<CHAPTER ID=2>
bning af den rlige session
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 2003-2004 for bnet .
<P>
( Mdet bnet kl . 9.05 )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , ligesom flere andre medlemmer af Europa-Parlamentet er jeg ogs basker , og jeg er ogs en brndende fortaler for menneskerettighederne , ikke mindst den mest grundlggende af disse , det vil sige livet .
<P>
Som nogle af Dem ved , dde Domingo Durn , der var betjent i den nationale politistyrke , sidste fredag , 51 r gammel , efter at have vret lammet i otte r som flge af de lsioner , han pdrog sig under et af terrorgruppen ETA ' s attentater , mens han holdt vagt ved et personregisterkontor i Bilbao .
<P>
Jeg beder Dem , hr. formand , om , at Europa-Parlamentets formandskab viderebringer vores fordmmelse af enhver form for vold og i srdeleshed den , der bruger terrorisme til at n politiske ml .
Jeg vil ogs bede Dem om at kondolere terrorofferets familie .
<P>
Jeg vil desuden gerne bede Dem alle om at vre solidariske med det spanske samfund - isr det baskiske - i forsvaret for friheden , respekten for lovene og den fredelige sameksistens samt holde et minuts stilhed .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Tak , fordi De tager dette meget alvorlige emne op denne morgen .
P Parlamentets vegne vil jeg kondolere over for afddes familie og kolleger og fordmme denne handling .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , De har netop omtalt Guantnamo . Jeg vil gerne oplyse Parlamentet om , at en gruppe medlemmer af Den Kristne Befrielsesbevgelse er blevet intimideret , forfulgt og belejret i Santiago de Cuba , og jeg vil gerne minde Dem om , hvilket De udmrket ved , at formanden for Den Kristne Befrielsesbevgelse er Oswaldo Pay , modtager af Sakharov-prisen i 2002 .
Oswaldo Pay har offentliggjort en meddelelse , hvori han refererer disse begivenheder og anmoder regeringerne og institutionerne om at udvise solidaritet for at sikre de fredelige medlemmer af hans bevgelse , i srdeleshed sikre disses liv og integritet .
<P>
Jeg beder Dem derfor , hr. formand , om at interessere Dem for disse personers skbne .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Det vil vi gre .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om Kommissionens politiske strategi 2004 / Budgetretningslinjer 2004 :
<P>
Kommissionens redegrelse - Europa-Kommissionens rlige politikstrategi for 2004 ;
<P>
Betnkning ( A5-0039 / 2003 ) af Mulder for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2004-budgetproceduren ( 2003 / 2001 ( BUD ) ) Sektion III - Kommissionen ;
<P>
Betnkning ( A5-0041 / 2003 ) af Gill for Budgetudvalget om retningslinjerne for sektion II , IV , V , VI , VII , VIII ( A ) og VIII ( B ) og forelbigt forslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag ( sektion I ) med henblik p 2004-budgetproceduren ( 2003 / 2002 ( BUD ) ) : Sektion I - Europa-Parlamentet ; Sektion II - Rdet ; Sektion IV - Domstolen ; Sektion V - Revisionsretten ; Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ; Sektion VII - Regionsudvalget ; Sektion VIII ( A ) - Den Europiske Ombudsmand ; Sektion VIII ( B ) - Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse .
<SPEAKER ID=11 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , forhandlingen om situationen i EU er et fast punkt p vores arbejdsprogram .
Her fr vi lejlighed til at overveje de skridt , vi har taget i lbet af det r , der lige er get , og de skridt , som vi skal tage i indevrende r .
Dette rs forhandling kommer p et srlig vanskeligt tidspunkt , bde nr det glder storpolitik og hverdagen i EU .
Irak-krisen , udvidelsen og konventet ligger os alle s strkt p sinde , at jeg nppe behver at nvne det .
Dog vil jeg gerne understrege , at vi med forhandlingen i dag har forpligtet os til p den ene side at vurdere de muligheder og udfordringer , der ligger i foreningen af vores kontinent , og p den anden side at tnke over , hvad vi kan lre af Irak-krisen , mens vi er ved at skrive EU ' s nye forfatningscharter .
<P>
Jeg vil gerne begynde med udvidelsen .
I december afsluttede vi nemlig tiltrdelsesforhandlingerne med 10 lande .
Disse 10 lande br vi ikke lngere kalde " kandidatlande " , men " kommende medlemmer af EU .
" I mellemtiden fortstter forhandlingerne med Bulgarien og Rumnien , s disse lande kan tiltrde lidt senere , og vi fortstter samarbejdet med Tyrkiet , hvilket sker med de ndvendige justeringer .
I den forbindelse vil jeg her i Parlamentet gerne takke Kommissionens tjenestegrene og kommissr Verheugen for deres engagement og store indsats .
<P>
Men den beslutning , der blev truffet i Kbenhavn , betyder ikke , at EU ' s arbejde med udvidelsen er frdigt .
Da Kroatien for nylig ansgte om medlemskab , s vi nemlig , at en anden europisk region var begyndt at banke p vores dr .
Her tnker jeg p det vestlige Balkan .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at Europas foreningsproces ikke er afsluttet , fr Balkanlandene ogs er blevet medlemmer af EU .
Alle Balkanlandene skal sikres denne mulighed , og samtidig skal det understreges , at de kriterier , der blev fulgt i den frste runde af udvidelsen , skal flges med samme stringens .
Efter flere rs usikkerhed kan den demokratiske debat i bde de gamle og nye EU-medlemsstater nu finde sted p et konkret grundlag .
Det meget positive resultat af folkeafstemningen p Malta er et godt tegn , der opfordrer til en yderligere indsats .
<P>
Selv om udvidelsen med nye medlemsstater er vigtig , er den kun et skridt p vejen . Derfor m vi ikke glemme , at der fortsat venter store opgaver .
Den frste opgave er at fuldfre den konomiske integration .
De nuvrende 15 medlemsstater kan og skal gre meget mere for at ge vksten og beskftigelsen samt mindske uligheden .
Men det er de kommende medlemsstater - bde de , som tiltrder til nste r , og de andre , som kommer med lidt senere - som skal have den strst mulige opmrksomhed .
Vores flles ml m vre at skabe varig vkst , strre samhrighed , bedre miljbeskyttelse , mindre ulighed og p lngere sigt at f alle til at g over til euroen .
Det er i store trk de vsentligste punkter i vores konomiske integrationsprojekt .
<P>
Dette er som sagt vores frste ml , men det er lige s vigtigt at g videre med den politiske debat .
Det er p tide , at vi fr en indgende , gennemskuelig og oprigtig debat om , hvilket Europa vi nsker at skabe .
Vores integrations succes har allerede gjort en sdan debat obligatorisk .
Med Irak-krisen og den internationale situation er debatten nu blevet uundgelig .
Risikoen for krig i Irak berrer i hj grad europerne , fordi EU netop er bygget p fred og forsoning .
Og den berrer i endnu hjere grad europerne her i dag , fordi fire EU-medlemsstater og t kandidatland tilfldigvis har sde i FN ' s Sikkerhedsrd i jeblikket .
<P>
I den henseende er der to fristelser , som vi ikke m falde for .
Den frste fristelse er at skabe et Europa i opposition til USA .
Denne krise er prget af en strk uenighed om de instrumenter , der skal anvendes .
Der er tale om en vsentlig uenighed , fordi det handler om forskellen mellem krig og fred . Men disse meningsforskelle drejer sig ikke om de endelige ml for vores politikker eller om vores alliances styrke , og de skaber heller ingen tvivl om de transatlantiske forhold , vores flles historie eller vores forbindelsers omfang .
Den anden fristelse , som vi skal vre p vagt over for , er kun at lgge vgt p den interne uenighed i EU .
Bde blandt de 15 nuvrende medlemsstater og blandt de kommende medlemsstater har meningsforskellene vret benlyse i de seneste uger .
Som Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 17. februar tydeligt viste , er vi imidlertid enige om en lang rkke afgrende punkter .
Vi nsker alle sammen , at FN skal vre det brende element i verdensordenen .
Vi sttter alle Sikkerhedsrdet i udfrelsen af dets pligter .
Ingen af os tror , at en krig er uundgelig , men vi mener samtidig , at Irak skal leve op til sit ansvar .
<P>
Nr det er sagt , m vi se vores svagheder i jnene .
Europerne har nemlig ikke kun en politisk forpligtelse til at finde en flles holdning . Siden Maastricht har vi i henhold til traktaterne vret forpligtet til at bevise vores loyalitet og gensidige solidaritet .
De medlemsstater , som sidder i FN ' s Sikkerhedsrd , har en srlig forpligtelse til at samordne deres handlinger og holde de andre underrettet , mens de permanente medlemmer skal forsvare EU ' s holdninger og interesser .
<P>
Disse mekanismer har vist sig at vre utilstrkkelige . Skal vi derfor resignere og konstatere , at flles handling ikke er en mulighed ?
Det mener jeg absolut ikke .
Uden effektive procedurer og instrumenter , som gr det lettere at finde en flles holdning , bliver det vanskeligt at skabe en flles europisk udenrigspolitik , og det kommer under alle omstndigheder til at g langsommere .
Vores fantasi og viljestyrke skal svare til de udfordringer , vi str over for .
Resignation er ganske enkelt ikke en mulighed .
De sprgsml , som vi m tage op og finde en lsning p , er bde vanskelige og vsentlige .
Hvad er det for et Europa , vi nsker ?
Hvilket projekt styrer vi efter ?
Jeg kan ikke stille mig tilfreds med et " supermarked " eller et stort fllesmarked , om De vil .
Det , vi nsker , er at skabe et gte politisk omrde , der gr det muligt for os at fastsl og forsvare vores principper og vrdier p verdensplan .
Derfor kan vi ikke lngere fortstte med den " europiske skizofreni " , som betyder , at EU og integrationsprocessen forventes at levere velstand og udvikling , mens USA forventes at garantere sikkerheden .
<P>
Den offentlige mening i Europa peger med bemrkelsesvrdig tydelighed p , hvad der forventes .
De Eurobarometer-undersgelser , som Kommissionen foretager jvnligt , viser , at borgerne isr forventer , at EU garanterer deres sikkerhed , bde indadtil og udadtil .
For at ge vores engagement p forsvarsomrdet vil Kommissionen i eftermiddag vedtage en meddelelse , der skal styrke den europiske forsvarsindustri .
Hvad krig og fred angr , har vi set en meningstilkendegivelse uden sidestykke , ikke blot i meningsmlingerne , men ogs p gaderne i vores byer . Flles holdninger kender ingen grnser i Europa .
Det er et tegn p , at Europas befolkninger nrmer sig hinanden , og det kommer fr reformen af de europiske institutioner og systemer .
Disse flles holdninger og dette spontane vrdifllesskab betyder ikke , at en grundlggende og ben politisk debat bliver mindre vigtig , men understreger tvrtimod behovet for en sdan debat .
Det var ikke tilfldigt , at Kommissionen i sin frste meddelelse til konventet den 22. maj sidste r valgte at spille ud med at foresl et projekt for Europa , hvor man bl.a. understreger behovet for et EU , der kan ptage sig sit ansvar som verdensmagt .
En af de f fordele ved den tragiske Irak-krise er , at den tvinger os til at tale bent om grundlaget for vores mde at st sammen p og vores fremgangsmde .
Vi har ingen grund til at frygte en ben debat , for det er kun ved at diskutere , at vi kan finde de mulige lsninger .
<P>
Dette frer mig frem til konventet .
Jeg har altid vret af den opfattelse , at det er vores mission at gennemfre udvidelsen og reformen af EU ' s institutioner samtidig .
De nuvrende institutioner og procedurer var beregnet p og stammer fra et Fllesskab mellem seks forholdsvis homogene stater og opfylder ikke lngere behovene i et strre og mere forskelligartet EU .
Derfor er jeg glad for , at kandidatlandene lige fra starten har vret fuldt reprsenteret i konventet , og at de yder et aktivt bidrag .
Jeg vil endda understrege , at et af de mest opmuntrende aspekter af konventets arbejde har vret , at dets medlemmer blandes p en sdan mde og i en sdan grad , at det ville vre stort set umuligt at skelne mellem reprsentanterne for de nuvrende og de kommende medlemsstater .
<P>
Vi skal ikke nu og her analysere udviklingen i konventets arbejde . Jeg m dog sige , at det giver anledning til optimisme at se den brede enighed om , at man skal n frem til en tekst af forfatningsmssig karakter , at instrumenter og procedurer skal rationaliseres , at chartret om grundlggende rettigheder skal medtages fuldstndigt , og at EU skal anerkendes som juridisk person .
Jeg gentager , at det ikke er rette tid og sted til en detaljeret drftelse af de sprgsml , konventet behandler , men der er et sprgsml , som efter min mening er afgrende i lyset af den internationale krise og EU ' s ndvendige rolle i international politik . Her tnker jeg p flertalsafstemningernes udbredelse .
Kravet om enstemmighed skaber nemlig handlingslammelse , hvilket vi kan se i denne tid .
Det er allerede tilfldet i dag og bliver det i endnu hjere grad i det udvidede EU , som vi har besluttet at opbygge .
Ogs derfor er det vigtigt , at vi fr en ben politisk debat om det projekt , der tager sigte p at skabe et nyt , stort Europa .
Kun hvis vi har udtnkt et flles projekt , kan vi fuldt ud acceptere grundreglen for enhver demokratisk institution , nemlig flertalsafstemninger .
Kun hvis vi er net til erkendelse af , at vi under alle omstndigheder er enige om det vsentlige i vores samarbejde , kan vi , nr det er ndvendigt og uundgeligt , acceptere at vre i mindretal og alligevel fle os fuldt ud reprsenteret .
<P>
Mine damer og herrer , den rlige politiske strategi , som vi drfter i dag , udstikker den politiske horisont og skaber rammerne for ressourcerne i 2004 .
Hermed indledes en proces , som bliver afsluttet med vedtagelsen af budgettet og prsentationen af det lovgivningsmssige arbejdsprogram for denne periode .
I hele forlbet vil vi fre en indgende og prcis dialog med Parlamentet og Rdet for at n frem til en fastlggelse af de fundamentale politiske mlstninger .
Jeg vil gerne understrege , at arbejdet i Parlamentets udvalg bliver af srlig stor betydning .
Et nyt element i strategien for det kommende r er den flerrige programlgning for 2004-2006 , som Det Europiske Rd som noget helt nyt skal godkende .
<P>
Jeg er overbevist om , at det interinstitutionelle samarbejde vil munde ud i et arbejdsprogram , som er p hjde med vores ambitioner . Som det tydeligt fremgr af de politiske prioriteter , vi har opstillet for 2004 , er disse ambitioner meget store .
I det kommende r vil vi nemlig koncentrere vores indsats om udvidelsen , vksten og den interne og eksterne sikkerhed .
<P>
Uden at g i detaljer med de enkelte initiativer p dette felt vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p sprgsmlet om forholdet til de lande , som allerede i dag er vores naboer , og som bliver naboer til det udvidede EU .
Jeg taler her om lande , der strkker sig helt fra Rusland og Ukraine til Marokko .
Der er tale om en kreds af lande , som vi foreslr at intensivere samarbejdet med for dermed at ivrkstte en proces , som med tiden kan fre til , at vi kommer til at dele alt andet end institutionerne .
Et flles marked , en fornyet politisk dialog p grundlag af flles principper og vrdier samt fuld udnyttelse af hele det eksterne potentiale i vores flles politikker er grundpillerne for et nyt strategisk begreb for EU , som vi er i frd med at beskrive i en meddelelse under overskriften " det bredere europiske naboskab .
" Kun inden for rammerne af et strre omrde med stabilitet og velfrd kan Europa med fuld sikkerhed se den undertiden foruroligende udvikling p den internationale politiske scene i jnene og drage fuld fordel af de muligheder , som globaliseringen giver .
<P>
Denne strategi p mellemlang og lang sigt samt alle de vrige politikker , der er planer om i EU i de kommende r , krver en grundig forberedelse af EU ' s politiske projekt og en prcisering af dets finansielle konsekvenser .
I den forbindelse vil det politiske program p mellemlang sigt som forberedelse af de kommende finansielle overslag spille en afgrende rolle .
De skal ikke blot afspejle den forfatningstraktat , som konventet og den efterflgende regeringskonference skal forberede , men ogs skabe det ndvendige grundlag for et udvidet EU , som er klar til at n tre vigtige mlstninger , nemlig fred , frihed og solidaritet .
Derfor vil vi inden rets udgang - eller allersenest i begyndelsen af 2004 - fremlgge vores overordnede politiske projekt for det udvidede EU og udarbejde en oversigt over de finansielle forslag , der er ndvendige for at gennemfre det .
Derefter vil vi udarbejde de lovgivningsmssige forslag i den forbindelse , s de er klar til at blive vedtaget medio 2004 .
<P>
Vi har afsluttet udvidelsesforhandlingerne , og nu skal vi fastlgge det politiske projekt for det udvidede EU .
Vi skal derfor tage stilling til , hvad der kan gres p EU-plan for at styrke og vrne om de borgerlige frihedsrettigheder , hvordan EU kan supplere medlemsstaternes bestemmelser om grundlggende forhold som sundhed , sikkerhed og omrdet med frihed og retfrdighed , hvilke EU-politikker som bedst kan bidrage til at skabe varig velfrd i Europa , hvilke mlstninger EU skal stte sig for at fremme den regionale og sociale samhrighed i et udvidet EU , hvor de konomiske forskelle vil vre strre end i det nuvrende EU , hvilke omlgninger af forskningspolitikken og strukturfondene der er ndvendige for at n disse mlstninger , om udgifterne til samhrighed skal forblive undrede , ges eller nedsttes for at bidrage til at mindske de konomiske forskelle mellem medlemsstaterne og internt i de enkelte lande , og hvilke politiske initiativer vi skal ivrkstte for at udbrede den europiske model til isr vores nabolande .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , som vi kan se i dag , befinder EU sig i en overgangsfase .
EU skal tage udgangspunkt i de erfaringer , vi nu gr os , for at blive strkere og udtrykke sin identitet og spille sin rolle i verden p en mere overbevisende mde .
Den aktuelle krise br motivere os til at fremskynde den igangvrende reformproces , som er ndvendig uafhngigt af udvidelsen , men som udvidelsen og den aktuelle internationale situation gr endnu mere vigtig og presserende .
I dag kan vi skabe fornyet enighed .
Det krver vores borgere , og det krver de forestende begivenheder .
Konventet kan vre et vendepunkt for vores flles eksistens , s lad os alle bestrbe os p at gre det til en succes .
Sammen kan vi lse opgaven .
Ud over et solidt fundament for institutionerne kan og br vi ogs skabe det politiske og finansielle fundament , der er ndvendigt for , at vi kan bevge os ind i denne nye fase .
<P>
Det arbejde , vi sammen udfrer i r og til nste r , vil i vid udstrkning blive afgrende for , hvilken karakter EU vil f , og hvilken rolle EU vil spille i resten af verden , nemlig det EU , som vi overdrager til de kommende generationer .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , for det frste stter PPE-DE-Gruppen pris p de dokumenter , som Kommissionen har givet os her til morgen .
Det er en historisk og enestende begivenhed .
Det er frste gang i vores historie , at vi har haft mulighed for at drfte budgetretningslinjer med politikdokumenter p samme tid .
S nu kan vi se , hvordan vi kan tilpasse prioriteterne efter de tilgngelige ressourcer .
Det er en skam , at Rdet ikke er med os , for det kunne ogs have vret en del af denne debat .
<P>
Jeg vil starte med det omfattende dokument , som Kommissionen har fremlagt her til morgen .
Det indeholder et udkast til en oversigt over fllesskabsfinanserne efter 2006 samt berettigede sprgsml om f.eks. EU ' s kompetencer , EU ' s geografiske strrelse samt en lang rkke sager , der stter vores budgetdebat i det rette perspektiv .
Jeg vil starte med det reelle indhold .
<P>
Vi br helt sikkert have en rkke ider , hvor Kommissionens arbejdsgrupper arbejder med fred og fremgang og med sprgsml vedrrende bredygtig udvikling .
Men arbejdsgruppen dkker ikke fremtidsudsigterne for EU ' s eksterne dimension .
Som formanden sagde om det aktuelle indhold , er det relevant at overveje vsentlige sprgsml - eksempelvis hvordan det transatlantiske partnerskab skal se ud om fem r .
<P>
Vi har bedt om en rapport .
Vi har ikke fet den .
Budgettet for 2003 indeholdt en anmodning om at f udarbejdet et sdant dokument .
Nr man sprger , hvad der skal vre EU ' s eksterne strategimlstninger i 2007 , bliver der ddstille .
<P>
For s vidt angr procedurer , skal vi vre lidt forsigtige med , at denne Kommission , sknt den meget aktivt skuer fremad mod det nste finansielle overslag , i teorien kan bringe os frem til 2013 , hvilket ikke blot dkker den nste Kommission men ogs Kommissionen efter den .
Det virker lidt irrelevant , at vi allerede i 2003 diskuterer 2013 .
<P>
I den forbindelse har jeg et helt konkret sprgsml til formanden for Kommissionen .
I sidste stning i dette interessante dokument str der , at varigheden af nste finansielle overslag kan bringes i overensstemmelse med Kommissionens og Europa-Parlamentets femrige mandat .
Vil det sige , at det finansielle overslag gr til 2010 i stedet for 2013 ?
PPE-DE-Gruppen gr ind for , at det finansielle overslag skal glde for en femrig periode .
Jeg vil gerne have afklaret dette punkt .
<P>
Hr. formand , da De talte om Kommissionen , nvnte de ikke konventet .
Nr vi regner med , at EU efter 2006 bestr af 500 millioner mennesker eller flere , hvordan vil det s vre muligt at styre EU med frre kommissrer end i dag ?
I jeblikket synes de fleste parlamentsmedlemmer angiveligt , at vi skal have 10-12 kommissrer .
Jeg kan ikke se , hvordan vi kan f Kommissionen til at fungere med kun 10-12 kommissrer , nr de fleste regeringer har mindst 30-35 ministre til at lede deres egne lande .
Her handler det om EU , der er et langt strre foretagende , s hvorfor ikke have 30 eller 35 kommissrer ?
<P>
Det finder jeg helt naturligt , i betragtning af hvordan morgendagens EU tager sig ud .
<P>
Dernst er prioriteterne for budgettet for 2004 stillet fint op i den rlige politikstrategi , for s vidt angr de tre punkter .
Med hensyn til bredygtig vkst giver det mening med en bedre integration af miljmssige bekymringer .
PPE-DE-Gruppen er ogs interesseret i dokumentet om et bedre forhold til vores naboer , for s vidt angr sikkerhed og stabilitet .
Vi er primrt interesseret i udvidelsesprocessen , i at leve op til vores forpligtelser og i , at medlemsstaterne integreres fuldt ud i EU efter den 1. maj 2004 .
<P>
Vi er ogs enige i , at proceduren for hndtering af disse politiske strategier p deres vej gennem udvalgene og budgetproceduren er meget vigtig , for at vi kan sikre os , at de fres ud i livet p den rigtige mde .
<P>
Vores sprgsml vedrrer den betydelige stigning i antallet af ansatte med 780 samt i srdeleshed , om det er ndvendigt med s mange tjenestemnd i tolke- og oversttelsesafdelingerne .
<P>
Til slut vil jeg tale om min gruppes prioriteter under budgetprocessen .
Vi er trofaste over for det , der har styret os gennem de seneste par budgetter - specielt med hensyn til tre elementer , der har srlig betydning for os .
For det frste er der afslutningen af reformen af institutionerne .
Det var Kommissionens udgangspunkt .
Vi vil gerne sikre os , at reformen afsluttes ved udlbet af vores mandat .
Her finder vi fortsat irritationer .
I gr talte man om et dokument , der er delvist citeret i pressen , og som omhandler den igangvrende sag mod den suspenderede regnskabsansvarlige .
Vi vil gerne have det pgldende dokument fremlagt .
Det er ingen hemmelighed , idet de fleste medlemmer inklusive undertegnede allerede har en kopi .
Hvad skyldes denne frygt og dette nske om at hemmeligholde et dokument , der allerede er halvkendt ?
Vi vil gerne se dokumentet hurtigst muligt .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om A-30-stttebevillingerne , der er et konkret , men meget flsomt punkt for Parlamentet .
Vi vil gerne vre helt sikre p , hvad Kommissionen foreslr af tilskud til bestemte institutioner .
Parlamentsmedlemmerne har forskellige holdninger til , hvad der skal kortlgges , og hvad der ikke skal kortlgges , og der er brug for en flles tilgang hertil .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer et brev fra generalsekretren om opflgning p parlamentets arbejde .
Her finder vi , at mindst 25-30 % af de rapporter , Europa-Parlamentet eftersprger , aldrig udarbejdes .
Med hensyn til Parlamentets betnkninger om COS-dokumenter fastsls det i brevet , at der i fjor blev fremsat 490 anmodninger , men at Kommissionen har besluttet ikke at forflge 104 sager .
Vi vil gerne have afklaret , hvorfor Kommissionen ikke flger Parlamentets anmodninger , og vi mener helt sikkert , at det skal afspejles i budgetprocessen , hvis Kommissionen ikke nsker at efterkomme Parlamentets anmodninger .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det er et afgrende tidspunkt i denne budgetproces .
Kommissionen har opstillet brugbare linjer for diskussioner og forhandlinger efter 2004 .
Jeg hber , at Parlamentet ved processens afslutning nr frem til de konklusioner , der gavner borgerne mest muligt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , det er et meget teknokratisk papir og en meget politisk tale af Dem , hr. kommissionsformand Prodi , vi skal behandle i dag .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at jeg bedst kan lide den politiske tale .
Jeg vil forsge at bygge bro mellem de to elementer .
<P>
Hr . Prodi , De har virkelig ret i , at rammebetingelserne bestemt ikke er gunstige , og de vil sandsynligvis heller ikke vre gunstige i 2004 .
Den truende Irak-krig har trukket nye skillelinjer inden for EU og ogs inden for kandidatlandene .
Hvis det ikke ndrer sig radikalt , ligger udenrigs- og sikkerhedspolitikken i ruiner . Heller ikke konomien har udviklet sig s positivt , som vi havde forventet , isr ikke hvad arbejdspladser angr .
Derfor m vi g mere kritisk til tingene .
<P>
Frst en bemrkning om mlet med udvidelsen .
Ja , det er rigtigt , at vi skal srge for , at udvidelsen bliver en succes .
Til alle dem , som i dag mener - mske netop p grund af de seneste mneders begivenheder - at vi br udskyde udvidelsen , vil jeg sige , at det ville ge Europas splittelse endnu mere og svkke Europa endnu mere .
Men jeg vil gerne indrmme , at mange af os er skuffede over , at den flelsesmssige og intellektuelle binding til det europiske projekt ikke er mere udprget hos mange af vores naboer , og ogs hos nogle af vores medlemmer .
EU er ikke noget supermarked , det har De ret i , og EU er heller ikke en bank , hvor man bare henter penge til nogle projekter .
Den er heller ikke nogen hjlpekonstruktion , som kun er der , for at man kan bruge den som undskyldning , nr man er ndt til at satse p ubehagelige , men ndvendige reformer .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi nok alle har forsmt at fremhve EU ' s ml , EU ' s egentlige eksistensberettigelse som fredsprojekt , ikke kun i Irak-sprgsmlet .
Formanden nvnte Den Internationale Straffedomstol .
Ogs her har vi forsmt at overbevise ogs de nye medlemmer om , at de multilaterale institutioner , som f.eks. Den Internationale Straffedomstol og FN , er meget , meget vigtige for os og ligger os strkt p sinde .
Det var en fejl , det var en forsmmelse .
Mske hvner det sig ogs , at vi nogle gange har betragtet EU ' s aquis for legalistisk og for snvert .
<P>
Nuvel , Kommissionen foreslr , at man skaber en ring af venner uden for det udvidede EU .
Men hr. kommissionsformand Prodi , vi har i de seneste r ikke engang magtet at vinde nok venner i kandidatlandenes regeringer . Og vi m indrmme , at det nogle gange er lykkedes bedre for amerikanerne - med penge og lobbyisme , med et tt net af institutioner og stiftelser , til dels bret af diasporaen , og om ndvendigt ogs med pres og trusler - at fremmedgre i det mindste regeringerne i nogle lande for EU allerede fr tiltrdelsen .
<P>
Det er ogs en opgave for Kommissionen at overveje , hvordan man kan modvirke det , hvordan man isr ogs p det kulturelle og samfundsmssige niveau kan udbrede den europiske tanke bredere i befolkningen , som supplement til EU ' s flles stemme .
<P>
Min nste bemrkning angr stabiliteten i og rundt om Europa .
<P>
Jeg tror , at vi ogs her m betragte de enkelte regioner noget bredere og dybere og udforme relationen i forhold til dette .
Mlene er for uprcise og differentierede , for Rusland skal behandles anderledes end Middelhavet og Middelhavet anderledes end Balkanlandene , som i vrigt siden topmdet i Zagreb allerede er potentielle kandidater , selv om der i det foreliggende papir kun str , at de kunne blive det .
<P>
Vi m imidlertid indrmme , at vores visumpolitik for alle disse lande - og jeg rejser meget ofte i disse lande - er meget skrap .
Erhvervsfolk , forskere , journalister , studenter , alle de mennesker , som kunne bidrage til at slutte venskab med disse lande , stder vi ofte fra os med en meget restriktiv , stiv og bureaukratisk visumpolitik . Den rgrer disse mennesker , og den rgrer isr de vigtigste meningsdannere i disse lande .
Det er sikkert rigtigt , at vi er ndt til at fre en restriktiv visumpolitik , men netop for disse samfundsgrupper kunne den godt praktiseres mere fleksibelt .
<P>
Nu til det tredje ml , den bredygtige vkst .
Jeg vil gerne indrmme , at det er et meget vagt begreb , men det er et begreb , som alligevel giver mening for mig .
Jeg sprger bare mig selv , om vi virkelig har en sammenhngende vkstpolitik .
Vi investerer for lidt , for lidt i forskning og udvikling , men ogs i infrastrukturen .
Tnk bare p den offentlige trafik , som samtidig ogs kunne gre mere for miljet .
Der bliver gjort for lidt for at gre uddannelsesinstitutionerne mere effektive og samtidig holde dem tilgngelige for de almindelige lag i befolkningen .
<P>
Vi bebrejder ofte folk , vores egne borgere , at de viser for lidt vilje og mod til at lbe en risiko .
Men nr de sociale net i vores lande bliver stadig mere stormaskede og langtfra opfanger alle , s er det ikke s mrkeligt , at folk s ofte bliver bange , ogs bange for risikoen .
<P>
Ogs tendensen til at udhule forsyningspligtydelserne - vi venter stadig p en kohrent EU-politik , isr fra Kommissionen , hvad forsyningspligtydelserne angr - frer ofte til , at menneskene desvrre nogle gange blindt tager afstand fra globaliseringen og i hvert fald fr mistro til det flles marked .
Ogs her vil jeg gerne igen understrege Deres ord , at vi ikke er noget supermarked i EU .
Vi br absolut vre i stand til at forbinde mlene om bredygtig vkst med en social markedskonomi .
<P>
For min gruppe er det ikke noget forldet koncept at nske strre individualitet , strre fleksibilitet , strre mobilitet , strre employability , for at bruge et nyt ord .
Vi vil have succes , nr borgerne i hele Europa har adgang til et passende net af social sikkerhed .
Dette net skal - det er min gruppe fast overbevist om - ogs omfatte den tilvandrede befolkning , om ikke andet s for at undg unfair konkurrence .
<P>
Vi m derfor bekende os til en europisk model for kapitalisme , fordi det p lang sigt er mere effektivt , socialt og menneskeligt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang , ogs p min gruppes vegne , hilse papiret velkommen .
Men jeg tror , hr. kommissionsformand , at vi i trd med Deres tale har brug for flere politiske overbevisninger og strategier , som gr ind p befolkningens psykologi i vores egne lande og hos vores naboer .
<P>
Srg for , hr. formand , at det ogs kommer klart til udtryk i Kommissionens dokumenter , at Europa ikke er et teknokratisk forvaltningsprojekt , men et politisk projekt !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , p et tidspunkt , hvor kandidatlandene i Central- og steuropa har vret udsat for en del kritik fra EU ' s regeringschefer , kommissionsmedlemmer med flere , fordi de har udtrykt deres holdning til Irak-krisen , glder ELDR-Gruppen sig meget over Europa-Kommissionens erklring om , at udvidelsen fortsat skal vre den vigtigste prioritering .
Efter vores mening er det urimeligt , at kandidatlandene er blevet udsat for hyppig kritik . De er blevet udsat for nedladende irettesttelser , sknt uenigheden i EU i den aktuelle krise nsten udelukkende skyldes de nuvrende medlemsstater .
<P>
Det er selvflgelig rigtigt , at EU ikke er et supermarked , men det er heller ikke et tempel , hvor folk , der taler lidt for hjt , bliver bedt om at holde mund .
Grunden til den aktuelle splittelse er primrt , at nogle af de nuvrende medlemsstater insisterer p ubetinget troskab over for Washington , mens andre insisterer p en tilsvarende stdig fjendtlighed over for alt , hvad der kommer fra USA .
Kandidatlandene er uskyldige tilskuere til denne debat , og de br ikke straffes , fordi de er blevet presset til at offentliggre deres synspunkter .
<P>
Derfor er vi meget glade for , at De , hr. kommissionsformand Prodi , lgger vgt p , at de aktuelle problemer ikke lber af sporet eller bremser udvidelsesprocessen , og vi hber , at De vil gre deres yderste for at f afsluttet udvidelsesprocessen nste r .
<P>
Dernst vil jeg gerne tale om styring .
Dette dokument er et nyttigt skridt i retning af at forbedre styreformerne i EU , og det finder vi meget gldeligt .
Det tjener ikke noget forml , at den ene eller den anden institution opper sig , hvis ikke de vrige institutioner gr noget tilsvarende .
Derfor er ELDR-Gruppen meget opsat p hurtigst muligt at f afsluttet de noget fastkrte forhandlinger i den interinstitutionelle arbejdsgruppe , der undersger , hvordan vi i fllesskab kan forbedre lovgivningsarbejdet .
Tidsfristerne er overskredet . Gruppen skulle have afsluttet sit arbejde i fjor , og nu virker den nye tidsfrist til forrstopmdet ogs urealistisk .
Det er vigtigt , at vi alle gr en indsats i de tre pgldende institutioner for at gennemfre denne institutionelle tilgang .
<P>
Jeg vil gerne komme med et eksempel .
I dokumentet citerer De udfrligt Europa-Kommissionens meget prisvrdige forsg p at gennemfre konsekvensanalyser af centrale lovgivningsforslag .
S vidt jeg husker , foreslr De sdanne analyser gennemfrt i forbindelse med 31 forslag i 2004 .
Det tjener ikke noget forml at gennemfre sdanne konsekvensanalyser , hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet eller ministrene i Ministerrdet derefter vlger at ignorere analyserne og blot reviderer lovgivningen uden at skele til konsekvenserne .
Derfor er vi mange i den interinstitutionelle arbejdsgruppe , der har opfordret Europa-Kommissionen til at overveje , hvordan den kan ekstrapolere sit glimrende arbejde med konsekvensanalyser , ligesom vi opfordrer alle institutioner til at indfre en lignende praksis .
Vi vil helt sikkert opfordre Dem til at ge bestrbelserne i de kommende uger .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , i mit indlg p vegne af GUE / NGL-Gruppen i forhandlingen den 18. november 2002 om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 udtalte jeg , at jeg ikke kunne se , hvordan man kunne vre imod de meddelte politiske prioriteter , men jeg tilfjede , at der var stor afstand mellem mlene og de ivrksatte midler , hvilket medfrer en stigende utilfredshed i offentligheden og risiko for afvisning af selve iden om Europa fra personer , der som jeg nsker et europisk Europa .
Fire mneder senere er jeg p GUE / NGL-Gruppens vegne efter at have lst Kommissionens lange meddelelse og have lyttet til kommissionsformand Prodi fristet til at sige det samme bortset fra , at dagens tekst er meget mere udvandet .
Den indeholder en optimisme , som jeg vil betegne som selvglad .
Hvad vrre er , jeg synes , den i vid udstrkning er utidig og fyldt med nytteslse selvflgeligheder .
Nogle eksempler p disse er , at kommissionsformand Prodis mandat udlber i 2004 , at der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet og valg af 732 medlemmer , og at udvidelsen gennemfres den 1. maj p betingelse af en vellykket gennemfrelse af ratificeringsprocessen .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , verdensfreden er alvorlig truet , og FN risikerer at miste sin trovrdighed .
Medlemslandene er delt mellem forsvarerne for fred og tilhngerne af krig , mellem en blind flgen i USA ' s fodspor og bestrbelserne p at finde en afbalanceret europisk holdning .
Den konomiske krise og recessionen er p fremmarch , arbejdslsheden viser sig overalt med ndeslse afskedigelser af tusindvis af personer , usikkerhed i alle afskygninger trives p bekostning af de svageste , og mens vi str ansigt til ansigt med disse delggende udfordringer , hvoraf de to frste blev nvnt af kommissionsformand Prodi i morges , tales der i den skriftlige meddelelse om nye styreformer , stabilitet , en ny konomisk og social dagsorden , livskvalitet , sikkerhed ved grnserne og endda om trafik og indregistreringsafgifter vedrrende private kretjer .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke for meget at sige , at ikke alle medlemmer i min gruppe er proeuropere , men de er realister .
Det store flertal har som udgangspunkt , at Europa i dag findes , og krver som minimum , at det er borgervenligt , demokratisk , socialt og ikke underlagt konomiens diktatur og derfor kan give svar p de europiske borgeres reelle problemer .
<P>
Hr. kommissionsformand Prodi , jeg er derfor ked af at skulle sige til Dem , at vi ikke blot er uenige i den ideologi , der understtter Deres forslag , men hvad vrre er , lever disse forslag selv med denne ideologi kun middelmdigt op til de enorme udfordringer , som venter os .
Hr. formand , derfor beder jeg Dem med al respekt om at revidere Deres dokument .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil takke de to ordfrere og naturligvis ogs Kommissionen mange gange for alt det arbejde , der er udfrt .
Jeg tilslutter mig hr . Elles ' skuffelse over , at Rdet ikke er til stede .
Vi drfter i dag Kommissionens budgetretningslinjer og politiske strategi samtidig , fordi vi hbede , at der ville opst en slags synergi mellem de to .
Det er imidlertid meget vanskeligt , nr disse politiske hensigter fremlgges s sent . For sent til at drfte dem udfrligt i grupperne og ogs for sent til at sammenligne dem med de retningslinjer , som Europa-Parlamentet har formuleret .
<P>
Min gruppe synes derfor , det er vigtigt at vlge endnu et tidspunkt i r , hvor Kommissionen tydeligt gr rede for sine konkrete prioriteter for det kommende r . Alts ikke en lang liste over gode hensigter , men politiske valg kombineret med en tidsplan .
Vi har jo ikke ret meget tid tilbage i denne lovgivningsperiode .
Jeg nvner som eksempel aftalerne omkring kemikalierne .
Disse skal gennemfres i 2004 , men en rkke aftalte ndringer risikerer at blive forelagt for sent , hvorved proceduren for disse supplerende forandringer mske ikke kan frdigbehandles inden udlbet af dette mandat .
S nr vi det naturligvis absolut ikke inden denne gennemfrelsesdato i 2004 , og det er min gruppe bekymret over .
<P>
Min gruppe har ogs i en anden sammenhng i de forlbne mneder hele tiden haft som motto : " make law not war " .
Retsinstrumenter og overholdelse af aftaler er vsentlige for os . I hvert fald nr det glder menneskerettigheder og demokrati .
Vi vil derfor gerne indg nrmere aftaler om de klausuler , som er optaget i konventionerne med tredjelande .
Parlamentet skal spille en rolle ved overvgningen af disse aftaler , og der skal ogs drages konklusioner .
For hvordan kan man ellers forhindre , at disse vigtige klausuler , som EU ogs hele tiden henviser til for at vise , at de bekymrer sig meget om menneskerettigheder og demokrati , bliver tomme ord ?
<P>
Ogs ligebehandlingen af mnd og kvinder berrer kernen i de vrdier , som Unionen lgger vgt p .
I lrdags var det den 8. marts - den internationale kvindedag - og derfor syntes jeg , det var passende at sige noget herom .
Retningslinjerne har haft stor indflydelse p kvindernes frigrelse , og overholdelsen af dem er afgrende , ogs i kandidatlandene .
Dette er en del af EU ' s acquis , som skal overtages uden overgangsperioder .
Jeg forventer af Kommissionen , at den oplyser , om den tror , at den har tilstrkkelige finansielle og administrative midler hertil .
Ellers er netop dette noget , som skal tages i betragtning under budgetproceduren .
<P>
Nu har jeg en bemrkning af en helt anden slags .
I Neena Gills betnkning siges det , for vrigt mod hendes nske , at politiske partier skal betales af Parlamentets budget .
Det kan da ikke vre rigtigt .
Har vi da intet lrt af Revisionsrettens beretning , hvori det blev sagt , at der ikke mtte vre nogen forbindelse mellem grupperne og de politiske partier ?
Desuden bliver grnsen mellem pengedonation og kb af stemmer temmelig udflydende .
Eller synes PPE-DE-Gruppen mske , det er praktisk , at Rdet ikke har kontrol med disse penge , fordi Rdet iflge gentlemanaftalen heller ikke fr indflydelse p pengene til de politiske partier ?
For min gruppe er det uacceptabelt .
Hvis ndringsforslaget fra Socialdemokraterne og De Grnne , hvori der opfordres til at optage disse penge i Kommissionens almindelige budget , mod forventning ikke vedtages , ser vi os desvrre ndsaget til at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Butel (EDD).">
Kre kolleger , hr. kommissionsformand Prodi , ud over Kommissionens strategi for 2004 drfter vi i dag de budgetmssige og konomiske retningslinjer .
Selv om det konomiske og sociale klima er meget anspndt , er jeg overrasket over optimismen i Kommissionens meddelelse og rent ud sagt harm over denne mde at indlede forhandlingerne p .
Jeg kunne have skrevet punkt 2 i forslaget om den europiske konomi , som rder de europiske ledere til under det kommende kofin-Rd til forret at undg svage , selvglade udtalelser , og jeg ville stemme for det lige med det samme .
Men det er ogs den eneste del af denne drftelse , som jeg bryder mig om .
<P>
Hvad resten angr , kan jeg se en stor uoverensstemmelse mellem p den ene side Kommissionens hjstemte formuleringer om den mest konkurrencedygtige europiske konomi , det videnbaserede samfund , nye styreformer og p den anden side de bristede forhbninger om vkst og beskftigelse p trods af de gentagne lfter i forbindelse med det indre marked og euroen .
Det er chokerende , og det er ikke nemt at forklare .
Hr . Prodi kan mske forklare , hvorfor Kommissionen holder fast i disse udtalelser , nr alle analyser fra Eurostat og OECD afspejler en tydelig pessimisme .
Regeringen i mit land er ogs endt med at acceptere virkeligheden efter at have udvist en uforholdsmssig stor optimisme , som Kommissionen ironisk nok ikke har undladt at bebrejde den .
Det er endnu mere chokerende at se , at Kommissionen over for kendsgerningerne hrdnakket fortstter med udvidelsen og med alle midler forsger at gre EU attraktiv .
<P>
Jeg mener isr , at de reklamer , der har vret i de maltesiske dagblade vedrrende de stttebidrag , som landet vil modtage , hvis det tiltrder Unionen , er upassende .
Jeg fik den samme ubehagelig flelse ved lsningen af flgende passage i Deres strategi for 2004 : " Derfor lgger den nuvrende Kommission vgt p at kunne videregive et godt grundlag for en vellykket EU-udvidelse .
I den forbindelse gr Kommissionen opmrksom p , at de ml , som den satte sig i begyndelsen af sin embedsperiode , vil blive gennemfrt i 2004 " .
Denne passage minder mig om en anden tekst , som er 20 r gammel , hvoraf det fremgr , at den davrende Kommission allerede havde gjort bemrkelsesvrdige fremskridt p alle disse omrder som en forberedelse til fremtiden , opbygningen af tillid og de ndvendige aktiver .
Det kan vre ndvendigt at tnke over denne passage , nr man ved , hvad der skete med den forrige Kommissionen og det politiske ml om gennemsigtighed og effektiv styring .
Det er op til Dem at overbevise os om , at De ikke gr i samme retning , og det giver os ikke meget tid til at spille globale politimnd .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Kommissionen fremlgger i dag en meddelelse om den rlige politikstrategi , som medfrer flere bemrkninger .
<P>
For det frste en bemrkning om formatet . Allerede i det frste afsnit kan man lse , at i " den rlige politikstrategi , som Kommissionen har vedtaget ...
gres der et forsg p at definere Kommissionens politiske prioriteringer og p at sikre , at der er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer " .
Denne stning kan give et falsk indtryk .
Den giver indtryk af , at Kommissionen er en regering , der kan vedtage en politisk strategi .
Det er ikke tilfldet , for meddelelsen er blot et forslag , som p den ene eller den anden mde skal godkendes af Rdet , som udelukkende i henhold til artikel 4 i traktaten om Den Europiske Union har befjelse til at give Unionen politiske input .
Jeg bemrker for vrigt , at Rdet ikke er til stede i dag , og jeg ved ikke , hvilken betydning dette fravr skal tillgges .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om de prioriteter , der er valgt . De er gode , men mellem den frste prioritet om udvidelsen og EU ' s rolle og den anden prioritet om stabilitet ved grnserne benbares en form for anderledes tankegang .
<P>
Inden for EU finder man bde i de gamle og de nye medlemslande en slags fllesskabsfundamentalisme . Men i forbindelserne til nabolandene rder fleksibilitet og den variable geometri derimod med henblik p at kunne tilbyde forskellig former for samarbejde .
Vi mener , at fleksibiliteten br vre til stede overalt .
Kommissionsformand Prodi har endnu en gang gentaget , at i et Europa med 25 medlemslande er det ndvendigt at fjerne flertalsbeslutningerne og gre det kvalificerede flertal generelt gldende .
Fra vores side siger vi , at det kvalificerede flertal heller ikke vil virke , hvis ikke de nationale parlamenter samtidig fr vetoret og ret til at anvende den variable geometri .
<SPEAKER ID=20 NAME="Mulder (ELDR)">
Hr. formand , 2004 vil af forskellige grunde blive et usdvanligt regnskabsr .
For det frste vil vi sandsynligvis f 10 nye medlemsstater den 1. maj det r , og den kendsgerning er vi ndt til at inddrage i vores budget for 2004 .
For at muliggre det skal de finansielle overslag ndres .
Det forhandler vi stadig om , men efter Parlamentets opfattelse m det ikke vre sdan , at godkendelsen af tiltrdelsesakterne med de tal , der er optaget deri , ogs automatisk vil betyde , at de finansielle overslag godkendes .
Det skal der tales nrmere om .
<P>
Parlamentet foretrkker langt et budget , som vedtages i december i r for 25 medlemsstater .
Det betyder , at vi for en del af 2004 i frste instans skal arbejde for 15 medlemsstater og derefter fra den 1. maj 2004 ogs med 10 nye medlemsstater .
Budgetterne skal derfor indeholde visse bemrkninger , som muliggr dette .
<P>
Et andet nyt element i budgettet for 2004 er , og jeg hber , at medlemmerne kan vnne sig til det , et nyt system , nemlig Activity Based Budgetting .
Det skal alle som sagt vnne sig til .
Hvilke prioriteter har budgettet for 2004 ?
For det frste m vi , som hr . Prodi ogs sagde , srge for , at de nye medlemsstaters konomier integreres i de nuvrende medlemsstaters konomier .
Vi skal fremme de konomiske aktiviteter , og med henblik herp skal vi frst og fremmest srge for bedre investeringsmuligheder i disse lande , og vi skal undersge alle instrumenter , der kan muliggre dette .
<P>
Budgettets anden prioritet er forbedringen af den administrative kapacitet i disse lande .
Hvordan kan de anvende de enorme pengesummer , de snart fr , og hvordan kan de srge for , at der forelgges gode projekter ?
<P>
Nu vil jeg sige noget om de forskellige udgiftsomrder i budgettet . Jeg begynder med udgiftsomrde 1 om landbruget .
Alt vil afhnge af resultaterne af kommissr Fischlers midtvejsevaluering , men bortset fra det vil vi gerne have , at der lgges vgt p en rkke aspekter .
For det frste hvordan forholdet prcist er mellem udbetalingen af sttte inden for landbruget og de miljretningslinjer , som Europa har .
Det m vi faststte mere njagtigt .
<P>
For det andet om det vil vre muligt i fremtiden at udvikle forsikringsordninger for dyresygdomme .
Vi ser i jeblikket fjerkrpesten i Nederlandene , vi har haft mund- og klovsyge , og vi har haft svinepest .
Det m vi undersge .
Er det endvidere muligt at trffe flere foranstaltninger til fremme af salg af landbrugsprodukter , isr dem , der har hj kvalitet ?
<P>
Udgiftsomrde 2 vedrrer strukturfondene . Det vigtigste er , at vi skal gre , hvad vi har lovet .
Vi skal srge for , at de lande , som fr stillet strukturfondsmidler i udsigt , ogs fr disse , og at de administrative begrnsninger ikke bliver for begrnsende .
Vi skal undersge , hvilke konsekvenser N + 2-reglen fr , og hvilke konsekvenser 4 % -prstationsreserven fr .
<P>
Udgiftsomrde 3 omfatter de interne politiske foranstaltninger . En rkke konti inden for dette udgiftsomrde ligger altid fast .
For de vriges vedkommende skal vi lgge vgt p det , som Europa kan gre for at bekmpe terrorisme , hvilket er meget aktuelt i disse dage .
Hvad kan Europa gre bedre end de individuelle medlemsstater ?
Hvad kan vi gre for at skabe et omrde med frihed , retfrdighed og sikkerhed , for at forbedre beskyttelsen af de ydre grnser og for at forbedre asylpolitikken ?
Hvad kan vi gre for at forbedre atomsikkerheden i de nye medlemsstater ?
Til sidst , hvad kan vi gre ved spredningen af agenturerne ?
Tilsyneladende kommer der hvert r en rkke nye agenturer .
Er det ikke for mange ?
Og til allersidst , hvad kan vi gre ved stigningen i antallet af ldre i Europa ?
<P>
Udgiftsomrde 4 vil som altid krve srlig opmrksomhed , i hvert fald i denne tid .
Hvilke flger fr en eventuel krise i Irak eller en krise i Mellemsten ?
Vi vil igen blive konfronteret med mange ting , og vi skal derfor i hj grad holde je med disse .
<P>
Udgiftsomrde 5 vedrrer de administrative udgifter . Vi skal nje se p resultaterne af reformen i Kommissionen .
Vi skal ogs se p resultaterne af den ekstra rekruttering af tjenestemnd , som vi tidligere har foretaget , osv .
<P>
Det sidste punkt vedrrer udgiftsomrde 7 . I Kbenhavn blev det besluttet , at sttten til Tyrkiet kan vre en del af udgiftsomrde 7 , og Kommissionen deler denne mening .
Rdet har imidlertid ogs sagt , at vi frst i 2004 kan se p , om forhandlingerne med Tyrkiet kan begynde .
Vi m se p , om dette udgiftsomrdes titel skal forandres , og om vi m inddele den i andre underrubrikker osv .
<P>
Det sidste punkt , hr. formand , jeg kan hre Deres hammer . Jeg forestiller mig et godt samarbejde for alle her i Parlamentet , srlig med de mange udvalg .
Endelig vil jeg ogs lgge srlig vgt p det punkt , som hr . Elles omtalte .
<SPEAKER ID=21 NAME="Gill (PSE)">
Hr. formand , som hr . Mulder sagde , bliver 2004-budgettet for de vrige institutioner det frste budget for et EU med 25 medlemsstater .
Derfor bliver det sandsynligvis mere kompliceret end nogensinde tidligere , og jeg vil derfor allerede fra starten takke alle for deres samarbejde .
<P>
For mig er det helt afgrende , at de europiske institutioner fr de ndvendige midler til at gennemfre deres forberedelser , fordi udvidelsen skal fremst som en klar succes for de europiske statsborgere .
I den sammenhng er der tre hovedtemaer i mit beslutningsforslag .
Det frste handler om at skabe strre oplysningspligt gennem en forbedret prsentation af og strre gennemsigtighed i budgettet .
Jeg vil gerne forbedre den mde , hvorp bevillingerne anvendes i stedet for blot at gennemfre dem .
Der er behov for bedre information om de vigtigste omkostningsfaktorer for at sikre strre effektivitet og forsvarlig konomisk forvaltning .
<P>
gte gennemsigtighed bliver frst tydelig eksternt for de europiske borgere , hvis den i frste omgang findes internt .
Det er ikke altid let at n dette ml under det nuvrende system .
Beslutningsprocessen er for centraliseret , og der er ikke nok decentralisering og uddelegering i forvaltningsstrukturerne .
<P>
For s vidt angr gennemsigtighed , er et af de vigtige nye omrder finansiering af politiske partier .
Jeg er meget skuffet over , at medlemmerne fra den anden side af Parlamentet , der hvder at vre gennemskuelighedens forkmpere , presser p for at f finansiering via Parlamentets budget i stedet for Kommissionens .
Det vil kunne fre til beskyldninger om , at vi varetager vores egne politiske interesser .
Denne budgetpost skal forblive hos Kommissionen , der rder over de forndne mekanismer til at forvalte den objektivt .
Kommissionen begr en fejl ved at optrde meget kortsigtet og foresl noget andet .
<P>
For det andet nsker jeg tttere forbindelser til og en mere sammenhngende kommunikation med den europiske befolkning .
Vi skal vre mere innovative og ambitise inden for nsten alle omrder af vores strategi og i srdeleshed inden for vores informations- og kommunikationspolitik .
For s vidt angr edb , skal vores hjemmeside snarere ses som et kommunikationsvrktj end som en informationsportal .
<P>
Parlamentet skal spille en endnu strre rolle i den interinstitutionelle kommunikationsstrategi , som Kommissionen udfrer .
Der er ogs behov for , at alle gr en strre indsats for at sikre et aktivt EU-borgerskab og borgernes deltagelse .
Det er derfor afgrende , at de europiske borgere informeres bedre om Parlamentets aktiviteter og om EU-lovgivningens indvirkning p deres dagligdag .
Til dette forml m vi overveje at oprette et offentligt medieomrde i EU .
<P>
Mit tredje tema handler om oprettelse af en fleksibel ramme for den fremtidige drift af Parlamentet og andre institutioner .
Det er sandsynligvis en af de strste udfordringer for alle institutionerne , og jeg glder mig over forslagene fra Europa-Parlamentets generalsekretr om at " oppe sig " for i hjere grad at fokusere p sekretariatets aktiviteter og yde medlemmerne bedre lovgivningsmssig bistand .
Det skal imidlertid siges , at der er tale om en rimelig tam rkke af forslag .
Et af disse forslag handler om oprettelsen af et forslagskontor , hvilket helt sikkert er et skridt i den rigtige retning .
Jeg ved , at nogen har forbehold over for dette , men hvis vi skal vre helt rlige , bruger vi megen tid p at behandle et overraskende stort antal meget trivielle ndringsforslag .
Jeg havde gerne set strre ambitioner og mere fornyelse fra generalsekretrens side , men jeg m erkende , at vores institution har begrnset lyst til reformer og forandringer .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg kun har vret ordfrer i et par mneder .
Jeg har imidlertid opdaget , at processen er ekstremt lrerig .
Jeg har fundet krinkelkroge her i Parlamentet , som jeg ikke anede eksisterede .
Hvis De vil bre over med mig , vil jeg gerne dele nogle af mine frste indtryk med Dem .
<P>
Jeg er stdt p nogle utroligt talentfulde , engagerede og hrdtarbejdende mennesker , men for hver n af dem , er der to , der bare synes at flyde ovenp .
Det er bemrkelsesvrdigt , at Parlamentet skaber resultater og fortstter sin udvikling p trods af modstanden i stort set alle strukturer .
Den kultur , jeg er stdt p overalt i institutionen , synes at vre ekstremt fjendtligt indstillet over for selv de mindste forandringer , og s snart nogen har afgivet en udtalelse , svirrer luften af protestskrivelser .
Der er nogle f , der har forstet at vrdstte flgerne af en udvidelse .
Man tror benbart , at vi kan fortstte tingene p samme mde som hidtil blot ved at gentage dem 10 gange .
<P>
Folk fra de nye medlemsstater har vret ndt til at udvise ekstrem fleksibilitet i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye system .
Her i institutionerne skal vi til at udvise en lignende fleksibilitet , hvis vi skal forbedre institutionernes trovrdighed .
<SPEAKER ID=22 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , den rlige politikstrategi danner rammen for budgettet for 2004 . Budgettet for 2004 bliver et srligt budget , det frste budget for menneskene i 25 medlemslande og det frste budget , som officielt er udfrdiget i den nye form , hvor EU ' s politikker fr strre vgt .
<P>
I 2004 bliver udvidelsen en realitet , og vi , institutionerne , har pligt til at gre alt for at sikre , at udvidelsen bliver en succes fra begyndelsen .
De nye medlemmer vil lige fra begyndelsen deltage i alle programmer , som finansieres af EU ' s budget . Programmerne for landbrugspolitikken , strukturpolitikken , miljpolitikken , programmerne for forskning eller eksempelvis for sttte til transeuropiske net .
<P>
Den konomiske ramme for de nye medlemslande blev forhandlet i Kbenhavn , men tilpasningen af det finansielle overslag skal vre en flles beslutning truffet af Rdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen , og derfor har Europa-Parlamentet naturligvis den aftalte ret til at kontrollere , om forslaget til finansielt overslag er rimeligt i forhold til rammen .
Jeg hber imidlertid , at vi kan trffe en flles beslutning om tilpasningen af det finansielle overslag fr den hjtidelige underskrivelse af traktaterne i Athen p agoraen .
Jeg kan fra Kommissionens side endnu en gang sige , at vi naturligvis str til rdighed for at undersge alle muligheder for at n en flles beslutning i denne sag .
<P>
I 2004 kommer der nye programmer for de nye medlemsstater , eksempelvis Schengen-faciliteten . Her vil der for frste gang ske en slags samfinansiering fra det europiske budget for varetagelse af opgaverne til opfyldelse af Schengen-kriterierne .
Der vil ogs for frste gang vre en konomisk hjlp til f.eks. nedlggelse af atomkraftvrker .
Men ogs konkurrencelovgivningen og miljlovgivningen skal gennemfres i de nye medlemsstater fra begyndelsen af . Derfor vil Kommissionen ogs anmode budgetmyndigheden om ogs i dette r at bevilge ekstra stillinger , idet halvdelen af disse stillinger s i 2004 reserveres til sprogtjenesterne , for vi vil ogs skulle hndtere den nye mangfoldighed af sprog .
<P>
Andre prioriteter i 2004 er sikring af den politiske stabilitet , og som kommissionsformanden forklarede , har dette svel et eksternt som et internt aspekt .
Med hensyn til den eksterne effekt vil prioriteten f det udtryk i budgettet , at vi foreslr at forhje midlerne til Balkanregionen og ogs midlerne til Meda-programmet .
Kommissionen foreslr i vrigt ogs at forhje frtiltrdelsessttten til Bulgarien og Rumnien - som det er blevet lovet begge lande - for i de kommende r i hjere grad at bidrage til , at disse to lande kan n deres ml om at blive medlem af EU i 2007 .
<P>
Kommissionen foreslr endvidere en vsentlig forhjelse af midlerne til Tyrkiet for ogs her at sttte reformprocesserne og tilnrmelsen til EU .
Kommissionen vil desuden stille et nyt forslag om hensyntagen til indvandringssprgsml i de forskellige politikomrder .
Her foreslr vi et nyt flerrigt program .
Bredygtig vkst er en anden prioritet . Det giver sig udslag i vores forslag f.eks. i forslaget om , at mulighederne for at bekmpe havforurening ved tankskibsulykker skal forbedres , og at midlerne til kampen mod smitsomme sygdomme skal styrkes .
<P>
Nr jeg sammenligner denne opremsning med hr . Mulders tale og med Deres betnkning , som jeg gerne vil gratulere Dem med , s ser mange af de prioriteter , som Europa-Parlamentet og Kommissionen stter for budgettet for 2004 , ud til at vre meget ens .
Derfor hber jeg ogs , at vi kan n frem til en god afslutning p budgetproceduren .
Jeg vil ogs gerne gratulere fru Gill med hendes betnkning .
<P>
Jeg vil kort kommentere to sprgsml , som er blevet stillet .
For det frste sprgsmlet om forslaget til en retsakt for budgetposterne i kapitel A-30 .
Det vil vi forelgge for Europa-Parlamentet i slutningen af april .
Hvad for det andet finansieringen af partierne angr , er det i frste omgang afgrende , at vi skaber et gennembrud og vedtager et retsgrundlag , s dette kapitel kan blive afsluttet , idet der sikres et helt klart retsgrundlag , og der er afsat midler til det i EU ' s budget .
Hvad angr sprgsmlet om , hvem der ogs af hensyn til magtens deling skal have ansvaret for at forvalte disse midler , s vil vi sikkert f mulighed for at drfte dette emne mere intensivt .
<P>
I 2004 bliver den historiske udvidelse til virkelighed .
Kommissionsformanden har forklaret , at Kommissionen har besluttet at leve op til sit ansvar og stille forslag for tiden efter 2006 for EU ' s opgaver og de ndvendige midler i denne forbindelse .
Om dette forslag for det nye finansielle overslag , alts for tiden efter 2006 , s skal dkke perioden frem til 2013 eller 2011 , her er Kommissionen meget ben over for de forskellige argumenter .
Det er efter min mening virkelig et gunstigt tidspunkt til at skifte over til en femrsrytme .
Heldigvis har vi jo tid til at drfte det i fllesskab og faststte den bedste ramme .
<P>
Forslaget til den finansielle ramme skal give et fyldestgrende svar p fremtidens udfordringer . Fremtidens udfordringer i finansiel forstand vedrrer sprgsml , som ogs hr .
Mulder var inde p .
Hvad kan vi gre for virkelig at gre Europa til en videnbaseret og hjt konkurrencedygtig konomi ?
Hvor meget mere kan vi bidrage til det med fra budgettet ?
Hvilke programmer er der behov for ? Med hensyn til de forventninger , som kommissionsformanden nvnte , nemlig borgernes forventninger til , at EU bidrager til deres sikkerhed , opstr det sprgsml , hvad det eksempelvis betyder for EU ' s budget .
Opgaven med at sikre grnserne er en flles interesse . Br dette ikke ogs give sig udslag i en form for flles finansiering ?
<P>
Med udvidelsen kommer vi til at opleve strre konomiske forskelle i EU , hvilket udgr en srlig udfordring , nr det glder de midler , som vi anvender , og som vil vre et udtryk for solidaritet .
Det er opgaver , som vi skal udarbejde forslag til .
Ogs hvis EU vil ptage sig en strre rolle i udenrigspolitikken , vil dette skulle afspejles i passende forslag til budgettet .
<P>
Det betyder , at opgaven bestr i at stille forslag for et EU med 25 eller 27 medlemsstater , og det skal naturligvis vre forslag , som giver en mervrdi for borgerne i EU .
Jeg kan allerede nu love , at vi ogs i r vil udnytte tiden til ogs ved udarbejdelsen af disse forslag at arbejde tt sammen med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Ceyhun (PSE)">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , kre kolleger , kre ordfrere , ogs i r betragter vores udvalg sikringen af de ydre grnser og fuld fri bevgelighed som centrale punkter . De er af stor betydning ved finansieringen af de budgetomrder , som hrer under vores udvalg .
Desvrre m jeg ogs i r konstatere , at vi stadig ikke er kommet ret meget lngere , nr det glder fuldstndig gennemfrelse af den interne frie bevgelighed .
Derfor har vi absolut brug for de ndvendige midler til sikring af vores grnser og beskyttelse mod menneskesmugling .
Vi har nu som fr brug for klare flles regler for legal indvandring .
<P>
Ogs styrkelse af Europol og Eurojust og bekmpelse af terrorisme hrer fortsat til EU ' s mest presserende opgaver .
Vores ml er og bliver at skabe et flles lovgivningsomrde . Kun p den mde vil det lykkes os at overbevise borgerne om udvidelsen og dens fordele .
Netop med hensyn til udvidelsen vil jeg i dag gerne pege p , at udgifterne til den indre sikkerhed i EU vil stige .
Svel Eurodac som Eurojust vil komme til at koste EU markant flere penge , hvis vi f.eks. vil have et ensartet hjt beskyttelsesniveau ved de nye grnser ved udvidelsen med 25 stater i EU .
<P>
Ogs Schengen betyder fremover fortsat stigende udgifter for EU , som sagt med i alt 25 medlemsstater .
Alt dette betyder , at budgettet for det indenrigspolitiske omrde skal forhjes , ellers kan EU ikke leve op til sine ml og opgaver , og omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed vil kun eksistere i teorien .
<P>
Derfor appellerer jeg til mine kolleger om at sttte vores ndringsforslag i dag til principperne for budgetproceduren 2004 og de fremtidige forslag i de kommende budgetforhandlinger .
<SPEAKER ID=24 NAME="Maat (PPE-DE)">
Tak , hr. formand , allerfrst glder det mig , at hr .
Mulder er ordfrer i r .
Han er et medlem af Budgetudvalget , som er meget velunderrettet om landbruget , og p Landbrugsudvalgets vegne vil jeg ogs udtale min tillid til det gode samarbejde med Budgetudvalget og med denne ordfrer .
<P>
Landbrugsudvalget har et par hovedpunkter vedrrende retningslinjerne .
Frst og fremmest konstaterer vi , at vi med hensyn til dyresygdomme i Europa efterhnden har en srlig politik .
Hvad angr dyrehold , findes der i EU en anden lovgivning end i andre dele af verden , og vores politik gr dyr mere srbare over for dyresygdomme .
Jeg gr opmrksom p , at vi tidligere i EU har haft udbrud af mund- og klovsyge og svinepest , og nu har vi igen fjerkrpest .
Det betyder , at vi skal fre en bedre politik og ogs skal udvikle bedre forsikringsordninger for at bekmpe netop den slags kriser p en passende mde , men desuden skal vi ogs afstte tilstrkkeligt mange penge for at gre det muligt for kvgavlere og deres sektor at overleve den slags kriser .
Jeg glder mig derfor over , at hr . Mulders betnkning indeholder temmelig meget derom .
<P>
Mit andet punkt vedrrer sektorens omstilling , s den bliver mere markedsorienteret .
Det betyder , at vi skal bestrbe os mere p at foretage salgsfremmende foranstaltninger , gre sektoren markedsorienteret og tilrettelgge den finansielle politik p dette omrde .
<P>
Det tredje punkt vedrrer de nye tiltrdende lande , og hvad det angr , er dette et historisk budget .
Jeg henviser til hr . Mayers betnkning , hvori han udtrykkeligt anmoder om , at Sapard-pengene i hvert fald anvendes i de nye medlemsstater .
Hvis dette skulle skabe problemer p lovgivningsomrdet , skal vi forsge at finde en passende lsning p det , men i hvert fald skal disse penge i fremtiden ogs anvendes i de nye medlemsstater , isr til omstruktureringen af landbruget og gartnerisektoren .
Desuden er det vigtigt , at politikken , i hvert fald inden for fdevaresikkerhed , udvikling af dyrevelfrd og miljinstrumenter i landbruget , i hjere grad fokuserer p udvikling af instrumenter til den finansielle politik .
<SPEAKER ID=25 NAME="Collins (UEN)">
Hr. formand , et af de klare budskaber i dagens betnkning er , at der er behov for at indfre procedurer , der forenkler strukturfondenes udbetalingsordning i Europa .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Europa-Kommissionen strengt fastholder hndhvelsen af additionalitetsprincippet gennem ensartede kontrolmetoder .
Det er holdningen hos Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Udvalget finder det vigtigt at fremme gennemfrelsen af alle de rationaliseringstiltag , der er ndvendige for at forbedre kvaliteten i anvendelsen af strukturfondstilskuddene i Europa .
<P>
Hvis EU ' s strukturfonde skal anvendes til det nskede forml - nemlig at forbedre de forskellige regioners konomiske og sociale samhrighed - s skal disse midler anvendes som ekstra finansielle midler .
Hvis ikke additionalitetsprincippet hndhves stramt og kontrolleres uafhngigt , s bliver det meget vanskeligt for EU ' s institutioner og de nationale regeringer i EU at forbedre konkurrencepositionen for de regioner , der har det strste behov herfor .
Jeg gr ind for en aktivitetsbaseret opstilling af budgettet og mener , at en opstilling af klare og mlbare ml vil vre til stor gavn for budgetprocessen .
Vi er alle enige om , at EU-budgettet skal udformes p en sdan mde , at det opfylder sine ml .
Det bekymrer mig , at mens der fortsat er en tilfredsstillende bevillingsrate fra fllesskabsbudgettet til transeuropiske netvrk inden for transportforanstaltninger , s har en rkke medlemsstater ikke stillet de ndvendige midler til rdighed for disse TEN-projekter .
<P>
For s vidt angr budgettet i en bredere sammenhng glder det mig , at Parlamentets budgetudvalg sttter flgende foranstaltninger under 2004-budgettet : behovet for at ge bevillingerne til udvikling af landdistrikter under EU ' s flles landbrugspolitik , behovet for at garantere sikkerheden af fdevarer fra EU svel som fra tredjelande , bedre koordinering af sikkerhedsforanstaltninger ved EU ' s ydre grnser samt forbedring af EU ' s asyl- og indvandringspolitik og fremme af et medieomrde i EU , der kan formidle information om arbejdsgangen i EU og ge offentlighedens opmrksomhed , nr det glder EU-lovgivningens indflydelse p EU-borgernes dagligdag .
<SPEAKER ID=26 NAME="Perry, Roy (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil tale om en ganske lille men ikke desto mindre meget vigtig del af budgettet , nemlig den del der vedrrer Udvalget for Andragender .
Jeg vil ogs nvne Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Begge disse udvalg kommer i meget tt kontakt med den enkelte europiske statsborger .
<P>
Inden for de seneste r har Udvalget for Andragender udviklet muligheden for at invitere andragere til at deltage i udvalgsmder og f deres andragender behandlet , hvor det mtte vre hensigtsmssigt .
Vi skal sikre os de forndne midler til , at borgerne kan indgive andragender , hvor det mtte vre hensigtsmssigt .
<P>
Det er en vigtig ret for de europiske statsborgere at kunne indgive andragender til Parlamentet .
Udvalget for Andragender giver borgerne mulighed for at bane sig vej igennem det europiske bureaukrati og f behandlet emner , der vedrrer deres liv .
Jeg taler kun om en meget beskeden stigning i de disponible midler , men det vil sende en klar besked til den europiske befolkning .
<P>
Vi skal ogs huske , at Ombudsmanden er den anden store forsvarer af borgernes rettigheder .
Iflge Eurobarometer psknner 87 % af borgerne deres ret til at kontakte Ombudsmanden .
Vi har netop udnvnt en ny ombudsmand .
Jeg har ingen personlig interesse i dette , men vi er ndt til at sikre ombudsmandsinstitutionen det ndvendige personale og de forndne midler til at hndtere EU ' s udvidelse .
<P>
For s vidt angr kultur - under 0,5 % af de samlede udgifter - skal vi have en effektiv procedure for A-30-budgetposterne .
Jeg hrte og bifalder , hvad kommissren sagde tidligere p dagen .
Jeg hber , at vi fr procedurerne p plads , s instanser ssom EU ' s ungdomsorkester og Yehudi Menuhin-fonden ved , at deres fremtid er sikret .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , reprsentanter for Rdet , hvor de end er , kommissr Schreyer , mine damer og herrer , jeg vil gerne forsvare Gruppen for Det Europiske Folkepartis holdning i forbindelse med Jan Mulders betnkning om budgetretningslinjerne for 2004 .
<P>
Jeg vil begynde med det nemmeste , det vil sige , at lyknske ordfreren med hans ider og den store omhu , han har udvist for at forsge at indarbejde strstedelen af de vriges ider i betnkningen .
Vores gruppe er enig i betnkningen , vi sttter den fuldt ud , s meget at vi ikke har stillet nogen ndringsforslag i plenarforsamlingen .
Vi hber , at der ikke bliver vedtaget for mange af de ndringsforslag , som andre grupper har stillet .
<P>
Budgettet for 2004 bliver som nvnt af vores ordfrer helt igennem et besynderligt budget , for det begynder med at omfatte 15 medlemsstater og ender med at omfatte 25 .
Det betyder , at de tre institutioner skal gre en ekstra indsats for at forst hinanden , og denne gensidige forstelse gennemlever ikke et af sine bedste jeblikke .
<P>

I disse vanskelige tider for Europa og andre lande - isr andre lande - burde EU ' s budget for 2004 vre en tillidserklring til europerne , til vores evner og muligheder .
EU ' s budget for 2004 burde bidrage til at styrke Europas rolle og indflydelse uden for dets grnser , nu hvor vores flles udenrigspolitik , dens instrumenter og endog de personer , der har til ansvar at forvalte dem , ser ud til at vre forsvundet i et slag , der endnu ikke er begyndt .
<P>
Det Europa , der bebudes i Mulders betnkning , er et forenet Europa , der skal skabe konkurrenceevne og beskftigelse , og som skal vre en trovrdig partner i verden og forvalte dets flles politikker bedre .
Men for at det skal lykkes , er der bl.a. behov for et interinstitutionelt samarbejde , der i dag forekommer tvivlsomt .
I betnkningen str der i afsnit 2 , 3 og 5 , at de finansielle overslag for udvidelsen skal vedtages i fllesskab af Rdet og Europa-Parlamentet .
Indtil videre ser det ikke ud til at vre tilfldet .
<P>
Parlamentet skal have et stort ord at skulle have sagt om finansieringen af indenrigs- og udenrigspolitikken , hvis Europa skal blive en trovrdig partner , og hvis vi skal blive konkurrencedygtige og skabe beskftigelse .
De overordnede belb til tilpasning af de finansielle overslag skal ikke faststtes ensidigt .
Parlamentet skal have ret til at ppege manglerne p disse omrder og forhandle nogle passende belb .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti er parat til at forhandle disse udgiftsomrder med Rdet og Kommissionen , for de er i dag helt ndvendige for at opfylde de prioriteter , som Jan Mulder selv har ppeget .
P et tidspunkt med s meget splid og s meget uenighed burde vi ikke tillade , at EU ' s institutioner bidrager til denne uro . De burde i stedet vre et eksempel p dialog og samarbejde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne indlede med at takke de to ordfrere , fru Gill og hr . Mulder , hjerteligt for det gode samarbejde , vi har haft i de seneste uger .
Vi er meget tidligt p den med at faststte budgetprincipperne i r . Men proceduren er ndret , derfor vil vi fremover altid vre noget tidligere p frde , hvilket ikke behver at vre nogen ulempe .
<P>
Nr man ser p den aktuelle diskussion i EU , s ved man , at borgerne p den ene side forbinder Europa med utroligt store forhbninger , men for tiden ogs er noget usikre p mange punkter .
De debatter , som vi vil f i r , og som ogs pvirker budgettet for nste r , vil vre sprgsmlet om konventet , sprgsmlet om udvidelsen , sprgsmlet om , hvad der skal ske p det konomiske omrde , og sprgsmlet om , hvordan det ser ud p fredsomrdet .
Og det er ndvendigt , at vi , at Parlamentet arbejder plideligt ogs i forbindelse med budgettet , plideligt med hensyn til det , vi har gjort tidligere , og med hensyn til det , som vi vil overfre til fremtiden .
<P>
De enkelte sprgsml skal tages op og diskuteres bent og gennemsigtigt .
Jeg har ved hver budgetdebat sagt , at vi skal vre ligeberettigede i alle omrder af budgettet , og jeg vil vedblive med at ppege dette , indtil det faktisk er tilfldet . Konventet har chancen for at udvirke dette og give begge dele af budgetmyndigheden samme midler i hnden i budgetproceduren , ogs hvad landbrugspolitikken angr .
Og vi m srge for , at der kan formidles gennemsigtighed og klarhed til borgerne , hvad budgettet i Europa angr .
<P>
Udvidelsen str for dren .
Vi nsker udvidelsen .
Spaltningen af det europiske kontinent i vest og st , i fattig og rig , er forkert . Men forberedelsen til det skal , ogs hvad det konomiske angr , vre gennemsigtig og sammenhngende .
Parlamentet er den ene af de to dele af en beslutningstagende myndighed , og vi vil ikke tillade , at Rdet p forhnd har taget beslutningerne i denne sag .
<P>
Hvad den konomiske udvikling i Europa angr , har mange af de foregende talere allerede sagt , at vi m gennemfre det indre marked - det indre marked , som for mange var et godt pejlemrke , som vakte hb . Men arbejdslsheden i Europa er fortsat p dagsordenen .
Vi har jo midler til at gre noget p dette felt .
I de seneste r har vi tilbagefrt henholdsvis 14 milliarder og 11 milliarder , og i r kommer vi til at tilbagefre 7 milliarder euro . Midler , som ikke er blevet udnyttet , f.eks. inden for strukturfondene , til at bekmpe arbejdslshed med .
Det kan vi ikke acceptere .
Tendensen er ganske vist blevet bedre , men det er stadig sdan , at alt for mange midler , som vi har , ikke kan anvendes .
Vr venlig at g videre med forenklingen af forvaltningen , s der kan ske fremskridt p dette omrde .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om fred i verden og p det europiske kontinent , s vil vi naturligvis fortstte med at udvikle os med udgangspunkt i det , som vi har gjort tidligere . Men Europa m , nr det bestrber sig p at opn en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - ikke kun opfattes som dem , som nu ogs opbygger flles militre strukturer .
Vores indgangsvinkel skal vre at undg konflikter , at bedrive konfliktforebyggelse , bedrive vbenreduktion , som vi bl.a. har gjort det med landminer og lignende . Og hvad udviklingen i Palstina og Irak angr , s er vi naturligvis indstillet p ogs senere at yde humanitr hjlp , men ingen m betragte dette som en blankocheck til at gre alt , hvad der er muligt , efter mottoet " vi klarer den ene del , s klarer EU genopbygningen " .
Det er ikke nogen blankocheck , vi udsteder her , det vil vi gerne gre helt klart .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil nvne , er , at Europa er inde i en demografisk udvikling - her skal vi se lidt lngere frem i tiden - hvor vi har stadig flere ldre mennesker og stadig frre unge mennesker .
Det vil p europisk niveau f konsekvenser for pensionerne .
Vi nsker , at vi betragter alle politikker ud fra denne synsvinkel . Hvordan ser denne udvikling ud i fremtiden ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=29 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , som det allerede har vret nvnt flere gange , er budgetlgningen for 2004 srlig spndende og srlig kompliceret p grund af udvidelsen og de fortsatte reformer af EU ' s budgetlgning .
Vi fr nu det frste r med det aktivitetsbaserede budget , som vil gre det enklere for os alle fremover at aflse de politiske budskaber i budgettet .
<P>
Jeg vil gerne starte med at sige Jan Mulder og Nina Gill tak for det gode og veldisponerede oplg til arbejdet med budgettet for 2004 .
Mlstningen for dette rs budget er blevet at forene Europa , for udvidelsen betyder , at der er behov for en rkke nye tiltag , og her vil jeg srligt nvne behovet for , at Kommissionens reformer gennemfres p en sdan mde , at administrationen reelt bliver effektiv og gjort tilstrkkeligt fleksibel til , at der endegyldigt kan rettes op p de problemer , som frte til Kommissionens afgang i 1999 .
Fr vi ikke klaret problemerne nu , bliver det s meget desto vanskeligere i et udvidet EU .
Man kan sige , at udvidelsen giver nogle srlige muligheder for at f rettet op p en rkke problemer , til gengld er vanskelighederne ved at f dem lst ogs skrpede .
Som fru Gill var inde p , glder det jo ogs vores egen institution - Parlamentet - der er nok at tage fat p med henblik p at f ryddet op i administrationen .
<P>
Det er vigtigt , at vi afstter de forndne midler til en fortsat udvikling af administration og uddannelse og social dialog i de nye medlemsstater .
Det glder ogs budgetterne til agenturerne p arbejdsmarkeds- og uddannelsesomrdet .
<P>
Det sidste punkt jeg vil nvne er , at EU med udvidelsen fr nye grnser mod st ; p budgettet sker sttten til landene i det tidligere Sovjetunionen via Tacis-programmerne , som giver penge til at fremme sikkerheden i forbindelse med atomkraftvrker , til administrativ udvikling og til uddannelse .
Det er vigtigt , at Tacis fortsat sikrer en god gennemfrelse af projekterne - ikke mindst nuklear sikkerhed er en hj politisk prioritering .
<P>
Jeg glder mig over , at vi i denne budgetproces ogs kan byde vores kommende kolleger fra de nye medlemsstater velkommen .
Jeg tror , at de med deres tttere kendskab til vores nye naboer vil have godeider til , hvordan vi i fremtiden generelt kan udvikle Tacis-programmerne og ligeledes sikre en effektiv gennemfrelse ; det er et islt i debatten og budgettet , jeg ser meget frem til .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , i konventet har jeg fet et drligt indtryk af den retning , som EU ' s sprogpolitik bevger sig i .
Der overstter man ikke ndringsforslagene til prsidiets forslag til forfatning til EU ' s officielle sprog .
Diskussionerne i konventets arbejdsgrupper er kun blevet tolket til to eller tre sprog .
Men man er i frd med at udforme en forfatning , som ligger p et hjere niveau end medlemslandenes nationale lovgivning .
Eftersom konventet kaldes for fremtidens konvent , ser det ud til , at sproglige restriktioner og tilintetgrelse af den nationale sproglige identitet er fremtiden for EU .
<P>
Begge budgetbetnkninger beskftiger sig med sprog , oversttelse og tolkning .
Nr fru Gill taler om kontrolleret mangfoldighed af sprog , er jeg ikke sikker p , at det betyder lighed for alle sprog .
Nr man taler om distancetolkning , er jeg ikke sikker p , at det betyder distancetolkning for alle sprog .
Hvis ikke alle sprog i EU kan bruges p lige fod , s lad os trkke lod om de sprog , der skal vre skaldte arbejdssprog .
Et andet sprogligt overgreb er , at Europa-Parlamentets besgstjeneste ikke lngere har en finsktalende medarbejder .
<P>
Derudover er retningslinjerne for budgetproceduren p et s generelt niveau , at man kun kan komme med et par generelle bemrkninger .
Det ser ud til , at der er politisk enighed i Parlamentet om , at det br besluttes at reducere mngden af uindfriede forpligtelser .
Mange i vores gruppe er modstandere af at indfre konomisk sttte til europiske partier , fordi partierne i s fald ville blive overnationale .
<P>
Med hensyn til hr . Wynns betnknig , som er den nste , der skal diskuteres , er der stillet ndringsforslag , som foreslr indfrelse af europiske skatter til at finansiere EU ' s arbejde .
Sdanne overnationale skatter er uacceptable for mange i vores gruppe .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , udformningen af en strategi for det kommende r er en enestende lejlighed til at opstille prioriteter .
Kommissionen vlger i sin politiske strategi for 2004 frst og fremmest 10 nye medlemsstaters tiltrdelse af EU , dernst stabilitet og til sidst bredygtig vkst .
Dette valg af politiske prioriteter kan vi tilslutte os .
Tiltrdelsen af 10 nye medlemsstater har i hele denne Kommissions embedsperiode vret et vigtigt tema , og den fr med rette den hjeste prioritet i 2004 .
Den 1. maj nste r vil udvidelsen fra 15 til 25 medlemsstater jo vre en kendsgerning . I det mindste hvis befolkningen i ansgerlandene gr med til det .
<P>
Ved Kommissionens konkrete udformning af temaet bredygtig vkst og solidaritet er det pfaldende , at Unionen iflge Kommissionen er ansvarlig for en hel del . Sledes skal Unionen for det frste forstrke den konomiske og sociale sammenhng , for det andet gre noget ved de forskellige regioners ulige udviklingsniveau , for det tredje sttte en bredygtig konomisk og social udvikling og for det fjerde fremme en afbalanceret og bredygtig udvikling .
<P>
Denne optimisme med hensyn til , at myndighederne kan ndre samfundet , er ikke i overensstemmelse med vores opfattelse heraf .
Kommissionen br p dette punkt indtage en mere beskeden holdning og ptage sig frre opgaver .
<P>
Prioriteringen af stabilitet anser vi for at vre et rigtigt valg .
Den globale terrortrussel br vi jo i hj grad tage alvorligt .
Den konkrete udformning af dette politiske tema er imidlertid p ny i strid med vores billede af sikkerhed og stabilitet i Europa .
Foruden initiativet med hensyn til de nye nabolande eller vennekredspolitikken mangler den vigtigste partner i den internationale kamp mod terrorismen og for hndhvelsen af international stabilitet .
Jeg sigter til NATO-alliancen med USA som en strk forbundsflle .
Vil Kommissionen forklare sig nrmere herom ?
<P>
I EU ' s flerrige overslag for perioden 2004-2006 kommer sandheden frem . Disse omtaler nemlig den fundamentale opgave , ikke blot med hensyn til EU-borgerskabet og al den nvnte solidaritet , men ogs med hensyn til " at stte Unionen i stand til at udve en verdensmagts ansvar " .
<P>
I lyset af den aktuelle situation er det utopisk at lade det uhyre splittede EU spille en mere aktiv rolle ved hndhvelsen af sikkerheden i verden .
<P>
Det er berettiget at lyknske hr . Mulder for hans gode betnkning om retningslinjerne for budgetproceduren for 2004 .
Om fru Gills betnkning m jeg desvrre vre mindre positiv .
De fordele , som hun ser i udkastet til statutten for europiske politiske partier , er vi slet ikke i stand til at se .
Kommissionen vil hente hele 75 % af sdanne europiske partiers budget fra EU-budgettet !
Er det ikke fuldstndig overdrevet ?
<P>
Politiske partier er frie foreninger af borgere .
Er det s ikke kun logisk , at borgerne , som danner grundlaget for hvert parti , giver denne finansielle sttte til deres foretrukne parti ?
Dette anerkender ogs den naturlige forbindelse mellem parti og bagland , som kun kan vre en fordel for engagementet i politik .
Nationale politiske partier , som vil forene sig p europisk plan , br selv betale det , det vil sige deres medlemmer .
Europiske politiske partier er pr. definition meget lngere vk fra vores borgere end nationale partier .
Hvis vi derfor vil give disse europiske partier enorme subsidier fra EU-midlerne , ger vi netop klften mellem borgere og politikere .
<P>
Fru Gills analyse af , at en propagandaoffensiv bringer partierne tttere p borgerne , finder vi absolut utrovrdig .
Hvilken synlig virkning har europiske kampagner om EU-borgerskab eller fordelene ved euroen haft ?
Ingen . Hvorfor skulle det lykkes nu ?
Efter vores gruppes mening kan udkastet til statutten bedre hurtigst muligt tages af bordet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Dover (PPE-DE).">
Hr. formand , som skyggeordfrer har jeg fire bemrkninger til fru Gills betnkning .
For det frste , for s vidt angr finansiering af politiske partier - hvilket hr. van Dam netop har bragt p bane - mener min gruppe , at den skal foreg via Parlamentets budget og ikke via Kommissionens .
Grunden er , at vi kan holdes ansvarlige . Reglerne er allerede nedfldet , og de tre institutioner er enige om dem .
Jeg kan forst , at Ministerrdet og Kommissionen ogs har foreslet at flytte dette budget ind under Parlamentets finansiering .
Det er ret og rimeligt at vise , at vi er ansvarlige .
Der er stillet et ndringsforslag , og jeg opfordrer medlemmerne til at stemme - mske imod deres egne grupper - for , at Parlamentet fr kontrol med budgettet for finansiering af politiske partier .
<P>
For det andet , med hensyn til bygninger har prsidiet truffet for mange beslutninger uden at henvise til fornyet behandling i det relevante udvalg - Budgetudvalget .
Jeg glder mig over punkt 40 i fru Gills betnkning , som jeg generelt sttter .
I dette punkt anmodes generalsekretren om senest den 1. juni 2004 at indsende en beretning med en redegrelse om de finansielle konsekvenser af det nye bygningsprojekt .
Jeg hber , at beretningen vil omfatte forslagene om to nye konferencelokaler .
De konservative og socialdemokraterne fra Det Forenede Kongerige er imod disse to konferencelokaler , da de vil delgge den dejlige indgang til Europa-Parlamentet ved flagene .
Der er ingen funktionel begrundelse .
Konferencelokalerne - specielt de store - udnyttes ikke fuldt ud .
Selv med EU ' s nye medlemsstater er der rigelig med plads til at srge for alle de ndvendige faciliteter .
Det er en meget alvorlig sag , og fremover vil vi i det mindste krve en funktionel begrundelse , inden vi godkender sdanne udgifter .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p et meget positivt ndringsforslag - som jeg er sikker p , at fru Gill vil bifalde - til punkt 28 .
Det indebrer en afklaring vedrrende flere faciliteter til dkning af flersprogethed , hvilket har srlig stor betydning for udvidelsen .
Forslaget vedrrer elektronisk styring , computerarbejdspladser og skiltning til lokaler .
Da jeg var nyt medlem for tre r siden , havde jeg store problemer med blot at finde frem til lokalerne i Bruxelles og Strasbourg .
Tnk p sprogproblemerne for medlemmerne fra de nye lande .
Det er derfor meget vigtigt , at der installeres skrme og skilte med anvisninger p forskellige sprog .
<P>
Endelig er der i betnkningen en henvisning til Revisionsretten .
Den udfrer et meget vigtigt arbejde og har brug for ekstra ressourcer , og jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette forslag .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke ordfrerne , men jeg vil navnlig gerne takke kommissionsformand Prodi for , at han i sin omfattende tale slog en politisk kendsgerning fast , nemlig at de aktuelle begivenheder er forfrdelige , men at EU skal fortstte med sine projekter og ambitioner .
<P>
Den historiske mlstning , som vi nu skal n , nemlig EU ' s udvidelse , fortjener den strst mulige konsekvens , hvad budgetbeslutningerne angr .
Ogs i den forbindelse agter Parlamentet at spille sin rolle , og det er ikke Parlamentets rolle at vre en notar , der underdanigt accepterer de andres beslutninger og frer dem til protokols .
Der er hovedsagelig fire EU-politikker , som er vigtige for udvidelsen , nemlig samhrighedspolitikken , den flles landbrugspolitik , politikken for de transeuropiske net og politikken for samarbejdet mellem de sm og mellemstore virksomheder .
Udvidelsens og integrationens succes afhnger i hj grad af , hvordan disse politikker bliver tilrettelagt , og af den vgt , der lgges p disse politikker i budgetbeslutningerne .
<P>
Der er blot to ting , som jeg nsker at sige .
For det frste tror jeg , at det er ndvendigt at tage de finansielle bevillinger til TEN samt EU ' s bidrag op til fornyet overvejelse , forenkle procedurerne og stte skub i aksen mellem Nord og Syd svel som aksen mellem st og Vest .
For det andet tror jeg , at det er ndvendigt at styrke de sm og mellemstore virksomheders internationalisering og deres partnerskab med kandidatlandenes sm og mellemstore virksomheder .
I den forbindelse ville det vre hensigtsmssigt at forbedre de nuvrende instrumenter , styrke det aktuelle pilotprojekt for SMV ' er og udvidelsen og benytte den lejlighed , som midtvejsrevisionen i forbindelse med Agenda 2000 giver til en klar forbedring af de foranstaltninger , der tager sigte en internationalisering af de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske hr . Mulder og fru Gill hjerteligt tillykke med deres fremragende betnkninger , og ogs kommissr Schreyer med den meget konstruktive indstilling , hun har vist under forberedelsen af budgettet .
Min srlige tak gr imidlertid til formanden for Kommissionen , Romano Prodi , for det vigtige arbejde han har gjort indtil nu med at opbygge EU og bringe nationerne nrmere til hinanden i et flles projekt , som vi nu kan kalde udvidelsen mod st .
<P>
Det foreliggende budget er det frste til et EU med 25 medlemsstater .
Det er et meget udfordrende projekt rent teknisk set , eftersom budgettet skal glde for 15 medlemsstater i de frste fire mneder og for 25 medlemsstater resten af ret .
Derfor skal det understreges , at ordfrerne spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af dette budget .
<P>
Heldigvis har vi aktivitetsbaseret budgettering , som nu for frste gang implementeres for alvor .
Det vil forbedre budgettets gennemsigtighed og give et bedre billede af det arbejde , der udfres inden for EU ' s rammer .
Aktivitetsbaseret budgettering giver et klart svar p , hvad hver enkelt aktivitet faktisk koster .
<P>
studvidelsen er en udfordring for alle , og den skal medtnkes under hele budgetteringsprocessen .
Det begynder med forvaltningen .
Vi skal fortstte med at have respekt for medlemslandenes individuelle sprog og holde sprogmangfoldighedens fane hjt .
Den strste udfordring er imidlertid strukturfondene .
studvidelsen vil blive et enormt genopbygningsprojekt , det strste Vesteuropa har givet sig i kast med siden Anden Verdenskrig .
Hvis det skal lykkes , skal forvaltningen af strukturfondene forenkles og hndteres mere effektivt .
Kun p den mde kan vi n de ml , vi strber efter .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , Kommissionen understreger i sin meddelelse , at udvidelsen af EU bliver den centrale udfordring i 2004 .
Det kan ikke modsiges . Jeg tvivler imidlertid p , om Kommissionen med budgetprincipperne virkelig kan leve op til disse udfordringer .
<P>
Konkret tnker jeg p flgende : I forbindelse med udvidelsen er der for 2004 afsat godt 11 milliarder . Det er kun 10 % af midlerne til forpligtelser i alt .
For landbrugsudgifternes vedkommende ligger andelen sgar kun p 2,4 % . Disse andele kan nppe garantere en ligeberettiget deltagelse for medlemsstaterne , heller ikke nr man tager hjde for , at optagelsen frst skal ske pr .
1. maj . Derfor forventer jeg af Kommissionen , at den i budgetforslaget forklarer i detaljer , hvordan de nye medlemsstaters retskrav p at deltage i alle EU-finansierede programmer ser ud .
<P>
Midlerne til strukturforanstaltninger er meget store . Ogs her er der sket fornuftig planlgning allerede i de tidligere r .
Det , som ikke fungerer , er forbruget af midler . Jeg forventer , at Kommissionen om kort tid fremlgger eksakte tal og en analyse af rsagerne og hindringerne .
Der er her brug for strre tillid til , at systemet er retfrdigt , for ikke en euro af strukturfondsmidlerne m g tabt .
For mange borgere i EU ' s regioner er disse projekter ofte det sidste halmstr , der kan sikre deres arbejdsplads .
<P>
Startskuddet i dag til opstilling af det forelbige forslag til det almindelige budget for 2004 giver alts signal til vigtige debatter og arbejder .
Jeg forventer derfor ubetinget gennemsigtighed i hele proceduren , kombineret med et bredt oplysningsarbejde , som kun kan forbedre EU ' s ansigt udadtil .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , formanden for Kommissionen har mindet os om den kontekst , som Kommissionens strategi for 2004 indgr i .
<P>
Hr . Prodi omtalte naturligvis Irak-krisen , udvidelsen og behovet for et strategisk politisk projekt for et udvidet EU .
Han omtalte ogs de dybtgende overvejelser om os selv og om vores rolle i verden , der pgr i konventet , som forbereder regeringskonferencens arbejde .
En rkke andre sprgsml som f.eks. Nice-traktatens ikrafttrden og , ud fra et mere budgetmssigt synspunkt , den nye finansforordnings ikrafttrden den 1. januar blev ogs omtalt .
<P>
Jeg vil gerne komme kort ind p udenrigspolitikken .
Det er tydeligt , at vi har brug for en mere effektiv , gennemsigtig og synlig udenrigspolitik i EU .
Det ville derfor vre nskeligt , om Kommissionen kunne informere os lidt om , hvordan det gr med decentraliseringspolitikken , og om de unormale uindfriede forpligtelser , som lnge har bekymret Parlamentet .
<P>
Jeg synes , at vi burde gre os alvorlige overvejelser om udgiftsomrde 4 - udenrigspolitikken - hvor vi r efter r laver lappelsninger .

Der kommer formentligt en uopsttelig debat om Irak , og vi har allerede Afghanistan og Mellemsten , Balkan og Middelhavspolitikken .
Derudover er der de transatlantiske forbindelser , der bliver berrt af Irak-konflikten , og som det efter min mening er meget vigtigt , at vi gr i dybden med , og endelig skal vi , fru kommissr , sidst , men ikke mindst , tage fat p forbindelserne med Latinamerika .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til i r , nr den forelgger budgetforslaget , at optrde i overensstemmelse med de forpligtelser , den selv har ptaget sig p Madrid-topmdet , for det er ikke muligt at finansiere nye prioriteter med de samme ressourcer .
Kommissionen regulerer f.eks. p den ene side det generelle prferencesystem for lande som Colombia og Costa Rica , og p den anden side forventes Kommissionen i r ikke at foresl nye budgetnedskringer i budgetforslaget .
<P>

Jeg beder Dem om at vre opmrksom p denne forudstning , og jeg understreger , at det , hvis vi nsker at have en ambitis udenrigspolitik , er vigtigt , at vi overvejer den mde , vi tildeler os selv ressourcer p til at kunne komme videre p det udenrigs- og forsvarspolitiske omrde , for i modsat fald begrnser vi os , hr. formand , som det er tilfldet , til ikke at kunne vre til stede ved forhandlingsbordet og til at underskrive checken for de store samtidsdramaer uden at kunne deltage i beslutningsprocessen .

<P>
Jeg lyknsker hr .
Prodi med den vision , han har haft , ved at tage hul p denne forhandling om strategiske prioriteter , som vi skal koble sammen med forhandlingen om budgetretningslinjerne for 2004 .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , den krig , man er p vej ud i i Irak i den amerikanske imperialismes og dens allieredes interesse , er ikke blot en inhuman krig , den vil have stor effekt p EU ' s konomi og vil medfre en mrkbar reduktion af den arbejdende klasses indkomst og EU ' s indtgter .
<P>
Optagelsen af de nye medlemslande , hvis BNP ligger under gennemsnittet i Fllesskabet , og hvis behov er strre , vil ogs skabe alvorlige problemer .
Retningslinjerne for EU ' s budget for 2004 taler alle om at skre i udgifterne til strukturfondene og den flles landbrugspolitik og stte penge i den repressive , aggressive flles europiske forsvars- og sikkerhedspolitik , idet man bruger kampen mod terror og immigration , krisestyring og konfliktforebyggelse som pskud .
Med andre ord skal landbrugssttten splittes op i trd med WTO-modellen og under pres fra USA , og dette vil blive fulgt op af obligatorisk omstrukturering og en landbrugsfjendtlig holdning til den delvise reform af den flles landbrugspolitik .
<P>
Dette beviser kun , at budgettet fortsat er et grsrodsfjendtligt budget , og at arbejderne fortsat plgges ofre i monopolernes interesse , nu i trd med Lissabon , med voksende udnyttelse , angreb p arbejdernes beskftigelse og rettigheder , galopperende arbejdslshed , miljkatastrofer og endnu strre kommercialisering af sundhed , uddannelse og social service .
<P>
Der er atter bud efter arbejderne , de fattige og den lavere middelklasse i byerne og p landet for at betale regningen for recessionen , s storkapitalen kan fortstte med at indkassere profitten .
Grkenlands Kommunistiske Partis medlemmer af Europa-Parlamentet er modstandere af disse budgetretningslinjer , fordi de i stedet for at lse problemerne for arbejdere , landmnd og sm virksomheder vil skabe nye problemer , og levestandarden for mennesker i kandidatlandene vil falde .
I stedet for at bidrage til at opretholde freden bruges budgettet til at sttte strre militarisering og aggression fra EU ' s side og dets antidemokratiske , grsrodsfjendtlige filosofi .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet (PPE-DE).">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne komme med et par bemrkninger til disse budgetposter set fra udenrigspolitikkens side .
Udenrigspolitikken er traditionelt et anliggende for regeringerne , ogs i medlemsstaterne , men parlamenterne bliver inddraget via budgetproceduren og kan gennem budgetproceduren f indflydelse p udenrigspolitikken og p regeringernes prioriteringer .
<P>
P det europiske niveau mangler dette modstykke af demokratisk kontrol lidt , og derfor finder vi det positivt , at man ogs i konventet er opmrksom p flere muligheder for , at Parlamentet kan f indflydelse p grundlggende sprgsml om finansieringen af udenrigspolitiske anliggender .
<P>
Vi finder det isr positivt , at der i budgetproceduren for 2003 er opnet en aftale med Rdet om information om initiativer p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Det er en nyskabelse , og Rdet er p afgrende vis kommet Parlamentet i mde . Frst overholdt det ikke de forpligtelser , som det selv havde ptaget sig under budgetproceduren , men nu ligger informationerne om vores aktiviteter i Makedonien p bordet .
Det blev sikret under det sidste samrd med Rdet , og det var efter min mening et godt skridt .
Det er et samarbejdsgrundlag mellem Rdet og Parlamentet , som vi kan arbejde videre p fremover .
Derfor lgger vi srlig stor vgt p den passage i principperne , hvor Parlamentet endnu en gang understreger sin vilje til at samarbejde med Rdet i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og presser p for at involvere Parlamentet mest muligt i tildelingen af midler , planlgning og beslutningstagning om flles aktioner .
Det har der vret problemer med tidligere . Rdet har afgivet konomiske tilsagn , og Parlamentet var i sidste ende forpligtet til at finde pengene i budgettet .
Det kan ndres gennem rettidig information og rettidig involvering af Europa-Parlamentet .
Derfor tror jeg , at disse budgetprincipper fremover kan komme til at indlede en ny fase i samarbejdet mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
Lad mig fra den udenrigspolitiske synsvinkel ogs komme med en bemrkning til den ad hoc-gruppe , som vi nu har nedsat vedrrende de direkte betalinger til det palstinensiske selvstyre .
Jeg tror , at denne ad hoc-gruppe er en god mulighed for i samarbejde med Kommissionen at undersge njagtigt , hvad der er sket med de europiske skattemidler .
Vi har besluttet ikke at nedstte et undersgelsesudvalg , som i praksis ville vre en anklage p forhnd , vi vil bare gerne vide , hvordan denne direkte sttte har fungeret , og hvordan vi kan gre det bedre i fremtiden .
Denne arbejdsgruppe vil tage fat p sit arbejde om kort tid .
Det er ikke s meget et problem mellem Parlamentet og Rdet , men snarere et problem mellem Parlamentet og Kommissionen , og vi hber , at den lovede vilje til at samarbejde med Parlamentet i denne sag ogs vil blive overholdt af Kommissionen i arbejdsgruppen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Fru formand , under gennemgangen af det , som De , hr. kommissionsformand Prodi , har kaldt EU ' s tilstand og de budgetmssige retningslinjer , som dette vil resultere i , sagde De ligeledes , at vi m undg to farer .
Den frste ville vre at overvurdere vores forskelligheder , og den anden ville vre at betragte dem som ligegyldige .
<P>
Hvis EU skal have en udenrigspolitik , der kan give den udvidede Union midler til at forsvare egne vrdier , skal De , kre kolleger , ikke vre bange for forhandling , og hvis De tillader , s lad os mske for frste gang p dette tidspunkt tale om de finansielle ressourcer , som skal bevilges til dette forml .
<P>
Som ansvarlig i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik for en betnkning om den nye struktur i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , som vil blive sat under afstemning i udvalget i slutningen af denne mned , glder jeg mig over denne anledning til uden tven at tage dette emne op , ligesom jeg glder mig over de oplysninger og signaler , der er kommet frem i lbet af de seneste uger bde fra Kommissionens og Rdets side .
<P>
Hvad Rdet angr frst og fremmest , vedtog Rdet ( almindelige anliggender ) under mdet den 27. januar i forbindelse med beslutningen om at ptage sig den militre operation i Makedonien samtidig beslutningen om at oprette en operationel finansiel mekanisme , der er beregnet til at dkke den del af de tilhrende udgifter , som skal finansieres i samarbejde med EU .
Det drejer sig om et helt nyt initiativ , som helt sikkert vil give de nvnte mlstninger en vis trovrdighed , hvilket De p udmrket vis gjorde opmrksom p for et jeblik siden , hr. kommissionsformand Prodi .
Man kan nu nske , at dette instrument , der hurtigt sttes i vrk efter aftale med Europa-Parlamentet , kan brede sig til alle EU ' s kommende operationer .
<P>
Vedrrende Kommissionen har jeg med samme interesse bemrket resultatet af det seneste mde mellem Dem , hr . Prodi , og den grske forsvarsminister , Yiannos Papantoniou , som foreslog Dem , at der i EU ' s budget blev indfrt en ny budgetpost til finansiering af forskning vedrrende forsvar .
Det er netop et af de nye forslag , som br vedtages om nogle f dage af et flertal af mine kolleger i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Hr. kommissionsformand Prodi , m jeg sprge Dem , hvordan De personligt modtog dette forslag , og inden for hvilken frist det kunne blive gldende ?
<P>
Fru formand , hr. kommissionsformand Prodi , EU vil i mangel af de ndvendige institutionelle , operationelle og finansielle midler lnge dmme sig selv til marginalisering p den internationale scene .
Jeg er sikker p , at det ikke er det , som et flertal af vores europiske borgere nsker .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg gerne udtrykkeligt takke Kommissionen , fordi den har holdt sit lfte fra sidste r om at synkronisere politikstrategien for det kommende r med budgetforhandlingerne for det kommende r , og jeg tror , at det i dag er en vigtig anledning til i fllesskab at kunne lfte dette store flles ansvar , som vi skal bre for Europa og for menneskene i Europa .
<P>
Vi str naturligvis over for afgrende problemstillinger , og n ting vil jeg gerne sige helt klart med det samme , fru kommissr , det ville hjlpe os meget , hvis vi ikke kun skulle bekymre os om problemstillinger , som ikke lngere vedrrer Deres embedsperiode - hvordan skal det g videre efter 2006 , hvad kommer der til at ske ?
Helt konkret handler det om , hvordan det finansielle overslag bliver tilpasset i forbindelse med udvidelsen .
Her ville det have gldet mig , hvis Kommissionen havde valgt en klarere linje til fordel for Europa-Parlamentet for at sikre Parlamentets rettigheder og dermed borgernes interesse i gennemsigtighed og benhed i denne proces .
Her er der brug for klarere udtalelser . Lad mig sige det helt klart .
Vi bliver ogs ndt til at overveje , om vi er i stand til at behandle optagelsesansgningerne om en mned , eller om ikke vi frst skal afklare det institutionelle sprgsml om , hvordan Europa-Parlamentet bliver involveret i dette vigtige sprgsml .
<P>
Nu ville jeg egentlig gerne sige noget til De Grnne , som nu glimrer ved deres fravr og ikke finder det ndvendigt i det mindste at sende en reprsentant til denne debat - det er i sig selv meget sigende !
Nr vi taler om udvidelsen og allerede om f uger byder observatrer fra de tiltrdende stater velkommen i Parlamentet , br vi sikkert overveje andre muligheder for samarbejdet - hr . Dover har allerede nvnte det , og det er jeg taknemmelig for - s vi fr organiseret integrationen bedre , ogs i det daglige arbejde , i det daglige liv her .
Jeg synes , det er ynkeligt , at De Grnne har stillet forslag , som skal tage disse passager ud af Gill-betnkningen .
Det er prcis det modsatte af , hvad vi har brug for , hvis vi vil integrere over 100 nye kolleger her !
<P>
S , kre fru kommissr , kommer min bn om , at vi nu koncentrerer os om de ting , der presser sig p !
Jeg nvnte emnet finansielt overslag . Jeg vil gerne minde om Andreasen-sagen .
Jeg har her et internt notat fra Kommissionen , som nr frem til andre vurderinger end dem , som De forklarede i Budgetkontroludvalget . Vi m nu langt om lnge lse problemet med kontosystemerne .
Det var et af denne Kommissions store lfter , at den ville stte fart i tingene i denne lovgivningsperiode .
Nr vi har fet klaret alt det p en ordentlig mde , kan vi diskutere , hvordan finansieringen af EU ser ud efter 2006 .
Men nu str der andre problemer p dagsordenen , som det haster med at f lst , s alle de lfter , som er blevet afgivet siden Prodi-Kommissionens tiltrden , i det mindste kan blive indfriet i denne Kommissions embedsperiode . S ville vi have opnet meget for Europa !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Hr. formand , budgetretningslinjerne for 2004 tvinger os efter min mening til at overveje tre grundlggende sprgsml .
Det frste er det mulige udgiftsniveau . Det andet er en forbedret gennemfrelse , og det tredje er de strategiske valg i forbindelse med budgettet .
<P>
Hvad angr udgiftsniveauet , udgr EU ' s budget i dag 1,02 % af Fllesskabets BNI og ligger p det hidtil laveste niveau .
De aktuelle overslag tillader et yderligere belb p ca . 5.000 milliarder .
Der er foreslet det samme udgiftsniveau for budgettet for 2004 .
Vi optrder derfor mdeholdent , hvilket Rdet stter s stor pris p .
<P>
En ordentlig gennemfrelse er af afgrende betydning for budgettet for 2004 .
I de sidste tre r har udbetalingerne vret meget lavere end overslagene , med et samlet overskud for disse tre r p ca .
23.000 milliarder .
Sidste rs erklring om gennemfrelsesprofilerne og planen om at fjerne de unormale uindfriede forpligtelser skal derfor gennemfres .
<P>
Hvad angr prioriteterne , synes jeg virkelig , at hr .
Mulders betnkning har ramt plet , for den afspejler to meget vigtige ting . P den ene side borgernes bekymringer og forventninger og p den anden side de elementer , der er ndvendige for , at budgetmyndigheden kan trffe beslutninger efter flles overenskomst .
<P>
Mine damer og herrer , budgettet for 2004 er af mange grunde fundamentalt og symbolsk for EU ' s nye vej .
Borgerne er klar over , at deres sikkerhed , frihed og fremgang krver passende budgetbeslutninger og flles instrumenter .
Kontrollen med de ydre grnser , bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og terrorismen gr det ndvendigt at give Europol og Eurojust strre befjelser .
<P>
Endelig er der brug for at give erhvervslivet et skub , for at det udvidede EU bliver en succes .
Der er stadig mange ubekendte som f.eks. de eventuelle konomiske flger af landbrugsreformen og vedtagelsen af tilpasningen af de finansielle overslag .
Rdet , der af uransagelige grunde ikke er til stede i dag , br under alle omstndigheder vre klar over , at de udfordringer , vi str over for , kun kan lses i kraft af en aftale med Parlamentet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi taler om budgettet og strategien for 2004 .
2004 vil som sagt blive ret for udvidelsen af EU . 2004 skal imidlertid ogs blive et r , hvor udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU langt om lnge bliver videreudviklet .
Det afgrende sprgsml er , hvis vi nr frem til en flles forsvarspolitik , hvordan ligger det s med den demokratiske kontrol ?
Demokratisk kontrol foregr p dette omrde frst og fremmest gennem budgetproceduren .
Nr det handler om krig og fred , og nr det handler om udenrigs- og sikkerhedspolitikken , er denne demokratiske kontrol endnu vigtigere end p alle andre omrder .
Derfor er det ndvendigt , at vi nu stiller nogle krav med henblik p konventet , som s vil vre af betydning allerede i 2004 .
<P>
For det frste m vi sikre , at den militre del af de operationelle udgifter inden for fredsbevaring og krisehndtering bliver forankret i EU ' s almindelige budget , og at vi i Europa-Parlamentet fr fuld medbestemmelsesret .
For det andet , hr . Prodi , har De talt om , at der foretages flles skridt i EU inden for forskning og udvikling og indkb af militrt udstyr .
Vi ved , at der i konventet tales om et rustningsagentur , og vi m gre alt for at sikre , at disse budgetposter ikke forsvinder et eller andet sted i et skyggebudget , som s hverken bliver kontrolleret af Europa-Parlamentet eller af de 25 nationale parlamenter , men at ogs disse udgifter giver sig udslag i EU ' s budget .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , rede medlemmer , i denne forhandling under t om Kommissionens politiske strategi for 2004 vil jeg gerne erindre om , at det er det frste budget , hvor EU er udvidet med de nye medlemsstater .
<P>
EU ' s budget m derfor mere end nogensinde bidrage til den sociale og regionale samhrighed , svel i de nye som i de nuvrende 15 medlemsstater .
<P>
Jeg er enig i , at budgettet for 2004 skal prioritere gennemfrelse af det indre marked , strategien for bredygtig udvikling og realiseringen af Lissabon-strategien , s EU kan blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden inden 2010 .
Det er nemlig de store udfordringer , som EU str over for , og som udmrker sig ved at berre den enkelte borger helt umiddelbart og konkret .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Nice-traktaten er trdt i kraft , for trods al den kritik , som den - med rette - har vret genstand for , indeholder den i hvert fald det ene gode , at flere politikomrder er blevet omfattet af den flles beslutningsprocedure , hvorved Parlamentet har fet udvidet sine befjelser .
<P>
Tillad mig imidlertid , da ikke alt er rosenrdt , at fremstte nogle kritiske bemrkninger til det dokument , som Kommissionen i dag har forelagt .
<P>
For det frste er jeg enig med ordfreren i , at det m henstilles til Kommissionen at prioritere sttte til udvikling af landdistrikterne under den flles landbrugspolitik , som netop er et omrde , hvor der findes de strste forskelle mellem medlemsstaterne .
<P>
For det andet m det henstilles til Kommissionen yderligere at forenkle og forbedre gennnemfrelsen af budgettet , navnlig i dens strukturfondspolitik .
I denne sammenhng sttter jeg , at der indfres mere plidelige betalingsprognoser og strre information til Europa-Parlamentet om den lbende udvikling i betalingerne , program for program , sledes at det fr mulighed for tage hjde for risikoen for bortfald af betalinger .
<P>
Netop med hensyn til bortfald af forpligtelser , mener jeg sledes , at N + 2-reglen , der forpligter medlemsstaterne til at udnytte bevillingerne senest to r efter , at de er programsat , m forsts som et incitament til en hurtigere udnyttelse af midlerne , men uden at det m g ud over de afholdte udgifters kvalitet .
<P>
Hvad angr strukturfondene , vil jeg gerne benytte denne anledning til at henlede Kommissionens opmrksomhed p et problem , som den allerede er bevidst om , nemlig at de nye medlemsstaters optagelse statistisk vil betyde , at EU ' s gennemsnitlige BNP gr ned .
Som konsekvens heraf vil visse regioners niveau blive hvet , med stor risiko for at de vil miste struktursttte , fordi de overskrider det minimumsniveau , der berettiger til Fllesskabets sttte .
Jeg vil gerne understrege , at det - som kommissren for udvidelsen , Gnter Verheugen , jo ogs har sagt - drejer sig om en rigdom p papiret , men ikke i virkeligheden .
Statistiske indikatorer alene m ikke begrunde , at samhrighedspolitik for de nuvrende medlemsstater bringes til ophr .
EU har al mulig interesse i , at dens nuvrende medlemsstater har hje vkstrater , mere beskftigelse og flere muligheder .
<SPEAKER ID=45 NAME="Weiler (PSE)">
Fru formand , kre Kommission , kre kolleger , i offentligheden har man ofte den fejlagtige opfattelse - isr i tiltrdelseslandene - at EU ' s budget praktisk talt kun beskftiger sig med landbrugspolitik .
Det er ikke kun fatalt , det er ogs forkert !
I tider med konomisk opbrud og fornyelse er det endnu vigtigere , at vi forklarer og viser det sociale sammenhold , ogs for at stabilisere demokratiet og opn borgernes accept i de nye medlemsstater .
<P>
For Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg derfor gerne fremhve fire punkter , som er srlig vigtige for os i denne debat .
Det frste i denne forbindelse er sttten til den sociale dialog .
I nsten alle kandidatlandene er der stadig behov for at etablere og styrke de strukturer , der kan gennemfre den sociale dialog .
<P>
Det andet punkt er forbedring af vilkrene p arbejdspladsen .
Sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen er et centralt punkt i arbejdet i medlemsstaterne , og det skal det ogs blive i kandidatlandene .
<P>
Det tredje punkt er , at vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har fremhvet , at vi fortsat vil have sttte til den sociale platform i forbindelse med handlingsprogrammet mod social udstdelse og diskriminering .
Jeg vil gerne pege p beslutningen fra Lissabon , hvor vi fremhvede og krvede konkurrenceevne og beskftigelsesmuligheder .
I forbindelse med omstruktureringen i kandidatlandene handler det ikke kun om landbrug , men ogs om store , forldede industrielle sektorer .
Det skal vi hjlpe med til . Det kan vi gre med EU ' s midler , og det br vi ogs !
<P>
P alle omrderne har vi naturligvis brug for agenturernes viden .
Derfor forventer vi ogs de ndvendige konomiske bevillinger .
<SPEAKER ID=46 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil svare kort p nogle af sprgsmlene , som er yderst interessante .
Jeg beklager , at strstedelen af parlamentsmedlemmerne ikke er til stede , eftersom dette burde vre en dialog .
Det glder mig dog at se , at hr .
Elles er her , og derfor vil jeg starte med at besvare de grundlggende sprgsml , han stillede .
<P>
Hans frste sprgsml var , om vores tidshorisont kun er fem r eller syv r .
Det er ikke noget , som vi bestemmer , og derfor har vi ladet mulighederne st bne .
Jeg gr personligt ind for en tidshorisont p fem r , og det gr jeg bde for at tilpasse den til Parlamentets arbejde , og fordi en tidshorisont p syv r efter min mening er for lang og ikke vil kunne kontrolleres eller styres fremover .
<P>
Hr . Elles rejste ogs sprgsmlet om antallet af kommissrer .
Problemet er dog ikke antallet , men de organisations- og beslutningsbefjelser , som formanden fr .
Antallet kan vre lille eller stort , for problemet er , hvordan Kommissionens arbejde skal tilrettelgges .
Det kan bde administreres p en fornuftig mde med et lille antal kommissrer og med et stort antal kommissrer .
Hvad personalet og Oversttelsestjenesten angr , har vi i vrigt gjort en virkelig stor indsats og begrnset ansttelsen af personale i forbindelse med udvidelsen mest muligt .
<P>
Hr . Elles rejste andre sprgsml , som det efter min mening er vigtigt at tage op igen .
Han var f.eks. inde p sprgsmlet om de mangler , der er i kapitlet om de eksterne forbindelser , navnlig nr det glder det transatlantiske partnerskab .
I begyndelsen af min tale var jeg netop inde p , at en af de fejltagelser , som vi ikke m gre , er at ignorere vigtigheden af det transatlantiske partnerskab , og det sagde jeg , fordi det efter min mening er af afgrende betydning .
Den fredsgruppe , som ledes af kommissr Lamy , beskftiger sig sledes ogs med dette .
Der er helt njagtigt to vigtige dimensioner i de eksterne forbindelser , nemlig den regionale dimension - og sledes det forslag om det bredere europiske naboskab , som vi vedtager i dag - og den verdensomspndende dimension , som ikke mindst omfatter de transatlantiske forbindelser .
<P>
Kommissionsreformen har vret en prioritet lige fra starten , og fra 2004 fr vi nogle helt nye personalebestemmelser .
Det har krvet et kmpestort stykke arbejde .
Vi har en kvalificeringsproces , som alle institutionerne deltager i , vi drfter i dag APS-beslutningen , vi har ndret den konomiske forvaltning fuldstndigt , og vi har en ny forvaltning , hvor vores embedsmnds befjelser og ansvar er blevet vsentligt strre , hvilket er af afgrende vigtighed for vores fremtid . Vi rder ogs over et nyt kontrolsystem , og som De ved , hr .
Elles , arbejder vi netop med dette regnskabssystem i jeblikket . Hvad angr det dokument , som De nvnte , vil jeg nu , hvor jeg har fet kendskab til dette dokument , ikke tve med at offentliggre det , eftersom disse ting br komme for dagens lys .
P den anden side skal vi ogs vre klar over , at hvis det kommer til en disciplinrsag , skal man respektere rettighederne hos alle dem , som er involveret i en sdan sag .
Det betyder dog ikke , at dokumentet ikke straks br offentliggres , og det vil jeg gerne gentage .
<P>
Nr det glder de famse sprgsml , som ikke er blevet besvaret , skal jeg gre alt , hvad jeg kan for at undersge sagen s hurtigt som muligt og med alle de midler , der er til rdighed .
Jeg vil dog bemrke , at den manglende besvarelse af 400 sprgsml - som De nvnte , hr . Elles - mske skyldes , at der er for mange sprgsml .
Jeg ptager mig gerne skylden for nogle af de langsomme svar , men jeg mener ogs , at der er en lang rkke sprgsml , som er yderst vigtige .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p det sprgsml , som hr . Clegg rejste om en bedre regulering , eftersom det har at gre med disse emner .
Vi er tt p en aftale , men jeg m sige , at det er mit indtryk , at Parlamentet ikke er lige s interesseret i dag , som det var for et stykke tid siden .
Jeg vil benytte denne lejlighed , s man gr en indsats for , at der bliver indget en aftale p det interinstitutionelle mde den 19. marts .
Jeg vil udtrykkeligt opfordre Parlamentets formandskab til at gribe chancen og vre klar til at indg en politisk aftale i nste uge .
Kommissionen er for sit eget vedkommende helt rede til at gre dette .
<P>
Hr . Morillon bad om informationer om budgetposten og forskningen i forbindelse med forsvaret .
Vi overvejer i jeblikket muligheden for at finansiere militrforskningen uden for det sjette rammeprogram for forskning , men vi har endnu ikke fundet en definitiv lsning p dette sprgsml .
Jeg har gjort opmrksom p , at det er hensigtsmssigt med en forhandling . Det ville efter min mening vre nyttigt at drfte dette sprgsml , og vi vil foresl nogle lsninger s hurtigt som muligt .
<P>
Til sidst vil jeg besvare hr . Swobodas sprgsml , det vil sige den efter hans mening uprcise definition af mlstningerne for Balkanlandene og Middelhavsomrdet .
Kommissionen har fremlagt - og afslutter i dag fremlggelsen af - en meget nje plan med en klar politik , hvor Balkanlandene betragtes som en del af Europa .
De bliver medlemmer af EU , men det kommer til at ske efter de samme strenge regler som dem , der glder for kandidatlandene her ved den frste udvidelse .
Vi giver ikke rabat .
Dren str ben for dem , nr de bliver optaget , men det bliver de frst , nr de er klar .
Dette ligger helt fast .
<P>
Jeg er enig i det , hr . Swoboda sagde om problemet med visumpolitikken - som han kaldte skrap - og det er jeg ikke , fordi vi ikke skal vre strenge i vores beskyttelse af EU ' s grnser , men netop fordi jeg mener , at det er en politik , der har brug for en fuldstndig modernisering .
Meget ofte har kriminelle nemlig yderst let ved at f visum , mens det for almindelige borgere tit medfrer et besvr , som ikke modsvares af en get kontrol - og det siger jeg netop i betragtning af , hvordan vores visumpolitik gennemfres i praksis - men jeg vil gerne gentage , at det ikke er ensbetydende med en forringelse af grnsernes beskyttelse , som tvrtimod br styrkes p en fornuftigere og mere prcis mde .
<P>
Endelig sluttede hr . Caudron af med at sige , at optimismen i Kommissionens rapport ikke er passende p nuvrende tidspunkt .
Vi str i en meget vanskelig situation , hvor alt er ved at g i oplsning .
Der skal ikke herske nogen tvivl om , at vi er helt klar over situationens vanskelighed og de tragiske begivenheder , der finder sted , men vi er ligeledes klar over , at det er af afgrende vigtighed at blive ved med at fre en velafbalanceret politik , hvor alle omstndigheder tages i betragtning , at det er ndvendigt at tage mest muligt hjde for FN ' s arbejde , at den nye politik virkelig krver nogle strkere internationale institutioner , som alle sttter , og at Europa spiller en uerstattelig rolle i den forbindelse .
<P>
Mske fr vi en meget alvorlig krise i de nste par uger , men jeg er helt overbevist om , at netop denne krise vil understrege EU-institutionernes uerstattelighed .
Det er kun Europa , der er blevet forenet med freden som absolut frsteprioritet , med en ny opfattelse af den nationale interesse som et begreb , der er forbundet med hele fllesskabets interesse , ved at vise benhed over for vores nabolande og endda med en ny forstelse for balanceforholdene og menneskehedens problemer .
Disse kendsgerninger kan man ikke se bort fra .
I disse krisetider lytter man naturligvis ikke s opmrksomt , som man burde , men vi ved , at vi er i frd med at skabe et grundlag for fremtiden .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Tak , hr. formand for Kommissionen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0046 / 2003 ) af Wynn for Budgetudvalget om reform af budgetproceduren : mulige lsninger i forbindelse med en revision af traktaterne ( 2002 / 2271 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Wynn (PSE)">
Fru formand , Budgetudvalget fandt det klogt at udarbejde en betnkning om dette emne .
Da man ikke kunne blive enige om , hvem der skulle udarbejde den , besluttede man , at formanden for udvalget ogs skulle vre ordfrer , og jeg stod s tilbage med den dejlige opgave med at stykke denne betnkning sammen .
Derfor brer jeg nu tre kasketter samtidig - hvis det er muligt .
Den ene brer jeg som ordfrer , hvor jeg afspejler udvalgets nsker i henhold til afstemningen om og ndringen af det oprindelige udkast til en betnkning .
Den anden kasket brer jeg som udvalgsformand , hvor jeg skal holde je med ordfreren .
Den tredje kasket brer jeg som britisk Labour-medlem , der kmper med en rkke ndringsforslag fra sin egen politiske familie , PSE .
Det har ikke vret let at forene disse tre opgaver .
<P>
Det skal rimeligvis siges , at den eneste ndring , jeg forsgte at gennemfre i denne betnkning , var en sammenlgning af punkt 6 og punkt 8 for at skabe bedre sammenhng .
Det lykkedes mig imidlertid ikke at skabe enighed mellem de politiske grupper , og derfor ser betnkningen ud , som den gr .
<P>
Hvis jeg kunne ndre p kasketterne - hvilket jeg ikke kan , fordi jeg brer min ordfrerkasket - og hvis jeg talte som britisk Labour-medlem , s ville jeg synes om fru Buitenwegs tekst , da den er letlselig , enkel , prcis og i srdeleshed ikke gr et stort nummer ud af egne indtgter !
Jeg ville imidlertid lbe flere kilometer - eller mske kunne jeg i virkeligheden blot klare en enkelt - fra PSE-Gruppens ndringsforslag !
Jeg vil gre det helt klart , at jeg ikke taler som britisk Labour-medlem , og at jeg derfor ikke kan sige disse ting .
Jeg er ndt til at bre min ordfrerkasket og udtale mig som ordfrer , idet jeg udmrket ved , at formanden er meget opmrksom p , hvad jeg siger .
<P>
Jeg m rimeligvis sige , at betnkningen er acceptabel for alle politiske grupper .
Der var nsten enstemmig opbakning til den i udvalget , men der er et par mindre meningsforskelle vedrrende egne indtgter .
Derfor har PSE-Gruppen fremsat to ndringsforslag .
<P>
Vi er alle enige om , at budgetproceduren skal forenkles .
Det er helt klart .
I gennemsigtighedens tidsalder er systemet med egne indtgter helt uigennemsigtigt , og ingen uden for Budgetudvalget eller Generaldirektoratet for Budget forstr , hvad det handler om , og hvordan det hnger sammen .
Der er brug for flles beslutningstagning , og derfor skal obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter fjernes .
Det fremgr tydeligt af de frste tre punkter i fru Buitenwegs betnkning .
Vi er ndt til at reformere , opdatere og forenkle vores procedurer .
Der er brug for at gre budgetsystemet mere gennemsigtigt , omfattende og demokratisk , og den flles beslutningstagning skal glde for al lovgivning inklusive finansforordningen og budgetproceduren .
Under sdanne forhold vil obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter forsvinde .
<P>
Nr vi stemmer om dette - jeg er sikker p at afstemningen bliver en succes - hber jeg , at vi kan sende det videre til medlemmerne af konventet , og at Parlamentets reprsentanter i konventet kan prsentere det som Parlamentets fremtidige holdning .
<SPEAKER ID=51 NAME="Schreyer">
Fru formand , rede medlemmer , EU har et budget til at finansiere dets politikker og institutioner .
Denne stning burde st som indledning til finansdelen af den kommende forfatning , forfatningstraktaten . For naturligvis br denne indeholde et srskilt kapitel om finanser , en finansforfatning .
Det er da ogs tanken i den opdeling af forfatningsteksten , som konventet arbejder med .
<P>
Finanskapitlet br nvne de vigtigste budgetprincipper og for udgiftssiden svel som for indtgtssiden de vigtigste instrumenter og principper og isr reglerne om beslutningstagning .
Dermed fastlgger finansforfatningen Parlamentets budgetrettigheder .
Det m blive et centralt punkt for konventet .
Et parlaments budgetrettigheder er en mlestok for et systems demokratiseringsgrad , og efter Kommissionens mening er det p tide , at Europa-Parlamentet nu fr fulde budgetrettigheder .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , Terence Wynn , som med kompetence og omfattende erfaring som formand for Budgetudvalget har fremlagt de centrale punkter p afbalanceret vis i sin betnkning og stillet forslag til den kommende forfatning .
Jeg gratulerer Dem ogs med , at det s at sige er lykkedes Dem at forene de tre kasketter !
<P>
Samarbejdet p budgetomrdet mellem Parlamentet og Kommissionen er s intensivt , at det ikke kan undre , at rigtig mange forslag fra Parlamentet p den ene side og Kommissionen p den anden side er helt overensstemmende eller peger i samme retning .
Hertil hrer princippet om , at budgettets indtgter og udgifter skal balancere , og at det ikke er tilladt at finansiere udgifter gennem kredit .
Hertil hrer forslaget om , at det flerrige finansielle overslag som instrument skal optages i forfatningen , og dermed ville det flerrige finansielle overslag ikke lngere vre baseret p en aftale , men blive en lov , som vedtages af Parlamentet og Rdet i fllesskab efter forslag fra Kommissionen .
Der er ogs fuld overensstemmelse om forslaget om , at EUF fremover skal vre integreret i fllesskabsbudgettet .
<P>
Lad mig med hensyn til udgiftssiden af fllesskabsbudgettet ogs komme ind p et sprgsml , som endnu ikke er blevet diskuteret i konventet , men som skal diskuteres , nemlig sprgsmlet om , om den kommende forfatning - som den nuvrende traktat - skal udelukke finansiering af militrudgifter fra fllesskabsbudgettet eller ej .
Er der ikke meget , der taler for , at de udgifter , der opstr i forbindelse med flles initiativer til flles varetagelse af Petersberg-opgaverne , br betales af fllesskabsbudgettet ?
<P>
Det flles budget br finansieres med egne midler . Dette princip er ikke til diskussion , det str fast .
Men lever den nuvrende finansieringsstruktur op til principperne om gennemsigtighed ? Er det en tilstrkkeligt autonom finansiering , er det tilstrkkeligt , at Europa-Parlamentet kun kan komme med en udtalelse om beslutningen om egne midler ?
Til alle disse sprgsml svarer Kommissionen , nej , det er ikke tilstrkkeligt , hvad vi har i dag , og der er et presserende behov for forandringer .
<P>
Med hensyn til beslutningen om egne midler skal der naturligvis ogs tages hjde for Rdets flsomhed og for de nationale parlamenter .
Alligevel br Europa-Parlamentet ogs have medbestemmelsesret i dette anliggende .
Det br afspejle sig i finansieringsstrukturen , at EU er en union af medlemsstaterne og borgerne .
Derfor gr Kommissionen ogs i sit forslag ind for en mere direkte forbindelse i finansieringen af det europiske budget .
<P>
Hvad budgetproceduren angr , deler Kommissionen den holdning , der kommer til udtryk i Europa-Parlamentets betnkning , nemlig at der br ske en forenkling og koncentration .
Kommissionen br forelgge Europa-Parlamentet et forslag , og efter Parlamentets frstebehandling br Rdets eneste behandling og efter et samrd s Europa-Parlamentets andenbehandling finde sted .
ndring af rdsbeslutninger ville krve et styrket flertal i Europa-Parlamentet .
<P>
Der er ogs fuld overensstemmelse mellem Europa-Parlamentets og Kommissionens holdning med hensyn til at afskaffe den gamle skelnen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter . Det ville under alle omstndigheder vre umuligt at prcisere og begrunde denne skelnen over for borgerne .
Jeg hber virkelig , at der er fuld enighed i konventet om , at denne skelnen og den medflgende begrnsning af Parlamentets budgetrettigheder skal hre fortiden til .
<P>
Forfatningens finanskapitel br i enkle ord og med klare regler omfatte hele budgetprocessen .
Derfor br gennemfrelsen af budgettet nvnes , og her br man foruden Kommissionens ansvar ogs fastholde medlemsstaternes samarbejdsansvar .
Dechargen skal forankres , og det samme glder Fllesskabets og medlemsstaternes forpligtelse til at beskytte Fllesskabets finanser mod svig .
Til det forml br man langt om lnge forankre muligheden for at etablere en statsadvokat p fllesskabsniveau .
Borgerne forventer , at fllesskabsgods kan beskyttes effektivt , og at svig strafforflges .
<P>
Med konventet er der nu mulighed for at etablere nye regler , som er tilpasset EU ' s udvikling , for det vigtige fllesskabsinstrument , som budgettet er .
Konventet - denne debat kommer netop p det rigtige tidspunkt , eftersom konventet netop nu arbejder med finanskapitlet - br tage denne vigtige betnkning fra Parlamentet op , og Kommissionen vil i sine forslag til konventet , som vi skal drfte i nste uge , foresl klare principper og bestemmelser , som isr gr ind for fuld budgetret til Europa-Parlamentet .
Tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne lyknske formanden , hr .
Wynn , i hans dobbeltrolle som formand og ordfrer , med den betnkning , han har udarbejdet , og jeg glder mig over den konsensus , der har vret mellem alle de politiske grupper .
Jeg vil gerne minde hr .
Wynn om , at en s sammensat gruppe som Gruppen for Det Europiske Folkeparti kun vil stille t ndringsforslag i plenarforsamlingen , hvilket betyder , at vi er kommet med et konstruktivt bidrag til hans betnkning , og det synes jeg ogs er bemrkelsesvrdigt .
<P>
P den anden side sttter min gruppe klart en ndring af det nuvrende system , der skelner mellem obligatoriske udgifter og ikke-obligatoriske udgifter .
Det er allerede en flles holdning i Parlamentet , og det burde der altid tages hensyn til , nr der kan sikres visse udgiftsomrder , isr p landbrugsomrdet .
Vi sttter de fleste forslag fra konventets arbejdsgrupper , som nsker at sikre princippet om delt budgetmyndighed mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti mener , at den mest effektive mde at sikre dette p ville vre at formalisere balancen mellem budgetmyndighedens to grene .
Budgettet burde vedtages ved hjlp af en flles beslutningsproces , der er srligt tilpasset budgettet , og hvis der ikke kan opns enighed , skulle Rdet have det sidste ord med hensyn til indtgterne og Europa-Parlamentet med hensyn til udgifterne .
<P>
Hvad angr de finansielle overslag , synes vi , at det er ndvendigt at gre dem mere fleksible , s de kan tage hjde for uventede omstndigheder .
Den overdrevne stivhed mellem udgiftsomrderne har til tider gjort det muligt at sikre en udgift , men ofte har det forhindret en mere effektiv ressourcetildeling .
<P>
Vi sttter fuldt og helt forslaget fra konventets arbejdsgruppe om at medtage de finansielle overslag i traktaten , og det samme glder bestemmelserne om budgetdisciplin og -samarbejde .
For at sikre kontinuiteten i beslutningerne inden for den finansielle ramme , burde de finansielle overslag vre sammenfaldende med Parlamentets og Kommissionens femrige mandat .
<P>
Endelig br reformen af budgetproceduren tage udgangspunkt i en forenkling , der sikrer en strre demokratisering , legitimering og gennemsigtighed .
I denne henseende er vi enige i forslaget om at g bort fra frstebehandlingen i Rdet , for forslaget hnger godt sammen med mlet om forenkling .
<P>
Endelig afviser vi de ndringsforslag , der gr ud over denne forhandling , da vi nsker , at det dokument , der prsenteres for konventet , har den bredest mulige opbakning i hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval (PSE).">
Fru formand , selv om vi ikke er mange i salen lige nu , har historien vist , at budgettet er hjrnestenen i de reprsentative demokratier .
Det er Parlamentets kontrol med statsoverhovedernes udgifter , der gr det muligt at udvikle et reprsentativt demokrati .
<P>
Vi skal snart vedtage den frste europiske forfatning .
EU er fyldt 46 r , og vi har ikke ndret budgetbefjelserne i de sidste 30 r .
Jeg synes derfor , at det er vigtigt at f dem fuldstndig ajourfrt .
Der er talrige punkter , der er overfldige , og hvis vi formelt efterlever traktaten , svarer den ikke til den aktuelle budgetmssige virkelighed .
For et jeblik siden nvnte hr . Garriga Polledo de finansielle overslag .
De er ikke omtalt i traktaten , selv om Rdet ofte synes at ignorere dette faktum .
<P>
Mine damer og herrer , forfatningen skal omfatte budgetprocessen og egne indtgter .
Mantraet for revolutionerne i det 18. rhundrede var " ingen beskatning uden reprsentation " .
Det er prcis det modsatte , der gr sig gldende i EU .
Vi har en strk demokratisk reprsentation - det er Parlamentet udtryk for - men vi har ingen demokratisk vedtaget ret til beskatning .
<P>
Selv om det juridisk set drejer sig om EU ' s egne indtgter , er systemet med egne indtgter i bund og grund en skjult form for nationale bidrag .
Vi kan ikke fortstte sdan .
Vi skal g over til indtgter , der kommer direkte fra borgerne , som fr dem til at forst - det er et grundlggende sprgsml om demokratisk ansvarlighed - at skatten skal bruges til EU ' s budget .
I modsat fald vil det altid vre finansministeren , som opkrver skatten , og Fllesskabet som bruger pengene til et eller andet ikke nrmere bestemt .
Det er uheldigt for den demokratiske kontrol .
<P>
Vi skal derfor g over til et system , der gr det muligt for os at skabe denne forbindelse uden at ge borgernes samlede skattebyrde .
Der skal indfres personlig og muligvis progressiv beskatning .
Det skal ikke lngere vre muligt at hvde , som det s ofte sker , at de arbejdslse i sttyskland betaler sttte til storgodsejerne i Andalusien .
Det frer til en usund populisme .
Undskyld mig denne forsimpling , men vi skal undg , at vi i det fremtidige finansieringssystem kan tale om bidrag fra det ene eller andet land .
<P>
Borgerne skal bidrage i forhold til deres personlige rigdom , ikke afhngigt af hvor de bor .
Jeg synes , at det skal vre et grundlggende element i den nye strategi , i den nye vision for vores indtgtssystemer .
<P>
Fru formand , dette er Den Socialdemokratiske Gruppes holdning .
Andre medlemmer vil tale om andre aspekter med udgangspunkt i en socialdemokratisk indfaldsvinkel .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Ordfreren , vores udvalgsformand og min kre kollega fra de britiske socialdemokrater , har virkelig givet alle grupper rig lejlighed til at fremstte deres ider og forsge at n frem til et kompromis .
Det takker jeg ham mange gange for .
Ikke desto mindre er min gruppe ikke helt tilfreds med slutresultatet .
Vi foretrak ikke at stille nogen ndringsforslag , fordi det ville resultere i en usammenhngende helhed , men i stedet har vi fremsat et alternativt beslutningsforslag .
Det foretrak vi , netop fordi der virkelig er behov for fuldstndig klarhed , nr det glder om at faststte , hvordan fremtidens budgetprocedure skal se ud .
Vi vil f.eks. ogs allerede fra begyndelsen gre det helt tydeligt , hvordan fordelingen af befjelserne br vre .
Rdet og Parlamentet skal forhandle med hinanden for at n frem til en flles aftale bde om strukturen for og loftet over midlerne til finansiering af EU-budgettet og om de rlige eller flerrige udgifter .
Hvis forhandlingerne mislykkes , har Rdet ganske simpelt det sidste ord om indtgterne og Parlamentet om udgifterne .
<P>
I vores beslutningsforslag understreger vi ogs kraftigt ndvendigheden af flles beslutningstagning om al lovgivning .
Det er udmrket at opfordre til , at forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter ophves , men hvis vi ikke ogs har magt eller flles beslutningstagning om lovgivningen , er vi ofte til grin .
S kan vi nemlig komme i en situation , hvor vi nok har flles beslutningstagning om landbrugsudgifterne , men simpelthen er forpligtede til ogs at give landmnd penge , fordi de har ret til dem iflge den europiske lovgivning .
Desuden har Domstolens dom om retsgrundlaget lrt os , at vi ikke kan trffe nogen autonome beslutninger om budgettet uden et retsgrundlag .
<P>
Jeg vil konkludere , at vi i Europa-Parlamentet intet har at vinde ved flles beslutningstagning om budgettet , hvis vi ikke har flles beslutningstagning om lovgivningen .
Disse ting skal flges ad .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Fru formand , hr . Wynns betnkning lever op til den hje standard , vi er blevet vant til fra hans side her i Parlamentet .
Han vil imidlertid kunne forst , at jeg fra min gruppes perspektiv ikke kan vre enig i forslaget om at afskaffe sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter .
Jeg vil bent tilkendegive over for ordfreren , at jeg vil forsge at f dette forslag fjernet fra det , jeg ellers ser som en meget konstruktiv betnkning .
<P>
Sondringen findes af en ganske enkelt grund , og den har tjent sit forml godt i renes lb .
Grunden er den , at beslutningstagningen skal afpolitiseres for s vidt angr landbrugsbudgettet .
Landbruget er mske det mest usikre erhverv i EU i jeblikket .
Der er voldsomme angreb p landbrugsindtgterne fra venstre , hjre og midten .
Jeg skal ikke forsge at skitsere mine indsigelser mod forslaget til en reform af den flles landbrugspolitik under dagens budgetforhandling , men jeg vil fremstte en kort og enkel kommentar . Landmnd har brug for at kunne planlgge , og de har brug for politisk stabilitet .
Hvis man udstter budgettet for den flles landbrugspolitik for de indfald , der kan fremkomme under rlige politiske kampe i Europa-Parlamentet , vil det forvolde hidtil usete skader p landbrugsindtgterne og p den europiske landbrugssektors levedygtighed og konkurrenceevne i forhold til verdensmarkedet .
<P>
Jeg vil bede Parlamentet om at tage hensyn hertil under morgendagens afstemning .
Landbrugsindtgterne i Irland og mange andre medlemsstater afhnger i srdeles hj grad af den direkte indkomststtte fra EU ' s budget .
Stabiliteten kommer fra det faktum , at sdanne udgifter hidtil er affdt af juridisk bindende tilsagn , og vi skal fortsat give sdanne tilsagn .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Piscarreta (PPE-DE).">
Fru formand , rede medlemmer , i forbindelse med den revision og forenkling af traktaterne , der nu diskuteres i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , har Parlamentet benyttet lejligheden til at se nrmere p reformen af EU ' s budgetprocedure .
<P>
r efter r , reform efter reform , er budgetproceduren blevet ndret p uformel mde gennem politiske aftaler mellem de forskellige involverede institutioner .
Disse uformelle ndringer har gjort den gldende tekst forldet og utidssvarende .
Den kommende forfatningstraktat br derfor indeholde nogle artikler om de principper , der styrer budgettet og dets godkendelsesprocedurer .
<P>
Som bidrag til debatten om den betnkning , som Budgetudvalget har fremlagt p eget initiativ , vil jeg gerne frst takke vores formand og ordfrer , Terence Wynn , for hans indsats og for det eksemplariske arbejde , som han har udfrt .
<P>
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min fulde og uforbeholdne sttte til de fremsatte reformforslag .
For det frste fordi jeg mener , at vi br gribe denne anledning til at overveje sprgsmlet om EU ' s finansiering .
Mere Europa betyder bl.a. flere penge .
Medlemsstaternes bidrag m dkke og modsvare de ml , som EU nsker at n .
Det er ren utopi at opstille ml som dem p topmdet i Lissabon , hvis man samtidig fastholder den nuvrende finansieringsramme .
Desuden m EU grundigt overveje sine egne ressourcer til finansiering af EU ' s budget .
For det andet fordi der ud over disse nye udfordringer er en ny virkelighed , der nrmer sig , nemlig et EU med 25 medlemsstater .
I den sammenhng vil strukturfondene vise deres afgrende betydning for dels at opn konomisk og social samhrighed i de nye medlemsstater og dels viderefre de fremskridt , der er sket i de nuvrende medlemsstater .
For det tredje fordi jeg mener , at sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter er blevet kunstig , hvilket ogs glder de tilhrende procedurer .
Jeg gr derfor ind for en fuldstndig revision af procedurerne , s Parlamentet fr strre befjelser i kraft af den flles beslutningsprocedure , s det kommer p lige fod med Rdet .
<P>
Det vil betyde , at Parlamentet ville behandle de budgetudgifter , der er forbundet med den flles landbrugspolitik , under den flles beslutningsprocedure .
Hvis en sdan ndring besluttes , vil det vre en historisk revolution for Parlamentet , der altid har vret politisk afskret fra den flles landbrugspolitik , selv om den i dag udgr mere end 50 % af EU ' s samlede budget .
<P>
Strre involvering fra Parlamentets side i budgettet for den flles landbrugspolitik vil kun vre positivt for landmndene og landdistrikternes udvikling .
Der vil p den mde komme strre kontrol med midlernes anvendelse .
Jeg minder om , at der hvert r er betydelige summer bestemt for den flles landbrugspolitik , der sendes tilbage til medlemsstaterne , fordi de ikke har fundet adkvat anvendelse .
Dertil skal fjes , at den flles landbrugspolitik er blevet stadig bredere og omfatter flere dimensioner som f.eks. udvikling af landdistrikterne , beskyttelse af miljet samt fdevarernes sikkerhed og kvalitet , hvor der er behov for en finansiering , der kan modsvare denne nye virkelighed , som er af allerstrste betydning for EU ' s borgere .
<P>
S sent som i sidste uge offentliggjorde Eurostat data , der fortjener vores fulde opmrksomhed , og som viser , at EU ' s borgere , herunder ogs borgerne i de nye medlemsstater , mener , at den flles landbrugspolitik netop br prioritere fdevaresikkerhed og sttte til bedre levevilkr p landet .
<P>
Hvis Parlamentet fr strre indflydelse p den flles landbrugspolitik , vil alle de europiske landmnds konomiske , sociale og miljmssige interesser blive tilgodeset .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Haug (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , vores debat lber under overskriften reform af budgetproceduren . Det er en beskeden titel for et ambitist projekt .
Det ville sikkert vre mere passende at tale om en reform af finansforfatningen . Vi nsker jo , at konventet skal fremlgge et sammenhngende forslag til en forfatning , som bringer den europiske integration fremad .
Vi nsker jo , at denne traktat skal vre baseret p demokratisk legitimitet , at den skal vre gennemsigtig og virkningsfuld og give vores borgere klare svar p sprgsmlet om , hvad Europa kan og skal yde i sine borgeres interesse i en fderation af staterne og folkene .
Lige s gennemsigtig og demokratisk legitimeret skal EU ' s budget vre , som de europiske politikker skal finansieres med .
<P>
Vi har alts hrdt brug for en reform af finansforfatningen , ikke blot en ndring af budgetproceduren .
De ndvendige elementer springer jo nrmest i jnene .
Vi har jo ogs skrevet dem alle sammen op under kravet om , at alle budgettets omrder skal vre underlagt den flles beslutningsprocedure . Ogs systemet med egne indtgter skal vre underlagt denne procedure .
Desuden er der brug for en principiel ndring af strukturen af de egne indtgter . Det nuvrende finansieringssystem udmrker sig ganske vist ved , at det fungerer , men det mder alligevel kritik , ogs ud over pstanden om , at det er udemokratisk .
<P>
Hverken momsindtgter eller bruttonationalproduktindtgter kan virkelig betegnes som EU ' s egne midler .
Der er faktisk tale om overfrsler fra medlemsstaterne . I diskussionen om nettobetalerpositionerne argumenterer medlemsstaterne jo p njagtig samme mde !
Borgerne kan ikke umiddelbart se , hvilke skatter der betales til finansiering af EU-udgifterne .
De skaldt traditionelle egne indtgters andel bliver stadig mindre . Hele systemet er ved at mutere vk fra en gte selvfinansiering til en art bloktilskud .
<P>
Den skaldte britiske rabat kan heller ikke forsvares lngere , og jeg , kre fru formand , kre kommissr , kre ordfrer , jeg har kun n kasket p - jeg er PSE-ordfrer for EU ' s egne indtgter , og ogs her siger jeg , den britiske rabat kan ikke lngere begrundes , lige s lidt som den forskelligartede finansiering af den i de andre medlemsstater kan det !
Den skal afskaffes !
<P>
Der er ikke nogen budgetstrukturel grund til den lngere .
Udgiftsstrukturen for det europiske budget har ndret sig betragteligt i de sidste 15 r .
Allerede eksisterende politikker , ssom landbrugspolitikken , er blevet reformeret , der er kommet nye politikomrder til , ssom strukturpolitik og frtiltrdelsessttte . Begunstigelsen til Storbritannien er alts ikke lngere tidssvarende , og den frer til en uretfrdig belastning af alle andre .
<P>
Den logiske konsekvens af alt dette er at indfre en skat , som erstatter de hidtidige egne indtgter . Udgangspunktet skal vre , at der ikke m ske en stigning i beskatningen af de europiske skatteydere .
Men s kan de endelig se , hvordan de finansierer EU !
<P>
Lad alts ikke os som Parlament sakke bagud i forhold til Kommissionens krav , som den jo allerede har stillet ! Lad os i fllesskab tage et stort skridt hen imod gennemsigtighed og demokrati !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , de vsentligste aspekter i den betnkning , som formanden for Budgetudvalget , Terry Wynn , fremlgger , er allerede blevet nvnt .
Alle kan derfor uddrage betydningen heraf .
Reformen af budgetproceduren er ikke blot et teknisk sprgsml , der er forbeholdt specialister .
Det drejer sig derimod om et emne , der i hj grad er politisk , eftersom det er vores evne til at give den europiske integration indhold og konkretisere vores solidaritet , der str p spil .
<P>
Jeg nsker personligt ganske enkelt at minde alle parter i de nuvrende forhandlinger om deres ansvar .
Det betyder , at man skal g ud over den lille resultatlse leg , som bestr i p kort sigt at forsvare de nationale privilegier og indflydelsesomrder .
Denne holdning frer altid til et forhandlingsresultat med laveste fllesnvner og med skrbelige kompromiser og i sidste ende til utilfredshed hos alle .
Det er p tide , at vi finder ud af , hvor den sande interesse for europerne som helhed ligger .
Vi skal ind i en god cirkel , hvor de indrmmelser , som den ene eller den anden kommer med , i sidste ende kommer alle til gode .
Hvis denne tankegang bliver dominerende , tror jeg , at den mulighed , som konventet giver , kan udnyttes .
<P>
Lad os derfor have det ndvendige politiske mod til at krve en reel reform , som i srdeleshed - og det skal gentages - sker ved en ophvelse af sondringen mellem de obligatoriske udgifter og de ikke-obligatoriske udgifter , indfrelsen af en europisk afgift samt indfrelsen af flles regler for alle medlemsstaterne .
Konventet br indfre en reel flles beslutningsprocedure , hvor Europa-Parlamentet og Rdet p lige fod kan behandle alle aspekter i fllesskabsbudgettet og de vrige finansielle instrumenter , der er til rdighed i de europiske politikker .
Kun med denne metode kan man p en afgrende mde skrpe det demokratiske aspekt i det europiske budget og knytte borgerne tttere til vores institutioner , hvilket vi alle nsker .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Fru Guy-Quint , jeg lyknsker Dem med , at det lykkedes for Dem at udtale Dem roligt og med strk stemme i dette spektakel .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr havde vi en kort forhandling her i Parlamentet om et meget alvorligt emne . Kommissionen blev bedt om at deltage i en debat om pstande vedrrende dets generaldirektorat for budget .
Det viser sig desvrre , at Den Liberale Gruppes leder , hr .
Watson , gav forkerte oplysninger til Parlamentet og dermed forledte os ved at give udtryk for , at generaldirektren for Kommissionens interne revisionstjeneste , hr . Muis , deltog i Budgetkontroludvalgets aftenmde for at diskutere sagen , og at der derfor ikke var brug for nogen debat .
<P>
Hr . Muis deltog ikke i mdet i aftes .
Og han fik kun lov til at deltage i et mde i nste uge efter pres fra PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen p mdet i aftes . Vil hr .
Watson venligst fortlle os , om han med vilje vildledte Parlamentet , eller om det blot er endnu et eksempel p de britiske liberale demokraters manglende evne til at drage en svigtende kommissr til ansvar ?
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden.">
Jeg vil ppege over for medlemmet , at ELDR-Gruppen har et fortrffeligt generalieblad i Parlamentet for s vidt angr oplysningspligt .
<SPEAKER ID=63 NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , det er en re at blive angrebet af en af det konservative partis unge lver .
<P>
Jeg gav Parlamentet oplysninger , som jeg troede var rigtige .
Faktisk sagde jeg til Parlamentet , at hr .
Muis " s vidt jeg vidste " ville deltage i udvalgsmdet , men jeg er glad for , at formanden for udvalget senere under forhandlingen selv ppegede , at hun ikke var vidende om , at hr . Muis skulle deltage i mdet , s Parlamentet blev p ingen mde vildledt .
Hvis jeg havde haft andre oplysninger , ville jeg have videregivet dem .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Anmodning om hring af Det konomiske og Sociale Udvalg om kvinders reprsentation i arbejdsmarkedets parters forskellige organer
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen om hring )
<P>
Anmodning om hring af Det konomiske og Sociale Udvalg om status over SU ' s erfaringer hvad angr evaluering af indvirkningen af EU ' s strukturelle reformer p det konomiske og sociale omrde samt p beskftigelsen
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen om hring )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0034 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 671 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i kretjer p under 3,5 tons ( 10927 / 1 / 2002 - C5-0532 / 2002 - 2000 / 0315 ( COD ) ) ( Ordfrer : Hedkvist Petersen )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0038 / 2003 ) af Pirker for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om narkotikaprkursorer ( KOM ( 2002 ) 494 - C5-0415 / 2002 - 2002 / 0217 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0029 / 2003 ) af Dunn for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 276 / 1999 / EF om vedtagelse af en flerrig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved bekmpelse af ulovligt og skadeligt indhold p globale net ( KOM ( 2002 ) 152 - C5-0141 / 2002 - 2002 / 0071 ( COD ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0030 / 2003 ) af Frassoni for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om justering af bestemmelserne vedrrende de udvalg , der bistr Kommissionen i forbindelse med udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der er fastsat i retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rdet efter proceduren i traktatens artikel 251 ( KOM ( 2001 ) 789 - C5-0004 / 2002 - 2001 / 0314 ( COD ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=66 NAME="Frassoni (Verts/ALE)">
Hr. formand , med afstemningen om disse fire betnkninger i dag afslutter vi den langvarige ndringsproces for det komitologisystem , der har vret gldende siden 1987 . Denne proces blev indledt med Kommissionens forslag i 1998 og fortsatte med vedtagelsen af Rdets nye afgrelse i juni 1999 .
I dag tilendebringer vi endelig denne proces , idet vi med disse fire betnkninger vedtager alle de eksisterende udvalgs tilpasning til det system , der har eksisteret siden 1999 .
Det har vret et teknisk og utvivlsomt ogs kedeligt stykke arbejde for dem , der har taget sig af detaljerne , og som jeg i dag gerne vil rette en varm tak til p Parlamentets vegne .
Der er get fire r med at tilpasse de hundredvis af udvalg til det nye system og med at forberede den afstemning , som vi nu skal foretage . Alene denne oplysning fortller os , at der stadig skal gres en meget stor indsats for at give EU et system til at gennemfre bestemmelserne med , som er enkelt og gennemskueligt , og som er med til at forbedre EU-bestemmelsernes endnu ikke tilfredsstillende implementering .
<P>
Parlamentet har gjort en ihrdig indsats for at opn en vsentlig forbedring af komitologisystemet .
Derfor vil jeg ved denne lejlighed gerne takke de tidligere rs ordfrer , Adelaide Aglietta , for hendes tlmodige og omhyggelige arbejde . Det lykkedes hende at f Parlamentet til at rette sin fulde opmrksomhed mod forhandlingerne om komitologisprgsmlet , hvilket bestemt ikke var nogen selvflge i disse r .
Jeg er overbevist om , at de komitologiforslag , som Kommissionen stillede i december , og forslagene i de artikler , der blev forelagt konventet for nylig , ogs er et resultat af dette arbejde .
I 1999 var det ikke muligt at opn det , som Parlamentet altid har nsket , nemlig ligestilling med Rdet og muligheden for at ophve en gennemfrelsesbestemmelse , sfremt den blev anset for at vre i strid med lovgiverens vilje , men i dag lader denne mulighed til at st ben .
Dengang forhindrede Kommissionens og Rdets formalisme og stejle holdning os i at n dette resultat , og vi mtte njes med et beskedent advarselssystem .
I dag - ogs takket vre halvandet rs tlmodigt og undertiden gdefuldt arbejde - lader Kommissionen til at have ndret sin holdning , og konventet er tilsyneladende villigt til at se bort fra regeringernes bureaukratiske forbehold .
<P>
Jeg hber virkelig , at man ogs snart vil glemme og se bort fra de betnkninger , som vi vedtager i dag , og at komitologisystemet og dets mysterier kun kommer til at optrde i historiebgerne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden.">
Fire rs arbejde og n afstemning ved navneoprb !
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Henstilling ( A5-0033 / 2003 ) af Frassoni for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1260 / 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene ( 11104 / 2002 - C5-0440 / 2002 - 2001 / 0313 ( AVC ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0031 / 2003 ) af Frassoni for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Rdets forordning om justering af bestemmelserne vedrrende de udvalg , der bistr Kommissionen i forbindelse med udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der er fastsat i retsakter vedtaget af Rdet efter hringsproceduren ( kvalificeret flertal ) ( KOM ( 2001 ) 789 - C5-0091 / 2002 - 2001 / 0315 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0032 / 2003 ) af Frassoni for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Rdets forordning om justering af bestemmelserne vedrrende de udvalg , der bistr Kommissionen i forbindelse med udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der er fastsat i retsakter vedtaget af Rdet efter hringsproceduren ( enstemmighed ) ( KOM ( 2001 ) 789 - C5-0092 / 2002 - 2001 / 0316 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0028 / 2003 ) af Xaver Mayer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1268 / 1999 om fllesskabssttte til frtiltrdelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansgerlandene i Central- og steuropa i frtiltrdelsesperioden ( KOM ( 2002 ) 519 - C5-0497 / 2002 - 2002 / 0227 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0035 / 2003 ) af Arbura for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF , Euratom ) nr . 354 / 83 om bning for offentligheden af de historiske arkiver for Det Europiske konomiske Fllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab ( KOM ( 2002 ) 462 - C5-0417 / 2002 - 2002 / 0203 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Betnkning ( A5-0056 / 2003 ) af Simpson for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Den Europiske Unions eksterne forbindelser p transportomrdet ( 2002 / 2085 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog teksten )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0050 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsadgang for havnetjenester ( 11146 / 1 / 2002 - C5-0533 / 2002 - 2001 / 0047 ( COD ) ) ( Ordfrer : Jarzembowski )
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 48
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , i udvalget har vi opnet stor enighed om , at egenekspeditionen skal reduceres til skibspersonalet .
<P>
Nu har vi imidlertid det problem , at disse begreber benbart er blevet hndteret meget forskelligt i de enkelte oversttelser , bde i den tyske og i den engelske og franske .
Efter min mening - jeg ved godt , at det er den tyske tekst , der skal lgges til grund - er den mest korrekte oversttelse den engelske , nemlig regular seafaring crew , s Parlamentet klart prciserer , at det ikke drejer sig om virksomhed i land , det drejer sig om , hvad skibets bestning selv kan klare med eget udstyr . Ikke mere .
<P>
Derfor vil jeg gerne have , at det ogs sprogligt bliver klart i oversttelserne .
Seafaring crew og skibsbestning ville desuden have en fordel i forhold til det udtryk , der er valgt i den tyske version . Ordet smands- er p tysk nemlig stadig meget maskulint orienteret , mens skibsbestning og seafaring crew faktisk ville vre knsneutrale udtryk , og det ville vre en fordel i forhold til gender mainstreaming .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Inden jeg beder ordfreren om hjlp , har jeg hrt , at ndringsforslag 48 , som De sagde , p flere sprog indebrer en sproglig ndring .
Det er en vigtig sproglig afklaring , men det primre ndringsforslag i denne henseende er ndringsforslag 13 .
Hvis ordfreren er enig , vil jeg foresl , at der frst stemmes om ndringsforslag 13 , og at vi derefter stter de berrte dele af ndringsforslag 48 og deres sproglige dimensioner til afstemning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Jarzembowski (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg synes ogs , det er rigtigt at stemme om ndringsforslag 13 frst , men jeg mener , at hvis ndringsforslag 13 bliver vedtaget - og det hber jeg , det bliver - bliver alle andre overfldige .
Jeg kan ikke se noget behov for at stemme om de andre .
<P>
Hvad det sproglige sprgsml angr , br vi ikke starte en stor diskussion nu , men hndtere det p flgende mde .
Det er udvalgets vilje - og ogs Parlamentets , gr jeg ud fra - at stryge ordene " personale , som normalt arbejder i land " fra Rdets version .
Hvad den anden del end hedder - smandspersonale - vil vi ikke ndre herved , det br blive stende , som det er i Rdets udgave , s vi ikke bliver uenige med Rdet p grund af sproglige sprgsml .
Det , vi nsker , er alts at slette ordene " personale , som normalt arbejder i land " . Den sproglige formulering p engelsk , fransk osv. br vi tilpasse til Rdets flles holdning , fordi vi ikke br afvige fra denne .
Derfor tror jeg , vi er enige , hr . Piecyk , uden at vi behver g ind i store sprogvidenskabelige diskussioner .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning om ndringsforslag 13 .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 16
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , om ikke afstemningen om ndringsforslag 13 betyder , at ndringsforslag 56 og 57 falder bort .
Lad mig forklare nrmere : ndringsforslag 13 gik ud p at begrnse begrebet self handling til skibets bestning .
ndringsforslag 56 og 57 angr vilkrene for havneoperatrers tilladelse til self handling , hvis jeg forstr det ret .
Det har jo efter min mening ingen pointe , hvis vi begrnser self handling til skibets bestning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Jeg gr ordfreren opmrksom p , at vi vil bede om hans udtalelse , nr vi kommer til ndringsforslag 56 og 57 .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 45
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , min gruppe mener ikke , at dette ndringsforslag skal bortfalde , selv om ndringsforslag 24 bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=75 NAME="Jarzembowski (PPE-DE)">
Hr. formand , dette forslag er overfldigt , fordi vi med punkt 2 i ndringsforslag 24 har vedtaget en ordning for indsigelsesmuligheden . Her henvises der som afsluttende ordning til artikel 17 , stk .
3 , i direktivet . Derfor kan man ikke stte alternative muligheder til afstemning nu .
Efter min mening er dette ndringsforslag helt klart overfldigt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , jeg er ikke enig med ordfreren .
Jeg synes absolut , at ndringsforslaget kan vre et supplement til Transportudvalgets ndringsforslag , som nu er vedtaget , og at det er en prcisering af , hvad der str i det frste ndringsforslag .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Ordfreren er ubjelig .
Jeg har derfor besluttet at flge ordfrerens opfattelse og forkaste ndringsforslag 61 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0039 / 2003 ) af Mulder for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2004-budgetproceduren ( 2003 / 2001 ( BUD ) ) Sektion III - Kommissionen
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0041 / 2003 ) af Gill for Budgetudvalget om retningslinjerne for sektion II , IV , V , VI , VII , VIII ( A ) og VIII ( B ) og forelbigt forslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag ( sektion I ) med henblik p 2004-budgetproceduren 2003 / 2002 ( BUD ) ) : Sektion I - Europa-Parlamentet ; Sektion II - Rdet ; Sektion IV - Domstolen ; Sektion V - Revisionsretten ; Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ; Sektion VII - Regionsudvalget ; Sektion VIII ( A ) - Den Europiske Ombudsmand ; Sektion VIII ( B ) - Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 8
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Dover (PPE-DE).">
Hr. formand , da vi i PPE-DE-Gruppen stillede ndringsforslag 4 , tilfjede vi , at lovgivningsproceduren forventes afsluttet senest ved udgangen af juni 2003 .
<P>
Jeg foreslr , at ndringsforslag 8 fra PSE-Gruppen med flere opdeles , s frste afsnit fra starten - " glder sig over , at Kommissionen har fremsat ...
" , og ned til ordene " ...
( Bidrag til europiske politiske partier ) " bliver frste del .
Anden del skal s vre resten af det pgldende ndringsforslag .
<P>
Vi vil stemme for frste del og imod anden del .
Opdelingen vil s blive fulgt af en tredje afstemning - der ikke behver at vre en afstemning ved navneoprb - om vores tilfjelse om , at lovgivningsproceduren forventes afsluttet senest ved udgangen af juni 2003 .
<P>
Jeg beder Dem om tilladelse , hr. formand .
<SPEAKER ID=79 NAME="Gill (PSE)">
Hr. formand , den foreslede sletning giver ikke mening .
Der er ingen grund til , at resten af afsnittet skal lyde som foreslet .
Det er noget , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender skal afgre .
Henvisningen forekommer , fordi vi skal forsge at beslutte , om finansieringen i henhold til Kommissionens forslag skal overfres til Parlamentets budget eller ej .
Jeg mener ikke , at den br overfres til Parlamentets budget - bde af hensyn til benhed og kontrol , men ogs fordi det har omkostningsmssige flger .
<P>
Det er vigtigt , at finansieringen bevares i Kommissionens budget .
Derfor foreslr jeg , at vil stemmer for ndringsforslag 8 i dets nuvrende udformning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , dette er blot et indlg til forretningsordenen . Det forekommer mig , at fru Gill anmodede om en opdelt afstemning .
Der er nogle regler for den slags ting . Hvis det er muligt , ville det vre godt , og det er i s fald en model , som vi gerne vil benytte fremover .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden.">
Tak for Deres advarsel , fru Frassoni .
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0046 / 2003 ) af Wynn for Budgetudvalget om reform af budgetproceduren : mulige lsninger i forbindelse med en revision af traktaterne ( 2002 / 2271 ( INI ) )
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=83 NAME="Foster (PPE-DE)">
Det er nu 20 r siden , det blev obligatorisk for frere af biler samt forsdepassagerer i Storbritannien at anvende sikkerhedsseler .
Denne lov har gennemsnitlig reddet syv liv pr. dag .
Alligevel gr der stadig liv tabt uden grund , fordi reglerne ikke glder for buspassagerer .
<P>
Alt for ofte bremses Europa-Parlamentet af forordninger , der ikke gr meget for at hjlpe vores vlgere .
Dette direktiv er vores chance for at gre en reel forskel og begrnse det tragiske tab af liv p vejene .
<P>
Derfor glder de britiske konservative sig over denne betnkning og lyknsker alle , der har vret med til at indfre disse foranstaltninger , der skulle have vret gennemfrt for lngst .
<P>
Vi er imidlertid skuffede over , at forslagene ikke er mere vidtgende .
Det er p tide , at der endelig tages hensyn til brns sikkerhed i skolebusser .
<P>
Det er uacceptabelt , at brn kres til skole i busser uden sikkerhedsseler , og at mange brn tvinges til at st op , fordi der ikke er sder nok .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg sttter selvflgelig denne betnkning .
For det frste fordi jeg mener , at det er bydende ndvendigt at nedbringe antallet af ddsofre p de europiske veje , der i dag er oppe p 45.000 om ret , men jeg sttter den isr , fordi jeg er overbevist om , at tvungen brug af sikkerhedssele bidrager positivt til at nedbringe disse tragiske tal .
Det er virkelig bizart , at trafikulykker i det tredje rtusinde er den vigtigste ddsrsag for brn .
Som portugiser er jeg ikke mindst bekymret over , at mit eget land sammen med Spanien og Grkenland brer ansvaret for en betragtelig del af ddsofrene i Europa .
<P>
Som ordfreren bemrker , br dette forslag betragtes som et led i en bredere handlingsplan .
I denne sammenhng mener jeg , at denne plan isr br knytte an til den europiske transportpolitik f.eks. med henblik p hurtigst muligt at tilvejebringe mere sikre alternativer end vejtransport .
Derudover mener jeg , at det er meget vigtigt at satse p andre egentlig forebyggende foranstaltninger , eftersom sikkerhedsseler - selv om de udgr en vsentlig foranstaltning - blot har til forml at mindske flgerne af en ulykke .
Jeg tnker her srlig p forbedret skiltning , get passiv beskyttelse , overvgning ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Coelho (PPE-DE)">
Narkotika er et af de sprgsml , der bekymrer europerne mest .
Narkotikabekmpelse fordrer en indsats p europisk plan , der omfatter omgende vedtagelse af lovgivning mod fremstilling af og handel med narkotika , samarbejde med producentlandene og fremme af forebyggelse og bekmpelse af narkotikamisbrug .
<P>
Hr . Pirkers forslag imdekommer befolkningens stigende bekymring over handelen med syntetiske stoffer .
Det er bekymrende , at Europa betegnes som " major source " til ulovligt fremstillede syntetiske stoffer , idet iflge oplysninger fra de schweiziske justitsmyndigheder fra 1999 over 50 % af verdens produktion alene stammer fra Nederlandene .
<P>
Det haster med at f etableret en effektiv og streng kontrol med produktion af og handel med kemiske produkter , der har legal / legitim anvendelse , men som ofte misbruges til illegal fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer .
Det m dog ske p en mde , s det ikke bliver til hinder for den legale handel med disse produkter og isr ikke for fremstillingen af lgemidler .
<P>
Jeg sttter dette forslag , der gr det nuvrende direktiv til en forordning , s lovgivningen forenkles og bliver lettere at gennemfre - p et flles grundlag og samtidig - hvilket ogs har betydning i forbindelse med udvidelsen .
Hovedmlet er p en harmoniseret mde at kontrollere handelen med narkotikaprkursorer og forhindre misbrug i form af illegal fremstilling af narkotika gennem et snvert samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende ( som umiddelbart skal underrette myndighederne om usdvanlige bestillinger eller transaktioner ) , der br udvides til ogs at omfatte prkursorer , som hidtil ikke har vret registreret .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg sttter frst og fremmest denne betnkning , fordi jeg er meget bekymret over , at Europa betegnes som " major source " til ulovligt fremstillede syntetiske stoffer .
Skulle dette i sig selv ikke vre alvorligt nok , viser rapporter fra internationale organer som Det Internationale Narkotikakontrolrd ( INCB ) , at produktionen af og handelen med syntetiske stoffer fortsat stiger .
<P>
Hvis narkotikamisbrug skal bekmpes effektivt , m der derfor sttes ind med en effektiv kontrol med stoffernes prkursorer .
En sdan kontrol stder imidlertid p nogle forhindringer og kan ikke blot best i et simpelt forbud mod anvendelse af disse stoffer .
Brugen af kemiske prkursorer foregr ikke kun i ulovlige sammenhnge , hvilket betyder , at en effektiv kontrol eksempelvis vil indebre ulemper for producenterne af lgemidler .
P dette punkt synes betnkningen at have fundet en fornuftig balance .
<P>
Jeg mener desuden , at det ogs er ndvendigt at trffe foranstaltninger over for de internethjemmesider , der befordrer handelen med disse stoffer og tilbyder oplysninger om , hvordan de fremstilles .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for fru Frassonis fire betnkninger trods visse betnkeligheder , som denne problematik giver anledning til .
Komitologien br ganske givet kendetegnes ved strre gennemskuelighed , hvad angr udvalgenes virksomhed , hvilket isr kan ske ved , at Europa-Parlamentet fr oversendt dagsordener og protokoller for udvalgenes mder , tilstedevrelseslister , udkast forelagt udvalgene om gennemfrelsesforanstaltninger , deres forventede kreplan og afstemningsresultatet .
<P>
Derudover br alle udvalgenes dokumenter ( undtagen fortrolige dokumenter , selvflgelig ) vre tilgngelige for offentligheden .
<P>
Jeg er derfor enig med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , nr det giver udtryk for , at Europa-Parlamentet ikke har til hensigt at bemgtige sig gennemfrelsesbefjelser , der tilhrer Kommissionen . Der er snarere tale om at indfre et system , hvorved Parlamentet p behrig vis kan udve sin kontrol og i pkommende tilflde protestere over en gennemfrelsesforanstaltning , som det ikke er enig i , nr en sdan foranstaltning tager udgangspunkt i proceduren med flles beslutningstagning .
Kun p den mde sikres den fulde respekt for lovgivningsproceduren og Parlamentets forrettigheder som medlovgiver .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , det er godt at se Dem igen , og jeg hber , jeg ogs engang kan besge Dem personligt .
Jeg synes , det er dejligt , at De nu er parlamentsformand , men jeg vil alligevel lige omtale dette direktiv .
Min gruppe , i hvert fald medlemmerne af det nederlandske parti D 66 , har stemt sledes , at dette direktiv giver mulighed for rlig konkurrence i havnene og forhindrer social dumping .
Det indebrer , at alle parter , ogs selvserviceydere , skal opfylde hje sociale standarder og erhvervskvalifikationer .
Desuden skal isr medlemsstaterne og havnemyndighederne opstille betingelser p sikkerhedsomrdet og miljbeskyttelsesomrdet .
Det glder om , at Rdet og Parlamentet formulerer og indfrer direktivet sledes , at der ikke kan vre tale om social dumping , men heller ikke om en infleksibel beskyttelse af en af parterne , og jeg hber derfor , at der forhandles godt .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt (PSE).">
Hr. formand , havnene i Harwich , Felixstowe og Tilbury ligger i min valgkreds .
Hundredvis af havnearbejdere bekymrer sig i dag om dette direktiv , der efter min mening aldrig har vret ndvendigt , idet det har en misforstet fokus p konkurrence i havne i stedet for konkurrence mellem havne , hvilket burde have vret det egentlige ml .
Jeg er ikke desto mindre stolt over , at Europa-Parlamentet har vedtaget ndringsforslag , der sikrer , at der gres en indsats imod illoyale statstilskud , at lodstjenester fritages af gode sikkerhedsmssige rsager , og - mske allervigtigst - at nye udbydere skal beskytte arbejdstagernes rettigheder ordentligt og arbejde under EU-flag og ikke under bekvemmelighedsflag .
<P>
Men frem for alt mener jeg ikke , at der med en indfasningsperiode p 36 r med store investeringer er nogen af de havnearbejdere , der i jeblikket arbejder i Harwich , Felixstowe eller Tilbury , der behver at frygte for deres job .
Jeg opfordrer alle , der er involveret i forligsproceduren , til at holde sig tt til Parlamentets ndringsforslag for at sikre , at havnesikkerheden og havnearbejdernes job kommer i frste rkke .
<SPEAKER ID=93 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Under pskud af at skabe en flles ramme og bedre service i havnene betales den private sektor for at overtage en sektor , som stadig drives som en offentlig tjeneste .
<P>
Eksisterende havne fr mulighed for at begynde at tilbyde flere tjenester i hvilken som helst sektor , som de sknner profitabel , i modstning til den offentlige forvaltning og centrale serviceudbyder , som tager sig af ndvendige aktiviteter , ogs dem , som ikke kan betale sig .
<P>
Under det nye system vil betingelser og licenser komme under et beslutningstagningscenter , som vil vre forskelligt fra den gamle udbyder af havnetjenester , fordi samme agentur ikke bde kan vre udbyder af tjenester og havneforvalter .
<P>
Selskaber , som tilbyder havnetjenester , skal leve op til kravene om gennemsigtighed i deres konomiske transaktioner med de offentlige myndigheder .
Det ser imidlertid ikke ud til , at der er en sdan forpligtelse for den private sektor .
<P>
Direktivet nvner specifikt personalet .
I henhold til artikel 6 , stk . 5 , har tjenesteudbyderen ret til at anstte personale efter eget valg , men der nvnes intet om kvalifikationer eller uddannelse .
<P>
Det , vi nsker , er havnetjenester , som arbejder gennemsigtigt , som yder samme servicestandard til alle , ordnede ansttelsesforhold for arbejderne , miljbeskyttelse og sikre havne .
<SPEAKER ID=94 NAME="Darras (PSE)">
Formlet med direktivet , som gennem ben adgang til havnetjenester skal fastlgge flles bestemmelser for havnene for at styrke deres rolle i forbindelse med transport og gre dem stolte af deres plads i intermodaliteten , skal ikke opns for enhver pris , det vil sige ved at give afkald p et hjt strafiksikkerhedsniveau , effektiv miljbeskyttelse og tilfredsstillende arbejdsvilkr for arbejdstagerne i denne sektor .
<P>
Men det foreslede direktiv drager arbejdstagernes sociale rettigheder i tvivl , og sprgsmlet om selvservicering er et forbilledligt eksempel herp . Det drejer sig reelt om at gre det muligt at overdrage selvserviceringen til " fast landbaseret personale " , der er ansat af skibsrederne , hvilket sandsynligvis vil fre til , at dette arbejde trkkes vk fra de professionelle havnearbejdere og andet teknisk faglrt personale , s det kan udfres af en ufaglrt og billigere arbejdskraft .
Risiciene for social dumping er benlyse .
<P>
Jeg er derfor for en afvisning af direktivet , hvilket er en holdning , som helt sikkert ikke vil vre fremherskende i Europa-Parlamentet .
Derfor vil jeg bestrbe mig p at stemme for alle ndringsforslag , der sigter mod at forbedre teksten med henblik p get beskyttelse af arbejderne .
<SPEAKER ID=95 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen holder fast ved deres vilje til at liberalisere havnetjenesterne .
De f fremskridt , ssom udelukkelsen af lodstjenester fra direktivet , kan ikke vende den igangvrende proces , og vi frygter , at fristen for disse grupper bliver kort .
For at f liberaliseringen , som er synonym med fjernelse af de offentlige tjenesteydelser , fordobling af den sociale nedgang for lnmodtagerne og alvorlige indgreb i bestemmelserne vedrrende sikkerhed og milj , til at mislykkes , er det ndvendigt med en omfattende mobilisering fra arbejdstagernes og brugerne af havnetjenesternes side .
<P>
De havnearbejdere , der er truet af selvserviceringen , det vil sige af redernes og befragternes mulighed for at lade deres skibe laste og losse af deres eget personale , har vist vejen ved gentagne gange at have organiseret europiske strejker og ved i tusindtal at have demonstreret foran de europiske institutioner .
Vi har vret og er stadig solidariske med deres demonstration .
Derfor har vi stemt for en afvisning af direktivet .
I lighed med liberaliseringen af jernbanetransporten baner det vejen for menneskelige , sociale og miljmssige katastrofer .
Disse katastrofer vil ikke lngere finde sted langs vores kyster som tilfldene med Erikas og Prestiges forlis , men i vores havne .
Det er ndvendigt mod liberaliseringen at fremme en offentlig havnetjeneste , der er koordineret p europisk plan , hvilket vil sikre et hjere sikkerhedsniveau og et hjere niveau for de sociale standarder .
<SPEAKER ID=96 NAME="Martinez (NI)">
Efter at have bnet stransporten for en ultraliberal konkurrence med de konsekvenser , som vi kender , nemlig forurenede strande og franske fiskere , der bliver drbt af en norsk kemikalietanker under srilankansk flag , vil Kommissionen nu overdrage havnetjenesterne fra lastning til lodsning til private tjenester , og dette skal ske med henvisning til konkurrence mellem havnene , konkurrenceevne og nedsttelse af omkostningerne i lighed med det , der skete inden for luftfarten og jernbanesektoren .
<P>
bningen af markedet , der tilsyneladende er begrnset til de store havne , hvor man ikke ved , om det betyder 3 millioner eller 45 millioner tons fragt , medfrer bl.a. " selvservicering " , hvilket vil sige , at personalet p et skib selv kan foretage losningen med - det kan man gtte - underbetalt personale fra Sydstasien , som er det nye slaveomrde for den globale kapitalisme til fordel for sociale dumping , og alt dette finder sted under bekvemmelighedsflag .
<P>
Drftelserne drejer sig kun om sprgsmlet om , hvorvidt sikkerheden gr det muligt at ekskludere lodstjenesterne fra " privatiseringen " af havnene .
<P>
Hvad resten angr , bliver havnearbejderne fra Marseille , Ste og andre store havne overladt til ultraliberalismens pirater .
Til delggelsen af arbejdspladser inden for fiskeriet kan vi nu tilfje delggelsen af arbejdspladser i havnene .
Man forstr disse personers oprr og hblshed , nr de str over for et direktiv , der er udarbejdet af tro tilhngere af den konomiske globalisering .
<SPEAKER ID=97 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Havnene mellem Hamburg i Tyskland og Le Havre i Frankrig , med alle nederlandske og belgiske havne imellem disse , oplever strre konkurrence end alle andre havne .
Det skyldes , at de sammen for en stor del betjener det samme omfangsrige bagland med bl.a. det tyske Ruhr-omrde , hvorved laststrmme hele tiden kan flytte fra den ene havn til den anden .
Derfor er omladningsudgifterne pr. mngde last i disse havne allerede nu meget lavere end i Amerika eller stasien .
Indflydelsen af et havnedirektiv , som vil fremme konkurrencen for at gre arbejdet i havnene billigere , er mest vidtrkkende netop for disse havne .
De kan ikke arbejde endnu billigere , og alligevel tvinges de til det .
I sdanne havne er risikoen for social dumping og aftagende sikkerhed meget strre , end hvor en havn faktisk har monopol p et mindre bagland .
Den havn eller den havnestat , som stiller de hjeste krav til sikkerhed , milj , arbejdskvalitet og arbejdsvilkr , taber til konkurrenterne , og den drligste havn vinder .
Desuden vil direktivet tvinge EU-medlemsstaterne til at handle i strid med de forpligtelser , de har indget inden for rammerne af ILO-konventionen .
At foretrkke selvservicering under andenbehandlingen og erklre , at afstemninger om ILO-forpligtelser ikke er passende , frer til konflikter under tredjebehandlingen og derefter til retssager og strejker .
<SPEAKER ID=98 NAME="Pasqua (UEN)">
Direktivet er langtfra perfekt - staterne br kunne krve , at de gldende regler for det landbaserede personale gres gldende for det sfarende mandskab , der udfrer de handlinger ( selvservicering ) , der nvnes i direktivets bilag - men det er dog alligevel velkomment .
<P>
En rkke faglige sammenslutningers tilbageholdenhed er reelt kun udtryk for en simpel og enkel afvisning af , at havnetjenesterne bnes for konkurrence .
Denne autokratiske tankegang er ikke kun et udtryk for en afvisning af princippet om markedskonomi .
De hjtidelige erklringer om fastholdelse af de offentlige tjenesteydelsers forpligtelser , sikringen af arbejdspladserne eller beskyttelse af sikkerheden og miljet i havnene , som er helt berettigede mlstninger , som ingen kan anfgte , skjuler den meget mindre dle vilje til at forsvare monopolerne srligt de fagforeningsmssige , som nogle mener er urrlige .
<P>
Gennemfrelsen af et stort projekt som " Havn 2000 " i Le Havre , som er den strste franske havn for containertrafik , viser med al tydelighed , at havnene og virksomhederne i sektoren ikke frygter indfrelsen af en get konkurrence inden for havnetjenesterne .
Havnene vil derimod ved at opbygge den infrastruktur , der er ndvendig for at forberede sig p fremtiden , vre i stand til at tage udfordringen om bningen af markedet op og vinde den .
<SPEAKER ID=99 NAME="Piscarreta (PPE-DE)">
Efter skibet Prestiges forlis har der vret strre fokus p sikkerhed til ss .
Det er bestrbelser , som jeg er enig i , fordi mit land har en lang kystlinje og er meget afhngigt af havets ressourcer .
Ikke kun af disse rsager , men ogs fordi problemerne berrer andre lande i EU , fortjener Jarzembowski-betnkningen om havnetjenester hele vores opmrksomhed .
<P>
Hvad angr bestemmelserne for lodstjeneste , finder jeg det fornuftigt , at de ikke omfattes af denne beslutning .
Den enkelte medlemsstat br af hensyn til almenvellet kunne bevare gldende ordninger begrundet i srlige lokale forhold .
<P>
Denne betnkning udmrker sig ved at sge en balance mellem liberalisering af havnetjenesterne og stadig hensyntagen til bestemmelser om arbejderbeskyttelse , sikkerhed til ss og miljbeskyttelse i srbare omrder .
Denne balance blev ogs tilstrbt ved liberaliseringen af luft- og jernbanetransporten .
<P>
Hvad angr social- og arbejdsmarkedslovgivningen , br havnearbejdernes rettigheder i EU sikres .
Jeg sttter derfor ordfrerens nske om get beskyttelse af disse arbejdstagere og uddannelsesforanstaltninger for det sfarende mandskab , da der fortsat br anvendes kvalificeret personale i havnene .
<SPEAKER ID=100 NAME="Queir (UEN)">
Vi er i det store og hele enige i Kommissionens forslag til direktiv om havne og skibsfartsinfrastruktur , som skal skabe eller genskabe gennemsigtige konkurrencevilkr for alle Unionens havne i forbindelse med bning af markedet for forskellige havnetjenester .
<P>
De tjenester , som direktivet omfatter , nemlig bugsering , fortjning og godshndtering , herunder lastning og losning , fordrer ikke srlige bemrkninger .
Det gr til gengld sprgsmlet om , hvorvidt lodstjeneste skal indg i de aktiviteter , som dette direktiv omfatter .
Eftersom jeg mener , at lodstjeneste er en aktivitet , der forudstter stor erfaring , og som er af stor betydning for trafiksikkerheden i havnene , er jeg enig med Parlamentets stemmeflertal , som jeg har tilsluttet mig ved at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Med den mde , som jeg har stemt p , nsker jeg isr at fremhve tre punkter , som jeg finder srlig vsentlige . For det frste m " selvservice " ( skaldt " selfhandling " ) ikke udnyttes til snedigt at bne en bagdr for al mulig opportunisme og markedsforvridning , men m p passende vis indskrnkes til kun at glde selve skibsbestningens aktivitet i samvirke med en kompetent havneoperatr .
For det andet skal lodstjeneste holdes ude af direktivet og forbeholdes de nationale lovgivninger . For det tredje er det meget vigtigt , at der bliver formuleret klare regler for statssttte p dette omrde , sledes som det blev ppeget under debatterne om grnbogen , hvor direktivteksten desvrre endnu fremtrder temmelig indholdsls .
Endelig finder jeg det ogs uomgngeligt , at der p de punkter , hvor direktivet vil medfre betydelige konomiske ndringer for havneoperatrerne , srges for overgangsordninger , der kan varetage de operatrers legitime interesser , der mtte have ptaget sig varige forpligtelser som flge af national lovgivning , og hvis konomiske balance kunne sttes over styr .
<SPEAKER ID=102 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
I det store og hele mener vi , at forslaget er velafbalanceret og godt dog med undtagelse af sondringen vedrrende selvservicering , som ikke er tilstrkkelig begrundet .
<P>
Alt , hvad der nu sker , er , at selvserviceringen begrnses til kun at glde for personale om bord p et fartj og ikke for fast landbaseret personale , f.eks. ansatte i en fabrik , der ligger tt p havnen , og dette indebrer , at lovgivningen ikke tager hensyn til , hvordan virksomheden fungerer .
Konkurrencemulighederne p dette omrde begrnses dermed .
Derfor har vi valgt at stemme imod udvalget p disse punkter .
<P>
Hvad angr lodstjenesterne , er vi enige i forslaget om , at disse er af en sdan karakter , at de ikke br omfattes af direktivet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Van Dam (EDD)">
Grunden til strejkerne i havnene er isr passagen om selvservicering i havnepakken .
Dette glder ogs for lodsernes stilling , tilladelsesperiodernes lngde , arbejdstagernes sociale vilkr , gennemsigtigheden af statssttte og havnes frihed til at udvikle sig .
<P>
Den flles holdning er ganske vist ikke perfekt , men giver dog et passende svar p f.eks. bestemmelserne om tilladelsesperiodernes lngde og havnes frihed til at udvikle sig .
Ogs hvad angr lodstjenesterne tages der et skridt fremad .
Diskussionspunkterne er fortsat retningslinjerne om statssttte og havnearbejdernes arbejdsvilkr , med srlig vgt p bestemmelserne om selvservicering .
<P>
Hvad frstnvnte angr , gr Parlamentets ndringsforslag p dette punkt det klart , hvad der forventes af Kommissionen og hvornr .
<P>
Det andet punkt er noget mere kompliceret .
Hvis selvservicering kan finde sted inden for for brede margener , er der risiko for , at dette udarter til knivskarp konkurrence med mange uheldige flger .
Desvrre giver proceduren os ingen mulighed for at undg dette p EU-plan .
Nu skal nationale myndigheder gre alt for at fjerne indbyrdes konkurrenceforstyrrelser p dette omrde .
Ellers kunne skrmmebillederne af ukyndige arbejdere i havnene blive til virkelighed .
Det er der ingen , der har gavn af .
<P>
P trods af alle ( ndvendige ) mangler accepterer jeg Parlamentets holdning . For i hvert fald ikke at give Rdet frie hnder og for at opmuntre medlemsstaterne til at handle .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Ordfreren henviser til , at niveauet for betalingerne er meget lavt , og accepterer tendensen til at mindske budgettets andel af BNP .
I en sdan situation , hvor prioriteringerne systematisk ges , og hvor der har vret frt en besparelsespolitik , som er ulseligt forbundet med stabilitetspagten , og som betyder systematiske nedskringer , fastfrysninger , tilbagekaldelser , omposteringer og reallokeringer af budgetudgifterne , er det uundgeligt , at gennemfrelsen af EU ' s traditionelle prioriteringer rammes , isr p det sociale omrde og inden for samhrighed og samarbejde , og at selve budgetprocedurens trovrdighed undermineres .
<P>
Hertil kommer nu problemer med at definere prioriteringerne , f.eks. " Lissabon-strategien " og asyl- og indvandringsomrdet .
<P>
Ordfreren medgiver ligeledes , at budgetpolitikken m ndres , nr han ikke blot accepterer den nuvrende ramme for de finansielle overslag , men ogs de eksisterende begrnsninger for de interne og eksterne politikker , hvor han endog kommer til at modsige sig selv som f.eks. om Afghanistan , idet han p den ene side hvder , at sttten ikke skres ned til andre regioner , men p den anden straks efter siger , at man " vil undersge muligheden for omfordeling og fleksibilitet inden for budgettet " .
<P>
Og Palstina er stadig ingen prioritering ...
<SPEAKER ID=106 NAME="Muscardini (UEN)">
Man kan kun vre enig i de overslag , der fremlgges , eftersom man ikke kan bestride eller afvise prioriteringen af de 10 nye landes tiltrdelse og af stabilitet og varig vkst .
<P>
Alligevel er udsigterne for den nrmeste fremtid ikke s optimistiske , som det lader til i Kommissionens dokument .
Med alt det , der er sket i de sidste par uger , nr det glder forbindelserne mellem en medlemsstats prsident og kandidatlandene og de seneste udtalelser fra konventets formand om , at konventet risikerer ikke at blive frdigt med sit arbejde til tiden , er der en forhbentlig ubegrundet frygt , som svver over vores optimistiske holdning , nemlig om det vil lykkes os at overholde de planlagte udvidelsesdatoer .
Hvis det ikke lykkes , vil mange af punkterne i strategien blot vre fromme nsker .
<P>
Ogs mlstningen om stabilitet er en mlstning , der br forflges .
Men vi ved , hvor vanskeligt det er at skabe alle de betingelser , der kan sikre stabiliteten , og vi skal ligeledes arbejde for at skabe varig vkst .
Hvordan kan vi se optimistisk p denne prioritering med de nsten fem millioner arbejdslse i Tyskland og de drlige arbejdslshedstal , som man ogs har i mange andre lande ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Queir (UEN)">
Det Europiske Rd i Kbenhavn godkendte resultaterne af tiltrdelsesprocessen for 10 kandidatlande , og at forhandlingerne blev afsluttet p grundlag af en finansieringspakke p 41 milliarder euro , der skal muliggre tilpasning af de finansielle overslag og danne grundlag for budgettet for 2004 , som ogs er get med Nice-traktatens ikrafttrden pr . 1. februar 2003 .
<P>
Vi har stemt for , fordi teksten om de interne politikker ppeger , at gennemfrelse af det indre marked , realiseringen af Lissabon-strategien og strategien for bredygtig udvikling fortsat er EU ' s tre hovedmlstninger og vil f srlig stor betydning i 2004 , nr de nye medlemsstater begynder at deltage .
<P>
Det er ligeledes positivt , at der er lagt vgt p foranstaltninger , som sttter de sm og mellemstore virksomheders evne til at skabe beskftigelse og konomisk vkst , og ogs p , at en global indsats for at bekmpe terrorisme er uomgngeligt ndvendig .
<P>
Der er sammenfattende tale om en betnkning , der p en korrekt mde giver udtryk for , hvordan EU ' s politiske retningslinjer stter sig igennem i budgettet for 2004 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Berni, Butel, Esclop, Mathieu, Raymond og Saint-Josse (EDD)">
Vi holder fast i vores principielle afvisning af indfrelsen af finansiering af de europiske politiske partier ved hjlp af fllesskabsbevillinger .
<P>
Hvis dette forslag ligeledes blev indfrt for de store grupper , foretrkker vi dog , at disse bevillinger fortsat findes p Kommissionens budget , som derved forbliver ansvarlig for udbetalingen af disse og sledes fuldt ud ptager sig ansvaret for forslaget , snarere end at belaste Europa-Parlamentets budget hermed og opretholde forvirringen mellem de parlamentariske grupper og de politiske partier .
<P>
Vi har derfor stttet ndringsforslag 8 , men udelukkende vedrrende dette budgettekniske princip og det ansvar , som det indeholder , men vi er fortsat imod forslaget som helhed .
<SPEAKER ID=110 NAME="Queir (UEN)">
Budgettet for 2004 bliver det frste i et EU med mske 25 medlemmer , og det er p sin plads at fremhve den historiske betydning , som ligger i den kommende udvidelse , der vil gre en ende p Europas kunstige deling . Indtil da skal der endnu trffes et stort antal foranstaltninger i 2003 og 2004 , s de europiske institutioner kan f de ndvendige midler til at afslutte forberedelserne .
<P>
Jeg har vret srlig lydhr over for tekstens opfordring til Parlamentet om at anlgge en ambitis strategi med hensyn til at rationalisere sine aktiviteter og dermed ogs sine udgifter , men samtidig med at det stadig fastholder flersprogetheden og troskaben mod sine principper , da de er en integreret del af institutionens demokratiske legitimitet .
<P>
Hertil skal fjes , at forbedret teknisk assistance til Parlamentets medlemmer er et af betnkningens centrale forslag , og det er da ogs vigtigt , at medlemmerne fr bedre faciliteter , s de kan udfre deres lovgivnings- og budgetmssige forpligtelser , og at forholdene for arbejdets afvikling forbedres ved mest muligt at nedbringe ulemperne ved tre forskellige arbejdssteder .
<P>
Selv om jeg ikke er enig i andre punkter , som f.eks. Kommissionens forvaltning af midlerne til europiske politiske partier , der br overfres til Parlamentet af indlysende demokratiske grunde , er betnkningen i almindelighed positiv , ligesom den var i ...
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=112 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson og Sandberg-Fries (PSE)">
Vi har i dag valgt at stemme for betnkningen om en reform af budgetproceduren .
Betnkningen indeholder en rkke vigtige foranstaltninger p budgetomrdet .
Det foresls bl.a. , at sondringen mellem de obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter forsvinder .
Vi mener , at der ikke er nogen god grund til en sdan opdeling .
Naturligvis skal Europa-Parlamentet have indflydelse endda ogs p landbrugsudgifterne .
<P>
Vi sttter forslaget om at gre det lettere at flytte penge mellem de forskellige udgiftskategorier i EU ' s budget .
Dette er vigtigt med henblik p at skabe et system , hvor pengene kan udnyttes mere effektivt i EU .
<P>
I betnkningen fremhves ogs , at reglerne om EU ' s egne midler skal gennemgs .
Vi vil isr gre opmrksom p , at vi sttter et system , som er mere klart end det nuvrende system , og som bedre viser , hvor mange penge der gr til EU .
Vi er derimod helt imod et system , som vil medfre , at Europa-Parlamentet fr indflydelse p , hvor mange penge EU skal tildeles .
Det er vigtigt , at det er medlemsstaterne , der trffer beslutninger om de belb , som gives til EU , og at Europa-Parlamentet har fuld indflydelse p de penge , der tildeles .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
Rent undtagelsesvis er hr . Fatuzzo ikke til stede i dag for at afgive stemmeforklaring p vegne af de italienske pensionister .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0062 / 2003 ) af Thomas Mann for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om nye forslag til en beskftigelsesstrategi og socialpolitik i Den Europiske Union ( 2002 / 2236 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=117 NAME="Mann, Thomas (PPE-DE)">
Fru formand , mine damer og herrer , for tre r siden vedtog Det Europiske Rd i Lissabon en srdeles ambitis strategi . Inden 2010 skulle EU blive det mest konkurrencedygtige og dynamiske konomiske omrde i verden , og det skulle ske p basis af kvalificeret viden .
Der skulle opns varig vkst , fuld beskftigelse , flere og bedre arbejdspladser og et strre socialt sammenhold .
Var ambitionerne og euforien for store ?
Kunne man ikke allerede dengang have forudset kriserne i dag ?
Iflge Eurostat har vi i dag nsten 14 millioner arbejdslse .
rsagen er isr ulste strukturproblemer i medlemsstaterne , f.eks. oppustede bureaukratier , ikke afskaffede subsidier , som forvrider konkurrencen , ekstremt stor arbejdslshed blandt kvinder , unge , ldre og handicappede . Alene i Tyskland er der officielt 4,7 millioner arbejdslse .
Det er det hjeste tal i fem r . Ogs blgen af konkurser blandt virksomheder og strrelsen af de afgifter og skatter , som hverken borgere eller virksomheder forsknes for , er ved at n rekordhjder i Tyskland .
<P>
Den europiske beskftigelsesstrategi har uden tvivl opnet succeser ved at koordinere den nationale , regionale og lokale beskftigelsespolitik .
Subsidiaritetsprincippet er blevet overholdt . Men fordi den europiske beskftigelsesstrategi er blevet stadig mere omfangsrig , fra gennemsnitsml til de fire sjler , er dens virkning blevet mindre og mindre .
Jeg er enig med Rdet og Kommissionen i deres opfattelse af , at de nye principper skal strammes op for at opn strre effektivitet .
Isr har vi brug for dokumentation for gennemfrelsen og for forandringerne p arbejdsmarkederne .
Trods det mellemlange perspektiv - Kommissionen har foreslet tre r - mener jeg , at de rlige kontroller under alle omstndigheder skal fastholdes . P den mde opstr der et sundt pres i medlemsstaterne , hvoraf nogle har problemer med at gennemfre deres nationale handlingsplaner .
Vi har brug for frivillige selvreguleringer , i vrigt af samme kvalitet som i stabilitets- og vkstpagten . Disse elementer m ikke ndres , heller ikke nr det som nu isr drejer sig om at stimulere vkst og investeringer .
En streng overholdelse er grundlaget for stabilitet og for markedernes og borgernes tillid og dermed en vsentlig forudstning for konomisk dynamik og beskftigelse .
Det ene kan ikke skilles fra det andet .
Det nye ved den europiske beskftigelsesstrategi er overholdelsen af tre prioriteter . For det frste relatering til beskftigelseskvoterne fra Lissabon - 70 % for mnd , 60 % for kvinder inden 2010 , for det andet forbedring af arbejdskvaliteten , som har direkte effekt p en hjere produktivitet , og for det tredje bning af arbejdsmarkedet for udstdte og socialt svage mennesker .
<P>
De konomiske rammebetingelser for job skal vre i orden .
Skattelovgivningen er i mange medlemsstater virksomheds- og beskftigelsesfjendsk .
Skatterne m ikke hves yderligere , de skal tvrtimod snkes .
Den samlede beskatning af forbrugere og virksomheder skal nedbringes , og administrationen skal reduceres .
Det skal atter kunne betale sig konomisk at skabe nye arbejdspladser .
Den reducerede moms p tjenesteydelser inden udgangen af i r var et rigtigt skridt .
Jeg foreslr flere skatte- og afgiftsreducerede minijob , naturligvis ikke som alternativ til f.eks. fuldtidsjob , som jeg er blevet skudt i skoene , men helt uafhngigt .
Det drejer sig altid om balancen mellem mere fleksibilitet p den ene side og varig sikkerhed p den anden side .
<P>
Isr skal de sm og mellemstore virksomheder have et gunstigt milj . De er motoren for beskftigelsen , idet de sikrer 70 % af alle job og 80 % af alle uddannelsespladser .
Jeg har ikke vret tilfreds med generelle udtalelser om at ville sttte SMV ' erne , jeg er meget konkret .
Det gr lige fra tilvejebringelse af risikokapital til en lav rente til en bedre egenkapitalfinansiering , fra skattebegunstigelse for virksomhedsopstart til hurtigere godkendelsesprocedurer , fra ivrkstternetvrk til koncepter til befrielse fra bureaukratiet .
Disse forslag er blevet diskuteret intenst i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender p grund af de forskellige nationale erfaringer , men vi er i fllesskab net frem til kvalificerede kompromiser .
Jeg vil her gerne takke alle skyggeordfrerne fra grupperne for deres konstruktive forslag .
Vi har lrt meget af hinanden og med hinanden .
<P>
Man kan ligeledes forvente beskftigelsesimpulser fra en mere fleksibel organisering af arbejdet . Vikararbejde , deltidsjob .
Det er til gavn for kvinder , som kan forene arbejde og familie . Vi opfordrer medlemsstaterne til at srge for flere brnepasningsmuligheder og for skattemssig begunstigelse af pasningspersonalet .
En strre fleksibilitet vil ogs vre til gavn for langtidsarbejdslse , nybegyndere p arbejdsmarkedet og lavtkvalificerede , som kan lre nye beskftigelsesforhold af kende .
Der er for lidt fokus p den demografiske forandring og manglen p specialister .
Den mde , hvorp man behandler mennesker , som har net 50-rsalderen , er ikke acceptabel . Udstdte , fritstillede - mange nsker at arbejde og kan arbejde .
De nsker at lre mere . De vil videreuddanne sig , og de er robuste .
Erfaring kan ikke vre en ulempe , erfaring er en gevinst .
<P>
Lige en sidste bemrkning .
Hvis denne nye europiske beskftigelsesstrategi koncentrerer sig om de tre nvnte prioriteter , vil der ikke lngere vre langt til effektive forandringer p vores arbejdsmarkeder . Sledes kommer vi et stort skridt nrmere p mlene fra Lissabon .
<SPEAKER ID=118 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , mine damer og herrer , for fem mneder siden prsenterede jeg resultaterne af evalueringen af den europiske beskftigelsesstrategi for Parlamentet , og Parlamentet vedtog en beslutning , hvor man godkendte de centrale resultater af denne evaluering og de grundlggende retningslinjer .
<P>
Fremlggelsen af resultaterne blev fulgt op af en omfattende debat mellem alle de europiske institutioner .
Der blev ogs afholdt brede hringer med arbejdsmarkedets parter , s Kommissionen kunne prsentere resultaterne af debatten sammen med specifikke forslag til fremtidige prioriteter og forbedret styring af beskftigelsesstrategien .
Som et resultat af dette fremlagde Kommissionen i januar et dokument , som indeholdt en ny tilgang til beskftigelsesstrategien .
<P>
Grundlggende fokuserer den nye tilgang isr p at implementere mlene fra Lissabon .
Som Thomas Mann sagde , er situationen ndret , den konomiske situation er ikke gunstig , og det har stor indflydelse p beskftigelsen , idet visse befolkningsgrupper rammes hrdere end andre .
Men p trods af den positive evaluering af resultaterne af beskftigelsesstrategien med reformer i alle medlemsstater og skabelsen af 10 millioner nye job mellem 1997-2001 , p trods af den positive tilgang kan der ikke vre tvivl om , at vi bliver ndt til at aktivere flere politikker og stte fart i reformerne .
<P>
For bedre at kunne fokusere p Lissabon har vi opstillet tre grundlggende ml . Fuld beskftigelse , arbejdsforhold og produktivitet og et sammenhngende arbejdsmarked .
Jeg vil gerne fremhve , at knsdimensionen er blevet et mainstreamingkoncept i alle tre ml og i vores prioriteter , og at der henvises srskilt til de srlige forhold , som kvinder mder p arbejdsmarkedet .
<P>
Med enighed om de tre grundlggende ml kommer vi s til substansen i retningslinjerne .
Bde Parlamentet og Rdet har nsket frre , simplere retningslinjer , som fokuserer mere klart p resultaterne .
Vores ml er derfor at reducere antallet af retningslinjer , om muligt til det halve , og at formulere dem omkring meget specifikke prioriteter .
Vi har udvalgt 11 prioriteter . De nye prioriteter - og dem som har mdt strst modstand , idet nogle lande har accepteret dem og andre ikke - er sort arbejde og immigration .
Vi har alts tre grundlggende ml og 11 grundlggende prioriteter , som retningslinjerne for beskftigelse er struktureret omkring .
<P>
Vi tror , set i lyset af de seneste rs erfaringer , at den kvantitative tilgang spiller en meget vigtig rolle .
Med andre ord skal retningslinjerne indeholde kvantitative ml , hvis politikken skal gres mlelig , og regeringerne skal bedmmes p basis af specifikke ml .
Vores forslag inkluderer derfor specifikke sektorer , som kan bruges som grundlag for diskussionen , og hvor medlemsstaterne kan tilslutte sig europiske eller specifikt nationale ml .
<P>
En anden vigtig ting er partnerskab .
Der er selvflgelig forskelle i den mde , som proceduren for beskftigelsesstrategien forvaltes p i de enkelte lande .
Hvert land vlger sin tilgang , afhngigt af landets kultur og den mde , arbejdsmarkedet og de lokale myndigheder er organiseret p .
Evalueringen identificerer imidlertid visse punkter , som er flles for alle lande .
Arbejdsmarkedets parter skal have en strre rolle , der skal informeres om proceduren for at ge bevidstheden blandt s mange borgere og agenturer som muligt , og i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal den territoriale dimension af strategien udvikles i form af regionale og lokale beskftigelsesplaner , det civile samfund skal aktiveres , og endelig skal parlamentariske organer involveres strkere i proceduren .
<P>
Det sidste punkt bringer mig ind p tidsplanen .
Jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg fuldt ud forstr Parlamentets bekymringer i r , hvad godkendelsen af retningslinjerne angr , for i r er det frste gang , vi skal implementere den gede koordination af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
<P>
For at implementere denne koordination , som er blevet efterspurgt ved talrige lejligheder , ogs af Parlamentet , har vi brug for fire forskellige trin .
Det frste trin er at beslutte de generelle retningslinjer for beskftigelsesstrategien og de brede retningslinjer for den konomiske politik p forrstopmdet .
Det nste er at udsende retningslinjerne s hurtigt som muligt , som en pakke .
Det betyder , at nr frst vi har retningslinjerne fra forrstopmdet , vil Kommissionen fremlgge en pakke af retningslinjer for bde den konomiske politik og beskftigelsen .
Det tredje er at godkende retningslinjerne , det skal gres s hurtigt som muligt , om muligt p rdsmdet i juni .
Det fjerde trin , nr disse retningslinjer er blevet godkendt , er at udarbejde nationale handlingsplaner og den flles rapport om beskftigelsen til efterret .
<P>
Derfor er det klart , at vi alle er underlagt et ganske stort pres i r , hvis vi skal overholde denne tidsplan , men lad mig minde om , at vi ikke skal starte debatten fra grunden i april .
Debatten om reformen af beskftigelsesstrategien begyndte tilbage i juli sidste r .
Der blev afholdt en meget specifik debat i Parlamentet , som i januar blev fulgt op af den seneste meddelelse , og jeg tror , at hvis Parlamentet og Kommissionen arbejder tt sammen , skulle vi kunne klare problemerne med tidsplanen og koordinere den konomiske politik og beskftigelsespolitikken i r .
Det er meget vigtigt , hvis vi skal undg overlapninger og sikre , at den ene procedure ikke fr overvgt p bekostning af den anden .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren mange gange for hans betnkning , som efter min mening ogs er en modig betnkning .
For frste gang fremlgges der igen nogle nye ider , der ikke altid har vret nvnt i de forlbne r , og som ogs passer lidt til den nye realitet , vi nu konfronteres med inden for rammerne af en trods alt mindre gunstig konomisk situation end den , vi har haft i den forlbne tid .
Derfor synes jeg , det er en modig betnkning , og p nogle punkter er den heller ikke s politisk korrekt .
Jeg tror ogs , at det er godt , for hvis man vil have en virkelig debat om beskftigelse , m den ikke kun vre politisk korrekt . Det glder for andre aspekter , men jeg mener , at det ogs glder her .
<P>
Som sagt konfronteres vi med en form for konomisk nedgang .
Det er altid ugunstigt for beskftigelsen , og derfor stiger arbejdslsheden for det meste .
Det er generelt ogs ungdomsarbejdslsheden , som i det tilflde stiger endnu mere end den almindelige arbejdslshed .
Det skyldes , at unge har vanskeligere ved at finde et job end tidligere .
I det jeblik situationen pludselig forbedres , er det de unge , som frst finder et job .
I det jeblik det imidlertid gr mindre godt , fr de ingen job .
For at undg det , og netop fordi vi kan forudse det , br vi isr koncentrere os om dette .
Det betyder ikke , at vi helt skal glemme de andre grupper , som vi nvnte , nemlig kvinder og ldre .
Tvrtimod , De mener , at vi ogs br fortstte p det omrde , men jeg mener , at unge - i modstning til de forlbne r - har brug for ekstra opmrksomhed .
<P>
S er der sprgsmlet om sammenligningerne .
I jeblikket ligger arbejdslsheden i EU omkring 2,5 % hjere end i USA og i Japan . Men forskellene er imidlertid mindre , end det ser ud til ved frste jekast .
Luxembourg , Nederlandene , strig , Irland , Danmark , Storbritannien og Sverige klarer sig bedre end USA .
De andre lande klarer sig alts noget drligere .
Hvis man imidlertid ser p de indbyrdes forskelle , er det temmelig foruroligende .
Netop derfor er denne politik og dens ider meget vigtige .
Man m virkelig indse , at der er noget , der er forkert , hvis et land har en meget hj arbejdslshed , og hvis denne arbejdslshed ikke falder .
I nogle lande , som historisk set har en hj arbejdslshed , falder arbejdslsheden .
P den anden side stiger arbejdslsheden i andre lande , som historisk set har en lav arbejdslshed .
Dette er isr tilfldet , hvis det gr godt i den ene del af et sdant land og mindre godt i en anden del af landet .
I Tyskland , som naturligvis i jeblikket er vores strste smertensbarn , er der f.eks. delstater , som simpelthen befinder sig p europisk niveau .
Hvordan kan det lade sig gre ?
Det er et meget interessant sprgsml .
Det glder ikke kun om at se p landene , men ogs p regionerne .
P den mde kombinerer vi det .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , rlig talt giver det mig en ubehagelig fornemmelse at drfte en ny beskftigelsesstrategi midt i en international krisesituation og mske lige fr en krig i Irak , men mske er det alligevel vigtigt at gre det .
Ogs i vanskelige tider skal Lissabon-processen holdes p rette spor .
<P>
P min gruppes vegne kan jeg sige Dem , at Kommissionens nye mde at gribe beskftigelsesstrategien an p er faldet i meget god jord hos os .
Mere stabilitet i beskftigelsesstrategien er faktisk ndvendig .
Det betyder ikke , at vi skal dmpe vores ambitioner , men at vi i fremtiden mske skal arbejde mere i dybden og gre beskftigelsesretningslinjerne mere resultatorienterede .
<P>
Vi er ogs enige med Kommissionen i , at der skal vre strre sammenhng mellem koordineringsprocesserne .
Det er i stadig hjere grad sdan , at de brede konomiske retningslinjer i praksis spiller rollen som koordinerende instrument .
Det betyder imidlertid ogs for os , at der i de konomiske retningslinjer skal tages mere hensyn til ambitionerne p beskftigelsesomrdet , bekmpelsen af fattigdommen og pensionernes og sundhedsvsenets fremtid .
Desuden betyder det for os , at de konomiske retningslinjer egentlig br blive konomiske og sociale retningslinjer , som ikke blot konomi- og finansministrene giver deres mening om , men ogs ministrene for beskftigelse og sociale anliggender , undervisningsministrene og eventuelt forskningsministrene .
Det betyder for os , fru kommissr , kre kolleger , at processerne ganske vist skal forlbe autonomt , men at der skal skabes meget strre sammenhng mellem de forskellige politiske procedurer .
Indholdsmssigt har det ogs konsekvenser , for det betyder , at vi synes , at den konomiske politik ogs skal fremme konomisk vkst .
<P>
Der skal derfor gres meget mere ved fornyelse , forskning , udvikling og investeringer i mennesker .
For vores gruppe betyder dette , at stabilitets- og vkstpagten ogs skal spille sin rolle som vkstpagt og stte medlemsstaterne i stand til at arbejde mod konjunkturerne og puste liv i konomien .
<P>
Min gruppe er fuldstndig enig med Kommissionen i , at vi ogs har behov for mere sammenhng i koordineringen p det sociale omrde , alts mellem pensionsproblematikken , pensionsprocessen , fattigdomsprocessen og sundhedsprocessen .
Vi vil derfor fuldt ud sttte det grske formandskabs plan om at aktivere disse processer og give dem strre kontinuitet .
<P>
Vi er fuldstndig enige i , at der skal lgges strre vgt p en effektiv gennemfrelse af beskftigelsesstrategien .
Denne strategi m ikke blive en papirtiger .
I jeblikket er der stadig for stor forskel mellem realiteten og Rdets hensigter . Ikke blot med hensyn til ldres , unges eller indvandreres aktivitetsgrad , men ogs hvad angr investeringerne i mennesker .
Vi ser f.eks. , at virksomheders uddannelsesbestrbelser er srdeles mangelfulde , og at lavtuddannede eller ldre behandles ulige .
Derfor synes vi , at det er meget vigtigt , at alle deltagende parter involveres .
Derfor siger vi ogs til konventet , at den bne koordinationsmetode ikke blot skal optages i forfatningen for beskftigelsen , men ogs for den sociale proces for at garantere strre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed .
<P>
Fru kommissr , kre kolleger , efter min gruppes opfattelse var hr . Manns betnkning , sledes som den s ud efter behandlingen i Udvalget om Sociale Anliggender , temmelig afbalanceret , og den giver et billede af vores vigtigste bekymringer .
Vi agter derfor heller ikke at stille ndringsforslag .
Jeg m rligt sige , at de ndringsforslag , som nu foreligger , truer med at fordreje hele betnkningen .
Det er ikke et sprgsml om politisk korrekthed eller ej , Bartho Pronk .
For os er det et sprgsml om Parlamentets effektivitet .
En sdan betnkning med enighed i Parlamentet er mske ikke sexet , men det er hensigten at forelgge en betnkning , som glder for hele Unionen og ikke blot for n medlemsstat , og som giver retningslinjer for en flles politik .
En sdan betnkning egner sig ikke til nationale politiske overvejelser eller ideologiske forhandlinger om specifikke punkter i visse politiske opfattelser .
Min gruppe er derfor tilbjelig til at afvise disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=121 NAME="Jensen (ELDR).">
Fru formand , fru kommissr og kre kolleger . Forrstopmdet for EU ' s stats- og regeringschefer er viet til udviklingen i konomien og udviklingen p arbejdsmarkedet .
Det er da ogs meget naturligt , at de to temaer er koblet sammen , da de er to sider af samme sag .
<P>
Succes i beskftigelsespolitikken er central for at n mlet i den konomiske politik , og en konomisk politik , der styrker konkurrenceevne og fleksibilitet , og som dermed forbedrer de konomiske tilskyndelser til at skabe arbejde , er nu engang grundstammen i beskftigelsespolitikken .
<P>
Hertil kommer s de elementer , der s glimrende er fremhvet i hr . Thomas Manns betnkning , som vi fra den liberale gruppes side kan sttte , og som vi mener vil blive bedre med de ndringsforslag , vi selv og PPE-Gruppen har fremsat , ndringsforslag , som vi selvflgelig ogs vil sttte .
Thomas Manns betnkning fremhver , at vi skal have en styrket satsning p uddannelse , p forbedrede incitamenter til at tage og skabe arbejde , mindre bureaukrati og mere fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
<P>
Desvrre er den flles beskftigelsespolitik ikke nogen ubetinget succes , nr vi ser p statistikkerne for ledighed og beskftigelse ; vi er alt for langt fra de ambitise ml , der blev sat i Lissabon for tre r siden .
Man kan s sprge : var de for ambitise ?
Nej , det var de ikke , men der er toneangivende lande , som ikke fler sig tilstrkkeligt bundet af lfterne .
P nogle omrder er der sket fremskridt , men de overskygges , mener jeg , af et generelt billede af en for beskeden vilje til at ville leve op til de flles ml .
Jeg er enig med det forslag , som De har fremsat , fru kommissr , om at forenkle og prcisere den bne koordinering af beskftigelsespolitikken hen imod frre retningslinjer .
Det er gode reformer , der er fremlagt , og jeg finder det ogs godt , at vi fr en bedre koordinering med den flles konomiske politik .
<P>
Yderligere skal vi s have en langt bedre opflgning og sikring af , at medlemsstaterne rent faktisk fler sig forpligtet af de smukke lfter afgivet p topmdet i Lissabon - det glder ogs de store lande .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Fru formand , da Thomas Manns betnkning blev drftet i udvalget , var der en stor diskussion om mange af ndringsforslagene .
Uenigheden gjaldt frst og fremmest et enkelt omrde , nemlig de sm virksomheders eksistensvilkr og deres rolle i beskftigelsespolitikken .
To forskellige synspunkter blev stillet op mod hinanden .
Fortalerne for det ene synspunkt ville lette tilvrelsen for de sm virksomheder gennem skattelettelser , lavere lnomkostninger , mindre bureaukrati , skaldte smjob og lignende tjenester , som ikke kan produceres uden offentlige bidrag og tilskud , f.eks. husholdningstjenester .
<P>
Det andet synspunkt var helt anderledes .
Fortalerne for dette synspunkt ville satse p de sm virksomheder , som har en god forretningsid , en kompetent ledelse , tilvkstmuligheder og ambitioner til at vokse og foretage nyansttelser .
Det drejer sig alts om strke smvirksomheder eller sm virksomheder , som kan blive strke , som kan klare at betale gode lnninger , almindelige skatter , give de ansatte gode arbejdsvilkr og have et godt forhold til deres fagforeninger .
<P>
Det handler alts om to forskellige veje , men det er ikke et sprgsml om en slags hjre- eller venstrepolitik . Jeg ved nemlig , at mange i erhvervslivet foretrkker de gode , strke smvirksomheder og netop vil give uddannelsessttte , kapital og vkstmuligheder udelukkende til dem .
Samtidig er det netop den vej , som ogs min gruppe vil g .
<P>
Egentlig er der jo alt for mange sm virksomheder i Europa .
De allerfleste smvirksomheder finder vi i de lande og regioner , som er de svageste konomisk set , og hvor arbejdslsheden er meget hj .
Der findes en lang rkke virksomheder , der knap kan forsrge en familie .
Der findes mange virksomheder , der starter op ved hjlp af statslige bidrag , og som forsvinder , umiddelbart efter at bidragsperioden er slut . Vi har kort sagt her en situation , hvor statistikken viser , at ud af 10 nye virksomheder er det mske kun en eller to , som overlever de frste tre eller fire r .
<P>
Man skal satse p kvalitet .
Vi br kunne samle alle de politiske grupper i Europa-Parlamentet om en progressiv politik p dette omrde , som er en politik , som tager vores overordnede mlstninger og Lissabon-strategiens mlstninger alvorligt , hvilket vil sige " gode job til alle " .
En sdan politik krver , at arbejdspladserne selv i de sm virksomheder skal vre af en god kvalitet og give en tilstrkkelig hj produktivitet til at kunne give et samfundsmssigt overskud .
<P>
Thomas Manns betnkning indeholder en rkke konstruktive forslag til en sdan moderne og fremadrettet politik for de sm virksomheder .
Jeg hber , at de ndringsforslag , som peger i en modsat retning , bliver afvist , og at Europa-Parlamentet sender et klart signal til Kommissionen og Rdet om , at vi nsker sm virksomheder ligesom andre virksomheder af god kvalitet og i trd med Lissabon-strategien .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren .
Det var bestemt en fornuftig betnkning , der langt om lnge kom fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Min gruppe havde imidlertid et stort problem med sttten til den stive stabilitets- og vkstpagt .
Vi vil derfor sttte det ndringsforslag , der bliver fremsat af en anden gruppe i eftermiddag .
<P>
Da vi fler , at der var en vis balance i det samlede resultat , sttter vi ikke mange af de vrige ndringsforslag , der forsger at genindstte visse dele af den oprindelige tekst - eksempelvis ndringsforslag 17 vedrrende GATS .
Vi er ikke enige i , at den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser vil vre en drivkraft for jobskabelse enten her eller i udviklingslandene .
Dette emne var genstand for Parlamentets omfattende debat i mandags .
<P>
Vi er ogs bekymrede over , at den aktuelle tekst atter mangler en bredygtighedsmekanisme , det vil sige en miljdimension , der skal integreres i alt , hvad vi gr .
Alt for ofte ser vi , at de fattigste mennesker med de drligste job ogs bor i de drligste miljer .
Hvis vi virkelig nsker at forbedre beskftigelsen eller vores sociale milj , skal vi tage hensyn til det fysiske milj .
<P>
Vi er ogs enige i meget af det , kommissren sagde om ejendomsretten til denne beskftigelsesstrategi .
Det ville vre meget nyttigt , hvis de nationale parlamenter diskuterede de nationale handlingsplaner , der fremsttes af regeringerne .
Nr delegationer fra dette udvalg har vret p besg , har vi alt for ofte registreret , at de nationale parlamenter overhovedet ikke kender til eksistensen af disse planer , og at de i hvert fald ikke har deltaget i dem .
Det ville vre et krkomment fremskridt .
<P>
For at vende tilbage til sprgsmlet om sm og mellemstore virksomheder vil jeg sige , at jo , de er vigtige , men kun hvis de , som hr . Schmid sagde , har en hj kvalitet .
Der kan vre tale om et lille lyssky foretagende og en etisk virksomhed , og bestemmelserne skal sttte sidstnvnte , ikke frstnvnte .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Fru formand , fru kommissr , der er ingen tvivl om , at hr . Mann har udfrt et glimrende stykke arbejde .
Hans forslag bygger nemlig p de fineste fllesskabstraditioner , nr det glder social- og beskftigelsespolitikkerne , og de medtager ogs innovative og omfattende aspekter og omrder som vidensamfundet og dets strategiske konsekvenser .
Derfor er det bestemt ikke for at kritisere , at jeg kommer med flgende bemrkninger , men snarere for at give udtryk for min enighed i forhbninger , som jeg ganske vist frygter er grundlse , f.eks. forhbningerne i forbindelse med de sm og mellemstore virksomheder , hvor man nvnte forskellige aspekter .
<P>
Alle ved nemlig , at hvis vi skal flge de angivne retningslinjer p skatteomrdet , str vi over for tre scenarier , som enten er mulige samtidig eller hver for sig . Det frste scenario er stabilitetspagten og dens opretholdelse - ikke mindst nr der er tale om en total skattefritagelse de frste tre r - i betragtning af deres vigtige bidrag til medlemsstaternes BNP .
Det andet scenario er en revurdering af de omrder , hvor subsidiaritetsprincippet er gldende , og det tredje scenario er en revurdering af de omrder , som krver enstemmig vedtagelse i Rdet . Og det siger jeg ikke , fordi jeg er pessimist , men fordi det desvrre er realistisk .
<P>
Endnu et eksempel p det finansielle omrde er de foreslede lngivningspolitikker over for de sm og mellemstore virksomheder , hvilket lader til at vre i strid med Basel-aftalen fra 2002 , eftersom de gr ud over den ndvendige fremskaffelse af egnet risikokapital til de sm og mellemstore virksomheder og til disses internationalisering .
Det samme glder for beskftigelsesincitamenterne , sdan som ordfreren definerer dem . De anses for at vre noget andet end fleksibilitet og administrativ forenkling .
Hvis de er det , er der tale om en direkte statssttte efter Amsterdam-traktatens artikel 87 , stk . 3 , litra a ) og c ) , der - som ordfreren ved - kun finder anvendelse p de omrder , der blev fastlagt i 1998 , og hvor der tilsyneladende ikke er mulighed for ndringer , heller ikke hvis situationen ndrer sig med tiden .
<P>
Ogs arbejdsmarkedets parters rolle , som ordfreren med rette understregede , er et nvnevrdigt aspekt .
Arbejdsmarkedets parter opfordres ganske vist til forskellige former for lokalt partnerskab og kontraktfleksibilitet inden for rammerne af nogle fornuftige principper , men str p trods af den europiske sociale dialog i dag i en situation , hvor de i praksis ikke rder over de ndvendige organer eller politikker til at fastlgge sociale minimumsstandarder for virksomhederne i navnlig de central- og steuropiske lande , selv om en stor del af disse virksomheder i vrigt har deres oprindelse i medlemsstaterne .
Det er en situation , som i disse lande sdvanligvis er kombineret med et begrnset skattetryk og en stadig stigende hensyntagen til EU ' s acquis p miljomrdet , og som utvivlsomt skaber ny beskftigelse , men denne nye beskftigelse giver ingen forhbninger om at mindske de tydelige sociale klfter , heller ikke p mellemlang sigt .
<P>
Det sidste aspekt drejer sig netop om vidensamfundet , og her er vi enige i retningslinjerne og mlstningerne .
Ordfreren er klar over , at vidensamfundet ikke kun kan opns ved at ge familiernes og skolernes antal af computere eller med en bedre og mere mlrettet information . En sdan information er ganske vist ndvendig , men den skal bde vre baseret p en hensigtsmssig og fuldstndig udnyttelse af nogle passende oplysninger og p disse oplysningers tilgngelighed .
<P>
Til sidst vil jeg give udtryk for frygten for , at social- og beskftigelsespolitikkerne - selv om vi gentagne gange understreger deres vigtighed og deres horisontale integration i andre politikker - forbliver et slags biprodukt , som i de medlemsstater , der ikke husker p indholdet af EU ' s sociale dagsorden , desvrre kombinerer de positive eller negative resultaters trre tal med konstant retorik og en lige s konstant kvalitetsforringelse .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Lang (NI).">
Fru formand , EU ' s konomiske doktrin generelt og lsningen af betnkningen i srdeleshed giver os flelsen af et fuldstndigt misforhold mellem principerklringerne , de gode hensigter og det rvrdige arbejde med overvejelser om beskftigelsen p den ene side og de forfrdelige og bekymrende sociale realiter af den globale konkurrence og den konomiske krise p den anden side .
<P>
Naturligvis erkender alle , at fremme af investeringerne og foretagsomheden fremmer skabelsen af arbejdspladser , at en lettelse af skattetrykket og en reduktion af de bureaukratiske forhindringer fremmer aktiviteten , og at uddannelse af de unge og de lidt ldre , s de kan komme ind eller blive p arbejdsmarkedet , er gode ting .
<P>
Men efter at have sparket disse dre op og efter at have forklaret , at det ud over beskftigelse og vkst er ndvendigt med et tredje miljmssigt aspekt for ikke at tale om mlstningen om fremme af sundheden og velvret p arbejdspladsen , og efter fremhvelsen af alle disse gode hensigter er det ndvendigt at vgne op og komme ud af denne drmmeverden og trde ind i den virkelige verden .
Og det er et alvorligt chok med usikkerhed , socialplaner , virksomhedsflugt til udlandet , social dumping , stigende arbejdslshed , stor indvandring , faldende vkst , demografisk tilbagegang og et system med social beskyttelse p sammenbruddets rand .
Alt dette skyldes en europisk politisk klasse , som har udfrt en kraftprstation ved at realisere syntesen mellem manglerne ved den bureaukratiske socialisme og fejlene ved den globaliserede ultraliberalisme .
Vi har sledes samlet alle manglerne .
<P>
Derudover str det klart , at udvidelsen mod st allerede nu er en helt ekstraordinr saltvandsindsprjtning til fordel for en enorm virksomhedsflugt til udlandet , samtidig med at den er en saltvandsindsprjtning til fordel for en stor indvandring .
Det str klart , at EU ' s konomiske politik , der bner det indre marked for den globale konkurrence , er ved at slge ud af det , som er tilbage af vores hndvrksindustrier .
De ekstreme tilhngere af den frie handel og de fundamentalistiske fortalere for globaliseringen er farlige og uansvarlige for vores konomiers og sociale strukturers fremtid .
Den konomiske og sociale generobring sker gennem tilbageerobringen af vores indre markeder , gennem den nationale prference og fllesskabsprferencen , gennem national beskyttelse og fllesskabsbeskyttelse og gennem en redefinering af WTO ' s handelsbestemmelser , og alt dette sker helt sikkert ikke inden for rammerne af den helvedesmaskine , der knuser befolkningerne , som EU i dag er blevet til .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil gerne takke Thomas Mann hjerteligt for det arbejde , han har lagt i denne betnkning , og for alle de kompromisndringsforslag , hvormed det lykkedes at opn stor enighed i det kompetente udvalg .
<P>
For os kristelige demokrater er det meget vigtigt , at en beskftigelsesstrategi og en strategi for den sociale omsorg i Europa forener faste og stabile vrdier p det etiske og moralske grundlag , som er Europas kulturhistorie , med en social , markedsorienteret konomi .
Jeg lgger vgt p , at det i denne sammenhng handler om bde sociale vrdier og konomiske vrdier og alts ikke om en fri markedskonomi uden etiske , moralske og sociale vrdier .
<P>
Jeg vil for Kommissionens skyld frst og fremmest fremhve punkt 37 . I dette punkt understreges betydningen af , at det skal gres lettere at forene familieliv og arbejde ved at give forldrene strre mulighed for at have mere tid til brnene , at barneplejen udbygges , at der gives tilbud om forldreorlov , at der gives skattelettelser til dagplejemdre og plejeforldre , samt at der skabes muligheder for pleje- og omsorgsfaciliteter for ldre .
Dette punkt drejer sig ogs om at bevilge strre ressourcer til programmer til bekmpelse af arbejdslshed blandt kvinder .
<P>
Jeg vil virkelig fokusere p det sprgsml , som egentlig er Europas strste , nemlig den demografiske udfordring .
Jeg ved , at vi har nogle kommissrer , som er strkt personligt engageret i sprgsmlet om , hvordan vi skal kunne lse problemerne med tilstrkkelig arbejdskraft og befolkning i Europa i fremtiden .
I punkt 37 peges der p vrdien af at forene arbejdsliv og familieliv og at f mere tid til brnene .
Betnkningen handler derfor om at se beslutningen fra Det Europiske Rds mde i Stockholm i marts 2001 om den demografiske udfordring som et af Europas absolut vigtigste sprgsml .
I punkt 37 fremhves dette meget tydeligt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hr . Mann , De mrkede jo under udvalgsbehandlingen , at Deres betnkning ikke har fet den sttte , som De tidligere har vret vant til .
Det skyldes naturligvis ogs nogle krav , som er meget nationalt prget og egentlig ikke hrer hjemme i den europiske debat .
Jeg sttter Dem i hensigten med Deres betnkning , nemlig at koncentrere principperne om det vsentlige og ogs fremover at udarbejde rlige rapporter .
<P>
Ogs hvad mlene angr , tror jeg , vi er meget enige , isr hvad det fleksible arbejdsmarked angr uden at udstte de beskftigede for undvendige sociale forringelser .
Men vejen derhen er der uenighed om . Nye ider ville vre o.k. , hr .
Pronk , men p nogle omrder kan vi helt klart se tilbageskridt , og det begynder med de nationale parlamenters deltagelse . Hr .
Mann , De har krvet , at de nationale parlamenter skal have strkere kontrol . Men vi har jo for lngst besluttet , at de ikke blot kontrollerer , men involveres inden for lovens rammer .
Det er langt mere vidtgende . Sverige og Danmark har i princippet ogs allerede anvendt det .
For det andet krver De , at gennemfrelsen af de nationale efteruddannelsesplaner skal fremmes .
Ogs her har vi allerede besluttet , at der skal vre love med en obligatorisk forpligtelse og med en ret for arbejdstageren til efteruddannelse .
<P>
Desuden - og det er vi naturligvis ikke enige med Dem i - krver De en udifferentieret skattenedsttelse og lnsubsidier .
De ider er ikke nye .
Det er fuldstndig forldet .
Det fremmer heller ikke den ndvendige kreativitet hos virksomhederne , som vi har stort behov for .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har et par korte bemrkninger .
Jeg tror , at vi p baggrund af den konomiske udvikling , de demografiske udviklinger , de teknologiske udviklinger , udvidelsen og en eventuel krig alle sammen er kommet ud i en indviklet situation , hvor gode ting ssom en effektiv strategi bliver stadig vanskeligere .
Det ville jeg lige sige p denne valgdag i Nederlandene .
For selv om vi har gjort os umage for det , vil det ikke blive nemt i den kommende periode at opfylde f.eks. de standarder for mere arbejde , som vi i mellemtiden er vant til .
Jeg tilslutter mig under alle omstndigheder bemrkninger som fru Van Lanckers , nr det glder forbindelsen mellem konomisk og social politik .
Jeg synes ogs , at vi skal tilpasse den konomiske politik til den sociale politik .
Jeg tilslutter mig ligeledes en rkke af hr . Pronks bemrkninger , nr det glder den ofte forkerte sammenligning mellem USA og Europa .
Det skal man se meget bedre og meget njere p .
<P>
Jeg er enig i den nye beskftigelsespolitiks vigtigste ml , og jeg vil frst og fremmest henlede opmrksomheden p det andet ml .
Det frste ml , fuld beskftigelse , skal vi udforme nrmere , ogs med hensyn til den sociale konomi , men det er naturligvis ogs ndvendigt at lgge vgt p bedre beskftigelse , og det vil blive endnu vanskeligere i denne periode .
Nr man ser p prioriteterne , er det sjovt at se , at der er 11 tilbage af de oprindelige 18 retningslinjer .
Jeg tror , vi meget nje skal se p , hvordan vi prsenterer og systematisk faststter de nye omrder ssom indvandring eller sort arbejde .
Nr vi f.eks. ser p de elementer , som i evalueringen af beskftigelsespolitikken faldt forholdsvis svagt ud - f.eks. forbedringen af tilrettelggelsen af arbejdet , bedre arbejde - m vi srge for , at vi ikke underopdeler disse i alle mulige kategorier , mens der i jeblikket netop er initiativer p dette omrde .
Med andre ord synes jeg , at vi skal gre noget ved dette i den kommende periode .
Det forekommer mig fornuftigt at strmline hele pakken med retningslinjer , men det betyder ogs , at vi skal tilpasse disse til hinanden , hvilket jeg ogs sagde i begyndelsen .
<P>
Endelig tror jeg , og hber jeg , at Rdet i den kommende periode ogs vil forpligte sig til at gennemfre den arbejdsmetode , som vi alle sammen har vedtaget , nemlig den bne koordinationsmetode , uden alle mulige omveje .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig de vrige talere og takke ordfreren for hans indsats med et meget vigtigt emne , der er blevet hjaktuelt i lbet af det seneste r p grund af den stigende arbejdslshed i mange af EU ' s konomier .
<P>
Hvis vi for alvor nsker at udvikle folks muligheder og give dem frihed og uafhngighed , s er beskftigelsesfremmende foranstaltninger et af de vigtigste vrktjer til bekmpelse af fattigdom og udstdelse .
Uanset vores politiske tilhrsforhold er vi alle enige om , at der skal gres mere for at effektivisere den europiske beskftigelsesstrategi .
Mange af forslagene i hr . Manns betnkning og nogle af ndringsforslagene vil bidrage til at n dette endelige ml .
<P>
Vi skal imidlertid ogs lre af fortidens fejl .
Navnlig skal retningslinjerne forenkles og reduceres .
Der skal opstilles passende ml for at sikre passende resultater frem for talmanipulation .
Vi skal skabe ordentlige betingelser for fuld og stabil beskftigelse for at ge kvaliteten og produktiviteten p arbejdspladsen og skabe strre samhrighed p arbejdsmarkedet .
Vi skal srge for , at alle beskftigelsesstrategier har mennesket i centrum , og at de ikke blot opfylder et presserende behov i den ene eller den anden medlemsstat .
<P>
Med vores strategi krver vi ikke blot , at folk skal have uddannelse og frdigheder , men ogs at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem mnd og kvinder .
Netop i r - det internationale handicapr - br vi arbejde mere mlrettet for at integrere handicappede i arbejdsstyrken .
<P>
Vi skal bevare og forbedre incitamentet til at arbejde .
Det sker bedst ved at sikre folk en ordentlig ln og de bedst mulige indtjeningsmuligheder gennem en reduktion af skatterne p arbejde .
Men p dette punkt adskiller vi os fra nogle af talerne samt fra forslaget i hr . Manns betnkning - i srdeleshed punkt 11 og 13 om beskatning .
Disse emner vedrrer kun medlemsstaterne .
Hvis en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater nsker at flge en anden medlemsstats bedste fremgangsmde , s er det fint .
Man kan imidlertid se p alle de modeller , man vil , og analysere alle de indfrte processer , men den eneste effektive mde til at skabe get beskftigelse har vist sig at vre en nedbringelse af arbejdskraftomkostningerne .
<P>
Mit sidste punkt handler om mit eget ndringsforslag til punkt 24 .
Formlet hermed er at ge forbrugernes tillid ved at virksomhederne ptager sig et rimeligt socialt ansvar , hvilket kan skabe og bidrage til en strre innovationsindsats .
Tanken er , at der skal skelnes mellem , hvordan en virksomhed forholder sig til interne aktrer , aktionrer og arbejdstagere .
Virksomhedernes sociale ansvar kan ogs have positive virkninger gennem opbygning af gode forhold til forbrugere , leverandrer og andre .
Hvis vi kan lse problemet med beskatning , kan vi alle sttte denne betnkning .
Beskatningssprgsmlet skal imidlertid forblive uden for ansvarsomrdet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Thomas Mann for denne betnkning , der er et fremragende bidrag til , hvordan EU ' s beskftigelsesstrategi og socialpolitik fremover skal udformes .
<P>
Nu fem r efter at denne strategi blev lanceret , er det rette tidspunkt kommet til at gre erfaringerne op , finde de svage punkter og sge realistiske , men ogs modige svar p de nye udfordringer , som bde de nuvrende og de kommende medlemsstater str over for , og bringe disse svar i samklang med Lissabon-strategien .
<P>
Det er hvet over enhver diskussion , at beskftigelsesstrategien har bidraget til at nedbringe arbejdslsheden . Vi str imidlertid nu over for et andet scenario med en europisk konomi , der er inde i en stagnationsperiode , og denne situation krver srlig opmrksomhed fra medlemsstaternes side .
Den krver ogs , at indsatsen koncentreres om nogle klart afgrnsede felter , at der opstilles globale prioriteringer p mellemlang sigt , og at der ns resultater .
Et af disse indsatsomrder er aktiv alderdom som svar p den demografiske udfordring , men uden at glemme de unge og de mindre begunstigede grupper .
Den nyeste historie har vist , at jo mere beskftigelsesstrategien involverer de regionale og lokale politikker i de nationale og europiske politikker , jo strre effekt har den .
Man kan ikke tit nok fremhve betydningen af den rolle , som arbejdsmarkedets parter , det civile samfund og ngo ' erne spiller , med hensyn til at n mlet om fuld beskftigelse og bedre arbejde for alle .
<P>
Det er rimeligt srlig at fremhve de sm og mellemstore virksomheders rolle .
De har nemlig vret den europiske beskftigelsesmotor .
Derfor vil de foranstaltninger , der fremmer oprettelse af SMV ' er og letter disses tilvrelse , givetvis betyde en positiv saldo for beskftigelsen bde kvantitativt og kvalitativt .
Jeg tillader mig ogs at betone , at jeg er fuldstndig enig i iden om samarbejde mellem universiteterne side om side med et effektivt samvirke mellem universiteter og virksomheder .
Til slut en bemrkning om princippet om lige muligheder , idet en varig stigning i den samlede beskftigelse kun kan lade sig gre , hvis ogs kvindernes beskftigelse stiger , og dt fordrer effektive foranstaltninger for at skabe et bedre forhold mellem arbejde og familieliv .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , efter konklusionerne fra topmdet i Lissabon har de forskellige betnkninger vedrrende beskftigelse , som har vret under afstemning i Europa-Parlamentet , altid insisteret p ndvendigheden af at finde en balance mellem den kvantitative og den kvalitative udvikling vedrrende beskftigelsen eller mellem den konomiske og den sociale udvikling .
<P>
Den anvendte strategi har skabt reelle fremskridt , og fru kommissr , vi sttter fuldt ud , hvilket blev nvnt , forslagene om Deres opflgning p dette arbejde .
Men i dag br Europa-Parlamentet i en vanskelig situation med blger af omstruktureringer af virksomheder og masseafskedigelser , som har tendens til at ge usikkerheden p arbejdsmarkedet , endnu en gang sende et strkt og klart signal . Men hr .
Manns initiativbetnkning gr p mange punkter imod den besked , som vi br give , ved at prsentere os for en fuldstndig liberal trosbekendelse , og vi risikerer , at der p ny sttes sprgsmlstegn ved det arbejde , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har udfrt , hvilket kunne gre teksten mere afbalanceret , gennem de ndringsforslag , som blev indfrt under forhandlingen i Europa-Parlamentet .
<P>
Hr . Mann , det , vi har brug for i dag , er ikke blot get fleksibilitet .
Vi br ogs have en politik , som bde er varig og fleksibel .
Vi nsker ikke , hvilket De foreslr , andenrangsarbejdspladser og fordummende smjob .
Vi br lgge vgt p uddannelse og kvalifikationer og sttte de mest skrbelige kategorier ssom kvinder , de unge eller de lidt ldre .
Vi nsker heller ikke en liberalisering eller en ukontrolleret bning af markederne for handel og tjenesteydelser ved ofring af alle de sociale rettigheder p den frie konkurrences alter .
<P>
Hvis betnkningen blev ndret i den retning , som De foreslog under forhandlingen , kan vi udelukkende vre imod den .
Hr. formand , jeg vil afslutte med at sige , at beskeden til fordel for en beskftigelsesstrategi og socialpolitik i EU , som er betnkningens titel , ikke kan springe over principperne om solidaritet og social samhrighed , som er garanter for fremgang i vores konomier .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg ved ikke , om jeg har de store ting at tilfje til min kollega , fru Gilligs , fremragende indlg .
Jeg tror faktisk ikke , at jeg skal tage denne betnkning med til mine mder med de ansatte i Metaleurope , Alstom , France Telecom eller mange andre virksomheder , som i dag helt klart er truet af store omstruktureringer og masseafskedigelser , der er meget voldsomme og ubrlige , og som for vrigt ofte skyldes aktionrernes fuldstndig ukontrollerede opfrsel .
<P>
I den forbindelse bliver de konstante opfordringer til dialog mellem arbejdsmarkedets parter til en temmelig surrealistisk retorik .
Det , som vi har brug for at indfre i dag , er helt klart en demokratiseringspolitik i virksomhederne , der bryder med den uacceptable mde , hvorp lnmodtagerne p nuvrende tidspunkt bliver ansat , kasseret , gjort usikre og fyret .
Jeg tror , at den sociale stemning , der stadig er prget af den konomiske nedgang , er ved at medfre et meget ubehageligt klima , som betnkningen helt sikkert overhovedet ikke er i stand til at imdeg p trovrdig vis .
<P>
Br vi i en sdan situation forbyde os selv at fordybe os i og nrmere undersge - jeg ved godt , at det er en smule forfejlet at tale om dette i denne forsamling - en rkke aftaler om nedsttelse af arbejdstiden , de forhandlede aftaler , der har skabt arbejdspladser , som helt sikkert har get den konomiske formen i en rkke store virksomheder , hvilket i vsentlig grad har forbedret kvaliteten af de sociale relationer i virksomheden og arbejdets kvalitet ?
Br vi forhindre os selv i at se njere p disse erfaringer og drage konklusioner heraf , som efter min mening i de fleste tilflde er ekstremt interessante ?
<P>
Br vi forhindre os selv i at undersge mulighederne for udvikling af aktiviteter med socialt sigte eller aktiviteter til fordel for miljforvaltning , eller hvor man kan se et potentiale , men som desvrre bliver stttet eller anerkendt alt for lidt ?
Jeg tror , at det ville vre meget mere interessant at udvise fantasi snarere end at trske langhalm p de gamle , liberale forldede ider , der er blevet gentaget alt for mange gange .
Det er ndvendigt at begynde at interessere sig for den type forhandlinger og initiativer .
<SPEAKER ID=134 NAME="Rovsing (PPE-DE).">
Hr. formand , nr Det Europiske Rd i Lissabon satte sig det ml inden 2010 at gre Unionen til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en holdbar konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed , kan vi sprge os selv , hvordan det s er get siden da ?
Kort sagt . Der er ikke sket noget .
Den konkurrencedygtighedsfremgang , som USA har haft , og den , vi har haft , er s markant forskellige , at forskellen mellem USA og EU er blevet strre og ikke mindre , siden faststtelsen af det ml .
<P>
Derfor har vi et meget stort problem , og vi kan kun sige , at Lissabon-strategien indtil nu overhovedet ikke har virket , og at mlet er endnu fjernere i dag , end det var , da det blev vedtaget .
Som det vil vre fremget af debatten her , s er der for meget bureaukrati , der er for mange reguleringer , vi mangler uddannelse , bedre adgang til kapital og en lang rkke strukturndringer for at klare os i den nye videnkonomi .
Mere grundlggende forskning , sledes at den nye viden hurtigt kan omsttes til spndende , vellnnede og interessante arbejdspladser . Det vil vre nglen til fremgang .
<P>
Jeg vil sige , at betnkningen af Thomas Mann er et skridt i den rigtige retning for at fremme konomisk vkst og ge antallet af arbejdspladser i medlemsstaterne .
Han peger p de sm og mellemstore virksomheders betydning og fremlgger en lang rkke initiativer , som jeg mener vil vre fremmende for processen .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti (PSE).">
Hr. formand , i modstning til ordfreren , som talte lige fr , er jeg af den opfattelse , at den europiske beskftigelsesstrategi hidtil har spillet en vigtig rolle i arbejdslshedsbekmpelsen , og at den har haft en positiv indflydelse p de nationale arbejdsmarkedspolitikker . Det har selvflgelig ikke vret tilfldet i alle medlemsstater , men i nogle af dem har det s afgjort vret tilfldet .
<P>
Topmdet i Lissabon var med sine ambitise mlstninger en vigtig etape , som hvert r ajourfres med specifikke indikatorer . Kommissionens vurdering af de nationale planer og henstillingerne i forbindelse hermed udgr ligeledes et fast holdepunkt og en opfordring til at flge de lande , som er bedre end andre til at opn positive resultater ved hjlp af en proaktiv politik og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter p alle niveauer .
<P>
Europa-Parlamentet har hvert r vret i stand til at finde den rette balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i sine beslutninger og til at ligestille konomisk politik , beskftigelsespolitik og socialpolitik .
Nu str vi over for en ny generation af retningslinjer , som Kommissionen har foreslet , og de har - sdan som man nvnte - tre mlstninger , nemlig at bringe beskftigelsesprocenten tttere p Lissabon-mlstningerne , at forbedre arbejdets kvalitet og at fremme et arbejdsmarked , der er tilgngeligt for de socialt svage grupper . Derfor er det lidt overraskende , at ordfreren foreslog en rkke instrumenter i udvalget , som han foreslr igen i Parlamentet med sine ndringsforslag , nemlig en generel skattelettelse , anvendelsen af det , der kaldes " mindre arbejder " , og en overdreven fleksibilitet , hvilket passer drligt sammen med arbejdets kvalitet , investeringen i menneskelige ressourcer og en reel forening af familieliv og erhvervsliv , som ikke gr ud over sikkerheden .
<P>
Jeg tror snarere , at disse instrumenter er en del af den ideologiske debat , der finder sted i nogle medlemsstater - f.eks. min egen - end at deres rolle er at virke som et incitament og fremme samordningen p EU-plan .
Der blev rettet lidt op p denne indfaldsvinkel i udvalget , og resultatet er mere ligevgtigt . Derfor kan vi som sagt ikke sttte ndringsforslagene .
<P>
Jeg har en bemrkning til sidst .
Fru Bastos stttede med rette det punkt i beslutningen , hvor man opfordrer til et strre samarbejde mellem universiteter og forskningscentre .
Det er en skam , at hendes gruppe har stillet et ndringsforslag , der tager sigte p at erstatte samarbejdet med konkurrence .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ikke forfalde til selvtilfredshed , for tallene kan ikke diskuteres , men det kan dog godt vre , at jeg kun ser p sagen fra den ene side .
Det er gldeligt at konstatere , at antallet af arbejdslse i EU er faldet betydeligt fra 17 millioner i 1997 til 13,5 millioner i 2002 .
I dag er rytmen og scenariet helt anderledes .
<P>
Hvis vi ser p sagen fra den anden side , ser vi , at der fortsat er 7,4 % arbejdslse , som ikke har haft et job eller har mistet deres job eller har vanskeligt ved at komme tilbage p arbejdsmarkedet igen .
Sandsynligvis fordi de er ldre .
Mske er de for gamle til at vre unge , eller for unge til at vre ldre og til at g p frtidspension .
Eller fordi de er unge og mangler den ndvendige erfaring og uddannelse .
<P>
Hermed har jeg allerede omtalt de to befolkningsgrupper , der har srlig behov for beskyttelse eller hjlp , nemlig de unge og de ldre , der har mistet deres job .
Hvis vi vender os mod en tredje af disse grupper , fejrede vi den 8. marts arbejderkvindernes internationale kampdag , som stadig burde vre i frisk erindring .
Kvinder behver ogs sttte .
Det er vigtigt at leve op til forpligtelsen fra Rdet i Lissabon om at ge antallet af beskftigede kvinder til mere end 60 % senest i 2010 .
<P>
Mlet med det forslag , vi nu forhandler , er sledes tredobbelt , nemlig at ge beskftigelsesfrekvensen , at skabe bedre og flere job og bne arbejdsmarkedet for vanskeligt stillede samfundsgrupper .
I r er det handicapr . Husk det .
Desuden skal de horisontale politikker , der s ofte henvises til her i Parlamentet , gennemsyre alle vores aktiviteter .
Blandt de vigtigste - det er svrt at prioritere dem - er mlet om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , ligebehandling og bredygtig udvikling .
Det er ogs vigtigt at involvere hele samfundet og alle forvaltningerne , fra dem , der er fjernest fra borgerne , til dem , der er nrmest .
Vi m ikke glemme , at udvidelseslandene betragter os opmrksomt .
<P>
Overordnet , hr. formand , behandler hr .
Manns betnkning alt dette , og derfor fortjener han en dobbelt lyknskning p grund af dens oprindelige tekst og p grund af forbedringerne under udvalgsbehandlingen .
Jeg lyknsker derfor hr . Mann , og jeg beder Dem om at stemme for hans betnkning .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas (PSE).">
Hr. formand , det er uden for enhver diskussion , at hvis Europa i 1997 havde brug for en beskftigelsesstrategi p et tidspunkt med hjkonjunktur , hvor markedet s at sige selv gav svaret p vores behov , burde vi i den aktuelle situation , hvor der tegner sig et krigsscenario og et efterkrigsspil , mere end nogensinde fr vre parate til at forbedre denne strategi .
Jeg hilser derfor Kommissionens meddelelse om en reform velkommen , og lad os hbe , at anden halvdel af det tir , der blev indledt i 1997 , bliver endnu bedre end den frste .
<P>
Jeg vil ogs i lighed med andre kolleger indlede med at sige , at jeg ikke ved , om jeg skal kommentere hr .
Manns betnkning eller de ndringsforslag , der er stillet til den , for efter at have lyttet til ordfreren og hr .
Pronk tror jeg , at jeg er forpligtet til at give udtryk for min strke modstand mod alle ndringsforslagene .
<P>
Der er faktisk nogle positive tanker i hr .
Manns betnkning , som der er opnet bred sttte til i udvalget .
Desvrre er ndringsforslagene en strk reaktion mod de mest fornuftige og afbalancerede tanker i den europiske strategi af ideologiske rsager .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om mlene - for der kan ikke vre nogen strategi , hvis mlene svkkes - og mlene fra Lissabon er klare , det har kommissren selv erkendt .
Strategiens ml for disse fem r er helt klare : flere og bedre job og bedre social integration .
<P>
Vi kan ikke , hr . Mann , erstatte fuld beskftigelse med mere beskftigelse .
Vi kan ikke sige , at vi har vret for ambitise , fordi vi nsker at n aktivitetsmlene fra Lissabon .
Det ville vre et tilbageskridt , hr .
Mann . Vi kan ikke erstatte bedre job med frre skatter .
Vi kan ikke erstatte bedre social integration med lavere skatter , nr vi fr brug for offentlige midler til at lave proaktive politikker og til at f alle de mennesker , som bliver udelukket , ind p arbejdsmarkedet .
<P>
Derfor vil jeg , hr . Mann , hvis disse ndringsforslag bliver vedtaget , personligt ligesom mange medlemmer fra min delegation vre ndt til at stemme imod Deres betnkning .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg hber , at min gode ven Thomas Mann har tilgivet , at jeg ikke stemte for betnkningen i udvalget , og at han kan tilgive , at jeg heller ikke vil sttte den i plenarforsamlingen .
Jeg hilser mange af betnkningens punkter velkommen - f.eks. at konklusionerne fra Lissabon skal gennemfres , tilskyndelsen og sttten til sm og mellemstore virksomheder samt behovet for at forbedre beskftigelsesmulighederne for de drligt stillede samfundsgrupper .
Men jeg kan ikke acceptere betnkningens hovedbudskab om , at en af lsningerne er at styrke arbejdsmarkedets parters roller .
<P>
Jeg gr helt og holdent ind for en social dialog , men den skal foreg mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i virksomhederne .
Ordfreren bekrftede de sm og mellemstore virksomheders betydning som jobmotor , men de sm og mellemstore virksomheder har kun meget lidt at skulle have sagt i UNICE , og strstedelen af de ansatte er ikke medlemmer af fagforeninger .
Deres stemmer hres sledes praktisk taget ikke blandt arbejdsmarkedets parter , og alligevel foregiver arbejdsmarkedets parter at tale p deres vegne .
<P>
I weekenden var der en interessant beretning i den britiske presse om Tyskland . Kansler Schrder fandt det benbart vanskeligt at f gennemfrt de hrdt tiltrngte arbejdsmarkedsreformer , fordi de blev blokeret af arbejdsmarkedets parter .
En tysk minister blev citeret for at have sagt , at man ikke giver sig til at sprge om frernes mening , nr det bliver ndvendigt at trre mosen ud .
Med nsten fem millioner arbejdslse i Tyskland vokser mosen sig strre , og der er et klart behov for forandring .
<P>
Jeg gr sledes helt og holdent ind for social retfrdighed og social integration , hvis strste fjende er arbejdslshed .
Regeringerne skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at lse dette problem .
Det nytter ikke noget at klynge sig til forldede begreber . Hvis man styrker arbejdsmarkedets parters rolle , vil det blot resultere i strre lammelse .
Hvis nogle lande nsker at holde fast i denne fremgangsmde , er det naturligvis deres egen sag .
Men jeg vil indtrngende bede ordfreren og kommissren om ikke at ptvinge resten af os sdanne koncepter .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , i dag diskuterer vi fremtiden for den europiske beskftigelsesstrategi , p et tidspunkt , hvor konomien er alvorligt overskygget af truslen om en krig i Irak , med stigende oliepriser og konomiske problemer i landene i eurozonen .
<P>
Desvrre er det nuvrende arbejdsmarked ikke dynamisk nok til at skabe nye job .
Hvad kvinder angr , som De refererede omfattende til , er arbejdslsheden langt strre blandt kvinder end blandt mnd , selv om antallet af kvinder p arbejdsmarkedet er steget , s de nu udgr ca . 41-42 % af arbejdsstyrken , og der sker en gradvis stigning i antallet af kvinder i rent mandsdominerede sektorer .
<P>
Mlene fra Lissabon om at forbedre kvinders stilling p arbejdsmarkedet forekommer lidt fjerne , eftersom arbejdslsheden fortsat er omkring dobbelt s stor for kvinder . 14,6 % i forhold til 8,75 blandt mnd .
Vi kan ogs notere , at der sker en voldsom udnyttelse af kvinder med over 250.000 kvinder , som arbejder hjemme uden nogen form for social beskyttelse .
Samtidig florerer det sorte marked , baseret p hundredtusinder af isr kvindelige udlndinge , som udelades af arbejds- og arbejdslshedsstatistikkerne .
<P>
Den europiske beskftigelsesstrategi anerkender den rolle , som kvinder kan spille i stigende beskftigelsestal , og vi er meget glade for , at den gr i retning af at fjerne forskellene mellem mnd og kvinder , hvad ln og kvinders reprsentation i alle konomiske sektorer angr .
Det glder os ogs , fru kommissr , at De har understreget vigtigheden af knsmainstreaming inden for alle sektorer .
Det fremgr imidlertid klart af statistikkerne om antallet af kvinder i arbejde , at de allerede introducerede politikker har behov for strre fremdrift og evaluering .
Det vigtigste er , at der indfres kvantificerbare , kvalitative og kvantitative ml p svel europisk som nationalt niveau .
F.eks. kunne vi stte os det ml at halvere de nuvrende forskelle mellem mnd og kvinder i ln , uddannelse , pension og forfremmelser og den tid , kvinder bliver ved med at arbejde , inden 2010 .
<P>
Jeg hber , at det kommende forrstopmde vil acceptere Deres forslag , og at vi fr nye nationale beskftigelsesplaner til efterret , som De sagde i Deres tale .
<SPEAKER ID=140 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , da vi allerede ved flere lejligheder har diskuteret de forskellige emner , som de rede medlemmer har taget op , har jeg blot tre korte kommentarer .
<P>
Den frste vedrrer mlene for forrstopmdet .
Det er vigtigt , at det grske formandskab har gjort beskftigelsen til en prioritet p forrsrdsmdet .
Det bliver anden gang siden Lissabon , at beskftigelsen bliver en af Rdets prioriteter .
Interessant nok fremgr det af en rkke initiativer mellem premierministre gennem den seneste mned , at de alle fremmer beskftigelse som en prioritet , og p forrsrdsmdet vil den , om krigen tillader det , st verst p dagsordenen .
Vi skal imidlertid huske p , at det kvantitative ml om fuld beskftigelse i 2010 , som blev udstukket i Lissabon , var baseret p to grundlggende forudstninger , nemlig en rlig vkst p 3 % og gennemfrelse af en reformpakke .
<P>
Hvad det frste ml angr , er vi helt klart bagud .
I adskillige lande er vksten p under 3 % , faktisk har flere lande nsten nulvkst , hvilket pr. definition vil gre det meget vanskeligt at n vores ml .
<P>
Hvad det andet angr , er der mange reformer , som skal fremskyndes , uanset den positive evaluering af beskftigelsesstrategien .
Budskabet er , med hensyn til reformen af beskftigelsesstrategien , at vi ikke kan insistere p reformer i forbindelse med arbejdsmarkedet og modernisering af sociale systemer og andre politikker , som har forbindelse med beskftigelsesstrategien .
Jeg tror , det er her , hovedforskellen ligger . Arbejdsmarkedsreformer er med andre ord en del af beskftigelsesstrategien , som er meget bredere , og som - som mange medlemmer har sagt - rkker lige fra beskatning til uddannelse .
<P>
Vi tror derfor , at det er meget vigtigt , at forrstopmdet og Parlamentet holder fast i mlene fra Lissabon . Det viser , at vi alle hber at kunne indhente de sidste to rs manglende vkst i de kommende r .
<P>
Mit andet punkt drejer sig om diskriminering .
Kort fortalt er et af de tre grundlggende ml et ikke-diskriminerende arbejdsmarked , og her foreslr vi Rdet , at der skal opstilles individuelle kvantitative ml for grupper , som er srbare over for diskriminering .
<P>
Mit tredje punkt drejer sig om kvinder .
For frste gang er flere kvinder end mnd get ind p arbejdsmarkedet .
Ud af de 10 millioner job , der er skabt mellem 1997 og 2001 , blev 75 % besat af kvinder , et klart signal om , at vores ml bliver net , og at vores politikker er effektive .
Jeg vil naturligvis insistere p knsmainstreaming i alle initiativer og prioriteter .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0063 / 2003 ) af Friedrich for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om ECB ' s henstilling vedrrende Rdets beslutning om ndring af artikel 10.2 , i statutten for Det Europiske System af Centralbanker og Den Europiske Centralbank ( 6163 / 2003 - C5-0038 / 2003 - 2003 / 0803 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=144 NAME="Friedrich (PPE-DE)">
Hr. formand , her er der virkelig tale om et vigtigt emne .
Det drejer sig trods alt om stabilitet og udvikling for vores flles valuta , euroen .
I jeblik ser afstemningsforholdene i Den Europiske Centralbank sledes ud : Vi har 12 centralbankchefer - man kunne ogs sige guvernrer - plus seks direktionsmedlemmer eller centralbankdirektrer , alts i alt 18 stemmer .
Det er et relativt overskueligt , lille organ .
Enhver , som sidder i organet , har tale- og stemmeret .
<P>
Nu vil der fr eller siden komme flere lande til .
Jeg hber , at England vil komme til , men der kommer jo eksempelvis ogs nogle til fra de central- og steuropiske tiltrdelseslande , s man m overveje , hvordan disse afstemningsforhold skal ndres og tilpasses til den nye dimension , nr der senere mske er 15 , 20 eller 25 lande i eurozonen .
Man har nu fra Rdets side bedt om , at ECB selv udarbejder et forslag .
Der er nu under tidspres blevet udarbejdet et forslag , som virkelig ikke er acceptabelt . Lad mig nvne nogle f eksempler .
Der er nu f.eks. dannet tre grupper af lande . Det er meget vanskeligt at forklare , hvorfor et land er i en bestemt gruppe .
Det kan godt lade sig gre , men det krver omkring 10 minutter .
<P>
Dette system er naturligvis overhovedet ikke gennemsigtigt , for s skal der indfres en rotation .
Sledes skal f.eks. den skaldte frste gruppe af de store lande ikke deltage i 20 % af afstemningerne , men i 80 % af afstemningerne .
I de andre grupper kan det sagtens ske , at et land , alts en centralbankchef , overhovedet ikke deltager i op til 40 % af afstemningerne .
<P>
I praksis kunne det betyde , at et stort land i den frste gruppe holder nje je med , hvornr det ikke er stemmeberettiget , og s forsger at pvirke dagsordenen p en sdan mde , at vigtige dagsordenspunkter ikke str p dagsordenen i perioder , hvor det ikke er stemmeberettiget .
Det betyder , at der bliver en kmpediskussion om dagsordenen , og oven i kbet str der , at Styrelsesrdet selv skal faststte detaljerne i denne rotation .
Man kan forestille sig , at et land , som ikke m stemme , vil bestrbe sig desto mere p at pvirke afstemningen gennem lange indlg i diskussionen .
<P>
Nu siger konomiudvalget - efter min mening helt med rette - at denne model ikke er funktionsdygtig , gennemsigtig eller effektiv for et s vigtigt organ som Centralbankens Styrelsesrd .
Vi har gjort os den ulejlighed ogs at tale med forskere fra Frankrig , Tyskland og England , fordi vi mener , at ogs videnskaben br komme med et input i denne sag .
<P>
Sidste mandag kl . 19.15 accepterede konomiudvalget faktisk mit forslag , som , uden at vi har drftet det forud , ogs stttes af mange andre udvalg og partier i Parlamentet .
Vores pointe er , at det ikke haster s meget !
Vores pointe er , at konventet , regeringskonferencen , vil lave et nyt og bedre forslag .
Tidligst i 2006 , sandsynligvis frst i 2008 , alts frst om fire r kan det forventes , at en af de nye medlemsstater vil blive optaget .
Udarbejd derfor et nyt , gennemsigtigt og overskueligt forslag .
<P>
Vi er kommet med to ider til dette forslag .
Vi har sagt , at hvis der skal foretages en vgtning , s lad vre med at gre det med rotation , s lad alle stemme hver gang , men foretag en vgtning ud fra befolkning , bruttonationalprodukt og et finansielt centrums finanskraft - her har vi tnkt lidt p Luxembourg .
Vi har ogs sagt , at man p lang sigt virkelig br lave en holdbar lsning .
For nr tilliden til euroen om nogle r er vokset , kunne man tage forskernes forslag til sig .
Det lyder nemlig p opdeling af forretninger og beslutninger , dels i den operationelle , kortsigtede forretning , kortsigtede beslutninger , og dels i de strategisk langsigtede beslutninger .
S kunne de kortsigtede beslutninger tages af centralbankdirektrerne - i dag seks i antal , det kunne ogs vre ni - og de strategiske beslutninger , f.eks. om pengemngden , forbliver i det samlede organ .
<P>
Derfor foreslr vi - og denne passage vil jeg som afslutning p min korte tale citere p engelsk : Calls for proposals to be made by the Convention in view of its adoption .
Jeg vil dermed blot sige , at vi har formuleret de ider , som jeg har fortalt om her , skriftligt som et kompromisndringsforslag , fordi vi forventer , at et nyt forslag - hvis det accepterer disse principper - vil fre til bedre afstemningsforhold end den uholdbare lsning , som nu med kort varsel er blevet fremlagt af Styrelsesrdet , en lsning , som ingen er glad for .
<SPEAKER ID=145 NAME="Solbes">
Hr. formand , i mit frste indlg vil jeg komme med nogle kommentarer om Kommissionens udtalelse , hvor jeg vil ppege , hvor vi er uenige i hr .
Friedrichs betnkning , og jeg vil ogs komme med en kommentar om vores endelige holdning .
<P>


Vi mener , at enhver reform af Centralbanken skal opfylde fire betingelser , nemlig at beslutningerne skal trffes hurtigt og effektivt , at beslutningsorganerne skal vre opmrksomme p eurozones interesser som helhed , at systemet skal vre neutralt og afbalanceret for de nuvrende og kommende medlemmer , og at markederne og offentligheden i almindelighed har ret til gennemsigtighed for at forst , hvordan systemet fungerer .


<P>
Den model , som Centralbanken anbefaler , bidrager til at sikre denne effektivitet .
Det centrale punkt i forslaget fra Centralbanken er dog baseret p Nice-traktatens enabling clause , og derfor baserer det sig udelukkende p , at det ikke er muligt at ndre det juridisk gldende system .
Det vil jeg gerne vende tilbage til , nr jeg har lyttet til hr . Friedrichs indlg .
Kommissionen mener derfor , at rotationssystemet , hvis forslaget fra Centralbanken tages som udgangspunkt , kan forbedres ved at reducere det maksimale antal stemmerettigheder i Styrelsesrdet .
Det ville vre en vsentlig forbedring .
Det ville medfre en justering af metoden til opdeling af landene i grupper .
Der er ikke brug for at opfinde nye vgtninger .
Bankens egen opdeling kunne bruges i stedet .
Den tager p den ene side hjde for befolkningsstrrelsen og p den anden side BNP .
Den burde forbedres for at tydeliggre , hvilket rotationsfrekvens og -sekvens der skal vre for denne slags afstemninger .
Det er baggrunden for vores forslag .
<P>
Nr vi analyserer de forslag , der er indeholdt i betnkningen , synes vi , at de er ambitise , men de rejser et fundamentalt problem .
De giver mulighed for fortolkninger , der gr lngere end enabling clause .
I denne henseende er der to ting , vi er uenige om .
Den ene og vigtigste er , at betnkningen afviser Centralbankens model og stiller et modforslag , som utvivlsomt er teknisk gyldigt , men som ikke er i overensstemmelse med enabling clause .
Forslaget om en dobbelt ngle , som indebrer dobbelt stemmevgtning , er heller ikke i overensstemmelse med klausulen .
Det skyldes , at hvert medlem af Rdet i henhold til den gldende lovgivning har ret til en stemme .
Det drejer sig derfor om ndringer , der kunne rejses i en anden kontekst , i forbindelse med en mere ambitis holdning , ligesom den De har omtalt , hr . Friedrich .
<P>
Den beslutning , vi skal trffe i nr fremtid , er , om vi skal g videre ved hjlp af den hurtige procedure og vedtage Centralbankens forslag .
Det skal ske i de kommende uger , hvis vi nsker , at det er i overensstemmelse med enabling clause .
I dette tilflde har vi naturligvis brug for enstemmighed i Ministerrdet , hvilket der som bekendt ikke er p nuvrende tidspunkt .
Kommissionen er under alle omstndigheder enig med Dem i , at der er behov for en strre reform , der gr lngere end det , enabling clause giver mulighed for .
Vi skal vre parate til at behandle sprgsmlet igen p den kommende regeringskonference p grundlag af en anden model .
Det er , som det s rigtigt er blevet nvnt , muligt p regeringskonferencen , men ikke i henhold til den nuvrende enabling clause .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi m alle - institutionerne , men ogs vi politikere - undersge og omforme vores kommunikationsstrategier , fokuseringer og arbejdsmetoder og ogs vores beslutnings- og opinionsdannelsesprocedurer i lyset af EU ' s udvidelse til sandsynligvis - hvis vi allerede nu tller Balkanlandene med - over 30 stater , men ogs p grund af udfordringer af politisk natur , som man stiller os , og som vi selv stiller os .
<P>
P denne baggrund finder vi det positivt , at ECB enstemmigt har fremlagt et forslag .
Vi finder det ogs positivt , at man fra politisk hold benbart siger , at ECB fremover selv skal regulere sine beslutningsmekanismer , vi vil ikke komme med srlige forskrifter .
Der er overhovedet ikke nogen grund til at haste denne beslutning igennem , som ordfreren allerede har sagt .
<P>
Vi kan fortstte i den kendte form og forberede en dybtgende reform med den nste regeringskonference .
Den dybtgende reform , som vi taler om , og som er ndvendig , adskiller sig p et centralt punkt .
Vores pointe er , at alle skal blive om bord , ikke noget rotationsprincip , alle skal i et flles Europa ogs kunne vre med til at bestemme i ECB .
Lsningen er ikke rotation , men vgtning .
Denne vgtning kunne ganske vist ske efter principperne i Rdet , men den skal primrt baseres p erhvervspolitiske og finansmarkedspolitiske parametre .
<P>
Det skal ikke blive mere kompliceret , men mere gennemsigtigt !
Vi vil ikke have nye diskrimineringer , men mere integration , og derfor strre forstelighed for borgerne !
Tag imod vores tilbud om at forberede en omfattende reform og ikke haste en kortsigtet reform igennem !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , ordfreren har ret . Det fremlagte forslag til en reform af afstemningerne i ECB ' s Styrelsesrd er ikke et skridt i den rigtige retning .
Det m afvises , fordi det er udviklet ud fra et princip om national reprsentation og ikke ud fra et europisk perspektiv .
Vi har virkelig brug for en ambitis europisk lsning .
Her kan intet medlem forholde sig neutralt , for det er vigtigt , hvordan en s vigtig partner i makrokonomien trffer sine beslutninger .
Derfor m vi vide , hvordan beslutningerne er udformet , men det er tidsnok ved den nste regeringskonference .
<P>
At lgge sig fast p national reprsentation er i modstrid med hensynet til en integreret pengepolitik .
Her vil jeg imidlertid gerne bemrke , at ECB ikke havde frie hnder til at udarbejde sit forslag , fordi Nice-traktatens utilstrkkelighed ogs kommer til udtryk i den skaldte enabling clause i artikel 10 , stk . 2 , og vi har derfor virkelig brug for et forslag fra konventet til regeringskonferencen , s det bliver tydeligt , om Direktionen skal have en srlig rolle .
Skal vi skelne mellem pengepolitiske og operationelle beslutninger ?
Hvor skal de strategiske beslutninger trffes ?
Og det er kun muligt med en enstemmig ndring af traktaten .
<P>
Jeg mener virkelig , det er vigtigt , at vi foretager denne skelnen , fordi det simpelthen er ndvendigt .
Netop vi i Europa-Parlamentet m ogs vre meget interesserede i det , fordi vi lgger vgt p gennemsigtighed .
Ligesom vores kolleger i USA vil vi kunne flge , hvordan beslutninger bliver taget og hvordan der sker vgtninger i diskussionen .
Derfor giver det vanskelige forslag fra ECB , som vi i PSE-Gruppen ikke kan stemme for , i en vis henseende grund til forhbning . Hidtil har vi nemlig hele tiden fet at vide , at afstemningsresultaterne i ECB ' s Styrelsesrd ikke kunne offentliggres , fordi der ikke fandt afstemninger sted .
Jeg mener , at der i et demokratisk system m stemmes med flertal , og s kan de enkelte centralbanks- eller direktionsmedlemmers stemmeafgivelse ogs offentliggres .
<P>
Jeg gr helt ind for anonymitet , at der alts ikke nvnes navne , som i USA .
Vores centrale rinde er at f oplysning om mulige perspektiver af pengepolitikken .
Det fjerner irritationer og usikkerhed , skaber den klarhed , som er ndvendig netop i vore dage , og understreger Centralbankens demokratiske regnskabspligt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne (ELDR).">
Hr. formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe forkaster ogs Den Europiske Centralbanks forslag om at ndre beslutningsproceduren efter de 10 kandidatlandes indtrden i eurozonen .
ECB ' s forslag vil skabe en tredje klasse af medlemsstater med drligere stemmerettigheder , og det skandalse er , at denne drlige gruppering udelukkende vil komme til at best af kandidatlande .
<P>
Miniputstaten Luxembourg fr et srligt lft ind i den anden gruppe takket vre dens finansmarkeder , sknt landet har haft en centralbank i betydeligt frre r end mange af kandidatlandene , herunder Polen og Ungarn .
Det er et forslag , der er udformet med henblik p at beskytte de hvdvundne interesser hos eurozonens eksisterende centralbankchefer .
De forsger blot at trkke stigen op bag sig .
<P>
I stedet sttter vi en Direktion bestende af ni medlemmer , sdan som hr . Friedrich nvnte , der trffer operationelle afgrelser , et udvidet Styrelsesrd med deltagelse af alle medlemsstaternes nationale centralbankchefer i strategiske afgrelser , ssom definitionen p prisstabilitet , samt vgtning af andre ml , ssom monetre referencevrdier .
<P>
For s vidt angr forslaget fra PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen om , at Styrelsesrdet skal trffe afgrelse under et system med dobbelt flertal , hvor medlemmer fra de store medlemsstater fr strre vgt , tillader vi os at vre uenige .
Vi sttter " et medlem , en stemme " princippet , nr det handler om beslutningstagning , og et " dobbelt flertal " princip vil betyde , at et medlem af Styrelsesrdet , der kommer fra en stor medlemsstat , reprsenterer den pgldende medlemsstat i stedet for eurozonen som helhed .
Det er en bagstrberisk tilgang , der vil underminere Styrelsesrdets kollegiale fremtidsudsigter .
Der skal imidlertid vre en vis kontrol med Direktionen , og derfor foreslr vi , at Styrelsesrdet skal kunne omstde Direktionens beslutninger med totredjedels majoritet .
Konventet br se nrmere p dette sprgsml , s det kan diskuteres s bent som muligt og med fuld hring af alle interesserede parter .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi str over for et kompromis , hvor man kun har net n klar mlstning , nemlig enstemmighed i Styrelsesrdet , hvilket ikke lige netop er det , som Den Europiske Centralbank har brug for med henblik p udvidelsen .
<P>
Fordelingen af befjelser og ansvar mellem parlamenter , regeringer og uafhngige myndigheder - Den Europiske Centralbanks uafhngighed er et vrdifuldt gode , der har fungeret godt , og som br beskyttes - indebrer ikke , at de uafhngige myndigheder selv kan bestemme deres arbejdsprocedurer eller , sdan som det er tilfldet her , ndringerne af deres arbejdsmekanismer , slet ikke nr det glder om at gre klubben strre .
Det er klart , at klubbens nuvrende medlemmer har stillet et forslag , der frst og fremmest beskytter dem selv og deres privilegier mod de privilegier , som de kommende medlemmer af denne klub fr .
Det er lysende klart .
<P>
Jeg tror , at det er en alvorlig procedurefejl , som har frt til denne situation og til et forslag , der har en rkke mangler , hvilket hr . Huhne allerede ppegede , da han sagde , at landehierarkiet er diskutabelt .
Jeg hber , at hr . Goebbels tilgiver mig , nr jeg erklrer mig enig i - blot for at komme med et eksempel - at Luxembourg ikke m spille en strre rolle end Polen .
<P>
Den Europiske Centralbanks forslag er selvflgelig i trd med Nice-traktaten , hvor der i vrigt str , at Styrelsesrdet kan trffe beslutning efter forslag fra enten Centralbanken eller Kommissionen .
Jeg mener , at vi p en mde br starte forfra og lade Kommissionen stille forslag under hensyntagen til Parlamentets anbefalinger .
ECB skal hres , men m ikke vre drivkraften bag en beslutning , som berrer banken s direkte .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi har vedtaget en klar holdning til forslaget fra ECB ' s Styrelsesrd , men det har Kommissionen desvrre ikke , hr. kommissr .
Den har dukket sig !
<P>
Vi nsker , at Rdet af stats- og regeringschefer udarbejder en anden model , og at man i den forbindelse inddrager andre kriterier for flertalsdannelse .
Det forslag til en ndring af afstemningsforholdene , som ECB ' s Styrelsesrd har foreslet , og som Kommissionen har bekrftet , er undvendigt og uretfrdigt .
Undvendigt , fordi det tidspres , som De , hr. kommissr , har beskrevet , overhovedet ikke findes .
Tidligst i sommeren 2006 er det hjst teoretisk muligt , at vi nr op p 15 medlemmer af eurovalutaomrdet .
Vi har alts tid nok .
<P>
Med denne model skaber De to klasser af medlemmer i ECB ' s Styrelsesrd , idet isr centralbankcheferne fra de mindre medlemsstater fr beskret deres rettigheder betragteligt .
I et flles valutaomrde er det ndvendigt , at alle medlemmer af ECB ' s Styrelsesrd har en ligeberettiget og permanent stemme .
For at sikre dette ogs i fremtiden og sledes kunne bibeholde den hidtil gldende ordning har vi foreslet , at der skal findes flere flertalskriterier .
Vores kollega , dr . Friedrich , var inde p det .
Mit forslag om at benytte befolkningskriteriet fik ikke flertal i udvalget i denne omgang .
Da reglerne skal vedtages enstemmigt , gr det ikke uden kompromiser .
<P>
Rotationsmodellen , hr. kommissr , er et drligt kompromis .
Jeg har foreslet , at man ud over simpelt stemmeflertal skal have reprsenteret mindst halvdelen af befolkningen i medlemsstaterne i euroomrdet .
Derved undgr man , at der trffes flertalsbeslutninger i ECB ' s Styrelsesrd , som ikke tager tilstrkkeligt hensyn til de konomiske forhold i EU .
Befolkningskriteriet er af flere grund mere egnet og reprsentativt end andre kriterier ssom finansmarkedets betydning eller strrelsen af bruttonationalproduktet .
Der foreligger njagtige aktuelle befolkningstal for alle medlemsstater , de opgres efter hoveder og dermed efter absolut sammenlignelige kriterier , og med dette kriterium tages der hjde for , at en fornuftig valutapolitik p grundlag af EU-traktaterne ikke kun skal have kapitalmarkederne for je , men isr de mennesker , som berres af denne politik .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , EU , eller i det mindste nogle af reprsentanterne for de lande , der mener , de er mere vigtige end andre , lider af en mystisk sygdom , nemlig Gulliver-syndromet .
<P>
Hvad enten det er i konventet eller i instanser som Den Europiske Centralbank , mener reprsentanterne for de store lande , at de bliver truet med at blive bagbundet af en bande sm lande , der pr. definition er uansvarlige , og som efter udvidelsen talmssigt vil udgre flertallet i Rdet .
Selv om det er korrekt , at EU i teorien samler stater , der er lige med hensyn til rettigheder og pligter , s tror nogle - i lighed med Georges Orwells svin - at de er mere lige end andre .
<P>
EU ' s historie indeholder intet eksempel p en alliance mellem Europas lilleputter mod " Gulliver-nationerne " .
Faktisk skyldes alle blokeringer i Europa fra de tomme stoles politik af de Gaulle til Magaret Thatchers bermte " I want my money back " de store lande .
<P>
Stabilitetspagten blev opfundet for at indfre budgetdisciplin i landene i " Middelhavsklubben " , som kunne sikre euroens ydre vrdi .
Pagten bliver respekteret af " de sm " , men i langt mindre grad af " de store " .
Gulliver-syndromet kan imidlertid f en rkke store lande til at frygte , at centralbankcheferne fra de sm lande kan forledes til at indfre en slap pengepolitik .
Resultatet af alle disse bange anelser er ECB ' s forslag om at begrnse antallet af centralbankchefer , der kan trffe beslutninger om pengepolitikken .
<P>
ECB ' s formand , Wim Duisenberg , giver indtryk af , at centralbankcheferne ikke stemmer ud fra nationale interesser , at der faktisk ikke er tale om en afstemning , men at pengepolitikken besluttes med enighed .
Hvorfor stilles dette forslag om ndring af stemmesystemet ?
Vi fr at vide , at det ikke er muligt at gennemfre en afstemning med 25 medlemmer .
Selv om det helt sikkert tager lngere tid at fre en diskussion med 25 , m en afstemning for eller imod en ndring af de officielle renter kunne gennemfres med 25 lige s let som med 18 eller 9 centralbankchefer .
<P>
Det er alts ikke den rigtige rsag , som ligger til grund for den foreslede reform .
De fem store stater , som reprsenterer ca. trefjerdedele af Fllesskabets BNP , nsker at forbeholde sig retten til faststtelse af pengepolitikken .
I den henseende er ECB ' s forslag genialt , for det vil medfre et rotationssystem mellem tre grupper af lande , som ville sikre magten for " de store " i 80 % af tilfldene .
<P>
I Friedrichs betnkning foresls det at begrnse beslutningerne om pengepolitikken til et udvalg p 9 medlemmer , som bliver valgt i henhold til et dobbelt system , der sammenholder det enkelte lands demografiske strrelse med landets konomiske og finansielle betydning .
Vedrrende dette punkt tilslutter hr . Friedrich sig centralbankchefernes enstemmige forslag .
Man kan dog ikke desto mindre blive i tvivl om alle disse forslag .
Eftersom det ikke haster , hvorfor kan vi i Fllesskabet ikke f bevilget yderligere tid til overvejelser ?
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne svare hr . Della Vedova , at Polen i henhold til ECB ' s forslag stadig er foran Luxembourg .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi ved alle , at ECB i et udvidet EU skal reformeres , men det forslag , som ECB har fremlagt , er ikke tilstrkkelig gennemarbejdet .
Kritikken har ogs vret hrd .
<P>
Friedrich-betnkningen gr i den rigtige retning , men jeg undrer mig ligesom andre her : Hvorfor dette hastvrk ?
Man br standse op , tnke efter og komme med et godt og velbegrundet forslag til nste regeringskonference .
Demokratiet krver , at afstemningsreglerne er nogenlunde enkle og forstelige .
Selv almindelige mennesker skal faktisk kunne forst dem og forst , hvordan de fungerer .
Princippet br derfor vre et medlem - en stemme .
<P>
Det vigtige krav om effektivitet kan opfyldes i et udvidet EU , hvilket hr . Huhne nvnte .
Hr. kommissr , vi skal frem for alt undg et opdelt Europa .
En opdeling i A- , B- og endda C-niveauer er ikke acceptabelt .
ECB skal vise strre benhed med offentlige redegrelser om diskussioner og afstemninger .
Det er et ufravigeligt krav .
Endelig skal vi faktisk ogs skrpe Europa-Parlamentets rolle .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Friedrich , for et fortjenstfuldt arbejde om dette emne .
Sprgsmlet om afstemningsreglerne i ECB ' s Styrelsesrd er meget vigtigt isr med henblik p den forestende udvidelse og dermed ogs den sandsynlige udvidelse af MU-samarbejdet .
De nuvrende bestemmelser skal reformeres .
Alle synes at vre enige om , at en reform er ndvendig .
Det er dog ikke helt klart , hvordan den skal udformes .
<P>
Hr . Friedrichs betnkning tager afstand fra det forslag , som ECB fremlagde den 3. februar , hvilket var en model med 21 stemmer , det vil sige med 15 centralbankchefer og 6 revisionsmedlemmer , og et rotationssystem , nr 16 eller flere lande indgr i valutaunionen .
Det indebrer , at det inden for meget kort tid vil vre sledes , at ikke alle medlemslandenes stemme bliver hrt .
Det bliver et system , som ikke alle deltager i , men som alligevel er meget stort og komplekst .
Hvis beslutningsprocessen bliver alt for kompliceret , vil det enten fre til , at banken ikke kan reagere tilstrkkelig hurtigt p konomiske forandringer , eller at beslutningerne ikke fremstr som legitime .
Rotationssystemet gr det svrt at placere ansvaret , eftersom det nsten bliver umuligt at afgre , hvem der har ansvaret for en beslutning .
<P>
I Friedrich-betnkningen , som der var stor enighed om i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , bliver flgende grundlggende principper foreslet , nemlig princippet om et medlem - en stemme , principper med hensyn til reprsentativitet , benhed og ansvar samt om at vre retningsgivende ved udarbejdelse af en ny beslutningsmodel med strre effektivitet , men som indebrer , at alle medlemmer stadig er med .
<P>
Jeg mener , at dette er vigtigt for de sm lande .
For de nye medlemsstater bliver det ogs betydningsfuldt .
For mig , der kommer fra et land , som str over for en afgrende folkeafstemning om at udskifte kroner med euro , fles det rigtigt og rimeligt at anbefale en beslutningsmodel , som kan blive effektiv og hurtig p lang sigt , og som samtidig giver mulighed for , at alle kan deltage i en proces , som ogs indebrer , at ansvaret placeres .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. kommissr , kre kolleger , vi var klar over , at dette emne ville blive bragt p bane .
I lang tid var det alt for tidligt at tale om det .
Det var srlig tilfldet , da vi i anledning af en betnkning , der blev fremlagt i efterret 2000 , prvede at tale om det i forbindelse med forberedelserne til udvidelsen .
Det drejede sig om en betnkning af hr .
Brok . I dag vil det vre for overilet at udtale sig udelukkende p grundlag af ECB ' s arbejde .
I virkeligheden skaber de institutionelle lsninger , som vi vedtager vedrrende Centralbanken , ofte frygt , for man har nogle gange indtryk af , at de vil kunne gre sig gldende over for andre institutionelle mekanismer og hvorfor ikke over for selve EU .
Det er virkeligheden i den drftelse , som vi frer her .
<P>
I bund og grund tror jeg , at det , som Nice-traktaten har opbygget , det kan konventet nedbryde .
Det , som ECB har foreslet , br konventet kunne vende tilbage til , for det er grundlggende et forslag om udvikling af systemet , hvad enten det drejer sig om indfrelsen af en rotationsmekanisme eller en differentiering i forbindelse med de beslutninger , der trffes inden for ECB .
Jeg mener endnu mere grundlggende , at vi ikke kan afvise alt i ECB ' s forslag , f.eks. iden om at begrnse antallet af medlemmer i Styrelsesrdet , hvis man nsker , at denne instans fortsat skal kunne trffe beslutninger .
Grundlggende mener jeg ogs , at vi br undersge disse forslag og forsge at udlede det , som er vsentligt for os .
<P>
Jeg tror , at vi kan udlede nogle oplysninger og nogle kriterier af den erfaring , som denne unge institution , som ECB jo er , har draget .
Den frste er , at forholdet mellem Direktionen og Styrelsesrdet skal undersges med henblik p , at banken skal vre i stand til at trffe beslutninger .
Den anden , som vores formand for udvalget , fru Randzio-Plath , har nvnt , vedrrer gennemsigtigheden af de beslutninger , der er truffet af beslutningsorganerne .
Den tredje drejer sig om bankens evne til at trffe beslutninger om en pengepolitik , der er i hele omrdets interesse .
<P>
Jeg mener , at vi br behandle forslaget fra Den Europiske Centralbank ud fra disse tre kriterier , men det er isr ud fra disse tre kriterier , at konventet , for jeg mener , at det er meget vigtigt , at det udtaler sig , br foresl en lsning for ECB ' s kommende beslutninger .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten (ELDR).">
Hr. formand , jeg er skuffet over forslagene til en reform af Den Europiske Centralbanks Styrelsesrd , iflge hvilke der skal skabes forskellige klasser af deltagere , og en lille gruppe af store lande i praksis skal trffe beslutninger .
Jeg kan heller ikke indse , hvordan det harmonerer , at et par store medlemsstater , som i jeblikket netop modarbejder gennemfrelsen af stabilitets- og vkstpagten , skal have en vigtig plads i dette frerfelt , mens mindre medlemsstater , som fra begyndelsen har frt en ansvarlig og korrekt monetr politik , henvises til opsamlingsvognen .
Disse forslag antaster medlemsstaternes lighed .
Skal de , som sidder i anden og tredje gruppe , bare holde mund under diskussionen eller forholde sig passive , mens de store lande afgiver deres stemme ?
<P>
Nej , jeg synes , at den situation , vi oplever i jeblikket , er helt i orden .
Ordfreren siger med rette , at vi stadig har tid nok til roligt at se p et bedre system .
Lad os frst gre erfaringer med udvidelsen , frend vi vender op og ned p tingene , og senere vlge et simpelt og gennemsigtigt styrelsessystem med et europisk og ikke et nationalt perspektiv .
For mit land ville hele situationen vre ekstra bitter .
Nederlandene hrer til de lande , som i revis har frt en strk monetr politik .
I begyndelsen fr vi lov at vre med i dette frerfelt , men s snart Det Forenede Kongerige tiltrder eurozonen , sendes vi som tak for vores indsats ud p reservebnken .
Nu hber jeg inderligt , at Det Forenede Kongerige p et vist tidspunkt vil tiltrde , men det er noget irriterende , nr der er knyttet den slags konsekvenser til det .
Lande , som i et par r har rokket lidt , men ogs kraftigere ved grundlaget for den europiske monetre stabilitet , belnnes .
Det er da utnkeligt , hr. formand , at vi p denne mde stter euroen over styr .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at Europa-Parlamentets Budgetudvalg i gr valgte at sttte , hvad der ogs er den finske regerings politik , nemlig at en reform foreslet af Rdet ikke kan anvendes som grundlag for beslutningstagning .
Arbejdet i Den Europiske Centralbanks beslutningstagende organ skal reformeres for at sikre effektiv beslutningstagning efter udvidelsen .
Den model , som ECB ' s Styrelsesrd foreslr , er imidlertid alt for kompliceret og vag , og den vil ikke gre det spor lettere for offentligheden at flge med i , hvordan pengepolitikken bliver formuleret .
Vi nsker alle at effektivisere beslutningstagningen om pengepolitikken , men systemet skal vre mere gennemsigtigt og forsteligt .
<P>
Det aktuelle problem med beslutningstagningen i ECB er ikke , hvordan afstemningen foregr , men at Styrelsesrdet i for hj grad sger at undg afstemninger generelt .
Den eksisterende version af artikel 10 , stk . 2 , i statutten for Den Europiske Centralbank siger , at ECB ' s Styrelsesrd trffer beslutning med simpelt flertal .
Beslutningsforslag bliver imidlertid ikke sat til afstemning , fr der er opnet konsensus i diskussionerne .
I det mindste iflge de udtalelser , som formanden for ECB , Wim Duisenberg , kom med i Parlamentet , betyder konsensus mere end et flertal , men mindre end enstemmighed .
For at kunne reagere hurtigere p forandringer i markedet br ECB praktisere flertalsafstemninger .
Set fra dette synspunkt er det ikke fornuftigt at gre afstemningsprocedurerne komplicerede og forvirrende , s der kommer endnu frre afstemninger end fr .
Desuden er den rotationsmodel , som ECB foreslr , i modstrid med flere principper , som bde Parlamentet og centralbankcheferne selv normalt anser for afgrende .
<P>
Det forberedende arbejde til reform af ECB ' s afstemningsprocedurer br udsttes , indtil regeringskonferencen har fundet sted .
To af Parlamentets forslag fortjener sttte .
Det frste er kravet om dobbelt flertal , og det andet er forslaget om , at operationelle beslutninger om praktisk pengepolitik skal adskilles i beslutningstagningen fra mere langsigtede institutionelle og strategiske beslutninger .
Vi hber , at kofin-Rdet vil tage Parlamentets holdning i betragtning , nr det trffer sin beslutning .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil starte med at prcisere , at jeg ikke har stemt for den betnkning , som blev vedtaget i aftes i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Vores tyske ordfrer har ganske vist opgivet sit oprindelige forslag om at give hvert euroland i ECB ' s Styrelsesrd en stemme , men kun at afbalancere dette med den reprsenterede befolkning .
Jeg vil gerne minde om , at ECB ' s Styrelsesrd har behandlet og afvist et lignende forslag fra den tyske centralbank under sine langvarige forhandlinger .
Hvorfor ?
Fordi det med en eurozone , som bliver udvidet til 25 eller 27 medlemmer , ville betyde , at fire store medlemsstater de facto ville have vetoret i ECB ' s Styrelsesrd p bekostning af de andre .
Det kan ikke vre rigtigt .
Selv om man , som det blev besluttet i aftes i Udvalget om konomi og Valutasprgsml som kompromis , desuden ville tage hjde for de to objektive kriterier bruttonationalprodukt og TAP , ville det give et meget mindre afbalanceret system end ECB-modellen , som kun tager hjde for disse to kriterier til en ranking af medlemsstaterne , som fr afstemningsret i henhold til et rotationssystem .
<P>
ECB ' s model er sikkert ny og krver tilvnning , men den er ikke s kompliceret og overhovedet ikke s ugennemsigtig , at dem , som skal hndtere den , ikke skulle kunne forst det .
Det ville vre en falliterklring for medlemsstaternes politikere og deres centralbankfolk !
Endelig er det den konomiske og finansielle styrke , der har indflydelse p en valuta , og ikke et lands indbyggertal .
ECB ' s forslag respekterer denne benlyse kendsgerning
<P>
En anden grund til , at jeg ikke har stemt for det skaldte kompromisforslag , er , at det ville fre til en regulr renationalisering .
Direktionen , som udvides til ni medlemmer , skal jo ogs have tildelt strre kompetence p bekostning af ECB ' s Styrelsesrd , som i dag mdes to gange om mneden , men som med sine op til 27 medlemmer i henhold til udvalgets forslag naturligvis kun ville kunne spille en underordnet rolle .
Jeg hber , at Ministerrdet vil stemme for den langt mere afbalancerede henstilling fra ECB ' s Styrelsesrd , og at den kan ratificeres inden udvidelsen . For det scenario , som bliver foreslet her , ville vre skbnesvangert for tilliden til euroen !
<SPEAKER ID=158 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed .
Efter min mening er der rejst to forskellige sprgsml under forhandlingen .
Det frste er det system , som Centralbanken foreslr p basis af anvendelsen af den skaldte enabling clause .
Sprgsmlet er , om det er fornuftigt eller ej , og om der findes et bedre system .
Det andet er , hvad der s er det bedste system .
Det kan vre det , der foresls i hr . Friedrichs betnkning , eller ethvert andet .
<P>
Det , vi bekymrer os om nu , er imidlertid anvendelsen af den enabling clause , der blev fastsat i Nice , og som regeringerne foreslr for at bemyndige Centralbanken til at stille et forslag , der skal vedtages enstemmigt .
De henviser ogs til den i forbindelse med et forslag fra Kommissionen , der ogs skal vedtages enstemmigt .
<P>
Iflge enabling clause krves det enten , at alle centralbankernes medlemmer er til stede , og at alle stemmer , eller ogs skal der findes et system med begrnset afstemning , der ndvendigvis skal vre et rotationssystem .
Hvis der kommer et rotationssystem , det vil sige , at det ikke er alle , der deltager i det hele , vil der naturligvis blive rejst sprgsml om , hvilket rotationssystem der skal anvendes .
<P>
Centralbanken har foreslet en model , hvor der utvivlsomt sikres en vis balance mellem landene afhngig af deres konomisk og finansielle betydning , og som dermed giver de mindste lande en meget vigtig rolle .
<P>
Kommissionen mener imidlertid ikke , at det foreslede rotationssystem er tilstrkkeligt begrundet , og derfor har den udelukkende foreslet at tilpasse rotationssystemet .
Alt , hvad Kommissionen har gjort , er at foresl , at der anvendes de kriterier , som Centralbanken i dag har til at definere sit afstemningssystem .
Som nvnt betyder det udelukkende at bruge det system , som banken har i dag .
<P>
Det vil naturligvis indebre en ndring af systemet , s ikke alle skal vre til stede , men det giver enabling clause mulighed for .
Det ville vre meningslst at stille et tillgsforslag om et andet rotationssystem i stedet for at stille et ndringsforslag til Centralbankens forslag .
<P>
Det , De siger , er , at enabling clause ikke lser alle vores problemer , og at vi nsker at n frem til en mere ambitis holdning .
Det forstr jeg udmrket .
Det har ogs i nogle tilflde vret Kommissionens holdning .
Men hvis vi stemmer eller trffer beslutning p grundlag af enabling clause , kan Centralbankens forslag , med visse ndringer , vre meget nyttigt , og det lser det overgangsproblem , der kunne opst .
Enhver anden model - lad os ikke glemme det - krver ogs enstemmighed og ratifikation og ville ikke blive nem at anvende .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.05 og genoptaget kl .
17.20 )
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om det udvidede Europas naboer : en ny ramme for forbindelserne mod st og mod syd .
<P>
Mine damer og herrer , jeg skal meddele Dem , at der er en lille ndring i vores tidsplan . Vi gr nu over til Kommissionens meddelelse , og forhandlingen forlnges til kl .
17.45 , og kl . 17.45 fortstter vi med sprgetiden .
<SPEAKER ID=162 NAME="Prodi">
Hr. formand , jeg vil gre det meget kort og blot komme med et par kommentarer til den meddelelse om det udvidede Europas naboer , som vi fremlgger i dag .
Det er en meget vigtig meddelelse , hvor vi redegr for vores forslag til forbindelserne mellem Europa og Middelhavsomrdet efter udvidelsen .
Udvidelsesprocessen har nemlig skabt store forventninger hos vores nabolande , men har ogs medfrt frustrationer og spndinger , som er kommet til udtryk i nogle meget klare og forstelige bemrkninger fra de steuropiske lande , der ikke deltager i udvidelsen .
Disse lande har bebrejdet os , at vi ganske enkelt har rykket jerntppet lngere stp , og Middelhavslandene har bebrejdet os , at vi hovedsagelig har koncentreret os om de steuropiske lande og ikke om Middelhavslandene .
<P>
Vores nabolande har mange forventninger . Jeg har altid vret af den opfattelse , at vi ikke m skuffe disse forventninger , og at vi ogs skal fastlgge en ordentlig politik for vores nabolande , hvilket bde er i deres og EU ' s interesse .
Den meddelelse , som Kommissionen i dag har vedtaget om naboskabspolitikken , opfylder dette behov , nemlig behovet for at skabe en referenceramme for udviklingen af nogle stadig tttere forbindelser med vores naboer i st og Syd . Det drejer sig med andre ord om at skabe det , som jeg flere gange - frst spontant og senere efter nrmere overvejelse - har kaldt for en kreds af lande , som er vores venner , og som strkker sig fra Rusland til Marokko .
Det er en kreds af lande , som vi skal dele alt med , undtagen institutionerne .
Vi skal sledes vre flles om programmerne , markedet , reglerne og den politiske dialog , men ikke om Parlamentet , Rdet og Kommissionen . Vi har kort sagt ambitioner om at udvikle en politik for disse lande , som nsker et srligt forhold til EU , men som EU ikke har planer om en udvidelsesstrategi for , i det mindste ikke i den nrmeste fremtid .
<P>
Det er sledes klart , at de vestlige Balkanlande ikke er indbefattet i den forbindelse , eftersom deres tiltrdelse allerede er aftalt , selv om datoen ikke er blevet fastlagt endnu .
Den referenceramme , som vi har ridset op i meddelelsen , skal supplere og ikke erstatte EU ' s forbindelser med det enkelte land eller landegrupperne .
Den intensitet og ikke mindst den hastighed , som forbindelserne mellem EU og de enkelte lande udvikler sig med inden for denne referenceramme , vil selvflgelig afhnge af det enkelte lands indsats .
Differentieringsprincippet glder sledes ogs i dette tilflde .
Der er to mlstninger .
For det frste skal vi sammen med vores partnere skabe et omrde med fremgang og stabilitet , som er baseret p princippet om konomisk integration samt en styrkelse af de politiske forbindelser og det kulturelle samarbejde . Jeg vil gerne lgge vgt p det sidste , nemlig det kulturelle samarbejde .
Og for det andet skal disse privilegerede forbindelsers udvikling vre forbundet med landenes gradvise tilnrmelse til vores regler og vrdier , bde p det konomiske og det politiske omrde .
Vi skal derfor udarbejde og aftale en handlingsplan for det forlb , som vi skal gennemg sammen , og det skal vi gre med hvert enkelt land og p baggrund af vores erfaringer og aktuelle kontraktforpligtelser .
<P>
Disse handlingsplaner kommer til at omfatte mlstninger , tidsfrister , procedurer og kontrolmekanismer , som glder p samme mde for begge parter .
I den henseende vil vi sledes vurdere , om det er hensigtsmssigt at oprette et specifikt kontraktinstrument , nemlig en naboskabsaftale , og et finansielt instrument til dette forml , nemlig et naboskabsinstrument .
Vi vil i praksis samarbejde med vores nabolande om at skabe et fllesmarked , fremme den frie bevgelighed for personer , varer og tjenesteydelser , styrke samarbejdet om at bekmpe de flles trusler , styrke vores samarbejde p konfliktforebyggelses- og krisestyringsomrdet , fremme menneskerettighederne , forbedre dialogen mellem kulturer og religioner , integrere transport- , energi- og telekommunikationsnettene samt skabe et strre forskningsomrde . Vi skal kort sagt skabe en stadig strre integration , der er baseret p flles vrdier og p principperne om tolerance , fred , frihed og solidaritet , det vil sige de samme principper , som EU bygger p .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , benbart ville kommissren netop sige noget , og mske kan jeg s ogs stille ham et sprgsml .
Jeg er jo meget enig i de grundlinjer , som kommissionsformand Prodi har prsenteret her .
<P>
Jeg ville gerne vide , hvordan den institutionelle ramme for det hele ser ud .
De nvnte de finansielle instrumenter og naboskabsaftalerne .
Men mit sprgsml til formanden eller kommissren er , om der findes specielle institutionelle forudstninger ?
<P>
Den Europiske Konference findes jo teoretisk set endnu .
Der er forskellige muligheder .
I forbindelse med Middelhavsomrdet har vi diskuteret , at der ogs findes et tttere parlamentarisk samarbejde .
Vi m ikke lade det st hen i det uvisse , vi skal ogs srge for , at ansvaret er klarlagt inden for Kommissionen , for egentlig er der tale om en mellemfase mellem normal traditionel udenrigspolitik og integration i EU .
Netop denne mellemfase tror jeg , man skal definere meget njagtigt , og netop for denne mellemfase br Kommissionen ogs stille forslag om , hvordan detaljerne skal reguleres , og hvilke institutioner der skal involveres .
Bliver Den Europiske Konference genoplivet ?
Er der et specielt ansvar i Kommissionen for dette samarbejde ?
Bliver det hos kommissr Patten ?
Det ville interessere mig at hre noget herom .
Mske kan De sige noget om det .
<SPEAKER ID=165 NAME="Patten">
Hr. formand , vi har netop haft en srdeles interessant diskussion i Kommissionen hvor den rde trd i de fleste bidrag - det mest gennemtrngende argument hos de fleste talere - var , at det er helt afgrende , at vi giver sprgsmlet om forholdet til vores naboer den samme prioritet , som vi tidligere har givet hele udvidelsesprocessen . Det vil med andre ord sige , at det bliver alles ansvar at fremme begrebet om en institutionaliseret kreds af venner , som vi kan tilbyde en form for deltagelse i vores sikkerhed , stabilitet og velstand .
<P>
I den meddelelse , vi offentliggr i dag , vil det rede medlem kunne se praktiske eksempler p , hvordan vi forsger at udtrykke denne id .
Det er ikke let .
Vi har tidligere forsgt at gre det .
Det har til en vis grad vret som de vises sten . Vi har aldrig helt fundet frem til en mde at udtrykke vores syn p vores naboer p uden samtidig at tilbyde dem alle at blive medlemmer af EU .
Det er ikke temaet for denne meddelelse .
Det rede medlem vil imidlertid ud af vores forslag kunne se , at vi har foreslet fornuftige og konkrete mder , hvorp vi kan opmuntre vores naboer - bde p land- og p vandsiden - til at tage del i vores marked og vores politikker , til ikke at tage del i vores institutioner , men til at tage del i den velstand og politiske stabilitet , der har vret EU ' s adelsmrke .
<P>
Det enkle svar p dette sprgsml er , at der ikke er nogen uenighed .
Kommissionen mener , at det er et ansvar for hele Kommissionen , og at ansvaret skal deles mellem os .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden.">
P grund af tidspresset og antallet af talere vil jeg give ordet til tre medlemmer ad gangen , en fra hver gruppe , hvis det er muligt .
Jeg har mange medlemmer p listen .
Kommissren vil svare , nr der er tre medlemmer , der har stillet sprgsml .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har med stor interesse lyttet til kommissrens erklring om EU ' s nye medlemsstater .
Jeg er sikker p , at de , hvis de bliver medlemmer af EU , nsker at sikre gennemsigtighed og oplysningspligt i alle institutioner .
<P>
I den forbindelse lovede kommissionsformanden her til morgen Parlamentet , at han ville offentliggre notatet til kommissr Kinnock fra hr . Jules Muis fra den interne revisionstjeneste .
I eftermiddags sagde Kommissionens talsmand , at Kommissionen nu ikke har planer om at offentliggre dette notat .
Vil kommissren venligst fortlle os , hvorfor Kommissionen har ndret holdning siden i morges , og hvorfor den ngter at offentliggre dette dokument , s godkendelsen af Kommissionens budget kan skride fremad hurtigst muligt ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Det handler ikke om eftermiddagens emne . Hvis hr .
Prodi nsker at komme med en kommentar , kan han gre det , men jeg beder Dem om at holde Dem til dagsordenen .
<SPEAKER ID=169 NAME="Prodi">
Jeg vil gerne bekrfte det , som jeg sagde her til morgen , nemlig at dokumentet vil blive offentliggjort i henhold til den interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har meget nje fulgt kommissionsformandens indlg og ogs lst den tale , han holdt i december i Bruxelles om det samme emne .
Bde i hans indlg i dag og i denne tale balancerer han i hj grad mellem den holdning , at vi ikke helt m udelukke udsigten til medlemskab , og den opfattelse , at vi heller ikke m tage initiativ til det .
Det forstr jeg udmrket , og det er heller ikke nogen kritik af hr . Prodi .
<P>
Der er en kreds af venner , hvor Marokko og Rusland vil blive behandlet p samme niveau og p samme mde .
Mit sprgsml er , om det ikke er eller ville vre bedre - det er et bent sprgsml til Kommissionen - at vre endnu tydeligere og sige : " I denne kreds af venner er der venner , som vi trods alt holder lidt mere af " .
Ukraine og Hviderusland kunne f.eks. i fremtiden blive medlem , mens vi ikke kan forestille os det for Ruslands vedkommende .
Her m vi vre helt tydelige .
Det samme glder for f.eks. Nordafrika .
Skaber det ikke den tydelighed , som disse lande beder os om , og er det ikke bedre at skelne mellem mulige medlemmer og lande eller naboer , som aldrig vil opfylde betingelserne for medlemskab ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma (PSE).">
Jeg vil tilslutte mig hr . Lagendijks sprgsml .
Jeg forstr udmrket , hvad Kommissionen er i gang med , og ogs hvilken prioritet den vil give sin politik over for vores nabolande .
Her i Parlamentet vil vi komme udfrligt tilbage til den meddelelse , som Kommissionen i dag udsender .
Jeg har egentlig kun t sprgsml .
Mlstningen er naturligvis at forhindre , at der opstr en ny splittelse , et nyt jerntppe , i Europa .
Hvis vi vil forhindre det , m vi ogs hjlpe lande ssom Ukraine og Hviderusland med at gennemg den samme udvikling som lande ssom Ungarn eller Polen .
<P>
Tror Kommissionen , at den med sit forslag kan udvikle tilstrkkelig indflydelse p et samarbejde med disse lande , sledes at der vil indtrffe de samme reformprocesser dr som i de nuvrende ansgerlande , og at der p lngere sigt opstr en slags ligevrdighed , som bner vejen for svaret p sprgsmlet , om disse lande ogs kan blive medlem af Unionen ?
<P>
Efter min opfattelse glder det i sidste instans om , hvorvidt vi med det , som De foreslr , opnr den samme positive virkning p disse lande , som vi har opnet med udvidelsesprocessen i en rkke andre lande i Central- og steuropa .
Jeg tror , at det er den eneste mde at forhindre en ny splittelse i Europa p , i betragtning af hvad der nu foregr i disse lande .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato (UEN).">
Hr. formand , optagelsen af de nye medlemsstater vil udvide EU ' s grnser endnu mere og dermed give EU en stadig strre indflydelse p kontinentet , idet der udvikles naboskabspolitikker , som skaber nye potentielle partnere , der mske bliver nye medlemslande i fremtiden , sdan som det er tilfldet med de nuvrende tiltrdelseslande .
<P>
Vi har dog svrt ved at forestille os , at man udvider EU endnu mere uden at indlede en debat , som efterhnden er blevet tvingende ndvendig , nemlig debatten om , hvor langt EU ' s grnser kan g .
Hvis vi kigger mod syd , nemlig mod Middelhavets afrikanske bredder , ser vi nogle situationer , hvor det altid har stet klart , at disse lande ikke kan have samme udviklingskriterier , ideologier og politisk og religis overbevisning som Europa , mske med undtagelse af Libanon og Israel .
Hvis vi kigger mod st , kunne vi overveje at give republikkerne Ukraine og Georgien medlemskab .
Hvis vi kigger mod nord , glder det samme for Norge , og hvis vi kigger mod vest , udgr Atlanterhavet i sig selv en grnse .
<P>
Hvor langt kan vi forestille os , at EU ' s grnser skal g , hvis ikke EU skal drukne i et frihandelsomrde , og eftersom det er ndvendigt , at vi fr et EU , som ikke gr under , hver gang man tager vigtige internationale emner op , sdan som det desvrre har vret tilfldet i de sidste par dage ?
Debatten om , hvilke lande der kan optages i EU , og hvilke lande det til gengld er ndvendigt kun at have privilegerede samarbejdsforbindelser med , skal sledes tages meget omhyggeligt op , eftersom samarbejdet ikke kun br vedrre handelsforanstaltninger , men ogs delikate sprgsml som respekten for menneskerettighederne og kontrollen med indvandringsstrmmene .
<SPEAKER ID=173 NAME="Prodi">
Jeg vil svare meget kort p de tre sprgsml , der hnger sammen med hinanden .
Jeg vil gerne gre det klart , at mlstningen om at skabe en kreds af lande , som er vores venner , ikke indebrer nogen forpligtelser eller udelukkelser , nr det glder udvidelsen . Ingen af disse lande har ret til at blive optaget , og ingen af dem er udelukket .
Men dette lser naturligvis ikke det problem , man gjorde opmrksom p i det sidste sprgsml .
Her vil jeg gerne henvise til en anmodning , som jeg har rettet til Parlamentet flere gange , og som jeg har fet at vide er blevet efterkommet , nemlig anmodningen om , at der i den nrmeste fremtid bliver afholdt en debat om netop EU ' s grnser .
Kredsen af lande , der er vores venner , er dog et andet projekt , som ikke har noget med EU ' s udvidelse at gre , men som under alle omstndigheder giver nogle ttte samarbejdsforbindelser og en gradvis integration , og som virkelig giver os og vores nabolande en sikker konomisk og politisk fremtid .
Medlemskab er en anden sag .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , hr . Wiersma , blev dette netop gjort for at undg , at vi bliver anklaget for ganske enkelt at have rykket jerntppet lngere stp , sdan som jeg sagde i min sidste tale .
Der er ikke lngere noget jerntppe eller nogen udelukkelse .
I stedet er der medlemsstater , som har et stadig strre og aktivt samarbejde med deres nabolande , nemlig med kredsen af venner .
Det er en systematisk strategi , hvor vi med udvidelsen forger antallet af EU-medlemsstater , og hvor vi med kredsen af venner skaber en stadig strkere og tttere naboskabspolitik .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Brok (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at Kommissionen nu stiller et forslag , som vi kan diskutere , nemlig om der findes andre alternative muligheder end fuldt medlemskab af EU .
Det er efter udvidelsen med de 10 lande nok et af de vigtigste emner for fremtiden .
<P>
Jeg har to sprgsml .
For det frste har jeg ikke helt forstet , om det er et fleksibelt system af bilaterale forbindelser mellem EU og de pgldende lande eller en multilateral tilgang - en slags ES plus .
Det forekommer mig at vre et vigtigt punkt .
Det andet sprgsml er om Balkan .
Jeg er klar over , at Balkanlandene skal betragtes meget differentieret , og at nogle vil vre klar til at tilslutte sig EU tidligere end andre .
Men de andre lande vil have brug for en lang periode med intern udvikling .
Derfor ville det vre forkert ikke at tage dem med i et sdant koncept , eftersom de i mellemtiden , som jo kan vare lnge , ogs kunne inddrages i et sdant netvrk .
Mske kunne Kommissionen undersge denne holdning endnu en gang .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , jeg sttter i alt vsentligt de generelle linjer fra kommissionsformanden vedrrende relationerne til andre lande efter udvidelsen .
Politikker , der er baseret p generelle principper , har imidlertid en tendens til at svigte i praksis .
Derfor har jeg to sprgsml . For det frste , hvad andet godt kan der komme ud af relationer til Middelhavslandene i Nordafrika i praksis , nr generelle politikker , efter min mening , ikke har haft srlig stor succes ?
Og for det andet , hvad angr kandidatlandene i den tidligere stblok , fordi kvaliteten af relationerne nogle gange bestemmes mere af nabolande end af generelle principper , og fordi , som vi for nylig har set , mange af kandidatlandene har handlet som de sknnede bedst i strategiske politiske sager - vi taler om problemet med Irak , uanset hvilken holdning , man er enig eller uenig i - s er sprgsmlet , hvordan vi kan pvirke disse lande , s de ikke stter deres egne kriterier for relationer med deres naboer , som vi betragter som lande for samarbejde og fred , og som andre mske ser som fjender .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter, Elisabeth (Verts/ALE).">
Hr. formand , vi har indtil videre talt om de store linjer . Det er ogs vigtigt .
Men problemerne ligger jo i detaljen . Et af de centrale sprgsml i nabolandene er , hvordan det bliver ved grnsen .
Vil der vre nye , decentraliserede instrumenter , som giver mulighed for et konkret grnseoverskridende samarbejde ?
Kommer der lettelser ved grnsen , eller vil grnsen praktisk og reelt fre til en deling , fordi den ogs deler etniske grupper , fordi den deler eksisterende relationer ?
<P>
Jeg vil gerne hre om Kommissionens koncept i denne henseende .
Hvordan er det finansielle instrument udformet ?
Vil det vre centralt som nu , hvor der findes disse problemer , eller bliver det et decentralt instrument ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg kan besvare de tre sprgsml vedrrende princippet om arbejdsdeling .
<P>
For det frste vil jeg minde formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om , at jeg har indvilliget i at mdes med udvalget den 25. marts til en grundig diskussion om Kommissionens meddelelse , hvilket vil give os mulighed for at g i dybden med nogle af de punkter , der er blevet drftet i eftermiddag .
<P>
Han bragte et par emner p bane .
For det frste nsker vi at sikre en sammenhngende global ramme .
Vi erkender imidlertid , at der ikke skal vre en standardpolitik for alle .
Vi skal have en politik , der kan optage de forskellige niveauer af konomisk udvikling og engagement i vores vrdisystem .
Derfor hber jeg , at kohrensen er tilstrkkelig fleksibel til at sikre , at politikken fungerer .
<P>
Han nvnte ogs Balkan .
I denne meddelelse har vi bevidst udeladt de lande , der er involveret i stabiliserings- og associeringsprocessen - det vil sige Kroatien og landene i Vestbalkan , Tyrkiet , Rumnien og Bulgarien .
De er allerede blevet stillet et EU-medlemskab i udsigt , og i dette dokument fokuserer vi - p opfordring fra Det Europiske Rd i Kbenhavn - p de lande , der ikke har udsigt til medlemskab af EU .
Som formanden har sagt , er jeg overbevist om , at der til sin tid bliver en debat om EU ' s geografiske grnser .
Formanden talte flere gange om dette for ca. tre et halvt r siden .
Det er imidlertid hverken rette tid eller dokument for denne debat .
Jeg vil blot tilfje , at vi har planer om , at ansgerlandene selv skal involveres i denne debat , som mange af dem har strre interesse i end os .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet om , hvordan Middelhavslandene og de steuropiske lande kan involveres i vores politikker , hber vi meget , at vi kan involvere dem i alt fra det indre marked , handel , migration og bevgelighed for personer til retlige og indre anliggender , konomisk bistand og emner ssom forvaltning , menneskerettigheder og retsstatsprincipper .
Det har vi forsgt at gre gennem Barcelona-processen ved f.eks. at give yderligere tilskyndelse til de lande , der allerede er involveret i Agadir-processen , og opfordre dem til at g videre og forsge at harmonisere deres bestemmelser med vores og involvere sig mere i vores indre marked .
Det bliver den politik , vi fortstter .
<P>
En rkke lande i steuropa - man kunne kalde dem for de vestlige NIS-lande - har ikke kunnet blive medlemmer af EU , sknt f.eks. Moldova og Ukraine giver udtryk for , at de nsker en tilnrmelse til Europa .
Jeg hber , at det , vi kan tilbyde dem i form af handel , konomi og politisk dialog , vil ge strrelsen p det flles konomiske og politiske omrde rundt om vores grnser .
Vi forsger imidlertid ikke at lse sprgsmlet om disse landes medlemskab af EU i dette dokument .
<P>
Til slut er jeg glad for at f lejlighed til at besvare det rede medlems sprgsml herom , fordi det er noget , vi ofte har diskuteret ved tidligere lejligheder .
Hun sprger forsteligt nok til sammenhngen i vores finansielle instrumenter til lsning af grnseoverskridende sprgsml .
Jeg kan forsikre hende om , at hun i vores dokument vil finde et forslag til et instrument for nabolandene , der vil omhandle den type problemer , hun har nvnt .
De kolleger , der arbejder med udvidelse og regionale anliggender , vil arbejde sammen med bl.a. mit eget generaldirektorat og forsge at gennemfre dette nye instrument s effektivt og problemfrit som muligt .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vidste ikke , at de britiske medlemmer af Parlamentet havde ry for at vre vidtlftige .
<P>
Formanden for Kommissionen gav en generel prsentation af meddelelsen , s jeg vil gerne bede kommissr Patten om et par detaljer vedrrende noget , han har vret inde p .
Kan han forsikre os om , at vi - som formanden har sagt - ikke forsger at indfre et nyt jerntppe , og at f.eks. de visumregler , der i jeblikket glder i forholdet mellem Polen og Ukraine , ikke vil blive gjort mere komplicerede efter Polens indtrden i EU ?
Jeg kan se , at kommissionsformanden nikker , s vi kan minimere hans svartid .
<P>
Det andet sprgsml til kommissr Patten lyder som flger . Da de tiltrdende medlemsstater har vldig stor erfaring med lande som Ukraine , Belarus og Rusland , ville det s ikke vre p sin plads at nedstte en eller anden form for arbejdsgruppe ?
De relevante tiltrdende lande kunne s begynde at videregive deres udenrigspolitiske erfaringer med vores nye naboer til f.eks. kommissr Verheugen eller mske kommissr Patten selv .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tror , at man ved at give Ukraine , Belarus og Moldova udsigt til et muligt langsigtet medlemskab vil fremme de ndvendige reformer af deres konomier og deres styringssystemer samt inden for menneskerettighedsomrdet , ligesom det vil sttte de politikere og partier , der deler vores vrdier og forhbninger .
<P>
Vil kommissr Prodi tilbagetrkke sin erklring om , at Ukraine ikke er mere europisk end New Zealand , hvis det er sandt ?
Ukrainerne opfattede det som geografisk nonsens og et signal til deres regering om , at de er langt bedre stillet med at bejle til den russiske bjrn .
Heldigvis nsker Rusland ikke at blive medlem af EU , men Ukraine gr .
Vi br ikke udelukke denne mulighed , specielt ikke hvis Kommissionen ved udgangen af nste r stadfster den efter min mening langt svagere sag om Tyrkiets medlemskab .
<P>
Kan Kommissionen skaffe flere midler til bekmpelse af ulovlig indvandring og grnseoverskridelser via disse lande trods vores modvilje mod de siddende regeringer ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , jeg sttter og glder mig over Kommissionens initiativ til at give udtryk for dens politiske vilje til at styrke og forge vores forbindelser med nabolandene .
Det springende punkt i det samlede billede er grnserne , og jeg sprger mig selv , om vi ikke ved alle de foranstaltninger , der trffes i forbindelse med grnsekontrol , i bekmpelsen af illegal indvandring og i tilbagetagelsesaftalerne , kort sagt ved alt det , som vedrrer indfrelsen af kontrol med indvandringsstrmmene i EU ' s eksterne forbindelser , srligt med nabolandene , er i frd med at uddelegere kontrollen med indvandringen til dette omrde af nabolande , s der opstr en slags bufferzone mellem EU og resten af verden , hvilket sandsynligvis vil vre mindre glorvrdigt .
Jeg mener , at foranstaltningerne i dag fremmer oprettelsen af flygtningeomrder i Europa og ved Europas grnser , alts i nabolandene , som er omrder , der styres fuldstndig ukontrolleret og tilfldigt , og hvor man som oftest fuldstndig lader hnt om de rettigheder , som er de grundlggende vrdier , vi nsker at dele .
Er De klar over disse risici , som findes i dag ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan (PPE-DE).">
Hr. formand , der er en risiko for , at vi er ved at foretage en cirkelslutning .
Den aktuelle udvidelsesrunde afhnger af resultatet af otte folkeafstemninger , der endnu ikke er gennemfrt i Central- og steuropa .
Finder Kommissionen det rigtigt , at disse lande trffer beslutningen alene , eller finder Kommissionen det acceptabelt at man blander sig politisk og konomisk i beslutningen ?
Hidtil er der afholdt n afstemning , hvor Europa-Kommissionen indrmmer at have brugt 700.000 euro , hvilket pr. indbygger svarer til at bruge 100 millioner euro i kommissr Prodis hjemland Italien eller i kommissr Pattens hjemland Det Forenede Kongerige .
<P>
Hvis de betingelser , vi tilbyder disse lande , er s gunstige , hvorfor er det s ndvendigt at bruge enorme summer p at hjlpe dem med at beslutte sig ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg tror , at Parlamentet kommer til at nyde godt af formanden efter et par bemrkninger fra kommissren for eksterne forbindelser .
<P>
Frst vil jeg forsikre hr . Beazley om , at vi ikke forsger at indfre et nyt jerntppe i Europa .
Noget af hensigten med denne meddelelse er at forhindre oprettelsen af et Fort Europa med de 25 medlemsstater .
<P>
Nr man taler om at lette visumordningerne , er det vigtigt at overveje , under hvilke omstndigheder indenrigsministrene vil betragte det som en acceptabel mulighed .
De vil ikke blot se p grnsen mellem ansgerlandet og Europa , men ogs p de vrige grnser , som det pgldende land er ansvarlig for .
Nr vi f.eks. forhbentlig efter at have indget en tilbagetagelsesaftale med Den Russiske Fderation - begynder at diskutere visumsprgsmlet , vil vi mange gange stde p sprgsmlet om Ruslands mange tusinde kilometer lange grnse mod andre lande .
En rkke betingelser skal opfyldes , inden man kan indlede en seris visumdebat .
<P>
Det rede medlem spurgte ogs , om vi vil forsge at involvere de ansgerlande , der endnu ikke er blevet medlemsstater , og om vi involverer disse lande i debatten .
Som det rede medlem sagde for et jeblik siden , skal vi igennem den demokratiske proces , men det korte svar er " ja " .
En rkke ansgerlande - f.eks. Polen med dets nylige diskussionsoplg vedrrende den stlige dimension - har gjort meget fornuftige og tankevkkende fremskridt .
Fra april vil ansgerlandene sidde med til mderne i Rdet ( almindelige anliggender ) og Rdet ( eksterne forbindelser ) og lytte til debatterne , og jeg hber , at det til sin tid vil prge deres bidrag .
<P>
Jeg er opmrksom p , at hr . Tannock ved flere lejligheder har udtrykt bekymring over Ukraine .
Som hr . Prodi sagde , er dokumentet ikke i sig selv en definition p EU ' s geografiske grnser , men forhbentlig vil vores venner i Ukraine anerkende vores store indsats for at medvirke til oprettelsen af et flles politisk og konomisk omrde , der vil vre til deres fordel .
<P>
Jeg ville nske , at vi kunne have et tttere og venligere forhold til Belarus .
Det er ikke vores skyld , at vi ikke har det .
Det rede medlem kender Belarus-styrets stil , ml og politikker , der for kort tid siden frte til det uheldige visumforbud .
I jeblikket kan vi stadig sttte Belarus i udviklingen af det civile samfund , og jeg ser frem til den dag - mske efter de nste valg , hvis de bliver frie og retfrdige - hvor vi kan udvikle vores forhold til dette land .
Vi nsker ikke , at et land , der grnser op til os , skal isoleres af egen vilje eller p grund af regimets nsker .
Jeg har forsgt at besvare det rede medlems sprgsml om en stdpudezone .
Man er ndt til at tage hensyn til de andre landes grnser .
<P>
Til slut vil jeg sige til det rede medlem - hvis interesse i disse sager jeg beredvilligt anerkender - at mange af os har en tyrkertro p , at nr vi taler om udvidelse , s handler det ikke blot om penge .
Vi taler ogs om kommercielle , konomiske eller tilmed geostrategiske interesser .
For mange af os er udvidelsen et moralsk anliggende .
<P>
Det rede medlem skal ikke blive alt for bekymret , hvis vi finder det vrd at fremme sagen mest muligt .
Sknt jeg selv har blandet mig i debatten , finder jeg det usandsynligt , at Maltas befolkning , der har et vist ry for at vre modig og uafhngig , lader sig pvirke af lejlighedsvise avisannoncer eller - det m jeg indrmme - af et tilfldigt interview med kommissren for de eksterne forbindelser .
Befolkningen bliver muligvis betydeligt mere pvirket af kommissren for udvidelsen , der er langt bedre skret for tungebndet , men jeg hber , at nr denne demokratiske proces ruller hen over Europa , s vil det rede medlem se det ene land efter det andet stemme for EU-medlemskabet .
<SPEAKER ID=183 NAME="Prodi">
Jeg vil kun komme med to supplerende bemrkninger , eftersom kommissren har svaret udfrligt p nsten alle sprgsmlene .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at dette tilbud , forslag og politiske projekt ikke er ensbetydende med , at EU bliver udvidet med disse lande , eller at de bliver medlemmer af EU .
Det er bestemt ikke ensbetydende med dette , men det udelukker det heller ikke .
Jeg vil dog ogs gerne sige meget klart , at jeg ikke er enig i - eller rettere , at jeg kun til en vis grad er enig i - det argument , at muligheden for at blive medlem af EU fremmer den demokratiske proces og den interne udvikling i disse lande .
Det glder mig meget , og det er en god ting , men det er bestemt ikke tilstrkkeligt til at vurdere , om et land skal optages i EU eller ej .
<P>
Et medlemskab af EU betyder ogs , at vi skal vre flles om de specifikke politiske mlstninger , om vores rdder og identitet og om meget mere end blot den demokratiske indfaldsvinkel .
Det var denne bemrkning , som jeg kom med for New Zealands vedkommende .
Jeg har aldrig sagt , at New Zealand er mere europisk end Ukraine .
Jeg sagde ganske enkelt - og det vil jeg gerne gentage - at hvis vi kun gr ud fra demokratiske kriterier , kan jeg ikke se , hvorfor New Zealand ikke skulle kunne blive medlem af EU .
Der eksisterer dog nogle geografiske og historiske kendsgerninger og politiske mlstninger , som et land skal have til flles med os for at kunne blive medlem af EU .
Derfor er det klart , at denne mulighed skal st ben , nr disse mlstninger opstilles og fastsls , og nr landene - og vi selv - deler disse mlstninger .
Derfor er jeg s ivrig for , at vi indleder debatten om EU ' s grnser .
<P>
Til sidst vil jeg gerne forsikre fru Flautre for , at vores mlstning netop er det modsatte af det , som hun med rette betragtede som en risiko , nemlig at der oprettes lejre for indvandrerne fra disse lande .
Der er andre etiske betragtninger med hensyn til indvandringen . Ved hjlp af samarbejdet med disse lande kan ogs indvandringen administreres p en mere human og seris mde , som man i hjere grad er flles om , og som er mindre traumatisk .
Dette kan vi naturligvis kun gre med kredsen af venner , mens indvandrerne nu som bekendt ogs rejser til Europa fra meget fjerne lande .
Det er yderst vigtigt , at vi har en gruppe lande , som vi ogs kan samarbejde med p disse vanskelige omrder , og det er naturligvis vores ansvar at srge for , at dette sker med respekt for indvandrernes rettigheder .
Denne mlstning er meget lettere at n , nr der er et samarbejde , end nr der ikke er et sdant samarbejde .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B5-0085 / 2003 ) .
<P>
Vi behandler en rkke sprgsml til Kommissionen .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 50 af Bill Newton Dunn ( H-0095 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Beretninger om nationale kvoter for fodboldspillere i EU
<P>
Iflge britiske aviser , hvoraf nogle er kendt for at aflgge unjagtige og sensationelle beretninger om EU-anliggender , " er en aftale mellem UEFA og Den Europiske Union umiddelbart forestende " , hvorefter antallet af " udenlandske " spillere p et hold skal begrnses til 50 % . Herved ville fodboldklubber i EU blive tvunget til at stille med hold , hvoraf mindst halvdelen er fra den pgldende medlemsstat .
<P>
Kommissionen bedes bekrfte , at disse beretninger ikke er korrekte , eftersom en sdan aftale ville vre i modstrid med Unionens grundlggende princip om fri bevgelighed for dens borgere ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Diamantopoulou">
Kommissionen kender ikke til de britiske avisartikler , som det rede medlem omtaler .
<P>
For s vidt angr en tvungen begrnsning af antallet af udenlandske spillere vil jeg gerne minde om flgende .
<P>
Anvendelsen af fllesskabsreglerne om arbejdskraftens frie bevgelighed inden for sport blev fastsat af De Europiske Fllesskabers Domstol med Walrave-dommen i 1974 , hvor Domstolen fastslog , at sport er underlagt fllesskabslovgivningen , nr den udgr en konomisk aktivitet , uanset om der er tale om amatrer eller professionelle sportsudvere .
Det blev bekrftet af Domstolen i dens nu s bermte Bosman-dom fra 1995 .
I denne domspraksis fandt Domstolen ogs , at nationalitetsklausulerne kun kunne begrundes i forhold til srlige officielle kampe mellem hold , der reprsenterer lande - f.eks. ved de olympiske lege eller visse verdens- eller europamesterskaber .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for et meget tilfredsstillende svar og lyknske hende med de aviser , hun vlger at lse eller mske snarere vlger ikke at lse .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden.">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 51 , 52 og 53 .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 54 af Alexandros Alavanos ( H-0066 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Kofi Annans plan for Cypern og den gldende EU-ret
<P>
I Parlamentets beslutning om " de enkelte kandidatlandes fremskridt i retning mod tiltrdelse " ( tekster vedtaget af Parlamentet 20. november 2002 ) , hvor der henvises til Annan-planen for en politisk lsning p Cypern-problemet , opfordrer Parlamentet Kommissionen " til at undersge , om planen kan danne grundlag for en levedygtig og funktionel lsning inden for Den Europiske Unions rammer i overensstemmelse med gldende EU-ret " .
<P>
Kan Kommissionen efter at have undersgt den ovennvnte plan bekrfte , at den er i overensstemmelse med den gldende fllesskabsret , og om den agter at meddele Parlamentet sit synspunkt officielt ?
Hvis ja , hvornr ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Verheugen">
Hr. formand , medlemmet vil vide , at hans meget vigtige og interessante mundtlige foresprgsel desvrre er blevet overhalet af de sidste 24 timers begivenheder .
Jeg vil derfor gerne med hans tilladelse benytte lejligheden til at informere om den nyeste udvikling .
<P>
Kommissionen beklager , at de bestrbelser , FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , udfoldede for at finde en omfattende lsning p Cypern-problemet , ikke lykkedes .
Kommissionen har givet denne proces sin fulde sttte , og den minder om EU ' s vilje til at fremme en lsning i overensstemmelse med de principper , som EU hviler p .
<P>
Uanset at EU foretrkker en politisk lsning , bekrfter Kommissionen , at tiltrdelsesprocessen viderefres som planlagt i henhold til den eksisterende tidsplan .
Alle de retlige forberedelser til at gre dette muligt er allerede foretaget .
Med andre ord : Vi vil nu sende Parlamentet en protokol , som supplerer tiltrdelsestraktaten med Cypern , og i denne protokol vil det blive beskrevet , hvordan Cyperns tiltrdelse organiseres under de nuvrende omstndigheder .
<P>
Kommissionen noterer sig i enighed FN ' s generalsekretrs konstatering af , at fredsplanen ikke er taget af bordet .
Kommissionen er ogs villig til at sttte alle yderligere bestrbelser i denne forbindelse .
Kommissionen opfordrer alle berrte parter , srligt ogs Tyrkiet , til at arbejde for at finde en lsning .
<P>
Kommissionen understreger sin solidaritet med alle cyprioter , og den anerkender det mod , hvormed de tyrkiske cyprioter har bragt deres europiske overbevisning til udtryk .
Kommissionen vil fortstte med at sttte projekter p Cypern , som gavner begge samfund , s konomisk uligevgt p en reduceres , og der opbygges tillid mellem de to samfund .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
M jeg begynde med at takke Kommissionen og udtrykke min anerkendelse for dens hrde arbejde med optagelsen af hele Cypern i EU . Jeg anerkender vigtigheden af den udtalelse , som Kommissionen har benyttet lejligheden til at komme med , og nsker at stille flgende sprgsml .
Eftersom forhandlingerne med Tyrkiet er planlagt til at begynde i slutningen af 2004 , er en lsning p Cypern-sprgsmlet da en af forudstningerne , som vil krve et positivt og konstruktivt bidrag fra Tyrkiet , hvis det nsker integration ? Desuden , nu hvor denne fase af Annan-planen er afsluttet , mener Kommissionen da , at EU og Kommissionen mske vil indtage en mere fremtrdende rolle i forhandlingerne mellem de to samfund ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. medlem , under mit besg i Ankara i slutningen af januar i r gjorde jeg udtrykkeligt Tyrkiet opmrksom p de mulige konsekvenser af et sammenbrud i Cypern-samtalerne .
I mine samtaler med ministerprsidenten og formanden for AK-partiet og med andre frende reprsentanter for tyrkisk politik gjorde jeg det klart , at der i slutningen af 2004 forventes en udtalelse og en henstilling fra Kommissionen om , hvorvidt Tyrkiet opfylder de politiske tiltrdelsesbetingelser eller ej , og i bekrftende fald , en henstilling om , hvornr tiltrdelsesforhandlingerne med Tyrkiet skal indledes .
<P>
Jeg m sige meget klart , at ogs Cypern-sprgsmlet hrer med til disse politiske tiltrdelsesbetingelser .
Det har vi ogs gjort meget klart i tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet .
Lad mig i dag med stor forsigtighed sige flgende : Hvis situationen p Cypern i slutningen af 2004 - hvor Kommissionen skal fremlgge sin rapport og sin henstilling - skulle vre undret , alts stadig er som i dag , s ville vi have den situation , at et land , nemlig Tyrkiet , som vil fre tiltrdelsesforhandlinger med os , ikke anerkender et medlemsland , nemlig Cypern .
Jeg har svrt ved at forestille mig , hvordan Kommissionen i en sdan situation skulle kunne n frem til en positiv udtalelse med hensyn til at indlede tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet .
<P>
Jeg beder om forstelse for , at jeg ikke kan sige det tydeligere og heller ikke nsker at sige det tydeligere , men jeg tror , at bemrkningen er tydelig nok .
Hvis De ser det , som jeg netop har sagt , i forbindelse med det , som jeg sagde om protokollen , s betyder det , at der selvflgelig er mulighed for at finde frem til en lsning inden udgangen af 2004 .
Det er grunden til , at svel FN som EU siger , at emnet Cypern ikke er afsluttet med grsdagens sammenbrud , men at samtalerne om planen selvflgelig kan genoptages , s snart de politiske forudstninger er til stede .
Det er meget vigtigt , at FN ' s plan bliver liggende p bordet .
<P>
Lad mig komme med en bemrkning om det . FN ' s plan i sin seneste form var specielt for de tyrkiske cyprioter et ekstremt gunstigt tilbud .
Jeg siger af fuld overbevisning , at der vil aldrig komme et bedre tilbud , en bedre lsning for de tyrkiske cyprioter end dette .
Det er derfor af allerstrste betydning for de tyrkiske cyprioter , at FN siger , at planen bliver liggende p bordet .
Det kan man kun hilse varmt velkommen .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. kommissr , tillad mig en kort bemrkning fr tillgssprgsmlet .
Ikke blot har processen med at integrere Cypern i EU ikke lst Cypern-sprgsmlet , ved at integrere den frie del af Cypern har den frt til en de jure-deling og anerkendelse af den tyrkiske besttelse .
Ikke at tingene ville have vret meget bedre , hvis de to parter havde accepteret Annan-planen , som , til forskel fra FN-resolutionerne , forsgte at indfre en srlig form for fderation , som ikke var s meget forskellig fra at anerkende to stater p Cypern , med andre ord en deling .
<P>
Under disse omstndigheder vil jeg gerne vide , hr. kommissr , hvordan Kommissionen vil hndtere en situation , hvor et kandidatland , i dette tilflde Tyrkiet , har besttelsesstyrker i og har koloniseret en del af et land , som allerede er medlem af EU , under overtrdelse af adskillige FN-resolutioner .
Jeg taler ikke kun om at lse Cypern-problemet , jeg taler om at hndtere besttelsen .
Vil EU tage ansvaret for at befri den besatte del af Cypern ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Verheugen">
Hr. medlem , jeg er ikke enig med Dem i , at Cyperns tiltrdelse , sdan som den nu vil finde sted , er ensbetydende med en de jure-deling af en .
Protokollen , som jeg har nvnt flere gange , prciserer helt entydigt , at fllesskabsretten ikke anvendes i de omrder af Cypern , hvor Republikken Cyperns regering ikke kan udve effektiv kontrol .
Men det er ikke nogen anerkendelse af Cypern som to stater .
Vi betragter fortsat , ligesom det internationale samfund , Republikken Cyperns regering som det samlede Cyperns reprsentation , den eneste folkeretligt legitimerede reprsentation for hele Cypern .
<P>
Rent juridisk betragtet bliver hele Cypern medlem af EU .
Faktisk er det sdan , at fllesskabsretten ikke kan anvendes i en del af Cyperns statsomrde , fr der findes en politisk lsning .
<P>
Nr der kommer en politisk lsning - hvornr det s sker - s krver det kun en enstemmig beslutning fra Rdet , og hele Cypern er medlem , ogs faktisk .
S skal vi ikke til at fre nye forhandlinger .
Vi behver heller ikke nogen ny traktat , og vi behver heller ikke nogen ny ratificering .
Det reguleres alt sammen med denne protokol , som er en del af tiltrdelsesaftalen .
<P>
Hvad kan Kommissionen gre for at forbedre situationen ?
Jeg tror , at det vigtigste , vi kan gre , er at fortstte vores intensive samarbejde med Tyrkiet , fortsat med alle vores muligheder opmuntre Tyrkiet til at fremme politiske , konomiske og sociale reformer og opfylde de politiske tiltrdelsesbetingelser .
Det er det eneste , vi kan gre .
Det er ogs det eneste , der i sidste ende kan hjlpe .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om , at mit sprgsml alligevel kommer med , med flgende begrundelse : Jeg var her kl . 17.30 , da var debatten endnu i gang .
S gik jeg til et andet mde .
I det jeblik , hvor jeg ser , at sprgetiden begynder , og hr . Prodi holder op med at tale , skyndte jeg mig fra dette mde og herhen , og da var den frste del , som iflge vores bilag skal vare 30 minutter , allerede forbi .
Jeg beder virkelig om forstelse !
<P>
Under sdanne omstndigheder er det selv for n som mig , som bestrber sig p at vre til stede under hver sprgetid , yderst vanskeligt at indfinde sig p minuttet til denne procedure Jeg beder Dem derfor kalde mit sprgsml op endnu en gang .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden.">
Hr her , hr . Posselt , tro mig , at jeg beklager det , for De er et af de medlemmer , der deltager mest i sprgetiden , men der er flere medlemmer i salen , der har vret ude for det samme , og det str i forretningsordenen , at man skal vre til stede , nr sprgsmlet bliver besvaret .
Sprgsmlet er bortfaldet , og forretningsordenen giver ikke mulighed for at tage det op igen , for det ville danne prcedens .
<P>
Jeg forstr Deres begrundelse , men jeg kan ikke tage hensyn til den , hverken til Deres eller hr . Salafrancas , som vil sige det til mig nu .
Jeg giver ordet til hr . Salafranca , der har en bemrkning til forretningsordenen .
Men hr .
Lamy er f.eks. allerede get .
<P>
Jeg ved , at vi er begyndt for sent , fordi hr . Prodi ankom sent .
Det ved jeg udmrket .
Men i henhold til forretningsordenen bortfalder sprgsmlene .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig meget , at De ved , hvad jeg vil sige til Dem , for jeg havde ikke til hensigt at sige det , De har sagt .
Jeg siger blot , at Deres fortolkning af forretningsordenen er korrekt , og at sprgsmlet bortfalder , nr sprgeren ikke er til stede .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg var i en sal overfor , hvor jeg fulgte meget opmrksomt med i oversigten p skrmen , og sprgsml nr . 51 , som kom lige fr mit , stod ikke p skrmen .
Jeg har set det frste , men ikke det andet .
Taleren var ikke til stede , og hr . Lamy har ikke skullet vente ret lnge , for jeg mdte ham , da jeg gik ud .
<P>
Uden p nogen mde at ville give Dem skylden for forhandlingens forlb - selv om det ville vre nskeligt , at dagsordenen ikke blev ndret - vil jeg gerne anmode Dem om at bede Parlamentets tjenestegrene om at srge for , at skrmen og monitoren fungerer korrekt , s der ikke sker det samme igen .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden.">
Jeg takker Dem , fordi det , De sagde , var meget bedre , end det , jeg troede , De ville sige .
Det er altid vigtigt , at formanden kan tage fejl i sine vurderinger .
<P>
De har mange begrundelser , som De har forklaret for mig .
Jeg vil anmode Kommissionen om , at disse sprgsml bliver besvaret skriftligt p grund af de ekstraordinre omstndigheder , men der bliver ikke noget mundtligt svar .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville blot prcisere tre ting . For det frste , hr. kommissr Verheugen er her endnu .
For det andet , og det er ogs et vigtigt punkt , under sidste mde i plenarforsamlingen gjorde De en undtagelse .
Jeg vil sl efter i protokollen , hvilken kollega det var .
Jeg husker tydeligt dette prcedenstilflde .
For det tredje vil jeg gerne sige , at jeg gerne vil bede om , at sprgetiden som i tidligere r begynder prcis kl . 17.30 , uafhngigt af mdets forlb .
Sdan var det i nsten 20 r her i Parlamentet , og det kunne man s stole p .
Men denne metode med at vre sjusket med begyndelsen , men derefter striks med anvendelsen og ekstrem med fortolkningen af denne regel , det accepterer jeg ikke .
Enten er man liberal hele vejen igennem , eller ogs er man striks hele vejen igennem !
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden.">
Jeg beder Dem om , at det bliver den sidste bemrkning til forretningsordenen , for det vil tage mere tid end at besvare sprgsmlene .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for Deres velvilje til at lade Kommissionen besvare mit sprgsml skriftligt , men jeg foretrkker , at mit sprgsml bortfalder i henhold til forretningsordenen .
Jeg vil stille det igen i nste mdeperiode , for jeg foretrkker en drftelse i salen .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden.">
Til hr . Posselt kan jeg kun sige , at i nvnte tilflde , der var meget anderledes end det i dag , gjorde jeg det helt klart , at det ikke dannede prcedens , og jeg hber , at det ogs fremgr af protokollen .
Men De skal huske , at jeg sagde , at det ikke dannede prcedens .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 55 af Brian Crowley ( H-0082 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Brud p det frie marked i Den Tjekkiske Republik inden for distributionen af aviser og tidsskrifter
<P>
Traktatens artikel 81 forbyder udtrykkeligt aftaler mellem virksomheder , der kan pvirke handelen mellem medlemsstater og hindre , begrnse eller fordreje konkurrencen inden for fllesmarkedet .

<P>
Er Kommissionen opmrksom p , at der eksisterer en aftale mellem et antal medieselskaber , der opererer i og har deres registrerede kontorer i EU , som har sat disse selskaber i stand til at erhverve sig aktiemajoriteten i Prvn novinov spolecnost , et aktieselskab i Den Tjekkiske Republik , og er Kommissionen opmrksom p , at denne aftale gr det muligt for dem at monopolisere markedet , diktere prisen p distribution , sammenstningen af og indholdet i aviser og tidsskrifter , ja i virkeligheden overtage 100 % af markedet for distribution af aviser og tidsskrifter i Den Tjekkiske Republik og sledes underminere pluralismen og mangfoldigheden i medieverdenen , og er Kommissionen klar over , at deres aktiviteter i alvorlig grad bringer deres eneste konkurrents , Mediaprint & Kapa Pressegrossos , fremtid i fare , ikke alene p Den Tjekkiske Republiks territorium , men tillige i relation til firmaets import af aviser og tidsskrifter fra Tyskland , strig og Italien og dets distribution af aviser og tidsskrifter til andre EU-medlemsstater , og hvad agter Kommissionen nu at foretage sig for at sikre fri konkurrence og et ligeligt marked i Den Tjekkiske Republik ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. medlem , Deres mundtlige foresprgsel svarer helt til en formel klage , som vi har modtaget .
Den formelle klage kom fra overvgningscentret Media Observatory Czech Republic , og virksomheden Media Print & Kappa Pressegrosso har tilsluttet sig denne klage .
Det drejede sig om , at der angiveligt er observeret overtrdelser af EU ' s konkurrencelovgivning i Den Tjekkiske Republik .
Jeg selv og EU ' s delegation i Prag er desuden blevet gjort opmrksom p sagen gennem kontakter til ledelsen i Media Observatory Czech Republic .
Og jeg kan fortlle Dem , at jeg umiddelbart derefter havde lejlighed til at drfte dette sprgsml p hjeste niveau med den tjekkiske regering .
<P>
Kommissionen har forelbig den opfattelse , at sagen i frste linje hrer under de tjekkiske konkurrencemyndigheder og domstole , da det hovedsageligt drejer sig om konkurrenceforstyrrelser p det tjekkiske marked for printmedier .
Kommissionens tjenestegrene har alligevel taget kontakt med den tjekkiske tilsynsmyndighed for konkurrence .
Den tjekkiske tilsynsmyndighed undersger i jeblikket sagen og har for nylig nedlagt fogedforbud mod virksomheden Prvni Novinova Spolecnost og dens moderselskab p grund af eventuelle overtrdelser af de tjekkiske konkurrenceregler .
Jeg hber , jeg udtalte det rigtigt .
Jeg er ikke helt sikker .
Tjekkisk er et vanskeligt sprog !
<P>
Den tjekkiske konkurrencemyndigheds gennemfrelse af reglerne bliver nje overvget fr tiltrdelsen , og Kommissionen vil flge sagen op inden for disse rammer .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans korte svar .
Kommissren besvarede imidlertid ikke de grundlggende aspekter af sprgsmlet .
Grunden til , at jeg fremsatte s mange oplysninger - jeg havde adgang til de samme oplysninger som De - var , at det kunne vre et forsg fra en privat virksomhed eller grupper af private virksomheder p at fordreje markedet , inden de fulde virkninger af EU-lovgivningen trder i kraft , s der ikke efterflgende kan gribes ind mod det .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne vide , for det frste hvordan Deres eget direktorat reagerer over for denne type handlinger , og for det andet om der er andre mekanismer - ud over at g via de tjekkiske myndigheder - der fremover kan bruges for at forhindre dette tilflde og lignende aftaler , der i jeblikket er under opsejling i Polen , Ungarn og Slovenien .
<SPEAKER ID=208 NAME="Verheugen">
Hr . Crowley , de forskellige roller , vi to indtager , fr os nu til at fremstille sagen forskelligt .
De kan naturligvis som parlamentsmedlem komme med en politisk vurdering .
Jeg kan som medlem af Kommissionen naturligvis ikke komme med en politisk vurdering af en sag , som juridisk endnu ikke er afsluttet .
Det vil De forst , og De ville sikkert med rette beklage Dem , hvis Kommissionen kom med en vurdering i andre sager , som verserer for retten , og som endnu ikke er afgjort .
Jeg m derfor sige , at jeg ved jo ikke i dag , om der virkelig er tale om overtrdelse af konkurrencereglerne .
Den kompetente tjekkiske myndighed undersger i jeblikket , om der er tale om overtrdelse af konkurrencereglerne , og Kommissionens tjenestegrene er i kontakt med de tjekkiske myndigheder , fordi det er vores opgave at sikre , at de relevante instrumenter bliver anvendt rigtigt i frtiltrdelsesfasen , at de relevante procedurer bliver fulgt .
Sdan hnger det sammen .
<P>
Hvis den sag , som det drejer sig om , skulle forekomme efter tiltrdelsen , ville det i vrigt ikke ndre p situationen .
Der er helt entydigt tale om en sag for de nationale konkurrencemyndigheder og ikke for den europiske konkurrencemyndighed , fordi det kun er det indenlandske tjekkiske marked , der er berrt af den konflikt , som det drejer sig om her .
Det vil alts sige , at det , som De krver af mig , det gr Kommissionen allerede .
Vi er aktive i denne sag .
Jeg kan ogs g et skridt videre og sige , at ud fra hensyn til mediernes mangfoldighed og dens betydning for demokratiet i et land tager Kommissionen denne sag srligt alvorligt .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 56 af Anne E.M. Van Lancker ( H-0125 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Optagelsesforhandlingerne med Slovakiet og romamindretallet
<P>
I sin beslutning af 20. november 2002 ( punkt 114 ) henstillede Europa-Parlamentet den slovakiske regering til fortsat at gre en resolut indsats for at overvinde problemerne i forbindelse med roma-mindretallene , specielt med henblik p at fjerne eventuel diskriminerende praksis i statsinstitutioner og hos offentlige myndigheder ( offentlig administration , politi , domstole , skoler ) .
Ved udgangen af januar 2003 offentliggjorde " Centre for Reproductive Rights " en forskningsrapport , hvori der blev redegjort for tilflde af tvangssterilisering af romakvinder i det slovakiske sundhedssystem .
<P>
Er Kommissionen - i lighed med sprgeren - af den opfattelse , at denne praksis er en overtrdelse af Kbenhavnskriterierne og af artikel 1 , 3 , 4 og 7 i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder ?
Agter Kommissionen at opfordre den slovakiske regering til at ivrkstte en grundig undersgelse og at trffe foranstaltninger over for den nvnte praksis med tvangssterilisering , som er en alvorlig overtrdelse af menneskerettighederne ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Verheugen">
Fru medlem , ja , det er et srdeles nedslende sprgsml , det m jeg sige .
De rapporter , som De refererer til , foruroliger ogs mig dybt .
Jeg har med stor bekymring noteret mig rapporten om angivelige tvangssteriliseringer af kvinder i Slovakiet , som tilhrer roma-mindretallet .
En sdan praksis ville vre en alvorlig overtrdelse af menneskerettighederne , hvis en sdan praksis er ivrksat eller blot tles af staten eller andre offentlige institutioner , eller hvis staten ngter at undersge beskyldningerne og drage de ansvarlige til regnskab .
<P>
Jeg tog derfor straks efter fremkomsten af disse rapporter mundtlig og skriftlig kontakt til den slovakiske premierminister og udtrykte min bekymring . Jeg har bedt den slovakiske premierminister om at srge for en hurtig , uforbeholden opklaring af beskyldningerne , som er bragt frem af forskellige menneskerettighedsorganisationer .
<P>
Det glder mig meget at kunne meddele Dem , at den slovakiske regering reagerede med det samme og uden tven .
P foranledning af vicepremierministeren for Den Slovakiske Republik , som har ansvaret for menneskerettighedssprgsml , blev der omgende ivrksat de ndvendige strafferetlige skridt .
Der er nedsat en srlig undersgelsesgruppe .
Denne undersgelsesgruppe stttes af indenrigsministerens rdgiver i roma-sprgsml .
Denne rdgiver for indenrigsministeren i roma-sprgsml tilhrer selv roma-mindretallet .
Regeringen har desuden inviteret nstformanden for sundhedsudvalget under Europardets parlamentariske forsamling til en fact finding mission i Slovakiet .
<P>
Jeg har i mellemtiden ogs fet et skriftligt svar fra den slovakiske premierminister , hvor han forsikrer mig om , at der ikke findes en sdan statslig praksis i Den Slovakiske Republik , at beskyldningerne bliver nje undersgt , og at man i tilflde af , at de skulle vise sig at vre sande , vil reagere med den strenghed , som loven giver mulighed for .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen nje vil flge undersgelsernes forlb .
Naturligvis vil vi arbejde for , at misforholdene straks ophves , og at der indledes de ndvendige strafferetlige skridt , hvis beskyldningerne skulle vre sande .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Hr. formand , jeg takker kommissren for de skridt , som han allerede har taget i denne sag .
Hvis han tillader mig det , vil jeg om lidt overrkke ham et eksemplar af undersgelsen .
De vil se , hr. kommissr , at folk fra Center for Reproductive Rights , som har foretaget denne undersgelse , absolut ikke kommer med noget sludder eller finder p ting .
Jeg blev derfor virkelig chokeret over den slovakiske regerings svar , nemlig at disse metoder ikke eksisterer .
Jeg vil gerne opfordre Dem til selv at krve en selvstndig undersgelse af den slovakiske regering og ligeledes at krve , at de bringer forflgelserne af denne organisation , som har gjort et serist arbejde , til ophr .
For det er egentlig anklageren , som i jeblikket sidder p anklagebnken .
<SPEAKER ID=212 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fru medlem , De har benbart ikke forstet mig rigtigt .
I hvert fald gengav De nu i Deres tillgssprgsml ikke det , som jeg sagde .
Jeg sagde ikke , at den slovakiske regering afviser beskyldningerne som usande .
Jeg sagde blot , at den slovakiske regering lgger vgt p , at der ikke findes nogen statslig praksis af denne art , at staten ikke tolererer denne praksis , og at de beskyldninger , som De og andre fremfrer , bliver nje undersgt at de kompetente myndigheder .
Hvis den slovakiske regering sagde , at disse beskyldninger ikke har noget p sig , behvede den jo ikke gennemfre en undersgelse .
Jeg vil gerne bede om , at man ikke er alt for hurtig til at dmme et andet land .
For mig er der hidtil ikke noget bevis for , at der er tale om en systematisk statslig praksis , men den mistanke , der trnger sig p hos mig , er , at der er tale om misbrug - meget alvorligt misbrug - i enkeltstende tilflde .
<P>
Jeg m ogs gre Dem opmrksom p , at Kommissionen ikke udver nogen regeringsmagt i de lande , som vil tiltrde EU .
Det er alts helt udelukket , at vi foretager en strafferetlig undersgelse eller en kriminalistisk undersgelse i en kommende medlemsstat , lige s lidt som vi kan gre det i en medlemsstat .
Det , vi kan gre , har vi gjort for at udnytte vores politiske indflydelse og for at gre Den Slovakiske Republiks regering opmrksom p sprgsmlets vigtighed og opfordre den til at undersge det grundigt .
<P>
Jeg m insistere p at konstatere , at den slovakiske regering har svaret omgende og uden tven har opfyldt alle vores nsker .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans svar , og jeg vil takke fru Van Lancker for at have bragt emnet p bane .
I en mere generel sammenhng besgte jeg - godt nok for omkring et rs tid siden - Bratislava og Kosice med en delegation fra Parlamentet , og vi s p romaernes forhold der .
Jeg s , at diskriminationen fortstter trods regeringens forpligtelser , til dels fordi denne praksis synes at vre indgroet i samfundet og nsten institutionaliseret .
Romaerne har drligere forhold , frre faciliteter og langtfra de samme muligheder , og generelt set er de langt mere fremmedgjorte over for samfundet - f.eks. i skolerne , hvor der ikke var tegn p modersmlsundervisning eller roma-lrere i det hele taget .
<P>
Som et kriterium for medlemskab af EU , er respekten af mindretalssprog og -kulturer s under seris uafhngig kontrol , og i givet fald af hvem ?
Hvordan svarer Kommissionen p eventuel kritik ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. medlem , jeg er lidt overrasket over Deres sprgsml , for der er nppe et emne , som jeg har rapporteret s ofte om i Europa-Parlamentet som sprgsmlet om romaernes situation i Den Slovakiske Republik , i Den Tjekkiske Republik , i Ungarn , Bulgarien og Rumnien .
Der er nppe heller noget emne , som jeg selv og Kommissionen beskftiger os s intensivt med som dette sprgsml .
<P>
Allerfrst m jeg minde om , at dikrimineringen af romaerne ikke kun er en srgelig social kendsgerning i de kommende medlemslande , vi finder den desvrre ogs i en rkke af de nuvrende medlemslande .
Det er bare ikke s ijnefaldende talmssigt , fordi der ikke er s mange af dem i medlemslandene .
<P>
Det afgrende punkt er her , om forfatningssystemet , retssystemet og den statslige forvaltningspraksis i de kommende medlemslande ligefrem medfrer en diskriminering af romaerne eller ej .
Vores undersgelser viser - i vrigt i overensstemmelse med Europardet og mange , mange menneskerettighedsorganisationer - at der ikke er indbygget en diskriminering af romaerne hverken i forfatningen , lovgivningen eller forvaltningsopbygningen i disse lande .
Det , vi finder , er en dybt rodfstet , traditionel , social diskriminering , som i nogle omrder i disse lande har net et ligefrem dramatisk omfang .
Men det er ikke - det m jeg gentage - noget nyt .
<P>
Vores bestrbelser har vret koncentreret om at sikre , at disse lande udvikler en strategi for at fjerne diskrimineringen af romaerne .
Vi har gjort det til en politisk forudstning for at afslutte udvidelsesforhandlingerne , at sdanne strategier foreligger og er i kraft .
Men jeg har hele tiden sagt , ogs her i Parlamentet , at vi ikke kan forvente , at der p tidspunktet for de nye medlemmers optagelse reelt ikke lngere vil findes nogen social diskriminering af romaerne .
Lige s lidt kan vi sige , at der overhovedet ikke finder diskriminering sted i de nuvrende medlemslande .
Jeg kunne nvne en rkke tilflde af diskriminering i vores nuvrende medlemslande , hvor vi heller ikke siger , at det er en overtrdelse af traktaten , at mennesker bliver diskrimineret , men vi siger , at EU-retten krver , at der tages initiativer til at bringe disse diskrimineringer til ophr .
Det er den situation , vi finder i disse lande .
<P>
Kommissionen er med sine frtiltrdelsesinstrumenter get meget massivt ind p roma-mindretallenes behov .
Den har brugt rigtig mange penge , stillet rigtig mange menneskelige ressourcer til rdighed og ydet rigtig meget rdgivningsarbejde for at hjlpe de kommende medlemslande med at udvikle og anvende en sdan strategi til bekmpelse af diskrimineringen af romaerne .
<P>
Jeg tror ikke , at De i miles omkreds vil finde nogen , som kender romaernes virkelighed i disse lande bedre end jeg .
Jeg besger aldrig disse lande uden direkte og p stedet at beskftige mig med dette problem .
Det gr jeg ikke , fordi jeg tror , at jeg kan lse problemet med et besg i et roma-beboelseskvarter , en roma-skole eller et andet sted , jeg gr det for at yde et strkt og symbolsk bidrag til bevidsthedsdannelsen .
Jeg nsker , at folk i disse lande skal se p deres fjernsynsskrme , at Kommissionen , nr den kommer til landet , ikke betragter romaerne som urrlige , men som en befolkningsgruppe , som har brug for srlig opmrksomhed og imdekommenhed .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren hjerteligt for hans svar .
Han er virkelig meget trovrdig i denne sag .
Men jeg vil ogs gerne takke sprgeren for , at hun overhovedet har taget sprgsmlet op .
Jeg har et lille , mske naivt , tillgssprgsml . Ville det ikke vre muligt , at enten Kommissionen eller mske Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder inviterede en af disse kvinder til at besge os og skildre for os , hvordan det faktisk foregr dr ?
Det ville vre interessant at tale personligt med denne kvinde .
Mske ville det heller ikke vre uinteressant for Kommissionen at f det fortalt direkte fra person til person .
<SPEAKER ID=216 NAME="Verheugen">
Fru Flemming , Parlamentet kan naturligvis trffe sine egne afgrelser , og jeg synes det ville vre et godt initiativ , hvis Europa-Parlamentet ville flge den opfordring , De netop kom med .
Kommissionen ville da med stor taknemmelighed benytte lejligheden til at f sdanne informationer fra frste hnd .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden.">
Vi fortstter nu med anden del af sprgetiden , hvor kommissr Fischler vil svare .
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Franz Fischler
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 57 af Bart Staes ( H-0067 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Garanti for uddeling af fdevarer til mindrebemidlede
<P>
I sit svar p skriftlig foresprgsel E-1695 / 02
<SPEAKER ID=219 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Staes ' sprgsml vedrrer uddeling af fdevarer til mindrebemidlede i Belgien .
Dette sprgsml hrer klart under medlemsstaterne , alts i dette tilflde de belgiske myndigheder .
De midler , der var afsat til rsprogrammet 2002 i Belgien , er ikke formindsket i forhold til 2001 .
Tvrtimod er midlerne forget fra godt 2,4 til godt 3,5 millioner euro , sledes at der netop ogs kunne uddeles oksekd , som atter var til rdighed i 2002 , uden at de vrige fdevaremngder , der blev stillet til rdighed , mtte formindskes .
<P>
Nedgangen i de mngder , der blev tildelt den belgiske sammenslutning af skaldte fdevarebanker , skyldes , at de belgiske myndigheder fordelte de fdevaremngder , som var til rdighed , anderledes end i de foregende r .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er lidt overrasket over Deres svar , for det drejer sig naturligvis om talmanipulation .
Jeg ved kun , at der i disse fdevareuddelingsorganisationer arbejder meget engagerede mennesker , meget socialt engagerede mennesker , og ligeledes meget europisk indstillede mennesker .
I hvert fald har de som svar p et tidligere sprgsml sagt til os , at der allerede var meldt om problemer , og jeg har sammen med fru Van Lancker , fru Maes og jeg mener ogs fru Van Brempt stillet et sprgsml derom .
Derp svarede De , at der simpelthen fordeles lige s mange fdevarer som tidligere , og dernst kommer man med den forblffende konstatering , at der alligevel uddeles 750 t mindre .
<P>
Jeg gentager mit sprgsml . Bekrfter De her , at der , hvad angr mngder - jeg taler ikke om tal eller om vrdier - i 2002 blev stillet lige s mange fdevarer til rdighed som i de foregende r ?
Har jeg forstet det rigtigt ?
Hvis jeg virkelig har forstet det rigtigt , vil jeg gennem det fderale rdgivende udvalg om europiske anliggender i det belgiske Deputeretkammer og Senat og sammen med mine kolleger fra Europa-Parlamentet stille yderligere sprgsml til de belgiske myndigheder .
<SPEAKER ID=221 NAME="Fischler">
Hr. medlem , i min forklaring talte jeg om pengebelb og ikke om ton .
Men jeg talte ogs om , at De her m se p tre forskellige ting .
For det frste er der som nvnt tale om en sag , der hrer under de belgiske myndigheder , som fordeler fdevarerne til de forskellige velgrende organisationer , som s giver dem videre til den fattigere del af befolkningen .
<P>
Hvilken organisation der s fr hvor meget , det afgr de belgiske myndigheder , og det er muligt , at den organisation , De nvner , har fet mindre , men til gengld ville en anden organisation s have fet mere .
Men det kan man finde ud af ved at kontakte de belgiske myndigheder .
<P>
Det andet er s , at der er en forbindelse mellem Fllesskabet og Belgien , fordi vi jo har givet et konomisk tilskud , men dette tilskud giver vi ikke til den enkelte organisation , men til medlemsstaten .
Vi overlader det s til den belgiske stat at fordele disse midler til de enkelte velgrende organisationer i henhold til de relevante prioriteringer .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 58 af Dirk Sterckx , overtaget af Herman Vermeer ( H-0080 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Beregning af en " fangstdag " i forbindelse med begrnsning af fiskeriindsatsen i medfr af forordning ( EF ) 2341 / 2002
<P>
I bilag XVII til forordning ( EF ) 2341 / 2002
<SPEAKER ID=223 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er helt klar over det problem , som hr . Sterckx her tager op .
Jeg er enig i , at den definition , som er anvendt for fangstdage i denne forelbige genopretningsplan for torsk , er meget ufleksibel .
Det har vi ogs accepteret , og vi arbejder p en ndring af det skaldte bilag 17 , for p den mde kan vi lse problemet .
<P>
Jeg kan ogs fortlle Dem , at vi mandag formiddag havde inviteret alle de ansvarlige p dette omrde til Bruxelles .
Vi har diskuteret dette sprgsml mandag og ogs i dag med medlemsstaternes reprsentanter .
Vi er sikre p , at vi vil finde frem til en lsning , som imdekommer praksis i fiskeriet .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Tak for dette svar , hr . Fischler .
Jeg vil alligevel bede Dem om at vre noget mere konkret .
De oplyser , at det forventes , at man nr frem til et resultat .
Baglandet , de mennesker , som sejler , sprger , hvornr vi gr noget konkret .
Kan De nvne en dato , hvor vi konkret kan indfre en meget praktisk fremgangsmde , f.eks. med timer i stedet for dage , sledes at det for dem , der sejler ud om aftenen og frst virkelig begynder at arbejde den nste dag , er antallet af timer , der glder ?
Kan De vre endnu mere konkret ?
Hvilket resultat har De opnet med de aftaler , som De har indget under mderne i dag og i gr ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Fischler">
Hr. medlem , hvis De nsker , at jeg skal vre mere konkret , s drejer det sig ikke om at udstte denne sag , vi vil ndre det med det samme .
Vi har kun ventet p denne kontakt med de involverede , reprsentanterne for fiskerisektoren .
Det er selvflgelig noget , som skal ndres inden for de nrmeste uger .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Kommissr , skotske fiskere og andre nord for 56  N rder kun over 15 fangstdage , hvilket de har svrt ved at acceptere , s meget desto mere nr de ser industrifiskerne skovle en million tons tobis og sperling op , der begge er fde for deres hvidfisk og i mange tilflde unge kuller og andre hvidfisk .
Hvordan kan De retfrdiggre det over for de skotske fiskere ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. medlem , det sprgsml , De tager op her , har egentlig ikke noget at gre med det sprgsml , vi lige diskuterede .
Her drejer det sig generelt om mulighederne for p den ene side at redde de truede torskebestande og p den anden side gre det p en mde , s det ikke frer til for store sociale vanskeligheder for de berrte fiskere .
<P>
Specielt med hensyn til det industrielle fiskeri kan jeg kun sige , at vi har beskftiget os med dette sprgsml i revis .
Vi har indhentet udtalelser fra forskere om , hvorvidt fiskeriet af tobis s at sige stjler fden fra isr de unge torsk .
Vi har fet bekrftet , at det kun er tilfldet i meget ringe omfang , og desuden kan man jo se af bestandskontrollerne , at tobisbestandene fortsat er meget store og ikke forsvinder .
Disse bestande er stabile , her har vi ingen problemer .
<P>
Der er et problem med det industrielle fiskeri , og det er risikoen for , at der fanges torsk som bifangst .
Her er det vigtigt , at genudstningen kontrolleres .
Fagfolkene fortller os imidlertid , at denne bifangst er blevet reduceret strkt med de nye fangstteknikker , og at den i fremtiden nsten vil kunne udelukkes .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 59 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0090 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Yngre landmnd og anerkendelsen af traditionelle rettigheder i forbindelse med det nye forslag til en reform af den flles landbrugspolitik
<P>
Der foreligger et nyt forslag til reform af den flles landbrugspolitik , hvor sttten vil blive fuldstndigt afkoblet produktionens strrelse og i stedet blive udbetalt til landmndene p grundlag af dyrkningsrettighederne . Hvordan vil de yngre landmnd af berrt af forslaget ?
Vil de ogs kunne f sttte p grundlag af deres traditionelle rettigheder ?
Har Kommissionen glemt de unge ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Fischler">
Hr. formand , som fru Izquierdo Rojo ganske rigtigt har beskrevet det , indgr det i Kommissionens forslag til faststtelse af regler for direkte sttte i forbindelse med den flles landbrugspolitik , at ordningen med enhedsbetaling str ben for enhver landmand , som kan gre et krav gldende .
Dette krav har alle sttteberettigede landmnd p samme betingelser , herunder naturligvis ogs de yngre landmnd , som allerede har fet direkte sttte under den hidtidige ordning .
<P>
Desuden er er i henhold til artikel 49 i vores forslag mulighed for at overdrage krav ved arv , inklusive fremskudt arv .
Denne bestemmelse tager hjde for skik og brug i Europa ved yngre landmnds overtagelse af en bedrift .
Desuden imdekommer forslaget ogs mlrettet nyetablerede landmnd .
Artikel 45 indeholder en national reserve i medlemsstaterne .
Af denne reserve kan der tildeles referencebelb for enhedsbetalingen til bedriftsindehavere , som frst har indledt deres landbrugsaktivitet efter den 31. december 2000 .
Endelig skal tildeling af referencebelb til nyetablerede landmnd naturligvis ske efter objektive kriterier og efter princippet om ligebehandling for at undg markeds- eller konkurrenceforvridninger .
<P>
Hvis en bedriftsindehaver - alts naturligvis ogs en yngre landmand - kan dokumentere , at hans produktion i sttteperioden er blevet forringet af force majeure eller andre usdvanlige omstndigheder , kan han gre srligt skrpende omstndigheder gldende .
Sdanne tilflde er nrmere reguleret i stk . 4 i den pgldende artikel .
<P>
rede medlem , som De kan se , er der en rkke muligheder for , hvordan vi mlrettet vil sttte de unge landmnd med vores forslag .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Mange tak , hr. kommissr , for dette meget positive og opklarende svar , der kommer p et tidspunkt , hvor der hersker stor usikkerhed p omrdet .
P grund af sprgsmlets betydning synes jeg dog , at der burde gives mere information .
Derfor lyder mit tillgssprgsml , som flger : Ptnker Kommissionen at informere og vejlede landmndene direkte om fordelene og forbedringerne i forbindelse med den reform , De foreslr ?
<P>
Jeg ved , hvad jeg taler om , for i mit land er der masser af parodier , hvor landmndene konstant fr fortalt det paradoks , at jo mindre de arbejder , jo mere fr de , og jo mere de " sidder med hnderne i skdet " , jo mere fr de . Det er bogstavelig talt de ord , der bliver brugt .
<P>
Hvis vi derfor nsker , hr. kommissr , at landmndene fr kendskab til Deres forslag , og i betragtning af at den spanske landbrugsministers strategi er direkte modsat , synes jeg , at Kommissionen br overveje sprgsmlet og foresl foranstaltninger om direkte information , for det , vi ser i Spanien i dag , er tbelige parodier .
<SPEAKER ID=231 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru medlem , jeg m sige , at jeg godt kan forst , at De taler om parodier .
Det er - desvrre , m jeg sige - faktisk nogle gange sdan , at man ikke kan genkende Kommissionens forslag , nr man hrer kommentarerne fra visse nationale politikere .
Derfor m vi virkelig gre meget mere p dette felt .
<P>
Vi har udarbejdet et informationskoncept med srligt henblik p at diskutere forslagene i offentligheden .
Vi forventer imidlertid - og med rette , tror jeg - at de nationale regeringer i det mindste informerer korrekt .
Om en regeringsreprsentant elsker disse forslag eller ej er en anden sag .
Men man kan med fuld ret forvente , at der ikke skabes forkerte informationer !
Desvrre bliver dette krav ikke altid opfyldt .
Jeg ville derfor sige , at det er en flles sag .
Jeg kan kun anmode Dem om ogs som parlamentsmedlem at hjlpe med til at f udbredt kendsgerningerne f.eks. i Spanien og informere landmndene .
Jeg vil i hvert fald fortsat gre alt , hvad der str i min magt , for ogs at sprede denne information direkte fra Bruxelles , srligt via medierne .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 60 af Mara Esther Herranz Garca , overtaget af Encarnacin Redondo Jimnez ( H-0109 / 03 ) :
<P>
<P>
Om : Importerede landbrugsvarer og reformen af den flles landbrugspolitik
<P>
Med den reform af den flles landbrugspolitik , som Kommissionen prsenterede for nogle uger siden , er landbrugssttten nje betinget af fdevaresikkerheden , dyrevelfrd , miljet og arbejdssikkerheden .
Hvis forslaget gennemfres , vil det g ud over landmndene , dersom de ikke overholder bestemmelserne i et af de 40 direktiver .
Den reform , som Kommissionen har foreslet , vil medfre en betydelig stigning af produktionsomkostningerne , som kun delvis vil blive opvejet af den nye ledsageforanstaltning , der optrder i kapitlet om udvikling af landdistrikter for at gre det lettere for landmndene at overholde bestemmelserne .
Den nye sttte , som Kommissionen foreslr i forbindelse med udviklingen af landdistrikter , udgr en dellsning og har overgangskarakter , idet den er af degressiv karakter .
<P>
Vil Kommissionen stille de samme krav til importerede landbrugsvarer for at hindre , at producenterne inden for Fllesskabet skal konkurrere p ringere vilkr ?
Hvilke initiativer vil Kommissionen tage for at lette situationen ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er rigtigt , som medlemmet her anfrer i sit sprgsml , at en landmand , som modtager direkte sttte , i henhold til artikel 3 i kommissionsforslaget skal opfylde de grundlggende krav til driften i henhold til bilag 3 til forslaget og srge for , at arealerne holdes i god landbrugsmssig stand .
Dermed skal det sikres , at den direkte sttte gives til de landmnd , som overholder obligatoriske EU-standarder for milj , fdevaresikkerhed , dyresundhed , dyrebeskyttelse og sikkerhed p arbejdspladsen og i forbindelse med en god landbrugspraksis holder deres arealer i en god landbrugsmssig stand .
De EU-standarder , der falder ind under de grundlggende krav , har alle vret bindende lovgivning gennem lang tid , det er ikke noget nyt .
Derfor kan forslaget fra Kommissionen ikke forrsage merudgifter , heller ikke indirekte .
<P>
Desuden er de initiativer , som str bne for medlemsstaterne i forbindelse med udvikling af landdistrikter , blevet udvidet med instrumenter til kvalitetsforbedring og instrumenter til bedre dyrebeskyttelse .
I forbindelse med de nye foreslede foranstaltninger for at overholde standarder kan landmndene f sttte til en nyindfrt standard i fem r , hvis gennemfrelsen af den medfrer merudgifter og ekstra forpligtelser for landmanden .
Den sttte , som gives til anvendelse af en bestemt standard , er tidsbegrnset , hvilket ikke glder for foranstaltningen som sdan .
<P>
Hvad finansieringen af initiativerne til udvikling af landdistrikter angr , s skaber Kommissionen med modulationen ogs grundlag for at forhje de pgldende budgetmidler .
Uanset bestrbelserne p at sikre fremtiden for de europiske landmnd og fremme vigtige europiske handelsinteresser er et af de vigtigste ml for de europiske WTO-forhandlingsforslag fra januar , at man under den lbende forhandlingsrunde skal behandle ikke-handelsrelaterede emner p samme niveau , f.eks. netop fdevaresikkerhed eller beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller dyre- og miljbeskyttelse .
Kommissionen har allerede flere gange reageret meget klart p det frste forslag til modaliteterne for landbrugsforhandlingerne , som formanden , hr . Harbinson , fremlagde den 12. februar , og den vil fortstte med at forsvare den europiske forhandlingsposition .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE).">
Kommissren har kun fortalt os det , han kunne .
<P>
Men han har udeladt andre ting , som allerede er blevet drftet i de srlige landbrugskomiter .
Hvad angr ris , ved han , at interventionsprisen er faldet med 60 % , at den interne produktion er stabiliseret , og at forbruget er vokset med 20 % .
Men situationen har alligevel i de sidste fem r vret uholdbar for risproducenterne , som ser stadig mrkere p fremtiden p grund af Alt undtagen vben-initiativet og importen af basmatiris , der hverken opfylder kravene til karakteristika eller oprindelse .
<P>
P samme mde kunne vi tale om hvidlg , champignoner , honning , tomater , ris , vin , saftkoncentrater etc . , og s ville vi kunne konstatere , at kvaliteten , sikkerheden ved de importerede produkter og produktionsmetoderne , svel med hensyn til dyrevelfrd som kvalitetssikring og milj , ikke er underlagt nogen form for kontrol .
<P>
Jeg sprger Dem derfor , hvilke ledsageforanstaltninger der hrer under Kommissionens overvgning , s De ikke svarer mig , at det er medlemsstaterne , der skal foretage kontrollen .
<SPEAKER ID=235 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre fru Redondo Jimnez , nr De siger , at der er forskellige ting , jeg ikke har sagt , s kunne jeg svare , at det spurgte De heller ikke om .
I Deres sprgsml var der ikke tale om , hvad der f.eks. skal ske med risordningen , eller hvordan det gr med sprgsml i forbindelse med frevaresikkerheden for import .
Det er desuden et sprgsml , som slet ikke hrer under min kompetence .
<P>
Men jeg vil gerne ganske kort kommentere Deres indlg .
For det frste , hvorfor har vi brug for en risreform ?
Vi har ikke brug for den p grund af importen af basmatiris , som oven i kbet er meget lille - hvilket i vrigt rgrer inderne , som derfor til stadighed forsger at opn en forhjelse af deres eksportkvote til EU .
Vi har brug for den som en konsekvens af den beslutning , som i vrigt ogs blev truffet her i Parlamentet , at de fattigste stater i verden skal have ret til at eksportere alle de produkter , de producerer , til EU uden nogen form for begrnsning .
<P>
Blandt disse verdens fattigste stater findes der ganske enkelt en hel rkke risproducenter .
Derfor duer vores nuvrende risordning ikke lngere i fremtiden . Det er rsagen til , at vi er ndt til at ndre den .
Formlet med ndringen m vre , at vi p den ene side drager disse udenrigshandelspolitiske konsekvenser , men p den anden side vil sikre , at de typiske landskaber bevares i de traditionelle risdyrkningszoner , f.eks. i Sydspanien , hvor der jo sgar findes en nationalpark , hvor der isr dyrkes ris .
<P>
Hvad sprgsmlet om importkontrol angr , s er det sdan , at selv om De ikke bryder Dem om at hre det , fru Redondo Jimnez , s skal det kontrolleres ved grnsen , om de produkter , der importeres i spanske havne eller et andet grnsepunkt i Spanien via jernbane eller lastvogn , er i orden i plantesundhedsmssig og veterinr henseende .
De europiske myndigheder , f.eks. Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin , kan kun indfre en kontrolplan , hvormed man kontrollerer , om disse kontroller ved grnserne nu ogs fungerer .
Men det hrer som sagt under min kollega , kommissr Byrne .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Vi fortstter med risen .
Alt undtagen vben-initiativet .
Hvis de 40 fattigste lande i verden er fattige og dr af sult , hvorfor skal de s sende os ris ?
De kan spise den selv , og s vil de ikke sulte !
Men nu til mit sprgsml : Hvordan kan kommissren og Europa-Kommissionen f.eks. undg , at Vietnam , som hrer til de lande , der er omfattet af Alt undtagen vben-initiativet , ikke frer sin ris over grnserne til Thailand , og at Thailand sender den til EU ?
Hvordan kan vi sikre det ?
Hvordan kan det kontrolleres ?
Skal vi stte en etiket p hvert enkelt riskorn ?
Hvordan undgr vi , at de 40 fattigste lande i verden via de multinationale , risimporterende selskaber , vi alle kender , og hvoraf nogle er herfra , via disse lande sender deres produkter op til os og delgger vores markeder ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Bautista Ojeda , for det frste lyder Alt undtagen vben-initiativet som flger : Verdens fattigste stater har ret til at levere deres egen produktion , det vil sige hele produktionen , til EU , hvis de vil .
Og hvis de vil , kan de ogs importere ris til deres egen forsyning .
Det er en del af den beslutning , der er truffet her i Parlamentet .
I vrigt vil jeg gerne minde om , at jeg fra begyndelsen af var betnkelig ved denne ordning .
Men beslutningen er truffet , og jeg str inde for den .
Nu kan vi kun gre en ting , nemlig vre opmrksomme p , at der ikke eksporteres fremmed ris , som slet ikke produceres i disse stater , til EU .
Hvordan kan vi kontrollere det ?
Det kan vi kontrollere med de instrumenter , som vi ogs bruger til at kontrollere et produkts oprindelse p alle andre omrder .
Det krver oprindelsescertifikater , kontroller foretaget af kontrolfirmaer etc . , og til dels krver det ogs kontroller p stedet eller analyser .
Til dels kan man med sikkerhed gennem analyse af den importerede ris konstatere , om der virkelig er tale om ris fra det opgivne oprindelsesland eller ej , og det sker ogs .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til sprgetiden , er udlbet , vil sprgsml nr . 61-95 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om den konomiske og monetre union :
<P>
Betnkning ( A5-0051 / 2003 ) af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om status over den europiske konomi - forberedende betnkning med henblik p Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ( ( 2002 / 2287 ( INI ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0047 / 2003 ) af Trentin for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om den rlige vurdering af gennemfrelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne ( 2002 / 2288 ( INI ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0037 / 2003 ) af Olle Schmidt for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens beretning : Konvergensberetning 2002 - Sverige ( KOM ( 2002 ) 243 - C5-0326 / 2002 - 2002 / 2170 ( COS ) ) ;
<P>
Betnkning ( A5-0018 / 2003 ) af Santos for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om de offentlige finanser i MU - 2002 ( KOM ( 2002 ) 209 - C5-0324 / 2002 - 2002 / 2168 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=243 NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE)">
Hr. formand , velkommen til mdet , hr. kommissr .
Mine frste ord skal vre en tak til alle de parlamentariske grupper , som har arbejdet tt sammen , s vi i dag kan give Parlamentet en tydelig tekst , der fokuserer p handling og ikke p ord , og p at fremskynde og ikke forsinke den strategi , der blev aftalt i henholdsvis Lissabon , Gteborg og Stockholm , med henblik p at give de europiske markeder tilliden tilbage og p denne mde fremskynde vores vkst med et meget klart ml , der understreges i frste afsnit , nemlig at ge jobskabelsen , som er en ndvendig betingelse for at kunne modvirke den aldrende befolkning og fastholde vores sociale model .
<P>
For det andet vil jeg gerne ppege tre strikse begrnsninger for de eftersprgselsstimulerende politikker , der er indeholdt i den kortsigtede politik , nemlig at fastholde den makrokonomiske stabilitet , at fastholde den europiske konkurrenceevne p et stadig mere globaliseret marked og at reducere den offentlige gld for at frigre ressourcer , der kan anvendes til investering og til at imdeg den udfordring , som de aldrende befolkninger udgr for den europiske konomiske og sociale model .
<P>
Den anden centrale id er at ge koordineringen . Derfor bifalder vi strategierne om en samlet undersgelse af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og retningslinjerne for beskftigelsen , men vi ville ogs gerne integrere budgetpolitikkerne og udbudspolitikkerne , som fortsat er et nationalt anliggende , for p denne mde at skabe en ramme , der skal danne udgangspunkt for drftelsen af budgettet , bde i EU og i medlemslandene .
<P>
Med hensyn til den monetre politik , der er omtalt i det nste afsnit i betnkningen , understreges det , at Den Europiske Centralbank fortsat skal overvge prisudviklingen i lyset af den underliggende inflation i servicesektoren .
Men der str ogs , at alle , isr de nationale regeringer , skal gre deres pligt , det vil sige , at der skal vre sammenhng mellem lnstigninger og produktivitet , at der skal indfres foranstaltninger til at forge prisgennemsigtigheden og strukturreformer med sigte p at ge produktiviteten , hvilket vil give Den Europiske Centralbank mere spillerum , i srdeleshed hvis det vurderes at vre ndvendigt at reducere rentesatserne , hvis der er et nske om at tilpasse valutakurserne til den europiske eksports behov .
<P>
Hvad angr den monetre politik , synes jeg , at budskabet er lige s klart .
Parlamentet understreger sin fortsatte tilslutning til stabilitets- og vkstpagten .
For det andet sttter jeg Kommissionens fleksible anvendelse af pagten og hensigten om at vurdere budgetsituationen i de enkelte medlemsstater , idet der samtidig tages hensyn til gldsniveauer og kvaliteten af udgifterne , i srdeleshed nr investeringsudgifterne er i overensstemmelse med strategierne fra Lissabon , Stockholm og Gteborg .
<P>
I betnkningen konstateres det med skuffelse , at dsle regeringer , der stadig har store strukturelle underskud , endnu ikke har gjort fremskridt i retning af at mindske de strukturelle underskud .
Endelig opfordres Kommissionen udtrykkeligt til at spille en mere overvgende rolle i de gode tider for at forebygge uvejret p et senere tidspunkt .
<P>
Med hensyn til strukturreformpolitikken understreger vi , at den manglende investering er hovedrsagen til , at vi er sakket bagud i forhold til USA , isr investeringen i nye teknologier .
Derfor anmoder vi om , at der i de konomiske retningslinjer faststtes kvantificerede ml for de offentlige og private investeringer og for fremme af investeringerne inden for den private sektor i nye teknologier , frst og fremmest ved hjlp af skattefradrag , der skal knyttes sammen med opnelse af gevinst og ikke subventioner , da vi ikke har en klar fornemmelse af , hvad de anvendes til .
Vi opfordrer til at lave en ny industripolitik , for mennesket lever ikke af tjenesteydelser alene , ligesom der skal gres en indsats for vedvarende energi , hvilket jeg ikke behver at insistere p i betragtning af det internationale klima .
<P>
Hvad angr de sm og mellemstore virksomheder , opfordres Kommissionen til at fastholde mlene i Feira-chartret , til at fremme muligheden for at oprette en virksomhed p 24 timer ved hjlp af de nye teknologier og tillade udsttelse af skattebetaling i de frste driftsr . Kommissionen opfordres ligeledes til at forenkle lovgivningen , isr p det administrative omrde , og til nje at flge udviklingen i kapitalbestemmelserne i Basel II-forhandlingerne , til at understrege Den Europiske Investeringsfonds rolle , og til at etablere lnegarantiordninger , der giver dem adgang til markederne .
<P>
Hvad angr liberaliseringen af markederne og gennemfrelsen heraf , skal sanktionsmekanismerne over for stater , som ikke efterlever dette , skrpes , konkurrencen p de liberaliserede markeder skal ges , og energinettene skal liberaliseres , isr netvrksforbindelsen .
<P>
I forbindelse med de finansielle markeder er vi hovedsageligt enige .
Vi bifalder indsatsen med hensyn til beskatning , og vi anmoder om en yderligere indsats for at opn moms i oprindelseslandet . Vi efterlyser et konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag , og vi anmoder om en mere stringent reprsentation af euroomrdet i internationale institutioner , og om at energiforsyningen faktureres i euro .
<P>
Mange tak , hr. kommissr , jeg hber , at budskabet er klart og bliver vel modtaget .
Endnu en gang tak til alle grupperne og til formanden for deres tlmodighed .
<SPEAKER ID=244 NAME="Trentin (PSE)">
Hr. formand , rede reprsentanter for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Garca-Margallo y Marfils glimrende betnkning understregede ndvendigheden af , at de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og mlstningerne om en samordning af medlemsstaternes konomiske politikker og socialpolitikker fra nu af kommer til at flge de mlstninger , der blev fastlagt i beslutningerne p Det Europiske Rd i Lissabon , navnlig nr det glder investeringen i forskning , livslang lring og europisk infrastruktur , nr det glder om at sikre de offentlige tjenesters effektivitet og samtidig srge for , at de tjener de almennyttige forml , som de er forpligtet til , og ogs nr det glder en aktiv aldringsstrategi , der er med til at gre den aktive befolkning og beskftigelsen vsentligt strre .
<P>
Denne beslutning , som indebrer , at angivelsen af bindende etaper i Lissabon-strategiens gennemfrelse bliver en integreret del af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , kan ikke undg - og det er det , som min betnkning handler om - at berre stabilitets- og vkstpagten , hvor der stadig ikke er nogen bindende angivelser for netop vksten og vkstens kvalitet eller for budgetpolitikkernes samordning , sdan som hr. dos Santos med rette gjorde opmrksom p .
<P>
Det direkte sprgsml , som jeg gerne vil stille i den forbindelse , hr. kommissr , drejer sig om Lissabon-mlstningernes forenelighed med stabilitets- og vkstpagtens mlstninger , da jeg gerne vil vide , om - og i hvilken grad - Lissabon-mlstningerne ogs berrer MU-landene , og - sfremt dette er tilfldet - hvordan de kan gres lige s bindende som dem , der er fastlagt i stabilitets- og vkstpagten .
Hvis der kan svares ja til dette sprgsml , sdan som jeg tror , skal vi tage stilling til , hvordan vi kan samordne , forene og skabe harmoni imellem EU ' s forskellige interventionsomrder , nr det glder konomisk politik , socialpolitik , beskftigelsespolitik , bredygtig udvikling , finansiel stabilitet og vkst .
Der er naturligvis ikke tale om et proceduresprgsml , men om et valg , der skal have indflydelse p stabilitets- og vkstpagtens mlstninger og den mde , som pagten gennemfres p .
<P>
I denne nye sammenhng m stabilitets- og vkstpagtens gennemfrelse nemlig ikke kun vre koncentreret i de perioder , hvor der er risiko for en manglende overholdelse af pagtens mlstninger og bestemmelser , nr det glder budgetunderkud eller offentlig gld . Vi har bestemt ikke til hensigt at stte sprgsmlstegn ved disse bestemmelser , slet ikke i den vanskelige og usikre fase , som vi befinder os i nu .
Stabilitets- og vkstpagten burde nemlig ogs regulere MU-landenes adfrd i vkstperioder , s man undgr beslutninger , som ikke er i trd med Lissabon-strategien , og som netop i sdanne perioder lgger grunden til , at man kommer endnu lngere vk fra stabilitets- og vkstpagtens mlstninger .
<P>
Kommissionen br erkende , at der er forskel p en konomisk politik , som i vkstperioder fremmer de lbende udgifters afholdelse via offentlige og private investeringer , og en politik , der har det forml , at man med nogle prcise frister fra nu af og til 2010 skal n Lissabon-mlstningerne for forskning og udvikling , uddannelse og integreret europisk infrastruktur .
Kommissionen br ligeledes erkende , at der i krisetider eller i tilflde af krig er forskel p en konomisk politik , som tager sigte p en generel reduktion af skattetrykket , og en politik , der fremmer de offentlige og private investeringer , som Kommissionen selv burde mene er af almen interesse , ikke mindst fordi den - i trd med Lissabon-nden - hnger sammen med de europiske projekter .
<P>
I den forbindelse er det ndvendigt at vurdere , om de investeringer , der foretages for at n Lissabon-mlstningerne , forvrrer situationen i stedet for at forbedre den , sfremt der er risiko for en manglende overholdelse af kravet om de 3 % , og sfremt det ikke er muligt at gre dem forenelige med en strre konomisk stringens , s man overholder stabilitets- og vkstpagtens kriterier .
<P>
Jeg hber , at alle disse overvejelser og muligheder bliver taget op p det nste forrsmde , og jeg vil gerne slutte af med at minde forsigtigt om , at det er ndvendigt med en institutionel samordning af eurozonens konomiske politikker og socialpolitikker , nemlig en samordning , hvor der trffes flertalsbeslutninger , og hvor man ogs med konventets arbejde viser , at EU ' s udvidelse , som vi vil gre den strst mulige indsats for at gennemfre , ikke vil ndre EU ' s dynamik og vitalitet p vejen mod nye og mere avancerede former for integration .
<SPEAKER ID=245 NAME="Schmidt, Olle (ELDR)">
Hr. formand , de politikker , som indledte Den konomiske og Monetre Union var dristige og fremsynede .
Der var mange , der troede , at projektet ville mislykkes , og en del hbede det ligefrem .
Bekymringerne er gjort til skamme .
Den konomiske og Monetre Union har vret meget vellykket .
Nu er det dog ndvendigt med yderligere reformer og medlemslandenes opfyldelse af stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Indfrelsen af euroen gik i det store og hele smertefrit ikke mindst takket vre det store logistiske arbejde .
Vist har der vret klager om prisstigninger , men det almindelige prisniveau er ikke steget .
Det kan imidlertid vre ndvendigt med yderligere undersgelser , hvilket vi nu ogs anmoder om i betnkningen .
<P>
Tre af EU ' s medlemslande str stadig uden for MU ' ens tredje fase , nemlig Storbritannien , Danmark og Sverige , hvor Sverige ikke har srlige forbehold .
Dagens betnkning handler om Sverige og Kommissionens tilbagevendende konvergensberetning , der udarbejdes hvert andet r .
<P>
Jeg mener , hvilket jeg hber , De allerede ved , at Sverige allerede burde have vret fuldgyldigt medlem af MU ' en .
Da jeg indledte mit arbejde med betnkningen - jeg vil benytte anledningen til at takke for al sttte til dette arbejde - var der stadig stor usikkerhed om den svenske regerings hensigt .
Nu er situationen gldeligt nok anderledes .
Den svenske befolkning skal ved en folkeafstemning om euroen den 14. september 2003 sige ja eller nej til euroen .
Gldeligt nok har virkeligheden sledes bde overget betnkningen og ordfreren .
<P>
Sverige har bde af Kommissionen og ECB fet godkendt tre af de fem konvergenskriterier , nemlig prisstabilitet , den offentlige sektors finanser og den langfristede rente .
P to omrder menes Sverige endnu ikke at have opfyldt kriterierne .
Det mest omstridte af konvergenskriterierne er valutakursen , eftersom det til forskel fra de vrige kriterier er s uklart formuleret .
ERM-medlemskab betragtes som et krav , men medlemskabet kan vre relativt kort .
Valutakurskriterierne er jo ogs med fleksibilitet blevet tilpasset de lande , som allerede har indfrt euroen .
Jeg tnker isr p Finland og Italien , som jo ikke var med i ERM II i to r .
Sprgsmlet om medlemskab af ERM II er ogs betydningsfuldt og naturligvis ogs meget mtleligt med hensyn til kandidatlandene .
Eftersom flere af dem er langt fremme med tilpasningen til Den konomiske og Monetre Union , vil jeg ogs opfordre til en vis fleksibilitet .
Jeg bemrkede ogs , at kommissren i en tale i Ungarn i den forgangne uge var inde p en lignende tankegang .
<P>
Et andet omrde , hvor Kommissionen og ECB mener , at Sverige ikke opfylder kravene i traktaten , er sprgsmlet om juridisk konvergens .
Det vedrrer den svenske centralbanks uafhngighed .
Sprgsmlet har ogs vret nvnt i en korrespondance mellem ECB ' s talsmand og Sveriges finansminister .
ECB udtrykte i srdeleshed bekymring over manglen p klare regler vedrrende overfrsel af reserver fra den svenske centralbank til statskassen .
Finansministeren lagde dog i sit svar vgt p , at de krvede ndringer vil blive prsenteret , nr indfrelsen af euroen sker , herunder de ndvendige grundlovsndringer , selv om tiden kan vre knap med hensyn til Sveriges krav om et mellemliggende valg ved grundlovsndringer .
Efter min mening betyder det dog ikke , at Sverige er diskvalificeret til MU ' ens tredje fase frem til 2006 eller 2007 .
Et af de vigtigste principper for EU ' s retssystem er jo , at EU ' s bestemmelser har forrang for nationalretten .
<P>
Sverige har brug for euroen - det vover jeg at sige .
Samtidig vover jeg ogs at sige , at euroen faktisk ogs har brug for Sverige .
Sverige har styr p konomien og kan opfylde de ndvendige krav .
Det kan jeg sige , selv om jeg tilhrer oppositionen i mit hjemland .
For mig er det et selvflgeligt og naturligt skridt for Sverige at blive fuldgyldigt medlem af hele den europiske integration og at f euroen som mnter og sedler .
Nu er det den svenske befolkning , som afgr dette den 14. september .
Den vent-og-se-linje , som en del af mine kolleger i Europa-Parlamentet anfgter , fortjener med rette at blive kritiseret .
Hvad var der blevet af den europiske integration , hvis Robert Schuman altid havde tvet , eller hvis Helmut Kohl , da muren faldt , lod sig styre af kortsigtede konomiske interesser , eller hvis Jacques Delors ' kendetegn havde vret bekymring ?
Overhovedet ingenting !
Det er mit hb og min overbevisning , at jeg med knejsende hoved kan komme tilbage til Dem , hr. formand , og til Dem , hr. kommissr , den 15. september med beskeden : " Det blev et ja .
Det svenske folk vil fuldt ud vre med og pvirke det nye og gamle Europa " .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at der hersker en vis forvirring vedrrende ndringsforslagene .
Jeg vil dog alligevel sige , at jeg hber , at der kan opns et s stort og bredt flertal som muligt .
Jeg har lyttet til kritikken og kan acceptere , at ndringsforslag 12 og 14 udgr , hvis de dkkes p andre mder .
<SPEAKER ID=246 NAME="Santos (PSE)">
Hr. formand , rede medlemmer og - ikke mindst - hr. kommissr Solbes Mira , Kommissionens meddelelse om de offentlige finanser , som min betnkning omhandler , var ved dens fremlggelse udtryk for den udbredte opfattelse , at de konomiske forudsigelser for Europa fra da af systematisk skulle justeres nedad .
Budgettilsynets konomiske kontekst har sledes vist sig vsentlig mindre gunstig end oprindelig stipuleret , hvilket isr ses i fordoblingen af eurozonens underskud fra 2000 til 2001 , i " visheden " om , at denne ubalance fortsatte og blev drligere i 2002 , og i det forhold , at der opstod alvorlige budgetproblemer i fire medlemsstater , med de reale rsager , der er hertil .
<P>
Kommissionen udarbejdede derfor anbefalinger og gav udtryk for at ville sende tidlige varslinger til de lande , der ikke mtte overholde budgetunderskudsreglerne , hvilket - selv om det ikke blev frt ud i livet - faktisk kom til at forudskikke den konkrete situation , som forel i disse lande ved rets udgang .
<P>
Tonen var derfor helt berettiget i den tale , som kommissionsformand Prodi holdt i Europa-Parlamentet , hvor han gav udtryk for bekymring over nedgangen i de konomiske konjunkturer , men hvor han ogs rettede utvetydig kritik mod den ufleksible og dogmatiske gennemfrelse af stabilitets- og vkstpagten uden hensyntagen til de ndrede omstndigheder og opfordrede til tilpasninger og indfrelse af mere sofistikerede kriterier for anvendelsen af pagten .
Siden da har mange politikere , eksperter , forskningsinstitutioner , akademikere og ledende skikkelser i den offentlige og offentliggjorte opinion udtalt sig om dette sprgsml .
Kommissionen selv har tilsluttet sig sin formands forsigtige , men modige karakteristik og har opstillet mindre rigide og mere aktive budgettilsynsrammer , der nu knytter an til princippet om , at anvendelsen af pagten skal gre den til et endnu mere vrdifuldt stabilitets- og vkstfremmende instrument .
<P>
Betnkningen tilslutter sig dette synspunkt , for s vidt som det anfres , at det modsvarer en mellemfase mellem den strenge anvendelse af pagten og den ndvendige udvikling hen imod en interpretativ model , der vil vre uundgelig fremover , og som inddrager mere sofistikerede kriterier som inflation , beskftigelse , offentlig gld og finansielle byrder som flge af befolkningernes stigende gennemsnitsalder og investeringsbehov .
Endelig m kvaliteten af de offentlige udgifter tjene til at kontrollere graden af stabilitets- og vkstpagtens ovensstemmelse med de ml , som ligger i Lissabon-strategien , og med princippet om bredygtig udvikling , som det blev vedtaget i Gteborg .
<P>
Den fremherskende budgetindskrnkningspolitik og den strenge fortolkning af budgetligevgten inden for rammerne af den multilaterale overvgning har i de seneste r frt til , at de offentlige investeringer i forhold til BNP i EU-landene er get konstant ned , idet de private investeringer dog har vist samme tendens .
Alt dette falder sammen med de stigende vanskeligheder , som har kendetegnet den europiske konomi .
De lsninger , der blev foreslet i begyndelsen , eller som nu tages frem igen , er smnd ikke s ukendte for nogle udviklede konomier i OECD , hvor " den gyldne regel " er et afgrende element ikke blot for konsolideringen af de offentlige finanser , men ogs for at igangstte og fastholde en konomisk og social udviklingsproces .
<P>
Efter det enorme skridt , som det var at indfre den flles mnt , synes Unionen i dag nrmest lammet .
Den overdrevent restriktive penge- og budgetpolitik , der skulle styrke EU-landenes konomi og den flles valuta og lgge en dmper p mistro og frygt fra EU ' s strkeste lande , kan f uventet afdmpende virkninger , der gr det nskede opsving totalt afhngigt af , om den amerikanske konomis motor fungerer godt .
<P>
Den fleksibilitet og rationalitet , der advokeres for , er ikke uforenelig med behovet for stadig at forflge den egentlige tanke med stabilitets- og vkstpagten , ligesom offentlig debat om den heller ikke svkker de ml , som den opstillede .
Finansiel konsolidering i de stater , der accepterer en flles pengepolitik og en flles valuta og afviser enhver selvtilstrkkelig hindring for bne relationer med omverdenen uden for deres egen zone , er afgrende og br tilstrbes .
Mange lande har i vrigt i deres grundlove mere eller mindre strenge bestemmelser for budgetunderskud .
Det er ogs afgrende for Unionen som politisk enhed , men hvis en sdan forpligtelse skal f den forndne effekt , m der ske prioritering af de interesser , som zonen har som en helhed ( hvilket er virkelig relevant ) , idet der dog under srlige omstndigheder kan accepteres anvendelse af specifikke instrumenter til genrejsning af mindre udviklede regioner eller lande .
<P>
I modsat fald er der risiko for , at budgetforpligtelserne kun opfyldes formelt , idet de lande , der har problemer , tyer til de mest varierede og kreative regnskabssystemer ( hvorfor de ogs m harmoniseres hurtigst muligt ) med det ene forml at stille Kommissionen tilfreds som traktaternes vogter eller midlertidigt narre finansmarkederne , s man for et kort jeblik kan udskyde deres uundgelige straf .
<P>
Det var desvrre situationen ved udgangen af 2002 .
Det er derfor absolut ndvendigt at tage hjde for den europiske konomis aktuelle problemer , nr det skal gres op , i hvilken grad de ml er blevet net , som det ekstraordinre topmde i Lissabon udstak .
Det er ogs ndvendigt over for Parlamentet , Rdet og Kommissionen at pvise , at der kan findes en balance mellem sund finansiel konsolidering i EU-landene og fuldstndig opfyldelse af disse ml .
<SPEAKER ID=247 NAME="Solbes">
Hr. formand , i lbet af den tid , jeg har til rdighed , vil jeg forsge at kommentere de fire betnkninger , vi drfter .
Jeg starter med de tre , der drejer sig om den generelle konomiske situation , stabilitetspagten og de offentlige finanser , og jeg slutter med hr . Olle Schmidts om Sverige .
<P>
Jeg vil indlede med at takke hr . Garca-Margallo for hans indsats , og for det , som han siger , klare budskab i hans betnkning om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at dokumentet for i r er mere strategisk , end det plejer at vre , i den forstand , at det forsger at definere den overordnede europiske strategi for de kommende tre r .
Det er rigtigt , at vi befinder os i en srlig usikker konomisk situation , det er rigtigt , at vi allerede er kommet med nogle antydninger af , hvordan vi skal reagere i tilflde af konjunktursvingninger , hvor vi naturligvis skal gre brug af den monetre politik , nr visse sektorer rammes . I en sdan situation skal vi helt sikkert anvende en anden slags srlige instrumenter , og det samme er tilfldet , hvis vi oplever de ekstraordinre begivenheder , der er indeholdt i fllesskabslovgivningen , og som gr det muligt for os at handle p det pengepolitiske omrde , idet vi dog skal respektere de begrnsninger p 3 % , der findes i traktaten .
<P>
Hr . Garca-Margallo har understreget behovet for en sund makrokonomisk politik og sttter klart stabilitets- og vkstpagten .
Jeg tror , at vi er p blgelngde , og at det ikke bliver vanskeligt for os at acceptere hans anbefalinger .
<P>
Han nvner ogs et punkt , vi alle synes er vigtigt , nemlig hvordan vi kan ge vkstpotentialet i Europa .
Det kan utvivlsomt ske ved at ge beskftigelsen og produktiviteten .
Vi ved , at en produktivitetsstigning - De har selv nvnt det - og en stigning i beskftigelsen ogs har meget at gre med lnudviklingen , og at det er vigtigt , at lnningerne er forenelige med en fornuftig udvikling i beskftigelsen og produktivitetsstigningen .
Men det er ogs meget vigtigt - og det er i overensstemmelse med vores beslutninger fra Lissabon - at forbedre uddannelserne og optrningen .
Vi synes ogs , at det er afgrende at ivrkstte en mere passende beskatning for at n disse ml og naturligvis at foretage flere offentlige og private investeringer .
Senere vil jeg komme nrmere ind p hr . Trentins betnkning .
<P>
I denne henseende synes vi , at det er meget ndvendigt inden for rammerne af Lissabon at definere en passende ramme , s der bliver foretaget investeringer , bde offentlige og private , og at vi kommer videre p nogle fundamentale omrder .
I de seneste uger er der sket noget , jeg gerne vil fremhve , nemlig vedtagelsen af det europiske patent , der utvivlsomt bliver et innovativt element , der giver os mulighed for en strre europisk innovation og naturligvis for at definere de offentlige udgifter med henblik p at forbedre produktiviteten eller produktionen .
<P>
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik br dog ikke betragtes uafhngigt af stabilitets- og vkstpagten .
Hr . Trentin gr opmrksom p dette ved at ppege behovet for en samlet tilgang til stabilitets- og vkstpagten i Lissabon .
Jeg tror , at vi alle er enige i , at sunde offentlige finanser er essentielle , ikke kun for at den monetre politik kan spille sin rolle , men ogs for at sikre en tilstrkkelig margen , s de automatiske stabilisatorer kan fungere i en cyklisk situation . Hr .
Trentin rejser dog endnu et sprgsml : Hvad kan vi , hvad angr stabilitets- og vkstpagten , yderligere gre for at fremme vksten ?
Kort sagt , hvordan kan vi forbedre kvaliteten af de offentlige finanser ?
<P>
I sin betnkning understreger hr . Santos ogs dette punkt , som jeg vil komme nrmere ind p .
Jeg mener , at det centrale er strre investeringer i forskning og udvikling .
Derfor har vi sat os visse kvantitative ml for dette konkrete punkt , eftersom de offentlige investeringer inden for denne sektor fungerer tilfredsstillende , mens vi konstaterer , at de fungerer mindre godt i den private konomi .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten indfrer dog , som det blev ndret i meddelelsen fra november , et nyt element i forbindelse med denne politik , som er et incitament til yderligere udvikling i Europa .
Det er rigtigt , at vi i pagten har et princip om p mellemlang sigt at opn budgetbalance eller en situation med overskud .
<P>
Kommissionen har i sin analyse af pagten imidlertid set , at det i nogle tilflde er berettiget , at der forekommer midlertidige budgetafvigelser , sfremt de har til forml at forbedre vksten .
<P>
Efter vores mening er det ikke kun fysiske investeringer , og isr offentlige investeringer , der kan tillade en midlertidig afvigelse p budgetbalancen inden for rammerne af pagten .
<P>
Vi synes , at alle de aktioner , der i sidste ende gr det muligt for os at styrke vores vkstpotentiale , br behandles ens .
<P>
Kommissionen foreslog derfor i sin meddelelse , at der kunne forekomme midlertidige afvigelser i lande , som opfylder visse betingelser . Frst og fremmest i lande ned lave ratio-niveauer i forhold til den offentlige gld .
Derudover skal de allerede have opnet balance p budgettet , og de skal naturligvis beslutte denne slags afvigelser for at styrke vksten . Her taler vi om investeringer i infrastrukturer , investeringer i viden , men ogs skattemssige foranstaltninger som f.eks. skattenedsttelser , der i sidste ende gr det muligt for os at forbedre vksten .
<P>
Det er de grundlggende elementer , som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse , som ikke er blevet medtaget i helt samme form i Rdets afsluttende konklusioner , men som dog har gjort det muligt eller gr det muligt at gre tilstrkkelige fremskridt til , at vi kan n til et resultat , der efter vores opfattelse br gre det muligt at styrke vksten .
<P>
Det , Rdet siger , er , at vi i hvert enkelt tilflde skal analysere , om der er ret til at foretage denne slags afvigelser . Det stter ingen betingelser for , hvordan Kommissionen skal gennemfre sine forslag , og i Kommissionen er vi fortsat overbevist om , at de forslag , vi indtil videre har stillet i et par specielle tilflde , om disse midlertidige afvigelser , fortsat glder , og det er de kriterier , vi vil bruge fremover .
<P>
Med hensyn til koordineringen af vores budgetpolitikker synes jeg , at systemet er blevet bedre , men vi er dog ikke helt tilfredse , for vi har for mange afvigelser .
Efter min mening er det afgrende at komme videre med koordineringen , og i denne henseende er formlet med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , at de skal medfre forbedringer , ikke kun p grund af den trerige planlgning , men ogs fordi de tager mere hensyn til gennemfrelsesberetningerne end til de generelle planlgninger .
Jeg synes , at vi skal forbedre vores multinationale koordineringssystemer , i den forstand at der - som vi allerede har understreget i vores forslag til konventet - er visse mangler i det nuvrende system , der hindrer , at det skaldte peer pressure fungerer p den mde , det var tiltnkt i traktaten .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til hr. dos Santos , at jeg er glad for hans sttte til analysen af de offentlige finanser for 2002 og kvaliteten af de offentlige finanser .
Betnkningen er central for forstelsen af det , der sker til november , nr vi kommer med vores forslag til meddelelse til Rdet .
<P>
I Kommissionens meddelelse til Rdet forsger vi efter min mening hverken at bje eller ndre pagten .
Vi forsger p baggrund af den erfaring , vi har hstet i de seneste r , at sikre , at pagten anvendes p en mde , der er bedre tilpasset de srlige situationer i de enkelte berrte lande .
<P>
I vores meddelelse anfrer vi ogs , at det er vigtigt , at medlemsstaterne bekrfter deres forpligtelse over for pagten .
Det er rsagen til , at vi i sin tid bad Det Europiske Rd om en beslutning , der gr det muligt at tage dette skridt .
<P>
Selv om jeg har gentaget det et par gange , er det mske p sin plads endnu en gang at gentage , at vi i vores meddelelse understreger nogle grundlggende punkter .
De 3 % er fortsat den nominelle grnse for underskuddet . Men vi skal dog tage hensyn til konjunkturcyklussen , og derfor er udviklingen i de konjunkturtilpassede underskud essentiel .
<P>
For det andet skal de lande , der endnu ikke har balance p budgettet , gre en budgetmssig indsats p minimum et halvt point om ret , sfremt der er en sdan forskel , for at opn balance p mellemlang sigt .
<P>
For det tredje er vi klar over , at det er lempelsen af den monetre politik under de gunstige konjunkturer , der har skabt de senere problemer for os , og derfor er det vigtigt at vre opmrksom p ikke at handle procyklisk under disse omstndigheder .
<P>
Efter vores mening er det vigtigt at vre opmrksom p glden , og som hr . Trentin tidligere nvnte , mener jeg , at det er ndvendigt at tage hensyn til den srlige situation i nogle medlemsstater , s de fr en strre manvremargen .
<P>
Alt dette er blevet vedtaget af kofin-Rdet med de korrektioner , jeg nvnte , da jeg kommenterede hr . Trentins betnkning .
<P>
Jeg er nu net til min sidste kommentar om hr . Schmidts betnkning .
Det er rigtigt , at vi i vores konvergensrapport om Sverige nvner , at konvergenskriterierne er blevet opfyldt p nr to undtagelser , nemlig kriteriet om retlig konvergens , hovedsageligt i forbindelse med den svenske centralbanks uafhngighed , og den manglende opfyldelse af valutakurskriteriet .
<P>
Nr vi taler om tallene for udviklingen i Sverige , konstaterer vi med tilfredshed , at de vrige konvergenskriterier endog bliver opfyldt bedre end tidligere .
Vi holder dog je med de to punkter , som jeg hber bliver lst i fremtiden .
De kender vores holdning til disse .
P det retlige omrde skal der ske tilpasninger af den svenske centralbanks uafhngighed .
Med hensyn til kriteriet om valutakurser skal vi anvende traktaten . Men som jeg s ofte har sagt , skal vi naturligvis tage hensyn til de tidligere erfaringer .
<P>
Personligt tror jeg , at det ville vre en fordel for Sverige at tilslutte sig euroen , og jeg hber , at landet i lbet af kort tid kan opfylde de ndvendige betingelser .
Jeg tror ogs , at det ville vre en fordel for EU og for eurozonen i srdeleshed , da det ville vre et stort skridt fremad i vores integrationsproces .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke og rose kommissren , fordi han under diskussionen om disse fire betnkninger s klart har sagt , at Kommissionen hverken vil tilpasse stabilitets- og vkstpagten eller gre denne mere fleksibel , men kun vil anlgge strengere mlestokke i vurderingen af forholdene i medlemsstaterne .
Jeg mener , denne vej er mere rigtig end forslagene fra kollegerne fra de andre grupper , srligt sdan som de er blevet prsenteret her af hr . Trentin og hr. dos Santos .
<P>
Det , som hr . Trentin har sagt her , svarer ikke til den betnkning , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har fremlagt , og hans bemrkninger hrer heller ikke hjemme under en forhandling om den rlige vurdering af stabilitets- og konvergensprogrammerne .
I skolen ville jeg sige , at De var get fejl af emnet , hr . Trentin .
I udkastet til Deres betnkning stod der ikke et ord om det , det var frst ndringsforslagene fra de forskellige grupper , der gav en tilnrmelse til emnet .
I dag har De helt glemt det igen .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for , at han endnu en gang mindede om mlene fra Lissabon , som ikke er i modstrid med stabiliets- og vkstpagten og budgetkonsolideringen , men som sammenfatter rammebetingelserne , nemlig et fleksibelt arbejdsmarked , ndvendigheden af at styrke investeringerne , snke skatterne og investere i forskning og uddannelse .
Men det fritager ikke medlemsstaterne for at gennemfre strenge standarder i budgetpolitikken , sdan som Kommissionen har plagt dem .
<P>
Vi krver imidlertid i Trentin-betnkningen , at Kommissionen fremover afsender de bl breve selvstndigt og ikke er afhngig af en udtalelse fra kofin-Rdet , hvor synderne selv medvirker indirekte .
Vi vil styrke Kommissionen i denne uafhngighed .
Det , der bliver foreslet i disse betnkninger , er p mange punkter inkonsistent .
Det viser en gennemgende linje , hvor man de sidste to r har stillet sprgsmlstegn ved stabilitets- og vkstpagten , udhulet den med alle mulige aspekter og forslag , som ene og alene har til forml ikke lngere at anerkende konsolideringen af de offentlige budgetter i nogle medlemsstater som en ndvendig forudstning for stabile finanser og en stabil konomisk politik og valutapolitik .
<P>
Det er jo ikke sdan , at der ikke er tilstrkkeligt spillerum .
Otte ud af 12 medlemsstater i eurozonen har i dag allerede balance i budgetterne .
Synderne , som ikke holder sig til det , er de samme , som nu krver en ndring af stabilitets- og vkstpagten .
De , som har stabile budgetter , som sgar hster overskud , bliver straffet , fordi alle sidder i samme bd i eurozonen . Det glder ogs mit eget land Tyskland .
Hvis Tyskland med sin store konomiske styrke ikke overholder stabilitetspagten , s truer det euroens stabilitet .
Man kan ikke aflede opmrksomheden fra dette ansvar hos medlemsstaterne med korrekturer og retoucheringer .
Her duer den gyldne regel , som spiller en rolle i nogle af hr. dos Santos ' ndringsforslag , heller ikke .
<P>
Der findes ikke god og drlig gld .
Der findes kun gld . Gld i investeringer og infrastruktur og gld for forbrug .
Hr . Trentin , De kender jo godt scala mobile , den gld , som gennem de sidste 20 r har drevet den italienske stat p fallittens rand , hvor man hele tiden har optaget ny gld , og hvor fagforeningerne har spillet med , men hvor der ikke er fundet nogen udvej .
Den europiske model har frt til en reduktion af inflationen , stabile valutabetingelser .
Det er det grundlag , som vi kan holde fast i , og som vi konsekvent m holde fast i .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige til kollegerne fra Sverige , at vi er glade for , at svenskerne vil vre medlem af Den konomiske og Monetre Union .
Vi vil gre alt for at hjlpe dem p denne vej , men p de betingelser , som findes i Maastricht-traktaten .
Hvis regeringen endnu ikke opfylder disse betingelser - uafhngighed for centralbanken eller sprgsmlet om torigt medlemskab af det europiske valutasystem - s m den tage fat p det , den m ikke lade det sejle .
I denne henseende har vi al mulig grund til at takke Kommissionen for dens kurs .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , p EU ' s forrstopmde er der brug for en aktiv og beslutsom konomisk politisk ledelse .
Vi kan ikke njes med at besvrge gamle formler .
De er desvrre slet ikke vidtrkkende nok i en vanskelig tid , som ikke kun er prget af konomisk nedgang , men beklageligvis ogs af de skygger , som en frkrigstid kaster p den konomiske og beskftigelsespolitiske udvikling .
Derfor er hovedtesen i parlamentsbetnkningerne - og det glder for alle dem , der foreligger i aften - sdan , at hbets svage lille plante spirer , men ogs , at der samtidig stilles krav , som uden sknsel ppeger svaghederne i den europiske konomi .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det ikke kommer til at dreje sig om at afskaffe en stabilitets- og vkstpagt , som er skabt som ramme for en konomi , men om at udforme anvendelsen af den i overensstemmelse med mlene fra Lissabon i rum og tid , s den er fornuftig , for det har borgerne i Europa virkelig krav p .
<P>
Jeg mener , at vi m gre alt for at bremse nedgangen i konjunkturerne .
Vi kan heller ikke ngte , at selv Den Europiske Centralbank nu taler om risiko for nedgang i EU .
Det betyder , at vi m styre en aktiv politik , og derfor nytter det ikke at blive ved med at henvise til strukturreformer .
<P>
Desuden ved vi den dag i dag ikke i EU , hvilken konomisk nytte disse strukturreformer har , og vi ved overhovedet ikke , hvilke beskftigelsespolitiske effekter disse strukturreformer har .
Her er bde konomiske institutter og nationale ministerier og ogs Kommissionen os svar skyldige .
Men vi har brug for dette svar for at vide , hvilken retning der er den rigtige .
Efter min mening glder det fortsat , at beskftigelse skaber vkst , men vkst skaber ogs beskftigelse .
Vi m sigte efter reel vkst og ikke kun vkstpotentiale .
<P>
Jeg vil gerne igen pege p , at det er helt rigtigt - som det ogs udtrykkes i betnkningerne - at vi igen og igen m henvise til de manglende investeringer , bde private og offentlige .
Vi holder os ikke til aftalen fra Lissabon om en vkst p 3 % .
Vi holder os heller ikke til aftalen om at investere mere i forskning og udvikling , og det glder ogs her for bde det offentlige og det private omrde .
Japan og USA er os langt overlegne p begge omrder .
Mske har vi i jeblikket virkelig endnu ikke brug for nogen konomisk regering , men en vertikal og horisontal koordinering , som fortjener at bre dette navn , det vil vre til gavn for vkst og beskftigelse .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , for det frste vil jeg give udtryk for , at min gruppe tilslutter sig teksten i de betnkninger , vi drfter her , men ikke nogle af de tilkendegivelser , der har vret i forbindelse med forelggelsen heraf i plenarforsamlingen .
<P>
Det umiddelbare forml med forhandlingen er isr forberedelsen af forrstopmdet , og den har til forml at komme med et svar p vurderingen af den skaldte " Lissabon-proces " , suppleret med beslutningerne fra Det Europiske Rds mder i Gteborg og Barcelona .
I denne forbindelse vil jeg gerne for det frste give udtryk for min og min gruppes bekymring over , at vi ikke har net det ml , der blev sat for 2010 om vre den mest konkurrencedygtige konomi , med bedre og flere job .
Nr vi gr status over de forlbne tre r , kan vi konstatere , at vi til trods for den nordamerikanske konomis vanskeligheder er sakket bagud med hensyn til vkst og produktivitets- og beskftigelsesniveauerne . Vi er lngere bagud end for tre r siden .
Det er derfor tydeligt , at der er et meget bekymrende misforhold mellem det , der bliver sagt p Det Europiske Rds mder , og det , der praktiseres i medlemsstaterne , og som skader EU ' s samlede resultat .
<P>
I Den Liberale Gruppe mener vi , at de vigtigste problemer frst og fremmest skyldes , at de aftalte liberaliseringsprocesser ikke er blevet efterlevet , for , som det nvnes i betnkningen af Garca-Margallo y Marfil , udestr der stadig meget betydelige strukturelle reformer , og de elementre markeder som f.eks. arbejdsmarkedet skal gres endnu mere fleksible .
<P>
I den nuvrende situation , som ikke er den bedste , som EU har vret i i de seneste r , er der tre ngleaspekter , som vi ogs skal vre srlig opmrksomme p .
For det frste skal niveauet forbedres , ikke kun for forskning og udvikling , men ogs for anvendelsen heraf i produktionssystemet .
Lad os hbe , at den historiske aftale om det europiske patent , som kommissr Solbes har nvnt , kan medvirke til at fremme dette , men at det ogs vil skabe srlig opmrksomhed p oprettelsen og udviklingen af de sm og mellemstore virksomheder baseret p anvendelse af nye teknologier , for som vi har set i 1990 ' erne , skaber de mange arbejdspladser .
<P>
Jeg har ikke tid , hr. formand , til at komme ind p andre sprgsml , men jeg vil gerne slutte , som jeg begyndte , med at sige , at der frem for store erklringer p forrstopmderne er brug for at efterleve det , der aftales .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , hr .
Garca-Margallo y Marfil kalder en spade for en spade : EU har ingen konomisk politik .
Han bidrager sledes til en god forhandling , og det takker jeg ham for .
<P>
Hvad angr rsagen og lsningerne , er ord som manglende smidighed og strukturreformer magiske .
Vi sprger regelmssigt Kommissionen , ECB og eksperterne om , hvad det betyder .
Jeg er lamslet over de uprcise og modstningsfyldte svar . P en bemrkelsesvrdig konference sagde hr .
Turner , som er formand for den britiske arbejdsgiverforening , at man skal vre opmrksom p en nedbrydelse af velfrdsstaten , og at dagsordenen for liberaliseringen i Europa er , som han sagde , nyttig , men den kan kun i ringe grad imdeg de nuvrende udfordringer .
Det str klart , at pensionsproblemet ikke kan lses uden en kraftig stigning i aktiviteterne i Europa .
Det er bydende ndvendigt , at mobiliseringen af de menneskelige ressourcer lykkes .
Det er derfor ndvendigt med store bestrbelser med henblik p ndring af arbejdsmarkederne i srdeleshed ved hjlp af uddannelse og kvalifikationer , men lad os erkende , at det krver en ny struktur , og at det har en pris .
<P>
Hvad er rsagerne til de manglende investeringer i produktionssektoren , den offentlige sektor og den private sektor ?
En af grundene er styringen af kapitalstrmmene , hvoraf en stor del gr til USA .
Jeg synes , det er forkert at tro , at det finansielle marked af sig selv kan vre drivkraften bag en ny investeringsrunde i Europa , som det kunne have vret det p verdensplan i det forrige rhundrede .
Det er ikke medvirkende til en lokal udvikling eller en udvikling af de sm og mellemstore virksomheder og af infrastrukturerne .
EU br kunne finansiere de effektive offentlige forsyningspligtydelser og selv kunne udarbejde politikker for de produktive virksomheder .
<P>
Vi har ikke blot et problem med udbuddet , men vi undervurderer ligeledes problemet med eftersprgslen !
Hundredvis af milliarder i for hje afskrivninger belaster virksomhedernes resultater og blokerer for et opsving .
Det er ndvendigt , at ECB i stedet for at frygte inflation gr sin mlstning mere fleksibel og snker de reelle renter til under nul .
P den anden side , selv om det er korrekt , at en rkke stater ikke har formet eller ikke i tide har kunnet reformere de offentlige finanser , berettiger de alvorlige konjunkturer i dag til en sttte til aktiviteterne , herunder en midlertidig overskridelse af 3 % -reglen .
<P>
Jeg har endnu to bemrkninger .
Krigen i Irak er ogs ud fra et konomisk synspunkt vanvid .
Den vil ge de offentlige underskud i USA og Europa unyttigt , selv om vores mantra er at reducere dem .
USA bevger sig p meget tynd is , som en af vores eksperter sagde .
Landets fremtidige vkst vil krve , at vores kapital skal udsuges endnu mere , hvilket i sig selv er en anden modstning .
Konklusionen er , at Europa ikke passivt skal flge USA .
Det br fastlgge sin egen politik .
EU er trngt op i en krog .
Men konventet er tavst .
I forbindelse med anmodningerne om konomisk styring kommer jeg til at tnke p en scene i filmen " Gevr p skulder " , hvor tropperne gr i tge , og alle flakker rundt p m og f , og hvor man hrer en soldat kalde sin overordnede for kaptajn Uhu .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne indrmme , at flere betnkninger handler om nsten det samme emne .
I dette tilflde stemmer vi ikke for den betnkning , der er udarbejdet af en person , som jeg beundrer meget , nemlig hr .
Trentin , og vi vil snarere beskftige os med hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml str over for et reelt funktionsproblem .
Nr det samme sprgsml stilles af en ordfrer fra venstrefljen eller af en ordfrer fra hjrefljen , bliver det i det frste tilflde massakreret af vores fremragende kolleger fra hjrefljen , og med lidt held kan sprgsmlet g igennem , nr det stilles af en ordfrer fra hjrefljen .
Derfor er den betnkning , der er udarbejdet af hr . Garca-Margallo y Marfil - der som ordfrer , lige meget hvad det drejer sig om , har nogle gode egenskaber , som jeg lnge har beundret ham for - betydelig bedre og meget mere brugbar end hr .
Trentins betnkning , det kan man lige s godt indrmme efter den hudfletning , der er foreget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml . Hr .
Trentins betnkning er helt klart ikke hr . Trentins egen betnkning , som hr .
Langen bemrkede , for nr hr . Trentin udtrykker sig , siger han nsten det modsatte af det , som str i denne betnkning .
<P>
Nr tingene nu er sledes , vil jeg kun tale om hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning som sdan .
Jeg tror , at De Grnne kan skrive under p samtlige mlstninger og bemrkninger om situationen , sdan som de kommer til udtryk i hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning .
Han har den fordel , at han p en god mde gengiver mlstningerne for den konomiske politik i forhold til mlstningerne fra Lissabon og Gteborg .
Vi vil gre Europa til en model for konomisk vkst , der er baseret p kvaliteten af investeringerne i de menneskelige ressourcer , p kvaliteten af de offentlige investeringer og p bredygtigheden i miljmssig forstand af de valgte teknologier .
Jeg mener , at nr man tager strrelsen af vores kontinent i betragtning , hvor befolkningsttheden er en af de hjeste i verden , er denne strategi den eneste , der kan passe til EU .
<P>
Der er flgende modstningsforhold i hr . Garca-Margallo y Marfils betnkning .
Han skal hele tiden jonglere med den kendsgerning , at han br hylde stabilitetspagten , samtidig med at han siger , at det ikke desto mindre er ndvendigt at finde en lsning vedrrende finansiering af investeringerne .
Han skal holde op med at stte sprgsmlstegn ved den artikel i Maastricht-traktaten , der forbyder institutionerne i Fllesskabet at kritisere Den Europiske Centralbank , samtidig med at det alligevel er ndvendigt til de ndvendige investeringer at give bevillinger til srlige satser , han taler om beskatning , ikke om rentesatser .
Han fordrejer kort sagt p en mde de reelle problemer vedrrede den institutionelle blokering , som vi p nuvrende tidspunkt oplever i Europa , og som i det kommende r vil stte os i njagtig samme situation med eurosklerose , som vi oplevede under euromarkedets sorte r , det vil sige mellem 1990 og 1997 .
<P>
Da vi godt er klar over , at vi ikke kontrollerer de rentesatser , der er fastsat af Den Europiske Centralbank , vil vi f alt for hje rentesatster , som vil genere de stater , der bde nsker at foretage investeringer og blive gldfrie .
Disse alt for hje rentesatser gr ligeledes vores valuta alt for strk , hvilket forhindrer os i at eksportere , sknt den konomiske tilbagegang bliver global .
Formr vi ikke at hndtere stabilitetspagten i dens nuvrende udformning , vil vi ikke kunne finansiere de investeringer , som hr . Garca-Margallo y Marfil beder om .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD)">
. ( NL ) Hr. formand , i denne kombinerede behandling af en rkke betnkninger taler vi om fremgang for Den konomiske og Monetre Union , en Union , som eksisterer takket vre overholdelsen af indgede aftaler .
Stabilitets- og vkstpagten er en aftale . Vi skal krve af hinanden , at den overholdes .
Hr . Trentin skriver i sin betnkning bemrkelsesvrdige ord om stabilitetspagten .
Han erklrer , at pagten ogs i perioder med konomisk tilbagegang nje skal overholdes , og det kan jeg fuldstndigt tilslutte mig .
S m vi heller ikke tage det op til fornyet overvejelse .
<P>
Ogs hr . Garca-Margallo y Marfil siger med rette , at de europiske ledere p det kommende forrsmde skal afholde sig fra vage og selvtilfredse erklringer og skal udtrykke sig i tydelige vendinger .
Klare aftaler om den mde , hvorp vi vil opn de konomiske mlstninger , er fortsat ndvendige for at overholde pagten ogs i denne periode med tilbagegang .
<P>
Jeg er derfor overordentlig forblffet , nr det p ny viser sig , at Frankrig ikke nsker at efterleve de indgede aftaler .
I torsdags blev det p ny tydeligt , at denne medlemsstat ikke vil gre noget forsg p at f orden p sit budget for 2003 .
Mens Tyskland , Portugal og Italien forsger at f orden p deres budget inden for de indgede aftaler , giver Frankrig ikke engang udtryk for , at det har til hensigt at tage hensyn til de indgede aftaler , tvrtimod .
<P>
Hr. formand , jeg slutter . Hvis Parlamentet vil yde et serist bidrag til udformningen af politikken p det konomiske omrde , er det p hje tid , at vi her drager de medlemsstater og politikere , som ikke nsker at overholde disse aftaler , til ansvar .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , de betnkninger , som vi drfter i dag , er omfattende og vigtige dokumenter - hvilket ikke mindst er ordfrernes fortjeneste - og de giver et vigtigt bidrag til debatten om de politiske retningslinjer for de offentlige finanser i Europa .
De radikale parlamentsmedlemmer sttter disse betnkninger i deres nuvrende form .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med de enkelte betnkninger , men benytte lejligheden til at komme med nogle mere generelle bemrkninger .
Frst vil jeg gerne sige , at vi efter min mening br vre lidt skeptiske over for bombastiske slogans og mlstninger som f.eks. Lissabon-mlstningerne , som man hele tiden henviser til .
At EU p et tidspunkt besluttede noget , som allerede er blevet nvnt , og som jeg gerne vil gentage , nemlig " et nyt strategisk ml for det nste tir : at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden , en konomi , der kan skabe en holdbar konomisk vkst " , og alle de andre mlstninger , som vi kender , er efter min mening hverken et stort kvalitetslft eller grundlaget for en ny konomisk politik for medlemsstaterne , medmindre man er af den opfattelse , at medlemsstaterne ikke tidligere nskede at gres deres lande konkurrencedygtige og at strbe efter fuld beskftigelse .
<P>
Foruden vores konstante gentagelse af disse mlstninger og de analyser , som vi foretager - Europa-Parlamentet er et politisk organ og ikke et forskningscenter - br vi efter min mening drfte rsagen til , at vi ikke nr disse bombastiske mlstninger , og drfte de politiske omkostninger , som vi i EU ikke er modige nok til at tage op og gre noget ved i form af nogle konkrete reformer , nemlig de reformer , som er omhandlet i de betnkninger , vi behandler i dag .
Jeg mener , at EU ' s konomiske strukturer br revideres fuldstndigt .
<P>
Vi henviser hele tiden til den europiske socialmodel og den sociale markedskonomi , som vi er stolte af , men i betnkningerne - jeg tror , at det var i hr .
Garca-Margallo y Marfils betnkning - skriver vi direkte , at den europiske socialmodels skbne afhnger af et konomisk opsving i USA . Hvis ikke der kommer et konomisk opsving i USA , bliver der ingen konomisk vkst i Europa , og s gr vores hjt besungne socialmodel nogle meget hrdere tider i mde end dem , vi allerede ser i dag .
<P>
Den konomiske krise i Tyskland tyder p en krise i en gammel konomisk model , nemlig modellen i det gamle Europa , som ikke lngere er i stand til at investere .
Vi understreger flere gange i betnkningerne , at der er brug for strre offentlige investeringer - men vi siger ikke noget om , hvor pengene skal komme fra - og strre private investeringer .
Jeg tror ikke , at de private investeringer i Europa er begrnsede p grund af rentesatsen , og at vores eneste mlstning sledes skal vre at lgge pres p Den Europiske Centralbank for at f en mere fleksibel rentepolitik , som fremmer de private investeringer .
De private investeringer vil ikke blive mere omfattende p grund af de lave rentesatser , men nr og hvis vi fr en mere fleksibel konomi med en massiv tilfrsel af fleksibilitet .
<P>
De reformer , der skal gre konomien mere fleksibel , har nogle politiske omkostninger , som vi ikke taler om , nemlig at vi griber ind i arbejdsmarkedets struktur og gr imod de magtfulde monopolistlobbyer - halvdelen af EU ' s budget er bundet til subsidier og landbrugsprotektionisme - og det har nogle politiske omkostninger at mene , at disse ressourcer kan bruges til at stte gang i en ny blge af investeringer i avanceret teknologi og videnskabelig forskning .
<P>
Jeg vil slutte af med en bemrkning om pensionssprgsmlet . Behovet for stringente offentlige budgetter skyldes navnlig , at der skal vre plads p de offentlige budgetter til problemerne i forbindelse med befolkningens aldring og til udgifterne i forbindelse med pensionssystemernes strukturreformer .
Det skylder vi de kommende generationer af europiske borgere .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil begrnse mit indlg til konvergensberetningen 2002 for Sverige og frst og fremmest takke ordfreren , Olle Schmidt , for et veludfrt arbejde .
<P>
Den 1. januar 2002 blev euroen indfrt som valuta i sedler og mnter i 12 af EU ' s lande .
Overgangen var vellykket , og borgerne modtog den nye valuta positivt .
Bekymringer om prisstigninger viste sig nrmest at vre ubegrundede .
Som alle ved , hrer Sverige ikke til de lande , som gik over til at anvende euroen som betalingsmiddel .
rsagen til dette er givetvis frst og fremmest politisk .
For at Sverige kan indfre euroen som valuta , m vi imidlertid formelt opfylde fem konvergenskriterier .
<P>
Kommissionen og ECB mener , at Sverige opfylder tre af disse kriterier , nemlig prisstabilitet , den offentlige sektors finanser og den langfristede rente .
Dette er godt , men Sverige opfylder ikke de vrige to krav , det vil sige valutakurskriteriet og den juridiske konvergens .
Vedrrende valutakurskriteriet er det jo benlyst , at den svenske krone har fluktueret i lbet af de seneste r .
Man br dog tage i betragtning , at nr Sverige anmoder om en ny vurdering , vil den blive foretaget for en anden referenceperiode og med forventninger , som kan have tendens til at ge valutakursstabiliteten .
<P>
Nr det glder den juridiske konvergens , er det vsentligt , at Sverige s hurtigt som muligt pbegynder den ndvendige ndring af den svenske lovgivning , for at euroen kan indfres .
Resultatet af den kommende folkeafstemning skal naturligvis respekteres , men ved et eventuelt ja br Sverige efter min mening allerede vre forberedt for at forhindre , at indfrelsen af euroen forsinkes p grund af utilstrkkelig juridisk konvergens .
<P>
Med al respekt for konvergenskriterierne er beslutningen om svensk deltagelse i MU ' ens tredje fase politisk .
Det er en beslutning , der trffes af den svenske befolkning .
De svenske borgere vil ved folkeafstemningen den 14. september 2003 for lang tid fremover afgre , hvilken valuta Sverige skal anvende .
P den anden side er Sverige i henhold til Maastricht-traktaten forpligtet til fuldt ud at deltage i MU-samarbejdet , nr konvergenskriterierne er opfyldt .
Sverige har ingen srlige forbehold som Danmark og Storbritannien , men forhbentlig stemmer det svenske folk ja den 14. september .
Den svenske regering behver da ikke lngere frivilligt eller ufrivilligt at forsinke eller forhindre de foranstaltninger , som vil sikre , at Sverige opfylder de resterende konvergenskriterier .
<P>
Jeg bemrkede med tilfredshed , at Olle Schmidt accepterede PPE-DE-Gruppens ndringsforslag 3 og 4 .
Dette gr det muligt at f den brede tilslutning til betnkningen , som ordfreren nskede , og som jeg ogs nsker .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tre af de betnkninger , som vi har fet fremlagt i aften , giver os mulighed for at gre status over Den konomiske og Monetre Union inden forrets Europiske Rd .
<P>
Hvis jeg skal gre rede for situationen for s vidt angr de offentlige finanser i Frankrig , kan man konstatere , at den konomiske politik ikke betragtes som et sprgsml af almen interesse .
Traktaten overholdes ikke .
Man kan ogs konstatere , at Den konomiske og Monetre Union som konomisk union ikke findes .
Stabilitetspagten er kernen i disse mekanismer , og alligevel forekommer den frst og fremmest at vre et vrn mod snarere end et instrument for den konomiske politik .
Siden har vedtagelsen af Lissabon-strategien mske vret det element , der gjorde det muligt for Den konomiske og Monetre Union at give sig selv en strategi for den konomiske politik .
Stabilitetspagten er ganske enkelt ikke et dynamisk instrument til ivrksttelse af denne strategi .
<P>
De instrumenter , som vi i princippet rder over , er de famse overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som vi endnu en gang taler om i aften , som vil affde store tanker om Unionens konomiske politik i de kommende mneder og uger .
Men , hr. kommissr , jeg sprger Dem , med hvilket resultat ?
I dag virker disse overordnede retningslinjer for den konomiske politik som en akademisk velse uden betydning for de offentlige finanser i medlemsstaterne , der stiller sig tilfredse med at se , hvordan straffen kommer med ivrksttelsen af stabilitetspagten , nr det er for sent .
<P>
Europa har behov for en vkststrategi , som De sagde i Deres indlg .
Det forudstter andre vrktjer end dem , vi rder over .
Hr. kommissr , De har udarbejdet en meddelelse , som Rdet netop har afgivet udtalelse om .
Jeg mener , at vi skal g endnu lngere .
Konventet er en mulighed til at gre det .
Jeg mener , at vi br samarbejde for at udarbejde forslag , som er gensidigt acceptable , og som gr det muligt for Unionen endelig at have midler ikke blot til udvikling af en reel konomisk politik , men ogs til at betragte den som et sprgsml af almen interesse og at ivrkstte mlstningerne fra Lissabon-strategien .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann (ELDR).">
Hr. formand , jeg har ikke tid til at begive mig ud i kloge fortolkninger af de forskelle , der adskiller teksten i betnkningerne fra hver enkelt ordfrers inderste tanker .
Jeg vil derfor begrnse mit indlg til Kommissionens meddelelse og til kommissrens bemrkninger , som jeg giver min absolut fulde sttte .
For jeg mener , at Kommissionen i denne sag er perfekt i rollen som traktaternes vogter , at stabilitetspagten ikke er dd , og at det ud over den polemik , som startede i slutningen af sidste r efter nogle mske dristige bemrkninger , er vigtigt at gre forskellen mellem bogstavet og nden gldende og gre nden i pagten levende .
For vi har gennem Maastricht-kriterierne forpligtet os i en monetr union , som er en politisk union , der er samlet om en rkke vrdier , og den stabilitet , som er grundlaget for den europiske valuta , betyder ud over det tekniske aspekt en flles tilslutning til en slags social kontrakt .
Euroen br ud over at vre en strk valuta ogs vre en stabil valuta , og ved at fastsl dette princip vender Europa ryggen til fejlene fra det 20. rhundrede , som var kendetegnet ved inflation , denne de fattiges skat , for at trde ind i et samfund med tillid og udfordringer for fremtiden .
Og det er de vrdier , som vi foreslr til de lande , som trder ind i vores Union .
Det er endnu en grund til ikke at delgge dem med uforsigtige udtalelser om tvivl .
Hvis man ikke er i stand til at flge spillets regler , kan man ikke bede om , at reglerne ndres .
Man lrer at spille efter disse regler .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , Olle Schmidts betnkning flges , som De kan forst , med stor interesse i Sverige , som skal have folkeafstemning om indfrelsen af euroen til september .
I betnkningen str der i punkt 6 , at indfrelsen af euroen er en del af traktatens forpligtelser for alle medlemsstaterne og alts ogs for Sverige .
I punkt 5 str der imidlertid , at der skal afholdes folkeafstemninger , og at resultatet af disse skal respekteres , ogs selv om de skulle afvise indfrelsen af euroen .
<P>
Dette forekommer meget selvmodsigende .
Olle Schmidt hber , at den svenske befolkning stemmer ja og dermed lser denne modsigelse .
Der er dog ikke meget , der tyder p dette .
Nejsiden frer for jeblikket tvrtimod meget klart , og iflge den sidste mling var det med 10 % .
Tendensen er , at denne fring bliver strre .
Det kan ogs vre interessant for Europa-Parlamentet at vide , at der blandt nejsigerne findes flere ministre i den svenske regering , herunder erhvervsministeren , Leif Pagrotsky , mindst to tidligere chefer for den svenske centralbank og en lang rkke hjt ansete konomer , som alle mener , at Sverige skal stemme nej .
Situationen afspejler alts ikke den klassiske forestilling om en dannet EU-venlig elite og en uvidende befolkning .
Det handler i stedet om en politisk debat med krav om saglighed og argumentation fra begge sider .
<P>
Sverige har en veldreven konomi .
I de r , hvor Sverige har stet uden for eurosamarbejdet , er konomien blevet styrket i forhold til eurolandenes konomi i nsten alle henseender .
Det svenske erhvervsliv plejer at pst , at eurofllesskabet under alle omstndigheder er godt for handelen .
Tidsskriftet Affrsvrlden har for nylig pvist , at dette heller ikke er korrekt .
<P>
De MU-venlige konomer kan ikke bengte disse forhold .
De siger derfor , som fru Grnfeldt Bergman sagde for lidt siden , at argumenterne for MU ' en ikke er konomiske , men politiske .
Det lyder ikke srlig overbevisende , nr det er konomer , som siger dette , som om de argumenterede for , at man mod praktisk konomisk sans skulle g med i denne politiske union .
Det er ikke let at slge dette budskab til det svenske folk .
Sandheden er , at MU ' en ikke er blevet den succes , som man regnede med .
Stabilitetspagten fr mere og mere kritik , og den konomiske stagnation stiger .
For Sverige har tysk konomi srlig stor betydning , men det er en svr opgave at overbevise den svenske befolkning om , at deres fremtid skal gres afhngig af den tyske konomi netop nu .
<P>
Dette sprgsml vedrrer ikke blot Sverige , men ogs England og Danmark .
Der vil ogs meget snart vre en rkke nye medlemslande , som ogs str uden for eurosamarbejdet .
Ogs i disse lande vil der mske blive afholdt folkeafstemninger om euroen , og resultaterne heraf kan blive negative .
I den situation m man stille det afgrende sprgsml : Hvad vil EU og Den Europiske Centralbank gre , hvis Sverige og mske andre medlemslande vlger at st uden for MU ' en ?
Kan man tnke sig et frivilligt medlemskab af eurofllesskabet ?
Hvad siger Kommissionen og Rdet egentlig til dette ?
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores gruppe har stemt imod denne betnkning i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Betnkningen stiller , sdan som den prsenteres , ikke i tilstrkkelig grad sprgsmlstegn ved det neoliberale mantra , som desvrre er grundlaget for alt for mange fllesskabspolitikker .
Det mindede havnearbejderne os kraftigt og meget berettiget om i gr .
Betnkningen stiller nsten ikke sprgsml ved gyldigheden af programmerne om stabilitet og vkst .
Man kan for vrigt undre sig over disse to sammenstillede ord .
Pr. definition er det sledes , at det , der er stabilt , vokser ikke , vkst er bevgelse , og stabilitet er stilstand .
Realiteten i disse kendsgerninger er helt sikkert dialektisk .
Men str man ikke der over for et forsg p verbalt at lse modstningerne ?
<P>
Betnkningen synes at vre imod ethvert forsg p opbldning af kriterierne for stabilitet og vkst srlig det bermte 3 % -kriterium .
Men for en rkke stater , og det er ikke de mindste , er det i betragtning af de nuvrende konomiske vanskeligheder mere og mere vanskeligt at overholde dette kriterium .
Vil denne medicin drbe den syge ?
Det bemrkes med rette , at forudsigelserne om vkst fra EU ' s og medlemsstaternes eksperter er blevet fremsat med optimisme .
Man hbede , at den amerikanske konomi ville f et opsving , som kunne medfre et opsving i Europa , men det har ikke vret tilfldet .
Medlemsstaternes og EU ' s politikker hviler sledes p falske forudstninger .
Det er der , at den manglende fleksibilitet i stabilitetpagtens kriterier synes at vre i modstrid med god forvaltning .
Personer med mere indflydelse end jeg har udtalt sig meget hrdt om dette emne .
<P>
Der br planlgges politikker , der kan genindfre Keynes ' cyklus , samt politikker , der p lang sigt vil kunne forbedre grundlaget for konomien , nemlig energieffektivitet , uddannelse af personer osv .
Jeg tilfjer , at den gode forvaltning er betinget af trovrdigheden af de konomiske fakta , hvilket vil sige retsstaten .
Der er nedlagt forbud mod udgivelse af den baskiske avis Egunkaria i en periode p seks mneder , hvilket m f os til at sprge , hvorvidt Euskadi , Baskerlandet , stadig er en retsstat .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">

Hr. formand , forhandlingen om overtrdelse af stabilitetspagten , som hovedsageligt drejer sig om tre lande , nemlig Frankrig , Tyskland og Portugal , giver os anledning til at minde om , at man i budgetmssige anliggender som i andre tilflde ikke kan se skoven for bare trer .
<P>
De tre lande med de strste underskud har n ting til flles .
De har i de forlbne r oplevet en periode med socialdemokratisk styring - som Tyskland for vrigt endnu ikke er sluppet ud af - som er en styring , der har vret meget slap vedrrende de offentlige udgifter og meget trg vedrrende de reformer , der kunne have fremmet konomierne .
Derfor er spillerummet , der er skabt af vksten i r 2000 og 2001 , i disse tre tilflde blevet spildt , og vi hster nu de bitre frugter .
<P>

Men dette tr m ikke skjule skoven , det vil sige , at den generelle nedgang i de offentlige udgifter i euroomrdet , som i 2002 nede et gennemsnit p minus 2,4 % af BNP , sledes nrmer sig grnsen p 3 % .
<P>
Den vigtigste rsag har forbindelse til den faldende vkst .
Vksten er endnu ikke - ikke engang langsomt - begyndt at stige i modstning til det , som de betnkninger , der bliver fremlagt i aften , en smule urealistisk gr ud fra .
Den oprindelige rsag til dette fald er mske konjunkturernes skbne , men ogs og i srdeleshed den offentlige gldsbyrde og den manglende strukturelle fleksibilitet , som stadig ikke er blevet lst .
I den forbindelse er man nsten forpligtet til at bryde et tabu og sprge sig selv , om euroen i sig selv ikke er en del af denne manglende fleksibilitet , som forhindrer vksten .
Under alle omstndigheder giver forskellene i mulighederne i og uden for euroomrdet anledning til at stille sprgsmlet .
<P>
Skal man over for disse udsving gre stabilitetspagten mere fleksibel ?
Jeg konstaterer , at Kommissionen , Den Europiske Centralbank og endda det seneste kofin-Rd svarer nej med forbehold af nogle mindre ndringer .
Som altid har EU vedrrende svel stabilitetspagten som udenrigspolitikken tendens til ikke at ville se realiteterne i jnene og ville opstille bureaukratiske forhindringer over for de tro vbneres angreb .
<P>
Vi mener , at Frankrig uden at tabe mlstningen om den totale fjernelse af det offentlige underskud af syne , hvilket helt sikkert er godt , gr ret i at bevare sit program om skattelettelser for ikke at forvrre krisen p dette tidspunkt .
Vi er forpligtet til at overtage en arv , som vi ikke selv har skabt .
Lad os i det mindste forsge at gre det med klogskab .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke kommissren , fordi han ikke kun i usikre tider , men ogs under en meget modstningsfyldt debat endnu en gang mindede om hjrnestenene og ikke satte dem i modstning til hinanden , men mindede om dem som principperne for den europiske konomiske politik .
Jeg vil tage trden op fra min kollega Gasliba i Bhm .
Det handler ikke om at stte nye ml .
Det handler ikke om at udvikle nye lfter og hypoteser og nye analyser , det handler om , at vi endelig tager os selv alvorligt .
Hvis ikke man tager sig selv alvorligt , bliver man ikke taget alvorligt .
Nogle af os beklager de flles principper for den konomiske politik og kritiserer samtidig , at de ikke overholdes .
Vi beklager , at vkst , produktivitet og beskftigelse er i tilbagegang , at vi ikke indhenter , men sakker bagud , og mange af os mener , at svaret p denne analyse er mere stat og ny gld .
Tror kollegerne til venstre virkelig det , nr vi samtidig m erkende , at vi ikke engang opfylder alle de ml , vi har sat os ?
<P>
Vi taler om regler , men samtidig siger vi - i det mindste nogle af os - at reglerne i det ene eller det andet tilflde ikke skal overholdes for det ene eller det andet land .
I samme omfang beklager vi den tillidskrise , som findes i Europa over for mange af EU ' s konomiske politiske initiativer , principper og mlstninger .
Tillid skaber man kun med beregnelighed , og beregnelighed skaber man kun , hvis man overholder og gennemfrer det , som man stter sig for , og det glder bde for os p europisk niveau og for medlemsstaterne .
Derfor siger jeg helt klart for min gruppe , at vi siger ja til det indre marked .
Nr vi siger ja til det indre marked , s m vi ogs langt om lnge srge for , at hindringerne i det indre marked overvindes , at vi virkelig skaber en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser , at vi virkelig gennemfrer handlingsplanen for risikovillig kapital , at vi virkelig lader chartret om de sm og mellemstore virksomheder blive til virkelighed .
Vi siger ja til konkurrencepolitikken .
Men det betyder ogs , at vi langt om lnge m overvinde de konkurrenceforvridende skattebestemmelser .
For nogle skattearter som moms , energibeskatning , selskabsskat og beskatning af pensionsfonde er der behov for et konvergensprogram .
Vi siger ja til Lissabon-strategien , men nr vi siger ja til Lissabon-strategien , m vi sige ja til en samfundsmodel med kosocial markedskonomi og ikke blive ved med at spille markedet ud mod den sociale sikkerhed .
Det betyder ogs , at vi langt om lnge m srge for , at vi i forbindelse med al lovgivning kender de konomiske konsekvenser og konsekvenserne for beskftigelse og milj , fr vi vedtager den , og ikke blot m beklage konsekvenserne bagefter .
<P>

Vi siger ja til benchmarking Vi skal lre af hinanden , og vi siger ja til stabilitetspagten , fordi den giver en ramme , og derfor siger vi ogs nej til de gyldne regler , fordi de udhuler stabilitetspagten , og vi dermed ville falde Kommissionen i ryggen som vogter af traktaterne og af vkst- og beskftigelsesmlene .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Frm (PSE).">
Hr. formand , mit hjemland , Sverige , afholder folkeafstemning om euroen til efterret .
P trods af at vi ikke er med i euroomrdet endnu , forsger vi alligevel aktivt at opfylde konvergenskriterierne og respektere stabilitets- og vkstpagtens bestemmelser .
P to punkter peger Kommissionen og ordfreren , Olle Schmidt , p , at Sverige ikke opfylder kravene , nemlig vedrrende valutakursen og lovgivningen om den svenske centralbank .
P disse punkter tror jeg , at kravene hurtigt vil kunne opfyldes , hvis resultatet af folkeafstemningen bliver et ja .
<P>
Vores overholdelse af disse kriterier beror ikke udelukkende p , at de findes som udefrakommende krav , men det beror frst og fremmest p , at vi ved selvsyn konstaterer , at de er gunstige for Sveriges konomi , som til stadighed er blevet bedre .
I dag har vi en relativt lav inflation og lav arbejdslshed samt stabile statsfinanser .
Desuden har vi en hjere vkst end i mange andre lande .
I bund og grund er disse bestemmelser gode .
Det ville derfor vre farligt , hvis vi begyndte at tilsidestte dem og budgetproceduren , s snart nogle fik problemer .
Det ville udhule tilliden til euroen og MU ' en .
<P>
Til forskel fra den linje , som PPE-DE-Gruppen angiver i visse ndringsforslag , findes der dog grunde til , at stabilitetspagtens bestemmelser skal udvikles p lang sigt .
Lad mig nvne nogle eksempler bl.a. vedrrende prisstabiliteten .
Der er klart , at vi skal opretholde inflationsmlet , men mske kunne 2 % -kravet glde f.eks. for gennemsnittet af en konjunkturcyklus , s inflationen kunne vre 1 % et r og 3 % et andet .
Dette ville gavne vksten og ge fleksibiliteten .
Det samme glder for statsfinanserne .
Kommissionen har fremlagt et interessant forslag , hvor lande med lavt statsunderskud br f gede muligheder for at lne til langsigtede investeringer .
Jeg tror , det ville vre godt .
<P>
Lad mig til sidst sige , at jeg bde af politiske og konomiske grunde hber , at Sverige snart kommer med i eurosamarbejdet .
Hvis vi kan styrke og forene Europa i en situation , hvor dollarens og USA ' s dominans er meget kraftig , og samtidig mindske risikoen for nye valuta- og rentekriser , synes jeg naturligvis , at svenskerne skal stemme ja til euroen .
Tak , ikke mindst til Olle Schmidt , som har udarbejdet en aldeles udmrket betnkning , som jeg vil stemme for .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , det , som ryster mig mest i denne debat , er , at intet synes at kunne ryste den tro , som nogle nrer til de nominelle konvergenskriterier .
Hverken den kraftige konomiske opbremsning , nedgangen i de private investeringer eller den stigende arbejdslshed og fattigdom ryster deres tro p stabilitetspagtens dogmer , hvis rigide budget- og pengepolitik ikke blot har forvrret den aktuelle konomiske krise , men ogs har lagt en dmper p vkstmulighederne i EU , med alle de flger , som det har haft i form af get ulighed , fattigdom og social udstdelse .
<P>
Denne situation er dog srlig alvorlig for samhrighedslandene , f.eks. Portugal , hvis srlige vanskeligheder gr , at der er brug for en dynamisk offentlig sektor og solide offentlige investeringer for at n et hjt realt konvergensniveau , men hvilket den blinde anvendelse af stabilitetspagtens irrationelle kriterier forhindrer .
Som bekendt burde globaliseringen betyde strre penge- og budgetpolitisk fleksibilitet ud fra det enkelte lands specifikke behov og ikke den rigide politik , der nu forsges gennemfrt , og som kun betyder fleksibilitet for lnningerne og p arbejdsmarkedet , fordi pengepolitikken gres til en guddom , og socialpolitikken ganske lades i stikken .
<P>
Jeg er ked af , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml ikke har overvejet mit forslag , der opfordrer Kommissionen og Rdet til omgende at suspendere stabilitetspagten , og som anmoder om en gennemgribende revision af de konomiske og pengepolitiske retningslinjer i EU isr med henblik p en indsats for en bredygtig konomisk bekftigelsespolitik og virkeligrelse af alle de sociale rettigheder gennem almene offentlige velfrdsydelser af hj kvalitet .
<P>
Kendsgerningen er , at det overhovedet ikke er konomisk rationelt at operere med den samme budgetunderskudstrskel for lande med forskelligt udviklingsniveau , ligesom der heller ikke er nogen konomisk begrundelse for at ofre alt p nul-underskuddets alter .
Det str derfor klart , at pagtens fundamentale ml er politisk , og derfor m vi ogs tage afstand fra de forslag , som her er fremsat , ikke mindst dem fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , mit indlg glder udelukkende Olle Schmidts betnkning .
Jeg vil lyknske ham med dette arbejde , selv om jeg ikke er enig i hans konklusioner . Det er nemlig ikke blot lykkes for ham at svare p Kommissionens konvergensberetning om Sverige , men han har ogs srget for at bidrage til debatten om MU ' en i Sverige inden folkeafstemningen til september .
Jeg vil bede kollegerne om at vre opmrksomme p det , som str i betnkningen . Jeg mener nemlig , at visse dele af indholdet bde er fejlagtige og opsigtsvkkende .
<P>
For det frste skriver Olle Schmidt , at priserne ikke er steget i de lande , som har indfrt euroen .
I henhold til Wim Duisenberg og en rapport i den svenske avis Dagens Nyheter er priserne steget i forbindelse med indfrelsen af euroen og har bidraget til en inflationsstigning i euroomrdet med 0,2 % . For det andet giver hr .
Schmidt et fejlagtigt billede af den svenske konomi .
Han hvder , at Sverige er haltet bagefter , nr det glder samhandelen , fordi vi ikke har indfrt euroen .
Han nvner dog ikke , at Sverige har hjere vkst og lavere arbejdslshed end de fleste andre eurolande , og dette uden at Sverige har vret ndsaget til at ty til hj inflation eller budgetunderskud .
<P>
Det , som jeg finder opsigtsvkkende for ikke at sige alvorligt i hr .
Schmidts betnkning , er punkt 6 . Han vil med indholdet i dette punkt f vlgerne til at fle sig magteslse ved allerede nu at sl fast , at vi fr eller siden alligevel bliver medlemmer af euroomrdet .
P sin vis er det et partsindlg i debatten om MU ' en i Sverige .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , det konomiske tilbageslag har vist sig at vre dybere og mere langvarigt end frst antaget .
Den nuvrende situation understreger klart , hvor vigtig Lissabon-strategien er for vkst og konkurrence .
EU skulle vre verdens mest konkurrencedygtige region i 2010 og en motor for vkst , som vores statsledere s smukt formulerede det i Lissabon .
Det hele ser imidlertid ud til at vre get lidt anderledes .
I de sidste tre r er Europa blevet et kontinent , hvor solen er p vej ned , et kontinent , som ikke kan holde sine lfter , som ikke lever op til borgernes tillid , og som kun lader de kommende generationer arve gld og udkkede pensionskrav .
Kan vi virkelig ikke gre det bedre ?
<P>
Kun tre lande - Danmark , Sverige og Finland - har gjort , hvad der blev aftalt i Lissabon .
Irland , Storbritannien og Nederlandene har ogs gjort store fremskridt .
De tre strste konomier i euroomrdet har imidlertid ikke gjort nok indtil nu .
Hvis vi var i skole , mine damer og herrer , ville Tyskland , Italien og Frankrig dumpe .
Jeg ville normalt ikke bruge s hrde ord , men dette er en alvorlig sag .
Hvad mener De , nr alt kommer til alt , er essensen af en pressemeddelelse , som fortller , at der i jeblikket hver time er 100 tyskere , som mister deres job ?
<P>
Internationale konjunkturer spiller sikkert en rolle , men det ndrer ikke ved , at vores konomiske strukturer er s ufri , at de er en stor forhindring for vksten .
Og nr vi forsger at fjerne disse strukturproblemer , f.eks. med direktivet om havnetjenester , samler der sig en hel hob af ballademagere og egoistiske anarkister foran Europa-Parlamentet .
<P>
I jeblikket har vi ikke brug for nye ml eller nye komplicerede regler .
Tiden er inde til handling .
Det betyder et gte engagement i stabilitets- og vkstpagten og strukturreformerne .
Hvis medlemsstaterne fr lov til at afvige fra mlet om balance p de offentlige finanser under stabilitets- og vkstpagten , vil det sende et helt forkert signal .
I praksis vil det fre til regler , som er bne for fortolkning , og det ville svkke vores trovrdighed og vores endelige ml om at koordinere den konomiske politik yderligere .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner (PSE).">
Hr. formand , et fiskalt ansvar for medlemsstaterne er en ubetinget ndvendighed inden for eller uden for eurozonen .
Det er katastrofalt , hvis vi optrder uforsvarligt , og endnu vrre hvis nogle lande fler sig hvet over en aftale , der disciplinerer os alle af hensyn til en stabil eurozone .
Nr det s er sagt , s har jeg altid get ind for en intelligent og fleksibel fortolkning .
Det er helt klart muligt at skabe forbedringer , hvilket jeg ogs tror , at Kommissionen erkender .
Den konomiske cyklus krver mere end en rlig misbilligelse .
Overvgning i s kort et tidsrum er uforeneligt med tidstro analyser . Jeg har forstelse for hr .
Santos ' synspunkt om , at det er forsigtigt og klogt med et konjunkturjusteret underskud , der er godkendt over det konomiske konjunkturforlb .
Vkst og stabilitet er to hovedhjrnesten .
P topmdet i Lissabon luftede man tanken om et indre marked , der matches af investering i uddannelse og frigivelse af kapital ved hjlp af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser suppleret med handlingsplanen for risikovillig kapital .
Vi sakker imidlertid fortsat konkurrencemssigt agterud .
Der er ingen hje mure til at holde markedet ude .
EU er i stigende grad i fare for at st udenfor .
Fllesskabets risiko ved ikke at tackle vsentlige strukturreformer er for stor til at blive ignoreret .
Hvis vi tver nu , vil det forvrre , ikke bedre , de konomiske nedgange .
<P>
Dagens diskussioner har p mange omrder vret underholdende og muntre . Jeg vil isr takke hr .
Olle Schmidt for betragtningen om , at Sverige vil tilslutte sig euroen og forhbentlig vre et godt eksempel for Det Forenede Kongerige , der vil tilslutte sig euroen ganske kort tid efter .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , man kan konstatere , at de europiske institutioner , der er s optagede af at prdike moral for de sm lande i Europa , sknt de ikke selv respekterer konvergenskriterierne , anvender en mere moderat tone , nr det drejer sig om to af de store magthavere i EU , nemlig Frankrig og Tyskland !
Disse to lande tiltager sig uanset Maastricht-kriterierne ret til at forvrre deres underskud for at komme de kapitalistiske virksomheder i deres lande til hjlp .
Men man kan ogs gennem den franske regerings holdning se , hvorledes disse to lande svarer p pbuddene fra de europiske institutioner , hvis de svarer .
De vil mske reducere budgetunderskuddene , men det sker ikke ved en reduktion af de betydelige belb , som de giver til arbejdsgiverne .
<P>
I Frankrig udgr disse belb lavt sat 10 % af budgettet .
Der er nok at gre med at f et underskud p 3,4 % til at forsvinde .
Men for ikke at reducere de belb , der gives til virksomhederne , lader den franske regering det g ud over de statslige udgifter , hvilket reelt vil sige de offentlige tjenesteydelser .
Opfordringen om en tilbagevenden til en budgetmssig balance viser sig under disse betingelser ved mindre finansiering af hospitalerne og mindre finansiering af skolerne .
Det er hele befolkningen , der kommer til at betale , fordi de rige ikke betaler .
<P>
Selv om det reelt ikke er de europiske myndigheder , men de nationale stater , der planlgger budgetterne , stemmer vi imod betnkningen , som virker som et dkke for og en retfrdiggrelse af kriseforanstaltningerne eller af angrebene mod de offentlige tjenester .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , Lissabon-strategien kan kun lykkes , hvis vi sttter konkurrencen mellem systemerne i Europa .
Det vil sige , at det handler om konkurrencen mellem konomiske lsninger , og det handler isr om de bedste lsninger i konkurrencen mellem EU-regeringerne .
Det svarer ogs til grundtanken om subsidiaritet i Europa .
Det betyder , at den konomiske politik ikke br koordineres yderligere , og det betyder , at den makrokonomiske politik netop ikke m komme ind under EU ' s kompetence .
Ogs socialpolitiske ml som opnelse af fuld beskftligelse eller sttte af det sociale sammenhold eller tilvejebringelse af et afbalanceret forhold mellem konkurrence og f.eks. offentlig tjeneste er i modstrid med principperne om subsidiaritet og med konkurrencen .
I vrigt br vi passe p - det er i hvert fald min opfattelse - at sdanne ml ikke kommer med i EU-forfatningen .
<P>
Vi har i vrigt ogs brug for konkurrencen p skatteomrdet , som konkurrence mellem skattesystemerne i Europa , og vi br isr heller ikke fortsat flge den bne koordinationsmetode i den form , som vi diskuterer her .
Det betyder , at vi ogs fremover har brug for en konomisk politik , som er medlemsstaternes eget ansvar .
Kun en konkurrence mellem de konomiske politiske mlstninger frer i sidste ende til etableringsbetingelser i EU , som p baggrund af den verdensomspndende globale konkurrence kan fre til en styrkelse af disse etableringer .
<SPEAKER ID=269 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle dem , der har deltaget i forhandlingen , for deres forslag og ider .
<P>
Jeg synes , at vi har behandlet de to store instrumenter , som EU har til koordinering af de konomiske politikker , godt , det vil sige de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og stabilitets- og vkstpagten , der selv om de hnger sammen , ikke m forveksles .
<P>
Det er rigtigt , at de overordnede retningslinjer for den konomiske politik iflge Lissabon-strategien frst og fremmest er rettet mod at forbedre EU ' s vkstpotentiale .
Det er ogs rigtigt , at vi ofte er tilbjelige til at foretage en forsimplet sammenligning af , hvad der sker i EU , med det , der sker i USA .
Vi m f.eks. ikke glemme , at det ikke er det samme at sammenligne vksten i produktiviteten i USA og i EU med vksten i produktiviteten pr. time i USA og i EU .
Vi ved med andre ord , nr vi sammenligner USA med Europa , at befolkningen i USA vokser hurtigere , at der er en strre aktiv befolkning , og at de arbejder i flere timer .
Der er naturligvis ogs andre faktorer , der har indflydelse p produktiviteten , og som berrer arbejdsmarkedet .
<P>
Men bortset fra det er der to elementer , jeg synes er vigtige .
De er begge nvnt i vores synteserapport .
Hvad er der sket siden 1999 , hvor vi ivrksatte Lissabon-processen , og frem til i dag ?
Vi har set , at EU , hvad angr vksten i beskftigelsen , er vokset hurtigere end tidligere , og vi har nrmet os USA ' s aktivitetsniveau .
Vores produktion er imidlertid faldet i forhold til USA .
Det understreger , at der er nogle elementer , som har svigtet i EU , og som naturligvis har at gre med arbejdsmarkedet i bred forstand , men ogs med det indre markedets mangler , med finansmarkedet og med manglen p investeringer , kort sagt med uddannelse og med alle de elementer , vi har forsgt at medtage i prioriteterne for isr 2004 , som vi forelgger p forrstopmdet , for at forbedre vores kapacitet og produktivitet i fremtiden .
<P>
Er stabilitets- og vkstpagten i denne forbindelse en hindring for opsvinget i Europa ?
Det mener jeg ikke .
Jeg mener , at stabilitets- og vkstpagten er en garanti , der gr det muligt for os , nr vi er i stand til at forbedre vores evne til vkst , og der er mulighed for vkst , at udnytte den bedst muligt .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten har ved hjlp af de automatiske stabilisatorer allerede givet EU et klart skatteincitament .
Vi m ikke glemme , at lidt enkelt sagt betyder ethvert fald i produktiviteten p et point i grove trk mere eller mindre et halvt points stigning i det offentlige underskud , hvilket er omtrent det dobbelte af , hvad der normalt er tilfldet i USA .
<P>
Giver en diskretionr skattepolitik derudover mening i EU ?
Efter vores mening skaber konjunktursvingninger naturligvis problemer , der ikke kan lses med generelle skattepolitiske elementer .
Konjunktursvingninger skal lses ved hjlp af pengepolitiske foranstaltninger , og kun i ganske srlige tilflde giver det mening at ty til diskretionr skattepolitik under konjunktursvingninger .
Vi har dog som tidligere nvnt indfrt en manvremargen i pagten , men vi har koblet den sammen med vkstpotentialet fra Lissabon .
<P>
Jeg ved , at De , hvad angr de elementer , jeg netop har nvnt i forbindelse med pagten , kan sige til mig , at disse instrumenter er gode nok i lande , der har mindre end 3 % i underskud , og det er korrekt .
Fra Kommissionen mener vi - jeg er personligt overbevist herom - at de 3 % i nominelle tal skal vre krumtappen i hele vores system .
Vi skal definere en reference , som ingen kan rre , og efter min mening skal vores arbejde baseres p denne reference .
Men det er ikke en reference , vi har defineret , og som vi stdigt skal holde fast i , og som ikke kan ndres .
Lad os blot tnke p , hvordan budgetsituationen ville vre i de lande , der lagde ud med relativt hje budgetunderskud , hvis vi f.eks. havde ladet det offentlige underskud vokse , som det er sket i USA .
<P>
Det er rigtigt , at i vores system skal de lande , der overstiger 3 % , kunne agere procyklisk , hvis der indtrder et fald i aktiviteten , men denne situation er resultatet af ikke at have opfyldt forpligtelserne til at reducere underskuddet i perioder med strre vkst .
Jeg mener kort sagt , at de instrumenter , vi rder over , vil gre det muligt for os at klare den nuvrende situation med en vis grad af koordinering .
<P>
Hvis De sprger mig , om vi skal vre tilfredse , vil jeg sige , at vi har gjort fremskridt , men jeg vil ikke sige , at vi er helt tilfredse .
De har allerede rejst nogle af de punkter , vi alle er bekymrede over .
De har sagt , at det er vigtigt , at det , der aftales , bliver opfyldt .
Jeg er helt enig i dette princip , og jeg tror , at det er en af de grundlggende fejl , vi i dag har i koordineringssystemet .
Andre har nvnt behovet for at vre mere opmrksom p , at det , der er aftalt , bliver opfyldt , og at der ikke aftales nye ting .
Vi har derfor i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik vret meget mere opmrksomme p gennemfrelsesberetningerne end p at definere nye overordnede retningslinjer , som vi foreslr skal vre trerige .
<P>
Men med hensyn til stabilitets- og vkstpagten har vi gentagne gange understreget behovet for at opn et strre ejerskab fra de forskellige medlemsstaters side .
Det er afgrende , at medlemsstaterne accepterer eller gentager deres forpligtelse til at opfylde stabilitetspagten , og at det ikke kun bliver en formel forpligtelse , men at den fres ud i livet .
Det er kun , hvis vi er i stand til at gre fremskridt p alle disse omrder , at vi fr et udgangspunkt , der gr det muligt for os at vokse hurtigt , nr den konomiske situation ndrer sig .
<P>
Jeg synes , at vores fundamentale balancer befinder sig i en forholdsvis gunstig situation lige nu .
Vi er klar over , at vores vkstrater er forholdsvis lave .
Vi er klar over , at vi bliver meget berrt af eksterne forhold , og at vi ikke har vret i stand til at gre os mere uafhngige af dem , men vi mener , at vi har et fremragende udgangspunkt for at tage fat p de problemer , der kan opst i fremtiden , og for at udnytte vkstmulighederne bedst muligt , nr der opstr problemer .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0042 / 2003 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed ( 11212 / 4 / 2002 - C5-0534 / 2002 - 2000 / 0260 ( COD ) ) ( Ordfrer : Othmar Karas ) .
<SPEAKER ID=273 NAME="Karas (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede mit indlg om denne betnkning med at takke tre grupper af mennesker , for det frste isr reprsentanterne for det spanske og danske formandskab .
Det spanske formandskab gjorde den flles holdning mulig , og det danske sgte intensivt dialogen med os .
Jeg er ogs glad og taknemmelig for , at det grske formandskab i den seneste uge er kommet ud af sin samtalengtelsesbunker .
<P>
Jeg vil gerne takke kabinettet og kommissr Bolkesteins tjenester for den stadige vilje til at samtale med os og arbejde med p kompromiser .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke skyggeordfrerne , hr .
Kuckelkorn og hr . Huhne , samt kollegerne i udvalget , som har vret yderst fleksible og med deres vremde til stadighed har medvirket til , at vi kunne bringe dette direktiv i stand uden at kaste vores principper , som vi fastsatte ved frstebehandlingen , over bord .
Det vil jeg gerne sige hjertelig tak for .
<P>
Et andet punkt er , at dette direktiv ogs tydeligt har vist , hvilke problemer vi har i lovgivningsprocessen .
I oktober 2000 modtog vi Kommissionens forslag , i juli 2001 afsluttede Parlamentet frstebehandlingen , den flles holdning fik vi frst den 5. november 2002 .
I dag har vi debatten ved andenbehandlingen og i morgen afstemningen .
Jeg siger her meget tydeligt - det skal man huske - at vi ville stte et eksempel for , at vi kunne afslutte et s vigtigt direktiv med frstebehandlingen .
Parlamentets frstebehandling gav 458 stemmer for .
Hvis Rdet havde taget imod denne udstrakte hnd , ville vi have haft dette direktiv for lngst .
<P>
Det tredje punkt er , at dette direktiv - det siger jeg ogs p grund af nogle pressemeldinger i dag - er hverken et pensionsdirektiv eller et nationalproduktdirektiv .
Det er heller ikke noget direktiv om arbejdsmarkedrelaterede pensionskasser .
Det er , som titlen siger , et direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet med dem .
Det skal nvnes , fordi der er tale om et direktiv om finansielle tjenesteydelser , selv om jeg naturligvis har fet mange nsker om definitionen af ydelserne , udformningen af produkterne og s videre .
Folk sprger , nr de hrer ordet arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser : Hvad betyder det for mig , i en tid , hvor der er usikkerhed p pensionsomrdet i alle medlemsstater ?
<P>
I dette spndingsforhold - direktivet om finansielle tjenesteydelser , direktivet om det indre marked og pensionskasserne spiller en nglerolle i finansieringen af det europiske erhvervsliv og kapitalmarkedernes funktion - har vi forsgt i trd med Lissabon i lige grad at skabe ikke blot konkurrence , men ogs social sikkerhed .
P den anden side var vi optaget af at udforme de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som anden sjle og af de sociale aspekter .
<P>
Dette direktiv er en succes for Europa-Parlamentet .
Vi ndrede kommissionsforslaget med vores frstebehandling .
Med andenbehandlingen vil vi ndre den flles holdning efter vores hoved .
Dette direktiv er ikke noget slutprodukt .
Det er et frste skridt .
Jeg mener , at dette direktiv giver fordele for borgerne , fordi flere udbydere vil konkurrere med hinanden , at det giver flere fordele for mobile borgere , fordi det europiske marked er etableret , at det giver flere fordele for borgere og udbydere , fordi ogs den anden sjle nu er reguleret p europisk niveau , at det giver fordele for kapitalmarkedet , fordi dette direktiv bevger og forhbentlig styrker et finansvolumen p 2.000 milliarder euro p det finansielle marked .
Det er en fordel for det indre marked p grund af finansieringen af risikovillig kapital , og det er en fordel for institutionerne , fordi der findes en europisk ordning , hvilket letter den grnseoverskridende aktivitet .
<P>
Vi har isr tilfjet ndringer p seks punkter .
Informationen til de kommende pensionister er blevet udvidet .
De biometriske risici er klart formuleret , og der bnes mulighed for at sikre dem .
Det er klart defineret , at livslang pension er vores ml . Den br st centralt .
Direktivet skaber en koordination af tilsynsmyndighederne . Det frste skridt er taget til en level playing field .
Investeringsbestemmelserne er endnu ikke liberaliseret .
Det ville Rdet ikke vre med til .
Sprgsmlet om skatteharmonisering er endnu ikke afklaret . Den anden sjle er heller ikke , som vi nsker , udformet ens i hele Europa sledes at der sikres strre social sikkerhed .
<P>
Men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Jeg tror , at vi har sikret balancen inden for rammerne af vores kompetence og de eksisterende muligheder .
Jeg vil gerne hjerteligt takke alle , som har ydet et bidrag til dette !
<SPEAKER ID=274 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne takke Europa-Parlamentet og i srdeleshed ordfreren .
Ordfreren har vret s venlig at takke mit kabinet og mine tjenestegrene .
Jeg er meget taknemmelig for disse komplimenter og vil srge for at videregive dem til mit personale .
Jeg takker ordfreren og formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fru Randzio-Plath , for deres velovervejede og effektive hndtering af denne vigtige sag samt for deres meget konstruktive og samarbejdsvillige indstilling under andenbehandlingen .
<P>
Dette direktiv har srlig stor strategisk betydning ikke blot for vores kapitalmarkeder men ogs for arbejdsmarkederne og mske endnu vigtigere for de offentlige finansers og pensionssystemernes bredygtighed som helhed betragtet .
Dette direktiv er klart identificeret som en prioritet af stats- og regeringscheferne - specielt p Det Europiske Rd i Barcelona .
<P>
Den aktuelle situation i Europa er kendetegnet ved tre aspekter .
For det frste en get generel bevidsthed om det , jeg vil beskrive som en tidsindstillet demografisk bombe . For det andet en klar mlstning hos alle medlemsstater om at tage de finansielle udfordringer op uden at underminere de sociale forml med deres pensionssystemer .
For det tredje et strkt nske hos medlemsstaterne om at bevare det srlige trk ved pensionssystemerne i deres bestrbelser p at modernisere dem . Ansvaret for udformningen og forvaltningen af pensionssystemerne ligger trods alt fortsat hos medlemsstaterne , og det nsker man ikke at ndre .
<P>
Det er p denne baggrund , man skal betragte vores bestrbelser p at skabe rammer p det indre marked for de institutioner , der tilbyder arbejdsmarkedsorienterede pensioner .
Et direktiv , der tager sigte mod at indfre en forsigtighedsramme for pensionskasser , skal passe sammen med den gradvise og koordinerede reform af de nationale pensionssystemer .
<P>
Direktivet skal ogs - og det har vret af afgrende betydning for Kommissionen - fuldt ud respektere to grundlggende principper . For det frste skal man fuldt ud respektere den store mangfoldighed af arbejdsophrsrelaterede forretninger i de forskellige medlemsstater , og for det andet skal man ikke blande sig i tilrettelggelsen af medlemsstaternes pensionssystemer .
<P>
Det glder mig meget , at den pakke af kompromisndringsforslag , der er fremsat af PPE-DE-Gruppen , Socialdemokraterne og De Liberale , overholder disse to principper .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren hr . Karas , der har udvist en ganske enestende dmmekraft og har fundet en umiddelbart acceptabel balance i dette komplekse men meget vigtige direktiv .
Vores gruppe var meget bekymret over muligheden for , at direktivet skulle strande p grund af manglende enighed i Parlamentet eller mellem Parlamentet og Rdet .
Men ordfreren har gjort det umulige .
Vi fra PPE-DE-Gruppen er meget glade for at sttte det kompromis , som ordfreren og kommissren har udarbejdet .
<P>
Jeg vil imidlertid lufte nogle af vores resterende bekymringer .
F.eks. giver kompromisndringsforslag 4 og 12 medlemsstaterne ret til at give mulighed for dkning af biometriske risici .
Det er ganske vist kun en mulighed , men vi er bekymrede over , at forskelle mellem medlemsstaterne p en eller anden mde kan hmme grnseoverskridende arbejdsmarkedspensionskasser og muligheden for at flytte arbejdstagere og deres pensionskasser omkring i EU .
Jeg vil gerne have kommissren til at berolige mig for s vidt angr effekten - eller forhbentlig den manglende effekt - af denne mulighed .
<P>
Vi er ogs bekymrede over kravet om et register , der ogs skal vise , i hvilke medlemsstater den pgldende institution opererer .
Ordfreren har forsikret mig om , at et sdant register ikke vil vre ndvendigt under det pgldende ndringsforslag , hvis institutionerne i stedet er " autoriserede " .
Her vil jeg gerne have kommissren til at forsikre mig om , at han deler denne opfattelse .
Det ville helt sikkert vre populrt hos de finansielle tjenesteudbydere med henblik p at eliminere undvendigt bureaukrati .
<P>
Bortset fra disse to punkter er vi meget tilfredse med resultatet , der f.eks. er tilstrkkeligt fleksibelt med hensyn til udbetaling af pensionsbelb .
Det vil fortsat vre tilladt at udbetale et fast belb .
Det er et vigtigt skridt fremad mod et europisk indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Hr . Karas og kommissr Bolkestein skal nskes tillykke med dette resultat .
I morgen skal vi bidrage med en rungende stttetilkendegivelse til dette direktiv .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Kuckelkorn (PSE).">
Hr. formand , efter at alle nu har takket hinanden s pnt , vil jeg ogs gerne takke ordfreren Othmar Karas , som sikkert ogs har bestrbt sig p at n frem til et kompromis i udvalget og i salen under frstebehandlingen og nu ogs under andenbehandlingen .
Jeg ville ogs sttte dette kompromis , som man har opnet , hvis det blev forelagt i plenarforsamlingen efter forhandlinger med Kommissionen , under ledelse af enten ordfreren eller en delegation fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
S ville jeg st bag det .
Men en formulering eller et kompromis , som man fr forrende af Kommissionen , har sine rsager , og jeg tror , de skal sges i striden i kofin-Rdet , hvor et og andet medlemsland i sidste ende iflge mine informationer var parat til at nedlgge veto .
<P>
Direktivet har tidligere , fra grnbogen frem til andenbehandlingen nu , haft flere navne , men det er virkelig ikke direktivets navn , der er vigtigt , men dets indhold .
Lad mig derfor endnu en gang plukke et par ting ud fra Kommissionens eller kommissr Bolkesteins forslag , f.eks. fra forslaget " i forventning om pensionsalderen " , hvormed man ogs legitimerer udbetalinger fr pensionsalderen .
Hvad det har med pensionsudbetalinger at gre , det kommer De til at forklare mig .
<P>
Hvad de biometriske risici angr , bliver det klart , at der ikke findes nogen europisk lsning , isr ikke i forbindelse med garantien for de indbetalte belb .
Det betyder , at hele kapitalmarkedsrisikoen er overget til de forsikrede , til arbejdstagerne , og det kan jeg ikke acceptere .
Man kan ikke sige - som det er blevet sagt her - giv mig jeres penge , stol p mig , jeg investerer dem , og nr de er forsvundet , har I vret uheldige !
<P>
Jeg kan isr ikke lide , at Kommissionen i kompromisforslaget har fremhvet , at de forsikrede p foresprgsel skal oplyse om nuvrende erhvervede pensionskrav .
Jeg synes ikke , det er noget godt kompromis , og jeg ville nske , at vi havde haft mulighed for en forligsprocedure for i sidste ende at n frem til en fornuftig europisk ordning .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren hr . Karas samt kommissren og hans personale for det , jeg ser som et glimrende kompromis mellem Europa-Parlamentet , Ministerrdet og Kommissionen , hvilket vil give millioner af europere mulighed for at opspare mere pension , uanset hvor de arbejder i EU .
<P>
Det er et vigtigt punkt i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Det vil reducere de administrative udgifter for mange multinationale selskabers pensionskasser , s folk fr bedre pensioner , nr de trkker sig tilbage fra arbejdslivet .
Det vil hjlpe millioner af gamle europere til at f en solrig pensionisttilvrelse .
<P>
I jeblikket ngtes de europiske statsborgere i realiteten retten til fri bevgelighed i deres arbejdsliv og deres pensionsalder p grund af et kludetppe af nationale pensionssystemer .
De udgr uacceptable hindringer , nr folk nsker at skifte job eller flytte .
Det her er et vigtigt skridt i retning af at fjerne disse hindringer .
Vi ser frem til nye fremskridt , srligt i nogle af skattesprgsmlene .
<P>
Virksomhederne lider ogs under en mindre mobil arbejdsstyrke samt ekstra bureaukrati , administration og omkostninger ved hndtering af mange forskellige pensionssystemer .
Virksomheder , der opererer i alle 15 medlemsstater , str med en anslet ekstraudgift p 40 millioner euro pr. r , fordi de skal forholde sig til 15 forskellige pensionsordninger og lovgivninger .
<P>
Denne ordning giver ogs strre valgmulighed med hensyn til pensionskasser , fordi den bner det europiske marked for investerings- og pensionsforvaltning .
Fremover kan vi f et gte marked for pensionsopsparinger med 377 millioner mennesker voksende til 450 millioner mennesker efter udvidelsen .
Det er et enormt potentielt marked .
<P>
Finansierede arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i EU dkker 25 % af arbejdsstyrken i EU , og de reprsenterer i jeblikket en vrdi p mere end 2.500 milliarder euro .
De forventes at vokse til mere end 7.000 milliarder euro i 2010 .
Det er et centralt punkt for bningen af markedet for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Det er ogs en foranstaltning , der bner markedet uden at skyde spurve med kanoner .
Det giver pensionskasserne et adgangstegn til at operere i hele EU uden at forsge at harmonisere alting .
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er medlemsstaterne ansvarlige for fastlggelsen af de samfundsmssige krav - f.eks. ydelser for dd under tjeneste - for deres egne pensionskasser samt for de skattelettelser , de vil give .
Jeg er f.eks. glad for , at det udtrykkeligt er tilladt at udbetale faste belb .
<P>
Dette direktiv betyder endvidere , at pensionskasserne i forbindelse med investeringer nu kan tage hensyn til deres egne medlemmers krav snarere end til tilfldige regler , der er udarbejdet af regeringer med henblik p kb af deres egne obligationer med videre .
Denne insisteren p det skaldte forsigtighedsprincip - princippet om , at der foretages velovervejede investeringer - vil bne markedet for portefljeadministration .
<P>
Generelt set er dette en glimrende foranstaltning .
Jeg anbefaler den til Parlamentet .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , et direktiv om supplerende pensionskasser burde vre udarbejdet som et bidrag til den sociale beskyttelse , men EU har dog ikke mandat til dette .
Forslaget indgr derfor i mlstningen om oprettelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser , hvor mlet er helt tydeligt .
Teksten vil isr give den finansielle industri mulighed for vedrrende de supplerende pensionskasser i Storbritannien og andre steder at drage fordel af disse holdninger og foresl grnseoverskridende tjenester .
<P>
Vi har afholdt os fra at stemme om betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml ved frstebehandlingen .
Betnkningen forsger ganske vist at rette op p manglerne vedrrende de sociale forpligtelser , men den forvrrer risiciene vedrrende investering .
Rdets flles holdning bevarer bedre mulighederne for tilsynsbestemmelser vedrrende investering , men den er forvrrende i forhold til Europa-Parlamentets sociale foresprgsler .
Vi har derfor fremsat en anmodning om afvisning af den flles holdning .
Vi henviser i srdeleshed til den nuvrende alvorlige krise p brserne , som rammer pensionskasserne , hvilket truer ydelserne eller medfrer krav om stigning i indbetalingerne .
Betnkningen skal ses i lyset af dette .
Tilliden til disse pensionssystemer vil ikke blive genoprettet uden strenge regler for forvaltningen og flles sikringsstrukturer vedrrende garantierne .
Det er ogs ndvendigt , at disse systemer indgr i de flleseuropiske aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg vil sige , at hr . Karas har gjort et godt stykke arbejde og har srget for en afbalanceret tekst .
Kompromiserne mellem de forskellige dele af de politiske grupper og med det , som synes acceptabelt for Rdet for at undg forlig , har frt til ndringsforslag med begrnsede konsekvenser .
I forhold til den flles holdning er det bedre , og ndringsforslaget fra De Grnne skrper tilsynsbestemmelserne vedrrende investering , men det vsentlige og grundlggende synspunkt i teksten bevares .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , De Grnne stemmer for GUE / NGL-Gruppens forslag om at afvise den flles holdning .
<P>
Det er ikke sdan , at vi har en principiel holdning om at afvise finansieringen af de supplerende pensionskasser ved hjlp af kapitaldkning .
En pension er en pension , som hr .
Kuckelkorn siger , og det er ikke et middel til opsparing .
Det er noget , som er kendetegnet ved sin livsvarige form .
Det drejer sig om at dkke en arbejdstagers overlevelse , overfrsel til den overlevende gteflle og en rkke garantier i tilflde af uarbejdsdygtighed .
Det er ikke et finansielt produkt .
Det er fuldt ud muligt , at visse finansielle produkter og visse finansielle institutioner giver dem konkurrence vedrrende forvaltningen af en rkke pensionsmekanismer .
Men i vrigt forpligter vi os alle til p europisk plan for frste gang at forsge at klarlgge definitionerne p pensionsinstrumenter , sociale mekanismer osv .
, og dernst skal vi stille os selv sprgsmlet om , under hvilke betingelser en finansiel institution kan konkurrere i denne forbindelse .
<P>
I den nuvrende situation er det kun et opsparingsprodukt , som vi tilpasser lidt , men meget lidt , og jeg takker hr .
Karas for alle hans bestrbelser p , at denne tilpasning blev s overbevisende som mulig .
Vi tilpasser den , s det minder om en pension .
Det var allerede langt fra at vre en pension med hr .
Karas ' ndringsforslag , men de kompromisndringsforslag , som vi netop har modtaget , giver en vis afklaring .
Det drejer sig ganske enkelt om opsparingsprodukter , som skal behandles som sdanne , og man ville slge en forkert vare ved at sige , at det drejer sig om pensionsprodukter .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Allerfrst vil jeg takke hr . Karas for hans betnkning .
Det har ikke vret nogen nem opgave at opn et kompromis om et s komplekst problem som tilsynet med de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser .
Det opnede kompromis kan jeg i princippet sttte , selv om det er et svagere forslag , end jeg gerne havde set .
<P>
P EDD-Gruppens vegne har jeg stillet tre ndringsforslag , bl.a. p anmodning af en rkke kolleger fra andre grupper .
Jeg vil gerne have , at kommissr Bolkestein skaber strre tydelighed herom .
Er Kommissionen rede til at love , at den vil tage hensyn til de i ndringsforslagene nvnte ting i direktivets gennemfrelsesfase ?
Hvilke tilsagn kan De afgive med hensyn til emnet om rsberetningerne og tilhrende administrative byrder , som er nvnt i ndringsforslaget til artikel 10 og 11 ?
<P>
Et andet sprgsml vedrrer ndringsforslaget til artikel 18 , stk .
2. Er De rede til p ny at overveje det absolutte forbud mod ln og give medlemsstaterne mulighed for eventuelt at forbyde dette ?
I punkt 8 henvises der jo klart til subsidiaritetsprincippet .
Dette punkt passer efter min opfattelse ikke til forbudsbestemmelsen i artikel 18 .
<P>
Hvis jeg fr et tilfredsstillende svar p mine sprgsml , er jeg villig til at overveje mine ndringsforslag p ny .
Til sidst har jeg en enkelt bemrkning om den nederlandske oversttelse af det reviderede ndringsforslag 32 , hvori ordene " of over een vergunning beschikt " med urette er bortfaldet .
Den engelske tekst beholder ordene " or authorised " , og jeg synes ogs , det skal vre sdan i den nederlandske tekst .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig lyknskningen af ordfreren , hr . Karas , for den er berettiget .
Jeg har med egne jne set de modige tyre , han har skullet sls imod , det vil sige Rdet , der var meget splittet , Kommissionen , de vrige grupper i Europa-Parlamentet og ikke mindst min egen gruppe , der har givet ham strre hovedpine end de vrige grupper til sammen .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege Europa-Parlamentets genersitet .
Det er rigtigt , at vi har opnet , at der er mange af de ndringsforslag , vi stillede ved frstebehandlingen , der er blevet accepteret , men det er ikke mindre sandt , at vi har ofret nogle legitime , velfunderede og fornuftige nsker for at sikre , at teksten kunne blive accepteret af Rdet .
<P>
Vi har ofret disse holdninger , fordi vi hele tiden har vret klar over , at dette direktiv var srdeles vsentligt af mindst tre rsager .
For det frste for at gre de friheder , der er knsat i traktaten , mere effektive og mere reelle , i srdeleshed arbejdstagernes bevgelighed .
For det andet for at supplere de offentlige sociale sikringsordninger p et tidspunkt - det er blevet nvnt her - hvor den udfordring , vi str over for i de kommende r , er en demografisk udfordring , befolkningens aldring og de offentlige finansers bredygtighed .
Disse supplerende - med tryk p supplerende - professionelle systemer skal vre med til at fastholde arbejdstagernes fremtidige indkomster .
Det er et socialt sigte , som min gruppe bifalder .
Og for det tredje fordi det medvirker til at ge den europiske opsparing , og til at ge det europiske finansmarkeds dybde , som er det overordnede ml med handlingsplanen for de finansielle tjenesteydelser .
Denne opsparing vil gre det muligt for os at finansiere de investeringer , vi behver for at vokse og for at ge beskftigelsen og vores produktivitet - og denne bemrkning ligger i forlngelse af det , jeg har sagt i den tidligere betnkning .
<P>
Hr . Karas har understreget mange af de ndringsforslag , der har beriget Kommissionens og Rdets oprindelige tekst .
Jeg vil gerne her understrege den forbedrede gennemsigtighed med de informationsforpligtelser , som phviler udbyderne af disse tjenesteydelser , og dem , der leverer og garanterer disse pensioner , svel i forhold til myndighederne som deltagerne .
For det andet fordi den , i modstning til det , som nogle fra venstre side i salen har sagt , indeholder et socialt sigte , som vi , der forsvarer den sociale markedskonomi , stter stor pris p .
Og for det tredje fordi den forger koordineringen af tilsynsmyndighederne og fremmer muligheden for grnseoverskridende aktiviteter .
<P>
Jeg vil gerne slutte , hr. kommissr , med at understrege nogle af de mangler , som ordfreren har ppeget .
Der er behov for yderligere harmonisering af beskatningen - det har jeg understreget i den forrige betnkning - hvis vi nsker , at disse grnseoverskridende aktiviteter reelt bliver udbredt , og valgfriheden skal vre reel .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , det store flertal af Den Socialdemokratiske Gruppe stemmer for alle de ndringsforslag , som hr .
Karas har drftet med Rdet og Kommissionen , og jeg vil gerne takke ham for det arbejde , han har udfrt .
<P>
Resultatet af andenbehandlingen vil sandsynligvis , nr alt kommer til alt , vre tilfredsstillende .
Vi vil skabe et europisk pas til pensionskasserne .
Det er et finansielt instrument , men med socialt sigte , hvorfor det er ndvendigt med en rkke forbedringer i forhold til Rdets holdning .
De europiske borgere skal sikres anstndige pensioner .
I den forbindelse spiller pensionskasserne en rolle , srlig hvis bidragyderne ligeledes er dkket vedrrende biometriske risici , alts beskyttet mod livets risici .
<P>
Men at prsentere pensionskasserne som et universalmiddel er en interessant lgn .
Pressen taler i dag om en meddelelse fra organisationen The European Financial Services Round Table til kofin-Rdet , der prsenterer pensionskasserne som en mirakellsning p problemet med den fremtidige finansiering af pensionerne i Europa .
I henhold til denne organisation af indflydelsesrige arbejdsgivere vil den frste sjle i pensionssystemet , der fungerer efter fordelingsprincippet , ikke lngere kunne finansieres fremover , eftersom antallet af bidragsmodtagere er stigende , mens antallet af bidragydere er faldende .
Men de pensionskasser , der er baseret p kapitaldkning , vil , nr de forfalder til udbetaling , have njagtig de samme demografiske problemer .
Faktisk er de pensioner , der udbetales i et givent r , altid en vekslen mellem de aktive og de pensionerede , hvad enten det sker ved fordeling eller kapitaldkning .
<P>
Efter sprngningen af den spekulative boble p brsmarkederne er afkastet for de fleste pensionskasser blevet negativt .
I USA m de pensionskasser , der er etableret af de store virksomheder , klare et underskud p mere end 300 milliarder dollars .
I Storbritannien vurderedes pensionskassernes underskud i slutningen af 2002 til mellem 65 og 130 milliarder pund .
I Sverige , Holland , Belgien og andre steder kan man ogs konstatere betydelige underskud .
Selv den beskedne pensionskasse for de europiske folkevalgte har netop justeret indbetalingerne med tre point , hvilket er noget , som ligeledes reddede de pensionskasser , der anvender fordelingsprincippet .
Da de finansielle afkast er blevet negative , er pensionskasserne , og de virksomheder , der bruger dem , ved at g fra et system med garanterede ydelser , det vil sige et system , hvor bidragyderne ved , hvad der venter dem som pension , til et system med garanterede bidrag , det vil sige et system , hvor man kender belbet p indbetalingerne , men hvor bidragyderne ikke fr nogen garanti for resultatet af den investeringspolitik , som fondens forvaltere anvender .
Det er undvendigt at gre opmrksom p , at forvalterne altid fr deres del , uanset om kassen vinder eller taber .
<P>
Denne kendsgerning kan forklare finansverdenens forkrlighed for direktivet .
Jeg gentager , at Socialdemokraterne ikke er imod pensionskasserne i anden og tredje sjle , men der skal udves stor forsigtighed , og det er ndvendigt med meget stramme tilsynsbestemmelser .
Hr. formand , de kasser , der er baseret p kapitaldkning , br under ingen omstndigheder handle p bekostning af de offentlige pensionssystemer , der er baseret p solidaritet mellem generationerne .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , det er rigtigt , at pensionskasser fra den frste sjle er mere flsomme over for demografiske forandringer , og at pensionskasser fra den anden sjle er mere flsomme over for forandringer i brsklimaet og p finansmarkederne .
Det er naturligvis tydeligt , og derfor er det ogs berettiget , at vi har to pensionssystemer ved siden af hinanden , kompenseret af systemet fra den tredje sjle .
Men netop hvis man nsker det , er dette direktiv overordentlig vigtigt .
Jeg er ogs meget glad for dette kompromis .
Frst og fremmest nr man arbejder grnseoverskridende - og stadig flere virksomheder er ikke lngere nationale virksomheder , men faktisk blevet europiske virksomheder - er det absolut ndvendigt , at dette gennemfres . Egentlig kan man sige , at det er en slags forfatning for pensionskasser i Europa .
Der trffes ikke bestemmelser om alt , det er ganske tydeligt .
<P>
Nu har nogle for lidt siden ogs talt om et punkt , nemlig at vi slet ikke skulle have lov at foretage os noget socialt lngere , og at medlemsstater faktisk br underkastes det system , som anvendes i det mindst vidtgende land .
Heldigvis er dette ikke tilfldet i kompromiset , og for vrigt heller ikke i de tidligere forslag . Derfor synes jeg , at kompromiset om biometriske risici er meget heldigt .
I mit land har det indtil nu vret almindeligt at forsikre biometriske risici .
Hvis der pludselig kommer en fra Storbritannien p markedet , som ikke forsikrer biometriske risici , og ikke nvner det , men kun taler om en masse guld , som det benbart sker i England , kunne det vre , at mennesker helt fejlagtigt opretter utilstrkkelige pensionsordninger .
Den slags ting skal kunne forhindres , og derfor er kompromiset sledes usdvanlig godt .
<P>
Med hensyn til information er der kritik af , at denne er mindre , end vi i frste instans har bedt om .
Det er faktisk rigtigt .
Det er mske rgerligt , men jeg tror dog , at det er et meget vigtigt fremskridt , at vi p dette omrde skaber visse flles europiske standarder og ikke ndvendigvis amerikanske standarder .
<P>
Endelig er der skattesprgsmlet .
Det har vi naturligvis ladet ude af betragtning . Jeg synes , det i politisk henseende er langt det bedste .
Jeg tror , at Kommissionen med sin meddelelse har handlet rigtigt , nemlig ved at se p , hvorvidt de nuvrende skatter alligevel ikke er diskriminerende .
Vi havde for nylig Danner-dommen .
Det er en af disse domme , som frer til , at medlemsstater alligevel vil tnke sig om to gange , inden de trffer diskriminerende skatteforanstaltninger mod pensionskasser , som tilfldigvis ikke har hjemsted i deres eget land .
Selv om problemet langtfra er lst , tror jeg , at vi alt i alt har gjort en begyndelse .
Hvis vi afviste dette kompromis , har vi ikke engang en begyndelse , og s tror jeg ikke , vi gavner de sociale mlstninger , som der ogs er .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
Efter min mening fortjener situationen i forbindelse med denne flles beslutningsprocedure ikke nogen sknhedsprmie , men alligevel kan jeg acceptere det kompromis , som blev opnet p falderebet , og som Rdet allerede har godkendt .
Det viser , at Rdet og Kommissionen i hvert fald var rede til at tage Parlamentet alvorligt som medansvarlig for lovgivningen .
Hvad angr indholdet , er jeg heller ikke ovenud begejstret , men gennem kompromisforslagene giver vi i hvert fald nu en mere konkret definition af de pensionskasser , der falder ind under dette direktiv , og som nu fr et europisk pas , s de kan investere og tilbyde deres tjenester p tvrs af grnserne .
<P>
Der er imidlertid i europisk sammenhng brug for en meget mere dybtgende diskussion , ogs om indholdet og kvaliteten af pensionsordningerne i den anden sjle .
I slutningen af nste uge , p det europiske forrstopmde , kan der gres en god begyndelse med det ved ikke blot uforpligtende at udveksle information , men at aftale , at der ogs skal opns overensstemmelse om indholdet og konvergens i politikken .
Hvis man vil fremme den anden sjle , kapitaldkning af pensioner , m man ogs fre diskussionen om udformningen og kvaliteten af disse ordninger .
<P>
I Nederlandene bestr omkring halvdelen af pensionisters indkomst og i fremtiden endnu mere af pensionsordninger med kapitaldkning i den anden sjle , som er aftalt af arbejdsmarkedets parter .
Det kan man ikke behandle , som om det simpelthen er produkter p finansmarkedet , som investerer p kapitalmarkedet , og som m finde deres vej som kommercielle tjenester p det indre marked .
Nej , den anden sjle hrer i Nederlandene udtrykkeligt ind under den frste sjle , ved socialsikringsordningerne , og m ikke sidestilles med de individuelle produkter fra den tredje sjle for dem , som kan tillade sig det .
Det er et emne for socialpolitikken .
Det blev ogs hele tiden taget op under diskussionen , og det br derfor ogs videreudvikles gennem forrstopmdet og diskussionerne om ben koordination .
<P>
Jeg tror imidlertid , at der ogs skal gres mere ved politikken vedrrende det indre marked , for jeg er ikke enig i det , som en rkke talere har sagt , nemlig at dette direktiv hverken forbedrer arbejdstagernes mobilitet ret meget eller deres muligheder for at tage pensioner med sig som led i arbejdstagernes frie bevgelighed .
P det punkt skal der ske meget mere , ikke blot p skatteomrdet , men ogs hvad angr muligheden for at overfre pensioner .
Ogs der vil jeg gerne fra Kommissionens side se en noget mere ambitis politik , som faststtes i lovgivningen .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at takke alle de involverede parter for deres fremragende samarbejde om at opn denne konstruktive lsning .
Kommissr Bolkestein og hans embedsmnd og ordfreren hr . Othmar Karas har isr udfrt et glimrende stykke arbejde .
Desuden vil jeg gerne sige til min ven Othmar , at Republikken strig siges at have klaret de vanskelige udfordringer i landets historie gennem en bemrkelsesvrdig evne til at etablere konsensus og finde lsninger , som gavner alle parter .
Jeg synes , at Othmar med det arbejde , han har gjort med dette direktiv , har vist , at han har de vigtige kvaliteter , som er ndvendige for et menneske med indflydelse i samfundet .
<P>
Det bliver en af de vigtigste politiske udfordringer for EU ' s medlemsstater i de kommende r at sikre , at der findes pensionsordninger .
Men hvis vi skal klare den udfordring , har vi en vanskelig besked til menneskene i Europa .
Vi skal arbejde i en lngere periode , men samtidig vil den pension , vi modtager fra lovbestemte pensionsordninger , vre mindre end tidligere .
Det lyder helt sikkert som en kamikazeaktion for enhver politiker , men det er ikke desto mindre uundgeligt .
Den nuvrende status quo er ikke en mulighed .
<P>
Selv om medlemsstaterne har hovedansvaret for pensionerne , kan vi p EU-niveau indfre foranstaltninger , som sttter pensionsordninger ved at skabe en bredygtig basis for at finansiere dem .
Dette direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser vil skabe en lovgivningsmssig ramme for aktivitet i hele Europa og vil vre en af de ting , der skal til for at uskadeliggre pensionsbomben .
Direktivet vil fremme udviklingen af pensionsordninger , som er konomisk holdbare , give virksomhederne den kapital , de har brug for , gennem investeringer og opfylde forskellige individuelle behov mere effektivt end de lovbestemte systemer .
Det vil isr vre tilfldet den dag , vi gr fremskridt med beslutninger om beskatning .
Direktivet vil p den ene side fremme udviklingen af europiske markeder for finansielle tjenesteydelser og p den anden side gavne de ansatte , som vil f glde af en mere effektiv og gennemsigtig investeringspolitik med hensyn til deres pensioner .
<P>
Det tog 15 r at etablere flles EU-love .
EU-borgerne har lnge kunnet drage nytte af den lokale social- og sundhedsservice i en anden medlemsstat .
Desuden har vi i revis haft flles lovgivning for institutioner , som tilbyder personlig pensionsforsikring .
De forskellige opfattelser blandt medlemsstaterne om dette emne , som vi diskuterer i dag , har imidlertid for lnge sinket dette direktiv , som vi forhbentlig vil vedtage under debatten i morgen .
<P>
Direktivet giver nu arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne frie hnder til at vlge , hvordan de vil organisere omfattende frivillige pensionsordninger .
Det er et fornuftigt europisk kompromis , som tager hjde for forskellene i pensionssystemerne i medlemsstaterne .
Vores forhandlinger har til tider vret bde intensive og intense , men jeg tror , vi vil blive tilfredse med slutresultatet .
Det vigtigste var , at vi undgik at mtte ty til forligsproceduren .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner (PSE).">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren , Kommissionen og formandskabet med deres kompromispakke .
Den har vret et sprgsml om kompromiser hele vejen igennem .
Jeg forstr , at der er arbejdet meget hrdt med opgaven , men lad os uden omsvb sige , at mange mennesker har vret involveret bde i og uden for Parlamentet , mske flere end vi ved .
Som det s ofte er tilfldet , er det imidlertid de mennesker , der ikke har vret involveret , der hjst sandsynlig vil nyde godt af eller lide under vores beslutninger .
Det var i hj grad ndvendigt at indg kompromiser .
<P>
Dette er ikke et direktiv , der er beregnet p at skulle erstatte frste sjle-socialsikringspensionsordninger .
I eksempelvis Det Forenede Kongerige er antallet af 16-rige for nylig blevet overget af antallet af 60-rige .
I hele EU m alle efterhnden vre overbevist om , at vi lever i et samfund med stadig flere ldre , hvilket gradvis vil koste mere , hvorfor vi skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at undg den meget reelle fremtidige fattigdomsrisiko for pensionister .
Problemet er , at mange mennesker selv i dag hverken fler sig forpligtet eller tilskyndet til at spare op til deres pensionisttilvrelse .
Mange virksomheder er stkkede af administrative omkostninger og sagsomkostninger , hvilket forhindrer fremhjlpningen af sdanne fonde i EU .
Det er et faktum .
<P>
Sknt dette direktiv giver et afbalanceret billede , hvor der tages hjde for de forskellige faktorer , der pvirker medlemsstaterne , er det klart , at den grnseoverskridende tilgang til tillgspensioner har brug for flere liberaliserende artikler .
Jeg hber , at vi vil vende tilbage til denne diskussion p et senere tidspunkt .
<P>
Nogle virksomheder i mit land , der mener at kunne trkke sig ud af ydelsesdefinerede ordninger , har tilmed brugt dette direktiv som et pskud , men Bruxelles giver ikke noget sdant pskud til disse virksomheder .
<P>
Udbetalinger af kapitalydelser er blevet behandlet p en mde , som pensionister i mange lande vil fle som en afspejling af det , der allerede forekommer .
Det er en vigtig dumpegrnse .
<P>
Det er klart , at de ndringer , vi har indfrt med hensyn til gennemsigtighed og registrering , er forbedringer , som alle parlamentsmedlemmerne kan leve med .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , min kompliment til Othmar Karas .
Garci-Margallo y Marfil sagde , at han havde vundet en tyrefgtning .
Jeg er vred p min spanske kollega , jeg bryder mig ikke om tyrefgtning , og desuden var han den frste og eneste , der har talt om samfundets aldring .
Hvis nu han havde sagt til mig , at jeg var en gammel dame - der findes bermte teaterstykker , der taler om den gamle dames besg , som er meget farlig - det lader jeg mig gerne sige , men ikke , at jeg er en olding .
<P>
Hvad nsker gamle mennesker ?
Sikkerhed , uafhngighed , selvstndighed .
Det er alt sammen vanskeligt at opn inden for en arbejdsmarkedsrelateret pensionsordning , som kun gives i en begrnset periode .
Heller ikke en engangsbetaling - hvor rundhndet den end mtte vre - giver nogen sikkerhed .
En livslang betaling er det , der bedst lever op til gamle menneskers nsker og behov . Det er jo , hvad vi forstr ved social sikkerhed .
Det er Othmar Karas ' fortjeneste at have gjort denne vigtige tanke forstelig og forankret i betnkningen , og det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
I hele Europa er vi i frd med at diskutere og lse problemerne i vores samfund , hvor menneskene endelig , endelig fr lov at leve lngere .
Den strigske regering - den nye regering - har i en hel initiativpakke for ldre arbejdstagere skabt en rkke muligheder for at give ldre mennesker mulighed for at f lov til - jeg siger , f lov til - at arbejde lngere .
Reduktion af de lnrelaterede udgifter for medarbejdere over 58 , kvalifikationsoffensiv , aldersdeltid , for blot at nvne nogle .
<P>
Astrid Lulling vil sikkert vre enig med mig , nr jeg siger , at samfundet har brug for os , at Parlamentet har brug for os .
Nr man som jeg har seks brnebrn , s kan man ikke bare overlade samfundet til andre , s m man selv tage sig af det .
Vi gamle arbejder jo ikke lngere for os selv - vi har jo vores indkomst - vi arbejder for de unge damer og herrer , som vi nsker et endnu lngere liv .
Et barn , der bliver fdt i dag , kan blive 100 r gammelt , og vi nsker de unge et meget , meget langt og s vidt muligt sikret liv .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Hr. formand , politik har kvalitet , nr den kan stte positive initiativer op mod negative tendenser og usikkerhed , og det kan man ikke sige om udformningen af anden sjle af pensionssystemerne , heller ikke selv om der er tale om et direktiv om finansielle tjenesteydelser .
Selv om ordfreren har gjort sit bedste , er det ikke lykkedes ham at forbedre den flles holdning , som virkelig ikke bidrager med kvalitet .
At skabe en ramme , som gr det muligt at tilbyde produkter , som set fra et aktuelt synspunkt kan begrnse levestandarden i alderdommen strkt , det har ikke noget med politisk ansvarsbevidsthed at gre !
Det drejer sig dog om ordninger , som skal mindske befolkningens usikkerhed , netop p nuvrende tidspunkt .
Alene de britiske pensionsfonde har i de sidste r opbygget et tab p 35 milliarder pund , i rene fr noget mere , da brillerede de heller ikke - i vrigt er det ikke get meget bedre i de andre medlemsstater .
I en sdan tid m man ikke foreggle borgerne kvalitet i pensionssprgsmlet , nr den ikke er der !
<P>
Minimal informationspligt og en diskretionr formulering - mere er det ikke - som giver medlemsstaterne mulighed for at definere kvalitet for et begrnset marked med hensyn til biometriske risici , det er langtfra nogen europisk markedsordning med kvalitet !
Hvis vi vil have denne kvalitet eller en hjnelse af kvaliteten - hvordan De nu vlger at se det , hr. kommissr - s kan vi i denne fase virkelig kun stemme for GUE-NGL-forslaget om at afvise den flles holdning som frste akt .
Kun det ville betyde tilbage til start og nye chancer for et forbedret direktiv .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Hr. formand , det glder mig , at vi nu er meget tt p at vedtage dette pensionsdirektiv efter rs seje forhandlinger mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet og takket vre vores ordfrer , som har gjort sit yderste for at opn kompromiser .
Rdet har forsikret , at det kan tilslutte sig den foreliggende pakke .
Det er vigtigt , fordi vi kun p den mde kan undg en langtrukken forligsprocedure , som kunne have skadelige virkninger for alle berrte - arbejdstagere , arbejdsgivere og udbydere af finansielle tjenesteydelser , hvilket igen ville have forsinket denne lnge tiltrngte europiske ordning .
<P>
Jeg ville godt have kunnet leve med den flles holdning , fordi dette direktiv jo isr skal regulere de grnseoverskridende aktiviteter for udbyderne af pensionsfonde uden konkurrenceforvridninger , og ikke produktet .
Det var vigtigt at skabe et direktiv , som p den ene side ikke p forhnd ptvinger udbyderne af finansielle tjenesteydelser et korset af regler , f.eks. med hensyn til deres investeringspolitik , som ville have taget pusten fra dem , men som p den anden side organiserer overvgningen p en sdan mde , at ydelserne til de forsikrede er sikret bedst muligt .
Det tror jeg nogenlunde er lykkedes for os .
<P>
Det drejer sig ikke om at foreskrive , hvilken type tillgspensioner der skal ydes , og hvor store de skal vre .
Naturligvis kan man inkludere det fromme nske i direktivet , at de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser ogs skal forsikre de bermte biometriske risici som invaliditet , enkepension etc . Det er imidlertid op til virksomhederne sammen med medarbejderne at bestemme , hvad de vil sikre som supplement til det offentlige sociale sikkerhedssystem - det vil sige den frste sjle - vel vidende , at hjere og mere diversificerede krav p ydelser naturligvis har deres pris .
<P>
Naturligvis skal kapitalen ogs kunne udbetales som et engangsbelb ved pensionsalderen , uden at det foreskrives , hvad denne kapital skal anvendes til , sdan som det i vrigt ogs er tilfldet for pensionsfonden for medlemmerne af Parlamentet .
Hvis jeg i en sen alder vil opfylde en livsdrm med disse penge , f.eks. en lang verdensomrejse , s skal jeg kunne bruge pengene til det .
Jeg skal selvflgelig vide , at jeg bagefter ikke m ligge den sociale forsorg til byrde .
<P>
Jeg beklager , at vi ikke kunne komme igennem med et nske , som jeg har arbejdet for sammen med andre kolleger , nemlig at det ud over pensionsfonde og forsikringsselskaber ogs skulle vre muligt for andre finansielle institutioner at tilbyde deres tjenester for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger .
Det ville have givet en level playing field og dermed strre konkurrence .
Pakken indeholder dog en forpligtelse for Kommissionen til at undersge situationen p markedet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser for at give mulighed for , at ogs andre udbydere af finansielle tjenesteydelser kan komme ind under dette direktiv .
<P>
Dette direktiv er imidlertid ikke nok til at skabe et flles marked for tillgspensioner .
Vi har brug for en ordning til at undg dobbelt beskatning af bidrag og ydelser , og jeg hber , vi vil vre kloge nok til hurtigt at finde en fornuftig ordning .
<SPEAKER ID=290 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg hber ikke , at fru Lulling er skuffet over , at Kommissionen fr det sidste ord .
<P>
Det glder mig , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Parlamentet er enige om kompromisteksten , der mske ikke tilfredsstiller alle .
Det er i det mindste en aftale .
Det er det , vi har brug for i dette meget vigtige sprgsml .
Parlamentet har ret til at hre , hvad Kommissionen mener om de forskellige ndringsforslag , men frst vil jeg sige noget til tre af de medlemmer , der har taget ordet .
<P>
Frst sprgsmlet om beskatning , som hr . Garca-Margallo y Marfil , hr .
Pronk og fru Lulling var inde p . Opflgningen p meddelelsen om pensionsbeskatninger fra april 2001 har udviklet sig i to spor .
<P>
Der har vret en diskussionsproces i Rdet om Kommissions forslag om at forbedre informationsudvekslingen vedrrende grnseoverskridende pensioner og om at se p dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning .
Jeg m desvrre sige , at processen ikke gav hndgribelige resultater .
En rkke medlemsstater kunne kun acceptere en aftale , hvis man samtidig lste sprgsmlet om boplsbeskatning af pensionsudbetalinger versus kildebeskatning .
Medlemsstaterne forblev meget uenige i dette sprgsml .
<P>
For det andet har Kommissionen undersgt , om de nationale regler om skattemssigt fradrag af pensionsbidrag er forenelige med EU-lovgivningen .
Her holdt Kommissionen sine lfter om at tage affre .
I sidste mned sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Danmark samt fem formelle bningsskrivelser til Belgien , Spanien , Frankrig , Italien og Portugal .
I alle disse medlemsstater er pensionsbidrag , der indbetales til udenlandske investeringsforeninger , ikke fradragsberettigede , mens bidrag , der indbetales til indenlandske foreninger , er fradragsberettigede .
Der er tale om en benlys forskelsbehandling .
Kommissionen er overbevist om , at fllesskabslovgivningen forbyder en sdan forskelsbehandling .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at disse overtrdelsesprocedurer er en prioritet for Kommissionen , der vil trffe alle ndvendige foranstaltninger for at bne markederne effektivt for grnseoverskridende pensionsordninger .
<P>
Til hr . Blokland m jeg sige , at iflge mine oplysninger er de ndringsforslag , som han har fremsat , ikke blevet accepteret af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og derfor mener jeg ikke , at de indgr i aftenens diskussion .
Derfor har Kommissionen ikke nogen mening om dem .
<P>
Til hr .
Purvis vil jeg sige , at dette direktiv bygger p to principper . For det frste princippet om overholdelse af hjemlandenes tilsynskrav og for det andet overholdelse af arbejdslovgivningen i vrtslandene , det vil sige der , hvor virksomheden er grundlagt .
Det omfatter bestemmelserne om biometriske risici , men det skulle ikke vre en hindring for grnseoverskridende aktiviteter .
<P>
Kompromiset betyder endnu en gang , at der ikke bliver nogen mgling .
Det er godt .
Man ved aldrig , hvor en mgling frer hen .
Personligt har jeg tydelige minder om mglingen i forbindelse med overtagelsesdirektivet , og jeg er meget opsat p ikke at gentage den oplevelse .
<P>
Nu vil jeg g til de ndringsforslag , der er lagt til afstemning .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 5 , 13 , 15 , 22 samt pakken af ndringsforslag fra 25-37 .
Kommissionen kan ikke acceptere de vrige ndringsforslag , hvoraf strstedelen tilsigter en udvidelse af direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Direktivet skal ikke bruges til at blande sig i den mde , hvorp medlemsstaterne organiserer deres pensionssystemer .
Direktivet skal ikke faststte restriktive bestemmelser for de produkter , som pensionskasserne tilbyder .
Det skal heller ikke definere de prcise arrangementer for udbetaling af ydelser .
Direktivet skal ogs respektere mangfoldigheden af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger , samtidig med at det opstiller skrappe standarder for at sikre deres gensidige anerkendelse , men det m ske , uden at pensionskasserne plgges undvendige udgifter .
Derfor forkaster Kommissionen ndringsforslag 3 , 4 , 9 , 11 , 12 , 14 , 16 og 18 .
<P>
Direktivet skal ikke eksperimentere ved at give mulighed for at udvide direktivets anvendelsesomrde til institutioner , der ikke i jeblikket tilbyder arbejdsmarkedesrelaterede pensionsprodukter .
Institutioner , der allerede nyder godt af EU-regler p det indre marked , skal ikke omfattes af dette direktiv bortset fra livsforsikringsselskaber , for hvilke medlemsstaterne skal bevare muligheden for at anvende dette direktiv i forbindelse med aktiviteter vedrrende pensionshensttelser .
Derfor kan Kommissionen desvrre ikke acceptere ndringsforslag 2 , 6 , 8 , 10 og 17 .
<P>
Direktivet skal lave en klar henvisning til et effektivt system for at sikre effektiv informationsudveksling mellem kompetente myndigheder og fremme en sammenhngende hndhvelse af direktivet , men det skal vre uden forbehold for mulige fremtidige strukturer .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 7 , 19 , 20 , 21 og 23 .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 24 fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , da den mener , at pensionskasserne som meget langsigtede investorer med ringe likviditetsrisiko ikke br begrnses voldsomt i deres investering i ikke-likvide aktiver ssom aktier .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere forslaget om at forkaste den flles holdning , da den betragter denne som et velafbalanceret kompromis og anbefaler , at den vedtages af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden.">
Jeg vil takke alle kollegerne for deres tilstedevrelse i aften .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.50 )
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=292 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Rdets flles holdning indgr i planen om at lade de nationale pensionsordningers finansielle midler blive underlagt den private rentabilitetslogik , alts overdrage disse enorme ressourcer til kapitalmarkedets krfter og gre dem til spekulationsobjekt for den finansielle sektor .
Det var en af " Lissabon-strategiens " prioriteringer at indfre et integreret marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger som led i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , der skal integrere og liberalisere kapitalmarkederne i EU .
<P>
At mlet er privat kapitalisering ses tydeligt i , at der ikke er nogen gte tilsynsregler , at investeringer og tjenesteydelser skal liberaliseres p europisk niveau , og at der mangler dkningsgaranti for alle risici , eller at dette er fakultativt .
<P>
Ordfreren slr selv tonen an i sin begrundelse , nr han siger , at dette forslag vil bidrage til at udvikle de europiske finansmarkeder , idet han dog erkender , at der i den flles holdning mangler balance mellem hensynet til pensionsmodtagernes sociale sikring og mlet om at skabe en ramme for kapitalmarkedet .
Derfor genfremstter han en rkke ndringsforslag fra frstebehandlingen , der dog ligger langt fra det nskvrdige , og som ikke stter sprgsmlstegn ved det oprindelige forslags grundtanker .
Det er begrundelsen for det ndringsforslag , som jeg p vegne af min gruppe har fremsat om at forkaste Rdets flles holdning .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden.">
I dag afholdes der i Haag et mde for delegerede fra de 89 stater , der har underskrevet traktaten om Den Internationale Straffedomstol . Der bliver gennemfrt en ceremoni under ledelse af FN ' s generalsekretr Kofi Annan og den nederlandske dronning , Dronning Beatrix .
Domstolens 18 dommere bliver taget i ed , og domstolen indleder sit arbejde i dag .
Mdet forventes at f deltagelse af medlemsstaternes premierministre , prsidenter , udenrigsministre og justitsministre .
<P>
P vegne af Europa-Parlamentet vil jeg fremhve , at vi har fremmet og forsvaret menneskerettighederne .
Dermed har vi klart stttet oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol som et afgrende fremskridt p internationalt plan .
Som medlemmer af Europa-Parlamentet kan vi vre stolte over , at domstolen tager form i dag .
<P>
Efter min mening er Den Internationale Straffedomstol en bedre lsning end Guantnamo , nr vi taler om overtrdere af de internationale menneskerettigheder .
Parlamentsmedlemmerne vil kunne huske , at vi allerede har vedtaget beslutninger herom ved en rkke lejligheder - bl.a. s sent som i oktober mned .
<SPEAKER ID=295 NAME="Bonde og Sandbk (EDD)">
. JuniBevgelsen undlod at stemme ved afstemningen om ndringsforslag 8 fra PSE- , ELDR- og Verts / ALE-Gruppen til punkt 12 om den budgetmssige placering af europiske politiske partier .
Det skyldes , at vi grundlggende er imod EU-finansieringen af europiske partier .
Vi vil derfor ikke blande os i den tekniske udformning af et sdant system .
