<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 13. februar 2003 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , efter at have fremsat den pgldende anmodning taler jeg nu ikke blot p vegne af de 36 medlemmer , men ogs p vegne af min gruppe .
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p artikler i belgiske , tyske og britiske aviser i denne weekend med ret alvorlige pstande om , at Europa-Parlamentet og medlemmer af Kommissionen kan vre blevet vildledt i relation til bevisfrelsen af Andreasen-sagen .
Problemerne er opstet i relation til den rapport , som kommissr Kinnock tilsyneladende skulle have bemyndiget inden suspensionen af Kommissionens regnskabschef .
Bde pressen og kilder fra Kommissionen har citeret fra denne rapport .
Det er vigtigt , at rapporten offentliggres , s Parlamentet fr fuldt kendskab til sagen .
Det er ikke kun vigtigt i forbindelse med hele Andreasen-sagen , men ogs i forbindelse med dechargeproceduren for budgettet , der skal gennemfres i lbet af de nste par uger .
<P>
Kommissionen kan ikke tillade sig at offentliggre udvalgte afsnit fra Kommissionens dokumenter og fastsl , at samme dokumenter er fortrolige i henhold til rammeaftalen .
Jeg vil derfor foresl over for Parlamentet , at Kommissionen p mdet i morgen kl . 17.00 skal redegre for sin holdning til dette dokument , der tilsyneladende er en rapport fra chefen fra den interne revisionstjeneste med disse alvorlige pstande .
Dokumentet skal offentliggres , og Parlamentet skal have mulighed for at danne sig et indtryk af sagen .
Jeg anmoder derfor om Parlamentets godkendelse af mit forslag om , at Kommissionen skal deltage i mdet kl . 17.00 for at drfte disse alvorlige beskyldninger .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , jeg troede , at Loch Ness-uhyret viste sig om sommeren , men det lader til , at det viser sig hele ret .
<P>
Det er femte eller sjette gang , at Parlamentet ikke har fulgt forretningsordenen . Hr .
Evans har helt korrekt udtalt , at disse sprgsml ikke skal behandles inden for dechargeproceduren , men drftes i Budgetkontroludvalget .
<P>
Min gruppe mener derfor , at vi , nr vi behandler disse sprgsml , frem for at benytte os af afslringer i visse landes aviser i weekenden , som jeg er sikker p , at hovedparten af Parlamentet slet ikke har set , og selv om jeg har stor respekt for ytringsfriheden , skal flge vores procedurer og overholde reglerne i forretningsordenen og traktaten samt den specifikke institution , som udgr Kommissionen .
<P>
Hr. formand , vi kan derfor ikke sttte dette malplacerede forslag , og vi mener , at Parlamentet skal fortstte sit arbejde i overensstemmelse med de fastsatte procedurer .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , det er vigtigt , at vi som Parlament ikke trffer forhastede foranstaltninger p grund af et par journalister .
Jeg har forstet det sdan , at sagen omhandler et notat , der er dateret den 21. maj 2002 .
Siden da er der sket en stor udvikling med reformprocessen under opsyn fra Budgetkontroludvalget , som hr . Kinnock uden tvivl vil konsultere i denne sag .
<P>
Det forekommer os , at sagen faktisk behandles i forbindelse med Casaca-betnkningen , der omhandler mange af disse sprgsml .
Jeg kan forst , at forfatteren til det pgldende notat , hr . Muis , skal deltage i Budgetkontroludvalgets mde i denne uge , og jeg vil foresl , at udvalgets medlemmer sprger ham , om han i dag ville skrive det samme notat , som han gjorde i maj sidste r .
Der er tilsyneladende sket en stor udvikling siden da , og der er formentlig tale om en storm i et glas vand .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , at vi skal passe meget p .
Hvis det brev , vi netop har modtaget i dag , eller det memorandum , om De vil , taler sandt , har vi et reelt og meget alvorligt problem .
Det er derfor ndvendigt , at sagen drftes i det ansvarlige udvalg og alt efter udfaldet af denne drftelse udmunder i et forslag til betnkning fra Europa-Parlamentet , ligesom vi under den nste Bruxelles-session skal have en dechargeforhandling .
<P>
Jeg kan ikke se , hvorfor man skal forhandle om et sprgsml uden frst at have drftet det i det ansvarlige udvalg , og jeg mener virkelig , at det er rigeligt blot at flge tempoet i journalisternes skaldte afslringer .
Parlamentet er ikke journalisternes stikirenddrenge , og Parlamentet skal have sin egen arbejdsrytme , ellers ender det med , at vi stter hvad som helst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Theato (PPE-DE)">
. ( DE ) Hr. formand , det forholder sig faktisk sledes , at jeg frst her i weekenden fik et notat , der stammer fra sidste r , og som jeg er meget overrasket over .
Overrasket , fordi dette notat ikke er kommet noget fr , og fordi jeg benlyst heller ikke har fet det fra Kommissionen , i betragtning af de mange sprgsml , vi har stillet Kommissionen , isr ogs vedrrende bogholderi og regnskab .
Jeg ved ikke , hvordan mine kolleger forholder sig . Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at undersge sagen .
Men det kommer ogs i anden rkke nu .
<P>
Det er vigtigt - som jeg konstaterede med forblffelse - at generaldirektren for intern revision besger os p det mde , der er berammet til i aften kl .
19.00. Men det har jeg ikke noget kendskab til . Han er heller ikke inviteret .
Jeg har forsgt at n ham pr. telefon , s jeg kunne f oplysninger om denne besked . Det var ikke muligt .
Han var til mde .
<P>
Vi skal naturligvis ikke drfte decharge p minimdet , dt emne bliver behandlet i plenarforsamlingen til april . Men det er selvflgelig ret vigtigt nu .
Vi skal om otte dage stemme om i udvalget , hvordan vi skal g frem med dechargen , hvilket forslag vi skal stille plenarforsamlingen .
<P>
Ud fra den betragtning haster det virkelig meget med at f sagen opklaret .
Jeg ved virkelig ikke , hvornr jeg skal gre det , s den kan blive behandlet behrigt hos os i udvalget .
Vi vil naturligvis tale om det i aften . Men jeg mener nu , at vi burde have vidst besked , nr en sdan sag kommer p bordet , og at vi burde drfte det med hinanden .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er faktisk meget simpelt .
Enten stemmer Sikkerhedsrdet tirsdag aften , eller det stemmer onsdag .
Det vil sige , at enten stemmer det fr os , eller ogs stemmer det efter os .
Hvis det stemmer efter os , finder jeg det vigtigt , at der foreligger en beslutning fra Europa-Parlamentet , der anmoder de medlemsstater , som er reprsenteret i Sikkerhedsrdet , om at stemme imod Englands , Spaniens og USA ' s forslag til resolution .
Sagt p en anden mde finder jeg det vigtigt , at der foreligger en beslutning fra reprsentanterne for de offentlige opinioner og de europiske folk , som anmoder staterne om at bruge deres stemme i Sikkerhedsrdet til at afvise tanken om krig .
<P>
( Henvendt til hr . Panella , som forsgte at afbryde ham : Helt rligt , Panella !
Du var i det mindste fdt i 1938 , det var jeg ikke .
Det er den eneste forskel , og jeg tilskriver denne tankegang din alder , for ellers er det ikke srlig snedigt , det , du lige sagde .
Det er ikke srlig snedigt !
)
<P>
Hvis Sikkerhedsrdet imidlertid stemmer fr os , mener jeg , at Europa-Parlamentet br tage stilling til denne afstemning .
S vi br under alle omstndigheder onsdag tage stilling til det , der bliver eller er blevet besluttet , for at give udtryk for de europiske befolkningers holdning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har altid beundret det engagement , vores rede kollega hr . Cohn-Bendit udviser , nr han fremfrer sine synspunkter , men jeg vil dog ogs gerne bede om , at vi holder os til logikken og den historiske udvikling i denne sag her i Parlamentet .
Det er jo ikke frste onsdag , vi har en udfrlig forhandling om denne frygtelige udvikling i Irak-krisen , og vores gruppe har altid vret fortaler for at agere inden for det internationale samfunds rammer - bare s det er hvet over enhver tvivl .
<P>
Men , hr . Cohn-Bendit , De ved - som alle andre parlamentsmedlemmer - at vi stemte om sagen i december .
Der er ingen grund til at stemme om det igen p hvert mde , s der kan fremfres nye aspekter . Parlamentets holdning er derimod klar , PPE-DE-Gruppens holdning er klar , og jeg tror ogs , at de andre grupper - i hvert fald et flertal af grupperne - nsker , at det er den n gang vedtagne parlamentsholdning , der glder , og at vi ikke skal udveksle holdninger hver eneste gang under stort postyr .
Alle fr lejlighed til at sige deres mening p onsdag , og jeg anbefaler , at vi gr det med den pkrvede alvor og serisitet , som er passende for krisen .
Derfor er vi modstandere af en ny beslutning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , af grunde , som sandsynligvis er en smule anderledes end hr . Poetterings , er min gruppe heller ikke for en ny beslutning , fordi vi - ikke i december , hr .
Poettering , men den 30. januar - allerede vedtog en beslutning , som meget tydeligt fastslog , at et flertal i Parlamentet afviser en vbnet aktion uden en FN-resolution .
Det er sledes den beslutning , der stadig glder i dag . Hvis situationen skulle ndre sig , er det indlysende , at den ogs gr det for os .
<P>
Hvad mere er , finder afstemningen i Sikkerhedsrdet iflge vores oplysninger under alle omstndigheder sted , fr vi har haft tid til at reagere p den .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , det er en srlig flsom situation , da der kan ske meget p et minut , og da der finder begivenheder sted , som giver hb om , at den beslutning , der blev godkendt af et flertal i Parlamentet i januar - ikke december - fortsat vil vre gldende .
<P>
Jeg vil ikke sp om , hvad der sker i Sikkerhedsrdet .
Vi har en forhandling med Rdets formand , hr . Papandreou , onsdag morgen , og jeg mener , at Parlamentet under disse omstndigheder vil vre fuldt ud i stand til at tage sprgsmlet om beslutningen op til fornyet overvejelse p nuvrende tidspunkt .
Vi har stadig tid nok , og det er langt mere fornuftigt end at vedtage en holdning nu .
<SPEAKER ID=18 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
. ( ES ) Hr. formand , jeg har p vegne af udvalget anmodet om , at afstemningen om beslutningen udsttes til det andet delmde i marts i Bruxelles .
<P>
Da det er et meget kompliceret og flsomt emne , skal vi p et ekstraordinrt mde i eftermiddag drfte det i udvalget , og p onsdag vil vi afholde endnu et mde efter Kommissionens redegrelse .
Da det som sagt er et flsomt emne , der krver nje overvejelse , mener jeg , at det er bedre at udstte afstemningen om beslutningen til denne mneds delmde i Bruxelles , naturligvis sammen med prsentationen af de tilsvarende ndringsforslag fra de politiske grupper .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg m komme med modargumenter over for min efterflger om et sprgsml som dette , men jeg mener , at vi , ligesom vi helt korrekt skal anmode Budgetkontroludvalget om hurtigst muligt at undersge pstandene om den reformproces , der har vret emnet for adskillige avisartikler i weekenden , ogs skal anmode Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om at se p sagen .
Det , der er p spil , er risikoen for , at USA kommer med en anmodning om at f adgang til databaser vedrrende europiske flypassagerer , som vil vre i strid med vores egen lovgivning om databeskyttelse og udgre en invasion af vores borgeres frihedsrettigheder .
Hvis Parlamentet ikke fastlgger en holdning i denne uge , er vi efter min opfattelse magteslse .
Vi skal kraftigt understrege , at vi tager afstand fra USA ' s anmodning og Kommissionens eventuelle aftaler om en sdan anmodning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Mange tak , hr. formand , der er noget , jeg faktisk godt kunne tnke mig at f klarlagt .
Det glder mig meget , at vi skal stemme om sprgsmlet i denne uge , da det er tydeligt , at USA allerede modtager oplysninger .
Vi har derfor klart brug for denne uge til at stte en stopper for det .
Men jeg er ikke helt klar over , hvem der har ansvaret .
Er det korrekt , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skal drfte sprgsmlet i aften ?
Det vil jeg hilse meget velkomment , men hvis det er tilfldet , skal vi have udarbejdet en beslutning i aften med efterflgende afstemning p onsdag .
Det vil jeg hilse meget velkomment .
Det vigtigste er at n frem til en beslutning i denne uge , det nstvigtigste er , at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Friheder og Retlige og Indre Anliggender tager hnd om sagen .
Hvis det ikke kan lade sig gre i aften , hber jeg , at vi kan holde et yderligere hastemde i morgen for at sikre , at det relevante udvalg har overblik over sagen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
S vidt jeg har forstet , foretrak grupperne , at udvalget udarbejder beslutningsforslaget .
Medmindre der er modstridende opfattelser , bliver det sdan .
Det eneste sprgsml vedrrer tidspunktet for afstemningen .
Parlamentets klare holdning er , at afstemningen skal finde sted p torsdag som fastlagt i udkastet til dagsorden .
<P>
( Parlamentet fastsatte arbejdsplanen )
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indlg af et minuts varighed om politisk vigtige sager .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne overbringe en meddelelse , som jeg modtog , da jeg var i New York i sidste uge .
Jeg mdte en gruppe , der kalder sig " September 11 Families for Peaceful Tomorrows " .
De er prrende til nogle af ofrene fra 11. september , og de bad mig om at gre klart over for Parlamentet , at de ikke nsker hvn .
De nsker ikke en krig imod Irak .
De nsker en fredelig fremtid for deres egne brn , brn i Irak og brn i hele verden .
<P>
De hber p Europas sttte , og derfor vil jeg bede Dem om at kontakte prsident Bush og regeringslederne i alle medlemslandene for at overbringe den meget klare beslutning , som Parlamentet traf for nogle uger siden om , at der ikke er noget grundlag for en unilateral eller forebyggende krig , og at inspektrerne skal have tilstrkkelig tid til at afslutte den fredelige afvbning af Irak .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden.">
Jeg vil med glde overbringe de amerikanske myndigheder Parlamentets synspunkter , ligesom jeg gjorde over for Rdet for et par uger siden .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , kraftigt afvise den uvrdige forflgelse , som havnearbejderne blev genstand for for et jeblik siden her i Parlamentet .
Deres protest er i vores jne legitim , og vi tilslutter os den .
Vi m vre klar over , at det direktivforslag , som de anfgter , kun sigter mod at trkke lnningerne ned , hverken mere eller mindre , og sledes tillade ansttelse af arbejdere , som ikke hrer til p havnen , til at udfre arbejdet i deres sted .
Hvilket betyder , at deres status , deres erhverv og deres beskftigelse delgges , og s krver vi , at de mder op med blomster foran de europiske institutioner !
Jeg finder denne form for politiforflgelse uacceptabel !
Vi m lytte til dem og hre dem og derefter genoverveje direktivforslaget .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne klage over politiet uden for bygningen , men det er i forhold til parlamentsmedlemmerne og ikke havnearbejderne .
Jeg ankom fra Basel med bus med en rkke kolleger fra forskellige lande blot for at finde drene afsprret .
Der var ikke nogen umiddelbare sikkerhedsproblemer , der var ingen demonstranter , men det franske politi ngtede os adgang til bygningen .
Da jeg forsgte at udve min ret som parlamentsmedlem , blev jeg fysisk forhindret , og der var en del pinlig skubben og rben .
<P>
Det kan bestemt ikke vre i overensstemmelse med traktaten , nr politifolk fra en medlemsstat forhindrer parlamentsmedlemmer i at udve deres hverv .
Det er en hn mod Parlamentet og det , vi str for .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis De vil kontakte de relevante myndigheder og sikre - for det frste - at der ikke opstr lignende situationer , og - for det andet - at de pgldende franske politifolk fr en orientering om parlamentsmedlemmers rettigheder og forpligtelser .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Jeg vil understrege , at jeg ikke er modstander af liberaliseringen af havnetjenester , men jeg vil protestere imod den franske hrs paranoide beskyttelse af vores parlamentsbygning imod eventuelle demonstranter .
Det drejer sig jo ikke om en barak eller et militrakademi , det drejer sig om et parlament , og parlamentsmedlemmerne ngtes adgang til deres eget parlament af arrogante machotyper .
<P>
Frst beder de os om at forlade taxaen , bilen eller bussen det forkerte sted , og nr taxaen er krt , siger de , at vi skal g endnu 400 m .
Der var ikke en eneste demonstrant i miles omkreds , blot soldater , der beskyttede bygningen og ikke parlamentsmedlemmerne .
Det er 117. gang , at Strasbourg og den franske regering har gjort det umuligt at arbejde her i Strasbourg .
Vores fly aflyses , eller vores biler fjernes , og nu ngtes vi adgang til vores eget parlament .
Jeg tror , at det er p tide at gre noget ved det .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg ville blot sige til mine kolleger , at jeg er en smule overrasket .
De beklager sig p den ene side i Bruxelles over , at der ikke er nogen sikkerhed , og at de indimellem bliver overfaldet .
Her hvor der trffes alle forholdsregler for at vrne om Deres sikkerhed , er De ikke tilfredse .
Der m trods alt vre logik i tingene !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang rejse sagen om flyspottere i Grkenland .
Som De ved , blev de arresteret den 8. november 2001 .
Under retssagen den 26. april 2002 blev mange af dem idmt fngselsstraffe , men under appellen den 6. november 2002 blev alle tilstedevrende frifundet for alle anklager .
<P>
Det viste sig at vre de gode nyheder .
De drlige nyheder er , at deres kaution stadig ikke er betalt fire mneder efter frifindelsen .
Kautionen er sat til 9.000 engelske pund pr. person , og det er et betydeligt belb , og jeg vil gerne anmode Dem om at henlede det grske formandskabs opmrksomhed p denne sag og anmode om hurtig indgriben for at afhjlpe denne beklagelige situation , der naturligvis er meget vanskelig for flyspotterne og deres familier .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Vi vil flge op p sagen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou (PSE).">
Hr. formand , der er noget , som jeg gerne vil gre opmrksom p .
Jeg besgte Tyrkiet for et par dage siden som en del af en prsentation , hvor der deltog seks parlamentsmedlemmer .
Jeg vil gerne starte med at sige , at vi glder os meget over Tyrkiets store fremskridt i retning af opfyldelse af Kbenhavnskriterierne i de seneste mneder .
<P>
Jeg vil dog ogs henlede opmrksomheden p , at det tidligere parlamentsmedlem , Leyla Zana , har siddet i fngsel i omkring 10 r nu . Da hr .
Erdogans politiske frihed og rettigheder blev sat p spil under hans borgmesterperiode i Istanbul , forsvarede vi hans menneskerettigheder og retten til politisk frihed , og det er alt andet lige uacceptabelt , at en vinder af Sakharov-prisen skal sidde i et tyrkisk fngsel i 10 r .
<P>
Jeg vil bede Dem om at anmode den tyrkiske regering om at lslade Leyla Zana straks og uden betingelser .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Som De ved , har det vret Parlamentets faste holdning i mange r , og jeg vil med glde reagere p sprgsmlet , som De har rejst igen , i lyset af Deres besg .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint (PSE).">
Hr. formand , jeg retter min henvendelse til Dem og hele Parlamentet om de to kvinder , Maria og Natacha Illiasovas , kvaler , som betyder , at de siden sommeren 2001 har siddet fngslet i Tallin i Estland .
Vi er flere , der har rettet henvendelse til Estland og til Kommissionens delegation i Tallin , for disse kvinder er fngslet p grund af , at en forretningsmand er blevet myrdet af to professionelle mordere .
Man mener , at de har finansieret mordet .
Det eneste vidne er en estisk politimand , som har ngtet at udtale sig .
Men de to kvinder har siddet i fngsel i mere end 18 mneder uden retssag , det vil sige , at de aldrig har haft et bent retsmde .
Alle deres forhr er foreget for lukkede dre .
De offentligt beskikkede advokater offentliggr ikke en eneste af sagens akter og fortller dem absolut intet om deres skbne og om den igangvrende sag .
<P>
Hr. formand , kunne De genoptage Deres bestrbelser p , at rettighederne , rettighederne , som vi forstr dem her i Europa-Parlamentet , menneskerettighederne , kvindens rettigheder og de personlige rettigheder respekteres i Estland for Natacha og Maria Illiasova ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden.">
Jeg har taget det til efterretning og vil som flge af anmodningen forsge at flge op p sagen .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil benytte mig af , at kommissren , fru Reding , er til stede , og stille hende et prcist sprgsml .
Det drejer sig om Kommissionens beslutning - der s afgjort er lidt pinlig - om at afskaffe budgetpost B3-1026 p sportsomrdet , hvor man sttter et sportsprogram med sigte p forberedende foranstaltninger til en fllesskabspolitik , og dette sker p baggrund af indkaldelse nr . 33 af 2002 fra Direktoratet for Kultur og Sport under Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur .
Der var to sprgsml , som blev behandlet , nemlig sport som et pdagogisk redskab for unge og bekmpelsen af dopingproblemet . Pludselig sagde Kommissionen , at der ikke var flere penge , eftersom udvidelsen medfrte store udgifter .
Det er en helt utilstrkkelig forklaring . Det er det ikke mindst , fordi mange projekter allerede var afsluttet , og det er det ogs , i betragtning af at nste r - hvilket De sikkert husker , hr. formand - er Det Europiske r for Uddannelse gennem Idrt .
Der var tale om et program , hvor man forberedte dette r , og jeg kunne godt tnke mig at vide , hvorfor det er blevet afskaffet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden.">
Kommissren kan mske frem for at svare nu tage det til efterretning og meddele Kommissionens synspunkter til det pgldende medlem senere .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato (NI).">
Hr. formand , jeg har taget ordet for at bede Dem om information om Europa-Parlamentets deltagelse i det ministermde , der finder sted i forbindelse med Narkotikakommissionens mde i Wien den 16. og 17. april 2003 , hvor man efter de fem frste katastrofale r nsker at gre status over FN ' s 10-rsplan for narkotikabekmpelse , som i teorien burde fre til en fuldstndig udryddelse af narkotika i hele verden inden 2008 , men som i stedet kun frer til en fornyet tilsidesttelse og krnkelse af de personlige friheder og rettigheder p dette omrde .
<P>
Jeg er lige kommet hjem fra en rejse , som gik til Sydamerika og navnlig til Peru , hvor krigen om kokaplantagernes fjernelse i jeblikket destabiliserer hele omrdet og fremmer terrorismen .
Der er med andre ord endnu en krig , som br stoppes .
Vi skal benytte os af den lejlighed , som mdet i april giver os .
Jeg hber , at Parlamentet deltager p behrig vis , og at parlamentsmedlemmerne ogs opfordrer regeringerne i deres lande til udtrykkeligt at anmode om reformer og om en evaluering af de internationale konventioner og narkotikapolitikker .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Vi har en delegation , der deltager . Hr .
Cappato kan mske indhente oplysninger og derefter kontakte de kolleger , der skal reprsentere os .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg blev dybt skuffet over , at initiativet til oprettelse af et undersgelsesudvalg vedrrende Den Palstinensiske Myndigheds misbrug af EU-midler ikke engang blev drftet p Formandskonferencens mde i torsdags .
Over en tredjedel af Parlamentets medlemmer underskrev en begring herom , og dette kontroversielle sprgsml , der har fet stor pressebevgenhed og interesse fra vlgerne i vores valgdistrikter , fortjener ikke at blive fejet ind under gulvtppet uden en demokratisk forhandling .
<P>
Hensigten med artikel 151 kan da ikke vre at give de politiske grupper ret til at beslutte , at sagen ikke engang skal drftes i plenum , nr s mange medlemmer betragter det som et meget alvorligt sprgsml .
Jeg vil gerne have Deres afgrelse vedrrende de korrekte procedurer i henhold til artikel 151 , stk . 3 , da Parlamentets demokratiske trovrdighed nu str p spil .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden.">
Sprgsmlet blev drftet indgende af Formandskonferencen i Strasbourg for to mder siden .
Sprgsmlet er behandlet helt korrekt i henhold til forretningsordenen .
Hvis der er kolleger , som har sprgsml vedrrende forretningsordenen , er det en helt anden sag .
Jeg vil sende Dem en redegrelse over den procedure , der blev fulgt , og fortolkningen af de relevante artikler .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere grundlaget for artikel 8 i vores forretningsorden .
Den nugldende franske lovgivning fastslr , at ethvert medlem af Europa-Parlamentet , som udnvnes til et hverv , der er uforeneligt med medlemskab af Europa-Parlamentet og herunder hvervet som formand for et departementsrd , af samme rsag ophrer med at udve sit mandat .
Den lovgivende myndigheds intention med at undg en klagefrist eller valgfrist er tydelig , eftersom den ogs forudser det tilflde , hvor EU-parlamentsmedlemmet bringes i en situation , hvor uforeneligheden glder udvelsen af et mandat og ikke lngere et hverv .
<P>
I tilflde af uforenelighed med et mandat imdeser han konsekvenserne af en indsigelse mod valget , hvilket ikke sker , sfremt det drejer sig om uforenelighed med et hverv .
Lovens nd og bogstav er klare , og hvis hr . Charles Pasqua var i stand til at stille op til dette valg , kendte han ogs de jeblikkelige konsekvenser af det .
<P>
Men siden vores sidste plenarforsamling er Charles Pasqua , medlem af Europa-Parlamentet , den 27. februar blevet genvalgt som formand for departementsrdet for Hauts de Seine .
Det kunne se ud til , at de kompetente myndigheder i mit land ikke har anmeldt afslutningen p hr . Pasquas mandat til Dem .
<P>
Hr. formand , i Deres egenskab af garant for denne institution er det Deres opgave at stille sprgsml om konsekvenserne af den nye situation til de kompetente myndigheder i mit land , for Charles Pasqua er ikke lngere medlem af Europa-Parlamentet i henhold til fransk lovgivning , og vi br konstatere , at mandatet er ledigt .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden.">
Jeg skal lige undersge det nrmere , men i henhold til artikel 8 , stk . 4 , skal uforenelighed normalt meddeles formanden for Parlamentet af den pgldende medlemsstats myndigheder .
Jeg kan kun bekrfte , at reglerne indtil videre er overholdt , hverken tjenestegrenene eller jeg har modtaget en meddelelse fra den pgldende person .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg (PPE-DE).">
Hr. formand , min ven hr . Tannocks indlg om , at vi ikke har haft en grundig forhandling om beslutningsforslaget vedrrende Den Palstinensiske Myndigheds brug af EU-midler , er ikke et sprgsml om , hvorvidt det er lovligt .
Jeg er sikker p , at artiklerne i forretningsordenen er overholdt .
Jeg har ingen betnkeligheder p det punkt .
<P>
Jeg har til gengld betnkeligheder vedrrende det politiske aspekt .
170 medlemmer af Parlamentet har anmodet om en forhandling , og en lille gruppe har p et lukket mde besluttet , at der ikke skal vre nogen forhandling .
Hvis vi er demokratiske og tror p , at Parlamentet har en betydning , skal vi fokusere p debat .
Det var en fejl og et kedeligt budskab at sende , ikke blot til medlemmerne , men til den brede offentlighed , der nu ved , at en lille gruppe personer ngtede dem retten til at blive hrt , trods den pgldende beslutning .
Det var snarere en fejltagelse end et sprgsml om legalitet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden.">
Jeg tager Deres punkt til efterretning .
Jeg vil sende et svar til Dem og hr . Tannock .
<P>
Anmodningen fra de 170 medlemmer vedrrte oprettelsen af et undersgelsesudvalg .
Det var ikke en anmodning om en forhandling .
I henhold til forretningsordenen har Formandskonferencen bemyndigelse til at afgre , hvorvidt der skal oprettes et undersgelsesudvalg .
Proceduren blev fulgt i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre skrive til Dem angende oplysninger og fortolkninger .
Vi kan vende tilbage til emnet , hvis der er andre kolleger , som er utilfredse med situationen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis (PSE).">
Hr. formand , for ca. to uger siden arresterede de britiske myndigheder en grsk studerende , fordi han iflge pressen indsamlede materiale til en afhandling om terrorisme .
Jeg ved godt , at det er op til de britiske myndigheder at afgre , p hvilket grundlag de arresterer studerende , men de har pligt til at orientere de grske myndigheder som medlemsstat i EU , og det har de ikke gjort .
<P>
Det er uacceptabelt og m ikke ske igen .
Vi lever ikke mere i tider med enevlde .
Vi samarbejder inden for nogle fastsatte rammer , og medlemslandene skal orientere hinanden , hvis de har grund til at arrestere borgere i de pgldende lande .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , rede kommissrer , jeg er isr glad for Deres tilstedevrelse .
I henhold til EU ' s charter om grundlggende rettigheder , som er godkendt af Parlamentet , er enhver forskelsbehandling p grund af sprog eller tilhrsforhold til et nationalt mindretal forbudt , og der vrnes om princippet om ytringsfrihed og fri adgang til oplysninger uden indblanding fra offentlige myndigheder .
<P>
Hr. formand , rede kommissrer , den baskiske befolkning har vret udsat for endnu mere magtmisbrug og diskrimination fra de spanske myndigheder .
Som en forebyggende foranstaltning - og hr . Aznar brugte samme argument for at retfrdiggre krigen i Irak - er avisen Egunkaria lukket - og jeg str her med et eksemplar - det eneste dagblad , der udgives udelukkende p baskisk , og ikke blot p baskisk , men - iflge meget hjtstende eksperter - p europernes primitive sprog .
<P>
Og for at prve at retfrdiggre noget , der ikke kan retfrdiggres , har indenrigsministeren i hr . Aznars regering udstedt en flles erklring med hjesteretsdommeren .
Dette usdvanlige tiltag stter sprgsmlstegn ved Spaniens overholdelse af princippet om adskillelse af offentlige befjelser .
<P>
Avisen er lukket som en forebyggende foranstaltning og har gjort alle medarbejderne arbejdslse , og denne foranstaltning er truffet uden at opfylde bestemmelserne i artikel 129 i den spanske strafferet , hvorp afgrelsen er truffet , da myndighederne ikke har tilladt den pkrvede hring af avisens juridiske reprsentanter .
Det betyder , at der ikke har vret noget forsvar , og at afgrelsen er ulovlig .
<P>
Der har ikke vret fremlagt et eneste belastende bevis vedrrende avisens indhold , da det er en pluralistisk , objektiv og demokratisk avis .
Den er simpelthen lukket , fordi den forsvarer baskernes ret til egen identitet og eget sprog .
<P>
Endvidere blev avisens direktr fngslet og senere lsladt .
Men han har anklaget den spanske civilgarde for tortur , og det frer os endnu lngere tilbage , hvis det er muligt , til de tider ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Undskyld , at jeg afbryder .
Vi har overskredet tiden .
Det var et udmrket synspunkt , men jeg mde bede Dem om at overholde tidsfristen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo (PPE-DE).">
Hr. formand , hjesteretsdommeren udstedte en kendelse , der forklarer , at selskaberne Egunkaria Sortzen og Egunkaria samt den avis , som sidstnvnte udgiver , har tilknytning til ETA , og iflge denne kendelse afhrte dommeren selskabets direktrer og idmte fem ud af 10 personer ubetinget fngselsstraf efter anklager om tilknytning til en terrorgruppe .
<P>
Hr. formand , det br ikke komme som nogen overraskelse efter 1992 , hvor den davrende indenrigsminister for den baskiske regering , den nuvrende prsident for det baskiske parlament , udtalte , at Egunkaria var en del af ETA , samt 1993 , hvor talsmanden for det baskiske nationalistparti offentligt udtalte , at ETA deltog i udnvnelsen af avisens ledelse .
Det drejer sig ikke om sprgsmlet om sprog , men om den manipulation , som nogle personer nsker at foretage for at opn stemmer den 25. maj , og det , hr. formand , er ganske enkelt forkasteligt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden.">
Jeg beklager over for de af mine kolleger , der nsker at f ordet , men vi har overskredet tiden .
<P>
( Protest fra fru Laguiller , der fastholdt , at formanden havde ignoreret venstrefljen )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Vi har en forretningsorden , og den bestrber jeg mig p at overholde .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser ( GATS ) inden for rammerne af WTO , herunder den kulturelle mangfoldighed .
<SPEAKER ID=56 NAME="Lamy">
Hr. formand , tjenesteydelserne er et af de nye omrder inden for international handel , som direkte angr de sociale prferencer og livsstilen , og som derfor i hjere grad en varer vkker bekymringer hos borgerne og deres reprsentanter .
Disse bekymringer angr isr gennemsigtigheden af de internationale forhandlinger , opretholdelsen af vores offentlige tjenester og behandlingen af udviklingslandene , hvis jeg skal tro de sprgsml , som er stillet fra en rkke parlamentsmedlemmer .
De afspejles i vrigt i de forslag til beslutning , som er stillet Deres forsamling .
Inden vi begynder at tale om EU ' s tilbud i forbindelse med bningen af markedet for tjenesteydelser , vil jeg gerne kort minde om mlene med denne forhandling .
<P>
Lad os frst minde om , i hvilken nd Unionen frer disse forhandlinger . Det drejer sig om at forflge vores offensive konomiske interesser , samtidig med at vi skal srge for at forsvare vores europiske samfundsmodel og give udviklingslandene mulighed for at f bedre fodfste i verdenskonomien .
Det er denne afvejning , der ligger til grund for Kommissionens forslag .
<P>
Lad os ogs for at afvrge nogle uoverensstemmelser minde om , at vores ml med at bne markedet for tjenesteydelser intet har at gre med jeg ved snart ikke hvilke liberaliseringer i alle retninger .
Det , vi drfter , er en kombination af markedsadgang og regler .
De to ting kan ikke skilles ad , hvis vi nsker at n vores ml med denne internationale forhandling , nemlig at vende vksten i en positiv retning , indlemme udviklingslandene i verdenshandelen og sikre , at bningen af disse markeder respekterer forskellige kollektive prferencer eller vrdier i vores samfund .
<P>
Vi mener i Kommissionen , at forhandlingerne om tjenesteydelserne af flere rsager bde er i de industrialiserede landes og i udviklingslandenes interesse .
Frst og fremmest kan man ikke lngere adskille handelen med varer fra handelen med tjenesteydelser , overordnet set .
Uden adgang til de kvalitetssystemer , som leverer forsikrings- , finansierings- og revisionsydelser samt telekommunikation , transport og distribution , er en nutidig konomi ikke lngere konkurrencedygtig .
Dette glder svel de industrialiserede lande som udviklingslandene .
Dernst har EU meget at vinde ved disse forhandlinger .
Tjenesteydelserne er den europiske konomis mest dynamiske sektor .
De str hos os for to tredjedele af BNP og af beskftigelsen .
Endelig er tjenesteydelserne ofte en akilleshl for mange udviklingslande , hvis eksportevne er begrnset af en meget lav produktivitet og manglende konkurrence i deres tjenesteydelsessektorer .
De fleste af disse lande er i vrigt ganske bevidste herom , hvilket kan ses af det faktum , at mere end halvdelen af de foresprgsler , som Unionen har modtaget om bning af markedet for tjenesteydelser , netop kommer fra udviklingslande som f.eks. Kenya , Indien , Mali , Gambia , Egypten , Mauritius , Brasilien osv. for blot at nvne nogle f .
<P>
Men taler disse argumenter af den grund for en fuldstndig liberalisering eller en deregulering eller privatisering af tjenesteydelserne ?
Afgjort ikke . En lang rkke tjenesteydelser er genstand for handler , som med rette er strengt reguleret , og incitamenterne til handel med tjenesteydelser skal overholde denne lovramme , som er fastlagt af de kompetente , offentlige myndigheder .
Det er rsagen til , at Unionen efter vores mening har gjort ret i at vlge WTO som den overordnede ramme for bningen af markederne for tjenesteydelser .
I modstning til en holdning , som man af og til hrer , sikrer de multilaterale forhandlinger mere gennemsigtighed og bedre opfrsel fra medlemsstaternes side , eftersom de er baseret p nogle klare regler , som er kendt og accepteret af alle de aktrer , som er til stede under forhandlingen .
Uden en verdenshandelsorganisation ville forhandlingerne om tjenesteydelserne foreg p et udelukkende bilateralt grundlag uden flles spilleregler , hvilket utvivlsomt ville ge presset p udviklingslandene .
Set fra det synspunkt er Verdenshandelsorganisationen , som om nogen er en multilateral organisation , sledes en nyttig og ndvendig garant imod ukontrolleret liberalisering .
<P>
Nr rammen er lagt fast , flger forhandlingen nogle principper , som det er godt at f gentaget i store trk her i Europa-Parlamentet for at sikre , at drftelsen foregr p et klart og prcist grundlag .
<P>
Det frste princip er , at forhandlingerne angr handelen med tjenesteydelser og ikke den mde , hvorp de reguleres i det enkelte land .
Medlemsstaterne bevarer hele deres frihed til at indfre de regler , de nsker , og betro forvaltningen af disse tjenesteydelser til offentlige eller private virksomheder .
WTO-forhandlingerne har intet at gre , hverken direkte eller indirekte , med de beslutninger om privatisering , som nogle medlemsstater mtte trffe .
<P>
Det andet princip er , at det enkelte land frit kan bestemme , hvilke sektorer det har tnkt sig at bne for den internationale konkurrence , og hvilke sektorer det nsker at holde lukket .
Jeg minder om , at beslutningerne i WTO trffes ved konsensus , hvor hver stat har en stemme .
Det er ikke muligt at indg en aftale uden om f.eks. udviklingslandene , hvoraf de mest udviklede som Kina , Indien og Brasilien udmrket er i stand til at manifestere sig .
<P>
Det tredje princip er , at der ikke er nogen branchegensidighed i forhandlingen .
USA kunne f.eks. meget vel beslutte at bne for uddannelsessektoren , uden at dette forpligter andre medlemsstater til at flge med i forhandlingen .
<P>
Det fjerde princip er , at de regale offentlige tjenesteydelser er udelukket fra drftelserne .
Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser dkker ikke de tjenesteydelser , som hverken leveres p et kommercielt grundlag eller i konkurrence med andre leverandrer .
Det er sledes kun fra det jeblik , medlemsstaterne beslutter sig til at sende deres offentlige tjenesteydelser ud p det frie marked , at de er underlagt reglerne p dette marked og kan indg i forhandlingen .
<P>
Det femte og sidste princip , nr det drejer sig om store offentlige forsyningspligtydelser - uddannelse , sundhed , kultur , vand , energi og offentlig transport - er , at det enkelte land frit kan vlge mellem forskellige muligheder .
Det kan oprette tjenesteydelsen som et offentligt eller privat monopol .
Det kan bne markedet for tjenesteydelser for konkurrerende leverandrer , men begrnse adgangen til nationale virksomheder .
Det kan ogs f.eks. bne markedet for tjenesteydelser for nationale og udenlandske leverandrer , men uden at indg nogen multilateral forpligtelse i henhold til den almindelige overenskomst om tjenesteydelser , som dkker de udenlandske virksomheders ret til at levere tjenesteydelser p lige fod med de nationale leverandrer , men det kan stadig frit vlge , om de eventuelt skal nyde godt af den samme behandling som de nationale leverandrer .
Under alle omstndigheder omfatter bningen , nr den n gang er accepteret , udelukkende ikke-diskrimination og medfrer p ingen mde et afkald p at udve lovgivende magt p omrdet .
<P>
Den almindelige overenskomst om tjenesteydelser blander sig sledes ikke i sprgsml om definition af offentlige tjenesteydelsers opgaver , deres organisation eller deres finansiering .
Set fra det synspunkt bevarer medlemmerne af WTO deres fulde frihed .
Disse beskyttelsesmure er efter vores mening de bedste garantier for , at Europa , samtidig med at det nyder godt af de fordele , som er forbundet med bningen af handelen med tjenesteydelser , kan fortstte med at udvikle sin egen model for offentlige forsyningspligtydelser .
Det er bedre for den europiske sociale model end at udelukke de offentlige forsyningspligtydelser fra den almindelige overenskomst om tjenesteydelsers anvendelsesomrde , et forslag , jeg har haft lejlighed til at debattere bde her og der .
Jeg mener , at en sdan udelukkelse ville vre kontraproduktiv , for den ville udmnte sig i udarbejdelsen af en udtmmende og multilateral liste over tjenesteydelser , som betragtes som offentlige forsyningspligtydelser , og bne for en multilateral forhandling om det nskede omfang af denne liste , et sprgsml , som de enkelte medlemmer af WTO kan have hver deres opfattelse af .
Jeg mener , at vi ville risikere i sidste ende at f en liste , som var mere begrnset end det , Unionen selv ville nske .
<P>
Nu kommer jeg til selve forhandlingerne .
Hvad er vores mlstninger ?
At eliminere eller reducere en rkke barrierer for adgang til flere sektorer , hvor Unionen rder over virksomheder i verdensklasse inden for telekommunikation , tjenesteydelser til virksomheder , erhvervstjenester , finansielle tjenesteydelser , byggebranchen , distribution , transport , energi og turisme .
For at kunne realisere disse offensive mlstninger skal Unionen fremstte et substantielt tilbud .
<P>
Vores foreprgsler og tilbud er selvflgelig ikke ren improvisation .
De er resultatet , nedskrevet i konkrete forhandlingsdokumenter , af politiske retningslinjer , som blev opstillet i december 2000 efter drftelse med de andre europiske institutioner , Rdet og Parlamentet .
Siden er disse dokumenter , som belyser vores holdning til forhandlingerne , blevet offentliggjort vidt og bredt , f.eks. p vores hjemmeside .
<P>
Foresprgslen hos WTO-partnerne , som blev foretaget i juli , dkker en rkke sektorer , som er blevet offentliggjort , og som jeg kan vende tilbage til .
Jeg prciserer , at disse foresprgsler ikke sger hverken at sljfe de offentlige tjenester eller at privatisere de offentlige virksomheder .
Unionen har ikke sendt en eneste foresprgsel om sundhedsvsenet eller om de audiovisuelle tjenesteydelser til noget land , og kun USA har modtaget en foresprgsel fra os , som er begrnset til private videregende uddannelser .
<P>
Hvad angr tilbuddene , har vi i Kommissionen i begyndelsen af februar fremsendt forslaget til tilbud til Rdet og Parlamentet , hvori vi har forsgt bde at svare p foresprgslerne fra de industrialiserede lande og fra udviklingslandene med srlig vgt p de foresprgsler , vi har modtaget fra udviklingslandene .
Med hensyn til sektorer foreslr vi at svare p de foresprgsler , vi har modtaget om finansielle tjenesteydelser , computertjenesteydelser , telekommunikation , transport , distribution , posttjenester , erhvervstjenester og turisme .
Og i den forbindelse nsker vi at gre en srlig indsats for at tage hensyn til foresprgslerne fra udviklingslandene ved at foresl at styrke Unionens forpligtelser omkring midlertidig bevgelighed for personer .
Dette tilbud er udarbejdet med henblik p en fuldstndig bevarelse af de offentlige tjenesteydelser inden for Unionen , og det vil jeg vende tilbage til , fr jeg slutter af .
Der er ikke foreslet en eneste ny forpligtelse p undervisnings- og sundhedsomrdet , og vi foreslr ikke nogen forpligtelse p omrdet for audiovisuelle tjenesteydelser .
Det vil jeg vende tilbage til sammen med min kollega Viviane Reding .
<P>
Kommissionen har i sit arbejde i hj grad ladet sig inspirere af de kommentarer , som den har modtaget som svar p en offentlig hring , der blev pbegyndt i slutningen af efterret .
Jeg pointerer , at vores forslag til tilbud stadig for indevrende er fortroligt , hvad angr detaljerne , for at give medlemsstaterne tilstrkkeligt rderum til at forhandle , og for at De af Dem , som har adgang til tilbuddets detaljer , kan arbejde med dem .
Jeg ved , og jeg er udmrket klar over , at De ikke er helt tilfredse med den fortrolighedsgrad , som nrvrende tekst er blevet fremsendt under , i hvert fald nogle af Dem , og det er grunden til , at vi har gjort vores bedste for at bidrage til en informeret parlamentarisk debat .
Det vidner dagens mde om tillige med mine mder i det udvalg , jeg rapporterer til .
<P>
Min sidste kommentar i dette sprgsml om gennemsigtighed er , at jeg har truffet en beslutning om at offentliggre vores endelige forslag i deres helhed .
EU bliver det frste medlem af Verdenshandelsorganisationen , som trder ind p den sti .
Det har jeg gjort for at opfylde en rkke anmodninger , som i vrigt for en stor dels vedkommende stammer fra Europa-Parlamentet .
Min beslutning omfatter ikke henvendelserne til tredjelande .
Hvis jeg offentliggjorde disse henvendelser , ville en rkke af vores forhandlingspartnere opfatte en sdan offentlighed som et forsg p at lgge pres p dem , hvilket ikke ville vre godt for vores forhandlingsposition .
<P>
To ord om to sektorer , inden for hvilke det aktuelle forslag ikke indeholder noget tilbud .
Frst og fremmest er det handelen med tjenesteydelser p energiomrdet .
Vi foreslr ingen styrkelse af vores forpligtelser p dette stadium , mens vi afventer afslutningen af de igangvrende projekter i WTO om klassificering af tjenesteydelserne p energiomrdet i overenskomsten om tjenesteydelserne .
<P>
Hvad angr handelen med tjenesteydelser inden for opsamling , rensning og forsyning af vand , foreslr vi heller ikke nogen forpligtelse p nuvrende stadium , dels fordi vi ikke har modtaget nogen foresprgsel inden for sektoren , og dels fordi vi ogs nsker i samarbejde med vores WTO-partnere at klarlgge prcist , hvad der hrer under levering af tjenesteydelser inden for denne sektor .
Nr det vre sagt , er det et omrde , hvor vi har store offensive interesser , hvilket nogle af vores medlemsstater allerede har gjort opmrksom p .
<P>
Min sidste kommentar , fr jeg siger lidt om kulturel mangfoldighed og den audiovisuelle sektor , er , at vi i dag er net til tilbuddene .
Vi er net til de indledende forhandlinger , og vores bningstilbud vil naturligvis kun udmunde i en aftale , sfremt andre i lbet af forhandlingen ogs skulle vise sig rede til at fremme vores europiske operatrers adgang til deres markeder for tjenesteydelser .
<P>
Lad os til slut tale om handelen med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser og om kulturel mangfoldighed .
Kulturen og nrmere betegnet den audiovisuelle sektor er ikke udelukket fra Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser .
Unionen har ganske enkelt ved afslutningen p Uruguay-runden valgt at bevare sin nuvrende og fremtidige handlefrihed fuldstndigt ved ikke at indg nogen forpligtelser i form af markedsadgang og national behandling inden for denne sektor .
Vi holdt endvidere p det tidspunkt fast i en lang rkke af undtagelser fra mestbegunstigelsesklausulen , som giver os mulighed for at forskelsbehandle tredjelandene , hvad angr Unionens interne behandling af deres audiovisuelle produktioner .
Det er denne handlefrihed , der med en flles betegnelse blev kaldt " kulturel undtagelse " , og som er blevet omdbt til " bevarelse af den kulturelle mangfoldighed " .
<P>
Kommissionens mandat til de igangvrende forhandlinger bestr i at beskytte de politiske krav om bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed .
Helt naturligt holder vi os derfor tt op ad vores mandat og foreslr ikke nogen forpligtelse p omrdet for audiovisuelle tjenesteydelser under disse forhandlinger .
Eftersom promoveringen af den kulturelle mangfoldighed er omfattet af EF-traktaten , er den naturligvis en del af vores handelspolitik .
Nogle af WTO-medlemmerne har allerede delagtiggjort os i deres forventninger til den audiovisuelle sektor , nemlig USA , Brasilien og Japan .
Ogs andre , som f.eks. Indien , har erklret deres offensive interesser uden dog at have fremsendt nogle prcise foresprgsler .
Man kan derfor sagtens fornemme , at interesserne er delt mellem industrialiserede lande og udviklingslande , og vi skal - og det tror jeg , er fru Redings og min egen holdning her i dag - vre helt klar over , at promoveringen af den kulturelle mangfoldighed ikke skal reduceres til , at hver medlemsstat forsvarer sin egen nationale industri .
Det drejer sig ikke om at skabe en ny , skjult protektionisme , som ikke ville overbevise nogen .
Vi tror , at vi bedre ville kunne overbevise isr udviklingslandene om legitimiteten af vores diskurs , hvis vi er i stand til at udvise reel imdekommenhed over for mangfoldigheden , og set fra den synsvinkel har vi brug for en offensiv tilgang .
Jeg har ansvaret for den defensive del af denne sag .
Min kollega Viviane Reding , som har ansvaret for den offensive del , vil nu fortlle Dem , hvor langt vi er net .
<SPEAKER ID=58 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , som De ved , har EU altid erklret sit engagement i kulturel mangfoldighed , et engagement , som ogs er en forpligtelse , der er indskrevet i traktatens artikel 151 .
Vores ambition er at forene befolkningerne og ikke blot opbygge et frihandelsomrde .
Og iflge den tankegang er respekten for kulturel og sproglig mangfoldighed i Unionen et grundlggende princip , som Unionen er forpligtet til at forsvare i de internationale handelsforhandlinger , som min kollega hr . Lamy netop har sagt , men ogs i aktive og proaktive politikker for at f indflydelse p vores kulturpolitikker .
<P>
Unionen er ligeledes kaldet til p internationalt niveau at fremme svel bevarelsen som respekten for denne mangfoldighed , som udgr det ndvendige fundament for en interkulturel dialog og for kulturel udveksling p verdensplan .
I den forbindelse er Unionen en af de strste aktrer i en styret globalisering , som lever op til befolkningernes forventninger .
Det europiske projekt er p isr det kulturelle omrde uforeneligt med en form for globalisering , som ville strbe mod at udviske de nationale , regionale og lokale identiteter og true sprogenes og kulturernes mangfoldighed .
De forhandlinger om kulturel mangfoldighed , der finder sted i diverse internationale fora , viser i vrigt tydeligt , at Europa ikke str isoleret .
P det punkt har vi nogle allierede .
<P>
Jeg ser , at Kommissionens og EU ' s svar p den kulturelle mangfoldighed kredser om tre hovedtemaer .
For det frste , som Pascal Lamy forklarede , en fast holdning i WTO , der giver sig udslag i , at der ikke er indget nogen aftaler med hensyn til liberaliseringen af de audiovisuelle og kulturelle tjenesteydelser for at bevare den ndvendige frihed til at opretholde og udvikle Fllesskabets og nationale programmer , hvis mlstning er den kulturelle mangfoldighed .
For det andet get kulturel udveksling , som tager hensyn til den kulturelle mangfoldighed p verdensplan , f.eks. via en overvejelse omkring samarbejdspolitikkerne .
I den forbindelse forekommer valoriseringen eller styrkelsen af Unionens rolle i kultursamarbejdet med tredjelandene mig yderst betydningsfuld , for Unionen er en af de ledende aktrer , nr det drejer sig om at skabe solidaritet mellem Nord og Syd .
For det tredje Unionens aktive deltagelse i de internationale drftelser om kulturel mangfoldighed .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er personligt overbevist om hensigtsmssigheden og ndvendigheden af en sdan overvejelse , for globaliseringen skaber en rkke sprgsml , som liberaliseringen af samhandelen alene ikke kan svare p .
Det er derfor vigtigt , at vi er til stede i internationale instanser som f.eks. UNESCO for at forhandle om den kulturelle mangfoldighed og for at forsvare den .
P nuvrende tidspunkt har Kommissionen ikke truffet nogen beslutning om form og indhold af et eventuelt internationalt program for kulturel mangfoldighed , men jeg mener , det er vigtigt at fortlle Dem , at Kommissionen er til stede i de instanser , hvor disse drftelser finder sted .
Jeg er i vrigt glad for , at det grske formandskab nsker at uddybe drftelsen p fllesskabsniveau om kulturel mangfoldighed i almindelighed og om dens aspekter i relation til international lovgivning med henblik p det uformelle Rd ( kultur ) i slutningen af maj .
Jeg regner med at bidrage til formandskabets nske om at koordinere medlemsstaternes overvejelser ved at videregive visse informationer om isr den igangvrende proces i UNESCO til ministrene for at nre forhandlingen om dette sprgsml mellem europiske nationer .
<P>
Et andet aspekt er uddannelse .
Den vigtigste ting at huske er , at de offentlige tjenester ikke er truet af GATS .
For det frste fastlgger overenskomsten en generel bestemmelse , som beskytter en lang rkke offentlige tjenester , det vil sige de tjenester , som ydes p et grundlag , der hverken er kommercielt eller konkurrenceprget .
For det andet har medlemsstaterne selv for de tjenester , som ikke skulle vre dkket af disse undtagelser , ret til p et grundlag , som kan vre meget detaljeret , et skaldt bottom up approach , at beslutte , for hvilke sektorer og undersektorer de vil give adgang til deres markeder eller national behandling .
For det tredje kan de selv efter at have valgt markedsadgang eller national behandling vedhfte nogle betingelser til deres forpligtelser , som pointerer de restriktioner , de anvender i henhold til deres nationale lovgivning .
Og endelig for det fjerde anerkender GATS medlemsstaternes ret til at fastholde eller indfre love eller bestemmelser , som glder adgang til kvalitetstjenester og til rimelige priser .
Det er tilfldet med forpligtelserne vedrrende alment udbud af posttjenester .
<P>
Lad os tage eksemplet med et omrde , som vi og De er srligt optaget af , nemlig uddannelse .
Fllesskabets og dets medlemslandes forpligtelser i forbindelse med Uruguay-runden angr udelukkende privatfinansieret uddannelse .
De offentlige tjenester p uddannelsesomrdet er p ingen mde dkket af disse forpligtelser , og mlet med de indgede forpligtelser er at sikre , at statsborgerne og operatrerne fra partnerskabslandene i det omfang , at der findes et marked for private tjenesteydelser , kan f adgang hertil p samme betingelser som statsborgerne i det omtalte land .
Og selv for den private sektor , som er omfattet af forpligtelserne , har medlemsstaterne kunnet prcisere indholdet ved hjlp af en hel rkke betingelser , som de allerede anvender og som de kan fortstte med at anvende .
Sledes krver et land , at lrerne skal rekrutteres blandt dets egne statsborgere , et andet , at hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal best af landets egne statsborgere , og et tredje , at en person , sfremt han ikke har statsborgerskab , skal have ministeriets tilladelse til at bne en institution .
<P>
Hvad angr den aktuelle forhandling , Doha-runden , har vi p ingen mde intentioner om at ndre de forpligtelser , der er indget p uddannelsesomrdet for at indlemme noget som helst , der har relation til de offentlige systemer .
Det offentlige uddannelsessystem er sledes intakt .
Vi har undersgt de foresprgsler , som vi har modtaget fra de forskellige lande med det forml at ndre vores forpligtelser med hensyn til de private tjenesteydelser p uddannelsesomrdet .
Efter at have hrt medlemsstaterne og de forskellige berrte miljer har vi konkluderet , at der heller ikke i den henseende er grund til at indg nye forpligtelser , som ville udvide adgangen til fllesmarkedet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg mener , at vores position er klar og prcis .
Jeg vil alligevel gerne tilfje et par ord .
Selv om vi ikke bner os i den retning , jeg netop har beskrevet , bner vi os med uddannelsestilbuddet til de studerende fra tredjelandene , det er hele iden med Erasmus World-projektet .
Selv om vi beskytter vores europiske system inden for Europas grnser , er dette europiske system alligevel bent for studerende fra hele verden .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , rede kommissrer , mine damer og herrer , vi drfter i dag Kommissionens forslag vedrrende GATS , og det er meget vsentlige forslag , for vi skal huske , at sektoren for tjenesteydelser i EU er en nglesektor inden for vores konomi .
Kommissren understregede helt korrekt , at det er den mest dynamiske sektor .
EU er ogs en af de strste eksportrer af tjenesteydelser i verden , s det er i vores egen interesse .
Vi skal skabe adgang til markederne for tjenesteydelser , ikke blot for vores egen skyld , men ogs af hensyn til udviklingslandene .
Udviklingsdagsordenen er det , som WTO-runden i Doha handler om .
Jeg mener , at vi m se p de praktiske resultater i lyset af udviklingslandenes konomi , s det glder mig meget , at 50 % af foresprgslerne kommer fra udviklingslandene .
<P>
Vores erfaring i EU fortller os ogs , at liberaliseringen af tjenesteydelser , bde inden for energi- og telekommunikationssektoren , normalt vil resultere i bedre kvalitet og et mere effektivt marked for tjenesteydelser med strre udvalg af produkter og bedre priser , s lnge det gr hnd i hnd med tilstrkkelige regler og garantier for borgerne .
Jeg tror derfor , at Kommissionen lgger stor vgt p konceptet for tjenesteydelser , og jeg vil gerne anmode Kommissionen om at se nrmere p den skaldte forsyningspligt , som ogs kan ydes af private tjenesteydere og ikke udelukkende af den offentlige sektor .
<P>
Min gruppe sttter Kommissionens forslag om at udelukke sundhedssektoren , den sociale sektor og uddannelsessektoren , men jeg vil ogs gerne have en klarlggelse af situationen for universiteterne .
Kommissren har nvnt Erasmus-projektet , men betyder det , at kun enkelte medlemsstater kan komme med tilbud p nuvrende tidspunkt , og at der overhovedet ikke sker noget med hensyn til universiteterne i hele EU ?
Kommissr Reding kom med et meget overbevisende argument for ikke at udarbejde et nyt forslag for den audiovisuelle sektor .
Jeg behver ikke at g i detaljer .
<P>
Jeg vil dog gerne sige noget om computerrelaterede tjenesteydelser .
P den ene side skal vi naturligvis sikre , at vi ikke starter en omfattende forskerflugt fra Indien til den vestlige verden .
Vi skal ogs srge for vores egne uddannelser .
P den anden side skal vi ogs undg en situation , hvor man arbejder under andre forhold i EU , for det kan resultere i social dumping .
Jeg mener derfor , at det er vigtigt at skabe en god balance , og vi skal naturligvis ogs se p sikkerheden i lyset af 11. september .
<P>
Det er naturligvis positivt , at vi gr en indsats for at inkludere miljet .
Bredygtighed glder ikke blot for den vestlige verden , men for hele verden .
Jeg mener derfor , at det ogs skal vre til fordel for udviklingslandene .
Det er efter min opfattelse fornuftig politik p nuvrende tidspunkt at udelukke vandbehandling og -distribution .
GATS pvirker interesserne for mange EU-borgere direkte , og jeg hilser kommissr Lamys bestrbelser p at forbedre kommunikation og formidling af oplysninger velkommen .
Det vil stadig vre et emne prget af ambassadrer , lukkede dre og manglende gennemsigtighed , og der br efter min opfattelse vre langt strkere reprsentation fra Parlamentet .
Med Cancun i tankerne hber jeg derfor ogs , at Kommissionen vil fremlgge nye forslag med henblik p at gre denne proces endnu mere gennemsigtig .
<P>
Vi kan dog ikke vende ryggen til de nuvrende begivenheder , og Irak har stillet os i en situation , hvor det internationale samfund er delt i to lige store dele .
Hvordan kan vi nu forhindre , at sprgsmlet om Irak resulterer i alvorlige handelskonflikter mellem EU og USA , som kan delgge de resultater , der blev opnet i Cancun ?
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvilke initiativer hun har taget p dette omrde , og hvilke resultater der er opnet .
I denne sammenhng er der naturligvis to store problemer vedrrende USA , som ikke er lst .
Der er p den ene side den skaldte FSC-ordning , den favorable skattelovgivning for amerikanske eksportrer , der nu skal gennemgs takket vre WTO , og p den anden side er der de alarmerende meldinger om udarbejdelsen af et amerikansk lovforslag , der vil begrnse skattefordelene for datterselskaber til ikke-amerikanske virksomheder .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvordan situationen er lige nu p dette omrde .
Kan vi forvente noget i den retning fra USA ?
<P>
Derudover er vi under pres for at acceptere USA ' s forslag om genetisk modificerede fdevarer .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at f klarhed over dette sprgsml og hre , hvad der sker .
I et interview med Wall Street Journal udtaler kommissr Lamy , at 2003 vil vre ret , hvor WTO skal komme med resultater .
Hvad mener han med det , og hvad kan vi forvente i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. kommissr , De har siden Deres udnvnelse fet den gode vane at konsultere og informere Europa-Parlamentet , og det takker vi for .
Vi glder os ogs over Deres sttte til ndringsforslagene til traktaten , som er ndvendige for at give os de befjelser , som vi har brug for p handelsomrdet .
<P>
Ligesom De tager hensyn til os , m vi ogs tage hensyn til vlgerne .
De ved lige s godt som os , at der er en reel og bred bekymring over GATS .
De har nvnt nogle af bekymringerne : manglende gennemsigtighed , hemmelighedskrmmeri , udsatte arbejdspladser , der , gr jeg ud fra , har givet anledning til havnearbejderdemonstrationen , som vi var vidne til i dag , udsatte offentlige tjenester med srlige farer for udviklingslandene , usikkerhed i forbindelse med medlemsstaternes mulighed for at regulere , isr p kulturomrdet , som andre vil tale mere om senere .
Samtidig er EU ' s borgere - hvoraf 60 % er ansat i serviceindustrien - helt bevidste om , at der er muligheder for EU ' s virksomheder i forbindelse med udbredt handel med tjenesteydelser .
De str derfor over for flere interesser , som De har skildret .
<P>
Udviklingslandene har ikke helt forkastet GATS .
Betnkelighederne i forbindelse med offentlige tjenester , regulering og omfang og det forhold , at udviklingslandene ikke har kapacitet til den administration , som en bning af markederne for tjenesteydelser vil krve , betyder , at virkningerne af bningen af markedet for handel med tjenesteydelser skal vurderes nje .
Jeg vil gerne lgge mest vgt p det forhold i beslutningsforslaget .
Inden vi gr videre , skal vi vre klar over - og ikke gennem en overfladisk vurdering , men en detaljeret og omfattende vurdering - hvad det betyder .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , det pudsige ved EU ' s holdning til GATS er , at det har udviklet sig til en meget defensiv holdning .
Den er ikke defensiv over for nogen uden for Europa , men inden for de interne forhandlinger , hvor Kommissionen - og mske EU generelt - gennem kampagnegrupper inden for EU har besluttet at kritisere GATS-aftalen og EU ' s stilling af positive , men ogs af negative rsager .
<P>
Min gruppe vil gerne fokusere p dette forhold .
Hvis vi fremover nsker at forhindre , at EU ' s handelspolitik formes - og sommetider vilkrligt - af bde pressen og specifikke kampagnegrupper , skal vi endnu en gang forsvare de parlamentariske rettigheder p dette omrde for at bne op for debatten om ansvarlig offentlig kontrol .
Derfor opfordrer vi vores kolleger i de andre grupper til ikke blot at sttte strre gennemsigtighed under disse forhandlinger , men ogs , som fru McNally allerede har sagt , at gre alt for at styrke konventet og sikre , at Parlamentet mere generelt fr ret til at godkende alle fremtidige GATS- og WTO-aftaler .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne tale som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport og mske genoptage det , som hr. kommissr Lamy sagde for et jeblik siden .
Han erklrede , at han tog sig af den defensive side af sagen og fru Reding af den offensive side .
Jeg mener imidlertid at kunne huske , at Deres mandat fra 1999 i Seattle ikke blot omfattede bevarelse , men ogs fremme af den kulturelle mangfoldighed .
S hvad angr fremme af den kulturelle mangfoldighed , som er vanskeligere , er jeg forbavset over , at man i sidste ende kun har valgt de audiovisuelle tjenesteydelser , selv om jeg takker Dem for at bevare dem .
Men hvor er bevarelsen af de kulturelle , rekreative og sportslige tjenesteydelser ?
Det er mit frste sprgsml .
<P>
Mit andet sprgsml gr til fru kommissr Reding .
Eftersom det er Dem , der str for den offensive side af sagen i forhold til Deres nabo , kommissr Lamy , vil jeg gerne vide , hvor langt vi er kommet med traktaten ?
Vi er bekymrede og urolige med hensyn til den kommende traktat og den skbne , der bliver kulturen til del i traktaten .
Engagementet over for den kulturelle mangfoldighed er en forpligtelse , siger De begge , i traktaten .
Men vi ville gerne , at det blev en styrket forpligtelse , og det burde De vre den frste til at vide .
Vi ville gerne , at artikel 151 , punkt 4 , blev overholdt og igen fik den betydning , den har krav p i den fremtidige traktat .
<P>
Lad os nu tage fat p et andet foruroligende emne p den offensive side , som mske ogs er hr . Lamys ansvar , nemlig det internationale program .
De var begge , som jeg selv , med til dette erhvervsmde i Frankrig for omtrent en mned siden om programmet for kulturel mangfoldighed .
Jeg ved , at De interesserer Dem for dette emne , og jeg takker for Deres sttte til projektet .
Men jeg er ked af at se , at de fleste af mine kolleger i de forslag til beslutning , som er blevet stillet i dag , er get bort fra sprgsmlet om et internationalt program , som trods alt stttes af ca .
50 lande , og som prsident Chirac og andre har foreslet UNESCO .
Gennemfrlighedsundersgelsen er foretaget af en gruppe fransk-canadiere .
Emnet er betydningsfuldt og avanceret nok , og jeg er forbavset over , at mine kolleger interesserer sig s lidet for det .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil forsge at tro p , at der ikke ligger en kedelig politisk motivation bag .
<P>
Kommissr Lamy , De sagde , at parlamentsforhandlinger som disse fres for at informere Parlamentet fuldt ud om fremskridtene i GATS-forhandlingerne , men da der ikke foreligger noget dokument , hvor man kan se prcis , hvad der krves af hvem , er det nsten fuldstndig akademisk .
Hvis hovedparten af parlamentsmedlemmerne er ndt til at forlade sig p de oplysninger , der er lkket p ngo ' s hjemmesider , har det ikke meget med parlamentarisk kontrol at gre .
Selv om jeg glder mig over Deres tale til os i aften , vil jeg gre klart , at dette ikke udgr nogen form for politisk kontrol .
<P>
De har understreget , at De er get s langt , De kan som kommissr , for at stille GATS-teksterne til rdighed .
De fortller os , at De har prvet at vre ben , men at De har begrnsede muligheder .
Som parlamentsmedlemmer gr vi , hvad vi kan for at udvide grnserne , men jeg vil gerne sprge Dem helt specifikt om , hvad De gr for at udvide grnserne .
<P>
I Deres brev i oktober til formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi anklagede De parlamentsmedlemmer for at komme med falske pstande om det , De kaldte den pstede uigennemsigtighed i EU-beslutningsprocesserne .
De fortsatte med at sige , at de gldende regler for adgang giver Europa-Parlamentet ubegrnset mulighed for at udve parlamentarisk kontrol .
Jeg vil gerne sprge Dem , om De stadig mener , at de gldende regler er tilstrkkelige .
<P>
Et andet sprgsml vedrrer mandatet .
Da offentlighedens kendskab til betydningen af og de indviklede forhold i forbindelse med GATS-processen er blevet meget strre i lbet af de sidste par r , hvorfor mener De s , at det stadig er relevant at forhandle inden for rammerne af WTO p grundlag af Rdets mandat fra 1999 ?
Ville det ikke vre mere relevant at vedtage et nyt mandat med udtrykkelige rettigheder for offentlige myndigheder og institutioner p alle planer vedrrende regulering af offentlige tjenesteydelser for at opretholde de sociale og miljmssige standarder , der ikke kan anfgtes under GATS ?
<P>
Det sidste sprgsml vedrrer udvikling .
I pressemeddelelsen fra Generaldirektoratet for Handel om EU-GATS-aftalen anfres det , at den er udarbejdet for at hjlpe udviklingslandene .
Lad os se p tallene .
EU kom med 109 anmodninger og fik blot 27 anmodninger tilbage .
Kun halvdelen af disse var fra udviklingslandene , og kun n var fra et af de mindst udviklede lande .
Lad os ikke bilde os selv ind , at det er til fordel for de fattigste .
Tallene viser tydeligt , at det ikke er tilfldet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , hvad angr international handel svel som krig og fred , er der en europisk opinion .
Der er desuden p et mere overordnet plan en generel opinion , og denne opinion nsker ikke , den nsker helt klart ikke , at tjenesteydelserne - kultur , uddannelse og sundhed - stoppes i Verdenshandelsorganisationens helvedesmaskine .
Opinionen er der , s hvorfor tager De ikke hensyn til den ?
Hvorfor og p grund af hvilken i grunden en smule egotistisk fornjelse , Kommissionens egenkrlighed , har De tnkt Dem at bne denne Pandoras ske , hvorfra vi udmrket ved , at der ikke vil komme andet end nedbrydning af den europiske model og livsstil , som vores forskellige nationer har opbygget for deres borgere igennem et rhundrede eller halvandet .
P disse omrder er det ikke international handel , der skaber rigdommen , det er hjemmemarkedernes styrke , de nationale statsborgerskabers styrke og styrken i selve befolkningernes kreativitet .
S hvorfor skulle man dog give sig til at bne denne Pandoras ske , sprger jeg igen ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , det er blevet sagt , at den internationale handel ikke skaber velstand .
To store europere som Adam Smith og David Ricardo har dog forklaret os , at nationernes velstand netop drager stor fordel af den internationale handel , og det er p denne mde , at Europas velstand er blevet strre .
<P>
Som kommissr Lamy har sagt flere gange , er en yderligere liberalisering af den internationale handel med tjenesteydelser af afgrende vigtighed for Europas konomi , eftersom den navnlig er baseret p tjenesteydelser og kan eksportere disse tjenesteydelser .
Derfor br vi efter min mening stille os meget kritisk til , at EU - sdan som hr . Clegg sagde for lidt siden - er i defensiven og str med ryggen mod muren , ikke blot nr det glder landbruget , men ogs nr det glder de internationale forhandlinger om tjenesteydelser .
<P>
Nr Kommissionen siger , at det er EU ' s mlstning at forsvare og fremme den europiske socialmodel p en mere effektiv mde , undskylder den nsten , at den giver forbrugerne flere valgmuligheder .
Hr. kommissr , De sagde , at Deres ml er at opn forhandlinger , hvor de flles prferencer og vores samfundsvrdier bliver respekteret .
Jeg tror , at den bedste mde at respektere de europiske borgeres prferencer p er at lukke op for den internationale handel , ogs inden for den audiovisuelle sektor .
De europiske borgere skal selv have lov til at bestemme , om film eller andre audiovisuelle produkter er bedre i Europa , og om de vil have dem , der er produceret i Europa , eller dem , der er produceret andre steder . Her skal det siges , at vi med den omfattende distribution af musik og film via internettet risikerer at rejse et sprgsml , som allerede er forldet , nemlig beskyttelsen af den skaldte kulturelle mangfoldighed , hvad de audiovisuelle tjenester angr .
Lad os give borgerne lov til at vlge selv , ligesom vi gr p uddannelsesomrdet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at der gres for lille en indsats , nr det glder offentlige tjenesteydelser , vandforsyning og andre tjenesteydelser .
Europa har vist , at liberalisering ikke er uforenelig med regulering og kvalitetssikring af de tjenesteydelser , der leveres til borgerne .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , p vegne af min gruppe og helt sikkert hele Parlamentets Kulturudvalg bifalder jeg Kommissionens beslutning om ikke at fremlgge nogen liberaliseringstilbud med hensyn til tjenesteydelserne inden for uddannelse samt kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser i denne GATS-runde .
Vi nsker udtrykkeligt bne grnser inden for den internationale handel , men kulturelle tjenesteydelser adskiller sig jo grundlggende fra andre tjenesteydelser , f.eks. inden for telekommunikation , transport og finansielle tjenesteydelser .
Derfor er det ndvendigt at sikre denne srlige rolle for de kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser i de relevante traktater af hensyn til befolkningernes sociale og politiske sammenhold . Kulturen m ikke vre underlagt markedets og handelsrettens regler , vi har derimod brug for en ordning , der tager hensyn til , hvad der er passende p de to omrder .
Derfor m vi ogs p globalt plan finde en vej til , hvordan vi i artikel 151 , stk . 4 , i vores europiske traktater kan muliggre en sikring , en sttte - ogs p lang sigt og p bredygtig vis - til den kulturelle mangfoldighed for Europa og verden .
<P>
Af den grund har vi brug for en totrinsprocedure for fremtiden .
Det frste trin har Kommissionen - hvilket den skal have tak for - fremlagt her med flgende forslag : ingen tilbud inden for GATS p det kulturelle og audiovisuelle omrde .
Det andet trin gr videre , og jeg vil gerne rette en stor tak til fru kommissr Reding , der reprsenterer Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets holdninger - og forhbentlig ogs Rdets - i de pgldende internationale forhandlinger og arbejdsudvalg .
<P>
Vi har brug for at udarbejde en selvstndig international konvention , et selvstndigt internationalt instrument til at sikre den kulturelle mangfoldigheds fremtid .
Europardet , UNESCO og isr konferencen for fransktalende lande har allerede ydet et fremragende forarbejde .
<P>
Jeg er helt sikker p , at vi med en sdan global styrkelse af den kulturelle mangfoldighed kan mindske befolkningens angst for globaliseringen effektivt , men samtidig ogs styrke og fremme den globale interkulturelle dialog - som vi i disse dage er s bevidste om som aldrig fr , at vi har brug for .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Fru kommissr , hr. kommissr , som De har bemrket , vkker disse forhandlinger om GATS strke bekymringer i EU-landene , og denne bevgelse fr mig p mange mder til at tnke p den bevgelse , der opstod under forhandlingerne om den multilaterale aftale om investering , MAI .
GATS indeholder i vrigt bestemmelser om investering .
Nr det er sagt , stammer bekymringen mere generelt fra , at forhandlingerne og deres resultater fr en indflydelse , som drejer sig om en hel del mere end handelsregler , p WTO-medlemmernes interne regler .
Nr man f.eks. taler om vandforsyning eller postsektoren , ikke den grnseoverskridende posttjeneste , men den interne organisation af postsektoren , ser man klart , at det drejer sig om mere end blot international handel .
Det rejser i vrigt sprgsmlet for svel denne aftale som for TRIPs-aftalen om intellektuel ejendom om , hvorvidt handelsorganisationen ikke her overskrider sine befjelser .
<P>
Problemet med aftalen er netop , at den skrer alt over en kam , bde banktjenester og forsikringstjenester , men ogs potentiel vand- og energiforsyning , posttjenester , uddannelse og sundhed .
I den henseende er det Europas forhandlingslinje , som gr , at vi adskiller tingene , og at visse omrder reelt ikke underkastes betingelserne fra WTO og dets organ til tvistbilggelse .
<P>
Det frste sprgsml , jeg vil rejse , omhandler beskyttelsen af de offentlige europiske tjenester , for vi har oplevet et farligt skred i lbet af de sidste mneder .
Som udgangspunkt bestod Kommissionens holdning og erklringer i at sige , at de offentlige europiske tjenester ikke skulle vre genstand for liberaliseringstilbud .
Dernst sagde man , at sundhed , uddannelse og audiovisuelle tjenesteydelser ikke skulle vre genstand for liberaliseringstilbud , men de europiske tjenester , de offentlige tjenester , er langt bredere end det .
Og vi ser rent faktisk , at der er tilbud p postomrdet , og at der med forbehold af en klarlggelse og WTO-klassifikation kunne komme tilbud p energi- og vandforsyningsomrdet .
Vi siger Dem derfor , at det er ndvendigt , at Kommissionen indtager en klar holdning , og at den udelukker de offentlige europiske tjenester fra ethvert liberaliseringstilbud , som skal henhre under medlemsstaternes , Rdets og Europa-Parlamentets kompetence og ikke under handelsorganisationens kompetence .
<P>
Min anden kommentar er , at der ikke er nogen automatisk gensidighed , men der skal vre kohrens , og Unionen kan ikke p den ene side bede andre om at liberalisere sektorer af de offentlige tjenester og p den anden side tro , at argumentet ikke vil blive vendt imod den selv .
Men vi har allerede gjort nogle foresprgsler om liberalisering af f.eks. vandforsyningen til lande som Tanzania , Mozambique og Bangladesh .
Jeg tror ikke , at vi skal lgge en sdan form for pres p udviklingslandene .
Vi skal tvrtimod fremme samarbejdet og investeringerne i de sektorer , hvor landene har brug for det , men inden for samarbejdsrammen , ved at overlade forvaltningen af de regler , som de plgger de udenlandske investorer p det miljmssige og sociale omrde osv . , til dem selv .
<P>
Min tredje og sidste kommentar er , hr . Lamy , at jeg ikke tror , at det , De sagde om udelukkelsen af de offentlige tjenester ved en gennemgang af aftalen og dens  1 , stk .
3 , er rigtigt . Det ville vre tilstrkkeligt at ndre det afsnit , som indsnvrer definitionen af regeringens tjenester til dem , som ikke udbydes p et kommercielt grundlag eller i konkurrence med andre tjenester , og sige , at WTO-medlemmerne frit kan udelukke deres offentlige tjenester fra forhandlingen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
EU skal naturligvis vre helt fremme i WTO-forhandlingerne om liberalisering af tjenesteydelser og opnelsen af en generel GATS-aftale .
Forhandlingerne er mere end afgrende for Europa .
En af rsagerne er , at tjenesteydelser udgr en stigende og betydningsfuld del af verdenshandelen , hvoraf EU , som vi ved , str for 24 % .
Endvidere er EU i jeblikket den strste importr og eksportr af tjenesteydelser i verden .
En anden grund til , at disse GATS-forhandlinger er vigtige , er naturligvis - eller desvrre , br jeg vel sige - den fortsatte aftagende konomiske vkst .
Vi skal derfor koncentrere os mere end nogensinde om handel med tjenesteydelser , og det glder endnu en gang isr for EU , hvor tjenesteydelser udgr over to tredjedele af det samlede bruttonationalprodukt .
<P>
Vi skal dog ikke kun forhandle p grundlag af vores egne interesser , men ogs p grundlag af interesser for andre lande og andre dele af verden .
Liberalisering betyder , at vi ogs skal bne mere op for tjenesteydelser fra tredjelande og dermed bidrage til deres udvikling .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , meget kort vil jeg sige , at det er vigtigt , at evalueringen af konsekvenserne af liberaliseringen finder sted p WTO- og EU-niveau og ikke blot i medlemsstaterne .
Et moratorium er ikke nogen god id .
Bilateral liberalisering har stor succes , og isr er det sdan , at udviklingslandene ofte nsker den .
Der er gjort fremskridt med hensyn til gennemsigtigheden , men der mangler et forum i WTO , og Europa-Parlamentet har kun en meget svag rdgivende magt .
Kampen for at forsvare de offentlige tjenester rammer langt ved siden af mlet .
Truslerne om oplsning er til stede i EU , hvor konkurrencepolitikken er utilpasset og de specifikke reguleringer alt for svage .
Behandlingen af Pascal Lamys tilbud viser , at de holder sig strengt til medlemsstaternes og Unionens interne valg .
<P>
Lad os ikke glemme at prioritere udviklingen , og lad os ikke tale for de sydlige lande .
Nr det vre sagt , ville jeg gerne se , om vores foresprgsler om liberalisering tager hensyn til deres behov for offentlige forsyningspligtydelser , og jeg understreger , at de multinationale firmaers aktivitet ikke er reguleret .
Endelig er der en frygtelig asymmetri mellem hurtig liberalisering og manglen p offentlige , regionale og globale goder .
Hvornr fr vi en handlingsstrategi for EU ?
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg tilslutter mig de kritikpunkter og den angst , der er blevet nvnt , ssom den manglende parlamentariske kontrol , informationspolitikken , der er moden til forbedringer , og gennemsigtigheden .
Med al respekt , hr. kommissr : Der er mange veje mellem fortrolighed og 100 % ' s gennemsigtighed , man kan flge .
Denne anklage er rettet mod medlemsstaterne og ogs Kommissionen .
<P>
De dokumenter , der er til rdighed , er snarere en legeplads for fortolkninger , end de giver oplysninger om de forskellige krav eller om graden af dereguleringsvilje .
<P>
Hr. kommissr Lamy , De sagde noget fuldt af atmosfre i begyndelsen og drev propaganda for den europiske model og kom ind p udviklingslandenes interesser .
Jeg kunne godt tnke mig , at Europa-Parlamentet kommer mere ind p udviklingslandene i sin beslutning .
<P>
Men hr. kommissr , det , De sagde i begyndelsen om privatisering , skal ikke bare accepteres her uden videre .
Men krav , som man n gang har tilladt , udlser en kde af konsekvenser .
Jeg vil ikke fre nogen liberaliseringsdebat i Bruxelles , der er kommet til Europa ad GATS-bagdren .
<P>
Vores rede kollega fru Fraisse og Ruth Hieronymi har allerede sagt de vigtigste ting om kunst og kultur , der ogs har min politiske interesse .
Det er mske nok for mig at sige , at det er Dem , vi skal takke for opdelingen i defensivt og offensivt arbejde .
<P>
Mange tak for den betnkning , De har fremlagt for os i dag .
Nu skal vi fortstte offensiven og overg til anden fase og deltage i debatten i fllesskab , med alle de aktionsformer , der str til vores rdighed , sledes at der kan blive skabt et internationalt bindende instrument til beskyttelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , denne forhandling om bningen af forhandlinger i WTO for at liberalisere handelen med tjenesteydelser forekommer os helt afstumpet .
Vi har ikke alle oplysninger p bordet , og de frste kontakter er stort set uigennemskuelige .
Kommissionen gr brug af et forhandlingsmandat , der stammer fra 1999 fr Seattle , og som i dag er totalt forldet .
De nationale parlamenter har ikke truffet deres beslutninger p et klart grundlag , og Europa-Parlamentet opfordres til at sanktionere det hele efter at have hrt en kort udtalelse fra Kommissionen .
<P>
Vi er ikke a priori imod enhver liberalisering , men den skal til enhver tid vre styret af de berrte befolkninger .
Befolkningerne skal altid have frie hnder .
Men hvis vi flger Kommissionen p dette omrde , vil vi finde os selv involveret i en forhandling med udviskede konturer , som alvorligt kan berre den kontrol , som befolkningerne skal bevare over deres offentlige tjenester som over samtlige sikkerhedsregler i deres samfund .
<P>
Kommissionen forsikrer os naturligvis , at der ikke gives noget liberaliseringstilbud fra Unionen om sundhed , undervisning og audiovisuelle tjenester , og at den vil forhandle om at bevare den kulturelle mangfoldighed .
Men disse erklringer er ikke nok !
Hvorfor disse omrder og ikke andre ? Vi har alt for stor erfaring med de spil og skjulte flder , der er i den slags traktater , og som man frst opdager bagefter , nr man allerede har skrevet under .
<P>
Hr. kommissr , nste torsdag skal vi her i salen forhandle om lukningen af store virksomheder p grund af flytninger og om de menneskelige dramaer , det skaber .
Hvis vi i fremtiden vil undg andre menneskelige dramaer , skal vi tage problemerne mere i oplbet .
Vi skal begynde med i dag at undg at underskrive traktater som GATS , der binder vores hnder fremover .
Derfor anmoder vi om , at forhandlingerne udsttes , indtil der er afholdt en rigtig offentlig og demokratisk forhandling , og indtil man har foretaget en klar vurdering af alle konsekvenserne af GATS .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte kommissr Lamys vidtrkkende og vigtige program .
<P>
Vi skal behandle hele sprgsmlet om vigtigheden af tjenesteydelser og bning af markederne for tjenesteydelser meget grundigt i forbindelse med vores eget indre marked .
Vi har endnu ikke et indre marked for tjenesteydelser .
Jeg forventer , at vi vil hre om nogle af betnkelighederne under forhandlingen i aften , nr vi skal drfte vores eget marked .
Det er imidlertid ogs vigtigt at drfte de bredere sprgsml .
Som hr . Lamy har sagt ved en rkke lejligheder , er det jo inden for EU , at vi har de mest udviklede teknologier for det indre marked sammenlignet med de vrige handelsblokke i verden .
Og det er helt p sin plads , at vi er frende p dette omrde .
<P>
Et af de vigtigste forslag , som vi har arbejdet p i denne sammenhng , er liberaliseringen af den elektroniske kommunikation , en flles ramme for en konvergerende sektor .
Den elektroniske kommunikation baner vejen for global handel med tjenesteydelser , som vi aldrig har set fr .
Det er vigtigt at forudse problemerne .
Liberalisering vil altid vre vanskelig .
Hvis man accepterer markedsreglerne og bningen af markedet , m man forvente nogen rekonstruktion . Man m forvente , at virksomheder lukker og ser sig om efter nye muligheder .
Vi mener naturligvis ikke , at vi skal vende tilbage til tidligere tiders protektionisme .
Slet ikke !
Vi nsker blot at se , hvordan markederne udvikler sig .
<P>
Det glder ogs for udviklingslandene .
For et par mneder siden var jeg til et vigtigt mde i Bruxelles med reprsentanter fra udviklingslandene , der talte om elektronisk kommunikation og om , hvordan de nsker at opbygge deres infrastrukturer .
De er klar over , at velfungerende infrastrukturer giver store muligheder for deres egen konomi og for handelen globalt .
Det er det , vi nsker at fremme .
Lad os vre positive .
Jeg opfordrer Dem , hr. kommissr , til at fortstte Deres arbejde og ikke hre p de parlamentsmedlemmer i aften , der prver at overtale Dem til at stoppe eller sagtne farten .
Lad os komme videre !
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Prets (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , GATS og kultur bliver for jeblikket ikke kun diskuteret meget indgende i Kulturudvalget eller her i plenarforsamlingen , men alle steder , hvor man beskftiger sig med kunst og kultur . Manglende information og gennemsigtighed og bekymringen over markedskrfternes for store indflydelse p kulturen og den audiovisuelle sektor har udlst stor foruroligelse .
Hvor stor usikkerheden og informationsunderskuddet er , kan vi i vrigt ogs se p aktions- og protestdagen mod GATS , der gennemfres nste torsdag i mange europiske hovedstder , i Rom , Paris , London og ogs i Wien , af elever , studerende og unge fagforeningsmedlemmer - en europisk uddannelses- og aktionsdag .
<P>
Begrebet kulturindustri understreger denne udvikling .
Kritikere er bekymrede over , at lande p dette omrde udgr vkstbrancher , der underkastes markedsmekaniskmer og kan udvikle en egendynamik , der rkker langt ud over det , der oprindeligt var fastlagt .
Det glder f.eks. ogs det amerikanske forslag om at fremme indfrelsen af virtuelle goder og dermed samtidig udelukke bl.a. audiovisuelle programmer via internettet fra GATS ' s beskyttelsesklausuler , hvilket absolut skal forkastes .
<P>
Kulturel mangfoldighed skal ikke blot respekteres , men ogs sikres .
Den skaldte kulturelle undtagelse i GATS-forhandlingerne skal undtages fra de sdvanlige konkurrenceregler . Begrebet er imidlertid aldrig blevet retskraftigt .
Og derfor er det et berettiget sprgsml og en berettiget bekymring : Er det tilstrkkeligt til at bevare vores vrdier , eller er det ikke ndvendigt med et internationalt retsinstrument , med hvilket man anerkender staternes ret at fastlgge deres kulturpolitik ud fra egne behov og trffe deres egne foranstaltninger til fremme af kunstnerisk skaben og de offentlig-retlige audiovisuelle tjenesteydelser ?
<P>
Kulturel mangfoldighed betyder ikke at begrnse sig til sine egne landegrnser og industrien , men derimod at vre ben over for mangfoldigheden , og det vil sige at give den nogle chancer for at overleve .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Fru formand , mine damer og herrer , rede kommissrer , sektoren for tjenesteydelser er afgjort den vigtigste sektor i europisk konomi .
EU er den strste eksportr af kommercielle tjenesteydelser i verden og tegner sig for 26 % af verdenshandelen med tjenesteydelser i forhold til USA , der tegner sig for 22 % , og Japan , der tegner sig for 7 % .
EU ' s handel med tjenesteydelser tegner sig derfor for over to tredjedele af vores bruttonationalprodukt og arbejdspladser .
Handelen med tjenesteydelser overstiger sledes langt handelen med varer .
Yderligere liberalisering gavner ogs udviklingslandene , da handel med tjenesteydelser fremmer infrastrukturen , f.eks. telekommunikation , og ogs den konomiske infrastruktur for handel med varer .
GATS bidrager derfor ogs til Doha-runden .
Derfor skal vi efter min opfattelse st fast med hensyn til liberalisering og isr undg at fokusere for meget p de undtagelser , som nogle af medlemsstaterne nsker at indfre .
De vigtigste sektorer er transport , turisme , sektorerne for finansielle tjenester og telekommunikationstjenester .
Audiovisuelle tjenesteydelser er en relativt lille del af udbuddet .
Det er derfor tbeligt , nr medlemsstater , der ikke nsker dette , ngter Parlamentet indflydelse , fordi de er bange for forandringer i den audiovisuelle sektor .
Jeg sttter derfor min kollega Nicholas Cleggs opfordring til ndringer i forbindelse med konventet .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Fru formand , hr. og fru kommissr , rede medlemmer , der er overalt stigende bekymring over den blge af liberaliseringer og privatiseringer af tjenesteydelser , som forhandlingerne inden for den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser kan medfre , uanset hvor meget kommissren giver udtryk for det modsatte .
Der er fare for , at borgerne i EU og i tredjelande , deriblandt udviklingslandene , kan risikere at miste adgang til grundlggende tjenesteydelser som vand , uddannelse , sundhed , kultur , energi , transport og telekommunikation .
Vi kender alle de katastrofale eksempler p privatiseringer af tjenesteydelser i flere lande , som vi har set det i transportsektoren i Storbritannien , elsektoren i USA og Portugal samt med hensyn til vandforsyning og sundhedspleje i adskillige udviklingslande .
<P>
Det er derfor med bekymring , at vi erfarer indholdet i Kommissionens forslag , der ser bort fra den betydning , som offentlige tjenester p omrder som energi , transport , post og telekommunikation har for den sociale samhrighed og for befolkningens velfrd og sociale integration , og ikke tager behrigt hensyn til befolkningens strke mobilisering omkring bevarelse af offentlige tjenester af hj kvalitet .
Der m derfor indfres et moratorium for liberalisering af tjenesteydelser , og Kommissionen m udarbejde en detaljeret rapport om WTO-liberaliseringspolitikkens sandsynlige konomiske , sociale og miljmssige konsekvenser .
Det er ligeledes vigtigt , at de offentlige tjenesters centrale rolle for det enkelte lands udvikling og sociale samhrighed respekteres , at der ikke fremsttes forslag om nye liberaliseringer i tredjelande eller om tilbud fra EU ' s side , hvad angr de offentlige tjenester , og at den kulturelle mangfoldighed ikke blot bliver sikret , men ogs fremmet , sledes som mange allerede har nvnt det i denne debat .
Desuden fordrer et styrket demokrati , strre kontrol med de multinationale virksomheder , sikring af de mindre begunstigede landes og regioners udvikling samt borgernes interesse , at der er en demokratisk debat , at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet bliver hrt , og at reglen om enstemmighed i forhandlingerne p alle omrder fastholdes .
Samtidig m WTO ' s rolle mindskes , og FN ' s Generalforsamling m have en mere aktiv rolle ogs p dette felt .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Fru kommissr , hr. kommissr , jeg vil udelukkende tale om liberalisering af vandforsyningen . Hr .
Lamy , De mener , at mere konkurrence frer til drikkevand af god kvalitet til de fattige .
Jeg betvivler Deres valg , og det tror jeg , at vi er flere og flere , der gr .
Enhver form for kommercialisering af vandforsyningen frer automatisk til et hjere forbrug , det er selve iden med systemet .
<P>
De siger , at der ikke er tale om liberalisering af denne ressource i Unionens foresprgsler til udviklingslandene .
Det lser ikke problemet , for at kommercialisere vandforsyningen medfrer tab af kontrollen med en god vandforvaltning .
Og erfaringen viser os ogs , at det ikke er de fattige , der tjener p kommercialiseringen af vandet .
Det er Bogota , Buenos Aires og Jakarta bevis p .
S lad os have det politiske mod til at definere vand som et offentligt gode , og lad os trkke vandet ud af GATS .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez (PPE-DE).">
Fru formand , den forhandlingsrunde , som starter , burde ikke efter min mening stte den kulturelle mangfoldighed p spil .
Iflge UNESCO ' s definition reprsenterer kulturen alle de karakteristiske , ndelige og materielle , intellektuelle og flelsesmssige trk , som karakteriserer et samfund eller en socialgruppe .
Den omfatter ud over kunst og litteratur folks livsstil , menneskets grundlggende rettigheder , vrdist , traditioner og tro .
Retten til kultur er en af menneskets grundlggende rettigheder .
Den er defineret som sdan i verdenserklringen om menneskerettigheder .
Denne kulturelle mangfoldighed skal ikke blot forsvares , den skal ogs stttes og opmuntres .
Det glder naturligvis samtlige medlemsstater i Unionen , men ogs udviklingslandene , for den kulturelle mangfoldighed er en vsentlig del af menneskehedens arv .
<P>
For at undg at lbe den risiko , at kulturen en dag vil blive betragtet som enhver anden vare , skal vi give den en ny juridisk ramme for at trkke den ud af forhandlingerne om verdenshandelen .
Kulturen er ikke et gode som de andre .
WTO hverken kan eller skal vre stedet , hvor man forhandler om kulturen .
Det gentog kommissr Viviane Reding i vrigt ogs for nylig , da hun sagde , at vi kraftigt m modstte os enhver konceptuel drftelse af den kulturelle mangfoldighed og de kulturelle politikker , der kunne finde sted i WTO , eftersom WTO ikke er en ansvarlig organisation , lige s lidt som den har mandat til at behandle indholdet af dette emne .
<P>
Vi m derfor skabe et nyt , bindende internationalt retsinstrument , ikke blot for at sttte og fremme den kulturelle mangfoldighed , men ogs for at fastlgge handelsreglerne for de kulturelle varer og tjenesteydelser .
Flere kulturministre er blevet enige om at udvikle dette instrumentl , for at medlemsstaterne for fremtiden kan rde over de ndvendige midler til ud fra et kulturelt synspunkt og i overensstemmelse med deres egen situation at fastlgge de politikker , de har behov for for at sikre , at vi bevarer og fremmer den kulturelle mangfoldighed .
UNESCO er det organ , der er bedst egnet til at ptage sig dette ansvar .
Jeg fremstter derfor et nske om , at denne proces m blive gennemfrt s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Fru formand , for mig handler GATS og udformningen af en ny international markedsordning for tjenesteydelser ikke kun om en ny ordning for det globale arbejdsmarked , der fastlgges ogs en ny global og social ordning , der griber dybt ind i de hidtil eksisterende politiske , sociale og kulturelle vrdiforestillinger og ordningssystemer i de fleste nationalstater og kan indskrnke deres handlingsspillerum betydeligt .
Derfor appellerer jeg til Dem , hr. kommissr , om under ingen omstndigheder at opgive undtagelsesklausulen i forbindelse med de offentlige ydelser af almen interesse .
<P>
Men uden demokratisk-politisk legitimerede flertalsbeslutninger stter denne grundlggende diskussion sprgsmlstegn ved beslutningsprocessen i landene - og det primrt i landene .
GATS ' s hovedproblem bestr i , at der kun forhandles om markedsbetingelser for grnseoverskridende tjenesteydelser , ikke om de sociale betingelser , tjenesteydelserne ydes under .
Hvis resultatet er det samme som i WTO i forbindelse med handelen med varer , der er farlige for miljet , og hvis brne- og slavearbejde ikke er en grund til at ngte varer optagelse p markedet , s ser jeg meget store problemer forude .
<P>
S lnge ikke engang kernearbejdsstandarder fra Den Internationale Arbejdsorganisation er forankret i GATS , s lnge ikke engang de minimumsbetingelser inden for arbejds- og socialretten , som vandrende arbejdstagere p tidsbegrnsede kontrakter skal arbejde under , principielt er afklarede , kan jeg ikke forestille mig , at der opns samfundsmssig konsensus i EU om bning af markederne for tjenesteydelser i forbindelse med modul 4 , og hvis det sker , s bliver det med stor modstand .
<P>
Et demokratisk underskud er ikke et godt grundlag for en ny udformning af markeder .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura (PPE-DE).">
Fru formand , sprgsmlet om kultur og kulturelle tjenesteydelser fr en fornuftigt behandling i hr. van Velzens redegrelse , navnlig i nsket om fleksibilitet i den enkelte medlemsstats holdninger .
Det er netop , fordi denne problematik lgger op til en anden , den skaldte kulturelle sregenhed , at jeg finder det vigtigt , at Kommissionen ikke lader sig forlede i sprgsmlet om kulturel sregenhed , der allerede ud fra sine prmisser er et temmelig kontroversielt begreb .
I en ben verden , hvor kulturerne i stadig strre omfang interagerer frit , er det indlysende , at den kulturelle mangfoldighed br forsvares , bevares og vrdsttes , men at det ikke m ske ved at blokere for , at sdanne vrdier overhovedet kan cirkulere .
For kulturprodukter , der behandles som industriprodukter , giver det stadig mindre mening at forsge at beskytte sig mod dem ved at begrnse deres indtog i bestemte kredslb , eksempelvis biografsale .
<P>
Med fjernsyn , video , dvd eller de andre af den digitale ras nye online- og internetteknologier kan enhver interesseret seer , enhver interesseret forbruger vlge det , som interesserer vedkommende , uden at der kan sttes effektive grnser for dette forbrug .
Jeg tror ikke - eller jeg br i hvert fald give min skepsis til kende - at 50 kulturministre kan lse det sprgsml ud over det eneste indlysende punkt , at den enkelte stat kan gre det , som den mener bedst forsvarer dens interesser og kulturelle sregenhed .
<P>
Efter disse overvejelser , fru formand , skal jeg blot tilfje , at punkterne 7 , 8 og 9 i den omtalte betnkning klogt og afbalanceret behandler dette sprgsml p fornuftig vis og sledes fortjener vores sttte .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba (PSE).">
rede kommissrer , som De understregede i starten , mener jeg ikke , at vi skal fokusere p principerklringer , men p en dynamisk indfaldsvinkel . Vi skal ikke blot beskytte , men ogs udvikle en aggressiv plan , da en stagnerende defensiv indfaldsvinkel ofte blot er et andet ord for ikke at ville diversificere .
<P>
Vi skal acceptere , at der er et internationalt handelsunderskud i kulturelle og audiovisuelle produkter , de kommer alle fra den anden side af Atlanten til Europa med meget lidt den anden vej .
Og der er et andet problem her , og det er , at meget f europere ser alle dele af Europa .
Derfor mener jeg , at vi skal f Verdenshandelsorganisationen til at se p det indre marked , der ud over den konomiske dimension er meget vigtigt for de europiske borgere og deres kulturelle tiltag inden for Europa .
<P>
Musik , film og audiovisuelle produkter bliver ikke udsendt i hele Europa s ofte , som de burde .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr , mine damer og herrer , ca . 20 % af vores arbejdspladser i Europa er sikret gennem verdenshandelen .
Det vil sige , at hvis vi fr strre markeder , kan vi slge mere , kan vi skabe flere arbejdspladser . Hvis vi derudover kan handle billigt , bliver vi mere konkurrencedygtige , og det er i overensstemmelse med Kommissionens ml om at indtage en frerposition her inden for 10 r .
<P>
Jeg tror ogs , at man isr i GATS og WTO skal tale om mulighederne , om bne markeder , om get velstand , om konkurrencedygtighed og om mulige lnforhjelser .
Hvis vi anbringer markeder under en osteklokke , hvis vi kvler et marked , s frer det til konkurser og arbejdslshed , og jeg vil gerne sige , at disse beslutninger for jeblikket naturligvis primrt trffes p nationalt plan .
Det er naturligvis ogs partipolitiske beslutninger , der bliver truffet her .
<P>
Jeg er kommet hertil i dag med tog fra Wels i strig . Det tog over syv timer i ren kretid , og jeg ankom med stor forsinkelse .
Sidste mandag sendte jeg et brev fra Bruxelles til strig , der stadig ikke er kommet frem .
Og nr jeg igen skal kre tilbage til Bruxelles , vil jeg tnke p , at rensningsanlgget dr trods offentlige ydelser af almen interesse endnu ikke fungerer , og at Bruxelles for jeblikket udleder spildevand helt urenset ud i havet .
Nr jeg tnker p universiteterne , hvor de studerende m sidde p gulvet , og hvor mange professorer ikke har den viden , der er ndvendig i dag , s siger jeg , ja , det er partipolitiske beslutninger , der skal trffes af vlgerne i de forskellige lande .
<P>
Men vi br ogs tnke p fremtiden og ikke kun se WTO ' s multilaterale dimension , men ogs finde en bilateral tilgang , isr med USA , Rusland og Kina .
Jeg tror ogs , at en parlamentarisk forsamling ville have en enorm sprngkraft til at kunne opn strre gennemsigtighed og retfrdighed fremover .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at det er fjerde gang , vi drfter dette sprgsml .
Skal vi heraf konkludere , at vi er idioter , snversynede eller dve ?
Nej , jeg tror , at vi nu bliver ndt til at indrmme , at vi ganske enkelt ikke nsker det samme europiske projekt for vores borgere .
GATS er sledes katalysator for vores forskellige opfattelser af verden , som ligger til grund for en forhandling og en omfattende mobilisering , der gr ud over den snvre kreds af specialister og vanlige beslutningstagere inden for international handel .
Vi pointerer , at vi erfaringsmssigt ved , hvad et kommercielt verdensherredmme og visse landes appetit p produktion betyder , og det tror jeg , at havnearbejderne udenfor kan bevidne .
Vi kender til den daglige kamp for at bevare de offentlige tjenester .
<P>
Nej , vi har ikke tillid til det perspektiv , De prsenterer for os , og selv om De svarer meget enkelt p vores bekymringer ved at sige , at de audiovisuelle tjenester svel som de offentlige europiske tjenester ikke vil blive impliceret , mener vi , at borgernes mobilisering og reaktioner fra foreninger og fagforbund alligevel er bevis p , at vi er flere , der deler denne opfattelse .
<P>
Er den kulturelle undtagelse virkelig nok , nr man kun udelukker den audiovisuelle sektor ?
Nej , for vi kender de beslgtede sektorer , som kredser omkring uddannelse og kultur , og som kan vise sig at vre sande trojanske heste i forhold til vores nske om at bevare kulturen og uddannelsen .
Vi sttter det internationale instrument , men hvor langt er vi net med det ?
Det ville mske vre en god indikator for Deres hensigter .
Vi m ogs indrmme , at vi overhovedet ikke foretager de samme klassificeringer , og at vi ikke har de samme definitioner .
De starter et maskineri , som De ikke er i stand til at fortlle os de kvalitative fordele af .
Tillad os at tvivle p , hvad De vil stille op med det om noget tid .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker (PSE).">
Kommissr Reding , kommissr Lamy , offentliggrelsen af begge EU-institutioners forslag og sprgsml om markedsliberalisering via GATSwatch har efter min opfattelse tydeligt vist , at vi i Parlamentet har god grund til at vre bekymret .
Jeg har to kommentarer i denne sammenhng . For det frste nvnte De , kommissr Lamy , at sundhed , uddannelse , medier og kultur ikke bliver liberaliseret .
Det er sandt , men der er andre sektorer , der hrer ind under forsyningspligtydelser .
De udelukker ikke liberaliseringen af energi og vand , og post- , havne- og lodssektorerne er allerede klar til liberalisering .
Min gruppe nsker derfor klare garantier for , at medlemsstaterne nu kan regulere deres forsyningspligtydelser p deres egen mde , og at disse tjenesteydelser ikke skal vre underkastet GATS .
Vi har naturligvis ikke brug for en liste fra WTO , subsidiariteten vil glde som sdvanlig .
<P>
For det andet , kommissr Lamy , finder jeg det chokerende , at der er en sdan ubalance mellem foresprgsler fra de nordlige og sydlige medlemsstater med hensyn til markedsliberalisering .
Europa nsker i bytte for et begrnset antal foresprgsler , isr vedrrende arbejdskraftens bevgelighed fra de sydlige medlemsstater , en liberalisering af en rkke sektorer , herunder nogle , som vi ikke nsker at liberalisere .
Kommissr Lamy , jeg er af den opfattelse , at liberalisering af vand ikke er den rette mde at opn mlstningerne fra rtusindskiftet og hjlpe halvdelen af de mange mennesker , der ikke har adgang til vand .
For at kunne gre det har vi brug for ndhjlp og udviklingssamarbejde .
Jeg er under alle omstndigheder overbevist om , at det ikke har noget at gre med reel bekymring for de sydlige medlemsstater , men alt at gre med vandindustriens interesser .
Min gruppe vil derfor opfordre til , at vi ikke vedtager at liberalisere sektorer , som vi ikke nsker at liberalisere .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Fru formand , vores holdning skal vre den , at vi ikke forventer noget af udviklingslande , som vi ikke selv er villige til at gre .
Nr vi beskytter tjenester eller markeder , skal vi sikre , at vi ikke forpligter andre lande , der ikke s let kan klare sig p et bent marked , til at levere tjenesteydelser , som simpelthen ikke kan gennemfres eller udvikler sig til private monopoler , der ejes uden for deres egne stater .
<P>
Der er efter min opfattelse hrdt brug for , at Parlamentet behandles som parlament , og at alt hemmelighedskrmmeriet i forbindelse med disse forhandlinger ophrer . Hvis vi forsger at skabe en multinational organisation p europisk plan , der skal have offentlig sttte og legitimitet , kan vi ikke fortstte i en retning , der udelukker de demokratisk valgte reprsentanter fra vigtige politiske omrder .
Endelig er det af afgrende betydning i forbindelse med protektionisme , at vi beskytter borgernes rettigheder , uanset om de er i eller uden for Europa .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson (PSE).">
Fru formand , frihandel er i grunden positivt .
Det er positivt for udviklingen , demokratiet og vksten - en vkst , som giver strre velfrd .
Alligevel vkker handelssprgsmlene altid en omfattende debat , og der er grund til en sdan debat .
<P>
Markederne skal ikke overtage politikernes arbejde , og demokratiet m ikke indskrnkes .
Kravene til benhed og indsigt er grundlggende .
Intet land skal tvinges til at trffe bestemte beslutninger .
Hverken markederne eller andre interesser skal kunne tvinge et land til at gennemfre forandringer i strid med de nationale politiske ambitioner .
<P>
Udviklingslandene er srligt udsatte .
De vil gerne have udenlandske investeringer , og det ved den internationale kapital .
Derfor lber udviklingslandene en risiko for at blive udsat for pres og tvunget til at acceptere urimelige krav .
Samtidig skal vi kunne stille krav til grundlggende , faglige rettigheder , srge for , at miljet ikke delgges , og at menneskerettighederne ikke tilsidesttes .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Lange (PSE).">
Fru formand , rede fru kommissr , jeg har indtryk af , at EU ' s forhandlingsledelse har slagside .
Den er ensidigt orienteret mod de konomiske interesser , og det m faktisk ikke forekomme .
I henhold til traktaten er vi forpligtet til at gre den bredygtige udvikling til rettesnor for alle vores politikker , og det betyder , at man ikke kan liberalisere uden samtidig at forhandle om sociale standarder og miljstandarder .
For s vidt har jeg indtryk af , at De egentlig handler i strid med traktatens artikel 6 .
<P>
Isr hvis man opstiller liberaliseringskrav p vandomrdet over for 72 stater p denne jord , bengter man netop de sociale og de kologiske betingelser p stedet .
Her er det helt entydigt princippet om en bredygtig udvikling , der skal vre fremherskende , og ikke den konomiske interesse i at kunne tilbyde vandforsyning , s vidt det er muligt , i aktionrernes interesse .
Hvordan vandforsyningen skal organiseres , m afgres p stedet . Afgrelsen skal trffes af de politisk ansvarlige p stedet og m ikke finde sted som flge af pres udefra .
EU m ikke fyre op under kampen om det bl guld .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lamy">
Fru formand , jeg vil svare nogle af talerne , og min kollega Viviane Reding vil svare p mere specifikke sprgsml i forbindelse med kulturel mangfoldighed .
<P>
Et hurtigt svar p hr. van Velzens sprgsml om universiteterne , vi indgr ikke i denne omgang nogen forpligtelse .
Vi indgik nogle meget begrnsede forpligtelser for 10 r siden under Uruguay-runden , som gjaldt en bning af markedet for private universiteter i nogle af vores medlemslande .
Denne gang rrer vi os ikke .
<P>
Hvad angr de bilaterale forbindelser med USA , som jeg drftede med mine partnere i Washington mandag og tirsdag i sidste uge , er det rigtigt , at der er en rkke problemer med at ivrkstte Verdenshandelsorganisationens beslutninger i henhold til tvistbilggelser .
USA er ikke srlig hurtig til at ivrkstte beslutningerne .
Jeg tog derover for at fremskynde processen , og jeg srgede for at give fuldt og helt udtryk for vores intentioner over for isr Kongressen , sledes at den kan trffe de ndvendige lovgivende beslutninger , eftersom det p dette stadium ikke er regeringen , men Kongressen , der skaber problemer .
Sfremt Kongressen ikke gr dette , hvilket den i vrigt ikke har sagt noget om , giver WTO os midlerne til at samle tankerne , som man siger .
<P>
Fru McNally , hvad angr den del af forhandlingen om adgang til handelen med tjenesteydelser , der hedder " offentlige tjenester i Unionen " , var jeg yderst klar og kortfattet omkring det grundlggende , nemlig at der intet er i vores tilbud , som sr tvivl om , hvad der i dag hrer under de offentlige tjenester i Unionen .
<P>


Hvad angr det andet argument , som fru Van Lancker gentog , nemlig hvorvidt vi mon ikke skulle vre for krvende over for en rkke udviklingslande med hensyn til bning af handel med tjenesteydelser , gr jeg frst og fremmest opmrksom p , at mange udviklingslande har brug for konkurrencedygtige tjenester , at det for de fleste af deres konomier er sdan , at den del af tjenesterne , som i dag udgr 60 % hos os , hos dem belber sig til mellem 40 % og 50 % , hvilket er meget ; at de selv eftersprger en liberalisering af markedet for tjenesteydelser , isr hos os ; og endelig , at jeg , hvad angr sprgsmlet om de offentlige tjenester , ikke nsker , at vi automatisk falder for det , jeg vil kalde " euromorfisme " .

Vi har i Europa en yderst udstrakt model for offentlige tjenester .

Jeg hrer til dem , der holder af den - man kan have en anden mening herom - men jeg m ogs klart medgive , at denne model ikke efterlignes overalt i verden , f.eks. i en rkke udviklingslande som for jeblikket hverken har intentioner om eller ofte heller ikke midler til at kbe sig - om jeg s m sige - nogle offentlige tjenester efter vores forbillede .
I disse tilflde er det at bne markederne for tjenesteydelser den bedste lsning til at opn en bedre forvaltning af konomierne , gre dem mere konkurrencedygtige og integrere dem bedre i verdenshandelen .
<P>
Hvad angr fru Fraisses bemrkninger , vil jeg overlade svaret til min kollega Viviane Reding , men jeg vil blot minde hende om , at hemmeligheden bag ethvert godt team inden for f.eks. holdsport generelt er at have et godt forsvar og et godt angreb , hvis man skal opn et rimeligt resultat , og at rollefordelingen set fra det synspunkt forekommer mig udmrket .

<P>
For at svare prcist p Deres sprgsml om sporten , fru Fraisse , foreligger der ikke p nuvrende stadium noget tilbud fra Unionen om sportslige eller rekreative tjenesteydelser af en i vrigt meget simpel grund , nemlig at vi ikke har modtaget nogen foresprgsel p dette omrde .
<P>
Fru Lucas koncentrerede sit indlg om gennemsigtighed .
Lad os sige tingene ligeud .
Alle her i salen kendte til de principper , der leder Kommissionens handlinger i denne forhandling .
Jeg har udtrykt mig gentagne gange om , hvilke principper vi har anvendt .
I henhold til den institutionelle aftale , som knytter de forskellige institutioner sammen , har nogle af Dem ( et parlamentsmedlem pr. gruppe og isr koordinatorerne ) haft adgang til detaljerne i mine forslag .
Jeg forstr udmrket , at De har Deres tvivl om det detaljerede indhold af mine forslag i forhold til de overordnede linjer , der er skitseret , og jeg forstr udmrket , at man i sine tanker kan kritisere mig p den mde , det er helt almindeligt .
De kan hver og en udsprge Deres koordinatorer for at verificere , hvorvidt detaljerne i mine forslag er i overensstemmelse med det , jeg har fremlagt .
S vidt jeg ved , har koordinatorerne vret i besiddelse af denne information i nsten tre uger , og ingen er kommet til mig for at sige , at de detaljerede forslag ikke svarede til det , jeg havde meddelt forud .
Det glder mig overordentligt , for jeg har ikke for vane at sige t og gre noget andet .
S p det punkt , fru Lucas , er der faktisk gennemsigtighed , og hvis jeg i vrigt ikke gr alle tilbud helt offentlige i alle tilflde , er det , fordi der er tidspunkter , hvor fortrolighed er en god ting , enten i foresprgsler eller i forhandlinger .
Det er i vrigt noget , Europa-Parlamentet udmrket er klar over , eftersom det selv f.eks. og efter min mening med rette forbeholder sig retten til fortrolighed , nr det drejer sig om en forligsprocedure , som virkelig stter forhandlingen p spil .
Som ved enhver forhandling er der en tid til benhed og en tid til diskretion .
<P>
Hvad angr indholdet , henviser jeg i alt vsentligt til hr .
Cleggs bemrkninger . Han har ret .
S lnge Europa-Parlamentet ikke har opnet reelle konstitutionelle befjelser p handelsomrdet fra konventet , ligesom det ikke har opnet det fra den tidligere regeringskonference , er De rent faktisk i den form for procedure , som jeg forsger at lede p bedste vis , i teorien frataget al magt p dette omrde .
Vi ligger langt over EF-traktatens gldende bestemmelser , hvad angr information og gennemsigtighed .
Hvis De nsker at g videre , hvilket er Kommissionens holdning , m De hjlpe os , og indimellem ville jeg nske , at parlamentsmedlemmernes indlg i konventet p dette omrde var lige s hndfaste , som de nogle gange er over for Kommissionen .
<P>
Hr . Abitbol og hr .
Berthu , jeg ville nske , at der ikke blev rbt for meget " ulven kommer " , for ved at rbe " ulven kommer " , nr der ikke er nogen ulv , ender man i virkeligheden med at gre folk bange .
I denne sag er der ikke nogen ulv , og hvad man end mtte tnke om den , og hvad man end mtte f verificeret , ved De af Dem , som kender til sagen , og som har haft adgang til denne information , at der ikke er nogen ulv .
Det drejer sig alts ikke om at bne jeg ved ikke hvilken Pandoras ske .
Den er ikke ben , den forbliver lukket .
<P>
Hr . Dsir , jeg forstr udmrket alle Deres forholdsregler .
Jeg er enig i en rkke af dem .
Men heller ikke her skal vi lade som om , Pandoras dereguleringsske var ben .
Den forbliver lukket .
Det drejer sig ikke om at liberalisere nogle tjenester , det drejer sig om at gre fremskridt og bne op for handelen med tjenesteydelser , og dette har intet at gre med deregulering , liberalisering eller privatisering .
Lad os ikke tage fejl af to vidt forskellige debatter .
P den ene side den , vi har indbyrdes i Unionen om graden af liberalisering af en rkke sektorer , som indtil nu har vret beskyttede - energi , transport og postvsen - og som omhandler den mde , hvorp vi organiserer vores eget samfund .
Det er en debat , som angr en rkke af mine kolleger i Kommissionen svel som i Parlamentet og Rdet .
P den anden side debatten om , hvad der sker i en ekstern forhandling .
Og vr s venlig ikke at indblande havnearbejderne i denne sag , for havnearbejderne er her , s vidt jeg ved , og medmindre jeg tager fejl , p grund af et direktivforslag , som omhandler det indre marked .

Denne sektor er ikke p listen , det omhandler det indre marked , og hvis vi bner , eller hvis vi beder andre om at bne for handelen med transporttjenester , vil vores kontrol over disse transporttjenester samt over dem , vi vil bede om at bne markedet , p ingen mde - og jeg gentager , p ingen mde - blive pvirket af denne form for forhandling .
Vi beholder vores suverne mulighed for at regulere disse sektorer , som vi har lyst til , og det har derfor intet at gre med det direktivforslag , som er til forhandling .
<P>
Jeg har n kommentar til hr . Herzogs indlg .
I store trk er jeg enig med ham .
Bag den egentlige forhandling ligger den bekymring og frygt og de forbehold , som jeg godt kan forst , og som kommer til udtryk i forhold til , hvad der er sket i EU eller i forhold til , hvad der vil ske i de kommende r .
Jeg er derfor enig med ham i , at vi br lgge hovedparten af vores bestrbelser i denne forhandling , i Kommissionens forberedelser og i forhandlingerne med Rdet og Parlamentet om organiseringen af de offentlige tjenester , det almene tjenesteudbud og forsyningspligtydelsen i EU .
Hvis vores tanker var klarere , og vores indbyrdes aftale om , hvad tjenesteydelser af almen interesse helt njagtigt betyder , var klarlagt , tror jeg , at en del af den frygt , som kommer til udtryk i forhandlingen , ikke ville eksistere , og med god grund .
<P>
Lad os g videre til vandsprgsmlene , som jeg medgiver er nogle flsomme sprgsml .
Jeg hrer hr . Turmes , fru Figueiredo og hr .
Karlsson fortlle mig , at det , der er sket indtil videre p vandomrdet , ikke er s fantastisk p grund af GATS .
Til det vil jeg blot svare , at det intet har at gre med hinanden .
Intet land har indget den mindste aftale p vandforsyningsomrdet i henhold til den almindelige overenskomst om tjenesteydelser .
Intet !
Der er sledes ikke indget nogen aftale med noget land .
Det , der er sket , eller det , der sker i en rkke lande , er et resultat af de suverne beslutninger , som staterne har truffet med hensyn til liberalisering eller privatisering , og det har intet at gre med den internationale forhandling om tjenesteydelserne .
Hvis der er mange lande og isr mange udviklingslande , som har foretaget uafhngige liberaliseringer eller privatiseringer , er det almindeligvis fordi , de havde brug for direkte udenlandske investeringer , og efter min mening vil GATS og den type forhandling give dem mulighed for at tiltrkke investeringer uden at give afkald p deres ret til regulering , hvilket de af og til har vret ndsaget til , nr de har handlet helt uoverlagt .
Derfor drejer det sig set fra den synsvinkel snarere om beskyttelse .
Jeg gr endnu en gang opmrksom p , at vores forslag p dette omrde kun omfatter vandforsyningen , og at dette ikke , hvilket hr .
Turmes indrmmede , angr adgangen til vand .
<P>
Endelig vil jeg , fr jeg overlader ordet til Viviane Reding , svare de af Dem , som har bedt mig om at vre mere offensiv , nemlig hr . De Clercq , hr .
Harbour , fru Plooij-van Gorsel og hr . Rbig .
Det forbavser mig ikke .
Det er i vrigt ogs min hensigt , men jeg tror , at der samtidig skal tages hensyn til de bekymringer , som er kommet til udtryk hist og her , og som generelt er udtryk for en sammenblanding af internationale forhandlinger om handelen med tjenesteydelser p den ene side og p den anden side de holdninger eller forhandlinger inden for Unionens grnser til og om lovgivningen og regulering eller deregulering af tjenesteydelser .
Efter min mening er de to forhandlinger meget forskellige .
Nr det vre sagt , hersker der stadig bde bekymringer og frygt , og det skal vi svare p med tlmodighed og s prcist som muligt .
Det er netop , hvad Kommissionen er rede til at gre .
<SPEAKER ID=89 NAME="Reding">
Fru formand , min kollega Pascal Lamy har sagt det meget tydeligt : Pandoras ske er lukket , og ingen har intentioner om at bne den p kulturomrdet , af flere rsager .
For det frste fordi vi vil beholde vores mulighed for at beskytte den kulturelle kreativitet p regionalt , nationalt og internationalt niveau .
For at gre dette skal vi udnytte friheden til at sttte vores kulturprodukter , om man vil kalde dem sdan , af enhver slags for vrigt .
For det andet fordi et kulturprodukt ikke er det samme som en handelsvare .
Kulturen har noget ekstra , den er en del af vores rdder og vores mangfoldighed .
Det er grunden til , at jeg , og fru De Sarnez har ret , meget tydeligt sagde , at GATS og WTO ikke er de instanser , hvor der skal forhandles om kulturen .
Derfor er jeg enig med alle de , som her i forsamlingen har sagt , at vi havde brug for et internationalt instrument som f.eks. UNESCO .
<P>
Fru formand , man skal vide , at der i dag ikke findes nogen internationale juridiske referencestandarder p det kulturelle omrde , og jeg er enig med alle de parlamentsmedlemmer , som har sagt , at der er brug for en .
Der er brug for en for at undg de evige forhandlinger om kulturen .
Selv om Pascal Lamy og jeg selv ikke bner Pandoras ske , er der i vores medlemsstater og hos borgerne denne indre frygt for , at nogen mske en dag kunne gre det .
Vi har alts brug for en international juridiske reference for at fremme den kulturelle mangfoldighed og for at sttte udvekslingen .
Det er en id , man kan kigge nrmere p , som er en logisk flge af UNESCO ' s erklring , og som vi vil studere med interesse .
<P>
Min personlige fornemmelse er , at et internationalt instruments levedygtighed isr afhnger af dets evne til at fremme referencestandarderne for kulturel mangfoldighed p internationalt niveau .
Det skulle frst og fremmest nre overvejelser omkring indikatorer for kulturel mangfoldighed .
<P>
Nr det er sagt , er bevarelsen af vores evne til at handle til fordel for den kulturelle mangfoldighed frst og fremmest en intern opgave for EU .
Men de af Dem , og det var mange , der sagde , at vi skal g et skridt videre , fordi vi har et internationalt ansvar ud over De 15 ' s og ud over De 25 ' s Europa , har ret .
I dag tillader traktaten os at gre det .
Artikel 151 , afsnit 4 , tillader os at lave internationale begivenheder p kulturomrdet , og det gr vi systematisk .
Jeg forsikrer Dem , at en filmproducer fra et tredjeland kun har kunnet vise sin film i Europa , nr han var inviteret til europiske filmfestivaler .
Vi er rent faktisk i frd med at bne op for andre .
Jeg vil gerne sige til hr. van Velzen , at vores Erasmus World-projekt kun er muligt , fordi traktaten tillader os at bevge os ud over Unionens grnser .
<P>
Ja , mine damer og herrer , det skal vi bevare i konventet og i den nste traktat .

I den nste traktat skal vi have tilladelse til at bevare vores interne mulighed for at beskytte den kulturelle mangfoldighed p alle omrder og ogs vores eksterne mulighed for at kunne handle p globalt niveau , hvad enten det er for at lave en international aftale om bevarelse af kulturen i stil med UNESCO eller for at lave projekter som Erasmus World og for at kunne hjlpe kunstnerne fra tredjelandene med at udtrykke sig i fora , som vi har stillet til deres rdighed .
<P>
De ser sledes , at hvis vi taler kultur , taler vi bning .
Det str meget klart , at denne bning ikke blot er forbeholdt os europere , men ogs er en udstrakt hnd til kunstnere og skuespillere i tredjelandene .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden.">
Tak for disse indlg fra Kommissionen .
<P>
I forbindelse med denne forhandling har jeg modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2
<SPEAKER ID=91 NAME="Boudjenah (GUE/NGL)">
P trods af de belejlige ord er Europa-Parlamentet fortsat underinformeret og isr underkonsulteret .
Vi kan ikke udve nogen parlamentarisk kontrol .
Hvilken tillid kan man have til mder for lukkede dre med fortrolige dokumenter ?
Hvordan kan man acceptere denne mangel p demokratisk debat , nr hverken de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet deltager ?
Kommissionen sttter sig til et generelt mandat fra fr Seattle , som nu er forldet .
Den har sledes ingen ret til at gennemtvinge sine valg .
Dens offensiv via de aggressive foresprgsler , den stiller til tredjelandene - isr inden for vandsektoren - bringer valget af en reel udvikling af befolkningernes behov i fare .
Vi m opstille andre vrdier over for de multinationale selskabers profit , handel for handelens skyld og privatiseringstanken , nemlig isr eksistensen af strke offentlige tjenester , som er vsentlige elementer i social samhrighed og lighed .
Hvorfor er konsekvensvurderingen af liberaliseringerne fortsat s utilgngelig ?
Moderniteten ligger i regeringernes evne til at sikre de grundlggende rettigheder og ikke i den lidenskabelige tilfredsstillelse af de finansielle markeder .
For at undg det uigenkaldelige ved GATS , sttter jeg - som mere end 150 franske folkevalgte - kravene om gennemsigtighed og udsttelse af forhandlingerne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0050 / 2003 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsadgang for havnetjenester ( 11146 / 1 / 2002 - C5-0533 / 2002 - 2001 / 0047 ( COD ) ) ( Ordfrer : Jarzembowski ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Jarzembowski (PPE-DE)">
Fru formand , rede fru nstformand , kre kolleger , selv om der i eftermiddags flj sten gennem luften mod Europa-Parlamentet , skal vi da have lov til uden ophidselse og roligt at drfte et emne , som vi har behandlet i mnedsvis , i revis , nemlig sprgsmlet om europiske havnebestemmelser .
Det Europiske Rd enedes den 5. november endelig om en flles holdning , sledes at vi nu befinder os i anden runde .
<P>
Efter min mening er der n ting , der skal st klart , ogs for stenkasterne , som vi oplevede i eftermiddags : Der er behov for en havneregulering i Unionen . Havnene som knudepunkt for den intermodale transport spiller nemlig en central rolle i hele den europiske transportpolitik .
Det glder om at styrke de europiske havne , og det skal p den ene side ske gennem klare bestemmelser for konkurrencen mellem havnene og inden for havnene , og p den anden side handler det naturligvis om en gennemsigtig markedsadgang for havnetjenester .
<P>
Rdet har udtrykt sin holdning , og vi skal nu tage stilling p ny p basis af den frste holdning . Jeg vil gerne tage stilling til fire punkter i de 34 ndringsforslag , udvalget har stillet .
For det frste mener udvalget , at vi har brug for klare bestemmelser for skabelsen af fair konkurrencebetingelser mellem havnene .
Selv om Rdet og Kommissionen har givet udtryk for i erklringer i Rdets protokol , at de ogs erkender ndvendigheden af fair rammebetingelser for konkurrence , er hensigtserklringerne ikke tilfredsstillende .
For selv om Kommissionen vil udvide gennemsigtighedsdirektivet til ogs at omfatte havne , ville vi ikke opn det , vi gerne vil , nemlig for det frste at virksomhederne fra havnene og havnevirksomhederne rent faktisk selv giver medlemsstaterne og Kommissionen oplysningerne om de finansielle relationer mellem dem og staten , regionen , byerne . For det andet at Kommissionen gr aktivt ind p grundlag af disse oplysninger , og for det tredje at den s forbyder konkurrenceforvridende foranstaltninger , og endelig at den fremlgger en gennemsigtighedsrapport for os , sledes at vi kan se , hvor vi skal stte yderligere ind .
<P>
De bestemmelser for statssttte , som Kommissionen har fremlagt i sidste jeblik , er heller ikke tilstrkkelige , fru nstformand .
<P>
Vi har brug for retssikkerhed for havnene og havnevirksomhederne .
Vi m vide , hvilken finansiering af infrastrukturen i havnene der ikke udgr sttte og ikke skal modificeres , og hvad der udgr sttte , der skal godkendes .
Vi har alts brug for klare og bindende retningslinjer .
<P>
Desuden er vi - i hvert fald i udvalget - enige om , at lodstjenesterne skal undtages fra direktivets anvendelsesomrde .
Rdet gr flgende vej : Det lader lodstjenesterne indg i anvendelsesomrdet , men erklrer s , at enhver kan gre , som han vil .
Nej , vi gr ind for klare , bne bestemmelser .
Vi nsker , at lodstjenesterne i medlemsstaterne bliver reguleret i overensstemmelse med de pgldende sikkerhedsbehov af hensyn til den offentlige interesse , bde med hensyn til private lodstjenester og statslige lodstjenester .
Det br medlemsstaterne selv regulere .
<P>
Hvad angr selvservicering - det var jo grunden til demonstrationen og nogle strejker i havnene i Europa - s er jeg virkelig forblffet .
Vi diskuterede jo alle med fagforeningerne sidste uge .
Det var Parlamentet , der begrnsede selvserviceringen til eget personale og eget udstyr ved frstebehandlingen .
Med betnkningen fra udvalget indskrnker vi os yderligere til eget skibspersonale .
Hvorfor fagforeningerne strejker , ved jeg ikke .
Hvis de generelt er imod europiske havnebestemmelserne , skulle de sige det .
Endnu har de ikke sagt det .
<P>
Jeg mener , der er en skarp konkurrence mellem havnene , at vi skal have benhed og ogs en fair interesseudligning mellem redere og havnevirksomheder .
Den enkelte havn tilhrer hverken havnearbejderne eller en statslig havnemonopolvirksomhed , og heller ikke rederne .
Der skal findes en balance mellem fair konkurrence og virksomhedsmssig frihed . Derfor kan jeg kun sige , at det , vi har foreslet med hensyn til selvservicering , er rigtigt .
Jeg kan heller ikke forst , nr nogle nu kommer og siger , at vi skal underkaste alle havnetjenester et godkendelsesforbehold .
Kommissionen har sagt , at den kan underkaste medlemsstaterne en godkendelsespligt .
Parlamentet var af samme opfattelse ved frstebehandlingen , Rdet var af samme opfattelse i sin flles holdning .
<P>
Der er overhovedet ingen grund til - og det er efter min mening utilladeligt , fru formand - at stemme om forslag i morgen , hvor alle medlemsstater i henhold til artikel 6 , stk . 1 , pludselig skal underkastes en obligatorisk godkendelsespligt .
Belgierne kan gre , som de vil , men at foreskrive for finnerne , hvad de skal gre , dt giver ingen mening . For s vidt br vi afklare forholdene i morgen , uafhngigt af valgkampagner , hvor de end finder sted .
Udligningsbetalingerne nsker vi naturligvis at f reguleret p obligatorisk basis , med klare kriterier . Det er for s vidt heller ikke forbundet med store problemer .
<P>
Fru nstformand , jeg ved , vi har et udmrket forhold til hinanden , men p dette punkt er vi desvrre uenige , og jeg vil gerne bede Dem om at overveje tingene igen .
Det , Europa-Parlamentet krver , er en afbalanceret regulering af redernes interesser , havnevirksomhedernes interesser , interesserne hos medarbejderne p skibene og medarbejderne p land .
Det er et afbalanceret forslag , vi stiller . De br overveje dette meget nje , og De br ogs sttte gennemsigtighedsbestemmelserne i forligsproceduren .
Vi nsker jo begge - og jeg hber ogs , det glder for Rdet - effektive , ydedygtige havne , hvor arbejdstagerne og arbejdsgiverne kan leve fredeligt med hinanden .
<SPEAKER ID=95 NAME="De Palacio">
. ( ES ) Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil frst takke Parlamentet for den store indsats indtil nu vedrrende dette meget vigtige direktiv , og jeg vil isr takke ordfreren , hr . Jarzembowski , for hans arbejde med dette sprgsml , der er uhyre vigtigt i forbindelse med udviklingen af et konkurrencedygtigt transportsystem i EU .
<P>
Vi taler ofte om , at Europa kunne bruge stransport som alternativ til vejtransport generelt .
Vi str dog sommetider over for en situation , hvor det er de samme personer , der siger , at vi skal fremme stransport , som skaber vanskeligheder under udviklingen af et system til stransport , der er mere konkurrencedygtigt og mere velegnet til de nye forhold .
<P>
Vi er ndt til at forbedre effektiviteten af havnetjenesterne , og det vil dette direktiv medvirke til .
Vi skal forbedre effektiviteten af disse tjenester , stte en stopper for monopolerne , der sommetider betyder , at de samme tjenester koster 3-4 gange mere i n europisk havn end i andre europiske havne , og som viser , at der er noget , som ikke fungerer , og jeg vil gerne understrege , at vi skal garantere , at sikkerheden opretholdes p det hjest mulige niveau gennem ophvelse eller faststtelse af restriktioner og garantier .
<P>
I Kommissionen mener vi , at Rdets flles holdning i vid udstrkning tager hjde for ndringsforslagene , som Parlamentet godkendte ved frstebehandlingen , og som indeholder en afbalanceret lsning til opnelse af mlene , og jeg mener , at det vil vre forkert ikke at opretholde denne balance , og at det vil vre forkert at ndre p den balance , som Rdet har opnet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil i denne sammenhng redegre for Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
Nogle af ndringsforslagene medfrer klare forbedringer til Rdets flles holdning , og Kommissionen kan derfor acceptere dem i deres helhed - principielt eller delvist .
Kommissionen bestrber sig med andre ord endnu en gang p at sikre , at proceduren med flles beslutningstagning fungerer s godt som muligt .
<P>
P dette omrde vil jeg for det frste henvise til de ndringsforslag , der fremhver bestemmelserne i Kommissionens direktiv om gennemsigtighed med hensyn til de havne , som dette direktiv omhandler .
Med disse bestemmelser opns de ml , som vi alle var enige om , og jeg beklager , at ordfreren , hr . Jarzembowski , mener , at forslagene er utilstrkkelige .
Jeg vil under alle omstndigheder senere henvise til nogle af de ndringsforslag , der omhandler disse forhold .
<P>
For det andet kan vi acceptere ndringsforslag 11 - der omhandler mindre hyppig revision af den liste over havne , hvis anvendelse er af udprget ssonmssig karakter - samt ndringsforslag 5 og 27 - der giver eksempler p kostbare mobile investeringsaktiver , som kan sidestilles med investeringer i faste aktiver , i forbindelse med tilbagebetaling eller resterende omkostninger .
Vi kan endvidere - uden at g i detaljer - acceptere alle de ndringsforslag , som vi mener vil bidrage til den flles holdning , og de ndringsforslag , der p den ene eller anden mde prciserer den endelige tekst yderligere .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke bde hr . Jarzembowski og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for deres store arbejde .
<P>
Der er dog visse ndringsforslag , som medfrer forhaling og endog fastlsning af bestrbelserne p at fremme stimuleringen af europiske havne for , som jeg nvnte tidligere , at forbedre stransport p lange distancer til gavn for vores eksport til andre dele af verden , men ogs stransport p korte distancer , som giver et alternativ til transport p land .
Vi kan derfor helt klart ikke acceptere ndringsforslag 36 og 66 , som har til forml at forkaste Rdets flles holdning .
<P>
Nr dette er sagt , har jeg et par korte kommentarer til andre sprgsml , som hr . Jarzembowski har rejst .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om konkurrence mellem havnene .
Jeg ved , at det er et sprgsml af stor betydning for ordfreren og andre medlemmer , og jeg mener ogs , at der skal ske fremskridt p dette omrde .
Derfor har jeg i sinde at acceptere de ndringsforslag , der har til forml at inkludere havne i Kommissionens direktiv om gennemsigtighed .
Kommissionen har forstelse for betnkelighederne i denne forbindelse .
Vores nylige dokument om sprgsmlet viser vores vilje til at lse problemet under overholdelse af bestemmelserne i traktaten , hr . Jarzembowski .
Det vil sige , at statssttten skal ligge inden for de rammer , som vi har foreslet , men de kan ikke blot reguleres , da retsgrundlaget er fastsat i traktaten .
Vi skal klarlgge dette , som jeg sagde , for at forhindre juridisk tvivl og usikkerhed .
Og derfor , hr . Jarzembowski , m jeg sige , at ndringsforslag 15 er mere vidtrkkende end sdanne bestemmelser , og vi kan derfor ikke acceptere det .
<P>
Vi er imidlertid villige til sammen med Parlamentet at finde en lsning , der er acceptabel for alle .
I denne forbindelse kan ndringsforslag 10 med bestemte vsentlige ndringer i overensstemmelse med den lsning , som vi finder , hjlpe os med at finde et kompromis .
Jeg vil gerne bede alle om at samarbejde og forsge at n frem til et kompromis s hurtigt som muligt .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 16 m jeg minde om , at Kommissionen inden for konteksten af de skaldte foranstaltninger for havne allerede har foretaget en undersgelse som den , der anmodes om , og der var desvrre ikke meget samarbejde at hente fra havnenes side .
<P>
For det andet har hr . Jarzembowski talt om selvservicering .
Denne praksis br tillades i alle moderne havne , hvor det er muligt , bde med hensyn til arbejde om bord og p land .
Den flles holdning afspejler nsket om at sende et budskab om fremskridt og fremsyn frem for stagnation .
Et budskab om fremskridt , men med garantier .
Det gres i denne forbindelse helt klart , at tiltag af denne art skal opfylde alle de sociale standarder , milj- og sikkerhedsstandarder , der er pkrvet i de pgldende havne , og at dette krav er afgrende for at fre selvservicering ud i livet .
<P>
De ndringsforslag , der alvorligt begrnser dette tiltag - da de p forskellige mder str i vejen for selvservicering - fordi de er begrnset udelukkende til sfarende mandskab , kan ikke accepteres .
Bl.a. og vi taler her om skibe fra tredjelande og EU-lande - fordi det sfarende mandskab ikke er underlagt samme regler som det landbaserede personale , der arbejder i havnene , og vi foreslr i Rdets flles holdning , at tiltagene for at fre dem ud i livet gennemfres inden for rammerne af sociale standarder og sikkerhedsstandarder i overensstemmelse med de enkelte havnes regler .
De yderligere begrnsninger for skibe , der sejler under EU ' s flag , vil endvidere medfre en konfrontation med de andre parter i verden , og det skal vi ogs undg .
<P>
Endelig - ganske kort - har vi altid ment , at lodsning er en kommerciel havnetjeneste .
Derfor br adgangen til en sdan tjeneste vre reguleret i traktaten og dette direktiv .
Derfor sttter vi den enighed , der er opnet vedrrende den flles holdning , om , at udstedelse af tilladelser afhnger af opfyldelse af bestemte strenge kriterier for forpligtelser i relation til offentlige tjenester og sikkerhed til ss - og vi vender her endnu en gang tilbage til de enkelte havne .
Men dette tiltag kan tilpasses ved hjlp af specifikke lsninger for enhver havn , der tillader selvservicering p lodsningsomrdet i form af fritagelsescertifikater under bestemte betingelser .
<P>
Som konklusion , hr. formand , mine damer og herrer , vil afstemningen i morgen have store konsekvenser for lovgivningsprocessen .
Kommissionen har allerede vist sin vilje til at finde konstruktive lsninger sammen med Parlamentet .
Jeg vil endnu en gang minde om , at vores generelle ml er at garantere , at industrien for havnetjenester , der er i voldsom vkst , kan klare de udfordringer , som vi str over for .
Endvidere vil det fremtidige europiske transportsystems succes afhnge af , at havnene er effektive og moderne .
<P>
Jeg vil derfor endnu en gang bede Dem om at sttte Kommissionens forslag , og jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Jarzembowski , og hele holdet , der har arbejdet med teksten , samt alle medlemmer af Parlamentet for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , vi er net til andenbehandlingen , en milepl p en lang og hrd vej i retning af liberalisering af havnetjenester , og jeg tror , at vi skal starte med at takke vores ordfrer , hr . Jarzembowski , og nske ham tillykke med et veludfrt arbejde .
<P>
Nr dette er sagt , er jeg ganske klar over , at s snart jeg stter mig ned , vil en rkke af mine rede kolleger rejse sig for at opponere imod liberalisering eller i det mindst komme med kommentarer til begrnsning af liberaliseringen af havnetjenester .
Jeg vil sige til alle de rede medlemmer , hvis meninger jeg naturligvis respekterer , at jeg ikke kan forst , hvordan vi kan g ind for liberalisering af jernbaner , luftfart og telekommunikation og samtidig vre imod liberalisering af havnetjenester .
Det skal vre ens for alle sektorer .
Det er for mig komplet uforsteligt .
<P>
Dernst vil jeg gerne sige til alle - og til havnearbejderne , der protesterer her i dag - at de efter min opfattelse vil f store fordele af liberaliseringen af havnetjenesterne p mellemlang eller lang sigt , da liberaliseringen vil skabe nye arbejdspladser .
Vi har intet imod disse personer .
Tvrtimod anerkender vi , at deres arbejde bidrager til den konomiske vkst . Men de kan ikke hindre yderligere liberalisering og dermed yderligere vkst i den europiske konomi .
Europa-Parlamentet , i det mindste hovedparten af medlemmerne p udvalgsplan , har indtil nu fulgt en rkke faste principper , og et af de faste principper er vores beslutning om liberalisering af tjenesteydelser , ikke som et ml i sig selv , men som et middel til konomisk vkst .
Og da vi er tro imod vores principper , fru kommissr , vedtog vi et ndringsforslag , som ordfreren henviste til , og som skal forebygge forskelsbehandling af havnemyndigheder , sdan at havnene i EU kan konkurrere med hinanden .
Vi lyttede naturligvis meget til industrien og de interesserede parter , og derfor str vi ved vores holdning til lodsning , hvor idiosynkrasier , forskellige fremgangsmder og sikkerhedsfaktorer skal tages med i betragtning .
Det er derfor , vi har en anden holdning end Rdet , en mere positiv holdning , kan man sige , til arbejdernes krav og sprgsmlet om selvservicering .
Vi fokuserer p tilstrkkelig uddannelse , og derfor mener jeg , at havnearbejdernes krav i forbindelse med selvservicering er noget overdrevne .
P grund af vores holdning og i lyset af holdningen hos Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , som stemte for betnkningen , mener jeg , at det er den rette fremgangsmde , hvis vi og Rdet hurtigst muligt indfrer en lovgivning , der kan accepteres af alle .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , De gik lige ls p sagen i Deres redegrelse , det synes jeg var godt . De br dog vide , at forslagene fra udvalget , som De omtalte meget kritisk , blev vedtaget i udvalget med meget stort flertal - og her vil jeg gerne rette en stor tak til hr .
Jarzembowski . Vi vedtog tingene med meget stort flertal , og jeg tror ogs , vi opnr absolut flertal p 314 stemmer i morgen p de afgrende punkter .
<P>
Nr vi i dag diskuterer part package og stemmer om det i morgen , s ved vi , at arbejdere i mange europiske havnebyer - jeg vil gerne understrege havnebyer - er get p gaden for at demonstrere af bekymring for deres arbejdspladser , af bekymring over social dumping , og jeg vil gerne understrege p egne og min gruppes vegne : Vi har forstelse for , at havnearbejdere giver udtryk for deres bekymringer og nd .
Det er de i deres gode ret til . Men efter min mening hrer stenkastning og ballade med politiet ikke hjemme her .
Jeg betragter demonstrationerne i havnebyerne som en sttte til vores arbejde , for faktisk indeholder den flles holdning en rkke skrkkelige punkter , som man ikke kan acceptere , og det er jo ogs netop det , vi vil ndre ved den flles holdning i dag og i morgen .
<P>
Det skrkkeligste punkt er formuleringen vedrrende selvservicering , der ogs skal omfatte aktiviteterne p land .
For at sige det helt klart og tydeligt : Det er ikke acceptabelt for os .
Efter vores mening kan selvservicering kun vre det , et skib og dets bestning selv kan klare .
Mere kan det ikke vre - det fremgr jo af ordet selvservicering , alt andet ville jo vre servicering gennem andre .
<P>
Til Kommissionen og Rdet vil jeg gerne sige flgende : Der kan for os socialdemokrater ikke forhandles om definitionen af selvservicering i en forligsprocedure .
Det skal st her , og sdan bliver det ogs i forligsproceduren .
Jeg vil gerne ppege , at der findes en rkke bestemmelser i direktivet , der tangerer bde den sociale beskyttelse , de sociale aspekter og sprgsmlet om arbejdstagernes faglige kvalifikationer - og det til deres fordel .
Efter min mening har udvalget ogs ydet et virkelig godt stykke arbejde her , og der foreligger forslag fra Socialdemokraterne , der forbedrer det hele yderligere .
De kan stemme for alle disse forslag i morgen , og s bliver det hele lidt bedre for arbejdstagerne .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om lodstjenesterne . Kommissionen var meget opsat p - Rdet knap s meget - at indfre konkurrence p lodsomrdet .
Det er efter vores mening forkert .
Skibsfarten befinder sig i s store konomiske vanskeligheder og str over for s megen konkurrence , at sikkerheden ofte lades i stikken .
Vi har oplevet Prestige , vi har oplevet Erika , og derfor skal lodserne st for sikkerheden , nr det handler om skibsfart .
De hrer derfor ikke hjemme i dette direktiv .
<P>
Generelt har vi - hr . Jarzembowski har jo nvnt det - beskftiget os virkelig meget med konkurrencen i havnene .
Mit primre problem er stadig konkurrencen mellem havnene , og her har Kommissionen ikke gjort nok .
Vi hber , at den snart vil foresl noget godt p dette omrde , s vi virkelig kan f hnd om problemet , konkurrencen mellem havnene .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Mange tak , hr. formand .
Fru kommissr , adgangen til havnetjenester skal vre s ben som muligt , og en havn skal fungere s godt som muligt .
Dette direktiv er et skridt i den rigtige retning , men vi skal ogs have retningslinjer for statssttte og et direktiv om gennemsigtighed i forbindelse med det konomiske forhold mellem havnesektoren og regeringen .
Vi har ogs helt korrekt udarbejdet regler , der skaber en ramme for den frie handel med tjenester , og vi har ogs helt korrekt inkluderet specifikke forhold vedrrende havne .
Fagforeningerne har ogs helt korrekt understreget risikoen i forbindelse med bekvemmelighedshavne , havne , hvor alle sociale regler sttes over styr , ligesom det sker , nr skibe sejler under bekvemmelighedsflag - billige flag .
<P>
Vi m derfor faststte krav - ogs sociale krav - for enhver , der nsker at udbyde tjenester i en havn .
Derfor foreslr vi ogs obligatorisk udstedelse af tilladelser til ydelse af tjenester i havne .
P den mde kan der tages hjde for forhold som sikkerhed og milj samt sociale regler og beskftigelse .
Ulykken med Prestige , en ulykke , der endnu en gang henledte vores opmrksomhed p bestningernes uddannelse og kompetence , som vi ogs taler om i denne forbindelse , var endnu ikke sket p tidspunktet for frstebehandlingen .
Siden da har vi ogs haft et forslag fra Den Internationale Sfartsorganisation om sikkerheden p skibe og i havne - faktisk arbejdes der i jeblikket p lovgivning om dette .
Vi skal derfor vide , hvem der arbejder i vores havne og under hvilke betingelser .
Med en god licenspolitik kan de kompetente myndigheder sikre , at en havn ikke er et sted , hvor man lber sikkerheds- eller miljrisici , og at en havn ikke er et sted , hvor man tillader social dumping , men at en havn er et vigtigt led i en effektiv og bredygtig europisk transportpolitik .
Det er noget , vi virkelig har brug for .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , dette direktiv om bning af markedet for samtlige havnetjenester har allerede vret genstand for en forhandling i Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen .
Alle har henvist til denne forhandling .
Rdet har efterflgende givet sin holdning til kende .
Vi str ganske rigtigt over for et liberalt direktiv , der som sdvanlig kun har en prioritet , nemlig at reducere omkostningerne p bekostning af ethvert andet hensyn .
Selv om ordfreren , vores kollega hr . Jarzembowski , har mdt en masse mennesker og indlemmet en rkke forslag til forbedringer , er det grundlggende problem der stadig .
Der har ikke vret en egentlig hring for de interesserede parter og fagforeninger , som trods alt kender behovene i form af sikkerhed for personer og for miljet , og som ligger inde med en uerstattelig knowhow .
Det faktum i vrigt , at man fortstter med at lovgive imod de omtalte personalegrupper er endda kommet til udtryk her , i eftermiddags , i form af havnearbejdernes imponerende demonstration .
I den henseende vil jeg slutte mig til protesten fra min gruppeformand , Francis Wurtz , som fandt politiets attitude over for demonstranterne uacceptabel .
Deres demonstration er lovlig , sagde han , og stillet over for deres fags og deres beskftigelses sammenbrud kunne man trods alt ikke forestille sig , at de ville komme anstigende med blomster til de europiske institutioner .
<P>
For det andet er der ingen forundersgelser af virkningerne af liberaliseringen og f.eks. af s betydningsfulde sprgsml som beskftigelse , sikkerhed og milj .
Iflge min kollega Hatzidakis er liberaliseringen ikke et ml , men et middel til konomisk udvikling .
Men jeg , jeg venter p resultatet !
Jeg venter p resultatet af dette synspunkt for de andre sektorer .
Det har vi ventet p et stykke tid for vrigt .
Ligegyldigt hvilke ndringer , der er blevet tilfjet , er teksten fortsat en liberal tekst .
Selvservicering i havnene vil , om man vil det eller ej , vre det samme som at tillade social dumping p trods af enkelte krav om beskyttelsesforanstaltninger med henvisning til sikkerhed , til personalets kvalifikationer og endda til det sfarende personales srstatus .
Direktivet tillader ansttelse af personale uden for havnen til at overtage arbejdet fra det eksisterende kvalificerede personale .
Begrebet selvservicering bner op for usikkerhed og forringede arbejdsvilkr , lavere beskftigelse og forringet miljsikkerhed .
Og det bliver ikke bedre af , at vi kender den nuvrende praksis i handelsflderne , som har vist os , at resultatet meget vel kan vre yderst alvorligt for Fllesskabet .
<P>
Svel personale som havnearbejdere udfrer en meget vigtig konomisk mission under vanskelige forhold , samtidig med at de opretholder sikkerheden .
De nautiske tjenesteydelser som f.eks. havnelodsning og andre lodstjenester er , selv om de er udelukket fra direktivet , universelt anerkendte som tjenesteydelser af almen interesse .
Jeg mener , at alle disse sektorer burde betragtes som partnere i relation til mlstningen om bredygtig udvikling .
<P>
Endelig har alle fagfolk med forbindelse til sen insisteret p , at sfartssikkerhed begynder i havnene , nr jeg har mdtes med dem om sfartssikkerhed ved den franske kyst efter delggelserne forrsaget af Prestige .
Og derfor finder jeg , at de foranstaltninger , som er truffet efter Prestiges forlis , er totalt selvmodsigende , ligesom beslutningen om at indfre selvservicering fra i dag .
Det er prcis grundene til , at min gruppe fortsat foreslr at forkaste den flles holdning .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , markedsadgang , liberalisering og havnetjenester er alle centrale emner , men i dag har vi naturligvis talt om specifikke dele af disse , to for at vre helt njagtig : udstedelse af tilladelser til ydelse af disse tjenester og leveringen heraf samt selvservicering .
I begge tilflde kan arbejdernes position blive pvirket .
Jeg vil derfor gerne sige til kommissren , at jeg gr ind for mere stransport som erstatning for andre former for transport , f.eks. , men jeg gr ikke ind for pvirkning af grundlggende sociale rettigheder .
Jeg vil derfor gerne udtrykke min bekymring over det , der foregr her , ikke blot som skyggeordfrer for emnet i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , men ogs som formand for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Nr vi ser p , hvad arbejdsgiverforeninger - og andre for den sags skyld - foreslr , som jeg ogs meget gerne vil hre mere om fra kommissren , nemlig om den konflikt mellem Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner - 137 , der omhandler havneaktiviteter , og 152 , der omhandler arbejdsforhold for sdanne havneaktiviteter - og EU-direktivet i sin nuvrende form , spekulerer jeg p , om vi ikke har foregrebet begivenhedernes gang .
Der er tilsyneladende et strre problem , og jeg vil gerne vide , om det er reelt , da vi endnu ikke er ved vejs ende .
Efter afstemningen i morgen gr vi over til voldgiftsproceduren , derefter skal vi have endnu en afstemning , og s venter Domstolen , det kan jeg forsikre om .
<P>
Endvidere er en af grundene til protesterne i jeblikket , at man har afvist en rkke ndringsforslag , som vi har forsgt at indfre vedrrende bl.a. udstedelse af tilladelser og indholdet i artikel 13 om selvservicering .
<P>
Verden forandres , der opstr hele tiden nye argumenter , og jeg hber , at formanden ogs vil lade os gre noget ved det i morgen .
Med hensyn til resten er jeg enig med hr . Jarzembowski og andre om , at direktivet om markedsadgang for havnetjenester er uantageligt , hvis vi ikke samtidig har en flles ordning , regler om konkurrence mellem havnene .
Vi venter stadig p det .
Disse to tiltag hnger ulseligt sammen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , da vi for et stykke tid siden behandlede grnbogen om shavne og skibsfartsinfrastruktur , udtalte Parlamentet sig klart om de opgaver , som Kommissionen efter vores opfattelse burde lse .
For det frste oversigten over finansieringen og havnenes tarifsystem , entydige regler om statssttte til havne og endelig vedtagelse af foranstaltninger til sikring af markedsadgang for havnetjenester gennem lovgivningsinstrumenter , som Kommissionen skulle tage initiativ til i henhold til sine befjelser .
<P>
Kommissionen har imidlertid - til forskel fra det , som den blev anmodet om - besluttet at foresl et direktiv om havnetjenester og ikke udarbejde det , som Parlamentet plagde den , nemlig de entydige regler om statssttte .
Mske er det en af grundene til , at direktivet trods de ndringer , som det allerede er underget , er blevet mdt af s inddt modstand p forskellige planer , deriblandt her i Parlamentet , hvor der ogs er fremkommet et betragteligt antal ndringsforslag under andenbehandlingen .
<P>
Man kan i direktivet ikke finde nogen foranstaltninger , der skal forbedre de nationale havnes funktion og effektivitet , hvad Portugal angr , men derimod indfres der et undvendigt bureaukrati , ligesom den sociale fordragelighed , der har kendetegnet forholdet mellem arbejdsmarkedets parter i alle portugisiske havne , bringes i fare .
<P>
Vi m ikke glemme det forhold , at der navnlig i Portugal er virksomheder , der for ikke lnge siden har ptaget sig forpligtelser som flge af lovkrav , som f.eks. at skulle omfatte alle de arbejdstagere , der p nogen mde var beskftiget i havnene , og hvis interesser nu m tilgodeses .
Vi kan derfor ikke acceptere , at direktivet bner for , at en havnebruger , akkrediteret eller ikke , kan udfre godshndtering i modstrid med de nationale bestemmelser for arbejdsmarkedsforhold og havneoperatrer , som alle havneoperatrer skal flge , under andre betingelser end de gldende , ogs ved anvendelse af eget udstyr og personale og eventuelt p havneomrder , hvor offentlig tjeneste har koncession .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , betyder den forpligtelse , som de nuvrende havneoperatrer har haft til at overtage arbejdskraft beskftiget i havnene med en ln ca. tre gange hjere end gennemsnittet i sektorer , hvor der stilles tilsvarende operationelle krav , at den mulighed m afvises , som direktivet bner for , at en havnebruger kan udfre godshndtering uden at vre akkrediteret dertil og med anvendelse af arbejdstagere , der er underlagt vilkr , som er gunstigere end dem , som de nuvrende havneoperatrer er underlagt iflge lovgivning og kollektive aftaler .
<P>
I denne sammenhng er det vores klare opfattelse , at selvservicering br begrnses til det arbejde , som skibets egen bestning udfrer , sledes som betegnelsen selvservicering ogs udtrykker , og som supplement og i overensstemmelse med havneoperatren .
Selvservicering er direktivets mest kontroversielle sprgsml og ogs det , der vil f flest flger for de konomiske aktrer , navnlig i mit eget land , navnlig for de portugisiske aktrer , sfremt den udformning , der mtte blive vedtaget , ikke tager hensyn til de principper , som jeg her har omtalt .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop (EDD).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , selv om direktivforslaget er betydeligt ndret , forekommer det mig ikke mere hensigtsmssigt i dag , end det var ved frstebehandlingen .
Begrundelserne for at udelukke lodstjenesten fra direktivets anvendelsesomrde kan efter min mening anvendes p samtlige nautisk-tekniske tjenester , eftersom tjenestens kvalitet og operationernes sikkerhed er en integreret del af disse tjenester .
<P>

Dette forslag har kun et ml , nemlig at opn lige konkurrence eller sagt p en anden mde fri adgang til disse markeder , som vurderes at vre tilstrkkeligt rentable til at vre interessante , hvor de offentlige tjenesters effektivitet og trovrdighed , som trods alt er anerkendt , vejer meget lidt i forhold til den interesse eller snarere de interesser , som sledes skabes .
Selvserviceringen illustrerer denne liberale vilje , som p trods af en bedre defineret regulering nppe bekymrer sig om de optimale sikkerhedsbetingelser , som er sikret p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvem fr vi til at tro p , at de forskellige operationer , som for indevrende udfres af uddannede fagfolk , for fremtiden kan blive udfrt p de samme vilkr af uuddannet personale og p helt igennem tilfldig facon ?
Den omfattende utilfredshed hos de demonstrerende havnearbejdere , som var til stede fredag i Bruxelles og i eftermiddags i Strasbourg , viser deres fortvivlelse over at se , at europiske institutioner stadig kan ligge s fjernt fra borgernes virkelighed og bekymringer og fortsat krampagtigt holde fast i deres dogmatiske standpunkter .
Hvilket ikke bliver mere acceptabelt af , at det hele handler om sikkerhedssprgsml
<P>
Jeg vil ikke gentage de forslag fra nogle af mine kolleger , som kom frem under drftelsen af den foregende sag , og som gav nogle negative eksempler p en drligt forberedt , ptvunget og sledes upopulr liberalisering .
I stil med Erika- og Prestige-ulykkerne skal man ikke sige , at man ikke var klar over det , og at der var en meget lille risiko for , at det kunne ske .
I tilflde af en ulykke skal Europa og dets institutioner kunne leve op til deres ansvar over for vores medborgere .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke (NI).">
Hr. formand , jeg er naturligvis klart modstander af direktivet foran os i dag og isr af afsnittet om selvservicering .
Jeg vil gerne understrege min totale solidaritet med de havnearbejdere , der er kommet til Strasbourg for at demonstrere i dag .
Den praktiske erfaring i mit eget land , Flandern , viser , at ordningen med anerkendte havnearbejdere sikrer , at det er kvalificerede og motiverede personer , der arbejder i vores havne , og som kan betragtes som nogle af de mest kvalificerede arbejdere i verden .
Det er deres pligtopfyldenhed og professionelle viden , der gr vores havne til effektive , konkurrencedygtige og isr sikre transportorganisationer .
Jeg vil gerne vide , hvorfor man skal ndre eller delgge noget , der rent faktisk er perfekt .
<P>
delggelse af denne fordelingsordning og havnearbejdernes monopol vil ikke blot resultere i endnu en af de utallige sociale fiaskoer , men vil ogs underminere sikkerheden i vores havne , forstyrre den sociale balance , som vi har opnet , mindske betydningen af vores havne og styrke antieuropiske holdninger .
Den almindelige befolkning br vre klar over , at europiske forhold eller forhold med en strk europisk dimension , der skal ndres for at sikre vores fremgang , reelt ikke vil gavne os .
Tnk p jernbaneforbindelsen IJzeren Rijn , f.eks. Der har ikke vret nogen fremskridt , men Europa prioriterer benbart foranstaltninger , som vi ved vil resultere i socialt sammenbrud og strre arbejdslshed .
Europa prioriterer tilsyneladende interesserne for visse rederier - rederier , der i mange tilflde udver en form for moderne slaveri - frem for overlevelsen af deres egne dygtige havnearbejdere .
Der skal et klart og tydeligt " nej " eller " aldrig " til for at bne jnene p en sdan smalsporet europisk arrogance .
Vi m understrege over for de flamske havnearbejdere , at prioritering af egne arbejdstagere er en garanti for sikkerhed og kvalitet .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , det er ikke et indlg , men en personlig bemrkning .
Det , vi lige har overvret fra hr . Vanhecke , er en personlig fornrmelse , ikke blot imod undertegnede , men en fornrmelse imod alle flamske medlemmer af Parlamentet , der har arbejdet i mnedsvis sammen med havneledelser og fagforeninger for at udarbejde et godt direktiv .
S kommer hr . Vanhecke og frer sig frem .
Han har ikke taget t eneste initiativ selv , ved frstebehandlingen undlod han at tage del i sprgsmlet om selvservicering , og nu forsger han at score nogle point .
Det er uacceptabelt , uacceptabelt over for alle de medlemmer , der har arbejdet s hrdt , fru Smet , hr . Sterckx , fru Maes , fru Van Brempt , hr .
Dhaene og undertegnede . Jeg finder det forkasteligt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs (PPE-DE).">
Hr. formand , fri adgang til havnetjenester er meget vigtig for at sikre fri konkurrence i havne .
Konkurrence mellem havne er ogs vigtig , s Kommissionen m sikre , at der er strre gennemsigtighed i forbindelse med statssttte til havnene .
Det nuvrende direktiv var lidt rodet i starten , men vi har omsider fet udarbejdet et godt dokument .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to punkter .
For det frste er der sprgsmlet om selvservicering .
I dag og i sidste uge demonstrerede havnearbejderne uden for parlamentsbygningerne .
Det er de fuldt ud berettiget til , men hvis der nogensinde har vret et direktiv , der har taget hjde for alle havnearbejdernes rettigheder og interesser , er det dette direktiv .
De beskyttes utrolig godt af de forskellige artikler i direktivet , ogs i forbindelse med uddannelse og faglige kvalifikationer .
Selv hvis havnenes arbejdsgivere skulle nske det , ville det ikke vre muligt at arbejde med drligt uddannede og ukvalificerede arbejdere , der ville udgre en trussel imod sikkerheden i havnene .
<P>
Men vi vil gerne understrege - og alle taler om arbejdstageres rettigheder , hr . Bouwman - at arbejdsgivere ogs har rettigheder , selv om der ikke er nogen , som taler deres sag .
Arbejdsgiveren skal efter min opfattelse have ret til at vide , hvem han arbejder sammen med .
Jeg kan derfor ikke sttte ndringsforslag 13 , hvori selvservicering nedtones endnu en gang - i en definition , for at det ikke skal vre lgn .
For at garantere , at enhver medlemsstat har regler , hvor alt er garanteret , har jeg stillet ndringsforslag 28 , som vi lovede under konsultationen af den nederlandske sammenslutning af fagforeninger .
<P>
Det andet punkt er lodstjenester .
Jeg sttter helhjertet Rdets holdning hertil .
I henhold til Rdet kan medlemsstaterne liberalisere deres lodstjenester , hvis de nsker , men de m gre det i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet , det vil sige med al den beskyttelse og alle de faglige kvalifikationer , som det indebrer .
Jeg gr ikke ind for , at man fjerner lodsning fra direktivet .
Hvad skulle direktivet ellers handle om ?
<P>
Den flles holdning er en afbalanceret tekst , som vi ikke skal ndre for meget .
Vigtige punkter som f.eks. bestemmelserne om gennemsigtighed , tilladelsers varighed , nye havne og ordninger om kompensation , som tjenesteydere skal betale , nr de kber sig ud af en kontraktperiode , er efter min opfattelse klare og tydelige .
Kompensationsordningen kan efter min opfattelse bedst arrangeres mellem de involverede markedsparter uden indblanding udefra .
Teksten i den flles holdning yder de mange forskellige situationer og regler langt mere retfrdighed end de stillede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Fru kommissr , jeg skylder mig selv at sttte de franske socialisters holdning til denne tekst , hvis behandling startede med forvirring under frstebehandlingen .
Vi er imod den , og det er der tre vsentlige grunde til .
<P>
Den frste , hvad angr havnepolitik , er , at vi mener , at sprgsmlet om konkurrence i havnene , hvis vi skal holde os til hvidbogens foreslede mlstning om bredygtig bevgelighed , i hvert fald ikke er den mest relevante og presserende indgangsvinkel .
Det er isr problemer som egnsudvikling , Nord-Syd-balance og trafikpropperne ved Pas-de-Calais , som presser sig p .
Men det forekommer os , at Kommissionen ikke har svaret p dette sprgsml og udviser stor iver for at liberalisere havnetjenesterne , hvilket vi ikke mener , fr nogen reel betydning .
<P>
Den anden grund er , at det , selv om vi sttter konkurrencen , stadig skal vre sdan , at den foregr p lige fod .
Kommissren antydede for lidt siden , at der var konstateret en prisforskel p 1 : 3 i de forskellige europiske havne .
Det er sandsynligvis rigtigt , men det er det isr , fordi de sociale vilkr er radikalt forskellige , og fordi vi p grund af manglende sociale direktiver , kollektive aftaler og harmoniserede statutter skal opleve det , vi har set p f.eks. vejtransportomrdet .
Det vil sige en konkurrence , der medfrer social dumping snarere end en ligevrdig konkurrence .
Vi foranstalter sledes ikke konkurrence - hvilket havnearbejderne udmrket har fornemmet - men derimod en helvedesmaskine , som kan f priser og lnninger til at falde .
<P>
Den tredje grund er , at vi ganske rigtigt er meget imod den mde , hvorp selvserviceringen er opstet .
Hvorfor ? Hr .
Hatzidakis spurgte sig selv , hvorfor man ikke skulle liberalisere det hele under pskud af , at man havde liberaliseret n sektor .
Han ved udmrket godt , at sfartssektoren sandsynligvis er den sektor , hvor der er mest socialt pirateri .
Vi frygter , at selvservicering er et pskud til en betragtelig social dumping , og vi stiller flgende sprgsml : Hvordan kan man sikre overholdelsen af de nationale sociale standarder , nr de ikke er ens ?
Hvem kontrollerer disse sociale standarder , og hvordan srger vi for , at kosmopolitiske bestninger - filippinere og malaysiere - fra andre lande overholder de sociale standarder og indgr i en ligevrdig konkurrence med havnearbejderne ?
Det er alle disse grunde , der fr os til at foresl at forkaste den flles holdning , og det er utvivlsomt alle disse grunde , der har fet havnearbejderne til at vise deres fortvivlelse .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Vermeer (ELDR).">
Hr. formand , med al den uro udenfor er havnedirektivet muligvis langt mere kontroversielt ved andenbehandlingen end ved frstebehandlingen .
Vi er endnu ikke frdige , hvis vi virkelig stemmer lodstjenester ud i morgen .
Vi m derfor vre indstillet p at mgle med Rdet .
Som liberal er jeg langtfra tilfreds .
Jeg havde hbet p mere spillerum , isr i forbindelse med selvservicering .
Jeg har et par ndringsforslag , som gr det muligt for ydere af selvservicering at laste og losse p skibet og kajen .
Jeg mener , at fagforeningernes frygt for social dumping er noget overdrevet .
Der kan inkorporeres tilstrkkelige garantier .
Jeg finder det isr beklageligt , at ledelserne kommunikerer s drligt med arbejdstagerne .
Der er ingen trussel , kun muligheder .
Mulighed for at vise , at de har mest erfaring , at de kan arbejde godt og effektivt , og at de derfor er konkurrencedygtige .
Det , vi i virkeligheden taler om , er bedre kvalitet og flere tjenester , men der m ikke opst monopoler .
Hvis man stter en stopper for moderniseringen , vil det vre p bekostning af havnearbejdernes arbejdsbetingelser .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , i dag har vi endnu en gang set , hvor langt beslutningstagningen i EU er fra den virkelige verden .
I dette tilflde drejer det sig om havnearbejderne .
Engang var der mange , deres arbejde var hrdt og farligt og drligt betalt .
Ved hjlp af organisering har de forbedret deres arbejdsbetingelser og beskyttet sig selv imod drlig betaling og ansttelse af ufaglrte arbejdere udefra af illegale arbejdsgivere .
For mange r siden anmodede EU om regler for konkurrence mellem havne , isr mellem havne , der tjener samme bagland som f.eks. Nordsen .
Der er brugt en masse midler p at rutte med alt for lave tariffer og alt for generse faciliteter for at behage rederierne .
<P>
Kommissionen forsger nu at gre noget ved det , men ved at begrnse konkurrencen mellem havnene frem for at fremme konkurrencen inden for havnene .
Denne konkurrence har store konsekvenser for havnearbejderne , som bliver bombet helt tilbage til tidligere tider .
Hovedformlet er at begrnse arbejdkraftsomkostningerne endnu mere .
En stor del af arbejdet er allerede mekaniseret , og omkostningerne for havnearbejdskraft er kun en lille del af vareomkostningerne nu om dage , men de skal alligevel begrnses .
Det er korrekt , at det i henhold til ndringsforslaget bliver vanskeligt for meget drligt betalte bestninger fra udviklingslandene at tage lastnings- og losningsarbejde fra de registrerede lokale havnearbejdere , men det er vanskeligt at overvge .
Vi kan forvente mange konflikter om brudte regler og konkurrenceforvridning fremover .
Det havde fagforeningerne ikke gjort sig klart under frstebehandlingen i november 2001 .
De er senere blevet enige om at forkaste forslaget p europisk plan , men mange af de forhold , som er relevante for dem , kommer nu ikke med ved andenbehandlingen , og demonstranterne holdes langt vk fra bygningen .
Strejker p grund af disse urimelige forhold er det eneste vben , som disse mennesker har tilbage .
For at undg det m vi droppe forslaget i sin helhed , som 40 % af medlemmerne stemte for i afstemningen i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , Den Internationale Arbejdsorganisation har fundet det ndvendigt at indfre bestemmelser vedrrende havnearbejde , netop fordi havnearbejde handler meget om sikkerhed , og fordi det er et omrde , hvor social dumping har fundet sted .
Mange lande har underskrevet disse konventioner , og De vil naturligvis sige " vi er heller ikke imod det , og vi vil ogs give disse lande mulighed for at organisere sig yderligere " .
Mit land nsker ogs at kunne bevare sin " Major Law " , men det er selvflgelig ikke det , det handler om .
Det , som havnearbejderne frygter - og jeg deler deres bekymring p dette omrde - er , at sikkerheden ryger ud af vinduet til fordel for lave priser .
<P>
Mange mennesker har allerede nvnt Prestiges forlis .
Vil vi fremover komme til at se flere alvorlige ulykker som denne , nr varer lastes eller losses ?
Den anden store risiko er social dumping p grund af selvservicering .
<P>
Fru kommissr , er det virkelig , hvad De nsker , konkurrence via social dumping ?
Jeg synes ikke , at vi skal bevge os ned ad den vej .
Vi skal srge for at f indfrt tvungen udstedelse af licenser .
Jeg er sledes ikke enig i det , De advokerer for , da jeg er overbevist om , at alle , der er underkastet strenge licenslove , ogs vil opleve konkurrenceforvridning .
De vil miste kunder , fordi deres priser er for hje , og der vil opst cowboyhavne , p samme mde som skibe under bekvemmelighedsflag allerede er havenes skrk .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Booth (EDD).">
Hr. formand , i dag har havnearbejderne demonstreret imod disse foranstaltninger uden for Parlamentet .
Jeg mtte kmpe mig vej gennem tregas for at f adgang til bygningen .
Som nyt medlem troede jeg , at det var normal praksis .
Der har allerede vret en demonstration i Bruxelles , og der vil uden tvivl komme mange flere .
<P>
Direktivet er imidlertid en fornrmelse - ikke blot imod arbejdernes forventninger , men ogs imod havnevirksomhederne , der har investeret meget i faciliteter og infrastruktur .
De foreslede regler medfrer kaotiske tilstande for sektoren .
Vi har derfor stemt imod foranstaltningerne ved frstebehandlingen .
Vi oplever nu en rkke ndringsforslag , der er typiske for Parlamentet . Vi forsger at reparere en lille smule p noget , der ikke kan repareres .
Hvis Parlamentet virkelig reprsenterede borgernes nsker , ville de forkaste direktivet , men det vil de ikke gre .
Det illustrerer det , vi allerede ved : Parlamentet reprsenterer ikke borgernes nsker , men har sin egen dagsorden , der ikke har noget med demokrati at gre .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg er ikke enig i , at Parlamentet har skuffet vlgernes forventninger med sit arbejde i forbindelse med dette direktiv .
Jeg bifalder forslaget til direktiv og den balance , som vi ogs har net takket vre Parlamentets arbejde .
<P>
Efter min mening kan en markedsadgang ogs vre positiv for havnetjenesters vedkommende , men det kan den kun p de betingelser , der opstilles og indfres i Parlamentets ndringsforslag , nemlig kun p betingelse af en nje overholdelse af sikkerheden , de faglige kvalifikationer , kontraktbestemmelserne , de sociale bestemmelser og miljbeskyttelsen , nr det glder alle virksomheder og alle former for tjenesteydelser , der er forbundet med de forskellige havnetjenesters aspekter .
<P>
Det samme skal glde for selvservicering .
Jeg er ikke principielt modstander af selvservicering , men det m ikke vre et alibi for at lade forskellige former for social dumping vinde indpas og spare p de faglige kvalifikationer og sikkerheden .
Der skal vre tale om en gennemskuelig konkurrence .
<P>
Det glder ogs for de nye havne , s vi sikrer , at der er private investeringer til rdighed .
Der skal vre mulighed for en direkte administration af tjenesteydelser og leverancer - hvilket i hj grad er nskeligt - men det skal ske med respekt for betingelser ssom de faglige kvalifikationer , kontraktbestemmelserne , de sociale bestemmelser , miljbeskyttelsen og sikkerheden .
Hvis disse betingelser ikke overholdes , blander vi nogle ting sammen , der er s forskellige , at det hverken tjener de interesser , vi reprsenterer , eller de mlstninger , som vi nsker at n med dette direktiv .
Jeg hber , at vi bevarer den balance , som Parlamentet er net frem til .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Tak , hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , her i eftermiddag har vi set , at vores direktiver har en virkning p Europas befolkning .
Vi har i srdeleshed set , at havnearbejderne er vrede - meget vrede - og ogs desperate .
Hvorfor ?
Hjst sandsynlig fordi vi alt for sjldent lytter til dem her i Parlamentet .
Eller mske snarere fordi de konfronteres med et koldt , liberalt Europa , der nedprioriterer sikkerhed , arbejdsmilj , sociale forhold og job i forhold til blind liberalisering .
De er ogs vrede over det forslag , De lancerede i februar 2001 , fru kommissr , hvor de med et pennestrg trak deres socialpagt vk under fdderne p dem .
Det kan ikke overraske Dem , at De ikke er srligt populr i Belgien , og jeg beklager fortsat , at De f.eks. ikke havde modet til at stille op til en direkte debat med havnearbejderne i Antwerpen .
Det kunne have vret oplysende .
I Parlamentet skulle vi have forkastet dette forslag straks efter frstebehandlingen i stedet for at ndre det .
Flere kolleger har allerede fortalt mig , at det ikke er det , de nskede .
S hvorfor faldt det ikke ved afstemningen ?
Jeg vil fortsat kmpe imod dette direktiv .
Jeg vil stemme imod det i morgen og fremover , fordi jeg fortsat ikke forstr , hvad det bibringer - ikke engang i den ndrede udformning , sknt jeg indrmmer , at det er blevet meget bedre .
<P>
Jeg skal fortlle Dem , hvorfor havnearbejderne strejker , hr . Jarzembowski .
Grunden hertil er selvflgelig , at hvis man tillader selvservicering i et andet land , s skal man ogs straks tillade selvservicering i sit eget land p grund af de hellige konkurrenceregler . Det er grunden til , at jeg fortsat er imod det .
Jeg hber , at forslaget falder ved afstemningen , men jeg frygter , at det ikke sker .
Jeg hber derfor p strke ndringsforslag - ud med selvservicering og ind med tvungen licensudstedelse .
I dag fandt jeg ud af , at vi er bedre til at forsvare Parlamentet med en politistyrke , end vi er til at bevare det sociale system i Europa .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , under denne forhandling skal vi minde folk om , at havnene som knudepunkter for den intermodale transport spiller en central rolle i den europiske transportpolitik som helhed .
Vi skal hjne effektivitetsniveauet i hele EU ved at skabe europiske rammebetingelser for rimelig konkurrence mellem og inden for havnene .
Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag er en forsigtig start p dette arbejde .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par betragtninger vedrrende indholdet af forslaget .
Efter min mening er varigheden af tilladelserne for lang , og slutresultatet , hvad angr selvservicering , vil blot vre et lille fremskridt .
Vi kunne have get videre og taget hensyn til udvalgets krav om forebyggelse af social dumping .
Direktivet er ikke desto mindre et skridt i den rigtige retning , og hr . Jarzembowski fortjener tak for hans ihrdige indsats med dette vanskelige sprgsml .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , konkurrencen og kaplbet om penge , som De vil indfre i forvaltningen af havneanlggene , praktiseres allerede inden for stransporten .
Det har frt til miljkatastrofer som f.eks. Erika- og Prestige-ulykkerne , og det giver sig udslag i ansttelse af smnd til lnninger , som er 10 gange lavere end de europiske lnninger .
Nr De taler om at reducere omkostningerne for havnetjenesterne , ved vi , at det , De mener hermed , er at snke lnningerne , nedlgge arbejdspladser , ge arbejdsrytmen og afskaffe de sociale og lnmssige beskyttelsesforanstaltninger , som er indeholdt i de kollektive aftaler .
<P>
Vi er derfor imod EU-direktivet , og vi krver , at havne og havneanlg , som er til nytte for hele samfundet , er en offentlig tjeneste .
Vi modstter os , at man skaber konkurrence mellem havnearbejderne i forhold til deres statut eller deres oprindelse , for det ville vre til skade for alle .
Alle , der arbejder i havnene , skal nyde godt af de samme vilkr for ln og social beskyttelse , som er rettet ind efter den hjeste fllesnvner .
<P>
Hvad angr de havnearbejdere , som demonstrerede foran det , der blev til et belejret Parlament , og som blev mdt med vandkanoner og tregasgranater , vil jeg gerne bede Dem , hr. formand og fru kommissr , om at forsikre os om , at den demonstrant , der blev arresteret i eftermiddags p Europa-Parlamentets grdsplads , hvor han havde lnket sig fast , er blevet lsladt .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Dhaene (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg siger ogs velkommen om bord til nogle af reprsentanterne for havnearbejderne .
I dag fler jeg mig hensat til et befstet slot i middelalderen .
Hvad kan jeg tilfje p et minut ?
Der er allerede blevet sagt meget , men i eftermiddags havde jeg endnu et mde med nogle folk fra havnearbejdernes fagforeninger , og jeg var imponeret over deres besked .
Dette direktiv vil bringe bekvemmelighedshavnene nrmere .
Det vil give social konkurrence mellem de europiske havne , hvilket resulterer i social dumping og siden hen delggelse af havnearbejdernes pagt , sdan som vi kender det i Belgien .
Det er der ingen , der nsker .
Europa er benbart en lftestang , der skal bruges til at lse problemerne i visse lande .
Hvis man tillader selvservicering uden en forudgende tvungen licens , fr det andre negative konsekvenser , sdan som det allerede er blevet nvnt her : manglende sikkerhed og problemer med miljkatastrofer til havs .
Det er lige , hvad vi har brug for .
Min gruppe og jeg stemmer derfor imod selvservicering og for social beskyttelse af havnearbejdere , og jeg hber , at nogle socialt bevidste medlemmer af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater flger trop .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Smet (PPE-DE). -">
Hr. formand , jeg fler naturligt nok , at hr . Dhaenes appel til nogle socialt bevidste medlemmer af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater var rettet mod mig personligt , da jeg tilhrer denne gruppe .
Jeg vil blot komme ind p et enkelt punkt - nemlig tvungen udstedelse af licenser .
Som direktivet er formuleret i jeblikket , er det op til medlemsstaterne at beslutte , om de vil udstede en licens eller ej .
De har frit valg .
Med andre ord kan medlemsstaterne og havnemyndighederne frit beslutte , om de nsker at gennemfre et sdant obligatorisk system eller ej .
Samtidig opretter vi imidlertid - og det forstr jeg ikke , fru kommissr - et ekstra konkurrenceforvridende element i selve direktivet .
Der vil ske det , at n havn vil overholde reglerne for tvungen udstedelse af licenser og f.eks. indfre strenge betingelser , hvad angr faglige kvalifikationer , sociale vilkr , sikkerhed , havnens konomiske udvikling osv . , mens en anden havn ikke vil gre det , hvilket i sidste ende vil virke konkurrenceforvridende .
<P>
Det er derfor op til medlemsstaterne at afgre , om de nsker at gre det eller ej .
Mit ndringsforslag samt et ndringsforslag fremsat af andre , vedrrende indfrelse af tvungen licensudstedelse , blev afvist i parlamentariske udvalg p basis af artikel 80 i forretningsordenen .
Jeg har nu hrt , at parlamentsformanden alligevel kan antage disse ndringsforslag p grund af en rkke nye elementer , som hr . Bouwman har nvnt .
Hvis det er tilfldet , vil jeg stemme for .
Jeg sttter tvungen licensudstedelse , fordi jeg gr ind for ensartede konkurrencevilkr i alle havne .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , dette direktiv og dette forslag har deres egen personlighed .
Vi startede med ordfrerens holdning , der gradvist ndredes , og som i jeblikket ndres af Parlamentets afstemning .
Frst vil jeg lyknske ordfreren , der gr sit arbejde og forsvarer Parlamentets holdning i stedet for sin oprindelige holdning .
<P>
Endvidere har disse forhandlinger hjulpet os til at forst , at Parlamentet skal respektere Kommissionens enekompetence til at tage lovgivningsinitiativer .
Nogle medlemmer har forsgt at introducere forslag , men det har ikke vret muligt , hvilket jeg finder positivt , fordi vi skal respektere alle andres roller .
<P>
Med dette direktiv forsger man at indfre et europisk omrde for transport , hvilket er en ubetinget ndvendighed , fordi vi i jeblikket ikke kan bruge statsomrderne til noget .
Forslaget i dette direktiv om at bne markedet vil stimulere en transportform , der er meget positiv over for miljet .
Nr man ser bort fra transport af olie og farligt gods , har stransporten hidtil vret noget sekundrt , men med direktivet bliver det muligt at forbedre den europiske transport , hvad angr miljet , frdselsttheden og sikkerheden .
<P>
Vi har allerede indhstet erfaringer med markedsadgang i forbindelse med andre transportformer , og der har ikke vret dramaer eller traumer . Der har derfor vret en stigning i forvaltningskapaciteten .
Det er sandt , at vi i jeblikket med direktivets forslag ikke taler om at reducere antallet af job i havnene .
Vi taler om at ge antallet af havnearbejdere , samtidig med at de effektiviseres .
Vi skal ogs glemme tanken om , at liberalisering og manglende sikkerhed gr hnd i hnd .
Inden for luftfarten er sikkerheden helt afgrende , og ingen kan hvde , at liberaliseringen svkker sikkerheden her .
<P>
Lad os ikke glemme , hr. formand , at Parlamentet har gjort en stor indsats for at bringe dets holdning tttere p Deres .
Nu m De s til gengld foretage en tilnrmelse med hensyn til selvlosning og lodstjenester .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg skal hilse fra de finske havnearbejdere , der ved , hvordan man laster og losser skibe professionelt og kompetent .
De sender deres hilsener og beder os forkaste det aktuelle forslag .
Hvis det bliver vedtaget , bliver stevedoring til " bekvemmelighedsflagsarbejde " .
Det vil blive udfrt af folk , der sejler under " bekvemmelighedsflag " , og som mangler de ndvendige faglige kvalifikationer til at arbejde under de vanskelige forhold med sne og is , som findes mod nord , og samtidig garantere de vrige havnearbejderes arbejdssikkerhed .
<P>
Vi har haft uheldige erfaringer med , at skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag , lader hnt om ansttelsesvilkr og vrige bestemmelser vedrrende sundhed , sikkerhed og miljbeskyttelseskrav .
Under dkke af konkurrence forsger skibsejerne nu at udvide udnyttelsesomrdet af smnd fra havet til havnene .
Det er uacceptabelt , da det sker under pskud af , at det ger konkurrencen .
Bde arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer er enige om , at dette direktiv ikke vil give get konkurrence .
Det vil kun give get konomisk og social dumping .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , fru kommissr , fri adgang til havnetjenestemarkedet og lige muligheder er krav i henhold til EU ' s traktater , og i den henseende er det uopstteligt , at der er adgang til plidelige informationer , s man kan faststte bestemmelser for og overvge , at ingen stater yder tilskud til deres havne , da det bringer den frie konkurrence mellem de forskellige EU-havne i fare .
<P>
Der er imidlertid aspekter , der ikke udelukkende skal reguleres af EU .
Medlemsstaterne og deres forfatningsmssige organer med kompetencer p dette omrde skal bevare deres kapacitet til at medtage deres srlige regler om indkaldelse af tilbud i forbindelse med tjenesteudbydende kontrakter og beskyttelse af de involverede arbejdstagere .
Endvidere m lodsvirksomhed , fortjningstjenester og lastning ikke medtages i fllesskabsdirektivet p grund af deres status som obligatoriske tjenester . Reguleringen af disse omrder skal forblive i hnderne p de respektive havnemyndigheder uanset respekten for EU ' s sociale vilkr .
<P>
Og p samme mde , som en lufthavn ville vre det rene kaos , hvis der var flere forskellige trafikregulerende virksomheder , s m havnene kun have n lodstjeneste og n fortjningstjeneste , og det m ikke vre tilladt at udfre selvservicering . En sdan selvregulering vil kun vre acceptabel , hvis den udfres af sfarende mandskaber med de forndne kvalifikationer og den forndne viden til at srge for , at sikkerheden ikke bringes i fare .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , den europiske industri har brug for effektive stransporter .
Det er noget , som forslaget til direktiv om havnetjenester i sin nuvrende form i Rdets flles holdning har gode forudstninger for at fremme .
Flere af de ndringer , som Transportudvalget nu foreslr ved andenbehandlingen , vil desvrre , hvis de vedtages , p afgrende vis undergrave direktivets muligheder for at bidrage til endnu mere effektive stransporter .
<P>
Dette glder isr ndringsforslaget til artikel 4 , stk . 9 , som medfrer , at den bestemmelse , som skulle give industrien mulighed for selvservicering med landbaseret personale , forsvinder ud af direktivet .
Sfremt dette vedtages , vil lastejerne ogs i fremtiden blive forhindret i at laste fartjer med deres eget kompetente og autoriserede personale og ved hjlp af egne ressourcer .
Sfremt dette og andre helt undvendige og undvendigt detailregulerede tillg bliver vedtaget , vil de desvrre forldede strukturer i havnene leve videre og f en negativ indflydelse p stransporternes konkurrenceevne .
<P>
Vi svenske moderate synes desuden , at alle havnetjenester , det vil sige ogs lodsning , skal indg i direktivet . Dette ville nemlig kunne medfre en positiv udvikling for europisk handel , for en effektiv , sikker og konkurrencedygtig sfartsindustri og for bedre muligheder for at overfre transporter fra vej til vand .
Det er der mange , der gerne vil opn , men yderst f arbejder p det .
Et skridt i den rigtige retning ville vre at forkaste alle konkurrencebegrnsende ndringsforslag og styrke dem , som virkelig srger for at acceptere konkurrencen .
Det er mit hb , at Parlamentet vil gre dette .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Vlasto (PPE-DE).">
Hr. formand , Kommissionen har foreslet os en lovramme , som sikrer overholdelsen af konkurrencereglerne og de konomiske frihedsrettigheder , for at tillade fri markedsadgang til havnetjenesterne .
I princippet kan man sige , at det er et godt initiativ , men hvad angr de sfartskatastrofer , som Europa har oplevet i de seneste r , m De give mig ret i , at vi skal srge for , at den vedtagne lovgivning opfylder kravene om sikkerhed til ss .
<P>
Derfor er det vigtigt , at det vedtagne forslag behandler havnetjenesterne i henhold til deres srstatus .
Ved frstebehandlingen stillede jeg to ndringsforslag , som sigtede mod at udelukke havnelodsning og andre lodstjenester fra direktivets anvendelsesomrde .
Disse er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet , og det er jeg glad for .
Ved andenbehandlingen har vores ordfrer hr . Jarzembowski p ny foreslet at udelukke lodstjenesten fra direktivets anvendelsesomrde , hvilket ikke er blevet stttet i Rdet .
Jeg anmoder derfor om , at vi stemmer for at udelukke lodstjenesten fra direktivets anvendelsesomrde for at skabe overensstemmelse med vores afstemning ved frstebehandlingen , og ogs for at lodserne fortsat kan bidrage til at beskytte miljet og til sikkerheden i Fllesskabets havne .
<P>
Angende sprgsmlet om at udelukke havnelodsningen ville det efter min mening vre at foretrkke ikke at liberalisere denne tjeneste , som ogs er en af komponenterne i havnesikkerheden .
bningen af markedet ville i et mindre omfang vre mere acceptabelt for de ansvarlige tjenester , hvis nogle af direktivets punkter som f.eks. det om selvservicering blev omformuleret .
Nr rederen har valgt selvservicering , skal han st for alt under hele operationen .
Vi br undg at vedtage en lovgivning , som giver mulighed for et a la carte-system .
Derfor opfordrer jeg Dem , kre kolleger , til at stemme for ndringsforslag 13 , som sigter mod at begrnse selvserviceringen til det sfarende personale .
<SPEAKER ID=123 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke for alle Deres synspunkter og kommentarer inklusive dem , der forkaster Kommissionens forslag .
Jeg finder det vigtigt , at vi kan have en debat , hvor De kan prsentere Deres argumenter .
Men der er nogle ting , jeg gerne vil have afklaret , da nogle af de ting , jeg har hrt i dag , kunne tyde p , at vi ikke taler om de samme tekster .
<P>
For det frste er der det generelle sprgsml om , hvorvidt vi nsker et konkurrencedygtigt stransportsystem , der kan inkorporeres i et intermodalt netvrk og fungere som et alternativ til vejtransport .
Ja eller nej ?
<P>
For det andet er der et rent ideologisk sprgsml .
Nogle af Dem mener , at monopolet er en ideel situation .
Mine damer og herrer , jeg tror p princippet om , at muligheden for sund konkurrence er langt bedre end et monopol .
Det er primrt et ideologisk sprgsml .
Nr alt dette er sagt , s peger faktum mere p den ene side end p den anden .
Det er sandt , at der er elementer , omrder og markedssegmenter , hvor der p grund af strrelsen ikke er plads til adskillige operatrer .
Men tingene fungerer bedre med konkurrence .
Der er hjere kvalitet i tjenesteydelserne , bedre priser og bedre omkostninger samt mere konkurrencedygtighed .
<P>
Mine damer og herrer , som det blev sagt for et jeblik siden , synes vores luftfartssektor ikke at have lidt under indfrelsen af konkurrence .
Parlamentet nsker at indfre konkurrence i jernbanesektoren , og et flertal har stemt for det .
Her taler vi om ogs at indfre konkurrence i havnetjenester i store havne .
<P>
Mine damer og herrer , De siger , at det vil g ud over sikkerheden , og De kder det sammen med Prestige .
Hvad har det at gre med Prestige ?
Absolut intet , mine damer og herrer .
Der er ingen sammenhng .
Jeg beklager , men det er forskellige sprgsml .
Der er heller ingen , der beder om at f snket sikkerhedskravene .
Derfor trffes der srlige forholdsregler vedrrende lodsvirksomhed , fortjningstjenester og lastning .
Det er blevet sagt , at havnemyndighederne , der har den bedste viden , kan regulere forholdene i deres egne sager - f.eks. i form af et certifikat eller indgende kendskab .
Vi lader havnemyndighederne udvikle dette aspekt i overensstemmelse med deres bedre kendskab til de enkelte europiske havne .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil sige , at dette forslag er til fordel for transport i almindelighed , og at det vil fremme mere arbejde i vores havne og give os mere konkurrencedygtige havne med mere aktivitet , som kan samarbejde om EU ' s konomiske udvikling .
Det er det , jeg gr p transportomrdet , i havnene , i de vrige transportsektorer og p energiomrdet .
Det er ganske enkelt det , der ligger bag Lissabon-nden .
<P>
Vi taler faktisk om et grundlggende forslag , og det , vi foreslr , er den europiske model .
<P>
Nu vil jeg tale om det andet punkt , der har vret diskuteret , nemlig social dumping .
Ingen nsker social dumping , mine damer og herrer .
Ingen .
Vi nsker mere arbejde for mere aktivitet i havnene samt passende sociale garantier og betingelser .
For iflge den europiske model indfres konkurrence , samtidig med at de sociale standarder og garantier bevares .
Det er den europiske model , der er lovreguleret liberalisering og ikke gte liberalisering .
For i princippet er liberalisering og regulering indbyrdes modstridende , men i Europa formr vi ikke desto mindre at kombinere de to elementer - fordelene ved markedet og garantierne fra solidaritetsprincippet .
Og det er det , vi gr , mine damer og herrer .
<P>
Jeg vil lse to ting op for de rede medlemmer .
For det frste , hvad betyder selvservicering ?
Iflge artikel 9 er selvservicering en situation , hvor en virksomhed selv leverer havnetjenester med fast personale - ikke midlertidigt personale eller personale ansat til en bestemt opgave , men " fast landbaseret personale og / eller sfarende mandskab " .
<P>
Det centrale er , at vi taler om fast personale .
Men svel som fast personale vil jeg ppege , at der i artikel 13 , stk . 2 , str , at de nationale sociale og arbejdsrelaterede regler bliver obligatoriske , og at social dumping ikke kan finde sted .
Mine damer og herrer , ls venligst , hvordan denne tekst er kommet til at se ud , for jeg finder den krystalklar .
<P>
Jeg mener , at vi skal overveje , hvad vi gr .
Vi nsker ikke at mindske sikkerhedsniveauet eller foretage social dumping eller lignende .
Hvis vi skulle rette os efter Deres frygt i forhold til liberalisering , s ville Ryanair eller Virgin f.eks. ikke kunne operere , og vi ville alle leve med statsmonopoler , og jeg formoder , at flere af de tilstedevrende gr brug af Ryanair eller Virgin .
Det gr jeg ogs . Lad os se , om ikke vi kan blive enige .
Og vi har ikke mindsket sikkerheden i den europiske luftfart .
Lad os fortlle sandheden .
Jeg kan forst , at der har vret protester uden for Parlamentet .
De er politikere , mine damer og herrer .
Det er jeg ogs . Vi skal lytte til alle , men lad os fortlle sandheden .
Ingen foreslr social dumping .
Tvrtimod taler vi alle om at sikre den sociale standard og arbejdsrelaterede regler og fast personale , ikke midlertidigt personale .
Hvis vi derimod udelukkende begrnser det til sfarende personale , indtager vi den forkerte holdning .
Jeg mener ogs , vi skal overveje landbaseret personale .
<P>
Det tredje element , som De endnu en gang har insisteret p , er konkurrencen mellem havne .
Selvflgelig beskftiger vi os her med konkurrence mellem havne .
Vi skal sikre os , at konkurrencen ikke er illoyal .
Og i den henseende er jeg enig med de rede medlemmer og ordfreren hr . Jarzembowski i srdeleshed .
Hvad angr ndringsforslag 10 , synes jeg , at vi skal finde en lsning , der kan gre den mere prcis inden for de grnser og margener , der er fastsat i traktaten , som vi selvflgelig ikke kan ndre med denne tekst .
<P>
Til sidst er der sprgsmlet om aktualitet , som hr . Savary nvnte .
Han sagde , at vi skal gre alt andet end dette . Hr .
Savary , problemerne i den maritime sektor , sfartssikkerhed ...
Parlamentet har gjort et stort stykke arbejde , svel som Kommissionen og Rdet , for at forbedre sfartssikkerheden , og vi ved - og de rede medlemmer er udmrket klar over det - at hvis den regel , vi foreslog , havde vret gldende , s kunne vi sandsynligvis have undget den sidste ulykke .
Der kan fortsat gres mere , og vi agter at gre det .
Men vi skal ikke sige , at vi er startet med havnene , for det er ikke sandt .
Tvrtimod slutter vi praktisk talt med havnene .
<P>
Vi har et meget alvorligt transportproblem i Europa , og vi skal sge lsninger , der er alternativer til vej- og jernbanetransport , eller med andre ord landbaseret transport .
I et udvidet Europa , hvor afstandene ges , har den maritime sektor langt flere muligheder , og det giver langt mere mening at indfre cabotage i Europa .
Men for at indfre cabotage i Europa , der p gte vis kan konkurrere med andre transportsystemer - det vil sige landtransport - har vi brug for effektive havnetjenester .
Og det er det , vi atter agter at gre - indfre konkurrence i de store havne via lovgivningen med sociale og sikkerhedsmssige garantier .
Det er ganske enkelt den europiske model .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Skriftlig erklring ( artikel 120 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Miranda (GUE/NGL)">
Jeg beklager dybt , at Rdet og Europa-Parlamentet ikke har villet lytte til protesterne fra de titusinder af arbejdstagere , der over hele Europa har vendt sig imod dette direktivforslag , og som ogs i dag demonstrerer her i Strasbourg .
<P>
Rdets flles holdning om markedsadgang for havnetjenester fortjener flgende bemrkninger :
<P>
" selvservicering " bringer havnearbejdernes arbejds- og levevilkr i fare , eftersom gldende lovgivning og kollektive aftaler ikke sikres respekteret ,
<P>
det krnker ILO ' s konvention 137 om de sociale virkninger af nye metoder for lastning og losning i havne , der skal sikre havnearbejderne stabil beskftigelse og stabil indtgt samt fortrinsret til beskftigelse i havnene ,
<P>
det krnker grundlovssikrede principper i Portugal , der som minimum krver forudgende hring af arbejdstagernes reprsentative organisationer ,
<P>
det er i modstrid med ml om strre sikkerhed til ss ved at tillade instanser uden for havnene , som derfor ikke har den ndvendige sagkundskab til disse , at udfre sfartstjenester og hndtere gods .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0057 / 2003 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fremme af anvendelsen af biobrndstoffer til transport ( 12695 / 1 / 2002 - C5-0585 / 2002 - 2001 / 0265 ( COD ) ) ( Ordfrer : Gonzlez ) .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , endelig er vi net til enighed , s dette direktiv kan blive vedtaget , sledes at vi kan tilbyde stabile rammer for virksomheder , der investerer i disse brndstoffer .
<P>
Jeg vil gerne understrege og udtrykke min taknemmelighed over for det udmrkede samarbejde med de forskellige ordfrere - fru Rothe , hr . Kronberger og hr .
Clegg . Jeg hber , at alle vil sttte dette direktiv p onsdag .
<P>
Den endelige tekst er ikke den , som Parlamentet havde foretrukket , idet det under frstebehandlingen fremsatte nsker om bindende ml .
Vi har imidlertid udvist en betydelig grad af fleksibilitet for at bringe os nrmere Rdets holdning , hvilket har resulteret i ni ndringsforslag .
Af disse vil jeg fremhve forslaget om , hvorfor medlemsstaterne kan have forskellige ml , og jeg vil hfligt bede Kommissionen om at verificere overholdelsen af artikel 4 i dette direktiv .
<P>
Fru kommissr , jeg lyknsker Dem med dette andet direktiv til fremme af alternative og vedvarende energikilder , der skner miljet .
Men jeg beklager virkelig , at jeg ikke kan lyknske de vrige medlemmer af Kommissionen , der vgrer sig ved at foresl sammenhngende foranstaltninger , der i sammenhng med andre politikker kunne fremme overholdelsen af dette direktiv .
<P>
Jeg tnker specielt p Generaldirektoratet for Milj , der siden 1998 har skullet fastlgge tekniske specifikationer for biobrndstoffer og kontrollerede bilparker i overensstemmelse med direktiv 98 / 70 / EF .
Fastlggelsen af disse specifikationer er uopsttelig , og af en eller anden mrkelig grund benyttede man ikke muligheden for at gre det i forbindelse med den seneste revision af frnvnte direktiv 98 / 70 / EF .
<P>
Alting tyder p , at vi er ndt til at vente med at f klare specifikationer til 2005 , nr dette direktiv skal revideres .
Jeg hber , at det ikke bliver tilfldet , og at problemet kan lses inden da .
For s lnge der ikke findes specifikationer , vil der ikke vre kvalitetsstandarder for biobrndstoffer .
Det er et betydeligt tomrum i forhold til kvaliteten af markedsfrte brndstoffer .
<P>
Det er et paradoks , at Generaldirektoratet for Milj fremstter forslag om at nedbringe svovlindholdet i alle brndstoftyper uden at gre det mindste for at fremme afstningen af alternative brndsler , der i hj grad nedbringer emissionerne , og som ikke indeholder svovl .
<P>
Hvad angr Generaldirektoratet for Landbrug - hvad kan jeg sige ?
- har det for nylig prsenteret en midtvejsrevision af den flles landbrugspolitik med forslag om en srlig sttte til energiafgrder p 45 euro pr. hektar , hvilket er betydeligt mindre end for andre afgrder , samt et helt utilstrkkeligt maksimalt garantiareal p 1,5 millioner ha for hele EU .
Det foresls endvidere , at 10 % af jorden permanent skal udtages af produktionen , og at energiafgrder ikke som hidtil skal kunne dyrkes p sdanne omrder .
<P>
Det er uacceptabelt , at fllesskabspolitikkerne i et sprgsml som dette , der gavner s forskellige omrder som emissioner , substituering af olie og udvikling af landdistrikter , udviser en s benbar mangel p koordinering .
I mellemtiden yder regeringerne i USA , Brasilien og Sydamerika beslutsom og koordineret sttte til biobrndstoffer .
<P>
De ml , der opstilles i direktivet , er ambitise , men opnelige .
Kommissionens foreslede handlingsplan indeholder en mlstning om 20 % alternative brndstoffer i 2020 .
Nogle vil sikkert finde det urealistisk , men det samme var tilfldet med direktivet til fremme af vedvarende energikilder , der blev godkendt for to r siden .
Dette direktiv indeholdt klare tidsfrister og ml og bibeholdt sttteordningerne .
Trods udtalelser om det modsatte har der vret en utrolig vkst i disse energiformer .
<P>
Dette direktiv er fremsynet og vil bne dren til udviklingen af andre brndstoffer og teknologier .
Jeg tvivler overhovedet ikke p , at vi med vilje og solidaritet kan skabe et marked for biobrndstoffer , der sikrer deres konkurrenceposition fremover .
Jeg vil derfor bede Parlamentet om at stemme for betnkningen p onsdag , og jeg forventer , at Rdet hurtigst muligt nr til enighed om direktivet om energibeskatning .
<SPEAKER ID=129 NAME="De Palacio">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren , fru Ayuso , for hendes prcise og omhyggelige arbejde med denne betnkning .
Jeg vil ogs takke medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for deres serise analyse af betnkningen .
Endelig takker jeg Parlamentet for dets sttte til dette emne helt fra starten .
<P>
Med vedtagelsen af dette direktiv vil vi ogs have srlige bestemmelser til bekmpelse af drivhusgasemissioner i transportsektoren .
<P>
Direktivet giver ogs fordele med hensyn til energiforsyningssikkerheden , og i sidste ende kan det skabe beskftigelse i landomrderne .
<P>
En aftale om dette forslag uden forudgende forligsprocedure vil eliminere mulige endelige forbehold hos medlemmerne af Rdet med hensyn til Kommissionens forslag om skattelettelser for biobrndstoffer .
Som De ved , er dette forslag nu en del af rammedirektivet om energibeskatning , og jeg synes , at der p det seneste er gjort opmuntrende fremskridt , og forhbentlig vil Rdet snart vedtage det , s det kan trde i kraft .
<P>
Kommissionen kan acceptere alle ndringsforslagene , sknt jeg har nogle kommentarer til ndringsforslag 2 lidt senere .
<P>
Frst vil jeg kommentere ndringsforslag 8 , der er det centrale ndringsforslag .
Under hele processen har Kommissionen fremmet medtagelsen af bindende ml .
Vi mener , at det vil sende et meget klart signal til industrien om serisiteten af vores forslag om biobrndstoffer .
<P>
Jeg erkender imidlertid , at den procedure , som omhyggeligt er beskrevet i Rdets flles holdning , med de af ordfreren foreslede ndringsforslag vil udgre et solidt grundlag for en indsats samt muligvis for en aftale mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
For frste gang skal staterne opstille ml for biobrndstoffer .
Disse ml skal baseres p direktivets bestemmelser - det vil sige 2 % i 2005 og 5,75 % i 2010 , hvilket reprsenterer en stigning i det overordnede brndstofforbrug i alle landene .
Det reprsenterer en meget betydelig , men realistisk stigning , sdan som ordfreren sagde tidligere .
De stater , der af en eller anden grund nsker at opstille mindre ml , skal begrunde det , og der er en rkke kriterier , som en sdan begrundelse skal baseres p .
<P>
Det skal pointeres , at Kommissionen ligesom Parlamentet havde foretrukket , at listen over kriterier var blevet begrnset til de punkter , der er fastsat i ndringsforslag 8 .
Vi accepterer imidlertid , at der fortsat kan fremkomme lige s gode grunde til at faststte mindre ml .
Og vi anerkender , at brugen af biobrndstoffer for strstedelen af staterne vil vre et nyt aktivitetsomrde . Vi kan derfor ikke trffe en endelig forhndsvurdering af de hindringer , der mtte forekomme .
<P>
Kommissionen er helt overbevist om , at ethvert andet kriterium , som staterne mtte bruge til at retfrdiggre andre ml , skal svare til dem , der er fastsat i direktivet .
<P>
Til slut vil jeg nvne ndringsforslag 2 .
I betragtning 13 fremhves betydningen af en standardisering af brndstoffer , ligesom det foresls , at Kommissionen og standardiseringsorganerne frer tilsyn med og gennemfrer disse standarder for at sikre , at biobrndstofferne vinder forbrugernes og producenternes tillid .
I denne sammenhng lgges der i ndringsforslag 2 srlig vgt p parametre for flygtighed .
Der er imidlertid forskellige parametre i forhold til regler for brndstoffer , og i denne henseende mener vi , at der i ndringsforslaget mske skulle st " herunder parametre for flygtighed " .
Vi kan derfor i princippet acceptere dette ndringsforslag med denne ndring .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke ordfreren , alle medlemmerne af udvalget samt Parlamentet for Deres sttte , og jeg kan naturligvis endnu en gang forsikre Dem om , at Kommissionen som nsket vil srge for nje overholdelse af de vedtagne bestemmelser for dette direktiv , og jeg hber , at Rdet snart vil godkende beskatningselementerne , der er uundvrlige , hvis det skal have et reelt indhold .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke fru Ayuso Gonzlez for de store bestrbelser , hun har gjort for at opn et vellykket kompromis .
Selv om hun ikke selv er helt tilfreds , mener jeg , at hun har gjort et stort stykke arbejde .
<P>
Det er vist meget godt , at vi ikke har indfrt obligatoriske krav , men hvis alle er indstillet p det , tror jeg , at vi kan opn fremskridt i anvendelsen af biobrndstoffer .
EU importerer allerede 50 % af vores energibehov , og dette vil stige til 70 % i 2030 , og det er derfor vigtigt , at vi udnytter alle lokale energikilder og fremmer strre diversitet inden for energikilder .
Ved at udvikle biobrndstoffer og andre vedvarende energikilder bidrager vi til strre forsyningssikkerhed .
<P>
I min valgkreds i Skotland har vi materialer og knowhow til at udvikle denne industri , og vi nsker at fre forslagene ud i livet .
Vi hber ogs , at vi kan forbedre vores milj med bedre luftkvalitet og en reduktion af drivhusgasemissioner .
Ved at blande biobrndstoffer i konventionelle brndstoffer til transport kan vi gennemfre disse ndringer uden at skulle tilpasse kretjer og benzintanke .
<P>
Biobrndstoffer vil ogs skabe nye arbejdspladser i landdistrikter gennem dyrkning af afgrder og konstruktion og drift af forarbejdningsanlg .
Det vil give et tiltrngt opsving for den vaklende landbrugskonomi .
Men produktion af biobrndstoffer vil ikke vre konkurrencedygtig uden betydelige skattelettelser .
En skattelettelse p 50 % , s det svarer til priserne for konventionelle brndstoffer , vil betyde , at der skal gres et stort indhug i medlemsstaternes statskasser .
Hvor mange af vores regeringer er villige til at miste denne indtgt ?
<P>
Vi er ogs betnkelige ved , at de nuvrende forslag ikke ndvendigvis vil resultere i reelle miljfordele : produktionsmetoder for de fleste biobrndstoffer bruger meget energi og skaber hje kuldioxidemissioner .
Der vil mske ogs vre strre brug af kunstgdning og pesticider .
Medlemsstaterne skal beslutte at fremme anvendelsen af biobrndstoffer , der giver overordnede omkostningsbesparende miljfordele .
Og som det vigtigste skal vi investere i forskning for at forbedre rentabiliteten og miljfordelene af biobrndstofafgrder i fremtiden .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , fru Ayuso Gonzlez , for fremlggelsen af en virkelig god betnkning og for det virkelig gode samarbejde .
<P>
Efter min mening fortstter Europa-Parlamentet , ogs med hensyn til biobrndstoffer , som det handler om her , sin indsats p tvrs af grupperne for fremme af vedvarende energi .
Det er godt at vide , at vi i reglen har Kommissionens sttte i denne sag .
Men jeg tvivler dog meget p - og det er forsigtigt udtrykt - om Rdet fler sig lige s forpligtet som Parlamentet over for det flles ml om at fordoble den vedvarende energis andel af energiforbruget inden 2010 .
<P>
Ved frstebehandlingen udtalte Parlamentet sig til fordel for bindende ml for en get anvendelse af biobrndstoffer .
I lighed med direktivet om fremme af elektricitet fra vedvarende energi var der ingen chance for det i Rdet .
Sledes har vi , som ved eldirektivet , erklret os indforstede med indirekte ml og muligheden for senere at g over til bindende ml , hvis den faktiske udbygning ligger langt under mlstningen .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at Rdet vil holde en rkke muligheder bne for medlemsstaterne for at fastlgge deres nationale mlstninger uanset de definerede 5,75 % inden 2010 .
Jeg hber meget , at Kommissionen vil se meget , meget kritisk p de begrundelser for at afvige fra de vejledende ml , som medlemsstaterne skal komme med .
<P>
Trods denne kritiske bedmmelse af Rdets holdning kan jeg p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne sige , at vi - tnderskrende - vil tilslutte os kompromiserne i Rdets holdning .
Hvorfor ?
Vi nsker , at man ogs fremmer overgangen til vedvarende energi inden for brndstoffer , s der ydes et positivt bidrag til den ndvendige CO2-reduktion , til at mindske afhngigheden af mineralolie og til at give positive udviklingsimpulser til landdistrikterne .
For at n det er det ikke kun ndvendigt med mlstninger , det er ogs vigtigt at gre det muligt for medlemsstaterne at give skattelempelser for biobrndstoffer .
<P>
Her er vi for jeblikket - og det siger jeg s bent her - egentlig udsat for pres fra Rdets side .
For hvis stttedirektivet ikke gr gennem proceduren med flles beslutningstagning i den form , Rdet nsker , bliver skattefritagelsesdirektivet ikke vedtaget , det gjorde man klart for os .
<P>
Jeg hber meget , at den nye europiske forfatning gr en sdan fremgangsmde umulig !
<P>
Trods de mangler , jeg ser , hber og tror jeg p , at der med dette direktiv , sammen med skattefritagelsen , kommer et virkelig nyt skub fremad for en get anvendelse af biobrndstoffer !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo (ELDR).">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af min gruppe vil jeg frst takke ordfreren , fru Ayuso Gonzlez , for hendes vigtige forberedende arbejde i forbindelse med dette afgrende sprgsml .
Nu tager vi det frste skridt i den rigtige retning , sknt brugen af biobrndstoffer skal fremmes langt strkere fremover .
Jeg synes , at mlene skal vre bindende , hvilket Parlamentet insisterede p ved frstebehandlingen .
I Parlamentets holdning blev der ogs taget hensyn til de forskellige omstndigheder i medlemsstaterne , idet det var muligt at bevilge midlertidige undtagelser .
Jeg forstr udmrket ordfrerens vilje til at udvise fleksibilitet med hensyn til mlenes bindende karakter , for at der kan gres reelle fremskridt p dette vigtige omrde .
Denne gang skal vi ikke g videre .
Kompromisndringsforslagene er tilfredsstillende .
<P>
Mange faktorer taler for get brug af biobrndstoffer .
For det frste vil vi ved at fremme brugen af biobrndstoffer reducere behovet for importeret energi og dermed EU ' s afhngighed af ekstern energiproduktion og i srdeleshed olieimport .
For det andet er biobrndstoffer en vedvarende energikilde og derfor et langt mere miljvenligt valg end olieprodukter .
Jeg finder ogs synspunktet om , at biobrndstoffer fremmer beskftigelsen , meget vigtigt .
Det betyder nye muligheder for landbrugserhvervet , ogs dr hvor landbrugets konkurrenceevne str over for store problemer inden for de mere traditionelle omrder .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons (UEN).">
Hr. formand , jeg sttter Kommissionens handlingsplan , der har til forml at fremme bedre udnyttelse af alternative brndstoffer i Europa fra nu og indtil 2010 .
For det frste vil anvendelsen af biobrndstoffer mindske vores alt for store afhngighed af oliebaserede brndstoffer , der er en bekymrende faktor , bde for miljet og for forsyningssikkerheden .
For det andet er biobrndstoffer miljvenlige , og de afgiver mellem 40 og 80 % mindre drivhusgas end fossile brndstoffer .
<P>
Vi ved alle , at mlstningen er at opfylde bestemmelserne i Kyoto-protokollen og reducere overforbruget af drivhusgasser , der delgger ozonlaget .
<P>
Biobrndstoffer fremstilles i mange tilflde af organiske affaldsstoffer .
Derfor er det muligt at bruge affaldsstoffer , der normalt ville blive smidt vk , til at fremstille energi .
Biobrndstoffer giver nye indtgtskilder for den europiske industri .
Vi skal drage fordel af mulighederne for at skabe nye arbejdspladser inden for forskning og teknologi .
Rdet og Parlamentet har tydeligvis forskellige opfattelser af , hvorvidt der skal faststtes obligatoriske mlstninger for anvendelsen af biobrndstoffer i Europa .
Vi skal gre alt for at fremme strre anvendelse af biobrndstoffer .
De konomiske og miljmssige fordele er indlysende .
Vi skal indfre anvendelse af biobrndstoffer , vi skal opfylde fastsatte mlstninger , og medlemsstaternes regeringer skal overvges og evalueres nje .
Regeringerne skal ndre skattesystemerne radikalt for at anspore den europiske industri til at investere mere i biobrndstofindustrien .
Det er ikke kun den nuvrende generation , der vil f glde af disse ndringer , men ogs fremtidige generationer .
Jeg vil gerne takke fru Ayuso Gonzlez for den fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke fru Ayuso Gonzlez for det virkelig vanskelige arbejde , hun har udfrt som ordfrer for dette direktiv .
Et direktiv om get anvendelse af biobrndstoffer kan jeg kun hilse velkomment . Jeg beklager dog , at den nuvrende situation langtfra lever op til mine forventninger .
Netop en get anvendelse af biomasse bidrager til en indkomstsikring af landmndene og skabelsen af nye arbejdspladser i det nuvrende og det udvidede Europa svel som til landbrugets multifunktionelle rolle og opfylder derudover kravet om miljmssig bredygtighed .
<P>
Hr. formand , ud fra denne betragtning er de foreliggende kompromislsninger ret skuffende og afspejler en klar svkkelse af de oprindelige krav , for vi har kun - som vi jo har vidst - nogle referencevrdier tilbage af den oprindeligt forpligtende blanding .
Det havde dog vret virkeligt rart , hvis den strigske model , der gr det obligatorisk at udnytte biomasse , kunne vre forbillede for hele Europa .
<P>
Endelig m jeg konstatere , hr. formand , at det endelige dokument desvrre indeholder for f incitamenter til en mere effektiv udnyttelse af biobrndstoffer .
Igen fornemmer man tydeligt diskrepanserne mellem de interesser , industrien for fossile brndstoffer reprsenterer , og de interesser , landbruget reprsenterer .
I betragtning af at mineralolieforekomsterne slipper op og i betragtning af Kyoto-mlet , kan man bare hbe for fremtiden , at dette emne ikke er afsluttet , og at der vil blive gjort yderligere bestrbelser til fordel biobrndstoffer , og at dette virkelig er det frste skridt i den rigtige retning , hvis vi alle virkelig p trovrdig vis og serist fler os ansvarlige for de kommende generationers livsgrundlag .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson (PSE).">
Hr. formand , energi og milj er to af EU ' s vigtigste udfordringer .
Begge disse udfordringer er reprsenteret , nr vi taler om biobrndstoffer og alternativer .
Det er vigtigt at trffe foranstaltninger for at mindske klimapvirkninger og for at ge forsyningssikkerheden .
Transportsektoren er et af de vigtigste omrder , nr det glder langsigtet forsyningssikkerhed .
Dette er tt knyttet til miljarbejdet , men transportsektoren er ogs vigtig for den konomiske udvikling og muligheden for vkst .
<P>
Det er i hjeste grad velkomment med alternativer p brndselsomrdet .
Anvendelse af biobrndsel kan bidrage til at mindske forbruget af dagens fossile brndstoffer og styre udviklingen i den rigtige retning .
Den rigtige retning handler om at mindske miljpvirkninger .
Indfrelse af alternative brndstoffer inklusive biobrndsel skal gennemfres omkostningseffektivt .
Mlstningen om bredygtig udvikling skal st i forgrunden , og langsigtet planlgning skal prge vores handlinger .
<P>
Der udvikles til stadighed ny teknik .
Dagens nye teknik vil vre umoderne og ineffektiv i morgen .
Med dagens beslutning m vi undg at gre den fremtidige tekniske udvikling svrere end ndvendigt .
Vi br i stedet forholde os sledes , at vi skaber grundlag for fremtidige spring i teknologien uden at tilsidestte sikkerheden eller den bredygtige udvikling .
Den beslutning , vi trffer , skal som tidligere sagt vre prget af langsigtet planlgning .
Mlet br derfor vre at fremme biodrivmidler , som ud fra et livscyklusperspektiv har srligt gode egenskaber med hensyn til klima , miljpvirkninger og omkostningseffektivitet .
<P>
Inden for erhvervslivet har man brug for stabile forudstninger for at fle sig tryg i sine investeringsvurderinger .
Nye anlg skal kunne afskrives p en sdan vis , at det svarer til rimelig tid med hensyn til teknikudvikling og omkostninger til nye anlg .
Anvendelse af biodrivmiddel i ren eller nsten ren form skal ikke vre vanskeligere end anvendelse af drivmidler med et lille indhold af biodrivmiddel .
Det er ogs vigtigt , at det enkelte medlemsland kan afgre , hvilken form for biodrivmiddel der er mest hensigtsmssig ud fra de gldende forudstninger .
<P>
Med dette som baggrund - og den beslutning , som Industriudvalget traf for et stykke tid siden - er vi p vej mod en god og langsigtet beslutning i Europa-Parlamentet . Denne beslutning prges af ambitionen om bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , dette direktiv er en del af hele lovgivningen til fremme af brugen af vedvarende energikilder i forskellige sektorer , og derfor reprsenterer det nogle af de mange og forskelligartede foranstaltninger til gennemfrelse af den strategi for bredygtig udvikling i Fllesskabet , der blev vedtaget p Det Europiske Rd i Gteborg i juni 2001 .
Direktivet er srligt vigtigt , fordi den hidtidige udvikling inden for dette transportomrde har vret ganske ynkeligt .
Min kollega fru Ayuso Gonzlez har virkelig gjort et fortrinligt arbejde .
<P>
Transporten tegner sig for mere end 30 % af slutanvendelsen af energi p Fllesmarkedet , og tallet er konstant stigende .
Tendensen vil blive endnu strkere , og der vil derfor vre en stigning i CO2-emissionerne .
Denne stigning vil vre endnu strkere i kandidatlandene , relativt set .
<P>
Iflge Kommissionens hvidbog forventes CO2-emissioner i tilknytning til transport at stige med 50 % i perioden 1990-2010 , og den primre emissionskilde er vejtrafikken , der tegner sig for 85 % af de transportrelaterede CO2-emissioner .
Derfor str der i hvidbogen , at transportsektoren af kologiske rsager skal vre mindre afhngig af olie .
I jeblikket er afhngigheden p 98 % , og dette tal kan nedbringes gennem anvendelsen af alternative biobrndstoflignende brndstoffer .
<P>
Hvis man fremmer anvendelsen af biobrndstoffer , samtidig med at man respekterer praksis for bredygtigt landbrug og skovbrug , vil man skabe nye muligheder for en bredygtig udvikling af landdistrikterne .
Det kunne spille en rolle for skabelsen af nye job i landdistrikterne .
Det vil endvidere vre muligt at f biprodukter , der p grund af deres hje indhold af proteinholdige planteprodukter kunne bruges som dyrefoder .
<P>
Dyrkningen af planter til produktion af biobrndstoffer skal ndvendigvis kombineres med de aktuelle dyrkningsprogrammer og vre i overensstemmelse med vekseldriftsprincippet .
For at sikre eksistensen af bredygtige dyrkningsprincipper skal vi ikke desto mindre udarbejde et st klare miljkriterier , s der f.eks. ikke er nogen risiko forbundet med siden hen at anvende det samme dyrkede areal til fdevareproduktion .
<P>
Den tidsplan , som Rdet har godkendt , indeholder kun to ml med bindende datoer .
Dem skal man ikke glemme .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Liese (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand i Europa-Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig de mange taksigelser til ordfreren , fru Ayuso Gonzlez .
Hun har forhandlet virkelig energisk og meget dygtigt p dette omrde .
Jeg vil ogs gerne rette endnu en tak til kommissren for , at hun har fremlagt et s ambitist forslag .
Vi beklager alle , at forslaget , sdan som Kommissionen har fremlagt det , med de forbedringer , Parlamentet bidrog med ved frstebehandlingen , ikke blev godkendt , men vi er alligevel kommet et skridt videre .
<P>
Der er ogs mange , der har vret inde p fordelene ved vedvarende rstoffer inden for transportsektoren .
Det handler om en reduktion af emissionerne , det handler om strre uafhngighed af mineralolie , og det handler ogs og frst og fremmest om arbejdspladser inden for landbruget og i landdistrikterne .
Jeg beklager - det m jeg sige s bent her - at der ikke er nogen taler fra De Grnne , der har taget ordet , for De Grnne har jo ytret sig noget kritisk i debatten , og jeg tnkte mske , at vi ogs kunne diskutere det igen i dag .
<P>
Jeg tror , det er rigtigt , at vi skal tage hjde for biobrndstoffernes indvirkning p miljet , men vi m ikke vre ensidige .
Jeg vil blot minde om de tankskibsulykker , vi har oplevet i de seneste r .
Hvis disse tankskibe havde haft biobrndstoffer om bord , havde skaderne ved Gud ikke vret s store , og biobrndstoffer skal heller ikke transporteres over verdenshavene .
<P>
Vi nsker at fremme innovative tiltag p omrdet .
Derfor er det , John Purvis har sagt , rigtigt : De effektive , miljvenlige brndstoffer skal fremmes i srlig grad .
Men der skal frst tages skridt til overhovedet at fremme disse brndstoffer .
Jeg tilslutter mig fuldt ud den kritik af Rdet , som f.eks. fru Rothe har fremsat .
Jeg synes , det er beklageligt , at vi ikke kan komme videre . Og jeg siger helt tydeligt det , fru Rothe mske ikke kan sige : Jeg er ogs isr skuffet over den tyske regering .
Tyskerne var ikke de eneste , der slog bremserne i , men de havde ogs haft god anledning til at forholde sig noget mere konstruktivt til Kommissionens forslag og vores holdning ved frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=138 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne atter takke ordfreren fru Ayuso Gonzlez for hendes arbejde samt udvalget og alle parlamentsmedlemmerne , og s vil jeg sige , at vi i dag diskuterer en vigtig tekst , som Parlamentet forhbentlig vil sttte under afstemningen .
<P>
Det er vigtigt , for som fru Rothe har sagt , er det ikke nok blot at fremstte principper .
Det er ikke nok at sige , at 12 % af vores energi skal vre vedvarende .
Vi skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at gennemfre det .
<P>
Jeg indrmmer , at nr jeg lover noget , s vil jeg gerne holde det .
Det er andre , der har afgivet lftet .
Jeg forsger at trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre gennemfrelsen af dette lfte , denne aftale og dette engagement om 12 % vedvarende energi , som alle landene har tilsluttet sig her i Parlamentet og i Rdet .
Jeg mener , at det er en ekstremt vigtig foranstaltning sammen med bestemmelserne om grn el .
Den er ikke perfekt , da vi alle havde foretrukket obligatoriske ml , men jeg mener , at forslaget reprsenterer et fornuftigt kompromis , der lgger et betydeligt pres p alle EU ' s medlemsstater for endelig at overholde det , der er blevet sagt her i salen .
<P>
Inden for transportsektoren kan vi kun trffe meget f foranstaltninger for at nedbringe CO2-emissionerne , men det her er en af dem , og ved at sttte den hber jeg , at vi hurtigt kan gennemfre den samt sprgsmlet om beskatning , hvilket er afgrende , hvis det her skal blive en succes .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( O-0003 / 2003 - B5-0084 / 2003 ) af Stevenson for Fiskeriudvalget om den samfundskonomiske krise inden for hvidfiskfiskeriet .
<P>
( I sprgerens fravr overlader formanden frst ordet til Kommissionen )
<SPEAKER ID=142 NAME="Fischler">
Kre hr. formand , mine damer og herrer , det er en skam , at hr . Stevenson ikke er til stede .
Som De ved , er situationen for en rkke torskebestande virkelig katastrofal .
Siden 2000 er situationen blevet tilspidset dramatisk , og bestandene er i fare for at bryde sammen .
ICES , det internationale videnskabelige organ , har anbefalet , at torskefiskeriet og hvilling- og kullerfiskeriet indstilles for i r .
Det ville vre den sikreste mde , mener man , at redde vores torskebestande p .
Dog tager en sdan drastisk foranstaltning ikke hjde for de dramatiske konomiske og sociale konsekvenser for den samlede sektor .
Derfor skal en bredygtig plan inddrage alle tre dimensioner af bredygtighed , det vil alts ogs sige isr de konomiske og sociale flger .
<P>
Vi har derfor fremlagt en forbedret genopretningsplan som alternativ til et moratorium for vores teknisk-videnskabelige udvalg .
Det har udvalget reageret positivt p .
Vi har s fremlagt denne forbedrede plan for Rdet .
I december 2002 var Rdet dog kun i stand til at blive enig om en interimsplan for genopretning .
Jeg vil dog gerne understrege , at denne interimsplan for s vidt er meget positiv , da den indeholder kraftigt reducerede kvoter , frre fiskeriudgifter og bedre kontrolmekanismer .
<P>
Samtidig blev det aftalt , at Kommissionen skal fremlgge to nye forslag til en langsigtet genopretning af torske- og kulmulebestanden her til forret .
De forslag vil vi fremlgge til april , og i denne uge finder der en hring sted med fiskerisektoren og forskere fra alle medlemsstater .
Jeg bnede selv denne hring tidligt i dag .
<P>
Selvflgelig vil den langsigtede plan til redning af torsk vre udformet sledes , at den ogs bidrager til en genopretning af bestanden .
Jeg er bevidst om , at planen p kort sigt har strenge konsekvenser for fiskerne .
Vi kan imidlertid ogs gribe ind med fiskeristrukturfonden her og medfinansiere sociale foranstaltninger ssom udligningsbetalinger for den midlertidige indstilling af arbejdet eller omskoling .
Jeg kan kun appellere indtrngende til medlemsstaterne om , at de lever op til deres ansvar og stiller flere penge til rdighed til sdanne foranstaltninger i deres programmer .
Hidtil er der programmeret flgende strukturfondsmidler til sdanne udligningsbetalinger : Belgien har afsat 800.000 euro , Danmark 1,6 millioner , Nederlandene 1,3 millioner og Frankrig 3,5 millioner euro .
Til gengld har Det Forenede Kongerige og Irland og Tyskland overhovedet ikke programmeret sdanne foranstaltninger .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om yderligere udligningsbetalinger p 150 millioner euro til lindring af de sociokonomiske flger i de berrte regioner , vil jeg gerne udtrykkeligt ppege , at det ikke er Kommissionen , der trffer afgrelserne her , men derimod budgetmyndigheden .
Kommissionen har dog desvrre ikke modtaget noget positivt signal , hverken fra Rdet eller fra Parlamentet , om , at et sdant forslag accepteres af budgetmyndigheden .
<P>
Med hensyn til Deres krav om dannelse af regionale rdgivningsorganer er jeg fuldstndig indforstet med forslaget .
Jeg opfordrer udtrykkeligt medlemsstaterne til at tage initiativet her , s der hurtigst muligt kan blive dannet sdanne regionale organer .
Organerne ville derudover lige prcis vre det sted , hvor forskerne , fiskerne og alle andre involverede inklusive de regionale myndigheder kan gre lige prcis det , De krver i Deres beslutning , nemlig fre regelmssige konsultationer .
<P>
Hvad angr kravet om en udvidelse af befjelser inden for den flles beslutningstagning , kender De Kommissionens holdning : Kommissionen tilslutter sig fuldt ud dette krav .
<SPEAKER ID=143 NAME="Stevenson (PPE-DE)">
Hr. formand , som kommissren lige har skitseret , blev der i december efter Ministerrdets fem dage lange mde udarbejdet en ny overgangsplan for genopretning af torskebestanden , som har haft en delggende virkning p Europas hvidfiskfiskeri .
I de nye regler , der trdte i kraft den 1. februar i r , blev der fastsat store kvotenedskringer og begrnsninger af fiskeriindsatsen .
Fartjer til hvidfiskfiskeri kan nu kun fiske 15 dage hver mned , herunder sejlads fra fiskeplads til hjemstavnhavn , og de 15 dage vil blive reduceret til 12 dage , medmindre yderligere 20 % af flden nedlgges .
Vi beder i realiteten vores fiskere om at brnde deres bde .
<P>
I Skotland , hvor der kun er 162 specialiserede bde tilbage i den flde , der engang var Europas strste hvidfiskflde , vil nedskringerne have enorme konsekvenser .
Hvis vi skrer endnu 20 % vk , vil flden vre under det niveau , der er ndvendigt for at opretholde arbejdspladser i havne og forarbejdningsanlg .
Industrien vil styrtdykke .
Derudover vil hovedparten af de tilbagevrende fartjer vre fartjer , der ikke kan f ophugningssttte , fordi de er over 10 r gamle .
Det er de fartjer , som fremtiden for vores hvidfiskflde afhnger af .
Det er de fartjer , som skal fange torsk , kuller , rdsptter og andre hvidfisk , nr bestandene er genoprettet , og den samlede tilladte fangstmngde er forget .
Desvrre er det ogs de fartjer , der har den strste gld til bankerne .
Det ville ikke overraske mig , hvis mange af dem tvinges til at g konkurs .
Skipperne og bestningen , der ofte har pant i egne huse for at rejse kapital til at bygge bdene , vil miste deres arbejdspladser og bde samt deres hjem .
<P>
Men Skotland er ikke det eneste land , der er pvirket af disse ekstreme foranstaltninger .
Irland , Danmark , Belgien , Nederlandene og Frankrig lider alle under nedskringerne .
Derfor har Fiskeriudvalget enstemmigt vedtaget - med kun n , der undlod at stemme - at sttte dette ndvendige beslutningsforslag , som har til forml at f Kommissionen til at vedtage mindre drastiske foranstaltninger i forbindelse med den langsigtede genopretning af torskebestanden , der vil sikre flest mulige arbejdspladser inden for Europas hvidfiskfiskeri .
<P>
I beslutningsforslaget anmodes der om tildeling af yderligere 150 millioner euro for at kompensere de fiskere , forarbejdere og hjlpearbejdere , der pvirkes af disse bevaringsforanstaltninger .
Jeg vil foresl , at der bruges 48 millioner euro p de 15 dage til havs .
Jeg hber , at denne sttte kan findes gennem fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
De 102 millioner euro skal omprogrammeres af FIUF fra budgettet for 2004 og mlrettes til gyldne hndtryk til fiskere og hjlpearbejdere , s de kan forlade industrien , g p frtidspension og eller blive omskolet , som kommissr Fischler nvnte .
<P>
Hele hvidfiskflden i Skotland besluttede en dag i sidste uge at slukke satellitovervgningssystemerne i 24 timer i stiltiende protest over den katastrofe , som har ramt de involverede samfund .
P det strste kontrolsted er der en stor skrm , hvorp mange sm lys angiver hvert fartjs position i Nordsen og langs den skotske kyst .
Disse lys reprsenterer oplysninger fra satellitovervgningssystemerne .
Et efter et gik lysene ud og illustrerede p dramatisk vis den skbne , som Skotlands hvidfiskfartjer str over for .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil give den meget ndvendige sttte .
Vores fiskerisamfund har strkt brug for hjlp .
Lad os give dem denne hjlp .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr , mine damer og herrer , som koordinator for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater og p vegne af min gruppe vil jeg gerne udtrykke vores fulde sttte til den mundtlige foresprgsel og den beslutning , som hr . Stevenson prsenterede p vegne af Fiskeriudvalget , i hvilken den som nvnt blev nsten enstemmigt vedtaget .
<P>
Fiskeri er en konomisk aktivitet .
Nogle gange bekymrer vi os mere om fisk end om fiskere , og vi er ndt til at beskftige os med begge grupper .
Det er sandt , at det er en konomisk aktivitet , der involverer en naturressource , der skal beskyttes .
Men denne beskyttelse skal varetages gennem fornuftige langsigtede foranstaltninger og med videnskabelig ekspertbistand - en af EU ' s udestende opgaver - samt sttte fra den pgldende sektor .
Og nr disse foranstaltninger trffes p denne mde , vil sektoren selv bedre kunne acceptere dem .
Vi skal ogs opstille ledsagende sociokonomiske foranstaltninger for at dulme de mulige konsekvenser .
<P>
Det beslutningsforslag , der i dag prsenteres for plenarforsamlingen i Fiskeriudvalgets navn , er blevet helt accepteret og bevger sig i den retning , som vi har diskuteret i Fiskeriudvalget , ikke blot for torsk og for disse hvidfisk , men for alle arter i almindelighed .
I dag taler vi om torsk og alle hvidarter , men i morgen taler vi mske om andre , og jeg mener , at der er stor solidaritet med de berrte folk - i dette tilflde med de nordiske fiskere og isr de nvnte lande samt Skotland - og alle medlemmerne har arbejdet sammen herom .
<P>
Jeg har gldet mig over kommissrens stttetilkendegivelse til disse foranstaltninger , der blev foreslet i udvalget , og jeg vil gerne , hr. formand , rent personligt og som galicier , sige , at p samme mde som Parlamentet viste solidaritet med Galicien i forbindelse med den manglende aftale med Marokko eller efter Prestige-ulykken , er det nu blevet de nordiske landes og skotternes tur , og vi vil st sammen og udvise gensidig solidaritet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler (PSE).">
Hr. formand , i december 2002 nede Rdet ( fiskeri ) frem til et kompromis , der halverede fangstmngderne for skotske og britiske hvidfiskflder og forbd fartjer at vre til ss i over 15 dage hver mned .
Det er drastiske foranstaltninger , men ikke nr s drastiske som det moratorium , som blev foreslet Kommissionen af dens videnskabelige rdgivere for fiskebestande i ICES .
<P>
Det Forenede Kongerige og de skotske ministre anklages for at acceptere det hrdt tilkmpede kompromis .
En af fiskeriets ledere udtalte p det pgldende tidspunkt , at han tvivlede p , at rkeengelen Gabriel kunne have opnet en bedre aftale under omstndighederne .
Det er uundgeligt , at sdanne handlinger har en sociokonomisk virkning p de samfund , der afhnger af hvidfiskfiskeri - isr torskefiskeri .
Det er vigtigt , at vi erkender dette .
<P>
Jeg giver min personlige sttte til beslutningsforslaget her i aften .
Jeg hilser ogs kompensationspakken p 50 millioner engelske pund velkommen , som blev godkendt af det skotske parlament i sidste uge , og de tilsvarende kompensationspakker i England , Wales og Nordirland .
<P>
Det er vigtigt , at vi drfter dette sprgsml , da der er vigtige forhandlinger i dag og i morgen i Bruxelles .
De skotske og britiske fiskere deltager med fiskere og embedsmnd fra andre EU-lande i Kommissionens rdgivende komit for fiskeri .
Forhandlingerne vil fokusere p en langsigtet genopretningsplan for torsk .
Det glder mig , at kommissr Fischler vil stille ndringsforslag til de nuvrende begrnsninger , der har vist sig at vre for omfattende .
Forhandlingerne om den langsigtede genopretningsplan vil dog vre vanskelige .
Vi skal overveje sagen grundigt .
Vi skal undersge alle muligheder for kontrol af fiskeriindsatsen .
Vi kan ikke blot lade fiskeriet fortstte og hbe p det bedste , og vi kan heller ikke bare renationalisere den flles fiskeripolitik .
P den mde gr vi bare uden om de vanskelige sprgsml om ndvendigheden af at genoprette bestandene .
<P>
Vi skal rationalisere den flles fiskeripolitik og genopretning af torskebestandene .
Vi skal samarbejde med industrien , ministrene og andre organisationer for at n frem til en flles lsning .
Vi skal ogs oprette nogle regionale udvalg , s der kan trffes beslutninger s tt p de pvirkede omrder som muligt .
Vi kan ikke lade vre med at gre noget ved de svkkede torskebestande .
Den vanskelige opgave er at faststte kvoter , der er bredygtige og samtidig videnskabeligt realistiske .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll (ELDR).">
Hr. formand , nr vi skal sttte dette forslag , lgger jeg isr vgt p ndvendigheden af at give konomisk sttte , bde for at mindske de sociokonomiske virkninger af foranstaltningerne og for at hjlpe industrien med at overleve , indtil bestandene er genoprettet .
<P>
For de kolleger , hvis valgkredse ikke har adgang til havet , vil jeg gerne nvne flgende analogi : Lad os forestille os , at vejgodstransportrer fik at vide af EU , at de af fornuftige miljmssige rsager , som f.eks. gennemfrelse af en drastisk reduktion af kuldioxidemissioner , kun mtte benytte deres lastbiler i to uger ud af fire og derefter kun p den betingelse , at man fjernede et betydeligt antal kretjer permanent .
Tnk p de konomiske konsekvenser for de berrte virksomheder , der er grundlaget for byer og landsbyer med vaklende konomi , og tnk p virkningerne for det lokale forretningsliv , skoler og andre tjenester .
<P>
Desvrre behver vi , der reprsenterer fiskerisamfundene omkring Nordsen - isr de af os , der kommer fra Skotland - ikke at forestille os det .
Vi har allerede mrket virkningerne .
Naturligvis kan der gives sttte til genopbygning fra medlemsstaterne .
Som fru Stihler allerede har nvnt , er det lykkedes den skotske regering at finde 50 millioner engelske pund i sit allerede stramme budget .
Det viser , hvor alvorlig situationen er .
Men jeg mener , at EU skal tage del i byrden og leve op til sit konomiske ansvar , bl.a. p grund af den fejlslagne flles fiskeripolitik , som brer en del af skylden , og i et bredere perspektiv ogs fordi ethvert demokrati skal flge det moralske princip om , at man i det mindste m kompensere de mennesker , der som en direkte flge af lovgivningen mister deres levebrd .
<P>
Jeg hber , at EU betragter sig selv som et demokrati , og at man vil flge dette princip i den kommende afstemning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil denne ene gang modst fristelsen til at give Kommissionen og Rdet det glatte lag for deres bidrag til den krise , som hvidfiskfiskeriet str over for i Skotland .
Jeg kan forsikre de vrige medlemmer om , at der er en stor mangel p tillid til EU ' s evne til at forvalte fiskeriet overhovedet .
Jeg vil dog koncentrere mit indlg i aften om det vigtigste forml med beslutningsforslaget , der ledsager dette sprgsml , det vil sige de sociale og konomiske sprgsml , der opstr som flge af de beslutninger som blev truffet p Rdets ( fiskeri ) mde i december .
<P>
Fiskerierhvervet mrker allerede virkningerne af de midlertidige genopretningsforanstaltninger : ikke blot fangstsektoren , men hele samfund .
Det forudses , at den langsigtede genopretningsplan fortsat vil give reelle konomiske og sociale vanskeligheder .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil st sammen og sttte beslutningsforslaget om 150 millioner euro i yderligere EU-sttte - og " yderligere " er ngleordet her .
Belbet skal gives som supplerende hjlp til medlemsstaternes nuvrende forpligtelser for s vidt muligt at afhjlpe de konomiske og sociale konsekvenser af EU ' s beslutning om fiskeriforvaltning .
<P>
Jeg vil foretrkke , at man benytter sig af fleksibilitetsinstrumentet .
For ikke s lnge siden , som det blev nvnt tidligere , medfrte Parlamentets og Rdets politiske vilje samt fratagelsen af fiskerettigheder i Marokkos farvande en lignende koncentreret nedgang i aktivitet .
Vi skal have detaljerede drftelser om planer og prioriteter i forbindelse med anvendelse af en sdan fond , men jeg hber , at vi i denne uge kan tage de frste skridt til at oprette den .
Jeg vil gerne opfordre den britiske regering til at droppe sin tidligere modstand imod deltagelse i en sdan proces .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , der m ikke herske nogen tvivl om mlstningen bag de brutale foranstaltninger , som er foreslet af Kommissionen og stadfstet af Rdet , om torskeressourcen i Nordsen .
Det , man sigter mod , er ganske rigtigt en bredygtig genopretning af bestandene med henblik p at tillade opretholdelsen af et maksimalt antal arbejdspladser i de fiskerisamfund , som igennem lngere tid har vet fiskeri p hvidfisk , og som midlertidigt og med rette skal holdes skadeslse og ikke definitivt omstilles til andre erhverv .
Men hvis man skal n denne mlstning , kan man ikke njes med disse drastiske foranstaltninger til begrnsning af fiskedage .
Vi m for enhver pris drage konsekvenserne af Canadas forsg , som vi skal studere meget , meget nje .
<P>
Det moratorium , som har vret indfrt i Nordatlanten i 12 r , har desvrre ikke haft de beregnede virkninger : Fiskeristoppet har ikke haft indflydelse p torskebestandenes tilstand ud for Newfoundland , Nova Scotia og Saint Lawrencebugten ; 40.000 arbejdspladser er delagt , uden at der af den grund er sket en genopretning af bestandene .
Canadierne erkender i dag , at fiskeriet kun er n blandt flere faktorer i ressourcens udvikling .
Andre faktorer har en afgrende virkning og skal studeres meget njere og tages med i beregningerne sammen med fiskeriet , nemlig klimaforhold , vandtemperaturudviklingen , omfanget af den naturlige ddelighed , den eksplosivt voksende slbestands betydelige indhug i bestandene svel som pvirkninger fra makrel og sild , der viser sig at vre storforbrugere af torskerogn .
Det ser ogs ud til , at de canadiske fiskere har vret utilstrkkeligt involveret i forberedelsen og forvaltningen af planerne for genopretning af bestandene .
<P>
Hvis vi nsker at give os selv s mange chancer som muligt for succes , er det sledes altafgrende hurtigt at f fastlagt en ramme , inden for hvilken den lokale erfaring og den videnskabelige ekspertise til stadighed kan mdes , og det er vigtigt ikke at begrnse sig til fiskeriforbud og udsejlingsforbud , som om de to ting alene automatisk ville resultere i en genopretning af bestandene .
Denne rudimentre handlingsplan skal for enhver pris og hurtigst muligt suppleres - og der skal afsttes konomiske midler hertil - med udvidede flerfaktoranalyser , som omfatter konsekvenserne af industrifiskeri , og som giver mulighed for at ivrkstte en langt mere detaljeret forvaltningspolitik og sledes sikre det , der fortsat skal vre vores hovedmlstning , nemlig fremtiden for de berrte fiskerisamfund .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Parish (PPE-DE).">
Hr. formand , det er meget beklageligt , at vi er ndt til at have denne forhandling i aften , og at vi er ndt til at give 150 millioner engelske pund i sttte til fiskeindustrien .
Det er p grund af den fejlslagne flles fiskeripolitik , at vi skal betale disse penge .
<P>
Vi m ogs se njere p industrifiskeriet - og jeg ved , at der er blandede flelser omkring dette - hvor tobis hentes op fra havbunden .
Tobis er en del af fdekden for torsk , og de er indbyrdes forbundet med hinanden .
Processen med kvoter og udsmidning af sunde fisk har i lbet af rene ogs bidraget til den nuvrende situation .
Men vi m indse , at torskebestandene er sm , og at de familier og samfund , der er en del af fiskerisamfundet , og som har brug for sttte , ogs skal modtage denne sttte .
<P>
Jeg sttter strkt beslutningsforslaget om at give yderligere 150 millioner euro i sttte .
Jeg vil opfordre den britiske regering til at tage sprgsmlet op p en effektiv mde .
Et af problemerne med sttte af denne type er , som man oplevede i forbindelse med de spanske farvande , at det er meget vanskeligt for fiskerfartjerne , bl.a. de fartjer , der er bundet af forarbejdningsindustrien , at f adgang til denne sttte .
Jeg vil opfordre kommissr Fischler til at undersge mulighederne for anvendelse af midlerne .
Hvis vi tilbyder sttte til personer , og de ikke kan f adgang til den , vil de blot blive endnu mere frustrerede , end de allerede er .
Jeg opfordrer alle til at give deres sttte .
<SPEAKER ID=150 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg kan med det samme sige , at jeg sttter beslutningen .
Beslutningen indeholder de elementer , som vi her diskuterer , og i det hele taget det , som skaber problemerne i regionerne , nr vi gennemfrer s dramatiske beslutninger om en del af fiskebestandene - her isr torsk .
Der kan ikke herske tvivl om , at der skal vre balance i havmiljet .
Der skal vre balance i ressourcerne .
Men det er klart , at nr der trffes s dramatiske beslutninger , at de kan medfre skadelige virkninger i regionerne og i det samfund , som lever af fisken og den industri , der er omkring fisken , s skal Unionen trde til og lfte nogen af de problemer .
<P>
Jeg vil ogs gerne i den forbindelse henlede opmrksomheden p , at fiskeindustrien , opskringsvirksomhederne skal have rvarer , og derfor er det nu tiden , at vi ser p de toldbarrierer , som forhindrer rvarerne i at n frem til vore virksomheder i EU .
Prismekanismerne , toldbarriererne gr , at priserne p disse rvarer er meget , meget hjere end priserne p de samme rvarer , nr vi ser p verdensmarkedspriserne .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , lad mig gre det klart fra begyndelsen , at De Grnne er meget bekymrede over den samfundskonomiske krise inden for hvidfisksektoren , og at vi sttter konomiske erstatninger til de fiskere , der rammes som flge af de ndvendige foranstaltninger til at redde og bevare torskebestanden .
<P>
Denne krise m ikke forhindre os i at vedtage de ndvendige foranstaltninger til p lang sigt at redde hvidfiske- og torskebestanden , og derfor er beslutningens pkt . 2 meget betydningsfuldt .
Europa-Parlamentet opfordrer i dette punkt Kommissionen og Rdet til at srge for , at ndringer i bevaringsforanstaltningerne for torskebestanden udformes sledes , at de maksimerer torskebestandens mulighed for at komme sig og ikke medfrer , at bestanden mindskes yderligere .
<P>
Vi , De Grnne , har ogs stillet et nyt ndringsforslag , hvori vi beder Kommissionen og Rdet om at tage i betragtning , at ICES-forskere mener , at adskillige torskebestande i EU-farvande nu er nede p et kritisk lavt niveau .
Jeg tror ikke , at det hjlper med nogle af de kunstige argumenter , som vi har hrt her .
Det er klart , at det er fiskerimngden , som er afgrende .
Nye prvetrawlinger p den svenske vestkyst viser ogs , at torskebestanden er den mindste i 23 r , og at antallet af etrige torsk kun er en tiendedel af , hvad det var for et r siden .
<P>
Dette er vrre end vi troede .
Derfor er det ogs en skandale uden lige , at EU forhindrer os i at stoppe torskefiskeriet i disse farvande , hvilket vi vil gre med et moratorium .
Katastrofen er et faktum .
Vi str med bagbundne hnder , hvilket er enormt frustrerende .
Jeg vil virkelig stte sprgsmlstegn ved Kommissionens handlinger p dette omrde .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har en sidebemrkning : Med al respekt , vejret er virkelig ikke skyld i alt .
Det er jo , nr alt kommer til alt , ogs os mennesker , der har bidraget til , at torskebestanden i dag befinder sig p dette katastrofale mindsteniveau af en tredjedel , det vil sige 50.000 t .
Det m vi jo ikke glemme !
<P>
Min primre bemrkning er imidlertid flgende : Jeg har p Fiskeriudvalgets vegne - og jeg m nsten sige : p letsindig vis - overtaget ordfrerskabet for budgettet for 2004 .
Grundlaget herfor er naturligvis det aktuelle budget for 2003 , og det er kendetegnet ved reformen af den flles fiskeripolitik og kravene heri .
Katastrofer , hvad angr de enkelte budgetposter , er vi dog ikke forberedt p , hverken i medlemsstaterne eller i Europa-Parlamentet .
En geners fortolkning af bestemmelserne inden for fleksibilitet og reserve , sdan som det var muligt i tilfldet med Marokko , er ikke lngere mulig .
Flgerne af Prestige-katastrofen ud for den galiciske kyst og reduktionen af torskekvoterne med 45 % skal frst og fremmest betales af medlemsstaternes lommer .
Deres politik , medlemsstaternes politik , skal ogs fornyes .
Men vi her i Parlamentet m hjlpe fiskerne i dag .
<P>
Det er og bliver et faktum , at det ikke er medlidenhed , ikke griskhed , der bestemmer vores indsats her i Parlamentet , men derimod viden om nden hos en kystbefolkning , der desuden m tjene til det daglige brd under de vanskeligste arbejdsbetingelser .
Vi ved det alle : I randomrderne i vores velhavende EU er der som oftest intet alternativt arbejde .
Vi , EU , er et solidaritetssamfund , og vi m hjlpe .
Men hvordan ?
Megen god vilje , stor gennemslagskraft er i tider som disse ogs ndvendig her i Europa-Parlamentet , isr i Budgetudvalget , i Kommissionen og , det er vigtigt - som sagt - i medlemsstaterne .
Vr opmrksom p det !
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson (PPE-DE).">
Hr. formand , fiskeindustrien er i krise - vi har hrt det hele fr .
Men denne gang er det dybt alvorligt .
Der , hvor jeg kommer fra i Irland , har fiskerne allerede lidt under store tilbageskridt og kvoter , og de har samarbejdet i forbindelse med nedlukningerne p seks uger i gydeperioden i de sidste tre r .
De har vret meget samarbejdsvillige , og det vil de uden tvivl ogs vre i fremtiden , hvis der indfres flere nedlukningsperioder .
<P>
Men hvordan skal fremtiden vre ?
Det ser meget sort ud lige nu for fiskerisamfundene .
Derfor mener jeg , at forslaget - som jeg sttter - giver hb for menneskerne i de fjerntliggende regioner , som ikke har andre steder at henvende sig , og som ingen tilsyneladende nsker at hjlpe .
Vi kan med en forpligtelse til at hjlpe disse mennesker vise , at der er en fremtid , og at de ikke er glemt .
<P>
Med hensyn til fremtiden er der ingen tvivl om , at industrien skal vre involveret i beslutningsprocessen .
Det har vret en svaghed i alle de r , jeg kan huske .
Videnskabsmndene bebrejder fiskerne , og fiskerne bebrejder videnskabsmndene , og vi prver at finde en gylden middelvej .
Forhandlinger p hjt plan giver blot anledning til mistro .
Jeg deltog sammen med hr . Stevenson i Bruxelles i forhandlingerne i december .
Den mde , hvorp forhandlingerne blev frt , var ikke den rette mde at fre s vigtige forhandlinger .
Jeg hber , at De vil tage dette til efterretning , s vi ikke oplever en gentagelse .
<P>
Jeg vil gerne appellere til , at man involverer industriens parter reelt , ikke blot proforma .
Deres synspunkter br ikke ignoreres .
Vi skal drfte disse personers erhverv , deres levebrd og hele deres eksistensgrundlag .
Jeg vil anmode Kommissionen og den britiske regering om at gre noget ved det og sttte disse samfund .
<SPEAKER ID=154 NAME="Fischler">
Kre hr. formand , mine damer og herrer , efter denne forhandling vil jeg gerne indlede med et par korrektioner eller prciseringer : Hr . Stevenson har sagt , at problemet bestr i , at eftersom 20 % af flden i Det Forenede Kongerige er ophugget , bliver dagene til ss reduceret til 12 .
Det er lige njagtig omvendt .
Vi har foregrebet de 20 % ' s ophugning , uden at den har fundet sted , vi har foretaget vores beregning , som om den allerede havde fundet sted , og har fastsat 15 dage til ss p grundlag heraf .
Derfor bliver tallet heller ikke nedsat efterflgende .
<P>
Derudover er det temmelig nyt for mig , at fiskerflden i Det Forenede Kongerige i det store og hele nu bestr af skibe , der er yngre end 10 r .
Derfor er jeg ikke enig i , at der i forbindelse med denne ophugningsforanstaltning - som vi jo i vrigt ikke har foreskrevet , men som Det Forenede Kongerige selv har besluttet - har skullet ophugges skibe , der ikke er berettiget til ophugningssttte .
<P>
Endelig m vi efter min mening foretage en skelnen .
P den ene side er der det , der er ndvendigt for at redde torsken , og foranstaltningerne i genopretningsplanen skal orientere sig derefter .
Her er der desvrre ikke noget , der hjlper .
P den anden side m vi udvise forstelse for de sociale flger , der vil optrde i en vis periode , i en midlertidig periode .
Ogs her m vi udvise forstelse og hjlpe fiskerne .
Hvis vi kun gr de to ting halvt , er det absolut kontraproduktivt .
Hvis vi kun trffer halve foranstaltninger , opnr vi ingen genopretning . S opnr vi i stedet enorme skader for vores fiskere p lang sigt .
S vil vsentlig flere fiskere st i den situation , at de m ophugge deres skibe , fordi de ikke lngere kan fiske .
<P>
P den anden side er det naturligvis ogs fair , at vi tilbyder hjlp p grund af virkningerne af de foranstaltninger , vi m gennemfre som led i genopretningen .
<P>
Jeg vil jo ogs gerne ppege , at Kommissionen flger sprgsmlet om sandl eller det industrielle fiskeri meget , meget opmrksomt .
Vi har ogs allerede tidligere anmodet ICES om at undersge sagen nje .
Indtil nu har det i hvert fald vret sledes , at vi ikke har haft nogen indikationer p , at det industrielle fiskeri , hvis det udfres korrekt , har en negativ indvirkning p torskebestandene .
<P>
Efter min mening skal man retfrdigvis ogs bringe det , fru Stihler har sagt , i lod .
Hun har fuldstndig ret , nr hun ppeger , at der fra Skotland , eller Det Forenede Kongerige , stilles 50 millioner pund , ikke euro , til rdighed for at f bedre hnd om de sociale foranstaltninger .
Det bliver imidlertid fuldt ud finansieret med nationale midler og deklareret som national sttte .
Det vil sige , at der ikke gres brug af Fllesskabets midler , hvilket jo ogs s at sige er en fordel for de andre medlemsstater , fordi Fllesskabets midler s i hjere grad str til rdighed for de andre medlemsstater .
<P>
Jeg vil gerne sige endnu en gang , at hvis man forlanger flere penge her , s skal denne afgrelse frst og fremmest , eller ene og alene , trffes af budgetmyndigheden .
Det forholder sig ogs sledes med genopretningsplanen , at der ikke er tale om nogen afgrelse fra Kommissionens side , men derimod en rdsafgrelse , og Rdet ( fiskeri ) vil ogs beskftige sig med denne sag igen p sit nste mde .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml : Hr .
Fischler , med alle disse katastrofer - og de bliver jo ikke de sidste - behver vi vel ikke engang overveje , om vi skal indfre noget sdant som en katastrofefond - jeg kan ikke komme i tanke om et andet udtryk - ca . 1 cent til hver fiskerflde , s vi kan hjlpe i de tilflde , hvor det virkelig er ndvendigt .
For vi m jo ogs kunne hjlpe spontant .
<P>
Vi har for nylig overvejet , om ikke fordelingen af midlerne , hvis vi ikke fr dem nu , s kunne foreg over flere r , men det hjlper jo heller ikke fiskerne .
Er det mske en overvejelse , som Kommissionen gr sig ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Langenhagen , jeg er parat til at uddybde disse overvejelser sammen med Fiskeriudvalget .
Jeg vil blot allerede nu gre opmrksom p , at vi m overveje det meget nje , for De ved selv , at de midler , der str til rdighed i fiskeristrukturfonden , er meget begrnsede , og hvis vi nu p forhnd danner en reserve til ndstilflde , s str disse penge naturligvis ikke til rdighed til det normale program , og det kunne s i sidste ende medfre , at vi s at sige ikke udnytter pengene , fordi vi forhbentlig kan g ud fra , at vi fremover ikke kun kommer til at beskftige os med en kde af katastrofer , men at vi derimod fr hnd om tingene ved hjlp af genopretningsplanerne .
Vi kommer til at behandle denne sag meget udfrligt i r , der vil ogs komme forslag til Parlamentet om supplerende genopretningsplaner .
Men som sagt , det er helt sikkert et sprgsml , som fortjener at blive uddybet , og det er jeg parat til .
Mske kan man fre en uformel debat herom i Fiskeriudvalget - s at sige ved hjlp af en slags non-paper .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr , for dette yderligere svar .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget et forslag til beslutning p vegne af Fiskeriudvalget .
<P>
Afstemningen om denne beslutning finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets rlige session 2002-2003 for afsluttet , og jeg gr opmrksom p , at Europa-Parlamentet i henhold til traktatens bestemmelser mdes i morgen , tirsdag den 11. marts 2003 , kl .
9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.29 )
