<CHAPTER ID=3>
Irak
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Irak .
<P>
( En rkke medlemmer lftede bannere med fredsslogans )
<P>
Vil medlemmerne vre s venlige at fjerne bannerne og stte sig , s vi kan lytte til redegrelsen fra Rdet ?
De rede medlemmer er bekendt med forretningsordenens bestemmelser .
Vr venlig at stte Dem og fjerne bannerne .
<P>
( Medlemmerne fulgte formandens anvisninger )
<P>
Rdsformanden , den grske udenrigsminister , hr . Papandreou , har ordet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Hr. formand , som reaktion p fredsdemonstrationen vil jeg gerne ppege , at i medfr af konklusionerne fra Det Europiske Rds og Rdets ( udenrigsministrene ) mde den 27. januar har det grske formandskab fet til opgave at afsge alle muligheder for at finde en fredelig og diplomatisk lsning p Irak-problemet .
<P>
Irak-sprgsmlet vkker bekymring af en rkke forskellige grunde .
Frst vil jeg gerne fre Dem ajour i selve sprgsmlet om Irak og situationen der , selv om det naturligvis kommer til at berre adskillige andre sprgsml .
Irak stter relationer og institutioner p en hrd prve og er en stor udfordring for os alle .
For det frste sttes enheden i EU med 15 lande p en prve , og det samme glder enheden i EU med 25 og 28 medlemmer .
Forholdet mellem USA og EU , de transatlantiske forbindelser , bliver sat p en prve .
Forholdet mellem EU og den arabiske og muslimske verden bliver sat p en prve .
Landene i Golfen , som helt klart har deres egne , srlige bekymringer over , hvordan situationen udvikler sig , bliver ogs sat p en prve .
Princippet om multilateralt diplomati og nok s vigtigt FN ' s relevans , fremtid og funktionsmde sttes p en prve .
Samtidig bliver vi sat p en prve af nye udfordringer som massedelggelsesvben og international terrorisme .
Vores indfaldsvinkel , hvordan vi planlgger at intensivere kampen mod disse nye trusler , sttes ogs p en prve .
Her har Europa en stemme .
Dette er en Union , der tror p flles vrdier , og vores indfaldsvinkel til de aktuelle problemer er baseret p disse flles vrdier .
<P>
Ved denne skillevej vil jeg gerne ppege , at EU med hensyn til enheden i Unionen - og som formandskab har vi gjort en stor indsats for at trkke i denne retning - har truffet to vigtige beslutninger .
De ved hvilke .
Jeg vil blot ppege , at vi p Det Europiske Rds mde den 17. februar nede frem til en flles holdning og fremsatte en vigtig flles erklring , hvori vi understreger , at Unionens ml er en fuldstndig afvbning af Irak samt fuldstndig overholdelse af Sikkerhedsrdets resolution 1441 .
Vi udtalte , at krigen ikke er uundgelig , og jeg vil gerne understrege , at vi stadig har samme opfattelse .
Det er op til Baghdad at afslutte denne krise ved at opfylde Sikkerhedsrdets krav .
De 15 bakker fuldt op om inspektrernes igangvrende arbejde og nsker at give dem den tid og de ressourcer , som Sikkerhedsrdet mener , at de har behov for .
Men inspektionerne kan ikke fortstte i det uendelige .
Hovedansvaret for at hndtere afvbningen af Irak ligger hos Sikkerhedsrdet .
Naturligvis har vi - Unionen - vores synspunkter , men det er i FN , at beslutningerne tages .
Det internationale samfunds enhed og fasthed , som kom til udtryk gennem den enstemmige vedtagelse af resolution 1441 , og den militre opbygning i Golfen har haft central betydning for inspektrernes mulighed for at vende tilbage .
<P>
Endelig understregede vi i den bredere sammenhng for Unionens politik for sikring af fred , sikkerhed og samarbejde i Mellemsten , at vores hjeste prioritet er at puste nyt liv i fredsprocessen i Mellemsten samt at arbejde for at fremme , offentliggre og gennemfre tidsplanen .
<P>
Her vil jeg gerne ppege , at den seneste udvikling i Irak vkker stor bekymring hos os .
Vi har lyttet nje til Hans Blix , og jeg kan forsikre Dem for , at det grske formandskab vil gre en indsats for at deltage i alle FN-procedurer og mdes med alle parter i Irak-debatten .
Vi er i lbende kontakt med Kofi Annan , Hans Blix og Mohamed El Baradei og naturligvis med de fleste , om ikke alle medlemmer af Sikkerhedsrdet .
<P>
For nylig havde vi lejlighed til at lytte til Hans Blix . I henhold til den detaljerede UNMOVIC-rapport er Irak nu begyndt at samarbejde .
Jeg henviser til , at man er begyndt at destruere El Samud-missilerne , samt til private interviews med irakiske videnskabsmnd , der ikke optages p bnd .
Men det internationale samfund venter stadig p , at Irak fuldt ud skal overholde sine forpligtelser til at nedruste i henhold til de relevante resolutioner fra Sikkerhedsrdet , navnlig resolution 1441 .
Derfor opfordrer vi endnu en gang det irakiske regime til jeblikkelig at flge disse resolutioner .
<P>
Med hensyn til de udfordringer , vi str over for , vil jeg gerne understrege de initiativer , som det grske formandskab har taget i samarbejde med rdsekretariatet , hr . Solana , Kommissionen og hr .
Patten , og som vi tillgger central betydning . For det frste er der vores forhold til den arabiske verden .
P dette omrde har vi taget betydningsfulde initiativer .
Vi har besgt den arabiske verden gentagne gange gennem de seneste uger .
Hr . Patten har besgt forskellige lande i regionen - Iran , Jordan og Tyrkiet .
Formandskabet har gjort det samme .
Personligt har jeg p det seneste besgt regionen fire gange .
Jeg deltog i udenrigsministerrdet inden for Den Arabiske Liga og blev inviteret til Sharm el Sheik af det verste rd i Den Arabiske Liga for at tale p EU ' s vegne .
En rkke af mine kolleger i Rdet , som den strigske udenrigsminister og den italienske udenrigsminister for blot at nvne to , har ogs besgt regionen p formandskabets vegne .
<P>
Vores mlstning er at samarbejde med den arabiske verden . For det frste ved at sende en tydeligt budskab til Irak om , at der er hb om en fredelig lsning , hvis de overholder resolutionerne fuldt ud , og for det andet for at understrege , at denne krise ikke er en politisk eller religis strid .
Det er tvrtimod en krise , hvor vi samarbejder med den arabiske og den muslimske verden , og det stter den arabiske verden pris p .
Vores tredje mlstning var at vkke den arabiske verden til handling , og det tror jeg er lykkedes .
En delegation fra Den Arabiske Liga skal besge regionen inden for de nste par dage med et klart budskab til Saddam Hussein .
<P>
Et andet vigtigt omrde drejer sig om forholdet mellem USA og EU .
Efter min mening vil det vre en fejl ikke at erkende , at forholdet har vret temmelig anspndt p det seneste , navnlig i sprgsmlet om Irak .
Der kan tidligere have vret andre grunde ssom Kyoto , Den Internationale Straffedomstol osv . , men Irak-sprgsmlet har virkelig sat forholdet under pres .
Jeg er sikker p , at vi alle nsker at bevare et fungerende forhold baseret p en langvarig , flles indsats for at opn sikkerhed og naturligvis p de flles vrdier , som kendetegner Europa og USA : principperne om frihed , demokrati og fred .
Derfor nsker vi at understrege behovet for en omfattende dialog om den fremtidige sikkerhed p internationalt plan , og hvordan vi har til hensigt at bekmpe disse problemer .
Vi har allerede mdt bde hr . Powell og fru Rice samt andre politiske skikkelser p den politiske scene i USA i et forsg p at sikre , at der kan finde en grundlggende debat sted mellem EU og prsident Bush om disse sprgsml p Det Europiske Rds mde i juni .
Naturligvis er vi i lbende kontakt med USA om vores holdning til Irak-sprgsmlet .
<P>
Hvad angr landene i regionen , har vi et tt samarbejde med Tyrkiet , som har taget initiativ til en diskussion om de problemer , der kan opst som flge af Irak-krisen , og som samarbejder med nabolandene for at undg krig og f Saddam Hussein til at overholde resolutionerne .
Dette ttte samarbejde fortstter .
Tyrkiet er et kandidatland , og vi er naturligvis bekymrede over de mulige flger af udviklingen i regionen som f.eks. det kurdiske sprgsml , flygtningesprgsmlet og de konomiske og politiske konsekvenser generelt .
S vi samarbejder ogs med dem .
Med hensyn til det multilaterale diplomati mener jeg som sagt , at vi har stttet FN ' s bestrbelser fuldt ud .
EU og De 15 - eller endda De 28 - har understreget betydningen af FN ' s rolle , og jeg tror , at dette vil vise sig at vre en central faktor i alle yderligere beslutninger , som vi trffer som et internationalt fllesskab .
<P>
Som formandskab har vi derfor ogs sgt at sttte alle initiativer , som kommer fra Sikkerhedsrdet .
Der er fremsat adskillige forslag fra Canada , Mexico , Spanien , Storbritannien og USA samt Frankrig og Tyskland .
Eftersom vi har et stort antal medlemmer i Sikkerhedsrdet , forsger vi naturligvis at gre alt , hvad vi kan , for at fremme en flles lsning af problemet .
<P>
Som sagt skaber Irak-krisen nye sprgsml eller stter mske fokus p problemerne i den tid , vi lever i : Hvordan hndterer vi lande med massedelggelsesvben , hvordan hndterer vi frygten for , at massedelggelsesvben falder i terroristernes hnder ? Ogs her har Europa efter min mening en vigtig rolle at spille .
Europa er et vrdifllesskab .
Europa har erfaring med integration af lande , der har levet med diktaturer og autokratiske regimer , vi har vist , at vi ved , hvordan man skal integrere lande i et omrde med reelt demokrati og frihed og bidrage til fred p hele det europiske kontinent .
Denne uvurderlige erfaring kan lede os og give os et vigtigt grundlag for hndteringen af nye problemer i andre dele af verden .
Jeg opfatter ikke denne erfaring som et tegn p svaghed , hvilket Europa ofte kritiseres for . Jeg opfatter det som en meget stor styrke , og jeg mener , at vi br udnytte denne store styrke til at tale med n kraftig stemme p internationalt plan .
Formandskabet vil fortsat arbejde i denne retning sammen med alle vores partnere , med De 15 og med De 25 og De 28 og naturligvis med Europa-Parlamentet .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg gerne takke Dem , fordi De lyttede . Jeg str naturligvis til rdighed for at besvare eventuelle sprgsml fra Deres side .
Jeg vil blot sige , at jeg ville nske , at jeg havde mere tid til diskussion og kunne bruge mere tid her i Parlamentet .
Jeg er sikker p , at De forstr , at jeg desvrre bruger en stor del af min tid p at flyve fra det ene kontinent til det andet , fra den ene region til den anden , navnlig p grund af Irak , og reprsentere EU i disse svre tider .
<SPEAKER ID=15 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for den grske udenrigsministers professionalisme og hflighed . Det er virkelig en fornjelse at arbejde sammen med ham .
Det siger jeg , efter at jeg nu har samarbejdet med otte formandskaber .
Ministeren sagde , at han havde tilbragt en hel del tid i de seneste uger i omkring 10 km ' s hjde .
Jeg kan rligt sige , at jeg har tilbragt en masse af min tid i de sidste tre et halvt r i den hjde .
Stort set har jeg , nr jeg ikke har befundet mig i den hjde , vret her i salen .
P grund af mine mange ansvarsomrder har jeg sandsynligvis tilbragt - og nydt at tilbringe - mere tid her i salen end nogen anden kommissr .
Jeg tror , Parlamentet ved , at jeg har forsgt at begrnse mine bemrkninger s meget som muligt , s jeg ikke har lagt beslag p alt for meget taletid .
Jeg hber , Parlamentet vil tillade , at jeg i dag taler lidt lngere , for jeg vil gerne tale om et par ting , der ligger mig meget strkt p sinde .
<P>
Jeg hber , at jeg aldrig bevidst har fremhvet den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks resultater alt for meget over for Parlamentet - eller endog dens muligheder under den eksisterende traktat .
Jeg har altid vret helt opmrksom p dens begrnsninger .
Lad mig citere meget kort fra et indlg , jeg holdt for nsten tre r siden , i juni 2000 : " In the important advances achieved in CFSP in the last decade , the Member States have not given the Commission a sole right of initiative ; nor , in general , have they agreed to abide by majority votes ; nor do they accept that Europe has " occupied the space " , reducing national freedom of action ? Foreign policy remains primarily a matter for democratically elected Member State governments " ( I forbindelse med de vigtige fremskridt , som FUSP har net i de sidste 10 r , har medlemsstaterne ikke givet Kommissionen monopol p at tage initiativer .
Ej heller er de i almindelighed get med til at rette sig efter flertalsafgrelser , ej heller accepterer de , at Europa har " sat sig p omrdet " og derved reduceret den nationale frihed til at handle ? Udenrigspolitikken er fortsat et omrde , der hovedsageligt hrer under medlemsstaternes demokratisk valgte regeringer ) .
<P>
Til trods for det grske formandskabs tapre og yderst professionelle bestrbelser har det aldrig vret tydeligere end i de sidste srgelige uger , der s rigeligt har illustreret , hvad jeg sagde i den tale , nemlig : " All Member States should acknowledge what those actually doing the work of CFSP have long understood - that mere inter-governmentalism is a recipe for weakness and mediocrity , for a European foreign policy of the lowest common denominator . That will become more obvious as the Union takes in new members " ( Alle medlemsstater br anerkende , hvad de , der gr arbejdet i FUSP , lnge har forstet - at et blot og bart mellemstatsligt samarbejde er en opskrift p svaghed og middelmdighed ?
<P>
? for europisk udenrigspolitik med laveste fllesnvner .
Det vil blive mere tydeligt , nr Unionen optager nye medlemmer ) .
<P>
Den ynkelige figur , EU har gjort i de seneste uger , br ikke gre os blinde for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks reelle og bemrkelsesvrdige resultater i de sidste 10 r , p Balkan , i Afghanistan og mange andre dele af verden .
Men den br ogs minde os om , hvor meget vi endnu mangler .
Naturligvis er det , som nogle har antydet , muligt for en lille gruppe medlemsstater at virke som drivkraft for at give Europa en sammenhngende , hjprofileret udenrigspolitik .
Men uden et bedre maskineri til at udnytte og kontrollere den flles politiske vilje kan de lige s godt fre en usammenhngende hjprofileret politik .
Det har ikke vret nogen god tid for dem , der tror , at vejen frem for Europas udenrigspolitik er at overlade tingene til de store medlemsstater .
<P>
Der er en lre , vi kan drage af de begivenheder , der er under udvikling nu - noget , som ministeren fremhvede - nemlig vigtigheden af at udvikle De Forenede Nationers rolle og autoritet .
Det er i hele verdens interesse , at magten bliver begrnset af globale regler og kun anvendt med international tilslutning .
Hvilken anden kilde til international legitimitet er der for militr indgriben ud over De Forenede Nationer ?
P hvilket andet grundlag er det muligt at tage fat p problemet med massedelggelsesvben ?
Her tnker jeg ikke bare p det srlige tilflde med Irak , men p det bredere problem .
Det , at USA ngter at g videre med ratifikationen af den altomfattende traktat om forbud mod atomprvesprngninger , styrker nppe Det Internationale Atomenergiagenturs stilling eller stillingen for nogen andre , der forsger at forhindre spredning af atomteknologi i Iran , Nordkorea og andre steder .
Jeg har ogs beklaget USA ' s beslutning om at trkke sig s let ud af ABM-traktaten .
For den slags beslutninger - og dem har der vret mange af - sender et farligt signal om den vrdi , USA tillgger internationale forpligtelser .
Det er bestemt et afgrende slag , der er blevet tabt i det , nogen kalder " krigen mod terrorismen " .
<P>
For jeg finder det vanskeligt at forst , hvordan man effektivt kan mde truslen fra terrorismen , hvis det ikke sker gennem internationalt samarbejde og disciplin .
<P>
( Bifald )
<P>
Der er allerede gjort et imponerende arbejde inden for EU og gennem FN ' s Komit mod Terrorisme .
Vi br fortstte med at hjlpe lande , der finder det vanskeligt at opfylde deres antiterrorforpligtelser i henhold til FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1373 .
Og vi br fortstte med at arbejde for en verden med mindre ulighed - f.eks. i WTO ' s Doha-udviklingsdagsorden , ved at fremskynde beslutningerne fra Monterrey om udviklingsfinansiering og ved at gennemfre Johannesburg-aftalerne om bredygtighed .
Er det som generel regel s ikke mere sandsynligt , at krige rekrutterer terrorister , end at de afskrkker dem ?
Det er vanskeligt at bygge demokrati op foran et gevrlb , og historien tyder p , at det sdvanligvis snarere er produktet af en lang indre udvikling i et samfund .
<P>
P grund af FN ' s enestende rolle som kilde til legitimitet er det af strste betydning , at hvis der fres krig i Irak , s skal FN godkende beslutningen om at angribe .
Hvis De Forenede Nationer p tragisk vis forbliver tvetydige - hvis grundlaget for et angreb f.eks. udelukkende er resolution 1441 , men uden udtrykkelig bekrftelse fra Sikkerhedsrdet p , at Iraks undladelse af fuldt ud at rette sig efter den udgr en krigsrsag - s vil det sandsynligvis stadig vre nskvrdigt , at FN s snart som muligt stiller rammer til rdighed for den humanitre bistand , som nok bliver ndvendig bagefter , at FN frer opsyn med fremvksten af det nye irakiske politiske system , ledet af Iraks befolkning selv , og at det hjlper med til at koordinere de internationale genopbygningsbestrbelser , som der bestemt bliver brug for .
Men ingen kan alvorligt bestride , at det ville vre at foretrkke , hvis - et stort " hvis " - vi kunne afvbne Saddam Hussein ved inspektion .
<P>
EU er en meget stor donor p Balkan og i Afghanistan , og vi er allerede den strste humanitre donor i Irak .
Hvis det kommer til krig , bliver vi bestemt ndt til at udvide denne hjlp , ikke blot til ofrene for konflikten , men ogs til dem , som mtte sge asyl fra den .
Kommissionen har vret involveret i intensive kontakter med FN ' s organisationer og med landene rundt om Irak om , hvordan vi bedst kan bidrage p den humanitre front .
Der er allerede afsat 15 millioner euro , men det kan godt blive ndvendigt at g langt videre - s vi om ndvendigt trkker p budgettets ndhjlpsreserver .
<P>
Det vil vre af afgrende betydning , at EU sammen med andre internationale bistandsorganisationer frit kan give uafhngig og upartisk hjlp .
Der vil blive opretholdt en streng adskillelse mellem militre aktioner og bistand for at bevare det skaldte " humanitre rum " .
Dette ml vil blive langt lettere at n , hvis man p et tidligt tidspunkt anerkender FN som hovedkoordinator af bistanden .
<P>
Umiddelbar ndhjlp er n ting , men de krav , der stillet til os , vil bestemt g langt videre end det .
Som Parlamentet kun er alt for godt klar over , er Europas budget for eksterne relationer allerede strkt belastet .
Det bliver under alle omstndigheder meget vanskeligt at ivrkstte omfattende nye programmer i Irak og nromrderne til Irak .
Men det bliver endnu vanskeligere for EU fuldt ud og i stort omfang at samarbejde - ogs om den mere langsigtede genopbygningsproces - hvis begivenhederne sker uden ordentlig dkning fra FN , og hvis medlemsstaterne fortsat str delt .
<P>
Nr jeg tidligere har fremhvet dette , er jeg undertiden blevet anklaget for at udslynge en slags trussel om , at EU ikke vil samarbejde , hvis USA vlger at g videre uden sttte fra FN ud fra det princip , som columnisten i New York Times , Tom Friedman , har taget fra skiltet i en porcelnsbutik : " Hvis du har slet det i stykker , s har du kbt det " .
Men det er ikke det , jeg vil sige .
Jeg fremstter simpelthen en faktuel bemrkning : Hvis der bliver krig , vil det vre langt lettere at overtale dem - EU ' s budgetmyndighed - til at vre gavmilde , hvis der ikke er nogen diskussion om legitimiteten ved den militraktion , der har fundet sted , om den orden , der derefter fremstr , eller om , hvem der skal st for genopbygningsprocessen .
Det er ikke bare juristeri , jeg kommer med .
Jeg giver simpelthen en politisk vurdering , som hverken er srlig ny eller srlig vis .
Den forekommer mig at vre ganske indlysende .
<P>
Jeg er alvorligt bekymret - og jeg ved , at mange her i Parlamentet deler min bekymring - over den mulige indirekte skade , der kan blive resultatet af de begivenheder , der for nylig har fundet sted , og af en krig , hvis det kommer dertil .
Vi br i fllesskab bestrbe os p at minimere de mulige virkninger .
Jeg tnker ikke kun p den dd og delggelse , som selve krigen kan forrsage , eller p de destabiliserende konsekvenser for Iraks nrmeste naboer , men for en mulig skade , f.eks. for FN ' s autoritet , for NATO og for forbindelserne over Atlanterhavet , som - for at sige det mildt - er ude i meget hj s .
I alle disse forbindelser m vi se ud over de umiddelbare argumenter og minde os selv om vores langsigtede interesser i at samarbejde og styrke det ufuldkomne , men ndvendige apparatur , der er rammen om international ledelse .
<P>
Men der er endelig tre andre omrder , hvor vi ogs br arbejde for at reducere de utilsigtede skadevirkninger , som flger af de begivenheder , der har fundet sted for nylig .
<P>
Det frste er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik selv , der har vret ude for et stort tilbageslag , fordi medlemsstater p begge flje i debatten har valgt at indtage en fast nationalpolitisk stilling , som om de talte p hele EU ' s vegne .
Vi m ikke miste modet p grund af dette tilbageslag .
Der har vret en lignende splittelse i USA , og selv i USA ' s regering , men det splitter ikke landet , for i sidste instans har prsidenten bemyndigelse til at tale for hele nationen .
Som en union af uafhngige stater har vi ikke det privilegium .
Men det er en grund til at fordoble vores bestrbelser p at opbygge en effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , ikke til at opgive dem .
Efterhnden som vi vender tilbage til arbejdet , vil vi finde lidt mere ydmyghed selv blandt de store medlemsstater , der bestemt m kunne se , hvor meget de har skadet deres flles projekt , og hvor meget de har reduceret deres flles indflydelse som flge af de offentlige sknderier .
<P>
( Bifald )
<P>
Et andet europisk projekt , der risikerer at blive skadet ved de begivenheder , der for nylig har fundet sted , hvis vi ikke arbejder aktivt for at sttte det , er udvidelsen .
Det er srlig skadeligt , at uenigheden om Irak har fet lov til at overskygge debatten om udvidelsen .
Vi br ikke drage landes europiske sindelag i tvivl simpelthen p grund af deres syn p Irak-krisen .
<P>
( Bifald )
<P>
Lad os forsikre tiltrdelseslandene om , at vi fortsat ivrigt ser frem til deres umiddelbart forestende medlemskab .
<P>
Men lad os p den anden side ogs anerkende , at de , der tilslutter sig Unionen , foretager et eksistentielt valg .
De erklrer sig ikke for Europa og mod USA - bestemt ikke .
Men som det hedder i traktaten om Den Europiske Union , accepterer de et ansvar for , at de " afstr fra enhver handling ?
som kan skade ( Unionens ) effektivitet som en sammenhngende faktor i internationale forbindelser .
" De nuvrende medlemmer har muligvis givet et meget drligt eksempel ,
<P>
( Bifald )
<P>
men det formindsker ikke det ansvar , alle medlemmer , herunder tiltrdelsesstaterne , har for at leve op til de traktatfstede forpligtelser .
<P>
Endelig vil jeg sige et par ord om Israel og Palstina .
Hvad sker der , hvis der bliver krig i Irak ?
Lad os formode , lade os bede til , at den bliver kort .
Lad os yderligere antage , at alle de bekymringer , der er kommet til udtryk om flgerne for stabiliteten i landet , viser sig at vre ubegrundede .
Lad os kort sagt skyde alle eller de fleste af bekymringerne til side .
<P>
Jeg vil gerne stille to sprgsml : For det frste , vil den fred , der kommer , drive palstinenserne og israelerne til en historisk forsoning ?
Forholdene for palstinenserne blev beskrevet i sidste uge af Peter Hansen , generalkommissr for FN ' s Hjlpeorganisation for Palstinaflygtninge i Det Mellemste sten og en af de fineste internationale embedsmnd i verden .
Han skrev , at den brutale kendsgerning er , at nsten en fjerdedel af de palstinensiske brn lider under akut eller kronisk fejlernring af rent menneskeskabte rsager .
Gaza og Vestbredden er ikke blevet ramt af nogen trkekatastrofe , ingen afgrder er slet fejl , og butikkerne er ofte fulde af mad .
Men fiaskoen for fredsprocessen og delggelsen af konomien p grund af Israels politik med at lukke de besatte omrder har haft samme virkning som en frygtelig naturkatastrofe .
<P>
For det andet , vil USA - lederen af en FN-stttet operation eller af en mere begrnset koalition - efter krigen indtage en langt mere aktiv rolle , nr det glder at skabe fred mellem Israel og Palstina ?
Vi har fet at vide , at det vil ske .
Europiske ledere har fet at vide , at det vil ske .
Vi har hrt , at kreplanen vil se dagens lys , fr vi alle kommer til vejs ende .
Det hber jeg virkelig .
Jeg nrer reel frygt for resultatet , hvis krigen i Irak bliver fulgt af endnu et r eller mere med vold i Palstina og Israel .
Det ville yderligere ophidse stemningen i den islamiske verden .
Nogle siger , at hvis man skal besejre terrorismen , er det ndvendigt at besejre Saddam Hussein .
Mske er det sandt , og mske er det ikke - nogle af os er i det mindste agnostikere p dette punkt .
Men hvad jeg er helt sikker p , er , at hvis man invaderer Irak uden at bringe fred til Mellemsten , vil vi tilvejebringe prcis de betingelser , som vil gre det sandsynligt , at terrorismen vil blomstre .
<P>
( Bifald fra midten og fra venstre )
<P>
Og sandheden er - det br vi se i jnene - at ingen af os vil vre immune over for flgerne af det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , vi glder os over , at De er her i dag , og vi hber , at vi under det grske formandskab vil f fornjelsen flere gange endnu af at byde Dem velkommen her . Hr .
Patten , kre kolleger , nr det handler om krig og fred , frer vi ikke kun denne diskussion med forstanden , men ogs - hvilket er en selvflge - med stor lidenskab . I den forbindelse skal vi altid g ud fra , at vi til sidst fjerner truslen og samtidig forhbentlig sikrer freden .
<P>
Vi skal i begyndelsen af vores analyse lave en klar beskrivelse af den faktiske situation .
Vi ville ikke diskutere det her i dag , FN ' s Sikkerhedsrd ville ikke beskftige sig med det sprgsml , som vi beskftiger os med , hvis Saddam Husseins forbryderiske regime ikke fandtes i Baghdad .
Vi skal sige klart , at Saddam Husseins regime er baseret p en efterretningstjeneste , p vold , p mord og terror .
Jeg er meget enig med rdsformanden , nr han siger , at mlet m vre , at Irak nedruster fuldstndigt .
Kre venner , fr vi retter blikket mod USA - og jeg vil straks sige noget i den forbindelse - fr vi kritiserer amerikanerne , skal vores frste argument vre , at Saddam Hussein skal nedruste fuldstndigt !
Det er kernen i problemet .
<P>
Mine damer og herrer , lad os nu rette blikket mod USA .
Jeg ser med stor bekymring , at USA sttes p anklagebnken globalt - ikke kun i Europa - og derfor beder jeg alle om at diskutere p en rimelig mde med vores amerikanske partnere og venner .
<P>
Jeg husker meget tydeligt vores forhandling i Bruxelles dagen efter den 11. september 2001 , efter terrorangrebene i Washington og New York .
Lad os huske p alle timerne efter den 11. september 2001 , da det for en stund syntes , som om USA ' s beslutningscentrum - ikke kun Pentagon , men ogs Det Hvide hus og Capitol - kunne blive ramt , og USA ikke lngere var handledygtig .
Dette ville have vret en skrkvision , og derfor siger vi : Det er godt , at USA findes .
Vi er venner , vi er USA ' s partnere !
Dette glder for vores gruppe .
<P>
( Bifald )
<P>
P denne baggrund anmoder jeg ogs om - og vi undervurderer ikke de store historiske prstationer fra USA ' s side , f.eks. i det 20. rhundrede mod nationalsocialismen , mod kommunismen - nr vi nu taler om USA , at vi altid er bevidste om , at USA er et demokrati , og at amerikanerne altid har lst vanskelige situationer med demokratiske midler .
Det vil ogs vre sdan nu .
<P>
Lad os ogs huske p , at Saddam Hussein ganske vist er p vej til at nedruste nu , alts at fjerne de vben , om hvilke han altid har sagt , at han slet ikke havde dem , El Samud 2-raketter , mske nervegas , miltbrandvira , men han er kun parat til at fjerne disse vben gradvis , fordi amerikanerne str der med 260.000 soldater i regionen . Det ville vre en glimrende prstation for prsident George W .
Bush , hvis det lykkedes at n frem til en total afvbning af Irak takket vre disse troppers tilstedevrelse - men med fredelige midler .
<P>
( Bifald )
<P>
Det skal vi sige med al tydelighed .
Vi , vores gruppe - og jeg taler p vegne af hele gruppen - og i forbindelse med et s vigtigt emne er der naturligvis forskellige meninger - er entydigt af den opfattelse , at vores moralske styrke bestr i , at vi har respekt for lovgivningen .
Derfor siger vi prcis som kommissr Patten og rdsformand Papandreou : Alle handlinger , som udfres over for Irak , skal gennemfres inden for rammerne af det internationale samfund i overenstemmelse med international ret .
Derfor hber vi , at det lykkes FN at bidrage fredeligt til en fuldstndig afvbning af Irak .
<P>
Lad os se p os selv engang - p europerne .
Vi er altid store , nr det handler om at kritisere USA . Men der er ikke for meget USA , der er for lidt Europa !
Det er ikke godt , nr den ene regering efter den anden gr sine egne veje i Irak-sprgsmlet uden at have talt med de andre p forhnd .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil ikke kritisere enkelte regeringer nu , men det egentlige onde i Europa er , at enhver mener , at vedkommende er ndt til at g sin egen isolerede vej .
Hvis vi fortstter med det , vil vi hverken opn noget her i verden eller kunne pvirke vores amerikanske venner , men vi skal derimod sprge os selv om flgende : Hvad kan vi , europerne , gre , for at vi bliver handledygtige for vores vrdier globalt , som rdsformanden meget rigtigt sagde ?
<P>
Lad mig komme med endnu to bemrkninger .
Vi skal med alle fredelige midler forhindre , at denne konfrontation med det forbryderiske regime i Irak bliver til en konfrontation med den arabiske verden .
Jeg ville stte stor pris p , hr. formand , hvis invitationen til den algeriske prsident Bouteflika eller Egyptens prsident Mubarak til at tale her for plenarforsamlingen kunne gennemfres meget snart , sledes at vi dermed kan give udtryk for flgende : Vi nsker partnerskab og vi nsker - hvis det gr an - venskab med den islamiske og arabiske verden .
<P>
Vi bifalder , at den franske prsident har besgt Algeriet med stor succes .
Nr han siger , at vi skal intensivere Middelhavsdialogen , nsker jeg for os alle sammen , at det ikke blot er ord , men at disse ord ogs flges af handlinger , ikke kun handlinger i form af et samarbejde om politikken , men ogs handlinger i form af hjlp til selvhjlp i landene i Nordafrika , sledes at folk dr har en fremtid og ikke bliver vildledt i diverse magtforanstaltninger .
Partnerskab , venskab med den arabiske verden !
<P>
Min afsluttende bemrkning handler om , at der er en ny regering i Israel .
Vi anmoder ministerprsident Sharon om at udnytte sin styrke nu til ogs at tage et skridt hen imod palstinenserne , sledes at vi opnr en virkelig fredssikring dr , med en stat Israel inden for sikre grnser , men ogs en palstinensisk stat , hvor palstineneserne kan leve i vrdighed .
<P>
Hr. rdsformand , hr. kommissr , hvis vi styrker vores bestrbelser i denne retning - ikke hvert land i EU for sig , men i fllesskab - kan vi ogs opn noget for vores vrdier i verden - for frihed , demokrati og fred .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , min gruppe anmoder rdsformanden om at medbringe et budskab til forrstopmdet , der tager udgangspunkt i den beslutning , vi vedtog i Parlamentet i januar , og som stadigvk glder fuldt ud .
<P>
Vi siger nej til tre ting : nej til udbredelse af massedelggelsesvben , nej til tyranner og diktatorer som Saddam Hussein og nej til unilateralisme .
Og vi siger ja til tre ting : ja til FN og til multilateralisme , ja til afvbning og ja til demokrati .
Med udgangspunkt heri synes vi , at politik og diplomati skal have fortrinsret frem for forebyggende vold , der kun kan skabe mere fanatisme og polarisering .
<P>
Sidste fredag fremlagde hr .
Blix og hr . El Baradei i Sikkerhedsrdet en beretning om de regulre fremskridt i inspektionerne og bestrbelserne p at afvbne Irak .
Beretningen bekrftede , at der er opnet fremskridt , der med hensyn til de ballistiske vben bl.a. omfatter en gradvis destruktion af El Samud-missiler .
Til trods for at det sker modvilligt , "  contre-coeur " som franskmndene siger , m Saddam Hussein tillade , at inspektionerne fortstter .
Vi siger ogs , at der fortsat skal vre en klar inspektionspolitik , der skal understttes af pression , hvilket ogs str i Sikkerhedsrdets resolution 1441 .
Arbejdet skal fortsttes p dette grundlag , for krigen skal undgs , og der er stadig mulighed for en fredelig lsning .
<P>
Jimmy Carter , modtager af Nobels fredspris , har skrevet , at det , hvad angr Irak , er benlyst , at der findes klare alternativer til krigen , og at en krig ville vre uretfrdig .
Den tidligere amerikanske prsidents ansete stemme slutter sig til det kor af stemmer , der uden fortilflde i historien verden over krver en total afvisning af et massivt ensidigt angreb p Irak .
<P>
Det er berettiget at sprge sig selv , hvilke fordele der ville vre ved en forebyggende krig , isr nr man ser den amerikanske krigsplan om som bebudet at smide 3.000 bomber , herunder " alle bombernes moder " .
I begyndelsen af en mulig invasion vil der , uanset hvor prcis operationen er , vre betydelige tab p begge sider .
Det betyder , at det irakiske folk vil blive straffet dobbelt . P den ene side p grund af den straf , det allerede har fet ved at leve under et diktatur , og p den anden side den straf , som en massedelggelse af civilbefolkningen medfrer , med en blge af dd og delggelse over en befolkning , hvor halvdelen er under 15 r , og som har en indkomst pr. indbygger , som svarer til Palstinas .
<P>
Det er for vrigt , hr. formand , meget vigtigt , at EU ikke tillader en fastfrysning af kreplanen i den israelsk-palstinensiske fredsplan , som forhbentlig bliver genoptaget .
<P>
For vores gruppe er det spor , der skal flges , gennemfrelsen af resolution 1441 , inden for loven og folkerettens rammer .
Vi synes hverken , at en forebyggende krig sikrer verdensfreden eller efterlever folkeretten .
Den kaster os tvrtimod i armene p dem , der reelt forsvarer et sammenstd mellem civilisationerne , og et angreb p disse betingelser ville vre en fremragende grobund for den internationale terrorisme .
Forebyggende krig som forsvarspolitisk instrument falder uden for det vrdifllesskab , der bygger p gensidig respekt mellem nationer og folk , og overtrder umiskendeligt principperne om multilateralisme og den nuvrende folkeret , der har sin rod i De Forenede Nationer , der blev oprettet i San Francisco i 1945 - vi m huske , at det grundlggende var p grund af USA ' s indsats .
<P>
Ligesom Kofi Annan gentager vi , at en ensidig aktion ville vre en overtrdelse af FN ' s charter .
Det internationale samfunds ambition om at sikre verdensfreden skal bygge p forebyggende politikker og ikke p forebyggende angreb .
Vi skal vre mere ambitise og mere beslutsomme for at lse rsagerne til uligheden , volden og elendigheden .
<P>
Jeg sprger mig selv , og vi sprger os selv , hvad der ville blive resultatet af en hurtig militr sejr .
Hvilke planer er der for at lse de srdeles komplicerede problemer i regionen ?
Sger man en hurtig demokratisering af en nation , der blev trukket op med streger efter Frste Verdenskrig , og som er sammensat af sunnier , shiitter , kurdere , turkmenere , eller forsger man at etablere et nykolonistisk prkonsulat , der kun kan opretholdes ved hjlp af vben ?
<P>
Jeg anbefaler , at de i Det Hvide Hus lser den britiske general Maudes beretninger . Han gik ind i Baghdad i 1918 , og han lste et brev til de hellige tre konger op for irakerne , der tilsyneladende desuden - iflge evangeliet - stammer fra Babylonien , hvor han lovede dem fred , fordragelighed og demokrati i lbet af seks mneder .
Seks mneder senere var der krig i Baghdad .
Vi skal lytte , og vi skal lre af historien .
<P>
Mine damer og herrer , tiden er inde , isr for Europa , og det er vores budskab , som jeg gentager p vegne af min gruppe , til at overvinde vores uenighed .
Vi skal lade os lede af solidaritet og vores gensidige forpligtelser , der str i traktaterne .
De er obligatoriske for alle vores medlemsstater og alle vores borgere .
Derfor krver vi , at der p forrstopmdet i nste uge bliver gjort den ndvendige indsats for at finde et flles europisk fodslag , som det krves i henhold til traktaterne .
<P>
Det er uacceptabelt , at hver enkelt stat efter at have underskrevet en flles meddelelse flger sin egen vej , og at farcen i Sikkerhedsrdet gentager sig .
Vi skal bare tage en tavle med til topmdet , sdan en , som de har i skolerne , og forklare , at hvis vi havde fire stemmer plus en , ville europerne bestemme .
Hvorfor ?
For med udgangspunkt i vores splittelse kan vi ikke - og jeg tnker nu p de lande , der befinder sig p hver sin flj - komme med et uhrt pres p de latinamerikanske eller afrikanske lande , s de fr os ud af kniben , for de har ogs deres vrdighed , og det er ikke acceptabelt , at nogle forsger at afpresse en ens stemme , med en holdning , der i disse lande fortolkes som fuldstndig nykolonistisk .
Derfor har vi brug for , og det er et meget elementrt regnestykke , som alle regeringscheferne vil forst , ?
<P>
( Bifald )
<P>
? vi har brug for vores stemmer plus Bulgariens .
S ville tingene se anderledes ud . Det ville desuden betyde , og nu slutter jeg , hr. formand , at Sikkerhedsrdet blev endnu mere relevant , og ikke irrelevant som den nordamerikanske forsvars- eller krigsminister , hr .
Rumsfeld , siger . Det , der gr FN irrelevant , er at sige , at vi under alle omstndigheder gr i krig .
<P>
Vi skal understrege , og det er et stor ansvar for EU , at folkeretten skal have fortrinsret frem for en forebyggende og ensidig aktion .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , en fremtrdende og del ven af mig fortller , hvordan han blev overbevist af ndvendigheden af et regimeskifte i Irak , da irakiske soldater under Iraks invasion af Kuwait anbragte kuwaitiske fanger i mandehuller , satte lg p , hldte benzin gennem lufthullerne og satte ild til dem .
F kan vre uvidende om den barbariske karakter af Saddam Husseins regime over for landets egne borgere svel som over for andre , og derfor bifalder jeg min ven og kollega , hr . Rutellis , initiativ , nr han sger at etablere en international straffedomstol for Irak .
Irak har i over 10 r vret advaret af det internationale samfund , og vores tlmodighed i sprgsmlet om afvbning er meget tyndslidt .
<P>
For De Liberale i Parlamentet er gode forbindelser mellem Europa og USA af umdelig stor betydning .
Det , at vi bekender os til flles vrdier og har konomiske og kulturelle bnd , der afspejler sig i vores militre alliance , er ting , som vi stter pris p .
Vi deler USA ' s smerte ved angrebet den 11. september , og ikke kun fordi europiske borgere var blandt dem , der s brutalt blev myrdet .
Men vi deler ikke den amerikanske prsidents opfattelse af , at krig mod Irak kan retfrdiggres p dette stadium .
<P>
Den rapport , som Hans Blix fremlagde for FN ' s Sikkerhedsrd i fredags , lgger ikke op til jeblikkelig militraktion .
Tvrtimod rapporterede han om omfattende afvbning , og sknt han erkendte , at samarbejdet ikke p nogen mde var villigt , roste han det som aktivt , ja , proaktivt .
Hans rapport viste , at inspektionerne giver konkrete resultater for vbeninspektrerne , nok til at de skulle have de ekstra mneder , der var ndvendige for at afslutte afvbningen af Irak .
At trkke tppet bort under Hans Blix ' fdder og gribe til krig nu vil vre uforsteligt for moderate overalt i verden .
<P>
Jeg vil gerne bede vores amerikanske venner om at stoppe op , om bare for nogle f jeblikke , og tnke over nogle grundlggende sprgsml .
Vil en ndring af styret i Irak bidrage til at bringe al-Qaeda-terroristerne for retten ?
Vil rystelser i en sekulr arabisk stat fremme freden mellem Israel og Palstina ?
Og vil omkostningerne ved fortsat rvgenhed , ukuelighed og tlmodighed ikke vre lavere end ved krig og genopbygning ?
Vi m ikke undervurdere skaderne ved en krig , ikke bare i form af personskader , selv om de vil blive mange og bekostelige , men ogs de diplomatiske skader , hvor sammenbruddet af forsoningsforhandlingerne p Cypern mske er det frste .
<P>
Efterhnden som krisen udvikler sig , nrmer vi os ogs et kritisk jeblik for den fortsatte trovrdighed af De Forenede Nationer og en verdensorden , der er baseret p lov og ret .
Den bemrkelsesvrdige enighed , som det internationale samfund i november nede frem til ved enstemmigt at g ind for resolution 1441 , er i fare for at falde fra hinanden .
Vi ser det lidet opbyggelige syn af pro- og antikrigskliker i Sikkerhedsrdet , der sger at vinde de ubeslutsomme lande over p deres side ved hjlp af tyrannisering , bestikkelse og afpresning .
FN ' s vrdighed og integritet str p spil .
<P>
Nr vi har fulgt FN-sporet for at opn afvbning af Irak , en afgrelse , som min gruppe hilste varmt velkommen p det pgldende tidspunkt , m USA holde sig til den multilaterale vej .
Hvis USA ser bort fra FN ' s beslutning imod en hurtig militr aktion , vil det rette et slag mod De Forenede Nationer , der kan blive ddeligt .
Det spiller ingen rolle , om man nr frem til denne afgrelse p grund af , at det ikke er lykkedes at skaffe de ndvendige ni stemmer , eller p grund af et fransk eller russisk veto .
Et veto , man gr imod , vil altid vre mindre fornuftigt end et veto , man nedlgger .
Men lov er lov , og FN-opbakning af en militr aktion m ikke omgs p grund af , at et veto er " urimeligt " .
<P>
Det ville vre langt bedre , at en afstemning om en ny resolution blev udsat , indtil man kan n frem til konsensus .
Elementer af konsensus kan let findes , hvis man blot kunne se bort fra de kunstige krav , der stilles af en p forhnd fastlagt militr kreplan .
<P>
Hr. rdsformand , De har fortalt os , at krigen stadig kan undgs .
Janustemplets port er blevet lst op , om endnu ikke bnet .
Hans Blix har formuleret de opgaver for afvbningen , der endnu skal lses , og disse opgaver kunne nedfldes i en ny resolution som klart definerede ml , der skal overholdes af Irak i de kommende mneder .
Hvis man anerkender , at Irak kun har flyttet sig s langt , som det har , p grund af truslen om militr magtanvendelse , hvorfor s ikke vedligeholde presset , indtil processen er gennemfrt ?
Hvis Saddam Hussein ikke lever op til mlene i denne resolution , s vil de diplomatiske muligheder og muligheden for inspektion vre udtmt , og det internationale samfund vil have moralsk autoritet og legitimitet til at gribe til krig .
<P>
Afslutningsvis psts det i London , Washington og Madrid , at krigen mske vil blive kort , hurtig og succesrig .
Med sttte fra FN ville dette virkelig kunne blive tilfldet , men uden den kan vi i en konflikt , der splitter det internationale samfund , befinde os p randen af endnu en hundredrskrig , der kan flde regimer langt uden for Irak .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , selv om afstemningen i Sikkerhedsrdet ikke har fundet sted p nuvrende tidspunkt , ved vi allerede nu , at uanset hvad der sker , er der kun t legitimt udfald af afstemningen , og det er en fredelig afvbning af Irak gennem inspektioner .
<P>
De personer , der ptager sig ansvaret for at g ud over dette mandat , og som ensidigt kaster sig ud i krigen , vender hele det internationale samfund ryggen .
Jeg hber , deres befolkninger vil straffe dem politisk .
Hvad angr deres trovrdighed i verdens jne , vil den uden tvivl lide meget stor skade .
Nr man udstiller sin hardpower for meget , lber man en risiko for at delgge sin softpower .
<P>
Desvrre risikerer hele det internationale samfund at blive destabiliseret gennem denne benlyse overtrdelse - material breach - af de regler , som demokratierne har levet efter siden Anden Verdenskrig .
Alligevel erklrer den amerikanske prsident skamlst , at dette er hans nske .
Det er bde krigen mod Irak og denne unilateralistiske politik , der i vores jne er imperialistisk , og som krigen er en del af , vi protesterer mod .
Og vi mangler hverken trumfkort eller allierede .
Siden afslutningen p den kolde krig har man ikke set en s omfattende fredskampagne og et s stort krav om overholdelse af international lovgivning og multilateralt samarbejde .
Det er i denne forbindelse , at Europas stemme for en solidarisk verden m og skal hres .
<P>
Vores allierede er frst og fremmest folk fra hele verden og isr befolkningerne i svel de 15 medlemslande som i de kommende medlemslande .
Dette legitimerer kun i endnu hjere grad kravet om en diskussion mellem medlemslandene og med vores partnere - inden ratificeringen af tiltrdelsestraktaterne og afstemningen om den fremtidige forfatning - om visionen for det Europa , som vi sammen agter at fremme , med henblik p at opfylde det nske , som vores medborgere har givet udtryk for .
<P>
Denne pludselige indblanding fra offentligheden , som er uden sidestykke , har uden tvivl gjort det lettere for de fleste regeringer at tage stilling mod krigen . Dette glder isr i de sydlige lande og navnlig i de alliancefrie lande , som udgr to tredjedele af FN ' s Generalforsamling .
Det er vores anden trumf .
I denne forbindelse er Colin Powells afpresning af de mest udsatte lande i et forsg p at aftvinge dem en stemme uden et folkeligt mandat latterlig og grov .
Vores sttter er personer , som hele verden endnu regner som store moralske autoriteter fra Pave Jean-Paul II til Nelson Mandela og tidligere prsident Carter samt selve FN ' s generaldirektr Kofi Annan . Det er alle personer , der med stor lidenskab og vrdighed er engageret i kampen for fred og overholdelse af FN ' s charter .
<P>
Der skal ligeledes lyde en stor ros til alle de personer , der er eksperter i international ret , som underviser p Oxford , Cambridge eller London School of Economics , og til de ca . 300 begavede spanske jurister , der alle p forhnd bengter , at en militr magtanvendelse over for Irak er lovlig .
Desuden gr vbeninspektrerne en stor indsats . De har p n gang udvist stor bestemthed over for Baghdad og samtidig stet fast over for Washington og London , der ikke har tvet med at beskylde dem for at levere forkerte informationer .
<P>
Jeg vil ogs nvne de mnd og kvinder i FN ' s kontorer , der ofte er de eneste , sammen med visse europiske reprsentanter i regionerne , der tnker p befolkningerne og de lidelser , de udsttes for i Irak , Palstina og generelt i den arabiske verden .
Ogs tak til hr . Patten for hans strke og rigtige ord her til morgen i denne forbindelse .
<P>
Et andet vigtigt element i dag er det fransk-tyske parlb , der har stet fast og derfor har mttet betale prisen for at udvise politisk mod over for dem , der er strkere .
Andre allierede har vi navnlig fundet p den anden side af Atlanten .
Vi , det vil sige den delegation af europiske parlamentsmedlemmer , der allerede begav sig til Baghdad i sidste mned , og som netop har oprettet samarbejdsforbindelser i USA ' s Kongres til et varigt samarbejde med folkevalgte fra Washington , Ohio , Californien og endda Texas .
Dette er et Amerika , der ikke nedvurderer Europa , men som tror p det , og som modtager dets reprsentanter med bne arme .
Hvad har vi s lrt af vores amerikanske venner ?
At der er 126 reprsentanter , der har stemt mod krigen , navnlig to tredjedele af demokraterne , at 130 amerikanske byer , bl.a. Washington , Philadelphia og Los Angeles , har vedtaget resolutioner , der modstter sig en militr aktion , at den store centrale fagforening AFL-CIO har udtalt sig i samme retning , at antikrigsbevgelsen ( United for Peace and Justice , Women for Peace osv . ) nr et omfang , der ikke er set tidligere inden en konflikts udbrud .
New York Times har ogs netop sagt nej til krigen .
Der er langt til den hellige union , som visse personer beskrev for os . " Georges W .
Bush har truet med at isolere de europere , der modstter sig hans pstede overherredmme . jeblikket er inde til at give hinanden hnden " , lyder det som et ekko fra kongresmedlem Dennis Kucinich , der er ordfrer for koalitionen for fred .
Og til sidst , hr. formand , lad os give vores amerikanske venner , hvad de fortjener .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , der er noget , jeg ikke forstr .
For vi forsvarer jo altid traktaterne .
I artikel 19 i traktaten om Den Europiske Union str det meget enkelt : " De medlemsstater , der er faste medlemmer af Sikkerhedsrdet , forsvarer i udvelsen af deres funktion Unionens holdninger og interesser " .
Spanien , Storbritannien , Frankrig og Tyskland skal alts forsvare en flles holdning .
<P>
Den flles holdning , der - hvad enten man kan lide det eller ej - faststtes af EU ' s statsoverhoveder , omtaler ikke et ultimatum eller konsekvenserne af en krig .
Den siger , at inspektrernes arbejde skal fortsttes .
Det er njagtigt det , der er foreslet af Frankrig og Tyskland .
Jeg kan alts ikke se , hvordan Spanien og Storbritannien i henhold til traktaten kan ignorere denne holdning .
Vi br langt om lnge i Europa udarbejde en beslutning om realiteterne i forbindelse med vores traktater .
<P>
Fru Palacio Vallelersundi , som altid har plaget os med sine forklaringer om traktaterne her i Parlamentet , br huske p , at hun har forsvaret de samme traktater , som hun som udenrigsminister har vret med til at feje af bordet .
<P>
Jeg forstr rlig talt ikke , hvorfor man frer krig , nr man har vundet krigen .
Hvorfor erklrer man en krig , man allerede har vundet uden militr magtanvendelse ?
Man m indrmme , at uden amerikanerne ville vi ikke have inspektrerne i dag .
Der ville hverken vre inspektrer eller afvbning .
Men eftersom afvbningen finder sted , og inspektrerne er til stede , er der ikke brug for at fre krig .
Hvorfor begynder man at skyde eller drbe , nr man kan f alt uden at skyde eller drbe ?
Jeg kan ikke forst det .
Vi kritiserer os selv , nr vi siger , at vi str i situationen p grund af en bestemt vilje , uanset om man er enig i denne vilje .
<P>
I jeblikket siger man , hvilket jeg stadig ikke forstr , at man vil indfre demokrati i Irak .
Det er meget godt , det er glimrende .
Men hvad gr man s i Tyrkiet ?
I Tyrkiet er parlamentet valgt .
Det er udmrket , det er demokrati , uanset om man kan lide dem , der er valgt .
Det er ikke vores problem . Men derefter indgr man en aftale med militret hen over hovedet p parlamentet , der er en demokratisk reprsentation , for at opn det , som man ikke opnr ad demokratisk vej , og man siger til befolkningen : " Der kan I se , hvordan demokratiet , som vi vil give jer , fungerer !
" Jeg fatter det ikke .
<P>
Man fortstter med at forklare , at vi f.eks. vil befri det irakiske folk .
Til kurderne i Irak siger vi : " Det bliver fantastisk , vi vil befri jer sammen med den tyrkiske hr " .
Det er den befrielse , som det kurdiske folk har drmt om i mange r . Endelig kommer de under den tyrkiske hrs kontrol !
Det finder de naturligvis fantastisk !
<P>
Der findes dog en vej til demokrati i denne region .
Denne vej gr gennem Teheran .
Det drejer sig ikke om at fre krig mod Iran , men befolkningen i Iran kmper for demokrati .
Det er det eneste folk i jeblikket , der rejser sig mod en totalitr magt .
Men dem overlader vi til sig selv .
Dem hjlper vi ikke , og bagefter erklrer vi , at vi har indfrt demokrati i de andre regioner .
<P>
Jeg mener , at vi m gre det modsatte .
Ved at hjlpe det iranske folk til at befri sig selv , vil vi vise denne region to ting .
Det frste er , at selvstndigheden og demokrati skal vindes ikke gennem militr indblanding fra et eller andet land , men gennem et nske og en beslutsomhed hos folket selv .
Det andet er , at det - hvis det lykkes dette folk at frigre sig med vores hjlp - vil vre en besked til alle religise ekstremister , alle terrorister og alle , der er fascineret af totalitr fundamentalisme , om , at " vi ved , at det er fundamentalisme , vi tager konsekvenserne , og vi bekmper den . Vi har befriet os selv " .
Dette vil vre en ekstraordinr lektion , der vil vre mere sigende end en amerikansk generals besttelse af Irak .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at vi alle m holde op med at vre blinde .
Ja , styret i Baghdad skal udskiftes ligesom styret i Saudi-Arabien , Tunesien og i flere afrikanske lande , men dette kan ikke ske gennem en militr invasion af den ene eller anden art .
Lad os opfre os som ansvarlige reprsentanter for den demokratiske verden . Lad os ikke pst , at fred kun kan herske gennem en militr intervention i Irak .
Det er ikke fred , og det hjlper ikke det irakiske folk , s de endelig kan leve i fred .
Irakerne har ret til at leve i fred , men uden en amerikansk general og uden Saddam Hussein .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua (UEN).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , USA er et stort demokrati . De har givet meget .
Og hvis man ser p de seneste 50 r , er der ingen , der glemmer den afgrende rolle , amerikanerne har spillet for at forsvare friheden .
Det er derfor , jeg ngter at stte mig selv i et dilemma , hvor jeg skal tage stilling til , om jeg er med eller mod amerikanerne .
Det ville vre en tbelig holdning .
<P>
Nr dette er sagt , og fordi vi nrer respekt for USA , har vi p samme mde ret til at sige til dem , at de tager fejl , og at det skridt , de har taget i dag , kun kan medfre meget alvorlige konsekvenser i fremtiden .
Sagen er , at der enten findes internationale regler , som enhver nation skal bje sig for , eller ogs m vi overveje , om vi har taget et stort skridt baglns og givet magt forrang over lovgivning i fremtiden .
S snart man har magt , er man den strkeste , og s har man ret til at gribe ind . I dette tilflde opfordrer jeg Dem til at ndre FN ' s charter , sdan at det fremover bliver lovligt for de strkeste at intervenere , nr dette forekommer ndvendigt for at forsvare deres egne generelle og vitale interesser .
<P>
USA var offer for et forfrdeligt overfald .
De har alts ret til at forsvare sig .
De har ret til at svare igen .
Men hvem er ansvarlige for disse attentater ?
Al-Qaeda-netvrket ?
Har vi fet bevis p forbindelsen mellem al-Qaeda og Irak ?
Svaret er nej .
Der er intet bevis .
Derfor er det ndvendigt , at USA , inden de kaster sig ud i denne militre operation , giver os reelle og dybtgende grunde til , at de vil intervenere .
Hvis det drejer sig om at ndre landkortet i denne region , vil jeg med det samme sige , at det vil f uoverskuelige konsekvenser , og at man p denne mde vil fostre en ny generation af terrorister og skabe et varig brud mellem den muslimske verden og resten af verden .
Og dette er yderst bekymrende .
<P>
Det er derfor , at vi i vores gruppe er enige om , at alt br prves for at finde en lsning p dette problem gennem afvbning .
Men nr dette princip er fastslet , er det ikke her i Parlamentet , beslutningerne kan trffes .
Der er noget sympatisk og noget surrealistisk i vores forhandlinger .
Men ikke desto mindre har vi ret til at sige vores mening . Jeg vil sige , at hvad angr den franske delegation - navnlig mig selv , selv om jeg p ingen mde er afhngig af regeringen - sttter vi den franske prsidents holdning om , at man med alle midler m modstte sig en militr operation .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , Irak-debatten er prget af et besynderligt modstningsforhold .
Fra Irak meldes der om kontakter mellem hjtstende reprsentanter for Baath-styret og den irakiske opposition .
Den nrmeste kreds omkring Saddam Hussein forbereder sig tydeligvis p , at " angstens republik " falder .
Man forsger som sidste udvej at redde sit eget skind ved allerede nu at varsle opstand i tilflde af militr intervention fra amerikansk side .
<P>
Og hvordan lyder s meldingen fra EU ?
En rkke store medlemsstater arbejder hrdt for i politisk henseende at bevare status quo i Irak .
FN ' s vbeninspektrers indsats skulle , ogs uden at der er fastsat en klar tidsfrist for deres mandat , vre tilstrkkelig til at holde det irakisk styre i tmme .
Hvad er baggrunden for den politiske goodwill , man indrmmer den ndeslse tyran Saddam Hussein ?
I den lidende irakiske befolkning er der afgjort ringe forstelse for den uansvarlige holdning , visse europiske lande indtager .
<P>
Lige s negativt m man vurdere de politiske omkostninger , der er forbundet med Vestens konflikt med Irak . De transatlantiske forbindelser er under alvorligt pres , der ses alvorlig splittelse i EU og en begyndende splittelse af det internationale samfund inden for FN ' s rammer .
Og alt dette p grund af en blodtrstig megaloman , som i revis klart har ngtet fuldt ud at efterleve FN ' s resolutioner .
Et sdant scenario kan kun anspore lignende diktatorer til at g deres egne veje , nr det glder vbensprgsmlet .
<P>
Kan EU ' s medlemsstater stadig n at redde stumperne , nr det glder Irak-konflikten og den splittelse , den forvolder ?
Efter min opfattelse er svaret ja .
For det frste br EU snarest g i brechen for , at der faststtes en klar tidsfrist for den indsats , FN ' s vbeninspektrer yder i Irak , og vel at mrke en tidsfrist , som klart tager hensyn til muligheden for vbnet intervention .
I sidste ende er det kun den nuvrende militre magtudfoldelse i Golf-regionen , som tvinger Saddam Hussein til et vist samarbejde med FN ' s vbeninspektrer .
Samtidig br EU ' s medlemsstater omsider vise interesse for Iraks fremtid i svel politisk som social og konomisk henseende , for der findes reelle alternativer til Saddam Husseins styre og " angstens republik " .
Jeg imdeser med interesse det grske formandskabs initiativer , hvad angr de to her anfrte forhold .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen (NI).">
Hr. formand , mine damer og herrer , modstanden mod den ulovlige forebyggende krig , som den angelsaksiske verden agter at udlse , styrkes hver dag bde i offentligheden , som det ses i meningsmlingerne og af demonstrationerne , og i FN ' s Sikkerhedsrd .
Frankrigs , Tysklands og Ruslands diplomatiske beslutsomhed br f de ansvarlige politikere i Storbritannien og USA til at tnke sig om .
<P>
Krig er krig , optakt til krig er ikke krig .
Nr man str over for risikoen for , at verdensfreden delgges , er det ikke en skam - tvrtimod , p trods af den homeriske tale og de anvendte midler - at modstte sig en s uretfrdig handling , der bde er i direkte strid med menneskerettighederne og yderst farlig .
Gr USA ikke i krig , er det ikke en absurd tanke , at et samlet Europa-Parlament - hvorfor ikke - kunne foresl komiten i Oslo at tildele George W . Bush Nobels fredspris , fordi han havde bidraget til at n de af FN fastsatte ml i Irak uden udgydelse af blod eller trer og sledes p vegne af sit folk hjembragt en stor fredelig sejr .
<P>
Hvis det desvrre ikke gr sdan , og hvis det ulykkelige irakiske folk , og navnlig brnene , bliver ofret til krigens dmoner , vil konsekvenserne blive dramatiske .
Chokket vil samle det ondes krfter overalt p jorden .
Og hvad vil for resten vre den nste etape for en bebudet ndring af sammenstningen i Mellemsten ?
Vil Iran , Syrien eller andre vre det nste ml for supermagtens vben , fordi der i fremtiden ikke er grnser for den strkestes lov ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , det er en meget srlig dag for mig i Parlamentet . Jeg har hrt indlg fra hr .
Cohn-Bendit og hr . Le Pen , som jeg ikke synes , jeg kan skelne fra hinanden .
<P>
Siden vi sidst drftede Irak-krisen , er risikoen vokset .
Det tydelige problem str tilbage , at Saddam stadig forsger at trkke tiden ud .
FN ' s krav om afvbning , der klart og entydigt er udtrykt i resolution 1441 , er i dag stadig ikke opfyldt .
Det er sandheden om den situation , vi str over for . Vi erkender , at situationen er farlig og eksplosiv , men lad os gre det klart , at den forbliver farlig og eksplosiv p grund af , at det irakiske regime stadig viger udenom , og desvrre ogs p grund af adskillige europiske regeringers smarte manvrer .
<P>
Disse regeringer synes at have tabt det grundlggende problem af syne , som str p spil her , nemlig den meget reelle trussel , som regimet i Baghdad frembyder for fred og sikkerhed i Mellemsten , ja , i hele verden .
Lad os selv p dette sene tidspunkt ikke glemme , at Saddam ngter at forklare , hvad der er sket med lagrene af kemiske vben , biologiske vben og nervegasser , som blev opdaget af FN-inspektrerne i 1998 .
Medmindre verdens demokratier er parat til at tale med n stemme om ndvendigheden af jeblikkelig og betingelsesls afvbning , er der ingen tvivl om , at Saddam Hussein vil fortstte ad den vej , han er slet ind p nu , og lege katten efter musen med FN i det uendelige .
<P>
Jeg m sige , at begivenhederne i de seneste mneder ogs har vist to vigtige sandheder for os her i Parlamentet og for Europa mere generelt . For det frste er det farligt for os selv at underminere enheden i NATO .
Visse antiamerikanske stemmer i Europa har givet udtryk for deres foragt for alt , hvad der er amerikansk , og vi fr nok mere at hre af dette under debatten .
Vi har ogs set nogle politikere i Europa , der er parat til at svkke NATO og den transatlantiske alliance under deres forsg p at udvikle Europa til en slags modmagt eller modvgt snarere end en allieret for USA .
<P>
Lad mig gre det krystalklart p de britiske Konservatives vegne , at vi beslutsomt str bag NATO som grundlaget for vores sikkerhed og vores forsvar .
Jeg gr ingen undskyldning for at gentage vores tro p NATO og den vrdi , vi tillgger vores partnerskab med USA .
Jeg mener , at det , Frankrig , Tyskland og Belgien har gjort , nr de har ophidset til splittelse inden for alliancen vedrrende det afgrende sprgsml om Tyrkiets sikkerhed , simpelthen er dybt beklageligt .
De kommende dage vil blive en prve p det internationale samfunds vilje og De Forenede Nationers trovrdighed . Men lad der ikke herske nogen tvivl om flgende : Ansvaret for at undg krig ligger helt hos Saddam Hussein , og det er op til ham at vlge freden .
<P>

( Bifald fra hjre )


<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , jeg er sikker p , at ingen er uenige i bemrkningerne fra rdsformanden og Grkenlands udenrigsminister , hr . Papandreou , og fra kommissr Patten .
Jeg vil blot tilfje , at i denne srlige situation er manifestationerne af den offentlige mening og de europiske borgeres demonstrationer yderligere politiske elementer , som man er ndt til at tage hensyn til .
<P>
Den 11. september 2001 sluttede alle nationer og regeringer og Europa op om USA , da landet blev udsat for terrorangreb .
I dag er alle nationer i Europa , om end ikke alle regeringer , imod denne formlslse , undvendige krig .
Hvis jeg skal lne fra den gamle beskrivelse af krisen i Mesopotamien , er man i frd med at skabe et politisk babelstrn , og det vil vre en fordel , hvis denne form for politik bringes til ophr . Den manglende enhed mellem De 15 skaber bivirkninger , nr vi skal hndtere kriser .
Samtidig skal Europa i forbindelse med kandidatlandene , som er ret forskellige med hensyn til muligheden for en ensartet holdning , vre omhyggelig , nr vi skal opbygge fremtiden i konventet , som skal stbe fundamentet i form af en forfatning , s vi ikke forrsager interne sr , der ikke kan heles .
Vi nsker at forene De 25 , De 28 , eller hvor mange vi end er , om en ny strategi for et fredens og samarbejdets Europa , et Europa , der arbejder for demokratiske fremskridt verden over , den skaldte kriseforebyggelses- og -styringspolitik . Nr krisen er overstet , nsker vi ikke at skulle beslutte , hvordan vi hndterer problemet med flygtninge , drbte osv .
<P>
Jeg skal erindre om , og her er alle de lrde enige , at der er to modsatrettede strategier i USA : Der er en strategi for , hvordan USA skal leve sammen med resten af verden , og der er en anden strategi med en teokratisk hldning , hvor USA forsger at bestemme historiens gang p grundlag af en subjektiv evaluering af de internationale interesser .
<P>
Jeg vil gerne erindre alle - og der er mange - der har en teori om , at FN mere eller mindre har udspillet sin rolle , om , at FN er udtryk for situationen ved slutningen af Anden Verdenskrig , og at der nu er behov for nye sammenstninger , der afspejler den nye situation .
Vi m erkende , at de internationale konventioner skal afspejle den nye situation ud fra grundige overvejelser og ved hjlp af procedurer , der ikke forrsager splid .
<P>
Det er ogs vrd at gentage nogle af de sprgsml , som vi i EU lgger vgt p .
Vi talte med n stemme om det palstinensiske problem .
Og alligevel fulgte man ikke vores flles opfordring .
Vi talte med n stemme om Irak , om embargoen mod det irakiske folk .
Og igen fulgte man ikke vores flles opfordring .
Derfor m vi erkende , at der er behov for udholdenhed p et tidspunkt , hvor vores politikker vil kunne fre til praktiske resultater , som ikke igen skaber nye kriser .
<P>
Mine damer og herrer , vi befinder os i en vigtig fase , men jeg tror , at alle kriser rummer kimen til en ny standard .
Vi m fortlle vores amerikanske venner , at deres opfattelse medfrer problemer , problemer , som ikke engang er i USA ' s interesse .
De metoder , som Donald Rumsfeld benytter , som , efter hvad jeg hrte i morges , begyndte at pille den britiske premierminister fra hinanden , fordi han bad om nogle flere dage til inspektrerne , er en farlig vej at g .
<P>
Mine damer og herrer , Parlamentets budskab br vre , at vi nsker en fredelig lsning p de internationale problemer , at vi nsker at lse problemerne p fredelig vis ved hjlp af procedurer , der baner vejen for demokrati verden over .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , i mit hjemland Sverige var der i gr en prst , der foreslog , at man for at undg krig skulle lade Saddam Hussein snigmyrde .
Det er mske et noget mrkeligt budskab fra en reprsentant for den svenske kirke , men iden om kongemord i folkets tjeneste er ellers ganske gammel .
En del af os har sikkert selv i al hemmelighed tnkt denne tanke , men den slags mord kan naturligvis ikke begs .
Det strider imod international ret .
<P>
Ikke desto mindre ville krigen mske kunne stoppes , hvis Saddam Hussein gik af eller drog i eksil .
De igangvrende forhandlinger i det arabiske samfund for at form Saddam Hussein til at g af er vldig interessante .
Vi hber naturligvis p , at en international domstol vil kunne stille Saddam Hussein til ansvar for hans forbrydelser .
<P>
Hvis man kunne skrue tiden tilbage , var der meget i Irak-konflikten , som kunne vre gjort anderledes .
Det arabiske samfund skulle have vret involveret langt tidligere i forhandlingen om hele Mellemstens fremtid .
USA , EU og FN ' s Sikkerhedsrd burde have vist strre engagement i at lse konflikten mellem Israel og Palstina .
Fredsforhandlingerne skal i gang igen , ellers vinder vi aldrig kampen mod terrorismen .
<P>
Nu buldrer krigstrommerne .
Den Liberale Gruppes opfattelse er stadig , at vbeninspektrerne skal have lov til at fortstte , s lnge deres indsats giver mening , og s lnge de gr fremskridt .
De fremskridt , som gres , beror ikke p , at Saddam Hussein er blevet samarbejdsvillig , men p resolutionerne og truslen om militr vold .
Vi m aldrig glemme , at det er Saddam Hussein , som skal bevise , at han ikke har vben , ikke FN , der skal finde dem .
<P>
Forhbentlig kan krig endnu undgs .
Det er vores opfattelse , at hvis der skal trffes nogle militre beslutninger , skal de trffes af FN ' s Sikkerhedsrd .
FN er dog alvorligt splittet i dag .
Den studehandel , som finder sted for at overbevise lande om at stemme ja eller nej i Sikkerhedsrdet , er patetisk og skader hele verdenssamfundet .
Nr de permanente medlemmer skndes , overlader man disse svre beslutninger til lande som Ghana , Cameroun og Angola .
Det er urimeligt og skrmmende , og det undergraver FN ' s trovrdighed .
En reel reform bliver s meget desto mere ptrngende .
FN er splittet , NATO er splittet , EU er splittet , og de transatlantiske relationer er skadede .
Den eneste , som glder sig over dette , er diktatoren i Baghdad .
<SPEAKER ID=28 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , hvad gr denne krig ud p ?
At vide det er jo forudstningen for at kunne stoppe den .
Men i takt med at vbeninspektrerne har succes med deres arbejde , skifter formlet med krigen .
Nu hrer jeg ogs fra min gode kollega , Malmstrm , at det handler om at udskifte diktatoren i Baghdad .
Undskyld , jeg troede , at det gik ud p at afvbne Irak og delgge deres massedelggelsesvben .
Nu kan jeg s forst , at FN skal trde langt ud over rammerne for sine befjelser og udskifte regimer , som vi ikke bryder os om .
<P>
Vi bryder os ikke om Saddam Hussein .
At man er imod krigen , er ikke det samme som at vre ven med Saddam Hussein , eller ven med Le Pen for den sags skyld . Eller ven med Girac .
Jeg er ikke venner med nogen af dem , men det viser jo bare , hvor bred den anti-krigsbevgelse er , og hvor snver den bevgelse , der er for krigen , efterhnden er ved at blive .
<P>
Hvis det drejer sig om regimeskifte , m jeg sprge : hvor er EU henne , nr det handler om at tage imod flygtninge fra det diktatur , man nsker at standse ? Hvor er EU henne , nr folk flygter fra den rdselsfulde diktator , min kollega Evans beskrev ?
Hvorfor smider vi de flygtninge tilbage i hnderne p det regime , vi nsker at skifte ud ?
Hvorfor sttter vi ikke demokratiske bevgelser i Iran , njagtigt som min kollega Cohn-Bendit sagde ?
<P>
Jeg vil stoppe her , for jeg har ikke mere taletid .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , USA har i de seneste 10 r , siden Golfkrigen , arbejdet p at udvikle " alle bombernes moder " .
Europa har i samme periode med tlmodighed og diplomati sgt at udvide Unionen .
Der er tale om en symbolsk og tydelig forskel .
Skulle Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen bre det endelige ansvar , kunne EU optrde med myndighed til fordel for verdensfreden og den internationale retsorden .
Det er imidlertid ikke tilfldet .
Det er ikke kun vrdier som demokrati og menneskerettigheder , der forener EU , men ogs viljen til ved samarbejde at sikre freden og etablere en international orden .
<P>
Er krigen mod Irak allerede indledt ?
Eller er krigen mod Irak egentlig aldrig ophrt siden den frste Golfkrig , og har striden om overherredmmet i Mellemsten sledes blot net en ny fase ?
Historien vil besvare det sprgsml .
Saddam Husseins styre blev siddende efter det militre nederlag til den internationale koalition , men blev holdt i skak ved en ndesls embargo , som betd , at befolkningen sultede , mens styrets magt over den forblev usvkket .
Vbeninspektrernes indsats var de frste fire r ikke effektiv med hensyn til at sikre Iraks afvbning , men fungerede som efterretningstjeneste for de stater , der udsendte og betalte egne eksperter og spioner .
USA og Storbritannien kunne efterflgende bombe Irak med strre succes .
Det nye hold vbeninspektrer under FN ' s ledelse og med Hans Blix i spidsen , som stttes af truslen om militr intervention , har til gengld kunnet fremvise resultater .
Derfor br vi fortstte ad den vej , og vi br samle de europiske lande om dette standpunkt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Queir (UEN).">
Hr. formand , det sidste , vi nsker at se i disse urolige tider , er det irakiske regime fryde sig over den helt ubegribelige uenighed i FN , de nsten uoverstigelige problemer for NATO eller umuligheden af nogen forstelse overhovedet mellem De 15 om denne krise .
<P>
Faktum er , at det irakiske regime efter mere end 10 r og 17 FN-resolutioner stadig ikke vil tage skridt til at delgge sine ulovlige vben .
Denne gang vil Saddam Hussein imidlertid ikke kunne blive ved med at udfordre international ret .
Selv om det kan lyde naivt , hber vi , at det stadig kan lade sig gre for FN at n frem til en beslutning , der kan f Irak til at lade sig afvbne frivilligt stillet over for kendsgerningerne .
Vi vil dog samtidig gre det klart , at vi ikke vil forholde os neutrale i tilflde af en konflikt .
Vi vil altid st p demokratiets side , ikke p tyranniets .
<P>
Vi str ogs p den internationale rets side , for vi forlanger umiddelbar og betingelsesls opfyldelse af FN ' s 17 resolutioner om afvbning af Irak .
Vi str sammen med dem , der ved , at den kollektive sikkerhed har en pris , og at vi ikke blot kan gre dem til fjender , der betaler prisen for at opretholde den eneste trussel , som Saddam anerkender og frygter - de mere end 200.000 soldater i felten .
<P>
Endelig er vi , hr. formand , ud over af alle de anfrte rsager ikke neutrale , fordi vi mener , at det er vores pligt altid at st sammen med vores allierede i bde gode og vanskelige tider .
Hvorfor det ?
Det er meget simpelt , hr. formand .
For at vi , hvis vi en dag skulle st over for en direkte trussel , ogs kan krve deres solidaritet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux (EDD).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis ikke udsigten til en ny tragedie , der kommer til at koste mange menneskeliv , hjemsgte vores tanker i dag , ville vi sige , at denne krise p glimrende vis viser verden , som den er .
Den afslrer sledes sandheder , som tilhngerne af nationalstaterne lnge har vret ene om at ppege , og som nu pludselig er ved at indtage en plads blandt selvflgeligheder .
<P>
Den frste selvflgelighed er , at aktrerne i internationale anliggender ikke er blokke eller bestemte dele af civilisationer , der i hast er opdelt for at passe ind i en imperialistisk og i vrigt svagt racistisk verdenssammenhng .
De sande aktrer er fortsat nationalstaterne .
Der er ikke lngere et samlet internationalt samfund , ligesom der ikke er et samlet vesten eller i vrigt et samlet Europa .
Vesten , det skaldte internationale samfund og Europa er dybt splittet i denne krise .
Det samme er i vrigt sten , som den uheldige Huntington s dumt har kaldt " den muslimske verden " , men som bde omfatter lande , der gr ind for krigen - som Kuwait - og lande , der er modstandere af krigen - som mange arabiske lande - eller endda neutrale lande som Pakistan .
Europa er selvflgelig ikke mere samlet , eftersom man i denne ynkelige forsamling , der tilsyneladende har indget aftale om en latterlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , finder bde de mest gloende tilhngere af den amerikanske linje og de mest beslutsomme modstandere .
Kort sagt har alle nationer i Nord som i Syd selv truffet afgrelse uafhngig af enhver form for hbls solidaritet . Det er alts ikke udelukkende den ensomme angelsaksiske ridder , der retter det drbende slag mod den gamle multilateralisme , der var s moderne i det 20. rhundrede .
Nej , tilbage er kun nationalstaterne , og vi er glade for , at beviset herp er s klart .
<P>
Og hvilken demonstration af Amerikas gte ansigt , eller skulle man snarere sige USA ' s ansigt , for det er ganske rigtigt uacceptabelt , at dette land foregiver at tale p vegne af et kontinent , som Chile meget modigt netop har ppeget .
I virkeligheden forsvarer USA blot egne interesser p et meget trivielt niveau . Men heller ikke det er s sikkert , eftersom vi ser en lille indflydelsesrig og magtsyg klike g p krigsstien , hvilket ligger i selve imperiets natur .
Som vi altid har sagt , er imperiet lig med krig .
S nationerne er den eneste mulige vej mod en ikke-totalitr forening af verden .
<P>
Med hensyn til Frankrig viser krisen ogs , hvad landet str for , og at tiden aldrig vil ndre dette . Frankrig er det eneste sande vrn mod frihedsimperier , som er et andet ord for frihed ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , bde her i Parlamentet og i FN lader det uundgelige valg til at st mellem en krig med eller uden Sikkerhedsrdets godkendelse og den svage , men tiltalende holdning , at man skal bede om mere tid til inspektionerne . Det skal siges , at de , der har denne holdning , i vrigt sttter sig til briternes og amerikanernes militre pres p Saddams styre og faktisk gr inspektionerne til et ml i sig selv , selv om de naturligvis godt ved , at Hans Blix og hans mnd vil have svrt ved selv at afvbne Saddam .
Alligevel var der her til morgen mange parlamentsmedlemmer , som fordmte Saddams styre og krvede demokrati og frihed til irakerne .
<P>
Vi radikale er ligesom flere hundrede andre offentlige personer og parlamentsmedlemmer fra utroligt mange lande overbeviste om , at der stadig er tid til og mulighed for et andet scenario , nemlig at diktatoren i Baghdad gr i eksil , hvilket ville vre den eneste reelle mde at undg en krig p .
Det er et scenario , som nogle af de arabiske regeringer i omrdet har arbejdet p i et stykke tid , og som EU netop kunne tage op i forbindelse med Sikkerhedsrdets kommende resolution .
<P>
Desuden er der situationen i Irak efter Saddam , og den var der ingen , der talte om i dag . Efter vores opfattelse br dette scenario ledsages af , at FN srger for en overgangsadministration i Irak i mindst to r .
Kun en FN-administration kan accepteres og kan vre med til at bringe et land , der er underkastet et af de mest grusomme diktaturer , p rette spor igen .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg hber , at Europa endnu en gang kan tale med n stemme p dette grundlag .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , det er blevet sagt her , at der er sket visse fremskridt i afvbningen , selv om det er vanskeligt at mle betydningen af disse fremskridt relativt , for forpligtelsen til at bevise , at massedelggelsesvbnene er blevet delagt , er ikke blevet opfyldt .
<P>
Vi skal huske , at inspektrerne ikke er privatdetektiver , de er ikke Sherlock Holmes ' lrlinge - de indsamler simpelthen information .
Men vi accepterer , at der er sket fremskridt .
Hvorfor ? Simpelthen p grund af det internationale pres , hvis sidste mulighed er at anvende magt .
Vi skal huske , at inspektrerne ikke forlod landet i 1998 af egen fri vilje , men fordi de blev smidt ud , fordi styret mente , at faren var drevet over .
<P>
Og vi skal huske ofrene , de tusindvis af mennesker , der dde under ruinerne af tvillingetrnene , de titusindvis af mennesker , der er blevet udryddet i Irak , fordi de var uenige med styret , eller simpelthen fordi de tilhrte en anden minoritet . Vi skal huske de hundredtusindvis , som er draget i eksil for at overleve .
Jeg formoder , at vi alle er enige i , at vi skal gre , hvad vi kan , for at de internationale terrororganisationer ikke fr adgang til disse massedelggelsesvben .
Jeg formoder , hr. kommissr , at der ikke hersker tvivl om det .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at alle , undtagen Saddam Hussein , indtil videre har handlet med den strste respekt af international lov .
Hvis beslutningerne og afstemningerne i FN ' s Sikkerhedsrd bliver udsat , er det netop for at n en aftale , der gr det muligt for os fortsat at respektere international lov og faststte konkrete betingelser for afvbningen og prcise datoer for , hvornr de skal vre opfyldt , for som Det Europiske Rd udtalte , kan inspektionerne ikke forlnges i al evighed .
<P>
I denne henseende er EU ' s medlemsstaters flles linje desvrre blevet brudt , og vi er ndt til at anmode hr . Papandreou og kommissr Patten om , at de bliver ved med at forsge at opn en aftale , selv om vi ved , at det ikke er nogen nem opgave .
Og denne aftale skal , hr. formand , baseres p medlemsstaternes vilje til konsensus , p respekt for andres mening , p ikke at forsge at ptvinge andre fait complis-politikker og afst fra kategoriske holdninger .
At sige " aldrig mere " frer os ingen steder .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand for Rdet , frst vil jeg gerne takke det grske formandskab for alle dets bestrbelser og vellykkede foranstaltninger , der havde to forml : at undg krig og fremstille EU med en flles front og en flles politik .
Mine bedste lyknskninger til Dem , hr. rdsformand , med Deres succes , Deres store succes med at skabe enighed i EU om en flles holdning i Bruxelles den 17. februar . Det er ikke formandskabets fejl , at den spanske premierminister hr .
Aznar , eller Anzar , som hans ven hr . Bush ynder at kalde ham , fem dage senere brd denne aftale og tog afstand fra EU ' s flles holdning for at tage af sted til den amerikanske prsidents ranch og hjlpe med forslaget til en resolution fra Sikkerhedsrdet , hvori man erklrer Irak krig .
<P>
Hr. formand for Rdet , De m undskylde , at jeg fortstter p tysk .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , trusler om afstraffelse br altid vre s trovrdige , at det ikke bliver ndvendigt at eksekvere straffen .
Den massive militre tilstedevrelse omkring Irak og Bushs retorik har da ogs omsider haft effekt i forhold til Saddam Hussein .
Med t samarbejder han med vbeninspektrerne og tilintetgr vben , han hidtil har pstet ikke at vre i besiddelse af .
Det er sledes naivt at tro , at Saddam Hussein kunne kaldes til orden udelukkende ved anvendelse af diplomatiske henstillinger .
<P>
Ikke kun for Saddam Hussein , men ogs for prsident Bush selv er den militre trussel imidlertid blevet s reel , at han ikke lngere mener , det er muligt at undslippe .
At beordre tilbagetrkning af en kvart million soldater fra Irak-omrdet , mens Saddam Hussein fortsat er ved magten , betragtes af den amerikanske prsident som vanrende og sges da ogs undget med alle midler .
Han sger sgar at kbe medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd primrt for snarest at kunne ivrkstte et angreb .
Bush og Blair er nu fanget i deres egen retorik og deres manglende evne til ad diplomatisk vej at mobilisere den forndne sttte .
Uden mandat fra Sikkerhedsrdet har de valget mellem to onder : at forholde sig passivt , og dermed tabe ansigt , eller at ivrkstte en militr aktion uden om FN ' s Sikkerhedsrd med de negative flger , det mtte have .
En ensidig militr intervention vil medfre ustabilitet af hidtil usete dimensioner og vil i alvorlig grad vanskeliggre genopbygningen af Irak .
Mens Saddam Hussein selv tilintetgjorde raketter i Irak , anbragte han en bombe under FN , NATO og EU , hvilket var muligt , fordi vestlige ledere optrdte uansvarligt .
<P>
Siden Berlinmurens fald har EU ' s medlemsstater frst og fremmest vret optaget af at fremme egne interesser og egen prestige , og det er ikke blevet til meget med en flles udenrigspolitik .
Europa br fre en politik , som sikrer , at presset p Saddam Hussein opretholdes , og man br afgjort ikke overilet skride til krig .
Vi br prcisere , hvilke krav Saddam Hussein konkret skal opfylde inden for en tidsfrist , som vbeninspektrerne anser for rimelig .
Kun FN kan sikre , at Saddam Hussein adlyder , sledes at det ikke bliver ndvendigt at eksekvere straffen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Nar (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. kommissr , USA troede , at de kunne manipulere med FN og opn godkendelse til deres rovkrig i Irak .
Men FN strittede imod , verdensopinionen nsker ikke denne krig .
Retfrdigheden ngter at give efter for de fanatiske fundamentalister , der i nogen tid har regeret i Washington .
Det irakiske folk er uskyldigt .
Hvorfor skal de bombes igen , nr de s lnge har lidt under en ondsindet embargo ?
<P>
Denne krig vil kaste os ud i en konflikt mellem civilisationerne .
Denne gang er det ikke islamiske fundamentalister , der fremprovokerer konflikten , men den amerikanske regering .
Reaktionerne vil vre forfrdelige .
Fra moskeen Al-Hazar , der er den muslimske verdens hjsde , opfordrede man i gr til hellig krig mod amerikanerne .
I Sikkerhedsrdet nedlgger Frankrig og Rusland veto .
Vi m sttte freden .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne takke kommissr Patten for den hje kvalitet i hans tale samt de mange kolleger , der utvetydigt har talt for en afvbning af Irak gennem inspektioner og ad fredelig vej .
<P>
Barbari kan ikke fjernes med barbari . Men krig er , om man nsker den eller ej , en form for barbari .
Det er ogs et forldet middel til at lse konflikter .
For mere end et r siden kaldte USA ' s prsident et vist antal stater for slyngelstater , fordi de var mistnkt for at rde over massedelggelsesvben til angrebsforml og derfor truede verdensfreden .
At destruere massedelggelsesvben er uden tvivl et nskvrdigt ml , som vi alle skal forflge inden for rammerne af FN og navnlig inden for rammerne af en ikkespredningstraktat .
Men hvordan forklarer man befolkningerne i de stater , der kaldes slyngelstater , at massedelggelsesvben er en drlig ting , nr det er dem , der har dem , og en god ting , nr de tilhrer de skaldte venligsindede stater ?
De venligsindede stater befinder sig navnlig i Europa , men det er ogs USA , hvis hr er parat til at anvende samme massedelggelsesvben , det vil sige taktiske atomvben , i den krig , de vil starte i Irak .
Selvmodsigelsen er total , og med hensyn til international ret er det et ekstra minus i den amerikanske regerings bog .
<P>
Hvis jeg skulle anvende Bushs latterlige diskurs , vil jeg sige , at den amerikanske stat er en superslyngel .
Men det gr jeg ikke . Det ville vre en fornrmelse mod den amerikanske befolkning , og jeg nsker ikke at g over til fornrmelser .
Sledes havde vi i sidste uge mulighed for at mde amerikanske folkevalgte , der benlyst var imod anvendelse af magt .
De demonstrerer mod krigen med deres medborgere , og de er efter min mening i stort flertal i offentligheden .
<SPEAKER ID=41 NAME="Camre (UEN).">
Hr. formand , alle de smukke ord om , at Saddam Hussein m afvbnes , at det irakiske folk har ret til frihed , lyder mrkeligt tomme i en situation , hvor alle ved , at Saddam Hussein ikke drmmer om at afvbne , g i eksil , endsige om at give det undertrykte irakiske folk dets frihed .
Europas historie fra 1930 til 1939 er historien om et Europa , som trin for trin gav op over for Hitlers ekspansioner og aggression .
" There will be peace in our time " , sagde Chamberlain , da han kom tilbage fra mdet med Hitler i Mnchen i 1938 .
I dag siger vor tids Chamberlains , at Saddam Hussein kan afvbnes af vbeninspektrerne .
Hvis det er sandt , hvorfor har vi s ikke gjort det for lngst ?
Vi glemmer ogs , at de vben , som truer verden uden for Irak , og som vi vil fjerne , ikke er de vben , der undertrykker det irakiske folk - det klares let med konventionelle hndvben .
<P>
Krigen mod Saddam Hussein skal vre en befrielseskrig .
Det drejer sig om at demokratisere de arabiske lande .
Demokrati og konomisk udvikling er det eneste vrn mod terrorister , men EU ' s indsats har i de sidste 12 r , siden vbeninspektionerne startede , vret at sikre vores fredelige sameksistens med diktatoren .
EU m besinde sig og g langt mere aktivt ind for de arabiske folks friheder og sociale udvikling .
S lnge vi kun har ord at tilbyde , er vi magteslse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk (EDD).">
Hr. formand , i 1950 vedtog Generalforsamlingen resolution 377 med titlen " Uniting for Peace " ( At forenes for freden ) , som fastslog , at nr visse betingelser er opfyldt - f.eks. nr Sikkerhedsrdet ikke kan fungere - " the General Assembly shall consider the matter immediately with a view to making appropriate recommendations to Members for collective measures " ( skal Generalforsamlingen straks overveje sagen med henblik p at fremstte passende anbefalinger til medlemmerne om kollektive foranstaltninger ) .
Jeg vil meget gerne have , at det grske formandskab fremmer den ptrngende ndvendige sammenkaldelse af et sdant srligt mde i Generalforsamlingen ved et eller flere europiske lande i overensstemmelse med chartrets artikel 20 for at komme med anbefalinger med henblik p opretholdelsen af international fred og sikkerhed .
Hvis USA fr lov til at fre en ensidig krig , vil vi mske snart se Kina invadere Taiwan og Rusland prve at oprette endnu en Sovjetunion .
Derfor anmoder jeg det grske formandskab om at sammenkalde til mde i Generalforsamlingen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , den verdensomspndende uenighed omkring Irak , hvor to forskellige opfattelser af de internationale forbindelser modstilles , deler Europa i to .
Krisen fjerner alle illusioner og stiller os ansigt til ansigt med realiteterne .
Den minder dem , der skulle have glemt det , om , at nationalstaterne fortsat er de diplomatiske og strategiske aktrer , at disse naturligvis - nr deres holdninger stemmer overens - kan handle effektivt sammen p tvrs af regeringer , og at Unionen ikke er en politisk enhed .
Nr Europa er s synlig i denne krise , skyldes det ikke mekanismerne i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men en rkke staters politiske vilje .
USA ' s mest trofaste sttter svel som de hrdeste modstandere er europere .
<P>
Konventet m alts drage konsekvenserne af denne tilbagevenden til virkeligheden .
Ingen br lngere overveje at gennemtvinge en flles altomfattende udenrigspolitik .
Det ville vre et skridt mod ensretning frem for selvstndighed for Europa .
Det er ndvendigt , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik tilpasses til virkeligheden , at den bidrager til at harmonisere de nationale diplomatier , der hvor der er enighed , men lader dem handle separat , nr det ikke er tilfldet , og at den aldrig forsger at pdutte dem en kunstig og uduelig pseudokonsensus , for dette vil skade Europa .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi i disse dage kan konstatere , at definitionen af interesser alene fra et nationalt synspunkt er en fejlfortolkning for de europiske stater i den nuvrende strrelsesorden , for man er ikke i stand til at stte nationale interesser igennem i sdanne globale konflikter .
<P>
Vi ser det nu i den tragiske situation for den britiske premierminister , der har stttet den amerikanske side s trofast og nu muligvis sakker agterud , fordi han ikke kan levere nogen passende resultater . Dette kan man ogs betragte med en vis grad af kynisme .
For n ting er fuldstndig klart : Den , der ikke overholder artikel 11 i Nice-traktaten og dermed krnker EU ' s interesser med henblik p at opn flles holdninger , vil heller ikke i denne konflikt hre til vinderne . Og det , hvad enten vedkommende i hvert fald , under alle omstndigheder , ville vre der , eller , som den tyske forbundskansler , under ingen omstndigheder ville vre der .
Derfor skal netop ogs de store lande forst - og denne krise er en hjlp hertil - at egne interesser for egne borgere kun kan gennemfres , hvis vi finder en fllesmngde af interesser blandt alle europiske stater og lgger dem samlet p vgtsklen .
<P>
Derfor hber jeg ikke , at denne krise er til skade for udviklingen af en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , men at den har en katalysatorfunktion , sledes at vi kan komme tilsvarende fremad i denne sag .
<P>
Hvis det frer til en unilateral krig fra USA ' s side , vil vi f store legitimeringsproblemer i vores befolkninger .
Det vil blive yderst vanskeligt at stte skub i den vigtige transatlantiske dialog igen og isr ogs med sttte fra borgerne .
Jeg mener , at det er af stor interesse for os alle , at de transatlantiske relationer ikke lider nogen varig skade i denne situation . Derfor skal vi ogs udvikle kraften til s hurtigt som muligt efter en eventuel Irak-krig at komme med visioner , med hvilke vi kan forny de transatlantiske relationer uden om sikkerhedsalliancen NATO for at gre dem bredygtige p lang sigt og dermed finde borgernes sttte p begge sider af Atlanten til disse relationer .
<P>
Det kan da ikke vre rigtigt , at det er projektionen for fremtiden at danne akser med Moskva og Beijing , og at vi bliver fremmedgjort over for det land , som vi deler flles vrdier med - USA - p grund af vores adfrdsmnster .
<P>
Jeg mener imidlertid ogs , at dette betyder , at vi som EU - hvis vi har en flles stemme - skal understrege , at de militre foranstaltninger ganske vist er vigtige i kampen mod diktatorer som Saddam Hussein og i kampen mod international terrorisme , men at denne krig kun kan vindes p globalt niveau , hvis vi rder over krfter til forebyggelse og til kulturel dialog og er bevidste om tanken om social retfrdighed , hvis vi har en bred mlestok , hvormed vi er i stand til at behandle dette emne samlet .
Jeg mener , at det er vores opgave at se , at denne verden kun kan gres fredelig , idet vi ikke kun anvender militre midler .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at de bifald , som fulgte Deres indlg , var et tegn p , at man hilser det velkomment , at De her til morgen viste , at en kommissr fra Europa-Kommissionen kan tale for alle europere , og at der findes en flles europisk diskurs i denne krise .
Tak .
<P>
Man siger , at en lynkrig frst og fremmest skal gre det muligt at indfre demokrati i Irak og dernst fjerne kilden til terrorisme .
Men hvad siger vi til situationen i Afghanistan , hvor man s en lynkrig , og hvor vi dag efter dag i tavshed er vidner til de afghanske kvinders tragedier ?
Hvad siger vi til mobiliseringen blandt offentligheden - denne nye supermagt ?
Hvordan skal vi forholde os til , at beslutningen om at demonstrere p gaderne skyldes en overbevisning om , at krigen ikke vil udrydde kilden til terrorisme , og at en ensidig forebyggende krig vil medfre ny terrorisme ?
Det er p dette grundlag , at det europiske folk protesterer og forlanger , at vi skal handle i Sikkerhedsrdet , og man kan ikke acceptere , at vi inden for rammerne af FN - efter vi indgik en aftale til fordel for en mulig afvbning takket vre internationalt pres , og efter vi har konstateret , at denne proces fungerer p de betingelser , der er fastsat i fllesskab - ndrer retning midt i vadestedet og faststter et ultimatum .
<P>
Det er vores hb , at der er et flertal mod et ultimatum i Sikkerhedsrdet . Det tror vi p .
Vi tror p , at krigen kan undgs .
Dette afhnger af Europa .
Det afhnger meget af Dem , hr. rdsformand , at hr .
Blix fr den tid , som han siger , at han har brug for , til at fuldfre arbejdet . Det drejer sig ikke om uger eller r , har han sagt , men om mneder .
<P>
Det er derfor , at vi mener , at visse permanente medlemmer af Sikkerhedsrdet burde gre brug af deres vetoret , hvis man ikke kan samle et flertal .
Men frst og fremmest bevarer vi hbet om et flertal i Sikkerhedsrdet .
Vi har nsket inspektionerne og den internationale lovgyldighed , hvilket er punkter , som alle europere er enige om .
Inspektrerne har fuldfrt et arbejde , og vi er glade for fremskridtene .
Inspektrerne beder om mere tid . Det br vi give dem .
<P>
Grundlggende ved vi , at det er den nye verdensorden , der er ved at sl igennem . Det er ikke den verdensorden , der opstod efter den 11. september 2001 , men derimod den , som opstod efter Berlinmurens fald , og som betyder , at der kun er en eneste " hypermagt " tilbage p Jorden .
Og derfor mener vi ikke , at noget europisk land p lang sigt alene kan holde stand over for denne pax americana .
Vi er europere , det vil sige , at vi tror p forhandling og overbevisning , p det undvendige i ydmygelser og p ndvendigheden af at give alle deres respektive plads p den internationale scene . Og frst og fremmest tror vi p international ret .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli (ELDR).">
Hvad kan Europa gre , nr tiden er inde til at trffe beslutninger om Irak-krisen ?
Jeg siger Europa , hr. formand , og ikke Parlamentet , Rdet eller Kommissionen , og her tnker jeg p den europiske befolkning , som for det altovervejende flertals vedkommende er modstander af en krig for at afvbne Irak og ikke mindst af en krig for at udskifte det irakiske styre .
<P>
Det Europiske Rd den 17. februar traf den beslutning , at krig kun skal vre den allersidste udvej og under ingen omstndigheder m finde sted uden et prcist mandat fra FN .
Vi skal huske , at Parlamentet har vedtaget en beslutning , hvor man opfordrer Sikkerhedsrdet til at gribe ind over for Saddam Hussein p grund af hans meget alvorlige forbrydelser mod menneskeheden .
Det vil vi gerne understrege , eftersom dette diktatur har trukket nogle forfrdelige blodspor efter sig .
Derfor er det ndvendigt at afvbne Irak , men det skal ske ved FN ' s hjlp . Vi skal sttte demokratiseringen af Irak , men den skal ske ved FN ' s hjlp .
En unilateral krig splitter FN og Den Atlantiske Alliance og skaber krise i Europa .
Vi fortller nogle af vores europiske brdre , at en beslutning i Sikkerhedsrdet , som er i strid med Bruxelles-dokumentet , med Parlamentets vilje og med Kommissionens udtalelse , ville ramme Europa lige i hjertet .
I EU-traktatens artikel 19 str der , at de medlemsstater , der ogs er faste medlemmer af Sikkerhedsrdet , skal forsvare EU ' s holdninger og interesser .
Hvad skete der i det tidligere Jugoslaviens tilflde ?
Sikkerhedsrdet kunne ikke trffe beslutning om indgrebet i Kosovo , men det blev foretaget af NATO med Det Europiske Rds samtykke .
<P>
Det er ogs vores amerikanske venner og allieredes autoritet og anseelse , der str p spil , og broderskabet mellem vores befolkninger , der aldrig har vret s tt som efter den 11. september , og der aldrig har vret s truet som i dag , hvor vi str foran en undvendig , uretfrdig og uberettiget krig .
USA skal vide , at de folkevalgte , som mdes her , bekmper antiamerikanismen , og at de derfor opfordrer USA til at have strre respekt for Europas holdninger og ider .
<P>
Hr. formand , hvis Irak bliver afvbnet uden krig , vil det vre en sejr for fornuften , for FN , for det militre pres , som USA og Storbritannien har lagt p Irak , og for Frankrigs , Tysklands og Europas indsats mod unilateralismen .
Det vil vre en katastrofe , hvis der bliver krig .
Lad os derfor st sammen mod Saddam Husseins diktatur og for det irakiske folks frihed , lad os holde krigen uden for det unge ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi str over for en katastrofe , der er erklret og nsket af den amerikanske regering .
Det er nu tydeligt , at de vrdier , der forsvares af Bush , intet har at gre med demokrati , men snarere med de vrdier , der findes p brsen , og som lugter af olie .
Irak er endnu ikke knust under en bomberegn , men allerede den 10. marts offentliggjorde den amerikanske regering i Wall Street Journal en indkaldelse af tilbud til 900 millioner dollars fra fem amerikanske koncerner , der skal genopbygge landet .
Hvilken tilstelse !
<P>
Irak er ikke det eneste land , der er offer for en offensiv , der skal gre det muligt for den amerikanske kapitalisme at globalisere sit konomiske og militre overherredmme , og som gr folk til handelsvarer og kanonfde .
Afghanistan , Colombia , Filippinerne , Venezuela , Palstina , ingen bliver sparet .
Men den 15. februar s en anden opstandelse dagens lys .
Tusinder af mennesker gik p gaderne i vores hovedstder for at sige nej til krigen , og de gentager demonstrationen den 15. marts .
Demokrati er at tage dette krav til efterretning , og ikke et eneste parlamentsmedlem eller regering kan undsl sig dette .
Vetoretten findes nu p gaden .
Her som i USA m alle vlge side .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger (NI).">
Hr. formand , argumenterne fra tilhngerne af en krig i Mellemsten bliver hver dag svagere og mere utrovrdige .
Vi m overvre , hvordan der i FN ' s Sikkerhedsrd bent gres forsg p med konomisk bistand at kbe sig til en tilslutning til en krig fra fattige afrikanske stater .
<P>
Siden den sidste forhandling her om Irak-krigen er der dog ogs sket noget gldeligt .
Det tyrkiske parlament har i det mindste forelbig afvist en krigsopmarch p landets territorium .
I Storbritannien har over 200 Labour-medlemmer udtalt sig mod krigen .
De fortjener vores hjagtelse .
<P>
Den , der er imod den planlagte krig i Irak , er ikke modstander af USA , men tilhnger af civilisationen !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , er det ndvendigt at gribe til vben for at tvinge Saddam Hussein til definitivt at opgive sine udviklingsprogrammer til fremstilling af massedelggelsesvben , destruere sine vbenlagre og komme med bevis herp ? Jeg hrer til dem , der stadig hber , at man kan undg dette , og ligesom hr .
Pasqua vil jeg gerne sige her , at jeg anerkender den indsats , Frankrig og den franske regering har gjort i denne forbindelse . Jeg deler ogs holdningen om , at hvis denne sidste udvej skal overvejes , kan det kun ske med mandat fra FN , der er den eneste organisation , som kan give en sdan aktion legitimitet .
Aktionen ville faktisk markere , hr .
Crespo , en radikal ndring i det internationale samfunds opfrsel , fordi den flles holdning hidtil har vret , at militr anvendelse kun overvejes i forsvarsjemed , og det vil sige som svar p et egentligt overfald .
<P>
Kre kolleger , vi berrte dette tema i vores tidligere debatter .
Vi har selvflgelig ikke fundet et endeligt svar p sprgsmlet .
Men jeg vil gerne her minde om , at det er med hensyn til dette sprgsml om legitimitet eller mangel p samme i alle forebyggende militraktioner , at vores gruppe ikke har nsket at slutte sig til det store flertal i Parlamentet , der vedtog den seneste beslutning .
Hvordan skal man , hr. rdsformand , klare den udfordring , der kommer fra den internationale terrorisme , hvis man ikke p dette omrde som p andre anvender forsigtighedsprincippet , der i dag er enstemmigt anerkendt ?
Jeg tror personligt , at alle stats- og regeringschefer , der str over for en alvorlig trussel p tusinder af medborgeres liv , og som ikke trffer alle ndvendige beskyttelsesforanstaltninger , vil vre skyldige i borgernes jne .
<P>
Massedelggelsesvbnene udgr en reel trussel for befolkningernes overlevelse og helbred .
Hver gang en sdan trussel opstr , mener jeg , at det er de ansvarlige politikeres pligt at fjerne den uden at afvente , at den realiseres . Dette skal ske gennem diplomatiske , konomiske og politiske forebyggelsesforanstaltninger , og hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrkkelige , m man som sidste udvej gribe til vben .
Det er det , vi er alle sammen gerne vil opn i Irak , og det er det , der sandsynligvis skal ske senere i Nordkorea . Derfor er jeg af den overbevisning , at vores nuvrende uoverensstemmelser forekommer strre , end de egentlig er .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Titley (PSE).">
Hr. formand , inspektrernes rolle synes at vre afgrende for denne debat , s mske br jeg bruge mere tid p at se p deres aktiviteter .
Mange har pstet , at de har haft succes indtil nu . Jeg m sige , at det ikke er min opfattelse .
Ja , der har vret en vis succes , men det er kun toppen af isbjerget .
Den 7. marts offentliggjorde UNMOVIC et dokument med titlen " Unresolved disarmament issues : Iraq ' s proscribed weapons programme " ( Ulste afvbningsproblemer : Iraks forbudte vbenprogram ) .
Dette dokument er p 173 sider og opregner 29 forskellige ulste problemkomplekser , herunder en strk formodning om , at der stadig findes 10.000 l miltbrand .
Vi ved ogs , at man har opdaget en drone , der kan sprede biologiske og kemiske vben , og vi ved , at der ogs er blevet fundet klyngebomber .
Det er ikke en succes .
Rapporten er en klar antydning af , at Irak har overtrdt resolution 1441 , ikke samarbejder fuldt ud med inspektrerne og ikke gr til bekendelse .
Faktisk pstod den permanente reprsentant for Irak i FN den 7. marts endnu en gang trods disse beviser , at Irak ikke har massedelggelsesvben .
<P>
Men til trods for disse beviser har mange her sagt , at inspektionerne br fortstte .
Men hvor lnge ?
Hvornr siger vi , at nu er det nok ?
Lad os erindre , at for 12 r siden fik Irak 15 dage til at lade sig afvbne .
Vi ved , at inspektrerne kun har fet lov til at komme ind p grund af militrt pres , vi ved , at Saddam Hussein kommer med indrmmelser for at forhale processen indtil sommer , nr det er umuligt at fre krig .
Vi ved , at det under disse omstndigheder vil vre umuligt at opretholde det militre pres i det uendelige , og vi ved derfor , at nr truslen frst er aftaget , vil Saddam Hussein g tilbage til sine gamle trick med at lgge hindringer i vejen for inspektrerne .
S sent som i gr kom der flyveforbud for de U2-spionmaskiner , som han havde tilladt at operere .
Er det ikke et tegn p , hvad der vil komme ?
Og alligevel anmoder vi om inspektioner i det uendelige , det er da simpelthen , fordi vi ikke nsker at trffe en beslutning .
<P>
Hr .
Patten har meget konsekvent formuleret farerne ved en ensidig aktion . Der er ikke meget , jeg kan vre uenig i .
Hvad han ikke talte om , er FN ' s fremtid , hvis vi ikke trffer effektive foranstaltninger for at gennemfre 12 rs resolutioner , der ikke er blevet overholdt .
Hvis vi ikke kan trffe effektive foranstaltninger til at afvbne Irak , s er FN frdig som en effektiv kraft , og de store lande vil handle ensidigt til skade for verdensfreden og stabiliteten .
Verdens fremtid str p spil .
Vi har hrt meget om forhenvrende prsidenter , paven og diverse akademikere . De har alle en ting til flles : De er helt magteslse .
P dette tidspunkt , hvor verdens fremtid str p spil , har vi behov for rlighed , mod , beslutsomhed og styrke , som stter det internationale samfund i stand til at handle i enighed .
Vi m have endnu en FN-resolution , vi m have en klar tidsplan for at sige , at inspektrerne kan fortstte s lnge , men s heller ikke lngere .
Nr det sker , m vi vre parat til at g i krig .
Hvis vi ikke gr det , er vi fortabt .
<P>
Jeg er srlig stolt over det mod , den beslutsomhed og det klarsyn , som min partileder har udvist , og jeg ville nske , at endnu et par partiledere ville gre det samme .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi ved alle , at afvbningen , hvor der gres fremskridt , og afsttelsen af Saddam Hussein blot er et pskud .
Det virkelige motiv , som der ikke kan herske tvivl om , er USA ' s og dets allieredes nske om at kontrollere Iraks oliefelter og geostrategiske position .
Det er ogs et faktum , at krigen , med eller uden en FN-resolution , vil f frygtelige konsekvenser ikke blot for det irakiske folk , men for regionen , Europa og verden som helhed .
Sprgsmlet er , om det grske formandskab og EU reagerer p den massive modstand , som kommer til udtryk hos Europas og USA ' s befolkning , og forhindrer denne meningslse forbrydelse .
Vil de benytte Deres fire stemmer i Sikkerhedsrdet til at gre dette ?
Vil den grske regering og de vrige regeringer standse deres hjlp til krigsforberedelserne ved at yde enhver tnkelig bistand til aggressorerne ?
<P>
P dette vigtige tidspunkt , hvor Sovjetunionen glimrer ved sit fravr , retter jeg en sidste appel til Dem og alle mine rede venner . Vi m forhindre denne krig , som vil danne prcedens for endnu mere krig .
Vi m blokere vejen mod delggelsen !
<P>
Lad os samtidig udtrykke vores solidaritet med det irakiske folk i dets kamp for at omstyrte det tyranniske regime .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky (NI).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de f damer og herrer i salen , isr hr .
Poettering og hr . Watson , fordi de ved al berettiget diskussion om metoderne til afvbning af den irakiske diktator minder os om , hvem der er ven , og hvem der er fjende i denne konflikt .
Nr jeg kigger p alle bannerne her i salen , ser jeg igen og igen hovederne p reprsentanter for demokratiske stater , men aldrig Saddam Husseins ansigt .
Hadet mod USA skaber mske et kortfristet sammenhold mellem politisk ekstremt forskellige grupperinger , men det vil ikke kunne danne grundlag for en flles europisk udenrigspolitik .
Tvrtimod , det vil kun forhindre det .
<P>
For dem , der kommer med gode rd her om , hvordan vi skal omgs diktaturer , vil jeg gerne lse de ord hjt , som den rwandiske prsident Kagame udtalte i denne uge : " Jeg hber , at Sikkerhedsrdet og FN handler beslutsomt i Irak og ikke sdan , som de handlede i Rwanda , for Rdet kan trffe forkerte beslutninger .
Det gjorde det i Rwanda , og vi mistede 1 million mennesker . "
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani (PPE-DE).">
Hr. formand , de nyheder , som vi fik fra New York her til morgen , nemlig at man overvejer at forlnge ultimatumet , giver os stadig et hb om , at Irak-krisen kan lses uden brug af vben .
USA ' s og Storbritanniens vilje til at udstte den dato , hvor ultimatumet til Saddam Hussein udlber , giver nye forhbninger om fred .
<P>
Politikken og diplomatiet spiller stadig en rolle i disse dage , og der skal gres ethvert muligt forsg p at forhindre en krig . Det er ikke umuligt at n denne mlstning .
Jeg er enig med hr .
Poettering i , at det frst og fremmest er op til Saddam Hussein at destruere de forbudte vben uden tven og uden undskyldninger , og at det er op til Saddam Hussein straks at samarbejde med FN-inspektrerne . Den irakiske diktator har ogs den mulighed at forlade sit land , befri det fra et undertrykkende styre og lade det g tilbage til demokratiet .
Det er en mulighed , som ogs mange af Europa-Parlamentets medlemmer gr ind for .
<P>
Ogs Europa skal dog give sin holdning tydeligt til kende og undg splittelser og konflikter .
Det dokument , der blev vedtaget den 17. februar , skal vre udgangspunkt for Rdets og Kommissionens indsats , og det er alle Parlamentets politiske gruppers elementre pligt at arbejde for , at FN ' s trovrdighed ikke lider skade .
EU ' s politik og diplomati skal mobiliseres for at forhindre , at den internationale krise fratager dette organ , som vi alle identificerer os med , sin rolle som den internationale rets beskytter , og vi skal ligeledes gre en indsats for at undg , at et andet multilateralt organ mister sin trovrdighed , nemlig Den Atlantiske Alliance .
<P>
Vi har sledes pligt til at arbejde for Europas sammenhold , hr. formand . Alle skal gre en ekstraordinr indsats for at forhindre de uoverensstemmelser , som vi har set i de sidste par uger , for et svkket og splittet Europa tjener ikke fredens sag .
Vi m tage ved lre af disse vanskeligheder , s Europa igen kan spille en hovedrolle p den internationale scene .
<P>
Men , hr. formand , vi m heller ikke glemme vores forbindelser og vrdifllesskab med USA - et land , der blev dybt sret af attentaterne den 11. september , som ogs srede alle os europere - og vi m ikke lade Washington st alene .
Derfor kan enhver international diplomatisk indsats i disse dage kun tage sigte p at finde en lsning p Irak-krisen .
EU og USA skal finde flles initiativer , der ligger inden for rammerne af international ret .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari (PSE).">
Hr. formand , historien har lrt os , at det er nrmest umuligt at samarbejde med diktatorer , fordi de er ligeglade med , om deres egen befolkning lider .
Det er ogs tilfldet med den irakiske leder Saddam Hussein .
Det irakiske folk har mttet betale dyrt for deres leders ubjelige holdning .
Iraks ledelse har ikke engang nsket at udnytte olie for mad-programmet fuldt ud , men har foretrukket at lade landets borgere lide under manglen p tilstrkkelig ernring og medicin .
<P>
For os europere , som arbejder ud fra den antagelse , at man skal overholde internationale aftaler og fre samarbejdspolitik , har det vret smerteligt at erfare , at kun militrt pres har overtalt Saddam Hussein til at lade vbeninspektrerne udfre deres arbejde .
Fr dette trodsede den irakiske ledelse FN ' s beslutninger og ville ikke opgive sine massedelggelsesvben og vbenprogrammer .
Selv om der er sket fremskridt med vbeninspektionerne , er der stadig mere end 100 ubesvarede sprgsml i vbeninspektrernes rapporter .
Det drejer sig om sprgsml som ubemandede kampfly samt Scud-missilernes og miltbrandsystemernes skbne .
<P>
Mit land , Finland , understreger p det kraftigste betydningen af FN ' s rolle i forbindelse med at finde en lsning p Irak-krisen .
Prsident Halonen sagde i gr , at Finland vil sttte Sikkerhedsrdet og dets beslutninger , og at magtanvendelse uden Sikkerhedsrdets godkendelse er uacceptabelt .
Halonen sagde ogs , at Finland sttter vbeninspektrernes fortsatte arbejde , s lnge det er meningsfyldt og nyttigt .
Sikkerhedsrdet skal overveje , hvor lang tid det har tilbage p grundlag af vbeninspektrernes rapport .
<P>
Det er utroligt vigtigt , at Sikkerhedsrdets medlemmer bruger alle deres frdigheder p at skabe enighed .
Mlet skal naturligvis vre , at Irak kan afvbnes uden magtanvendelse .
Hvis dette krver militr indgriben , skal det ske med Sikkerhedsrdets godkendelse .
Et mlbevidst diplomati m g forud for Sikkerhedsrdets medlemmers offentlige optrden .
Vbeninspektrerne skal have tid nok til at udfre deres arbejde , men det m ikke betyde , at Saddam Hussein kan drive gk med det internationale samfund i n uendelighed .
<P>
Store menneskemngder verden over demonstrerer i gaderne for en fredelig lsning p Irak-krisen .
Freden skal have en reel chance , men forudstningen for en fredelig lsning er , at det internationale samfund kan vre sikker p , at Irak ikke rder over massedelggelsesvben eller programmer for udvikling af sdanne .
<P>
FN og Sikkerhedsrdet skal have en frerrolle i forbindelse med lsningen af Irak-krisen .
Hvis FN ikke kan handle nu , risikerer vi at miste vores vigtigste globale instrument til sikring af verdensfreden .
EU m nu st samlet og bruge al sin kraft p at sttte FN ' s levedygtighed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , det er faldet i mit lands regerings lod at drikke af denne bitre kop .
Det er svre tider , men vi har evnen og erfaringen p vores side , erfaringen fra de tidligere grske formandskaber og den afdde Andreas Papandreous regering , som var en varm fortaler for fred og Europas selvstndighed .
<P>
Vi kan bevare vores alliancer , hr. rdsformand , ogs med USA , men - for at citere et historisk fortilflde - det var ikke USA ' s venner , der bad dem kaste napalm over Vietnam . USA ' s venner bad dem standse krigen .
Vi kan kmpe for EU ' s enhed - som er blevet rent til grin , mens britiske embedsmnd render rundt omkring Cameroun , Angola og Guinea i et forsg p at trkke dem ind i krigen - ved at sttte principperne om fred i EU ' s traktater og i FN ' s grundlggende charter og varme Blairs og Aznars rer .
<P>
Vi kan smede en massiv alliance med Europas befolkning .
Ingen formandskaber har stet i den privilegerede position , at Europas befolkning har demonstreret og stet sammen .
De har brug for et flles referencepunkt , ikke kun hr . Schrder eller hr .
Chirac , de har ogs brug for hr . Simitis , lederen af det grske formandskab .
Disse er svre tider , og som Belgien er vi et lille land . De har hjertet p rette sted , men vi vil have resultater .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , krigsfaren i Irak lader ingen uberrt .
Jeg kender ikke nogen , som ikke ville foretrkke en fredelig lsning i Irak .
Dette br ogs vre en selvflge blandt demokrater .
<P>
Men fredsvilje p vores side alene er ikke tilstrkkeligt , man skal ogs gre noget for det .
Europa har mistet betydning i denne forbindelse .
Det er ikke lykkedes os i lbet af de seneste uger og mneder at bevare og udvikle den tidligere centrale rolle som USA ' s partner .
Det har min regering - regeringen i Tyskland - desvrre bidraget betydeligt til .
For at vinde valget har forbundskansler Schrder pustet til krigsangsten i Tyskland , til det forml har han splittet Europa , NATO og - man har nsten det indtryk - FN .
Han har ikke bidraget til , at Saddam Hussein tager presset fra FN alvorligt . Men det vil sige , at vi skal gre det tydeligt nu , at vi er interesseret i en virkelig fred , som ikke giver plads - og det vil jeg udtrykkeligt nvne - for despoter , der underkuer deres folk , destabiliserer en region og fremstiller og besidder farlige massedelggelsesvben .
<P>
Europa taler udenrigspolitisk stadig ikke - og mindre nu end nogensinde fr - med n stemme .
Vi er endnu lngere fra en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik end nogensinde fr .
Derfor har Europa brug for USA som garant for fred og frihed i verden .
Det er ikke Europa , der stoppede folkemordet p Balkan . Uden USA ville krigsforbryderen Milosevic stadig ikke sidde p anklagebnken i Den Haag .
Det er ikke Europa , der er i stand til at inddmme konflikten mellem Indien og Pakistan .
Det er ikke Europa , der er i stand til at indtage holdninger i forbindelse med Nordkorea til forsvar for vores sikkerhed .
Europa alene har ikke potentiale til at bekmpe den internationale terrorisme .
<P>
USA ' s politik prsenteres helt sikkert ikke altid overbevisende af den amerikanske regering . Koncentrationen udelukkende om massedelggelsesvben var helt sikkert ikke smart .
Den flytter bevisfrelsen , overlader initiativet til inspektrerne og i sidste ende ogs til Saddam Hussein og manvrerer USA og USA ' s fortalere i en defensiv position .
Men det ligger fast , at Saddam Hussein truer verdensfreden . Vi har allerede fr oftere haft at gre med despoter p dette kontinent , hvor vi tidligere kunne gennemskue , hvad de nskede , og noget lignende finder vi ogs hos Saddam Hussein .
<P>
Det ligger fast , at vilkrlighed , terror , tortur og mord desvrre hrer til hverdagen i Irak .
Det ligger fast , at der stadig er mange ubesvarede sprgsml .
Er Irak i besiddelse af koppevira ?
Hvad er der sket med sennepsgasgranaterne ?
Hvor er det yderst farlige nervegas VX og de store mngder miltbrandvira , hvor er de 6.500 bomber med kemisk kampstof , hvor er de mobile vbenlaboratorier ? Lige s vigtigt er afklaringen af disse sprgsml .
Foruden afklaringen af disse sprgsml er det dog ogs vigtigt at gre sig tanker om fremtiden for denne region .
Her har Europa en stor opgave .
<P>
Jeg opfordrer udenrigsministrene til sammen med kommissren at udvikle modeller for den fremtidige behandling af dette omrde og at udvikle forholdet til dette omrde .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , sprgsmlet drejer sig om , hvordan Irak p den bedste og mest effektive mde skal afvbnes , og ikke om det forhadte regime .
Regimet er naturligvis forhadt - der findes vel ingen i dette Parlament , som elsker Saddam Hussein - men sprgsmlet er , hvordan massedelggelsesvbnene skal fjernes .
Sker denne afvbning bedst ved militr indgriben eller ved en fortsat indsats fra vbeninspektrernes side ?
<P>
For mit eget vedkommende er jeg overbevist om , at den bedste mde p nuvrende tidspunkt er at lade vbeninspektrerne fortstte deres arbejde af den simple grund , at et vbnet indgreb altid er den sidste udvej .
Nr alle andre muligheder er afprvet , kan det blive aktuelt .
Et sdant indgreb vil f meget store konsekvenser , ikke blot for folket i Irak og alle de uskyldige , som mtte blive ramt , men ogs , tror jeg , for de fremtidige forbindelser til den arabiske verden .
<P>
Desuden mener jeg , at vbeninspektionerne fungerer .
Man kunne mske nske sig , at de fungerede endnu bedre , men der sker fremskridt p nuvrende tidspunkt .
Vi skal vre klar over , at inspektionerne fungerer p grund af det pres , som lgges p Saddam Hussein , at der er en trussel om vbnet indgreb .
Det er derfor vigtigt , at dette pres opretholdes .
Denne situation kan ikke vare ved for evigt , men de tidsfrister , som USA og andre indtil nu har foreslet , har vret helt urealistiske .
Derfor skal vbeninspektionerne fortstte .
<P>
At g til angreb uden en beslutning i FN ' s Sikkerhedsrd ville vre fuldstndigt forkasteligt . Det bryder med folkeretten .
Det ville f store fremtidige konsekvenser for FN ' s legitimitet .
Der er brister i FN-systemet , men vi har ikke noget andet system p globalt plan .
Vi skal derfor i fllesskab bidrage til at opretholde dette system .
<P>
Hvad angr EU ' s rolle i denne konflikt , er det et srgeligt kapitel .
De stolte erklringer , som plejer at dukke op ved hjtidelige lejligheder , om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , har jo vist sig ikke at holde , nr de sttes p prve .
Det er frem for alt de store lande , som svigter , som gr deres egne veje , som flger deres egne , nationale interesser i stedet for at vente , stte sig ned , forhandle og finde en flles linje .
<P>
Hvis EU i fremtiden skal spille en rolle p det udenrigspolitiske omrde , skal vi lre noget af det , der er sket .
Hvis vi skal kunne spille en rolle i Irak , i Mellemsten , p den koreanske halv og andre steder , skal den flles politik g frem for nationale interesser .
Ellers vil EU ikke kunne spille en vigtig rolle i fremtiden .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis (PPE-DE).">
Hr. kommissr Patten , tak og tillykke med Deres tale .
<P>
Hr. formand for Rdet , der er kun get 18 mneder siden de tragiske begivenheder den 11. september , og hr . Bush og hans stabschefer har net det , man ikke ville have troet muligt , selv med amerikanernes ofte kluntede diplomati : De har fjernet den nsten enstemmige og uforbeholdne sttte til USA og dets bestrbelser p at bekmpe terrorismen og har erstattet den med en nsten lige s universel og enstemmig koalition imod den amerikanske regering og dens krig og strategiske planer .
<P>
Dette skyldes ikke meningsforskelle om det undertrykkende og diktatoriske regime i Irak og ikke engang de farer , der ligger i Saddam Husseins besiddelse af massedelggelsesvben , farer , som blev bekrftet og anerkendt i resolution 1441 , som skal gennemfres fuldt ud , det kan ingen vre i tvivl om . Et overvldende flertal af befolkninger og regeringer verden over har erkendt , at denne krise rkker meget lngere end Irak , og Iraks ledelse og i bund og grund drejer sig om den kommende verdensorden , en verden , der skal vlge mellem egenmgtig unilateralisme p en den side og en legitim , kollektiv forvaltning af internationale problemer p den anden side .
Verden skal med andre ord vlge mellem principperne og reglerne i FN-chartret og de materielle bestanddele i Washingtons nye strategiske dogmer , hvor man er tilhnger af en verdensanskuelse med forebyggende angreb , ensidig , voldelig indgriben , undergravning af FN og formlstjenlige og angiveligt frivillige alliancer , der bestemmes af den aktuelle militre operation , snarere end grundlggende , proceduremssige privilegier , der er i overensstemmelse med den internationale retsorden , som har vret anvendt hidtil .
<P>
Det er netop disse udsigter , vi skal modstte os i EU og Europa-Parlamentet som befolkningens valgte reprsentanter , der har gjort flles sag med det amerikanske folk i en flles kamp til forsvar for retsstatsprincipperne , som den siddende amerikanske regering synes fast besluttet p at lade hnt om .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det vil mske lykkes os at redde Europa , og det er da altid noget .
Det er sandt , at der nu efter et r med usikkerhed , selvmodsigelser og konflikter er positive tegn .
Afvbningen af Irak er indledt .
Befolkningens stemmer hres i gaderne , og jeg vil sige til hr . Titley , at det ikke kun er paven og universiteterne , men millioner af mennesker .
Og man kan konstatere , at selv den massive propaganda , sarkasmen , truslerne og afpresningen ikke har kunnet f modstanderne til at snke armene .
<P>
Der er desuden gjort et bemrkelsesvrdigt og intenst diplomatisk arbejde i FN , og der er det grske formandskabs arbejde , som vi kan glde os over .
Men det paradoksale er , at krigen aldrig har vret s tt p , og hvis det er afvbning , der er formlet med denne krig , s er denne afvbning i gang .
Hvis formlet er indfrelse af demokrati i Irak , findes der andre midler end krig .
S lad os tale om ophvelse af embargoen , om den internationale domstol , om det civile irakiske samfund , som har brug for opmuntring , men lad os ikke tale om krig .
Og hvis problemet er geopolitisk og konomisk , hvis det er magt over for lovgivning , s siger vi nej , nej og atter nej .
<P>
Todorov , som studerede de totalitre systemer i det 20. rhundrede , beskrev p glimrende vis dette .
Han sagde , at demokratiet ikke er uimodtageligt over for det godes fristelser , som kan lede til det onde . Det vil sige med andre ord sige , at man kaster humanitre bomber .
Lad os ikke angribe Irak med humanitre bomber . Irak , som vi har afvbnet , men som vi ikke kan beskytte .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
Hr. formand , militr indgriben br kun bruges som en sidste mulighed , og at bruge det nu i Irak ville vre forhastet og uberettiget med langtrkkende konsekvenser ud over det jeblikkelige ml .
Desuden tjener det ikke noget forml at udveksle fornrmelser tvrs over Atlanten , det gr kun sagen vrre .
Det er srende at blive anklaget for at vre antiamerikansk , fordi man er imod den politik , den nuvrende amerikanske ledelse frer .
Det fjer spot til skade , nr man bliver anklaget for at glemme USA ' s indsats i de to verdenskrige .
<P>
Grunden til , at EU viste en s strk enighed og solidaritet efter 11. september , er , at vi psknnede denne indsats og stter pris p den strke transatlantiske alliance .
Det betyder ikke , at vi ikke skulle kunne vre uenige af og til , srlig nr vi mener , strategien er forkert .
<P>
De udenrigspolitiske hge i USA ' s ledelse ville gre vel i at erindre , at roden til den nuvrende verdenskrise i forbindelse med Saddam Hussein og Osama bin Laden er et produkt af tidligere tvivlsomme udenrigspolitiske beslutninger i USA .
Det var USA , der gav disse utiltalende individer ressourcer og sttte , da de var deres allierede .
Nu betaler hele verden - ikke kun USA - prisen for denne manglende dmmekraft .
<P>
Det Forenede Kongerige og USA br standse op og tnke sig om , fr de begynder at handle uden bemyndigelse fra FN .
FN er den accepterede vogter af international ret , med en enestende struktur og processer til at hvde den .
Det betyder , at enhver , der sttter dette princip , m rette sig efter dets afgrelser , herunder brugen af veto .
Men kan simpelthen ikke indtage en a la carte-holdning .
<P>
Militr indgriben uden billigelse fra FN vil forge modstningsforholdet mellem Vesten og den muslimske verden . Det vil bre ved til det mellemstlige bl og rette et delggende slag ikke blot mod FN ' s trovrdighed , men ogs mod de fremtidige muligheder for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik for EU .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , mange pstr , at splittelsen over Irak ligger mellem Europa og USA .
Men faktisk er den mellem Frankrig og Tyskland og 19 andre nye europiske regeringer , der er for USA .
Frankrig og Tyskland har stdt USA fra sig , undermineret FN og NATO og blotlagt vanskelighederne ved at n frem til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Frankrig og Rusland vil blive bedmt hrdt for at have benyttet deres FN-veto til at pleje kyniske kommercielle interesser i en anden resolution og derved sende alle de forkerte signaler til Baghdad .
<P>
Der er legitime forskelle , nr det glder sprgsmlet om , hvor overhngende den militre trussel fra Irak er , men Saddam Hussein fortstter med at trodse FN ' s trovrdighed i sin strben efter massedelggelsesvben .
Det er interessant , at Irak og Nordkorea er de eneste to tilflde i verden , hvor man ikke har rettet sig efter ikkespredningsaftalerne , og jeg nsker ikke at se Irak i den position , Nordkorea har nu , hvor det besidder atomvben og er immun over for angreb .
<P>
Personlig er jeg overbevist om ndvendigheden af en udskiftning af regimet , ideelt ved at Saddam gr i eksil eller , i mangel deraf , ved militr indgriben som den eneste mde , hvorp man kan sikre et afvbnet og fredeligt Irak .
De allierede m indstte en demokratisk regering for at forhindre flygtningestrmme eller ustabilitet i regionen og tillade , at de 200.000 i min valgkreds , London , kan vende tilbage , og garantere , at Iraks olierigdomme bliver brugt til dets befolkning og ikke til vbenindkb .
Alternativet er at inddmme Saddam i en tid , indtil verdens opmrksomhed er rettet andre steder hen , og han kan genopruste p ny .
<P>
Clinton-regeringen frte en forsonende politik over for Nordkorea i revis , finansierede styret , mens det sultede sin egen befolkning og i hemmelighed blev ved med at udvikle atomvben i modstrid med 1994-aftalen .
<P>
Mske br de her i Parlamentet , der gr ind for forsoningspolitik , ogs forklare , hvorfor de uden nogen opbakning fra FN gik ind for en krig i Kosovo , som ikke havde nogen massedelggelsesvben eller frembd en trussel over for andre stater , og nu finder det vanskeligt at g i aktion mod en ond folkemorderisk diktator , der har startet to krige og er ansvarlig for , at nsten 1 million mennesker er dde , og som har gasset flere mennesker p en dag , end der dde under hele Kosovo-konflikten .
<P>
Det er klart , at nr den nsten uundgelige krig er forbi , m USA gennem kvartetten vise beslutsomhed for at f en lsning efter kreplanen for den israelsk-palstinensiske konflikt og sikre en bredygtig lsning med to stater .
Lad os i mellemtiden ikke lade os afskrkke fra at konfrontere en farlig trussel , nr vi kan .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad blev der af EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Da prsident Chirac i forgrs tilkendegav den franske FN-linje , forekom samarbejdet med Rusland vigtigere end samtaler og overvejelser med EU-vennerne i Sikkerhedsrdet som f.eks. Storbritannien , Tyskland , Spanien og kandidatlandet Bulgarien .
<P>
For en mned siden lftede den franske prsident pegefingeren imod kandidatlandene og krvede en solidaritetserklring over for EU .
Er der da ikke i dag grund til at krve en solidaritetserklring fra den franske prsident over for EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
De , som krver , at vbeninspektrerne skal have mere tid for at kunne finde Saddam Husseins massedelggelsesvben , savner sttte til deres pstand i FN-resolution 1441 .
Det er tvrtimod Saddam Husseins opgave at finde sine massedelggelsesvben frem og destruere dem under vbeninspektrernes opsyn .
Sfremt Saddam Hussein allerede har destrueret de massedelggelsesvben , som han har haft , skal han fremlgge dokumentation herfor for vbeninspektrerne .
FN-resolution 1441 levner ikke plads til at lege kispus .
<P>
Personligt har jeg ingen tiltro til Saddam Husseins gode vilje .
Han har trodset FN utallige gange , og han har i virkeligheden aldrig efterlevet FN ' s krav .
Det er ikke vanskeligt at stille den diagnose , at Saddam Hussein har en svr personlig sygdom , en svr psykisk forstyrrelse .
Han praler med , at han myrdede for frste gang , da han var 11 r gammel .
Han myrdede en af sine ministre under et igangvrende regeringsmde .
Han har myrdet sine nrmeste i sin egen familie , og han har anvendt gasgranater for at drbe sit eget folk .
Han lider af et storhedsvanvid , som kan sammenlignes med Hitlers og Stalins .
Folket i Irak har brug for en ny politisk ledelse , og lad mig udtrykke hbet om , at dette kan ske , uden at man behver at gribe til vben .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , i de sidste uger har vi vret vidne til farlige sprkker i De Forenede Nationer og i demokratiernes internationale institutioner .
Det kommende EU er allerede splittet mellem 18 lande , der har erklret sig for et synspunkt , og 3-4 , der har erklret det modsatte .
NATO ' s effektivitet er mske blevet fatalt undermineret .
I stedet for at tilslutte sig USA , Storbritannien , Spanien , Bulgarien og mange andre lande ved at udtrykke solidaritet og beslutsomhed har regeringen i en medlemsstat i EU gjort sig de allerstrste anstrengelser for at beskytte Saddam Husseins regime mod konsekvenserne af dets aktiviteter og at afspore de bestrbelser , den internationale koalition mod Saddam gr sig .
<P>
Hvilket muligt motiv kan der findes til dette ?
Der er sagt en masse sludder om , hvem der bevbnede Saddam .
Det m vre klart , at det er Rusland og Frankrig , der bevbnede ham .
Jeg taler ikke om de Osirak-atomreaktorer , der blev leveret for 30 siden , og som udgjorde grundlaget for Saddams oprindelige atomvbenprogram . Jeg noterer mig bare , at der ikke er nogen amerikanske F-16-fly eller britiske Tornadoer i det irakiske luftvben , men en solid samling MiG ' er , Sukhoier og Mirage F1 ' er svel som Roland-antiluftskyts , Pannard-pansrede mandskabsvogne , Milan-antikampvognssystemer og Exocet-missiler .
<P>
Der er blevet sagt en masse sludder om kontrol med den irakiske olie .
Vi br vre opmrksomme p , at det er Iraks politik at give gas- og oliekoncessioner til lande , der sttter en lettelse eller ophvelse af FN-sanktionerne .
F.eks. vurderede Deutsche Bank i oktober , at kontrakter om nye oliefelter i Irak til en vrdi af 38 milliarder dollars var blevet underskrevet med olieselskaber hovedsagelig fra Kina , Frankrig og Rusland .
Man br heller ikke acceptere den id , at 2-3 lande taler p Europas vegne , definerer dets politik og udvikler denne , mens synspunkterne hos resten , hvoraf mange tillgger den transatlantiske alliance stor betydning , bliver beskrevet som en slags afvigelse .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg (PPE-DE).">
Hr. formand , det er anden gang , jeg taler i en lovgivende forsamling til sttte for en britisk premierminister , der overvejer at sende britiske tropper i aktion i Irak .
Det gjorde jeg for 12 r siden , da den davrende konservative premierminister og den davrende konservative regering , som hr . Patten var et prominent medlem af , satte britiske tropper ind for at sl den irakiske invasion af Kuwait tilbage .
I dag befinder jeg mig i den usdvanlige situation at sttte en Labour-regering , en Labour-premierminister og en Labour-leder af delegationen her i Parlamentet i det , de siger , og de handlinger , de foreslr .
<P>
For 12 r siden standsede vi ved Baghdads porte .
Det gjorde vi p baggrund af et lfte fra Saddam Hussein om , at massedelggelsesvbnene ville blive delagt .
12 r og tallse resolutioner senere , tallse lfter senere , tallse inspektioner senere , er dette lfte stadig ikke blevet holdt .
Vi er , hvor vi er i dag , p grund af det .
<P>
Vi har et enkelt valg : Enten tror vi p , hvad Saddam Hussein siger , og tror , at han vil g videre med nedrustningen p frivillig vis , eller vi trffer den vanskelige beslutning at stte unge mnds og kvinders liv ind p at gennemtvinge det internationale samfunds vilje .
Det kan vi blive ndt til at gre , for hvis vi ikke gr det , sender vi et budskab til dem , der vil flge Saddam Hussein , om , at de kan slippe af sted med det , og vi sender et endnu vrre budskab til den store nation , USA , der har stet ved dette kontinents side i gode og drlige tider , om , at den er overladt til sig selv .
Som Winston Churchill sagde for 60 r siden : " We are either with the American people , we are part of them , or we are not " ( Vi er enten med Amerikas folk , vi er en del af dem , eller vi er det ikke ) .
Det er lige s sandt i dag , som da det frst blev sagt .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler som talsmand for PPE-DE-Gruppen om islamiske anliggender og som et langvarigt medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Lad os se p politikken .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks fiasko er vores fiasko .
Bush-regeringen har aldrig lagt skjul p sin beslutning om at fjerne Saddam Hussein , om ndvendigt med magt .
Kongressen har godkendt dette og Europa stort set ignoreret det .
I stedet for at finde et flles grundlag og lede debatten er Frankrig og Storbritannien - de to lande , der har det strste ansvar for alt roderiet i Mellemsten efter Frste Verdenskrig - igen blevet uenige .
Jeg har en interesse her , da min slgtning , T.E. Lawrence , sgte og forventede arabisk selvstndighed .
I mellemtiden har Washington i tale efter tale med den sikkerhed , en prsident , der befinder sig midt i sin embedsperiode har , placeret en stor hr i regionen og har udtrykkeligt talt om mere omfattende ndringer af regimerne .
Faktisk er kreplanen for fred mellem Israel og Palstina blevet offentliggjort - den ligger p de palstinensiske myndigheders hjemmeside .
<P>
Vi ved alle , at den offentlige mening i demokratierne er imod konflikt .
Men hvem ved , hvad den reelle offentlige mening i de arabiske lande er .
Det kan vi lre noget om af den omfattende UNDP-rapport , der sidste r blev skrevet af arabere , og hvori der str : " Political participation in Arab countries remains weak , as manifested in the lack of genuine representative democracy and restrictions on liberties " ( Den politiske deltagelse i de arabiske lande er fortsat svag , som det viser sig ved manglen p gte reprsentativt demokrati og indskrnkninger i borgerrettighederne ) .
Samtidig er folkets eftersprgsel efter mere frihed og strre deltagelse i beslutningsprocesserne vokset p baggrund af stigende indtgter , uddannelse og informationsstrmmene .
Sdan siger De Forenede Nationer .
<P>
Man br bemrke , at der i sig selv ikke er noget intolerant eller undertrykkende i tekstgrundlaget for den islamiske tro , og i tidligere rhundreder udvede islam en kulturelt progressiv og civiliserende indflydelse .
Vores bestrbelser p at fremme demokrati og menneskerettigheder i verden hviler p demokrati- og menneskerettighedsprogrammet .
De centrale principper i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - fremme af demokrati , menneskerettigheder , lov og orden samt grundlggende frihedsrettigheder - er af afgrende betydning her .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Hr. formand , Saddam Hussein er Irak-krisens oprindelse og rsag .
Uden det militre pres , som USA og dets allierede - frst og fremmest Storbritannien - har lagt p Iraks diktator Saddam Hussein , var FN ' s vbeninspektrer ikke blevet lukket ind i landet .
Vi m ikke glemme , at Saddam Hussein smed de tidligere vbeninspektrer ud i 1998 .
Det gav ham fire r til at udvikle biologiske og kemiske massedelggelsesvben og langdistancemissiler af typen El Samud 2 .
Tilstedevrelsen af disse fjernstyrede missiler blev lnge ngtet af Irak-regimet .
Nu destrueres de under vbeninspektrernes opsyn .
<P>
Irak har lige siden nederlaget i Kuwait-krigen i 1991 systematisk saboteret FN-vbeninspektrernes mulighed for at undersge landets lagre af massedelggelsesvben .
Den davrende amerikanske forsvarsminister William Cohen advarede Irak , da FN ' s vbeninspektrer blev smidt ud i november 1998 med ordene : Dette tovtrkkeri kan ikke fortstte i al evighed .
<P>
Saddam Hussein er en diktator , en tyran , som er klar til at gribe til hvilke som helst metoder for at bekmpe sine fjender , inklusive at myrde sine svigersnner .
Han holdt sig ikke tilbage fra at stte ind med kemiske vben imod iranske soldater under Iran / Irak-krigen i 1980 ' erne og gassede 5.000 kurdere i byen Halabja i 1988 under krigens afslutning .
Det er lignende massedelggelsesvben , som FN ' s inspektrer ikke fr lov til at lede efter .
<P>
I 12 r har Saddam Hussein forsgt at snyde omverdenen ved at lege katten efter musen med FN ' s vbeninspektrer .
Han skal afsttes , bde for at skabe ro og stabilitet i omrdet , men ogs frst og fremmest frihed og demokrati til Iraks undertrykte befolkning .
<P>
EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik slog fejl , da der var mest brug for den .
I vanskelige situationer sttes den gensidige tro p prve .
Det er benlyst , at denne gensidige tillid nu mangler i EU .
En Europisk Union , som ikke bygger p gensidig tro , vil vakle .
<SPEAKER ID=67 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke alle for deres bemrkninger , holdninger og synspunkter , som indeholder en rkke vigtige budskaber , ikke kun til Rdet , men til offentligheden og de internationale aktrer .
Som formanden sagde , er dette en meget interessant forhandling , og jeg vil gerne forsge at besvare de 3 eller 4 grundlggende sprgsml , som De alle stillede p den ene eller anden mde .
<P>
For det frste : Er der nogen som helst mulighed for at lse krisen ad diplomatiets vej i den korte tid , der er tilbage ?
For mig at se har De alle , ligesom Rdet for Den Europiske Union og et enigt Sikkerhedsrd , samme holdning til afvbning af Irak og behovet for , at Saddam Hussein samarbejder jeblikkeligt og uden begrnsninger med Sikkerhedsrdet .
Jeg mener , at det er vigtigt - vi er trods alt et demokratisk samfund , vi befinder os her i Europa-Parlamentet , og vi bor i et demokratisk EU - at man ikke fortolker vores meningsforskelle sdan , at vi sender det forkerte signal til Saddam Hussein , et signal om , at vi str splittet med hensyn til det endelige ml .
Det endelige ml er helt specifikt , og vi er alle enige om det .
<P>
Det andet punkt er , at Det Europiske Rd grundlggende bad det grske formandskab tage initiativer .
For det frste skal vi afsge og gre en stor indsats for at afsge alle diplomatiske kanaler for at finde en lsning p Irak-krisen .
Vi har naturligvis understreget , at Saddam Hussein selv brer ansvaret for eventuelle konsekvenser .
Men , og dette er min personlige holdning baseret p mine egne erfaringer , efter at have fulgt Sikkerhedsrdet og Rdet ( almindelige anliggender ) p meget tt hold i de seneste uger , mener jeg ligesom Kofi Annan , at vi ogs brer et betydeligt ansvar .
Det er vores ansvar at bevare enigheden , s vi kan formulere en flles holdning og tale med n stemme i denne sag . Det er vores ansvar at udstyre FN med den myndighed og de ressourcer , vi har til vores rdighed .
Det vil gre os mere effektive , navnlig med hensyn til at finde en fredelig lsning p problemet .
<P>
EU afskrev ikke muligheden for at anvende militr magt p Det Europiske Rds mde , men som hr . Andersson og hr .
Cushnahan og mange andre ppegede , skal dette vre den sidste udvej . Vi kender konsekvenserne af krig , de er mange og ubehagelige , og Rdet har naturligvis insisteret p , at alle initiativer skal afprves frst .
Derfor tog vi initiativ til et lbende samarbejde , konferencer og mder med den arabiske verden . Det er grunden til , at Den Arabiske Liga i de kommende dage vil rette henvendelser til Saddam Hussein , for at udsende et betydningsfuldt og klart budskab .
Men det sprgsml , som hr .
Watson stillede , og som hr . Cohn-Bendit stillede endnu mere insisterende , er efter min mening et rimeligt sprgsml .
Hr . Cohn-Bendit spurgte , hvorfor USA eller det internationale samfund ikke kunne sige , at vores mission er lykkedes .
Det lykkedes os faktisk at f vbeninspektrer til Irak , at f inspektionerne i gang og gre fremskridt med hensyn til afvbningen , men nogle af EU ' s medlemsstater har en anden holdning .
Og det er et af vores problemer : Om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt .
Og nr araberne beder om en afklaring af , hvilket budskab de skal sende til Baghdad , er den igangvrende diskussion i Sikkerhedsrdet om de skaldte benchmarks utroligt vigtig .
Findes der specifikke ml , som kan give os mulighed for at vurdere , hvorvidt Saddam Hussein har taget en strategisk beslutning om afvbning efter amerikanernes og briternes insisteren ?
Og hvis dette er tilfldet , hvor lnge skal denne evaluering da vare ?
Som hr . Titley ppegede , kommer der et tidspunkt , hvor man m sige stop .
P Det Europiske Rds mde var man allerede blevet enig om , at der skulle vre et skringspunkt .
Selv i Sikkerhedsrdet er de to sider i diskussionen allerede blevet enige om , at der skal vre et skringspunkt , men de er naturligvis uenige om , hvor dette skringspunkt skal ligge .
Det beviser imidlertid , at der er mulighed for , at de to sider kan mdes p halvvejen , hvis de kan blive enige om et skringspunkt og benchmarks til vurdering af Saddam Husseins trovrdighed .
<P>
S jeg mener ikke , at vi skal betragte krigen som givet p forhnd .
Jeg vil igen ppege , at det er Det Europiske Rds holdning , at krigen ikke er uundgelig , og jeg skal igen i dag understrege , at krigen ikke er uundgelig , fr den frste bombe er kastet .
Vi m fortstte vores diplomatiske bestrbelser p at finde en fredelig lsning p krisen .
<P>
Jeg mener ogs , at en diplomatisk lsning ikke kun er mulig , men at vi , selv om vi ikke kan finde en diplomatisk lsning , stadig ikke behver at skride til ensidige handlinger , som hr . Barn Crespo helt rigtigt sagde , og her har EU efter min mening en meget vigtig rolle at spille .
<P>
Det frer mig frem til det andet punkt vedrrende en europisk stemme , om en europisk tilstedevrelse , for at citere hr . Poettering , om europisk enhed .
<P>
Som hr . Alavanos helt rigtigt ppegede , kan formandskabet naturligvis kun handle inden for rammerne af de beslutninger , de enstemmige beslutninger , som Rdet tager .
Men vi har imidlertid en flles holdning .
Vi har flles konklusioner , selv om vores praktiske indfaldsvinkel er forskellig .
Hvad sker der nu ?
Efter min mening , og der er igen tale om et personligt synspunkt baseret p mine egne erfaringer gennem de seneste uger , er der vilje til tilnrmelse og enighed inden for Rdet , og vi br bygge videre p den dynamik i lbet af de nste dage for at se , om vi kan finde en flles holdning , ogs til specifikke foranstaltninger .
Den endelige beslutning om , hvad vi skal gre med hensyn til Irak , ligger ikke hos EU .
Den ligger hos Sikkerhedsrdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere noget , som Chris Patten helt rigtigt sagde om enheden i EU .
Det er min fornemmelse , at de store medlemsstater ofte ikke er klar over , at i disse tider , i globaliseringens tidsalder , har selv de ikke tilstrkkelig vgt til alene at gre en forskel p den internationale politiske scene .
Vi kan spille en rolle p den politiske scene , hvis vi arbejder hrdt - store , sm og mellemstore lande i fllesskab med en strk , forenet europisk stemme .
<P>
Det frer mig frem til sprgsmlet om Europas tilstedevrelse .
Jeg mener , at krisen i Irak har sat fokus p vigtige sprgsml om , hvad der sker dagen efter krisen , uanset hvornr den kommer .
For det frste er der p Konventet om Europas Fremtid sprgsml som intensivering af diskussionen om forsvars- og udenrigspolitik og ligeledes de europiske institutioners befjelser , de europiske institutioners autoritet og de europiske institutioners demokratiske trovrdighed , s de kan st samlet og med en autoritet , der i sandhed reprsenterer Europas borgere .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om vores grundlggende beslutning om at udvikle vores forsvarsevne , de teknologiske og industrielle ressourcer , der er til vores rdighed , og endnu vigtigere , sprgsmlet om Europas trovrdighed , sledes at vi kan fremstte vores egne forslag til hndtering af vsentlige sprgsml ssom sprgsmlet om massedelggelsesvben , sprgsmlet om terrorisme osv .
Vi har gennem de senere r demonstreret vores frdigheder p det udenrigspolitiske omrde , hvilket vi beviste p Balkan .
Vi har en forenet , sammenhngende og omfattende politik , der har betydning p omrdet .
Jeg mener , at vi br tage udgangspunkt i dette eksempel , nr vi beslutter , hvad vi skal gre herefter .
<P>
Endelig med hensyn til Europas stemme har jeg en rkke bemrkninger vedrrende udvidelsen .
Det er vigtigt , at udvidelsen gr videre og ikke bliver pvirket af det nuvrende klima , og at vi tager ved lre af vores erfaringer .
For det frste har vi et vrdifllesskab , hvor vi respekterer meningsforskelle - og der er forskelle - og vi nsker , at de nye lande , der skal tilslutte sig os , kommer med i et demokratisk samfund .
Det er , om man vil , selve meningen med udvidelsen .
Det betyder , at de skal integreres i et demokratisk vrdifllesskab . Samtidig er budskabet til dem , at demokrati ogs betyder , at man skal kunne kombinere alle disse synspunkter til en flles strategi p en rkke omrder .
<P>
Mit tredje punkt , og det var et sprgsml , som en rkke medlemmer tog op , drejer sig om krisen i USA .
Jeg er enig med de mange talere , der siger , at " antiamerikansk " versus " proamerikansk " politik er et falsk dilemma .
Det ville vre en stor fejl at blive bundet fast af konventioner og stereotyper : det nye Europa mod det gamle Europa , Amerika som de onde , Europa som de gode eller Europa som de onde , det svage Europa mod det strke Amerika .
Det vil kun forplumre den reelle dialog og debat , der er behov for .
<P>
Det er p hje tid , at vi fr en grundig diskussion om de praktiske sprgsml her i verden , om de virkelige problemer , som hr . Patten og hr .
Pasqua og adskillige andre talere var inde p .
Hvilke trusler str vi over for i dag ? Hvordan skal vi hndtere disse sprgsml ?
Hvordan skal vi hndtere terrorismen ?
Vi har forstelse for arret efter den 11. september .
Men samtidig m vi , som hr . Patten sagde , se p terrorismens rsager i Palstina .
Er en strategisk og kontrollerende metode den eneste mulighed for at fjerne terrorismen ?
Eller skal vi i virkeligheden vinde hjerterne og tankerne hos menneskene i de regioner , hvor vold og konflikter ofte frer til terrorisme ?
<P>
Her har Europa en vigtig rolle at spille . Som hr .
Patten sagde , investerer vi i humanitr bistand og udviklingsbistand , og vi bner vores markeder for regioner verden over for at stte skub i deres konomier .
Vi behandler problemer som fattigdom , milj , lighed , etniske kriser og fundamentalisme .
Det er de sprgsml , vi burde drfte med USA , sledes at vi kan udarbejde en ny politik for hndtering af disse problemer i en ny tidsalder .
Og det er ikke et svagt Europa , der taler .
Det er et Europa med vrdier og erfaring .
<P>
Her vil jeg gerne sige , at De , Europa-Parlamentet , har en meget vigtig rolle at spille . Det er ikke nok , at formandslandets udenrigsminister eller hr .
Solana eller hr . Patten mdes med Colin Powell , eller hvem der nu er den amerikanske udenrigsminister p det pgldende tidspunkt .
Vi er ndt til aktivt at inddrage det amerikanske samfund og tale med det , og Europa-Parlamentet kan spille en meget vigtig rolle i denne dialog med det amerikanske samfund , navnlig i forhold til den amerikanske Kongres .
Jeg har talt med Parlamentets formand om hans initiativer , og jeg tror , at han er helt enig i disse muligheder .
<P>
For det fjerde vil jeg gerne sige noget om den arabiske verden .
Mange af Dem understregede , at denne krise ikke m blive et sammenstd mellem kulturer eller religioner , og De udtrykte en reel frygt for , at noget sdant kunne blive resultatet af krisen .
Ud fra mine egne erfaringer og mine diskussioner med den arabiske verden kan jeg fortlle Dem , at Europas indsats , rolle og stemme ikke kun har bidraget til at forhindre dette , men ogs til at styrke vores samarbejde med den arabiske verden .
Vores partnerskab med dem er meget vigtigt .
Vi har en flles skbne i vores region med hensyn til regionens sikkerhed og adskillige andre sprgsml ssom det konomiske og politiske samarbejde , og som sagt ved flere lejligheder er vi engagerede i at lse konflikten i Mellemsten .
Vi nsker at skabe et nyt grundlag for forholdet mellem Israel og EU , vi nsker at skabe sikkerhed i regionen , men vi fler , at der vil blive tale om en mere grundlggende , permanent , om De vil , garanti for Israels sikkerhed , hvis Mellemsten-sprgsmlet bliver lst , hvis der oprettes en trovrdig , velorganiseret , demokratisk palstinensisk stat , og naturligvis hvis hele regionen s samarbejder med Israel i overensstemmelse med Den Arabiske Ligas initiativer , anerkender Israel og bidrager til at garantere landets sikkerhed .
<P>
S efter min mening er vores holdning meget vigtig , og araberne vrdstter den helt sikkert .
Men som hr . Brok sagde , har den kulturelle dialog hjeste prioritet .
Den Arabiske Liga bad os etablere en kulturel dialog , vi accepterede dette forslag , den er allerede p vej , og jeg nvnte personligt p det arabiske topmde , at vi er ndt til at drfte sprgsml som terrorisme , sikkerhed , menneskerettigheder , inddragelse af det civile samfund og demokrati , kvinders rolle i samfundet og UNDP-rapporten , som er yderst lrerig med hensyn til de ndvendige reformer i den arabiske verden .
<P>
Hr . Cohn-Bendit talte om demokrati i den arabiske verden .
Vi er ikke uenige , jeg er helt enig , og jeg har understreget , at demokrati , selve demokratibegrebet ikke kan ptvinges nogen .
Selve ordet fortller os , at det udspringer af det offentlige , befolkningen , borgerne , at det kommer nedefra og opefter .
Derfor er vi ndt til at dyrke demokratiske institutioner .
Og her har EU igen en vigtig rolle at spille i den arabiske verden i en dialog , der skal sttte netop disse reformer med respekt for den arabiske verden og med respekt for de forstelige flsomme sprgsml .
Vi har allerede besluttet at indlede den kulturelle dialog p det politiske plan og ligeledes med religise ledere og andre intellektuelle , at indlede en euro-arabisk dialog og indlede en diskussion om kvinders rolle i forbindelse med Euro-Middelhavs-samarbejdet .
Jeg vil gerne takke fru Diamantopoulou , som vil levere et srligt bidrag til den kommende diskussion om kvinders rolle med sin betnkning om kvinders rolle ved mdet inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet .
<P>
Endelig har parlamenterne ogs her en meget vigtig rolle at spille , navnlig Europa-Parlamentet , hvor vi nsker at formalisere mdet mellem parlamentarikere inden for rammerne af Euro-Middelhavs-samarbejdet .
Fr jeg slutter , vil jeg gerne kort kommentere et sprgsml , der blev taget op , nemlig Tyrkiet .
Bde hr .
Watson og hr . Cohn-Bendit spurgte , om Cypern og demokratiseringstendenserne i Tyrkiet bliver de frste ofre .
Der kan helt sikkert opst en rkke negative konsekvenser af krisen , og dem m vi tage os af , uanset om der bliver krig eller ej .
Vi er meget bekymrede for Tyrkiet , det er et kandidatland , og som EU brer vi et srligt ansvar for landet , fordi det er et kandidatland , vi brer et ansvar , for i 2004 skal vi trffe en vigtig beslutning om Tyrkiets fremskridt i retning af Europa , en beslutning om landets fremskridt i retning af en integration , der som tidligere nvnt betyder integration i et vrdifllesskab .
Og det vil naturligvis vre dobbelt uheldigt , hvis netop disse fremskridt i retning af forandring og reform i Tyrkiet bliver ofre for krisen .
Jeg mener , at det tyrkiske parlament virkelig er ved at opn en demokratisk dynamik , som vi m respektere og bygge videre p .
Her vil Europa-Parlamentet igen f en vigtig rolle at spille .
<P>
Jeg mener , at vi alle skal opretholde vores bestrbelser p at skabe demokratiske forandringer i Tyrkiet .
Vi m ogs forst , hvorfor Tyrkiet frygter en rkke ting i forbindelse med Irak , navnlig vedrrende Iraks integritet .
Hvis Iraks integritet ikke kan sikres , vil det kurdiske sprgsml eksplodere i ansigterne p os .
EU er forpligtet til at beskytte kurdernes demokratiske rettigheder og mindretalsrettigheder .
Irak kan mske p et senere tidspunkt blive til en forbundsstat .
Men EU er imod enhver tanke om at ndre grnserne og true Iraks territoriale integritet .
Dette er et vigtigt budskab , som skal fremhves .
<P>
( Bifald )
<P>
Krisen volder ogs Tyrkiet alvorlige konomiske problemer , som vil blive endnu vrre , hvis der bliver krig , og det skal vi forst i EU .
Samtidig krver Tyrkiets bevgelse i retning af EU en lsning af sprgsmlet om Cypern .
P formandskabets vegne vil jeg gerne udtrykke vores psknnelse af alle Kofi Annans bestrbelser p at lse dette problem .
Men anstrengelserne er ikke overstet endnu .
Dette kapitel er endnu ikke afsluttet , og naturligvis vil Cypern-sprgsmlet ikke blive ofret p grund af Irak .
Der er fortsat stor dynamik , og dynamikken vil blive endnu strre , efterhnden som Cypern bliver integreret i EU .
Vi nsker at have de tyrkiske cyprioter hos os .
Vi nsker at have dem her i Parlamentet .
Vi nsker at have dem i Rdet , vi nsker at have dem i de europiske institutioner .
<P>
( Bifald )
<P>
Det betyder imidlertid , at Cypern-sprgsmlet skal lses .
Vi nsker at have det tyrkisk-cypriotiske samfund hos os .
Det betyder , at vi ogs nsker Tyrkiets hjlp til at sikre , at de tyrkiske cyprioter ikke fortsat holdes uden for denne store familie , dette vrdifllesskab .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har talt lngere end det tilladte i henhold til forretningsordenen .
Jeg takker Dem og formanden for Deres tlmodighed , men jeg er sikker p , at De forstr , at dette er en meget vigtig forhandling .
Jeg vil slutte af med et par bemrkninger .
Vi befinder os midt i en krise , men som kineserne siger , er en krise bde en trussel og en mulighed .
Den strste mulighed her bestr i en reform af vores egne institutioner og operationer , s vi fr en mere betydningsfuld stemme p den internationale scene , en forenet stemme .
Enheden skal igen baseres p den demokratiske trovrdighed af eventuelle nye institutioner , som vi opretter , og p , at vi finder en lsning p det demokratiske underskud , fordi vores borgere vil nske at have denne flles stemme og allerede har givet udtryk for dette ved at demonstrere i EU ' s gader .
<P>
For det andet er det en lejlighed til at bekrfte vores forbindelser med den arabiske verden , som sagt gennem kulturel dialog .
Det er en mulighed for nye relationer med USA , der er centreret om sikkerhed , demokrati og multilateralt diplomati .
Som fru Bers og adskillige andre medlemmer sagde om FN , er det en mulighed for at give denne organisation fornyet styrke , fordi den gensidige afhngighed i forbindelse med udviklingen p den internationale scene p det teknologiske , konomiske , politiske og miljmssige omrde , der medfrer gensidigt afhngige interesser , rejser problemet med global intergovernmentalisme .
Og sprgsmlet om global intergovernmentalisme rejser det grundlggende sprgsml om , hvilke principper denne globale intergovernmentalisme skal baseres p , sledes at vi lever i en verden med mange problemer , men hvor vi nsker at lse problemerne ad fredelig vej , i en nd af retfrdighed og respekt for mennesker og milj .
<P>
Europa er en prototype for multilateralt samarbejde , hvis lige verden aldrig har set .
Denne eksempelvrdi er en afgrende faktor .
Og vores eksempel drejer sig om lovens styrke , ikke den strkes lov .
Denne moralske autoritet skal sikres , hvis vi nsker at leve i en verden med sikkerhed og frihed .
<P>
Mine damer og herrer , formandskabet til gre alt for at reagere p kravene fra EU ' s borgere , fra Europa-Parlamentet og fra medlemsstaterne .
Samtidig , uanset udgangen p krisen , vil jeg gerne opfordre Dem til at samarbejde med os og benytte lejligheden til at sikre , at Europa kan g styrket ud af krisen , og at vores vrdiers stemme kan lyde hjt og klart p den internationale scene med opfordringer til get demokrati og sikkerhed p vores kontinent .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden.">
De sagde meget klart , at Parlamentet havde en vigtig rolle at spille .
P dette afgrende tidspunkt er jeg sikker p , at alle kolleger her vil nske Dem og hr . Patten al mulig succes med at vogte over Europas befolknings interesser .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Skriftlig erklring ( forretningsordenens artikel 120 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Berthu (NI)">
P pressekonferencen i gr understregede den franske prsident netop , at opstillingen af engelske og amerikanske tropper ved Iraks grnser var den egentlige grund til , at der kom gang i inspektionerne , og at man opnede de frste mrkbare resultater .
Det er ikke paradoksalt at sttte denne opstilling , som indtil videre har muliggjort fredelige fremskridt mod vores flles forml , nemlig afvbningen af Irak .
<P>
Imidlertid har vi under forhandlingen i dag hos nogle talere klart fornemmet et begyndende skred mod en slags antiamerikansk eksaltation .
Kommunisternes formand er f.eks. glad for at se den strste samlede fredsbevgelse siden den kolde krigs afslutning .
Denne argumentation minder os om en gammel diskurs , som man netop hrte for ofte under den kolde krig .
Den betyder , at formlet med afvbningen af Saddam Hussein og endda sommetider fordmmelsen af ham glider lidt i baggrunden og forsvinder bag en overdrevet antiamerikansk stemning .
<P>
For mit vedkommende vil jeg gerne undg disse sidespring og vende tilbage til det vigtige sprgsml , som man tilsyneladende har glemt . Hvordan afvbner man Saddam Hussein , uden at det tager 10 r ?
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Hr. formand , kre kolleger , mange tak for modtagelsen .
Vi kan tilslutte os det foreliggende forslag til forordning om en tilpasning af de retlige rammer for Eurostats aktiviteter med henblik p at fremme sammenlignelige , plidelige og fuldstndige data i medlemsstaterne om BNI .
<P>
Men jeg vil alligevel gre opmrksom p to aspekter her .
For det frste strides Rdet og Kommissionen stadig om , hvilken dato Eurostat i Luxembourg senest skal modtage angivelserne om bruttonationalindkomsten - det br I notere jer nu , det hedder nu ikke lngere bruttonationalproduktet .
Hidtil har det vret den 30. september , Kommissionen har foreslet den 15. september , Rdet har ved stemmeflerhed allerede besluttet sig for den 22. september .
Det ligner lidt tppehandlermetoder .
Som ordfrer har jeg stillet mig selv det sprgsml , om vi br deltage i denne leg . Men det har vi ladet ligge .
<P>
Desuden har Kommissionen som led i komitologiproceduren gjort et forsg med et emne , som interesserer forskellige kolleger her strkt , p at ndre karakteren af det tidligere udvalg .
Vi deltager heller ikke i denne lille leg .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p et srligt forhold .
Iflge en betragtning skal BNI-dataene vre fuldstndige , det vil sige , at de ikke blot skal indeholde de data , som er til rdighed hos skatteforvaltningen eller hos andre forvaltninger , men ogs de ikke-deklarerede aktiviteter .
Jeg har nsvist spurgt mig selv , hvordan medlemsstaterne s skal mle sdanne ikke-deklarerede aktiviteter som f.eks. prostitution .
Det virker , som om der er en tommelfingerregel herom .
I forskellige medlemsstater giver det 1 % , lige s meget som landbruget bidrager med til BNI . I de fremtidige medlemsstater ville det vre 2 % .
Forst det , hvem der kan .
Det virker ogs , som om forskellige medlemsstater gr meget tvende frem ved vurderingen af illegale aktiviteter som f.eks. ogs narkotikahandel , nr det handler om at melde det til Eurostat .
Hvorfor ?
Man ved jo , at en strre og strre del af EU ' s egne ressourcer afhnger af BNI .
Derfor holder forskellige stater naturligvis igen , for ellers mtte de jo betale mere .
Men p den anden side skal de s ogs g smt , det vil sige vurdere BNI for dybt .
S ville de naturligvis f problemer med at overholde Maastricht-kriterierne .
<P>
Jeg ved , at rdsformanden har talt for lnge . Men jeg ville dog informere Dem , s De ved , hvad De skal stemme om nu .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Tak .
De skuffede os ikke .
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0058 / 2003 ) af Wallis for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Kommissionens Grnbog om alternativ konfliktlsning p det civil- og handelsretlige omrde ( KOM ( 2002 ) 196 - C5-0284 / 2002 - 2002 / 2144 ( COS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0057 / 2003 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fremme af anvendelsen af biobrndstoffer til transport ( 12695 / 1 / 2002 - C5-0585 / 2002 - 2001 / 0265 ( COD ) ) ( Ordfrer : Ayuso Gonzlez )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0042 / 2003 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter ( 11212 / 4 / 2002 - C5-0534 / 2002 - 2000 / 0260 ( COD ) ) ( Ordfrer : Karas )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , Karas-betnkningen blev diskuteret i gr aftes kl . 11 minutter i midnat foran en meget begrnset skare og uden journalister .
Det er en skandale , fordi der er tale om en meget vigtig betnkning , og jeg mener ikke , at Parlamentet gr sig selv en tjeneste ved systematisk at henlgge betnkninger om lovgivningsmssige bestemmelser til sen nat .
Hvordan skal man respektere vores lovgivningsmssige arbejde , hvis vi ikke respekterer hr . Karas ' arbejde eller andre , der har gjort en stor indsats i forbindelse med dette meget vigtige direktiv ?
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden.">
Gruppeformndene vil have noteret sig Deres kommentarer .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , i 11. time har ordfreren , Thomas Mann , taget nye initiativer for at imdekomme min gruppe .
Vi stter i hj grad pris p denne indsats .
Ikke desto mindre lever resultatet fortsat ikke helt op til vores forventninger .
Der er sledes nogle afsnit om politikken i forhold til sm og mellemstore virksomheder og om skattelettelser , som vi ikke fuldt og helt kan tilslutte os .
Jeg vil derfor opfordre min gruppe til at undlade at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=80 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg er stort set enig med ordfreren i , at der er behov for at tilpasse bestemmelserne om offentlighed til computertidsalderen .
Jeg mener , at den strre hastighed og gennemsigtighed , som disse foranstaltninger giver , vil betyde strre prcision og sikkerhed for selskaberne og handelstransaktionerne , hvilket er til fordel for alle involverede og berrte parter og i sidste instans ogs for den almindelige forbruger .
<P>
Der er sledes en rkke dokumenter og oplysninger om selskabernes reelle situation , der ikke altid er til rdighed i tide hverken for aktionrerne eller handelspartnerne .
Det kan indebre klart undig skade , som blot skyldes manglende kendskab til forhold , der sknt deres formelt offentlige karakter behver en egentlig og effektiv offentliggrelse , hvilket i et grnselst rum kun lader sig gre gennem anvendelse af den nyeste informationsteknik og -teknologi og frivillig offentliggrelse p andre sprog .
<P>
Bestemmelsen om , at selskabernes hjemmesider skal indeholde de minimumsoplysninger , som artikel 4 i direktiv 68 / 151 / EF nvner , er ligeledes relevant .
<P>
Dette direktiv trnger ogs til at blive ajourfrt , hvad angr de selskabsformer , som det omfatter , og med hensyn til dets bestemmelser om regnskabskrav .
<P>
Jeg har derfor stemt for .
<SPEAKER ID=83 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for , da jeg finder det endog srdeles vsentligt , at der indfres bedre og hurtigere konfliktlsningsmetoder p det civil- og handelsretlige omrde .
Indfrelse af sdanne metoder er en ndvendig betingelse for at mindske brugen af domstolene og de klassiske voldgiftsorganer , s disse retsinstanser ikke behver dmme i sager , der p grund af deres mindre kompleksitet kan gres til genstand for alternative konfliktlsningsmetoder .
<P>
Jeg bemrker med tilfredshed og tilslutter mig ordfrerens rd til Kommissionen om " at vre forsigtig og foretage grundige undersgelser og omfattende hringer , fr den overvejer at foresl lovgivningsinitiativer " .
Det fordres nemlig af konfliktsituationernes srlig flsomme karakter og af subsidiaritetsprincippet , der under ingen omstndigheder m antastes , nr det drejer sig om retsvsenet og navnlig respekten for de nationale retssystemer og de udenretlige konfliktlsningsmetoder , som de allerede omfatter .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren om , at formaliteter br holdes p et minimum , og at juridisk jargon br undgs , uden at det selvflgelig m pvirke retten til retfrdig behandling og retslig sikkerhed og kvalitet eller til domstolsprvelse af de udenretlige afgrelser .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har stemt for Ayuso Gonzlez-betnkningen , og det med stor overbevisning , og jeg er enig med det overvldende flertal her i Parlamentet - der var jo kun fem parlamentsmedlemmer , som ikke stemte for , og det br vre et signal , ogs for den del af Rdet , som hidtil har forsgt at forhindre eller forhale favoriseringen af biobrndstoffer .
<P>
Der er kun positive argumenter for biobrndstoffer : farvel til en umdelig stor afhngighed , et mere bredygtigt milj og forgelse af indkomstmulighederne for landbrugsbedrifter .
Derfor er det ikke til at forst , at der er s lidt forstelse hos en stor del af Rdet herfor , ligesom det var tilfldet ved sttten til elproduktion p basis af vedvarende energikilder .
Jeg hber , at Europa-Parlamentets enige stemme ogs rusker tilsvarende op i Rdet , s det viser forstelse , og s vi kommer frem til et mere bredygtigt milj , til en styrkelse af landbruget og isr ogs til mindre afhngighed p energiomrdet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Ducarme (ELDR)">
Ved frstebehandlingen indfrte Parlamentet en rkke ndringsforslag med henblik p en velbegrundet anerkendelse af ren vegetabilsk olie fra olieplanter ( HVB eller Pure Plant Oil-PPO ) som biobrndstof .
Disse ndringsforslag er ikke medtaget i Rdets flles holdning , og derfor stemmer jeg for det ansvarlige udvalgs ndringsforslag 7 .
Der er sledes god grund til at anerkende ren vegetabilsk olie som biobrndstof p grund af de mange miljmssige fordele , som dette giver , men ogs fordi den decentraliserede fremstilling af olie i landbruget vil gre det muligt for de pgldende landmnd at tjene flere penge p deres produktion .
<P>
Den strste indvending i forbindelse med anvendelse af ren vegetabilsk olie er , at det bliver ndvendigt at tilpasse dieselmotorer .
Indvendingen kan dog vendes til fordel for ren vegetabilsk olie . Sledes kan dette betyde oprettelse af en hel konomisk sektor med de konomiske og sociale gevinster , der er forbundet hermed .
Desuden er en tilpasning af motorer ogs ndvendig i forbindelse med andre alternative brndsler , som nyder godt af skatte- og afgiftsfritagelser , nemlig biohydrogen , flydende naturgas , elektricitet osv .
<SPEAKER ID=87 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker fru Ayuso Gonzlez for den betnkning , som vi i dag har stemt om i plenarforsamlingen , og som jeg sttter .
Jeg er enig i , at der skal tilvejebringes en retlig ramme , der kan fremme udvikling og anvendelse af alternative brndstoffer til vejtransport , ikke blot p grund af den sikkerhed , som investorerne fr , men ogs p grund af den betydning , som det vil have for den verdensomspndende indsats for at reducere drivhusgasemissionerne , navnlig i forhold til de forpligtelser , der blev indget i Kyoto .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve den betydning , som de fiskale fordele kan f for fremme af udviklingen af biobrndstoffer ved gennem passende afgiftsordninger at bidrage til en reduktion af produktionsomkostningerne i forhold til fossile brndstoffer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Med udsigt til , at transportsektoren kommer til at ge drivhusgasemissionerne med 50 % inden 2010 , er det bydende ndvendigt , at vi tilvejebringer en retlig ramme , der indebrer fremme af offentlig passagertransport , godstransport med skib og jernbane , nye typer motorer og brndstoffer samt afgifter p energi og CO2-emissioner .
Fremme af biobrndstoffer undgr heri og er srdeles vigtig , fordi det mindsker vores afhngighed af olie , er gavnligt for miljet og giver landmndene nye indtgtsmuligheder .
Jeg beklager , at Rdet har fjernet mlenes obligatoriske karakter , hvad angr markedsfringen af biobrndstoffer , og desuden har tilladt medlemsstaterne at faststte lavere ml end dem , som direktivet foreslr .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i hr . Karas ' betnkning reguleres de supplerende pensionsordninger ved hjlp af et direktiv .
Pensionistpartiet gr s afgjort ind for denne betnkning , og det gr navnlig ind for , at EU regulerer og styrker pensionsordningerne med kapitaldkning , der uden tvivl er bedre end de fordelingsordninger , som de enkelte regeringer ikke har forstet at administrere ordentligt .
Jeg beklager dog , hr. formand , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender - hvor dette ndringsforslag blev drftet - ikke godkendte et Fatuzzo-ndringsforslag , hvor medlemsstaterne anmodes om at gribe ind i tilflde af pensionskassernes konkurs eller insolvens .
Jeg hber , at dette lykkes i den nste udgave af direktivet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan (PSE).">
Hr. formand , jeg glder mig over Karas-betnkningen og kompromisndringsforslagene , som vi er enedes om .
Det glder mig srlig , at de ndringsforslag , der sigtede mod at afskaffe de udbetalinger af engangsbelb , der er meget almindelige i britiske pensionsfonde , blev udeladt .
<P>
Der er en frygtelig masse mennesker i vores lande i dag , der er meget bekymrede for deres pensioner .
De fler , at deres pensioner er truede og usikre .
<P>
To af mine vlgere afbrd deres ferie for at opsge mig i sidste uge i Parlamentet , fordi de var bekymrede for , at det , vi ville stemme igennem , ville bringe pensionsplaner , som de havde haft meget lnge , inden for de sidste 10 r eller s , i fare .
<P>
Europisk lovgivning br ikke forge den usikkerhed , som folk fler omkring deres pensionering .
Ekstraprodukter br forge pensionssikkerheden , ikke underminere den .
De kompromiser , vi er net frem til i dag , vil i nogen grad gre dette og sikre , at alle i vores lande kan trkke sig tilbage med en anstndig pension .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bers (PSE)">
Under afstemningen om Karas-betnkningen om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser udtalte de franske socialisters delegation sig for det forslag om forkastelse , der blev stillet af GUE / NGL-Gruppen .
Vi mener , at finansieringen af pensionerne skal hvile p fordelingsprincippet .
Desuden er den tekst , der er fremsat ved andenbehandlingen , ikke acceptabel , og de supplerende forslag fra kommissr Bolkestein eller de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , giver ikke tilstrkkelig mulighed for at gre teksten mere afbalanceret .
<P>
Pensionskasserne kan ikke behandles som almindelige financielle instrumenter . De skal leve op til en tankegang om social sikring .
Det drejer sig ikke om at trnge ind p medlemsstaternes forrettigheder p det sociale omrde , men om Europa-Parlamentets vilje som borgernes reprsentant til at huske tekstens sociale betydning .
Siden frstebehandlingen har vi kmpet for , at grundlggende principper som biometriske risici , regelmssig information af medlemmerne og kontrol med disse institutioner medtages i teksten .
<P>
Ordfreren og kommissren har i dag forhindret Parlamentet , der er medlovgiver , i at forsvare borgernes interesser , ene og alene fordi man vil undg at n til forligsproceduren .
Vi forkaster denne magtanvendelse .
<SPEAKER ID=93 NAME="Queir (UEN)">
Som bekendt blev det p baggrund af den demografiske udvikling i EU ' s medlemslande p Det Europiske Rd i Lissabon som led i aktionsplanen om de finansielle tjenesteydelser besluttet at indfre et integreret marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger - og dt som en af de vigtigste prioriteringer .
<P>
Ud fra princippet om , at " isr i de tilflde , hvor strstedelen af pensionerne er baseret p " pay as you go " -princippet , er det ndvendigt at fremme ordninger med kapitaldkning " , bner direktivforslaget for en yderligere udbygning af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger som pensionsordningernes anden sjle , et indre marked i hele EU for arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer , der skal bidrage til at " ge effektiviteten , benheden og sikkerheden inden for anden sjle " .
<P>
Selv om betnkningen tendentielt griber ind i medlemsstaternes arbejdsmarkeds- og socialretlige forhold , nr den p europisk plan lovgiver om pensionsfondene ikke blot i relation til kapitalmarkedet , men ogs med hensyn til pensionsmodtagernes sociale sikring , har jeg alligevel valgt at sttte den , fordi den i dette sprgsml er udtryk for de rigtige synspunkter , som den portugisiske regering i vrigt ogs har antaget .
<SPEAKER ID=94 NAME="Swoboda (PSE)">
Jeg har ved en fejltagelse stemt mod ndringsforslag 38 ( GUE / NGL ) .
Men jeg er for en forkastelse af den flles holdning , da den er fuldstndig utilstrkkelig .
<SPEAKER ID=96 NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL)">
. ( EL ) De markeder , der fordeles mellem monopolerne og svrvgterne inden for WTO , er ikke begrnset til industri- og landbrugsprodukter , de omfatter ogs tjenester .
Drftelserne af betingelserne for at give tilladelse til , at udenlandsk kapital bevger sig ind i transport , telekommunikation , energi , bankvsen , vandforsyning , sundhed , uddannelse og kultur , nrmer sig deres afslutning i en total mangel p benhed helt i overensstemmelse med princippet om , at alt kan kbes og slges .
Mlet : de mindst udviklede lande , som de multinationale er parate til at tappe for alt , og den ndvendige forudstning : privatisering og liberalisering af alle tilbagevrende offentlige sektorer .
<P>
Grkenlands Kommunistiske Parti er en radikal modstander af denne proces .
Vi fordmmer monopolernes grdighed , plyndringen af nationale rigdomme , den brutale udbytning af arbejderne med elendige arbejdsforhold og angreb p de sociale ydelser .
Vi fordmmer ogs hykleriet hos alle , der hvder , at liberaliseringen af samhandelen , bningen af markederne og afskaffelsen af alle hindringer for storkapitalens uansvarlighed vil fre til udvikling .
Vi forsvarer offentligt ejerskab og forvaltning af konomiens grundlggende sektorer , bde i vores eget land og i alle verdens lande , og vi kmper for en kvalitetsbetonet offentlig sundhedstjeneste og et offentligt uddannelsessystem samt en uhindret udvikling af civilisationen med respekt for de enkelte nationers individuelle kendetegn .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berni og Mathieu (EDD)">
Vil WTO delgge de offentlige tjenesteydelser ?
Det er dette indtryk , man fr af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser .
Selv om det af artikel 16 i EU-traktaten klart fremgr , hvilken rolle de skal spille med henblik p at fremme social og territorial samhrighed , slges der ud af de offentlige tjenesteydelser .
Det glder bde postvsenet , energiforsyningen , jernbanerne og meget andet .
Hvornr stter man kulturen , undervisnings- og sundhedssektoren i udbud ?
Jeg ville nske , at det mandat , der er givet Pascal Lamy , som er Unionens forhandler , var klart og meget veldefineret .
For det handler her om at forsvare flles vrdier som lige muligheder og lige adgang og ikke en simpel kommerciel forhandling .
Det mandat , der er givet Kommissionen , br vedtages enstemmigt af alle medlemsstater og ikke med kvalificeret flertal .
Det br ogs vre offentligt .
Der er ingen , der har kunnet f kendskab til mandatets indhold , heller ikke de nationale parlamenter , der ikke har kunnet forhandle om dette , sknt det er dem , der har vedtaget oprettelsen af tjenesteydelserne .
Kun visse medlemmer af Europa-Parlamentet har kunnet f adgang til mandatdokumentet , der blev forelagt i et rum , som er srligt indrettet til formlet , og hvor der er formelt forbud mod at tage noter .
Dette er et smukt billede p det demokratiske underskud .
<SPEAKER ID=98 NAME="Berthu (NI)">
Vi har stemt imod Parlamentets beslutning , som giver Kommissionen befjelse til at forhandle en liberalisering af tjenesteydelser i forbindelse med den skaldte GATS-aftale .
Denne befjelse er givet p et alt for tyndt grundlag . Kommissionen vil som sdvanligt udnytte den til det yderste , og befolkningerne vil lidt efter lidt blive gjort hjlpelse af de samme , der pstr at ville gre dem " strkere " .
<P>
Vores frygt tiltager , nr vi konstaterer , at konventet , ledet af Valry Giscard d ' Estaing , agter at medtage handelspolitikken blandt Unionens enekompetencer , der skal vedtages med kvalificeret flertal , og fjerne de undtagelser ( handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser , tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse , sociale tjenesteydelser og tjenesteydelser inden for menneskers sundhed ) , som i henhold til artikel 133 , stk .
6 , i TEU stadig krver enstemmighed . En sdan udvikling vil for os at se forvrre GATS-flden .
<P>
Man kan desuden med nogen morskab konstatere , at den franske regering har protesteret og krvet opretholdelse af enstemmighed for " flsomme emner " .
Men hvorfor skal man anse disse emne for mere flsomme end andre , end f.eks. vandproduktion eller nuklearteknik ?
Og hvis enstemmighed sikrer en god beskyttelse , hvorfor er den s s forktret i alle europiske anliggender ?
<SPEAKER ID=99 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Handelsaftalerne , der lovpriser liberaliseringen af den internationale handel og enhver form for deregulering , medfrer , at flere og flere sektorer inden for offentlige tjenesteydelser overgives til det frie marked og til den frie konkurrence . Det vil sige til private interessers forgodtbefindende .
<P>
Det er en katastrofal udvikling for strstedelen af samfundet .
Det er et reglementeret angreb p arbejderklasserne .
Men man m understrege , at det sker med regeringernes godkendelse , eller endda p deres initiativ , ogs selv om de foregiver at tage afstand fra WTO eller andre lignende organisationer .
<P>
Problemet er ikke kun at bevare den kulturelle mangfoldighed , selv om det er helt velbegrundet at fastsl , at kulturen ikke er en handelsvare .
Men hvordan kan man tillade , at sundhed , omsorg , uddannelse , der er vigtige omrder for det sociale liv , overlades til tbelige markedslove og fri konkurrence ?
Og hvordan kan man tillade dette med hensyn til vand , elektricitet , posttjenester , jernbaner og andre vigtige sektorer for det sociale liv ?
<P>
For vores vedkommende protesterer vi mod hele denne udvikling .
Vi modstter os enhver bning for konkurrence og profitkaplb i forbindelse med offentlige tjenesteydelser samt ethvert angreb p de ansatte i disse sektorer og enhver nedlggelse af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=100 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Liberale og konservative af enhver kaliber , der er underskrivere af denne flles beslutning , har spndt ben for alle forsg p at forsvare den kulturelle mangfoldighed og for enhver forkastelse af kulturens varegrelse !
<P>
Alle ndringsforslag fra GUE / NGL-Gruppen , som gik i denne retning , er blevet forkastet .
<P>
Det er derfor , at jeg , i lighed med delegationen af det republikanske , radikale og borgerlige venstre , GUE / NGL-Gruppen og nogle f socialdemokratiske parlamentsmedlemmer , har stemt imod denne " kristelig-socialdemokratisk-liberale " beslutning .
<P>
Det er ikke dette Europa , som jeg har kmpet for i 40 r !
<SPEAKER ID=101 NAME="Ferreira (PSE)">
Jeg beklager dybt , at man p et s afgrende emne som de europiske borgeres fremtid m stille sig tilfreds med en beslutningsprocedure .
En kommissr br ikke udtale sig p vegne af EU , fr han har hrt de folkevalgte reprsentanter i Parlamentet .
Forfatningen br tage dette demokratiske underskud i betragtning , hvis det skal lykkes at bringe Europa nrmere til borgerne .
Eftersom de ndringsforslag , der indeholder en politisk ndring af teksten , er blevet forkastet , stemmer jeg imod beslutningen .
<P>
Tjenesteydelser m ikke omfattes af forhandlingerne .
En indstilling af nye overenskomster vil muliggre en egentlig vurdering af virkninger p andre markedsmssige tjenester .
<P>
Der er nogle , der pstr , at udviklingslandene har bedt om disse aftaler .
De har ikke andre muligheder end at privatisere deres tjenesteydelser , fordi deres gld forhindrer dem i at optage ln , der er beregnet til udviklingen af disse , navnlig i forbindelse med vand .
WTO m ikke fungere som trojansk hest for liberalismen , der viser sine begrnsninger og sin manglende evne til at forbedre livskvaliteten for strstedelen af verdens borgere .
Den internationale handel er ndvendig , men skal underordnes vedtagelse og overholdelse af sociale og miljmssige regler .
<SPEAKER ID=102 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Som s ofte i Europa-Parlamentet er den beslutning , der blev prsenteret af PPE-DE-Gruppen , De Liberale og Socialdemokraterne i forbindelse med GATS-forhandlingerne , en blanding af gode og drlige forslag ( offentliggrelse af forhandlingerne , forsvar af den kulturelle mangfoldighed osv . ) .
Men der er ingen slinger i forslagets overordnede linje , nemlig at fortstte liberaliseringen af tjenesteydelser og styrke WTO ' s rolle inden for rammerne af den ulige globalisering .
<P>
Den flles beslutning forsvarer teorien , der modsiges af virkeligheden , om , at en bning af markeder for tjenesteydelser frembyder fordele for alle lande . Den har til forml " at overbevise de fattigste nationer om , at WTO ' s succes er afgrende for konomien i alle lande , rige svel som fattige " ( punkt A og C ) .
I stedet for at opfordre til en afbrydelse af den periode , der blev indledt i Doha , og til et moratorium for GATS-forhandlingerne - retssikrende foranstaltninger , som er en forudstning for demokratiets virke - nsker man yderligere liberalisering af et antal sektorer , bl.a. telekommunikation og stransport ( artikel 3 og 8 ) .
<P>
Ophavsmndene til den flles beslutning er bevidste om den generelle bekymring , der er fremkaldt af GATS .
Men formelle sikkerhedsforanstaltninger kan ikke skjule , at vedtagelsen af denne beslutning udgr endnu et skridt mod en varegrelse af tjenesteydelserne .
Vi har stemt imod .
<SPEAKER ID=103 NAME="Martinez (NI)">
Tjenesteydelser og navnlig de offentlige tjenesteydelser er et ngletema . Det er ikke blot , fordi de udgr to tredjedele af det europiske BNP , men ogs fordi de vedrrer en central del af befolkningens identitet og kultur .
<P>
S skal vi privatisere og slge ud af verdens offentlige goder som sundhed , lseevner , viden og vand ?
Iflge WTO er svaret ja .
Alt er til salg .
Iflge Europa-Kommissionen er det ogs ja , men et lavmlt ja , for ideologisk set er Bruxelles tilhnger af en liberalistisk filosofi , som gr ud p , at alt kan slges , selv politiet , hren og den humanitre bistand i ECHO-regi .
<P>
Man pstr at ville bevare den kulturelle mangfoldighed .
Kulturen og den audiovisuelle sektor kan benbart ikke slges , mens landbruget , der er vores civilisations grundlag , har vret til salg siden Uruguay-runden .
Man siger ogs , at der ikke har vret nogen udlicitering i Europa inden for sundhed , undervisning og den audiovisuelle sektor .
Men amerikanske intellektuelle fastfoodkder har allerede kbt et universitet i Madrid .
Og Berlusconis , Bouygues ' og Murdochs audiovisuelle medier er handelsvarer .
<P>
Der er ogs vand , som iflge hr . Camdessus , den tidligere generaldirektr for Den Internationale Valutafond , spiller en stor rolle med hensyn til korruption navnlig i det franske selskab Lyonnaise des Eaux .
Forhandlingernes fortrolighed , usikkerheden i de pgldende tjenester og den hrfine balance mellem den globale handel og de nationale forordninger gr GATS til en aftale , der er indget bag befolkningens ryg .
<SPEAKER ID=104 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Kommissr Lamys indlg mandag den 10. marts , som indledte debatten om EU ' s indsats i forbindelse med GATS-forhandlingerne , ld betryggende .
Den europiske sociale og konomiske model skal fastholdes , der skal fortsat vre mulighed for statsmonopoler , det drejer sig ikke om obligatorisk privatisering eller liberalisering , og alle forpligtelser , EU indgr , er af midlertidig art og kan dermed ikke varigt pvirke de interne politiske overvejelser .
Begrundelsen for at lse sdanne anliggender inden for Verdenshandelsorganisationens rammer er , at bilaterale kontrakter indget uden om denne organisation vil medfre get vilkrlighed og manglende kontrollerbarhed og styrke overmagten .
Disse bemrkninger til trods udtrykker FN og den tredje verden frygt for , at EU indtager en helt anden holdning .
EU skulle sge at sikre virksomheder fra medlemsstaterne adgang til aktiviteter ssom vandforsyning og mske endog vandudvinding . Aktiviteter , som i EU fortsat primrt varetages af offentlige virksomheder .
De fattiges adgang til drikkevand skulle vre truet .
Er der tale om , at EU anlgger en langt hrdere kurs over for omverdenen end over for EU ' s egne medlemsstater ?
Hr . Lamys afsluttende indlg ld langt mindre betryggende end det indledende .
Det giver for mig anledning til i den nrmeste fremtid at stille supplerende sprgsml til Europa-Kommissionen .
Og da alle venstrefljens ndringsforslag er forkastet , m jeg stemme imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er sikker p , at det var yderst tilfredsstillende for Dem svel som for mig , at beslutningsforslaget om krisen i fiskerisektoren blev vedtaget med et s stort flertal som 508 mod 7 , med 27 , der undlod at stemme .
Det udgr virkelig en eftertrykkelig erkendelse fra Europa-Parlamentet af behovet for at trffe afgrende foranstaltninger for at yde hjlp til et erhverv , der er i krise , og som De ved , intetsteds mere end i Skotland i jeblikket .
<P>
Jeg besgte for nylig Eyemouth i det sydlige Skotland og vil snart besge Oban og Campbeltown p vestkysten .
Det er samfund , der er alvorligt ramt af krisen , men endnu vrre er situationen i det nordlige Skotland .
<P>
Hvis vi ikke kan yde tilstrkkelig hjlp , vil erhvervet falde sammen .
Sledes vil der , selv nr torskebestandene er genoprettet , ikke vre noget bredygtigt erhverv , der kan tage ud og fange dem .
Det er en vsentlig del af en bredygtig ernring for europerne i fremtiden .
Vi m have et tilstrkkeligt fiskerierhverv .
Vi m sttte det ordentligt , og hvis vi rejser pengene , m vores regering i Det Forenede Kongerige tage det op .
Det er blevet sagt , at de ikke vil g med hatten i hnden til Kommissionen for at sge penge .
Det er ikke at g med hatten i hnden .
Pengene bliver tilbudt med god vilje .
Lad os tage imod dem .
<SPEAKER ID=107 NAME=" Neachtain (UEN)">
I februar 2001 , da Parlamentet drftede foranstaltninger til genopretning af torskebestandene , blev det sagt meget klart i Nicholson-betnkningen , og jeg citerer : " ?
Kommissionens foreliggende forslag om en yderligere lukning i 2001 ( kan ) kun accepteres meget ndtvunget .
Den jeblikkelige indfrelse af en forbedret ordning for oplgning af fiskerfartjer m vre et hasteanliggende . Hvis 2001 skulle vise sig at vre en gentagelse af 2000 , br ingen imidlertid blive overraskede , hvis fiskerne sttter krav om ndhjlp af samme type som den , landbrugssektoren lnge har nydt godt af , og som lnge er blevet fiskerflderne i andre dele af Fllesskabet til del " .
<P>
Afgrelser og ml for genopretningsplanen kan ikke se bort fra de sociale og konomiske konsekvenser , som de vil f .
Genopretningsplaner m tilstrbe en balance mellem genopretning og bevaring af bestande og foranstaltninger til begrnsning af pvirkning af fiskerierhvervet .
<P>
2003 er en gentagelse af 2002 , som var en gentagelse af 2001 , som var en gentagelse af 2000 .
Fiskerne forlanger nu ndhjlp til at kompensere for de tab , de har lidt i kystsamfundene som flge af foranstaltningerne til bevaring af torskebestandene , og jeg sttter dem i hvert fald .
<P>
Man m udvise den yderste respekt over for behovet for social , konomisk og regional samhrighed og prioritere et forsvar for befolkningerne i disse regioner , der er s afhngige af fiskeriet , meget hjt .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=108 NAME="Souchet (NI)">
Endnu en gang er fiskerne og Kommissionen raget uklar .
Kommissionen bruger tilsyneladende torskebestanden som prveklud i forbindelse med det nye instrument , som det lykkedes at gennemtvinge i Rdet som en del af planerne om genopretning af truede arter , nemlig en begrnsning af fiskeriet .
Dette instrument kan naturligvis udvides betydeligt . Man taler allerede om kulmulen og stungen i Biscayen .
<P>
Kommissionens forslag om torskebestanden er som altid baseret p de seneste udtalelser fra Det Internationale Havundersgelsesrd , der tller adskillige ikke-europiske partnere , og som gennem tiden har haft meget kontroversielle holdninger .
<P>
Der er ingen tvivl om , at visse torskearter er meget udsatte i flere zoner .
Men ved udelukkende at holde fiskeriet ansvarlig for denne situation risikerer Kommissionen at fordmme fiskerne uden at genoprette arten .
<P>
Nr vi afholder os fra at stemme om Stevenson-beslutningen , er det udelukkende , fordi den anbefaler flles beslutningstagning inden for den flles fiskeripolitik , hvor der efter vores mening ikke er behov for strre usikkerhed og uforudsigelighed .
Ellers sttter vi naturligvis denne beslutning .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , denne betnkning omhandler beskftigelsesstrategien og socialpolitikken .
Jeg stemte naturligvis for betnkningen , men jeg vil alligevel gerne komme med en kommentar .
Jeg hrer ofte nogle kloge og betydningsfulde konomer sige , at beskftigelsesstrategien ikke kan adskilles fra pensionsstrategien .
Hvis man taler om at ge beskftigelsen i Europa , skal man ogs tale om en reform af arbejdstagernes pensioner .
Men jeg vil gerne sl fast , hr. formand , at man skal kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl , og at man skal sige , hvad man mener .
Nr man taler om den europiske beskftigelsesstrategi , forsger man at skabe flere arbejdspladser i Europa , men nr man taler om den europiske pensionsstrategi , taler man desvrre om at skre ned p pensionerne .
S man br sige rent ud , hvad man mener med det , man siger !
<SPEAKER ID=111 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
. ( EL ) Desvrre tegner de nyeste beskftigelsesstatistikker for EU et meget sort billede .
Beskftigelsen er faldende i bde Grkenland og Tyskland .
Der skal straks indfres omfattende foranstaltninger for at styrke beskftigelsen .
For det frste , hvis krigen i Irak undgs , vil det stimulere investeringerne bde globalt og inden for EU , hvilket vil f indflydelse p beskftigelsen .
For det andet vil en lempelse af stabilitetspagten tilskynde til statslig indgriben for at fremme vkst og beskftigelse .
For det tredje skal der indfres beskftigelsesindikatorer , s man i lighed med de konomiske indikatorer kan overvge og styrke medlemsstaternes politikker til bekmpelse af arbejdslshed .
For det fjerde er der behov for foranstaltninger med henblik p at koordinere beskatningen af SMV ' er og bekmpe social udstdelse og ikke indberettet arbejdslshed , og ingen af disse foranstaltninger er tilstrkkelige alene , i det mindste ikke i den restriktive betydning , der henvises til i beslutningsforslaget , som jeg stemte imod .
<SPEAKER ID=112 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
I denne betnknings begrundelse glder man sig over , at arbejdslsheden er faldet p europisk plan .
Der er dog ingen grund til at glde sig over de 13 millioner arbejdslse , som er det tal , der nvnes i teksten . Dette tal er uden tvivl undervurderet , og det tager i vrigt heller ikke hjde for dem , der m njes med et drligt betalt og usikkert arbejde .
Hertil kommer , at antallet af arbejdslse igen er steget i alle EU-landene .
<P>
Hvordan kunne det vre anderledes , nr selv de strste industrikoncerner p kontinentet bebuder store personalenedskringer og lukker deres fabrikker en efter en ?
<P>
Under disse omstndigheder kan vores snak om beskftigelsesstrategien - for nu at tage betnkningens titel - godt virke noget smagls p de millioner af arbejdstagere , som bliver kastet ud i fattigdom af den simple grund , at de virksomheder , der afskediger dem , nsker at give deres aktionrer et strre udbytte ved at afholde frre lnomkostninger .
<P>
Vi stemte imod denne betnkning , eftersom filosofien i den er , at arbejdsgiverne har eneret til at bestemme , hvorvidt arbejdspladserne skal bevares eller ej , selv om det er tydeligt , at antallet af arbejdslse bliver ved med at stige , og at fattigdommen hele tiden bliver strre , hvis ikke der tages hjde for sanktionsmuligheder , som tvinger virksomhederne til at bruge en del af deres aktuelle eller tidligere udbytte p at bevare arbejdspladserne og lnningerne .
<SPEAKER ID=113 NAME="Darras (PSE)">
Det lfte , som man afgav i Lissabon om at skabe en europisk fremtid med flere og bedre job og strre social samhrighed , lader til at vre strkt truet af denne betnkning , hvis den i dag ndres p den mde , som hr . Mann foreslr .
<P>
Disse ndringsforslag , der er blevet medtaget igen med henblik p plenarmdet , underminerer i vrigt fuldstndigt det arbejde , som Beskftigelsesudvalget har udfrt for at genskabe balancen i ordfrerens tekst og i stedet fremme en beskftigelsespolitik , hvor det ikke kun drejer sig om at ge fleksibiliteten og mindske skattetrykket , men ogs og ikke mindst om snarest muligt at skabe gode job til alle . Derfor skal vores politik vre fokuseret p uddannelse og undervisning , og andenrangsarbejde og andre former for ufaglrt arbejde skal ikke lngere eksistere .
<P>
Med disse ndringsforslag glemmer man i betnkningen de principper om solidaritet og social samhrighed , som er de vsentlige og objektive principper , vi skal flge , hvis vi har et serist nske om at ivrkstte en ny og geners beskftigelsesstrategi , hvor mennesket er i fokus i enhver henseende .
<P>
Jeg kan sledes ikke g ind for betnkningen med disse ndringsforslag , eftersom den flger de nyliberalistiske principper , det vil sige forsvarer en politik , hvor man glemmer mennesket .
<SPEAKER ID=114 NAME="Ducarme (ELDR)">
I punkt 23 henvises der med rette til den europiske socialmodel .
<P>
Vi skal udvikle denne model , s vi bevarer en social standard , der er tiltrkkende for resten af verden .
Arbejdstagernes mulighed for at f del i virksomhedens udbytte er en god lsning , som burde give anledning til , at Kommissionen stiller nye forslag med virkning i medlemsstaterne , navnlig ved at bruge systemet med skattefritagelser .
<P>
Der br i den sammenhng tages hjde for skattefritagelser i den europiske socialmodel , nr det glder sektorer med hj beskftigelse ( offentlige arbejder , tjenesteydelser , hotel- og restaurationsbranchen osv . ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Det var godt , at betnkningen med de ndringsforslag , som PPE-Gruppen og Den Liberale Gruppe havde fet indfrt , blev forkastet .
Vi bidrog hertil ved ikke blot at stemme imod de mest negative ndringer , men ogs den endelige beslutning .
Vi undgik p den mde at f vedtaget forslag , der bl.a. sigtede p :
<P>
strre fleksibilitet i den nuvrende arbejdsmarkedslovgivning , s diverse typer ansttelseskontrakter og arbejdstidsbestemmelser kunne tilbydes arbejdssgende ,
<P>
at rette kritik mod det forhold , at bestemmelser om det indre marked ikke er blevet fuldstndig gennemfrt i alle medlemsstaterne , s der ikke er tilstrkkelig konkurrence .
<P>
Som man kan se af disse enkle eksempler , var formlet at fastholde et hurtigt tempo i gennemfrelsen af den nyliberale politik , hvorfor Parlamentet forkastelse var positiv .
<SPEAKER ID=116 NAME="Moraes (PSE)">
P vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe stemte vi for de dele af Mann-betnkningen , der sttter ivrkstternd , og vi tror p at sttte arbejdet i de sm og mellemstore virksomheder , som efter nogles vurdering tegner sig for op til 70 % af al beskftigelse i EU .
<P>
Vores afstemning ligger p linje med behovet for , at de , der driver sm og mellemstore virksomheder , ikke skal lide under undige skattebyrder eller uhensigtsmssig regulering .
<P>
Jeg sttter fuldt ud betnkningen , nr den siger , at fornyelses- og informationssamfundet vil spille en afgrende rolle for at gre EU konkurrencedygtig , og der br kanaliseres mere forskning ind p disse omrder .
<SPEAKER ID=117 NAME="Patakis (GUE/NGL)">
. ( EL ) Der gres en indsats for at lse arbejdslshedsproblemet ved at intensivere de neoliberale , monetaristiske politikker og insistere p den konomiske tilbageholdenhed , som var den oprindelige rsag til den nuvrende recession og hje arbejdslshed .
<P>
Under den misvisende overskrift " bredygtig udvikling og fuld beskftigelse " , som blev udformet i Lissabon , og trods voksende ulighed , opfordres medlemsstaterne til at gennemfre strukturelle reformer , hvor man fordeler arbejdslsheden , gr fleksible arbejdsforhold til normen , skaber usikkerhed og manglende jobsikkerhed og reducerer lnomkostningerne for at sikre fortsat vkst i storkapitalens profitter .
En udbredt langtidsarbejdslshed , som med over 10 % har vret de arbejdende klassers svbe i revis , kombineres nu med udbredt brug af midlertidige og tidsbegrnsede ansttelsesforhold .
<P>
Demografiske ndringer og optimal ressourceudnyttelse bruges som undskyldning for forslag om , at folk skal arbejde til senere i livet som led i en politik for " aktiv aldring " og for at undergrave forsikrings- og pensionssystemet .
<P>
gede investeringer vil ikke lse problemet , idet de fleste investeringer gr til teknologisk udstyr , der frer til frre snarere end flere arbejdspladser .
<P>
Vi er modstandere af EU-politikker i henhold til stabilitetspagten og Lissabon-processen , fordi de ikke opfylder arbejdernes , landmndenes og de sm og mellemstore virksomheders behov , men er beregnet p at underminere arbejdernes rettigheder , og de danser efter storkapitalens pibe .
<SPEAKER ID=118 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Desvrre blev betnkningen ikke vedtaget .
Man kunne sige , at betnkningen p grund af de mange forsg p at skabe balance mellem modstninger selv endte med at miste balancen ...
<P>
For mit eget vedkommende fandt jeg det ndvendigt at undlade at stemme under den endelige afstemning , fordi jeg mente , at man gik for langt i afgiftspolitikken , s der kunne vre fare for , at harmoniseringen kunne bringe medlemsstaternes autonomi i fare .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gerne hylde det intense arbejde og den indsats , som hr . Mann har ydet , og jeg sttter bent , at der fremmes nye initiativer til gavn for EU ' s beskftigelsesstrategi iflge Lissabon-strategien .
Ordfreren fremstter forslag , som fortjener sttte og opflgning .
Jeg sttter kraftigt , at der sttes fokus p beskyttelse af familien , ved at forening af familieliv og arbejde opstilles blandt de beskftigelsespolitiske retningslinjer , at der opfordres til en mere brne- og familievenlig politik , og at man vil gre arbejdspladserne mere attraktive for ldre .
Jeg vil ogs gerne gentage mit nske om , at de initiativer gennemfres hurtigere , der vedrrer faglig uddannelse og livslang uddannelse samt Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p forskningsomrdet , hvor de forskellige medlemsstater i hjere grad m udveksle deres succeshistorier .
<SPEAKER ID=119 NAME="Roure (PSE)">
I trd med konklusionerne fra topmdet i Lissabon har vi altid understreget , at det er ndvendigt med en balance mellem kvalitet og kvantitet .
Vi har derfor gjort reelle fremskridt , og vi skal bekmpe det alvorlige arbejdslshedsproblem .
Men vi skal vre ppasselige , nr det glder de sociale planer , restrukturation af virksomheder , virksomhedsflytninger og kollektive afskedigelser .
Vi kan ikke vre tilfredse med den usikre situation , som flere og flere af vores medborgere str i .
Det er Europa-Parlamentets reelle pligt at advare om disse ting .
<P>
Hr . Manns budskab var det modsatte - og det er uacceptabelt - eftersom han prsenterede os for en rent nyliberalistisk indfaldsvinkel .
Det , som vi har brug for i dag , er en egentlig indsats for at bekmpe fattigdommen og skabe beskftigelse .
Vi kan ikke acceptere tilfldigt , ukvalificeret arbejde , og vi kan ikke acceptere , at lnmodtagerne kommer til at st i en usikker situation .
Vi skal tvrtimod lgge vgt p uddannelse og kvalifikationer og sttte de mest udsatte grupper .
Vi skal holde et vgent je med kvindernes beskftigelse , og vi skal give de unge mulighed for at komme ud p arbejdsmarkedet med deres forhbninger i behold .
<P>
Vi nsker ikke en deregulering eller en uhmmet bning af markederne , nr det glder handelen med tjenesteydelser ( GATS ) .
Vi vil ikke give afkald p vores dyrekbte sociale arv .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=120 NAME="Vairinhos (PSE)">
I betragtning af den aktuelle beskftigelsessituation , hvor arbejdslsheden navnlig skyldes udflytning af virksomheder , der prioriterer deres profit hjest , uden at tnke p betydningen af " arbejdets funktion " for den samfundsmssige udvikling og for arbejdstagernes og deres families psykiske sundhed , m Europa-Parlamentet som det europiske folks reprsentant virkelig indtage en beslutsom holdning til fordel for en global beskftigelsesstrategi og en dertil knyttet konsekvent socialpolitik inden for EU .
<P>
Vi gr ind for en europisk socialpolitik , der gennemtrnger alle Unionens vrige udviklings- og vkstpolitikker .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , heller ikke i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , der navnlig handler om at f de enkelte medlemsstaters regnskab til at g op , siger man noget om - og det bekymrer mig , selv om jeg stemte for betnkningen - hvad man vil gre for at sanere statsbudgettet , hver gang man taler om budgetter , som tynges , gennemhulles eller delgges af det store antal pensionister , hvis pensioner afholdes over statsbudgettet .
Derfor vil jeg gerne sprge Dem om flgende , hr. formand , selv om dette sprgsml konkret er rettet til stats- og regeringscheferne . Skal vi starte med at faststte , hvor meget borgerne skal modtage i pension , og s bruge det , der bliver tilovers , eller skal vi starte med at bruge hele statsbudgettet op , og hvis der bliver noget tilovers - jeg gentager , at det kun er , hvis der bliver noget tilovers - give smulerne til pensionisterne ?
<SPEAKER ID=123 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
I hr .
Garca-Margallo y Marfils betnkning understreges vigtigheden af , at stabilitetspagtens bestemmelser overholdes , og at man fremskynder de reformer , der blev vedtaget i Lissabon . Man vender sledes det dve re til den kritik og den strke uenighed , som befolkningen i strre og strre grad giver udtryk for .
Man er blind for vksten i arbejdslsheden , masseafskedigelserne og de pludselige virksomhedslukninger .
Hvilken forbrydelse har Metaleuropes ansatte beget ?
Hvilken " stabilitet " taler vi om , nr folks tilvrelse bliver delagt p grund af " overensstemmelse med den monetre politik " ?
Vi hrer altid det samme omkvd , nemlig at markedernes liberalisering krver , at der bringes nogle ofre !
<P>
Jeg ville gerne have haft , at det tvrtimod var EU ' s mlstning at vedtage en egentlig pagt for vkst og beskftigelse , som er baseret p en opfyldelse af befolkningernes behov , en lnstigning og en politik , som reelt skaber beskftigelse og velstand .
<P>
Derfor kan jeg s afgjort ikke tilslutte mig betnkningens indfaldsvinkel , nemlig at man " ikke br stte den makrokonomiske stabilitet p spil " , hvilket betyder , at arbejdsgiverne kan modtage offentlig sttte og lukke virksomhederne uden at skulle st til regnskab for det .
Jeg kan ikke sttte opfordringen til en yderligere liberalisering af public service-ydelser og navnlig " telekommunikation , gas og elektricitet , jernbane- og lufttransport samt radio- og tv-tjenester .
"
<SPEAKER ID=124 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Betnkningen behandler ikke det fundamentale sprgsml om eftersprgselsproblemet i EU og fremlgger ikke en vurdering af de konomiske og beskftigelsespolitiske retningslinjer for at imdeg den jeblikkelige konomiske krise og den stigende arbejdslshed .
Den rsag , der peges p , er " den europiske konomis manglende smidighed " , der forhindrer den i at " reagere hurtigt p chok udefra " .
<P>
Problemet er , hvilken manglende smidighed den taler om .
Betnkningen betragter ikke den nuvrende pengepolitik som usmidig , der faststter de samme krav til rentesatser og valutakurser for lande med uens behov og forskellige inflationsniveauer og p den mde forringer regioners evne til at modst asymmetriske chok , forvrret gennem Fllesskabets budget , som ikke lever op til kravene om omfordeling og solidaritet mellem medlemsstaterne .
<P>
Den betragter ikke den budgetpolitik som usmidig , der bestemmer niveauet for de offentlige investeringer , herunder strukturfondenes anvendelse , og bringer helt ndvendige offentlige tjenesteydelser i fare ligesom vitale omrder for innovation og produktivitet som investering i uddannelse , sundhed samt forskning og udvikling .
<P>
Den insisterer p strre fleksibilitet i lnninger og arbejdsmarkedsforhold , hvilket indebrer lntilbageholdenhed og mere usikre ansttelsesforhold .
Den vil have strre fleksibilitet inden for markedskonomien , hvilket betyder yderligere privatisering , liberalisering og deregulering af markederne .
Derfor har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=125 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
. ( EL ) Med denne betnkning indfres en antigrsrodspolitik for EU , hvor man undergraver arbejdernes rettigheder til fordel for monopolerne .
<P>
Der udtrykkes fuld sttte til gennemfrelsen af stabilitetspagten , hurtigere strukturelle reformer af arbejdsmarkedet , lavere lnninger , hjere pensionsalder , fuldstndig liberalisering af tjenester af almen interesse , navnlig posttjenester , telekommunikation , energi , transport samt radio- og tv-spredning , og der opfordres til lavere skatter p forretningsfolk .
Man pstr ligeud , at lavkonjunkturen p arbejdsmarkedet og manglen p en fuldstndig indfrelse af fleksible arbejdsformer er en af de vsentligste rsager til arbejdslsheden .
<P>
Af hensyn til at skabe balance p budgettet , som er det alibi , der anvendes til konstante nedskringer af de sociale udgifter og privatiseringen af de offentlige forsyningsselskaber , tildeles storkapitalen yderligere befjelser og opfordres til at fuldstndiggre afviklingen af forsikrings- og pensionssystemerne .
<P>
Krigens mrke skygger trkker nrmere , den imperialistiske nrkamp intensiveres , og der er ingen udsigt til , at recessionen hrer op ( Kommissionen forudser stort set nulvkst p mellem -0,1 % og 0,5 % for 2003 ) , og alligevel er hovedmlstningen at styrke de europiske monopolers konkurrenceevne og rentabilitet .
<P>
Vi er modstandere af denne antigrsrodspolitik , og vi sttter arbejderne i deres kamp for at ndre den .
<SPEAKER ID=126 NAME="Pasqua (UEN)">
Det eneste forml med denne betnkning er , at Europa-Parlamentet skal give sin uforbeholdne sttte til Kommissionens forslag .
<P>
Bortset fra den uundgelige liste over hensigtserklringer , som man kun kan tilslutte sig - at fremme virksomhedsnden og ge investeringerne i menneskelige ressourcer samt forskning og udvikling - giver denne betnkning et perfekt billede af den pavlovske tankegang , der hersker her i Parlamentet . Kommissionen behver blot at gre sig til en ivrig fortaler for europisk integration efter den liberale og fderalistiske model , s gr Parlamentet automatisk helhjertet ind for det samme .
<P>
Det glder f.eks. for nsket om at overlade EU ' s konomiske styring til Kommissionen og for nsket om at liberalisere tjenesteydelser af almen interesse og netvrksindustrier , navnlig posttjenester , telekommunikation , gas , elektricitet og jernbanetransport .
<P>
Det er naturligvis nskeligt med en strre konvergens mellem medlemsstaternes politikker , men hvis en sdan konvergens skal vre gennemfrlig , skal den ske med respekt for medlemsstaternes befjelser og sledes vre et naturligt resultat af den frie konomiske konkurrence mellem staterne og ikke et resultat af teknokratiske beslutninger , som er ude af trit med forholdene i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=127 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg anerkender , at denne initiativbetnkning fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml er vigtig og relevant p grund af bde den aktuelle geopolitiske sammenhng ( der fordrer en afklaring af ml og metoder ) og den debat , der br tages op igen om s vitale sprgsml som det faldende offentlige og private investeringsniveau , den lave stigning i produktiviteten , tedensen til faldende beskftigelsesniveau og befolkningens ldning .
<P>
Derudover mener jeg , at det i denne sammenhng er vigtigt , at vi alle ogs overvejer betydningen af sprgsml som den gede gldstning for private og virksomheder , den gede energiafhngighed og virkningen af Kinas og Indiens indtog i industriproduktionens verden .
Selv om disse forhold ikke har fundet plads i denne betnkning , udgr de ikke desto mindre bekymringer p mellemlang og lang sigt , over for hvilke EU ' s borgere krver , at " de politisk ansvarlige i EU skal tage modige skridt " .
<P>
Til sidst , da jeg ikke deler den uforbeholdne tilslutning til den politisk fderalistiske og grnselst liberalistiske vision af EU , som ligger under ordfrerens analyse , har jeg valgt ikke at stemme i den endelige , samlede afstemning .
<SPEAKER ID=129 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
I hr . Trentins betnkning glder man sig over den yderst tilfredsstillende gennemfrelse af stabilitets- og vkstpagten , som kommissionsformand Romano Prodi ikke desto mindre kaldte for dum for ikke s lnge siden .
I betnkningen er man af den opfattelse , at den mest velegnede lsning p den konomiske afmatning er ivrksttelsen af strukturreformer , selv om vi ved , at de kun vil kvle den endogene vkst , der er omtalt andetsteds i betnkningen .
<P>
Ligesom i hr .
Garca-Margallo y Marfils og hr. dos Santos ' betnkninger , som vi ogs skal stemme om , gr man i hr . Trentins betnkning ind for en fornuftig anvendelse af pagten og for de tilpasninger , som dette indebrer .
Men fornuft og dumhed bliver kombineret i en inkonsekvent indfaldsvinkel , hvor man nsker at gre nogle ting forenelige , som ikke er det .
De nvnte strukturreformer er utvivlsomt ensbetydende med en mere usikker beskftigelse , privat finansiering af pensionerne og nye privatiseringer .
Eftersom vi str over for en stigning i arbejdslsheden , er alternativet , at vi ganske enkelt gr bort fra stabilitetspagten og i stedet frer en politik , hvor vi fokuserer p at skabe beskftigelse ved hjlp af en gennemgribende ndring af indkomstfordelingen .
Da der p ingen mde er taget hjde for en sdan mulighed , stemte vi imod denne betnkning , hvor der kun foresls nogle inkonsekvente forbedringer af pagten .
<SPEAKER ID=130 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg takker Bruno Trentin for den relevante og fremragende betnkning om den rlige vurdering af gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne , som jeg giver min sttte , isr med hensyn til , at det i den nuvrende situation er ndvendigt at revidere de strenge pengepolitiske og budgetmssige kriterier , som stabilitets- og vkstpagten samt stabilitets- og konvergensprogrammerne plgger , fordi den strenge opretholdelse heraf har lagt en dmper p EU ' s konomiske vkst , ligesom den hverken har kunnet imdeg den stigende arbejdslshed eller sikre en bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil ogs gerne pege p behovet for , samtidig med at mlstningerne om nedbringelse af budgetunderskuddet og den offentlige gld opretholdes , at medtage nogle indikatorer , i stabilitets- og vkstpagten , der tager hensyn til de nationale realiteter , srlig forholdene i samhrighedslandene .
<SPEAKER ID=131 NAME="Pasqua (UEN)">
I betnkningen er man tro over for den monetaristiske og fderalistiske doktrin , og man forsvarer en endnu strengere fortolkning af stabilitets- og vkstpagten , som bestemt ikke lever op til sit navn .
Her drejer det sig ikke s meget om at tage ved lre af det , som er synligt for enhver , men snarere om at retsforflge de medlemsstater , der gr sig skyldige i ikke at overholde kravene i en tekst , der i dag virker som en skruestik med et uholdbart greb omkring det konomiske genopsving .
<P>
Det er isr tydeligt , at stabilitetspagtens absolutisering ikke kun sker af rent konomiske rsager , men at det efterhnden drejer sig om en egentlig politisk mlstning .
<P>
Hvem er nemlig blind for , at balancen p budgettet ikke udelukkende betragtes som en prisvrdig mlstning set ud fra et konomisk synspunkt - hvilket er almindelig sund fornuft - men ogs gres til et dogme , som ingen m g imod , fordi de i s fald stter sprgsmlstegn ved en hel struktur ( MU ' en ) , der frst og fremmest er oprettet af politiske grunde , nemlig for at indfre den frste rent fderalistiske europiske struktur ?
<P>
I stedet for at analysere den aktuelle konomiske situation insisterer ordfreren sledes p , at der skal lgges strre vgt p stabilitetspagtens stringens , hvilket ikke mindst skal ske ved at styrke Kommissionens autonomi , nr det glder overvgningen af medlemsstaterne .
Denne indfaldsvinkel er uacceptabel .
<SPEAKER ID=132 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for Manuel dos Santos ' betnkning , som jeg har fundet afbalanceret , eftersom den giver udtryk for , at stabilitets- og vkstpagten , som et vrdifuldt og afgrende redskab for Den konomiske og Monetre Union , ogs skal bidrage til en effektiv gennemfrelse af Lissabon-strategien .
En strre grad af fleksibilitet m derfor overvejes ved at medtage mere sofistikerede kriterier .
Jeg vil ogs gerne sttte forslaget om , at man skal begrnse og definere visse investeringer , isr offentlige - som ordfreren i forlngelse af Kommissionens meddelelse benvner " offentlige udgifter af hj kvalitet " - s det sikres , at den dynamik , der flger af de offentlige investeringer , opns og virkelig frer til bredygtig vkst .
<P>
Jeg m dog kort bemrke , at der ud over de regnskabstekniske og aritmetiske sprgsml - som ordfreren behandler p upklagelig vis - der er forbundet med stabilitets- og vkstpagten , ogs findes et psykologisk aspekt af det konomiske mnster , som nje br iagttages , nemlig at opfyldelsen af de forpligtelser , der hidrrer derfra , er udtryk for en ny grad af ansvarlighed for enhver konomisk aktr , hvad enten det er staten eller den private entreprenr .
Kun en sdan ramme af reel ansvarlighed kan objektivt bidrage til , at vi gr solide fremskridt i retning mod " den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en bredygtig konomisk vkst med flere ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=133 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Ud fra konstateringen af , at " to rs ugunstig konjunkturudvikling har bevirket , at der nu igen fres proaktive politikker , der gr det muligt at reagere p truslerne p grund af den konomiske afmatning og den stigende arbejdslshed " , er det bestemt ndvendigt at se p de redskaber , som vi rder over til at imdeg de udfordringer , der faktisk udspringer af forpligtelser , som navnlig Lissabon-strategien har stillet op .
Jeg mener ogs , at det er vigtigt at benytte anledningen til blandt de kriterier og mlstninger , der er vedtaget inden for stabilitets- og vkstpagtens rammer , at medtage visse indikatorer , som muliggr en mere fleksibel " forvaltning " af stabilitetspagten ved at tilpasse den til de nationale realiteter , men samtidig med at mlstningerne om nedbringelse af budgetunderskuddet og den offentlige gld opretholdes .
At opretholde disse ml er , som jeg ogs nvner det i forbindelse med betnkningen af dos Santos , af stor betydning , fordi de er udtryk for en ny grad af ansvarlighed , der udgr et vigtigt budskab til de konomiske aktrer .
<P>
Jeg har derfor stemt for denne betnkning .
<SPEAKER ID=134 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg stemte nej til betnkningen , fordi punkt 15 blev nedstemt af den politiske venstreflj ( 266 jastemmer imod 237 nejstemmer ) .
<P>
Punkt 15 " krver , at stabilitets- og vkstpagten overholdes nje , og at man afvrger alle forsg p at opblde denne stabilitets- og vkstpagt og p den mde varigt bringe den europiske valutas stabilitet i fare " .
<P>
Det faktum , at punkt 15 udgr , bner for en opbldning af stabilitets- og vkstpagten i stedet for , at der skulle krves en streng opfyldelse af de objektive og mlbare kriterier .
I og med at punkt 15 udgr , fr Europas finansministre mulighed for at ge de offentlige udgifter , nr der er lavkonjunktur og i situationer med budgetunderskud .
Dette risikerer at lede til get inflation , mindre tillid og en mere ustabil EU-valuta .
<SPEAKER ID=136 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg stemte imod betnkningen som helhed , der dog vedtoges med stemmetallene 359-79 og 50 blanke , eftersom den medfrer en opbldning af stabilitetspagten og underminerer Sveriges grundlov .
<P>
Jeg har stemt ja til punkt 5 om , at en eventuel indfrelse af euroen vil blive underlagt en folkeafstemning .
Sverige vil ikke blive tvunget til at g med i MU ' en , selv om flertallet af vlgerne sttter den svenske krone .
Det er vrd at lgge mrke til , at dette punkt vedtoges med stemmetallene 486-3 og 8 blanke .
<P>
Jeg stemte for , at punkt 4 skulle udg , det vil sige imod , at stabilitetspagten gennemfres p " en mere fleksibel mde " .
I praksis indebrer dette punkt en opbldning af de objektive kriterier til fordel for mere vage og politisk forhandlingsvenlige .
Beklageligvis udgik dette punkt ikke .
Euroen har brug for klare og stabile regler .
Beslutningen indebrer , at tilliden til euroen som betalingsmiddel daler .
<P>
Jeg stemte nej til punkt 10 om , at EF-retten er overordnet svensk lov , selv inden den svenske lovgivning ndres .
Formlet med dette punkt er , at euroen skal kunne indfres som valuta , uden at den svenske grundlov ndres , det vil sige fr rigsdagsvalget i 2006 .
Punktet indebrer , at reglerne for , hvordan den svenske grundlov ndres , skulle omgs af EF-retten .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , det drejer sig om finanserne i de stater , som har indfrt euroen .
Jeg stemte for betnkningen , og jeg er tilhnger af euroen , men der er noget , som jeg gerne vil understrege , inden jeg siger " velbekomme " til alle her i dag , ogs formanden , tolkene og parlamentsbetjentene .
Det ville vre hensigtsmssigt , at regeringerne i de medlemsstater , som har indfrt euroen , holdt je med - hvilket de ikke har gjort hidtil - om skrupellse handlende og forretningsmnd , der kun tnker p sig selv , stter priserne op p de forbrugsvarer , som borgerne , arbejdstagerne og pensionisterne kber , det vil sige personer med en fast indtgt .
Ved overgangen fra den nationale valuta til den europiske valuta har man nemlig benyttet sig af , at folk ikke er vant til den nye valutas vrdi - hvilket s afgjort har vret tilfldet i Italien , men sikkert ogs i andre EU-lande - og priserne p de varer , som det hovedsagelig er de mindst velstende , der kber - navnlig pensionister og borgere med en desvrre beskeden indtgt - er steget uforholdsmssigt meget .
<SPEAKER ID=139 NAME="Pasqua (UEN)">
Europa-Parlamentet opfrer sig endnu en gang som det lille hjul i det store maskineri med uopsttelige krav fra Bruxelles-kollegiets side .
<P>
Flertallet af Parlamentet m for min skyld gerne g ind for " en fornuftig og fleksibel anvendelse af pagten p den mde , som Kommissionen har foreslet " , eller sttte Kommissionen i dens vilkrlige anklageprocedurer over for de medlemsstater , der ikke bjer sig for en nidkr fortolkning af stabilitetspagtens bestemmelser , men personligt kan jeg ikke tilslutte mig dette .
<P>
Selv om jeg er af den opfattelse , at de skaldte tilpasninger , som Kommissionen har foretaget - hvor man erkender , at budgetunderskuddet bde har strukturelle rsager og rsager , der er forbundet med den konomiske cyklus - reelt er velbegrundede , eftersom de styrker vkstelementet uden at g ud over stabilitetselementet , kan jeg ikke se bort fra , at denne opsigtsvkkende kovending hrer med til en mere generel strategi , der tager sigte p at overlade EU ' s konomiske styring til Kommissionen .
Det siger sig selv , at jeg ikke kan sttte et sdant forslag .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden.">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , p side 17 i protokollen er forlbet af sprgetiden i gr gengivet , nrmere bestemt begyndte sprgetiden tre kvarter for sent , s blev den annonceret p skrmen .
Det skulle have vret min tur en halv time efter sprgetidens begyndelse , jeg rendte alligevel straks derned , men da var mit sprgsml allerede annulleret , fordi alle sprgere manglede i den frste halve time .
<P>
Jeg bad derefter om , at man alligevel tillod mit sprgsml , da det var sprgsmlet efter mit , der blev behandlet . Formanden holdt sig imidlertid meget strengt til reglerne .
Jeg vil dog sige , at man enten holder sig strengt til reglerne - men det betyder ogs , at man starter sprgetiden prcist - eller hvis man allerede sjokker sdan rundt , at man s ogs skal hndtere sagen liberalt .
Det er det frste , jeg vil sige , og jeg vil bede Dem om at srge for , at jeg ikke fr det standardiserede rykkerbrev om , at jeg skulle have vret til stede ved sprgetiden , ellers m jeg skrive forholdsvis personligt tilbage .
<P>
Nu til det andet punkt , som jeg vil berre i denne sammenhng : Hr .
Puerta lovede i gr , at vi , hr . Salafranca , som havde samme problem , og jeg , vil f et skriftligt svar - i modstning til det , der ellers er gngs - og jeg vil bede Dem om , at dette tilsagn i det mindste overholdes .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden.">
Tak for Deres bemrkning , hr .
Posselt . Den er blevet noteret , s vi kan trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelse om Unionens militre mission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Jeg giver hermed ordet videre til hr . Papandreou , formand for Rdet og grsk udenrigsminister .
<SPEAKER ID=148 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Mine damer og herrer , jeg vil gerne have lov til at indlede denne redegrelse med et par ord om en af mine gode venner , Zoran Djindjic , Serbiens premierminister , som desvrre er blevet myrdet .
Dette er en chokerende nyhed , for vi har mistet en ven , vi har mistet en europisk allieret , vi har mistet n , der kmpede for demokrati og stabilitet i omrdet , i Sydsteuropa og Balkanlandene . Jeg vil gerne have lov til at kondolere hans familie , hans kone og brn og naturligvis hele den serbiske nation .
Vi deler deres smerte .
Dagens tragiske hndelse er ikke blot et chok for os . Den er ogs en pmindelse om , at vi , EU , er forpligtet til at kmpe for stabilitet , fred og fremgang i dette omrde af Europa .
Et omrde , som har haft det hrdt i de senere r med endelse omvltninger og etniske konflikter .
Et omrde , hvor demokratiet har slet rod i samtlige lande , men stadig befinder sig i sin spde barndom . Et omrde , hvor det takket vre samarbejdet mellem EU , det internationale samfund , FN , USA , Rusland og mange andre - med Europa i spidsen - er lykkedes os at igangstte en stabiliserings- og udviklingsproces .
Denne hndelse viser imidlertid , at der stadig er lang vej igen .
Som formand for Rdet vil jeg gerne ppege , at den mission , vi drfter i dag , i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien understreger vores rolle i og forpligtelser over for dette omrde , vores pligt til at hjlpe omrdet med at komme tttere p Europa og frem for alt vores pligt til at kmpe for stabilitet og fred i omrdet .
<P>
Denne mission er vigtig p flere fronter .
For det frste vil den vre med til at bane vejen for opnelsen af langsigtet sikkerhed og stabilitet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , bevare landets suvernitet og territoriale integritet og sikre dets internationalt anerkendte grnser .
For det andet vil missionen vre med til at styrke EU ' s rolle og profil i landet .
Sagt p en anden mde vil den styrke landet i dets strben efter europisk integration inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen .
Den vil lette gennemfrelsen af rammeaftalen .
For det tredje vil den vre den frste praktiske test for den europiske militre krisestyringsmekanisme og andet skridt p vejen - efter politimissionen i Bosnien - mod at omstte EU ' s operative evner til praksis .
Derfor skal forberedelserne og selve missionen gennemfres med strst mulig forsigtighed .
Det er vores trovrdighed , EU ' s trovrdighed , der str p spil .
For det fjerde er denne mission den frste praktiske anvendelse af samarbejdet mellem EU og NATO inden for omrdet krisestyring og implementering af de tilhrende permanente ordninger , som vi forventer gennemfrt meget hurtigt .
<P>
EU har overtaget denne mission , som er underlagt to grundlggende forhndsbetingelser .
For det frste skal de permanente ordninger mellem EU og NATO vre gennemfrt og afsluttet , og for det andet skal der fremsendes en anmodning fra de officielle myndigheder i det pgldende land .
<P>
Hvad angr den frste forhndsbetingelse , nrmer de permanente ordninger sig deres afslutning .
NATO har allerede godkendt stort set samtlige relevante tekstudkast , og de er blevet sendt videre til EU .
Vi skal komme med alle ndvendige kommentarer og bemrkninger og forventer at have teksterne klar til de to organisationers undertegnelse om meget kort tid og under alle omstndigheder fr udgangen af indevrende mned .
<P>
Hvad angr den anden forhndsbetingelse , har vi allerede modtaget en officiel anmodning fra regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvori EU anmodes om at overtage denne mission , og alle involverede parter har hilst initiativet velkommen .
<P>
Det grske formandskab har gjort overtagelsen af denne mission til en af dets prioriteter inden for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik og arbejder derfor mlrettet i denne retning .
Vi vil ogs gerne understrege , at vores overtagelse af denne specifikke mission og formodentlig andre missioner i Balkanlandene , herunder SForce-missionen i Bosnien , ikke er ensbetydende med , at NATO ' s og / eller USA ' s engagement og tilstedevrelse er tilendebragt .
Tvrtimod skal vi fortstte vores ttte samarbejde , og vi skal gre det klart for alle parter , at dette samarbejde fortstter , og at vi skal arbejde sammen for at indfre stabilitet og sikkerhed i omrdet .
P samme mde skal vi , nr vi tager over efter NATO , arbejde tt sammen med Alliancen med henblik p at sikre gnidningsls overtagelse og kontinuitet i stedet for at indlede en helt ny mission .
Vi skal naturligvis overtage missionen inden for de specifikke permanente ordninger , der er blevet aftalt , med henblik p at sikre begge organisationers autonomi .
<P>
Hvad angr fremskridtene med hensyn til det , jeg netop sagde , vil jeg gerne kort kommentere de hidtidige primre mileple i forbindelse med forberedelserne til denne mission .
Rdet vedtog den generelle plan for missionen den 23. januar og de tilknyttede flles handlinger den 27. januar .
Missionens institutionelle rammer og - mere vigtigt - finansieringsordningerne er p plads .
Den 4. februar besluttede Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit , hvilke tredjelande der skal have mulighed for at deltage .
Det drejer sig om Tjekkiet , Estland , Ungarn , Letland , Litauen , Polen , Slovakiet , Slovenien , Bulgarien , Rumnien , Island , Norge , Tyrkiet og Canada .
Den 7. februar blev den nstkommanderende for Den Flles Forsvarsstyrke i Europa udnvnt til verstbefalende for operationen .
Det blev besluttet , at det operative hovedkvarter skal oprettes ved SHAPE .
Chefen for de franske styrker blev ogs udpeget , da Frankrig er blevet udvalgt som rammenation .
Samme dag blev de forelbige militre retningslinjer udstukket for den verstbefalende for operationen .
Operationens verstbefalende har indleveret et udkast til operativ plan omfattende engagementsregler for administration og kontrolstruktur samt en redegrelse for de ndvendige ressourcer til Militrkomiten .
Den 18. februar besluttede Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit derfor at nedstte et bidragsudvalg .
Endelig blev konferencen til etablering af styrken afholdt den 20. februar , mens konferencen til udnvnelse af styrkens stab blev afholdt den 25. februar .
<P>
Der er fortsat en rkke uafsluttede problematikker , der skal tages hnd om .
De permanente ordninger mellem EU og NATO , jeg henviste til tidligere , skal lgges fast fra officielt hold , isr den aftale , der er ndvendig med henblik p at frigre NATO ' s aktiver og befjelser , som skal overfres til EU , s det bliver i stand til at gennemfre denne mission . Den operative plan skal godkendes og vedtages , ordningerne omkring stabspersonalet skal fastlgges , det operative budget skal godkendes , der skal indgs en aftale med de deltagende tredjelande , der skal udveksles oplysninger om de operationelle behov med den tidligere jugoslaviske republik , der skal indgs en aftale om styrkernes status med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , der skal indgs dispensationsaftaler mellem de medlemsstater , der er involveret i operationen , der skal udveksles oplysninger med OSCE om forholdet til organisationens observatrer , NATO skal trffe en beslutning , som afslutter operationen " Allied Harmony " , og Rdet skal trffe en beslutning , som indleder operationen .


<P>
Sidstnvnte beslutning faststter den njagtige dato for operationens overtagelse .
Det forventes , at vi officielt overtager operationen inden mnedens udgang , s snart de uafsluttede problematikker er blevet lst .
<P>
Som en afsluttende bemrkning hertil vil jeg gerne have lov til at komme med et par kommentarer om operationens forml og varighed samt styrkernes strrelse og kommando .
Formlet er at fastholde den internationale militre tilstedevrelse med henblik p at bane vejen for et stabilt sikkerhedsmilj , som giver regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien mulighed for at gennemfre Ohrid-rammeaftalen .
Missionen forventes at ville vare omkring seks mneder .
Varigheden afhnger af , hvornr det grundlggende ml er blevet opfyldt .
Styrken tller 487 mand , herunder en stab p 212 mand .
Operationens struktur og kontrol er vital for operationens kommando .
Den nstkommanderende for Den Flles Forsvarsstyrke i Europa , admiral Feist , som skal st i spidsen for den europiske operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , fremlagde for nylig en detaljeret rapport om dette emne for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Jeg skal ikke kede Dem med detaljerne , men vil blot gerne nvne , at det er blevet besluttet , at operationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien gennemfres med NATO ' s aktiver og befjelser , hvorfor planlgningen kommer til at se ud , som det blev besluttet i Nice .
Den nstkommanderende for Den Flles Forsvarsstyrke i Europa er blevet udnvnt til verstbefalende for operationen , og EU ' s operative hovedkvarter vil blive oprettet ved SHAPE .

<P>
Som nvnt er den operative plan allerede blevet skitseret og forelagt Den Europiske Unions Militrkomit , og SHAPE og Den Europiske Unions Militrstab arbejder tt sammen .

<P>

For at sikre optimal koordinering af aktiviteterne mellem EU og NATO , og isr mellem EU ' s styrker og NATO ' s styrker i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som for strstedelens vedkommende vil blive udstationeret i Kosovo , er der blevet etableret en kommandobase i EU , nemlig p NATO ' s base i Napoli i Italien .

Som sagt er Frankrig blevet udvalgt som rammenation for operationen og skal spille hovedrollen som operationens leder .
Brigadegeneral Maral er derfor blevet udnvnt som chef for styrkerne .
NATO bevarer imidlertid en hjtstende militrreprsentant ved de allieredes hovedkvarter i Skopje , og de to stabe vil derfor komme til at arbejde tt sammen .
<P>
Jeg vil gerne afslutte denne redegrelse i en optimistisk tone . Jeg har fuld tillid til , at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik nu er modnet p trods af de - trods alt - forventelige problemer .
Og nu hvor den er modnet , kan vi implementere den krisestyringsmekanisme , vi har bygget op over de seneste fire r .
Denne frste operation er efter min mening srdeles vigtig .
Vi glder os over dette initiativ p vegne af EU , for formandskabet var i stand til at overvinde samarbejdsvanskeligheder mellem ESFP og NATO i de foregende seks ESFP-mneder .
<P>
Vi ser bde frem til den positive implementering af disse beslutninger og til virkelig at vre i stand til at indfre fred og stabilitet i dette sydsteuropiske omrde , isr i lyset af tragiske begivenheder som den , der har fundet sted i dag .
<SPEAKER ID=149 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med helt at tilslutte mig det , som udenrigsministeren lige har sagt om mordet p premierminister Djindjic .
Jeg vil gerne give udtryk for min og , er jeg sikker p , hele Parlamentets sympati med hans familie og venner og alle demokrater i Serbien .
Det er klart , at vi ikke m tillade , at dette mord bliver et tilbageslag for de bemrkelsesvrdige fremskridt , der er blevet gjort i Serbien med hensyn til fornyet tilslutning til den europiske familie , ikke mindst takket vre tapre mnd og kvinder som Djindjic .
Om ca. halvanden time skal jeg flyve til Kroatien .
Det betyder , at jeg gr glip af afslutningen af nste forhandling , som vil blive overladt til min dygtige kollega , hr . Bolkestein .
I morgen aften havde jeg planlagt at flyve til Beograd .
Det er klart , at hvis det stadig passer myndighederne , vil jeg gerne gre det og give udtryk for Parlamentets , Kommissionens og hele Unionens solidaritet med Serbiens regering og folk i denne tid , der er s dybt foruroligende for dem .
<P>
Det frste militre samarbejde i EU skal , som udenrigsministeren har sagt , begynde p Balkan .
Det er et historisk skridt for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Efter beslutningerne i Kbenhavn bevger vi os nu i retning af en lang rkke forskellige ordninger med NATO - beskrevet af udenrigsministeren - som vil muliggre , at vores strategiske partnerskab med dem kan g hnd i hnd med igangsttelsen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Den beslutning , som Rdet traf i januar om at g i gang med en flles aktion , bnede et nyt kapitel i vores integrations historie , og det er ikke overraskende , at de frste linjer i dette kapitel skrives p Balkan .
Denne historiske dimension retfrdiggr fuldt ud den debat , vi har i dag p basis af et beslutningsforslag fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Vi husker alle de tragiske begivenheder , der fandt sted i Sydsteuropa i begyndelsen af 1990 ' erne .
Stillet over for en situation , som ingen ville have troet mulig p vores kontinent , mtte EU udvikle nye redskaber til at forhindre og om muligt hndtere lignende kriser , der kunne udgre en fare for vores sikkerhed , og som under alle omstndigheder krnkede vores mest centrale vrdier .
Det er derfor ikke tilfldigt , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal vre det sted , hvor EU gr dette nye fremskridt .
<P>
Rammen om denne operation er ikke lngere den absolutte ndvendighed af at gre en ende p de indbyrdes stridigheder og skille de stridende parter ad .
Dette er snarere en fortsttelse af opbygningen af en tttere forbindelse mellem Unionen og et land , der bevger sig i retning af EU , og som behver vores sttte for at konsolidere den stabilitet , uden hvilken det ikke vil vre i stand til at g videre ad denne vej .
<P>
Jeg vil gerne her minde Parlamentet om , at for kun to r siden var Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien p randen af en borgerkrig , men heldigvis vendte man krigen ryggen , da der blev net en aftale mellem de stridende parter .
I mine frste to r eller deromkring som kommissr besgte jeg Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien mere end noget andet sted .
I en periode p lidt over et r var jeg i Makedonien nsten 10 gange .
En omfattende og vedholdende indsats fra EU - politisk svel som konomisk - stttede denne proces .
Sledes kunne vi tilbyde bde et europisk perspektiv for landet gennem stabiliserings- og associeringsprocessen og gennem get finansiel sttte .
<P>
Nogle f tal kan illustrere , hvor omfattende vores finansielle bistandspakke har vret .
Der blev afsat mere end 30 millioner euro i 2001 gennem CARDS-programmet og den hurtige reaktionsmekanisme , mens der blev ydet nsten 7 millioner euro i humanitr bistand .
Disse midler er blevet koncentreret om minerydning , bygning af huse , genopretning af lokal infrastruktur , tillidsskabende foranstaltninger og institutionelle reformer , som krves i henhold til rammeaftalen .
Denne indsats blev hurtigt fulgt op af vedtagelsen af et flerrigt program , som under CARDS remrkede 130,5 millioner euro til demokrati , lov og orden , retsvsen og indre anliggender samt konomisk og social udvikling .
<P>
Disse bestrbelser har givet resultater .
De sidste mneder har vist , at det politiske liv er p vej tilbage til det normale baseret p gennemfrelsen af rammeaftalen om stabiliserings- og associeringsprocessen .
Det er rigtigt , at sikkerhedssituationen stadig er skrbelig .
Det , der skete i sidste uge , hvor to polske NATO-officerer s tragisk mistede livet , har vret en yderligere illustration af , at der er behov for en fortsat international sikkerhedsmssig tilstedevrelse i de kommende mneder for at konsolidere fred og sikkerhed i landet og sttte gennemfrelsen af Ohrid-aftalen .
Denne vurdering deles af regeringen og prsidenten samt af de vigtigste partier og internationale aktrer .
<P>
Her vil jeg gerne tage fat p nogle af de bekymringer , der er opstet for omfanget af og mlet for EU ' s militre mission .
<P>
Selv om indsatsen fra EU kun bliver af begrnset omfang , s lad mig klart sige , at jeg ikke mener , at det nogensinde har vret et nyttigt kriterium for vurderingen af vrdien af den .
Det vil vre et synligt tegn p vores vilje til at sikre stabiliteten i landet .
<P>
For det andet er der ingen grund til at fortryde .
Vores ml er klare .
<P>
Som det s rigtigt ppeges i beslutningsforslaget , vil EU ' s planlagte overtagelse af NATO ' s militre mission vre en yderligere demonstration af EU ' s vilje til at sikre fred og stabilitet i landet og hele regionen .
Det er i fuld overensstemmelse med vores politik om at bidrage til den langsigtede sikkerhed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Lad mig blot minde Parlamentet om den omfattende pakke med finansiel bistand , der blev givet af Fllesskabet p sikkerhedsomrdet under overskriften retsvsen og indre anliggender .
I perioden 2002-2004 er 31,2 millioner euro blevet remrket til dette forml .
Det omfatter i srdeleshed to afgrende elementer .
Det frste er sttte til , at landet kan overvge sine grnser gennem et omfattende program for integreret grnseovervgning , der indbefatter oprettelse af et effektivt grnsepolitikorps .
Processen med at forbedre sikkerheden og bevogtningen af grnserne indeholder en strk komponent af regionalt samarbejde , og sledes arbejder EU i jeblikket tt sammen med NATO og OSCE om at sttte de bestrbelser , som landene i regionen selv har indledt .
<P>
Det andet element er sttte til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens udvikling af en omfattende strategi til reform af dens politistyrke for at gre den til en veltrnet , multietnisk og samfundsbaseret enhed .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse vil EU ' s operationer i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bidrage til at konsolidere et stabilt samfund , hvilket vil fre til gennemfrelse af reformer , som vil lette landets kommende integration i EU .
<P>
I dette perspektiv nrer jeg ingen tvivl om , at en begrnset og fokuseret militr indgriben fra EU kun kan sttte fremskridt i retning af fuld civil og demokratisk kontrol med de reformer , der er p vej .
<P>
Her til morgen har vi brugt nogen tid p at dvle ved et omrde af udenrigs- og sikkerhedspolitikken , hvor vi - lad mig udtrykke mig diplomatisk - ikke har gjort s store fremskridt , som vi gerne ville .
Men vi m erkende , at i nogle dele af verden - og i srdeleshed p Balkan - har Europa i de seneste r taget sig sammen .
Man behver blot at sammenligne de ydmygelser og det blodige kaos fra begyndelsen af 1990 ' erne , da Europa var ude af stand til at hndtere de skrkkelige problemer p sin egen drtrskel , med vores succes i de seneste r med at udforme en politik og hjlpe med til at fre Balkans lande hen imod den europiske familie .
Vi ved , at rejsen ikke vil vre let , og dagens tragedie minder os om , hvor meget arbejde vi endnu behver at gre .
Som jeg tidligere har sagt her i Parlamentet , ville det vre en frygtelig fejltagelse , hvis vi troede , at problemerne p Balkan , eller for den sags skyld i Afghanistan , var overstet en gang for alle .
Vi m stadig fokusere p problemerne , koncentrere os og vre rundhndede med vores tid , bistand og erfaring for at hjlpe disse lande i retning af kommende medlemskab af EU .
Hvilke tragiske tilbageslag der end indtrffer , er jeg sikker p , at vi vil n dette ml i de kommende r .
<SPEAKER ID=150 NAME="Brok (PPE-DE)">
, formand for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik . ( DE ) Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne udtrykke min sorg over mordet p hr .
Djindjic . Jeg mener , at han ved alle diskussioner og meningsforskelle , som man kunne have i enkelte tilflde , stod for opbygningen af demokratiet i sit land og for en modig politik i tider , hvor det var meget farligt , og at han derfor har fortjent vores dybe respekt .
Vi br tage dette som en forpligtelse til fortsat at yde vores bidrag til stabilitet og demokrati i regionen .
<P>
Jeg mener , at det , vi skal diskutere i dag , er et af skridtene . Vi gav i morges udtryk for , hvor drlig situationen i Europa er , nr det handler om krig og fred .
P Balkan-omrdet har vi lrt af fejlene fra fortiden , og EU har i stigende grad taget ansvar .
Den kendsgerning , at vi nu for frste gang overtager en militr indsats p vegne af EU dr - hvor lille den end er - viser , at EU betrder en ny vej , og at det er et tegn p videreudvikling af handleevnen p dette omrde - hvor begrnset den end er .
Jeg mener , at vi br tage det som en positiv vurdering . Derfor vil jeg gerne takke aktrerne for , at dette er blevet muligt .
<P>
Vi vil i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik imidlertid gerne have denne debat p plenarforsamlingens dagsorden , fordi vi ikke mener , at det gr an , at EU trffer beslutning om en militr indsats p vegne af EU , uden at Europa-Parlamentet som direkte valgt reprsentation for de europiske befolkninger hres formelt herom .
<P>
Vi har , De sagde det , hr. rdsformand , fet informationer i Udenrigsudvalget , men p baggrund af opfordringer , som vi har udtalt , og informationer , som vi har udbedt os , og ikke ved at man er get til Europa-Parlamentet i en fornuftig informationsproces for at give informationerne p denne baggrund , sledes at Parlamentet blev inddraget .
<P>
Selv om det i forbindelse med Makedonien-indsatsen kun handler om et lille kontingent p ca . 300 soldater , er det den frste militre indsats i EU ' s historie overhovedet , og det er et vigtigt prcedenstilflde .
Allerede i dag planlgger EU en betydeligt strre indsats for 2004 , nemlig overtagelsen af NATO ' s SFOR-operationer i Bosnien-Hercegovina .
Vores principielle krav til Rdet lyder derfor : Informer og hr Parlamentet om mandatet i forbindelse med fremtidige Petersberg-missioner , fr de indledes , i henhold til artikel 21 i traktaten , den flles erklring om finansiering af FUSP , som frst blev vedtaget i december sidste r mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet !
<P>
EU ' s militre indsats , som den er planlagt nu p Balkan , adskiller sig ganske betydeligt fra NATO ' s operationer p t punkt .
NATO er en ren militr alliance , det er EU ikke .
EU ' s Petersberg-operationer vil altid vre forbundet med Unionens politisk-diplomatiske og konomisk-finansielle engagement i den berrte kriseregion .
Det civilmilitre samarbejde under EU ' s flag vil altid vre et vigtigt aspekt i den samlede operation .
Derfor er det for kortsigtet tnkning fra Rdets side , nr det mener , at det kan give afkald p en formel inddragelse af Parlamentet ved denne militre indsats , som er besluttet mellem regeringerne . Derfor krver vi en tidlig inddragelse og information , og det i fuldstndig gennemsigtighed .
<P>
I punkt 6 i vores beslutning har vi oplistet de sprgsml , som man f.eks. kunne drfte sammen i en sdan sammenhng p et tidligt tidspunkt , nemlig : Med hvilket mandat og med hvilken mlstning foretages missionen ? I hvilken relation til hinanden str de tropper i regionerne , som str under EU- eller NATO-kommando ?
Hvordan er samarbejdet med andre organisationer , der er aktive i regionen som FN og OSCE ?
Hvordan passer denne mission i Makedonien og missionerne nste r i Bosnien og Hercegovina ind i den samlede ramme i stabilitets- og associeringsprocessen p Balkan ?
Hvordan er den finansielle ramme for de flles omkostninger ?
<P>
Hr. rdsformand , hr. kommissr , De har begge to svaret meget omfattende p disse sprgsml p de fleste omrder i dag , men som sagt , formelt er det ikke en velegnet vej , for dette skulle allerede vre sket p en anden mde , p et andet initiativ , p et andet tidspunkt , sledes at der ikke er nogen kritik af det , De har sagt i dag , men netop kritik af proceduren og hvornr og hvor .
<P>
Fremtidige EU-missioner vil altid have et strkt civilmilitrt aspekt , og de vil foreg i kriseomrder , hvor EU enten har engageret sig politisk eller humanitrt , eller hvor det efter en kriseindsats vil engagere sig konomisk i genopbygning og udvikling .
Det er det srlige ved EU - og det adskiller os fra en ren militr alliance - hvis vi begynder forsigtigt nu med ogs at tage ansvar p det militre omrde .
<P>
Vi betrder nyt land med denne frste operation i Makedonien - ogs Europa-Parlamentet .
Derfor foreslr Udenrigsudvalget i beslutningen , at vi i de kommende mneder br sende en fact finding-delegation til operationsomrdet for at danne os som parlamentsmedlemmer vores eget billede af , hvordan EU ' s frste militre mission fungerer .
Selv om Rdet ikke har hrt os formelt - vi i Europa-Parlamentet vil ikke fralgge os ansvaret for at give soldaterne fra medlemsstaterne en passende parlamentarisk sttte i en europisk mission og generelt sttte missionen efter de muligheder , vi har .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig naturligvis de bemrkninger , der er fremsat af rdsformanden og kommissr Patten , men ogs af min kollega , hr .
Brok , om de tragiske begivenheder , som i morges fandt sted i Beograd , og jeg tilslutter mig de mange tilkendegivelser af medflelse med premierminister Djindjics familie og naturligvis med alle serbere , som utvivlsomt er forfrdede over morgenens begivenheder .
Jeg vil samtidig gerne udtrykke hb om , at dette ikke m anfgte bestrbelserne for at skabe get stabilitet ogs i Serbien og det tidligere Jugoslavien .
<P>
Lad mig vende tilbage til det emne , som er sat p dagsordenen i dag .
Mens EU er under voldsomt pres og synes at st srdeles splittet , nr det glder Irak-sprgsmlet , indleder EU inden lnge sin frste militre mission under eget flag i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Og EU ptager sig nu inden for Europa et direkte ansvar for en vigtig fredsoperation .
At det bliver i Makedonien er helt naturligt set i lyset af den store politiske indsats , EU har ydet der i nyere tid , hvilket har medfrt en forbedring af relationerne inden for landets grnser , isr i forhold til det albanske mindretal , og dermed ogs har medfrt get politisk stabilitet .
<P>
Den militre mission skal naturligvis bidrage til at konsolidere den positive udvikling .
Det har taget tid at f fastlagt det mandat , denne mission udstyres med , da EU ikke kan gennemfre missionen uden sttte fra og samarbejde med NATO .
Det var derfor ndvendigt at finde den rette lsning , hvad angr operationens uafhngighed .
Erfaringen viser , at vi br fortstte bestrbelserne for at forbedre EU ' s egen kapacitet , sledes at EU en dag p egen hnd kan varetage operationer af denne art .
Der tages nu et skridt , som i sig selv er vsentligt for det berrte land , men som ogs , som tidligere anfrt , for EU er frste skridt p en ny vej , og vi br vide at udnytte de erfaringer , der hstes .
Det drejer sig isr om det praktiske samarbejde med NATO , men det drejer sig ogs om en fremtidig operation , eksempelvis i Bosnien-Hercegovina .
<P>
Konfliktforebyggelse er et af de mest centrale punkter , nr det glder EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det udmntes nu for frste gang " militrt " i form af en regulr operation .
Den indgr som led i en mere omfattende pakke af politiske og konomiske foranstaltninger til sttte for stabiliseringsprocessen i den pgldende region .
Det er derfor vigtigt , at man viser missionen den forndne opmrksomhed .
Det er trods alt et vigtigt skridt hen imod en flles sikkerhedspolitik , og borgerne br vre bedre underrettet herom , ogs i kraft af Europa-Parlamentets aktiviteter .
Jeg hber , at en vellykket mission ogs kan vre med til at holde tempoet oppe , nr det glder bestrbelserne for at f opbygget den hurtige reaktionsstyrke og bestrbelserne for at sikre get samordning af medlemsstaternes vbenkbspolitikker .
<P>
I beslutningsforslaget lgges der med rette stor vgt p sprgsmlet om demokratisk legitimitet , eller rettere manglen p samme .
Det er afgjort skuffende at mtte konstatere , at Europa-Parlamentet reelt ikke har vret hrt i dette enestende tilflde .
Fremover br dette tilrettelgges bedre .
Europa-Parlamentet er trods alt et af de fora , der kommer til at flge og vurdere sdanne fredsoperationer .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , fremskridt hen imod stabilitet i Makedonien er et virkeligt eksempel p , hvordan samarbejdet mellem NATO , EU og USA kan have en meget gavnlig virkning .
Hr . Patten har helt ret , nr han siger , at EU har taget sig sammen i betydeligt omfang p Balkan .
Jeg vil ogs komplimentere den koalitionsregering , der har virket siden september .
Lad os hbe , at Makedonien virkelig har fundet en ny kurs , og at Ohrid-aftalen vil blive fuldt gennemfrt .
En militr tilstedevrelse er stadig ndvendig for at skaffe en sikker atmosfre , og EU-missionen kan og br udfre opgaver som indsamling af vben samt uddannelse .
<P>
Det er en virkelig betydningsfuld og historisk milepl , at EU har ptaget sig sin frste militre operation .
Hr . Brok har helt ret , nr han insisterer p , at det ikke br ske uden at rdsprge Parlamentet .
Det , at frdiggrelsen af detaljerne er blevet forsinket af sknderier om udveksling af efterretningsoplysninger mellem NATO og EU , siges at vre et rent teknisk sprgsml .
Det illustrerer den gensidige afhngighed mellem de to parter , og hvad der str p spil for at f denne aftale til at fungere .
Det er rigtigt , at EU aflser NATO , og det er en overbevisende demonstration af , at vi mener det alvorligt med at spille en strre rolle p det sikkerhedsmssige omrde .
<P>
De indre problemer , som Makedonien str over for , er ikke begrnset til militre sikkerhedstrusler , der er mange politimssige udfordringer , og den krftskade , som udgres af korruption og kriminalitet , ofte voldelig kriminalitet , underminerer staten .
Der er dunkle forbindelser mellem organiseret kriminalitet og politiske ekstremister , og i et af nabolandene kan , som vi lige har hrt , mordet p premierminister Djindjic vre vidnesbyrd om disse forbindelser .
Der kan ikke ske nogen konomiske fremskridt eller investeringer , s lnge lovlsheden er s udbredt .
Makedoniens premierminister var i tvivl om , hvem der ville investere , bygge og anstte nye folk i et land med konstante skyderier , et land , hvor rejser efter mrkets frembrud ikke kan anbefales i en tredjedel af omrdet .
Han har helt ret . Der er meget tt forbindelse mellem sikkerhed og konomisk vkst .
<P>
Jeg vil gerne igen nvne problemet med navnet .
Rdsformanden og kommissren bruger formuleringen Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Det ngter jeg at gre .
Jeg nsker , at disse forhandlinger om navnet kan komme ud af stedet - det ser ud til , at de trkker ud .
<P>
Endelig vil jeg gerne opfordre de medlemsstater , som endnu ikke har ratificeret stabiliserings- og associeringsaftalen , til at f lidt fart p .
Det ville sende et virkelig godt signal til Makedonien .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , i skyggen af debatten om en forestende krig i Irak og i lyset af den stigende skepsis , nr det glder mulighederne for overhovedet at definere en flles europisk udenrigspolitik , er der en risiko for , at mange helt overser , hvad EU reelt har opnet i Makedonien .
Jeg vil nvne de traditionelle midler : diplomati , konfliktforebyggelse og , da dette var lykkedes , investeringer i genopbygning af svel infrastrukturer som institutioner .
Nu , eller i alt fald inden lnge , vil EU , omsider m jeg indskyde , vre i stand til at tilfje et tredje middel , nemlig udsendelse af soldater under EU-flag .
<P>
Nr man drfter mulighederne for og det nskelige i en europisk udenrigspolitik , fejes missionen i Makedonien ofte til side som ubetydelig , som en mission , vi ikke tillgger strre betydning , og hvoraf vi ikke m forvente at kunne drage srlig mange konklusioner .
Jeg deler ikke dette synspunkt , denne afvisning .
Efter min opfattelse kunne den makedonske model , hvor EU har formet at bringe alle diplomatiske , finansielle og militre muligheder i anvendelse , tjene som eksempel til efterflgelse i mange lande verden over .
<P>
Vist var der tale om en konflikt i mindre mlestok .
Vist drejer det sig her om begrnset militr tilstedevrelse , men den kendsgerning , at EU nu er i stand til at anvende den samlede vifte af muligheder , har stor symbolsk betydning og betegner et skridt fremad , som vi , i skyggen af den aktuelle debat om Irak , som nvnt uberettiget risikerer at overse .
<P>
Ud over de smukke ord om , hvad EU kan , vil jeg tilfje to advarende bemrkninger .
Mine kolleger har allerede omtalt de pgldende forhold .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi ogs fremover udsender soldater , uden at der udves nogen form for parlamentarisk kontrol hermed .
Alle tilstedevrende ved , at det hverken for de nationale parlamenter eller for Europa-Parlamentet er muligt at pvirke mandatet for eller forlbet af denne mission eller fremtidige missioner .
Sdan kan man ikke fortstte .
Lad os vre rlige og medgive , at det bliver et ganske vanskeligt punkt .
Jeg vil derfor ogs anmode hr . Papandreou om p Rdets vegne at tilslutte sig den holdning , der har vundet bred tilslutning her i Europa-Parlamentet , nemlig at dette ganske vist er en god begyndelse , men kun under forudstning af at det flges op af get parlamentarisk kontrol , helst udvet af Europa-Parlamentet .
<P>
Lykkes det , fr vi sat den udvikling i gang kombineret med en styrkelse af den finansielle politik og en styrkelse af forvaltningen af midlerne til sdanne operationer , s er der i sandhed tale om et gennembrud uden sidestykke , kre kolleger .
S er EU omsider i stand til at stte ind med en bred vifte af muligheder , helst for at forebygge konflikter og om ndvendigt for at udve krisestyring .
<P>
Tillad mig afslutningsvis at anfre et par bemrkninger om det forfrdelige mord p premierminister Djindjic i Serbien .
Mordet viser med al nskelig tydelighed , at problemerne i Serbien endnu langtfra er lst , og det viser samtidig klart , at EU ' s indsats fortsat er pkrvet p Serbiens srdeles vanskelige vej hen imod demokrati .
Jeg hber derfor ogs inderligt , at kommissren har mulighed for at rejse til Serbien og i det serbiske parlament aflevere et budskab om solidaritet med de demokratiske krfter i Serbien .
Lad os hbe , at de traditionelle midler , diplomati og genopbygning , rkker i Serbien , og at vi ikke fr behov for der at tage EU ' s nye middel i brug .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch (NI).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , denne operation i Makedonien er lige blevet beskrevet som en historisk etape i EU ' s indsats .
Jeg tror , at vi skal moderere vores opfattelse en lille smule i forhold til denne ambitise beskrivelse .
For det frste er der tale om en relativt lille operation set ud fra et kvantitativt synspunkt .
Hvis vi har forstet det ret , er der tale om en mission p mindre end 500 mand inklusive befalingsmnd .
For det andet kunne vi ikke blive enige om nogle helt prcise mlstninger .
Vi kan ikke engang blive enige om dette lands navn , og det glder mig , at den grske udenrigsminister lytter til mig .
Jeg sprger mig selv , hvorfor vi ikke giver landet lov til at bruge det navn , som det havde , da det var en forbundsrepublik , som hrte med til Jugoslavien , eftersom dette navn tydeligvis ikke ville indebre nogen territoriale krav eller nogen ndring af grnserne .
<P>
For det tredje - og det er det vigtigste punkt - har vores styrkers tilstedevrelse ikke noget klart ml . Man har navnlig ikke fortalt os , under hvilke omstndigheder denne mission kan afsluttes , for konfliktens rsager forsvinder ikke , og det glder isr den gradvise albanisering af dette omrde , som hidtil overvejende har vret befolket af slavere .
Endelig er missionen ikke en egentlig aflsning af NATO , sdan som Udvalget om Udenrigsanliggender pstr .
Missionen vil blive ledet af den verste kommando for de allierede styrker i Europa fra deres hovedkvarter SHAPE .
Missionen anvender NATO ' s ressourcer .
Det lader til , at USA - som har brug for sine tropper i Mellemsten - overlader denne efterhnden sekundre operation til sine europiske vasaller .
Jeg mener ikke , at det er noget , som vi behver at glde os over .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne fra min side udtrykke vores dybe bestyrtelse over hr .
Djindjics dd og ved denne lejlighed ogs sige , at hndelser som denne igen og igen ptvinger os sprgsmlet om , hvorvidt fredeliggrelsen af denne region faktisk er s fremskreden , som vi altid har hbet p .
<P>
P den anden side , hr . Gollnisch , er jeg af den opfattelse , at overtagelsen af ansvaret for operationen i Makedonien fra NATO er en historisk begivenhed .
Selv om det kun vedrrer en meget lille styrke , skabes der trods alt et prcedenstilflde her . Der skabes strukturer her , der skabes muligheder her , som man kan bygge videre p senere .
Derfor synes jeg , at det er et vigtigt skridt p vejen mod en europisk forsvarspolitik .
<P>
For frste gang tager Unionen ansvaret for den militre del af fredssikringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Hvad er Parlamentets opgave ved en indsats af denne art ?
Et af principperne for demokratisk politik siger , at militr indsats kun m finde sted , nr et direkte valgt parlaments mandat hertil foreligger .
For Makedonien er det de nationale parlamenters mandater .
Hvis den europiske forsvarspolitik videreudvikles , vil Europa-Parlamentets mandater i fremtiden ogs vre ndvendige . Derfor forventer vi for det frste , at Rdet , som det allerede er blevet krvet , allerede i dag tager hensyn til denne ndvendighed gennem virkelig omfattende information , og for det andet at den parlamentariske kontrol af konventet forankres entydigt og klart i den fremtidige forfatningstraktat .
<P>
Den politiske ledelse skal sikre , at soldaterne p stedet ikke udsttes for undig fare . Hvorigennem opstr undig fare ?
Enten ved forkert eller ved utilstrkkelig ledelse og ledelsesstrukturer eller ved utilstrkkeligt udstyr .
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne stille nogle sprgsml til Rdet og ogs til Kommissionen .
Frst : Hvilke forskelle opstr der , idet amerikaniske tropper fremover ikke lngere deltager i Makedonien ?
Kan der opst farer for vores soldater , idet der bortfalder bestemte kapaciteter her ?
<P>
Det andet sprgsml lyder : Hvordan gennemfres afgrelserne ?
Er De optimistisk med hensyn til , at de afgrelser , som trffes af Det Europiske Rd , gennemfres via NATO , at disse veje , nr det handler om hurtigt at gennemfre afgrelser ogs p stedet , faktisk ogs fungerer s hurtigt , som det vil vre ndvendigt ?
<P>
Det tredje punkt handler om omkostningerne . P den ene side har jeg et sprgsml om den civile del af denne operation , men p den anden side ogs om den militre del .
Jeg er af den opfattelse , at der i konventet og i den nye forfatningstraktat i fremtiden ogs skal skabes mulighed for , at ogs de militre omkostninger til operationen kommer fra EU ' s budget .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at vi i Irak-debatten i formiddags s , hvor utilstrkkelig EU ' s udenrigs- og forsvarspolitik stadig kan vre i dag . P den anden side vil jeg gerne udtrykke det hb , at vi i det mindste i det umiddelbare omrde i EU , dr , hvor det handler om det egentlige , om Europas kerne - og Balkan hrer til her - at vi i det mindste fortsat viser dr , at vi er i stand til at yde vores bidrag som Europisk Union til bevarelse af freden .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , jeg er ogs yderst bestyrtet over mordet p den serbiske ministerprsident Djindjic .
Det var frst for f mneder siden , at jeg kunne fre en lang samtale med ministerprsidenten i hans embedsbolig i Beograd .
Han var trods al den kritik , som man naturligt kan give enhver statsmand , et symbol p konomisk fremskridt , et symbol p politiske reformer og ogs p samarbejde med domstolen i Den Haag .
Han tog vigtige skridt til at nrme Serbien , ogs som samfund , ikke kun som politisk system , til de vestlige grundlggende vrdier .
Det viser , hvor prekr situationen er , hvad baggrunden for dette attentat i Serbien og Montenegro end er .
<P>
I Makedonien er situationen ogs stadig prekr . Vi s det ogs ved valget , selv om den nye koalition og det nye samarbejde mellem albanske og makedonisk-slaviske krfter - det er altid vanskeligt at udtrykke det - hidtil har vist sig at vre absolut bredygtigt .
Ogs de , der frhen kmpede med vben i hnd - jeg har kritiseret det meget - har dog meget overbevisende - i det mindste i den aktuelle periode - bekendt sig til samarbejde ved det grnne bord , til parlamentarisk aktivitet .
<P>
Situationen er ogs prekr i omgivelserne . Tnk p de forskellige attentater i Presevo-dalen .
Der er ikke kommet ro endnu .
Attentatet p Djindjic har understreget dette meget tydeligt endnu en gang .
<P>
Jeg sttter den gradvise - lad os sige det sdan - europisering af den aktuelle sikkerhedspolitik og militre intervention p Balkan meget .
Nr vi med rette bebrejder USA et og andet - mske af og til ogs med urette , men p mange omrder med rette - s skal vi ogs selv tage ansvaret dr , hvor vores egen baggrd ligger .
Derfor synes jeg , at dette skridt er absolut rigtigt og afgrende , hvor lille det end synes at vre for jeblikket .
Det er ogs gunstigt , at det sker i et land , hvor der ikke er nogen aktuel krisesituation , hvor der kan vre en konflikt her og der , men hvor det ogs er muligt at klare opgaverne godt .
<P>
I tilslutning til det , hr. von Wogau sagde , vil jeg blot understrege endnu en gang , at kommandoen p stedet ogs skal have tilstrkkelig fleksibilitet til sine indgreb , for det er ikke kun en militr enhed , som kommer derhen , men det er ogs en enhed , som skal sttte befolkningen , som skal hjlpe befolkningen med at leve sammen , lse konflikterne i fred og ikke i strid og da slet ikke i en vbnet konflikt .
<P>
Som sidste punkt skal jeg endnu en gang gre opmrksom p noget : Udenrigspolitik forudstter ogs , at vi har velegnede , gode , effektive instrumenter .
Hr. rdsformand , hr. kommissr , De ved det .
Lad mig blot nvne , hvordan EU nu er reprsenteret i det lille land Makedonien : ved formandskabet , ved en reprsentant for Kommissionen , ved en Hj Reprsentant , ved Genopbygningsagenturet og nu ogs ved en militr enhed .
Hvis de alle fungerer godt sammen , er det godt , men jeg beder Dem virkelig om at overveje , hvordan vi kan stramme vores instrumenter lidt mere for ikke i et lille land at skabe et billede af , at vi ikke selv ved , p hvilken linje vi er , men at vi virkelig kan gennemfre vores udenrigspolitik med et flles europisk sprog og med flles europiske midler .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , indtil 1999 var der ingen europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Den er opstet p baggrund af erfaringerne p Balkan , hvor vi oplevede , at vi kunne tale med n stemme i 1999 i Kosovo-konflikten efter et rti med mislyde , men hvis nu USA sagde , at det var et europisk anliggende , og at vi selv skulle reagere , ville vi ikke vre i stand til det .
Derfor br den flles styrke opbygges inden udgangen af 2003 , og at vi , selv om det er med en lille mission , vil begynde i 2003 , er , tror jeg , et vigtigt skridt i den europiske foreningspolitik , og det understreger samtidig , at det sker i samarbejde med amerikanerne , i samarbejde med NATO og ikke mod dem .
<P>
I denne fase er det i hjere grad vigtigt at tage hjde for institutionerne og EU ' s institutionelle struktur .
For s vidt opnede Europa-Parlamentet den 25. november 2002 sammen med Rdet i budgetproceduren enighed om en erklring til finansiering af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Denne erklring bekrfter for det frste , at Europa-Parlamentet skal informeres om alle grundlggende optioner vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de finansielle konsekvenser heraf .
Det har Rdet aldrig fulgt hidtil . Fremover skal det ske , og det skal sammenfattes i et dokument over for Parlamentet inden den 15. juni .
<P>
Men for det andet skal Rdet ikke kun gre det en gang om ret , men skal straks og i hvert enkelt tilflde sige ved hver omkostningseffektiv beslutning i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvor hje de forventede omkostninger er .
Det er et nyt skridt , som blev aftalt i november .
Efter nogen tven glder vi os over , at det grske rdsformandskab i den sidste drftelse med Europa-Parlamentet lovede at stille alle tilbageholdte informationer , ogs om omkostningerne , ogs om personalet , til rdighed for Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at det er en vigtig komplementr beslutning til den politiske principbeslutning om ogs at inddrage Parlamentet .
<P>
Vi ved , at der stadig - selv om Den Vesteuropiske Union er blevet integreret i EU i mellemtiden - er en parlamentarisk forsamling i Den Vesteuropiske Union med det argument , at de nationale parlamenter fortsat skal mdes regelmssigt , da Europa-Parlamentet stadig ikke har kontrolrettighederne .
Dette eksempel viser , at vi allerede er inddraget i det i dag .
At udbygge det og ogs at inddrage Europa-Parlamentet rettidigt ved fremtidige missioner , f.eks. ved overtagelse af SFOR-mandatet , er et vigtigt skridt , og Karl von Wogaus bemrkning om ogs at forankre dette tilsvarende i den europiske forfatning kan jeg eftertrykkeligt sttte .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , EU ' s frste militre mission falder sammen med et historisk jeblik og desvrre ogs med risikoen for en ny destabilisering i Balkanlandene , som viser , hvor skrbelig situationen er .
De serbiske ledere har get sikkerhedsforanstaltningerne i den seneste tid , eftersom de ved , at den strste fare netop opstr , nr der tages nogle stadig hurtigere skridt i retning af en normalisering .
Det var desvrre forgves .
<P>
Mordet p Zoran Djindjic har bl.a. konsekvenser for affattelsen af visse ndringsforslag til den beslutning , som vi nu skal vedtage .
Den tomnedersperiode , der anmodes om , er efter min mening for kort til EU ' s indledende overvgning af missionens resultater .
<P>
Kommissr Patten sagde i en anden forbindelse , da han talte om EU ' s indsats her til morgen , at det mellemstatslige samarbejde p det militre og politiske omrde er mangelfuldt , og han tilfjede mere eller mindre , at dette er rsag til inkonsekvente initiativer .
Det er klart , at det forholder sig sdan , og det skal vi tage hjde for .
Nu er vi dog taget til Makedonien , og s m vi p godt og ondt skabe klarhed om visse punkter og drfte dem her i Parlamentet .
Vi har fet noget nyt at vide i lbet af den sidste time , og vi fr mske noget at vide senere , som vi ikke er klar over endnu .
Jeg kunne f.eks. godt tnke mig at vide , hvordan kommandostrukturerne fungerer - lige fra basen til Bruxelles - hvilket forhold der er mellem NATO ' s og EU ' s afdelinger , hvordan udgifterne fordeles , og naturligvis i hvilken grad man har overvejet og gennemfrt et samarbejde med den makedonske regering og hr .
Militrudgifterne henhrer under de nationale parlamenters kompetenceomrde , men EU burde administrere de konomiske transaktioner p et flles grundlag , og Parlamentet burde efterflgende udve sin kontrolfunktion .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , da jeg i morges talte under Irak-debatten , henledte jeg opmrksomheden p den egoistiske dagsorden fra Frankrig , et land , som jeg nrer stor hengivenhed for , men hvis udenrigspolitik har visse farlige elementer .
Et af dens centrale ml er at fjerne amerikansk engagement i europisk sikkerhed .
<P>
Det primre vrktj for denne politik er den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , som ellers fornuftige europiske stater er blevet lokket til at sttte . De er ofre for urlig markedsfring .
Det ironiske er , at jeg lige s meget bebrejder hr .
Blair for det , for det var ham , der gav grnt lys til EU-forsvarspolitikken i St . Malo i 1998 , og for en mned siden bekrftede han sin fejltagelse i Le Touquet .
<P>
Eksistensen af denne srlige europiske sikkerheds- og forsvarspolitik har utvivlsomt vret en faktor for svkkelsen af samhrigheden i NATO-alliancen og har bidraget til den seneste meget skadelige uenighed .
Nu , og uden i tilstrkkelig grad at have rdfrt sig med USA , forbereder EU sig p at overtage NATO-missionen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og tilsyneladende p at ptage sig det militre ansvar i Bosnien .
<P>
Det er baseret p den bizarre id , at hvis vi opretter srlige EU-beslutningstagningsstrukturer , distraherer NATO ' s nstkommanderende ved at give ham to slags politiske herrer at tjene og stter forskellige uniformsmrker p armene af de samme tropper p Balkan , s vil NATO ' s evner p en eller anden mde blive styrket .
I vrigt , og som en oplysning til hr . Gollnisch , er der kun 30 amerikanere i Makedonien-styrken , og ingen af dem er kampsoldater .
<P>
For at forvrre denne farce skal EU for at kunne hejse flaget over en militroperation forlade sig p NATO med hensyn til planlgning af operationerne og forstrkning eller evakuering , hvis den forholdsvis lette operation i Makedonien skulle udvikle sig til noget mere farligt .
Men de tragiske begivenheder i dag understreger , hvor sprngfarlig situationen p Balkan fortsat er .
<P>
Efter at have skabt en undig og kunstig militr klft har EU og NATO mttet bruge to r p forhandlinger og arrangementer for at stte EU og NATO i stand til at finde en mde at arbejde sammen p .
Kendsgerningen er , at EU ' s operetteagtige overtagelse af NATO-operationerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke vil tilfje noget som helst af militr vrdi .
Det bner simpelthen op for politisk splittelse mellem europiske og nordamerikanske allierede p netop det tidspunkt , hvor de br sidde ved samme bord .
<P>
Hvor ville det vre meget enklere , hvis Frankrig blot tilsluttede sig den integrerede militre struktur i alliancen igen , s kunne alle vre tilfredse .
I stedet for at bygge splittelse ind i den vestlige alliance m bde nordamerikanerne og europere af samme opfattelse foretage den ndvendige politiske og materielle indsats for igen at puste liv i NATO som det primre instrument for vestlig sikkerhed .
Vi m bringe Europas militre bidrag tilbage til NATO-folden og begynde at genopbygge den flles vestlige strategiske kultur , fr det er for sent .
<SPEAKER ID=160 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg vil gerne takke Parlamentets medlemmer for deres kommentarer og synspunkter .
Lad mig starte med at sige , at Rdet med hensyn til procedurerne fuldt ud overholder dets traktatfstede forpligtelser til at underrette og inddrage Parlamentet i FUSP-sprgsml .
<P>
Vi tror p Europa-Parlamentets vsentlige rolle og p gennemsigtige , informative forhold .
Det er prcis derfor , jeg , som rdsformand , og kommissr Patten er her i dag , nmelig for at aflgge en detaljeret rapport for Parlamentet om den planlagte operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , fr vi gr i gang med arbejdet .
<P>
Jeg vil gerne henvende mig til hr . Brok , hvis kommentarer jeg har taget ad notam , og jeg kan forsikre ham om , at vi skal undersge alle muligheder i traktaten for at sikre en mere effektiv og relevant underretning af Parlamentet og naturligvis en ansvarlig underretning af de europiske borgere via Parlamentet .
<P>
Jeg er enig med hr . Wiersma i , at den forestende politiske og militre operation er en vigtig test for EU , og det er prcis derfor , vi tager alle forholdsregler for at sikre , at den er bde trovrdig og succesfuld .
<P>
Som svar til baronesse Ludford kan jeg sige , at jeg er enig i meget af det , hun sagde . Problemerne i Balkanlandene er ikke lst , og EU har , som hr .
Patten sagde det , vret i stand til at formulere en samlet slagkraftig politik for dette omrde . Der er ingen forskel mellem os , medlemsstaterne og EU ' s vrige grundlggende institutioner med hensyn til strategien og dens gennemfrelse .
Dette viser efter min mening , at vores flles udenrigspolitik er modnet , i hvert fald i dette omrde , og at den vil blive en vsentlig faktor i takt med , at den udvikles yderligere .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at problemerne i Balkanlandene er yderst komplicerede .
Sprgsmlet om organiseret kriminalitet , som baronesse Ludford henviste til , samarbejdet med ICTY , retsstaten , korruption , regionalt samarbejde , de ndvendige netvrk , transport , energi , it ...
alle disse sprgsml er vitale for omrdets stabilitet og udvikling og for dets flles skridt i retning af EU .
<P>
Bde Kommissionen og formandskabet planlgger topmdet i Thessaloniki efter disse retningslinjer med det klare forml at fortstte og fremme disse landes skridt mod at blive optaget i den europiske familie og give processen ny fremdrift , en ny kontrakt mellem os , om De vil , hvorved vi krver , at de udviser stabil fremgang og fokuserer p europiske forhndsbetingelser og reelle fremskridt i kraft af specifikke tiltag , specifikke reformer og specifikke ndringer , og , som baronesse Ludford sagde , at de tager fat p problemer som organiseret kriminalitet . Vi for vores del kan bekrfte de udsigter til fremtidig optagelse i EU , de er blevet givet p flere topmder i Rdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget som grsk udenrigsminister .
Hvad angr navnet , er ingen af os tilfreds med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Jeg skal dog sige , at dette navn er et resultat af et kompromis og forhandlinger internt i FN . FN har vedtaget dette som landets officielle navn , og internationale organisationer har vedtaget det som et midlertidigt navn .
Navnet skal naturligvis hurtigst muligt lgges fast , og der er faktisk allerede forhandlinger i gang i FN .
Jeg er ganske enig og vil gerne sige , at vi er mere end klar til at fortstte og accelerere forhandlingerne med den anden side med henblik p at tilfredsstille begge parter og n frem til en lsning , der - som jeg sagde - tilfredsstiller begge parter .
<P>
Som svar til hr . Gollnisch , som sagde noget , der ikke er helt korrekt , nemlig at navnet ikke indebrer nogen form for territorialt krav , vil jeg sige , at hele problemet desvrre er , at navnet historisk set blev brugt til territoriale krav .
Desvrre levede iden om et " stort Makedonien " indtil for kort tid siden , og ordet " Makedonien " havde derfor klare konnotationer til skiftende grnser og tilegnelse af territorier fra nabolande .
Dette er heldigvis blevet ordnet . Vi er i det mindste kommet ud over dette historiske aspekt .
Vigtigere er det , at forholdet mellem Grkenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er blevet forbedret p spektakulr vis i de senere r .
Vi investerer mere end noget andet land i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og vi har konsekvent understttet landets territoriale integritet , fremgang og fremskridt i retning af Europa i alle de vanskelige etaper , landet har gennemget i de seneste mneder og r .
<P>
Jeg er enig med hr .
Swoboda i , at hr . Djindjic traf modige beslutninger bde med hensyn til ?
C ?
? og den demokratiske reform og p det seneste med hensyn til Kosovo . Der var planlagt snarlige forhandlinger , ikke om Kosovos endelige status , men om vigtige praktiske foranstaltninger , mellem Beograd og Pristina , mellem hr .
Djindjic og lederne i Kosovo . Jeg mener , at vi efter hans dd br forpligte os til fortsat at understtte reformkrfterne , de demokratiske krfter i Jugoslavien , Serbien og Montenegro og hjlpe disse lande med at komme tttere p Europa .
<P>
Jeg vil ogs gerne som svar til hr . Swoboda ppege , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien heldigvis er et eksempel p korrekt samarbejde mellem EU ' s institutioner .
Der er et godt samarbejde mellem os , og det er jeg sikker p , at hr . Patten er enig i , og ikke kun mellem vores interne institutioner , men ogs mellem EU og USA og andre organisationer som OSCE og Europardet .
Det viser , at der er behov for et multilateralt samarbejde , et tt samarbejde i forbindelse med krisehndtering p internationalt plan .
Med et sdant samarbejde , en sdan koordinering , er vi efter min mening mere effektive .
<P>
Jeg har taget hr . Laschets kommentarer om Den Vesteuropiske Unions Parlamentariske Forsamling ad notam .
Ogs jeg har kontakt til Den Vesteuropiske Unions hjeste plan , og dette er emner , der vil blive behandlet i forbindelse med drftelserne om Europas fremtid .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme med en kommentar til to eller tre sprgsml , der blev rejst af hr . Laschet , hr. von Wogau og hr .
Van Orden , om vores samarbejde med USA , beslutningstagningsmekanismerne mellem EU og NATO samt de risici , der er forbundet med disse operationer .
Allerfrst afprves EU ' s beslutningstagningsmekanisme , ESFP-mekanismen , for frste gang , isr med hensyn til militre operationer .
Vi har imidlertid tillid til effektiviteten af vores fastlagte procedurer , og den kendsgerning , at denne frste operation gennemfres med NATO ' s aktiver og befjelser , har sammen med den kendsgerning , at en medlemsstat , Frankrig , er blevet udpeget til rammenation og dermed sikrer operationens harmoni og kommandostruktur , bidraget til at fremskynde beslutningstagningsprocessen .
<P>
Hvad angr den militre operation og de dermed eventuelt forbundne risici , er der naturligvis uundgelige risici forbundet med enhver militr operation .
Som jeg sagde i min redegrelse , skal vi imidlertid med hensyn til denne specifikke operation fortstte vores samarbejde med NATO , og der er planer om at indstte NATO ' s reserver , hvis situationen forvrres .
NATO ' s stab i Skopje vil ligesom KFOR Rear fortsat vre operativ .

Ud fra denne betragtning og i lyset af de hidtidige vurderinger finder vi , at risikoen er relativt lav .
<P>
Endelig kommer vi til finansieringen af missionen .
Som De ved , er forsvarsudgifter ikke dkket ind af fllesskabsbudgettet , og operationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil derfor blive finansieret af medlemsstaterne .
Det ville naturligvis vre belejligt , hvis kommende ESFP-operationer kunne finansieres via Unionens budget , men det ville krve en institutionel reform .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , hermed vil jeg gerne takke for Deres opmrksomhed .
De kan vre forvisset om , at jeg str til Deres fulde rdighed i det omfang , min tid tillader det , og jeg har klart til hensigt at holde Dem ajour med alle procedurer , beslutninger og fremskridt inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Mine damer og herrer , jeg har modtaget et beslutningsforslag om dette emne ( ?
5-0157 / 2003 ) fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , jf. forretningsordenens artikel 37 .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse for luftfartsselskabernes overfrsel af personoplysninger til USA ' s immigrationskontor .
<SPEAKER ID=164 NAME="Patten">
Hr. formand , hvis De er enig , sdan som det antydes p lystavlen , kan undertegnede - der er mindre kyndig end sin kollega - begynde p debatten , og s kan min kollega , hr . Bolkestein , fortstte , da dette berrer begge vores kompetenceomrder .
Jeg gentager , hvad jeg sagde i begyndelsen af den foregende debat , og vil gerne undskylde over for Parlamentet , at jeg m tidligt af sted , mens min rede kollega bliver indtil afslutningen af debatten .
Jeg forklarede under sidste debat , at jeg skal flyve til Kroatien og Beograd senere i eftermiddag , og ikke mindst p grund af de tragiske begivenheder i dag ved jeg , at Parlamentet vil forst dette .
<P>
Lad mig nu g over til den foreliggende sag .
Den luftfarts- og sikkerhedslov , der blev vedtaget af USA ' s Kongres den 19. november 2001 , er en af en rkke love , der blev indfrt i USA efter 11. september 2001 med et altoverskyggende ml : at forge den nationale sikkerhed , i srdeleshed gennem sikkerhedsforanstaltninger p transportomrdet .
Det grundlggende ml er at forhindre terrorangreb ved at opdage mulige gerningsmnd , fr de kommer ind i landet .
<P>
I denne forbindelse har USA ' s Kongres krvet , at flyvemaskiner stiller oplysninger om passagerernes navne til rdighed for USA ' s toldmyndigheder efter anmodning .
<P>
Kommissionen deler USA ' s bekymringer for sikkerheden .
Ikke desto mindre har USA ' s foranstaltninger givet anledning til bekymring med hensyn til respekten for Fllesskabets og medlemsstaternes love om databeskyttelse .
Luftfartsselskaber , der driver ruter over Atlanten , risikerer at blive fanget mellem to uforenelige st af foranstaltninger og at lide alvorlige tab som flge af de straffeforanstaltninger , som USA truede med at indfre , herunder bder og endog annullering af landingsrettigheder .
Passagererne - 10-11 millioner om ret - ville ogs lide under afbrydelser af lufttrafikken og tidsrvende sekundre undersgelser , som USA havde planlagt at indfre ved indrejsestedet .
Desuden risikerede luftfartsselskaber , der ikke rettede sig efter dette , at blive betragtet som en strre sikkerhedsrisiko med mulige flger i form af et markant fald i antallet af passagerer .
<P>
Der stod derfor store ting p spil , og flgerne af ikke at gre noget ville have vret yderst alvorlige .
Vi mtte , s godt vi kunne , sikre , at der blev foretaget en afvejning af p den ene side europiske borgeres vigtige interesse i at beskytte deres privatliv og p den anden side behovet for at beskytte mange tusinde arbejdspladser i vores luftfartsselskaber og deraf afhngige erhverv ssom rejsebureauer .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at Kommissionen lige fra begyndelsen har gjort sit yderste for at forsge at inddrage USA i en drftelse af , hvordan vi kan finde en lsning , der er forenelig med begge omrders lovgivning , og som giver juridisk sikkerhed for alle berrte .
<P>
Kommissionen har ptaget sig et ansvar og har i de seneste uger vret inddraget i vanskelige forhandlinger for at komme ud af et ddvande , der er opstet , fordi USA i begyndelsen tog let p vores bekymringer og ikke svarede p vores sprgsml .
<P>
Faktisk har Kommissionen rejst dette sprgsml over for USA ved adskillige lejligheder , og med srligt eftertryk efter at USA ' s toldmyndigheder udstedte sin midlertidige bekendtgrelse af 19. juni 2002 , som indeholdt de konkrete gennemfrelsesmetoder .
Som flge af disse bestrbelser fra Kommissionens side udsatte USA frst ikrafttrdelsen af de nye krav indtil den 5. februar og gik s med til at undlade at straffe de luftfartsselskaber , der ikke rettede sig efter reglerne , indtil 5. marts .
<P>
Efter et mde p hjt niveau den 17. og 18. februar om adgang til personlige data i passagerlisterne , udsendte begge parter en flles erklring , der formulerer de foranstaltninger , der skal trffes for at n til en gensidigt tilfredsstillende og juridisk holdbar lsning p dette sprgsml .
<P>
Yderligere drftelser fandt sted den 4. marts , som flge af hvilke USA har givet supplerende lfter med hensyn til hndteringen og beskyttelsen af flsomme data .
<P>
Jeg er ogs opmrksom p , at der er rejst sprgsml om retsgrundlaget for det , Kommissionen indtil videre har gjort .
Som min kollega , hr . Bolkestein , vil forklare mere detaljeret , synes det at bero p en misforstelse .
Der er ikke truffet nogen " aftale " eller " afgrelse " indtil nu .
I stedet har vi haft en intensiv dialog med USA ' s myndigheder med henblik p at opn de ndvendige garantier for ordentlig hndtering og anvendelse af de pgldende data fra USA ' s side .
<P>
Begge parter er nu forpligtet til at fortstte deres drftelser for at finde en juridisk mere holdbar lsning .
Muligheden for sdanne drftelser findes i databeskyttelsesdirektivet , som det frste og indledende skridt i retning af en afgrelse om , at et tredjeland sikrer et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger , p basis af direktivets artikel 25 , stk .
6 . I overensstemmelse med komitologiprocedurerne skal Kommissionens forslag til afgrelse s drftes i Kommissionen , fr det bliver frdiggjort .
<P>
I mellemtiden har vi fet en forelbig rkke af lfter fra USA om , hvordan de vil beskytte de personlige data , de fr adgang til , og et srligt lfte om ikke at bruge flsomme data til at lave profiler .
<P>
Fr jeg overlader ordet til min rede kollega , som vil give de rede medlemmer yderligere detaljer om denne sag , vil jeg gerne bede Parlamentet om at anerkende de betydelige bestrbelser , Kommissionen har gjort sig , og de positive resultater , vi har net indtil nu - selv om de ikke er endelige - og jeg hber , at Parlamentet vil g sammen med os om at f de ndvendige garantier for databeskyttelse for Europas borgere fra USA , s man kan n en permanent lsning p problemet .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en personlig bemrkning til sidst .
Hele Parlamentet erkender , hvordan begivenhederne den 11. september fremkaldte en meget virkelig flelse af srbarhed og chok i USA .
Parlamentet vil forst , at USA er optaget af at indfre foranstaltninger , der giver strre sikkerhed for , at yderligere terrorangreb bliver mindre , snarere end mere , sandsynlige i fremtiden .
Som en rkke af de rede medlemmer kommer jeg fra et land , der ogs har vret ndt til at trffe foranstaltninger for at hndtere en terrortrussel .
Nr det er sagt , hber jeg , at vi kan engagere USA p et langt tidligere tidspunkt i udarbejdelsen af en politik , nr vi drfter disse sikkerhedssprgsml .
Hvis vi kan f en dialog tidligere i processen , vil det vre lettere at undg politiske vanskeligheder som dem , vi fra tid til anden har haft i det sidste r .
Der br ikke vre nogen uenighed mellem os overhovedet med hensyn til vigtigheden af at trffe sikkerhedsforanstaltninger , som begge parter kan anerkende som fornuftige .
Det ville vre lettere at gre det , hvis vi kunne tale mere bent og tidligere om disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden.">
Hr. kommissr , jeg vil gerne benytte lejligheden til at forsikre Dem om , at det ikke var formandens hensigt at udelukke Dem fra at f ordet .
Men vi havde fet at vide , at De p grund af tidspres var ndt til at tage tidligere af sted .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette er naturligvis en redegrelse fra Kommissionen , men om et meget vigtigt emne , et emne med politiske konsekvenser .
Det vedrrer forholdet mellem EU og USA , hvor en lovgivningsmssig lsning er ndvendig , sdan som kommissr Patten sagde det , og hvor Rdet skal involveres i en sdan lovgivningsmssig lsning .
Mener De , at Rdet br vre til stede under behandlingen af dette emne og vre i stand til at give udtryk for sin holdning , hvis det mtte nske det ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Hr . Alavanos , jeg har naturligvis noteret mig Deres kommentar , og vi skal undersge prcist , hvad der foregr .
Det var dog oprindeligt aftalt , at Kommissionen skulle komme med en redegrelse om dette emne .
<SPEAKER ID=168 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne fje flgende til , hvad hr . Patten lige har sagt :
<P>
Den nye amerikanske lov , der krver , at luftfartsselskaber , som flyver til , fra eller gennem USA , skal give elektronisk adgang til deres passagerlister , rejser et antal politiske sprgsml : for det frste kampen mod terrorismen , for det andet retten til privatliv , for det tredje vores luftfartsselskabers mulighed for at konkurrere , for det fjerde normale passagerers sikkerhed og bekvemmelighed og for det femte forholdet mellem Europa og USA i almindelighed .
<P>
Det er ndvendigt at forene disse ting og finde en passende balance .
Det er ogs ndvendigt at vre praktisk og ikke teoretisk .
Mit frste budskab er , at vi br arbejde sammen om et resultat , der er s politisk tilfredsstillende som muligt og imdekommer behovet for at bekmpe terrorismen , samtidig med at det i praksis respekterer databeskyttelsen uden at skade vores luftfartsselskabers kommercielle interesser og uden ulejlighed for normale passagerer .
<P>
Kommissionen glder sig meget over denne mulighed for at tale til Parlamentet om denne sag .
Under de tekniske sprgsml er der nogle fundamentale sprgsml om sikkerhed og borgerrettigheder , som alle demokratier m stille sig selv .
Drftelser af sdanne problemer blandt valgte parlamentarikere er af afgrende betydning .
<P>
Det beslutningsforslag , som Parlamentet har fet forelagt , kritiserer Kommissionen for ikke at informere og rdfre sig med Parlamentet tidligere .
Kommissionen accepterer denne reprimande .
Den havde ikke til hensigt at skjule noget .
Det var mere et sprgsml om , hvornr Parlamentets opmrksomhed skulle henledes p denne sag og i hvilken form .
<P>
Vi har kun kort tid .
Snarere end at komme med lange faktuelle udtalelser vil jeg henlede Parlamentets opmrksomhed p to dokumenter , som Kommissionen har stillet til rdighed .
<P>
Det frste er den flles udtalelse , som er den godkendte redegrelse for resultatet af forhandlingerne mellem ledende embedsmnd fra Kommissionen og USA ' s toldmyndigheder den 17. og 18. februar 2003 .
Det andet dokument er udtalelsen fra USA ' s toldmyndigheder den 4. marts , som giver lfter med hensyn til hndteringen af flsomme data .
<P>
Det er ndvendigt at korrigere en misforstelse .
Som min rede kollega , hr . Patten , lige har sagt , henviser mange rapporter til en aftale eller afgrelse .
Jeg vil gerne understrege , at der ikke er truffet nogen afgrelse eller beslutning .
Det flger deraf , at der i jeblikket ikke er noget retsgrundlag .
Der har vret nogle drftelser , og USA har givet disse forsikringer .
Det er frste skridt i processen .
Begge parter er forpligtet til at finde en juridisk mere holdbar lsning med tiden .
Disse drftelser er ndvendige .
<P>
Hvorfor er de ndvendige ?
P grund af oplysninger , som Kommissionen havde modtaget om nye krav fra USA , fandt den det i november ndvendigt at underrette EU ' s luftfartsselskaber og de dermed forbundne bookingsystemer om , at det ikke var klart , om de kunne afgive de oplysninger , der krvedes i henhold til USA ' s lovgivning , uden at overtrde deres databeskyttelsesforpligtelser under EU ' s lovgivning .
For at svare p dette sprgsml var det ndvendigt at f oplysninger fra USA , i srdeleshed med hensyn til brugen af data og de betingelser , hvorunder de ville blive behandlet .
<P>
Desvrre var amerikanerne meget langsomme til at svare p disse anmodninger om oplysninger og begyndte frst at tage vores bekymring alvorligt i december 2002 .
Da der ikke var nogen drftelser med USA , ville luftfartsselskaberne - som hr . Patten allerede har forklaret - have stet i en umulig situation .
De ville have stet over for en lang rkke straffeforanstaltninger , der kunne begynde med sekundr inspektion af ankommende passagerer .
Det var faktisk allerede begyndt .
Det frte til mange forsinkelser ved ankomsten for hundreder , om ikke tusinder , af normale passagerer .
<P>
Det er en mulighed , men er det virkelig det , vi nsker ?
Det er bestemt ikke , hvad luftfartsselskaberne nskede , og det var yderst sandsynligt , at disse luftfartsselskaber ville have rettet sig efter amerikanernes krav under alle omstndigheder .
<P>
Jeg er helt enig med de medlemmer , der i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i mandags gav udtryk for den opfattelse , at den amerikanske mde at g ensidigt frem p under trusler om straffeforanstaltninger er uacceptabel .
Men hvis vi ikke havde haft nogen drftelser med amerikanerne , ville det have ladet dem sidde tilbage med oplysningerne , og uden at EU havde nogen mder , hvorp vi kunne pvirke deres hndtering af dem .
Det ville have overladt luftfartsselskaberne til gennemfrelsesforanstaltninger enten fra USA eller medlemsstaterne , sknt de - luftfartsselskaberne - er det forkerte ml .
<P>
Hvis vi vil udve pres , br det vre over for dem , der kan give en lsning - og det er ikke luftfartsselskaberne .
Vores ml har derfor vret at bne op for en dialog , hvorigennem vi kan pvirke USA ' s praksis og f forsikringer fra dem om , at de vil sikre en ordentlig beskyttelse af data .
<P>
Kommissionen mener , at resultatet af drftelserne i februar var gode for databeskyttelsen af flgende to grunde : For det frste sikrede vi tilslutning fra USA til de yderligere skridt , der skal tages for at n frem til en gensidig tilfredsstillende lsning , som vil og kan give et holdbart juridisk grundlag for alle involverede .
Den anden grund er , at USA afgav en rkke vsentlige ensidige lfter , som fik virkning jeblikkelig .
F.eks. afgav de lfter om , hvilke data de ikke ville bruge , og hvordan de ville hndtere de data , som de brugte .
De bekrftede i srdeleshed , at deres dataindsamling ville blive begrnset til flyvninger til , fra eller gennem USA .
<P>
Det er klart , at vi behver oplysninger fra USA , fr vi kan sige , at vi har en lsning .
Vi kan frst vre tilfredse , nr vi har en ordning , der giver maksimal juridisk sikkerhed for alle berrte .
I mellemtiden er der dataoverfrslerne .
Er sdanne overfrsler lovlige ?
Kun domstolene kan besvare dette sprgsml definitivt , men jeg vil gerne sige to ting i denne forbindelse .
<P>
For det frste m luftfartsselskaberne opfylde deres forpligtelse til at kontrollere data , og de m oplyse passagererne fuldt ud i overensstemmelse med artikel 10 i direktivet og f deres samtykke til behandling af flsomme data i overensstemmelse med artikel 8 .
<P>
For det andet m legaliteten undersges ud fra behovet for tilstrkkelig beskyttelse af data , der overfres til tredjelande .
Overfrsler kan imidlertid lettes af en af undtagelsesbestemmelserne i artikel 26 , stk .
1 , i direktivet . F.eks. kan visse overfrsler vre ndvendige for at opfylde en kontrakt med en registreret person - med andre ord kontrakten om at flyve passageren til USA .
Siden en sdan undtagelse imidlertid kan drages i tvivl , mangler denne lsning juridisk sikkerhed .
Desuden giver undtagelserne , selv om de mske er lovlige , nr det glder visse overfrsler , ingen garanti for , at data herefter vil blive beskyttet .
<P>
Artikel 25 , stk . 6 , i direktivet bestemmer p den anden side , at Kommissionen skal afgre , om et tredjeland sikrer tilstrkkelig beskyttelse af overfrsler af personlige data fra EU .
En afgrelse under artikel 25 , stk . 6 , fra Kommissionen er derfor langt at foretrkke frem for at forlade sig p undtagelserne i reglerne om tilstrkkelighed , for det betyder , at data fortsat er beskyttede .
Udsigten til en sdan afgrelse og den juridiske sikkerhed , det giver , tillader Kommissionen at inddrage det pgldende tredjeland i drftelser af , hvilken beskyttelse der leveres , og fastholde det p at sikre en hj standard .
<P>
Desuden indeholder afgrelser efter artikel 25 , stk . 6 , altid sikkerhedsbestemmelser , der kan sttes i kraft , hvis beskyttelsen ikke i praksis svarer til den ndvendige standard .
De kan om ndvendigt ogs ophves ensidigt .
<P>
Endelig er en afgrelse efter artikel 25 , stk . 6 , en fllesskabsprocedure , der giver et resultat , som er bindende for alle medlemsstater .
Det er langt at foretrkke frem for at overlade det til medlemsstaterne at reagere i spredt orden .
Det er vrd at nvne , at et par medlemsstater har eller planlgger foranstaltninger , der meget svarer til dem , der nu glder i USA .
<P>
P egne vegne og ogs p vegne af min kollega , hr . Patten , vil jeg gerne indbyde Parlamentet til at se positivt p Kommissionens handlinger den 17. og 18. februar .
Amerikanerne har forpligtet sig p en proces , der anerkender vores legitime interesse i deres databehandlingspraksis , og under hvilken de lader os se nje p deres ordninger i overensstemmelse med vores egne standarder .
Det mener jeg er et vsentligt fremskridt .
Naturligvis m USA levere de elementer , der er ndvendige for , at Kommissionen kan trffe en sdan afgrelse om tilstrkkelig databeskyttelse .
<P>
Som komitologibeslutning bliver en afgrelse om tilstrkkelig databeskyttelse under artikel 25 , stk . 6 , altid forelagt for Parlamentet , fr den bliver endeligt udformet , som hr .
Patten ogs forklarede . Jeg ser bestemt frem til at drfte dette yderligere med medlemmerne af Parlamentet ved en kommende lejlighed .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for de to kommissrers redegrelser , og jeg vil gerne understrege , at det tjener hr . Bolkestein til re , at han accepterer den irettesttelse , som vi , som han selv siger , har givet Kommissionen .
Men det forholder sig sledes , at vi er i gang med en forhandling , der burde have fundet sted lnge fr den 5. marts , hvor de foranstaltninger , som USA har truffet , for at luftfartsselskaber , som flyver fra EU til USA , opfylder de forpligtelser , de er blevet plagt i henhold til amerikansk lovgivning , om at overfre personoplysninger om de rejsende til USA ' s immigrationskontor , som det er blevet nvnt her , og hvis de misligholder denne forpligtelse , kan de plgges store bder .
<P>
Vi deler ogs , hr . Patten , USA ' s bekymring over det , der skete den 11. september , men vi er ndt til at sige , at det er vores pligt at krve , at den europiske lovgivning bliver overholdt , nrmere bestemt direktiv 95 / 46 / EF , der beskytter overfrslen og anvendelsen af personoplysninger - i dette tilflde nsten 11 millioner passagerer , som hvert r flyver over Atlanten - og hvori der desuden i artikel 25 , stk .
6 , faststtes en srlig procedure for overfrsel af oplysninger til tredjelande , og det er efter vores opfattelse ikke blevet opfyldt ved denne lejlighed .
<P>
Vi skal naturligvis ogs beskytte luftfartsselskabernes interesser , for de skal p den ene side overholde forpligtelserne i den amerikanske lovgivning og p den anden side principperne i fllesskabslovgivningen .
Luftfartsselskaberne befinder sig derfor i den aktuelle situation i en tilstand af uvished .
<P>
Lad mig derfor , hr. kommissr , frst over for Dem give udtryk for Parlamentets ubehag over den efter mit udvalgs mening sene reaktion i forbindelse med dette sprgsml , og som endog fr os til at betvivle lovligheden af de handlinger , der er omtalt i den flles erklring , som tjenestemnd fra henholdsvis EU og USA ' s toldkontor vedtog den 17. og 18. februar .
<P>
I erklringen , hr. formand , kre kommissrer , gres der endda - og det synes jeg er overraskende - en undtagelse fra anvendelsen af vores lovgivning p grund af USA ' s krav .
Jeg sprger mig selv , hvordan det er muligt .
<P>
P den anden side er det korrekt , at de nationale databeskyttelsesmyndigheder i EU er bundet p hnder og fdder for jeblikket , da de i tilflde af passagerklager skal anvende de gldende EU-direktiver og er forpligtet til at plgge luftfartsselskaberne sanktioner .
Det er derfor ndvendigt hurtigt f afklaret denne uvished og definere en tydelig aktionsramme , som forener USA ' s legitime krav og respekten for europisk lovgivning .
<P>
Af denne rsag er det ndvendigt , at den hidtidige dialog i de administrative tjenestegrene jeblikkeligt bliver overfrt til institutionernes politiske reprsentanter , og at der snarest findes en lsning , der gr det muligt klart at definere de oplysninger , der skal overfres , samt betingelserne for , hvordan USA ' s myndigheder m behandle dem .
Samtidig er det absolut ndvendigt at informere borgerne om , at deres personoplysninger kan overfres , og i pkommende tilflde at f deres samtykke , da det er pkrvet i fllesskabsreglerne , d ' herrer kommissrer .
<P>
Det ville vre ideelt , hvis de nordamerikanske myndigheder hurtigt definerer og vedtager nogle standarder for databeskyttelse , hvilket allerede er forudsat i deres lovgivning , og at Kommissionen som flge heraf erklrer , at de ndvendige oplysninger kan overfres p de betingelser , der er fastsat i fllesskabslovgivningen , hvilket samtidig ogs er et krav i henhold til artikel 7 i vores charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg opfordrer derfor de ansvarlige kommissrer til at indhente den tabte tid , og jeg benytter - og det gr jeg ogs p vegne af det udvalg , jeg har den re at vre formand for - Kommissionens velvilje til omhyggeligt og umiddelbart at undersge de tekster , vi er blevet forelagt p basis af direktiv 95 / 46 / EF .
Vi vil ogs gerne fra nu af holdes orienteret om alle kontakter og faser under forhandlingerne , og ikke frst nr beslutningerne er lige ved at skulle trffes , s vi kan samarbejde med Kommissionen , som den har anmodet os om her .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , jeg er helt enig i det , som hr . Hernndez Mollar sagde .
Vi er bevidste om USA ' s sikkerhedskrav , men jeg vil gerne sige til kommissrerne , at Kommissionen har forpligtet sig til at overholde EU ' s charter om grundlggende rettigheder , som stadfster den grundlggende ret til beskyttelse af personoplysninger , og at direktivet fra 1995 , som Kommissionen foreslog , og som vi vedtog , indeholder bestemmelserne om disse oplysningers beskyttelse .
I dette direktiv str der , at Kommissionen ved hjlp af en specifik procedure skal kontrollere , om tredjelandet yder en tilstrkkelig beskyttelse af de personoplysninger om EU-borgere , som er blevet overfrt til dette land , og at Kommissionen - hvis det ikke forholder sig sdan - skal indlede forhandlinger , finde en lsning og forelgge sin vurdering for Europa-Parlamentet .
<P>
I det foreliggende tilflde er den overfrsel af passagerernes personoplysninger , som foretages af de luftfartsselskaber , der flyver til USA , sdan som de amerikanske myndigheder krver i henhold til lovene fra 2001 og 2002 , strkt problematiske , nr det glder foreneligheden med EU-lovgivningen , og ikke mindst nr det glder de amerikanske myndigheders mulighed for at f direkte adgang til vores luftfartsselskabers reservationssystemer og passagerlister .
<P>
Jeg vil bl.a. gerne understrege , at de oplysninger , der kan indhentes ved hjlp af denne direkte adgang , ogs kan indeholde informationer af konomisk , medicinsk , religis eller etnisk karakter , som ogs kan vedrre andre end de passagerer , der rejser ind p USA ' s omrde , at oplysningerne kan videregives til andre myndigheder uden de pgldende personers samtykke eller kontrol , og at USA ' s lovgivning kun beskytter de amerikanske borgere .
<P>
Kommissionen har i denne situation glemt at informere Parlamentet - hvilket den erkendte - og den har glemt at informere de europiske borgere inden den 5. marts , hvor kravene til luftfartsselskaberne trdte i kraft . Kommissionen har ikke rettidigt foretaget den forndne kontrol af , om beskyttelsen er tilstrkkelig , men har via udtalelser fra embedsmnd og pressemeddelelser givet sit lfte om og sine forsikringer for , at man vil gribe ind senere .
<P>
En af de europiske borgeres grundlggende rettigheder er sledes i fare i jeblikket .
Luftfartsselskaberne og de nationale myndigheder , som er ansvarlige for personoplysningernes beskyttelse , kommer til at st i en juridisk usikker situation , hvor de risikerer at blive retsforfulgt for at overtrde den nationale lovgivning eller at lide store konomiske tab .
De ansvarlige kommissrer skal straks ptage sig deres ansvar og srge for en midlertidig ophvelse af de pgldende bestemmelsers virkning . De skal forlange nogle formelle og kontrollerbare garantier , opn de udtalelser , der er taget hjde for i direktiverne , og forelgge en beslutning for Europa-Parlamentet i henhold til artikel 25 i direktivet .
I modsat fald tror jeg , at Europa-Parlamentet er ndt til at overveje at indbringe sagen for Domstolen for at sikre de europiske borgeres beskyttelse .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , hr . Bolkestein indbd os til at anlgge et positivt syn p Kommissionens resultater i den flles erklring af den 17. februar .
Jeg er sikker p , at Kommissionen var motiveret af et gte nske om at redde europiske luftfartsselskaber fra at komme i klemme mellem Skylla og Charybdis , idet de , hvis de rettede sig efter fllesskabslovgivningen om databeskyttelse , ville f flyveforbud og blive ngtet landingsrettigheder i USA , hvorimod de , hvis de gav efter for USA ' s krav , ville komme i konflikt med databeskyttelsesmyndighederne .
Men Kommissionen gjorde det forkerte , ikke mindst ved hverken at rdsprge Parlamentet eller forud derfor den arbejdsgruppe om beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger , der er nedsat i henhold til databeskyttelsesdirektivets artikel 29 .
<P>
Det er ikke rligt at prve at hvde , at der ikke foreligger en aftale .
Det kaldes en flles erklring , og der nvnes ogs i teksten en forstelse fra begge sider , der vil blive gennemfrt .
Det er da helt klart , hvad vi andre kalder en aftale .
Men det giver ikke juridisk sikkerhed , og formanden for arbejdsgruppen under artikel 29 har sat sprgsmlstegn ved Kommissionens pstand om , at EU ' s databeskyttelsesmyndigheder ikke kan finde det ndvendigt at trffe gennemfrelsesforanstaltninger - det vil sige for overtrdelser af databeskyttelsesdirektivet - mod luftfartsselskaber , der retter sig efter USA ' s krav .
Det er en sviende afvisning af Kommissionen .
Han sagde i realiteten , at de embedsmnd , der er ansvarlige for den nationale it-sikkerhed , og domstolene ikke frit kunne suspendere anvendelsen af de relevante love , bare Kommissionen sagde , at de skulle .
Det m vre rigtigt .
Det minder Kommissionen om , at hvis den ikke vil vogte over Fllesskabets lovgivning , m andre gre det .
<P>
De politiske grupper er stort set enige om denne sag .
Det eneste punkt , der er uenighed om , er det ndringsforslag , der opfordrer Kommissionen til at sikre suspension af USA ' s krav , indtil der foreligger afgrelse om forenelighed med databeskyttelsesdirektivet , hvilket betyder en afgrelse efter artikel 25 , stk .
6. PPE-DE-Gruppen har ikke underskrevet dette ndringsforslag , og jeg forstr , de mener , at det ville gre luftfartsselskaberne srbare .
Men arbejdsgruppen under artikel 29 har sagt , at de under alle omstndigheder er srbare over for overtrdelser af databeskyttelseslovgivningen .
Derfor er det kun af akademisk interesse .
<P>
Teksten i udtalelsen gr det helt klart , at databeskyttelsesdirektivet glder , for det siges , at USA ' s toldmyndigheder vil f adgang til data p Fllesskabets territorium .
<P>
Det grundlggende problem er , at USA ikke har nogen lovgivning om databeskyttelse .
Det er et problem for Europol-aftalen og for den gensidige aftale om juridisk bistand mellem EU og USA .
Der er stor bekymring for , at balancen mellem sikkerhed og borgerrettigheder skal tippe for langt i retning af sikkerhed i USA .
I lyset af forskellige benbare retsbrud for nylig i USA giver manglen p kontrol med anvendelse af data af andre justitsmyndigheder anledning til stor bekymring .
Vi behver en afgrelse under artikel 25 , stk . 6 , efter hring her i Parlamentet .
Kommissionen har mske forsgt at gre sit bedste , men den har gjort det forkerte .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele Parlamentet , at professor Venios Angelopoulos fra den polytekniske lreanstalt i Athen rejste til JFK Airport i USA for 10 dage siden og forsvandt .
Han var vk i fem timer , fordi han blev afhrt af FBI .
De pgreb ham uden nogen som helst forklaring og lod ham g igen uden nogen som helst forklaring .
Der rejste sig et ramaskrig i Grkenland om hvordan og hvorfor , indtil EU ' s borgere , EU ' s medlemsstater og parlamentsmedlemmerne gradvist fandt ud af , at Europa-Kommissionen og USA allerede havde indget en aftale om overfrsel af persondata for personer , der rejser til USA .
Og det er ikke alt .
USA har adgang til datasystemer , passagerregistre med oplysninger om reservationsdato , rejsebureau , billettens udstedelse , kreditkortnummer og udlbsdato , rejseplan , tidligere registre om den pgldende passager indeholdende detaljerede oplysninger om tidligere rejser , religise eller etniske oplysninger baseret p passagerens valg af mltid osv . , hvem passageren rejste med , hvor han boede , hvordan han kommunikerede med andre , medicinske oplysninger samt til bonusprogrammer , som ligeledes indeholder et vld af oplysninger .
<P>
Hvorfor det ?
Hvem tror USA egentlig , de er ?
Det internationale politi ?
Og hvor str EU i alt dette ?
Hvorfor har EU databeskyttelseslove ?
Hvordan kan vi se til , mens USA plgger luftfartsselskaberne bder , nr de forsger at overholde EU ' s love ?
Er det ikke ydmygende ?
<P>
Europa-Parlamentet opfordrer i sine forslag Kommissionen til at stte en stopper for dette - og det nvnte kommissren ikke - indtil situationen er blevet harmoniseret med EU ' s love .
Jeg mener , vi br anvende forretningsordenens artikel 91 , da vi ikke har fet noget svar fra Kommissionen , og anlgge en sag ved Domstolen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , privatlivets fred er ikke en hellig og ukrnkelig ret , det er en grundlggende rettighed , som imidlertid kan krnkes , hvis tungtvejende hensyn gr sig gldende , hvis disse er reelle , hvis proportionalitetsprincippet findes overholdt , og der er sikkerhed for , at der ikke sker misbrug .
Jeg kan dog allerede nu meddele Kommissionen , at afpresning fra et tredjelands side eller lange ventetider for flytrafikken efter min opfattelse ikke er at betragte som tungtvejende hensyn .
Der er tale om problemer , som m lses p en helt anden mde .
<P>
Privatlivets fred er ikke nogen forhindring , men det er et vigtigt element , nr vi taler om sikkerhed .
Lemfldig omgang med borgernes rettigheder p dette felt , bringer den grundlggende tillid til myndighederne og retsstaten i fare , og dermed er vi for alvor i vanskeligheder .
Det er efter min gruppes opfattelse kun naturligt , at USA nsker at vide , hvem der rejser ind i landet , og det kan naturligvis i den forbindelse komme p tale at udveksle oplysninger .
Men det forudstter , at der indgs aftaler om , hvilke oplysninger der udveksles , hvilke myndigheder der fr adgang hertil , og hvor lnge oplysningerne m opbevares .
<P>
De amerikanske toldmyndigheder kan videregive oplysningerne til andre myndigheder , som er involveret i bekmpelsen af terrorisme .
Hr. formand , USA ' s nske om at f kendskab til flypassagerernes personlige data kan imidlertid ikke betragtes lsrevet og uden sammenhng med landets indsats for at etablere et skaldt Global Computer Surveillance System .
USA nsker , som min kollega netop anfrte , globalt at kortlgge borgernes rejsemnster , brug af kreditkort osv .
<P>
Kommissionen glder sig nu over , at USA hjtideligt har lovet ikke at anvende oplysninger om religion og sundhed .
Hvad betyder det ?
Betyder det , at de ganske vist har adgang til disse data , men at de blot har lovet , at de ikke vil anvende dem ?
Hr. kommissr , tror De virkelig , at de amerikanske myndigheder , hvis de er i besiddelse af sdanne data , og hvis de finder , det ville vre hensigtsmssigt at anvende dem , vil afst fra at gre det ?
Ogs en persons spisevaner siger noget om den pgldende .
Personligt har jeg i mange r vret vegetar , hvilket ogs kommer til udtryk , nr jeg vlger flymltider .
Det bliver nu alts registreret og analyseret .
En talsmand for Kommissionen havde et godt rd til personer , som nsker at undg dette .
" The choice is clear " , udtalte han , " either you do not go to the United States , or you go for the sandwich option " .
Er det ogs kommissrens holdning , og synes De virkelig , det er en ldig udtalelse ?
<P>
Udtalelsen ligger for s vidt p linje med Deres liberale bemrkning for et jeblik siden om , at passagererne frst og fremmest skal vre velunderrettet om , hvilke flsomme oplysninger der indsamles om dem .
Tekst skrevet med sm bogstaver p en flybillet er n ting , men har passagererne ogs et reelt alternativ ?
Jeg vil ogs gerne hre , hvad De mener om det sprgsml .
<P>
Hr. formand , jeg tilslutter mig i vrigt mine kollegers mange bemrkninger om de konkrete tekniske og juridiske problemer i tilknytning til dette sprgsml .
Vi i vores gruppe nsker ligeledes at understrege , at udveksling af oplysninger omgende m bringes til ophr .
P det europiske kontinent glder europiske regler , og indgr vi aftaler om ndring af disse regler , m ogs de partnere , vi indgr sdanne aftaler med , respektere vores regler og grundlggende principper .
Sdan fungerer et partnerskab mellem velvilligt indstillede lande .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. kommissr , jeg vil starte med at komme ind p proceduren . De siger , at der ikke er tale om en retsakt eller en fllesskabsakt .
Problemet er , at denne akt og disse flles erklringer - frst erklringene i februar og herefter erklringerne i marts - tilsyneladende alligevel har retsvirkning og indebrer handlinger samt udveksling af oplysninger og data , der er sket som flge af disse mder og erklringer .
<P>
Allerede i de to parters flles erklring fra februar taler man om , at de mest flsomme oplysninger br behandles - hvilket de ogs bliver - i overensstemmelse med EU ' s lovgivning .
Denne udtalelse er ligeledes en vurdering af dataoverfrselsprocedurerne . Det er en konkluderende udtalelse , som har retsgyldighed , og som reelt har det forml at legitimisere en udveksling af oplysninger , der allerede eksisterer .
Det samme glder for punkt 4 i Kommissionens henstilling til de nationale databeskyttelsesmyndigheder , hvor der str , at det ikke er ndvendigt at trffe hndhvelsesforanstaltninger over for de luftfartsselskaber , som ikke efterkommer USA ' s krav .
Dette er en anden henstilling , som har retsgyldighed .
Kommissionen siger nemlig , at man ikke skal gribe ind med hensyn til de luftfartsselskaber , der overfrer oplysninger i henhold til amerikansk lovgivning .
<P>
Jeg mener derfor , at der i det mindste er mulighed for og tvivl om denne akts sidestilling med en retsakt , som Parlamentet kan indbringe for Domstolen .
Jeg mener ligeledes , at denne procedure kunne vre med til at styrke Kommissionens og EU ' s holdning i en dialog , som skal foreg p lige fod og mellem to ligevrdige partnere - mellem et marked p 250 millioner mennesker og et marked p 350 millioner mennesker - eftersom vi er ndt til at tage meget alvorligt hjde for , at indhentningen af disse oplysninger og deres overfrsel til USA allerede i dag er i strid med EU-lovgivningen .
<P>
I modstning til det , som Kommissionen sagde i de flles erklringer , er indhentningen af oplysninger , der har kommercielle forml , og som herefter bliver brugt i sikkerheds- eller efterretningsjemed , i sig selv en overtrdelse af de ndvendigheds- og proportionalitetsprincipper , der er taget hjde for i fllesskabslovgivningen .
Der opstr sledes en situation med en skaldt generel overvgning , som rent faktisk er i strid med fllesskabslovgivningen - og det er ikke noget , der er tvivl om , eller som vi behver at undersge frst .
<P>
Det , som vi skal gre , er sledes at indlede nogle formelle og officielle forhandlinger for at se , hvilken aftale og hvilket kompromis vi kan n frem til , men vi kan ikke lse sprgsmlet p forhnd ved reelt at legitimere en overfrsel af oplysninger , som allerede er begyndt .
Derfor skal Parlamentet fortstte i denne retning , og det tror jeg netop ogs , at vi skal gre for at styrke Kommissionen og EU-institutionerne .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , dette er en uheldig situation , det kan der ikke herske nogen tvivl om .
Flsomme personoplysninger om EU ' s borgere kan overfres til de amerikanske myndigheder uden nogen form for garanti , og vores borgere er klart bekymrede over dette .
P samme tid har USA indtaget en truende holdning .
De truer med at tage forholdsregler over for vores luftfartsselskaber , hvis ikke de gr , som de fr besked p , og det er nppe det , man forventer af venner og allierede .
Dette er blot den seneste af en rkke begivenheder i de senere r , isr for nylig - begivenheder , som ofte har tragikomiske overtoner .
Som vi f.eks. har set det i forbindelse med krigen i Irak , befinder flere europiske lande sig nu der , hvor de har mere til flles med stormagter som Kina og Rusland end med USA , selv om vi grundlggende har de samme vrdier som USA .
P et eller andet tidspunkt bliver begge parter - os og amerikanerne - derfor ndt til at stte os ned og tale serist og ligevrdigt om , hvor dette forhold er p vej hen , og hvad vi kan gre for at redde det , fr det falder fuldstndig sammen .
<P>
Lige prcis om dette emne udsttes Kommissionen for hrd kritik , og det er ogs for strstedelens vedkommende berettiget , selv om jeg m sige , at jeg personligt ikke mener , at Kommissionen p nogen mde nskede at sttte amerikanerne .
Den ville tage nogle forholdsregler med henblik p at hndtere den vanskelige situation , den stod over for .
Under alle omstndigheder ser jeg gerne , at dette problem bliver lst hurtigst muligt og p en mde , der for det frste er juridisk korrekt , og som for det andet er juridisk sikkert med hensyn til EU-borgernes rettigheder .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at denne indgangsvinkel er klart at foretrkke frem for den jeblikkelige ophvelse af en midlertidig aftale mellem Kommissionen og de amerikanske myndigheder , som flere politiske grupper har opfordret til i deres forslag .
Hvis vi automatisk ophver aftalen med jeblikkelig virkning , tror jeg helt rligt , at vi kommer til at gre mere skade end gavn - bde over for os selv og de europiske luftfartsselskaber , som vil f landingsforbud i USA .
S lad os hurtigst muligt finde en juridisk sikker lsning . Lad Kommissionen flge disse retningslinjer - ogs p dette sene stadie - mske ved at rette eventuelle fejltagelser , og lad det s ellers blive ved det .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus (PSE).">
Hr. formand , kommissrer , Parlamentet har reageret , efter at kommissionsformand Prodi , formand Simitis og formand Hernndez Mollar er blevet gjort opmrksom p sagen af en s autoritr kilde som formanden for Artikel 29-udvalget .
Kommissionen siger til os , at det drejer sig om nogle misforstelser .
Jeg er ndt til at sige , at jeg efter afklaringen af misforstelserne er endnu mere bekymret .
<P>
Jeg kommer fra en medlemsstat , der ved , at der skal trffes foranstaltninger mod terrorismen , men som ogs udmrket ved , at det skal ske inden for lovens rammer , hvis vi ikke nsker at give terroristerne en sidste sejr .
<P>
De siger faktisk til os , at luftfartsselskaberne bliver presset af den nordamerikanske regerings aktion , i den forstand at den tvinger dem til at overtrde europisk lovgivning .
Luftfartsselskaberne har i dette tilflde ret til at blive beskyttet af deres myndigheder , ligesom EU ' s borgerne naturligvis har det .
<P>
Kommissren siger til os , at der ikke er nogen aftale eller beslutning , og at der derfor ikke er noget retsgrundlag .
Hr. kommissr , det er netop det , vi klager over , det er netop det sprgsml , vi stiller : Hvad er der sket , siden USA har fet det indtryk , at de kunne ivrkstte en ensidig aktion ?
Hvad har vi gjort , der har gjort dette muligt ?
<P>
De opfordrer os til at vre positive over for det , Kommissionen har gjort , ved at sige , at vi skal have et afbalanceret syn p databeskyttelse - en ret , der er anerkendt i chartret om grundlggende rettigheder - og tabet af arbejdspladser eller de bder , selskaberne kan blive plagt .
<P>
Jeg synes oprigtigt talt , at det er det samme som at acceptere afpresning . Det forbavser mig virkelig .
Er det , fordi EU ikke har mulighed for at svare igen med samme mnt for at sige , at der er visse ting , vi ikke kan acceptere , og som der skal findes et modsvar p ?
Det er min fornemmelse , at vi optrder som en kvinde , der , fordi hun er overbevist om , at hun er fuldstndig underlagt gtemandens autoritet - og jeg citerer fra en spansk roman - glder sig , fordi hendes mand ikke tver hende mere end " normalt " .
<P>
Jeg synes , at det er uacceptabelt , og at vi skal ndre holdning .
Vi skal , som strstedelen af Parlamentets grupper anmoder om , stte en stopper for gennemfrelsen af de beslutninger , som EU og USA har truffet i fllesskab , eller som USA egenrdigt har truffet , og i stedet med de pressionsmidler , vi har , og med vores lovgivning , som skal have fortrinsret , sge at n en aftale , som garanterer en sikker behandling af vores data , og informere Parlamentet og isr vores borgere ordentligt om denne aftale .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , kommissren har udtalt , at der ikke foreligger nogen aftale , at der ikke foreligger nogen afgrelse , men derimod en midlertidig ordning .
I den forbindelse m jeg sprge , hvor lnge en sdan midlertidig ordning kan vre gldende , og hvorledes den skal betragtes .
Beskyttelse af personoplysninger er en grundlggende rettighed i henhold til artikel 7 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Og efter alt at dmme kommer dette element ogs til at indg i den europiske forfatning .
Der er sledes tale om et alvorligt sprgsml .
Sprgsmlet behandles ogs i EU-direktiver , i srdeleshed i Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 46 / EF .
I sidstnvnte behandles ogs de undtagelser , vi m kunne hndtere .
<P>
Sdan som jeg lser de anfrte undtagelser , m jeg imidlertid konstatere , at overfrsel af personoplysninger til USA ikke kan falde ind under den i artikel 13 anfrte undtagelse , da overfrslen vil ske systematisk .
Endvidere er der tale om oplysninger , som er s omfattende , at man ikke kan hvde , at de er relevante og ikke omfatter mere end , hvad der krves , hvorfor de heller ikke falder ind under den i artikel 6 anfrte undtagelse .
Endvidere fastsls det generelt i direktiv 95 / 46 / EF , at overfrsel af personoplysninger til tredjelande kun m finde sted , sfremt det pgldende tredjeland sikrer et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau .
Heller ikke dette krav er efter min opfattelse opfyldt .
<P>
Jeg har lyttet opmrksomt til kommissren . Han udtalte , at han har gjort sit bedste for at finde en balance mellem bevarelse af retten til privatlivets fred og beskyttelse af luftfartsselskaberne .
Jeg har en vis forstelse herfor , men jeg mener ikke desto mindre , det er den forkerte vej , man slr ind p .
Der savnes demokratisk legitimitet , og der er truffet aftaler , som de folkevalgte ikke har haft mulighed for at tage stilling til .
Det er klart en fejl .
Det er for nrvrende min holdning , at foranstaltningerne i den nuvrende form br suspenderes .
<SPEAKER ID=179 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Kommissionens reprsentant , jeg tror , det var hr . Bolkestein , nvnte p et tidspunkt sprgsmlet om , hvorvidt man ikke fra Parlamentets side kunne anerkende Kommissionens indsats .
Jeg kan lige s lidt som mine kolleger give udtryk for nogen anerkendelse .
Det forekommer mig at vre lidt af en drlig vittighed , da man sjldent har set et s voldsomt knfald for de urimelige krav , der stilles fra de amerikanske myndigheders side .
Det store perspektiv i denne sag er jo netop USA ' s forhold til omverdenen .
<P>
I vores sag her og nu drejer det sig ikke umiddelbart om at bruge militr drberteknologi over for andre folk , men perspektivet er beslgtet .
De krav , der fremsttes af den amerikanske regering , er i benbar modstrid med de retlige krav , der fremgr af gldende lovgivning , frst og fremmest direktiv 95 / 46 / EF om databeskyttelsesprincipperne .
Sagens kerne er , som det fremgr af flere af de redegrelser , som artikel 29-gruppen har fremsat , at man ikke blot benytter disse oplysninger af hensyn til flysikkerheden , men af hensyn til noget man kalder den offentlige orden i USA , som et led i USA ' s krig mod terrorismen , der fres under devisen , at hensigten helliger midlet .
Imidlertid foreligger der her nogle retsprincipper , som vi ikke kan dispensere fra , og det er en ynkelig indsats , der er gjort fra Kommissionens side med hensyn til overholdelsen af disse retsprincipper .
<P>
Det , som er beskrevet i papiret fra artikel 29-gruppen , er jo skrmmende .
Der er tale om , at man videregiver oplysninger , ikke blot til immigrationsmyndigheder , men til andre forbundskontorer .
De er s ikke lngere specifikt beskyttet , som de burde vre det efter amerikansk lovgivning .
<P>
Jeg kan tilfje et sprgsml og et svar .
Sprgsmlet , som kommissren rejste , var , om dette kunne klares gennem en komitologi-procedure .
Det ville vre absurd .
Efter min opfattelse m sagen dreje sig om en aftale i medfr af traktaten om Den Europiske Union , artikel 24 , jf. artikel 38 , og det betyder beklageligvis , at Parlamentet er sat ud af funktion , da Parlamentet ikke har nogen indflydelse p disse beslutninger .
Des strre grund er der til at informere offentligheden i forvejen .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er fuldkommen ubestridt , at vi srlig efter den 11. september skal ivrkstte forstrkede foranstaltninger mod terrorisme , men lige s ubestridt skal det fortsat vre , at alle foranstaltninger , som vi ivrkstter , krver et retligt grundlag .
Den 5. marts satte USA en lov i kraft , der uden tvivl har konsekvenser for borgerne i EU , for databeskyttelsen og bestemmelserne i EU .
USA satte denne lov i kraft uden at afslutte ndvendige bilaterale eller multilaterale forhandlinger og uden at stte en traktat med Unionen i kraft .
<P>
Det har - hvilket De ogs antydede , hr. kommissr - skabt et problem med luftfartsselskaberne . De er i en dobbelt svikmlle .
Videregiver De ingen data , har De problemer med landingsrettighederne , det vil ogs sige forretningsmssige problemer .
Men videregiver De dataene i et ndvendigt omfang , s risikerer De at overtrde unionslovgivningen og at blive sagsgt .
Det er et kmpeproblem , som er opstet her .
Denne fremgangsmde er simpelthen uacceptabel .
<P>
Men kritikken vedrrer ogs Kommissionen , som har vidst besked i 15 mneder , har haft tid nok til at beskftige sig med problematikken , til at stte sig i forbindelse med Parlamentet og sge efter lsninger .
Muligheden er forpasset , vi blev orienteret herom for frste gang i gr .
I dag diskuterer vi noget , som lnge har vret gldende , og hvor data fra borgerne overfres til USA , uden at vi virkelig har garanti for , hvad der rent faktisk sker med disse data .
<P>
Det , jeg stadig kritiserer , er , at forhandlingerne ikke blev frt p politisk niveau , men at tjenestemnd blev plagt at udforme en overenskomst her , og at denne s nrmest blev forelagt os som retsgrundlag for alle disse forlb og bliver prsenteret for borgerne i EU .
Dette kan absolut heller ikke accepteres .
<P>
Det , vi forlanger , og det , vi forventer , er , at de ansvarlige , som har foranlediget , at der for jeblikket sker en overfrsel af data uden et retligt grundlag fra EU , drages til ansvar .
Vi forlanger ogs i PPE-Gruppen , at muligheden for en sag for Domstolen prves , og vi forlanger srligt og straks , at det , der er sat i kraft ulovligt og er gldende for jeblikket , berigtiges .
Men vi forventer ogs , at vi fremmer samarbejdet med FN i kampen mod terroren , men altid med udgangspunkt i et retligt grundlag .
<P>
Vi ved alle , at kampen mod terrorisme kun kan vindes , nr vi sger samarbejde over grnserne .
Derfor nsker vi at samarbejde med USA , men for at understrege det endnu en gang : altid p grundlag af vores rettigheder !
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er sknt , at vi har vidner her i dag , som hrer os og ikke besger Europa-Parlamentet forgves .
Alle disse borgere , som hrer os her i dag , er skatteydere og er dem , som ogs i sidste ende finansierer tjenestemnds lnninger , og mange flger vores forhandlinger med en vis ironi .
Og netop folk fra tredje rkke i Kommissionen , hr. kommissr , Deres tjenestemnd burde ogs vide , at de har et enormt ansvar i Bruxelles for , at de ogs skal beskytte borgernes interesser .
<P>
Det er klart , at vi skal bekmpe terrorisme .
Hvert r er jeg selv budgetordfrer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og hr . Vitorino fr alt det af os , som han har brug for , nr det handler om terrorbekmpelse .
Hos os siger ingen nej , nr foranstaltningerne er fornuftige .
Vi har netop vidst siden den 11. september 2001 , hvad det betyder at vre vgen p denne jord og til enhver tid at skulle gennemfre de rigtige foranstaltninger .
Men p den anden side er databeskyttelse netop , og jeg siger det kommende fra Tyskland , noget , som man ikke bare kan give vk , hvis man lgger vgt p , at vi ikke fr amerikanske tilstande i EU .
Det er netop for os parlamentsmedlemmer som folkereprsentanter vores opgave at tage vlgernes og borgernes interesser alvorligt og at forsvare dem .
Her handler det ikke kun om luftfartsselskabernes interesser .
Det handler ogs om interesserne for dem , som straks , uden at vide det , har informeret alle amerikanske sikkerhedsmyndigheder om hver detalje i deres liv uden nogensinde at have tilladt det , og som ikke ved , hvad der sker med disse data .
De er hidtil altid get ud fra , at de lever under retsstatslige forhold i EU , og at deres data er tabu .
<P>
Nu sprger jeg mig selv : Hvordan vil De fremover overbevise disse borgere , hvis de amerikanske myndigheder , som slet ikke giver nogen garanti , kan misbruge deres data vilkrligt ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil endnu en gang modsige den tidligere taler .
Han skal nu engang tage den lidt med ro .
De tyske og de andre luftfartsselskaber informerer borgerne om den nye situation , og de informerer dem om , at de , hvis de nsker at flyve til USA , skal give deres samtykke til , at disse data videregives .
Her bliver der s at sige ikke dkket over noget , men borgerne bliver informeret .
At det ikke er tilstrkkeligt , er helt klart , men det , at De nu fr det til at lyde , som om borgerne bliver frt bag lyset af luftfartsselskaberne , det er ganske enkelt ikke rigtigt .
<P>
Jeg vil forsge at betragte hele denne historie en smule fra luftfartsselskabernes og flypassagerernes synsvinkel .
Luftfartsselskaberne i Europa har haft vanskeligheder p grund af den generelle nedgang allerede fr den 11. september .
P grund af den 11. september og tiden derefter er alle europiske , men ogs de amerikanske luftfartsselskaber i store vanskeligheder .
Som De har kunnet lse de seneste dage , truer American Airlines endda med at ty til Chapter 11-beskyttelse .
<P>
Vi har alts en yderst vanskelig situation for luftfartsselskaberne .
Det har ogs konsekvenser for lufthavnene og for beskftigelsen .
Derfor vil jeg gerne ppege , at det ikke har noget forml af principielle grunde at afbryde lufttrafikken mellem USA og Europa i de kommende uger .
Vi skal srge for , at vi finder en retsstatslig , brugbar lsning p denne situation .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at iden med , at amerikanske myndigheder s at sige ver vold mod og misbruger de data fra europiske og andre borgere , som kommer i myndighedernes besiddelse , ogs er en beskyldning fra nogle kolleger , som jeg i den grad ikke kan lade st ubesvaret hen .
De kan g ud fra , at amerikanerne , fr europerne havde en databeskyttelseslovgivning , havde meget skrappere databeskyttelsesregler end vi , og at der er strikse regler om videregivelse og ikke-videregivelse af data .
Pstanden om , at amerikanerne konstant ville misbruge vores data , hvis de fik dem , er i den form ganske enkelt ikke rigtig .
<P>
Det , vi selvflgelig har brug for , hr . Bolkestein , er klare svar fra Dem .
Hvordan vil De skabe retssikkerhed for , at de amerikanske myndigheder kun fr de data , der er ndvendige til bekmpelse af terrorisme , og ikke andre data ?
Hvordan vil De garantere , at amerikanerne , ogs hvad angr virksomhedsdata , kun fr de data , som er ndvendige , men ikke til at spille vores erhvervsliv , vores luftfartsselskaber osv. ud ?
Det skal De sikre ved klare aftaler med amerikanerne .
<P>
Derfor mine to andre sprgsml til det omfang , hvori De er parat til at forhandle med amerikanerne : Hvilken af de lsningsmuligheder af retlig art , som De har anvist , nsker De rent faktisk at anvende , og hvor lang tid vil De bruge p det ?
Jeg er af den opfattelse , at vi i den nuvrende vanskelige situation for lufttrafikken ikke har rd til at forrsage en faktisk afbrydelse af lufttrafikken mellem USA og Europa .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , det er ndvendigt at bekmpe terrorismen , men det er ikke tilladt at anvende alle midler .
Det er et meget enkelt og grundlggende princip .
Man skal ikke spge med demokratisk legitimitet og politisk trovrdighed .
Hvis EU under dkke af indsatsen til bekmpelse af terrorisme i for vid udstrkning tillader , at borgernes rettigheder krnkes , risikerer vi at underminere retsstaten .
Er vi , som den foregende taler synes at advokere for , for lydhre over for luftfartsselskabernes vanskeligheder , ender det galt .
Sdan vil det g , hvis Europa-Parlamentet accepterer den aftale , der er indget mellem Kommissionen og USA .
<P>
Det bliver ikke bedre af , at det iflge kommissr Bolkestein pludselig ikke er tilladt at tale om en aftale .
Europa-Kommissionen er ikke desto mindre get over stregen i denne sag , hvilket er skuffende , ikke mindst nr det glder kommissr Bolkestein , som i denne uge s velfornjet kundgjorde sit kandidatur til endnu en periode som medlem af Europa-Kommissionen - hvor besynderligt .
<P>
Europa-Kommissionen er som nvnt get over stregen .
For det frste har den ikke opfyldt sin egen mlstning om at holde de handlinger , der ptnkes ivrksat , op imod bestemmelsen i artikel 8 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Endvidere phviler det Kommissionen som traktaternes vogter at hndhve gldende fllesskabsret , i det konkrete tilflde bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger .
Som det er blevet pvist udfrligt i de foregende indlg , og jeg skal ikke gentage det , der allerede er sagt , stemmer tingene ikke overens .
Kommissionen har forsmt p behrig vis at opfylde sine forpligtelser og har i stedet opfrt sig som en borgmester i krigstid . Den har givet efter for amerikansk pres , ja , vi kunne ogs kalde det afpresning , efter sigende for at undg det , der var vrre .
Der savnes retsgrundlag for en sdan optrden , som er helt uigennemsigtig og ukontrollerbar .
Havde Kommissionen vist strre politisk mod og i god tid inddraget Europa-Parlamentet , havde vi fet en regulr debat om , hvilket spillerum indsatsen til bekmpelse af terrorisme giver , og hvor grnserne for overfrsel af data gr .
<P>
Kommissionen br derfor ogs sadle om og tage initiativ til en udsttelse af den omhandlede aftales ikrafttrden .
Sfremt bestemmelserne p behrig vis holdes op imod fllesskabsretten , kan der indgs en regulr aftale i stedet for det foreliggende halvfrdige produkt , som bringer retssikkerheden i fare .
Det glder mig derfor i hj grad , at det beslutningsforslag , som i morgen sttes under afstemning , ogs omtaler EF-Domstolen som en mulig vej . Det er ikke frste gang , Kommissionen forsger at stte Europa-Parlamentet ud af spillet .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi er inde i en periode , hvor USA bliver ved at fremstte unskede ensidige initiativer .
Det kan sledes ikke accepteres , at man ensidigt - og med trussel om strenge sanktioner - vedtager foranstaltninger over for luftfartsselskaberne .
Jeg mener i vrigt , at Kommissionen og Rdet nje m undersge , om denne type foranstaltninger overhovedet er forenelige med de internationale aftaler og konventioner om lufttrafik og transport .
<P>
Som flere talere - ligesom udvalgets formand Hernndez Mollar - allerede har ppeget , befinder vores luftfartsselskaber sig i et dilemma . Dels skal de overholde EU ' s regler om databeskyttelse , nrmere betegnet direktiv 9546 , og dels skal de i kraft af denne amerikanske lovgivning overfre oplysninger om de passagerer , der flyver til og fra USA , velvidende at de , hvis de ikke gr det eller gr det p en ukorrekt eller ufuldstndig mde , vil blive plagt alvorlige sanktioner , der kan vre alt lige fra mistede landingsrettigheder til betaling af tunge bder .
<P>
Jeg er enig med alle de talere , der har nvnt , at der er noget , der er get galt i forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet .
Det tog 15 mneder for Kommissionen at forelgge Parlamentet dette problem , og det siger jo sig selv , at funktionrernes flles erklring fra den 18. februar ikke udgr en undtagelse fra Fllesskabets lovgivning og derfor heller ikke udgr noget retsgrundlag for luftfartsselskaberne til at tillade adgang til deres oplysninger .
Der er derfor alvorlig fare for , at de kan imdese retssager p grund af klager fra passagerer , hvis personoplysninger er blevet overfrt til de amerikanske myndigheder .
Direktivet om databeskyttelse faststter , at der kun m overfres personoplysninger til tredjelande , hvis de er sikret et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau .
Mon USA stiller os tilstrkkelige garantier for beskyttelsen af disse oplysninger ?
Der skal nemlig vre garanti for begrundelse , begrnset anvendelse af disse oplysninger , vilkr for og begrnsninger i dataoverfrsel og -samkring , beskyttelse af oplysningerne mod ikke-autoriseret adgang , varighed og lagringsvilkr , nationale foranstaltninger til beskyttelse af flsomme oplysninger , passagerernes mulighed for indsigt i og indsigelse over for de oplysninger , som de amerikanske myndigheder er i besiddelse af , samt betingelser for gensidighed .
<P>
Jeg hber , at dette emne ikke vil mangle p dagsordenen for det nste topmde mellem EU og USA , der skal finde sted den 25. juni , og at EU har en fast holdning .
Hr. formand , vi forkaster og fordmmer alle sammen terrorismen og dens forbryderiske handlinger .
Vi er solidariske med det amerikanske ml om at forebygge og bekmpe terrorisme , og vi fordmmer energisk de forfrdelige handlinger den 11. september 2001 .
Det er utlelige handlinger p grund af deres blinde vold , og fordi de rammer uskyldige borgere .
Vi mener imidlertid ikke , at mlet helliger midlerne . Som hr .
Pirker og fru Terrn i Cus har sagt , skal kriminalitet bekmpes under respekt for retsstatens principper og uden at drage borgernes rettigheder i tvivl .
Vores respekt for amerikansk lovgivning m hvile p gensidig respekt for vores retsorden .
Vores indsats for sikkerhed hverken kan eller br stte friheden over styr .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , selv USA ' s venner har grund til at kritisere en lovgivning , som tvinger flyselskaber til at vlge mellem EU og USA .
Det er yderst ulykkeligt , at dette sprgsml ikke er blevet drftet politisk , det vre sig med USA eller i Kommissionen , p trods af at man har kendt til det i 15 mneder .
Det er prisvrdigt , at man har forsgt at foranstalte retsgarantier , men det er desvrre ikke lykkedes .
Man har dog fet ivrksat en teknisk databeskyttelse , som tilsyneladende er ganske effektiv og mske ikke kan blive bedre .
<P>
Man skal - det ved vi alle - afveje personlig integritet og bekmpelse af kriminalitet i lovgivningen .
Nu risikerer vi i stedet misbrug af information om kreditkortnummer , religise tilhrsforhold , race og anden information , som rkker langt ud over , hvad flyselskabet har ret til at udlevere .
USA har ogs indfrt urimelige lagringstider for informationen , som ser ud til at vre begrundet i , at vi alle er en slags potentielle kriminelle .
10 r for almindelige borgere og 50 r for dem , som er under mistanke .
Dette skal ses i perspektivet af , at vi i Unionen diskuterer et rs lagringstid .
Der er oceaner mellem synspunkterne .
Det ville naturligvis vre mere rimeligt at slette oplysninger , nr de har opfyldt deres forml , nr de er blevet brugt .
Her er benbart brug for globale forhandlinger .
Det glder ikke bare USA , vi skal ogs forhandle med andre lande i verden , som har srregler .
Det ville nok vre klogt , hvis Kommissionen ogs benyttede sig af Parlamentet , som faktisk kan bidrage til denne forhandling .
Jeg tror , at kommissr Patten har forstet dette , eftersom han talte om , at Parlamentet og Kommissionen skal forene deres krfter .
<P>
For over en uge siden havde vi en forhandling her med kongresmedlemmer fra USA . Vi kunne da tydeligt mrke , at de nu har en meget strre forstelse for integritetsbeskyttelse og databeskyttelse , end de ville have haft for f.eks. to r siden .
Hvis vi ikke fr foranstaltet serise forhandlinger , havner vi i en situation , hvor vi m drfte gensidige reaktioner , og det ville vel vre bedre , hvis vi blev enige p anden vis .
<P>
Hvad handler dette om ?
Mlet er at beskytte borgerne .
Borgerne har sledes ogs ret til information om , hvilken information der udleveres til hvem , og hvordan den anvendes .
Dette er ogs et godt eksempel p forhandlingen i konventet og ndvendigheden af , at borgerne kan krve politisk ansvar .
Dette viser tydeligt , at det forholder sig sdan .
<P>
Til slut hber jeg , at kollegerne bakker talrigt op om beslutningen , s vores stemme bliver hrt i Kommissionen .
Vi hres mske allerede , men vores stemme skal ogs kunne hres over Atlanten og fre til flles drftelser , inden lovgivningen kommer i stand , s vi fr retsgarantier og kan bekmpe kriminalitet .
<P>
Til sidst et budskab til USA og Kommissionen : Den , man respekterer , taler man med i tide .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er trods alt en af dem , der stadig forsger at forst , hvad der har fet USA til at vedtage disse bestemmelser - og det ved vi godt , nemlig den 11. september , den generelle frygt , krigsforberedelserne og den latente trussel om attentater - men jeg er bestemt ogs en af dem , som siger ligeud , at det absolut ikke kan accepteres , at en af de allieredes regeringer p trods af alle disse rsager overtrder de internationale aftaler , der navnlig bygger p EU-traktaten , hvilket er tilfldet her .
<P>
Vi er alle klar over - det er allerede blevet sagt , men jeg vil gerne gentage det for at friske vores hukommelse op her ved forhandlingens slutning - at det alvorligste og mest omstridte sprgsml er det , der henvises til i punkt B i beslutningen , hvor der str , at USA oprindeligt kun havde anmodet om , at disse oplysninger blev stillet til rdighed .
I Italien har vi et ordsprog , der siger , at det er legitimt at sprge og almindelig hflighed at svare . USA var desvrre ikke s hflige at vente p vores beslutning , men gik direkte til anden fase af deres indsats .
De benyttede sig straks af disse oplysninger og truede endda de luftfartsselskaber , som ikke havde stillet disse oplysninger til rdighed , med en bde p 1.000 euro pr. person .
<P>
Og hvilke oplysninger , hr. kommissr , Hr. formand , Det var ikke bare passagerernes fulde navn og detaljerne om den pgldende flyvning , men sgar alle deres kreditkortoplysninger , informationer om de andre rejser , de havde foretaget , og f.eks. oplysninger , som kunne fortlle noget om deres etniske og religise baggrund , lgeoplysninger og oplysninger af enhver art - stilling , medlemskab af visse gruppper osv .
<P>
Kommissionen forklarede denne foranstaltning med , at luftfartsselskaberne ikke nskede at have besvr med at skabe filtre , og at de derfor gav umiddelbar adgang , da de i vrigt ogs var bange for at blive plagt en bde p 1.000 euro .
Kommissionen sagde ligeledes , at man p denne mde ville undg lange ker , nr passagererne ankom til de forskellige destinationer i USA .
Det er efter min mening en noget barnlig forklaring , for at sige det mildt . Disse forklaringer er ikke acceptable , eftersom de - hvilket ogs allerede er blevet nvnt - er i total modstrid med artikel 8 i direktiv 95 / 46 , og det er frst og fremmest Kommissionens opgave at srge for direktivernes og sledes fllesskabsrettens overholdelse .
<P>
Et andet omstridt punkt er , at Kommissionen har vidst i hele 15 mneder - sdan som det blev sagt - at USA ville trffe denne foranstaltning med virkning fra den 5. marts .
Det var Kommissionens pligt at srge for en rettidig information af de europiske borgere og af Europa-Parlamentet , som automatisk ville have srget for udbrede kendskabet til den .
<P>
Heller ikke USA ' s kongres har vist stor respekt for demokratiet . Den har aldrig drftet denne bestemmelse , men har ganske enkelt fortolket lovgivningen bredt , sdan som man siger , og er herefter skredet til handling .
Det er efter min mening ogs et eksempel p en alvorlig skdeslshed .
<P>
Det eneste kontaktpunkt er den bermte aftale , der blev indget mellem de hjtstende embedsmnd den 19. februar , men det er ikke en skriftlig aftale , og den har ingen gyldighed . Derfor er det slet ikke tilstrkkeligt til , at vi kan indbringe sagen for Domstolen .
Vi vil gerne sprge Kommissionen , hvad retsgrundlaget er for denne aftale , og hvilke europiske interesser der beskyttes i det pgldende tilflde .
<P>
For at belyse dette og andre sprgsml har Europa-Parlamentet indkaldt til en offentlig hring , og efter denne hring ved vi mske for det frste lidt mere om , hvordan alt dette har kunnet ske , og for det andet fr vi ikke mindst en klarere id om , hvad det er mest hensigtsmssigt at gre nu , s vi undgr delte meninger og bliver enige om nogle flles og konsekvente standarder , der skal overholdes i fremtiden .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag
<SPEAKER ID=188 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gre mit bedste for at besvare de vigtigste sprgsml og bemrkninger , der er henvendt til mig .
Det er vanskeligt at fatte sig i korthed , da det er et kompliceret og vigtigt emne .
<P>
Indtil nu har vi net to ting . For det frste har vi sikret os amerikansk tilslutning til de yderligere foranstaltninger , der skal trffes for at n frem til en gensidigt tilfredsstillende lsning , som giver juridisk sikkerhed for alle berrte .
Jeg vil gerne understrege , at dette forekommer Kommissionen , Parlamentet og Europa i almindelighed tilfredsstillende for begge parter .
Det siger jeg i srdeleshed til fru Buitenweg , der insisterede p , at vores standarder skulle vre prvestenen for acceptabiliteten af enhver aftale , der kunne indgs i fremtiden .
Det skal vre en gensidigt tilfredsstillende aftale .
Det har amerikanerne accepteret .
<P>
For det andet har amerikanerne givet et antal vigtige ensidige lfter , som har umiddelbar anvendelse .
F.eks. har de givet lfter om , hvilke data de ikke vil bruge , og hvordan de vil hndtere dem , som de bruger fra dag til dag .
I srdeleshed bliver dataindsamling begrnset til fly til , fra eller gennem USA .
Vores drftelser indtil nu har givet dette resultat .
Vi er ikke net til vejs ende - langtfra .
Vi er ikke net frem til en aftale .
Drftelserne med USA vil fortstte , forhbentlig s hurtigt og energisk som muligt .
Det er for tidligt at sige , at Kommissionen har fejlet , og at den burde have opnet mere , end den har .
P vegne af hr . Patten og hr. de Palacio , der tager sig af transport , m jeg afvise denne kritik .
Dermed vil jeg ikke sige , at der ikke er mere at gre .
<P>
Det er blevet ppeget , at selv om der endnu ikke foreligger en aftale , er virkningen ikke desto mindre , at der er adgang til data , hvor dette ikke var tilfldet fr .
Det er sandt .
Det er klart , at hvis der ikke havde vret nogen drftelser , ville luftfartsselskaberne have stillet disse data til rdighed under alle omstndigheder .
Luftfartsselskaberne ved , at de amerikanske luftfartsselskaber og bookingsystemer , der er hjemmehrende i USA , allerede gr det .
<P>
Det er et meget vigtigt punkt , som mske er blevet overset under den ophedede debat .
Det er ikke simpelthen et sprgsml om at lade data blive overfrt eller at forhindre dette , for mange er alligevel tilgngelige .
Derfor forekommer det mig , at den antydning , der har vret af , at vi burde slbe luftfartsselskaberne for EF-Domstolen , ikke er srlig produktiv .
Det sker nu .
Luftfartsselskaberne befinder sig , som baronesse Ludford sagde , mellem Skylla og Charybdis .
De ved , at amerikanerne mener det alvorligt med at plgge straffeforanstaltninger , herunder nogle , der kan bringe deres transatlantiske trafik i fare .
Den modsatrettede trussel - at Kommissionen kunne starte overtrdelsesprocedurer , anlgge sag for overtrdelse af databeskyttelsesreglerne - gav anledning til alvorlig bekymring hos luftfartsselskaberne .
Men nogle af dem har sagt , at det ikke er livstruende , hvorimod de amerikanske trusler er .
Jeg vil indtrngende bede medlemmerne om at forst den meget vanskelige situation , luftfartsselskaberne befinder sig i , og som vil have en virkning p den transatlantiske trafik for 10-11 millioner passagerer om ret , som hr . Patten har forklaret .
<P>
Nogle talere har nvnt videregivelse af oplysninger til borgere fra EU .
Under databeskyttelsesloven er det , som jeg er sikker p medlemmerne ved , i frste rkke datakontrollrerne , der har pligt til at informere dem , der er blevet udleveret data om .
I dette tilflde er det luftfartsselskaberne og muligvis rejsebureauerne .
Fredag den 14. marts vil der blive holdt et mde for at sikre , at de forstr deres forpligtelser til at underrette passagerer og flybestninger om , hvad der vil ske med deres data og hvorfor .
En informationspligt phviler ogs den amerikanske regering .
De fleste af os vil finde det vanskeligt at argumentere for , at et land som USA ikke har ret til at fastlgge de betingelser , hvorunder det tillader folk at rejse ind .
De har ogs pligt til at underrette offentligheden , s mulige rejsende kan trffe en afgrelse p basis af viden .
<P>
Baronesse Ludford sagde noget meget relevant om de datasystemer , der ville blive hjemmehrende i EU , og den mde , hvorp USA kunne f adgang til disse datasystemer .
Det drejer sig om den direkte anvendelse af direktivet p USA ' s toldmyndigheder , hvilket giver det europiske direktiv en klar ekstraterritorial virkning .
<P>
Kommissionen er i gang med at foretage en grundig juridisk analyse af de forskellige implikationer af dette sprgsml , f.eks. med hensyn til rkkevidden af direktivet og udvelse af statslig magt af USA ' s toldmyndigheder inden for medlemsstaternes territorium .
Man afventer en dom fra Domstolen i en sag , der kan kaste lys over direktivets prcise rkkevidde , men Domstolen har endnu ikke fastsat nogen dato .
<P>
Under alle omstndigheder opstr dette sprgsml kun , nr USA ' s toldmyndigheder har direkte adgang til luftfartsselskabernes databaser .
Det ville ikke opst , hvis luftfartsselskaberne sendte data til USA ' s toldmyndigheder , og denne overfrselsmetode , det vil sige udleveringsmetode , er bestemt at foretrkke , hvis den teknisk lader sig organisere .
<P>
Desuden er der , i srdeleshed af fru Buitenweg og ogs af andre medlemmer af Parlamentet , blevet rejst sprgsml om mltider , der indtages i flyvemaskiner .
Det er vigtigt at forst , at den screeningsproces , som USA anvender , ikke benytter data fra bestillinger p mad , men disse data ligger i passageroplysningerne og downloades sammen med resten .
Det er en uskik , nr det glder databeskyttelse .
Kendsgerningen er , at USA hverken krver , at luftfartsselskaberne skal ndre deres dataindsamlingspraksis , eller anmoder dem om at skille relevante data fra irrelevante , hvilket gr det hele mindre bekosteligt for luftfartsselskaberne .
<P>
Hr .
Santini og hr . Jarzembowski henviste til dette aspekt af sagen .
Ogs vores direktiv siger , at visse bestrbelser ikke er obligatoriske , hvis de str i et misforhold til de resultater for databeskyttelse , de tilvejebringer .
Vi br bestemt g videre med vores drftelser med luftfartsselskaberne med henblik p at installere filtre , som adskiller flyvninger til USA fra resten , og muligvis ogs filtre , der adskiller flsomme data fra andre data , som amerikanerne siger , de ikke har brug for eller benytter .
<P>
Det er nogle af de mere vsentlige punkter , der blev rejst af medlemmer af Parlamentet .
Ud over disse str muligheden af at bruge artikel 25 , stk . 6 , det vil sige en afgrelse om tilstrkkelig databeskyttelse , som fru Paciotti nvnte , naturligvis til rdighed .
Hvis Kommissionen skulle komme til den konklusion , at der er tilstrkkelig beskyttelse p dette omrde , vil og m den underrette Parlamentet , og s kan der finde en ordentlig drftelse sted p basis af denne afgrelse fra Kommissionen .
<P>
Der er ogs blevet spurgt til de drftelser , der skal afholdes p politisk niveau .
Jeg er opmrksom p det forslag , og jeg vil bestemt drfte det med hr . Patten - der beder om at vre undskyldt af de grunde , han nvnte - og fru de Palacio , eftersom hun af indlysende grunde er strkt involveret .
<P>
P den anden side vil jeg gerne sige , at det ikke altid er det politiske input , der giver en lsning .
Nr alt kommer til alt , er personalet - og helt bestemt nr det glder de tjenester , der arbejder under mit opsyn - yderst kompetente folk .
Der er ingen grund til at formode , at de kan opn mindre end kommissrerne p politisk niveau , men muligheden kan ikke udelukkes , og jeg er derfor lydhr over for dette forslag .
<P>
Forskellige medlemmer af Parlamentet har talt om suspension af de amerikanske foranstaltninger .
Jeg er ked af det , men i lyset af , hvad jeg tidligere har sagt , og ogs hvad hr . Jarzembowski har sagt , har vi ikke rd til , srlig i disse dage med politisk uvished og konomisk nedgang , at standse lufttrafikken til USA eller alvorligt bringe den i fare .
Det drejer sig trods alt om millioner af passagerer pr. r , og vi kan ikke tillade os at bringe det i fare .
<P>
Hr . Jarzembowski har sagt , at vi m have en praktisk lsning p et ordentligt juridisk grundlag i samarbejde med USA .
Jeg er helt enig med ham , og Kommissionen vil gre sig enhver mulig bestrbelse for at n denne praktiske lsning fast baseret p lovens grund .
Jeg hber at kunne drfte den videre udvikling p dette omrde med Parlamentet , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0085 / 2003 ) .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Rdet .
<P>
Hr . Ortuondo , jeg giver ordet til Dem til et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml og afhngigt af svaret mske fremstte en klage .
Hvem er under sprgetiden til Rdet ansvarlig for den rkkeflge , som sprgsmlene bliver besvaret i ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Den verst ansvarlige er Parlamentets formand .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Med Deres tilladelse , hr. formand , vil jeg gerne her fremstte en klage .
P mdet i februar besluttedes det at aflyse sprgetiden .
Mit sprgsml til Rdet var nr .
3. Da det blev meddelt , at sprgetiden var aflyst , fik vi at vide , at sprgsmlene ville g videre til marts .
Nu er vi i marts , og mit sprgsml , som var nr . 3 , er nu nr .
22 . Det er en diskrimination .
Jeg vil gerne protestere over for Dem , hr. formand , og bede om Deres hjlp .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Det er svrt for en mdeformand at hjlpe .
De vil modtage et brev fra generalsekretariatet med en detaljeret forklaring .
<P>
Jeg beder medlemmerne om at vre solidariske med dem , der i dag er p listen over sprgere , for ellers er der nogle af dem , der ikke fr svar .
<P>
Jeg beder Dem , hr .
Ortuondo og hr . Nogueira , om at fatte Dem i korthed , nr jeg giver Dem ordet til en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Jeg har allerede modtaget et svar fra generaldirektoratet , men det besvarer ikke mit sprgsml .
Jeg nsker , at mit sprgsml bliver besvaret .
Hvorfor er et sprgsml , der i februar var nr . 3 , nr .
22 i marts ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden.">
Jeg lover , at jeg vil gre mit bedste for , at De fr et svar .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tilhrer kredsen af medlemmer , der stiller sprgsml til Rdet .
Jeg kan konstatere , at et sprgsml - der for mig personligt selvflgelig er meget vigtigt - om den konflikt , som jeg mener gr sig gldende mellem Kommissionen og Rdet om lovgivning om skibstrafik , et sprgsml stillet den 30. januar , som det fremgr af dokumentet foran os , frst bliver besvaret lang tid efter de sprgsml , der blev stillet i februar .
<P>
Vi vil logisk nok gerne have svar her i plenarforsamlingen , og vi kan ikke forst , hvad det er for et kriterium , der anvendes .
Jeg synes , at vi skal have at vide , hvad det er for et politisk princip , s vi kan handle i overensstemmelse med det .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden.">
Jeg beder Dem om at sende et brev til de tjenestegrene , der er ansvarlige for sprgetiden , s De kan f et detaljeret svar , uden at det gr ud over den ret , som medlemmerne har til nu at kunne f et svar .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 1 og 3 bliver ikke besvaret , for de vedrrer en sag , der allerede er p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Hr . Posselt , jeg giver Dem ordet til en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , sprgsml 2 blev ikke behandlet i dag . Kosovo har overhovedet intet at gre med Makedonien og med Irak .
Jeg har nu siddet her i en halv time og har ventet fra kl .
17.30 til kl . 18.00 , indtil sprgetiden ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Hr .
Posselt , jeg har sagt sprgsml nr . 1 og 3 , ikke sprgsml nr .
2. De er i Deres gode ret til at stille sprgsmlet , og derfor vil Rdet , der er reprsenteret ved den grske udenrigsminister hr . Papandreou , som vi bd hjertelig velkommen til mdet , straks svare Dem .
Sprgsml nr . 2 af Bernd Posselt ( H-0070 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kosovos status
<P>
Medmindre Kosovos fremtidige status afklares gradvis , m det frygtes , at der hverken sker en stabilisering af samfundet i Kosovo , eller at der kan tiltrkkes investeringer .
Hvilke overvejelser gr Rdets formandskab sig om dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg vil gerne understrege over for hr . Posselt , at Rdet ved flere lejligheder har erklret , at udgangspunktet for Kosovos fremtidige status er og bliver FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1244 .
Kosovos endelige status er et sprgsml , der skal behandles , nr tiden er inde , i overensstemmelse med bestemmelserne i Sikkerhedsrdets resolution 1244 og i samarbejde med regeringen i Beograd og de valgte ledere og reprsentanter for de lokale politiske institutioner i Pristina .
<P>
Rdet har endvidere flere gange givet udtryk for sin fulde sttte til FN ' s generalsekretrs srlige udsending og den politik , der glder for FN ' s mission i Kosovo , hvis forml , som hr . Steiner ppegede , er standarder fr status , da det er den eneste mde , hvorp man kan gre Kosovo til et stabilt og fremgangsrigt samfund , som vil tage EU ' s vrdier og almindeligt anerkendte standarder til sig .
Detaljerne omkring Kosovos integration i stabiliserings- og associeringsprocessen skal ligeledes fastlgges i overensstemmelse med resolution 1244 og inden for rammerne af " standarder fr status " politikken .
<P>
EU er fast besluttet p at hjlpe Kosovo med at blive et demokratisk , fremgangsrigt samfund , hvor alle befolkningsgrupper lrer at leve sammen i fred og sikkerhed .
Det er derfor ekstremt vigtigt , at EU bliver ved med at opfordre de midlertidige lokale institutioner i Kosovo til at gre alt , hvad de kan , for at gennemfre " standarder fr status " politikkens specifikke vurderingskriterier .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige undskyld .
I oversttelsen hed det flgende : sprgsml 1-3 . Derfor bad jeg om at f ordet .
Det var alts en oversttelsesfejl .
Jeg undskylder .
Men nu til mit sprgsml til ministeren , hvis meget konkrete og gode svar jeg takker for .
<P>
Der er to korte tillgssprgsml .
Hvad synes De om iden om at oprette en arbejdsgruppe , som skal overveje mulighederne for Kosovos fremtid ?
Hermed ville vi s at sige handle prventivt og ville ikke frst igen reagere , nr det var for sent .
I pramblen til den nye forfatning for Serbien-Montenegro er , s vidt jeg ved , Serbiens krav om , at Kosovo i fremtiden er en del af den jugoslaviske delstat Serbien , fastlagt .
Jeg vil gerne sprge Dem , om EU eller FN har protesteret imod det .
For det ville jo vre et prjudikat , det ville vre at bryde benholdelsen af Kosovos fremtidige status .
<SPEAKER ID=205 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Med hensyn til Deres frste sprgsml er der som sagt endnu ikke indledt forhandlinger om Kosovos endelige status . Der kan naturligvis om ndvendigt nedsttes forskellige arbejdsgrupper , som De foreslr .
Vi har forsgt at f Beograd og Pristina til at tale sammen om emner af almen interesse , f.eks. flygtningenes tilbagevenden , sikkerhed , energi og andre netvrk , hvor et samarbejde pr. definition er ndvendigt for at skabe strre gensidig tillid mellem de to parter , fr de gr videre med nste etape , som netop er forhandlingerne om den endelige status .
S uanset hvad Jugoslaviens forfatning eller den nye statsunion Serbien og Montenegro siger , har der ikke vret drftelser om den endelige status , og nr det sker , sker det som sagt med udgangspunkt i FN ' s resolution .
Vi ved alle , hvilken FN-resolution jeg henviser til , s det er der ingen grund til at gentage her .
Det er Sikkerhedsrdets resolution 1244 .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. minister , De siger , at vi er ndt til at vente .
Vi har lige fet at vide , at premierministeren , Djindjic , er blevet myrdet i Beograd .
Mange europiske lande var af den opfattelse , at vi skulle vente , da det gjaldt arrestationen af krigsforbryderne Mladic og Karadzic .
Nu kan vi se , hvad det resulterede i .
Situationen er bestemt ikke blevet bedre i Kosovo , og forholdet mellem det serbiske mindretal og det kosovoalbanske mindretal bliver ikke bedre .
<P>
Kunne vi ikke - sdan som vi i vrigt allerede har gjort i Cypern-sprgsmlet - stille og roligt begynde at overveje nogle scenarier som dem , hr . Posselt foreslog ?
Jeg tror - og det ville jeg gerne have Dem til at bekrfte , hvis det er muligt - at den hjtstende reprsentant , hr . Solana , arbejder p de scenarier , som hr .
Posselt nvnte . Kan De give nogle nrmere oplysninger i den forbindelse ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg vil blot lige sige , at bde jeg , Kommissionen , Rdet og adskillige af Parlamentets medlemmer i forbindelse med dagens tidligere forhandlinger om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien henviste til Kosovo og mordet p hr . Djindjic , som er en tragisk begivenhed .
Som De ved , var hr .
Djindjic en stabiliserings- og demokratiseringsfaktor , som prvede at hjlpe med at lse det store , vanskelige problem i Kosovo . Som De selv ppegede , er der problemer med forholdet mellem de etniske grupper i Kosovo .
Der er problemer med flygtningenes tilbagevenden . Der er daglige problemer med at holde Kosovo p ret kl .
Der er problemer p en lang rkke omrder , som i hj grad har at gre med det , vi kalder europiske vrdier , europiske regler , og det er prcis derfor , hr . Steiner p vegne af FN ppegede , at standarderne skal forbedres - og vi er enige i og sttter denne holdning .
Og det er derfor , vi taler om standarder fr status . Jeg vil gerne have lov til at understrege , at hvis alle parter medvirker ved fastlggelsen af disse standarder , vil tilliden mellem de forskellige etniske grupper vokse , hvilket er altafgrende for afholdelsen af uafhngige forhandlinger om Kosovos fremtidige status .
Hvis ikke dette sker , kan situationen blive ukontrollabel . Denne risiko har vi ogs drftet , men bde EU og det internationale samfund tror p , at denne indgangsvinkel er den bedste mde at tackle problemet i Kosovo p .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Sarah Ludford ( H-0073 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Guantanamo Bay
<P>
Hvordan kan der vre tilstrkkelig gensidig tillid mellem De Forenede Stater og EU med hensyn til hndhvelse af loven og overholdelse af grundlggende rettigheder til at indg en aftale om informationsudveksling , gensidig retsbistand og udlevering , nr europiske borgere er interneret uden sigtelser i modstrid med folkeretten i Camp Delta ved Guantanamo Bay ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Som svar til baronesse Ludford kan jeg sige , at Rdet har givet sin formand detaljerede instrukser om at forhandle en aftale p plads mellem EU og USA om gensidig retslig bistand i kriminalsager i medfr af EU-traktatens artikel 24 .
Aftalens bestemmelser har til forml at supplere bestemmelserne i den bilaterale aftale mellem USA og EU ' s medlemsstater .
<P>
Forhandlingerne er stadig ikke afsluttet .
S snart Rdet beslutter at undertegne aftalen , og nr den er blevet undertegnet , underretter formandskabet Europa-Parlamentet om resultatet af forhandlingerne .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Jeg takker rdsformanden for det svar , men forholder det sig ikke sdan , at vores tillid til garantierne for de civile frihedsrettigheder i USA bliver slemt rystet , og at det er en tragedie , at standarder for fairness og retfrdig rettergang bliver ofret i USA under Bush-regeringen ?
<P>
For bare to dage siden afviste en forbundsdomstol forsg p at klarlgge den juridiske situation for nogle tilbageholdte i Guantanamo Bay , herunder to briter .
Domstolen sagde i en kendelse , der kunne efterlade de tilbageholdte i et juridisk limbo p ubestemt tid , at udlndinge ikke havde nogen rettigheder i henhold til USA ' s forfatning og ikke kunne pkalde sig de amerikanske domstoles jurisdiktion for at prve lovligheden af begrnsninger i deres frihed .
Denne chokerende situation , der str i kontrast til det , der vil blive tilfldet , nr EU ' s charter om grundlggende rettigheder bliver bindende - for under det vil udlndinge svel som borgere fra EU have garanti for deres grundlggende rettigheder - kommer lige efter andre juridiske fejlgreb ssom sagen med en brite , der blev henrettet , da en dommer i Texas ngtede at se p DNA-beviser , og en anden brite , der blev holdt fngslet i Sydafrika i tre uger p grund af inkompetence hos FBI .
<P>
Hvordan kan vi under disse omstndigheder stole p den amerikanske retfrdighed i straffesager og p deres justitsmyndigheder ?
Br De ikke konsultere Europa-Parlamentet , fr De indgr de aftaler , som Rdet agter at indg ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Allerfrst m jeg sige , at jeg stter pris p Deres sprgsml bde som et sprgsml og et standpunkt . Som reprsentant for Rdet har jeg taget det ad notam , og jeg skal formidle Deres tanker videre til Rdet .
<P>
Dernst vil jeg gerne understrege , at der er blevet indledt en dialog med USA om en rkke menneskerettighedssprgsml som f.eks. ddsstraffen .
Jeg mener , at EU har al mulig grund til at forsvare det , den opfatter som grundlggende rettigheder , og det skal den gre over for alle partnere og alle lande , isr USA , som har de samme flles vrdier og flles mlstninger som os .
Jeg vil ogs gerne bekrfte , at vi som sagt har udstukket detaljerede retningslinjer for en aftale mellem EU og USA , og jeg er derfor overbevist om , at alle disse sprgsml vil blive behandlet under forhandlingerne , som stadig pgr , hvilket vil sige , at det er for tidligt at kommentere dem .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 5 af Riitta Myller ( H-0076 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Stransport
<P>
Kommissionen har anmodet Rdet om et forhandlingsmandat , s det kan forhandle p vegne af samtlige 15 medlemsstater for at sikre , at kandidatlandene og de nabolande , som er berrt af transporten af svr brndselsolie i farvandene i EU , anvender samme principper for stransport som dem , der er gldende i EU .
<P>
Rdet bedes oplyse , hvilke foranstaltninger det har ivrksat for at sikre , at Kommissionen i dette anliggende fr et hensigtsmssigt forhandlingsmandat .
<SPEAKER ID=213 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Som svar p fru Myllers sprgsml kan jeg sige , at Rdet opfatter maritim transport som en global sektor par excellence , hvorfor Rdet gerne ser de for sektoren gldende regler anvendt i videst muligt omfang .
Jeg er enig med fru Myller i , at det ville vre en god id , hvis kandidatlandene og de vrige nabolande , herunder Rusland , kunne anvende de samme principper som dem , der glder i EU .
<P>
Rdet , eller nrmere Rdet ( transport , telekommunikation og energi ) , fulgte prcis denne fremgangsmde i dets konklusioner af 6. december 2002 .
Det godkendte konklusioner om maritim sikkerhed og forureningsforebyggelse efter olietankskibet Prestiges forlis ud for den galiciske kyst .
Det noterede sig , at Kommissionen havde til hensigt at tage de ndvendige forholdsregler i samarbejde med medlemsstaterne med henblik p at sikre , at EU-kandidatlandene og de vrige nabolande , herunder Rusland , kun transporterer svr olie i dobbeltskrogede tankskibe .
Rdet sttter endvidere Kommissionens arbejde med at undersge mulighederne for tekniske samarbejdsprogrammer til bistand for vores nabolande - isr ansgerlandene , Rusland og inden for rammerne af EURO-MED - dens arbejde med at ge den maritime sikkerhed og fremme forureningsforebyggelsen , herunder den reelle anvendelse af relevante kontrolprocedurer i havnestaten .
<P>
Endelig understregede Kommissionen over for Rdet , at den flte , at den inden for rammerne af den eksisterende aftale med de nvnte lande ville vre i stand til at fuldfre dette arbejde .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FI" NAME="Myller, Riitta (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , tak for Deres svar .
Det er meget vigtigt , at vi f.eks. sikrer , at der anvendes dobbeltskrogede tankskibe til transport af olie , men det er ikke altid nok .
Nr det drejer sig om de iskolde forhold i de nordlige farvande , skal der mere til , og dette er i r blevet srdeles tydeligt , da det har vret en meget kold vinter , og der har ligget tyk is i stersen , isr i Finske Bugt , som er meget srbar .
Den er i gennemsnit ca . 30 m dyb , og forholdene er yderst vanskelige .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , hr. formand for Rdet , om De er enig i det finske initiativ , hvori der foresls en ndring af bestemmelserne om dobbeltskrogede skibe , s en medlemsstat for fremtiden kan krve , at skibe , der lgger til kaj , skal vre passende forstrket , sledes at de kan modst isens tryk .
Med andre ord ville det vre op til den medlemsstat , som skibene ligger til kaj i , at fastlgge , hvad der er passende under de givne omstndigheder .
Burde dette ikke ogs glde naboregionerne , f.eks. skibe , der sejler til eller kommer fra Rusland , nr vi nu taler om Finske Bugt ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg deler fru Riitta Myllers bekymring .
Jeg har forstelse for de betingelser , der gr sig gldende i stersen , og de betingelser i forbindelse med frostvejr , som fru Riitta Myller henviste til .
Som nvnt er det ud fra vores synspunkt fornuftigt ikke blot at anskue denne generelle problemstilling ud fra en EU-synsvinkel , men ogs at betragte den som et anliggende , der ligeledes vedrrer ansgerlandene og de tilstdende lande , herunder Rusland .
Det , jeg vil sige , er , at alle de ndringer , vi fr igennem , er nytteslse , hvis de kun finder anvendelse inden for EU og ikke vedtages af internationale organisationer , isr IMO , som uden tvivl vil kunne bidrage til at sikre , at forpligtelsen til at indfre dobbeltskrogede fartjer finder anvendelse i alle lande , og ikke kun i EU . S vi yder en indsats p to fronter .
Vi bestrber os p at forbedre vores egen lovgivning for at forebygge disse ulykker , og samtidig presser vi p for at f de ndvendige foranstaltninger igennem p internationalt plan . Frst i vores egen baghave og siden p internationalt plan for at vise , at vi mener det alvorligt , nr vi taler om sikkerheden i forbindelse med disse tankere og forebyggelse af tilsvarende katastrofer .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , som bekendt vedtog USA efter ulykken med tankskibet Exxon Valdez , i 1989 , en lov med betegnelsen Oil Pollution Act , der skulle stte drastisk ind over for denne type problemer .
For at give et eksempel s krves der af de skibe , der besejler USA ' s farvande , en sikkerhedsstillelse p 1 milliard dollars , og i tilflde af en ulykke forlanges der 5 milliarder i erstatning .
<P>
Til at rydde op efter katastrofen med Prestige er der kun 180 millioner euro til rdighed , som skal deles mellem Galicien ( det mest ramte land , mit land , min nation ) og andre omrder i den spanske stat og i Frankrig .
Jeg mener , at vi skal udarbejde en lov som den i USA , s dette europiske initiativ kan pvirke IMO ' s retningslinjer .
Hvad mener formandskabet om dette sprgsml ?
Hvilket initiativ agter det at tage ?
Hvorfor faststter det ikke obligatoriske regler for trafikken til ss , ligesom det findes for trafikken i luften og p landjorden ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg takker det rede medlem for sprgsmlet .
Han henviste til USA ' s lovgivning og en forpligtelse til at anvende regler i stil med frdselsloven .
Jeg har kun to bemrkninger .
<P>
For det frste er jeg sikker p , at Rdet og Kommissionen er i frd med at evaluere tilsvarende lovgivning i andre lande for at vre i stand til at afgre , hvad der er mest velegnet , og hvad der br stttes p internationalt plan .
<P>
Som svar p Deres andet sprgsml m jeg anfre , at EU som nvnt ikke kan lse dette problem alene .
Vi lever i en tid med gensidig afhngighed . Miljet og handelen kender ingen grnser , og EU har ikke kun til opgave at undersge sin egen lovgivning , det br ogs gre noget for at fremme den p internationalt plan , s der kan indfres regler , der gr det muligt at beskytte miljet og sikre en sund konkurrence mellem verdens forskellige regioner og lande .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg er en varm tilhnger af Rdets bestrbelser p at fremme stransportsikkerheden inden for rammerne af Den Internationale Sfartsorganisation .
Det er vigtigt at sikre , at farlige fartjer som disse , der ikke opfylder de fastsatte standarder og forbydes i europisk territorialfarvand , ikke blot flyttes til et tredjelands territorialfarvand og forrsager problemer dr .
Det er vigtigt at g frem via det internationale samfund .
<P>
Mit sprgsml gr dog reelt p , om det vil vre muligt at tage sprgsmlet om olietransporter , isr i stersen , op p det kommende topmde mellem EU og Rusland .
Det er af afgrende betydning , at der skabes strst mulig opmrksomhed omkring sdanne sprgsml , og der er efter min opfattelse tale om et s vigtigt sprgsml , at det br tages op p hjeste politiske plan med den russiske ledelse .
Er det muligt ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Det forekommer mig , medmindre jeg tager fejl , at dette sprgsml allerede er genstand for drftelser mellem Kommissionen og Rusland og ved lejlighed har vret opfrt p dagsordenen for forskellige trojkamder med Rusland .
Jeg er bevidst om , at sterslandene har en ganske srlig interesse i dette sprgsml , og jeg er sikker p , at vi vil tage det op p et passende tidspunkt .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr .
6 af Sylviane H . Ainardi ( H-0084 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Bekvemmelighedsflag
<P>
I sin beslutning af 19.12.02 om Prestiges forlis og dets konsekvenser forlangte Parlamentet bl.a. " et forbud mod bekvemmelighedsflag i Den Europiske Unions territorialfarvande " .
Hvilke foranstaltninger ptnker Kommissionen at foresl med henblik p at ivrkstte denne henstilling fra Europa-Parlamentet s hurtigt som muligt ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg vil i tilknytning til Deres sprgsml , fru Ainardi , ppege , at Rdet - i lighed med Europa-Parlamentet - jeblikkeligt reagerede p Prestige-ulykken ud for den galiciske kyst i november 2002 .
<P>
Rdet har taget Parlamentets beslutninger til efterretning og sttter strstedelen af de principper , der kommer til udtryk heri .
Nrmere bestemt stttede Rdet mlet om at formene skibe under de internationale standarder adgang til EU ' s farvande .
<P>
I forbindelse med en af de foranstaltninger , der var indeholdt i konklusionerne af 6. december om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening , gav Rdet udtryk for , at det sttter det igangvrende arbejde inden for IMO med henblik p udvikling af en kodeks for flagstater og en model til en obligatorisk revisionsordning , der skal sikre , at flagstaterne opfylder de forpligtelser , der phviler dem i henhold til de internationale konventioner .
Generelt understregede Rdet behovet for at foretage en fornyet behandling af de internationale havrets- og sfartsbestemmelser , der har frt til den uansvarlighed og forsmmelighed , som tolereres af visse bne registre .
<P>
Kommissionen kan tage initiativet og foresl srlige foranstaltninger for fartjer , der sejler under skaldt bekvemmelighedsflag .
Men Rdet er overbevist om , at det vil vre muligt at n de fastsatte ml , hvis man foretager en bedre udvlgelse af de foranstaltninger , der finder anvendelse p skibe under de internationale standarder , ved f.eks. at optrappe havnestaternes kontrol .
Havnestaterne kan iflge den gldende lovgivning optrappe kontrolforanstaltningerne p grundlag af kriterierne for klassificering af skibe under den internationale standard .
Disse kriterier er fastlagt i Paris-aftalememorandummet og omfatter fartjets flag .
<P>
Iflge havnestatsdirektivet , der skal trde i kraft den 22. juli 2003 , og som indgr som en del af Erika I-pakken , kan medlemsstaterne desuden ngte adgang til deres havne for forskellige kategorier skibe indregistreret i et af de lande , der er opfrt p den sorte liste i aftalememorandummets rsberetning , som allerede har fundet anvendelse tidligere .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Tak for Deres oplysninger , hr. formand . Jeg vil dog gerne have lov til at understrege dette sprgsml , eftersom Europa-Parlamentet ogs har fulgt alle Kommissionens og Rdets initiativer for at fremskynde ivrksttelsen af Erika I- og Erika II-pakken .
De henviste til de nye foranstaltninger , der er blevet truffet med hensyn til IMO , men grunden til , at Europa-Parlamentet har foreslet et forbud mod bekvemmelighedsflag , er , at vi alle er klar over - i betragtning af de forhandlinger , vi har haft som flge af skibskatastrofer - at der er det srlige ved bekvemmelighedsflag , at det i tilflde af problemer er utrolig svrt at placere ansvaret .
Vi er alle klar over , at det i hele den kde , som binder flaget , landet , skibets kaptajn og de forskellige bestninger sammen , i den sidste ende er umuligt at finde ud af , hvem der skal retsforflges og holdes konomisk ansvarlig , og derfor har Parlamentet stillet dette forslag .
<P>
Det vil jeg gerne understrege .
Det er rigtigt , at Kommissionen skal tage initiativet , men jeg kunne godt tnke mig at vide , hvordan De som rdsformand vil sttte dette forslag fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=223 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Vi har Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2001 / 106 / EF om ndring af Rdets direktiv 95 / 21 om hndhvelse over for skibe , der anlber Fllesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion , af internationale standarder for skibes sikkerhed , for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkr om bord .
Men som svar p Deres meget relevante sprgsml kan jeg oplyse , at Rdet er rede til fortsat at arbejde p at finde den bedst mulige lsning p problemet med skibe under den internationale standard , det vre sig i internationale fora eller ved at undersge Kommissionens forslag til fllesskabslovgivning .
<P>
Det vil vre et af det grske formandskabs prioriterede omrder i de kommende mneder .
Det er blevet drftet og vil blive drftet p kommende mder i Rdet .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , rdsformanden har helt ret i , at vi m arbejde p IMO-forholdene , hvis vi skal have en fornuftig aftale med andre lande , men faktisk har hovedtendensen i Rdets krav til Kommissionen efter Prestige-ulykken vret at fremlgge nye forordninger p EU-niveau , der grundlggende er baseret p kravet om dobbelt skrog for alle tankere , der sejler med tung brndselsolie .
Er formanden opmrksom p , at der er omkring 4.000 fartjer af denne type under 5.000 t i verden , og at mindre end 200 af dem har dobbelt skrog ?
Hvordan forestiller han sig , at vi skal erstatte disse adskillige tusinde fartjer , for at vi kan fortstte med at skaffe tung brndselsolie til Europa ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg tilslutter mig Deres bemrkning om , at det ikke er tilstrkkeligt , at vi fremmer nye reguleringer via IMO , og at det er ndvendigt , at vi ogs tager initiativet og , om De vil , opstiller de ndvendige standarder for EU .
Blot mener jeg , at de to ting br flges ad , og vi afventer og har til hensigt at sttte Kommissionens initiativ .
Rdet er indstillet p at undersge alle disse srlige tilflde , det vre sig dobbelte skrog eller specifikke problemer i forbindelse med transport af rolie og tung olie .
Vi er indstillet p at gre , hvad vi kan , for at fremme reguleringer i EU og selvflgelig p internationalt plan .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand for Rdet , jeg er enig med Dem i , at IMO ' s retningslinjer br ndres .
Det , som det imidlertid glder om nu , er at finde den rette strategi til at udvirke det .
Vi har allerede USA ' s Oil Pollution Act , der peger i den rigtige retning .
Den bedste strategi til at pvirke , til at f ndret de internationale bestemmelser , er at lave en srlig europisk lovgivning .
Resten vil derefter flge som en uundgelig konsekvens heraf .
Hvorfor forsger man ikke dt ?
Det er mske , fordi visse stater som Storbritannien , Holland og Grkenland har sat sig imod , sdan som det skete p Det Europiske Rd i Kbenhavn ?
Vi skal lgge mrke til , at der i USA ikke har vret nogen ulykker de sidste 15 r , men at der har vret det i Galicien og Bretagne .
Men i EU .
<SPEAKER ID=227 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg er enig med taleren .
Som sagt br vi evaluere alle vigtige ider , nyskabelser eller love i andre lande i lyset af vores egne erfaringer .
Jeg skal desuden gre opmrksom p , at Det Europiske Rd traf en meget vigtig afgrelse i Kbenhavn . Rdet ( transport ) traf en afgrelse om disse aspekter , og jeg er sikker p , at ingen af medlemsstaterne nrer noget nske om at blokere foranstaltninger , der vil medvirke til at beskytte miljet .
De medlemsstater , De nvnede , har al mulig grund til at nske at beskytte deres kyststrkning .
Det Forenede Kongerige har en lang kyststrkning , og Grkenland har en lang kyststrkning .
Det ville vre ulogisk , hvis et land som Det Forenede Kongerige ikke nskede at beskytte sin kyststrkning .
Jeg tror , at EU , og Rdet i srdeleshed , er fast besluttet p at vedtage den ndvendige lovgivning . Og dette glder ogs for Kommissionen , der tager initiativet til al ny lovgivning .
S vi venter p initiativer fra Kommissionen , og Rdet er parat til at ptage sig sit ansvar .
<P>
Jeg m dog gentage , at vi ikke kan g ud fra , at vores lovgivning alene udgr tilstrkkelig beskyttelse .
Det ville vre en let lsning , og vi ville vedtage den omgende , hvis det var den eneste metode til sikring af vores lande og kyststrkninger . Men det krver , at vores nabolande gr det samme .
Vi har nvnt de nye medlemmer , vi har nvnt Rusland og Middelhavslandene , men det , jeg nsker at sige , er , at vi p internationalt plan - og vi har ogs nvnt dette aspekt - ogs br vedtage disse krav eller disse standarder , som ikke kun medvirker til at beskytte de europiske lande og kyststrkninger , men , som et medlem sagde det , ogs de andre lande og kyststrkninger i verden .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Marialiese Flemming ( H-0078 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Forgiftning af omstrejfende hunde og katte i Grkenland
<P>
F dage inden Grkenland overtog formandskabet for Rdet , senest den 30.12.2002 , skete der i Athen masseforgiftning af herrelse hunde og katte .
Noget tilsvarende skete ogs umiddelbart inden Grkenland sidste gang overtog formandskabet for Rdet .
Denne systematiske forgiftning skaber mistanke om , at bybilledet i Athen netop p det tidspunktet , hvor Grkenland overtager formandskabet for Rdet , skal renses for omstrejfende dyr .
<P>
Den 30.1.2003 indgav den grske ngo-paraplyorganisation CIDAG ( Coalition in Defense of Animals in Greece ) et andragende med 47.000 underskrifter til den grske ambassade i Bruxelles med et krav om , at disse misgerninger s snart som muligt blev opklaret og bragt til ophr .
<P>
Har det grske formandskab for Rdet til hensigt at indlede en hasteundersgelse for at finde ophavsmndene til disse kriminelle handlinger , og har det til hensigt at arbejde p en jeblikkelig lsning af problemet ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Papandreou">
Tak for Deres sprgsml , fru Flemming .
Som bekendt har Rdet ikke befjelse til at besvare dette sprgsml , men lad mig som borger fordmme denne hndelse .
Jeg er sikker p , at jeg taler p alle mine landsmnds vegne , og p , at regeringen er fast besluttet p at gribe hrdt ind over for alle sdanne hndelser .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , jeg beundrer Dem virkelig i dag , i betragtning af fyldigheden i de emner , som De har mttet tale om her , Irak-krise p den ene side og omstrejfende hunde i Athen p den anden side .
Det er lidt meget , det indrmmer jeg .
Ser De , det vedrrer Rdet - jeg har ogs stillet sprgsmlet til Kommissionen , men den kom ikke ind p det i gr - fordi vi af paraplyorganisationen for alle dyrebeskyttelsesorganisationer i Grkenland naturligvis har fet at vide , at Rdet s at sige ville rense Athen , s Europa ikke skulle se de omstrejfende hunde dr .
Ser De , jeg elsker Athen , vores kulturs vugge , vuggen for alt det , som vi tnker og fler .
Men jeg sover altid meget drligt i Athen , fordi det simpelthen gr mig vanvittigt ondt at hre disse gende , omstrejfende hunde .
<P>
Min bn - om De gr ind for det som borger eller som medlem af en regering , er helt ligegyldigt for mig og hundene - er flgende : Der er dyrebeskyttelsesorganisationer i Grkenland , og jeg ved ogs , at de indfanger hundene , at de afliver de gamle og syge hunde , som ikke kan hjlpes , at de sger en god plads til de sunde hunde , og at de steriliserer og stter de andre ud igen .
Jeg tror , at disse organisationer har brug for penge og en borgers sttte .
Hvis han tilfldigvis er minister , skader det slet ikke !
<SPEAKER ID=231 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Lad mig frst og fremmest forsikre Dem om , at Rdet ikke p nogen mde har besluttet at rense omrdet med henblik p Det Europiske Rd , og jeg gentager , som borger eller minister , at vi , selv om dette ikke umiddelbart henhrer under mine befjelser , har et udmrket samarbejde med de organisationer , De nvnte , og fortsat vil have det .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Jeg minder Dem om , at sprgetiden er til at stille sprgsml i . Jeg forstr , at De nogen gange kun fremkommer med erklringer , men for at det ikke skal danne prcedens , beder jeg Dem om at stille sprgsml .
Sprgsml nr . 8 af Manuel Medina Ortega ( H-0086 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : ODYSSEUS-programmet og kontrol med passage af medlemsstaternes sgrnser
<P>
ODYSSEUS-programmet , der tager sigte p samarbejde mellem medlemsstaterne for at kontrollere EU ' s sgrnser og forhindre ulovlig indvandring , er p forsgsbasis ivrksat i den stlige del af Middelhavet , og det forventes snart at blive udvidet , sledes at det kommer til at omfatte Azorerne , Madeira og De Kanariske er i Atlanterhavet . Kan Rdet p baggrund heraf oplyse datoen for , hvornr beskyttelsen i medfr at dette program udvides til disse atlantiske er ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg skal erindre hr . Medina Ortega om , at der i medfr af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Sevilla og planen for forvaltningen af EU-medlemsstaternes ydre grnser er ivrksat forskellige flles aktioner , pilotprogrammer og samarbejdscentre , i alt 17 for at vre njagtig .
Et af disse programmer er Odysseus-programmet , der har til forml at begrnse den ulovlig indvandring via havet til Middelhavets nordlige kyster og De Kanariske er .
Den 19. december 2002 fik Rdet forelagt en statusrapport om gennemfrelsen af planen for forvaltning af de ydre grnser .
Iflge rapporten skulle Odysseus-programmet trde i kraft i begyndelsen af 2003 .
Frste fase blev gennemfrt i Middelhavet mellem den 25. januar og den 10. februar 2003 .
Spanien , der leder aktionen , meddelte Rdet , at anden fase ville finde sted i april 2003 .
Men Rdet er p nuvrende tidspunkt ikke i besiddelse af specifikke oplysninger om den njagtige dato for aktionen eller om det geografiske anvendelsesomrde .
Disse operationelle aspekter vil blive fastlagt af aktionens leder og de deltagende lande .
En endelig rapport om gennemfrelsen af de forskellige programmer , aktioner og samarbejdscentre vil blive forelagt Rdet ( retlige og indre anliggender ) , som er berammet til den 5.-6. juni i r .
Mlet er at forelgge denne rapport for Det Europiske Rd i Thessaloniki , som selvsagt vil drfte mere generelle sprgsml i relation til indvandring , ulovlig indvandring , beskyttelse af grnserne og andre vigtige emner ssom social integration af lovlige indvandrere .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Mange tak , hr. formand for Rdet , for den information , De netop har givet mig .
P nuvrende tidspunkt er der offentliggjort noget information om programmets effektivitet .
Det ser ud til , at der til trods for programmet har vret 300 immigranter i omrdet omkring Gibraltarstrdet , hvilket vil sige , at det ikke er srlig effektivt .
Men det problem , det rejser , er , at der p den anden side er sket en stigning i den ulovlige indvandring til de atlantiske er , hvilket er det samme . Det er som en beholder med vand , hvor vandet , hvis man lukker et hul , kommer ud af et andet med strre kraft .
<P>
Mit sprgsml til formandskabet er , om det er klar over , at hvis Odysseus-programmet bliver i stand til at bremse den ulovlige indvandring i Middelhavsomrdet , vil den ulovlige indvandring via de atlantiske er vokse , og dermed , om Rdet er sig bevidst , at det er bydende ndvendigt hurtigst muligt at anvende Odysseus-programmet i Atlanterhavsomrdet , hvis det nsker at handle effektivt .
<SPEAKER ID=235 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg takker det rede medlem for hans bemrkninger , som jeg vil viderebringe til Rdet .
Der er som sagt tale om et pilotprogram , fordi det reelt er frste gang , der har vret et s omfattende samarbejde mellem medlemsstaterne om denne form for foranstaltninger .
Det , vi forsger at gre , er at finde frem til , hvor vi kan forbedre beskyttelsen af vores grnser mod ulovlig indvandring .
Ulovlig indvandring er selvsagt et kompliceret problem , fordi det ikke kun er et sprgsml om at beskytte vores grnser . Andre faktorer spiller ogs ind , herunder krig , fattigdom og bl.a. miljmssige og politiske kriser .
Alle disse faktorer har betydning for , hvorvidt indvandringen falder eller stiger , og hvilken grnse der overskrides , og fremmer ulovlig indvandring .
Jeg er enig i , at der ikke er nogen garanti for , at denne indsats vil fre til de nskede resultater .
Det er et pilotprogram , og det vil skulle evalueres i lighed med en lang rkke andre foranstaltninger , som vi m trffe i forbindelse med andre EU-politikker , herunder retlige og indre anliggender , udviklingssamarbejde og bilaterale forbindelser med mange lande , idet vi dog har tillid til , at disse foranstaltninger ogs vil f positive resultater .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne sprge , om Rdet allerede har tnkt p at inddrage Galileo-projektet vedrrende satellitovervgning i Odysseus-programmet , og hvor langt man er kommet med planlgningen p dette omrde .
<SPEAKER ID=237 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg ved ikke , om eller i hvilket omfang Galileo-programmet vil blive anvendt til at bekmpe ulovlig indvandring , hvis jeg har forstet Deres sprgsml korrekt .
Det er meget sandsynligt .
Det er et meget fornuftigt sprgsml og forslag , idet jeg antager , at det ikke kun er et sprgsml , og jeg vil tage det ad notam .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , i anledning af Prestiges ulykkelige forlis og dets flger for mennesker og milj har vi rejst muligheden for at oprette en europisk kystvagttjeneste , der skal hindre , at der kan sejle skibe rundt , der ikke er i ordentlig stand .
<P>
I forbindelse med det , der tidligere er blevet sagt , vil jeg gerne sprge Rdet , om den sag , vi drfter , ikke netop er yderligere en grund til at oprette en europisk kystvagttjeneste , som ikke skal optrde repressivt i forbindelse med det , De har kaldt bekmpelsen af den ulovlige indvandring , men at den ogs kan medvirke til at redde livet for talrige mennesker , der i joller eller andre fartjer forsger at nrme sig de europiske kyster og ofte mister livet ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg er bekendt med det faktum , at Europa-Parlamentet har vedtaget en lang rkke beslutninger , som indeholder mange meget interessante og vrdifulde forslag til , hvordan man kan bekmpe ulovlig indvandring , eller mere specifikt om den kystvagt , som De henviste til , og som kan have en bredere funktion .
Personligt finder jeg disse forslag interessante .
Rdet har endnu ikke truffet afgrelse i disse sprgsml .
De er som sagt opfrt p dagsordenen for Thessaloniki-topmdet .
Indtil da vil indvandring og ulovlig indvandring vre genstand for indgende drftelser i Rdet .
Den oprindelige drftelse af dette emne fandt som bekendt sted i Tampere i Finland og gav udviklingen et skub i den rigtige retning .
Under det spanske formandskab drftede vi alle , hvor vigtigt det var at stte ind over for den ulovlige indvandring , og det grske formandskab prioriterer bde sprgsmlet om ulovlig indvandring og integrationen af lovlige indvandrere .
Der blev for nylig vedtaget et direktiv , som har frt til udmrkede resultater i forbindelse med familiesammenfring .
Man nede til enighed om dette direktiv p et uformelt mde mellem de 15 ministre for retlige og indre anliggender .
<P>
Jeg hilser derfor de vigtige initiativer , Europa-Parlamentet har taget , velkomne .
Jeg kan forsikre Dem om , at det grske formandskab vil have dem i mente under de kommende mneders drftelser .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 9 af Olivier Dupuis ( H-0087 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Udvidelse
<P>
Styrkelsen af forholdet mellem EU og de europiske lande , der stadig ikke er p listen over kandidatlande , er blandt det grske formandskabs politiske prioriteter , hvilket minister Papandreous nylige besg den 13.-15. januar til det vestlige Balkan , hvor han mdtes med lederne af regionens lande , viser .
Af indlysende grunde som p grund af interesser , der naturligvis m vre gensidige , og politiske og historiske forpligtelser over for disse lande fra EU ' s side , br EU , formelt og ufortvet , anerkende det berettigede nske om at blive fuldt medlem af den europiske familie , som Albanien , Armenien , Aserbajdsjan , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Georgien , Kosovo , Makedonien , Moldova og Serbien-Montenegro har tilkendegivet .
<P>
Har det grske formandskab p baggrund heraf til hensigt at benytte Det Europiske Rds mde i Thessaloniki i juni som lejlighed til at opfre ovennvnte lande p listen over kandidatlande , idet det stadig m vre en betingelse , at indledningen af forhandlingerne om tiltrdelse vil afhnge dels af den politiske , institutionelle og konomiske fremgang i hvert enkelt land i forhold til Kbenhavnskriterierne , dels af niveauet for gennemfrelsen af EU-ret i national lovgivning , samt at forhandlingerne om tiltrdelse ikke vil kunne afsluttes , fr de forskellige forhandlingskapitler er tilendebragt i form af faktisk gennemfrte reformer i kandidatlandene ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg kan som svar p hr . Dupuis ' sprgsml om de lande p det vestlige Balkan , han nvnte , nemlig Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Serbien og Montenegro , oplyse , at deres muligheder som eventuelle kandidatlande blev bekrftet p det topmde , der afholdtes i Zagreb mellem EU og disse lande i november 2000 p grundlag af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Feira den 19.-20. juni 2000 .
Det Europiske Rd i Kbenhavn i december sidste r erindrede om de ansgningskriterier , der blev fastlagt af Det Europiske Rd i Kbenhavn i juni 1993 og bekrftede det europiske perspektiv for landene p det vestlige Balkan .
Det fremgr udtrykkeligt af det grske formandskabs arbejdsprogram om udvidelsen , at formandskabet vil fortstte og intensivere samarbejdet med landene i omrdet for s vidt muligt at fremme deres integration i EU ' s politiske og konomiske liv .
Vores ml er naturligvis at sikre , at denne proces hjlper landene til reelt at opn status som kandidater til tiltrdelse af EU .
<P>
Rdet skal ogs erindre om , at et af disse lande , nemlig Kroatien , ansgte om optagelse i EU den 21. februar 2003 .
Rdet skal tage stilling til denne anmodning i nrmeste fremtid , s den kan g videre til Kommissionen , som vil foretage en mere detaljeret evaluering heraf og afgive udtalelse herom , inden Rdet trffer afgrelse om landets kandidatur .
<P>
Denne ansgning afspejler efter min mening regionens interesse for at nrme sig Europa og den betydning , EU har fet .
EU er blevet en slags magnet for regionen , hvilket giver os anledning til at antage , at EU udgr en tilskyndelse for regionen til at gennemfre de ndvendige reformer , som er s afgrende for stabiliteten i Balkanlandene .
<P>
Topmdet i Thessaloniki vil derfor selvsagt blive endnu en milepl i de srlige forbindelser mellem EU og landene p det vestlige Balkan .
<P>
Hvad angr landene i det sydlige Kaukasus , har EU og dets medlemsstater undertegnet partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Armenien , Aserbajdsjan , Georgien og Moldova .
EU har givet tilsagn om at bidrage til at skabe retsstatsforhold , konomiske reformer , fred , sikkerhed og stabilitet i disse lande , hvoraf ingen hidtil har indgivet ansgning om medlemskab af EU .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , hr. rdsformand , mange tak for det meget detaljerede svar . Jeg har et enkelt sprgsml .
De siger selv , at Kroatien allerede har indgivet en ansgning om tiltrdelse , og at Makedonien i vrigt har meddelt , at man vil gre det samme i lbet af efterret .
Ville det med hensyn til disse bebudede ansgninger ikke vre en politisk fordel for Unionen at medtage de omtalte lande p listen over kandidatlande , hvilket i juridisk og politisk forstand er anderledes end en formel indledning af forhandlinger ?
<P>
Med hensyn til landene i Kaukasus er det et omrde , jeg meget ofte har rejst i . Jeg har hver gang noteret mig , at grkerne var dem , der var mest opmrksomme p ndvendigheden af at sikre disse lande et klart integrationsperspektiv i EU .
De ved svel som jeg , at destabilisering p grund af en stor nabo har haft en totalt delggende effekt , og at det er en ond cirkel , som disse lande ikke vil kunne komme ud af uden en klar mulighed for tiltrdelse .
S mener De ikke , at Unionen snarest br foresl det samme til disse lande ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Tak for Deres sprgsml .
De sagde for det frste , at vi burde overveje at registrere disse lande .
Hvis De dermed mener disse landes officielle udsigt til at blive kandidatlande , og det er mske netop det , De mente , er der allerede truffet afgrelse herom , og det mener jeg er et vigtigt budskab .
Vi har de 10 nye lande , som tiltrder EU efter undertegnelsen , som finder sted i Athen den 16. april , vi har de tre kandidatlande , Bulgarien , Rumnien og Tyrkiet , og vi hber at kunne give landene p det vestlige Balkan udsigt til at blive kandidatlande .
Der ligger sledes en klar forpligtelse her , som selvflgelig afhnger af , hvorvidt kravene opfyldes , det vil sige Kbenhavnskriterierne , omfattende reformer , godt naboskab og regionalt samarbejde .
<P>
Hvad angr Kaukasus , takker jeg for den venlige omtale af de grske ambassadrer . Det er korrekt , at de er meget opmrksomme p netop disse landes behov .
Jeg reprsenterer her selvflgelig de 15 medlemsstater , og jeg vil gerne i denne sammenhng gre opmrksom p , at Rdet gentagne gange har drftet sprgsmlet om kandidatlande ssom Tyrkiet .
Vi traf en meget vigtig afgrelse i Kbenhavn om det , der kan betegnes som landets nye udsigter og en evaluering i 2004 , sledes at forhandlingerne kan indledes , s snart landet opfylder kriterierne .
Der finder selvflgelig fortsat alvorlige drftelser sted , og der foreligger endnu ingen endelig konklusion om EU ' s grnser og om , hvor langt Unionen skal g , og hvilke lande der reelt skal have tilladelse til at blive medlemmer .
Rdet har endnu ikke besvaret dette sprgsml , s jeg kan ikke give Dem et svar .
Men De har sat fokus p et vigtigt emne , som uden tvivl vil optage Rdet og Europa-Parlamentet i lang tid fremover .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , sprgsmlet om EU ' s grnser er meget interessant og drftes ogs i Det Europiske Konvent .
I gr vedtog Kommissionen en strategi for godt naboskab , som ogs indeholder en fortegnelse over de lande , der er omfattet af denne politik .
Skal dette strategiske forslag fra Kommissionen tillgges nogen betydning , eftersom vi drfter en eventuel afgrelse p topmdet i Thessaloniki om at indlede forhandlinger med de nye kandidatlande ?
Med andre ord sprger jeg , hvilken forbindelse der er mellem strategien for godt naboskab og de nye kandidatlande , hvilket givet er den betegnelse , de vil f .
Er formlet med politikken for godt naboskab at angive , hvilke regioner og stater der aldrig vil kunne optages i Unionen , eller med andre ord reelt et sprgsml om at fastlgge Unionens grnser ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Jeg takker Dem for Deres sprgsml , fordi jeg mener , at der er behov for en nrmere redegrelse for dette emne .
En udvidelse ndrer pr. definition EU ' s grnser , og det , vi nsker at understrege , er , at disse grnser ikke vil fungere som nye Berlinmure , men som broer for samarbejde .
Broer for samarbejde , som selvsagt tager udgangspunkt i vores flles vrdier , vores ml om demokrati , frihed og respekt for menneskerettighederne , vores konomiske og kulturelle forbindelser , vores sikkerhed , vores holdning til organiseret kriminalitet og vores flles samarbejde med regionen som helhed , nemlig vores flles region , som strkker sig fra Rusland til Middelhavet .
Kommissionen har derfor en opgave her , og vi har i forbindelse med forhandlinger i Rdet gentagne gange anmodet Kommissionen om at forelgge et forslag vedrrende denne nye flles region og om at redegre for , hvordan disse broer for samarbejde med vores naboer kan styrkes . Men dette er ikke blevet kdet sammen med kandidatlandenes muligheder .
Som jeg sagde til den foregende taler , er der tale om et alvorligt problem , og der br indledes en bred dialog om dette emne . Jeg mener , at De ogs nvnte , at det har vret drftet i konventet , men vi har ikke truffet nogen afgrelser .
S det er korrekt , at Kommissionen har udarbejdet en tekst , og at den vil blive drftet p Den Europiske Konference i Athen dagen efter undertegnelsesceremonien med de 10 nye lande .
Omkring 40 lande vil deltage i denne konference , men ikke som eventuelle kandidatlande .
Det er et srskilt sprgsml .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Kroatiens ansgning om optagelse udgr igen et stabiliseringsskridt for regionen .
Vi har netop modtaget drlige nyheder i de seneste minutter fra Serbien .
Her har der vret undtagelsestilstand i nogle minutter , efter at premierminister Djindjic er blevet myrdet .
Det ville vre interessant at vide , om De planlgger at indkalde til et hastemde for udenrigsministrene , da denne udvikling faktisk er foruroligende !
<SPEAKER ID=247 NAME="Papandreou">
. ( EL ) Hvis jeg har forstet Dem korrekt , spurgte De , om vi ville indkalde til et ekstraordinrt mde i Rdet ( udenrigsministrene ) i klvandet p udviklingen i Serbien .
For det frste har vi som tidligere angivet fordmt denne hndelse og givet udtryk for vores sorg .
Men jeg mener , at udviklingen i dette land er en udvikling , som vi har investeret meget i , vi har bekymret os om Serbiens og Montenegros fremtid og for hele regionens fremtid i mange r nu , og vi har forpligtet os til at yde en indsats for at opretholde og sikre vedvarende stabilitet , fred og demokratiske institutioner dr .
Det er det budskab , formandskabet sender til Serbien , den serbiske nation og regionen som helhed i dag , og vi vil gre alt , hvad vi kan , for at hjlpe i denne retning .
Der skal vre mde i Ministerrdet inden for de kommende dage , s jeg finder det ikke ndvendigt at indkalde til et ekstraordinrt mde . Det vil endog kunne skabe en vis foruroligelse .
Vi mener ikke , at denne hndelse vil forrsage interne uroligheder ud over sorgen og chokket .
Den er p vores dagsorden , og vi vil trffe foranstaltninger de kommende dage , hvis der er behov for srlig sttte .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 10-23 er blevet trukket tilbage .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 11-22 og 24-49 blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgetiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0060 / 2003 ) af Grner for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet ( 2002 / 2025 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=253 NAME="Grner (PSE)">
Hr. formand , vi venter stadig med lngsel p kommissren , som ogs har meldt sin ankomst .
Jeg hber , at hun snart dukker op .
I min initiativbetnkning for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder beskftiger jeg mig med ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet bde p politisk og p administrativt plan .
I udvalget har vi desuden diskuteret med aktrerne , frt en rkke samtaler bde med formanden og generalsekretren , der har vret arrangeret en offentlig hring , og vi har ogs frt samtaler med personalereprsentationerne og det rdgivende udvalg .
<P>
EU ' s forpligtelse til at fremme ligestilling mellem mnd og kvinder er forankret i artikel 2 , 3 og 13 i EF-traktaten og i artikel 23 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Ligestillingsaspektet som politisk strategi skal bidrage til at gennemfre dette krvende ml .
Det flger ogs efter definitionen af Beijing-handlingsplatformen , idet udviklingen , organisationen og evalueringen af politiske beslutningsprocesser og foranstaltninger bliver fremmet gennem ligestillingsaspektet p en sdan mde , at der inden for hvert politisk omrde og p alle niveauer tages hjde for udgangsbetingelserne og konsekvenserne for kvinder og mnd for at kunne virke til fordel for mlet for en faktisk ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Europa-Parlamentet skal fremst som motor for lige muligheder og har gjort det igen og igen frhen , og ligestillingsaspektet skal fra nu af integreres p en sammenhngende og omfattende mde i vores politiske aktiviteter og vores strukturer .
Derfor foresls i denne betnkning en rkke foranstaltninger for at forankre princippet om ligestillingsaspektet p lang sigt .
Styrkelsen af kvindernes stilling er derfor et vsentligt , men ikke det eneste aspekt , det glder derimod om at forudskikke den dobbelte strategi som princip .
<P>
Vi foreslr flgende foranstaltninger i betnkningen : EU skal spille en pionerrolle og vise et aktivt engagement .
Ydre tegn herp er i Europa-Parlamentet og i Kommissionen oprettelsen af en arbejdsgruppe p hjt niveau vedrrende ligestillingsaspektet under parlamentsformandens ledelse , som det allerede var tilfldet i Kommissionen under kommissionsformand Santer .
Vi halter noget bagefter her .
<P>
Udvalgsformandskonferencen skal inddrages og skal sammen med delegationsformndene udarbejde forslag og rette henstillinger til Formandskonferencen om , hvordan ligestillingsaspektet kan gennemfres bindende p deres respektive politiske omrder .
Vores forslag hertil er at udnvne et medlem - fortrinsvis formanden eller en nstformand - som ansvarligt for ligestillingsaspektet , og de enkelte udvalg br dernst i deres respektive arbejdsprogram sge projekter , der viser , hvordan ligestillingsaspektet gennemfres p deres aktivitetsomrde , og systematisk kontrollere flgerne af foranstaltningerne for kvinder og mnd .
<P>
Planlgningen og gennemfrelsen br ligesom evalueringen vre orienteret mod fastlagte kvalitetsstandarder og skabe mulighed for en intern benchmarking .
Hvert udvalg foretager dernst en rlig vurdering af dets aktiviteter og resultater i forbindelse med ligestillingsaspektet ved hjlp af p forhnd fastsatte ml og prver disse foranstaltninger .
Vores forslag er , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder sammenfatter de enkelte betnkninger til en rlig betnkning om ligestillingsaspektet og giver henstillinger om fortsatte tiltag .
Der skal udarbejdes en ny samling af foranstaltninger , ogs i henhold til aftalen om erhvervsmssig og familiemssig virksomhed for medarbejderne .
Brugen af et knsneutralt sprog er f.eks. et vigtigt ml .
<P>
Vores ml skal ogs vre , netop med henblik p udvidelsen , at inddrage kandidatlandene her og med valget til Europa-Parlamentet i 2004 for je at arbejde p , at der kan gennemfres en ligelig reprsentation af mnd og kvinder .
Situationen er sdan , at Europa-Parlamentet ganske vist altid har vret pioner , men i sidste ende l andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer i 1979 p 17,5 % . Nu er vi oppe p 31 % .
I konventet kan der dog noteres et tilbageskridt .
Jeg synes , at det er meget vigtigt , at vi med gennemfrelsen af benchmarking og med gennemfrelsen af ligestillingsaspektet sender et politisk signal , s der er et fremskridt og ikke et tilbageskridt ved valget i 2004 .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Jeg hber ikke , at der er tale om en misforstelse .
Vi kan ikke forvente en kommissr til denne forhandling .
Det her er i hjere grad en forhandling for Parlamentet end for Kommissionen .
Vi kan forvente en kommissr senere , nr vi har sager , der er relevante for Kommissionens resortomrder .
<SPEAKER ID=255 NAME="Gargani (PPE-DE)">
. ( IT ) Hr. formand , jeg taler i min egenskab af formand for Retsudvalget , der , som fru Grner ved , har beskftiget sig med denne problematik af egen drift .
Vi har afgivet positiv udtalelse , selv om vi har understreget visse punkter , for mlstningen om ligestilling mellem knnene , som stadfstes i traktaten og i chartret om grundlggende rettigheder , er en vigtig mlstning , som det er fornuftigt af Parlamentet at drfte .
<P>
Anvendelsen af mainstreaming betyder , sdan som fru Grner sagde , at man griber ind i de politiske og administrative beslutningsprocesser for at fremme en beslutningstagning , hvor der tages hjde for de ml , vi skal n .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder foreslr sledes , at Parlamentet vedtager en handlingsplan til sttte for de foranstaltninger , der naturligvis er taget hjde for i lovgivningen , og som tager sigte p gennemfrelsen af de mlstninger , vi nsker at n .
<P>
Der er tale om en proces , hr. formand , som forgrener sig i vores sociale strukturer og i institutionerne , og hvor en reel ligestilling naturligvis skal betragtes som opnelsen af en fundamental ligestilling med hensyn til de grundlggende rettigheder og pligter i et bent , globaliseret samfund , som nsker at lgge den rette vgt p alle kulturelle udtryksformer .
Og ligestilling har efter min mening en dybt kulturelt indhold .
<P>
Efter min opfattelse er det af afgrende betydning , at det er en politisk gruppe p hjt plan , som skal skabe balance mellem knnene i Parlamentets styrende organer og i Parlamentet i sin helhed , og det er det ogs med henblik p udvidelsen , hvor der skal tages hensyn til de ml , vi nsker at n .
Derfor vil vi med den udtalelse , som Retsudvalgets har afgivet , og som jeg gr rede for i Parlamentet her i aften , gerne understrege , at vi har stttet os til fru Lalumires rapport fra 2002 , der blev godkendt af Prsidiet .
I denne rapport str der ikke alene , at der skal ansttes en strre procentdel kvinder p A1- og A3-niveau i de kommende r , men ogs , at vi systematisk skal anvende prferenceprincippet , hvad karrieremulighederne angr .
<P>
Retsudvalget var dog af den opfattelse , at dette princip er en smule overdrevet og lidt ude af trit med de mlstninger , vi nsker at n , eftersom det ikke er i trd med Domstolens retspraksis - som jeg tror er blevet belyst tilstrkkeligt - hvor det naturligvis bliver betragtet som vrende i strid med de nationale bestemmelser automatisk at foretrkke kvinder , nr kandidater af begge kn og med samme kvalifikationer anses for at opfylde betingelserne for en forfremmelse .
Nr der er tale om udvlgelsesprver , skal en sdan prference selvflgelig tages op til alvorlig overvejelse i starten , men den m ikke vre begrnsende for det konkrete resultat .
At give en absolut og ubetinget frsteprioritet til det underreprsenterede kn ved ansttelser og forfremmelser falder med andre ord - iflge Domstolens retspraksis - ikke alene uden for mlstningen om at fremme lige muligheder , men erstatter ogs denne mlstning med en ligelig reprsentation , som kun kan opns , hvis denne mlstning er net .
<P>
Domstolens filosofi og dette fundamentale princip , som med en vis moderation giver beslutningstagningen en betydelig ligevgt , br efter min mening vre de hensigtsmssige instrumenter , som Parlamentet skal indfre for at opn en bedre ligestilling , hvilket ville vre en sejr i det sociale og kulturelle livsforlb .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Grners initiativbetnkning er et vigtigt arbejde om ligestilling inden for Europa-Parlamentet og giver os en udmrket anledning til at afgre , om vi kan gennemfre vores forslag og henstillinger til medlemsstaterne her i vores eget hus .
<P>
Betnkningen indeholder en fortegnelse over hele vores acquis , eller alt , hvad vi hidtil har vedtaget i Europa-Parlamentet , herunder Lalumire-betnkningen og Europa-Kommissionens kodeks til fremme af integrering af ligestillingsaspektet i personalepolitikken .
Betnkningens vigtigste aspekt er , at den belyser , hvor vigtigt det er , at den politisk vilje er til stede p alle niveauer inden for beslutningstagningen , i forvaltningen , i Prsidiet , p Formandskonferencen og i de politiske gruppers opbygning , hvis vi nsker at opn bedre resultater , hvad angr ligestilling mellem knnene .
<P>
Det er korrekt , at ligestillingen af mnd og kvinder br opfres p samtlige institutioners dagsorden , fordi det er den eneste mulighed for at skabe tilstrkkelig opmrksomhed omkring kvindernes underreprsentation og ligestillingsunderskuddet .
Betnkningen indeholder interessante forslag om sociale infrastrukturer ssom brnepasningsfaciliteter for medlemmernes og de ansattes brn , som vi anser for et ufravigeligt krav , svel som flere andre forslag forbundet med kvindernes tilstedevrelse og den indvirkning , den vil f p alle niveauer og alle politikker i Europa-Parlamentet .
<P>
Dette er en initiativbetnkning , som ikke plgger os en bestemt politik eller forpligter os til at trffe specifikke foranstaltninger .
Ikke desto mindre er vi overbeviste om , at den vil give rig anledning til eftertanke og inspiration til nye foranstaltninger i denne tid , hvor Europa-Parlamentet forbereder sig p udvidelsen og p at tage imod de nye medlemsstaters reprsentanter .
Vi br ikke blot give det bedst mulige image , vi br ogs fremst som et eksempel for de nye lande og samtidig selvsagt ikke glemme , at mange af de nuvrende medlemsstater fortsat har behov for rdgivning og forslag til , hvordan de kan forbedre deres parlamentariske liv og forretningsgang for at sikre , at begge kn er reprsenteret ligeligt .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at Kommissionens tilstedevrelse har dementeret den yderst fornrmende bemrkning , De fremsatte tidligere om det udvalg , jeg har den re at vre formand for .
Jeg antager , at De nu er overbevist om , at det emne , vi er i frd med at drfte , er tilstrkkelig vigtigt til , at forhandlingen finder sted i nrvrelse af den kompetente kommissr .
<P>
Mine damer og herrer , det er kun naturligt , at vi , nr vi taler om integrering af ligestillingsaspektet inden for alle politikker og p alle omrder , ser p vores egen institution frst , som fru Kratsa netop sagde det .
De europiske institutioner og den mde , de fungerer p , br fremst som en standard og et eksempel for medlemsstaterne svel som den vrige del af verden .
Europa-Parlamentet kan udgre en vrdifuld ramme for udvelse af politik og give mulighed for at drage nyttige konklusioner om ligestillingens gennemfrelse i praksis ved at tilskynde til en ligelig reprsentation af begge kn i parlamentariske hverv og ved at forfremme kvinder til ansvarsfulde stillinger inden for Parlamentet og hjlpe kvinderne med at forbedre deres indplacering og ln p alle niveauer inden for Europa-Parlamentets administrative hierarki .
<P>
Seks r efter , at begrebet integrering af ligestillingsaspektet blev optaget i Amsterdam-traktaten , er denne vigtige ligestillingsstrategi desvrre endnu ikke gennemfrt fuldt ud , hverken i Europa-Parlamentets administration eller i dets politiske virke .
Jeg nsker ikke at forklejne den indsats , der er gjort , men vi m indrmme , at Europa-Parlamentet sakker agterud i forhold til Kommissionen .
<P>
Fru Grners vigtige betnkning indeholder detaljerede redegrelser for alle de afgrende aspekter , der br tages op til overvejelse , og forslag til specifikke foranstaltninger og metoder til bekmpelse af de nuvrende svagheder .
Det er vores udvalgs ml , at Europa-Parlamentet stter standarden for integrering af knsaspektet , og vi hber , at fru Grners udmrkede betnkning vil blive et benchmark og medvirke til , at vi nr dette ml .
Men vi har brug for sttte og engagement p det hjest mulige niveau , hvis vi skal n dette ml , og samtidig har vi brug for midler , s vi kan sikre en konsekvent gennemfrelse af de foranstaltninger , der fremsttes forslag om i betnkningen .
<P>
Princippet om integrering af knsaspektet br fremg klart af den nye forfatningsmssige traktat . Det er et af mit udvalgs vigtigste ml i vores kamp for at gre fremtidens Europa - og , hber vi , Europa-Parlamentets mandlige medlemmer - mere opmrksomme p knsrelaterede sprgsml .
Under alle omstndigheder mener jeg , at det grske formandskabs beslutning p det sidste uformelle rdsmde om efter henstilling fra kommissren at plgge Europa-Kommissionen at forelgge en rsberetning om integrering af knsaspektet i Unionen , var en meget vigtig beslutning .
<SPEAKER ID=258 NAME="Dybkjr (ELDR).">

Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke fru Lissy Grner for hendes store arbejde ; der er get en lang og grundig proces forud for denne debat , som altid nr fru Grner arbejder .
<P>
Fru Grner nvner EF-traktatens artikel 2 og 3 , stk . 2 og artikel 23 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , som alle understreger Unionens forpligtelse til at fremme ligestilling og fjerne uligheder mellem mnd og kvinder .
Her vil jeg ogs gerne nvne artikel 141 , stk . 4 , som gr klart , at man kan vedtage foranstaltninger , der tager sigte p at indfre specifikke fordele , der har til forml at gre det lettere for det underreprsenterede kn at udve erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmssige karriere .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at det specielt tager sigte p medlemsstaterne , men det er i virkeligheden et princip , som ogs burde glde her i Europa-Parlamentet . Ligestilling opns nemlig frst , nr svel den politiske vilje som de rette instrumenter er tilstede .
<P>
Netop nu kan vi generelt observere nogle advarselslamper .
Fr i tiden drejede diskussionen sig om kvindernes frie valg til at skabe lige muligheder .
Nu har denne diskussion faktisk flyttet sig , ndret fokus mange steder i Europa .
Nu handler det i stadig hjere grad om , at mnd og kvinder er blevet ligestillede i forhold til lovgivningen , og det m s vre op til kvinderne selv at finde ud af , hvad de vil .
Diskussionen er flyttet tilbage til hjemmene .
Men her har man sprunget kendsgerningerne over .
Det er stadig sdan , at det er kvinderne , der tjener mindst , og derfor vil det stadig vre dem , der gr hjemme med brnene , og det betyder , at det fortsat vil vre mndene der bestemmer - ogs her i Europa-Parlamentet .
<P>
Europa-Parlamentet har 31,5 % kvindelige medlemmer , men de er spredt over et stort felt .
Grkenland har 8,7 kvinder i Parlamentet , Sverige har 44,3 .
Det sidste eksempel viser , at det kan nytte at gre en aktiv indsats for kvinders deltagelse , samt at det er muligt at skabe en mere ligelig reprsentation , enten gennem kvotaordninger p de enkelte lister eller ved mulighed for prferencevalg .
<P>
Helt anderledes ser det ud , s snart vi gr til de indirekte systemer og de hierarkiske systemer .
Et indirekte system er Det Europiske Konvent , hvor vi kun har 17 % kvinder , og et hierarkisk system er Europa-Parlamentets administration , hvor det ogs kniber med ligestilling . Hvis ikke vi som den demokratiske institution nr .
1 kan komme frem med bedre eksempler , end dem vi kan levere i dag , hvordan skal vi kunne overbevise borgerne i Europa om , at ligestilling er et " sine qua non " - en ndvendighed - hvis vi skal have en ordentlig fremtid i Europa .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , aftenens betnkning , som jeg takker fru Grner for , omhandler et yderst vigtigt emne , fordi det er centralt for politikkerne om ligestilling mellem mnd og kvinder .
Det er ekstremt vanskeligt at gennemfre Europa-Parlamentets forslag med hensyn til gender mainstreaming , som jeg vil overstte med integration af knsaspektet .
Sledes m man frst anerkende , hvor vanskeligt det er at udarbejde srlige politikker for kvinderne - det er derfor , Parlamentet har Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder - og samtidig overvge , at disse politikker gennemfres i alle udvalg og i alle politiske anliggender .
Endnu en gang er Europa pioner p omrdet , og vi m vre meget opmrksomme p denne dobbelte vanskelighed .
Vi m lgge vgt p begge dele og ikke kun p det ene . P den ene side er der ligestilling og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , og p den anden side er der integration af knsaspektet og gender mainstreaming , hvilket er ekstremt vanskeligt .
Dette vil vi alle sande hver dag i vores respektive udvalg uden for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
I betnkningen foresls , og jeg vil endnu en gang takke fru Grner , en indsats p to niveauer .
P den ene side handler det om at pvirke beslutningstagningen og srge for , at - som jeg mener , det allerede er tilfldet i Kommission - gender mainstreaming gennemfres p alle niveauer inden for Parlamentet .
P den anden side er vgten ikke lagt p ligestilling , men p lighed mellem knnene p alle omrder . Dette sker takket vre denne betnkning , der skal vedtages i Parlamentet , hvilket jeg glder mig over , fordi jeg selv har stillet ndringsforslag med henblik p en afstemning i Parlamentet .
Dette andet punkt forekommer mig ogs grundlggende .
Betnkningen er alts vigtig , fordi den dels har en pionerside , og fordi den samtidig understreger vanskeligheden i denne politik .
<P>
Fru kommissr , det uformelle rd i sidste uge ratificerede nrmest allerede nogle af betnkningens forslag , og det er jeg glad for .
Men jeg er ikke s glad for det , der sker i forbindelse med udvidelsen .
Malta har sledes fet lov til at stemme om udvidelsen p trods af landets lovgivning mod abort og dets restriktive skilsmisselovgivning , der benbart accepteres af Europa og de 15 medlemsstater .
Tilsyneladende forbereder Polen sig ligeledes p at bevare landets prrogativer i forbindelse med knslovgivning .
Jeg stiller mig tvivlende med hensyn til vores 15 medlemslandes politiske vilje .
Man siger , at det er vigtigt , at vi er et eksempel for kommende medlemsstater , men det bekymrer mig virkelig , hvis vi ikke kan bede dem om at respektere visse former for acquis .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Mine damer og herrer , jeg finder det skuffende , at Europa-Parlamentet m behandle endnu en betnkning om gender mainstreaming . Ligestillingspolitikken blev vedtaget for flere r siden og burde have vret gennemfrt for lngst .
Dette vre sagt uden i vrigt at forklejne fru Grners indsats i forbindelse med denne bde fremragende og srdeles udfrlige betnkning .
Nr jeg drmmer om mainstreaming og den ligestilling mellem mnd og kvinder , der flger heraf inden for denne institutions rammer , ser jeg ogs for mig den frste kvindelige generalsekretr og en lige fordeling mellem mnd og kvinder p alle niveauer .
Halvdelen af de deltidsbeskftigede ville i s fald vre mnd , og i de sene eftermiddagstimer ville man se brn blive afhentet i en vuggestue , hvor man ikke kendte til ventelister , og som var oprettet af Europa-Parlamentet .
Og Europa-Parlamentet ville blive drevet af begge kn p en innovativ og progressiv mde , som ville flge naturligt af forskellene mellem knnene .
<P>
Der er imidlertid tale om en drm .
Jeg betragter derfor ogs denne betnkning om gender mainstreaming som en forsplidt mulighed for at sikre , at EU ' s acquis om ligestilling , herunder Hautala-direktivet , som Rdet godkendte for kort tid siden , fuldt ud integreres i vedtgten for tjenestemnd og i Europa-Parlamentets personalepolitik .
Det er efter min mening uacceptabelt , at medlemsstaterne gennemfrer lovgivning om ligestilling , mens det samme ikke er tilfldet i Europa-Parlamentet .
I skoleferierne eller i tilflde af uventet arbejdsnedlggelse p en skole ser vi mange brn her i Parlamentet .
Det er sekretrers eller andre ansattes brn , eller det er parlamentsmedlemmers brn .
De har ikke altid en alder , der gr det muligt at aflevere dem i en vuggestue , forudsat at der , som det var tilfldet i min drm , ikke var ventelister til sdanne institutioner .
Hvor finder man i denne kmpebygning en lille plet med legesager , malerpensler osv . , hvor vi trygt kan efterlade et barn et par timer ?
Det ville ogs stemme overens med den politik , der tager sigte p at forene samfunds- , familie- og arbejdsliv .
<P>
Kre kolleger , jeg m beklageligvis meddele , at mit indlg hidtil har taget udgangspunkt i en tale , jeg holdt den 8. marts 2002 her i Europa-Parlamentet i forbindelse med den internationale kvindedag .
Intet er med andre ord forandret .
Det er ubegribeligt .
Afslutningsvis vil jeg ppege , at det er en vigtig opgave for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder at sikre , at Grner-betnkningen gennemfres .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst takke ordfreren , Lissy Grner , for dette arbejde til fordel for ligestillingen .
Selv om beskyttelsen af kvindernes rettigheder er blevet vsentlig udvidet i de senere r , er princippet om lige muligheder endnu ikke i tilfredsstillende omfang blevet indarbejdet p alle omrder , herunder srlig de politiske beslutningsprocesser og de administrative strukturer .
<P>
Knsafbalanceret og aktiv deltagelse for mnd og kvinder i det politiske liv er et afgrende redskab til at befste et mere retfrdigt og demokratisk samfund .
Nr man tager i betragtning , at Parlamentet er den institution , der er tttest p borgerne , og at dens indsats for ligestilling har muliggjort mange politiske tiltag i s henseende , m det vre dets pligt at vise et eksempel ved at integrere knsaspektet i sit politiske arbejde og i sine egne strukturer .
<P>
Vi m derfor srge for , at kvinderne inddrages fuldt ud , s der opns en mere afbalanceret situation .
Med henblik p udvidelsen og valget til Europa-Parlamentet i 2004 m der sledes igangsttes oplysningskampagner for de kvinder , der nsker at deltage i de europiske institutioners arbejde .
P den mde kan vi undg , at der bliver endnu frre kvindelige medlemmer af Parlamentet .
Uden at jeg skal stte mig til doms over mit eget arbejde , vil jeg dog gerne pege p , at den indsats , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har udfoldet gennem sine indlg og udtalelser , har vist sig af afgrende betydning for bevidstgrelsen i de andre udvalg .
<P>
Hvad angr Parlamentets administration , sttter jeg helt foranstaltningerne for bevidstgrelse , information og faglig uddannelse , indfrelse af rdgivning om karriereplanlgning og et bedre forhold mellem arbejde og familieliv isr gennem fleksible arbejdstidsordninger og tilvejebringelse af brnepasningsfaciliteter .
Jeg synes imidlertid ikke , at det er noget godt alternativ systematisk at anvende princippet om , at der skal foretrkkes kvindelige ansgere , indtil der er opnet ligevgt . Jeg sttter derfor hr .
Garganis ndringsforslag om , at der ikke br vre en sdan streng automatik , idet jeg foretrkker brug af positive foranstaltninger til fremme af det underreprsenterede kn i forbindelse med ansttelse , erhvervsmssig karriere og anden erhvervsaktivitet .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , mon ikke vi alle for nogle dage siden oplevede den internationale kvindedag i vores respektive lande .
Afholdelsen af denne dag efterlader stadig en bitter smag i munden . Der er stadig ikke ligestilling , og vi behandles stadig som en minoritetsgruppe , selv om vi udgr mere end halvdelen af menneskeheden .
Det er med stor beklagelse , at jeg konstaterer , at dette problem tilsyneladende ogs i aften kun interesserer kvinder , og jeg hber , at der i morgen vil vre flere , der rejser sig for at kmpe , ligesom visse mnd i dag har kmpet imod , at nogle meget vigtige anliggender , f.eks. vedrrende pension , frst behandles sent om aftenen .
<P>
Med hensyn til EU m man sige , at ligestillingsprincippet endnu ikke er slet igennem .
Fru Lalumires betnkning , der drejer sig om situationen i Parlamentet , viser os tydeligt , hvordan det str til , og den er suppleret med konkrete forslag .
Det er sandt , at man m tage fat om dette problem , og at man m holde op med at dkke sig ind under sociokonomiske eller sociokulturelle overvejelser .
Vi har sagt , at vi nsker at blive et mere lige og retfrdigt samfund .
<P>
Tak , fru Grner , for denne glimrende betnkning , for den vil fremover vre os et usammenligneligt instrument til udvikling af en integreret og tvrgende tilnrmelse i vores politikker , aktioner og budgetter .
Hvorfor ?
Det er simpelthen , fordi vi mener , at en integreret tilnrmelse vil fre til et mere retfrdigt og demokratisk samfund , og at man ved at tage forskellene mellem mnd og kvinder i betragtning vil kunne f det bedste ud af de menneskelige ressourcer .
Vi m engagere os p en aktiv og effektiv mde , hvad enten det drejer sig om strukturer , informationspolitikker , vurdering af vores aktioner eller udarbejdelse af statistikker .
Jeg minder om , at om mindre end et r fylder Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 20 r .
20 r er et vigtigt hjrne , og jeg hber , at det betyder , at vi vil kunne se et positivt resultat af det store arbejde , der er udfrt .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil blot minde om , at Simone de Beauvoir sagde : " Man fdes ikke som kvinde , man bliver det " . Det sociale kn .
Manden er stadig normen . Dermed menes , at som mnd behandler mnd , sledes behandler ogs kvinder mnd , og som mnd behandler kvinder , sledes behandler mange kvinder kvinder .
Det er derfor , at gender mainstreaming-metodikken er vigtig som sttte i en slags knsmssig strukturforandring , som er absolut ndvendig .
<P>
Sverige plejer at blive udrbt som verdens mest ligestillede land , men mnd og kvinder i Sverige er ikke ligestillede .
Vi er langtfra ligestillede .
Dette siger vel en hel del om verdens tilstand i vrigt .
Efter det seneste valg i Sverige i september 2002 bestr vores nationale parlament af 47 % kvinder , alts til og med flere end de 44,3 % , som fru Dybkjr nvnte .
Dette har vret muligt p grund af partiernes egne ndringer og foranstaltninger samt gennem den skaldt frivillige kontrakt med vlgerne , som ogs p aktiv vis har stemt kvinder ind .
<P>
I 1998 var jeg ansvarlig for gender mainstreaming og forsvarede dette i Europa-Parlamentet .
Jeg kan ikke se , at der er sket srlig meget , eller noget overhovedet , p disse fem r .
Mange har lrt sig at sige gender mainstreaming , men der sker ingen forandringer , blot fordi man lrer at sige et nyt ord .
Vi skal alts lre at udve det .
Vi kan begynde med at vedtage og ivrkstte fru Grners trods alt ganske indlysende og beskedne forslag .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel (PSE).">
Hr. formand , begrebet gender mainstreaming , eller integrering af ligestillingsaspektet , blev sat p dagsordenen i EU og via EU i FN for omkring 10 r siden takket vre et flles initiativ ivrksat af svenske og nederlandske feminister og politikere .
Jeg ved det , da jeg selv deltog .
Grundtanken bag dette initiativ , nemlig at kvinders problemer er almenmenneskelige problemer , er imidlertid af langt ldre dato , og vandt ogs langt tidligere indpas i politik .
I Nederlandene talte man om facetpolitik , " facetbeleid " , og politisk integration , " beleidsintegratie " , i Tyskland blev kvindepolitik omtalt som en tvrsektoriel opgave , " Querschnittsaufgabe " , fru Grner , og i Frankrig talte man ganske enkelt om " le mainstreaming " .
<P>
Erfaringerne er blandede .
Der er succes- og problemhistorier nok til adskillige hyldemeter .
Men iblandt dem finder vi ogs misforstelser og mske endog eksempler p et bevidst fortegnet billede .
Der er nemlig dem , som sger at markedsfre specifikke politikker under dkke af begrebet gender mainstreaming , hvilket ikke bringer os nogen vegne .
Fru Grner har heldigvis med sin fremragende betnkning sikret , at der ved anvendelsen af begrebet her i Europa-Parlamentet ikke forekommer et sdant misbrug .
Det gres i betnkningen en gang for alle klart , at integrering af ligestillingsaspektet ikke skal udlgges som : add women and stir . Med andre ord , tilst en smule kvindekn til suppen , og rr rundt .
Retten er klar . Nej , sdan hnger tingene ikke sammen .
Formlet med integrering af ligestillingsaspektet er at fjerne " almindeligheden " fra den almindelige politik , at gennemhulle denne myte og se , hvordan en given politik har forskellig effekt for kvinder og mnd .
Lad os erkende , at vi har lang vej igen , inden man virkelig forstr , hvad det betyder .
<P>
Mange mnd kan nu engang ikke acceptere den tanke , at deres virkelighedsopfattelse ikke skulle vre relevant for kvinder .
Bag den virkelighedsopfattelse skjuler sig magtpositioner , som ikke opgives uden kamp , det ved enhver feminist .
Det politiske sprgsml , der ligger bag denne betnkning , lyder : Er mndene , som er dem , der sidder ved roret her i Europa-Parlamentet , parat til at st lidt til side og dele magten med os ?
S lnge vi ikke med overbevisning kan svare ja til det sprgsml , m vi fortstte ad den vej , vi flger , uagtet alle mismodige toner .
Vi m blive ved med at rre trommen .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , det er vigtigt , at Europa-Parlamentet stter skub i anvendelsen af princippet om lige rettigheder og muligheder , og jeg takker Lissy Grner for de forslag , som hun fremstter , og som , hvis de gennemfres , vil udgre et vigtigt bidrag til integrering af ligestillingsaspektet og fremme ligestilling mellem mnd og kvinder ved at integrere dette aspekt i al praksis og i alle aktiviteter .
Jeg vil ogs gerne understrege , at det ikke blot handler om at inddrage kvinderne mere i Parlamentets forskellige organer , udvalg og arbejdsgrupper , men at det frst og fremmest drejer sig om at integrere knsaspektet i alle politikudarbejdelsens faser i de forskellige parlamentsudvalgs og -delegationers arbejdsprocesser , herunder i budgetproceduren og i alle Fllesskabets politikomrder , hvilket er srdeles vigtigt .
<P>
Passende finansielle ressourcer er selvflgelig ndvendige , men det er frst og fremmest ndvendigt med en gte ligestillingsfremmende politik og stor politisk vilje , ikke blot fra de ansvarlige organers side i Parlamentet , men ogs i Kommissionen og i Rdet , s knsaspektet faktisk er til stede inden for alle politikomrder og aktiviteter .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi stemmer for denne betnkning , fordi den sttter en rkke gode intentioner vedrrende ligestilling mellem mnd og kvinder . Desuden anbefales Europa-Parlamentet frst og fremmest at feje for egen dr .
Der er nemlig ikke blot dobbelt s mange mnd som kvinder i Europa-Parlamentet , men i Parlamentets styreorganer - Kvstorkollegiet , Formandskonferencen osv. er kvinderne underreprsenteret i horribel grad .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at en aktion udelukkende p dette niveau blot vil have overfladisk virkning .
I erhvervslivet er der stadig stor forskel p mnds og kvinders lnninger .
Hvorfor gr de europiske institutioner , der nok kan finde ud af at udarbejde bindende direktiver , nr det drejer sig om lette handelen , ikke en lige s stor indsats for sikre en egentlig ligeln ?
Hvorfor gennemtvinger man ikke i alle medlemstater , ogs i de mest reaktionre , kvinders grundlggende rettighed til at bestemme over deres egen krop ?
Dette vil ikke vre tilstrkkeligt til at stoppe den kvindefjendske og barbariske udvikling , som finder sted i takt med voksende fattigdom og ghettoiseringen , men det vil bremse den gradvise delggelse af kvinders eksistensbetingelser .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0059 / 2003 ) af Avils Perea for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om mlstningen om ligestilling af kvinder og mnd ved anvendelse af strukturfondene ( 2002 / 2210 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=270 NAME="Avils Perea (PPE-DE)">
Hr. formand , fru kommissr , mlet om ligestilling mellem mnd og kvinder blev indfrt i Amsterdam-traktaten , og det tilvejebragte et retsgrundlag for Fllesskabets forpligtelse til at arbejde for at n dette ml i alle strukturfondenes programmer .
Det blev ogs indarbejdet i forordningen om strukturfondene for perioden 2000-2006 .
<P>
Ligestilling er et ml i alle programmer og aktioner , der medfinansieres af fondene .
Til trods for disse klare ml og forpligtelsen til at efterleve dem har vi kunnet konstatere , at de med undtagelse af Den Europiske Socialfond ikke bliver opfyldt , ikke engang nr de er indeholdt i det program , der skal gennemfres .
<P>
Den Europiske Socialfond er p omrdet beskftigelse , erhvervsuddannelse og erhvervsfremme den eneste , der opfylder mlet om srlige programmer til fremme af ligestilling . Men p andre vigtige omrder som f.eks. infrastruktur , transport , milj , lokal og bymssig udvikling , forskning osv. er ligestilling ikke medtaget som et ml .
Selv om Den Europiske Socialfond fokuserer p beskftigelsesfremme , er der stadig vigtige aktioner , der skal gennemfres , f.eks. at mindske opsplitningen p arbejdsmarkedet , reducere lnforskelle for samme arbejde og forbedre kvinders deltagelse i informations- og kommunikationsteknologierne , ivrksttervirksomhed , nye beskftigelsesmuligheder og beslutningsprocessen .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om at trffe mere specifikke og effektive foranstaltninger for at afhjlpe disse mangler .
<P>
Vi synes ogs , at der er en tydelig mangel p politisk vilje i medlemsstaterne til at fremme mlet om ligestilling i strukturfondene .
Det er rigtigt , at der er sket fremskridt med hensyn til udvikling af knsopdelte statistikker , hvilket giver os et bedre kendskab til virkeligheden , men indikatorerne til overvgning af programmerne er ikke blevet forbedret i forhold til den tidligere programmering .
<P>
Medlemsstaterne er ansvarlige for programmeringen , og vi anmoder om , at de gr en indsats for at sttte specifikke politikker og aktioner for at n mlet om ligestilling og udvlger projekter , som opfylder mlet .
De kunne dreje sig om udvikling af infrastrukturen , f.eks. brnehaver eller dagcentre for ldre og handicappede . Det er normalt kvinderne , der ptager sig disse forpligtelser i hjemmet , og med nogle passende infrastrukturer kunne vi opn en bedre integration af kvinderne p arbejdsmarkedet og forene arbejdsliv og familieliv , en omlgning af arbejdstiden og reintegrering p arbejdsmarkedet efter lang tids fravr samt et strre fokus p en ligelig fordeling af opgaverne i hjemmet mellem mnd og kvinder .
<P>
Vi skal vre srlig opmrksomme p kvinder , der har vanskeligt ved at opn ligestilling , f.eks. handicappede , indvandrere og familieforsrgere .
En bedre reprsentation af kvinder i de beslutningstagende organer ville utvivlsomt fremme dette arbejde .
Men uddannelse og bevidstgrelse om ligestilling skal ikke kun rettes mod kvinderne , men mod hele samfundet .
Lad os udnytte de muligheder , som traktaten og forordningen om strukturfondene giver os for at gre fremskridt p ligestillingsomrdet med projekter , der opfylder disse ml .
<P>
I forbindelse med den midtvejsevaluering , der skal foretages i r halvvejs i programmet , skal det undersges , hvorvidt dette ml er blevet opfyldt , det vil sige hvilke bevillinger og belb , der er givet til konkrete aktioner p ligestillingsomrdet , med henblik p at gennemfre de ndvendige ndringer forud for den anden programmeringsperiode .
Der skal ogs tages hensyn til disse aktioners betydning i kandidatlandene , der skal optages om godt et r , og som har administrative og konomiske omstillingsproblemer , der isr berrer kvinderne .
<SPEAKER ID=271 NAME="Diamantopoulou">
. ( EL ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne lyknske fru Avils Perea - og ikke blot af hflighed - fordi denne forhandling her i dag virkelig er af stor betydning , idet strukturfondene er en meget specifik anvendelse af politiske foranstaltninger og giver os mulighed for at evaluere , hvorvidt de frer til substantielle resultater .
Strukturfondene er naturligvis ogs genstand for den dobbelte tilgang til ligestillingen af mnd og kvinder , hvorved jeg forstr integrering af ligestillingsaspektet og specifikke fremgangsmder og specifikke programmer udelukkende for kvinder , som vi benvner positive foranstaltninger .
<P>
Det er korrekt , hvilket flere talere har ppeget , at vi ikke altid nr dette ml .
Strukturfondsforordningerne er et vigtigt redskab , men det br anvendes korrekt i praksis .
Der er fire faser , nemlig udarbejdelsen eller planlgningen af programmet , gennemfrelsen , tilsynet og evalueringen .
Hvis de parter , der deltager i disse fire faser , ikke udviser den omhu og forpligtelse , der er ndvendig inden for de specifikke politikker , opnr man ingen resultater .
<P>
Den svenske regering afholdt for nylig et seminar for alle sine ministre .
Der blev afholdt et seminar for Ministerrdet om integrering af ligestillingsaspektet , som omfattede en redegrelse for alle planlgningskrav for de enkelte politiske omrder .
Vi m erkende , at der er behov for at skabe strre politisk bevidsthed i de instanser , der planlgger strukturfondsprogrammerne , det vre sig p ministerplan eller p regionalt eller lokalt plan .
Vi ser det ikke overalt .
Jeg mener , at der er et alvorligt politisk underskud i den evaluering , der foretages .
Det er mit frste punkt .
<P>
Det bringer mig til anden fase , som er gennemfrelsen , og tredje fase , som er tilsynet .
Her spiller forvaltningen - p alle niveauer - en meget vigtig rolle , og det viser tilbage til det , der blev sagt tidligere under forhandlingen .
I alle lande er de ansatte i de verste lag af forvaltningen med f undtagelser mnd , og kun f lande arrangerer opmrksomhedsskabende tiltag og uddannelse for de ansatte i forvaltningen .
Det betyder , at den srlige opmrksomhed , der er ndvendig for at bidrage til at fremme disse mlstninger , selv i denne fase , ikke er til stede i forbindelse med gennemfrelsen og tilsynet .
Det bringer mig til den fjerde fase , nemlig evalueringen .
Det er her , konsulentvirksomhederne kommer ind , og eksterne agenturer foretager evalueringer .
De fr i meget f tilflde instruktioner om at foretage separate evalueringer af , hvilke konsekvenser de politiske tiltag og programmerne har for kvinderne .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen gjorde rigtigt i at forelgge en meddelelse om integrering af princippet om lige muligheder for mnd og kvinder i strukturfondene for perioden 2000-2006 . Tidspunktet kunne ikke have vret mere velvalgt .
Dette giver os en frste mulighed for i lbet af de frste to rs gennemfrelse af den nye fllesskabssttteramme at konstatere , i hvilket omfang medlemsstaterne tager hensyn til ligestillingsaspektet i programmeringsfasen .
Vi har forelbige optegnelser , men ikke statistikker , fordi de fleste programmer som bekendt er startet op inden for de sidste 18 mneder .
Det , vi kan konstatere under hensyntagen til subsidiariteten i strukturfondenes programmering , er , at der er indfrt flere former for god praksis og vigtige indikatorer , dog kun i visse medlemsstater .
Blandt disse indikatorer er antallet af kvinder , der har oprettet deres egen virksomhed , forholdet mellem antallet af programmer for kvinder og andre programmer , procentdelen af kvinder , der deltager i uddannelsesprogrammer generelt , og en hel rkke indikatorer , der kun anvendes i visse lande .
Det er ikke reglen , og jeg synes , at det ville vre en god id , hvis Parlamentets udvalg og parlamentsmedlemmerne i hvert enkelt land udfrte lobbyvirksomhed i forhold til deres regering , fordi vi ikke har indikatorer for alle enkeltprogrammer , og det er det , vi har brug for .
<P>
Denne meddelelse kommer lige p det rigtige tidspunkt , fordi den giver os mulighed for at overveje en revision af strukturfondene og en ndring af midlernes fordeling og tildelingen af den nye reserve under hensyntagen til , hvor gode resultater disse programmer har , hvad angr integreringen af ligestillingsaspektet .
Denne forelbige opgrelse vil kunne sammenholdes med fortegnelserne over udviklingen i medlemsstaterne og give os rig lejlighed til at overveje , hvordan vi kan arbejde for en omfordeling af midlerne og gede tildelinger til specifikke politikker til fordel for kvinder .
<P>
Mere specifikt br vi tildele flere point til sttteberettigede programmer , hvor ligestillingsaspektet indgr .
Vi har brug for srlige aktioner til fremme af disse ligestillingsrelaterede programmer , og sdanne tiltag har generelt en eksponentiel effekt , fordi de skaber strre bevidsthed om problemet i de instanser , der varetager programmeringen .
<P>
Et tredje vigtigt punkt er behovet for yderligere uddannelse af personer i ledende stillinger inden for den offentlige forvaltning og politikere .
En mere effektiv planlgning forudstter uddannelse inden for de politiske partier , inden for den statslige forvaltning og hos de lokale myndigheder og den lokale forvaltning . Denne uddannelse af de personer , der reelt planlgger programmerne , kan uden problemer finansieres via Socialfonden .
<P>
Mit fjerde punkt vedrrer udvidelseslandene .
Det , vi forsger at gre fra starten , i det mindste hvad angr min fond , er at sikre , at der i de afdelinger , der oprettes i kandidatlandene for Socialfonden , fra starten er en ledende tjenestemand med uddannelse og instrukser fra Bruxelles , sledes at Socialfondens planlgning fra starten sker under hensyntagen til princippet om integrering af ligestillingsaspektet .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg takker Mara Antonia Avils Perea for denne betnkning , der er et arbejde af hj kvalitet og stor relevans .
Selv om forpligtelserne med hensyn til ligestilling mellem mnd og kvinder er medtaget i strukturfondsforordningerne for perioden 2000-2006 , ser vi ikke nogen synderlig anvendelse af ligestillingsprincippet i de aktioner , der er medfinansieret af strukturfondene .
<P>
Den Europiske Socialfond spiller fortsat en afgrende rolle for at f frt dette ml ud i livet , i sammenligning med de andre fonde , fordi de fleste programmer vedrrer beskftigelse og menneskelige ressourcer .
Vi m erkende , at der stadig er meget at gre med hensyn til at mindske opsplitningen p arbejdsmarkedet eller reducere lnforskellene .
Manglerne er mange og af forskellig art , for kvinderne m i hjere grad inddrages i informations- og kommunikationsteknologi , i ivrksttervirksomhed og i beslutningsprocessen , for blot at nvne nogle omrder og for at vise , at Kommissionen m gre noget for at afhjlpe disse mangler .
<P>
Vi finder det rimeligt , for ikke at sige pkrvet , at Kommissionen udarbejder retningslinjer , der integrerer ligestillingsaspektet i alle strukturfondenes aktionsomrder .
Medlemsstaterne skal selvflgelig ogs yde deres del , for det br jo nvnes , at medlemsstaterne trods den vigtige politiske forpligtelse , som de har ptaget sig , faktisk ikke har efterlevet den i tilstrkkeligt omfang .
<P>
Medlemsstaterne m mere konsekvent gre en systematisk indsats for at integrere knsaspektet i alle faser af programmeringen og ivrksttelsen af interventioner , ligesom de m aflgge en regelmssig statusrapport for Kommissionen .
Der m udarbejdes knsopdelte statistikker til opflgning og evaluering af programmerne samt bevidstgrelses- og uddannelsesforanstaltninger over for kandidaterne og de forskellige involverede parter lige fra planlgning til gennemfrelse .
<P>
Det er fornuftigt , at de programmeringsansvarlige myndigheder har lov til at afvise forslag eller foresl dem ndret og til at ivrkstte sanktioner , dersom projekterne ikke er i overensstemmelse med kravene om integrering af knsaspektet .
En sidste bemrkning for at minde om , at midtvejsevalueringen af strukturfondene for perioden 2000-2206 skal foreg i r : Kommissionen og medlemsstaterne br benytte denne anledning til at foretage de forndne ndringer , der kan styrke opfyldelsen af mlstningen om at integrere knsaspektet for den resterende programmeringsperiode .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , i forordningen om strukturfondene , som indeholder ESF- , EFRU- og EUGFL-fondene , glder forpligtelsen til at optage lige muligheder .
Denne forpligtelse glder ogs for fllesskabsinitiativerne Equal , Interreg III , Urban II og Leader + .
I praksis lader gennemfrelsen af mlstningerne om ligestilling mellem mnd og kvinder i disse programmer meget tilbage at nske , hvilket vi netop ogs lige har hrt fra de tidligere talere .
<P>
Kommissionen har lovet at fremlgge midtvejsevalueringen af strukturfondene inden rets udgang .
Jeg mener , at fru Avils Pereas initiativbetnkning kan vre et godt grundlag , og jeg vil gerne kort tilfje nogle af vores forventninger og pvise eksisterende mangler .
<P>
Ved uddelingen af midler skal flgende forbedres : at kvinder og mnd er ligeligt reprsenteret i de organer p lokalt , regionalt og nationalt plan , der er beslutningstagende , og som beskftiger sig med udvlgelse og overvgning , at der tilbydes ansgere ( initiativtagere til projekter ) og medarbejdere i projektforvaltningen information om , hvorledes knsaspektet kan integreres effektivt i de foreslede foranstaltninger .
Det er bl.a. vigtigt , at der i planerne og programmerne i forbindelse med strukturfondene anvises finansieringsprogrammer , hvor der anfres de finansielle midler , som str til rdighed for de enkelte foranstaltninger og aktioner til forbedring af lige muligheder .
<P>
Det ville vre en understregning af og en garanti for , at man tager lige muligheder alvorligt og virkelig ogs nsker at praktisere dem i programmerne .
Den manglende mulighed for at forene arbejdsliv og familieliv p grund af struktursvagheder er stadig et problem .
Hvis det ikke frer til en systematisk inddragelse af lige muligheder i alle faser af programmeringen og gennemfrelsen , vil dette aspekt ogs fremover fortsat blive forsmt kraftigt .
<P>
Socialfonden skal i meget hjere grad bruges som instrument til forbedring af den ulige behandling af kvinder p arbejdsmarkedet .
ldgammelt , men desvrre stadig ikke opfyldt , er kvindernes krav om lige ln for lige arbejde .
Det er ndvendigt at sttte kvinder inden for informationsteknologi og virksomhedsomrdet .
Udviklingen af nye beskftigelsesmuligheder er ligeledes utilstrkkelig i praksis .
Medlemsstaterne har ganske vist forpligtet sig formelt til at gennemfre lige muligheder , men den praktiske gennemfrelse er mangelfuld trods fordelagtige retsbestemmelser .
Her stiller man sig endnu en gang sprgsmlet : Hvad nytter de bedste bestemmelser , hvis en manglende opfyldelse af dem s godt som ingen konsekvenser fr ?
<SPEAKER ID=274 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , ogs tak fra min side til ordfreren for den glimrende betnkning .
Ligestillingspolitisk er vi desvrre alt for sent begyndt at fokusere p penge og ikke p ord .
Nr vi gr det , alts fokuserer p pengene , fr vi virkelige tal p uligestillingen .
Her er EU ' s strukturfonde EU ' s mest hndgribelige redskab til omfordeling af ressourcerne , dels mellem regionerne og dels mellem befolkningsgrupperne .
De m derfor ses som ngleinstrumenter til opnelse af et af Fllesskabets overordnede ml ; ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Som bde fru Avils Perea ' s betnkning og flere kvindeorganisationers analyse imidlertid viser , er knsperspektivet slet ikke tilstrkkeligt indarbejdet , som fru kommissren ogs gjorde opmrksom p .
En ting er , at det ikke er sket , en anden er s , at nr vi kommer til en af de store udfordringer EU - nemlig udvidelsen - fr vi endnu strre udfordringer p ligestillingsomrdet .
Vi fr nu en rkke medlemsstater , som har en anden tradition og historie , end vi har , og dermed et andet syn p begrebet ligestilling , end det vi har i de eksisterende medlemsstater .
<P>
De kommunistiske styrer ans kvindeundertrykkelse for noget , der hrte de kapitalistiske samfund til , og derfor blev der officielt indfrt lige ret mellem knnene .
Det betd , at kvinderne skulle arbejde og deltage i det politiske liv , til gengld blev der oprettet institutioner til brnene , barselsorloven blev indfrt , og aborten blev frigivet i en rkke lande .
Det virkede i den forstand , at andelen af kvinderne p arbejdsmarkedet blev hj i forhold til , hvad den var i de eksisterende EU-lande .
Bagsiden af medaljen var dog , at kvinderne i mange tilflde slet ikke oplevede arbejdet som andet end en pligt - ikke som en rettighed , og der var overhovedet ikke tale om lige ln og derfor selvflgelig heller ikke tale om ligestilling .
<P>
Nu kan man s se , at med overgangen til markedskonomien har arbejdslsheden ramt kvinderne hrdt , og det er noget , kvinderne ofte vil forbinde med indfrelsen af EU .
Derfor m EU gre en ekstra indsats for at overbevise kvinderne om , at EU er andet end r markedskonomi , og her kommer strukturfondene centralt ind , og navnlig kommer det centralt ind , at reprsentationerne i de forskellige lande forstr at " mainstreame " , at drage kvinderne ind i projekterne , for ellers kommer der ikke nogen projekter til fordel for kvinderne , netop fordi de p forhnd ikke er positive over for markedskonomien og EU , og fordi de har den historiske baggrund , som jeg allerede har beskrevet .
Her hber jeg , at fru kommissren vil flge op p det , hun allerede har sagt i retning af , at vi er opmrksomme p det her , og ogs griber ind , hvis det viser sig , at der ikke bliver ordentlig " mainstreamet " , og jeg er helt overbevist om , at alle vi , der er her tilstede i aften , gladeligt hjlper til .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil virkelig takke Avils Perea for dette initiativ om anvendelsen af strukturfondene .
Da jeg overvejede , hvad jeg ville sige i disse to p hinanden flgende forhandlinger , tnkte jeg , at man indimellem bliver lidt politisk trt , nr man helliger sig kvindesprgsml .
Mange er de mnd , som siger , at det gr fremad , men jeg er ikke enig med dem , jeg bliver bare trt indimellem .
<P>
I 400-tallet besluttede den dengang elitre mandlige menighed i Europa p et kirkemde , at kvinden havde en sjl .
I 1993 besluttede FN ' s konference i Wien , at kvinders rettigheder ogs er menneskerettigheder .
Der er med andre ord mere end 1.500 r mellem de to beslutninger .
<P>
Jeg mder ogs kvinder rundt om i medlemsstaterne , som er meget trtte .
De er trtte af at deltage i projekter , som ikke frer nogen vegne .
Jeg plejer at opmuntre dem til at finde ud af , hvordan det ser ud med netop strukturfondsmuligheder .
Avils Perea peger i sin betnkning p de vanskeligheder , der er forbundet med nationalstaternes svigtende vilje til at se ligestillingsaspekter i strukturfondene .
<P>
I det svenske parlament har mit parti i flere r krvet af den svenske regering , at vi skal have vurderinger med et srskilt knsperspektiv .
Vi har ikke vundet gehr med dette .
Jeg hber derfor virkelig , at Kommissionen og Parlamentet - og det svenske Venstrepartiet , hvad angr Sverige - kan samarbejde om at f ivrksat dette .
<P>
Hvordan skal man da ndre p en mandlig traditionel tankegang i f.eks. bestyrelseslokaler ?
I bestyrelser tales der ofte om kompetence , men det er aldrig rigtigt lykkedes at definere , hvad der menes med kompetence , og hvilken type kompetence der egentlig er brug for i et moderne samfund .
I disse sprgsml sttter jeg fuldt ud den svenske ligestillingsminister , som nu har lovet knskvotering i erhvervslivets bestyrelser via lovgivning , hvis vi ikke fr flere kvinder ind der , og dermed forhbentlig ogs en ny indstilling .
<P>
Jeg sagde i den tidligere forhandling , at vi har brug for en knsmssig strukturforandring .
Det str jeg ved .
Det er s sjldent , vi har ligestillingsforhandlinger her i plenarforsamlingen .
Jeg kan i den forbindelse ikke lade vre med at nvne konventet , et konvent , som nu vil have et kristent grundlag , men ingen ligestilling mellem knnene .
Det var derfor , jeg tnkte p 400-tallet .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren .
Jeg glder mig meget over denne betnkning og er glad for , at udvalget har taget initiativ til at gre den klar inden midtvejsundersgelsen , s der p dette stadium kan stilles ndringsforslag .
<P>
Som vi alle ved , spiller strukturfondene , nr de opererer effektivt , en afgrende rolle ved at hjlpe de regioner og mennesker , der har strst behov , ved at genoplive underprivilegerede samfund og hjlpe med at bekmpe social udelukkelse .
Det er indlysende , at kvinder og knsmssig ligestilling er afgrende elementer heri .
<P>
Min valgkreds i Wales rummer nogle af Europas fattigste samfund .
Wales nyder godt af finansiering under ml 1 , og har sandsynligvis haft en erfaring , der meget ligner den i andre omrder af Europa .
Der er blevet gjort et godt stykke arbejde .
Det Europiske Partnerskab for Ligestilling i Wales har udviklet systemer til at forsge at integrere ligestillingsaspektet og fuldt ud tage hensyn til kns- og ligestillingssprgsml ved udarbejdelsen af programmerne .
Men folk , der arbejder p stedet , melder stadig om frustrationer .
Der er mangel p forstelse hos dem , der forvalter programmerne , for den konomiske betydning af mulighederne og de positive virkninger for hele samfundet .
God praksis bliver undertiden undermineret af pres for at overholde frister for udgifter .
Der mangler teknisk bistand til folk , der forsger at gennemfre ligestillingsforanstaltninger .
For os i Wales er der i srdeleshed en foruroligende underudnyttelse af budgettet til knsspecifikke foranstaltninger .
Det m vi se nrmere p .
<P>
Alt dette viser betydningen af at overvge systemerne , hvilket vil stte os i stand til at sammenligne det , som faktisk sker p stedet i forskellige lande .
Vi har nu midtvejsundersgelsen , som er en mulighed for at behandle de sprgsml , der rejses i fru Avils Pereas betnkning , en mulighed for at f ligestillingsdagsordenen rykket frem .
Hvis det skal ske , er det ndvendigt , at der er uddannelses- og stttemekanismer p plads svel som effektiv overvgning og sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne .
Det er yderst vigtigt at involvere kvinderne og ligestillingsorganisationerne i evalueringen .
Meget afhnger af deres ildhu , hrde arbejde og rvgenhed , som medlemsstaterne vil gre vel i at forsge at leve op til .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , vi m p baggrund af fru Avils Pereas initiativbetnkning erkende , at den omfattende , ambitise og finansielt generse strukturfondspolitik har hjulpet kvinderne meget lidt til trods for , at ligestilling er et af de grundlggende principper i rammedirektivet fra 1991 , som finder anvendelse p alle fondene .
<P>
Vi har til trods for medlemsstaternes tilsagn om at integrere mlet om ligestilling af mnd og kvinder i fllesskabssttterammen konstateret , at dette ikke er sket .
Der er mangel p specialiserede tilsynsmekanismer , passende information , passende kvantitative og kvalitative indikatorer og passende forberedelse og uddannelse af de ansvarlige tjenestemnd , som det blev nvnt af kommissren .
Den foregende taler henviste til alle disse mangler og uudnyttede muligheder for at fremme ligestilling og skabe infrastrukturer med en direkte og positiv indvirkning p kvindernes tilvrelse .
<P>
Min pointe er , at der ikke er nogen offentlig debat om dette emne i medlemsstaterne , ingen debat om deres forpligtelser , om behovet for evaluering og om behovet for en ndring af de politiske tiltag .
Det er meget sigende , at denne forhandling finder sted samtidig med midtvejsrevisionen , og vi br viderefre den og udvide den til medlemsstaterne , vi m bidrage til at gre denne debat bredere og til at inddrage de nye medlemsstater , og vi m lade dem forst , at strukturfondene vil give dem et vigtigt redskab til at klare de udfordringer , de str over for .
Vi m ogs indg i et samarbejde med dem for at sikre , at den nye strukturpolitik omfatter passende tiltag , der kan lukke de nuvrende klfter , og for at sikre forstelse for og bevidsthed om , at det er vigtigt , at medlemsstaternes afgrelser reelt gennemfres .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke fru Avils Perea for hendes glimrende betnkning , og der er faktisk ikke ret meget at tilfje til det , som hun har skrevet , eller til det , der er blevet sagt her i aften .
Derfor vil jeg fokusere p det , som vi skal lre af fru Avils Pereas betnkning , af kommissrens ord og efter min mening ogs af fru Grners betnkning .
<P>
Jeg vil starte med at sige , at det efter min opfattelse er vigtigt at understrege , at de to initiativbetnkningers forml er at vre et redskab og et incitament til de nste skridt , som Kommissionen , Parlamentet og medlemsstaterne skal tage , netop fordi de drejer sig om de instrumenter , som vi skal have til rdighed i bde planlgningsfasen og i den fase , hvor vi vurderer vores politikkers konsekvenser for vores medborgeres - og ikke mindst kvindernes - konkrete dagligdag .
<P>
Ud fra dette synspunkt tror jeg , at vi ser nogle vigtige og positive eksempler .
De indikatorer , der er fastlagt i den europiske beskftigelsesstrategi , og den konsekvensvurdering , som Kommissionen har foretaget , kan vre et glimrende udgangspunkt for at gre det samme med vores andre politikker , f.eks. nr det glder evalueringen af programmerne i forbindelse med strukturfondene . Det gldede mig at hre kommissren sige her i aften , at disse aspekter netop vil blive taget i betragtning ved midtvejsrevisionen .
<P>
Derfor er det ndvendigt at udvikle de instrumenter , som bestr i statistikkerne , kvindernes deltagelse i beslutningstagningen og deres reprsentation i udvalgene samt indikatorerne for konsekvensvurderingen .
Hertil tror jeg , at der kommer et andet instrument , som vi er ved at udvikle som en retningslinje i Udvalget om Kvinders Rettigheder , nemlig knsaspektets medtagelse i budgetterne .
Jeg tror , at der bliver tale om en vigtig pakke , som vi kan arbejde p i fllesskab , s vi fr en vis indflydelse p gennemfrelsen af disse politikker i medlemsstaterne p alle niveauer , bde p nationalt , regionalt og lokalt niveau .
<P>
Jeg mener , at vi br informere bedre om de instrumenter , der er til rdighed , og lgge vgt p de positive ting , der er sket - selv om vi ikke er helt tilfredse , eftersom der stadig er meget , der skal gres - men vi skal ikke miste modet over , at vi ikke har nogen instrumenter til rdighed - instrumenterne er der , s lad os forsge at bruge dem !
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg deler ogs fru Avils Pereas konklusioner , hvad angr strukturpolitikken .
Milliarder af euro , ja , titusindvis af milliarder ligger uudnyttet i strukturfondene , og de nationale regeringer skulle have bidraget med halvdelen .
Om end der er givet tilsagn om , at 15 % af strukturfondsmidlerne vil vre forbeholdt projekter rettet mod kvinder og ligestilling mellem mnd og kvinder , m vi konstatere , at resultatet i sidste ende kun er 6 % .
Lad os imidlertid vre rlige og erkende , at det kun drejer sig om 6 % af det udbetalte belb og ikke 6 % af det budgetterede belb .
I virkeligheden er der sledes kun tale om en brkdel af det oprindelige belb .
Kommissionen anfrer altid , at den ikke ved , hvilke af de foreslede programmer der specielt tager sigte p kvinder , og vasker dermed sine hnder .
<P>
Set i lyset af det betragtelige overskud , m vi derfor bytte roller .
Indgiver medlemsstaterne ingen forslag til programmer , hvor 15 % af midlerne gr til programmer rettet mod kvinder , ser vi os desvrre ndsaget til at anmode Kommissionen om at afvise sdanne forslag .
Det m ligeledes vre tilfldet efter udvidelsen , idet behovet for strukturfondsmidler i de nye medlemsstater m ventes at vre s stort , at ligestillingsaspektet risikerer at f en stedmoderlig behandling .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , for os i Europa-Parlamentet er integrering af knsaspektet i alle EU ' s politikker noget , der blot skal gennemfres , og det har ikke brug for nogen nrmere begrundelse , men sdan er det ikke endnu i medlemsstaterne .
Selv med en forordning fra 1999 , der opstiller ligestilling som et af strukturfondsaktionernes helt centrale ml , er det - med undtagelse af Den Europiske Socialfond - et faktum , at dette begreb endnu ikke er blevet indarbejdet i hverken de 15 EU-landes eller de 10 udvidelseslandes administrationer .
<P>
Kommissionen rder imidlertid her over et srdeles vigtigt vben til at gennemfre positive aktioner til fordel for kvinderne .
Det er - som kommissren sagde det - afgrende , at knsaspektet integreres og evalueres ikke blot i udarbejdelsesfasen i det land , hvor der er fondsfinansierede projekter , og i Kommissionens evalueringsfase , men ogs i gennemfrelsesrapporten .
Det er meget vigtigt , at der inddrages flere kvinder p de hold , der udarbejder og evaluerer de projekter , der skal finansieres , ligesom i udarbejdelsen af de indikatorer , der kan mle konsekvenser og resultater p dette omrde .
<P>
Jeg sttter derfor fru Avils Pereas betnkning og hber , at ligestillingspolitikkens resultater kommer til syne i den provisoriske revision af strukturfondene i 2003 , og at programmeringen for 2004-2006 bliver forbedret , s vi kan n det ml , at strukturfondene kommer til at fungere som et effektivt vben til at sikre EU ' s kvinder strre ligestilling .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson (PSE).">
Hr. formand , at skabe et ligestillet samfund er ikke nogen let opgave .
Den strste hindring findes i os selv .
Det er vores holdninger og opfrsel , som gr , at vi fortsat har meget lang vej til et egentligt ligestillet samfund .
Det er naturligvis ikke blot vores holdninger , som gr , at ligestillingen mangler , ogs de strukturer , som samfundet er opbygget omkring , har en indvirkning .
<P>
Vi forhandler nu om en sdan struktur , nemlig Den Europiske Socialfond og strukturfondene .
Samhrighedspolitikken , Den Europiske Socialfond og strukturfondene er meget vigtige for at udvikle samarbejdet i EU .
Det er kun , hvis alle borgere fler sig involverede , at samarbejdet i Europa har mulighed for at f fuld fremgang .
P en rkke omrder er det naturligvis afgrende for ligestillingsarbejdet , om disse redskaber bidrager til en get ligestilling , eller om de cementerer de allerede eksisterende holdninger og strukturer .
<P>
Ligestilling har vret et prioriteret ml for strukturfondene siden 1994 .
Det er naturligvis bemrkelsesvrdigt , at der ikke er sket mere p snart 10 r .
Der er sket fremskridt , men de er utilstrkkelige .
Beskftigelsen er af central betydning for ligestillingsarbejdet .
Muligheden for at arbejde og forsrge sig selv afgr , om det er muligt at opn et ligestillet samfund .
Der er ogs en tt forbindelse til uddannelse .
Derfor skal arbejdet sigte mod , at kvinder i lige s hj grad som mnd fr del i de satsninger , som foregr inden for strukturfondene .
Ligestillingsperspektivet skal indlemmes i alt programmeringsarbejde .
<P>
Det er meget vigtigt , at der findes ligestillingsorganer p alle samfundsniveauer , og at disse organer bestr af lige dele kvinder og mnd .
Det er muligt at lgge et strkt pres p , hvordan disse fllesskabsmidler hndteres .
Hvis ligestillingsperspektivet ikke er tilstrkkeligt tydeligt , eller hvis de organer , som hndterer disse penge , ikke er ligestillede , s br ansgningerne afsls .
Kan denne holdning prge strukturfondene , s er jeg sikker p , at det ser anderledes ud , nste gang vi forhandler om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0036 / 2003 ) af Hernndez Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af undtagelserne fra indefrysningen af midler og konomiske ressourcer og tiende ndring af forordning ( EF ) nr . 881 / 2002 om indfrelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder , der har tilknytning til Osama bin Laden , al-Qaeda-organisationen og Taleban ( KOM ( 2003 ) 41 - C5-0048 / 2003 - 2003 / 0015 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
Hr. formand , den 27. maj 2002 vedtog Rdet forordning ( EF ) nr . 881 / 2002 med det forml at gennemfre en rkke af FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Det drejede sig konkret om to resolutioner , hvori der frst og fremmest fastsattes aktioner om indefrysning af midler og andre konomiske ressourcer , der glder for de personer og foretagender , der er medtaget p den liste , som FN ' s sanktionskomit har udarbejdet med srlig henblik herp .
Europa-Parlamentet udtalte sig om sprgsmlet den 11. april 2002 inden for rammerne af en uopsttelighedsprocedure , og det vedtog resolutionen med 14 ndringsforslag .
<P>
I december sidste r vedtog FN ' s Sikkerhedsrd endnu en resolution , nr . 1454 / 2002 , hvori der anerkendtes visse undtagelser fra forpligtelsen til at indefryse midler og konomiske ressourcer .
P denne baggrund har Europa-Kommissionen stillet det forslag , vi drfter i dag , og som nsten ordret gengiver FN ' s tekst .
<P>
Forslaget drejer sig sledes om at tillade frigivelse af midler i forbindelse med personer , der er opfrt p listen , med det forml at dkke basale menneskelige behov som f.eks. udgifter til betaling af fdevarer , lgebehandling , advokathonorarer , lejeudgifter osv . , hvilket er i overensstemmelse med det , som Europa-Parlamentet krvede i den omtalte beslutning af 11. april 2002 .
<P>
Ved den lejlighed foreslog Europa-Parlamentets plenarforsamling imidlertid ogs andre ndringsforslag , som Rdet ikke indarbejdede i forordning ( EF ) nr . 881 / 2002 , og som Kommissionen heller ikke har indarbejdet i sit aktuelle forslag .
<P>
I denne henseende stemte Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for en rkke ndringsforslag , der er medtaget i den betnkning , som plenarforsamlingen drfter i dag , og som jeg foreslr , vi sttter i sin helhed .
Det drejer sig om fem ndringsforslag , der udtrykkeligt nsker at indfre en procedure for fjernelse af navne p personer p den nuvrende liste over terrorister , som nsker , at Europa-Parlamentet bliver inddraget og informeret fuldt ud , samt understreger behovet for , at nvnte forordnings levetid br vre i overensstemmelse med de gyldighedsfrister , der glder for de FN-resolutioner , den gennemfrer .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , efter denne opsummering af et konkret sprgsml , som vi skal drfte i dag , vil jeg gerne benytte de sidste minutter af min taletid til at komme med en mere generel refleksion over rsagen til , at det har vret ndvendigt at vedtage denne slags internationale og europiske lovgivning , og det er simpelthen den fortsatte terrorisme .
<P>
Faktisk har den brutale og blodige terrorisme , isr i det sidste halvandet r , rystet hele verden .
Hvis vi fokuserer p bekmpelsen af terrorismen p EU-plan , vil jeg gerne fremhve et forhold , jeg synes er vsentligt .
Hvis vi alle reelt er enige i , at vi nsker at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , er det vitalt , at vi arbejder for , at de tre bestanddele bliver udviklet fuldt ud og i samme udstrkning inden for hele EU .
Det giver dog ingen mening at tale om et europisk omrde med disse karakteristika , hvis ikke hele EU i praksis er retfrdigt , sikkert eller frit .
Og den vigtigste rsag hertil er den fortsatte terrorisme inden for EU .
Den er ikke vores grnser uvedkommende , for den findes fortsat inden for disse .
<P>
I denne henseende er de kompetente europiske myndigheder i frd med at vedtage et helt arsenal af love til bekmpelse af terrorens svbe .
Selv om vi kan stte sprgsmlstegn ved disse handlinger og vurdere dem , vil jeg dog ogs fordmme de personer , der har vret meget mere bekymrede for beskyttelsen af terroristernes rettigheder og friheder end i at huske den skade , den lidelse og den fortvivlelse , de forvolder deres ofre , for ikke at tale om den uretfrdighed og afmagt , som sdanne handlinger betyder .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg hber derfor inderligt , at vi i fremtiden vil se konkrete holdninger til fordel for terrorofrenes og deres familiers rettigheder og friheder .
Jeg benytter mig derfor af Kommissionens tilstedevrelse i dag - jeg kan ikke se Rdet - til at fremfre en id , der allerede tales om i korridorerne , og som jeg hber , vi snart vil f en tilbagemelding om . Jeg tnker p en undersgelse af muligheden for p EU-plan at skabe en solidaritetsmekanisme , der yder erstatning til de europiske borger , der bliver ofre for terrorangreb inden for EU .
<SPEAKER ID=286 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , siden 1999 har EU brugt sanktioner imod Taleban-styret i Afghanistan .
Restriktionerne blev indfrt som led i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i overensstemmelse med FN ' s Sikkerhedsrds tilsvarende resolutioner .
<P>
Efter terrorangrebet p USA den 11. september 2001 og den efterflgende styrtelse af Taleban-styret blev disse foranstaltninger efterprvet i forret 2002 .
Kontrollen frte til en ophvelse af bestemte restriktioner over for Afghanistan , f.eks. flyveforbuddet .
Foranstaltninger mod enkelte medlemmer af det tidligere Taleban-styre blev imidlertid opretholdt .
Samtidig blev der i utroligt mange lande indfrt nye foranstaltninger over for en lang rkke personer , grupper og organisationer , som str i forbindelse med Osama bin Laden og hans al-Qaeda-netvrk .
<P>
Disse foranstaltninger blev truffet af EU og de andre medlemsstater i det internationale samfund i overensstemmelse med FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1390 / 2002 .
Listen over personer , grupper og organisationer , hvis penge og konomiske ressourcer der skal indefryses , besluttes af et udvalg under FN ' s Sikkerhedsrd p grundlag af kapitel 7 i FN ' s charter om foranstaltninger ved trusler mod freden og sikkerheden p internationalt niveau .
Disse foranstaltninger er bindende for alle medlemmer af FN .
<P>
Det Europiske Rd omsatte denne liste til fllesskabsret med forordning ( EF ) 881 / 2002 og bemyndigede Kommissionen til at offentliggre ndringer til denne liste .
I april afgav Europa-Parlamentet - hr. ordfrer , De nvnte det - en holdning til denne forordning .
Rdet og Kommissionen hilser Parlamentets medvirken i dette anliggende meget velkommen , ikke kun hvad angr bekmpelse af terrorisme og finansieringen heraf , men ogs for at styrke medlemsstaternes ry som loyale medlemmer af FN .
<P>
I april sidste r gjorde Europa-Parlamentet i sin holdning berettiget opmrksom p , at der under ingen omstndigheder m afviges fra bestemte rettigheder som retten til at leve .
Rdet prvede dette og andre krav i Parlamentets holdning under hensyntagen til medlemsstaternes pligter som led i FN ' s charter .
P baggrund af denne prvning kom Rdet frem til den konklusion , at det i henhold til FN ' s Sikkerhedsrds tilsvarende resolution ikke er tilladt , at medlemsstater i EU udsteder ensidige undtagelsesregler i forbindelse med de fastsatte indefrysningsforanstaltninger .
<P>
Derfor var det ndvendigt at nvne dette punkt i Sikkerhedsrdet .
Der fandt hringer sted med medlemmerne af FN ' s Sikkerhedsrd om de undtagelsesbestemmelser , som hovedsageligt er baseret p humanitre overvejelser .
I hringerne blev der fra nogle medlemmers side udtrykt frygt for , at undtagelsesregler kunne gre den principielle regel faktisk uvirksom .
Det er p den baggrund , at forslaget om mulige undtagelsesregler br prves .
Forslaget er i overensstemmelse med FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1452 / 2002 , i henhold til hvilken undtagelsesregler p EU-medlemsstaternes begring er tilladt .
<P>
Kommissionen hilser den betnkning , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har udarbejdet , velkommen og vil gerne takke ordfreren mange gange for hans intensive arbejde .
Betnkningen viser , at de foreslede undtagelsesregler er tilstrkkelige til , at der tages hjde for bekymringen over de eventuelle virkninger af foranstaltninger p retten til at leve for de fysiske personer , som er berrt af sanktioner .
<P>
Kommissionen bifalder forslaget i betnkningen om prcist at fastlgge , hvilke procedurer personerne , grupperne og organisationerne p listen skal flge , hvis de nsker at indgive en begring om annullering fra listen af de personer , hvis penge og konomiske ressourcer er indefrosset .
<P>
Resolution 1452 og det forslag , som Europa-Parlamentet har taget stilling til , er et vigtigt middel til fremme af respekten for de grundlggende rettigheder .
Kommissionen er bevidst om , at der skal findes det rigtige forhold mellem de grundlggende rettigheder , som er garanteret i demokratiske samfund , p den ene side og ndvendigheden af at bekmpe terrorisme p den anden side - en ndvendighed , som fortsat str helt verst p den politiske dagsorden i det internationale samfund .
<P>
Da terrorisme set fra verdenssamfundet udgr en trussel mod freden og sikkerheden p internationalt niveau , skal FN ' s Sikkerhedsrds befjelser til at reagere p sdanne trusler ubetinget bevares .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , terrorismen udgr en alvorlig trussel imod sikkerhed og stabilitet , frihed og demokrati .
De tragiske begivenheder den 11. september 2001 og terrorangrebet den 12. oktober 2002 p Bali er nylige , chokerende og voldsomme eksempler .
Der er ingen som helst tvivl om , at denne svbe skal bekmpes med det ml at beskytte vores borgere i forhold til enhver trussel mod deres sikkerhed .
<P>
Man m anerkende den hurtige og effektive indsats , som EU har ydet for effektivt at imdeg denne svbe ved at vedtage den europiske aktionsplan til bekmpelse af terrorisme den 21. september 2001 , med efterflgende ajourfringer i Gent , Laeken og senest i Sevilla .
Jeg konstaterer ligeledes med tilfredshed de betydelige fremskridt , der er sket bde med hensyn til udveksling af oplysninger og den politimssige og retslige samordning i bekmpelsen af terrorisme og med hensyn til lovgivningsarbejdet .
Uanset hvilke svar , vi mtte finde for at bekmpe denne type trusler , er det vigtigt , at vi altid er os bevidst , at ingen af de foranstaltninger , der trffes , hverken m eller br rejse tvivl om , at de grundlggende menneskerettigheder , som altid har vret grundlaget for opbygningen af EU , til fulde overholdes , garanteres og fremmes .
<P>
Som vi allerede har sagt det her i dag i forbindelse med sprgsmlet om overfrsel af personoplysninger fra luftfartsselskaber , der flyver til og fra USA , skal kriminalitet bekmpes under respekt for retsstatens principper og uden at drage borgernes rettigheder i tvivl .
Vores indsats for sikkerhed hverken kan eller br stte friheden over styr .
<P>
Vi m derfor sikre en balance uden at bringe de grundlggende vrdier , som vores samfund anerkender , i fare .
Vi m ikke tillade , at retsstatens principper og de borgerlige rettigheder bliver denne kamps ofre .
Det forslag , som vi i dag diskuterer , viser klart , at hvis der p den ene side er blevet vedtaget en rkke repressive foranstaltninger som led i bekmpelsen af terrorisme , der omfatter indefrysning af midler og konomiske ressourcer , br vi ogs srge for undtagelser fra denne indefrysning af midler og konomiske ressourcer , som vil kunne bevilges af humanitre grunde - f.eks. betaling af renter og afdrag , fdevarer , sundhedsudgifter m.v. med henblik p at undg mulige krnkelser af de grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg takker derfor Jorge Salvador Hernndez Mollar for hans betnkning .
Det er et betimeligt initiativ , der gr det forhold tydeligt , som ikke alle synes at ville forst , nemlig at en kamp , der glemmer disse prioriteringer , ender som en uberettiget indrmmelse til barbariet og et civilisatorisk tilbageskridt , som vi ikke finder acceptabelt .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen (PSE).">
Hr. formand , jeg vil frst takke udvalgets formand , som ogs er ordfrer i denne sag , for hans arbejde .
I den terrorlovgivning , som vi har mttet rette os efter siden den 11. september , glder det om at finde en balance , hvor vi p den ene side reagerer p terrorangreb , men p den anden side ogs forsvarer og vrner om retssikkerheden i processen .
Den enkeltes retssikkerhed skal sikres i forbindelse med terroristbekmpelse .
Da tre svenske borgere blev sortlistet efter den 11. september , blev det meget tydeligt , hvilke vanskeligheder der opstr , nr personer for det frste pludselig er at finde p en sort liste , og for det andet ikke ved , hvordan de skal forholde sig for at appellere en beslutning , og for det tredje ikke ved , hvordan de skal klare dagen og vejen , da de ikke har adgang til det , som er ndvendigt for at opretholde en dagligdag .
<P>
Derfor er jeg glad for , at Europa-Parlamentet nu kan bidrage til en mere retssikker procedure , en humanitr undtagelse fra sortlistning af fonde og konomiske ressourcer , som ordfreren har redegjort for .
Dette er noget som medlemslandene , bl.a. Sverige , og Europa-Parlamentet har arbejdet p i lang tid .
<P>
Det er en administrativ opgave at skrive personer p terroristlisterne for at forhindre terrorangreb .
Det handler om at gennemfre international lov under FN-chartret .
For den enkelte er det som altid ved myndighedsudvelse vigtigt med retssikkerhed bde nationalt og internationalt .
Der sker nu ogs s sagte forbedringer i FN-resolutionerne .
Et eksempel er , at FN ' s sanktionsudvalg fra i r skal begrunde sine beslutninger , og det er absolut ufravigeligt .
<P>
Europa-Parlamentet skal ogs fremover i hvert enkelt tilflde krve , at de grundlggende menneskerettigheder i vores internationale samfund respekteres , selv i vanskelige situationer som efter den 11. september .
Der er fortsat retsusikkerhed , og her kan udvalgets nye ndringsforslag spille en stor rolle .
Vi foreslr , at Unionen skal indfre bestemmelser om procedurer for at blive slettet fra de sorte lister .
Det foreslr vi , fordi proceduren skal blive endnu mere retssikker .
<P>
De ndringsforslag , som udvalget stiller , og som vi skal tage stilling til i morgen , er gode , eftersom de krver en procedure for , hvordan sletningen skal foreg .
Disse ndringsforslag skal derefter overvejes nje af det internationale samfund , af Kommissionen og af Rdet .
<SPEAKER ID=289 NAME="Krarup (GUE/NGL).">
Der er ingen tvivl om , at det forslag , betnkningen indeholder , reprsenterer en slags fremskridt , men hvis man tager udgangspunkt i den nugldende ordning , m man konstatere , at reglerne omkring den skaldte indefrysningsregulering med opfrelsen p terrorlisterne er uden nogen for form retssikkerhed .
<P>
Det er sdan , at der er tale om en lovgivning , der p forhnd definerer bestemte personer og organisationer som terrorister , og det , som ligger i betnkningen , er en slags humanisering af disse regler .
<P>
Situationen - groft fortalt - er den , at EU ' s regler er blevet til p grundlag af FN ' s resolutioner , men FN ' s sanktionskomit handler stort set efter diktat fra USA , og der har man det princip , at man hellere vil risikere , at 10 uskyldige rammes , end at en skyldig gr fri ; det er faktisk det princip , man har overtaget .
Det , der sker nu , er , at man p visse punkter forbedrer retsstillingen , men grundlggende mangler der en elementr retssikkerhed deri , at de terrormistnkte ogs har krav p forsvar , ogs har krav p at blive gjort bekendt med grundlaget for anklagen , og det er det , som GUE / NGL-Gruppens ndringsforslag frst og fremmest sigter p at reparere , at udbedre .
Der er tale om , at vi bevger os fra et absolut 0-punkt hen i retning af noget , der kunne minde om retssikkerhed , og vores forslag tager sigte p at udbygge denne retssikkerhed med krav om kontradiktion , med krav om adgang til et elementrt forsvar , og frst og fremmest en modstand mod , at man fr dikteret bestemte , udpegede grupper som terrorister , uden mulighed for en " due process of law " .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0055 / 2003 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig - rsberetning 2001 ( 2002 / 2211 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=293 NAME="Bsch (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , jeg hber , at De fler Dem lige s godt tilpas som jeg i denne intime kreds p denne tid , og De ved ogs , hvorfor vi er her s sent .
Kommissionen har set sig ude af stand til at flge europisk lovgivning og aflevere rapporten om OLAF ' s virke rettidigt .
Europa-Parlamentet har ventet p denne rapport .
Vi har ment , at det ikke kan vre rigtigt , at Kommissionen som vogter af traktaterne bryder traktaterne - det vedrrer forordning 1073 / 99 .
Derfor er vi samlet i aften .
Jeg hber ikke , at sdan noget sker mere , og jeg venter denne rapport om meget kort tid .
Vi vil ogs behandle dette sprgsml under dechargeproceduren , fru kommissr , vi kan ikke bare overvre , hvordan en vogter af traktaterne bryder traktaterne bevidst .
<P>
Nu til et par positive punkter .
For det frste er jeg meget glad for - det vil vi forhbentlig beslutte i et ndringsforslag i morgen - at OLAF-Overvgningsudvalget langt om lnge er blevet udnvnt igen .
Vi var forfrdede , da et medlemsland af meget simple grunde forsgte at forhindre genudnvnelsen af medlemmerne .
Jeg gratulerer det grske formandskab med denne succes , og jeg takker Dem udtrykkeligt , fru kommissr , for sttten p dette omrde .
<P>
For det andet er jeg meget glad for , at Kommissionen endelig har i sinde at ivrkstte foranstaltninger over for en tidligere kommissr .
Den flger dermed Europa-Parlamentets udtrykkelige nske , ogs i henhold til artikel 213 i den europiske traktat .
Det er - uafhngigt af den konomiske strrelse af det formodede misforhold - vigtigt for en ndring af kulturen i forvaltningen i Europa , at det fortsat gr fremad her .
<P>
Nu , hvor jeg er ved kulturen i forvaltningen , er jeg naturligt ved sprgsmlet om Eurostat , fru kommissr .
Jeg ans det egentlig ikke lngere for muligt , at man mere end tre r efter en kommissions tilbagetrden kan overvre , hvordan en s vigtig institution som Eurostat - der trods alt skal vogte over ubehagelige meddelelser , som man har sendt til finansministrene i Unionen - pvirkes .
Jeg siger allerede til Dem i dag , at det ikke er Europa-Parlamentet , som afslrer disse misforhold , men det er Kommissionen , der senest siden 1999 har vidst , at det ikke er get rigtigt for sig hos Eurostat , og De har set p i mange r .
Den eneste foranstaltning , som De har truffet , var , at den kvindelige tjenestemand , som optrvlede denne sag endnu en gang , efter at OLAF svigtede i 1999 , blev sendt til Danmark med fuld ln for at g lange ture .
<P>
Det minder igen om en hollandsk tjenestemand , som vi havde her engang , hvor der skete prcis det samme .
Ingen konsekvenser , intet spor af zero tolerance policy , som vi var blevet lovet i begyndelsen af denne periode .
Jeg kan kun opfordre Kommissionen til at ndre denne attitude s hurtigt som muligt !
De str ikke med ansvaret et eller andet lille sted i Bruxelles , men De har ansvaret over for 370 millioner europere , og reprsentanten for disse 370 millioner er netop Parlamentet , som De fortsat agter at skjule mere for end afslre .
<P>
Jeg vil gerne give et eksempel p , hvordan det ikke gr .
Jeg har fet en opringning i dag , og , hr. formand , giv mig lige et par sekunder til . Jeg m nvne det , fordi det handler om et grundlggende sprgsml .
De ved , at der under post A-3035 i EU ' s budgetplan er midler til bevarelse af mindesteder i nationalsocialistiske koncentrationslejre .
Vi taler her om et fundament i Europas enhed .
Der kan ogs ydes sttte til organisationer , som i frste omgang har til hensigt at bevare mindet om ofrene i nationalsocialistiske koncentrationslejre eller at undersge fnomenet nationalsocialisme fra en historisk synsvinkel .
Ansgninger skal relatere til et projekt , som begynder mellem den 1. juli 2003 og den 1. december 2003 og er afsluttet inden den 30. juni 2004 .
Fru kommissr , mindedagene for ofrene i disse nazilejre finder sted p rsdagen for deres befrielse .
Det er bevist , at befrielsen af dem fandt sted i 1945 og ikke mellem den 1. juli og den 31. december , de fandt sted i forret - i april og i maj - og s afholdes disse mindehjtideligheder !
Har Deres tjenestemnd og Deres tjenestegrene ikke gennemfrt det hidtil , fru kommissr ?
<P>
Det er netop ikke p denne mde , at en reform af den europiske forvaltning finder sted .
Jeg opfordrer Dem hermed til at standse dette vrvl straks og langt om lnge at udstede bestemmelser , som i sidste ende ogs lever op til dette programs rkkevidde og vrdighed !
<SPEAKER ID=294 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg tager endnu en gang fat i Deres sidste bemrkning og tror , at vi kan tale om det i direkte tilslutning til denne forhandling .
Det er naturligvis altid meget vanskeligt at fastlgge bestemmelserne for A30-poster p et grundlag , som alle s ogs kan godkende bagefter .
Men jeg er parat til at optage og prve det endnu en gang .
<P>
Bekmpelsen af svig i fllesskabsbudgettet str for Kommissionen helt verst p dagsordenen p alle politiske omrder .
Alle tjenestegrene er forpligtede til det .
Med oprettelsen af OLAF , Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , er der taget et kmpeskridt p fllesskabsniveau til beskyttelse af Fllesskabets finansielle midler .
<P>
Prodi-Kommissionen besluttede i juli 2000 efter mit forslag en flles strategi til beskyttelse af Fllesskabets finansielle midler og en handlingsplan for 2001-2003 .
75 % af de planlagte foranstaltninger er allerede gennemfrt . Det er efter min mening et godt resultat .
<P>
Bsch-betnkningen refererer primrt til Kommissionens rapport om bekmpelse af svig i 2001 .
Men den inkluderer ogs andre dokumenter , foranstaltninger og undersgelser fra OLAF . Hr .
Bsch , De er jo kendt for Deres kritiske holdning , men ogs for Deres grundighed og for , at De ofrer meget tid og arbejde p Deres betnkninger , samt for , nr De sttter foranstaltninger , s ogs at sttte disse foranstaltninger fuldt ud .
I den forstand vil jeg gerne takke ordfreren , naturligvis srligt for sttten til Kommissionens sag om tobakssmugleri og for den kompromislse sttte til forslaget om oprettelse af en europisk anklagemyndighed .
<P>
Kommissionens rapport understreger ndvendigheden af et tt samarbejde med medlemsstaterne , den giver et overblik over de foranstaltninger , som blev truffet af medlemsstaterne i 2001 for at forbedre beskyttelsen af de finansielle interesser .
Det vedrrer kontrollen med Fllesskabets midler .
Strukturfondsmidlerne og landbrugsudgifterne administreres af medlemsstaterne .
Det vedrrer ogs meddelelser om uregelmssigheder , som afslres , og det vedrrer inddrivelsen af stttemidler , nr de ikke er blevet anvendt korrekt , eller hvis der sgar er tale om svig .
<P>
Det er ogs medlemsstaternes pligt at inddrive landbrugssubsidier eller strukturfondsmidler fra modtagerne ved uregelmssigheder . Hr .
Bschs betnkning understreger med rette betydningen af kravet om tilbagebetaling af fllesskabsmidler .
For at gre proceduren mere effektiv har Kommissionen p ny afklaret kompetenceomrderne hos sine tjenestegrene .
I Kommissionens meddelelse fra december 2002 om inddrivelse af fllesskabssttte afklares opgavefordelingen og forlbet nrmere , der foresls forebyggende foranstaltninger og de anvisningsberettigedes kompetenceomrde styrkes .
<P>
Med henblik p behandling af gamle sager inden for Landbrugsfonden blev der oprettet en taskforce , som har pbegyndt sit arbejde .
I den forbindelse skal jeg naturligvis henvise til , at mange sager stadig verserer for domstolen , for ofte vgrer de endelige modtager sig - eller netop medlemsstaterne - over for krav om tilbagebetaling ved at anlgge sag .
<P>
For at forbedre samarbejdet med medlemsstaterne er OLAF fortsat med sin opbygning .
Imidlertid rder OLAF over kapaciteter inden for den skaldte intelligence , som har til forml at fastlgge prioriteringer og strategier ved bekmpelse af svig , samt over et referat , som bestr af dommere og statsadvokater .
<P>
Artikel 15-rapporten i OLAF-forordningen , som De nvnte - evalueringsrapporten - afsluttes snart .
Den vil komme p Kommissionens dagsorden inden for de nste fire uger og forelgges derefter for Overvgningsudvalget .
Jeg er naturligvis glad for , at der endelig kunne findes en lsning .
Alle fem medlemmer af Overvgningsudvalget har meddelt , at de er parat til en ny embedsperiode .
Netop det og ogs kontinuiteten med henblik p konsolideringen af OLAF ' s arbejde er efter min mening meget fint .
<P>
Nu til statistikkerne over de uregelmssigheder ved EU ' s egne midler og landbrugs- og strukturfondsmidlerne , som medlemsstaterne har meldt .
Den generelle tendens viser en reduktion i de pgldende belb i 2001 sammenlignet med ret fr .
Dog kan der alene ud fra tallet fra et r endnu ikke drages nogen vidtgende konklusioner om tendenser , isr da der endnu ikke kunne foretages en skelnen i rapporten mellem svig p den ene side og uregelmssigheder som mere generelt aspekt p den anden side , fordi medlemsstaterne i denne henseende endnu ikke indberetter p samme mde .
<P>
.

<P>
Kommissionen arbejder inden for rammerne af Det Rdgivende Koordineringsudvalg for Bekmpelse af Svig - forkortet Cocolaf - sammen med medlemsstaterne p en standardiseret rapportering .
Et arbejdsdokument om dette sprgsml blev fremlagt i Budgetkontroludvalget i december sidste r . Vi hber at gre betydelige fremskridt p dette omrde i r .
<P>
Ordfreren lgger srlig vgt p samarbejdet med kandidatlandene i forbindelse med bekmpelse af svig . Med henblik p udvidelsen har Kommissionen brugt betydelige krfter p , at hvert land rder over en forvaltningsstruktur , som er entydig ansvarlig for beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser og for bekmpelsen af svig til ulempe for Fllesskabets budget og tilmed er i stand til at samarbejde direkte med OLAF , og jeg mener , at det er i overensstemmelse med ordfrerens forslag om oprettelse af afdelinger i kandidatlandene .
<P>



I Polen er disse strukturer blevet udbygget i 2001 og 2002 med sttte fra en OLAF-medarbejder , der arbejder p stedet , og Kommissionen har stillet 15 millioner euro fra Phare-programmet til rdighed i Polen for at udvikle disse strukturer og ge effektiviteten .
<P>
Men ved bekmpelsen af svig til beskyttelse af EU ' s finansielle midler handler det ikke kun om samarbejde mellem medlemsstaterne og samarbejdet med Kommissionen , det handler heller ikke kun om kandidatlandene , men netop ogs om tredjelande , f.eks. om samarbejdet med Schweiz .
Her foregr forhandlingerne om aftalen om bekmpelse af svig fortsat .
De ved , at det hang sammen med forhandlingerne om aftalen om rentebeskatning , og Schweiz har for nylig endnu en gang gjort opmrksom p , at landet fortsat str fast ved standpunktet om , at alle aftaler i forbindelse med de 10 lbende bilaterale forhandlinger kun skal afsluttes samtidig .
Vi vil fortsat forsge at komme frem til et andet resultat her , men Schweiz ' holdning er der nu engang , og det er meget vanskeligt at komme videre her , isr da punktet om Schengen-aftalen netop er en meget vigtig forhandlingsgenstand .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne et sidste vigtigt punkt . Hvad angr den strafferetlige beskyttelse af EU ' s finansielle midler befinder vi os nu i en afgrende fase - det er arbejdet i konventet .
Det er et afgrende jeblik . Der kan opns betydelige fremskridt med henblik p oprettelse af en europisk anklagemyndighed , en plan , som har bde Europa-Parlamentets og Kommissionens sttte .
Jeg vil eftertrykkeligt appellere til konventet om at sttte dette vigtige koncept aktivt . Man befinder sig nu i den afgrende fase .
<P>
Kommissionen vil i vrigt vedtage opflgningsrapporten om Kommissionens grnbog i nste uge eller senest i den derp flgende uge .
Rapporten vurderer resultaterne af de offentlige hringer og viser endnu en gang , hvor vigtigt oprettelsen af et embede for en europisk anklagemyndighed generelt er for konceptet om bekmpelse af svig .
Jeg hber ogs , at den betnkning , som skal vedtages her i plenarforsamlingen af fru Theato , vil f tilsvarende vgt under hringerne i konventet .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne lyknske hr . Bsch med hans fyldestgrende betnkning , hvori han kommer med en grundig gennemgang af de hndelser , der har vret i 2001 .
Beskyttelsen af de finansielle interesser og bekmpelsen af svig er essentielle for at sikre borgernes rettigheder i EU .
<P>
I Gruppen for Det Europiske Folkeparti glder vi os over , at der har vret et fald p nsten 40 % i det samlede rlige omfang af bedrageri og uregelmssigheder mellem 2000 og 2001 .
Det er get fra 2,028 milliarder euro i 2000 til 1,275 milliarder euro i 2001 .
Faldet i bedrageriet har vret generelt inden for alle omrder , med undtagelse af strukturfondene , hvor der er registreret en stigning .
<P>
Vi beklager dog den lave inddrivelsessats , som er faldet betragteligt .
Budgetkontroludvalget har gentagne gange givet udtryk for sin utilfredshed med , at inddrivelsessystemet fungerer drligt , og at der er behov for en bedre forvaltning .
Fra vores gruppe nsker vi ligeledes , at Kommissionen lever op til sin forpligtelse til en " 0-tolerance-politik " , hvad angr de interne tilflde af svig , og at den holder Parlamentet behrigt underrettet om fremskridtene inden for de forskellige lbende processer samt om de nyligt indledte undersgelser .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti synes , at det er vigtigt , at der i tiltrdelsestraktaterne tages hjde for kandidatlandenes kontrolkapacitet , og den venter utlmodigt p et svar fra Revisionsretten om de enkelte landes finanskontrolsystemer .
Men vi skal huske , at det ikke er nok at kende disse landes kontrolkapacitet , da vores grnser til Rusland efter udvidelsen betyder en reel risiko for en stigning i bedragerierne , hvilket uvgerligt vil f flger for Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Vi kan ikke tale om bekmpelse af svig uden at omtale den kommende reform af EF-traktaten , der for jeblikket diskuteres i konventet , og som afspejles i de ndringsforslag , min gruppe har stillet .
<P>
Efter offentliggrelsen af Kommissionens grnbog om beskyttelse af de finansielle interesser og konventets forslag til en ndring af traktatens artikel 280 foresls det at oprette et nyt organ , der skal overvge Fllesskabets konomiske interesser , det vil sige den europiske anklager .
Bde hvad angr de eksterne tilflde af svig - som medlemsstaterne begr - og de interne - som institutionerne begr - venter Parlamentet , nrmere bestemt Budgetkontroludvalget , utlmodigt p svar fra de enkelte medlemsstater om , hvorvidt de kan acceptere den europiske anklager , da vi forsger at finde en passende model til at hndtere dette nye organ p , isr hvad angr dets kompetencer og dets forhold som koordinerende og rdgivende organ til f.eks. Eurojust .
<P>
Vi nsker dog , at de mulige henvisninger i denne betnkning til betnkningen om den europiske anklager - som fru Theato er ansvarlig for - bliver meget klare , og i denne forbindelse vil min gruppe sandsynligvis i morgen fr afstemningen stille et ndringsforslag med henblik p at undg forvirring mellem fru Theatos betnkning og hr . Bschs .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer ( som jeg med det samme skynder mig at takke for den betnkning , som han har fremlagt ) , jeg vil gerne begynde med at erindre om , at jeg for to r siden i forbindelse med OLAF ' s beretning fra 1999 havde anledning til her i Parlamentet at ppege Kommissionens tavshed og ligegyldighed over for den forbrydelse , der blev beget i form af forfalskning af titusindvis ton smr i anden halvdel af 1990 ' erne , og som berrer utallige vigtige europiske virksomheder .
Dengang som nu er logikken , at OLAF ' s undersgelser og resultater altid er fortrolige og i sidste instans er rettet til det enkelte lands justitsmyndigheder , idet de forbliver fortrolige , selv nr disse myndigheder ingenting foretager sig med dem og heller ikke anmoder om fortrolighed .
S stor er fortroligheden , at hverken Kommissionen eller Parlamentet eller Rdet fr kendskab til uregelmssighederne og disses gerningsmnd og flgelig derfor heller ikke til politiske og administrative foranstaltninger , der uophrligt pkrves for at imdeg de kriminelle .
Fortroligheden brydes normalt kun i aviserne , og dr sker det ofte i form af en anklage uden sigtelse eller ret til forsvar for den , der ikke antages for uskyldig .
<P>
Vi ser sledes , at OLAF ' s undersgelser af kontrakterne mellem Kommissionen og virksomheden Eurogram , der gik for sig allerede i 1999 , fuldstndig ignoreres af Luxembourgs justitsmyndigheder , ligesom de ignoreres af Kommissionen , hvis generalsekretr har besluttet at lukke sagen ned i en skuffe uden engang at informere den ansvarlige kommissr om denne sags eksistens , sledes at snesevis af kontrakter siden er blevet underskrevet mellem denne virksomhed og Kommissionen .
Det indebrer i praksis , at en undersgelse fra OLAF ' s side kan betyde en forbandelse for den , der - som der er sket i konkrete og kendte tilflde - er fuldstndig uskyldig og kan se sit navn slbt gennem pressens mudder , ligesom det kan vre en velsignelse for de kriminelle , der er garanteret en nsten intern fortrolighed og ikke at blive straffet .
Det er en totalt perverteret retfrdighed .
<P>
Jeg vil gerne sige meget tydeligt , at Parlamentet ikke kan acceptere denne situation , og at vi straks m tage skridt til at f den ndret .
En ndring m frst og fremmest stte ind over for fortroligheden .
Der br kun vre fortrolighed , nr det er afgrende for beskyttelsen af den sigtedes navn og gode rygte eller af hensyn til efterforskningen .
Medmindre en af disse grunde pkaldes p et objektivt og tidsbegrnset grundlag af de involverede parter , enten de sigtede eller justitsmyndighederne , br OLAF uden ophr meddele sigtelsen og lade alle behrige oplysninger tilg rette vedkommende , herunder ogs Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg .
<P>
Fortrolighed br vre undtagelsen , ikke reglen .
Ligeledes mener jeg , at tiden ogs er kommet til , at vi sprger os selv , hvad denne situation skal fre til , og hvad Luxembourgs myndigheder agter at foretage sig med de mange klager , der er blevet indsendt af OLAF .
Myndighederne har brug for information , hvis de skal kunne gribe ind , ikke kun rygter eller vage , delvise eller sgar modstridende oplysninger , og offentligheden m informeres p anden mde , ikke kun gennem lkager til pressen .
Det er alt , hvad vi forlanger .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Bsch med hans gode betnkning .
Den er et tegn p hans grundighed og ihrdighed , som i det hele taget har fremhvet Budgetkontroludvalget igen og igen tidligere , og som ogs har frt til , at OLAF overhovedet kunne oprettes .
<P>
Parlamentet har her vist sig at vre vrdigt som vogter forstet som borgernes kontrol og har ogs taget initiativ til en forvaltningsreform her , som den kan vre stolt af .
OLAF kan helt sikkert - jeg tager kritikken til mig , ogs den fra hr . Casaca - godt srge for strre gennemsigtighed af og til .
Det ville helt sikkert vre ndvendigt af og til at informere borgerne tidligere og mere bnet om OLAF , for OLAF skal ogs reklamere mere for sig selv .
Alligevel synes jeg , at vi som parlamentsmedlemmer ogs skal understrege , at OLAF er en succeshistorie .
<P>
Hvad ville Eurostat have vret uden OLAF ?
Hvad ville Eurostat have vret uden de modige tunger , som kunne g til OLAF og udtale sig ?
I dag flges sagen yderligere .
Nr man henviser til processen i 1999 , skal man ogs sige , at det var UCLAF , OLAF ' s forgnger , der dengang forsgte at sl sagen ned , og at OLAF - og det viser igen , at skridtet fra UCLAF til OLAF var rigtigt - havde muligheden og ogs greb chancen for at stte dette emne p dagsordenen igen og for at finde en lsning p problemet Eurostat .
<P>
Imidlertid - og jeg mener , at vi alle sammen mdes igen p det punkt - er det klart , at der er store problemer ved en fortsat opflgning .
Det er klart , at det uden det andet skridt , som langt om lnge skal komme nu , nemlig skridtet til at oprette en europisk anklagemyndighed , igen og igen afhnger af medlemsstaterne , hvilke konsekvenser der skal drages .
Derfor vil jeg endnu en gang appellere meget tydeligt til konventet her om , at det skal have mod til at tage skridtet i dette tilflde .
Jeg frygter , at medlemsstaterne ikke har modet .
Uden konventet vil vi ikke f succes her , og vi har brug for den europiske anklagemyndighed for at gre forvaltningsreformen , som vi har taget initiativ til med OLAF , til en virkelig succes .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg betragter det som min pligt at fremstte nogle bemrkninger til hr . Bschs betnkning om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og bekmpelse af svig .
Det er en betnkning , som har sin egen sammenhng , som har nogle kvaliteter , og som vi har foretaget en retfrdig vurdering af under forhandlingen her i aften .
<P>
Betnkningen indeholder dog et kapitel - nemlig kapitlet om " styrkelse af den strafferetlige dimension " fra punkt 58 til punkt 65 - der , sdan som det allerede er blevet sagt , ogs berrer oprettelsen af den europiske anklagemyndighed , som Retsudvalget - som jeg har den re at vre formand for - afgav negativ udtalelse om , hvorefter det indgik et kompromis p nogle punkter med hensyn til fru Theatos betnkning , som vi skal se nrmere p .
Det er utvivlsomt det grundlag , som vi skal g ud fra , men jeg vil gerne gentage , at vi skal finde en balance .
<P>
Denne foregriben af begivenhedernes gang , der p en vis mde ogs griber ind i det forslag , som skal drftes p minimdet i Bruxelles sidst i marts , rationaliserer efter min mening heller ikke lovgivningssystemet .
Den forenkling af lovgivningen , som vi taler om , er en foregriben af begivenhedernes gang , hvor vi praktisk taget stter vognen foran hesten , og hvor vi er tvunget til at stille ndringsforslag .
Forslaget om at indfre en europisk anklagemyndighed , der har befjelse til at flge op p domme og forbrydelser , som krnker Fllesskabets finansielle interesser , kan nemlig ikke rigtig accepteres af Retsudvalget , eftersom der i EU ' s retssystem hverken er taget hjde for befjelser p det straffeprocesretlige omrde eller for en domstol med alle jurisdiktionsniveauer , som kan garantere den fulde ret til et forsvar .
Eftersom der ikke eksisterer en sdan situation , er tilfjelsen af en europisk anklagemyndighed ulogisk og ubegrundet , og det vil jeg ogs gerne understrege over for kommissren , som var lidt hurtig til at arkivere dette sprgsml .
<P>
Vi skal overveje dette nje , for oprettelsen af et sdant organ er en overilet beslutning , i betragtning af at vi ikke har net mlstningerne for det retlige samarbejde - som er af afgrende betydning her - og at det er ndvendigt at harmonisere bestemmelserne om de strafferetlige sprgsml i medlemsstaternes institutioner .
Man kan ikke bare give Domstolen kompetence p det strafferetlige omrde . Domstolen og Retten i Frste Instans er nemlig oprettet til forskellige forml , og derfor er det ikke ndvendigt at oprette en europisk anklagemyndighed , nr det er tilstrkkeligt at styrke det retlige samarbejde med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet , som netop er det kriterium , vi skal g ud fra .
Derfor skal vi fortstte med at udbygge EUROJUST ' s befjelser , og vi skal styrke og samordne disse befjelser p europisk plan .
De ndringsforslag , der er stillet , har sledes til forml at skabe klarhed , og resten af betnkningen er i orden .
Vi er alvorligt bange for , at bortset fra Italien - hvor man netop er ved at ndre retssystemet i dette jeblik - er der ingen andre europiske lande , hvor anklagemyndighederne har den status og de befjelser , som vi nsker at give den europiske anklagemyndighed , og det er rsagen til , at vi slr alarm , nr det glder retlig konsekvens og det europiske retsomrde .
<P>
Vi agter at give udtryk for vores uenighed p disse punkter , nr det glder den europiske anklagemyndighed , men eftersom dette sprgsml allerede bliver listet ind ad bagdren i denne betnkning , er vi ndt til at give udtryk for vores uenighed her i Parlamentet allerede nu og rette op p dette via ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.10 )
