<CHAPTER ID=4>
Strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0023 / 2003 ) af Whitehead for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse " Strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 " til Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ( KOM ( 2002 ) 208 - C5-0329 / 2002 - 2002 / 2173 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0423 / 2002 ) af Patrie for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog : Grnbogens konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen i Den Europiske Union og dens indvirkning p den europiske forbrugerpolitiks fremtid ( KOM ( 2001 ) 531 - C5-0295 / 2002 - 2002 / 2151 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0054 / 2003 ) af Thyssen for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om perspektiverne i den retlige beskyttelse af forbrugerne i lyset af grnbogen om forbrugerbeskyttelse i Den Europiske Union ( KOM ( 2001 ) 531 - C5-0294 / 2002 - 2002 / 2150 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=13 NAME="Whitehead (PSE)">
Hr. formand , det er en fornjelse , at Parlamentet her til morgen kan f lidt afveksling fra krigen og i stedet fokusere p borgerens behov som forbruger .
Der er taget hjde for disse behov i handlingsplanen for forbrugerpolitikken 2002-2006 og i grnbogen og dens opflgning p forbrugerbeskyttelse .
Jeg vil fremlgge min egen betnkning og vores rede kollega fru Patries betnkning , da hun ikke kan deltage i dag .
<P>
Vi er i gang med en strre forhandling om forbrugerpolitik .
Den bliver drftet af konventet , der ligesom jeg er skeptisk over for , at forbrugernes behov tydeligt er blevet nedprioriteret af et sammenlagt Rd , som ogs omfatter sociale anliggender , beskftigelse og folkesundhed .
Forbrugerpolitikken afspejles i de konomiske bekymringer i forbindelse med emnet fdevaresikkerhed , som skulle have vret et selvstndigt emne og ikke lngere indg i disse generelle forhandlinger .
Jeg deler bekymringerne over ESFA-finansieringen , som Parlamentet delvis er ansvarligt for , og som langt om lnge er ivrksat p en effektiv mde .
<P>
Forbrugerpolitikken afspejles ogs i vores interne uenighed i forbindelse med at finde det rammedirektiv , der bedst regulerer forbrugerrelationer , og om , hvor og hvordan urimelig praksis kan identificeres og der kan indgives klage .
<P>
Hvad angr min egen betnkning , str jeg i gld til Kommissionen , skyggeordfrerne i alle partier og alle dem , som har arbejdet sammen med mig om at udarbejde en konsensual betnkning , isr min egen tidligere medarbejder Michelle Smyth , hvis formidlingsevner vores nationale forbrugerorganisation nu nyder godt af .
<P>
Jeg har altid forsgt at forenkle og mlrette handlingsplanens prioriteter .
Jeg vil henvise til nogle ndringsforslag , som har skabt en vis forvirring , ved at prve at inddrage andre forhandlinger i det , som skulle vre en klar prioritetsliste .
Jeg har sgt at begrnse de ndringsforslag , som bragte andre gode emner ind i vores betnkning .
Derfor har jeg i mit svar i dag , ligesom i udvalgsarbejdet , ikke vret i stand til at imdekomme nogen af dem til hverken venstre eller hjre , som gerne vil inddrage komrkning , fordelene ved kologiske fdevarer eller p den anden side GM-teknologiens fordele og bevislighed .
Kommissren er godt klar over , at der er andre diskussionsfora for disse emner , da han meget snart stiller forslag i den retning , hvilket vi ser frem til .
<P>
Jeg kan dog godkende det andet nye ndringsforslag , som er stillet af fru Thyssen , hvis betnkning vi ogs skal drfte , og som har spillet en meget konstruktiv rolle i disse forhandlinger .
Jeg kan ikke acceptere , at vi bevger os lngere vk fra det omrde , som blev vedtaget under de meget langvarige forhandlinger i udvalget .
<P>
Nogen har sat sprgsmlstegn ved et eller to andre ndringsforslag , isr den oprindelige betragtning 15 , der var fru Thyssens ndringsforslag til udvalget .
Nogle medlemmer af hendes eget parti har undret sig over dets berettigelse .
Hvis fru Thyssen kommer p talerstolen senere , er jeg sikker p , at hun vil begrunde berettigelsen , s hendes egen gruppe kan forst det .
<P>
Jeg vil nu vende tilbage til de brede principper i den drftede handlingsplan .
De blev stillet som et forslag med tre mlstninger .
For det frste skal der vre et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
I alle de fremlagte betnkninger er der enighed p dette punkt og om , at der er behov for at styrke retsgrundlaget i traktaterne , s det kan ske .
Der er ogs enighed om , at den vigtige minimums- og maksimumsharmonisering skal vurderes behrigt p ad hoc-basis .
<P>
For det andet er vi enige om , at forbrugerbeskyttelsesreglerne skal hndhves effektivt , selv om vores synspunkter mske er en smule forskellige .
Kun fem ud af 15 lande har overholdt de ml for gennemfrelsesgraden , der blev fastsat af Det Europiske Rd i Barcelona .
Vi skal vise tiltrdelseslandene , at vi kan gre det bedre end det og hjlpe dem med at gre det samme .
<P>
For det tredje er det afgrende i et udvidet Fllesskab , at forbrugerorganisationerne inddrages i EU ' s politikker .
Kommissren skal fortlle os , hvordan de ndvendige midler fordeles i r , nr de eksisterende midler til tiltrdelseslandene er sluppet op .
<P>
Endelig har vi tilfjet et nyt princip , nemlig behovet for at mainstreame forbrugervelfrd i EU ' s politiske ml .
Dette blev kraftigt pointeret i gr af en delegation fra Kontoret for De Europiske Forbrugerorganisationer , som mdtes med medlemmer af konventet .
De nste tre r afgr , om vi kan opfylde forbrugernes behov i et udvidet Europa .
Hvis det skal lykkes , skal Kommissionen og alle medlemsstaterne yde en helhjertet indsats .
I jeblikket kender kun ca. halvdelen af vores borgere deres forbrugerrettigheder .
En velinformeret forbruger er en handlekraftig forbruger .
Det er vores pligt og privilegium at srge for dette .
<P>
Nu drejer det sig om fru Patries betnkning .
Jeg taler ud fra hendes eget forslag og egne noter .
Hvad angr grnbogen om forbrugerbeskyttelse , som blev fremlagt frste gang i oktober 2001 , kan vi nu endelig f en ambitis drftelse af disse forslag til et gte indre marked for forbrugerne .
Gennem en omfattende hring af medlemsstaterne , virksomhederne og forbrugerorganisationerne har Kommissionen stillet sprgsml vedrrende de bedst tilpassede juridiske redskaber til at sikre et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau , samtidig med at hindringer for udviklingen af handelen inden for Fllesskabet fjernes .
<P>
Iflge grnbogen forhindrer opsplitningen af bestemmelserne , at det indre marked fungerer gnidningslst .
Det er vi alle enige om .
Erfaringen viser , at juridiske uoverensstemmelser , men ligeledes manglende kendskab til de juridiske garantier , som forbrugerne kan nyde godt af , forklarer den manglende tillid hos flere forbrugere til handel p tvrs af grnserne .
Fra forbrugerens synspunkt skal hindringerne for udviklingen af international handel frst og fremmest findes i den manglende sikkerhed efter kontrakternes indgelse .
Derfor nsker vi at give forbrugerne en enkel ensartet juridisk ramme , der bestr af et begrnset antal vsentlige regler , der kan anvendes uanset handelstransaktionens art .
Derfor bifaldes Kommissionens globale politik .
<P>
Denne politik br ikke medfre en forringelse af det forbrugerbeskyttelsesniveau , der er opnet via forskellige nationale bestemmelser .
I den henseende br det sikres , at valget af lovgivning ikke kan fratage forbrugeren beskyttelsen i henhold til de prceptive regler , der er gldende i det land , hvor han har bopl , forudsat at det ogs er det land , hvor kontrakten blev indget og forventes at blive opfyldt .
Ligeledes br vedtagelsen af generelle regler heller ikke udelukke muligheden for at vedtage srregler .
Det bliver ogs ndvendigt at yde srlig beskyttelse til forbrugerne i visse sektorer .
<P>
Med henblik herp br der i rammedirektivet fastlgges generelle principper for konomiske aktrers adfrd p alle stadier af deres handelsrelationer for at sikre , at forbrugerrettighederne hndhves effektivt .
En generel klausul baseret p krav om en rimelig handelspraksis synes bedre egnet til at opfylde dette ml end et simpelt forbud mod vildledende praksis p betingelse af , at definitionen er njagtig og funktionel .
<P>
I bestrbelserne p at skabe gennemskuelighed br de konomiske aktrer vre forpligtet til forud at give forbrugeren oplysninger om udbuddet af de foreslede varer og serviceydelser .
P dette omrde br anvendelsen af disse generelle kriterier naturligvis ikke udelukke srlige bestemmelser om orientering af forbrugeren .
<P>
Kommissionens forsg p at definere adfrdskriterier baseret p en forbruger med " gennemsnitsintelligens " er ikke srlig overbevisende .
Det er en meget uprcis definition , og tanken om at mle den menneskelige intelligens kan vkke anstd .
Det synes bedre at definere en rkke utilladelige adfrdsmnstre , som skaber urimelig praksis .
Kommissionen kan i denne forbindelse opstille en ikke-udtmmende " sort liste " over adfrd , der betragtes som urimelig .
<P>
Vi skal endvidere beskytte de srligt srbare forbrugere .
Det drejer sig om personer , som lider af et fysisk eller mentalt handicap , der gr dem mere srbare over for aggressiv eller vildledende handelspraksis , og om brn , unge og ldre .
Det br vre muligt at straffe de konomiske aktrer , som ikke overholder deres forpligtelse til rimelig handelspraksis , i form af forbud udstedt af forbrugerorganisationer .
Det br ogs vre muligt at anlgge retssag som en forebyggende foranstaltning for at stoppe urimelig handelspraksis , som kan skade forbrugernes interesser , hvis den fr lov at fortstte .
<P>
Endelig tilrdes det at tilbyde forbrugeren klagemuligheder , ikke kun i tilflde af oplagte og alvorlige overtrdelser , som Kommissionen foreslr , men ogs i tilflde af direkte og betydelig skade som flge af urimelig handelspraksis .
Ligegyldigt hvilke fordele der er ved de alternative mder til at finde lsninger p uoverensstemmelser , br forbrugeren ikke miste muligheden for at anvende retsmidler .
<P>
Kommissionen har endnu ikke stillet tilstrkkelige oplysninger til rdighed til , at man med rimelighed kan trffe afgrelse om indholdet af autoregulerings- og samreguleringsprocedurerne .
I betragtning af forskellene i nationale traditioner og usikkerheden med hensyn til definition af koncepterne er det afgrende at fortstte samrdet med medlemsstaterne og samtidig sikre , at der fastlgges en stram ramme for adfrdskodekserne inden for fllesskabsreglerne .
<P>
Det er ndvendigt at skabe en ramme for samarbejdet mellem de nationale myndigheder , der er ansvarlige for gennemfrelsen af forbrugerretten .
Alt for ofte har hensynslse operatrer forsgt at udnytte huller i den europiske koordinering .
Vi nsker at indfre databanker , som forenkler udvekslingen af oplysninger , og at oprette et varslingsnet , der gr det muligt for medlemsstaterne at gennemfre samordnede aktioner p alle forbrugeres vegne , hvis det bliver ndvendigt .
Endnu en gang anbefaler jeg disse betnkninger til Parlamentet og undskylder , at fru Patrie ikke kunne deltage .
<SPEAKER ID=14 NAME="Thyssen (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om vi ikke behandler lovgivningsforslag under denne forhandling , skal deres betydning alligevel ikke undervurderes .
<P>
Grnbogen om forbrugerbeskyttelse - og i mine frste fem minutter begrnser jeg mig hertil , i de resterende to minutter , som jeg har fet tildelt , vil jeg komme ind p hr . Whiteheads sprgsml - er ikke kun af juridisk og konomisk betydning , men ogs af politisk betydning .
Den kan bidrage til , at vi afviser myten om , at det indre marked kun er der for erhvervslivet , og at forbrugerne egentlig ikke har gavn af det .
En god forbrugerret er et af de vigtigste instrumenter , der kan bringe EU nrmere borgerne , og det er vores flles opgave at gre noget ved det .
<P>
En anden misforstelse , som jeg gerne vil fjerne , er den skaldte overdrevne modstning mellem gennemfrelsen af det indre marked og tilvejebringelsen af et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
Begge er mlstninger i traktaten , og de kan sttte hinanden .
Det er vores opgave at koncentrere os herom , men jeg m desvrre konstatere , at opgavefordelingen mellem Parlamentets udvalg ikke altid hjlper os her .
Jeg tror , at dette er en sag , som vi m se p endnu en gang i den nste valgperiode .
<P>
Endvidere er der endnu en indgroet id , som jeg vil af med , nemlig manges overbevisning om , at forbrugerret og regler om illoyal handelspraksis set fra et konkurrencesynspunkt er omrder , som er fuldstndigt isoleret fra hinanden .
Kre kolleger , i Retsudvalget mener vi , at det ofte drejer sig om to sider af samme sag , og derfor beder vi om en grundig undersgelse af virkningerne , bde af de skaldte business to business-relationer og af business to consumer-relationer .
Det vil fre til strre retfrdighed , i hvert fald med hensyn til SMV ' er , strre retssikkerhed og strre stabilitet i lovgivningen , hvilket vi alle strber efter .
<P>
Hr. kommissr , i Retsudvalget er vi enige i Deres analyse af situationen for forbrugerretten , og vi synes ogs , at tiden er moden til en evaluering og eventuelt en ny fremgangsmde .
Men lad os dog ikke vre overmodige .
Det er jo ikke sdan , at alt , hvad forbrugeren beholder p sit eget hjemmemarked , er forhindringer for det indre marked .
Der er ogs naturlige grnser for markedsintegrationen - de opsummeres i min betnkning - og disse m vi acceptere .
Det glder derfor om , at vi identificerer de virkelige forhindringer og koncentrerer os om disse . S vil vi ikke forfejle vores ml .
<P>
Den nye strategi skal , hvis den gennemfres , efter Retsudvalgets opfattelse koncentreres om et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau - for vrigt en af traktatens mlstninger - om tilstrkkelig fleksibilitet , om enkelthed og gennemsigtighed i lovgivningen og ogs om lovgivning af hj juridisk kvalitet .
Derfor sttter vi forslaget i grnbogen om at srge for , at der til en overkommelig pris for forbrugerne kommer en effektiv procedure for bilggelse af tvister , for en sdan hrer med .
<P>
Heller ikke tanken om et rammedirektiv afviser vi , hr. kommissr , men som ansvarlige lovgivere vil vi dog gerne p forhnd forvisse os om , at et sdant rammedirektiv med , hvad dertil hrer , ogs virkelig frer til strre enkelthed , strre retssikkerhed og ogs til en mere effektiv forbrugerpolitik .
Derfor beder vi Dem om p forhnd at forelgge os det hele , det vil sige bde rammedirektivet og de dertil hrende forslag til direktiver .
<P>
P grund af retssikkerheden foretrkker vi en hovedklausul , som er baseret p et forbud mod illoyal handelspraksis .
Selvflgelig skal dette forbud vre veldefineret .
Vi erkender , at instrumentet maksimumsharmonisering er brugbart , men ligesom hr . Whitehead i sin betnkning for Miljudvalget beder vi om , at vi er forsigtige , og at vi arbejder p grundlag af en bedmmelse af hvert enkelt tilflde , for ellers risikerer vi at tage et alt for stort spring fremad .
I hvert fald er ogs vi i Retsudvalget overbevist om , at maksimumsharmoniseringen ikke er mulig , s lnge der ikke er opnet et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau , medmindre harmoniseringen er rettet mod dette .
<P>
Et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau er efter vores mening ogs en forudstning for , at principperne om gensidig anerkendelse anvendes fuldt ud , og for , at princippet om oprindelsesland anvendes .
<P>
Hr. kommissr , vi siger ja til et lovmssigt grundlag for en europisk adfrdskodeks under forbehold af , at forudstningerne i punkt 17 i min betnkning er opfyldt . Men da ingen har gavn af en falsk flelse af retssikkerhed , modstter vi os under alle omstndigheder en bureaukratisk godkendelsesmekanisme , som kun kan give en tvivlsom formodning om lovlighed .
At forpligtelser , som indgs i adfrdskodekserne , skal kunne gennemtvinges , er ogs temmelig logisk for medlemmerne af Retsudvalget .
<P>
Kre kolleger , De vil konstatere , at det , der str i Miljudvalgets Patrie-betnkning , p mange af disse punkter afviger fra , hvad vi har sagt i Retsudvalget .
Vi har i Retsudvalget gjort alt , hvad vi kunne , for at koncentrere os om sagens juridiske aspekter .
Vi har foretaget valg p grundlag af nje juridiske overvejelser .
Jeg vil derfor alligevel bede kollegerne i Miljudvalget og de andre kolleger her i Parlamentet om endnu en gang at se grundigt p det , inden De bestemmer Dem for , hvordan De vil stemme , og om at sttte disse punkter fra Retsudvalget .
<P>
Nu mangler jeg kun at takke kollegerne for det meget konstruktive samarbejde , og til hr . Whitehead kan jeg sige , at jeg i de to minutter , som jeg fr om lidt , vil svare p hans konkrete sprgsml .
<SPEAKER ID=15 NAME="Byrne">
Hr. formand , lad mig starte med at takke og rose ordfrerne , hr . Whitehead , fru Patrie og fru Thyssen , for deres grundige arbejde af s hj kvalitet .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne sige et par ord om den nye strategi for forbrugerpolitikken , som Kommissionen vedtog sidste r i maj , og som tydeligt skal indikere den politiske retning de nste fem r .
<P>
Strategien har tre hovedmlstninger .
Den frste mlstning er at opn et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau .
Den anden er at sikre en effektiv hndhvelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne .
Den tredje er at sikre inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU ' s politikker .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at disse tre mlstninger er udformet med de tre flgende gennemgende ider for je : at hjlpe med at indarbejde forbrugeranliggender i alle EU ' s politikker , herunder konkurrence , transport og retfrdighed , at ge forbrugernes fordele i forbindelse med det indre marked , hvilket br komme bde erhvervslivet og forbrugerne til gode , og sidst men ikke mindst at vre klar til udvidelsen .
Alle strategiens tre mlstninger om et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau , effektiv hndhvelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne og inddragelse af forbrugerorganisationerne i EU ' s politikker blev udarbejdet i betragtning af , at nye lande optages i EU snart og p lngere sigt .
<P>
Handlingsplanen om forbrugerbeskyttelse og grnbogen om forbrugerbeskyttelse indeholder en rkke muligheder for og stiller en rkke sprgsml til den fremtidige forbrugerbeskyttelsespolitik i EU . Det foresls navnlig , at der udarbejdes et rammedirektiv om urimelig handelspraksis .
Endvidere foreslog Kommissionen , at der udvikles et retligt instrument for samarbejde mellem hndhvelsesmyndigheder .
<P>
Det positive udfald af hringen opmuntrede os til at arbejde videre med et rammedirektiv . Der var dog bred enighed om , at yderligere informationer , forklaringer eller hringer om indholdet af et eventuelt rammedirektiv var ndvendige .
Opflgningsmeddelelsen fra juni 2002 har fulgt op p dette behov .
<P>
Vi har ogs anerkendt behovet for at afslutte beviset p nuvrende problemer og muligheder . Bde Patrie- og Thyssen-betnkningerne anerkender dette behov .
Derfor ivrksatte vi tre strre undersgelser .
Den frste omfatter 16.000 forbrugere , hvis erfaringer med og holdninger til handel p tvrs af grnserne undersges . Den anden er en tilsvarende undersgelse , der stiller lignende sprgsml til knap 3.000 virksomheder , isr SMV ' er , som reklamerer over for og slger til forbrugere .
Det giver os en klar fornemmelse af rammedirektivets konsekvenser for SMV ' er . Den tredje foretages af en uafhngig konsulent , som skal udarbejde en konsekvensanalyse af grnbogens lovgivningsmuligheder .
<P>
Konklusionerne af konsekvensanalysen og undersgelserne kan opsummeres som flger : 80 millioner europere ville handle mere p tvrs af grnserne , hvis de flte sig lige s sikre som ved national handel .
46 % af virksomhederne forventer get handel p tvrs af grnserne i takt med harmoniseringen .
Kun 1 % af virksomhederne forventer et fald .
68 % af de europiske virksomheder svarede , at harmonisering p dette omrde er en effektiv mde at fremme handel p tvrs af grnserne p .
Konsekvensanalysen konkluderede , at et rammedirektiv , som er baseret p fuldstndig harmonisering , vil vre den mest effektive mde at fjerne hindringerne for handel p tvrs af grnserne p .
<P>
Derudover har mine tjenestegrene set p de retlige hindringer , som erhvervslivet og forbrugerne stder p .
For det frste har vi samarbejdet med en ekspertgruppe med reprsentanter for de nationale regeringer for at undersge og sammenligne national lovgivning om urimelig handelspraksis .
For det andet har vi nedsat en videnskabelig gruppe , som er ved at lgge sidste hnd p en generel sammenlignende undersgelse af lovgivningen .
For det tredje har vi organiseret en todages workshop om forskellige vigtige emner med alle berrte parter .
<P>
Denne meget grundige hrings- og forskningsproces har givet Kommissionen en bred forstelse for de forskellige nuancer i de nationale regler om illoyal forretningspraksis og de berrte parters betnkeligheder .
Jeg hber , at det ogs stter os i stand til at opn bred enighed om et brugbart rammedirektiv .
<P>
Europa-Parlamentets holdning vejer tungt i Kommissionens overvejelser . Jeg vrdstter derfor i hj grad de konstruktive betnkninger fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , som bekrfter en get tilslutning i det videre forlb .
Jeg hber , at dagens forhandling gr os i stand til at bilgge de resterende udestender mellem de to betnkninger . Jeg ser frem til at hre Deres mening i forhandlingen .
<SPEAKER ID=16 NAME="Glase (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Kommissionens meddelelse og hr . Whiteheads betnkning om strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 er vsentlige dokumenter .
I EU-medlemsstaterne stoler man p , at Parlamentet lbende opretholder forbrugerbeskyttelsen , som de betragter som et vigtigt , ja , endog afgrende element i EU ' s indre marked .
I vores hjemlande er standarden for forbrugerbeskyttelse en vsentlig mlestok for , hvor effektivt vores arbejde er .
<P>
Adskillige udvalg har afgivet udtalelser .
Budgetudvalget havde til opgave at undersge og vurdere den finansielle redegrelse om denne strategi for forbrugerpolitikken .
Selv om det vedtog Kommissionens meddelelse , foreslog det det ledende udvalg en rkke ndringer af den foreslede lovgivning .
Budgetudvalget beklager ogs , at der ikke allerede var blevet gjort forsg p at vurdere eller mildne indvirkningen af foranstaltningerne i den foreslede strategi p de finansielle belb eller budgettet .
<P>
Udvalget understreger endvidere , at hvis de aktioner , der indgr i strategien , og som mtte blive inkluderet i forslaget til et nyt retsgrundlag , alligevel rkker ud over r 2006 , vil de finansielle belb skulle bekrftes enten gennem en aftale om et nyt finansielt overslag eller gennem rlige budgetafgrelser .
Jeg hber derfor , at det ikke er for sent at foretage de ndvendige ndringer eller lade ndringsforslagene f indflydelse p den praktiske gennemfrelse .
<SPEAKER ID=17 NAME="Radwan (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , det glder mig , at vi i dag kan drfte dette vigtige emne , da forrstopmdet str for dren , hvor vi hvert tredje r p ny kan overveje , hvordan vi kan gre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske konomiske region .
<P>
Det er ubestrideligt , at forbrugerbeskyttelse er et vigtigt omrde .
Vi skal imidlertid finde ud af , hvordan vi gennemfrer det i praksis .
Jeg vil appellere til Kommissionens strenghed og sige , at jeg trods alt er fast overbevist om , at disse kriterier ikke er i strid med forbrugerbeskyttelse .
P den ene side forflger vi f.eks. mlet om at begrnse bureaukratiet i EU .
Jeg har imidlertid indtryk af , at vi p den anden side skaber mere og mere bureaukrati og sledes efterhnden fjerner os fra mlet om at begrnse det .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at omtale det billede , som vi har af forbrugerne og offentligheden .
Jeg er en stor tilhnger af gennemsigtighed i forbindelse med forbrugerbeskyttelse , hvilket vil sige , at offentligheden skal have den ndvendige information , men i sidste ende m politik ikke lidt efter lidt berve offentligheden dens rettigheder og ansvar .
Jeg tnker her p et specifikt eksempel fra et omrde , som jeg har arbejdet med , nemlig direktivet om forbrugerkredit , gennem hvilket Kommissionen gennemfrer et skift , som efter min mening ikke er helt forsvarligt , ved at g bort fra princippet om minimumsharmonisering og gensidig anerkendelse og i stedet indfre maksimumsharmonisering .
Dette opnr den f.eks. ved at indfre omvendt bevisbyrde for banker , som ikke lngere behver at foretage en streng kontrol af , om en lner er i stand til at betale et ln tilbage .
<P>
Det siger sig selv , at dette er til fordel for kreditgiverne og alle , der slger varer p afbetaling , men i sidste ende er det et sprgsml om den enkeltes eget ansvar .
I sidste ende drejer det sig ogs i forbindelse med vores interesse i at blive verdens mest konkurrencedygtige konomiske region om , hvilke krfter vi slipper ls i konomien og hos sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Derfor glder jeg mig over , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml har vret i stand til at yde et bidrag i form af udtalelser , der kan vre lidt modsatrettede , men som ikke er mindre vigtige af den grund , og ogs over , at Kommissionen fremover er enig om den linje , som den flger , for at n dette ml .
<SPEAKER ID=18 NAME="Thyssen (PPE-DE)">
Hr. formand , egentlig kan jeg vre kortfattet her og takke hr . Whitehead .
I Udvalget om Retlige Anliggender har vi gjort alt , hvad vi kunne for at koncentrere os om de juridiske aspekter af det strategiske dokument for forbrugerpolitikken , og hr . Whitehead og kollegerne fra Miljudvalget har benbart respekteret eller vrdsat dette , for jeg har konstateret , at nsten alle punkter i vores udtalelse er overtaget i Whitehead-betnkningen .
Det kan jeg kun takke for .
<P>
Jeg behver nu blot at reagere p hr . Whiteheads bemrkning eller sprgsml for lidt siden med hensyn til punkt 15 i hans beslutningsforslag , som er baseret p et oprindeligt punkt i min betnkning .
Punkt 15 drejer sig om international privatret .
I min udtalelse forsgte jeg at sige , at hvis aspekter af international privatret tages op inden for forbrugerret , m vi ogs kunne trffe bestemmelser om den p grundlag af artikel 95 , artiklen om det indre marked .
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er artikel 153 tilfjet , og efter min opfattelse kan den godt blive stende .
Jeg tror ikke , at der kan vre mange problemer i den forbindelse , hr .
Whitehead . Jeg formoder , at det snarere er et oversttelsesproblem , end at der kan vre en stor principiel diskussion herom .
Jeg hber , jeg hermed har skabt klarhed , og nu giver jeg gerne formandskabet et halvt minut tilbage . Sledes kompenserer jeg for den tid , jeg talte for lnge for lidt siden .
<SPEAKER ID=19 NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil tale i to minutter p Kvindeudvalgets vegne , og resten af tiden vil jeg tale om fru Patries betnkning og fru Thyssens betnkning .
Det er mig en fornjelse at begynde med strategien for forbrugerpolitikken og reagere p det , som hr . Whitehead har skrevet .
<P>
Som ordfrer for Kvindeudvalget er jeg hr . Whitehead taknemmelig for , at mange af vores ndringsforslag er optaget i den - som altid , m jeg sige , Phillip - grundige betnkning , som du har udarbejdet .
Hvad Kvindeudvalget nsker , er en strk involvering af de mest srbare grupper i forbrugerpolitikken , og jeg synes , at dette er kommet klart til udtryk .
Der skal lgges srlig vgt p forbrugerne og p forbrugerorganisationerne i de tiltrdende lande , for vi tror , at det indre marked kun kan fungere optimalt , hvis der er tale om ligevrdige eller jvnbyrdige markedsdeltagere .
Det vil sige , at vi skal ruste forbrugerne til at foretage velovervejede valg .
<P>
I tiltrdelseslandene er forbrugerorganisationerne endnu ikke , hvis jeg m udtrykke det sdan , optimalt rustede til deres opgaver som forbrugernes reprsentanter .
Med rette er der brug for at lgge srlig vgt p disse , og det har vi ogs meget ofte bedt om .
Jeg kan derfor tilslutte mig hovedtrkkene i strategien for 2002-2006 , nemlig et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau , effektiv hndhvelse af de forskrifter , som der i jeblikket er , og en rolle til forbrugerorganisationerne , hvilket jeg allerede specifikt omtalte .
<P>
Jeg kommer nu til grnbogen .
Formlet med grnbogen er at n frem til et rammedirektiv for forbrugerpolitikken .
Hvis en rkke betingelser opfyldes , gr jeg ind for et sdant rammedirektiv .
Den nuvrende lovgivning er faktisk for splittet , og et rammedirektiv kan hjlpe med at skabe klarhed .
Efter min opfattelse er det udmrket , at de oplysninger , som er ndvendige for at trffe valg inden kbet af en tjenesteydelse eller et produkt , om selve kbet , eftersalgsservice , klagebehandling og domstolsadgang , anbringes i et rammedirektiv .
Illoyal handelspraksis skal i den forbindelse vre udgangspunktet , og jeg fler mig derfor i hj grad tryg ved fru Thyssens betnkning .
<P>
Lovgivningen i dette rammedirektiv skal og m imidlertid ikke komme oven i den nuvrende store mngde af regler .
Det gr kun det hele endnu mere uoverskueligt . Ikke blot for forbrugerne , men bestemt ogs for erhvervslivet .
Jeg opfordrer derfor kraftigt til , at vi , nr vi forelgger dette rammedirektiv , samtidig ogs trkker de forskellige vertikale direktiver tilbage . Et godt eksempel herp er rammedirektivet om vand .
P den mde tror vi , at rammedirektivet vil lse nogle af problemerne .
Det er efter vores mening ogs meget vigtigt ved sdanne horisontale rammer , at der skal glde samme pligter overalt i Europa . Ikke kun for erhvervslivet , men ogs for forbrugerne .
Det skaber klarhed , og det muliggr ogs i hjere grad , at isr de mindre virksomheder kan benytte de muligheder , som et indre marked giver .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs lige sige , at dette rammedirektiv br g ud fra et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau , men det br ogs have princippet om maksimal harmonisering som udgangspunkt . Denne skal dog knyttes til det hje beskyttelsesniveau .
Jeg tror , det er ndvendigt , fordi der stadig vil vre uklarhed , hvis dette ikke sker .
Vi vil have , at det indre marked fungerer ordentligt , at vi fr god service overalt i Europa , at der slges gode tjenesteydelser , og at alle njagtigt ved , hvad de har at rette sig efter .
P denne baggrund kan vi stemme for et rammedirektiv .
Jeg hber ogs , at de ndringsforslag , som vores gruppe har stillet til fru Patries betnkning , og som vil bringe denne betnkning bedre i overensstemmelse med fru Thyssens betnkning , vil blive stttet .
Jeg tror , at vi p denne mde kunne n frem til en udmrket afgrnsning .
Jeg nsker derfor Kommissionens tjenestegrene held og lykke og anmoder dem om at inddrage os , men ogs de deltagende parter i udkastet til den nye lovgivning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg er henrykt over , at vi her til formiddag diskuterer tre strke betnkninger om forbrugerbeskyttelse , og at de har vret omkring s mange forskellige udvalg .
Sdan skal det vre .
Forbrugerpolitiske emner br ikke kun forbeholdes et bestemt udvalg , men br vre grundlggende i alt vores arbejde .
<P>
Jeg har primrt kommentarer til Whitehead-betnkningen , selv om de tydeligvis ogs har betydning for nogle af de andre betnkninger .
Adam Smith erklrede , at forbrug er det endegyldige forml med al konomisk aktivitet .
Forbrugeren er kongen , og det gr vi i Parlamentet , og isr i Kommissionen , klogt i at huske .
<P>
Kommissionens beretning " Strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 " og isr Whitehead-betnkningen er begge meget positive skridt i den retning .
Jeg hrer ikke til dem , der automatisk roser alle ordfrere , isr ikke hvis de kommer fra PSE-Gruppen , men ved denne lejlighed er jeg glad for at kunne give min ubetingede lyknskning og sttte til denne ordfrer for et fremragende stykke arbejde .
<P>
Hr . Whitehead sagde p sin sdvanlige beskedne mde , at ndringsforslag fra andre grupper og kolleger har gjort betnkningen endnu bedre , og han har virkelig accepteret ndringsforslag fra en stor gruppe kolleger fra forskellige politiske grupperinger og andre udvalg .
Jeg er bestemt taknemmelig for , at han allerede har accepteret nogle af mine ndringsforslag , f.eks. at ngleelementet i forbrugerpolitik br vre at give forbrugerne strst mulig valgfrihed , at gennemfrelsen af det indre marked har hj prioritet for forbrugerne og ikke kun erhvervslivet , at det prioriteres , at pakkerejsedirektivet ogs tages op til revision , og at lande , der lader hnt om EU ' s forbrugerbeskyttelse , br straffes hurtigere og strengere .
<P>
Jeg henleder ogs opmrksomheden p den rkke betragtninger , der begynder med betragtning 5 , som hrer under mlstning 1 om et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau . Her udtrykker hr .
Whitehead sin betnkelighed ved forslaget om at g fra minimumsharmoniserede foranstaltninger til fuldt harmoniserede foranstaltninger . Fru Thyssen og hr .
Radwan fra to andre udvalg har allerede taget dette synspunkt til sig . Jeg er helt enig i , at dette br vurderes p ad hoc-basis , hvilket han udtrykkelig uddyber i betragtning 13 om nrheds- , proportionalitets- og ndvendighedsprincippet .
Jeg hber , at Kommissionen tager hjde for disse synspunkter .
<P>
Jeg beundrer isr , at betnkningen ikke kun er fyldt med gode hensigter .
Der stilles krav om fornuftige , praktiske og konkrete tiltag om at skabe bedre forbrugerbeskyttelse i hele EU .
Jeg hber ikke , at Kommissionen har noget imod , at jeg ogs henviser til betragtning 44 om farerne ved passiv rygning , selv om det er overraskende , at den nvnes i netop denne betnkning .
Det er en grundlggende forbrugerret , at forbrugerne kan indnde frisk luft .
Jeg hber , at kommissren personligt sammen med kvstorerne vil gre sit for at sikre dette .
<P>
Jeg forventer , at Whitehead-betnkningen fr overvldende sttte ved afstemningen her til formiddag .
Det vil i hj grad vre velfortjent .
Jeg hber , at Kommissionen og hele Rdet tager lige s godt imod den .
Forbrugeren skal regere overalt .
Lnge leve kongen !
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. kommissr , kre kolleger , forbrugere er med til at give EU eksistensberettigelse , hvilket netop blev sagt .
Bedre og billigere produkter og strre valgfrihed er de motiver , der ligger bag det indre marked .
Forbrugere er hidtil ikke rigtig blevet anerkendt .
Nogle forbrugerrettigheder stopper ved de nationale grnser .
Et samlet initiativ , et rammedirektiv for forbrugerpolitik bifalder jeg derfor i hj grad .
Jeg sttter ordfrerne Whitehead , Patrie og Thyssen , og jeg giver dem ogs en kompliment .
<P>
Fire punkter vil jeg gerne fremhve .
For det frste drejer det sig om loyal handelspraksis , en hj basisstandard , som skal glde i hele Europa , og hvor europiske regler ikke m forringe det , der er opnet p nationalt plan .
Der er behov for information om rettigheder og for yderligere adfrdskodekser .
<P>
For det andet vedrrer det retten til information .
Information om produkter og om produktionsmetoden er vsentlig .
Naturligvis er det ikke alle forbrugere , der gr til fabrikanten for at bede om oplysning om produktionsmetoden .
Undersgelser viser , at kun 10 % af forbrugerne er interesserede , men disse 10 % er toneangivende og afgrende , i hvert fald hvis de stttes af strke forbrugerorganisationer .
Disse 10 % har forrsaget , at der er strre opmrksomhed omkring f.eks. dyrevelfrd i landbrugssektoren og arbejdsvilkrene i tekstilsektoren , og disse 10 % vil ogs medvirke til , at globaliseringen udvikler sig i en acceptabel retning .
<P>
For det tredje skal forbrugerne have en stemme , og forbrugerorganisationerne skal stttes , netop ogs i ansgerlandene , og vi skal sge nye former for at gre forbrugerne mindre anonyme .
Vi skal ogs eksperimentere med offentlige rd , hvor forbrugere er med til at tnke over udviklingen af nye produktionsteknikker og produktionsmetoder .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer det politiske ansvar .
En strk forbrugerpolitik skal naturligvis medvirke til , at det bliver forbrugerne , der skal vre prvestenen for den europiske politik . Fra kemikaliepolitik til elektronisk handel .
<P>
I Europa sker der temmelig meget i forbrugernes interesse .
Liberalisering af offentlige tjenester skulle give forbrugere billigere og bedre tjenesteydelser .
Det er selvflgelig glimrende , men hvad har det resulteret i ?
I hele Europa klager passagerer over den offentlige transports faldende kvalitet .
P telefonmarkedet er priserne blevet uoverskuelige . Og der er ikke ret mange forbrugere , der nsker at vlge mellem udbydere af elektricitet .
Hvad har 10 r med det indre marked prcist resulteret i for forbrugerne ?
Euroen er et lignende eksempel .
Gennem euroen skulle alt blive billigere .
I mellemtiden ved vi , at euroen har forrsaget store prisstigninger .
Naturligvis kan det falde uheldigt ud .
Det forstr enhver forbruger .
Men nr liberaliseringen , euroen og det indre marked ikke har den nskede virkning , hvor kan forbrugerne s henvende sig ?
Kan forbrugerne henvende sig til EU-politikerne , den nationale regering eller erhvervslivet ?
Eller egentlig ikke til nogen ?
<P>
Forbrugere skal have rettigheder , men skal ogs kunne f politisk oprejsning .
Kort sagt skal vi holde op med at give svage tilsagn om og til forbrugerne .
Mlstninger for forbrugerne skal vre konkrete og klare , og det skal vre tydeligt , hvem der brer det politiske ansvar .
Tak .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , der foreligger naturligvis tre vigtige betnkninger her .
Det er ganske vist ingen lovgivning , men jeg ser med interesse frem til den lovgivning , som vil flge .
Det gr jeg med stor tillid , for ogs p dette punkt har vi al mulig tillid til denne kommissr .
Jeg er dog spndt p , om han kan oplyse , hvornr vi kan imdese hvilke forslag til denne lovgivning .
<P>
Udfordringen er naturligvis at afstemme forbrugerpolitikken og gennemfrelsen af det indre marked godt efter hinanden .
Forbrugerpolitikken m ikke vre en undskyldning for at skabe handelshindringer .
Jeg tror ogs , at de tal , som kommissren netop nvnte om de fordele , som vi alle har af harmoniseringen , siger temmelig meget , hvad det angr .
<P>
Forbrugerne har gavn af frihandel , fordi de kan kbe billigere og bedre produkter , og vi skal naturligvis opn et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
Tillid er drivkraften i konomisk vkst .
Forbrugerne skal have tillid til produkter , ellers kber de dem ikke .
Industrien skal have tillid til det indre marked , og forbrugerne skal have tillid til deres leverandrer .
Vi kan sl to fluer med t smk .
Vi skal strbe efter , at det for forbrugerne ikke lngere betyder noget , om de kber deres produkter i Nederlandene eller i Grkenland .
Det er ikke nemt .
<P>
Forbrugere ved ofte ikke , hvilke rettigheder de har .
Det kan forbrugerorganisationer hjlpe dem med .
Forbrugerblade lses af mange , og de indeholder nyttige tip .
Folk har stor tillid til sdanne organisationer .
Jeg mener derfor - og jeg er glad for , at kommissren ogs strber efter dette - at Unionen i hj grad skal inddrage disse organisationer i forberedelsen af den fremtidige politik .
<P>
Desuden skader illoyal handelspraksis tilliden til markedet .
En urlig bilforhandler kan delgge markedet for sine konkurrenter .
Derfor skal der gribes kraftigt ind over for urlige erhvervsdrivende . Det er derfor godt , at der er valgt en europisk strategi for at skride ind over for unskede kommercielle metoder .
Det skal dog vre tydeligt , hvad en sdan unsket handelspraksis er .
For mig er det ikke blot udnyttelse af fysisk eller psykisk srbarhed eller brug af fysisk eller psykisk tvang . Ogs obstruerende adfrd skal falde ind under det .
F.eks. at gre det vanskeligt for forbrugerne at skifte tjenesteyder .
Kun hvis man nemt kan skifte tjenesteyder , har man optimal konkurrence , der medfrer lavere priser og bedre kvalitet .
F.eks. gres det overordentlig vanskeligt for kunderne at skifte bank .
Et andet eksempel er , at der ikke er nummerportabilitet .
Efter min mening skaber dette kunstige grnser .
<P>
Endelig skal Kommissionen efter min opfattelse oftere bruge traktatens artikel 153 som retsgrundlag for forbrugerbeskyttelse .
Det er ikke uden grund , at vi har indfrt denne artikel , og den vil vre til fordel for bde forbrugerne og det indre marked .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr jeg i dag udtaler mig p vegne af GUE / NGL-Gruppen i forhandlingen om forbrugerbeskyttelse , vil jeg gerne , som flere af mine kolleger , endnu en gang ppege , at vi , hvad angr dette felt , kan tilslutte os Europa-Kommissionens mlstninger - et hjt beskyttelsesniveau , effektiv hndhvelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne og reel inddragelse af forbrugerorganisationerne - men vi m p ny konstatere , at de forslag , der er stillet , fortsat er alt for uprcise og ikke tilstrkkeligt konkrete .
<P>
Jeg er derfor i vid udstrkning enig i de forslag , der er stillet af Phillip Whitehead og Batrice Patrie , hvad angr i srdeleshed sikkerhed , transport , kemiske stoffer , e-handel og de oplysninger , der under alle omstndigheder krves forudgende for at sikre , at der i pkommende tilflde udlses effektive forsvarsmekanismer og sikres behrig mulighed for appel .
Endvidere vil jeg tilfje en bemrkning om lsbarheden af det kologiske mrke og ikke mindst om behovet for fyldestgrende oplysninger om GMO ' er , hvilket som bekendt er et omrde , der giver anledning til megen debat .
Jeg vil endelig fremhve legetjsdirektivet og kontrollen med CE-mrkningen .
<P>
Da jeg i flere r har beskftiget mig med disse sprgsml som ordfrer , ved jeg , at der er behov for hurtigt at f revideret legetjsdirektivet og CE-mrkningen , som i mange tilflde har mistet enhver relevans grundet manglende kontrol .
Jeg har i vrigt flere gange skrevet til Kommissionen herom , men desvrre uden at f tilfredsstillende svar .
Jeg m ogs i denne fase af forhandlingen om forbrugerbeskyttelsespolitikken klart pege p to forhold , som jeg finder bekymrende , og dermed anfre to grundlggende kritikpunkter .
For det frste finder jeg det bekymrende , at forbrugerbeskyttelsespolitikkerne , uanset at de frembyder stor interesse , er s tt forbundet med og dermed afhngige af den regulre ilmarch hen imod det indre marked , der er sat som ml .
De pgldende politikker er kun sjldent udtryk for mlstninger , men som oftest konsekvenser af den frie konkurrence .
For det andet finder jeg det bekymrende , at disse politikker ofte , om ikke altid , tjener som pskud for at udradere , kvle , ja , fjerne begrebet " forsyningspligtydelser " . Dette begreb rkker imidlertid langt videre end beskyttelse af forbrugerne .
Det vedrrer det lange perspektiv , som ogs omfatter solidaritet og fysisk planlgning , isr ved tariffaststtelse og adgangsbetingelser . I visse lande og i visse politiske grupper er de varmeste tilhngere af forbrugerbeskyttelse samtidig de strkeste modstandere af forsyningspligtydelser med henvisning til den frie konkurrence og det private initiativ .
<P>
Jeg har sledes nsket i dette indlg at udtrykke anerkendelse af Europa-Kommissionens indsats og sttte ordfrernes forslag , samtidig med at jeg erindrer om de her anfrte meningsforskelle , ja , denne grundlggende uenighed .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , Kommissionens grnbog og de betnkninger , der fremlgges i dag , peger i den rigtige retning .
Vi br afgjort hurtigst muligt skabe forudstninger for at sikre et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
Forbrugerne skal kunne vre sikre p , at de overalt har de samme rettigheder , og at disse respekteres fuldt ud .
Et hjt beskyttelsesniveau forudstter sledes , at de relevante forbrugerorganisationer inddrages i udarbejdelsen af politikker p svel fllesskabsplan som internationalt plan .
<P>
Der sker i jeblikket betydelige omvltninger p det kommercielle omrde , og det er i den forbindelse afgrende , at det civile samfund hres .
Det civile samfund br have mulighed for at deltage i drftelserne og pvirke de beslutninger , som det i hjeste grad berres af .
Forbrugeren br spille en aktiv rolle via sit forbrugsmnster .
Det er ikke lngere et sprgsml om at forbruge i blinde , men om at trffe valg p et informeret grundlag .
Forbrugeren skal sledes beskyttes , men han skal ogs sikres oplysning .
Han skal i den forbindelse kunne f adgang til den information , han finder vsentlig , og eksempelvis kunne skaffe sig oplysninger om fremstillingsprocesser , herunder arbejdstagernes vilkr . Det vil i den forbindelse vre vrdifuldt , at der p fllesskabsniveau indfres mrkningsordninger for loyal handelsadfrd eller for virksomheder , der respekterer et socialt charter .
Sdanne mrkningsordninger vil vre effektive vrktjer , sledes som det er tilfldet med de ordninger , der finder anvendelse i forbindelse med kologisk landbrug .
<P>
Hvis vi vil sikre etisk forsvarlig og loyal handelsadfrd , er der grund til at erindre om , at vi lgger vgt p kvalitetsprodukter , som ikke krnker menneskelig vrdighed , p s forskellige omrder som kaffe og legetj til brn , og som opfylder de kriterier , der knytter sig til forsigtighedsprincippet .
GMO ' ernes sporbarhed er i den forbindelse endnu en gang en nglefaktor .
Vi br afgjort ikke , som der i nogle ndringsforslag lgges op til , indgyde forbrugerne get tillid til GMO ' er .
Tvrtimod er det vores pligt at beskytte forbrugerne og sikre , at de fr udtmmende og sikre informationer , som stter dem i stand til efter overbevisning at trffe de valg , der berrer dem og deres brn , p et informeret grundlag .
Der er endvidere grund til at understrege , at forbrugerne som borgere br inddrages i etableringen af en bredygtig samfundsmodel .
Vi m ikke reducere borgeren til forbruger .
Borgeren skal tvrtimod vre fuldgyldig aktr , nr det drejer sig om at fastlgge de behov , der kendetegner et egentligt bredygtigt samfund .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Hr. formand , selv om fru Patries , fru Thyssens og hr . Whiteheads betnkninger er forskellige , er de tilsyneladende alle prget af en vis skuffelse , og hvis det virkelig er tilfldet , m vi sige , at vi deler denne skuffelse , ligesom vi tilslutter os indholdet i deres arbejde .
Kommissionens udtalelser om de funktionsforstyrrelser , der har ramt det indre marked , fordi EU-bestemmelserne og de nationale bestemmelser afviger fra hinanden , er nemlig ubestridelige , og det kan i vrigt heller ikke ngtes , at mange forbrugeres manglende tillid til navnlig grnseoverskridende handelstransaktioner skyldes de juridiske forskelle og mske i endnu hjere grad det ringe kendskab til beskyttelsen .
Derfor bliver det lige s ubestrideligt , at der er brug for et enkelt og ensartet retsgrundlag , som udelukkende bestr af grundlggende bestemmelser , der er gldende uanset handelstransaktionens karakter , og hvor beskyttelsen omfatter hele forlbet , ogs tiden efter kontraktens indgelse og eftersalgsservice .
<P>
Derfor bifaldt vi Kommissionens understregelse af , at dette sprgsml krver en overordnet indfaldsvinkel , hvor man p den ene side fastlgger pligterne - frst og fremmest en loyal handelspraksis - og hvor man p den anden side tager udgangspunkt i nogle objektive kriterier for at undg forskellige fortolkninger fra medlemsstaternes side .
Selv om alt det , jeg lige har nvnt , er fornuftigt , kan jeg ikke lade vre med at bemrke , at Kommissionen ikke altid opfrer sig konsekvent , eftersom den bl.a. er for lnge om at behandle dette sprgsml .
F.eks. var grnbogen fra 2001 om forbrugerbeskyttelse som bekendt startskuddet til en periode med omfattende hringer og en vrdifuld debat om fremtiden for EU ' s forbrugerret .
Selv om vi ikke er net til noget resultat , har vi i mellemtiden fet et forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked , som dels viser Europa-Parlamentets ringe fokus p den overordnede indfaldsvinkel , og som dels giver det paradoksale indtryk , at man foretrkker at blive ved med at g frem sektor for sektor .
<P>
Det skal tilfjes , at de forskellige indfaldsvinkler for sprgsml , der ligner hinanden , ssom - og det er endnu et eksempel - mrkningssprgsmlet , hvor man inden for f mneder har reguleret indholdet af samme slags stoffer p forskellige mder , stemmer drligt overens med hensigterne .
Efter vores mening br der ikke gres indsigelse imod , at prparater , som hovedsagelig er beregnet p sundhedspleje , benyttes til andre forml .
Dette var tilfldet med kosmetik og vaskemidler for nylig .
<P>
For at blive ved dette emne lidt endnu er vi af den opfattelse , at forbrugerne skal have kendskab til de produkter , der anvendes , men ogs , at de i den forbindelse har brug for nyttig information , s de bliver i stand til at foretage direkte valg og ogs " politiske " valg .
Det betyder dog ikke , at forbrugerorganisationerne ikke gr en vigtig indsats . De gr faktisk en indsats , som vi stter stor pris p .
<P>
Hvis princippet er , at vi bde skal strbe efter et hjt beskyttelsesniveau og en acceptabel harmonisering af det indre markeds bestemmelser , er der tilsyneladende to ting , som vi skal gre efter hinanden . Frst skal vi gre det , som hr .
Whitehead var inde p , nemlig foretage en undersgelse af de enkelte sager for at finde ud af , om det er mest hensigtsmssigt med en minimal eller en omfattende harmonisering , nr vi ndrer den gldende lovgivning eller vedtager en ny .
Herefter - nr vi har fundet ud af dette - skal vi srge for medlemsstaternes korrekte implementering og konkrete gennemfrelse af EU-lovgivningen .
Og her spiller Kommissionen endnu en gang en afgrende rolle , hvis det er rigtigt , at det generelt kun er fem medlemsstater , der har overholdt de mlstninger , som Det Europiske Rd i Barcelona opstillede for gennemfrelsessatserne .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , nr vi taler om retlig beskyttelse af forbrugeren , tager vi fat p et vidtfavnende og ambitist projekt , som skal fre til et hjt beskyttelsesniveau .
Et hjt beskyttelsesniveau betyder ikke ndvendigvis ensartet beskyttelse .
Det er efter vores opfattelse afgrende , at subsidiaritets- , trangs- og proportionalitetskriteriet overholdes .
<P>
Personlig gr jeg ind for minimumsharmonisering , hvilket ikke forhindrer den enkelte medlemsstat i at indfre den lovgivning , der menes at vre optimal i netop den stat .
Jeg deler nsket om systematisk at anvende traktatens artikel 151 , stk . 3 , som br vre eneste retsgrundlag for lovgivning p dette felt .
Vi br ikke systematisk anvende artikel 95 , som kun omhandler det indre marked .
Vi nsker at sikre alle borgere universel adgang til forsyningspligtydelser af hj kvalitet til rimelige priser . Det er et af vores primre krav .
Vi br krve , at WTO ikke nedbryder vores forsyningspligtydelser .
Endvidere deler jeg nsket om brug af mrkning i WTO som et middel til at sikre , at forbrugeren kan vre informeret om varernes oprindelse og de anvendte produktionsmetoder .
Til gengld er jeg forbeholden , nr det glder oprettelsen af et europisk forbrugercenter , som vil vre overfldigt , da de nationale organisationer lser deres opgave p udmrket vis og kunne styrkes ved at arbejde i netvrk .
<P>
Indholdet i fru Thyssens betnkning giver ligeledes anledning til bekymring . Det forekommer urealistisk at opfordre Kommissionen til at gennemfre en konsekvensundersgelse af anvendeligheden af maksimal harmonisering .
Der br endvidere sikres en samordning af bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse og forordningen om salgsfremmende foranstaltninger .
Hvad angr etableringen af adfrdskodekser , finder jeg ikke , det er nogen farbar vej i den aktuelle situation .
Hvorp skulle legitimiteten af sdanne kodekser bero ?
Og hvordan skulle man kunne sikre en varig besten af sdanne kodekser ?
Der rejser sig en rkke sprgsml , hvorfor det ikke findes rimeligt at fortstte ad dette spor .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI). -">
Hr. formand , det siger sig selv , at vi skal beskytte forbrugerne mod drlig markedsfringsskik , da det er p den mde , at vi skaber et tillidsklima , men i denne forbindelse m vi ikke ramme ved siden af mlet ved at beskytte forbrugerne mod dem selv og erklre dem ude af stand til at klare deres egne anliggender .
Direktivet om forbrugerkredit er et eksempel p dette .
Med dette i tankerne skal vi sttte alle salgsfremmende foranstaltninger og gennemfrelsen af det indre marked .
Virksomhederne m under ingen omstndigheder blive indviklet i mere bureaukrati , da det frst og fremmest hmmer de sm og mellemstore virksomheder .
Vi skal stte os som ml at skabe mere tillid , samtidig med at vi skal undg get bureaukrati .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr .
Ilgenfritz . Jeg har en anmodning om at f ordet fra det medlem , der har en plakat foran sig , men som Prsidiet har bedt vedkommende fjerne .
Det handler om at vise respekt for Prsidiet og for de vrige medlemmer , som jeg mener m g forud for enhver anmodning om at f ordet .
<P>
Prsidiet har allerede bedt Dem fjerne plakaten . Det er praksis i denne forsamling , at nr Prsidiet beder medlemmerne om at fjerne plakater eller flag , at de s straks fjernes i respekt for Prsidiet og i respekt for forsamlingen .
Hvis De nsker ordet for en bemrkning til forretningsordenen , som er det eneste , forretningsordenen giver Dem mulighed for , m De frst vise respekt for Prsidiet og for forsamlingen og fjerne den plakat , som De har foran Dem .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , der afholdes i jeblikket demonstrationer overalt i Baskerlandet ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Hr . Gorostiaga , De havde bedt om ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
Prsidiet kan ikke tillade noget indlg , der ikke er en bemrkning til forretningsorden .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , der er efter min opfattelse grund til at glde sig over denne forhandling om grnbogen og Kommissionens forslag til strategi for forbrugerpolitikken .
Vi glder os herover , da det set i lyset af udvidelsen og dermed udvidelsen af det indre marked er vigtigt at sikre get harmonisering af fllesskabsbestemmelserne om forbrugeranliggender .
Det er endvidere en kendt sag , at forbruget spiller en vigtig rolle for konomien . Og ingen er vel i tvivl om , at vi har hrdt brug herfor i den aktuelle situation !
<P>
Undersgelser viser imidlertid , at den europiske forbruger ikke , nr vi ser bort fra grnseregionerne , forstr at udnytte de fordele , EU frembyder .
Hvorfor ?
Ganske enkelt fordi forbrugeren fortsat mangler tillid , fortsat ikke har de relevante oplysninger om produkter og tjenesteydelser , og fordi forbrugeren ikke altid er i besiddelse af de forndne redskaber til at sikre sig viden om produkternes kvalitet og prishenvisninger , og endelig fordi forbrugeren i tilflde af tvister savner viden om den kompetente retsmyndighed .
Alle disse forhold bevirker , at forbrugeren ikke udnytter de muligheder , EU giver , sknt han har behov for viden og information , og sknt han er parat til at vise borgersind og eksempelvis respektere den kologiske mrkning .
<P>
For at rde bod herp er der sledes behov for harmonisering af lovgivningen , sledes at der skabes en egentlig europisk forbrugerret , samtidig med at den forndne smidighed sikres , hvad angr gennemfrelsen heraf i de enkelte medlemsstater .
Vi ser med andre ord gerne , at forbrugeren sikres bedre informationer , affattet klart og p forbrugerens modersml , sledes at forbrugeren kan trffe sine valg p et informeret grundlag .
Udviklingen af en rammestrategi for forbrugerpolitikken indebrer ogs retlig beskyttelse af forbrugeren , og at der sttes en stopper for tvister , der vedrrer illoyal handelspraksis , samtidig med at virksomhederne beskyttes .
<P>
Vi tilslutter os med andre ord nsket om et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau og gennemsigtighed takket vre forbrugerorganisationerne , og vi forventer os meget af Kommissionen .
Vi kan forsikre , hr. kommissr , at vi str bag Dem , nr det drejer sig om opflgningen p det forbrugerpolitiske omrde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy (PSE).">
Hr. formand , i verden af i dag er det klart , at forbrugerne er bedre informeret og mere krvende .
De har strre forventninger og gr ikke altid efter den billigste vare .
De nsker kvalitet og service efter salg , og de vil kende deres rettigheder og klagemuligheder .
<P>
I den ideelle verden ville ansvarlige virksomheder reagere p forbrugernes behov .
Nogle vil sige , at de fleste gr det i dag , og hvis det var tilfldet , ville det ikke vre ndvendigt at indfre lovgivning herom .
Vi skal dog beskytte forbrugeren mod ulovlig erhvervsudvelse , smarte tricks og fupmageri .
Lovgivernes dilemma er at indfre god og effektiv lovgivning , som beskytter forbrugeren og samtidig giver erhvervslivet mulighed for at blomstre i et dynamisk og konkurrencedygtigt milj .
<P>
Den aktuelle forhandling om virksomhedernes sociale ansvar giver erhvervslivet mulighed for at forbedre sin forbrugerbeskyttelse som en god forretningsmodel og et godt salgsargument og hjlper erhvervslivet med at f konkurrencemssige og handelsmssige fordele , mens den samtidig giver mervrdi til forbrugeren .
<P>
Hvis vi nsker , at det indre marked skal fungere , skal vi indfre foranstaltninger for at ge forbrugertilliden , isr i forbindelse med handel p tvrs af grnserne . Vi ved , at forbrugere , der handler online , stadig har tendens til at kbe p deres eget hjemmemarked .
<P>
Hvis vi indfrer en generel regel om rimelig handelspraksis , er detaljerne i direktivet afgrende , hvis det skal gavne forbrugerne og ikke betragtes som mere bureaukrati af erhvervslivet .
Vi har brug for simpel og mere prcis lovgivning , som er lettere at hndhve .
Som De ved , hr. kommissr , er opfattelsen af begrebet rimelighed forskellig i medlemsstaterne afhngig af deres forskellige retssystemer .
De lande , som har en generel regel , anvender den ogs forskelligt .
Derfor skal De hndtere udfordringen med at finde en flles metode .
Jeg ved , at De som erfaren advokat gr ind for at sikre svel erhvervslivet som forbrugerne retssikkerhed .
Vi skal sikre os , at virkningen af et eventuelt kommende direktiv fremmer og ikke opsplitter det indre marked , da medlemsstaterne fortolker , gennemfrer og hndhver et sdant direktiv , s det er i overensstemmelse med deres egne forskellige nationale metoder .
Forbrugeren str allerede over for mange forskellige bestemmelser og varierende hndhvelse .
<P>
Konklusionen er , at forbrugerne skal kende deres klagemuligheder , hvis de udsttes for smarte tricks og fupmageri , mens erhvervslivet skal kunne drive forretning i en konkurrenceverden .
Virksomhederne skal vide , hvilke standarder og hvilken praksis de skal stile efter for at vre i overensstemmelse med dette direktiv .
Jeg mener personligt , at det er bedre at sl ned p vildledende praksis end at forsge at opstille en flles definition af rimelig handelspraksis .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens forslag om at oprette adfrdskodekser og autoregulering , som ikke er en let lsning eller en erstatning for lovgivning , men en metode til hurtigere at kunne sl ned p smarte tricks , nr de sker i et tempo , som lovgivningen ikke kan flge .
<P>
Som kommissr Prodi sagde , skal alle europiske institutioner leve op til deres forpligtelser til at forenkle bestemmelserne , s forretningsomkostningerne i Europa mindskes og borgernes retssikkerhed ges .
I Thyssen-betnkningen har Parlamentet klart tilkendegivet , at det nsker en grundig konsekvensanalyse p dette omrde .
<P>
Hr. kommissr , de har omtalt tre undersgelser , og De har opridset direktivets fordele meget tydeligt .
De har ikke vret s direkte omkring direktivets eventuelle omkostninger for erhvervslivet .
Det er vigtigt , at vi forklarer erhvervslivet dets forpligtelser , og hvad det skal gre for at opfylde Deres mlstninger i forbindelse med forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere Thyssen-betnkningen , som jeg bifalder , og jeg lyknsker fru Thyssen med det afbalancerede stykke arbejde .
Vi kender dilemmaet ved at udarbejde en betnkning , som skal varetage bde erhvervslivets og forbrugernes interesser .
<P>
Vi sidder med nogle meget gode innovative ider fra Kommissionen til en overordnet politik , et rammedirektiv , som vi har brug for , hvis vi virkelig skal f det indre marked til at fungere og gre eEurope til en succes .
Vi er dog ndt til at f forbrugernes tillid , hvis vi skal opn alt det .
Jeg er isr bekymret for betragtning 17 i betnkningen , som jeg giver min fulde sttte til .
Betragtningen omhandler forbindelsen mellem adfrdskodekser , retssikkerhed og hndhvelse , og hvordan vi fr de tre omrder til at g op i en hjere enhed for at beskytte forbrugerne .
<P>
I r skal jeg udarbejde en betnkning om overvgning af fllesskabslovgivning , og derfor mener jeg virkelig , at vi skal sikre , at retssikkerheden og hndhvelsen bevares , hvis vi skal g over til adfrdskodekser , ellers bliver det , vi faktisk har opnet p det indre marked , spredt for alle vinde .
<P>
Jeg vil prve at illustrere dette med et eksempel .
I gr modtog jeg et brev fra en vlger , som havde kbt en ejendom i en anden medlemsstat .
Der var get noget galt med kbet , da der forkert var fratrukket belb fra det belb , han havde betalt .
Han klagede til det relevante overordnede brancheorgan .
Han skrev p sit modersml , engelsk .
Han modtog et brev p deres sprog , hvori der stod , at de ikke kunne hndtere hans klage , medmindre han skrev til dem p deres sprog .
Hvis vi virkelig nsker at gre forretninger i hele Europa , skal vi vre rimelige over for hinanden .
Adfrdskodekser skal hndhves ordentligt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , enhver beslutning om forbrugerbeskyttelse skal tage behrigt hensyn til de 425 millioner forbrugeres forventninger og hb , men ogs frygt , i det udvidede EU .
Parlamentet har i retsakterne pligt til at tage hjde for kompleksiteten i og de fremtidige virkninger af forbrugerbeskyttelse samt de dermed forbundne risici .
<P>
Betnkningerne om den fremtidige EU-forbrugerbeskyttelsespolitik opfylder dette krav , samtidig med at man ogs opfordrer til , at der gres en ende p den manglende disciplin i forbindelserne med forbrugerne .
Mange mener , at bestemmelserne for fdevaresikkerhed , tjenesteydelser samt sundhed og sikkerhed allerede har mistet deres moralske uskyld i forbindelse med markedsudviklingen .
<P>
Der er et stort behov for handling for f.eks. at gre en ende p misbruget p telekommunikationsomrdet og for en reform af konkurrencelovgivningen og p omrdet for finansielle tjenesteydelser for at beskytte forbrugerne , idet man br imdekomme initiativretten i forbindelse med forbrugernes krav om , at der skal findes en permanent plads til forbrugerbeskyttelse samt til uddannelse , men frst og fremmest information , i det offentlige rdgivnings- og konsultationssystem .
<P>
Forbrugerbeskyttelse skal beskytte mod bedrageri , sundhedsfarer og konomiske tab .
Princippet om effektivitet glder i lige s hj grad for forbrugerbeskyttelse som for alle andre omrder , men effektiviteten m ikke forbedres p bekostning af eller til ulempe for forbrugerne .
Jeg tilslutter mig derfor opfordringen til at begrnse en fuldstndig harmonisering af lovforskrifterne til helt klare srlige tilflde , men p betingelse af , at dette princip ikke misbruges , og at minimumsstandarderne dereguleres .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der manglede noget vsentligt i kommissrens tale i morges , nemlig behovet for at genindfre en klar prioritering , hvor det vigtigste selvflgelig skal vre sikkerhed og forbrugerbeskyttelse , men ogs gennemsigtighed , der efter min mening generelt har spillet en for lille rolle i morgenens debat .
Hr. kommissr , jeg vil indtrngende opfordre Dem til at gre en reel indsats for at f vedtaget et direktiv om forbrugerinformation i lighed med direktivet om fri adgang til miljoplysninger .
Hvis der f.eks. er problemer , br der foreligge reelle tilgngelige oplysninger , sledes at alle kan se , hvilke virksomheder der er skyld i dem .
Vi skal ogs bruge dette til at indfre incitamenter , der kan f ivrksttere til at udarbejde en egentlig sikkerhedsplanlgning .
<P>
Vi har brug for alt dette .
Parlamentets beslutningsforslag indeholder mange retningslinjer for strategier til gennemfrelse af lige netop et sdant direktiv om forbrugerinformation .
Det er ikke tilstrkkeligt blot at opfordre til strre valgfrihed eller mere information . Her er jeg enig med dem , der allerede har kritiseret den id .
Det drejer sig ikke om at ivrkstte en hel masse kampagner til sttte for gensplejsningsindustrien , men om at udarbejde et direktiv om forbrugerinformation , der klart og tydeligt fastlgger ikke blot forbrugernes ret til information , men ogs virksomhedernes pligt til med det samme at offentliggre overtrdelser .
Jeg opfordrer Dem derfor til at f vedtaget legetjsdirektivet en hel del tidligere som en hastesag .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at komme med en afsluttende bemrkning i forbindelse med advarslen fra et medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forskrifterne om kreditbevilling .
Det siger sig selv , at jeg gr ind for et hjt niveau af minimumsharmonisering , men s lnge der findes skandaler som i Tyskland med Berliner Bank , hvor medlemmer af CDU p uhyrlig vis modtager ulovlige donationer , vil der efter min mening vre behov for , at der findes srlige regler for kreditinstitutter .
Ingen skal forsge at fortlle mig , at det er indlysende !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , ved gennemgangen af de tre betnkninger om forbrugerbeskyttelse spurgte jeg mig selv , om det ikke snarere drejer sig om at fremme forbrugerisme .
Det indre marked er allerede en konsekvens af buddet : " Du skal forbruge " .
benbart er der nu behov for at tilfje et nyt bud : " Du skal forbruge i hele Europa " .
Hr. formand , De vil forst , at jeg har en temmelig kritisk holdning til dette .
Vi kan ikke bengte , at sprog , afstand og kulturforskelle udgr de vigtigste barrierer for forbrugerne .
Det ser man fuldstndig bort fra ved at sge rsagen i manglende kendskab til reglerne i andre EU-lande .
Desuden forudstter vi hermed , at forbrugerne er orienterede om reglerne i deres egen medlemsstat .
<P>
Hvis vi vil investere i forbrugernes tillid , m vi frst og fremmest investere i produkters og tjenesteydelsers plidelighed .
Jeg mener , at en velinformeret forbruger selv kan vlge .
Her br der vre en balance mellem beskyttelse af forbrugerne og deres ansvar .
Jeg synes ikke , at ensartede juridiske rammer er ndvendige .
Lad os begynde med minimumsstandarder i de tilflde , hvor der virkelig er problemer .
Det er forceret at udarbejde lovgivning p grundlag af artikel 153 , fordi dette retsgrundlag kun er anvendt n gang i praksis .
Frygten for , at vi diskriminerer artikler i traktaten ved at anvende dem mindre end andre artikler i traktaten , deler jeg ikke .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , jeg er ikke helt enig i alle aspekter af hr .
Whiteheads betnkning . Der er nemlig nogle af prioriteringerne i forbindelse med forbrugerbeskyttelse , som jeg ikke kan tilslutte mig , mens der er andre prioriteringer , som man efter min mening ikke lgger tilstrkkelig vgt p , eller som endda ikke er medtaget i de betnkninger , vi behandler .
<P>
I den henseende vil jeg gerne stille nogle forslag , som efter min opfattelse er tvingende ndvendige for at f en politik , hvor man reelt beskytter forbrugernes generelle interesser .
For det frste er det ndvendigt at oprette et europisk observatorium for udviklingen i forbrugerpriserne og priserne p offentlige tjenesteydelser , s man kan kontrollere stigningernes strrelse og omfang , ikke mindst efter euroens indfrelse .
For det andet er det med hensyn til det vanskelige sprgsml , der hedder offentlige tjenesteydelser , banktjenester og forsikringstjenester , efter min mening absolut ndvendigt med en linje , hvor bestyrelserne for de statsejede virksomheder , der administrerer disse tjenester - institutter , som yder bankln , forsikringsselskaber og selskaber , der leverer offentlige tjenesteydelser - reprsenterer forbrugernes generelle interesser p en passende mde .
Hvis vi nsker et sandt konomisk demokrati , skal EU vedtage de foranstaltninger , der er ndvendige for forbrugernes inddragelse i administrationen af disse aktiviteter .
<P>
Desuden er de forslag , der tager sigte p at beskytte navnlig de unge mod tobaksmisbrugets alvorlige risici , hverken hensigtsmssige eller tilstrkkelige .
Dette fnomen , som isr er udbredt blandt unge , ledsages af nogle virkeligt foruroligende og stadig strre tal for den geometriske stigning i lungekrfttilflde , og det krver , at EU gr en meget strre indsats i forbindelse med de aktioner , der allerede er planlagt .
Det er p tide , at EU erklrer rygningens farer krig ved hjlp af nogle mere hensigtsmssige informationskampagner og ved at tilpasse medlemsstaternes lovgivning , s vi fr det hjest mulige beskyttelsesniveau mod tobaksmisbrugets farer .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , tre betnkninger om forbrugerproblematikker i en forhandling under t er virkelig en sjlden og vrdifuld lejlighed , efter at Parlamentet og Kommissionen i flere r ikke har vret srlig opmrksomme p den gruppe , som forbrugerne udgr .
Den frste betnkning omhandler som nvnt grnbogen om forbrugerbeskyttelse i EU , den anden betnkning drejer sig om strategien for forbrugerpolitikken 2002-2006 , og den tredje betnkning , hvis tekst er meget vidtrkkende , vedrrer den retlige beskyttelse af forbrugerne .
I den strategi , som Kommissionen foreslr , angiver man disse tre mlstninger p mellemlang sigt , og de skal ns ved hjlp af et program , der skal gennemfres med det samme , men som skal kontrolleres regelmssigt med kommissionsdokumenter , hvor programmets forlb bekrftes .
<P>
At skabe et flles forbrugerbeskyttelsesniveau betyder , at man ikke blot skal harmonisere varers og tjenesteydelsers sikkerhed , men ogs og ikke mindst de forskellige juridiske aspekter , som gr , at forbrugerne kan udve deres rolle som garanter i handelstransaktionerne p det indre marked .
Udgangspunktet for forbrugerpolitikkens reelle gennemfrelse er , at forbrugerne tillgges samme betydning som dkningen p hele EU ' s omrde .
<P>
I programmet er der ligeledes angivet en handlingsplan med prioriterede handlinger , som takket vre et egentligt samarbejde p det administrative omrde giver forbrugerne mulighed for at indg aftaler med medlemsstaterne om kontrol- og eventuelt ogs klageprocedurerne .
Forbrugerne og deres forskellige reprsentanter skal have mulighed for og de ndvendige ressourcer til at handle og gribe ind p lige fod med det indre markeds andre aktrer . Dette glder i enhver henseende , bde over for virksomhederne og de forskellige producentsammenslutninger .
<P>
Princippet om en minimal harmonisering af forbrugerbeskyttelsespolitikken er i vrigt medtaget i traktaten .
Nu er det vigtigt , at denne minimale harmonisering kommer til at glde for alle , og at dette sker ved hjlp af en mere effektiv , overordnet og fuldstndig politik .
For at dette kan lade sig gre , er det ndvendigt med nye bestemmelser , som der er enighed om , og som ikke mindst ophver de tidligere bestemmelser .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Myller (PSE).">
Hr. formand , jeg vil takke alle tre ordfrere .
Det er blevet sagt her i Parlamentet , at det ikke er et sprgsml om lovgivning , men efter min mening skal disse emner behandles netop nu , mens vi drfter med Kommissionen , hvad vi forventer af fremtidig lovgivning .
Derfor nsker jeg at koncentrere mig om de principper , som jeg mener skal indarbejdes i EU-lovgivningen om forbrugerbeskyttelse .
<P>
Hovedprincippet , som ofte er blevet diskuteret her i Parlamentet , er , at forbrugerbeskyttelsesniveauet skal vre s hjt som muligt .
Jeg kan derfor , nr Kommissionen foreslr lovgivning , der harmoniseres mest muligt i EU , kun tilslutte mig dette grundlggende standpunkt , hvis det betyder , at det hjeste forbrugerbeskyttelsesniveau gennemfres ved hjlp af harmonisering .
Jeg gr imidlertid ikke ind for harmonisering , hvis det betyder , at blot en enkelt medlemsstat skal opgive et hjere forbrugerbeskyttelsesniveau .
Derfor glder jeg mig over det synspunkt , som hr . Whitehead giver udtryk for i betnkningen om , at den enkelte retsakt skal undersges i hvert enkelt tilflde .
<P>
Det samme princip skal glde for gensidig anerkendelse .
Der skal ogs her tages hjde for , at ikke en eneste medlemsstat , hverken en nuvrende eller en kommende , skal blive ndt til at reducere sine standarder for forbrugerbeskyttelse .
Fordelen ved minimumsharmonisering i det mindste set ud fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt er , at man p nationalt niveau kan g lngere med lovgivningen , hvis EU ikke nr det pgldende niveau .
Det er ogs ndvendigt at gennemfre den nuvrende forbrugerbeskyttelseslovgivning fuldt ud , sledes at forbrugerne virkelig kan have tillid til , at de kan deltage i handelstransaktioner og realisere deres muligheder som forbrugere p hele det indre markeds omrde .
<P>
Den fremtidige lovgivning skal ogs vre tilstrkkelig klar og skal tage hjde for principperne om subsidiaritet , ndvendighed og proportionalitet .
Jeg synes ogs , at det er vigtigt , at vi ikke vedtager for megen detaljeret lovgivning , men koncentrerer os om at gennemfre mlet , som er det hjest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau .
Hvis vi indfrer for megen detaljeret lovgivning , vil de , der ikke nsker at vedtage de nvnte principper , bruge deres energi p at finde smuthuller , hvilket vil skabe problemer under retsmder .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , man kunne sige uhyre meget om EU ' s fremtidige forbrugerpolitik , men i den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg forsge at holde mig til et enkelt punkt , som vedrrer fru Patries betnkning .
<P>
Vi er alle enige om , at forudstningen for et frit og fair marked er , at forbrugerne har adgang til god og korrekt information .
Dette er relativt enkelt at opfylde , nr det glder de " gamle " forbrugerkrav , nemlig forbindelsen mellem pris og kvalitet .
Det er ogs o.k. , nr det handler om indholdsdeklarationer , vaskeanvisninger osv .
Nutidens forbrugere er dog en anden type borgere .
Det glder frst og fremmest ogs i kbssituationen .
Det betyder , at dagens forbrugere stiller krav til mange forskellige typer information .
De vil have svar p sprgsml , som glder etiske , kologiske og sociale aspekter , nr de er ude at handle .
Dertil kommer en rkke forskellige mere eller mindre mrkelige sundhedskrav .
<P>
Hvordan skal det lykkes for os at sikre en lovgivning , som opfylder alle disse behov for underlige mrkninger , som dog er en del af debatten , og som skal respekteres ?
Vi m uden tvivl benytte os af det princip , som i svensk juridisk sprogbrug kaldes for rlighedsprincippet , hvilket vil sige , at man kan fremstte udtalelser om varerne , men at man fuldt ud skal kunne redegre for , at udtalelserne er sande .
Jeg tror , at det er den eneste vej til at overkomme denne nye type mrkning .
Det er en generel regel : Gr , hvad du vil , men du m under ingen omstndigheder lyve .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg glder mig over det grundige arbejde , der er udfrt af vores kolleger , hr . Whitehead , fru Patrie og fru Thyssen , om indvirkningen af grnbogen om forbrugerbeskyttelse .
Vi tilslutter os nsket om enklere og mere mlrettede lovgivningsforanstaltninger , som vil gre det nemmere at gennemfre den lovgivning , som finder anvendelse p det indre marked , og som efter vores opfattelse mangler gennemsigtighed og er for fragmenteret til at vkke forbrugernes tillid .
Vi konstaterer med tilfredshed , at begrebet " forbrugerborgere " introduceres , og jeg erindrer om , at disses grundlggende rettigheder er retten til sikkerhed , til information , til frit valg , til reprsentation , til retsmidler , til tilfredshed og et rent milj .
<P>
Det fremtidige forbrug br tage hensyn til tre aspekter , hvad angr bredygtig udvikling : det konomiske , det kologiske og det sociale aspekt . De to sidstnvnte overses alt for ofte .
Jeg foreslr , at man overvejer , om der kan udarbejdes et generelt direktiv om produkters og tjenesteydelsers miljkvalitet under hensyntagen til ikke mindst et europisk miljmrke og et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
Forbrugerborgeren skal efter vores opfattelse vre det brende element , ikke kun som forbruger , men ogs som beslutningstager , som engageret forbruger , der bekymrer sig om de etiske kvaliteter , der kendetegner det produkt , som forbruges .
Forbrugeren bliver dermed en vsentlig og uomgngelig aktr , nr vi taler om bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Hager (NI).">
Hr. formand , jeg vil omtale grnbogen om forbrugerbeskyttelse .
Der kunne enten siges meget om den , eller ogs kan det gres kort , men den taletid , som jeg har til rdighed , fr mig til at vlge sidstnvnte mulighed .
Jeg synes , at der allerede er tilstrkkelige bestemmelser om de vsentlige dele af det , som grnbogen dkker .
Jeg tnker derfor kun p direktiverne om vildledning og sammenlignelig reklame , eller at alle medlemsstater har love om tvang og brug af magt .
Hvad angr den praktiske gennemfrelse , og hvis man tager rkkevidden af de ndrede direktiver om fjernsalg og den foreslede forordning om salgsfremmende foranstaltninger p det indre marked i betragtning , ville de eneste forbrugere , som dette ville glde for ved grnseoverskridende handel , vre turister .
Det giver ikke rigtigt mening .
<P>
Jeg kan derfor ikke se , at der er behov for et rammedirektiv p dette omrde .
For at kaste lys over denne jungle i forbrugerbeskyttelsens interesse ville det vre vigtigere at afklare samspillet mellem de direktiver , der glder p dette omrde .
Ulig talerne fr mig forventer jeg ikke , at man kan opn dette med et supplerende rammedirektiv .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har i mere end 25 r arbejdet med beskyttelse af de europiske forbrugere , og der gr ikke en mdeperiode her i Parlamentet uden , at der diskuteres forbrugersprgsml .
Jeg ved , at jeg er uenig med nogle af talerne her i dag , nr jeg siger , at de regler , der har vret gldende i revis , har vist sig at fungere og stadig virker , selv om de endte som en lovpakke , som ingen havde overblik over , og der stadig er smuthuller .
Kommissionen gr derfor ret i ved hjlp af forslagene om forbrugerbeskyttelse at forsge at finde vej ud af forvirringen og komme med forslag til , hvordan det kan gres .
<P>
Jeg gr ind for et rammedirektiv med en bred bestemmelse , der er baseret p principperne om god markedsfringsskik .
Det indre marked bliver i stigende grad hmmet som flge af manglende bestemmelser , eller de spillerum , som direktiverne efterlader .
Der br isr p baggrund af udvidelsen trffes foranstaltninger til at finde en lsning p dette s hurtigt som muligt , og det er ndvendigt at bekmpe ikke kun drlig markedsfringsskik , der har indvirkning p forbrugerne , men ogs den markedsfringsskik , som alle deltagerne i det indre marked anvender p hinanden .
<P>
Sidstnvnte kategori omfatter en rkke medlemsstaters forsg p at bruge beskyttelsen af forbrugerne eller deres sundhed som et skjold til beskyttelse af de nationale markeder og industrier mod konkurrence .
Der er ogs de skaldte forkmpere for forbrugernes rettigheder , der engagerer sig i sagen og hjlper med at fordrive konkurrenter fra markedet .
Derfor er det efter min mening ndvendigt i hjere grad at gre brug af en forordning som lovgivningsform for at opn strre retssikkerhed .
Det vil ogs fre til harmonisering , og det er det , som vi har brug for i det indre marked .
Kommissionen har udarbejdet en omfattende liste og vedfjet den som bilag .
Alle punkter p listen er vigtige , men de nye prioriteter i hr . Whiteheads betnkning har tilfjet andre punkter , hvoraf nogle er vigtige og andre mindre vigtige .
Det , som hr . Whitehead har sagt i dag , gr rent faktisk imod denne prioritering .
<P>
Forbrugerne kan kun benytte sig af deres rettigheder , hvis de ved , hvilke rettigheder de har .
I arbejdet med forbrugerbeskyttelse skal informationspolitik prioriteres .
Forbrugerorganisationerne spiller en vigtig rolle i denne forbindelse , og regeringerne skal sttte dem .
Det er p grund af deres manglende sttte , at vi er ndt til at etablere forbrugercentre i medlemsstaterne , hvis vi skal gre fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis (PSE).">
Hr. formand , Kommissionens nye strategi for forbrugerpolitikken er en meget ambitis strategi , som symboliserer livskvalitet for forbrugerne ved at beskytte dem mod drlig markedsfringsskik og ved at begrnse uberettigede prisforskelle mellem forskellige lande , ligesom den giver forbrugerne mod til at g ind p et marked med 350 millioner mennesker og sikrer forbrugerorganisationernes trovrdighed .
<P>
Kommissionen fortjener vores lyknskninger med den udfrlige undersgelse , ligesom ordfrerne skal lyknskes med ndringsforslagene .
Vejen er imidlertid ikke bestret med roser .
Der er mangfoldige hindringer og tekniske vanskeligheder .
Vi skal frst og fremmest overbevise erhvervslivet og en rkke af vores kolleger om , at en juridisk ramme ikke er uforenelig med det konkurrencemssige etos , og at den er en grundlggende forudstning for en sund konkurrence .
<P>
For det andet skal alle indse , at blot det at forbinde erhvervslivet med forbrugerforbindelser eller erhvervslivet med forretningsforbindelser ikke er det samme som integreret forbrugerbeskyttelse , isr ikke hvis det flles ml er et mere effektivt marked og bedre forbrugerbeskyttelse .
Grnbogen skal f.eks. ogs tage den foreslede forordning om salgsfremmende foranstaltninger op .
<P>
Hvad angr strategien , hvor man gr ind for at prioritere et kohrent rammedirektiv indeholdende en rkke principper ssom et forbud mod umoralsk praksis samt princippet om god tro og god markedsfringsskik , er det den rigtige strategi .
Strategien begrnser rent faktisk behovet for detaljerede bestemmelser og gr det muligt at reagere hurtigt p de stigende tilflde af drlig markedsfringsskik og det stigende antal foranstaltninger .
Selv lovgiverne i Centraleuropa , som er vant til detaljerede bestemmelser , henholder sig i stadig hjere grad til generelle bestemmelser for at tilpasse lovgivningen til de ndrede forhold .
Det har vist sig at vre hensigtsmssigt og har gjort det muligt at ajourfre lovgivningen .
<P>
Vi er i sidste ende ikke i stand til at undg specifik lovgivning , men den skal spille en supplerende rolle .
Endvidere er den fleksible strategi i et rammedirektiv ogs p linje med den gede selvreguleringspolitik , der br prioriteres , men p to betingelser . For det frste skal der faststtes en generel tidsramme , som de berrte parter skal tilslutte sig , og for det andet skal der etableres en flles ramme til faststtelse af , hvem der har ansvaret for at opfylde forpligtelserne i selvreguleringen .
<P>
Et andet problem er valget mellem maksimums- og minimumsharmonisering .
Det er et svrt valg , fordi vi ikke nsker , at en harmonisering frer til et lavere beskyttelsesniveau , og fordi forslag om maksimumsharmonisering normalt lgger hindringer i vejen for forsg p harmonisering .
Jeg mener , at vi skal g videre med maksimumsharmonisering og skal vlge kun at anvende minimumsharmonisering i individuelle tilflde .
<P>
Jeg vil slutte med et par ord om den srlige opmrksomhed , der skal ofres forbrugerorganisationer .
Vi skal srge for , at de er reprsentative og gennemsigtige , fordi forbrugerorganisationer for tiden i sig selv udgr et forbrugerbeskyttelsesproblem .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det glder mig meget , at det er lykkedes for mig at f et par af mine ndringsforslag vedtaget .
Jeg hber , at kommissren ogs er tilfreds .
<P>
Et af ndringsforslagene til Patrie-betnkningen drejer sig om beskyttelse af konkurrenter mod drlig markedsfringsskik uden , at det gr ud over forbrugerbeskyttelsen , og sledes at det gavner en ensartet juridisk ramme .
Hr. kommissr , dette er efter min mening yderst vigtigt , srlig for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det glder mig isr at have fet udarbejdet to ndringsforslag , som jeg betragter som vigtige for hr . Whiteheads betnkning .
Det ene har til forml at sikre faststtelse af optimale sundheds- og sikkerhedsregler i forbindelse med den lbende evaluering af kemiske stoffer , samtidig med at man sikrer strst mulig brug af in-vitro forsgsprocedurer .
Det er et grundlggende princip , men hvis det indarbejdes i lovgivningen vil det vre et stort fremskridt .
<P>
I det andet ndringsforslag opfordrer vi Dem , hr. kommissr , til at arbejde for at fremme brugen af mrkning i WTO som et middel til at sikre , at forbrugeren kan vre informeret om varernes oprindelse og de anvendte produktionsmetoder .
Hvis jeg m komme med et enkelt eksempel . Det betyder noget for forbrugerne , om g stammer fra hns , der er blevet pint i tremmebure , eller fra glade hns , som har kunnet g frit omkring , selv om man skal betale lidt mere for dem .
De fr bedre g , som smager bedre .
Da jeg ved , at De er en meget venlig mand , hr. kommissr , er jeg sikker p , at De ogs vil vre tilfreds med ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE). -">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , selv om debatten nrmer sig sin afslutning , vil jeg ikke tale uden at takke specielt hr . Whitehead , srlig for den mlrettede strategi , som han omtalte ved debattens begyndelse , og som har sat os i stand til at se bort fra en rkke emner , der ellers bestemt ville have vret p dagsordenen .
<P>
Den hidtidige diskussion har vist , at vi er enige med hensyn til mlet om at opn et ensartet hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
Det er svrere at blive enige , nr det drejer sig om at afgre , hvor dette ml rangerer blandt de andre politiske ml , og der var et parlamentsmedlem , som sagde , at vi skal sttte alle salgsfremmende foranstaltninger .
Nr vi drfter strategi for forbrugerpolitikken , kan vi efter min mening kun sige , at vores rede kollega er afsporet i det mindste , nr det drejer sig om forbrugerpolitik .
Forbrugerpolitik drejer sig om at informere forbrugerne og derved give dem valgfrihed og beskytte dem .
<P>
Det er allerede blevet svrere at n til enighed om , hvilken form minimums- eller maksimumsregulering skal have .
Her str jeg bag ordfreren , hr . Whitehead , og hans strategi , og jeg vil understrege , at undersgelsen af bestemte tilflde selvflgelig skal omfatte en undersgelse af , om der i de enkelte medlemsstater findes afprvede foranstaltninger , som ville blive fjernet ved en harmonisering .
Det fremgr tydeligt af betnkningerne , og hvad der er blevet sagt , at vi er langt fra mlet om at opn et ensartet hjt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU , og at dette gr det konsekvent og logisk at sprge , om princippet om oprindelsesland og om gensidig anerkendelse stadig skal glde fremover . Jeg vil slutte med at sige , at jeg tillgger stk .
18 i hr . Whiteheads betnkning , som drejer sig om universel adgang til forsyningspligtydelser af hj kvalitet til rimelige priser , stor betydning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tak til de tre ordfrere .
Det er godt , at Parlamentet har medlemmer , som er eksperter p deres omrder . Det afspejles i kvaliteten af deres arbejde .
<P>
Jeg anlgger samme perspektiv som ordfreren for strategien for det indre marked og taler p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked .
Jeg er glad for , at mine kolleger godkendte denne betnkning s massivt i den sidste mdeperiode .
Vi er alle af den opfattelse , at trygge , informerede forbrugere , der er i stand til at vlge , er grundlaget for et succesfuldt indre marked .
Vi nsker disse valg for at belnne virksomheder , der yder kvalitet og god kundeservice , og vi nsker at sikre , at reguleringen ikke hindrer nytnkning . Den skal derimod motivere innovative virksomheder .
<P>
Vi nsker ogs at motivere ansvarlige og succesrige virksomheder til at indfre regulering for at hjlpe sig selv , til at se p adfrdskodekser , til at tvinge uansvarlige virksomheder ud .
Det er de rammer , Deres forslag skal bedmmes i .
Jeg hber , De er enige med mig i , at det ikke tjener forbrugernes interesse overhovedet at straffe succesrige og ansvarlige virksomheder med urimelige bureaukratiske omkostninger , nr fidushandlerne bare ignorerer lovgivningen og slipper ustraffet .
Regulering skal vre noget , De vil overveje .
<P>
Jeg er glad for , at De har redegjort for de undersgelser , som De har sat i gang , bl.a. konsekvensanalysen .
Jeg vil gerne i dag have Deres tilsagn om , at konsekvensanalysen vil omfatte de omkostninger , der plgges virksomhederne , og sikre , at resultatet str i et rimeligt forhold hertil , samt give forbrugerne regulre fordele .
<P>
P vegne af mine kolleger i Udvalget om det Indre Marked vil jeg gerne til slut sige , at vi er meget interesserede i forbrugerpolitik .
Vi vil gerne se Dem oftere i Udvalget om det Indre Marked , fordi vi finder , at nogle af de forslag , De har sendt til os , ikke giver forbrugerne fordele p den mde , vi nsker det .
<P>
Jeg indbyder Dem til at komme og tilbringe mere tid sammen med os , og lad os sammen skabe et virkeligt forbrugerorienteret indre marked .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker frst de tre ordfrere for det fremragende arbejde og konstaterer samtidig , at der inden for de seneste r er gjort enorme fremskridt i EU , hvad angr forbrugerbeskyttelse , og dt naturligvis med srligt henblik p fdevaresikkerhed .
Det er rigtigt , at det frst krvede alt for mange fdevareskandaler , men alligevel har vi lov til at vre stolte over EU ' s lovgivningsarbejde p dette felt .
<P>
Nu da vi tager fat p at skitsere lsninger p de andre forbrugerbeskyttelsesproblemer , har mange udtrykt tvivl om , hvor vidt der overhovedet er behov for flles lsninger i EU .
Det er vigtigt at erindre , at succesen for EU ' s fdevaresikkerhedspolitik med hensyn til bde beskyttelse af forbrugeren og balance p det indre marked ikke kun er et resultat af , at der er indfrt strengere regler for fdemidler til mennesker og dyr .
Det er ogs et resultat af , at disse regler er fllesskabsregler .
I forhold til den enorme opsplitning og sgar uforenelighed , der er mellem medlemsstaternes erhvervsretlige regler og forbrugerbeskyttelsesregler , som blot tjener til at forvride konkurrencen , snke kvalitetskravene og underminere borgernes tillid , er jeg tilhnger af , at al forbrugerbeskyttelseslovgivning bliver s harmoniseret som muligt .
<P>
Med henblik p denne harmoniseringsindsats mener jeg , at EU br begynde at udforme et rammedirektiv om handelspraksis , der klart definerer de konomiske aktrers pligter i forhold til forbrugerne .
Jeg mener dog ogs , at der er andre omrder , hvor EU og Kommissionen br stte ind , og det glder srlig lovgivning om beskyttelse af den menneskelige sundhed mod pvirkning fra elektromagnetiske felter , navnlig fra mobiltelefoner .
Det forhold , at de strste mobiltelefonvirksomheder er europiske , br ikke afholde os fra at gre det .
<SPEAKER ID=50 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , hvor meget jeg bifalder den konstruktive og livlige debat , og hvor meget jeg glder mig over omfanget af sttten fra alle sider i Parlamentet til Kommissionens synspunkter .
Ikke kun jeg , men ogs mine medarbejdere og samarbejdspartnere , har arbejdet hrdt med dette forslag , vr sikker p det .
<P>
Jeg vil indlede med de punkter , der har relation til rammedirektivet , og derefter tage fat p nogle punkter i handlingsplanen .
<P>
En rkke medlemmer nvnte fuld harmonisering .
Som De ved , er Kommissionen fast besluttet p at gennemfre det indre marked , og at f det indre marked til at fungere for virksomheder og producenter er bare n side af sagen .
Regler om det indre marked br ogs fremme forbrugernes tillid til at kbe varer og tjenesteydelser uden at blive afskrkket af landegrnser mellem kber og slger .
<P>
Jeg mener ikke , at man kan have det ene uden det andet .
Traktatens krav om forbrugerbeskyttelse og det indre marked er fuldstndig kompatible .
<P>
Historisk set handler EU ' s forbrugerbeskyttelse i hj grad om minimumsharmonisering , som stiller medlemsstaterne frit med hensyn til at g lngere end den grundlggende harmonisering , hvis de nsker det .
Det har frt til juridisk splittelse .
Det har ogs skabt forhindringer i forbindelse med at f det indre marked til at fungere smidigt .
<P>
Nye undersgelser afslrer , at kun 13 % af forbrugerne i EU har foretaget grnseoverskridende indkb i de seneste 12 mneder .
Som jeg antydede fr , anfrte 68 % af virksomhederne harmonisering af forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne som en af de mest effektive muligheder for at lette grnseoverskridende salg .
<P>
Vi skal derfor strbe efter enklere og mere generelle regler og foranstaltninger for at understtte forbrugernes tillid i grnseoverskridende transaktioner .
Vigtigheden heraf forstrkes yderligere af udvidelsen .
Hvis der ikke gres noget , vil forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne splittes yderligere .
<P>
Mere specifikt er vi ndt til at overvinde de reelle hindringer , der opstr p grund af national lovgivning og national retspraksis vedrrende urimelig handelspraksis .
Tag f.eks. standardforbrugeren , over for hvem vildledende reklame vurderes .
Det er iflge EF-domstolens retspraksis , f.eks. Clinique-dommen , gennemsnitsforbrugeren , rimelig velinformeret og forsigtig .
<P>
Men det er ikke konsekvent i hele EU .
F.eks. i Saint-Brice-sagen , hvor den belgiske kassationsdomstol i 2000 afgav kendelse om , at standardforbrugeren , over for hvem vildledende reklame skal vurderes , er den srbare forbruger .
I sagen om Scanner-reklamen afgav Tysklands hjesteret kendelse om , at standardforbrugeren er den tilfldige observatr i stedet for den rimeligt forsigtige forbruger .
Det er derfor vores hensigt at srge for fuld harmonisering af regler om urimelig handelspraksis og systematisering af testen af gennemsnitsforbrugeren og sledes fjerne betydelige hindringer .
<P>
Derefter en kort kommentar om gensidig anerkendelse .
Rammedirektivet vil indebre fuld harmonisering af lovgivningen vedrrende urimelig handelspraksis .
Denne konvergens og den opnede effektive forbrugerbeskyttelse br faststte de politiske betingelser , som gr principperne for gensidig anerkendelse og oprindelsesland acceptable .
<P>
Forbrugerbeskyttelsen vil generelt blive bedre i EU , eftersom en rkke medlemsstater ikke i jeblikket har omfattende bestemmelser om urimelig handelspraksis .
<P>
Vi er naturligvis klar over , at rammedirektivet skal give et effektivt hjt niveau af forbrugerbeskyttelse .
Det betyder ikke den laveste fllesnvner i de gldende nationale systemer .
Det betyder heller ikke en samling af alle de skrappeste nationale bestemmelser .
Vi er ndt til at finde balancen mellem forbrugernes interesse i at blive beskyttet mod fidusmagere , nr de handler p tvrs af grnserne , og virksomhedernes interesse i at reducere omkostningerne til markedsfring og overholdelse af lovgivningen .
<P>
En rkke medlemmer har rejst sprgsmlet om forenkling .
Kommissionen vil indarbejde s meget som muligt af fllesskabsretten i et rammedirektiv .
De elementer fra fllesskabsretten , som indfres i et rammedirektiv , vil blive ophvet .
Det omfatter naturligvis ikke bestemmelser om aftaleret , som vil blive behandlet i forbindelse med den handlingsplan , som Kommissionen for nylig har vedtaget .
Rammedirektivet vil forenkle de lovgivningsmssige rammer for urimelig handelspraksis ved at ophve bestemmelserne om forholdet mellem virksomheder og forbrugere i direktivet om vildledende reklame og ved f.eks. at ophve bestemmelserne om levering uden forudgende anmodning i direktivet om fjernsalg .
Disse omrder , som i jeblikket er underlagt regler om minimumsharmonisering , vil blive fuldt harmoniseret med rammedirektivet .
Desuden vil den generelle klausul i direktivet erstatte alle de forskellige generelle klausuler i medlemsstaterne og p den mde skabe mere ensartede lovgivningsmssige rammer .
Jeg ved , at folk forlanger det .
Det er et vigtigt aspekt i dette forslag og vil gre det generelt mere acceptabelt for bde virksomheder og forbrugere .
<P>
I sprgsmlet om " rimelig og urimelig " vil rammedirektivet afhnge af en generel klausul , der forbyder urimelig handelspraksis .
Det centrale sprgsml er selvflgelig , " Hvad er urimeligt ?
" Det var et af hovedemnerne i hringen .
Resultatet af hringen , vores samarbejde med nationale regeringseksperter og den juridiske undersgelse , vi gennemfrte , gjorde det klart , at det vil vre lettere at definere , hvad der er urimeligt end , hvad der er rimeligt .
<P>
Definitionen af , hvad der udgr urimelig handelspraksis , br fre til get retssikkerhed .
Virksomheder , der handler rimeligt , skal ikke ndre deres handelspraksis .
For at opn denne juridiske sikkerhed skal en ikke-udtmmelig liste med kategorier af urimelig praksis og en liste med eksempler p handelspraksis , der er nedlagt forbud mod , supplere den generelle klausul .
<P>
En rkke medlemmer omtalte adfrdskodekser .
Forskellige synspunkter er kommet frem i forbindelse med EU-hringen vedrrende iden om godkendelse af kodekser p EU-plan .
Nogle har vret for , og andre har vret imod .
Betnkningerne fra Batrice Patrie og Marianne L.P. Thyssen afspejler disse forskellige synspunkter .
Jeg vil gerne opfordre ansvarlige virksomheder til at behandle deres kunder rimeligt og anerkende , at frivillige adfrdskodekser kan spille en vigtig rolle i at n dette ml i deres sektor .
Enhver godkendelsesproces br vre frivillig .
En kodeksindehaver kan vlge at ansge om godkendelse , og en virksomhed kan derfor vlge , om den nsker at tilslutte sig dette kodeks .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om srbare kunder , s er det et komplekst emne .
Vi ser p det .
Der er en rkke forskellige aspekter .
Vi beslutter os , fr vi udarbejder lovforslaget , som jeg hber vil blive fremlagt meget snart .
<P>
Jeg gr nu over til Phillip Whiteheads sprgsml om finansiering .
Jeg vil gerne understrege , at det er lige s vigtigt at forbedre udgiftskvaliteten som kvantiteten .
Det er ogs et synspunkt , vi tager i betragtning .
<P>
Endelig vil jeg gerne igen takke medlemmerne for deres konstruktive kommentarer og ordfrerne for deres betnkninger .
Jeg ser frem til at arbejde videre med de synspunkter , der er kommet til udtryk her i dag , i udformningen af det endelige lovforslag , som jeg ser frem til at forelgge Parlamentet meget snart .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle (PPE-DE).">
Hr. formand , der er noget , som jeg gerne vil have gjort her i Parlamentet .
Jeg bemrkede i dag , at der hnger bannere i Parlamentets indergrd .
Jeg nsker ikke at diskutere , hvad der er p bannerne , men de har intet at gre her i Parlamentet .
Hvis de danner prcedens , vil Parlamentet snart komme til at ligne en reklamesjle eller et plankevrk fuld af plakater , og det ville skade Parlamentets re .
Jeg anmoder derfor om , at de bliver fjernet .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Jeg har noteret mig Deres bemrkning og skal underrette de ansvarlige tjenestegrene .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , det er mig en glde at se , at kommissr Byrne er til stede her til formiddag , for som formand for Europa-Parlamentets Tvrpolitiske Gruppe om Dyrebeskyttelse var jeg meget skuffet over at modtage et brev fra ham , hvori der stod , at han de nste tre , fire , fem eller seks mneder er forhindret i at mdes med den tvrpolitiske gruppe og drfte sprgsml i forbindelse med dyrs velfrd , navnlig transport af levende dyr .
Jeg hber , at kommissren vil overveje det igen og finde tid i sin benbart meget hektiske dagligdag .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Kre kollega , De kan vist f vanskeligt ved at henvise til den artikel i forretningsordenen , der bner mulighed for en sdan bemrkning til forretningsordenen .
Jeg hber imidlertid , at alle kolleger nu er net p plads , idet jeg gerne vil fremstte en erklring .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne oplse en meddelelse fra Europa-Parlamentets formand , Pat Cox , foranlediget af drabet p premierminister Zoran Djindjic .
<P>
" Jeg har med den strste beklagelse modtaget meddelelsen om drabet p den serbiske premierminister Zoran Djindjic , og jeg fordmmer klart denne handling .
Det er mit hb , at gerningsmndene snarest vil blive stillet for retten .
<P>
Zoran Djindjic var i mange henseender et symbol p den nye , demokratiske republik Serbien .
Man vil isr huske hans personlige engagement i indsatsen for demokratiske reformer i Serbien og hans rolle i forbindelse med arrestationen af Slobodan Milosevic og dennes udlevering til Krigsforbryderdomstolen i Haag .
<P>
P vegne af Europa-Parlamentet nsker jeg at give udtryk for vores dybe medflelse med Zoran Djindjics familie og venner og med det serbiske folk . "
<P>
Kre kolleger , jeg anmoder Dem om at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gre opmrksom p en bemrkelsesvrdig egenskab ved den igangvrende afstemning .
Fra den 1. april overtager EU fra NATO ansvaret for den fredsbevarende mission i Makedonien .
Det bliver den frste militroperation ledet af EU .
Jeg vil understrege , at sprgsmlet om demokratisk kontrol er af endnu strre betydning i dette tilflde end i andre , at det er ndvendigt med et mandat fra et parlament , og isr fra Europa-Parlamentet , og at princippet om , at lignende operationer skal vre underlagt demokratisk kontrol , skal indarbejdes i den kommende europiske forfatning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Hr. von Wogau , det var ikke en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0187 / 2003 ) af Hernndez Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Europa-Parlamentets beslutning om videregivelse af personoplysninger fra luftfartsselskaber i forbindelse med transatlantiske flyvninger
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , Parlamentets Juridiske Tjeneste fortalte os her til formiddag , at hvis vi beholder formuleringen " herunder bestemmelser af international privatretlig karakter " i punkt 15 , kan vi ikke nvne de to traktatartikler , som er formlet med dette ndringsforslag .
Jeg foreslr derfor , med sttte fra fru Thyssen og hr . Bushill-Matthews , der oprindeligt i fllesskab stillede ndringsforslag i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , at formuleringen slettes .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden.">
Er der kolleger , der modstter sig det mundtlige ndringsforslag , der er stillet af ordfreren ?
<P>
( Parlamentet gav sin tilslutning til fremsttelse af det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0423 / 2002 ) af Patrie for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog : Grnbogens konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen i Den Europiske Union og dens indvirkning p den europiske forbrugerpolitiks fremtid ( KOM ( 2001 ) 531 - C5-0295 / 2002 - 2002 / 2151 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0054 / 2003 ) af Thyssen for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om perspektiverne i den retlige beskyttelse af forbrugerne i lyset af grnbogen om forbrugerbeskyttelse i Den Europiske Union ( KOM ( 2001 ) 531 - C5-0294 / 2002 - 2002 / 2150 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=68 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Jeg har ikke stemt for Avils-betnkningen , som er udarbejdet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder . Det skyldes dog ikke , at jeg ikke er enig i hovedtrkkene i betnkningen .
Jeg er eksempelvis enig i , ja , overbevist om , at det er afgrende , at svel nuvrende som kommende medlemsstater i fuldt omfang udnytter de eksisterende programmeringsmuligheder som led i forskellige former for strukturfondsinterventioner for at fremme integrering af ligestillingsaspektet og sttte konkrete ligestillingsaktioner .
Det er ligeledes min holdning , at strukturfondene kan komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med den konomiske og sociale omstrukturering i kandidatlandene , isr hvad angr flgerne af denne omstrukturering for kvindernes beskftigelsessituation og udbuddet af omsorgs- og pasningsfaciliteter for brn og andre , der ikke kan klare sig selv .
<P>
Jeg har stemt imod denne betnkning , fordi jeg ikke er enig i de formuleringer , der lader formode , at konomisk omstrukturering , alts overgang fra det kommunistiske system til markedskonomi , kun har negative konsekvenser .
En sdan posthum glorificering af den kommunistiske ideologi bryder jeg mig ikke om .
Jeg sgte at f teksten ndret og foreslog en mere nuanceret formulering .
Jeg havde ikke held hermed i udvalget , og det blev besluttet ikke at stille ndringsforslag i plenarforsamlingen .
Det beklager jeg , og jeg har derfor nsket at prcisere min holdning p dette punkt .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker fru Avils Perea for den fremragende betnkning om " mlstningen om ligestilling af kvinder og mnd ved anvendelse af strukturfondene " , som jeg giver min sttte srligt med hensyn til fremme af mlet om lige muligheder for mnd og kvinder i de aktioner , der medfinansieres af fondene ( i henhold til forordningen om generelle bestemmelser for strukturfondene , der finder anvendelse p programmerne under de tre fonde og p de fire fllesskabsinitiativer ) .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at ESF-aktionerne ikke kun br vre koncentreret om at forbedre kvinders deltagelse p arbejdsmarkedet , uddannelse og erhvervsuddannelse , men at der ogs br udfoldes bestrbelser p at mindske den horisontale og vertikale opsplitning p arbejdsmarkedet , reducere lnforskelle og i hjere grad inddrage kvinder p omrderne informations- og kommunikationsteknologi , ivrksttervirksomhed , nye beskftigelsesmuligheder og beslutningsprocessen .
ESF-aktionerne og de vrige fonde og fllesskabsinitiativer br udformes p en sdan mde , at de inden for den enkelte stat fr effekt ikke blot nationalt , men ogs p lokalt og regionalt plan .
<SPEAKER ID=70 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Med rette ser Udvalget om Kvinders Rettigheder ogs p de muligheder og de forpligtelser , som eksistensen af EU ' s strukturfonde kan skabe for at fremme lige muligheder .
Ogs Amsterdam-traktaten og forordningerne om strukturfondene nvner det .
I praksis sker det ikke ret ofte , nr det drejer sig om infrastruktur , transport , milj , byudvikling , udvikling af landdistrikter , fiskeri , erhvervspolitik , informationssamfund , forskning , teknologisk udvikling , uddannelse og efteruddannelse .
Ordfreren anmoder om sttte til bedre brnepasning , ldreomsorg , bedre tilrettelggelse af arbejdstider og fordeling af opgaverne i familierne .
Desuden beder hun om en lige deltagelse af kvinder i organer , som beskftiger sig med udvlgelse af og beslutningstagning i forbindelse med projekter p lokalt , regionalt og nationalt plan og om sanktioner over for projekter , som ikke opfylder disse kriterier .
Jeg tilslutter mig dette forslag , fordi alt , hvad der str i det , er retfrdigt og sympatisk .
Alligevel tror jeg ikke , at det vil lse eksisterende problemer .
Strukturfondenes rolle vil for de nuvrende EU-medlemsstater blive mindre eller helt forsvinde til fordel for projekter i de nye lande .
For disse nye projekter er det godt , at feministiske kriterier fra begyndelsen tller kraftigt med .
<SPEAKER ID=71 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
Hvad angr ?
U , skyldes arbejdslshed og fattigdom blandt kvinder ikke kapitalistisk udnyttelse , men at kvinder er drligere kvalificerede og har strre ansvar for familien samt reaktionre holdninger , der giver anledning til knsdiskrimination .
I stedet for at skaffe stabil fuldtidsbeskftigelse foresls det i betnkningen at skabe flere deltidsjob samt at udarbejde specialprogrammer , der giver et hurtigt fix og modvirker uddannelse samt gr kvinder til billig , fleksibel arbejdskraft .
<P>
Det mislykkes ikke kun med den tredje EF-sttteramme at give kvinder magt , men der gives ogs tilskud til arbejdsgiverne , sledes at de kan underminere retten til beskftigelse , og de fleste bevillinger gr til at opbygge infrastrukturer , der giver store virksomheder magt .
<P>
Mainstreaming af knsdimensionen i forskellige politikker i ligestillingens navn har fejet aftaler om positiv srbehandling af bordet , og kvinder er blevet gjort til en del af den skrappe konomiske politik , som gr imod grsrdder , med det resultat at kvinderne nu er endnu drligere stillet .
Forslagene omfatter yderligere nedskringer i de statslige sociale ydelser til familier og anvendelse af programmer og strukturer i den private sektor til at dkke sundheds- og uddannelsesydelser samt andre sociale ydelser .
<P>
Vi gr ind for aftaler om positiv srbehandling for kvinder p arbejdsmarkedet , hvis de er gebyrfri .
Vi gr ikke ind for at fremme fleksible arbejdstider under pskud af , at man vil forene arbejds- og familielivet .
Vi gr ind for stabil fuldtidsbeskftigelse og for at styrke retten til beskftigelse og de sociale rettigheder .
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg tilslutter mig denne betnkning , fordi jeg mener , at ligestilling af kvinder og mnd forudstter lige adgang til strukturfondenes muligheder .
Hvad konkret angr knsaspektet , udsender Europa-Parlamentet som privilegeret mdested og borgernes reprsentative organ - ogs nr det ikke lovgiver - retningslinjer bde til medlemsstaterne , som er adressaterne for nogle af betnkningens foranstaltninger , og til borgerne i almindelighed .
Det m derfor vre i stand til at formidle og reprsentere de forskellige synspunkter .
<P>
Denne betnkning udgr en god anledning til at fremme yderligere ligestilling af kvinder og mnd og - det er vigtigt ikke at glemme - ogs strre ligestilling af kvinders og mnds univers .
Den enkeltes frie personlige valg m ikke ignoreres , og det er vigtigt at afbde ulighed i respekt for disse personlige valg , der netop m sikres respekteret .
<P>
Srlig interessant er betnkningens forslag om at fremme en omlgning af arbejdstiden for mnd og kvinder og bevidstgrelsesforanstaltninger til gavn for en ligelig fordeling af opgaverne i familien .
I denne sammenhng mener jeg da , at det er srdeles pkrvet at beskytte og psknne den hje vrdi , som husarbejde og arbejde inden for familien har .
Ellers vil vi forlnge og uddybe uligheden .
<SPEAKER ID=73 NAME="Vairinhos (PSE)">
Selv i EU-landene er det srdeles vigtigt , at strukturfondene bidrager til bekmpelse af de forskelle , der er mellem knnene inden for udviklingspolitikken .
<P>
Bekmpelsen af de negative flger , som den konomiske og sociale omstrukturering fr for kvinderne , m tage hensyn til kvindens srlige dobbeltrolle , og bde de nuvrende og de kommende medlemsstater m gennemfre foranstaltninger til gavn for brn og ldre .
<SPEAKER ID=75 NAME="Berthu (NI)">
Friedrich-betnkningen er i dobbelt forstand korrekt .
Det er korrekt , nr det anfres , at det efter udvidelsen af eurozonen vil vre umuligt at hndtere de nuvrende afstemningsregler i ECB ' s Styrelsesrd ( " et medlem , en stemme " ) . Det er endvidere korrekt , nr det tilfjes , at den reform , der nu er bragt i forslag af ECB selv ( et system , hvor landene inddeles i grupper , og hvor der er tale om et differentieret rotationssystem ) , er uklar , kompleks og vanskelig at anvende i praksis .
<P>
To vigtige forhold overses imidlertid i betnkningen .
For det frste blev " et medlem , en stemme " princippet bevidst indskrevet i Maastricht-traktaten som et vidnesbyrd om den model , vlgerne formodes at foretrkke , nemlig en monetr union , som beror p lighed . For det andet fungerer denne model allerede i dag , inden udvidelsen , srdeles drligt , hvilket i vid udstrkning forklarer den inerti , der kendetegner ECB ' s hndtering af problemerne i eurozonens konomisk set strste medlemsstat , Tyskland .
<P>
Den reform , ECB foreslr , er sledes , nr vi gr bag de tekniske detaljer , langtfra ubetydelig .
Det alternativ , hr . Friedrich foreslr ( indfrelse af stemmevgtning beroende p befolkningstal ) , stiller til gengld sprgsmlstegn ved det helt afgrende lighedsprincip , som borgerne formelt har vedtaget .
Vi nsker derfor andet og mere end en i hast gennemfrt forhandling .
<SPEAKER ID=76 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson og Sandberg-Fris (PSE)">
Vi har valgt at stemme imod betnkningen om en reform af Den Europiske Centralbank og Det Europiske System af Centralbanker .
Vi har ogs stemt imod ECB ' s forslag .
<P>
Vi mener ikke , at det haster med et forslag om , hvordan arbejdet i ECB kan reformeres .
Den konomiske og Monetre Union bliver tidligst i 2007 udvidet med mere end 15 medlemmer .
Der er derfor ingen grund til at fremskynde et forslag allerede nu .
Vi mener , at det er bedre at analysere dette sprgsml mere indgende og give de nye medlemslande en mulighed for at sige deres mening om dette .
I et kommende forslag er det vigtigt at lgge vgt p , at benheden i ECB skal forbedres .
benhed er et aspekt , som desvrre glimrer med sit fravr i de forslag , som er blevet prsenteret .
<SPEAKER ID=77 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Udvidelsen og behovet for at kunne trffe effektive beslutninger har tjent som retfrdiggrelse for at udvide anvendelsen af kvalificeret flertal , som i Nice , hvilket har styrket den fderale tendens og de store europiske magters greb om beslutningsprocessen .
<P>
ECB , den fllesskabsinstitution , der i sin direktion har brudt med princippet om , at alle lande skal vre reprsenteret , og som vel er den institution , der er mindst demokratisk og gennemsigtig , har forelagt en henstilling til Rdet om at " fastholde dens evne til effektiv beslutningstagning " .
Den foreslr , at " antallet af medlemmer med stemmeret skal vre mindre end det samlede antal medlemmer i ECB ' s Styrelsesrd " , og nsker at indfre et rotationssystem for , hvem der skal stemme og hvornr , hvilket betyder , at direktrerne for centralbankerne mister den permanente stemmeret , ligesom at indfre reprsentativitetskriterier baseret p den finansielle sektors strrelse og strrelsen af BNP pr. indbygger og et system , der altid sikrer de store magters tilstedevrelse p bekostning af de sm lande .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
Derfor vores appel til den portugisiske regering om ikke at acceptere denne holdning , men tage hensyn til Europa-Parlamentets beslutning , der afviser en sdan henstilling .
<SPEAKER ID=78 NAME="Flesch (ELDR)">
Hverken Den Europiske Centralbanks eget forslag til reform af afstemningsreglerne i Styrelsesrdet eller den model , der foresls i Friedrich-betnkningen , kan betegnes som tilfredsstillende .
<P>
ECB ' s forslag ville sledes gre det muligt for de " store " medlemsstater at diktere den monetre politik .
Den model , der foresls i Friedrich-betnkningen , sikrer en stemme pr. medlem af Styrelsesrdet og synes sledes at respektere princippet om lighed medlemsstaterne imellem .
<P>
I virkeligheden er dette langtfra tilfldet , eftersom afgrelserne i alt vsentligt vil blive truffet af en direktion bestende af ni medlemmer .
ndringsforslag 3 og 4 , som er stillet af min kollega Christopher Huhne , forbedrer afgjort det oprindelige forslag .
<P>
Efter min opfattelse er der ikke desto mindre behov for , at man under regeringskonferencen nr til enighed om et forslag , som sikrer en bedre balance mellem en retfrdig lsning og en effektiv lsning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Jeg er enig med flertallet , som afviser forslaget , og min kritik gr lngere end flertallets .
Hver centralbank trffer vigtige beslutninger om renteniveauer og valutakurser , med store flger for indkomst , beskftigelse , investeringer og for det offentlige serviceniveau .
Netop p grund af betydningen af disse beslutninger faldt seddelbanker fr i tiden ind under statens ansvar .
Derved kunne banken overlade vigtige vurderinger til regeringens og parlamentets ansvar .
Den Europiske Centralbank risikerer at blive stadig mere adskilt fra medlemsstaterne .
Der er stor risiko for , at den centrale seddelbank til sidst begynder at optrde som en institution , som er helt uafhngig af samfundet , og som unddrager sig enhver kontrol .
En turnusordning frer til , at medlemmer fra de enkelte medlemsstater overhovedet ikke mere involveres i beslutningsprocessen , men at deres lande m bre de negative konsekvenser af disse beslutninger .
Udvidelse af antallet af medlemmer af EU og MU m ikke fre til , at de enkelte medlemsstater overhovedet ikke mere involveres i denne institution , som er vigtig for vores indbyggere i alle de pgldende lande .
Den offentlige kontrol med ECB skal snarere ges end reduceres .
<SPEAKER ID=80 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
EU ' s udvidelse vil gre det vanskeligere for ECB at trffe beslutninger , ikke kun fordi der kommer et strre antal stemmeberettigede i Styrelsesrdet , men ogs fordi der bliver mindre ensartethed i synspunkterne . Det er derfor forsteligt , at ECB har foreslet en ndring i sin statut , der skal gre beslutningstagningen smidigere .
Jeg mener dog , at den lsning , som er fundet - et rotationssystem med stemmerettigheder afhngigt af de enkelte staters BNP - ikke er acceptabel .
For det frste fordi den fjerner det gldende princip om " en stat , en stemme " . For det andet fordi det gr det vanskeligere for offentligheden at forst , hvordan EU ' s pengepolitik fastlgges .
Jeg mener derfor , at der i forbindelse med den ndvendige reform af ECB ' s beslutningstagning br skabes et system med dobbelt flertal , sledes at ethvert medlem af Styrelsesrdet altid har stemmeret , og sledes at de forslag , som fr et simpelt flertal af centralbankdirektrernes stemmer , vedtages , sfremt dette flertal af stater reprsenterer mindst 62 % af befolkningen .
Reformen af ECB ' s afstemningssystem br dog frst gennemfres p den nste regeringskonference i 2004 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Idet Den Europiske Centralbank benytter sig af , at Nice-traktatens for nylig er trdt i kraft , har den allerede taget sine nye befjelser i brug og har stillet forslag til ndring af Styrelsesrdets funktionsmde .
Selv om det ikke kan betvivles , at ECB har behov for at tilpasse sin virksomhed til EU ' s kommende udvidelse , er der imidlertid nogle forbehold , hvad angr den nye model , som ECB har foreslet .
Ligesom FN skal ECB fremover ledes af et direktorium af fem medlemsstater med permanent stemmeret .
De andre medlemsstater fra eurozonen , heriblandt Portugal , skal tilhre en af to grupper med et rotationssystem , hvor stemmerettighederne hnger sammen med BNP ' s strrelse .
<P>
I praksis risikerer denne reform at marginalisere de sm medlemsstater , fjerne princippet om " et land , en stemme " og gre ECB ' s virksomhed mere kompleks og lidet gennemsigtig .
ECB skal vre et strkt organ , med strre autonomi i forhold til EU ' s medlemsstater .
Det drejer sig ikke om , hvorvidt Portugal mister mere eller mindre magt , men derimod om det afgrende sprgsml , hvordan man nsker at opbygge EU .
<SPEAKER ID=82 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt imod betnkningen , da jeg ikke kan sttte forslaget i punkt 3 om , at Styrelsesrdet i ECB skal trffe beslutninger med dobbelt flertal " i forhold til medlemsstaternes befolkninger , konomiens samlede strrelse og den relative strrelse inden for sektoren for finansielle ydelser . "
<P>
Jeg kan heller ikke anbefale Rdets forslag om , at landene i euroomrdet skal inddeles i et rotationssystem med tre grupper .
<P>
I begge disse tilflde bliver princippet om " et land , en stemme " opgivet .
Det kan jeg p ingen mde sttte .
I stedet er der al mulig grund til at vrne om dette princip , som bygger p lighed mellem medlemsstaterne og deres flles ansvar .
<SPEAKER ID=84 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Under pskud af bekmpelse af terrorisme er der blevet udviklet og indfrt en omfattende og kompleks mekanisme til begrnsning af frihedsrettighederne .
Den manglende respekt for de grundlggende rettigheder og friheder kommer til udtryk i EU-initiativer og i de skandalst overfladiske procedurer , der er brugt til at vedtage foranstaltningerne til bekmpelse af terrorisme , herunder rammeaftelen om den europiske arrestordre og andre foranstaltninger mod terrorisme .
<P>
Selv om vi beklager , at forskellige ndringsforslag , som min gruppe har stillet , og som sgte at sikre respekt for grundlggende retsprincipper , er blevet forkastet - eksempelvis det princip , der siger , at en anklaget anses for uskyldig , indtil en domstol har fastslet vedkommendes skyld , eller retten til en upartisk domstol , retten til forsvar og retten til ikke at blive dmt eller strafforfulgt to gange for den samme forseelse - indfrer dette forslag til forordning ndringer , der gr det muligt at sikre , at de personer kan overleve , der figurerer p en liste over terrorister eller personer med forbindelser til terrorister , uden at der har fundet nogen rettergang sted .
<P>
Derfor har vi stemt , som vi gjorde .
<SPEAKER ID=85 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Efter katastrofen i New York den 11. september 2001 forsgte man at umuliggre den internationale finansiering af terroraktiviteter .
P lister blev der placeret mennesker og organisationer , som pludselig fik forbud mod at passere grnserne .
For de samme mennesker og organisationer blev det umuliggjort at modtage eller bruge penge ved hjlp af bankoverfrsler .
Det betd endda , at folk mistede alle indtgter til deres leveomkostninger til sig selv og deres familie , uden at de blev fngslet p grund af en strafbar handling , som de kunne forsvare sig juridisk mod .
Nr frst man str p en liste , uanset hvor uberettiget det er , er det meget besvrligt at blive slettet af listen .
Det er i al almindelighed ikke rigtige terrorister , som rammes af det , for de har udviklet illegale midler , som ikke kan rammes .
Men det er flygtninge og demokratiske eksiloppositioner , som hades af det herskende regime i deres hjemland .
Jeg har tidligere gjort opmrksom p dette problem i skriftlige foresprgsler om organisationerne af folk fra den tidligere stat Somalia og den fra Filippinerne fordrevne venstreorienterede opposition .
Hvad der nu foresls , gr i den rigtige retning .
De involverede mennesker kan igen betale for deres fdevarer , tag over hovedet , lgebehandling og juridisk bistand , og det er ikke lngere umuligt at blive slettet af listen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
" Udskiftningen " af NATO-styrkerne med en militr styrke under ESFP prsenteres som den frste militroperation under denne EU-politik , hvilket vi er imod .
Det er en militroperation , der gennemfres i fortsttelse af EU ' s og NATO ' s erklring om ESFP fra den 16. december 2002 , hvor man erklrer sin glde over " et strategisk partnerskab indget mellem EU og NATO om krisestyring baseret p flles vrdier , vores sikkerheds udelelighed og vores beslutsomhed om at ville besvare det nye rhundredes udfordringer " .
<P>
Der er tale om en militr styrke , om end " symbolsk " , med adgang til NATO ' s ressourcer og strukturer og ledet af NATO ' s nstkommanderende i Europa - en militroperation under ESFP som NATO ' s europiske sjle .
<P>
Der er tale om at viderefre en illegal og illegitim NATO-operation , som flge af den imperialistiske indblanding og aggression p Balkan .
Det er sledes den frste militroperation , der kan berede vejen for andre , hvor " udskiftningen " af NATO ' s styrker i Bosnien-Hercegovina antydes at blive den nste .
<P>
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=88 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Det er for det meste forkert at gribe militrt ind udefra . S gres der nemlig forsg p udefra at plgge de stridende parter en stormagts vilje uden disse parters godkendelse .
Eller man vlger at sttte en af de stridende parter p grundlag af egne interesser eller ideologier .
Det kalder man ptvunget fred .
Fred , som ikke stttes af de involverede parter selv frer til genoptagelse af striden efter de nye bestteres tilbagetrkning .
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , afviser krige som dem omkring Kosovo , Afghanistan og Irak , og det er heller ikke tilhnger af opbygningen af en integreret EU-hr .
Vi er dog tilhngere af peace keeping , bevarelse af freden , p anmodning af begge parter i konflikten .
Hensigten med denne er at adskille de stridende parter og undg nye ulykker .
Derfor sttter vi en sdan militr tilstedevrelse p Cypern , i Kosovo og i Makedonien .
Hvis FN ikke brer det direkte ansvar for det , skal det hellere vre EU end det af den amerikanske krigspolitik belastede NATO .
Derfor afviger jeg fra flertallets opfattelse i GUE / NGL-Gruppen og stemmer for EU ' s overtagelse af de fredsbevarende opgaver i den nordvestlige del af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har nogle gange den flelse , at vi er vores egne vrste fjender .
<P>
Den bekymring , som dette sprgsml har givet anledning til , er berettiget .
Det er rigtigt , at procedurerne er blevet forbedret , fordi de er bragt i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser for databeskyttelse .
Efter den balance , der var opnet i den tekst , som fagudvalget vedtog - og hvorfra det oprindelige forslag stammede - er det absolut begrdeligt , at flere ndringer delagde denne fornuftige balance til fordel for en rabiat sprogbrug i tjlesls demagogisk galop .
<P>
Dette malplacerede " raseri " kan kun forklares ved et sammenstd af politiske dagsordener og ved det ubevidste nske om verbalt at ramme amerikanerne eller alt , hvad der lugter af USA eller lyder amerikansk .
Denne hysteriske sprogbrug er dog i sig selv totalt uforstelig efter de forklaringer , som Kommissionen gav i gr under debatten i plenarforsamlingen .
<P>
Efter vedtagelsen af disse ndringer kunne jeg derfor ikke andet end stemme imod ved den endelige afstemning .
<P>
Jeg beklager , at flertallet har villet udstille dette triste billede for borgerne og vise , hvordan deres sikkerhed ville vre ilde stedt , hvis den afhang af Europa-Parlamentet .
Ved at ignorere , at alt dette begyndte med frygtelige terrorangreb beget ved almindelig civil brug af civil luftfart , rammer denne forkastelige sprogbrug politiet i stedet for terroristerne ( og de virkelige , eksisterende risici ) og viser et beklageligt tegn p manglende forstelse af den brutale virkelighed og ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Europa-Parlamentets Prsidium gav i maj 2002 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder tilladelse til at udarbejde en initiativbetnkning om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg erkender , at det emne , Udvalget om Kvinders Rettigheder valgte , ikke var det , jeg prioriterede hjest , da der er en rkke andre problemer , man med rimelighed kunne behandle i en initiativbetnkning , og som berrer millioner af kvinder i EU . Det drejer sig eksempelvis om uafhngig social sikring af medhjlpende gtefller i sm og mellemstore virksomheder og inden for landbruget , disse usynlige arbejdstagere , som er ulnnede , og som udsttes for forskelsbehandling isr i tilflde af skilsmisse .
<P>
De , der finder beskftigelse ved Europa-Parlamentet , og de , der har sde i Europa-Parlamentet , er afgjort ikke hrdest ramt af diskrimination og heller ikke den gruppe , der er mest at beklage blandt det flertal af EU ' s borgere , der er af kvindekn .
Nu har vi imidlertid fet forelagt denne betnkning , som i forlngelse af en rkke andre , som den i vrigt henviser til , endnu en gang gentager det , der har vret skrevet i revis , og som ogs , hvad angr Europa-Parlamentets personale , er forankret i direktiver og i vedtgten for tjenestemnd .
Er det virkelig ndvendigt at udarbejde en initiativbetnkning for at meddele , at Parlamentet gr ind for bestemmelsen i traktatens artikel 13 , som forbyder enhver form for forskelsbehandling ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Raschhofer (NI)">
Vores samfund kan ikke for tiden klare sig uden foranstaltninger til fremme af mere lige muligheder for kvinder .
Her kan EU-institutionerne , og srlig Europa-Parlamentet , spille en pionerrolle i arbejdsmarkedsverdenen generelt .
<P>
Ligebehandling af mnd og kvinder er indarbejdet i EF-traktaten og i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Her er knsmainstreaming hensigtsmssigt p lang sigt til at indarbejde knssprgsml i den politiske og administrative beslutningstagning og sikre ligebehandling p alle politiske omrder og p alle niveauer .
<P>
Som kvinde vil jeg imidlertid bedmmes p mine resultater og ikke p mit kn .
Begrebet " positiv srbehandling " har en iboende selvmodsigelse , da srbehandling ikke kan vre noget positivt .
Vi skal derfor passe p ikke at smide barnet ud med badevandet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt for Bsch-betnkningen om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser , da der er tale om en saglig og gedigen betnkning , som opregner en rkke eksempler p uhensigtsmssigheder i forbindelse med Kommissionens virke og eksempler p svig , som afgjort m gre indtryk , og som bekrfter , hvad vi lnge har ppeget .
<P>
Det er i lbet af denne mdeperiode kommet frem , at der er dokumenter , som Europa-Parlamentet ikke har fet kendskab til i Andreasen-sagen ( sagen om den omtvistede afskedigelse af Kommissionens regnskabsfrer , der havde anfgtet en praksis , som afveg fra sdvanlige regnskabsstandarder ) .
Vi m protestere mod en sdan hemmeligholdelse .
Det er sledes ikke umuligt , at denne skandale vokser og dermed giver anledning til en skrpelse af de kritikpunkter , der anfres i Bsch-betnkningen .
<P>
Vi er forbeholdne , nr det glder en gentagelse af den ofte - og i Bsch-betnkningen i vrigt diskret - fremfrte opfordring til at oprette en europisk anklagemyndighed .
Jeg skal ikke p nuvrende tidspunkt komme nrmere ind p denne problemstilling , men blot erindre om , at ogs den berrte arbejdsgruppe i konventet , sine fderalistiske prferencer til trods , fandt forslaget diskutabelt .
Der kan ydes en lige s effektiv indsats med andre midler ( eksempelvis Eurojust ) , som udmrker sig ved ikke at skabe en rkke institutionelle problemer .
<SPEAKER ID=96 NAME="Raschhofer (NI)">
Reduktionen af tilflde af formodet bedrageri og uregelmssigheder i 2001 med 37 % i forhold til ret fr tilslrer betnkningens egentlige strke budskab .
Sandheden er , at sammenlignet med tidligere r er det det andethjeste niveau for formodet bedrageri .
Disse resultater , der fremgr af betnkningen , giver anledning til bekymring .
Selv om der er sket fremskridt i bekmpelsen af svig , synes det fuldkommen umuligt at f misbrug eller uregelmssig brug af EU ' s fonde under kontrol .
<P>
Jeg gentager min mangerige kritik , der gr ud p , at strukturerne betyder , at misbrug er iboende i systemet .
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at gre en strre indsats p dette omrde for at stte en stopper for misbruget .
Samarbejde med andre medlemsstater samt bedre kontrol nationalt er af afgrende betydning og ikke kun med henblik p den nrt forestende udvidelse .
<SPEAKER ID=98 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Beskyttelsen af forbrugernes rettigheder skal ligesom beskyttelsen af sundheden , miljet og sikkerheden p arbejdspladsen ikke ophre ved en landegrnse .
Selv hvis EU ikke eksisterede , skulle der indgs aftaler mellem forskellige lande om en flles sttte dertil .
Men som altid drejer det sig i sidste instans om aftalernes indhold og ikke om , at der skal trffes ensartede bestemmelser om det hele .
Man kan harmonisere det hele ved at trffe s f bestemmelser som muligt , fjerne eksisterende nationale regler og overlade mest muligt til de involverede virksomheders velvillige medvirken .
Det passer mske godt til den stadig dominerende nyliberale ideologi , men s betyder beskyttelsen ikke ret meget , og de , der overtrder reglerne , forhindres ikke i at fortstte med deres drlige praksis .
Ved beslutningsprocessen om strategi og grnbogen om europisk forbrugerpolitik er det meget fristende at misbruge forbrugerbeskyttelsen som en lftestang for mere ensartede regler p EU-plan uden dermed at lse de virkelige problemer .
Jeg sttter den nederlandske forbrugerorganisations advarsel imod det .
Det skal dreje sig om bekmpelse af illoyal handelspraksis .
Adfrdskodekser kan ikke erstatte lovgivning , men er hjst et detailsupplement .
Det m kunne gennemtvinges , at alle involverede overholder dette supplement .
Heldigvis gr ordfrerne Thyssens , Patries og Whiteheads forslag mere eller mindre i samme retning .
Jeg har stemt forkert om slutningen af punkt 23 .
<SPEAKER ID=99 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Whitehead-betnkningen udgr et vsentligt initiativ i EU ' s forbrugerpolitiske strategi .
Det er vigtigt , at denne betnkning fokuserer p turismen , der har overordentlig stor betydning for regionen Algarve , som jeg reprsenterer , en sektor , hvor forbrugerbeskyttelse er synonym med kvalitet .
I denne sammenhng , der skal fremme kvalitetsturisme , krver betnkningen frst og fremmest et hjt flles forbrugerbeskyttelsesniveau og en mere effektiv hndhvelse af de eksisterende regler .
Selv om disse prioriteringer i sig selv er vigtige , mangler de ambitioner .
<P>
Jeg er derfor helt enig med ordfreren , nr han gr opmrksom p , at EU br vedtage flere lovgivningsinitiativer af betydning for forbrugerbeskyttelsen , specifikt inden for turisme .
Det glder navnlig en hurtig vedtagelse af et direktiv om brandsikring af hoteller , revision af de nuvrende bestemmelser om timeshare og en udvidelse af forbrugerbeskyttelsen inden for lufttransport .
<P>
Jeg glder mig ogs over de initiativer , der skal oplyse forbrugerne om deres rettigheder .
I dag er det kun er 52 % af forbrugerne , der fler sig informeret om deres rettigheder .
Til det forml sttter jeg , at forbrugerorganisationerne inddrages i strre omfang med at udvikle oplysnings- og informationskampagner .
<SPEAKER ID=100 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning , idet jeg srlig glder mig over , at dette sprgsml har vret omfattet af s bred enighed i fagudvalget .
Den forbrugerpolitiske strategi for 2002-2006 vil sledes betyde lovgivningsforslag , om hvilke man i forlngelse af ordfrerens forslag kan forvente , at de vil leve op til de vigtige kriterier , som Kommissionens pakke om en bedre lovgivning indeholder , nemlig nrheds- , ndvendigheds- og proportionalitetsprincippet , fremlggelse af solide beviser for behovet for en fllesskabsintervention , udpegning af eksisterende hindringer for det indre markeds udvikling , tilvejebringelse af fyldestgrende information om indvirkning p eksisterende fllesskabslovgivning og de vigtigste interesserede parter , virksomheder og forbrugere og endelig fremlggelse af tilstrkkelige beviser og garantier med hensyn til de foranstaltningers gennemfrlighed og effektivitet , der skal fre til , at de opstillede ml ns .
<P>
Ud over henvisningen til , hvor vigtigt det er , at forbrugerorganisationerne bliver hrt - ogs kandidatlandenes - og at deres inddragelse i forberedelsen af den fremtidige lovgivningsproces er meget nskelig , mener jeg , at det i denne fase vil vre srdeles relevant , at Kommissionen , samtidig med at den indleder debatten ud fra grnbogen om forbrugerbeskyttelse , ogs ivrkstter oplysningskampagner direkte over for forbrugerne .
Som ordfreren s rigtigt siger : " En informeret forbruger er en handlekraftig forbruger " .
<SPEAKER ID=102 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Ligesom jeg nvner det i stemmeforklaringen om fru Thyssens betnkning , kan det konstateres , at fllesskabsreglerne om forbrugerbeskyttelse ikke har evnet at tilpasse sig et marked under hurtig forvandling .
Det er derfor meget vigtigt isr at give forbrugerne en enkel , ensartet , plidelig og effektiv juridisk ramme , der glder , uanset hvilken handelspraksis det drejer sig om .
<P>
Jeg sttter ogs tanken om , at Kommissionen alvorligt overvejer at indfre databaser for at fremme udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og et harmoniseret advarselssystem , der gr det muligt for medlemsstaterne at gennemfre samordnede aktioner , nr de stder p flagrante krnkelser af forbrugernes rettigheder .
Eksistensen af et indre marked og af forskellige transnationale handelsaktrer dr fordrer , at der indfres passende beskyttelses- og gennemsigtighedsmekanismer .
<P>
Sluttelig mener jeg ogs , at forbrugerorganisationernes inddragelse br munde ud i , at der indfres en adfrdskodeks , oprettes en liste over urimelig praksis og til sin tid vedtages en juridisk ramme som udtryk for debattens slutresultater ( om de foreslede modeller " maksimumsharmonisering " , " minimumsharmonisering " eller en tilgang " efter hvert tilflde " ) .
Det skal dog allerede nu understreges , at en sdan model altid skal respektere subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne .
<SPEAKER ID=104 NAME="Queir (UEN)">
I Thyssen-betnkningen nskes fuldt berettiget enklere lovgivningsforanstaltninger , der bedre egner sig til at gennemfre de lovgivningsstrategier , som foresls i grnbogen om forbrugerbeskyttelse , eftersom det lovgivningsapparat , der er til rdighed for det indre marked , trods fremskridt , er for uigennemskueligt og fragmenteret til at vkke forbrugernes tillid .
<P>
Som bekendt har Kommissionens grnbog om loyal handelspraksis til forml at rejse en debat om mulighederne for at forbedre det indre markeds funktion , hvad angr elektronisk handel mellem virksomheder og forbrugere .
<P>
Det er vores pligt at sttte denne debat og udarbejde enkel og praktisk gennemfrlig lovgivning , der effektivt beskytter forbrugerne p et indre marked under konstant og hurtig forvandling .
Derfor har jeg stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=105 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er enig i den opfattelse , at fllesskabsreglerne om forbrugerbeskyttelse ikke har evnet at tilpasse sig et marked under hurtig forvandling .
Det er derfor , at grnbogen , hvis forml er at rejse en debat om mulighederne for at forbedre det indre markeds funktion , er overordentlig relevant .
<P>
Jeg er ogs enig i den opmrksomhed , der rettes mod de nye relationer mellem virksomheder og forbrugere , navnlig med hensyn til den elektroniske handel .
Denne nye erhvervsvirkelighed , der er opstet som flge af den elektroniske handels eksplosion , fordrer nye realistiske foranstaltninger , der srlig afspejler principperne om strre sikkerhed ved juridiske transaktioner , sikkerhed ved merkantile transaktioner , forbrugerbeskyttelse og loyal handelspraksis mellem konkurrenter .
Hvis disse ml skal ns , tilslutter jeg mig det synspunkt , som Udvalget om Retlige Anliggender fremstter , om , at den EU-lovgivning , der mtte komme ud af denne grnbog , skal vre klar , utvetydig , sammenhngende og af hj lovgivningsmssig kvalitet .
Jeg finder det ligeledes srdeles vigtigt , at der , som det foresls , gennemfres konsekvensundersgelser , bde forberedende ( opadgende ) og evaluerende ( nedadgende ) , s der kan indfres og gradvist udvikles et effektivt , tilgngeligt og betalbart system for forbrugerbeskyttelse og tvistbilggelse .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Uca (GUE/NGL).">
Hr. formand , den tyrkiske forfatningsdomstol har i dag erklret det prokurdiske demokratiske folkeparti HADEP ulovligt og har bl.a. forbudt 46 af dets medlemmer at deltage i enhver form for politisk aktivitet i de nste fem r .
Tyrkiet er kandidat til medlemskab af EU , hvor man hidtil ikke har accepteret , at politiske partier forbydes .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at tage et initiativ i denne sag .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden.">
Jeg har stor sympati for Deres kritik , og jeg forstr det heller ikke .
Det vil blive noteret i protokollen .
Gudskelov skal vi ikke drfte Tyrkiets optagelse i dag .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne forelgge Prsidiet flgende problem : I beslutningsforslaget til det sprgsml , som vi skal diskutere om et jeblik , om lukning af virksomheder , er den portugisiske versions punkt 8 anderledes end alle de andre versioner p diverse sprog .
Jeg tror , at den portugisiske versions punkt 8 er forkert , og at punkt 8 er rigtigt i den franske , spanske , engelske osv .
Jeg anmoder derfor Prsidiet om at f dette punkt rettet og derp meddele det til plenarforsamlingen inden afstemningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden.">
Tak , fordi De gjorde opmrksom p det .
Vi beder sprogtjenesten om at tage det op .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om lukning af virksomheder efter modtagelse af konomisk sttte fra EU .
<P>
Kommissr Fischler har ordet .
<SPEAKER ID=114 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , avisoverskrifterne omhandler oftere og oftere lukning af virksomheder , der har modtaget konomisk sttte fra EU .
Dette er ikke noget nyt problem , men der er for nylig sket en stigning i antallet af lukninger , hvilket ofte medfrer flytninger .
Kommissionen har derfor stor forstelse for , at Parlamentet lgger s stor vgt p dette problem og har en betydelig interesse heri , og at vores medborgere er foruroligede over det .
<P>
Mine kolleger fra Kommissionen , fru Diamantopoulou og hr . Barnier , har bedt mig om at fremlgge Kommissionens holdning til dette komplekse problem .
Den omfatter naturligvis flere forskellige aspekter , hvor det frste er politikken for den konomiske og sociale samhrighed i form af samfinansiering fra strukturfondene . Det andet er den europiske socialpolitik , og det tredje reglerne for det europiske indre marked , som br give vores virksomheder mulighed for at udvikle sig i et klima med loyal konkurrence .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p disse problemer i min redegrelse , men frst vil jeg gerne drfte to andre emner .
Frst og fremmest forekommer problemet med lukning af virksomheder ikke udelukkende i Europa . Det skal derimod ses i en international sammenhng , selv om Fllesskabet berres direkte i kraft af den tildelte konomiske sttte .
<P>
Det er uheldigt , at vores virksomheder ofte falder for fristelsen til at flytte produktionen til lande med lave lnninger og sommetider ser bort fra kravene om social integration og miljintegration .
Denne internationale dimension krver , at vi er konsekvente med at finde internationale eller globale lsninger p problemet , som frem for alt omfatter et aktivt samarbejde med de fattigste lande og oprettelse af skrpede folkeretsregler , der anvendes bedre .
<P>
For det andet giver Kommissionen dette problem srlig opmrksomhed i forbindelse med udvidelsen .
Min kollega fra Kommissionen , hr . Verheugen , fastslog for nylig , at den kommende udvidelse giver Europa store muligheder fremover trods de vanskeligheder p kort sigt , der ndvendigvis er forbundet med at integrere disse lande , som i gennemsnit har et lavere BNP pr. indbygger .
<P>
P et indre marked som vores trffes beslutningen om placering af en virksomheds produktion alene af ledelsen i den pgldende virksomhed .
Vi ved , at investorerne baserer deres beslutninger p en lokalitets fordele i forhold til andre . Overvejelserne omfatter arbejdskraftsomkostninger , sociale forhold , infrastrukturens kvalitet , gldende lovgivningsmssige rammer , men ogs ofte offentlig sttte og gunstig skattebehandling .
Investorerne forhandler frit om sttten med de offentlige myndigheder inden for rammerne af fllesskabslovgivningen og den nationale lovgivning om statssttte .
<P>
Nu gr jeg videre til emnet " lukning af virksomheder og EU-sttte " og minder Dem om , at mlet med EU ' s regionalpolitik er at fremme den konomiske og sociale samhrighed ved at stimulere udviklingen i de fattigste regioner .
Den regionale sttte til produktiv investering skal derfor primrt kompensere de regionalt stttede regioner , s de bedre er i stand til at klare sig i konkurrencen med de mere velstillede regioner .
Dette er et omrde , hvor Kommissionen kun kan sikre gennemfrelsen af de generelle bestemmelser om strukturfondene , som er fastsat af Rdet med Parlamentets godkendelse .
Jeg kan tilfje , at dette svarer til praksis inden for medlemsstaterne , hvor hver region sger at tiltrkke nye virksomheder og direkte investeringer .
<P>
Kommissionen skal ogs forhindre illoyal konkurrence mellem stater , forretningsfolk og sociale aktrer , for hvem strukturfondene i programmeringsperioden 2000-2006 indeholder en rkke forebyggende foranstaltninger , som jeg gerne vil opsummere .
Iflge retningslinjerne for national regional sttte skal modtagerne af denne sttte fastholde deres investeringer i en periode p mindst fem r . Perioden begynder p datoen for den frste investering i den pgldende virksomhed .
<P>
I forordningen om generelle bestemmelser for strukturfondene fra 1999 anvendes samme fremgangsmde , da fondene kun fortsat sttter produktive aktiviteter , hvis lokaliteten , hvor disse aktiviteter udfres , er den samme i fem r efter strukturfondenes beslutning om at yde sttte .
<P>
Endelig er den nye forordning om statssttte til beskftigelse , som blev vedtaget i 2002 , noget mere fleksibel , da det krves , at de nyoprettede job skal fastholdes i tre r for strre virksomheder og i to r for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Alle disse bestemmelser skal anvendes i de kommende medlemsstater fra tiltrdelsestidspunktet .
For at give et helt billede vil jeg gerne bemrke , at den nvnte femrige periode kun finder anvendelse i programmeringsperioden 2000-2006 .
Det er muligt at reducere eller annullere sttte fra Fllesskabet for perioden 1994-1999 , hvis betingelserne , som foranstaltningen sttter sig p , ikke lngere er gldende .
I disse tilflde kan hverken Kommissionen eller medlemsstaten ngte at yde sttte , hvis de ndvendige betingelser er opfyldt . Hvis en virksomhed har modtaget sttte uden at opfylde fllesskabsbestemmelserne for statssttte , skal virksomheden tilbagebetale den sttte , som den ikke er berettiget til .
<P>
Kommissionen er sledes klar til at lfte sit ansvar , sfremt en virksomhed har modtaget sttte uden at vre berettiget dertil i henhold til en sttteordning , som er samfinansieret af et fllesskabsprogram .
Dette forudstter dog , at myndighederne i det land , hvorfra virksomheden er flyttet , har pvist , at ovennvnte punkter i bestemmelserne er overtrdt .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort omtale den sociale dimension i forbindelse med lukning af virksomheder .
Selv om lukningen af en fabrik utvivlsomt er et anliggende for ledelsen af den pgldende virksomhed , kan vi dog ikke se bort fra , at de mange igangvrende omstruktureringer i Europa ikke alle kan sammenlignes .
Nogle omstruktureringer er ivrksat p baggrund af en klar konomisk beslutning og er blevet drftet bent med arbejdstagerne og deres reprsentanter , mens andre , som desvrre er ivrksat uden at tage hjde for arbejdslovgivning , tvinger uforberedte folk ud i arbejdslsheden .
<P>
Kommissionens holdning er klar . Virksomhederne kan frit trffe konomiske beslutninger , men de skal altid tage hensyn til den sociale dimension .
Hvis arbejdspladsnedlggelser ikke kan undgs , skal der trffes alle foranstaltninger for at gre de berrte arbejdstagere mere beskftigelsesegnede .
Hvis dette skal lykkes , skal virksomhederne have udarbejdet en fremadrettet politik og udvise social ansvarlighed .
<P>
I denne forbindelse vil jeg isr gerne fremhve , at der ikke er nogen berettigelse overhovedet for manglende information og hring af medarbejderreprsentanter i tilflde af omstrukturering .
Iflge adskillige fllesskabsdirektiver skal en sdan drftelse finde sted .
Isr i direktivet om europiske samarbejdsudvalg plgges multinationale koncerner med hjemsted i Europa prcise forpligtelser til at informere og hre medarbejderreprsentanter .
<P>
Sociale foranstaltninger efter omstruktureringer er trods alt ogs et vigtigt emne for arbejdsmarkedets parter og for det nye europiske observationscenter for industrielle forandringer .
P dette omrde har Kommissionen ogs fuld tillid til medlemsstaterne , som er ansvarlige for at sikre iagttagelse af Fllesskabets arbejdslovgivning .
Kommissionen vil fre omfattende kontrol for primrt at sikre , at direktiverne om information og hring af arbejdstagerne er behrigt gennemfrt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg ville gerne takke hr . Fischler for den meddelelse , som han netop har givet Parlamentet , men det kan jeg ikke .
Det kan jeg ikke , dels af grunde , der hnger sammen med det forvrngede perspektiv , som betyder en forsinket tilgang til et problem , der ikke er nyt , som kommissren jo ogs lige har sagt , dels p grund af det skuffende indhold i selve Kommissionens meddelelse .
<P>
I dag kan vi hjst forsge at lappe p de skader , som misbrug af EU-sttte til multinationale virksomheder her medfrt .
Mske - hvis Kommissionen havde vret mere forudseende og opmrksom - ville de lukninger og omstruktureringer af virksomheder , der har givet anledning til denne meddelelse , ikke vre foreget .
P egne vegne og p vegne af PPE vil jeg gerne give udtryk for vores totale solidaritet med alle de arbejdere , srlig de portugisiske , der er ramt af de udenlandske virksomheders beslutninger om at lukke .
<P>
Tab af arbejdspladser er en katastrofe for de berrte arbejdere og deres familier .
Jeg trkker to tilflde frem , som jeg srlig kender : skotjsfabrikken Clark og konfektionsfabrikken Bawo .
I januar besluttede ledelsen i Clark uventet og ensidigt at lukke fabrikken i Castelo de Paiva i Portugal , hvorved 588 arbejdere blev kastet ud i arbejdslshed .
To r fr havde man p lignende facon lukket fabrikken i Arouca i samme omrde , hvorved nsten 500 personer mistede deres arbejde .
Virksomheden havde modtaget betydelige summer i sttte fra EU og de nationale og lokale myndigheder .
Trods dette hvdede virksomheden som begrundelse for den kollektive afskedigelse , at den var ndt til at importere overlder fra Indien og Rumnien for at kunne opretholde en konkurrencedygtig prisstruktur .
Jeg har just citeret ordret fra Clarks pressemeddelelse fra den 10. januar .
<P>
I februar fjernede ledelsen af virksomheden Bawo maskinerne fra sin fabrik i Estarreja i ly af natten og uden de ansattes vidende .
Ved et tilflde blev en af dem opmrksom p , hvad der foregik , og alarmerede sine kolleger .
Alle arbejderne holdt vagt ved fabriksporten dag og nat , i regn og kulde , indtil domstolene besluttede at beslaglgge udstyret .
<P>
Begge virksomheder har til hensigt at flytte til udvidelseslande og til tredjelande .
Disse tilflde er drlige eksempler og rejser flgende sprgsml : Hvor er balancen mellem virksomhedernes konomiske interesser og arbejdernes og samfundets rettigheder ?
Og hvad skal der i s fald blive af den europiske sociale model ?
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , vi gr ind for konkurrencedygtighed , vi forbander ikke globaliseringen , vi ignorerer ikke konkurrencen p verdensmarkedet , men det , vi ikke kan acceptere , er , at konomien ses som et ml i sig selv , ikke som et redskab for mennesket .
Det , vi ikke kan tolerere , er , at de europiske skatteborgeres penge gr til at prmiere de virksomheder , der hopper fra land til land p jagt efter mere profit og billigere arbejdskraft .
Uden nogen som helst sociale overvejelser hverken i forhold til de ansatte og deres familier eller - og slet ikke - de konomiske virkninger for de ramte regioner .
De tilskud , der er givet , skal skaffe beskftigelse , ikke finansiere udflytninger .
Vi har ikke til hensigt at forhindre , at virksomhederne lukker eller flytter deres fabrikker , men kan krve , at de virksomheder , der fr finansiel sttte , ptager sig forpligtelser og giver garantier for beskftigelse p lang sigt .
<P>
EU ' s prioritering er beskftigelse .
Lissabon-strategien opstiller fuld beskftigelse som et ml , der skal ns i dette rti .
Parlamentet er stadig mere bekymret for , om der sker fremskridt med hensyn til ambitionen fra Lissabon .
Fnomenet med fabriksudflytninger breder sig ud over flere medlemsstater og skaber arbejdslshed , ligesom det bringer den konomiske og sociale udvikling i fare .
Som flge heraf bliver der strre pres p de sociale systemer , der skal bre omkostningerne ved bistand til de borgere , der mister deres arbejde , og vi fjerner os selvflgelig endnu mere fra drmmen i Lissabon .
<P>
Det er p hje tid , at der bliver gjort noget .
Derfor appellerer vi til Kommissionen om at udarbejde en juridisk ramme , der kan knytte en moralsk dimension til virksomhedssttten fra Fllesskabets fonde .
Det er ndvendigt at faststte klare regler , der forebygger og straffer misbrug fra de virksomheders side , der har fet tilskud fra EU .
Kommissionen m afsl sttte til virksomheder , der ikke overholder de forpligtelser , som de har indget med medlemsstaterne , og tvinge dem til at tilbagebetale den .
Som en umiddelbar foranstaltning opfordrer vi Kommissionen til at overvge de igangvrende virksomhedslukninger og udarbejde en oversigt over de virksomheder , der ikke opfylder deres del .
Et sidste ord for at udtrykke min glde over sttten fra Parlamentets andre grupper , srlig fra de socialdemokratiske kolleger , der har forstet , hvor alvorlige konsekvenser disse virksomhedsudflytninger har inden for EU ' s omrde .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="PT" NAME="Lage (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , hvis De tillader , vil jeg gerne sklde ud , stille krav og fremstte en beklagelse .
Jeg begynder med at sklde ud . Virksomhedslukninger , brutale og umenneskelige omstruktureringer , masseafskedigelser , pludselige udflytninger , dt er en uventet side , som jeg hber bliver marginal , ved en noget vild europisk kapitalisme .
Det sker , hr. formand , rede medlemmer , mens der skrives bger og oplses erklringer om en ny virksomhedskultur , og der tales s meget om virksomhedsetik og arbejdsgiveretik .
Der tales sgar om virksomhedernes sociale ansvar , om en sociologisk etik , og - ak ! - jeg har ogs lst noget om en kantiansk arbejdsgiveretik , men det synes snarere , som om mange af dem mere ligger under for de bandbuller , som en 1800-talstnker ved navn Karl Marx sendte ud .
Der er arbejdsgivere , der opfrer sig som rovdyr , ligegyldige over for de sociale kriser , som de forrsager , de tragedier for individer og familier , som de skaber , og for de kriser i den lokale konomi , som de giver anledning til .
Der er sgar en virksomhedssport , der bestr i at skaffe sig s mange tilskud som muligt fra EU ' s fonde for derefter , ved frst givne lejlighed , at efterlade de stttede virksomheder p fallittens rand , hvis ikke helt fallit .
Vi m reagere imod dette skndige panorama , der ikke passer sammen med et moderne virksomhedsmarked og med en velstende og socialt orienteret konomi , som vi har i Europa .
<P>
Mit krav er , at vi , nr dette er et europisk fnomen og skal bekmpes i europisk skala , ikke m se bort fra den srlige dimension , som udflytning og lukning af virksomheder har antaget i lbet af de seneste mneder i Portugal , hvor flere virksomheder - de fleste multinationale - har meddelt deres hensigt om at lukke ned og overflytte aktiviteterne til andre steder .
Nogle af dem har modtaget betydelige finansielle tilskud til at etablere sig i regioner som Aveiro , Coimbra eller Leiria og har undertegnet kontrakter med lokale myndigheder , iflge hvilke de har forpligtet sig til at opretholde aktiviteterne i et vist antal r .
Alt dette ender i en total fiasko for disse portugisiske byer og egne , hvor hbet steg med investeringen og nu flges af den mest smertelige skuffelse .
<P>
Beklagelsen gr i samme retning , som det , Regina Bastos netop har sagt , nemlig om , hvor sent Kommissionen reagerer p dette fnomen , der allerede har vist sig for lnge siden i flere europiske lande .
Jeg er ogs enig med hende i , at Kommissionen burde have handlet hurtigere , og ikke blot ved at bruge dens lovgivningsapparat , de forskellige direktiver , der allerede findes , men ved at udarbejde et aktionsprogram for en krisesituation som denne .
<P>
Tillad mig imidlertid ogs til slut at gratulere kommissren for at have opstillet en doktrin og en strategi , der i princippet fortjener sttte , til at imdeg situationer af denne type , bde p det lovgivningsmssige , det finansielle og det sociale plan .
Jeg vil ogs gerne gratulere Parlamentet , fordi alle de politiske grupper er get sammen omkring denne alvorlige situation og har vist , at Parlamentet ikke vender ryggen til de problemer , som borgerne har , og at Europa-Parlamentet formr at kommunikere med samfundet og borgerne , hvilket tjener det til hder og re .
Jeg hber derfor , hr. kommissr , at vi endnu kan n at indgyde mod i de arbejdere , der i dag ikke ser noget hb , og at vi kan mde disse situationer med et konkret alternativ .
Hvorefter jeg adlyder formandens hammer .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , to indledende bemrkninger .
Den frste til hr . Fischler for at meddele ham , at han ikke har skuffet mig , fordi jeg ikke mere nrer nogen illusioner , hvad hans indlg angr .
Den anden til vores kollega Regina Bastos , der her siger det modsatte af , hvad den portugisiske regering gr , og som jo ledes af den verst ansvarlige for Deres eget parti , PSD .
Jeg takker Dem dog for det , selv om jeg ikke kan undlade at bemrke selvmodsigelsen .
<P>
Kre kolleger , hr. kommissr , det stigende antal udflytninger af multinationale virksomheder med hel eller delvis lukning af deres fabrikker i de EU-lande , hvor de var placeret , herunder Portugal , forvrrer arbejdslsheden , kvler udviklingen i regioner , hvor der ikke er nogen alternativ beskftigelse , og ger fattigdommen og den sociale udstdelse .
<P>
I de fleste tilflde flytter disse virksomheder med det ene forml at opn mest mulig profit , eftersom det ikke drejer sig om produktivitet , effektivitet eller konomisk levedygtighed .
Nogle gr det ogs efter at have modtaget omfattende sttte bde fra EU og fra nationale og lokale instanser , idet de ikke engang overholder de indgede forpligtelser og helt ignorerer de srdeles alvorlige sociale og konomiske skader , som de forrsager , sdan som det skete med C & J Clark i Arouca og Castelo de Paiva og med mange andre i Portugal .
<P>
Det er en uantagelig situation , der skyldes en nomadeagtig investeringspolitik , som ikke er styret af nogen form for etik eller socialt ansvar , men blot har det ml at f mest mulig profit og derfor altid er p jagt efter flere tilskud og mere finansiel sttte og billig arbejdskraft med f rettigheder , klar til at flytte et nyt sted hen , nr der er udsigt til strre fortjeneste eller mere EU-etableringssttte .
<P>
Denne situation er imidlertid srlig alvorlig , sdan som det ogs kan ses , i de konomisk og socialt svagere lande .
Her kan Portugals tilflde ikke sammenlignes med andre , selv om det er et problem , der krver opmrksomhed over hele EU . I Portugal er der adskillige eksempler .
Jeg vil her blot nvne nogle , bde lukkede virksomheder , underafdelinger , nye virksomheder og tabte arbejdspladser i multinationale virksomheder , hvor jeg fremhver flgende eksempler : Eres , Bawo , Schuh-Union , Scottwool , Rhode , Ecco ' let , Yasaki Saltano , Philips , Alcoa , Dhelphy , Alcatel , alts en temmelig lang liste , der br analyseres nrmere .
Det er mange tusinde arbejdere , der er truet , de fleste kvinder - skal man lige lgge mrke til - i tekstil- , bekldnings- og skotjsindustrien og i virksomheder , der fremstiller elektriske artikler og elektronik .
Der m derfor trffes foranstaltninger , der kan regulere denne type investeringer og beskytte beskftigelse og lokal og regional udvikling .
<P>
Derfor vores forslag om , at der hurtigst muligt m vedtages en regulerende juridisk ramme - der ikke blot kan begrnse sig til det , som kommissr Fischler sagde for lidt siden - der lader EU ' s investeringssttte blive betinget af , at virksomhederne opfylder nogle kontraktuelle betingelser til sikring af , at befolkningens og de berrte regioners interesser varetages , og dermed ogs fremme af en bredygtig konomisk og social udvikling , hvor der skal vre fuld garanti for information til og medvirken af arbejdernes organisationer i hele processen , herunder vetoret .
<P>
Det er srlig vigtigt , at alle former for sttte gres betinget af langfristede aftaler om beskftigelse og lokal udvikling , og at der ikke gives sttte gennem fllesskabsprogrammer til virksomheder , der ikke overholder sdanne forpligtelser , eller som misbruger deres tilskud , ligesom der heller ikke br bevilges sttte til virksomheder , der efter at have modtaget sttte i n medlemsstat overfrer deres operationer til en anden uden til fulde at have overholdt deres forpligtelser , idet det da m krves , at de tilbagebetaler den sttte , som de har modtaget i det frste land .

<P>
Med hensyn til de seneste og aktuelle tilflde er det derfor afgrende , at Kommissionen foretager en nje opgrelse over alle disse sager .
Der m ogs gennemfres fortlbende kontrol af de virksomheder , der har modtaget finansiel sttte fra Fllesskabet , og denne indsats m flges op af en udtmmende undersgelse af virksomhedslukninger efter bevilling af fllesskabssttte og af igangvrende udflytninger i en tid som denne , hvor udvidelsen str for dren , og hvor situationen derfor giver endnu mere grund til bekymring .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hber ikke , hr . Fischlers tilstedevrelse skyldes , at vi drfter virksomhedslukninger .
Jeg deler ikke hr . Fischlers analyse , hvad dette sprgsml angr , idet jeg mener , EU har effektive midler , som kan sttes ind over for virksomheder , der modtager konomisk sttte fra EU og derp rask vk flytter til andre lande .
Jeg mener ogs , vi m ophre med til stadighed at skubbe globaliseringen ud p sidelinjen .
Det handler i virkeligheden om Fllesskabernes fremtid i sociokonomisk henseende , nr vi rejser sprgsmlet om europisk politik og om de retlige rammer over for de dnninger , der forrsages af globaliseringen og en grnsels og principls liberalisme .
<P>
Unionen er fortsat den mest relevante samtalepartner og aktr , nr vi str over for disse globale fnomener .
Der er grund til at ppege og tro p dette , og Deres forslag er ikke tilstrkkeligt i den nuvrende situation .
Der er stadig en betydelig opgave , der skal lses , nr det drejer sig om at etablere lovgivningsmssige rammer , som sikrer minimumsgarantier for investorer i Europa og dermed sikkerhed og varig beskftigelse for millioner af borgere i Europa .
<P>
De seneste rystelser inden for den industrielle sektor , som har hrget flere regioner i medlemsstaterne , fra Portugal til min egen hjemegn , Lothringen , og som nu ogs berrer kandidatlandene selv , br foranledige os til at gre rent bord , nr det glder denne lovlshed i konomisk henseende , og etablere en ny orden mellem Fllesskabernes instanser og de private investorer .
Vi , der er valgt i de pgldende regioner , kan ikke fortsat acceptere , at EU betragtes som det vilde vesten for lykkeriddere , der sikrer sig offentlige midler for at fremme investeringer i omrder med rigelig arbejdskraft , hvorefter de nu amputerer industristrukturerne ved deres virksomhedsflytninger .
<P>
Virksomhedslukninger forekommer ikke kun inden for jern- og stlindustrien eller tekstilindustrien .
Den tertire sektor er nu ogs ramt , det samme glder virksomheder med hj vrditilvkst som Daewoo og Philips .
Hvor ender vi , hvis EU ikke formr at f et fast greb om sine investeringsstrmme , hvis EU ikke formr , hver gang der forhandles om konomisk sttte fra EU , at fastholde en kodeks beroende p rettigheder og pligter ?
Vi br tage ved lre af fortidens industrielle kriser og , nr det glder beskftigelsen , stille klare krav om kvalitet , om kvantitet og bestandighed , som str i rimeligt forhold til fllesskabssttten .
<P>
Der kan eksempelvis vre grund til at erindre om , at Longwy i Lothringen , som i perioden 1988-1995 var hrdt ramt af svrindustriens krise , ikke krvede nogen form for sikkerhed , da man med trods alt betragtelig fllesskabssttte hilste Daewoo velkommen .
I dag kan Daewoo frit og uden blusel blot lade arbejdstagerne i stikken .
Rammerne for ydelsen af en sdan sttte er ganske vist skrpet siden da , men det er fortsat ikke tilstrkkeligt , og det er Deres forslag heller ikke , hr. kommissr , nr det drejer sig om at genskabe borgernes tillid til EU ' s socialpolitik og skrpe fllesskabsretten med henblik p get agtpgivenhed , sledes at vi sikrer rammerne i beskftigelsesmssig og social henseende for det Europa , vi er ved at opbygge .
<P>
EU br ikke lngere blot vre en pengekasse . EU br skarpt markere over for dem , der sger at tilrane sig konomisk sttte fra Fllesskaberne , at vi ikke lngere tolererer denne praksis .
I want my money back , som en tidligere premierminister udtalte . Bredygtig udvikling p det europiske kontinent , som er det eneste langsigtede perspektiv , omfatter tre aspekter , nemlig en fremskridtsvenlig socialpolitik , hensyntagen til miljet og en konomisk politik , som er solidarisk og reguleret .
Lad os stte punktum for fortidens praksis . Det er det , De undlader at gre , hr. kommissr .
Lad os fremover krve tilbagebetaling af de virksomheder , som ikke har overholdt de prcise forpligtelser , der er indget .
Det er Europas pris , men det er ogs prisen for et fremtidigt Europa .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , desvrre er jeg ndsaget til at begynde med en bemrkning , der udtrykker uenighed mellem kolleger , for jeg m beklage , at Ilda Figueiredo ikke har kunnet modst fristelsen til at gre det sekundre til det primre .
Og det sekundre er her den lille finte fra den hjemlige oppositionspolitik , som oven i kbet bliver afleveret p et urigtigt grundlag , for premierministeren , regeringen , har ligesom de lokale myndigheder vret vedholdende og utrttelige i denne sag .
Det modsvarer jo ogs den samstemmende indsats fra Europa-Parlamentets portugisiske medlemmer , der er en god del af forklaringen p , hvorfor vi har denne debat , og hvorfor det er lykkedes at n frem til den kompromisbeslutning , som vi skal have til afstemning om lidt .
<P>
Lad os s i vrigt hbe , at Kommissionen p baggrund af det portugisiske tilflde , der rrte os alle s dybt i Portugal , nemlig C & J Clark , endelig drager de ndvendige konsekvenser og fr gjort en ende p et problem , der er s gammelt som netop problemet med jagten p EU ' s tilskud .
Jeg kan stadig huske et eksempel , der for 10 r siden blev bermt i Portugal : Thiery Rousell , der fik en blomstrende virksomhed i gang - sagde han - i Brejo , der indgyede hb , og som s stak af med mange millioner .
Endnu i dag er hele denne sag ikke fuldt belyst eller afgjort i retten .
Det er gamle problemer , der en dag m blive lst .
<P>
Lukning af virksomheder efter bevilling af finansiel sttte fra EU er ligesom udflytning og omstrukturering af industriforetagender ikke nye fnomener , men deres omfang og sammenhng har forandret sig mrkbart .
Vi ved , at virksomhederne har mange forskellige grunde til at lukke og derp flytte et andet sted hen .
Vi ved imidlertid ogs , at udflytningerne har frygtelige flger , isr nr de fjerner beskftigelse fra regioner , der ikke har noget alternativ .
Det seneste tilflde med C & J Clark i Castelo de Paiva taler for sig selv .
<P>
Sdanne beslutninger frer et stort antal afskedigelser med sig , tusinder af arbejdspladser er truet af forestende kollektiv afskedigelse af de ansatte , der er tilbage efter tidligere afskedigelser , med meget alvorlige virkninger for den regionale konomi , hvortil kommer alle de indirekte flger i form af faldende eftersprgsel efter tjenesteydelser og manglende ordrer til underleverandrer , der oftest er svage sm og mellemstore virksomheder , der er opstet p baggrund af hovedprojektet og er afhngige af det .
Vi kan derfor ikke forholde os ligegyldige .
Vi m ikke overse eller lade , som om vi overser , at disse virksomheder i mange tilflde , isr i ml I-regioner , har modtaget finansiel sttte fra EU og direkte eller indirekte finansiel sttte fra medlemsstaterne .
Vi m heller ikke overse eller lade , som om vi overser , at de virksomheder , der lukker , flytter eller nsker at flytte , i de fleste tilflde ikke er i vanskeligheder , men at det i stedet er succesvirksomheder med hj produktivitet og med anerkendte kvalitetsprodukter , og at beslutningen om at lukke derfor er en grusom beslutning ud fra et socialt synspunkt , men alene er dikteret af eksterne konomiske grunde .
<P>
Vi m fuldt ud leve op til vores ansvar i bevidstheden om , at EU er den vigtigste aktr i verden p dette omrde , og at vi m srge for en intern disciplin i virksomhedernes udflytninger inden for rammerne af det indre marked .
Vi er solidariske med de direkte eller indirekte berrte arbejdere .
Vi finder det uacceptabelt , at en multinational virksomhed , der har nydt godt af Fllesskabets finansielle sttte i den medlemsstat , hvor den har besluttet at etablere sig , kan krnke de forpligtelser , der ligger i denne sttte .
Vi appellerer til Kommissionen og medlemsstaterne om at opfordre EU-omspndende virksomheder til at afholde sig fra at trffe beslutninger , der er til skade for beskftigelsen , uden at alle mulige alternative lsninger er undersgt inden .
Vi anmoder Kommissionen om at undersge den sttte bde p nationalt og p EU-plan , som disse virksomheder har fet , og om at offentliggre undersgelsesresultaterne .
Vi m alle vide , hvad der foregr i denne sag , og offentligheden m ogs kunne udve sin kontrol og gennemfre sine sanktioner .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , Gislaved , Bengtsfors og Skvde er nogle af de svenske omrder , hvor mange mennesker har oplevet , at tilvrelsen er blevet slet itu , nr et stort antal arbejdspladser er blevet flyttet til andre EU-lande .
Gennem tvivlsom og nogle gange ulovlig statssttte er skatteindtgterne blevet anvendt til at flytte rundt p arbejdspladser i EU .
<P>
En mde at forsvare de korrekte spilleregler p kunne vre , at Kommissionen - jeg henvender mig derfor isr til den tilstedevrende kommissr , hr . Fischler - skulle kunne straffe medlemslandene hrdere i de tilflde , hvor artikel 8 , punkt 7 , i traktaten om Den Europiske Union overtrdes .
I dag omfatter sanktionsmulighederne i henhold til denne artikel ikke noget vrre , end at brancher og medlemslande kan blive forpligtet til tilbagebetaling af den ulovlige sttte .
De skal dog ikke tilbagebetale mere end stttens belb plus renter .
Straffen er dermed mild i forhold til konsekvenserne .
Disse begrnsede konsekvenser har sammen med den kendsgerning , at kun f krnkelser af artikel 87 , punkt 1 , i traktaten om Den Europiske Union opdages , en negativ effekt p det flles EU-marked .
Det indre marked som id skades , for konkurrencen forvrides , nr visse virksomheder og visse produktioner fr uberettiget sttte .
<P>
Sm omrder i Sverige har indtil nu vret taberne i det urlige spil om arbejdspladser , som finder sted i Europa .
For omrder som f.eks. Bengtsfors og omrdet Dalsland i det vestlige Sverige har konsekvenserne vret katastrofale .
Medlemslandene skal ikke blot flge EU-traktatens bogstav , men ogs dens nd .
Det er naturligt , at tilflde som Bengtsfors frer til , at borgernes tiltro til EU ' s indre marked udhules .
<P>
Jeg vil nu stille kommissr Fischler to konkrete sprgsml .
Det ene gr ud p , om han mener , at de nuvrende sanktionsmuligheder er tilstrkkelige og tilstrkkelig konkrete , nr statssttten gives til virksomheder , hvilket medfrer , at arbejdspladser flyttes i EU .
I sdanne tilflde skabes der ikke nye arbejdspladser , og den sociale tryghed fjernes i stedet .
<P>
Mit andet sprgsml til kommissr Fischler glder det svar , som Kommissionen tidligere har givet p et sprgsml om flytning af arbejdspladser fra Bengtsfors i Dalsland til Portugal .
Mener Kommissionen , at struktursttten fremover skal ndres , s nystartede virksomheder og nye arbejdspladser prioriteres , i stedet for at arbejdspladserne flyttes fra et sted til et andet ?
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
( uden mikrofon ) ...
i og med , at jeg bekrfter min kultur og mit sprog , m jeg desvrre i denne stund konstatere , at det er i Portugal , at de strste sociale problemer mrkes , som er forbundet med udflytningsfnomenet .
De mrkes i Portugal , uden at Kommissionen i tide har truffet de ndvendige modforholdsregler - og jeg er enig med mine kolleger , der har sagt det samme fr mig - men isr nr Portugal regeres efter en fuldstndig overdreven finansfundamentalisme , der ikke ser p den virkelige konomi eller p de mennesker , som berres .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , styrkelse af lnmodtagernes kollektive og individuelle rettigheder , navnlig ved kollektive afskedigelser , virksomhedsovertagelser og betalingsstandsninger i forbindelse med industrielle forandringer , er indeholdt i direktiver , som medlemsstaterne skal overholde ved hurtigt og effektivt at overfre dem til national lov , hvilket ikke altid sker , hvorfor det br blive genstand for en srlig indsats fra Kommissionens side .
Hele denne lovgivningsmssige disciplin og harmonisering bliver endnu mere pkrvet , nr man , lykkeligvis , ser de europiske konomier blive stadig mere integreret , hvilket finder udtryk i en hj grad af udenlandske produktive investeringer .
Det er hvet over enhver tvivl , at dette har haft overordentlig positiv betydning for udviklingen af de forskellige regioner i Europa , og der kendes mange og forskellige succestilflde , der har bidraget til den konomiske og sociale udvikling i regioner , som uden disse investeringer kunne have vret dmt til stagnation eller tilbageskridt .
<P>
Desvrre forekommer der ogs hyppigt situationer med urimelig udnyttelse af de materielle fordele , der er opnet uden nogen bestrbelser for at bidrage til en styrkelse af kden af produceret vrdi i regionen og isr uden nogen bestrbelser af social natur .
Det er klart , at en stor del af ansvaret ligger hos medlemsstaterne selv , der i ubegribeligt omfang befordrer installering og drift af visse produktive anlg , fordi man udelukkende prioriterer jeblikkelige interesser .
<P>
Den udflytning af industrivirksomheder , som man kan se i nogle lande i Europa , og som er ved at blive almindelig isr i mindre udviklede konomier som den portugisiske , er virkelig uacceptabel .
Intet , ikke engang den aktuelle konomiske stagnation i Europa , kan retfrdiggre visse udenlandsk ejede virksomheders ulovlige og umoralske adfrd i Portugal .
Investeringerne er blevet foretaget frivilligt , virksomhederne er blevet budt velkommen i god tro og med meget hb , den bevilgede sttte er normalt geners og delvis finansieret over det flles budget , og derfor er den konstante mangel p respekt for de regionale samfunds interesser , for de berrte mennesker og ogs for EU ikke acceptabel .
<P>
Denne sttte br vre betinget af langfristede aftaler om beskftigelse og lokal udvikling , hvorfor der ikke br bevilges sttte til virksomheder , der ikke overholder disse forpligtelser .
Der m ogs , som vi siger det i beslutningsforslaget , udarbejdes en adfrdskodeks med regler for vilkrene for udflytning af arbejdspladser , og som ogs skal muliggre overvgning af de virksomheders praksis , der ikke overholder denne kodeks .
Derfor fr et europisk center for overvgning af industrielle forandringer en srlig betydning , da det kan bist med at definere alternative politikker til virksomhedsflytninger .
Det vil ligeledes vre ndvendigt at styrke og forbedre anvendelsen af Den Europiske Socialfond , der srlig skal fokusere p uddannelse og omskoling af de berrte arbejdstagere .
<P>
Endelig er det meget vigtigt , at isr de nationale myndigheder i de truede lande fremmer og udvikler effektive programmer inden for forskning og udvikling , der drager nytte af de menneskelige ressourcer og forbedrer optagelsesforholdene i de konomier , hvor de skal finde anvendelse .
Hr. kommissr , tillad mig , at jeg benytter denne anledning til at give udtryk for vores bekymring over den forvrrede sociale situation , som visse af Kommissionen stttede virksomheders adfrd afstedkommer i Portugal .
Jeg er trods alt helt overbevist om , at Kommissionen er opmrksom p denne situation , og at den , i respekt for vedtaget lovgivning og i Unionens interesse , ikke vil undlade at trffe de ndvendige foranstaltninger , der kan rette op p den .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , det betragtes i det foreliggende beslutningsforslag som en selvflge , at EU ' s institutioner yder offentlig sttte til private virksomheder , om end de nsker en vis kontrol med anvendelsen af denne sttte .
Personligt er jeg modstander af , at offentlige midler anvendes til at ge indtjeningen i den private sektor .
Offentlige midler , hvad enten det drejer sig om statsmidler eller EU-midler , br vre forbeholdt offentlige tjenester .
Der br afgjort stilles krav om tilbagebetaling af den sttte , der er ydet til virksomhederne , sfremt disse ikke overholder de forpligtelser , der er blevet dem plagt , i srdeleshed hvis de foretager afskedigelser efter at have modtaget offentlige midler .
Det er det mindste , man kan forlange . Ligesom man m forlange , at der ikke ydes sttte til virksomheder , som efter at have opnet sttte i en medlemsstat flytter produktionen til et andet land .
<P>
Dette er imidlertid ikke engang problemets kerne .
Kernen er det stigende antal kollektive afskedigelser .
Det er uacceptabelt , at en virksomhedsleder eller bestyrelse kan trffe afgrelser , som gr arbejdstagere arbejdslse , blot for at ge en virksomheds indtjening .
Det er uacceptabelt , at menneskes liv delgges , at regioner lgges de for at sikre get udbytte til aktionrerne .
<P>
Hr . Fischler , jeg m sprge , hvilke glde vi har af EU ' s institutioner , hvis de str magteslse over for dette afgrende problem .
Hvilken styrke har EU ' s institutioner , hvis de ikke kan eller ikke vil plgge i det mindste de strste og overskudsgivende virksomheder at beholde medarbejderne og forbyde dem at skride til kollektive afskedigelser ?
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , det er meget interessant , at vores portugisiske kolleger har ppeget dette , og vi har hrt mange indlg fra dem .
Jeg vil gerne gribe sagen an fra en helt anden synsvinkel .
<P>
Jeg m understrege , at jeg ikke forsvarer ledelser , der opfrer sig uansvarligt eller modtager statssttte og derefter ikke leverer arbejdspladser .
Hvis man ser p betingelserne for statssttte - og jeg har set nogle af ansgningerne i mit eget omrde - er der masser af procedurer , man kan benytte for at sikre , at man fr noget til gengld .
Det havde de portugisiske myndigheder masser af muligheder for .
Jeg vil gerne sige til nsten alle de kolleger , der har talt under denne forhandling , at de ignorerer det egentlige problem .
Derfor vil jeg gerne komme med et indlg .
<P>
Jeg kunne hver mned fortlle Parlamentet om sager , der omfatter strre tab af arbejdspladser , end vi taler om i dag : virksomheder , der er ndt til at omstrukturere , virksomheder , der opererer p et globalt marked .
Ingen har nvnt ordet " marked " .
Jeg vil gerne minde om , at vi befinder os p et marked .
Virksomhederne er ndt til at producere varer , som kunderne har rd til at kbe , og med fortjeneste , ellers kan de ikke blive ved med at beskftige folk .
Vi befinder os nu p et globalt marked , hvor virksomhederne er ndt til at vre konkurrencedygtige .
Det er helt forkert at hvde - som en rkke kolleger i venstre side af salen har gjort - at alle lukninger sker , fordi en virksomhed vil ge sit overskud .
De lukninger , jeg har oplevet , sker , fordi virksomheden nsker at overleve og blive ved med at beskftige folk i gode job .
<P>
Jeg har vret i virksomheder , hvor jeg har fet at vide : " Det her er den komponent , vi producerer i dag , og det her er den , vi finder i Kina eller Indonesien .
De er af samme kvalitet , men jeg kan kbe det helt frdige produkt for samme pris , som jeg betaler for rmaterialerne i Det Forenede Kongerige .
" Det er den barske virkelighed .
Hvad skal vi gre ved det ?
<P>
Industrier , der str over for den slags konkurrence , er ndt til at se p , hvordan de kan omstrukturere , investere , ndre processer og gennemfre forskning og udvikling .
Hr . Santos var den frste , der nvnte det .
Vi har midler under det sjette rammeprogram .
Vi har forskningsmidler , som vi kan skyde i industrierne , s de kan udvikle nye design og forny deres processer .
Industrierne og de srbare sektorer er ndt til at samarbejde i meget hjere grad .
<P>
Jeg vil gerne have , at De videregiver det budskab til kommissr Monti , som jeg synes burde have vret til stede , at vi skal opfordre industrierne til at samarbejde om at forny deres processer , s de kan fremstille bedre produkter p en mere konkurrencedygtig mde til en lavere pris .
Jeg var forblffet over , at bemrkningen om at producere billigere i mit beslutningsforslag var fjernet .
At producere billigere er af central betydning .
<P>
Jeg kommer fra et omrde , hvor vi har en traditionel industri , keramikindustrien , der er under denne form for pres .
Keramikindustrien er begyndt at forny sig og samarbejde om at lse disse problemer med sttte fra den britiske regering og ved hjlp af EU-midler .
<P>
Forleden dag besgte jeg en virksomhed , der fremstiller keramik i konkurrence med billigere portugisiske produkter .
Virksomheden har investeret 55 millioner euro i fornyelse af sine processer .
Som flge deraf har den vret ndt til at nedlgge arbejdspladser , men den har samarbejdet med fagforeningen om det .
Det er den slags grundlggende ndringer , vi nsker .
Det er det , som Kommissionen skal opfordre til .
Vi nsker ikke flere kedelige forhandlinger i Parlamentet om statsintervention og kritik af ledelser .
Hvis vi ikke griber fat om nldens rod og gr den europiske industri konkurrencedygtig , forsvinder problemet ikke .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , under Europa-Parlamentets foregende mdeperiode i Strasbourg mdte arbejdstagere fra jern- og stlindustrien op for at give udtryk for deres bekymring foranlediget af Arcelors omstruktureringer .
De var mllse og opfyldt af afsky , da de forlod Parlamentet , som ikke havde lyttet til dem , og nogle erklrede , at de ville vende tilbage , men med det forml at delgge alt .
I denne uge var det havnearbejderne , der mdte op , og de var tt p at delgge alt .
<P>
Hvis EU bliver ved med at ignorere de sociale konsekvenser af den liberaliseringspolitik , der ivrksttes , vil vi se stadig flere flelsesudbrud af denne art .
Vist er EU ikke ansvarlig for de brutale omstruktureringer , men man kunne i det mindste forsge at stte rammer herfor .
I jeblikket afviser man blankt at tage initiativer i s henseende .
Kommissren for beskftigelse og sociale anliggender , fru Diamantopoulou , har allerede erklret , at der ikke vil blive udstedt noget direktiv om dette emne .
Ligesom der heller ikke vil blive fastsat nogen europisk adfrdskodeks for virksomhederne .
Intet .
Men nr fortvivlelsen ikke vinder politisk genklang , bliver volden sidste udvej .
I dag er de store virksomheders omstruktureringer imidlertid , med al respekt , hr . Harbour , blevet proaktive .
Det drejer sig alts langtfra kun om at opfylde kravet om tilpasning til markedsudviklingen , men om ren og skr finansiel beregning , som spiller p aktiekurser og meget kortsigtede fortjenester ved radikale nedskringer i personaleomkostningerne .
Selv i tilflde , hvor der er tale om bekostelige socialplaner , er rentabiliteten sikret , og investeringer har tjent sig ind efter gennemsnitligt to rs forlb .
Brsoperationer af denne art tager imidlertid intet hensyn til de mnd og kvinder , der knuses , den gede arbejdsbyrde og det stress , der skabes hos de " overlevende " .
Der tages heller ikke hensyn til de omkostninger , der eksternaliseres , til offentlig sttte , arbejdslshed osv .
<P>
Hvad har EU at gre i dette spil , som henhrer under medlemsstaternes interne anliggender , kunne man sprge .
Mske har EU ikke noget at gre her , men det er dog EU ' s vldige marked og reglerne om den frie konkurrence , som EU sttter , der skaber omrder , hvor alt med et synes at vre tilladt .
Eksemplet fra Portugal , hvor firmaer flytter fra landet , er kun en drbe i havet , men ikke desto mindre symptomatisk .
EU m finde reelle svar p denne unskede udvikling , som ikke er udtryk for , at virksomheder er i konomisk knibe , men udtryk for en tendens , som prger de finansielle overvejelser , og som i sig brer kimen til vold .
<SPEAKER ID=125 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne starte med at bemrke , at Kommissionen ogs i hj grad bifalder og sttter Deres initiativ til at behandle dette meget vanskelige emne .
Vi kan ogs acceptere de fleste af de fremsatte synspunkter og sttter synspunkterne i beslutningsforslaget .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for sprgsmlene i de forskellige indlg , da de har medfrt en meget alsidig forhandling , og jeg vil gerne dele mit svar op i tre emner .
For det frste mener jeg , at vi trods vores struktur- og stttepolitikker ikke m glemme , at vi har en markedskonomi , og at den primre opgave bestr i at sikre , at det markedskonomiske system fungerer .
Det har ikke noget med Manchester-liberalisme at gre , men nrmere med overholdelse af f.eks. vores europiske konkurrenceregler , da det vil vre i fuldstndig modstrid med hele vores stttepolitik og samhrigheds- og strukturpolitikken , hvis vi ikke sikrer os , at konkurrencen virker .
Det mener jeg ikke , at vi kan tillade .
Konsekvensen er , at det er vigtigt at kunne bevise , at vi har en fungerende markedskonomi , og det m vi ikke glemme .
<P>
For det andet skal vi sprge , hvad vi kan gre for at sikre , at sttten ikke misbruges , men anvendes til det ptnkte forml .
<P>
Det var i denne forbindelse , at jeg i mit frste indlg opstillede betingelserne i de gldende regler , og det siger sig selv , at Kommissionen p dette omrde skal sikre , at manglende overholdelse af reglerne medfrer refundering , f.eks. hvis et firma i modstrid med dets aftale med den pgldende medlemsstat eller med Fllesskabet flytter virksomheden til en anden lokalitet fr den tilladte dato .
<P>
Jeg vil gerne sige til dem , som hvder , at der ogs er behov for sanktioner , at sanktionen i jeblikket er tilbagebetaling .
Der er i jeblikket ikke andre sanktionsmuligheder .
Dette burde mske drftes i konventet , da andre sanktionsmuligheder , f.eks. konomiske sanktioner , krver bestemmelser herom i traktaten .
En sdan mulighed foreligger ikke i traktaten .
<P>
For det tredje vil jeg gerne komme ind p , om nye firmaer fr fortrinsbehandling .
Til at begynde med giver det ikke mening at insistere p , at et firma skal vre nyt i denne forbindelse .
Det er mere interessant at fokusere p , hvor mange nye arbejdspladser et stttet projekt kan skabe .
Det er den afgrende faktor .
Det handler om at ge beskftigelsen i disse regioner .
<P>
De har stillet en rkke forslag i forbindelse med fremtiden , og hertil vil jeg gerne sige en ting .
I et af punkterne i Deres beslutningsforslag anmodes Kommissionen om at opstille en liste over de firmaer , som er fundet skyldige af en domstol .
Dette kan give problemer i forbindelse med databeskyttelse .
Det er en kendsgerning , som vi m leve med .
<P>
Bortset fra det kommer forhandlingen p det rigtige tidspunkt , da vi i dag fr mulighed for at drfte den fremtidige strukturpolitik i forbindelse med den nye samhrighedsrapport .
Derfor br forslagene omhandle forbedring af reglerne for tildeling af struktursttten .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden.">
Tak , kommissr Fischler .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debat om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0170 / 2003 af Corbett og Swoboda for PSE-Gruppen om forberedelse af valget i Cambodja ;
<P>
B5-0174 / 2003 af McKenna og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Cambodja forud for det almindelige valg den 27. juli 2003 ;
<P>
B5-0176 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Cambodja forud for det almindelige valg den 27. juli 2003 ;
<P>
B5-0177 / 2003 af Vatanen m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Cambodja forud for det almindelige valg den 27. juli 2003 ;
<P>
B5-0180 / 2003 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Cambodja ;
<P>
B5-0186 / 2003 af Maaten for ELDR-Gruppen om situationen i Cambodja forud for det almindelige valg .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , jeg bifalder dette beslutningsforslag , der belyser den forvrrede politiske situation i Cambodja .
Der skal rettes op p situationen inden landets parlamentsvalg i juli .
<P>
Selv om vi som demokrater hilser disse valg velkommen , vil de vre uden betydning , hvis politiske aktivister fortsat intimideres og chikaneres .
Forlydender om , at vlgerregistreringsprocessen er uretfrdig og udemokratisk , giver anledning til alvorlig bekymring og krver konkret handling .
<P>
I vores beslutningsforslag opfordrer vi kraftigt de cambodjanske myndigheder til at tillade frie og retfrdige valg og sikre ytringsfrihed , frihed for medierne , religionsfrihed osv .
Men i praksis skal vi gre mere for at udve pres p myndighederne , s disse ndringer sker .
EU skal samarbejde med FN og andre internationale organisationer p stedet om at overvge begivenhederne og forsge at finde nogle lsninger , inden landet mister ethvert hb om at afholde frie og demokratiske valg .
<P>
I jeblikket bliver ytringsfriheden trdt under fode af de cambodjanske myndigheder .
Udbruddet af vold i Phnom Penh er en reaktion p en thailandsk skuespillers bemrkning om , at Angkor Wat skal tilbage til Thailand .
Dette m fordmmes .
Indtil videre har myndighedernes lsning p volden i Phnom Penh vret at arrestere de journalister , der bragte nyheden , og lukke grnserne til de thailandske naboer .
Desuden blev Cambodjas eneste uafhngige radiostation lukket med den begrundelse , at den ansporede til uroligheder .
Den cambodjanske regering reagerede p den antithailandske stemning i befolkningen ved at udvise hundredvis af thailndere fra landet .
En sdan misbrug af frihed og klar demonstration af fremmedhad skal standses nu .
<P>
Jeg anbefaler dette beslutningsforslag og opfordrer EU som helhed til at fastholde opmrksomheden p situationen i Cambodja og gre alt , hvad der er muligt , for at sikre demokratiske valg til sommer .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , der er afgjort grund til at beklage , at Europa-Parlamentet endnu en gang ser sig ndsaget til at stte et beslutningsforslag om et sydstasiatisk land p dagsordenen med det sigte at fordmme alvorlige og tiltagende krnkelser af demokratiet og menneskerettighederne .
<P>
Cambodja er , til trods for de lovende udsigter , der tegnede sig for landet p et tidspunkt , i faretruende grad ved at lukke sig inde under indflydelse af en autoritr junta , som ligner den , der sidder p magten i nabostaterne Laos og Burma .
Mens det spirende demokrati bidrager til at afvrge krige , er der her tale om en forening af despotiske styrer , som udgr en alvorlig trussel mod hele denne del af det asiatiske kontinent .
Hvordan kan man fortolke den krise , der er opstet mellem Cambodja og Thailand , p anden vis ? Den har givet sig udslag i , at Thailands ambassade i Cambodja er blevet delagt og thailandsk gods rvet , og grnserne mellem de to lande er lukket .
Grnsekonflikten afspejler hverdagen i det cambodjanske samfund , som er en mosaik af etniske grupper og kulturel og religis mangfoldighed , og som svkkes hrdt og bevidst af lederen og kupmageren Hun Sen .
Staten str bag voldshandlinger og forflgelser af enhver art , som senest kulminerede med drabet p ben gade af hr . Om Radsady , som var rdgiver for nationalforsamlingens formand .
<P>
Europa br tage de mange til rdighed vrende midler i anvendelse for at stabilisere landet og regionen som sdan , ikke mindst i forbindelse med afholdelsen af valg .
Vi m ikke glemme , at Cambodja er det land , der modtager mest sttte i den omhandlede region .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Eksternt og internt krver situationen i Cambodja i dag vores opmrksomhed .
Vedvarende spndinger med Thailand og en atmosfre med politisk intimidering prger optakten til parlamentsvalget den 27. juli .
Det foreliggende beslutningsforslag er derfor hensigtsmssigt .
<P>
Den religise situation i Cambodja er ligeledes foruroligende . Og det er pfaldende .
For indtil nu har landet skilt sig positivt ud fra nabolandene Laos og Vietnam , hvad angr religionsfrihed . Alligevel er de kristne kirker foruroliget .
Konflikter mellem buddhister og kristne ges jo . Desuden risikerer nye retningslinjer fra ministeriet for religise anliggender alvorligt at krnke de kristnes frihed til offentligt at vise deres tro , give kristen undervisning eller bygge nye kirker .
Med rette bliver den cambodjanske regering i beslutningsforslaget bedt om at trkke disse retningslinjer tilbage .
Jeg hber inderligt , at Rdet og Kommissionen aktivt sttter denne opfordring .
<P>
En anden opfordring til de cambodjanske myndigheder i beslutningsforslaget sttter jeg ligeledes fuldstndigt .
Disse br trffe alle ndvendige foranstaltninger for at begrnse misbrug af brn .
Srgeligt nok er kvinde- og brnehandel under alle omstndigheder et stigende problem i Cambodja .
Insidere understreger , at de nationale myndigheder kan gre mere ved det .
Denne opfattelse deler USA ogs .
USA ' s udsending har derfor for ganske nylig givet de cambodjanske myndigheder en alvorlig advarsel . De fr mindre bistand , hvis de udviser forsmmelighed .
Netop i denne tid , hvor de transatlantiske forbindelser klnes , br Bruxelles her gre flles front med Washington .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har beskftiget sig indgende med Cambodja siden stenalderkommunisten Pol Pot , der tog en ph.d.-grad i filosofi p Sorbonne .
Vi har siden da arbejdet for det cambodjanske folks frihed , ogs over for den vietnamesiske besttelse , der fulgte efter de Rde Khmerer . Ogs i diskussionen med det regime , der blev indsat af de Rde Khmerer , har vi gang p gang stttet cambodjanernes menneskerettigheder i en tilsyneladende hbls situation .
<P>
Vi har gjort det i tt samarbejde med en stor , gammel mand af det cambodjanske demokrati , med Son San , der ofte har besgt Europa-Parlamentet .
Derfor er det s meget desto mere bekymrende , at situationen nu igen er betydeligt forvrret efter de tegn p hb , vi oplevede med sidste rs kommunalvalg . Sidste rs kommunalvalg dannede jo et grundlag for , i det mindste i det store og hele , indledningen p en demokratisk udvikling , der kun kan vokse frem nedefra - fra kommunerne .
Og det gldelige er , at den ogs vokser i mange kommuner .
<P>
Derfor er det s meget desto vrre , at undertrykkelsen nu vokser fra centralt hold , fra regeringens side .
Det hnger sammen med regimets angst for demokratiske bestrbelser , for opposition , det hnger sammen med ustabiliteten som flge af den uafklarede situation med hensyn til en efterflger i kongehuset , det hnger sammen med mange etniske og religise konflikter , og her m jeg sige i modstrid med hr . Belder , at der ikke kun er tale om konflikter mellem kristne og buddhister , men troende buddhister og troende kristne bliver forfulgt i samme omfang , og vi m gre vores indflydelse gldende for begge parter .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige helt klart : Vores samarbejdsaftale med Cambodja var et rigtigt skridt , men det var et lfte om tillid , og denne tillid er kun retfrdig , hvis den udvikling , der er indledt af FN , hvis retsstatsforholdene og den begyndende demokratiseringsproces fortstter uforstyrret .
Men hvis valget den 27. juli bliver brugt til at true oppositionsledere p livet , til at intimidere religionssamfund og etniske minoriteter , s er det en udvikling , der desvrre er en forudanelse om et frygteligt tilbageslag , som vi ikke kan acceptere .
<P>
Derfor : samarbejde - ja !
Sttte til den begyndende demokratiseringsproces - ja ! Men vi m ogs sige klart og tydeligt til vores cambodjanske partnere , at hvis de stter dette p spil , stter de ogs samarbejdet med EU p spil !
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , jeg glder mig meget over fremskridtene i det konomiske samarbejde med Cambodja og andre asiatiske lande , og jeg er ogs tilhnger af den finansielle sttte , som EU giver Cambodja , men med et forbehold , og det vil jeg komme tilbage til om lidt .
Jeg vil minde om , at af alle lande , som EU yder sttte , modtager Cambodja mest sttte pr. indbygger .
<P>
Men jeg er ogs meget bekymret over menneskerettighedssituationen i Cambodja .
Vi ved alle sammen , at metoder som tortur af fanger , hrens og politiets involvering i handel med kvinder og brn og uforholdsmssig lang varetgtsfngsling hrer til dagens orden .
I den forbindelse tnker jeg isr p de seneste beretninger om mordet p Om Radsady , den forhenvrende formand for udenrigsudvalget i det cambodjanske parlament , truslerne over for prinsesse Vacheahra , den nuvrende formand for dette udvalg , og den vedvarende krnkelse af oppositionspartiernes rettigheder , isr Sam Rainsys rettigheder og beskyldningerne mod ham for at vre ansvarlig for attentatet p den thailandske ambassade i Phnom Penh .
<P>
I lyset af disse begivenheder vil jeg kraftigt opfordre til , at bistanden fra EU til Cambodja ikke skal vre ubetinget , og at vores reprsentanter i Phnom Penh udtrykkeligt kraftigt skal opfordre den cambodjanske regering til at gre en kraftig indsats for at forbedre menneskerettighedssituationen i landet .
Med henblik p det kommende valg skal EU derfor kraftigt opfordre til , at der gives garantier for et frit , rligt og demokratisk valg og for de forskellige oppositionslederes sikkerhed . Ellers m EU faktisk jeblikkeligt ophve sin samarbejdsaftale med Cambodja .
Det ville vre fuldstndig utrovrdigt , hvis EU , som hele tiden arbejder p at forbedre menneskerettighederne og fremme demokratiet overalt i verden , giver s enorme belb i finansiel sttte til et land , som hverken kan garantere det ene eller det andet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil indledningsvis gerne takke Kommissionen .
Nr det de seneste uger har vret muligt at undg den vrst tnkelige situation , skyldes det efter min opfattelse Kommissionens og ikke mindst kommissr Pattens indsats .
Jeg besgte Phnom Penh for to uger siden .
Jeg modtog en irettesttelse fra EU ' s ambassadrer og Kommissionens reprsentant , der fandt den bekymring , vi tillige med Jules Maaten og andre gav udtryk for , da hr . Sam Rainsy mtte sge tilflugt i den amerikanske ambassade , overdreven .
Nogle dage senere var kong Norodom Sihanouks sster udsat for alvorlige trusler fra premierministerens side , og to dage senere blev hr . Om Radsady , som jeg havde mdt sammen med prins Ranariddh , drbt .
<P>
Jeg hber og tror , disse begivenheder har givet anledning til eftertanke for EU ' s reprsentanter i Phnom Penh .
Det er trods alt paradoksalt , at vi her fra Bruxelles eller Strasbourg har haft et mere prcist indtryk af problemerne og af de farer , der truer den demokratiske proces , end personer , der bor i Phnom Penh .
Der er efter min opfattelse ogs grund til at stte sprgsmlstegn ved de mange samarbejdsprojekter , vi forvalter , og de finansielle ressourcer , de reprsenterer .
Jeg tror , det har betydning for , hvilken type relationer reprsentanter for vores lande eller vores institutioner kan have p stedet , herunder de mange cocktailparties og mder med hjtstende reprsentanter for de lokale myndigheder .
<P>
Situationen er fortsat strkt bekymrende .
Jeg synes , Europa-Parlamentets beslutningsforslag er godt , og jeg takker kollegerne herfor .
Det er srdeles vigtigt , at der fremsttes en trussel om ophvelse af samarbejdsaftalen , og det er , hvad vi gr med beslutningsforslaget .
Det sender et signal til myndighederne i Phnom Penh om , at valgforberedelserne skal fortstte frem til juli .
Men jeg tror ikke , det er tilstrkkeligt , og hvad angr udsendelse af valgobservatrer , er det nu Europa-Parlamentet , der m spille ud .
Kommissionen har stillet forslag om udpegelse af en leder af delegationen af valgobservatrer .
Europa-Parlamentet br uden ophold efterkomme Kommissionens opfordring og hurtigst muligt udpege lederen af delegationen , sledes at den pgldende straks kan rejse til Cambodja og hyppigt kan opholde sig i landet og flge processen frem til juli .
Det m ikke blot vre et sprgsml om kontrol med stemmeoptllingen i forbindelse med valget .
<P>
Den mest afgrende kamp udkmpes i jeblikket , nemlig kampen om adgang til medierne , som for 95 % ' s vedkommende kontrolleres af myndighederne i Phnom Penh .
Det er sledes vigtigt , at valgdelegationen gr ind i denne styrkeprve med myndighederne i Phnom Penh .
Jeg opfordrer de ansvarlige i Parlamentet til at sikre , at det bliver en strk person , der udpeges , og sikre , at den pgldende snarest muligt kan rejse til Phnom Penh .
<SPEAKER ID=138 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , Kommissionen er helt enig med Parlamentet i , at adskillige cambodjanske politikeres voldsomme dd i den senere tid , som nogle medlemmer jo har vret inde p , giver anledning til stor bekymring .
Kommissionen hber meget , at det politiske klima ikke forvrres yderligere , netop nu hvor det handler om at forberede det forestende parlamentsvalg i Cambodja .
<P>
Kommissionen giver desuden udtryk for hbet om , at den undersgelse af baggrunden for oprret den 29. januar i r , der blev ledet af den kongelige regering , vil fre til get stabilitet i landet .
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen vil flge den videre udvikling i Cambodja opmrksomt efter nje aftale med EU-medlemsstaterne .
Kommissionen er desuden bekymret over mediesituationen i Cambodja .
Ytringsfrihed i pressen er godt nok tilladt , men de offentlige medier er stadig underlagt massiv kontrol fra regeringens side .
<P>
EU ' s valgobservatrkommission , der var til stede ved kommunalvalget sidste r , har allerede ppeget dette . Kommissionen har ogs ptalt det i sine kontakter til de cambodjanske myndigheder .
En forberedende mission , der ledes af Kommissionen og bestr af reprsentanter for medlemsstaterne og valgeksperter , opholdt sig i Cambodja fra den 27. januar til den 4. februar .
Den viden , de bragte med sig , skal danne grundlag for en afgrelse af , hvorvidt og hvordan valgprocessen skal stttes , og isr om det er hensigtsmssigt , tilrdeligt og ogs gennemfrligt at sende en EU-valgobservatrmission til valget den 27. juli .
<P>
Samtlige forhandlingspartnere i Cambodja bifalder EU ' s engagement i valgprocessen og har givet udtryk for , at observatrmissionen ved sidste rs kommunalvalg i hj grad bidrog til , at der opstod et klima af tillid og gennemsigtighed under valget .
P grundlag af den forberedende missions resultater , der har ppeget bde positive og betnkelige aspekter af valgforberedelserne , har EU-medlemsstaterne tilsluttet sig Kommissionens anbefaling af at sende en valgobservatrmission til det forestende valg .
Kommissionen konstaterer med tilfredshed , at denne afgrelse ogs stttes af Europa-Parlamentet .
<P>
Mit nste punkt er problemet med hindringerne for forskellige kristne foreninger .
Iflge et dekret af 14. januar om forebyggelse af konflikter mellem enkelte religionssamfund er - jeg citerer - " samtlige aktiviteter i forbindelse med religis propaganda og proselytisme samt distribution af meddelelser og informationsblade udelukkende tilladt inden for religise institutioner " .
<P>
Der kan dog opns godkendelse til sdanne aktiviteter i offentligheden hos ministeriet for kulturelle og religise anliggender .
Disse bestemmelser glder for alle religise foreninger og ikke kun for kristne . De blev indfrt med henblik p at mindske risikoen for konflikter og sammenstd p et religist grundlag .
I mangel af en grundig juridisk analyse ser det ud til , at dette dekret i lighed med andre foranstaltninger , der hidtil er blevet truffet af ministeriet for kulturelle og religise anliggender , ikke ubetinget udgr en krnkelse af menneskerettighedserklringen og heller ikke af den cambodjanske forfatning .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem beslutningsforslag :
<P>
B5-0171 / 2003 af Kinnock , Veltroni og Swoboda for PSE-Gruppen om Burma ;
<P>
B5-0173 / 2003 af McKenna og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om Burma ;
<P>
B5-0178 / 2003 af Maij-Weggen og Van Orden for PPE-DE-Gruppen om forlngelse og styrkelse af EU ' s flles holdning om Burma ;
<P>
B5-0181 / 2003 af Morgantini for GUE / NGL-Gruppen om forlngelse af EU ' s flles holdning om Burma ;
<P>
B5-0185 / 2003 af Malmstrm , Maaten og van den Bos for ELDR-Gruppen om forlngelse og styrkelse af EU ' s flles holdning om Burma .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , med denne kompromisbeslutning nsker Parlamentet at rette nogle meget prcise opfordringer til Rdet og Kommissionen p deres respektive kompetenceomrder , og det gr vi ogs , fordi man fra alle sider har konstateret , at situationen i Burma er prget af grove krnkelser af menneskerettighederne og de politiske og sociale rettigheder .
<P>
Det er en kendsgerning , at militrstyret bliver ved med at forhindre det parlament , der blev valgt i 1990 , og det parlamentsudvalg , som reprsenterer det , og som blev oprettet i 1998 , i at foretage nogen demokratiske handlinger , at Aung San Suu Kyi - selv om hun ikke lngere er i husarrest - er udsat for pression , trusler og chikane , og at systematisk brug af tortur , henrettelser uden rettergang og tvangsarbejde er almindelig praksis i landet .

<P>
Derfor er vores opfordringer meget klare og direkte .
Vi opfordrer Kommissionen til at indbringe sprgsmlet om tvangsarbejde i Burma for Verdenshandelsorganisationen , idet vi minder om , at Verdenshandelsorganisationen selv gav udtryk for i Singapore-erklringen , at ILO er det organ , som er ansvarligt for arbejdsrettens overholdelse .
Vi opfordrer ligeledes Rdet til ikke at vise nogen tegn p benhed over for styret i Rangoon og til at fastholde og styrke den flles holdning , hvor man lgger pres p landet , ogs ved at indstille de udenlandske investeringer .
<P>
Det er den meget klare appel , som Parlamentet retter til Rdet og Kommissionen .
Vi venter nu p et svar fra Kommissionen .
Desvrre kan vi ikke f et svar fra Rdet , men vores opfordring er medtaget i beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , set i lyset af den situation , der hersker i Burma , og som vores kollega netop har beskrevet , kan man forestille sig , hvilke forventninger og hvilket hb det m vkke i det burmesiske civilsamfund , at Europa-Parlamentet vedtager et s strkt beslutningsforslag om denne retslse stat .
Og hvilken frygt det m fremkalde hos den magthavende militrjunta , nr blot beslutningsforslaget er bestemmende for EU ' s politik over for Burma .
<P>
Hidtil har EU ' s indsats for at forbedre levevilkrene i Burma , for at forsge at mildne situationen for landets mange millioner indbyggere , begrnset sig til principerklringer , politiske erklringer , som ikke har udmntet sig i praksis .
EU har sledes et politisk og moralsk ansvar , og mske burde det g s vidt som til et strafferetligt ansvar .
Nr medlemsstater foretager betragtelige investeringer i Burma , uden hensyntagen til hvordan det militre styre i landet udvikler sig , er der s ikke reelt tale om samarbejde , som sttter den magthavende junta ?
Udnytter de europiske virksomheder ikke p kynisk vis arbejdskraften , som i forvejen er kuet i denne stat , hvor tvangsarbejde er blevet dagens orden , og borgerbegrebet ikke lngere har nogen plads ?
<P>
Der er afgjort stor afstand til det europiske kontinent og europisk lovgivning !
Men selv om vi har kendskab til det burmesiske styres totalitre karakter , og selv om der fra alle sider stilles beslutningsforslag , hersker retslsheden fortsat i Burma .
EU br med det konomiske og erhvervsmssige aspekt som lftestang forbyde , at medlemsstaterne foretager nogen form for investeringer i ikke-demokratiske styrer .
Medlemsstaterne br fre en moralsk erhvervspolitik .
Og EU ' s politiske og diplomatiske handlemuligheder br tages i brug i hele denne del af Asien , som har et historisk fllesskab med visse medlemsstater , og hvis relationer til Europa fortsat er afgrende for den videre udvikling .
<P>
Vores opfattelse af de kriminelle magthavere i Burma br bero p den aktuelle kontekst og placeres inden for rammerne af Den Internationale Straffedomstol , som nu fungerer permanent med henblik p at retsforflge personer , der anklages for folkemord , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
Det er ikke lngere tilstrkkeligt med principerklringer .
EU skylder modtageren af Sakharov-prisen og nobelprisen , Aung San Suu Kyi , de 1.200 politiske fanger og med dem millioner af burmesiske borgere andet og mere .
Det foreliggende beslutningsforslag er bde strkt og fuldstndigt .
Hvert eneste afsnit br tjene som ledetrd i en egentlig fllesskabspolitik over for militrjuntaen og sledes til fordel for det burmesiske civilsamfund .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , vi havner ofte i et dilemma , nr vi har at gre med onde og frastdende regimer .
Nogle nsker dialog og vil gre opmrksom p deres betnkeligheder og opfordre regimet til at ndre forholdene .
Andre - realisterne - nsker konkret handling og gr ind for isolation af regimet og sanktioner .
Alle situationer er forskellige og krver forskellige lsninger .
<P>
Man kan med en vis sikkerhed sige , at tyranner sjldent lytter til fornuft og kun reagerer , nr deres livsvigtige - ofte personlige - interesser er alvorligt truet .
EU og det strre internationale samfund har stor magt , nr de handler i enighed , konsekvent og beslutsomt .
Nr de er splittet eller kommer med tilsyneladende tomme trusler og sender andre budskaber gennem andre kanaler , finder tyrannen det ikke ndvendigt at reagere .
Det ser vi i jeblikket med Irak .
Saddam Hussein mener tydeligvis - med urette - at han kan slippe godt fra det , han gr .
Nogle gange trffes der strenge foranstaltninger , men de gennemfres ikke beslutsomt , eller ogs arbejdes der bevidst p at undergrave dem .
Det har vi set med Zimbabwe , hvor selve mlet for EU ' s sanktioner fr srlig dispensation og bliver bevrtet fyrsteligt i en europisk hovedstad .
<P>
Nu vender vi igen tilbage til Burma - et andet afskyeligt regime - og endnu et tilflde , hvor EU ' s og det internationale samfunds opfordringer til at gennemfre ndringer ikke har givet mange konkrete resultater .
Vi har arbejdet p det i revis .
Parlamentet har vedtaget beslutninger og Rdet flles holdninger siden 1996 .
Hvad har vi fet ud af det ?
Hvad bruger vi dem til , og hvor er viljen til at opn serise resultater ?
De nuvrende sanktioner mod det burmesiske regime udlber den 29. april .
Rdet skal forlnge sanktionerne , men br ogs styrke dem , indfre nye foranstaltninger , f.eks. et investeringsforbud , og fjerne dispensationer fra rejseforbuddet og udvide det til at omfatte alle medlemmer af militrjuntaen .
Sanktionerne br hndhves nje .
Desuden opfordrer jeg Kommissionen og Rdet til at vurdere , hvorfor foranstaltningerne hidtil har vret ineffektive , og komme med anbefalinger til , hvordan situationen kan forbedres .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , militrstyret i Burma har efterhnden foretaget systematiske krnkelser af menneskerettighederne i alt for mange r - f.eks. burde parlamentet fungere , men det gr det ikke - selv om der utvivlsomt er sket forbedringer p det politiske og sociale omrde , ligesom der er sket positive fremskridt med hensyn til de individuelle friheder , bl.a. frigivelsen af en fantastisk kvinde , som p en bestemt og vrdig mde udver demokratisk og ikkevoldelig modstand - jeg taler om Aung San Suu Kyi - men som stadig ikke er fri , og som stadig ikke kan bevge sig frit .
<P>
I virkeligheden er situationen i Burma dog stadig prget af undertrykkelse af etniske minoriteter , voldtgt og vold mod kvinder .
Fjernelsen af politiske dissidenter og henrettelserne uden rettergang er ikke bragt til ophr .
Tortur , fngsling og tvangsarbejde hrer til dagens orden .
Selv om regeringen dementerer det , tror jeg , at brn fortsat bliver tvunget ind i hren og desvrre ogs i oprrernes militrstyrker .
<P>
Tusinder af mennesker lider , og disse sager har medierne ikke gjort opmrksom p , hvilket heldigvis var tilfldet med de 13 rs husarrest , som nobelprismodtageren fik .
Tnk f.eks. blot p det tragiske system med brnesoldater .
En officer var s frk at sige , at det er en fordel at rekruttere brn til hren , fordi de gr det samme arbejde som voksne , men fjendens hr lgger ikke mrke til dem .
<P>
Tvangsarbejde er stadig almindelig praksis . Det fremgr af de seneste undersgelser fra Amnesty International , at ca .
90 % af befolkningen i Shan-staten udsttes for tvangsarbejde .
Disse mennesker har ikke noget valg , for hvis ikke de accepterer tvangsarbejdet , kommer de i fngsel . Deres arbejde - som de ikke fr nogen ln for - bestr i at opfre militr infrastruktur , veje , bygninger og militranlg og ogs i at gre militrtjeneste .
De arbejder fra morgen til aften uden pause , og de fr ikke noget mad bortset fra en lille portion ristet ris .
<P>
Selv om tvangsarbejde er forbudt iflge Burmas straffelovgivning , har situationen ikke ndret sig , og den har heller ikke ndret sig p trods af Den Internationale Arbejdsorganisations tilstedevrelse .
Ogs den thailandske regerings indsats for nylig var forgves , eftersom de burmesiske myndigheder gjorde klar modstand og ikke engang gav de politiske modstandere mulighed for at forlade landet for at tale om dets konomiske problemer .
Desuden fortstter den burmesiske hrs , efterretningstjenesternes , politiets og de andre former for ordensmagts overgreb .
<P>
Sdan som andre parlamentsmedlemmer var inde p , mener jeg virkelig , at EU dels burde fortstte med at gre sin indflydelse gldende , s forhandlingerne mellem de demokratiske krfter , de etniske minoriteter og staten bliver genoptaget hurtigst muligt , og dels lgge pres p de burmesiske myndigheder ved at fastholde den nuvrende handelspolitik over for Burma og ved om muligt at trffe nogle endnu mere effektive foranstaltninger , ikke mindst for at stoppe det omfattende problem med tvangsarbejde .
EU skal ligeledes srge for at gennemfre ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Generalerne i Burma kmper til stadighed mod deres egen befolkning .
De er fuldstndig ligeglade med resten af verden .
Det militre regime slr stadig alle rekorder med hensyn til krnkelser af menneskerettighederne , politiske fanger , tvangsarbejde , brnesoldater , mediecensur , krnkelse af religise frihedsrettigheder og vold mod mindretal .
Alt , hvad Gud har forbudt , sker i Burma .
EU skal udtrykke sig i tydelige vendinger , nr det p ny vedtager en flles holdning .
Det er p hje tid , at generalerne ubetinget lslader de 1.200 politiske fanger , som er fngslet og tortureres under elendige omstndigheder .
Rdet og Kommissionen skal ogs udtrykkeligt tage den systematiske voldtgt af kvinder og det seksuelle slaveri op og opfordre til en international undersgelse heraf .
ILO skal have adgang til alle omrder , hvor der findes tvangsarbejde .
Kommissionen skal strkt kritisere disse utilfredsstillende tilstande i WTO .
Endvidere skal EU krve af regimet , at der kommer en ende p klimaet med straffrihed . Det glder for alle , som har gjort sig skyldig i tortur , tvangsarbejde , deportationer eller uretmssige henrettelser .
<P>
Endelig er det meget vigtigt , at de burmesiske flygtninge i Bangladesh ikke tvinges til at vende hjem .
Bevgelsesfriheden for Aung San Suu Kyis NLD er ganske vist udvidet noget , men det ligner mere pynt end en betydelig ndring i politikken .
EU skal skrpe sanktionerne mod Burma .
Der br ogs indfres et forbud mod udenlandske investeringer .
Europiske virksomheder , som betjener deres aktionrer ved hjlp af burmesisk blod , skal sttes i gabestokken .
Desvrre er der stadig medlemsstater , som lader deres egne forretningsmssige interesser veje tungere end en konsekvent menneskerettighedspolitik .
Kun med bred international sttte har den underkuede burmesiske almindelige befolkning en chance for at vippe generalerne af sadlen .
<SPEAKER ID=147 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , de ansvarlige arbejdsgrupper i Rdet arbejdet for tiden p en ny flles EU-holdning vedrrende Burma , fordi den eksisterende udlber den 29. april .
<P>
Som parlamentsmedlemmerne er bekendt med , er den flles holdning blevet skrpet ved flere lejligheder siden 1996 .
I den forbindelse har Kommissionen og medlemsstaterne isr bestrbt sig p at formulere meget mlrettede sanktioner , som rammer dem , vi nsker at ramme , og at undg en negativ indvirkning p de uskyldige borgere i landet .
Det er ligeledes fastslet , at Rdet ogs fremover vil reagere p passende vis p bde positive og negative udviklinger i Burma .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet vil have forstelse for , at Kommissionen ikke kan foregribe resultaterne af de igangvrende forhandlinger . Jeg kan dog forsikre Dem , at hele spektret af mulige aktioner vil blive undersgt p ny ved enhver forlngelse af den flles holdning .
<P>
Hvad angr den humanitre bistand , har Kommissionen og medlemsstaterne allerede ved forskellige lejligheder bekrftet deres vilje til at yde humanitr bistand til de mest trngende dele af den burmesiske befolkning .
<P>
Med hensyn til tvangsarbejde vil jeg gerne bekrfte , at Kommissionen ligeledes sttter FN ' s resolution om menneskerettighedssituationen i Burma uforbeholdent p samme mde som IAO ' s indsats for overholdelse af de internationale arbejdsstandarder .
Den tydelige holdning til situationen i Burma har frt til , at Den Internationale Arbejdskonference har vedtaget en resolution om Burma , som nu gennemfres .
<P>
Hvad angr forslaget om at lade WTO behandle emnet tvangsarbejdere , vil Kommissionen undersge dette njere , og det isr under hensyntagen til de forestende diskussioner i IAO ' s forvaltningsrd i slutningen af mneden og p den kommende Internationale Arbejdskonference til juni .
Kommissionen gr uforbeholdent ind for et tttere samarbejde mellem WTO og IAO og bifalder , at der allerede finder et vist uformelt samarbejde sted .
Kommissionen gr ogs ind for en uafhngig international undersgelse af anklagen om seksuel vold og andre militre overgreb p civilbefolkningen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks beslutningsforslag :
<P>
B5-0172 / 2003 af Karamanou , Grner , Ghilardotti , Prets , Veltroni og Swoboda for PSE-Gruppen om Amina Lawal , der er dmt til dden ved stening for utroskab ( Nigeria ) ;
<P>
B5-0175 / 2003 af Maes , Rod og Lucas for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria , isr sagen om Amina Lawal ;
<P>
B5-0179 / 2003 af McCartin , Posselt , Sacrdeus og Scallon for PPE-DE-Gruppen om sagen om den nigerianske kvinde Amina Lawal , der er dmt til dden ved stening i Nigeria ;
<P>
B5-0182 / 2003 af Ainardi , Eriksson , Morgantini , Fraisse , Uca og Figueiredo for GUE / NGL-Gruppen om Nigeria og sagen om Amina Lawal ;
<P>
B5-0183 / 2003 af Collins og Muscardini for UEN-Gruppen om sagen om Amina Lawal i Nigeria ;
<P>
B5-0184 / 2003 af Sanders-ten Holte og van den Bos for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria , isr sagen om Amina Lawal .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , emnet kvinder dmt til dden ved stening i Nigeria , som har forarget den offentlige mening verden over , blev drftet her i Parlamentet i september sidste r .
Det var som et rb i rkenen , hr. kommissr .
<P>
Amina Lawal , den uheldige kvinde , som begik den grufulde forbrydelse at tro , at hun kunne bestemme over sin egen krop , stilles for sharia-appeldomstolen den 25. marts .
Iflge islamisk ret er hun skyldig i landsforrderi .
Hvordan kan dette ske i det 21. rhundrede og blive ignoreret af myndighederne p denne jord ?
Det er en skam , at kommissren ikke lytter .
Kan kommissren forklare , hvordan det kan vre , at kvinders grundlggende friheder og rettigheder overtrdes p en s grov og uciviliseret mde , og at sagen er overladt til kvindeorganisationers lobbyvirksomhed , den offentlige mening og medierne ?
Hvad har EU ' s politiske ledelse , det vil sige Kommissionen og Rdet , gjort ?
Hvilke sanktioner har vi indfrt mod Nigeria , som vi har konomiske og handelsmssige forbindelser til ?
Hvilket forml tjener klausuler om overholdelse af kvinders menneskerettigheder i Cotonou-aftalen , hr. kommissr , hvis ikke der er sanktioner ?
Har Nigeria et verdsligt styre , et demokratisk styre eller et teokrati ?
Har landet en regering , eller styres det af mullaher ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden.">
Fru Karamanou , jeg ved ikke , om kommissr Fischler forstr grsk .
Det sprger jeg om , fordi jeg kan se , at han ikke har hovedtelefoner p .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , jeg er nsten frdig med mit indlg , og kommissren har ikke hrt et eneste ord heraf og kan derfor ikke besvare de sprgsml , som jeg har stillet ham .
Mit indlg omfattede en rkke sprgsml til den europiske ledelse , som ikke har gjort noget overhovedet for at stoppe de forbrydelser , der begs mod kvinder i Nigeria .
Nigeria har skrevet under p Cotonou-aftalen , som indeholder klausuler om overholdelse af menneskerettigheder og kvinders rettigheder , og alligevel er det for Kommissionen en sag , der er ude af je , ude af sind .
De politiske ledere har absolut intet gjort , og sagen er overladt til kvindeorganisationerne og medierne , med andre ord til pres fra den globale offentlige mening .
Presset er meget strkt , og det skaber resultater , men i sidste ende br de europiske politiske ledere ogs gre noget og insistere p , at den nigerianske regering ivrkstter de ndvendige foranstaltninger for at beskytte kvinders rettigheder i Nigeria .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , hr. kommissr , hvad Nigeria er , nr alt kommer til alt .
Er det et demokratisk styre , et verdsligt styre eller et teokrati ?
Den 25. marts kommer Amina Lawals sag nemlig for sharia-appeldomstolen .
Vi er meget bekymrede .
Vi har ingen id om , hvad der sker i Nigeria .
For tre r siden fejrede vi demokratiets genindfrelse i Nigeria og en demokratisk valgt regering .
Alligevel er denne regering fuldstndig ude af stand til at gennemfre forfatningen og lovgivningen i landet .
Mullaherne regerer og dmmer kvinder til dden ved stening for angiveligt at have haft sex uden for gteskabet .
<P>
Vi nsker , at Kommissionen og Rdet straks griber ind .
Ledelsen m tage afstand fra disse sprgsml .
Det beder vi Dem om , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden.">
Fru Karamanou , jeg gav Dem en lang taletid . Det gjorde jeg for det frste , fordi det efter min mening var forkert af kommissren ikke at lytte til Dem , da De stillede ham Deres sprgsml - jeg ved godt , at kommissren har det skriftlige forlg , det er blevet udarbejdet , men det er altid korrekt at lytte til sprgeren - og for det andet , fordi det var formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder , der talte .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr .
De har nok allerede forstet , at denne sag ligger os strkt p sinde , og jeg tilslutter mig derfor ogs ikke blot fru Karamanous forargelse p grund af de individuelle samtaler p Deres bnk , som De som kommissr ikke altid er ansvarlig for , men jeg tilslutter mig ogs indholdet .
Takket vre den internationale aktion kunne vi lade Safya Hoesseini slippe for stening , efter at hun var dmt , selv om hun egentlig var voldtaget .
Hun blev imidlertid sknet af proceduremssige grunde , og det betyder , at faren absolut ikke er drevet over for Amina Lawal , som blev dmt den 19. august ved en appelret , og hvis skyld sandsynligvis kunne blive bekrftet igen den 25. marts .
De har alts stadig lidt tid , hr. kommissr .
<P>
Hun er dmt i Katsina , en af disse 12 nordlige regioner , hvor sharia-loven er trdt i kraft i de sidste tre r .
Ddsstraf , lemlstelse af kvinder og piskning , og den i den forbindelse fremherskende diskriminering bliver dermed almindeligt anvende metoder .
Nigerias forfatning , verdenserklringen om menneskerettigheder og alle andre konventioner , som Nigeria har undertegnet , bliver dermed med det samme tomme ord .
<P>
I Nigeria er der prsidentvalg om et par uger .
Urolighederne i forbindelse med indfrelsen af sharia-loven har allerede krvet et par tusinde ofre .
For nylig blev der drbt 220 under uroligheder i forbindelse med en sknhedskonkurrence .
konomisk krise , arbejdslshed , manglende sikkerhed og en vidt udbredt korruption prger atmosfren .
Risikoen for en borgerkrig i dette kmpemssige og ttbefolkede afrikanske land er desvrre overordentlig stor .
Igen vil vi stemme om et beslutningsforslag .
Hr. kommissr , det gjorde vi allerede den 15. februar 2001 , den 11. april 2002 og i september 2002 , og AVS gjorde det den 21. marts 2001 .
Vi vil sledes igen stemme om et beslutningsforslag , men ligesom fru Karamanou opfordrer jeg Dem til virkelig at gre noget , ikke blot for at redde denne ulykkelige kvindes liv , men ogs for at skne dette ttbefolkede afrikanske land for blodige konflikter , som kan krve i tusindvis af ofre .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg lste om sagen sidste r og gjorde det eneste , jeg kunne .
Jeg tog den op i min gruppe .
Vi drftede det inden for gruppen og med andre grupper her i Parlamentet og vedtog et beslutningsforslag vedrrende Amina Lawal .
I beslutningsforslaget giver vi klart udtryk for , hvad den nigerianske regering efter vores mening skal gre iflge sine internationale forpligtelser og bestemmelserne i landets egen forfatning .
Den skal anvende sine retmssige befjelser til at beskytte Amina Lawal og andre nigerianske kvinder i lignende situationer mod denne grusomme , fornedrende og umenneskelige behandling i henhold til sharia-lovgivningen .
<P>
Vi anerkender det nigerianske folks suvernitet og regering , og vi bliver mere og mere bevidste om det globale samfunds eksistens og om , at enhver borger i det globale samfund har krav p vores solidaritet og respekt .
Jeg husker , at en afrikansk leder efter Berlinmurens fald beklagede , at EU nu vendte opmrksomheden mod st som en mand , der lige har fet je p en pragtfuld kvinde , og at Afrika nu ville blive glemt og ladt i stikken .
<P>
Nr udvidelsen er gennemfrt , vil vi have strre konomisk og politisk magt .
S kan vi igen rette vores opmrksomhed mod Afrika , og selv om vi anerkender de afrikanske nationers suvernitet , er vi ndt til at knytte betingelser til vores udviklingsbistand .
Vi skal huske denne og lignende sager og m ikke glemme , hvordan forholdene er for alle afrikanske kvinder , der er underlagt sharia-lovgivningen .
<P>
Vi prver ikke at tvinge vores vilje igennem over for nogen suvern stat , men de skal vide , at der er en pris .
Afrika behver vores hjlp , og den giver vi gerne i rigt ml , men til gengld skal Afrika behandle sine borgere humant .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er alt for mange beslutninger , som ikke bliver efterlevet , og undertiden er det ogs vi parlamentsmedlemmers ansvar , fordi vi tror , at vi kan lse problemerne ved at vedtage beslutninger .
Men jeg er kvinde , og nogle af mine medsstre var kvinder , som p grund af deres mod til at tale og deres nske om at le eller elske blev udsat for barbarisk tortur og brndt levende i Guds navn af fromme , religise kristne med deres grusomme opfrsel .
<P>
Men religioner , kultur og traditioner ndrer sig .
Jeg kommer fra et land , hvor der ogs i efterkrigstiden eksisterede resdrab , og hvor voldtgt frst blev anerkendt som en forbrydelse mod individet i 1970 ' erne , da kvindebevgelsen var strk .
I dag bliver vi kvinder stadig diskrimineret i Europa . Vores seksualitet betragtes som en handelsvare , men retten til livet har vi da opnet .
De uretfrdigheder og lidelser , som kvinder og hele menneskeheden er udsat for , lader til gengld til at g mere ud over vores krop og sjl i dag .
Endnu en gang er der religioner , traditioner og kulturer , hvor man i en Guds navn , som man kalder almgtig og barmhjertig , lemlster kroppe , idmmer stening , krver arrangerede gteskaber og lemlster uskyldige brns kroppe med infibulation .
<P>
Vi m forhindre drabet p Amina Lawal . Hun er en en kvinde , som turde elske , og som er blevet dmt til dden ved stening for at have fdt et barn uden for gteskab .
Nr religion krnker menneskerettighederne - hvad enten det er mnds eller kvinders rettigheder , der er tale om - m vi forhindre , at den kan fungere som lov , ogs selv om den er sekundr i forhold til den statslige lovgivning .
Forbundsrepublikken Nigeria har ratificeret de internationale menneskerettighedskonventioner , og de m ikke kun have en rent formel betydning , men skal ogs overholdes og gennemfres i praksis .
<P>
Nigeria har ogs vedtaget en forfatning , som sikrer retten til frihed uden tortur og straf .
Prsident Obasanjo har ved flere lejligheder givet udtryk for sin modstand mod anvendelsen af ddsstraf p baggrund af sharia-lovgivningen , men han kan ikke blive ved med at flge to forskellige regelst .
Det er rigtigt , at problemerne er komplekse , men i dag er det utroligt mange kvinders liv , der str p spil - nu er det Amina , og fr var det Safiya .
Men hvor mange andre kvinder og mnd er fngslet eller bliver anklaget og hngt ?
<P>
Jeg mener , at EU - og det glder ogs os selv - ikke alene br ptage sig det fulde ansvar for , at Amina ikke dr , men ogs for , at der sker en egentlig ratificering af de internationale aftaler .
Derfor skal vi krve , at den nigerianske regering gr en indsats for at yde enhver form for assistance , for at forhindre Aminas dd , og for at der aldrig mere afsiges en sdan dom .
<P>
Efter min mening er det yderst vigtigt , at man ikke bliver ved med at flge to forskellige regelst .
Vi skal tage udgangspunkt i vores princip om , at det er grundlggende , at vi ogs selv overholder menneskerettighederne - her tnker jeg p indvandrerne og mange andre - og derfor skal vi gre , hvad vi kan , for at der ikke lngere er nogen , som bliver slet ihjel .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , i september sidste r vedtog Parlamentet et beslutningsforslag , hvori vi fordmte Amina Lawals ddsstraf .
Siden da har der med rette fra alle sider vret et strkt internationalt pres for at hjlpe Amina Lawal .
Hendes tilflde er naturligvis srligt rystende , nemlig en mor , som har udsigt til ddsstraf .
<P>
Sagen om Lawal optrder som et eksempel i Nigeria og uden for .
Nigeria har ikke nogen statsreligion , og sdan skal det fortsat vre .
Gennemfrelsen af denne ddsstraf ville vre et signal om , at der glder andre rettigheder for muslimer end for kristne i Nigeria , og det kan ikke vre rigtigt .
Desuden m der ikke gives indtryk af , at krnkelsen af menneskerettigheder og fuldbyrdelsen af ddsstraffen er i orden .
Den nigerianske regering skal srge for , at den overholder internationale forpligtelser p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Om knap to uger kommer Amina Lawals appelsag om hendes umenneskelige straf for retten .
Forhbentlig vinder hun denne appelsag . I modsat fald vil jeg gerne minde prsident Olusegun Obasanjo om hans egne ord .
Under urolighederne omkring Miss World-konkurrencen i januar i r sagde han , og jeg citerer : " I mit land er der ingen , der vil blive stenet " .
<P>
Min opfordring er simpel , nemlig overhold disse ord .
Den nigerianske regering har tilstrkkelige midler til at forhindre en meget tragisk afslutning af denne sag .
Vi afventer efter appelsagen den 25. marts i r , hvordan den nigerianske regering handler .
Her i Parlamentet betragter vi menneskerettigheder som en hjrnesten for gode forbindelser mellem EU og andre lande .
Jeg udtrykker hb om , at Lawal-sagen ikke vil kaste en skygge over forbindelserne mellem Unionen og Nigeria .
<P>
Endelig har prsident Obasanjo for et par r siden , endnu inden han blev prsident i landet , taknemmelig modtaget Liberal Internationals frihedspris .
Lad ham nu fortstte med at optrde i overensstemmelse dermed .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Fru formand , Amina Lawal , en analfabetisk 31-rig nigeriansk kvinde , er dmt til dden for forbrydelsen hor .
Hun hvder , at hun blev voldtaget af en ven og derefter fdte et barn .
Henrettelsen ved stening , der foregr p den mde , at hun begraves levende til halsen , hvorefter tilskuerne opfordres til at stene hende , blev udskudt til efter barnets fdsel .
Nogle pstr , at medlemmer af den lokale sharia-domstol , der dmte hende , selv har haft ugteskabelige forhold , der i nogle tilflde har bret frugt .
<P>
Sharia er for nylig blevet indfrt i dele af Nigeria som led i en islamiseringsproces .
Kristne grupper har kritiseret den nigerianske regerings manglende bekrftelse af , at disse straffe er i modstrid med forfatningen , selv om prsident Obasanjo har udtalt , at han vil begrde det , hvis dommen udfres .
Henrettelsen er blevet udskudt til 2004 , s hun har tid til at vnne barnet fra .
<P>
Nigeria vil efter min mening uden tvivl handle i modstrid med en rkke internationale traktatforpligtelser , herunder konventionen mod tortur og FN ' s konvention om civile og politiske rettigheder , som Nigeria har undertegnet .
Selv i Iran har der nu ikke vret steninger i nsten to r , og den verste dommer har for nylig erklret straffen ulovlig .
<P>
Dette handler ikke om ddsstraf i sig selv , der iflge international ret stadig er lovlig i forbindelse med de alvorligste forbrydelser .
Det handler om en uforholdsmssig og urimeligt grusom afstraffelse af en ung mor .
Det er heller ikke et kvindesagssprgsml .
Nigeria m forst , at landets forhold til den civiliserede verden ikke lngere vil vre det samme , efter at dommen er udfrt , og jeg vil for mit eget vedkommende sl til lyd for , at landet ekskluderes af det britiske statssamfund , og at der straks indfres en rkke udvalgte sanktioner og rejseforbud for Nigerias ledere .
<P>
Jeg vil ogs opfordre Rdets grske formandskab til at indkalde den nigerianske ambassadr og gre ham opmrksom p , at vi her i Parlamentet tager strk afstand fra en s urimelig straf .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Fru formand , sagerne om stening i staterne i det nordlige Nigeria , som er anlagt i henhold til sharia-lovgivning ved de islamiske domstole , er en benbar overtrdelse af menneskerettighederne , som vi m tage kraftig afstand fra , hvilket fru Karamanou i hj grad gjorde her i eftermiddag p Europa-Parlamentets vegne .
<P>
For det frste fordi vi ikke kan acceptere ddsstraffen , for det andet fordi anvendelsen af sharia-lovgivning rammer forsvarslse kvinder , der beskyldes for f.eks. utroskab , der ikke kan betragtes som forbrydelser , og for det tredje fordi Amina Lawal ikke har fet nogen retsgarantier under retssagen .
<P>
Sagen med Amina Lawal er dramatisk og presserende , og efter adskillige udsttelser er dommen nr , nemlig den 25. marts .
Denne sag er dog ikke enkeltstende , da Sarimu Mohamed , Safiya Hussaini , Bariya Ibrahima og Adama Yunusa ogs er blevet idmt fngselsstraf efter en rkke internationale kampagner , som skulle forhindre disse steninger .
Ingen af mndene i utroskabssagerne er blevet straffet .
<P>
Kvinders srbarhed i henhold til islamisk strafferet , tortur og den nedvrdigende behandling er en uacceptabel overtrdelse af menneskerettighederne , og dette br afspejles i EU ' s forhold til Nigeria og til andre lande , som anvender shariaen .
<P>
Nigeria er et af de lande i verden , der har flest analfabeter .
Der foregr rituelle skamferinger , millioner af mennesker er fordrevet af religise rsager og i visse stater anvendes islamisk lovgivning , som klart diskriminerer mod en del af befolkningen , og landets regering reagerer overhovedet ikke .
<P>
I henhold til traktaten , som tydeligt fastlgger principper for vores forbindelser til tredjelande , skal EU trods den nigerianske olie bruge alle sine diplomatiske befjelser p at forhindre , at der afsiges ddsstraf mod Amina Lawal og fordmme alle konsekvenserne ved den mulige stening .
<P>
Over 1,5 millioner mennesker har protesteret mod de nigerianske myndigheder , og denne folkereaktion har forhindret andre steninger . I jeblikket drejer det sig dog om at redde Amina Lawal , og i den forbindelse skal sharia-lovgivning ophves og om ndvendigt nedkmpes
<SPEAKER ID=162 NAME="Sandbk (EDD).">
Fru formand , stening af kvinder skal stoppes nu .
Det er oprrende , at der stadig findes steder i verden , hvor stening af kvinder er en lovlig og accepteret form for ddsstraf .
Amina Lawal-sagen gr det igen ndvendigt at tage alle midler i brug for at markere EU ' s afstandtagen fra sdanne barbariske og inhumane metoder .
Nigeria er ikke det eneste land i verden , hvor sdanne grusomheder finder sted .
Stening skal naturligvis forbydes i alle verdens lande , men lad Amina Lawals benlyst forfrdende tilflde vre en mulighed for at markere en klippefast holdning mod stening af kvinder .
I Nigeria m den forskel , der er mellem nationalt og regionalt gldende lov , bringes til ophr . Det er rystende , at der ikke er nogen garanti for , at Amina Lawal nogensinde kommer for en national domstol , selv om den nigerianske forfatning garanterer hende hendes liv og vrdighed .
Det er vigtigt , at vi her i Europa-Parlamentet bruger vores mulighed for at udtrykke vores afsky og fastholde presset over for det nigerianske samfund . Det er nemlig ikke blot et sprgsml om den fuldstndigt uacceptable forskelsbehandling af mnd og kvinder , der flger af Sharia-lovgivningen i en rkke lande , men et sprgsml om almindelig menneskelighed og anstndighed .
Der er fortsat en lang og sej kamp at kmpe for , at menneskerettigheder bde accepteres og efterleves i alle verdens lande .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon (PPE-DE).">
Fru formand , jeg glder mig over det flles beslutningsforslag vedrrende Amina Lawal Kurami .
Det er anden gang , vi vedtager en beslutning vedrrende Amina Lawal .
Jeg er ikke i tvivl om , at den frste beslutning i september 2002 bidrog strkt til den internationale appel om bendning , der har medvirket til at garantere hendes sikkerhed indtil nu .
Jeg blev p davrende tidspunkt bedt om at ivrkstte en appel p hendes vegne .
Jeg vil gerne takke de tusindvis af mennesker , der har reageret , bde i 2002 og p den nye appel i de seneste uger .
Jeg vil ogs gerne takke det europiske kontor for menneskerettigheder i Nigeria .
<P>
At blive dmt til dden ved stening for at f et barn uden for gteskab er et brud p de internationale menneskerettigheder .
Jeg er godt klar over , at denne henrettelse ikke er den nigerianske regerings nske .
Jeg takker i srdeleshed den nigerianske ambassadr i Irland , Hans Excellence Elias Nathan , der offentligt har anmodet om bendning p denne mors vegne .
<P>
Vi opfordrer sharia-appelretten i Katsina til at respektere og efterleve de internationale menneskerettighedsaftaler , som Nigeria har undertegnet , og til at srge for , at sharia-love , der krnker disse rettigheder , ophves .
Den regionale lovgivning skal vre i overensstemmelse med den internationale ret , der glder nationalt i Nigeria .
Jeg er klar over , at Amina Lawal hverken har vret tilbageholdt eller arresteret , siden hun blev dmt i marts 2002 .
Det er jeg glad for .
Men vi kan levende forestille os , hvilken traumatisk oplevelse det har vret for hende at have en ddsdom hngende over hovedet i det forlbne r .
Hun har i hvert fald vret syg og indlagt til behandling adskillige gange i denne svre tid .
<P>
Selv om Amina Lawal havde ret til at appellere dommen til en ikke-religis domstol , har hun lidt tilstrkkeligt .
Jeg anmoder om bendning og garanti for , at hun ikke bliver henrettet under nogen omstndigheder .
Vi m ogs huske p , at hun ikke er den eneste kvinde i den situation .
<P>
Da jeg blev bedt om at ivrkstte en appel for Safiya Hussaini for en lignende forseelse , fik jeg oplyst , at mindst fire kvinder afventede samme straf - Amina Lawal var en af dem - og at drenge p 12-16 r ventede p at f amputeret hnden for tyveri .
Vi respekterer ganske vist den nationale suvernitet , men der er en bedre vej frem for Nigeria og dets befolkning .
Vi opfordrer til en hurtig og permanent reaktion p vores parlamentariske beslutning .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Fru formand , endnu en gang ser Europa-Parlamentet sig ndsaget til og er dybt forpligtet til at ptale den uacceptable situation , en nigeriansk kvinde , Amina Lawal , befinder sig i , da hun er dmt til dden ved stening for at have udvet sin frihed .
<P>
Hvad kan jeg sige , hvad kan jeg tilfje til det , mine kolleger allerede har fremfrt ? Vi kan blot igen og igen ptale den uacceptable situation , som denne kvinde er stillet i , og som vidner om , at den kamp , der fres i forbindelse med den internationale kvindedag , fortsat er ndvendig !
Der er tale om en uacceptabel situation , som m f os til endnu en gang at give udtryk for vores grundlggende modstand mod ddsstraf . Der er tale om en uacceptabel situation , som m f os til at erindre om , at en retsinstans , uanset om den findes i Nigeria eller i en hvilken som helst anden stat i verden , ikke med henvisning til religise principper m kunne krnke de principper , der knytter sig til fuld respekt for menneskerettighederne og respekt for menneskers vrdighed .
Vi finder os ulykkeligvis hensat til den mrke middelalder , som vi ogs har kendt i vores lande .
Der er grund til igen og igen at ptale den uacceptable situation , denne kvinde er sat i , og vi m p ny understrege , at moderne og demokratiske stater efter vores opfattelse br bygge p et verdsligt styre .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , vi venter , at den nigerianske regering erklrer , at en regional domstols anvendelse af shariaen er i strid med landets forfatning .
Vi erindrer i den forbindelse om , at respekt for menneskerettighederne er et grundlggende element i de aftaler , der er indget med tredjelande .
Det drejer sig ikke kun om Amina Lawal og hendes situation , og det drejer sig ikke kun om Nigeria . Alle , der verden over oplever , at grundlggende rettigheder krnkes , forventer , at EU omstter de gentagne beslutninger , der trffes her i Europa-Parlamentet , til praksis .
Og jeg tilslutter mig fuldt ud de sprgsml , der blev stillet af min kollega , Anna Karamanou .
Hvad gr vi reelt , bortset fra at trffe beslutninger , hr. kommissr - og samme sprgsml m rettes til de ansvarlige i Rdet ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Fru formand , det handler om at redde et uskyldigt menneskes liv og om en fuldstndig urimelig dom .
Det handler imidlertid ogs - og jeg henvender mig hermed direkte til kommissr Fischler - om at g til kernen i sharia-lovgivningen og om islamiseringen af dele af Centralafrika , hvor dette er en sag blandt mange andre , og hvor vi kan forvente , at dette kommer til at gentage sig den ene gang efter den anden .
Det handler om med tydelighed , beslutsomhed , udholdenhed og konsekvens at stille sprgsml ved , om sharia-lovgivnignen virkelig kan forenes med menneskeretten og med FN ' s konvention om menneskerettigheder .
<P>
Vi er en rkke parlamentsmedlemmer i Europa-Parlamentet , som har skrevet til Nigerias ambassader i EU og i verden i vrigt og har bedt dem om at vre opmrksomme p denne sag .
Vi skal p alle mder pvirke hjesteretten i Nigeria .
Vi skal ogs , hvilket nvnes i forslaget , drfte sprgsmlet om , at alle nigerianere skal kunne nyde de samme rettigheder og den samme beskyttelse i henhold til forfatningen , uanset om de er muslimer , kristne , af en anden tro eller ikke har nogen tro .
Vi skal ogs stte sprgsmlstegn ved det rimelige i , at en sharia-lovgivning p en s grundlggende mde strider imod folkeretten og den menneskelige vrdighed .
Vi skal p alle mder stille flgende sprgsml : Hvor er de stemmer i Afrika og Europa fra troende muslimer , som siger , at dette er uforeneligt med , hvad der br vre kernen i alle former for religis tro , nemlig krlighed og tolerance ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen deler naturligvis Parlamentets bekymring over arten af de straffe , der idmmes i Nordnigeria under anvendelse af sharia-lovgivningen .
Kommissionen har i en lang rkke tilflde , bl.a. ogs Amina Lawal-sagen , taget kontakt til den nigerianske regering , og kommissionsformand Prodi har selv henvendt sig direkte til prsident Obasanjo , der ligeledes har udtalt sig mod straffene , og som har ppeget , at alle anklagere har ret til at fre sagen for landets hjesteret .
<P>
Kommissionen bifalder ogs udtalelsen fra den nigerianske justisminister , der sidste r erklrede , at det ikke var rigtigt at diskriminere muslimer ved , at de idmmes en anden straf for en og samme handling .
I Amina Lawal-sagen er ankesagen , som forskellige medlemmer jo allerede har nvnt i deres indlg , fastsat til den 25. marts .
Amina Lawal har fet retshjlp og vil ogs f lejlighed til at anke sagen om ndvendigt .
<P>
Via vores delegation i Abuja forflger vi sagen med strste opmrksomhed . Vi undgr dog at henvise direkte til sager , der endnu forhandles om , og foretrkker at presse p for , at den nigerianske forbundsregering langt om lnge afskaffer ddsstraffen helt .
<P>
Sharia-loven er et komplekst og kildent emne i Nigeria .
Ogs forfatningsretligt er situationen meget vanskelig , fordi der er modstningsforhold mellem statsshariaen og forfatningen samt de internationale forpligtelser , den nigerianske forbundsregering har indget .
<P>
Socialt er landet opdelt i et muslimsk Nord og et kristent Syd , og desuden er emnet i r meget ladet politisk set og hjst flsomt , fordi der ogs skal afholdes valg .
<P>
Kommissionen har finansieret en undersgelse , der har vist , at anvendelsen af sharia-lovgivningen som strafferet problematiseres yderligere ved , at denne strafferet er drligt forfattet og anvendes inkohrent af drligt uddannede dommere .
<P>
Med hensyn til menneskerettighedssprgsmlet i Nigeria har EU udarbejdet en flles holdning , forfattet en demarche fra trojkaen om ddsstraf og afgivet en officiel udtalelse i menneskerettighedskommissionen .
<P>
Overholdelsen af principperne i Cotonou-aftalen bliver ligeledes fulgt med strste opmrksomhed .
Kommissionen er ogs selv direkte aktiv og undertegnede i juli sidste r et landestrategipapir og et samarbejdsprogram med Nigeria . Heri str menneskerettighederne og en ansvarsbevidst statsledelse opfrt som ngleomrder .
Derudover indeholder det en sttte til civilsamfundet .
<P>
Desuden er Nigeria et af hovedlandene i det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder , og inden lnge vil en rkke projekter til sttte for regerings- og justitsreformen blive vedtaget .
P denne mde hber vi at kunne ve positiv indflydelse p forstelsen for og anvendelsen af de grundlggende menneskerettigheder hos den nigerianske forbundsregering og hos de enkelte delstater i Forbundsrepublikken Nigeria og vende tingene til det bedre .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Fru formand , jeg vil gerne meddele , at jeg p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe stiller et mundtligt ndringsforslag , der gr ud p til punkt 9 og 16 at tilfje navnet " EFTEC " , som er navnet p en svensk virksomhed , der har samme slags problemer som de virksomheder , der omtales i det flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden.">
Er der medlemmer , som modstter sig fremsttelsen af det mundtlige ndringsforslag ?
<P>
( Parlamentet gav sin tilslutning til fremsttelse af det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til flles beslutning )
<P>
Stemmeforklaring
<P>
Beslutningsforslag om lukning af virksomheder ( B5-0160 / 2003 )
<SPEAKER ID=172 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Den moderate delegation har i dag stemt for beslutningsforslaget om lukning af virksomheder efter modtagelse af konomisk sttte fra EU .
<P>
Vi moderate synes , det er gldeligt , at Europa-Parlamentet med dette beslutningsforslag gr opmrksom p de negative konsekvenser , som EU ' s strukturfonde ofte medfrer .
Vi mener , at strukturfondene frer til en omfattende bidragskarrusel , som er svr at hndtere , og som , nr de anvendes til virksomhedssttte , indebrer , at arbejdslsheden flyttes mellem EU ' s medlemslande , og at konkurrencesituationen for enkelte virksomheder forvrides .
<P>
Flere arbejdspladser forudstter i stedet deregulering , lavere skatter og frre handelshindringer .
Hvis EU skal have mulighed for at opfylde Lissabon-mlstningerne , br sttten fra strukturfondene ophre s snart som muligt .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle (PPE-DE).">
Fru formand , jeg bad i formiddags om , at de plakater , der hnger ud fra forskellige parlamentsmedlemmers kontorer , bliver fjernet , fordi det skader Parlamentets anseelse .
Nu , kort fr afstemningen , hnger der stadig adskillige plakater p vggene .
Hvis vi tillader det , danner det skole , og s vil Parlamentet p et eller andet tidspunkt komme til at se ud som en plakatsjle eller en reklameplakatvg .
Det er ikke til Europa-Parlamentets vel .
Jeg anmoder p det kraftigste om , at der bliver grebet ind !
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Hr . Knolle , vi skal kontakte de ansvarlige tjenestegrene for at sikre , at forskrifterne efterleves .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden.">
Europa-Parlamentet har hermed behandlet alle punkter p dagsordenen .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.25 )
