejl .
Fejlen ligger hos alle dem , der i 40 r har styret EU , og som ikke er net til bunds i problemerne .
Vi m lse dette problem .
<P>
Men hvis vi nsker et uafhngigt Europa , m man indse , at dette koster .
Man kan ikke bde nske uafhngighed for Europa og samtidig overlade vores sikkerhed til USA . For det er dem , der skal tage konsekvenserne af en militr operation i tilflde af alvorlige problemer .
Hvis EU vil eksistere , m vi tildele os selv midlerne .
Sdan str sagerne , sdan er realiteterne !
Alt andet er sekundrt .
Vi kan afholde masser af mder , og EU kan se sig som en super-ngo - alt dette er udmrket . Men i forhold til vores historie burde vi have helt andre ambitioner .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , som de fleste grupper er Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa delt .
Nogle af os anser krig for uundgelig , andre gr ikke .
Vores flles opgave er at begrnse den s meget som muligt og advare nabolandene om ikke at blande sig .
Lad os bede til , at krigen vil vre forbi s hurtigt som muligt for at undg flere uskyldige ofre .
Lad os tage ved lre af det og se frem til en varig fred i hele regionen , herunder fred mellem Israel og Palstina .
<P>
EU ' s medlemsstater kan hjlpe med bistand til udvikling , og bningen af vores markeder br skabe fremskridt i regionen .
Det kan vre den eneste metode til at undg , at terrorismen optrappes .
Erfaringen viser , at vi alle sttter FN og gr ind for at gennemfre reformer af organisationen for at sikre , at vores flles fredsbevarende organisation er i stand til at bevare freden .
Kofi Annan nsker en srlig udrykningsstyrke , der kan gribe ind .
Hvorfor sttter vi ikke den i stedet for at oprette en flles EU-militrstyrke ?
<P>
Det er sledes tydeligt , at en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med flertalsafgrelse ikke er lsningen .
I Det Europiske Rd er der ikke kvalificeret flertal blandt dem , der sttter krigen , og der er heller ikke kvalificeret flertal blandt dem , der er imod krigen .
Gruppen med fem udgr et blokerende mindretal , og gruppen med 10 udgr ogs et blokerende mindretal .
En flles udenrigspolitik med nye regler om kvalificeret flertal ville vre en kurv uden indhold .
Den eneste realistiske fremgangsmde er , at EU fortstter konsensusstilen og lader FN tage sig af sprgsmlet om krig og fred .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , i de sidste 10 r har De ikke villet gre noget for at forberede situationen efter Saddam Hussein og for at beskytte livet og retten i Irak og Mellemsten . Det er Deres fortjeneste , at vi nu str her og drfter , hvad vi skal gre efter krigen .
Krigen er den gave , som Deres Europa - det lovlydige Europa - giver os .
Tillad mig at sige , at vi ikkevoldelige Gandhi-tilhngere fra dette jeblik vil kmpe for , at der ikke bliver s meget som et eneste minut med krig eller andet , efter at Baghdad er blevet afvbnet - ikke s meget som et eneste minut !
Er vi strke nok til det ?
Vi rber ikke " fred !
" for herefter at sl freden ihjel , sdan som man gjorde for 60 r siden .
Er vores handlemde ulovlig ?
Det var de Gaulles ogs !
Selv er De lige s lovlydig som Vichy-regeringen !
Vores handlemde er lige s ulovlig som den irakiske modstandsbevgelse og Europas modstandsbevgelse .
Vi fortller Dem nu , at vi vil starte kampen med det samme og kmpe for en fred , som bygger p ret og frihed !
Europa er fejt , og Europa opfrer sig som Vichy-regeringen !
Det er ikke et Europa , hvor fascismemodstanderne blev sat i fngsel for at kmpe for deres sag , Altiero Spinellis Europa , Ernesto Rossis Europa og et Europa for dem , som virkelig gav os ret til ogs at se Lafayettes arvinger i jnene , hvilket De ikke gr med Deres gamle fascistiske , kommunistiske og papistiske had til en verden med internationale liberale og religise reformer !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , mine kolleger i det britiske Konservative parti tnker i dag p og beder for de mnd og kvinder i mit lands vbnede styrker , som brer det tunge og farlige ansvar at sikre , at Saddam Hussein ikke lngere besidder massedelggelsesvben .
Det internationale samfund har lnge erkendt den trussel , som Saddam udgr for sikkerheden i verden , men vores institutioner har beklageligvis ikke gennemfrt deres beslutninger og srget for irakisk afvbning , som FN har krvet i 17 resolutioner .
Jeg m sige , at nr jeg lytter til denne debat , spekulerer jeg p , om der overhovedet var nogen , der mente , at disse resolutioner burde gennemfres .
<P>
I dag er imidlertid ikke dagen at diskutere vores forskellige holdninger til baggrunden for dette .
Som kommissren sagde , er FN , NATO og Europa ndt til at drage en lre for fremtiden .
Det betyder , at vi skal opn fuld europisk konsensus , selv om der tydeligvis er splittelse - der er sgar splittelse i denne debat .
<P>
Det er , fordi vi frst og fremmest er ansvarlige for forsvaret og sikkerheden for vores borgere og beskyttelsen af vores demokratiske vrdier - prcis de vrdier , som forsvarer friheden til at deltage i demonstrationer som dem , vi har set over hele Europa i de sidste dage - at mit parti har givet sin klare sttte til den britiske regering og hjulpet premierminister Tony Blair med at sikre et betydeligt tillidsvotum i Parlamentet sidste tirsdag aften .
<P>
Nu da krigen er begyndt , er verdens opmrksomhed helt klart rettet mod noget andet , men jeg bifalder offentliggrelsen af planen om fred i Mellemsten og finder , at den ikke br behandles s kynisk , som det er sket i debatten i dag .
Hvis vi mener det alvorligt med fred i Mellemsten , br vi alle hilse meddelelsen velkommen .
Jeg gr ogs ind for at anerkende FN ' s rolle i genopbygningen af Irak efter krigen .
<P>
Jeg synes , det er meget opmuntrende , hvad kommissr Patten sagde i dag om genopbygningen efter den - efter min mening - noget anderledes meddelelse sidste uge .
Der er ingen tvivl om , at vi nyder godt af fred , demokrati og ytringsfrihed , fordi europisk historie har fortalt os , at den sidste generation , herunder USA med Roosevelt i spidsen , kmpede for at beskytte den frihed .
Hvis vi ikke konfronterer Hussein nu , kan det stte den frihed p spil i fremtiden .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , jeg vil p vegne af vores gruppe give udtryk for vores vrede , forbitrelse og skarpe afstandtagen fra den alvorlige krnkelse af international ret i henhold til FN ' s charter , som alle lande , der er involveret i denne krig , gr sig skyldige i .
Jeg finder det foruroligende , at nogle af Parlamentets medlemmer er parat til at ptage sig et politisk ansvar .
Jeg troede ellers , vi var enige om , at vi ville handle via Sikkerhedsrdet .
At vi ville sttte Kofi Annan , Hans Blix og vbeninspektrerne i bestrbelserne p at afvbne Saddam .
At vi nskede Saddam stillet for Den Internationale Domstol .
Det ville vre formidabelt , men vejen br g via Sikkerhedsrdet .
Nu ser vi , at man har forladt denne vej og ensidigt er slet ind p krigens vej , og jeg har erfaret , at nogle er parat til at ptage sig det politiske ansvar herfor .
Min gruppe , og forhbentlig et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , er ikke parat til at ptage sig et sdant politisk ansvar .
Det betyder , at vi her i Parlamentet opfordrer alle medlemsstater , alle regeringer i Europa , til hverken at yde politisk eller militr sttte til denne krig .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Hr. formand , det betyder , at der , selv om vbeninspektrernes indsats begyndte at give resultater , og selv om Hans Blix og Kofi Annan indtrngende anmodede det internationale samfund om at overholde folkeretten , nu rettes et hrdt slag netop mod folkeretten .
Det skal understreges indledningsvis .
Vi har naturligvis et flles ansvar for genopbygningen , og vi er naturligvis flles om at sttte folkeretten og den multilaterale indfaldsvinkel .
Det er ogs baggrunden for , at vi siger , og jeg siger her i Parlamentet , at Europa ikke m blive offer for USA ' s Pax Americana .
Vi m sge p ny at f skabt fodslag i Europa .
Vi m sge p ny at tale med en stemme . En stemme , som taler for konfliktforebyggelse , som taler til sttte for folkeretten og den multilaterale indfaldsvinkel .
Og samtidig en stemme , som i sidste ende altid globalt set vil vre parat til at bre ansvaret for den internationale dialog , for dialogen inden for islams rammer og , fra vores verden , for samarbejde med den arabiske verden . Men som formanden for min politiske gruppe , hr .
Barn Crespo , meget rigtigt sagde , s er krigens sprog ikke nogen frugtbar indgang til en sdan dialog .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Hr. formand , med det her anfrte som udgangspunkt vil jeg gerne endnu en gang ppege her i Parlamentet , at medlemsstaterne , hvis vi mener , at der er behov for en flles indfaldsvinkel , br holde sig til fllesskabstraktatens bestemmelser .
S m man , uagtet alle forskelle , ogs reelt sge flles grund .
Den flles grund var og er Sikkerhedsrdet , det er folkeretten , og det vil aldrig vre et ensidigt skridt .
Vi er selvsagt enige om at nske krigen begrnset mest muligt .
Vi er selvsagt enige om at nske en styrkelse af Europa .
Vi er selvsagt enige om at nske , at der , inden for rammerne af den virkelighed , vi str midt i i dag , igen tages internationale initiativer .
Rdsformanden , udenrigsminister Papandreou , har helt korrekt udtalt , at vi i dag sammen med EU ' s ledere p ny m tage sdanne initiativer .
Men prv ogs at lytte til de europiske folks rst . Befolkningen er denne gang net lngere end EU ' s ledere og har forstet , hvilket Europa de stiler efter .
Nr De , Europas ledere , i dag er samlet , s lyt ogs til den europiske befolknings rst , og vid , det er en rst , som lyder til sttte for freden og folkeretten .
<P>
USA er mske , hr. formand , i stand til ensidigt at starte en krig , men hverken USA eller nogen anden enkeltnation er i stand til at skabe varig fred i verden .
Dertil krves et strkt Europa og et strkt FN .
Det er mit hb , at Europas ledere i dag vil hre den rst .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv (ELDR).">
Hr. formand , USA ' s ensidige angreb viser endnu en gang , at FN ikke har vret et effektivt redskab .
EU har ogs vist , at den flles udenrigspolitik ikke har vret flles .
Mske br vi huske den 30. august 1954 , da et europisk forsvarsfllesskab blev umuliggjort .
<P>
Jeg beklager brevet fra de otte medlemmer .
Jeg beklager ogs , at den spanske regering har brugt mere energi p at retfrdiggre brugen af vben end p at sge diplomatiske lsninger p konflikten .
Det glder mig , at parlamentet i Catalonien har vedtaget en resolution , hvori den spanske regering anmodes om at sttte Sikkerhedsrdets rolle , s inspektrernes arbejde kan fortstte , s brugen af magt uden om FN kan afvises , og det glder mig , at demonstrationerne i gaderne , i Barcelona og i andre store byer i Catalonien har vist , at vores land er imod en krig og enig med Parlamentet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , krigen er indledt , og de frste 10 irakere meldes drbt i Baghdad .
Det er kendsgerningerne .
Herefter er det vbnene , der taler . Og ord bliver vben .
De er ikke lngere trovrdige . Lad os se p kendsgerningerne , s vil vi ogs se , hvad der er den egentlige dagsorden .
Hvad br vre vores dagsorden ?
<P>
Befolkningen i EU ' s medlemsstater er strkt desillusioneret , hr. rdsformand , fordi Europa og de strke europiske institutioner ikke har vret i stand til at afvrge denne krig .
De europiske politikere vil af befolkningen blive krvet til regnskab for denne magteslshed .
De europiske politikere m finde lsninger , som stter dem i stand til fremover at give et reelt svar p den udfordring .
<P>
For det andet ved man , at krig drber , ogs - og ikke mindst - uskyldige borgere , kvinder og brn .
EU br sge at mindske nden og lindre lidelserne .
Krig delgger , og vi m derfor , som Max van den Berg anfrte , skabe en international ramme for genopbygningen .
<P>
For det tredje ved man , hvor krigen starter , men ingen ved , hvor den ender . Kurderne i Nordirak frygter , at de mister det minimum af frihed og det begrnsede selvstyre , de s mjsommeligt har opbygget , og som har kostet s mange mennesker livet .
De frygter , at de igen kommer til at befinde sig mellem hammer og ambolt .
Ofrer man kurderne for at tkkes Ankara ?
Tyrkiske kurdere frygter militr udradering .
Kurderne i Nordirak frygter permanent besttelse .
I Iran frygter oppositionen , at mullaherne vil gribe chancen og udradere den .
<P>
Vil EU blot se til , mens oppositionen i Iran skubbes ud p sidelinjen ?
I Mellemsten vil frustrationerne n hidtil usete hjder .
Kun en lsning , som omfatter en palstinensisk stat , som klart m komme , vil kunne fjerne disse frustrationer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , med FN sat ud af spillet , NATO magtesls og EU splittet , mine damer og herrer , er dagens store nyhed ikke krigen , eller nrmere betegnet den store rottejagt , som man pstr blev indledt i nat , selv om Irak gennem de sidste 12 r er blevet bombet hver dag af imperiet eller dets tjenere .
Dagens store nyhed er heller ikke imperiets tbelighed , dette amerikanske imperium , som vi europere p kujonagtig vis i revis har fjet i alt og betragtet med refrygt p trods af dets langsomme overgang til totalitarisme i kultur , billeder og sprog .
<P>
Nej , dagens nyhed er , at den gamle drm om multilateralisme og kollektiv sikkerhed , der inspirerede det 20. rhundrede , er knust .
Ligesom det fordums Folkeforbund er FN ved at miste sin betydning .
Det internationale fllesskab er blot et meningslst begreb til sttte for imperiet og dets angelsaksiske tjenere .
Tilbage str kun staterne , og kun Frankrig , Tyskland og Belgien er tilbage til at forsvare Europas re .
Derfor er der til denne lidt latterlige debat kun at sige : Unionen er dd .
Lange leve verdens selvstndige stater !
Lnge leve den irakiske stat !
Lnge leve Frankrig !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen (NI).">
Kre formnd , der var alts intet , der kunne forhindre den amerikanske regering og de engelske og spanske medskyldige i at erklre forebyggende krig mod Irak , under pskud af - alle ved , at det er lgn - at Irak udgr en enorm trussel mod USA og hele verden .
I virkeligheden har USA allerede - siden Golfkrigens afslutning , som hr . Coteaux sagde - udfrt militre operationer fra luften isr mod irakiske ml , hvilket har medfrt civile tab , og dette i fuld fredstid .
<P>
Samtidig har de gjort sig skyldige i et veritabelt folkedrab gennem en grusom blokade , der iflge FN har medfrt , at mere end 1 million irakiske brn har mistet livet .
<P>
Intentionen om at myrde de irakiske politiske ledere , som det p kynisk vis blev erklret i konfliktens frste timer , er en ny etape i overgangen til barbari .
Fremover kan lederne af koalitionen ikke tillade sig at blive forbavsede eller indignerede over , at de bliver de frste ml for terroristers repressalier . Krisen har vist EU ' s meningslshed .
Det er et EU , der er revet itu af modsatrettede opfattelser blandt medlemmerne . Det str ligeledes klart , at vi i EU , der er en gennemsnitsmagt og ude af stand til at blive en stormagt , kan risikere at skabe en organisation uden nogen magt overhovedet .
<P>
De personer i vores lande , der arbejder for fred , burde , som det blev gjort under Koreakrigen , indkalde til et ekstraordinrt mde i FN .
Det er muligt , at det eneste , man kan gre her , er at tale , men i det mindste ville det vre til fordel for freden .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , vi beklager alle Europas fiasko under denne krise , og at de nuvrende redskaber til koordinering af udenrigspolitikken har vist sig at vre ineffektive .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vores gruppe nsker , at EU har en uafhngig position i verden , der baseres p forsvaret af legitime interesser , men ogs p vrdier som demokrati , respekt for menneskerettigheder og frihed , med andre ord alt det , som Saddam Husseins regime har delagt i landet , og alt det , vi deler med USA .
<P>
Derfor slr min gruppe til lyd for at styrke den transatlantiske forbindelse , som p andre tidspunkter i historien har forenet os , hvilket ogs har vret vanskeligt , som prsidenten i Catalonien har sagt .
<P>
Trods de tydelige forskelle i EU er der visse ting , som vi efter min mening nu mere end nogensinde er ndt til at gre sammen .
Vi skal ge bestrbelserne p at bidrage til en fredelig lsning i Mellemsten og slippe af med spndingen i Maghreblandene og , naturligvis , yde humanitr bistand under konflikten og efterflgende hjlpe til med den menneskelige , politiske og konomiske genopbygning af landet , som formandskabet for Unionen har ppeget .
<P>
Jeg vil gerne bede Europa-Kommissionen om at overveje , om den handlede overilet i visse af sine redegrelser i denne henseende .
<P>
P tidspunkter som dette er det nemmere at se den anden vej , det er nemmere at gemme sig bag et banner end at konfrontere tyranniet .
Det er til tider ogs mere rentabelt .
Vi skal respektere andres mening .
Erfaringen har imidlertid lrt os , hr. formand , at magt er den eneste reaktion p undertrykkelse , og at vi kun er vores demokratiske overbevisningers tjenere .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni (PSE).">
Hr. formand , hvis vi skulle vlge mellem det amerikanske demokrati og det irakiske diktatur , ville vi ikke vre i tvivl om , hvad vi skulle vlge .
Hvis vi skulle vlge mellem den transatlantiske alliance og tyrannerne , ville vi ikke vre i tvivl om , hvad vi skulle vlge .
I virkeligheden skal vi vlge mellem Kofi Annan og Bush , mellem Simitis og Prodi , som er EU-formnd , og mellem Blair og Aznar .
Kofi Annan reprsenterer lovgivningen , og det gr Bush ikke .
Simitis og Prodi reprsenterer EU , og det gr de andre ikke .
P hvis vegne gav Bush Saddam et ultimatum ?
P hvis vegne ignorerede Blair og Aznar det dokument , som de underskrev p Det Europiske Rd den 17. februar ?
<P>
Som De ved , hr. formand , havde vi planlagt et Euro-Middelhavs-forum i nste uge i Grkenland for at tale om fred , social fremgang og fredelig sameksistens .
Mange parlamentsmedlemmer fra arabiske lande og EU-lande sprger os , hvordan vi kan drfte det kommende Euro-Middelhavs-parlament , nr bomberne falder over Baghdad , nr Kofi Annan , retsreglerne og FN brutalt fejes til side af Bushs arrogance , og nr der begynder en krig , som er unilateral , forebyggende , uretfrdig , ulovlig og - sdan som det er blevet sagt - umoralsk og forbryderisk .
Selv om diktatoren mske ikke er s lnge om at falde , passer disse betegnelser stadig p denne krig .
I 1991 havde man FN ' s opbakning , i 1995 og 1998 havde man FN ' s , NATO ' s og EU ' s enstemmige opbakning , og i 2001 var hele verden p Bushs og USA ' s side mod terrorismen .
USA ' s prsident har formblet en uhyre stor politisk og moralsk kapital , tilfjet FN skade , splittet EU , givet Atlanterhavsomrdet stre indflydelse og gjort forbindelserne til den arabiske verden vanskeligere .
Disse skader er betydelige .
<P>
Krigen begyndte faktisk den 17. september 2002 , hr. formand , da man fortalte verden om Bush-doktrinens nye strategi .
Der var et land med stor magt , nemlig USA , og det havde denne magt , fordi det havde befriet Europa , Afrika og Asien fra nazismen og fascismen , og fordi det havde bekmpet kommunismen under den kolde krig . Nu risikerer denne magt at blive til dominans , som bygger p brugen af vold .
USA mister sledes sin historiske rolle , og hvis det er tilfldet , er det mske begyndelsen til en alvorlig krise , der - som Norman Mailer sagde - risikerer at g ud over demokratiet i USA , og hvis den gr ud over demokratiet i USA , risikerer den ogs at g ud over demokratiet i Europa og at bringe vores frihed i fare .
Derfor skal De , parlamentsformand Cox og hr . Papandreou , sige klart og tydeligt til Rdet i dag og i morgen , at Europa bliver taberen i George Bushs krig .
Det er os , der bliver taberne .
Jeg vil gerne understrege , at vi bliver taberne , selv om diktatoren falder .
De europere , som er USA ' s og de amerikanske borgeres sande venner , kan ikke sttte George Bush .
Efter Anden Verdenskrig besluttede vi , at der aldrig mere skulle komme et Auschwitz , og at der aldrig mere skulle vre krig .
Vi skal skabe det nye Europa med en ny forfatning , som stadig bygger p disse to grundpiller , nemlig aldrig mere Auschwitz og aldrig mere krig !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , disse begivenheder gr de indledende scener i Roman Polanskis prisbelnnede film fra sidste r " Pianisten " meget aktuelle . Der vises en lykkelig polsk familie , som lod champagnepropperne springe , da franskmndene og englnderne erklrede tyskerne krig for at komme det polske demokrati til undstning i 1939 .
Resten af filmen viser , hvor store prvelser denne familie udsttes for .
<P>
Disse scener kan dmpe den tro , vi mske har i dag p en sag , der i sidste ende er retfrdig , og vores hb om en demokratisk fremtid i Irak .
For nr alt kommer til alt , vil kampene stille soldater fra demokratiske lande over for soldater fra en totalitrstat .
Og i en sdan situation er det ikke muligt at vre neutral .
<P>
Hr. formand , krig er et onde . Men der er omstndigheder , hvor krigen er det mindste onde .
Krigen er i gang , og Europa kan ikke forhindre den .
Nr dette er sagt , m vi gre alt - Europa m gre alt - for , at denne krig virkelig forbliver det mindste onde .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , med den triste , men korrekte bemrkning " the United Nations Security Council has not lived up to its responsibilities , so we will rise to our " ( FN ' s Sikkerhedsrd har ikke levet op til sit ansvar , vi vil leve op til vores ) annoncerede prsident Bush , at indsatsen for at befri Irak , regionen og verden for Saddam Hussein ville blive ivrksat .
Det er ikke blot fuldt berettiget at ivrkstte en militr aktion mod denne ndeslse tyran , det er klart vores pligt .
FN-resolutionerne taler i denne forbindelse deres klare sprog .
Den modstand , der er skabt fra nogle medlemsstaters side , har mildt sagt ikke fremmet FN ' s trovrdighed som fredsskabende organ .
Det var p tide , der blev grebet ind over for denne samvittighedslse tyran , der med sine massedelggelsesvben udgr en fare p lokalt , regionalt og globalt plan .
Samtidig er det srdeles vigtigt , at f klinket skrene , hvad angr de transatlantiske forbindelser .
Lad os finde sammen igen - europere , amerikanere og andre - i enighed og flles indsats for et frit og demokratisk Irak .
Vi beder om nde for Iraks borgere , soldaterne og deres familier .
Vi beder ogs om , at Europa-Parlamentets medlemmer og prsident Bush m erkende , at vi m stte vores lid til Gud .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , p trods af den amerikanske politiks fejltagelser , ansvar og geopolitiske inkonsekvens m Europa ikke miste evnen til at vre fremadskuende og forst alvoren af den trussel , som Baghdad udgr for os .
Vi har vel ikke allerede glemt den 11. september ?
EU ' s udenrigspolitik - hvis der ellers findes en sdan - m ikke kun best af snversynede pacifisters dle , men ineffektive handlinger . I deres demonstrationer har de aldrig givet udtryk for en reel fordmmelse af Saddam Hussein og af brugen af massedelggelsesvben .
Ogs i dag har vi hrt sukkersde ord , som var rettet mod den arabiske verden .
Jeg vil gerne sprge , om De har set og hrt arabisk fjernsyn .
Her siger man hjt og tydeligt , hvad de arabiske masser - ogs indvandrerne i vores byer - nsker at hre .
Men nr Saddam Hussein trkker islams truende svrd og erklrer hellig krig , er det os europere , som er hans direkte og nrmeste ml .
Og s hber jeg , at det , som den arabiske fanatisme var rsag til p Manhattan den 11. september , for guds skyld ikke gentager sig i London , Milano eller Bruxelles !
M Gud beskytte det unge Europa og de unge europere , som desvrre skal kmpe p frontlinjen eller - som vores dygtige alpetropper - udfre fredsbevarende arbejde i Afghanistan .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , enhver krig er et moralsk nederlag for politikken , og i dette tilflde er krigen ogs et udtryk for Europas svaghed .
Den gode nyhed , som er forbundet med det , lyder , at denne krig vil betyde Saddam Husseins endeligt , som har s mange mennesker p samvittigheden og fortsat ville anrette s mange ulykker .
Men mange borgere er i tvivl i afvejningsprocessen om , hvorvidt dette gode ml retfrdiggr ofrene .
Man skal huske p de problemer , som har at gre med stabiliteten i regionen , sprgsmlet om legitimation af en krig , som udlses af unilaterale aktioner , og konsekvenserne for FN .
Denne tvivl er heller ikke udryddet hos mig personligt .
<P>
Vi skal yde hurtig hjlp nu , til folk efter krigen og til stabilisering af regionen .
Her skal vi europere anstrenge os , og vi skal f kvartetten til at arbejde med henblik p at lse problemerne i Mellemsten .
Men vi skal isr lave vores egne lektier .
Der er ingen regering i Europa , der ser virkelig godt ud i denne tid , og vi br erkende , at vi kun i fllesskab kan spille en rolle i sprgsmlet om krig og fred , og derfor skal konventet hurtigt n frem til et vellykket resultat , og den kvalificerede flertalsafgrelse skal ogs danne grundlag for udenrigspolitikken , sledes at vi hurtigt kan tale med n europisk stemme .
<P>
Det skal ogs vre grundlaget for , at vi igen styrker de transatlantiske bnd , bndene til det store demokrati p den anden side af oceanet , men p grundlag af vores egen styrke , som er forudstningen for et partnerskab .
S kan demokratierne p begge sider af oceanet efter min mening sikre , at der skabes en retfrdig verdensorden , for en verdensorden kan man ikke skabe med vold .
Verdensordenen skal skabes p en anden mde , og dette br vi klare i fllesskab !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , med mindre end en fjerdedel af vlgernes stemmer har George W . Bush den mindste opbakning som prsident i USA ' s historie .
Selv om han har magten , er han ikke reprsentativ for det amerikanske folk , som Europa skylder meget , og med hvem vi deler mange vrdier .
Det er netop disse vrdier , som Bush , med sin krigsbesttelse og tilsidesttelse af Europa , har fejet af bordet .
<P>
Krigens frste ofre er den internationale lovgivning , den ndvendige respekt for menneskeliv og behovet for en mere retfrdig og fredelig verden , der indebrer det afgrende krav , at magt kun anvendes som sidste udvej .
Bush nskede denne krig .
Han sigter uden tvivl efter et uacceptabelt regime , men der findes andre diktatorer , der fortjener at blive fjernet .
Under alle omstndigheder kan man ikke indfre universelt demokrati og overholdelse af menneskerettigheder ved hjlp af vben og kulturel voldtgt .
<P>
Det vil uden tvivl lykkes Bush at nedkmpe Saddam Husseins regime militrt .
Men prisen vil vre adskillige uskyldige menneskers liv og betydelige delggelser i og omkring Irak .
Brshandlere og andre , der forventer en kort , ren og kirurgisk krig , br huske p , hvorfor den gamle Bush , som havde sttte fra det internationale samfund , ikke dengang fortsatte sin militre aktion og vltede styret i Baghdad .
I virkeligheden vidste Bush senior , at han ville blive fanget i et hngedynd , og at Saddams fald ville medfre etniske og religise sammenstd , der ville vre umulige at styre udefra .
Der er alts en klar risiko for en lang konflikt , der bliver meget dyr .
En sdan konflikt vil blive kendetegnet af terrorhandlinger og selvmordsangreb , den vil skabe nye splittelser , og den vil fre til en optrapning af volden i og uden for regionen .
Ikke kun de menneskelige omkostninger , men ligeledes de konomiske omkostninger kan overstige krigens reelle omkostninger , der er vurderet til 100 milliarder dollars .
<P>
Verdenskonomien har nu i tre r oplevet en mindre recession .
De finansielle markeder har oplevet et vrditab , der overstiger 1 trillion dollars .
Bankerne , forsikringsselskaberne og pensionsfondene er udsatte .
Den internationale handel er svkket .
Den civile luftfart , turisme og andre konomiske sektorer er svkkede af det usikre klima og den spekulative eksplosion i prisen for nogle rmaterialer , navnlig olie .
Hvis forbrugerne i USA og i Europa mister tilliden , vil den indre eftersprgsel kollapse , og det vil fre til en langvarig recession i den globale konomi .
Ikke alene vil den vbnede konflikt medfre ulykke og ruin i Irak , men den vil ligeledes berre menneskelige og sociale betingelser for millioner af mnd og kvinder i hele verden .
<P>
Hr. formand , historien vil fordmme dem , der foretrak en militr aktion frem for en aktivitet , der var diplomatisk og lovende , fordi den er stttet af FN .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ikke betragtes som Saddams ven , bare fordi jeg gr ind for fred . Han er og bliver en forbryder .
Jeg er derimod modstander af denne krig , fordi den ikke finder sted i FN-regi , og hvis vi forkaster Guds nde , er det kun jungleloven og den strkes ret , der glder , og kun den moralske , juridiske og politiske illegitimitet .
I den henseende er nogle regeringers beslutning om at give de amerikanske tropper lov til at bruge baserne og flyve over territoriet , sdan som den frafaldne italienske regering desvrre ogs har gjort , i strid med de generelle principper i international ret , der er stadfstet i FN ' s charter .
Derfor forkaster jeg og mit parti , Italia dei valori - vi har lige fra starten vret kraftige modstandere af denne konflikt - nu den snu opfrsel hos de regeringer , som siger , at de ikke er krigstilhngere , men som hjlper dem , der er det . Det er en rolle , der normalt er forbeholdt dem , som sttter forbryderiske handlinger .
Disse regeringer havde hidtil forsikret os for , at de ville respektere FN ' s vilje , men nu , hvor FN ikke har givet tilladelse til angrebet , har de allerede taget deres ord i sig igen .
Der er ingen tvivl om , hr. formand , at de tnkte p - og tnker p - den kommende fordeling af krigsudbyttet , og at de hber - ligesom alle hundehvalpe , som tigger ved deres herres bord - at der falder nogle krummer af fra USA ' s bord .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , efter mneders og rs forhandlinger er det ikke lykkedes diplomatiet med fredelige midler at afvbne det irakiske styre .
Men i betragtning af styrets karakter har dette prisvrdige ml uden tvivl vret umuligt at opn , for Saddam Hussein har for stor tendens til at opfatte ethvert forsg p at finde en fredelig lsning som et tegn p svaghed hos dem , han forhandler med .
<P>
Vi ville alts kunne komme med mange beklagelser over den fulgte metode .
verst p listen m man uden tvivl placere den godkendelse , der blev givet af EU selv til interventionen i Kosovo i 1999 .
Operationen skabte prcedens , fordi den skete uden sttte fra FN og endda i endnu hjere grad end den nuvrende aktion i Irak , hvor man i det mindste kan pberbe sig resolution 1441 .
<P>
Men det nytter ikke at grde over spildt mlk .
Vi m ikke lade os lede p vildspor .
Saddam Husseins afskyelige styre er frst og fremmest ansvarligt for den nuvrende situation , og historien har ved flere lejligheder vist , at krig og Saddam Hussein flges ad som tordenskyer og uvejr .
Nu m vi gre alt for at beskytte bde den irakiske civilbefolkning og Iraks fremtid , nr landet er befriet for en despot .
<P>
Hr. formand , i dette perspektiv br Det Europiske Rd , der mdes i eftermiddag , gre sig selv re , mindes disse forml og samles omkring dem .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener , vi i dagens debat oplever flere skuffelser .
<P>
For det frste skuffelse over , at det desvrre ikke har vret muligt at opn fred .
Og jeg vil gerne sige , at hverken de politiske grupper , medlemmerne af Europa-Parlamentet eller regeringerne har eneret p freden .
Fred er en almengyldig vrdi , der udtrykkes og udleves af den enkelte i overensstemmelse med den pgldendes etiske samvittighed .
<P>
Der er ogs skuffelse , hr. formand , over den utilstrkkelige rolle , som EU har spillet under denne konflikt .
Men vi kan gre front mod dette p to mder . Enten ved hjlp af en naiv , frugtesls og gensidigt delggende debat , hvor vi kritiserer os selv for vores tilstedevrelses utilstrkkelighed og irrelevans eller , som rdsformanden sagde , ved at drage konklusioner , der afholder os fra at gentage de samme fejl i fremtiden .
Og det str klart , i lyset af vores manglende kapacitet , hr. formand , at der ikke p nuvrende tidspunkt , om vi kan lide det eller ej , er et alternativ inden for forsvar og sikkerhed til den euro-atlantiske alliance .
<P>
Ydermere , hr. formand , som det er blevet sagt her til morgen , ligger problemet med Irak-krisen ikke i Washington , London , Madrid , Paris eller Berlin : Problemet er i Baghdad og hedder Saddam Hussein .
<P>
Hr. formand , vi skal mobilisere alle ressourcer .
Vi skal gre behov til en dyd og forsge at vende de nuvrende uoverensstemmelser til harmoni i fremtiden .
En fremtid , hr. formand , som ingen byder os p et fad , en fremtid , som vi skal kmpe for , og hvor vi kan ve indflydelse i medgang og modgang .
Og vi har to muligheder for at gre den fremtid til en succes . Enten realiserer vi vores strste drmme om et forenet Europa , et Europa , der er forenet i mangfoldighed , der taler med n stemme , eller ogs lrer vi at leve med vores vrste frustrationer .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas (PSE).">
Hr. formand , dette er en krig , der var besluttet p forhnd , og nu er den i gang .
Befolkningernes protester blev ikke hrt , og man fandt det ikke ndvendigt med FN ' s godkendelse .
<P>
Frste sprgsml er : Hvor er vi p vej hen ?
Hvor er hele verden p vej hen , og hvor str vi som reprsentanter for befolkningerne og som ansvarlige mennesker , ganske enkelt ansvarlige mennesker , der oplever denne s farlige situation ?
<P>
Andet sprgsml er : Hvis denne farlige drejning kun , og jeg gentager kun bliver mdt med vores nsker om og / eller vores indgreb for at f krigen afsluttet s hurtigt som muligt , hvad vil der s ske i fremtiden ?
Hvilke andre beslutninger er truffet p forhnd og vil blive frt ud i livet med de samme metoder , s vi igen str med vores nsker om en hurtig afslutning ?
Prsident Bush hvder , at han bekmper diktatoren og diktaturet , som han sammenligner med det demokrati , han selv og vi andre tjener .
<P>
Tredje sprgsml er : Er vores demokrati s overlegent , at det tvinger os til at ringeagte de reaktioner , der kommer fra befolkninger over hele verden , og til at overtrde folkeretten med foragt for og nedvurdering af FN og FN ' s Sikkerhedsrd ?
Er det forskellen mellem demokrati og diktatur ?
Forskellen mellem diktatorer og demokrater ?
<P>
Fjerde sprgsml er : Vores gamle Europa , som hr . Rumsfeld s ringeagtende har kaldt det , gr en kolossal indsats for at vise , at det med fred , demokrati og solidaritet kan udvikle sig og fremst som et eksempel for verden p , hvordan internationale konflikter kan lses p fredelig vis .
Skal vi vre tolerante og svage i vores reaktioner og hermed finde os i , at de planer , der er lagt , og de beslutninger , der er truffet p forhnd om Europas splittelse og svkkelsen af enheden , tvinges ned over hovedet p os p vores vanskelige vej mod en ny fremtid ?
<P>
Jeg har stillet fire enkle sprgsml , hvoraf jeg drager en endnu enklere konklusion : Der skal reageres kraftigt over for venner og allierede , som trkker verden mod afgrunden ud fra misforstede interesser hos en supermagt p afveje , der krver , at vi flger i hlene p den !
Vi har ogs et ansvar for denne verden , som bunder i det demokrati , vi tjener og forsvarer .
<P>
Ned med krigen !
Lnge leve befolkningernes fredelige sameksistens !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , desvrre er alle forsg p at finde en lsning p den irakiske krise uden brug af magt slet fejl .
Derfor sker der nu en intervention , som - og det vil jeg gerne understrege - bygger p hele tre FN-resolutioner , nemlig 1441 , 678 og 686 .
Jeg er enig i det , som Hans-Gert Poettering sagde om Saddam , nemlig at det er ham , som er ansvarlig for det , der sker lige nu .
Han kunne have undget en vbnet konflikt ved at bringe sit blodige diktatur til ophr , sdan som man foreslog ham s sent som i gr eftermiddags , og det var ikke bare mange af Europa-Parlamentets medlemmer , som foreslog dette , men ogs Saudi-Arabiens regering og regeringerne i mange andre arabiske lande .
Vi kan ikke sammenligne prsident Bush med Saddam Hussein .
Vi kan ikke sammenligne prsidenten for det strste vestlige demokrati med en blodtrstig og forbryderisk autokrat , som har fjernet ethvert spor af demokrati i Irak , og som er den eneste diktator , der har brugt massedelggelsesvben .
<P>
Europa str desvrre splittet i dette politiske sprgsml .
Det er vores umiddelbare pligt at skabe enighed i EU . Hr .
Papandreou , Det Europiske Rd i dag kan vre begyndelsen p en ny fase , hvor vi giver EU en flles udenrigspolitik og en flles forsvarspolitik .
Vi kan tage konkrete skridt for at styrke EU ' s indsats , kommissr Patten , lige s snart konflikten i Irak er overstet .
EU skal sammen med FN spille en hovedrolle i opbygningen af det nye irakiske demokrati .
EU skal sledes spille en vigtig rolle , som ogs omfatter en kraftig og konsekvent indsats mod terrorismen og mod udbredelsen af massedelggelsesvben .
Dette politisk strke Europa skal dog vre en dialogpartner p lige fod med USA og skal vre en anden vigtig hovedaktr i international politik . Men som kommissionsformand Prodi sagde , m vi ikke tro , at vi kan skabe fremtidens Europa som en modpol til USA .
<P>
Der blev desuden fremsat en kritik af den italienske regering , som ikke fortjener noget svar , eftersom den var ubegrundet og grov . Det var en tilkendegivelse fra dem , der altid lader partiinteresser g forud for nationale og europiske interesser .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , man m konstatere , at der ikke findes nogen lovlig begrundelse for USA ' s ensidige beslutning om jeblikkeligt at gribe til vben , nr de efterstrbte ml kunne opns med andre midler .
Inspektionerne har givet indlysende resultater , som hr . Blix sagde , og har banet vejen for en afvbning af Irak uden at mtte ty til en vbnet konflikt .
Jacques Chirac og fransk diplomati har gentagne gange og utvetydigt fordmt Saddam Husseins regime .
De har ligeledes ustandseligt udtrykt bekymring over Sikkerhedsrdets resolution 1441 og har gentagne gange foreslet at ge de materielle eller juridiske midler til inspektionerne .
Frankrigs holdning deles af en stor del af det internationale samfund , og i Sikkerhedsrdet , der er den eneste juridiske myndighed , som kan legitimere magtanvendelse p internationalt plan , har der aldrig vret det ndvendige flertal til at godkende en krig p nuvrende tidspunkt .
<P>
Tanken om konsekvenserne i form af tab af menneskeliv i en sdan krig , bde blandt civilbefolkningen i Irak , som allerede har lidt en del , og blandt de vbnede amerikanske og britiske styrker , chokerer mig .
I tilflde af et kemisk eller bakteriologisk angreb vil Frankrig yde strst mulig sttte i form af humanitr bistand .
<P>
Men en sdan konflikt stter sprgsmlstegn ved 50 rs opbygning af en verden , der er baseret p flles ret og sikkerhed .
Denne konflikt bringer i hj grad ogs den politiske stabilitet i hele Mellemsten i fare og kan samtidig fre til delggende terrorisme i verden .
Vi m blot nske , at den stopper snarest mulig .
<P>
P denne triste dag er jeg meget stolt af at vre franskmand , for mit land har utrtteligt forsgt at undg denne undvendige krig .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , illusionernes tid er forbi , vi skal vedkende os virkeligheden .
Saddam Husseins forbryderiske regime skal afvbnes .
Det nsker de fleste her , og det er FN via Sikkerhedsrdet get ind for i nrmest tallse resolutioner .
Det meste taler for , at afvbningen af Saddam Hussein ikke havde vret mulig uden brug af militre midler , selv om man havde forsgt fire , otte eller 12 mneder lngere .
Derfor kommer det nu an p at afslutte denne krig hurtigt og ved at skne dem mest muligt , som ikke er inddraget .
Min medflelse gr i dag til de soldater , der m udkmpe denne krig , og deres familier samt de mennesker , som bliver ofre , og som vil skulle udholde lidelse .
<P>
Jeg mener ogs , at EU ' s rolle hrer til de illusioner , som vi skal droppe .
EU har spillet en ynkelig rolle i denne krig , uenigt , handlingslammet og uden nogen indflydelse p de ml , som det foregiver at ville opn .
Ikke mindst derfor kommer det an p , om EU er engageret i tiden efter krigen i at yde et vsentligt bidrag til , at det irakiske folk efter egen afgrelse fr mulighed for at opbygge en stats- og samfundsorden , hvor man er parat til at leve i fred med verden .
Men at europerne har svigtet , er indlysende !
Hvornr vil europerne endelig lre , at de kun bliver hrt i verden , hvis de taler med n stemme ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen (PPE-DE).">
Hr. formand , i morges blev krigen indledt . Den krig , der skal gre en ende p Saddam Husseins mangerige terrorregime i Irak og fre til reel afvbning .
Det er yderst beklageligt , at FN ' s Sikkerhedsrd ikke har kunnet udvirke en sdan afvbning , til trods for at der er vedtaget 17 resolutioner siden 1991 , og til trods for at der siden da har vret indsat adskillige hold med hundreder af inspektrer i Irak .
<P>
Saddam Hussein har allerede frt tre krige . Mod Iran , mod Kuwait og mod kurderne i Irak .
Han har i den forbindelse anvendt kemiske vben . Krigene har kostet millioner af mennesker livet og skabt millioner af flygtninge , hvoraf 50.000 lever i Nederlandene .
Meget tyder p , at de kemiske og biologiske vben tillige er givet til terrororganisationer .
Den 11. september i New York s vi , hvad disse grupper formr .
<P>
Hr. formand , p denne baggrund sttter jeg politisk denne aktion , og jeg vil ogs give udtryk for min loyalitet over for de mange soldater , ogs europiske , som skal lse denne vanskelige opgave .
Jeg var endnu et barn , da amerikanske , canadiske , engelske og polske soldater satte livet p spil for at befri Europa og mit land i 1945 .
Jeg har ogs senere ofte spurgt mig selv , hvor mange millioner menneskers liv vi kunne have sparet , hvis vi havde grebet ind allerede i 1930 ' erne .
Den nu ivrksatte aktion ser jeg i dette perspektiv som en aktion for at undg endnu strre ulykker i fremtiden .
Jeg vil gerne give udtryk for min medflelse med det irakiske folk , som allerede har lidt s meget , men som mske nu jner et lys for enden af tunnellen .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg ppege , at der efter denne krig vil vre behov for en betydelig indsats for at hele srene .
Irak vil have et betydeligt behov for hjlp .
EU ' s medlemsstater m tage den holdning , de har indtaget i Sikkerhedsrdet i den forlbne uge , op til overvejelse .
Vi br vise imdekommenhed over for landene i den arabiske verden , for krigen er ikke rettet mod dem , men mod ondskaben i Irak , som m bringes til ophr , fr det er for sent .
Det er kernen i denne konflikt , og derfor vil jeg , som ogs den nederlandske regering , politisk sttte de lande , der i nat indledte aktionen for at afvbne Irak .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck (PPE-DE).">
Hr. formand , i de forgangne mneder har den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med al tydelighed vist sig mangelfuld .
Man kan mene , at det burde vre muligt for Unionens medlemmer at st sammen , nr demokratiet udfordres af et diktatur .
Man kan mene , at Unionens medlemmer burde st sammen , nr det drejer sig om valget mellem frihed og undertrykkelse . Men desvrre har et antal medlemslande gjort det klart , at de i deres udenrigspolitik ikke ndvendigvis ledes af , hvad der m anses at vre ret og rimeligt .
<P>
Det var meget gldeligt at se flertallet af de nye medlemslande tage s kraftig stilling til fordel for de vrdier , som udgr grundlaget for vores europiske samarbejde . Lige s srgeligt var det at se , at gamle medlemmer reagerede p denne stillingtagen med trusler og afpresning .
Man kan sprge sig selv , med hvilken ret vi krver af lande , som har oplevet flere rtier med diktatur , at de skal opgive deres demokratiske idealer .
<P>
Det vil tage tid at lge de sr , som det europiske samarbejde har fet i lbet af de forgangne uger og mneder .
Alligevel m vi arbejde mere mlrettet end tidligere for at bygge en Union , som kan tale med n stemme og optrde med n dagsorden .
Det skal imidlertid vre en stemme og en dagsorden , som vi kan vre stolte af .
Det skal vre en stemme , som taler for frihed , demokrati og menneskerettigheder - og ikke kun p vores kontinent .
<P>
Det frste , vi kan gre , er at hjlpe med opbygningen af et befriet Irak . Vi m yde bde konomisk og praktisk bistand til opbygningen af det arabiske Mellemstens frste demokrati .
<SPEAKER ID=42 NAME="Papandreou">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , i aften er der topmde , hvor man skal drfte prcis det samme , som vi har drftet her til morgen .
P mdet vil Deres formand , Pat Cox , f lejlighed til at tale p Europa-Parlamentets vegne , og vi afventer hans synspunkter med stor interesse .
Jeg kan imidlertid ogs forsikre Dem om , at det grske formandskab vil tage de synspunkter med til mdet i aften , der er fremkommet her i salen , i demokratiets sal , hvor den europiske offentlighed er reprsenteret .
<P>
Ogs her har der vret forskellige holdninger .
Det er udtryk for styrke , ikke svaghed .
Det er et grundlggende demokratisk princip .
Vores bidrag og vores udfordring bestr i at uddrage fllesnvneren af dette demokratiske modstningsforhold , den flles vilje til de nste skridt .
Som reprsentant for formandskabet kan jeg desuden forsikre Dem om , at vi vil gre , hvad vi kan , for at n dette ml og formulere denne fllesnvner .
Vi - og de 15 medlemslande - vil altid have et ansvar for at sge og finde frem til denne flles vilje .
Mange medlemmer af Europa-Parlamentet har talt om ndvendigheden af at hre de europiske borgeres stemme , deres enhed og flles vilje .
Derfor skal vi mske i vores drftelser om Europas fremtid se p , hvordan borgernes stemme kan blive strkere inden for vores institutioner og vores beslutninger , og hvordan borgerne kan deltage mere serist i hele denne procedure .
<P>
Selv om der var forskellige holdninger , har der dog ogs vret mange flles budskaber .
Det frste var naturligvis en strk skuffelse over , at de diplomatiske anstrengelser ikke slog til .
Det andet budskab var ndvendigheden af en humanitr indsats fra vores side .
Kommissr Patten kom ogs ind p dette emne .
Og uanset hvad man mtte mene om krigen , mener jeg , det er moralsk og politisk korrekt at sige , at vi i EU ikke kan vende ryggen til eventuelle humanitre problemer , som kan opst som flge af denne konflikt .
Vi er ndt til at rette opmrksomheden mod det irakiske folk .
Sult , flygtninge og kulde er problemer , der sandsynligvis vil opst i det nordlige Irak , srbare befolkningsgrupper og hjemlse er alt sammen noget , vi hjst sandsynligt kommer til at se .
Jeg vil gerne understrege , at vi allerede har et fremragende samarbejde med Kommissionen og Chris Patten om disse sprgsml , og som han helt korrekt sagde , kan vi i EU vre stolte over denne rolle .
Selv om vi godt kunne tnke os en vigtigere rolle i det internationale spil , br vi vre stolte over det store humanitre arbejde , EU udfrer i alle kroge af verden , hvor der er behov herfor .
<P>
For det tredje var mange af talerne ogs inde p genopbygningen .
Det er et ord , som ikke ret mange medlemsstater har villet nvne og drfte , enten fordi krigen ikke engang var begyndt , eller fordi man forsteligt nok er forsigtig med at anmode EU om at betale for delggelserne , nr det hele er overstet , isr i betragtning af at EU ikke har godkendt denne konkrete krig .
Men ogs her har vi et stort ansvar .
Frst og fremmest et ansvar , som bestr i , at vi nsker enhver udvikling i omrdet , og navnlig i Irak , styret fra centralt hold , under FN ' s ledelse , og hvis vi deltager i genopbygningen , kan vi gre opmrksom p , at EU kun vil bidrage i strre omfang p den betingelse , at FN deltager og styrer denne proces , hvad den end mtte vre .
Derfor har vi et ansvar for at sikre , at FN fr en central rolle , og s har vi naturligvis ogs et vigtigt ansvar for , at vi kommer til at spille en rolle i genopbygningsprocessen , hvordan den end bliver , nr krigen er slut .
<P>
Som mange var inde p , har vi ogs et vigtigt ansvar over for nabolandene .
Vi er i kontakt med disse , og her tror jeg navnlig , at ansgerlandet Tyrkiet har brug for vores hjlp p vejen mod optagelse i EU , og at dette land vil blive berrt p en eller anden mde af krisen i Irak .
<P>
Mange af medlemmerne gjorde opmrksom p , at dialogen med den arabiske verden er vanskelig for tiden .
Jeg ville sige tvrtimod , da EU er meget anset i den arabiske verden .
De initiativer , EU har taget , og vores konstante enighed med de arabiske lande har vist , at der ikke er noget kulturskel .
Det fremgik ogs af de borgere , som gik p gaden og rbte om fred .
Det var ikke tilfldigt , at lederne af de arabiske lande inviterede EU ' s formandskab til Sharm el Sheik .
Jeg vil gerne sttte Europa-Parlamentets initiativer til at arrangere mder med parlamenterne , uanset hvornr de skal finde sted .
Denne dialog er ndvendig for at bne debatten om vigtige sprgsml , som kan afvrge eventuelle kommende kriser , sprgsml som f.eks. fattigdom og konomisk samarbejde , menneskerettigheder og demokrati , kvindens rolle , sikkerhed , og hvordan vi i fllesskab bekmper terrorisme , illegal indvandring og mange andre sprgsml .
Den kendsgerning , at vi i fllesskab og sammen med kvartetten , firepartssamarbejdet , det vil sige med et enigt EU , et enigt Europa-Parlament og de 15 lande bag os , arbejder for at fremme fredsprocessen i Mellemsten , er noget , der psknnes af alle , der arbejder for freden , bde i Israel og i hele den arabiske verden .
<P>
Til sidst et vigtigt budskab vedrrende vores forhold til USA .
Der er mange , der har bemrket , at det ikke er et sprgsml om at vre for eller imod amerikanerne .
Det er ikke der , dilemmaet ligger .
Det er ikke sprgsmlet , om vi er venner eller ikke .
" Vi er partnere " , som hr . Crespo og mange andre udtrykte det , og mellem partnere skal der vre en ligevrdig dialog .
En ligevrdig dialog betyder , som hr . Poettering nvnte , at vi er ndt til at have et strkt EU .
Vi er ndt til at have en flles stemme , mulighed for at tage et strre og strre ansvar i internationale anliggender .
Vi er ndt til at gre os serise overvejelser med hensyn til den videre udvikling af vores forsvar og vores udenrigspolitik . Og vi er ndt til at have en systematisk dialog med USA .
<P>
Her vil jeg gerne indskyde en parentes : For nogle mneder siden mdtes jeg med medlemmer af Kongressens udenrigspolitiske udvalg , hvor jeg mtte st for skud i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol og vores holdning til den .
Jeg drftede sprgsmlet med dem , fremkom med EU ' s synspunkter , og jeg inds , at de slet ikke kender vores tankegang , vores synspunkter og rsagen til , at vi finder denne domstol s vigtig .
Jeg ved ikke , hvor mange det lykkedes mig at overbevise , men der er ingen tvivl om , at da de forlod mdet , tnkte de meget mere over vores stilling , end de gjorde fr .
Jeg ved ogs , at Pat Cox har taget initiativ til drftelser mellem Europa-Parlamentet og Kongressen . Jeg glder mig over disse initiativer , som jeg mener br stttes og intensiveres .
<P>
Et samarbejde med USA er ogs en forudstning for , at vi kan hndtere problemerne fra flere sider , og jeg har ikke hrt nogen tale imod et multilateralt samarbejde i det internationale samfund .
En multilateral hndtering af de aktuelle problemer , som i sidste instans betyder , at vi sikrer et enkelt princip , nemlig princippet om " rettens styrke " i stedet for " de strkes ret " .
Og det er netop , hvad EU er .
Et samfund med vrdier .
Et samfund med principper .
Og det er ogs det , der forener os .
Forskellige befolkninger , forskellige sprog , endog forskellige traditioner , men med en flles vilje baseret p principperne og vrdierne .
Det er disse vrdier , der er fundamentet for det Europa , vi bygger , bestende af 15 , 25 og senere 28 eller flere medlemslande , hvis vi tager landene p det stlige Balkan med .
<P>
Vi har gjort et kolossalt fredsarbejde med disse principper som grundlag .
Og vi fortstter det store fredsarbejde ved at fremme udvidelsen og vores rolle p det internationale plan .
Og vi kan sikre , at Irak og den mde , problemet er blevet hndteret p , bliver undtagelsen snarere end reglen i det internationale samfund , s vi sikrer , at der i den globale ledelse , som der stilles strre og strre krav om , sker en styrkelse af de grundlggende principper , som vi tager til os og tjener , hvad enten det er i Rdet , Europa-Parlamentet eller Kommissionen .
<P>
Selv om der er forskelle , mine damer og herrer , vil vi g beslutsomme ud af denne krise med en ny politisk vilje og med et nyt forenet og langt strkere Europa for je . Det har jeg mrket bde hos parlamentets medlemmer , men ogs hos borgerne , som vi alle taler om .
Om resultatet kommer i dag , i morgen eller om nogle mneder , ved jeg ikke .
Men drivkraften er til stede , og jeg mener , det er vores ansvar at bidrage til , at vi fr omsat vores drftelser i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , og senere p regeringskonferencen , i praksis , s vi kan tale om et Europa , der vil fremme demokrati , fremskridt og fred her p kontinentet og i hele verden .
<P>
Jeg er derfor optimistisk og tror , at EU ' s ledere , Det Europiske Rd , efter forhandlingen her i dag vil signalere samling , samarbejde og beslutsomhed med hensyn til en effektiv hndtering af de problemer , der ligger foran os . Jeg forudser , at De i Europa-Parlamentet kommer til at stte et strkt prg p den nye kurs .
<SPEAKER ID=43 NAME="Patten">
Hr. formand , uanset hvad Parlamentet synes eller ikke synes om mig , tror jeg , det vil give mig ret i , at jeg altid har taget Parlamentet og sprgsmlet om demokratisk ansvarlighed yderst alvorligt .
En dag - jeg vil vente til allersidst , for det kan vre en meget upopulr ting at sige , og jeg kan risikere at blive beskyldt for majesttsfornrmelse - lige fr jeg forlader Europa-Kommissionen til november , vil jeg holde en lille tale her i Parlamentet om , hvor meget bedre debatter er , nr de folk , der taler , har den hflighed at blive og hre svarene .
<P>
Jeg vil gerne kommentere tre af de synspunkter , der er rejst i denne debat .
Et af synspunkterne blev rejst af en person , der stadig er her , og en anden , der rejste et punkt , som jeg vil besvare , var en af mange , der nvnte forholdet til USA .
Lad mig starte med drftelsen om humanitr bistand og genopbygning .
<P>
Min rede kollega , hr . Evans , som desvrre ikke kan vre sammen med os , hvdede at fornemme en forskel mellem de bemrkninger , jeg fremsatte sidste uge om genopbygning og humanitr bistand , og det , jeg sagde i dag .
Jeg vil gre noget , som jeg altid kritiserede den tidligere premierminister i Labour-regeringen , Harold Wilson , for at gre .
Jeg vil lse en af mine egne taler hjt .
Jeg vil blot gerne citere , hvad jeg sagde sidste uge , og derefter fre debatten lidt videre .
<P>
Efter at have talt om humanitr bistand sagde jeg : " jeblikkelig humanitr bistand er en ting , men kravene til os vil ganske givet vre langt mere vidtrkkende .
Som Parlamentet udmrket er klart over , s er Europas budget for eksterne forbindelser allerede strkt forpligtet .
Det vil blive meget vanskeligt under nogen omstndigheder at ivrkstte store nye programmer i og omkring Irak " .
Der har allerede vret reprsentanter fra bl.a. den jordanske regering .
Men det vil blive meget vanskeligere for EU at samarbejde fuldt ud og i stor mlestok - ogs i den langsigtede genopbygningsproces - hvis begivenhederne udvikler sig uden behrig opbakning fra FN , og hvis medlemsstaterne fortsat er splittede .
<P>
Jeg fortsatte med at sige : " Jeg siger det , som det er , hvis der bliver krig , vil det blive meget lettere at overtale EU ' s budgetmyndighed til at vre geners , hvis der ikke er uenighed om militraktionen , om den nye politiske orden , der skabes derefter , eller om , hvem der har ansvaret for genopbygningen .
Dette er ikke nogen kvasijuridisk kommentar .
Det er blot en politisk vurdering , som hverken er srlig ny eller skarpsindig .
Det synes mig temmelig klart .
" Det synes klart .
<P>
Jeg er glad for , at andre siden har taget et lignende emne op .
Der br komme en ny FN-resolution efter enhver konflikt , som ikke kun baner vej for humanitr bistand , men ogs srger for administration og ledelse af Irak .
Det skal ske nu iflge et behrigt FN-mandat .
Det er ikke mine ord , de er fra en tale , som den britiske premierminister Tony Blair holdt i Underhuset denne uge .
Jeg siger uden nogen antydning af ironi , at jeg er glad for , at det argument , nogle af os har anvendt i uger , hvis ikke mneder , nu begynder at vinde gehr .
Jeg spekulerer et kort jeblik p , hvad der ville vre sket , hvis vi aldrig havde rejst sprgsmlet .
<P>
Desuden vil jeg gerne sige lidt om USA og vores forhold til USA .
At kritisere USA er ikke det samme som at have en europisk udenrigspolitik .
At vre uenig med verdens syn p Richard Pearle eller Robert Kagan er heller ikke ensbetydende med at vre antiamerikansk .
Der er millioner af amerikanere , der er uenige med hr . Pearle og hr .
Kagan .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg tror ikke , nogen ville beskylde dem for at vre antiamerikanske .
Beskylder vi det meste af den tidligere demokratiske regering for at vre antiamerikansk ?
Beskylder vi en stor del af republikanerne i dag for at vre antiamerikanske ?
Hvis at skrive under p det , Richard Pearle har at sige , er den pris , det koster at demonstrere , at man fler strkt for det transatlantiske forhold , kan man lige s godt ringe til Brent Scowcroft eller til mange af de mest fremtrdende personer i tidligere republikanske regeringer .
Lad mig sige det stille og roligt : Jeg nsker ikke , at mit forhold til USA skal bedmmes ud fra , om jeg er enig med Richard Pearle .
<P>
( Bifald )
<P>
Eftersom jeg er i ekstraordinrt godt humr , vil jeg rejse et tredje punkt .
Der har vret mange drftelser i konventet - som fortstter under dets udmrkede formandskab - om fremtiden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , drftelser , som jeg selv har deltaget i , drftelser om afstemninger med kvalificeret flertal , drftelser om dobbelt kompetence . Det og meget mere .
Det har vret en uhyre spndende oplevelse for alle os , der har deltaget .
<P>
Men lad mig minde Parlamentet om , hvad traktaten allerede indeholder .
Artikel 11 blev omtalt af det rede parlamentsmedlems gode tale . I artikel 11 , stk .
2 , andet led , str der , at " Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet .
De afstr fra enhver handling , som strider imod Unionens interesser , eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhngende faktor i internationale forbindelser " .
<P>
Jeg ved ikke , hvordan det kan fortolkes , men som min afdde far ville have sagt : Find p en anden vittighed .
<P>
Institutionelle ndringer kan ganske vist vre med til at skabe politisk vilje .
Det er jeg slet ikke i tvivl om .
Men man kan ikke skabe politisk vilje alene ved institutionelle ndringer , og institutionelle ndringer kan ikke erstatte politisk vilje .
Jeg er bange for , det er den lre , jeg har draget ad erfaringens vej de sidste tre et halvt r .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Dermed slutter vores ekstraordinre mde .
Jeg vil gerne takke alle kolleger , som har deltaget , samt Rdet og Kommissionen for deres deltagelse .
Debatten har afslret , at der stadig er forskelle , men ogs at disse bunder i en rlig overbevisning , som ogs varierer .
Jeg takker for god ro og orden under debatten .
<P>
( Det ekstraordinre mde hvet kl . 11.45 )
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=45 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det er med stort vemod , at vi med krigen i Irak , der allerede er startet , tager del i et ikke desto mindre vigtigt og ekstraordinrt mde , som vi sammen med vores gruppe bidrager til i dette sidste forsg p at forene krfterne mod krigen .
Protesten str stadig ved magt p dette meget alvorlige tidspunkt i international politik , der er kendetegnet ved en ensidig , ulovlig krig frt af USA og landets allierede stik imod FN ' s charter og Sikkerhedsrdets vilje , som udlser en humanitr katastrofe og bringer dd over tusinder af uskyldige mennesker .
<P>
Det er utilladeligt og hjst utiltalende , at en rkke europiske regeringer , isr den portugisiske , p det notoriske topmde p Azorerne tilsluttede sig denne krig , der er blevet fordmt af offentligheden , og som er genstand for et mistillidsvotum fra regeringen i mit land .
<P>
Uden hensyntagen til Europa-Parlamentets holdning - der er modstander af en krig uden FN ' s godkendelse - er det uacceptabelt , at en rkke europiske regeringer har fastholdt deres sttte til Bush-regeringen , hvis virkelige objektive ml aldrig har vret at afvbne Irak , men snarere at styrte det irakiske regime , etablere et nordamerikansk protektorat og kontrollere Iraks rigdomme , isr i form af olie .
<P>
Vi er fortsat imod krigen og forsvarer freden .
