<CHAPTER ID=4>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Vi begynder med at stemme om en anmodning om uopsttelig forhandling af forslaget til Rdets forordning om ndring , for 10. gang , og hvad angr undtagelser fra indefrysningen af aktiver og konomiske ressourcer , af Rdets forordning ( EF ) nr . 881 / 2002 af 27. maj 2002 om indfrelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder , der har tilknytning til Usama bin Laden , Al-Qaeda-organisationen og Taliban ( KOM ( 2003 ) 41 - C5-0048 / 2003 - 2003 / 0015 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver frst ordet til Hernndez Mollar , formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<SPEAKER ID=7 NAME="Hernndez Mollar (PPE-DE)">
Fru formand , det er rigtigt , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som jeg er formand for , i gr holdt et ekstraordinrt mde for at behandle dette sprgsml , og det blev vedtaget at forkaste anmodningen om uopsttelighed af to grunde .
For det frste fordi det ikke er tilladt at anvende uopsttelig forhandling fra den ene dag til den anden , og hverken Kommissionen eller Rdet fremfrte p mdet tilstrkkeligt gode argumenter . For det andet fordi vi efter min mening skal forlange , at Rdet begrunder anvendelsen af uopsttelig forhandling , og at Parlamentet ikke behandles som en ren formalitet , selv om jeg m indrmme , at forslaget i dette tilflde ogs afspejler Parlamentets holdning .
Sprgsmlet bliver under alle omstndigheder behandlet p mandag p udvalgets ordinre mde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden.">
Hvis ingen andre talere nsker at f ordet , stemmer vi om anmodningen om uopsttelig forhandling .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om uopsttelig forhandling .
<P>
( Parlamentet forkastede uopsttelig forhandling )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0021 / 2003 ) af Malliori for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici ( KOM ( 2002 ) 201 - C5-0270 / 2002 - 2002 / 0098 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Byrne">
. ( EN ) Fru formand , dette forslag til henstilling fra Rdet er baseret p EF-traktatens artikel 152 , som slr fast , at Fllesskabets indsats skal vre et supplement til de nationale politikker og skal omfatte bekmpelse af de strre trusler mod sundheden .
I traktaten omtales narkotika og narkotikarelateret skade p flgende mde : " Fllesskabet supplerer medlemsstaternes indsats for at begrnse narkotikarelaterede helbredsskader , herunder oplysning og forebyggelse " .
<P>
Jeg vil minde om , at et af de tre ml for folkesundheden , der indgr i hovedinitiativerne til bekmpelse af narkotikamisbrug - EU ' s narkotikastrategi 2000-2004 - er vsentligt at mindske forekomsten af sygdomme som flge af narkotikamisbrug og antallet af narkotikarelaterede ddsfald .
Der indberettes i EU ca . 7.000 ddsfald om ret , der er forrsaget af overdoser .
Ddsfald , der er indirekte forrsaget af narkotikamisbrug , ssom aids , trafikulykker , vold eller selvmord bringer dette tal op p ca . 20.000 om ret .
<P>
Forebyggelse af anvendelsen af ulovlige stoffer har hjeste prioritet .
Dette kan ske ved at begrnse bde udbuddet og eftersprgslen efter stoffer .
Forslaget til henstilling fra Rdet omfatter srlig eftersprgslen og tager over , hvor retshndhvelsen ikke kan standse tilfrslen af stoffer .
<P>
Vi skal helt klart forsge at overtale folk til ikke at begynde at bruge ulovlige stoffer .
Nr en person imidlertid ikke kan tales fra at tage stoffer , er det yderst vigtigt , at der gres s meget som muligt for at begrnse skaden p den pgldende person ligesom den indirekte skade , som brugeren kan forvolde andre .
Misbrugeren skal deltage aktivt i disse bestrbelser .
Det kaldes risikobegrnsning - eller af og til skadereduktion eller -minimering .
Det er det , den vsentligste del af henstillingen drejer sig om .
Metoderne til risikobegrnsning i henstillingen er veletablerede .
De har vret anvendt i nsten alle medlemsstater , men i forskellig grad .
<P>
Opiater ssom heroin er den egentlige rsag til de fleste narkotikarelaterede ddsfald .
En af de ldste metoder til risikobegrnsning er kontrolleret brug af metadontabletter som erstatning for heroin , der indtages intravenst .
Metadon dukkede frst op i EU sidst i 1960 ' erne som reaktion p den stigende anvendelse af opium .
Da hiv dukkede op i 1980 ' erne , frte det til indfrelse af programmer til udlevering af rene nle og sprjter .
<P>
I de seneste r har antallet af akutte narkotikarelaterede ddsfald i EU generelt stabiliseret sig p trods af et stigende narkotikamisbrug .
Mange faktorer kan have bidraget til denne udvikling .
Stiknarkomanien er faldet i nogle lande , og lgebehandlingen af overdoser er blevet forbedret .
Metoderne til risikobegrnsning i henstillingen har imidlertid sandsynligvis i hj grad bidraget til denne positive udvikling .
<P>
Der skal vre let adgang til narkotikahjlpetjenester , som hjlper dr , hvor narkotikamisbrugerne er , og ikke hvor vi nsker , at de skal vre .
Det kaldes " opsgende arbejde " .
Sdanne hjlpetjenester skal ogs tilbydes uden urealistiske krav - de kaldes af og til " lavtrskel-hjlpetjenester " .
Mlet er at forhindre en yderligere forvrring af misbrugernes sundhed og sociale forhold samt motivere dem til at sge behandling .
<P>
De mere kontroversielle metoder til risikobegrnsning er ikke nvnt i henstillingen , selv om de anvendes i nogle medlemsstater .
Metoder ssom intravens indtagelse af heroin under opsyn , " shooting rooms " , steder til fri indtagelse af stoffer og anonym analyse af stoffer p stedet skal undersges og vurderes bedre , inden de kan anbefales generelt .
<P>
I henstillingen fremhves vurdering som et ngleredskab til at forbedre narkotikarelaterede foranstaltninger .
Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ( EONT ) i Lissabon spillet en vsentlig rolle i udviklingen af ngleindikatorer til overvgning og sammenligning af narkotikamisbrug i medlemsstaterne .
Centret yder ogs bistand til udarbejdelse af retningslinjer for vurdering af narkotikarelaterede projekter og vurderer forskellige programmer og politikker .
<P>
Kommissionen har fet en uvurderlig hjlp fra centret i Lissabon til udarbejdelse af henstillingen , som efter min mening er et positivt skridt for narkotikamisbrugere og folkesundheden generelt .
<SPEAKER ID=12 NAME="Malliori (PSE)">
Fru formand , hr. kommissr , desvrre er narkotikamisbrug et af de strste sociale problemer i dag , hvilket betyder , at de hidtil gennemfrte foranstaltninger og politikker har vret utilstrkkelige .
Narkotikamisbruget stiger sammen med de andre problemer i det moderne samfund .
rsberetningen for 2002 fra Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ( EONT ) viser , at antallet af stofmisbrugere er ret stabilt med 2-9 misbrugere pr . 1.000 indbyggere i aldersgruppen 15-64 r , hvoraf 500.000-1.000.000 tager stoffer intravenst .
Det vil sige , at de er heroinmisbrugere . Derfor synes jeg , selv om hovedmlet i forbindelse med narkotikamisbrug er og altid vil vre forebyggelse , at det er et meget vigtigt initiativ , og jeg lyknsker Dem , hr. kommissr , med Deres forslag om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici .
<P>
Jeg lgger ikke skjul p , at jeg ville have foretrukket , at forslaget havde vret et forslag til lovgivning , da det er almindelig EU-politik eller i det mindste en lovgivningsstrategi , som gr EU ' s politikker effektive .
Ikke desto mindre mener jeg , at henstillingen er et vigtigt skridt til beskyttelse af bde folkesundheden og brugernes individuelle sundhed , og at vi udsender det rigtige politiske budskab om , at stofmisbrugere er patienter , der har brug for lgebehandling og social omsorg , og ikke kun er lovovertrdere , hvilket er holdningen i de fleste samfund i dag .
<P>
Vores ndringsforslag drejer sig hovedsageligt om den ndvendige indsats p lokalt niveau , hvis vi skal opn de bedst mulige resultater p dette vanskelige og flsomme omrde .
Det er vigtigt at styrke offentlighedens bevidsthed for at f accept af forskellige behandlingsformer og andre programmer til beskyttelse af brugerne , hvis vi skal vre i stand til at gennemfre den foreslede henstilling .
Med andre ord , nr vi taler om foranstaltninger til at begrnse skaden ved stofmisbrug , er hovedmlet stadig at helbrede misbrugeren .
Som bekendt melder mange stofmisbrugere sig imidlertid ikke til behandlingsprogrammerne , og det er som regel denne gruppe , der har flest problemer .
<P>
Vi kan kun forhindre farlige sygdomme som hepatitis , aids og tuberkulose i at sprede sig , hvis vi oplyser denne gruppe om sundhedsrisikoen .
Det burde ogs tilskynde misbrugerne til at vre mere forsigtige , nr de tager stoffer , og til at f en sundere livsstil .
Det er ogs vigtigt at gennemfre foranstaltninger , der er mlrettet mod miljer med hj risiko ssom fngsler .
Andelen af indsatte i EU , som man ved tager stoffer , ligger afhngig af det enkelte fngsel og land mellem 29 og 86 % .
De indsatte er i hj grad udsat for sygdomme gennem brugen af flles sprjter og nle samt seksuel kontakt .
Det er uundgeligt , at fngselspersonalet ogs udsttes for en umiddelbar risiko , og der er stillet en rkke ndringsforslag , som skal afbde dette .
<P>
Som De ved , hr. kommissr , har narkotikadebatten vret aktuel i nogen tid nu og giver altid anledning til mange , normalt modstridende synspunkter .
Det er alligevel lykkedes os , og her vil jeg takke alle mine kolleger og srlig skyggeordfrerne for deres samarbejde , at stille et forslag med relativ stor sttte her i plenarforsamlingen i dag trods de 103 oprindelige ndringsforslag .
Jeg tror , at hvis medlemsstaterne gennemfrer blot nogle af de foreslede foranstaltninger , vil bde misbrugerne , deres familier og EU-borgerne fle , at vi er fast besluttet p at gre noget ved dette komplekse og vanskelige problem .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil takke ordfreren for hendes betnkning og kommissren for at stille dette forslag .
Jeg tror , at kommissren p dette stadie har ret i , at det br vre en henstilling .
Der er forskellige kulturer i de enkelte medlemsstater , og det er vi ndt til at respektere , s henstillinger om god praksis er formodentlig den bedste fremgangsmde p dette stadie .
<P>
Jeg vil ogs gre ham og Dem opmrksom p , fru formand , at han skal gennemg henstillingen for helt at sikre , at der ikke er noget i den , der kan f folk til at tnke , at henstillingen p nogen mde fremmer narkotikamisbrug . Der findes ikke et sikkert narkotikamisbrug .
Det er et sprgsml om , hvordan vi reducerer og forebygger skaden i forbindelse med et sdant misbrug .
<P>
I mit land er der 3 millioner mennesker , der tager ulovlige stoffer . 28 % af dem er 16-29 r , og 14 % er 14-15 r .
Der indberettes rligt 12.000 nye misbrugere , 70.000 tilflde , hvor misbrugere har overtrdt narkotikalovgivningen , og 1.200 narkotikarelaterede ddsfald .
Hvis man ser p tallene for Europa fra EONT for tilflde , hvor misbrugere har overtrdt narkotikalovgivningen , er overtrdelserne fordoblet siden 1991 og firdoblet i nogle lande ssom Frankrig , Grkenland og Spanien .
De akutte narkotikarelaterede ddsfald er fordoblet siden 1985 .
Der er nogle , som bruger de samme argumenter , man af og til hrer vedrrende aids , nemlig at vi skal glemme alt om de mennesker , som er smittet , men at vi br beskytte og redde resten .
Vi skal imidlertid ikke lade mennesker , som er fanget , i stikken .
Tallene viser , at mange af dem er brn .
<P>
Vi er ved at tabe kampen , men vi m ikke give op .
Vores ml skal vre at ramme avlerne og producenterne , forhandlerne og pusherne og uddanne , afskrkke og forebygge , men ogs begrnse skaden p misbrugerne og dem , som de kommer i berring med .
Det er netop , hvad henstillingen gr .
Den enkelte medlemsstat er ikke tvunget til at gre noget .
Det gr hnd i hnd med forebyggende foranstaltninger .
Til min kollega , hr . Santini , vil jeg sige , at hvis hans ndringsforslag 60 , 61 , 63 og 64 var et supplement til forslagene i betnkningen , ville jeg med glde acceptere dem .
Det er kun , fordi de erstatter forslagene , at jeg ikke er rigtig glad for dem .
<P>
Det er ikke det rette tidspunkt at diskutere lovgivning , og jeg ved , at der er stillet ndringsforslag i den forbindelse .
Derfor vil jeg ved denne lejlighed afvise diskussionen om lovgivning og afkriminalisering .
Betnkningen stter ikke andre foranstaltninger i stedet for skadereduktion , mindst af alt " BARE SIG NEJ " , som ikke virker .
Det ved jeg fra min tid som minister med ansvar for narkotikamisbrug .
Man skal sige sandheden specielt til de unge .
De skal kende bde forsiden og bagsiden .
Der var tilfldet med den unge pige Leah Betts , der dde af at tage ecstasy , som er et amfetamin .
Bagefter tillod hendes forldre modigt , at der blev vist en video med liget af hende , s unge mennesker kunne forst flgerne af at tage ecstasy .
De hjalp os ogs med at srge for , at der blev udsendt en vejledning til natklubber om , hvordan man kan undg , at en sdan tragedie rammer andre .
Det er et sprgsml om tilstrkkeligt vand og hvilerum osv. og ikke om " shooting rooms " , som er noget helt andet .
<P>
Der er s mange unge , som har brug for og fortjener vores sttte .
Der er indfrt udlevering af rene nle , der ikke kun beskytter stofmisbrugerne , men ogs de mennesker , som de er i kontakt med .
Vi skal se p sundheden i fngslerne og standse narkotikamisbruget i fngslerne , men vi skal ogs srge for skadereduktion , og at vi ikke indarbejder urimelige tilskyndelser til at tage stoffer .
<P>
Jeg glder mig over betnkningen .
Hele emnet skal behandles forsigtigt , og jeg ved , at kommissren vil sikre , at det bliver tilfldet , nr vi gr videre til at anvende god praksis i hele EU .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til fru Sandberg-Fries , som jeg vil byde velkommen tilbage til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Sandberg-Fries (PSE).">
Fru formand , denne betnkning handler om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici .
Holdningen hos os svenske socialdemokrater har fra begyndelsen vret , at henstillingen i alt for hj grad kun fokuserer p skadereduktion .
Vores udgangspunkt er , at den vigtigste foranstaltning for at reducere skader er at forebygge selve misbruget .
Det betyder ikke , at vi bestrider behovet for en skadereducerende indsats .
En sdan indsats skal dog udgre en del af en flles strategi med det forml at opn en vedvarende forandring , som kan skabe et liv uden narkotika eller andre stoffer .
P dette punkt har udvalget imdekommet flere af de forslag , som vi har stillet .
<P>
Det er derfor meget underligt , at samme udvalg i samme betnkning ogs har accepteret et antal ndringsforslag , som gr i den helt modsatte retning .
Det glder forslagene om skaldte hvilerum , narkotikaklassificering , positiv information om narkotika og separate injektionsrum .
Det er forslag , som vi under ingen omstndigheder kan sttte .
Sdanne foranstaltninger ville betyde en social accept af narkotikamisbrug , og vi accepterer selvflgelig heller ikke forslag , som grundlggende strider mod FN ' s narkotikakonvention .
<P>
At en narkotikapolitik , der hviler p de tre bestanddele forebyggelse , behandling og kontrol , virkelig kan vre vellykket , bliver efter min mening bekrftet af den seneste store undersgelse , som blev gennemfrt i svenske skoler .
Denne undersgelse viser , at 92 af 100 elever i svenske skoler ikke engang har prvet narkotika .
Dette er et resultat , som i international sammenligning er meget , meget opmuntrende .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne her i plenarforsamlingen gentage , at jeg , som anfrt i udvalget , sttter ordfreren , fru Malliori , nr det glder dette i hj grad flelsesladede og kontroversielle sprgsml .
Den tilgang , Kommissionen bevidst har valgt , og som ordfreren har valgt , hvor indsatsen koncentreres om opsgende arbejde p lokalt plan , hvor der tilrettelgges mlrettede programmer og fokuseres p brugere af hrde stoffer , er efter vores opfattelse korrekt . Det er efter alt at dmme den tilgang , som bedst vil kunne give konkrete resultater i miljet og vende den nuvrende tendens , som afgjort giver anledning til bekymring .
Antallet af ddsfald i forbindelse med narkotikamisbrug er stigende , og denne tendens synes at vre kendetegnende for de fleste medlemsstater .
<P>
Af disse rsager glder Den Liberale Gruppe sig over de ndringsforslag , som har tilfrt henstillingen en mervrdi , hvad angr folkesundheden .
Ja , regeringerne br prioritere srligt udsatte miljer hjest .
P gaderne , i fngselsmiljerne , i natklubber og i forbindelse med rave parties cirkulerer hrde stoffer frit og uden iagttagelse af minimumsforholdsregler , hvad angr sundheden .
Der br afgjort lgges vgt p indsatsen p gaden , i fngslerne , men ogs p diskoteker og i natklubber , som ofte er arnested for blandingsmisbrug .
Hvad angr sidstnvnte praksis , hvor samtidig indtagelse af narkotika og alkohol forvolder skade ikke mindst blandt unge , og hvor vi ser , at blandingsmisbrugerne bliver stadig yngre , er det afgrende , at der sidelbende ivrksttes foranstaltninger , som tager sigte p forebyggelse , oplysning , analyse af kemiske stoffer og hurtig indsats ved ildebefindende eller abstinenssymptomer , og at sdanne foranstaltninger sikres almindelig udbredelse .
Vi skylder de 8.000 borgere , som hvert r dr i EU som flge af en overdosis eller som flge af stoffer , som er fortyndet for meget , eller sprjter , som er udvekslet for meget , at EU gr en aktiv indsats for at reducere risiciene .
<P>
Jeg beklager , at det ikke i den foreliggende betnkning fuldt ud er lykkedes os at koncentrere os om de sundhedsmssige aspekter . Vi risikerer , at budskabet dermed str mindre klart , og at vi vender tilbage til en etisk og overordnet debat , som endnu en gang vil vise sig at vre en gold debat og en debat , som stiller forebyggelse over for bekmpelse .
Jeg vil derfor tilslutte mig hr . Bowis ' argumenter , mens jeg ikke kan acceptere de af fru Sandberg-Fries fremfrte .
<P>
Fru formand , afslutningsvis vil jeg anfre , at det er vigtigt at opstille realistiske ml i denne sammenhng , sledes at vi i det mindste kan sige , at EU ' s nye narkotikahandlingsplan er lykkedes .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Fru formand , jeg vil frst lyknske ordfreren , fru Malliori , der ligesom andre ordfrere i forbindelse med de betnkninger , der udarbejdes , tager de andre gruppers holdninger i betragtning for at f et endeligt resultat , som vi alle kan acceptere .
Det ser ud til , at der i dette tilflde er nogle divergerende holdninger , men betnkningen kan efter min mening godkendes af et flertal her i Parlamentet .
<P>
Betnkningen og Kommissionens meddelelse omtaler forebyggelse og risikoreduktion .
Det enkelte parlamentsmedlem kan her i Parlamentet give udtryk for hans eller hendes holdning til , hvordan man skal forebygge og reducere risiciene .
<P>
I fru Mallioris betnkning fremhves en begrnsning af udbud og eftersprgsel , integreret politik , udveksling af god praksis og resocialisering .
Dette er grundlaget for betnkningen .
For at n disse ml er det ndvendigt at anvende en rkke metoder , herunder forebyggelsesprogrammer , ligesom vurdering af forskellige behandlings- og rehabiliteringsmetoder , der omfatter en indsats fra tidligere narkotikamisbrugere , deres familier og de lokalsamfund , der arbejder med dem .
<P>
I min egen region Asturien arbejder organisationen Proyecto Hombre p denne mde og opnr resultater , som jeg kan se hver dag , idet de tilskynder de lokale samfund til at oprette mobile enheder , der kan give information , rdgivning , bistand og frstehjlp i forbindelse med overdoser , samt - og her forstr jeg ikke en rkke af ndringsforslagene - mobile enheder , der kan uddele kondomer , nle og sprjter , hvilket har vist sig at reducere aids-smitte og andre sygdomme .
<P>
Endvidere er det ndvendigt at sttte de nyskabende forslag , der er et resultat af forsg , der med et relativt godt resultat , som et godkendt ndringsforslag slr fast , er gennemfrt af en rkke medlemsstater med henblik p at forebygge ddsfald og reducere risiciene .
Jeg ved , at der er forskellige opfattelser af dette , herunder i min egen gruppe , hvor min svenske kollega ikke deler min holdning .
I dette tilflde kan jeg tilslutte mig hr . Davies ' ndringsforslag , der blev forkastet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , om at tillade og vurdere udskrivning af lgerecepter p heroin til stofmisbrugere sledes , at de kan slippe ud af forhandlernes kler .
<P>
I mit eget land - og jeg hrte kommissren sige , at han nu er rede til at godkende denne mulighed - skal der i en selvstyrende region , nemlig Andalusien , gennemfres et pilotprogram , der omfatter kronisk syge mennesker , der har gennemfrt resocialiseringsprogrammer , og hvor man giver kontrollerede doser heroin , der kun udleveres af lger til de stofmisbrugere , som har vist , at de ikke er i stand til at holde op med at tage stoffer .
Der vil til sin tid blive foretaget en evaluering .
Der er udvalgt 130 kroniske heroinmisbrugere for at se , om programmet giver resultat .
Jeg mener for mit eget vedkommende , hr. kommissr , at det kan betale sig at gennemfre programmet , fordi det mske kan hjlpe os alle i fremtiden .
<P>
Jeg vil slutte med at gre opmrksom p , at betnkningen ogs omhandler forholdene i fngslerne .
Afhngig af det enkelte land er forholdene i fngslerne meget alvorlige , og der er mange indsatte , som er smittet med en rkke sygdomme , netop fordi de har taget stoffer og anvendt inficerede nle og sprjter .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg (Verts/ALE).">
Fru formand , en betnkning , der , som den foreliggende , beskftiger sig med narkotikamisbrug , vil altid vre kontroversiel i Europa-Parlamentet .
Den berrer nemlig vores manglende evne til at forme virkeligheden efter vores nske , hvilket for os som politikere naturligvis er vanskeligt at acceptere .
Jeg finder det derfor ogs bde modigt og prisvrdigt , at ordfreren har bevaret jordforbindelsen .
I bemrkningerne anfrer hun : " I en ideel verden ville narkotikamisbrug ikke forekomme .
I den virkelige verden har narkotika imidlertid altid vret en af livets kendsgerninger .
" Og det er helt korrekt .
Det er ikke nogen lsning at tale om nultolerance eller endnu enklere helt at lukke jnene for problemet .
Det sprgsml , der rejses over for politikerne , er derfor ogs , hvordan vi kan forbedre en virkelighed , som ikke behager os .
<P>
ndringsforslag 24 beskriver en sdan mulig lsning , idet medlemsstaterne opfordres til at bne mulighed for test af syntetiske stoffer .
Der er i denne forbindelse tale om stoffer , som isr anvendes af unge p diskoteker , under koncerter og til fester .
Mange unge bruger disse stoffer , mske ogs vores snner og dtre , men det er som oftest langtfra uskyldige stoffer . Isr ikke hvis der ndres ved dem for at ge fortjenstmarginen yderligere .
Jeg tnker naturligvis p ecstasy , hvis konsekvenser blev klart beskrevet af hr . Bowis .
Brugen heraf medfrer ofte ulykker med ddelig udgang .
Test kan reducere sundhedsrisiciene .
Herved bringes sundhedspersonalet i kontakt med brugere , og indsatsen bidrager endvidere til at kortlgge de farlige stoffer , der er p markedet .
Test kan udfres i testcentre landet over , eller det kan ske p stedet i forbindelse med fester og koncerter .
<P>
Der er naturligvis grund til at vre opmrksom p og sikre , at den omstndighed , at en pille er godkendt , ikke kan opfattes som ensbetydende med , at det er en god id at bruge den pgldende pille .
Rdgivning , oplysning og forebyggelse er selvsagt fortsat afgrende , men det forhindrer efter min opfattelse ikke , at det ogs er vsentligt , at myndighederne forsger at gre nattelivet mere sikkert .
Det er en kendsgerning , at unge bruger de omhandlede piller , og jeg finder , det er vsentligt , at vi sger at undg , at vores brn rammes af ulykker med ddelig udgang , nr de frdes i nattelivet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Fru formand , i betragtning af , hvor alvorlig narkotikaproblematikken er , finder jeg det uforsteligt , at svel kommissr Byrne som Malliori-betnkningen anbefaler en politik , som beror p " lappelsninger " .
<P>
Det fremgik klart af Europa-Parlamentets beslutning om handlingsplanen for bekmpelse af narkotikamisbrug ( 2000-2004 ) , at misbrug af narkotika frer til fysiske , psykiske og sociale problemer , sygdom , familie- og beskftigelsesmssige problemer , kriminalitet , trafikulykker osv .
Samtidig er narkotika en trussel for unge mennesker .
Af disse rsager opfordres der i beslutningen fra 1999 til , at man stter alt ind p frst og fremmest at beskytte unge under 18 r og nedbringe antallet af ddsfald p grund af narkotika .
<P>
Der er som bekendt forskelle , alt efter hvilken type narkotika der er tale om .
De alvorligste misbrugsproblemer vedrrer stiknarkomaner , og dem findes der iflge Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ( EONT ) mellem 500.000 og 1 million af i EU .
Stiknarkomani frer uundgeligt til social udstdelse , da misbruget hurtigt fortrnger de vigtigste elementer i et normalt liv , arbejde , familie , personlige relationer og fast bolig .
<P>
Det betyder imidlertid ikke , at andre stoffer er uproblematiske .
Det anfres i debatten med urette , at de skaldte blde stoffer er ufarlige .
Det er en af rsagerne til , at forbruget af cannabis er steget voldsomt .
Endvidere har videnskabelige undersgelser godtgjort , at der er en sammenhng mellem anvendelsen af disse stoffer og den psykiske sundhed .
Risikoen for udvikling af skizofreni er sledes mellem 30 % og 50 % hjere for personer , der bruger cannabis .
Sidstnvnte stod den 23. november 2002 at lse i British Medical Journal .
<P>
Hertil kommer , at den tolerante politik , der fres med hensyn til blde stoffer i eksempelvis Nederlandene , har medfrt stigende forbrug af disse stoffer isr blandt unge .
I praksis viser det sig ogs , at der nemmere sker en overgang fra blde til hrde stoffer , nr stofmisbrug nu engang allerede er accepteret .
<P>
Den foreliggende henstilling vedrrer de med misbruget forbundne sundhedsrisici .
Europa-Kommissionen lgger i hjere grad vgt p begrnsning af risiciene end p forebyggelse .
Ordfreren opfordrer til supplerende foranstaltninger , som tager sigte p at hjlpe misbrugerne p lokalt plan . Der kan eksempelvis vre tale om at hjlpe narkotikamisbrugerne til at prve at leve et sundere liv .
Konkret peger ordfreren p en rkke grundlggende sundhedstjenester , f.eks. rene sprjter og blodprver .
Disse foranstaltninger kan mske nok vre med til i en vis udstrkning at sikre bedre hygiejne , men de bidrager ikke i tilstrkkelig grad til at lse problemerne .
Det er min faste overbevisning , at det bedste skridt hen imod et sundere liv bestr i at slippe ud af misbruget .
<P>
En politik , som beror p skadereduktion , er ikke virksom , da det viser sig , at den skade , misbruget forvolder , efter en tid tiltager p ny , og gratis udlevering af metadon synes kun at fre til get misbrug .
En liberal narkotikapolitik har den negative effekt , at misbrugere drages til visse omrder .
Dette er en af rsagerne til , at kriminalitet , forarmelse og manglende sikkerhed antager en alvorlig karakter i visse kvarterer .
<P>
Det er ikke rimeligt at feje ovenfor anfrte argumenter af bordet med den begrundelse , at det i den foreliggende henstilling udelukkende drejer sig om sundhedsaspektet .
En restriktiv politik er det mest effektive middel til begrnsning af sundhedsfarerne ved misbruget .
Endvidere gr jeg selvsagt ogs ind for , at der ydes behrig hjlp til misbrugere .
Det er imidlertid ikke ligegyldigt , hvordan det sker .
Vi hjlper ikke misbrugerne ved blot at behandle symptomerne .
Den bedste lsning , hvis vi vil hjlpe stofmisbrugere til at bryde den onde cirkel , er - med eller mod deres vilje - at hjlpe dem fri af misbruget .
I Nederlandene har vi set lykkelige eksempler p , at skaldte hblse tilflde er blevet hjulpet til en tilvrelse uden stoffer takket vre den rette motivation .
Det er med denne tilgang , vi bedst forbedrer sundheden .
<P>
Jeg sttter hr . Bowis ' forslag om at betragte ndringsforslag 60 , 61 og 64 som supplerende .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro (NI).">
Fru formand , hr. kommissr , overalt vinder narkotika indpas p foruroligende vis .
Samtidig opleves en social accept af markedsfringen af de pgldende stoffer til selskabeligt og undertiden dagligt brug .
Narkotika er imidlertid ikke blot skbnens bestemmelse , som man m finde sig i .
Misbruget indebrer alvorlige infektionsrisici og giver anledning til reel social deroute .
Vi br kalde tingene ved deres rette navn .
I betnkningen tales om risiko , men det drejer sig i virkeligheden om fare .
<P>
Jeg vil ikke lgge skjul p , at det undrer mig , at det ndringsforslag , jeg havde stillet i udvalget , ikke blev fastholdt . Det tog sigte p at undg den fare , der ligger i , at anvendelsen af narkotika vinder almindeligt indpas .
Hvordan skal vi kunne bekmpe et onde , hvis vi tager udgangspunkt i den pstand , at det er uundgeligt , ja , endog ndvendigt .
Det er forstemmende og surrealistisk .
Vi opnr ikke nogen reduktion af risikoen ved at henfalde til politisk korrekt uklarhed .
Narkotikamisbrug er ikke acceptabelt .
Det er en svbe , som br bekmpes .
Det giver ikke mening at tale om blde stoffer .
Det drejer sig afgjort om oplysning , men det er ogs vigtigt at undg den flde , der bestr i , at anvendelsen af narkotika vinder almindeligt indpas .
Hvad angr den politik , der fres for at reducere risiciene , m den ikke have form af en fatalistisk accept af farerne .
Det drejer sig hverken om at ge marginaliseringen af narkomanerne eller om at delgge de foranstaltninger , der tager sigte p at reducere risiciene , men det drejer sig om at vise , at der er en klar vilje til at forebygge . Den forebyggende indsats br vre rettet mod svel udbud som eftersprgsel og mod vores sociale ansvarlighed .
Ved ikke at ville acceptere , at narkotikamisbrug vinder almindeligt indpas , ptager vi os vores ansvar i forhold til de unge , som isr er berrt af dette problem , og vi ptager os vores ansvar for de sociale bnd , som binder os alle sammen og aldrig m brydes .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , jeg hrer til dem , der mener , at nr det drejer sig om den samlede virkning af narkotikamisbrug p folkesundheden , kriminaliteten og usikkerheden , ville det vre hensigtsmssigt om muligt at udarbejde EU-strategier .
Jeg glder mig derfor over dette forslag til henstilling og fru Mallioris udmrkede betnkning .
<P>
Vores politik til bekmpelse af narkotikamisbrug har vist sig at vre en fiasko . Forbudsstrategien har givet ny luft til handelen og gjort det muligt for den at blomstre og at f strre og strre fortjenester , idet den har get bde den organiserede kriminalitet og smkriminaliteten , korrumperet regimer og ydmyget os , fordi vi ikke har vret i stand til at gre noget .
Endvidere er delggelsen af narkotikamisbrugernes helbred bekymrende , men ogs sundhedsrisiciene i forbindelse med smitte ssom hiv , tuberkulose , hepatitis B og hepatitis C samt det stigende antal ddsfald forrsaget af overdoser og forgiftning .
Nr vi str over for sdanne problemer , er det umuligt at vre helt sikker p , hvilken strategi vi skal anvende .
Vi skal imidlertid bevge os i en ny retning .
<P>
Selv om jeg mener , at debatten skal fortstte i fred og ro i FN om virkningen af en eventuel afkriminalisering af visse stoffer p folkesundheden og kriminaliteten , mener jeg ikke , at det skal komme i frste rkke .
Vi skal frst og fremmest udarbejde en rationel forebyggelsespolitik p grundlag af videnskabelig viden om det enkelte stof , men ikke p en flelsesmssig reaktion p den gennemgribende strategi , som ved at behandle alle stoffer ens i sidste ende fjerner trovrdigheden ved forebyggelse .
<P>
Vores anden prioritet er at indfre en politik til risikoreduktion .
For de smittede , som behandling med frie stoffer ikke har givet positive resultater for , skal der indfres programmer til udlevering af metadon .
Det er ogs vigtigt , at forsg med udlevering af heroin under lgetilsyn til patienter , som behandling ikke har virket p , og med kroniske sygdomme gennemfres i andre medlemsstater .
Vi skal ogs vurdere resultaterne .
Mange af disse forsg har givet positive resultater med at reducere kriminaliteten og antallet af overdoser p grund af forgiftning samt antallet af smittede med hiv , tuberkulose , hepatitis B og hepatitis C .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Fru formand , narkotikamisbrug er et kompliceret problem , som har alvorlige sociale konsekvenser for brugeren og dennes omgivelser , som indebrer sundhedsrisici og stadig kriminalitet .
Der er imidlertid ikke kun tale om sociale konsekvenser , der er ogs sociale rsager .
Ordfreren , Minerva Malliori , fortjener vores fulde sttte til den linje , hun flger .
En mlrettet tilgang , som ikke skrer alle misbrugere over en kam . Forebyggelse af brug og misbrug af narkotika m bero p respekt for misbrugeren .
Der har i mange r hersket stor uenighed om , hvilken tilgang der er mest hensigtsmssig , nr det glder misbrugsproblematikken , og fronterne er trukket hrdt op .
<P>
Kommissionen har valgt reduktion af risiciene eller begrnsning af skaderne som sin politiske linje .
Det er helt korrekt , da reduktion af risiciene vil kunne begrnse konsekvenserne for sundheden .
Kontrol med narkotika og udlevering af rene nle kan redde menneskeliv .
Men reduktion af risici m selvsagt ikke fre til resignation .
Vi kan ikke sl os til tls , nr det glder misbrugsproblematikken .
Omvendt muliggr en politik , som tager sigte p at begrnse skaderne , netop en overbevisende indsats , nr det glder narkokriminalitet .
Der er sledes ikke ndvendigvis et grundlggende modstningsforhold mellem en politik , der tager sigte p skadesbegrnsning , og en politik , der tager sigte p forebyggelse .
Begge tilgange har fordele , og vi br vre bne i s henseende Der vil kunne opns meget ved en indsats p lokalt plan , som foreslet af fru Malliori , og det er en god id at etablere mobile hjlpetjenester , som opererer i misbrugsmiljerne .
Men vi skal ikke ndvendigvis tilstrbe en og samme tilgang . Vi skal vre villige til at lre af hinanden .
Vi skal sammenligne de forskellige tilgange og vurdere , hvordan vi mest effektivt imdegr misbrug .
Den foreliggende betnkning er en god anledning til at f kendskab til den tilgang , der anvendes i forskellige lande .
Jeg vil i den forbindelse gerne invitere mine kolleger til at besge Nederlandene og se , hvordan sagen gribes an hos os .
Endnu en gang tak og min bedste kompliment til fru Malliori .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Fru formand , hundredtusinde mennesker dr hvert r af at bruge fuldt ud lovlige stoffer .
Alligevel sttter vi tobaksdyrkning og skrer ned p cannabisplanter .
Det giver ikke mening .
<P>
Sandheden er , at kernen i mange af vores problemer er forbud .
Forbud skaber store fortjenester til kriminelle , som gerne vil udvide deres marked .
Forbud giver nring til korruption og tyveri .
Forbud forhindrer narkotikamisbrugere i at f den information om indholdet , som er tilgngelig for enhver , der nyder en drink om aftenen .
Hvis sundhedsbudskaberne skal virke , og samfundet skal beskyttes , m vi stte statslig styring i stedet for forbud .
De kriminelle skal forhindres i at f deres fortjeneste , hvis vi skal have disse problemer under kontrol .
<P>
Betnkningen er et stort fremskridt .
Den undgr den moralske harme , som s ofte er kommet til udtryk fr i tiden .
Den fokuserer p pragmatiske og fornuftige foranstaltninger til at informere befolkningen og begrnse skaden .
Den str i grel modstning til den svenske holdning , som efter min mening er fuldkommen afskrkkende . Som hr .
Bowis sagde , er det ikke tilstrkkeligt blot at sige " nej " . Det virker helt sikkert ikke i de fleste af de europiske samfund .
Iden om , at vi skal forsge at forhindre f.eks. udlevering af rene nle , vil blot betyde flere ddsfald , flere blodforgiftninger og mere aids .
Det er en forkastelig og grusom holdning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba (NI).">
Fru formand , kre kolleger , ogs de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien er modstandere af denne betnkning .
Ved lejligheder som denne , hvor vi skal drfte narkotikasprgsmlet , gr Europa-Parlamentet - navnlig i lyset af de katastrofale resultater af 40 rs forbudspolitik og forgves forsg , som kun har vret halve lsninger , og som overhovedet ikke har vret i stand til at dmme op for udbredelsen af forbudt narkotika , men som tvrtimod har forvrret dens sociale , sundhedsmssige og menneskelige konsekvenser - med fru Mallioris betnkning glip af muligheden for at sige nogle meget enkle sandheder , nemlig at forbudspolitikken har spillet fallit , og at det derfor er ndvendigt , at vi f.eks. gradvist arbejder p at opdele markederne , s vi undgr , at de , som bruger hash og marihuana - der ikke kan betegnes som narkotika - skal ud p det sorte marked og herved bliver fristet til at prve andre stoffer .
Vi br ligeledes vre opmrksomme p erfaringerne med fixerum og p de forsg , man foretager i Schweiz og i andre europiske lande , og vi br finde en anden lsning end den nuvrende forbudspolitik , som man stadig flger i de europiske lande , og som man i det hele taget flger i de lande , der forgves forsger at bekmpe narkotikamisbruget .
<P>
Derfor har vi sammen med andre parlamentsmedlemmer og legaliseringsbevgelsen IAL ivrksat en omfattende kampagne , hvor vi kritiserer FN-konventionerne .
Dette er vores holdning , og vi stemmer sledes imod fru Mallioris betnkning , eftersom den ikke indeholder noget nyt . Den understreger blot problemernes alvor uden at give noget bud p en lsning , og p nogle punkter gr den faktisk indfaldsvinkelen vrre .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Santini (PPE-DE).">
Fru formand , nr det glder narkotika , er der naturligvis tale om den totale krigsfrelse og ikke bare om en mindre , midlertidig bekmpelse .
De former for bekmpelse , som vi taler om i dag , er forebyggelse og skadesbegrnsning , men det er klart , at alle disse foranstaltninger under alle omstndigheder hnger sammen med de andre foranstaltninger , det vil sige bekmpelsen af narkotikahandel og narkotikamisbrug .
<P>
Det skal tilfjes , at det ogs er ndvendigt at tage udgangspunkt i de menneskelige betingelser , nemlig narkomanens .
Vi skal ndre vores opfattelse af narkomanerne , s de ikke lngere bliver betragtet som kriminelle , men som syge mennesker , og vores foranstaltninger skal vre i trd med denne tankegang . Derfor skal der ikke vre tale om social udstdelse , men om behandling , som har til forml at resocialisere narkomanerne .
Hvis vi skal vlge mellem de to behandlingsformer , der ogs i dag er genstand for diskussion , foretrkker mange af os sledes stadig den mere menneskelige lsning , som behandlingshjemmene udgr , frem for den kemiske lsning med andre stoffer , der gives som erstatning for narkotika .
Vi gr ikke ind for udlevering af stoffer som metadon , medmindre der er tale om ekstreme kliniske tilflde .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at vi sikrer misbrugerne psykologhjlp og ikke bare lgehjlp og medicin .
Og det er ikke mindst ndvendigt at styrke bekmpelsen af narkotikahandlernes netvrk , eftersom de desvrre stadig er inde i billedet .
<P>
For nu at komme tilbage til metadonsprgsmlet vil jeg sige , at det er et erstatningsstof , som ikke lser afhngighedsproblemet , og som slet ikke er med til at resocialisere narkomanen . Det er lidt ligesom at give bedvelse eller narkose til en patient , uden at der nogensinde foretages et kirurgisk indgreb .
Ogs andre parlamentsmedlemmer - f.eks. hr .
Blokland - mindede om det uheldige resultat , som legaliserings- og liberaliseringsforsgene har haft p dette omrde . Der er sledes tale om lsninger , som vi ikke lngere br benytte os af .
<P>
Derfor har jeg ogs tilladt mig at stille nogle ndringsforslag , som hr . Bowis vil gre rede for under afstemningen , og han vil foresl ordfreren , at de bliver tilfjet til betnkningen i stedet for at erstatte noget af dens indhold .
Disse ndringsforslag drejer sig ikke mindst om forebyggelse .
I ndringsforslag 60 foresls nogle ider til , hvordan man kan komme ud af afhngigheden , og her tager vi sledes fat om ondets rod .
ndringsforslag 61 omhandler behandling uden narkotika , men med en omfattende psykologhjlp til den syge narkoman .
I ndringsforslag 62 anbefales der stor forsigtighed , nr det glder adgangen til nle , kondomer og sprjter .
ndringsforslag 63 og 64 drejer sig om forebyggelse og om uddannelse af navnlig de personer , der skal ivrkstte disse foranstaltninger .
Endelig tager de andre ndringsforslag sigte p en indsats mod narkotika i fngslerne og - endnu en gang - mod uddelingen af erstatningsstoffer , som ikke alene er ude af stand til at begrnse skaderne , men ogs gr det sorte marked strre .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle (ELDR).">
Fru formand , jeg er dybt bekymret , hr. kommissr .
At hre vores kollega , hr . Davies , er i hj grad dystert .
Flere og flere af Europas unge havner i narkotikasumpen .
Udviklingen gr i den forkerte retning .
Det synes Chris Davies ogs , men flere og flere af EU ' s lande synes at have givet op .
De , der vil legalisere , liberalisere , opdele narkotika i farlige og mindre farlige stoffer , hres oftere og oftere - ogs her i Parlamentet .
<P>
Her i Parlamentet vil man ophve FN ' s narkotikakonventioner .
Det er , hvad vi har at holde os til , hr. kommissr .
Jeg er bange for , at Europas narkotikapolitik befinder sig p det afsluttende plan .
Malliori-betnkningen gr som helhed desvrre i denne retning , selv om visse dele er gode , bl.a. kravet om narkotikafrie fngsler .
Samtidig er det helt urimeligt at begynde at tale om stoffernes " positive effekter " , om hvilerum og om injektionsrum .
Narkotikapolitikken skal f narkomaner ud af misbruget , ikke gre misbruget stuerent .
Den eneste vej derhen er at kombinere forbud , behandling , forebyggende arbejde og internationalt samarbejde .
<P>
Fru formand , mlet m vre et narkotikafrit samfund . Det m best .
Vi svenske liberale vil stemme nej til betnkningen , da den savner denne kombinerede helhed .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Frank Vanhecke (NI).">
Fru formand , jeg vil bruge de f sekunders taletid , der er mig til del , til for det frste at gre mine kolleger opmrksom p , at regeringen i mit land , i Flandern i Belgien , i de senere r p skndigste vis har negligeret narkotikaproblemet og p skndigste vis ladet misbruget vinde bredt indpas .
<P>
I Belgien er anvendelse af skaldte blde stoffer til eget brug reelt legaliseret , og man har sgar gjort reklame herfor p tv i ungdomsprogrammer , hvor siddende ministre har optrdt , som var de pvirket af selvsamme stoffer .
<P>
Der er i jeblikket ingen i Belgien , der ved , hvad der egentlig er tilladt iflge loven , og hvad der ikke er hverken legalt eller samfundsmssigt tilladt , hvilket har alvorlige flger .
Unge og brn i Belgien ved i jeblikket ikke , hvad de skal holde sig til .
Det signal , Europa-Parlamentet i dag sender , br vre et signal om et Europa , som sagligt og konsekvent gr ind i bekmpelsen af narkotika . Ved forebyggelse , afgjort , ved at hjlpe misbrugerne og deres familier , afgjort .
Men ogs om ndvendigt ved at plgge misbrugerne at lade sig afvnne og ved at straffe narkohandlerne hrdest muligt . Jeg savner disse to helt afgrende aspekter i den foreliggende henstilling , og jeg kan derfor beklageligvis heller ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen (ELDR).">
Fru formand , fru Mallioris betnkning er som helhed acceptabel .
Hovedgrundlaget for betnkningen er sundhedsmssige rsager , men den generelle tone kunne opfattes , som om den tillader stoffer .
Derfor understreger jeg , at vi skal behandle narkotikaproblemet strengt , og at vi i EU skal indfre minimumsstandarder bde i lovgivningen og i de idmte straffe .
<P>
Trovrdigheden af kampen mod stoffer svkkes af , at man i medlemsstaterne er tolerant over for brugen af andre rusmidler , nemlig alkoholiske drikke , eller endog idealiserer dem .
Det tjener fru Mallioris betnkning til re , at den nvner , at alkoholproblemer rangerer p linje med narkotikaproblemer .
Det skal vre vores strategi .
EU skal hve afgiften p alkohol og sledes begrnse forbruget og den skade , som det forvolder .
Udgifterne til socialforsorg og sundhedspleje vil sledes falde og gre det muligt at skre ned p andre former for afgifter .
Medlemsstaterne skal ogs kunne opretholde beskyttelse mod importordninger , hvilket ville gre en national sundhedsfremmende alkoholpolitik mulig .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Fru formand , i starten bengtede vi , at problemet eksisterede .
S gik vi gradvis fra at bengte , at det eksisterede , til at nedtone dets vigtighed . Det varierede alt afhngig af det land og det samfund , som var berrt .
Med denne betnkning fr vi nu en mere holistisk tilgang .
Generelt er betnkningen efter min mening positiv , om end den sagtens kan blive forbedret .
<P>
Analysen er meget omfattende og god .
Hvis vi betragter de fem forskellige trin - produktion , transport , marketing , forbrug og flger - s konstaterer vi , at vi som samfund og som lovgiver bliver ndt til at gribe ind p flere forskellige omrder og sektorer .
Med hensyn til produktionen tror jeg , at vi bliver ndt til at gribe langt mere beslutsomt ind gennem udviklingshjlp , som er et andet omrde , men som er helt relevant her .
For hvis vi ikke er i stand til at dele med andre af vores egen fri vilje nu , s vil vi bestemt blive ndt til det i fremtiden .
<P>
Hvad transport og marketing og den dermed forbundne kriminalitet angr , s er det efter min opfattelse her , at der skal gres en strre indsats , og det er vigtigt , at den gr hnd i hnd med en skrpelse af de relevante foranstaltninger til forebyggelse og pleje .
Selv om det ikke direkte er vores kompetenceomrde , s tror jeg - nej , jeg er overbevist om - at dette emne m bringes p tale .
<P>
Forbruget fremstilles typisk som et individuelt problem .
Men det er ikke kun et individuelt problem , det er en sag , der ikke kun vedrrer den enkelte , familien og de nrmeste omgivelser , men ogs lokalsamfundet og samfundet i det hele taget .
Flgerne er , som der er redegjort omfattende for i betnkningens analyse , ogs et problem for sundhedsvsenet .
Det er s et problem for hele samfundet , og jeg tror , at dette fnomen - som efter at have vret bagatelliseret nu igen er p vej ind i en ny fase , hvor man har valgt en holistisk tilgang - kun kan overvindes gennem dialog og med hele samfundets hjlp og vilje - navnlig lokalmiljets - til at yde sttte .
Jeg hber , at samfundets indstilling hertil ndrer sig efterhnden , og at folk bliver mere villige til at gre en strre indsats her , for det er det , der krves , hvis vi skal have held til at bekmpe denne plage .
<SPEAKER ID=30 NAME="Byrne">
. ( EN ) Fru formand , jeg glder mig meget over fru Mallioris betnkning og srlig de mange kloge bemrkninger i begrundelsen , som viser et godt kendskab til dette omrde og en positiv holdning .
<P>
Lad mig frst gre det klart , at vi altid vil prioritere forebyggelse .
Henstillingen lgger imidlertid vgt p risikobegrnsning .
Det er ikke et alternativ , men et vigtigt andet led i bekmpelsen af stoffer .
<P>
De fleste af ndringsforslagene styrker henstillingen .
Det glder mig at kunne sige , at Kommissionen kan tilslutte sig 41 af de 66 ndringsforslag .
En rkke af ndringsforslagene overlapper hinanden , og det kan blive ndvendigt at omformulere dem af andre grunde .
ndringsforslagene vedrrende konomiske forpligtelser br behandles i henhold til de normale procedurer .
<P>
Jeg hilser srlig ndringsforslag 12 og 24 velkommen , der foreslr at udvide metoderne til risikobegrnsning til nye syntetiske stoffer ssom ecstasy .
Dette kan strengt taget anses for at ligge i udkanten af henstillingens rkkevidde , da de fleste brugere af disse stoffer egentlig ikke er misbrugere .
Stofferne anvendes imidlertid i stigende grad .
Nogle brugere udviser et tvangsbrugermnster , og de er ofte med i et netvrk , hvor stofmisbrug er meget almindeligt .
<P>
Som jeg allerede har sagt , kan vi sttte mange af ndringsforslagene , men der er ikke tid til at nvne dem alle .
Der er 25 ndringsforslag , som jeg ikke kan sttte , ikke ndvendigvis fordi jeg er uenig i udfaldet af indholdet , men fordi de helt klart falder uden for henstillingens rkkevidde .
Jeg har srget for , at Parlamentets sekretariat fr en liste , som skal vedfjes referatet fra denne debat , sledes at man kan f et bedre overblik og prcision .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0008 / 2003 ) af Stihler for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om fllesskabsforanstaltninger og nationale foranstaltninger i relation til brystimplantater ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2001 ) 666 - C5-0327 / 2002 - 2002 / 2171 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Stihler (PSE)">
. ( EN ) Fru formand , jeg vil gerne takke alle , der har bidraget til denne debat .
Under hele processen har der vret stor enighed , og til en forandring er de fleste af mine kolleger enige om , at det er ndvendigt at skride til handling .
Derfor kan jeg tilslutte mig de tre ndringsforslag til betnkningen .
<P>
Hvordan nede vi frem til dette stadie ?
For over otte r siden opsgte en kvinde , som hed Margot Cameron , min kollega hr . Millers konsultation .
Hun sagde , at ingen ville lytte til hende .
Hendes historie gjorde s stort indtryk p min kollega , at der blev indgivet et andragende til Europa-Parlamentet , som viste , at Margot ikke var alene .
Der er mange som Margot i Det Forenede Kongerige og overalt i EU med lignende historier om problemer med silikone .
Andragendet har frt til , at Kommissionen har omklassificeret silikoneimplantater til klasse III-produkter under direktiv 93 / 42 / EF om medicinske anordninger .
Medlemsstaterne skal indfre og offentliggre de love , bestemmelser og administrative forskrifter , der er ndvendige for at overholde dette direktiv senest den 1. august 2003 .
Hvis jeg husker ret , er det frste gang , at et andragende har frt til , at Kommissionen tager direkte affre .
Jeg hber , at flere og flere EU-borgere finder lsninger p deres problemer ad denne vej .
<P>
Selv om Parlamentet hilser Kommissionens aktioner velkommen , vil vi gerne g videre med sagen .
Efterhnden som flere og flere kvinder vlger at f implantater - hvad enten det er af rent kosmetiske rsager , p grund af rekonstruktion efter brystkrft eller brystdeformiteter - skal vi sikre , at de trffer velbegrundede valg , og stte patientsikkerheden i frste rkke .
<P>
Min betnkning har til forml at give svar p tusinder af kvinders legitime bekymringer og behovet for at prioritere patientsikkerheden .
Derfor opfordrer betnkningen medlemsstaterne til at gennemfre foranstaltninger til forbedring og udvidelse af patientoplysningen gennem sporing og overvgning , kvalitetskontrol og -sikring .
<P>
P baggrund heraf vil jeg srlig fremhve tre hovedpunkter .
For det frste behovet for ansvarlig reklame .
Dette omfatter alle former for direkte reklame , f.eks. i magasiner , og anvendelsen af " fr og efter " billeder .
Vi skal sl hrdt ned p denne form for vildledende reklame , som stimulerer eftersprgslen , og som mange kvinder stter s meget hb til .
Mske ville " fr og efter " billeder af kvinder , som har oplevet , at der er sket ruptur p implantater , fortlle lserne af glitrende magasiner en helt anden side af historien .
Jeg kunne godt tnke mig at f gennemfrt en aldersgrnse p 18 r - undtagen hvis der er tale om medicinske grunde - for at forhindre unge kvinder i at trffe ukloge sknhedsvalg .
<P>
For det andet krver behovet for information hensigtsmssig mrkning og markedsfring , herunder sundhedsadsvarsler , der forklarer de potentielle sundhedsrisici .
Kvinder skal f.eks. vre klar over , at brystimplantater skal udskiftes efter en vis tid .
Det er alvorligt , at " sknhedscowboys " alt for lnge er sluppet godt fra ikke at forklare disse enkle kendsgerninger .
Derfor opfordrer vi til at oprette et internationalt brystimplantatregister for autoriserede plastikkirurger .
<P>
Endelig skal der finde ansvarlig forskning sted .
Inden markedsfring af et brystimplantat skal fabrikanten indsamle kliniske data om produktets karakteristika og ydeevne .
Det indebrer ogs , at fabrikanten skal kunne spore sit produkt .
Derfor er det vigtigt at f oprettet et nationalt brystimplantatregister , der skal holde kvinderne underrettet i tilflde af en produktfejl .
<P>
Problemet forsvinder ikke .
Jeg hber , at flere kvinder for fremtiden vil kunne trffe velbegrundede valg , og at de ikke behver at lide , som s mange andre kvinder ligesom Margot har gjort det fr i tiden .
Jeg hber , at Kommissionen vil kunne rapportere tilbage til Parlamentet om , hvor langt medlemsstaterne er kommet med gennemfrelsen af omklassificeringen , og vil fortstte med at overvge sprgsmlet om silikonegel-implantater og altid stte patientsikkerhed i frste rkke .
<SPEAKER ID=36 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske fru Stihler og medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med deres udmrkede arbejde .
Jeg vil ligeledes lyknske medlemmerne af Udvalget for Andragender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som ogs spillede en rolle i processen .
<P>
Betnkningen afspejler den politiske konsensus mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Det glder mig at informere Parlamentet om , at Kommissionen i sidste uge vedtog et direktiv , der omklassificerer brystimplantater til direktivet om medicinske anordninger .
Brystimplantater er nu underlagt de strengeste vurderingsprocedurer .
Nrmere angivet er brystimplantater blevet omklassificeret fra klasse IIB til klasse III .
Der krves endvidere kliniske data og oplysninger om produktets egenskaber , srlig biokompatibilitet og fysiske og mekaniske egenskaber .
Dette vil ge sikkerhedsniveauet for brystimplantater .
<P>
Endvidere er Den Europiske Standardiseringsorganisation ( CEN ) p anmodning af Kommissionen og medlemsstaterne ved at foretage en grundig undersgelse af de europiske standarder for brystimplantater .
<P>
Kommissionen har modtaget opmuntrende oplysninger fra medlemsstaterne om de nationale foranstaltninger , der er gennemfrt eller yderligere udviklet , i henhold til henstillingerne i Kommissionens meddelelse fra november 2001 .
Oplysningerne bliver stillet til rdighed for Parlamentet i et arbejdsdokument fra Kommissionen om nationale foranstaltninger , som medlemsstaterne har eller planlgger at gennemfre i forbindelse med brystimplantater .
Dette dokument vil blive gjort frdigt i lbet af de nste uger .
<P>
Kommissionen mener , at meddelelsen og udarbejdelsen af det kommende arbejdsdokument har haft en betydelig virkning .
Medlemsstaterne er get i gang med at kontrollere de gldende nationale politikker og er begyndt at indfre foranstaltninger som anbefalet i meddelelsen .
Begge dokumenter vil fortsat vre et nyttigt element , som interessegrupper og nationale myndigheder kan anvende p nationalt niveau for at fremme bedste praksis og som inspiration til yderligere aktioner .
<P>
Det udmrkede samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen om dette sprgsml br fremhves , da det samlede resultat har vret yderst positivt .
<SPEAKER ID=37 NAME="Kla (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , tusindvis af kvinder har i andragender appelleret til Parlamentet om at tage stilling til de farer , der er forbundet med brystimplantater af silikone .
Brystimplantater er underlagt standardkravene for medicinske produkters kvalitet og sikkerhed , idet de er omfattet af - som De ogs nvnte , hr. kommissr - direktiv 93 / 42 / EF .
<P>
Kommissionens meddelelse er udsprunget af en lobbyvirksomhed drevet af selvhjlpsgrupper bestende af kvinder , som lider under unskede bivirkninger fra silikonegel-brystimplantater .
Silikoneimplantater har vret brugt i revis , fr der fandtes regler for eller kontrol med brugen af dem .
Ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , min kollega fru Oomen-Ruijten , som desvrre ikke kan vre til stede i dag , henviser i srdeleshed til behovet for en ben og gennemskuelig information om silikoneimplantater .
<P>
Folkesundheden og sundhedssektoren henhrer hovedsageligt under medlemsstaternes kompetence .
Sammen med fru Stihler opfordrer vi nu alle medlemsstater til at indfre et nationalt register , hvoraf fremgr , hvordan den lgelige efterkontrol er sikret , og hvordan den bliver benyttet .
<P>
Privatlivets fred skal beskyttes .
Adgangen til registrene skal derfor vre begrnset , og indholdet skal behandles fortroligt .
Bedste praksis skal frem i offentligheden og s anvendes i hele Europa .
Vi har brug for forskning og videreudvikling p omrderne sikkerhed og implantattolerance .
Her kan indfrelsen af et pas til implantatmodtagere og ogs obligatoriske opflgningsundersgelser vre en hjlp med henblik p indsamling af data .
<P>
Rigtig information m ikke gives i form af reklame .
Reklame vil ge eftersprgslen efter implantater .
Det , der er behov for , er en afvejet information .
Lger og sygeplejersker - bde mandlige og kvindelige - har her et srligt ansvar med hensyn til at give patienterne en objektiv , udtmmende og videnskabelig up to date information i skriftlig form om alle detaljer vedrrende deres implantater , som f.eks. id-nummer , volumen og type .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Stihler for hendes afbalancerede betnkning .
Mine damer og herrer , brystimplantater er efter min mening ogs en del af sundheden .
De bruges til rekonstruktion af bryster .
stetiske grunde spiller ofte en rolle , men hvis en kvinde fler sig mindrevrdig , s er det hendes almene sundhed , der lider herunder .
Ved hjlp af implantater kan hun f sit velvre tilbage .
<SPEAKER ID=38 NAME="Fourtou (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i 1998 modtog Udvalget for Andragender to andragender med i alt mere end 1.000 underskrifter .
De var indgivet af kvinder , som var bekymrede eller ofre , som det i vrigt ppeges af fru Stihler . Disse kvinder opfordrede EU til at se p de problemer , der knytter sig til brystimplantater og i srdeleshed brystimplantater af silikone .
<P>
Udvalget for Andragender lyttede til borgerne og reagerede p davrende tidspunkt ved at anmode STOA om at ivrkstte en uafhngig og grundig undersgelse om brystimplantater .
Endvidere arrangerede man en hring , under stor mediebevgenhed , og jeg fik som ordfrer til opgave at udarbejde det beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet enstemmigt vedtog den 13. juni 2001 .
<P>
Jeg finder det selvsagt gldeligt i dobbelt forstand , at vi i dag skal stemme om en meddelelse om fllesskabsforanstaltninger og nationale foranstaltninger i relation til brystimplantater .
For det frste fordi det vidner om anerkendelse af den indsats , der er ydet af Udvalget for Andragender , som har vret den egentlige initiativtager til denne meddelelse .
For det andet fordi fru Stihlers glimrende betnkning omhandler og styrker nsten alle de forslag , der indgik i beslutningen fra juni 2001 . Det glder bl.a. sprgsml som reklame , patientoplysning , garanti for kvaliteten af implantaterne , forskning , producenters , kirurgers og klinikkers ansvar og opfordringen til , at medlemsstaterne frer nationale registre og indfrer en samtykkeformular .
<P>
Jeg beklager blot , at tanken om at udstede et implantatregistreringskort til patienterne ikke blev fastholdt i den oprindelige betnkning , hvorfor jeg sttter ndringsforslag 3 til punkt 10 a , som er genfremsat af PSE-Gruppen , og som tager sigte p at genindfre tanken om et sdant registreringskort .
<P>
Der vil vre dem , som mener , at det blot er endnu et stykke papir , men det er efter min opfattelse et effektivt redskab i forbindelse med opbygningen af en fremtidig europisk database .
Endvidere vil systemet ikke mindst sikre , at patienten besidder faktisk viden om implantatets srlige karakteristika .
<P>
Jeg glder mig med andre ord over dette beslutningsforslag , som jeg vil stemme for , og som vidner om et godt samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentets udvalg i bestrbelserne for at opfylde borgernes forventninger .
Det vidner om , at Udvalget for Andragender , som ofte er den vej , borgerne vlger , nr de nsker at ppege fllesskabssystemets mangler , ogs kan bidrage til at skabe kreative og positive fllesskabsinitiativer .
Hermed kan vi ogs vise andragerne , at vi opfylder vores forpligtelser .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Stihler , for hendes glimrende betnkning og for det usdvanligt gode samarbejde , ogs p vegne af min kollega , fru Oomen-Ruijten , som ikke kan vre til stede i dag af en meget vigtig grund , nemlig en ordenstildeling i Nederlandene .
Hun beder Dem undskylde fravret .
<P>
Brystimplantater er omfattet af direktivet om medicinsk udstyr .
Det glder mig meget , at Kommissionen - som hr. kommissr Byrne ogs forklarede tidligere - for nylig bebudede , at den vil omklassificere brystimplantater , og presser p for strre patientsikkerhed .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater kan i det store og hele sttte meddelelsen fra Kommissionen og fru Stihlers betnkning .
Vi m forholde os til flgende kendsgerning i Europa : Hvert r rammes 160.000 kvinder i EU af brystkrft .
Det rammer hver ottende kvinde .
Alene i Tyskland er det rligt mere end 50.000 kvinder .
<P>
Parlamentet er meget bevidst om , hvor aktuelt og flsomt emnet er .
I efterbehandlingen af brystkrftpatienter er brystimplantater ofte en afgrende faktor for at ge deres livskvalitet .
Hvad angr brystanomalier og sknhedskirurgiske behandlinger , s skal der ogs oplyses om mulighederne , og sikkerheden skal garanteres .
<P>
Vi krver derfor , at der bliver truffet nogle afgrende foranstaltninger , som rkker ud over Kommissionens forslag .
Det er helt uomgngeligt , at der skal faststtes en minimumsalder for kosmetiske brystoperationer .
Disse br ikke foretages p yngre kvinder under 18 r .
Operationer af medicinske grunde vil blive undtaget .
Desuden br reklame for sdanne implantater , der er rettet mod den brede befolkning , forbydes i overensstemmelse med den franske model .
Det ville herefter kun vre tilladt at offentliggre objektiv information i en ikke-kommerciel sammenhng .
<P>
Forud for operationen skal det garanteres , at patienten bliver rdgivet og informeret af en lge med speciale i plastisk kirurgi .
Vi mener , at det er meget vigtigt , at dette mde finder sted mindst 4-6 uger , fr der bliver aftalt et operationstidspunkt , s de berrte kvinder fr en cooling off-periode , hvor de kan tnke de objektive og plidelige informationer igennem , som de har modtaget .
<P>
Som p andre omrder skal der lgges strre vgt p patientinformation .
Fr operationstidspunktet bliver aftalt , skal de berrte kvinder derfor ogs have udleveret et informationsark .
Det er vigtigt , at det bliver baseret p det indhold , som EQUAM allerede har udviklet .
Det skal bde indeholde en advarsel mod de potentielle sundhedsrisici og en klar appel til kun at aftale et operationstidspunkt , hvis alle uafklarede sprgsml er blevet besvaret .
Det er ogs baggrunden for mit ndringsforslag , som jeg har stillet til betnkningens punkt 9 .
<P>
Hvad silikoneimplantater angr , er der behov for hje sikkerheds- og kvalitetsstandarder p internationalt plan .
Derfor skal grnseoverskridende brystimplantatregistrering gres obligatorisk p internationalt plan .
EU-landene br i den forbindelse opfordres til at blive medlem af det internationale brystimplantatregister .
<P>
Den videnskabelige forskning i de seneste r har resulteret i afgrende ny viden p dette omrde .
Vi mener derfor ogs , at det er vigtigt at sttte denne forskning og garantere , at det videnskabelige arbejde fortsttes i hele Europa .
<P>
Samlet set er Kommissionens meddelelse og de af Parlamentet foreslede ndringer et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Det drejer sig ikke om at gre det svrere at benytte brystimplantater , hverken af medicinske eller kosmetiske grunde .
Formlet med initiativet er at garantere en hj grad af produktsikkerhed , sikre , at der bliver givet udtmmende information og i sidste ende at ge livskvaliteten hos de berrte kvinder .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Jns (PSE).">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne takke fru Stihler for hendes glimrende og frem for alt vigtige betnkning .
<P>
Igen og igen klager kvinder over sundhedsskader p grund af brug af brystimplantater eller over operationer med et unsket kosmetisk resultat .
I vrigt foretages 80 % af brystimplantationerne udelukkende af kosmetiske grunde .
De konstante fysiske og psykiske lidelser som flge af implantationerne er ofte umdeligt store .
De burde kunne undgs , for rsagen er ikke selve implantaterne .
Det er blevet bekrftet i flere undersgelser , srligt eftertrykkeligt i STOA-undersgelsen fra 2000 .
rsagen er snarere den , at implantaterne ikke bliver tilpasset af specialister , at produktet ikke bliver udskiftet efter nogle r samt den fortsat manglende , regelmssige medicinske opflgning , for slet ikke at nvne , at kvinderne fortsat ikke bliver informeret udtmmende om de potentielle risici fr indgrebet , som kan variere fra patient til patient .
Det er derfor bydende ndvendigt at opfordre medlemsstaterne til endelig at sikre , at kvinderne bliver informeret udtmmende fr et sdant indgreb og frem for alt , at de stter en stopper for de mange utilstrkkeligt kvalificerede sknhedskirurger ved at indfre yderligere kvalitetskrav og ge kontrollen af deres klinikker .
<P>
Hvis vi nsker at optimere kvalitetssikringen , s er det det andet skridt , nu hvor vi allerede har taget det frste sammen med Kommissionen , hvor vi vedtog skrpede standarder for produktsikkerheden .
Jeg mener beslutningen for nylig om at omklassificere brystimplantater som kategori 3 inden for medicinsk udstyr .
<P>
Min gruppe krver ogs , at der bliver indfrt et implantatpas , som bde skal indeholde oplysninger om implantatets egenskaber og den ndvendige postoperative pleje samt om operatren .
Passet skal underskrives af lgen og patienten fr operationen som en entydig samtykkeerklring .
I betragtning af de mange komplikationer , som kan opst efter brystimplantationer - hvilket vi ikke mindst blev opmrksomme p efter de andragender , som tusindvis af kvinder indleverede i 1998 - er det efter min mening direkte skandalst og helt uforsteligt , at der indtil nu kun er blevet indfrt et nationalt implantatregister i en medlemsstat .
S kan det heller ikke undre nogen , at vi for jeblikket hverken har njagtige tal over de udfrte implantationer eller udtmmende videnskabelige resultater vedrrende de unskede bivirkninger , som kvinderne lider under .
Det er derfor p allerhjeste tid straks at begynde med at opbygge et nationalt register for brystimplantater i alle medlemsstaterne og til at tilslutte sig det internationale brystimplantatregister .
<P>
Hele miseren illustrerer efter min mening ogs , hvorfor vi har s hrdt brug for multidisciplinre brystcentre , hvor man kan behandle god- og ondartede sygdomme og foretage sknhedsoperationer under samme tag , og hvor der kan garanteres for kvaliteten .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. kommissr , kre kolleger , hvert r fr titusindvis af kvinder indopereret brystimplantater .
Ser vi blot p Belgien , er der indopereret mere end 40.000 proteser inden for de seneste 10 r , og i 1999 var der 313 hospitalsindlggelser , som skyldtes komplikationer i forbindelse hermed .
<P>
Der er sledes mindst tre grunde til , at dette initiativ p fllesskabsplan findes berettiget : Dels nsket om forbedret patientoplysning i visse tilflde . Dels nsket om , isr via forskningsindsatsen , fuldt ud at f belyst eventuelle flgevirkninger i forbindelse med brystimplantater .
Og endelig selvsagt nsket om at tage hensyn til de andragender , som er indgivet af grupper af borgere , og vurdere , hvorvidt kravet om straks at forbyde silikoneimplantater er begrundet . De tre nsker kommer klart til udtryk i fru Stihlers betnkning .
Jeg nsker ogs her i plenarforsamlingen at lyknske ordfreren med denne betnkning , som Den Liberale Gruppe i alt vsentligt tilslutter sig . Jeg tnker i denne forbindelse bl.a. p forbuddet mod reklame direkte rettet mod offentligheden og kravet om , at implantation af proteser , nr det glder unge under 18 r , skal godkendes og kun m ske af rent medicinske rsager .
<P>
Den Liberale Gruppe kan imidlertid ikke i enhver henseende tilslutte sig de foranstaltninger , der foresls i betnkningen , i srdeleshed ikke forslaget om obligatorisk registrering i nationale registre og heller ikke ndringsforslag 3 , iflge hvilket der foresls indfrt et implantatregistreringskort til personer med brystimplantater . Vi finder ikke disse forslag hensigtsmssige , selv om de umiddelbart kan forekomme tilforladelige .
Ud over de umiddelbare sprgsml , der rejser sig , om omkostningerne ved og gennemfrligheden af disse initiativer m man sprge , om det er muligt p dette felt at stille krav , som rkker langt videre end de krav , der stilles i forbindelse med operationer , som er langt mere omfattende og udbredte .
Jeg tnker eksempelvis p hjertekirurgien , hvor vi finder , at de krav , der er stillet fra Kommissionens side , er tilstrkkeligt strenge .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg ppege , at kvinderne venter klare svar p sprgsml , som ofte vkker ngstelse og er traumatiserende , nr de opstr i tilknytning til sygdom .
Vi skylder dem selvsagt sande svar . Og det er ikke et sandt svar at nedlgge forbud , hvorved vi risikerer at henvise disse kvinder til lsninger uden for EU .
De Liberale sttter i denne forbindelse aktivt ndringsforslag 2 , som er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe .
Et sandt svar gives ved at oplyse og beskytte kvinder , der nsker denne form for operation , der , som det har vret nvnt , vinder stigende indpas . Det er , hvad vi har forsgt at gre .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , som fru Fourtou hjt og tydeligt sagde , stammer dette beslutningsforslag fra Udvalget for Andragender og er baseret p andragender fra tusinder af kvinder , som en formiddag deltog i en hring , hvor de gav udtryk for deres bekymring og ngstelse over de virkninger , som visse implantater havde haft p deres helbred .
<P>
Det resulterede i den STOA-rapport , hvor det sls fast , at der tilsyneladende ikke er bevis for en forbindelse mellem silikoneimplantater og f.eks. krft .
Det indrmmes imidlertid , at der er tydelige tegn p forskellige former for ubehag for kvinder , som nsker eller fler , at de er ndt til at f indopereret implantater .
<P>
I fru Stihlers beslutningsforslag godkendes efter min mening de forslag , som vi alle er enige i , og som bde nvnes i undersgelsen i forbindelse med STOA-rapporten samt andre steder , og hvor der generelt opfordres til at gennemfre srlige foranstaltninger hurtigst muligt . En af de vigtigste foranstaltninger er bedre uafhngig information til kvinder , som nsker at f indopereret implantater .
Det foresls ogs , at informationen ikke skal komme fra de private klinikker , der skal foretage operationen , at informationen skal vre detaljeret , at der skal vre en betnkningstid , sledes at de berrte kvinder kan overveje for og imod ved at f udfrt en brystoperation , at der gives tilsagn p forhnd , at der foretages en opflgningsundersgelse og overvgning af implantaterne samt en grundlggende undersgelse af sidstnvnte og frst og fremmest , at medlemsstaterne skal fre streng kontrol med alle klinikker og srlig privatklinikker .
<P>
I mit eget land var der en sag , som gav anledning til en national debat , med en frisrsalon p De Kanariske er , hvor der blev udfrt implantatoperationer p et stort antal kvinder uden lgelig garanti .
Sagen blev offentligt kendt , fordi en af de kvinder , som havde fet indopereret implantater , var ndt til at f begge bryster fjernet .
<P>
Det er helt sikkert et ekstremt tilflde , som selvflgelig normalt ikke forekommer , men det er vigtigt , at medlemsstaterne foretager streng kontrol af alle klinikker og produkter , der anvendes som implantater , sledes at de kvinder , der af den ene eller den anden grund fler , at de er ndt til at f indopereret implantater , kan f bedre forhold .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil lyknske fru Stihler med en udmrket betnkning .
<P>
Et af hovedpunkterne er forbudet mod reklamer for brystimplantater direkte med henblik p det brede publikum .
I stedet br man fremlgge ikke-kommerciel information gennem den nationale sygesikringsordning .
Frankrig har allerede indfrt et forbud .
Alle medlemsstater br gre det samme i forbindelse med brystimplantater , da der altid er en vis risiko forbundet med dem .
<P>
Reklamer for kosmetisk kirurgi generelt er et stort problem .
Der br trffes foranstaltninger til at forhindre situationer , hvor kvinder og s sandelig ogs mnd tvinges til undvendige operationer , som kan indebre visse risici .
<P>
Det er rigtigt , at brystimplantater i mange tilflde indopereres af helbredsmssige og psykologiske grunde , men vi skal vre forsigtige i den henseende .
Jeg er enig med ordfreren vedrrende aldersgrnsen .
Implantater hos kvinder under 18 r br kun tillades af medicinske grunde .
Enhver person under 18 r er yderst srbar og kunne blive tvunget til noget , som de senere fortryder .
Reklamer for kosmetisk kirurgi skal indeholde klare og tydelige helbredsadvarsler .
<P>
Vi skal fokusere mere p at tilskynde til og sikre , at kvinder accepteres , som de er , i stedet for at tillade reklamebranchen at ptvinge et bestemt sknhedsideal som det normale .
Det glder ikke kun for kvinder , men ogs for mnd .
Hvis man kigger bagerst i magasiner for kvinder , ser man et stort antal reklamer , der opfordrer kvinder til at stoppe noget ekstra ind i visse dele af kroppen og fjerne dele fra andre steder .
Reklamebranchen har meget at gre rede for .
Der er tilflde , hvor det er ndvendigt af helbredsmssige grunde , men det skal ogs - som ordfreren sagde - vre godt sporet , og der skal vre information til rdighed for patienterne .
Hvad angr implantater udelukkende af kosmetiske grunde , skal vi se p , hvad reklamebranchen gr for at tvinge mennesker til noget , som de senere kan fortryde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske fru Stihler med hendes betnkning .
Som onkologisk kirurg og universitetsforsker har jeg lst hendes betnkning meget nje , og jeg er enig i en stor del af de forslag , der stilles .
Jeg mener dog , at sprgsmlet er blevet behandlet p en mde , hvor man overdriver advarslerne , og jeg vil nu forklare , hvorfor jeg har denne holdning .
I ca . 50 r har silikone vret meget benyttet i almindeligt udbredte produkter - drikkevarer , desserter , kager , lgemidler , pdiatrisk udstyr , pacemakere , hjerteklapper , lbestifter , cremer og tekstiler - og man har bevist , at alt dette ikke er krftfremkaldende for mennesker .
I de sidste 40 r har man i hele verden anvendt silikonebrystimplantater bde af kosmetiske rsager , f.eks. i tilflde af alvorlige psykologiske problemer , og af rekonstruktionsrsager , f.eks. nr brystet var blevet fjernet som flge af brystkrft . I sidstnvnte tilflde er der ingen aldersgrnse .
<P>
I 1986 undersgte universitetet i Los Angeles 3.000 kvinder med brystimplantater i mindst seks r og konstaterede , at der ikke var nogen forget krftrisiko eller risiko for lkage .
I 1992 undersgte universitetet i Calgary 11.000 kvinder og kom til samme konklusion .
Ogs den amerikanske reumatologforening har foretaget to undersgelser af risikoen for autoimmunsygdomme hos kvinder med silikonebrystimplantater , og disse undersgelser viste ligeledes disse implantaters gode tolerance .
Det har vist sig , at implantaterne har en gennemsnitlig holdbarhed p mellem 15 og 25 r , og at et pludseligt brud p disse implantater ofte er usymptomatisk .
Der er sledes ingen grunde , som er alvorlige nok til , at det er ndvendigt at forbyde brugen af disse implantater , undtagen nr der er tale om unge piger under 18 r .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at man i betnkningen ikke omtaler de brystimplantater , der foretages med forebyggende behandlingsforml , nemlig nr resultaterne af de prsymptomatiske gentest , som bliver mere og mere udbredte inden for onkologien , viser en hj krftrisiko hos patienterne . Disse test foretages navnlig p brn , hvis forldre har haft krft , og det er en praksis , som bliver stadig mere udbredt .
<P>
Hvad punkt 10 a ) angr , vil jeg gerne gre opmrksom p , at alle EU-landene allerede benytter sig af patientsamtykke , hvor patienterne skal skrive under p , at de har fet alle de ndvendige oplysninger inden en hvilken som helst form for behandling , herunder en indoperering af implantater .
Derfor er det efter min mening overfldigt at indfre et pas .
Efter min mening er det ogs hensigtsmssigt at oprette et europisk og nationalt register over oplysningerne om brystimplantater , som er blevet indopereret af svel kosmetiske som medicinske rsager .
Desuden er det vigtigt med en rlig kontrol og gratis ultralydsscanning hos en brystspecialist , s det ikke er ndvendigt med omfattende undersgelser som mammografi og rntgenscanning , som trods alt altid udstter patienten for strling , og som er dyrere for det nationale sundhedsvsen .
En registrering af oplysningerne om de indopererede implantater og en reguleret opflgning ville gre det lettere at fre en ordentlig statistik , s der kan foretages en mere njagtig vurdering , som uden tvivl ville gre alle kvinder mere rolige .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , med enkelte undtagelser , herunder den foregende taler - mske hnger det sammen med , at han er en mand - er der p tvrs af de politiske grupper usdvanlig bred enighed om dette emne .
<P>
Ikke uden grund er det isr kvinder , der har udtalt sig i denne debat .
Jeg tror ikke s meget , det har noget at gre med personlige erfaringer , men vi fler os nrt forbundet med de tusindvis af kvinder , der har indgivet det omtalte andragende til Europa-Parlamentet .
Det er ikke sdan , at vi vgnede en morgen og sagde til os selv : Her er et omrde , vi m regulere .
Sprgsmlet er rejst p grsrodsniveau , og vi har allerede i lngere tid arbejdet p at etablere en god fllesskabsramme p dette felt . Jeg vil afgjort ogs gerne takke Catherine Stihler for en fremragende betnkning .
Samtidig vil jeg takke kommissren . Han vil forhbentlig , som netop lovet , hurtigt fremlgge rapporten fra medlemsstaterne .
Jeg hber , han ogs vil arbejde hrdt p at sikre , at der flges op p de henstillinger , vi i dag har fremsat .
<P>
Uden i vrigt at ville gentage , hvad der allerede er sagt , vil jeg kort bemrke flgende . Hvad er srligt vigtigt , hvad er vores udgangspunkt ?
Vi nsker frem for alt at beskytte patienterne .
Vi vil ikke patronisere , men vi vil beskytte .
Der er helt afgrende .
Det drejer sig for os ikke om at udstede forbud . En kvinde br have mulighed for efter sin overbevisning at afgre , om hun nsker et brystimplantat eller ej .
Vi nsker til gengld , at hun er velinformeret , at hun kender ulemperne ved brystimplantater og de mulige farer herved .
Det nsker vi at sikre .
Derfor finder vi reklame problematisk .
Det er trods alt ikke en kaffemaskine , der skal slges , det drejer sig om et medicinsk indgreb .
Vi nsker ikke , at kvinder af vildledende reklamer lokkes til at f foretaget brystoperationer .
<P>
Hvorfor er ogs registreringspligt s afgrende ?
I Europa ved vi for lidt om brystimplantater , vi ved for lidt om de farer , der knytter sig hertil , vi ved for lidt om , hvor de pgldende kvinder befinder sig , og hvilke konsekvenser operationen har .
Derfor er behrig registrering s ndvendig .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om beskyttelse af patienten .
Ja , vi skal beskytte de unge . Ja , vi skal srge for , at de fr tid til at overveje sprgsmlet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer (GUE/NGL).">
Hr. formand , mennesker , som mister en legemsdel enten som flge af en operation eller en ulykke , er som oftest glade for , at det i dag er muligt at genskabe de funktioner , der er mistet .
Sfremt dette ikke er muligt , nsker de , at den ydre skade gres s lidt synlig som muligt .
Det glder selvsagt ogs kvinder , som er opereret p grund af brystcancer .
Det syntes at vre en god lsning at lade den mistede del af kroppen erstatte med kunstigt materiale , som frembyder samme smidighed som det oprindelige , levende materiale .
I dag er der skuffede kvinder , som oplever , at de efter en sdan operation er blevet forgiftet .
Det er netop dem , der advarer mod en gentagelse og anmoder om et forbud . Det nye materiale har normalt kun begrnset levetid .
Efter et begrnset antal r kan der forekomme lkager af silikone , eller en del heraf kan spredes i kroppen .
Den , der rammes , er mske kortvarigt smuk , men derp langvarigt syg .
<P>
Det er positivt , at ordfreren i sit forslag vender sig mod reklame for denne lsning og anbefaler , at der i hjere grad oplyses om de negative flger og om alternative lsninger .
Mske kan man leve med silikoneimplantater , hvis de livet igennem med mellemrum erstattes med nyt materiale .
Den model tager i hjere grad end et regulrt forbud hensyn til de kvinder , som efter en operation trues af psykiske problemer , og man forhindrer , at sdanne operationer fortsat udfres illegalt og uden behrig information .
En mulig ulempe vil vre , at godtroende kvinder , som ikke kan overskue konsekvenserne , og som p grund af omkostningerne eller af frygt for gentagne operationer lader gammelt implantatmateriale forblive i kroppen , dermed ogs fremover vil kunne komme i vanskeligheder .
Lykkes det ikke at begrnse denne praksis markant , er jeg enig med fru McKenna i , at det kan vre ndvendigt inden lnge at indfre et forbud .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke Kommissionen for dette forslag og gratulere Catherine Stihler med en udmrket betnkning om et vigtigt emne .
Det er et omrde , som berrer mange aspekter af sundheds- og forbrugerpolitikken .
Tusindvis af kvinder , som det er get drligt , har henvendt sig til Europa-Parlamentet og nsker , at vi skal udtale os om farerne ved silikonebrystimplantater .
Dette viser , at de , som udfrer disse operationer , ikke altid er serise , og at informationen er yderst drlig .
<P>
Det billede , som ofte forekommer i reklamer , af , hvordan unge kvinder skal se ud , det vil sige smal talje og store bryster , gr , at brystimplantationer blandt meget unge piger er get betydeligt .
Ugebladene bidrager til dette ved at vise billeder " fr og efter " .
Det er derfor p hje tid , at vi som ansvarlige politikere begynder at rydde op i denne jungel for at beskytte patienterne .
<P>
Jeg er helt enig med Catherine Stihler i , at dette bare er et skridt i den retning .
Jeg tror , at der er behov for mange flere bindende foranstaltninger for dem , der udfrer disse implantater .
Den vigtigste del i forslaget er efter min mening 18-rsgrnsen , det vil sige , at ikke-medicinske implantater skal forbydes til piger , der er under 18 r .
Forslaget om , at kirurger og klinikker m udfrdige garantier , er lige s vigtigt .
I modstning til mine kolleger synes jeg , at det er begrundet med registrering bde p nationalt niveau og p EU-niveau .
Nr der ikke findes tilstrkkelig forskning , skal man have et register .
Jeg er meget tilfreds med betnkningen .
Vi , De Grnne , bakker helt op om betnkningen og de ndringsforslag , som er blevet stillet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Miller (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren og de af mine kolleger , som har arbejdet med denne betnkning , for at holde opmrksomheden henledt p dette emne .
<P>
Ordfreren fortalte historien om en kvinde , som hedder Margot Cameron , som opsgte mig for otte r siden .
Hun kom ind , ingen ville lytte til hende , og vi satte os ned og overvejede hendes problem og begyndte at organisere en kampagne .
Det er en succeshistorie , fordi vi i dag sidder med en lovgivning , som vi fremstter her i Parlamentet , hvilket er storartet .
<P>
Jeg vil gerne fortlle en anden historie , som ikke fik en lykkelig slutning .
Som jeg har sagt , skete alt dette for otte r siden , da Margot Cameron opsgte mig .
Vi begyndte at organisere en kampagne og rejste sprgsmlet p nationalt niveau og til sidst p EU-niveau .
P det tidspunkt havde vi kontaktet grupper over hele Europa og indbragt sprgsmlet for Udvalget for Andragender i 1998 , selv om jeg , nr jeg ser mig omkring her , ikke ser nogen , der var medlem af udvalget .
<P>
Jeg husker , at jeg gik til udvalget og sammen med kvinderne argumenterede for andragendet .
Jeg husker imidlertid ogs , at Kommissionen sagde " beklager mester , det er ikke vores bord - det hrer under medlemsstaterne " .
Den forsinkelse satte os flere r tilbage .
Frst i 2001 fik vi oprejsning fra Kommissionen .
I den periode blev der udfrt yderligere 28.000 operationer alene i Det Forenede Kongerige .
Det ansls , at 20.000 af disse implantater enten lkkede eller bristede .
Hvad skete der som flge af den forsinkelse ?
Vi svigtede ikke kun de kvinder , der havde skrevet under p andragendet , men ogs mange kvinder , der havde fet indopereret implantater .
<P>
Det viser , at vi skal behandle disse sprgsml og problemer hurtigere , efterhnden som de opstr , og ikke lade kvinder lide p den mde , som de har lidt fr i tiden .
Mange medlemsstater har forbudt soja- og saltvandsimplantater .
Vi skal fremover overveje et forbud mod silikoneimplantater .
Hvorfor ?
Fordi de pvirker menneskers helbred .
Hvis det var mnd , som fik indopereret implantaterne , ville der komme et forbud i morgen , men det sker ikke , fordi det ikke er mnd , som fr dem .
Jeg vil komme med en afsluttende bemrkning .
Betnkningen har titlen " brystimplantater " , men det er ogs muligt at f silikoneimplantater til andre dele af kroppen , og de forrsager den samme skade .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har bedt om ordet for at give udtryk for min solidaritet med de mennesker , som i mange r har kmpet for at f dette problem sat p den politiske dagsorden .
Det er naturligvis positivt , at der findes proteser for de mange kvinder , der har fet foretaget mastektomi . Vi m ikke glemme , at dette i sig selv betegner et vigtigt fremskridt .
Det er til gengld skandalst , at man i dag uden blusel udnytter kvinder , som naivt tror , at trerne vokser ind i himlen , hvis de fr indopereret brystimplantater af stetiske rsager .
Af hensyn til hvem i virkeligheden ?
Og hvorfor ?
Jeg finder det skandalst , at bl.a. min kollega Van Brempt har mttet hre bebrejdelser fra dem , der tjener stort p disse indgreb .
<P>
Jeg tilslutter mig derfor ogs gerne de lyknskninger , der har lydt til fru Stihler , de lyknskninger , der skal lyde til dem , der i sin tid tog initiativ til det omhandlede andragende , og de lyknskninger , der skal lyde til dem , der nu vil gribe ind og udarbejde et forbud mod reklame for at sikre , at isr de unge ikke gr i den flde , der lgges af vildledende reklamer , for at sikre , at produkterne selvsagt er plidelige , og at den medicinske efterkontrol tilrettelgges p effektiv vis i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi lever i et samfund , hvor medierne spiller en afgrende rolle , og hvor de stetiske begreber , der er i hjsdet , indebrer , at mange kvinder , men ogs mange mnd , nsker at ndre udseende .
<P>
Nogle lader sig sledes underkaste kirurgiske indgreb af stetiske rsager .
For andre tjener plastikkirurgi til at udbedre skader , den bidrager til at lge deres sr , genskabe deres krop , men det er ikke desto mindre et fremmedlegeme , der indfres i kroppen .
I alle tilflde er det afgrende , at proteser i form af brystimplantater gres til genstand for regulering og forskning , og at der i forbindelse med alle sdanne indgreb gives oplysninger om sikkerheden , samt at patienterne er under lgeligt opsyn i en lngerevarende periode .
Hvad alle disse aspekter angr , kan vi kun tilslutte os indholdet i fru Stihlers betnkning , ligesom vi kan acceptere de ndringer , der foresls med henblik p at sikre patienterne , kvinder svel som mnd , get beskyttelse og oplysning .
<P>
Jeg vil personligt pege p nogle omrder , som br st centralt i vores indsats .
Silikoneimplantater er i hj grad bragt i miskredit , og har vret gjort til genstand for talrige undersgelser , men silikone er ikke den eneste komponent , der indgr i disse proteser .
Jeg finder det derfor vsentligt , at der fortsat forskes og foretages kliniske undersgelser p dette felt , isr af hensyn til kvinderne , og forskningen br fokusere p de langsigtede risici og p de vrige komponenter .
Jeg finder det i vrigt vigtigt , at medlemsstaterne og disses sundhedsvsner finder sammen i netvrk , udveksler oplysninger , herunder oplysninger om bedste praksis p dette omrde , sledes at alle patienter i EU fr de samme oplysninger og samme garantier , og sledes at forskningen fremmes .
<P>
Hvad angr oplysning og opflgning , er det afgrende , at alle patienter kender alle data om de implantater og kirurgiske indgreb , der er tale om i det konkrete tilflde .
Det er ogs vigtigt , at de underrettes om de risici , de omkostninger , de fordele og ulemper , der knytter sig til at f og have indopereret brystimplantater .
Det ville efter min opfattelse vre interessant , hvis Europa for en gangs skyld lod sig inspirere af Thailand og ivrksatte foranstaltninger , som tog sigte p at beskytte forbrugerne mod dette opreklamerede modefnomen , og ikke mindst udstedte et forbud mod , at unge piger fr indopereret brystimplantater .
Det bliver stadig vigtigere at give klar , videnskabeligt funderet og forstelig information til offentligheden , s ingen bliver ofre for reklameinitiativer eller falsk stetik .
<P>
Af hensyn til patienterne og den lgelige efterkontrol gr jeg ind for tanken om at oprette nationale og europiske registre , som samler data og oplysninger p dette felt .
Registrene m selvsagt anvendes under iagttagelse af bestemmelserne i loven om beskyttelse af personoplysninger og kun anvendes til undersgelser og forskning vedrrende sundhedsmssige anliggender , isr kvinders sundhed .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , frst vil jeg takke fru Stihler for at have udarbejdet denne betnkning og isr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Jeg fik for frste gang kendskab til dette som et politisk emne i Udvalget for Andragender , da hr . Millers langvarige og hrde arbejde blev forelagt for os .
Vi fik til sidst en reaktion fra Kommissionen om sprgsmlet .
Jeg glder mig derfor i dag over meddelelsen fra kommissren om , at implantater er blevet omklassificeret til medicinske anordninger , og den virkning , som det vil f p faststtelsen af bestemmelser for dem .
<P>
Der skal faststtes regler specielt for reklamer for brystimplantater - ja , reklamer for enhver form for implantater .
Det er ikke acceptabelt , at der skal reklameres for implantater som vrende enkle og ligetil uden at anfre , at der er medicinske risici forbundet med dem .
Der er srligt behov for at sikre , at personer under 18 r kun kan f indopereret implantater af medicinske grunde , og deres vrger skal ogs vre fuldt ud informeret om flgerne af sdanne operationer .
<P>
Der skal flges op p undersgelser af virkningen af brystimplantater , og - som hr . Miller har gjort opmrksom p - af implantater i andre dele af kroppen .
Der er sprgsml vedrrende silikoneimplantater , som endnu i dag ikke er blevet besvaret af undersgelser , og jeg opfordrer til at foretage yderligere undersgelser .
<P>
Endelig vil jeg tage mild afstand fra fru Van Brempt , som har gjort et stort arbejde p dette omrde , og gre hende opmrksom p , at mit kn bestemt ikke p forhnd har planlagt mine synspunkter om dette emne .
Jeg tror ikke , at det er ndvendigt at understrege , hvilket kn de medlemmer , der taler her i Parlamentet , tilhrer .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl 11.54 og genoptaget kl . 12.00 )
<SPEAKER ID=56 NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg har taget ordet for at anmode Parlamentets tjenester om at srge for , at en fejl bliver rettet , og at ordet " skovkosystem " , der anvendes i et af de godkendte ndringsforslag , ndres til " skove " .
Jeg anmoder om , at denne ndring foretages , noteres og tages i betragtning .
<P>
Jeg vil ogs anmode isr Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , som ikke lytter lige nu , om at vre opmrksom p ndringsforslag 41 , som er blevet rettet .
Vi skal stemme imod dette ndringsforslag , ellers bliver vores eget ndringsforslag uden virkning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg kan ikke forst , hvordan stemmelisten er blevet sat sammen , men det , der er sket , er , at anden del af ndringsforslag 49 var fuldstndig enslydende med anden del af ndringsforslag 15 .
Jeg forstr ikke , hvorfor flertallet har forkastet anden del af ndringsforslag 49 , men det har det faktisk .
Flgelig kan jeg ikke se , hvordan vi , nr vi har forkastet anden del af ndringsforslag 49 , nu kan vedtage anden del af ndringsforslag 15 , som har njagtig samme ordlyd .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
De ansvarlige tjenestegrene vil undersge sagen , hr . Ribeiro e Castro .
Men nu har Parlamentet stemt , og vi kan ikke lade afstemningen g om .
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0021 / 2003 ) af Malliori for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici ( KOM ( 2002 ) 201 - C5-0270 / 2002 - 2002 / 0098 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<SPEAKER ID=62 NAME="Berni, Butel, Esclop, Mathieu, Raymond og Saint-Josse (EDD)">
Selv om man siden 1986 har talt om det indre marked , er fllesmarkedet stadig ikke en realitet .
Udvidelsen med 10 nye lande vil betyde , at vi fjerner os yderligere fra denne mlstning , og p ny m forlnge den frist , der er sat til 2013 .
<P>
Vanskeligheden bestr ikke s meget i at f vedtaget et direktiv med flertal eller enstemmigt , men derimod i at producere en tekst , som er forstelig og gennemfrlig .
Detaljerne er mange og vsentlige , hvilket giver anledning til et stigende antal fortolkningstvister og krnkelsessgsml .
<P>
Strategien br vre at reducere konflikterne , ikke at lse dem ad retlig vej .
Det er udelukkende et sprgsml om at have vilje og evne til at gennemfre teksterne , nr man konfronteres med den konomiske og sociale virkelighed .
Vi burde ikke pege p nye ambitise ml , men kalde Kommissionen til orden , fordi den mangler vilje og handler i ond tro , nr det drejer sig om at vurdere betydningen af liberalisering af de offentlige tjenester .
<P>
I betnkningen hedder det , idet ensartede sundhedsydelser str i centrum , at anvendelsen af beskyttelsesklausuler kan skade ensartetheden .
Det m siges at vre en undvendig bemrkning , men den understreger den principielle modstand mod enhver hensyntagen til den eksisterende mangfoldighed , og den understreger de farer , der truer den eksisterende samhrighed .
<P>
Vi er sledes imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Ordfreren str fast p den tanke , der ligger til grund for Kommissionens meddelelse om at fremskynde den igangvrende liberalisering , og flger nje forslagene fra den sammenfattende rapport til Det Europiske Rds forrsmde , hvor der opfordres til at fremskynde Lissabon-strategien .
Det er et forsg p at gre de potentielle fordele ved det indre marked s store som muligt , idet man ser bort fra den store fattigdom , udstdelse og ulighed i EU , manglen p kvalitet i de arbejdspladser , der skabes , hvoraf de fleste er usikre , og hr . Delors ' lfter i den bermte hvidbog om , at der ville blive skabt 15 millioner job .
Det ml er nu udskudt til 2010 .
<P>
Ordfreren ser ogs bort fra de muligheder for konomisk vkst , der er spildt ved gennemfrelsen af en restriktiv monetr politik og budgetpolitik med en relativt lav global investering og lave reallnsstigninger .
Dette har undergravet den indre eftersprgsel og ger risikoen for deflation i euroomrdet , srlig i Tyskland .
<P>
Det alvorligste er , at ordfreren p baggrund af alle disse problemer i stedet for at overveje den nuvrende politik p ny gr sig til talsmand for at fremskynde de nuvrende liberaliserings- , privatiserings- og afreguleringspolitikker og endog foreslr , at medlemsstaterne skal underskrive en formel erklring om fremskyndelse af gennemfrelsen af det indre marked ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Marques (PPE-DE)">
Jeg lyknsker hr . Harbour med hans udmrkede betnkning om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om evaluering af strategien for det indre marked - 2002 - indfrielse af lfterne .
Jeg gr fuldt ud ind for , at lfterne indfries , srlig med henblik p behovet for at gennemfre foranstaltninger og initiativer , der fremmer den fuldstndige gennemfrelse af et indre marked for tjenester , srlig foranstaltningerne til at forbedre gennemfrelsen i national ret af bestemmelser vedrrende det indre marked og til at stte en stopper for overdrevent komplicerede gennemfrelser .
<P>
I denne forbindelse vil jeg fremhve vigtigheden af , at Kommissionen i samarbejde med Parlamentet tilrettelgger et nyt forum for det indre marked for at give borgerne og erhvervslivet , isr SMV ' er , mulighed for at komme frem med deres bekymringer og drfte lsninger til gennemfrelse af det indre marked og give dette emne hovedprioritet p det konomiske topmde i 2003 .
<SPEAKER ID=65 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg undlod at stemme om betnkningen om Kommissionens meddelelse om en strategi for det indre marked .
Et fuldt funktionsdygtigt indre marked for varer og tjenesteydelser er et integrerende led i opfyldelsen af Lissabon-mlene om konomisk reform .
Jeg kan derfor tilslutte mig ordfreren , nr han erklrer , at et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenester vil ge forbrugernes valgmuligheder og gre dem i stand til at nyde godt af tjenester , der leveres i andre medlemsstater .
Jeg kan imidlertid ikke tilslutte mig det pres , ordfreren lgger p medlemsstaterne , for at begrnse anvendelsen af beskyttelsesklausuler til et minimum , eller at han endog henstiller til Kommissionen om at srge for , at der indfres tilstrkkelige garantier for udarbejdelsen af beskyttelsesklausuler og tilsynet hermed .
Endvidere hvder ordfreren endog , at medlemsstaternes anvendelse af beskyttelsesklausuler kan skade EU-lovgivningens ensartethed .
Medlemsstaternes suvernitet skal respekteres , nr det overvejes , om der er behov for at etablere eller indfre flere beskyttelsesklausuler inden for visse omrder af deres konomi .
Ellers fastlgger Fllesskabet bestemmelser for alting , hvilket kunne skade principperne om subsidiaritet og proportionalitet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Mathieu (EDD)">
Vi kan ikke tilslutte os Forest Focus-forordningen og heller ikke Redondo Jimnez ' betnkning , hvilket er begrundet i flgende forhold .
<P>
For det frste er der ikke opnet forstelse herfor blandt de berrte aktrer - skovbruget og papirindustrien osv. som i enighed har forkastet Europa-Kommissionens forslag .
<P>
Dernst finder vi det ndrede retsgrundlag bekymrende .
Skovene skal ikke lngere henhre under landbrugsomrdet , men indg som en ny bestanddel af miljpolitikken .
Er vi p vej hen imod en flles miljpolitik og dermed en forstrket indsats for at nedbryde den flles landbrugspolitik ?
<P>
Den definition , der gives p fllesskabsplan af begrebet " skov " , er urealistisk , da den er for restriktiv , nr det glder overfladeangivelsen .
Der tales om " landomrder , der er strre end 0,5 ha , bevokset med trer ( ?
) med en kronedkningsgrad p mindst 10 % af arealet " , hvorfor stort set ethvert buskads vil vre omfattet af bestemmelserne i denne forordning .
<P>
Endvidere er det , set i lyset af de forskelle , der kendetegner Unionens bjergomrder og de geografiske og klimatiske vilkr i EU , ikke hensigtsmssigt at lade EU ' s flles politikker omfatte skovene .
<P>
Kommissionen nsker , at Forest Focus-programmet skal udvikle sig til et supplement til direktivet om beskyttelse af vilde fugle og direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter , hvilket vi finder uacceptabelt i betragtning af de vanskeligheder , der eksisterer , nr det glder gennemfrelsen og finansieringen af de pgldende direktiver .
<P>
Endelig glemmer Kommissionen , at skovenes rolle i landdistrikterne primrt bestr i at bidrage til at sikre konomisk udvikling .
<SPEAKER ID=68 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Selv om jeg opfatter beslutningsforslaget som meget positivt , er der et sprgsml , som efter min mening skulle have vret behandlet mere indgende , nemlig skovenes rolle som kulstofdrn .
FN ' s rammekonvention om klimandringer vurderer , at en af de politikker , der burde gennemfres med henblik p at mildne klimandringerne , er at fremme skovene til fiksering af kulstof ved hjlp af skovplantnings- og genplantningsaktiviteter .
Kyoto-protokollen fastlgger den maksimumsmngde af kulstofdrn , som staterne m anvende for at opfylde mlene for reduktion af udledningen af drivhusgas .
P grund af det skrbelige videnskabelige grundlag for skoves rolle som kulstofdrn var EU imidlertid ikke begejstret for at overveje denne foranstaltning i Kyoto-protokollen , og den blev til sidst accepteret som en indrmmelse , der var ndvendig for at blive enig , isr med Japan og Rusland .
Da der nu er truffet en beslutning om dette sprgsml , og srlig efter Marrakech-konferencen , burde EU udnytte Forest Focus til at udarbejde en EU-strategi for anvendelse af kulstofdrn .
<SPEAKER ID=69 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg har stemt for denne betnkning p grund af dens enorme vigtighed for en bredygtig udvikling og for vedtagelsen af bedre foranstaltninger til bekmpelse af de faktorer , der er medvirkende til at delgge skovene i EU .
Dette er af srlig vigtighed for Portugal , der har den strste skovtthed i Europa og hvert r plages af skovbrande .
Det er yderst bekymrende , at 1 % af skovene i Middelhavsomrdet hvert r gr tabt som flge af skovbrande .
Det er en vsentlig forudstning for at bevare vores miljarv , som Europa nidkrt skal beskytte , at der etableres nye aktiviteter til forvaltning af den biologiske mangfoldighed i skovene , jorden , klimandringen og faststtelse af kulstofmngden i skovene .
Skovene er den mest komplekse form for kosystem , og selv om der stadig findes store skovomrder , og der er en stor biologisk mangfoldighed , har de begrnsninger , som vi skal overvge omhyggeligt .
Bredygtig anvendelse af skovene er vigtig , som en ekspert p omrdet , Masahiro Saito , fortller os . P gunstige betingelser begynder en skov , der producerer tr og trkul , frst efter 20 r at genvinde sit oprindelige omfang og gre det muligt at anvende den igen .
Vi skal vedtage foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande , idet vi isr skal vre opmrksomme p , at de skal vre i ...
<P>
( Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 , stk . 1 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg sttter den vigtige forordning og aktioner til sttte for mdre eller kommende mdre i udviklingslande samt rdgivning om reproduktiv sundhed , srlig gennem uddannelses- og informationskampagner .
Jeg nsker at se kampen frt mod fattigdom og forebyggelse af rystende menneskelige og sociale forhold .
Jeg beklager ikke desto mindre , at flertallet forhindrede , at der blev opnet enighed , og forkastede srlige bestemmelser for mdre i vanskeligheder .
Jeg beklager , at man insisterede p ikke at tydeliggre det anvendte ordvalg , og at misforstelser kunne gre international sttte til abortpolitik med EU-midler mulig .
<P>
Indlggene i plenarforsamlingen i gr fra tilhngerne af betnkningen og modstanderne af mine ndringsforslag taler for sig selv .
Som supplement til det , som jeg allerede har sagt , vil jeg citere et indlg fra en reprsentant for Maria Stopes International , som jeg ikke havde tid til at lse hjt i sin helhed i gr .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.45 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Bastos (PPE-DE)">
I forbindelse med bistand til de fattigste lande kan EU ikke ptvinge en udviklingsmodel ved at gennemfre foranstaltninger vedrrende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder .
Jeg tnker isr p sterilisation og abort .
EU kan ikke i forbindelse med bevilling af bistand under pskud af uegennytte fremme og endnu mindre tilskynde til sdanne fremgangsmder af to vsentlige grunde . Den frste er respekt for menneskerettighederne - og isr at beskytte retten til liv - og den anden grund er de grnser , som landenes suvernitet og de befolkninger , der fr gavn af den konomiske sttte , plgger .
Indholdet i betnkningen er ambivalent og kunne fre til misbrug som flge af den underforstede tilskyndelse til abort .
Enhver valgmulighed eller foranstaltning , der vedtages p dette omrde i forbindelse med sundhed , kan kun faststtes af de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med de nationale love .
Vi kan kun stemme for en betnkning , der garanterer det uomstdelige princip om retten til liv og respekt for medlemsstaterne suvernitet .
Vi har ingen betnkeligheder i forbindelse med betnkningens erklringer om , at abort under ingen omstndigheder kan betragtes som en metode til familieplanlgning og i endnu mindre grad som en ydelse p omrdet for reproduktiv og seksuel sundhed .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Det foresls i dette beslutningsforslag , at der indfjes en ny budgetpost med det sigte at bekmpe ddeligheden i de fattige lande i forbindelse med graviditet og fdsel .
<P>
Vi sttter dette initiativ , dets begrnsninger til trods .
Den nye budgetpost flges sledes ikke op med nye bevillinger .
De ndvendige midler skal hentes p det eksisterende budget .
<P>
Vi anmoder om , at denne sttte ydes , og at midlerne til formlet hentes p budgettet for erhvervssttte . Uanset hvilke argumenter man fremfrer for sidstnvnte , er det et faktum , at erhvervssttten ikke bidrager til at opretholde beskftigelsen - tvrtimod er der overalt i Europa markant tilbagegang p dette felt - men i virkeligheden er med til at gre aktionrerne endnu rigere .
<SPEAKER ID=77 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Jeg har stemt for denne betnkning , selv om jeg i visse henseender anlagde en anden vurdering eller nskede en anden tilgang .
<P>
Det er lykkedes Europa-Parlamentet at modst det reaktionre pres , der blev udvet fra den yderste hjreflj .
<SPEAKER ID=78 NAME="Caullery (UEN)">
Det er vanskeligt at forst , hvorfor fru Sandbks betnkning i den grad blev et stridens ble . Der skulle nemt kunne skabes konsensus , nr det glder behovet for forbedring af sundhedsydelser og -infrastrukturer i de berrte lande .
<P>
Tvivlen nager imidlertid , nr det glder ordfrerens og Kommissionens egentlige hensigter , hvad angr muligheden for abort , som iflge forslaget skal finansieres af de europiske skatteydere .
bnes der mulighed herfor , legitimeres denne foranstaltning , selv om holdningerne p dette felt er mange og vel at mrke uforenelige .
Det er beskmmende , hvis en demokratisk forsamling accepterer , at der p fllesskabsniveau fres en politik , som flere medlemsstater afviser , og der sledes p europisk plan gennemtvinges valg , befolkningen i medlemsstaterne tver med at trffe eller vender sig imod .
<P>
Hvad angr det skaldte kompromis , der er skabt i det ansvarlige parlamentariske udvalg , kunne man have nsket sig andet og mere end en samling udeladelser , som m vkke mistanke , idet man omhyggeligt har fjernet ethvert forsg p i teksten at vgte begrebet vrdighed og dermed sikre , at kvinders sundhed og brns liv ikke bliver uforenelige begreber .
<P>
Vi vlger sledes , stillet over for en urimeligt forenklet holdning - valget mellem at stemme ja eller nej - at pberbe os forsigtighedsprincippet og stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Darras (PSE)">
EU ' s samarbejds- og udviklingspolitik tager sigte p at fremme bredygtig udvikling og konomisk vkst i udviklingslandene , sikre , at disse integreres i verdenskonomien , og bekmpe fattigdommen .
<P>
For at n dette ml , er det helt ndvendigt , at EU etablerer et instrument til sttte for politikker og initiativer vedrrende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder , idet vi ikke m glemme den uomtvistelige sammenhng mellem fattigdom og manglende rettigheder , nr det glder reproduktiv og seksuel sundhed .
Der er sledes efter min opfattelse ingen tvivl om , at udvikling bl.a. giver sig udslag i varig forbedring af befolkningens sundhed og velfrd .
Det er derfor ptrngende ndvendigt , at vi yder bistand til kvinderne i disse lande , hvor vi finder 99 % af de 600.000 kvinder , der hvert r dr i forbindelse med graviditet , at vi ved bistand og oplysning , ved moderne familieplanlgning , sikrer , at parrene frit og ansvarligt kan afgre , hvor mange brn de nsker .
Man kan sledes hvert r konstatere , at en tredjedel af graviditeterne er unskede eller ikke planlagte .
Det medfrer , at kvinderne sger abort , og denne gennemfres under omstndigheder , som indebrer betydelige risici og hvert r koster 78.000 kvinder livet .
<SPEAKER ID=80 NAME="De La Perriere (NI)">
Det er positivt , at EU hjlper udviklingslandene til at lse de sundhedsmssige opgaver .
Bistand er imidlertid ikke ensbetydende med , at vi skal trkke vores europiske modeller ned over lande med en anden kultur og andre traditioner .
Det er moralsk uacceptabelt , hvis vores bistand gres betinget af , at modtagerne forngter deres identitet og ubetinget tilslutter sig vores opfattelse af begrebet familieplanlgning .
<P>
Det er endvidere uantageligt at betragte abort som en ny form for fdselsbegrnsning .
Det bliver ikke destro mindre konsekvensen af denne betnkning , om end fru Sandbk bengter det .
Abort er en forbrydelse , som drber barnet og skader moderen .
Tilbyder vi kvinderne abort som eneste mulighed , i stedet for at hjlpe dem , pfrer vi dem blot yderligere vanskeligheder og nye traumer .
Jeg sttter derfor de ndringsforslag , der tager sigte p at udvikle en politik , som bygger p institutioner , som tager imod og flger fremtidige mdre , som er i en vanskelig situation , for at sttte dem i deres valg af moderskab .
P den mde kan vi sikre , at de fr den moralske og materielle sttte , de har behov for .
<P>
Det er ogs baggrunden for , at jeg har stemt imod denne betnkning , som ikke vil vre til sttte for de vanskeligt stillede , men kun vil stte dem i en endnu vanskeligere situation .
<SPEAKER ID=81 NAME="Kinnock (PSE)">
Afstemningen i dag om fru Sandbks betnkning var en klar understregning af behovet for en hurtig reaktion under frstebehandlingen fra Europa-Parlamentet p forordningen om bistand til politikker og aktioner vedrrende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande .
Ved at sttte beslutningsforslaget har vi banet vej for , at Kommissionen kan finansiere aktiviteter og organer , som stter fokus p behovet for at reducere spdbrns- og brneddeligheden og barselsddeligheden for kvinder .
Vi har anerkendt alle menneskers ret til sundhedspleje og -ydelser og til at vlge , hvor mange brn de vil have og hvornr .
<P>
Vi har stemt for at forny og ge finansieringen til 74,95 millioner euro . Kommissren understregede , at han ikke officielt kunne forpligte Kommissionen til det belb , men gjorde det klart , at det ikke skulle afholde os fra at blive enige om en aftale under frstebehandlingen , da han er sikker p , at vi nok skal finde en lsning .
Vi forkastede nye ndringsforslag , der har til forml at aflede forordningens fokus og indhold .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Parlamentet er blevet enige om en tekst , som ikke gr hverken mere eller mindre end det , der blev aftalt i handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling ( ICPD ) , der fandt sted i Kairo i 1994 , og Kay-aktionerne , som blev vedtaget i 1999 .
<SPEAKER ID=82 NAME="Mathieu (EDD)">
Fru Sandbks betnkning har affdt megen debat og bragt sindene i kog .
Betnkningen indeholder imidlertid kun nogle helt fornuftige ndringsforslag .
<P>
De anfrte mlstninger , nr det glder nedbringelse af barselsddeligheden og fremme af lige rettigheder og adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og -ydelser , flger af konklusionerne fra den internationale konference om befolkning og udvikling ( ICPD ) , der fandt sted i 1994 , og som jeg afgjort sttter .
<P>
I mange udviklingslande kmper kvinderne for deres reproduktive og seksuelle rettigheder .
Forudstningen for at opn disse rettigheder er , at kvinderne frit kan vlge , hvor mange brn de nsker og hvornr .
<P>
Modstter man sig en sdan adgang til oplysning , og modstter man sig , at disse rettigheder vinder almindeligt indpas , hindrer man ogs indsatsen til bekmpelse af fattigdom , og man forsinker den konomiske udvikling , der hnger nje sammen med bedre sundhedspleje og -tilstand i udviklingslandene .
<P>
Der er ikke desto mindre kolleger , som har afvist disse grundlggende rettigheder , og som foreslr en anden vej , nemlig at man sttter og flger kvinder i valget af moderskab .
Man tilslrer dermed , at der reelt er tale om at ngte kvinderne adgang til abort , som imidlertid er en ukrnkelig rettighed .
<P>
Jeg har af disse rsager fuldt og helt og med overbevisning stttet Sandbk-betnkningen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Scallon (PPE-DE)">
Da ndringsforslag 53 ikke blev vedtaget , kan jeg ikke sttte denne vigtige tvangsmssige forordning p omrdet for udviklingsbistand .
<P>
Ordfreren sagde i et irsk radioprogram den 19. november 2002 , at EU ' s skatteydere gennem denne forordning kommer til at give penge til at finansiere aborter i de fattigste lande , og at dette hrte under EU ' s retlige kompetence .
<P>
Idet ndringsforslag 53 ville have sikret kvinder den bedste lgehjlp og forebygget ddeligheds- og sygdomsfrekvensen for kvinder , ville det have tydeliggjort Parlamentets , Kommissionens og Rdets hensigter .
Det ville ogs have beskyttet den irske forfatningsmssige stilling og beroliget reprsentanterne for ansgerlandene og de mindst udviklede lande , som er dybt bekymret over , at nogle vendinger i forordningen kunne gre det muligt for EU at indfre en retlig kompetence p omrdet for udviklingsbistand , som det ikke har i Unionen .
<P>
P grund af den tvivl , som ordfrerens bemrkninger skaber , og i mangel af ndringsforslag 53 skal den irske regering , som har udtalt , at bestemmelser om abort udelukkende skal faststtes af de enkelte lande , p rdsniveau sikre , at forslaget til forordning i dets nuvrende form ikke gr det muligt at anvende skatteydernes penge til at finansiere aborter i de fattigste lande .
<SPEAKER ID=85 NAME="Arvidsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman, Stenmarck og Wachtmeister (PPE-DE)">
Vi moderate mener , at narkotikamisbrug skal bekmpes af alle krfter .
Politikere og myndigheder skal derfor tydeligt markere , at enhver form for narkotikamisbrug er uacceptabel .
Vi accepterer ikke de foranstaltninger , der foresls i betnkningen , og som kan forbyde anvendelsen af visse former for narkotika .
Skadereduktion risikerer at blive en indfaldsvej for unge til narkotikamisbrug snarere end en sikkerhedsforanstaltning .
Vi er desuden modstandere af sprjteudvekslingsprogrammer , da dette kan tolkes som myndigheders og plejeinstitutioners samtykke til injektionsmisbrug .
<P>
Betnkningen flger ikke subsidiaritetsprincippets retningslinjer .
Det er medlemsstaternes opgave at udvikle behandlingsformerne selv inden for den del af sundhedssektoren , der beskftiger sig med misbrug .
EU ' s opgave bestr i stedet i at forebygge narkotikamisbrug gennem en koordineret indsats mod kriminalitet som f.eks. indfrelse og indsmugling af narkotika i Unionen .
<P>
Vi moderate stemmer derfor mod ovenstende betnkning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Caudron (GUE/NGL)">
Denne udmrkede betnkning , der betegner et skridt i den rigtige retning , nemlig i retning af en realistisk holdning i modstning til en reaktionr ideologisk holdning , vandt bred tilslutning .
Det er positivt , hvorfor jeg har stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ducarme (ELDR)">
I 1990 ' erne steg forbruget af cannabis markant i de fleste af EU ' s medlemslande .
Stiknarkomaner og brugere af hrde stoffer er imidlertid vanskeligere at n og uundgeligt dmt til social udstdelse , som det ogs fremgr af betnkningen .
Vi m derfor gribe til handling .
<P>
For det frste er det bydende ndvendigt , at vi prioriterer forebyggelse hjt og i den forbindelse lgger vgt p oplysning .
Der er brug for midler til finansiering af sdanne initiativer , og der br isr i skolerne ivrksttes kampagner , som gr de unge mere bevidste om disse sprgsml .
Der krves oplysning , oplysning og atter oplysning for at sikre , at gldende normer ikke udviskes , men fortsat str klart for de unge i EU .
<P>
For det andet er det afgrende , at alle aktrer inddrages . Det glder forldrene , men ogs undervisere , politi og retsvsen og endelig , og mske allervigtigst , foreninger , der yder bistand til narkomaner .
Der er sledes grund til at glde sig over , at der er tale om en henstilling , som opmuntrer lokale samfund til at trffe foranstaltninger for at hjlpe narkotikamisbrugerne til at forsge at leve et sundere liv .
<SPEAKER ID=88 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Betnkningen br bredt hilses velkommen , og derfor stemte vi for den .
Vi vil alligevel understrege , at det er vigtigt at sikre , at der , hvis man griber ind i meget risikable og vanskelige situationer , som det tit sker i forbindelse med narkotikamisbrug , skal anvendes en flerdimensional strategi , sledes at der skabes synergier , der giver meget strre effektivitet .
Der vil f.eks. vre situationer , hvor indgreb til reducering af risikoen og begrnsning af skaden ved at indtage ulovlige stoffer skal g hnd i hnd med forbedringer af de pgldendes livsbetingelser og livskvalitet , med jobtilbud , resocialisering , genskabelse af bystrukturen , bekmpelse af handel med stoffer og effektive foranstaltninger til en primr forebyggelse enten i skolen eller mlrettet mod unge i hjrisikosituationer .
<P>
Den type situationer krver et multidisciplinrt indgreb og lederskab med mange facetter og ressourcestyring , som skal passe til en given situation , hvilket kun er muligt , hvis den enkelte medlemsstat tager ansvaret .
Det ville derfor vre velkomment , hvis beslutningsforslaget foreslog oprettelse af strukturer p dette niveau - om ndvendigt egentlige svarforanstaltninger til yderst vanskelige situationer - og ikke fastlagde vage og diffuse ansvar for familier og samfund p dette omrde .
<SPEAKER ID=89 NAME="Maaten (ELDR)">
Jeg hilser Europa-Parlamentets beslutning om at tage fat p narkotikaproblemerne i Europa velkommen .
Det er positivt , at medlemmerne af Europa-Parlamentet omsider er bne for den mde , Nederlandene behandler misbrugerne p .
Nederlandene er i mange r blevet betragtet som paria p dette felt , men nu lyder der lovord om den mde , hvorp vi hndterer disse problemer .
Afstemningsresultatet er sledes en anerkendelse af den nederlandske narkotikapolitik .
<P>
Det glder mig , at medlemmerne ved den foreliggende betnkning opfordrer medlemsstaterne til at fre en narkotikapolitik , som stter fokus p forebyggelse og reduktion af risici .
Der br i denne forbindelse tilbydes faciliteter , som hjlper misbrugerne til at slippe ud af misbruget .
Endvidere br tidligere misbrugeres erfaringer i hjere grad udnyttes i forbindelse med oplysningsvirksomhed p skoler og i lokalcentre .
Ved at styrke oplysningsvirksomheden nsker vi at sikre , at unge fr get forstelse for , hvilke konsekvenser narkotikamisbrug kan f .
Vi br ikke mindst stte fokus p fngslerne .
Det vil efter min opfattelse vre positivt , hvis medlemsstaterne sikrer , at der slet ikke findes narkotika i fngslerne .
<P>
Jeg har derfor stemt for forslaget .
<SPEAKER ID=90 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der lgges ofte hindringer i vejen for debatten om narkotikamisbrug og flgerne heraf .
P den ene side er der dem , som mener , at et hvilket som helst narkotikamisbrug umiddelbart kan fjernes ved lovfstede forbud , fngsling og politimssig indsats . P den anden side er der dem , som gr ind for fuld frihed , som ser de i praksis eksisterende muligheder for indtagelse af stoffer som en erhvervet rettighed , myndighederne generelt ikke skal anfgte .
Begge opfattelser forhinder god oplysningsvirksomhed og bedre sundhedstilstand .
Det er sledes langt bedre i stedet at skelne mellem blde og hrde stoffer , og yde en mlrettet indsats til bekmpelse af hrde stoffer ved at oplyse de unge om de yderst negative konsekvenser af narkotikamisbrug .
Vi kan i den forbindelse udnytte de erfaringer , vi har gjort i indsatsen til bekmpelse af afhngighed af alkohol eller tobak .
Jeg sttter ordfrerens forslag om at udnytte tidligere misbrugeres erfaringer og nsket om at sikre oplysning og rdgivning , sundhedspleje og bedre muligheder for sttte til at slippe ud af misbruget .
Ordfreren nsker med rette kontrol med den kemiske sammenstning af stoffer som eksempelvis ecstasy , der som bekendt i vid udstrkning anvendes af unge i forbindelse med fester . Ligeledes med rette argumenterer ordfreren for bedre registrering af bedste praksis og mindste risiko .
<SPEAKER ID=91 NAME="Moraes (PSE)">
Som medlem af Europa-Parlamentet for London har jeg en stor interesse i at bekmpe og begrnse narkotikarelaterede ddsfald og sygdomme ssom hiv , hepatitis B og C og tuberkulose , som er et af mlene i EU ' s narkotikastrategi 2000-2004 , der blev vedtaget af Rdet i 1999 .
<P>
Jeg sttter fru Mallioris betnkning med nogle f undtagelser .
Selv om der foresls en rkke ikke-bindende foranstaltninger , er det rigtigt at understrege de lokale myndigheders rolle , srlig politiets , socialrdgivernes og de lokale sundhedsmedarbejderes rolle .
<P>
Jeg gr isr ind for opfordringen til medlemsstaterne om at vre mere opmrksom p miljer med hj risiko ssom fngsler og til at trffe foranstaltninger vedrrende anvendelsen af de nye " stofmnstre " ssom designerdrug , som er i stigning i min valgkreds .
<SPEAKER ID=92 NAME="Ribeiro e Castro (UEN)">
Jeg undlod at stemme om denne betnkning .
Selv om jeg deler ordfrerens bekymringer og hendes endelige ml , er jeg ndt til at beklage , at der i betnkningen indgr punkter , som efter min mening vil virke lige modsat af hensigten . Jeg beklager ogs , at hr .
Bloklands og hr . Santinis udmrkede ndringsforslag blev forkastet af et snvert flertal , hvilket er tegn p , at man ikke nsker en afbalanceret tekst , som der er bredere enighed om .
Jeg beklager derfor mange af de vedtagne forskrifters tvende art . Selv om de forekommer demokratiske , kunne de bevirke , at der anvendes fejlslagne modeller og fordrejede synspunkter i kampen mod narkotikamisbrug .
Ordfreren kunne have get lngere i kampen mod den ambivalente holdning til brugen af stoffer , som er s almindelig i nogle dele af den europiske venstreflj , der ngter at se narkotikamisbrug som et brud p den enkelte borgers ansvar over for sine medborgere .
Rapporten fra 1997 fra FN ' s kontor for kontrol med narkotika og forebyggelse af kriminalitet slog fast , at bestrbelserne p at reducere narkotikaforbruget over hele verden vil vre mindre effektive , hvis programmer til reducering af eftersprgslen undergraves af krav om , at stoffer skal gres lovlige .
Sandheden er , at fejlslagne politikker desvrre altid resulterer i menneskelige katastrofer p bunden af samfundet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt mod betnkningen , som blev vedtaget med 375 stemmer for , 46 stemmer mod og 35 , der undlod at stemme .
<P>
En reduktion af risiciene strider mod svel nd som bogstav i FN ' s narkotikakonventioner .
Derfor er det dybt ulykkeligt , at Rdet i fire af sine 12 henstillinger i punkt 2 foreslr netop en reduktion af risiciene som metode .
I praksis betyder det en omskrivning af de narkoliberales tidligere ideologiske nglebegreb , nemlig " skadereduktion " , som af forklarlige rsager er kommet i vanry .
Rdets henstillinger giver med andre ord udtryk for en kapitulation , hvad angr fuld rehabilitering og helbredelse af narkomaner .
<P>
Ordfreren understreger , at der forekommer narkotika i institutioner og foreslr , at der skal forefindes desinfektionsmidler til sprjter og nle i fngslerne .
Jeg forholder mig kritisk til denne opgivende indstilling .
I s fald skulle narkotikamisbruget i institutionerne legitimeres .
I stedet skal indsatsen rettes mod at gre institutionerne narkotikafrie .
<P>
Et af fru Mallioris initiativer tager sigte p at lempe lovgivningen for narkokriminalitet ved at indfre alternativer til fngselsstraf , hvilket er et meget tvivlsomt forslag .
Det er udelukkende ved alvorlig narkotikakriminalitet , f.eks. ved opbevaring eller salg i stor mlestok , at der idmmes fngselsstraf .
En nedsttelse af strafferammerne ville , for svel kriminelle som almenheden , betyde , at man sender det forkerte budskab , nemlig at samfundet ser mindre alvorligt p narkotikakriminalitet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Hele diskussionen om , hvordan man drber " p behrig vis " eller frer krig uden at drbe civile , er i sig selv surrealistisk .
Ikke mindst i den aktuelle kontekst , hvor vi ved , at USA med de europiske stormagters erklrede eller hykleriske medvirken forbereder sig p inden for de nrmeste dage at indlede en krig mod Irak , som , uanset at den mtte fre til diktatoren Saddam Husseins fald , vil koste tusindvis af civile livet .
<P>
Vi benytter lejligheden til at give udtryk for vores protest mod denne imperialistiske krig mod Irak .
<P>
Vi har stemt for de afsnit , som indeholder forslag om forbud mod antipersonelminer , selv om vi er klar over , at forslagene er krafteslse og ikke fr nogen effekt .
Vi har imidlertid stemt imod den samlede tekst , idet den med henvisning til nsket om at sikre , at krige afvikles i overensstemmelse med international ret , legitimerer imperialistiske angreb fr , nu og fremover .
<SPEAKER ID=96 NAME="Casaca (PSE)">
De tekster , som Parlamentet har stemt om , vedrrende farerne ved at anvende forarmet uran i vben begrnser sig ligesom tidligere tekster for to r siden til at gentage beskyldninger uden grundlag for kendsgerninger eller videnskabelig trovrdighed .
Teksterne fordrejer problemerne og skader Parlamentets trovrdighed .
<P>
Forarmet uran , som findes i mange anordninger rundt omkring os , udgr ikke en fare for radioaktiv forurening og anvendes endog til at beskytte mod strling .
Der er imidlertid en stor risiko for kemisk forurening , isr under forbrnding , og derfor rder vestlige militrmanualer p internettet med rette til beskyttelse .
Under alle omstndigheder er forarmet uran , nr det slumrer i naturen , ikke farligere end blyet i jagtpatroner eller i vandledninger .
<P>
Anvendelsen af plutonium / blandet oxidbrndsel eller andre former for atomaffald i stedet for forarmet uran skal bestemt undersges omhyggeligt .
At der er fundet uran 236 i blodprver fra soldater , der gjorde tjeneste i Kosovo - som en avis har hvdet - kan vre tegn p , at det er tilfldet .
<P>
Det er det , som Europa-Parlamentet skal drfte og undersge , i stedet for at vedtage erklringer , der udelukkende er tilkendegivelser om fordomme og uvidenhed , som jeg fler mig tvunget til at tage afstand fra .
<SPEAKER ID=97 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Selv om jeg er strkt uenig i nogle af aspekterne i beslutningsforslaget , srlig godkendelsen af den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik og militraktioner i henhold hertil , synes jeg , at den indeholder positive elementer , isr i forbindelse med den nuvrende internationale situation med den amerikanske regerings uberettigede og ulovlige trussel om et militrt angreb mod Irak .
Jeg stter bl.a. pris p opfordringen til straks at indfre et moratorium for den videre brug af klyngebomber og ammunition med forarmet uran ( samt andre sprnghoveder med uran ) med henblik p direkte at forbyde dem , nr der er foretaget en undersgelse .
<P>
Hvad angr dette sprgsml , m jeg faktisk anvende denne udtalelse til efter et nyligt besg i Irak at udtrykke min egen flelse af afsky over virkningerne af det amerikanske militrs anvendelse af sdanne vben p den irakiske befolkning og som det mest utlelige p de brn , som jeg mdte .
Til sidst vil jeg fremhve den politiske betydning af , at PPE-DE-Gruppen her i Parlamentet har forkastet det flles beslutningsforslag og stemt imod det .
<SPEAKER ID=98 NAME="Korakas (GUE/NGL)">
Der er get to r siden ramaskriget om de talrige og af og til skbnesvangre sygdomme forrsaget af de vben med forarmet uran , som USA og ?
? ?
? anvendte i Golfen og Jugoslavien , og der er stadig ikke sket noget .
Tvrtimod er der en overhngende fare for , at disse og / eller farligere vben bliver anvendt igen i den nrt forestende krig mod Irak , hvor der allerede er berettet om adskillige tilflde af nyfdte med fdselsdeformiteter og brn med leukmi og andre former for krft .
<P>
I Grkenland er der ogs soldater , der er blevet ramt , og som nu har forskellige typer krft og behandles i hemmelighed .
Sdanne vben er spredt over hele Grkenland .
Regeringen , som oprindelig lj og bengtede , at de vbnede styrker havde sdanne vben , har siden forsgt at neddmpe problemet .
Som den grske lgeforening for beskyttelse af miljet mod nukleare og biokemiske trusler for nylig meget rigtigt sagde , har vi en mindre atomkrig , som allerede har forurenet Balkanlandene uopretteligt .
<P>
Det gode gamle internationale samfund har p trods af , at det vedtager love mod terrorisme og om hurtige udrykningsstyrker , ikke gjort noget for at forbyde vben med forarmet uran .
<P>
Parlamentets beslutningsforslag indeholder nogle gode synspunkter , men burde sttte et fuldstndigt forbud og opfordrer kun til at indfre et moratorium efter en nrmere undersgelse .
<SPEAKER ID=100 NAME="Ducarme (ELDR)">
" Fokus p silikoneimplantater siden 1990 ' erne har frt til mange forskellige epidemiologiske undersgelser , der dog ikke har givet noget bevis for seris risiko for alvorlige sygdomme " , hedder det i begrundelsen .
<P>
Der er i de senere r gjort betydelige fremskridt , nr det glder kirurgiske indgreb med stetisk sigte , og sikkerheden i forbindelse med de anvendte teknikker er efterhnden srdeles tilfredsstillende .
De talrige advarsler om faremomenter og overbeskyttelsen af forbrugeren kan imidlertid medfre , at lgerne mister modet .
<P>
Som eksempel kan vi nvne kejsersnit .
Antallet af indgreb er steget i bemrkelsesvrdig grad , fordi kvinderne er panikslagne ved udsigten til selv de mindste risici .
Det er dermed tilliden til lgestanden , der sttes sprgsmlstegn ved .
Vi skal beskytte patienten , men der er ogs grund til at sikre lgen og vise ham eller hende et minimum af tillid .
<SPEAKER ID=101 NAME="Maaten (ELDR)">
Jeg forstr udmrket , at der er behov for get information og bedre kvalitetssikring , nr det glder brystimplantater .
Man gr imidlertid for vidt , nr man ser det som EU ' s opgave at plgge kvinderne at beskytte sig selv .
Vi skal sledes ikke p europisk plan regulere forhold som " selvrespekt og andre begrebsmssige alternativer til brystimplantater " .
Parlamentet skal heller ikke henstille " til medlemsstaterne snarere at fremme et realistisk billede af kvinder og en accept heraf " .
EU br ikke foreskrive nogen " national brystimplantatregistrering " eller rlige " obligatoriske opflgningsundersgelser " .
EU opleves i forvejen som en patroniserende institution , og disse forslag vil blot forstrke dette indtryk .
Det er langt bedre , at medlemstaterne selv lovgiver om sdanne forhold .
<P>
Jeg mener , kvinder udmrket selv kan trffe beslutninger , og de kan f vejledning hos deres egen lge , hvorfor et forbud mod reklamer ikke er pkrvet .
Vi har en tendens til at begrave os i detaljer .
Er dette et anliggende for EU ?
Nogle gange sprger man sig selv , om det igen er en embedsmand , der i sit elfenbenstrn har fostret den tanke .
<P>
Jeg har derfor stemt imod Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=102 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt (ELDR)">
Betnkningen vedrrer et privat og flsomt emne for mange kvinder , som af enten stetiske eller medicinske rsager har fet indopereret et brystimplantat .
<P>
Vi sttter iden om , at information om risici , alternative muligheder og postoperative undersgelser br n frem til alle involverede patienter .
Samtidig er vi overbevist om , at dette kan foreg p anden vis end gennem en integritetskrnkende , obligatorisk registrering , en foranstaltning , som ikke er i overensstemmelse med vores politik .
<P>
Desuden berrer visse dele af betnkningen patientanliggender , noget , som ikke henhrer under EU ' s kompetenceomrde .
Efter vores mening er sprgsmlet om brystimplantater derfor et anliggende - hvor vigtigt det end er - som hndteres bedre p nationalt plan .
Vi har derfor valgt at stemme mod betnkningen som sdan .
<SPEAKER ID=103 NAME="Moreira da Silva (PPE-DE)">
Nr man tager det store antal uheld med brystimplantater og den stigende anvendelse af dem i betragtning , srlig til unge under 18 r , skal Kommissionens meddelelse hilses hjerteligt velkommen .
Parlamentet har efter min mening vret med til at forbedre det oprindelige forslag ved at stille ndringsforslag , der forpligter til videnskabelig forskning , bedre information af offentligheden , lgeovervgning , og at der foretages en opflgningsundersgelse af implantaterne , samt at der indfres forbud mod implantater til personer under 18 r , undtagen af medicinske grunde .
<SPEAKER ID=104 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt nej til punkt 19-21 , hvor Europa-Parlamentet " kraftigt anbefaler , at enkeltheder om brystimplantater registreres i EU via obligatorisk national brystimplantatregistrering i hver medlemsstat " .
<P>
Jeg har tidligere , i 2001 , forholdt mig meget tvivlende over for det meningsfulde og formlstjenlige i at etablere nationale og europiske registre over personer , som har ansgt om og fet brystimplantater .
Folkesundhedsomrdet er et nationalt anliggende , med national lovgivningskompetence .
<P>
I stedet for et register med henblik p at sanktionere brystimplantater som en naturlig medicinsk foranstaltning er det bedre at flge henstillingerne til medlemsstaterne i punkt 19 om - sdan som Frankrig har gjort - at forbyde direkte reklamer for brystimplantater .
Det er grundlggende at formidle vrdier om selvrespekt og tolerance som alternativ til brystimplantater , hvilket er tilfldet i punkt 15 og 16 .
<P>
Jeg bifalder ogs - som det foresls - positive kampagner i medlemsstaterne for " et realistisk billede af kvinder og en accept heraf via positive oplysningskampagner i stedet for at ptvinge et sknhedsideal som norm via ukontrolleret reklamepraksis " .
<P>
Det kunne ikke skrives bedre !
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om krisen i stlsektoren og de foranstaltninger , der skal ivrksttes p fllesskabsplan .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Byrne .
<SPEAKER ID=108 NAME="Byrne">
Hr. formand , den europiske stlsektor har vret gennem en vanskelig tid i de sidste 20 r .
Der var behov for en generel omstrukturering af sektoren .
I dag er den europiske stlsektor meget konkurrencedygtig .
For at kunne bevare deres globale stilling skal virksomhederne imidlertid foretage en lbende tilpasning af deres strukturer .
<P>
Sektoren kmper stadig for at opn effektivitet , men selv om den resterende overkapacitet bliver afviklet , er der set fra et industrielt synspunkt ikke tale om en egentlig krise af det omfang , som vi oplevede i 1980 ' erne , men snarere om en social krise p grund af nye lukninger .
Omstrukturering er ofte synonymt med tab af arbejdspladser , hvilket kan f tragiske konsekvenser for den sociale struktur i enhver region , men srlig i regioner , hvor der ikke er s mange muligheder for jobskabelse .
<P>
Kommissionen er meget opmrksom p borgernes og arbejdstagernes behov for at fle sig trygge i hrde tider .
Vi har i de seneste uger igen vret vidne til yderst forskellige erfaringer med og strategier for , hvordan man klarer strre omstruktureringer af virksomheder .
I nogle tilflde forberedes de i god tid og inddrager fuldt ud arbejdstagernes reprsentanter , og man bestrber sig p at finde lsninger , der forvolder mindre skade , forsger aktivt og i god tid at forberede de arbejdstagere , der sandsynligvis bliver berrt , p at klare en pludselig arbejdslshed .
<P>
I andre tilflde er omstruktureringen blevet ivrksat og gennemfrt uden hensyn til eller bekymring for de berrte .
Ved flere tidligere lejligheder har Kommissionen altid fremhvet flgende grundprincipper : For det frste er beslutninger om omstrukturering ledelsens ret og ansvar .
Det betyder , at nr virksomheder planlgger operationer , der kan f alvorlige sociale konsekvenser , skal de altid aktivt forsge at finde og vlge de mindre skadelige lsninger .
<P>
For det andet skal man , nr afskedigelser er uundgelige , bestrbe sig til det yderste p at forbedre de berrtes muligheder for at finde ny beskftigelse .
Det krver planlgning og hensigtsmssig styring .
<P>
For det tredje kan intet berettige manglen p rettidig og relevant information og hring af arbejdstagernes reprsentanter .
Disse grundlggende principper har bred tilslutning i EU .
Det forekommer heldigvis mere og mere sjldent , at virksomheder gr i gang med en delggende omstrukturering og ser bort fra disse grundlggende principper , men det sker af og til .
Den mde , som Metaleurope gennemfrte lukningen af fabrikken i Pas de Calais p , er det vrst tnkelige eksempel p , at man har ignoreret arbejdstagernes interesser , bekymringer og rettigheder samt den omgivende befolknings sundhed og sikkerhed .
<P>
Det er selvflgelig rimeligt og ndvendigt at fremhve andre strategier . Ydertilfldet er Arcelor , som ogs str over for en omstrukturering , med uundgelige lidelser for arbejdstagerne , men de griber det an p en anden mde .
Kommissionen nsker ikke at blande sig i den konomiske logik bag ledelsens hensigter . Det er ledelsens rolle at gre dette i tt samrd med arbejdstagernes reprsentanter .
Arcelor tog en rkke positive og frugtbare skridt i god tid , fr foranstaltningerne i forbindelse med den nylige meddelelse var blevet pbegyndt for at komme problemerne i forkbet .
Ledelsen bekrftede for nylig igen dens hensigt om at indlede en hensigtsmssig hring af arbejdstagernes reprsentanter p alle niveauer .
Hringen omfatter den konomiske grund til de planlagte lukninger , indhentning af uafhngige ekspertudtalelser om hele sagen , at trffe alle mulige foranstaltninger til at undg lukningerne eller begrnse den sociale virkning heraf og at forsge at rense det lokale milj og genbne de lukkede fabrikker .
<P>
Dette omfattende program er vigtigt , og det mener de involverede parter ogs .
Det er resultatet af en anden type forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere , som f.eks. har frt til en aftale om tvrnational information og hring af arbejdstagere , der generelt betragtes som meget fremsynet og effektivt .
De tre pladser i bestyrelsen til arbejdstagernes reprsentanter , selv om der for tiden ikke er nogen retlig forpligtelse hertil , er ogs et eksempel p den samme positive holdning .
Dette foregriber faktisk statutten for det europiske selskab .
<P>
Vi har i EU i de seneste r etableret en lang rkke instrumenter , som imdekommer disse bekymringer .
Direktiverne om kollektive afskedigelser , overfrsel af virksomheder , information og hring samt om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg er eksempler herp .
<P>
De seneste tekster opfordrer klart til inddragelse af arbejdstagerne p de frste trin i produktionskden , srlig vedrrende strategiske sprgsml og den forudsigelige udvikling i beskftigelsen i virksomheden .
Det er den eneste mde , man kan hjlpe den europiske arbejdsstyrke med p en vellykket mde at klare udfordringerne i forbindelse med forandringer , fordi det gr det muligt at forbedre arbejdstagernes mulighed for at finde anden beskftigelse og tilpasse sig i god tid .
<P>
De to tilflde , som jeg nvnte fr , kan kun bekrfte dette , det ene p en positiv og det andet p en negativ mde .
Det er op til de nationale domstole og andre myndigheder at sikre overensstemmelse med EU-direktiverne .
Kommissionen vil selvflgelig leve op til forpligtelsen til at foretage den endelige kontrol af gennemfrelsen af EU-lovgivningen , hvis overtrdelser ikke straffes effektivt .
<P>
Disse aspekter vil vre nogle af hovedelementerne i den kommende revision af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg .
Kommissionen hber som det vigtigste , at arbejdsmarkedets parter i EU fastlgger og finder midler til at udfrdige regler for god praksis for omstrukturering af virksomheder i hele EU , som de besluttede , da de reagerede positivt p hringen sidste r om dette emne .
<P>
Disse regler for god praksis gr langt ud over information og hring af arbejdstagere .
De omfatter aktioner med henblik p at foregribe markedet og den teknologiske udvikling , investere permanent i mennesker , forbedre muligheden for at finde anden beskftigelse , finde alternativer til lukninger og afskedigelser og om muligt genanstte arbejdstagere , der berres af omstruktureringen osv . Det er netop sdanne regler for god praksis , som forhbentlig kan hjlpe arbejdstagerne hos Arcelor til at finde en lsning p de nuvrende problemer , som er totalt fravrende hos Metaleurope .
<P>
Det er ogs nyttigt i denne forbindelse at gre opmrksom p andre af Kommissionens initiativer vedrrende virksomhedernes sociale ansvar , den sociale dialog og Det Europiske Overvgningscenter for Forandringer .
<P>
Ud over disse politiske aspekter er Kommissionens umiddelbare bekymring i dag de nylige omstruktureringer .
Kommissionen nsker klart at understrege , at vi frem for alt deler Deres beklagelse af og bekymring over de mulige sociale konsekvenser for de arbejdstagere , der kan blive berrt .
Jeg hber oprigtigt , at der gres alle mulige bestrbelser for at forebygge eller afbde dem gennem en dialog mellem de berrte parter .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Hansenne (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg medgiver , at jeg fandt kommissrens redegrelse srdeles skuffende .
Kommissren fremsatte en rkke generelle betragtninger om en situation , vi udmrket kender .
Betragtningerne vedrrer omstruktureringer i virksomheder inden for en rkke sektorer , men kommer ikke mere specifikt ind p de problemer , vi i dag oplever i flere regioner .
Jeg medgiver , at jeg fandt det overraskende at hre kommissren fordmme en virksomhed , vi alle finder har optrdt srdeles skandalst , nemlig Metaleurope , samtidig med at han i hje toner roste en anden virksomhed , som har vret p avisernes forsider , nemlig Arcelor .
<P>
Arcelors beslutning om gradvist at lukke sine hjovnsbaserede aktiviteter i virksomheder placeret p kontinentet vakte selvsagt forfrdelse i de berrte regioner .
Beslutningen vakte ogs vrede , isr i Lige-omrdet , da den betegner et radikalt brud p den aftale , Usinor indgik i forbindelse med fusionen med den nye Arcelor-koncern , og som indebar en forpligtelse til at foretage de forndne investeringer i hjovnene i Lige for at opretholde disse produktionslinjer .
Forpligtelsen blev modsvaret af en forpligtelse fra arbejdstagernes side til at gre en indsats for at forge produktiviteten og dermed sikre , at virksomheden fortsat var konkurrencedygtig .
Arbejdstagerne holdt deres del af aftalen , mens der nu stilles sprgsmlstegn ved Usinors del , hvorfor arbejdstagerne fler sig snydt .
Det er baggrunden for , at alle brende krfter i regionen samt den wallonske regering og den fderale belgiske regering i dag krver Arcelor til regnskab .
<P>
Jeg finder det afgrende , at Europa-Kommissionen ser sagen i samme perspektiv .
Det beslutningsforslag , vi i fllesskab har stillet , tager primrt sigte p at f Arcelor til at opfylde sine forpligtelser .
Der er al mulig grund til at krve , at Arcelor opfylder sine forpligtelser , eftersom stlindustrien efter Deres udsagn - og det er det vsentlige element i Deres redegrelse - ikke befinder sig i en krisesituation , eftersom virksomhederne generelt er konkurrencedygtige , og eftersom der sledes ikke er nogen grund til , at Arcelor sger at lbe fra sine forpligtelser , medmindre der er tale om ren og skr kassetnkning .
Det er sledes ikke i frste rkke et sprgsml om at forestille sig en omstruktureringsproces sammen med frst Cockerill-Sambre og efterflgende Usinor .
Krisen i stlindustrien har allerede kostet Lige-regionen dyrt .
Det , der er behov for i dag for at give mulighed for omstrukturering , er tid .
<P>
I Lige-regionen kan vi imidlertid ikke acceptere , at man bryder aftaler og dermed forkorter de frister , der var sat . Vi beder derfor udtrykkeligt Kommissionen minde Arcelor om de forpligtelser , virksomheden har ptaget sig .
Vi m ogs stte sprgsmlstegn ved Arcelors dispositioner , nr vi erfarer , at virksomheden agter at opkbe virksomheder i et kandidatland , som snart vil vre medlem af EU .
Det rejser ogs en rkke sprgsml p europisk plan .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne , i klar forlngelse af den holdning , min kollega Michel Hansenne gav udtryk for i sit indlg , erindre den rede ordfrer for Kommissionen om , at Kommissionen er arvtager efter EKSF ' s Hje Myndighed , som ikke blev etableret for at tilrettelgge europisk industris undergang . Den fik heller ikke til opgave at opregne forskellige mder , hvorp en sdan nedlggelse af industrielle aktiviteter i vores regioner kunne gennemfres , ligesom den heller ikke skulle varetage opgaven som social ndhjlpsorganisation i forhold til arbejdstagerne i de hrdt ramte regioner .
<P>
Vi finder sledes som hr . Hansenne , at der mere end nogensinde var behov for en redegrelse fra Kommissionen , men vi finder ogs den redegrelse , vi har fet , klart utilstrkkelig .
Jeg har i srlig grad denne flelse , da jeg har tilstillet Kommissionen dokumentation for , at Arcelor har planer om initiativer i Polen , i virksomheder p kontinentet , mens man netop i tre europiske regioner har redegjort for , at virksomheder p kontinentet uomtvisteligt er dmt til undergang .
Jeg vil slutte her , hr. formand , for at give plads for kolleger , der nsker at udtale sig om denne sag .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis m jeg som andre ppege , at jeg grundlggende finder Kommissionens redegrelse idefattig .
Der phviler nemlig i den aktuelle situation Kommissionen en opgave som offentlig myndighed i henhold til de befjelser , Kommissionen har overtaget fra EKSF ' s Hje Myndighed .
Der er i vrigt grund til at erindre om , at Kommissionen ikke br vre tilskuer , men offentlig aktr , nr det glder forvaltningen af stlindustrien p EU-niveau .
<P>
Det foreliggende beslutningsforslag omhandler fire emner , som vi finder afgrende .
Jeg nsker , at Kommissionen i forbindelse med disse fire emner besvarer fire helt konkrete sprgsml .
For det frste er der som bekendt behov for en fast europisk politik for at sikre en retfrdig fordeling af stlproduktionen p verdensplan . Vil Kommissionen sikre , at den polske regering under ingen omstndigheder med finansielle initiativer kan gribe ind i de erhvervsmssige processer og sttte Arcelor-koncernens projekter i Polen ?
Finder Kommissionen for det andet , at den fuldt og helt kan sikre og opretholde stlsektorens aktiviteter i EU , eller venter den blot p , at denne sektor skal forsvinde ?
Er Kommissionen med andre ord bevidst om , at den stadig har et ansvar i henhold til artikel 3 i EKSF-traktaten , eller har Kommissionen helt glemt denne artikel ?
For det tredje er der sprgsmlet om regional omstrukturering og sociale ledsageforanstaltninger . Er Kommissionen p dette felt parat til allerede nu at gre brug af alle de redskaber , der er til rdighed p europisk plan , i forbindelse med et program , som fastlgges i samrd med den ansvarlige myndighed , i dette tilflde den wallonske regionale myndighed i Belgien , sledes at en eventuel sttte koncentreres om sociale ledsageforanstaltninger og omstrukturering , samtidig med at man sikrer , at der ikke ydes statssttte i andre regioner .
For det fjerde vil jeg gerne sprge , hvilke foranstaltninger Kommissionen agter at trffe for at sikre , at gldende fllesskabsbestemmelser p det socialretlige omrde altid respekteres , nr koncernerne trffer deres afgrelser ?
Det drejer sig naturligvis isr om overholdelse af visse kollektive overenskomster .
Er Kommissionen i den forbindelse parat til , nr det glder de selskabsretlige bestemmelser , at henholde sig til artikel 5 i EKSF-traktaten , hvilket betyder , at Kommissionen har til opgave at sikre , at den sociale indsats opretholdes , nr den generelle produktion p europisk niveau ikke er i fare ?
<P>
Hr. formand , Europa skylder i den aktuelle situation , via Kommissionen , at vise beslutsomhed i kommerciel henseende i forhold til resten af verden og vlge en industripolitik , som er socialt mlrettet og tager sigte p hensigtsmssig omstrukturering .
Endelig br Kommissionen varetage rollen som offentlig myndighed og sikre , at fllesskabsrettens socialretlige og selskabsretlige bestemmelser virkeliggres .
Jeg glder mig til at hre Kommissionens svar , og jeg hber , det indlg , der flger efter parlamentsmedlemmernes indlg , bliver af mindre generel karakter end kommissrens indledende indlg .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , allerede de frste indlg viser efter min opfattelse , at der er bred enighed om , at Kommissionens svar , eller rettere dens forslag , indtil videre ikke opleves som tilfredsstillende set i lyset af den aktuelle situation .
<P>
Man m sledes konstatere og beklage , at der forekommer et stigende antal omstruktureringer af virksomheder med tilhrende socialplaner og afskedigelser , som har ulykkelige konsekvenser for arbejdstagerne , selvsagt , men ogs for flere regioner , som sledes bliver ofre .
Mange sektorer er ramt , og ikke mindst stlsektoren .
<P>
Det anfres , at konjunkturerne med svagere konomisk vkst ikke er gunstige .
Det er korrekt , at hovedparten af de omhandlede virksomheder i argumentationen har henvist til , at det var ndvendigt at omstrukturere og lukke virksomheder for at kunne imdeg den internationale konkurrence .
Vi m imidlertid konstatere , at ledelsen i de pgldende virksomheder primrt er styret af finansielle hensyn og ikke altid , ja , langtfra , af hensynet til industrien , nr de lgger deres strategier .
Det er mlet at opn maksimal rentabilitet uden hensyntagen til sociale eller miljmssige konsekvenser .
Det betyder ofte , at virksomheder flyttes til tredjelande , hvor der nsten ikke findes bestemmelser p dette felt .
<P>
Hr. kommissr , De henviste til Metaleurope .
Det drejer sig ganske vist ikke specifikt om stlindustrien i dette tilflde , men om jernindustrien , og det er korrekt , at virksomheden er et eksempel til skrk og advarsel . Virksomheden er strkt forurenende og nsker at nedlgge tusindvis af stillinger uden at ptage sig noget som helst ansvar i social eller miljmssig henseende .
<P>
Denne situation giver efter min opfattelse anledning til mere generelt at sprge , hvilke ambitioner EU har i forbindelse med udarbejdelsen af en ny traktat .
Vil EU acceptere , at virksomhederne handler p denne mde - og lad os ikke glemme , at der er tale om virksomheder , som har nydt gavn af betydelig politisk sttte fra EU ' s side ?
De henviste ganske vist til gldende lovgivning og til , at denne m sikres gennemfrt .
Jeg mener dog , der er behov for nye foranstaltninger for at informere faglige sammenslutninger og virksomhedernes samarbejdsudvalg om den sttte , der er modtaget .
Der br ogs trffes foranstaltninger , som tager sigte p at plgge virksomhederne at aflgge regnskab for anvendelsen af midlerne og betale disse tilbage , sfremt de forpligtelser , der er indget , ikke findes opfyldt .
<P>
Udvidelsen bringes p bane foranlediget af en anden virksomheds forhold , og ogs set i dette perspektiv br EU sikre , at man rder over midler , som fremmer en ambitis industripolitik , som gr det muligt at opretholde og modernisere en strk stlindustri , og som bde sikrer bredygtig udvikling og omfatter de ndvendige sociale og miljmssige standarder .
I modsat fald bevger vi os ikke i retning af en Union , som beror p solidaritet , men i retning af en Union prget af udtalte indbyrdes modstningsforhold arbejdstagerne og borgerne imellem .
<P>
Man taler om sociale styreformer , men endnu vigtigere er det at sikre retsforskrifter p omrdet .
De nye fllesskabsretlige bestemmelser br efter min opfattelse i hjere grad plgge virksomheder , der er etableret i EU , at ptage sig et ansvar , hvad disse forhold angr .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne br fastlgge en mere mlrettet strategi , nr det glder de industrielle omstruktureringer og de sociale konsekvenser heraf .
Det er efter min opfattelse ogs et etisk sprgsml .
Kan man i EU , som nsker at sikre borgernes grundlggende rettigheder , se passivt til , mens tusindvis af arbejdstagere sttes p gaden , som var der tale om ting ?
Det er netop den modsatte holdning , vi skal fremme for at tilfre den industrielle udvikling i Europa ny dynamik .
Arbejdstagerne br sikres nye rettigheder i virksomhederne , p alle niveauer .
Vist henvises der til bestemmelserne om europiske samarbejdsudvalg .
Efter min opfattelse ville demokratisering af virksomhedernes bestyrelser sikre , at vi undgik en rkke omstruktureringer og likvidationer af selskaber , som er vedtaget af ledelser , som primrt tager finansielle hensyn og langtfra opfylder den industrielle sektors krav .
Jeg mener , at EU i den forbindelse br plgge de berrte virksomheder i hjere grad at tage hensyn til alternative forslag fra de faglige organisationers side , inden afgrelser trffes .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , De sagde , at omstruktureringerne inden for svel stlindustrien som metalindustrien generelt ikke er noget nyt fnomen .
Det er en udvikling , som har stet p i 25 r .
Jeg vil dog gerne understrege , at omstruktureringerne har ndret karakter .
<P>
For 20 r siden lagde man som bekendt hele omrder de , bervede dem arbejdskraft og beskftigelsesmuligheder i moderniseringens og produktivitetens navn .
Det var meget smerteligt , men man havde i de berrte omrder en vis forstelse for , at der var tale om en udvikling , som , med rette eller urette , fandtes ndvendig , og man flte sledes nok , at omrder blev lagt de , men man flte sig ogs som del af en historie , som man til dels kunne se en mening med .
<P>
I dag er problemet , at det hele ikke lngere giver mening . Man erkender med andre ord , at de aktuelle omstruktureringer er styret af mangfoldige interesser , isr aktionrernes interesser , som uden videre gennemtvinges , uventet og p brutal , barbarisk og tilfldig vis .
<P>
Omstruktureringerne giver ikke lngere mening , hvilket gr dem s fortvivlende i enhver henseende .
Folk er enten oprrte eller totalt opgivende .
Og ikke mindst er de ved at opgive EU , da alle disse omstruktureringer sker p EU-niveau .
Vi oplever ogs - som det er tilfldet med Arcelor-koncernen - en slags pingpong af typen : Vi lukker her , vi opkber andetsteds , aktuelt i Polen for Arcelors vedkommende .
Alle har indtryk af , at det er alles kamp mod alle . Jeg m kraftigt understrege dette forhold .
Hvordan kan man forvente , at borgerne skal fste den mindste lid til EU eller have den mindste lyst til at engagere sig i EU , nr de primrt m opleve EU som en kampplads , hvor undertiden uhderlige aktionrer har herredmmet .
Er det ndvendigt her i Europa-Parlamentet , hvor nogle medlemmer helst ikke ser , der nvnes navne , at omtale Glencor som eksempel p en sdan uhderlig aktionr ?
Kan man lgge afgrelser om strategier for industrien og konomisk udvikling , kan man lgge afgrelser om tusindvis af stillinger i hnderne p en uhderlig aktionr , som ikke viger tilbage for at lade Prestige synke , at opkbe sm " perler " inden for Metaleurope-koncernen og efterlade en region i utilladeligt forurenet tilstand ?
Og vi br efter min opfattelse i den forbindelse ogs tale om den forfrdelige forurening af de pgldende omrder , de alvorlige sundhedsskader , der rammer arbejdstagerne , disses brn og disses familier .
<P>
Hvem brer ansvaret herfor ?
Hvem skal betale regningen ?
Skal vi betragte virksomhederne som en slags umennesker , der presser citronen til sidste drbe og styres af aktionrernes interesser , mens de overlader alle skader , der forvoldes , til det offentlige ?
Eller vil EU skaffe sig de vrktjer , der krves for at regulere disse forhold , og stille visse krav i s henseende ?
Der er nogle ganske enkle midler , man kan tage i anvendelse .
Det er afgrende , at arbejdstagernes rettigheder styrkes p europisk plan .
Arbejdstagerne br have mulighed for at overveje og deltage i virksomhedernes strategilgning og fre flles kamp .
<P>
Alle har i deres indlg i dag beklaget , at Kommissionens redegrelse ikke var mere ambitis .
Det er helt korrekt , at redegrelsen er lidet ambitis , det skal jeg ikke bengte .
Men , kre kolleger , vi m ogs gre os klart , at Kommissionen nok kan afvise en fusion med henvisning til , at den vil indebre en monopolstilling og ikke vre i overensstemmelse med de konkurrenceretlige bestemmelser , men Kommissionen kan ikke afvise en omstrukturering , som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om information og hring af arbejdstagerne .
Jeg beder om , at man overvejer dette sprgsml i forbindelse med drftelserne i konventet om det sociale Europa .
Overskriften i et dagblad ld for nylig : " Konventet udraderer det sociale Europa " .
Lad os overveje disse sprgsml .
nsker vi at berve borgerne enhver tillid til Europa ?
Jeg nsker , at Kommissionen fr mulighed for at afvise en omstrukturering , som krnker europisk lovgivning .
Det er imidlertid ikke Kommissionen , som ikke har nsket en sdan ret , det er medlemsstaterne , som i Rdet har valgt at forbeholde sig den juridiske og administrative ret til at godkende eller afvise omstruktureringer .
Hvordan tror De , det vil fungere ?
Personligt nsker jeg , at Kommissionen skal have befjelse til at afvise omstruktureringer , som krnker arbejdstagernes rettigheder , som lader hnt om miljet og retablering af de ramte omrder .
Og det br efter min opfattelse vre et anliggende for konventet .
<P>
Kre kolleger , jeg opfordrer til , at De i de politiske grupper lgger pres p alle medlemmer af konventet , alle De er i forbindelse med , for at sikre fremskridt , nr det glder det sociale Europa .
Ellers fr vi et fortvivlende Europa , og jeg kan forsikre , at borgerne ikke vil sttte det , nr de bliver hrt ved folkeafstemning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Grosch (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , krisen i stlsektoren , og i srdeleshed Arcelors seneste beslutninger , er ikke et regionalt belgisk problem , det er et europisk problem .
Man behver ikke vre nabo til en af hjovnene for at forst , hvilke menneskelige konsekvenser disse beslutninger har , herunder ogs mden , de er truffet p , og for at forst , at de har konomiske konsekvenser , som rkker langt ud over Lige-regionen , ja , ud over landets grnser .
<P>
Det er imidlertid ikke det eneste forhold , som anskueliggr , at det problem , der her rejses , ikke blot rummer regionale , men ogs europiske aspekter .
Det er i vrigt ikke et problem , som kun vedrrer stlsektoren .
Det m tilskrives en virksomhedskultur , hvor den konomiske rentabilitet prioriteres hjere end de helt reelle kvaliteter , der knytter sig til nrhed og ikke mindst overholdelse af de forpligtelser , der er indget med henblik p at sikre bredygtig udvikling i EU ' s regioner .
Nr vi reagerer p en udvikling af denne art med forholdsvis krafteslse erklringer , bekrfter vi sledes , at vi er ude af stand til p den ene side at sikre overholdelse af grundlggende socialretlige bestemmelser og p den anden side udve kontrol med , ja , forbyde anvendelsen af offentlige midler til oprettelse af " billige " stillinger p bekostning af kvalitativt hjere rangerende stillinger , som ndvendigvis er dyrere .
<P>
Takket vre muligheden for at krve kontrol med anvendelsen af offentlige midler har vi allerede i dag handlemuligheder , som rkker videre end lfter og erklringer .
Men den aktuelle situation vidner efter min opfattelse ogs om , at de midler , vi i dag rder over , er utilstrkkelige .
Og i den forbindelse er der grund til at sprge , hvilke ambitioner vi har for morgendagens Europa .
Vi nrmer os udvidelsen , og det er ogs i den forbindelse afgrende , at vi fastlgger de sociale forskrifter , markedet aldrig af sig selv vil fastlgge , for at undg illoyal og selvdelggende konkurrence regionerne imellem i EU .
Vi m ikke glemme , at de finansielle ordninger , som i dag bidrager til at udpine visse regioner til fordel for andre inden for EU , fremover vil udpine Europa til fordel for regioner i andre dele af verden .
<P>
Debatten drejer sig sledes om Europas fremtid i social , men afgjort ogs konomisk henseende .
Det er derfor ptrngende ndvendigt , at de nationale regeringer og parlamenter , men ogs Kommissionen , sikres effektive instrumenter , som gr det muligt at styre ikke blot EU ' s konomiske dimension , men ogs den sociale dimension .
Det er ikke et sprgsml om , hvorvidt man er i stand til at sikre overholdelse af gldende forskrifter og vedtagelse af nye , det er et sprgsml om , hvorvidt der er politisk vilje hertil .
Frst og fremmest drejer det sig om ikke at se liberalisering som skbnebestemt , og det drejer sig om at stte sig ud over en vis regional og national snversynethed og give EU befjelser i de anliggender , der bedst styres p europisk plan , sledes at vi fr en strk konomi , men ogs et arbejdsmarked , som kvalitativt er p hjde med den sociale model , vi bestandig taler om .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , der er konsensus i Europa-Parlamentet , og det er denne gang ikke en kraftesls konsensus . Fra svel hjrefljen som venstrefljen sendes et strkt signal til Kommissionen .
Om kort tid vedtager vi et beslutningsforslag om stlsektoren .
Vi sttter det fuldt og helt .
<P>
Nr dette er sagt , tillader jeg mig at g videre end beslutningsforslaget , og som socialdemokrat , som borger i Lige og dermed bosat i umiddelbar nrhed af det omrde , som i frste rkke berres af Arcelors omstruktureringsplan , m jeg give udtryk for min vrede .
Vi lider i dag , som det ogs er blevet ppeget , alle under den manglende forskriftsmssige ramme , som kunne gre det muligt p europisk plan at stte ind over for de multinationale virksomheders ultraliberale vildspor .
Nogle vil trkke p smilebndet , nr de hrer denne udtalelse .
Men jeg fastholder den alligevel . Vi kan ikke lngere acceptere beslutninger , som udelukkende beror p konomiske hensyn , og som med et enkelt pennestrg kan slette en region af landkortet , uden hensyntagen til de familier , der bor i omrdet uden hensyntagen til de arbejdstagere , der har vret med i opbygningen , og de brn , der nu vokser op p stedet .
Det er Lige , der er mlet i dag , i morgen er det mske Firenze og i overmorgen Bremen og virksomheden EKO Stahl . I dag drejer det sig om stlsektoren .
I morgen kan det vre hjteknologiske sektorer , der er i fokus . Denne vilkrlighed kender ingen grnser .
<P>
Hr. kommissr , De prsenterede Arcelor som klassens artige dreng i Europa .
Verdens frende virksomhed inden for stlsektoren spiller efter min opfattelse en ynkelig rolle , som forekommer bde skndig og latterlig .
Arcelor njes ikke med at lbe fra sine forpligtelser i forhold til Cockerill - videreudvikling af teknologisk innovation , fornyelse af udstyr , get beskftigelse - der fremsttes ogs trusler .
Ledelsen oplyser , at rationaliseringsindsatsen skal viderefres , idet man ellers m imdese lukning tidligere end ventet , ja , mske straks .
Og disse ledere bruger spontant ordet lockout , det 19. rhundredes og kapitalismens lsen .
Samtidig med at Arcelor annoncerer , at hjovnsbaserede virksomheder p det europiske kontinent m lukke , str koncernen , som det har vret nvnt , i begreb med at opkbe polske virksomheder , og ikke mindst foretager koncernen investeringer i den hjovnsbaserede stlindustri i Brasilien .
Det er , hr. kommissr , hvad jeg betegner som virksomhedens skndige optrden .
<P>
Det latterlige aspekt ser vi , nr Arcelor p sit websted - i fuldt alvor - lancerer et image som en virksomhed , der viser borgersind , er bevidst om sin rolle i Fllesskabet og involveret i sttte- og mcenvirksomhed vedrrende videnskab , medicin , sport og kunst .
Det er afgjort ikke mcenvirksomhed og heller ikke hverken kunst eller sport , der er p programmet i dag .
Det er en regions fremtid .
Og Arcelor sger i denne forbindelse at berolige med lfter om socialplan og frtidspensioneringsordninger .
Gr man nar ?
Ud over de 1.700 arbejdstagere , som er direkte berrt , og dermed kan nyde gavn af en socialplan , hvad stiller man s op med de mellem 5.000 og 7.000 personer , der som underleverandrer og leverandrer str tilbage p slagmarken ?
<P>
Hr. kommissr , lad os srge for , at vi omsider fr midler i hnde , der gr det muligt at sttte sammenhngende , integrerede politikker , som bde har opnet konomisk blstempling , men ogs er overbevisende i social henseende .
Jeg anmoder Rdet og Kommissionen om at sikre , at vi omsider fr en retlig ramme og undgr , at den almgtige konomiske tankegang skader forbindelsen mellem EU og den enkelte borger .
Det er en skrbelig forbindelse , og hvad nytter det , at Europa fremstr som en konomisk kmpe , hvis kmpen fortrer sine brn , som sagnet lyder ?
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til fru Boogerd-Quaak og byder hende hjerteligt velkommen tilbage i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , det kan mske forekomme besynderligt , at en , som ikke er bosat i det berrte omrde , ikke desto mindre interesserer sig for dette problem .
Vi har imidlertid i ELDR-Gruppen indgende drftet den omhandlede sektors konkurrenceevne og isr den omstndighed , at sektoren br operere under vilkr , vi kunne betegne som level playing field .
Jeg var derfor ogs lidt skuffet over Deres indlg , hvad angr EU ' s muligheder p dette felt .
Vi m konstatere , at der langtfra altid har vret tale om level playing field overalt i Europa , og det er heller ikke tilfldet i jeblikket .
Isr i Verdenshandelsorganisationen og OECD ligger der fortsat betydelige muligheder .
<P>
Endvidere er det af stor betydning for de berrte , det vre sig inden for den her omhandlede sektor , som er i vanskeligheder , eller i et helt andet omrde , at der gres en betydelig indsats med hensyn til innovation og forskning .
Vi har i Europa fonde , der kan bringes i anvendelse .
Det er ikke sdan , at Europa-Kommissionen str magtesls .
Jeg erindrer om , at Deres forgnger , hr . Bangemann , da vi i EU konstaterede , at vi var bagud i forhold til informationssamfundet , etablerede en platform , som ansporede medlemsstaterne til at bringe sig p niveau .
Ogs p dette felt - og set i lyset af den forestende udvidelse med steuropiske lande - er det vigtigt , at vi ikke svarer ved at forbyde virksomhedsflytning , men vi m svare ved at sge fortsat at styre innovationen , hvilket betyder , at forskningsmidlerne afgjort kan spille en rolle , og der kan ogs udg incitamenter fra Europa-Kommissionen .
<P>
Afslutningsvis beder jeg Dem vre opmrksom p Den Europiske Socialfond .
Jeg finder det naturligt , at der ydes et ekstra incitament via Den Europiske Socialfond til omrder , hvor der allerede findes en god sociallovgivning , og hvor virksomhederne selv gr en indsats , sledes at mennesker , sfremt afskedigelse er uundgelig , tilbydes muligheder i kraft af omskoling og ikke efterlades p gaden .
Sprgsmlet er , om vi sammen kan skabe et Europa , som ikke er stbt i den form , USA i jeblikket prsenterer .
Jeg gr i hj grad ind for et liberalt Europa , men det skal vre et socialliberalt Europa .
Jeg savner i Deres indlg en tydeligere tilkendegivelse af de incitamenter , der kan komme p tale p svel europisk som nationalt plan .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller (GUE/NGL).">
Hr. formand , de af Arcelor planlagte virksomhedslukninger er en skandale .
Koncernen , som er verdens frende inden for stlsektoren og fremviser et solidt overskud , kundgr koldt og kynisk , at man helt vil lukke seks hjovne i Belgien , Tyskland og Frankrig og dermed sende tusindvis af arbejdstagere p gaden , kaste disses familier ud i fattigdommens trngsler og pfre hele regioner konomisk ruin .
<P>
Nr en sdan afgrelse kan trffes i et bestyrelseslokale , som udtryk for en hndfuld finansfolks krav , vidner det om , i hvor hj grad det system , der forsvares , m betragtes som pengenes diktatur .
At en sdan afgrelse kan trffes , uden at den affder nogen reaktion fra politisk hold , bortset fra enkelte hykleriske klagetoner , viser med al nskelig tydelighed , at arbejdstagerne ikke kan forvente , at myndighederne varetager deres interesser .
<P>
Vi fr at vide , at periodiske omstruktureringer i industrien er uundgelige . Men hvorfor er det altid arbejdstagerne , som m betale for sdanne omstruktureringer , aldrig aktionrerne eller virksomhedsejerne ?
<P>
Jeg ved , det ikke kun drejer sig om stlsektoren .
I jeblikket oplever vi ogs i Frankrig , at luftfartsselskabet Air Lib opgiver og afskediger 3.200 ansatte .
Air Lib er ikke en stlindustriel virksomhed , men bag selskabet fandt man for to r siden samme finanskoncern , Marine Wendel , som har tjent en formue takket vre den indsats , der er ydet , ved slid og slb , mske endda med livet som indsats , af generationer af arbejdere i stlsektoren .
Det er koncernens aktionrer , med baron Sellire fra den franske arbejdsgiversammenslutning , Medef , i spidsen , som trak deres kapital ud af virksomheden og dermed er ansvarlige for Air Libs sammenbrud .
<P>
Jeg m derfor sige til arbejdstagerne , det vre sig i stlsektoren eller luftfartssektoren og i vrigt over alt i Europa , hvor arbejdstagere er ofre for kollektive afskedigelser , at vi m kmpe for et nyt styrkeforhold , som stter arbejdstagerne i stand til at plgge et forbud mod kollektive afskedigelser , idet der ellers vil blive tale om ekspropriation .
Man br hente midler fra virksomhedernes overskud , om ndvendigt ejernes og aktionrernes private formuer , sledes at det sikres , at der er ln til de mange arbejdstagere , der er berrt af omstruktureringerne .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg fandt som andre kommissrens svar smerteligt .
Jeg flte , jeg stod med en oversigt over indholdet i en ndhjlpskasse til brug , nr ulykken er sket , og dermed selvsagt nr denne m betragtes som uafvendelig .
Der er imidlertid ingen grund til at skjule sandheden . Vi har her et klart eksempel p globalisering og deregulering .
<P>
Da den amerikanske stlsektor i marts 2002 - alts for snart et r siden - begrundede protektionistiske forholdsregler med nsket om at beskytte den indenlandske stlsektor mod en formodet invasion af lavprisprodukter , besluttede EU , reprsenteret af hr . Lamy og Kommissionen , at svare igen .
Og kommissr Lamy udtalte i den forbindelse her i Europa-Parlamentet , at EU agtede at forsvare sine industrivirksomheder og beskftigelsen og ville anvende alle til rdighed vrende foranstaltninger .
Hr . Lamy udtalte ligeledes , at sdanne forsvarsforanstaltninger skulle trffes under nje iagttagelse af de internationale forpligtelser , EU har ptaget sig , alts forpligtelser inden for Verdenshandelsorganisationens rammer .
I samme indlg omtalte hr . Lamy den europiske stlsektor som omstruktureret , produktiv , strk og konkurrencedygtig , og tilfjede , at han mtte medgive , at vi havde betalt en hj pris herfor i perioden fra 1980 til 1990 i bde social og konomisk henseende , men at vi nu med stolthed kunne konstatere , at der generelt var net et positivt resultat , og ikke mindst at vi nu ikke behvede at frygte fremtiden .
I forlngelse heraf besgte han virksomheden Sidmar i Gent , en produktionsenhed i Arcelor-koncernen . Samme virksomhed stter i dag tusindvis af arbejdstagere p gaden og bringer en hel region i fortvivlelse .
<P>
Det var selvsagt utnkeligt , at Europa kunne udvikle sig til " det Vilde Vesten " , hvor enhver kan handle efter forgodtbefindende , hvor de strke uundgeligt sejrer over de svagere .
Kommissionen medgav , at manglende retsforskrifter indebrer , at markedskrfterne fr frit spil , og kun styrkeforholdet bliver afgrende , og vi reagerede derfor ved at overholde love og forskrifter .
I dag oplever vi , at verdenshandelsordenen er i oplsning . Arcelor afventede sledes ikke en regulering af markedet , det er reelt , hvad det drejer sig om .
Amerikansk protektionisme har konsekvenser for os , og Arcelor fandt sledes anledning til at gre markedskrfternes regulering gldende , alts anlgge egne kriterier i bestrbelserne for at berolige aktionrerne , som higer efter strst mulige fortjenstmarginer .
<P>
EU bliver sledes i social henseende " det Vilde Vesten " .
Vi oplever dagligt , at multinationale virksomheder beslutter at afskedige medarbejdere og lukke virksomheder for at bne andetsteds - og s skal jeg helt undlade at komme ind p de store virksomheder , som indtager en brug-og-smid-vk-holdning til arbejdstagerne og de sm virksomheder .
De omhandlede multinationale virksomheder bringer de nationale sociale ordninger i indbyrdes konkurrence , hvilket fr landene til at begrnse arbejdstagernes rettigheder .
Selvsamme virksomheder modtager i vrigt sttte og nyder undertiden visse fortrinsrettigheder .
De overholder ikke deres forpligtelser , og forstr at finde de mindste sprkker , ogs dem , der stadig kan findes i forbindelse med udvidelsen .
Det er tydeligt , at fllesskabsrettens bestemmelser er utilstrkkelige , nr det glder det sociale aspekt , og der er stadig ansvarlige europiske politikere , isr i konventet , som mener , at EU ikke br blande sig i socialpolitiske anliggender .
<P>
I dag er det Arcelor , for nogen tid siden var det Renault i Vilvoorde . Eksempler , som m anspore os til her i Europa-Parlamentet at kmpe for , at EU fr en social dimension .
Uden den ingen Union . Vi m under ingen omstndigheder acceptere , at arbejdstagernes rettigheder fortsat krnkes , som det har vret tilfldet .
Det er afgrende at sikre , at virksomhederne p helt frivillig basis ptager sig det sociale ansvar .
Det krver forpligtelser i flere henseender .
EU bringer p udmrket vis forskrifterne for en ambitis industripolitik i erindring : Hvordan sikrer vi , at vi fortsat er konkurrencedygtige , nr det glder traditionelle industrigrene , ssom stlsektoren , telekommunikation , gas og elektricitet ?
EU kunne efterflgende uden mindste problem se passivt til , mens der pgr omstruktureringer og lukninger , og vi kunne her i Europa-Parlamentet , vi , der er folkevalgte og reprsenterer arbejdstagerne og befolkningen i medlemsstaterne , sidde med korslagte arme og acceptere denne udvikling , idet vi blot bner forbindingskassen og sprger os selv , hvordan vi fr hidkaldt Rde Kors !
<P>
Den udvikling , vi ser i stlsektoren , var forudsigelig . Kommissionen synes netop at have fet je p den , hvilket m vkke undren .
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at den europiske integration startede med EKSF-traktaten og de forpligtelser , den indebar .
De har vret omtalt i debatten . Vil vi ikke endnu en gang sige til borgerne , at EU ikke er for dem , det er pengenes Union , m vi efter min opfattelse udvikle en srlig model for indgreb , som er tilpasset stlsektorens problemer .
<SPEAKER ID=120 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hr. formand , jeg har med interesse lyttet omhyggeligt og opmrksomt til denne vigtige debat .
Det kan ikke undgs , at man bliver bevget af den styrke og lidenskab , med hvilken parlamentsmedlemmerne har givet udtryk for deres holdning til dette triste emne .
Der er blevet fremsat en rkke interessante ider under debatten , og Kommissionen undersger dem alle meget omhyggeligt .
<P>
Jeg behandlede de fleste af de rejste punkter i mine indledende bemrkninger , og jeg vil ikke omtale dem nrmere nu .
Lad mig igen understrege det grundlggende princip , der slr fast , at beslutninger om omstrukturering er ledelsens ret , men ogs dens ansvar .
<P>
Der synes at vre bred enighed i EU om , hvordan man skal behandle kriser i forbindelse med virksomheders behov for at tilpasse sig , industrielle forandringer og omstrukturering af virksomheder .
Lad mig igen understrege vigtigheden af relevant , rettidig og omfattende information og hring af arbejdstagernes reprsentanter .
<P>
De har givet udtryk for andre bekymringer , som jeg gerne vil forklare Kommissionens forelbige holdning til .
Frst vil jeg imidlertid samle op p et par af de omtalte punkter .
Det Europiske Kul- og Stlfllesskab er f.eks. blevet nvnt , og jeg blev spurgt , om artikel 3 og 5 kan anvendes under disse omstndigheder .
Det synes at vre tilfldet , at artikel 3 og 5 ikke lngere kan anvendes , da EKSF-traktaten er udlbet .
Statstilskud er som bekendt heller ikke en mulighed .
EU har ikke kompetence til at behandle mange af de sprgsml , som de rede medlemmer har rejst under debatten i eftermiddag .
<P>
Jeg kan kun citere , hvad fru Zrihen sagde i hendes indlg for lidt siden , nemlig at lovgivningsarsenalet er utilstrkkeligt .
Det er helt sikkert tilfldet .
Der er i mange tilflde ikke meget at gre i forbindelse med en rkke af de rejste sprgsml af den grund , som fru Zrihen nvnte .
<P>
Jeg vil nu omtale nogle af disse sprgsml .
Hvad angr handelstvisten i stlsektoren mellem USA og EU , fortstter Kommissionen en meget aktiv linje med hensyn til de unilaterale foranstaltninger , som USA har indfrt , for at beskytte sin stlindustri .
Disse forsvarsforanstaltninger omfatter ud over intensive bilaterale kontakter til lsning af konflikten gengldelsesforanstaltninger og anvendelse af WTO ' s system for bilggelse af tvister .
Min kollega , kommissr Lamy , arbejder ihrdigt p dette sprgsml .
<P>
Et andet emne , som blev rejst under debatten , var problemer i forbindelse med udvidelsen .
For stlindustrien samt for mange andre sektorer er udvidelsen frst og fremmest et mulighedernes vindue , der betyder , at de kan udvikle deres virksomheder i deres egen og arbejdstagernes interesse .
Der er problemer i forbindelse med overholdelse af standarder i de nye medlemsstater , srlig p det sociale omrde og miljomrdet .
Disse problemer lses imidlertid gennem teknisk bistand til hjlp til tilpasning af deres industrier samt gennem tilsagn om , at de nye medlemmer vil overholde den relevante fllesskabslovgivning fra tiltrdelsesdatoen .
<P>
En del parlamentsmedlemmer har nvnt de sociale midler osv. og srlig fri anvendelse af fllesskabsmidler , srlig Den Europiske Socialfond , til at yde tilskud til uddannelse og faglig omstilling af arbejdstagere , der berres af omstruktureringer .
<P>
Jeg vil komme med et par bemrkninger til dette .
Efter at EKSF-traktaten udlb , er den eneste mulighed at anvende Den Europiske Socialfond og interventioner fra strukturfondene .
Den primre mlstning p lang sigt skal vre omstilling af lokale erhvervsaktiviteter .
Det vil f meget strre indvirkning p regionerne end direkte socialhjlp til arbejdstagerne , selv om visse overgangsforanstaltninger kan overvejes .
Vi m ikke glemme , at det stadig i princippet er forbudt at yde tilskud til redning og omstrukturering af virksomheder i jern- og stlindustrien , ligesom investeringstilskud heller ikke er tilladt .
Det samme glder for de lande , der sger om optagelse , og med hensyn til nye tilskud .
<P>
Det blev ogs nvnt , at offentlig sttte skulle afhnge af , om beskftigelsen bevares .
Generelt glder sdanne betingelser allerede for offentlig sttte til virksomheder .
En rkke af de eksisterende instrumenter gr statstilskud afhngige af , at virksomheden forpligter sig til at holde folk beskftiget i en minimumsperiode .
Retningslinjerne for de nationale regionalsttteordninger slr fast , at tilskud til jobskabelse skal vre betinget af , at den skabte beskftigelse bibeholdes i mindst fem r .
Ligeledes omfatter Kommissionens bestemmelser for statstilskud til jobskabelse betingelser om , at en sdan sttte kun kan bevilges , hvis beskftigelsen bibeholdes i mindst tre r eller to r i tilflde af SMV ' er .
Der skal ogs garanteres vedvarende beskftigelse til arbejdstagere , hvis der er tale om tilskud til ansttelse af ugunstigt stillede og handicappede arbejdstagere .
<P>
Bestemmelserne for strukturfondene indeholder ikke lignende betingelser , men det er klart , at hvis strukturfondene anvendes til at medfinansiere statssttteordninger , skal de relevante forpligtelser til at holde folk beskftiget i en minimumsperiode opfyldes .
<P>
Det blev ogs nvnt , at en af de pgldende virksomheder angiveligt har til hensigt at opkbe virksomheder i Polen .
Hvis Arcelor har til hensigt at erhverve visse fabrikker i Polen eller andre tredjelande , vil Kommissionen undersge det i henhold til forordning nr . 4064 / 89 om kontrol med sammenslutninger af virksomheder .
Kommissionen understreger , at den kun tillader sammenslutninger , som er forenelige med det flles marked .
Kommissionens vurdering omfatter udelukkende de konkurrencemssige aspekter uden at blande sig i en privat virksomheds erhvervspolitik .
Jeg br ogs sige , at Kommissionen ikke har oplysninger om , at den pgldende virksomheds eventuelle planer om opkb er blevet gennemfrt .
<P>
Endelig har industrielle forandringer konomiske konsekvenser og flger for beskftigelsen og den sociale samhrighed .
Det giver imidlertid ogs muligheder under planlgningen , udarbejdelsen og styringen .
Ngleelementerne i EU ' s svar p dette problem er dialog , gennemskuelighed , hensigtsmssig inddragelse af arbejdstagerne , planlgning , risikostyring og forbedring af de berrtes mulighed for at finde anden beskftigelse .
Lad os gre vores bedste for at etablere lovgivningsinstrumenter eller en anden form for instrumenter , som kan fremme disse principper .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
I tilknytning til denne forhandling har jeg modtaget fire beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om tilflde af krnkelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstatsprincippet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Ribeiro e Castro , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , jeg har en begring fra min kollega , Antnio Mussa , som er midlertidig formand for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Kasakhstan og de andre lande i omrdet , om at f udsat afstemningen om beslutningsforslagene til et senere tidspunkt .
Delegationen var overrasket over , at beslutningsforslaget ikke blev forelagt til overvejelse .
Situationen i omrdet er tilsyneladende ret skrbelig .
Delegationen har fulgt den nje , og delegationsmedlemmerne , og srligt formanden , ville have foretrukket at f lejlighed til at studere forslaget .
<P>
Tilgiv mig , hr. formand , jeg skulle frst have rdfrt mig med forretningsordenen . Der er stillet ndringsforslag , og jeg er ikke helt sikker p det proceduremssige grundlag for begringen , men jeg imdekommer en begring fra en kollega , som er formand for en af Parlamentets delegationer , og jeg beder Parlamentets Prsidium og Parlamentet om at overveje dette .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden.">
Kre kollega , jeg har forstelse for den begring , der er fremsat af delegationens formand .
Jeg m imidlertid henholde mig til forretningsordenen , hvori det hedder , i artikel 146 , at det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden , at der vil blive stillet forslag om udsttelse af forhandlingen , hvorefter formanden straks underretter Parlamentet herom .
<P>
Da den omhandlede begring ikke er modtaget rettidigt , vil forslaget , i overensstemmelse med forretningsordenen , blive sat under afstemning umiddelbart efter forhandlingen .
Jeg har fuld forstelse for Deres begring , men jeg skylder at henholde mig til Europa-Parlamentets forretningsorden .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettigheder i Kasakhstan og Centralasien :
<P>
B5-0135 / 2003 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Kasakhstan ;
<P>
B5-0136 / 2003 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Kasakhstan og Centralasien ;
<P>
B5-0143 / 2003 af Maat m.fl. for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighederne i Kasakhstan og Centralasien ;
<P>
B5-0144 / 2003 af Staes og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Kasakhstan ;
<P>
B5-0147 / 2003 af Di Pietro for ELDR-Gruppen om situationen i Kasakhstan ;
<P>
B5-0152 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Kasakhstan .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Hr. formand , bde i Kasakhstan og i Tadsjikistan er der tale om autoritre styrer eller diktaturer , hvor der lades hnt om grundlggende frihedsrettigheder , hvor politisk aktivitet kvles , og hvor der fortsat anvendes tortur .
Vi sttter selvsagt kravene om respekt for demokratiske rettigheder og friheder i de to lande , og vi vender os imod de henrettelser , der fortsat finder sted i Tadsjikistan .
Der er imidlertid grund til at ppege , at det kasakhiske styres manglende overholdelse af menneskerettighederne ikke generer de store oliekoncerner , som stter milliarder af dollars ind i kampen om Kasakhstans energireserver - mere prcist 13 milliarder , alts mere end i Rusland - eller koncerner inden for bygge- og anlgssektoren , bl.a. Bouyges , som har tjent betydelige summer i forbindelse med anlgsarbejder i den nye hovedstad Astana .
<P>
Disse store koncerner , som er blandt kapitalismens primre sttter i de skaldte demokratiske lande i Vesten , sttter samtidig diktaturer i svel Centralasien som Mellemsten og andetsteds .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , det er med en vis beklagelse , vi p ny har sat Kasakhstan p dagsordenen , ikke mindst da der er tale om et fantastisk land med fantastiske indbyggere og mske ogs et land med gode muligheder , nr man ser p dets konomi og det gryende demokrati .
Det giver imidlertid ogs EU et medansvar for at sikre , at vi i samarbejdet med Kasakhstan som gode venner drfter den holdning , vi hver isr indtager . Og det er netop baggrunden for vores bekymring .
Vi finder det bekymrende at se , hvorledes demokratiet har udviklet sig , og hvorledes pressefriheden i stigende grad begrnses .
Som eksempel kan jeg nvne journalisten Duvanov , som blev arresteret efter at have offentliggjort nogle kritiske artikler , ligesom han p tvivlsomt grundlag blev anklaget for at have beget en sdelighedsforbrydelse , uden at sagen gav anledning til en regulr offentlig retssag .
Der kan nvnes flere eksempler p intimidering af denne art .
<P>
Det er endvidere vigtigt at ppege , at det bliver stadig vanskeligere at stifte politiske partier og etablere sociale organisationer i Kasakhstan , da der stilles stadig strengere krav , og da der efterhnden kun gives tilladelse til at stifte sdanne organisationer , sfremt det kan godtgres , at de har titusindvis af medlemmer i hver region .
Det er forhold , som ikke fremmer udviklingen af en demokratisk retsstat .
Set i lyset af de samarbejdsaftaler , EU har indget , har EU et medansvar for relationerne til Kasakhstan .
Dette forhold giver yderligere anledning til bekymring , men giver os ogs yderligere ansvar for , hvordan aftalerne gennemfres , og hvorledes Kasakhstans videre udvikling forlber .
Det er baggrunden for , at jeg indtrngende anmoder Kommissionen og Rdet om p grundlag af de pgldende samarbejdsaftaler at vre opmrksom p situationen og tage kontakt til prsident Nasarbajev og regeringen i Kasakhstan for , som en sand ven , at vre med til at finde en lsning , som styrker opbygningen af demokratiet i landet og stter get fokus p menneskerettighederne .
Sande venner taler rligt til hinanden , det br vi ogs kunne i dette forhold .
Jeg hber , Kommissionen og Rdet p grundlag af de aftaler , der er indget , ogs er parate til at ptage sig denne opgave .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , i modstning til vores kollega er vi tilfredse med , at Europa-Parlamentet med dette beslutningsforslag i dag retter blikket mod Kasakhstan og dermed mod Centralasien .
<P>
EU retter ganske vist opmrksomheden mod flere dele af verden , men netop dette geografisk vidtstrakte og skrbelige subkontinent , der er splittet mellem Rusland og Kina , har alt for ofte unddraget sig vores opmrksomhed og krav .
Landene er uden for EU ' s synsvidde , og dermed ogs uden for vores rkkevidde .
De signaler , der nr os fra Kasakhstan , minder imidlertid i hjere grad om tilbagevenden til sovjettidens metoder end om overgang til en retsstat , til demokrati og et styre , som respekterer menneskerettighederne .
<P>
Hvordan skal man ellers fortolke disse eksempler p intimidering og forflgelse af journalistmiljer og oppositionspolitikere ?
Hvilke mindelser vkker disse skinprocesser eller vilkrlige processer , som senest bl.a. fru Petrushova , hr . Abbyazov og hr .
Zhakiyanov har vret udsat for ? Og m man ikke , eftersom disse fnomener forekommer i stigende omfang , i hjere grad se dem som led i en rehabiliteringsproces til fordel for tidligere tiders autoritre styre end som de uundgelige tilbageslag , der vil forekomme i en overgangsperiode p vejen til demokrati ?
<P>
Vi kan ikke , mere end 10 r efter Sovjetunionens sammenbrud , acceptere sdanne tilbageslag eller alibier .
EU ' s rvgenhed har i de senere r vret p vgeblus , nr det glder de her omhandlede republikker i Centralasien , og vi br nu mobilisere reserverne og st fast i indsatsen for at fremme EU ' s principper og vrdier i den pgldende region .
Snart vil nogle af de tidligere sovjetrepublikker blive optaget i EU .
EU udgr allerede i dag et konomisk og industrielt kraftcenter p europisk og globalt plan .
Denne situation br tjene som politisk lftestang i vores bestrbelser for at bringe styrer til fald i ikke-demokratiske tredjelande , som s brndende nsker at tiltrkke fllesskabsinvesteringer .
<P>
Vi rder sledes helt benbart over midler , som kan bringes i anvendelse for at lgge pres p Kasakhstan og landene i denne del af Centralasien , som set i lyset af globaliseringen og EU ' s udvidelse ikke lngere er og heller ikke br vre uden for vores horisont .
Vi har mulighed for og pligt til at bringe situationen i Kasakhstan i overensstemmelse med internationale aftaler og traktater , og ikke mindst partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Kasakhstan .
<P>
Jeg vil gerne her i Europa-Parlamentet pldere for , at sagen vedrrende den kasakhiske journalist Serguei Duvanov , som det var tilfldet med sagerne vedrrende professor Baudajevski fra Belarus eller hr .
Chbih Ould Cheikh Melainine fra Mauretanien , bidrager til at stadfste EU ' s opfattelse , nr det glder den politiske udvikling og udviklingen i menneskerettighedssituationen i Kasakhstan .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Hr. formand , i betragtning C i det foreliggende beslutningsforslag anmoder Europa-Parlamentet om , at der ogs sttes fokus p den stigende tendens til intimidering og forflgelse af religise mindretal i Kasakhstan .
Og med rette . Den nederlandske fredssammenslutning Stichting Friedensstimme Nederland fortller , at denne triste udvikling har stet p i mere end halvandet r .
Denne udvikling , nr det glder overgreb beget af myndigheder og politi , som ogs giver sig udslag i , at kristne gudstjenester afbrydes , bringer iflge velunderrettede kilder mindelser om kommunisttidens repressalier .
<P>
I begyndelsen af denne mned var det to ikke-registrerede baptistmenigheder , der blev ramt .
Lrdag den 1. februar trngte politiet p brutal vis ind i Jevgenjevka-menighedens bedehus i det nordstlige Kasakhstan .
Konfiskation og delggelse fulgte i klvandet , og selv personlige ejendele tilhrende menighedens prst blev beslaglagt , selv om Kasakhstans forfatning ikke indeholder noget direkte forbud mod ikke-registrerede religise sammenslutninger . Og s har vi endda slet ikke nvnt den officielle bde , samme menighed diskret blev plagt i november sidste r .
<P>
Dagen efter , den 2. februar , afbrd en politibetjent ledsaget af en kollega og to berusede " vidner " morgentjenesten i den ikke-registrerede baptistmenighed i byen Leninogorsk .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen og Rdet om over for Kasakhstans myndigheder at ppege disse eksempler p misbrug og indtrngende anmode om , at kristne mindretals stilling i Kasakhstan forbedres .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , jeg undskylder over for mine kolleger , at jeg ikke havde forudset , at debatten ville blive fremskyndet .
Jeg regnede med , at den ville starte kl . 16.30 .
<P>
Jeg havde sidst i september og i begyndelsen af oktober 2002 lejlighed til at aflgge et kort besg i Kasakhstan og Kirgisistan sammen med Delegationen for Forbindelserne med Kasakhstan , Kirgisistan , Usbekistan , Tadsjikistan , Turkmenistan og Mongoliet .
Jeg m sige , at der er tegn p , at Kasakhstan er ved at glide ind i et autoritrt styre .
Pressen modtager flere og flere trusler og forflges i stigende grad .
Sagen med hr . Duvanov , som blev idmt tre et halvt rs fngsel , er almindelig kendt og er blevet nvnt .
Et andet eksempel er sagen med Irina Petrushova fra Respublika Weekly , der blev idmt halvanden rs fngsel .
Der verserer endvidere en rkke nye straffesager .
<P>
En ny lov om oprettelse af oppositionspartier krver , at de skal have 50.000 underskrifter , fr de kan stille op .
Mange af partierne i EU ville ikke vre i stand til at mobilisere s stor sttte !
Selvflgelig er der et get pres p oppositionen .
<P>
Der er stadig problemer med lovgivningen , og srlig med at der stadig foregr skndig tortur , og at der ikke findes nogen klar definition af , hvad tortur er .
Vi nsker selvflgelig en dialog i Kasakhstan mellem regeringen og oppositionen , og at de skal overholde international lov .
I mellemtiden opfordrer vi Rdet og Kommissionen til med bestemthed at rejse disse sprgsml p det nste mde mellem Rdet , Kommissionen og Kasakhstans regering .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan berolige Dem med , at vi ikke har ndret sammenstningen af Delegationen for Forbindelserne med Kasakhstan , Kirgisistan , Usbekistan , Tadsjikistan , Turkmenistan og Mongoliet . Jeg er stadig nstformand , hr .
Di Pietro er stadig formand , og hr . Koukiadis er ogs stadigvk nstformand .
Hr . Mussa var s venlig at reprsentere os p mdet i gr .
Vi glder os over EU ' s reelle dialog med den kasakhstanske regering , parlamentet , oppositionen og det brede samfund .
<P>
Kasakhstan er p vej fra at vre en sovjetrepublik til at blive en uafhngig demokratisk stat .
Vores opgave er at srge for , at landet bliver p vejen .
Det har vores sympati og sttte til at lse de mange problemer , som det str over for , ssom forureningskilder , grshopper og aids for blot at nvne tre af dem .
Vi er klar over , hvor langt Kasakhstan allerede er kommet p vejen til demokrati og menneskerettigheder .
Landet forstr vores behov for at lufte bekymringer , nr de opstr , og nr de forelgges for os .
Dette forslag har i nogen grad allerede givet nogle svar .
Ombudsmandsordningen kunne f.eks. udvides .
Mske kunne EU hjlpe landet med det .
Det er i det mindste den frste ombudsmandsordning i et SNG-land .
<P>
Regeringen var begyndt at sl ned p religise minoriteter , men det glder mig at hre , at prsidenten har nedlagt veto mod det .
Retssagen mod hr . Duvanov var lukket for offentligheden .
Det er ikke helt tilfredsstillende .
USA ' s og Hollands ambassader kunne have vret reprsenteret , men hvorfor var de kasakhstanske menneskerettighedsgrupper ikke reprsenteret ?
Der er nu oprettet et rd for oppositionspartier , selv om et de strste oppositionspartier ikke er reprsenteret i det .
Vi har brug for flere oplysninger om prsidentdekretet af 19. januar , som blev indfrt for de politiske partier .
Den forbyder nogle oppositionsbevgelser at operere lovligt i Kasakhstan .
<P>
Kasakhstan m ikke glide p vejen .
Vi holder je , lytter og sttter .
De bekymringer , som vi giver udtryk for i beslutningsforslaget , skal sttes p dagsordenen .
Vi er ndt til at bede Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Kasakhstan , Kirgisistan , Usbekistan , Tadsjikistan , Turkmenistan og Mongoliet om at opfre dem p dagsordenen for de drftelser om partnerskabs- og samarbejdsaftaler , som vi snart skal have med reprsentanterne for Kasakhstan , og derefter rapportere tilbage til Parlamentet .
<SPEAKER ID=134 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hr. formand , i de seneste r er de demokratiske forhold i de fleste lande i Centralasien blevet forvrret .
Kommissionen forstr imidlertid , hvorfor Parlamentet under denne debat fokuserer p Kasakhstan .
<P>
Kasakhstan blev engang betragtet som et af de " hbefulde " lande i omrdet , men de sidste to r er der blevet slet hrdt ned p den politiske opposition og de kritiske medier .
De hrdest ramte var de , der havde mod til at kritisere korruptionen p hjeste niveau , herunder prsidenten og hans familie . Kommissionen er enig i , at der var mange tegn p , at retssagerne om korruptionsanklager mod hr .
Ablyazov og hr . Zhakianov , som er ledere af oppositionsbevgelsen Democratic Choice for Kazakhstan , var politisk motiveret .
Kommissionen har endvidere med dyb bekymring set , at der i stigende grad forekommer tilflde af trusler mod en lang rkke kritiske medier i Kasakhstan .
Det har omfattet brandbomber mod kontorer , hrvrk mod senderudstyr med et maskingevr , en hovedls hund , der var smmet fast til dren til kontoret til en avis og fysiske angreb mod individuelle journalister .
Gerningsmndene til disse forbrydelser er aldrig blevet pgrebet , og mange sager er simpelthen blevet lukket .
En rkke aviser er endvidere blevet retsforfulgt i form af utallige besg af skatte- og sikkerhedsinspektrer og store bder , som i en rkke tilflde har resulteret i lukninger .
<P>
Kommissionen er ogs enig i , at den nylige retssag mod hr . Duvanov med anklager om voldtgt blev skmmet af store uregelmssigheder .
Vi opfordrer derfor indtrngende til , at retssagen bliver gennemget .
<P>
Det er p denne baggrund , at prsident Nazarbaevs nylige udtalelser om , at Kasakhstan vil finde sit eget tempo for en demokratisering , som skal vre gennemfrt senest i 2030 , og at vestlige normer ikke automatisk skal anvendes i Kasakhstan , skal tages med forsigtighed .
Romano Prodi understregede vores dybe bekymring over Kasakhstans nylige mangel p demokrati under prsidentens besg i Bruxelles den 29. november 2002 .
<P>
P den anden side er det vigtigt ogs at tage en rkke positive skridt i Kasakhstan i betragtning .
Fngselsomrdet er blevet overfrt fra indenrigsministeriet til justitsministeriet , og vi hber , at faciliteterne til varetgtsfngsling snart flger efter .
Der er vedtaget en lov om at gre fngselsforholdene mere humane , og det ser ud til , at der bliver gjort en seris indsats for at gennemfre en fngselsreform .
Kasakhstan og andre lande i Centralasien har ogs oprettet en stilling som menneskerettighedsombudsmand , selv om der stadig er meget at gre med hensyn til at styrke hans befjelser og muligheder .
Et " permanent rd " for yderligere demokratisering og udvikling i det civile samfund blev godkendt ved prsidentielt dekret den 29. december 2002 .
Forhbentlig bliver dets anbefalinger , f.eks. vedrrende loven om politiske partier , fulgt op .
<P>
Kommissionen har bemrket , at Parlamentets beslutningsforslag kun drejer sig om Kasakhstan .
Kommissionen mener imidlertid , at sprgsmlet om menneskerettigheder i Kasakhstan skal ses i den regionale sammenhng .
Det kan ikke ngtes , at der er blevet slet hrdt ned p ikke-statslige medier og oppositionen i Kasakhstan .
Kommissionen mener imidlertid ikke , at demokratiets og menneskerettighedernes tilstand i Kasakhstan - eller for den sags skyld i Kirgisistan eller Tadsjikistan - ikke kan forbedres .
Vi mener , at EU fortsat kan have indflydelse p de demokratiske forhold i disse lande gennem en kritisk , men konstruktiv dialog , i forbindelse med partnerskabs- og samarbejdsaftalerne .
<P>
Vi er mere bekymrede for Usbekistan og Turkmenistan , om hvilke Parlamentets beslutningsforslag er tavst .
Usbekistan har ingen uafhngig presse , mens Turkmenistan ikke har en presse , der er navnet vrdig .
Der eksisterer ikke oppositionspartier i de to lande .
Kasakhstan og Kirgisistan er nu i et stykke tid blevet nje undersgt af menneskerettighedsvogtere p grund af forvrringen af de demokratiske forhold .
Undersgelsen har bestemt vret berettiget .
Vi m imidlertid ikke glemme , at der i Usbekistan , og srlig i Turkmenistan , i mange r ikke har vret noget demokrati tilbage at delgge .
I disse lande risikerer enhver aktivist fra oppositionen , en kritisk journalist eller ganske enkelt enhver muslim , der praktiserer sin tro , at ende i et torturkammer , en straffekoloni eller p ddsgangen for anklager om terrorisme , religis ekstremisme eller et attentat mod prsidenten .
<P>
Oppositionen og det civile samfund i Kasakhstan , Kirgisistan og i en vis grad i Tadsjikistan er under pres , men det har i det mindste indtil videre ikke gjort dem mindre ukuelige eller hjtrbende .
Gennem en konstruktiv dialog og mlrettet sttte kan EU stadig gre en forskel i disse lande .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted umiddelbart efter den igangvrende debat .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om Venezuela :
<P>
B5-0134 / 2003 af Salafranca Snchez-Neyra og Fernndez Martn for PPE-DE-Gruppen om situationen i Venezuela ;
<P>
B5-0137 / 2003 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Venezuela ;
<P>
B5-0141 / 2003 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Venezuela ;
<P>
B5-0146 / 2003 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Venezuela ;
<P>
B5-0149 / 2003 af Sanders-ten Holte m.fl. for ELDR-Gruppen om situationen i Venezuela ;
<P>
B5-0153 / 2003 af Queir og Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen om situationen i Venezuela .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE-DE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har nu i nogen tid overvget situationen i Venezuela med interesse .
Jeg vil isr gre opmrksom p den delegation af parlamentsmedlemmer , der besgte landet for at vurdere skaderne i forbindelse med oversvmmelserne i staten Vargas .
Da delegationen vendte tilbage , udarbejdede den et beslutningsforslag og tilvejebragte betydelige konomiske midler for at give udtryk for EU ' s solidaritet med de berrte .
<P>
Parlamentets seneste delegation til Venezuela opdagede , at der var fare for en anti-demokratisk tendens . Det vigtigste tegn herp var ophvelsen af de venezuelanske parlamentsmedlemmers mandat foran det latinamerikanske parlament .
<P>
I dag er landet midt i en politisk , konomisk og social krise , som har krvet mange ofre , ligesom lignende kriser i denne weekend i Colombia og tidligere i Bolivia .
Dette er yderligere i modstrid med Venezuelas fredelige traditioner .
<P>
Derfor mener jeg , at EU generelt og Parlamentet i srdeleshed skal sttte bestrbelserne i Organisationen af Amerikanske Stater og Gruppen af Venezuelas Venner i deres forsg p at tilvejebringe en situation , hvor landet igen p en eller anden mde kan fle rytmen i en konomisk og samfundsmssig udvikling og sl ind p en vej med stabilitet , demokratisk konsolidering og overholdelse af grundlggende rettigheder og friheder .
<P>
Kommissionen skal imidlertid hjlpe os med denne opgave , og de foranstaltninger , som Kommissionen indfrte i forgrs , for at begrnse og ndre den generelle ordning for fllesskabsprferencer hjlper selvflgelig ikke meget , nr man skal klare den nuvrende situation i Colombia , Ecuador og Venezuela .
<P>
Parlamentet skal efter min mening reagere og uden tven faststte prioriterede omrder til at hjlpe de nvnte lande , som er truet af mange ting .
I Venezuelas tilflde skal vi endvidere i betragtning af den alvorlige situation i landet finde en fredelig demokratisk forhandlingslsning .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini (GUE/NGL).">
Hr. formand , den politiske situation i Venezuela fortjener den strst mulige interesse og opmrksomhed fra Europa-Parlamentets side .
Min gruppe fordmmer ikke mindst mndene bag statskuppet den 11. april , hvor man p en uansvarlig mde forsgte at vlte landets legitime , forfatningsmssige og demokratiske institutioner .
Vi fordmmer navnlig den accept , som EU ' s Rd viste kupmagerne p davrende tidspunkt .
Vi har stadig ikke glemt , at EU-formandskabet straks sendte en sttteskrivelse til kupmagerne , hvilket var er sort kapitel i det europiske diplomatis historie .
<P>
Det er vigtigt , at man overholder den venezuelanske forfatning , som er udarbejdet af en demokratisk valgt forsamling , og som p lige s demokratisk vis er blevet ratificeret af et meget bredt flertal af venezuelanerne .
Derfor ligger de regeringsfjendtlige handlinger fra den del af oppositionen , som er med i Demokratisk Koordinering , s afgjort uden for Venezuelas forfatningsmssige rammer , og de skyldes i vrigt kun de konomiske og handelsmssige interesser hos krfter uden for Venezuela , som blot for at kunne bevare deres privilegier og forflge specifikke mlstninger ikke har tvet med at drive hele landet ud i ruin .
Det betyder dog ikke , at vi ukritisk bifalder alt , hvad den legitime venezuelanske regering foretager sig .
<P>
Vi sttter den moderate indsats fra den forhandlings- og aftalegruppe , som i jeblikket arbejder i Venezuela , og vi sttter ligeledes Carter-fondens mglingsindsats , som bygger p respekten for det venezuelanske folks vilje , der flere gange er kommet til udtryk p demokratisk vis .
Her skal det understreges , at prsident Chavez gentagne gange har erklret sig villig til at flge den venezuelanske forfatnings ordlyd og underkaste sig en folkelig hring , nr halvdelen af hans embedsperiode er omme .
At respektere de politiske erfaringer , som Venezuela gr sig , er at respektere vrdigheden hos et folk , der har besluttet at tage sin skbne i egne hnder .
Det er ogs vores opgave at sttte denne proces og srge for , at situationen i Latinamerika ikke bliver s kompleks , at der hele tiden sttes sprgsmlstegn ved de latinamerikanske befolkningers selvstyre .
<P>
Ogs derfor anmoder vores gruppe netop om , at det beslutningsforslag , som vi har udarbejdet i fllesskab , bliver vedtaget uden ndringer .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , Venezuela er medlem af Andespagten , og landet har en bred demokratisk tradition , har vret generst i den nyere historie og har oplevet , at der er kommet mange nye borgere , som sger efter et bedre liv og har bestrbt sig p at bidrage til et velstende Venezuela .
Det er et Venezuela , som i de seneste r har oplevet to fuldstndigt forskellige begivenheder i det indenrigspolitiske liv , som institutionelt , politisk , konomisk og socialt har ndret den mde , som landet kan styres p .
Frst var der et mini-statskup den 11. april , der skulle fortrnge prsident Chavez , som blev valgt i 1998 i henhold til Venezuelas forfatning .
Dernst var der en strejke , der blev indledt i begyndelsen af december , og som betd et vsentligt brud p samfundsstrukturen .
Vi m heller ikke glemme sprgsmlet om olie .
<P>
P baggrund af dette scenario med social og politisk konfrontation og krise har regeringen og oppositionen henvendt sig til det internationale samfund for at f sttte til en demokratisk forhandlingslsning .
Derfor kan EU ikke blive stende i udkanten , da det , ud over den demokratiske solidaritet , som det skal tilbyde i lyset af dette alvorlige problem i Venezuela , skal tage i betragtning , at der bor hundredtusinde , ja , millioner af borgere fra EU-medlemsstater i Venezuela .
Derfor skal Parlamentet efter min mening inddrages og aktivt hjlpe Venezuela med at komme ud af den nuvrende krise , samtidig med at man respekterer landets suvernitet og uafhngighed .
Derfor br vi alle sttte beslutningsforslaget .
Jeg nsker imidlertid ogs , at De sttter hr . Ribeiro e Castros ndringsforslag , der opfordrer til ikke at glemme de europiske indvandrere i Venezuela .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil begynde med at takke den forrige taler for hans ord , da det faktisk efter vores mening er et yderst vigtigt punkt i denne sammenhng .
Vi har i Portugal vret meget triste og bekymrede over at se , hvad der sker i Venezuela , som er vores ven , og hvor der bor hundredtusinde portugisere , isr fra Madeira .
<P>
De bnd , der binder os til det venezuelanske folk og landet , har dybe rdder .
Det bekymrer os at se , at det , der engang var et af de mest stabile demokratier og et af de mest velstende , stabile og fredelige samfund i Latinamerika , bliver delagt .
Prsident Chavez ' uheldige mandat , som ganske vist blev valgt , brer en meget stor del af ansvaret .
Det ser ud til , at han ville fre en politik , der skulle oppiske en stemning i Latinamerika , hvilket desvrre skete for nogle rtier siden med forfrdelige flger , bl.a. den vold , som stadig prger s mange latinamerikanske lande , som er vores venner .
<P>
Vi sttter derfor beslutningsforslaget , men nsker at komme med et par prciseringer , ikke kun til vores ndringsforslag , men ogs til den opdelte afstemning , som vi anmodede om .
Vi mener , at vores rolle er at fremme en moderat lsning , dialog , demokrati og overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Vores udtryk for respekt for forfatningen i teksten kunne blive brugt uheldigt i Venezuela af et af de berrte partier .
Vi gr selvflgelig ind for respekt for den demokratiske forfatning , men vi ved , at med hensyn til de sprgsml vedrrende Venezuela , der drftes for tiden , har prsident Chavez anvendt argumentet uheldigt for at forhindre eller forsge at forhindre indfrelsen af demokrati i Venezuela .
Hvis vi flgelig anvender argumentet uheldigt i denne sammenhng , sender vi det forkerte signal .
Derfor har vi anmodet om en opdelt afstemning , som vi ogs beder om Parlamentets sttte til .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , krisen i Venezuelas topartistyre frte til , at man forsgte at finde en lsning i forhold til , hvad man kunne kalde en populistisk patentlsning .
Der er nu sket det , at topartistyret efter 40 r med relativ politisk stabilitet er blevet miskrediteret som flge af beskyldninger om korruption , og om at de demokratiske institutioner fungerer drligt .
<P>
Lsningen fik form af et styre , der i nsten alt vsentligt var baseret p en folkeafstemning , en ny forfatning og en prsident , der havde betydelig folkelig sttte , men hvor de demokratiske institutioner ikke fungerede rigtigt .
<P>
Dette er rent faktisk ikke et fnomen , der er enestende for Latinamerika .
I Europa er der ogs for tiden en vis tendens til at sge efter lsninger i denne form for populisme , der medfrer miskreditering af parlamentariske og reprsentative institutioner .
Jeg tror , at vi ligesom Winston Churchill kan sige , at parlamentarisk demokrati er det vrst tnkelige politiske system - undtagen for alle de andre .
Jeg mener , at venezuelanerne nu er ndt til at overveje , hvilken ny forfatningsform de nsker .
<P>
Det er imidlertid ikke op til os at fortlle venezuelanerne , hvad de skal gre .
Formlet med beslutningsforslaget er ikke at anbefale den ene vej frem for en anden til venezuelanerne .
Det er et resultat af et kompromis mellem forskellige politiske sider , og derfor forkaster vi p nuvrende tidspunkt forslagene om opdelt afstemning om en rkke elementer i hr . Ribeiro e Castros beslutningsforslag , selv om vi rent faktisk sttter hans ndringsforslag om anerkendelse af indvandrernes situation .
<P>
Der er behov for , at Europa-Parlamentet sammen med andre fllesskabsinstitutioner griber ind for at hjlpe med at skabe et klima af forstelse blandt venezuelanerne selv .
Parlamentet har allerede erfaring med at gribe ind i kriser , f.eks. i Mellemamerika - nrmere betegnet El Salvador , Nicaragua og Guatemala - samt i Sydamerika og nrmere betegnet Chile og Paraguay .
<P>
Et sdant indgreb i samarbejde med parlamentsmedlemmer fra Latinamerika kunne vre hensigtsmssigt til at skabe det klima af tillid , der er ndvendigt i Venezuela , hvis landet skal fungere hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , situationen i Venezuela er stadig meget bekymrende , og det er den netop p et tidspunkt , hvor valget af prsident Lula og prsident Gutirrez vkker store forhbninger om kontinentets demokratisering og genopblomstring .
Vi hbede , at vi ikke lngere skulle tale om statskupforsg og situationer , hvor de demokratiske institutioner bliver vltet .
Vi vil i vrigt gerne minde om , at prsident Chavez , som i dag er truet , og som risikerede et statskup i april 2002 , i sin tid selv forsgte et statskup .
Vi kan sledes se , at den slags metoder under alle omstndigheder ikke er blevet fuldstndigt afskaffet p det latinamerikanske kontinent .
<P>
Vi tror , at det vrste nu er overstet .
Det glder os , og derfor sttter vi beslutningsforslaget , som understreger dette .
Vi glder os over de stadig hyppigere forsg p at f en dialog i gang , og vi er ogs overbevist om , at den internationale og positive rolle , som Gruppen af Venezuelas Venner og Organisationen af Amerikanske Stater spiller , s afgjort er en positiv nyhed i Latinamerika , hvor mgling i interne situationer bestemt ikke er noget , man er vant til .
Vi er ligeledes af den opfattelse , at Venezuelas krise - navnlig strejkerne og boykotaktionerne inden for oliesektoren - har medfrt en destabilisering , som ikke er helt uden betydning .
I den forbindelse sprger jeg mig selv , hvad EU kan gre , og her er jeg helt enig i det , som hr . Salafranca Snchez-Neyra lige sagde .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis jeg ikke tager fejl , s stammer alle de , som har udarbejdet forslag eller talt indtil nu under debatten , fra den romanske del af Europa .
Det viser den srlige solidaritet , som de fler , men jeg ville egentlig ogs understrege , at dette problem med Venezuela vedrrer alle europere , i det mindste til en vis grad .
<P>
Venezuela er et land , som spiller en vigtig rolle , ikke kun i konomisk henseende p grund af rmaterialerne , olien og mange andre naturressourcer .
Det er et land , som over en meget lang periode har bidraget meget vsentligt til den politiske stabilitet i Andesregionen .
Derfor hilser jeg de bestrbelser velkommen , som Europa gr for at hjlpe landet med at genvinde den indre stabilitet ved at gribe ind her .
Jeg vil srligt takke hr . Salafranca m.fl. for at have ptaget sig denne opgave igen og igen , og jeg tror , at der er to punkter i dette forslag , som er af srlig stor betydning .
<P>
For det frste fremhves Venezuelas venners rolle , alts den gruppe af lande , som bestrber sig srligt p at tilbyde mgling .
To lande i EU , nemlig Spanien og Portugal , hrer til denne gruppe og har et srligt ansvar her , som de lever op til p fremragende vis .
Det vil jeg gerne takke dem for og sige , at EU hber , at Spanien og Portugal virkelig kan spille en central og positiv rolle her , og det er jeg overbevist om , at de kan .
<P>
For det andet fremhves det i beslutningsforslaget , hvor vigtigt det er for Europa-Parlamentet selv at vre prsent p stedet .
Jeg vil gerne understrege dette krav og sige , at Europa-Parlamentet bestemt ikke nsker at blande sig i politik i hele verden , men gerne vil tilbyde gode mglertjenester , uanset hvor et nogenlunde velfungerende demokrati mtte vre i fare , fordi det er truet af populisme p den ene side og af angst og usikkerhed p den anden .
Her m de forskellige politiske krfter bringes sammen omkring samme bord , for kun ved at styrke retsstatsprincipperne , kun ved at styrke institutionerne , men ogs kun ved at styrke pluralismen i dette urolige land vil vi endnu en gang kunne undg en alvorlig krise dr og de varige skader , som den ville pfre landet og regionen som helhed .
<P>
Som sagt vil jeg derfor appellere til at acceptere Europa-Parlamentets tilbud om at optrde som mgler .
Jeg mener ikke , at vi nsker at g omkring og fortlle andre lande , hvad de skal gre .
Det har vi ikke ret til , men vi er forpligtet til at tilbyde vores tjenester og optrde som mglere .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , det vrste ved situationen i Venezuela er , at de to sider er holdt op med at tale med hinanden .
P grund af deres manglende evne til at indlede en dialog er samfundet , ja , selv staten ved at g i oplsning og efterlader sig et tomrum , som andre udemokratiske grupper er mere end villige til at udfylde .
<P>
Jeg vil derfor henlede opmrksomheden p , at Det Latinamerikanske Parlament og Europa-Parlamentet har taget initiativ til at danne en flles gruppe for at indlede en dialog med parlamentsmedlemmerne p begge sider i Venezuela og dermed ogs sttte gruppen af Venezuelas venner i deres bestrbelser p at bringe de to sider sammen .
Jeg hber , at det vil vre muligt for os at bygge denne bro .
<P>
Jeg formoder for vrigt p baggrund af den nuvrende krise i Irak , at jo lngere denne konflikt varer , jo strre er sandsynligheden for , at USA vil krve handling p grund af olien .
Den kendsgerning , at langt over 10 % af USA ' s olie kommer fra Venezuela , vil ikke vre helt uden flger for dem eller for de andre latinamerikanske lande , for olieprisstigninger skyldes , i det mindste til en vis grad , situationen i Venezuela .
Det er manden p gaden i de latinamerikanske lande , som kommer til at betale .
<P>
Hvad skal der ellers gres ud over at f de to sider til at tale sammen ?
Fr eller senere tror jeg ikke , at der vil vre et alternativ til at lade folket trffe en afgrelse .
Her finder jeg det vigtigt at have forfatningen som grundlag , for p trods af dens mangler er denne forfatnings gyldighed ikke blevet anfgtet .
Latinamerika har ry for ikke at overholde forfatninger .
S meget desto mere m vi sikre , at vi , nr en forfatning er anerkendt p internationalt plan , ogs overholder den .
Hvis den skal ndres , s skal begge sider vre enige heri , s der mske kan blive afholdt valg p et tidligt tidspunkt .
<P>
Men som jeg ser det , er den eneste udvej at lade det venezuelanske folk trffe en afgrelse , og ikke nogen som helst andre !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , p vegne af det grske kommunistparti glder jeg mig over den venezuelanske befolknings sejr over de lokale og udenlandske krfter , der har undergravet demokratiet og forfatningen .
Et r efter det mislykkede USA-stttede kup , som EU stiltiende accepterede , og som Spanien , der dengang havde formandskabet , bent stttede , har fjenderne af fremskridt , demokrati og social retfrdighed igen forsgt at vlte prsident Chavez og det konstitutionelle system .
Alt , hvad det imidlertid lykkedes de skarpe forretningsmnd at gre , var at lamme / lemlste landets konomi , fr de trak sig tilbage i uorden .
<P>
Den tid , hvor imperialisterne indsatte diktatorer overalt , er forbi .
Befolkningen i Venezuela , Colombia , Ecuador , Bolivia , Brasilien , Argentina , Uruguay , ja , i hele Latinamerika , optrapper deres kamp for demokrati og et ndret samfund , og vi tilbyder dem vores solidaritet og udelte sttte .
<SPEAKER ID=148 NAME="Byrne">
. ( EN ) Kommissionen er dybt bekymret over den nuvrende krise i Venezuela og har understreget behovet for en demokratisk og fredelig lsning gennem dialog og med al respekt for Venezuelas forfatning , menneskerettighederne og de demokratiske vrdier .
<P>
EU sttter helt og fuldt Organisationen af Amerikanske Stater ( OAS ) , FN ' s Udviklingsprogram ( UNDP ) og Carter Centret i den tresidede arbejdsgruppe i deres bestrbelser p at fremme en national dialog mellem regeringen og oppositionen .
<P>
Kommissionen har hilst oprettelsen af Gruppen af Venezuelas Venner ( Brasilien , Chile , Mexico , Portugal , Spanien og USA ) velkommen og hber , at de vil yde et bidrag til OAS ' s bestrbelser p at finde en lsning p den nuvrende krise .
<P>
Kommissionen mener , at den tidligere amerikanske prsident Carters forslag , der alternativt foreslr en forfatningsmssig ndring , som ville fre til et snarligt valg eller en folkeafstemning den 19. august om prsident Chavez ' styre , er et godt grundlag for forhandlingerne mellem de to parter .
<P>
Kommissionen har godkendt et projekt , der skal bist OAS i bestrbelserne p at gennemfre mulige aftaler mellem parterne i den dialog , som OAS har formidlet .
Ud over at fremme den lbende dialog omfatter det tre hovedelementer , som er sttte til frie og retfrdige valg , undersgelse af begivenhederne i april 2002 og afvbning af den civile befolkning .
De tre elementer er opfrt p dagsordenen for " forhandlingsbordet " .
<P>
Endvidere hber Kommissionen , at mediernes ytringsfrihed , hvis den anvendes ansvarligt , vil kunne hjlpe til med at f bugt med den nuvrende verbale konfrontation i Venezuela .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om lidt , nr vi har afsluttet forhandlingen .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettigheder i Zimbabwe :
<P>
? 5-0112 / 2003 af Van Orden , Corrie , Deva , Foster , Parish , Tannock , Banotti , Gahler , Korhola , Lehne , Maij-Weggen , Posselt og Sacrdeus for PPE-DE-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
? 5-0138 / 2003 af Sylla , Cossutta og Miranda for GUE / NGL-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
? 5-0142 / 2003 af Kinnock og van den Berg for PSE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Zimbabwe ;
<P>
? 5-0145 / 2003 af Maes , Rod , Lucas , Lannoye , Schrling og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Zimbabwe ;
<P>
? 5-0148 / 2003 af van den Bos for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Zimbabwe ;
<P>
? 5-0151 / 2003 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Deva (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min ven , hr . Van Orden , og de britiske konservative parlamentsmedlemmer .
Jeg taler ogs p vegne af det undertrykte folk i Zimbabwe , som skriger p retfrdighed .
Alligevel skal vi igen til at diskutere med Zimbabwe .
Man kan sprge sig selv , hvorfor vi gr det nu .
Situationen i Zimbabwe er blevet vrre og vrre med ptvungen sult , stadige krnkelser af menneskerettighederne og politisk undertrykkelse .
<P>
Det mest presserende sprgsml for jeblikket vedrrer imidlertid aktioner , som EU selv skal gennemfre .
Det er utroligt , at det var ndvendigt med en lang diskussion i Rdet om fornyelse af sanktioner , der skal trde i kraft senest den 18. februar .
Hvem skulle have troet , at fornyelsen af dem skulle afhnge af , om Rdet indvilligede i , at Mugabe kunne aflgge besg i Paris !
Mugabe er hovedophavsmanden til undertrykkelsen af det zimbabwiske folk og dets elendighed og det forudsatte hovedml for EU-aktioner .
Problemet med EU-sanktionerne har vret manglen p streng hndhvelse .
Nu er det planen at lade Mugabe og hans flge rejse til Paris .
Det kan ikke undre , at EU ikke bliver taget alvorligt .
Vi skal trods alt ikke vre med til at finde mder til at hjlpe Mugabe med at undg vores egne sanktioner .
I stedet skal vi gre sanktionerne mere effektive .
Det er om noget ndvendigt at udvide omfanget af dem !
Vi br ikke vre overrasket over , at de afrikanske lederes sttte til internationale foranstaltninger er halvhjertet , nr EU tydeligvis mangler beslutsomhed .
<P>
EU ' s svagheder str i strk kontrast til den modige holdning , som de zimbabwiske cricketspillere Henry Olonga og Andy Flower indtager .
Fr de gik p banen i Zimbabwes bningskamp i cricket-verdensmesterskabet , sagde de : " Vi kan ikke med god samvittighed g p banen og se bort fra , at millioner af vores landsmnd er ( ...
) undertrykt .
( ...
) vi opfordrer indtrngende de ansvarlige til at standse krnkelsen af menneskerettigheder i Zimbabwe .
Dermed beder vi til , at vores lille aktion kan bidrage til at genoprette fornuften og vrdigheden i vores land .
" De har sat deres liv og levebrd p spil med deres mod .
De fortjener al den sttte , som vi kan give dem og det lidende zimbabwiske folk .
<P>
Jeg opfordrer medlemmerne af Parlamentet til at sttte beslutningsforslaget uden ndringer .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , her har vi efter min opfattelse netop et eksempel p , hvad vi ikke skal gre .
Det , min kollega netop har anbefalet , er det modsatte af , hvad man br gre i en sag som denne .
Vi har efter min mening tvrtimod beget en alvorlig fejltagelse .
Et er at konstatere , at der sker krnkelser af menneskerettighederne i Zimbabwe . Noget andet er at hjlpe oppositionen og gre alt for at f indfrt demokrati .
Den skrpelse af sanktionerne , der foresls af min kollega , er ikke hensigtsmssig i et land , hvis befolkning er hrget af sult og sygdom . Sanktionerne rammer ikke hr .
Mugabe , de rammer befolkningen .
<P>
Jeg er fortsat af den opfattelse , at det var en alvorlig fejltagelse , at vi aflyste mderne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU .
Nr Belgien udsteder visum til statsborgere fra et AVS-land , nr de berrte forhandlere er til stede , nr andre har ret til at deltage i et mde , der afholdes p samme tidspunkt , og nr vi p autoritr vis ensidigt ngter dem adgang til Europa-Parlamentet , fratager vi os selv muligheden for at udvirke , at afrikanere og europere sammen kan f vedtaget et beslutningsforslag , som fordmmer det , der sker i Zimbabwe .
I stedet har vi styrket dem , der sttter Mugabe .
Han har fet fremragende reklame ad denne vej .
Det er ikke ansvarligt , hvis man siger , at Frankrig ikke har ret til at formene en person adgang til det fransk-afrikanske topmde , som den pgldende er i sin gode ret til at deltage i , da det netop giver os mulighed for at konfrontere ham med vores holdning .
<P>
nsker vi varig fred i den omhandlede del af verden , og vil vi undg , at de mindst begunstigede i de pgldende lande i stigende grad udsttes for diskrimination og vold , m vi inddrage de regionale organisationer , og ikke mindst Den Afrikanske Union .
Det krver , at vi stter os sammen og taler sammen .
De glemmer landets fortid som koloni . Vist er landet i dag prget af volden mod de hvide farmere , men vi m ogs erkende , at det i dag betaler for en fortid som koloni , hvor det store flertal af den sorte befolkning ikke havde adgang til jordbesiddelse , mens der i dag gennemfres en jordreform i landet .
Man lser sledes ikke problemerne ved at rette skytset mod Mugabe , men ved at alle stter sig sammen . Jeg er sledes ganske uenig i Deres metode .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Hr. formand , der har hersket lidt forvirring . Hr .
Sylla var ikke en af forfatterne til beslutningsforslaget .
Han er imod det .
Jeg ved ikke , hvordan den misforstelse er opstet .
<P>
Vi i PSE-Gruppen sttter beslutningsforslaget og stemmer imod ndringsforslaget fra hr . Posselt , fordi det udvander kritikken af Mugabe .
Zimbabwe er ikke lngere et demokratisk land .
Parlaments- og prsidentvalget og de nylige lokale valg har vret prget af trusler , undertrykkelse , stemmesvindel og statsstttet politisk vold .
Vi str med en situation , hvor mere end 7 millioner zimbabwere - over halvdelen af befolkningen - er p sultens rand .
Hvis man vil have statskontrollerede fdevarer , skal man have et medlemskort til ZANU-PF .
Arbejdslsheden er p 70 % , inflationen p over 100 % , og 50 % af landet bliver ikke lngere dyrket .
Der er ogs det sdvanlige afrikanske problem med aids .
<P>
Parlamentet har til stadighed krvet udvidelse og streng hndhvelse af sanktionerne samt andre foranstaltninger for at gre de internationale skridt mod Mugabe-regimet mere effektive .
Dette beslutningsforslag fordmmer den manglende sammenhng i EU ' s politik og opfordrer Rdet og medlemsstaternes regeringer til ikke at gre undtagelser fra EU ' s egen sanktionsordning , som kan fejlfortolkes .
Sanktionerne mod Mugabe-regimet skal fortsttes uden afbrydelse og uden undtagelse .
<P>
Anklagerne mod oppositionen og Morgan Tsvangirai er forfalskede og grundlse .
Vi nsker en udvidelse af de nuvrende sanktioner for at gre dem strkere og mere effektive .
Vi opfordrer Kommissionen og Rdet til at fremlgge flere oplysninger om indefrysningen af bankkontiene for de personer , der er omfattet af EU-sanktionerne .
Vi opfordrer til , at det overvejes at indfre yderligere sanktioner mod regimet i Zimbabwe , herunder en international boykot af sportsarrangementer og kulturelle arrangementer , men ingen sanktioner , som ville ge den zimbabwiske befolknings lidelser .
<P>
Vi udtrykker anerkendelse af de zimbabwiske cricketspillere Andy Flowers og Henry Olongas mod , idet de bar sorte armbind som symbol p manglen p demokrati og menneskerettigheder i Zimbabwe .
Vi sttter det engelske cricketlandsholds lnge pkrvede holdning , der betyder , at de nu har ngtet at spille i Zimbabwe .
Det er tid at gennemfre yderligere aktioner og at styrke sanktionerne .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
Hr. formand , lad mig prcisere , at jeg heller ikke er medforfatter til det flles beslutningsforslag . Jeg har udarbejdet et beslutningsforslag , som blev stillet for at rette en alvorlig anklage mod den mde , Zimbabwe hndterer menneskerettighederne p .
Ikke mindst nskede vi at understrege , hvilken fare hr . Tsvangirai udsttes for , nr der uberettiget fres en retssag mod den mand , som under normale omstndigheder ville have vret sit lands prsident , hvis der ikke havde vret tale om valgfusk .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke bruge de resterende sekunders taletid til yderligere at rette anklager mod menneskerettighedssituationen . Parlamentet foretrkker nemlig endnu en gang at gentage alt og p ny lgge vgt p en skrpelse af sanktionerne , til trods for at alle medlemsstater , inklusive Storbritannien , henviser til artikel 3 , hvor det i stk .
3 hedder , at der br gres en undtagelse , nr der er tale om placering af internationale mder .
EU har da ogs med henvisning til den pgldende paragraf , stk . 3 , besluttet at lade Mugabe rejse til Paris og tale under det planlagte topmde om menneskerettighedssituationen .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , hvordan skal vi dog slippe ud af denne tvetydighed ?
Endnu en gang sr dette sprgsml splittelse , om end vi er enige om at fordmme sanktionerne .
Det er ikke acceptabelt , at vi i Europa-Parlamentet systematisk nsker flere sanktioner end de enkelte medlemsstater , vi tilhrer , nr Rdet , som i vrigt igen er fravrende , ikke griber ind og vlger en entydig lsning .
Vi argumenterer i vores gruppe klart for , at dialogen fastholdes , at der udvikles sanktioner , som kan gennemfres , men at der ikke henvises til sanktioner , som udelukker al dialog .
Vi har netop hrt , hvorledes det gr i Venezuela , og der er der ingen dialog !
Der krves dialog , og det glder ogs i dette tilflde !
<P>
Der er adskillige punkter i beslutningsforslaget , vi gerne tilslutter os .
Man kan naturligvis heller ikke forvente heltemod af lande , hvis konomi er s strkt sammenvvet med Zimbabwes , men det er strre end det , vores egne EU-medlemsstater opviser . De vover end ikke i fllesskab at anmode om , at der sendes en FN-reprsentant til Zimbabwe for at undersge menneskerettighedssituationen i landet .
Vi m derfor stemme imod flere punkter , og vi kan heller ikke tilslutte os det samlede beslutningsforslag , men vi vil fortsat fre samme kamp for menneskerettighederne og mod dette ulykkelige styre .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos (ELDR).">
Hr. formand , s lnge medlemsstaterne forflger egne ml , skabes der ikke en europisk udenrigspolitik .
Heller ikke konventet kan ndre noget herved .
End ikke over for Zimbabwe er EU i stand til at fre en konsekvent , energisk og entydig politik .
En skandals menneskerettighedssituation , politisk undertrykkelse , konomisk tilbagegang og hungersnd vejer i sidste ende ikke s tungt som franske interesser i Afrika .
Vi m ikke glemme , at skadelige sanktioner er alternativet til straffeforanstaltninger , som rammer befolkningen .
Den zimbabwiske befolkning lider i forvejen alt for hrdt .
<P>
Ikke desto mindre bryder Frankrig aftalerne og inviterer Mugabe , hvorved EU ' s trovrdighed sttes p spil . Rdet synes nu at ville svkke sanktionerne ved undtagelsesbestemmelser .
Hr. formand , der er et ptrngende behov for lige netop det modsatte .
Straffeforanstaltningerne mod dette styre br ikke afbrydes , de br udvides og skrpes .
Der br afgjort ikke udstedes visum til hr . Mugabe og hans hndlangere , og cricketspillere , som er parat til at spille i Zimbabwe br dmmes ude af spillet , allerede inden det starter .
Heldigvis indtager Europa-Parlamentet , i alt fald de fleste partier , en konsekvent holdning , og den br vi fastholde .
Indtager Europa ikke en konsekvent holdning , hvordan skal vi s kunne forvente , at de afrikanske lande gr det ?
<P>
Det er meget beklageligt , at Sydafrika og Nigeria synes at sttte Mugabe og nsker Commonwealth-sanktionerne ophvet .
Der er p kort sigt behov for frie og retfrdige valg .
Skinprocesser mod oppositionsledere br straks bringes til ophr , og FN br indstte en srlig menneskerettighedsinspektr .
Kun ved en betingelsesls indsats mod styret er det muligt at udfri befolkningen af dens lidelser .
Udsultede og terroriserede ofre for den tidligere modstandshelt m kunne stole p vores sttte .
Det er p tide , at medlemsstaterne skubber egne kommercielle dagsordener i baggrunden og p europisk plan stter fokus p menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Statsterrorisme frer sammen med korruption og trke til national katastrofe .
Igen giver situationen i Zimbabwe anledning til en uopsttelig debat .
7,2 millioner zimbabwere , mere end halvdelen af landets befolkning , befinder sig p randen af hungersnd .
Det er i den forbindelse afskyvkkende , at styret misbruger fdevaredistributionen som vben i kampen mod politiske modstandere .
Frygt er i jeblikket altdominerende i dette land .
<P>
Den konomiske krise forvrres , og i takt hermed nr undertrykkelsen fra myndighedernes side nye hjder .
Der meldes i stigende grad om tilflde af tortur , personer udsttes for elektriske std , forgiftning og voldtgt .
Det er i sig selv livsfarligt at vre MDC-tilhnger .
Dette glder for tilhngerne af denne oppositionsbevgelse , og det glder ikke mindst for dens ledere .
Morgan Tsvangirai , Welshman Ncube og Renson Gasela blev for nylig p falsk grundlag anklaget for landsforrderi .
<P>
Set i lyset af disse dystre meldinger m det vkke den strste undren , at Frankrig netop har inviteret denne diktator til at deltage i det fransk-afrikanske topmde i Paris .
Det er letkbt som pskud at henvise til , at topmdet begynder den 19. februar , mens sanktionerne oprindeligt var gldende til den 18. februar .
Jeg m med henvisning til punkt 12 klart afvise ogs dette ensidige politiske trk fra fransk side .
Ikke det eneste , vi oplever i disse dage .
<P>
Endelig , hr. formand , sttter jeg den aftale om forlngelse af sanktionerne med yderligere 12 mneder , man i sidste ende er net til enighed om i EU , idet jeg dog m protestere mod den franske handlemde .
Jeg anmoder Rdet og Kommissionen om med enstemmighed at sikre fuld gennemfrelse af de fornyede sanktioner , uden at acceptere fr omtalte opt outs .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg kan oplyse , at den tyske Forbundsdag helt tilfldigt ogs diskuterer Zimbabwe i dag , og jeg tror , at det ud fra en politisk synsvinkel er vigtigt for os ikke kun at diskutere dette emne i Europa-Parlamentet - eller mske ogs af historiske grunde i London - men ogs i andre parlamenter i Europa for at gre offentligheden bevidst om situationen .
<P>
Det er desvrre ndvendigt at forlnge de sanktioner , der er ivrksat over for Mugabe-regimet .
Befolkningen har desvrre ikke med demokratiske midler formet at blive af med en potentat , der som ingen anden brer ansvaret for landets tilbagegang i konomisk , social og politisk henseende og ogs med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne .
Jeg er ikke enig i det , som hr . Sylla sagde .
De sanktioner , som vi indfrte , rammer ikke befolkningen generelt .
De eneste , der bliver berrt heraf , er dem , som alligevel har penge nok til at rejse .
Men da f.eks. " propagandaministeren " , hr . Moyo , rejste til Sydafrika i julen for at shoppe , ld der ogs et offentligt ramaskrig i det demokratiske samfund over , at en person s tt p regimet opfrte sig p den mde .
<P>
Jeg beklager overordentlig meget , at diskussionerne om at forlnge sanktionerne udartede sig til en politisk studehandel , fordi Frankrig kun ville stemme for forlngelsen , hvis hr . Mugabe fik lov til at komme til Paris til det fransk-afrikanske topmde .
Jeg kritiserer ndigt en regering , hvis politiske holdninger ligger tt p mine , men i dette tilflde anmoder jeg den franske regering om at overveje , om det er i afrikanernes interesse at engagere sig i afrikansk politik p den mde .
Mange europiske lande har i tidligere rtier kun haft et afgrende kriterium for , om de lod sig inddrage i afrikansk politik , nemlig om det var til gavn for deres egne konomiske interesser .
Resultatet kan ses i lande som Cte d ' Ivoire og Congo .
<P>
Det er tvrtimod vigtigt at demonstrere enighed fra Europas side .
Det glder mig derfor , at Portugal snarere er indstillet p at udskyde EU-Afrika-topmdet , end at lade hr . Mugabe f indrejsetilladelse .
Derudover m europerne i forbindelse med det 59. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission konsultere andre lande p et tidligt tidspunkt for at srge for , at ethvert forslag til en resolution vedrrende Zimbabwe ikke bliver stemt ned , som det skete sidste r , men at det bliver taget af dagsordenen p forhnd .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er ikke frste gang , at jeg taler om den fortsatte og ulykkelige saga om Zimbabwe og landets diktator Robert Mugabe .
Vores holdning er undret . Vi fordmmer strkt Mugabes regime , de ekstremt voldelige , lbende og skamfulde krnkelser af menneskerettighederne , den mde , som han delgger sit eget land p og dmmer sit folk til fattigdom .
Det er utleligt , og vores fordmmelse er urokkelig .
Jeg vil imidlertid blot sige , at vi nu skal handle klogt .
En sanktionspolitik har vret p plads i et r nu .
Det er for tidligt at sige , om udfaldet af denne politik bliver positivt eller negativt , men uanset udfaldet ved vi alle , hvad der er foreget .
Vi ved ogs , at en sdan sanktionspolitik altid krver , at der er en proces til rdighed .
Jeg stiller mig selv det sprgsml , om det ikke p grundlag af de opstede vanskeligheder , som vi selv har kunnet mrke , i forbindelse med den midlertidige ophvelse af Den Paritetiske Forsamling AVS-EF , som ogs har kunnet mrkes i det britiske statssamfund , og som ogs nu deler Europa , ikke ville vre bedre at handle mere klogt .
<P>
Jeg vil gerne foresl en alternativ plan , selv om jeg har set , at der allerede er opnet flertal her i Parlamentet !
Lad os vedtage et moratorium p tre mneder , og hvis Robert Mugabes regime ikke har gennemfrt serise foranstaltninger til overholdelse af menneskerettighederne ved udlbet af moratoriet , indfrer vi enstemmigt vedtagne sanktioner .
I mellemtiden kan vi undersge mulighederne for en dialog mellem EU og Afrika og igen trkke tppet vk under fdderne p Mugabe i stedet for at give hans propaganda nring .
<P>
Endvidere skal vi etablere en massiv bevgelse af positiv solidaritet for Morgan Tsvangirai , som bliver uretfrdigt og i betnkelig grad forfulgt i sit eget land .
Vi har her i Parlamentet mulighed for at gre det og mobilisere den offentlige mening i Europa .
Morgan Tsvangirai er som bekendt allerede to gange blevet nomineret til Sakharov-prisen , som Parlamentet tildeler en gang om ret .
Hvis man kunne etablere en massiv stttebevgelse sledes , at Morgan Tsvangirai kan f Sakharov-prisen sidst p ret , ville det vre mere effektivt end en hvilken som helst sanktionspolitik .
<SPEAKER ID=160 NAME="Byrne">
. ( EN ) Kommissionen flger menneskerettighedssituationen i Zimbabwe nje .
Den er opmrksom p , at forholdene stadig er ustabile og er dybt bekymret over de stigende tilflde af politisk motiveret vold , som er konstateret for nylig .
<P>
I lyset af situationens alvor har Kommissionen foreslet Rdet at udvide foranstaltningerne mod Zimbabwe i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen , som blev vedtaget i februar sidste r .
Disse foranstaltninger omleder midler til det sociale omrde og omrder , som befolkningen direkte har gavn af .
Dette glder en periode p et r , som kan fornys .
<P>
Kommissionen kan tilslutte sig formandskabets forslag om en ny flles holdning , som ndrer og udvider sanktionerne , ssom visumforbuddet og indefrysning af zimbabwiske aktiver i den samme yderligere periode p et r .
<P>
Kommissionen har fet oplyst , at ca . 770.000 euro er blevet indefrosset p konti i medlemsstaterne eller i deres afhngige territorier i overensstemmelse med Rdets holdning .
<P>
Fllesskabssttten bidrager fortsat til projekter , som direkte sttter befolkningen p omrder ssom demokratisering , overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet . Det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne omfatter Zimbabwe som fokusland .
<P>
Kommissionen er srlig bekymret over fdevarekrisen i Zimbabwe og har meget aktivt forsgt at finde en lsning p situationen .
Fra april til december 2002 bevilgede vi omkring 80 millioner euro til ndhjlp og humanitr bistand .
<P>
Kommissionen mener , at alle veje til dialog skal udforskes for at forbedre situationen i Zimbabwe .
Vi vil sttte ethvert homologt pres , som det internationale samfund og srlig de afrikanske statsoverhoveder lgger p Zimbabwes regering p omrdet for overholdelse af de vsentlige elementer i Cotonou-aftalen , nemlig menneskerettigheder , demokrati og retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er krisen i stlsektoren
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme (ELDR).">
Hr. formand , det glder mig , at beslutningsforslaget blev vedtaget , og jeg vil gerne fremhve to forhold .
<P>
For det frste vil jeg gerne som reaktion p kommissrens indlg tidligere i dag henlede opmrksomheden p , at Fllesskabet i henhold til artikel 5 i EKSF-traktaten skal oplyse og bist de berrte i deres virke ved at indhente oplysninger , tilrettelgge drftelser og opstille generelle mlstninger .
<P>
Efter min opfattelse ville den wallonske regionale myndighed hilse sdanne initiativer fra Kommissionens side velkommen .
<P>
For det andet mener jeg , det ville vre hensigtsmssigt , at Europa-Parlamentet i forlngelse af de rapporter , Kommissionen tilstiller os , udarbejder en initiativbetnkning om udviklingen inden for stlsektoren set i lyset af de udfordringer , udvidelsen uundgeligt frembyder .
<SPEAKER ID=165 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL)">
Arlette Laguiller gav i sit indlg p alles vegne udtryk for modstanden mod de virksomhedslukninger og afskedigelser , Arcelor forbereder .
Der er kun en mde , hvorp vi kan hindre , at de store finanskoncerner tager sdanne initiativer , nemlig ved at forbyde kollektive afskedigelser og sikre arbejdstagernes ln ved at hente midlerne hertil fra virksomhedernes overskud .
<P>
Den foreliggende kompromistekst begrnser sig til nogle protektionistiske foranstaltninger og supplerende forskrifter , som arbejdsgiverne alligevel ikke overholder , og den indeholder sledes ingen konkrete foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne .
<P>
Vi kan derfor under ingen omstndigheder sttte denne tekst .
Nr vi ikke stemte imod , skyldes det udelukkende , at teksten indeholder forslag om visse supplerende befjelser til faglige sammenslutninger , hvilket vi ikke nsker at modstte os .
Hring af faglige sammenslutninger retfrdiggr imidlertid ikke afskedigelser .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt
<SPEAKER ID=170 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater valgte at stemme mod flere af ndringsforslagene i betnkningen om overvgning af Fllesskabets skove og disses samspil med miljet ( Forest Focus ) .
<P>
Vores holdning til en forget indsats i forbindelse med fllesskabspolitikken p skovomrdet er meget tvende .
Vi mener , at forudstningerne inden for EU er s forskellige , at der dermed kan stilles sprgsmlstegn ved , hvilken mervrdi en sdan fllesskabspolitik skulle have .
<P>
Ud fra den holdning valgte vi at stemme imod de punkter , der handler om at medtage forebyggelse af skovbrande i forordningen .
Risikoen er , at det vil stjle mange ressourcer fra andre omrder for overvgning .
Brandforebyggende foranstaltninger indgr desuden allerede i EU ' s forordning om udvikling af landdistrikter .
<P>
Vi valgte i den endelige afstemning , trods vores tvende holdning , at stemme ja til betnkningen .
Det gjorde vi , fordi Parlamentet har fet vigtige skrivelser med om subsidaritetsprincippet og om vigtigheden af , at medlemsstaterne deltager i arbejdet med at udvikle denne forordning .
<SPEAKER ID=171 NAME="Crowley (UEN)">
Uanset hvad nogle personer her i Parlamentet siger eller nsker , har EU absolut ingen retlig kompetence p abortomrdet .
<P>
Enhver har ret til at have sin egen mening , og jeg bengter ikke , at der er forskellige etiske rammer i de enkelte medlemsstater .
Det er ikke det , der er sprgsmlet .
<P>
Sprgsmlet er , hvor og hvordan EU har retlig kompetence til at handle .
I betnkningen foresls i denne forbindelse et uhyrligt EU-misbrug af magt og kompetence .
<P>
Hvis man lovgiver om , at EU-midler skal bruges til at yde enhver form for abortydelse , ville det vre et angreb mod medlemsstaternes suverne ret til at lovgive p dette omrde .
<P>
Som irsk medlem af Parlamentet kan jeg ikke sttte sdan et uhyrligt overgreb p den forfatningsmssige ret , som de mennesker , jeg reprsenterer , har til at vedtage en abortpolitik .
Denne ret er nedfldet i Maastricht-traktaten , og jeg vil forsvare den ihrdigt og utvetydigt .
<P>
Det er ligeledes forkert at forsge at ptvinge lande , som ikke nsker det , at indfre fri abort , og det er forkert at give det signal , at Parlamentet kun vil sttte lande , som har indfrt fri abort , hvilket ikke er rigtigt .
<SPEAKER ID=172 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har , sammen med De Kristelige Demokrater , PPE-DE-Gruppen , stemt for ndringsforslag 53 , som dog blev forkastet med 181 stemmer for , 264 stemmer mod og 11 , der undlod at stemme .
<P>
Betnkningen havde vundet meget ved , at ndringsforslag 53 i stedet var blevet godkendt .
I s fald havde begrebet " reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder " fet en tydelig definition af beskyttelsen af det ufdte barn med flgende formulering : " Inden for rammerne af denne forordning kan abort , som aldrig br nyde fremme som metode til familieplanlgning , ikke betragtes som en tjeneste , der garanterer seksuel og reproduktiv sundhed " .
<P>
Nu str vi i stedet , beklageligvis , tilbage med usikkerheden om , hvorvidt bistandsorganisationer , p EU ' s anmodning og med sttte fra Unionens finansielle midler , under henvisning til " reproduktiv og seksuel sundhed og tjenester " ogs foretager aborter som en del af bistanden , selv om dette er ulovligt i visse EU-medlemsstater som Irland og Portugal .
Det er ogs stadig uklart , om disse aktiviteter de facto finder sted i tredjeverdenslande p trods af lignende lovmssig beskyttelse af fosterets liv , det vil sige i direkte modstrid med modtagerlandets retsopfattelse .
<SPEAKER ID=173 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Karlsson, Sandberg-Fries og Theorin (PSE)">
Vi svenske socialdemokrater valgte at stemme nej til betnkningen om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de risici , der er forbundet med misbruget . Det gjorde vi , fordi Parlamentet stemte for flere ndringsforslag , som direkte eller indirekte betyder en social accept af narkotikamisbrug .
Vores indstilling til henstillingen har allerede fra begyndelsen vret , at den i alt for hj grad kun fokuserer p en reduktion af skaderne .
Vores udgangspunkt er , at den vigtigste foranstaltning til at mindske de risici , der er forbundet med narkotikamisbrug , er at forebygge misbruget i sig selv .
At Parlamentet under afstemningen valgte at sttte formuleringen fra udvalget om betydningen af forebyggende virksomhed og narkotikafri rehabilitering af narkotikamisbrugere , er positivt , men det er ikke tilstrkkeligt til en godkendelse fra vores side .
